Nordhordland tingbok nr. 45, 1768-1771Del 3, 17701770: 146b Hernæst begav mand sig til den Madamme von Gyllich tilhørende Plads, som nu af hende er solt til Poul Nielsøn og Tollef Jversøn, samme er af god Enge bond uden agger land og udmark og tager sin begyndelse paa Væstre Side fra Bane Porten Langs ved Lunde vejen fra Syd Wæst til Nord ost op til Steen gierdet paa Syndnes Hougen hvilked Gierde gaar fra Nord Wæst til Syd-ost til Foswinchels gierde og derfra i Syd-Wæst langs ved Steen gierdet til Bane Vejen og derfra langs bemeldte Vej fra Syd ost til Nord West til Rasmus Bergs Have Muur og siden Langs efter bemelte Have Muur til Bane Porten Paa denne Plads kand fødes 1 Hæst og 10 a 12 Kiør. Og derfore efter nøye begrandskning blev andsatt i Skatt og Landskyld aarlig for 1 Løb 6 M/arker Smør Friderich Foswinchels Ejende Plads Stræker sig paa den Syd ostre Side af Steengierdet fra Bane Vejen op efter i Syd West, til Nord ost lige til Steengierdet paa Syndnes Hougen, tver gierdet stræker sig jmellem bemelte Syndnes Hougen og Møllenpriis fra Nord West til Syd ost, og derfra til Lundgaards vandet i samme Linnie hvorved ligger Strømm-Holmen paa den Syd-ostre Kandt, vendende sig imod Strømmen {lige} og paa den væstre Side imod Pude-Fiorden, Pladsens Steen gierde gaar ellers siden langs ved Steen gierdet til Bane vejen i Nord West Denne Plads og Holm hvorpaa kand fødes een Hæst og 4 a 5 Kiør blev efter begrandskning andsatt i Skatt og Landskyld aarlig for 1 Pund 6 Marker Arhne Bergs Plads som begynder ved den Syd ostre Ende af hans Reeber bahne og stræker sig i lige samme strækning til Fiæren i Søen, blev derefter begrandsket og siden derpaa ike kand fødes meer end ongefæhr 1 Koe andsatt i Skatt og landskyld for aarlig 6 M/arker Smør Dend Madamme von Gyllich endnu tilhørende Plads som stræker sig paa Nord ostre Side Langs ved Arne Bergs Plads og tager sin begyndelse paa den Nordvæstre Side ved Claus Danielsøns Plads, hvorfra strækningen gaar som melt til Fiæren i Strømmen, hvorfra paa Østre og Syndre Siide Søen er dens grændse skiel jndtil hvor Claus Danielsøns Plads igien begynder, hvorfra den gaar i Nord ost Langs Steen gierdet, hvor den som oven melt tager sin begyndelse nemlig ved Siden af Arne Bergs Plads. Dette Støke som tillige med det lidet Støke som ligger om hendes Vaahne Huus blev taged under begrandskning befandtes at derpaa kunde fødes 2de Kiør og altsaa andsatt i Skatt og landskyld aarlig for 12 M/arker Smør Endelig begav mand sig til Claus Danielsøns Ejende Plads som paa Nord ostre Side begynder ved den Nord Væstre ende af Arne Bergs Reeber Bahne og Stræker sig fra Nord Wæst til Syd ost, langs med samme Bahne og eet Støke af hans Plads til Steen gierdet, hvorfra den gaar fra Nord ost til Sydvæst lige til Søen hvorefter Søen paa den Sydvæstre Side er dens grændser, lige til Steen gierdet som gaar fra Syd Wæst til Nord ost op imod Arne Bergs Reeber bahne, Paa denne Plads \tilligemed hosliggende ..e Holm/ kand fødes 1 Hæst og 8 Kiør og derfore efter Nøye begrandskning blev andsatt i Skatt og landskyld aarlig for 2 Pund 12 M/arker Smør Disse tvende (trende?) Sidste Pladser ere ligesom de 2de første uden aggerland og udmark 1770: 147 Saaleedes beløber da denne Gaard Møllen prises heele Skyld Settning sig efter forandførte udj aarlig Skatte Skyld Toe Løber, Toe Pund og Tolv Marker Smør og lige saa meget udj Land eller Jord skyld Og da ej viidere ved denne Skyld Sættnings Forrettning har været at erjndre og iagttage er samme slutted og beskreven skal blive meddeelt
Giæste Rett udi Store Sandvigen Anno 1770 den 8de Februarii, Er een Giæste Rett sadt udj Skafferen Gustavus Pettersøns iboende Huus udj Store Sandvigen under Arne Skibreede og Nordhorlehns Fogderie beliggende udj Hr: Sorenskriver Henrich Garmanns lovlige forfald af dessen Eedtagne Fuldmægtig Hans Lessøe, i følge Velædle Hr: Fogden Hejbergs forlangende, for ved samme Gieste Rett at erhverve eet lovlig tingsvidne over Abel Andersøn Borgevaag fra *Nordhorlehns Fogderie, for \den/ af ham forøvede ustyr og ulovlig opførsel – og var da ved Forrettningen tilstæde de tvende Eedsorne Laug Rettes og Vurderings Mænd naunlig Rasmus Larsøn og Ole Andersøn i Store Sandvigen boende, Hr: Fogden Christen Hejberg mødte og andmeldede at hand i følge andgivelse til ham har funden sig beføyed til paa Justitiens veigne ved Gieste Retts stevning lovlig at jndkalde Abel Abrahamsøn hiemmehørende i Nordfiords Fogderie for at giøre sin forklaring om den af ham her i Sandvigen giorde opstyr og allarm, samt tillige derom at andhøre Vidner til et tingsvidnes erholdelse. Til Vidner er indstevnt med aften Varsel Ole Johannesøn og Lars Monsøn samt Aad Monsøn alle af Sandvigen. Stevne Vidnerne Gustavus Pettersen og Lars Monsen i Sandvigen fremstode og under Eed afhiemlede at de i gaaer med aften Varsel haver jndkaldet saavel Abel Abrahamsøn til at andhøre Vidnerne om hans grove opførsel her, som og jndkaldet de forbemelte Vidner til provemaals aflæg. Hvorefter fremkom for Retten Abel Abrahamsøn som sagde sig at være Barnføed paa gaarden Søre Oppedahl i Sæhle Præstegield og *Nordhorlehns Fogderie, som sagde at være gift med Rachel Rasmusdatter og af ægteskabet med hende avlede 5 Børn, Sagde og at hands sidste opholds stæd var Søre Oppedahl, og hand kom til Store Sandvigen een 14ten dage efter Michælj Sidstleeden med nogle Vaager Fisk som hand her afhendede, og at hand ike før eller hidjndtil har Reist tilbage til Nordfiord igien har været af den aarsage at hand har haft penge til gode hos een nu ustevnt Mand i Bergen, vilde ike ellers erklære sig enten hvor gammel hand var, eller hvorleedes hands opførsel her har været men paa een meget grov maade for Retten her opførte sig, saa at endskiøndt hand leedig og løs fremkom maatte mand dog formedelst hans voldelige opførsel for Retten lade ham af de tilstædeværende beopagte, da hand paa alle muelige maader søgte med sine fødder at omspende og omstøde Boerde og Stoele med videre 1770: 147b For Retten mødte og Sr: Nicolaj Hagelsteen boende i Sandvigs Store Mølle som sagde at hand og er een af de som bemeldte Abel Abrahamsøn haver viist grov opførsel mod som vel med Vidnerne nærmere kand forklares, Derefter fremstoed Vidnerne Ole Johannesøn, Lars Monsøn og Aad Monsøn for hvilke Eedens forklaring af lovbogen blev oplæst og de formaned til Sandheds udsigende hvorom de og giorde Løfte, Hr: Fogden Hejberg begierede at Vidnerne maatte aflegge deres mundtlige forklaring om hvad de i denne Sag er vidende da hand Reserverer sig Qvæstioner i tilfælde, Hvorefter fremstoed da 1ste Vidne Ole Johannesøn i Sandvigen som efter aflagde Eed vandt og forklarede saaleedes: at da denne jndstevnte Abel Abrahamsøn var uden Logemente og forestilte sig som eet Menniske der var ike rigtig ved forstanden, blev hand nedført til Skafferen Gustavus Pettersen hvor hand siden skal have opført sig som eet afsindigt Menniske det vidnet og selv har seet saa at de desformedelst maatte binde ham hvortil Vidnet og hielpede formedelst hands Sc: nemlig Abel Abrahamsøns desperate opførsell dog kunde Vidnet ike sige eller skiønne at saadan hans uroelige og grove opførsel havde sin oprindelse af nogen mangel paa forstanden, men allene Af ondskab og eet ont gemytte og da Hr: Fogden Hejberg ike begierede dette Vidne videre tilspurt blev hand fra Retten afskeediget og demitteret, og fremstoed 2det Vidne Lars Monsøn i Sandvigen som efter aflagde Eed vandt og forklarede; at den jndstevnte Abel Abrahamsøn haver været hos ham i Huuse fra 14 dage efter Michelsdag sidstleeden til næstafvigte tiirsdag, og har hand samme tiid i førstningen opført sig skikelig og vel men de sidste 14 dage har hand været gandske uroelig i hovedet og gaaet oppe om natten samt med lys paa adskillige Stæder i Huuset, saa at vidnet frygtede for at hand skulde tilføye ham eller hans Huus noget ondt, dog kunde vidnet ike sige eller skiønne at bemelte Abel Abrahamsøn manglede noged paa Forstanden men at hands opførsel kom af eet ondt gemytte og Sterk Sinde derefter er Vidnet afskeediget og fremkaldet det 3die Vidne Aad Monsøn i Sandvigen som aflagde Eed og forklarede at hand ike veed noget at forklare om den jndstevnte Abel Abrahamsøns opførsel før den tiid hand kom her i dette Huus, da hand veed og har seet at hand har opført sig som eet afsindigt Menniske, og de har i den andleedning maatted binde ham, dog kand Vidnet ike sige at saadan hands galskab er kommen eller været aarsaget af misforstand men af eet ont gemytte og Sinde derefter er vidnet demitteret Gustavus Pettersøn Skaffer begierede tilført at hand paa forlangende af Sr: Nicolaj Hagelsteen har været beføyed at hefte og arrestere den nu jndstevnte og tilstædeværende Abel Abrahamsøn 1770: 148 Den jndstevnte Abel Abrahamsøn derefter tilstoed at hand Natten til sidstavigte tiirsdag eller om aftenen ongefæhr Kloken 10 eller 10 ½ Slet var neder i Stor Møllen ved Sandvigen hvor Sr: Nicolaj Hagelsteen er boende og der nedrev noget ved Renderne paa Mølle Værked for hand syntes det var for gammelt, men hand kunde ike sige dertil at have nogen andleedning der i fra sagde hand at hand gik her til Skafferen Gustavus Pettersen hvor hand bankede paa med een pik ham/m/er som gik af Skafted Fogden derefter begierede det passerede under vedbørlig bekræftning beskreven meddeelt Dom Blev bevilget
Sommer Tingene for Sartors Skibreede 1770 Anno 1770 den 1ste Maij, Er Retten sadt paa Gaarden Tosøen i Sartors Skibreede udj Hr: Sorenskriver Henrich Garmanns Lovlige forfald af hans Eedtagne Fuldmægtig Hans Lessøe, Til eet aldmindelig Sommer Skatte og Sage tings holdelse for Sartors Skibreedes almue, overværende udj Retten Kongelige Mayestets Foged Velædle Hr: Christen Hejberg og efterskrevne for i aar til Rettens medbetiening udnævnte Laug Rettes Mænd naunlig: 1. Knud Leerøen 2. Thommas Børnes, 3. Ole Børnes, 4. Simmon Schouge, 5. Hans Thommasøn Algerøen, 6. Lars Michelsøn Kaartvedt, 7. Mons Andersøn Knapschoug og 8te Hans Lie, saa var og tilstæde ved tinged Lensmanden Knud Simmonsøn Tosøen og den øvrige Tingsøgende almue. Hvorda! Blev allerunderdanigst læst efterfølgende Kongelige allernaadigste Forordninger Placater og bevilling, saasom. 1. Forordning. om Søe Enrolleringen i Norge Dateret Christiansborg Slot den 1ste Februarii 1770. 2. Forordning Hvorefter alle fra St Crox udj America til Europa afsendende Sukere skal, undtagen for saavidt som til eet eller andet Suker Raffinaderies brug ere destinerede til Kiøbenhavn hensendes og oplegges, dateret Christiansborg Slot den 23de Januarii Ao: 1770. 3. Placat hvorved den 763de § i Krigs Articuls Brevet for land tiennisten ved Søe Etaten andgaaende Skifters forvaltning, efter de under Søe Etaten Sorterende Officerer og betiente igientages og end ydermeere bekiendtgiøres, Dateret Friderichsberg Slot den 19de october 1769 4. Placat andgaaende nærmere bestemmelse saavel af Tiiden, til hvilken Saugbrugerne udj Norge hvor aars skiørsel paa deres Sauger haver at andgive, som Straffen, hvorudj de forfalde hvilke med saadanne andgivelser sig ej til rette tiid hos Fogderne indfinde Dateret Christiansborg Slot den 27de Februarii 1770. 5. Bevilling for Hr: Sorenskriver Henrich Garmann at maae i Embeds Forrettninger, naar hand ej selv formedelst Svaghed kand være tilstæde betiene sig af Eedsoren Fuldmægtig Dateret 13de octobris 1769. Derefter er af Hr: Fogden Hejberg andviist til Publication følgende ham jndløbne Høye øvrigheds ordre nemlig. 1. Hans Høy Velbaarenheds Hr: Stiftbefalings Mand Pettersens skrivelse Consernerende een Persohn Jean Henry Helledags eftersøgelse og paagribelse i andleedning af hans begaaede utroeskab ved Banqven i Sverrig 1770: 148b Samme skrivelse er Dateret 2de Januarii 1770. 2. Een Ditto, andgaaende at for eftertiiden skal af Rettens Betientere have nøye jndseende med at de documenter som i Retterne indkommer ere skrevne paa sit vedbørlige Stemplede Papiir, af ditto Dato. 3. Een Ditto, andgaaende til hvad Jurrisdiction de officeers Skifter skulle henhøre, som vel have faaet afskeed men dog ere blevne staaende i det Millitaire Reglement, Dateret 8de Januarii 1770. 4. Een ditto andgaaende Vejenes Reparation, og det derved faldende arbeide af hvem og hvorleedes forrettes med videre, Dateret 17de Januarii 1770 5. Een Ditto udstæd af Høybemelte Hr: Stiftbefalings Mand Pettersen til Velbemelte Hr: Fogden Hejberg betreffende at de i Norge til Bøndernes fornødenhed brugende Smaae Qværners tall hvert aar inden tinge af Fogden og Sorenskriveren samt laug Retted skal vorde undersøgte og for aarlig afgift Taxerede. Dateret 19 Martj 1770. 6. Een ditto andgaaende een Persohn ved navn Johan Ehrenstrøms eftersøgelse og paagribelse i andleedning af hans ved Banqven i Sverrig brugte utroeskab, Dateret 21de Martj 1770, 7. Een ditto, andgaaende hvorleedes alne maalet paa de Hvale som findes skal forstaaes Dateret 9de april 1770, Hvorefter er fra almuen til Publication indkommen følgende Documenter 1. Eet Skifte brev forretted paa gaarden Schouge den 8de aprilis 1769 efter afgangne Enke Marithe Michelsdatter vid: fol: 2. Eet ditto paa Algerøen den 15de april 1769 efter afdøde Mand Ole Thommesøn vid: folio 3. Eet Ditto paa Gaarden Kaabbeltvedt forretted den 5te Julij 1769 efter afdøde Anne Andersdatter: vid: fol: 4. Eet Ditto passeret paa samme gaard Kaabbeltvedt efter afdøde qvinde Brithe Andersdatter vid: folio 5. Eet Ditto forretted paa Gaarden Lie den 5te octobris 1769 efter afdøde unge Karl Winzens Pedersøn vid: fol: 6. aflyst een Obligation udstæd af Sogne Præsten Hr: Nathaniel Sunde til Hr: Haberdorph paa Capital 150 rdr mod Pant i eendeel Huuse Vaaninger udj Børnesvaagen beliggende Dateret 11te Julij 1754 og tinglyst den 22de Maij 1755, som nu efter qvitering af 9de Novembris 1769 er betalt og derfore nu Mortificeres 7. Een Ditto udstæd af afg: Hr: Henrich Giertsen til Hr: Johan Christies arfvinger paa Capital 75 rdr 5 mrk 15 s mod Forsikring udj eendeel Sunds Kalds jndkomster Dateret 16de Decembris 1765, som ej er tinglyst, men efter paateigned qvitering af 19de Januarii 1767 afbetalt og mortificeres 8. Publiceret Eet Skiøde udstæd af Henrich Christie paa eendeel Huuser i Børnes vaagen bestaaende for 204 rdr Dateret 8de Januarii 1767 fol: 687, 9. Eet Skiøde udstæd af Johannes Rasmussøn Tosøen til Mons Nielsøn Tøsøen paa 4 ½ Marker Smør i gaarden Tøsøen for 9 rdr 3 mrk, Dateret den 1ste Maij 1770. 10. Een odels lysning udstæd af Ole Nielsen Næsse andgaaende 1 Pund 3 Marker Fiskes indløsning i gaarden Næsse Dat: 1 Maij 1770 11. Een dito udstæd af Anders Pedersen Bache til fader Peder Andersen andgaaende eendeel gaarde parters jndløsning, saasom i Wichsøen ½ Vaag, Warøen ½ Vaag og i Worland 16 M/arke/r Fisk og 8 Kander Malt Dateret 1ste Maij 1770. 12. Eet Skiøde udstæd af Tørris Jacobsøn Tælle til Jacob Tørrissøn paa 21 Marker Fisk udj gaarden Tælle for 34 rdr Dateret 1ste Maij 1770 1770: 149 13. Een Bøgsel Sæddel udstæd af Sr: Albret Henrich Meyer til Peder Jacobsøn paa 12 ½ Marker Smør i gaarden Trellevigen Dateret den 31te Martj 1770 14. Een ditto udstæd af Ditto til Otte Pedersøn paa 2 b/ismerpund 6 Marker Fisk i gaarden Dommedahl af samme dato 15. Een ditto udstæd af Sr: Jon Mariager til Ole Monsøn paa 1/6 part i gaarden Knapskoug, Dateret 16de Februarii 1770 16. Een ditto udstæd af Peder Endresøn Hamre til Anders Olsen paa 1 Vaag og 18 Marker Fisk udj gaarden Ulvesetter af dato 1ste Maij 1770. 17. Een ditto udstæd af Niels Engebretsøn Tælle til Ole Endresøn paa 1 Pund 12 Marker Fisk i gaarden Koursland, Dat: 1ste Maij 1770 18. Een ditto af Hans Larsøn Algerøen til Lars Jversøn Bache paa 1 Pund 12 M/arker Fisk i gaarden Bache Dateret samme dato 19. Een dito af Michel Hansøn Kallestad til Johannes Erichsøn Sæhlstøen paa 11 ¼ Marker Fisk udj gaarden Kallestad af samme dato 20. Een ditto udstæd af Ole Olsøn Næsse til Ole Nielsen Næsse paa 1 Pund 3 Marker Fisk i gaarden Næsse, af samme dato 21. Ditto udstæd af Rasmus Mittvedt med de fleere til Ole Monsøn paa 15 Marker Smør i gaarden Børnes af samme dato 22. Een ditto udstæd af Michel Olsen Windenes med fleere til Mons Nilsøn Tøsøen paa 16 ½ Marker Smør udj gaarden Tøsøen, dato som melt af alle disse Bøgsel Sædler fulte ligelydende Reverser. Hr: Fogden Hejberg Lod tilføre at opsidderne paa Gaarden Wixøen og Tønnevig afvigte Vinter ude paa havet i Rom Søe har funden og bierget eet gammelt og Sønder Skibs Seil Hvorover er holdet saasan een Taxations Forrettning som herhos nu fremlegges – Som viiser at det biergede Seil er til jngen nøtte og altsaa ej noged har været at føre hans Mayestets Casse til Jndtægt Publiceret 23. een Fredlysning udstæd af Hr: Fogden Christen Hejberg andgaaende gaarden Wichsøens udmark og Fæe Haves beskadigelse af Hummelsunds Creature. Dat: 2 Maij 1770 Hr: Fogden Hejberg har til dette ting ladet jndstevne med mundtlig Kald og Varsel Niels Jensøn Trengereide hos hvilken for Resterende Kongelige Extra Skatt fra 1mo September 1767 til Ultimum Augustj 1768 til sammen 2 rdr 2 mrk er giort jndførsel udj hans Ejende og paaboende gaard Trengereide 2 Marker Smør, at høre det bemelte Jndførsel ved dom vorder Confirmeret og Hans Mayestet, bemelte 2 Marker Smør skyld som Ejendom bliver tilkiendt, Ellers fremlagde Fogden den hos ham skeede jndførsels Forrettning passeret den 28de Martj 1770. Contra Parten eller den jndstevnte Niels Jensøn Trengereide mødte for Retten og næst at vedtage Stevnemaalets Lovlige forkyndelse, veemodig beklagede at hand Saa lenge hand har kundet har strebt at afbetale den Kongelig allernaadigst paabudne Extra Skatt, indtil hand nu omsidder med sin hustrue og mange Smaae Børn er geraaden udj saa stor armod 1770: 149b At hand ike eengang kand udreede den Kongelige ordinaire Skatt langt mindre Extra Skatten, og skulde nu denne liden andpart i gaarden Trengereide ved dom blive ham frakiendt, maae hand med Hustrue og Smaae børn frygte af Hunger og armod at crepere da hand ike veed nogen udvej at ernære sig og sine og forskaffe dem den Allernødtørftige underholdning og lifs ophold, kunde ellers ike Svare noged til dette mod ham andlagde Søgemaal eller veed nogen udveje til at afbetale samme men maa taale Dom, i det allerunderdanigst Haab om hans Kongelig Mayestets allernaadigste formildelse og Naade hvorved hand allerunderdanigst forhaaber at blive for Extra Skatten som een meget arm og fattig Mand befried Hr: Fogden Hejberg Replicerede: at siden det ike stod til ham at moderere eller eftergive noged af de Kongelige Skatter, men det var hans Embeds Pligt at jnddrive dem saa paastoed hand Dom i Sagen Sagen optages til Dom. Hr: Fogden Hejberg havde til dette ting, med mundtlig *Karl (Krav) og Varsel ladet jndstevne Michel Winzensøn Sælle for at høre det een hos ham holdet Indførsels Forrettning udj 2 Marker Smør skyld i hans Ejende gaard Sæhlle for Resterende Extra Skatt fra 1mo Septr: 1767, til Ultimum Augustj 1768 med Gebyhr i alt 2 rdr 2 mrk ved dom stadfæstes og hans Mayestett tilkiendes Ejendom til bemelte 2 Marker Smør, til hvilken Ende hand leverede i Rette den holte Indførsels Forrettning Indstevnte \Michel/ Winzensøn Sæhle blev paaraabt men mødte ikke thi fremstode Stevne Vidnerne Hans Jensøn og Casten Rasmusøn Leerøen og afhiemlede under Eed med opragte Fingre efter loven at de med lovlig 14 dages varsel haver jndstevnt Michel Winzensøn til at paahøre den hos ham giorde Jndførsel ved dom Confirmeret. Hr: Fogden Hejberg begierede jndstevnte Laugdaget til næste ting, derefter er saaleedes Eragted Lovlig Indstevnte men ej denne sinde tilstædemødende Michel Winzensøn Sælle forelegges til næste ting at møde og Sagen at tilsvare. Fremdeeles andmelte Hr: Fogden Hejberg til dette ting med mundtlig varsel at have ladet jndkalde Ole Ellingsøn Worland, for at paahøre at een hos ham holdet Jndførsels Forrettning udj 2 Marker Smør skyld udj hans Ejende gaard Worland for Resterende Extra Skatt fra 1mo Septr: 1767 til Ultimo augustj 1768 med gebyr i alt 2 rdr 2 mrk ved dom stadfæstes og Hans Mayest: tilkiendes Ejendom til bemelte 2 Marker, og i Rette lagde hand den 1770: 150 Passerede Jndførsels Forrettning. Jndstevnte Ole Ellingsøn Worland blev paaraabt men mødte ike, thi fremstode forbemelte Stevne Vidner og afhiemlede Jndvarslingen under Eed, Fogden erjndrede om Laug dag til næste ting, Derefter er saaleedes bleven Eragted Jndstevnte Ole Ellingsøn Worland som ej denne Sinde haver mødt tilstæde gives laug dag ved næste Høste ting for dette Skibreede at møde og Sagen at tilsvare. Fremdeeles blev af Hr: Fogden Hejberg andmeldet at hand med mundtlig Varsel til dette ting haver ladet jndkaldet Ole Thommassøn Worland at paahøre den hos ham passerede Jndførsels Forrettning i 2 Marker Smør i hans beboende gaard Worland for Resterende Extra Skatt fra 1ste September 1767 til ultimum Augustj 1768 ved Dom Confirmeret og Hans Mayestet tilkiendt til Ejendom forbemelte 2 Marker Smør. Jndstevnte Ole Thommassøn Worland blev paaraabt men hverken hand eller nogen paa hans veigne jndfandt sig med tilsvar, thi er *Jndvarlingen af forbemelte Stevne Vidner under Eed efter lovens bydende afhiemlet. Citanten paastoed den jndstevnte forelagt til næste ting Eragted Jndstevnte og udeblevne Ole Thommassøn Worland forelegges til næste Høste ting at møde og Sagen at tilsvare Hr: Fogden Hejberg har ligesaa funden sig andleediget til dette ting med mundtlig Varsel at have ladet jndkalde Michel Winzensøn Tosøen at paahøre een Jndførsels Forrettning ved dom Confirmeret, som den 28de Martj Sidstleeden hos ham er passeret udj 2 M/arker Smør udj hands paaboende gaard Tosøen for Resterende Extra Skatt fra 1mo Septr: 1767 til Utmo: augustj 1768 i alt 2 rdr 1 mrk med gebyhren, og fremlagde hand den forallegerede Jndførsels Forrettning. Indstevnte Michel Winzensøn mødte og vedtog Lovlig Varsel og i det øvrige vidste ike noget til Sagen at Svare men alleene beklagede sin store fattigdom og armod, og At hand som foruden sin fattige omstendigheder er Svag og vanfør ingen lunde formaar at udreede Den Kongelige allernaadigste paabudne Extra Skatt for lengere tiid end af ham allereede med megen møye og usselhed skeed er, maatte derfore taale dom for Søgemaalet, dog havde hand den allerunderdanigste forhaabning at hans Kongelige Mayestet allernaadigst formilder Den allernaadigst paabudne Extra Skatt, som ingenlunde lengere formaar at udreede, Hr: Fogden Hejberg Svarede at det vel var ham bekiendt at denne jndstevnte er een fattig Mand, men dog des uagted maatte hand paa Embeds vegne paastaae dom i Sagen, Sagen optages til doms 1770: 150b
Hr: Fogden Hejberg derefter andmeldede paa samme maade at have jndkaldet til dette ting Peder Winzensøn at andhøre ved dom Confirmeret den hos ham skeede jndførsels Forrettning udj 2 Marker Smør i hans Ejende gaard Tosøen for Resterende Extra Skatt fra 1mo September 1767 til Ultimum Augustj 1768, med gebyhr i alt 2 rdr 1 mrk og fremlagde Citanten den som melt hos den jndstevnte passerede Indførsels Forrettning, Jndstevnte Peder Winzensøn mødte og vedtog lovlig varsel og beklagede sine fattige omstendigheder og at hand indted er Ejende til at udreede det paastevnte med Fogden Hejberg paastoed Dom. Sagen optages til doms. Publiceret 24. Eet Skiøde udstæd af Grim Olsøn Tælle med fleere til Aamund Jensøn Niipen paa 1 Pund 12 Marker Fisk udj gaarden Niipen for 20 rdr. Dateret den 2de Maij 1770 Derefter fremstod for Retten Ole Michelsøn Børnes, som Laug Rettes Mand, og i hands stæd nedsad Salamon Pedersøn Hamre, og andmelte da bemelte Ole Michelsøn Børnes, at hand har funden sig beføyed til dette ting med mundtlig varsel at lade jndkalde Casten Michelsøn Berge andgaaende ærerørig beskyldninger hand Citanten haver tillagt, desbetreffende at andhøre Vidnerne Winzens Kaaresøn Berge og Lars Jversøn Bache /: som under Faldsmaal ere jndstevnte :/ samt taale dom til vedbørlig undgieldelse og afstraffelse, og endelig at erstatte denne Processes omkostning skadesløs Citanten ville ellers fornemme om Contra Parten Casten Michelsøn Berge og Vidnerne møder tilstæde, thi i manglende fald havde hand tilstæde dee brugte Stevne Vidner Peder Knudsen og Winzens Michelsøn Tøsøen til jndvarslingens afhiemling. Contra Parten Casten Michel/søn Berge blev paaraabt men mødte ike tilstæde, men Vidnerne Sisterede for Retten og vedtoge lovlig Varsel at være tildeelt Derefter fremstode de forbemelte Stevne Vidner og afhiemlede Jndvarslingen under Eed saaleedes for jndstevnte Casten Berge paa lovlig maade at være passeret som forhen tilført og nu for dennem oplæst er Derpaa fremstod forberørte tvende Vidner Winzens Kaaresøn Berge og Lars Jversøn Bache for hvilke Eedens forklaring af lovbogen blev oplæst og dem betydet med aldvorlig formaning at vedblive Sandhed i deres herefter afleggende Provemaal og at vogte sig for Meen Eed hvorom de og giorde løfte, og derpaa begge aflagde Eed med opragte Fingre efter lovens bydende og efter at det eene Vidne Lars Jversen af tingstuen var udviist blev Separat afhørt og examineret 1. Vidne Winzens Kaaresøn Berge som vandt og forklarede saaleedes: at hand een 2 ugers tiid for Paaske Sidstleeden 1770: 151 Var tilstæde udj Casten Michelsøn Berges Huus og Sagde da Casten Michelsøn til Vidnet at Ole Børnes havde taged Penge og var kommen let til penge, men kunde ike erjndre i hvad andleedning det skeede at disse ord af Contra Parten om Ole Michelsøn Børnes blev talt, sagde og at jngen fleere den tiid var nærværende end Vidnet og Casten Berge. Videre vidste Vidnet ike at forklare thi blev hand fra Retten afskeediget og igien fremkaldet det 2det Vidne Lars Jversøn Bache som vandt og forklarede: at hand kort før Paaske Sidstleeden var tilstæde udj jndstevnte Casten Michelsøn Berges Huus, hvor og Fleere var nærværende og Sagde da Casten til Vidnet, Jeg hører at din Søsters Mand haver Staalet penge, hvorpaa Vidnet Spurte Casten Berge hvem det var? Hvortil hand Svarede Hand er inden for Fieldet! dette gav Vidnet andleedning atter at spørge om det var Ole Michelsøn Børnes, dertil Casten Berge svarede disse ord, Ja det er ham, hand haver staalet penge i Byen, nævnte og een vis Summa Penge, men hvormeget det var erjndrer Vidnet sig ike. videre vidste Vidnet ikke at forklare thi blev hand afskeediget, og hvorefter Citanten paastoed laug dag for den udeblevne til næste ting. derefter er saaleedes Eragted Lovlig Indstevnte men ej denne Sinde tilstædemødende Contra Part Casten Michelsøn Berge gives laug dag til næste ting at møde og Sagen at tilsvare. Hr: Fogden Hejberg fandt sig beføyet til at begiere tilført Protocollen det hand havde i følge Forordningen om udpantning for de Kongelige Skatter tillagt lensmanden Knud Simmonsøn Tosøen og de tvende Mænd af hver Sogn i Skibreedet, nemlig Casten Jensøn og Hans Rasmussen Leerøen, Michel Pedersøn Dahle og Ole Pedersøn Hagenes som vare med ham paa udpantningen ordre ej alleene at giøre udpantning for den allernaadigst paabudne Extra Skatt fra Primo September 1767 til Ultimum augustj 1768 som stoed til Restance, men end og at bringe de udpantede Sager Stricte efter Forordningens tilhold til ting stædet for at bortsælges og bringes i Penge ved offentlig auction, men fogden maatte imod ald formodning bemerke at dette ej var efterkommet, da slet indted af alt det som udpanted er, er kommen til Ting stædet, hvorfore heller ike Fogden har kundet foranstalte det bortsolgt og bragt i penge, og da dette er een betydelig Sag som Fogden ej vil lade hviile paa sit andsvar saa var hand begierende, sig i form af eet tingsvidne beskreven meddeelt at hvad ovenandført er saaleedes 1770: 151b Forholder sig, paa det samme af ham kand vorde sendt til vedkommende Høye Stæder. Lensmanden Knud Simmonsøn Tøsøen som tilstæde Sagde, at ihvorvell det baade ved Forordningen og Fogdens ham derefter tillagde ordre var ham og medhavende Mænd paalagt at bringe {til} \fra/ udpantnings stædet til lensmands gaarden og derfra til tingstædet igien alt det som for Skatterne bliver udpanted, hvilked dee og gierne med den allerunderdanigste Hørsommelighed ville have efterlevet; Saa har der dog ved udpantningen mødt saa mange vanskeligheder og hindringer som har giort det umueligt for dem, skulle de have taget det gods og de Creature som paa eenhver gaard i dette store og vidtløftige Skibreede blev udpanted og ført til lensmands gaarden {da ville} og siden til tingstædet da ville omkostningerne have opløbet for eenhver Mand ligesaa meget som Skatte Restancen var, ja end og meget meere hos dem hvor Creature blev udpanted, naar lensmanden skulle have besørget dem foeret og underholdet, hvilked hand desuden ike kunde overkomme, da her i dette aar var een saa bekiendt mangel paa Foer, almuen hos hvilken udpantningen skeede lovede og at tage Godset i forvaring og selv bringe det paa Tinget for at Spare omkostninger, hvilked hand atter advarede dem om at efterkomme følgelig Fogdens ordre, men maae erfare at det ey er skeed, hand haabede og bad derfore at disse Sandferdige omstendigheder blev taget udj naadigst betragtning til hans og medhavende Mænds undskyldning, ja der var end og andre omstendigheder som hand ike har kunde nævne Hvad forlanged er skal blive beskreven meddeelt Derefter er paaraabt Sagen andlagt af Sr: Hans Ravel mod Algerøens opsiddere for eendeel fiske avl som de til upriviligerede har Solt med videre Fra Citantens Fuldmægtig Procurator Sr: Peder Reutz er Sorenskriveren tilhendekommen hans skriftlige Jndlæg af gaar dags dato som blev oplæst saa lydende Hans Thommassøn Algerøen opstod fra laug Retted og i hans stæd nedsat Thommas Rasmussøn Niipen, da bemelte Hans Thommassøn Algerøen paa egne og øvrige Sagens Contra Parters veigne forestillede, at da de endnu ike er ferdig med deres forsvar i Sagen saa maatte de begiere Sagens andstand til næste Høste ting, og Copie udskrift af alt hvad i denne Sag hidjndtil passeret er 1770: 152 Paa det de ved een lovkyndig mand kand faae besørget fornøden andseende forsvar i Sagen fra deres Side, derefter er saaleedes bleven Eragted Paa det Contra Parterne ej skal have mindste føye til at beklage sig med Retten at være overilet, Saa jndvilges dem den begierte andstand til næste Høste ting, til hvilken tiid de haver at fremkomme med deres paaberaabende tilsvar i Sagen thi i manglende fald bliver dom afsagt uden fleere udsettelsers jndvilgelse, for Resten skal hvad forlanget er blive beskreven meddeelt mod betaling og ved afhentelse Derefter er i Rette taged Sagen andlagt af Hr: Fogden Hejberg mod Erich Sæhlstøen og Jochum Schiønnemann for utilbørlig omgang med een af den første paa Haved fundne Skibs Merke Tønde. Hr: Fogden Hejberg begierede denne Sag stilled i beroe indtil næste Høste ting da Sagen fra hands Siide skal blive stillet under Dom fra hans Side. Sagen gives andstand til næste ting Ligesaa er i Rette taget Sagen andlagt af Hr: Fogden Heyberg imod Clemmed Pedersen Tælle og Jochum Schiønneman andgaaende eet paa Havet fundne Støke Skibs Maste træe da Hr: Fogden Heyberg begierede denne Sags andstand til Høste tinget. Sagen gives andstand til næste ting Udi Sagen andlagt af Hr: Fogden Christen Hejberg mod Niels Jensøn Trengereide for Resterende Kongelig allernaadigste paabudne Extra Skatt er saaleedes Dømt og Avsagt Den Saggivne Niels Jensøn Trengereide har selv for Retten tilstaaet at hand ej i mindelighed har kundet betale den Resterende Extra Skatt 2 rdr fra 1mo September 1767 til ultimum augustj 1768 hvorfore hand nu Søges. Citanten Hr: Fogden Hejberg har altsaa paa Grund af Forordningen Dateret 31te Januarii 1769 giort jndførsel udj 2 Marker Smør skyld i den jndstevntes ejende Jordepart udj Gaarden Trengereide for denne Skatte Restance tilligemed Jndførsels gebyhr 2 mrk. Thi Kiendes og Dømmes for Rett: At berørte Jndførsels Forrettning Bør ved Magt at stande og at disse 2de Marker Smørs skyld i gaarden Trengereide bør være Hans Kongelig Mayestet for den ommeldte Resterende Extra Skatt og jndførsels gebyhr til sammen 2 rdr 2 mrk som Ejendom tilhørende. Udi Sagen andlagt af Hr: Fogden Hejberg mod Michel Winzensøn Tøsøen for Resterende 1770: 152b Extra Skatt er saaleedes for Rett Kiendt, Dømt og Avsagt Det er i Conformité af Forordningen Dateret 31te Januarii 1769, at Hr: Fogden Hejberg har hos den indstevnte Michel Winzensøn Tøsøen giort jndførsel, udj 2de Marker Smørs skyld i hans ejende og paaboende Jordepart udj Tøsøen for Resterende Extra Skatt fra 1mo September 1767 til aarsdagen 1768 2 rdr og jndførsels gebyhr 1 mrk, siden hand ej paa anden maade har betalt samme. Thi Kiendes og Dømmes altsaa for Rett at bemelte Indførsels Forrettning bør staae ved magt og at disse 2 Marker Smørs skyld i gaarden Tøsøen bør være Hans Kongelig Mayestett som Ejendom tilhørende for den paastevnte Resterende Extra Skatt og udpantnings Gebyhr 2 rdr 1 mrk. Udi Sagen indstevnte af Velbemelte Hr: Fogden Hejberg Contra Peder Winzensøn Tøssøen for Resterende Extra Skatt er saaleedes Dømt og Avsagt Citanten Hr: Fogden Hejberg har i følge Forordningen af 31te Januarii 1769, været beføyet til paa Embeds veigne, at giøre Jndførsel for den Extra Skatt 2 rdr, hvormed jndstevnte Peder Winzensøn Tøsøen staar til Restance fra 1mo September 1767 til Ultimum Augustj 1768 tilligemed Jndførsels gebyhren 1 mrk, udj de 2de Marker Smør skyld af den Saggivnes Ejende andpart i gaarden Tøsøen, som den fremlagde Indførsels Forrettning omformelder, efterdie Sagvolderen ej i mindelighed har kundet betale denne Skatte Restance; Og altsaa Kiendes og Dømmes Den giorde Indførsels Forrettning at være Lovlig, følgelig og at disse ommelte 2de Marker Smørs skyld i gaarden Tøsøen bør være Hans Kongelig Mayestet for den paastevnte Resterende Extra Skatt med udpantnings gebyhr i alt 2 rdr 1 mrk som Ejendom tilhørende. Derefter er fremlagt til examination odels Skatts Mandtalled som blev befunden at være i alt lige som forrige aar uden nogen forandring Fremlagt Skatte Restancen for 1ste Termin dette aar over dee ordinaire Kongelige Skatter som blev oplæst og af Laug Retted og almuen \u/Jmodsagt. Samme Restance er i alt 317 rdr 3 mrk 14 s Og da ingen derefter jndfant sig som viidere for denne Sinde med Sager for dette ting havde at gaae i Rette, eller{s} i andre maader at fremføre er samme for denne Sinde ophævet og Slutted 1770: 153
Sommer Tinget for Schiolds Skibreede 1770 Anno 1770 den 4de Maij, Er Retten sadt paa Tingstædet Møllendahl i Schiolds Skibreede, til eet aldmindelig Sommer Skatte og Sage tings holdelse for Schiolds Skibreedes almue udj Hr: Sorenskriver Garmanns Lovlige forfald af hands Eedtagne Fuldmægtig Hans Lessøe og var da overværende udj Retten Kongelig Mayestets Foged Hr: Christen Hejberg og de samme 8te Eedsorne Laug Rettes Mænd som paa folio 127 ere andførte der alle foreviiste skriftlige attester fra Høyædle og Velbaarne Hr: Etats-Raad og Laug mand Claus Bager andgaaende deres Laug Rettes Eeds afleggelse. Saa var og tilstæde Lensmanden Jahn Tvetteraas og øvrige ting søgende almue Hvorda! Blev allerunderdanigst læst og Publiceret de paa folio 148 extraherede og for *Tøsøen (Sartor) Skibreede bekiendtgiorde Kong: allernaadigste Forordninger og Placater, og dernæst andre Høye øvrigheds ordre, og hvorefter jndkom fra almuen til Publication efterfølgende Documenter 1mo Eet Skifte brev forretted paa Gaarden Flesland den 24de april 1769 efter afgangne Qvinde Marthe Monsdatter den 24de Julij 1769 vid: P: b: fol: 2. Eet deele brev udstæd til Povel og Tollef Jversønner over eendeel Jordegods udj Gaarden Schiold 15 9/10 M/ark Smør for 16 rdr, Dat: 30te april 1770 3. Christopher Garmanns Skiøde til Johan Garmann paa 2 Pund 13 Marker Smør udj Bircheland for 110 rdr Dat: 9de april 1770 4. Eet ditto udstæd af Hr: obristeLieutnant *Phlillip Nicoll til Lars Olsøn paa 12 M/arke/r Smør udj gaarden Nyegaard for 200 rdr Dat: 26de april 1770 5. Eet Ditto udstæd af Ditto til Gabriel Aamundsøn paa 12 Marker Smør udj gaarden Nyegaard for 200 rdr, af samme Dato 6. Eet Ditto udstæd af Ditto til Rasmus Nielsøn paa ½ løb og 6 Marker Smør udj gaarden øvre Fyllingen for 400 rdr som er Dateret den 24de april 1770. 7. Een udlægs Sæddel udstæd af den adjungerede Raadstue skriver Holm andgaaende Sr: Samuel Giewertz tilfaldne arv efter Søsteren Johanne Giewerts, følgelig Skifte brev af 28de September 1769 Arven stoer 55 rdr 5 mrk 14 2/3 skilling. 8. Een obligation udstæd af Johan Garmann til Christopher Garmann paa Capital 99 rdr, mod Pant udj gaarden Bircheland 8 Pund 6 Marker Smør Dateret 9de april 1770. fol: 691. 9. Eet Skiøde udstæd af Poul Iversøn og Tollef Iversøn Byenes til Lars Olsen Sandahl paa 1 Løb 7 ½ Marker Smør udj gaarden Schiold for 412 rdr er dateret 30te april 1770 10. Eet Skiøde udstæd af Jens Hansøn Smed til Sr: Petter Frantzen Gille paa 1 Smede huus og 1 løe paa Damsgaards grund for 34 rdr, er Dateret 31te Martj 1770. 11. Een Bøgsel Sæddel udstæd af Hr: Biskop Friderich Arentz til Mathias Monsøn paa 1 Pund Smør 1 Mæhle og 4 Kander Malt 1/6 huud i Yttre Hope Dateret 4de Novembris 1769 1770: 153b
Anno 1770 den 4de Maji, da det almindelige Sommer ting holdtes for Schiolds Skibredes Almue paa tingstedet Møllendal, overværende Velædle Hr: Foged Heiberg, blev Retten betient af mig Ole Brose, som Sætte-Dommer, og følgende Laug-Rets-Mænd Niels Nielsen nedre Dyngeland, Ole Larsen Skioldal, Mogns Olsen Flesland, Jacob Jacobsen Dolvig, Niels Halvorsen Østthu, Rasmus Nielsen øvre Fyldingen, Ole Torbiørnsen Rølland, \og Jens Christophersen Midthu/ i Sagen indstevnt af Hr: Raadmand Weiner mod hr: David Bremer. Hvor da Proc: Johann Reutz fremstod for Retten, paa Citantens, Hr: Raadmand Weiners vegne, og paatrængede Dom efter udførte Procedure. Proc: Sønderborg for hr: Bremer, mødte og forestillede: at den Skifte-Behandling med det derunder indløbne, hvoraf denne Proces er bleven reist, nu først er beslutted. Altsaa har ikke bte: hr: Bremer til denne tid kundet udtage Contra-Stevning, af Mangel paa fuldstændig Acte, som indbefatter alt det Passerede, hvoraf hans Ret i Sagen skal deduceres. I den Henseende var han nødsaged til at begiere Sagens Anstand til Høste-tinget, da han lovede Contra-Stevning at iretteføre, Forestillende, at det, som fra Citanten var producered, alene var Stumper og Ufuldstændigt, hvoraf intet til Oplysning om det Sande i Sagen kunde uddrages, ligesaa lidet som det var det Comparenten mueligt, paa hans Principals vegne, med dets lige Excerpter(?), der ere i Rettekomne, at bevise hvad Ret kand være, og alt saa med Protest mod Overilelse, ventede den forlangte Anstand. Proc: Reutz, for Citanten, svarede, at den her paastevnte Sag vedkom/m/er ikke den paaberaabte Skifte-Behandling i sig selv i nogen Maade, men denne Sag er alene om Beskyldninger og Expressioner til Citantens Fornærmelse, som er adskilt fra Skifte-Behandlingen, efter den Reservation, som Citanten derunder har taget til particulaire Satisfactions Erholdelse; thi protesterede Comparenten, paa Grund af Lovens 1 B: 5 C: 8 Art:, imod den nu atter begierte Anstand, fremdeles paatrængende 1770: 154 Dom under al lovlig Forbeholdenhed. Proc: Sønderborg indlod, at hans begierte Udsættelse ikke sigter(?) til Udhal; thi, hvis saa havde været, havde han nu havt nødig forige Ting, strax Stevningen blev incaminered, at tage til Gienmæle, men kunde udeblevet og ladet forelægge Lavdag til dette Ting, hvorved den nu begierte Udsættelse havde blevet den første. Detslige, at Proc: Reutz er Tilførte ikke kand formeentlig have Sted med rette, da de Beskyldninger, som saaledes kaldes, ei ere Beskyldninger, men Realiteter i det Sande og Rette, der aldrig har havt Hensigt til at beskylde, og disse saa kaldede Beskyldninger skal bevises af Skifte-Behandlingen. og Udfaldet at være af en langt anden Beskaffenhed, og af sam/m/e Ret at være anseende for Reelliteter og bifaldte, følgelig igientog han sin nedlagte Protest mod Overilelse og Begiær om Anstand. Proc: Reutz kortelig vedblev sit Forige og benegtede alt det Stridige imod hans udførte Procedure. Afsagt: Formedelst paaberaabte Contra-Stevning bevilges den fra den Indstevntes Side begierte Anstand til næstholdende Høste-Ting. Derefter blev Retten igien fremholden af Hr: Sorenskriver Garmanns Eedtagne Fuldmægtig Hans Lessøe og administreret følgende Ting Sager Hr: Fogden Heyberg ædskede Sagen i Rette som paa Justitiens veigne er andlagt mod Sr: Frost Nicoll for begangne lejermaal og siden den fra Citantens Side er afbeviist paastoed hand Dom. Jndstevnte Christian Frost Nicoll blev paaraabt men mødte ike ej heller nogen paa hans veigne med tilsvar. Sagen optages til Doms Hr: Fogden Hejberg i andleedning af Rettens sidstleeden Høste ting afsagde Kiendelse ædskede Sagen i Rette andlagt {af} mod Lars Steensvig og Sønner for begangne Slagsmaal og i Relation til sin forrige paastand begierede Dom i Sagen Procurator Hichmann mødte for Contra Citanterne Lars Nielsøn Steensvig og Sønner samt næst at inherere sin i Sagen udførte Procedur og paastand efter deres ordre og paa deres veigne Soubmitterede Sagen Dom under vedbørlig Protest i fald nogen videre andstand efter Jacob Dolvigens forlangende skulde bevilges imod 1770: 154b Forhaabning. Procurator Brose for Kragh i hands forfald paa Jacob Dolvigs veigne begierede Sagen udfløtted til næstholdende Høste ting, Hichmann igien[tog] sin forrige Protest mod Sagens andstand og endnu som før holt sig til sin forrige Procedure og derhos indlod Sagen Dom. Sr: Brose vedblev og sit forrige og Protesterede imod overiilelse. Hr: Fogden Hejberg Sagde: at Jacob Dolvig har nu eet ting fra andet begiert og faaet Sagen udsatt alleene for at føre den i langdrag og aldeeles indted indkommed med til sin Sags styrke og da der nu ej viises grund hvorfore denne Sag begieres udsatt til Høste tinget saa jndseer Retten selv behagentligst at det ikuns er udflugter hand paastoed derfore Dom i Sagen uden videre udsettelse. Brose ihenseende til Procurator Kragh er udreist til tingene i Sundhorlehn og altsaa ej her som den der veed Sagens rette Sammenheng paa Jacob Dolvigs veigne kand fremføre det fornødne maatte inherere sin forrige paastand om Sagens udsettelse Fogden Hejberg haabede at Retten selv skiønner hvor ubilligt og uforsvarligt det er at een saa reent afbeviist Justice Sag som denne skal lide saa megen udhahl og Sinkelse alleene for Procurator Kraghs private affaires og forsømmelse, fogden vedblev derfore at paastaae Dom, Eragted Fra Procurator Kragh som Fuldmægtig for Jacob Dolvig er denne sinde indted indkommen til afbeviisning i Sagen paa hans Partes Side, uagted at hand seeneste Høste ting af Dommeren derom blev admoneret og tilholt, thi kunde Retten have største føye nu ved dom at beslutte Sagen, dog paa det Procurator Kragh ej skal have mindste føye at Klage over Rettens overilelse eller beskierelse af den tiid som hand til det fornøden eragtende tilsvar kunde behøve, jndvilges ham denne gang, som een for alle Sagens udsettelse til næste Høste ting, til hvilken tiid hand uden videre omsvøb haver at i Rette føre det paaberaabende tilsvar, thi i manglende fald bliver Dom afsagt, uden fleere udsettelsers jndvilgelse Hr: Fogden Hejberg producerede i Rette den paa sidstleeden Høste ting afsagt laug dags Kiendelse for Skoe flikeren Erich Bartromsøn udj een Sag andlagt mod ham for begangne lejermaal med qvinde Mennisked Anne Jørgensdatter der nu ved døden er afgangen, samme laug dag, er den indstevnte lovlig forkyndt, af Niels Halvorsøn Øfstun og Hans 1770: 155 Hansøn Tvetteraas, som hand fremstillede til afhiemling, saafremt den Saggivne ej skulle møde. Indstevnte Erich Bartromsøn blev paaraabt men mødte ike, thi blev laug dagen oplæst og af forbemelte Stevne Vidner under Eed afhiemlet. Fogden begierede Sagen udsatt til næste Høste ting for at producere den fornødne Præste attest andgaaende det begaaede lejermaal Sagen udsettes til næste Høste ting Publiceret 12. Eet Skiøde udstæd af Ole Olsøn til Peder Nielsøn Vevle paa eet Huus med videre for 50 rdr Dateret 15de Januarii 1770, 13. Eet Ditto udstæd af Frue Cancellie Raadjnde Wollert Danchertsens til Mons Magnesøn paa 1 Pund 12 Marker Smør og 1 tønde Malt udj gaarden Yttre Mitthue for 220 rdr Dateret 4de Maij 1770, 14. Eet Ditto udstæd af Jens Hansøn Smed til Petter Frantzøn Gille paa eet huus med Smedde og løe for 34 rdr Dat: 21de Martj 1770 <extraheret forhen> 15. aflyst een obligation udstæd af Jan Nielsøn Rønholm til Hr: Capitain Hvid paa Capital 40 rdr mod Pant i eendeel Huuse bestaaende paa Pladsen Wossenborg kaldet, Dateret 2de Januarii 1761 og tinglyst den 2de Maij samme aar, som nu efter qvitering af 2de april 1770 er betalt og derfore Mortificeres vid: fol: 206. 16. aflyst een Caution udstæd af Hr: Capitain og Regiments qvarteer mæster Severin Hvid Stoer 1500 rdr til Præcaution for andfortroede oppebørseler ved det andet Bergenhuusiske Regimente hvorudj er stilled til betryggelse gaarden Damsgaard, samme er dateret den 2de Januarii 1765 og tinglyst den 3die octobris samme aar, som efter qvitering af 31te Martj 1770 er betalt og derfore Mortificeres vid: fol: 448. 17. aflyst een obligation udstæd af Hr: Capitain Severin Hvid til Sr: Thommas Hvid Paa Capital 1591 rdr, mod Pant med første Prioritet [i] Damsgaarden med alle underliggende gaarder og Pladser Dat: 8de Febr: 1762 og tinglyst 21 Maij samme aar som nu efter qvittering af 11te December 1769 er betalt og derfore \fol: 272/ Mortificeres 18. tinglyst Eet Skiøde udstæd af Hr: Major Hans Jacob von Borse Og Hr: Regiments qvarter Mester og Auditeur Bendix Mathias Rind til Hr: Krigs Commissaire von Geelmayden hvorved ham er Solt og overdraget Damsgaarden med underliggende Gaarder og Pladser for den Summa 4802 rdr, Dateret 22de Februarii 1770. 19. Eet Ditto udstæd af Hr: obriste Lieutnant Phillip Nicoll til Hr: Krigs Commissaire Joachim Christian von Geelmayden paa 1 Pund Smør i gaarden Kiønnen for 230 rdr Dat: 20de april 1770 20. Eet ditto udstæd af Jan Nielsøn Rønholm til Ditto paa eendeel Huuser paa Pladsen Wossenborg for 50 rdr Dat: 3die Maij 1770 21. andviist til Mortification een Bøgsel sæddel udstæd af Frue Krigs Raadjnde Hvid til Johannes Nielsen paa 1 Pund Smør i gaarden Laxevaag Dateret 3 april 1759 og tinglyst den 2de Maij samme aar og er af Bøgsel manden annuleret efter paateigning af 11 Novbr: 1769 1770: 155b 22. Een ditto udstæd af ditto til Ole Mathiasøn paa 6 Marker Smør i Laxevaag Næsset Dat: 3die april 1759 og tinglyst den 2de Maij samme aar, og af Bøgsel manden annulleret efter paateigning af 11 November 1769 23. Een Ditto udstæd af Hr: obristl: Phillip Nicoll til Rasmus Hansøn paa 1 Pund Smør i gaarden Kiønnes Dateret den 4de Julij 1768 og tinglyst den 8de Maij 1769, som nu er annulleret af Bøgsel Manden ved paateigning af 22de Martj 1770 <forhen extraheret> 24. Tinglyst Eet Skiøde udstæd af Poul og Tollef Iversønner Byenes til Lars Olsøn Sandahl paa Een Løb 7 ½ Marker Smør i gaarden Schiold for 412 rdr af 30 april 1770 25. Eet Ditto udstæd af Hr: obriste Lieutnant Nicoll til Hans Rasmussøn paa ½ løb og 6 Marker Smør i gaarden øvre Fyllingen for 400 rdr af Dato 26de april 1770 26. Eet Skiøde udstæd af Niels Nielsøn Smøraas, til Niels Pedersøn paa 1 Pund 4 ¾ Marker Smør i gaarden Smøraas for 120 rdr Dateret den 4de Maij 1770 27. Eet Ditto udstæd af Ole Olsøn Grimstad til hans Søn Rasmus Olsøn paa 13 Marker Smør 6 Kander Malt og 1/8 Huud i gaarden Grimstad for 86 rdr, Dateret 4de Maij 1770 28. Eet ditto af Ole Andersøn NordEide til Simmon Monsøn Houcheland paa 18 Marker Smør i gaarden Houcheland for 60 rdr af samme Dato. 29. Een obligation udstæd af Rasmus Nielsøn øvre Fyllingen til \o:/ Lieutn: Nicholl paa Capital 200 rdr mod Pant udj gaarden øvre Fyllingen med besættning Dat: 24 april 1770 30. Een ditto udstæd af Lars Olsøn Nyegaard til Niels Stephensøn i Bergen paa Capital 200 rdr mod Pant i gaarden Nyegaard 12 Marker Smør, Dat: 4 Maij 1770 31. Een Ditto udstæd af Gabriel Aamundsen til Niels Stephensøn i Bergen paa Capital 180 rdr mod Pant i gaarden Nyegaard 12 Marker Smør, af samme Dato. 32. Een Bøgsel Sæddel udstæd af Hr: Biskop Arentz til Mathias Monsøn paa 1 Pund Smør, 1 Mæhle 4 Kander Malt og 1/6 Hud udj gaarden yttre Hope, Dateret 14de Novembris 1769, af hvilken Bøgsel Sæddel fulte ligelydende Reverse. 33. aflyst een Specification udstæd til Ole Rasmussøn af Gullich Monsøn Stoer 100 rdr Dat: 9 Maij 1768 og tinglyst den 7de october samme aar og nu efter qvitering af 28 april 1770 er indfried og derfore Mortificeret 34. aflyst een Pante obligation udstæd af Messr: Jon Mariager og Jens Mariager paa Capital 1600 rdr til Madamme Karen Salig Frimanns mod Pant udj gaarden Fiøsanger med videre Herligheder Dateret 20de Julij 1762 og tinglyst 1770: 156 den 4de octobris 1762 som nu efter qvitering af 15 april 1768 er betalt og derfore Mortificeres, fol: 297. 35. tinglyst Een Ditto udstæd af Sr: Jon Mariager til Hr: Cammer Raad Ahlert Hysing paa Capital 2000 rdr mod Pant med 1ste Prioritets Rett [i] gaarden Fiøsanger med underliggende 4 Huusmands Pladser, Hougen, Nyegaard, Kragenes og Magrethe Pladsen med videre Dat: 25de april 1770 Procurator Sr: Jacob Preus fremstillede sig paa Citanten Assessor Preusses veigne udj Sagen efter forrige tiltale imod Monsr: Bastian Reimers og declarerede at som det bliver ham fornøden denne Sag ved Continuations Stevning til næstholdende Høste ting at forfriske og derved see ved Dom til endebragt, saa udbad hand sig andstand i Sagen til forbemelte tiid, hvilket hand haabede Retten behageligst Approberer. Procurator Reutz var tilstæde paa Sr: Reimers veigne og Reffererede sig til sin forhen giorde benægtelse mod Søgemaalet in totum og forbeholt videre til og forsvar i belejlig tiid og jndstillede den begierte andstand til Retten. Eragted Sagen i følge Citantens begier gives andstand til næste {Sommer} Høste ting for dette Skibreede. Udi Sagen jndstevnt af bortdøde Christopher Bærentz Contra jndstevnte Bastian Reimers, men efter bemelte Citantes død Continueret af hans Stervboeds foresatte tilsynsmand Sr: Ole Bringmann mødte paa bemelte Bringmanns veigne Procurator Jacob Preus og ædskede Sagen igien udj Rette efter Rettens forrige forafskeedigelse, hvorhos Comparenten ville fornemme hvad den jndstevnte agter nu til Søgemaalet at lade svare. Procurator Johan Reutz for jndstevnte Sr: Reimers Sagde: at hand ike har erholdet Copie endnu af Citantens sidste Rettes dag jndgivne Jndlæg og bielager hvorfore hand nu nødsagelig maatte udbede sig fremdeeles samme Copie tilligemed Sagens udsettelse til Høste tinget for derefter at tage fornødne Messures til forsvar Procurator Preus Reffererede sig til hans forhen udførte Procedur og da Sagen er reen efter den jndstevntes i Rettelagde haandskrift, saa urgerede og i Kraftigste maade protesterede paa Dom i Hoved Sagen med processens omkostninger efter forhen fremsatte paastand med videre erjndring om erstatning for nærværende Rettes dag med 2 rdr Procurator Reutz forventede ikke af Retten at overiles men under vedbørlig protest og forbeholdenhed og jndsigelse imod denne bagatelle Søgning inhererede sit forrige. Eragted Protocollen viiser ej at Contra Parten Sr: Bastian Reimers Fuldmægtig Procurator Sr: Reutz forhen har begiert nogen 1770: 156b Udskrift af det i denne Sag passerede, dog desuagted og paa det Sr: Reutz ey skal have mindste føye til at klage over Rettens overilelse indvilges een gang for alle Sagens Andstand til næste Høste ting med aldvorlig paamindelse at Contra Parten Reimers da lader jndkomme sit paaberaabte tilsvar og afbeviisning i Sagen thi i manglende fald bliver Dom afsagt uden fleere udsettelsers jndvilgelse, hvad forlanget er skal blive beskreven meddeelt mod betaling og ved afhentelse Procurator Sr: Reutz mødte udj Sagen andlagt af Hr: Hatting Contra Torgier Olsøn Slettebachen og paa Citantens veigne begierede Sagen udsatt til næste ting Torgier Olsøn Slettebachen blev paaraabt men mødte ike. thi er Sagen i følge Citantens begier udsatt til næste Høste ting. Udj Sagen jndstevnt efter forrige tiltale af Provstjnde Leganger Contra Knud Zachariasøn mødte Procurator Sr: Johan Reutz for Citantjnden og fremdeeles paatrengede Dom, udj denne Reene Obligations Sag med igientagen Protest imod lengere uforsvarlig ophold. Procurator Saxe ved skrivelse af dags dato paa jndstevntes veigne begierede følgende tilført. Procurator Saxe mødte for Sagvolderen Knud Zachariasøn og gav tilkiende at bemelte Zachariasen haver penge til gode hos hans Svoger Peder Røder, til hvis Jncassation hand vil Reise til Stavanger og ved hiemkomsten mindelig betale Creditorjnden Madamme Leganger. Des aarsage maatte Comparenten eengang for alle begiere Sagen udsatt til Høste tinget, under Protest imod overilelse, paa det hand kunde befries for lovmaal og dom formedelst mindelig Rettelse Procurator Reutz for Citantjnden igientog sin protest imod lengere uforsvarlig ophold i denne reene og andseelige Gields Sag, ladende det paa Rettens eget and og tilsvar andkomme om den jndstevnte imod formodning skulle nyde gehør mod lovens 1 Bogs 5 Capt 8 articul. Sagen optages til dom eller Kiendelse Procurator Johan Reutz fremstillede sig for Retten paa Sr: Bastian Reimers veigne og i Rettelagde een skriftlig Stevning af 16de Martj sidstleeden imod Tollef Iversøn Byenes andgaaende Eet Kiøb udj gaarden Schiold Nordre gaarden kaldet følgelig Stevningens videre jndhold som fantes paateigned lovlig forkyndt saavel for den jndstevnte som for Vidnerne undtagen for Berthe paa Nordaas og Peder Simmonsøn ibid hvilke begge ved Comparenten vedtog lovlig Varsel og lovede til næste Rett at ville forskaffe deres vidnesbyrd Contra Parten Tollef Iversøn Byenes blev paaraabt men mødte ike thi er Stevningen 1770: 157 J Retten oplæst og er saaleedes lydende Hvorefter Stevne Vidnerne fremstode og afhiemlede Stevnemaalet saaleedes at være lovlig forkyndt som deres paaskrift udviiser – og da det eene Stevne Vidne nemlig Niels Halvorsøn Øfstue er tillige laug Rettes Mand saa nedsade i hans Stæd medens denne Sag blev behandlet Aschild Larsøn Fløen Reutz erjndrede Om laug dag til Høste tinget saavel for Vederparten Tollef Iversøn Byenes som for de til vedermæhle jndstevnte Ole Noregaarden og Ole Søre gaarden, og Endelig foreleggelse for de Samtlige jndstevnte Vidner fr: Berte og Peder Simmonsøn undtagen. Eragted Lovlig jndstevnte men ej tilstædemødende Tollef Iversøn Byenes samt de til vedermæhle jndkaldte Ole Norgaarden og Ole Olsøn Søregaarden gives laug dag til næste ting at møde og Sagen at tilsvare, ligesom og Vidnerne Lars og Arne Søraas, Ole Noregaardens Hustrue Anne Halvorsdatter og Søren Johannesøn og \Lars Steensvig/ forelegges under lovens Faldsmaal til samme tiid at møde og Provemaal i Sagen at aflegge. Hr: Fogden Hejberg lod tilføre at som hand paa grund af Forordningen Dateret 31te Januarij 1769 har ladet giøre udpantning hos adskillige almues Mænd for Resterende Kong: Skatter og tillige forandstalted at det udpantede gods skulle bringes paa tingstædet for i følge allerhøystbemelte Forordnings bydende at Giøres i Penge, saa var hand begierende at auctionen over det gods som her til ting stædet er hidbragt i dag ved offentlig auction maae vorde opbuden. Hr: Fogden Hejberg begierede tilførdt at endskiøndt hand i følge Forordningen af 31te Januarii 1769, havde beordret lensmanden Jahn Andersøn Tvetteraas og de Mænd som vare udnævnte at giøre udpantning med ham for Resterende Kongelige Skatter at de skulle bringe det udpantede Gods Stricte efter Forordningen fra udpantnings stædet til lensmandsgaarden og derfra til ting stædet igien paa det samme ved offentlig Auction kunde vorde bragt i Penge, saa har hand dog imod Formodning erfaret at saadant ej er efterkommet, da ikuns saare lidet af det udpantede Gods er kommen til tingstædet og der solt, men største deelen beroer endnu hos de skyldige, og da Fogden ej kunde lade saadant hviile paa sit andsvar, saa var hand herom, eet lov skiked tings vidne begierende. Fogden sagde fremdeeles at have beordret lensmanden paa grund af allerhøystbemelte forordning at giøre Jndførsel hos de selv Ejere som Restede med Kongelige Skatter udj deres Ejende gaarder og derefter jndstevne dem til tinge for at høre det saadanne 1770: 157b Jndførseler ved Dom blev stadfæsted og hans Kong: Maytt: til dømt Ejendom i gaardene, Men hand maatte ligeleedes erfare at det ej heller var efterkommed, hvorom hand til Sikerhed for sig udbad sig eet tingsvidne, Lensmanden Jahn Andersøn Tvetteraas som nærværende Sagde at hand aldvorlig har tilholdet alle de som ike har bringet deres hos dem udpantede Vahre her til tinge at forskaffe samme tilstæde som de og har loved, men ike efterkommed, det hand dog bar saa meged mindre tvil om efterdie een \stor/ deel af de som Vahre var udpanted hos nu her paa tinget haver jndfried samme, hand haabede derfore for nogen tiltale desandgaaende at blive befried da hand i alle muelige maader har vigileret for den Kongelige allernaadigste paabudne Extra Skatts inddrivelse 36. allerunderdanigst Publiceret Kongelig allernaadigst Bevilling for Gesche afgangne Claus Crons Enke paa eet Kroehold og Giestgiverie ved Stædet Houcheland og i Nordhorlehns Fogderie og Schiolds Skibreede beliggende Dat: 30te Septr: 1758 og Confirmeret den 30te Decembris 1766. 37. tinglyst Eet Skiøde udstæd af Svend Gimmeland med de fleere til Lars Stephensøn Dyngeland paa 1 Pund 6 Marker Smør og ¼ hud i gaarden Dyngeland for 58 rdr Dat: 5te Maij 1770 38. Eet ditto udstæd af Hans Rasmussen Fyllingen til Ole Poulsøn Store Tvedt paa 2 Pund 6 M/arker Smørs Skatte skyld men i landskyld 1 Pund 3 Marker Smør 1 ½ Mæhle Malt og 3/16 hud for 326 rdr Dat: samme dato 39. Eet Ditto udstæd af Albert Pedersøn Henne til Ole Nielsen paa 1 Pund 21 Marker Smør i gaarden Henne for 90 rdr Dat: 5 Maij 1770 40. Een obligation udstæd af Ole Poulsøn Tvedt til Hans Rasmusøn for 100 rdr mod pant i gaarden Store Tvet 1 Løb Smør i Skatte skyld men i Landskyld 1 Pund 12 Marker Smør 2 Mæhler Malt og ¼ hud, Dat: 5 Maij 1770. 41. Een ditto udstæd af Ole Nielsøn Henne til Biørn Pedersen Øfstue paa Capital 80 rdr mod Pandt i gaarden Henne 1 Pund 21 Marker Smør Dateret 5te Maij 1770 Sorenskriver derefter lod bekiendtgiøre at den 13de December 1769 *1769 er slutted Skifte efter afdøde Capitain Ole Brygger paa Tingstædet Bernestangen i Hossanger Skibreede, samme Skifte beeviiser at for de tvende umyndige Sønner Christian Wilhelm og Severin Joachim Brygger er andordned til Forynder Sr: David Bremer paa Millegaard og er de umyndige i arv tilfalden saasom i fæderne arv eenhver 151 rdr 1 mrk 4 s og forhen i Møderne arv hver Derefter er i Rette taged Sagen andlagt af Procurator Sr: Brose mod Michel Larsøn Schaalevigs Næsset, Citanten Procurator Brose fremlagde laugdagen lovlig forkyndt og næst at tilkiendegive at den Jndstevnte Michel Larsen 1770: 158 Schaalevigs Næsset nyelig mod betaling har afbetalt 3 rdr paastoed Dom til betaling af det endnu Resterende paa hoved Stoelen samt til omkostninger 6 rdr Contra Parten Michel Schaalevigs Næsset blev paaraabt men mødte ike thi er Laug dagen under Eed afhiemled og Sagen optaged til Dom Ligesaa er i Rette taged Sagen andlagt af Rasmus Olsen og Lars Knudsen mod Henrich Pedersen med de fleere Procurator Brose for Hoved Citanterne fremlagde Jndlæg af 4de hujus som blev oplæst saa lydende og derefter paastoed Dom. Jngen af Contra Parterne mødte tilstæde thi er Sagen til doms optagen Derefter Paaraabt Hr: obriste Lieutnant Nicholls Sag mod Hr: Wiggers, da begge Sagens Parters Fuldmægtiger Hr: Reutz & Sunderburg var tilstæde, men da dommeren ike lengere kunde fremholde Sage tinged eftersom det var allereede ud paa aftenen sidste ting dag og i morgen hellig dag og tillige Reist dag til Sommer tinged for Alenfits Skibreede saa fandt Retten sig andleediget saaleedes at Eragte Da der endnu er Sager til overs som ej denne Sinde formedelst tiidens korthed og de mange ved tinged forefaldne Forrettninger har været at bringe til Endskab saa bliver i medhold og følge Forordningen af 19de Augustj 1735 dens 8de articul eet Extra eller udsettelses ting berammed at holdes her paa Tingstædet Møllendahl for Schiolds Skibreede den 26de Junii 1770, da de øvrige uafgiorte Sager skal vorde foretagne og behandlede thi vilde Sagernes Parter og Fuldmægtiger samme tiid sig jndfinde, ligesom og de nu mødende og ej {u}afhørte Vidner møder tilstæde til Provemaals aflæg og Endelig iagttager laug Retted samme tiid betimmelig møde Hr: Fogden Hejberg derefter begierede Laug Rettes og almuens Svar om det var dem bekiendt at enten Jahn Eilertsen paa Tvedt eller Daniel Friel paa Natland i og efter aaret 1768 har brugt giestgiverlig Næring eller falholdet drikende Vahre, Hvorpaa af de tilstædeværende blev svaret at de ike veed at de omspurte *brugen nogen gastgiverlig Næring i ringeste maade – da deres beboende gaarder ej heller ligger beqvem til nogen saadan Nærings fortsettelse Fogden derefter begierede det passerede i tings vidne form beskreven Som blev bevilget 1770: 158b
Fremlagt til Examination odels Skatts Mandtallet som blev befunden som forrige aar uden nogen forandring Derefter er i Rettelagt Skatte Restancen over de ordinaire Skatter dette aar som beløber 1041 rdr, der blev oplæst og af Laug Retted og almuen uimodsagt. Hvorefter Sage tinget for denne Sinde er ophæved.
Sommer Tinget for Radøe Skibreede 1770 Anno 1770 den 7de Maij, Er Retten sadt i Alverstrømmen i Alenfiths Skibreede til eet aldmindelig Sommer Skatte og Sage tings holdelse for Radøe Skibreedes almue udj Hr: Sorenskriver Henrich Garmanns Lovlige forfald af min Eedtagne Fuldmægtig Hans Lessøe, overværende udj Retten Kongelig Mayetts: Foged Velædle Hr: Christen Hejberg og de for i Aar opnævnte og Paa Folio 137 andførte Laug Rettes Mænd Saa var og tilstæde Lensmanden Knud Olsvold og øvrige tingsøgende almue, Hvorda først blev allerunderdanigst læst Kongelig allernaadigste Forordninger og Placater de samme som for Sartors Skibreede ere Andførte, og dernæst Publiceret andre høye Øvrigheds ordre, og hvorefter jndkom fra Almuen til Publication følgende Documenter 1. Een Bøgsel Sæddel udstæd af Hr: Justitz Raad Gartner til Mons Michelsøn paa 6 Marker Smør og 5 Kander Malt udj Gaarden Øvre Qvalem Dateret 2de april 1770 2. Een ditto udstæd af Ditto til Henrich Olsøn paa 5 ¾ M/ark Smør og 4 ½ Kande Malt udj gaarden Nedre Qvalem, af samme dato 3. Een ditto udstæd af Hr: Krigs Raad Koren til Lars Aslachsøn paa 18 Marker Smør og 20 ½ Kande Malt udj gaarden nedre Tvedt Dateret 6te April 1770 4. Een ditto udstæd af Jaen J Frøchen til Mons Guttormsøn paa 18 Marker Smør 7 ½ Kande Malt i gaarden Ascheland Dat: 18 april 1770 af No: 1, 2, og 4. fuldte ingen Reverse Bøgsel Sædler 5. Eet Skiøde udstæd af Ole Bertelsøn Jnstebøe til Hr: Edvard Meyer paa 2 Pund 6 Marker Smør i Skatte skyld og i Landskyld ½ løb Smør og ½ tønde Malt i gaarden Jnstebøe for 90 rdr Dat: 7 Maij 1770 Hr: Krigs Raad Korn mødte for Retten og gav tilkiende at hand har funden sig nødsaged som Ejere af Herløe Kirke at lade ved skriftlig stevning jndkalde Niels Knudsøn Biørcheland for Resterende Kirke Fiske tiende, alt efter Stevningens nermere formeld Dateret 10de Martj 1770 som blev oplæst og er saaleedes lydende. Jndstevnte Niels Knudsøn Biørcheland mødte og vedtog lovlig Varsel, forklarede ellers at hand dette aar haver for det meste \Solt sit/ Fiske Avl hiemme og deraf ike betalt nogen Fiske tiende, Sagde og at hand ike kand betale 1770: 159 nogen Fiske tiende til Citanten dette aar førend alle de øvrige af Skibreedes almue har betalt Citanten derefter fremlagde til oplysning i Sagen og beviis paa sin Side først Eet Kongelig allernaadigst udstæd Skiøde Dateret Friderichs berg den 7de Augustj 1724 til Magister Hans With paa Manger Hoved Kirke med Sæbøe Herløe og Bøe annexer for 358 rdr 40 s Courant og 10 rdr Croner hvilke Kirker siden er solt til adskillige og siden kommen til Salig Hr: Assessor Lausen følgelig lovlig Skiøde som Citanten forbeholt sig at fremlegge med forklaring paa hvad maade Kirkerne er bleven hans Ejendom og i saadan andleedning begierede Sagen stilled i beroe til i morgen. Niels Biørcheland svarede at hand havde indted videre til denne Sag men jndstillede samme under Rettens paaskiønne, da hand ike betaler nogen Fiske tiende førrend den øvrige almue har betalt Sagen beroer til i morgen Hvorda! Forbemelte Sag andlagt mod Niels Biørcheland blev af Hr: Krigs Raad Koren i Rette ædskede, da Citanten fremlagde Eet Skiøde udstæd af Hr: Byeskriver Hans Christian Gartner til Sr: Johan Lavsøn, hvorved Sælges Herløe Kirke med Jnventarium og videre Dateret 3die Januarii 1729 og tinglyst den 11te Martj 1729, denne Kirke er siden ved Salig Lavsøns død tilfalden hans Enke Frue Anne Maria Paavenberg Randulf som Citanten nu haver til ægte, følgelig nu foreviiste Kongelig allernaadigst Confirmerede Testamente Dateret 22de Decembris 1752 Fremdeeles blev af Citanten fremlagt Een skrivelse fra Høyvelbaarne Hr: Stiftbefalingsmand Scheel og Høyærverdige Hr: Biskop Arentz til Citanten med fleere Kirke Ejere, hvorved Communiceres Hans Høygrevelige Excellence Hr: Geheime Raad og Ober Secretair Totth skrivelse af 12 hujus, andgaaende at Kirkernes tilkommende Fiske Tiende bør oppebæres paa det stæd hvor Fisken fanges, samme skrivelse Dateret 28 Martj 1768 som in originale blev fremlagt Comparenten begierede med andviisning paateigning sig tilbage leveret, da hand til jndlemmelse i den forvendtende Act producerede een ligelydende Copie under hans haands Verification og Endelig Andviiste Comparenten een over Mangers Præstegield forfatted Kirke stoel som viiser at derudj er bereignet og andført Fiske tiende fra 1640 og derefter, da nu Citanten saaleedes haver beviist sin lovlig berettigelse til Herløe Kirkes Fiskes Tiendes hævelse, saa paastoed hand dom udj Sagen efter sit i Rettelagde Stevnemaal hvortil hand sig Reffererede. Niels Biørcheland mødte ike efter paaraab. Thi er Sagen til doms *optages. Derefter er i Rettetaged Hr: *Krig Raad Korens andlagde Sag mod Arne Nordanger, som Citanten begierede stilled i beroe til næstholdende Høste ting for dette Skibreede Sagen udsettes til næste ting 1770: 159b
Hr: Fogden Hejberg havde til dette ting med mundtlig Kald og varsel ladet jndstevne Efterskrevne Mænd nemlig Zacharias Olsen Brattougle, Carl Nielsøn Kaalsaas, Jon Crispinussøn Kaalaas, Ole Thørrissøn Kolstad, Christen Knudsøn Søre Waagenes, og Hos hvilke udj deres Ejende og paaboende Jordeparter er giort jndførsel for Resterende Extra Skatt fra 1mo September 1767 til Ultimum Augustj 1768 i følge Forordningen af 31te Januarii 1769, for at høre det bemelte Jndførsels Forrettning ved Dom blev Confirmeret og hans Mayestet tildømt Ejendom udj gaardene forsaavidt som deraf er giort Jndførsel udj efter Forrettningens udviis passeret den 6te April Sidstleeden som hand i Rette lagde. Efter paaraab mødte Samtlige de jndstevnte og næst at vedtage Lovlig Varsel forestillede: at endskiøndt de gierne vare villige til at betale den Resterende og paasøgte Kongelige Allernaadigste paabudne Extra Skatt Saa er dog deres fattige og Kummerlige omstendigheder saa store at de ike er Ejende det allerringeste til sammes afbetaling uden at det skulde udpantes af deres ringe Ejende faste Gods og Jordebrug, hvoraf vilde flyde at de med Hustruer og Børn maatte lide den allerføleligste trang og mangel for det nødtørftige til deres underholdning, maatte altsaa begiere den imod dem andlagde Sag udsatt til næste Høste ting, for jmidlertiid at nedgaae til Hans Kongelig Mayestett med deres allerunderdanigste Memorial og andsøgning om befrielse for den paastevnte Extra Skatt som dee ere saa uformuende til at udreede, J hvilken andsøgning de og allerunderdanigst forventer at nyde allernaadigst Bønhørelse Fogden jndstillede den begierte andstand til Retten. Sagen i følge de jndstevntes begier gives andstand til næste Høste ting for dette Skibreede Hr: Fogden Hejberg begierede for dette Skibreede andgaaende Extra Skatten saadant Tings vidne som for Schiolds Skibreede er taged Lensmanden Knud Haaversøn Olsvold som tilstæde Svarede at det ingenlunde har manglet at joe saavel hand som medhavende Mænd haver til følge Forordningen af 31te Januarii 1769 udpanted hos de almues Mænd som vare skyldige den Kongelige allernaadigste paabudne Extra Skatt fra 1mo Septembris 1767 til Ultimum augustj 1768, og tilholdet dem at bringe vahrene paa Auctions eller Tingstædet for at bespare dem for omkostninger for Transporten, det de og Samtlig har lovet, men for den mindste deel opfylt, dog meener hand ike at staae fleere tilbage af de som er udpanted hos end een 5 a 6 Mand thi de øvrige har løst deres Pant med Penge, hvilked hand haabede maatte komme i Naadigst betragtning til hans befrielse for nogen tiltale eller andsvar herudjnden 1770: 160
6. Tinglyst Een Bøgsel Sæddel udstæd af Hr: Wilhelm Frimann til Iver Monsøn Marøen paa 1 Pund Smør og 32 Kander Malt udj gaarden Udsylte Dateret 8de April 1770 Udi Sagen andlagt af Hr: Krigs Raad Koren imod Niels Knudsøn Biercheland for pligtige Fiske Tiende til Herløe Kirke er saaleedes bleven Dømt og Avsagt Ved skriftlig Citation af 10de Martj Sidstleeden har denne Sags Citant Velædle og Velbyrdige Hr: Krigs Raad Claus Wilhelm Koren til dette ting ladet jndkalde Niels Knudsøn Biørcheland, andgaaende Fiske Tiendes ydelse til Herløe Kirke som er Citanten tilhørende, og hvilken Tiende Contra Parten ej i det mindelige har villet erlegge. Da Sagen blev i Retteførdt har Contra Parten Niels Knudsøn Biørcheland mødt tilstæde med forestilling at hand ike fandt sig pligtig at betale paastevnte Fiske tiende til Citanten som Herløe Kirkes Ejere forjnden den øvrige fiskende almue i Sognet samme og havde erlagt. Hvorefter Contra Parten Niels Biørcheland har jndladt Sagen under Rettens paaskiønne og Decission uden videre at udlade sig med nogen til eller forsvar Citanten derimod har ej alleene ved Lovlige ting lyste Skiøder og adkomster Legitimeret at Herløe Kirke er hans Ejendom, men end og til styrke for Søgemaalet in originale fremlagt een fra HøyVelbaarne Hr: Stiftbefalings Mand Scheel og hans Høyærverdighed Hr: Biskop Arentz, til Citanten og dee fleere Kirke Ejere afladte Messive, hvorudj Communiceres Deres Høygrevelige Excellence Hr: Geheime Raad og ober Secretaire Thotts skrivelse af 12 Martj 1768 grundet paa Kongelig allernaadigst udgivne Reschript af 24de Februarii 1703, som viiser at den Fiske Tiende som til Kirkerne bør ydes skal erlægges paa det Stæd hvor fisken fanges og er da Sagen fra Citantens Siide saaleedes slutted under Dom som acten viiser. Tages nu under betragtning denne Sags omstendigheder, da sees det tydelig udj Lovens 2de Bogs 22 Capituls 3 & 4 articuuler baade at Fiske Tiende til Kirkerne skal ydes og hvorleedes samme skal deeles, ligesom og det forallegerede Kongelig allernaadigste udgangne Rescript befaler at Fiske tienden skal erlægges paa det Stæd hvor Fisken fanges, som og erfares af det fra Citantens Side i Rette lagde Brev udstæd af Hr: Stiftbefalings mand Scheel og Hr: Biskop Arentz den 28de Martj 1768, Altsaa Kiendes og Dømmes for Rett, At Jndstevnte Niels Knudsøn Biørcheland som uden for 1770: 160b Herløe Skibreede boende Bør for eftertiiden, og naar hand udj Herløe Sogn ligger paa Fiske, til Citanten Hr: Krigs Raad Koren, som Herløe Kirkes Ejere aarlig erlægge udj Fiske Tiende 1/60 deel af Alt hans Fiske avl af hvad navn og sorter det være kand, og det paa det Stæd hvor Fisken fanges, men hvad jndeværende aars Fiskerie andgaar, da som det ikke er oplyst hvor meget af Contra Parten er Fisket, saa kand ej heller fiske tiende til Herløe Kirkes Ejere fastsettes eller paakiendes Processens omkostninger ophæves. Dernæst odels Skatts Mandtalled examineret hvor ej blev andmeldet nogen forandring. Fremlagt Restancen over de ordinaire Skatter dette aar beløbende til 460 rdr som blev oplæst og af laug Retted og almuen uimodsagt Og da jngen jndfandt sig som videre for Sage tinget havde at forrette er samme for denne Sinde ophæved
Sommer Tinget for Herløe Skibreede 1770 Anno 1770, Dend 9de Maij Er Retten sadt i Alverstrømmen til eet aldmindelig Sommer Skatte og Sage tings holdelse for Herløe Skibreedes almue, overværende udj Retten Kongelig Mayestets Foged Velædle Hr: Christen Hejberg og de for i aar opnævnte Eedsorne Laug Rettes Naunlig 1. Amund Nielsøn Dahle, 2. Mons Jacobsøn Næsse, 3. Niels Poulsøn Tofte, 4. Michel Diderichsøn Næsse, 5. Børge Jensøn Dahle, 6. Iver Michelsøn Tvedten, 7. Ole Michelsøn Tvedten og 8de Niels Olsøn Bragstad saa var og nærværende Lensmanden Mons Nielsøn Schielanger og den øvrige Tingsøgende almue. Hvorda! blev allerunderdanigst Publiceret de for forrige Skibreeder bekiendt giorde Kongelige allernaadigste Forordninger og Placater og dernæst andre Høye øvrigheds ordre, og derefter indkom til Publication følgende Documenter 1. Eet Bestallings brev udstæd af Høy Velbaarne Hr: Stiftbefalings Mand Pettersen til Mons Nielsøn Schiellanger paa at være Lensmand for Herløe Skibreede Dateret 23de Februarii 1770, 2. Een odels lysning udstæd af Hr: Capitain de Svanenhielm paa sin Broder Jonas Lillienschiold de Svanenhielms veigne andgaaende gaarden Herløes indløsning Dateret den 1ste Maij 1770. 3. Eet Declarations skrift udstæd af Ditto til oplysning andgaaende hvad Jnventarium som fulte med Herløe gaard da hand samme til Hr: assessor Falch Solte og afhendede, af samme dato 4. Een Bøgsel Sæddel udstæd af Niels Korn til Petter Jensøn paa 12 Marker Fisk udj gaarden Næsse, Dateret 27de april 1770 5. Een Ditto udstæd af Hr: Krigs Raad Koren til Mons Monsøn Henne paa 16 ½ Marker Fisk og 3 Kander Malt Dateret den 3de Maij 1768 af hvilke Bøgsel Sædler fulte ligelydende Reverser 1770: 161
Hr: Fogden Hejberg ved Fuldmægtig Monsr: Cort Kramer gav tilkiende at have til dette ting med mundtlig Kald og Varsel ladet jndstevne Elling Schintvedt for at høre det een hos ham holdet Jndførsels Forrettning udj 5 Marker Smør skyld udj hans Ejende Jordepart i gaarden Schintvedt for Resterende Extra Skatt fra 1mo Septembris 1767 til Ultimum augustj 1768, med gebyhr i alt 2 rdr 1 mrk. ved Dom stadfæstes og Hans Mayestett tilkiendes Ejendom til bemelte 5 Marker Smør – til hvilken Ende hand i Rettelagde den under 24de april 1770 i saa maade passerede Jndførsels Forrettning der lyder saaleedes Cramer vilde ellers formode, at den jndstevnte møder thi i manglende fald hafde hand tilstæde de brugte Stevne Vidner Anders Pedersøn Erdahl og Niels Johannesøn Herløevæhr. Contra Parten indstevnte Elling Schintvedt blev paaraabt men mødte ike thi er afhiemlingen jhenseende til jndvarslingens Lovlighed af forberørte tvende Stevne Vidner *skee under Eed med opragte Fingre efter Loven. Cramer begierede den udeblevne Laugdaget til næste Høste ting Eragted Lovlig jndstevnte men ej denne Sinde tilstædemødende Elling Schintvet gives laug dag til næste Høste ting at møde og Sagen at tilsvare. Ligesaa tilkiendegav Sr: Kramer paa Hr: Fogden Hejbergs veigne at til dette ting med mundtlig Varsel er jndkaldet Anders Johannesøn Eicheland, for at høre at een hos ham den 24de April Sidstleeden holdet jndførsels Forrettning udj 4 Marker Smør udj hans Ejende andpart i gaarden Eicheland for Resterende Extra Skatt fra 1mo Septembris 1767 til Ultimum augustj 1768 {vorder} i alt med gebyr 2 rdr 1 mrk bliver ved Dom Confirmeret og Hans Kongelig Mayestett som Ejendom tilkiendt. og i Rettelagde Comparenten den i saa maade i følge Forordningen af 31 januarie 1769 passerede Indførsels Forrettning, der er saaleedes lydende Jndstevnte Anders Johannessøn Eicheland blev paaraabt men mødte ikke, thi blev jndvarslingen af de brugte tvende Stevne Vidner Anders Pedersøn Erdahl og Niels Johannesøn Herlevæhr under Eed afhiemled lovlig at være passeret. Sr: Kramer begierede den udeblevne Anders Eicheland laugdaget til næstholdende Høste ting Foravskeediget Contra Parten Indstevnte Anders Johannesøn Eicheland, som ey denne Sinde haver mødt med tilsvar, gives laugdag dermed til næste Høste ting at jndkomme saaleedes som hand fornøden maatte eragte 6. Publiceret een Bøgsel Sæddel udstæd af Hr: Krigs Raad Koren til Aamund Erichsøn paa 9 Marker Smør 4 ½ Kande Malt udj gaarden Huusebøe Dateret 2de April 1770 af hvilken Bøgsel Sæddel fulte ligelydende Reverse 1770: 161b 7. Publiceret Eet Skifte brev passeret paa gaarden Landsvig den 13de November 1769 efter afgangne Mand Peder Monsøn Vide Pante Protocollen folio Derefter fremstoed for Retten den Dannemand Gregorius Christiansøn Kielstad og gav tilkiende at hans tvende Sted Sønner naunlig Aadne Rasmussøn og Christen Rasmussøn med den beklagelige Spedalske Sygdom dessverre er behæfted, saa at de formedelst den farlige Smitsomhed der følger denne Sygdom ike kand være iblant andre friske Mennisker, Sagde ellers at de ej haver det ringeste i Eje enten af Arv eller i andre maader til at bekoste deres jndlemmelse udj Hospitalet med hverken ihenseende 1ste eller anden Termin hvilket Comparenten og er forsikret paa at saavel lensmand som laug Retted og den tingsøgende almue er bekiendt Gregorius Kielstad havde og nu tilstæde een Attest som ham af Chirurgus Lauw i Bergen er meddeelt andgaaende forbemelte hans Stedsønners høystbeklagelige Svaghed, hvilken attest hand nu fremlagde Dateret 11te october 1769 saaleedes lydende Laug Retted og Almuen eenstemmig Svarede, at de ere gandske vel bekiendte at disse tvende med Spedalsk Svaghed behæftede Mennisker Aadne Rasmussøn og Christen Rasmussøn jndted det allerringeste i nogen maade er Ejende til at betale deres jndlemmelse i Hospitalet med dets omkostninger hverken for 1ste eller 2de Termin, da de findes i een meged fattig Svag og Elendig tilstand. Hr: Fogden Hejberg Sagde: at disse tvende Spedalske Persohner Aadne Rasmussøn og Christen Rasmussøn ere allereede efter Deres Høy Velbaarenhed \S: A: Pettersens/ ordre og forandstaltning i Hospitalet jndlemmet og sammes bekostninger bliver i andleedning af deres fattige omstendigheder paa Amted Reparterede. Gregorius Christiansøn Kielstad begierede det passerede udj tingsvidne form beskreven meddeelt Som blev Bevilget. Den Dannemand Ole Johannesøn Tosche mødte og gav tilkiende at hans Søn Johannes Olsøn er med den bedrøvelige Spedalske Svaghed behæfted og for nogen Tiid siden efter Deres Høyvelbaarenheds \S: A: Pettersens/ ordre og forandstaltning allereede indlemmet udj Hospitalet i Bergen, efter at Comparenten havde andskaffet Stads Physicus Hr: Doctor Buchners Attest andgaaende Svagheden hvilken Attest hos høybemelte Hr: Stiftbefalingsmand Pettersen er beroende Da nu bemelte dreng Johannes Olsøn som er i sit alders 16de aar indted haver erhverved sig eller er Ejende til at bekoste hans indlemmelse med enten for 1ste eller 2de Termin, ligesom og Ole Johannesøn som fader til den Syge sagde at være een fattig Mand der ej var i stand til at Contribuere det ringeste i 1770: 162 Saa maade, Saa var hand begierende at laug Rettes og almuens Svar maatte jndhentes, om det ike sig saaleedes i alt forholder som af ham andraged er ihenseende til hans og Søns fattige omstendigheder, da hand haaber at de til den Spedalskes jndlemmelse i Hospitalet, medgaaende omkostninger, derefter paa Amted bliver Reparteret. Laug Retted og almuen Svarede: at det forholder sig saaleedes i Sandhed som af Ole Johannesøn Tosche foredraget er, da det er dem Samtlige *heel vel vidende, at drengen Johannes Olsøn indted er Ejende, til at bestride omkostningerne med som udfordres til hans jndlemmelse i Hospitalet, Samt at hans Fader Ole Johannesøn Tosche er een fattig mand som neppe kand udreede de pligtige Kongelige Skatter langt mindre hielpe sin Søn noget i denne hans Elendige tilstand. Ole Johannesøn Tosche begierede det passerede som eet tings vidne beskreven meddeelt under vedbørlig bekræftning Som Blev Bevilget Hr: Krigs-Raad Claus Wilhelm Koren mødte for Retten og gav tilkiende at hand til dette ting ved skriftlig Stevning haver ladet indkalde Gudmund Herlevæhr fordie hand ike Efter lov og Kongelige andordninger har villed erlægge til Citanten som Ejere af Herløe Kirke den pligtige <fiske> Kirke tiende alt efter Stevningens nærmere formeld som Comparenten i Rettelagde Dateret 10de Martj 1770 paateigned at være Lovlig forkyndt. Contra Parten Gudmund Michelsøn Herlevæhr mødte tilstæde og næst at vedtage Lovlig Varsel, Sagde at hand ikke nægter at betale den af Citanten paastevnte Fiske Tiende til Herløe Kirke, naar hand samme efter Lov bør at have, men hidjndtil haver hand ingen betalt, vidste ellers ike noget til Sagen at Svare men jndstillede det under Dommerens retsindige paaskiønne, og Decission hvad enten Citanten bør have Fiske tiende til Herløe Kirke eller ike. Citanten Hr: Krigs Raad Koren derefter fremlagde Eet Skiøde udstæd Af Hr: Byeskriver Hans Christian Gartner til Sr: Johan Lauwsen hvorved Sælges Herløe Kirke med Jnventarium, Skiødet Dateret 3de Januarii 1729 og tinglyst den 11te Martj samme aar, hvilken Kirke Citanten siden er bleven Ejende ved ægteskab med hans endnu levende Hustrue Anne Maria Paavenberg Randulf. Fremdeeles af Citanten fremlagt til jndtagelse i acten Een skrivelse fra Stiftbefalings manden Høyvelbaarne Hr: Jørgen Erich Scheel og hans Høyærverdighed Hr: Biskop Arentz Dateret 28de Martj 1768 hvorved Communiceres Hans Høygrevelig Excellence Hr: geheime Raad og ober Secretair Totts Resolution andgaaende FiskeTiendens ydelse af 12te næst forhen i samme Maaned 1770: 162b Og Endelig andviiste Een for Mangers Præstegield Jndretted Kirke Stoel som viiser at derudj er andført og bereigned Fiske tiende fra 1640 og derefter, Hvorefter Citanten paastoed Dom ifølge Stevningen og de fremførte beviisligheder. Jndstevnte Gudmund Michelsøn Herløevæhr Sagde at hand nu som før jndstiller Sagen under Dom for at erfare om Citanten haver Rett til at hæve hvad hand nu paasøger, hvorom Comparenten er *er u{d}viidende. Sagen optages til Doms til i Morgen Magne Nielsøn Sættre Mødte og jndleverede een ham af Stads Physicus Hr: Doctor Buchner{s} \meddeelte/ attest af 3de April 1770, som viiser at Comparenten Magne Sættres Søn Niels Magnesøn er med den beklagelige Spedalske Sygdom behefted, og da den Syge som een ung dreng paa 16 a 17 aar indted er Ejende til at afclarere de omkostninger med som vil medgaae til hans Jndlemmelse i Hospitalet i Bergen og den Mødende Magne Sættre Sagde sig at være een meget fattig mand som alleene boer paa een liden Huusmands Plads og med stor møye kand fortiene den allernødtørftigste underholdning for sig og sine, og altsaa langt fra ike kand Contribuere det allerringeste til hielp til hans Svage Søns jndlemmelse udj Hospitalet, var derfore begierende at Laug Rettes og almuens Svar maatte indhentes om det ike sig saaleedes forholder som af ham forklaret er ihenseende til hans og Søns fattige og Kummerlige omstendigheder, da hand derefter vil haabe at bekostningerne paa Amted bliver Reparteret Laug Retted saavelsom den ved Tinged tilstædeværende Almue Svarede Eenstemmig at det er dem vel bekiendt At huusmanden Magne Nielsøn Sættre samt Sønnen Niels Magnesøn ere i meged fattige og usle omstendigheder og ike Ejer det allerringeste til at bestride de bekostninger med som vil med gaae til den Syges indlemmelse i Hospitalet. Magne Nielsøn Sættre begierede det passerede som et tingsvidne sig beskreven meddeelt Som blev Bevilget Næste Dagen den 10de Maij, Er Sage Tinget atter Continueret og fremholdet med Herløe Skibreedes almue. Hvorda! Udi Sagen andlagt af Hr: Krigs Raad Koren mod Gudmund Herlevæhr for Fiske tiende til Herløe Kirke er saaleedes Dømt og Avsagt Citanten Velædle og Velbyrdige Hr: Krigs Raad Claus Wilhelm Koren som Ejere af Herløe Kirke har 1770: 163 Til dette ting ved skriftlig Stevning af 10de Martj Sidstleeden ladet indCitere Gudmund Michelsøn Herløevæhr, fordie hand ej har villet erlægge den pligtige Fiske Tiende til Herløe Kirke. Ved Sagens anhænggigiørelse mødte jndstevnte Gudmund Michelsøn Herløevæhr og declarerede at hand vel ike har nægted at betale den nu paasøgte Fiske tiende, men var dog uvidende om Citanten var Competent til at oppebære saadan Fiske tiende eller ikke, og derfore var Rettens Dom og Kiendelse herudjnden begierende. Citanten Hr: Krigs Raad Koren har derimod, ej alleene beviist at være Ejere af Herløe Kirke, men end og fremlagt til Legitimation for Søgemaalet, een skrivelse fra Høyvelbaarne Hr: Stiftbefalingsmand Scheel og hans Høyærverdighed Hr: Biskop Arentz til Citanten og dee fleere Kirke Ejere Sub Dato 28de Martj 1768, hvorved bekiendtgiøres Een paa grund af Kongelig allernaadigst Rescript Dateret 24de Februarii 1703 af Hans Høygrevelige Excellence Hr: Geheime Raad og ober Secretair Tott givne Resolution af 12te Martj 1768, Kirkernes tilkommende Fiske Tiendes ydelse betreffende, hvorved er fastsatt at saadan Tiende skal oppebæres paa det Stæd hvor Fisken fanges, og efter saadanne med de fleere beviisers fremførelse er Sagen af Citanten til Doms deduceret, saaleedes som acten nærmere omformelder. Thi bliver i medhold af Lovens 2den Bogs 22de Capt 3 & 4 articuuler Rescriptet af 24de Februarii 1703 og den forallegerede Resolution Kiendt og Dømt for Rett: at jndstevnte Gudmund Michelsøn Herløevæhr der udj Herløe Skibreede er boende Bør for eftertiiden og naar hand udj Herløe Sogn ligger paa Fiske, til Citanten Hr: Krigs Raad Koren som Herløe Kirkes Ejere erlægge aarlig udj Fiske tiende 1/30 deel af alt hans Fiske avl af hvad slags og med hvad navn haves kand, og det, paa det Stæd hvor Fisken fanges, men betreffende hvad i aar Af jndstevnte hidjndtil er fisked, deraf kand ikke fastsettes nogen Fiske Tiende til Herløe Kirke, eftersom det ey under Sagen er oplyst, hvor stor qvantum i saa maade Fisket er Processens omkostninger ophæves. 7. Publiceret Eet Skifte brev forretted paa gaarden Tosche den 10 Julii 1769 efter afgangne Knud Michelsøn vid: folio 8. Eet Skiøde udstæd af Johannes Erichsøn Boge med de fleere til Michel Knudsøn Tosche paa 16 3/8 Marker Smør udj gaarden Tosche for 54 rdr Dat: 25de octobris 1769 9. Eet Declarations skrift udstæd af Hr: Fogden Hejberg paa Hr: Krigs assessor Gerhard Hejbergs Falches veigne, som Repliqve paa det af Hr: Capitain de Svanenhielm andgaaende Herløe gaards besættning og Jnventarium i gaar jndgivne skrift. Sub dato 10de Maij 1770 1770: 163b
Anbiørn Stephensøn Myhrtvedt mødte for Retten og gav tilkiende, at hand har funden sig nødsaget til dette ting at lade ved Mundtlig varsel jndkalde Aad Jonsøn Myhrtvedt og hans Hustrue Guroe Myhrtvedt fordie de skal have tillagt Citantens Hustrue Liva Olsdatter at have Melked andre Folkes Creature udj Marken, desandgaaende at høre Vidnerne Mathias Mathiasøn Myrtvedt, og Berthe Erichsdatter /: som under Faldsmaal ere jndstevnte :/ samt lide dom til vedbørlig undgieldelse og at erstatte Processens omkostninger skadesløs, Citanten haabede at de jndstevnte samt Vidnerne møder, men i manglende fald havde hand tilstæde de brugte Stevne Vidner Hans Olsøn Espetvedt og Haaver Olsøn Espetvedt til jndvarslingens afhiemling Jndstevnte Aad Jonsøn Myhrtvedt og Hustrue Guroe Myhrtvedt blev paaraabt men mødte ike, Vidnerne vare tilstæde og vedtoge Lovlig varsel, Hvorefter Stevne Vidnerne fremstode og under Eed afhiemlede jndvarslingens lovlige forkyndelse saavidt Contra parten Aad Myhrtvedt og hans hustrue ere andgaaende. Derefter er de tvende forbemelte Vidner fremkaldet og for dennem af lovbogen oplæst Eedens forklaring og samme dem betydet med formaning om Sandheds vedblivelse og at vogte sig for Meen Eed, hvorom de og giorde løfte, og derefter fremstod som, 1ste Vidne Mathias Mathiasøn Myhrtvedt som efter aflagde Eed vandt og forklarede: at omtrent een 4 a 5 uger for næstafvigte Michelj var Indstevnte Aad Jonsøn og hustrue Guroe Myhrtvedt tilstæde udj Vidnets Huus, og hørte da Vidnet at de beskyldte Citantens Hustrue at hun nemlig Liva Olsdatter havde Melked andre Folkes Creature paa Marken uden deres tilladelse, hvilked blev sagt af begge de jndstevnte Tvende gange efter hinanden, vidnet har \og/ hørt at Guroe Myhrtvedt uden Huuset har skieldet Liva Myhrtvedt og ilde tiltalt hende uden nogen given aarsage, og da dette Vidne ej vidste videre at forklare er samme /: som Seperat er afhørt :/ fra Retten afskeediget og fremkaldet det 2det Vidne Berthe Erichsdatter tienende paa Myhrtvedt som efter aflagde Eed forklarede: at have hørt udj forrige Vidnes Huus hvor hun er i tienneste, at de jndstevnte tvende gange baade i Fior Sommer og Høst men den egentlige Dato erjndrer hun sig ike, har tillagt Liva Myhrtvedt den beskyldning at hun skulle have Melket andre Folkes Creature paa marken uden deres tilladelse. Videre vidste Vidnet ikke at forklare thi blev hun afskeediget. Citanten begierede de udeblevne laug daget til næste ting Eragted Paagieldende Aad Jonsøn Myhrtvedt og Hustrue Guroe Myhrtvedt som ej denne sinde efter lovlig tildeelt jndvarsling 1770: 164 Haver mødt tilstæde gives laug dag til næstholdende Høste ting for dette Skibreede at møde tilstæde med fornøden eragtende tilsvar, hvilken laugdags Kiendelse Citanten tager beskreven og besørger lovlig forkyndt Hr: Fogden Hejberg har til dette ting med mundtlig Kald og Varsel ladet jndstevne Halvor Rasmussøn Schurtvedt fordie der hos ham er funden een Kaabber Kiedel som Lars Poulsøn Herløevæhr skal være tilhørende men imod sin Villje haver mist, derom at giøre forklaring hvorleedes hand er kommen til bemelte Kaabber Kiedel samt at høre Vidner desandgaaende og lide Dom saavel for sin mislige omgang med Kiedelen som at betale Processens omkostninger til Vedermæhle er jndstevnt denne Kaabber Kiedels Ejere Lars Poulsøn Herløevæhr og efterskrevne Vidner Gudmund Michelsøn Herløevæhr, Niels Johannesøn ibid under Lovens Faldsmaal, ligesaa havde og Fogden tilstæde som godvillig mødende Vidne Malene Magnesdatter Sættre, hvorefter Hr: Fogden Hejberg begierede de jndstevnte paaraabt og tilspurt om de vedtager lovlig Varsel, thi i mangel deraf havde hand tilstæde de brugte Stevne Vidner til jndvarslingens afhiemling, Alle de jndstevnte mødte og tilstoed at være lovlig varsel tildeelt i denne Sag. Fogden Hejberg begierede derefter at dend Saggivne Halvor Rasmussøn Schurtvet maatte tilspørges hvorleedes og paa hvad maade hand er kommen til dend Kaabber Kiedel som nu for Retten er tilstæde samt naar hand fandt den paa hvilked stæd, og om hand strax oplyste paa Kirke baken og andre behørige stæder at have funden den? Halvor Schurtvedt Svarede: at hand Sidstafvigte Michels aften fandt den omspurte Kaabber Kiedel ved Herløe landet og det saa nær landet at det eene øre af Kiedelen var gandske tør over Vandet men det eene ike aldeeles tør, og var da i følge med ham Pigen Malene Magnesdatter Sættre som den tiid var hos ham i tienneste, hvorpaa Deponenten tog Kiedelen og sadte den i sin Baad og førte den hiem til sit Huus, men hand har siden ike oplyst den enten paa Kirke bakerne eller andre stæder, efterdie hand ej vidste at saadant var fornøden, dog erklærede hand ej at have lagt nogen Dølsmaal \paa/ at hand denne Kaabber Kiedel havde fundet, men samme dag gav det tilkiende for sine Grander. Lars Povelsøn Herløevæhr Sagde: at denne Kiedel som her nu er tilstæde er hannem virkelig tilhørende og imod hans Villje ham frakommen hiemme paa gaarden Herløevæhr i een Boe hvor den var staaende, og kunde Comparenten uagted at hand giorde sig ald umage at efter spørge Kiedelen ved forefaldende lejligheder, ike faae at viide hvor Kiedelen var afbleven for (før) een 7 a 8 uger for Juul, da det blev ham bekiendt at Halvor Schurtvedt havde funden den, hvorpaa hand strax Reiste til Finderen benævnte Halvor Schurtvedt som strax gav tilkiende paa saadan maade at have funden den som nu i alt af ham for Retten forklaret er. 1770: 164b Derefter Reiste Lars Herløevæhr strax til Hr: Fogden Hejberg og indberettede, at hand havde Mist Kaabber Kiedelen og hvorleedes samme igien var funden med viidere. Hr: Fogden Hejberg Sagde: at det just var efter Lars Herløevæhrs andmeldelse til ham at hand havde andlagt denne Sag mod Halvor Schurtvedt, hvorefter Fogden begierede Vidnerne i Eedtagen og afhørt. Hvorpaa Vidnerne efter foregaaende formaning til Sandheds vedblivelse og Eedens betydelse, aflagde Eed med opragte Fingre efter loven Hr: Fogden Hejberg begierede Vidnerne tilspurt om dee ikke veed at den nu her tilstædeværende Kaabber Kiedel er Lars Poulsøn Herløevæhr tilhørende, og at den ham imod hans Villje var frakommen, og at hand den havde efterspurt ved alle forefaldende lejligheder. Hvorda, det 1ste Vidne Gudmund Michelsøn Herløevæhr forklarede saaleedes at Vidnet ikke rettere kand see end at dend omspurte Kaabber Kiedel som her er tilstæde er den samme som Lars Herløevæhr havde misted, da Vidnet tit og ofte i Lars Herløevæhrs eged Huus havde een saadan Kiedel i henderne som i alt havde lige andseende med denne, vidste og at benævnte Lars Herløevæhr mistede den og siden efterspurte den ved alle lejligheder indtil hand til sidst fik opspurt Kiedelens findere videre vidste vidnet ikke at forklare thi blev hand fra Retten forløvet, og fremstoed 2det Vidne Niels Johannesøn Herløevæhr som forklarede i alt eensstemmig med det første Vidne, og derefter demitteret Hr: Fogden Hejberg frafalt det godvillige mødende Vidnes afhør og jndlod Sagen Dom med følgende paastand, at siden Halvor Rasmussøn Schurtvedt ikke efter lovens bydende udj 5te Bogs 9 Capituls 1ste Articul har oplyst til første Kirke Stevne og paa Tinge at have fundet denne Kaabber Kiedel, men dog derhos \ej/ gandske fordult den, maae for saadan sin mislige omgang Tilfindes at Bøde til Sognets Fattig Casse i det mindste 4 rdr, og at betale Processens omkostninger med 3 rdr, Samt at Ejeren af Kiedelen ved dom maae faae den tilbage. Halvor Schurtvedt begierede tilført: at hand nu som før declarerer aldrig at have tenkt eller intenderet at ligge nogen dølsmaal paa Kiedelens findelse, men hand tilstaar at hand var saa Enfoldig at hand ike vidste at det var fornøden at lade Kiedelen paa Kirke Bakerne oplyse, haabede derfore og udbad at blive frietagen for Bøders og omkostningers udreedelse i denne Sag, og saaleedes uden videre til Sagen at svare jndstillede den under Retferdig Dom og paaskiønne Sagen er derefter til doms optagen 1770: 165
Den Dannemand Baste Knudsen Tvedten mødte for Ret[ten] og andmeldede, at drengen Peder Johannesøn Jden er behæfted med den beklagelige Spedalske Svaghed og at saadant medfører Sandhed derom foreviiste hand Stads Physicus Hr: Doctor Buchners Attest af 1ste Maij 1770, og da bemeldte dreng Peder Johannesøn er i meged fattige og usle omstendigheder og ike det allerringeste Ejende At bestride de omkostninger med, som vil medgaae enten til 1ste eller Anden Termin for hans jndlemmelse i Hospitalet i Bergen haver heller ingen paarørende enten forældre eller andre som kand Contribuere noged dertil Thi var Baste Tveten begierende at Laug Retted og almuens Svar maatte indhentes, Om det ike forholder sig saaleedes i alle maader med den Svage dreng Peder Jden som af ham anddraget er? Laug Retted og Almuen Svarede at det er dem gandske vel bekiendt at drengen Peder Johannesøn Jden som med Svaghed er behæfted er i meget fattige og Kummerlige omstendigheder og ike det allerringeste er Ejende til at betale de omkostninger med som vil medgaae til hans jndlemmelse i Hospitalet, ligesom hand heller ike haver nogen paarørende som kand hielpe hannem noged herudjnden. Baste Tveten derefter begierede det passerede udj Tingsvidne Form beskreven meddeelt Som Blev Bevilget Hr: Fogden Hejberg ved Fuldmægtig Sr: Cort Kramer andmelde[de] til dette ting med mundtlig Varsel \at have/ ladet jndkalde Johannes Olsøn Schurtvedt for begangne lejermaal i sit ægteskab, med qvinde Mennisked Lisbet Magnesdatter desandgaaende at lide Dom til Bøders udreedelse samt straf paa yderste Formue Saa er jndkaldet til vedermæhle qvinde Mennisked bemelte Lisbet Magnesdatter /: der allerreede har betalt hendes pligtige Bøeder :/ i fald hun til Sagen vil svare Kramer formodede ellers at de jndstevnte møder, thi i manglende fald havde hand tilstæde de brugte Stevne Vidner til jndvarslingens afhiemling. Lensmanden Mons Schiellanger mødte paa begge de indstevntes veigne og ike alleene vedtog lovlig varsel, men end og efter jndstevnte Johannes Olsøn Schurtvedts begier paa hans veigne declarerede at hand tilstaar Sigtelsen og at hand i sit ægteskab har i løsagtighed avled eet barn med qvinde Mennisket Lisbet Magnesdatter, og altsaa var det at lensmanden paa den jndstevntes veigne indstillede Sagen under dom; Sr: Kramer derefter fremlagde den hos den paagieldende Johannes Schurtvedt den 6 Martj 1770 passerede Seqvestrations Forrettning over hans Ejendeele og derefter paastoed uopholdelig Dom til de pligtige dobbelte lejermaals Bøders udreedelse og viidere efter lovens bydende 1770: 165b Derefter er udj Sagen saaleedes for Rett Kiendt Dømt og Avsagt Citanten Hr: Fogden Christen Hejberg har til dette Sommer Ting ladet jndkalde Johannes Olsøn Schurtvedt, til Doms lidelse for eet af ham i ægteskab begaaet Lejermaal med Qvinde Mennisket Lisbet Magnesdatter. Sigtelsen har den jndstevnte Johannes Schurtvedt selv inden Retten ladet tilstaae ved Lensmanden Mons Schiellanger der paa hans veigne mødte tilstæde med erklæring at benævnte Johannes Schurtvedt har i sit ægteskab avled Barn i Løsagtig[hed] med forbenævnte Lisbet Magnesdatter. Derimod Er fra Citantens Siide fremlagt den hos paagieldende Johannes Schurtvedt den 6te Martj Sidstleeden passerede Seqvestrations Forrettning over hans Effecter og Ejendeele, og derefter er Sagen slutted under Dom efter Actens udviisende Thi er det at herved i andleedning af de forandførte Sagens omstendigheder Kiendes og Dømmes for Rett: at Indstevnte Johannes Olsøn Schurtvedt for hans i ægteskab begangne Lejermaals forseelse, Bør i følge Kongelig allernaadigst udgangne Forordning af 6te Decembris 1743 Bøde Dobbelte {med} Lejermaals Bøder med 24 rdr, og da den fremlagde Seqvestrations Forrettning Viiser at den paagieldende ingen Formue er Ejende naar hands gield betales, altsaa kand ike heller noget i saa fald Hands Mayestets Casse tilfalde, De idømte Bøder udreeder den skyldige 15 dage efter denne Doms Lovlige forkyndelse, eller i mangel deraf efter forallegerede Forordning af 6te Decembris 1743, at forsone Bøderne paa Kroppen Udi Sagen andlagt af Hr: Fogden Hejberg Contra Halvor Rasmussøn Schurtvedt andgaaende mislig omgang med een af ham funden Kaabber Kiedel er saaleedes Dømt og Avsagt Paa Grund af den andmeldelse som Lars Povlsøn Herløevæhr har giort til stædets Foget Velædle Hr: Christen Hejberg, betreffende een Kaabber Kiedel som Lars Herløevæhr var frakommen og igien funden hos Halvor Rasmussøn Schurtvedt, er det at denne Sags Citant Velbemelte Hr: Fogden Hejberg, har funden sig andleediget til dette Ting at lade jndstevne paagieldende Halvor Schurtvedt til forklarings afleggelse om, hvorleedes denne Kaabber Kiedel er kommen under hans Værge og *og giemme med videre, samt dom at lide, ligesom og til vedermæhle er jndkaldet, Kaabber Kiedelens 1770: 166 Andmelte Ejere Lars Poulsøn Herløevæhr. Ved Sagens indcammination Comparerede tilstæde paagieldende Halvor Rasmussøn Schurtvedt og declarerede at have fundet den omstevnte Kaabber Kiedel i Søen ved Herløe landet næste aften for Michels dag næstafvigte, hiembragte Kiedelen til sin Huus og under sin forvaring, og andgaaende Kiedelens findelse giort bekiendt giørelse for sine grander og Naboer, dog med tilstaaelse tillige, at hand ej har oplyst den fundne Kiedel enten paa Kirke Bakerne eller paa anden lovlig maade, det hand undskylder sig for at være uvidende om, at saadan omgang efter lov burde have været iagttaget. Lars Poulsøn Herløevæhr der og mødte tilstæde har inden Retten vedkiendt sig Kaabber Kiedelen samme at være tilhørende og i det øvrige deponeret saadan forklaring som acten nærmere udviiser, hvilken forklaring og er affermeret og bekræfted af de tvende i Sagen fra Citantens Side førte Vidner der begge ensstemmig efter aflagde Eed forklarer, at have seet den omstevnte Kaabber Kiedel i Lars Poulsøn Herløevæhrs Huus adskillige gange, før den fra ham imod hands villje bortkom, og siden igien blev funden, Hvorefter Citanten Hr: Fogden Hejberg har deduceret Sagen til Doms saaleedes som acten omformelder. Tages nu under betragtning denne Sags beskaffenhed, da sees vel at indstevnte Halvor Rasmussøn Schurtvedt ikke har brugt den omgangs maade som Loven udj 5te Bogs 9 Capituls 1ste articul Stricte befaler, men derimod er dog ike under Sagens behandling noget oplyst hvoraf kand uddrages at hand virkelig har intenderet at fordølge den af ham fundne Kaabber Kiedel, som under Sagen er beviist at være Lars Poulsøn Herløevæhr tilhørende. Altsaa Kiendes og Dømmes for Rett: at den af Halvor Rasmussøn Schurtvedt fundne Kaabber Kiedel som nu for Retten er tilstæde Bør at være Lars Poulsøn Herløevæhr tilhørende og ham til frie Disposition og Raadighed overleveres, ligesom og benævnte Halvor Schurtvedt for hans med den fundne Kiedel brugte mislige omgang Bør betale til Herløe Sogns Fattig Casse 9 Mark danske, samt til Citanten Hr: Fogden Hejberg i denne Processes omkostninger 3 rdr, Det idømte udreedes 15 dage efter Dommens lovlige forkyndelse under adfærd efter loven Derefter examineret Odels Skatts Mandtalled hvorudj ej blev andmeldet nogen Forandring dette aar Fremlagt til attestation Restancen over de ordinaire Kongelige Skatter dette aar i alt 589 rdr 4 mrk 6 s, 1770: 166b Som blev oplæst og af laug Retted og almuen uimodsagt Og da jngen efter Trende ganges udraab indfandt sig som videre for Sage Tinget havde at forrette er samme Slutted og ophævet.
Sommer Tinget for Alenfiths Skibreede 1770 Anno 1770 den 12te Maij, Er Retten sadt i Alverstrømmen til eet almindelig Sommer Skatte og Sage Tings holdelse for Alenfiths Skibreedes Almue, overværende udj Retten Kongelig Mayestets Foged Velædle Hr: Christen Hejberg og Efterskrevne for i aar udnævnte Laug Rettes Mænd naunlig 1. Berge Arnesøn Hilland, 2. John Christiansøn øvre Qvamme, 3. Mons Aslachsøn Nedre Qvamme, 4. Anders Olsøn Sæhlevold, 5. Johannes Bendixsøn Tofting, 6. Jacob Jacobsøn Tofting, 7. Johannes Knudsøn Schare og 8. Erich Pedersøn Monstad tilligemed Lensmanden Knud Johannesøn Storoxe og den tingsøgende almue. Hvorda, Blev allerunderdanigst Læst og Publiceret Kongelig Allernaadigste udgangne Forordninger og Placater, og dernæst læst andre Høye øvrigheds ordre. Hvorefter til Publication fra almuen jndkom efterfølgende Documenter 1. Eet Skiøde udstæd af Madamme Karen Frimann til Haldor Jonsøn paa 12 M/arker Smør 1/3 Faar og 2 s/killing i penge \i Berrefiord/ for 66 rdr 64 s. Dat: 12te Janv: 1770 2. Een obligation udstæd af Knud Olsøn Fischesetter til Hr: Johan Lyder Smith paa Capital 20 rdr, mod Pant i gaarden Fischesetter 2 Pund Smør Dat: 13de october 1769 Anno 1770 den 12te Maij blev Retten betient af mig Foged Christen Heiberg som Sette Dommer udi den af Hr: Sorenskriver Garman mod Bonden Gudmund Joensen Berrefiord anlagde Sag, og blev Retten tillige administreret af ovenanførte Laugrettes Mænd. For Hr: Sorenskriver Henrich Garmann mødte hans Fuldmægtig Sr: Hans Lessøe og indgav Rettens seneste Ting givne Laug dag udi Sagen saavelbemt: hans Principal har funden sig nødsaget at anlegge imod Gudmund Joensen Berrefiord og ville Comparenten formode at saavel Contra Parten som Vidnerne møder tilstæde; thi i manglende Fald var nu nærværende de brugte Varsels Vidner Knud Storoxe og Friderich Titland til at afhiemle Lavdagens Lovlige Forkyndelse. Den indstevnte Gudmund Joensen Berrefiord mødte og tilstod at Lavdagen var ham lovlig forkyndt, og nest at bede paa det indstenddigste at hr: Sorenskriveren ville frafalde den/n/e imod ham anlagde Sag, declarerede, at de Ord som af ham imod velbemelte hr: Sorenskriver Garman maatte være udtaldte, er skeed i Ubesindighed, hvorfore hand og nu her inden Retten ydmygelig bad Sorenskriveren om Forladelse 1770: 167 erklærende intet ondt imindste maade at have imod ham at sige, og naar Sorenskriveren tilgive ham sin Forbrydelse, ville han giærne betale de udi Processen mod ham anvendte Omkostninger. Monsr: Lessøe replicerede, at i hvorvel hans Principal kunde have største føye til at fortfare med den mod Gudmund Berrefiord anlagde Sag til hans vedbørlige Straff og Undgieldelse, saa dog da Comparenten maae formerke at indstevnte erkiender og tilstaaer sin begangne Forseelse, saa er det at Comparenten paa sin Principals vegne efter given Fuldmagt er fornøyet med at Sagen mod ham udgaaer og ophæves, imod at han erlægger Sagens allerrede med gaaede Omkostninger, som dog i betragtning af Gudmund Berrefiords fattige Omstendigheder ike paastaaes med mer end 2 rd Efter saadanne Omstændigheder blev denne Sag Ophævet Publiceret 3. Eet Skiøde udstæd af Iver Erichsøn Jnstebøe til Ole Johannessøn Jnstebøe paa 18 Marker Smør udj gaarden Møchisvold for 30 rdr Dateret 12te Maij 1770 4. Eet ditto udstæd af Lars Aslachsøn Fosse til Mons Gullachsøn paa 1 Pund Smør og ½ Tønde Malt \i Fosse/ for 90 rdr Dateret 12te Maij 1770 5. Eet Ditto udstæd af Hans Knudsøn Møchesvold til Ole Andersøn Bircheland paa 1 Pund Smør og ½ tønde Malt udj gaarden Jndre Fosse Dateret 12te Maij 1770 6. Eet ditto af Dito udstæd til hans Børn Christian Hansøn og Johanne Hansdatter paa 22 ½ Marker Smør og 18 Kander Malt udj gaarden Møchisvold for 60 rdr af samme Dato 7. Een odels lysning udstæd af Iver Erichsøn yttre Fosse andgaaende 1 Pund 17 1/21 Marker Smør 20 4/7 Kander Malts jndløsning udj gaarden Yttre Fosse Dateret 12 Maij 1770 8. Eet afkald udstæd af Michel Michelsøn Tolleshoug til lensmanden for Radøe Skibreede Knud Olsvold for Myndtlingen Helje Michelsdatter Møderne arv 23 rdr 5 mrk 12 s Dateret samme dato Derefter er paaraabt Sagen andlagt af Hr: Fogden Hejberg mod Anne Catharina Hellemann for begangne Lejermaal med afgangne Jochum de Lange Da Hr: Fogden Hejberg lod møde ved sin Fuldmægtig Sr: Cort Kramer og jndleverede Een skrivelse udstæd af Velbemelte hans Principal til Sogne Præsten Hr: Bergendahl under 26de Februarii 1770, hvorved Requireres underrettning om hvad tiid det af Anne Catharine Hillemann med Jochum de Lange avlede Barn er døbt, tillige med Hr: Bergendahls derpaa teignede Attest af 5te Martj næstefter, som begge her jndtages og er saaleedes lydende. Da nu Factum fuldkommen er beviist og den jndstevnte Anne Chatarine Hellemann ej har haft ringeste mod Søgemaalets Rigtighed at jndvende, saa paastoed Comparenten paa sin Principals Veigne at hun ej alleene maatte tilkiendes j medhold af loven at udreede sine lejermaals Bøder, men end og at erstatte denne Processes foraarsagede omkostninger med 4 rdr Jndstevnte Anne Catharine Hillemann blev paaraabt men mødte ike, thi er Sagen til Doms optagen 1770: 167b
Hr: Fogden Hejberg Lod ved sin Fuldmægtig Cramer tilkiendegive det hand til dette ting med mundtlig Varsel haver Ladet jndkalde følgende, Størch Andersøn Nedre Qvamme, Mons Olsøn Halland, Anders Ellingsøn Nore Titland, Ole Ellefsøn øvre Møchisvold, Erich Aadsøn Smidsdahl, Ole Andersøn Fischesetter, Anders Olsøn og Knud Andersøn ibid, Ole Erichsøn Nedre Hopland, Anders Olsøn Espeland og Ole Olsøn ibid, Jon Bergesøn Hopland, Anders Siursøn Schaar Samson Helgesøn Nore Livestad, Lars Andersøn Klevdahl, Magne Magnesøn ibid, Anders Andersøn Siursetter og Hactor Arnesøn Sættre alle for at andhøre de hos dem skeede Jndførsels Forrettninger, ved dom Confirmeret, og for at andhøre Hans Mayestets Ejendoms dom i deres gaarder for skyldig værende Extra Skatter fra 1mo September 1767 til Ultimo Augustj 1768 med Gebyhr hos eenhver 2 rdr 1 mrk 8 s. Efter den her i Retten producerede Jndførsels Forrettning der udviiser hvad hos eenhver i sær er giort jndførsel i 4 Marker Smør for det her forand allegerede skyldig værende, Cramer derefter forestillede at Ole Ellefsøn øvre Møchisvold i det mindelige har Retted for sig, og derfore begierede at hand maatte udgaae Alle de Samtlige jndstevnte mødte og vedtog Lovlig Varsell og ellers ihenseende til Søgemaalet eenstemmig Svarede at de alle ere i saa fattige og Kummerlige omstendigheder at de ike formaar at betale den Kongelige allernaadigste paabudne og nu omstevnte Extra Skatt, og derfore har været nød til at lade jndførsel skee i deres ringe Ejende Jordegods anparter, hvorpaa dog de fleeste ere meere skyldige end Jordene er værd, deels efter Pante obligationer og deels umyndiges arve Midler, ville derfore alleene jndflye med deres allerunderdanigste Bøn og begiering til Hans Kongelig Mayestett at de maatte forskaanes for Extra Skattens udreedelse som deres uformuenhed ej kand udreede, og for Resten faar taale dom og som melt haaber dog siden allerunderdanigst at blive befriet Sr: Cramer paastoed Dom i Sagen. Sagen optages til doms Hr: Fogden Hejberg Derefter begierede lige tingsvidne for dette Skibreede som for Schiolds Skibreede tagen andgaaende den Kongelige allernaadigste paabudne Extra Skatt Lensmanden Knud Johannesøn Stor Oxe mødte og Sagde at hand vel tilstaar at ham fra Hr: Fogden Hejberg er tillagt *odre (ordre) at bringe de hos almuen for Extra Skatten udpantede vahre til tingstædet, men da vedkommende selv havde lovet saadant at efterkomme, haver lensmanden ike selv frembragt 1770: 168 De udpantede Vahre alleene i den henseende at bespare Almuen for de omkostninger transporten ville medføre og som \de/ i andleedning af deres fattige omstendigheder ej kand udreede, haabede altsaa derfore at blive for tiltale herudjnden befried Udi Sagen andlagt af Hr: Fogden Hejberg imod eendeel Almues Mænd i Alenfiths Skibreede for Resterende Extra Skatt er saaleedes Dømt og Avsagt Det er i Conformite af Kongelig allernaadigste udgangne Forordning de dato 31te Januarii 1769, at Hr: Fogden Hejberg har paa Embeds veigne hos de jndstevnte nemlig Størch Andersøn Nedre Qvamme, Mons Olsøn Haaland, Anders Ellingsøn Nore Titland, Erich Aadsøn Smidsdal, Ole Andersøn Fischesetter, Anders Olsøn og Knud Andersøn ibid, Ole Erichsøn Hopland, Anders Olsøn *Hopland (nemnd Espeland nedanfor), og Ole Olsøn ibid, Jon Bergesøn Hopland, Anders Siursøn Schaar, Samson Helgesøn Nore Livestad, Lars Andersøn Klevdahl, Magne Magnesøn ibid, Anders Andersøn Siursetter og Halvor Arnesøn Sættre, giort jndførsel i 4 Marker Smør, udj eenhver af deres Ejende gaarde parter for Resterende Extra Skatt fra 1mo September 1767 til Ultimum augustj 1768, i alt med gebyhr 2 rdr 1 mrk 8 s, Som de ej udj det mindelige har villet betale, men alleene paaberaabt sig, at de formedelst deres Fattige og uformuende omstendigheder denne omstevnte Extra Skatt ej kunde udreede og betale, Thi Kiendes og Dømmes for Rett: At den hos Samtlige de jndstevnte giorde jndførsels Forrettning Bør staae ved magt, og at de Fiire Marker Smør, som hos eenhver af de paagieldende nemlig Størch Andersøn Nedre Qvamme, Mons Olsøn Haaland, Anders Ellingsøn Nore Titland, Erich Aadsøn Smidsdahl, Ole Andersøn Fischesetter, Anders Olsøn og Knud Andersøn ibid, Ole Erichsøn Hopland, Anders Olsøn Espeland, og Ole Olsøn ibid, Jon Bergesøn Hopland, Anders Siursøn Schaar, Samson Helgesøn Nore Livestad, Lars Andersøn Klevdahl, Magne Magnesøn ibid, Anders Andersøn Siursetter og Halvor Arnesøn Sættre udj deres paaboende Gaarde parter for Resterende Extra Skatt og gebyhr 2 rdr 1 mrk 8 s er giort jndførsel udj Bør være Hans Kongelig Mayestet som Ejendom tilhørende for den paastevnte Summa 2 rdr 1 mrk 8 skilling, Udi Sagen Indstevnt mod Anna Catharine Hillemann for med afdøde Jochum de Lange begangne lejermaal er saaleedes for Ret Kiendt Samt Dømt og Avsagt Citanten Hr: Fogden Christen Hejberg har til Sommer Tinget for dette Skibreede den 29de Maji 1769 ladet jndstevne Anna Catharine Hellemann, for det af hende med 1770: 168b Jochum de Lange /: som siden ved døden er afgangen :/ begaaede Lejermaal og Barnavling at lide Dom til Bøders udreedelse og omkostningers Erstattning. Ved Sagens i Rette førelse forbemelte tiid mødte ike Paagieldende Anne Catharine Hillemann med noged tilsvar i Sagen, hvorfore den blev stilled i beroe med Laugdag for udeblevne til Høste tinget. Da Sagen fra Citantens Siide blev i Rette ædsket og udsatt til dette Sommer Ting, paa den grund Acten nærmere udviiser. Denne Rettes dag er af Citanten produceret een attest fra Sogne Præsten Hr: Bergendahl af 5te Martj Sidstleeden, som viiser at Jochum de Langes og Anne Catharine Hellemanns sammenavlede Barn er efter Kongelig allernaadigst tilladelse døbt som ægte barn og hvorefter er giort saadan deduction og doms paastand i Sagen som acten omformelder. Tages nu under betragtning denne Sags beskaffenhed, da sees at Citanten Hr: Fogden Hejberg har afbeviist at Anne Catharine Hellemann med Jochum de Lange, som siden er død, har uden ægteskab avled barn, og altsaa det paastevnte Factum uimodsigelig. Derimod har den jndstevnte Anne Catharine Hellemann hverken efter jndstevnelse eller paafølgende laugdagelse villed mødet eller lade møde med tilsvar mod Sigtelsen, men samme ligesom stiltiende agnosceret uden mindste jndsigelse eller afbeviisning Thi Kiendes og Dømmes for Rett: At Sagsøgte Anne Catharine Hillemann Bør for det af hende med Jochum de Lange begaaede Lejermaal og Barn avling i følge Lovens 6 Bogs 13 Capt 1 articul Bøde 12 Lod Sølv eller penge 6 rdr ligesom hun og betaler til Citanten i denne Sags omkostninger 2 ½ rdr Det idømte udreedes 15 dage efter denne Doms Lovlige forkyndelse under ellers paafølgende adfærd efter Loven Fremlagt til Examination Odels Skatts Mandtalled, hvorudj ingen forandring blev andmeldet. 9. Publiceret Een obligation udstæd af Hr: Lieutnant Gerhard Christian Ravn til Hr: Justitz Raad Lyder Schultz paa Capital 290 rdr mod Pant udj gastgiver Stædet Brudeknappen med paastaaende Huuse Bygninger i Alenfits Skibreede og øde gaarden Brathaugle i Radøe Skibreede, Dateret 30te Decembris 1767, hvilken obligations Summa siden er overdraget til Sr: Benjamin Angel følgelig hoshefted skriftlig Transport af 10de Februarjj 1770 Derefter er jndleveret til attestation Restancen over de Kongelige ordinaire Skatter indeværende aar beløbende sig i alt til den Summa 541 rdr, som blev oplæst og af almuen og Laug Retted uimodsagt Og da jngen efter skeede paaraab jndfant sig som videre for Sage tinged havde at forrette er *sammen bleven slutted og ophævet. 1770: 169
Sommer Tingene for Guulens Skibreede 1770 Anno 1770 den 14de Maji, Er Retten sadt paa Tingstædet Schierjehavn, til eet aldmindelig Sommer Sage og Skatte Tings holdelse for Guulens Skibreedes almue, udj Hr: Sorenskriver Garmanns Lovlige forfald af hans Eedtagne Fuldmægtig Hans Lessøe, overværende udj Retten Kongelig Mayestets Foged Velædle Hr: Christen Hejberg, og de samme Laug Rettes Mænd som ved sidstafvigte Høste ting til Rettens medbetiening for jndeværende aar ere udnævnte og folio (ope rum) andførte der alle foreviiste skriftlige attester om deres Laug Rettes Eeds afleggelse, Saa var og nærværende Lensmanden Hans Pedersøn Henrichsbøe og øvrige Tingsøgende almue, Hvorda! Blev allerunderdanigst Publiceret de for forrige Skibreeder bekiendtgiorde Kongelige allernaadigste Forordninger og Placater, og dernæst læst andre høye øvrigheds ordre og hvorefter fra almuen til Publication indkom efterfølgende Documenter 1. Eet Skifte Brev forretted paa Gaarden Rørtvedt den 8de December 1769 efter afg: Mons Jetmundsøn vid: fol: 2. Eet Skiøde udstæd af Truels Endresøn Qværnøen med de fleere til Henrich Truelsøn Qværnøen eller Laugøen paa 20 Marker Smør i *i gaarden Store Qværnøen for 20 rdr, Dateret 14de Maij 1770 3. Eet Ditto udstæd af Otte Brandanger med de fleere til Ole Larsøn Watneøen paa 9 Marker Smør 6 Marker Fisk og ¼ Faar for 28 rdr 3 mrk og det i gaarden Rørtvedt, Dateret 14de Maji 1770 4. Een Bøgsel Sæddel udstæd af Hilbrand Harmans til Lars Nielsøn Kaalhofde paa ½ løb Smør i gaarden Kaalhofde, Dat: 5te Decbr: 1769 5. Een ditto udstæd af Henrich Truelsøn Laugøen til Johannes Rasmussøn Udvæhr paa 1 Pund Smør udj gaarden Store Qværnøen Dateret 14de Maij 1770 Hr: Fogden Hejberg lod tilføre at hand efter Lensmanden Hans Henrichsbøes og fleeres andmeldelse til ham haver ladet arrestere Hans Michelsøn Lille Qværnøen for begangne Tyverie, denne Hans Michelsøn har hand og paa Justitiens veigne med skriftlig stevnemaal ladet jndkalde for at høre Vidner og lide Dom, men Fogden maae uformodentlig erfare at Stevnemaalet er lensmanden saa sildig jndløben /: skiøndt det betimmelig med brev og ordre fra Fogden er bleven afsendt :/ at det ej for alle vedkommende i lovlig tiid har kundet forkyndes, desaarsage Fogden maatte begiere at denne Justice og Delinqvent Sag ved Extra Rett, som af Stiftamtmanden er bevilged maatte blive foretaged, og da dommeren den heele Junii Maaned igiennem har adskillige berammede Embeds Forrettninger, og Fogden ligeleedes til mod Sluttningen mod Julii Continuerer 1770: 169b Ting Reiserne udj Wosse Fogderie, saa kunde vel jngen Extra Rett vorde berammed førend sidst i Julij Maaned Eragted J andleedning af de andførte omstendigheder, bliver eet Extra Ting berammed og fastsatt at holdes her paa Tingstædet Schierjehavn for Guulens Skibreede den 26de Julii førstkommende, til Justitz Sagens behandling som af Actor Hr: Fogden Hejberg er andlagt imod Delinqvent Hans Michelsøn Qværnøen, og haver Laug Retted samme tiid at iagttage betimmelig møde Hr: Fogden Hejberg begierede tilførdt at hand lenge forjnden Sommer Tingene dette aar blev berammed beordrede lensmanden Hans Henrichsbøe at giøre jndførsel hos alle Selv Ejere Jordmænd som stoed til Restance med den allernaadigst paabudne Extra Skatt fra 1mo Septr: 1767 til Ultimo augustj 1768, udj deres Ejende Jordebrug for den Restance saa og lovlig at jndstevne dem til at høre det Jndførsels Forrettningerne ved Dom blev stadfæsted og Hans Mayestett tilkiendt Ejendom udj gaardene. Lensmanden har vel derefter Rigtig nok giort jndførsel hos alle Selv Ejere, som Restede med bemelte Extra Skatt, udj deres Gaarde, men derimod har hand ike /: ventelig fordie hand ej rettelig har begreben Fogdens brev :/ Lovligen stevnet alle paagieldende saaleedes som beordret var, hvorfore Fogden heller ike har kundet inCamminere Sagerne mod de skyldige, men nødes til at lade det beroe til Høste Tinget paa det de med Lovlig Stevnemaal kand blive begiegnet, jmidlertiid maatte hand dog til Sikkerhed for sig og for at Legitimere at indted fra hands Side er forsømt herom udbede sig eet Tings vidne Lensmanden Hans Henrichsbøe som tilstæde Sagde: at hand ingenlunde kand nægte at hand joe af Hr: Fogden Hejberg var tillagt skriftlig ordre saaleedes at jndstevne vedkommende som Restede Extra Skatt og \hos/ hvem jndførsel i deres Ejende Jordegods anparter var passeret, at de ej alleene skulle paahøre Jndførsells Forrettningerne ved dom Confirmeret, men end og at Hans Mayestett skulde tilkiendes Ejendom i Jordegodset, men Lensmanden havde ike ret forstaaed den ham givne ordres indhold, men alleene varslet vedkommende at møde og Extra Skatten at betale Hr: Fogden Hejberg jhenseende Extra Skatten begierede eet lige tingsvidne som for Sartors Skibreede taged er Lensmanden Hans Henrichsbøe Svarede, at eendeel af de hos hvem Vahre var udpanted har lovet at betale med Reede penge og de øvrige loved at bringe Panted paa Tingstædet, som dog ike er skeed thi er det i saadan andleedning at lensmanden ej de udpantede Effecter haver tilstæde 1770: 170
Derefter er i Rette taged Ludolph Withes Sag Contra Hans Jngmorsøn Birch, som efter Citantens forlangende stilles i beroe til næste Høste ting Derefter examineret odels Skatts Mandtalled hvorudj fandtes ingen forandring, men ligesom forrige aar Fremlagt til attestation Restancen over de ordinaire Skatter dette aar beløbende til 568 rdr som blev oplæst og af almuen og Laug Retted uimodsagt. Og da jngen Jndfant sig som videre for Sage tinget hafde at forrette er samme for denne Sinde Slutted og ophæved
Sommer Tinget for Lindaas Skibreede 1770, Anno 1770 den 17de Maij Er Retten sadt udj Kiilstrømmen udj Hr: Sorenskriver Henrich Garmanns Svagheds forfald af hands Eedtagne Fuldmægtig Hans Lessøe, til eet aldmindelig Sommer Skatte og Sage ting for Lindaas Skibreedes almue, overværende udj Retten Kongelig Mayestets Foged Velædle Hr: Christen Hejberg og de ved Seeneste Høste Ting for i aar til Rettens medbetiening udnævnte laug Rettes Mænd som paa Folio 134 ere andførte og alle mødte tilstæde undtagen Anders Monsøn Kaalaas som loed andmelde sit Svagheds forfald og i hvis Stæd sad Østen Erichsøn Rosnes, og foreviiste de Samtlige mødende laug Rettes Mænd deres af Velbaarne Hr: Etats Raad og laugmand Bager meddeelte Attester andgaaende deres laug Rettes Eeds afleggelse, Saa var og tilstæde lensmanden Lars Larsøn Fieldsende og den øvrige Tingsøgende almue Hvorda blev allerunderdanigst Læst de Kongelige allernaadigste Forordninger og Placater, og dernæst andre Høye Øvrigheds ordre og hvorefter jndkom fra almuen til Publication følgende Documenter 1. Eet Skiøde udstæd af Lars Wendelsøn Sævraas til sin Søn Lars Larsen paa 1 Pund 3 Marker Smør udj gaarden Sævraas for 36 rdr Dateret den 17de Maij 1770. Hr: Fogden Hejberg lod ved sin Fuldmægtig Mons: Cramer tilkiendegive at hand paa Justitiens veigne til dette ting deels ved skriftlig og deels Mundtlig Stevning haver ladet jndkalde Hans (Mons) Christophersøn, Ole Knudsøn og Stephen Tostensøn alle fra gaarden Soleim, Knud Andersøn ibid, de trende første for begangne Tyverie og den sidste som hælere og medviidere alle for at lide Dom efter Sagens forefunden beskaffenhed, at andhøre Vidner og at giøre deres Forklaringer om omgangen med det begangne Tyverie. Comparenten fremlagde een skriftlig Stevning Dateret 18de april Sidstleeden med sine paateigninger som blev oplæst saaleedes lydende Efter paaraab mødte af de jndstevnte paagieldende 1770: 170b Mons Christophersøn Solem, Ole Knudsøn Soleim men Stephen Monsøn mødte ike, hvilken Stephen Monsøn er den samme som i Stevningen kaldes Stephen Tostensøn, Saa mødte og den jndstevnte Hæler Knud Andersen Soleim som fader til Ole Knudsøn, af de til vedermæhle jndkaldte mødte Hans Olsøn Qvalvogen og Jetmund Jonsøn Hopland men Gregorius Arnesøn Rongvæhr mødte ikke Fremdeeles mødte Mons Christensøns Kone Siri Andersdatter og Stephen *Tostensøns Moder Magdeli Andersdatter Soleim og Endelig den andordnede Defensor Lensmand Lars Fieldsende Hvorefter Stevnemaalet af Stevnevidnerne Lars Larsen Fieldsende, Jacob Wichene og Michel Lechvold under Eed blev afhiemlet i alt at være \efter/ paateignede paaskrifter lovlig forkyndt men da det erfares af paateigningerne at alle vedkommende ike har nødt fuld varsel saa kunde ej noged denne Sinde derefter fremmes Sr: Kramer forestillede at \da/ hand formerker at dette Stevnemaal ej for alle vedkommende lovlig er forkyndt saa kunde ej heller nogen Sag denne Sinde fremmes thi var hand begierende at et Extra Ting /: Som af Høye øvrighed er bevilget :/ til denne Sags behandling maatte berammes da Comparenten til saadan tiid forbeholder sig at indkomme med Stevning til Sagens befordring og hastigste tilendebringelse Eragted Da Sagen ej denne Sinde kand nyde fremme, ihenseende til at alle vedkommende ej er tildeelt lovlig varsel Saa bliver eet Extra ting berammed at holdes her i Kiilstrømmen den 24de Julij førstkommende, til denne Sags behandling og paadømme, og iagttager det i dag tilstædemødende Laug Rette samme tiid betimmelig møde Hr: Fogden Hejberg lod ved Fuldmægtig Sr: Cort Kramer andmelde at hand til dette ting ved mundtlig Varsel haver ladet jndkalde Efterskrevne Jordebrugere her i Skibreedet neml: Niels Iversøn Knarvig, Niels Olsøn ibid, og Johannes Nielsøn Jbid, Ole Lassesøn Kaardahl, Jon Larsøn Nedre Syslach, og Siur Andersøn Hougsmyhr for at paahøre at den hos dem for Resterende Extra Skatt fra 1mo Septr: 1767 til Ultimo Augustj 1768, giorde Jndførsels Forrettning udj eenhver af deres paaboende og Ejende Jordeparter i 4 Marker Smør Skatte skyld for som melt Resterende Extra Skatt i alt Med gebyhr 2 rdr 1 mrk ved dom vorder Confirmeret og hans Maytt: som Ejendom tilkiendt, og fremlagde Comparenten den holte Jndførsels Forrettning. Samtlige de jndstevnte mødte og næst at vedtage lovlig Varsel, erklærede at de gierne vare villige til at udreede den paabudne og omstevnte Extra Skatt, men deres omstændigheder ere saa 1770: 171 Ringe og fattige at de ike dertil ere formuende, ligesom de og forestillede at de fleeste af dem ere meere skyldige paa deres Ejende ringe Jordeparter end samme ere af verdie, vare altsaa nødsagede at taale Dom for Søgemaalet, i den allerunderdanigste forhaabning ved Kongelig allernaadigste Moderation at vorde befriede Sr: Kramer paastoed Dom. Sagen optages til Doms eller Kiendelse til i eftermiddag Hr: Fogden Hejberg ligesaa andmeldede ved Fuldmægtig Sr: Kramer at have til dette ting med Mundtlig varsel ladet jndkalde Joseph Knudsøn Dyrnes, Niels Baarsøn og Halsteen Nielsøn Loftaas, Ole Jonsøn og Hans Nielsøn Riise, Knud Knudsøn Weeraas, Ingebret Samuelsøn og Jacob Michelsøn øvre Syslach, Anders Andersøn og Erich Olsøn Tybernes, Ole Erichsøn Synsbøe, Mons Monsøn Holmaas, Erich Olsøn Fiellanger, Knud Gullichsøn Nedre Tvedt Michel Monsøn og Ingebret Michelsøn øfre Schodven og Lars Gullichsøn Houge alle for at paahøre den hos dem for Resterende Extra Skatt fra 1mo September 1767 til Ultimo Augustj 1768 i alt for eenhver med gebyhr 2 rdr 1 mrk giorde Jndførsels Forrettning udj 3 Marker Smør i hver af de jndstevntes Ejende gaarde parter, ved dom Stadfæsted og Hans Kongelig Mayestet som Ejendom tilkiendt og fremlagde Comparenten dend i saa maade hos dee benævnte paagieldende passerede Jndførsels Forrettning[er] Samtlige de jndstevnte mødte og vedtoge at være lovlig jndkaldede, erklærede tillige, at det ingen lunde skeer af den allerringeste modtvillighed at de joe gierne vilde betale til Hans Kongelig Mayestett den allernaadigst paabudne og her omstevnte Extra Skatt, men de saavelsom andre fleere fattige Skatte bønder i dette og de fleere Skibreeder leve i saa usle og Kummerlige omstendigheder at de neppe kand udrede de ordinaire Kongelige Skatter langt mindre Extra Skatten, og skal de nu miste disse deres Ringe Ejende jordeparter hvorpaa dee fleeste haver laant meere end jordene er værd /: og jblant andre melte sig som de der haver udstæddet Pante obligationer Lars Gullichsøn Houge, Joseph Dyrenes og Jngebret Syslach :/ da maatte de med Hustruer og Børn Lide den allerstørste mangel for deres nødtørvtigste underholdning, hafde altsaa det allerunderdanigste haab at blive Befried for videre Extra Skatts ydelse end allereede skeed er Kramer paastoed dom udj Sagen Sagen optages til Doms Eller Kiendelse 1770: 171b
Ligesaa andmeldte Sr: Kramer paa samme maade at være jndkaldet Niels Larsøn Konglevold at paahøre een hos ham for Resterende ordinaire \Extra ord:/ Skatter med gebyhr udj alt 5 rdr 2 mrk 8 s udj 9 Marker Smør i hans Ejende Jordepart giorde jndførsels Forrettning ved Dom Confirmeret og Hans Mayestett tilkiendt som Ejendom, og i Rettelagde Comparenten den passerede Jndførsels Forrettning Jndstevnte Niels Konglevold blev paaraabt men mødte ike med tilsvar, thi fremstode de brugte Stevne vidner Lensmanden Lars Larsøn Fieldsende og Ole Tallachsøn Smørdahl og afhiemlede jndvarslingen under Eed Kramer begierede Sagen udsatt til næste ting for at begiegne Sagen med Continuations Stevning Sagen udsettes til næste Høste ting Fremdeeles havde Hr: Fogden Hejberg Ligeleedes {havde} til dette ting ladet jndkalde med mundtlig Varsel Anders Jversøn og Johannes Andersøn øvre Tvedt og Lars Andersøn ibid, Ole Andersøn Nedre Tvedt, og Baste Larsøn Selgelie for at paahøre den hos dem udj deres Ejende og paaboende gaarde parter for Resterende ordinaire og Extra ordinaire Skatter giorde Jndførsels Forrettning /: saasom hos Anders øvre Tvedt, for ordinaire og Extra ordinaire Skatter i alt med gebyhr 5 rdr 3 mrk 3 s i gaarden øvre Tvedt 9 Marker Smør, hos Johannes Tvedt for Dito Skatter med gebyhr i alt 5 rdr 3 mrk 14 s 8 Marker Smør i samme gaard, hos Ole Andersøn ibid for Ditto Skatter og gebyhr 5 rdr 3 mrk 8 s 8 Marker Smør, hos Lars Andersen i gaarden Tvedt 10 Marker Smør for dito Skatter med gebyhr 7 rdr 5 s, og hos Baste Larsøn Sælgelie i gaarden Sælgelie 7 Marker Smør for Resterende Extra Skatt med gebyhr 2 rdr 1 mrk :/ ved dom Stadfæsted og hans Kongelig Mayestett som Ejendom tilkiendt, og i Rettelagde Comparenten dend hos paagieldende giorde jndførsels Forrettning, Samtlige jndstevnte mødte og vedtoge lovlig varsel og erklærede at de formedelst deres store fattigdom ej kand udreede dee nu paastevnte Kongelige ordinaire og Extra ordinaire Skatter, ligesom og Baste Larsøn Selgelie tilkiendegav at hands gandske Ejendom i gaarden Selgelie i Skatte skyld 2 Pund 18 Marker Smør er Pandtsatt efter tinglyst Pandte obligation til Sogne Præsten for Hougs Præstegield for laante Capital 40 rdr Comparenterne vilde ellers formode at de i betragtning af deres fattige omstendigheder bliver frietagen for videre Extra Skatts Svarelse end allereede skeed er. Kramer paastoed Dom Sagen optaged til Doms eller Kiendelse 1770: 172
Derefter er udj de trende af Hr: Fogden Hejberg Contra eendeel Skatte Bønder i dette Skibreede for Resterende ordinaire og Extra ordinaire Skatter andlagde Sager, som til Dom eller Kiendelse ere optagne saaleedes afsagt Rettens Kiendelse Citanten Hr: Fogden Christen Hejberg har i følge Forordningen af 31te Januarii 1769 dens allernaadigste bydende ladet giøre Jndførsel hos Samtlige de under disse Sager jndstevnte og forhen benævnte Skatte Bønder her i Skibreedet, udj deres Ejende og paaboende Jordeparter for Resterende Kongelig allernaadigst paabudne ordinaire og Extra ordinaire Skatter og Contributioner, Samt derefter ladet dem til dette ting indkalde for at paahøre den hos dem passerede Jndførsels Forrettning ved Dom Confirmeret og Stadfæsted, samt Hands Kongelig Mayestett tilkiendt som Ejendom de Jordegods parter hvorudj Jndførsel er skeed, Ved Sagens Jncammination har Samtlige de jndstevnte mødt tilstæde, vedtaged Indvarslingens Lovlige Forkyndelse og dernæst forestilled deres uformuenhed til at afbetale de omstevnte Skatter, ligesom og een stor deel af dem har andmeldet at paa deres Ejende Jordegods andparter hefter adskillige laante Penge Summer mod lovlige tinglyste obligationer, hvilke obligationer ej heller nu haver været tilstæde Thi har Dommeren i saadan andleedning andseet det heel betydelig denne Sinde at beslutte Sagerne ved Dom og paakiende Prioritets Retten og derved paadrages andsvar om een eller anden Creditor i sin Ret skulde blive prejudiceret og derfore stilled Sagerne i beroe indtil neste holdende Høste ting, paa det at jmidlertiid kand blive giort forespørsel desandgaaende paa sine Høye Stæder om nærmere forholds ordre herudjnden 2. Publiceret Een Bøgsel Sæddel udstæd af Sr: Danchert Danchertsen Hejberg til Claus Bastiansøn Ruus paa 15 M/arke/r Smør i gaarden Qvalsvogen Dateret 16de Maij 1770 3. Een Ditto udstæd af Ditto til Hans Olsøn paa 15 M/arker Smør i Gaarden Qvalsvogen Dateret 16de Maij 1770 4. Een ditto udstæd af Ditto til Niels Bastiansøn Ruus paa 15 Marker Smør i gaarden Qvalsvogen af samme Dato 5. Een ditto af Ditto til Thommas Larsøn paa 15 M/arker Smør i gaarden Qvalsvaagen af samme dato alle med Reverser 6. aflyst een obligation udstæd af Knud Gullachsøn Tvedt til Siur Aadsøn Berge paa Capital 34 rdr, mod pant udj gaarden Tvedt 1 Pund 15 Marker Smør og 1 Kande Malt Dateret 5te Junij 1766, og tinglyst den 6te ditto samme aar som nu efter qvittering af dags dato er betalt og Mortificeres fol: 502. 7. <tingl:> Een Fredlysning udstæd af Hr: Fogden Hejberg andgaaende Kiilstrømmen eller Buedalens fredelse, Dat: 18 Maij 1770 1770: 172b 8. Een Ditto udstæd af Dito andgaaende Gaarden Qvalsvogens fredelse af 18de Maij 1770 9. tinglyst Eet Skiøde udstæd af Knud Gullachsøn til Ole Simmonsøn andgaaende ½ Løb 3 M/arker Smør 1 Kande Malts overdragelse i gaarden Tvedt for 60 rdr Dateret dags dato 10. Eet dito udstæd af Christen Fæste og Mads Spiøtøen til Michel Madsen paa ½ løb Smør i gaarden Spiøtøen for 90 rdr af samme dato 11. Eet dito udstæd af Ole Sævraas og Hans Lie til Ole Olsøn Lie paa 12 Marker Smør 4 Kander Malt og 1/3 Faar udj gaarden Sæveraas for 19 rdr 1 mrk 5 s. af dags dato 12. Eet Dito af Niels Olsøn Hopland og Hans Lie til Ole Olsøn Sæveraas paa 12 M/arker Smør 4 Kander Malt og 1/3 Faar udj Gaarden Sæveraas for 19 rdr 1 mrk 5 s, af samme dato 13. Een grund Sæddel udstæd af Hr: Ludvig Daae til Michel Thommassen paa een grund under Qvalvogsnæsset mod aarlig afgift 1 rdr, af dato 23de Junij 1769 Derefter er i Rette taged Sagen andlagt af Jver Arnesøn udKiilen mod Ole Johannesøn Tangen Procurator Sr: Thommas Steen mødte for Citanten og Reffererede sig til sin udførte Procedur paa Høste tinget sidst afvigte og derefter begierede Dom med tillæg af Processens omkostninger 2 rdr henseende til Comparentens Reise fra Bergen til tingstædet Sr: Danchert Hejberg mødte for den jndstevnte og begierede Sagen udsatt til næste Høste ting da hand til dette ting ike haver haft Lejlighed at faae de fornødne Vidner i tiide jndstevnte, for Resten Reserverer hand sig sin lovlige tiltale til Procurator Steen saavel som processens omkostning i alt erstatted Steen Replicerede at dersom Msr: Hejberg formeener sig at have nogen tiltale til hans nemlig Comparentens Persohn da er det noged som er denne Hoved Sag aldeeles uvedkommende, i saa fald exiperer Steen foro for denne Rett og henskyder sig til sit værne ting i Bergen hvor hand har sit opholdsstæd og Boepæhl Sr: Danchert Hejberg Reffererede sig til sit forrige og begierer Sagens udsettelse. Steen urgerede paa uopholdelig Dom i denne her jndstevnte efter sin forhen udførte Procedur. protesterende imod videre udsettelse. Hejberg vedblev sit forrige Eragted Den fra Contra Partens Side begierte andstand indvilges til næste ting, til hvilken tiid hand haver at befordre Sagen til Endskab og beslutning 1770: 173
Hr: Fogden Hejberg begierede Tings vidne for dette som forrige Skibreeder andgaaende Extra Skatten og de derfore udpantede vahre, Hvortil lensmanden Lars Larsøn Fieldsende gav samme Svar som af lensmanden for Sartors Skibreede svaret er med det tillæg at der i gaar var adskillige almues Mænd herpaa tingstædet med de hos dem udpantede vahre som i dag allereede er bortreist J Rettetaged Sagen andlagt af Hr: Fogden Hejberg contra Magne Ditlefsøn Knarvig og Hustrue Anna Monsdatter for usandrægtighed og ond forligelse maal i deres ægteskab. Hr: Fogden Hejberg mødte og forestillede: at da den jndstevnte Magne Ditlefsøn Knarvig ej denne sinde møder tilstæde, saa kand Fogden ike vide om Magne Ditlefsøn i det mindelige haver forligt sig med sin Hustrue Anne Monsdatter, og dend sidste ventelig kand have bedret hands leve maade, saa var det at Fogden i saadan andleedning begierede Sagens andstand til Høste tinged Som blev bevilged Fremlagt odels Skatts Mandtalled som blev examineret og derudj ingen forandring andmelt Ligesaa fremlagt til attestation Restancen over de ordinaire Kongelige Skatter for 1ste og 2de Termin dette aar beløbende til 676 rdr 6 s som blev oplæst og af laug Retted og almuen uimodsagt Og da jngen efter trende ganges paaraab indfant sig som videre for Sage tinget hafde at forrette er samme Slutted og ophævet.
Sommer Tinget for Hossangers Skibrde: 1770 Anno 1770 den 21de Maij, Er Retten sadt paa Tingstædet Bernestangen i Hossangers Skibreede til eet aldmindelig Sommer Skatte og Sage tings holdelse for Hossangers Skibreedes Almue udj Hr: Sorenskriver Henrich Garmanns Lovlige forfald af hans Eedtagne Fuldmægtig Hans Lessøe, overværende udj Retten Kongelig Mayestets Foged Velædle Hr: Christen Hejberg og de samme 8te laug Rettes Mænd som ved Sidst afholdne Høste ting bleve udnevnte og paa Folio 140. andførte undtagen at istæden for Johannes Olsøn Børtvedt sad faderen Ole Johannesøn Børtvedt og i stæden for Mons Agneschaar sad Mons Knudsøn Agneschaar Hvorda! Først blev allerunderdanigst Læst og Publiceret de for forrige Skibreeder bekiendtgiorde Kongelige allernaadigste Forordninger og dernæst andre Høye øvrigheds skrivelser og ordres, og hvorefter jndkom fra den Tingsøgende almue til Publication eftermeldende Documenter saasom 1770: 173b 1. Eet Skifte brev forretted paa Gaarden Mielstad den 13de November 1769 efter afgangne Mand Niels Olsøn vid: folio 2. Eet Ditto passeret paa Gaarden Røsland den 16de Decembris 1769 efter afdøde Synneve Larsdatter, vid: folio 3. Eet Ditto forretted paa Ditto gaard samme Dato efter ved døden afgangne Qvinde Johanne Knudsdatter, vid: folio 4. Eet Deelings Jnstrumente udstæd af Hr: Sorenskriver Henrich Garmanns Fuldmægtig Hans Lessøe, til Ole Jacobsøn Miøs og Ole Haldorsøn Faatland over 4 ½ Marker Smør 3 Kander Malt udj gaarden Øfsthuus og udj gaarden Hoele 8 Marker Smør 5 1/3 Kande Malt for til sammen 20 rdr 1 mrk 8 s Dateret 21de Maij 1770 5. Eet Skiøde udstæd af Ole Jacobsøn Miøs og Ole Haldorsøn Faatland paa 16 Marker Smør 10 2/3 Kander Malt udj Gaarden Hole til Mons Olsøn Faatland for 28 rdr er Dateret den 21de Maij 1770 6. Eet Ditto udstæd af Johannes Knudsøn Giedrem til hans Søn Knud Johannesøn paa 1 Pund Smør i gaarden Giedrem for 32 rdr af samme Dato 7. Een Bøgsel Sæddel udstæd af Berge Andersøn Titland som laugværge for Enken Synneve Børgesdatter Hofshofde til Johannes Andersøn Hofshofde paa 1 Pund 12 Marker Smør udj Gaarden Hofshofde Dateret 21de Maij 1770, og hvoraf fulte een ligelydende Reverse. Hr: Fogden Hejberg ved Fuldmægtig Sr: Cort Kramer Lod andmelde at have til dette ting ved mundtlig varsel Ladet jndkalde efterskrevne nemlig Michel Torbiørnsøn Fiellanger, Niels Olsøn, Anders Johannesøn og Lars Monsøn samt Ole Olsøn Ladvig, Halvor Johannesøn Iver Larsøn, Ole Johannesøn og Knud Olsøn Fladeqval, Brynnild Johannesøn og Johannes Jensøn Næsse, Johannes Monsøn og Iver Torchildsøn LilleJord, Ellef Halvorsøn og Johannes Aschildsøn Høevig, alle at paahøre at den hos eenhver for Resterende Kongelig allernaadigst paabudne Extra Skatt fra 1mo September 1767 til Ultimum Augustj 1768 med gebyhr i alt 2 rdr 1 mrk 12 s udj 3 Marker Smør i eenhver af deres Ejende jorde parter giorde jndførsels Forrettning ved dom vorder Confirmeret og hans Maytt: tilkiendt som Ejendom, og fremlagde Kramer den i saa maade passerede Jndførsels Forrettning, saalydende Samtlige de jndstevnte mødte og næst at vedtage Lovlig varsel veemodelig forestillede, at de gierne vare villige at betale den Extra Skatt som nu paasøges, naar de ikuns havde Evne dertil, men de forsikrer i Sandhed, som desuden er vel bekiendt at deres omstendigheder ere saa fattige og usle, at dee mangler det nødtørftige til sig og sines underholdning og de haver betalt saa lenge som de haver været det ringeste Ejende ja de haver ike alleene udsatt som haanfaaed Pandt mod Penge laan til de Kongelige Skatters udreedelse deres ringe Løsøre Effecter, men end og i andleedning af deres Ejende smaae Jordeparter faaed penge til laans af andre meere formuende alt i den tanke at give vedkommende Creditorer lovlig forsikring derudj ved udstedende Pandte obligationer, ligesom og Halvor Johannesøn og Ole Johannesøn Fladeqval andmeldede eenhver at være Ejere af 1 Pund Smør i gaarden Fladeqval, som er ved tinglyst obligation Pandtsatt saasom af Halvor Johannesøn til Niels Erichsøn Otterstad for 46 rdr og af Ole Johannesøn til Johannes Erichsøn Rongereim for eet penge laan af 45 Rix daler 1770: 174 J det øvrige forestillede de Samtlige mødende, at om deres ringe Ejende Jordeparter dem og skulle blive fratagen, seer de sig ingen Raad eller Redning, men maae \med/ Hustruer og Børn af Hunger og nød omkomme, er derfore Eenstemmig begierende at den mod dem andlagde Sag maae gives andstand til næstholdende Høste ting for dette Skibreede, da de jmidlertiid vil nedgaae med allerunderdanigst Memorial til Hans Kongelig Mayestt:, i det allerunderdanigste haab at allerhøyst samme af medfødde Kongelig Mildhed og Naade lader sig bevæge til forbarmelse over dem og Extra Skattens eftergivelse som de ingenlunde lengere end allereede skeed er kand udreede Kramer jndlod den begierte udsettelse til Retten J følge de jndstevntes forlangende gives denne Sag andstand til næstholdende Høste ting Hr: Fogden Hejbergs Fuldmægtig Sr: Kramer ligesaa andmeldede til dette ting med mundtlig varsel at være jndstevnt Iver Larsøn og Ole Magnesøn Eide, Niels Hansøn og Hans Mathiassøn Leerøen, John Siursøn og Ole Nielsøn Torschedal Knud Monsøn Kleveland, Hans Johannesøn jndre Bernes, Knud Ellingsøn Ladvigshougen, Ole Nielsøn Hannestvedt, Johannes Olsøn, Johannes Aschildsøn og Weemund Monsøn Herland, Anders Aamundsøn Miøs, Christen Nielsøn og Niels Nielsøn Aaseim, Weemund Nielsøn, Knud Monsøn, Johannes Johannesøn og Peder Johannesøn Tvedten, Jacob Olsøn, Johannes Monsøn, og Mons Olsøn Søre Møching, Johannes Weemundsøn Ladstad, Ole Iversøn og Ole Magnesøn Langeland, Anders Johannesøn og Mons Ellingsøn Hougstvedt, Anders Andersøn og Aschild Larsøn(?) {Heldal} Søre Røsland, Aschild Larsøn Heldahl, Anders Olsøn Tirevold og Hans Jansøn Horsaas, alle at paahøre den hos dem udj 3 Marker Smør i enhver af deres Ejende Jordeparter for Resterende Extra Skatt fra 1mo September 1767 til Ultimum augustj 1768 i alt med gebyhr 2 rdr 1 mrk 8 s giorde jndførsels Forrettning ved Dom stadfæsted og de Jordegods andpart[er] som hos eenhver er giort jndførsel udj Hans Mayestett som Ejendom tilkiendt Samtlige de jndstevnte mødte tilstæde, tilstoed at være lovlig stevnt, og derefter forestillede, at det ingenlunde er skeed af uvillighed at de har maatted taale Søgemaal for Resterende Kongelig allernaadigst paabudne Extra Skatt, men de ere nød Dertil formedelst deres bekiendte fattige og Kummerlige omstendigheder, da de haver Laant paa deres Ejende løsøre, saalenge de kunde faae og blive betroed noget til Skatternes afbetaling, ligesom og laant {aparte} aparte paa deres Jordegods, men nu ere de hos de meere formuende ej meere betroed, Jacob Olsøn Søre Møching Sagde og at hand som Ejere af 1 Pund 18 Marker 1770: 174b Smør i Gaarden \Møching/ haver pantsatt samme til Anders Aschildsøn Reistad for laante Penge 70 rdr efter den i saa maade udstædde Obligations formeld som er Lovlig Tinglyst, Endelig declarerede de Samtlige mødende Eensstemmig at dersom de og nu skulle miste deres ringe Ejende faste gods, ville de geraade i den Allerkummerligste og beklageligste omstendigheder og med deres Hustrue og smaae Børn af Hunger og nød Omkomme vare altsaa begierende at denne mod dem andlagde Sag maatte stilles i beroe til Høste tinget, da de desforjnden vil nedgaae med deeres allerunderdanigste Memorial til Hans Kongelig Mayestt:, i det allerunderdanigste haab, at allerHøystsamme, af Kongelig medfød Mildhed og Naade, allernaadigst viiser barmhiertighed imod dem og forskaaner for videre Extra Skatts udreedelse, som de lengere end allereede skeed er ike kand betale, ihvorvel de gierne vilde naar ej som melt er deres fattige omstendigheder forbød dem det Kramer jndstillede dend forlangte andstand til Retten Sagen i følge jndstevntes begier beroer til næste ting Endelig Sagde og Sr: Kramer at hans Principal Hr: Fogden Hejberg har ved mundtlig Varsel ladet til dette ting jndkalde Jon Horsaases Enke Anne Jonsdatter, Elling Olsøn Langeland, Aschild Tvedtens Enke Marthe Nielsdatter for at paahøre den hos eenhver af de jndstevnte for Resterende Extra Skatt fra 1mo September 1767 til Ultmo: Augustj 1768 i alt med gebyhr 1 rdr 1 mrk 8 s udj 2 Marker Smør i deres Ejende Jordeparter giorde jndførsels Forrettning ved Dom stadfæsted og de Jorde parter som hos eenhver er giort jndførsel udj Hans Kongelig Mayestt: som Ejendom tilkiendt, ligesom og i samme henseende er jndkaldet Anders Jacobsøn Søre Rødsland hos hvem er giort indførsel for Extra Skatt med Gebyhr i alt 4 mrk 8 s udj 1 Mark Smør i gaarden Røsland De jndstevnte mødte og vedtoge lovlig Varsel, og for Resten gav samme Svar som af forrige benævnte jndstevnte Protocollen er tilført, ligesom og blev andmeldet at Enken Marthe Tvedten som Ejere af 21 Marker Smør i Tvedten haver Pandtsatt samme til Ole Hofshofde efter obligation for 18 rdr de mødende begierede ellers paa grund som forrige Sagen udsatt til næste Høste ting, som blev jndvilged Hr: Fogden Hejberg ved Fuldmægtig Sr: Kramer andmeldede at hand til dette ting med mundtlig varsel haver ladet indvarsle Ole Jensøn Fladaas for begangne Lejermaal med Qvinde Mennisked Marithe Olsdatter Øfsthuus /: og det før bemelte Ole Jensøn Fladaas var bleven Confirmeret :/ desandgaaende at liide Dom til Bøders udreedelse og Processens omkostningers Erstattning Efter paaraab mødte paa de jndstevntes Veigne saasom for Ole Jensøn Fladaas Stiff faderen Michel Siursøn Fieldschaal og for Marithe Olsdatter Øfsthuus mødte broderen Rasmus Olsøn Øfsthuus, der begge begierede Sagen udsatt til næste kommende Ting for dette Skibreede, da de paagieldende 1770: 175 allereede har nedgaaet til Hans Kongelig Mayestett med Deres allerunderdanigste Memorial og andsøgning om allernaadigst befrielse for den Straf som dee ved denne deres begangne lejermaals forseelse haver fortiendt Sr: Kramer indlod den begierte andstand til Retten Sagen beroer til Høste tinged dette aar Examineret Odels Skatts Mandtallet, hvorudj fandtes ej andre forandringer end ved vedkommendes foreviiste adkomster oplyst og iagttaged er Fremlagt Restancen over de ordinaire Skatter indeværende Aars 1ste og 2de Termin beløbende sig til 453 rdr 3 mrk 5 s som blev oplæst og af laug Retted og almuen uimodsagt Og da jngen indfandt sig som videre for Sage Tinged havde at forrette er samme slutted og ophæved
Sommer Tinget for Echangers Skibreede 1770, ANNO 1770 den 23de Maij Er Retten sadt paa Tingstædet Bernestangen i Hossangers Skibreede udj Hr: Sorenskriver Henrich Garmanns Lovlige forfald af hands Eedtagne Fuldmægtig Hans Lessøe, Til eet aldmindelig Sommer Skatte og Sage Tings holdelse for Echangers Skibreedes almue, overværende udj Retten Kongelig Mayestets Foged Velædle Hr: Christen Hejberg og de samme 8te laug Rettes Mænd som ved seeneste afholte Høste ting ere for i aar til Rettens medbetiening udnævnte og paa folio 139 anførte undtagen at i stæden for Lars Erichsøn yttre Eijde sad Jon Nielsøn Hagset, der alle foreviiste Attester fra Velbaarne Hr: Etats Raad og Laugmand Bager at have aflagt deres laug Rettes Eed, saa var og tilstæde lensmanden Ole Fyllingen og øvrige ting søgende almue Hvorda! Blev allerunderdanigst Læst de for forrige Skibreeders almue bekiendtgiorde Kongelige allernaadigste Forordninger og andre Høye øfrigheds ordre, og hvorefter fra almuen indkom til Publication følgende Documenter 1. Eet Skifte Brev forretted paa gaarden Lie den 18de octobris 1769 efter Hans Knudsøn vid: folio 2. Een Bøgsel Sæddel udstæd af Sogne Præsten til Kors Kirken Hr: Morsin til Petter Matiasøn paa 1 Løb Smør udj gaarden Eichnes, Dat: 22de febr: 1770 3. Eet odels Skiøde udstæd af Niels Andersøn Tofte til Arne Larsøn Tofte andgaaende odels Retten til 2 Pund Smør og 1/3 Faar udj gaarden Tofte for 16 rdr Dateret 23de Novembris 1769 4. Eet Ejendoms Skiøde udstæd af Arne Olsøn Gietrim til Mons Andersøn Eichnesvogen paa 18 Marker Smør og ¼ tønde Malt udj gaarden Biørndahl for 40 rdr, Dat: 23de Maij 1770 Derefter er i Rættetaged Sagen andlagt af Sogne Præsten til Hougs Præstegield Hr: Michael Stub Arentz mod Ole Knudsen Kleven for skyldige 36 rdr, da Citanten Hr: Arentz loed jndlevere den udj denne Sag Seeneste Høste ting passerede laugdag, og derefter vilde fornem/m/e om paagieldende Ole Knudsøn Kleven møder tilstæde 1770: 175b Ole Knudsen Kleven mødte og Sagde, at hand ej alleene tilstaar Stevnemaal og Laugdagens Lovlige forkyndelse men end og at hand er skyldig de paastevnte 36 rdr, hvorfore hand ej haver nogen jndvending mod Søgemaalet, men formedelst sin uformuenhed til gieldens afbetaling er fornøyed med at Sagen ved dom vorder beslutted Derefter er saaleedes bleven Dømt og Afsagt Citanten Velædle og Velærverdige Hr: Michael Stub Arentz Sogne Præst til Hougs Præstegield, har til næstafholdne Høste ting for dette Skibreede Ladet jndkalde sin Debitor Ole Knudsøn Kleven for efter skriftlig udstedde beviis af 28de Januarii 1769 skyldig værende 36 rdr, Ved Sagens incammination har paagieldende Ole Knudsøn Kleven ikke mødt tilstæde med noged tilsvar i Sagen, thi er ham givet Laug dag til næste ting, da hand ved Sagens paaraabelse Comparerede tilstæde og ej alleene vedtog Jndvarslingen og Laug dagens Lovlige forkyndelse men end og tilstaaet at være skyldig, de paastevnte 36 rdr og ike vidste andet at jndvende mod Søgemaalet end hands nu foregivende uformuenhed til gieldens afbetaling Thi Kiendes og Dømmes for Rett: At jndstevnte Ole Knudsøn Kleven Bør betale til Citanten Hr: Arentz, de paastevnte 36 rdr, Samt i Processens omkostninger 2 rdr 4 mrk, Det idømte udreedes 15 dage efter denne Doms Lovlige forkyndelse under adfærd efter loven Hr: Fogden Hejberg ved Fuldmægtig Sr: Kramer Lod andmelde til dette ting ved mundtlig Varsel at have Ladet jndkalde Johannes Andersøn, Rasmus Johannesøn og Christian Christiansøn Næsbøe, Aamund Magnesøn Giellesvig, Ole Brynildsøn og Magne Magnesøn Welland, Mons Johannesøn Nedre Aas, Thommas Andersøn Røe, Lars Larsøn Toft, Mons Siursøn Jndre Hindenes, Jørgen Larsøn Anders Monsøn og Ole Siursøn Yttre Hindenes, Mons Bertelsøn Myhr, Ole Haldorsøn Houge Anders Pedersøn og Siur Johannesøn Houge, Jon Aschildsøn Hielmaas, Niels Olsøn og Johannes Nielsøn Echangerlie, Helje Olsøn Washelle, Lars Andersøn Esem, Gullich Haldorsøn og Knud Bastesøn Biørndahl, Ellef Larsøn Totland, Jon Nielsøn Müllen, Ole Johannesøn Store Urdahl Iver Olsøn Wiche, Jacob Olsen Stussdahl, Anders Anderssøn Nappen, Anders Larsøn Dyrkolbotten, Lars Johannesøn Etterdahl, Haldor Gudmundsøn og Knud Olsen Langedahl 1770: 176 Mons Olsøn Otterstad, Niels Nielsøn øvre Herland og Mathias Torgiersøn Fielde for at paahøre den hos eenhver for Resterende Extra Skatt fra 1mo September 1767, til Ultimo Augustj 1768 udj {deres} 2 Marker Smør i deres paaboende og Ejende gaardeparter giorde Jndførsels Forrettning /: til Skattens betaling i alt med gebyhr 2 rdr 12 s :/ ved dom Confirmeret og de Andparter Jordegods som hos eenhver er giort jndførsel udj Hans Mayestett som Ejendom tilkiendt, og fremlagde Kramer den passerede Jndførsels Forrettning. Samtlige de jndstevnte mødte og vedtog lovlig varsel undtagen Ellef Larsøn Totland, som Kramer og exiperede uden for Søgemaalet, i det øvrige declarerede de samtlige mødende, at de gierne vilde betale dend nu omstevnte Kongelig allernaadigst paabudne Extra Skatt, men deres omstendigheder ere saa fattige og Kummerlige at dee samme ej formaar at udreede, begierede ellers Sagens andstand til næstandstundende Høste Ting, da de jmidlertiid vil ned gaae til Hands Kongl: Mayestt: med deres allerunderdanigste Memorial og andsøgning til forventende befrielse for videre Extra Skatts svarelse end allereede skeed er, som de ej lengere som melt kand betale. Sagen gives Andstand til næste Høste ting for dette Sibreede Hr: Fogden Hejberg ved Fuldmægtig Sr: Kramer ligesaa andmeldede til dette ting med mundtlig varsel at have ladet jndkalde Ole Knudsøn Kleven at paahøre een hos ham for Resterende ordinaire og extraordinaire Skatter i alt med gebyhr 6 rdr 3 mrk 6 s giorde Jndførsels Forrettning udj 7 Marker Smør ved Dom Stadfæsted og hans Mayestt: tilkiendt som Ejendom, ligesaa jndkaldet Anders Pedersøn Houge for ditto Skatter i alt 5 rdr 2 mrk 5 s hvorfore er giort jndførsel i 6 Marker Smør i gaarden Houge, og Endelig Ole Nielsøn Biørge for ditto Skatter 5 rdr 4 s, hvorfore er giort jndførsel udj 5 Marker Smør i gaarden Biørge De jndstevnte mødte og vedtoge varselens Lovlige forkyndelse og i det øvrige begierede Sagens andstand til Høste tinged da de ej alleene jnden den tiid vil afbetale de ordinaire Skatter men end og andgaaende Extra Skatten nedgaae med allerunderdanigst Memorial til Hans Kongelig Maytt: til forventende befrielse. Sagen gives Andstand til næste ting 1770: 176b
Hr: Fogden Hejberg ved Fuldmægtig Sr: Kramer fremdeeles andmeldede at have til dette ting med mundtlig Varsel ladet jndkalde Aase Helgesdatter Svindahl, Johannes Heljesøn Washelle, Niels Siursøn Biørge og at paahøre den hos dem for Resterende Extra Skatt med gebyhr i alt 1 rdr 12 s giorde Jndførsels Forrettning udj 1 Mark Smør i eenhver af deres Ejende jordeparter ved dom Confirmeret og de Ejendomme hvorudj Jndførsel er skeed Hans Mayestet som Ejendom tilkiendt Saa er og paa samme maade indstevnt Erich Larsøn Padøen for Extra Skatt med gebyhr 1 rdr 1 mrk 12 s for hvilken Extra Skatt er giort jndførsel udj 1 ½ Mark Smør i gaarden Padøen af de jndstevnte mødte Johannes Heljesøn Washelle, Niels Siursøn Biørge og Erich Larsøn Padøen og vedtog lovlig varsel og forestillede tillige at dee ere saa fattige at de ike formaar Extra Skatten at udreede, hvilket de og erklærede paa fraværende Aase Heljesdatter Svindahls veigne, thi begierede de paa egne og deres fraværende Commitents veigne Sagen udsatt til Høste tinget for jmidlertiid at nedgaae til Hans Kongelig Mayestt: med deres allerunderdanigste Memorial til forventende befrielse. Sagen gives andstand til næste ting 5. Publiceret Eet Skiøde udstæd af Johannes Nielsøn Echangerlie til Baste Monsøn Echangerlie paa 18 Marker Smør og 1 qvarter Malt udj Gaarden Echangerlie for 78 rdr. Dateret 25de Maij 1769 Examineret Odels Skatts Mandtallet hvorudj ej fandtes andre forandringer end hvad ved vedkommendes foreviiste Skiøder og Adkomst breve er observeret. Fremlagt til Attestation Restancen over de ordinaire Skatter 1ste og 2de Termin dette aar beløbende sig til 469 rdr 5 mrk som blev oplæst og af almuen og Laug Retted uimodsagt Og da ingen efter 3de ganges udraab indfant sig som viidere for Sage tinget havde at forrette er samme Slutted og ophævet
Sommer Tinget for Mielde Skibreede 1770, Anno 1770 den 28de Maij, Er Retten sadt paa Nedre Mielde gaard i Mielde Skibreede og Nordhorlehns Fogderie beliggende til eet aldmindelig Sommer Skatte og Sage Tings holdelse for Mielde Skibreedes almue, overværende udj Retten Kongelig Mayestets Foged Velædle Hr: Christen Hejberg og de samme Laug Rettes Mænd som ved Sidst afholdne Høste Ting ere udnævnte og Protocollen folio 142 1770: 177 Tilførte, Hvorda blev allerunderdanigst læst de for forrige Skibreeders almuer bekiendtgiorde Kongelige allernaadigste Forordninger og andre Høye Øfrigheds ordre, og hvorefter indkom fra Almuen til Publication følgende Documenter 1. Een Bøgsel Sæddel udstæd af Enken Madamme Magrethe Svartzkops til Stephen Knudsøn Weeset, paa ½ løb Smør i gaarden Walstrand Dateret 5te april 1770 2. Een Ditto udstæd af Ditto til Niels Larsøn Wemmelvig, andgaaende een Plads under Gaarden Walstrand, Dat: 30te Martj 1770 3. Een obligation udstæd af Jon Olsøn Dahltvedt til Niels Andersøn Nore Ascheland paa Capital 60 rdr, mod Pant udj Gaarden Dahltvedt ½ Løb Smør 1 Mæhle Malt. Dateret 24de November 1769 fol: 709 4. Eet Skiøde udstæd af Mons Monsøn Rongved til Ole Michelsøn Kleppe paa 1 Pund 12 Marker Smør i gaarden Hofden for 46 rdr Dateret 28 Maij 1770 5. Eet Dito udstæd af Baste Jonsøn Rongved og Baste Monsøn Echangerlie til Mons Monsøn Rongved paa 1 Pund Smør og 20 Kander Malt for 52 rdr 3 mrk i gaarden Rongved, af samme Dato 6. Eet Vilkors brev udstæd af Mons Monsøn Rongved til Enken Anne Bastesdatter andgaaende hendes leve Kaar Dateret samme dags Dato som næst forrige 7. Eet Skiøde udstæd af Baste Monsøn Echangerlie med de fleere til Johannes Johannesøn Niaastad paa 1 Pund ¾ Mark Smør i gaarden Niaaestad for 41 rdr 1 mrk 8 s, Dateret 28de Maij 1770 Hr: Fogden Hejberg i andleedning af den sidstleeden Høste ting mod Anders Monsøn Halland andlagde og indCamminerede Sag som til dette Sommer ting er bleven udsatt i Rettelagde Rettens for Vidnerne givne Laugdags Kiendelse der for alle vedkommende Lovlig er forkyndt, af lensmanden Johannes Ascheland og Erich Mit Mielde hvilke Stevne Vidner Fogden fremstillede for at afhiemle forkyndelsen, saafremt ej vedkommende skulle møde og selv vedtage samme, ligeleedes andmelte Fogden at have med mundtlig Continuations Stevning indstevnt Lars Monsøn Søre Hartvedt som impliceret og paagieldende i denne Sag for at høre Vidner og lide Dom, Endelig har og Fogden med Mundtlig Continuations Stevning ladet jndstevne Ole Knudsøn Kleiven af Echangers Skibreede fordie hand med Anders Monsøn Halland har beskyldt adskillige Bøygde Folk her i Skibreedet for at have øvet Troldom og anden uskikelighed samt fordie hand selv har øvet Koglerie, og derved paa een utilladelig maade tilvendt sig penge af almuen, om alt dette at andhøre Vidner til eet lovskiked Tings vidnes erholdelse 1770: 177b Og havde Fogden de brugte Stevne Vidner tilstæde for at afhiemble Stevnemaalet saafremt vedkommende ej selv her for Retten skulde møde og vedtage dets Lovlige forkyndelse. Af de Laugdagede mødte tilstæde Hans Johannesøn Molland (Smaaland) og Hustrue Dordie Johannesdatter, Iver Aschildsøn Loftaas, Ole Olsøn Lohne, Anders Aschildsøn Røscheland Aschild Iversøn Røscheland, Baste Andersøn Nore Wallestrand, Ole Olsøn Ewersdahl, Johannes Siursøn Wefle og Hustrue Marthe Johannesdatter, Marthe Iversdatter Wallestrand, Iver Gudmundsøn Wallestrand, Ole Johannesøn Søre Hartvedt, Ole Erichsøn Loftaas og Hustrue Marthe Rasmusdatter, Ole Iversøn Nore Hartvedt, men fleere mødte ike, og tilstode de Samtlige mødende Lovlig varsel at være tildeelt og laugdagen dem rigtig forkyndt Lensmanden Johannes Ascheland tilkiendegav Johannes Wefletvedts Svagheds forfald denne Sinde, Hvorefter fremstode de brugte Varsels Vidner Johannes Ascheland og Erich Mit Mielde og afhiemlede under Eed med opragte Fingre efter Lovens bydende at de ike alleene Lovlig haver forkynt den i Rettelagde Laug dag for Marthe Johannesdatter Lohne, Magdeli Larsdatter Hartvedt og Ole Soelberg med meer end 14 dages Varsel, men end og ved mundtlig varsel jndkaldet Lars Monsøn Søre Hartvedt til Vidners andhør og Doms lidelse i denne Sag. Efter paaraab mødte Ole Knudsøn Kleven og vedtog lovlig Varsel at være tildeelt Hr: Fogden Hejberg dernæst i Rettelagde Een ham fra Hr: Stiftbefalingsmand Pettersen tilhendekommen skrivelse, dateret 10de Februarij dette aar hvorved hand befales at beskike de forandførte Saggivne eet forsvar samme blev oplæst saaleedes lydende Procurator Thommas Steen som nu for nyelig var tilstædekommen her paa tingstædet, gav Retten ærbødigst tilkiende at hand nu med det samme har erholdet Velædle Hr: Foged Hejbergs høytærede skrivelse af 28de hujus grundet paa det nu af velbemelte Hr: Foged fremlagde Høyvelbaarne Hr: Stiftbefalingsmand Pettersens skrivelse i følge af hvilked bemelte Steen vedtog at være Defensor i denne Sag mod andklagte Anders Monsøn Halland og Lars Monsøn Søre Hartvedt af Mielde Skibreede samt Ole Knudsøn Kleven af Echangers Skibreede, hvorefter Comparenten vilde andtage sig deres forsvar, naar hand først har faaed den behøvende Communication om Sagen, som er ham gandske ubekiendt men vendtelig af de jndstevnte vidners forklaring vil faae oplysning om Fogden derefter begierede at den jndstevnte 1770: 178 Og Saggivne Anders Monsøn Halland for Retten maatte fremkaldes og at for ham maatte oplæses hans Sidstleeden Høste ting her for Retten giorde forklaring om denne Sag, samt at hand tillige maatte tilholdes at navn give hvad det var for een ustevnt Persohn hand da saa ofte beraabte sig paa som Hoved Mand. Anders Monsøn Halland mødte og efter at for ham var oplæst hvad hand ved Seeneste afholdte Høste ting for dette Skibreede har i denne Sag giort forklaring om, tilstoed at det alt Protocollen Rigtig er tilført, men hand erjndrer sig ike at have sagt at jhendseende til de Midler hand brugte til at opfinde og optage hos Ole Søre Hartvedt nogle haar og anden Rusk som til hands Creaturers modgang udj hans Fiøs under nogle Sviller var nedlagt var eet tørklæde som Ole Søre Hartvedt havde tørked sig med den gang hand \gik/ til Guds bord men vel eet tørklæde som hand samme tiid bar paa sig, Sagde ellers at den i hands aflagde forklaring paaberaabte Persohn som den tiid var ustevnt er den nu for Retten tilstædeværende Ole Knudsøn Kleeven efter hvis ordre og foresigende hand haver forretted og talt, hvad hands forhen aflagde forklaring udviiser. Ole Knudsøn Kleven Sagde at eengang i sidstafvigte aar 1769 kom Comparenten Reisende og blev da af Anders Monsen Halland paa gaarden Halland forebragt hvorleedes at Baste Nore Wallestrand Hans Molland eller Smaaeland, Aschild Røscheland, Enken Marthe Iversdatter Søre Wallestrand, Ole Søre Hartvedt Ole Lohne, Johannes Wefletvedt og Ole Ewersdahl for ham havde beklaget og tilkiendegivet at de havde stor vanlyke paa deres Creaturer, hvortil Ole Kleven Svarede Anders Halland at de skulde eftersee om der ike var noget nedlagt i Fæehuusene under gulvet som kunde foraarsage saadan Modgang, og derpaa gik Anders Halland bort og eftersaae under Fiøs Gulvene hvor der blev forefunden adskillige sammen balte Klumper bestaaende af Haar Vadmels Lapper og hatte filt som blev leveret til Ole Kleven der siden sagde at have kast det paa Søen, og da dette var passeret kom adskillige af de som var funden saadan Ruskerie i Fiøsene hos og betalt ham derfore 1770: 178b Saasom Hans Smaaeland 2 rdr 1 mrk, Aschild Røscheland 2 rdr, Marthe Iversdatter Søre Wallestrand 1 rdr 1 mrk, Johannes Wefletvedt 4 rdr, og Ole Ewersdahl 2 rdr, ligesom hand og tilstoed fra Anders Halland at være afleveret fra Ole Søre Hartvedt 4 rdr og fra Ole Lohne 3 rdr som til sammen udgiør 18 rdr 2 mrk af hvilke penge hand sagde Anders Halland ej haver modtaged eller faaed det allerringeste. Hr: Fogden Hejberg begierede at de af Ole Kleven og Anders Halland benævnte Personer der har betient sig af dem for at optage det saa kaldede Troldom af Huuser og Klæder og derfore betalt dem penge maatte fremkaldes for at giøre deres forklaring om denne Sag og fremstoed da Hans Johannesøn Smaaeland Som forklarede at Anders Halland i fior Vaares paa den tiid da Jorden blev Spadet kom til Deponenten og da hand vidste at hand hafde Vanlyke paa sine Creature Sagde til ham Sc: Hans Smaaeland at det var synd at hand som een fattig Mand skulde have saadan vanlyke paa sine Creaturer, som Anders Halland sagde ike kunde være ham af gud tilskiked, men at Folk havde nedlagt det, og hvorpaa Anders Halland med Comparentens tilladelse grov trende stæder i Fiøsen og op under gulvet og optog adskillige baller eller Klumper bestaaende af Koe Haar, Giedde haar og andet Ruskerie som hand ike kiendte og Sagde tillige at det var nedlagt af Anne Smaaland gift med Johannes Smaaeland, Hans Smaaeland Sagde videre at hand og erjndrer sig at der i disse omtalte baller eller bylter var 2 a 3 Kiød Klumper eller Støker og omtrent een haand fuld havre Korn, ligesom og at der var een Klump der saae du som eet Smale hierte, hvilked var indsvøbt i eendeel gamle Klude og palter, dette alt tog Anders Halland til sig og bragte det til Halland hvor Ole Kleven da opholdte sig og blev da af Hans Smaaeland betalt til Ole Knudsen Kleven penge 3 rdr som skulde være til betaling, for at Anders Halland som melt havde opgravet de forbemelte Sorter udj Fiøset og tilstoed da saavel Ole Kleven som Anders Halland at Anne Smaaeland havde nedgravet og nedlagt i Hans Smaaelands Flor eller Fiøs det ommelte haar og andet Ruskerie Ole Kleven tilstoed at hand havde faaet af \Hans/ Johannesøn Smaaland de af ham forklarede 3 rdr, Sagde og at da hand Sagde til Hans Smaaeland at hand tvilte paa at Anne Smaaeland havde nedlagt det i Fiøset svarede Hans Smaaeland at hand troede hende vel til det, Anders Halland tilstoed og at Ole Kleven Sagde til Hans Smaaeland at Anne Smaaeland havde nedlagt i Hans Fiøs hvad der som melt af Anders Halland blev optaged, men hvad af Hans Smaaeland den tiid dertil blev svaret erjndrer Anders Halland sig ike 1770: 179 Hans Johannesøn Smaaeland benægtede Ole Klevens udsagn for saavidt at Comparenten Hans Smaaeland skulde have tillagt Anne Smaaland nogen beskyldning, som er reent uden for Sandhed derefter er fra Retten for denne Sinde forloved bemelte Hans Johannesøn Smaaeland og fremstoed Aschild Iversøn Røscheland som forklarede at i Fior Vaares i Spade tiden kom Anders Halland og Hans Smaaeland udj Vidnes Huus paa gaarden Røscheland om Morgen i dagningen, og da Anders Halland kom ind spurte hand Comparenten Aschild Rødskeland ud, om hand havde nogen i Stuen hos sig, som blev besvaret med Nej og at der ike var andre der inde end hans Børn da Anders Halland spurte om een Hæst Aschild Røskeland tilhørende, som var Syg, hvorleedes samme nu var, hvortil hand svarede at dend endnu var slet, Hvorpaa Anders Halland Sagde til Comparenten at der var noged ondt nedgravet i hans Fiøs som foraarsagede hans Creatures vanlyke, og da Den nu mødende Aschild Røscheland ej vilde troe saadant sagde Anders Halland at hand skulde følge ham i Fiøsen, hvor Anders Halland optog een liden Steen Helle som laae paa Fiøs Gulvet strax jnden for Dørren, og fandtes derunder tvende been af 1 Smale Side og nogle haar og andet Ruskerie som Anders Halland tog til sig og leverte det til Ole Kleven til hvem og Aschild Røscheland betalte 3 rdr, og blev ham da af Ole Kleven sagt at Mons Elvigs Søn Ole samme skulde have nedlagt, Ole Kleven tilstoed alt hvad af Aschild Røscheland nu forklaret er udj eet og alt, og at hand gav ham saadan beskeed andgaaende, det i Fiøset nedlagde og omforklarede som tilført er. Anders Halland tilstoed og Aschild Røschelands forklaring rigtig at være dernæst Fremkaldet Enken Marthe Iversdatter Søre Wallestrand som forklarede: at een gang i Fior Vaares strax efter Pindsedag kom Anders Halland til hende paa Kirke Vejen og Sagde til hende at hand vidste hun havde stor modgang med sine Creature og havde mange avindsmænd, hvortil hun svarede Jae, og siden kom Anders Halland til hende ved Søen og Sagde at hand vilde see i hendes Fiøs om der ike var noget ondt lagt ned, som Marthe Wallestrand og tilstædde ham og fulte med i Fiøsen hvor Anders Halland stak med een stav under een paa Fiøs gulvet liggende Steen Helle, og optog tvende Runde baller eller bylter som var omsvøbt med haar og uldgarn, hvilke hand bragte til Ole Kleven paa Halland, og betalte Marthe Wallestrand derfore 1770: 179b til Ole Kleven ved sin Søn 2 rdr 3 mrk i penge og 1 Smale Sagde og at Anders Hallands Søn havde sagt hende at efter Ole Klevens Sigende skulde Brithe Wefle havde nedlagt i Fiøset paa *Wallestad (Wallestrand) hvad som melt af *Ander Halland \der/ blev optaget, Ole Kleven tilstoed at have modtaged af Enken Marthe Wallestrand de omforklarede 15 mrk og 1 Smale, men hand erjndrer ike at have Sagt til Anders Hallands Søn hvem der havde nedlagt i Fiøset paa Wallestrand hvad der af ham ved Anders Halland er optaged Anders Halland tilstoed Marthe Wallestrands forklaring i alt undtagen ihenseende til hvem som skulde have nedlagt de af ham i Fiøsen fundne baller eller *bytter (bylter) derom var hannem indted vidende Derefter fremstoed Ole Olsøn Ewersdahl som forklarede: at i Fior Vaares kom Anders Halland need eet ærende til Comparenten om nogle baand hand havde lavet ham, og Spurte Anders Halland da om Comparenten ike havde een oxse som havde været fra Creaturerne een Nat hvortil blev svaret Ja og at samme allereede var kommen igien hvorpaa Anders Halland Spurte videre om ike samme var Klippet, hvortil Comparenten Ole Eversdahl svarede at det vidste hand ike, men da samme af Anders Halland og Comparenten blev efterseet blev det befunden Rigtig og at oxsen var Klipped under Bugen, Fremdeeles udlod Anders Halland sig med at der maatte vist være noged ondt nedgravet i hans Huus hvilked Ole Eversdahl ike vilde troe, hvorpaa Ole Kleven og Anders Halland samme dag{s} kom til Ewersdahl og optog baade i eet Smale Huus og under een Steen helle i Stuen adskil[lige] bylter haar og uldet tøy, samt 1 tand af 1 Creatur og 3de blaae Korn som var jndsvøbt i samme bylter, som Comparenten havde i sinde at ville brent op strax, som og Ole Kleven svarede til at det ike var bedre værd, men blev dog til sidst modtaged af Ole Kleven som fik for sin umage 2 rdr, og Sagde Ole Kleven at Mons Elvigs Hustrue Guroe Olsdatter havde baade Klipped den omprovede oxse samt nedlagt udj Ole Ewersdahls Smale Huus og Stue de der optagne bylter af haar og andet Ruskerie Ole Kleven tilstoed Vidnes eller deponentens aflagde forklaring undtagen for saavidt at hand ike navngav Mons Elvigs Hustrue men alleene sagde at de nærmeste kunde have giort det. Anders Halland Sagde at hand ike optog noged i Smale huuset eller Stuen men hørte gandske vel at Ole Kleven Sagde til Ole Eversdahl at Mons Elvigs Hustrue var den som baade havde Klipped oxsen og nedlagt i Smaale 1770: 180 Huuset og Stuen hvad der Af Ole Kleven som melt er bleven optagen Derefter fremstoed Ole Johannesøn Søre Hartvedt som forklarede at i Fior Vaares talte Comparenten med Anders Halland hiemme hos ham selv paa Hartvedt og talte hand om den store modgang og vanlyke som hand havde paa sine Creature, hvortil Anders Halland Svarede at saadan vanlyke var ham vel ike alt af Gud tilskiked men maatte være onde Mennisker som var skyld derudj og at der var noged nedgravet i Comparentens Fiøs som foraarsagede saadan vanlyke, og da Ole Hartvedt ike vilde troe det Sagde Anders Halland at hand vel skulde sige beskeed derom een anden gang, men denne sinde kunde hand ike forjnden hand havde derom talt med Ole Kleven, Siden traf Comparenten Ole Hartvedt Anders Halland ved Gierstad Kirke og Sage da Anders Halland at det var vist at der var ondt nedgravet i Floret paa Hartvedt, og een Aatte dages tiid derefter kom Anders Halland og begierede at Comparenten Ole Hartvedt skulde laane ham et tørklæde som hand havde baaret paa sig sidste gang hand var til Herrens bord som hand og fik, hvorefter Anders Halland optog under een Steen som laae under Svillerne i Floret een gammer Hatte Skygge som var sammensyet med hvid uldgarn og hvorudj fandtes adskillig haar og hage beenet og lægge aller fode beenet af een Kalv som var i støker Knuset med meere som Comparenten ike erjndrer, hvilked alt blev jndsvøbt i den forommelte Klud og af Anders Halland taged med sig til Halland hvor Ole Knuds: Kleven var, og betalte Anders Halland for sin Reise og umage 4 rdr, og Sagde Ole Kleven til Ole Hartvedt siden paa Halland at Jacob Niaastad skulde have ladet det *lige (legge?) i Floret ved een halv voxsen dreng med eet Guult stavet haar som Ole Kleven ike kiendte. Ole Kleven tilstoed Ole Hartvedts forklaring udj eet og alt Anders Halland ligesaa derefter fremkaldet Ole Olsøn Lohne \som/ Sagde at i Fior Vaares kom Anders Halland til ham i hans Huus, hvor hand fortalte ham at der var noged ondt nedgravet i hans Floer som foraarsagede Vanlyke for hans Creature, og da Anders Halland blev tilladet saadant at eftersee opgrov hand under nogle løse Steene ved Dørren 2de Sammensyede bylter eller baller, og Sagde tillige at hand hafde ordre ej at opskiære meere end den eene, thi i den anden var forgift 1770: 180b og da den {anden} eene blev opskaaren fandtes derudj Kalve haar og Giedde haar og nogle been, hvor efter Anders Halland begierede een Klud til Svøbe udj det hand havde funden i Floren som ham og blev leveret, dog blev ej begiert nogen sær Klud men at det var ligemeged hvad det var for een hvorefter Ole Lohne betalte til Anders Halland 3 rdr som dog Ole Kleven selv fik, og havde Ole Kleven sagt til Ole Lohne at det som fandtes i Floren var baaren fra Anne Smaaeland af Baste Lohne og nedlagt i Ole Lohnes Floer Ole Kleven tilstoed alt hvad af Ole Lohne forklaret er Anders Halland ligesaa derefter er andtaget til examination Anders Aschildsøn Røscheland som forklarede: at i Fior Vaares kom Ole Kleven til Rødskeland og havde i følge med sig Anders Hallands Søn Johannes som var i tieneste hos Comparenten, og andmelte da Ole Kleven at der var ondt nedgravet i Ole Rødskelands Floer og fandt Ole Kleven under nogle Steene i Floren een liden Pose eller balle hvorudj fandtes adskillige Sorter af Haar, been og Koe tænder som Ole Kleven forvarede i een gammel Klud, og fik for sin umage 5 mrk, Comparenten Sagde ellers at Anders Hallands Søn Johannes for hannem hafde beretted at Ole Kleven skulde have sagt at Guroe Olsdatter Elvig havde nedlagt det i Floret Ole Kleven benægtede Anders Røschelands udsagn i saa maade at hand ike havde beskylt Guroe Elvig, men tilstoed det øvrige og at have modtaged af Ole Rødskeland for sin umage 5 mrk derefter fremstoed Johannes Siursøn Wevle og forklarede at Anders Halland kom til Wefle i Fior Vaares og Sagde til Comparenten at der var noged ondt nedgravet i hans Floer som foraarsagede hands Creature vanlyke, og da det blev efterseet fandt Anders Halland ved Floer døren og i et Skot uden for 2de sammen syede lerreds Poser, men hvad derudj var veed hand ike men Anders Halland fik een gammel Klud at giemme dem i for at bringe dem til Ole Kleven af hvem hand efter sigende var udsendt, og paastoed Anders {paa} Halland paa Ole Klevens veigne 3 rdr, men har ike faaet noged, og endelig Sagde Anders Halland til Comparenten Johannes Vevle at {Anders} \Jacob/ Niaastad havde ladet det bære i hans Floer ved een dreng som havde et gul stavet haar Ole Kleven tilstoed hvad af Johannes Wevle forklaret er og Anders Halland ligesaa, derefter fremstoed Ole Erichsøn Loftaas og forklarede at Ole Kleven og Anders Halland kom til Comparenten i Fior vaares og andmelte at der var ont nedgravet i hans Floer, og da hand ike troede saadant, gik de med ham og optog i Floren under nogle Steene tvende Poser hvorudj var eendeel haar og anden Ruskerie, som de Svøbte i een gammel 1770: 181 Klud og tog med sig og betalte Comparenten, Ole Kleven for sin umage 4 rdr, og sagde Ole Kleven at disse tvende Poser var nedlagt i Floret af Giertrud Nielsdatter Wefle, men Anders Halland Sagde at Giertrud Wefle og Iver Aschildsøn Wevle havde været begge lige gode derom, Ole Knudsen Kleven tilstoed Ole Loftaases forklaring udj eet og alt, men Anders Halland nægtede ike at have giort nogen beskyldning over Iver Wefle – eller rettere Loftaas hvor Iver Aschildsen boer Ole Iversøn Nore Hartvedt som forklarede: at i Fior Vaares kom Lars Monsøn Søre Hartvedt til Comparenten og berettede ham at Ole Kleven havde sagt at der var ondt nedgravet i hans Floer som foraarsagede hans Creatures vanlyke, og Spurde ham om hand ike vilde have det optaged, og da Comparenten Sagde til Lars Monsøn Hartvedt at hand ike kunde troe ham til at hand vilde føre ham i nogen vilderie svarede hand Nej, og Sagde tillige at hand ike vilde nøde ham til at optage samme, nogen tiid derefter kom Lars Monsøn Hartvedt igien og havde med sig Ole Kleven, og gik da Comparenten Ole Hartvedt at og Lars Monsen Hartvedt gik med ham i Floren og tog op under een helle een Pose hvorudj fantes nogle giedde haar samt saa vidt hand kunde skiønne Eet hage been af Eet barn, og begierede Lars Hartvedt een gammel Klud at giemme det udj som hand og fik hvorpaa Ole Kleven paastoed 4 rdr for sin umage men fik kuns een Rix daler til afgang paa Sum/m/en Ole Kleven Sagde ellers {at} til Ole Hartvedt at de som havde nedlagt i Floren det der fundne var baade nær og langt omkring, som hand skulde sige een anden gang naar hand kom den Vej Hr: Fogden Hejberg begierede denne Sag udsatt jndtil hand hos hans Høy Velbaarenhed Hr: Stiftbefalingsmand Pettersen kunde faae andsøgt og bevilget Extra Rett til dens videre fremme til hvilken tiid som nu ej kunde bestemmes fogden Reserverede sig at begiegne alle de Sagskyldige med Continuations Stevning saavelsom og i fornøden tilfælde at jndstevne vidner til Sagens videre oplysning. jmidlertiid begierede hand det passerede beskreven meddeelt Defensor Steen for de trende bemelte Sigtede Persohner Reserverede det behørige forsvar for dem naar denne Sag for eftertiden skulle blive foretagen Sagen stilles i beroe 1770: 181b Jndtil videre og til den fornøden udfordrende Extra Rett til denne Sags udfør af Høye Øvrighed bliver bevilget Hr: Fogden Hejbergs Fuldmægtig Sr: Cort Kramer andmeldede at Velbemelte hans Principal til dette ting haver ladet jndkalde efterskrevne Anders Monsøn Halland, Johannes Monsøn Søre Wevle, Baste Bastesøn Søre Borge, Ole Olsøn Søre Solberg, Anders Johannesøn og Niels Torfindsøn Nore Solberg, Johannes Johannesøn Niastad, Niels Magnesøn Havre Mons Andersøn Havre og Jon Olsøn Dahltvedt, alle at paahøre den hos dem for Resterende Extra Skatt fra 1mo September 1767 til Ultimo augustj 1768 i alt med gebyhr 2 rdr 12 s giorde Jndførsels Forrettning udj 2 M/ark Smør i eenhver af deres Ejende og paaboende Jordepart, ved Dom Confirmeret og Hans Mayestett som Ejendom tilkiendt, Af de jndstevnte mødte Samtlige undtagen Johannes Monsøn Søre Wevle og Baste Bastesøn Søre Borge, paa hvilkes veigne de øvrige dog vedtoge lovlig varsel, og erklærede de Samtlige at de alle vare gandske villige at ville betale til hans Kongelig Mayestett den allernaadigst paabudne Extra Skatt men deres omstendigheder ere saa fattige og Kummerlige at de ike lengere kand betale samme, de vare altsaa andleediget til paa egne og de fraværendes vegne at begiere Sagens andstand til Høste tinget, da dee jmidlertiid vil nedgaae til hans Kongelige Mayestett med deres allerunderdanigst Memorial og andsøgning allerunderdanigst formodende at allerhøyst samme af medfødde Kongelig Mildhed og Naade forbarmer sig over dem og at de befries for Extra Skatt at svare, da deres usselhed er saa stor at de neppe kand udreede de ordinaire Skatter af deres Jorder som for det meeste og største deel med Pant er behefted, og skulle nu de deraf miste eendeel og samme Hans Mayestet som Ejendom vorde tilkiendt maatte de med Hustruer og børn i mangel af deres allernødtørftigste underholdning af Hunger og nød omkomme Kramer jndlod den begierte udsettelse til Retten Sagen i følge De jndstevntes begier beroer til næste ting Ligesaa andmelde Hr: Fogden Hejbergs Fuldmægtig Sr: Cort Cramer at til dette ting med lovlig varsel er indkaldet Knud Johannesøn og Johannes Siursøn Wevle Stephen Monsøn Grove, Syver Olsøn Nore Borge, Ole Johannesøn Søre Reveim, Siver Larsøn Gierstad og Magne Jonsøn Hechland at paahøre ved dom Confirmeret den Jndførsels Forrettning som er giort hos dem for Resterende Extra Skatt fra 1mo Sept: 1767 til Ultimum Augustj 1768 i aldt med 1770: 182 Gebyhr 2 rdr 12 s, udj 1 ½ Mark Smør i eenhver af de benævnte Ejende og paaboende Jordeparter ligesaa var og i ligehenseende og for samme Extra Skatt jndstevnt Johannes Johannesøn Audestad og Tormoe Isachsøn Mæhle at paahøre den hos dem udj 3 Marker Smør i deres paaboende gaarde parter giorde jndførsels Forrettning ved dom Confirmeret og Hans Maytt: tilkiendt som Ejendom, Samtlige de indkaldte mødte og vedtoge lovlig varsel og ellers erklærede, at det er een Sandferdighed som er heel velbekiendt at de alle ere meget fattige og i Kummerlige omstendigheder, de har saalenge de har været noget hos nogen meere formuende end de betroed, Laant paa hvad løsøre de haver været Ejende for at efterkomme deres allerunderdanigste Pligter og betale Extra Skatten, eendeel af dem haver Pandtsatt deres gaarde parter for meere end de ere værd, og andre igien betroed penge paa godset uden obligation og forsikring, men nu ere de ike meere betroed, som er den virkelige andleedning til at de ej heller lengere kand betale Extra Skatten, ja neppe de ordinaire Skatter og udredseler, Skulle nu noged af deres ringe Ejende andparter Jordegods blive dem frakiendt for Extra Skatten maatte de med Hustruer og Børn lide den allerføleligste mangel og af Hunger og nød for den største deel omkomme, thi ere de samtlige begierende Sagens andstand til næste ting, for jmidlertiid at nedgaae til Hans Kongelig Mayestett med deres allerunderdanigste andsøgning, i haab om een naadig Bønhørelse og at de for Extra Skatten maatte befries som de ej lengere kand udreede. Kramer jndlod den begierte andstand til Retten Sagen i følge de jndstevntes begier beroer til næst holdende Høste ting for dette Skibreede Derefter er examineret Odels Skatts Mandtall, hvorudj ej fandtes andre Forandringer end de som af vedkommendes ihendehavende adkomster er observeret Fremlagt Restancen over de ordinaire Kongelige Skatter for 1ste og 2de Termin dette aar som blev oplæst opløbende til 568 rdr 4 mrk og blev af Laug Retted og almuen uimodsagt Og da jngen efter trende ganges paaraab indfandt sig som noget videre for Sage tinget denne Sinde havde at forrette er samme ophævet, 1770: 182b
Sommer Tinget for Arne Skibreede 1770. Anno 1770 den 30te Maij, Er Retten sadt paa Gaarden Nedre Mielde udj Mielde Skibreede, Til eet aldmindelig Sommer Skatte og Sage tings holdelse for Arne Skibreedes almue, overværende udj Retten Kongelig Mayestets Foget Velædle Hr: Christen Hejberg, og de for i aar til Rettens medbetiening udnævnte Eedsorne laug Rettes Mænd, som forhen i Protocollen paa Folio 145 Speciel ere navngivne og andførte, undtagen at i stæden for Sæbiørn yttre Brudvig sad Lars Monsøn Hoele og i stæden for Abraham Marchussøn sad Berge Larsøn Haarvig Hvorda! blev allerunderdanigst Læst de for forrige Skibreeder bekiendt giorde Kongelig allernaadigste andordninger, og dernæst andre høye Øvrigheds ordre, og hvorefter indkom fra almuen til Publication efterfølgende Documenter, 1. Eet Skiøde udstæd af Ole Jensøn Sætterstøel med de fleere til Niels Anbiørnsøn Hiorteland paa 1 Pund 12 M/arker Smør og 24 Kander Malt udj gaarden Hiorteland for 90 rdr Dateret 15de Februarii 1770 2. Eet odels Skiøde udstæd af Johan Garmann til Olle Ascheland andgaaende Odels Retten til 18 Marker Smør udj Gaarden Waxdahl for 7 rdr 24 s. Dateret 26de December 1769 3. Eet afkald udstæd af Johan Christian Seehuus til Madamme Garmann for Gische Catharine Laahuusens arv 42 rdr 2 mrk 3 s Dat: 7de Martj 1770 4. Een Bøgsel Sæddel udstæd af Hr: Provsten Renord til Iver Nielsøn paa ½ halv løb Smør og 1 ½ Kande Malt i gaarden Tuenes Dateret 3de April 1770, hvoraf fulte ligelydende Reverse Derefter er i Rettetaged Sagen andlagt af Procurator Steen paa Sr: Henrich Normanns veigne mod Ole Iversøn. Ole Iversøns andtagne Fuldmægtig Procurator Preus og i Rettelagde Rettens seeneste Laug dags forafskeedigelse af 27de Novembris Sidstleeden aar med den paateignede forkyndelse af Varsels Vidnerne Laug dagen blev oplæst saaleedes Lydende Varsels Vidnerne Gustavus Pettersøn og Anders Davidsøn Boes fremlagde paa Sr: Wilhelm Jægers Veigne eet af ham i Sagen forfatted skriftlig tilsvars skrift af 26de Maij 1770 som blev oplæst og er saaleedes lydende Contra Citantens Fuldmægtig derefter jndleverede hans skriftlige forsæt af dags dato som hand forlangede af Retten oplæst og efterdie Comparentens Principal nu selv Persohnligen for denne høystærede Rett Sisterer sig saa forhaabede hand at samme hans Principal bliver udfordret Sandheds Erklæring, om ej samme jndleverede skriftlige forsæt er Componeret og skrevet efter hans eget forlangende og saaleedes som hand kunde med frelst Samvittighed ved Eed bekræfte, i fald saadant af denne Respective Rett kunde eller skulle udfordres, overalt da Hoved Citanten Normann seeneste Høste ting fra sin Side haver beslutted Sagen 1770: 183 Til Endelig doms afsigelse efter hans seeneste ind komne paastand saa urgerede og protesterede Citanten paa Sluttelig Dom efter hans Contra Citation og hvis videre derefter hidjndtil er vorden produceret, det i Rette lagde Jndlæg blev oplæst og er saaleedes lydende Procurator Steen mødte for Hoved Citanten Sr: Normann ihenseende saavel *ihenseende til det af Sr: Jæger som og Contra Citanten Ole Jversøns jndkomne vidtløftige Forsætter maatte udbede sig Copie af samme og Sagens andstand til næstkommende Høste ting, da samme vedbørlig skal blive besvaret med endelig paastand til Doms, saavel i Hoved Sagen som Processens omkostninger. Preus Reffererede sig til hvis fra hands Side hidjndtil er i Rettekommen, og formodede at denne Sag ike bliver traineret til hans Principals aldt for utaalelige besvær, men i fald Sagen i følge Hoved Citantens begier skulde udflyttes, saa protesterede Comparenten tratiosboe(?) at de andførte Hoved beviiser i hoved Citantens Reigning af 3de Oct: 1767 ere andførte til Credit, in originale bør i Rettelegges til Sagens desto meere oplysning, allerhelst da samme brevskab ufeilbar skal oplyse Retten, at det andførte deraf ej hefter paa Contra Citanten som interessent med Wilhelm Jæger men udj eet og alt paa Jæger selv som virkelig Debitor af Reigningens befattende indhold, saavel af andførte Debet som Credit, øvrigens benægtede Comparenten alt modstridigt af hans tilførte og igientog sit forrige om Sagens beslutning ved dom derefter Eragted Sagen i følge hoved Citantens begier beroer til næste Høste ting da hand samme fra sin Side haver til Endskab at befordre Procurator Thommas Steen fremstillede sig for Retten og tilkiendegav at Sr: Henrich Normann Borger og handels mand i Bergen havde ladet jndkalde Niels Olsen Piber at lide dom til at betale ham skyldig værende 2 rdr 2 mrk tilligemed Sagens forvolte omkostninger Contra Parten Niels Olsen Piber af Sandvigen blev paaraabt men mødte ike thi fremstode Stevne Vidnerne Gustavus Pettersøn og Anders Davidsøn og afhiemlede jndvarslingen under Eed. Steen erjndrede om laugdag til næste Høste ting Eragted Jndstevnte Niels Olsøn Piber som ej denne Sinde haver mødt tilstæde gives laug dag til næste ting at møde og Sagen at tilsvare 1770: 183b
Procurator Jacob Preus fremstoed for Johannes Lind af Bergen og jndgav een bemelte Linds udstæd Stevnemaal mod Jahn Nielsøn Lods boende udj Store Sandvigen af Dato 16de Maij Sidstleeden for skyldig værende Penge 16 rdr som den jndstevnte Jan Nielsøn Lods deels den 19de Novembr: 1761, for 6 rdr, og deels 1762 den 27 Januarij for 10 rdr, efter Stevningens videre formeld paa hvilken Stevning besagde 16de Maij efter paateigningen vil befindes lovligen forkyndt Stevnemaalet blev i Retten oplæst og er saaleedes lydende Efter paaraab mødte ike Jndstevnte Jan Nielsøn Lods thi er jndvarslingen af Stevne Vidnerne afhiemlet saaleedes at være passeret som den paa Stevningen skeede paateigning udviiser, ligesom og at forkyndelsen skeede den 16 Maij om Morgenen Kloken 8 Slett – og er nu den 30te ditto Kloken 6 ½ Slett Eftermiddag Citantens Fuldmægtig Preus erjndrede om laug [dag] for den jndstevnte og udeblevne til næste Høste ting Eragted Lovlig jndstevnte men ej denne sinde tilstædemødende Contra Part Jan Nielsøn Lods gives laugdag til næste ting at møde og Sagen at tilsvare Gotfried Pettersøn af Store Sandvigen havde til dette ting ladet jndstevne Anne Magarethe Torgiers med skriftlig Stevning og derved til Vidnesbyrds afleggelse Lasse Cramer, Carine Andersdatter samt deres tienneste Pige Anne Sophie og hvilken Stevning under dato 13de December 1769 og forkyndt den paafølgende 14de ditto Procurator Preus i Rette lagde paa Citantens veigne den jndstevnte paagieldende blev paaraabt men hverken hun eller Vidnerne mødte med tilsvar thi er Stevnemaalet af forbemelte Stevne Vidner afhiemled saaleedes at være forkyndt som deres paaskrift udviiser. Fuldmægtigen Preus derpaa Sagde at til berørte andhenggiggiorte Citation er hand ike forfatter men ved Comparentens andkomst til tinged formaned (formaaed?) i Retten til andhænggigiørelse at frembringe, men ike desmindre da Comparenten syntes noged defect i Formaliteten til Sagens lovlige fremgang, andsaae det fornøden Sagen med Continuations Stevning at begiegne og ved samme lejlighed faae Vidnerne obligerede at Sistere sig for Retten til vidnesbyrds aflæg, og til den Ende begierede Sagen udsatt til næste Høste ting, som blev bevilget Udj den Sag andlagt af Procurator Jacob Preus paa Anne Dorethe Mogensdatter af Sandvigen hendes veigne imod Johan Tallach Bischop fremstoed bemelte Preus og i Rette lagde denne Rettes den 27de November 1769 givne 1770: 184 Eragtning beskreven med dens paateignede lovlige forkyndelse under Dato 4de Maij passato, men efterdie Comparenten formerker at jngen af Vidnerne <ind>finder sig værende tiid til Vidnesbyrds aflæg, saa vilde Comparenten udbede Rettens Kiendelse nu afsagt til den foregaaende Kiendelses igientagelse, for de samtlige jndstevnte Vidner tilligemed Contra Parten Bischop de første under Lovens Faldsmaal at aflegge Eedelig vidnesbyrd – og den sidste saafremt ingen paa hans veigne nu skulle møde, saavidt Sagen hannem maatte andgaae, Procurator Steen mødte for den Sigtede Johan Bischop som benægtede Sigtelsen og i belejlig tiid naar Vidnerne skal afhøres vil have sig Reserveret sit nærmere forsvar ellers erjndrede Comparenten at den jndstevnte Biskop ej var tilstæde eller i sin Boepæhl da Stevnemaalet blev forkyndt hvorfore hand begierede Copie af Stevningen. Preus tilførte at hand end bliver foraarsaget paa hans fattige Principaljndes Veigne til næstkommende Høste ting at begiegne jndstevnte Biskop med Continuations Stevning fordie at ermelte Biskop ulovmessig forholder Citantjnden hendes Kiste og Klæder og det uden aarsag og brøde, hvilket i tiiden skal blive jllustreret, og altsaa haabede hand at Retten billigger den forlangte andstand Steen Svarede at dersom Citantjnden trøster sig til den paaberaabte Continuations Stevning, saa skal det ike mangle paa hans Side paa lovlig maade at fralegge sig Sagen derefter Foravskeediget Sagen udsettes til næste Høste Ting for dette Skibreede Til hvilken tiid Retten igientager den seeneste Ting givne laug dag for Jahn Tollach Bischop og Vidnerne Rasmus Jacobsøn, Haaver Haaversøn, Anne Marie Lindemanns, Mogens Dyrdahl og Hustrue Boddild, da Johan Bischop gives laug dag at møde og Sagen at tilsvare, og Vidnerne under Lovens Faldsmaal forelegges samme tiid at Comparere for Retten og provemaal aflegge det af Sr: Steen forlangte skal blive beskreven meddelt 5. Publiceret eet Skiøde udstæd af Knud Iversøn Garnes til Ole Iversøn Tuenæs paa 18 M/arker Smør 3 Kander Malt og ¼ huud i Garnes for 55 rdr Dateret 22de Januarii 1770 1770: 184b
Hr: Fogden Hejberg gav tilkiende at have med mundtlig Kald og varsel til dette ting jndstevnt Johannes Johannesøn, Aad Iversøn, Ole Aadsøn Gullich Tormoesøn og Mons Pedersøn alle opsiddere paa Gaarden Indre Arne fordie de har brugt utilladelig Kroe hold med øll og brendeviins Sahl og ofte baade Søn og hellig dage skienked til Fylderie og Drukenskab og andre deraf flydende jnsolenter for dem som har i saa tilfælde søgt deres Huuse, om alt dette at høre Vidner, lide dom til vedbørlig undgieldelse og betale Processens omkostninger, til Vidner i denne Sag er under Lovens Falds maal jndstevnt Ole Andersen Jndre Arne, Aamund Andersen ibid, Mons Olsøn Mieldem, Ole Ellingsøn *Hougs, Ole Danielsøn Seim og Goute Goutesøn ibid, og fremstillede Fogden de brugte Stevne Vidner Lensmanden Ole Wichne og Holdger Fabiansøn indre Taqvam for at afhiemle Stevnemaalets lovlige forkyndelse, saafremt de jndstevnte ej selv skulle møde og vedtage samme. Af de jndstevnte Parter mødte Johannes Johannesøn, Aad Iversøn og Ole Aadsen indre Arne samt af vidnerne Ole Andersen Jndre Arne, Aamund Andersen ibid, Mons Olsøn Mieldem, Ole Ellingsøn *Hougs og Goute Goutesøn Seim, som alle vedtoge lovlig Varsel, hvorefter jndvarslingen af de forbemelte tvende Stevne Vidner under Eed er afhiemlet for saavidt de udeblevne andgaaer. Hr: Fogden Hejberg derefter begierede at de jndstevnte Vidner maatte tilspørges, efter at de først vare tagne i Eed 1mo Om de ike veed og selv har seet at disse forandførte Saggivne har Solt øll og brendeviin til eenhver som har begiert det. 2do Om de ike ogsaa veed og har seet at de Søn og hellige dage ja end ogsaa under Prædiken har skienked saaleedes at Giesterne har været gandske drukne og beskienkede. 3tio og Om der ike desformedelst ofte har været trætte Klammerie og Slagsmaal af drukne Personer i deres Huuse? Hvorefter Samtlige de mødende Vidner er fremkaldet og Eedens forklaring af lov bogen for dem oplæst og de formaned til Sandheds vedblivelse og at vogte sig for meenEed hvorom de og giorde løfte og derefter aflagde Eed med opragte Fingre efter loven 1. Vidne Ole Andersøn Jndre Arne som svarede til de fremsatte Qvæstioner saaleedes til 1ste at hand Veed at indstevnte Johannes Johannesøn har Solt baade øll og brendeviin ligesom og de øvrige har haft øll til falls 1770: 185 For penge nogle meged og andre mindre Til 2det Svarede veed indted derom Til 3die Svarede veed indted derom da hand ej haver søgt disse Huuse eller *Kiøb noged derefter er vidnet demitteret og fremstod 2det Vidne Aamund Andersøn indre Arne som Svarede til 1ste Svarede at hand veed og har seet at Johannes Johannesøn og Mons Pedersøn Jndre Arne har solt baade øll og brendeviin til hvem samme for penge haver forlangt, ligesom og de øvrige /: Aad Jversøn alleene undtagen :/ haver Solt øll for penge Til 2det Svarede Nej hand har ike hverken hørt eller seet hvad her omspørges, Til 3die Svarede Nej veed indted derom, vidnet er afskeediget og fremkaldet som 3die Vidne Mons Olsøn Mieldem som provede til dee fremsatte Qvæstioner saaleedes til 1ste at hand eengang hos Johannes Johannesøn har faaet een potte øll til Kiøbs for nogen tiid siden, men har ike seet nogen af de andre benævnte jndstevnte har falholdet enten øll eller brendeviin men vel hørt saadant af andre sige? Fogden frafalt 2de og 3de Qvæstion, hvorefter Vidnet er afskeediget og igien fremkaldet 4de Vidne Ole Ellingsøn *Hougs som Svarede til 1ste at Johannes Johannesøn Jndre Arne, og Mons Pedersøn ibid har Solt baade øll og brendeviin til hvem samme har forlanget, Ole Aadsen og Gullich Thommassøn har og sidst afvigte Høst Solt øll, men Aad Iversøn veed vidnet ike har solt noget. Til 2det Svarede: at hand har seet at Johannes og Mons har Solt øll og brendeviin baade for og efter Prædiken, men under Prædiken veed hand ike noged af dem i saa maade er solt Til 3die Svarede: at hand ike selv har seet det omspurte men vel hørt det sige af andre at paa Jndre Arne har væred Klammerie og \i/ drukenskab Slagsmaal dog egentlig hos hvem har Vidnet ike heller hørdt derefter er Vidnet forlovet og fremkaldet 5te Vidne Goute Goutesøn Seim som Svarede til de fremsatte Qvæstioner saaleedes til 1ste at hand har seet at Johannes og Mons Jndre Arne har Solt baade øll og brendeviin, Gullich og Aad har Solt øll, men Ole Aadsen veed vidnet ike har Solt noget. til 2det Svarede at hand har seet at Johannes og Mons har Solt øll og brendeviin baade for og efter Prædiken men under Prædiken veed vidnet ike af dem er solt, Saa ved og Vidnet at Aad Arne een gang efter Prædiken har Solt øll, Til 3die 1770: 185b Svarede som næst forrige Vidne, Aad Iversøn Arne som tilstæde begierede Vidnet tilspurdt om hand veed hvorlenge det er siden at Comparenten Solte øll? Svarede at det var i Fior Vaares eengang, men den egentlige dato erjndrer Vidnet sig ike, derefter er Vidnet afskeediget Hr: Fogden Hejberg begierede Sagen udsatt til næst andstundende Høste Ting, til hvilken Tiid hand bad de nu ej mødende Saggivne Gullich Tormoesøn og Mons Pedersøn, samt det udeblevne Vidne Ole Danielsøn Seim maatte forelegges laugdag at møde den sidste under lovens Faldsmaal for at deponere sit Vidnesbyrd i Sagen derefter er saaleedes Foravskeediget Sagen gives andstand til næste Høste Ting, til hvilken Tiid jndstevnte og udeblevne Gullich Tormoesøn og Mons Pedersøn Jndre Arne gives laugdag at møde og Sagen at tilsvare, ligesom og Vidnet Ole Danielsøn Seim under lovens Faldsmaal forelegges samme tiid at jndfinde sig til Provemaals aflæg Derefter fremlagt til attestation Skatte Restancen over de ordinaire Kongelige Skatter 1ste og 2de Termin dette aar opløbende til 647 rdr som blev oplæst og af almuen og laug Retted uimodsagt *5. aflyst een obligation udstæd af Claus Bischop til Sr: Diderich Nielsøn paa Capital 165 rdr mod Pant udj Debitors huuse i Store Sandvigen Dateret 2de Januarii 1768 og tinglyst den 3de Juni samme aar, og nu efter qvittering af 29de Januarii 1770 betalt og derfore nu Mortificeres Og da ingen indfant sig som videre for Sage Tinget havde at forrette er samme ophævet
Tingstædet Møllendahl i Schiolds Skibrde: Anno 1770 den 12te Junii, Er Retten sadt paa det for Schiolds Skibreede andordnede Tingstæd Møllendahl, udj Hr: Sorenskriver Henrich Garmanns lovlige forfald af hands Eedtagne Fuldmægtig Hans Lessøe til doms afsigelse udj eendeel Sager som ved Seeneste afholdne Sommer Skatte og Sage ting for Schiolds Skibreedes almue vare optagne og mødte da tilstæde til Rettens medbetiening de samme aatte Eedsorne laug Rettes Mænd som ved Sommer tinget vare tilstæde og Protocollen forhen folio (ope rum) tilførdte 1770: 186 Undtagen at i stæden for Niels Halvorsøn Øfstue sad Faderen Halvor Nielsøn Øfstue, Hvorda! Udi Sagen andlagt af Rasmus Olsøn Kiønnen og Lars Knudsøn Sanden mod Henrich Pedersøn med de fleere er saaleedes Dømt og Avsagt Ved skriftlig Citation Dateret 19de September 1767, har Rasmus Olsøn Kiønnen og Lars Knudsøn Sanden Ladet jndkalde Henrich Pedersøn, Ole Pedersøn Olsvig og Rasmus Pedersøn samt Hans Nielsøn Gierringen til Høste Tinget for Schiolds Skibreede til Doms lidelse for eendeel Renter som Citanterne af Deres Hustruers Berthe Synneve Michelsdatter og Marthe Dorethe Michelsdatters Fæderne og Møderne Arve Midler paastaaer. Da Sagen ved Høste tinget <1767> faldt udj Rette og blev inCammineret ved Citanternes andtagne Fuldmægtig Procurator Sr: Ole Brose og afhørt Vidnet Mari Pedersdatter hvorefter Sagen er udsatt til næstpaafølgende Sommer Ting med laug dags foreleggelse for de udeblevne Vidner. Sagens Tægte tiid den 5te Maij 1768, Er i Rette kommet Procurator Sr: Johannes Reutz paa Contra Parternes veigne forferdigede Contra Stevnemaal Dateret 6te april 1768, Hvorved Hoved Citanterne Rasmus Olsøn og Lars Knudsen ere jndkaldede og afhørt 4re Vidner Poul Biørndahl, Niels Snechevigen, Siur Larsøn Pladsen og Maren Pedersdatter ved hvis Eedelige Vidnesbyrd er oplyst saasom 1ste Vidne prover at Hoved Citanten Lars Knudsøns Hustrue Marthe Dorethe Michelsdatter 7 ½ aar var til opfostring hos afgangne Jon Biørndahl og efter hans død hos Enken Berthe Biørndalen, og at de derfore nød Renterne af Marthe Dorethe Michelsdatters arve Midler med videre, 2det Vidne prover eenstemmig som første Vidne med tillæg at have hørt af Hoved Citanten Lars Knudsen selv tilstaae at have oppebaaret Renter af sin Hustrue Marthe Dorethes arv 25 rdr, 3die Vidne prover og at have hørt af Lars Knudsen tilstaae de ham betalte Renter af hands Hustrues arve Midler 25 rdr, og med 4de Vidnes udsigende bekræftes at Marthe Synneve Michelsdatter og blev forsyned af Kari Kiøchelvig iblandt anden lærdom til og at skrive. Hertil kommer og dette at den eene Hoved Citant Rasmus Olsen selv jnden Retten under Vidnernes examination har tilstaaet at have bekommed 22 rdr 3 mrk Reede penger som Renter af hans Hustrue Marthe Dorethe Michelsdatters arv, Hvorefter Sagen med Parternes eenighed er udsatt til Høste tinged 1768, og siden den tiid er Sagen ting efter andet paa Hoved Citanternes begier henhvilet og udsatt til næstafholdne Sommer Ting 1770ved, da Sagen fra Hoved Citanternes Side er beslutted under Dom ved skriftlig jndlæg saaleedes som acten viiser Betragtes nu Beviisernes tilstand paa een og anden Side, da er af eller fra Hoved Citanterne ej oplyst eller beviist Søgemaalet og at de jndstevnte eller Debitorer til hoved Citanterne for de Renter og videre, som de paa 1770: 186b Deres Hustruer Berthe Synneve og Marthe Dorethen Michelsdøttres veigne paasøger, ligesom ej heller nogen af de jndstevnte for Hoved Citanternes Hustruers Arve Midler haver væred andordnet Formynder. Thi bliver paa grund af de pro & Contra førte beviisligheder Kiendt og Dømt for Rett: At de jndstevnte Contra Parter Henrich Pedersøn, Rasmus Pedersøn, Ole Pedersøn og Hans Nielsøn Gierringen Bør for Hoved Citanternes tiltale i denne Sag aldeeles frie at være. Processens omkostninger ophæves Udi Sagen andlagt af Procurator Sr: Brose imod Michel Larsøn Schaalevigsnæsset for gield er saaleedes Dømt og Avsagt Citanten Procurator Sr: Ole Brose har til høste tinget 1769 Ladet jndkalde Michel Larsøn Schaalevigsnæsset for skyldige 7 rdr 10 s, Ved Sagens Jncammination efter skriftlig Stevning af 13de Septr: 1769 har og Citanten fremlagt Reigning for det paastevnte Krav og tillige Legitimeret hvoraf Søgemaalet reiser sig, samt slutted Sagen till Doms efter actens udviisende, men som Contra Parten ike mødte er ham gived Laugdag til Sommer tinget for dette Skibreede indeværende aar. Da Sagen fra Citantens Side er i Rette ædsket og efter Laug dagens fremleggelse tilkiendegivet at paa de paastevnte 7 rdr 10 s er betalt af Debitor til afdrag 3 rdr og dernæst paastaaed Dom for de Resterende 4 rdr 10 s samt omkostninger Hvorimod fra Contra Partens Siide efter Stevning og laugdagelse jngen jndsigelse eller jndvending er skeed. Thi Kiendes og Dømmes for Rett: At Contra Parten Michel Larsøn Schaalevigsnesset bør betale til Citanten Sr: Brose de paa Søgemaalet Resterende 4 rdr 10 s samt i Processens omkostninger 3 rdr Femten dage efter denne Doms Lovlige forkyndelse under ellers paafølgende lovlig adfærd. Udi Sagen indstevnt af Hr: Fogden Hejberg imod Christian Frost Nicoll For begangne lejermaal er saaleedes Dømt og Avsagt I andleedning af det, af Indstevnte Christian Frost Nicoll med Qvinde Mennisket Berthe Johannesdatter Gravdahl begangne lejermaal har Citanten Hr: Fogden Hejberg ladet ham ved mundtlig Varsel til Sommer tinget 1769 indkalde til Doms lidelse og Bøders udreedelse. Ved Sagens i Retteførelse er fra Contra Parten jndgivet hans skriftlige Jndlæg af 8de Maij 1769, hvorefter Sagen er udsatt med laugdag for Berthe Johannesdatter Gravdahl til Høste tinget 1769, da Sagen atter blev i Rette ædsked og fra Citantens Side paastaaed ved dom beslutted, samt fremlagt attest at jndstevnte Nicoll havde begaaet den omstevnte Lejermaals Forseelse, forjnden hand til Hans Maytts: tienneste 1770: 187 Som under officeer var andtagen, Hvorimod Contra Parten Loed begiere Sagens andstand til Sommer tinged dette aar som blev jndvilget, efter hvilken udsettelse hand dog ike har ladet jndkomme noged tilsvar, men dermed stiltiende udeblevet. Thi Kiendes og Dømmes for Rett at jndstevnte Christian Frost Nicoll bør for sin med Qvinde Mennisket Berthe Johannesdatter Gravdahl begangne lejermaals forseelse i følge lovens 6 Bogs 13 Capt: 1 art: Bøde 24 lod Sølv eller penge 12 rdr Femten dage efter denne Doms lovlige forkyndelse under adfærd efter lov og Kongelig allernaadigst udgangne Forordninger Og Udi Sagen andlagt af Procurator Sr: Johan Reutz paa Provstjnde Legangers veigne mod Knud Zachariasøn for gield efter Pante obligation er saaleedes Dømt og Avsagt Efter Lovlig tinglyst Pante obligation Dateret 18de Januarii 1762 befindes Knud Zachariassøn at være een Debitor til Provstjnde Maren Fyren Finde Salig Provst Niels Legangers for Capital 200 rdr, med Renter, for hvilken Summa Citantjnden Prostjnde Leganger ved skriftlig Stevning af 20de april 1769 har ladet bemelte Knud Zachariassøn til {dette aars} Sommertinged for Schiolds Skibreede 1769 jndkalde til Doms Lidelse saavel for Capitalen 200 rdr som Resterende Renter fra 18de Januarii 1763, jndtil betaling skeer Ved Sagens i Retteførelse bemelte tiid har Contra Parten Knud Zachariasøn ej mødt tilstæde med tilsvar men Sagen fra Citantjndens Side ved hendes andtagne Fuldmægtig Procurator Sr: Johan Reutz Documenteret og Procederet til Doms saaleedes som acten omformelder og hvorefter Sagen er udsatt med Laug dag for Contra Parten Knud Zachariassøn til Høste tinged Samme tiid er og Sagen i følge Contra Partens forlangende udsatt til Sommer tinged 1770 Hvilken tiid Contra Parten Knud Zachariasøn og lod begiere udsettelse til Høste tinged med foregivende at hand i Stavanger skulde have Penge til gode som hand den tiid vilde inCassere Men da lovens 1 Bogs 3 Capt 8 art: samt Forordningen af 19de augustj 1735 befaler at slige Sager uden ophold skal befordres til Endskab, saa kunde den sidst begierte udsettelse ej heller jndvilges. Men paa grund af de forandførte omstendigheder og beviisligheder Kiendes og Dømmes for Rett at Contra Parten Knud Zachariasøn Bør till Citantjinden Provstjnde Maren Fyren Finde Salig Provst Legangers ej alleene betale den paastevnte Capital 200 rdr med Renter 5 pCto: fra 18de Januarii 1763 jndtil betaling skeer men end og i Processens omkostninger 6 rdr, alt Femten dage efter denne doms lovlige forkyndelse under ellers paafølgende adfærd efter loven 1770: 187b
[Udsettelses Ting for Schiolds Skibreede] Anno 1770 den 26de Junii, Er Retten sadt paa Tingstædet Møllendahl i Schiolds Skibreede udj Hr: Sorenskriver Henrich Garmanns Lovlige forfald af hands Eedtagne Fuldmægtig Hans Lessøe, for at behandle eendeell Sager som fra Sommer tinged til i dag ved Eragtning vare udsatte, og mødte da tilstæde de samme 8 Eedsorne Laug Rettes Mænd som ved Sommer tingeds holdelse vare tilstæde Hvorda! Procurator Sr: Sunderburg for Velærverdige Hr: Wiggers i Rette ædskede hans mod Hr: obriste Lieutnant Nicoll paastevnte jnjurie Sag og i Rettelagde bemelte Hr: Wiggers under 19de April Sidstleeden udstædde Continuations Stevning, til Sommer tinged den 4 Maij Sidstleeden da Sagen til dette udsettelses Ting formedelst andre Sager {som} ej kunde foretages følgelig Forordningen af 19de Augustj 1735, og den forbemelte Continuations Stevnings andhenggig giørelse paa dette udsettelses ting er bleven udsatt, hvilken Stevning befindes at være lovlig forkyndt den 20 aprilij Sidstleeden, fremstillende Stevne Vidnerne Jahn Tvetteraas og Ole Thorsøn Fiøsanger som har forretted Varselen baade til Sommer tinged og dette udsettelses Tinged til afhiemling desandgaaende efter Lovens maade. Efter paaraab mødte ike Hr: Oberste Lieutnant Nicoll ej heller nogen paa hans Veigne, thi fremstode de forbemelte tvende Stevne Vidner og jndvarslingen afhiemlede saaleedes at være skeed som deres paaskrift udviiser ligesom de og bekræftede at de den 2de Junii Sidstleeden haver bekiendtgiort det nu holdende udsettelses tings berammelse for Hr: Obriste Lieutnanten og hans tvende i Stevningen benævnte Børn Nu mødte Procurator Johan Reutz for Hr: obriste Lieutnant Nicoll og under forbeholdenhed af Exception imod Continuations Stevningens andtagelse eller jndlemmelse udj denne jmellem ham og Hr: Wiggers Ventilerende jnjurie Sag begierede for det første at Retten vilde jndhente Stevne Vidnernes Svar til Protocollen under deres afhiemlings Eed, om de den anden Junii Sidstleeden forkyndte eller oplæste Continuations Stevningen for Hr: Obriste Lieutnant Nicolls Boepæhl? Svarede at de den forbemelte 2de Junii alleene ved Mundtlig Varsel haver tilkiendegivet Hr: obriste Lieutnant Nicoll og hans tvende Sønner udsettelses tinges fastsettelse til i dag med mundtlig Varsel efter den skriftlige Stevning Ligesom de og sagde at de den Sidstbemelte 2de Junii ike havde nogen skriftlig Stevning med sig Derefter og under igientagen forbeholdenhed af Exception som melt imod Continuations Stevningens andtagelse besluttede Comparenten Sagen til doms ved eet skriftlig Jndlæg Dateret 4de Maj Sidstleeden med alle de *de derudj paaberaabte bielager, hvilked hand for det første begierede for Retten oplæst, da hand strax derefter vilde fremsette som melt den behøvende Exception imod Søgemaaled som blev oplæst og er saaleedes lydende 1770: 188 Hvilked Jndlæg Comparenten Sagde at have haft tilstæde paa Sommer tinged den Sidstleeden 4de Maji i tanke at Sagen da havde skuldet blevet foretaged til Protocollen, hvilket dog da Comparenten var tilstæde ike skeede. Men hvad der siden hans bortgang fra tinged kand være skeed, kand altsaa ike være ham andet end uafvidende, Hvad dend nu i Rette lagde Contra Stevning andgaar som ike i Retten den forbemelte 4de Maij blev incammineret, da at forbiegaae dee behøvende andmærkninger over detts formeendtlige og Confuse jndrettning ved at Stevne Hr: obriste Lieutnant Nicolls Sønner baade som Parter og vidner under een Sag hvilked baade efter lov og Kongelig Rescript bør Separeres fra den her Ventilerede Sag jmellem Hoved og Contra Citante vilde Comparenten alleene til grund for dens andtagelse erjndre og forestille dette at Contra Stevningen der ej blev incammineret til Sommer tinget kand aldrig efter Comparentens formeening gielde til dette udsettelses ting efterdie samme ike lovlig er vorden forkyndt og oplæst af Stevne Vidnerne ved den omvundne sidste varsel den 2den Junii, Thi een anden Sag havde det væred om Contra Stevningen virkelig i Retten havde været inCammineret den 4de Maji og Sagen derefter udsatt til denne tægte dag men da dette ike skeede formeener Comparenten at have lovligste grund til at paastaae bemelte Continuations Stevning aldeeles afviist jndtil hoved Citanten Hr: Wiggers paa lovlig maade jndretter og fornyer samme, hvilken hands paastand hand jndstillede til Rettens forventende og lovmedholdige biefald under alle lovlige forbeholdenheder af Hr: obriste Lieutnantens Rett og anke om anderleedes skulde blive foretaged men for det øvrige paastoed hand dom i Sagen efter hans udførte Procedure Procurator Sr: Sunderburg for Hr: Wiggers ihenseende til at Vidnerne udebliver efter Continuations Stevningen begierede dem forelagt til Høste tinged med jndstillelse i andleedning af Sr: Reutzes tilførte 1mo at Hr: Obriste Lieutnanten her er part og ike hans Sønner hvorover det falder vek hvad som er berørt om exeption som blev forbiegaaet ihenseende til at Sønnerne skulde Være Parter 2do At Forordningen af 19de augustj 1735 ved at tillade udsettelses ting ike standser nogen Sag som Paa det ordinaire ting var foretaged til Continuation paa udsettelses tinged men bevilger at alle Sager og Stevninger \som/ til det ordinaire ting ej kunde komme i Rette og blive foretaged skulde og maatte have sin fulde Kraft og fremgang paa udsettelses tinged, hvilked er beskaffenheden med hr: Wiggers nu incamminerede Continuations Stevning 1770: 188b Hvorover Sr: Reutzes jndvending jmod samme falder bort som utilbørlig af sig selv her hvor Retten behandles af een fornuftig dommer, men efter hans formeening kand blive ham Reserveret til nytte i fald een lige Casus for een mindre fornuftig dommer skulle jndfalde Procurator Reutz for Hr: obriste Lieutnanten vedblev sin exception og paastand om Continuations Stevningens afviisning især da Hr: obriste Lieutnanten ike lovlig er bleven stevnt til denne tægte dag, eller stevningen for hans Boepæhl oplæst, Derefter er saaleedes Eragted Forordningen af 19de augustj 1735 dens 8de Post viiser ej alleene at udsettelses ting er bevilged men end og hvorleedes samme skal bekiendtgiøres Dommeren seer altsaa ike nogen Lovmedholdig føye at afviise det fra Hr: Wiggers jndkomne Continuations Stevning, men andtager samme og de derved jndstevnte men udeblevne Vidner Messr: Philup & Christian Frost Nicoll, Hans Johannesøn Godvig og Knud Christophersøn Bredvig under lovens Faldsmaal forelegges til næste Høste ting for dette Skibreede at møde og Provemaal i Sagen at aflegge da det siden ved Doms afsigelse vil andkomme paa hvorvidt eenhver Vidnes Vidnesbyrd kand blive at Reflectere eller ike Denne Laugdags Kiendelse tages beskreven og besørges Lovlig forkyndt Efter paaraab mødte ej nogen som med Sager havde at gaae i Rette thi er udsettelses tinget igien ophævet.
Extra Ting for Lindaas Skibreede Anno 1770 den 24de Julii, Er Retten sadt paa Tingstædet Kiilstrømmen, udj Hr: Sorenskriver Henrich Garmanns Svagheds forfald af hands Eedtagne Fuldmægtig Hans Lessøe Til een Justitz Sags behandling og paadømme, som af Stædets Foged Hr: Christen Hejberg er andlagt mod Mons Christophersøn Soleim med de fleere for begaaed Tyverie, og mødte da tilstæde de samme 8te Eedsorne Laug Rettes Meddoms Mænd som ved Sommer tingets holdelse da vare tilstæde Alle henhørende under Lindaas Skibreede Hvorda! Mødte Hr: Fogden Hejberg som actor ved sin Fuldmægtig Sr: Cort Kramer for det af Høye Øvrighed bevilgede Extra Ting og i Rettelagde een skriftlig Stevning mod Mons Christophersøn Soleim med fleere, den hand inden Retten med sine paateigninger begierede oplæst 1770: 189 Efter paaraab mødte de jndstevnte Delinqventere Mons Christophersøn Soleim, Ole Knudsøn Soleim og Stephen Tostensøn ibid, ligesaa mødte og Knud Andersøn Soleim og alle Vedtoge Lovlig Varsel, fremdeeles Sisterede og tilstæde Gregorius Arnesøn Rongvæhr, Hans Olsøn Qvalvaagen og Jetmund Jansøn Hopland, samt Magdeli Anders Datter Soleim, der og vedtog lovlig at være stevnt, men Siri Andersdatter mødte ike tilstæde med tilsvar ej heller nogen paa hendes Veigne, thi er Stevningen for saa vidt hende andgaar af de brugte Varsels Vidner Mogens Schouge og Johannes Forland under Eed afhiemled Hvorefter Actor begierede at dee nu for Retten uden baand og fængsel nærværende Tyvs Delinqventer, maatte blive afhørte, Derefter fremstoed løs og leedig for Retten Delinqventen Mons Christophersøn Soleim som efter foregaaende formaninger fra Dommerens Side, om een Sandferdig forklarings afleggelse herudjnden, udsagde følgende: at hand er 43 aar gammel, barnføed paa Gaarden Qvalvaagen her i Skibreedet, hvorfra hand Reiste da hand var een 2 a 3 aar, da hans Fader nemlig Christopher Pedersøn Reiste af landet formedelst stor gield og armod og Moderen Karie Larsdatter levede jndtil for een 5 a 6 aar siden da hun ved døden afgik i største fattigdom, Delinqventen Sagde ellers at hand i sin barndom haver været hos adskillige saasom Simmon Østreim og fleere, og i ongefæhr i sit alders 15 eller 16 aar kom i tienneste hos Iver Biørchenes i Guulens Skibreede, hvor hand var i 6 aar, derfra Reiste hand til Rasmus Huuse og var der i 1 ½ aar, Siden i tienneste hos Madamme Dankertsen paa Fedie landet og var der i 5 ½ aar, hvorfra hand blev gift med Marithe Larsdatter og boede paa Soleim i Aatte aar, da bemelte Marithe Larsdatter døde og sad hand siden Enkemand i toe aar og derefter giftede sig med hands endnu levende Hustrue Siri Andersdatter af første ægteskab sagde hand at have tvende Børn nemlig Een Søn Lars Monsøn 8 aar og een datter Karie Monsdatter 10 aar, og af sidste ægteskab een Søn naunlig Anders Monsen 4 aar gammel, Declarerede ellers at hand i Næst afvigte Sommer ongefæhr ved St: Hans dags tiider, tilligemed de tvende Jndstevnte Ole Knudsen og Stephen Tostensøn Soleim Stial fra Jetmund Jansøn Hopland 1 Snøre med Blye steen som de tvende bemelte drenge gik op og tog men hvor det laae vidste Delinqventen ike dog tilstoed hand at det blev staaled for fælles Reigning eller med hans tilladelse, og haver Delinqventen hørt at de tvende med sig havende drenge, Ole og Stephen Soleim haver buddet Jetmund Hopland forlig for det fra 1770: 189b Ham staalne men hvormeget hand i saa maade haver faaet vidste hand ike Siden i Fior Høst Reiste Delinqventen tilligemed Ole og Stephen Soleim til Qvalvaagen og tog da bemelte Ole og Stephen fra Hans i Qvalvogen dog med Deponentens vidende og villie 30 Stor Sej, som de Siden deelte i trende lige deele, og tog Ole Solems fader Knud Andersen Soleim mod hans Søns Part eller andeel, men {Sejen} Snøret blev omsider leveret tilbage til Jetmund Hopland, men af hvem veed Deponenten ike, Endelig Sagde og Delinqventen Mons Christophersøn at hand i følge med de tvende bemelte jndstevnte Ole og Stephen Solem kom eengang Roende i Fior Høst fra Fedie Landet hvor de havde været ude paa Fiske og vilde Reise hiem, og foer da forbie Rongvæhr hvor Gregorius Rongver boer, og saae de da ved Stranden een Smale gaaende som de alle tre bleve Eenige om at ville stiæle og hvorpaa de tidtbemelte tvende drenge Ole og Stephen med Deponentens villie og Eenighed gik og tog Smalen Gregorius Rongver tilhørende bragte den ned i Baaden og førde den hiem til Soleim, hvor Knud Andersøn Soleim samme modtog og deelede den men hvad eenhver fik paa sin part vidste Delinqventen Mons Christophersøn ike, uden Alleene at hand for sin part fik noged af Kiødet af Smalen af Knud Soleim, da det var Kogt, samt nogle faae Madvahre paa sin andpart af Smalen, fleere Tyverier Sagde Mons Christophersøn ike enten før eller siden at have begaaet end af ham nu forklaret er, hvilken hans begangne forseelse hand hiertelig angrer og fortryder, og for alle ting udbeder sig een naadig Gud som vil tilgive ham denne og andre hans begangne Synder og overtrædelser og dernæst at hand ved dem maae formildes for den straf hand har ved disse begangne tyverier fortiendt Endelig blev og bemelte Delinqvent Mons Christophersøn tilspurt: Om hans Hustrue Siri Andersdatter, eller Stephen Tostensøns Moder Magdeli Soleim ere vidende eller hælere med ham og de fleere i de begangne Tyverier Hvortil hand Svarede: at hand ike veed at enten hans Hustrue eller den omspurte Magdelie Solem, var vidende om de paastevnte Tyverier, da samme bleve begaaede, eller medvidere eller hælere i samme Derefter fremstoed drengen Stephen Tostensøn som sagde sig at være 16 aar gammel barnføed paa Soleim i Lindaas Skibreede, fød af Forældre Mons Stephensøn og Magdeli Andersdatter hvor og \hos/ hvem hand stedse haver opholt sig undtagen for 1 par aar siden da hand eet halvt aar var i tienneste hos Arne Synnevaagen 1770: 190 Haver endnu ike gaaed til Confirmation eller Guds bord, forklarede ellers at hand eengang i Fior Sommer tilligemed Mons Christophersøn og Ole Knudsen Soleim kom Roende af Fiskerie omkring Hoplands Nøsterne og Sagde da Mons Christophersøn til Stephen og Ole Soleim at de skulle gaae op i Hoplands Nøsterne og see om der ike fandtes nogle Klæder og i fald det saa var skulle de stiele samme hvis ike skulle de tage eet fiske Snøre, hvilked sidste de og giorde, og tilhørte samme Fiske Snøre Jetmund Hopland der og siden samme af Knud Soleim skal have modtaged, Videre forklarede Delinqventen at hand tilligemed Mons og Ole Soleim i Fior høst kom af Fiske og Reiste om Qvalsvogens Nøsterne og noget for end de kom til samme Nøster, sagde Mons Christophersøn til Ole Soleim at hand maatte skaffe fisk førrend hand kom hiem, og da de kom til Qvalvogs Nøsterne Sagde Mons Christophersøn til Delinqventen og Ole Soleim at hand med Penge vilde betale dem om de vilde gaae op og stiele Sej, som de og giorde og tog 30 støker, og deelede dem ved Søen i 3 lige deele og eenhver modtog sin part, og bar hiem men Delinqventen torde ike sige sin Moder at hand havde staalet Sejen men at samme af ham selv var fisked. Nogen tiid derefter kom Delinqventen tilligemed Mons og Ole Soleim Roende om een Holme Lyngoxen kaldet og da de saae at paa samme gik nogle Smaler, bad Mons Christophersøn at Delinqventen og Ole Soleim vilde tage een af dem som de og giorde og førte den hiem med dem til Soleim hvor Mons Christophersøn Slagtede samme og hvorpaa Knud Andersen deelede den jmellem dem alle trende ihenseende til Kiødet og ulden men hvor Skindet blev af vidste Deponenten ike, men dette veed hand at denne Smale eller Væder tilhørte Gregorius Rangver som samme siden skal have efterspurt, men det er ham ej bekiendt at enten Jetmund Hopland, Hans Qvalvaag eller Gregorius Rongvæhr haver taged imod Penge for det fra dem som melt staalne, ligesaa er hand ej vidende at Mons Christophersøns Kone Siri Andersdatter har været bekiendt de som melt af hendes mand begangne Tyverier, og hvad Delinqventen Stephen Monsøns Moder andgaaer da har hun ej vidst det ringeste af samme førrend samme for alle var bekiendt, og paasøgt, da Delinqventen altiid har søgt at skiule det for hende, i det øvrige er hand inderlig bedrøved over sin begangne forseelse som hand af ungdoms daarlighed og Mons Christophersøn Soleims Tillikelse har ladet sig forlede til Lensmand Lars Larsøn Fieldsende der som dee andordnedes Defensor her for Retten stedse haver 1770: 190b Været tilstæde Reserverede sig deres forsvar til tiid og Stæd Dernæst fremkaldet Drengen Ole Knudsen, som sagde at være 15 aar gammel, barnføed paa Soleim af Forældre Knud Andersøn og Brithe Olsdatter, hvor hand stedse haver opholt sig, har ike gaaed til Confirmation Sagde ellers at hand i Fior ved St: Hans dags tiider kom Roende af Fiske med jndstevnte Mons Christophersøn og Stephen Monsøn Soleim omkring Hoplands Nøsterne og Sagde da Mons Christophersøn til Delinqventen og Stephen Soleim at de skulle gaae op og stiele enten eet Fiske Snøre eller eet Klædes plag hvad de kunde finde, hvorpaa Deponenten og Stephen Soleim gik op til Nøsted og fandt tvende Fiele eller bord Af bordtaged løse, hvorjgiennem de gik og tog eet Snøre som de bragte til Soleim og i Knud Andersens Huus, dette Snøre vedkiendte Jetmund Hopland sig og blev samme tilbageleveret af Deponentens Moder Brithe Olsdatter, tilligemed 2 rdr, som Jetmund Hopland skulde have fordie Snøret var ham frastaalet. Samme aars Høst kom Deponenten tilligemed de tvende andre jndstevnte Roende om Qvalvaags Nøsterne og bad da Mons Christophersøn at Deponenten og Stephen Soleim skulle gaae op og stiele eendeel Sej som hengte uden for Nøsted og vare ferske, og da de vegrede sig for saadant foretagende lovede hand dem penge derfore, og hvorpaa de steg af Baaden og tog 30 Sej som de førte med sig til Soleims Landet og byttede der samme og fik 10 paa hver part, og bragte Deponenten dem hiem til sine Forældre og Sagde at have fisked dem selv, nogen stund derefter da det var spurgeret at Deponenten og de fleere havde staaled Sejen fra Hans Qvalvaagen, Reiste hans Moder og een anden Kone hen til Hans Qvalvaagen for at afgiøre i mindelighed de fra ham staalne Sej og blev da af Hans begiert 10 rdr, men derpaa betalt ham 6 rdr og at hand skulle bie med de øvrige 4 rdr indtil samme kunde tilveje bringes. Endelig Sagde og Deponenten at hand og Stephen Soleim efter Mons Christophersøns tilskyndelse ligeleedes næstafvigte Høst tog een Smale eller Væder paa een Holme Lyngoxen kaldet, som Stephen og Deponenten efter Mons Christophersøns ombedelse stak ihiel og hvorpaa Mons bar den need i baaden, og siden bragte de den samtlig til Soleim hvor den blev deelt jmellem dem alle trende, da eenhver fik sin part af Kiødet og ulden men Skindet fik Mons alleene og bad Mons Christophersøn at Stephen og Deponenten skulle sige for alle saavel deres forældre som andre at de fandt denne Væder i Søen død drivende, Deponenten har og hørt at samme Væder skulle tilhøre Gregorius 1770: 191 Rongvæhr, men hand veed ike at bemelte Gregorius Rangvæhr derfore haver ædsked eller taged nogen betaling. Derefter fremstoed Knud Andersøn Soleim Fader til forbemelte Ole Knudsen og forklarede at hand er gandske uvidende baade hand og hans Hustrue om de af hans Søn begangne Tyverie ligesom de og med ham ej haver hælet, men dette tilstaar hand at da Tyverierne bleve bekiendt og oppedagede søgte hand paa alle muelige maader at redde hans Søn Ole Knudsen som selv har baade for ham og nu for Retten bekiendt sin forseelse og er af ham i saa maade betalt til Jetmund Hopland /: foruden at hand fik eet Snøre igien for det som ham var frastaaled :/ i penge 2 rdr, og til Hans i Qvalvaagen 6 rdr, men Gregorius Rongvæhr haver hverken faaet eller begiert noged Vederlaug for den fra ham staalne Væder Derefter fremstode Hans i Qvalvaagen, Jetmund Hopland og Gregorius Rongvæhr som forklarede saaleedes at hand \neml: Hans Qvalvoge/ i Fior Høstes een Natt mistede hen imod een 50ve støker Stor Sej som hængte uden for hans Nøst, men deraf tilstaar de nu jndstevnte Delinqventere ikuns at have taged 30 Støker, hvorfore Hans i Qvalvaagen sagde at have modtaged Penge 6 rdr af de 10 rdr hand havde paastaaed Sagde og tillige at hand samme tiid hand mistede Sejen tillige blev frataged eet Smaae Silde garn og eet Støke toug men hvem det havde taget, vidste hand ike. Jetmund Hopland Sagde og at have igien bekommet det frastaalne Snøre og 2 rdr i penge, som hand og blev overtalt til af de paagieldende Endelig Sagde Gregorius Rongvæhr at hand vel haver Misted een Væder paa holmen Lyng oxen kaldet, som af de jndstevnte i denne Sag naunlig Mons, Stephen og Ole Soleim er staalet, men hand har hverken begierdt eller faaet nogen vederlaug derfore. Enken Magdeli Soleim som tilstæde Sagde at hun ike er det ringeste medvidere med sin Søn Stephen Monsøn i hans begangne Tyverier, men tvert imod haver været den som haver nød sin Søn til at bekiende hans forseelse. Actor begierede at den nu \ej/ mødende Siri Andersdatter maatte blive givet laugdag til et Extra ting som Retten selv ville fastsette hvad tiid sam/m/e skulde foretages da hand til den tiid agter at ved Continuations Stevning jndkalde vidner til Sagens nærmere oplysning Defensor Lars Fieldsende forbeholt forsvar for de jndstevnte naar videre med Sagen arangeres. Beslutted Formedelst andre allereede beram/m/ede Forrettninger Determineres denne Sags videre behandling her i Kiilstrømmen at foretages næstandstundende 10de Septr: til hvilked tiid Siri Andersdatter gives laug dag, og laug Retted paalegges betimelig møde 1770: 191b
Extra Ting for Guulens Skibreede Anno 1770 den 26de *Julius, Er Retten satt paa Tingstædet Schierjehavn i Guulens Skibreede, udj Hr: Sorenskriver Henrich Garmanns Lovlige forfald af hans Eedtagne Fuldmægtig Hans Lessøe, til een Justitz Sags behandling og paadømme, som af Hr: Fogden Hejberg er andlagt jmod Hans Michelsøn lille Qværnøen for begangne Tyverie og mødte da tilstæde til Rettens medbetiening de samme 8te Eedsorne Laug Rettes Meddoms Mænd som ved Sommer Tingets holdelse for Guulens Skibreede da vare tilstæde undtagen at i stæden for Knud Biørnekletten sad Jens Pedersen Watzøen, for Johannes Tverberg sad Ole Andersøn Wasvig, og for Hans Larsøn Kalhofde sad Ole Rasmusøn Wazøen Hvorda! Fremstoed paa Hr: Fogden Hejbergs veigne som Actor hans Fuldmægtig Sr: Cort Kramer for det af Høye øvrighed bevilgede Extra ting og i Rette lagde een skriftlig Stevning mod Tyvs Delinqventen Hans Michelsøn lille Qværnøen den hand med sine paateigninger begierede jnden Retten oplæst, Samme Dateret 11 Junii Sidstleeden er saa lydende For Retten var tilstæde uden baand og fængsel Arrestanten Hans Michelsøn lille Qværnøen, saa var og nærværende Hans Andersøn Glavæhr, Jetmund Jacobsøn Hilde, Iver Henrichsøn Birchnes, Arrestantens Hustrue Synneve Truelsdatter med Fader og forsvar Truels Store Qværnøen, som alle vedtoge lovlig varsel, ligesom og Defensor Msr: Gabriel Jæger men Sr: Danchert Hejberg mødte ike ej heller nogen paa hands veigne, thi fremstoede de brugte Stevne Vidner Svend Undahlsvigen og Ole Rognaldsøn Biørchnes og afhiemlede Stevnemaalets lovlige forkyndelse under Eed saaleedes at være passeret for hr: Hejberg som deres paateigning udviiser. Kramer derefter begierede Delinqventen Hans Michelsøn andtaged til examination, Hvorpaa <fremstod> Delinqventen Hans Michelsøn Qværnøen som af dommeren blev tilholdet at vedblive Sandhed i hans afleggende forklaring, og derpaa giorde følgende udsagn, at hand er 27 aar gammel, barnføed paa Gaarden Strømme i Guulens Skibreede af Forældre Michel Pedersøn og Ingebor Endresdatter, hos hvem hand opholt sig indtil sit alders 19de aar, da hand kom i tienneste hos hans Morbroder Truels Endresøn i Store Qværnøen, og var der i 4 aar jndtil hand blev gift med Truels Qværnøens datter Arrestantens nu tilstædeværende Hustrue Synneve Truelsdatter med hvem hand haver været gift i 4 aar og i samme tiid avled 4 Børn, 2de som er døde, 1 Søn som lever Henrich Hansøn 2 ½ aar og det 4de Som hans Hustrue nu gaar Frugtsommelig med 1770: 192 Sagde ellers at hand seeneste gang gik til Guds bord i Evenvigs Kirke i Fior ved Michælj tiider og betreffende de af \ham/ begangne Tyverier aflagde saadan Forklaring at hand i Fior Sommer kort for disse tiider kom Roende fra Qværøen og vilde Reise til Glavæhrn og toeg da bort paa eet Skier 1 lam Jetmund Jacobsøn Hilde tilhørende som hand Solte til Hans i Glavæhrn for 3 mrk men Hans i Glavæhrn vidste ike at det var staalet ej heller var Delinqventens Hustrue medvidere derudj at tyveriet blev begaaet, dette lam skal Jetmund Hilde siden have vedkiendt sig i blant Hans i Glavæhrns Smale Flok. Siden i Fior Høstes een Maaned for Juul Reiste Delinqventen fra sit hiem til Langøen for at vilde Kiøbe noget hamp, og Reiste Forbie Biørchnes, da hand saa eendeel Smaler gaaende hvoraf hand stial 1 Voxsen Soue og 1 Dito Væder som hand førte til Fedie landet og Solte til Sr: Danchert Hejberg og fik for Souen 5 mrk og for Væderen 4 mrk 8 s tilsammen 9 mrk 8 s, men Sr: Hejberg vidste ike noged af paa hvad maade hand hafde faaed disse Smaler, ligesaa erklærede Delinqventen og at hans Hustrue var uvidende om dette Tyverie, Fleere Tyverier benægtede Delinqventen at have begaaet enten før eller siden, og hvilken hans grove forseelse hand af hierted angrer og fortryder og hos Gud vil afbeede, og tillige udbeder i den sig ved sine gierninger tilvirkede straf at nyde formildelse Gabriel Jæger var tilstæde og fremlagde den ham meddeelte ordre af (ope rum) Sidstleeden, at Defendere Delinqventen Hans Michelsøn Qværnøen, og dernæst forestillede, at hand merker alt for vel at Arrestanten Hans Michelsøn er skyldig i den gierning hand nu Sigtes for, da hand samme nu for Retten <frie>villig haver tilstaaed, til hvilken gierning hands store bekiendte Fattigdom ventelig haver forleed ham og da hand nu haver væred saa villig straxsen at bekiende hans begangne forseelse, samt viiser een hiertelig anger og fortrydelse, derover, ligesom det vel og aldrig kand blive oplyst at Delinqventen enten før eller siden haver giort sig skyldig udj saadan gierning, saa haabede Comparenten og at hand for den i loven derfore Dicterede Straf bliver Modereret, da hand i det øvrige forbeholdt sig nærmere til og forsvar i Sagen for den paagieldende, naar samme fra actors Side til doms vorder beslutted 1770: 192b Derefter fremstoed Jetmund Jacobsøn Hilde som sagde at hand i Fior ongefæhr ved disse tiider mistede eet Lam paa een øe Randøen kaldet, som hand siden fandt jmellem Hans i Glavæhrns Smale Flok paa een holme Kor-øen (Koe?-øen) kaldet, Samme Lam som var een 2 aars Gammel Væder var hviid og befandtes med Comparenten[s] Merke nemlig 1 Split i det Høyre øre neden fra og op efter, og da hand sig samme vedkiendte Sagde Hans i Glavæhrn at hand havde Kiøbt samme af Hans Michelsøn lille Qværnøen og derfore betalt 3 mrk danske og hvilken Væder endnu er hos Hans i Glavæhrn beroende Dernæst fremstoed Hans Andersøn Glavæhr som forklarede at Arrestanten Hans Michelsøn lille Qværnøen i Fior ongefæhr ved disse tiider eller lidet seenere kom til Comparenten til Glavæhr og ville Sælge ham eet lam som bemelte Hans Michelsøn Sagde at skulde være hans Værsøster tilhørende, og betalte Comparenten ham derfore 3 mrk i penge og noged brød for 8 s tilsammen 3 mrk 8 s, men var uvidende om at Hans Michelsen samme havde staalet, nogen tiid derefter vedkiendte Jetmund Hilde sig samme Lam eller Væder, og da Comparenten hafde fortalt at Hans Michelsen havde solt ham samme vilde hand ike modtage samme, men er endnu paa Glavæhr beroende Fremstoed dernæst Iver Henrichsøn Birchnes som forklarede at hand i Fior Høst eller Vinter ongefæhr 1 Maanded før Juul blev frastaalen paa een øe Maag-øen kaldet 1 Voxsen Soue og 1 Voxsen Væder, som var Mærked med 1 Split i det Høyre øre oven fra og ned efter, og var af Coleur graae begge toe nogen tiid derefter blev Deponenten af nogle Folk fra Fedie underretted at disse Smaler var af Delinqventen Hans Qværnøen Solt til Sr: Danchert Hejberg paa Fedie som og Velbemeldte Sr: Hejberg selv for Comparenten tilstoed, og at hand derfore havde betalt ham 9 mrk 8 s, nemlig for Væderen 4 mrk 8 s, og for Souen 5 mrk Fremdeeles fremstoed Arrestantens Hustrue Synneve Truels Datter som sagde at hun ej det ringeste vidste om det af hendes Mand begangne og tilstaaede Tyverier førrend een 14 dage før Juul Sidstleeden da hendes Fader Truels Endresøn Qværnøen berettede hende saadant efter andres Sigende, og hvorefter hendes Mand Hans Michelsøn bekiendte samme Tyverier for hende saaleedes som af ham selv nu jnden Retten er forklaret Kramer som nu fornemmer at Sr: Danchert Hejberg ej nu møder tilstæde, saae sig andleediget ej alleene at erholde laugdag for hand til eet Extra ting til den tiid som Dommeren belejligst kunde eragte, som og for at faae eendeel Vidner jndstevnt til Sagens nærmere oplysning, at begiere Sagens andstand, og hvilken Sagens foretægt hand begierede joe før joe heller maatte Determineres 1770: 193 Paa det ike almuen med Delinqventens altfor lenge hensiddelse under arrest skal paabyrdes omkostninger. Derefter er saaleedes Eragted Denne Sag stilles i beroe til den 12te Septembr: førstkommende /: som den første for dommeren belejlig tiid :/ da her igien i Schierjehavn at foretages, til hvilken tiid Sr: Danchert Hejberg gives laug\dag/ at møde og Sagen at tilsvare, ligesom og Laug Retted som meddoms Mænd iagttager betimmelig møde
Extra Rett i Kielstrømmen udi Lindaas Skbr: Anno 1770 den 10de September, Er Retten sadt paa det andordnede Tingstæd for Lindaas Skibreede Kiilstrømmen, udj Hr: Sorenskriver Henrich Garmans lovlige forfald af hans Eedtagne Fuldmægtig Hans Lessøe, for at bringe Sagen til Endkab, som paa Justitiens veigne er andlagt mod Mons Christophersøn Soleim med de fleere, og var nu tilstæde til Rettens medbetiening de samme 8te Eedsorne Laug Rettes Meddoms Mænd som ved seeneste Session var tilstæde, undtagen at i stæden for Anders Monsøn Kaalsaas sad Rasmus Magnesøn Aaraas Hvorda! Mødte paa Hr: Fogden Heybergs veigne hans Fuldmægtig Sr: Cort Kramer og i Rettelagde hans Høyvelbaarenheds Hr: Stiftbefalingsmand Pettersens approbation til Extra tingets holdelse, og at beskike den Sag skyldige een Defensor, hvilked er teigned paa Fogdens forestaaende Requisition des andgaaende, Dernæst tilkiendegav Comparenten, at ved mundtlig Continuations Stevnemaal, af Stevne Vidnerne Jacob og Halvor Wichne til denne Extra Rett er jndstevnt under lovens Faldsmaal, Hans og Mons Aaraas, Rasmus Hopland, Bertel Østreim, Mons Soleims Koene Sigrie Andersdatter, Brithe Olsdatter, Brithe Knudsdatter, og Olie Jonsdatter Soleim, alle at aflegge deres vidnesbyrd paa de til dem fremsættende qvæstioner, saavel om Tyvs Delinqventen, som de øvrige i Hoved Stevnemaaled benævnte paagieldende, hvilke alle ligeleedes ere indstevnte at andhøre Vidnesbyrd og lide dom, For Hans Qvalsvogen mødte hans Hosbonde Sr: Danchert Hejberg og begierede at Sagen till næstkommende Høste ting maatte blive udsatt, for 1770: 193b Jmidlertiid at jndkalde de fornødne Vidner for at oplyse Sagens Sande Sammenheng og at Hans Qvalsvogen ingenlunde nogen sinde har søgt at tage penge for det ham frastiaalne for at hæle med Delinqventen Mons Christophersøn med de fleere men tvertimod paa een lovlig maade andgivet det begangne Tyverie for at faae samme vedbørlig afstraffed. Cramer kunde ej undres over at Sr: Danchert Hejberg som Jorddrot paa mueligste maade vil see at formindske, og om mueligst til indted giøre hvad hands lejlending Hans i Qvalsvaagen saa tydelig inden Retten selv har tilstaaed, de penge hand har imodtaged, og endnu efter egen tilstaaelse skal have er meget meere end de fra ham bortstaalne faae Sej var værd, Comparenten protesterede imod udsettelsen da hand har selv tilstaaed utvungen, at have og skal have saa mange penge som hans udsagn omformelder, Comparenten begierede derfore Vidnerne fremkaldet og afhørt paa de af Comparenten fremsættende qvæstioner Hejberg vedblev sit forrige og lod det andkomme paa dommeren om den begierte udsættelse kand nægtes eller ike de jndstevnte Vidner mødte Samtlig og vedtog lovlig varsel saa mødte og Gietmund Hopland men Gregorius Rongvæhr mødte ike, Jacob Lampe mødte og vedtog lovlig varsel paa Gregorius Rongvæhrs Veigne Saa mødte og Samtlige Delinqventere og paagieldende og vedtog at være lovlig Varslet Derefter blev fremkaldet de mødende Vidner og forelæst af lovbogen Eedens forklaring og formaned til Sandheds udsigende hvorpaa de og giorde løfte og fremstoed <da> 1ste Vidne Hans Monsøn Aaraas, som Cramer begierede tilspurt 1mo Om Vidnet har hørt at Mons Christophersøn, Ole Knudsen og Stephen Tostensøn bragte de af dem stiaalne Koster til Knud Soleim, 2. om Vidnet har hørt hvad det var som blev ført til bemelte Knud Soleim 3tio Om Delinqventerne har deelet de staalne koster mellem sig, eller af hvem deelingen skeede, og om Knud Soleim fik sin andeel 4. Om ej Hans i Qvalsvogen modtog penge for de fra ham bortstaalne Stor Sej, og Jetmund Hopland for Fiske Snøret, samt hvormeged eenhver af dem skulle have eller haver faaet og 5te hvem der skulle betale de penge som de haver faaed 1770: 194 Hvorefter Hans Monsøn Aaraas aflagde Eed og blev Separat afhørt og svarede til de fremsatte Spørsmaal saaleedes, saasom til 1ste at hand veed at det fra Jetmund Hopland staalne Snøre blev bragt til Knud Soleim Til 2de Svarede, hand veed ej at navngive fleere Poster end Snøret som blev staaled fra Jetmund Hopland Til 3die Svarede at efter Delinqventerne Stephen og Ole Soleims berettning, Er det fra Jetmund Hopland staalned Snøre deeled i 3de parter og Knud Soleim deraf bekommed dend 1/3 part. Til 4de \& 5te/ Vidste indted hvorefter Vidnet er afskeediged og fremkaldet det 2det Vidne Mons Larsøn *Aaraars som aflagde Eed og derefter forklarede paa de fremsatte qvæstioner saaleedes, Til 1ste Veed jndted derom, men vel har hørt af andre Sige at de staalne Koster skal være bleven deelt hos Knud Soleim, dog kunde vidnet ike sige eller veed om Knud Soleim er nogen medvidere i Tyverierne Til 2de Svarede, at hand vel har hørt at eet fra Jetmund Hopland staalen Snøre blev deelet, men hvor udj de øvrige bestod vidste Vidnet ike til 3de Svarede hand har hørt af Delinqventerne Ole og Stephen Soleim at det omprovede Snøre blev deelt jmellem de bemelte Delinqventere og Knud Solem og at den sidste deraf fik sin part, dog kunde Vidnet ike sige om Knud Soleim var vidende om at samme Snøre var staaled Til 4de Svarede, at hand har hørt det sige at Hans i Qvalsvogen har modtaged for de fra ham bortstiaalne Sej 6 rdr og at samme af Knud Soleim skal være betalt og hvormed den 5te qvæstion tillige er besvaret derefter er dette Vidne Demitteret og fremkaldet 3die Vidne Rasmus Olsøn Hopland som aflagde Eed og derefter svarede paa de fremsatte qvæstioner saaleedes til 1ste Svarede, at hand har hørt at de fra Hans Qvalsvogen Jetmund Hopland og Gregorius Rongvæhr staalne Koster ere bragte til Knud Soleim Til 2det Svarede: at hand *hart hørt at de jndstevnte Delinqventere har staaled fra Hans i Qvalsvogen eendeel Sej, fra Jetmund Hopland Eet Fiske Snøre og fra Gregorius Rongvæhr 1 Smale Til 3de Svarede som første Vidne til 4de og 5te Vidste Vidnet ike, derefter fremkaldet Bertel Gudmundsen Østreim som 4de Vidne derefter aflagde Eed forklarede saaleedes til dee fremsatte qvæstioner til 1ste Svarede som første Vidne, til 2det ligesaa til 3de Vidste jndted til 4de og 5te Vidste jndted derefter er fra Retten dette Vidne bleven afskeediget 1770: 194b og 5te Vidne Mons Christophersøns Hustrue Sigrie Andersdatter fremkaldet som efter aflagde Eed giorde saadan forklaring at hun ike haver været medvidere udj nogen af de af hendes mand og Stephen samt Ole Solem begangne Tyverier, men dette har Vidnet selv seet at hendes Mand og Ole Soleim nogen tiid førrend de omstevnte Tyverier blev begaaed hiemkom med een Smale til Soleim som de deelede, men fra hvem den var taged eller hvorleedes de deelede samme Vidste Vidnet ike derefter fremkaldet 6te Vidne Brithe Olsdatter Kone til Knud Soleim som aflagde Eed og derefter forklarede: at hverken hun eller hendes Mand Knud Soleim var vidende det allerringeste om de af hendes Søn Ole Knudsen og dee fleere begangne Tyverier, førrend i Sidstafvigte Vinter da Tyverierne allereede var begangne, men dette veed hun at Hans i Qvalsvogen bekom for de fra ham staalne Sej 6 rdr og skulde endnu have 3 rdr Jetmund Hopland for fiske Snøret 2 rdr, og Gregorius Rongvæhr 24 s. som skulde være for een dag som var medgaaet at efterspørge den bortstiaalne Smale og videre vidste Vidnet ike at forklare 7de Vidne Brithe Knudsdatter som er Søster til jndstevnte Ole Knudsen Soleim der vandt og forklarede at det i alt forholder sig saaleedes som af hendes Moder forklared er, undtagen for saavidt at hun ike veed hvormange Penge Hans i Qvalsvogen for de fra ham staalne Sej havde modtaged, ej heller om Gregorius Rangvæhr haver modtaged penge i saa maade eller ike derefter er Vidnet afskeediged og 8de Vidne Olie Knudsdatter Soleim som svarede paa dee fremsatte Qvæstioner saaleedes til 1ste Veed indted derom til 2de Svarede hun har vel hørt det omspurte sige af andre men selv har hun ike seet det Til 3de ligesaa til 4de Svarede at Hans i Qvalsvogen skal have bekommed for den fra ham stiaalne Sej 6 rdr som af Knud Soleims Kone hannem skal være betalt derefter er vidnet Demiteret, de jndstevnte Delinqventere vare alle tre tilstæde uden baand og fængsel saa var og tilstæde Knud Andersen Soleim hvorefter Mons Christophersøn og Ole Knudsen Soleim declarerede at den Smale som af Mons Christophersøns Hustrue er forklared af dem at skulde være staaled er af dem for eet par aar siden funden ved Middags tider da de Reiste fra Fedie landet ved Yttre grunden Defensor lensmand Lars Fieldsende for de paagieldende forestillede, at endskiøndt det paastevnte factum er 1770: 195 beviist saa ville hand dog formode, at de paagieldende dog ike kand andsees efter Actors Stevnemaal, ligesom og tvende af dem ere umyndige og som Børn at andsee, Reserverede sig ellers fornøden tilsvar i sin tiid Kramer som nu var ferdig at beslutte Sagen til doms fra sin Side jndstillede den af Sr: Hejberg begierte andstand paa Hans i Qvalsvogens veigne till dommerens forgodtbefindende, men for det øvrige erklærede at Hans i Qvalsvaagen aldrig skal godtgiøre at hand har for Comparentens Principal andmeldet Tyveriet forjnden derom gik eet aldmindelig Røgte Derefter er saaleedes Eragted Sagen i følge Sr: Danchert Hejbergs forlangende udsettes til næstandstundende Høste ting for dette Skibreede, paa det hand jmidlertiid kand faae i værksatt det fornøden andseende forsvar for sin lejlending Hans i Qvalsvogen
Extra Ting for Guulens Skibreede Anno 1770 den 12te Septembris, Er Retten sadt paa Tingstædet Schierjehavn udj Guulens Skibreede, udj Hr: Sorenskriver Henrich Garmanns lovlige forfald af hands Eedtagne Fuldmægtig Hans Lessøe, for at behandle og paadømme een Sag som paa Justitiens Veigne er andlagt af Hr: Fogden Hejberg imod Hans Michelsøn lille Qværnøen for begangne Tyverie, alt i følge Rettens seeneste Session passerede Eragtning, og mødte da tilstæde til Rettens medbetiening efterskrevne Aatte Eedsorne Laug Rettes Meddoms Mænd naunlig 1. Hans Hansøn Miømen 2. Mons Aslachsøn Wasøen, 3. Bertel Corneliussøn Faanden 4. Ole Andersøn Wasvig, 5. Ole Pedersøn Watzvig, 6. Ole Rasmussøn Watzøen, 7. Jens Pedersøn Wasøen og 8de Lars Larsøn Miømen Hvorda! Hr: Fogden Hejberg ved Fuldmægtig Msr: Cort Kramer jndleverede hands udstedde Continuations Stevning i denne Sag, Dateret 26de Julii Sidstleeden som blev oplæst saa lydende Delinqventen Hans Michelsøn lille Qværnøen mødte for Retten og {vedtog} uden baand og Fængsel. de øvrige jndstevnte nemlig Sr: Danchert Hejberg, samt Vidnerne Truels Qværnøen, Jetmund Østensøn Birchenes og Hustrue Sophie Truelsdatter, Mons Berge, men hans Hustrue mødte ike, saa var og tilstæde Delinqventens Hustrue Synneve Truelsdatter 1770: 195b Samt de trende Mænd Hans Andersøn i Glavæhr, Jetmund Jacobsøn Hilde og Iver Henrichsøn Birchnes der alle vedtoge lovlig Varsell Kramer derefter fremlagde Hans Høyvelbaarenheds Stiftbefalings [Mand] Pettersens approbation til Extra tingets holdelse og at beskike den Sag skyldige een Defensor hvilken er teigned paa Fogdens forestaaende Requisition desandgaaende Kramer begierede dee mødende Vidner fremkaldet og Eedfæsted, samt at dee derefter maatte *forklarede hvad de om de paastevnte Tyverier er Vidende. Sr: Danchert Hejberg som tilstæde Declarerede at hand vel tilstaaer at hand af arrestanten Hans Michelsøn Qværnøen haver kiøbt 2de Smaler nemlig 1 Soue og 1 Væder, som Sælgeren Hans Michelsøn berettede at skulde tilhøre den eene sig selv og den anden hans hosbond Hans Mathiasøn Brimnes, men Comparenten vidste Langt fra ike at Arrestanten paa een ulovlig maade havde taged samme, ike heller andet end at hand var i tienneste hos Hans Mathiasøn Brimnes Derefter er de mødende Vidner fremkaldet og dem af lovbogen forelæst Eedens forklaring og formaned til Sandheds udsigende, hvorom de og giorde løfte derefter fremkaldet til Examination og afhøer 1. Vidne Truels Endresøn Store Qværnøen som aflagde Eed og derefter vandt og forklarede at hand vel desværre har hørdt sige af andre at Arrestanten Hans Michelsøn skal have staaled fra Jetmund Jacobsøn Hilde eet lam og fra Iver Henrichsøn Birchnes tvende Smaler, og Solt lammed til Hans udj Glavæhrn og Smalerne til Sr: Danchert Hejberg paa Fedie men Hans Michelsøn har ike til Vidnet som hans Kones fader bekiendt det allerringeste, ej heller har Vidnet hørt at Hans Michelsøn har begaaet fleere Tyverier end det som af ham selv jnden Retten forklared og tilstaaed er dernæst 2det Vidne Sophie Truelsdatter gift med Jetmund Østensøn Birchnes og er Søster til Delinqventens Hustrue, der aflagde Eed, vandt og udsagde at hun i Fior Vinter een 14 dage for Juul, hørte et aldmindelig Bøyde Rygte at Hans Michelsøn Qværnøen gift med Vidnes Søster Synneve Truelsdatter skulle have staaled fra Jetmund Hilde eet Lam og fra Iver Birchnes 2de Smaler, hvorfore hun gik bort til hendes Søster bemelte Synneve Truelsdatter og advarede hende at tage sig i agt at hun ike blev deelagttig i Tyverie hvorpaa hendes Søster med grædende taare bekiendte at hun i den gierning var uskyldig og ike vidste noged derom Endelig erklærede Vidnet og at hun ike er vidende at Hans Mikelsen har begaaed noged Tyverie førrend dette som hand nu er Søgt og tiltalt for derefter 1770: 196 Er Vidnet fra Retten afskeediged og admitteret 3de Vidne Jetmund Østensøn Birchnes som aflagde Eed og derefter forklarede: at da hand saaleedes som hands hustrue forklaret {forklaret} haver hørte at Hans Michelsøn skulde have staaled de omvundne 2de Smaler og 1 lam var hand eenig med hans hustrue at advare Synneve Truelsdatter at tage sig i agt for at blive medvidere udj det bemelte tyverie, og fik da saadan svar som af hans hustrue omvundet er Sagde ellers at det ike er ham vidende at arrestanten Hans Michelsen forhen har begaaet noged Tyverie derefter er dette Vidne fra Retten bleven afskeediget og fremstoed som det 4de Vidne Mons Berge som aflagde Eed og derefter forklarede: at kort efter Juul sidstleeden kom Iver Biørchnes til Vidnet og spurte ham om det var tilladelig at Reise hen til Fedie holmen og eftersee Merkerne paa tvende Smaler som Arrestanten Hans Michelsøn havde staaled fra Iver Birchnes og Solt til Sr: Danchert Hejberg som havde ladet dem slagte og fastslaae Skindene paa Nøste Væggen, hvortil Vidnet Svarede joe at hand det gierne kunde giøre da Sr: Hejberg ej fortrød derpaa hvorpaa Iver Biørchnes og Reiste til Fedie Holmen udj saadant ærende men kom ej til vidnet paa hiemReisen og i det øvrige vidste vidnet ej videre i denne Sag eller om Hans Michelsøns Tyverie at omprove derefter er Vidnet fra Retten forløved og admitteret Delinqventen Hans Michelsøn til at forklare om hand ej vedstaar den af ham forhen giorde deposition Delinqventen erklærede at hand i alt igientager og vedstaar den af ham forhen giorde forklaring ligesom hand ej heller haver noged jmod de i dag afhørte Vidners Eedelige vidnesbyrd at jndvende men samme i alt vedtager, og i det øvrige udbeder ved endelig Dom i den fortiente Straf at nyde formildelse Hans i Glavæhrn, Jetmund Hilde og Iver Birchnes havde ej videre til denne Sag at svare men jndstillede samme til lovlig paadømme Sr: Nicolaj Jæger der var tilstæde som andordned Defensor for paagieldende Hans Michelsøn begierede tilført at hand vel ike kand nægte at det paastevnte factum joe af Hans Michelsøn er begaaed, men derimod er det og desværre alt for vel bekiendt, den slette Education som hand har nødt i sine Forældres huus, da hans forældre formedelst deres opførsel ike kunde give ham nogen formaning til guds frøgt og een Reedelig vandel, hvortil kommer og dette 1770: 196b at Hans Michelsøn saa godt som i sine umyndige Aar jndlod sig i ægteskab med Truels Qværnøens datter Synneve Truelsdatter og geraadede i den alleryderligste fattigdom og uselhed, og paafølgelig har vel saadan/n/e hans meged trængende omstendigheder andleediget ham til at forgribe sig og Begaaet den forseelse hand nu Sigtes for, den hand hiertelig angrer og fortryder Defensor ville derfore formode at den straf som loven for dend begangne gierning dicterer bliver Modereret, og i det øvrige jndlod det alt udj og under Dommerens lovlige behandling og paaskiønne Kramer næst at frafalde det eene Vidne Mons Berges Hustrue Joe Knudsdatters Vidnesbyrd i denne Sag, fremlagde den hos Delinqventen Hans Michelsøn den 13de Maji Sidstleeden passerede Seqvestrations Forrettning under Hr: Fogden Hejbergs bekræftning som viiser at den paagieldende Hans Michelsen er i de fattigste omstendigheder da Gielden overstiger Indtægten, og for det 2de producerede een af Cappelanen Hr: Hougs meddeelt Attest andgaaende hvad tiid Delinqventen Hans Michelsen sidst gik til Herrens bord Dateret denne dags dato saa lydende Til sidst besvarede Kramer det af Defensor tilførte saaleedes, at hvor eenfoldig Delinqventen Hans Michelsøn foregives at være saa maatte hand dog vide saameged at Tyverie er een last som strider baade mod Gud og Kongens bud, Comparenten troer Sikert at Delinqventen som een Jordbruger kunde faae lovlige Midler at ernære sig med og derfore ej kand undskyldes med sin fattigdom, paastoed derfore, at Delinqventen ej alleene i følge lov bør straffes for begangne Smaat Tyverie, men end og siden hand paa aaben mark har bortstaaled Creature som saadanne Vahre der ej altiid kand giemmes under luke (lukke) Delinqventen da derfore maatte hendømmes til Fæstning eller tugthuus arbeide paa nogle maaneders tiid og med saadan paastand og i Rættesættelse jndlod Actor ligeleedes til doms paa sin Side Jæger Reffererede sig til sit forrige og ligeleedes begiered dom Derefter foretog Sorenskriveren sig med Laug Retted som Meddoms Mænd om Doms afsigelse i denne Sag at Conferere og efter at de med ham i alt desandgaaende var bleven Eenige er saaleedes for Rett Kiendt Dømt og Avsagt Delinqventen Hans Michelsøn Qværnøen har selv frievillig jnden Retten tilstaaet at have fra Iver Henrichsøn Birchnes i Fior Sommer staalet 1770: 197 Eet Lam og Solt samme til Hans i Glavæhrn for 3 mrk danske, samt i Fior Høstes fra Iver Henrichsøn Birchnes tvende Smaler, nemlig een Soue og een Væder, som af ham er solt til Sr: Danchert Danchertsen Hejberg paa Fedie for 1 rdr 3 mrk 8 s. Denne hans declaration har hand stedse vedblevet uden nogen forandring, ligesom den og er affirmeret og Stadfæsted ved de fra actors Side i Sagen førte Vidners Eedelige aflagde Forklaringer, hvorefter Sagens Citant og Actor Hr: Fogden Hejberg, har ladet deducere Sagen til Doms saaleedes som acten nærmere omformelder Derimod har den andordnede Defensor Gabriel Jæger forestillet til Delinqventen Hans Michelsøns formeenende befrielse, at de af ham begangne Tyverier, deels ere Deriverede af bemelte Hans Michelsøns slette og Ringe opdragelse deels af de onde Exempler som hand har seet i sine Forældres Huus, og Endelig formedelst den store Fattigdom som hand er geraadet udj efter at hand sig i ægteskab havde indladt med Synneve Truels Datter, der og har mødt udj Sagen og derudj deponeret forklaring andgaaende de af hendes Mand begaaede og for hende tilstaaede Tyverier, da {hand} hun tillige har benægted derudj at have taget mindste deel eller været medvidere, hvilket hende ej heller under Sagens behandling er overbeviist Tages nu under betragtning denne Sags beviisligheder og omstendigheder, da er det som melt unægtelig at Delinqventen Hans Michelsøn saavel hos Jetmund Hilde som Iver Birchnes har begaaet Tyverier, saa har og Hr: Fogden Hejberg som Sagens Actor Legitimeret, med den i Rettelagde Seqvestrations Forrettning passeret hos Hans Michelsøn den 13de Maij 1770, at Delinqventen indted er Ejende til at betale den jgield og tvigield med som hand efter Loven burde at udreede Langt mindre nogen hoved lod kand blive forbrudt, Herjmod kand den af Defensor Gabriel Jæger til Delinqventens befrielse brugte motiver og aarsager ike komme ham til moderation i den fortiente Straf, Thi om Sønnen haver seet hos sine Forældre onde exempler det berettiger ham [ej]? til at træde i samme Fodspor, og om hans omstendigheder haver været Fattige og Kummerlige giver ham ike friehed til at stiele Videre kommer under betragtning og overvejelse hvorleedes deres Forholds maade som haver Kiøbt af Delinqventen de af ham staalne Sager skal blive at andsee, og viiser da acten at det lam som Delinqventen efter egen tilstaaelse haver staaled fra Jetmund Hilde har bemelte Jetmund Hilde vedkiendt sig jblandt Hans i Glavæhrns Smale Flok dog har Jetmund Hilde ike paa den maade som Lovens 6 Bogs 17de Capituls 8de articuul foreskriver Legitimeret at lammed var hans egen opfødning og hannem tilhørende, men Delinqventen selv alleene har tilstaaet det, Samme beskaffenhed har det og med de af Delinqventen fra Iver Birchnes staalne tvende Smaler som skal være solt til Sr: Danchert Hejberg, thi vel har Sr: Danchert Hejberg tilstaaet, at have kiøbt af Delinqventen Hans Michelsøn tvende Smaler, Men om samme var 1770: 197b Iver Birchnes tilhørende er ingen anden beviis end arrestantens egen tilstaaelse og bekiendelse, ligesom og ingen paastand fra deres Siide som har misted Smalerne under Sagens Ventilation er giordt om nogen erstatning for de bortstaalne Creature eller beviist deres Verdie, thi bliver og denne Post herunder paadømt Men efter Sagens omstendigheder Kiendt og Dømt for Rett, at Delinqventen Hans Michelsøn Lille Qværøen Bør for det af ham begangne og Selv tilstaaede Tyverie i følge lovens 6te Bogs 17de Capt 33te articull at miste sin hud i Fængsel, og hvad den i næstpaafølgende 40 articuul paabudne Jgield, Tvigield eller Hoved lod andgaaer, da viiser den fremlagde Seqvestrations Forrettning, at Delinqventen jnted til sammes udreedelse er Ejende. Denne Dom Bør Delinqventen Hans Michelsøn at liide og udstaae 15 dage efter sammes lovlige forkyndelse. Sr: Kramer paastoed dommen allerforderligst beskreven udstæd og hans Principal Hr: Fogden Hejberg tilsendt Delinqventen Hans Michelsøn som ved Dommens oplæsning var tilstæde declarerede sig med samme fornøyed uden videre apel Hvorefter Extra Tinged er ophæved
Høste Tinget for Sartors Skibreede 1770 Anno 1770 den 3die October, Er Retten sadt paa Tingstædet Tosøen til eet aldmindelig Høste Skatte og Sage Tings holdelse for Sartors Skibreedes almue, overværende udj Retten Kongelig Mayestets Foged Hr: Christen Hejberg og de samme Aatte Eedsorne Laug Rettes Mænd som ved Sommer tingets holdelse da vare tilstæde. Hvorda! Først blev allerunderdanigst læst Kongelig allernaadigst Forordning andgaaende fremdeeles Extra Paabud af Geistlige og Verslige Betienteres Gage og anden Embeds Jndkomst, samt af Pensioner og benaadninger udj Norge, Dateret Friderichsbergs Slot den 12te Junii 1770 Dernæst andre fra Høye Øvrighed til Hr: Fogden Hejberg jndløbne Messiver saasom 1. Een skrivelse andgaaende eet med Pæst befængt Hollansk [Skib]? dend Snelle Søe-Post kaldet som forbydes at jndkomme i nogen Søe havn her i Norge, ej heller nogen Norsk undersaat paa samme at komme om bord Dateret 18de augustj 1770. 2. Eet Dito angaaende eet med Pæst befængt Svensk Skib Destineret til Londen Dateret 3die Septr: 1770 3. Eet dito angaaende Auctions Forvalteres Salarium for de Vahre som for Kongelige Skatter udpantes og ved auction bortsælges, af 29de aug: 1770 4. Een dito andgaaende at Extra Skatten som udestaar til 1ste Septr: 1767 jndtil videre skal være ukrævet Dat: 30te Augustj 1770 5. Een Dito andgaaende at ej nogen videre forlindring i Extra Skatten enten for Fattige eller andre nærværende tiid kand skee eller jndvilges Dateret 3de September 1770 6. Eet dito betreffende Delinqventen Jnger Jversdatters undvigelse af hendes Arrest i Stavanger, samme er Dateret 17de September 1770, 1770: 198
Derefter jndkom fra almuen til Publication følgende Documenter 1. Eet Skifte Brev passeret paa Gaarden Koursland den 11 Julii 1770 efter afdøde {Qvinde} Enke mand Knud Assersøn. Vid: Pante Prot: fol: 2. Eet Dito paa Gaarden Algerøen den 13de Dito efter afdøde qvinde Karie Olsdatter vide folio: 3. Eet dito paa Gaarden Landraae efter Anne Rasmus datter forretted den 14de Julii 1770 4. Eet dito paa Dito Gaard efter afdøde Christopher Jacobsøn forretted samme dags Dato. 5. Een Bøgsel Sæddel udstæd af Sr: Albert Henrich Mejer til Jens Nielsøn paa 12 Marker Fisk udj gaarden Nedre Børnes Dateret 21de Septr: 1770, og hvormed fulte een ligelydende Reverse 6. Een Dito udstæd af Hr: Nathaniel Sunde til Dito paa 2 ¾ (2 ¼?) Mark Smør i gaarden Nedre Børnes Dat: 26de Sept: 1770, og hvorved ligeleedes fulte een ligelydende Reverse Hr: Fogden Hejberg Lod ædske Sagen i Rette andlagt paa Seeneste Sommer ting mod Michel Winzensøn Sæhle for skyldig værende Extra Skatt fra 1mo September 1767, til Augustj Maaneds udgang 1768, i alt med Gebyhr efter den forhen fremlagde Jndførsels Forrettning 2 rdr 2 mrk og i Rettelagde laug dagen med paateigning om sammes Lovlig forkyndelse samme blev oplæst saaleedes Lydende Jndstevnte Michel Winzensøn Sæhle blev paaraabt men mødte ike. Kramer begierede Sagen udsatt til over Morgen da hand merker at laug dagen ej haver haft den fornødne Varsels tiid Sagen udsettes til i over Morgen. Ligeleedes Lod Hr: Fogden Hejberg ved Fuldmægtig Sr: Kramer ædske i Rætte Sagen andlagt imod Clemmed Pedersen Tælle og Jochum Schiønneman andgaaende Eet Skibs Maste Træe og Producerede udj Retten den af auctions Directeuren i Bergen Hr: Krigs Raad Bærent Frøchen holte Auctions Forrettning passeret den 2de Septr: 1769, saalydende og derefter paastoed Dom Jngen af de jndstevnte i Sagen paagieldende mødte tilstæde med noged tilsvar, thi er Sagen *optages til doms 7. Publiceret Eet Skiøde udstæd af Niels Nielsøn Kaartvedt til sin Søn Niels Nielsøn paa 18 Marker Fisk i gaarden Kaartvedt for 18 rdr Dateret 4de october 1770 8. Een odels lysning udstæd af Procurator Sr: Brose paa Ellert Ellertsøns veigne andgaaende Gaarden Bratholmen og Kongshavns indløsning Dateret 2de october 1770 9. Een ditto udstæd af Thommas Jensøn øvre Børnes til 6 ¾ Marker Smør i Skatte skyld og i Landskyld 24 s penge i gaarden Børnes Dat: 3de october 1770 10. Een Bøgsel Sæddel udstæd af Iver Monsøn Algerøen til Niels Nielsøn Algerøen paa 9 Marker Smør i gaarden Algerøen af Dato den 3die octobr: 1770, og hvoraf fuldte Ligelydende Reverse til Publication 1770: 198b 11. Een Dito udstæd af Ole Olsøn Eide til hands Søn Hans Olsen paa 21 Marker Fisk udj Gaarden Eide med denne Bøgsel Sæddel fulte een Ligelydende Reverse begge Dateret 3die october 1770 12. Eet Skiøde udstæd af Mons Aamundsen og Michel Pedersen Dahle til Mons Monsøn Schare paa 2 13/16 Marker Fiskes Leje udj Gaarden Nore Biørøen for 20 rdr 1 mrk Dat: 3de october 1770 Derefter blev paaraabt Sr: Hans Ravels Sag Contra Gaarden Algerøens opsiddere Procurator Sr: Peder Reutz mødte for Citanten Hr: Ravel og Sagde at hand med største forundring har maatted bemerke hvorleedes denne Sag paa ugrundede jndvendinger af Contra Partiet er bleven ud træked, da den for heelt aar siden paa Citantens Siide er slutted under dom, det var i den andleedning Comparenten i Kraftigste maade protesterede imod Sagens videre udsettelse til hr: Ravels Rettes Spilde og haabede at den høystærede Dommer ike tillader videre udsettelse i denne afbeviiste Sag, hvad den Contra Stevning andgaar som for Hr: Ravel er vorden forkyndt, da Protesterede Comparenten jmod sammes andtagelse og jndlemmelse i denne Sag efterdie den jndbefatter een nye Sigtelse og gaar ud paa beskyldninger der ere saa grove at naar de befandtes at være Rigtige maatte de gielde Hr: Ravels Privilegiers forbrydelse følgelig een Fischals eller Actions og Justice Sag som for øvrigheden efter Privilegiernes jndhold burde have væred andmelt og derefter af vedkommende ved Fogden forandstalted vedbørlig action, men hvad beskyldningerne i sig selv andgaaer da Reserverede Comparenten Hr: Ravels Rett ved nye Stevning at paatale samme til Satisfactions erholdelse, thi beskyldningerne har aldeeles ingen Connexion med den her andlagde Sag, ja det som meere er Contra Partiet har ike undseet sig for at benægte og beskylde den jmellem dem oprettede Contract som er slutted jnden een offentlig Rett for urigtig og falsk, følgelig andgriber de da den da værende Rettes betient og Dommer for urigtig Protocoll, Hvad Connexion har da disse ære angribende beskyldninger med denne Sag? aldeeles jngen. Thi har Contra Partiet noged at tiltale Citanten for, da bør de søge ham ved Separat Sag. i den andleedning var det at Comparenten under ald lovlig forbeholdenhed af hans Commitentes Rett protesterede i Kraftigst maade imod Contra Stevnemaaleds jndlemmelse og andtagelse i denne Sag, men paa des aldeeles afviisning, ligesom hand vedblev fremdeeles at paatrenge Dom efter sin forhen ad Protocollen tilførte paastand, med den erjndring at Contra Partiet med tilstrækelige Bøder for deres forhold maae vorde andseet 1770: 199 Samt erstatte denne Sessions omkostning med 10 rdr, som tillagt de forrige paastaaede omkostninger udgiør i alt 30 rdr hvorefter hand uopholdelig dom var forventende til Contra Stevnemaalets totale afviisning Procurator Hichmann mødte for de uskyldig forfulte Algerøens Mænd og opsiddere af hvilke selv nu Persohnlig for Retten vare tilstæde Mons Monsøn Algerøen, Hans Iversøn, Hans Larsøn, Iver Monsøn og Hans Thommasøn Algerøen og Producerede eet af Hoved Citanten i forvejen saa heftig modsparkede Contra Stevnemaal, hvilke i begge deele pro & Contra saavel ihenseende til selve Contra Stevningen som den derimod i forvejen fremsatte Protest til sammes afviisning maae have sine gyldige Aarsager, hvilked vel i sin tiid vil blive opdaget fornemmelig naar af Retten Retsindig vorder overvejed og betragted, hoved Citantens i denne Sag med begyndte furiøse og lovstridige andleg og forrige omgang der fornemmelig betreffer den af hoved Citanten paastevnte Contractes overholdelse, der forsættligen er brudt og forbrudt af hoved Citanten og Contra Citanterne de Algerøens Mænd høystbeføyelig nødsages at faae oplyst for denne Rett og ved dette Skibreedes ting holdelse, hvor Sagen af Sr: Ravel som agressor for samme og paa grund af Contracten Sagen har hidjndstevnt og andlagt og hvorjmod Contra Citanterne saa godt som er haar træked at Maintenere sig og søge Lovformelig Satisfaction til hvilken Ende Comparenten endnu som før vedblev at fremlegge den forhen melte Contra Stevning af 31te Augustj Sidstleeden, paateigned for alle vedkommende Lovlig forkyndt at være om hvis forkyndelse hand og forlangede Lovfølgelig afhiemling alt under Reservation af det nærmere fornødne til Sagens videre fremme paa Contra Citanternes Siide lovgemæs. Procurator Reutz mærkede at de jndstevnte ere freke nok til at Legge beskyldninger paa beskyldninger, hvorfore hand paa sin Commitentes veigne forbeholdt sig lovlig Satisfactions jndtale til vedbørlig tiid og Stæd men næst med Koldsindig Foragt at forbiegaae, de inCivile udtryk af Forfølgning, Modsparken, Furiøs etc: som her ex authore er andført vedblev fremdeeles at paatrenge Stevnemaaleds afviisning, paa de grunde som tilforn ere fremsatte og af Procurator Sr: Hichmann ike kand modsiges eller ere modsagde. Procurator Hichmann for Contra Citanterne Replicerede at foruden den fra Hoved Citantens Side nu paaberaabte Foragt over Contra Citanternes formeentlige lovholdige Maintains 1770: 199b /: hvilked Foragt Comparenten meente behøver Plads uden for tingstue døren :/ Saa ville det forhaabentlig af Retten udfindes det hoved Citantens saa heftig paastaaede afviisning ej alleene løber and imod Lovens 1 Bogs 5 Capt 9 art: allernaadigste Forbud, til Contra Citanternes Rettes Spilde in totum i denne Sag, men end og lader sig andsee at hoved Citanten jntenderer at bryde og bemøye Retten i denne Sag med ufornødne interlocotorier den eene paa den anden Tvert imod Forordningen af 3de Martj 1741 dens 10de articuul i betragtning af, at Contra Citanterne ved nu i Rette førte Contra Stevning til denne Sags uforbiegiengelige Jllustration paa lovlig maade des andgaaende tillige er jndstevnt Vidner, thi maatte altsaa Comparenten vedblive sit forrige Lovlig fremsatte under forhen tagne Reservation af det nærmere fornødne, Procurator Reutz Sagde at den af Sr: Hichmann allegerede lovens 1 Bogs 5 Capt 9 art passer sig just paa Contra Partiet som med ophold og udflugt søger at spilde Hr: Ravels Rett, i øvrigt vedblev hand sin forrige Protest paa Contra Stevnemaalets afviisning hvorpaa hand Rettens dom eller Kiendelse var forventende Procurator Hichmann erjndrede at det nu til sidst af hoved Citanten paaberaabte ophold i denne Sag fra næst afvigte aars Høste ting til dette aars iværende tiid holdende høste ting er geraadet af hoved Citantens saa særdeeles egne omgang med Contra Citanterne siden næstafvigte aars høste ting, der og tillige under anden oplysning i Sagen fra Contra Citanternes Side Lovformelig paasøges udj nu Rettelagde Contra Stevning thi maatte altsaa Comparenten paastaae forberørte Hoved Citantens andførdte exception og Protest som til jndted andet nyttig, end at forekomme Sagens oplysning og Spilde Contra Citanternes Rett i denne Sag aldeeles som lovstridig frygtagtig og ugrundet forkasted, hvorom hand afvartede Rettens lovforsvarlige som medholdige Kiendelse, alt under vedblivelse af sit forrige i øvrigt Procurator Reutz Replicerede at Protocollen vil udviise at det just er Contra Partiet som har opholdet og fremdeeles søger at opholde Sagen, saa at den derimod af Sr: Hichman derimod andførte jndvending bortfalder af sig selv for Resten vedblev hand sin forrige Protest til dette Jngvisitoriske og ulovlige Stevnemaals afviisning. Procurator Hichmann Sagde at Sagen efter Hoved Citantens eged andlæg dependerer af hans paastevnte Contract hvis overholdelses mislighed af hoved Citanten i langt fleere og høyere grader end Contra Citanterne er begaaed, hvorom 1770: 200 Egentlig fra de sidst ommeltes Side paatrenges oplysning, hvilken vel aldrig kand skee saalenge Hoved Citanten skal friegives efter egen villje udj hans nu fremførte exception og Protest, thi var det at Comparenten nu som før depreserede overjlelse og Rettens Spilde der endnu som før under kastes denne ærede Rettes saa Retsindige som lovforsvarlige Kiendelse Procurator Reutz haabede at Retten indseer at det af Sr: Hichmann vidtløftig tilførte jndted Reelt haver i følge med sig, men er kuns udflugter hensigtende til Sagens uendelighed, hvorfore hand agtede unødvendig at svare videre end som forhen at Urgere paa Dom. Hichmann Sagde at just den fra Hoved Citanten ommelte uendelighed Redonderer paa ham selv der ej vil komme under Sagens oplysning efter Contra Citanternes j Rette lagde Stevnemaahl, thi inhererede Comparenten sit forrige og samme nu som for (før) Soubmitterede Rettens *eragning under forrige forbeholdenhed Reutz i Relation til sin forrige Protest holdt det ufornøden at inCommodere Retten ved een Kiedsommelig vidtløftighed og afvartede Rettens afviisnings Kiendelse. Hichmann protesterede paa Sagens fremme efter Contra Stevningen og vedblev sin forrige Procedur med jndstillelse til Rettens lovfølgelige behandling og Eragtning endnu som før Reutz Protesterede paa sit forrige Ved denne Sags begyndelse opstoed Hans Thommassøn Algerøen som Laug Rettes Mand og i hans Stæd nedsad Michel Hansøn Kallestad Hvorefter er i denne Sag saaleedes bleven Eragted Der kand ike findes lovmedholdig føye til at afviise det fra Contra Parternes Siide nu i Rettelagde Contra Stevnemaal men samme andtages til de jntenderende Vidners førelse og Sagens oplysning fra deres Siide paa lovlig maade, og tilholdes tillige Sagens Parters Fuldmægtiger at befordre Sagens Endskab uden ufornøden vidtløftighed Procurator Reutz Reserverede anke over Rettens ergangne Kiendelse i belejlig tiid Hichmann begierede Stevne maalet maatte afhiemles hvorefter hand forbeholdt sig Qvæstionerne til Vidnerne saa mange som denne Sinde paa tinged maatte være tilstæde den J Rettekomne Stevning blev oplæst og er saaleedes \lydende/, og efter oplæsning blev samme af de trende mødende Stevne Vidner Lensmand Knud Tosøen, Peder Tosøen og Michel Dahle under Eed afhiemled saaleedes at være passeret som deres paaskrifter udviiser Procurator Hichmann forlangede Kaldsmændenes 1770: 200b DeClaration, Om Rigtig Copie af Stevningen overleveret af Dem til Sr: Ravel Stevne Vidnerne Svarede at have leveret Sr: Ravel een Copie af den fremlagde Contra Stevning under Procurator Hichmanns bekræftning Procurator Reutz under forrige forbeholdenheder af Anke over Rettens Kiendelse benægtede in totum de Malisieuse beskyldninger som Contra Stevningen indbefatter i henseende til at hand skulde have tilforhandled sig deres Vahre under Marketspriis, da hand i aaret 1768 maatte give for een opristed Fisk 6 s pr: Støke, ligesom hand og in totum benægtede de infame beskyldninger at hand skulle have handled med urigtig Maal og Vægt og i den henseende var det at Comparenten declarerede at det skal befindes efter Protocollens udviis at udj aared 1745 eller 1747 efter Comparentens beste erjndring skal det være blevet vedtaged og fastsatt jmellem Almuen at Sr: Ravel ike ville modtage mindre end 3 Pund og 12 M/ark pr: Vaag formedelst Sund Maven og Rygge beenene som burde afskiæres Fisken, ligesom og Comparenten declarerede at i ald den tiid hans Commitent har handled med de jndstevnte som er 27 aar ike haver af dennem annammed over 100 Vaager Fisk, paa Vægt, hvilked hand Reserverede sig i fornøden tilfælde lovmedholdig at godtgiøre, men for Resten jnhererede hand sit forrige Procurator Hichmann for Contra Citanterne der lod bevende Sr: Reutzes udj hans sidste tilførte benævnte Malice og Jnfam paa ham selv og hans Partes som formodentlig jndted andet søger, end Lovlig forsvar hos Sr: Ravals unøttige ophævelser mod Contra Citanterne forbeholt dette med det meere hans forhold at begiegne i belejlig tiid, og i Regarde af Rettens nu for kortens aflæste Kiendelse til Sagens mueligste befordring i Rette gav skriftlige Qvæstioner af denne dags Dato følgelig Contra Stevningen, alt under den i Qvæstionerne tagne forbeholdenhed til Sagens Sandeste og retteste oplysning fra Contra Partiets Side, efter hvilke Qvæstioner Comparenten udbad de nu mødende jndstevnte og ustevntte Vidner Eedelig afhørte. Procurator Reutz for Hr: Ravell Declarerede fremdeeles at det ihenseende til det i Stevningen ommelte Kande maal, haver haft denne beskaffenhed at da skieppen af een hendelse een dag gik i støker af Saltmaaling var Hr: Raval nødsaget at maale tvende fierendeele tønde Korn, \med Eet potte maal/, med den declaration at om samme maal var forlidet, da skulle det manglende dem godtgiøres, hvilked de og fik dagen derefter 1770: 201 Hvilked alt med Eed i fornøden tilfælde skal bekræftes Procurator Hichmann for Contra Citanterne der ike fandt belejlig at modtage den af hoved Citanten nu andbudne Eed, benægtede in totum den fra hoved Citantens Side sidst tilførte declaration og vedblev sit forrige, om Vidnernes førelse efter nu j Rette lagde *interocatorier med de fleere Reserverede Procurator Reutz mødte iligemaade for jndstevnte Alida Maria Hag og forbeholt hendes Rett til belejlig tiid og Stæd af de jndstevnte Vidner mødte 1. Tosten Olsen 2. Mogens Mogensøn, 3. Iver Erichsøn 4. Jørgen Hansøn, 5. Niels Nielsøn, 6. Anders Larsøn alle tienende og værende paa Algerøen samt for det 7de Iver Ingebretsen Langøen for hvilke Eedens forklaring af lovbogen blev oplæst og de formaned til Sandheds vedblivelse hvorom de og giorde løfte og blev da fremkaldet som det 1ste Vidne Tosten Olsøn i tienneste hos Hans Larsøn Algerøen, som blev Eedfæsted og Separat afhørdt og derefter svarede til de fremsatte Qvæstioner saaleedes Til 1ste Svarede Ja! Til 2det Svarede ligeleedes Ja. Til 3de Svarede og Ja at det forholder sig saaleedes som omspurt er Hvorunder tilspurte Sr: Reutz om hand var tilstæde paa Lochøen da den bemelte fierding Korn blev udmaalt Svarede Ja hand var samme tiid tilstæde? Til 4de Svarede at hand vel var tilstæde den tiid da det omspurdte Korn blev udmaaled men veed ike at samme inde holte for lidet maal efter Kongelig andordning endelig Sagde Vidnet at da hand kom til Algerøen blev der Sagt at denne ¼ tønde Korn skulde jndeholde 2 ½ Kande Mindre end det virkelige Kongelige Maal Til 5te som Subqvæstion af Hichmann til Vidnet, om hand var nærværende ved Kornets eftermaaling paa Algerøen da det fra Lochøen var bleven hiemført? Svarede Nej hand samme tiid var fraværende. Til 5te Hoved qvæstion Svarede Veed jndted derom Til 6te vidste jndted til 7de ligesaa til 8de jndted til 9de ligesaa Nej Til 10de Svarede at samme ike er betalt til 11te Svarede ½ Miil, Til 12te Svarede at saameged vidned haver ført fra Algerøen til Lochøen af fiske avl haver hand jngen betaling bekommed for førslen (førselen) Procurator Hichmann derefter fremsatte til Vidnerne for det 13de Om de ike er bekiendt og erjndrer at Contra Citanterne for nogle aar siden tilbød Sr: Ravel og bragte ham til Lochøen 200de 1770: 201b Støker fersk opristed Torsk 14de Om Vidnerne ike er bekiendt og veed at Velbemelte Sr: Ravel ingen lunde vilde modtage næst forommelte 200 Støker Torsk uden at hand noged paa samme i mindste den tiid havde at udsette 15. Om Vidnerne ike veed og er bekiendt at Contra Citanterne strax efter at de havde tilbudet Sr: Ravel forommelte qvantum Torsk og hand samme havde nægted at modtage strax derpaa førte berørte opristede Torsk til de Cantoirske (Contoirske) handlere i Bergen og fik pr: hundrede 4 rdr, dansk Courant. 16. Om Vidnerne ike er bekiendt {at} har hørt og kand erjndre, at meerbemelte Sr: Ravel ved St: Hans dags tiider jndeværende aar bekom af Contra Citanterne 271 ½ Støke Lax for 109 rdr 4 mrk efter derom med ham slutted accord og foreening, 17de Om Vidnerne ike ligeleedes har hørt og er bekiendt at Sr: Ravel forommelte tiider tillige bekom 46 og nok 161 Støker Lax af den saa kaldet Tart der tilsammen bereigned udgiør 207 St: a 8 s efter Slutted foreening fra Algerøens opsiddere? 18de Om Vidnerne ej veed og kand sige med Sandhed at Sr: Ravel endnu ike til denne dags dato har betalt Ringeste skilling til Contra Citanterne for den i næst forrige 16de og 17de Spørsmaale Resenserede Lax og Tart 19de Om Vidnerne er bekiendt eller nogen tiid har hørt at Sr: Ravel har gived Citanterne mindste underrettning om at hans Pakromme paa Lochøen har væred saa fylte at ej meere derudj kunde rommes Til 13de Svarede Veed jndted derom. Til 14. Vidste indted Til 15. Svarede at hand vel haver hørt det af andre sige som Qvæstionen jndeholder men selv veed hand indted derom Til 16de Svarede at hand vel Veed at Algerøens Mænd Ved St: Hans dags tider Sidstleeden Solte Laxs til Sr: Ravel men talled og hvad Summa de derfore skulle have erjndrer Vidnet sig ike, Til 17de Svarede at talled erjndrer hand sig ike af de omspurte Lax eller Tart men Vel at Sr: Ravel derfore skulle give 8 s pr: Støked? Til 18de Svarede at Pengene ej endnu ubetalt, da betalingen først skulle skee 14 dage efter Michelsdag dette aar til 19de Veed jndted derom, og derefter er Vidned da jngen forlangede samme videre tilspurt fra Retten Demitteret 2de Vidne Mogens Mogensøn tienende hos Hans Iversøn paa Algerøen, som aflagde Eed vandt og forklarede til de fremsatte Qvæstioner, saaleedes: til 1ste Qvæstion samt 2de og 3de Qvæstion som forrige Vidne 1770: 202 Til 4de Svarede at der skulle være 12 Kander, 6 Kander til Skieppen, men da det blev eftermaalet paa Algerøen var Vidnet ike tilstæde, men haver hørt af andre af Vidnerne at der skulle mangle 2 ½ Kande paa maaled Til 5te Veed jndted Til 6te og 7de vidste indted Til 8de 9de & 10de vidste indted Til 11te Svarede som forrige Vidne Til 12te ligesaa Til 13de Svarede Nej veed det ike Til 14de Svarede at hand haver hørt af Algerøens Mænd at de skulle have væred hos Sr: Ravel med de omspurte Torsk og at hand derpaa havde slaget vrag, og at Torsken siden skal være ført til Bergen og derfore bekommed 4 rdr pr: hundrede men selv veed hand jndted derom Procurator Reutz begierede Vidnet tilspurt hvorlenge det er siden hand haver hørt de omprovede Ord af Algerøens Mænd? Svarede at det var eengang nu i Vindter Sidstleeden. Hichmann maatte her under tilspørge dette Vidne om hand ike har hørt af andre end Algerøe Mændene den forom/m/elte Handel med forberørte Torsk og af sammes førere til Bergen Reutz andmerkede at denne Qvæstion er Jngvisitorisk og angaar ustevnte Persohner, som hand haaber Dommeren observerer Hichmann der var Eenig med Sr: Reutz om Dommerens overvejelse men ike af den Meening som hand for det øvrige paastoed den af Comparenten sidst tilførte Subqvæstion besvaret, Reutz paatrengede den afviist som inqvisitorisk Hichman vedblev sit forrige, Vidnet Refererede sig til sin givne forklaring i saa maade Til 15de Svarede: at hand Reffererer sig til sit svar paa 14de Qvæstion Til 16de Svarede at hand veed at Algerøens Mænd Solte til Sr: Ravel eendeel Lax men hvormange egentlig vidste Vidned ike men til Told af laxsene blev betalt 4 rdr 24 s. Procurator Hichmann i andleedning af Vidnets sidste Svar maatte Spørge samme hvormange Lax der holdes for 1 Told Svarede 10 Støker, Til \17de/ Qvæstion Svarede at hand vel veed at Sr: Ravel bekom eendeel Lax eller Tart af Algerøe Mændene men hvor stor andtall vidste Vidnet ike men vel at derfore skulle gives pr: Støke 8 s Til 18de Svarede at derpaa jndted er betalt, Til 19de Vidste indted og da jngen forlangede dette Vidne Videre tilspurt er hand fra Retten bleven afskeediged og fremkaldet 3die Vidne Iver Erichsøn tienende hos Niels Olsen Algerøen som aflagde Eed og derefter forklarede 1770: 202b Til de fremsatte Qvæstioner saaleedes til 1ste, 2. og 3de Qvæstion Svarede Ja, til 4de Svarede hand var vel tilstæde da Korned paa Lochøen blev opmaalt, men ike den tiid da det paa Algerøen blev eftermaalt har ellers hørt sige af andre at paa maaled skulle mangle 2 ½ Kande. Til 5te 6. & 7de Vidste Vidnet ike noget at svare. Til 8de Svarede hand har ike selv seet det men vel hørt det af andre sige Til 9de Svarede har ike seet det men vel hørt at Algerøens Mænd skal have faaed 8 s pr: hundrede af de omspurte Sild ved deres eged land Til 10de Vidste indted Til 11te Svarede som forrige til 12te Vidste indted. Til 13de Svarede at hand haver hørdt det sige af hans hosbonde og tvende andre af Algerøens opsiddere at Sr: Ravel skulde være den omspurte Torsk tilbuden men selv har hand ike seet det Til 14de Svarede at hand haver hørt det sige af trende af Algerøens Mænd men ike selv seet det, Til 15de Svarede at hand haver hørt det omspurte sige af 1 af Algerøens Mænd [men] ike selv seet det Procurator Reutz herunder tilspurte Vidned, hvad tiid hand hørte saadant sige og hvorlenge siden Hichmann jndstillede til Retten om Procurator Reutzes sidst tilførte som inqvisitorisk og upaastevnt bør besvares. Reutz Replicerede at qvæstionen ike udgaar paa nogen Personer som skal stevnes, mens Consernerer alleene tiiden, da det omprovede skulde være passeret, følgelig kand ike Qvæstionen blive inqvisitorisk uden at Sr: Hichmann kunde beviise af loven at Comparenten skulde stevne tiiden til vedermæhle og altsaa andsaae hand alleene denne Erindring for unødvendig som udj Rettens ergangne Kiendelse er ham Forbuden Hichmann holt sig til sit forrige uagted hvad Sminke Sr: Reutz end viidere kand udfinde at faae Vidnet admiteret til hans Qvæstions besvarelse, Vidnet Svarede at hand baade havde hørt det omspurte for een 3 uger Siden og for ongefæhr ½ aar siden Til 16de Svarede at saavidt Vidned erjndrer {fik} solte *tvende af Algerøens Mænd Niels Olsen Hans Larsøn og Mons Monsen den omspurte tiid til Sr: Ravel Lax og Tart til den Summa 89 rdr 5 mrk 4 s, og skulde have for hver Lax 2 mrk 9 s og for Støked af Tarten 8 s. og hvormed den 17de qvæstion tillige er besvaret Til 18de Svarede som forrige Vidne. Til 19de Vidste indted Reutz begierede Vidnet tilspurt om det ike er ham bekiendt at de i den omprovede 18de Qvæstion ommelte Penge først skulde betales 14 dage efter Michæli Sidstleeden 1770: 203 Efter Slutted accord. Svarede Joe at det var 14 dage efter Michælj at Pengene skulle betales derefter er Vidned afskeediget og fremstoed som 4de Vidne Jørgen Hansøn tienende hos Mons Algerøen som aflagde Eed og Svarede. Til 1, 2 & 3de qt: som forrige Vidner. Til 4de Svarede at hand eftermaalte den omspurte fierring Korn da den var kommen til Algerøen i een Træe Kande Maal og befandt da ike at være meere istæden for 12 Kander end 9 ½ Kande, men videre erjndrede sig tillige at hand ike var tilstæde paa Lochøen da Korned blev udmaalt, men havde hørt af drengene som hentede samme at det paa Lochøen var Maalt med een Tinn Potte Til 5, 6 og 7de Svarede at hand haver hørt det omspurte sige af Algerøe Mændene men ike selv seet det. til 8, 9 & 10de Svarede at hand haver og hørt det sige af Algerøens Mændene, men veed selv indted derom Til 11te Som forrige. Til 12te Svarede, at hand tillige med 2de andre førte i Sommer een baad med Makrel til Sr: Ravel fra Algerøen til Lochøen og bekom derfore 1 rdr for førselen, men oftere haver Vidned ike i saa maade bekommed Til 13de 14de & 15de Svarede at have hørdt det sige af Algerøen Mændene det omspurte, men ike selv seet det Sr: Ravel vedstoed hvad i 16, 17 & 18 qvæstioner omspurt er Til 19de vidste indted Til Sr: Reutzes Qvæstion Svarede, at betalingen for Laxsen og Tarten skulle af Sr: Ravel til Algerøens Mænd skee 14 dage efter Michælj Sidstleeden efter Algerøe Mændenes egen Sigende, Og da jngen forlangede dette Vidne videre tilpurt er hand fra Retten afskeediget og forløvet. Og da det allereede er langt ud paa aftenen anden Ting dag er Sagens videre behandling udsat til i morgen tilig Kl: 8 Slet Næste Dagen den 5te October, Er Sage tinget for Sartors Skibreede Continueret og næstforbemelte Sag igien i Rette taged Procurator Hichmann var for Retten tilstæde tilligemed Contra Citanterne som i gaar dags mødte og deels for tiden at vinde og deels at de jndstevnte Vidner just jke egentlig paatrenges Niels Nielsøn og Anders Larsens Vidnesbyrd for denne Sinde i Sagen fremstillede som det 5te Vidne Iver Jngebretsen Langøen Procurator Reutz var tilstæde ved Vidnes examination hvorefter Vidnet aflagde Eed og svarede til de fra Contra Citanternes Side fremsatte qvæstioner saaleedes: Til 1ste Svarede ja til 2, 3, 4, 5, 6 7, 8, 9 og 10de Vidste Vidnet ike noged at svare, Til 11te Svarede omtrent ½ Miil, til 12te Veed jndted til 13de 14 & 15de vidste indted Procurator Hichmann frafalt til dette og øvrige Vidner som maatte fremstilles 16, 17 & 18 Qvæstioner som af hoved Citanten Sr: Ravel selv Persohnlig for Retten er tilstaaed. ligesom 1770: 203b Comparenten og til dette Vidne af erfarenhed om hands Kundskab om forrige Qvæstioners jndbefattende beskaffenhed frafalt den 19de og sidste Qvæstion Reutz frafalt sin Subqvæstion til dette Vidne hvorefter Vidned er afskeediget Procurator Hichmann fremstillede dernæst som eet mundtlig hidjndstevnt Vidne Ole Nielsøn Hosøen Niels Monsøn Hosøen og Iver Olsøn Hosøen Dommeren som endnu havde een deel Justitz Sager tilbage som Endelig paa dette ting maatte tilendebringes, og andsaae denne Sag af saa temmelig vidtløftighed at den endnu behøver een temmelig tiid fandt sig ernødiged saaleedes at Eragted Da der endnu er eendeel Justitz Sager ubehandled som dette ting maae tilendebringes, ligesom og de Sædvanlige Tings vidners examination til Hr: Fogden Hejbergs Reignskabs belæg vil medtage tiid, Hvortil og kommer dette at efter Høye Øvrigheds ordre og forandstaltning skal oplæses og examineres Extra Skatts Restancerne for dette Skibreede, thi bliver i følge Forordningen af 19de Augustj 1735 dens 8de Post eet Extra ting berammed for dette Skibreede at holdes den 13de November førstkommende, til denne Sags og fleere behandling og tilendebringelse, ligesom og de trende nu mødende Vidner i denne Sag haver at Comparere tilstæde og Endelig Laug Retted tilholdes betimelig møde samme tiid Hr: Fogden Hejberg derefter i følge Høyvelbaarene Hr: Stiftbefalings manden Pettersens høye ordre lod ved sin Fuldmægtig Sr: Kort Cramer i Retten fremlegge Restance Register over den til Septr: Maaneds udgang 1767, udestaaende Extra Skatt for dette Skibreeds beløbende i alt til (ope rum) , som hand begierede oplæst examineret og attesteret Og efter at Restance Registeret var bleven oplæst, blev samme uimodsagt efter adskillige af Almuen var bleven underretted om hvad de jmod Restancerne havde at jndvende Hr: Fogden Hejberg derefter fremlagde til paafølgende examination til hands Reignskabs belæg de sædvanlige Tingsvidner, og blev da undersøgt den i anno 1732 holdte examination om Laxse og Silde vaagerne etc her udj Skibreedet, hvortil af Laug Retted og almuen blev svaret saaleedes at her udj Skibreedet ej findes nogen Laxse eller Silde vaager som i dette aar haver haft saadan Fiskerie hvoraf Skatt kunde svares undtagens Bildøens Silde vaag blev andsatt for 4 mrk, 2det blev examineret det store tingsvidne bestaaende af 15de Poster hvortil blev svaret i alt som ved Høste tinget 1769 forklaret er og det uden mindste forandring 3de Tingsvidnet andgaaende de tvende her udj Skibreedet værende Gastgivere Mons Stephensøn Bochen og Frantz Dideken Bratholmen befatter eller bruger nogen anden handel end hans egen Gastgiverie Hvortil blev Svaret nej at de ike sig med videre befatter 4de blev examineret odels Skatts Mandtallet som ved Seeneste Sommerting er fremlagt og hvorudj ej findes nogen forandring frem for næst forrige aar 1770: 204
13. Publiceret Eet Skiøde udstæd af Rasmus Pedersøn Sollesvig med de fleere til Simmon Simmonsøn Sollesvig paa 8 M/arker Fisk udj Gaarden Sollesvig for 10 rdr 4 mrk, Dat: 4de october 1770 14. Eet Dito udstæd af Ole Nipen med de fleere til Niels Nielsøn Nipen paa 13 1/3 Mærker Fisk udj Søre Biørøen for 16 rdr 4 mrk, Dat: 5te octobr: 1770. 15. Eet Dito udstæd af Rasmus Nielsøn Søre Biørøen etc til Ole Nipen paa 13 1/3 M/ark Fisk udj Søre Biørøen for 16 rdr 4 mrk Dat: 4de octr: 1770 16. Een Bøgsel Sæddel udstæd af Iver Willumsøn Windenes til Johannes Andersøn Angeltvedt paa 1 Pund Fiskes Leje udj Gaarden Windenes af Dato 4de october 1770 17. Een ditto udstæd af Hans Olsøn Landeraae til sin Søn Niels Hansøn paa 20 4/5 M/ark Fisk udj gaarden Landeraae af samme Dato 18. Een ditto udstæd af Hr: Biskop Arentz til Niels Poulsøn Foldnes paa 13 ½ Marker Fisk udj gaarden Folnes Dateret 2de october 1770 19. Een ditto udstæd af Jon Mariager til Thommas Nielsøn Knapschoug paa 15 Marker Smør i gaarden Knapschoug Dateret 21de Augustj 1770 20. Een odels Lysning udstæd af Anders Castensøn Leerøen andgaaende 22 ½ Marker Smør i gaarden Leerøen Dat: 5te october 1770 21. Eet Skiøde til Niels Pedersen Biørøen paa 7 15/16 Marker Fisk udj gaarden Nore Biørøen for 40 rdr Dateret 5te october 1770 22. Een udlægs Sæddel til Johannes Olsen Agotnes paa 16 13/20 Marker Fisk udj Nore Biørøen Passeret den 5te Julii 1770 Hr: Fogden Hejberg Lod ved Fuldmægtig Sr: Cort Kramer i Rette ædske Sagen som i forgaars var paaraabt mod Michel Winzensøn Sæle for Resterende Extra Skatt, Contra Parten Michel Winzensøn Sæhle blev paaraabt men mødte ike, thi er laugdagen af de brugte Stevne Vidner Winzens Michelsøn Tosøen og Michel Olsøn Tosøen under Eed afhiemlet Kramer paastoed dom i Sagen Sagen optages til Doms Hr: Fogden Hejberg lod ved Fuldmægtig Sr: Kramer jndgive laugdagen udj Sagen andlagt mod Ole Thommasøn Worland for Resterende Extra Skatt fra 1mo September 1767 til Ultimo Augustj 1768 i alt med gebyhr 2 rdr 2 mrk hvilken laug dag hand begierede af forbemelte Stevne Vidner afhiemled Contra Parten Ole Thommasøn Worland blev paaraabt men mødte ike thi er laugdagen afhiemled og hvorefter Kramer paastoed dom til den fremlagde Jndførsels Forrettnings stadfæstelse Sagen optages til doms 1770: 204b
Ligesaa mødte og Sr: Kramer udj Sagen af Hr: Fogden Hejberg andlagt mod Ole Ellingsøn Worland for Resterende Extra Skatt fra 1mo September 1767ve til Ultimo augustj 1768, og jndleverede Rettens passerede laugdag Lovlig forkyndt Contra Parten Ole Ellingsen Worland blev paaraabt men mødte ike thi er Laugdagen af forbemelte Varsels Vidner afhiemled under Eed efter Lovens bydende Kramer paastoed dom i Sagen til den fremlagde Jndførsels Forrettnings Stadfæstelse Sagen optages til doms afsigelse paa forestaaende Extra ting Ole Michelsøn Børnes som Laug Rettes Mand opstoed og i hans Stæd nedsad Niels Pedersøn Nore Biørøen, da bemelte Ole Børnes fremlagde Laugdagen udj den af ham mod Casten Berge andlagde Sag, som hand begierede afhiemled af de brugte Stevne vidner Peder Knudsøn Tøsøen og Simmon Poulsøn Schouge som paafulte Procurator Hichmann mødte for jndstevnte Casten Berge, der foruden at hand Reserverede behørig anmærkning over de Vidner som forhen i denne Sag skal være førte og afhørte i belejlig tiid forestillede ydmygst at vel ike det Vidne som af Citanten nu fremstilled vorder mindre end de forhen afhørte ere angivere, andgaaende den paastevnte beskyldning forbeholdt behørig Qvæstioner til det Vidne fremstilled vorder Citanten Ole Michelsøn Børnes paastoed dom over Contra Parten Casten Berge i Relation af hans Stevning og de førte beviisligheder Procurator Hichmann for jndstevnte der fornam een forandring i Citantens andlæg som af den jndstevnte uformodentlig var vented begierede udskrift i det i Sagen passerede og Sagens andstand til førstkommende aldmindelige Sommer ting her paa tingstædet Tosøen, hvorudj hand afvartede Rettens lovmedholdige biefald Eragted Sagen i følge Contra Parten Casten Berges Fuldmægtiges begier beroer til næstholdende Sommer ting for dette Skibreede, da hvad forlanged er beskreven skal blive meddeelt og haver Contra Parten samme tiid at befordre Sagen til Endskab fra sin Siide Bottel Espesen boende paa Gaarden Gietrang som Bøgsel Mand Begierede jnden Retten tilkiendegivet at hand paa bemelte Gaard Gietrang foruden andre Huuser haver opbygt 1 Stue med Kakelovn og 1 lidet Kammer ved, Eet Kiøken af Stander værk med Skorsteen udj, som hand som melt selv haver opbygt og haaber at nyde i sin tiid 1770: 205
Lensmanden Knud Simmonsøn Tosøen, mødte for sin Svoger Salamon Pedersøn Hamre, og andmeldede at da hans Svoger i ansættnings Commissionen 1767 er paalagt forhøyelses Extra Skatt 2 rdr og det ved høylovlig *Rette (Rente?) Cammer Resolution af 1ste Sept: indeværende aar er paalagt bemelte Salamon Hamre ved eet Lovskiked tings vidne at beviise at hand alleene er een bonde mand og Skatte bonde og lever af sit bonde brug, saa fremlagde Comparenten ej alleene derom Sogne Præsten Hr: Nathaniel Sundes attest af dags Dato saaleedes lydende, men end og begierede at laug Retted og almuen ville give deres Svar om ike berørte hans Svoger Salamon Pedersøn Hamre er een Skatte bonde her i Skibreedet og af bonde stand samt lever af sit bonde brug? Almuen og Laug Retted Svarede: at det forholder sig saaleedes som omspurdt er og at Salamonn Pedersen Hamre virkelig til Bonde standen henhører og ej uden for samme haver enten Formue Næring eller brug. Lensmanden Knud Tøsøen paa sin Svoger Salamonn Hamres veigne begierede det passerede i tingsvidne form under vedbørlig bekræftning beskreven meddeelt Som Blev Bevilged Skafferen Michel Pedersøn Dahle mødte for Retten og gav tilkiende at hand paa egne og medarfvinger Johannes Winzensøn Store Sangolts Børns veigne haver til dette ting ladet jndkalde med Mundtlig Varsel Niels Nielsøn Søre Strømme fordie hand ej i det mindelige haver villed betale 2 ¼ Aars Løn med 5 rdr som hand til Comparentens afdøde Broder Winzens Pedersen var skyldig, des andgaaende at høre Vidner og lide dom til bemelte 5 rdrs betaling samt Processens omkostningers skadesløse erstatning Saa var og som Vidner under Lovens Faldsmaal jndstevnt lensmand Knud Tosøen og Ole Hagenes, Comparenten ville haabe at den jndstevnte Niels Strømme møder tilstæde thi i mangel deraf havde hand de tilstæde de brugte Stevne Vidner Winzens Olsen og Peder Knudsen Tosøen til Jndvarslingens afhiemling 1770: 205b Contra Parten Niels Nielsøn Søre Strømme blev paaraabt men mødte ike, men Vidnerne Lensmanden Knud Simmonsøn Tosøen og Ole Pedersen Hagenes mødte og Vedtoge Lovlig at være jndkaldet til Vidnesbyrds aflæg i denne Sag hvorefter jndVarslingen under Eed er afhiemled saavidt Jndstevnte Niels Strømme er betreffende Michel Dahle begierede de mødende Vidner Eedfæstede og afhørte Hvorefter Eedens forklaring blev Vidnerne forelæst og betydet og de til Sandhed formaned og aflagde da Vidnerne Knud Tosøen og Ole Hagenes Eed med opragte fingre efter lovens bydende og derefter forklarede: at de i Fior Høstes var paa Søre Strømme tilligemed Michel Dahle og tilspurde da Michel Dahle Niels Nielsen Søre Strømme i Vidnernes nærværelse om hand vilde betale til ham den løn som hans broder Winzens Pedersen havde til gode nemlig 5 rdr, hvortil Niels Strømme Svarede saaleedes at hand hverken Sagde hand skulde faae dem eller indted faae dem videre vidste Vidnet ike at forklare thi er de fra Retten Demitterede Citanten Michell Pedersen Dahle begierede udeblevne Laugdaged Foravskeediget Lovlig jndstevnte men ej denne Sinde tilstædemødende Contra Part Niels Nielsøn Strømme gives Laug dag til næste ting at møde og Sagen at tilsvare 23. Publiceret Eet Mage skifte Skiøde udstæd af Michel Pedersøn Dahle til Ole Johannesøn med de fleere paa 3 M/arker Smør udj Gaarden Store Sangolt for 12 rdr, og hvorjmod Ole Johannesøn etc afhender til bemelte Michel Dale 1 5/16 Marker Smør i gaarden Lie for 3 rdr 2 mrk, og i Penge 8 rdr 4 mrk, Dateret 5te october 1770 Derefter fremlagt til attestation Restancen over de ordinaire Skatter indeværende aar for dette Skibreede beløbende til 129 rdr 1 mrk 15 s som blev oplæst og af Almuen og Laug Retted uimodsagt Til at betiene Retten næstandstundende aar 1771ve er udnævnt og andordnet følgende nye mænd nemlig 1. Ingebret Castensøn Bielcherøen, 2. Ole Torrissøn Trellevigen, 3. Ole Nielsøn Nipen, 4. Niels Søre Tvedt, 5. Lars Larsøn Dahle, 6. Lars Mathiassøn Sætningstad, 7. Peder Hansøn Aagotnes og 8de Thommas Knudsøn Knapschoug, som alle jnden næstandstundende nye aar haver at aflegge den pligtige Laug Rettes Eed, og siden at jndfinde sig saavel ved de almindelige Sommer og Høste tinge som hvad andre Extra Retter som maatte blive andordnede og fornødiges Hvorefter Sage tinged for denne Sinde er Slutted og ophævet 1770: 206
Høste Tinget for Schiolds Skibreede 1770. Anno 1770 den 8de October, Er Retten sadt og administreret paa Tingstædet Møllendahl i Schiolds Skibreede og Nordhorlehns Fogderie, udj Hr: Sorenskriver Henrich Garmanns Svagheds Forfald af hands Eedtagne Fuldmægtig Hans Lessøe, Til eet aldmindelig Høste Skatte og Sage Tings holdelse for Schiolds Skibreedes almue, overværende udj Retten Kongelig Mayestets Foged Velædle Hr: Christen Hejberg og de samme aatte Eedsorne Laug Rettes Mænd som ved Sommer tinged da vare tilstæde, saa var og tilstæde lensmanden Jan Tvetteraas og øvrige ting søgende almue Hvorda! blev Publiceret allerunderdanigst, den for Sartors Skibreede Publicerede og paa foilo 198 extraherede Kongelig allernaadigste Forordning og andre høye øvrigheds ordre Og hvorefter fra almuen til Publication indkom efter følgende Documenter 1. Eet Skiøde udstæd af Hr: obrist Lieutnant Nicoll til Poul Jacobsøn paa 1 Løb Smør udj gaarden Biørndahl for 800 rdr Dateret 27de Junii 1770 2. Eet Dito udstæd af Madamme Nicolaja Maria Fasting Salig Johan von Gyllechs til Tollef Iversøn paa ½ Løb Smør i Møllenpries \for 1200 rdr/ Dateret 14de Junij 1770 3. Eet Skiøde udstæd \af/ Dito til Poul Nielsen paa eet lige Støke Mark og Ejendom i Schiolds Skibreede og Møllenpries ½ løb Smør for 1200 rdr Dateret 14de Junii 1770 4. Eet Ditto udstæd af Hr: Commerce-Raad Jean von der Lippe till Monsr: Henning Frimann Dahl paa 2 Løber Smør 1 Tønde Maldt og 2 Faar i Gaarden Liland for 325 rdr Dat: 18de September 1769 5. Michel Iversøn Skoe flæker & Skoemagers obligation til Sr: Friderich Foswinchel paa Capital 28 rdr mod Pant udj hans iboende Huuser Dateret 28de Augustj 1770 6. Poul Nielsøn Møllenprieses Dito til Hr: obriste Lieutnant Nicoll paa Capital 600 rdr mod Pandt udj Gaarden Møllenpries med paastaaende huuse Bygninger Dateret 14de Junii 1770 7. Tollef Iversøn Møllenprieses dito til Hr: obriste Lieutnant Nicoll paa Capital 400 rdr mod Pandt udj gaarden Møllenpries af samme forbemelte Dato 8. Eet Skiøde udstæd af Daniel Friele til Madamme Bergitte Salig Christian Christensens paa halve parten i Gaarden Hope og Fosnet Træet for 884 rdr Dateret 13de Julii 1770 9. Een obligation aflyst udstæd af Gullach Monsøn til Sr: Christopher Sneider paa Capital 200 rdr, mod Pant udj Gaarden Tarlebøe 1 Punds Leje dat: 16 Maij 1768 og tinglyst den 7de octobr: 1769, som nu efter qvitering af 8de october 1770 er indfriet 1770: 206b 10. Eet Skiøde udstæd af Lars Mogensøn Unneland til Rasmus Johannesøn Tarlebøe paa 1 Pund Smør i gaarden Tarlebøe for 430 rdr Dateret dags dato 11. Eet Deprecautions skrift udstæd af Siri Nielsdatter til Soldat Lars Poulsøn og Lars Michelsøn for forøvede Skieldsord etc Dateret 6te octobris 1770 12. Eet tilladelses skrift udstæd af Hr: obriste Lieutnant Nicoll til Rasmus Magnesøn og Ole Johannesøn paa at bruge Laxse fangsten paa Gravdahl og Guarven, Dat: 14 Julii 1770 13. Een odels lysning udstæd af Gregorius Olsøn Flesland andgaaende 18 Marker Smør og ¼ tønde Malts jndløsning udj gaarden Flesland Dateret 5te october 1770 14. Eet Skiøde udstæd af Hr: Cammer Assessor Jørgen Brøcher til Hr: Lieutnant Lars Johan With hvorved ham er Solt og hiemled Gaarden Tvetteraas skyldende 1 løb Smør med tilhørende og udj Værelserne befindende Meubler og Jventarium for 1000 rdr Dateret 14de Maij 1770 Procurator Sr: Brose mødte for Mons Cornelius Dyring Cramer og fremlagde hands under 14 Septr: næstleeden mod Ole Olsøn Schiold og Lars {Larsøn} Olsøn Schiold til Vidners paahør og doms lidelse udferdigede Stevning med paateigning nu lovlig forkyndelse for Samtlige vedkommende som hand begierede paaraabt, De jndstevnte Contra Parter samt Vidnerne bleve paaraabte, men jngen af dem mødte tilstæde, thi er Stevnemaalet af de brugte Varsels Vidner Jan Andersøn og Hans Hansøn Tvetteraas afhiemled under Eed saaleedes at være passeret som deres paaskrift udviiser Procurator Brose derefter begierede Laugdag for de udeblevne paagieldende til næste ting, samt vidnerne til samme tiid under forbeholdenhed af videre forelagt under Faldsmaal at svare til disse Qvæstioner. 1mo Om ike Citanten den omstevnte tiid kom Ridende og holt uden for gaarden Schiold uden at yppe det ringeste mod nogen endten i ord eller gierning, 2do Om ike jndkalte Lars Olsen j det samme toeg fat i bidselet paa Citantens Hæst og tillige greb Citanten i brysted 3tio Om ike jndstevnte Ole Olsøm i det samme kom dertil og hand tillige med Lars Olsen Kastede Citanten af Hæsten 4to Om ike begge de jndstevnte derpaa ledde Citanten hen til en væg og derpaa gav ham mange øre figen 5to Om ike Lars Olsøn i det samme de trak Citanten af Hæsten, i støker rev hans trøye. 6te Om ike begge de jndstevnte da Citanten var kommen paa Hæsten igien brugte ald magt for at rive ham deraf? 7tien(?) Om de ike da tillige gav Citanten adskillige slag i Ryggen. Derefter er af Retten 1770: 207 følgelig Citantens Fuldmægtiges paastand saaledes Eragted Lovlig Jndstevnte men ej denne Sinde tilstædemødende Contra Parter Ole Olsøn og Lars Olsøn Schiold gives laugdag til næste Sommer ting for dette Skibreede at møde og Sagen at tilsvare, ligesom og Vidnerne Salamon Mognsøn og Michel Olsøn Schiold samt Brithe Jacobsdatter Schiold til samme tiid forelegges under lovens Faldsmaal at møde og vidnesbyrd at aflegge Sr: Mathias Larsøn Berg mødte og andmeldede at hand til i dag og dette ting med mundtlig Varsell haver ladet jndkalde Iver Nielsøn Yttre Biørcheland for skyldig værende 7 mrk som hand til Citanten for ½ tønde Korn bekommet i aaret 1769 den 3de Junii er skyldig, desandgaaende at lide Dom til de paastevnte 7 mrks betaling samt processens omkostningers skadesløse erstatning. Contra Parten Iver Nielsøn Biørcheland blev paaraabt men mødte ike ej heller nogen paa hands Veigne thi er jndvarslingen af de tvende brugte Stevne Vidner Hans Hansøn Tvetteraas og Biørne Pedersøn Øfstue under Eed afhiemled saaleedes at være forkyndt som tilført er Citanten derefter begierede dend jndstevnte og udeblevne Laugdaget Foravskeediget Contra Parten Iver Nielsen yttre Biørcheland som ej denne Sinde efter lovlig jndvarsling haver mødt tilstæde gives laugdag til næste Sommer ting for dette Skibreede at møde og Sagen at tilsvare 15. Publiceret Eet advarsels Document udstæd af Sr: Hans Molle andgaaende at jngen maae kaste i Lundgaardsvandet eller hugge noget slags træe i Jisdalens Skov, uden Ejerens tilladelse Dateret 9de october 1770 16. aflyst een obligation udstæd af Knud Zachariasøn til Madame Fyren Finde Salig Provsten Legangers paa Capital 200 rdr, mod Pant udj Gaarden Lie skyldende 1 ½ løb Smør Dat: 18de Januarij 1762 og tinglyst den 21de Maij samme aar, som nu efter qvitering af 26de September 1770 er betalt og derfore Mortificeres 17. Een Bøgsel eller Fæste Sæddel udstæd af Ole Tønnevig till Ole Fyllingen og Ole Haksetter paa 1 laxse værpe under gaarden Brevigen i Schiolds Skibreede for lives tiid Dateret 14de Junii 1770 1770: 207b
Derefter er i Rettetaged Sagen andlagt af Bastian Reimers ved Procurator Sr: Johan Reutz imod Tollef Iversøn Byenes, da Procurator Reutz fremlagde Rettens seeneste Laugdags forelæggelse paateigned for samtlige vedkommende lovlig at være forkyndt, ligeleedes jRettelagde hand skriftlige Qvæstioner til Vidnerne hvorefter hand paastoed dem afhørte. Efter paaraab mødte ike Tollef Iversøn Byenes, men Ole Nielsøn Noregaarden og Ole Olsøn Søregaarden mødte og vedtog lovlig Varsel af Vidnerne mødte Søren Johannesøn Schiold og Lars Nielsøn Steensvig men fleere af Vidnerne mødte ike thi er Laugdagen af de brugte Stevne Vidner afhiemled under Eed at være passeret saaleedes som deres paateigning udviiser Contra Parten Tollef Iversøn Byenes eller Møllenpries var nu tilstæde Mons Michelsøn og Anders Knudsen fra Nordaas jndleverede Eet af Berthe Sophie Walbye paa Nordaas forfattede skriftlige Jndlæg i denne Sag af gaar dags dato, som blev oplæst saa lydende Hvorefter de tvende forbemelte Mænd forklarede at de denne dags Morgen var paa Nordaas hos Bastian Reimers og hørte da at bemelte Reimers oplæste for sin huusholderske Berthe Sophie Walbye dette nu i Retelagde skriftlige Jndlæg og provemaal som hun i alt vedstoed jndholden Rigtig at være og bekræftede samme med sin Eed at være hendes Vidnes byrd i denne Sag efter at hun havde hørt Eedens forklaring af lovbogen som de nu fremstillede Mænd og bekræftede med Eed og opragte Fingre efter loven derefter fremstoed de forbemelte tvende mødende Vidner Lars Nielsøn Steensvigen, Søren Johannesøn Schiold og Peder Simonsøn NordAas som efter Stevningen findes jndkaldet men ike laug dagen benævnt, for hvilke trende Eedens forklaring af lovbogen blev oplæst og de formaned til Sandheds udsigende hvorom de og giorde løfte Hvorefter fremstoed til afhøer 1ste Vidne Lars Nielsøn Steensvigen som aflagde Eed blev derpaa af Procurator Reutz Preliminair tilspurt, J hvad Andleedning og efter hvis begier hand forføyede sig til NordAas den omstevnte tiid og aften og i hvad ærende? Svarede Vidnet gik udj sit eget ærende i følge med Tollef Byenes. Procurator Reutz frafalt sin første skriftlige Qvæstion og til den 2de Svarede: at Vidnet vel hørte at Sr: Bastian Reimers bød Tollef Byenes 450 rdr for den omstevnte Jorde part, men vidnet hørte ike at Tollef Byenes Solte samme, herunder begierede Procurator Reutz Vidnet tilspurt hvormange penge det var som Tollef Iversøn begierede hos Reimers for gaarden, Svarede hand hørte ike at Tollef Iversøn vilde Sælge den omspurdte Gaarde part til Reimers. til 3die Vidste indted. Til 4 & 5 vidste indted, til 6te Svarede Ja. Til 7de erjndrer sig det ike, Til 8de Svarede at Tollef Byenes tilbød Ole Noregaarden 30 rdr fordie hand skulde i det mindelige fravige gaardeparten 1770: 208 Noregaarden kaldet Reutz begierede Vidned tilspurt saaleedes blev aftalt jmellem Tollef Byenes og lejlendingen Ole Noregaarden at den sidste skulle faae 40 rdr for at gaae fra Gaarden? Svarede hand hørte Vel at \af/ Ole Noregaarden blev {tilstaaet} begiert 40 rdr af Tollef Byenes for Noregaardens fravigelse men blev kuns tilstaaed 30 rdr som forhen af Vidnet omproved er Til 9de Svarede: at Vidnet har hørt det sige af andre at det omspurte gaarde Sahl af Tollef Byenes skal være skeed men ike selv hørt det Procurator Reutz tilspurte Vidnet af hvem hand har hørt at Tollef Byenes Solte gaarden til Ole Søregaarden paa Schiold, naar det skeede samt for hvad Summa og i hvis overværelse Svarede: erjndrer det ike. Videre begierede Reutz Vidnet tilspurt om hand ike var paa Gaarden Schiold med Tollef Byenes Natten over og fik høre om Morgenen af Tollef Byenes selv tilstaaed at hand havde Solt Jordeparten Noregaarden til Ole Søregaarden, og om ike bemelte Ole Søre Gaarden altsaa er Ejere deraf, Svarede, Joe hand var tilstæde den omspurte tiid Natten over og hørte af Tollef Byenes solte den omspurte gaarde part til Ole Søregaarden men at Lars Nore Gaarden nu er Ejere af samme videre Qvæstionerede Reutz Vidned om ike Tollef Byenes samme tiid sagde til Vidnet hvor stor Summa Tollef havde Solt Gaarden for til Ole Søre Gaarden? Svarede Nej Veed jndted derom Videre blev hand ike Qvæstioneret men Demitteret og fremstod 2det Vidne Søren Johannesøn Schiold som aflagde Eed og derefter forklarede til 1ste Svarede Ja. Til 2det Svarede joe at Tollef Byenes og Lars Steensvigen Sagde samme tiid at Sr: Bastian Reimers hafde buddet ham paa Nore Gaarden og spurdte Ole Noregaarden om hand samme ville fravige men erjndrer sig ike hvad Summa Reimers paa Noregaarden skulle have buddet Til 3die Svarede: at Ole Noregaarden paastoed 40 rdr, for at hand skulle fra vige Jordeparten Noregaarden, men Tollef Byenes vilde ike tilstaae ham saa høy Summa, og erjndrer Vidnet sig ike hvormeged Tollef Iversøn tilstoed Ole Noregaarden i saa maade. Herunder tilspurte Reutz Vidnet videre, Om hand veed at \Ole/ Noregaarden qvitterede samme Jordepart til nu sidst afvigte Fahrdag samt om hand ike har hørt at hand derfore enten fik eller skulle have 40 rdr af Tollef Byenes? Svarede at Ole Noregaarden er paa den omspurdte Jordepart endnu, og det øvrige af qvæstionen veed hand indted om til 4de Svarede: at hand veed nok at Tollef Byenes haver Solt Noregaarden til Ole Søregaarden, men paa hvad 1770: 208b Tiid, for hvad Summa eller paa hvad Vilkor veed Vidnet ike, dog efter nøyere overvejende erjndrer Vidnet sig at det var Morgen efter at det omspurte Sahl blev slutted paa Schiold Reutz tilspurte Vidnet hvem der nu er Ejere af Gaarden Noregaarden i Schiold? Rep: Lars. Videre tilspurt af hvem Lars haver Kiøbt Gaarden. Svarede at Ole Noregaarden solte ham samme derefter Vidnet blev afskeediged, og som 3de Vidne fremkaldet Peder Simmonsøn tienende hos Reimers paa Nordaas som aflagde Eed og derefter forklarede til de fremsatte Qvæstioner saaleedes. Til 1ste Svarede: at Vidnet haver hørdt af andre sige at Ole Noregaarden ville fravige Noregaarden naar Tollef Byenes fornøyede ham derfore, men hvad hand nemlig Ole *Nore for saadan fravigelse enten ville have eller var buden erjndrer Vidnet sig ike at have hørt. Til 2det Svarede, at hand ike haver hørt det omspurte af Tollef Byenes sige Videre forlangedes ike Vidnet tilspurt thi er samme afskeediget Reutz begierede Sagen udsatt til i morgen i vente af at de øvrige Vidner da kommer tilstæde. Sagen gives andstand til i Morgen den 10de october Anno 1770 den 9de Octobris Da det almindelige Høste-Ting holdtes paa Møllendals Tingsted for Skiolds Skibreedes Almue, nærværende ved Retten Velædle Hr: Foged Heiberg og menige tingsøgende Almue, blev Retten betient af mig Ole Brose, som Sætte-Dommer, og samme Laug-Ret som Retten paa sidste Sommer-Ting her i denne Sag medbetiente i Sagen indstevnt af Hr: Raadmand Weiner mod hr: David Bremer Procurator Reutz mødte for Citanten og fremdeles paatrængede Dom. Procurator Sønderborg, for hr: David Bremer, anviste Contra-Stevning, som til næstanstundende Sommerting irettefalder, og altsaa til sam/m/e Tid begierede Sagen udsat, giørende (givende?) tilkiende at formedelst han ikke hidtil har været forsyned med eller har kundet erholde forinden nu nylig den vidtløftige Skifte-Acte efter Hoved-Citantens Sviger-Moder, med hvad videre paa den Indstevntes Side behøves, har han ikke heller før nu den anviste Contra-Stevning kundet seet indretted og udfærdiged, og altsaa protesterede mod Overilelse. Proc: Reutz for Hr: Raadmand Weiner formeente, at Contra-Stevningen, som nu først bliver anvist, ikke bør være til Sagens længere Ophold, siden den Indstevnte har havt sin lang tid forhen at faa sam/m/e til i dag kunde have iretteført, hvilket han, under al vedbørlig Forbeholdenhed, indstillede til Retten. Proc: Sønderborg vedblev sit Forige. Afsagt Formedelst anviste Contra-Stevning bevilges den af Procurator Sønderborg begierte Anstand. Derefter er Retten igien betiendt af den Competente Dommeres Fuldmægtig Hans Lessøe 1770: 209
Procurator Reutz mødte for Johannes Lind som til dette ting havde jndstevnt Christopher Christensøn Liland til doms lidelse for skyldig værende 3 rdr 2 mrk 12 s. hvilke hand paastoed at den jndstevnte ved dom vorder tilfunden at betale tillige med Renter fra Stevningens Dato samt Processens omkostninger med 5 rdr hvormed hand jndlod Sagen dom med Protest imod udsettelse Jndstevnte Christopher *Christopheren Liland blev paaraabt men mødte ike tilstæde thi fremstode Varsels Vidnerne Hans Hansøn Tvetteraas og Biørn Pedersøn Øvstue som afhiemlede under Eed med opragte Fingre efter loven at de med fulde 14 dages Varsel haver jndkaldet den jndstevnte Christopher Liland til doms lidelse i denne Sag saavel for de paastevnte 3 rdr 2 mrk 12 s som Processens omkostninger. derefter er Eragted Jndstevnte og udeblevne Contra Part Christopher Liland gives Laug dag til næste ting at møde og Sagen at tilsvare Hr: Fogden Hejberg ædskede Sagen i Rette andlagt mod Lars Steensvig og Sønner for begangne Slagsmaal hvilken Sag Ved Rettens Kiendelse sidstleeden Sommer ting nu til dette Høste ting er udsatt, og efter sin forrige paastand paastoed Dom. Procurator Sr: Brose for Procurator Kragh paa Jacob Dolvigs Veigne jndgav eet jndlæg i Sagen hvortil hand sig Reffererede samme blev oplæst saalydende Procurator Hichmann for Contra Citanterne Lars Nielsøn Steensvig og Sønner, der just ike havde med at bestille eller bekymre sig om hvorleedes Jacob Dolvig er undgaaed den straf hand tilfulde burde have lid for hans Voldsom adfærd mod Citanterne og altsaa lod staae den Post ved sit værd i belejlig tiid inhererede sin udførte procedur for Contra Citanterne under benægtelse af alt hvad derimod stridigt beviisløs er fremført saavel fra det Eene som det andet Contra Partie og derhos endnu som før Soubmitterede Sagen dom lov gemæs. Hr: Fogden Hejberg som vidste at den Respective Rett alleene Reflecterede paa lovlige beviiser og ej paa ugrundede benægtelser indlod nu som før Sagen dom Sagen optages til doms 18. Publiceret Een Bøgsel Sæddel udstæd af Sr: Jon Mariager til Johannes Pedersøn Hetlevig paa 12 Marker Smør i gaarden Hetlevig, er Dateret den 9de october 1770, med hosfølgende Reverse 19. Aflyst een Pandte obligation udstæd af Erich Nielsøn Kongshavn til Hr: Lieutnant Johan Nicolaj Møllerup paa Capital 51 rdr 5 mrk 11 5/7 s. som tilhører hands Søn Ulrich Møllerup Dateret 5te Maij 1766 og tinglyst den 6te Dito, som og derfore var pandtsatt med anden Prioritets Rett Giestgiver Stædet Kongshavn med underliggende Herligheder, og hvilken obligation efter qvitering af 6te Maij 1770, er betalt og afclareret og derfore Mortificeres 20. aflyst Michael Iversøns Skadesløse brev til Hr: Capitaen Hvid 1770: 209b Paa Capital 30 rdr ditto Dateret 11te Februarii 1769 og tinglyst den 8de Maij samme aar befindes nu efter Qvitering af 29de augustj 1770 at være betalt og jndfried, 21. Eet Skiøde udstæd af Lars Nielsen Steensvig til Knud Monsøn Mithue paa 1 Løb 27/50 Mark Smør 1 Tønde 9/25 Kande Malt 31/200 huud og 2 79/100 s penge for 260 rdr Dateret 9de october 1770 22. Een obligation udstæd af Poul Jacobsøn Biørndahl til Hr: obriste Lieutnant Phillip Nicoll paa Capital 400 rdr mod Pant med første Prioritets Rett udj gaarden Biørndahl 1 Løb Smør Dat: 27de Junij 1770 Derefter er paaraabt Hr: Wiggers Sag mod Hr: obriste Lieutnant Nicoll Procurator Sønderburg producerede for Hr: Wiggers Rettens ergangne Forelæggelse af 26de Junii Sidstleeden med paateignet lovlig forkyndelse som hand begierede afhiemled Ved Varsels Mændene Laug dagen blev oplæst og af dee brugte Varsels Vidner Lensmand Jan Andersøn Tvetteraas og Hans Hansøn Tvetteraas under Eed afhiemled saaleedes at være passeret som deres paaskrift udviiser Procurator Sr: Johan Reutz for Sr: Phillup Nicoll mødte og exiperede sig fra at bære Vidnesbyrd i denne Sag som hannem selv efter Sigtelsen udj Continuations Stevningen af 19de april er paagieldende, samt tillige paastoed at hoved Citanten Hr: Wiggers bør andlægge Aparte Sag ved Stevning imod ham i fald hand sig dertil trøster uden for denne imod hands Fader Hr: oberst Lieutnanten Skoele pengene og det videre andgaaende Ventilerende Sag, hvortil kommer at Hr: Wiggers som Præst ike heller er Competent til saadant at undersøge som Stevningen og Sigtelsen indbefatter, hvorom hand forventede Rettens biefaldige Kiendelse til denne Postes afviisning Comparenten mødte dernæst efter begier af Hr: obriste Lieutnant Nicoll og Gav tilkiende at hans Søn Christian Frost Nicoll hverken var nærværende ved Continuations Stevningens forkyndelse, ej heller ved forelæggelsens forkyndelse, men allereede fra hans Forældre afreist til Cristiania hvor hand er indlemmed under Cadett Coret sammesteds, og at Hr: Wiggers der bør søge ham til Vidnesbyrd for hands Forum i fald det er ham derom Endelig at giøre, Endelig mødte og Comparenten for Contra Citanten Hr: Obriste Lieutnant Nicoll og i Rettelagde hands skriftlige exception imod Vidnernes førelse og i særdeleshed protesterede hand paa Continuations Stevningens afviisning forsaavidt den jntenderer at føres Vidnesbyrd over hans tvende Sønner hvis Sag jngenlunde vedkommer Hoved tvistig heden jmellem ham og Hr: Wiggers samt naar Rettens lovlige Kiendelse herom er afsagt Reserverede det videre fornødne i Hoved Sagen ved samme Jndlæg fuldte tvende Copie bielager nemlig Hr: obriste Lieutnantens breve til Hr: Wiggers af Dato 15de Novbr: 1766 og 14de april 1767 der i alt blev oplæst saalydende Procurator Sr: Synderburg for Hr: Wiggers fremlagde skriftlige Qvæstioner til Vidnerne og dernæst Replicerede til Sr: Reutzes nu tilførte trende exceptions Poster 1770: 210 1mo at Phillip Nicoll ej anderleedes er stevnt end som Vidne følgelig ike for Vidnes byrd kand {and}\frie/tages 2do At obriste Lieutnantens anden Søn Christian Nicoll ej alleene lovlig er stevnt men end og givet forelæggelse under Faldsmaal, hvorjmod hands paaskudte fraværelse er ubeviist og Citanten Wiggers uvedkommende, hvorfore hand og maae aflegge Vidne eller ved udeblivelse lide Faldsmaalls Kiendelse, da hand og i det øvrige og ikun er stevnt som Vidne 3tio at exceptionen til Contra Stevningens afviisning og med Vidners førelse saa meged mindre kand være andtagelig som den baade nu maae siges forsilde og Stevningen at være allereede af Retten andtaget ligesom og at den jndted berører eller benævner uden det som er Sagen vedkommende og hvorom Vidner bør og maae føres hand paastoed derfore de trende exceptioner forkastede og Vidnerne fremtaged til Eedelig forklarings aflæg paa de fremsatte qvæstioner, indladende ellers at det gierne kunde beroe med Friderich Nicolls Vidnesbyrds aflæg til de andre Vidner først ere afhørte, og Sluttelig forbeholt Hr: Wiggers videre fornødne i andleedning af de jndkomne Copie breve. Procurator Reutz Replicerede 1mo at de jndkomne exceptioner kunde ej fremsettes førrend just nu som den rette og egentlige tiid, siden hvad som af Retten sidstleeden Sommer paa udsettelses tinged blev paakiendt, var alleene om Stevningen var lovlig eller ulovlig forkyndt til samme tiid, altsaa hviler nu exceptiorne som forhen u{be}\paa/kiendt, nu under paakiendelse denne Sinde, Hvorom Comparenten Reffererede sig til sit forrige og for ydermeere at oplyse den Sandhed at Christian Frost Nicoll allereede som melt er bortreist førrend Stevningen udj Gravdahl var forkyndt begierede hand Stevne Læsernes Declaration til Protocollen under deres forrige afhiemlings Eed, om det ike blev dem Sagt at hand var bortreist til Christiania og at dee ike fandt ham tilstæde 2do Exceptionerne i sig selv formeente Comparenten vare lov grundede for at forekomme Confussion i Rettergangen og at den eene Sag ike bør meleres i den anden imod det allegerede Rescript til Prejudice saavel for hands Kongelig Mayestets Stemplede papirs Jntrader som for Rettens Betienteres Sportler hand vedblev altsaa sit forrige og benægtede alt ubeviisligt under ald lovlig forbeholdenhed af Hr: obriste Lieutnantens og hans Børns Rett Procurator Synderburg for Hr: Wiggers Vedblev sit forrige med declaration at Hr: Wiggers jngen tiltale har til 1770: 210b Nogen af Vidnerne følgelig ej heller til obriste Lieutnantens Sønner og \at ingen/ uden obriste Lieutnanten selv er stevnt til Doms lidelse, samt at det paastevnte er tydelig benævnt og ham aarsagen alleene vedkommende, viiste dend af Procurator Reutz modstridende stevning selv, dens lovlige forkyndelse tilligemed forelæggelsens var forhen afhiemled altsaa udkrævede ike noged videre efter Procurator Reutzes paastand, altsaa {paa} \og/ da det ike kand blive til nogen fornermelse for Continuations Stevningen og dens andtagelse af Retten, at Procurator Reutz forhen skal have glemt sin nu fremsættende exceptioner at fremsette paatrengede Vidnernes andtagelse Procurator Reutz jgientog udj eet og alt sit forrige og ellers for ydermeere at beviise hvor grovelig og skammelig Hr: Wiggers haver beskyldt Hr: obriste Lieutnantens Sønner fremlagde hand til jndlemmelse udj acten Hr: Wiggerses originale skrivelse til hans Høyærverdighed Hr: Biskoppen under Dato 25de September 1769, for hvilked begge Messrs: Nicoller Reserverede sig deres particulaire tiltale jmod Præsten uden for denne Sag, efter at Retten ved den forventende Kiendelse Sagerne haver Separeret Procurator Synderburg holt sig til Stevningen og Qvæstionerne som alt gaar ud paa Hr: Obriste Lieutnant Nicoll selv og dermed vedblev sit forrige og hands nedlagde Declaration, som til indted giør hvad Procurator Reutz af det nu fremlagde brev vil inferere, da om noged ellers kunde være forefalden jmellem Hr: Wiggers og obriste Lieutnantens Sønner, obriste Lieutnanten og denne Sag uvedkommende, forstaar det sig selv at saadant som ike her er paastevnt til deres undgieldelse ved dom bliver uden for denne Sag men derfore eller at der kunde reise sig tvist jmellem Hr: Wiggers og obriste Lieutnantens Sønner uden for denne Sag, kand disse nemlig obriste Lieutnantens Sønner ike nu frie tages for at være Vidne J denne Sag, som dem upaagieldende Procurator Reutz næst at vedblive og igientage alt sit forrige tillagde endnu dette at saavel Continuations Stevnemaalet som Qvæstionerne ere alt for meged jnqvisitoriske at samme kunde andtages hand paatrengede derfore Kiendelse under igientagen forbeholdenhed Procurator Synderburg paatrengede Vidnernes andtagelse, og benægtede paaskud ihenseende til qvæstionerne som ubeviisligt og urigtigt da Qvæstionerne viiser at være lovformelige indrettede efter Stevningen Af de Stevne Vidner som havde forkyndt Continuations Stevningen var alleene tilstæde Lensmanden Jan Tvetteraas men Ole Thorsøn Fiøsanger var ej nærværende, og tilstode lensmanden Jahn Tvetteraas under sin aflagde Eeds Kraft at det ham ved 1770: 211 Continuations Stevningens forkyndelse blev sagt af Frue Nicoll {blev sagt} at hendes Søn Christian Frost Nicoll ej var tilstæde men sagde ike hvor hand var henreist derefter er saaleedes Eragted Det i Rettekomne Continuations Stevning af 19de april 1770 viiser at Hr: obriste Lieutnant Phillip Nicolls Sønner ere stevnte som Vidner at aflegge Provemaal i denne Sag, og ike som Parter til undgieldelse, Hoved Citanten Hr: Wiggers har og i dag ladet declarere at hand ike haver {nogen} tiltale til nogen af Vidnerne altsaa ike heller til Hr: obriste Lieutnant Nicolls Sønner, hvortil kommer og dette at Continuations Stevnemaaled ved Rettens Eragtning den 26de Junii 1770 er andtaged og vidnerne derefter til dette ting forelagt Thi bliver og dee laug dagen benævnte Vidner admittered til Vidnesbyrds aflæg undtagen Monsr: Christian Frost Nicoll som ike ved Continuations Stevningens forkyndelse haver væred tilstæde, i det øvrige skal under Vidnernes Examination paa *den fremlagde skriftlige qvæstioner det fornødne fra Dommerens Side blive iagttaged Procurator Reutz for Hr: obriste Lieutnant Nicoll derpaa under forbeholdenhed af anke over Kiendelsen i sin tiid i Rette lagde til efterrettning og oplysning for dommeren det skrift in originali som Vidnet Hans Johannesøn Godvig med trende andre Bonde Mænd haver underskrevet paa Hr: Obriste Lieutnantens Reqvisition til dem Dateret 22de Martj 1769, og hvorom det er at vidnerne Ventelig skal aflegge forklaring og som deraf sees at samme i ingen maade andrører Hr: Wiggers eller hans navn derudj nævnes saa holt Comparenten for at det var ufornøden videre herom at føre nogen Vidner naar samme for dem er bleven oplæst og sammes Rigtighed tilstaaes, thi anden attest end denne har Hr: obriste Lieutnanten aldrig af nogen forlanget underskrevet, og hvad enten denne attest kand være søgt og begieret paa een Søndag eller anden hellig dag ved Kirken saa var vel derved ingen saadan Crimen begaaed som Hr: Wiggers der i saa maade ike er sat til nogen Fiscal eller *eller Jnqvisitor vil formeene at søge Vidnes byrd om som Præst. Procurator Synderburg for Hr: Wiggers kunde og vilde ike svare noged til det nu fremførte for ike at opholde Retten og Spilde tiiden, men forbeholt saadant til anden tiid i fald det nødig giordes og fremstillede Ole Olsøn Krogaas til Vidnes byrds aflæg til de jndleverede qvæstioner efter Stevningen hvorefter de mødende Vidner Ole Olsøn Krogaas, Hans Johannesøn Godvig og Knud Christophersøn Bredvig blev af 1770: 211b Lovbogen forelæst Eedens forklaring og formaned til Sandheds vedblivelse hvorom de og giorde løfte og fremstoed 1ste Vidne Ole Olsøn Krogaas som aflagde Eed og derefter forklarede til de fremsatte Qvæstioner saasom til 1ste at obriste Lieutnant Nicolls Sønner paa den aldmindelige Bede dag eet Aar siden andmodede Vidned at sætte sin haand under eet skrift som var fløtning og Cammer Pengene Andgaaende da Vidnet dertil Svarede at hand det ike vilde, da det var ingen nye paafindelse men hafde væred for Hr: Wiggerses tiid Procurator Reutz begierede at det sidst fremlagde skrift maatte blive oplæst for Vidned med tilspørgelse Om det ike var det samme af Jndhold som af Obriste Lieutnantens Sønner blev presentered for Vidnerne til underskrift og at hands Svar derpaa maatte tages til Protocollen. Procurator Synderburg erjndrede at den fremsatte Qvæstion vil blive alt for Capieux i betragtning af at Vidnet er een Eenfoldig mand og ventelig ike efter Eet aars forløb kand vide og for\klare om det/ for Vidnet nu omspurte skrift kand være det samme som det hvorom Vidnet har giort forklaring desligeste at Hr: Wiggers ej er stevnt til slige eller andre skrifter at høre Vidnesbyrd, hand protesterede derfore jmod dend fremsatte Qvæstions besvarelse og om Retten des uagted vilde admittere samme qvæstion besvaret hvorover hand forbeholt Anke vilde dog have andmodet om at Vidnet kiender det for sig oplæste skrift og kand sige at hand haver hørt det tilforn, og at det er det samme i eet og alt som der spørges om Procurator Reutz ihenseende til at hands fremsatte Qvæstion just har Relation til Sagen i sig selv, og at Vidnet forhen har expliceret sig paastoed Qvæstionen besvaret hvorudj ike er mindste lovstridigt. da her ike spørges egentlig om det er det samme skrift, men om det ike er jndholden deraf. Og efter at det i Rettelagde skrift for Vidnet var bleven oplæst Svarede hand at jndholden er den samme som det for ham den omprovede tiid oplæste skrift jndeholte Procurator Synderburg videre i andleedning heraf begierede Vidnet tilspurt Hvorfor Vidnet ike underskrev det, til hvad ende det blev forlanged underskrevet, og om derved ike blev nævnt Hr: Wiggerses navn? Svarede at hand af de aarsager som forhen melt ike underskref samme, til hvad Ende det skulde underskrives vidste hand ike, men det hørte hand af Nicols Søn at det skulde underskrives fordie der skulle føres een Klage over Præsten Hr: Wigger Videre begierede Synderburg vidnet tilspurt om det skeede begier til underskrivelse ike var paa obriste Lieutnant Nicolls veigne 1770: 212 Og om ike den hosføyede aarsage at ville klage med videre tale som falt gav mangen mand andleedning til misnøyelse og tanke om noged ubilligt af Hr: Wiggers at være forøved som andleedning til Klage samt om ike begge Hr: obriste Lieutnant Nicolls Sønner var lige gode i at begiere underskriften Reutz ihenseende til at den sidste deel af qvæstionen gaar ud paa meere end af eet Vidne med nogen lov kand fordres og følgelig over Vidnes begreb, da der spørges om hands tanker eller skiøn alleene om andleedning til andre Bønders Klage, protesterede derfore imod Vidnets Svar i den deel, men ellers fandt andleedning under denne qvæstion Contra at qvæstionere Vidned. Om Hr: Wiggers navn blev nævnt til ringeste onde for ham eller til nogen slags hands fornermelse Procurator Synderburg begierede hans qvæstion lige efter dens jndhold fremsatt, og forestillede at det i Sr: Reutzes qvæstion tilspurte om det skeede til Hr: Wiggerses fornermelse, allereede har forklaret i det Vidnet har sagt, at underskriften blev forlanged til at klage over ham, og at Vidnet vel for Resten ike kand vide alle de Desseins som har væred forhaande ved den forlangte underskrift, hvorover hand forventede Sr: Reutzes qvæstions betydning blev giort fattelig for Vidnet eller og den samme Reent afviist, med ydermeere begier at Vidnet maatte tilspørges, Om ike obriste Lieutnanten selv og har forlanged underskrift og aabnet at hand havde at Klage over Hr: Wiggers, jtem søgt at bringe Vidnet og andre paa lige tanker, ved at forestille eller berøre adskilligt som ike skulle være saa ret giort af Hr: Wiggers Procurator Reutz urgerede paa lovlig Rettergangs pleje efter hands paastand og fremdeeles vedblev at protestere imod ald ulovlig Jnqvisitions Procedur som Hr: Wiggerses Fuldmægtig ved hands sidst tilførte kiendelig hensigter til, naar der spørges om uvedkommende Persohner og om Sagen uvedkommende ting som eet Vidne der har Samvittighed aldrig kand tvinges til at giøre forklaring om hvilked med det meere hand jndstillede til Dommerens fornuftige og Retsindige overvejelse ved forvendtende Eragtning Procurator Synderburg 1770: 212b begierede hands fremsatte Qvæstioner Vidnet forelagt og Sr: Reutzes modstridelse forkasted, da hand er selv den som ved at i Rettelægge det for Vidnet oplæste skrift under den første Qvæstions besvarelse har forvoldet den nu søgende oplysning ved Comparentens qvæstioner i andleedning af det i første qvæstion omspurte hvortil alt det nu omspurte henhører, og altsaa ike med rette kand kaldes uvedkommende *Jnqvistioner Procurator Reutz vilde ike opholde Retten med besvarelse paa det sidste af Vederparten tilførte som hand andsaae aldeeles unøttig til at kunde kuldkaste Comparentens formeentlige lovmæssige paastand, den af Sr: Synderburg fremsatte qvæstion blev Vidnet til besvarelse fremsatt, hvorpaa hand forklarede, at hand ike veed efter hvis ordre det omprovede skrift skulde underskrives, men vel at det af nogle blev underskreven, hørte ej heller nogen mistanke af den der tilstædeværende almue om Hr: Wiggers, Til hr: Reutzes Qvæstion Refererede sig til sit forrige svar nemlig at Obriste Lieutnant\ens Sønner/ forlangede Vidnes Underskrift da hand vilde jndgive Klage over Hr: Wiggers Til Sr: Synderburgs Qvæstion Svarede Vidnet: at obriste Lieutnanten ongefæhr eet Aar forhen at den omprovede underskrift af hans Sønner blev forlanget, har begiert af Vidnet at hand skulde være Eenig i at Klage over Hr: Wiggers andgaaende Skoele Cass pengene, og da Vidnet ike vilde være eenig med Hr: Obriste Lieutnanten i det begierede vidste hand og ike noged om det øvrige omspurte Procurator Reutz for Hr: obriste Lieutnant Nicoll benægtede in totum dette vidnes forklaring, og ellers forbeholdt anke over Rettens behandling i det at der andtaged Vidnesbyrd uden for Stevnemaaled og følgelig uden for det som eet heelt aar førrend bededagen 1769 skulde have tiltraged sig og hvorfore Vidnes forklaring om ord som af obriste Lieutnanten skulde være udtalt for meere end 2 aar siden saa meged mindre kand Regarderes paa Procurator Synderburg holt fornøden noged at svare paa forestaaende tilførsel, thi vidnes forklaring maae gielde som eet Vidnes uagted ald benægtelse og det videre har ike bedre grund men Contradicerer sig selv, naar qvæstionerne med Vidnes Svar og andleedningen til samme tages udj overvejelse følgelig begierede hand at med de skriftlige Qvæstioners besvarelse maatte Continueres og begierede saaleedes at den 7de 8, 10 og følgende qvæstioner til den 12te inclusive maatte blive Vidnet forelagt til besvarelse Reutz næst at igientage sit forrige protesterede i særdeeleshed imod Vidnernes andtagelse til forklaring, Om 1770: 213 Hvad som uden for Stevnemaaled og uden for de derudj benævnte tiider nemlig Paaske og Bededagen afvigte aar maatte pa.lel.(?) (paagielde?) Procurator Synderburg vedblev sit forrige og Reffererede sig <til> Stevnemaalet og sine qvæstioner som dermed er overeensstemmende, og uden jndskrænkning i andre tilfælde forvendtede Lovlig pleje Reutz igientog sin sidste paastand og ligeleedes forventede lovlig pleje Til 7de Svarede at den omspurte tiid blev af Obriste Lieutnantens Sønner begiert 1 glas fransk brendeviin og Eet glas Finkel, som blev druken af een 2 a 3 Mand fordie dee skulde underskrive det omprovede skrift, men Vidnet drak ike noged af samme brendeviin Procurator Reutz fandt andleedning at tilspørge Vidnet herunder 1. hvor stort ongefæhr det brendeviins og Finkel Glas var og for hvormange skilling derudj kunde gaae som Vidnet har forklaret gik omkring til de omvundne 2 a 3 Mænd og 2do Om Vidnet hørte af Hr: Nicolls Sønner Sige eller declarere at hand vilde skienke dem brendeviin fordie de skulle underskrive attesten, eller om Vidnet alleene efter sin forklaring har slutted sig saadant til efter sin egen tanke Svarede til Sr: Reutzes 1. qtion: at det omspurte glas kunde tage ongefæhr ½ pegell eller for 1 tre a 4 skilling hver gang. Til 2det Svarede at det omspurte var efter hans egen slutning og hørte ike af Nicolls Sønner de omspurte ord, men vel at de bad dem sætte sig need og derpaa skienkede dem Jmod den 8de Qvæstion som er uden for Stevningen og Hr: Nicolls Sag uvedkommende protesterede Procurator Reutz, at samme ike til forklaring maae andtages Procurator Synderburg for Hr: Wiggers uden andleedning af exceptionen mod den 8de qvæstion, da sam/m/e exception alleene er giort til ophold og udflugt, frafalt at forlange Vidnes Svar paa den, for ike at opholde med vidtløftighed ihenseende til besvarelsen Til 10de Svarede Joe. Til 11te Svarede at der blev benævnt hvor stor den omspurte beholdning var, men samme erjndrer Vidnet sig ike, men at Hr: Wiggers andteignede hos sig saadan beholdning. Procurator Reutz i andleedning af Vidnes svar paa 10 & 11 qvæstion, Contra tilspurte dette Vidne Om hand er eller har væred 1770: 213b Forstander, medhielper, Casserer for Skoele pengene og for hvormange aar Reignskabed derfore i hands nærværelse er bleven aflagt, om Vidnet kand læse eller skrive skrift og om ike den omprovede beholdning er bleven beroende hos Hr: Wiggers selv, Jtem om der andvendes meere til Skoele jndrettningen aarlig, end alleene den løn som Skoleholderne nyder? Svarede hand har væred Fattig Forstander og Præstens Medhielper ongefæhr Een 28 aar og i samme tiid er den omspurte Reignskab i hands nærværelse aflagt og kand Vidnet hverken læse eller skrive skrift og veed og at den omspurte beholdning har væred hos hr: Wiggers beroende i hands betienings tid til sidste Membrum af qvæstionen nemlig om der andvendes meere til Skoele jndrettningen aarlig end alleene den løn som Skoele holderne nyder. {Svarede:} Svared hand veed ike fleere udgifter i saa maade Procurator Synderburg for Hr: Wiggers \#/ begierede \#/ Vidnet tilspurt Om hand ike veed at Skoele væsenet og Skoelen udkræver andre udgifter end Skoeleholdernes {Løn, saasom} Lønninger saasom udgifter til Bøger for fattige børn, med meere Svarede at hand nu erjndrer sig efter nøyere omtanke at Præsten og giør udlæg til bøger for fattige Børn af samme penge Reutz herunder tilspurte om saadan Bøgers udgift skeer ofte og aarlig, hvad slags bøger det er og hvormeged de ongefæhr kand \koste/ Procurator Synderburg observerede at denne Sag er andlagt alleene i andleedning af Hr: Obriste Lieutnantens Grove og uhørlige beskyldninger imod hans foresatte Præst, det anhang hand dertil har søgt og de mange Krumme Veje hand har bestræbet sig for at udfinde til hans Præstes Blame, men at dend er slet ike Reist eller Consernerer hvad slags bøger eller deslige meere eller mindre Kostbar der bruges udj Skolerne, og at dette bliver Præstens og ike Hr: Nicolls Sag at forsvare for Skoele Væsenets øvrighed og ober Herre, saa at det saaleedes bliver Kiendelig at baade Sr: Reutzes forrige og nu sidste Qvæstion i sær bliver aabenbare inqvisitorisk og som baade af obriste Lieutnanten upaastevnt og ham uvedkommende at fremsette uden foregaaende Sigtelse utilbørlig i sin ganske beskaffenhed, hand protesterede derfore jmod slig ophold og Sr: Reutzes sidste Qvæstions besvarelse Procurator Reutz for Hr: obriste Lieutnanten agtede unødig at Replicere paa det sidst tilførte til exception imod Comparentens sidst fremsatte Contra Qvæstion, den hand fremdeeles 1770: 214 begierede til andtagelse og forbeholt i det øvrige Anmærkning over beskyldningen i samme som endog i den post er til Gravamen for Hr: Obriste Lieutnanten, naar hand beskyldes for at bruge Krogede Veje og at søge sig eet anhang som var meged utilbørligt giort i fald det kunde beviises Qvæstionen Blev \ej/? Fremsatt for Vidnet {for Vidnet} som andseet Sagen uvedkommende Derefter er Vidned fra Retten Demitteret Reutz Reserverede paa-anke Derefter er saaleedes bleven Eragted Da denne Sag ellereede haver medtaged een temmelig tiid til det eene Vidnes afhørelse, det nu allereede er seent ud paa aftenen sidste ting dag og i Morgen Reise dag fra Schiolds Skibreede saa haver de {nu} tvende i denne Sag mødende og uafhørte Vidner nemlig Hans Johannesøn Godvig og Knud Christophersøn Bredvig at møde tilstæde og forklaring og Vidnesbyrd i denne Sag at aflegge næstandstundende 9de November, da eet udsettelses ting her paa Møllendahl i følge Forordningen af 19de Augustj 1735 dens 8de Post bliver foretaged for saavel at fordre til endskab denne som dee øvrige ved dette ting ej behandlede Sager, og iagttager laug Retted samme tiid betimmelig møde 23. Publiceret Eet Skiøde udstæd af Niels Carlsøn med dee fleere paa 1 Pund 7 ½ Marker Smør udj gaarden Schiold for 89 rdr sam/m/e er Dateret 9de october 1770 24. Eet afkald udstæd af Ole Michelsøn Mitthue, til Ole Carlsøn Walle for hans tilfaldne og modtagne Arve Midler i alt 35 rdr 1 mrk 12 s Dateret 9de october 1770 25. Eet Dito udstæd af Dito til Niels Jacobsøn Store Mitthue for arve Midler 11 rdr 1 mrk 5 17/35 s Dateret samme Dato 26. Een obligation udstæd af Poul Jacobsøn Biørndalen til Mons Larsøn Loddefiord paa Capital 400 rdr mod Pant udj gaarden Biøndalen af skyld 1 Løb Smør med 2den Prioritets Rett, af samme dato 27. Een Dito udstæd af Erich Nielsøn Kongshavn til Salamon Knudsøn Aarschoug paa den Summa 30 rdr mod Pant i 6 Melke Kiør paa Giestgiver stædet Kongshavn bestaaende, samme Dateret 10de october 1770 28. Poul Jacobsøn Biørndahlens Fredlysning andgaaende Biørndahls Skoug, Dateret 10de october 1770 1770: 214b 29. Een odels lysning udstæd af Halvor Johannesøn Flesland til 2 Pund Smør ½ hud i gaarden Sædahl af 10de otr: 1770 30. Een Dito af Rasmus Olsøn Tistad andgaaende ¾ Løb Smør og ½ huud i Gaarden Smøraas af samme dato 31. Een obligation udstæd {af} \til/ Cammer Assessor Brøcher af Knud Olsen Mithue stor 150 rdr mod Pandt udj gaarden Mithue 1 Løb 27/50 Marker Smør, 1 tønde 9/25 Kande Malt 31/200 Støker Huud og 2 79/100 s penge, samme er Dateret 9de october 1770 32. Mons Rasmussøn Houchelands Skiøde til Rasmus Monsøn Houcheland paa 21 Marker Smør ¼ tynde Malt i Houcheland for 40 rdr, af Dito dato 33. Skiøde udstæd af Jacob Jacobsøn Byenes til Ole Jacobsøn paa 1 Pund 4 4/5 Marker Smør og 2/5 huud for 100 rdr Af dito dato Ved Tingets holdelse var nærværende og i Retten Presiderede HøyVelbaarne Hr: Stiftbefalingsmand Pettersen efter hvis Høye ordre og forandstaltning blev for Samtlige almuen og Laug Retted oplæst og jnden Retten examinerede Restance Registeret over den allernaadigst paabudne og endnu Resterende Extra Skatt til September Maaneds udgang 1767 med hosføyed apendix over de i bondestanden som Rester med Extra Skatt for September Maaned 1767, foruden de paa Restance Registeret andførte, beløbende i alt 1030 rdr 5 mrk 14 s og da samme af almue og laug Retted var hørt oplæse indkom mod sammes Rigtighed ej ringeste jndvending og Dispute, men tilstaaed 34. Publiceret Eet afkald udstæd af U: F: Mullerup til hans Fader Hr: Lieutnant Mullerup for hands arve Midler stoer 56 rdr 5 mrk 11 5/7 s, er Dateret 6te Maij 1770 Derefter er fremlagt de sædvanlige tingsvidner til Fogdens Reignskabs belæg saasom til 1ste tingsvidne andgaaende de her udj Skibreedet værende Laxse og Silde vaager, om saadan fiskerie derudj i dette aar er falden hvoraf {Extra} Skatter kunde betales Hvortil af Laug Retted blev Svaret at ej noged saadant Fiskerie dette aar er skeed. 2de Det store Tings vidne bestaaende af 15 Poster hvortil blev svaret saasom til 1ste 2, 3, 4de at det forholder sig som forrige aaringer uden nogen forandring, Til 5te 6, 7, 8, 9 10, 11, 12, 13, 14 & 15de Svarede at det forholder sig i alt som for Høste tinged 1769 er andført, dog forbeholdt Sorenskriveren sig andgaaende den 9de Post ved sine udstædende Dessignationer at give nøyere oplysning, 3de examineret tingsvidnet betreffende Om Gast Giveren Erich Nielsøn Kongshavn bruger nogen anden Handell og Næring end hans blotte Giestgiverie, hvortil blev Svared saavel af Laug Retted som almuen at det er dem ike vidende at hand har nogen anden brug og Næring end hans blotte Giestgiverie 4. Examineret tingsvidnet andgaaende de som formedelst de paa deres Ejende gaarder skeede aftage bør nyde Skatte friehed hvortil blev svaret at det forholder sig som forrige aar 5. Blev fremlagt Odels Skatts Mandtalled som paa seeneste Sommer ting er bleved examineret 1770: 215
Hr: Fogden Hejberg ved Fuldmægtig Sr: Kramer andmeldede at have til dette ting med mundtlig Varsel Ladet jndkalde Skafferen Jens Hansøn Aadland fordie hand til høye øvrighed skal have jndgived Klage over Citanten Skydsen andgaaende, desandgaaende at paasee beviiser høre i Rettesættelse og lide dom til afstraffelse efter Sagens beskaffenhed samt erstatte Processens omkostninger Contra Parten Jens Hansøn Aadland blev paaraabt men mødte ike tilstæde, thi er jndvarslingen af de tvende brugte Stevnevidner Hans Hansøn Tvetteraas og Biørn Pedersøn Øfsthue under Eed afhiemled saaleedes som {at} tilført er at være af dem passeret Derefter er saaleedes Eragted Contra Parten Jens Hansøn Aadland gives laugdag til næste ting for dette Skibreede at møde, og Sagen at tilsvare saaleedes som fornøden maatte eragtes Fremlagt til attestation Restancen over de ubetalte Kongelige ordinaire Skatter for dette aar beløbende til 926 rdr 2 mrk 4 s som blev oplæst og af laug Retted og almuen uimodsagt Derefter er til Laug Rette for næstandstundende Aar 1771, udnævnt og andordnet følgende nye Mænd 1. Jon Olsøn Houge, 2. Peder Houcheland, 3. Anthonius Zachariasøn Bratland, 4. Jon Nielsøn Øvstebøe, 5. Niels Monsøn Kirke Bircheland, 6. Peder Monsøn Sættersdahl, 7. Michel Michelsøn Hammersland og 8de Michel Larsøn Mathopen Derefter er sage tinged for denne Sinde ophævet
Høste Tinget for Alenfits Skibreede 1770 Anno 1770 den 12te October, Er Retten sadt udj Alverstrømmen til eet aldmindelig Høste Skatte og Sage Tings holdelse for Ahlenfits Skibreedes almue, udj Hr: Sorenskriver Henrich Garmanns Lovlige forfald af hans Eedtagne Fuldmægtig Hans Lessøe, overværende udj Retten Kongelig Mayestets Foged Hr: Christen Hejberg og de samme 8te Eedsorne Laug Rettes Mænd som ved Sommer tingeds holdelse vare tilstæde. Hvorda er allerunderdanigst læst den for forrige Skibreeders almue bekiendtgiorde Kong: allernaadigste Forordning, og dernæst andre høye Øvrigheds ordre, og hvorefter jndkom fra almuen til Publication følgende Documenter, saasom 1. Eet Skifte Brev passeret paa Gaarden Schaar den 28de october 1769 efter Johannes Halvorsøn 1770: 215b 2. Eet Auctions Skiøde udstæd *udstæd af Hr: Sorenskriver Henrich Garmann til Jacob Jacobsøn Toftinge paa 1 Pund 5 ¼ Marker Smør udj Gaarden Toftinge for 88 rdr 34 s Dateret 19de Junii 1770 3. Eet Ditto udstæd af Ditto til Johannes Aamundsøn paa 2 Pund 10 ½ Marker Smør i Gaarden Toftinge for 168 rdr 18 s af samme Dato 4. Eet Ditto udstæd af Ditto til Johannes Bendixsøn paa 1 Pund 5 ¼ Marker Smør udj samme Gaard for 87 rdr 72 s af forbemelte Dato 5. Eet odels Skiøde udstæd af Mons Olsøn Holme til Ole Olsøn Frechoug andgaaende odels Retten til 1 Pund 12 Marker Smør 1 Mæhle Malt udj Gaarden Yttre Giervig for 6 rdr Dateret 12te october 1770 6. Eet Skiøde udstæd af Christian Johannesøn Qværnenesset og Lars Aschildsøn Hopland paa 12 6/7 Marker Smør og 10 5/7 Kande Malt for 20 rdr 5 mrk 4 s. Dateret den 13de october 1770 7. Eet ditto udstæd af Simmon Nielsøn Eicheland og Anders Olsøn Fischesetter paa 13 ½ Marker Smør 9 Kander Malt og 3/8 huud i gaarden Eicheland til Salamon Olsøn Seim for 35 rdr 3 mrk 12 s Dateret 13de october 1770 8. Een obligation udstæd af Jacob Jacobsøn Toftinge til Ole Hansøn Nesse for Capital 30 rdr, mod Pant i gaarden Toftinge 1 Pund 5 ¼ Mark Smør af 12te october 1770 fol: 726 9. Een Fredlysning udstæd af Hr: Fogden Hejberg andgaaende at jngen Enten maae skyde aatter eller Fugler paa Jndre Lyhrens grund, ej heller Rive eller skiære Løng i Skov eller udmarken ligesom ej heller optage østers eller Fiskeskiel paa bemeldte gaards Ejendom ved Søe Kandten, Dateret 12te october 1770 10. Een Bøgsel Sæddel udstæd af Niels Halvorsøn Søre Wetaas med fleere til Friderich Jonsøn Titland paa 13 ½ Marker Smør og 4 ½ Kande Malt udj gaarden Søre Titland, Dateret 12te octobr: 1770 og hvoraf fulte ligelydende Reverse Hr: Fogden Hejberg har til dette Ting med mundtlig Kald og Varsel Ladet jndstevne Bondemanden Ole Jensøn Sæhlevold for begangne Lejermaal i ægteskab med Qvinde Mennisked Anne Andersdatter Sæhlevold at lide Dom til Bøders udredelse og videre straf efter lov og Forordninger, samt processens omkostningers erstatning, ligeleedes er og bemelte qvinde Menniske Anne Andersdatter jndstevnt at lide dom for sit begangne Lejermaal med berørte ægtemand Jndstevnte Ole Jensøn Sæhlevold mødte og vedtog lovlig Varsel, ligesom og Anders Monsøn Sæhlevold vedtog Lovlig Varsel paa hands jndstevnte datter Anne Andersdatters veigne Hr: Fogden Hejberg derefter i Rettelagde til eet beviis for Søgemaalet Sogne Præsten Velærverdige Hr: Bergendahls skriftlige andmeldelse til ham Dateret 21de Junii 1770, saaleedes lydende Ole Jensøn Sæhlevold tilstoed det paastevnte Sigtelse at være Rigtig ligesom Anders Sæhlevold paa sin datters veigne Actor declarerede at {Siden} der endnu ike er passeret nogen Seqvestration hos lejermaals begiengeren Ole Jensøn Sæhlevold, saa begierede hand Sagen udsatt til 1770: 216 Næste Sommer ting, da jmidlertiid lejermaals Begiengerens Boe kand blive Seqvestreret og den derover forfattende Forrettning til næste Sommer ting Produceret Sagen i følge Actors begier beroer til næste Sommer ting for dette Skibreede Hr: Fogden Hejberg tilkiendegav at have med muntlig Kald og Varsel til dette ting Ladet jndstevne Ole Endresøn Berrefiord for anden gang begangen Leyermaal i ægteskab med Pigen Jngebor Thommasdatter Lyhren, derfore at lide Dom til vedbørlig afstraffelse og denne Processes omkostningers betaling ligeleedes er og bemelte Qvinde Menniske Jngebor Thommasdatter jndstevnt til Doms Lidelse. Jndstevnte Ole Endresøn Berrefiord mødte tilstæde og ej alleene vedtog Lovlig varsel, men tilstoed end og at være skyldig i den paastevnte forseelse Paa indkaldte Jngebor Thommasdatters veigne mødte faderen Thommas Thommassøn Lyhren og paa hendes veigne vedtog jndvarslingens lovlige forkyndelse, samt tilstoed Sigtelsen Hr: Fogden Hejberg paa grund af at leyermaals begiengeren jndstevnte Ole Berrefiords Boe, endnu ike er Seqvestreret, ligesom hand heller ike noged forsvar af Høye øvrighed er beskiked begierede Sagen udsatt til næste Sommer ting da hand til den tiid skal besørge det fornødne til Sagens Endskab Sagen beroer til Som/m/er tinged Derefter blev i følge HøyVelbaarne Hr: Stiftbefalings mand Pettersens ordre grundet paa Høylovlig Cammer Collegii skrivelse oplæst Restance Registeret over ubetalt Extra Skatt til 1mo September 1767, som for dette Skibreede jndberetted det derhos føyede Appendix Renderer sig til 440 rdr 5 mrk 6 s, hvilken efter examination blev af laug Retted og den øvrige tilstædeværende almue udisputeret og ej nogen jndvendinger giort i nogen maade Hvornæst blev fremlagt de Sædvanlige Tings vidner til Hr: Fogden Hejbergs Reignskabs belæg Saasom 1. Tingsvidnet andgaaende de her i Skibreedet værende Laxse og Silde vaager, om noget Fiskerie derudj dette aar er falden hvoraf Skatt betales, Hvortil af laug Retted og almuen blev Svaret Nej, at ej noged saadant Fiskerie som omspurt er dette aar er falden. 2det Det store Tingsvidne jndeholdende 15 Poster 1770: 216b Hvortil blev svaret af almuen og laug Retted at det forholder sig i alt som næst forrige aaringer uden nogen Forandring, dog forbeholder Sorenskriveren sig andgaaende den 8 & 9de Post at giøre nærmere forklaring og oplysning ved sine udstædende Dessignationer 3. Tingsvidned andgaaende om de her i Skibreedet værende tvende Giestgibere Jørritz Lampe og Lieutnant Ravn befatter sig med anden næring end deres blotte Giestgiverie Hvortil blev svaret Nej, at de sig ike med videre befatter 4. fremlagt odels Skatt Mandtalled som paa Seeneste Sommer ting blev examineret Endelig fremlagt Restancen over de ordinaire Kongelige Skatter dette aar beløbende sig i alt til 360 rdr 14 s, som efter oplæsning, af laug Retted og almuen blev uimodsagt Til at betiene Retten som Laug Rettes Mænd næstandstundende aar 1771, er udnævnt og andordnet følgende Nye Mand. 1. Knud Magnesøn Midtgaard, 2. Johannes Aschildsen Grøtvedt, 3. Ole Olsøn Hopsdahl, 4. Ellef Halvorsøn Hopsdahl, 5. Ole Larsøn Alver, 6. Lars Jacobsøn Nedre Tvedt, 7. Mons Gullachsøn Jndre Fosse og 8de Peder Knudsøn Herland. Og da jngen efter 3de ganges paaraab jndfandt sig som videre for Sage tinged havde at forrette er samme slutted og ophæved
Høste Tingets for Herløe Skibreede 1770 Anno 1770 den 15de October, Er Retten sadt udj Hr: Sorenskriver Garmanns Lovlige forfald af hands Eedtagne Fuldmægtig Hans Lessøe, udj Alverstrømmen, til eet aldmindelig Høste Skatte og Sage tings holdelse for Herløe Skibreedes almue overværende udj Retten Kongelig Mayestets Foged Velædle Hr: Christen Hejberg og de samme Aatte Eedsorne Laug Rettes Mænd som ved Sommer tingets holdelse vare tilstæde Hvorda! blev allerunderdanigst læst den Kongelige Allernaadigste Forordning og dernæst andre høye Øvrigheds ordre, og hvorefter indkom fra almuen til Publication følgende Documenter 1. Eet Skifte brev udstæd efter afdøde ægte folk Ole Stephensøn og Hustrue Brithe Aamundsdatter paa Gaarden Haatuft den 8de Augustj 1770 vide Pante bogen folio 2. Eet Ditto paa Gaarden Rong efter Ole Clemmetsøn forretted den 13de Augustj 1770 3. Eet Ditto paa gaarden Søre Eicheland den 9de Augustj 1770 efter afdøde Anders Jonsøn. 4. Eet Declaration skrift udstæd af Hr: Capitain de Svanenhielm andgaaende hvad Jnventarium gaarden Herløe 1770: 217 Ved overdragelse til Hr: Krigs Assessor Falch har fult Dateret 13de october 1770 5. Een Obligation udstæd af Søren Rosenqvist til Sr: Petter Lexou paa Capital 200 rdr mod pant udj gaarden Lille Bergen Fosse, og Kongsøen Dateret 13de october 1770 6. Een Bøgsel Sæddel udstæd af Madamme Stinche Salig Poul Meyers til Mons Rasmussøn paa 12 M/arke/r Smør i gaarden Herløevæhr Dateret 11te octobr: 1770 Hr: Fogden Hejberg tilkiendegav at efter at ham af Johannes Nielsøn Nodenes og Sønnen Jver Johannesøn var bleven tilkiendegivet det de den 30te September Sidstleeden paa Haved havde fundet og ved hielp af *John Johannesøn (seinar nemnd Ole), Ole Nielsøn Senior, Mons Nielsøn, Aadne Michelsøn, Jver Poulsøn, Niels Olsøn Senior, Niels Olsøn Junior og Knud Magnesøn alle af gaarden Nødenes bierged een Hval Fisk, har Fogden den paafølgende 6te hujus ihenseende til bemelte Hval holdt eet Preliminair Forhør og ladet samme Lovlig Taxere, hvilken holte Forrettning hand derefter har jnsinueret hans HøyVelbaarnhed Hr: Stiftbefalings mand Petersen, der igien har Remitteret Fogden samme, med saadan paateigning som Forrettningen der nu i Rettelægges udviiser. J hvis følge Fogden begierede at Finderne for det første maatte examineres, om de saaleedes som i Preliminairet Forhøret forklaret er ike havde fundet og bierget Hvalen? Johannes Nielsøn Nodenes mødte paa egne samt fraværende umyndige Søns Veigne og erklærede at hand udj eet og alt henholder sig til den af ham ved det i Rettelagde Preliminair Forhør aflagde forklaring, der nu for ham blev oplæst, og veed ike noged rettere eller sandere desandgaaende Fogden begierede ligeleedes at de tilstædeværende Biergere maatte tilspørges om de veed noged andet eller meere at forklare om denne fundne Hval end hvad det producerede Forhør jndeholder af de jndstevnte Biergere mødte Mons Nielsøn, Aadne Michelsøn, Jver Poulsen og Ole Nielsøn Nodenes, som Samtlige henholte sig til den i Forhøret givne Forklaring uden nogen forandring. Fogden i andleedning af alt det nu passerede begierede Lovlig Dom i Sagen baade ihenseende til Hvalens deeling og ihenseende 1770: 217b Til de andvente omkostninger paa Besigtelses Forrettningen som hand formodede bonificeret med 4 rdr 3 mrk, samt for Vagtholdet over samme efter Pa/a/stand af de Vagtholdende med 10 s daglig og ligesaa meget om Natten Pro Persona til sammen 31 rdr 4 mrk 8 efter den herved fremlagde Reigning af 15de hujus Derefter erklærede saavel finderen som Biergeren at de formoder at vorde tildeelt den part af den fundne Hval som loven hiemler og er da saaleedes Dømt og Afsagt Sidst afvigte 30te September, har Johannes Nielsøn Nodenes og Søn Jver Johannesøn fundet een død Hval i det aabne Hav ved eet stæd kaldet Sæingen ungefæhr 14 Faune fra Landet, og da de ej formedelst Hvalens størrelse saae sig i stand til at flaade Hvalen og bringe den i sikerhed maatte de til sig tage Ole Johannesøn, Ole Nielsøn Senior, Mons Nielsen Aadne Michelsøn, Jver Poulsøn, Niels Olsøn Senior, Niels Olsøn Junior og Knud Magnesøn alle af gaarden Nødenes for at bierge Hvalen, hvorefter Hvalens findelse for Stædets Foged Hr: Christen Hejberg er andmeldet og af velbemelte Hr: Fogden Hejberg den 6te october næstpaafølgende foretaged eet Preliminair Forhør paa Gaarden Nodenes her i Skibreedet for at faae oplyst af Hvalens findere og biergere paa hvad stæd Hvalen er funden og paa hvad maade med den viidere tildragelighed herudjnden derefter har Hr: Fogden Hejberg Ladet jndkalde, Hvalens forbenævnte Findere og biergere til dette Høste ting for ydermeere at aflegge forklaring i denne begivenhed, da og nu er fremlagt det som melt den 6te october næstafvigte passerede Preliminair Forhør, som viiser at Finderne og biergerne der udj har forklaret, at Hvalen er af dem død funden paa det aabne Hav ved Store Sæingen 14 Faune fra Landet, og at dee ej kunde mærke at den rørde ved noged Grund eller Skier og at den blev henbragt ind i Havnen ved Gaarden Nodenes, og derefter er samme Hval efter opmaaling befunden at være 7 ½ alen i længden fra Hoved til den yderste Klyfte af Sporen, og i det øvrige af saadan beskaffenhed som Forhøret nærmere omformelder Denne af Finderne og Biergerne giorde forklaring, har dee nu for Retten gestendiget og affirmeret Rigtig at være uden nogen Forandring, og er Af Hr: Fogden Hejberg denne Hval betreffende giort saadan paastand som acten jndeholder og naar nu betragtes at den berørte Fundne \døde/ Hval er funden paa aabet hav uden at røre ved noged Land, og af Finderen straxsen 1770: 218 For stædets Foged Hr: Christen Hejberg andmeldet, Loven og i 5te Bogs 12 Capituls 2de Articul preschriberer, at hvoe som finder nogen Hval udj Fior eller paa Flak Søe, hvor den ej rører ved nogens Land maae den Sagesløes bortføre med videre, ligesom og de efterfølgende Articuler udj samme Capitul viiser omgangs maaden med de Hvale som paa Hav og Søe findes, og da nu Hans Mayestet og ingen anden her har forstrands Rettighed og den foregaaende 1ste articul udj det allegerede lovens Capitul viiser hvor stor een Hval skal være naar den alleene skal tilhøre Finderne, hvormed og den 2de Articull har Connextim, i det den byder at den for Vidne skal opskiæres eller og at Hovedet med Ryggen og Stierten udadskilt skal til Vidnes\byrd/ blive Liggende, hvilked var unødig saafremt Finderen skulle beholde een Hval hvor stor den end og maatte være Thi bliver altsaa Kiendt og Dømt for Rett At Hvalens Findere Johannes Nielsøn og Søn Jver Johannesøn Bør at nyde Findings Spek af Hvalen 2 Fauner paa hver Kandt \fiirskaared/(?) efter loven, ligesom og Biergerne *John Johannesøn Ole Nielsøn Senior, Mons Nielsøn, Aadne Michelsøn, Jver Poulsøn, Niels Olsøn Senior, Niels Olsøn Junior samt Knud Magnesøn Bør at nyde for Hvalens transport fra det stæd, hvor den fandtes og ind i Havnen ved Nodenes, samt for dee touger som til Hvalens fastholdelse ere Sønderslidte i alt 6 rdr, ligesom og de øvrige i Hr: Fogden Hejbergs jndgivne Reigning andførte bekostninger beløbende til 25 rdr 4 mrk 8 s Bør af Hvalens Verdie betales og naar bemelte Hval ved offentlig Auction vorder udbragt i Penge /: exiperet Findings Speked :/ Bør det fra de forberørte omkostninger overskydende Hans Mayestets Casse være tilfalden 7. Publiceret Eet afkald udstæd af Clemmet Jansøn Hellesund til Formynderen Knud Hansøn Selle paa Capital 96 rdr 5 mrk 6 10/11 s som er hans arve Midler Dateret 15de october 1770 8. Een odels Lysning udstæd af Poul Johannesøn Tosche andgaaende hans havende odels berettigelse til 13 ½ Marker Smør ¼ Faar og 9 Marker Fisk udj gaarden Tosche Dateret 16de october 1770 9. Een Bøgsel Sæddel udstæd af Niels Michelsen Mitsioe til Michel Nielsøn paa 21 105/128 M/arke/r Fiskes leje udj gaarden Wiig Dat: 14de octr: 1770 10. Een Ditto udstæd af Hr: Krigs Raad Koren til Ole Ellingsøn Tvedten paa 18 M/arke/r Smør og ½ Vaag Fisk i gaarden Davanger Dat: 12te Julii 1770 11. Eet Skiøde udstæd af Hans Lessøe paa Hr: Sorenskriver Garmanns veigne til Ole Jensen Koursbøe paa 4 4/5 M/ark Smør 1 3/5 Kande Malt udj gaarden Koursbøe for 10 rdr 4 mrk, af 16de october 1770 12. Eet Skiøde udstæd af Michel Olsøn Sæhle med fleere til Mons Olsen Rong paa 2 Pund *Marker Fisk i Rong, Dat: 16de octr: 1770 13. Een obligation udstæd af Mons Olsen Rong til Peder Olsen med de fleere paa Capital 80 rdr 5 mrk 10 mod Pandt i gaarden 1770: 218b Rong 2 Pund *Marker Fisk i gaarden Rong Dat: 16de october 1770 14. Een Bøgsel Sæddel udstæd af Anders Johannesøn Biørcheland til Iver Poulsøn Nodenes paa 13 ½ Marker Fisk i gaarden Nodenes, Dat: 16de octr: 1770 Bottel Larsøn Floen mødte og gav tilkiende, at hand til dette Ting med mundtlig Varsel haver ladet jndkalde Ole Olsøn Rong til at aflegge vedbørlig Reede og Rigtighed for den arv som hands Hustrue Barbra Johannes[datter] er tilfalden og hos bemelte Ole Olsøn Rong er indestaaende og benævnte Ole Rong har tillige været uvillig at Fremviise de i hændehavende Lodsædler og Skifte Breve som kand oplyse hvormeged Arve Parterne ere og hvorudj samme ere bestaaende, desandgaaende at taale dom saavel til den paaædskede Rigtigheds afleggelse og arve Midlernes betaling, som Processens omkostningers skadesløse erstatning Jndstevnte Ole Olsøn Rong blev paaraabt men hverken hand eller nogen paa hans Veigne mødte med tilsvar thi fremstode de brugte Stevne Vidner Lensmanden Mons Schiellanger og Halvor Larsøn Schiellanger og afhiemlede jndvarslingens Lovlige forkyndelse under Eed efter Lovens bydende Citanten Bottel Larsøn derefter begierede jndstevnte Laug daged til næste ting Eragted Lovlig Indstevnte men ej denne Sinde tilstædemødende Contra Part Ole Olsøn Rong gives Laugdag til næstholdende Sommer ting for dette Skibreede at møde og Sagen at tilsvare Hr: Fogden Hejberg jndgav Laug dagen udj Sagen andlagt mod Anders Johannesøn Eicheland for Resterende Extra Skatt fra 1mo September 1767 til Ultimo augustj 1768, og begierede samme ved dom beslutted efter forhen giorde paastand Jndstevnte Anders Johannesøn Eicheland mødte og vedtoge saavel Jndvarslingen som Laugdagens Lovlige forkyndelse, og dernæst erklærede at hand er een meged fattig og med gield behefted Mand som indted er Ejende uden alleene een Ringe andpart i gaarden Eicheland, og naar samme ham Ved dom skulde vorde frakiendt havde hand ej det mindste til sig og sines underholdning og assistence, thi haabede hand for den paastevnte Extra Skatt at vorde befried. Hr: Fogden Hejberg paastoed Dom. derefter er saaleedes Dømt og Afsagt den Saggivne Anders Johannesøn Eicheland, har jnden Retten tilstaaed at hand ej i det mindelige har kundet betale den Resterende Extra Skatt 2 rdr fra 1mo Septr: 1767 til Ultimum augustj 1768 hvorfore hand nu søges, Citanten Hr: Fogden Hejberg har altsaa paa grund af Forordningen de dato 31 Januarii 1769 giort Jndførsel udj 4 Marker Smørs skyld udj den 1770: 219 Jndstevntes Ejende Jordepart i gaarden Echeland Thi Kiendes og Dømmes for Rett at den giorde Jndførsels Forrettning Bør ved magt at stande, og at disse 4 Marker Smørs skyld i gaarden Eicheland, Bør være Hans Kongelig Mayestet for den ommelte Resterende Extra Skatt og jndførsels gebyhr i alt 2 rdr 1 mrk som Ejendom tilhørende. Bottel *Larsøen Fløen andmeldede at have til dette ting med lovlig Varsel mundtlig Ladet jndkalde Ole Olesøn Rongs Hustrue Marithe Iversdatter for mod Citanten udøvede ærerørige beskyldninger og skieldsord, desandgaaende at høre Vidner og lide dom til vedbørlig afstraffelse, samt Processens omkostninger at tilsvare saa er og Ole Olsøn Rong til Vedermæhle jndstevnt samt Vidner under Lovens Faldsmaal Mons Schiellanger og Baste Tveten. de jndstevnte bleve paaraabte men hverken Ole Olsøn Rong eller hans Hustrue Marithe Iversdatter mødte tilstæde. thi fremstode Stevnevidnerne Mons Schiellanger og Halvor Schiellanger og afhiemlede jndvarslingen under Eed. Vidnerne mødte og vedtoge lovlig varsel Derefter begierede Citanten de mødende Vidner Eedfæstede og afhørte, hvorefter Vidnerne blev forelæst Eedens forklaring af lovbogen og formaned til Sandheds udsigende og at Vogte sig for MeenEed hvorom de og giorde løfte, og fremstoed da som 1ste Vidne Mons Nielsøn Schiellanger som efter aflagde Eed Vandt og forklarede saaleedes, at i Sidstafvigte Sommer var \Vidnet/ lensmanden Mons Schiellanger tilligemed det andet mødende Vidne paa Rong hos Ole Olsøn Rong i følge med Bottel Larsøn som fordrede sin jndestaaende arv paa Hustrue Barbra Johannesdatters Veigne, og hørte da Vidnet at Ole Olsøn Rongs Hustrue Marithe Iversdatter Sagde til Bottel Larsøn disse ord du er een Skielms og haver faret med bedragerie heele tiiden. Men vidnet hørte ike at Bottel Larsøn dertil gav nogen andleedning Hvorefter er Vidned bleven afskeediged, og igien frem kaldet 2de Vidne Baste Knudsøn øvre Tvedt som provede i alt som første Vidne eenstemmig hvornæst Vidnet blev afskeediget Citanten begierede de udeblevne Laug daged til næste ting Eragted Lovlig jndstevnte men ej denne Sinde tilstædemødende Ole Olsen Rong og Hustrue Marithe Iversdatter gives Laugdag til næste Sommer ting at møde og Sagen at tilsvare 1770: 219b
Derefter blev fremlagt til paafølgende examination de Sædvanlige Tingsvidner til Fogdens Reignskabs belæg saasom 1. Tingsvidnet andgaaende de her i Skibreedet Værende Laxse og Silde vaager og om noged Fiskerie derudj dette aar er falden hvoraf Skatt kand betales. Hvortil Blev svaret Nej, at ej dette aar er falden noged saadant Fiskerie hvoraf Skatt kand betales 2. Blev jndhendted Laug Rettes og almuens Svar om nogen Qværner er her i Skibreedet, som kand andlegges i Skatt hvortil blev svaret Nej at saadan Qværner her ej findes. 3de examineret det store Tingsvidne bestaaende af 15 Poster hvortil blev svaret saasom til 1ste og 2de at det som for næst forrige aar er meldet i alt forholder sig til 3de 4, 5, 6, 7, 8, 9, 10, 11, 12, 13, 14 & 15 Poster Svarede at det forholder sig som forrige aaringer uden nogen forandring, dog forbeholdt Sorenskriveren sig andgaaende den 8de og 9de Post ved sine udstædende Dessignationer at giøre nøyere oplysning 4. fremlagt Odels Skatts Mandtalled som ved seeneste Sommer ting er examineret. Derefter fremstoed den Dannemand Jacob Rasmussøn Oen og andmeldede at hans Datter Brithe Jacobsdatter er desværre med den beklagelige Spedalske Sygdom befængt, i hvilken andleedning Comparenten har maatted søge ved hielp og assistence af andre at faae saa mange Penger laant at hand haver bestridet hendes jndlemmelse med i Hospitalet, samt betalt den første termin, og da bemelte Svage Brithe Jacobsdatter jndted er Ejende til at bekoste hendes jndlemmelse med i Hospitalet ligesom og Comparenten ej haver nogen Formue til saadant af egne Midler at betale Saa var hand begierende desandgaaende Laug Rettes og almuens Svar. Som Replicerede at de veed og er bekiendt baade at den ommelte Brithe Jacobsdatter Oen er med Svaghed behæfted ligesom og at hun jndted er Ejende til at bekoste hendes jndlemmelse i Hospitalet med, samt at Faderen Jacob Oen er i uformuende omstendigheder Jacob Oen begierede eet lovlig bekræfted tingsvidne herom sig beskreven meddeelt Som Blev Bevilged Derefter er i følge Høye øvrigheds ordre oplæst og examineret Restance Registeret over Extra Skatten som i dette Skibreede jndestaar til September Maaneds udgang 1767, beløbende i alt med det derved heftede apendix til 1963 rdr 1 mrk 10 s Som af laug Retted og dend tilstædeværende almue blev uimodsagt, og derimod ej giort nogen jndvending 1770: 220
Derefter er fremlagt Restancen over de ordinaire Skatter dette aar som blev oplæst og af Laug Retted uimodsagt, Restancen beløbende til 484 rdr 4 mrk 11 s Til at betiene Retten for næst andstundende aar 1771 er andordnet og udnævnt følgende nye Laug Rettes Mænd naunlig: 1. Knud Christophersøn Schiellanger, 2. Ole Johannesøn Tosche, 3. Michel Knudsøn Tosche 4de Mons Johannesøn Bradshoug, 5. Mons Monsøn Blom, 6. Niels Knudsøn Blom, 7. Rasmus Einersøn Søre Sæhle, og 8de Knud Iversøn Rogn Og da jngen Efter 3de ganges paaraab jndfandt sig som videre for Sage tinged havde at forrette er samme Slutted og ophæved Høste Tinget for Radøe Skibreede 1770, Anno 1770 den 18de October, Er Retten sadt paa Tingstædet Alverstrømmen i Alenfiths Skibreede, udj Hr: Sorenskriver Henrich Garmanns {veigne} Lovlige forfald af hands Eedtagne Fuldmægtig Hans Lessøe, for at behandle eet lovlig Skatte og Sage høste Ting for Radøe Skibreedes almue overværende udj Retten Kongelig Mayestets Foged Hr: Christen Hejberg og de samme Aatte Eedsorne Laug Rettes Mænd som ved Sommer Tingets holdelse da vare tilstæde undtagen at i stæden for Niels Hansen Næsse som ved døden er afgangen sad nu Jacob Gundersøn Nautvedt (Nøttveit/Namtvedt?), Hvorda! Først blev allerunderdanigst Læst og bekiendtgiort den for forrige Skibreeder Publicerede Kongelige allernaadigste Forordning og dernæst andre Høye Øvrigheds ordre og hvorefter jndkom fra almuen til Publication følgende Documenter 1. Eet Skifte Brev forretted paa Gaarden Jndre Helle efter afdøede Ole Tørrissøn den 1ste augustj 1770 Vid: Pante Bogen folio 2. Eet Ditto forretted paa gaarden Fieldsende den 30te Julii 1770 efter afdøde Hans Haaversøn 3. Eet Dito Skiøde udstæd af Niels Knudsøn Biørcheland til hans Søn Jens Nielsøn paa 8 Marker Smør 6 2/5 Kander Malt udj gaarden Bircheland for 25 rdr Dateret 18de october 1770 4. Eet Skiøde udstæd af Ole Rasmussøn Lunde og Rasmus Nielsøn Kolstad til Aad Colbiørnsøn paa 12 marker Smør og 6 Kander Malt udj gaarden Jndre Helle for 29 rdr 1 mrk, Dateret 19de october 1770 5. Een Bøgsel Sæddel udstæd af Hr: Krigs Raad Koren til Mathias Jacobsøn Helleland paa 12 Marker Smør og 10 Kander Malt udj Gaarden Helleland datt: 8de Maij 1770 6. Een ditto udstæd af Aamund Erichsøn Huusebøe med de fleere til Rasmus Andersen paa 1 Pund 1 5/16 Mark Smør og 5/16 Faar udj Gaarden Jndre Sæbøe, Dateret 19de october 1770 Velædle og Velbyrdige Hr: Krigs Raad Claus Wilhelm Koren mødte for Retten og producerede een skriftlig stevning Dateret 28de September Sidstleeden hvorved Arne Olsøn Nordanger er jndstevnt for at paahøre een hos ham den 3de october 1770: 220b Sidstleeden passerede Jndførsels og Seqvestrations Forrettning for Resterende Kongelig ordinaire og Extra Skatter Samt Landskyld ved Dom Confirmeret med meere efter Stevningens indhold som blev oplæst saaleedes lydende Jndstevnte Arne Olsøn Nordanger blev paaraabt men mødte ike thi er Stevnemaalet af Stevne Vidnerne Knud Haaversøn Olsvold og Haaver Knudsen Olsvold under Eed afhiemled saaleedes at være Passeret som deres paaskrift udviiser. Citanten Hr: Krigs Raad Koren derefter fremlagde den i Stevningen allegerede Seqvestrations og Forbuds Forrettning saa lydende Krigs Raaden begierede jndstevnte Arne Nordanger laugdaged Eragted Lovlig jndstevnte men ej denne Sinde tilstædemødende Arne Olsøn Nordanger gives laug dag til næste Sommer Ting for dette Skibreede at møde og Sagen at tilsvare Derefter blev af Hr: Fogden Hejberg i Retteædsked Sagen som af ham for Resterende Extra Skatt fra 1mo Sept: 1767 til Ultimo augustj 1768 er andlagt mod Carl Nielsøn Kaalsaas med de fleere og derudj begierede Dom efter hvad som forhen passeret er Lensmanden Knud Haaversøn Olsvold mødte for de paagieldende og erklærede at ligesom de seeneste ting haver begiert Sagens udsettelse for at jndgive til hans Kongelig Mayestet deres allerunderdanigst Memorial andgaaende befrielse for den paastevnte Extra Skatt saa er og samme nedgaaed men endnu ike nogen Svar erholdet, thi maatte Lensmanden paa de jndstevntes veigne endnu begiere Sagens andstand til næstholdende Sommer Ting Hr: Fogden Hejberg jndstillede den begierte andstand til Retten Sagen gives andstand til næste ting 7. Publiceret een Bøgsel Sæddel udstæd af Hr: Edvard Meyer til Ole Bertelsen Jnstebøe paa ½ løb Smør og ½ tønde Malts leje udj Jnstebøe Dateret 14de Maij 1770 8. Eet Declarations skrift udstæd af Christen Knudsøn Waagenes Dateret 19de october 1770 Derefter er i følge Deres HøyVelbaarnhed Hr: Stiftbefalings Mand Pettersens ordre examineret og oplæst Restance Registeret over den udestaaende Extra Skatt som i dette Skibreede jndestaar til September Maaneds udgang 1767 beløbende i alt med det derved heftede appendix til 929 rdr 2 mrk 7 s, Som efter oplæsning af Laug Retted og den ting søgende almue blev uimodsagt Fremlagt til examination de sædvanlige Tingsvidner til Hr: Fogden Hejbergs Reignskabs belæg, saasom 1mo Om noged Fiskerie udj de i Skibreedet værende Laxse eller Silde vaager er falden hvoraf Skatt kand betales? Hvortil blev svaret Nej at ej saadant Fiskerie her udj Skibreedet er falden hvoraf Skatt kunde betales 2det Det store Tingsvidne jndeholdende 15ten Poster hvortil blev Svaret til 1, 2, 3, at det forholder sig som forrige aar uden nogen forandring 1770: 221 Til de øvrige Qvæstioner fra 4de til 15de inClusive blev og svaret at det forholder sig som forrige aaringer uden nogen forandring, dog forbeholdt Sorenskriveren sig andgaaende den 8 & 9de Post ved sine udstædende Dessignationer at give nøyere oplysning 3. Fremlagt til attestation Odels Skatts Mandtalled som ved seeneste Sommer ting er bleven examineret Fremdeeles er fremlagt Restancen over de ordinaire Skatter dette aar beløbende sig til 485 rdr 1 mrk 9 s Som blev oplæst og af laug Retted og almuen uimodsagt. Til at Medbetiene Retten udj næstandstundende aar 1771 er udnævnt og andordnet følgende nye Mænd 1. Knud Ellingsøn Hougland, 2. Knud Johannesøn Olsvold, 3. Tørris Rasmussøn Solem, 4. Siur Andersøn Manger, 5. Stephen Olsøn Søre Waagenes, 6. Rongnald Nielsøn Millingen, 7. Knud Michelsen Jnstebøe og 8de Rasmus Nielsøn Marøen Og da jngen efter trende ganges paaraab jndfandt sig som viidere for Sage tinged havde at forrette er samme igien Slutted og ophævet
Høste Tinget for Lindaas Skibreede 1770. Anno 1770, den 22de October, Er Retten sadt udj Kiilstrømmen til eet aldmindelig Høste Skatte og Sage Tings holdelse for Lindaas Skibreedes almue, udj Hr: Sorenskriver Henrich Garmanns Lovlige forfald af hands Eedtagne Fuldmægtig Hans Lessøe, overværende udj Retten Kongelig Mayestets Foged Hr: Christen Hejberg og de samme Aatte Eedsorne Laug Rettes Mænd som ved Sommer tinget da vare tilstæde Hvorda! Først blev allerunderdanigst læst den for forrige Skibreeders almuer Publicerede Kongelig allernaadigste Forordning og dernæst andre Høye Øvrigheds ordre, og hvorefter jndkom fra almuen til Publication følgende Documenter 1. Eet Auctions Skiøde udstæd af Hr: Sorenskriver Garmann til Peder Knudsøn paa 22 ½ Marker Smør i gaarden Jndre Lyhren for 63 rdr 4 mrk 8 s: Dateret 19de Junii 1770 2. Eet Ditto udstæd til Ole Knudsøn paa 22 ½ Marker Smør udj gaarden Indre Lyhren for 72 rdr 1 mrk 2 s af samme Dato. 3. Eet Dito til Aamund Larsøn paa 1 Pund 6 Marker Smør i benævnte Gaard Jndre Lyhren for 92 rdr 48 s: af Dito Dato 4. Eet Dito udstæd til Aamund Jversøn paa 1 Pund 6 Marker Smør i gaarden Jndre Lyhren for 96 rdr 1 mrk 8 s af samme Dato 5. Eet dito udstæd til Rasmus Olsøn paa 1 Pund 6 Marker [Smør] udj ditto gaard for 96 rdr 1 mrk 8 s af samme dato 6. Eet Dito udstæd til Michel Rasmussøn paa 1 Pund 6 Marker Smør i Gaarden Jndre Lyhren for 97 rdr 1 mrk 2 s Dato som forrige 7. Eet Ditto udstæd af Dito til Jver Jonsøn Waage paa 1 Løb 2 Pund 6 Marker Smør i gaarden Waage for 85 rdr 1 mrk 14 s er Dateret 19de Junii 1770 8. Eet ditto udstæd til Hans Michelsøn Yttre Lyhren paa 22 ½ M/arker Smør i Yttre Lyhren for 75 rdr, af samme dato 1770: 221b 9. Eet auctions Skiøde udstæd til Ellef Andersøn paa 22 ½ Marker Smør i gaarden Yttre Lyhren for 75 rdr af Dito Dato 10. Eet dito til John Johannesøn paa 1 Pund 6 M/arker Smør i Gaarden Yttre Lyhren for 110 rdr 3 mrk 12 s af samme dato 11. Een obligation udstæd af Halvor Endresøn Lyhren til Johannes Olsøn Nepstad paa Capital 50 rdr mod Pant i gaarden Yttre Lyhren 15 Marker Smør. Dateret 12te october 1770 Hr: Fogden Hejberg tilkiendegav at have med mundtlig Kald og Varsel paa Justitiens veigne Ladet jndstevne medHielperen Simmon Monsøn Østreim fordie hand paa Sidstleeden Sommer ting den 18de Maji i Fylderie og drukenskab har brudt Tingfred og begaaet Slagsmaal paa Jver udKiilen og Magne Monsløb foruden anden allarm og ufredelighed Til foragt for Kongens Rett og forargelse for den tingsøgende almue, herom at andhøre Vidner til vedbørlig straff og undgieldelse samt processens omkostningers betaling. Til Vidner under denne Sag er under lovens Faldsmaal jndstevnt Casten Bastiansøn Kaarsøen, Ole Tallachsøn Smørdahl, Erich Fiellanger, og Pigen Eli Pedersdatter tienende Jacob Lampe Til Vedermæhle er jndstevnt Jver udKiilen og Magne Monsløb Actor ville formode at alle de jndstevnte møder, og vedtager Lovlig Stevnemaal, da hand i manglende fald havde tilstæde stevne Vidnerne Lensmanden Lars Larsøn Fieldsende og Ellef Loetvedt for at afhiemble Stevnemaalet Simmon Monsøn Østreim mødte og vedtog Lovlig Varsel ligesom og Jver Arnesøn udKiilen, Saa mødte og paa Magne Michelsøn Monsløbs Veigne hans Jorddrot Sr: Danchert Danchertsen Hejberg og vedtog lovlig varsel, de jndstevnte Vidner mødte og alle og vedtog lovlig Varsel. Hr: Fogden begierede at Vidnerne naar de ere Eedtagne eenhver for sig maatte giøre een Historisk forklaring om hvad de ere vidende ihenseende til Simmen Østreims paa Sidstleeden Sommer ting i drukenskab begangne Ting freds brud og Slagsmaal, paa de til Vedermæhle jndstevnte Jver udKiilen og Magne Monsløb, samt viidere af ham begangne uskikelighed Derefter fremstode de mødende Vidner for hvilke Eedens forklaring af lovbogen blev oplæst og de formaned til Sandheds vedblivelse og at vogte sig for meenEed hvorom de og giorde Løfte og fremstoed da som det 1ste Vidne Casten Bastiansøn Kaarsøen som aflagde Eed og derefter vandt og forklarede: at hand var tilstæde her i Kiilstrømmen ved sidstafholte Sommer ting, hvor og jndstevnte Simmon Østreim Jver udKiilen og Magne Monsløb var tilstæde og saae da Vidnet at Simmon Østreim som var beskienked vilde slaae Jver udKiilen og Magne Monsløb, men disse tvende 1770: 222 holte ham fra sig, og sadte ham need i benken i Skienke Stuen og bad ham lade dem være med fred. Fogden herunder begierede Vidnet tilspurt Om hand ike tillige hørte og saae at Simmon Østreim støyede larmede og bandte, samt brugte mange Skields ord? Svarede hand hørte vel at *at jndstevnte Simmon Østreim samme tiid støyede og larmede i Drukenskab men erjndrede ike at hand bandede eller brugte skieldsord hr: Fogden Hejberg som mærkede at dette Vidne var saa aldeeles vaklende i sit Vidnesbyrd og snart sagde Eet og snart eet andet frafalt des videre forklaring derefter er Vidnet afskeediget og fremstoed 2det Vidne Ole Tallachsøn Smørdahl som aflagde Eed og derefter forklarede: at ved Sidstafholte Sommer ting for dette Skibreede hvor Simmon Østreim, Jver udKiilen og Magne Monsløb var nærværende, Saae Vidnet at Simmon Østreim var i trætte med een nu ustevnt Persohn som vilde have ham ud af den Stue som hand var da bemelte Simmon Østreim var meged beskienked, hvilked dog ike skeede da de derover kom i arm drag og Simmon Østreim falt paa Gulvet, hvorpaa Jver udKiilen kom og vilde faae Simmon Østreim opreist hvorover de og kom i Dispute og saae Vidnet at Simmon Østreim slog Jver udKiilen een 2 a 3 Slag under øret eller paa hovedet og at Jver udKiilen derimod Spente till Simmon Østreim med foden, hvorefter Magne Monsløb tog fat paa Simmon Østreim og vilde styre ham til rette og faae ham til at holde fredelighed, ligesom og Vidnet saae at Simmon Østreim samme tiid ville give dem alle hug som hand forekom og ville stille ham tilfreds. Fogden begierede Vidnet tilspurt 1mo om hand ike saae at Jver udKiilen var blodig af de slag hand havde faaed hos Simmon Østreim, 2do Om ike Simmon Østreim holt saadan støyen og allarm at mand kunde høre ham heele tinggaarden over, 3tio Om ike alt dette passerede jmedens ting og Rett her holtes paa Tingstædet. til 1ste Svarede Nej Saae det ike til 2de Svarede at Simon Østreim holt stor støyen og allarm. Til 3die Svarede Joe! og da jngen forlangede dette Vidne videre tilspurt blev hand fra Retten afskeediged og fremkaldet 3de Vidne Erich Olsøn Fiellanger som efter aflagd Eed vandt og forklarede saaleedes 1770: 222b At da Vidnet var tilstæde ved Sidste Sommer ting for LindAas Skibreede, Saae Vidnet at Simon Østreim var meged beskienked og forstyrred og at Jver udKiilen derfore tog fat paa ham og ville stille ham tilfreds og holt ham om Armene og skuldrene, men Simmon Østreim vilde ike Lade sig Overtale, men slog fra sig med begge hender og fik fat paa Jver udKiilen i haaret og Ruskede ham nogle gange Vidnet saae og at Magne Monsløb i lige tilfælde vilde søge at stille Simon Østreim tilfreds men alt forgieves Hr: Fogden Hejberg begierede Vidnet tilspurt: 1mo Om hand ike saae at Simmon Østreim tillige slog Jver udKiilen under øret eller paa hovedet, 2do om ike Simmon Østreim støyede og larmede saaleedes at mand kunde høre ham heele Tinggaarden over 3tio om ike alt dette passerede medens Ting og Rett holdtes til 1ste Svarede Nej, Saae ike videre i saa maade end omforklaret er! til 2de Svarede Nej hand hørte ike at Simmon Monsøn larmede høyt men vel at hand var beskienked, vreed, og ville slippe fra dem som holt ham og ville stille ham tilfreds, men {vel} hvem hand vilde yde sin vreede paa vidste Vidnet ike Til 3die Svarede joe, at det omspurte passerede medens ting og Rettergang sam/m/e tiid holtes! derefter er dette Vidne afskeediget og fremkaldet som 4de Vidne Eli Pedersdatter som aflagde Eed og derefter forklarede: at i aar paa Sidstafvigte Sommer ting for dette Skibreede saae Vidnet at Simon Østreim her paa Tingstædet var meget beskienked og ville slaae hver Mand som ham forekom, og da Jver udKiilen vilde styre ham tilfreds saae Vidnet at Simmon Østreim gav Jver udKiilen adskillige sterke Slag baade om ørene og paa hovedet Vidnet Saae og at Magne Monsløb vilde stille Simmon Østreim tilfreds men alt forgieves. hr: Fogden Hejberg begierede at de tvende sidste for næst forrige Vidne fremsatte Spørsmaale maatte dette Vidne til besvarelse fremsættes Vidnet svarede til 2det Svarede joe til 3die Svarede joe at jmedens det passerede tildrog sig i Skienke Stuen, holdtes ting og Rett i det Værelse hvor Retten nu holdes Videre forlangedes ike dette Vidne tilspurt thi er hun demitteret Simon Monsøn Østreim derefter tilkiendegav at hand til i dag haver ved mundtlig Varsel Contra jndstevnt Jver udKiilen og Magne Monsløb for med Contra Citanten begaaed Slagsmaal, samt stevnt som Vidner Peder Synnevaag, Michel Synnevaag, Bertel Østreim, Jon Østreim Joseph Dyrnes, Knud Dyrnes, og Michel Lechevold Dommeren derefter fandt fornøden at fremkalde 1770: 223 de i denne Sag brugte Stevnevidner Jacob og Halvor Wigene for at erfare hvorleedes de haver forkyndt Contra jndvarslingen i denne Sag paa Simon Østreims Side og erklærede da det eene Stevnevidne Jacob Wigene at hand haver jndkaldet Jver udKiilen og Magne Monsløb med lovlig Varsel i denne Sag til doms lidelse og at andhøre Vidner, men efter at det andet Stevne Vidne Halvor Wigene havde erklæret at Jver udKiilen og Magne Monsløb vel vare af dem jndstevnte fordie de skulle have slaged og Spent Simon Østreim men ej til vidners afhør, vedstoed og forbemelte Jacob Wigene det samme Hr: Fogden Hejberg declarerede at foruden dette saa kaldede Contra Stevnemaal ike heller er ham som actor forkyndt saa kunde det vel ike heller hensigte til andet fra Simon Østreims Side end at faae den mod ham andlagde Action som saa reent og Sole klart er afbeviist udhaled og bragt i Langdrag, Men da det er een Particulair Sag jmellem den jndstevnte Simmon Østreim og Jver udKilen samt Magne Monsløb om disse sidste har slaget ham, der ike vedkommer den Action som Fogden paa Justitiens veigne har andlagt mod Simmon Østreim og hvorfore det bliver bemelte Simmon Østreim uformeent ved aparte Søgemaal at tiltale dem og søge sin Lovlige Satisfaction, j saadan henseende paastoed og begierede Fogden Dom i denne Sag med saadan j rettesættelse. At Simmon Østreim for sit begangne Slagsmaal og Tingfreds brud vorder tildømt at udreede Slagsmaals Bøder ifølge Lovens 6te Bogs 7 Capt 8 art med 9 rdr, for Tingfred desuden at bøde trende femten lod Sølv eller 22 ½ rdr og siden alt dette er passeret i drukenskab da i følge Forordningen af 8de Martj 1757, at betale disse Bøder dobbelt til sammen med 63 rdr og desuden processens omkostninger i det mindste med 5 rdr og saaleedes jndlod hand Sagen lovgrundet Dom Simmon Østreim begierede Sagen udsatt til næste Sommer ting for dette Skibreede for at faae Vidnerne lovlig jndstevnt til Sagens oplysning fra sin Side Eragted Da denne Sags Contra Citant Simmon Monsøn Østreim ej har begiegned Sagen med lovlig Contra jndstevning saaleedes som lov befaler, men derjmod nu begiered udsettelse til næste Sommer ting, for at i værk stille det fornødne til og forsvar fra hands Side, Saa vorder og samme jndvilget med tilhold at Simmon Østreim befordrer Sagen til doms uden videre udflugter 1770: 223b
Hr: Fogden Hejberg tilkiendegav at have med mundtlig Kald og Varsel til dette ting ladet jndstevne Ole Olsøn Langøen fordie hand uden Kongelig bevilling og tilladelse bruger giestgiver og borgerlig næring paa det Stæd hvor hand boer tvert imod Kongelige andordninger og til Prejudice for de priviligerede Borger og Kræmmer Lejer, derom at andhøre Vidner og lide Dom til undgieldelse og Processens omkostningers erstatning Til Vidner er under Lovens Faldsmaal jndstevnt Gregorius Larsøn Korsøen, Casten Bastiansøn ib: og Anders Olsen Østreim og havde Fogden tilstæde de brugte Stevne Vidner Lensmanden Lars Fieldsende og Jver Waage for at afhiemle Stevnemaalets Lovlige forkyndelse, saafremt ike alle de jndstevnte selv Persohnlig skulle møde og vedtage lovlig Varsel dernæst fremlagde Fogden een ham fra Fedie Kræmmer lejets Ejere Sr: Danchert Hejberg tilhendekomne skriftlige Klage Sub Dato 20de September dette aar, som er grunden til Søgemaaled fra Fogdens Side jligemaade producerede hand og eet under 15de Septr: 1765 for Madamme Danchertsen og arvinger allernaadigst Confirmeret Previlegium paa Fedie Kræmmer handel der forbyder alle uberettigede at bruge saadan næring paa een Mils Circumference Jndstevnte Ole Olsøn Langøen mødte og vedtog Lovlig Varsel og af Vidnerne mødte Gregorius Larsøn Korsøen, Casten Bastiansøn ibid og Anders Olsøn Østreim som vedtoge Lovlig varsel og da det eene Vidne Gregorius Korsøen er tillige Laug Rettes Mand, saa nedsad i hans Stæd Ole Tallachsøn Smørdahl Hr: Fogden Hejberg begierede derefter at Ole Langøen maatte tilspørges om hand kand nægte for at have brugt og bruger Giestgiver Handel og Borgerlig næring paa det Stæd hvor hand boer, og om hand til saadan næring at drive har og kand fremviise Kongelig allernaadigst bevilling Ole Langøen Svarede: at hand ligesom formænd haver brugt den omspurte handel og Giestgiverie i Fiskeriets tiider og ike oftere men kunde ej derfore fremviise nogen Kongelig Bevilling eller tilladelse Hr: Fogden Hejberg begierede derefter de jndstevnte Vidner maatte i Eedtages og derefter tilspørges 1. Om de ike veed og har seet, at Ole Langøen paa det Stæd hvor hand boer har Solt øll, brendeviin, Tobak, og andre saadanne vahre som til \et/ Giestgiverie og Kræmmer leje henhører 2do Om hand ike ligeleedes af Bønder og andre 1770: 224 Har tilforhandlet sig Sild og Fiske Vahre, og dermed brugt Kiøbmandskab og Salterie, 3tio Hvorlangt Ole Langøen er boende fra Fedie Kræmmer leje Hvorefter Eedens forklaring af lovbogen for de tilstædeværende Vidner blev oplæst og dem samme betydet med aldvorlig formaning og at vedblive Sandhed og vogte sig for meenEed hvorom de og giorde løfte, og fremstoed da som det, 1ste Vidne Gregorius Larsøn Korsøen derefter aflagde Eed vandt og forklarede til de fremsatte Qvæstioner Saaleedes: til 1ste Svarede Joe at Vidnet har seet at jndstevnte Ole Langøen paa det stæd hvor hand boer Langøen kaldet har i Fiskeriets tiider Solt, øll, brendeviin, Tobak, angler og streng men vidste ike om samme paa andre tiider af ham blev solt Til 2de Svarede at hand ike kand mindes at Ole Langøen haver tilforhandled sig Sild, som ike er bleven fisked men vel Torsk og anden Fisk, som Ole Langøen baade haver Kiøbt og igien bortsolt Til 3die Svarede at hand ike haver nogen Forstand paa een Miils Distance, men tenker dog at det skal være over een Søe miil fra Langøen og til Fedie Landet, Fogden derunder begierede Vidnet tilspurt Om hand ike veed at det reignes for een Miil fra Stavesundet til Fedie? Svarede hand har hørt det omspurte af andre Sige 2do Om ike \Ole/ Langøen endnu er {boende} een fierding nærmere end Stavesundet er beliggende. Svarede der er eet got Støke fra Langøen til Stavesund men hvor langt vidste vidnet ikke Meere forlangede ingen dette Vidne tilspurt thi blev hand afskeediget og fremstoed 2det Vidne Casten Bastiansøn Korsøen som aflagde Eed og forklarede saasom til 1ste at Ole Langøen i Fiskeriets tiider har haft Fahll for penge, brendeviin Tobak og brød, men paa andre tider veed vidnet ike at Ole Langøen haver holt saadanne Vahre fall, Til 2de Svarede: hand veed ike at Ole Langøen haver Købt Sild, men vel Torsk og anden Fisk af Bønderne og samme igien bortsolt til 3de Svarede at efter lengden er der ike een Miil jmellem de omspurte Stæder, men vel naar der reignes efter Søens haarhed 1770: 224b Og da hverken Citanten eller Ole Langøen forlangede dette Vidne Videre tilspurt er hand fra Retten afskeediget og forløved og fremkaldet 3die Vidne Anders Olsøn Østreim som efter aflagde Eed vandt og forklarede saasom Til 1ste at hand har hørt det af andre Sige: at Ole Langøen i Fiskeriets tider, har holt, øll brendeviin, tobak og andre saadane Vahre Fahl for hvem saadant har villed Kiøbe til 2de som næstforrige til 3die ligesom \næst/ forrige Hvorefter Vidnet er afskeediget Hr: Fogden Hejberg efter det nu passerede og afbeviiste i denne Sag jndlod den til doms med følgende paastand nemlig at Ole Langøen for sin utilladelige handel i følge Forordningen af 8de Martj 1757 vorder tilfunden at Bøde 20 rdr til saadan deeling som allerhøystsamme Forordning foreskriver, samt at betale i Processens omkostning 4 rdr Ole Langøen begierede Sagens andstand til næst Sommer ting for at jndkomme med sit fornøden eragtende tilsvar i denne Sag Sagen gives andstand til næste ting Hr: Fogden Hejberg ædskede Sagen i Rette andlagt mod Tyverne Mons Christophersøn Solem, Stephen Monsøn og Ole Knudsen ibid, tillige med de fleere denne Sag vedkommende, og producerede een Seqvestrations Forrettning holden over bemelte Tyves Ejendeele Sub dato 4de Septr: dette aar ligeleedes fremlagde hand og een taxations Forrettning af samme Dato, over de staalne Kosters verdie, og da Fogden fra sin Side jndted videre havde at erjndre og tilføre ihenseende til denne Sag uden efter de passerede beviisligheder at befordre den til Endskab saa jndlod hand Sagen Dom med følgende i Rettesættelse nemlig at Tyvene Mons Christophersøn, Stephen Monsøn og Ole Knudsen een for alle og alle for een erstatter og betaler den fra Gregorius Rangvæhr Staalne Væders Verdie med 1 rdr 3 mrk /: thi de tvende andre bestaalne nemlig Hans Olsøn Qvalsvaagen og Jetmund Jonsøn Hopland haver taged sig meere end til rette :/ og desuden for deres begangne Tyverier /: siden de tvende drenge ere over deres 14 Aar :/ følgelig herved producerede Præste attest :/ At tilfindes at miste deres Hud i fængsel og Mons Christophersøn Solem som den der har forført Stephen og Ole Solem til Tyverie at arbeide udj Bergenhuus Fæstning i Trende Maaneder, Knud 1770: 225 Solem som den der har Colluderet med sin Sønn og de øvrige jnteresserede i Tyveriet, samt søgt at skiule Sagen og til den ende bestuked tvende af de bestiaalne med Penge kunde vel ej andsees andet end som Tyvs medviidere, og derfore formodede og paastoed Actor at hand maatte blive tildømt, ligeleedes at Miste sin hud i fængsel J lige Cas formeente Actor og Hans Olsøn Qvalvaagen og Jetmund Jonsøn Hopland at være og derfore paastoed at de maatte tilfindes samme straf men skulde Retten være af anden formeening, saa paastoed hand dog at disse tvende sidste i det mindste burde at bøde til Sognets Fattig Cassa hver saa meged som de haver taged i stik eller forligelses penge og desuden Processens omkostninger tilsam/m/en 10 rdr Paa den jndstevnte Hans Olsøn Qvalsvogens veigne mødte hands Jord Ejere Hr: Danchert Danchertsen Hejberg og forestillede: at vel har hans lejlending imodtaged de af ham selv andgivne 6 rdr, Mens naar derimod betragtes 1mo at hand ike alleene mistede foromvidnede Sej, mens samme tiid og blev for ham bedervet 1 Smaae Silde garn, som vel ike var saameged af Verdie som det paa sam/m/e tiid for ham var umistelig, da hand ike paa den tiid kunde forskaffe eet i stæden, og derfore i det gode Torske Fiske som derefter jndfalt fik derved eet for ham utaaleligt tab, ved det hand ike haffde garn hvorved hand kunde forskaffe sig ang Sild (agnsild), hvilked alt Knud Solem observeret og derfore paatvang Hans Olsøn Qvalsvogen de forommelte 6 rdr, til nogenleedes opreigsning for hands Fiskes Spilde efterdie Knud Solems Søn havde været een med der havde tilføyed samme skade 2do At hvad penge som hand haver modtaged er ike af nogen mand som er overbeviist om nogen slags tyverie men af een Mand som i den heele Bøygd er holden for een brav og ærlig Mand, og ligeleedes har skudsmaal fra sin Sogne Præst for det samme 3tio Bemelte 6 rdr som hand af actor Søges for har hand ike modtaged paa den maade 1770: 225b At fordølge Sagen og at Colludere med tyvene thi hand var just den mand som formaaede Comparenten at andgive Tyveriet, for Lensmanden for at jndberette Fogden samme, hvilked lensmanden Lars Larsøn Fieldsende som her er tilstæde og er bekiendt thi havde det været hans jnten{ti}tion til at beholde pengene uden videre omtale, havde hand ike selv havt nødig at declarere det jnden Retten, thi haaber Comparenten at hand af Dommeren ike bliver andseet som Tyvenes medvider, mens tvert imod som deres andgiver og derfore bliver befried for den af actor giorde jrettesættelse Jetmund Hopland var tilstæde og indloed Sagen lov medholdig Dom de trende Delinqventere mødte for Retten uden baand og fængsel som indlod Sagen dom Lensmand Lars Larsøn Fieldsende som andordnet Defensor for de jndstevnte Delinqventere og paagieldende forestillede: at da den jndstevnte Knud Solem ike haver været medvidere eller hælere udj de af hands Søn med de fleere begangne og her paastevnte Tyverier saa ventede hand og at hand for strafs lidelse bliver frietagen, ligesom og Stephen Monsøn der haver andgivet de paastevnte Tyverier, og Endelig at de øvrige tvende Mons Christophersøn Solem og Ole Knudsøn Solem for den over dem paastaaede straf maae blive Modererede Sagen optages til doms til i morgen 12. Publiceret Eet Auctions Skiøde udstæd af Hr: Sorenskriver Garmann til Erich Gudmundsøn paa 1 Pund 7 ½ Marker Smør i gaarden Qvalsvogen for 63 rdr, Dateret 19de Junii 1770 13. Eet Dito udstæd til Anders Knudsøn paa 1 Pund 7 ½ Marker Smør i Dito Gaard for 69 rdr 40 s af samme Dato 14. Eet Dito til Jacob Larsøn paa 1 Pund 7 ½ Marker Smør i Dito gaard for 63 rdr, er af samme dags Dato 15. Eet Ditto udstæd til Lars Andersøn paa 1 Pund 7 ½ Marker Smør i gaarden Qvalsvogen for 69 rdr af samme Dato 16. Een Bøgsel Sæddel udstæd af Hr: Johan Plathe Bruun til Erich Gudmundsøn Qvalsvog paa 1 Pund 21 Marker Smør og 5/8 Huud i gaarden Qvalsvog Dateret 9de Maij 1769, og hvoraf fulte ligelydende Reverse 17. Eet Skiøde udstæd af Michel Magnesøn Lechvold til hans Søn Michel Michelsen paa 18 Marker Smør og 6 Kander Malt udj Gaarden Lechvold for 30 rdr Dateret 22de october 1770 18. Eet Dito udstæd af Gouthe Magnesøn Leervaag til Mons Olsøn Leervog paa 18 Marker Smør i Gaarden Leervog for den Sum/m/a 20 rdr Samme er Dateret den 22de october etc 1770 1770: 226 19. Eet Dito udstæd af Niels Baarsøn Lofaas til hans Søn Mons Nielsøn paa 9 Marker Smør 6 Kander Malt i gaarden Lofaas for 15 rdr Dateret 22de october 1770 20. Eet Dito udstæd af Rasmus Olsøn Lyhren til sin Søn Ole Rasmussøn paa 1 Pund 6 Marker Smør i Gaarden Jndre Lyhren for den Summa 96 rdr 1 mrk 8 s Dateret den 22de october 1770 21. Een Obligation udstæd af Hans Michelsøn Lyhren til Rasmus Olsøn Lyhren paa Capital 70 rdr mod Pant i gaarden Yttre Lyhren 22 ½ Marker Smør er Dateret som næst forrige 22. Eet Skiøde udstæd af Michel Ellingsøn med de fleere til John Erichsøn paa 21 Marker Smør i gaarden Siurset for 20 rdr af sam/m/e dato 23. Eet Dito udstæd af Sr: Danchert Hejberg til Jacob Lampe paa 1 Pund 21 M/arker Smør i gaarden Synnevaag for 90 rdr Dateret 23de octr: 1770 24. Een obligation udstæd af Jacob Lampe til Sr: Danchert D: Hejberg paa Capital 80 rdr mod Pandt med 1ste Prioritets Rett udj Gaarden Synnevaag 1 Pund 21 Marker Smør og i Gaarden udKiilen 18 Marker Fisk og 6 Kander Malt Dateret samme dags dato 25. Eet fredlysnings Document udstæd af Hr: Fogden Hejberg andgaaende gaarden Oeneses tilliggende Herligheders fredelse Dateret 23de october 1770 26. aflyst een obligation udstæd af Velærverdige og Velædle Hr: Magister Daae til Sr: David Holtermann paa Capital 290 rdr mod Pandt udj Lindaas Hoved Kirke med underliggende 4re annexer saasom Møching, Sandnes, Lyhren og Østreims Kirker samt Fedie Capell, Dateret 6te augustj 1764 og tinglyst den 10de october 1765, som nu efter qvitering af 30te Maij 1770 er betalt og derfore Mortificeres For Rasmus Larsøn Huuse mødte hans Jordrot Sr: Danchert Danchertsen Hejberg og andmeldede at bemelte Rasmus Huuse har funden sig nødsaget til dette ting med mundtlig varsel at lade jndkalde Jacob Erichsøn Rebnor gift med Magdelie Larsdatter for skyldig værende 3 rdr, som benevnte Rasmus Huuse hos den jndstevnte haver til gode og hannem ved Skiftes holdelse efter afdøde Lars Jonsøn Rebnor den 30te Maij 1766 er tilfalden og for fordring paalodnet desandgaaende at lide Dom i Hoved Sag og omkostninger Jndstevnte Jacob Erichsøn Rebnor blev paaraabt men hverken hand eller nogen paa hands veigne mødte med tilsvar, thi fremstode de brugte Stevne Vidner Lensmanden Lars Larsøn Fieldsende og Ellef Loetvedt og afhiemlede jndvarslingen under Eed. Sr: Hejberg begierede den udeblevne Laug daged til næste ting Eragted Lovlig jndstevnte men ej denne Sinde tilstædemødende Contra Part Jacob Erichsøn Rebnor gives laug dag til næste {Høste} \Sommer/ ting for dette Skibreede at møde og Sagen at tilsvare Derefter er i Rettetaged Sagen andlagt af Hr: Fogden Hejberg Contra Niels Jversøn Knarvigen, Niels Olsøn ibid, Johannes Nielsøn, Ole Larsøn Kaardahl, Jon Larsøn Nedre Syslach og Siur Andersøn Hougsmyhr for Resterende og paastevnt 1770: 226b Extra Skatt fra 1mo September 1767 til Ultimo augustj 1768, for eenhver i alt med gebyhr 2 rdr 1 mrk, og hvorfore er giort Jndførsell udj 4 Marker Smør udj eenhver af de jndstevntes Ejende Jordeparter. Da Hr: Fogden Hejberg mødte og ville fornemme hvad tilsvar fra de jndstevntes Side efter den erholdte udsettelse maatte jndkomme Lensmanden Lars Larsøn Fieldsende mødte paa Samtlige de jndstevntes Veigne og forestillede at da de vel haver ladet forfatte een allerunderdanigst Memorial til Hans Kongelig Maystet andgaaende forventende befrielse for den paastevnte Extra Skatt, og samme nedsendt men derpaa endnu ike noged Svar eller allernaadigst Resolution erholdet Saa var det at Comparenten paa de paagieldendes veigne maatte begiere Sagen fremdeeles udsatt til næstholdende Sommer ting, da de til den tiid skal fremlegge hvad Resolution dee i saa maade erholder Hr: Fogden Hejberg jndstillede til Dommeren om den forlangte udsettelse bør jndvilges eller ike Sagen gives andstand til næste Sommer ting Ligeleedes i Rettetaged Sagen andlagt af Hr: Fogden Hejberg mod Joseph Knudsøn Dyrnes med dee fleere for Resterende Extra Skatt fra 1mo September 1767 til Ultimo augustj 1768 i alt med Gebyhr for eenhver 2 rdr 1 mrk hvorfor er giort jndførsel udj 3 Marker Smør udj een hver af deres paaboende gaarder da Hr: Fogden Hejberg mødte og begierede Dom i Sagen efter forhen aflagde paastand Lensmand Lars Fieldsende mødte og begierede Sagen udsatt til næste Sommer ting paa grund som næst forrige, der og er indvilged Fremdeeles er og i Rette taged den af Hr: Fogden Hejberg andlagde Sag mod Anders Jversen øvre Tvedt med de fleere for eendeel Resterende ordinaire og extra Skatter, da Hr: Fogden Hejberg som var tilstæde begierede samme ved Dom beslutted. Lensmand Lars Fieldsende mødte og begierede Sagen udsatt til næste ting alt paa de grunde som ved næstforrige Sager er meldet Sagen gives andstand til næste Sommer ting Hvorefter udi Sagen som af Hr: Fogden Hejberg er andlagt mod Delinqventerne Mons Christophersøn, Stephen Monsøn og Ole Knudsøn Solem for begangne Tyverie, efter at Sorenskriveren med laug Retted som meddoms Mænd om dommens afsigelse hafde Confereret og med dennem bleven eenigen er saaleedes Dømt og Avsagt Til eet af Høye Øvrighed Bevilged Extra Ting for dette Skibreede har denne Sags Citant og Actor Hr: Fogden Christen Hejberg paa Justitiens veigne ved skriftlig Citation jndkaldet Delinqventerne Mons Christophersøn, Stephen Monsøn og Ole Knudsøn Solem, for begangne Tyverier, samt Knud Andersøn Solem som den der skulde være medviidere og hælere ved Tyveriet, ligesaa og Hans i Qvalvogen Jetmund Jonsøn Hopland og Gregorius Rongvæhr fra hvem de af Delinqventerne staalne Vahre skal være tagne, og Endelig dee 1770: 227 Øvrige udj Stevnemaalet bemelte Persohner. Ved Stevnemaalets inCammination og i Rettelæggelse den 24de Julii Sidstleeden har Delinqventerne bemeldte Mons Christophersøn, Stephen Monsøn og Ole Knudsen Solem inden Retten frievillig og utvungen, tilstaaet de af dem begangne Smaae Tyverier, saasom at de udj næstafvigte aar hos Jetmund Jonsøn Hopland haver staalet eet Fiske Snøre hos Hans Olsøn Qvalvogen 30 Støker Stor Sej, og hos Gregorius Rongvæhr een Smale eller Væder, alt paa den maade og med dee omstendigheder som deres aflagde og acten tilførte forklaringer nærmere omformelder og udviiser, hvorved de dog tillige eenstemmig declarerer at om endskiøndt Knud Andersøn Solem vel haver været tilstæde ved dee staalne Kosters deeling, saa har hand dog ike \væred/ vidende at samme vare staalne forjnden Tyverierne for ham og andre bleve oppedagede, hvilked og bemelte Knud Andersen Solem bemelte tiid for Retten har forklaret og paastaaed Hvorjmod Jetmund Jonsøn Hopland og Hans Olsøn i Qvalsvogen jnden Retten har tilstaaed ej alleene hvad Sorter dem er frastaalet, men end og at de derfore med penge af Knud Andersøn Solem paa sin Søns Ole Knudsens veigne ere tilfredsstillede og Contenterede nemlig Jetmund Hopland for det fra ham tagne Snøre /: foruden Snørets tilbageleverelse :/ penge 2 rdr, og Hans i Qvalsvogen for den fra ham staalne Stor Sej 6 rdr Men Gregorius Rongvæhr har vel tilstaaet at have misted een Vædder som af de under denne Sag jndstevnte Delinqventere er ham frastaalen, dog nægter derfore enten af tyvene eller andre at have fordret eller taget mindste betaling eller vederlaug, og hvorefter Sagen paa de grunde acten reiser er stilled i beroe og udsatt til den næstpaafølgende 10de September Samme Tiid er Sagen atter i Rettetaged og fra Actors Side indkommed mundtlig Continuations Stevnemaal, og derefter afhørt 8te Vidner som alle een Eenstemmige og affirmerer de af Delinqventerne giorde forklaringer, men ingen af dem har kundet overtyde Knud Andersøn Solem at have været medviidere i de af hands Søn Ole Knudsen og de fleere begangne Tyverier, men vel at hand haver søgt ved Penge at tilfredsstille de ved Tyveriet skadelidende for det dem frastaalne i den tanke derved at befrie sin Søn Ole Knudsøn for den straf som Lovfølgelig vilde flyde af den onde gierning hand havde giort sig deelagtig udj. Derimod har Sr: Danchert Danchertsen Hejberg som Hans Olsøn Qvalsvogens Jorddrott mødt paa bemelte sin Lejlendings veigne og søgt at undskylde og maintenere Hans i Qvalsvogen saaleedes at de af ham for frastaalne Sej af Knud Andersøn Solem modtagne og end videre fordrende penge 1770: 227b Ej var skeed udj nogen andleedning eller tanke for at hæle med eller være medviidere udj de af Delinqventerne begangne Tyverier men alleene til skades oprettning for det ham frastaalne, og dernæst begiert Sagens andstand til dette Høste Ting, Endelig har og Delinqventernes andordnede Defensor Lensmand Lars Larsøn Fieldsende for dem jndkommed med saadan forsvar som acten viiser og hvorefter Sagen er billiget andstand. Sagens 3de Session i gaar er fra actors Side i {Sagen} Rettelagt ej alleene Stædets Sogne Præst Hr: Magister Ludvig Daaes attest andgaaende de tvende Delinqventere Stephen Monsøn og Ole Knudsøns alder men end og een hos Samtlige Delinqventerne den 12te Junii Sidstleeden passeret Registrations og Seqvestrations Forrettning over deres Effecter og Ejendeele som viiser at de jndted er Ejende, i det øvrige er Sagen af actor slutted under Dom efter actens ommeldende. Sr: Danchert Hejberg har og paa sin lejlending Hans Qvalvogens veigne paastaaed hans befrielse for tiltale og Straff og Defensor slutted Sagen under dom ved mundtlig Procedure Overvejes nu denne Sags omstendigheder og beskaffenhed da er det tydelig oplyst og beviist ved Delinqventernes egen tilstaaelse samt vidnernes Eedelige aflagde forklaringer at benævnte Delinqventer Mons Christophersøn, Stephen Monsøn og Ole Knudsøn Solem ere skyldige i, og har begaaet dee Tyverier som de under denne action og tiltale ere Sigtede for, Ligesaa er det og udisputeerlig at Jetmund Jonsøn Hopland og Hans Olsøn Qvalvogen paa een ulovlig maade haver giordt sig betalt hos Delinqventen Ole Knudsøns Fader Knud Andersøn Solem, for det fra dem bortstaalne, thi omendskiøndt det ike er dem overtydet at dee haver været hælere med Tyvene, saa er dog deres omgangs maade i saa fald ike efter lov, følgelig straf værdig Gregorius Rongvæhr er under Sagen ej overbeviist at have taged noged Vederlaug eller betaling for den fra ham staalne Væder, men alleene 24 s for den tiid hand havde andvent til sammes efterspørgelse efter 6te Vidne Brithe Olsdatters udsagn der dog af bemelte Gregorius Rongvæhr er u-tilstaaet Knud Andersøn Solem er ike heller overbeviist at have enten hælet eller Colluderet med hans Søn Ole Knudsøn eller de øvrige jndstevnte Delinqventere ihenseende til de af dem begangne Tyverier, men dette er saavel af Knud Solem under Sagen uimodsagt, som med Delinqventernes egen tilstaaelse og Vidnernes forklaringer bekræfted, at Knud Solem har ved penges udbetaling søgt at tilfredsstille de som ved hands Søns og de øvrige Delinqventeres begangne Tyverier vare forurettede, Det havde været bedre at Knud Solem uden at søge Soulagement for Sin Søn for een straf hands onde gierning og begangne Tyverie havde tilvirked ham, saasnart Gierningen var bleven ham bekiendt 1770: 228 Havde derom giordt andmeldelse paa sine Stæder til hans vedbørlige afstraffelse, Men den Faderlige Kierlighed har vel søgt at ville skiule Sønnens feil og fravende ham baade straf og beskiemmelse Thi bliver altsaa paa grund af de forandførte omstendigheder Kiendt og Dømt for Rett, at de jndstevnte Delinqventere Mons Christophersøn, Stephen Monsøn og Ole Knudsen Solem, for det af dem begangne Tyverie Bør i følge Lovens 6te Bogs 17 Capt 33 art: at miste deres hud i Fængsel, og da den fremlagde Seqvestrations og Registrations Forrettning udviiser at de jndted er Ejende, kand Gregorius Rangvæhr ej noged i Jgield og tvigield for den fra ham staalne Væder tilfindes Paafølgelig bliver ej heller nogen hoved lod til forbrydelse Knud Andersøn Solem bliver for tiltale i denne Sag friefunden Hans i Qvalvogen og Jetmund Hopland som haver modtaged Penge for den fra dem staalne Vahre {Bør} nemlig Hans i Qvalvaagen 6 rdr og Jetmund Hopland 2 rdr, til sammen 8 rdr, bør samme tilbage leveret og bemelte 8 rdr Til Sognets Fattig Casse være hiemfalden Det idømte Bør Delinqventerne lide og udstaae 15 dage efter denne doms lovlige forkyndelse, ligesom og forbemelte 8 rdr til samme termin af de paagieldende udreedes under adfærd efter loven Delinqventerne som ved Dommens oplæsning vare tilstæde erklærede sig dermed fornøyed uden videre apell <Actor> Hr: Fogden Hejberg begierede dommen in forma beskreven til paafølgende excecution 27. Publiceret Eet Skiøde udstæd af Hr: Magister Ludvig Daae til Sr: Danchert Danchersten Hejberg paa Østreim og Fedie Kirker for 600 rdr Dateret 24de october 1770 28. Eet auctions Skiøde udstæd af Hans Lessøe paa Hr: Sorenskriver Garmanns veigne til Mons Monsøn Grimstad paa 15 Marker Smør i Søre Grimstad for 2 rdr 4 mrk 5 1/3 s Dateret 24de octobr: 1770 29. Eet Dito udstæd af Dito til Ole Hansøn paa een lige andpart udj gaarden Søre Grimstad for 16 mrk 5 1/3 s. af samme dato 30. Eet Dito til Hans Olsøn paa een dito andpart i Grimstad for 2 rdr 4 mrk 5 1/3 s af Dito dato Derefter er fremlagt til examination de Sædvanlige Tingsvidner til Fogdens Regnskabs belæg saasom 1. tings vidnet andgaaende om noget Fiskerie udj {de..} dette Skibreede værende Laxse og Silde vaager er falden hvoraf Skatt kand betales? Hvortil blev svaret Nej ligesom og paa tilspørgende blev af almuen og laug Retted erklæred at ej nogen qværner her i Skibreedet 1770: 228b Findes hvoraf Skatt kand betales 2det Det store Tings Vidne bestaaende af 15ten Poster hvortil blev svaret saaleedes, at det forholder sig i alt som forrige aar uden nogen Forandring 3de det tingsvidne betreffende de her i Skibreedet værende og hans Mayestett tilhørende tvende øde gaarder, Hvortil blev svaret som næstforrige aaringer 4. odels Skatts Mandtalled som ved seeneste Sommerting blev examineret Derefter er oplæst Restance Registeret over udestaaende Extra Skatt {fra} til September Maaneds udgang 1767 beløbende sig i alt til med hosheftede apendix 1772 rdr 4 mrk 14 s som af laug Retted og almuen blev uimodsagt Fremlagt Restancen over de ordinaire Skatter dette aar beløbende sig til 773 rdr 5 mrk 8 s. som efter oplæsning blev uimodsagt Derefter er til Rettens medbetiening dette aar \1771/ opnævnt og andordnet følgende nye Mænd. 1. Magne Olsøn Niøten 2det Joseph Knudsøn Dyrnes, 3. Gouthe Hansøn Rosnes, 4. Mons Bastesøn Synsbøe, 5. Aschild Olsøn Goulen, 6. Ellef Olsøn Loetvedt, 7. Halvor Olsen Smørdahl og 8de Arne Hansøn Tvedt. Og da jngen efter trende ganges udraab jndfandt sig som videre for Sage tinged havde at forrette er samme igien Slutted og ophævet.
Høste Tinget for Guulens Skibreede 1770 Anno 1770 den 25de October, Er Retten sadt paa Tingstædet Schierjehavn i Guulens Skibreede, til eet aldmindelig Høste Skatte og Sage Tings holdelse for bemelte Guulens Skibreede og det udj Hr: Sorenskriver Henrich Garmanns Svagheds forfald af hands Eedtagne Fuldmægtig Hans Lessøe, overværende udj Retten Kongelig Mayestets Foged Hr: Christen Hejberg, og de samme aatte Eedsorne Laug Rettes Mænd som ved Sommer tingets holdelse da vare tilstæde Hvorda! Først blev allerunderdanigst Læst den for forrige Skibreeders almues bekiendt giorde Kongelig allernaadigst udgangne Forordning, og dernæst andre Høye øvrigheds ordre og skrivelser, og hvorefter jndkom fra almuen till Publication følgende Documenter 1. Eet Skiøde udstæd af Hans Lem til Hr: Magister Ludvig Daae hvorved ham Sælges Gaarden Kiettelsvig skyldende 9 Marker Smør og gaarden Grimen skyldende 1 Vaag 1 Pund 12 Marker Fisk, med Pladsen Grimholmen hvoraf Svares aarlig afgift 1 rdr 2 mrk i alt for 150 rdr, er Dateret den 13de Junii 1770 2. Een Obligation udstæd af Henrich Heltberg Foormann til dee Fattiges Cassa udj Nyekirkens Sogn i Bergen paa Capital 565 rdr 3 mrk 4 s, mod Pant udj eendeel Huuser, Jægter, Baader og Nødder paa Giestgiver Stædet og Fiske Pladsen Børholmen bestaaende er Dateret 11te November 1769 3. Een Bøgsell Sæddel udstæd af Præste Enken Madamme Jngebor Salig 1770: 229 Sommers til Ole Johannesøn Takle paa 2 Pund 6 Marker Smør i Gaarden Høye Dateret 24de april 1770 4. Een ditto udstæd af Dito til Jens Jensøn Ringereide paa 2 Pund og 6 Marker Smør i Gaarden Nerdal. Dateret 15de Martj 1770 1 5. Een Dito udstæd af Dito til Hans Rasmussøn paa ½ løb og 9 M/arker Fisk i gaarden Willesvig Dat: 12te Maij 1770 2 6. Een dito udstæd af Hr: Biskop Arentz til Arnoldus Siursøn paa 1 Pund 16 Marker fisk i gaarden Hougsdahl Dat: 22de augustj 1770 2 7. Eet Skiøde udstæd af Aamund Olsøn Haveland til Mons Olsøn Haveland paa 18 Marker Smør og 3 Kander Malt udj gaarden Haveland for 20 rdr 28 s Dateret 26de october 1770 8. Eet Dito udstæd af Mons Jversøn NordGuulen til hans Søn Hans Monsøn paa 18 Marker Smør i Skatteskyld og i Landskyld 20 Marker Smør for 20 rdr i Gaarden NordGuulen. Dat: 26de octr: 1770 Den dannemand Ole Monsøn Sandnes derefter mødte for Retten og gav tilkiende at hand til dette ting med mundtlig Varsel haver Ladet jndkalde Jørgen Stephensøn Solem fordie hand haver ved tvende Mænd giort Forbud paa eet Nøst Citanten tilhørende som har staaet Paa Solems grund og hand derfra ville afføre at møde til tings til doms lidelse og Processes omkostningers erstatning, samt at paahøre Vidner Stevne Vidnerne Knud Monsøn Biørneklet og Johannes Tverbør fremstillede sig for Retten, at de haver alleene tilsagt Jørgen Stephensøn Solem at møde til tings paa Rettens veigne andgaaende det Forbud som {de} hand havde giort hos Ole Monsøn Sandnes paa eet Nøst, men haver hverken jndstevnt Jørgen Solem til vidners andhør, doms lidelse eller omkostningers erstatning Thi kunde denne Sag ej heller efter saadan jndvarsling nyde fremme 9. Eet Auctions Skiøde udstæd af Hr: Sorenskriver Garmanns Fuldmægtig Hans Lessøe, til Hr: Fogden Hejberg paa 2 Pund Smør i Gaarden Glosvig for 25 rdr, Dateret 27de october 1770 10. Eet Skiøde udstæd af Hans Olsøn Botten med de fleere till Herlof Olsøn paa 9 Marker Smør i gaarden Anvigen for 7 rdr 3 mrk af Dato 26de october 1770 11. Eet dito udstæd af Lars Stephensøn Lille Matre til Stephen Larsøn Matre paa 1 Pund Smør 1/3 Faar J gaarden Matre for 20 rdr Dateret samme dags dato 12. Eet afkald udstæd af Jetmund Østensøn Bierchnes til Mons Jetmundsøn Rørtvedts Enke for hans Søster Barbra Østensdatter tilfaldne arve Midler i alt 13 rdr 4 mrk 3 1/3 skilling af samme dags dato 13. Eet Ditto afkald udstæd af Joseph Poulsøn til hans hidjndtil hafte Formynder Mons Torchildsøn Lunde for hands tilfaldene Arve Midler udj aldt 12 rdr 1 mrk 5 1/9 skilling, samme afkald er Dateret den 26de october 1770ve. 1770: 229b
Hr: Fogden Hejberg andmelte til dette ting med Mundtlig Varsel at have ladet jndkalde efterskrevne Beboere og Skatte Bønder her i Skibreedet nemlig Mons Nielsøn Unneland, Tron Sætenes, Ole Johannesøn ibed, Aamund Knudsøn Lille Watzøen, Ole Colbensøn Jndre Mithue Mons Andersøn, Mathias Hansøn, Otte Pedersøn Tvedt, Mogens Pedersøn Haveland, Jon Pedersøn, Mons Rasmussøn, Mons Gullachsøn, Jetmund Jonsøn øvre Oppedahl, Hans Hansøn, Elling Hansøn og Jacob Jørgensøn Dahle, Johannes Endresøn Brandsdahl, Lasse Sverdahl, Bottel Halvorsøn Ørchnes, Hans Olsøn Glinen Hans Siursøn, Mons Hansøn, Siur Siursøn, Ole Danielsøn og Ole Gievlesøn Ravneberg, Jon Andersøn Halsøen, Erich Jversøn Eegemoe Jon Jonsen Randahl alle at høre een hos dem den 1ste Septr: 1770 passerede Jndførsels Forrettning \for extra Skatt/ fra 1ste September 1767 til ultimo augustj 1768 i alt med gebyhr for eenhver 2 rdr 1 mrk 2 s, hvorfore var giort jndførsel udj deres paaboende gaarder for (hos) hver 2 Marker Smør paa ligemaade for jndestaaende Extra Skatt i samme tiid er og med mundtlig Varsel jndstevnt Lars Erichsøn og Anders Lassesøn Halland, Stephen Monsøn Furruebotten, Henrich Larsøn og Siur Jørgensøn Store Matre, Hans Jversøn Lille Matre, Erich Olsøn, Baste Olsøn, Niels Monsøn, og Knud Monsøn Hougsdalen, Niels Jonsøn Hougsøen, Lars Olsøn Dyregrav, Mons Aamundsøn Ravndahl Jon Michelsøn Haveland, Hans Clausen Dahle og Henrich Tvedt, at paahøre den samme tiid hos dem skeede jndførsels forrettning J 4 Marker Smør udj eenhver deres paaboende Gaarder for Resterende Extra Skatt i alt med gebyhr 2 rdr 1 mrk 2 s Derefter blev paaraabt {mødte} om nogen af de jndstevnte var tilstæde, men da jngen mødte fremstode de brugte Stevne Vidner Lensmanden Hans Pedersøn HenrichBøe og Sven Hansøn Wigen som afhiemblede under Eed med opragte Fingre efter lovens bydende at have Jndstevnt af de forbemelte ved jncamminationen navngivne Mænd fra No 1. til 44 inClusive undtagen Stephen Furrebotten, Henrich og Siur Store Matre, Hans Lille Matre, Erich, Baste, Niels og Knud Hougsdahlen, og Niels Jonsøn Hougsøen til hvis jndvarsling lensmanden Hans Henrichsbøe Sagde at have med sig taged Lars Olsen Tongedahl, der og var nærværende og jndvarslingen under Eed afhiemlede Hr: Fogden Hejberg derefter begierede de Samtlige de udeblevne laugdagede til næste ting og ellers fremlagde den hos de jndstevnte Passerede Jndførsels Forrettning derefter er saaleedes bleven Eragted Samtlige de jndstevnte gives laugdag til næste ting at møde og de mod dem andlagde Sager at tilsvare Derefter er i følge Høyvelbaarne Hr: Stiftbefalingsmand Pettersens *odre (ordre) jnden tinge oplæst og examineret Restance Registeret over Resterende Extra Skatt her i Skibreedet til September Maaneds udgang 1767, som med hosheftede apendix beløber 2238 rdr 1 mrk 13 s som af laug Retted og den tilstædeværende almue blev i alt uimodsagt og udisputeret. 1770: 230
Derefter blev examineret de Sædvanlige Tings Vidner til Hr: Fogden Hejbergs Reignskabs belæg, saasom det Store Tingsvidne bestaaende af 15ten Poster, Hvortil af laug Retted og den tilstædeværende almue blev svaret, at det forholder sig i alt som forrige aaringer uden nogen forandring, dog forbeholdt Sorenskriveren sig andgaaende den 8de og 9 Post ved sine udsteddende Dessignationer at give nærmere oplysning. 2. Tingsvidnet andgaaende de her i Skibreedet værende aftags Gaarder Store Matre, Lille Matre og Hougsdahl, Hvortil ligesaa af Lensmanden Hans Henrichsbøe, laug Retted og almuen blev svaret at det forholder sig i alt som næst forrige aar. 3. Tings Vidnet betreffende Giestgiveren Gabriel Jæger, om hand sig med anden Handel og Næring befatter end hans blotte Giestgiverie? Hvortil blev svaret Nej, at hand sig ej med videre befatter. 4. Blev fremlagt til attestation Odels Skatts Mandtalled som ved seeneste afholdte Sommer ting for dette Skibreede er examineret Endelig fremlagt Restancen over de ordinaire Skatter dette aar beløbende sig til 319 rdr 3 mrk 13 s som blev oplæst og af almuen og laug Retted uimodsagt Til Rettens medbetiening udj næstandstundende aar 1771 er udnævnt og andordnet følgende nye Mænd naunlig 1. Erich Østensøn Birchnes, 2. Anders Ambiørnsøn Røed, 3. Ole Siursøn Næsset, 4. Niels Andersøn Kielbye, 5. Niels Olsøn Halsvig, og 6te Guttorm Monsøn Aaddeqvamme, 7. Johannes Bergesøn Stegelsvig og 8de Erich Olssøn Hougsdahl. Og da jngen jndfandt sig efter Trende ganges paaraab som videre for Sage tinged havde at forrette er samme for denne Sinde Slutted og ophævet
Udsettelses Ting for Schiolds Skibreede Anno 1770 den 9de November, Er Retten sadt paa Tingstædet Møllendahl i Schiolds Skibreede, til eet udsettelses Tings administration for Schiolds Skibreedes almue, i følge Rettens ved seeneste Høste ting faldne Eragtning, og det udj Hr: Sorenskriver Garmanns Lovlige forfald af hans Eedtagne Fuldmægtig Hans Lessøe, og mødte nu tilstæde de samme 8te Eedsorne Laug Rettes Mænd som ved Høste tingets holdelse da vare tilstæde Hvorda! Er paaraabt Hr: Wiggerses Sag mod Hr: Obriste Lieutnant Nicoll Procurator Sr: Reutz for Hr: obriste Lieutnant Nicoll mødte og paatrengede Dom i Sagen efter sin udførte Procedur, efter at hand havde Produceret Eet af Hr: obriste Lieutnanten selv underskrevet Jndlæg af dags dato om denne Sags korte jndhold og beskaffenhed, hvilked hand begierede for Retten oplæst og til acten taged med denne ydermeere declaration at hand in totum benægter som een usandhed, hvad Vidnet 1770: 230b Ole Olsøn Krogaas seeneste Rettes dag har forklaret nemlig at Hr: obriste Lieutnanten eet aars tiid førrend sidstafvigte aars Bededag skulde have forlanged af ham at hand vilde være eenig med obristelieutnanten at Klage over Hr: Wiggers andgaaende Skoele pengene, uden at samme Vidne kundet give nogen grede for paa hvilked stæd, eller i hvilke andres paahør, saadant af Hr: obriste Lieutnanten skulde være forlanged, thi hand nemlig Hr: obriste Lieutnanten kand og vil om lov det tillader med sin Saligheds Eed bekræfte at hand aldrig nogensinde eller paa noged stæd har talt med Ole Krogaas om saadant eller forlanged saadant af ham som hand har omproved, Hr: obriste Lieutnanten forbeholt sig derfore alle lovlige Reservanda det fremlagde Jndlæg blev i Retten oplæst og her jndtages saaleedes lydende Procurator Sr: Synderburg for Hr: Wiggers Replicerede til det fremførte: 1mo at det tilførte mod Vidnet Krogaas end usandferdige opdigtede beskyldninger og at den heele Affaire, hvorom dend heele Sag er begyndt, noksom viiser, hvorlidet Samvittighed vedkommende har haft i at andgribe andre, jtem af hvilke utilladelige Midler deels til at Carpere Vidner i det Sande, og deels til at føre dem fra Sandheds Sigende, mand har betiendt sig, derfore kunde Comparenten ike ihenseende til den fremlagde beskyldning vente andet, end at den Passerede foropdigted Snak og usandhed, hvormed det uskyldige Vidne paa sin bag skulde graveres og at derfore Vidnets Rett til beskylderen maatte være ham aaben, 2do \at/ Den andbudne Eed paa obriste Lieutnantens Side mod Vidnet er aabenbare Utilbørlig og lov stridig, thi kunde enten hand eller nogen anden part have friehed til at benægte Vidners Eedelige forklaring med Eed ville der maaskee findes nok af dem som kunde være ferdige dertil, skiøndt mand udj disse oplyste tiider over Christenheden hverken burde vente saadanne usømmelige Samvittigheder, eller uandstendige tilbud, men loven har sadt Grændser derfor, og Høyagtelse for det store Samvittigheds baand af Eed har sadt grændser derfore, følgelig troer Comparenten at baade denne og andre høye Retter \and/seer {den} *andbydelselsen af den andmelte Eed for fornermelig for Hr: Obriste Lieutnantens Caracteer, med videre vil hand ike opholde med besvarelse enten paa det tilførte eller det oplæste jndlæg som noksom besvares af Sagens beskaffenhed paa Hr: Wiggerses Side og den Sluttelige forestillelse og paastand hand agter at in\d/give men ikun paatrengede de uafhørte Vidner til forklarings afleggelse admitteret Procurator Sr: Reutz for Contra Citanten Hr: obriste Lieutnant Nicoll gad ike at opholde Retten med nogen besvarelse til det forandførte, saasom den 1ste Post deraf er declareret offentlig andgaaende Ole Krogaas, som til i dag desuden af obriste Lieutnanten er stevnt, men dog ike har villed 1770: 231 Møde, og andgaaende den anden Post, da Ventileres her ike om, at Hr: obriste Lieutnanten skal eller efter loven bør fralegge sig med sin egen Eed hvad Vidned Krogaas har vidned, men det er alleene andført for at viise at obriste Lieutnanten kand aflegge sin Eed imod Vidnes beskyldning, for Resten ville Comparenten afvarte hvad Hr: Wiggers fremdeeles maatte føre i sin Skiold imod Hr: Obriste Lieutnanten under Vidnernes examination: derefter er fremstilled 2det Vidne Hans Johannesøn Godvig, som efter aflagde Eed Vandt og forklarede: Til 1ste Svarede: at for omtrent 2 aar siden nemlig Bedagen blev Vidned af obriste Lieutnantens Søn andmodet at underskrive eet skrift som var forfatted, men af hvem vidste hand ike Procurator Reutz begierede, at det af ham seeneste Rettes dag producerede skrift, der directe hører under denne qvæstion til besvarelse maatte blive Vidned forelæst og betydet, med tilspørgelse herunder, om ike indholden er den samme som hand underskrev paa Msr: Nicolls forlangende samt om Hr: Wiggerses navn blev nævnt derunder til nogen hans fornermelse Procurator Synderburg observerede og begierede af Retten til Protocollen annoteret, at Hr: obriste Leutnant Nicoll som nærværende haver under Vidnes Sigende Svar paa den nu fremsatte Qvæstion aabenbare i Retten declareret at hand ved hans Søn har forlanged den omforklarede underskrivelse, saa at tingene saaleedes er hans egen og ike hans Søns, alt i fald Hr: Obriste Lieutnanten ike vil tilføre saadan hans tilstaaelse paa Rettens tilspørgelse hvorom hand andmodede, men for Resten protesterede hand imod saadanne bie qvæstioner som Sr: Reutz nu har fremsatt, endten at blive protocollered eller Vidnet forelagt til besvarelse, forjnden Vidnet haver besvaret Hr: Wiggerses som Citantes Qvæstioner, paa grund af Forordningen af 3de Martj 1741 dens 1ste articul, og da saadanne jndfald fra Contra Parten baade vil opholde tiiden og vidtløftig giøre og forvirre det ved Hoved Qvæstionerne omspurte. Procurator Reutz for Hr: Nicoll næst at paastaae sit forrige vidnes Svars modtagelse strax under ovenstaaende qvæstion lod end videre tilføre at Vidned nu staar for Retten midt jmellem saa vel Contra som hoved Citante 1770: 231b Men i det samme gik Hr: Wiggers strax bort, dernæst Sagde Comparenten at hand Sidstleeden Rettes dag har tilstaaet i Protocollen paa Hr: obriste Lieutnants Nicolls veigne af hands Søn at hand den omprovede tiid ved Kirken skulle tilspørge nogle almues Mænd om det ike var Sandhed hvad i skrifted er andført og om de godvillig ville underskrive det, Saa at den giorte paastand om Hr: obriste Lieutnantens egen tilstaaelse derom altsaa er ufornøden og alleene til u-nøtte og ophold hensigtende. Synderburg Reffererede sig til sit forrige, og det saa meged meere ihenseende til Hr: obriste Leutnantens declaration jnden Retten som Procurator Reutz ved sin tilførsel derudj haver villed giøre een forandring, thi obriste Lieutnantens ord falt lige frem saaleedes, at hand ved sin Søn tilstaar at have forlanged den omspurte underskrivelse, og at hand havde forfatted det skrift som blev forlanged underskrevet Procurator Reutz undsaae sig for som hand ellers kunde creticere hr: Synderburgs Procedur og paastand, da det ike er nogen lovlig Modus procedende at føre til Protocollen ord som der foruden kand falde, og ventelig er laug Retted lige Klog paa hvad hr: obriste Lieutnanten kand have sagt, da det er nok hvad Comparenten har declareret, hand begierede derfore at Retten vilde tilholde Sr: Synderburg at endtholde sig fra ufornøden Vidtløftighed, der alleene spilder tiiden unøttig i Vidnernes afhørelse, og altsaa Protesterede hand imod hr: Synderburgs paastand, da det staar ham frit fore paa lovlig maade, at stevne Vidner over Hr: obriste Lieutnantens ord om hand det lyster Sr: Synderburg vedblev sit forrige ihenseende til Hr: Obriste Lieutnantens declaration som ike een men mange gange er giort, men hverken kand eller bør af hans Fuldmægtig contra carere, Sluttelig igientog hand ogsaa sin protest i henseende til jndfald i Vidnes examination Reutz igientog sidt forrige Dommeren kunde ike aftvinge Hr: obriste Lieutnanten videre tilstaaelse i denne Sag end af ham eller paa hans Veigne er giordt, og ellers oplæste for Vidned det i Rette lagde skrift Hvorpaa Vidnet erklærede at det for ham \nu/ oplæste skrift er af lige og eens jndhold med det som af Vidnet paa Obriste Lieutnantens Søns forlangede blev underskrevet, og blev ike Hr: Wiggerses navn ved underskriften ike nævnt, som Vidnet kand erjndre sig, Procurator Synderburg forbeholt anke over Rettens decission eller korte afsigelse og frafalt den 2, 3, 4, og 5te Qvæstion Til 6te Svarede: at Hans Houland 1770: 232 underskrev det ike alleene paa egne veigne men end og skrev vidneds \navn/ under med hans tilladelse Til 7de Svarede: at der af obriste Leutnantens Søn blev skienked samme tiid da underskriften skeede Een fiirskillings Sipken fransk brendeviin, som blev druked af trende Mand, men i hvad andleedning og hvorfore brendevined blev skienked Vidste Vidned ike Procurator Reutz Herunder tilspurte Vidnet Om det ike var langt ud paa Eftermiddagen og efter at Prædiken var ude og folked var kommen af Kirken at der af de omvundne Personer blev uddruken de omvundne 4 skilling udj brendeviin, og om Hr: obriste Lieutnantens Søn annimerede eller opmuntrede Vidnet eller de andre til at drike brendeviined, eller forlokede Vidned dertil for at underskrive skrifted men om det ike blev underskreved godvillig, samt om ike Jndholden af skrifted forholder sig i Sandhed Procurator Synderburg exiperede imod det sidste af qvæstionen hvorom her ike er stevnt, og som heller ike er een følge af hoved qvæstionen Procurator Reutz næst at paastaae lovlig Rettergangs Pleje og at Refferere sig til Lovens 1 Bogs 13 Capt 7 articul paatrengede Vidnes svar som directe hører under Sagen og skal oplyse hoved qvæstionen i sin sande beskaffenhed, thi i andet fald og om Retten imod formodentlig skulle nægte dens lovlige pleje til Sandheds oplysning forbeholt hand Hr: obriste Lieutnantens Rett og ankemaall ellers forekom det Comparenten at Sr: Synderburg ved sin protest ligesom selv frøgter for at faae Sandhed oplyst Procurator Synderburg igientoeg sin Exception som overbeviist om at lovens 1 Bogs 4 Capt 1 art: er grunden til det som i den allegerede 7de articul fra Hr: obriste Lieutnant Nicolls Side indeholdes og at denne sidste articul er for Citanten Hr: Wiggers saavidt den første allegerede articul af ham er efterkommed ved Stevning, men ike for Hr: obriste Lieutnanten som ingen vidner har stevnt nu og derfore ike kand Spørge om noged Documentes Rigtighed eller uRigtighed, det øvrige af hans tilførte som ere hans egne Reflexioner holdt hand unødig at besvare, men igientog sin 1770: 232b Exception. Reutz holdt sig til lovens reene befaling og til Rettens sidst tilførte grundede Kiendelse og agtede videre Repliqve unødig til vidtløftigheds forekommelse, da Sr: Synderburg allegerer loven som hand vil, men efter Comparentens formeening ike som hand bør derefter er saaleedes bleven Eragted, Procurator Reutzes fremsatte Qvæstion bliver andtaged til besvarelse, af Vidned, uagted den derimod skeede Protest, og haver Parterne og deres Fuldmægtiger at endtholde sig fra ald ufornøden Vidtløftighed, til ophold for Retten Procurator Synderburg forbeholt anke over denne Kiendelse og, hvad Vidned end vil udsige paa det exiperede Membrum, benægtede samme som noged der er uden for det paastevnte og af Hr: Wiggers omspurte Vidnet Svarede paa det første Membrum af qvæstionen, at det forholder sig som qvæstionen indeholder nemlig at det var efter Prædiken at det omspurte brendeviin blev druked, ligesaa forklarede og Vidnet at hand ike hørte nogen overtalelse af obriste Lieutnantens Søn enten til Vidnet eller andre at de enten skulle drike brendeviined, eller underskrive skrifted, ligesom og Vidnet tilstoed at hvad hand i det omspurte skrift havde underskreved forholt sig saaleedes i Sandhed. Procurator Synderburg under igientagelse af hans nedlagde exception begierede Vidnet tilspurt hvorleedes hand kom til at underskrive det ommelte skrift da jngen overtalelse dertil er skeed, om hand bød sig selv godvillig til, eller det blev forlanget af ham og hvad ord dertil blev brugt 2det Om Vidnet kand sige hvorudj Skrifted jndeholt Sandhed, og hvoraf hand saadan Sandhed derudj var bekiendt? Procurator Reutz begierede at Retten behagelig vilde overveje at Vidnet allereede har svaret Reelt paa alt hvad eet Vidne bør, samt at Retten ville see derhen, at ike Vidned som een eenfoldig Bonde mand skulle forleedes til i uskyldighed at vidne anderleedes end hvad hand forhen forklaret haver Synderburg Replicerede at om Qvæstionerne fra Procurator Reutz som og med lov er fremsatt synes \af ham/ at være saa Reel af Vidnet besvaret saa viiser det sig dog i sig selv at være anderleedes og som bemelte Sr: Reutzes qvæstion haver gived andleedning til at Comparenten har maatted søgt ved de fremsatte tvende qvæstioner nærmere oplysning, saa vilde hand vente 1770: 233 Samme Qvæstioner besvarede, overladende det paa Rettens andsvar i fald det skulde blive nægted Reutz vedblev sit forrige og overlod Retten at handle med Vidnet som det sig bør, ej paatvilende at joe dommeren selv jndseer, hvad der er nødvendigt videre at svare paa eller ike. Vidnet Svarede nu som før at hand af Hr: obriste Lieutnantens Søn blev begiert til at underskrive det omprovede skrift, saafremt hand befandt samme at medføre Sandhed. Til 2det Svarede: at det omspurte skrift Consernerede eller indeholdt Cammer og fløttnings penge med det videre som af ham er forklaret er og videre kunde vidned ike des andgaaende vide at forklare Procurator Synderburg paastoed det sidste af den 2de qvæstion derecte besvaret, siden dets Skrift som her handles om, ike andgaaer Vidned alleene men andre og andrører forbiegangne tiider og hand har villed under Sr: Reutzzes Qvæstion fastsette at dette skrift var sandt, altsaa og som Vidne maae give oplysning om, om hand veed noged hvad andre har svared eller hvad forhold de har brugt, som er det der i den 2de qvæstion er til sluttning omspurt udj de ord hvoraf hand veed at skrifted var sandt Procurator Reutz protesterede imod det af Procurator Synderburg paastaaede Vidnes Svar som alleene kiendelig hensigter til at forleede et Vidne imod hvad hand forhen har forklaret thi det er og bør være nok at Vidnet under sin Eed har sagt at {Vid} Skriftes jndhold var sandt og videre at friste Vidned, om hvoraf hand vidste det formeente Comparenten var baade ubillig og lovstridig, Comparenten paastoed altsaa herom under igientagen Protest Rettens lovmedholdige Kiendelse, samt ellers forventede at Hr: Wiggers som een Retsindig Præstemand der nu er ved siden af sin Fuldmægtig siddende for Samvittighedens skyld see derhen at det eenfoldige Vidne ike skal bliive forleedet til at Vidne imod hvad hand forhen forklared haver Procurator Synderburg Replicerede at hand aldrig enten har tenkt eller agted at forleede Vidner og ike heller dette, men at det er een opdigted beskyldning, af Procurator Reutz som selv maae <kunde> forfalde til saadant, og Slutter det af hans dristige usande beskyldning. Comparenten har gived ..(?) forklaring over sin 2de Qvæstions Slutning 1770: 233b Og derved hiemled den at være vel beføyed da Vidnet maae vide hvoraf det hand har sagt at være sandt i een saa vidtløftig forstaaelse som skrifted indeholder og er sandt, eller explicere om Sandheden skal forstaaes paa andre end ham selv, thi paastoed hand Qvæstionen besvared directe, og Sr: Reutz tilholdet at ej giøre saadan jndfald til hinder for den nøye oplysning som hand selv har gived andleedning til i een abstract og vidtløftig henseende som eet Vidne aldrig kunde vide uden hand aarlig og i lang tiid Jevnlig kunde have forespurt sig hos andre Reutz Svarede: næst at benægte beskyldningen imod, Comparenten og derover at Reservere sig alle Lovlige Reservanda, at Vidnet har giort Eedelig forklaring om eet skrift der alleene jndeholt Skyds og Cammers penges betaling med 18 s. af hver Mand i Sogned men ike om noged andet og denne aflagde Eedelige forklaring havde vel Vidnet ike giort, dersom hand ike forud var vidende derom deels for sin egen Persohn, at hand selv samme aarlig har betalt, og deels ventelig efter andre hans Sogne Mænds eller Naboers eller paarørendes berettning for ham, og i hvad som helst Vidnet herom videre kunde nedlade sig med svar paa Sr: Synderburgs Qvæstion, kand dog saadant ike give noged til eller fra langt mindre kand saadant i ringeste maade prejudicere Contra Citanten Synderburg Reffererede sig til sit forrige, Til den omventilerede Qvæstion Svarede Vidnet at hand selv har betalt aarlig i Fløttnings og Cammers penge som skrifted jndeholder \18 s,/ har og hørt det sige af andre Almues Mænd at de saaleedes har betalt Til 8de Svarede at ungdommen paa det Søndre Land har udj tvende aar ej betalt Skoele penge, aarsagen dertil veed hand ike uden at hand for sin deel synes at der gaar for stor bekostning paa den som haver stor ungdom, Sagde ellers paa Sr: Reutzes erjndring at saavidt hand erjndrer har hand for næstafvigte aar 1769 betalt Skoele penge for sig selv 12 s, Sr: Synderberg frafalt, 9, 10, & 11 qvæstion til dette Vidne hvorefter hand er demitteret. Dernæst begierede hand til Knud Christophersøn Brevig fremsatt den 8de, 10, 11, 12, 13, 14 & 15 Qvæstion fremsat til besvarelse 3die Vidne Knud Christophersøn Brevig fremstoed og aflagde Eed og derefter forklarede saasom til 8de at paa 2 aar har de ej betalt Skoele penge, da hand og de andre synes at det falder for sterk for de som haver mange Børn og ungdom. Procurator Reutz for Hr: Obriste Lieutnant Nicoll declarerede at det omspurte, og at jngen Skoele penge af ungdommen paa 1770: 234 Det Søndre Land i 2 aar ike skal være betalt, af enten nogle af de unge var Hr: obriste Lieutnanten og denne Sag aldeeles uvedkommende, kunde heller ike see at saadant at omspørge kunde være Hr: Wiggers til nogen nytte, da Disputen derimod alleene er om Skoele pengene som blev betalt den tiid Hr: obriste Lieutnanten jndgav sin forestilling til Hr: Biskoppen. Procurator Synderburg for Hr: Wiggers producerede gienpart af visse puncter af Skoele fundatzen for Aschøen med deri indbefatted opgivende paa hvad som i Skoele penge skulde betales og dernæst begierede Vidned tilspurt om hand ike har staaed for jndfordringen af Skoele pengene og har faaed ligelydende gienpart fra Hr: Wiggers som det nu producerede, hvilken hand til den Ende begierede for Vidnet oplæst, Vidnet svarede at hand har staaed for jndfordringen af Skoele pengene i aarene 1768 & 1769, og væred af Hr: Wiggers tilstilled og levered eet ligelydende skrift til at Kræve efter som det nu i Rettelagde og oplæste jndeholder Videre Om hand har holt dette skrift skiult og hemmelig eller om hand ike meged meere har fremviist det for eenhver som haver villet seet det, saa at det saaleedes ike har været ubekiendt? Vidnet Svarede at saa mange som af ham har forlanged at see det omspurte skrift har hand og foreviist samme uden nogen veigring Procurator Reutz anmærkede, af det nu producerede skrift som hand seer skal være eet Støke af Fundtzen, men ike af den gandske Fundatz, følgende. 1mo Er derved bestyrked hvad Hr: obriste Lieutnanten har forestilled andgaaende Skoele pengenes betaling af eenhver unge og gamle, og altsaa var obriste Lieutnanten Hr: Wiggers derfore takskyldig 2do Saa Comparenten ike deraf at nogen Høy øvrighed har giort det paalæg, paa obriste Lieutnanten fra 4 mrk til 1 rdr. 3tio Observerede hand og at skrifted er forfatted eet heelt Aar Efter at Hr: obriste Lieutnanten forestillede sin tarf for Hr: Biskoppen, videre agtede Comparenten unødig at svare til dette af Hr: Wiggers selv underskrevne skrift, men under forbeholdenhed ville afvarte, hvad Hr: Wiggers videre til sin Sags tarf maatte have at fremføre og paastaae, ligesom det og var Hr: obriste Lieutnanten uvedkommende: hvad Reignskab, paa hvad maade eller hvorleedes Hr: Wiggers kand aflagt med sine egne Bønder efter at tvisten jmellem dem opkom Procurator Sr: Synderberg agtede ike at svare noged til det fremførte som saadant ike Meriterede, men begierede at med Vidnes afhørelse maatte Continueres Til 10de Svarede Joe. Til 11te Svarede Joe at det blev bekiendt giort Skoele Cassens beholdning som Vidnet nu ike erjndret sig 1770: 234b Til 12te Svarede: at det i Skoele bogen blev andførdt hvad Hr: Wiggers skulde svare i Skoele penge, men saae ike at betalingen skeede Procurator Synderburg begierede Vidnet tilspurt om hand ike i Skoele Bogen har Qvitered for tvende aar, eller skreved i Skoele Bogen sit navn og derved attesteret hvad der er betalt for de tvende aar 1768 & 1769, og nu kiender Skoele Bogen og sit navn igien, hvilken Skoele bog hand andviiste, Til Qvæstionen Svarede joe at hand for aarene 1768 & 1769 haver Qvitered i Skoele Bogen for de ham leverede Penge, og selv underskreved sit navn saaleedes som den ham nu foreviisende Skoele Bog udviiser Procurator Reutz agtede lige saa lidet at bekymre sig om eller befatte sig med den af Hr: Wiggers foreviiste og igien tilbagetagne Bog, som om det forhen i Rettelagde skrift som begge deele er hoved Sagen og Hr: Wiggerses grove beskyldninger og andgribelser hvorfore hand fornemmelig er stevnt til paagieldelse gandske og aldeeles uvedkommende af aarsage som forhen melt, at det er existeret mange Aar efter at disputen opkom Til 13de Reffererede sig til sit Svar paa 12te Qvæstion Til 14de Svarede: at naar hand leverede dee jndCasserede \Skoele/ penge {af} til hr: Wiggers fik hand qvitering for 2 rdr meere som var de samme 2 rdr hr: Wiggers i saamaade skulle betale Procurator Reutz henholt sig andgaaende den af Vidned omvundne qvitering for 2 rdr, til hvad hand forhen under dette Vidnes forklaring paa Hr: oberste Lieutnantens Stevning har andmerked og forestilled Til 15de Svarede: at Hr: obriste Lieutnanten ike har begiert saadant at vide som omspurt er derefter er Vidnet demitteret Procurator Synderburg for Hr: Wiggers i andleedning af den fra obriste Leutnantens Side giorde tilstaaelse frafaldt Vidnet et(?) Nicoll og dernæst producerede Hr: Wiggerses sluttelige deduction og paastand med derudj fra No 1 til 10 inClusive medfulte bielager, hvoraf No 3, under det sidste Vidnes examination er Produceret, No 1. er in originale 1 Provste Forhør begyndt den 30 Januarii 1766, hvorunder Rigtighed for Skoelens penge og videre er aflagt og dermed indlod Sagen Dom. det fremlagde Indlæg blev i Retten oplæst og er saaleedes lydende, ligesom og de fremlagde afskrifter af Skoele fundatz er Confererede og Rigtig befinden, Procurator Reutz vilde ike opholde denne Langt udhalede Sag lengere med nogen vidtløftig eller skriftlig Repliqve til det nu oplæste vidtløftige Jndlæg fra Hr: Wiggers der for den største deel alleene er opfylt med utilbørlige ord og skrive maader, og den eene ublue beskyldning efter den anden imod Hr: obriste Lieutnanten, men alleene i den stæd under benægtelse af alt ubeviisligt, tog sig saadant forbeholden for høyere Rett om Sagen did skulle indkomme, da hand haabede og var forsikret paa at Retten selv ved dom skiller det ægte fra det uægte i Sagen, sær da Hr: Wiggerses indlæg synes at skride aldeeles uden for, og uden for Sielve (Selve) Qvæstionen i Sagen hvorom Comparenten Reffererede sig til sin egen udførte Procedure, og i den andleedning 1770: 235 Var det at Comparenten til Sagens forkortelse, nu ike vilde i Rette føre den stevning som hand i dag har ladet udgaae til det eene Vidnes Ole Krogaases afhørelse, paa Contra Citantens Contra Qvæstioner, sær siden hand fornem/m/er at samme Vidne uagted hand lovlig er stevnt ike møder men holder sig fra Retten og hvorom Comparenten ham andgaaende Reffererede sig til hans tilførsel ham andgaaende allerførst denne Rettes dag, Ellers og for denne Sinde kortelig at Replicere til de fra Hr: Wiggers Side i Rette lagde Documenter forestillede hand i henseende til Bielaget No 1, som Er Provste Forhøret dette, at samme er erhvervet paa Hr: obriste Lieutnantens bag og uden hans lovlige tilkaldelse, Paafølgelig kand de Vidner som der ere førte uhiemled og uden for Hr: Biskoppens Constitution ike blive at Reflectere paa under lovlig Rettergang og i dom, Andgaaende Bielaged No 2 som er Copie af hr: Geheime [Raad] Cicignons brev til Hr: Wigers da erklærede Hr: Obriste Lieutnanten sig dertil saaleedes, at som der i samme brev ike meldes noged om, hvad eller hvor mange penge Hr: obriste Lieutnanten lovede at ville betale til Skoele holdet, saa har hans tilstaaelse aldeeles ike væred anderleedes, end andgaaende de 4 mrk som hand udj Fundatzen var andsat for men aldeeles ike vedtog at betale 1 rdr, som hand aldrig vidste om da det af Hr: Wiggerses Bielag No 8 sees at paalegget med den eene 1 rdr først er skeed den 8de Septr: 1766 andgaaende Bielaget No 3, Reffererede Comparenten sig til hans erjndring under det sidst afhørte Vidnes examination Betreffende Bielaged No 4, som er een Copie af Bøndernes Klage derom erklærede Hr: obriste Lieutnanten sig at være gandske uvidende og benægter Aldeeles in totum som urigtig og usandferdig, den desandgaaende mod ham af Hr: Wiggers tillagde beskyldning, med Bielaged No 5, som ligeleedes er Hr: Nicoll ike i ringeste maade andrørende, agtede Comparenten ike heller videre at befatte sig, men benægter aldeeles hvad Hr: Wiggers mod Hr: Nicoll desandgaaende har forestilled til beskyldningen Bielaged No 6, tiener jndted i hoved Sagen til nogen oplysning. Andgaaende Bielaged No 8 som er extensions Fundatzen af 8de Septr: 1766, derom Reffererede Reqvirenten sig ligeleedes til sin forrige anmærkning og Endelig betreffende Bielaged No 10, da erklærede obriste Lieutnanten sig ligeleedes aldeeles uvidende om sin Søns Christian Frost Nicolls Jndlæg udj een anden ham uvedkommende Sag, benægtede derfore Hr: Wiggerses urigtige beskyldning i den deel in totum, Comparenten indlod for det øvrige 1770: 235b Sagen under Dom og til slutning for sin egen deel alleene beleede med Foragt den imod ham i sær af Hr: Wiggers giorde paastand ligesom der var skeed nogen ulyke eller ulovligt af Comparenten begaaed derudj, at hand plaiderer een brav Mands Retferdig Sag imod Hr: Wiggers, fordie at hand efter at Sagen var andlagt er bleven Præst i det Sogn i Bergen hvor Comparenten boer Hr: Wiggers ved Procurator Synderburg Replicerede 1mo at den Caracteer som Sr: Reutz i Preludia for hans nu giorte tilførsel har gived Hr: Wiggerses Procedur er aldeeles ufortiendt for Hr: Wiggers som ike anderleedes end Sandferdig viis og med lovgyldige beviiser har forestilled Sagen og den mod ham forøvede aabenbare urett saavel af Principal som Fuldmægtig og derfore vil findes passelig paa dem selv og deres procedure, som aldeeles afvigende fra det sande og rette. Procurator Reutz har og i sin tilførsel under det første Vidnets Slutning declareret Hr: Wiggerses Sande Caracteer ihenseende til Retsindighed og Samvittighed, og udpressede denne declaration af een indvortes rørelse og Sandheds overbeviisning som hand hverken for eller siden under Sagen har villed haft og brugt 2do at det er opdigted usandferdighed og stridig imod Provste Forhøret fremlagt under No 1, at obriste Lieutnanten ike til samme er bleven lovlig kaldet, thi Forhøret Vidner langt anderleedes og at obriste Lieutnanten ike har villed vedkiende eller vedtage den lovlig Varsel ham var givet 3tio at dend forklaring hand har gived over Hr: Geheime Raad Cicignons brevs indhold fremlagt No 2 er vrangelig paafundet thi Geheime Raaden behøvede ike at melde derudj at Obriste Lieutnanten var overtaled til at betale Skoele pengene uden jndvending, naar der under skulle forstaaes alleene de fra første pligtige 4 mrk efter Fundatzen og ingen forhøyelse med mindre hand vil Statuere at hand fra begyndelsen af jngen Skoele penge har villed betale 4to Saaleedes uden adgang som jndvendingerne ere giorte ihenseende til det første og andet bielag, saaleedes ere de og giorte ihenseende til dee fleere og saaleedes og af samme beskaffenhed er ald den øvrige Procedure paa Hr: obriste Lieutnantens Side som let er at see hvorfore Comparenten Reffererede sig til den jndgivne skriftlige Demonstration fra Hr: Wiggerses Side og derefter forventede Dom, under benægtelse af ald obriste Lieutnantens og hans fuldmægtiges ubeviislige foregivende Procurator Reutz igientog alt sit forrige med igientagen benægtelse imod ald usand beskyldning saavel imod Hr: obriste Lieutnanten som Comparenten og alleene i sær begierede at Retten selv udj Dom ville eftersee Provste 1770: 236 Forhøret da det skal befindes, at hvad Comparenten derom har sagt ihenseende til at obriste Lieutnanten ike lovligen var bleved kaldet da vidnerne bleve afhørt eller nødt saadan Varsel dertil som loven fordrer, er sandferdig og at Hr: obriste Lieutnanten navn ike eengang er bleven nævnt i Bispens Constitution og bevilling, Sagen optages til doms som nærmere skal blive bekiendtgiort og da det nu allereede er langt ud paa aftenen og Kloken over 10 Slet og fleere Sager endnu ubehandlede, og i morgen Formiddag berammed auction paa Møllendahl saa bliver dette udsettelses tings videre fremme udsatt til i Morgen Eftermiddag Kloken 1 Slet, da Parter og andre Vedkommende samt laug Retted haver at møde tilstæde Næste Dagen den 10de November Er udsettelses tinged igien Continueret udj overværelse af de samme laug Rettes Mænd som i gaar var tilstæde Hvorda Blev paaraabt Sagen andlagt af Hr: Procurator Preutz paa tilsynsmanden i Christopher Bærentz Stervboes Veigne Ole Bringman {for} Mod Bastian Reimers da Procurator Preus mødte for tilsynsmanden Bringmann og ville fornemme hvad den jndstevnte Bastian Reimers kunde have til jndsigelse mod den paasøgte Prætention Fra Procurator Reutz som Fuldmægtig for Bastian Reimers er dommeren tilhendekommen hands skriftlige tilsvars skrift af gaar dags dato saaleedes lydende Preus derimod Replicerede at hand andseer det jndkomne Vederpartens jndgivne Forsætt aldeeles uværdig noget giensvar til denne Sags lengere udhal, thi med aldt det Sludder som den jndstevnte forebringer, Legitimerer hand aldeeles ike at være den afdøde Christopher Bærentz skyldener og følgelig hans efterladte Stervboe, Naar Retten ellers betragter den jndstevntes forhen fremlagde beviis om den paastevnte Gield, da udfindes hvor ubeføyed den jndstevnte er at imodstride sin egen hendig udgivne beviis og forskrivelse, altsaa vedblev Comparenten sin forhen giordte Procedur med videre paastand at foruden paasøgte hoved Summa efter Stevne maaleds udviis, med Renter deraf fra Søgemaalets dato, at vorde erstatted denne vidtløftige Processes omkostning igiennem alle foregaaende Rettergangs Sessioner i det allermindste med 16 rdr hvilked Comparenten udj eet og alt Soubmitterede lovmedholdig dom Eragted Sagen optages til 1770: 236b Doms afsigelse her paa tingstædet Møllendahl først kommende 7de December, paa hvilken tiid og bliver Dom afsagt udj Sagen jmellem Hr: obriste Lieutnant Nicoll og Hr: Wiggers, som i gaar til doms er optagen Udj een Sag jndstevnt af Hr: Cammer Assessor Preus imod Bastian Reimers sisterede sig Procurator Jacob Preus paa hans Søns veigne og jndgav hans Continuations Stevning til denne Sags videre forfølgning, hvorhos Comparenten forlangede ej alleene den jndkaldte paaraabet, men end og at hans medhavende Stevne Vidner maatte adMitteres til Continuations Stevningens afhiemling. Jndstevnte Bastian Reimers blev paaraabt, men hverken hand eller nogen paa hands Veigne mødte med tilsvar thi fremstode de brugte Stevne Vidner Anders Davidsøn Boes og Gregorius Jensøn og afhiemlede jndvarslingen under Eed saaleedes som deres paaskrift udviiser at være Passeret Preus ihenseende til hand bemerkede at den jndstevnte ej møder eller lader møde for sig ville ærbødigst have erjndred om laug dag for den jndstevnte til næste Sommer ting directe at svare derefter er saaleedes Eragted Lovlig jndstevnte men ej denne sinde tilstædemødende Contra Part Bastian Reimers gives Laug dag til næste ting at møde med fornøden eragtende tilsvar Derefter er udj Sagen andlagt mod Lars Stensvig og Sønner Niels og Tollef Larsønner andgaaende med Jacob Dolvig forøvede Slagsmaal saaleedes, Dømt og Afsagt I andleedning af een ved Høste tingets holdelse for dette Skibreede den 6te october 1766 af Stædets Foged Velædle Hr: Christen Hejberg mod Jacob Jacobsøn Dolvig inCamminerede Sag for med Lars Nielsøn Steensvig og Sønner Tollef Larsøn Søreide og Niels Larsøn Grimstad begangne Slagsmaal har bemelte Jacob Jacobsøn Dolvig ved Høste tingeds holdelse den 5te october 1767 erhverved et lovlig tingsvidne Andgaaende tildragelsen med det paastevnte Slagsmaal; og hvorefter Sagen mod Lars Steensvig og Sønner falt i Rette den 5te Maij 1768, Hvorda Actor Hr: Foged Hejberg paa Justitiens Veigne indtraadde udj Sagen og producerede det af bemelte Jacob Dolvig erhvervede Tings Vidne, og er da Sagen efter Lars Steensvig og Sønners begier udsatt til næstpaafølgende Høste ting samme aar, da Sagen fra actors Side blev deduceret og proseqveret til doms saaleedes som acten nærmere omformelder, men derimod atter ved Contra Citanternes Fuldmægtig Sr: Hichmann begiert Sagens andstand til næste ting med løfte da at fremføre Contra Parternes paaberaabte tilsvar og Contra Stevning, paa hvilken grund Sagen og blev indvilged udsettelse til Sommer tinged 1769, hvilken tiid og det saalenge 1770: 237 Paaberaabte Contra Stevnemaal i Rette kom Dateret 29de Martj 1769, ligesom og et af Jacob Dolvigs Fuldmægtig Procurator Rasmus Kragh paa hans veigne skriftlig forfatted Jndlæg og forsvars skrift \af 8 Maij 1769/ med videre da Sagen atter blev udsatt med Laug dag for det udeblevne Vidne Niels Monsøn Hope, men som ved døden afgik forjnden Høste tinged den 9de october 1769 blev holdet da Sagen fra Contra Citanternes Side \er Slutted/ med skriftlig deduction og paastand, Hvorefter Sagen paa begier af Citanten Jacob Dolvig er udsatt fra ting til andet jndtil Høste tinged jndeværende aar, og Samme tiid ved skriftlig Jndlæg Slutted til Doms efter actens omformeldende saa Contra Citanterne har haft meere end tiid nok til at befordre Sagens oplysning fra deres Siide og langt fra ike kunde klage sig med Retten overiled Tages nu under betragtning denne Sags beviisligheder og de afhørte Vidners aflagde Eedelige Vidnes byrd pro & Contra i denne Sag saa erfares at ved 3de Vidne, Ole NordEide, Mons Houcheland og Simmon Houcheland deres paa Høste \tinged/ 1767, Eedelige aflagde provemaal, og eenstemmige giensvar og forklaring til 10de og 12te qvæstion, som dem efter de ved Jacob Dolvigs Fuldmægtig Sr: Kragh forfattede og i Rettelagde skriftlige qvæstioner af 5te october 1767 blev af Retten tilspurdt og fremsatt, som og det derefter lovlig erhvervede og sluttede Tings Vidne nærmere udviiser er det noksom oplyst og afbeviist de trende jndstevnte Contra Citantere Lars Steensvig med tvende Sønner, Niels og \Tollef/ Lars sønner paa Citanten Jacob Dolvig /: medens de med fleere 1766 aars Sommer arbeidede paa Hops Broen :/ udøvede Slags maal, som ej i nogen maade ved Contra Citanternes forberørte Stevnemaal under 29de Martj 1769 og de derefter førte Vidner er bleven imodsagt eller svæked, hvilked Acten og de afhørte Vidners Provemaal nøyere oplyser Altsaa paa Grund af Sagens oplysning og de derudj paa een og anden Side fremførte beviisligheder Kiendes og Dømmes for Rett: at efterdie Citanten Jacob Dolvig næst forhen ved Dom afsagt den 4de November 1767, er tilfunden at udreede Bøder for sit begangne Slagsmaal med Contra Citanterne, Bør hand for videre tiltale i denne Sag frie at være, Men derjmod Bør Contra Citanterne Lars Steensvig med tvende Sønner Niels og Tollef Larssønner, hver i følge Lovens 6te Bogs 7 Capt 8de art: at bøde sine Slagsmaals Bøder med 3de 6 lod Sølv eller 9 rdr, samt til Citanten Jacob Dolvig at betale, denne fra 1770: 237b deres Side saalenge udhalede og forlængede Processes Omkostninger med 5 rdr, Hvilked alt 15 dage efter denne doms lovlige forkyndelse Bør udreedes og efterkommes under adfærd efter loven; Men i dessens Mangel da i følge Forordningen af 6te December 1743 at Forsohne Bøderne paa Kroppen Medens denne dom blev oplæst opstoed Laug Rettes Mand Jacob Dolvig og i hans Stæd nedsad Niels Jacobsøn Store Mithue Dernæst fremstillede sig Procurator Sr: Jacob Preus og frembragte i Rette een stevning fra Borgemæster Danchert Petter Fasmer imod Sebastian Reimers af Dato 22de Septr: passato i Continuation af Velbemelte Borgemæsterens forrige udstædde Citation og hvilken Stevning blev befunden paateigned for den jndstevnte lovlig forkyndt, ligesom og Comparenten Preus enpresenterede Varsels Mændene til samme Continuations Stevning afhiembling, derudover Comparenten Preus Urgerede paa afhiemlingens bekræftelse af besagde Mænd som nu er nærværende og i vidrig fald forbeholdt det fornødne af Sagen efter at Comparenten har fornemmed om den jndstevnte møder eller ved nogen lader møde for sig fra Rettens Side er saaleedes Eragted Denne Retts Competente Dommere Hr: Sorenskriver Henrich Garmann har ved Sommer tingeds holdelse den 6 Maij 1768 efter Protocollens udviisende maatted exipere sig fra Hr: *Bogemæsters Fasmers Sager som Dommere i andleedning af de \jmellem/ velbemelte Hr: Borgemæsteren og Sorenskriveren værende betydelige Sager, og de over Sorenskriveren giorde beskyldninger, denne Sag som forhen skal være andlagt, men hvorom indted i Protocollen findes, er ike dommerens Fuldmægtig bekiendt, ej heller de aarsags virkelige grunde {hvorfore} hvorfore Sorenskriveren sig Borgemæsterens Sager haver frasagt thi kunde ike denne Sags behandling eller fremme denne *Side (Sinde?) videre fortfares med men optages til Eragtning og Kiendelses afsigelse den 7de December førstkommende, hvad enten dommeren sig videre med Sagen befatter eller ike, jmidlertiid er Stevningen af Varsels Vidnerne Anders Davidsen og Gregorius Jensøn afhiemled da Contra Parten Bastian Reimers ike møder Hvorefter udsettelses tinged igien er ophæved, da jngen fleere jndfandt sig efter paaraab med Sager at gaae i Rette
Udsættelses Ting for Sartors Skibreede 1770 Anno 1770 den 13de November Er i følge *Reten Rettens ved seeneste afholdne Høste ting faldne Eragtning, Retten sadt og administreret paa Gaarden Tosøen i Sartors Skibreede, til eet udsættelses tings Behandling for Sartors Skibreedes almue, for at befordre til Endskab og paadømme een deel Sager, som ved Høste tinged formedelst 1770: 238 Tidens korthed kunde tilendebringes, og mødte da tilstæde til Rettens medbetiening de samme Aatte Eedsorne Laug Rettes Mænd som ved Høste tinged vare nærværende. Hvorda udi Sagen andlagt af Hr: Fogden Hejberg imod Michel Wintzensøn Sæle for Resterende Extra Skatt er saaleedes Dømt og Afsagt. Det er i Conformite af Forordningen af 31te Januarii 1769, at Hr: Fogden Hejberg har hos den jndstevnte Michel Winzensøn Sæhle giordt Indførsel udj 2 Marker Smørs skyld i hands Ejende og paaboende Jordepart udj Gaarden Sæhle, for Resterende Extra Skatt fra 1mo September 1767 til Ultimo augustj 1768 2 rdr og Jndførsels Gebyhr 2 mrk, siden hand ej paa anden maade har betalt samme Thi Kiendes og Dømmes for Rett: at den bemelte Indførsels Forrettning Bør ved Magt at stande, og at disse 2 Marker Smørs skyld udj Gaarden Sæhle Bør være Hands Kongelig Mayestet som Ejendom tilhørende, for den paastevnte Resterende Extra Skatt og udpantnings Gebyhr 2 rdr 2 mrk Udi Sagen andlagt af Velbemelte Hr: Fogden Hejberg mod Ole *Thommassøn Worland for Resterende Extra Skatt er saaleedes Dømt og Afsagt Citanten Hr: Fogden Hejberg har i følge Forordningen af 31te Januarii 1769, \hos/ jndstevnte Ole Ellingsøn Worland giordt jndførsel udj 2 Marker Smør udj hans Ejende Jordepart i gaarden Worland for Resterende Extra Skatt fra 1mo September 1767 til Ultimo Augustj 1768 2 rdr og Jndførsels Gebyhr 2 mrk, Som Debitor i det mindelige ej har kundet betale Thi Kiendes og Dømmes for Rett: at bemelte Indførsels Forrettning Bør staae ved Magt, og at disse ovenmelte 2 Marker Smørs skyld i Gaarden Worland, bør være Hands Kongelig Mayestet for den paastevnte Extra Skatt med Udpantnings Gebyhr i alt 2 rdr 2 mrk som Ejendom tilhørende Udi den af Hr: Fogden Hejberg mod Ole Thommassøn Worland for Resterende Extra Skatt andlagde Sag er saaleedes Dømt og Afsagt Indstevnte Ole Thommassøn Worland har selv for Retten tilstaaed at hand ej i mindelighed har kundet betale den Resterende Extra Skatt fra 1mo September 1767, til Ultimo Augustj 1768, hvorfore hand nu søges Citanten Hr: Foged Hejberg, har altsaa paa grund af Forordningen Dateret 31te Januarii 1769 giort jndførsel udj 2 Marker Smør skyld udj hans ejende og paaboende Jordepart udj Gaarden Worland for denne Extra Skatt Restance med Gebyhr 2 rdr 2 mrk Thi Kiendes og Dømmes for Rett: at den giorde Jndførsels Forrettning Bør staae ved magt og at disse 2 M/arker Smørs skyld i gaarden Worland, Bør være Hans Kongelig Mayts: for den paastevnte Extra Skatt med udpantnings Gebyhr i alt 2 rdr 2 mrk som Ejendom tilhørende 1770: 238b
Derefter er paaraabt Sagen andlagt af Hr: Ravel mod Algerøens opsiddere Procurator Hichmann mødte tillige med Contra Citanterne Persohnlig, undtagen Hans Thommassøn Algerøen som formedelst forfald af legems Svaghed nu ej for Retten kunde være tilstæde, og fremstillede for det første denne Sinde de næstforrige aldmindelige dette aars holte Høste ting jndtil j dag forbiegaaede Vidner Niels Nielsøn og Anders Larsøn, som hid i Sagen jndstevnte Vidner, hvilke Comparenten begierede maatte Eedtages, examineres og deres Svar paa fremsatte saavelsom herefter fremsettende Qvæstioner admitteres følgelig forhen allegerede Lovens articul saavelsom citerte Forordning under hvis forskrift Comparenten nu som før protesterede imod alle {lovlige} fremdeeles fremsættende absurde jndvendinger fra Contra Partiets Side Procurator Reutz for Hr: Ravel Comparerede som forhen, at forbeholde hands Rett for den ham tillagde grove og ærerørige beskyldninger, saavel til Parterne selv som deres Procurator Hichmann. Procurator Hichmann som maatte fornemme hvorleedes Sr: Ravel og hans Procurator bruger alle optenkelige Konster og trudsler, til hoved Citantens Maintain for temeraire andlagde Process, forbie gik sammes besvarelse for denne gang, under alle lovlige forbeholdenheder og opretnings jndtale paa belejlig tiid og Stæd, og derhos nu som før inhererede sin forrige lovlige paastand om de nu tilstædeværende Vidners afhør følgelig loven Procurator Reutz merkede nok at Sr: Hichmann om muelig var ville irritere saavel ham som hans Principal, til forløbelse formedelst hans grove udtryk, men i stæden for dertil at svare ville hand alleene af Retten have sig udbedet, dette Spørsmaal til de nu fremstillede Vidner, om de ere de samme som sidste Rettes dag bleve fremstillede og ike afhørte, ligesom hand og begierede om de og lovlig ere jndstevnte og hvad tiid. Procurator Hichmann holt det første af Sr: Reutzes sidste Protocollation som een Petichicane der ike rører Comparenten for det mindste aldeeles usvarverdig, men hvad den anden punct andgaar da merkede Comparenten at bemelte Sr: Reutz uden skye og undseelse dissimulerer at hans Principal Sr: Ravel er Contra Citeret ej alleene til dom at modtage, men end og at andhøre foregaaende examinerende Stevnte og ustevnte Vidner jtem at Retten og Laug Retted til fulde er bekiendt at end og de tvende nu for Retten fremstillede og nærværende Vidner virkelig vare Persohnlig tilstæde seeneste Rettes dagen i Sagen, hvorfore Comparenten nu som før uden videre for denne gang at jndlade sig med hoved Citantens eller hans Fuldmægtig, maatte Continuere sin forrige 1770: 239 Begiering paa nu tilstædeværende Vidners afhør for det første, under Reservation af det nærmere fornødne Procurator Reutz vedblev sit forrige og ellers udbad at dommeren behagentlig ville eftersee i Protocollen om de nu af Sr: Hichman her i dag fremstillede Vidner sidste Rettes dag blev frafaldet eller ike, Hichmann jndstillede Controversen til Rettens ike mindre lovforsvarlige end lovmedholdige Kiendelse og det saa meged meere efterdie det er og noksom bliver Klart at hoved Citantens Fuldmægtig \haver/ denne Rettes dag end videre nye opfundne, paa adskilte maader søger at Spilde Contra Citanternes uforbiegengelige behøvende oplysning i Sagen De tvende nu fremstillede og ved Høste tinged uafhørte Vidner Niels Nielsøn og Anders Larsøn bleve admiterede til Vidnesbyrds aflæg derefter er fremstilled som det 6te Vidne Niels Nielsøn værende paa Algerøen hos hans Stedfader Iver Monsøn Algerøen som aflagde Eed og derefter forklarede efter at Procurator Hichmann hafde frafalt til disse Vidner besvarelse den 13de Qvæstion, hvorom samme Vidner ere ubekiendt betreffende de 200 opristede Fiske torsk, som Sr: Ravel ike efter Qvæstionens jndhold haver skuldet ville modtage saavelsom og andgaaende den forhen omrørte af Contra Citanterne, hoved Citanten paa forlangende tilleverede Lax, om hvilken sidst bemelte Lax Contra Citanterne forbeholdt at oplyse med hoved Citantens egen skriftlig tilstaaelse for hver gang Leverancen skeed er, hvorom hand Reserverede jndtale for hoved Citantens Competente Forum til sammes udbetaling, derefter Contra Citanternes ihendehavende beviiser til udbetaling og adClarering vare exsisterede, 14 dage efter Sidstleeden Micheelj, men til denne tiid har feiled derefter Svarede Niels Nielsøn Algerøen til de fremsatte qvæst: saaleedes saasom til 1 & 2 Qvæst: Svarede Ja, Til 3de Svarede hand har ike selv seet det omspurte, men har hørt af Tosten Olsen og Iver Erichsøn at den omspurte fierding Korn blev maalt med 1 tiin Potte maal, Hichmann herunder tilspurte dette Vidne Om samme ike var nærværende ved Kornets efter maaling, da det bleev hiembragt til Algerøen saa og om Vidned roed og erjndrer hvem der hæntede samme Korn fra Lochøen og om det ike var de tvende forhen af Vidned navngivne eller andre. Procurator Reutz Protesterede imod disse heel aldeeles uformeentlige 1770: 239b Andtagelige Qvæstioners fremme, da de hensigter til Jnqvistion om hvad Vidnet har hørt af andre ustevnte Persohner, hvilked strider directe imod Lov og den andtagne Modum prosedends, og ike er brugelig i private Sager uden i Stokhuus Commissionen i Kiøbenhavn, og i Bergværks Sager i Norge, Hichmann forbiegik den Høylærde Exceptions besvarelse da hand tenkte at Sr: Reutz ike meere end andre i Bergen, der aldrig har Sisteret hverken for Stochhuus Retten i Kiøbenhavn eller Berg-Retten i Norge men alleene henholt sig til det selv stendige i Sagen, og det der alleene tilhører til sammes oplysning for saavidt muelig er, uden videre at begiegne forommelte Sr: Reutzes tilførte. Reutz vedblev sin forrige protest paa denne Jnqvisitoriske Qvæstions afviisning Vidnet blev alleene forelæst den fremsatte Qvæstions Sidste Membrum andgaaende hvem der førte det omspurte Korn fra Lochøen Da saavidt med Sagen var arangeret fremstoed for Retten begge Sagens Parter: saasom Sr: Hans Ravel paa den eene og Algerøens opsiddere og beboere, nemlig Mons Monsøn, Michel Michelsen, Hans Thommassøn, Hans Jversøn, Niels Olsøn, Niels Hansøn, Jver Monsøn og Niels Nielsøn \og Hans Larsøn/ paa den anden Siide, og gave tilkiende at de med hinanden i ald Kierlighed og eenlighed ere blevne saaleedes *foreende (foreenede) som følger, Samtlige Algerøens forbenævnte opsiddere der vare tilstæde undtagen Hans Thomassøn Algerøen som med Svaghed er behæfted, declarerede for Retten paa egne og den fraværendes veigne, at de fortryder deres mod Hr: Ravel udstedde Contra Stevning og derved giorde Sigtelse som dee ingenlunde kunde godtgiøre, og ej ved samme Stevnings udstedelse jndsaae de betydelige Følger, som kunde flyde af den giorde Sigtelse, de bad derfore at Hr: Ravel vilde frafalde den mod dem andlagde Sag udj eet og alt, da dee derimod forpligter sig til at efterleve og opfylde den jmellem Velbemelte Hr: Ravel og dem oprettede skriftlige Contract passeret for Dom og Rett her paa Tingstædet Tosøen den 28de april 1760 ligesom og de meervelbemelte Hr: Ravel {oprettede} meddeelte Kongelige allernaadigste Previlegier, lovende i ingen deel at give andleedning til noged modstridende Hvorimod og Hr: Ravel selv jnden Retten erklærede og forsikrede at forholde sig efter de pligter og Regler imod Algerøens opsiddere som den oprettede Contract og hans seenere erholte Kongelige allernaadigste Previlegier tilholder og foreskriver udj eet og alt, saa at ej heller \aarsag til/ nogen Klage fra hands Side skal blive given, og naar Algerøens opsiddere opfylder hvad af dem nu jnden Retten er giordt løfte om saa frafalder hand og dette Søgemaal mod dem udj eet og alt imod at de og for den mod ham urigtig giorde Sigtelse betaler til Sognets fattige 2 rdr, og i Processens omkostninger efter foreening 10 rdr. Algerøens opsiddere vedtog til opfyldelse 1770: 240 Hvad af Hr: Ravel proponeret er Hvorefter begge Sagens parter begierede det jmellem dem skeede Forlig ved Dom Stadfæsted og Confirmeret Derefter er saaleedes Afsagt Det jmellem Begge Sagens Parter Sr: Hans Ravel og Algerøens opsiddere Mons Monsøn, Michel Michelsøn, Hans Thommassøn, Hans Jversøn, Niels Olsøn, Niels Hansøn Jver Monsøn og Niels Nielsøn \og Hans Larsøn/ inden Retten giorde og oprettede Forliig, bliver i følge {Contra} Parternes forlangende herved ved Dom Stadfæsted til ubrødelig efterlevelse paa begge Siider, under vedbørlig og lovlig undgieldelse for de eller den som befindes {lovlig} brødeskyldig Derefter er udj Sagen andlagt af Hr: Fogden Hejberg mod Clemmet Pedersøn Tælle og Jochum Schiønnemann, andgaaende eet af den første fundne og biergede og af den sidste Kiøbte Skibs Maste Træe saaleedes Dømt og Avsagt Clemmet Pedersøn Tælle har selv jnden Retten tilstaaed og forklaret at hand i Aaret 1767 i foraared fandt ongefæhr Een halv fierdings vej fra Tellevaags Landet eet Støke Skibs Maste Træe flydende paa Haved af omtrent 20 alens længde, hvilked hand ike efter de derom udgangne Kongelige andordninger for vedkommende Øvrighed har andmeldet samme at have fundet, ligeleedes er det og med Kiøberen Jochum Schiønnemanns deponerede forklaring oplyst at hand haver tilforhandlet sig benævnte Støke {Skibs} Skibs {Maste} Maste Træe af Finderen ermelte Clemmet Pedersøn Tælle og derover disponeret efter eget Tyke, og da Sag mod dem i saamaade af Stædets Foged Hr: Christen Hejberg blev andlagt til undgieldelse for deres med det omstevnte Maste Træe brugte omgang, har de ike havt andet til deres befrielse at jndvende end at de vare uvidende om at nogen andmeldelse andgaaende dette Maste Træets findelse var fornøden at være skeed Og er Sagen fra actor Hr: Fogden Hejbergs Siide slutted under Dom med saadan paastand som acten omformelder, og fremlagt een over det omstevnte Maste Træe den 2de September 1769 holte Auctions Forrettning, som viiser at samme derved er udbragt til 5 rdr 2 mrk 8 s. Derimod er ej nogen viidere tilsvar i Sagen fra de Indstevntes Side Indkommed At nu saavel Maste træets Findere Clemmet Pedersøn Tælle som sammes Kiøbere Jochum Schiønnemann deres forhold herudjnden, haver været uforsigtig, og er stridende imod lov og Forordningen af 21de Martj 1705, er unægtelig, og hvorom de selve deres egne givne forklaringer jnden Retten har gived oplysning 1770: 240b Thi Kiendes og Dømmes for Rett: At de 5 rdr 2 mrk 8 s Som det omstevnte Maste træe ved offentlig Auction er bleven udbragt til, Bør være Hans Mayestets Cassa hiemfalden, og Clemmet Pedersøn Tælle fordie hand ike haver brugt Lovlig omgangs maade med det fundne Træe, Bør have den ellers efter Loven tilkommende Biergnings Part forbrudt, og for videre strafs lidelse friefindes Hvorefter er i Rette taged Sagen andlagt af Hr: Fogden Hejberg mod Erich Nielsøn Sæhlstøen og Jochum Schiønnemann andgaaende een paa Havet fundne Skibs Mærke Tønde. Da Hr: Fogden Hejberg lod paastaae Dom i Sagen og at jndstevnte Erich Sæhlstøen fordie hand ej haver andmeldet da Skibs Mærke Tønden af ham blev funden med den videre af ham brugte ulovlige omgang dermed Bør ej alleene have den efter loven tilkommende Biergnings Part forbrudt, men end og hand saavel som Jochum Schiønnemann for deres omgang jhenseende til Maste træes findelse og afhendelse andseet med Mulcter samt erstatte Processens omkostninger Jngen af de jndstevnte mødte tilstæde, thi er i Sagen saaleedes Dømt og Afsagt Udi Aaret 1768 ved Midfaste Tiider har Erich Nielsøn Sæhlstøen efter egen inden Retten giorde Tilstaaelse, funden 3 fierdings Vej fra det faste Land i aaben Søe paa Haved i Stille Vejr væsten for Tællevogen een Skibs Mærke Tønde hvis biergnings Part blev Solt til Jochum Schiønnemann, uden at Finderen Erich Nielsøn Sæhlstøen andgav at have funden Tønden, enten for Stædets Amtmand, Foged eller andre. J hvilken andleedning Stædets Foged Hr: Christen Hejberg, har ladet jndkalde saavel bemelte Erich Sæhlstøen som Jochum Schiønnemann til doms lidelse for deres brugte omgang og egen Raadige behandling med samme Skibs Merke Tønde Ved Sagens andhenggiørelse mod dem 1768 Aars Høste Ting den 3die october, har ike alleene Erich Nielsøn Sæhlstøen igientaged sin forhen giorde forklaring udj eet og alt men end \og/ af Jochum Schiønnemann tilstaaed at hand af Finderen Erich Sæhlstøen havde kiøbt hans Biergnings part af Skibs Mærke tønden og har begge de jndstevnte ej haft andet at jndvende til deres formeenende befrielse end at de ikke vidste at det var fornøden at Skibs Mærke Tøndes findelse skulde andmeldes for vedkommende Øvrighed til deres videre forandstaltning, eller at desandgaaende var udgaaet nogen Kongelig allernaadigst andordning som saadan andmeldelse paabød. Hvorefter Sagen fra tiid til anden har henhviled til i Dag, da den er Slutted til Doms som acten viiser. Og da det er Sole klart at Finderen Erich Nielsøn Sæhlstøens omgang med den fundne Skibs Mærke tønde haver væred Lovstridig og imod de Kongelige allernaadigste Andordninger Saa Kiendes og Dømmes for Rett: At Erich Nielsøn Sæhlstøen Bør for sin ulovlige omgang *omgang med den fundne Skibs Mærke Tønde, have den ellers efter Loven tilkommende biergnings Part, og den Verdie og Summa som Skibs Mærke tønden ved auction vorder udbragt, at være Hans Mayestets Cassa hiemfalden men ellers friefindes for Bøder og omkostningers andsvar 1770: 241
Høste Tinget for Hossangers Skibreede 1770 Anno 1770 den 19de November, Er Retten sadt paa Tingstædet Bernestangen udj Hr: Sorenskriver Garmanns Lovlige forfald af hans Eedtagne Fuldmægtig Hans Lessøe, Til eet aldmindelig Høste Skatte og Sage Tings holdelse for Hossangers Skibreedes almue overværende udj Retten Kongelig Mayestets Foged Hr: Christen Hejberg og de samme Aatte Eedsorne Laug Rettes Mænd som ved Sommer Tingenes holdelse da vare tilstæde, undtagen at i stæden for Anders Jacobsøn Rosland Sad Aschild Tørrissøn Rosland Hvorda! Først blev allerunderdanigst Læst den for forrige Skibreeders almue bekiendtgiorde Kongelige allernaadigste Forordning, og dernæst andre Høye øvrigheds ordre, og hvorefter jndkom fra almuen til Publication følgende Documenter. 1. Eet Skifte Brev forretted paa Gaarden Ladstad den 3die November 1769 efter Mathias Mathiassøn vid: Pant bogen folio 2. Een Bøgsel Sæddel udstæd af Niels Andersøn Nore Ascheland til Ole Arnesøn Ladstad paa 1 Pund 1 1/11 Mark Smør i Gaarden Ladstad dateret 12te November 1770 hvormed fulte Reverse 3. Eet Skiøde udstæd af Jver Olsøn Ascheland med dee fleere til Ole Jversøn paa 1 Pund 6 Marker Smør 10 Kander Malt i Gaarden Eide for 29 rdr 3 mrk 12 s Dateret 19de November 1770 4. Eet Dito udstæd af Ole Johannesøn Biørcheland til Anders Nielsøn Galteland paa 4 4/5 Marker Smør og 1 3/5 Kande Malt i gaarden Galteland for 10 rdr af samme dato 5. Eet Dito udstæd af Johannes Hesjedahl til Johannes Eide paa 1 Pund Smør 8. Kander Malt i gaarden Eide for 52 rdr af Dito Dato 6. Een Bøgsel Sæddel udstæd af Ole Larsøn Ladstad med dee fleere til Gudmund Johannesøn paa 1 Pund 6 2/7 Marker Smør og 15 3/7 Kander Malt i Gaarden *i *gaarden Ladstad Dateret 19de November 1770 7. Een Dito udstæd af Erich Olsøn Schage til Lars Jversøn paa 1 Pund 3 Marker Smør i gaarden Søre Mielstad Dateret Mielde den 3de Septr 1770 med Reverse 8. Eet Skiøde udstæd af Erich Andersen Borge til Anders Monsøn paa 18 Marker Smør og 18 Kander Malt i gaarden Haaland for 36 ½ rdr af dato 19de November 1770 9. Eet dito udstæd af Johannes Andersøn Hofshofde til Tørris Jonsøn Kleppe paa 18 Marker Smør og 12 Kander Malt i Gaarden Nedre Kleppe for 84 rdr, Dateret 19de November 1770 Derefter er i Rettetaged Sagen andlagt [af] Hr: Fogden Hejberg mod lejemaals begiengerne Ole Jensøn Fladaas og Marthe Olsdatter Øfsthuus, da Hr: Fogden Hejberg mødte og foreviiste een Kongelig allernaadigst ergangne Resolution, hvorved straffen for de skyldige er Limiteret saaleedes at de i stæden for den sig tilvirkede Tugthuus Straff, skal være forskaaned med Fængsel paa vand og brød i aatte dage, og saaleedes udgaar denne Sag Derefter er paaraabt Sagerne andlagt mod Michell Torbiørnsøn Fiellanger og de fleere for Resterende Extra Skatt, da Hr: Fogden Hejberg mødte og paastoed Dom i Sagen Lensmanden Magne Hatland for de jndstevnte Mødte og begierede Sagernes andstand til næste Sommer ting, da de jmidlertiid vil forvente 1770: 241b Allernaadigst Resolution paa deres allerunderdanigste jndgivne Memorial andgaaende befrielse for den paastevnte Extra Skatt Sagerne gives andstand til næste Sommer Ting Derefter er i følge HøyVelbaarne Hr: Stiftbefalingsmand Petersens ordre jnden Retten oplæst og examineret Extra Skatts Restancen for dette Skibreede for saavidt deraf udestaar til September Maaneds udgang 1767 beløbende sig til 578 rdr 5 mrk 9 s som af almuen og laug Retted blev uimodsagt Fremlagt de sædvanlige Tingsvidner til Hr: Fogden Hejbergs Reignskabs belæg saasom andgaaende, om noged Fiskerie udj Laxse og Silde Vaagerne her i Skibreedet dette aar er falden hvoraf Skatt kand svares? Hvortil blev svaret at ej noged Fiskerie som omspørges her i dette Skibreede indeværende aar er falden 2det Det Store Tingsvidne jndeholdende 15 Poster, hvortil blev svaret at det forholder sig i aar som forrige aaringer uden nogen forandring, dog forbeholdt Sorenskriveren sig andgaaende den 8de og 9de Post ved sine udstædende Dessignationer at give nøyere oplysning 3die Aftags Tingsvidnet, hvortil blev svaret som forrige aaringer og 4de {Extra} Odels Skatts Mandtalled som ved seeneste Sommer ting er examineret Fremlagt til attestation Restancen over de ordinaire Skatter dette Aar beløbende til 213 rdr 7 s som blev oplæst og af almuen og laug Retted aldeeles uimodsagt Derefter er til Laug Rette for næstandstundende aar 1771, bleven udnævnt og andordned følgende nye Mænd 1. Johannes Aschildsøn Høevigen, 2. Anders Johannesøn Ladvigen, 3. Lars Larsøn Ladvigen, 4. Ole Johannesøn Fladeqval, 5. Johannes Jensøn Næsse, 6. Brynild Johannessøn Næsse, 7. Gudmund Johannesøn Ladstad, og 8de Anders Sieursen Kalleklev. Og da jngen jndfandt sig som videre for Sage tinged havde at forrette er samme bleven ophæved
Høste Tinget for Echangers Skibreede 1770 Anno 1770 den 22de November, Er Retten sadt paa Tingstædet Bernestangen, i Hr: Sorenskriver Garmans lovlige forfald af hans Eedtagne Fuldmægtig Hans Lessøe, Til eet aldmindelig Høste Skatte og Sage tings holdelse for Echangers Skibreedes almue, overværende udj Retten Kongelig Mayestets Foged Velædle Hr: Christen Hejberg og de samme aatte Eedsorne Laug Rettes Mænd som ved Sommer tingets holdelse da vare tilstæde Hvorda! Først blev allerunderdanigst læst den for forrige Skibreeders almue bekiendt giorde Kongelig allernaadigste Forordning, og dernæst andre Høye øvrigheds ordres, og hvorefter jndkom fra almuen til Publication følgende Documenter 1. Skifte Brev forretted paa gaarden Næsbøe, efter afdøde Christian Christiansøn den 26de Maij 1770 2. Eet ditto paa gaarden Asgaard efter afdøde Mand Jver Nielsøn den 26de Maij 1770 3. Eet dito forretted paa gaarden Jndre Eichnes efter afdøde Brithe Gudmundsdatter den 3de November 1770 4. Eet Skiøde udstæd af Anders Halvorsøn Aschevigen med de fleere til Hr: Magister Ludvig Daae hvorved Sælges Hossanger Kirke med Moe Capell for 170 rdr Dateret 23de November 1770 1770: 242 5. Eet Skiøde udstæd af Ole Ellingsøn Yttre Eide med fleere til Johannes Nielsøn Lie paa 1 Pund 12 Marker Smør ¼ tønde Malt i gaarden Aschevigen for 72 rdr, Dateret 23de November 1770 6. Een Obligation udstæd af Ole Halvorsøn Padøen til Corporal Niels Olsøn Kleveland paa Capital 34 rdr, mod pant i eendeel huuser paa Pladsen under gaarden Padøen staaende, af samme dato 7. Een dito udstæd af Jver Jsachsøn Bræche til Hr: Raadmand Hoe paa Capital 600 rdr mod pant udj 1 Løb Jordegods i gaarden Gielsvig med meere Dateret 23de Maij 1770 8. Een dito udstæd af Johannes Nielsøn Aschevigen til Ole Olsøn Echanger paa Capital 30 rdr, mod pant i 18 Marker Smør 1/8 tønde Malt i gaarden Aschevigen Dateret 23de November 1770 9. Eet afkald udstæd af Johannes Jversøn Eichnes til Johannes Rommereim for hans Hustrue Karie Knudsdatters Fæderne arv 25 rdr 3 mrk 10 5/8 s af samme dato 10. Een Bøgsel Sæddel udstæd af Mons Monsøn Indre Eide til Haldor Andersøn paa 15 ¾ Marker Smør 7 Kander Malt i gaarden Yttre Hindenes Dat: 22de November 1770 Derefter er paaraabt Sagerne andlagt af Hr: Fogden Hejberg mod Johannes Næsbøe og de fleere for Resterende ordinaire og Extra Skatter Da Hr: Fogden Hejberg mødte og begierede Dom i Sagerne efter forrige paastand For de jndstevnte paagieldende mødte Lensmanden Ole Knudsen Fyllingen og var forlangende Sagernes andstand til næste Sommer ting, da de jmidlertiid vil formode at de jmidlertiid erholder Kongelig allernaadigst Resolution paa een af dem allerunderdanigst jndgivne Memorial Extra Skatten betreffende Sagerne gives andstand til næste Sommer ting Hvorefter er i følge HøyVelbaarne Hr: Stiftbefalings Mand Pettersøns ordre jnden Retten oplæst og examineret Restancen over de Resterende Extra Skatter for dette Skibreede til September Maaneds udgang 1767, beløbende i alt til 1050 rdr 6 s som efter oplæsning blev af almuen og Laug Retted uimodsagt Derefter blev Examineret dee Sædvanlige Tingsvidner til Fogdens Reignskabs belæg saasom 1. Andgaaende om noged Fiskerie her udj Skibreedet dette aar er falden hvoraf Skatt kand svares hvortil blev svaret Nej. 2det det Store Tings vidne bestaaende af 15 Poster hvortil blev svaret at det forholder sig som forrige aaringer uden nogen Forandringer, undtagen at til 8de & 9de Forbeholt Sorenskriveren sig at giøre nøyere oplysning ved sine udstedende Dessignationer, og Jhenseende til 13de blev Svaret at her i Skibreedet i de Beneficerede Skove er hugged dette aar 10 Tømmer Stoker hvorom af vedkommende er giort Eedelig andmeldelse 3. Aftags Tingsvidnet, Hvortil blev givet saadan svar som forrige aar 4. Blev fremlagt til attestation odels Skatts Mandtalled som ved seeneste holdte Sommer ting er examineret 1770: 242b
Fremlagt Restancen over de ordinaire Skatter dette aar beløbende sig til 358 rdr 4 mrk 8 s, som blev oplæst og af Laug Retted og den tilstædeværende almue uimodsagt Til at medbetiene Retten næstandstundende aar 1771 er udnævnt og andordnet følgende gamle Mænd saasom 1. Elling Arnesøn Nedre Echanger, 2. Niels Jversøn Fyllingen, 3. Tollef Larsøn Eide, 4. Mons Monsøn Eide, Nye Mænd 5. Baste Monsøn Lie, 6. Siur Rasmusøn EchnesWaag, 7. Peder Mathiasøn Eichnes og 8de Lars Erichsøn Eide Og da jngen efter 3de ganges udraab jndfant sig som viidere for Sage tinged havde at forrette er samme ophæved
Høste Tinget for Mielde Skibreede 1770 Anno 1770 den 26de November, Er Retten Sadt paa Nedre Mielde gaard i Mielde Skibreede udj Hr: Sorenskriver Henrich Garmanns Lovlige forfald af paaheftende Svaghed af hans Eedtagne Fuldmægtig Hans Lessøe, til eet aldmindelig Høste Skatte og Sage tings holdelse for Mielde Skibreedes almue overværende udj Retten Kongelig Mayestets Foged Hr: Christen Hejberg og de samme Aatte Eedsorne Laug Rettes Mænd som ved Sommer tingets holdelse da vare tilstæde Hvorda! Først blev Allerunderdanigst læst den for forrige Skibreeders almue Bekiendtgiorde Kongelig allernaadigste Forordning og andre Høye øvrigheds ordre, og hvorefter jndkom fra Almuen til Publication følgende Documenter 1. Een Bøgsel Sæddel udstæd af Madamme Garmann til Knud Johannesøn paa 18 Marker Smør ¼ tønde Malt i gaarden Blom Dateret 3die augustj 1770 Formynderne Baste Johannesøn EchangerLie og Mons Erichsøn Rongved, Stephen Magnesøn Hatland, Ole Johannesøn Bircheland og Johannes Henrichsøn Fikie (Endresøn Fitje iflg. Gjerstadboka) som Formyndere for Mons Erichsøn, Anders Erichsøn, Anne Erichsdatter og Brithe Erichsdatter Andviiste udj Retten 45 rdr 5 mrk 14 s, som er forbemelte deres Myndtlinger tilfalden ved Skifted efter deres Fader Erich Monsøn Miaastad (Njaastad), i fald nogen samme skulle behøve Mod Pandt i Jordegods og Lovlig Renters Svarelse, men da jngen efter udraab jndfandt sig, er pengene under Rettens forseigling tilbageleveret. 2. Publiceret Eet Skiøde udstæd af Peder Larsøn Nedre Kleppe til Ole Michelsøn Hofden paa 18 Marker Smør og ¼ tønde Malt i Gaarden Nedre Kleppe for 25 rdr Dateret 27de November 1770 3. Een Bøgsel Sæddel udstæd af Ole Michelsøn Hofden til Peder Larsøn Nedre Kleppe paa 18 M/arker Smør og ¼ tønde Malt i Nedre Kleppe, af samme Dato 4. Een ditto udstæd af Hr: Consistorial Raad Geelmyden til Johannes Johannesøn Revem paa 18 Marker Smør og 12 Kander Malt udj gaarden Tveteraas Dateret 31te Maij 1770, og hvormed fulte Reverser 5. Een Obligation udstæd af Magne Jonsøn Hechland til Magne Olsøn Grønaas paa Capital 30 rdr mod Pandt udj Gaarden Hechland 21 Marker Smør, er Dateret 27de November 1770 6. Een Ditto udstæd af bemelte Magne Jonsøn Hechland Paa Lars Stephensøn Fugledahls veigne paa Capital 30 rdr, mod pant udj een lige andpart i Gaarden Hechland, af dato som forrige 1770: 243
Derefter er i følge HøyVelbaarne Hr: Stiftbefalingsmand Petersens ordre inden Retten oplæst og examineret Restancen over den her udj Skibreedet udestaaende Extra Skatt {fra} til 1ste September 1767, som tilligemed hosheftede appendix beløber sig i alt til den Summa (ope rum) Som efter oplæsning af laug Retted og almuen blev uimodsagt og udisputeret Derefter er fremlagt til Examination de sædvanlige Tingsvidner til Hr: Fogden Hejbergs Reignskabs belæg, saasom 1. Tingsvidned andgaaende om noged Fiskerie her i Skibreedet i Laxse eller Silde vaager dette aar er falden hvoraf Skatt kand betales? Hvortil blev svaret Nej at ej noged saadant Fiskerie som anspørges dette Aar er falden 2det Det Store tingsvidne jndeholdende 15 Poster, hvortil blev svaret at det forholder sig som forrige aaringer uden nogen forandring, dog forbeholdt Sorenskriveren sig andgaaende den 8de og 9de Post ved sine udstædende Dessignationer at give nøyere oplysning 3. Tingsvidnet andgaaende om Giestgiveren Niels Harbist befatter sig med anden handel end hans blotte gastgiverie hvortil blev svaret Nej, at hand sig ej med videre befatter 4. Odels Skatts Mandtalled som ved sidste Sommer ting blev examineret Fremlagt Renstancen over de ordinaire Skatter dette Aar opløbende til (ope rum) Som blev oplæst og af Laug Rætted og almuen uimodsagt Derefter er til Laug Retted for tilstundende aar 1771, udnævnt og andordnet følgende nye Mænd, 1. Helge Larsøn Hechland, 2. Magne Jonsøn Hechland, 3. Mons Pedersøn Schafthun, 4. Simmon Andersøn Stoche, 5. Johannes Hansøn Søre Weset, 6. Ole Jensøn Søre Weset, 7. Jens Olsøn Anthun og 8de Niels Johannesøn Grøve Og da jngen efter 3de ganges udraab jndfandt sig som viidere for Sage Tinged havde at forrette er samme for denne Sinde slutted og ophæved
Høste Tinget for Arne Skibreede 1770 Anno 1770 den 29de November Er Retten sadt paa Tingstædet Nedre Mielde, udj Hr: Sorenskriver Henrich Garmanns Lovlige forfald af paaheftende Svaghed af hans Eedtagne Fuldmægtig Hans Lessøe, Til eet aldmindelig Høste Skatte og Sage tings holdelse for Arne Skibreedes almue overværende udj Retten Kongelig Mayestets Foged Velædle Hr: Christen Hejberg og de samme aatte Eedsorne Laug Rettes Mænd som ved Sommer tingets holdelse vare tilstæde Hvorda! Først blev allerunderdanigst Publiceret den for forrige Skibreeder bekiendtgiorde Kongelig allernaadigste andordning, og dernæst andre Høye Øvrigheds ordre og hvorefter fra almuen jndkom til Publication efterfølgende Documenter 1770: 243b 1. Eet Skifte Brev forretted paa Gaarden Garnes den 7de Junii 1770 efter afdøde Rasmus Monsøn 2. Eet Dito forretted paa Gaarden Houchedal den 10de Februarii 1770 efter Jorne Andersdatter 3. Eet Dito paa Gaarden Jndre Arne den 8de Martj 1770 efter afdøde Tormoe Larsøn 4. Eet Skiøde udstæd af Hans Lessøe paa Hr: Sorenskriver Garmanns veigne til Niels Hansøn paa Eet Huus i Sandvigen for 110 rdr er Dateret den 13de Januarii 1770 5. Eet Dito udstæd af Madamme Garmann til Frantz Grung Paa eet Huus i Sandvigen for 80 rdr Dateret 10de october 1770 6. aflyst een obligation udstæd af Hans Salamonsøn til Ole Olsøn i Sandvigen paa Capital 60 rdr, mod Pandt udj eet Huus i Sandvigen, Dateret 29de augustj 1761 og tinglyst den 18de Junii 1762 som nu efter Qvitering af 13de Junii 1770 er betalt og derfore Mortificeres 7. Een dito udstæd af Claus Bischop til Kiøbmanden Sr: Diderich Nielsøn paa Capital 165 rdr mod Pant udj eet Huus i Sandvigen, Dateret 2 Januarii 1768 og tinglyst den 3de Junii samme aar, som nu efter qvitering af 29de Januarii er betalt og derfore Mortificeres 8. Een obligation udstæd af Frantz Grung til Madamme Garmann paa Capital 40 rdr mod Pant udj Debitors Ejende Huus i Sandvigen Dateret 10de october 1770 9. Een Dito udstæd af Gert Diderich von Horn til Sr: Diderich Nielsøn paa Capital 150 rdr mod Pant udj Debitors jboende Huus i Sandvigen Dateret 14de November 1769. 10. Een ditto udstæd af Hr: Capitain Lieutnant Barchlaj til Sr: Stephen Barchlaj de Tollj paa Capital 150 rdr mod Pant i hans Ejende Huuser paa gaarden Jndre Arne, samt Gaardens besætning af Creature med videre Meubler Dateret 20de September 1770 11. Een obligation udstæd af Enken Rachel Salig Knud Knudsøns til Madamme Gyllichs paa Capital 40 rdr, mod Pant udj et huus i Sandvigen Dateret 3de Septr: 1765 12. Eet afkald udstæd af Gullich Giertsen i Sandvigen til Madamme Garmann paa og for hans efter Moderen Rangnelle Gullichsdatter tilfaldne arve Midler stor 61 rdr 5 mrk 3 ½ s, Dat: 3de Julii 1770 13. Eet ditto udstæd af Ole Olsen i Sandvigen til Sr: Henrich Harrier for arv 7 rdr Dateret 8de Martj 1770 14. Een Grund Sæddel udstæd af Madamme Garmann til Frantz Grung paa een Huuse grund i Sandvigen 26 alen lang og 16 ½ alen breed dateret 10de october 1770 15. Een dito udstæd af Johan Garmann til Niels Hansøn Gierman paa een Huuse grund i Sandvigen 12 ½ alen lang 11 ¾ alen bred, er Dateret 2de November 1770 16. Een dito udstæd af Dito til Anders Nielsen paa een Grund i Sandvigen 12 alen lang og 9 ¾ alen bred Dat: 17de Novembr: 1770 17. Een dito udstæd af Madamme Garmann til Sr: Rasmus Nordahl paa een øde tomt 30 alen lang 20 alen bred Dat: 28de Novbr: 1770 18. Eet deelings Brev udstæd af Hr: Sorenskriver Garmann andgaaende 12 Marker Smør og 4 Kander Malt i gaarden Jndre Sognstad Dateret 30te Maij 1770 19. Eet Skiøde udstæd af Niels Michelsøn Sognstad med de fleere til Niels Michelsøn Sognstad paa 1 Pund Smør 8 Kander Maldt udj gaarden Jndre Sognstad for 27 rdr 3 mrk 12 s Dat: 30te Maij 1770 1770: 244 20. Een Lensmands Bestalling udstæd af HøyVelbaarne Hr: Stiftbefalingsmand Pettersøn til Ole Wichne paa at være Lensmand for Arne Skibreede, Dateret 23de Februarii 1770 21. Eet Skiøde udstæd af Anders Siursøn Kaaldahl til Michel Pedersøn Langhelle paa 13 ½ Marker Smør i gaarden Langhelle for 34 rdr, Dateret 5te November 1770 22. Eet Dito udstæd af Ditto til Johannes Nielsøn Fosmarchen paa 13 ½ Marker Smør i Gaarden Langhelle for 34 rdr af samme dato 23. Eet Ditto udstæd af Ditto til Ole Olsøn Langhelle paa 13 ½ Marker Smør i Gaarden Langhelle for 34 rdr, af ditto Dato 24. Eet ditto udstæd af Ole Jversøn yttre Sognstad med de fleere til Johannes Olsøn Romsloe paa 18 Marker Smør 8 Kander Malt i gaarden Yttre Sognstad for 54 rdr, Dateret 17de November 1770 25. Eet Ditto udstæd af Anders Siursøn Kaaldahl til Anders Olsen Langhelle paa 13 ½ Marker Smør i gaarden Langhelle for 34 rdr Dateret 5te November 1770 26. Eet Skiøde udstæd af Johan Christian Mom (også kalla Mumm) til Jver Michelsen paa eet Huus i Sandvigen for 90 rdr Dat: 13de Junii 1770 27. Auctions Skiøde udstæd til Jan Nielsøn paa et huus i Sandvigen for 74 rdr Dateret 14de December 1769 28. Eet Ditto udstæd af Johannes Michelsøn Seim til Erich Nielsøn Yttre Arne paa 1 Pund Smør 1/3 Huud og 4 Kander Malt udj Gaarden Seim for 46 rdr Dateret 22de November 1770 29. Een Obligation udstæd af Jver Michelsøn Sandvigen til Pigen Anne Siursdatter paa Capital 60 rdr mod Pant udj {Gaarden} eet huus i Sandvigen, Dateret 15de Julii 1770 30. Een ditto udstæd af Jan Nielsøn til Ole Olsøn Næsse paa Capital 160 rdr mod Pant udj Eet huus i Sandvigen samt eendeel løsøre Effecter, Dateret 21de December 1769 31. Een ditto udstæd af Niels Hansøn i Sandvigen til Ole Olsøn Næsse paa Capital 60 rdr mod Pant i eet huus i Sandvigen af dato 12te Junii 1770 32. Een ditto udstæd af Ole Olsøn Langhelle til Knud Halsteensøn Yttre Boge paa Capital 30 rdr mod pant i Gaarden Langhelle 13 ½ Marker Smør Dat: 9de November 1770 Derefter er paaraabt Sr: Henrich Normanns Sag mod Wilhelm Jæger og Ole Jversøn i Sandvigen Hvorudj Procurator Hichmann for Hoved Citanten Velbemelte Hr: Norman Sisterede og i henseende til at Comparenten som frem/m/ed endnu for hvad i denne Sag er foregaaed pro & Contra maatte udbede Communication af den ham omberettede Beskikelse og Jndlæg fra Contra Citanten Ole Jversøns Side til saadan Ende forlange Sagens andstand til næstkommende aars Sommer ting, hvorudj hand ærbødigst afvartede Rettens Lovmedholdige biefald, og det saa meged meere som Velbemelte Hr: Normann forsikrede til samme tiid Sagen fra sin Side finaliter at beslutte. Contra Citanten Ole Jversøns Fuldmægtig Procurator 1770: 244b Preus Sisterede sig og tilførte at det bliver fast intolerable for hans fattige og betrængte Principal, ligesom og Comparenten at fordøye den fast uforsvarlige ophold udhal som hoved Citanten igiennem *igiennem saa mange Rettes dage og tings holdelser fra den tiid at Sagen er bleven andhenggiggiort, forfult og fra Comparentens Side ved seeneste holte Session er beslutted til Doms afsigelse. Comparenten Preus declarerede derhos at hand ej ydermeere agter fornøden denne Sinde at erjndre, alleene at hand Kraftigst Protesterede imod ald videre Sagens udsettelse Reffererende sig til alt hvad fra hans haand Mundtlig eller skriftlig ad Protocollen er tilført og fremlagt og Urgerede paa dom og under hvilken Comparenten ville formode at blive observeret til vedbørlig erstatning nærværende Sessions bekostning af Reises besvær skyds og diet penge med det forrige andmelte henlagt i det mindste med 8 rdr og saaleedes under alle vedbørlige forbeholdenheder af hans Principals Rett Soubmitterede Sagens Rettens Retviise Dom Procurator Hichmann Replicerede at naar slige Pratiqver af paaraabende fattigdom med anden meere excuse der fra Ole Jversøns Side havde grund i lov og var beviisliggiort, havde samme vel havt eet rettere skin end hid jndtil i Sagen{s} fra Jversøns Side er fremført, havt end meere Raison og skin til hands paastand allerhelst da det er bekiendt at den forrige fra Hr: Normanns Side Sisterede Procurator er bleven usynlig og ej endnu opspurt, hvor er afbleven, ej heller om er til eller ike i Verden, hvilked mueligens har foraarsaged ermelte Contra Citant Ole Jversøns jilferdighed til Sagens Endskab. ike destoemindre og desforuden var det at Comparenten vedblev sit forrige med ærbødigst formodning om den nu forlangte Rettes saa lovmedholdige som biefaldige andstand i saavel under Reservation af det videre fornødne fra hoved Citantens Side lovlig fremførende, for dermed saa lovlig som vedbørlig at begiegne det fra sidstbemelte Side jndkomne, som lovgrundet Protest mod overiilelse Preutz derimod Replicerede at hoved Citanten i bekiendelse af Retten haver haft overflødig tiid nok fra Slutningen af Maij Maaned Sidstleeden da denne Sag sidst var i Rette, at besørge sig de fornødne Reqvisita til Sagens nødtørftige pleje fra sin Side uden undskyldning af hans forhen hafte Fuldmægtiges bekiendte Pludselige frafald, men ike desto mindre da det synes at hoved Citanten attraaer Sagens forlængelse maaskee hen i øvrigheden, og derved aftvinge ham exsesive omkostninger, fra Rett 1770: 245 Til anden saa formodede Comparenten Preus fastelig at denne Respective Rett ike Reflecterer paa foregivne udflugter, men seer Sagen befordret til Endelig Dom efter Comparentens forhen aflagde paastand Hichman under benægtelse af Sr: Preutzes sidste tilførte inligitimerede holt samme usvarværdig for denne Sinde, som noged der har eet slags skin uden beviis, men alleene inhererede sit forrige i paavente af lovbillig andstand Preus vedblev sit forrige Eragted Sagen gives andstand til næste Sommer ting for dette Skibreede, da jmidlertiid hoved Citantens Fuldmægtig skal blive beskreven meddeelt hvad forlanged er, og tilholdes Sr: Normann at befordre sin Sag til Endskab uden lengere udhahl Udj den Sag jndstevnt ved Procurator Jacob Preus paa Anne Dorethe Mogensdatters Veigne Contra Johan Fallach (Tallach) Biskop efter Rettens den 30te Maij Sidstleeden givne Eragtning Comparerede bemelte Procurator Preus og i Rettelagde forbemelte Rettens Eragtning beskreven paa sit vedbørlige Stempled papir med dens paateignede forkyndelse og dernæst enpresenterede Stevne Vidnerne Gustavus Pettersøn og Anders Davidsen til Forkyndelsens Eedelige afhiemling derefter er Laugdagen af de forbemelte Stevne Vidner under Eed afhiemled saaleedes at være Passeret som deres paateigning udviiser Jngen af de jndstevnte mødte tilstæde Procurator Preutz som bemærkede at jngen af de jndstevnte Vidner endnu ike møder og Comparenten kunde være beføyed for modtvillighed at begiere dem fældet med Mulct efter lovens 1 Bogs 13 Capituls 7 art: ville dog ike skride til saadan i Rettesættelse over dem nærværende tiid, ihenseende til aarets tiid og Vinterlig uvejr, men Comparenten i Kraft af ovenallegerede lovens articuul Paastoed Samtlige Vidner alvorlig forelagt til næstandstundende aars holdende Sommer ting under Falds maals straff at møde til udkrævende Eedelig vidnes byrds aflæg Eragted De Laug dagede men udeblevne Vidner Rasmus Jacobsøn, Haaver Haaversøn, Anne Marie Lindemanns, Mogens Dyrdahl og Hustrue Boddild, forelegges under lovens Falds maal at møde næste Sommer ting og Vidnesbyrd i Sagen at aflegge under ellers paafølgende Mulct og strafslidelse 1770: 245b
Procurator Jacob Preus Comparerede for Citanten Johannes Lind af Bergen og Producerede Rettens den 30te Maj passato aflæste Laugdags forleggelse for jndstevnte Jan Nielsøn Lods efter forrige skriftlige tiltale og hvilken forelæggelse befandtes lovligen for den jndstevnte at være forkyndt, ligesom og Fuldmægtigen Preus enpresenterede Stevne Vidnerne til Forkyndelsens afhiemling. Contra Parten Jan Lods blev paaraabt men mødte ike thi er laugdagen af forbemelte Stevne vidner under Eed afhiemled Fra Contra Parten Jan Nielsen blev jndleveret eet af ham ved Procurator Kraghe forfattede Jndlægs skrift i Sagen af 26de hujus som blev oplæst og er samme saaleedes lydende Citantens Fuldmægtig Preus ihenseende til den jndstevntes jndkomne Forsæt andviiste den jndstevntes beviis af dato 21de Novbr: 1761 for de udj jndlegged tilstaaed 6 rdr, belagt med Stempled papir som Comparenten begierede af Retten paateigned at være andviist, og da den jndstevnte synes at ophæve sig uden grund og adgang at imodstaae de øvrige paastevnte 10 rdr, hvilke dog er hannem laant og betroed af Citantens Hustrue den 27de November 1762 saa fant Comparenten fornøden næst at udbede sig udskrift af det jndkomne den jndstevntes Indlæg at Sagen til nærmere oplysning og forfølgning maatte sættes i beroe til næste Sommer ting alt under lovlig forbeholdenhed af hans Principals Rett Sagen gives andstand til næste Sommer ting Paaraabt Sagen andlagt af Sr: Norman mod Niels Olsen Piber for Gield Hvorudj Procurator Hichmann paa Citanten Hr: Normann af Bergen paa hans veigne for Retten var tilstæde og ærbødigst i Rettelagde Rettens seeneste laug dags forelæggelse i Sagen paateigned lovlig at være forkyndt for jndstevnte Debitor, hvorom til lovlig afhiemling Comparenten fremstillede Kaldsmændene Gustavus Pettersen og Anders Davidsøn Boes, og derefter afvartede den jndstevnte af Retten paaraabt med sit tilsvar at fremkomme Contra Parten Niels Olsen Piber blev paaraabt men mødte ike, thi er laug dagen afhiemled Lensmanden Ole Wichene gav tilkiende, at Contra Parten Niels Olsøn Piber haver ombedet ham paa sine veigne at begiere Sagens andstand til næste ting Procurator Hichmann som fornam at den jndstevnte Spiller med udflugter alleene til Sagens uforsvarlige udhahl, uagted hand har haft 1770: 246 Meer end tiid nok til ej alleene i mindelighed at afbetale den paastevnte Bagatelle gield men end og i fald hand derjmod havde haft mindste skiellig jndvending derimod nu at fremkommed protesterede jmod den forlangte andstand i denne reene gields Sag tvert imod Forordningen og i Kraft af samme nu paastoed jndstevnte Niels Olsen pligtig funden at betale de paasøgte skyldig værende 2 rdr 2 mrk med Processens nogenleedes skadesløse omkostning til denne tiid billigst med 7 rdr, hvormed Comparenten Soubmitterede Sagen den Respective Rettes lovgrundede dom Eragted Sagen gives andstand til næste Sommer ting til hvilken tiid Niels Olsen Piber paalegges med tilsvar at jndkom/m/e uden videre udflugter 33. Publiceret Eet Skiøde udstæd af Nicolaj Jvendorph til Sr: Hans Christian Astrup, hvorved ham Sælges Gaarden Aastvedt skyldende 1 Løb Smør og 1 Tønde Malt for 1200 rdr hvorunder er tillige følgende gaardens Jnventarium og besætning 34. Eet Skiøde udstæd af Knud Jversøn Garnes og Ole Jversøn Tuenes til Mons Johannesøn Yttre Arne paa ½ Løb Smør 6 Kander Malt og ½ Huud i gaarden Garnes for 110 rdr, Dateret 29de November 1770 35. Aflyst een Obligation udstæd af Mons Erichsøn Herfindahl til Anders Nielsøn Helle paa Capital 41 rdr, mod Pant i Gaarden Herfindahl 1 Pund Smør, Dateret 30te November 1768 og tinglyst den 1ste December samme aar som nu efter qvitering af 30 Novbr: 1770 er jndfried og betalt og derfore Mortificeres 36. tinglyst eet Skiøde udstæd af Mons Erichsøn Herfindahl til Siur Monsøn Qvittingen paa 12 Marker Smør i Gaarden Herfindahl for 60 rdr Dateret 10de November 1770 37. Een Odels lysning udstæd af Niels Erichsøn Yttre Boge andgaaende 12 Marker Smør i Gaarden Herfindahlen Dateret 30te November 1770 38. Een Bøgsel Sæddel udstæd af Hr: Justitz Raad og Byeskriver Gartner til Halsteen Olsøn paa ½ Løb Smør og ½ Tønde Malt i gaarden Goubaas, Dateret 3die November 1770 39. Aflyst een obligation udstæd af Ole Heljesøn yttre Taqvam til Mons Heljesøn paa Capital 40 rdr mod Pant udj 18 Marker Smør ¼ Faar i Gaarden yttre Taqvam, Dateret 23de Martj 1764 og ting lyst den 25de Maij samme aar som nu efter qvittering af 30te November 1770 er betalt og derfore Mortificeres 40. Een ditto udstæd af Dito til Hr: Josva Schafner paa Capital 30 rdr mod Pandt J 18 M/arker Smør ¼ Faar i gaarden Yttre Taqvam af samme datis som næst forrige og efter qvittering af 30te November 1770 er jndfried og derfore Mortificeres 41. Een Ditto udstæd af Hr: Capitain Albert Christopher Barchlaj til Sogne Præsten til Hammers Præstegield Hr: Jens Bergendahl paa Capital 200 rdr, mod Pant i gaarden Sahlhuus 2 Pund Smør 1770: 246b Tilligemed Gastgiver Previlegier og videre Herligheder Dateret 23de april 1768 og tinglyst den 4de Junii samme aar, som nu efter qvittering af 22de November 1770 er betalt og nu Mortificeres 42. Eet Skiøde udstæd af Ole Heljesøn Yttre Taqvam til Wiching Knudsøn Lie paa 2 Pund 6 Marker Smør i Gaarden Yttre Taqvam for 320 rdr Dateret 30te November 1770 43. Een Obligation udstæd af Wiching Knudsøn Lie til Hr: Fogden Christen Hejberg paa Capital 150 rdr, mod pant i Gaarden Yttre Taqvam ½ Løb Smør og ½ Faar i Landskyld men i Skatte skyld 2 Pund 6 Marker Smør Dateret 30te November 1770 44. Een Obligation udstæd af Hr: Capitain Albert Christopher Barchlaj til Hr: Jens Bergendahl paa Capital 200 rdr mod Pant i Gaarden Sahlhuus 2 Pund Smør tilligemed Gastgiver Previlegier og videre Herligheder Dateret 30te Novbr: 1770 45. Eet Skiøde udstæd af Johannes Thommasøn Tuft til Rasmus Thommassøn Hylche paa 9 Marker Smør i Gaarden Hylche for 12 rdr, Dateret 30te November 1770 46. Eet Ditto udstæd af Johannes Nielsøn Søre Ascheland til Johannes Thommasøn Tufte paa ¼ Løb Smør og ½ Mæhle Malt i Gaarden Tuft for 30 rdr Dat: 30te Novembr: 1770 47. Eet Fredlysnings Documente udstæd af Hr: Fogden Hejberg til, og andgaaende gaarden Sandvigens Skoug og Markers fredelse, Dat: 30te Novbr: 1770 48. Een Ditto udstæd andgaaende Rodland Skougs og Markers fredelse dat: samme dato Derefter fremstoed for Retten Knud Engebretsøn Dahle og andmeldede at Johannes Johannesøn Dahle med den beklagelige Spedalske Svaghed er behæfted og derfore {jndted} er jndkommen i Bergens Hospital, men da hand jndted haver at bekoste hans jndlemmelse i Hospitalet med, saa begierede bemelte Knud Jngebretsen Dahle at laug Retted og almuen maatte gives deres Svar om den med Spedalske Sygdom behæftede Johannes Johannesøn Dahle noged er Ejende til at bestride de omkostninger som udforderes til hans jndlemmelse i Hospitalet enten første eller anden Termin hvortil her Samtlige Svarede Nej at hand indted i saa maade er Ejende Knud Dahle begierede det Passerede som tings Vidne beskreven meddeelt Som blev Bevilged Derefter er i Rette taged Sagen andlagt af Hr: Fogden Hejberg mod Johannes Johannesøn, Aad Jversøn, Ole Aadsen, Gullich Tormoesen og Mons Pedersen Jndre Arne, for ulovlig øl og brendeviins Sahl da Hr: Fogden Hejberg ved Fuldmægtig Sr: Cort Kramer andmeldede at paagieldende har loved i det mindelige at rette for sig uden dom, altsaa var hand i saadan henseende Sagens andstand begierende til næste ting. Som blev bevilged 49. Publiceret Eet Skiøde udstæd af Anders Nielsøn Helle til Niels Monsøn Helle paa 1 Pund 21 Marker Smør i gaarden Helle for 100 rdr, Dateret 29de November 1770 1770: 247 50. Eet Auctions Skiøde udstæd af Hr: Sorenskriver Garman til Hr: Krigs Assessor Falch paa Gaarden Yttre Arne skyldende 2 løber Smør 2 huuder og 2 Faar for 720 rdr, er Dateret 30te Novbr: 1770 Derefter er i følge HøyVelbaarne Hr: Stiftbefalings Mand Petersens ordre jnden Retten oplæst og examineret Restancen over de \extra/ ordinaire Skatte Restancer som udestaaer til 1ste September 1767, beløbende sig til 1053 rdr 8 s som efter oplæsning er uimodsagt Fremlagt de Sædvanlige Tings vidner til Hr: Fogden Hejbergs Reignskabs belæg og samme examineret saasom 1. Andgaaende om noged Fiskerie i de her i Skibreedet befindende Laxse eller Silde Vaager dette aar er falden hvoraf Skatt kunde betales? Hvortil blev svaret Nej, at ej noged saadant Fiskerie som omspørges dette aar er falden 2. Det Stoere Tingsvidne jndeholdende 15 Poster, hvortil blev svaret at det forholder sig som forrige aaringer uden nogen forandring, dog forbeholt Sorenskriveren sig andgaaende den 8 & 9 Post ved udstedende Dessignationer at give nøyere oplysning 3. fremlagt odels Skatts Mandtalled til attestation som ved seeneste Sommer ting er examineret Endelig er fremlagt den ordinaire Skatte-Restance beløbende sig til 256 rdr 3 mrk 3 s som blev oplæst og af almuen og laug Retted uimodsagt Endelig er til Laug Rette for næstandstundende Aar 1771 opnævnt og andordnet følgende nye Mænd 1. Niels Nielsøn Jæfne, 2. Siur Jensøn Waxdahl, 3. Niels Erichsøn Boge, 4. Ole Monsøn Hougaas, 5. Johannes Horvig, 6. Mons Danielsen Toppe, 7. Johan Christian Seehuus og 8de Hans Fæste Og da jngen efter trende ganges udraab jndfandt sig som videre for Sage tinged havde at forrette er samme slutted og ophævet.
Extra Ting for Mielde Skibreede Anno 1770 den 3die December, Er een Extra Rett sadt paa Mielde Gaard i Mielde Skibreede Til een Sags behandling og paadømme, som er andlagt af Hr: Fogden Hejberg paa Justitiens veigne mod Ole Knudsøn Kleven og Anders Monsøn Halland fordie dee haver beskyldt eendeel Mænd i dette Skibreede og deres Hustruer for Troldom, ligesom og for de af dem øveede Koglerier Og mødte tilstæde de samme Aatte Eedsorne laug 1770: 247b Retteds Mænd som ved Seeneste Høste ting da vare tilstæde Hvorda! Hr: Fogden Hejberg gav tilkiende, at have med mundtlig Continuations Stevnemaal til dette Extra ting, ladet jndstevne Ole Knudsøn Kleven, Anders Monsøn Halland og Lars Monsøn Hartvedt, fordie de alle skal have øved utilladelig Koglerie og paa een bedragelig maade tilvendt sig penge af mange almues Mænd, samt tillige beskyldt mange uberygtede Folk for Troldom og anden uskikelighed, om alt dette selv at blive examineret og give forklaring, samt lide Dom til velfortiendt straff og undgieldelse, og tillige Processens omkostningers erstatning. Jligemaade er og med mundtlig Continuations Stevnemaal jndkaldet som paagieldende Ole Olsøn Solberg, Ole Jversøn Nore Hartvedt, Ole Johannesøn Søre Hartvedt og Hustrue Magdeli Larsdatter, Johannes Siursøn Nore Wefle og Hustrue Marthe Johannesdatter, Johannes Monsøn Wevletvedt, Hans Smaaeland og Hustrue Dordi Johannes Datter, Anders Aschildsøn Røscheland, Aschild Jversøn ibiid, Ole Olsøn Eversdahl, Baste Andersøn Nore Wallestrand, Enken Marthe Jversdatter Søre Wallestrand, Ole Erichsøn Loftaas og Hustrue Marthe Rasmusdatter, alle i fornøden tilfælde at giøre deres forklaring denne Sag andgaaende, og lide Dom Endelig andmelte og Fogden at adskillige fleere Mands og qvindes Persohner som af disse forbenævnte trende Sag voldere ere beskyldte for at have nedlagt Troldom og øved anden uskikelighed i ligemaade ere lovlig jndkaldede til vedermæhle nemlig Jver Aschildsøn Loftaas, Johannes Ellefsøn Smaaeland paa egne og Hustrues veigne, Mons Johannesøn Elvig paa egne og Hustrues Veigne, Jacob Monsøn Niaastad, Brithe Nielsdatter Wefle, Giertrud Nielsdatter Wefle og Baste Nielsen Lohne For det øvrige gav Fogden tilkiende at hand efter HøyVelbaarne Hr: Stiftbefalingsmandens ordre haver beskiked den Constituerede lensmand Niels Nielsøn Reveim til Defensor for dee trende bemelte Hoved Mænd og Sagvoldere i deres første Forsvar Procurator Steens Stæd, som ved døden er afgangen og ville Fogden formode at alle de jndstevnte møder og vedtager lovlig Kald og Varsel, da hand i vidrig fald skal fremstille de brugte Stevne Vidner til Stevnemaalets lovlige afhiembling Alle de jndstevnte saavel Paagieldende som ellers beskyldte mødte tilstæde og vedtoge lovlig at være varslede i denne Sag undtagen Johannes Monsøn Wevletvedt som med Svaghed er behæfted, paa hvis veigne mødte Knud Josephsøn Mæhle der forestillede at bemelte Johannes Wevletvedt har ombedet ham her for Retten at tilkiende give ej alleene hans Svaghed nærværende tiid, men end og dette som Comparenten veed at medføre Sandhed at Johannes Wevletvedt den tiid Jndstevnte Ole Knudsen Kleven og Anders Monsøn Halland var hos ham, var falden i een saa heftig og stoer 1770: 248 Svaghed at hand end og var betagen Forstandens brug, og ike vidste hvad den tiid passerede, og om Ole *Klven (Kleven) eller Anders Halland skulde have faaed penge i hans huus er det skeed ham gandske uvidende, ligesom hand og lod declarere at hand ike vidste noged i denne jndstevnte Sag til oplysning at forklare Niels Nielsøn Revem mødte for de trende jndstevnte Sagvoldere som deres andordnede Defensor og forbeholt til sin tiid paa deres veigne at jndkomme med fornøden tilsvar efter omstendighederne Hr: Fogden Hejberg begierede at Ole Olsøn Soelberg som ej var tilstæde næstleeden Sommer ting, maatte fremkaldes og giøre forklaring om hvad hand i denne Sag kand være Vidende Derefter blev fremkaldet Ole Olsøn Soelberg som forklarede at jndstevnt Ole Knudsøn Kleven kom til Vidnet eller deponenten i hands Huus J Sommer omtrent eet Aar siden, og berettede ham at der var nedlagt noged i hans Fiøs hans Creature til skade, hvorpaa deponenten Sagde til Ole Kleven at hand var een Fattig Mand og ike havde noged at give Ole Kleven for at optage hvad i Fiøsen var nedlagt hvorpaa Ole Kleven gik med Ole Solberg uden betaling, og viiste ham det stæd i Fiøsen under Gulvet hvor det skulde være nedlagt hvor der og fantes tvende baller eller bylter som bestoed af Haar og andet Ruskerie som Ole Soelberg selv opbrendte, og Sagde Ole Kleven at det skulde være nedlagt af Mons Elvigs Koene Ole Knudsøn Kleven som tilstæde for Retten uden baand og fængsel, tilstoed hvad af Ole Olsøn Soelberg forklaret er hvorefter Ole *Ole Solberg er forloved og igien fremkaldet Baste Andersøn Wallestrand som forklarede at i Sidste Vaar Eet Aar siden kom Anders Halland og Hans Smaaland til Deponenten i hans Huus og berettede ham at der var noged nedlagt i hans Floer hans Creature til vandlyke, og fulte med ham i Floeret, da Anders Halland optoeg under een helle i Fiøs Gulvet Een Pose med nogle haar og anden Ruskerie af Skind Støker og videre, ligesom og Anders Halland toeg fra een Koe som stoed i Floeren een Poese som hengte ved halen af samme Creature, hvilke Poser Anders Halland toeg til sig og fik for umagen ½ rdr, og sagde at efter Ole Klevens berettning skulde Mons Elvigs Hustrue have bragt disse Poser i Floren, nogle dage efter da Ole Kleven kom til Deponenten berettede hand ham at Mons Elvigs Koene havde nedlagt de omvundne tvende Poser i Floret, tillige sigende at siden Baste Wallestrand havde saa sterk een troe maatte hand sende tvende Mænd til ham Ole Kleven tilstoed Baste Wallestrands giorde forklaring undtagen for saavidt at hand ike havde sagt at de J Floren fundne Poser {eller} var til Vandlyke eller Modgang, ligesom ej heller 1770: 248b Udladt sig noged om Baste Wallestrands troe endten den var sterk eller Svag Anders Monsøn Halland som og var nærværende Sagde at \hand/ tilstoed efter Ole Klevens begier tilligemed Hans Smaaland var paa Wallestrand og der optog een Pose eller bylt som laae jnden for døren i Floren under een helle ligesom og 1 dito som hengte ved halen paa 1 Sort strengede Koe som stoed i Floren, hvilke begge bleve leverede til Ole Kleven Hans Smaaeland benægtede i nogen maade at have væred medviidere eller Colluderet med de jndstevnte paagieldende i deres forøvede Køglerie og uskikeligheder, men tilstaaer vel at hand blev overtalt den omforklarede tiid at følges med Anders Halland for at see paa hvad hand udj Baste Wallestrands Floer skulde optage Hr: Fogden Hejberg begierede at den Saggivne Ole Kleven maatte tilholdes at giøre nøyere forklaring om hvorleedes hand kunde vide At der paa de stæder som forklaret er var nedlagt saa kaldet Troldom, hvilked deels af ham selv, deels af Anders Halland og Lars Hartvedt optaged, Saa og hvoraf hand vidste at disse ting af de forhen benævnte og beskyldte Persohner var nedlagt, for at paaføre dem vanlyke hos hvilken det fandtes Ole Kleven som lenge blev tilholdet at give Svar paa de af actor Hr: Fogden Hejberg nu fremsatte Qvæstioner svarede alleene at hand tilstaar at have seet at de j denne Sag navngivne og beskylte Persohner haver nedlagt hvad forhen forklaret er i de omprovede Fæe huuse, men videre vidste hand ike i nogen maade at kunde forklare desandgaaende Hr: Fogden Hejberg begierede Ole Kleven tilspurt hvad bevægende Aarsager hand har haft til at aabenbare det som saaleedes haver væred nedlagt og at optage samme? Svarede at Vedkommende som det er optaged hos havde desandgaaende talt med Anders Halland og Anders Halland derom talt med Ole Kleven Hr: Fogden Hejberg begierede derefter til examination fremkaldet Lars Monsøn Hartvedt som forklarede at ongefæhr eet Aar St: Hansdag Sidstleeden var Deponenten i arbeide hos sin fader paa Hartvedt og kom da bud {efter} \fra/ Ole Kleven at hand vilde komme til ham i Ole Jversens huus paa Hartvedt som hand og giorde, og blev da begiert af Ole Kleven at hand skulde optage i Ole Hartvedts Floer noged som der til hans Creaturers modgang var nedlagt og laae omtrent 1 ½ alen fra døren, og da Lars Hartvedt væyrede sig for saadant forsikrede Ole Kleven at det skulde ike komme ham til mindste fortræd mod at Ole Kleven selv ville paatage sig andsvaret, hvorpaa hand og lod sig over tale og gik med Ole Hartvedt i Floren og fandt paa det stæd hvor Ole Kleven havde sagt een Pose med nogle been og andet Ruskerie udj som hand leverte til Ole Kleven, men Ole Kleven omtalte ike hvoe samme havde nedlagt, og fleere stæder i saadant ærende sagde Lars Hartvedt at hand ike havde været Ole Kleven tilstoed Lars Hartvedts forklaring 1770: 249 Hr: Fogden Hejberg begierede at Retten end videre vilde tilspørge Ole Kleven om hand ike kand opgive Vidner der har seet eller kunde være vidende om at de af ham beskyldte Personer har nedlagt paa de anmelte stæder det saa kaldede Troldom; og Om hand ike kunde tilkiendegive een og anden omstendighed som kunde giøre hans beskyldning troe værdig? Ole Kleven Svarede: at hand ike veed nogen Vidner at opgive til hans uskyldigheds afbeviisning og til at overbeviise vedkommende hvad hand har beskyldt dem for, ike heller veed hand andre eller fleere omstendigheder i Sagen end af ham forklared er Hr: Fogden Hejberg begierede at alle de som Ole Kleven og Anders Halland haver været hos og optaged den saa kaldede Troldom, hvilke nu her for Retten ere tilstæde undtagen Ole Lohne som ved døden er afgangen og Johannes Wevletvedt som er Syg maatte tilspørges om de veed at Ole Kleven eller Anders Halland har væred paa deres gaarde enten kort eller lang tiid forrend de optog den ommelte Troldom eller om de ike har kundet mærke at Ole Kleven og Anders Halland paa den tiid de optog samme har haft noged jmellem hænderne paa sig der kunde giøre dem mistenkelig for selv at have nedlagt det? Samtlige forhen benævnte Svarede: at de ike veed at Ole Kleven eller *eller Anders Halland haver væred paa deres Gaarde før end de omforklarede Posser og baller bleve optagne saa at de kunde have havt lejlighed selv at nedlegge samme, ej heller haver de kundet Merke at enten Ole Kleven eller Anders Halland haver haft noged i henderne naar de som melt haver optaged de i deres Florer nedlagde Posser og baller hvorudj fandtes haar been og anden Ruskerie? Actor Hr: Fogden Hejberg forestillede at hand ej nu vidste enten med Vidner eller andet videre at kunde oplyse denne Sag, thi vel havde hand fra prima Jnstantia jndstevnt een heel hoben Vidner som acten viiser, men ved examination befandtes det at alle disse af ham til Vidner jndstevnte Personer vare selv implicerede i Sagen, og følgelig ej som Vidner kunde andtages, men ike desto mindre formodede Fogden at denne Respective Rett saavel af Ole Klevens som Anders Hallands Eegen her for Retten utvungne bekiendelse, saavel som de øvrige impliceredes forklaring, fuldkomelig jndseer 1770: 249b At disse bemelte tvende Hoved Mænd har begaaed meget grove og straffverdige Skielmstyker og forbrydelser ej alleene ved at bedrage mange almues Mænd een hoben penge fra og at ophidse den eene almues Mand imod den anden ved at jndbilde Folk at adskillige af deres Naboer og Naboersker skulle ville have paaført dem fortred og ulyke, ved at nedlegge det de kalder Troldom i deres Huuse og Klæder, for at beskadige baade deres Persohner og Creature paa denne maade kunde de gierne have oprørt eet heele Fogderies almue den eene mod den anden, og det har allereede temmelig vel lykes dem, for saavidt dette Skibreede andgaar, Thi det er bekiendt at mange almues Mænd, som tilforn haver leved eenig og Kierlig med hinanden ere nu formedelst disse bedrageres Koglerie blevne Fiendske og opsatte mod hinanden Saa at de end ike paa deres lovlige Kirke vej har kundet have fred, den eene for den andens Bebreidelsers skyld, Foruden alt dette ere mange uberygtede og ærlige Folk alt for haardt beskyldt, paa ære og lempe, følgelig drager denne Respective Rett at jndsee hvor høyt strafverdige disse tvende Hoved Mænd ere og hvor nødvendigt det er, at der til skræk og afskye for andre vorder Statueret exempel paa disse efter fortienneste, j den henseende indlod Fogden Sagen Dom med følgende paastand og i Rette sættelse At Ole Kleven som hoved Mand og Principal der har beskylt Johannes Smaaelands Hustrue, for at have nedlagt det hos Hans Johannesøn Smaaeland fundne Ruskerie Mons Elvigs Søn Ole at have nedlagt det som er funden i Aschild Jversøn Rødschelands Floer, Jacob Niaastad ved een Gut med Gult staved haar at have nedlagt det som [af]? Ole Johannesen Søre Hartvedt og Johannes Siursøn Wevle er funden, Anne Smaaeland ved Baste Lohne at have nedlagt det hos Ole Olsøn Lohne fundne, Giertrud Nielsdatter Wefle at have nedlagt hos Ole Erichsøn Loftaas, samt Mons Elvigs hustrue at have nedlagt den saa kaldede Troldom hos Ole Olsøn Solberg og Baste Wallestrand, hvilked ere disse uberygtede Folks ære og lempe andrørende, maatte i følge lovens 6te Bogs 21de Capt 2 & 3de articuuler Bøde sine tre mark som een løgnere, samt have sin Boeds lod til hans Maytts: Casse forbrudt, samt for sit ellers udøvede bedragerie og til at ophidse den eene Almues Mand 1770: 250 Jmod den anden, {baade} hvorved baad Mord og anden ulyke kunde afstedkommes at hendømmes til arbeide paa Bergenhuus Fæstning i det mindste i 5 aar. Anders Halland har som een tiener af Ole Kleven mesterlig og lydig fult sin Herres exempel, hand har og selv tilstaaed og sagt det Johannes Smaalands Hustrue Anne, har nedlagt det hos Hans Johannesøn fundne, ligesaa har hand og sagt at Giertrud Nielsdatter Wefle har nedlagt det hos Ole Erichsøn Loftaas fundne, men meere har hand ej selv villet tilstaae at have sagt om de øvrige af Ole Kleven afbeskylte, men actor synes dog at det er nok for ham til at paastaae det Anders Halland ligeleedes som een løgner vorder tilfunden at bøde sine tre Mark og for sin øvrige begangne Bedragerier at arbeide paa Bergens Fæstning i 2 aar Lars Monsøn Hartvedt der er bleven forført til eengang at være med i denne Commission saavel som alle de der haver bekiendt sig af Ole Kleven og Anders Hallands Kunster og derfore betalt dem penge, hvilke Persohner acten nærmere viiser, paastoed Fogden maatte vorde tildømt hver for sig at udreede til Sognets Fattig Casse 3 rdr og saaleedes jndlod Sagen lovgrundet Dom dog med dette tillæg at saavel hoved Mænd som Sag voldere een for alle og [alle]? for een vorder tilfunden at erstatte Processens omkostninger med 20 rdr Niels Nielsøn Reveim som andordnet Defensor for de trende i denne Sag indstevnte paagieldende Ole Knudsen Kleven, Anders Monsøn Halland og Lars Monsøn Hartvedt forestillede, at hand er een eenfoldig Mand til at kunde aflægge den fornødne Defension for de jndstevnte i denne Sag, ligesom hand og erklærede sig til deels ukyndig om denne Sags sammenheng Thi vel har hand hørt saavel denne som Sagens forrige Session at Ole Knudsen Kleven har vedblevet sine beskyldninger over eendeel almues Mænd og deres Hustruer, her i Skibreedet *nemlig, nemlig at de hos een og anden skulle have nedlagt i deres Floer og deres Creature til Vandlyke eller Modgang adskillige ting jndsvøbt i haar og anden Ruskerie, men om det skulde være nogen slags troldom veed Comparenten ike, ligesom ej heller om Ole Kleven skulde have nogen 1770: 250b Slags Syner, som hand selv tilstaar, uden ulovlige Konster at have, hvorved hand om saadant kunde komme i erfaring, hvilked er saadan een betydelig Sag, som langt overgaar Comparentens Fornuft og hand ike tør udlade sig om, men venter dog at Actor Hr: Fogden Hejbergs nu aflagde paastand over Ole Kleven ved Dom bliver formildet Hvad Anders Monsøn Halland andgaar haabede Defensor, at jngen med rette skulde kunde beskylde eller overbeviise at bemelte Anders Halland at have forøved noget uskikeligt eller straffværdigt førrend hand blev bekiendt med bemelte Ole Kleven og af ham lod sig over tale paa hans veigne at gaae til een og anden Almues Mand her i Skibreedet, og tilkiendegive dem hvad i deres Floer deres Creature til Modgang efter Ole Klevens sigende var nedlagt og samme optaged, aldt i den tanke at hand dermed giorde sine Naboer og andre i Skibreedet een tienneste dermed og vilde afværge vandheld og uløke for deres Creature, ligesom og Comparenten declarerede at hvad Anders Halland om Anne Smaaeland og Giertrud Nielsdatter Wevle haver udsagt, er alleene efter Ole Klevens berettning, da hand ej haver for sin egen deel det allermindste uskikeligt, disse tvende benævnte Personer at paasige, ligesaa er det og ubeviist at Anders Halland haver faaet eller begiert skilling eller Skillings verdie, for hvad hand for Ole Kleven efter overtalelse i saa maade havde forretted, men alle {af} dee af een og anden i saa maade Penge til Ole Kleven overleveret Paafølgelig Paastoed Defensor at da Anders Halland ingenlunde haver indlat sig i Ole Klevens gierninger, for at beskadige sin næste og tilvende sig fordeel, men alleene derved i Eenfoldig tanke at tiene *at *tiene andre at hand for den af actor Hr: Fogden Hejberg over ham paastaaede straf bliver befried ved Dom, og derimod for sin ubetenksomme og mislige omgang andseet med Mulct til Mielde Sogns Fattige efter hans omstendigheder og Endelig hvad Lars Monsøn Hartvedt andgaaer, da var Comparenten af den formeening, at hand bør at være for strafs lidelse i denne Sag aldeeles befried da hand ike i ringeste maade haver Colluderet med Ole Kleven, eller søgt at skade andre, men alleene ladet sig overtale til efter Ole Klevens forlangende at optage det hos Ole Hartvedt i hans Floer nedlagde 1770: 251 Alle de trende jndstevnte Ole Kleven, Anders Halland og Lars Hartvedt bleve tilspurte om de haver noged videre i denne Sag at erjndre eller tilkiende give hvortil de svarede Nej Defensor jndlod Sagen Dom Hvorefter er saaleedes Eragted Sagen optages til doms afsigelse til den 12te Januarj 1771 her paa Mielde gaard da laug Retted betiids haver at møde tilstæde
Udsettelses og Extra Ting paa Møllendahl Anno 1770 den 7de December, Er Retten sadt paa Tingstædet Møllendahl i Schiolds Skibreede, til Doms afsigelse udj een Sag som er Ventileret jmellem Hr: Obriste Lieutnant {Hagemann} Nicoll og Hr: Wiggers for Schiolds Skibreedes aldmindelige Bøygde Ting, i følge Rettens sagens Seeneste Session givne Eragtning, og mødte da tilstæde de samme Aatte Eedsorne Laug Rettes Mænd som ved Høste tinget da vare tilstæde. Hvorda, udj denne Sag er saaleedes for Rett Kiendt Dømt og Afsagt Udi Aaret 1769 dend 9de October, haver Hr: Obriste Lieutnant Phillip Nicoll boende paa Gaarden Gravdahl i Strudshavns Sogn jnsinueret Hans Høyærverdighed Hr: Biskop Arentz een skriftlig besværing og forestilling, over da værende Sogne Præst til Strudshavn Sogn Hr: Jørgen Wiggers ihenseende til Skoele Væsenets Administration, og hvorved hand paastaar Reignskabs afleggelse af Hr: Wiggers for hvad der i bemelte Sogn af alle saavel jnden som uden Bonde standen, Gaard brugende, Huus Mænder, Inderster, drenger og Piger betales til Skoelens jndrettninger, Skoelemæsternes Lønninger, Præste Fløtning og Cammers afbetaling udj Strudshavn, og hvormeged derimod i saa maade udbetales, jtem at Obriste Lieutnanten andseer ubilligt selv at svare af sin paaboende Gaard Gravdahl til <Skole> Cassen 1 rdr som hand fordres for, og paastaaer at der maae være eet andseelig overskud af disse penge, med det videre dette skrift jndeholder. Dette har andleediget denne Sags Hoved Citant Hr: Jørgen Wiggers at jndstevne Hr: obriste Lieutnant Nicoll for Værne tinged nemlig Schiolds Skibreedes Bøygde ting, da Sag desandgaaende blev jncammineret ved Sommer tinged den 5te Maij 1768, og samme tiid i Rettefaldt 1770: 251b Hr: Wiggerses udstæde Skriftlige Stevning dat: 13 Aprilis 1768, hvorved Velbemelte Hr: Obriste Leutnanten er Jndkaldet til Doms Lidelse saavel for de Citanten udi for allegerede Klage af 9de October 1765, som i et senere til Provste Retten holdet den 30te Jannuarij 1766 indgivne Jndlæg tillagde beskylninger Og da Hr: Obriste Lieutnanten ey Mødte eller Lod møde med tilsvar er sagen udsadt med Laugdags forrelægelse for Hr: Obriste Leutnanten til næst paafølgende Høste Ting. Samme Tiid den 6te October 1768 er Sagen atter i Rette taged og fra hoved Citantens Hr: Wiggerses Siide produceret, Een af Hans høyærværdighed Hr: Biskop Arens vidimeret Copie af Hr: Obriste Leutnantens som forbemeldt over Hr: Wiggers Jndgivne besværing og Klage, Da og Hr: Obriste Leutnanten har Ladet møde ved sin antagne Fuldmægtig Procurator Sr: Johan Reutz der har provoseret hoved Citanten at befordre Sagen til Endskab paa sin Siide og er der efter Sagen i følge hoved Citantens begiær, Og formening om Obriste Leutnantens mindelige Rettelse givet andstand til Sommer Tinget. Til hvilken Tægte Tiid den 9de Maij 1769 fra Contra Parten Hr: Obriste Leutnant Nicol indkom hans i denne Sag *ufærdigede (ud-)? Contra Stevning Sub dato 31te Martz 1769, hvorved hoved Citanten Hr: Wiggers ey alleene er indkaldet at høre Contra Partens Widner og afbevisninger i Sagen i henseende til den Hr: Biskoppen Jnsinuerede Besværing og forestilling som \og/ til Doms Lidelse for Hr: Obriste Leutnanten tillagde beskyldninger og hvornæst Sagen er udsadt med Laugdag for de udeblevne Vidner til høste Tinget. Samme Tiid den 10de October 1769 er fra Contra Citantens Siide ført og afhørt de 2de Vidner Knud Christophersen Brevigen og Diderich Olsen Kleven hvilke begge i Aarene 1768 og 1769 haver Incasseret Skoele Cassens Penge i Strushavns Sogn paa det Søndre og Nordre Land saavel af de uden for som i Bondestanden værende Jordbrugende samt Huusmænd Jnderster med fleere og har de andgaaende Incassationen aflagt saadan forklaring som acten viiser hvor ved og er oplyst at hoved Citanten Hr: Wiggers for de bemeldte tvende Aaringer selv haver svaret til Skoele Cassen Aarlig 2 rdr og at sam/m/e Penge tillige med de øvrige af Vidnerne IndCasserede ere af Hr: Wiggers andteignede udi den hos ham beroede skoele bog Lige som og Vidnet Diderich Olsen Kleven i sit svar paa Sr: Reutzes sub qvæstion har forklaret hvor mange Penge af ham i de tvende Aaringer hand var Incassations Mand for skoele pengene paa det Nordre Land har oppebaaret og desandgaaende i Retten foreviist den ham der fore af Hr: Wiggers meddeelte qvitering hvor efter Sagen i følge hoved Citantens Fuldmægtiges Procurator Sr: Sønderborgs begier er udsadt til næste Ting for at begiegne sagen 1770: 252 med Continuations Stevning. Sommer Tinget den 4de og 5te Maij 1770 er denne Sag ey blevet foretaged i andleedning af adskillige samme Tiid behandlede Justitz og andre Sager men udsadt til et i følge Forordningen af 19de Augustj 1735 determineret Extra Ting paa Møllendahl den 26de Julji næst efter. Da sagen atter faldt i Rette og af Procurator Sr: Sønderborg produceret hoved Citanten Hr: Wiggerses udstæde Continuations Stevning dateret 19de April 1770 til eendeel Vidners førelse mod Contra Citanten Hr: Obriste Leutnant Nicol i denne Sag Procurator Reutz der imod paa Contra Citantens Veigne sluttede Sagen Til Doms fra sin Siide med Skriftlig Jndlæg Sub dato 4de Maij sidstleeden samt derved følgende bielager saa som først Contra Citantens til hans høyærværdighed Hr: Biskop Arens Over hoved Citanten Hr: Wiggers indgivne besverring og forestilling af 9de October 1765 med Hr: Wiggerses derpaa fulgte erklæring af 18de Ditto. 2det Copie af hoved Citantens Stevning til Provste Retten af 11te Januarij 1766 samt hans originale Skrivelse til contra Citanten af 22de November 1766, samt Copie af Hr: Wiggerses erklæring paa eendeel Bønder af Aschøens Menighed til Hr: Biskoppen indgivne klage af 26de Maij næst tilforn, Fremdeeles in originale Fremlagt, hoved Citantens Skrivelse til Hr: Obriste Leutnanten af 12te Augustj 1766, item et Tings Vidne erhvervet ved Bergens Bye Tings Rett den 18de December 1769 og endelig 8te Støker saakaldede attester og Qvitancer Skoele Pengene og Skoele Mesternes Lønninger betreffende af diferente datis alle af saadand Jndhold og Beskaffenhed som acten nærmere omformelder Og hvor efter Sagen er udsadt med Laugdags forelægelse for de udeblevne Vidner til Høste Tinget den 10de October sidstleeden da i følge den fra hoved Citantens Siide indkomne hoved Stevning med hos fulgte Skriftlige Qvæstioner afhørt Vidnet Ole Olsen Kraagaas som under Eed har forklaret saa som til første qvæstion at Vidnet blev andmodet at sette sin haand under et skrift som var Præstens Fløttnings og Kammers penge i Strushavns Sogn andgaaende og hvilket Skrift af dato 22de Martz 1769 er af Contra Citantens Fuldmægtig i Rette Lagt og af Vidnet vedstaaet at være det samme som hand til underskrivelse blev enpresenteret og hand ikke vilde underskrive af Aarsage at de i samme skrift ommeldte Fløttnings og Cam/m/ers penge ey var nogen nye opfindelse af Hr: Wiggers men havde været for hans tiid. Til Sr: Reutzes Contra qvæstion Prover Vidner at hand af Hr: Obriste Leutnantens Sønn hørte sige at skrifted skulde underskrives for dii der skulde føres een klage over Præsten Hr: Wiggers: Til Sr: Sønderborgs Sub qvæstion forklarer Vidnet at Contra Citanten selv forinden underskriften paa det berørte skrift af hans Sønner blev forlanget, har begiert af Vidnet at hand skulde være Enig at klage over Hr: Wiggers skoele Cass Pengene betreffende og ellers har Vidnet paa de øvrige qvæstioner aflagt saadan forklaring som acten nærmere omformelder, Videre er med denne Sag samme tiid ey avanceret Men udsadt til et udsættelses Ting den 9de November næst paafølgende 1770: 252b Og da afhørt Vidnerne Hans Johannesen Godvigen, Og Knud Christophersen Brevigen, der efter aflagde Eed har forklaret til de fremsatte Qvæstioner saa som til første hoved Qvæstion Prover Vidnet Hans Johannesen at hand har underskrevet det af næst forrige Vidne omvundne Skrift efter Contra Citantens Søns andmodning og paa Sr: Reutzes contra Qvæstion at hand kiender det nu foreviiste skrift at være det samme som af ham eller een anden paa hans Veigne blev underskrevet, Jtem at Skrifted indeholdt Fløttnings og Cammer penge i Strushavns Sogn og at af Vidnet og andre saaleedes er betalt som skriften indeholder, Til 8de hoved qvæstion at Ungdommen paa det Søndre Land i tvende Aar ey har betalt skoele Cass penge med det meere hans aflagde Prove maal indeholder, Vidnet Knud Christophersen Brevigen Prover til 8de Qvæstion *indstemmig med næst forrige Vidne, Til 12te at det i Skoele bogen blev andført hvad Hr: Wiggers i Skoele Penge skulde svare, forklarer ellers paa Sr: Sønderborgs Sub Qvæstion at hand for Aarene 1768 og 1769 haver qviteret i Skoele bogen for af ham Jndkrævede Skoele penge {og} og der udi selv skrevet sit Navn saaleedes som den ham inden Retten foreviste Skoele bog udviser og til 14tende at naar hand leverede Skoele Cass Pengene til hoved Citanten fik hand Aarlig qvittering for 2 rdr mere end hand betalte som var de 2 rdr Hr: Wiggers selv skulde betale, hvor efter Sagen fra hoved Citanten Hr: Wiggerses side er slutted under Dom ved skriftlig Deduction og paastand af 10de October 1770 med der ved fulgte bilager fra No 1 til 10 Jndclusive af saadand indhold som acten viiser hvilked indlæg med vedfølgende bilage er af Sr: Reutz mundtlig besvaret og Sagen fra *bege Parters Siide indladt under Dom Tages nu under betragtning denne Sags beskaffenhed og beviisernes tilstand paa een og anden siide da har hoved Citanten Hr: Wiggers til Grund for sin imod Hr: Obriste Leutnant Nicoll andlagde Sag og sigtelse fremlagt een vedimeret Copie af Obriste Leutnantens over ham til hans foresadte Øvrighed Hans Høyærværdighed Hr: Biskop Arens indgivne besværring og Klage af dato 9de October 1765, hvor udi Obriste Leutnanten paaklager deels at hand betaler af sin Gaard Gravdahl til Skoele Cassen 1 rdr Aarlig som hand kalder et ubilligt paalæg. Deels at de Penge som af de saavel J. som uden Bonde standen Jordbrugende samt Huus Mænd Jnderste, Drenger, og Piger Aarlig til Skoele Cassen samt Præstens Fløttning og Kammers Penge betales, Langt overstiger hvad som i saa maade udbetales efter den bereigning som Velbemeldte Hr: Obriste Leutnanten selv i Klagen har opgivet og paastaar Hr: Wiggers der fore maae tilholdes at giøre Regenskab ligesom hand og proponerer Maaden paa hvilken Skoele Cass Pengene 1770: 253 Efter hans formeening burde incasseres paa det Skoele Mæsterne kunde nyde deres Løn i Rette tide og ej leede efter dem herefter som \nu/ skeede er Disse Poster jndeholder Klagen, hvorudj Ligger adskillige haarde og nærgaaende beskyldninger over Citanten Velædle og Velærverdige Hr: Wiggers. Thi forholt det \sig/ saa i sig selv at Hr: Wiggers paalagde nogen af Meenighedens lemmer i Strudshavns Sogn, meere til Skoele Cassen at svare end de Kongelige andordninger og derpaa Grundede Skoele fundatz eenhver tilholder, forholt hand Skole Mæsterne deres Løn i Rette tiid, og lod dem leede eller bie derefter, ja jndesad hand med andseelig overskud af Skoele Cassens penge uden derfore at aflægge Rigtighed, var det joe lastverdig og fortiendte straf og vilde joe saavel af det eene som det andet flyde at hans heele behandling Skoele Væsenets administration betreffende var ureedelig og maatte foraarsage een billig mistanke og fortrydelse, saavel hos hans foresatte øvrighed, som Meenighedens Lemmer Men Hoved Citanten Hr: Jørgen Wiggers har igien drevet de over ham giorde beskyldninger med dee fra hans siide i Rette Lagde bevisligheder saa som 1mo ved Extract af Extensionen og forandringen i Skoele Væsenet for Aschøens Sogn den 8de *Sepember 1766 dens Anden post der oplyser at Obriste Leutnant Nicoll bør nu Lige som før i stæden for 4 mrk ham er andsadt for betale til Skoele Cassen 1 rdr. 2do Een ditto Extract af Skoele Fundatzen for Aschøens Sogn dateret Bergen den 4de October 1749 under Hr: Biskoppens verification der oplyser at i den 14de Post er andordnet at Skoele Mesterne i Aschøens Sogn hver paa sit Land og i sit Skoele District bør nyde foruden frit Værelse forsvarlig Mad og Drike, Seng, Lys og Jldebrand samt Skyds, Eenhver udi Aarlig Løn af Skoele Cassen 12 rdr pro Persona i tvende Terminer til Paaske og Michelsdag 3tio Een skrivelse af hoved Citanten til een af de Mænd som har været beskikked at JndCassere Skoele Cassens Penge i Aschøens Meenighed fra 1ste April 1765 til Aars dagen 1766 hvor udi er indrøket skoele Fundatzens 15de Articul af den Kongelige Allernaadigste Skoele Forordning af 5te Maij 1741 dens 2den og 3die Articul samt første anden 3die, 4de og 5te Articull af extensionen og forandringen i Skoele Fundatzen hvilken Copie til Lige med de tvende forhen bemelte inden Retten med originalerne er Confererede og rigtig befunden og sees af den sidste allegerede hvad Hr: Wiggers hos eenhver af Menighedens Lemmer i Aschøens Sogn har Ladet Fordre Samt hvad ordre IndCassations Manden 1770: 253b Angaaende oppebørselen er tillagt, 4to Af Enken Mari Magrethe Salig Frørops under 6te October indeværende Aar udstæde Qvitering sees at hoved Citanten Hr: Wiggers til hende har betalt i den tiid hand har været Præst i Strushavn Aarlig i Kammers eller Huuse Leye 10 rdr, 5te den i Retten af Hr: Wiggers andviiste skoele Bog for Strushavns Sogn viser Skoele Cassens Regenskab for Aarene 1764, 1765 af hvilken Regenskaber er inddraget i Hr: Wiggerses Jndgivne Jndlæg af 10de Octobr: sidstleeden Ligelydende Gienparter samme oplyser at i Aaret 1764, Var Skoele Cassens Jndtægt 26 rdr 1 mrk 4 s og udgiften {der imod} der imod 30 rdr samt at Skoele Mesterne samme Aar rigtig haver faaet deres tillagde Løn eenhver 12 rdr Ligesaa sees af Regenskabet for 1765 at i dette Aar ingen penge til Skoele Cassen er betalt og til alle Udgifterne af hoved Citanten Hr: Wiggers giort forskud med 24 rdr 4 mrk 13 s. Saa findes og i samme Jndlæg Jnddragen bereigninger over Præste Fløttning og Kammers penge for Aarene 1763, 1764, 1765, der viiser at ved sluttningen af Aaret 1765, oversteeg udgiften Jndtægten for den Summa 36 rdr 12 s hvilke forandførte Regenskaber og bereigninger end meere bestørkes ved de i denne Sag førte Vidners Eedelige udsigende samt det fremlagde Provste Retts Forhør begyndt den 30de Januarij 1766 og slutted den 23de April samme Aar tillige med de Øvrige fra hoved Citantens Siide fremlagde documenter, Af hvilket alt noksom klarlig sees at Hr: Wiggers haver været uskyldig i de over ham Formerede Klage poster og at Contra Citanten Hr: Obriste Leutnant Nicoll ingen Lovlig Grund eller føye haver haft til de nærgaaende og haarde Beskyldninger hand hoved Citanten Hr: Wiggers haver tillagt. Der imod har Contra Citanten Hr: Obriste Leutnant Nicoll ved sin i Rette førdte Contra Stevning og de der efter afhørte Vidner søgt at afbeviise og godtgiøre de poster som hans Klage af 9de October 1765 Jndeholder, Paa hvilke Klage Poster hand ike i ringeste maader under Sagens ventelation har Renonseret men samme vedbleved, Lige som og til Forventende Satisfactions erholdelse paastevnt eendeel Erklæringer og Breve som af Hr: Wiggers denne bemelte Klage andgaaende er afgived, Saasom 1mo Hr: Wiggerses Erklæring paa Contra Citantens over ham indgivne Klage der er dateret 18de October 1765. 2do Stevning til Provste Retten af 11te Januarij 1766, 3die hoved Citantens Skrivelse af 22de November 1766, og 4to hans Erklæring paa eendeels Bønders Klage til Hr: Biskoppen af 1ste Junii 1768. Hvad nu den første post andgaar nemlig at Hr: Obrist Leutnant Nicoll har villet afbeviise og godtgiøre den besverring og Klage han til Hr: Biskoppen over Hr: Wiggers haver indgivet, da findes ike noged enten af Vidner eller beviiser som kand godtgiøre samme, Thi jngen af de førte Vidner kand {godtgiøre} \forklare/ at Hr: Wigers har opført sig anderleedes jhenseende Skoele væsenets administration i Aschøens Sogn end lovmedholdig skee burde paafølgelig bliver og omgangen uden paaanke 1770: 254 Vel har Hoved Citanten Hr: Wiggers udj de forallegerede producerede og af Contra Citanten Hr: obriste Lieutnant Nicoll paa-ankede Documenter udladt og expliceret sig med adskillige haarde udtryk i henseende til den af Hr: obriste Lieutnanten over ham giorde Klage, men naar derimod betragtes at Hr: obriste Lieutnant Nicoll ikke haver kundet overtyde hoved Citanten Hr: Wiggers det allerringeste af hvad hand udj sin Klage andfører og Hr: Wiggers beskyldes for, Saa haver Hr: Wiggers stoled paa sin uskyldighed, dog, det havde væred bedre at hand havde brugt mildere expressioner og udtryk desandgaaende Og da hverken af de i Sagen pro & Contra førte Vidner eller skriftlige productioner fra Contra Citantens Side er som forbemelt afbeviist det allerringeste til Legitimation for den jndgivne Klage eller at Hr: Wiggers haver brugt anden omgang ihenseende til Skoele væsenets administration i Strudshavns Sogn end som hans Formænd efter lovlig hiemmel brugt haver, ligesom og Hr: Wiggers efter sin skrivelses formeld haver proponeret Hr: obriste Lieutnanten Forlig som af hannem ey er andtaget, med det videre og meere som denne Act vidtløftig jndeholder Altsaa bliver paa Grund af de forandførte Sagens omstendigheder Kiendt og Dømt for Rett: at Hoved Citanten Hr: Jørgen Wiggers Bør for de af Hr: obriste Lieutnant Nicoll imod ham til hans Høy ærverdighed Hr: Biskoppen sin Klage af 9de october 1765 andførte og giorte beskyldninger aldeeles frie at være og ike komme ham til mindste prejudice og nakdeel paa ære og honeur, ligesom og de ellers brugte expressioner paa begge Sider {bliver} bør være Mortificerede Og da denne Sags Contra Citant Hr: obriste Lieutnant Nicoll uden grund har tillagt Velærverdige Hr: Wiggers haarde og nærgaaende beskyldninger, Saa bør Velbemelte Hr: obriste Lieutnant Nicoll derfore at Bøde til Aschøens Sogns Fattige 10 rdr til Justitz Cassen 2 rdr, og i nogenleedes erstatning for Processens omkostninger 25 rdr, Det i dømte udreedes 15 dage efter denne doms Lovlige forkyndelse, under ellers paafølgende adfærd efter loven Derefter er ifølge det Høylovlig Rente Cammer skrivelse og hans HøyVelbaarne Hr: Stiftbefalingsmand Pettersens ordre ved dette Extra og udsettelses ting Publiceret Een Pante forskrivelse udstæd af Hr: Justitze Raad Damlau Andgaaende de ham andfortroede oppebørsler ved Forraads Magasinet i Bergen Stoer 400 rdr Dat: 6te octr: 1770 Dernæst er udj Sagen andlagt af Hr: Borgemæster Fasmer mod Bastian Reimers for gield saaleedes bleven Eragted Contra Parten Sr: Bastian Reimers gives Laug dag til næste Sommer ting for dette Skibreede at møde og Sagen at tilsvare Hvorefter dette udsettelses og Extra ting er ophæved 1770: 254b
Efter at Først udj Sagen andlagt af Procurator Sr: Jacob Preus paa afgangne Christopher Bærentzes arvingers veigne mod Sr: Bastian Reimers for gield er saaleedes Dømt og Avsagt Til Sommer Tinget for Schiolds Skibreedes almue i aaret 1766, haver Christopher Bærentz Ladet jndstevne Sr: Bastian Reimers ved skriftlig Stevning af 3die April 1766 for skyldig værende 11 rdr 3 mrk 8 s efter Debitors udstædde og i Rettelagde beviis af 18de December 1762, denne Sag har siden fra tiid til anden været udsat og med adskillige Continuations Stevninger fornyed, indtil den endelig af Procurator Sr: Jacob Preus paa nu afgangne Christopher Bærentz Stervboes veigne til doms \er/ beslutted næst afvigte 10de November ved eet da for Schiolds Skibreede paa Møllendahl holte udsettelses ting, saaleedes som acten omformelder, og er da Sidstbemelte tiid fra Contra Partens Side jndkommet hans ved Procurator Reutz forfattede skriftlige tilsvar i Sagen af 9de November 1770 hvorved hand paastaar sig for Søgemaalet friefunden paa Grund af at Gielden skulle dependere af Forbuden Kort Spill, hvorom til Legitimation dog ingen beviis er produceret, ligesom og Debitors for gielden udstædde beviis lyder alleene paa Reede penge ja med det tillæg at Valuta rigtig er bekommet Thi bliver paa grund af det foranførte herved Kiendt og Dømt for Rett: at jndstevnte Bastian Reimers ej alleene Bør betale til afdøde Christopher Bærentzes Stervboe, eller Tilsynsmanden \Sr: Bringmann/ de paastevnte 11 rdr 3 mrk 8 s, Men end og i Processens omkostninger 4 ½ rdr det idømte udreedes 15 dage efter Dommens lovlige forkyndelse under adfærd efter loven Hvorefter udsettelses Tinged er ophæved
|