(1767: 351)

Sommer Tingene 1767.

[Sartor Skibreede]

Anno 1767 den 1te Maij blev Retten sat til Almindelig Sommer Tings holdelse for Sartor Skibreede paa Tingstædet Tosøen efter den mig af høy Velbaarne hr: Stiftsbefalingsmand Scheel paa hr: Sorenskriver Garmans Reqvistion udj hans lovlige forfald meddeelte Constitution af 29de April sidstleeden, i Overværelse Af deres Kongl: Mayts: Foged Velædle Christen Heiberg og de for dette Aar Opnævnte Laug Rettes mænd Ole Olsen Kallestad Hans Jensen Leerøen, Erich Erichsen Knapschoug Thomes Lassesen Gleesnes, Knud Tommesen Børnes, Willach Nielsen Biørøen, Ole Pedersen Hagenes, og Ole Torchieldsen Homlesund som alle mødte,

hvorefter de Kongel: Forordninger, og Videre Ordres bleve Publiceret efter følgende Orden.

1. Kongl: Forordning dat: 27de Octobr: 1766. hvorved de Giorde Forbude mod Guld og Sølv at bære i Klædedragt igientages efter de derom udgangne Forordninger af 16de April 1736 og 19de Februarij 1753.

2. Forordning at af de Penge som i Danmark og Norge her efter udsettes ikke maa tages høyere Rente end Fiire af hundrede Aarligen med Viidere dat: 13de Febr: 1767.

3. Placat hvorved det ergangne forbud paa fremmed slagen og Reven Metals indførsel til Danmark og Norge jndtil Videre ophæves. dat: 3de Martj 1767.

1767: 351b

4. Deres Kongl: Mayts: Allernaadigste Resolution af 23de Decembr: 1766. af dette indhold, at dersom iblandt de Arbeids og Tieneste-Folk, handverks Svenne og Daglønnere, hvilke Ved hans Mayts: Allernaadigste Resolution for Copulations Penge at betale ere befriede, skulle befindes saadanne, som søge og erholde bevilning paa at lade sig Vie i huuset, skal de betale Copulations Penge efter Consumptions Forordningen saaleedes som forhen har Været Anordnet: som Ved Placat udgiven af det Westindiske og Guineiske Rente samt General Told Cammer dat: 29de Decbr: 1766. bekiendt giøres.

5. hr: Stiftsbefalingsmandens Scheels Skrivelse til hr: Fogden Heiberg dat: 19de Martii 1767. hvorudi Gives tilkiende den ham fra hans Excellence hr: Geheime Raad og Vice Statholder Bentzøn under 7de Martii sidstleeden Given Communication af hans Kongl: Mayts: Allernaadigste Rescript til ham dat: 20de febr: 1767. hvor Ved adskillige af Almuens Klager saavel til det Danske Cancellie nedsente, som til den i Bergen i Aaret 1765 Allernaadigste Anordnede Commission, og derpaa fulte forestillinger Allernaadigst er decideret.

6. høy Velbaarne hr: Stiftbefalingsmand Scheels udstæde Placat dat: 23de April 1767. om nogen kunde opdage Eyermanden eller Gierningsmændene {tili} \af/ de Personer som Natten jmellem den 25de og 26de Novn. 1766. har paa Fiorden Ved Nordnes har kasted Steene ind paa nogle Told betientere som paa Inqvisition efter Toldsvegne Vahrer, Var udreist, og antroffen en Baad formodentlig ladet med Caffe Bøn/n/er. Angiverne Loves som Rigtig kand opdage Gierningsmanden en Recompence (godtgjøring, vederlag) Af Eet Hundrede Rigsdaler, følgelig det høylovlige Westindiske og Guineiske Rente og Told kammers Skrivelse til herbemelte hr: Stiftbefalingsmanden af 4de April 1767.

7. Høy Velbaarne hr: Stiftbefalingsmandens Skrivelse til hr: Sorenskriver Garman, hvorudj Communiceres at hans Kongl: Mayts: Ved Rescript til ham af 11te April 1767. Allernaadigst ham befalet, at Borgemester Fasmer i Bergen ey herefter maa understaae sig at skrive Memorialer for hvem det end maatte Være, under Vedbørlig Straf saavel for ham selv, som den der benøtter og betiener sig af ham og sig herimod forseer.

8. Kongel: bevilning for Mons Stephensen paa et kroehold og Giestgiverie Ved Stædet Boch von Raae beliggende i Sartor Skibreede dat: 23 Sept: 1766. som Ord lydende er indført udj Pante og Skiøde Protocollen folio 529.

9. Skiftebrev forretted paa Kobbeltveidt den 19de Sept: 1766 efter Afgangne Brithe Michelsdatter. vide folio 529.

10. Skiftebrev forretted paa Schoge i Sartor Skibreede den 17de Septb: 1766 efter afgangne Poul Hansen Vide folio 528.

11. Skiftebrev forretted paa NordEide efter afgangne Kari Anders Datter den 18 Sept. 1766. vide folio 528.

12. Skiftebrev forretted paa Tøsøen den 19de Sept. 1766 efter afgangne Mette Andersdatter Vide folio 528.

13. Michel Pedersen Dahle, Wintzens Pedersen ibm:, og Knud Tøsøens udgivne bøxel brev til Niels Olsen paa 21 Mark Smør udj Gaarden Lie.

Dernest blev de jndstefnte Sager foretagen som Var følgende.

1767: 352

Kongel: Mayts: Foged Sr: Heiberg hafde paa Justitiens Vegne med mindelig kald og Varsel ladet indstefne, Wintzens Pedersen Lie og Anders Michelsen Warøen for forøvet Slags maal med hinanden her paa Tingstædet den 1te October Afvigte Aar da høste Tinget holtes, til Vidner udj denne Sag, er under Lovens Faldsmaal indstefnt Erich Larsen Schoge, og Jan Olsen Nøre Biørøen, og for at afhiemle Stevnemaalet, fremstillede hand Stevne-Vidnerne Michel Dale og Wintzens Michelsen Tosøen.

berørte Stevne Vidner Afhiemled under Eed at have indstævnt lovlig de paagieldende Personer og det Eene Vidne Erich Larsen Schoge, men det 2det Vidne sagde Fogden at det Godvillig Ville møde.

Fogden begierede at det Eene nu tilstædeværende Vidne

Erich Larsen Schoge maatte tages i Eed og derefter af Retten tilspørges hvad det om denne Sag er Vidende, hvorpaa forbemte: Vidne under aflagde Eed forklarede følgende, at hand den omspurte Tid den 1te October 1766. saa at Wintzens Pedersen Lie stod her paa Gaarden i en saa kaldet Kleve eller Kammer, og holt en botellie i haanden og en Blik Tregt i den anden haand, hvorpaa Anders Werøen kom gaaende, og sagde ud med dokker *huusvattr, hvorpaa jndstefnte Wintzens svarede sagte og derpaa tog Anders Weerøen Wintzens i Armen, hvor paa hand falt ned paa en Mand som Sad i Dørren, der paa Reyste Wintzens sig op, og slog baglængs til Anders med Trægten i haanden og træffede ham dermed over øret saa det bløde.

Fogden begierede at Vidnet maatte tilspørges om de indstefnte ikke Vare Drukne og beskienkede, og om de ikke holte en stor Støyen med skrig og Raab paa Ting-Gaarden, hvilket Spørs maal blev fremsat for Vidnet og derpaa Svaret at hand kunde ey andet see end de Vare noget Drukne men Videre Støyen eller Allarm af dem paa Tinget eller Ting Gaarden fornam hand ikke, da hand saa strax dette ovenmelte Var passeret Reyste fra Tinget. og da Vidnet ey meere paa tilspørsel i denne Sag Vidste at forklare, blev hand fra Retten Dimitteret

2det Vidne Jan Olsen Nøre Biørøen fremstillede sig for Retten og efter Aflagde Eed og formaning at Vidne sin Sandhed udi denne Sag forklarede, at Anders Werøen kom Gaaende nedi Kleven eller Kammeret, og tog i Wintzens saa hand falt ned paa Dørre Stokken, hvorpaa Wintzens Reyste sig op strax efter blev Var at hand Var blodig over øyet, men hvem der slog til ham saae hand ikke, Videre forklarede Vidnet at hand saa at Anders Var Drukken, men Wintzens kunde han ikke merke det paa, da hand ikke derom gav agt, siden kom Anders Werøen og ledte efter Wintzens

1767: 352b

Pedersen Lie og spurgde efter ham i Kleven, samt udbrød med disse Ord finder han ham skal der ikke Være et heelt Been i ham.

Fogden forlangede Vidnet tilspurt om der Var fleere nærværende samme Tid, og om hand Ved at Navngive dem, paa samme tilspørsel svarede Vidnet at Lensmandens Dreng Wintzens Michelsen Var i Kleven og 1 Mand som hand ikke Vidste hvem Var, og da Vidnet ey Vidste meere i denne Sag at forklare blev han fra Retten Dimitteret.

Fogden begierede Sagen udsatt til neste Rett for at indkalde fleere Vidner.

Ole Olsen Neesse haver ladet Ved mundtlig Kald og Varsel til dette Ting indstefne Hermand Nielsen Neesse for hand haver taget sin Koe som Var Syg ud af flor-huuset hvor den Var staaende og leyede hende over sin egen Mark og til Citantens Mark, og dræbte den der, og sammestæds ned gravede til Vidner udi Sagen indstevnt Anders Neesse og Brithe Ols-Datter Nesse.

Stævne Vidnerne Michel Pedersen Dale og Niels Monsen Kallestad fremstoed og under Eed afhiemlede Stevnemaalet saaleedes at for 19ten dage siden har de indstevnet *Ole *Olsen Neesse for Ovenbemelte.

Den jndstefnte Hermand Nielsen Nesse mødte for Retten og Vedtog Stevnemaalet som Lovligt.

hvorpaa Vidnerne Anders Neesse og Brithe Olsdatter efter paaraabelse fremstod for Retten, og under Eed paa tilspørsel Vidnede. at de saa at {Ole Olsen} \Hermand N./ Neesse tog af sit flor huus en ham tilhørende Koe, som Var Syg og leede den over sin Bøe Mark til hans Naboe Ole Olsens Bøe Mark, et støkke fra Bøen og der slog den til døde, tog huuden der af og Gravede den sammestæds ned. Videre Vidste Vidnerne ikke herom at giøre forklaring hvorfore de fra Retten blev Dimitteret.

Den jndstefnte Hermand Nielsen Nesse møtte og tilstod det omvidnede, og hafde ey anden undskyldning: end da der ikke Var saa beqvem Mark hos ham at ned grave Chreaturet eller Koen udj. har hand Giort det paa Citantens Mark og tenkte at der udj Var \ey/ nogen forseelse.

Citanten Ole Olsen Nesse paastod Dom udi Sagen efter Forseelsens beskaffenhed, og Omkostningers erstatning;

Derefter fremstod Citanten \Ole/ Olsen Nesse for Retten og Declarerede at han nu Var bleven i mindelighed forligt med indstefnte hans Naboe Hermand Nielsen Nesse om Alt denne Sag betreffende, og derfore frafalt forhen begierte Dom udj Sagen.

Videre blev Publiceret følgende

1. Skiøde for Knud Larsen Selle som hand har udstæd til sin Søn Lars Knudsen Selle paa 1/15de Part udj Laxe-Vaagen Ertzholmen med underliggende Skierret Ertsen dat: 2den Julj 1766. Vide Pante og Skiøde Bogen folio 529.

2. Skiøde til Ole Pedersen Laachøen paa 13 Mark fisk udj Gaarden Laachøen dat: 1te Junii 1767. vide Folio 529.

1767: 353

3. Kongel: Allernaadigst meddeelte Skiøde til Hans Ravel paa Relutions Retten til Gaarden Norvigen dat: 17de Junii 1766. vide Folio 529.

4. Hans Ravels Skiøde til Lensmanden for Sartor Skibreede Knud Tosøen paa forbemelte til ham overdragne Løsnings Rettighed til Gaarden Norvigen dat: 28de April 1767. vide Folio 530.

Den 2den Maji blev Retten med forbemelte Laug Rett satt, hvorefter blev Publiceret følgende

5. Skiøde til Niels Hansen Schoge paa 21 21/35 Mark Fisk udi Gaarden Schoge udstæd af Hans Arentzen Kalve, Ole Arentzen Kleppe og Lars Andersen ibm: den 2den Maji 1767. vide Folio 530.

6. Lars Andersen Kobbeltvedt udgivne Skiøde til Jacob Jacobsen ibm: paa 7 1/2 Mark Fisk udj bemelte Gaard dat: 2 Maji 1767. vide 530.

7. Niels Hansens Schoges udgivne Skiøde til Ole Arnesen Kleppe paa 4 19/56 M/ark Fisk udj Gaarden Sangolt beliggende dat: 2den Maji 1767. vide 530.

8. Restancen over de udestaaende Kongl: Skatters 1te og 2den Termin beløber 334 rd 4 mrk 12 s.

Schiolds Schibreede.

Anno 1767 den 4de Maji blev Retten sadt til Almindelig Sommer Tings holdelse for Schiolds Skibreedes Almue paa Tingstædet Møllendahl efter den mig af HøyVelbaarne Hr: Stiftbefalingsmand Scheel paa hr: Sorenskriver Garmans Reqvisition udj hans lovlige forfald meddeelte Constitution af 29de April sidstleeden i Overværelse Af deris Kongl: Mayts: Foged Sr: Christen Heiberg og de for dette Aar opnevnte Laug Retts mænd Nafnlig Johannes Olsen Borge, Siur Jonsen Aandeland, Lars Pedersen Synes, Adschield Larsen Fløen Mons Larsen Schare, Ole Larsen Schage, Erich Larsen Aalland, Lars Larsen Nedre Bircheland i hans lovlige forfald Jens Hansen Aalland. som alle mødte;

hvorefter de Kongelige Forordninger og Videre Ordres blev Publiceret ligesom nest foran for Sartors Skibreedes Almue er Mentioneret.

Fogden Heiberg lod for Almuen bekiendtgiøre At som der til hr: Stiftsbefalingsmanden er indkommen Klagemaal over, at her i Skibreedet skal begaaes stor Forprang , fornemmelig med Qvæg, saa bliver Almuen AdVaret, derfra at Entholde sig, saafremt de ikke efter hands Mayts: Lov og Forordninger Vil Vente at Vorde Anseet og Straffet.

Dernest blev Publiceret

et Skifte brev forrettet paa Schiold i ditto Skibreede efter Afgangne Johannes Siursen den 18de Augustj 1766. vide Folio 530.

Kongl: Mayts: Foged Sr: Heiberg paaæskede i Rette ført den paa AfVigte høste Ting imod Jacob Jacobsen Dolvig Anlagde Justitz Sag, og fremlagde i Retten, den ham forelagde Lauvdag som hand begierede Oplæst, af følgende jndhold.

Dend jndstefnte mødte for Retten og tilstod at Laugdagen Var ham lovligen forkyndt.

Fogden Heiberg i Anleedning Af de sidstleeden høste Ting afhørte Vidners Eedelige forklaring som Eenstemmigen haver bevidnet, at den jndstefnte Jacob

1767: 353b

Jacobsen Dolvig ey Allene haver Skuet Lars Nielsen Steensvig baglenges til Jorden, men end og Revet hans Søn Tollev Larsen SørEide i haaret, og saaleedes begaaet 2de Slagsmaale, paastod at Jacob Jacobsen Dolvig for et hvert af disse Slagsmaale maatte betale og tilfindes at bøde til deris Mayts: Casse 9 rd. og saaleedes indstillede Sagen under Dom.

Procurator Rasmus Krag paa indstefnte Jacob Jacobsen Dolvigs Vegne fremstod, og nest at benegte Velædle hr: Foged Heibergs Sigende, i Rette lagde hand skriftlig Contra Stevnemaal paategnet at Være for de som Sagen Egentlig paagielder lovlig forkyndt. men dog udbad sig at de udj Stevnemaalet benevnte Parter og Vidner maatte Vorde paaRaabt for derefter at Observere det fornødne.

Stevne Vidnerne Jan Andersen Tveiteraas og Michel Michelsen Seedal fremstod for Retten og under Eed afhiemlede Stevnemaalets lovlige forkyndelse efter deris derpaa teignede paaskrift.

Fogden Heiberg lod tilføre at Endskiøndt dette Contra Stevnemaal ikke Eengang er ham som Actor i Sagen forkyndt, og Endskiønt det ikke kand hensigte til Andet, end at faae Sagen udhalet, saa Vedtog hand dog Stevnemaalet, siden Retten formodentlig ey Vilde nægte, at lade ham føre Contra Vidner, naar Ellers med Stevnemaalet lovligen Var omgaaet.

Procurator Krag fant allene fornøden for denne sinde at de i Stevnemaalet paaberaabte Personer maatte Vorde {paabe}\ind/raabte.

De jndstefnte Personer Lars Nielsen Steensvig og Søn Tollev Larsen Søreide med Niels Larsen Grimstad mødte for Retten og Vedtog Stevnemaalets lovlige forkyndelse.

<af> Vidnerne møtte Ole Johansen Hammersland, Jon Nielsen Hammersland, Mons Nielsen Døevig, Ole Noreide, Mons Rasmusen og Simen Houckeland, derefter \Eeden/ Var af Lovbogen oplæst for dem og formanet at udsige sin Sandhed under Eed Vandt saaleedes paa følgende af Procurator Krag frem satte Qvestioner belagt med Stemplet Papir saa lydende.

1te Vidne Ole Johansen Hammersland fremstod for Retten for at udsige sin Sandhed paa første oplæsende Qvestion, da hr: Fogden Heiberg lod tilføre, at det hand bemerkede at den af Contra Citanten fremsatte 1te Qvestion, Var saa Speecent(?) at et enfoldig Vidne lettelig kunde blive forført, ligesom hand og formeente, at den ikke kunde tiene til Contra Citantens Sags Størke, da det tydelig Ved de af{sigt}Vigte høst afhørte Vidner er afbevust, det Contra Citanten, er begyndere og fuldendere af Slags maalet, og siden her søges at føres Vidner mod Vidner saa paastod hand Qvestionen afslagen.

1767: 354

Procurator Krag derimod sagde, at hans i Rette lagde Qvestioner ere saa Simple og Lovlige indRettede som de bør og skal Være hvorfor og saa meget meere tienende til Jacob Dolvigs Nøtte, som til at faae Justitz Bøder tildømte til Kongens Casse, haabede ellers om samme ey Var saa Rigtig som burde Ville det ankomme paa Endelig Dom hvorfor Comparenten under ald lovlig paaanke paastod de for Retten mødende Vidner afhørte, og protesterede imod Rettens nægtelse. Comparenten sagde og at disse Vidner ikke ere imod hin anden men Vel Eendeel Af dem har Været tilforne indstefnte Og nu Allene ere indkaldede for at give bedre Oplysning i Sagen.

Fogden Heiberg svarede at Endskiøndt han for sin egen deel som Actor i Sagen hafde Accepteret dette Contra Stevnemaal, uagted det ey Var ham forkyndt, saa da bemelte Stevnemaal Viiser at Contra Citanten benægter at have beganget det Slagsmaal hvorfore hand er Actioneret, og derom Agter at føre de indstefnte Vidner, og de af Fogden forhen Afhørte Vidner ey lovligen ere indstefnte {Vidner} saa kunde hand ey andet end forlange Stevnemaalet Afviist, baade fordi det ey lovligen for Vedkommende er bleven forkyndt, og fordi det er imod Lov, at føre Vidner mod Vidner.

Procurator Krag fandt fornøden Allene at Erindre det de for Retten mødende Vidner, har allene Lov billigt aflagt Eed, Altsaa Ville det blive saameget meere Lovstridigt nu at afviise dem, sagde og at den Exception som Velædle hr: Foged Heiberg nu Giør kunde Været bedre strax efter Stevnemaalets incammination, at have Været Giordt end nu, i øvrigt protesterede Comparenten imod Rettens nægtelse og paastod de for Retten mødende Vidner at maatte Vorde Afhørte.

Fogden svarede, at hand formeente det ligeleedes hafde Været bedre, at Contra Citantens Fuldmægtig hr: Krag som Procurator der bør Vide Lov og Rett, hafde fulgt Lovens forskrift, naar hand Vil føre Contra Vidner, Ved at indstefn{t}e til paahør de forhen i Samme Sag {..:} førte Vidner Vedblev derfor sin forhen Giorde paastand om Stevne maaletz Afviiselse, thj den Artige Erindring hand hafde Giordt Fogden, meente han at Være meget upaselig Siden Fogden ey hafde seet Contra Stevnemaalet førend Vidnerne Allereede Vare i Eed tagne, i øvrigt paastod hand, Dom over den jndstefnte Jacob Jacobsen Dolve for de begangne Slagsmaaler, efter sin forhen Giorde i Rettesettelse, da Jacob Dolve Altid kand søge sin Regres for hvad Niels Steensvig og Tollev Søreide jmod ham ulovlig kand have forøvet.

1767: 354b

Procurator Krag indstillede til Retten nu og Dommeren i sin Tiid, om noget udj hans i Rettelagde forfattede Stevning skulde Være forseet, men da Aldrig noget derudj skal findes Lov{lig} Stridigt, Giør Man saameget ilde at Man laster ham og det, i øfrigt paastod han ellers som tilforne og det i følge Lov at hans jndstefnte Vidner maatte bliVe afhørte.

Eragted

Vel har Citanten hr: Fogden Heiberg for sin deel Antagen Contra Citantens Stevnemaal, men derimod paastaaet sammes Afviisning paa Grund at de forhen af ham i Sagen indstefnte og paa høste Tinget afvigte Aar 1766 afhørte Vidner, ey ere indstefnte til at høre disse af Contra Citanten jndstefnte Vidner, hvilken paastand harmonerer med Lovens forskrift udj 1te Bogs 13de Cap: 13de Art: hvor efter og Contra Citantens Stevnemaal afviises til nye og lovligere behandling, og Citanten hr: Fogden Heiberg forbeholdes sin lovlige tiltale til jndstefnte Jacob Jacobsen Dolve efter de Allereede i Sagen paa Afvigte Aars høste Ting afhørte Vidner, og derpaa nu giorde i Rettesettelse.

Procurator Krag begierede det passerede beskreven og forbeholt Jacob Dolve sin Rett.

Fogden Heiberg Æskede udj Rette den paa Afvigte høste Ting imod Knud Zachariasen anlagde Sag, for Resterende Kongl: Skatter, og fremlagde Rettens Lavdag, som Lovligen er forkyndt, hvorom hand fremstillede Stevne Vidnerne Hans Hansen Houge og Michel Michelsen Seedal for Eedelig at afhiemle samme.

Procurator Krag for Knud Zachariasen begierede Tid til nestanstundende høsteting, for da ey Allene at afbeviise at hand hos afgangne Kammer Raad Bilsøe har mere at fordre, men end og siger at hand imod kravet har meget at udsette altsaa protesterer imod overilelse.

Fogden svarede at hand formeener det Retten nok kand see, at det af Procurator Krag tilførte, er Allene urimelige udflugter, hvorved hand søger at udhale Sagen, da Zachariasens foregivne fordring paa Afg: Kamme Raad Bildsøe er denne Sag uVedkommende, og hvorfore hand kand søge Kammer Raadens Enke Frue, der er meget Vel i stand at betale ham om Ellers fordringen er Ret. Fogden sagde derhos, at det paa afvigte høste Ting er med Zachariasens eget brev afbeviist det hand selv tilstaar at betale Regningen, hafde derfore ikke tenkt at Zachariasen Var en slig Mand der for en Offentlig Rett Vilde fragaae hvad hand engang hafde skrevet og sagt, f/or øfrigt Reserverede Fogden sig sin Lovlige

1767: 355

Tiltale, jmod Procurator Krag for de jmod den indgivne Regning Giorde beskyldninger, da Regningen nu er Fogdens siden hand Ved Kamer Collegii Ordre, er paalagt at indkræve sin Formands Restancer, og til den Ende begierede Dom udj Sagen efter sin i Rette settelse naar Laugdagen Var afhiemlet.

Stevne Vidnerne Afhiemlede derpaa under Eed Laugdagens Lovlige forkyndelse for Knud Zachariasen.

Procurator Krag sagde derimod at hverken hand eller hans Principal Knud Zachariasen har noget at disputere at det jo kand Være Rigtig, men dermed er det ikke afgiort hvad Zachariasen kand have herimod at paa Anke, til hvilken Ende hand Allene har begiert Tid, for at jndkomme med sit fornødne udj Sagen og Copie af det passerede det hand haabede hand blev bevilget.

Fogden uden at svare Videre paa det af Procurator Krag tilførte, begierede og paastod nu Dom udj Sagen hvorved Zachariasen ey allene maatte tilfindes at betale Regningens Summa med 10 rd 3 mrk 13 s. efter hans egen tilstaaelse paa Afgangne Foged Kammer Raad Bildsøes Ordre til Lensmanden som hand i Rettelagde til hvis belæg hand leverede 6 s: til Stempled Papir, men end og Processens Omkostninger i det mindste med 4 rd.

Procurator Krag Vedblev sit forrige at hand ikke har modstaaet det paasigtede Krav, men for at indkomme med hvad hand derimod kand have at udsette begierede hand Tid til nest anstundende høste Ting som hand haabede Retten ey nægter, paa det han ey skal have Aarsag at anke over overiilelse.

Eragted.

Sagen optages til Doms til i Morgen.

Procurator Brose fremstillede sig for Madame Christensen med Laug Verge og hr: Danniel Friil, og frem lagde Deres under 2den April nestleeden udferdigede Stevnemaal, hvorved hr: Borgemester Fasmer er indkaldet for at høre Eendeel i Stevnemaalet benevnte Vidner, efter nermere udViis af bemelte Stevnemaal som Comparenten nu i Rette lagde paategnet lovlig forkyndt, og fremstillede Stevne Vidnerne Erich Bartromsen og Michael Elertsen for deris forkyndelse at afhiemle, hvilket og under Eed skeede efter at Stevnemaalet for Retten lydeligen Var bleven oplæst.

Procurator Brose i anleedning af hr: Borgemester Fasmers paategning paa Stevnemaalet, paastod Kaldsmændenes declaration under deris afhiemlings Eed, om ey

1767: 355b

det fremlagde og nu for Retten oplæste Stevnemaal Var saadan som det nu er, da det dem til forkyndelse af Comparenten blev overleveret, eller om det siden er Maculeret eller forandret, her paa Stevne Vidnerne gav til Giensvar, at Stevnemaalet som nu i Retten er frem lagt, er uden nogen slags forandring siden forkyndelsen da det nu i alt befindes som det Var.

Procurator Jacob Preus Sisterede sig paa hr: Borgemester Fasmers Vegne som antagen Fuldmægtig i denne Sag og Producerede hans udstæde Contra Stevning i Sagen hvilken Comparenten forlangede oplæst, og derefter Afvartede nu mødende Stevnings Vidners Eedelige Afhiemling, efter deris paa samme Stevning tegnede paaskrift.

Procurator Brose Erindrede at om det fra hr: Borgemester Fasmer fremlagde Stevne maal skulde kunde ansees som en Contra Stevning da udfordrer lovlig fornødenhed, at saadant i Stevningen burde Været nævnt, men da Stevningen ey derom melder det ringeste Ord saa formeente Comparenten at det ey som en Contra Stevning kand antages, og da det Altsaa ey henhører under dette af Comparenten paa hans benevnte Principalers Vegne tilstefnte Tingsvidne, saa paatrengede hand og, at det maatte blive uden for bemelte Tingsvidne Sag, hvornest Comparenten fremlagde Qvestioner, til de Ved hans Stevnemaal indkalte Vidner, hvilke hand naar hr: Borgemester Fasmers Stevnemaal fra dette Tings Vidne er Adskilt, paastod Vidnerne til Eedelige besvarelse forelagt.

Contra Citantens Borgemester Fasmers Fuldmægtig Urgerede paa hands indleverede Contra Stevnings Eedelige afhiemling, efterdj besagde Afhiemlings Vidner nu er tilstæde, og naar samme er skeed, agter Comparenten Preus at begive sig deels at besvare hoved Citantens frembragte jndVending og deels den exeption som han maatte formeene sig til og imod hoved Citantens exeption at i Rette føre og naar som helst Retten Confronterer og overveyer incamminerede Hoved og Contra Stevningen udj sin Natur og Egenskab., da Vil Sagen, Endskiønt stridig paa Enten af siderne befindes som uadskilte, men Vel til Sandheds oplysning for begge Parter legges for Dagen, og henseende der til forventet Comparenten Preus at Retten billiger Comparentens paastand udj opkrævende afhiemlings

1767: 356

Mænds Eedfæstelse udj deres hafte Forretning Ved Contra Stevningen.

Procurator Brose protesterede saavel især mod Vederpartens Stevnings Afhiemling under denne Sag som Ellers i Almindelighed Vedblev sit forrige, under Ald lovlig forbeholdenhed af Citanternes hans Principalers Rett i Alle tilfelde.

Preus Urgerede fremdeeles paa sin paastand om hans nu mødende Stevne Vidners Afhiemling, hvorefter skal følge hans Exception imod hoved Citantens Citation efter fornødenhed.

Procurator Brose Reffererede sig i alt til sit forrige.

Eragted

Retten finder ikke Lov medholdig at nægte Contra Citantens Stevnemaals Eedelige Afhiemling, da saadant i Stevningen findes benevnt, at de paagieldende Stevnes Contra, hvorfore sammes Eedelige Afhiemling tillades.

Derpaa fremstod Stevne Vidnerne Johannes Monsen og Ingebrigt Broch, og under Eed afhiemlede det inden Retten oplæsende Contra Citantens Stevnemaal efter dets paaskrift.

Contra Citantens Fuldmægtig Preus i Relation af hans Principals Contra Stevning derpaa forestillede at den fleste deel af alle disse indstefnte Vidner ere forhen Vorden afhørte, {Nemlig} og andre opkræven de nu indstefnte Allereede dels for Bergens Byetings Ret, og deels for Aastæds Retten bleven afhørte og om hvilket sidste denne Respective Ret noksom er bekiendt, da og i begge tilfelde Tiden ey haver tilladet, at faa det derudinden for begge Retter passerende beskreven nu at Vorde produceret, men forbeholdes i beleylig Tid for denne Ret Ved lovligen at Vorde Erskinnet og fremlagt, saa henseende til hoved Citantens Stevne maal, og besynderligen i følge Contra Citantens Stevnemaals jndhold og formeld exciperede og protesterede Comparenten Preus imod jndkaldte Vidner nemlig Jan Tveteraas, Knud Fantoft Rasmus Nordaas, Sr: Jacob Gises Tiener Ved Nafn Jacob samt Ole Fiøsanger og Jon Strømme, særligen i overveyelse af denne Rett, at saadan udkrævende Eedelige forklaring af berørte Personer som formeenentlige Gierningsmænd i det Omtvistede skulle blive dem selv og deris samvittighed anstødelig, da det og skulle blive imod Lov, at de udj noget med hoved Citanten Ulovlig foretagen Mishandling og Gierning skulle bære Vidne om deris egne Gierninger og hvad der under maatte dependere, udj det

1767: 356b

øvrige Ville Comparenten demødigst have undergivet Retten hans Principals Rett den Lov billige pleye, dog under Alle lovlige forbeholdenheder i fattelse deraf, som Loven Allernaadigst dicterer.

Procurator Brose svarede dette om Vederparten Enten ey har Vildet, eller har kundet, faae beskreven det paaberaabte for Bergens Bye TingsRett, og Aastæds Retten forhandlede, saa Vilde det efter Comparentens formeening Være Alt for Lovstridende om hans Principalers Rett skulde hindres eller deres Lovlige anlæg standses, Ved noget hvorudj de ere uskyldige; ingen Af de nu indstefnte Vidner ere nogensinde forhørte, efter noget Stevnemaal fra Comparentens Principaler at de nu jndstefnte Vidner, eller nogle af dem skulde forlanges hørte om deres egne Gierninger det er aldeeles Urigtig og Contrarium af Stevning og Qvestioner Vil udfindes, om de end og som uden for Sandhed foregives kunde ansees, som Villige Vidner, saa maatte de dog antages, saalenge Loven Aldrig forbyder deres førelse, efter Alt saadant paatrengede Comparenten der for, at hans Principalers jndstefnte Vidner, {..} hvilke Alle nu for Retten ere tilstæde nu maatte Antages til Eedelig besvarelse paa Comparentens fremlagte Qvestioner og fleere lovlige Spørsmaale som hand til dem maatte agte fornøden.

Contra Citantens Fuldmægtig Replicerede at hand aldeelis ikke bliver imod at de Vidner som efter Lovens medhold bør føres og afhøres dog af Retten admitteres i Relation af incam/m/inerede hoved og Contra Citationen, men except de Vidner at Vorde hørte og afhørte som Comparenten haver udnævnt af hoved Citantens Citation og imod hvilke Vidner Comparenten haver fremsadt sin protestation hvilken hand ydermeere igientog, da og Comparenten tillige indstillede om ey det blev til forvirrelse og jrring for Retten, de nu udæskende depositioner at blive stridende og til Samvittigheds besvær, saavel for Bye tings Retten som Aastæds Retten paa Hope-Gaard Aflagde Eedelige forklaringer, og om hvilke deele hoved Citanten ligesaa lidet som Comparenten paa hans Principals Side haver kundet i Rette bragt til Sandheds og Rettens oplysning, ja uden at Confundere Sagen i dens Reene og sande Sammenheng, med fornødne Reqvi-

1767: 357

sita af Vedkommende Retts Protocoller, Altsaa Vedblev Comparenten Preus under fremdeeles forbeholdne Reservationer af hans Principals formeenende Ret sin forrige fremsatte exception og Protestation imod de udj hoved Citantens Citation benevnte og af Comparenten ad Protocollum Nafngivne Vidner som Contra Citanten formeenentlig anseer ligerviis som hoved Citanterne Selv, og herudinden afvartede Comparenten Preus Rettens Kiendelse, ligesom hand derefter {Vil:} agter at tage Vedbørlige Messures til hans Principals nermere forbeholdne forsvar.

Procurator Brose Vedblev sin forrige efter hans formeening Lov grunde paastand, og nægtede alt hvad Vederparten uden beviis og urigtig haver forebragt.

Eragted

Hoved Citantens jndstefnte Vidner bliver efter sammes paastand i følge Lov admitteret til Eedelig Vidnes byrds Aflæg paa de udi Retten fremlagde Qvestioner da det Ved Endelig Dom udj Sagen Vil blive at paaskiønne, hvorvit Deres Vidnesbyrd kand komme i Consideration eller ey, til den Ende møder Vidnerne her for Retten i Morgen formiddag klokken 8 Slet. deres Vidnes byrd at deponere, da Citant og Contra Part tillige indfinder sig for at Observere deres partes.

Dernest blev Publiceret følgende Documenter.

1. Skiftebrev efter afgangne Dannemand Iver Poulsen Bynes dat: 31te Decembr: 1766. Vide Folio 531.

2. Skiøde udstæd af Ole Larsen Schiold til Michel Olsen paa 1 1/4 Pund 1 1/2 Mark Smør i Gaarden Schiold. dat: 4de Maji 1767. vide Folio 531.

3. Skiøde til Jon Olsen paa 1 pund 3 Mark Smør 9. kander Malt 3/16 deel huud udi Gaarden Houge, udstæd af Hans Hansen Houge den 4de Maji 1767. vide 531.

4. Bøxel brev til Anders Olsen Hafskaar paa 1 p/un/d 6 Mark udi Gaarden Houcheland udstæd af Ole Andersen Houcheland den 4de Maji 1767.

5. Byxel brev til Stephen Andersen paa 36 27/100 M/ark Smør 1/2 tønde og 9/50 kande Malt 31/200: Huud, 1 29/200: Penge, udj Gaarden Store Mithun udstæd af Lars Nielsen Steensvig d/en 4de Maji 1767

6. Byxel brev til Knud Monsen paa lige brug udj Gaarden Store Mithun udstæd af Lars Nielsen Steensvig dend 4de Maji 1767.

7. Byxel brev til Lars Monsen paa 1/2 pund Smør i Gaarden Knappen udstæd af Jon Mariager den 25de April 1767.

1767: 357b

8. Byxel Brev til Hans Monsen paa 1/4 deel Tønde Malt i Gaarden Haaverthuun, udstæd af hr: Cancellie Raad Boalt den 18 April 1767.

Den 5te Maji blev Retten atter satt med forbemelte Laug Rett.

Da udj Sagen jndstefnt af Fogden Heiberg Contra Knud Zachariæsen er saaleedes

Dømt og Afsagt.

Da jndstefnte Knud Zachariæsen har Vedtaget at betale de paastefnte Resterende Kongl: skatter 10 rd 3 mrk 13 s efter hans paaskrift paa det nu i Retten fremlagde Brev fra AfGangne Kammer Raad og Foged Bildsøe til Lensmanden Jan Andersen Tveiteraas dat: 26de Julii 1760. hvorimod Procurator Krag som mødende paa Zachariæsens Vegne ey haver haft noget Antageligt at indVende, Saa kiendes for Rett at bemelte Knud Zachariæsen bør betale til hr: Fogden Heiberg ovenbenevnte Resterende Kongl: Skatter med 10 rd 3 mrk 13 s. og udj denne foraarsagede Processes Omkostning 3 rdr hvilket Alt udreedes femten Dage efter denne Doms lovlige forkyndelse under Adfærd efter Loven.

Procurator Brose møtte for Madame Christensen og Daniel Friile efter Rettens i Gaar Dags forafskeedigelse og forlangende Vidnerne derefter førte.

Procurator Preus mødte for Contra Citanten Borgemester Fasmer og nest at Reservere ham lovlig paaanke i Visse tilfelde, afvigte Gaars Dag Aflæste kiendelse producerede i Relation af Borgemesterens Giorde Citation Qvestioner til de indkalte Vidner, Exciperede de som Contra Citanten Ved hans Contra Stevning efter hans Citations formeld haver Anseet og Practeret som Gierningsmænd med hoved Citanterne.

De udi hoved Citantens Stevnemaal anførte Vidner møtte for Retten og under Eed Vidnede som følger

1te Vidne Knud Fantoft. Til 1te Qvestion svarede at hand Ved Sæde Tiden udj Aaret 1764. Var med Daniel Friile og Christensen paa Hope Gaard. 2. Qv: svaredes, derom Vidste hand intet, ligesaa Vidste hand heller intet til 3de 4de og 5te Qvestion, ligesom til 6te 7de 8de 9de 10de svarede intet derom {intet derom} at Være bekiendt. til 11te Qv: ey heller, til 12te Referende sig til sit Svar paa 1te Qvestion, til 13de svarede at forpagterne sagde de hafde Annammet med Gaarden 10 tønder Sæde korn det øvrige af Qvestionen kand hand intet Erindre 14de Qv: hand hørde forpagterne blev tilspurt om de Vilde levere saa meget Sæde Korn som til

1767: 358

Gaardens udsæd behøvedes, men Tallet hørte hand ikke ey heller at de blev tvungen og truet der til. 15 Qv: svarede det kand han ey erindre. 16de Qv: svarede det Var Tide nok de kunde faae det naar de behøvede sam/m/e, 17 Qv: det kand hand ikke Erindre. 18. Qv: ligesaa. 19. Qv: det Saae han. 20de det Saae hand ikke, 21de Qv: det Saae hand ikke. {22de} ey heller Ved noget om, 22de Ved ey noget derom, 23. 24de og 25de Vedste intet om, 26de og 27de ligesaa, 28de ligesaa, 29de Var der ey den omspurte Tid. 30te Vedste ey derom, 31te ey heller, 32te ligesaa, 33te Viste ey derom at giøre nogen forklaring 34te 35te 36te 37te 38te 39te og 40. Qv: Viste icke at giøre nogen forklaring om da hand Var fraværende. Procurator Brose tilspurte Vidnet for det 41de om ey Ved at adskillige og hvilke af de fornødne Gaards huuse paa Hope Gaard og Hops Træet, Vare brøstfeldige da Friil og Christensen deraf bleven Eiere. 42de Om ey disse huuser strax bleve Reparerede, og om Ved hvori Reparationen bestaar. Derpaa svarede, til 41de at hand saae Taget paa Ild huuset paa Gaarden Hope Var indfaldet, meere derom Viste hand ikke. ey heller {...} paa 42de Qv: Viste at give nogen oplysning.

Contra Citantens fuldmægtig Preus urgerede paa at Vidnet maatte fremsettes til besvarelse hans i Retten indleverede Contra Qvestioner. Da paa den 1te Qvestion blev svaret, at for aastæd Retten paa Hope Gaard har hand herom saavit hand der blev tilspurt denne Sag betreffende aflagt sin forklaring, men for Bye tinget ikke. 2 Qv: Viste ikke der om, 3de Qv: har intet seet af det omspurte, 4de 5te 6te 7de Qv: har intet seet eller Ved nogen forklaring derom at Giøre

hr: Brose tilspurte for det 43de om ey Vidnet har seet At der til Reparation paa Hope Gaard og Hops Træet, i den Tid Fril og Christensen samme har eyet ere fra Byen opbragte Materialier, hvorpaa Vidnet svarede at hand ey har seet samme; og da Parterne ey meere hafde at tilspørge Vidnet blev hand fra Retten Dimitteret. og igien indkaldet

2det Vidne Niels Dannielsen Hope, som paa 1te Qv: svarede hand Var der ikke den Tid. Brose fra 2den til 10de Qvestion frafalt spørsmaalene til dette Vidne, og paa 11te Qv: svarede at hand har hørt at forrige Forpagter Rasmus Iversen har sagt at hand kunde nok blive paa Gaarden om hand Vilde, og dette Var kort efter Deponenten Var kom/m/en til Gaarden. 12te svarede ja det forholder sig som 1te Vidne har forklaret nemlig at hand Ved Sæde Tiden udj Aaret 1764, Var i benevnte Personers overværelse paa Hope Gaard. 13de at det forholder sig som omspurt er, 14de Qv: svarede ligesaa, 15de og 16de forholder sig ligesom Omspurt er, 17de Ved ey derom, 18de hørte at de Vilde frem

1767: 358b

bringe en furreTønde, da den Tønde de annammede Kornet udj ey Var nu til 19de det omspurte saae Vidnet, 20de tilstod at hand selv havde Annammet Sæde kornet i den omspurte Tønde tilmaalet af forrige Forpagter Rasmus Iversen 21. qv: R: den fratrædende Forpagter Rasmus hafde Nøglerne 22de qv: svarede der om Viste hand intet, 23de Udvendig <over> {paa} huusetz Vinduer til Veyen som Vare ey sat nogen Vinduer udj saa han nogle bræder Var paaslagne, og {..} Lugerne tilslagne. 24de og 25. qv: Viste ikke at giøre nogen forklaring om. 26de Qv: forklarede Vidnet at det saa hand, at det omspurte stod paa Aaben Mark, men Ved ey hvem der satte samme ud, ligesom hand saae at den ytre dør paa huuset Var tilspigret. 27de derom Viste hand intet, 28. qv: R: det forholder sig som omspurt er, 29de svarede hand Var paa Hops Træet *in Julj 1765 efter hr: Friil og Afg: Christensens forlangende 30te qv: hand har hørt at Daniel Friil har sagt at hand har skrevet Madame Fasmer til om Nøglerne, 31te hand saa at dørrene blev Aabnet, i afgangne Christensens Nærværelse, og Vidnet samt Lensmandens og Peder Myrens samt Rasmus Nordaas. 32te Det saae Vidnet at optegnelse skeede paa hvad der fantes, og selv underskrev med paaholden Pen. 33te hertil svarede at hand Annammede 14 merkede kiør, Nemlig 13 kiør og 1 Qvige af forpagteren Rasmus Iversen, meere Viste hand ikke til denne Qvestion at svare. 34te svarede Auctions Conditionerne Viste hand intet om, ey heller om det meere af Spørsmaaletz indhold, men allene tilstod selv \at/ have Annammet 1/2 t: Kiedel. 35te som omspurt er svarede Vidnet at det forholder sig. 36te det kand hand ey Erindre at have seet. 37te hand saae ikke at der blev leveret noget Selle-Tøy, og om Auctions Konditionerne har han som melt ingen efterretning om. 38te forholder sig som omspurt er, og at det skeede efter Korsmisse 1764. da afgaaende Forpagter Anders bortfløttede 39te forholder sig som omspurt er, 40de derom Viste han ikke 41de svarede at Daglig Stuen fatter Rende, Vandbord, og kiøl bord, Vindskieder, og de 2de Vinduer i Stuen Var nesten Sønderslagne, Vindues Posterne ubrugelige, Floeren fattedes og Render, Vand og kiølbord samt Vindskieder, 4re Udlader Vare gandske brøstfeldige, {og E} \saa at/ trende Af samme maatte gandske nedrives. Stalden paa Gaarden Hope Var og gandske til nedfalds. 42de svarede at nest forhen omspurte huusers brøstfeldighed er nu i standsatt, 43de svarede at hand har samme seet, og selv været med at frem bringe Bygnings Materialier, ligesom og Været udj samme Arbeyde til benevnte huusers istand settelse. Brose tilspurte for det 44de om ey Kied-

1767: 359

Ler, Gryder, Skierringer og Bagstedheller Alle bleve Veyede, og Vægten Antegnet, da de fra de Afgaaende Forpagtere bleve leveret til de tiltrædende 45de Om der ey blev forfatted en fortegnelse over Alt hvad i saamaade blev leveret, og om den ey tillige af Vidnet blev underskreven. hvorpaa blev svaret paa 44de Qv: {svarede} at det forholder sig som omspurt er, 45. svarede hand Ved der blev forfatted en Optegnelse, men Erindrer ey om hand skrev den under eller ikke.

Paa Procurator Preuses fremsatte 1te Qvest: svarede Vidnet, at hand ey for nogen af de omspurte Retter noget hvam(?) har Vidnet. 2 Qv: hand har seet paa omspurte Stæd nogle Kakkelovns Plader hvor mange Erindrer hand ikke og Videre har hand ikke seet. 3tio hand saae i Kiøkkenet et Skab, men intet i Stuen, uden et gammel Bord som et tavle bord at ansee, og en gammel ubrugelig Senge Stæd, samt en gammel Stoel og Taburet. 4to svarede at Ved Vidnetz Ankomst der, fandt hand som et lidet Kam/m/er Aaben, og Dørren tillugt paa Klem, samme Kammer befantes i Indgangen til huuset, 5to svarede at hand saa adskilligt i samme Kammer som blev optegnet, og hvilken optegnelse af deponenten blev underskrevet som forhen forklaret er. 6te derom kand Vidnet ey anden forklaring Giøre end hvad forhen herom forklaret er, og Dagenes Tal som blev andvent til Arbeydet Erindrer hand ey. pa 7de Qv: svarede at hand hørde Afgangne Christen Christensen befalede Rasmus Jonsen Nordaas, at hand skulde opbrekke Dørren paa Omspurte huus, hvilket hand og Giorde med en Knibe Tang og en hammer i Overværelse af Lensmanden, deponenten og Peder Nielsen Myren da Laaset Allene blev fratagen. Videre hafde Parterne ikke at tilspørge Vidnet hvorfore hand fra Retten blev Dimitteret.

3de Vidne Niels Pedersen Hope 1te Qv: svarede Ney hand var der ey den omspurte Tid, fra 2den til 10de Qvestion inclusive fra falt Citanten paa 11te Qv: svarede Vidnet at hand har ikke hørt det, 12te Qv: svarede hand var der ikke. 13de til 18de Qvestion inclusive Veste intet at giøre forklaring om da hand ey Var nærværende. 19de Qv: svarede at hand hafde seet Tønden med omspurte Nafne skaaren paa, men Viste naar den blev frembragt, men har hørt at den blev brugt at maale Sæde Kornet udj, og til ham som forpagter er og Sædekornet ham tilmaalet udj samme Tønde 20de det saae hand ikke 21de Viste ikke derom, 22de ey heller, 23de svarede der Var ingen Ruder i Vinduerne, men Fieler Var slagen uden paa Lugerne 24de 25de og 26de Qv: Viste Vidnet ikke at giøre nogen forklaring om 27de ey heller, 28de ligesaa Viste intet derom. 29de Var ey tilstæde den omspurte Tid

1767: 359b

30te Qv: derom havde Vidnet ingen kundskab. 31te Var ey hiemme og derfore Viste intet derom, 32te ey heller. 33te forklarede at paa Hope Var 14 Kiør paa hver part, og paa Hops Træet 7 Kiør, og hand saa at de Vare Merkede med et huul i Øret, 34te svarede at hand tillige med de 2de andre Forpagtere har Vær sin Kaaber kiedel hvor meget den kand holde er ham ey bekiendt til Visse, Videre kunde her til ikke af ham giøres forklaring om, 35te svarede herom kunde han ikke give nogen Oplysning da hand ey Var der 36te 37te 38te 39. og 40: Qv: Vidste Vidnet ikke at Giøre nogen forklaring om. 41de svarede at hand Ved de Vare brøstfeldige særdeeles følgende Stuen fattedes Vandbor Kiøl Bord og Vindskeeder, Stalden Vare Rent forfalden, Stuen paa den Anden Part, fattedes Render, Vandbord Kiøl Bord Vindskeeder, Floren fattedes jligemaade Render, kiølbord, Vindskeeder, Pander, 4 udlader, hvor af de 3de Vare gandske til Nedfals, og paa den Fiere Var Taget beskadiget. 42de svarede at denne brøstfeldighed paa huuserne blev strax forbedret da Vidnet Var selv med i Arbeydet, ligesaa Ved Kielderens forbedring paa Hops Træet, hvor Bielkerne Var forraadnet, 43de svarede som nest forrige Vidne 44de til ham blev det Veyet ligesom omspurt, og saae tillige at de Antegnede efter hvert, men kunde ey læse hvad skrevet blev. Videre hertil kunde hand ey svare 45de der til kunde hand ey svare Videre end hvad til næst forrige Qv: er udsagt.

Contra Citantens 1te Qv: blev besvaret, saaleedes at for Bergens Byetings Ret har hand ey Vidnet, men Vel paa Hope efter de der sammestæds fremsatte Qvestioner. 2den hand saa nogle Kakkelovns Plader opsatte Ved Veggen i huusetzs kiøkken, hvor mange Vidste hand ikke. ey heller meere det spørsmaal betreffende. 3de svarede hertil som nest forrige Vidne. 4de hand Var ikke tilstæde den tid og altsaa ikke herom Ved at giøre forklaring 5te derom Var deponenten Aldeelis uvidende 6te derom kand Vidnet ey anden forklaring giøre end hvad paa hoved Citantens Qvestion om brøstfeldigheden og forbedringen er udsagt. 7de Det haver hand ey seet, og ey Ved. og derpaa Vidnet Dimitteret.

4de Vidne Lensmanden Jan Andersen Tveiteraas. 1. qv: svarede at hand Var saavit hand nu kand Erindre dagen efter hellig Tre-Kongers 1764. med de benevnte Personer paa Hope Gaard. 2do dertil svarede ja, 3de 4de 5te Qv: ligesaa 6te blev besvaret at det forholder sig som omspurt, 7de hand hørde Vel de talede adskilligt der imod, sigende at De af deris forrige Ejere Var lovet, at blive der, men omsidder beqvemmede sig til at fløtte 8de hvad Tid de Var udsagt uden for nest omspurte

1767: 360

i 7de Qv: Vidste hand ikke 9de svarede, at Friil sagde hand kunde ey truuge (tvenge?) dem ud dersom de hafde kommet til ham, og Giort Aftale, men nu kand hand ey lade Gaarden ligge øde 10de Qv: svarede, at forpagterne sagde nu kand Vi merke det er Vor Egen skyld. Vi ey Gik til ham og Giorde Aftale, forklarede end Videre at Rasmus Iversen hafde sagt han Var forbuden af hr: Borgemesteren[s] Kiereste der til. 11te Resp: hørde at den Eene Forpagter Anders Olsen sagde at hand kunde nok have bleven paa Gaarden om hand Vilde. 12. Resp: Ved Sæde Tiden 1764. Var hand der med de benevnte Personer, 13de Vidnede som omspurt at de havde Annammet hver 10. tønder Sæde korn, men at der ungefer paa hver part kunde saaes 8te tønder. 14de Qv: derpaa blev svaret ja. 15de ligesaa, 16de og 17de blev og besvaret med Ja, 18de ligesaa. 19de svaret og ja. 20de det saa Vidnet ikke 21de ja 22de det Omspurte haver Vidnet selv seet at de haver haft der udj Adskilligt, Tøy, Skind Varer, samt høe. 23de svarede Storstuuen Var uden Vinduer, og over Lugerne udVendig Var slagen en huun eller bord fiæle. 24de R. hand saa som før er omvidnet at noget høe Var ind bragt i bemelte Stue, og at Forpagterne sagde de maatte have det der formedelst Floren Var bedervet, 25de derom Vidste Vidnet intet andet end at hørde Bielkerne blev sagt om at Være indfalden. 26de hand har Vel hørt at der blev sagt at det omspurte Var udsatt paa Marken og Dørrene tilspigrede, men han saa det ikke. 27de derom Viste hand intet tilvisse at forklare noget. 28. hand hørte der blev sagt at den Var brøstfeldig og selv saa at der Var Sperrer ind faldne, samt at den blev forbedret med Tag og Spær. 29de Resp: hand Var der, efter Daniel Friil og Christensens forlangende som nærværende, dog Allene sidst bemelte. 30te hand har hørt at Friile og Christensen har sagt at de har skrevet Madame Fasmer til om nøglerne 31te Resp: Dørren blev aabnet efter befalning af Afg: Christen Christensen, og Aabningen forretted af Rasmus Jonsen Hope /: nu boende paa Nordaas :/ med en knibe Tang og en hammer hvormed Laaset blev fra tagen, i nærværelse af bemte: Christensen, deponenten, Niels Danielsen Hope og Peder Nielsen Myren 32te Resp: ja det skeede saa. 33. hand saa de omspurte 14ten kiør paa hver Part paa Hope, og 7 paa Hops Træet bleve merkede, fleere saa deponenten ikke. 34te hvad Auctions Conditionerne jndeholder kand deponenten ey Erindre, men Ved at hver af Forpagterne hafde en kaaber kiedel hvor stor kunde hand ey til Visse Vide. 35te Resp: det omspurte saa hand skeede uden Tvang 36te hand saa en Jern Stang men til hvem og af hvem den blev leveret Vidste hand ikke.

1767: 360b

37te hand saa intet Selle Tøye blev leveret. 38te derom Vidste Vidnet ikke at Giøre nogen forklaring. 39te forholder sig som Omspurt er 40de Det kunde Vidnet ikke Vide Eller Erindre. 41de Ildhuuset Vidste Vidnet Var i den Søre Gavelen brøstfeldig paa Tag og Sperrer, og Een Svale paa Østre Side af Stuen og brøstfeldig som de brugte til Stald. 42. Resp: Ildhuuset og benefnte Stald er nu forbedret og i stand bragt. 43de derom havde Vidnet ikke nogen kundskab saa at hand noget deraf har seet i henseende til Materialiernes frembringelse. 44de forholder sig som omspurt er. 45de ligesaa. hvorpaa Vidnet blev Dimitteret.

5te Vidne Rasmus Jonsen Nordaas. 1te Qv: svarede at det Var ungefer den omspurte Tid. 2de Resp: ja. 3de 4de 5te ligesaa. 6te hand hørte ikke Friile tiltalede Forpagterne saaleedes men Vidnet Gik til Anders Olsen efter Friils begier og sagde til ham at Friil formeener ham ikke at blive Ved Gaarden Naar hand kom til ham og derom handlede 7de hand Var ikke dend tid tilstæde Vedste altsaa intet derom at giøre forklaring eller haver givet agt derpaa 8de svarede at hand hørte de strax efter Juulen udj Aaret 1764 blev udsagt at fløtte til Kaarsmisse samme Aar 9de det hørte hand ikke, til 10de hand har hørt at forrige Forpagtere har sagt det Var deres egen skyld de fløttede ellers kunde de have satt til denne Dag. 11te Refererer sig til nest forrige Svar. 12te svarede at hand Var med de benefnte i April Maaned 1764 paa Hope Gaard hos Anders Olsen og Rasmus Iversen. 13de hand kand ey Erindre deres \svar/ hvormange Tønder Sæde korn de havde Annammet med Gaarden, men at de svarede at udsæden Var 8te tønder 14. hand saa de leverede det GodVillig og ey hørte om nogen Tvang. 15de det forholder sig som omspurt er, 16de deponenten svarede saaleedes til forrige forpagter. 17de dertil svarede ja 18de ligesaa 19de 20. 21de ligesaa 22de det forholder sig som omspurt. 23de ligesaa 24de der Var noget høe i Stuen. 25de det kunde hand ikke Vide. 26de derom Var hand bekiendt at det blev sadt uden for Dørren, Nøglerne borttagen og dørren tilspigret. 27de det Viste Vidnet ikke 28. det forholder sig som omspurt, \og/ at de \maatte/ støtte Sperrerne derpaa 29. hand Var der efter Christensens forlangende 30te derom Vidste Vidnet intet. 31te hand saa at Dørrerne blev aabnet udj Lensmandens Jan Tveiteraas Nærværelse, Niels Danielsen Hope og Peder Myrens. 32. hand saa Christensen begynte at skrive men Vedste ikke hvad. 33. forholder sig som Qvestioneret er. 34. hos ham Var en Kaaber kiedel ungefer paa 3 qvarter og hos den 2den Forpagter 1/2 tønde kiedel samt i Hops Træet 1/2 t/øn/de Kiedel Videre Vidste hand ikke hertil at svare. 35te svarede ja 36te hand saa at Anders jndbragte en Jern Staur og ey hørte Videre. 37te hand saa intet Selle Tøy. 38te det forholder sig saa og deponentens Dreng fulgte med.

1767: 361

39de dertil svarede ja. 40de det kand hand ikke Erindre. 41de svarede som Vidnet Niels Dannielsen Hope har Vundet 42de svarede ligesom bemte: Vidne 43de ligesaa 44de dertil svarede Ja. 45de derom Viste Vidnet intet at udsige.

6te Vidne Anders Raalland. Citanten frafalt fra 1te til 10de Qvestion for dette Vidne inclusive, og paa 11te Qv: svarede ja han hørte det af Forpagteren Rasmus. 12te dertil svarede Ney, 13de det haver hand ikke hørt, 14de det kand hand ikke Erindre at have hørt 15de ey heller 16de ey heller 17de ligesaa 18de 19de og 20de Vidste Vidnet intet om 21de svarede de hafde Nøglerne. 22. ja de blev brugt til det omspurte, da de ey hafde andet beqvem Værelse at forvare det udj. 23de det haver ikke Vidnet saa nøye betragted. 24de hand saa der Var noget lidet høe igien i Stuen da hand kom til Gaarden 25de derom Vidste hand intet at udsige 26de ja det Vidste Vidnet. 27de det Vidste hand ikke. 28. dertil svarede ja 29de ja ungefer den omspurte Tid 30te derom Vidste hand intet. 31te hand Var der ikke da Aabningen skeede 32. Ved ey heller Altsaa derom 33te hvad Kiør der Var paa Hope Vidste Vidnet ikke men 7 kiør Annammede hand paa Hops Træet og de samme leverede han til efter kommende Forpagter. 34. Vidste ikke derom uden deponenten Annammede selv 1/2 tønde Kiedel og den leverede han Ved aftrædelsen 35te det saa Vidnet og hørte ey det skeede med Tvang 36te Viste ey derom, 37te har ey seet det omspurte, 38. Vidste ikke derom. 39. det forholder sig som omspurt er, 40. Vidste intet derom at forklare. 41de Vidste ikke derom da Reparationen skeede efter hans afReyse derfra, 42de og 43de Af samme beskaffenhed 44de paa Hops træet saa Vidnet det omspurte skeede men om Hope kunde han ingen forklaring give 45. Resp: hvad Vidnet Annam/m/ede blev tagen Opskrift paa af Friil og Christensen og samme leveret derefter til hans eftermand.

Brose begierede Vidnet tilspurt i Anleedning af den 27de Qv: om der ey blev sagt og af hvem at det omspurte Gods blev udsatt, Nøglerne bort tagne og Dørren tilspigret, efter ordre fra hr: Borgemester Fasmer eller hans huustroe; dertil svarede Vidnet at hand ey kand Erindre at have hørt hvem dertil har given ordre men maatte Være Een af deelene.

Brose begierede Videre Vidnet tilspurt om der ey den foromspurte Tid indfandt sig paa Hops Træet et Fruen Timmer og en Mandz Persohn som selv sagde at de Vare hr: Borgemester Fasmers Børn samt om disse 2de ikke sagde at de hafde ordre til foromspurte, enten fra hr: Borgemester Fasmer eller hans huustroe. samt endelig om hand kand med Vished Erindre Enten de

1767: 361b

nævnede Borgemesteren eller hans huustroe som den der sligt skulde have beordret, dertil Vidnet Replicerede at hand saa Vel en Mands Person og et Fruen timmer den omspurte Tid. som sagde sig at Være Borgemester Fasmers Børn, men Vidnet kiendte dem ikke, ligeleedes forklarede Vidnet som før, at hand hørte forbemelte Personer sagde at have ordre til det omspurte, men enten samme ordre Var fra Borgemesteren eller hans huustroe kand Vidnet ey nu Erindre.

Paa Contra Citantens Vegne begierede Procurator Preus at hans indleverede Qvestioner for dette Vidne maatte fremsettes. da paa 1te Qv: svarede Ney. 2. Qv: kand ey erindre hand saa det omspurte. 3de hand gav ingen Agt derpaa og Altsaa ey til Visse derom kand Erindre noget. 4de Vidste ey derom 5te ligesaa. 6te hand er bekiendt at Friile har sadt Floeren i stand som Var forfalden Ved Tag og Spær, og udj samme Arbeide til dens istand settelse har deponenten selv Været med, men hvor mange Dage Erindrer hand ikke 7de derom Vidste hand ikke at give nogen forklaring.

Da nu Klokken er 8te Slet om Aftenen, og Rettens betientere i Morgen til et Andet berammet Ting maa henReyse, kand ikke fleere Vidner Af de nu jndstefnte og mødende i Sagen denne Sinde afhøres, ey heller Andre Sager foretages af de til dette Ting indstevnte, men Parterne forbeholdes deres lovlige Rett til Anstundende høste Ting deres Tarv at observere.

hvorefter følgende Documenter blev Publiceret.

1. Jacob Jensen Liland med fleeres bøxel brev til Ole Rasmusen Søevigen paa 21 M/ark Smør 9 kander Malt 206/3264 huud i Gaarden Grimstad dat: 4de Maji 1767.

2. Hans Andersen Kalvedalens Pante Obligation som er udgivet til ham af Albrigt Olsen Solemslien paa Capital 40 rd den 14de januar 1767.

3. Poul Iversen Bynes udstæde Skiøde til Broderen Tollev Iversen Bynes paa 31 4/5 Mark Smør i Gaarden Schiold for 32 rd dat: 4de Maji 1767.

4. Ole Rasmusen Søevigen med fleeres udgivne Skiøde til Ole Monsen Søevigen paa 1 p/un/d 15 Mark Smør og 19?/108 Faar i bemte: Gaard Søevigen for 80 rd. dat: 5te Maji 1767

Fogden fremlagde dernest et Tings Vidne, at intet meere paa de Ordinaires Kongel: Skatters 1ste og 2den Termin var betalt end 10 rdr: 14 s, saa altsaa bliver til Rest 1239 rdr 5 mrk 2 s.

Guulens Skibreede.

Anno 1767. den 8de Maj bleev Rætten til almindelig Sommer-Tings holdelse sadt paa Ting-Stædet Schierjehavn i Overværelse

1767: 362

af Deres Kongel: Majts: Foged velædle Hr: Christen Hejberg, og de Retten for dette Aar opnævnte Laug Rettes-Mænd, hvis Navne fol: 343 findes anførte, som alle mødte og vare nærværende, undtagen Erich Einersen Øst-Guulen som er død, og i hvis Stæd er ved Lehnsmanden opnævnt Mons Rasmusen Øvre Oppedahl;

og bleev derefter for den tilstædeværende Guulens Skibreedes Almue de samme Kongel: Forordninger, Rescripter, og videre Ordres her oplæste ligesom ved nest foregaaende Schiolds Skibreede,

tilligemed høy Velbaarne Hr: Stifts-Befalings-Mand Scheels Resolution at constituere mig Henrich Garmann til ey alleene at forrette disse efterstaaende Sommer-Tinge, men end og alle i Sorenskriver Embedet forefaldende Forrettninger, samme er dat: Bergen. d: 5te Maij: 1767.

Derefter publiceret

1. Sorenskriver Johan Garmans udstædde Auctions-Skiøde under 3die: Martij. 1767. til Monsr: Hans Corneliussen Blydt paa 2 Pund Smør i Gaarden Strømme, og 12. M/arke/r Smør \12 Mark Fisk/ i Gaarden Unneland.

2. Velbaarne Hr: Etatz-Raad og Laug-Mand Claus Bagers Bøxel-Seddel til Ole Povelsen paa et b/ismerpund 3. M/ark Smør i Gaarden Birchnes. dat: 15. Jan: 1767. med Revers ej: dat:

Claus Olsen Rørtvedt fremstoed for Retten, og tilkiendegav det hand paa Søen har slaget en fuldvoxen Ulv i hiel, hvoraf hand ved Retten foreviiste Felden eller Skindet, og hvorfore hand i følge Kongel: Allernaadigst Forordning af 8de: Maj: 1733. forventede, at blive af Fogden betalt 2 rdr:, som hand inden Retten bekom, som herved nu protocolleres efter alleg: Forord: paa det Fogden efter Ligning, som af Stift-Ambtmanden attesteres, af Skibreedets Almue kand til neste Høste-Ting incassere, saavel Skud-Pengene for den Ulv der af Ole Horsteland afvigte Høst blev anviist for Retten og af Fogden betalt med 2 rdr:, som og for denne nu af Claus Olsen Rørtvedt anviiste, da sam/m/e beløber til 4 rdr:

3. Johannes Knudsen Inderøens Bøxel-Seddel publiceret til Mons Iversen Bottnen paa 1/2. Løb Smør og 1/2. Faar i Gaarden Stembøe. dat: 11te Martij: 1767. med Rev: ej: dat:

4. Hr: Ludvig Daaes Ditto til Rasmus Fusesøn paa 1. Spand Smør, 1/2. Mæhle Malt i Gaarden Qvamme, dat: 16de: April: 1766. med Rev: ej: Dat: som er Lindaas Præsteboel benef: og 7 1/2 M/ark Smør Sandnes Kirke benef:

5. Hans Michelsens Odels-Lysning paa 2. Pund Smør i Gaarden Strømme. dat: 8de: Maij: 1767. vid: fol:

6. Mons Aamundsen Randahlens Skiøde til Anders Christophersen paa 18. M/ark Smør og 1/4. Deel Faar i Gaarden Randahlen. dat: 8de: Maij: 1767. vid: fol: 532.

Monsr: Jacob Jørgen Kastrup som afgangne Kammer-Raad og Foged Bildsøes Stervboes beskikkede Fuldmægtig fremstoed for Retten og gav til kiende det hand i Anteignelserne udi det ved ham paa bemte: afg: Kam/m/er-Raad Bildsøes Stervboes Veigne allerunderdanigst aflagde Regenskab pro 1765, sam/m/e 8de Postes 2den: art: er paalagt med Tings-Vidne at beviislig giøre hæfte

1767: 362b

eller Arrest-Tiidens Rigtighed, som Leyermaals-Delinqventerne Mons Hansen og Ingeborg Hans Dr: Qvamsdahl hos Skibreedets Lehnsmand i Aaret 1764. sad hæftede: Til den Ende havde Comparenten indkaldet Lehnsmanden Hans Pedersen Henrichsbøe til dette Ting for at forklare og Eedfæste sin i Aaret 1764. den 17de octobr: for berørte Delinqventere betalte Underholdnings-Penge passerede Qvittering.

Lehnsmanden Hans Henrichsbøe efter Paaraab fremstoed dernest og efter aflagd corporlig Eed forklarede: at bemte: Delinqventer Mons Hansen og Ingeborg Hans Dr: bleev hæftet hos ham den 22de: Febr: 1764. og hensad saaleedes hos ham til den 31te Maij samme Aar.

Comparenten Monsr: J: J: Kastrup var hernest denne Lehns-Mandens aflagde Forklaring under et lovskikket Tings-Vidne beskreven begiærende, som af Retten bleev bevilget.

Ole Andersen Watzvigen fremstoed dernest for Rætten, og tilkiende gav, det hans Vær-Søster Ingebor Jørgens Dr: var behæftet med den beklagelige spedalske Svaghed, hvorom hand vel ikke kunde anskaffe Doctorens skriftlige Attest, men som ham af Retten bleev paalagt, og hand alvorlig belovede at præstere med allerførste skee kand; Desaarsage anmoedet hand Retten at vilde tilspørge saavel Lehnsmanden som Laug-Rettet, om dem ikke er hands kum/m/er-fulde Omstændigheder bekiendt, i henseende at hand ey har mindste Formue til at contribuere noget til den fattige Syges Indlemmelse i Bergens Hospital saavel for 1ste: som 2den: Termin; hvortil saavel af Lehnsmand, som Laug-Rettes-Mænd bleev svaret: Ney: det hand er i saa slette Omstendigheder, som nogen nesten kand være; herom forlangte Comparenten et Lov-formelig og ordentlig Tings-Vidne sig beskreven meddeelt, hvilket af Retten bleev bevilget.

Og som ey fleere Sager eller Documenter for denne Gang efter Rettens Tilspørsel fremkom for Retten bleev af Fogden til Attestation fremlagt Restancen for de Ordinaire Kongel: Skatters 1te: og 2den: Termin, der beløber 757 rdr 1 mrk 12 s.

Lindaas Skibreede.

Anno 1767. den 11te Maij. bleev Retten til almindelig Sommer-Tings holdelse sadt med Lindaas Skibreedes Almue paa Tingstædet Alverstrømmen, i Overværelse af Deres Kongel: Majts: Foged Velædle Hr: Christen Hejberg, og de Retten for dette Aar opnævnte Laug-Rettes-Mænd, som alle mødte og hvis Navne fol: 340 findes anførte;

Og bleev derefter de samme Kongel: Forordninger og videre høye Ordres her publicerede og oplæste for dette Skibreedes Almue, som for nestforegaaende Guulens Skibreede.

1. Aflyst og udslettet afg: Ole Lagesens udstædde Obligation til Madme: Grethe

1767: 363

Salig Johan Foormans Enke paa Summa 65 rdr 4 mrk tilligemed efterstaaende Renter; dateret 13de Febr: 1743. efter Creditors paateignede Qvittance under 27de Aprill: 1767. vid fol:

2. Udslettet og aflyst Obligation under 5te: Maij: 1760. af Ditto til Sr: Gerhard Greve i Bergen paa Summa 130 rdr: efter Creditors Qvittance af 28de April 1767. vid: fol: 157.

3. Publiceret Sorenskr: Johan Garmans Auctions-Skiøde til Monsr: Jacob Lampe paa Giestgiver-Huusene staaende ved Kiilstrømmen. dat: 25de: April: 1767. vid: fol:

4. Monsr: Jacob Lampes P: Obligation til Velædle Hr: Foged Christopher Garmann stoer 350 rdr:, dat: 25de: April: 1767. vid: fol:

5. Høyst-Kongelig Privilegium for Madme: Gertrud afg: Danchert Danchertsens og hendes Arvinger paa at holde Fiske-Vahrers Handel paa 1. Miil nær paa Fiske-Væhret Fedje. dat: Friderichsbergs Slott. den 15de: Septbr: 1766. vide fol: 533.

6. Anne Helena Sl: Foged Jens Lems Skiøde til Hr: Justitz-Raad Gartner paa 16. M/ark Smør og 8. Kander Malt udi Gaarden Gaulen. dat: 7de: Febr: 1767. vid: f:

7. Anne Hansen Sl: Justits-Raad Frimans Bøxel-Seddel til Jens Halvorsen Fischesætter paa 1. Pund Smør 2. Mæler og 4. Kander Malt i gaarden Synnevog. dat: 25de: Janv: 1765. med Rev: ej dat.

8. Ditto af Ditto til Joen Johannesen Stor Oxe paa 20. Kder: 1 Mæhle Malt udi Gaarden Udlyhren. dat: 21de Octobr: 1766. med Rev: ej: dat:

9. Hr: Etatz-Raad Bagers Ditto til Aschild Olsen paa 6. M/arke/r Smør udj gaarden Østreim. dat: 15de: Decembr: 1766. med Rev: ej: dat:

10. Ditto af Ditto til Anders Olsen paa halve Deelen af 1/2. Løb Smør 1/4. Tønde Malt og 1/2. Vog Fisk i Do: gaard Østreim ejus: dat: med Rev: ej: dat:

11. Frue Frimans Do: til Ole Erichsen Fodnebust paa 1/2. Pd: Smør, 4 Kder: Korn, og 1/16. Huud i gaarden Soleim. dat: 2den Janv: 1767. med Rev: ej: dat:

12. Hr: Magister Daaes Ditto til Jacob Magnesen paa 18. M/ark Smør udi Gden: Kieldgavlen. dat: 4de: Janv: 1767. med Rev: ej: dat:

13. Joachim Danchertsens Ditto til Thomas Olsen paa 1. Pd: 6. M/ark Smør udj Gaarden Qvalvog. dat: 18de: Decembr: 1766.

Derefter fremkom for Retten Velbyrdige Hr: Lieutnant Gerhard Christian Ravn, og anmoedede Retten om at et Lovskikket Tings-vidne maatte tages, i henseende en paa Gaarden Houchaas den 24de: Decembr: 1766. opbrendte og af Ilds-Vaade fortæret Mundering Soldaten {Ole Bastesen Schodven} \Erich Rasmusen Sa..d.es/ tilhørende, som udi Lægs-Manden Johannes Olsen Houchaases Huus af Ildebranden blev opbrendt, og under hans An- og Tilsvar paa Loftet var hængende hvorom hand forlangte, efter Regiments Chefen Hr: Obrist-Lieutenant von Fochens Ordre til Capitainen, at Lægs manden bemte: Johannes Olsen Houchaas maatte af Retten fremkaldes for at examineres og giøre Reede for, om {hvorleedes} hand ikke brugte all den Vinskibelighed, som ham muelig var til at biærge Munduren.

Den indkaldte Legsmand Johannes Olsen bleev paaraabt og mødte, som efter corporlig aflagd Eed forklarede: det Munderingen hængte paa Loftet som det beste Sted i Huuset, hvor den kunde være frie for Røg og videre uleylighed, som og at saavel baade Munderingen, som og hans egne Klæder om Natten Klokken 12. vare opbrendte, da den Stang hvorpaa de hang var allereede af Ildens Lue nedfalden forinden hand kunde op paa Loftet kom/m/e som

1767: 363b

*som var en plat umuelighed formedelst Ildens Modstand og Møde. Videre forklarede hand, at Munderingen bestoed af 1. Kiole, 1. Vest, og 1. par Boxer, 2. Hatter, 2. par Strømper, 1. Skiorte, 1. Halsbind, 2. par Støveletter, 1. banteleer, og Patron-Taske med Gehæng, 1. Rensel med Tørnøst. Hand forklarede og at baade Gevæhret og Kaarden som var i et andet Værelse, hvor Ilden ey saa hastig kom bleev biærget; og videre kunde hand ikke nu hverken vide eller erindre ved denne Tildragelse.

Til Vitterlighed om denne beklagelige Hændelse vare og de 2de Mænd Erich Olsen Fieldanger, og Joen Jacobsen ibidem, nærværende som udi et og alt contesterede den indkaldte LægsMands Udsigende og Bekiendelse inden Retten.

Lehnsmand og Laug Rett stadfæstede ogsaa, at dem var bekiendt om Ildebranden paa forberørte Gaard Houchaas, og som nogle af dem selv havde seet langt fra.

Den paa afvigte Høste-Ting incaminerede Sag, anlagt af Michel Mathiasen Østreim paa sin Hustrues Marthe Mons Datters Veigne contra Brithe Christians Dr: som er Lars Monsen Østreims Hustrue, declarerede de 2de {Mænd og} Parter sc: Michel Mathiasen, og Lars Monsen Østreim, efter Paaraab, at være i Mindelighed mellem dem indbyrdes at være forligt, og afgiort, hvorfore sam/m/e nu ophæves og henfalder, formedelst saadan deres inden Retten giorte eenstemige Forligelses Declaration.

Fogden Hejberg havde til dette Ting indvarslet Ole Nielsen Muulen og Niels Hansen Holmen af Fedje for at giøre deres Forklaring om det af dem fundne og biergede Fustage Vin-Eddike, og begiærede at Rætten om samme vilde examinere dem, og derefter meddeele {mig} \ham/ deres Forklaring i Form af et Tings-Vidne beskreven meddeelt; hvilket af Retten bleev bevilget.

Hvorefter de indkaldte, efter foregaaende Formaning, at udsige saaleedes deres Sandhed, som de i fremtiden med Eed vilde bevidne var dem af Retten givet, bleev paaraabte, og mødte, som forklarede: det de 1. Fierdings Vey \ude/ paa det rum/m/e Hav i Paaske-Ugen sidstleeden udi stormende Uveyr af Synden-Vind med Regn, ved en Fierdings Baad flydte og og indlosede 1. stort Fustage Viin-Eddike, som de strax, saasnart de kom til Lands, med en liden Borre aabnede, for at prøve hvad Slags eller Sort det var, som ikke var meere end 1. Pæl i det høyeste Biergerne tappet af, for at faae en Prøve til at anviise for deres Eyer Monsr: Joachim Danchertsen, saavelsom strax derefter indbragte samme Fustage til Fogden, uden videre at røre samme, og efter Fogdens Ordre indbragte samme til Told-Boeden, for hvis Leverance de og i Retten fremlagde Hr: General-Told Forvalter og Assessor Ramshartes skriftlige Beviis af 27de april afvigte;

Bemeldte Biergere paastoed derefter at de i følge Deres

1767: 364

Kongel: Majts: allernaadigste Lovs 4. B: 4. C: 5 art: maatte nyde Biergnings Løn halve Deelen af det fundne og bergede Fustages Værdie.

Derefter fremstoed for Rætten Johannes Olsen Houchaas, og tilkiendegav med sorrigfuld Beklagelse, det hans paa boende Gaarde-Parts Huuser, som bestoed af 1. Stue med Loft over, 1. Boe, og endnu et Værelse som stoed tet ved Stuen den 24de: Decembr: 1766., om Natten Klokken 12. Slætt, bleev af Ilds-Vaade fortæret og lagt i Aske tilligemed største Deelen af det hand eyede, og der havde staaende, saavel af Klæder som andet Godz. Hand fremlagde og i Retten sin Skatte-Bog, som udviiste det hans Gaard er udi Matriculen under No: 57. og af Skatte-skyld 1. Løb Smør hvorover hand allerunderdanigst forventede at maatte, som andre nyde H: Kongel: Benaadning til Skatternes Eftergivelse i 2de Aar i disse besværlige Tiider, efter foregaaende Ansøgning af Øvrigheden derom;

Derefter bleev saavel Lehnsmand, som Laug-Rettet tilspurgt, om dem ikke var denne u-lykkelige Tildragelse med Ilds-Vaaden bekiendt hvortil de alle svarede: Ja det de tilfulde veed deraf; Herom forlangte Comparenten et lovskikket Tings-Vidne sig beskreven meddeelt, hvilket af Retten bleev bevilget.

14. Formynderen Hans Olsen Qvalvog, paa sin Myndtling Barbro Jacobs Datters Veigne, loed inden Retten opbyde bemte: sin Myndtlings Arve-Penge 54 rdr 1 mrk 2 s. om hand dem mod sikker Pandt kunde hos vederhæftige Folk faae udsadt, men da ingen anmeldede sig, bleev Pengene af Retten forseiglet, og Formynderen strax samme tilbageleveret.

15. Hans Hansen Ulvøen paa sin Myndtling Anne Hans Datters Veigne loed inden tinge lyse hendes Penge-Mangel og Odels-Rett til 1/2. Løb i Gaarden Spiotøen. dat: 11te Maij: 1767. vid: fol: 535.

16. Skifte-Breev forrettet den 2den: Martij: 1767. paa Gaarden Hondeland efter afg: Erich Pedersen. vid: fol: 333.

17. Zacharias Rasmusens Skiøde til Anders Arnesen Synnevog paa 9. M/arke/r Smør, 1/4. Mæhle malt, og 1/8. Vog Fisk i Gaarden Lille Hopland. dat: 11te: Maij: 1767. vid: fol: 535.

18. Erich Fieldanger med fleere Interressenteres Ditto til Michel Monsen paa 2. Pd: Smør 16. Kder: Malt med den Part Kiøberen selv eyer. udi gaarden Øvre Schodven. dat: 11te: Maij: 1767. vid: fol: 535.

19. Mons Yttre Eides med fleeres Ditto til Lehnsmand Lars Lars: Fieldsende paa 14. M/ark Smør 9 1/3. Kde: Malt i Gden: Fieldsende indberegnet den Part hand selv har arvet, men med det hand har kiøbt før, er 2 Pd: 6. M/ark S: dat: 12te: Maij: 1767. vid: fol: 536.

20. Anders Nielsen Karlands med fleeres Ditto til Zacharias Olsen Breche paa 1. Pund 3. M/ark Smør 18. Kder: Malt, og 3/8. Faar udi Gaarden Karland: dat: 12te: Maij: 1767. vid: fol: 536.

21. Jacob Olsen Kaalaas Ditto til Klokkeren Joen Knudsen Nedervahl paa 1. pd: 3. M/ark Smør, 1. Mæhle, og 6. Kder: Malt, udi gaarden Kaalaas; dat: 12te: Maij: 1767. vid: fol: 536.

22. Hr: Daaes Bøxel-Seddel til Jacob Olsen Kaalaas paa 18. M/arke/r Fisk, 1/2. Mæhle Korn

1767: 364b

udi Gaarden Ulføen. dat: 17de: Martij: 1767. med Rev: ej: dat:

23. Joen Erichsen Jordahls med fleeres Skiøde til Ole Olsen Qvamme paa 19. M/arke/r Smør i Skatteskyld, og i Landskyld 12. M/ark Smør 4. Kder: Malt og 1/6. Faar udi Gaarden Qvamme; Men da hand desuden har arvet 6 1/3. M/ark S: og i Landsk: 4. M/arke/r Smør 1 1/3. Kde: Malt og 1/18. Faar, bliver saa nu hans fulde Bruug: 1 Pund 1 1/3. M/ark Smør i bemte: Gaard Qvamme. vid: fol:

Og som nu, efter Rettens Tilspørgsel, Lehnsmanden fremstoed for Retten, og tilkiendegav, at ham bekiendt ey var enten fleere Sager indstevnte eller Documenter til dette Ting at afgiøre, fremlagde Velædle Hr: Foged Christen Hejberg Restancen for dette Aars udestaaende Kongel: Ordinaire Skatters 1ste og 2den Termin; og befandtes til dette Ting ey meere derpaa at være betalt end 16 rdr: men derimod at staae til Restance for begge Terminer efter Fogdens Opgivende ongefæhr 790 rdr:

Radøe Skibreede.

Anno 1767. den 13de: Maij bleev Retten til almindelig Sommer-Tings holdelse sadt med Radøe Skibreedes Almue paa Tingstædet Alverstrømmen, i overværelse af Deres Kongel: Majts: Foged Velædle Hr: Christen Hejberg, og de Retten for dette Aar opnævnte Laug-Rettes-Mænd, hvis Navne {fol:} ere følgende. sc: 1. Peder Olsen Nore Kiore, 2. Erich Ivers: Indre Sæbøe, 3. Stephen Ellingsen Halland, 4. Hans Monsen Øvre Manger, 5. Niels Johannes: Grindem, 6. Knud Christiansen Søre Waagenes, 7. Knud Albrectsen Riisnes, og 8. Rasmus Rasmusen Wildanger, som alle mødte.

Og bleev derefter de samme Høy Kongel: Forordninger og videre høye Ordres her oplæste og publicerede, som ved nest foregaaende Lindaas Skibreede.

Dernest publiceret.

1. Skifte-Breev forrettet den 31te Octobr: 1766. efter afg: Mand Johannes Andersen paa Gaarden Indsylte.

2. Hr: Hans Morsins Bøxel-Seddel til Mons Olsen Sættre paa 9. M/ark Smør 4 1/2. Kde: Malt i Gden: Sættre, bleev af \bemte:/ Leylending{en} forlanget at vorde inden Retten publiceret, men da samme befandtes at være mod 4. Aar gammel, siden den af beneficiario er udstædet, uden at følge Lovens allernaadigste Forskrift til neste Ting at faae den besørget publiceret, bliver sam/m/e i Følge Lovens 3die: Bogs 14de: Cap: 25. art:, den allernaadigste Bydende, saasom den var dateret 4de: Maij: 1763. hiemviist, da det paaligger Leylendingen, om hand vil nyde godt af sin Bøxel, at faae en nye Bøxel-Seddel hos Jorddrotten udtaget, for sam/m/e til Høste Tinget nestanstundende vedbørlig efter Lov at faae publiceret,

3. Hr: Justitz-Raad Gartners Bøxel-Seddel til Mons Nicolajsen paa 12. M/arke/r Smør og 8. Kder: Malt udi Gaarden Bøe. dat: 5te: Maij: 1767.

Derefter fremstoed for Retten Rasmus Johannesen Indhelle og tilkiende gav det hand med mundtlig Stevning har den 29de April sidstleeden, indkaldet Ole Nielsen Biørcheland, fordie hand paa en Baad, hvor den indstevnte tilligemed fleere vare ude for at fiske, har slaget ham paa Hovedet, saa at Hatten faldt af ham i Søen, den hand strax igien optoeg, fordie hand efter eller imod

1767: 365

den indstevntes Forbud og Advarsel roede Kiejben af den Baad, hvor de vare paa, saasom de vare ude paa Herløe Fiorden, og langt fra Land, og tillige Baaden var sadt i den Indstevntes Forsvar, hvilken tilhørte hans Vær-Fader Thomas Monsen Biørcheland; Til Vidner i denne Sag har hand og til dette Ting lovlig indkaldet Johannes Christiansen, og Knud Monsen Tvedten, som vare paa forberørte Baad med Sag-Søgeren og den indstevnte 1. Maaneds Tiid før Stevnemaaletz Udstædelse.

Lehnsmanden \Knud Haavers: Olsvold/ fremstoed derefter og sagde sig med Knud Johannesen Olsvold at have forkyndet saavel for den Indstevnte, som og Vidnerne dette Stevnemaal, og hvorom de histerede sig, Eedelig at afhiemle sam/m/es Forkyndelse inden Retten.

Derefter bleev de indkaldte Vidner Johannes Christensen, og Knud Monsen Tvedten af Retten paaraabte, som, efter vedbørlig Formaning af Retten var givet, at vogte sig for MeenEed, efter aflagd Eed bevidnede. Følgende:

1. Vidne Johannes Christensen Tvedten fremstoed, og efter aflagd Eed, bevidnede: det, hand var paa Baaden med den Indstevnte, og Knud Monsen Tvedten det andet Vidne, tilligemed Drengen Rasmus Johannesen Indhelle, Hans Michelsen Tougle, og Jens Nielsen Biørcheland, Hans Andersen Biørcheland; Og vare udreyste for at fiske Torsk; Men da de kom {paa Til} paa Herløe-Fiorden ongefæhr \midt/ udi, for at henrejse til at fiske, bad Ole Nielsen Biørcheland {som} Citanten {den Indstevnte}, at hand varligen maatte roe i den Kejpe, saasom den var skrøbelig, og de vare her ude midt paa en aaben Fiord, og tillige hørte Vidnet at {hand} Citanten bød den jndstevnte, at hand skulle slaae Kejpen fast, og <sagde> hvis Du ikke vil, saa kom her i mit Rum, da jeg skal komme i dit for at slaae den fast, og roe i din Stæd, men da den Indstevnte hverken kom hen for at roe i hans Stæd, ey heller vilde forsvarlig slaae Kejben fast med en saa kaldet Aarette udi, thi hand sloeg vel den løse Nagle strax {fast} til Siden af Baaden, men kort derefter ved hans Paaroing og sterk at rykke derpaa, reev omsider Kejben af Baaden, efter \at den/ Indstevnte for i veyen havde ladet de Ord falde: roer du Keyben af Baaden: skal du smage Haanden min; Hvorefter Ole Nielsen den indstevnte trædde fra Bag-Rummet, og i For-Rumet, og med Haanden sloeg ham i Hovedet 2. Slag: sigende: Dette skal du have fordie du roede Kejben af Baaden; da Citanten ved Slaget laae sig ud paa Remmen af Baaden, Og hand mistede hatten da den faldt paa Søen, men som den Indstevnte

1767: 365b

strax toeg op igien, og dermed gav ham en Bask eller Slag; hvorefter Rasmus Johannesen, der er Citant, sloeg Keyben saa løsligen i Baaden igien, saa de dermed og i den Stand hialp sig dermed til Lands ude paa Heggøe-Holmen; Videre vidste dette Vidne ey at bevidne eller forklare hvorfore sam/m/e bleev af Retten dimitteret.

Derefter bleev det 2det: Vidne Knud Monsen Tvedten af Retten paaraabt, som fremstoed, og efter aflagd Eed forklarede, det hand hverken har seet, eller veed af videre at forklare i denne Sag end som forrige Vidne har bevidnet, og sagde, at sit Vidnesbyrd i alle Tilfelde fuldkommen, uden ringeste Forandring, kommer overeens med nest forrige Vidnes Johannes Christensen Tvedtens udsigende og Vidnesbyrd.

Derefter bleev den Indstevnte Ole Nielsen Biørcheland af Retten paaraabt, som mødte, og bleev tilspurgt inden Retten om hand til sit Forsvar havde noget ydermeere at erindre hvortil hand svarede Ney:

Fogden Hejberg som af de Indstevnte Vidners Forklaring merkede, at under denne Sag verserer Bøder til Hds: Majts: Cassa, maatte paa Justitiens Vegne indtræde udj Sagen for at i agt tage allerhøystbemte: Hds: Kongel: Majts: Rett, og til den Ende giorde følgende Paastand: At, siden det er afbeviist, det den Indstevnte Ole Biørcheland har slaget Citanten Rasmus Indhelle, hand da {for dette} for dette *forøgede Slagsmaal maatte tilfindes at bøde til Hds: Majts: Sage-falds-Cassa 3.de Sex Lod Sølv. Og da det ligeleedes er beviist, at Citanten Rasmus Indhelle med frie Villie og Forsætt har afroed Kejben paa Baaden, uagtet, at Ole Nielsen bad ham mange gange ikke at giøre det, og saaleedes været Aarsage til, at den Indstevnte har slaget ham, hvilket hand meget vel havde fortient, saafremt det ellers var skeet af hans Husbond, da de i Baaden værende Folk kunde kommet i Fare og Leyervold om uveyr havde paakommet; Saa paastoed Fogden at Citanten Rasmus Indhelle maatte tilfindes at betale til Sognetz Fattig-Cassa 4 rdr: og til Justitz-Cassen 1 rdr: og saaleedes indloed Sagen under Dom.

Eragtet.

Sagen optages til Doms til i Eftermiddag.

Og bleev da følgende Dom afsagt:

Da det saavel af de indkaldte Vidner Knud Monsen og Jo-

1767: 366

hannes Christensen Tvedten, som og Citanten Rasmus Johannesen Indhelle inden Retten ey alleene er afbeviist og bevidnet, det den Indstevnte Ole Nielsen Biørcheland udi en Baad, hvor saavel hand og Vidnerne tilligemed Citanten og Endeel andre Bønder vare udreyste udi for at fiske Torsk, har slaget Citanten Rasmus Johannesen Indhelle paa Hovedet, saa Hatten faldt af ham i Søen, og hvilken den Indstevnte strax igien optoeg af Søen; Men det og tillige er oplyst og demonstreret, hvorleedes Citanten tidtbemte: Rasmus Johannesen har givet den største Anleedning, og været selv Aarsage til det paa sig af den Indstevnte Ole Nielsen Biørcheland forøvede Slags-Maal, i det hand ey, efter mange Erindringer og Forvarsler, vilde \ad/lyde den Indstevnte, som forbød ham ey at roe sterk ved Kejpen af Baaden, saasom den var skrøbelig, og de vare ude paa en aaben Fiord, hvor Mangel paa en saadan fornøden Ting kunde geraade dem i største Fare;

Saa bliver efter saadan Parternes Forhold, hermed kiendt og dømt for Rett: Det den Indstevnte Ole Nielsen Biørcheland bør, i følge Lovens 6. Bogs, 7de: Cap, 8de: art:, bøde og betale sine Slagsmaals-Bøder med Trende 6. Lod Sølv eller 9 rdr:, men i dessen Mangel, i følge Forord: af 6te: Decbr: 1743., at forsohne Bøderne paa Kroppen; Og Citanten Rasmus Johannesen Indhelle for saadan sin u-nyttige Egen Raadighed til Afskrek og Exemple for andre Liigesindede at betale til Sognetz Fattige Cassa 4 rdr:, og som temere litigans, i følge Forordningen af 23de: Decbr: 1735., at bøde til Justitz-Cassen 1 rdr: Hvilket at 15. Dage efter denne Doms lovlige Forkyndelse bør udreedes og efterkommes under Adfærd efter Loven.

Derefter publiceret:

4. Magne Gunnersen Qvaleim paa sin Myndtling Ragnilde Johannes Datters veigne, hans udstædde Bøxel-Seddel til Ole Gudmuns: Indsylte paa 4 1/2. M/ark Smør og 4 1/2. Kande Malt udi gaarden Indsylte. dat: 13de: Maij: 1767. med Rev: ej: dat:

5. Knud Rasmusen Storeims Ditto til Jacob Rasmusen Yttre Sæbøe paa 15 3/4. M/ark Smør og 7. Kander Malt \3 1/2. sk: i penge/ i Gaarden Yttre Sæbøe. dat: 13de: Maij: 1767. med Rev: ej: dat:

6. Hans Olsen Dallands Ditto til Hans Jacobsen paa 13 5/19. M/ark Smør 1/2. Mæhle, 4 6/19. Kande Malt i Landsk: og 1/2. pd: 9. M/ark Smør i Skatteskyld udi Gaarden Dalland. dat: 13de: Maij: 1767. med Rev: ej: dat:

7. Joen Michelsens Ditto til Mons Halsteensen paa 18. M/arke/r Smør, og 1. Mæhle Malt, i gaarden Myching. dat: 13de: Mauj: 1767. med Rev: ej: dat:

Fogden Hejberg havde ladet indvarsle til dette Ting Seigr: Hans Schrøder i Bøevaagen, og Clement Hansen i Rosnes, for at giøre

1767: 366b

deres Forklaring, om det af Ole Spurcheland med 2de: andre Bønder af Ahlenfith Skibredde ved en Holme fundne og biergede Fustage Fransk Brendeviin, som af Biergerne til forbemelte Hans Schreuder og Clement Rosnes bleev overleveret; ligeleedes var og indvarslet Lehnsmanden Knud Olsvold, Willum Christiansen Ystebøe, Mons Christiansen, og Mons Nielsen ibidem, hvilke af Fogden vare beordrede fra Rosnes til Bergens Told-Kammer at indbringe bemte: Vrag fransk Brendeviin, for at giøre deres Forklaring om, i hvad Tilstand de imodtoeg samme og til den Ende begiærede at Retten vilde formane de indkaldte til at giøre saadan sandfærdig Forklaring paa de herom af Fogden fremsettende Qvæstioner, som de i sin Tiid med Eed vil gestædige.

Derefter bleev af Rætten paaraabt

Seigr: Hans Schreuder i Bøevaagen, som, efter given Formaning, saaleedes nu at udsige sin Sandhed, som hand i sin Tiid med Eed tør bekræfte, mødte og forklarede; efter Fogdens fremsettende Qvæstioner:

1. Hvad Tiid Ole Spurcheland og de andre Biergere til Rosnes henbragte det ommeldte Fustage fransk Brende viin,?

2do: Om ikke Schreuder og Clement Hansen imodtoeg og aabnede samme, samt i hvad Tilstand det af dem bleev befunden?

3tio: Om deraf noget bleev udtappet og hvormeget?

4to: Hvor lang Tiid samme i Rosnes bleev liggende førend det for Ambtmanden eller Fogden bleev anmeldet.?

Til 1ste Qvæstion svarede den indkaldte og mødende Sr: Schreuder, at det bleev af Bønderne den 27de: Martij: henbragt til Clement Rosnesses Brygge, hvor det i hans der liggende Jegt var fasthæftet, og bleev der liggendes til Søndags Morgen den 29de: Martij: nestefter.

til 2den: svarede: At saavel hand, som Clement Rosnes forbemeldte den 29de: Martij toeg imod Fustagen med Brendeviinen, hvilken de med en Børre aabnede, og deraf udtappede fuld en Potte-Bouteille, for at bringe Prøven til Fogden, og forklarede tillige at, efter deres Skiøn, var der en stoer discrepance (ulikhet, uoverensstemmelse) at det ey var fuldt, da det flød temmelig let paa Søen, og befandtes at have faaet Skade i Laggerne eller den eene Bund.

til 3die: svaret det af ham ey bleev meere udtappet end den forberørte Potte-Bouteille fuld til en Prøve.

til 4de: svarede. det Fustagen ey bleev lenger liggende paa Rosnes efter at det var optagen, end fra Søndags Aften til Mandags Morgen, førend det bleev Fogden anmeldet paa Strømsnes, som til Bud bringerne svarede: det hand selv vilde

1767: 367

giøre den fornødne Anstalt derom.

Paa den indkaldte Clement Hansen Rosnesses Veigne, mødte hans Sønn Jacob Clemmetsen, som til de 4.re af Fogden fremsadte Qvæstioner svarede: det hand ikke var hiemme den Dag, men i Bergen, og hørte saasnart hand var hiemkommen, at det bergede Fustage bleev optaget Søndags Aften, som laae paa Rosnesset til Mandags Morgen, {da LehnsManden med Willum;} som og til den 2den svarede det hand vel hørte at hans Fader tilligemed Schreuder toeg imod Brendeviinet, men vidste ey hvad tilstand forbemte: Fustage var udj.

Fogden loed tilføre at siden Clement Hans: Rosnes efter Indkaldelse ey har mødt, under Foregivende af Svaghed, og man dog maae have Suspicion at bemte: Clemmet Hans: ey saa rettelig, som skee burde, med det fundne Brende-Viin har omgaaet, saa Reserverede Fogden sig herom for {Hos} Høy-Velbaarenhed Hr: Stifts-Befalings-Mand Scheel at giøre Forestilling til nermere Resolutions Erholdelse, og til den Ende frafaldt de øvrige Qvæstioner denne Sinde for den nu mødende Sønn Jacob Clemmetsen;

Dernest begiærede Fogden at Lehnsmanden og de øvrige indkaldte maatte tilspørges følgende Qvæstioner:

1. Om ikke Lehnsmanden Knud Olsvold, Willum, Mons Christiansen, og Mons Nielsen Ystebøe, efter Fogdens Ordre fra Rosnes afhændtede, og til Bergens Toldboe indbragte det ommeldte Fustage Vrag-Brendeviin?

2. Om ikke Lehnsmanden, forinden hand imodtoeg sam/m/e, proberede det, og i hvad Tilstand saavel Brende-Viinet som Fustagen befandtes?

3. Om De veed at giøre nogen videre Forklaring, om hvorleedes \med/ dette Vrag-Godtz, forend de annam/m/ede det, er bleven omgaaet?

Derefter bleeve de indkaldte 4. Persohner paaraabte, som efter Formaning af Retten var givet, saaleedes nu at vidne sin Sandhed, som de i Fremtiden Eedelig vil bekræfte, til de af Fogden fremsadte Qvæstioner svarede til den 1ste: eenstemmig Ja. til 2det: svarede Lehns-manden Knud Olsvold, Ja: hand proberede det, og da de den 17de April, efter Fogdens Ordre, kom til Rosnes for at afhente det, gik Clemmet Rosnesses Søn Jacob Clemmetsen med dem ned i Nøstet ved Søen for at levere dem det, og befandt de da at Fustagen, som stoed paa den eene Bund med et Seyl over, ved at legge det paa Bugen, var i den anden Bund beskadiget, saa de derved, da \det/ skulle bedlegges, maatte sette en liden Steen-

1767: 367b

Skaal under, paa det Brende-Viinet ikke skulde spildes, da de ved den Leylighed fik Prøve deraf, men da Fustagen lekkede saa sterk, at de befrygtede Brendeviinet skulle rundet ud alt, maatte Jacob Clemmets: Rosnes strax efter Lehnsmandens Forlangende, gaae hiem efter Lygte, /: siden det var gandske mørkt i Nøstet :/ og medtage noget Strye, for at faae Skaden tilstoppet, saa de kunde faae Fustagen nogenleedes i behold med Brendeviinen i Baaden, og maatte de formedelst bemte: Skade legge Fustagien paa Spundset. Og da der vare 2de Tapper, hvoraf den eene viistes at være nye, men den anden gam/m/el, begiærede Lehnsmanden at Jacob Clemmets: Rosnes vilde forseigle sam/m/e afskaarne Tappe med sin Faders Zignet, som strax skeede:

I anleedning af denne Forklaring loed Fogden Lehnsmanden og de 3de Mænd tilspørge, om de formeener at Fustagien med den Skade, som det af dem bleev befunden at have kunde have ligget paa Søen, uden at blive gandske fuld af Søe? Dertil svarede \de/ alle eenstemmig, det Fustagien med den Skade, som de toeg samme udi, efter deres visse Tanker, umuelig kunde have lagt eller flydt paa Søen, med mindre det maatte have været gandske fuld af Søe, da Søen kunde gierne baade gaaet ud og ind igiennem sammes Skade.

Efter Rettens Tilspørsel ydermeere, svarede og de indkaldte det Brendeviinet efter deres Smag og Prøve ey hverken var af det beste eller sletteste.

Til den 3die: Qvæstion vidste \de/ ey noget at svare, og ey heller herom kunde give nøyere og nærmere Oplysning.

Herom forlangede Fogden et lovformelig Tings-Vidne sig beskreven af Retten meddeelt, hvilket bleev bevilget.

Da nu ey fleere Sager eller videre Documenter efter Rettens Tilspørgende og Paaraab denne sinde for Retten fremkom, bleev af Fogden til Rettens attestation fremlagt Restancerne for de ordinaires Kongel: Skatters 1ste: og 2den: Termin, som beløber 510. rdr 2 mrk for indeværende Aar 1767.

Ahlenfith Skibreede

Anno 1767. den 16de Maij bleev Retten til almindelig Sommer-Tings Holdelse sadt med Ahlenfith Skibreedes Almue paa Tingstædet Alvestrømmen, i Overværelse af Deres Kongel: Majts: Foged Velædle Hr: Christen Hejberg, og de Retten for dette Aar opnævnte Laug-Rettes-Mænd, hvis Navne Fol: 339 findes forhen anførte, som alle mødte, undtagen Michel Titland, som er svag, og i hvis Stæd bleev opnævnt Arne Tvedten at besidde Retten

Thi bleev derefter de sam/m/e Kongel: Forordninger og videre Høye

1767: 368

Ordres her oplæste, ligesom ved nest foregaaende Radøe Skibreede.

Dernest publiceret

1. Høy-Kongelig Bevilling for Monsr: Diedrich Lampe og Arvinger at holde Giestgiverie ved Alvestrømmen, dog Giestgiver-Stædet Sahlhuus u-præjudiceret. dat Christiansborgs-Slot. den 23de: Janv: 1767. vid: fol: 537.

2. Aflyst og udslettet Monsr: Diedrich Lampes Obligation til Velædle Hr: Sorenskriver Johan Garmann paa Capital 200 rdr: med efterstaaende Renter. dat: 13de: Julij: 1750.

3. Monsr: Diedrich Lampes Skiøde til sin Broder Monsr: Joris Lampe, paa Giæstgiver-Huusene staaende ved Alvestrømmen med vedhørende Privilegier og Herligheder, samt Eendeel Meubler, som den ved Skiødet hoshæftede Specification udviiser. dat: 2den: Maij: 1767. vid: fol: 538.

4. Sr: Joris Lampes udstædde Obligation, til Hr: Jens Bergendahl, stoer Summa 500 rdr:, hvilken af hans Broder Diedrich Lampe, som Cautionist og Selv-Skyldner, tillige var underskrevet. dat: 2den: Maij: 1767. v: f: 538.

5. Anders Olsen Nedre Tvedts Bøxel-Seddel til Monsr: Joris Lampe paa 1/2. Løb Smør i gaarden Soltvedt. dat: 15de: Maij: 1767. med Rev: ej: dat:

6. Skiftebreev forrettet den 18de: Octobr: 1766. paa gaarden Hobsdahl efter afg: ung-Karl Halvor Mathiasen. vid: fol: 537.

7. Ditto forrettet Do: Dato. paa Gaarden Nedre Mundahl efter Enken Synneve Tollefs Datter. vid: f: 537.

8. Ditto forrettet efter Ingebor Erichs Dr: den 26de: Decbr: 1766. vid: f: 537. paa gaarden Aase.

9. Mathias Mathiasens Bøxel-Seddel tilligemed Aamund Mundahls til Ellef Halvorsen paa 1. Pund 5 1/4. M/ark Smør i Skatteskyld, og i Ldskld: 18. M/arke/r Smør og 1. Mæhle Malt i Gaarden Hobsdahl. dat: 16de: Maij: 1767. med Rev: ej: d:

10. Biskop Friderich Ahrentzes Ditto til Ole Sieursen paa 1/2. Løb Smør *Smør, 1 . Mæhle Malt, og 1/4. Faar, i Gden: Ryland. dat: 30te Martij: 1767. med Rev: ej: dat:

11. Anna Hansen Sl: Justitz-Raad Frimans Ditto til Johannes Bendixsen paa 18. M/ark Smør, 1. Mæhle Malt, og 3. Kder: Korn i Gden: Tofting. dat: 5te: Martij 1767. med Rev: ej: dat:

Fogden Hejberg, som merkede, at denne nu af Retten publicerede Bøxel-Seddel udstæd af Frue Justitz-Raadinde Friman til Johannes Bendixsen paa en Part i Gaarden Tofting af Skyld 18. M/arke/r Smør, 1. Mæhle Malt, og 3. Kder: Korn, tillige indeholder en Vilkaars-Contract imellem den nu bøxlende, og hans Fader Bendix, som Gaarden for hannem haver afstaaet, hvilket Fogden formeener at være stridigt mod Stempl: P: Forord: af 23de: Jan: 1719; Saa, da hand om denne Sag for hands Høy-Velbaarenhed Hr: Stifts-Befalings-Mand Scheel har giort underdanig Forestilling, begiærede hand at denne Bøxel-Seddel i Rettens Forvaring maatte blive beroendes, indtil endelig Resolution derpaa erholdes.

12. Henrich Normans Ditto til Stephen Christians: paa 1/4. Løb Smør, 1/4. Tde: Korn, og 1/4. Faar i gaarden Sellevold. dat: 8de: Nov: 1766.

13. Ole Aschildsen Øvre Mundahls Odels- og Penge Mangels-Lysning til den Part i gaarden Aase, som Anders Nielsen nu bruger og paaboer. dat: 16de: Maij: 1766.

1767: 368b

14. Anders Hemmingsen Odderaases Skiøde til Broderen Ole Hemmingsen Odderaas paa 1. Pd: Smør. 16. Kder: Malt i bemte: Gaard Odderaas: dat: 16de: Maij: 1767. vid: fol: 539.

15. Jens Thomasen Aases med fleeres Ditto til Ole Joensen Nore Aase, paa 1/2. Løb Smør 1/2. Tønde Malt i bemte: Gaard Nore Aase. dat: 4de Martij 1767. vid: fol: 539.

16. Isaach Joensen Seims Odels-Ditto til Lars Aslachsen paa 1. Pd: Smør og 1/2. Tønde Korn udi Gaarden Fosse. dat: 20de: Novbr: 1766. vid: f: 539.

Derefter bleev i Retten fremlagt Deres Høy-Velbaarenheds og Hr: Stift-Befalings-Mand Scheels, saavelsom og Deres Høy-ærværdighed Biskop Ahrentzes skriftlige Giensvar under 31te Decbr: 1766. til Obrist-Lieutnant von Fochen, hvoraf Copien befandtes vidimeret af Capitaine Holk, angaaende en, efter Feldtskiærs Attest, med den spedalske Svaghed befængte Soldat, Johannes Olsen Fosse kaldet, der nu af Deres Majts: Tieneste er dimitteret, og om hvis usle Omstændigheder, /: i henseende ey at kunde contribuere noget til sin Indlemmelses 2den: Termin i Bergens Hospital :/ da den første af ham selv med stoer Møye bleev betalt efter Fogdens og Laug-Rettets Sigende :/ nu er forlanget et lovformelig Tings-Vidne sig beskreven meddeelt, hvorefter Omkostningerne til Indlemmelsen for den 2den: Termin paa Amtet kand Reparteres. Hvorefter saavel Lehnsmand som Laug-Rettet bleev af Retten tilspurgt, om dem ikke ere noksom hans kum/m/erfulde og fattige Omstendigheder bekiendt, hvortil de alle tillige med meenige Almue svarede: Det samme neppe kand være uslere hos noget Menniske end hos ham; {hvorefter} det forlangte Tingsvidne bleev af Retten bevilget beskreven at udstædes.

Fogden Hejberg ved sin Fuldmægtig Jakob Jørgen Kastrup tilkiendegav her til dette Ting at have ladet indvarsle Ole Monsen Spurcheland Lars Larsen Todtland, og Aschild Sieursen ibidem for at giøre Forklaring, angaaende det af dem sidst i Martij afvigte paa en liden Øe eller Holme udi hav-Skiærene funden og biergede Oxe-Hoved eller Pibe med fransk Brendeviin paa, hvor, og hvorledes de det haver fundet, og i hvad Stand, hvad omgang de med samme havde forinden de overgav det til Clemmet i Rosnes, og hvorledes, eller i hvad Stand de forloed det i hans Værge, og da de indkaldte alle 3. og nu møder for Retten, saa formoeder Comparenten de derom aflægger saadan Forklaring, som de i vidrig Tilfælde med en u-skadt Samvittighed kand vedstaae, til hvilket og Comparenten bad Retten for i Veyen at tilholde og formane dem.

Efter at behørig Formaning de indkaldte af Retten var givet, saaleedes nu at udsige sin Sandhed, som de i sin Tiid med Eed kunde bekræfte, bleev de af Retten fremkaldet, som til de fremsættende Qvæstioner forklarede følgende: Det de Indkaldte fandt Oxhovedet eller Piben med Brendeviinet ved en

1767: 369

holme paa en Sand-Grund i Feje-Fiorden, og den Leye hvor de reyste ud for at kiøbe Torsk; videre bleev de tilspurgt om hvorleedes de fandt forberørte Ox-hoved Brende Viin, hvortil de svarede: at samme ved deres Ankomst laae halv oven Vandet tørt, men derhos sagde, at det ved Flod-Søe kunde flyde derfra da de ved hielp af Floden førte det af den Sandbanke hvorpaa det laae, sagde tillige at Fustagen efter deres Skiøn var i gandske goed behold, undtagen at den eene Bund noget havde kastet sig. Dernest bleev dem af Retten tilspurgt, hvad Omgang de med det fundne Fustage brugte forinden de bragte det fra Øen til Clemmet Rosnes, hvortil de svarede: det de med en Kniv sadt hull paa Fustagen under Spundset, og ongefæhr efter aabningen vilde slutte at der var 1/2. Tøndes Defect paa, at det ey gandske til Spundsen var fuldt, og forklarede de, at de tappet der ude paa Øen omtrent 6. Kander af Fustagen, forinden de førte samme til Clemmet i Rosnes, efterat de først vel havde tilstoppet det aabnede Hull, saa derigiennem ey mindste Draabe {deraf} siden bleev spildet, indtil de leverede det. De forklarede ellers, at Fustagen var gandske heel, og at ey mindste Lek eller Aabning derpaa fandtes. Ved Fustagens Leverance sagde de indkaldte, det Clemmet ved at modtage Fustagen sagde: Jeg vil prøve det, og derefter ved at lette Fustagen udi en Vinde med 1. par Hager noget lidt {Op} \udj/ Søen, befalede Sønnen Clemmet Clemmetsen med en Borre at sætte hull paa det samme Stæd under Spundset, hvor de indkaldte tilforn paa Holmen havde aabnet det, hvorefter hand udi en liden Melke-Kolle tappede af Fustagen saameget, som de kunde skiønne at være ongefæhr 5. bouteillers Qvantitet, af hvilke hand gav de indkaldte hver sin sigende: disse 3de skal I have, Een tager Jeg, og den 5te: skal I have at anviise til Prøve paa Fogde-Gaarden, men som de dog ikke bekom, efterdi Clemmet Hansen vedtoeg selv at giøre Anmeldelsen derom for Fogden, da hand ikke Dagen derefter med de Indkaldte, som da sagde, at {de sku} ville reyse til Fogden ville følge med dem, skiønt hans Sønn forbemte: Clemmet, efter deres Begiæring, og med Faderens Clemmet Hansens Samtykke, allereede var gaaet i Baaden til dem, ja kommen et Støkke paa Vey med dem, da imidlertid Ole Spurcheland bleev tilbage for at tage vare paa Ox-hovedet med Brendeviinen udj, men da Søn/n/en tidtbenævnte Clemmet Clemm: siden ey vilde følge med dem, sigende: Jeg forstaaer det ikke, foer de da tilbage til Rosnesset igien nemlig den 28de: Martij; hvorefter de sagde til Clemmet Hansen: Nu veed vi ey, hvorleedes vi{l} skal bære os ad. hvortil de ey erindrer, at hand svarede noget, men strax derefter

1767: 369b

saae Clemmet Hans: 2de Drenge at reyse hen til Schreuder i Bøevaagen, som ligger omtrent 1/2. Miil derfra, i hvilken Tiid de endnu laae i Rosnesset, indtil Drengerne kom tilbage, førende Schreuder med sig; Og saa snart Schreuder var kom/m/en udi Clemmets Huus, gik de ind, og saae at hand og Clemmet taltes imellem men kand ey forklare hvad Ord de talte. hvorefter de sagde: Vi have fundet {med} et Træe med Brende-Vin, men viide ikke hvor vi dermed skal bære os ad; hvortil de svarede: Vi skal besørge det saa I skal ingen videre umage eller omsorg have derfor, hvorfore {de} Clemmet og Schreuder leverede de indkaldte deres Beviis som de anviiste, og var dateret: d: 29de: Martij: 1767. som var Søndag, da de derpaa reyste derfra, uden at see hvorleedes Fustagen med Brende-Viinet bleev secureret og forvaret, efterdie det endnu Søndag-Morgen de reyste derfra laae i Søen fasthæftet ved Clemmets Jægt. hernest erindrede de indkaldte det de endnu havde i behold en Bouteille af det af Clemmet Hansen aftappede og dem overleverede Brænde-Viin, hvilken de i Retten {overgav} anviiste, hvor den bleev forseiglet, for siden at confereres med det endnu paa Fustagen, som nu paa Bergens Toldbod er beroende, Vrag-Brendeviin, men af det selv paa Øen aftappede, havde de intet i Behold, eller deraf mindste Nytte, saasom de af Forskrekkelse, da de kom til Rosnesset, sloeg alt hvad de havde aftappet ned i Søen; Og befandtes bemte: Prøve at være saa goed og frie fra all Skade som ey bedre i Kiøbstæden kand faaes tilkiøbs.

Monsr: Kastrup hernest begiærede denne de indkaldtes aflagde Forklaring af Retten beskreven meddeelt, som bleev bevilget.

Dernest publiceret

17. Sieur Magnesen Echelands med fleeres Skiøde til Anders Magnesen Mundahl [paa] 21 795/2200. M/ark Smør udi gaarden Nedre Mundahl. dat: 16de: Maij: 1766. vid: fol: 540.

18. Joen Aadsen Titlands Ditto til Anders Hemmingsen paa 1/2. Løb Smør og 6. Kder: Malt i gaarden Nore Titland. dat: 16de Maij: 1767. vid: f: 539.

19. Anders Hemmingsens P: Obligation til Ole Andersen Aase, stoer 26 rdr: ej: dat: vid: 540.

20. Johan Garmanns Bøxel-Seddel til Haldor Joensen paa 1. Pund 3. M/ark Smør og i Landskyld 12. M/ark Smør 1/3. Faar, og 2 s: i Penge. udi Gaarden Berrefiord. dat: 25de: Febr: 1767. med Rev: ej: dat:

21. Skifte-Breev forrettet den 2den: Aprill 1767. efter vicecorporal Hans Knudsen Møchisvolds Koene, paa gaarden Møchisvold. vid: fol: 540.

Da nu ey fleere Sager eller Documenter efter Rettens Tilspørgelse, denne sinde fremkom for Retten, bleev af Fogden til attestation fremlagt Restancen for de ordinaires Kongelige Skatters 1ste: og 2den: Termin dette Aar, som beløber 525 rdr 2 mrk 8 s.

Del F av NHL Tb. nr. 44 1760-1768

(1767: 370)

Herløe Skibreede.

Anno 1767. den 18de: Maij. bleev Retten til almindelig Sommer-Tings Holdelse sadt med Herløe Skibreede paa Tingstædet Alverstrømmen, i Overværelse af Deres Kongel: Majts: Foged Velædle Hr: Christen Hejberg, og de Retten for dette Aar opnævnte Laug-Rettes-Mænd, hvis Navne fol: 342. findes anførte, og alle mødte.

Hvorefter de sam/m/e Kongl: Forordninger og videre høye Ordres her bleev publicerede, som ved nest foregaaende Ahlenfith Skibreede.

Dernest publiceret

1. Hr: Krigs-Raad Claus Wilhelm Korns Bøxel-Seddel til Niels Mons: Sture paa 9. M/arke/r Smør eller 1 1/2. s: udi Gaarden Sture. dat: 9de Maij: 1767. med Rev: ej: dat:

2. Ditto af Ditto til Anders Olsen paa 12. M/ark Fisk i gaarden Davøen, dat: 5te: Maij: 1767. med Rev: ej: dat:

3. Hr: Biskop Ahrentzes Ditto til Christian Hansen paa Pladset, Scharpenesset kaldet, liggende under Gaarden Espetvedt. dat: 7de: Maij: 1767. med Rev: ej: dat:

4. Søren Rosenqvistes Ditto til Niels Andersen paa 1. b/ismerpund 13 1/2. M/ark Smør 1/3. hud i gaarden Fosse. dat: 7de: Febr: 1766. med Rev: ej: dat:

5. Skifte-Breev, forrettet den 28de: Octobr: 1766. paa Gaarden Iden, efter afg: Randie Isaachs Datter. vid: fol: 540.

6. Ole Bleges udstædde Skiøde til Thomas Monsen, Ole Nielsen, Niels Knudsen, Anders Johannesen, Anders Jacobsen, og Knud Pedersen Alle boende paa Gaarden Bircheland, paa Mælands Kirke med Inventario, Ornamenter, og 1. Løb Smør og 5. Qvarteer Malt i forbemte: Gaard Bircheland, og 1. Pd: Smør og 16. Kander Malt i gaarden Leervigen. for Summa 205 rdr: dat: 17de: Janv: 1767. vid: folio

7. Mathias Mathiasens Obligation til Deres Høyærværdighed Hr: Biskop Ahrents, stoer 60 rdr: dat: 13de: Martij: 1767. vid: fol:

Derefter fremstoed for Retten Ole Olsen Iden, og i Rettelagde et skriftlig Beviis fra Hospitals Forstanderen Sr: Herman Lodding i Bergen under 3die: Martij: 1767., af hvilket udviises, det bemte: Ole Olsen Iden for sin Datter Sidselle Ols Datters Indlemmelses første Termin i Bergens Hospital, /: saasom hun er befængt med een beklagelige spedalske Svaghed :/ har betalt med 18 rdr:; Men som nu hans Omstendigheder ere saa slette, at hand ey kand contribuere noget til hendes Indlemmelses 2den Termin, var hand forlangende, at Retten vilde meddeele ham et lovformelig Tings-Vidne beskreven meddeelt, og hvorom hand begiærede, at Retten vilde tilspørge saavel Lehnsmand som Laug-Rettet, om dem ikke ere noksom hans slette Omstendigheder bekiendt, hvortil, efter Rettens Tilspørsel, bleev baade af Lehnsmanden og Laug-Rettet svaret: det hand ey

1767: 370b

er i stand til at contribuere noget til sin Datter Sidselle Ols-Datters Indlemmelses 2den Termin, da det var efter deres Tanke endnu meget, at hand ved hendes Indlemmelse kunde selv afgiøre den første, og uden andres hielp betale den; hvorefter Comparenten forventede, at Omkostningerne for den 2den Termin paa Ambtet maae Reparteres til dens 2den {Termins} Afbetalning.

Det forlangte Tings-Vidne bleev af Retten bevilget beskreven at udstædes.

De paa afvigte Høste-Ting incaminerede Sager bleev derefter paaraabt.

Hvorda, udi Sagen indstevnt af Anders Jacobsen, Anders Tønnesen, Rasmus Rasmusen, Hans Nielsen, og Søren Andersen Follesøe contra de 3de: Opsiddere paa Gaarden Kraagaas, sc: Ole Michelsen, Ole Olsen, og Hans Johannesen Kraagaas, fremstoed Lehnsmand Rasmus Magnesen Dahle, og producerede i Retten den paa afvigte Høste-Ting eragtede Laug-Dags Forelæggelse, med sin Paateigning under 22de: Martij: nestafvigte, \om den/ for de udeblevne og indstevnte 3de: Opsiddere paa Gaarden Kraagaas, skeede Forkyndelse.

Hvorefter Lehnsmand\en/ tilligemed Erich Olsen \Dahle/ efter Paaraab fremkom for Retten, og Eedelig afhiemlede Laug-Dagens lovlige Forkyndelse for de indstevnte at være skeet den 22de: Martij nestleeden.

De forelagte 3de: Beboere paa Gaarden Kraagaas bleev af Retten paaraabte, men ey mødte; Og fremlagde Lehns-Manden Rasmus Magnesen Dahle et sig af dem overleveret Indlæg under 9de: Maij: 1767., forfattet af Procurator Ole Brose, hvorudi hand paa deres Vegne og efter deres Begiær, tilkiendegiver, det Sr: David Frich skal være Eyer af den Vaag, hvor der den omstevnte Tiid bleev fisket, saavelsom og af det Land eller Bøe, hvorpaa Noden er opdragen, da hand derfore paastoed at beholde Lands-Lodden alleene, saa de, efter hans Ordre, er forbudet ey til nogen anden end ham at betale Lands-Lodden, og i samme Indlæg paastaaer de og at Jord-Eyeren Sr: David Frich maatte indkaldes, paa det, der efter foregaaende Syn og Grandskning, kand lovligen beviises og afgiøres, hvor vidt berettiget hand til saadan sin Forebringende kand være, og bleev bemte: Indlæg for Retten lydelig oplæst der er saa lydende.

Derefter fremstoed Citanterne paa Gaarden Follesøe og inden Retten declarerede, det de saavel af Matriculen, som og af deres Skiøder kand beviise, det de eene ere retmessige Eyere af Gaarden Follesøe, og paa følgelig maae nyde de herligheder

1767: 371

som deres gaard underligger, da de maae bruge ved Fiskeriet, 2de Land, og drager det eene Touv paa Hetlevigs, og det 2det: paa Follesøes Land, allerhelst de aldrig hverken har nægtet, eller skal nægte Hetlevigs Leylendinger den anden halve Deel, naar de kun faar nyde den eene halve Deel. For Resten indloed De deres Sag, som de formoeder at medføre Billighed, til Rettens behagelige Paaskiøn og Eragtning.

Eragtet:

Eftersom de Indstevnte, der nu til dette Ting at møde, vare forelagte, men dog ey mødte, har ved et i Retten produceret Indlæg under 9de: Maij nestleeden, besværget sig over Sr: David Frich, som den der tilegner sig Lands-Lods Rettigheden alleene, og tillige derudi declarerer, at hand dem har forbudet ey til nogen anden at levere den omtvistede Lands-Lod end til sig, saa bliver denne Sag, i følge Lovens 1.ste: Bogs 16. Cap: henviist til Aastæden, hvor der da, efter foregaaende Syn og Grandskning, vil paadømmes, hvorvidt begge Parters Ret til den omtvistede Lands-Lod, i henseende deres Gaarders Beliggenhed, kand være; om de ellers trøster sig til samme did at indstevne.

8. Hvorefter 2de: Domme, sc: den eene paa gaarden Notenæs, indstevnt af Jord-Eyeren Michel Halvorsen Hielmen contra hans Opsiddere paa Gaarden Notenæs, for tilgoede havende Lands-Lod 27 rdr: som for Over-Hof-Retten i Christiania den 2den Octobr: 1766. er afsagt, hvorved Leylendingerne for Michel Halv: Hielmens Tiltale bleeve befriede, og Processens Omkostningerne ophævede. og den 2den Ober-Hofs-Rets Dom afsagt den 6te: Oct: 1766. Hvorved Opsidderne paa gaarden Nordre Sælle, som vare tillige Citanter, for contra Citanten Michel Halvors: Hielmens Tiltale aldeeles bleeve befriede, i henseende ey at svare den paastaaede Lands-Lod, som og Processens Omkostninger ophævede.

Dernest declarerede de 2de: Dannemænd Søren Andersen og Anders Jacobsen Follesøe, inden Retten, at den Sag som til afvigte Aars Høste-Ting af dem contra Anfind Hetlevig, Lars Andersen Strudshavn, Knud Torbiørnsen ibidem, Niels Store buschenesset med Interressentere var indstevnet, nu er forligt, hvorfore sam/m/e nu ophæves.

9. Biskop Ahrentzes Bøxel-Seddel til Haaver Olsen paa 1/2. Løb Smør og 1/4. [..?..] Malt i gaarden Espetvedt. dat: 18de: Maij: 1767. med Rev: ej: dat:

10. Torjer Niels: Hestnes med fleeres {Skiøde} Bøxel-Seddel til Ole Magnesen paa 18. M/arke/r Smør 1/6. Faar i gaarden Hesdahl. dat: 18de Maij: 1767. med Rev: ej: dat:

11. Sivert Niels: Knappens Skiøde til Mathias Mathiasen paa 1/2. Løb Smør i gaarden Myhrtvedt. dat: 12te: Martij: 1767. vid: fol: 541.

12. Hans Jacobsen Echelands med fleeres Ditto til Anbiørn Stephensen paa 1. Pund 12. M/arke/r Smør i Gaarden Myhrtvedt. dat: 19de: Maij: 1767. vid: f:

13. Jørgen C: Mossins Odels-Lysning under 8de: Maij: 1758. fornyet paa 2. Pd: Smør i gden: Kleppestøe, 2. Løber Smør i Øvre Kleppe, og 1. Løb 20 1/4. M/ark Sm: 3. Mæhl: og 5. Kder: Malt i Nedre Kleppe. som var den 22de Maij: 1758. publiceret.

1767: 371b

14. Lars Monsen Tosvigens Bøxel-Seddel til Aad Joensen paa 1/2. Løb 12. M/arke/r Smør i gaarden indre Bragstad. dat: 19de: Maij: 1767. med Rev: ej: dat:

15. Ditto af Ditto til Ole Andersen paa 1/2. Løb Smør i Do: Gaard. ej: dat: med Rev: ej: dat:

Efter at nu ey fleere Sager {for} denne gang fremkom for Retten, bleev af Fogden til attestation fremlagt Restancen for udestaaende Kongel: ordinaires Skatters 1.ste: og 2.den: Termin dette Aar, som beløber for dette Skibreede til 578 rdr 8 s:

Echanger Skibreede.

Anno 1767. den 21de: Maij bleev Rætten til almindelig Sommer-Tings Holdelse sadt med Echangers Skibreedes Almue paa Tingstædet Nedre Mielde, efter den af Deres Høy Velbaarenhed og Stiftsbefalings Mand Scheel approberede Ting-Berammelse i Overværelse af Deres Kongel: Majts: Foged Velædle Hr: Christen Hejberg, og de Rætten for dette Aar opnævnte Laug-Rettes Mænd hvis Navne Fol: 346. findes anførte, og alle mødte.

Og bleev derefter de samme Kongel: Forordninger og videre høye Ordres her publicerede, som ved nest foregaaende Herløe Skibreede.

Dernest publiceret

1. Hr: Lyder Joh: Smiths Bøxel-Seddel til Knud Jacobsen paa 16 *5/4. M/ark Smør 1. Vog 1. b:pd: 4 3/4. M/ark Næver i gaarden Moe, dat: 1.ste Maij: 1767. med Rev: ej: dat:

2. Johan Garmans Ditto til Haldor Andersen paa 18. M/ark Smør 1. Mæhle Malt i gaarden Sandvigen: dat: 25de: Aprill: 1767. med Rev: ej: dat:

3. Ole Ellingsen Yttre Eides med fleeres Bøxel-Seddel til Rasmus Halvorsen paa 1/2. Løb Smør og 1/4. Tde: Malt i gden: Aschevig: dat: 31te: Janv: 1767. med Rev: ej: dat:

4. Iver Nielsen Røes Do: til Iver Monsen paa 20. M/arke/r Smør i gaarden indre Hindenes. dat: 26de: Febr: 1767.

5. Skifte-breev forrettet den 27de: Aug: 1766. paa gden: Echangerlie efter afg: Marthe Aamunds. dr:

6. Ditto forrettet den 22de: Nov: 1766. paa gden: Totland efter Joen Knudsen.

7. Ditto forrettet paa gden: Indre Hindenes den 27de: Oct: 1766. efter afg: Aamund Nielsen.

8. Aflyst og udslettet Ole Monsen yttre Hindenes Obligation til Iver Aschevig stoer 40 rdr: dat: 25de Nov: 1766. vid: f: 525.

Fogden Hejberg, som af hans Høy-Velbaarenhed Hr: Stifts-Befalings-Mand Scheel udi Skrivelse af 13de: passato var beordret at forsøge, om ikke Echanger og Hossanger Skibreeders Almuer i Mindelighed og Kierlighed vare at persvadere til at opbygge og vedlige holde et Ting-Huus tilsammen /: hvorom tilforn ofte har været ventileret :/ overloed nu til dette Skibreede selv fornuftig at overveye og betenke, hvilke stoere og nesten u-taalelige Bekostninger denne fattige Almue vilde paaføre sig, saa fremt de for sig selv alleene skulde

1767: 372

opbygge og vedligeholde et Ting-Huus, og hvormeget lettere og mindre bekosteligt det derimod vilde blive for dennem i Felleskab med Hossangers Skibreede at opbygge og vedligeholde samme, samt anskafe alle dertil behøvende Meubler med videre, saavelsom hvormeget der aarlig vilde spares, naar disse 2de: Skibreeder conjunctim holdte Tinget. Og da intet andet intenderes, end begge disse Skibreeders Almuers eget Beste, saa begiærede Fogden, at Retten vilde tilspørge Lehnsmanden, Laug-Rettet, og den tilstædeværende Almue, om de ikke i Eenighed og Kierlighed i foranførte Proposition vil finde sig, ligesom og Fogden bragte Hoshovde i Forslag, som det beleyligste Stæd til Tingetz Holdelse. Til forberørte Fogdens fremsatte Proposition svarede Lehnsmand Laug Rette, og Almuen som var nærværende, det de udi et og alt approberede sam/m/e, og dermed var fornøyet, da de tillige declarerede eenstemmig at vilde give Ole Hoshovde, og hans Efterkommende Eyer af gaarden Hoshovde, i henseende den Grund hvor Ting-Huuserne bliver opbygte paa, hver Mand 1 s: til Grunde-Leye aarlig, og tillige loed tilføre, det vel iblandt en heel Almue kand desverre! findes nogle, som herimod vilde være veygerlig, og som modstridige opponerer sig, men da de derhos veed og \er/ forsikkret om, at dog den største Deel af Deres Skibreede, approberer, som vel og nogenleedes enhver, efter sin Anpart, kand bestride de paafordrende Omkostninger til Ting-huusernes Opbyggelse med videre, og derimod den mindre Antal af Almuen, {som} vel for det meeste ere gandske fattige, og med stoer Møye kand contribuere dertil, saa formoeder de at saadan de sidstes Modstand er af liden Betydenhed, og hvorpaa ey bør Reflecteres.

Fogden Hejberg, i Anleedning af denne Almuens Declaration loed tilføre, at hvad den ommeldte Grunde-Leye betreffer, da vilde hand, naar Tinget med Hossanger Skibreedes Almue holdes, derom accordere med Eyeren Ole Hoshovde, som hand meente, vilde finde sig i dette Almuens Tilbud, naar tillige Hossanger Skibreedes Almue contribuerede hver Mand 1. s: Aarlig. hvorom Fogden lovede at give Almuen Efterretning, naar Tingene vare til Ende. I øvrigt var det en reen Umuelighed, som baade Øvrighed og Almue er noksom bekiendt, at det ey kunde lade sig giøre, og beroe paa nærværende Foed, at Skibreedet ey haver noget vist Tingsted, og følgelig \ey/ vedbørlige huuser.

1767: 372b

Da nu {ey fleere Sager eller} \efterfølgende/ Documenter, efter Rettens Tilspørsel, denne sinde fremkom for Retten bleev de og publicerede sc:

9. Niels Olsen Øvre Træet og Rasmus Johannesens Odels-Skiøde til Erich Gullachs: paa 18. M/arke/r Smør i gaarden Fielde. dat: 16. Janv: 1767. vid: fol: 542. <b:> (i venstre marg)

10. Erich Gullachs: Fieldes Skiøde til Mathias Torjersen paa 9. M/arke/r Smør i gden: Fielde. ej: dat: vid: fol: 543. <b:> (i venstre marg)

11. Jacob Øvraas med fleeres Do: til Lars Lars: Tufte paa 12. M/arke/r Smør 1/12. Faar i gden: Tufte. dat: 14de: Jan: 1767. vid: f: 543.

12. Lars Lars: Tuftes Obligation til Iver Aschevig stoer 20 rdr: dat: ej: vid: fol: 545.

13. Iver Anders: Øvre Tvedto som Laug værge for Herborg Rasmusdrs: Skiøde til Mons Bottelsen paa 12. M/arke/r Smør 12. Kder: Malt i gden: Hochsmyhr, med den Part Kiøberen selv har arvet: dat: 21. Maij: 1767. vid: fol: 542.

14. Goute Jordahls Do: til Anders Monsen Hindenes paa 1. Pd: 3. M/ark Sm: og 1. Mæhle M: i gden: yttre Hindenes. dat: 21de Maij: 1767. vid: fol: 542.

15. Anders Mons: yttre Hindenes Vilkaars Contract til Enken Anne Larsdr: dat: 22. Maij: 1767. vid: fol:

16. Anders Mons: Fyllingsnes med fleeres Skiøde til Joen Monsen paa 18. M/arke/r Sm: 1/2. Mæhle M: i gaarden Rommereim. dat: 21. Maij: 1767. vid: f: 543.

17. Ole Bleges Bøxel-Seddel til Magne Monsen paa 13 1/2. M/ark Sm: og 6. Kder: M: i gden: Gillesvigen. dat: 28de April: 1767. med Rev: ej: d:

18. Ditto af Do: til Anders Stephensen paa liige Bruug i Do: Gaard ej: dat: med Rev: ej: dat:

Efter at ey nu meere Efter Rettens Tilspørsel, denne sinde fremkom for Retten enten af Sager eller Documenter, bleev til Rettens Attestation af Fogden fremlagt Restancen for dette Aars udeblivende og u-betalte 1.ste og 2den: Termins Ordinaires Skatter, og befandtes derpaa ey meere at Være betalt end 31 rdr: og staaer da altsaa ongefæhr til Rest den Summa 470 rdr:

Hossanger Skibreede.

Anno 1767. den 23de Maij bleev Retten til almindelig Sommer-Tings Holdelse sadt med Hossanger Skibreedes Almue paa gaarden Nedre Mielde i Mielde Skibreede, i Mangel af behørige Ting-huuse og vist Tingsted, i Overværelse af Deres Kongel: Majts: Foged Velædle Hr: Foged Hejberg, og de Retten for dette Aar opnævnte Laug-Rettes Mænd: hvis Navne fol: 344. findes anførte, som alle mødte.

Og bleev derefter de samme Kongel: Forordninger og videre høye Ordres her oplæste som ved nest foregaaende Echanger Skibreede.

Derefter bleev publiceret:

1. Johannes Andersen Eides, med fleeres Bøxel-Seddel til Jacob Olsen paa 14. M/arke/r Smør, 2. Mæhl: Malt og 4. Kder: Malt og 28. s: i Penge. udi gaarden Kleveland: dat: 1. Decbr: 1766. med Rev: ej: dat:

1767: 373

Derefter fremstoed for Retten Ellev Joensen Heldahl, og tilkiende gav det hand med skriftlig Stevnemaal, under 1ste: Maij 1767., forfattet af Procurator Preutz, til dette Ting, Tiid, og Stæd har indkaldet og indstevnt Johannes Eyde, Elisabeth ibidem, og Niels Reveim, som Eyere hver for sine Parter i gaarden Kleveland, som og Jacob Olsen, hvilken som Leylending til Bøxel haver bekommet forbemte: Eyeres Anparter i gaarden Kleveland, paa Grund, at Citanten ey alleene formeener sig efter Stevne-Maalet, at være største Lods-Eyer, men end og Odels-berettiget, fremfor den indkaldte Jacob Olsen, som nærværende Bruger og Leylending af forbemte: Eyeres og de Indstevntes Anparter, at nyde bøxel-Retten til berørte Gaard Kleveland som hand selv vil tiltræde og benytte sig af, for derefter at forvente tidtbemte: Eyere Johannes Eide, Elisabeth Eide, og Niels Reveim ved Dom tilfunden at overlade Citanten Ellev Joensen deres Anparter i gaarden Kleveland for Bøxel, /: den Citanten de indstevnte Afvigte Aars Høste-Ting 1766. vidnesfast tilbød :/ {til} mod aarlig Landskyld til Brug og Beboelse, som og at faae ved endelig Dom, den Leylending, som tidtbemte: Eyere den 1ste: Decbr: a: p: har tilbøxlet deres eyende Anparter i tidtbemte: Gaard Kleveland tildømt at fravige den tilbøxlede Jorde-Part, saasom Citanten Ellev Joensen formeener og paastaar sig at være ey alleene største Lods-Eyer, men end Odels-berettiget fremfor den i Stevnemaalet opgivne Odels-Mand og Leylending Jacob Olsen, til sam/m/e at nyde bruge og beholde.

til Stevnemaalets Forkyndelses Afhiemling sisterede sig Lehnsmanden Magne Stephens: Hatland, og Mons Bastesen, som efter aflagd Eed, forklarede, at de forbemte: Stevnemaal for de indstevnte lovligen har forkyndet den 7de: Maij, 1767. udi deres eget Paahør, og Boepæle.

og bleev derefter det paaberaabte Stevnemaal for Retten lydelig oplæst, der er saa lydende.

derefter bleev og af Retten den i Stevnemaalet paaberaabte Beskikkelse under 7de: Martij: 1767. af Citanten Ellev Joensen Heldahl fremæsket, den hand for Retten producerede, som befandtes ved de {samme} Mænd sc: Lehnsmand Magne S: Hatland, og Mons Bastesen ibidem de den \som/ forkyndte Stevnemaalet, ogsaa da for de indstevnte at være ankyndiget, efter deres Paateignings udviis, da denne ogsaa var efter Citantens Forlangende, forfattet af Procurator Preutz. der lyder saaleedes.

1767: 373b

Hvorefter Citanten vilde fornemme, om de indstevnte mødte, samt formoedet at Retten vilde paaraabe, om nogen af dem var tilstæde. Men da der efter Paaraab ingen sisterede sig for Retten, saasom ingen af dem var kom/m/en til Tinge, forlanget Citanten at Retten vilde forelægge dem Laugdag til nestholdende Høste-Ting, og herom forventede Rettens Eragtning.

Eragtet:

De lovlig indstevnte og ey mødende Johannes Eide, Elisabeth ibidem, Niels Reveim, og Jacob Olsen forelægges Laugdag til nestholdende Høste-Ting.

Dernest publiceret

2. Skifte-Breev forrettet paa Gaarden Toschedal efter afg: Ole Johannesen, den 6te: Febr: 1767. vid: fol: 544.

3. Niels Larsen Nesheim med fleeres Skiøde til Michel Torbiørnsen Oxendahl paa 12. M/arke/r Smør i gden: Fieldanger dat: 23de Maij 1767.

4. Michel Torbiørnsens Vilkaars Contract til Anne Larsdr: paa at lade hende saae 1/2. Tønde Korn, og føde for hende 2de: Kiør og 6. Faar dat: 23de: Maij: 1767.

5. Hr: Bergendahls Bøxel-Seddel til Peder Aamundsen paa 1/2. Løb Sm: og 1. Mæhle Malt i gden: Dahle. dat: 16de: Febr: 1767. med Rev: ej: dat:

6. Ditto af Do: til Niels Sieurs: Hinnes paa 27. M/arke/r Smør og 22 1/2. Kande Malt i gden: Sandahlen. dat: 23de: Febr: 1767. med Rev: ej: d:

7. Do: af Do: til Vemund Mons: Sandahlen paa et Jorde-Plads Hammers Præstegaard underliggende. dat: 23de: Febr: 1767. med Rev: ej: dat:

8. Do: af Do: til Joen Aschilds: Mielstad paa 1/2. Løb 4 1/2. M/ark Smør og 18. Kder: Malt i gaarden Blegelie. dat: 12te Martij: 1767. med Rev: ej: dat:

9. Ole Lars: Hustrulies Skiøde til Tørris Aschildsen paa 14 2/5 M/ark Smør og 4 4/5 Kde: Malt i gden: Hustrulien. dat: 23de Maij: 1767. vid: fol:

10. Lars Larsen Elvigbottens Do: til Knud Lars: Bernes paa 12. M/arke/r Smør i gaarden Elvigbotten. dat: 23de: Maij: 1767. vid: fol:

11. Niels Øfsthuus med fleeres Bøxel-Seddel til Anders Nielsen paa 1. pd: 10. M/arke/r Smør, og 8 2/5. Kde: Malt i gaarden Gatland. dat: 23de: Maij: 1767. med Rev: ej: dat:

12. Ole Larsen Lodstads med fleeres Do: til Mathias Mathiasen paa 1. Pund 6 2/7. M/ark Sm: 15 1/7. Kde: Malt: ej: dat: i gden: Lodstad. med Rev: ej: dat:

Fogden Hejberg begiærede, at Retten vilde oplæse for denne Almue Echanger Skibreedes Almues i Protocollen tilførte Declaration, betreffende et Ting-Huuses Opbyggelse for begge disse Skibreeder paa Gaarden Hoshovde.

Fogden begiærede derefter, at Retten vilde tilspørge saavel Lehns-Manden, som Laug-Rettet, om de ikke med denne oplæste Echanger Skibr: Declaration var fornøyet, som og at vilde accordere Grund-Eyeren Ole Hoshovde det som Echanger Skibr: lovede nemlig 1 s hver

1767: 374

Mand aarlig, hvortil de alle svarede eenstemmig Ja.

Dernest bleev, efter at ey fleere Sager fremkom for Retten, Restancen paa de Resterende Kongel: ordinaires Skatters 1ste: og 2den Termin, til Rettens attestation fremlagt, da deraf befandtes ey meere paa de 2de Terminer at være betalt, end 58. rdr 2 mrk 12s. og til Restance ongefæhr 512 rdr:

Arne Skibreede:

Anno 1767. den 24de: Maij bleev Retten til almindelig Sommer-Tings Holdelse sadt paa Tingstædet Nedre Mielde, i Overværelse af Deres Kongel: Majts: Foged Velædle Hr: Christen Hejberg og de Retten for dette Aar opnævnte Laug-Rettes-Mænd, hvis Navne fol: 351. findes anførte, der alle mødte.

Thi bleev altsaa de samme Kongel: Forordninger og videre Høye Ordres her publicerede som ved nest foregaaende Hossangers Skibreede.

Dernest publiceret

1. Skifte breev forrettet den 5te: Febr: 1767. paa gaarden Kaarstad efter afg: Anne Nielsdr:

2. Ditto forrettet den 23de: aug: 1766. paa gaarden Mid-Brudvig efter afg: Halsteen Johannesen.

{3. Do. forrettet den 8de: Septbr: 1766.}

3. Marthe Sal: Jacob Jørgensens Obligation til Johan Herman Ditlof Senior paa Summa 28 rdr: dat: 28de Decembr: 1765. vid: fol:

4. Niels Olsen Oens Do: til Ole Olsen stoer Summa 26 rdr: dat: 30te: Aprill: 1767.

5. Lars Arnesen af Sandvigen, hans Skiøde til Hans Joensen paa et Huus ibidem. dat: 19de: Febr: 1767. vid: fol:

Fogden Hejberg ved sin Fuldmægtig Monsr: Kastrup i rettelagde Rettens paa sidstleeden Høste-Ting ergangne Kiendelse og Forelæggelse for de i Justitz-Sagen contra Ingeborg Tostens Dr: af Sandvigen indstevnte Vidner Sara Ole Thygesens Enke, og Tosten Einersen, hvilken Forelæggelse forbemte: Persohner eller Vidner efter Paateigning lovlig er forkyndt den 10de: Janv: h: a:, Comparenten begiærede altsaa denne Sag foretagen, da hand formoedede de forelagde Vidner nu møder;

Til Forelæggelsens Afhiemling fremstillede hand ellers Lehnsmanden Anders Morvigen og Skydz-Skafferen Diedrich Lindemann, efter deres paa Forelæggelsen teignede Forkyndelse for de 2de forbemte: udeblevne Vidner.

Hvorefter Retten paaraabte Lehnsmanden Anders Morvigen, og Diedrich Lindemann, som Eedelig afhiem-

1767: 374b

lede Forelæggelsens lovlige Forkyndelse for de udeblevne Vidner Sara Ole Thygesens Enke og Tosten Einersen at være skeet den 10de Janv: h. a:

Hvorefter de indkaldte og ved afvigte Høste-Ting udeblevne 2de Vidner sc: Sara Ole Thygesens Enke, som af Retten 3de: Gange bleev paaraabt \der ey mødte/, men derimod paa Tostens Einersens Veigne, der formedelst Svaghed ey kunde møde, fremlagde Skydtz-Skafferen Diedrich Lindemann hans Forfald skriftlig under 18de: Maij: h. a: som for Retten bleev oplæst, og er saa lydende.

Kastrup maatte u-ventelig merke at ingen af de forelagde Vidner endnu denne gang ærer Retten med Møde; Hvad nu Tosten Einers: angaaer, da, som {haver} hand {ikke} haver ved det nu for Retten oplæste skriftlige Document, tilkiendegivet sit lovlige Forfald nemlig Alderdom og Svaghed udinden hans Persohnlige Møde at være Hinderlig, saa kunde Comparenten ey med anden Paastand over ham indlade sig, end alleene at hand til nestholdende Høste-Ting bliver forelagt sit Vidnesbyrd i denne Sag at deponere om hands Kræfter og Alderdom det skulle tillade; i andet Fald forbeholdt hand sig ved 2de: Mænd til fremsættende Qvæstioner, Sagen vedkommende, at æske hans Vidnesbyrd og Forklaring; Men i henseende til det 2det: ude blevne Vidne Sara Ole Thygesens Enke, hvem ikke ringeste Forfald her for Retten haver ladet lyse, paastoed Comparenten, til Følge Lov og ergangne Forordning, at hun ey alleene vorder tilfunden for denne sin Overhørighed og Opsætsighed atter at bøde Faldsmaals-Bøder med 10 rdr:, men end og under liige Straf, forelagt til nestholdende Høste-Ting, sit Vidnesbyrd udi Sagen at aflegge; af hvilken Raison Comparenten nødsagentlig maatte begiære Sagens Anstand til neste Ting.

Eragtet:

Eftersom det forelagte Vidne Sara Ole Thygesens Enke, hverken \nu/ ved at tilkiendegive og inden Retten at lade lyse sit Forfald, eller persohnlig at beære Retten med sin Nærværelse, ved at deponere sit Vidnesbyrd i den indstevntes Ingebor Tostens drs: Sag, hvorudi hun

1767: 375

afvigte Aars Høste-Ting, under Falsmaals Bøders Straf, bleev forelagt til dette Ting at møde, saa er \det/ hun nu atter i følge Forordningen af 3die: Martij 1741. bliver tildømt at bøde sine Falsmaals Bøder med 10 rdr:, og endnu under nyt Faldsmaal til neste Ting at møde sit Vidnesbyrd i denne Sag at deponere, Som og det 2det Vidne \Tosten E:/, der dog i følge Lov har observeret at lade lyse sit Forfald, ligesaa under Falsmaal forelægges til neste Ting at møde for at aflegge Vidnesbyrd i sin Drs: Sag, med mindre hans Alderdom og Svaghed herudi skulle giøre hans persohnlige Møde u-muelig, og i hvilket Tilfælde 2de: Mænd maae, efter de af Fogden til bemte: Tosten Einersen fremsættende Qvæstioner, modtage hands Vidnesbyrd i denne Sag. da samme af foranførte Grund og Aarsag bliver bevilget Anstand til neste Ting:

Fogden Hejberg havde til dette Ting paa Justitiens Veigne med mundtlig Varsel ladet lovlig indkalde og stevne de 2de: Egte-Folk udi Sandvigen Daniel Anders: og hustrue Kari Gabriels Dr: fordi de skal leve i et ondt og forargeligt Levnet tilsammen, ja hand Manden Daniel Andersen {holdt} Haardt og u-gudelig med Hug og Slag skal have begiegnet Hustruen, og det udi Fylderie og Druckenskab, derom at anhøre Vidner, samt efter Sagens forefindende Beskaffenhed Dom at lide.

Til Vidner i denne Sag havde Velbemte: Hr: Fogden ligesaa med mundtlig Varsel under Lovens Faldsmaal ladet indkaldet følgende Persohner i Sandvigen boende: sc: Lars Olsen Schare, med Hustrue Guri Ols Dr: og Datter Metthe Lars Dr:, Johannes Christiansen, Knud Pedersen med Hustrue Elen Hans Dr:, Niels Erichsen, \og/ Niels Olsen;

Denne Sag begiærede Fogden foretaget ved sin Fuldmægtig Monsr: Jacob Jørgen Kastrup, hvem for det første fremstillede Stevne-Vidnerne Lehns-Manden Anders Morvigen og Diedrich Lindeman for Eedelig at afhiemle Stevnemaalene, formoedede i øvrigt de samtlig indkaldte Persohner møder.

Stevnevidnerne afhiemlede dernest med corporlig

1767: 375b

Eed, det \de/ saavel for de indkaldte Daniel Andersen og Hustrue som og for de øvrige forbemte: Vidner lovlig har forkyndet Stevnemaalet, undtagen for Metthe Larsdr: som ey var hiemme men i Byen tienende, og hvis Fader Lars Olsen Schare nu møder, for med de øvrige at aflegge sit Vidnesbyrd i denne Sag.

Hvorefter de indkaldte Vidner af Retten bleev fremkaldet, som vilde formoede, hvem eller om de alle mødte, og bleev formerket efter Paaraab, at Sagvolderen Daniel Anders: med Hustrue Kari Gabriels Dr: persohnlig efter Stevnemaalet mødte, som og af Vidnerne Lars Olsen Schare, Johannes Christiansen, Knud Pedersens Hustrue Elen Hans Dr:, Niels Erichsen, og Niels Olsen, vare ved Retten nærværende.

Thi bleev da det 1ste: Vidne Lars Olsen Schare af Retten fremkaldet, som, efter behørig Formaning af Retten var givet at vogte sig for Meen-Eed, aflagde sin Eed, og vidnede følgende:

1ste: Vidne Lars Olsen Schare efter aflagd Eed forklarede: Det den Indstevnte Daniel Andersens Koene Kari Gabriels Dr: er ongefæhr først in Martij indkommen udi Vidnets huus med blodslagen og ilde tilreedet Hoved, beklagende sig, det hendes Mand den indstevnte Daniel Andersen i Druckenskab har slaget hende saaleedes, som Vidnet saae hende tilreedet, da hun tillige af Vidnet forlangte at maatte faae Tilladelse at være i hans Huus, saasom hun var heel bange og frygtsom for, at hendes Mand i Druckenskab kunde eller vilde giøre hende en større Ulykke; hvortil Vidnet svarede, Mit beste Raad er at Du gaaer ud til Sorenskriveren i samme Stand som du nu befindes udi, hvilket hun og efterkom, og gik derhen i Følge med Niels Olsen, Diedrich Lindemann, Knud Pedersen, Jens Johannesen, og Ole Johannesen; hvorefter Sorenskriver Johan Garmann svarede, det de u-fortøvet maatte angive saadant for Fogden, da Daniels Hustrue imidlertid kunde blive hos Niels Olsen, hvor hun alleene den Dag forbleev indtil samme Fogden bleev communiceret. og videre sagde Vidnet sig ey hverken at kunde viide eller erindre, tillæggende alleene dette, at, naar hendes Mand Daniel Anders: bleev igien ædrue, fik hverken hand eller de andre ey andet at see eller høre end u-anstændige Ord, og ey mindste

1767: 376

Løfte, end sige Tegn til Forbedring.

Kastrup /: efter at have erindret sig, det Vidnets Forklaring i henseende til Anmeldelsen for Fogden medfører Sandhed, nemlig den 10de Martij afvigte, da saavel indkaldte Daniel Andersens Hustrue med Vidnet og fleere indfandt sig hos Comparenten udi hans Logie i Bergen, hvor hun i sær beklagede sig haardt over den Grum/m/e Medfart hun af hendes Mand Daniel Andersen var bleven begiegnet med, og derunder end større Frygt for et værre Onde, at blive vederfaret af ham, hvilket alt saavel Vidnet, som de andre med værende contesterede :/ fandt des formedelst fornøden til Sagens Oplysning at tilspørge Vidnet følgende Spørsmaal:

1. Om Vidnet ikke veed, hvorlenge det er siden Daniel Andersen og Hustrue kom til Sandvigen?

2. Om Vidnet icke veed, har hørt, eller seet, eller af andre hørt, at Daniel Andersen forhen og forinden den paaklagede Gang saaleedes ilde og grovt haver behandlet og slaget sin Hustrue?

3. Om Vidnet icke saae eller hørdte selv den omvundne Gang, at hand saaleedes tracterede hende.

4. Om Vidnet da veed eller har hørt det Hustruen Kari Gabriels Dr: haver givet ham nogen Anleedning til saa haard Behandling med sig?

5. Om Vidnet ikke veed eller haver hørt, at Naboerne haver klaget over det u-gudelige Levnet Daniel Andersen førde i sit huus og var imellem begge Egtefeller, samt hvori saadant forargeligt og syndigt Levnet bestoed? Og:

6. Om Vidnet ikke kand erindre, hvad Tiid den paaklagede og af Vidnet omvundne grove Adfærd og Slagsmaal af Daniel Andersen paa sin Hustrue er forøvet, og om det ikke tillige var en hellig dag?

Til de af Sr: Kastrup paa Fogdens Veigne fremsættende Qvæstioner svarede Vidnet. til det 1ste: at det er vist nok angefæhr en Tiid af 7. eller 8. Aar. til 2den: svarede Vidnet at hand ofte tilforn baade selv har seet og hørt saadan ugudeligt Levnet af ham forøvet, fra den første Tiid hand kom i Sandvigen at boe; til 3die: svaret: det vidnet selv ikke saae denne Daniels haarde Medfart mod sin Hustrue, men da hun strax derefter kom ind i Vidnets huus, saae det at hendes Hoved var gandske blodsla-

1767: 376b

get, med et stort Hull derudi, som hun sagde sin Mand have slaget hende med et støkke Træe. til 4de: svaret det hand ey hørt saadant om Daniels Hustrue der kunde give Anleedning til saadan Medfart, som hendes Mand forøvet mod hende. til 5te: svaret, det Vidnet baade veed og selv har hørt, at, siden den Indstevnte Daniel holder Øhll-Tapperie, hvis Bruug ham ofte af Grund-Eyeren Sorenskriver Johan Garmann platt har været forbuden, men liige godt derimod frieligen har brugt og overtraad saadan Ordre, hand derved drikker sig drucken, og i saadan Stand erteed sig som et høyst farligst Menniske saavel mod Naboer, som sin egen Hustrue. til 6te: svaret, at det erindrer denne omvundne Adfærd imod Daniels Koene af hendes Mand at være skeet Løverdags Aften i Mørkningen den 7de: Martij: h: a:

Og da Actor Sr: Kastrup paa Fogdens Veigne, ey havde meere at tilspørge dette Vidne om, bleev samme af Retten dimitteret.

Dernest bleev det

2det: Vidne Johannes Christiansen af Retten fremkaldet, som, efter aflagd Eed, forklarede: det hand i høst en gang huusede og indlogerede i sit Huus den Indstevntes Daniels Hustrue tilligemed hendes Dr: Agaathe Daniels Dr: et Barn ongefæhr 10 á 12. Aar gammel, da hun formedelst sin Mands extreme Druckenskab, og derpaa følgende grumme Medfart med sig maatte rømme og undvige fra ham.

Kastrup begiærede, at de foran hans fremsatte Qvæstioner ligesaa her maatte igientages, og derpaa dette Vidnes Svar for det første ad Protocollum føres. Til \den/ 1ste Actors {sub}qvæstion, svaret Vidnet at det ey vist veed, men ongefæhr kand slutte at det vel er 7. á 8. Aar siden den Indstevnte Daniel og Hustrue kom i Sandvigen at boe. Til 2det: svaret, det hand selv vel ikke har seet, men hørt af andre at hun ofte tilforn af sin Mand Daniel saa grovt har været behandlet.

Kastrup herunder tilspurgte Vidnet, om hand ikke kand navngive, af hvem hand saadant har hørt? dertil svaret: hand dette har hørt af Koenen selv, tilligemed hendis nærmeste Naboer, Lars Schare, og Knud Pedersen.

Kastrup for des tydeligere at forklare den 3die: qvæstion for dette Vidne fremsatte samme saaleedes: Om Vidnet ikke selv saae eller hørte afvigte 7de: Martij, at Daniel Andersen i Druckenskab

1767: 377

med et støkke Træe sloeg sin Hustrue i Hovedet og ilde tracterede hende, og hvad Tiid paa Dagen det var? Dertil svarede Vidnet, at det vel ikke var hiemme den omspurgte Dag og Tiid, men hørte af andre, at Daniel med et støkke Træe har slaget sin Koene om Eftermiddagen.

til 4de: svaret, at det ey andet har hørt, end Daniels Koene har opført sig vel, og ey, det hand veed, ey har givet nogen Anleedning eller Aarsag til saadan grov Medfart med sig. til 5te: svaret eenstemmig med første Vidne, da {hand} \det/ alleene har hørt men ey seet saadan deres u-gudelige Adfærd. som og til 6te: at det af andre har hørt at det Slagsmaal og grove Behandling skal være skeet den af forrige Vidne omvundne Tiid.

Og da Vidnet efter Tilspørgsel, ey vidste meere at forklare eller erindre i den/n/e Sag til sam/m/es Oplysning, bleev det ligeleedes dimitteret.

Derefter bleev det

3die: Vidne Elen Hans Dr: Knud Pedersens Hustrue af Retten fremkaldet, som efter Aflagd Eed forklarede: Det hun saae selv det Hull i hendes Hoved, som Manden Daniel Anders: efter hendes egen udsagn og Tilstaaelse med et støkke Træe sloeg hende, da Vidnet var i Niels Olsens Huus, og hverken saae eller selv hørte det af Manden Daniel forøvede Slagsmaal med sin Koene, men hørdte det af andre.

Til de øvrige fremsatte qvæstioner, svarede Vidnet ligesom første Vidne, undtagen hun af andre har hørt, men ey selv seet eller hørt, at tidtbemte: Daniel ofte tilforn liige saa ilde har med handlet sin Koene, hvilket i sær Koenen og for Vidnet ofte har beklaget tilforn.

og da dette Vidne ey havde meere at forklare eller vidne for Retten, bleev det dimitteret.

Derefter fremkom efter Rettens Paaraab det

4de Vidne Niels Erichsen, som, efter aflagd Eed, bevidnede: at, naar den Indstevnte Daniel Andersen er drucken, saa er hand et farligt Menniske at komme til Rette med, da hand har giort Vidnet stoer Fortræd i henseende da hand{s Koene er Vasker} har lovet saadanne u-tilbørlige Ord; Jeg er Naboe, og du skal faae at viide at jeg er Naboe: I det øvrige var hands Vidnesbyrd overeenstemmende med første

1767: 377b

Vidnes, undtagen hand ey var hiemme den Tiid Daniel sloegst med sin Koene, men om Mandagen nest efter saae selv det Hull i Hovedet paa Kari Gabriels Dr:, som hendes Mand Daniel havde slaget hende efter hendes egen Beklagelse, da Vidnet med den Indstevnte var i Fogdens Logie i Bergen.

Til de øvrige af Fogden fremsatte qvæstioner svarede dette vidne i et og alt eenstemmig som første Vidne, undtagen at det ey selv har seet deres Grove og u-Gudelige Adfærd, men hørt det af andre, tillæggende at hand som en Naboe er nød meest at klage over hans Opførsel.

Kastrup endnu tilspurgte dette vidne, om hand selv haver hørt Daniel Andersen at sige, hand, nemlig Daniel, saavel sidstleeden 7de: Martij som forhen haver slaget og ilde med handlet sin Hustrue, og dernest om Vidnet ikke haver hørt, Daniel Anders: at have lovet baade sin Hustrue og Naboer ondt? Dertil bleev af Vidnet svaret, at det ey har *har hørt Daniel selv sige sig at have slaget sin Hustrue hverken før eller den omvundne Tiid, men derimod forklarede, at Daniel har lovet ham selv ondt, som og tilforn af Vidnet er tilført.

Videre vidste eller erindrede dette Vidne sig ey i denne Sag at anføre til dessens Oplysning, hvorfore det af Retten dimitteredes.

Kastrup begiærede de andre afhørte Vidner, som endnu er tilstæde, maatte for Retten blive fremkaldet, og deres Svar til sidstbemte: 2de: qvæstioner under deres engang aflagde Eed til Protocollen taget. hvortil de alle svaret Ney det ikke af Manden Daniel men af Koenen Kari Gabriels Dr: har hørt saadanne Ord, nemlig at hendes Mand har lovet hende ondt.

Dernest fremkom det

5te: Vidne \Niels Olsen/ for Retten, som efter aflagd Eed bevidnede: Om Løverdags Aften, da Vidnet kom fra havet, sad Daniels Koene med sit Barn Agaathe i Vidnets Stue, hvor hun viiste Vidnet en Dug med Blod paa, saavelsom og sit med Hull udi forslagne Hoved, da Vidnet sagde til hende gak hen til din Mand igien, hvortil hun svarede: Jeg tør ikke, thi jeg frygter at hand kand giøre en større Skade paa mig; Om Morgenen derefter den 8de: Martij, skikket Knud Peders: og Vidnet Bud til Medhielperen og Skafferen, for at melde

1767: 378

dette for Sorenskriveren; som gav dem saadan Ordre, at de skulle gaae til Fogden for at giøre ham denne Tildragelse bekiendt; Og videre viste dette Vidne ey at vidne, uden at det selv har hørt Manden Daniel at klage paa sin Koene, og hun paa ham.

Kastrup begiærede at dette vidnes Svar ligeleedes af Retten maatte modtages paa de af ham foran, og til de andre Vidner fremsatte qvæstioner. Dertil svarede vidnet eenstemmig med forrige vidner, undtagen til 2den: at det ey selv har seet eller hørt, men alleene af andre og i Besynderlighed Daniels Hustrue, at hendes Mand ofte og tilforn har slaget hende, som og til 4de qvæst: Resp: det Vidnet selv har hørt at baade Manden og Koenen har klaget over hinanden, som og at hun har ofte givet Anleedning og Knurret imod ham; til de sidste svaret Vidnet, ligesom de forrige, det hand vel ikke selv hørte Daniel selv sige at have slaaet sin Hustrue, men sagde derhos selv at have hørt ham sige, love, eller true andre med Ondt, da hand ofteste har været drucken og beskienket, og følgelig i saadan Tilstand har paaført sine Naboer Skrek, som et uregierligt og nesten afsindig Menniske, for hvilken enhver behøvede at tage sig vare.

Og som dette Vidne ey havde meere for Retten at fremføre eller vidne bleev det og dimitteret.

Den Indstevnte Daniel Andersen, og Hustrue Kari Gabriels Dr: bleev derefter af Retten paaraabt, som mødte, og fremstillede sig, og bleev tilspurgt inden Retten om de noget til sin Forsvar havde herudjnden at tilføre; hvorefter hand declarerede og selv tilstoed at have i Druckenskab slaget sin Koene i Hovedet, men ey vilde vedstaae at have slaaet hende tilforn; og i øvrigt havde ey det ringeste at klage sin Koene over; og sagde ellers ey at have fleere Folk i Huuset den Tiid hand sloeg sin Koene; den Indstevnte Kari Gabriels Dr: sagde og det hun ey havde noget at klage over sin Mand Daniel, men tilstoed, at hand havde slaget hende den omvundne Tiid i Druckenskab. men fragik at hand ey .ft.(?) tilforn for denne Gang havde slaget hende med et støkke Træe, som, efter begge Egte-Folkes Declaration, skal være skeet om Middags-Tiiden den 7de: Martij: h: a: videre havde disse ey at tilføre eller for Retten til Forsvar at andrage.

Kastrup, som af den indkaldte Daniel Andersens Tilstaa-

1767: 378b

else, saavelsom og hans Hustrues igientagne Declaration og Beklagelse havde Factum tilstrekkelig beviist, at hand afvigte 7de: Martij gruelig og haardt udi Druckenskab med et støkke Træe havde [ ?? ] i saadan henseende ey videre Vidnesbyrd fornøden, endskiønt de alle afhørte Vidner om hans slette Forhold og grove Adfærd, har aflagt Forklaring til sterkeste Formoedning, ja vidnet alle eenstemmig, at hand i sit Drukkenskab er et balstyrigt og ret frygtsom Menniske, og Vidnet Lars Olsen Schare end og derforuden har provet klarlig, at hand selv haver baade seet og hørt, det Daniel Andersen ofte forhen haver slaget sin Hustrue, saa frafaldt i den Anleedning Comparenten de Øvrige til denne Sags Oplysning indkaldte Vidner, ligesom Comparenten intet i henseende til Hustruen Kari Gabriels Dr:, hvis Forhold saavel af Daniel Andersen selv her for Retten er tilstaaet i alle Maader at være u-paaklagelig, som og med Vidnerne godtgiort, at hun intet ustrafeligt mod Manden haver øvet, men omgaaet ham som en Christelig og skikkelig Koene; Men i henseende til Daniel Andersen da indloed Comparenten Sagen til Doms med denne Paastand: At hand for dette sit øvede og paastevnte Slagsmaal vorder dømt til at bøde til hds: Majts: Sagefalds Cassa Slagsmaals Bøder efter Loven; Og da gierningen eller dette af ham forøvede Slagsmaal paa sin Hustrue, efter hans egen Tilstaaelse er skeet i Drukkenskab, saa bør hand til Følge Forordningen af 8de Martij 1757. bøde samme Bøder dobbelt, endelig paastoed Comparenten at hand for sit forargelige og u-Christelige Forhold mod sin Hustrue vorder dømt til Arbeyde i nærmeste Tugt-Huus eller Fæstning i 8te Maaneder sig selv til Rettelse og velfortient Straf, samt andre liigesindede til Skrek og Afskye.

Eragtet:

Sagen optages til Doms til i Morgen Eftermiddag.

Derefter fremstoed for Rætten den i nest foregaaende Sag indstevnte Daniel Andersen, og for Rætten til kiendegav, det hand med mundtlig Stevning har \d: 11te Maj h: a:/ til dette Ting Tiid og Stæd ladet indvarsle Niels Iversen, og Niels Erichsen med Hustrue boende i Sandvigen for Vold af de indstevn-

1767: 379

te mod Citanten Daniel Andersen forøvet, først i Maij Maaned, i henseende, at Citanten forbød de Indstevnte ey at sette deres Baader paa hans Grund som hand havde bøxlet, hvilke hand strax derefter skuede ud paa Søen, hvorefter de indstevnte kastede Citanten ud paa Søen, saa hand baglends kom over hovedet {i Søen} derudi, hvorfra hand engang kom op, men de da strax kastede ham der hen igien, siden kom {hand} Citanten da op igien af Vandet, og gik saa op i sin Have, hvor Niels Iversen som stoed uden for Gierdet af Haven med sin Haand eller knyttet Næve sloeg Citanten under Øret, og tilkiendegav Citanten det Niels Erichsens Hustrue Karen Lars Dr: sloeg ham, klorede ham, kastet Steene paa ham, og hendes Mand Niels Erichsen, holdt Citanten, mens hans Koene Karen Lars Dr: sloeg.

Til Stevne-Vidner i denne Sag fremstillede hand Lehnsmand Anders Morvigen og Diedrich Lindeman, som Eedelig afhiemlede dette Stevnemaal for de indkaldte, Niels Iversen, Niels Erichsen, og hans Hustrue Karen Lars Dr: at være lovlig forkyndet den 11te: Maij: h: a: i deres eget Paahør.

Til Vidner i denne Sag ere og under Lovens Faldsmaal indkaldte Elling Østensen, til Leye udi Hans i Møllens huus i Sandvigen, som og Anne Niels Dr: Gift med Halvor Olsen, logerende hos Johannes Christiansen sammestæds, som og inden Retten vedtoeg lovlig Kald og Varsel.

Dernest vilde Retten fornemme, om de Indstevnte 3de: Persohner, efter Paaraab, mødte, og erfaredes det Niels Iversen, og Niels Erichsen vare nærværende og persohnlig mødende, undtagen Niels Erichsens Hustrue Karen Lars Datter, der ey mødte.

Fogden Hejberg, som af Citantens Incamination merkede, at denne Sag vil blive en Justitz-Sag, hvorunder verserer Bøder til hds: Majts: Cassa, maatte som Actor paa Justitiens Veigne indtræde udi samme, og til den Ende begiærede at de indstevnte Vidner først maatte tages i Eed, og derefter af Retten tilstædes at giøre deres Forklaring, om det de i denne Sag er vidende.

Derefter bleev det første Vidne Elling Østensen af Retten frem kaldet, og, efter behørig Formaning af Retten var givet, at vogte sig for Meen-Eed, aflagde sin Eed, og forklarede følgende:

1ste: Vidne Elling Østensen efter aflagd Eed vidnede{t} det, hand

1767: 379b

*hand saae, at Niels Erichsens Baad bleev af Citanten Daniel Andersen ved sit Komme paa Søen udskuet at 3de Baade ligeleedes tilforn vare udskuet af Landet, dog uden at Vidnet veed af hvem de 3de første vare udskuede, og forklarede det de 2de indstevnte baade Niels Ivers: og Niels Erichsen tilligemed Daniel, og 2de andre for Vidnet u-bekiendte Persohner, skuede Baaden paa Søen, hvor Daniel v: Citanten hængte ved Baaden i Søen, hvor hand med Fødderne naaede Bunden, og Søen gik ey videre end op paa Laarene paa Citanten; derefter forloed Citanten Baaden, og gik tilbage fra Søen paa Landet, hvorda Niels Erichsen rendte Citanten paa Brystet, og derved paa nyt skuede ham baglendes udi Vandet igien, hvorfra hand strax fra sit Fald i Vandet stoed op igien, og derefter gik op i sin ved sit Huus beliggende liden Have, hvor Citanten Daniel Andersen toeg en Gaarde-Skie af sit eget Have-Gierde, og truede Niels Erichsens Koene Karen Larsdr: sigende disse Ord til bemte: Karen Larsdr: Du har staalet Gierde-Skien af mit Gierde, hvorpaa hun igien toeg en liden Steen, som laae i Rendesteenen og dermed igien trude Citanten; Og hørte Vidnet, at de skieldte hverandre for Tyv, og mange andre Skields-Ord overheglede hverandre med; Derpaa talte Niels Iversen til Citanten, som kaldte og overskieldede ham for en Tyv og Skielm, svarende igien til Citanten, veed Du hvad en Tyv og Skielm betyder, tillæggende: Bie lidt Daniel: Jeg vil tale med dig, hvorefter hand, {gik} nemlig, Niels Iversen gik hen til Citantens Have, og staaende uden for Gierdet, sloeg Citanten Daniel under det høyre Øre, men enten det skeede med flad Haand eller knyttet Næve veed Vidnet ey, saasom Citanten stoed inden for Gierdet i Haven videre vidste dette Vidne ey at forklare, eller vidne hvorfore samme af Retten bleev dimitteret.

Ligeleedes bleev dernest det

2det: Vidne Anne Niels Dr: Halvor Olsens Hustrue for Retten fremkaldet, som efter aflagd Eed, og Formaning var givet at vogte sig for Meen-Eed vidnede: Det hun saae Niels Erichsens Koene Karen komme ned til Søen, hvor hendes Mand

1767: 380

Niels Erichs: stoed og holdt i en Baad, som \da/ toeg Citanten i Haaret og sloeg ham med Haanden paa Hoved og Skuldre, da hun tillige havde en Øx i Haanden, hvoraf hun holdt Skaftet i Veyret, men bladet ned, og der med truede Citanten, som da skuede Baaden paa Søen, hvor der laae nogle tilforn, og i øvrigt Refererede sig udi et og alt til det 1ste Vidnes aflagde Vidnes byrd i denne Sag.

Fogden begiærede, at Retten vilde tilspørge dette Vidne, om der ikke fleere vare nærværende, da det omvundne passerede, og om Vidnet veed at navngive samme? hvortil hun svarede, ey at kunde erindre, eller navngive fleere end Lars Olsen Schares Hustrue Gurie Ols Dr:, som stoed da ogsaa ned ved Søen, hindrende at Niels Erichsens Koene Karen, ey fik slaae Citanten med Øxe-Skaftet, som hun holdt op i Veyret mod ham.

og da Vidnet ey havde meere at erindre eller vidste at vidne, bleev samme dimitteret.

Derefter begiærede Fogden Anstand med Sagen til først kommende Høste-Ting, paa det hand til sam/m/e Ting kunde indkalde fleere Vidner. nemlig: den ommeldte Lars Schares Hustrue Gurie, og Gievle Larsens Hustrue Anne begge boende i Sandvigen, hvorhos hand tillige begiærede at Retten vilde forelægge den Indstevnte og ude blevne Karen Lars Dr: Laugdag til samme Tiid og Stæd at møde for at høre Vidner og liide Dom.

Eragtet:

Den Indstevnte og udeblevne Karen Lars Dr: forelægges Laug dag til nestholdende Høste-Ting, og den, af Fogden til samme Tiid forlangte Anstand bevilges.

For Retten fremstoed dernest den 25de ejusdem Ingebor Tostens Dr: som i Rette-lagde et skriftlig Stevnemaal under 11te Maij: h: a: som efter hendes Sigelse skal være forfattet af Procurator Ole Brose, men som dog af den foregivne Forfatter ey befandtes at være underskrevet, hvorudi Citantinden har til dette Ting, {Ting,} Tiid og Stæd, ladet lovlig indkalde Anklageren Ole Olsen Hopland formedelst hans u-rigtige og uden nogen Føye tillagde Angivelser og Beskyldninger, udi den Sag, som Fogden paa Justitiens Veigne har ladet indkalde afvigte Aars Høste-Ting Citantinden bemte: Ingebor Tostens Dr: {som} til at anhøre Vidner og lide Dom, da Ole Olsen Hopland

1767: 380b

{der}udi samme Sag mødte og var som Vidne indstevnt; Udi sam/m/e Stevnemaal er og indstevnt eller contrastevnt Velædle Hr: Foged Hejberg tilligemed Monsr: Kastrup for at anhøre Vidnesbyrd om Citantindens uskyldighed i forbemte: Justits-Sag, anlagt af Fogden paa Justitiens Veigne contra Citantinden; Til Vidner ere under Lovens Faldsmaal i denne Sag indkaldte Christina Tostens Dr:, Martha Maria Olsdr: Petriche Alberts dr: og Berthe Svends Dr:

Stevnemaalet efter Paateigningens udviis befandtes at være den 11te: Maij forkyndet af Stevne-Vidnerne i Ole Olsen Hoplands Huus, og Hr: Foged Hejbergs og Sr: Kastrups Boepæl i deres Fraværelse, men Tienerens Nærværelse.

Hr: Mossin var og i forbemte: Stevnemaal for Processens skyld indkaldet til dette Ting.

Til Stevnemaaletz Afhiemling sisterede sig for Retten Stevne-Vidnerne Diedrich Lindemann og Niels Iversen som efter aflagd Eed afhiemlede Stevnemaaletz lovlige Forkyndelse for de indstevnte.

Derefter vilde Retten fornemme, om nogen af de indkaldte Vidner \møder/, og formerkedes, efter Rettens Paaraab, det ey fleere Vidner mødte nu end Chistina Tostens dr: og Berthe Svends Dr:

Fogden Hejberg, som af dette bekiendte slette qvinde-Menniske Ingeborg Tostens dr: der for sit slette Levnet i sit Huus af ham paa Justitiens Veigne er actioneret u-ventelig er bleven stevnet, loed tilføre, at hand saavel paa egne, som sin Fuldmægtig Monsr: Kastrups Vegne kunde have meget imod Stevnemaalet til dessens Afviiselse som u-lovligt at indvende, men da hand haabede at de af Citantinden selv indstevnte Vidner i denne Sag paa Fogdens giørende Contra-qvæstioner kand give en meere fuldkom/m/en Oplysning om Citantindens ryggesløse Levnet i sit Huus end de af Fogden foranførte Vidner har givet, saa vilde hand for sin egen Deel, og paa sin Fuldmægtiges Vegne vedtage Stevnemaalet, som for Retten bleev oplæst, dog med denne Declaration, at det er u-sandfærdigt, det Ole Olsen Hopland, /: som af Citantinden er indstevnet som Hoved-Mand i Sagen :/ har været hendes Befører og Anklager efter Stevnemaaletz Indhold; Thi

1767: 381

{den} Justitz-Protocollen vil viise, at Sogne-Præsten Velærværdige Hr: Mossin er den, som paa Embedets Veigne har anmeldet for Fogden Citantindens liderlige Levnet i sit Huus. Citantinden har da altsaa ventelig fingeret dette Søgemaal imod bemte: Ole Hopland, paa det hans aflagde Vidnesbyrd ey skulle have fuldkommen Fidem; og skulle saadanne Intrigver finde Biefald, kunde vel Synder og Laster aldrig blive afstraffet.

Men da Fogden, som sagt er, formeente, at disse indstevnte Vidner kand give fuldkommen Oplysning om Citantindens slette Opførsel, saa havde hand intet imod at de bleve afhørte, men alleene Reserverede sig contra-qvæstioner til dem.

Dernest bleev da {det første}

Christina Tostens Dr: som det første mødende Vidne af Retten frem kaldet, som, efter at Eeden af Lov-Bogen var oplæst, og Formaning at vogte sig for Meen-Eed af Retten var givet, vidnede: At da den Indstevnte kom ind i Citantindens Huus, sagde hand den Onde slaar dig:

Fogden Hejberg loed tilføre, at Ole Hopland alleene efter Stevnemaalet er indkaldet og stevnt af Citantinden, fordie hand skulle have angivet hendes slette Opførsel for Fogden og til at anhøre Vidner om Citantindens U-skyldighed, men icke indkaldet, fordie hand enten i Gierninger eller Ord paa anden Maade skal have fornærmet Citantinden, hvorfore Fogden protesterede imod alt Vidnesbyrd der er uden for Stevnemaalet:

Fogden sagde videre, at siden Citantinden foregav at hun ville lade afhøre Vidnerne om Spill, Drik, og Slagsmaal, saa begiærede Fogden at Retten vilde tilspørge Vidnet disse her af ham frem{sættende} lagde skriftlige qvæstioner. til 1ste: svarede Vidnet, at der har været i Citantindens Huus baade Spill og Drik, tilligemed Dants, af adskillige Nationer. til 2den: svaret ligesom Qvæstionen indeholdt. til 3die Resp: hun erindrer det ey saa nøye. til 4de: Resp: hun var den omspurgte Mariæ-Besøgelses Aften i Citantindens Huus, hvor en Kipper kommende fra J: Sehuus i Sandv: holdt den omspurdte Allarm med videre som qvæst: indeholder.

1767: 381b

til 5te: svaret Ney: til 6te: Resp: det Vidnet var i Huuset hos Citantinden som ey den Dag var hiemme men hos sine Forældre, og varede saadan Spill ey lenger end til Kl: 8. om Aftenen. til 7de: svaret Ney: til 8de: Resp: ligesaa Ney: til 9de: hun ey har hørt andre end alleene Ole Hopland klage derover.

Fogden begiærede derefter, at Retten vilde tilspørge Vidnet om hun ikke er en kiødelig Søster af Citantinden Ingeborg Tostens dr:, dertil svaret Ja. Fogden bad at Retten vilde legge hertil en Notabene.

Citantinden sagde dernest, at hun ey videre denne Gang havde at tilspørge dette Vidne om, hvorfor sam/m/e bleev af Retten dimitteret.

Det 2det: Vidne Berthe Svends Dr: fremstoed dernest, som, efter aflagd Eed, forklarede: Det hun ey veed videre at forklare eller vidne end første Vidne Christina Tostens Dr: svarede til de fremsatte Qvæstioner; Fogden begiærede og det samme. Efterat Vidnet var af Retten examineret, merkedes dets Vidnesbyrd med forrige Vidnes i et og alt at komme over eens.

Fogden begiærede, at Retten vilde ogsaa tilspørge dette Vidne, om det ikke er beslægtet med Citantinden Ingebor Tostens dr:, hvortil bleev svaret: Ja hun er Citantindens Mands Søster. hvortil Fogden bad Retten ligeleedes legge Merke.

Citantinden forlangede dernest Sagen udsatt, og begiærede at Retten vilde forelægge under Faldsmaals Straf, de udeblevne og nu ey mødende Vidner Anstand til neste Ting, og hvorom hun forventede Rettens Eragtning.

Eragtet

De lovlig indstevnte og ey mødende Vidner Martha Maria Ols Dr: og Petreche Alberts Dr: forelægges under FalsMaals Bøders Straf, at møde til neste høste-Ting, da det ved endelig Dom engang, vil paaskiønnes, hvor vidt de foranførte 2de villige Vidners Vidnesbyrd vil gielde, dog den i Justits Sagen, ergangne Eragtning iagt taget.

Udi Sagen indstevnt paa Justitiens Veigne af Velædle Hr: Foged Hejberg contra Daniel Andersen, bleev den 25de: ejusdem følgende

Dom afsagt:

Eftersom Vidnet Lars Olsen Schare ey alleene tydelig har beviist og provet at have hørt, men end og selv seet Citanten

1767: 382

Daniel Andersens slette og u-gudelige Forhold nesten fra den første Tiid, hand for 7. a 8. Aars Tiid kom til Sandvigen at boe, som og har seet Citanten Daniels Hustrue Kari Gabriels Dr: den omvundne Tiid nemlig den 7de Martij h: a: i ynkværdig Tilstand at komme op med blodslagen Hoved, og et stort Hull {i Hovedet} derudi, udi sit Huus, hvilket ogsaa de øvrige førte Vidner bekræftede tillige, og alle eenstemmig vidnet, at og de strax derefter havde seet hendes blodslagne Hoved, hvilken Skade bemte: Kari Gabriels Dr:, Citantens Hustrue, beklagelig sagde, at have faaet af Citanten sin Mand med et støkke Træe, da hand var overstadig drucken; Ja desforuden, da ogsaa baade Citanten selv inden Retten har tilstaaet, det hand i Druckenskab saa u-Christelig og gruelig har den paastevnte Tiid om Løverdagen den 7de: Martij: nestleeden slaget sin Hustrue Kari Gabriels Dr: i Hovedet, som og hun selv ligeleedes inden Retten tilstaaet, at det af hendes Mand skeede med et støkke Træe, hvoraf Slaget var saa haardt, at deraf i hendes Hoved bleev et stort Hull, hvoraf Blod udflød, efter Vidnernes eenstemmige Forklaring, som og at Citanten hendes Mand i sin Druckenskab er et høyst befrygtelig Menniske, der ey veed eller sandser hvad hand giør; det og ved Vidnerne er forklaret, at De ey kand vidne eller vide, bemte: Citantens Hustrue Kari Gabriels Datter i nogen Deel at have givet Anleedning eller været Aarsag til det af Manden paa hende forøvede Slagsmaal, hvilket ofte tilforn af Citanten, men ikke i saa høy Grad at være skeet de tillige bevidnede;

Saa kiendes og dømmes, efter Sagens forefundne Omstendigheder, hermed for Rætt: Det Citanten Daniel Andersen, der ey alleene har begaaet simple Slags-Maal, og samme ved sin Druckenskab forøget, bør i følge Forordningen af 8de: Martij: 1757., bøde dobble Slags-Maals-Bøder med trende 12. Lod Sølv eller 18 rdr:, og i Mangel af hvis Betalning, da, i følge Forordningen af 6te: Decbr: 1743., at forsohne Bøderne paa Kroppen; Men end og formedelst den af ham mod sin egen Hustrue Kari Gabriels Datter udøvede, og af ham selv inden Retten tilstaaede, gruesomme og u-Christelige Omgang, /: da det baade ved Vidner er beviist, og af Citanten selv tilstaaet, det hans Hustrue ey dertil har givet mindste Aarsag eller Anleedning :/ i følge Lovens 6te: Bogs 5te: Cap: 7de: artic: som og Forordningen af 27de: Novbr: 1739. at arbeyde 6. Maaneder udi nærmeste Fæstning, hvilket alt 15ten: Dage, efter denne Doms lovlige Forkyndelse, bør udredes og efterkommes under Adfærd efter Loven; til et Exempel for andre liigesindede, og sin eget Levnets Forbædring.

1767: 382b

Fogden begiærede af Retten at den {ind} nu dømte Citant{en} Daniel Andersen maatte tilspørges, om hand med denne afsagde Dom er fornøyet, eller samme vil appellere til høyere Rætt. hvortil hand svarede, samme Dom til høyere Rett at vilde appellere Hvorefter Fogden forlangede Dommen beskreven, paa det hand samme til Deres Høy Velbaarenhed Scheel til videre Foranstaltning kand insinuere.

Udi Sagen indstevnt forgangne Aars Høste-Ting, som da bleev incamineret, fremstoed Diedrich Lindemann Skydz-Skaffer i Sandvigen, og paa Citanten Tollef Hendrichsens Veigne i rette lagde et fra ham udferdiget skriftlig Indlæg under 23de Maij: 1767. hvorudi hand som Creditor ey alleene har nu igien ved Stevne-Vidnerne Diedrich Lindemann og Niels Iversen har forkyndet for Debitor den ham paa høste-Tinget forelagde Laugdag mundtligen, men end og af Retten æsker Dom over Debitor Niels Olsen til Gieldens Betalning, som, efter Reigning og Indlæggets Indhold, beløber 3 rdr 3 mrk 12 s. tilligemed Omkostningers Erstattning.

Stevne-Vidnerne afhiemlede dernest Eedelig at have indvarslet den forlagde Debitor Niels Olsen til dette Ting som de og sagde nu er nærværende, og møder for Retten, da de tillige declarerede at have forkyndet Mundtlig og tilvarslet Niels Olsen den 11te: Maij afvigte til i Dag at møde.

Den forelagde Niels Olsen bleev af Retten paaraabt, som mødte, og hvem Retten tilspurgte, om hand ikke vedstaaer denne Gield 3 rdr 3 mrk 12, til hvis Betalning hand nu af sin Creditor Tollef Hendrichsen er stevnt.

Derpaa svarede den paagieldende Niels Olsen, det hand ey hverken efter Stevnemaal, eller Indlægs Formeld som nu for Retten bleev oplæst, ey heller Reigningen under 16de: Janv: 1762. kand erindre eller viide sig til sin Creditor Tollef Hendrichsen at være meere skyldig end 2 rdr 3 mrk 8 s. det øvrige benægtede hand in totum; Dog udbad hand sig af Retten, at denne Sag under Løfte af mindelig Betalning maatte udsættes til neste Ting, og i vidrig Fald, om samme Løfte ey bleev til den Tiid opfyldt da fra sin Siide, for den tilstaaede Gield at taale og lide Dom, formoedende tillige at Creditor maae indkomme, og tilfindes sit Krav ey med løse billetter, men med sin authoriserede Kiøbmands-Bog at legitimere, hvorom hand forventede Rettens Eragtning.

Eragtet:

1767: 383

Sagen gives Anstand til neste Ting, da Creditor til den Tiid, om mindelig Betalning af Debitor ey kand efter sit nu inden Retten giorde Løfte erholdes, bør legitimere sit Krav med sin ordentlige og authoriserede Kiøbmands-Bog, om hand ellers vil vente Dom til Betalning.

Dernest publiceret:

6. Skifte-Breev forrettet den 20de: Junij: 1766. paa Garnes efter afg: Kari Ols Dr:

7. Skifte passeret den 23de: aug: 1766. paa Gaarden Midt Brudvig efter Halsteen Johannesen.

8. Do: forrettet den 5te: Febr: 1767. paa Kaarstad efter Koenen Anne Niels Dr:

{9.} Obligation udstædet af Marthe Sl: Jacob Jørgensens til Johan Herman Ditlof senior stoer Summa 28 rdr: dat: 28de Decbr: 1765. er fol: 344. tinglæst.

9. Ole Andersen Laadstads Skiøde til Johannes Michels: paa 1/2. Løb Smør, og 1/2. Tde: Malt udi gaarden Mieldem. dat: 25. Maij: 1767. vid fol: 546.

10. Michel Mortens: Røllands Odels Do: til Tormoe Larsen, i gaarden indre Arne, der skylder paa den Part 2. Pd: Sm: og 2/3. Huud. ej: dat: f: 546.

11. Michel Jensen Seims Skiøde til Goute Goutesen paa 1/4. Løb Smør 1/4. Huud og 1/8. deel tønde Malt i gaarden Seim: ej: dat: f: ej:

12. Hr: Jens Rennords Bøxel-Seddel til Iver Larsen paa 1/2. Løb Smør, og 1 qvarteer Malt i gden: Tuenestvedt. dat: 17de: Jan: 1767. med Rev: ej: dat:

13. Hr: Justitz-Raad Gartners Do: til Gregorius Olsen paa 18. M/arke/r Smør og 1/4. Tønde Malt i gaarden Hetlebache. dat: 16de: Maij: 1767. med Rev:

14. Johan Garmans Do: til Lars Arnesen paa 1. Huus- og Nøste Grund staaende i Sandvigen, i Længde og Bredde 21 1/2. Alen. dat: 17de: Febr: 1767.

15. Mons Fabiansen Herlands Odels-Lysning paa 3 6/14. M/ark Smør udi den Part i gden: Herland, som nu beboes af Brynild Larsen dat: 25de: Maij: 1767. vid: fol: 546.

Eftersom Klokken var allereede over 6. Slætt, og der i Morgen igien for Mielde Skibreede er berammet Ting, da en Deel baade af Laug Rett og Almue tilligemed Lehnsmanden for Mielde Skibreede var kommen, som vilde tale med Øvrigheden for at faae sine Sager til i Morgen bestilte og angivne, saa kunde ey fleere Sager denne Gang tages i Rette, omendskiønt de end til dette Ting kunde være indstevnte, men Reserveres dog deres fulde Rett til høsten at paatale deres Sagers Tarv og Pleye.

Til sidst aflyst og udslettet Lars Arnesens Obligation til Baste Eschildsen, stoer 20 rdr: sam/m/e var dat: 11. Decbr: 1765. vide folio.

Da nu ey fleere Sager eller Documenter for Tidens Korthed denne sinde fremkom for Retten, bleev, af Fogden til Rettens

1767: 383b

Attestation fremlagt Restancen for de udestaaende Kongelige ordinaires Skatters 1ste: og 2den: Termin, indeværende Aar, der for dette Skibreede beløber 625 rdr 1 mrk

Mielde Skibr:

Anno 1767. den 26de: Maij bleev Retten til almindelig Sommer-Tings Holdelse sadt med Mielde Skibreede paa Ting stædet Nedre Mielde, i Overværelse af Deres Kongel: Majts: Foged Velædle Hr: Christen Hejberg, og de Retten for dette Aar opnævnte Laug-Rettes Mænd, hvis Navne fol: 347. findes anførte der alle mødte.

Og bleev derefter de samme Kongelige Forordninger og videre høye Ordres her publicerede, ligesom ved nestforegaaende Arne Skibreede.

Dernest publiceret

Johannes Andersen Nore Soelbergs med fleeres Skiøde til Anders Johannesen paa 1. Pd: S: 2. Mæhle Malt og 6. Kder: Malt udi gaarden Nore Soelberg: dat: 23de: Decbr: 1766. vid: fol:

2. Hr: Michael Stub Ahrentzes Bøxel-Seddel til Erich Larsen paa 1/2. Løb Smør og 1/2. Tønde Malt i gaarden Midt Mielde. dat: 27de: Martij: 1767. med Rev: ej: dat:

3. Lehnsmand Johannes Aschelands med fleeres Skiøde til Joen Jensen paa 2. pd: 6. M/arke/r Smør 12. Kder: Malt i Gaarden Waatle dateret 27de: Maij: 1767. vid: fol:

4. Joen Jensen Wotles Bøxel-Seddel til Lars Nielsen Wefle paa ditto Bruug i gden: Waatle: dat: 27de Maij: 1767. med Rev: ej: dat:

5. En fæste-Seddel af Joen Jensen Waatle til Niels Johannesen Ascheland paa en Nøst-grund ved Waatle. dat: 18de: Novbr: 1766.

6. Skifte-Breev forrettet den 8de: Novbr: 1766. paa Gaarden Watle efter afgangne Dannemand Jens Olsen.

7. Johan Garmanns Sorensk: Auctions-Skiøde til Ole Johannesen Qvidsteen paa 9. M/arke/r Smør og 6. Kder: Malt i gaarden Qvidsteen. dat: 27de Maij: 1767. vid: fol:

8. Ole Johannesens Obligation til Hr: Sorenskr: Johan Garmann, stoer 30 rdr dat: 27de: Maij: 1767. vid: fol:

9. Skifte-Instrument, hvorefter Erich Johannesen Houge efter sin afdøde Koene Ingebor Sieurs Dr: fik 18. M/arke/r Smør og 12. Kder: Malt i gden: Houge, og hans Stif Sønn Sieur Erichsen 11 1/4. M/ark Smør 6. Kder Malt, og endnu {en} efter et aparte Document, en anden Part 2 13/16. M/ark Smør, og 1 1/2. Kde: Malt i Gaarden Havre. dat: 24de: Maij: 1767. vid: f:

10. Mons Herland paa sin Myndtling Anders Nielsens Veigne, loed til Tinge lyse hands Forfald at være Penge-Mangel til Indløsning af 12 M/arke/r Smør og 8. Kder: Malt i gden: Hvidsteen. dat: 27de: Maij: 1767. vid: fol:

Og da nu ey videre denne sinde, efter Rettens Tilspørgsel; ved dette Skibreede var at forrette, bleev af Fogden til Rettens Attestation fremlagt Restance-Registeret paa dette indeværende Aars Kongel: Ordinaires Skatters 1ste: og 2den: Termin, som for dette Skibr: beløber 527 rdr 1 mrk

Høste-Tingene for Aar 1767.

Sartors Skibreede

Anno 1767. den 1.ste: Octobr: bleev Retten til almindelig Høste-Tings Holdelse sadt paa Tingstædet Tøsøen, i overværelse af Deres Kongelig Majts: Foged Velædle Hr: Christen

1767: 384

Hejberg, og de Retten for dette Aar opnævnte 8. Laug-Rettes-Mænd, hvis Navne fol: 351. findes anførte, der alle efter Paaraab mødte,

og bleev derefter følgende Kongel: Forordninger, Breever, og videre høye Ordres saaleedes publicerede som følger. sc:

1. Kongelig Bestalling for Henrich Garmann at være sin Fader Johan Garmann adjungeret i Embedet som Sorenskriver i Nordhordlehn, og hannem i samme at succedere. dat: Kiøbenhavn d: 16de: Janv: 1767. vid: fol:

2. Kongel: Forordning angaaende det i Loven for Leyermaal anordnede aabenbare Skriftemaal herefter at skal være ophævet dat: Friderichsbergs Slott: den 8de: Junij: 1767. vid: fol:

3. Nærmere Kongel: Anordning angaaende den Extra-Skatt paa Landet udi Norge, dat: Altona den 3die Julij: 1767.

4. Høyvelbaarne Hr: Stifts-Befalings-Mand J: E: Scheels Skrivelse til Fogden under 21de: Septbr: 1767. angaaende, at de Korn-Vahre som af Høy Kongelig Naade bleev opsendt til den høytrængende Almues Undsættning, maae ved fornøden føyte Anstalt hos de skyldige inddrives, da desuden i samme indberettes, det 1000: Tønder Havre á 8 mrk pr: Tønden kand af Bønder hos Kiøbmanden Sr: D: Danchertsen, mod contant Betalning, bekommes i Bergen.

5. Ditto Herres Ordre under 18de: Septbr: 1767. til Fogden i Anleedning af Expresse fra \V:/ Stadtholderen under 10de: ejusd: at lade ved Budstikke over heele Fogderiet kundgiøre det 2de: Engelske Skibe kommende fra Barbariet, og ladede med Korn, der skal være anstukne med Pest, maae over alt anholdes og forbydes, end og med Magt, ey at indkomme i nogen Havn, saa at hverken Folkene, eller inde havende Ladning Breevskaber eller andet af hvad Navn være kunde, maae tillades at komme i Land, ey heller nogen fra Landet paa disse Skibe at maatte begive sig.

6. Ditto Ordre fra Høybemte: Herre det Hospitals Pengene efter de til ham indkomne Beviisligheder, beløber af dette Fogderie til den Summa 311 rdr: 21 s: hvoriblandt regnes de paa Syges Cuur i Strandvigs Skibreede og Sundhords Fogderie, og Delinqvent-Pengene den Sum/m/a 94 rdr 43 s: som af dette Fogderie paa forestaaende Høste-Tinge Fogden har at Repartere paa Løbe-Tallet og derefter incassere. dat: 24de: Aug: 1767.

7. Ditto fra Do: til Fogden, i Anleedning af Kam/m/er-Herre og Obriste Trolles som Chefs Anmoedning til ham, angaaende det under hans Commando i Bergen gvarnisonerende Delmenhorstiske Regiment, at hvem som uden for Bergens Bye uden bemte: Chefs Pass antreffes maa af forekommende angribes, og derfore nyde 6 rdr: i Hiem bringnings Douceur efter Forord: af 18de oct: 1737. og 31te: oct: 1740. dat: Bergen 14de Julij: 1767.

1767: 384b

8. Stiftamtmandens Breev til Fogden under 4de: april h: a: i anleedning af Vice-Stadtholderens Skrivelse under 28de: Martij nestleeden, at faae indhendtet nøyagtig Efterrettning om hvormange skyldsadte Møller eller qverne-Bruug der befindes i dette Fogderie som enten kunde herefter ansættes til Skatt eller paalægges høyere, og befandtes efter den over samme ved Lehnsmanden holdte Specification her i Skibreedet 24. st/økke/r i Tallet, sc: paa gaarderne: Øvre Børnæs 1., Hum/m/elsund 1., Søre Toft 2., Nore Do: 1., Worland 3., Glesnes 1., Telle 1., Nippen 2., Lille Sangolt 1., Schouge 2., Kallestad 1., Schaallevig 2., Kaabbeltvedt Een, Arrefiord 1., Bildøen 2., Søre Fielde 1., Nore Fielde 1. Hvilke alle, Laug Rettet, og meenige Almue, eenstemmig sagde og declarerede at være af saa ringe og nesten ingen Importance at ey mindste Skatte deraf kand eller med Billighed bør svares.

9. Skifte-Breev forrettet den 22de: Julij: 1767. paa Gaarden Worland efter afgne: Anders Andersen vid: fol: 550.

10. Ditto passeret den 23de: ejusd: paa Gaarden Eijde efter afgne: Kari Mons Dr: vid: fol: 551.

11. Ditto forrettet den 25de: ejusd: paa gaarden Agaathnes efter afgne: Peder Michelsen. vid: fol: 550.

12. Jørgen Andreasen Rextens Bøxel-Seddel, til Niels Larsen paa 18. M/arke/r Smørs Leye i Gaarden Øst-Tvedten. dat: 15de Julij: 1767. med Revers ej: dat:

13. Ditto udstæd af Albert H: Meyer til Joseph Johannesen paa 23 1/4. M/ark Smørs Leye i Gaarden Glesnæs, dat: 8de Septbr: 1767. med Rev: aj: dat:

14. Kongelig Bevilling for Abraham Erichsen Hochelsund at bruge Kræmmer Handel udi Hochelsund med den der i Fiske-Tiden ankom/m/ende Almue. dat: Trovendahl Slott. d: 17de: Julij: 1767. vid: fol: 551.

15. Ditto for Ditto sammestæds at holde Giæstgiverie, ibid: ej: dat: vid: fol: 550.

16. Hr: Nathanaël Sundes Skiøde til Hr: Sebastian KammerMeyer som Residerende Cappellan til Sunds Præstegield, paa de i Børnesvaagen staaende \vaan/ Huuse, for 250 rdr: dat: 8de: Decembr: 1766. vid: fol: 550.

17. Skifte-Breev forrettet den 2den: Maij: 1767. paa gaarden Golten efter Myndtligen Petter Sørensen {dat} vid: fol: 550.

18. Ditto forrettet Do: Dato paa Tingstædet Tøsøen efter den paa gaarden Lerøen afgne: Enke Kari Ørjens dr: vid: fol: 550.

Fogden Christen Heiberg fandt sig nødsaget til i Protocollen at lade tilføre, at, imedens hand i Retten oppebar hans Kongel: Majts: {Cas} Skatter og Rettigheder, fandtes Wermund Olsen Midt-Tvedt i Ubesindighed og Vreedagtighed at fremstille sig og tiltale ham, og det med Skraal og Skriig saa høyt, at baade Laug-Rettet, og eendeel af den øvrige Almue maatte advare ham at opføre sig skikkelig og ære Kongens Rett, men ikke desmindre slengte hand dog {med} en Skatte-Bog paa Bordet liige for Fogden i Vreede, det begiærede Fogden Annoteret, for derefter samme at forestille sin Øvrighed.

Derefter publiceret

19. Anfind Monsen Trengereides Skiøde

1767: 385

til Niels Jensen paa 1/2. Vog og 4 1/2. M/ark Fiskes Leye udi gaarden Trengereide for Summa 46 rdr dat: 1ste: Octobr: 1767. vid: fol: 552.

20. Henrich Nordmans Bøxel-Seddel, som værge for Kors-Kirken i Bergen, til Ole Larsen Tveit fra Tysnæs Præstegield, paa 2. b/ismerpund Fisk. i gaarden Syltøen: dat: 11te: Novembr: 1766.

Fogden Heiberg ved sin Fuldmægtig Jacob Jørgen Kastrup begiærede Sagen i Rette anlagt sidstleeden Sommer-Ting paa Justitiens veigne contra Wintziens Pedersen Lie, og Anders Michels: Warøen, for øvet Slagsmaal her paa Tingstædet Høste-Tinget den 1ste: Octobr: afvigte Aar, anmeldte der nest at hans Principal Velbemte: Hr: Fogden til dette Ting med mundtlig Varsel har ladet lovlig indstevne som Vidner i denne Sag, Knud Monsen Nore Fielde, og Wintziens Michelsen Tøsøen, deres Vidnesbyrd derudi at aflægge, fremstillede Stevne-Vidnerne {Niels Olsen Søre Tvedt, og} Michel Pedersen Dale og Wintziens Thomasen ibidem, til Stevnemaalet lovlig at afhiemle, formoedede i øvrigt, saavel de indkaldte Vidner som Contra-Parterne mødte.

Hvorefter Retten ved Paaraab vilde fornemme om forbemte: Stevne-Vidner mødte, som fremstillede sig for Retten, og eedelig afhiemlede Stevnemaalets lovlige Forkyndelse for de indstevnte.

Comparenten Kastrup begiærede dernest at de indkaldte Vidner maatte fremkaldes, og historiskviis fortelle hvad de er vidende om berørte Slags-Maal, forbeholdt sig ellers under saadan deres Forklaring fornødne Qvæstioner til Sagens Oplysning.

Dernest bleev det

1ste nu indstevnte Vidne Knud Monsen Nore Fielde af Retten fremkaldet, som efter behørig Formaning ham af Retten var givet, at vogte sig for Meen-Eed, aflagde sin Corporlige Eed og vidnede følgende: det Wintziens Pedersen Lie enten stoed eller sad i Dørren af Kleven den paastevnte Tiid, og saae at hand heldte Øhll paa en Bouteille, hvorpaa Anders Warøen var begiærende at ville gaae ind i Kleven, hvilket Wintziens Peders: Lie nægtet ham, da Anders Warøen for at komme derind bøyede sit Hoved lidt ned, og Wintziens Lie sloeg bag om sig, og treffet Anders Warøen med en Blik-Trægt, som hand havde i Haanden paa det Venstre Kind, saa det blødde; og videre sagde dette Vidne sig ey at kunde viide i eller om denne Handel.

1767: 385b

Kastrup tilspurgte Vidnet, om der ikke førend Wintziens sloeg Anders med Trægten, faldt nogen Ord imellem dem som gav Vreede tilkiende, og om ikke Anders Warøen med Magt og en slags Haardhed tvang sig ind over Wintziens imedens hand sad eller stoed i Kleven, forinden hand sloeg til ham? Dertil svaret, at Anders Warøen tvang sig ind med Magt over Wintziens Peders: Lie for at komme i Kleven, men hvad Ord samme Tiid dem imellem faldt, erindrer Vidnet ikke, da Vidnet var uden for.

Videre begiærede Kastrup Vidnet tilspurgt, om ikke begge indkaldte saavel Anders Warøen som Wintziens Lie vare beskienkede og drukne, og om de ikke siden efter holdt Støyen og Allarm paa Tingstædet? Hvortil Vidnet svarede det de begge vare noget beskienkede, men ey saae eller hørdte videre Allarm af dem siden, da Anders Warøen gik ned igiennem Gaarden, ellers forklarede Vidnet at de begge vare vreede.

Videre vidste dette Vidne ey at forklare til denne Sags Oplysning, hvorfore samme baade af Retten og actor bleev dimitteret.

Dernest bleev det

2det: Vidne Wintziens Michelsen Tøsøen af Retten paaraabt, som mødte, og efter at Eeden af Lov-Bogen saavel for ham som forrige Vidne var oplæst, og behørig Formaning ham af Retten var givet at vogte sig for Meen-Eed, bevidnede og forklarede følgende: Wintziens Pedersen begiærede 2. eller 3. Potter Øhll paa 1. Bouteille hos Vidnet, og efterat have en Potte paafyldt, begiærede een til, og holdt {Lars} Erich Larsen Schoge {holdt} Bouteillen, med sin Haand, men Wintziens holdt Trægten, og i det samme hand holdt Trægten kom Anders Warøen i Dørren paa Kleven begiærende engang Drikke, hvor Wintziens Lie stoed for ved ham, holdende Trægten, men da Øhllet ey saa hastig som Anders syntes bleev fyldet paa Bouteillen, toeg Anders i Skuldrene paa Wintziens sigende herud I Hunsvotter, da Wintziens derover sigende stop, faldt ned over en anden Mand som sad paa Benken, og i det samme sloeg Wintziens til

1767: 386

Anders med Trægten hand holdt i Haanden \baglends/, saa at hand blødde under Øyet paa Kinden hvor hand fik Slaget; Hvorover Anders uden at slaae igien, udbrød med de Ord til Wintziens: Du sloeg som en Skielm, da Anders for en kort Tiid gik bort, og kom saa tilbage igien, spørgende efter Wintziens Lie, og dernest efter Vand-Pøssen, {og fandt} med hvilke Ord hand udskieldede ham, nemlig Wintziens Lie; videre passerede ikke i Kleven, men paa gaarden uden for hørdte hand mellem Almuen, men ey mellem de Indstevnte, nogen Støyen eller Allarm.

Kastrup begiærede Retten vilde tilspørge dette Vidne de til forrige Vidne fremsadte Spørsmaal. til det 1.ste i Qvæstion Resp: Ney: hand ey hørte nogen Ord som gav \videre/ Vreede tilkiende, uden alleene ved det hand ikke saa hastig som hand vilde kom ind i Kleven, sagde: Her ud Hunsvotter, men ey navngav nogen, og derefter toeg hand Wintziens i Skuldrene og stødte ham om paa de andre, som før er vidnet.

Ellers sagde Vidnet at de begge vare beskienkede, men Anders meere og i høyere Grad end Wintziens.

og da nu dette Vidne ey havde videre eller meere paa Rettens Tilspørgsel at forklare bleev samme af Retten dimitteret.

Kastrup hernest tilførte, at som det med de afhørte Vidner er beviist det Indstevnte Anders Warøen først haver givet Anleedning \ til Klam/m/erie / og under Skields-Ord skuet og omstødt Wintziens Lie i Vreede, og denne sidste nemlig Wintziens Lie i saadan Hue og Sinde sloeg Anders Warøen i Ansigtet med en Trægt, saa hand blødde, og saaleedes begge paa et offentlig Tingstæd imedens Ting og Rett der holdtes, været sam/m/en i Slagsmaal, indloed derfore Sagen til Doms med denne Paastand: At de begge hver for sig vorder dømte til at bøde deres Slagsmaals Bøder med 3.de Sex Lod Sølv følgelig Lovens pag: 930. 8de: art: samt efter 6te: Bogs 9de: Cap: 23de art: confereret med den foregaaende 18de art: at de begge vorder dømte hver for sig at bøde 3de: femten Lod Sølv, og da dette Slags Maal tillige af dem er begaaet i Drukkenskab, saa bør de i følge Forordningen af 8de Februar 1757. bøde dobbelt.

Eragtet:

Sagen optages til Doms til i Eftermiddag.

1767: 386b

Og bleev derefter følgende Dom

Afsagt.

Eftersom det ved Vidnerne Erich Larsen Schoge, og Wintziens Michelsen Tøsøen med fleere eenstemmig er beviist og omvundet paa den eene Siide, at de selv den paastevnte Tiid den 1ste Octobr: afvigte Aar 1766, da Høste-Tinget holdtes her paa Tingstædet Tøsøen med Sartors Skibreede, har seet, at den Indstevnte Wintziens Pedersen Lie i Vreede og Druckenskab baglænds i en saakaldet Kleve sloeg Anders Warøen med en Blik-Øhll-Trægt hand holdt i sin Haand, hvorved hand traf bemte: Anders Warøen under Øyet, saa det blødde, som og paa den 2den Siide ligeleedes ved de afhørte Vidner er demonstreret, det Anders Warøen vel ikke har slaaet Wintziens igien, men derimod brugt ey alleene usømmelige og utilbørlige Ord til ham udi Drukkenskab, ja end og for den meeste Deel selv været Aarsag til det paa sig forøvede Slags-Maal, ved at trænge sig med Magt ind i Kleven, hvorved Wintziens Lie faldt ned over en anden Mand, siddende paa en Benk sammestæds;

Saa bliver i saadan Anleedning, efter denne Sags forefundne Omstendigheder, hermed kiendt og dømt for Rett: Det Anders Michelsen Warøen, der ey alleene har givet Anleedning og selv været Aarsage til dette paa sig forøvede Slagsmaal ved at tage Wintziens Ped: Lie i Skuldrene, hvorved hand faldt ned over en anden Mand, men end og dette giort i Drukkenskab paa et Tingstæd, bør bøde til Sognetz Fattige 2 rdr og til Deres Majts: Cassa for Tumult paa Tingstæden 2 rdr: Som og den Indstevnte Wintziens Pedersen Lie bør ey alleene for dette sit paa Anders Michelsen Warøen forøvede Slagsmaal, i følge Lovens pag: 930. dens 8de: art:, bøde simples Slagsmaals-Bøder, men end og, eftersom dette Slagsmaal i Druckenskab er begaaet, i følge Forordningen af 8de: Febr: 1757., da at bøde dobble med 3de: Tolv Lod Sølv eller 18 rdr:, og desuden ligeleedes for Tumult paa Ting stædet at bøde til Deres Majts: Cassa 2 rdr men i Mangel heraf, da, i følge Forordningen af 6te: Decembr: 1743, at forsohne Bøderne paa Kroppen, hvilket alt 15. Dage efter denne Doms lovlige Forkyndelse bør udreedes og efterkommes under Adfærd efter Loven, til Afskye og Exemple for andre ligesindede, og deres eget Levnets Forbædring.

21. Biskop Friderich Ahrentzes Bøxel-Seddel til Peder Torchildsen paa 18. M/arke/r Fisk i Gaarden Echerhovde. dat: 30te: Maij: 1767. med Rev: ej: dat:

1767: 387

22. Lehnsmand Knud Simonsen Tøsøens Do: til Ole Pedersen paa 4. Pd: 6. M/ark Fisk udi Gaarden Nordvigen. dat: 2den: Octobr: 1767. med Rev: ej: dat:

23. Niels Michelsen Møschils Do: til Michel Wintziensen paa 18. M/arke/r Smør og 6. Kander Malt udi gaarden Tøsøen. dat: 2den: Octobr: 1767. med Rev: ej: dat:

24. Johan Nicolaj Møllerops Lieut: ved det 2det: Bergenhuusiske National Infanterie Regiment, hans Skiøde til Mons Asbiørnsen paa en tredie Part udi Gaarden Snechevigen. dat: 2den: Janv: 1767. vid: fol:

25. Mons Asbiørnsen Snechevigens Pante-Obligation til Hr: Johan Nicolay Møllerop stoer 116 rdr 4 mrk dat: 3die: Janv: 1767. vid: fol:

26. Mons Nielsen Mid-Fieldes Skiøde til Christopher Pedersen paa 1. Pd: Smør udi gaarden Midt-Fielde. dat: 2den: Octobr: 1767. vid: fol:

Derefter \bleev/ ved Fogden fremlagt de sædvanlige Bielagere til hans Regenskab, og da 1. examineret om her noget i aar i dette Skibreedes Laxe \og Silde/ Voger er kastet, hvoraf Skatter kunde svares; hvortil af Laug Rett, Lehnsmand, og meenige Almue bleev svaret det ey fleere Laxe-Vaager her i Skibreedet kunde ansættes til Skatt end alleene Lute(?) Tungens under Øvre Golten for 2 mrk og Kragøens og Iilenesset 2 mrk under Algerøen af Bildøens Silde Vaag, hvor Makreel er fisket 4 mrk 2. Tingsvidnet hvorudi de sædvanlige 15. qvæst: fremsættes, hvor til af Lehnsmand og Laug Rett bleev svaret tilligemed den meenige til søgende Almue. til den 1ste: 2den: Ney. til 3die: Resp: her er i Vaar Af Tellevogs Bønderne funden 1 Støkke Master-Træe ved Tellevogs Landet. til 4de: Ney: 5te: her er ey nu fleere Giestgiverstæder eller Kremmer Leyer uden de sædvanlige uden Sollesvig. til 6te: 7de: 8de: og 9de: 10. Ney: og til 11te: 12te: 13de: 14de: og 15de: Resp: det her i aar ey er meere Forandring end i Fior. 3. Odels-Mandtallet examineret og befunden rigtig at være.

publiceret

27. Christie Hans Drs: Lars Lars: Dahles med fleeres Skiøde til Iver Olsen paa 1. Pd: 8 1/4. M/ark Fisk i gaarden Hidzøen, og da Kiøberen selv har arvet 4 11/16. M/ark Fisk. i bemte: gaard, bliver hand altsaa Eyer og Bruger af 1. Pund 12 15/16. M/ark Fisk. dat: 2den: Oct: 1767. vid: fol: 553.

Og da nu ey fleere Sager eller Documenter dennesinde fremkom for Retten efter Paaraab og Tilspørsel, bleev af Fogden til attestation fremlagde de sædvanlige Bielagere; Restancen for de Ordinaire Kongel: Skatters 3die: og sidste Termin beløber 98 rdr 2 mrk 8 s:

Laug-Rettes-Mænd for tilkommende Aar \1768/ opnævnes følgende sc: 1. Kasten Lerøen, 2. Ole Monsen Glesnes, 3. Hans Poulsen Schouge, 4. Arne Larsen ibidem, 5. Joen Tellenes, 6. Niels Engelsen Bildøen, 7. Ole Aamundsen Waage, og 8. Michel Pedersen Nore Echerhofde.

Schiolds Skibreede.

Anno 1767. den 5te: Octobr: bleev Retten til almindelig Høste-Tings Holdelse sadt med Schiolds Skibreedes Almue paa Tingstædet Møllendahl, i overværelse af Høyvelbaarne Hr: Stifts-Befalings-Mand Jørgen Erich Scheele, Deres

1767: 387b

Kongel: Majts: Foged Velædle Hr: Christen Hejberg og de Retten for dette Aar opnævnte Laug-Rettes-Mænd, hvis Navne fol: 338. findes anførte.

og bleev derefter de samme Kongel: Forordninger og videre Høye Ordres her publicerede som ved nest foregaaende Sartors Skibreede, og desforuden

1. Stiftamtmandens Breev til Fogden under 24de: Aug: 1767. angaaende udgiften som maae Reparteres paa dette Skibr: af Hops-Broen der beløber 26 rdr 3 mrk 12 s:

2. {Stadt} Ditto af Do: til Fogden angaaende Veyenes Vedligeholdelse, i anleedning af Stadtholderens Skrivelse til Stiftamt-Manden under 30te: Maij: h: a: dat: 6te: Junij 1767.

3. Ligeleedes bleev Stiftamtmandens Breev angaaende Qvernerne her i Skibreedet examineret, og befandtes efter Laug-Rettets og Almuens eenstemmige Forklaring det ingen Kall-Qværn kand enten taale Paalæg eller lægges i Skatt uden alleene 1. Samuel Giævers 4. Hiul-Møller paa Møllendahl der ere skyldsatte aarlig for 2 rdr 3 mrk taaler Paalæg 3 mrk er 3 rdr 2. Hans Monsens 5. Hiul-Møller \ibid:/ har hidtil betalt aarlig 3 rdr 3 mrk: taaler Paalæg 4 mrk er 3 rdr 1 mrk 3tio: 3. Kall-qværner paa Aarestad har hidindtil betalt 1 rdr taaler Paalæg 1 mrk 8 er 1 rdr 1 mrk 8 s: de øvrige Kall-Qværner og videre Møller her i Skibreedet taaler ingen videre Paalæg end de ere skyldsatte for tilforn. da Johannes Andersens 2de Kall-qværner der ere ansadte for 1 rdr: ej taaler meere end 4 mrk Paalæg.

Dernest publiceret

4. Skifte-Breev forrettet den 11te: Aug: 1767. paa gaarden Grimstad efter afgne: Kari Niels Datter.

5. Søren Thodes Skiøde til Michel Larsen paa 1. Huus staaende paa Schaalevigen. dat: 3die: Sept: 1762. vid: fol:

6. Severin Hvids Do: til Willum Simonsen paa 1. g/amme/l Stue, 1 gam/m/el Lade, dat: 12te: Sept: 1767. vid: fol:

7. Dittos Freed Lysning, at ingen maae skyde Fugle paa Nedre Damsgaard og Øvre- og Nedre-Laxevaag, samt Hollen. dat: 5te: octobr: 1767. vid: fol:

Jacob Giise fremstillede sig dernest for Retten og begiærede enten Forhøyelse paa Ting holds-Pengene, eller ogsaa at Laug-Rettet vilde holde sig selv paa de 2de: almindelige Tinge, da hand i stæden for 40 rdr:, som hand nu faaer vilde holde Øvrigheden for 30 rdr:, hvorimod hver Laug Rettes-Mand kunde nyde i Diet-Penge 1 rdr: aarlig, og Lehnsmanden 2 rdr: af Ting-holds-Pengene, og fornøden Seng- og Natte-Leye, som tilforn, Skydz-skafferne nyde hver aarlig 2 mrk 4 s hvilket Deres Høy-Velbaarenhed Hr: Stifts-Befalings-Mand Jørgen Erich Scheel med en Resolution nærmere naadig fastsætter, siden Almuen dermed var fornøyet.

Fogden Heiberg efter forrige Tiltale paa Justitiens Vegne contra Jacob Jacobsen Dolvig for øvet Slagsmaal Æskede samme Sag i Rette ved sin Fuldmægtig Jacob Jørgen Kastrup, hvem, under Igientagelse af sin Principals Vel-

1767: 388

bemte: Hr: Fogden Hejbergs sidstleeden Sommer-Ting giorte Irettesættelse paatrængede Dom, saa meget meere, som den paagieldende Jacob Jacobsen Dolvig ikke efter foregivende {sam} ved Fuldmægtig samme Ting haver begiegnet Sagen med nogen Contra-Stævning til dette Ting.

Eragtet

Da hverken den Indstevnte Jacob Jacobs: Dolvig, eller hans antagne Fuldmægtig Procurator Rasmus Krag, hvilken vel var ved Retten nærværende men strax derefter ved Sagens Paaraab og Foretagelse har absenteret sig, har forsynet sig med at *udlage (udtage?) en Lovlig Contra-Stævning i denne Sag, saa bliver efter Actors Paastand, denne Sag optagen til Doms til i Morgen.

Udi Sagen af Hr: Justits-Raad Carbiner indstevnt efter forrige Tiltale imod Hans Andersen Kalvedahlen, og Michel Rørig Evertsen mødte Procurator Reutz og urgerede paa Dom efter udførte Procedur.

Procurator Brose mødte for Hans Andersen og fremlagde hans Indlæg af 4de Maij nestleeden hvortil hand sig Refererede, saa mødte Comparenten og for Zacharias Gundersen Kobbeltvedt og fremlagde et ham fra Hr: Kammer-assessor Preutz under Dags Dato meddeelt Bevis.

Procurator Reutz for Citanten holdt sig til den udførte Procedur, og uden at Regardere paa, hvad enten stevnte eller ustevnte Persohner har vildet foregive vedbleev at paatrænge Dom over de vedkommende Indstevnte, saavel til det omtvistede Huuses Borttagelse fra Citantens Eyendom, som u-lovhiemlet er solgt, som og til denne udhalede Processes Omkostnings skadesløse Erstattning af de Indstevnte Een for Begge og begge for Een allerbilligst med 10 rdr: og for det øvrige benægtede alt u-beviisligt fremført.

Michel Rørig Evertsen i Relation til sit forrige sagde at Sagen er ham u-vedkommende, da hand, førend Stævningen bleev ham forkyndt har solgt det omtvistede Huus til Hr: Kammer-Assessor Preutz.

Brose vedbleev sit forrige og nægtede alt modstridende og u-beviist.

Reutz, nest at vedblive sit forrige, erindrede videre, at Citanten hverken har med Assessor Preutz eller Zacharias Kobbeltvedt eller nogen anden at bestille uden med de Indstevnte alleene, som baade har kiøbt og solgt det som ikke kand hiemles, imod de fremlagde Skrifters klare

1767: 388b

*klare Indhold.

Brose vedbleev sit forrige.

Eragtet.

Sagen optages til Doms til den 4de: Novembr: da Udsættelses Ting til den Tid herved determineres, da saavel Parter som Laug Rett, sig betimelig om Morgenen her paa Tingstædet haver at indfinde, for Dommen i denne Sag at anhøre.

Procurator Brose mødte for Rasmus Olsen og Lars Knudsen boende i Bergen og i Rette lagde deres under 19de Sept: nestleeden udferdigede Stævning, hvorved de til at høre Vidner og liide Dom havde ladet indkalde Henrich Pedersen Rasmus Pedersen \Ole Pedersen/, og Hans Nielsen Giæringen efter nærmere udviis af bemte: Stevning og dens Paateigning, som Comparenten fremlagde og er saa lydende.

Til Stevnevidner i denne Sag sisterede Comparenten de 2de: Stevne-Vidner Michel Eversen, og Michel Michelsen Sædahl, som hand begiærede Retten vilde tage i Eed for samme lovligen at afhiemle, som for de i denne Sag indstevnte Vidner sc: Elisabeth Joens Datter boende i Snechevigen, Anna boende i Drotningvig, Maren Peders Datter tienende i Olsvigen, Rasmus Loddefiord, og Johannes ibidem, befandtes den 21de: Sept: nestleeden at Være lovlig forkyndt efter Paateigningens udviis.

De indstevnte Henrich Pedersen Florvog, Ole Pedersen Olsvig, Rasmus Pedersen og Hans Giæring, som nærværende fremleverede i Retten et skriftlig ved Procurator Reutz forfattet Indlæg under 30te: Sept: 1767. der lyder saaleedis.

Procurator Brose for Citanterne nægtede alt hvad u-beviisligt er anført, samt under Forbeholdenhed af videre Svar til det fremkomne paastoed de nu mødende Vidner antagne til Vidnesbyrds Aflæg, og Svar til de qvæstioner, som Comparenten forbeholdt til dem at fremsætte.

Forberørte Stevne-Vidner Michel Eversen og Michel Michelsen Sædahl fremstoede, og eedelig afhiemlede Stevnemaalets lovlige Forkyndelse for alle de i Stevnemaalet paaberaabte Persohner.

Dernest bleev det 1ste: Vidne Elisabeth Joens Datter af Retten paaraabt, som ikke mødte for Svagheds Forfald Skyld, som bleev lyst ved hendes Mand Niels Jacobsen Snechevigen, det 2det: Vidne Anne boende i Drotningvig bleev ligeleedes paaraabt men ey mødte; Dernest bleev det 3die: Vidne Maren Peders Datter paaraabt, som mødte vedtagende lovlig Varsel.

Procurator Brose begiærede Vidnerne tilspurgt,:

1mo: om ey veed, at enten Berthe Synneve Michels Datter, Citant Rasmus Olsens Hustrue eller Marthe

1767: 389

Dorthe Michels Datter gift med Citant Lars Knudsen efter deres Forældres Død i deres Ungdom, fra hvilken Tiid og til hvilken Tiid nød frie Opfostring hos een af deres Paarørende, og hos hvem?

2do: Om ikke den eene af disse benævnte Koener, og hvilken af dem i bemte: Tiid var i Tieneste, og hos hvem?

3tio: Om ey altsaa veed, at disse 2de: Koener i bemte: Tiid hverken hos Henrich Pedersen eller hans Forældre nød enten Klæde eller Føde?

Vidnet Maren Peders Datter bleev dernest fremkaldet, som efter aflagd Eed svarede til de af Proc: Brose fremsadte Qvæstioner saaleedes; Dertil besvarede Vidnet til den 1ste: Det hun ikke veed det ringeste om det som i Qvæstionen indeholder. til den 2den: Qvæst: Resp: det hun tiente 1/2. Aars Tiid i Grasdahl hos Krigs-Raad Undahl, men kand ikke erindre hvor længe det er siden hun nemlig Berthe tiente der, som og hos Vidnets Broder Ole Pedersen Olsvig, men veed ey hvor længe, derefter \var/ hos Vidnets Svoger Hans Giæringen, men ey veed om hun tiente ham samme Tiid, som og tiente bemt: Berthe hos Berte Hetlevigen 1/2. Aar, fleere Stæder vidste dette Vidne ey at den omspurgte Berthe har tient; videre sagde dette Vidne at Marthe Dorthe har tient 1/2. Aar paa Kiøchelvig hos Vidnets Broder Henrich Peders: dernest nogle Uger hos Peder Sæhlen, men ey erindrer hvor lang Tiid siden. {3die} til 3die: Resp: Det vidste Vidnet ey vist at forklare.

Procurator Reutz for de Indstevnte nest at forbeholde Ankemaal over det at Vidnerne til Forklaring ere antagne, tilspurgte Vidnet,:

1mo: Om det ikke er hende bekiendt, at Citanternes Hustruer i den Tiid de ikke var udi Tieniste hos fremmede, nød saavel Klæder som anden Pleye hos Henrich Pedersens Forældre, og fra dennem bleev besørget til Confirmation?

2. Om Vidnet veed hvem det var, som annammede hos Formynderen i Byen Citanternes Hustruers aarlige Renter, af deres Arve Capitaler?

3tio: Hvem deres Formynder var som Renterne udbetalte? og

4to: Om Vidnet har hørt og er bekiendt at Citanternes Hustruer har annammet Renter af deres Arver i Reede Penger, hvormeget det var, naar, og af hvem?

til den 1ste: Qvæst: Resp: det hun baade veed at Berthe Synneve

1767: 389b

og Marthe Dorthe nød {frie} Klæder og Underholdning i all den Tiid de ikke var {he} i Tieniste, og det hos Henrich Pedersens Forældre, som besørget dem til Confirmation til 2den: Resp: det hendes Moeder Kari Ols Datter, som og var Indstevnte Henrich Pedersens Moeder modtoeg Renterne. til 3die: qv: Resp: Det hun ey veed hvem det var. til 4de: Resp: Ney. hun ey veed noget at forklare til qvæstionens Indhold.

videre vidste dette Vidne ey paa Rettens Tilspørsel at svare, hvorfore samme af Retten bleev dimitteret.

Dernest bleev det 4de: Vidne Rasmus Loddefiord, og Johannes ibidem af Retten paaraabt, men ey mødte.

Brose for Citanterne begiærede de udeblevne Vidner under Faldsmaal, forelagt til neste Ting.

Eragtet:

Sagen gives Anstand til neste Ting, da de udeblevne og ey mødende Vidner {forelæg} under Falsmaals Straf forelægges Laug-Dag.

Procurator Brose mødte for Hans Andersen og æsket i Rette hans mod Knud Zachariasen anlagte Sag og paatrængede Dom efter hans forlængst udførte Procedur.

Knud Zachariasen bleev af Retten paaraabt ved Skyds-Skafferen 3de gange paa Ting-Gaarden, der hverken selv eller ved Fuldmægtig mødte, hvorfore Retten derefter giorde saadan

Eragtning:

Paa det den Indstevnte ey skal have Aarsag at klage over Overilelse, saa vorder denne Sag bevilget anstand til neste Sommer-Ting 1768. da ham herved alvorligen bliver paalagt da at i Rette føre og fremkomme med alt hvad hand til denne sin Sags Tarv og Fremme kand agte og ansee fornøden, og udi samme forskaffe nøyere og nærmere Oplysning, for derefter samme fra sin Siide at indlade til endelig Dom.

Publiceret

8. Joen Mariagers Bøxel-Seddel til Michel Mortensen paa 1/2. Løb Smør og 8. Kander Malt udi gaarden Rødland. dat: 10de Martij 1767. med Rev: ej: dat:

9. Michaël Stub Ahrentzes Ditto til Thor Larsen Borge paa 1/2. Løb Smør udi gaarden Schioldahl. dat: 11te: Decbr: 1766. med Rev: ej: dat:

10. Joen Nielsens Do: Af David Brehmer ham meddeelt paa 1. b/ismerpund og 15. M/arke/r Smør i gaarden Gillestad. dat: 5te: oct: 1767. med Rev: ej: dat:

1767: 390

Den 6te: Octobr: a: ej: bleev Retten med samme Laug Rett sadt, og der efter publiceret:

11. Jens Mariagers Skiøde til sin Broder Joen Mariager paa sin tilhørende Andeel udi Hoved-Gaarden Fiøsanger med underliggende smaae Pladzer Lille Fiøsanger, Kraagenæs, og Houen. dat: 15de: Decembr: 1766. vid: fol:

12. Jaen von Der Lippes bøxel-Seddel til Sr: Christian Friderich Roccou paa en ved Aarestad staaende Stampe-Mølle dat: 28de: Septbr: 1767. med Rev: ej. dat:

De sædvanlige Tings-Vidner til Fogdens Bielagere ved Regenskabet bleev inden Retten examinerede, og vare følgende 1. Tings-Vidnet om Qvernerne Laxe- og Silde-Vogerne, her i Skibreedet hvor intet er fisket. 2. de sædvanlige 15ten: qvæst: hvortil Resp: til 1ste: Ney, 2det: Ja, 3de Ney. 4. alleene Sæhlens Saug, 5. ey fleere end de priviligerede. til 6te: De samme bruger Øhll-Tapperie i Aar som i Fior da Anders Iversen er bortflyttet fra Syndnes, og Colbeen Syndnes derimod igien kommen som holder Øhll-Tapperie. til 7de: Ney. ingen her i Skibreedet med deslige har handlet. til 8de: Ney. 9de: beroer paa Sorenskr: Designation. 10.de Ney. 11te Ney 12. Ney. 13de: Ney 14de: Ja: til 15de Ja.

Procurator Rasmus Kragh sisterede sig dernest med ærbødighed for Retten, og tilkiendegav det hand som Fuldmægtig for den foran paa Justitiens Veigne af Fogden Hejberg indstevnte Jacob Jacobsen Dolvig, ved skriftlig Stevnemaal under 19de: Septbr: 1767. som den 21de: ejusd: lovlig ved Stevne-Vidnerne Jaen Anders: Tvedteraas, og Hans Hansen Tvedteraas, lovlig er forkyndt, har til dette Ting, Tiid, og Stæd, ladet indstevne Lars Steensvig, med 2de: Sønner Tollev og Niels Larsønner, alt til et lovskikket Tings-Vidnes Erholdelse, og Hoved Sagens nærmere Oplysning; da bemte: Stevnemaal end videre befandtes forfattet af Procurator Preus senior.

Kragh dernest udbad sig Stevnemaalet maatte vorde afhiemlet, og de indkaldte paaraabte.

Som Vidner i denne Sag er efter Stevnemaalets nærmere udviis indkaldet og stevnt Ole Nord-Eyde, Mons og Simon Houcheland.

Stevne-Vidnerne Jaen Andersen, og Hans Anders: Tvedteraas fremstoede dernest, og efter at Eeden af Lov-Bogen, saavel for dem som Vidnerne lydelig var oplæst, eedelig afhiemlede samme efter Paateigningens nærmere udviis.

Derefter bleev det

1ste: Vidne Ole Nord-Eyde af Retten paaraabt og fremkaldet, som efter at Eeden af Lov-Bogen var oplæst for ham bevidnede følgende.

Procurator Kragh i rette lagde skriftlige ved sig selv forfattede Qvæstioner, som hand ærbødig bad Retten vilde examinere og tilspørge de indstevnte Vidner. af Dato 5te Oct: 1767. til 1.ste: den Spaan Jacob Dolvig hugget hørte ham til ved Arbeydet paa Hops-Broen.

1767: 390b

til 2det: Resp: at all den øvrige Spaan var hugget tilsammen undtagen Lunerne {under} \paa/ Broen, som hand {hugget} nemlig Jacob Dolvig hugget for sig selv. til 3de: Resp: Ja. til 4.de: Ja de toeg hvert sit Fang. til 5te: hand saae at Citanten Jacob Dolvig skuet {Niels} een, men hvem det var vidste Vidnet ey, da den som bleev skuet ey faldt om, men Spaanen fra Fanget af den anden. Videre Skade saae Vidnet da ey at skee. til 6te: Det hørte Vidnet ey, og veed ey at forklare noget om. til 7de: Resp: Jo hand saae Citanten stoed for sig selv alleene og øxede paa 1. st/økke Træe, som skulde bruges til Hops Broen da Niels Monsen og Niels Larsen Grimstad kom, og med Magt toeg hvert sit Fang Spaan, og videre sagde, at derefter kom Lars Steensvig, som sad, der reyste sig op for at komme {Niels} til Hielp, sigende skal Du være over alle nemlig Jacob Dolvig. til 8de: qv: Resp: det Vidnet saae Lars Steensvig komme op til Jacob Dolvig, men hvad enten hand faldt af sig selv, eller hand nemlig Jacob Dolvig bleev skuet af Lars vidste Vidnet ey. til 9de: Resp: Det vidste Vidnet ey. til 10de: Resp: Jo hand saae baade Lars Steensvig og Sønnen Niels Hreev Citanten i Haaret og trekket ham nesten hen til Elven. til 11te: Resp: Vidnet saae Lars Steensvigs anden Sønn Tollef kom strax efter, og sagde: Jeg skal giøre det alleene, men ey hørdte de Ord: som Tollef sagde Jeg skal trække ham paa Elven. til 12te: Vidnet saae Tollev Larsen trækket Citanten efter Haaret ned til Elven, hvor Tollew laae oven paa Citanten i Elven, hvoraf hand var bleven gandske vaad, men ey ved om hand var blodig, {...} 13de: Resp: Jo hand saae Citanten bandt et Tørklæde om Hovedet, efter at hand var opkommen af Elven, hvor hand mistede sin Hue, men om hand da var blodig vidste Vidnet ey.

videre havde Citantens Fuldmægtig ey at tilspørge dette vidne om, hvorfore samme af Retten bleev dimitteret.

Det 2det: Vidne Mons Houcheland bleev af Retten dernest paaraabt, som mødte, og efter foregaaende aflagt {i} Eed bevidnede til de fremsadte Qvæst: følgende: til 1ste: resp: Jo den Spaan Citanten hugget som var af Lunerne hørte ham selv til. til 2det: Ja den Spaan enhver hugget paa, skulle høre den til som hugget. til 3die: Resp: Ney vidste ikke at vidne noget derom. til 4de: Resp: Ja. de toeg hver{t} sit Fang. til 5te: Resp: hand saae at Jacob Dolvig alleene skuet Niels Mons: og Niels Lars: Grimstad fra Spaanen, for at hindre dem fra at borttage samme, men ey videre Skade saae hand da skeede. til 6te: Resp: Ney. det vidste vidnet ey. til 7.de: Resp: hand ikke veed om Citanten da hugget paa 1. st/økke Træe, men saae Niels Mons: og Niels Lars: Grimstad komme med Magt for at tage Spaan, og videre saae at Lars Steensvig derefter komme for at hielpe disse. til 8de: Resp: Ja hand saae Lars Steensvig komme, men ey veed om det var for at holde Citanten, da de andre borttoeg Spaanen, da Jacob staaende paa sin egen Spaan skuet Lars Steensvig tilbage for at hindre ham fra at borttage sin Spon. til 9de: Resp: Ney. det vidste Vidnet ey. til 10de: Resp: Ja hand

1767: 391

saae Lars strax efter sit Fald reyste sig op igien, hvorda hand saae dem strax at tage fat paa {hinanden} \Jacob/ tilligemed Sønnen Niels, men saae ey dem nemlig Lars og Niels trække Jacob efter Haaret hen til Elven. til 11te: Resp: hand saae Lars Steensvigs anden Sønn Tollew kom strax herpaa og sagde til sin Fader, gaae bort Jeg skal giøre det alleene, ey {..} for i Veyen sagde: drag ham paa Elven. til 12te: Resp: hand veed ey om Tollev Larsen trækket Jacob Dolvig efter Haaret, men saae at Jacob laae i Elven, og Tollev siddende oven paa ham, videre af Qvæst: vidste dette vidne ey at forklare. til 13de: Resp: Hand saae, efter at hand var kommen op af Elven nemlig Jacob, at hand vriet Vandet af Haaret paa sig, og strax derefter bandt et Tørklæde om Hovedet, efter at have mistet Huen i Elven.

videre vidste dette Vidne ey at forklare, paa Rettens Tilspørsel, hvorfore samme af Retten bleev dimitteret.

Endelig bleev det 3die og sidste Vidne Simon Houcheland ligeleedes for Retten fremkaldet, som efter tilforn aflagd Eed, og behørig Formaning var givet, at vogte sig for Meen-Eed, bevidnede følgende: til 1ste: Qvæst: Resp: Det den Spaan Jacob Dolvig hugget, var ham tilhørende, undtagen lidt, som Vidnet selv tilhørte, hvoraf ingen Dispute reyste sig. til 2den: Resp: Det den Spaan enhver for sig huggede af Lunerne over Broen, skulde høre Huggeren til til 3die: Resp: Vidnet saae Jacob forbyde Spaanen som hørte sig til, men ey ved hvem som borttoeg samme, da den af adskillige bleev i Fanget bortført. til 4de: Resp: Ja hand saae dem tage Spaan imod Jacobs Forbud. til 5te: hand saae Jacob staaende ved sin egen Spaan mødte dem fra Spaanen ved at skue dem, men skeede da ey videre Skade. til 6te: Resp: Hand ey hørte fleere Ord af Lars Steensvig til Jacob Dolvig end disse: Vil du være mod hine: det øvrige i Qvæst: hørte Vidnet ey. til 7de: Resp: Jacob stoed alleene paa sin Spaan, da Niels Monsen og Niels Lars: Grimstad med Magt kom for at tage Spaanen bort, videre saae Vidnet ey af det i qvæst: omspurgte. til 8de: Resp: Ney hand saae ikke Lars Steensvig holdt Jacob Dolvig, men faldt ved det at Jacob, skuet ham, som vilde værge sin Spaan over et støkke Træe baglænds. til 9de: Resp: Ney. til 10de: Resp: hand saae Lars Stensvig reyse sig op igien af Faldet, og tilligemed sin Sønn Niels reev og sleedst saa langt, indtil de kom nesten op til Elven men ey at de trækket Citanten efter Haaret. til 11te: Resp: lige efter Qvæst: Indhold. til 12te: Resp: hand saae baade Jacob Dolvig og Tollev Larsen holde hinanden i Haaret som de laae begge i Elven, hvor Tollev laae over Jacob sammestæds, men veed ey om Jacob bleev blodig, som var gandske vaad af Vandet i Elven; til 13de: Resp: eenstemmig med forrige Vidner.

Og da Kragh ey havde videre at tilspørge dette Vidne om, bleev samme af Retten dimitteret.

Kragh begiærede Tings-Vidnet sluttet, og sig beskreven meddeelt, og, da Dom i Hoved-Sagen ey er afsagt, saa haabede hand, at Retten ved endelig Dom vilde paaskiønne, hvad de i Dag for Retten mødende Vidner har forklaret, der udtrykkelig beviiser Jacob Dolvigs uskyldighed imod det hand er sigtet for, hvorfor Comparenten saa meget meere igientoeg sit forrige og nest at benægte alt modstridigt submitterede i Hoved-

1767: 391b

Sagen lov grundet Dom.

Fogden Hejberg ved sin Fuldmægtig Kastrup, Reserverede sig alleene til nest holdende Sommer-Ting til Doms Lidelse lovlig at indkalde, saavel Lars Steensvig, som Sønner Niels og Tollev Larsønner, og til den Ende, til Justitiens Pleye, begiærede dette Tings-Vidne in forma beskreven.

Fogden Heiberg ved sin Fuldmægtig Jacob Jørgen Kastrup anmeldte at have til dette Ting paa Justitiens Veigne med mundtlig Varsel ladet lovlig indstevne Drengen Poulus Henrichsen for øvet Slagsmaal paa Drengen Mons Olsen tienende hos Hans Monsen her paa Møllendahl, derom at anhøre Vidner og Dom at liide.

til Vidner i Sagen er ligeleedes med mundtlig Varsel under Lovens Falsmaal stevnet Ole Pedersen, Jacob Salomonsen, og Sidselle Ellings Datter, hvilke samtlige Vidner og nu for Retten møder.

Comparenten fremstillede ellers Stevne-Vidnerne Jaen Andersen Tvedteraas, og Michel Michelsen Sædahl for eedelig at afhiemle Stevnemaalet, efter at hand først havde tilkiendegivet det den slagne Mons Olsen ligeleedes her til Tinget var stevnet til Vedermæhle.

Stevne Vidnerne bleev dernest af Retten paaraabte, som mødte, og, efter at Eeden af Lov-Bogen saavel for dem, som forberørte Vidner der og møder, lydelig var oplæst, eedelig afhiemlede Stevnemaalets lovlige Forkyndelse, som af dem er forkyndet den 14de: Septbr: sidstleeden.

Hvorefter det 1ste: Vidne Ole Pedersen bleev af Retten paaraabt som mødte, og efter aflagd Eed historiskviis forklarede: Det hand i Vaar saae Poulus Henrichsen ned i Møllendahls Veyen sloeg Mons Olsen paa Ryggen med en Stok som hand havde i den eene Haand, og med den anden holdt ham, paa Grund af, at den Indstevnte efter sin Tanke havde digtet viiser om sig der ey skulle været saa tilbørlige.

Kastrup bad Retten vilde tilspørge dette Vidne om ikke Mons Olsen sloeg igien? dertil Resp: hand løb under og desaarsage slog Hand ikke igien. Videre begiærede Kastrup Vidnet tilspurgt om hand ikke saae eller hørte Begyndelsen paa dette Slagsmaal, og hvad Ord der er falden dem imellem for i veyen? hand var ikke tilstæde ved det første Slags-

1767: 392

maalet begyndtes men saae Drengen Mons løbe ned efter Veyen da hand havde faaet Stokke Pryglen, og videre kunde hand ey om Anledningen eller Aarsagen hertil forklare.

Og da Kastrup ey havde meere at tilspørge dette Vidne om bleev samme dimitteret.

2det: Vidne Jacob Salomonsen fremstoed dernest, og efter aflagd Eed bevidnede. Det hand strax efter Paaske-Tiider saae Paulus Henrichsen slaae Mons Olsen paa Møllendahls Veyen med en Stok, da bemte: Mons Olsen, efter at have faaet Slaget paa Ryggen løb bort; Hvad Anleedningen hertil var, vidste Vidnet ey, saasom hand ey saa nær var nærværende at hand kunde høre deres mellemhavende Handel;

til de 2de: af Kastrup fremsadte qvæst: svarede dette Vidne eenstemmig med forrige.

Videre havde dette Vidne ey at forklare, hvorfore samme bleev dimitteret.

Det 3die: Vidne Sidselle Ellings Datter fremstoed ligeleedes, som efter aflagd Eed forklarede: Det hun ey veed at forklare videre end nestforrige 2det Vidne, med hvis Vidnesbyrd hendes var overeenstemmende.

Og da samme ey havde meere at vidne bleev dette og dimitteret.

Kastrup dernest proseqverede Sagen til Doms med Paastand, at Indstevnte Poulus Henrichsen for dette af ham begaaede og saa klarlig overtydede Slagsmaal vorder dømt til hans Majts: Sagefalds Cassa at bøde Slagsmaals Bøder 3 rdr: Sex Lod Sølv følgel: Lov: pag: 930. art: 8. dog, som bemte: Poulus Henrichsen ikke nu møder, maatte Comparenten i den Henseende begiære Anstand, og ham givet Anstand til nestkommende Sommer-Ting 1768.

Eragtet

den Udeblevne og ey mødende Poulus Henricsen forelægges Laug-Dag til nestholdende Sommer-Ting 1768.

Udi Tings-Vidne-Sagen indstevnt af Daniel Frile og Madme: Christensen contra Hr: Borgemæster Fasmer, fremleverede Citanten Daniel Friele et skriftlig Indlæg under 6te: Oct: 1767. forfattet af Procurator Brose, hvorudi nokbemte: Daniel Friele fra-

1767: 392b

falder de øvrige Vidner i denne Tingsvidne Sag som ved forrige Rettes Session ey bleeve afhørte, undtagen alleene det eene Vidne Jacob Salomonsen, som Citanten i bemte: Indlæg ærbødigst begiærer Retten vilde tilspørge {de,} efter de forhen Retten extraderede qvæstioner, alleene den 6te: 7de: 8de: 21. 22, 23, 24, 25, 26de: 28, 31te: 32, 38, og 39, med 40de: qv: da hand i øvrigt frafaldt de øvrige som alle under 4de: Maij sidstleeden Sommer-Ting bleev i Retten fremlagt; da bemte: Indlæg er saa lydende

Hvorefter Retten vilde fornemme om enten Borgemæster Fasmer eller nogen paa hans Veigne mødte, hvorfore Skydz-Skafferen bleev beordret hannem 3de: gange paa Ting-Gaarden at paaraabe men maatte erfare det hverken Borgemæsteren selv, eller nogen paa hands Veigne mødte.

Hvorefter det til Afvigte {Aars} Sommer-Ting indstevnte og da mødende

Vidne Jacob Salomonsen af Retten bleev paaraabt, som efter forberørte Indlægs Formeld, da aflagde sin Eed, men ey formedelst Tidens Korthed og andre berammede Tingers skyld bleev afhørt, der nu for Retten sisterede sig og Vidnede til de fremsadte Qvæstioner saaleedes. til den i de skriftlige qvæst: opførte 6te: qvæst: Resp: det hand vel hørte Sr: Daniel Friele opsagde Forpagterne paa Hope-Gaard, men ey veed hvad Ord egentlig hand den Tiid brugte, da hand ey kand erindre samme. til 7de: Resp: liige efter Qvæst: Indhold. til 8de: ligesaa eenstemmig med Qvæstionen. til 21de: qvæst: Resp: Ja hand kand ey rettere erindre end Rasmus Joensen som fratrædende Forpagter havde Nøglerne til de saa kaldede Bye Huuser paa Hops-Træet. til 22de: Resp: Ja. til 23de: Resp: kand ey erindre det. til 24de: Resp: Ja til 25de: Resp: Det hand vel saae Høe Staalet, som omvundet er, udi Stuen, men om samme kunde giøre nogen Skade enten paa Gulv Aaser eller Bielkerne paa Kielderen, hvor Vidnet ey kom, erindrer vidnet ikke. til 26. Resp: vidste ey det omspurgte. til 28. Resp: Ja. til 31te: Resp: det veed Vidnet ey. til 32. Qvæst: Resp: conform qvæstionen. til 38te: Resp: det veed hand ey thi da var hand reyst fra Daniel Frieles Tieneste. 39te Qvæst: besvaret med Ja. til 40de: Resp: at det efter Vidnets beste Erindring var nylig for Juul 1764. til den 41de: qv: Resp: Det Vidnet tit var hos de afgaaende Hope-Gaards Forpagtere og underliggende Gaarders for at bede dem komme til sin Husbond Daniel Friele og med ham slutte en nye accord eller Contract, men de kom dog ikke, og ey erindrer hvad Ord den Tiid bleev talt af dem eller svaret.

og da nu dette vidne efter de foranførte qvæst: var examineret, og sammes Svar indhændiget, bleev det af Retten dimitteret.

Hvornest Daniël Friele i et og alt Refererende sig til

1767: 393

sin foranførte Procedur og nu i Rette lagde Indlæg, begiærede dette Tingsvidne sluttet, og sig in forma beskreven meddeelt, hvilken af Retten bleev bevilget.

Anders Knudsen stevner Andreas Crispinusen med skriftlig Varsel at liide Dom til Fornyelse over een erhvervet Bye-Tings-Dom, afsagt den 17de: Septbr: 1764. alt efter Citationen, som Procurator Jacob Preutz paa Citantens Veigne i Rette lagde, dernest var Comparenten Preutz begiærende at Stevne-Vidnerne Michel Evertsen og Michel Michelsen Sædahl, som nu møder for Retten, maatte admitteres til Stevningens Afhiemling.

Retten formerkede at Datum i Stevnemaalet af 19de: Octobr: h: a: maatte være en Feylskrivelse, da samme ved forbemeldte Stevne-Vidner befandtes lovlig at være forkyndt den 21de: Sept: nestleeden efter Paateigningens nærmere Formeld og udviis, der er saa lydende:

Hvorefter Stevne-Vidnerne eedelig afhiemlede Stevne-Maalets lovlige Forkyndelse liige efter deres Paateignings udviis.

Fuldmægtigen Preutz i Relation af Stevningen, som nu for Retten er afhiemlet, producerede den allegverede Bye-Tings Act og Dom, in originali, og øvrigens, efterdi hand bemerker den Indstevnte ey møder paastoed Laug-Dags Forelæggelse for ham til nestholdende Sommer-Ting.

Eragtet.

Den lovlig indstevnte og ey mødende Andreas Crispinusen forelægges Laug-Dag til nestholdende Sommer-Ting 1768.

Christopher Berentz contra Bastian Reimers efter forrige Tiltale og Laug-dags Forelæggelse af 5te: Maij 1766. mødte Procurator Preutz for Christopher Bærentz og producerede Laugdags Eragtningen beskreven paa sit vedbørlige stemplede Papiir, som findes paateignet den 12te: Sept: nest efter lovligen at være forkyndet, men henseende til, at Citantens Fuldmægtig Procurator Cramer, som den Tiid havde Sagen under Hænder, ved Døden afgik, og Leyligheden ved sidstholdende Sommer-Ting, formedelst andre Sagers Vidløftighed ikke indfaldt, da og Retten desformedelst bleev afbrudt, at Citanten kunde faae denne

1767: 393b

perseqveret og i Rette bragt, saa har Citanten Bærentz til i Dag ladet forkynde forberørte Laug-Dags Forelæggelse for indstevnte Bastian Reimers, alt efter den Paateigning som findes anført under Stevne Vidnernes Hænder, hvilke Stevne-Vidner og ere nærværende til Varselens afhiemling.

Procurator Reutz indfandt sig for Retten og gav tilkiende, at hand af Sr: Bastian Reimers var anmodet at beobagte denne Sag, og at observere hvad derudj maatte passere, men som hand nu fornam, at denne Sag, som for 1 og 1/2. Aar siden efter første Stevnemaal bleev ført i Rette, nu igien i Rette føres efter en Laugdag fra Retten udstæd, som til sidst afvigte Høste-Ting burde faldt i Rette, saa exciperede hand sig fra at kunde tage til Gienmæhle formedelst saadan mislig Formalitets skyld, som af Citanten selv enten ved Forsømmelse eller i andre Maader er begaaet, og derfor var Comparenten af den Formeening, som hand til Retten indstillede, at denne Sag og Stævning tilligemed Laug-Dagen fra Retten maatte afviises, indtil Citanten den paa Lovlig Maade som skee bør, enten ved en nye Stevning eller Continuations-Stævning forfrisker, og i øvrigt forbeholdt Sr: Reimerses Rett i alle Maader.

Preutz under alle lovlige Forbeholdenheder begiærede Sagens udflyttelse til neste Sommer-Ting, da hand imidlertid agtede at begiegne Sagen med Continuations-Stævning.

Eragtet.

Sagen gives Anstand til nestholdende Sommer-Ting, da det paaligger Procurator Preutz som Fuldmægtig for Berentz at forfriske denne Sag med lovlig udtagen Continuations- Stævning, paa hvilken grund saadan anstand bliver herved bevilget.

Borgemæster Fasmer contra Madme: Henrike Sl: Jørgen Reimers og Sønn Bastian Reimers efter forrige Tiltale.

Procurator Preutz mødte for Citanten og præsenterede Jaen Anders: Tvedteraas og Hans Hans: ibid: til afhiemling, at have ind varslet benævnte {Person} indstevnte Persohner til i Dag at møde, og at svare

1767: 394

til det paastevnte med det derudinden forhen i Retteførte alt til endelig Doms Sluttning, thi begiærede Comparenten sam/m/e Stevne Vidners Afhiemling, saa fremt ingen af dem imod Forhaabelse, skulle møde, eller ved nogen lade møde for sig.

Procurator Reutz var tilstæde for Sr: Bastian Reimers og Moeder {som be} Madme: Reimers, som begge under Benægtelse imod Søge-Maalet, og under all lovlig Reservation af deres Rett, exciperede sig fra at kunde tage til Gienmæhle videre i denne Sag, uden foregaaende nye Stævning, efterdi den ikke er bleven pleyet med saadan lovlig Laug Dag til sidst afvigte Som/m/er-Ting som Forordningen af 19de: Aug: 1735. allernaadigst foreskriver, siden, saadan Laug Dags Forelæggelse fra Retten ikke er bleven dem forkyndt, og de altsaa formeener, at den mundtlige Varsel, som nu sidst er skeet ikke kand holdes lovlig.

Preutz for Citanten begiærede Sagen udsadt til neste Sommer-Ting, da hand til samme Tiid agtede at begiegne Sagen med Continuations-Stævning.

Eragtet

Sagen gives Anstand til neste Sommer-Ting paa Grund af Proc: Preutzes giorde Løfte, om at producere lovlig Continuations-Stævning i denne Sag, og derved samme forfriske til lovmedholdig Behandling, og videre Pleye.

Assessor Thomas Løw Preutz efter forrige Tiltale contra Bastian Reimers.

Procurator Jacob Preutz paa Citantens Veigne forlangede Sagen udsadt til neste Sommer-Ting, for at begiegne Sagen med Continuations-Stævning, som Retten bevilgede.

publiceret

Joen Mariagers Bøxel-Seddel til Lars Christiansen Drotningvig paa et Huus i Drotningvig staaende. dat: 30te: Martij: 1767.

Udi Sagen paa Justitiens Veigne anlagt mod Jacob Jacobsen Dolvig

bleev følgende Kiendelse afsagt:

Endskiønt Retten i Gaar afsagde saadan Kiendelse, at denne Sag i Dag skulle optages {til Doms}, saa maatte imod Tanke og Formoedning, Retten staae fra dette sit Forsætt, i henseende de mange deels gamle deels nye til dette Ting indstevnte Sagers skyld, der i Dag har været paaraabt og agerede, som har traineret Tiiden saa langt ud, at Dagen desaarsage er forløben, hvorfore Retten

1767: 394b

af foranførte Aarsage fandt fornøden at optage denne Sag til Doms til det berammede udsættelses Ting, som er determineret at holdes her paa Møllendahl den 4de: Nov: førstkommende, til hvilken Tiid og Stæd, saavel Laug-Rettet, Actor Fogden Hejberg, som og den Indstevnte Jacob Dolvig sig betimelig om Morgenen haver at infinde, for Dom udi denne Sag at anhøre.

Derefter fremkom de 2de: Opsiddere paa gaarden Øvre Natland under Matriculens No: 76. navnlig Mons Larsen, og Bottel Andersen med ærbødighed for Retten, tilkiendegivende med Væmodighed det deres paaboende Gaards Huuser nemlig Stuen de havde tilsammen, 2de: Boer, 1. Ildhuus og 1. Floer den 21de: Maij: om Natte Tider Klokken omgefæhr 2. Slætt, bleev lagt i Aske, tilligemed 16. Faar forbemte: Bottel Anders: tilhørende, som var i Flooren, foruden Madvahrer og Klæder nest alt hvad de kunde eye; De declarerede dernest at have i sinde at stræbe med Huusernes Opbyggelse at i standsætte, saavidt deres ringe Kræfter efterhaanden kunde formaae og vedblive deres gaarders Bruug, som for Mons Larsen er 1. Løb Smør i Skatteskyld, men i Landskyld 1. pd: 21 Mark Smør 1/2. Huud og for Bottel Andersen ligesaameget;

Thi forlanget og ydmygelig anmoedet de Retten om et lovlig Tingsvidne herom, paa det efter allerunderdanigst Ansøgning, og forventende Høy Kongel: Naade kunde blive befriet \for/ og eftergivet 2de: Aars Kongel: Ordinaires Skatter af deres paaboende Gaarde-Parter.

Det forlangte Tings-Vidne bleev af Retten bevilget dem beskreven at meddeeles, da baade Lehnsmand og Laug Rett det anførte og passerede contesterte.

publiceret

Johannes Johannesens Odels-Skiøde til Johannes Ellingsen Lohne paa 2. pd: 6. M/arke/r Smør og 1. Mæhle Malt udi Gaarden Logne. dat: 7de: Octobr: 1767. vid: fol: 555.

Den 6te: Octobr: a: ej: bleev Retten med samme Laug Rett sadt, og bleev da 3de: Gange paa Tinggaarden paaraabt, om nogen enten pro eller contra møder udi den af Knud Zachariasen mod Madz Unneland og Sønn tilligemed Anders Olsen og Sønn anlagde Sag, men maatte Retten erfare det ingen af de paaraabte mødte, hvorfore denne Sag faaer beroe indtil videre, da Citanten, om hand agter samme at proseqvere, faaer den med nye Continuat: Stævning begiegne.

Udi Sagen af Velædle Hr: Borgemæster Fasmer anlagt mod Sr: Daniël Friele og Madme: Christensen mødte Procurator Brose for Contra-Citanterne og vilde fornemme, om Hoved-Citanten eller nogen paa hans Veigne møder.

Hvorefter Retten beordret Skydz-skafferen Michel Sædahl 3.de: gange at paaraabe ude paa Ting-gaarden, om enten Hoved-Citanten selv eller nogen paa hans veigne møder, men maatte erfares det ingen mødte paa hans Siide.

1767: 395

Procurator Brose derefter for Contra-Citanterne, som forlængst har sluttet denne Sag til Doms, i henseende til at Hoved-Citanten, som selv har begiæret Sagen udsadt ey nu møder eller lade møde, efter at {Ho} Contra-Citanterne deels selv, deels ved Comparenten de 2de: første Dage af dette Ting haver været her tilstæde, for at vænte paa, at Hoved-Citanten skulle æske \H:/ Sagen i Rette, maatte nu, da denne Sag nu i Dag, som den sidste Ting-Dag er den sidste, som føres i Rette, paatrænget Dom, efter Contra-Citanternes forlængst udførte Procedur, og det under Benægtelse af alt hvad Hoved-Citanten der imodstridende og ellers uden Beviis har forebragt, sampt med videre Paastand, om Tillæg i Omkostningerne, hvilke Hoved-Citanten har forøget ved Vidløftighed og Sagens Udhal med 20 rdr:

Hoved-Citanten bleev atter ude paa Ting-Gaarden 3de: Gange paaraabt, men mødte ikke, hvorfor Procurator Brose saameget meere paatrængede sit forrige.

Eragtet:

Denne Sag optages til den 4de: Novbr: førstkom/m/ende, da udsættelses [Ting?] er determineret her paa Møllendahl at holdes, da begge Parter til den Tiid og Stæd sig haver at indfinde.

Da nu ey fleere Sager eller Documenter denne sinde fremkom for Retten efter Paaraab; til dette Ting, bleev Laug-Rettes-Mændene, som til Retten at betiene for tilkommende Aar 1768, ere opnævnte, saaleedes anførte sc: 1. Peder Nielsen Houge, 2. Mons Jacobsen ibidem, 3. Ole Jacobsen Sæhlen, 4. Mons Nielsen Haaland, 5. Størch Pedersen Søevigen, 6. Ole Anders: Nord-Eyde, 7. Poul Monsen Hornes, og 8. Arne Monsen Søraas.

Fogden Hejberg begiærede at Retten i Protocollen vilde annotere, det Anders Ingebrictsen Fyllingen fremstoed for Retten og i den heele Rettes Paahør ey alleene brugte u-anstændige Ord med Sværgen og Banden, men end og beskyldede Fogden for at hand havde giort hannem Urætt med Skatter-

1767: 395b

nes Oppebørsel for hvilke Beskyldninger hand {i denne Aften} lovligen agter at tiltale ham;

Restancen for indeværende Aars sidste Termins udestaaende og ubetalte Ordinaires Kongel: Skatter beløber af dette Skibreede 801 rdr 2 mrk 4 s:

Ahlenfith Skibreede.

Anno 1767. den 9de: Octobr: bleev Retten til almindelig Høste-Tings Holdelse sadt med Ahlenfith Skibreedes Almue paa Tingstædet Alverstrømmen, i Overværelse af Deres Kongel: Majts: Foged Velædle Hr: Christen Hejberg, og de Retten for dette Aar opnævnte 8. Laug-Rettes-Mænd hvis Navne Fol: 339. findes anførte, der alle mødte undtagen Michel Nore Titland, i hvis Stæd, som død, er Arne Hansen Tvedten udnævnt Retten at besidde.

Og bleev derefter de samme Kongel: Breeve, Forordninger og videre høye Ordres her publicerede som ved foregaaende Sartors Skibreede.

Hvad saavel de skyldsadte, som andre smaae Kal-qverner her i Skibreedet angaaer, da declarerede baade Lehnsmand og Laug-Rett, at her ere ey fleere Qverner at ansætte til Skatt {he} end de som allereede forhen ere ansadte, og for Resten ere de øvrige af saa ringe Importance, at de ey til mindste Skilling i Skatt, da de fleeste ey kand bruges og mahles paa uden ved et overmaade stoer og hastig Vandfald i Bekkene hvor de ere beroende.

Dernest publiceret

1. Skifte-Breev forrettet den 13de: April 1767. paa gaarden Soltvedt, efter afgne: Hans Rasmusen vid: f:

2. Ditto forrettet Do: Dato paa Gaarden Titland, efter afgne: Liva Torbiørns Datter. vid: fol:

{3.} Ditto forrettet den 19de: Junij 1767. paa Gaarden Schottsund efter afgne: Ole Halvorsen vid: fol: skal publ: for Echanger Skibr:

4. Ole Bleges Bøxel-Seddel til Erich Erichsen paa 1/2. Løb Smør og 1/2. Tønde Malt udi gaarden Hielmetvedt. dat: 9de: Maij: 1767. med Rev: ej: dat:

4. Magister Ludvig Daaes Ditto til Kolbeen Baltzersen paa 1/2. Løb Sm: og 1/2. Tønde Malt udi gaarden Søre Feste. dat: 24de: Martij. med Revers ej: dat:

5. Lars Jacobsens ham af Lieut: Krog paa Frue Knagenhielms veigne meddeelte Bøxel-Seddel paa 1 Løb Smør 1/2. Tønde Malt udi gaarden Øvre-Tvedt. dat: 1. Septbr: 1767. med Rev: ej: dat:

6. Ditto af Ditto til Peder Larsen paa 1. b/ismerpund Smør 1/2. Tønde Malt udi gaarden Alver, Frue Knagenhielm tilhørende, dat: 1. Sept: 1767. med Rev: ej: d:

Fogden Hejbergs Fuldmægtig Jacob Jørgen Kastrup fremstoed for Retten og tilkiendegav det hans Principal Velbemte: Hr: Fogden Hejberg i Anleedning af hans Høy-Velbaarenhed Hr: Stift-Befalings-Mand Scheels ham tillagde høye Ordre under 20de Junij: a: c: med mundtlig Varsel til dette Ting har ladet indkalde

1767: 396

Ole Monsen Spurcheland, Lars Larsen Todtland, og Aschild Sieurs: ibid: alle 3. som Biergere af det i dette Aars Foraar den 26de: eller 27de: Martij paa en liden Holme eller Sand-grund i Fedje-Fiorden fundne Fustage fransk Brendeviin, for derom at giøre nøyere Forklaring og Dom at liide, men i henseende der ved Stevnemaalets Forkyndelse skal være forbigaaet, at stevne dem til Dom samt Clemmet Hansen Rosnes /: hvem af berørte Biergere modtoeg det fundne Fustage Brendeviin :/ ikke endnu nogen Forklaring dets angaaende har aflagt, ikke heller de til Sagens og Omgangens Oplysning med bemte: Fustage Brende-Viin paa Clemmet Hansens Siide indkaldte Vidner ere afhørte, som baade disse og Clemmet Hansen selv sorterer under Radøe Skibreede, og for hvilket Skibreede først skal holdes Ting anstundende 22de: hujus; Saa Reserverede Comparenten sig alleene til nestkommende Aars Sommer-Ting med Continuations-Stævning nærmere lovlig at indkalde bemte: Biergere, og til den Ende begiærede Sagens anstand, hvilket af Retten bleev bevilget.

publiceret

de Militaires Skifte-Forvalteres udi Hr: Capitain Johan Christopher Steens afdøde Frues Boe, sc: Capts: Growe, Friderich Christian Holck, og Severin Hvids Auctions Skiøde til Anders Peders: Fæste og Stephen Bessesen paa Giæstgiver-Huusene i Brudeknappen. dat: 12te: aug: 1767 vid: fol:

Dernest bleev de sædvanlige Bielagere til Fogdens Regenskabs Bielag fremlagt og examineret:

1. Om her er i dette Skibreede fisket noget i dette Aar, hvortil af Lehnsmand og Laug Rett bleev svaret, at her vel er fisket i Rylandsvaagen noget lidt, men ey saa meget, at deraf {at deraf} Skillingen i Skatt kand svares eller paalægges

2. De sædvanlige 15ten qvæst: som fra 1. til 14de blev besvaret med Ney, og 14. med 15de med Ja.

Derefter publiceret

1. Ole Olsens Skiøde til sin Svoger Ole Hansen Nesse paa 4 1/2. M/ark Smør og 3. Kander Malt i gaarden Nesse. dat: 2den: Septbr: 1767. vid: fol: 556.

2. Ole Bergesen Lechnesses Ditto til Ole Rasmusen Bysem paa 7 1/2. M/ark Smør og 1. pd: i gaarden Lechnes dat: 10de oct: 1767. vid: fol: 556.

3. Hr: Lyder Johan Smiths Bøxel-Seddel til Halvor Pedersen Sæve paa 1/2. Løb Smør og 6. Kander Malt udi gaarden Kinnes. dat: 11te: Maij: 1767. med Rev: ej: dat:

4. Erich Danielsen Mølcheraaens med fleeres Ditto til Johan/n/es Aschilds: Ø: Mundahl paa 24. M/ark Sm: 1/2. Faar i Gden: Grøtvedt. dat: ej: med Rev:

1767: 396b

5. Gullichs Larsen Søre Fosses Obligation til Valentin Fasmer aflyst. dat: 16de Martij 1764. stoer 99 rdr:

Da nu ey fleere Documenter eller Sager efter Rettens Paaraab denne sinde fremkom for Retten, bleev de sædvanlige Bielagere til Fogdens Regenskab fremlagte til Rettens Attestation.

Laug Rettes Mænd for tilkommende Aar 1768. opnævnes følgende sc: 1. Ole Sieursen Ryland, 2. Jens Magnesen Alver, 3. Rasmus Bergesen Hopland, 4. Knud Andersen Elsaas, som nye, da af de gamle, og i Mangel af nye bliver paa nye udnævnte at betiene Retten 5. Anders Bastesen Møchelthun, 6. Christian Nielsen Walde, 7. Ole Hans: Nesse, og 8. Anders Olsen Hilland.

Restancen for de ubetalte inde værende Aars Skatter for den sidste Termin, beløber af Ordinaires for dette Skibreede til den Summa 289 rdr 4 mrk 3 s.

Guulens Skibr:

Anno 1767. den 12te Octobr: bleev Retten til almindelig Høste-Tings Holdelse, sadt med Guulens Skibreedes Almue paa Tingstædet Schierjehavn, i Overværelse af Deres Kongelig Majts: Foged Velædle Hr: C: Hejberg. og de Retten for dette Aar opnævnte Laug-Rettes-Mænd, hvis Navne fol: 343. findes anførte, der mødte alle, undtagen Erich Einersen Øst-Guulen, som er død, og i hvis Stæd, Mons Rasmus: Øvre Oppedahl igien er denomineret at besidde Retten.

Og bleev derefter de samme Kongel: Forordninger, Breeve, og videre høye Ordres her publicerede som ved nest forrige Ahlenfith Skibreede.

Her i Skibreedet er ingen Qverner af den Bonitè og Importance at nogen Skatt eller Skilling deraf i ringeste Maade kand paalægges eller svares, da samme ere smaae Bekke- og Kall-Qværner, der undertiden kand hielpe sig selv med Mahlning til Huus-Fornødenhed, og neppe det.

Dernest publiceret

1. Skifte-Breev forrettet paa Gaarden Haveland den 6te: Aprill 1767. efter afgne: Joen Michelsen vid: fol:

2. Ditto passeret den 8de: Maij: 1767. paa Gaarden Stegalsvig efter afgne: og paa Søen borte blevne Ole Stephensen. vid: fol: 557.

3. Hr: Thomas Sommers Bøxel-Seddel til Henrich Hansen Tunsberg paa 27. M/ark Smør og 9. M/arke/r Fisk i Gaarden Lie. dat: 20de: Sept: 1767. med Rev: ej: dat:

4. Ditto af Do: til Peder Hansen Lie paa 27. M/ark Smør og 9. M/ark Fisk i gaarden Lie. dat: 19de: Sept: 1767. med Rev: ej: dat:

5. Joen Mariagers Do: til Claus Clausen paa 1. Løb Smør i Gaarden Øst-Guulen. dat: 10de: Julij 1767. med Rev: ej: dat:

6. Skiftebreev forrettet den 6te: Aprill 1767. paa gaarden Haveland efter afgne: Mons Michelsen. vid: fol: 557.

Fogden Heibergs Fuldmægtig Monsr: Jacob Jørgen Kastrup anmelte det hans Principal Velbemte: Hr: Fogden Heiberg i Anleedning af een til ham kort for Tingets Holdelse her fra Skibreedets Lehnsmand Hans Henrichsbøe indkommen anmeldelse har funden sig beføyet paa Justitiens veigne her til Tinget med mundtlig Varsel lovlig at

1767: 397

lade indkalde Mons Monsen Hope, som den der efter almindelig Rygte /: skiønt ingen Angivelse fra vedkommende Sogne-Præst er Fogden indløben :/ atter som gift Mand udi sit lovlige Egteskab skal have bedrevet Hoer og anden Gang besvangret Pigen Agaathe Niels Dr: Hand derfor Gierningen at tilstaae, beviisligheder og Paastaad derom at anhøre og Dom at liide.

Hvad Qvinde-Mennisket Agaathe Niels dr: angaaer, da er hun ligeleedes til dette Ting med mundtlig Varsel vorden lovligen stevnt til Undgieldelse og Dom for sin Forseelse.

Comparenten formoedede altsaa at begge berørte indkaldte Leyermaals Begiengere møder, og derfor begiærede de maatte blive fremkaldte til Examination og Tilstaaelse udinden dette paastevnte og af dem anden Gang med hinanden bedrevne Leyermaal, men forinden erindrede Comparenten, at Stevne-Vidnerne Eedelig maatte afhiemle Stevnemaalet.

Stevne-Vidnerne Ole Larsen Loveide, og Ole Michelsen Frøsetter bleev dernest paaraabte, som mødte og eedelig afhiemlede Stevnemaalets lovlige Forkyndelse for de 2de indstevnte Leyermaals Begiengere, for hvem de lovligen 14 a 16. Dage her for har forkyndet ovenmeldte Mundtlige Stevnemaal, til dette Ting, Tiid, og Stæd at møde.

Hvorefter Retten vilde fornemme om nogen af de Indstevnte møder, hvis Aarsage Leyermaals Begiengeren Mons Mons: Hope bleev paaraabt, der mødte vedtagende lovlig Varsel, som for Retten tilstoed og bekiendte, det hand anden gang i sit Egteskab har bedrevet Hoer med qvinde Mennesket Agaathe Niels Dr: som ongefæhr for 6 á 8. uger siden er kommen i Barsel-Seng med 1. Sønn, som endnu lever, og tilligemed Moederen Agaathe Niels Dr: er hos den Indstevnte bemte: Mons Monsen Hope og i hans Huus; videre declarerede forbemte: den Indstevnte Mons Hope det hand før Pintse dags Tiiden har staaet aabenbare Skrift og udstaaet Kirkens Disciplin længe forinden Leyermaals Begiengeren Agaathe Niels Dr: kom i Barsel-Seng forberørte Tiid.

Den indstevnte Agaathe Niels Dr: bleev ligeleedes paaraabt men ey mødte.

Kastrup dernest loed tilføre at, som hverken den fornødne undersøgnings Forrettning udi Mons Monsen Hopes

1767: 397b

Boe eller andre fornødne Beviisligheder til Sagens Oplysning her til Tinget formedelst Tiidens Korthed har været at erholde, maatte og formerke, at Qvinde-Mennesket Agaathe Niels Dr: ikke endnu møder, maatte des formedelst begiære Sagens Anstand til nest kommende Aars Som/m/er-Ting, til hvilken Tiid hand og erindrede om Laugdag for den ude blevne Agaathe Niels Dr:

Eragtet

Den lovlig indstevnte og ey mødende Agaathe Niels dr: forelægges Laug Dag til nestholdende Sommer-Ting 1768. til hvilken Tiid Leyermaals Begiengeren Mons Monsen Hope herved paalægges da at møde, for Dom i denne Sag at anhøre.

Hr: Thomas Sommer Sogne Præst til Evenvigs Præstegield fremleverede ved Lehnsmanden Hans Peders: Henrichsbøe en skriftlig Missive under 10de: Oct: 1767. hvorudi hand tilkiendegiver til dette Ting, Tiid, og Stæd, med mundtlig Varsel lovlig at have indkaldet Ole Olsen Lille Nordahl, men nu boende paa Gaarden Nord-Guulen, hvorhen hand i Aaret 1766. uden nogen lovlig Opsigelse til Beneficiarium forbemte: Hr: Thomas Sommer, har henflyttet, efter at hand allereede havde saaet, da hand desaarsage forloed Huuserne den Gaarde Part tilhørende i en slet Tilstand, til hvis Reparation hand belovede Hr: Sommer som Beneficiarius i Aaboed 3 rdr: hvilke hand ey efter lovlig Varsling siden har indfunden sig at betale. Videre bleev den i forbemte: Missive af Citanten opførte Reigning stoer 4 rdr 4 mrk 11 s: hvorunder tillige Aaboeden er indbefattet, i Retten fremlagt med 6 s: til Stempl: Papiirs Belæg, ved Lehnsmanden Hans Henrichsbøe. alt til saavel Doms Erhvervelse over bemte: Ole Olsen, som og til denne foraarsagede Processes Omkostningers skadesløse Erstattning.

Stevne-Vidnerne Lehnsmand Hans Henrichsbøe, og Skafferen Sven Hansen Lund fremstoede dernest og eedelig afhiemlede Stevnemaalets lovlige Forkyndelse, for den Indstevnte Ole Olsen Lille Nordahl.

Forbemte: Missive og Reigning er saa lydende:

Den Indstevnte Ole Olsen Lille Nordahl bleev dernest af Retten paaraabt, som vilde fornemme om hand mødte. Thi fremstoed hand efter Paaraab for Retten og anmel-

1767: 398

dede, det hand aldrig har nægtet eller vil nægte at betale forestaaende Reigning stoer 4 rdr 4 mrk 11 s: og for Resten havde hand intet mod Kravets Rigtighed, undskyldende det ey var af Modvillighed men Uformuenhed saadan udeblivelse med Betalningen existeret og foraarsaget, hvis Aarsage hand ærbødig anmoedede Retten, at vilde under alvorlig Løfte til strax efter Nye Aar at betale Fordringen som og denne foraarsagede Processes Omkostninger med 1 rdr 6 s tillade at denne Sag ey maatte optages til Doms, men maatte, paa Grund af ovenmeldte giorde Løfte, som hand {imod} i Mangel af nøyagtig Opfyldelse, underkaster sig at staae lige aaben til neste Sommer-Ting, vorde ophævet, da hand herom forventede Rettens behagelige

Eragtning:

Da Debitor {og} den Indstevnte Ole Olsen Lille Nordahl inden Retten har declareret og belovet at ville erlægge og betale til Creditor Hr: Thomas Sommer ey alleene den paastevnte Fordring 4 rdr 4 mrk 11 s: men end og denne Processes Omkostninger med 1 rdr 6 s:, til strax efter Nye-Aar anstundende Aar 1768., saa bliver paa grund heraf og hans giorde Løfte denne Sag paa forestaaende Conditioner ophævet.

Gregorius Grimstad fremleverede for Retten en Ulve Pels eller Skind, som hand med andre paa Søen ved Hilles-Øerne har slaaet ihiel, og hvorfore hand, i følge Forord: af 8de: Maij 1733 forventede af Fogden godtgiort for Skuddet 2 rdr: som hand inden Retten bekom og af Fogden bleev ham overleveret; hvilket herved protocolleres, paa det Fogden, efter en af Stift-Amtmanden approberet Ligning, kand samme siden hos Almuen incassere og paa Mandtallet Repartere.

Dernest publiceret

7. Rasmus Thøgersens Skiøde til Ole Andersen paa 1/2. Løb Smør udi Gaarden Myhre. dat: 7de: Martij: 1767. vid: fol: 557.

8. Mons Monsen Hopes Do: til Hans Einersen Arekletten paa 1/2. Pd: Smør i Gaarden Arekletten. dat: 12te Oct: 1767. vid: fol: 556.

9. Johannes Nørlands Do: med fleeres til Lars Olsen paa 12. M/arke/r Smør 1/2. Faar udi Gaarden Trodahlen. ej: dat: vid: fol: 556.

10. Hr: Rennords Bøxel-Seddel til Niels Olsen paa det halve Bruug i Gaarden Halsvig, som er 1. Pd: 6. M/ark Smør. dat: 14de: Apr: 1767. med Rev: ej.

11. Joen Mariagers Do: til Joen Jevlesen paa 2. b/ismerpund og 12. M/ark Smør i gaarden Øvre Grinde. dat: 15de: Aprill: 1767. med Rev: ej: dat:

Her er i dette Skibreede ey fisket noget, som til Skatt kand ansettes af Laxe Kastet ved Frøsetter.

De sædvanlige 15 qvæst: bleev af Almuen besvaret ved Examinationen. den 1ste 2det 3de 4de 5te Ney. til 6te Resp: det Drengerne hos Præsten navnlig

1767: 398b

Henrich Hansen, Elling Anbiørnsen, Ole Larsen, Joseph Poulsen tienende hos Hr: Sommer og i Præste gaarden har solgt brende viin og Tobak, og dermed om Søndagene holdt Handel. Thron Colbeensen Sandnes Strandsidder holder ligesaadan Handel ved Sandnes Kirke. til den 7de: Post Resp: her i Skibreedet opholder sig en løs og ledig Karl Anfind Larsen Kalhovde der handler med Heste, Slagtefæe etc: de øvrige Poster bleev i aar som forgangen besvaret.

Da nu ey fleere Sager eller Documenter denne sinde frem kom, efter Paaraab, for Retten, bleev de sædvanlige Bielagere til Fogdens Regenskab fremlagte til Rettens Attestation.

publiceret

Peder Dedekens Bøxel-Seddel til Niels Andersen paa 8 1/4. M/ark Smør i Gaarden Kielbye. dat: 30te Maij 1766. med Rev: ej: d:

Laug-Rettes-Mænd for tilkommende Aar 1768. opnævnes følgende: 1. Hans Hansen Miømnen, 2. Jetmund Pedersen Grimen, 3. Jetmund Anders: Willesvig, 4. Hans Olsen Wesetvig, 5. Niels Olsen Slengesoll, 6. Hans Hansen Nørland, 7. Magne Monsen Schuggedahl, og 8. Jørgen Stephensen Soleim.

Restancen for indeværende Aars sidste Termins Kongel: ordinaires Skatter beløber til den Summa 180 rdr 4 mrk 9 s

Lindaas Skibr:

Den 16de: ejusd: [1767] bleev Retten til almindelig Høste-Tings Holdelse sadt med Lindaas Skibr: Almue paa Ting stædet Alverstrømmen i Overværelse af deres Kongel: Majts: Foged, og de Retten for dette Aar opnævnte Laug-Rettes-Mænd, hvis Navne folio 340. findes anførte, der alle mødte og vare nærværende.

Thi bleev dernest de samme Kongel: Forord: og videre høye Ordres her publicerede som ved nest forrige Guulens Skibr:

Her i Skibreedet er ingen Qverner eller Møller af den Importance at de enten kand skyldsettes til Skatts Svarelse, eller de som allereede tilforn ere skyldsadte kand paalægges mindste Skilling meere end de ere anførte for.

Dernest publiceret

1. Skifte-Breev forrettet den 10de: Aprill 1767. paa Gaarden Hodneqvam efter afgne: Ole Iversen. vid: fol:

2. Do: forrettet Do: Dat: paa Do: Gaard efter afgne: Haldor Peders: vide fol:

3. Do: forrettet den 17de Junij 1767. paa Gaarden Sæveraas efter afgne: Kari Johannes dr: vid: fol:

4. Do: forrettet den 15de: Junij: a: ej: paa Gaarden Leervog efter afgne: Brithe Besses dr: vid: fol:

5. Claus Bagers Bøxel-Seddel til Sieur Pedersen paa 12. M/ark Sm: og 12. M/arke/r Fisk \og 4 Kder: M:/ i Gaarden Østreim Laugstoelen benef: dat: 10de Nov: 1766. med Rev: ej: dat:

6. Halsteen Nielsen Lauaases Skiøde til Ole Erichsen paa 12. M/ark Sm: og 10. Kder: Malt udi gaarden Sundsbøe. dat: 17de: oct: 1767. vid: fol:

7. Jacob Monsen Øvraases med fleeres Do: til Arve Erichsen paa 12. M/ark Smør og 6. Kder: Malt udi Gaarden Hodneland. ej: dat: vid: fol: NB. indberegnet den Part Kiøberen selv har arvet.

8. Baar Johannes: Fammestads Do: til Johannes Baarsen [paa] 13 1/2. M/ark Sm: 1/8. Faar og 6. Kander Malt i gden: Fammestad dateret 17de oct: 1767. vid: fol:

1767: 399

9. Michel Mons: Schodvens Pante-Obligation til Ole Knuds: Fyllingen Lehnsmand for Echanger Skibreede, stoer 40 rdr: dat: 24de: Novbr: 1766. vid: fol:

De sædvanlige og aarlige Tings-Vidner bleeve dernest examinerede, og declarerede derefter Almuen og Laug Rettet, at intet dette aar fisket enten af Sild eller Lax, hvoraf Skatt kand svares.

Videre de sædvanlige 15. Poster examineret, og til 1. 2. Resp: Ney, til 3de: her er ey meere Vrag funden end det som paa Sommer-Tinget bleev anmeldet og anført, som funden her i Skibreedet af fremede uden for Skibreedet. da samme bestoed af 1. Fustage Eddike funden af Ole Niels: Muulen, og Niels Hansen Stochholm, og 1. Ditto fransk brendeviin af 2de: Mænd i Ahlenfith Skibreede funden. de øvrige qvæst: bleev besvaret som forgangen Aar.

publiceret

10. Clemmet Hansen Røsnesses Bøxel-Seddel til Ole Johannesen paa 22 1/2. M/ark Smør og 15. Kder: Malt i gden: Førland. dat: 17de: oct: 1767. med Rev: ej: dat:

11. Do: af Do: til Johannes Olsen paa 22 1/2. M/ark Smør og 15. Kder: Malt i Do: Gaard. dat: ej: med Rev: ej: dat:

Da nu ey fleere Documenter eller Sager denne Sinde fremkom for Retten, bleev de sædvanlige Bielagere til Fogdens Regenskab fremlagde til Rettens attestation.

Restancen for de udestaaende Kongel: Ordinaires Skatters sidste Termin beløber for indeværende Aar af dette Skibreede til den Summa 607 rdr 3 mrk

Laug-Rettes-Mænd for tilkommende Aar 1768. opnævnes følgende: sc: 1. Christian Monsen Hopland, 2. Iver Arnes: UdKiilen, 3. Magne Michels: Monsløb, 4. Jens Ditlevsen Monstad, 5. Niels Larsen Brunsland, 6. Anders Mons: Nataas, 7. Christian Knudsen Hope, og 8. Mons Iversen Schoue.

Herløe Skibreede

Den 19de: ejusdem [1767] bleev Retten til almindelig Høste-Tings Holdelse sadt med Herløe Skibreedes Almue paa Tingstædet Alverstrømmen i Overværelse af Deres Kongel: Majts: Foged velædle Hr: Christen Hejberg, og de Retten for dette Aar opnævnte Laug-Rettes-Mænd, hvis Navne fol: 342. findes anførte, der alle efter Paaraab mødte og vare nærværende.

Hvorefter de samme Kongel: Forordninger og videre Høye Ordres her bleev publiceret, som ved nest foregaaende Lindaas Skibreede.

Her i Skibreedet er ingen uden smaae Kall-Qverner som {hverken} \ey/ kand anføres til Skatt af de u-skyldsatte, da derimod de faae skyldlagde ey kand taale saa langt fra Paalæg, at de heller fortiente Aftag og Forlindring.

1. Aflyst og udslettet Ide Marie Salig Herman Wulfs Pante-Obligation under 13de Novbr: 1754. til Christian Olsen Bony, stoer 60 rdr:, men da sam/m/e er den (ope rum) transporteret til Jaen J: Frøchen, som paa samme har teignet sin Qvittance under 13de: Septbr: 1767., bliver den herved udslettet af Pante-Bogen fol: 511.

1767: 399b

2. Aflyst og udslettet Dittos P: Obligation \stoer 160 rdr:/ til nærværende Pandthaver Hr: Krigs-Raad Claus Wilhelm Korn under 31te Janv: 1750. hvilken først var udstædet til Hr: Assessor J: Lowson, og det i følge Creditor bemte: C: W: Korns paateignede qvittance under 24. Sept: 1767. vid: fol: 411.

3. Aflyst og udslettet Dittos P: Obligation til Hr: Krigs Raad Korn stoer 68 rdr: i følge hans paateignede Qvittance under 24. Sept: 1767. sam/m/e var dat: 14. Oct: 1764. vid: fol: 429.

Ole Michelsen Kraagaas bandte for Retten hvorfor hand bleev dømt at bøde til Sognets Fattige 4 s: med Advarsel ey oftere saaleedes at bande, som inden Retten bleev til \de/ Fattige betalt.

4. Kongel: Skiøde for Claus Lampe paa Aschøens Kirke i Nordhords Fogderie dat: Kiøbenhavns Kongel: Residents-Sted den 27de: Janv: 1767. vid: f: og Christiansborgs Slott. vid: fol:

5. Høy-Kongel: Bevilling for Claus Lampe paa et Kroehold og Giestgiverie ved Stædet Strudshavn. dat: Friderichsberg. d: 23de Sept: 1766. vid: fol:

6. Skifte-Breev forrettet den 2den [..?..] 1766. paa gaarden Hielmen efter afgne: Michel Halvorsen, som den 23de: Martij 1767. er sluttet vid: fol:

7. Do: forrettet den 15de Aprill 1767. paa gaarden Søre-Aadland efter afgne: Niels Andersen. vid: fol:

8. Marie Magrethe Sl: Hans Frorops P: Obligation til Sr: Claus Lampe, stoer 98 rdr: med 1ste: Prioriteth dat: 1.ste Maij 1767. vid: fol:

9. Johan Garmanns Auctions-Skiøde til Velbyrd: Hr: Consul Alexander Wallace paa 1. Løb Smør i gaarden Toft. dat: 29de Maij: 1767. vid: fol:

10. Alexander Wallaces Bøxel-Seddel til Thomas Johannesen paa 16. M/arke/r Smørs Leye i Gaarden Hennøe. dat: 15de Decbr: 1766. {med Rev: vid: fol:} med Rev:

11. Do: af Do: til Magne Christiansen paa 8. M/ark Smør i gaarden Hennøe dat: 15de: Decembr: 1766. med Rev: ej: dat:

12. Skifte breev forrettet den 13de: Junij 1767. paa gaarden Rong efter afgne: Marthe Anders dr: vid: fol:

13. Stinchie (Hinchie)? Sl: Poul Mejers Bøxel-Seddel til Johannes Larsen paa 16. M/arke/r Smør i gden: Herløevæhr. dat: 1ste: Aug: 1767.

14. David Frichs Do: til Tønnes Andersen paa 18. M/ark Fisk i Gden: Hetlevig. dat: 2den: Septbr: 1767.

15. Knud Mons: Brevigs Do: til Niels Knuds: paa 16. M/ark Fisk i Do: gaard Brevigen. med Rev: dat: 19de oct: 1767.

16. Hr: Wilhelm Frimans Do: til Hermund Tollefsen paa 18. M/ark Smør i Skatteskyld, og i Landskyld 9. M/ark Smør og 9. Kder: Malt udi gaarden Schiellanger. dat: 26de: Maij: 1767. med Rev: ej: dat:

Derefter fremstoed for Retten Mathias Olsen Oën og væmodelig tilkiende gav, det hans Hustrue Giertrud Michels Dr: med den beklagelige Spedalske Svaghed er behæftet, og til Beviis derpaa producerede Forstanderen for Hospitalet i Bergen Sr: Herman Loddings sig meddeelede Qvittering under 3die: Aug: 1767., i henseende, at Indlemmelses-Pengene for bemte: Giertrud Michels dr:, som med den Spedalske Svaghed er behæftet, er for første Termin af Comparenten forbemte: hendes Mand Mathias Olsen Oën betalt med 18 rdr:, Men da hans Omstendigheder ere saa fattige og usle, at hand saa langt fra at kunde nu udreede de Resterende 18 rdr: for sidste Termin, heller snarere trænger som en fattig Mand til Hielp i sine Kum/m/erfulde Omstendigheder, hvis Aarsage hand anmoedede Retten

1767: 400

vilde tilspørge saavel Laug-Rettet, som meenige Almue, om dem ikke saadanne hans ringe Vilkaar og Omstendigheder noksom er bekiendt, hvortil baade Laug-Rettet og Almuen svarede, at eftersom hand gandske reedelig har stræbet at forskaffe og betale den 1ste: Termin, saa veed de nok tilfulde at hand umuelig kand udreede den 2den:;

Thi forlangede Comparenten Mathias Oën herom et lovskikket Tings-Vidne sig beskreven meddelt, paa det de for den/n/e sidste Termin udfordrende Indlemmelses-Penger som Rester med 18 rdr: paa Amtet kunde Reparteres, og derefter til forbemte: Forstander betales, hvilket af Retten bleev bevilget.

Fogden Hejberg ved sin Fuldmægtig Jacob Jørgen Kastrup gav tilkiende, det hand paa Grund af Anmeldelse fra Skibreedets Lehnsmand Rasmus Dahle og til følge Hans Høy-Velbaarenheds Hr: Stifts-Befalings Mand Scheels Ordre under 7de: Septbr: h: a: her til dette Ting har ladet indkalde med mundtlig Varsel, Opsidderne paa gaarden Hennøe, nemlig Ole Jansen, Hans Johannesen, Magne Christiansen, Niels Monsen, Mons Nielsen, og Thomas Johannesen, samtlige til at giøre Forklaring angaaende den af dem i dette Aars Sommer fundne Hval, der om, og om deres Omgang og Medfart med samme Hval at høre Vidner og endelig efter Beskaffenheden Dom.

til Vidner ere stevnte under Lovens Falsmaal Johannes Monsen Hennøe, Hans Olsen Lyngøen og Johannes Hansen ibidem.

Comparenten formoedede ellers at de samtlig indkaldte Hennøe-Mænd nu møder for Retten, og til den Ende begiærede dem først fremkaldet til Examination og Forklaring, hvor, hvad Tiid, hvorleedes, i hvad Stand, og hvad omgang og Medfart de {havde} \fandt og havde/ med berørte Hval.

Stevne-Vidnerne Lehnsmand Rasmus Dahle og Erich Olsen Dahle fremstoede dernest for Retten og eedelig afhiemlede Stevnemaalets lovlige Forkyndelse, saavel for forbemte: Indkaldte og paagieldende, som og for de foran paaberaabte Vidner alle med 14. Dags Varsel.

Kastrup erindrede endnu at ikkun de 3de: først benævnte Hennøe Gaards Beboere, nemlig Ole Jansen, Hans Johannesen, og Magne Christiansen skal have fundet Hvalen, men de samtlige skal dog derefter have benyttet sig af samme, bad ellers, at Retten vilde formane dem samtlige til saadan Forklarings Aflæggelse, der i alle deele med Sandhed kand bestaae, og de selv med uskadt Samvittighed vedstaae.

1767: 400b

Dernest bleev de før paaraabte Hennøe Beboere for Retten fremkaldet, som efter at alvorlig Formaning dem af Retten var givet at vogte sig {for Meen-} at sige Usandhed, men saaleedes at blive ved Sandhed, som de med en uskadt Samvittighed som for Gud kand bestaae, forklarede og sagde:

Ole Jansen, Hans Johannesen, og Magne Christiansen som Findere af Hvalen, sagde at have fundet samme flydende i en Hav-Bugt under Hennøe Land og Leyemaal inden for de yderste Hav-skiær 4. uger ongefæhr efter Ste: Hans Dag en Onsdag om Eftermiddagen Klokken circa 3. Slett udi godt og timelig Veyrlig, hvilken Hval, da de saae, fra Landet, de reyste ud for at bierge og føre til Lands, den de fandt død, og gandske raaden, saa dens couleur isteden for naturlig-viis den pleyer være sort bruun da befandtes gandske af Forraadnelsen hviid, og uden Hoved, men det øvrige corpus gandske heel, hvem de bragte op til Lands, og skar saameget af Spekket, som paa bemte: Krop befandtes, som de laae og indtoeg udi en Færings-Baad, tilligemed ongefæhr 2. Furre-Tønders Qvantitet, det de ey i berørte Færing kunde rømme; Hvorefter de smeltede bemte: Spek, og deraf bekom 6. Tønder smeltet Trann, dem de strax Smeltningen var forbie indførte til Bergen til Jorddrotten Hr: Consul A: Wallace i 2de: gange.

Kastrup bad Retten vilde indhente Findernes nøyere Svar paa følgende Spørsmaal:

1. om de lagde Maal paa den af dem fundne Hval, og hvad Størrelse eller Længde samme havde?

2. Om de gav nogen Rettens Betient eller Lehnsmanden Communication om den af dem fundne og optagne Hval?

3. Hvor de giorde Skrotten eller Beenene af berørte Hval, og om disse ikke endnu haves at fremsyne?

til 1. svarede Finderne, at de lagde Maal paa bemte: af sig fundne Hval, hvis Størrelse og Længde af dem tilforn er beskreven at være 14. Alen lang. til 2den Resp: Ney: de gav det ikke an for nogen Rettens Betient eller Lehnsmand, førend hand sc: Lehnsmanden kom ud, da Hvalen allereede var afspekket. til 3die: Resp: De kand ey fremviise Skraavet eller Kroppen og Been Raden af Hvalen, da samme, kort efter den var afspekket, dreev bort til Havs.

End videre bad Kastrup Retten vilde tilspørge Finderne, om nogen enten paa Havet, da de fandt Hvalen, eller paa Landet da de fik samme derhen ført, saae berørte Hval forinden de afspekket den, og hvem det var?

1767: 401

Dertil svaret: at ingen saae den uden De selv forinden de kom til Lands med den, men efter at de havde faaet den til Lands, kom deres 3de Naboer Niels Monsen, Mons Nielsen, og Thomas Johannesen, ned til Søen og saae bemte: Hval, hvorudi forberørte Findere toeg disse 3de: i Ledtog med sig, og til at have Deel i denne fundne Hval, og hvad deraf samme til Gevinst kunde udkomme, og derforuden saae og Johannes Monsen Hennøe den, da den ey var afspekket, men var i den sam/m/e Stand, som de havde ført den til Lands udi.

videre forklarede Finderne at de ellers, saasnart de havde faaet Hvalen til Landet, afspekkede den, og for at faae Fedmen og Spekket des bedre nyttet, og til Fordeel udbragt, saa skar de Hvalen gandske op, og skildte Kiødet fra Beenene, det de i Tanke at faae meere Spek deraf udvirket brendte tilligemed Spekket, men hvoraf, nemlig Kiødet, de ingen Nytte havde.

Dernest bleev de 3de \forbemte:/ i denne Hval lodtagne Mænd, Findernes Naboer, for Retten fremkaldet, som forklarede: eenstemmig udi et og alt fra den Tiid Hvalen kom til Lands, som forrige Findere, tillæggende, at der ved Hvalens corpus befandtes en Teg eller Seene hvorved Øyet ligesom i en liden Skaal var hængende uden videre Anseende eller Teign til Hoved, som var borte, som og at ey meere Tran er virket eller af corpore udkommet end de 6. af Finderne forklarede Tran Tønder,

Kastrup dernest begiærede at de 3de: indstevnte Vidner maatte blive fremkaldet, og deres Vidnesbyrd og Svar paa følgende Spørsmaal ad Protocollum ført og taget.

1. Om Vidnet saae den af Ole Jaensen og de fleere Hennøe-Gaards Beboere fundne Hval, hvor først og i hvad Stand?

2. Om Vidnet lagde Maal paa sam/m/e, og hvor stoer eller lang den befandtes?

Hvorefter Retten fremkaldte det

1ste Vidne [Johannes Monsen Hennøe], som efter at Eeden af Lov bogen var oplæst, og alvorlig Formaning af Retten var givet at vogte sig for Meen-Eed, bevidnede følgende:

<til 1ste> Det hand ey saae den, førend den var allereede kommen til Lands, liggende i Fieren ved Søen, da same Hval da ey den Tiid var afspekket, men var og befandtes uden Hoved, og saa stinkende af Forraadnelse, at man lettelig

1767: 401b

maatte desaarsage befrygte Sygdom hos dem der med sam/m/es Behandling havde at bestille, hvilket skeede strax, efter at den var ført fra Hav-Skiærene til Lands, da sam/m/e i denne af dette Vidne beskrevne Tilstand saaleedes befandtes, tillæggende, at ved Kroppen hang en Seene hvorved noget af Lignelse som et Øye hæftedes. til 2den: qvæst: Resp: Det dette Vidne Johannes Mons: Hennøe selv lagde Maal paa Hvalen, hvis længde hand befandt at være 14. Alen lang.

Kastrup til forbemte: 2de qvæst: fremsadte endnu som det 3die: Spørsmaal: Om Vidnet ikke haver hørt, at berørte Hval er funden større, og af hvem?

4. Om Vidnet saae den Spek eller Tran, som Finderne fik af Hvalen og hvormeget samme Renderede til?

til 3die: Resp: Ney. til 4de: Resp: Vidnet saae selv Tranen som af Hvalen bleev virket, der beløb i alt til 6. Tønder, indbereignet det baade Finderne og participanterne tilligemed deres Børn opsamlet af Søen, som ongefæhr Renderte til 1 1/2. Tønde.

Kastrup under denne sidste qvæst: bespurgte endnu Vidnet om hand ikke af andre haver hørt, det Finderne bekom meere Spek eller Tran af tidt bemte: Hval? Resp: Ney.

Da Kastrup ey havde meere at tilspørge dette Vidne om, bleev sam/m/e af Retten dimitteret.

Hvorefter det 2det: Vidne Hans Olsen Lyngøen bleev af Retten paaraabt, som efter Eedens Oplæsning for ham af Lov-Bogen, og behørig ham givet Formaning at vogte sig for Meen-Eed Aflagde sin Eed og bevidnede: til 1ste: qvæst: Resp: Det Vidnet ey saae Hvalen førend den allereede var afspekket, da den laae i Fiæren ved Søen hvoraf Beenene vare heele og Ryg-Raden i behold uden Hoved, gandske stinkende og forradnet, saa man maatte holde baade for Mund og Næse. til 2den: Resp: Hand vel ey kunde maale Hvalen heel men befandt Ryg-Raden at være af 14. alnes længde; til 3die: Resp: Ney. ligesaa til 4de: Resp: Ney: ligesaa svaret Vidnet til subqv: under den sidste og 4.de qv: Det hand ey har hørt af bemelte Hval meere Tran at være udvirket end allene de for omvundne 6. Tønder.

Kastrup havde ey videre at tilspørge dette Vidne om hvorfor samme af Retten og bleev dimitteret.

Tilsidst fremstoed, efter Paaraab det sidste og 3die: Vidne Johannes Hansen Lyngøen, som efter at Eeden for ham var oplæst af Lov-Bogen, og behørig Formaning

1767: 402

var givet at vogte sig for Meen-Eed, bevidnede og forklarede til 1. det Vidnet saae Hvalen, efter at den var afspekket, liggende i Fiæren ved Søen, til 2det: Resp: corpus af Hvalen var da hugget i Tue, og Beenene af samme laae fraskildte fra hinanden, men Maal paa Hvalen laae Vidnet ey, saa hand ey kunde vist viide dens Længde. til 3die: Resp: Ney. til 4de: Resp: ligesaa Ney.

Kastrup, i stæden for den til de forrige Vidner fremsadte subqvæstion, fremsadte følgende: Om Vidnet ikke har hørt hvad Qvantum Spek Finderne fik af Hvalen? Dertil Resp: Ja hand har hørt at Finderne har faaet 1. Færings-Baad Spek, og dertil 1 1/2. Tønde.

videre havde Monsr: Kastrup ey at tilspørge dette Vidne om hvorfore samme af Retten bleev dimitteret.

Kastrup for denne Sinde havde ellers intet videre at erindre, end om Sagens Anstand, og begiærede det passerede Extract-viis af Protocollen beskreven.

Eragtet.

Sagen gives Anstand til neste Sommer-Ting.

Mons Monsen Haatoft fremstoed for Retten, og tilkiendegav det hand til dette Ting, Tiid, og Stæd med mundtlig Varsel har ladet indstevne Anders Brynildsen Fosse, fordi hand den 20de: Maij \.?.:/ har her {sl} i Alvestrøm/m/en slaget Citanten et Ørefigen {hv} og det uden ringeste Aarsag eller Anleedning fra sin Siide, hvilket Vidnerne Ole Stephensen Haatoft, og Lars Gullichsen, der {af Stevne-Vidnerne} goedvilligen møder, nærmere kand oplyse, alt til at anhøre Vidner og Doms Lidelse.

Stevne-Vidnerne Lehnsmand Rasmus Dahle og Skyds-Skafferen Niels Mæland, fremstoede dernest for Retten declarerende, det de med 14. Dags Varsel lovlig har stevnt den paagieldende Anders Brynildsen Fosse til dette Ting, Tiid, og Stæd at møde; og hvorefter de afhiemlede eedelig dette Stevnemaals lovlige Forkyndelse.

Hvorefter det

1.ste Vidne Ole Stephensen Haatoft af Retten bleev paaraabt, som sagde sig uden videre Stevnemaal i denne Sag at være et goedvillig mødende Vidne, og efter aflagt corporlig Eed bevidnede: Det Vidnet var her i Alverstrømmen den 20de Maij sistleeden med Citanten for at modtage nogle Bord som her paa Stædet laae for at føre sam/m/e hiem til Mælands Kirke hvor de skulle bruges, og da Vidnet med Citanten gik op i Alverstrømmens Nordre Stue for at faae

1767: 402b

sig noget Mad, da de vare trætte efter at have roet 2. Miils Vey fra deres paaboende Gaard Haatoft, hvorefter da Vidnet og Citanten havde faaet sig Mad og der tilsammen tilligemed Lars Gullichsen Gripsgaard, som er det andet Vidne, drak en Potte Øhll, kom den Indstevnte Anders Fosse, som var her i Alvestrømmen førend de kom, op i bemte: Stue, hvor den Indstevnte uden {enten} videre at tale til Citanten slog Citanten med flad Haand et Ørefigen, og strax derefter uden videre at tale reyste bort; Ellers forklarede dette Vidne at Citanten hverken efter Slaget talede et Ord til den Indstevnte, eller i andre Maader giorde ham ringeste Trudsel end sige Skade derfor, men sam/m/e Ørefigen med Taalmodighed modtoeg. Da den Indstevnte berørte Tiid ey var Drukken eller beskienket, men som omvundet er strax derefter pakkede sig bort udi største Hast.

Da dette Vidne, efter Rettens Tilspørsel, ey havde meere eller videre i denne Sag at vidne, bleev samme af Retten dimitteret.

Hvorefter det

2det: Vidne Lars Gullichsen Gripsgaard bleev af Retten paaraabt, hvilken som et goedvillig mødende Vidne aflagde sin corporlige Eed og vidnede udi et og alt eenstemmig med forrige Vidne Ole Stephens: Haatoft, sigende sig ey at kunde vidne meere til denne Sags Oplysning, end som allereede af forbemte: 1ste Vidne omvundet er. Hvorefter samme af Retten bleev dimitteret.

Dernest vilde Retten fornemme om den Indstevnte Anders *Knudsen Fosse møder, men maatte, imod Formoedning, erfare, efter Paaraab af Ting-Gaarden at hand ey denne sinde mødte.

Citanten, Mons Monsen Haatoft, som formerkede, at den Indstevnte ey mødte, anmoedede Retten om, at vilde forelægge den lovlig indstevnte men nu ey mødende Anders Fosse Laug-Dag til neste Ting, og hvorom hand ervartede Rettens Eragtning.

[Eragtet]

Den lovlig indstevnte og ey mødende Anders {Knudsen} Brynildsen Fosse forelægges Laugdag til nestholdende Sommer-Ting 1768

17. Johannes Bastesen Boges med fleeres Skiøde til Hans Andersen paa 1. Pund 3 3/11. M/arke/r Smør 1 1/11. Kde: Malt og 1/22. Faar udi gaarden Refschaar, indbereignet den Part Kiøberen ved sin Hustrue selv har arvet. dat: 20de Octobr: 1767. vid: fol: 562.

Dernest fremstoed for Retten Ole Stephensen Haatoft og tilkiendegav, det hand til dette Ting, Tiid, og Stæd har væ-

1767: 403

ret nødsaget med mundtlig Varsel at lade indstevne Anders Brynildsen Fosse, fordie hand afvigte 20. Maij sidstleeden har her i Alverstrøm/m/ens Giestgiver-Huuse overskieldet Citanten med saadanne ubeqvems og Ærerørige Ord: Du nemlig Citanten er en Skielm, og har været en gam/m/el Skielm; alt til at anhøre Vidner og Dom derefter for saadann{e} sin Ærerørige Beskyldning at liide.

Til Vidner i denne Sag ere som godvillig mødende Vidner indkaldte Mons Monsen Haatoft, og Lars Gullichsen Gripsgaard, som for Retten mødte.

Stevne-Vidnerne Lehnsmand Rasmus Dahle, og Skyds-Skafferen Niels Mæland fremstoede dernest og eedelig afhiemlede Stevnemaalets lovlige Forkyndelse for den Indstevnte Anders Brynildsen Fosse at være skeet vel 14. Dags Tiid herfor alt til at anhøre Vidner og derefter Dom for saadann{e} Ærerørig Beskyldning at liide.

Hvorefter det

1.ste: goedvillig mødende Vidne Mons Monsen Haatoft for Retten, efter Paaraab, fremstoed, som, efter at behørig Formaning ham af Retten var givet at vogte sig for Meen-Eed, vidnede og forklarede: At saasnart Vidnet tilligemed Citanten Ole Stephensen Haatoft var af deres Baad opkommen i Alverstrømmens Nordre Stue, hvor de tilligemed det 2det: Vidne Lars Gripsgaard drak en Potte Øhll tilsammen, da de kom for \at/ hente Eendeel Bord, som i Alverstrømmen var oplagt, der skulle forbruges og af dem hiemføres til Mælands Kirke, kom den Indstevnte Anders Brynildsen Fosse ind i bemte: Stue, bærende en liden Hund under Armen; Hvorefter hand nemlig den Indstevnte gik hen{d} for den sam/m/e Ende af Bordet, hvor Citanten sad for at faae sig med de 2de Vidner lidt Mad, og derefter holdende Hunden baglænds, nemlig Hovedet af sam/m/e under Armen og Halen frem, strøg Hunden først paa Skindet fra Hovedet til Halen, og dernest et par gange uden videre enten at tale, eller Tegn til Vreede klappet eller strøg Citanten strax derpaa med den sam/m/e nemlig Venstre Haand under Kindet; {si} Hvorpaa Citanten som fortrydelig over saadan haanlig Medfart, sagde: Gak fra mig, jeg haver med dig intet at bestille: Derpaa gik Citanten fra ham ind i en anden Stue nest ved, hvem den Indstevnte overskieldede med saadanne Ord: Du er en Skielm og har været en gammel Skielm.

1767: 403b

Videre vidste dette Vidne ey at forklare hvorfor sam/m/e af Retten bleev dimitteret.

Dernest bleev paaraabt det

2det: Vidne Lars Gullichsen Gripsgaard, som efter Formaning at vogte sig for Meen-Eed var af Retten givet, Aflagde sin Eed og forklarede udi et og alt eenstemmig med forrige Goedvillig mødende Vidne. Og da dette Vidne under sin aflagde Eed ey vidste meere at vidne eller forklare, bleev sam/m/e af Retten dimitteret.

Den lovlig Indstevnte Anders Brynildsen Fosse bleev af Retten ved Skyds-Skafferen 3de: gange paa Ting-Gaarden paaraabt, men hverken selv eller ved Fuldmægtig mødte.

Citanten Ole Stephens: Haatoft, som formerkede at den Indstevnte ey mødte denne Gang, anmoedede Retten om Laug dags Forelæggelse til neste Som/m/er-Ting, hvorom hand ervartede Rettens Eragtning.

Eragtet

Den lovlig indstevnte men ey mødende Anders Brynildsen Fosse forelægges Laug-Dag til nestholdende Sommer-Ting 1768.

publiceret

18. Elling Nore Aadlands med fleeres Bøxel-Seddel til Niels Anders: paa 12. M/ark Sm: 1/2. Mæhle M: i Gden: Søre Aadland. dat: 21de: Oct: 1767. med Rev: ej: dat:

19. Clemmet Hansen Rosnesses med fleeres Do: til Niels Iversen paa 9. M/ark Smør 3. Kder: Malt, og 1/8. Faar i gden: Refschaar. dat: 21de: octobr: 1767. med Rev: ej: dat:

Dernest bleev de sædvanlige Tings Vidner examineret:

1. Her i Skibreedet er slet intet hverken af Sild eller Lax kastet saameget at deraf Skillingen i Skatt kand betales.

2. De sædvanlige 15. qvæst: bleev i Aar som forgangen Aar svaret.

Publiceret

20. Anders Tønnesen Follesøens Skiøde til Poul Poulsen paa 9. M/arke/r Sm: 6. Kander Malt og 2 1/4 M/arke/r Fisk i Follesøen. dat: 19. Oct: 67.

Da nu ey fleere Sager eller Documenter, efter Paaraab den/n/e sinde fremkom for Retten, bleev de sædvanlige Bielagere ved Fogdens Regenskab fremlagde til Rettens Attestation.

Laug-Rettes-Mænd for tilkom/m/ende Aar 1768. opnævnes: 1. Otthe Johannesen Fieldstad, 2. Gregorius Christiansen ibidem, 3. Anders Jaensen Hielmen, 4. Clemmet Jaensen Hellesund, 5. Elling Rasmusen Hiertaas, 6. Christian Olsen Fløysand, 7. Anders Pedersen Wolde, og 8. Johannes Michelsen Mæland.

Restancen af de udestaaende Kongel: Ordinaires Skatters sidste Termin beløber 313 rdr 5 mrk 10 s.

Radøe Skibr:

1767: 404

Anno 1767. den 22de ejusdem bleev Retten til almindelig Høste-Tings Holdelse sadt med Radøe Skibreedes Almue paa Ting stædet Alverstrømmen, i overværelse af Deres Kongel: Majts: Foged Velædle Hr: C: Hejberg, og de Retten for dette Aar opnævnte Laug-Rettes-Mænd, hvis Navne fol: 364. findes anførte, som alle mødte.

Hvorefter de samme Kongel: Forordninger og Breeve, med videre høye Ordres her bleev publicerede, som ved nest forrige Skibreede.

Dernest bleev examineret Hr: Stifts-Befalings-Mand Scheels Ordre til Fogden, angaaende Qvernernes qvalitet og qvantitet her i Skibreedet, hvortil af Almuen og Laug-Rett bleev eenstemmig svaret, at her ey er een eeneste Qvern, da alle ere Kall-Qverner, som kand paalægges Skatt eller ringeste Skilling, efter den Fogden af Lehnsmanden tilstillede Designation.

1. Aflyst og udslettet Hans Schrøders P: Obligation til Andreas Dissinthun senior, stoer 100 rdr: dat: 9de: Novbr: 1748., efter Creditors paateignede Qvittance under 26de Maij: 1767. vid: P: Bog: fol:

Dernest publiceret

2. Hans Mossins, Sogne Præst til K: Kirken i Bergen, Bøxel-Seddel til Ole Andersen paa 1/2. Løb Sm: og 1/2. Tønde Malt udi Gaarden Wettaas. dat: 12te oct: 1767. med Rev: ej: dat:

3. Hr: Frimans Do: til Gregorius Rasmusen Wildanger paa 12. M/ark Sm: og 8. Kder: Malt i gaarden Rigstad: dat: 27de: Aprill 1767. med Rev: ej: dat:

4. Ditto af Do: til Joen Anders: Bøgewold, paa 1/2. Løb Sm: og 18. Kder: Malt i gaarden Løvervig. dat: 22de Sept: 1766. med Rev: ej: dat:

5. Do: af Do: til Christian Rasmusen Soleim paa 1. Pund Smør 16. Kder: Malt udi gden: Qvamme. dat: 8de Julij 1767. med Rev: ej: dat:

6. Ditto af Ditto til Erich Jacobsen Wigene paa 18. M/ark Sm: 8. Kder: Malt i gaarden Rigstad. dat: 29de: Maij: 1767. med Rev: ej: dat:

7. Raadstue-Skriver Hans Geelmuydens Do: til Gullach Sletten {paa} paa 1/2. Løb Sm: 1/2. Tde: Malt i gden: Mellingen. dat: 2den: Janv: 1767. med Rev: ej: dat: subscript:

{8.} Aflyst og udslettet Gullach Larsen[s] P: Obligation til Vallentin Fasmer, under 16de: Martij 1764. stoer 99 rdr efter Creditors paateignede Qvittance under 7de Oct: 1767. vid: fol: 396 P: B: for Ahlenfiths Skibr: 404.

8. Skifte-Breev forrettet den 24de: Junij: 1767. paa gaarden Indhelle efter Guri Ols Dr: vid: fol:

9. Skifte, efter Forlangende, behandlet imellem den Spedalske Mand Joen Olsen, i Bergens Hospital indlem/m/et, og hans Koene Sigri Mons dr: dat: 12te: Julij: 1767.

Fogden Heiberg til følge Hds: Høy-Velbaarenhed Hr: Stifts-Befalings Mand Scheels Ordre til ham af 20. Julij: a: c: har til dette Ting med mundtlig Varsel ladet lovlig indkalde Clemmet Hansen Rosnes og Sr: Hans Schreuder i Bøevaagen, den første for at giøre Forklaring om det af ham eller de begge af Ole Spurcheland, med 2de andre Bønder af Ahlenfith Skibreede modtagne Fustage Fransk Brende-Viin, hvilket af bemeldte

1767: 404b

Bønder udi dette Aars Foraar paa en liden Holme i Feje-Fiorden er funden; de begge ellers indkaldte om deres Forhold og Adfærd med sam/m/e Fustage Brendeviin at høre Vidner og Dom at liide.

Til Vidner i Sagen er under Lovens Falsmaal indstevnt her til Tinget Jacob Clemmetsen, Friderich Clemmetsen, Berthe Rasmus Dr: Huuse, og Knud Rasmusen Wildanger.

Denne Sag begiærede ellers Fogden i Rette ved sin Fuldmægtig Jacob Jørgen Kastrup, hvem for det første begiærede at indkaldte Clemmet Hansen maatte vorde fremkaldet til Examination og Forklaring, samt hans Svar paa følgende Qvestioner:

1. Hvad Tiid Ole Monsen Spurcheland og de andre Biergere til Rosnesset henbragte det ommeldte Fustage fransk Brende-Viin?

2. Om ikke Clemmet Hansen selv tilligemed Hans Schrøder imodtoeg og aabnede samme, samt i hvad Tilstand det af dem bleev befunden?

3. Om hand eller de begge ikke deraf aftappede noget og hvormeget.

4. Hvad Slags Fustage det var, eller med hvad Navn det kaldes.

5. Hvor lang Tiid sam/m/e Fustage hos ham i Rosness bleev liggende, forinden det for Amtmand eller Foged bleev anmeldet;

6. Udi hvad Forvaring eller Giemme, sam/m/e var hos ham, indtil det bleev afhæntet ved Skibreedets Lehns-Mand efter Fogdens Ordre.

Men forinden erindrede dog Comparenten at Stevne-Vidnerne Knud Haaversen Olsvold, og Knud Johannesen ibidem eedelig maatte afhiemle Stevnemaalet,

Hvornest bemte: Stevne-Vidner af Retten bleev paaraabt, som eedelig afhiemlede Stevnemaalets lovlige Forkyndelse, saavel for de paagieldende, som forberørte Vidner, de første til Doms Lidelse og de sidste under Lovens Falsmaal til Vidnesbyrds Aflæg.

Kastrup skulle ey andet formoede, end at indkaldte Clemmet Hansen aflægger saadan Forklaring om hans Omgang og Behandling med berørte Fustage Brendeviin, som i alle Deele med Sandhed kand bestaae, og hand med en u-læderet Samvittighed vedstaae, men imidlertid bad hand dog Retten og derom at vilde paaminde og advare ham.

Hvorefter Retten paaraabte Clemmet Rosnes, som fremstoed med Ærbødighed for Retten, og som efter

1767: 405

de ham givne og af Retten giorde alvorlige Formaninger, at udsige sin Sandhed, der med en uskadt Samvittighed kunde bestaae svarede saaleedes til de af Citantens Fuldmægtig Sr: Kastrup fremsadte 6. qvæstioner, forklarende til den 1ste at det vare Freedagen den 27de: Martij om Aftenen en stund efter Afdag. 2det: at Clemmet ey af Finderne modtoeg bemte: Fustage Fransk Brende-Viin førend om Morgenen Løverdagen derefter da hand sadte Hull derpaa, og endelig mod sit til Finderne udstædde Beviis annam/m/ede under sin Protection og Forvaring bemte: Fustage Søndags Morgenen den 29de: Martij nest efter; samt at det af ham tilligemed Schreuder forbemte: Søndags-Morgen bleev befunden at være beskadiget i den eene Bund, hvor det formedelst Laggenes Brøstfeldighed lekkede; Da Schreuder igien med en Borre sadt {igien} Hull paa Fustagets beskadigede Bund, for at aftappe en Bouteille, som bleev ført til Strømsnes-gaard som en Prøve til Fogden, 3die: Resp: Hand aftappede 5. Boutelliers Qvantitet, foruden den, som Schreuder aftappede om Søndagen, dog vare de 5. ey gandske fulde, men vilde af deres Defect, slutte at det vel i vissen ey kunde høyere, efter Maal blive end 3.de fulde Potter, Declarerende ellers, foruden dette ey At have aftappet mindste Draabe hverken paa Søen eller paa Landet, enten selv eller med hans Vidende ved sine Tienere. til 4de: Resp: Hand ey saa liige kunde viide Fustagets qvantum, eller med hvad Navn det kaldtes, da hand ey tilforn har med saadanne Træer omgaaet, men formoedede, at Sr: Schreuder, der vel om deslige Fustager haver bedre Skiøn og Indsigt kunde bedre sige det, da hand nemlig Schreuder meente at det nok vist var en saa kaldet Pibe. til 5te: Resp: at det laae hos ham paa Rosnes i Søen fasthæftet i en ham tilhørende og der paa Søen liggende Jægt, fra Freedags Aften og til Søndags Morgen, da først saadant Vrag for Fogden Mandags Morgen bleev angivet, og forbemeldte af Sr: Schreuder Søndags Morgen aftappede Bouteille med det sam/m/e bleev Fogden {overleveret.} tilbragt. til 6te: Hand forvarede bemte: Fustage i et sit ved Søen staaende Nøst, hvor den eene Dør var med Laas tillukket og 2de andre med Skaader indvendig i sam/m/e Nøst at skyde fra og til, som hand declarerede at være tillukte og forvarede eftersom meget Gods ham selv tilhørende ogsaa var sam/m/estæds beroende.

1767: 405b

Kastrup dernest begiærede de Indstevnte Vidner maatte blive paaraabt og admitterede til Forklaring.

Vidnerne bleeve paaraabte, men mødte ikke.

Kastrup i den Henseende maatte begiære, de samtlige udeblevne Vidner under Lovens Faldsmaal forelagt til anstundende Sommer-Ting at møde, og deres Vidnesbyrd at aflegge, hvilket af Retten bleev bevilget, og derudinden saaleedes

Eragtet.

De lovlig indstevnte, men ey mødende Vidner forelægges under Falsmaals Straf Laug Dag til nestholdende Sommer-Ting 1768. for deres Vidnesbyrd i denne Sag at deponere.

publiceret

10. Hr: Consul Alex: Wallaces Bøxel-Seddel til Knud Magnesen paa 22 4/5. M/ark Smør og 7 3/5. Kde: Malt i gden: Marøen. dat: 16de: Martij: 1767. med Rev: ej: dat:

11. Do: af Niels(?) Knudsen Bircheland til Jens Nielsen paa 14 2/3. M/ark Smør i Skatteskyld, og i Landskyld 8. M/ark Smør 2/3. Kde: Malt i gden: Bircheland. dat: 17de: Maij: 1767. med Rev: ej: dat:

12. Hr: Frimans Do: til Michel Johannesen Maraas paa 16 M/ark Smør 21 1/3. Kde: Malt udi gden: Udsylte. dat: 5te: Aug: 1767. med Rev: ej: dat:

13. Ole Rasmusen Indhelles Skiøde til Velærværdige Hr: Edvart Meyer Capellan pro Personâ til Mangers Præstegield paa 8. M/arke/r Smør og 4. Kder: Malt udi gaarden Indhelle. dat: 23de: Octobr: 1767. vid: fol:

14. Anders Rasmusen Indsyltes Do: til Erich Rasmusen Nordanger paa 9. M/arke/r Smør og 9. Kder: Malt udi Gaarden Indsylte. dat: 23de: Octobr: 1767. vid: fol:

Derefter fremstoed Lehnsmanden Knud Haaversen Olsvold, som Fuldmægtig for Jacob Simonsen Soleim, for Retten, og tilkiendegav paa bemte: Jacob Simonsens Vegne, det hans Sønn Niels Jacobsen med den spedalske Svaghed er behæftet, hvis Aarsage og i hvilken Anleedning hand paa bemte: sin Principals Veigne i Retten producerede og anviiste Stads-Physici Hr: Doctor Büchners skriftlige Attest under 14de: Octobr: 1767., der tillige befandtes sam/m/e Dato at være paateignet af Deres Høy-Velbaarenhed og Stifts-Befalings-Mand von Scheel; Men da forbemte: Jacob Simonsen selv betaler den første Termin af Indlem/m/elses-Pengene med 18 rdr:, efter forberørte Stifts-Amtmandens naadige Paateignings Udviis, saa er det hand som en fattig Mand der af yderste Kræfter har stræbet at sam/m/ensamle den 1ste: Termins Omkostninger 18 rdr: nu inden Retten er forlangende og ærbødig begiærende, at Retten vilde tilspørge saavel Laug-Rettet som Almuen, om dem ikke saadanne hans usle og kum/m/er fulde Omstendigheder noksom er bekiendt, paa det derefter Indlem/m/elses-Omkostningerne til den 2den: Termin kunde paa Amtet blive Reparteret, og hand som en fattig Mand derfore maatte vorde befriet.

Hvortil baade Laug Rettet og Almuen sagde og svarede, at, eftersom hand, nemlig Jacob Simonsen selv har betalt for sin Sønn Niels Jacobsen den 1ste: Termin med 18 rdr: til bemte: hands svage og spedalske Sønns Indlem/m/else i Ber-

1767: 406

gens Hospital, saa veed de vist at hand ey kand udreede den anden, men eenstemmig declarerede, at denne sidste Termin paa Amtet maae Reparteres;

Hvorom Lehnsmanden paa Jacob Simonsens Veigne {herom} forlangte et lovlig Tings-Vidne sig beskreven meddeelt, hvilket af Retten bleev bevilget.

15. Erich Rasmusen Nordangers Bøxel-Seddel til Anders Rasmusen Indsylte paa 9. M/arke/r Smør og 9. Kder: Malt udi gaarden Indsylte. dat: 23de: Octobr: 1767. med Rev: ej: dat:

Hvorefter de sædvanlige Tings-Vidner bleeve inden Retten examinerede, og da 1. efterspurgt, om her i dette Skibr: i Aar noget af betydenhed er fisket? Hvortil af samtlige LaugRett bleev svaret Ney, her er hverken af Lax eller Sild noget af Betydenhed fisket i Aar, hvoraf mindste Skilling i Skatt kand svares. 2. De sædvanlige 15. Qvæst: som bleev i Aar som forgangen Aar besvaret.

Efterat nu ey videre Sager eller fleere Documenter denne sinde efter Paaraab fremkom for Retten, bleev de sædvanlige Bielagere ved Fogdens Regenskab fremlagte til Rettens attestation.

Restancen af de ordinaires Kongel: ordinaires Skatters sidste Termin beløber 238 rdr 12 s

Laug Rettes-Mænd for tilkom/m/ende Aar 1768. opnævnes 1. Joen Rasmusen Qvamme, 2. Ole Rasmusen Lunde, 3. Johannes Andersen Nore Solen, 4. Knud Pedersen Bircheland, 5. {Johannes} Rasmus{en} Johannesen Indhelle, 6. Johannes Nilsen Hougland, 7. Ole Sieursen Miøs, og 8. Niels Hansen Miøs.

Hossanger Skibr:

Den 26de: Ejusdem [1767] bleev Retten til almindelig Høste-Tings Holdelse sadt med Hossangers Skibrs: Almue paa Tingstædet Alverstrøm/m/en, i Overværelse af Deres Kongel: Majts: Foged, og de Retten for dette Aar opnævnte Laug-Rettes-Mænd, hvis Navne fol: 344. findes anførte der alle mødte.

Thi bleev derefter de sam/m/e Kongel: Forordninger og videre Høye Ordres her publicerede ligesom ved nest forrige Radøe Skibr:

Hvortil kommer Høy-Velbaarne Hr: Stifts-BefalingsMand Scheels Resolution under 8de: Octobr: 1767. i henseende at Hossangers Sogn skal og bør betale ey alleene de Resterende Natteholds-Penger til Seims Annexes Almues Mænd, men end og ey for Eftertiden væygre sig for at udreede saadant Paabud. i conformite med Geheimeraad Cicignons Resolution under 19de: Jan: 1753. hvortil Fogden med Lehnsmanden i henseende Incassationen skal være behielpelig, og hos de modvillige indrive.

Her i Skibreedet ere ingen uden Kall-Qværner og de gandske smaae, der neppe kand tiene til deres egen Huus-Fornødenhed; Fotlands-Qvernen gaaer vel heele Aaret om men taaler ey meere Paalæg, end hvad som det er ansadt og taxeret for, og fleere saadanne stoere ere her ey.

Dernest publiceret

1. Skifte-Breev forrettet den 27de: Martij 1767. efter afgne: Ragnilde Lars Dr: vid: fol: 563. paa gaarden Gielvigen.

1767: 406b

2. Ditto passeret den 28de: Martij: 1767. paa gaarden Tvedten efter afgangne Aschild Olsen. vid: fol: 564.

3. Ditto forrettet den 7de: Julij: paa gaarden Søre Møching efter afgangne Anne Johannes Dr: vid: fol:

4. Do: forrettet den 13de: ejusd: paa Gaarden *Fugledahe (Fugledahle) efter afgangne Stephen Olsen. vid: fol:

5. Do: forrettet den 30te: Martij 1767. paa gden: Aschevig efter Marithe Johans: Dr: vid: fol: 564.

Udi Sagen, indstevnt nestleeden Sommer-Ting af Citanten Ellev Joensen Heldahl contra Johannes Eide, Elisabeth ibidem og Niels Reveim, fremstoed forbemte: Ellev Joensen Heldahl for Retten declarerende det hand nu med de Indstevnte i all Kierlighed er forligt, og desaarsage herved inden Retten vedstaaer at ville bøxle og overlade til den Indstevnte Jacob Olsen sine eyende og tilhørende 12(?) (11ve?) M/arke/r Smør \12 Kder: Malt/ udi Gaarden Kleveland, allerhelst hand formerker at de Indstevnte har bedre og større Rett til BøxelRaadigheden end hand, Hvorfore hand desaarsage anmoedet Retten at denne Sag, som forligt, maatte ophæves, og derved all videre Proces endes, hvilket af Retten bleev bevilget.

*5. Skiftebreev passeret den 23de: Maij 1767. i Echangervogen efter afgne: Egtefolk Ole Jacobsen og *og Ingebor Lars datter vide: fol:

Publiceret

6. Johan Plate Bruuns Bøxel-Seddel til Anders Andersen Todtland paa 2. Pd: 6. M/arke/r Smør udi gaarden Todtland. dat: 14de: Febr: 1767.

7. Do: af Anders Aamunds: Møs til Anders Anders: Røsland paa 12. M/arke/r Smør og 6 Kder: Malt udi gaarden Søre-Røsland. dat: 27de Octobr: 1767. med Rev: ej: dat:

8. Mons Bastes: Hatlands Skiøde til Knud Knudsen Grøsvig paa 11. M/arke/r Smør 5 1/2. Kde: Malt udi gaarden Grøsvig. dat: 27de: Octobr: 1767. vid: fol:

*9. Derefter bleev tilsidst publiceret

*8. Knud Anders: Tøssens med fleeres Bøxelseddel til Iver Johannesen paa 15. M/arke/r Smør udi Gaarden Elvig-Botten. dat: 27.de Oct: 1767. med Rev: ej: dat:

De sædvanlige Tings-Vidner bleeve examinerede, og 1. om Qvernene. hvortil Resp: Lehnsmand og Laug Rett at Fotlands qvernen ey taaler meere Paalæg end det sam/m/e staaer ansadt for, men Hannistvedts Do: er gandske u-brugelig. Her i Skibreedet er ey ringeste Sild kastet. 2. De sædvanlige 15. qvæst: examineret og til 6te Post Resp: at her ere 1. Niels Mons: Hatlandsvogen i stæden for Lars Olsen, Wemund Mons: Ham/m/ers-Pladset i stæden for Niels Sieursen, da de øvrige ere som forgangen Aar var. de øvrige qvæst: besvaret som forgangen Aar med Ney, undtagen den 14. og 15de med Ja.

Da nu ey fleere Sager eller Documenter denne Sinde fremkom for Retten, bleev de sædvanlige Bielagere fremlagde til Rettens attestation.

Restancen for de udestaaende Kongel: Ordinaires Skatters sidste Termin beløber til 203 rdr: 4 mrk 15 s:

Laug Rettes-Mænd for tilkom/m/ende Aar 1768. opnævnes følgende sc: 1. Ole Ellingsen Fieldschaal, 2. Johannes Johannesen Søre Bysem, 3. Peder Aamundsen Dahle, 4. Ole Andersen Bircheland, 5. Joen Aschildsen Blegelie, 6. Tørris Aschildsen Hustruelie, 7. Niels Sieursen *Samdahl (Sandahl), og 8. Anders Monsen Qvamme.

Echanger Skibreede.

Den 28de: Ejusdem [1767] bleev Retten til almindelig Høste-Tings Holdelse sadt paa Tingstædet Alverstrømmen i Overværelse

1767: 407

af Deres Kongel: Majts: Foged Velædle Hr: Christen Hejberg, og de Retten for dette Aar opnævnte Laug-Rettes-Mænd, hvis Navne fol: 346. findes anførte, der alle mødte, undtagen Iver Simonsen Aschevig, i hvis Stæd Ole Olsen Echnes er nærværende for at betiene Retten og besidde.

Hvorefter de samme Kongel: Forordninger og videre høye Ordres her bleve publicerede som ved nest forrige Hossanger Skibr:

Her i Skibreedet er efter Lehnsmand, Laug-Rettets, og samtlige Almues eenstemmige Declaration, ingen uden smaae saa kaldede Kallqverner der neppe kand tiene til Eyernes egen Huus-Fornødenhed uden i meget vaade og regnefulde Aaringer, eftersom de ere staaende i smaa Bekker, der i tørt Veyr ere gandske tørre og mangler Vand, og desaarsage ey hverken kand paalægges eller ansættes for noget til Skatt.

Dernest publiceret:

1. Skifte-breev forrettet den 10de: Aprill 1767. paa Gaarden Yttre Hindenes efter afgne: Ole Monsen. vid: fol: 564.

2. Ditto forrettet den 19de: Junij 1767. paa Gaarden Schottsund i Ahlenfith Skibreede efter afgne: Ole Halvorsen. vid: fol: 564.

3. Do: forrettet den 3die: Julij 1767. paa gaarden Strømme efter afgne: Kari Knuds Dr: vid: forl: 564.

4. Anne Hansen Sl: Justitz-Raad Frimans Bøxel-Seddel til Erich Aamundsen, paa 1. pd: Smør 1. Mæhle og 4. Kder: Malt udi gaarden Hølleland. dat: 8de: Aprill 1767. med Rev: ej: dat:

5. Aflyst og udslettet Magne Halvorsen Nyegaards P: Obligation til Anders Halvorsen Farristvedt stoer 22 rdr: dat: 22de Nov: 1764.

Derefter fremstoed for Retten Lehnsmand Ole Knudsen Fyllingen og tilkiendegav det hand paa Madme: Agnethe Salig Johan Stoltzes Veigne og efter hendes skriftlige Ordre og Forlangende under 19de: Septbr: 1767. til dette Ting, Tiid og Stæd med mundtlig Varsel ved Stevne-Vidnerne Ole Olsen Echnes, og Anders Johannesen ibidem har ladet indstevne Ole Halvorsen Padøen, paa Grund, og af Aarsage, at den Indstevnte Ole Halvorsen ey har vildet, eller været af forbemte: Citantinde Madme: Agnethe Stoltz at formaae \i Mindelighed/ til at betale hende de sig for meere end 3de Aar siden tilgoede havende og med all Rette tilkom/m/ende 4 rdr 1 mrk for crediterede og af den Indstevnte anam/m/ede og oppebaarne Vahre; Hvorudinden Lehnsmanden som Fuldmægtig paa Citantindens Veigne, i Retten producerede saavel hendes skriftlige Indlæg under 26de: octbr: 1767. der tillige af hendes Laug-Værge Gerhard Greve befandtes at være underskrevet, som og til Beviis for Kravets rigtighed fremlagde Citantindens egenhændig underskrevne Reigning under 26de: Septbr: 1767. hvilke begge Documenter ere saa lydende: Alt til at betale Citantindens Fordring, som og udi et og alt at erstatte denne Processes foraarsagede Omkostninger, og derefter Dom til Gieldens Afbetalning

1767: 407b

og skadesløse Erstattning at lide.

Stevne-Vidnerne Ole Olsen Echnes, og Anders Johannesen ibidem bleev derefter af Retten paaraabt, som begge med ærbødighed fremstoed, og Eedelig afhiemlede dette Stevnemaalets lovlige Forkyndelse, declarerende at de for 15ten Dage siden i den Indstevntes Koenes Paahør har lovligen forkyndet dette Stevnemaal, alt til forbesagde Gields Afbetalning, og Doms Erhvervelse over saadan hans modvillige Udeblivelse med mindelig Betalning.

Hvorefter Lehnsmand Ole Knudsen Fyllingen vilde fornemme paa sin Principalindes Veigne, om den Indstevnte Ole Halvorsen Padøen nu for Retten møder, og desaarsage bad Retten Vilde paaraabe ham, for at see og fornem/m/e om hand møder; Men da Skydz-Skafferen Ole Olsen Echnes, efter Rettens Befalning, 3de: Gange paa Ting-Gaarden havde paaraabt den Indstevnte, som ey mødte hverken selv eller ved Fuldmægtig med Tilsvar i denne Sag, saa anholdt Lehnsmanden paa sin Principalindes Madme: Agnethe Stoltzes Veigne og i Relation til forestaaende Citantindens skriftlige Indlæg, Retten \med/ ærbødighed, at Laugdag maatte forelægges den Indstevnte til anstundende Sommer-Ting 1768. og herom ærbødigen ervartede Rettens behagelige

Eragtning:

Den lovlig Indstevnte og ey mødende Ole Halvorsen Padøen forelægges Laugdag til nestholdende Som/m/er-Ting aar 1768.

publiceret

6. Skifte-Instrument udstæd af Johan Garmann Sorenskriver til Iver Johannesen Høyland, hvorved hand ey alleene paa sin Hoved-Lod tilfaldt 12. M/arke/r Smør og 8. Kder: Malt i gaarden Høyland, men end og af de myndige Arvinger har faaet indløst ligesaa 12. M/arke/r Smør og 8. Kder: Malt, saa hands fulde Bruug bliver i alt 1 Pd: og 16. Kander Malt i berørte gaard Høyland. dat: 28de Octbr: 1767. vid: fol: 565.

7. Skifte-Breev forrettet den 9de: Aprill 1767. paa gaarden Søre-Qvinge efter afgne: Randie Erichs Datter. vid: fol: 565.

8. Contract indgaaet mellem Erich Magnesen og Jacob Johannesen Biørge. dat: 3die: Julij: 1767. vid: fol: 565.

Derefter bleev de sædvanlige Tings-Vidner examinerede og 1. om qvernerne at Biørsvigs maae staae ved forrige Ansættning men Søre Qvinges gandske u-brugelig: 2. De sædvanlige 15. Qvæst: bleev saaleedes besvaret i aar som forgangen.

Da nu ey fleere Sager eller Documenter fremkom denne Sinde for Retten, bleev de sædvanlige Bielagere til Fogdens Regenskab fremlagde til Rettens attestation.

Restancen for de udestaaende Kongel: ordinaires Skatters sidste Termin beløber til 250 rdr 4 mrk 9 s

Laug Rettes Mænd for tilkom/m/ende Aar 1768. opnævnes 1. Johannes Nielsen Lie, 2. Iver Fusesen Høyland, 3. Ole Haldorsen Haue, 4. Jørgen Larsen Hindenes, 5. Sieur Carlsen Gillesvig, 6. Vemund Simonsen Røe, 7. Niels Jørgens: Echnes, og 8. Joen Erichs: Jordahl.

1767: 408

[Schiold Skibreede]

Anno 1767. den 4de: Novbr: bleev Retten til det, paa Høste-Tinget nestleeden med Schiolds Skibreede, holdet den 5te Octobr: h: a: paa Tingstædet Møllendahl, berammede Udsættelses Ting, sadt her paa det sædvanlige Tingstæd Møllendahl med sam/m/e 8. Laug Rettes Mænd, som ved Høste-Tingets Holdelse da besad Retten, og hvis Navne fol: 338. findes anførte der alle mødte og var nærværende.

Hvorda udi Sagen indstevnt af Velbyrdige Hr: Justitz-Raad Carbiner contra Hans A: Kalvedahlen, og Michel Rørik Evertsen bleev følgende

Dom Afsagt:

Med det i Retten producerede Copie-Skiøde af 17de: Julij: 1761., hvis Rigtighed af de Indstevnte ey i nogen Maade er modsagt, er det lovlig oplyst, at Citanten forbemte: Dato har solgt og skiødet til Indstevnte Hans A: Kalvedahlen det omstevnte Huus, ved Starre-Fossen beroende, samt tillige fæstet til bemte: Indstevnte den Grund, hvorpaa Huuset staaer, saavelsom et Støkke dertil hørende Udmark med udtrykkelige Vilkaar: At Hans A: maae nyde og bruge denne Grund og Støkke Udmark, saalenge hand eyer Huuset med videre. Ligeleedes er det og under Sagen fuldkommen oplyst, at Indstevnte Hans A: Kalvedahlen igien har solgt og skiødet bemeldte Huus til Med-Indstevnte Michel Rørik Evertsen; Men da indkaldte Hans A: Kalvedahlen ey har kundet hverken ved de fremlagde Beskikkelser, ey heller under Sagens Procedur tilveye bringe bemte: til Michel Rørik Evertsen overleverede Skiøde, og denne sidste, hvis Pligt det var med Skiødet at fremkomme, sam/m/e saavel under Beskikkelserne som Rettergangen har tilbageholdet, saa har Retten ey kundet faae vedbørlig Oplysning om, paa hvad Vilkaar og Maade Huuset af Hans And: Kalvedahlen til Michel Rørik Evertsen er solgt og skiødet; Ligesom nu det ovenberørte Skiøde af 17de: Julij: 1761. noksom viiser, at Citanten ey kunde forbindes at lade det omtvistede Huus blive staaende paa sin Grund lenger end Hans A: Kalvedahlen deraf var Eyer, saa bliver det og u-imodsigeligt, at Hans Andersen ey burde have bortsolgt bemte: Omtvistede Huus forinden hand saadant for Citanten som Grundens Eyer havde anmeldet, ligesom det og end meere var den Med-Indstevnte Michel Rørik Evertsens Pligt at tilkiendegive det for bemte: Eyer, saasnart hand af Hans A: Kalvedahlen havde erholdet Skiøde, for at fornemme, om Eyeren vilde lade Huuset lenger blive staaende paa sin Grund, eller om hand

1767: 408b

tvertimod paastoed sam/m/es Bortflyttelse, og i første Fald at erlægge til Eyeren første Fæste, og med ham om den aarlige Leye foreenes. Som det nu end videre ey af de Indstevnte er godtgiort, til hvilken Tiid Leyen af bemte: Huus med dertil fæstede Grund er til Grund-Eyeren betalt, saa har og Citanten ey heller beviist eller i sin Paastand specialiter benævnt fra hvad Tiid hand har at fordre Grunde-Leye, skiønt hand har paastævnt og giort Paastand, saavel om den Resterende Grunde-Leye, som det øvrige i Stevningen benævnte.

Thi bliver efter denne Sags forefundne Omstendigheder hermed kiendt og dømt for Rett: Det Michel Rørik Evertsen til nestanstundende Paaske bør ey alleene lade det omstevnte Huus af Citantens som Eyers Grund bortflytte, men end og hand tillige med Hans A: Kalvedahlen, som Een for begge og begge for Een, mod indbyrdes Regress, at betale den paastevnte Grunde-Leye aarlig 1 rdr: bereignet fra den Tiid, da der mod Qvittering kand beviises sam/m/e at være betalt indtil nestkommende Paaske; Saa bør de og, efter Sagens forefundne Beskaffenhed, betale denne Processes forvoldte Omkostninger: nemlig Michel Rørik Evertsen 5 rdr 2 mrk og Hans Anders: Kalvedahlen 2 rdr 4 mrk der tilsam/m/en udgiør 8 rdr Hvilket alt 15. Dage efter denne Doms lovlige Forkyndelse, sampt inden den ellers her foran Determinerede Tiid bør udreedes og efterkom/m/es under Adfærd efter Loven.

Udi Sagen, paa Justitiens Veigne af Velædle Hr: Foged Christen Hejberg indstevnt contra Jacob Jacobsen Dolvig bleev sam/m/e Dato følgende:

Dom Afsagt:

Ligesom det ved de fra Citantens Siide lovlig indstevnte og paa Høste-Tinget den 6te: Octobr: 1766. afhørte 4. Vidner sc: Ole Johannesen Yttre Hope, Ole Joensen Hammersland, Joen Nielsen ibidem, og Mons Dolvig, klarligen er oplyst, og eenstemmig beviist, at Indstevnte Jacob Jacobsen Dolvig tilligemed 26ve: Mænd var 14. Dage ongefæhr for Ste: Hans-Dags Tiider afvigte Aar for at arbeyde paa Hops-Broen, hvor da alle Arbeyderne vedtoeg at ville sælge all den Spon, der faldt af ved den nye Broe, som de til Bekostnings Besparelse og Afdrag vilde benytte sig af til felles Beste, og den Indstevnte Jacob Dolvig satte sig derimod, som ey vilde sælge sin Sponn, men beholde samme for sig og 2de: andre Mænd, som hand øxede Luner

1767: 409

for, hvilket af de øvrige Arbeydere den Indstevnte omsider da bleev tilstaaet, men da en Dreng fra Grimstad kom for at tage et Fang Spon og førte samme til Kiøberen af Sponen, og det af den Sponn som den Indstevnte havde lavet sig til, skuet hand nemlig den Indstevnte Drengen derfra, som og ey siden toeg videre Sponn, men da Lars Nielsen Steensvig sagde til den Indstevnte: Skuer Du Drengen, fattet den Indstevnte bemte: Lars Steensvig og skuet ham over en Hugge-Benk, saa at hand sc: Lars derover faldt baglænds og hands Fødder stoed op i Veyret; Hvor efter, da Lars Steensvig var staaet op af sit Fald, kom hans Sønner Niels og Tollev Larssønner tilligemed den Indstevnte alle om hinanden ved Elven, hvor den Indstevnte fattet Tollev i Haaret, og begge da udkom i Elven hvor der var lidt Vand udi, og Tollev raabte Vidnet Ole Johannesen Yttre Hope til Hielp, at hand skulle faae den Indstevntes Hænder af sit Haar, hvilket Vidnet efterkom, og saaleedes fik dem skildt af, hvilket noksom demonstrerer den Indstevntes begangne Slagsmaal. End videre til denne Sags nøyere og nærmere Oplysning, samt den Indstevntes ved sin Fuldmægtig Procurator Rasmus Kragh i denne Sag brugte Omgang at illustrere bliver herved at merke, at den til nestafvigte Sommer-Ting udtagne Contra-Stævning af Retten lovmedholdig bleev afviist, hvorved den Indstevntes da Indstevnte Vidner ey bleeve førte, som og at bemte: Fuldmægtig Sr: Kragh til dette Ting paa den Indstevntes Veigne ved Sagens Paaraab, skiønt nærværende, ey mødte med Tilsvar i samme, men i den Stæd, efter at denne Hoved-Sag fra Citantens Siide allereede var sluttet til Doms og af Rætten optagen, producerede Continuations-Stævning til Tings-Vidnes Erholdelse, for derved at demonstrere hvorleedes saavel Lars Steensvig, som Sønner Niels og Tollev Larssønner ved dette mellem dem og den Indstevnte indbyrdes begangne Slagsmaal sig haver forholdet, uden at anmoede Retten om Anstand i Hoved-Sagen indtil forberørte Tings-Vidnes Sag var til Ende bragt, som ventelig,

1767: 409b

hvis Sr: Kraghs, som Fuldmægtig paa den Indstevntes Veigne, hans mislige Forhold herudinden ey havde været Aarsag, hertil, af Retten havde blevet approberet, og hvorudover forberørte Tings-Vidne, som noget denne Sag u-vedkommende ey i ringeste Maader bliver at Reflectere paa;

Thi bliver altsaa, efter denne Sags forefundne Omstendigheder hermed kiendt og dømt for Rett det den Indstevnte bør i følge Lovens pag: 930. dens 8de: Art: til Afskye og Exempel for andre liigesindede bøde sine Slagsmaals-Bøder med 3de: Sex Lod Sølv eller 9 rdr, alt mod lovlig Regress saavel til sin udi denne Sag brugte Fuldmægtig Sr: Rasmus Kragh, som og til Lars Steensvig med Sønner Niels og Tollev Larssønner; hvilket 15. Dage efter denne Doms lovlige Forkyndelse, bør udreedes og efterkommes under Adfærd efter Loven, men i \hvis/ Mangel, da i Følge Forordningen af 6te: Decembr: 1743. at forsohne Bøderne paa Kroppen.

Udi Sagen indstevnt af Velædle Hr: Borgemæster Dankert Pettersen Fasmer contra Daniël Friele og Madamme Christensen bleev samme Dato følgende Kiendelse

Afskeediget:

Ved at eftersee det i Sagen saavel forrige Rettes Dage, som paa nestafvigte Høste-Ting passerede finder ikke Retten andet, end at den kunde have saameget lovligere Grund til nu at beslutte Sagen ved Dom, som Hoved-Citanten ey paa sidste Ting /: uagtet at efter ham var biet fra Tingets Begyndelse indtil mod dets Sluttning, da denne Sag var den sidste, der bleev foretaget :/ hverken mødte eller loed møde, efter igientagen Paaraabelse, og Contra-Citanterne derimod, efter udførte Procedur, paatrængede Dom, ikke desmindre, og paa det Hoved-Citanten ey skal have mindste Skinn af lovlig Grund til at klage sig overiilet, udsættes Sagen til nestanstundende Sommer-Ting, til hvilken Tiid Hoved-Citanten, for hvilken denne Kiendelse bør lovligen betimelig forkyndes, paalægges at slutte Sagen paa sin Siide til Doms, da, i fald hand endnu udebliver, Retten ey kand andet end til Doms optage og paadømme Sagen, efter Contra-Citanternes Paastand, og hvis i Sagen hidindtil er passeret.

Og da nu ey fleere Sager {ey} til dette beram/m/ede Udsættelses-Ting vare optagne bleev dette Laug-Rett dimitteret, efterat Retten ved de 2de Dommes og nest ovenstaaende Kiendelses Afsigter vedkom/m/ende Parter havde af Ting-gaarden paaraabt,

1767: 410

og hvorudi alleene den Indstevnte Jacob Dolvig mødte for Dom udi sin Slagsmaals Sag at anhøre, men hverken i Justitz Raad Carbiners Sag nogen pro eller contra, eller i Fasmers Sag nogen paa hans som Citants Veigne, men vel Contra Citanten Daniël Friele med sin Fuldmægtig Procurator Ole Brose.

Extra-Ting.

Ditto Dato a: ej: bleev Retten til det af Deres Høy-Velbaarenhed Hr: Stifts-Befalings-Mand Jørgen Erich Scheel bevilgede extra Ting sadt her paa det sædvanlige Tingstæd Møllendahl, i Overværelse af de paa Hr: Foged Hejbergs Veigne af Høybemte: Herre opnævnte 8 Laug-Rettes-Mænd, som formedelst dette Aars opnævnte Laug-Rettes-Mænd ere udi denne Sag indstevnte som Vidner, desaarsage som et nyt Laug-Rett er denomineret, og ere følgende sc: 1. Ole Mathiesen Harrebakke, 2. Ole Rasmusen Tharlebøe, 3. Niels Andersen Tharlebøe, 4. Mons Nielsen Kobbeltvedt, 5. Zacharias Gunnersen ibidem, 6. Halvor Nielsen Lægden 7. Rasmus Johannesen Øvre Træët, og 8. Anders Iversen Soleim. alt i Anleedning af Ansøgning af 13de: Octobr: nestleeden til Høy-Velbaarne Hr: Stifts-Befalingsmand Scheel, med hans høye Resolution af 14de: ejusdem, samt Lehnsmand Jaen Andersen Tvedteraases paateigning derunder af 17de Octobr: nestleeden, som Procurator Brose paa Fogden Hejbergs Veigne nu alt producerede, der er saa lydende:

Comparenten derefter anviiste den i hans Ansøgning til Hr: Stifts-Befalings-Manden paaberaabte Hr: Fogden Hejbergs Skrivelse af 9de: Octobr: nestleeden, hvilken Comparenten forbeholdt i fornøden Fald at producere, men for denne Sinde alleene begiærte paateignet som anviist.

Derpaa fremlagde Comparenten den til dette Tings-Vidne under 14de: Octobr: nestleeden udfærdigede Stevnemaal med sin Paateignelse og om lovlig Forkyndelse, hvilket Stevnemaal med sin Paateigning er saa lydende:

Thi fremstoede Stevne-Vidnerne Lehnsmand Jaen Andersen Tvedteraas, Michel Arnesen Bratland, og Michel Michelsen Sædahl, hvoraf de 2 første sc: Lehnsmanden og Michel Arnesen Bratland den 19de: Octobr: men Michel Michelsen Sædahl med Lehnsmanden den 20de og 21de: har forkyndt dette Stevnemaal for de derudi benævnte og indstevnte 8. Vidner, liige efter deres Paateignings udviis, for eedelig at afhiemle forberørte Stevnemaals lovlige Forkyndelse for saavel den paagieldende Anders I: Fyllingen, som de indkaldte Vidner, hvilket og skeede.

1767: 410b

Den Indstevnte Anders Ingebrictsen Fyllingen bleev dernest af Retten paaraabt, som mødte, og i Rettelagde et skriftlig Indlæg under 3die: Novbr: 1767. forfattet af Procurator Johan Reutz paa den Indstevntes Veigne, belagt med en skriftlig attest under 16de Janv: 1765. udstæd af Sl: Kam/m/er-Raad og Foged Oluf Lundt Bildsøe, som begge ere af følgende Indhold;

Procurator Brose, nest at benægte de Urigtigheder, hvormed den Indstevntes Indlæg er opfyldt, producerede Extract af Schiolds Skibreedes Cassa-Bog, sampt Qvæstioner til Vidnerne som hand derefter paastoed eedtagne og afhørte. Og bleev forberørte Extract af Nordhordlehns Cassa-Bog, for saavidt den Indstevnte er betreffende, for Retten lydelig oplæst.

Dernest bleev af Retten det

1ste: Vidne Sieur Unneland paaraabt som, efter behørig Formaning ham af Retten var givet at vogte sig for MeenEed, aflagde sin corporlige Eed, og svarede til de af Sr: Brose fremsadte Qvæstioner saaleedes. til 1ste: Resp: Ja. til 2det: ligesaa Ja. til 3die: Det kand vidnet ey ret erindre. til 4de ligesaa Resp: Ja. til 5te: Resp: Vidnet hørte Fogden fordre den omspurgte Tiid meere end som {hand} \den Indstevnte/ leverede. til 6te: Ja den Indstevnte undsloeg for at betale de smaae Udreedseler og det med høy Røst, til 7de: Resp: Vidnet kand vel erindre at den Indstevnte sagde: Jeg meener at være frie for all Skatt for Aarene 1764, og 1765., men om hand sc: den Indstevnte sagde: Jeg vil ikke betale derpaa een Skilling erindrer Vidnet ey; til 8de: Resp: liige efter Qvæst: Indhold. til 9de: Liige efter Qvæst: Indhold. til 10de: Resp: ligeleedes Ja eenstemmig med Qvæstionen. til 11te: Resp: Ja Vidnet kand vel erindre at Fogden sagde der staaer til Rest hos den Indstevnte, men hvormeget kunde Vidnet ey vist forklare. til 12te: Resp: Ja conform Qvæst: til 13de: ligeleedes Ja, tillæggende: at den Indstevnte sagde: Min Skatte-Bog brendte op da Gaarden min brand. til 14de: Vidnet veed ey videre at forklare til Qvæst: Indhold, end det alleene hørte {Vid} den Indstevnte tale temmelig høyt den omspurgte Tiid. til 15de: Resp: Det Vidnet ey kand erindre at den Indstevnte svoer, men vel sagde Jeg betaler ey mindste Skatt uden ved Execution; hvortil Fogden som Citant da igien Replicerede: Er du og fornøyet med Execution eftersom Du nemlig den Indstevnte ey vil betale, hvortil hand svarede, søg I det ud hos mig ved Execution. til 16de: Resp: eenstemmig med Qvæst: Indhold. til 17de: Resp: ligesaa Ja. til 18de: Ja. til 19de: Resp: Ja, tillæggende: at Fogden opsloeg sin Cassa-Bog for at overbeviise den Indstevnte om sin Skatte Reignings Rigtighed og overeenstemmelse med Cassa-Bogen. til 20de: Resp: Ja liige efter Qvæstionen til 21de: Resp: det Vidnet hørte den Indstevnte i Vreede og Forbittrelse beskylde Fogden for at have giort ham Urætt paa næstafvigte Sommer-Ting dette Aar, men ey hørt den Indstevnte bruge saadanne Ord: at Fogden havde bedraget ham. 22. besvaret med Ney Vidnet kand ey er-

1767: 411

indre, at den Indstevnte brugte mod Fogden fleere Beskyldninger end som allereede omvundet er, nemlig at hand sc: Fogden skulle have giort den Indstevnte Urætt med Skatternes Oppebørsel. til 23de: Resp: conform qvæst: Ja. til 24de: ligesaa svaret Ja. til 25de: Resp: Det Vidnet ey saae den Indstevnte hødde til Fogden, men vel hørt at hand nemlig den Indstevnte sagde: Jeg er ikke bange for Fogden; I kand arrestere mig og giøre med mig hvad I vill. til 26de: Vidnet kand ey erindre den Indstevnte brugte fleere usømmelige Ord end dem allereede omvundet er, tillæggende at den Indstevnte herunder bandte og soer. til 27de Resp: eenstemmig med Qvæst: til 28. Resp: ligesaa Ja. til 29de: Det Vidnet vel ikke hørte at den Indstevnte soer, men {vel} sagde, at hand ikke vilde bede Fogden om Forladelse. til 30te: Resp: Ja. til 31te: Resp: ligesaa Ja. 32te: besvaret ogsaa med Ja til den sidste og 33te: Resp: Vidnet ey kand erindre meere eller videre i denne Sag, end som {paastevnt er} allereede omvundet, og foran ført er.

Herefter maatte Retten, paa Grund af den Indstevntes i Rette lagde Indlæg, som foran er tilført, tilspørge dette Vidne paa den Indstevntes Veigne, de 2de sidste derudi anførte Qvæstioner, saasom den 1ste: allereede under Citantens 1. Vidnes Førelse er besvaret, og her nu ansees ufornøden at tilspørge dette Vidne om paa nyt; hvortil bleev svaret. til den 2den: \C: qvæstion/ at Vidnet vel saae at den Indstevnte betalte paa Sommer-Tinget men hvormeget erindrer Vidnet ey; til 3die: contraqvæstion, Vidnet saae vel den Indstevnte betalte baade Banco-Sedler og Reede-Penger, men hvor meget, kand Vidnet ey erindre nu.

Og da Procurator Ole Brose ey havde meere at tilspørge dette Vidne om, bleev samme af Retten dimitteret.

Dernest bleev det

2det: Vidne Johannes Olsen Borge af Retten paaraabt, som, efter aflagt corporlig Eed bevidnede og svarede til de af Procurator Brose fremsadte skriftlige Qvæstioner saaleedes: til 1ste: Resp: Ja. til 2det: Det kand Vidnet ey erindre fra bemte: 2den til 17de: Qvæstion inclusive noget af det omspurgte eller da passerede. til 18. Resp: Ja. til 19de Ja. til 20de: og 21de: Ja, men under den 21de: sagde Vidnet at den Indstevnte beskyldte Fogden for at hand havde giort ham Urætt ved en Qvittering som den Indstevnte ikke havde faaet. til 22de: Resp: Ney. til 23de Ja. til 24. og 25. eenstem/m/ig med forrige Vidne og fra 25de: til 31te: ligesaa eenstemmig med forrige

1767: 411b

Vidne. til 32. Resp: Det kand Vidnet ey erindre. til 33te: Ney ligesom forrige Vidne.

Til de 2de: sidste den Indstevntes Contra-Qvæstioner Resp: eenstem/m/ig med forrige Vidne, uden at dette ey kand erindre om den Indstevnte den omspurgte Tiid betalte Reede Penger;

Og da Sr: Brose ey havde videre at tilspørge dette Vidne om bleev og samme dernest dimitteret af Retten.

Hvorefter det

3die: Vidne Lars Lars: Nedre Bircheland bleev paaraabt som efter behørig Formaning var givet at vogte sig for Meen Eed aflagde sin Eed og forklarede: Det hand ey var selv paa Sommer-Tinget dette Aar som Laug-Rettes-Mand, men havde i sin Stæd formaaet Jens Hansen Odland til at besidde Retten. og paa nestleeden Høste Ting var hand ikke oppe paa Tingstuen da denne Sag passerede, men traff den Indstevnte Anders Fyllingen i Dørren som gik ned derfra da Vidnet kom op.

Thi eftersom dette Vidne efter saadan Forklaring ey meere kunde eller vidste at forklare og vidne udi denne Sag bleev sam/m/e af Retten dimitteret.

Det 4de: Vidne Ole Larsen Schage bleev af Retten paaraabt dernest, som efter aflagt Eed forklarede og svarede til de skriftlige Qvæstioner saaleedes: til de 5. første Qvæst: Resp: Ja. til den 6te Resp: Den indstevnte undsloeg sig vel for at betale de smaae udreedsler men dog uden nogen Vreede eller Bitterhed. til det første af den 7de: qvæst: Indhold Resp: Vidnet Ja, men til det sidste: Det erindrer Vidnet ey. til 8de: det erindrer Vidnet ey. til 9de: Ja. til 10de: Resp: Det veed Vidnet ey. til 11te: erindrer Vidnet ey. til 12te: Det kand Vidnet ey erindre. til 13de: Resp: liige efter Qvæst: Indhold. til 14de: Resp: Ney. til 15de: eenstemmig med forrige Vidne. til 16de Ja. til 17de: Ligesaa Ja. til 18de: Ja. til 19de: conform qvæst: til 20de: Ligesaa Ja, til 21de: eenstemmig med forrige Vidner. til 22. Resp: Ney. 23. og 24de: besvaret med Ja. til 25de: eenstemmig med forrige Vidner. til 26de: Resp: Ney: til 27de: Resp: Ja tillæggende at den Indstevnte sagde: Hvad Jeg har talt det staar jeg ved. til 28de: Ja. til 29de eenstemmig med forrige Vidner 30te: og til 33. inclusive besvaret eenstemmig af dette som forrige Vidner.

Videre havde Sr: Brose ey at tilspørge dette Vidne om, hvorfor de samme 2de Contraqvæstioner af Retten paa den Indstevntes Veigne bleev dette som de{t} forrige Vidner foresadte, hvilke eenstemmig med det 1ste Vidnes Vidnesbyrd bleev besvarede af dette Vidne, som derefter af Retten bleev dimitteret.

1767: 412

Derefter bleev af Retten det

5te: Vidne Erich Larsen Odland paaraabt, som efter aflagd \Eed/ svarede til de fremsættende Qvæstioner saaleedes fra 1ste: til 7de qvæst: Resp: eenstemmig med 1ste Vidne, til 7de qvæst: Resp: den Indstevnte vel ey hæftig paastoed at være befriet for alle Skatter for aarene 1764. og 1765. men vel tvivlede derom, men det sidste af Qvæst: vidste Vidnet ey noget om, da hand det ikke hørte. til 8de: Resp: Ja: til 9de: Ligesaa Ja. til 10de: Resp: Det kand Vidnet ey erindre. ey heller Indholden af den 11te: qvæst: til 12te: Ja. til 13de: Ligesaa Ja. til 14de: Det hørte Vidnet ey. til 15de Resp: eenstemmig med første Vidne. til 16de og 17de: Resp: Ja. til 18de: ligesaa Ja. til 19de: 20de: 21de: besvaret eenstemmig som første Vidne. til 22de: Resp: Ney: til 23de: og 24de: Resp: Ja. til 25de: eenstem/m/ig med første Vidne, tillæggende: det Vidnet ey kand erindre at den Indstevnte sagde: Jeg er slet ikke bange for Fogden. til 26de: Resp: Ney. til 27de og 28de: Resp: Ja. til 29de: eenstemmig med forrige Vidner. til 30te: 31te: og 32te: Resp: Ja. til 33te: Resp: Ney, thi den Indstevnte gik sam/m/e Tiid ned af Tingstuen.

De samme 2de: contra-qvæstioner bleev dernest for dette som forrige Vidner fremsadte og eenstemmig med de forriges Vidnesbyrd besvaret af dette Vidne.

Hvorefter dette Vidne, som paa Rettens Tilspørsel, ey vidste videre eller meere at forklare udi denne Sag af Retten bleev dimitteret.

Det 6te Vidne Aschild i Fløen bleev dernest af Retten paaraabt, som, efter aflagd Eed, svarede \til/ de fremsættende Qvæstioner: til de 10. første Qvæst: Resp: eenstemmig med første Vidne, men den 11te: kand Vidnet ey erindre. 12te: 13de og 14de: Resp: eenstemmig med første Vidne. 15de og 16de: erindrer Vidnet ey vist. 17de: besvaret med Ja. til 18de: 19de: 20de: og 21de: eenstemmig med første Vidne. til 22de: Dertil svaret: at det hørte den Indstevnte inden Retten sværge paa, at Fogden havde giort ham u-Rett. 23de: 24de: 25de: 26de: og 27. bleev besvaret eenstemmig med første Vidners Vidnesbyrd. men til 28de: Resp: enstem/m/ig i alt uden hand ey hørte nogen bad den Indstevnte at hand skulle bede Fogden om Forladelse men vel at hand skulle være i Ro, og ey bære sig saa ad. til 29de: Det hørte Vidnet ey. til 30te: 31te: og 32. med 33. bleev besvaret eenstemmig med forrige Vidners Udsagn.

De 2de dernest for dette Vidne fremsadte Contraqvæstioner bleev og eenstemmig af dette som forrige Vidner besvaret.

Og da dette Vidne ey havde videre at forklare eller meere i denne Sag kunde erindre sig bleev samme af Retten dimitteret.

Dernest bleev af Retten det

7de: Vidne Lars Pedersen Syndnes fremkaldet, som, efter aflagd Eed, forklarede til de fremsatte

1767: 412b

<Qvæst:> til 1ste: qvæst: Resp: Ja. til 2den: Vidnet var ikke oppe paa Tingstuen den omspurgte Tiid, men kom op igiennem Trapperne da den Indstevnte gik ned, saa hand nemlig Vidnet ey veed noget at forklare om det som paa Sommer-Tinget udi den/n/e Sag er passeret; og derfore ey fra den 2den: til 17de: qvæst: inclusive noget kand svare. men til 18de: 19de: 20, 21, 22, 23, 24de: og alle de øvrige Qvæstioner bleev af dette Vidne eenstemmig med det 1ste: besvaret.

Og videre havde Brose ey at tilspørge dette Vidne om

Dernest bleev de sam/m/e 2de: Contra-Qvæstioner for dette som de øvrige Vidner fremsadte, og af ham besvaret med Ney, siden hand som Vidne ey var tilstæde den omspurgte Tiid paa Tingstuen.

Hvorefter dette Vidne, som ey vidste udi denne Sag videre at forklare, af Retten bleev dimitteret.

Endelig bleev det

8de: og sidste Vidne Mons i Schare af Retten paaraabt, som, efter aflagd Eed, forklarede til de fremsadte Qvæstioner, og saaleedes besvarede til de 4. første Qvæst: som første Vidne til 5te: det erindrer Vidnet ey til 6te: Ligesaa. ey heller kand Vidnet erindre den 7de qvæst: Indhold til hde: 9de: 10de og 11te \og/ 12. Resp: ligesaa at det ey kunde erindre det omspurgte. til 13de: Ja. til 14de: 15de 16de: 17de: Resp: Vidnet kand ey vidne noget derom. til 18de: Ja til 19de: det erindrer Vidnet ey til 20de Ja. til 21de: Resp: eenstemmig med forrige Vidner. til 22.de: Ney De øvrige 11ve: Qvæst: bleev af dette Vidne eenstemmig med de forrige besvaret.

Til de 2de for dette Vidne fremsadte Contra qvæstioner bleev svaret, at det ey kand erindre sig videre af det omspurgte, end hand alleene saae den Indstevnte betale saavel Banco-Sedler som Reede Penger, men hvormeget vidste Vidnet ey.

Og da dette Vidne ey havde videre at forklare eller udi denne Sag kunde erindre sig bleev sam/m/e af Retten dimitteret.

Procurator Brose, nest at producere Extractum Protocolli angaaende den indstevntes Forhold paa sidste Høste-Ting, begiærede, under all lovlig Forbeholdenhed af Citantens Rett dette Tings-Vidne sluttet, og sig beskreven meddeelt; hvilket af Retten bleev bevilget. efterat Den Indstevnte, paa Rettens Tilspørsel, ey derimod havde videre at erindre.

1767: 413

Hvorefter altsaa denne Extra-Rett bleev ophævet, og Laug Rettet dimitteret.

Mielde Skibr:

Anno 1767. den 20de: Novembr: bleev Retten til almindelig Høste-Tings Holdelse, sadt paa Ting stædet Mieldegaard med Mielde Skibreedes Almue, i Overværelse af Deres Kongel: Majts: Foged Velædle Hr: Christen Hejberg, og de Retten for dette Aar opnævnte Laug-Rettes-Mænd, hvis Navne fol: 347. findes anførte. der alle mødte.

Og bleev derefter de samme Høy-Kongel: Forordninger og Breeve med videre Høye Ordres her publicerede, som ved de forhen allereede afholdte Skibreeders Høste-Tinge dette Aar, og hvortil nu kommer:

1. Paa Deres Høy Velbaarenheds Skrivelse under 21de: Sept: 1767, bleev af Almuen svaret, det dette Skibreede vist trænger til 200. Tønder Havre og 50. Tønder Byg.

1. Høy-Kongelig Brand-Forsikkrings Anordning i Særdeleshed for Kiøbstæderne i Norge. dat: Friderichsbergs Slott. den 18de aug: 1767.

2. Kongel: Rescript under 9de: Octobr: h: a: angaaende at Sorenskriveren maae tilkiendegive Fogden Tiiden naar et hvert Skifte skal holdes paa det hand kand paa Kongens Veigne indgive sin Skatte Fordring i hvert Boe, og Fogden sig ey med U-videnhed, om Skatterne tabes eller ey bliver udlagt, sig ey skal undskylde. tilsendt Sorenskriveren ved Breev fra Stift-Amtmanden Jørgen Erich Scheel under 3die Novbr: 1767.

3. Do: fra Stiftamtmanden ved Breev af 26de oct: 1767. Sorenskriveren tilsendt, hvilket dat: 9de oct: indeholder, at Vilkaars Breev maae tillades at indfeldes i Bygsel-Sedlerne.

Dernest publiceret

1. Skifte-Breev passeret den 8de Julij: 1767. paa Gaarden Schierping, efter afgne: Synneve Johannesdatter. vid: fol: 566.

2. Do: forrettet den 9de: ejusdem paa gaarden Nore Borge efter afgne: Synneve Simens dr: vid: fol: 566.

3. Hr: Justits-Raad Gartners Fæste-Seddel til Johannes Jensen og Johannes Stephensen paa 1. Nøst-grund til Baader beroende under gaarden Rivenesses Leyemaal. dat: 6te: Junij: 1767.

4. Hr: Michaël Stub Ahrentzes Do: til Magne Joensen Borge paa 1/2. Løb Smør og 1. Mæle Malt udi gaarden Schistad. dat: 14de Janv: 67.

*4. Johannes Halsteensen Heklands Skiøde til Magne Joensen Schaftuun paa 1/2. Løb og 6. M/arke/r Smør i gaarden Hekland. dateret 20de: Novbr: 1767. vid: fol: 367.

5. Ditto af Johannes Tostensen Nore-Watle til Sieur Johannesen paa 2. pd: 15. M/arke/r Smør i Skatteskyld, men i Landskld: 2. pd: 6 M/arke/r Smør og 1. Mæle Malt i Nore Watle. dat: ej: vid: fol: 366.

6. Sieur Johannesen Watles P: Obligation til Einer Monsen Rivenes paa Capital 40 rdr dat: 21de: Novbr: 1767. vid: fol: 367.

7. Apollonia Sl: Otto Evartsens Bøxel-Seddel til Ole Johannesen Haaland paa 37. M/arke/r Smør i gden: Rønhovde dat: 20de Nov: 1767. med Rev: ej: dat:

1767: 413b

8. Klokker Jens Ibsens Bøxel-Seddel til Michel Olsen Langhelle paa 1/2. Løb Smør og 1/2. Huud udi Gaarden Hundhammer, som ham til Klokker-Gaard allernaadigst er beneficeret. dat: 20de: Nov: 1767. med Rev: ej: dat:

9. Hr: M: S: Ahrentzes Do: til Johannes Halsteensen Hekland, paa 18. M/arke/r Smør og 1/2. Mæle Malt i gden: Yttre Brudvig. dat: 23de: April 1767. med Rev: ej: dat:

Da nu ey meere paa dette Ting var at forrette, bleev de sædvanlige Bielagere til Fogdens Regenskab fremlagde til Rettens attestation.

Her i dette Skibreede er ingen uden smaae Kall-qværner, som ey kand taale mindste Paalæg til Skatt, da de ere opsadte i smaae Bekker og desaarsage i tørre Aaringer ey er til Eyernes egen end sige andres Nytte.

1. De sædvanlige 15. qvæst: bleev saaleedes i Aar besvaret som forgangen Aar.

Restancen af de udestaaende Kongel: Ordinaire Skatters sidste Termin, beløber 80 rdr 1 mrk 2 s.

Laug Rettes-Mænd for tilkommende Aar 1768. bliver følgende nye opnævnte sc: 1. Ole Olsen Rivenes, 2. Lars Wichne, 3. Johan/n/es Søre Wevle, {og} 4. Niels Torfindsen Soelberg; Og 5. Mons Gudmundsen Øfste-Mielde, 6. Mons Andersen Havre, og af de gamle 7. Einer Rivenes, og 8. Ole Nore-Ascheland.

Arne Skibr:

Den 23de: Ejusdem [1767] bleev Retten til det almindelige Høste-Tings [Holdelse] sadt med Arne Skibreedes Almue paa Tingstædet Nedre-Mielde, i Overværelse af Deres Kongel: Majts: Foged Velædle Hr: Christen Hejberg, og de Rætten for dette Aar opnævnte Laug-Rettes-Mænd; hvis Navne fol: 351. findes anførte, der alle mødte,

og bleev derefter de samme Kongel: Forordninger og videre Documenter her publicerede som for Schiolds og nestforegaaende Mieldes Skibreede.

Her i Skibreedet er ey fleere Møller som kand skyldsættes, end de som allereede ere skyldlagde.

Dernest publiceret

1. Tosten Einersens Skiøde til Rasmus Nielsen paa 1. Huus i Store-Sandvigen bestaaende der paa 1. Plads Holmen kaldet. dat: 14de: Nov: 1767. vid: fol:

2. Hr: Sorenskriver Johan Garmans Bøxel-Seddel til Rasmus Nielsen paa 1. Huuse-Grund, og Plads Holmen kaldet i Sandvigen beliggende. dat: 14de: Novbr: 1767.

3. Do: af Do: til Rebslager Abraham Marcusen paa 1. Bahnens, 2. Spinde-Huusets, 3. Tiære husets, Søegrundens, og et Enge-Pladses Grund liggende mellem Halvor Joensens paa den eene Siide, og Gustavus Pettersens paa den anden Siide indhægnede Pladser. dat: 24de: Aug: 1767.

*3. Do: af Do: til Anders Jensen paa 2de: Enge Pladser, sc: det ene Bachen kaldet, og det andet som tilforn har været brugt af

1767: 414

Thore Nielsen. dat: 14de: Febr: 1767.

4. Diedrich Diedrichsen Smiths Skiøde til Gerdt Storm og Arvinger, paa 1. Huus staaende ved bemte: Gerdt Storms Huus i S: Sandvigen dat: 8de: Jan: 1767. vid: fol:

5. Christian Schneiders udstædde Pante-Obligation til Jacob Madsen af Gaarden Rodnes i Førde Præstegield og Sundfiords Fogderie stoer 100 rdr: hvorfor hand til Creditor pandtsætter sit af Sr: Benjamin Angell tilkiøbte Huus i Store Sandvigen beliggende dat: 15de: Junij: 1767. vid: fol:

6. Hr: Vice-Borgemæster Hans Henrichsen Foormans Bøgsel-Seddel til David Joensen paa 22 1/2 M/ark Smør og 15/64. Tønde Malt i gaarden Øvre Romsloe. dat: 1ste: Decbr: 1766. med Rev: ej: dat:

Fogden Hejberg æskede i Rette den paa afvigte Sommer-Ting af Daniël Andersen Sandvigen imod Niels Erichsen og Niels Iversen sammestæds anlagde og derefter af Fogden paa Justitiens Veigne antagne Sag.

Den Indstevnte Niels Erichsen mødte persohnlig for Retten og declarerede at ville i Mindelighed nu strax uden Dom betale sine forvirkede Slags-Maals Bøder med 9 rdr: Siger Nie Rdr:, Hvorda

I Anleedning af denne Niels Erichsens Declaration Fogden frafaldt sit Søgemaal imod ham, og her i Retten modtoeg hans Majts: Bøder; Men hvad Niels Iversen angaaer, da, siden det ved de paa afvigte Sommer-Ting afhørte Vidners eedelige Forklaring er afbeviist, det hand har slaget Daniël Andersen under Øret, holdt hand det u-nødvendig herom at føre fleere Vidner, hvilket hand dog havde Reserveret sig, og i den Hensigt begiæret Anstand til dette Ting; Men i den Stæd indloed Sagen til Doms, for saavidt bemte: Niels Iversen betreffer, med følgende Paastand og Irettesættelse: nemlig, at Niels Iversen for sit forøvede Slagsmaal paa Daniël Andersen, i følge Lovens 6.te Bogs 7de: Cap: 13de art: vorder tilfunden at udreede sine Slagsmaals Bøder med 3de: Sex Lod Sølv eller 9 rdr

Eragtet:

Sagen optages til i Morgen.

Jacob Jørgen Kastrup paa sin Principal Hr: Fogden Hejbergs Veigne begiærede Justitz-Sagen i Rætte, contra Ingebor Tostens Dr: af Sandvigen, fremlagde Rettens paa sidstleeden Sommer-Ting ergangne Kiendelse og Fore-

1767: 414b

læggelse for det da udeblevne Vidne Enken Sara Ole Thygesens, hvilken Forelæggelse for hende er forkyndt afvigte 2den Septbr: efter Paateigningens Udviis af Lehns-Manden Anders Morvigen og Skyds-Skafferen Diedrich Lundemann.

Comparenten vilde ellers nu formoede at bemte: Enke Sara Ole Thygesens nu møder, ellers erindrede Comparenten, at tillige paa afvigte Som/m/er-Ting bleev forelagt det i denne Sag indkaldte Vidne Tosten Einersen, men da hand skal være endnu saa sygelig, og som en aldrende Mand nesten i Barndom, og feyler paa sine Sinds Kræfter saa frafaldt Comparenten i den Henseende hans Vidnesbyrd i denne Sag, men derimod begiærede og paastoed det nu for Retten mødende Vidne Sara Ole Thygesens maatte blive paaraabt og admitteret til Vidnesbyrds Aflæg paa følgende Qvæstioner:

1. Om Vidnet ikke var til Huuse hos, og logerede i Huus og Stue sammen med Ingebor Tostens Dr: 1765. Aars Sommer?

2. Om ikke da der i Huuset af bemte: Ingebor Tostens Datter sam/m/e Som/m/er igiennem, ja baade før og siden efter bleev holden og ført et grovt og ryggesløs Spille- Dantze- og Drikke- Huus fornemmelig af og for Hollænder-Matroser?

3. Om ikke saadant liderlig Spille- og Drikke-Huus i særdeleshed om Hellige Dage ja Nætterne med tillige, og det ofteste med saadan Suusen og Duusen, Støyen, Bryden, Brekken, og Allarm, baade i og uden for Huuset, at enhver som saae og hørte det, maatte ret grues og forskrekkes derfor?

4. Om der ikke altid ved samme ryggesløse Huus og Levnet indfandt sig og var tilstæde Qvindes-Persohner og hvem disse ere.

5. Om Vidnet ikke saae eller veed, at der under og ved samme ryggesløse Spille- Dantze- og Drikkehus bleev øvet anden og grovere Liderlighed af Horerie og et lætfærdigt Levnet.

6. Om der ikke i sær blandt andre gange Marië Besøgelses-Dag den 2den Julij 1765. da bleev holdt et

1767: 415

saa extraordinair grovt og gruelig Huus, med Svajen, Hujen og Støyen, Bryden, Brekken, og Allarm, baade i og uden Huuset liige indtil den 2den Dags Morgen, saa at Naboerne derover bleeve forskrekkede, og frygtede for de larmendes Overfald baade paa Dem og deres Huuse.

7. Om ikke da samme Tiid bleev udslaget Vinduer og Ruuder i Huuset, Steene uden for opbrekket og kastet omkring paa Naboernes Huuse, samt Rek-Værket omkring Ole Hoplands Huus afbrækket

8. Om ikke Ingebor Tostens Dr: holdt sam/m/e liderlige Huus og Levnet den Dag hun havde været til Guds-Bord, som var Søndagen den 22de Decembr: 1765, strax efter hun var kom/m/en hiem af Kirken, og det ude paa Aftenen. og

9. Om Vidnet ikke ofte har hørt, at baade Naboer og Gien-Boer ja næsten heele Sandvigens Beboere haver klaget haardt over dette ryggesløse og liderlige Huus, hun holdt, og at hun med det gav stoer Forargelse fra sig.

Stevne-Vidnerne Lehnsmand Anders Morvig og Skyds-Skafferen Didrich Lindemann afhiemlede eedelig Laug-Dagens Forelæggelse at være {skeet} den 2den Septbr: 1767. lovlig forkyndt for Vidne Sara Ole Thygesens liige efter deres Paateignings Udviis.

Dernest bleev det forelagte og nu mødende Vidne

Sara Ole Thygesens Enke for Retten fremkaldet, som, efter at behørig Formaning af Retten var givet at vogte sig for Meen-Eed, aflagde sin Eed og besvarede til de oven anførte \Actors/ Qvæstioner saaleedes. til 1ste: Resp: Ja: Hun logerede i 1. Kammer ved Kiøkkenet hos den Indstevnte den omspurgte Tiid, efter at Vidnet, som \nu/ logerer hos Peder Bergen paa Stølen, havde opholdet sig der i 1 1/2. Aar og 6 uger. til 2det: Resp: Hun vel veed og selv har seet at der, medens hun logerede der, var et {grovt} Spille, Dantze og Drikke-Huus, men dog intet veed om noget grovt

1767: 415b

og ryggesløs Levnet der har været ført den Tiid hun var der, skiønt der har været Spille, Dantze, og Drikke-Huus baade før og siden. til 3die: Resp: Vidnet veed vel at der var Spill og Dantz om Søndagene undertiden, men ey længer end til Klokken 9. om aftenen men for Resten veed ey at vidne noget om den omspurgte Allarm. til 4de: Vidnet kiendte vel ikke \alle/ de Qvindes-Persohner som var der i Huuset, men veed at den Indstevntes Søstre Chistine Tostens dr: og Marthe Otthes dr: vare der som oftest.

Kastrup herunder tilspurgte Vidnet, om hun ikke veed eller har hørt, det bemte: der kom/m/ende og værende Qvindes-Persohner vare bekiendte for et lætfærdigt og løsagtig Levnet? Hertil Resp: Ney. hverken selv eller af andre.

til 5te: Resp: Ney: til 6te: Resp: Ja hun hørte den omspurgte Tiid megen Støyen og Larm, da en Snedker, som hun ey vidste Navn paa kom der i Huuset, og i Drukenskab, med Steen sloeg Vinduerne ind, som hun af de i Stuen værende siden hørte at være kommet ind i Sengen endog og omkring Veggene. videre af det omspurgte veed Vidnet ey. til 7de: Vidnet har ey hørt, at Steen er kastet paa Naboernes Huus, eller at Rekverket om Ole Hoplands Have var nedbrækket. til 8de: Resp: Da var Vidnet allereede nogen Tiid forhen derfra bortflyttet. til 9de: Ney:

Og da nu dette Vidne, efter Rettens Tilspørgsel, ey havde videre at forklare, bleev sam/m/e dimitteret.

Kastrup hernest tilførte, at som det med de mange afhørte Vidner i denne Sag tilstrekkelig er oplyst og afbeviist, at indkaldte Ingebor Tostens Dr: ofte og fornemmelig om Søn- og Hellige Dage udi sit Huus haver holdet et ret ryggesløs, Spille- Dantze- og Drikke-Huus med meere, og dermed givet stoer Forargelse fra sig, saa sadte hand i Rette: At bemte: Ingeborg Tostens Dr: for saadan sit førende og holdte {f} ryggesløse forargelige Levnet og Huus ey alleene vorder dømt \at bøde Hellig-Brøde 9 mrk og/ til Sognetz Fattige at bøde 6 rdr: men og derforuden sig selv til Rettelse og andre liigesindede til Afskye tilfunden at arbeyde i nærmeste Tugthuus udi 2de: Aar, som alt indlades under Lov-grundet Dom

Eragtet.

Sagen optages til i Morgen.

1767: 416

Fogden Hejberg ved sin Fuldmægtig Kastrup anmeldte det hand til dette Ting og Stæd med mundtlig Varsel har ladet indkalde Daniël Andersen i Sandvigen til at lide Dom til Betalnings Erholdelse for Resterende Kongel: Skatter pro 1764. og 1765. efter i Rette lagde Reigning, som med vedbørlig Stemplet Papiir er forsynet, stoer 4 rdr:, samt foraarsagede Omkostninger skadesløs.

Comparenten formoedede ellers den Indkaldte mødte, og fremstillede Stevne-Vidnerne Lehnsmand Anders Morvigen og Skyds-Skafferen Diedrich Lindemann til Stevnemaalets eedelige Afhiemling.

Den Indstevnte Daniël Andersen fremstoed dernest for Retten, efter Paaraab, vedtagende lovlig Varsel. som ey havde noget at tilføre uden at hand meente ey at have efter sin Erindring været angivet for aaret 1765. Videre havde den Indstevnte mod Søgemaalet ey at erindre.

Kastrup dernest tilførte, at det paa Høste-Tinget 1765. tagne Tings-Vidne viiser klarlig at den Indstevnte haver holdet og ført Øhll-Tapperie og Giestgiverlig Næring samme Aar, følgelig bliver vel hands Formeening af ingen Værdie imod et saa kraftig Document, hvis formedelst Comparenten proseqverede Sagen til Doms med Paastand: At Indstevnte Daniel Andersen ey alleene vorder tilfunden at betale de paastevnte 4 rdr: men end og derforuden i Processes Omkostninger 3 rdr:

Eragtet.

Sagen optages til Doms til i Morgen.

Fogden Hejbergs Fuldmægtig Sr: Kastrup fremstoed for Retten og gav tilkiende det hans Principal Velbemte: Hr: Fogden Hejberg her til dette Ting Tiid og Stæd med mundtlig Varsel har ladet lovlig stevne og indkalde Niels Olsen Piber i Sandvigen for Resterende Nærings-Skatt af hans i Aarene 1764. og 1765. holdte Øhll-Tapperie i alt 4 rdr: derom at liide Dom

1767: 416b

til Betalnings Erholdelse, saavel for den paastevnte Summa, som Processens Omkostninger skadesløs.

Til Stevnemaalets lovlige og eedelige afhiemling fremstoed Lehnsmand Anders Morvigen og Skyds-Skafferen Diedrich Lindemann, der samme eedelig afhiemlede at have forkyndet i den Indstevntes Hustrues Paahør.

Den Indstevnte Niels Olsen bleev derefter ved Skyds-Skafferen 3de: Gange paaraabt, men ey mødte.

Comparenten Kastrup, efter at have frem lagt Reigning over den paastevnte Summa, belagt med vedbørlig Stemplet Papiir maatte saaleedes formerke at den Indkaldte Niels Olsen ikke denne sinde møder, hvorfore hand desformedelst maatte anholde om Sagens Anstand, og ham givet Laug-Dag til nestholdende Sommer-Ting 1768.

Eragtet.

Den lovlig indstevnte men ey mødende Niels Olsen forelægges Laugdag til nestholdende Som/m/er-Ting.

Velbemte: Fogden Hejberg havde og til dette Ting ladet stevne og indkalde Sr: Claus Biscoph i bemeldte Sandvigen for Resterende Consumption og Folke-Skatt pro 1764. et 1765. tilsam/m/en 6 rdr 3 mrk 8 s derom til Betalnings Erholdelse at liide Dom, saavel som og for Processens Omkostninger, hvilken Sag Velbemte: Fogden Hejberg i Rette førte ved sin Fuldmægtig Jacob Jørgen Kastrup, hvem først fremstillede forberørte Stevne-Vidner til Stevnemaalets Afhiemling, og dernest i Rettelagde skriftlig Reigning af denne Dags Dato over den paastevnte Summa, forsynet med vedbørlig Stemplet Papiir, vilde ellers fornemme Om den Indstevnte mødte.

Stevne-Vidnerne Lehnsmand Anders Morvigen og Diedrich Lindemann afhiemlede eedelig Stevnemaalets lovlige Forkyndelse i hans eget Paahør.

Den Indstevnte bleev 3de Gange paaraabt. men ey mødte.

Comparenten Kastrup proseqverede Sagen til

1767: 417

Doms med Paastand, at indkaldte Claus Biscoph vorder tilfunden at udreede de paastevnte 6 rdr 3 mrk 8 s samt i Erstattning for denne foraarsagede Proces og Rettergang 3 rdr: dog som Comparenten maatte merke, at bemte: Indstevnte Sr: Claus Biscoph ikke nu møder, saa maatte hand og begiære Sagens Anstand, og ham Laug Daget til nestkommende Aar 1768.

Eragtet

Den lovlig indstevnte, men ey mødende Claus Biscoph forelægges Laugdag til nestanstundende Sommer-Ting 1768.

Den 24de: Ejusdem bleev Retten med sam/m/e Laug-Rett sadt,

hvorda udi Sagen paa Justitiens Veigne proseqveret af Velædle Hr: Foged Christen Hejberg, Contra Ingebor Tostens [Dr:] boende i Sandvigen bleev af Dommer og Med-Doms Mænd følgende

Dom Afsagt:

Saavel af Ole Olsen Hoplands paa afvigte Aars Sommer-Ting 1766. indgivne skriftlige Klage under 27de: Janv: a: ej:, Sogne-Præsten Hr: Hans Mossins skeede skriftlige Angivelse under 17de: Febr: a: ej:, de 4re lovlig indstevnte Vidners, Gerdt von Horns, Baste Eschildsens, Lars P: Rørs, og Ole Johannesens, skriftlige under Haand og Eed bekræftede Vidnesbyrd under 27de: Maij. 1766., der conjunctim i et og alt Ratificerer Klagerens forberørte Klage, som og ved de paa Høste-Tinget 1766. inden Retten afhørte Vidner Jens Johannesen, Cordt Lindemann, og Jacob Olsen med fleere er det eenstemmig og meer end klarlig noksom beviist, at Indstevnte Ingebor Tostens Datter udi Store-Sandvigen har holdet et ryggesløs Huus, og ført et høyst forargelig Levnet med Spill, Dantz, og fleere slags Uordentligheder baade Sønn- og Hellig-Dage, ja end og den Dag, da hun den 22de Decembr: 1765 kom fra Herrens Bord, hvorved megen Synd og Forargelse er givet og foraarsaget, ja ved saadan Buldren og Larmen paaført Naboerne stor Skrek Uroelighed og Fortræd;

bliver altsaa efter denne Sags forefundne Omstendigheder hermed af Dommer og Meddoms-Mænd kiendt og dømt for Rett: Det den Indstevnte Ingebor Tostens Dr: bør ey alleene i følge Lovens 6te: Bogs 3die: Cap: 1. art: bøde Hellig Brøde 9 mrk

1767: 417b

til Sognets Fattige 3 rdr men end og for saadan sit førte grove, forargelige og ugudelige Levnet, til Afskye og Exemple for andre Liigesindede, at arbeyde 6. Maaneder udi Bergens Manufactuur-Huus; Hvilket alt 15. Dage efter denne Doms lovlige Forkyndelse bør efterkommes og udreedes under Adfærd efter Loven, og i Mangel af Bødernes Betalning, da ifølge Forord: af 9de Decembr: 1743. at forsohne Bøderne paa Kroppen.

Udi Sagen paa Justitiens Veigne proseqveret af Fogden Hejberg

og af Daniël Andersen indstevnt bleev følgende

Dom afsagt:

Vel er det ved de 2de: paa afvigte Sommer-Ting dette Aar afhørte Vidner Elling Østensen og Anne Niels Datter klarlig og eenstemmig beviist, at Indstevnte saavel Niels Erichsen, som Niels Iversen har begaaet Slagsmaal, og ilde medhandlet Citanten Daniël Andersen først i Maij Maaned dette Aar, i det at Niels Erichsen skuede Citanten i Søen, og Karen Lars Datter bemte: Niels Erichsens Hustrue med u-tilbørlige Ord har begiægnet ham, som og Niels Iversen, foruden mange u-sømmelige Ord at have overskieldet Citanten med, sloeg Citanten et Ørefigen, da hand stoed inde i sin Have, og bemte: Indstevnte Niels Iversen stoed uden fore, med mere. Men da under denne Sags Procedur, i hvilken Fogden Hejberg, som Actor strax ved Sagens Incamination paa Justitiens Veigne indtraadde, forbemte: Indstevnte Niels Erichsen for og inden Retten, som persohnlig mødende, declarerede: Det hand uden Dom i Mindelighed vilde erlægge og betale sine Slags-Maals-Bøder til Deres Majts: Cassa med 9 rdr som af Actor bleev inden Retten approberet, modtaget, ja dermed gandske acqviescerede saavel for hans som Hustrues Deel, saa følger og heraf, at hand for videre Tiltale og Strafs Lidelse udi denne Sag in totum vorder befriet, allerhelst af Stevnemaalet erfares, at denne Sag af Citanten er alleene incamineret som en Slagsmaals-Sag, der følgelig, af Actor paa Justitiens Veigne til Doms er proseqveret; Thi bliver desaarsage den Indstevnte Niels Iversen formedelst sit Forhold, hvorover Actor paa Justitiens Veigne har giort Paastand og Irettesættelse, og hvis Slagsmaal noksom er beviist, i følge Lovens

1767: 418

pag: 930. dens 8de: art: tilfunden og dømt at bøde sine Slags-Maals-Bøder med 3de Sex Lod Sølv eller 9 rdr, Men i dessen Mangel, da i følge Forordningen af 9de: Decbr: 1743. at forsohne Bøderne paa Kroppen; hvilket alt 15. Dage efter denne Doms lovlige Forkyndelse, bør udreedes og efterkommes under Adfærd efter Loven

Udi Sagen indstevnt og anlagt af Fogden Heiberg contra Daniël Andersen

for Resterende Kongel: Skatter bleev følgende

Dom Afsagt.

Da Indstevnte Daniël Andersen mod Citanten Velædle Hr: Foged Heibergs Søgemaal for Resterende Kongelige Skatter pro 1764. og 1765. beløbende 4 rdr ey havde noget antageligt i mindste Maade at indvende uden alleene hans egen Præsumption og blotte Tanke, nemlig ey at være angivet og ansadt for meere end alleene 1765. Aars Nærings Skatt at betale, hvis Urigtighed af 1764. og 1765. Aars Tings Vidner om Øhll-Tapperierne noksom er demonstreret og afbeviist; Saa vorder hand for saadan sin Modvillighed til mindelig Betalning, i følge Lovens 5te: Bogs 13de: Cap: tilfunden og dømt {at} ey alleene at betale de paastevnte 4 rdr, men end og erstatte denne Processes foraarsagede Omkostninger skadesløs med 2 rdr 3 mrk hvilket alt 15. Dage efter denne Doms lovlige Forkyndelse bør udreedes og efterkommes under Adfærd efter Loven.

Daniël Andersen som nærværende for Retten forlangede Dommen udi sin mod Niels Iversen og Niels Erichsen anlagde Sag beskreven meddeelt, hvilket af Retten bleev bevilget.

Dernest publiceret.

7. Skifte-Breev forrettet den 23de: Martij 1767. paa Gaarden Ulvesetter efter afgne: Giertrud Ols Datter. vid: fol:

8. Do: forrettet Do: Dato paa {Do:} gaard \Westerlie/ efter afgne: Niels Olsen. vid: f:

9. Do: passeret den 24de: Martij paa gden: Indre-Sognstad efter afgne: Michel Monsen. vid: fol:

10. Do: forrettet den 9de: Julij 1767. paa Do: gaard efter Myndtlingen Sigrie Michels dr: vid: fol:

11. Do: forrettet den 11te: Junij: 1767. paa gaarden Morvigen efter afgne: Niels Olsen. vid: fol: 567.

1767: 418b

12. Do: forrettet paa Gaarden Rølland efter afgne: Helge Monsdr: den 11. Julij 1767. vid: fol:

13. Ole Børgesen Elsnesses Skiøde til Sr: Elling *Elling Bejer Rebeslager i Sandvigen paa 1. Huus beroende paa bøxlet Grund i Store Sandvigen tvers over Kiøberens. dat: 29de: Junij 1767. vid: f:

14. Erich Andersen Indre Arnes Do: til Anders Erichsen paa 2. Pund Smør og 2/3. Huud i gaarden Indre Arne. dat: 23de Novbr: 1767. vid: fol:

15. Johannes Nielsen Houchelands Do: til Peder Johannesen paa 9. M/arke/r Smør 1. Mæhle Malt i gaarden Arnetvedt. dat: 23de: Novbr: 1767. vid: fol:

16. Johannes Johannesen Yttre-Arnes med fleeres Bøgsel-Seddel til Peder Johannesen paa 21. M/arke/r Smør og 14. Kander Malt i Gaarden Arnetvedt. dat: 23de: Nov: 1767. med Rev: ej: d:

17. Hr: Sorenskriver Johan Garmans Bøxel-Seddel til Niels Magnesen paa 12. M/ark Smør, og 2. s/killing i Penge i Gaarden Mid-Brudvig, hvilken Part Hougs Kirken er underliggende dat: 24de: Novbr: 1767. med Rev: ej: dat:

Derefter fremstoed for Retten Bendix Knudsen Houchelands-Træet af Schiolds Skibreede og tilkiendegav det hand med skriftlig Stevning under 10de: Novembr: nestleeden, forfattet af Procurator Brose og med vedbørlig Stemplet Papiir belagt har været nødsaget til dette Ting, Tiid, og Stæd at indkalde Daniël Andersen, boende i Sandvigen og dette Skibreede, fordie hand u-agtet lovlig Opsigelse, ey i Mindelighed har været at formaae til at betale Citanten den sig efter Pante-Obligation af 25de Junij nestleeden, med all Rette tilkommende Summa 20 rdr: Skriver Tyve Rdr: derfore Dom til sam/m/es Betalning, med dessens paaløbende og Resterende Renter, samt denne Processes foraarsagede Omkostningers skadesløse Erstatning, at liide, liige efter ovenberørte Stevnemaals nærmere Udviis, som Citanten i Rette producerede, hvilken med sin Paateigning om dessens lovlige Forkyndelse for den Indstevnte, som befandtes at være skeet den 10de: ejusdem ved Stevne-Vidnerne Diedrich Lindemann og Anders Davidsen Boch, ord efter andet er saa lydende:

Derefter bleev Stevne-Vidnerne paaraabt, som for Retten fremstoed og eedelig afhiemlede Stevnemaalets lovlige Forkyndelse i den Indstevntes Hustrues Paahør den 10de ejusdem, liige efter deres Paateignings Udviis.

Den Indstevnte bleev af Retten ved Skydsskafferen Diedrich Lindemann 3de: gange af Ting-Gaarden paaraabt, men ey mødte.

1767: 419

Citanten producerede dernest et skriftlig af forbemte: Brose forfattet Indlæg, med vedbørlig Stemplet Papiir belagt, som saaleedes er lydende, og tillige i Rettelagde den saavel i Stevningen, som Indlegget paaberaabte originale Obligation under 25de: Junij.1764. som den 25de: Ejusdem er publiceret, der er af følgende Indhold.

Citanten som ved forberørte Indlægs Oplæsning for Retten nu først formerkede, at det var en Feylskrivelse derudi indløben, i henseende at ey en eeneste Skilling paa Renterne skulle være betalt fra Obligationens Dato, \til nu/ declarerede nu for og inden Retten, at hand hos den Indstevnte rigtig har bekommet de af denne sin Obligation beløbende Renter til 1766. Udgang, og altsaa nu for 1. Aar kuns Rester Renter nemlig indeværende Aar 1767. med 1. Skriver Eeen Rixdaler, og da Citanten i øvrigt har maattet fornemme det den Indstevnte Daniël Andersen nu ey for Retten efter Paaraab mødte, maatte hand altsaa i Relation til sit producerede Indlæg og under alle lovlige Forbeholdenheder af sin Rett anmoede Retten, om Laugdag maatte den Indstevnte til nestholdende Sommer-Ting 1768. forelægges, og derom afvartede Rettens lovmedholdige Eragtning

Eragtet.

Den lovlig indstevnte og ey mødende Daniël Andersen forelægges Laugdag til nestanstundende Sommer-Ting 1768.

Diedrich Lindemann Skyds-Skaffer i Sandvigen producerede i Rette for Sr: Conrad Helmundt, Brende-Viins-Brender boende paa Støelen i Bergen, et skriftlig forfattet Stevnemaal under 2den: Novbr: h: a: med vedbørlig Stemplet Papiir belagt, hvorved bemte: Citant Conrad Helmundt til dette Ting, Tiid, og Stæd, har ladet indkalde Ole Johannesen Rebslager i Sandvigen under dette Skibreede, fordie hand ey i Mindelighed har vildet betale de sig tilgoede havende 6 rdr: for 3de: Tønder Dantziger-Rug a 2 rdr: Tønden som den Indstevnte hos Citanten for 5. Aar siden har bekommet, alt til at lide Dom saavel til Fordrings som paagaaende og foraarsagede Processes Omkost-

1767: 419b

ningers skadesløse Erstatning, liige efter Stevnemaalets nærmere Udviis, som ved Stevne-Vidnerne Diedrich Lindemann og Anders Davidsen Boch befandtes at være lovlig forkyndet for den Indstevnte i hans eget Huus og Boepæl den selve Stevnemaalets Dato, liige efter deres Paateignings Udviis, som saaleedes er lydende.

Stevne-Vidnerne fremstoede dernest og eedelig afhiemlede Stevnemaalets lovlige Forkyndelse.

Den Indstevnte Ole Johannesen bleev dernest af Retten ved Skyds Skafferen 3de: Gange paaraabt, men ey mødte.

Citanten ved Skyds-Skafferen Diedrich Lindemann {forlangte} fremleverede dernest et Skriftlig Indlæg under 20de: hujus nestleeden, hvorudi paastaaes Dom over den Indstevnte ey alleene til de omtvistede 6 rdrs: Betalning, men end og denne Processes forvoldte Omkostningers skadesløse Erstattning med 2 rdr 3 mrk 4 s, og da formerkedes, at den Indstevnte nu efter Rettens Paaraab ey mødte, anmoedede hand Retten om Laug-Dags Forelæggelse til neste Ting for ham, og herom afvartede Rettens lovforsvarlige:

Eragtning.

Den lovlig Indstevnte men ey mødende Ole Johannesen forelægges Laug-Dag til nestanstundende Sommer-Ting, til hvilken Tiid det og Citanten herved af Retten paalægges sit Kravs Rigtighed enten med Reigning conform hans Hoved-Bog eller andet nøyagtig Beviis at legitimere, og gestændige

Ligeleedes producerede bemte: Skydz-Skaffer Diedrich Lindemann i Retten et skriftlig Stevnemaal under 9de: Novbr: afvigte for Citanten Sr: Conradt Helmundt Brende-Viins-Brender boende paa Støelen i Bergen, hvorved hand til dette Ting Tiid og Stæd har ladet indkalde Ole Olsen Reebslager-Arbeydsmand, boende i Sandvigen, fordie hand ey i Mindelighed har vildet betale Citanten 1 rdr: som hand for 4. Aar siden har laant hos {Citanten} ham saavelsom 3 rdr: hvilke af den Indstevnte til Svend Svendsen

1767: 420

og i hans Navn bleev modtaget, og for hvilke den Indstevnte, efter Stevnemaalets Formeld, skal have stillet Citanten berørte Tiid Caution alt til at lide Dom saavel til Fordringens Betalning, som denne forvoldte Processes Omkostningers skadesløse Erstattning, liige efter Stevnemaalets nærmere Udviis, og dessens Paateigning om sammes lovlige Forkyndelse ved Stevne-Vidnerne Diedrich Lindemann og Anders Davidsen Boch, der er saa lydende.

Stevne-Vidnerne afhiemlede Stevnemaalets lovlige Forkyndelse eedelig, liige efter deres Paateignings udviis.

Derefter vilde Retten fornemme om den Indstevnte mødte, hvis Aarsage Skydsskafferen, efter Rettens Ordre 3de: gange paaraabte den Indstevnte, som ey mødte.

Lindemann i Rettelagde derefter et af Citanten forfattet skriftlig Indlæg, hvorudi hand paastaaer, at den Indstevnte bør aflægge Benægtelses-Eed det hand de omtvistede 3 rdr: ey har for Svend Svendsen caveret, samt i øvrigt betale den 1. Rdr som hand selv hos Citanten har laant; \med Omkostnr:/ Og da den Indstevnte mod Formoedning ey nu mødte nødsagedes hand at forlange ham Laugdag til neste Ting forelagt, hvorom hand forventede Rettens lovmedholdige Eragtning, som

{E}

{optages til i Eftermiddag} af Retten bleev bevilget, og saaleedes:

Eragtet:

Den lovlig indstevnte og ey mødende Ole Olsen forelægges Laug-dag til nestanstundende Sommer-Ting, da Creditor tillige paalægges sin Prætension og Fordring lovligen at legitimere.

Derefter publiceret

18. Hr: Assessor J. Brøchers Bøgsel-Seddel til Anders Olsen paa 1/2. Løb Smør og 1/2. Huud i gaarden Horvigen. dat: 10de: Novembr: 1767.

19. Johannes Jordahl med fleeres Skiøde til Stephen Bergesen paa 15. M/arke/r Smør i Gaarden Rølland. dat: 24de: Novbr: 1767. vid: fol: 568.

20. Mons Mellingens med fleeres Do: til Berge Ulvesætter paa 18. M/ark Smør og 1/8. Tønde Malt i bemte: Gaard, men hans fulde bruug er 1/2. Løb Smør, og 1/4. Tønde Malt: dat: 24de Novbr: 1767. vid: fol: 568.

1767: 420b

21. Holjer Fabiansen Indre-Taqvams udstædde Pante-Obligation til Anders Olsen Aasheim, paa Capital 30 rdr dat: 24de: Nov: 1767. vid: fol: 569.

22. Ole Rasmusen Bredsteens Obligation til Gregorius Lie som Formynder for Christie Jacobs Datter, paa Capital 19 rdr: dat: 24de: Novbr: 1767. vid: fol: 569.

23. Elling Nielsen Espelies Bøxel-Seddel til Erich Larsen paa 12. M/arke/r Smør og 8. Kander Malt i gaarden Morvigen dat: 24de: Novbr: 1767. med Rev: ej: dat:

Hvorefter de sædvanlige Tings Vidner til Fogdens Regenskabs Bielagere bleev examineret. og da 1. tilspurgt Almuen de sædvanlige 15. qvæst: og til 1ste Post Ney, 2det Ja, 3die: Ney 4de: Ney. 5. ey fleere end Sahlhuus og Stenestøe, 6te: Mons Pedersen indre-Arne afgaaer, i Sandvigen fragaaer Ingebor Tostens Datter, Claus Biscoph, Ole Olsen, Johannes Endresen, da de øvrige bruger Øhll-Tapperie, som forrige Aar ere annoterede. de øvrige 9. Poster bleev i Aar som forrige besvaret. 2. Her i Skibreedet er intet hverken af Lax eller Sild fisket her dette Aar.

24. Aflyst og udslettet Mons Larsen Myhrdahls P: Obligation til Hans Iversen Mølcheraaen, dat: 2den: Decbr: 1755. og stoer 40 rdr: vid: f: 526.

Og da nu ingen fleere Sager efter Paaraab, denne sinde fremkom, eller fleere Documenter bleev fremleveret i Retten, bleev de sædvanlige Bielagere ved Fogdens Regenskab fremlagde til Rettens Attestation.

Restancen af de Ordinaire Kongel: Skatters sidste Termin beløber til 126 rdr 2 mrk 9 s.

Laug-Rettes-Mænd for tilkom/m/ende Aar 1768. opnævnes: 1. Ole Løetvedt, 2. Jacob Thomasen Wasdahl, 3. Ole Taqvam, 4. Mons Mieldem, 5. Knud Erichsen Qvamme, 6. Berge Larsen Mølcheraaen, af Sandvigen 7. Ole Andersen, og 8. Ole Hansen.