(1768: 420b)

Sommer-Tingene pro Ao: 1768.

Sartors Skibr:

Ao: 1768. den 2den: Maij bleev Retten til almindelig Sommer-Tings Holdelse sadt paa Tingstædet Tøsøen med Sartors Skibreedes Almue, i Overværelse af Deres Kongel: Majts: Foged Velædle Hr: Christen Heiberg og de Retten for dette Aar opnævnte 8te: Laug Rettesmænd hvis Navne fol: 387. findes anførte, der alle mødte efter Paaraab, undtagen Hans Poulsen Schoge som er død og i hvis Stæd Iver Monsen Lie-Schierret er udnævnt til Laugrettesmand;

hvorefter følgende Kongelige For-

1768: 421

ordninger og videre høye Ordres med videre for dette Skibreede saaleedes bleeve publicerede, som følger: sc:

1. Kongelig Brand-Forsikkrings Anordning i Særdeleshed for Kiøbstæderne i Norge, dat: Friderichsbergs Slott. den 18de: Aug: 1767.

2. Kongel: Forordning angaaende General-Landets Oeconomie- og Commerce Collegium Foreening med det Westindiske og Grineiske, \Rente/ samt General Told-Kammer under Navn af General Told-Kammer og Commerce-Collegium. dat: Christiansborgs Slott den 15de: Feb: 1768.

3. Forordning angaaende Delinqventers Afstraffelse, som uden foregaaende Aarsag, alleene for at giøre en Ulykke og derved at miste Livet, ombringe andre. dat: Christiansborgs Slott. den 18de: Decbr: 1767.

4. Kongel: Placat anlangende hvorleedes med Stervboers Midlers Incassering skal forholdes. dat: Christiansborgs Slott. den 30te: 8br: 1767.

5. Do: anlangende hvorledes med Arv, som nogen der gaaer i Slaveriet, maatte tilfalde, skal forholdes. dat: Christiansborgs Slott. den 15de: Janv: 1768.

6. Ditto, at ingen slags Lotterier, eller saakaldede Lykke-Spill, maae i Dannemark og Norge indrettes eller bruges dat: Christiansborgs Slott den 4de: Decembr: 1767.

7. Ditto hvorefter den udi Told-Rullen til Appel for Kam/m/er-Retten, i Almindelighed ansatte Tiid af 6. Uger for Norge prolongeres til 10. Uger. dat: Cstiansborgs Slott. den 15de: Decbr: a: 1767.

8. Stiftamtmandens Breev til Fogden angaaende at ingen Skipper eller Loodz maae uden Pass udføre eller udpractisere enten fra Toldstæderne eller Udhavnene noget Mandskab her af Riget under straf efter Placat af 31te Janv: 1744. og General Pardons Patent sub 8de aug: 1742. dat: 19de: Oct: 1767.

9. Ditto fra Do: til Fogden, at en Persohn sc: Petter Normann, i Anleedning af den Svendske Gesandt Hr: Baron von Sprengportens {maatte} Ansøgning og Forlangende hos Deres Majts:, maatte eftersøges og paagribes, fordie hand har forfærdiget nogle saa kaldede Deelings Damme, dat: 18de: April 1768.

10. Ditto fra Do: til Sorenskriveren, i henseende at et hvert Skiftes Behandling og Dødsfald maae Fogden indberettes, paa det hand kand i et hvert Boe indgive sin Reigning saavel paa de ordinaires som Extraordinaires Kongel: Skatter. dat: 3die Novbr: 1767.

11. Do: fra Do: til Do: hvori Kongel: Rescript under 19de: Febr: vorder communiceret, at den udi Forordningen af 26de: Febr: 1744. foreskrevne Tiid, in-

1768: 421b

den hvilken de i Forst-Sager for Hiemtingene ergangne Domme for General Forst Amtet skal indstevnes skal saaleedes herefter prolongeres, at Hiemtings Dom/m/ere i deslige Sager, skal inden 4 Maaneder Syndenfields, og 6. Maaneder Nordenfields, efterat de ere afsagde, for General-Forst-Amtet indstevnes. dat: 12te: Martij 1768.

12. Resolution af Deres HøyVelbaarenhed Hr: Stifts-Befalingsmand Jørgen Erich Scheel udstæd den 22de: Febr: 1768. hvorved Sr: Thomas Steen bleev bevilget at gaae i Rette som Procurator ved Hiemtingene ey alleene i Nordhords, men end og Wosse Fogderie. vid: fol:

13. Stiftamtmandens Breev til Sorenskriveren under 26de: Octobr: 1767. hvori Kongel: Rescript vorder communiceret, at herefter maae vorde tilladt Vilkaars-Contracter i Bøgsel-Sedlerne at indføres uden Last for Bøgselmanden i henseende det Stemplede Papiir{s Forhøyelse} som ey skal være høyere end 12 s: af smaae Bruug, og 24 s. af de større.

*13. Do: til Fogden, hvori K: Rescript communiceres, at Fogden ingen Korn-Kostning herefter hos Bønderne maae foretage sig uden Amtmandens Forevidende og Samtykke, og at, naar Kostningen er begiært, ingen Optingning eller Forliig desangaaende maae skee uden Amtmandens Vidende og Approbation. dat: 10de: Martij: 1768.

14. Magister Jens Boalthes Bøgsel-Seddel til Svend Hansen paa 13 1/4. M/ark Smør i gaarden Hamre, som er det halve, og da hand tilforn i Do: Gaard har ligesaa meget, bliver nu hans fulde Bruug 1 Pund 2 1/2. M/ark Smør dat: 28de: April 1768.

15. Do: af Do: til Ole Andersen paa 16ten 1/2. M/ark Smør i gaarden Hamre. dat: 28de: April: 1768.

16. Aflyst og udslettet Knud Larsen Telles Pandte-Obligation til Peder Larsen Knapschoug paa Summa 36 rdr af dat: 8de: Ocbr: 1761. i følge Creditors Qvittence af 2den: Maij: 1768.

17. Aflyst og udslettet Lars Samuelsens Do: til Madme: Margaretha Sl: Abraham Wessels, stoer 500 rdr dateret 14de: Janv: 1751. i følge den paateignede Qvittence af 21de: Aprill: 1768.

Dernest fremstoed for Retten Sr: Jens Pilegaard under-Officeer og staaende ved det Bergenhuusiske Regiment, som ærbødigen frem leverede paa Hr: Lieutnant Johan Nicolaj Møllerops [Veigne]?, som for nærværende staaer paa Pension, og paa Gaarden Wernøen under Sundhordlehns Fogderie beliggende er beboende, hans skriftlig forfattede Stevnemaal under 12te: April nestleeden, hvorved hand til dette Ting Tiid og Stæd lovlig har ladet indstevne Mons Asbiørnsen Snechevigen, som For-

1768: 422

mynder for Citantens Sønn Ulrich Lorentz Friderich Møllerop, fordie hand til Citanten, efter foregaaende lovlig Opsigelse, ey har vildet udtelge og betale den Summa 116 rdr: 4 mrk følgelig sin udstædde og til Velbemte: Citant udfærdigede Pante-Obligation sub 3die: Janv: 1767. som den 2den: Octobr: samme Aar er publiceret, endskiønt den Indstevnte selv i Vidners Paahør den 17de Junij 1767. har opsagt bemte: Obligation, den forberørte Sr: Jens Pilegaard i Retten producerede, og Citanten 2de: Gange forgiæves har maattet reyse i Tanke hand i følge bemte: den Indstevntes egen Opsigelse kunde faaet og modtaget tidt berørte Summa 116 rdr 4 mrk alt til at betale Citanten saavel Obligationens Indhold, som og at erstatte denne foraarsagede Processes Omkostninger skadesløs efter Citantens nærmere Giørende Paastand, følgelig Stevnemaalets nærmere Udviis, der er saa lydende, da samme befandtes den 14de: April nestleeden ved Stevne Vidnerne Lehnsmand Knud Tøsøen og Wintziens Michelsen Tøsøen lovlig at være ankyndiget saavel for den Indstevnte Mons Anbiørnsen Snechevig, som de udi denne Sag lovlig indstevnte Vidner Michel Andersen Sletten, Michel Povelsen Arrefiord, Mons Gregoriussen Hetlevig, og Niels Jacobsen Snechevigen samt Gudmund Stephensen Sættre; {som} hvorefter Retten paaraabte forbemte: Stevnevidner, som mødte og eedelig afhiemlede Stevnemaaletz lovlige Forkyndelse liige efter deres Paateignings Udviis.

Dernest vilde Retten fornemme, om de lovlig indstevnte Vidner mødte, hvis Aarsage det

1ste: Vidne Michel Andersen Sletten af Retten bleev paaraabt, som, efter at behørig Formaning ham var givet at vogte sig for Meen-Eed, bevidnede: det hand veed vist at den Indstevnte Mons Anbiørnsen Snechevigen haver den 17de: Junij 1767. til Citanten lovlig opsagt tidtberørte sin til ham skyldigværende Pante-Obligation stoer 116 rdr 4 da Vidnet som da nærværende selv hørte det, og Citanten ey alleene vedtoeg den Opsigelse, men end og gav ham 12. Ugers Dilation

1768: 422b

inden hvilke tidtberørte Obligation skulle betales og indfries; Og da dette Vidne ey vidste videre at forklare eller i denne Sag at erindre sig passeret, bleev samme af Retten dimitteret.

Hvorefter det

2det: lovlig stevnte Vidne [Michel Povelsen Arrefiord]? bleev paaraabt, som fremstoed, og efter aflagd Eed bevidnede: Det hand selv hørte at den Indstevnte loed til Citanten den paastevnte Tiid falde saadanne Ord: Pengene kand I faae hvad Tiid I vil om det var i Morgen men hvad enten det var Alvor eller Skiertz veed Vidnet ikke, men hørte at Citanten advarede de nærværende og sig tillige at drage dette til Minde, som og at den Indstevnte af Citanten bleev forundet 12. Ugers Frist til Betalningens Erlæggelse mod Obligationens Extradition. Og da dette Vidne ey i denne Sag vidste sig videre at erindre eller kunde forklare, bleev samme af Retten dimitteret.

Det 3die: Vidne Mons Gregoriussen Hetlevig fremstoed efter Paaraab, som ligeleedes, efter aflagd corporlig Eed, forklarede: i et og alt som nestforrige Vidne, og da sam/m/e declarerede sig udi denne Sag ey at være meere vidende end hvad som forhen af de 2de: allereede afhørte Vidner omvundet og forklaret er, bleev sam/m/e af Retten dimitteret.

Dernest fremkom, efter Paaraab det

4de Vidne Niels Jacobsen Snechevigen, som efter aflagd Eed bevidnede: det hand i sin egen Stue hørte den Indstevnte selv opsagde sin Creditor Citanten tidt berørte Obligation stoer 116 rdr 4 mrk samt at ham af Citanten den paastevnte Tiid nemlig den 17de Junij 1767. bleev bevilget 12. ugers Respit til Pengenes Udbetalning; Videre vidste dette Vidne ikke at forklare eller erindre sig, hvorfore sam/m/e af Retten bleev dimitteret.

Endelig bleev det

5te: og sidste Vidne Gudmund Stephensen Sættre paaraabt, som mødte, og efter aflagd corporlig Eed bevidnede og eenstemmig forklarede med forrige Vidner, og da dette Vidne ey havde videre at forklare eller kunde vidne, bleev sam/m/e og af Retten dimitteret.

Dernæst producerede forbemte: Jens Pilegaard paa Citantens Veigne et skriftlig forfattet Indlæg, under 30te April nestleeden, til hvis belæg hand leverede 6. Skilling til Stemplet Papiir, som af Citanten selv var under-

1768: 423

skrevet og er af følgende Indhold som for Retten lydelig bleev oplæst. hvorudi hand indlader sig med saadan Paastand, det den Indstevnte vorder tilfunden at erstatte ham denne foraarsagede Processes Omkostninger med 9 rdr: 5 mrk 10 s og i øvrigt var forventende at den Indstevnte Mons Anbiørnsen Snechevigen nu persohnlig møder efter Rettens Paaraab paa det hand kand indkomme med hvad hand udi denne Sag kunde viide sig til Forsvar herudinden at anføre,

End videre bleev produceret og af Sr: Pilegaard ærbødig i Rette lagt et Breev til Citanten fra Hr: Obriste Zepelin i Bergen under 28de April 1768. der saaleedes er lydende: Hvorudi Høy bemte: Hr: Obriste som competens Ober Formynder for oftbemte: Citantens Sønn Ulrich Lorentz Friderich Møllerop ey paa anden Maade tillader bemte: Myndtlings Arve Capital fra nærværende Debitor den Indstevnte transloceres til Citantens Gaard Wernøen under Sundhordlehns Jurisdiction, og følgelig en nye Obligation derudover indrettes paa Citantens Navn, forinden de fornødne Attestata bleeve til Høy bemte: Chef indsendte, og ham tilstillede til Securite for sig som competens Oberformynder, {hvilket er saa lydende}, da 6 s: til sammes Belæg bleev i Retten leveret.

Den Indstevnte mødte efter Paaraab og producerede et af Procurator Rasmus Kragh skriftlig forfattet Indlæg under Dags Dato, der er af følgende Indhold, da samme ey alleene fandtes belagt med Citantens uefterrettlige Qvittering for de af den Indstevnte betalte Renter, men end og med Capt: og Regiments qvarteermæster Severin Hvids skriftlige Begiær til den Indstevnte, i henseende ey at udbetale Pengene \og/ hvorledes dermed skulle forholdes, som hand in originali anviiste og ham paateignet bleev tilbage extraderet efter hans Anmoedning. I øvrigt anmoedede Retten vilde bevilge {en} Anstand i denne Sag til neste Ting, paa

1768: 423b

det hand da kunde indkomme med fleere Beviisligheder til sin Forsvar i denne mod sig saa ubillig anlagde Sag, og herom ervartede Rettens Eragtning.

Obligationen bleev paa Anmoedning af Retten paateignet, og Sr: Pilegaard extraderet, som efter producerede Documenter forventede Dom i Sagen.

Eragtet.

Sagen gives Anstand til neste Ting.

Publiceret

18. Biskop Friderich Ahrentzes Bøgsel-Seddel til Ole Aamundsen paa 1. Pund 3. M/arke/r Fisk i Gden Waage. dat: 16de Maij. 1766. med Revers ej: dat.

19. Ditto af Hans Olsen Landeraae og Ole Pedersen Lochøen til Hans Larsen Dahle paa 1. Pund Fisk i Gaarden Algerøen dat: 2den: Maij 1768. med Rev: ej: dat:

20. Ditto af Peder Endresen Hamre til Henrich Olsen Hammersland paa 1. Pund 3. M/arke/r Fisk i Gden: Hammersland. dat: 2den Maij 1768. med Rev: ej: dat

21. Johan Garmans auctions Skiøde til Jomfrue Anna Alida Mejer som Pandthaverinde paa Giestgiver Stædet Sollesvigen skyldende 1. Skilling og 2. Hviid i Landskyld med sine paastaaende Huuse etc: dat: 3die: Novbr: 1766. vid: fol: 571. et 72.

22. Lehnsmand Knud Tøsøens Bøxel-Seddel til Anders Johannesen paa 1/2. Vog Fisk i Gaarden Nordvigen dat: 2den Maij: 1768. med Rev: ej: dat:

23. Ditto af Do: til Engebrict Stephensen paa 1. Pund Smør udj gaarden Bielcherøen. dat: 2den: Maij: 1768. med Rev: ej: dat:

24. Marthe Michels Datters med Laug værges Knud Tøsøens Skiøde til Simon Poulsen paa 13 1/2. M/ark Fisk i gaarden Schoge dat: 3die: Maij: 1768. vid: fol:

25. Michel Hansen Kaurslands Odels- og Penge-Mangels-Lysning til 1. Pund Smør og 1. Pund Fisk i gaarden Kaursland dat: 2den: Maij: 1768. vid: fol: 572.

26. Knud Larsen Telles Skiøde til sin Broder Peder Larsen Knapschoug paa 2. Pund 4 1/2. M/ark Fisk i gaarden Søre Fielde dat: 2den Maij: 1768. vid: fol: 572.

27. Ole Larsen Landraaes Bøxel-Seddel til Ole Nielsen Schaalevig paa 1. Pund Fisk i Gaarden Schaalevig. dat: 3die Maij 1768. med Rev: ej: dat:

Hr: Fogden Hejbergs Fuldmægtig Monsr: Kastrup fremstillede for Retten Erich Nielsøn Sæhlstøen for at giøre forklaring, om een af hannem afvigte Martj Maaned paa Haved funden og bierget Skibs merke tønde, begierede derfor Retten ville behage at tage hans Svar og forklaring paa følgende Spørsmaale:

1. Hvor, naar eller hvad tiid hand fandt berørte tønde?

2. hvorledes Conditioneret og i hvad stand hand fandt samme?

3. om nogen flere

1768: 424

Var med hand da hand fandt tønden og hvor der vare og

4. Om han derom gav Amtmanden, Fogden eller Lensmanden nogen Communication da hand berørte tønde{n} havde fundet.

5. Hvor hand førte samme tønde hen og om den endnu hos ham er beroende.

Comparenten bad ellers Retten forjnden ville forholde Erich Nielsøn derudjnden at giøre saadan forklaring som med Sandhed kand bestaae og hand i tilfælde med uskad Samvittighed om skulle fornødiges med Eed kand bekræfte

Derpaa fremstoed Erich Nielsøn Sæhlstøen som blev formaned til Sandheds vedblivelse andgaaende de omspurdte Poster, og dernæst svarede saaleedes Saasom Til 1ste Svarede: Det hand Midfaste tider 3 fierdings veys ud fra faste land i aaben Søe paa Havet i stille veyr væsten for Tellevaagen fandt den omspurte og af ham da biergede vrag merke tønde, som har været brugt til Skibe at lade for anker ved Til 2det Svarede: Det den omspurte tønde var Rød maled, med Jern baand om og Jern Skinner jnden for baandene og efter deponentens skiønsomhed i alt i god stand og ubeskadiget, forklarede og at der paa den omspurte tønde fandtes een slags merke, men hvad det egentlig skulde betyde, kunde hand ej skiønne, eller giorde sig nogen tanke om. til 3die Sv: at da hand fandt oftberørte tønde var ingen med ham uden alleene hans Søn Johannes Erichsøn, og efter at have boqseret een halv fierdings vey, fra det Stæd tønden fandtes, kom 4re Mand Roende i een baad hvoraf hand een af dem i sin baad indtog næmlig Lars Andersøn Kaarevigen. Til 4de Resp: Ney. Til 5te Svarede: at hand førte tønden til sit eget land under Sæhlstøen og derfra bragte samme til een Jægt som laae ved Tællesøen for anker.

Kastrup bad Retten tilspørge ham hvem samme Jægt tilhørte og i hvad andleedning samt efter hvis ordre hand nemlig Niels Erichsøn førte tønden til berørte Jægt? Svarede: at Jægten tilhørte Ole Lambers i Sandvigen og at Jochum Schiønnemann som Gesell hos Albret Henrich Meyer havde accorderet med deponenten om hans af tønden tilkommende bierge løn, og gived ham ordre at bringe tønden til den omvundne Jægt.

Kastrup maatte merke at Erich Nielsøn allereede saaleedes havde solt sin formeentlige biergnings part af berørte tønde, fandt desformedelst endnu fornøden at lade ham tilspørge, hvad hand derfore havde faaet eller skal have i biergningspenge

1768: 424b

Af bemelte sin ansagte Kiøbmand Sr: Skiønnemann? Svarede at efter accord med Skiønnemann skulde hand have i biergnings penge 16 rdr og een halv tønde Rug, hvorpaa hand og af benævnte Skiønnemann modtog i haand penge 1 rdr.

Endelig bad Kastrup Erich Nielsøn maatte tilspørges Om nogen ordentlig Synede og taxerede bemelte tønde forjnden hand den saaleedes afhendede, og hvem disse vare? Svarede: Ney.

Comparenten Kastrup begierede denne Erich Nielsøn Sæhlstøens aflagde forklaring extract viis af Protocollen beskreven meddeelt Som blev bevilget

Hr: Fogden Heybergs Fuldmægtig Msr: Kastrup gav tilkiende det hans Principal velbemelte Hr: Fogden her til tinget har ladet jndvarsle Clemmet Pedersøn Telle for at giøre forklaring om eet af hannem afvigte aars foraar ved Haved funden og af ham biergede Støke Skibs Maste træe, Hvor, naar og paa hvad tiid samt i hvad stand dette Støke Maste træe af ham blev funden, hvilken forklaring Kastrup begierede at den mødende Clemmet Pedersøn maatte tilholdes at aflegge saa Sandferdig som hand trøster sig til i tiiden om maatte ernødiges med Eed at bekræfte.

Den jndvarslede Clemmet Pedersøn Tælle mødte tilstæde og efter formaning til Sandheds vedblivelse aflagde følgende forklaring: at I Fior Vaar omtrent ved disse tiider, men den egentlige dato og visse tiid erjndrer hand sig ike, fandt ongefæhr 1/2 fierding fra Tællevaags landet det omspurte Maste Støke flydende paa havet, forklarede ellers, at hand ej kunde skiønne om det skulde være aCteret til Mast, saasom det alleene med een øxse var qvistene afhugget, og tilligge hugget hull i begge Ender paa træet, ligesom det og efter hans beste erjndring kunde være omtrent af 20 alens længde

Kastrup endnu erjndrede og bad Retten endnu vilde tilspørge ham, om hand derom haver giort nogen andmeldelse for vedkommende Øvrighed, og om ike endnu berørte Maste træe eller med hvad navn det skal kaldes er udj hans forvaring beroende? Til det 1.ste Membrum af Spørsmaalet Svarede Nej og til andet at da træet nogen tiid havde lagt ved Tellevaags landet, blev det omsider efter megen andmodning overladt Albret Henrich Meyer i Bergen, for 3 rdr 4 mrk 8 s og ført samme til Glesnesholm Pindse dags Sidstl:

Kastrup som maatte fornemme at Clemmed Pedersøn forlængst havde afhendet bemelte Støke Maste træe, maatte desformedelst lade ham tilspørge, om samme Støke træe forjnden af nogen skiellig blev vurderet? Svarede Ney: at derover ingen Syn og vurdering skeede som deponenten og andsaae ufornøden, da træet var mange stæder hvor qvistene var afhugget var gandske forradnet og bedervet

Kastrup havde ej videre at omspørge denne sinde men begierede

1768: 425

det passerede som eet Extractum Protocolli beskreven meddeelt. Som af Retten blev bevilget

28. Ole Ørjensen Nore Biørøens som Værge for Ulve Olsen hans Skiøde til Anders Castensen paa 1 3/20. M/ark Smør og 1/50. Huud i Gaarden Leerøen, som naar sam/m/enlagt hvad Kiøberen for har arvet, bliver hand bruger af 12. M/arke/r Smør og 1/6. Huud i berørte Gaard. dat: 2den: Maij 1768. vid: fol:

29. Mallene Castens Datters Do: med Laug værge Lehnsmand Knud Tøsøen paa 1. Pund 8 2/5. M/ark Fisk i Gaarden Midt Tvedt. dat: 2den Maij 1768. vid: fol:

30. Rasmus Olsen Windenes med Interressenteres Bøgsel-Seddel til Anders Albrechtsen paa 12. M/arke/r Fisk i Gaarden Polden. dat: 3die: Maij: 1768. med Rev: ej: dat:

Og da nu ey fleere Sager eller videre Documenter denne Sinde fremkom for Retten, bleev af Fogden til attestation fremlagt Restancerne over de udestaaende Kongel: Ordinaires Skatters første og 2den: Termin som af dette Skibreede beløber 332 rdr 4 mrk

Og da intet videre for denne Sinde var at forrette paa dette Stæd bleev Retten ophævet og Laug-Rettet dimitteret.

 

 

Schiolds Skibr:

Anno 1768. den 5te: Maij bleev Retten til almindelig Sommer Tings Holdelse sadt med Schiolds Skibreedes Almue paa Tingstædet Møllendahl, i Overværelse af Deres Kongel: Majts: Foged Velædle Hr: Christen Heiberg, og de Retten for dette Aar opnevnte Laug-Rettes-Mænd, hvis Navne fol: 395. findes anførte, der alle mødte efter Rettens Paaraab.

Hvorefter de samme Kongel: Forordninger, Placater og videre høye Ordres her bleeve publicerede som ved nest foregaaende Sartors Skibr:

Dernæst publiceret:

1. Skifte-Breev forrettet den 25de Septbr: 1767. paa Gaarden Goevigen efter afgne: Berthe Johannes Dr: vid: fol: 513.

2. Joen Elertsens Pandte-Obligation til Madme: Anne Sl: Andreas Hinds paa Summa 600 rdr: dat: 6te: Octobr: 1764. vid: fol:

3. Aflyst og udslettet Lars Brynildsen Houges Pandte-Obligation til Hr: Michael Stub Ahrentz paa Hougs Præste Gields Fattig Casses Veigne. stoer 40 rdr dat: 7de: Octobr: 1766. vid: fol: efter Creditors Paateigning af 27de aprill: 1768.

1768: 425b

4. Magtele Magrethe Cassubens Sl: Hr: Lyder Sinnings P: Obligation publiceret til Deres Høyærværdighed og Biskop Friderich Ahrentz. stoer 500 rdr: dat: 12te: Febr: 1768. vid: fol:

5. Aamund Ellingsen Graaves Skiøde til Hr: Capitain og Regiments Qvarteermæster Severin Hvid paa 1. Huus uden Grund ved Grinden og Nyegaards Porten beliggende. dat: 11te April 1767. vid: fol:

6. Elie Lars dr: med Laugværge Niels Dyngeland og fleere Med Interressenteres Skiøde til deres Broder og Svoger Ole Nielsen Dyngeland paa 1/2. Løb Smør og 1/2. Tønde Malt i Gaarden \Ø./ Dyngeland, indbereignet hvad Kiøberen selv har arvet, som med den Part Kiøberen tilforn har sig tilkiøbt skylder i alt 1. Løb Smør og 1. Tønde Malt. dat: 5te: Maij 1768. vid: fol:

7. Ole Nielsen Øvre-Dyngelands til sin Moeder Elie Lars dr: udstædde Vilkaars-Breev. dat: 5te: Maij: 1768. vid: fol:

8. Hr: Gerhard Geelmuydens personell Capellan i Ous Præstegield hans Odels-Lysning og sammes Prætention til Gaarden Unneland. dat: Moeberg-Gaard. den 29de: April: 1768 vid: f:

9. Joen Mariagers som Seminarii Forstanders Bøxel-Seddel til Mons Nielsen Giærringen paa 21. M/arke/r Smør i Gaarden Myhren. dat: 4de: Decbr: 1767. med Rev: ej: dat: med Vilkaar at give Ole Pedersens Moeder et Koe-Foster hendes Lives Tiid

10. Johan Witthes Do: til Ole Monsen paa 1/2. Løb Smør og 1/2. Tønde Malt i gaarden Borge, med Vilkaar, at hand til sin Værfader Lars Nielsen aarlig svarer saavelsom hans Hustrue deres Livs Ophold med 1. Koe- og 6. Smale-Fostre og aarlig giver 2. Tønder Korn, og nødtørftig Brendeveed. dat: 8de Janv: 1768. med Rev: ej: dat:

11. Joen Mariagers som Seminarii Forstanders Do: til Rasmus Christophersen paa 10 1/2. M/ark Smør i gaarden Myhren dat: 14de: April: 1768. med Rev: ej: dat:

12. Do: af Do: til Do: paa liige Bruug i Do: Gaard. dat: 24de: Febr: 1768. med Rev: ej: dat:

13. Michel Mortensen Røllands Skiøde til Johannes Johannesen paa 18. M/arke/r Smør 1/2. Huud i gaarden Tongeland. dat: 5te Maij: 1768. vid: fol:

14. Ole Johannesen Yttre-Hopes Bøgsel-Seddel til Salomon Mathiesen Yttre-Houcheland af Dato 30te: april 1768. bleev forlanget publiceret, men af Retten nægtet, saasom samme af en Vinkelskriver og Skoeleholder som u-authoriseret var skrevet og coniiperet.

Procurator Sønderborg fremstoed for Retten for Hr: Fogden Christen Heiberg, og tilkiendegav det hand til dette Ting ved skriftlig Stævning af 18de April sidstleeden

1768: 426

som den 21de: April lovlig er forkyndt, har indkaldet Bonde-Manden Anders Ingebrictsen Nedre-Fyllingen til Afstraffelse efter Loven ved Dom for hans formastelige Opførsel paa afvigte Aars Sommer og Høste-Ting, og derom producerede den skriftlige Stævning, samt fremstillede Stevne-Vidnerne til Afhiemling om Stævningens lovlige Forkyndelse, hvilke hand og begiærede i saa fald admitteret; Bemte: Stævnemaal bleev for Retten lydelig oplæst, der saaleedes er lydende.

Procurator Reutz mødte for indstevnte Anders Ingebrictsen og under Forbeholdenhed af hans Rett og Forsvar imod denne ham paabyrdede u-væntelige Sag i vedbørlig Tiid at fremme med fornøden Contra-Stævning, og under Benægtelse af u-beviislig Beskyldning vilde for det første fornemme Hr: Fogden Heibergs Paastand og Irettesættelse imod forbemte: Anders Ingebrictsen, hvoraf nu, om samme skulle i Rette føres, hand til den Ende udbad sig Copie og Sagens Anstand til først holdende Høste-Ting, ligesom hand og var begiærende af Dommeren beskreven til sine Messurers Tagelse det Tings Vidne i lovlig Tiid beskreven, som paa Extra-Tinget sidst afvigte Høst angaaende denne Sag er erhvervet, hvortil hand leverede i Retten Penge til det behørige Stemplet Papiir 24 s:

Procurator Sønderborg soumitterede at den som ondt giør maae Straf vænte, og den saameget desstørre og vel fortient, som hans Forsætt bliver at forsvare en ond Gierning. Da nu den Indstevnte her har taget saadanne Reservationer, som intet specielle indbefatter og altsaa mueligens kunde strekke sig til Stævnin-

1768: 426b

gens Forkyndelse, hvis Lovlighed i den følgende Tiid mueligens kunde giøres tvivlagtig, saa paastoed hand Stevne-Vidnernes Afhiemling, og derefter forbeholdt sig det lovlige videre at fremme.

Procurator Reutz sagde, at hand gierne vilde lade Sr: Sønderborg fornøye sig med at lade afhiemle Stævningens Forkyndelse, skiønt Comparenten derimod ingen Indsigelse har giort, men tvertimod Reelle har taget til Gienmæhle. For det øvrige vilde hand for denne Sinde lade være ubesvaret, enten hvor ond eller Goed en hvers Gierning kand være, som i Tiiden derpaa faaer ankomme, hand igientoeg altsaa sit forrige.

Proc: Sønderborg vedbleev sit forrige, siden ingen Declaration er giort, som kunde give Anleedning til at frafalde sit forrige.

Stevne-Vidnerne Jaen Andersen Tvedteraas og Michel Michelsen Sædahl bleeve dernest af Retten paaraabte, som mødte og eedelig afhiemlede Stevnemaaletz lovlige Forkyndelse liige efter deres Paateignings Udviis.

Procurator Sønderborg hernæst for Citanten producerede skriftlig Indlæg af Dags Dato tilligemed derudi paaberaabte Tings-Vidne og derefter forventede Dom; Endelig producerede hand og Hds: Høy Velbaarenheds Hr: Stiftamt-Mand Scheels Bevilgning til Extra Rett i denne Sag, og til dens Continuation og Sluttning, og kraftigst protesterede imod den begiærte lange Udsættelse, samt paastoed den indskrenket {efter} til en føye Tiid, om Retten skulle bevilge Udsættelse, efterdj Sagen er af yderste Vigtighed.

Procurator Reutz Repeterede sit forrige med denne Erindring og med dette Tillæg: at hand

1768: 427

forlanger det heele Tings-Vidne in forma under Rettens fulde Forseigling beskreven følgelig Lov, og hvad Indlægget angaaer da forlanger hand Copien heraf verificeret under Dommerens Haand, for i fornøden Tilfælde dermed at belægge sin allerunderdanigste Andragende paa sine høye Stæder, og imidlertid, protesterede imod all lovstridig Overilelse med Retten, da ingen mindste lovlig Føye er til at haste med denne Sag, hvor ingen Slags periculum in morâ er eller findes i henseende den Indstevnte som en Kongens troe Skatte-Bonde for hvem ingen Frygt skal haves, at hand af Land eller Rige skal rømme bort.

Procurator Sønderborg formeente at den Indstevnte maae have forestillet sin Fuldmægtig Tingen paa en anden Fod end den i sig selv er, efterdj denne ike vil fatte Sagens Vigtighed, og hand ikke med Tings-Vidnet er forsynet som kand oplyse, hvor yderlig hans paatagne Principal har forløbet sig; Men dette kand eller bør dog ikke hindre Sagens hastige Endskab, saa umuelig som det er at nogen slags Besmykkelse kand have Stæd, des følgelig igientoeg hand sine forrige Protester mod Sagens Udhal, og indloed at det indleverede skriftlige Forsætt maatte blive læst, paa det at baade den Indstevntes Fuldmægtig og Retten i en Hast kunde blive underrettet om Sagens Egenskab og Vigtighed, og den intenderende Udhall med des større Føye blive forekommet; I selve Hensigt bad hand og at Stiftamtmandens fremlagde Resolution tilligemed Begiæringen til sam/m/e maatte blive læst.

Procurator Reutz sagde, at det for hans skyld

1768: 427b

var aldeeles u-nødvendig at spilde Tiid, og at hindre de mange andre her indstevnte Sagers Fremme, at oplæse Indlægget, thi Dommeren for sig selv finder vel desuden Tiid dertil; Men i fald vedkommende endelig skulle finde Deres Fornøyelse udi at lade det oplæse i een eller anden Hensigt for den heele Ting søgende Almue kunde Comparenten ikke betage dem samme Fornøyelse, skiønt til ingen Nytte. Hand igientoeg altsaa i et og alt sit forrige.

Procurator Sønderborg vedbleev sit forrige og sidst tilførte, som ingen anden Grund og Hensigt haver, end samme indbefatter, hand var og forsikkret Citanten ønskede denne Sag aldrig maatte haft sine nødvendige Aarsager og at hand for slige Sager maatte blive frie for Eftertiden, ved det at enhver udretter og efterkommer sin Skyldighed og Pligt. I øvrigt holdt hand for at 5. á 6. Uger kunde være Tiid nok til at see Sagen paa sin Siide udført uden u-forsvarlige Udflugter, hvorfore og Comparenten protesterede imod videre Tiid og overloed det eene med det andet paa Rettens Ansvar.

Hvorefter forberørte Citantens irettelagde Indlæg tilligemed Stiftamtmandens Resolution til Extra-Tings Bevilgelse med dessens foregaaende af Citanten giorde underdanige Ansøgning for Retten lydelig bleev oplæst, der ere saa lydende:

I saadan Anleedning fandt Retten sig beføyet at optage denne Sag til Kiendelse til i Morgen.

Udi Sagen paa Justitiens Veigne indstevnt afvigte Aars Høste-Ting contra Poulus Henrichsen.

Fogden Heiberg loed ved sin Fuldmægtig Kastrup æske i Rette den for afvigte Aars Høste-Ting paa

1768: 428

Justitiens Veigne anlagde Sag imod Drengen Poulus Henrichsen, producerede Rettens selve Høste-Ting ergangne Forelæggelse, som for den Indkaldtes Tilholds-Stæd lovlig er forkyndt sidstleeden 18de: Aprill, fremstillede ellers Stevne-Vidnerne til sammes eedelige afhiemling, og forbeholdt sig det videre.

Stevne-Vidnerne Jaen Anders: Tvedteraas, og Michel Michelsen fremstoede efter Rettens Paaraab, som Eedelig afhiemlede Laug dagens eller Forelæggelsens lovlige Forkyndelse for den Indstevnte Poulus Henrichsens Boepæl liige efter deres Paateignings Udviis.

Comparenten Kastrup hernest igientoeg sin afvigte Aars Høste-Ting giorde Irettesættelse og Paastand, og derefter paastoed Dom.

Eragtet.

Da hverken den Indstevnte selv eller nogen paa hans Veigne har mødt afvigte Aars Høste-Ting med Tilsvar i denne Sag, ikke heller den Indstevnte efter Forelæggelsen dette Ting har beæret Retten med sin Møde, for at producere hvad hand til sin Forsvar herudjnden kunde agte fornøden; Saa kunde Retten i slig Anleedning ey andet end finde sig beføyet at optage denne Sag til Doms til i Morgen.

Fogden Heiberg i Anleedning af et af Jacob Dolvig afvigte Aars Høste-Ting den 5te: Octobr: erhvervet og sig meddeelt Tings-Vidne havde til dette Ting og Stæd paa Justitiens Vegne med mundtlig Varsel ladet lovlig indstevne Lars Nielsen Steensvig med 2de: Sønner, Tollev, og Niels LarsSønner for øvet Slagsmaal paa benævnte Jacob Dolvig, derom alle 3. Persohner at lide Dom, saavel til Bøders Udreedelse, som Omkostningers Erstattning.

Comparenten fremstillede saaleedes Stevne Vidnerne Lehnsmanden Jaen Andersen Tvedteraas og Michel Michelsen Sædahl til Stevnemaaletz eedelige Afhiemling, formoedet i øvrigt de indkaldte møder.

1768: 428b

Hvorefter Stevne-Vidnerne efter Rettens Paaraab fremstoede og eedelig afhiemlede Stevnemaaletz lovlige Forkyndelse at være skeet den 19de: Aprill nestafvigte i de Indstevntes eget Paahør.

Comparenten Kastrup dernæst i rette lagde det paaberaabte, samt den 5te: Octobr: 1767. begyndte og sluttede Tings-Vidne, hvormed Sigtelsen noksom tilstrækkelig er oplyst, og overbeviist de samtlige indstevnte 3de: Persohner, ikke destomindre skulle dog, Comparenten afvarte, hvad de derimod og til deres Forsvar lovlig maatte have at i Rette føre.

De Indstevnte bleeve dernest af Retten paaraabte, hvoraf alleene Tollev og Niels Larssønner mødte saavel paa egne som sin indstevnte Faders Lars Nielsen Steensvigs Veigne, som androeg og anmoedede Retten om at denne Sag maae blive til nestholdende Høste-Ting bevilget Anstand, paa de til Sagens nærmere og nøyere Oplysning, saavelsom og at demonstrere deres Uskyldighed herudjnden, da de og herforuden anmeldede at de udi Tings-Vidne-Sagen førte Vidner vare deres Contra Part Jacob Dolvig noget beslægtede, kand da i Rette producere en lovlig Contrastævning.

Kastrup havde derimod intet at erindre, og herom afvartede Rettens Eragtning.

Eragtet.

Sagen gives Anstand til neste Ting.

Procurator Reutz fremstoed for Retten og i rette lagde en skriftlig Contra-Stævning af 6te: Aprill sidstleeden med paateignet lovlig Forkyndelse imod Rasmus Olsen, Lars Knudsen, paa deres Hustruers Veigne udj den Sag som de sidste til sidstafvigte Aars Høste-Ting havde anlagt imod dennem nemlig Contra-Citanterne, hvorved var stevnt til Vidnesbyrds Aflæg, Poul Biørndahl Niels Jacobsen Snechevigen, Sieur Pladsen, Gabriël Nygaard og Maren Peders Dr:, som alle nu møder

1768: 429

for Retten goedvillig: Hvornæst Comparenten begiærede Stevnemaaletz lovlige Forkyndelse for Veder Parterne afhiemlet.

Stevne-Vidnerne Michel Eversen og Erich Bartromsen boende paa Calfaret fremstoede efter Rettens Paaraab som eedelig afhiemlede Contra-Stevnemaaletz lovlige Forkyndelse for {alle} de indstevnte, liige efter deres Paateignings Udviis med {1}4. {Da}Ugers Varsel for Lars Knudsens Boepæl paa Sanden i Bergen i hans Hustrues Paahør, og med liige saa lang Varsel for den anden indstevnte Veder Part Rasmus Olsen i hans Hustrues Paahør.

Hvorefter Retten vilde fornemme om nogen af de indstevnte Veder-Parter møder; Da af dem alleene Rasmus Olsen Kiønen ved Damsgaard efter Rettens Paaraab mødte.

Fra Procurator Brose som antagen Fuldmægtig for Hoved-Citanterne bleev i Rette lagt og produceret et skriftlig af ham paa deres Veigne forfattet skriftlig Indlæg under Dags Dato, som for Retten lydelig bleev oplæst og er af følgende Indhold, hvorudi hand forbeholder Hoved Citanternes Rett i alle Deele, benægter alt hvad derimod er enten allereede fremført, eller herefter fremkommer, samt begiærede Udskrift af Contra-Citanternes Udsagn saavelsom Anstand til neste Ting.

Hvorefter fremstoed det første goedvillig mødende Vidne Poul Biørndahl for hvem Comparenten Reutz paa Contra-Citanternes Veigne fremsadte til Besvarelse, efter aflagt Eed, følgende Qvæstioner:

1. Om hand ikke veed, at Marthe Dorothea Michels Dr: Hoved Citant {Rasmus Olsens} \Lars Knudsens/ Hustrue var til Opfostring udi 8 1/2. Aar hos nu afgne: Joen Biørndahl og efter hans Død hos hans Enke Berthe Biørndahl?

2. Om ike Vidnet har hørt af fornævnte tilstaae at hun derfore nød de aarlige Renter af fornævnte Marte

1768: 429b

Dorotheæ Arve-Midler, som var 100 rdr: af hendes Formynder i Bergen?

3. Om hand ike ligesaa har hørt af Hoved Citanten Rasmus Olsen selv sige for ongefæhr 1/2. Aars Tiid siden, at hand har bekommet i reede Penge af sin Hustrues tilfaldne Renter 22 rdr 3 mrk

Vidnet Poul Biørndahl aflagde derefter sin Eed, da ham af Retten fori veyen alvorlig Formaning var givet at vogte sig for MeenEed; som svarede til den af Proc: Reutz fremsadte Qvæstion saaleedes: At. Det veed vist at alt hvad qvæstionen indeholder saaleedis i Sandhed forholder sig, uden alleene med denne Forandring, at den omspurgte Marthe Dorothea Michels Dr: ikkun 7 1/2. Aar var til Opfostring hos Joen Biørndahl, og efter hans Død hos hans Enke Berthe Biørndahl til 2det: Resp: at Vidnet af Berthe Biørndahl har hørt det hun har nødt i 5. Aars Tiid Renterne af Marthe Dorotheæ Arve-Midler 100 rdr:, som hun efter Deponentens Sigende og Vidnesbyrd modtoeg og annammede hos Enken Kari Kiøchelvig, men ey kand vidne om hun af Formynderen i Bergen noget har modtaget i Rente.

Herunder begiærede Procurator Reutz Vidnet Tilspurgt om hand ike veed og {hørt} har hørt at Aarsagen, hvorfore Afgne: Kari Kiøchelvig annammede Renterne hos Formynderen i Bergen saavel for Marthe Dorothea som for hendes Søsters Berthe Synneves Arve-Midler var denne; at Kari Kiøchelvig havde til Opfostring hos sig Søsteren Berthe Synneve, og derfore paa eengang annammede Renterne for dem begge, hvoraf Marthe Dorotheæ Anpart desaarsage af Kari Kiøchelvig, bleev leveret Enken Berthe Biørndahl? dertil Resp: Ney

ligesaa Resp: til 3die: qvæstion: at hand ey derom det ringeste er vidende:

Og da Proc: Reutz ey havde meere at tilspørge dette Vidne om bleev sam/m/e af Retten dimitteret.

Den eene Hoved Citant som mødte navnlig Rasmus Olsen fremstoed for Retten og under den 3die: qvæstions Examination anmeldte inden Retten det hand ikke kunde fragaae at have annam/m/et

1768: 430

paa sin Hustrues Marthe Dorotheæ Michels Drs: Veigne Renter af hendes Arve-Capital 100 rdr den Sum/m/a Toe og Tyve Rdr: og Tree Mark i reede Penge i hvilken Anleedning Proc: Reutz frafaldt den 3die: qvæstion til de andre Vidner des angaaende.

Dernest bleev det

2det goedvillig mødende Vidne Niels Jacobsen Snechevigen af Retten paaraabt, som mødte, og efter aflagd Eed, paa foregaaende Rettens alvorlige Formaning at vogte sig for MeenEed, svarede til den af Proc: Reutz fremsadte 1.ste: Qvæstion: Eenstemmig med forrige og første Vidne Poul Biørndahl, til 2det: Resp: ligesaa conform med første Vidnes Deposition. til Subqvæst: ligesaa eenstemmig med forrige Vidne.

Derefter bleev dette Vidne for det 3die: tilspurgt af Proc: Reutz: Om hand ike for kort siden har hørt af den anden Hoved-Citant Lars Knudsen tilstaae, det hand havde bekommet 25 rdr: i Renter af hans Hustrues Marthe Dorthe Michels Drs: Arve-Capital 100 rdr: Hvortil Deponenten Resp: Ja hand selv i Høst kort for Tinget hørte i den omspurgte Lars Knudsens Stue i Bergen, at hand tilstoed at have paa sin Hustrues Veigne modtaget de om spurgte Renter 25 rdr:

Og da Proc: Reutz ey havde videre at tilspørge dette Vidne om, bleev samme af Retten dimitteret.

Hvorefter det

3die: goedvillig mødende Vidne Sieur Larsen Pladsen fremstoed efter Rettens Paaraab, som efter at samme Formaning ham som de forrige Vidner alvorlig var givet at vogte sig for Meen-Eed, aflagde sin corporlige Eed, og svarede til den 3die: for nest foregaaende Vidne Niels Jacobsen Snechevigen fremsadte qvæstion :/ da Procurator Reutz frafaldt de øvrige qvæstioner til dette Vidne :/ det hand i høst kort for Tinget paa Møllendahl, hørte Lars Knudsens Tilstaaelse

1768: 430b

i hans eget Huus i Bergen, i henseende at hand paa sin Hustrues Veigne har modtaget Renter af hendes Arve-Capital 100 rdr: med den Summa 25 rdr:

Herunder begiærede Proc: Reutz Vidnet tilspurgt, om hand ike veed at Berthe Synneve Michels dr: blandt anden Lærdom, som afgne: Kari Kiøchelvig besørgede hænde, ogsaa loed holde hende til at lære at skrive; hvilken sidste Qvæstion hand og alleene begiærede fremsadt for det sidste Vidne Maren Peders dr: Hvortil Deponenten svarede Ja.

Proc: Reutz frafaldt Gabriël Nyegaards Vidnesbyrd i denne Sag formedelst Rasmus Olsens forbemte: egen Tilstaaelse.

Endelig fremkom det

4de: Goedvillig mødende Vidne Maren Peders Dr: som, efter at samme alvorlige Formaning hende som de forrige Vidner var givet, og Eeden af Lov Bogen for hende var oplæst, aflagde sin corporlige Eed og vidnede til den af Proc: Reutz til dette Vidne alleene indrettede qvæstion i et og alt eenstemmig med sam/m/es Indhold.

Videre havde Reutz ey at tilspørge Vidne om, hvorfore samme af Retten bleev dimitteret.

Proc: Reutz begiærede Sagen udsadt til nestholdende Høste Ting, under Laug Dags Forelæggelse for den eene udeblivende Contra Part Lars Knudsen

Eragtet:

Da begge Parters Fuldmægtiger har anholdet om Anstand i denne Sag til neste Høste-Ting, saa vorder samme herved af Retten bevilget, da den udeblevne Contra-Part Lars Knudsen til samme Ting vorder tillige herved Laugdag forelagt.

Derefter fremstoed for Retten Deres Velærværdighed Hr: Jørgen Wiggers 2den: Capellan til Dom-Kirken og Sogne Præst til Aschøens Meenighed, og fremstillede 2de: Kaldsmænd navnlig Jaen Andersen Tvedteraas og Michel Michelsen

1768: 431

Sædahl, som {den 18de: Aprill 1768} med oprakte Fingre under Eed efter Lov afhiemlede, at de \ved/ skriftlig Kald og Varsel lovlig haver indstevnet til denne Rett Høyædle og Velbyrdige Hr: Obrist Lieutnant Philip Nicol at møde Vidner og Beviisligheder at anhøre, Dom at liide, for de brugte Beskyldninger, som Citanten har mattet lide alt efter Kald-Seddelens Formeld, hvilken Citanten inden Retten begiærede lydelig oplæst, der er af følgende Indhold:

Stevne-Vidnerne Lehnsmand Jaen Andersen Tvedteraas og Michel Michelsen Sædahl fremstoede dernest efter Rettens Paaraab, som Eedelig afhiemlede Stevnemaaletz lovlige Forkyndelse af dem at være skeet den 18de: Aprill nestleeden liige efter Paateigningens Udviis.

Hvorefter Citanten anmoedede Retten vilde paaraabe den Indstevnte, for at fornemme om hand møder, i hvilken Anleedning Retten beordrede Skydz-Skafferen Michel Michelsen Sædahl 3de: gange af Ting-Gaarden paaraabe den Indstevnte om hand møder; men maatte erfahre det hand ey denne sinde mødte.

Derfore begiærede Citanten denne Sag udsadt til neste Høste-Ting, alt til den Ende at Hr: Obrist Lieutnant Nicoll kunde meddeles Lavdag, som Citanten ærbødigst af Retten begiærede.

Eragtet:

Den lovlig indstevnte og ey mødende Hr: Obrist-Lieutnant Nicoll forelægges Laugdag til nest holdende Høste-Ting, til hvilken Tiid altsaa den af Citanten forlangte Anstand i Sagen herved bevilges.

Næste dagen den 6te Maij 1768, Continuerede Bøygde tinged i overværelse af det i gaar tilstædemødende Laug Rette

1768: 431b

 

Da! Udi Sagen andlagt af Hr: Fogden Hejberg paa Justitiens Veigne

Contra Poul Henrichsøn for med Mons Olsøn begangne Slagsmaal,

er saaleedes bleven,

Dømt og Avsagt

Eftersom det ved de 3de lovlig jndstevnte Vidner Ole Pedersøn Jacob Salamonsen, og Sidselle Ellingsdatter paa næstafvigte Aars Høste Ting udj eet og alt eenstemmigen og noksom Klarligen under deres Eed er afbeviist, at jndstevnte Poulus Henrichsøn med een Stok i haanden har slaget Mons Olsøn ned i Møllendahls veyen den paastevnte tiid, som det og tillige ike heller ved de forberørte Vidner er Demonstreret at Mons Olsøn nogen andleedning dertil skulle have givet, hvilken, i stæden for at slaae igien løb bort og eschaperede fra den jndstevnte for derved at undgaae fleere Prygl.

Saa vorder efter denne Sags forefundne beskaffenhed hermed Kiendt og Dømt for Rett: at den jndstevnte bør i følge Lovens 6te Bogs 1ste Capt: 8 art: bøde og udreede til Deres Majestets Cassa sine slagsmaals Bøder, med 3de 6 lod Sølv eller 9 rdr, Hvilket udredes [inden]? 15 dager efter denne Doms lovlige forkyndelse, under adfærd {adfærd} efter loven.

Procurator Jacob Preutz mødte for Citanten Christopher Bærentz og i Rette lagde hans udstædde Continuations Stevning i Sagen mod Sr: Bastian Reimers af 16de: Aprilis sidstleeden med dens paateignede lovlige Forkyndelse den 19de: Ditto, begiærende derhos at den Indstevnte Reimers maatte paaraabes, om hand nu maatte møde eller lade møde for sig, og i Fattelse af begge Deele paastoed Stevne-Vidnernes Afhiemling.

Skydz-Skafferen Michel Michelsen Sædahl bleev af Retten beordret 3de: gange af Ting-Gaarden at paaraabe den Indstevnte, men maatte erfahre det hand ey mødte hverken selv eller ved Fuldmægtig loed møde.

Lehnsmand Jaen Andersen Tvedteraas tilligemed Michel Michelsen Sædahl som Stevnevidner afhiemlede eedelig Continuations-Stævningens lovlige Forkyndelse for den Indstevnte liige efter deres Paateignings Udviis.

Continuations Stevningen bleev for Retten lydelig oplæst, som med sin Paateigning om dessens Forkyndelse er saa lydende.

1768: 432

Procurator Preutz derpaa erindrede om Laugdag for den Indstevnte til næste Høste-Ting.

Eragtet.

Sagen bevilges Anstand til nestholdende Høste-Ting, da den lovlig indstevnte, men ey mødende Sr: Bastian Reimers Laugdag til berørte Tiid forelægges.

Udi Sagen indstevnt af Assessor Thomas Løw Preutz contra Bastian Reimers mødte Procurator Jacob Preutz og producerede bemte: Assessorens udstædde Continuations-Stævning under Dato 16de: Aprill sidstleeden med dens paateignede lovlige Forkyndelse, forlangende derhos den Indstevntes Paaraabelse og derhos Stevningens Afhiemling. bemte: Continuations Stævning er saa lydende:

Stevne-Vidnerne afhiemlede dernest Eedelig Continuations-Stevningens lovlige Forkyndelse for den Indstevnte liige efter deres Paateignings Udviis.

Skydz-Skafferen *Michel Michel Michelsen Sædahl, efter Rettens ham tillagde Ordre paaraabte 3de Gange af Ting-Gaarden den Indstevnte, men maatte erfahre, at sam/m/e hverken selv eller ved Fuldmægtig mødte.

Procurator Preutz producerede til Acten henlagt den paastevnte Reigning, som forhen her i Retten, efter Paateigning, er bleven anviist den 7de: Octobr: 1766., og da Comparenten bemerkede at den Indstevnte nu ey møder eller lade møde for sig, saa paastoed Fuldmægtigen Preutz Laugdags Forelæggelse for den Indstevnte til næste Høste-Ting.

Eragtet.

Den lovlig indstevnte men ey mødende Sr: Bastian Reimers forelægges Laugdag til nest-holdende Høste-Ting, til hvilken Tiid den af Proc: Preutz forlangte Anstand bevilges.

1768: 432b

 

Udi Sagen indstevnt af Borgemæster Fasmer contra Sr: Bastian Reimers mødte: Proc: Rasmus Kragh for Hr: Borgemæster Fasmer og i henseende de fornødne Fornødnigheder som Borgemæsteren behøvede, begiærede hand endnu Tiid til neste Rett, da hand vil indkomme med hvad hand har i Sagen at i Rette føre.

Paa den Indstevntes Veigne mødte ingen efter Rettens Paaraab.

Eragtet:

Optages til Kiendelse til i Eftermiddag.

Publiceret

14. Friderich Fosvinkels Fæste-Seddel paa en Grund beliggende under Gaarden Nyegaard, strekkende sig i Længden 10. Alen og i Bredden 6 1/2. Alen Sællandsk Maal imellem den stoere Nyegaards Ports {paa} Vestre Siide og det der staaende Smedehuus. dat: 1. Octobr: 1759. til Amund Ellingsen Gra/a/ve, med hans paateignede Rev: ej: dat:

15. Niels Nielsen Nedre Dyngelands Bøxel-Seddel til sin Sønn unge Niels Nielsøn paa 2 1/2. Pund Smør og 1/2. Huud udi Gaarden Nedre-Dyngeland. dat: 5te: Maij: 1768. med Rev: ej: dat:

16. Lars Brynildsen Houges Skiøde til Joen Olsen Houge paa 1/2. Løb Smør, og 2 1/4. M/arke/r i Gaarden Houge. dat: 5te Maij: 1768. vid: fol:

17. Joen Olsen Houges Pandte-Obligation til Hr: Michaël Stub Ahrentz som Forstander paa Hougs Præstegields Fattig-Cassa, stoer 40 rdr dat: 6te: Maij 1768. vid: fol:

18. Ole Johannesen Yttre Hopes med fleeres Bøgsel-Seddel til Salomon Mathiesen paa 10 1/2. M/ark Smør og 6. Kander Malt, som med Interressentes Veigne i alt skylder 21.

M/arke/r Smør og 12. Kander Malt i gaarden Yttre Houcheland. dat: 6te: Maij 1768. med Rev: ej: dat:

19. Ole Olsen Nedre-Bratlands Pandte-Obligation til Rasmus Olsen Lundegaarden stoer 23 rdr: dat: 17de: Oct: 1767. vid: fol:

Udi Sagen andlagt af Hr: Fogden Hejberg mod Anders Ingebretsøn

Nedre Fyllingen er saaleedes Kiendelse

Avsagt

Den af Contra Parten Anders Fyllingen ved Fuldmægtig Procurator Reutz i gaar begierte andstand i den Sag som Hr: Fogden Hejberg mod bemelte Anders Fyllingen for hans grove opførsel haver andlagt kand vel ike lovmedholdig nægtes, paa det ej Contra Parten skal have føye at beklage sig med Retten at være overilet, Men da Citanten

1768: 433

Har Produceret Høyvelbaarne Hr: Stiftbefalings Mand Scheels af 2de Maij dette Aar meddeelte Resolution til eet Extratings bevilgelse for desto snarere at befordre Sagen til Endskab Saa vorder og tiiden til saadan Extra tings holdelse herved Determineret og fastsatt her paa Tingstædet Møllendahl næstandstundende 17de Juni da Contra Parten Anders Fyllingen haver at fremkomme med hans paaberaabte Contra Stevning og det videre til sit forsvar fornøden eragtende, ligesom og Laug Retted iagttager samme tiid og Stæd betimmelig møder.

Udi Sagen andlagt af Borgemæster Fasmer

Contra Sr: Bastian Reimers er saaleedes

Afskeediget

Endskiøndt Citanten Borgemæster Fasmer paa sidstafvigte Høste ting 1767, af Retten blev paalagt at forfriske sin mod den jndstevnte Sr: Bastian Reimers andlagde Sag med Continuations Stevning til dette ting, har hand dog ej opfyldet saadan Kiendelses indhold, men atter begiert udsættelse og i saadan andleedning kunde Dommeren have billig føye denne sinde at beslutte Sagen men paa det Citanten ej skal have mindste Aarsag at klage over Rettens overilelse indvilges ham eengang for alle udsættelse til næste Høste ting for Schiolds Skibreede, til hvilken tiid hand haver at i Rette komme med det saa ofte paaberaabende Continuations Stevning uden fleere udflugter og lengere udhal.

 

 

1768: 433b

Denne Bog, som indeholer Fiire Hundrede og Tre og Tredive igiennemdragne folierede og forseiglede Blade, samt med behørrig stemplet Papiir for og Bag er forsynet, authoriseret her ved til een Justitze- og Ting-Protocol for Nordhord Lehns Sorenskriiverie, for Sorenskriiveren samme Stæds, Velædle Johan Garman

Bergen den 21de Junij 1760 :/:

U F Cicignon