|
(1764: 222b) Besigtelses Forrettning 1764 d/en 11 April indfandt jeg Sorenskriver Johan Garmann mig paa Præstegaarden Phanøe i Nordhorlehns Fogderie for sam/m/estæds i følge den nu af deres Maj/este/ts Allernaadigst beskickede Sogne Præst Welærværdige H/err *Johan *Garmann Mariagers skriftlige Reqvisition af 15 Martij sist leeden og den derpaa af den Constituerede Stifts befalings Mand Høyædle H/er/r Etatz Raad Bagers paafulte Resolution af 27 Martij at holde med de af Fogden Welædle Oluf Lund Bildsøe opnevnte taxations Mænd en lovlig taxations og Aabods Forrettning over de paa ermelte Phanøe Præstegaards Vedhørende Huuse, alt efter Reqvisitionens og den paateignede Resolutions Videre Formeld som saaleedes er lydende. Til denne {Forrettnings og} taxations forrettnings holdelse blev fremlagt den skriftlige Opnevnelse til de derudi andførte Vurderings Mænd som alle mødte, lige som og ved Skibbreedes Lehns Mand Jan Tveteraas efter bem/el/te Opnevnelses ordre af Sognetz Almues Mænd Sc: af Fanøe Sogn Magne Søre Gillestad, Mons ibidem, Knud Mille, Rasmus Tistad, Niels ibidem Lars Søraas, af Birchelands Sogn Ole Smøraas Niels ibidem, Ole Todtland, Ole Dyngeland Lars Steensvig, Michel Ham/m/ersland, Niels Nedre Totland, bem/el/te Opnevnelse er saa lydende. taxations Mændene Ole Olsen Ascheland Jens Olsen Vatle, Ole Sognstad Helje Tuenes Ole Aarstvedt og Rasmus Myrdahl mødte alle, som og de ovenmelte Sogne Mænd 1764: 223 Paa forrige Sogne Præstes nu afdøde H/er/r Lyder Fastings Enckes Marie Elisabeth Fastings Veigne mødte hændes antagne Laværge Welærværdige H/err Friderich Fasting som nerværende ved Forrettningen. H/er/r Mariager producerede den under 18de april 1758 holdte taxations Forrettning over Phanøe Præstegaards Huuse med under liggende Pladtzer {og} Wolden og Smitzvigen, thi hvad Huuserne paa Encke gaarden Raae angaaer, da siden det er ham bekiendt at Opsidderne paa bem/el/te Gaard Raae har ved hands Formands tiltrædelse udstæd deres Obligation og Reverser med pantsættning i deres Creatuure og Ejendeele til forsickring for Aaboden da var Comparenten fornøyet at modtage bem/el/te Obligation til sin precaution og forsickring. H/err Friderich Fasting som Enckens Laværge over leverede derpaa til Velærværdige H/err Mariager all den Forsickring og beviislighed, som Encken fra Gaardens Raae opsiddere nemlig Jacob Friderichsen og Lars Nielsens udstædde Pante Obligation af dato 29 aug: 1758 og publiceret d/en 5 8ber sam/m/e Aar, lige som og begge benevnte Opsidderes bøxel Reverser begge af dato 9 Maij 1752 hvornæst H/err Fasting begierede at Aabods Forrettningen maatte foretages i den orden, som ved seeniste Forrettning af 18de April 1758 blev brugt Og blev da det efter Forrettningens formeld under No: 1 tilførte Almuens Huus Herre Kam/m/eret kaldet med de derudi tilhørende Værelser efterseet, som foruden hvis siden siste Reparation af forrige Sogne præst afdøde H/er/r Fasting og hands Encke er anvent endnu behøver følgende. nemlig paa Sahlen og de der ved værende 2de Kam/m/ere behøves til at omdrive Lofterne og sam/m/e at forbeedre 6 tylter bord á 2 mrk 8 s: 2 3 300 Spiger á 28 s 5 4 til Skorstenen at beslaae paa øverste Loft med Arbeyds Lønn 2 mrk Arbeyds Lønn til bem/el/te Lofter at nedlægge 3 I det øvrige fandtes dette Værelse saa vel indvendig som udvendig i forsvarlig Stand undtagen Malingen som efter forrige taxation bliver 12 som og Luger og 10 par Luge Hængsler til fack Vinduer 3 2 ------------------------ 22 0 4 1764: 223b 22 0 4 1 lidet fack Vindue med Karm i et saa kaldet Spise Kam/m/er med 2de Vinduer 1 2 Forbeedring paa Vindues beslag da nogle befandtes gamle og forfaldne 1 til Luugerne 2 1/2 tylt bord á 2 mrk 8 s 1 4 Spiger, 100 Spiger 1 12 Arbeyds Lønn 1 H/er/r Friderich Fasting lod tilføre at ved den forrige besigtelses Forrettning blev taxeret en Kackelovn til Herre Kam/m/eret for 8 rdr: hvorhos hand loed tilspørge Almuen om de Vilde modtage den Kackelovn, som nu staar i Røestuen, da Encken er Villig at lade den opsætte enten neden eller oppe i Herre Kam/m/eret eller denne bygning dog uden Jern Rør, hvormed Almuen Var fornøyet og antoeg sam/m/e god for den forrige taxerede summa. I øvrigt Var Almuen fornøyet da saa Vel tag bortag som Videre fantes nyeligen i stand satt og i fuldkom/m/en stand. Dog befandtes endnu at En dør med Laas til Sahlen oven paa endnu af nye ey var beskostet, hvorfor forrige taxt svares med 2 ligesom og for trappen til de øverste Værelser som ey heller var nye Anskaffet altsaa anføres dens Udgift 2 ----------------------- 31 rdr 2 mrk 0 s 2do Borgestuen angaaende, da declarerede H/err Fasting at Encken er Villig at extradere de 18 rdr 4 mrk, som hændes S/a/l/ig/ Mand af Mad: Brandahl paa Almuens Veigne er leveret, da for det øvrige ingen Videre Aaboed paa dette Værelse kand falde hende til Udgift men overleverer sam/m/e til Almuens frie Villie, om de sam/m/e Vil forandre fra det brug den hidintil har Været nemlig et Ildhuus, eller til borgestue og altsaa svares de sam/m/e incasserede 18 4 Da H/er/r Fasting fornam at en Mand ved [Navn]? Jacob Sandahl anmeldede at der noget var blevet beskadiget saa udbad hand at taxations Mænd maatte vurdere sam/m/e Skade og Encken til Udgift anføre. sam/m/e blev efterseet og befandtes der paa 1 beete af Verdie at koste 1 2 sam/m/e at indsætte 3 -----------------------
1764: 224
3tio Hvad Koefloren angaar da manglet der paa følgende 4 tylter bord til Gulv og bordtag á 2 mrk 8 s 1 4 16 Voger Næver til taget 24 s 4 Arbeyds Lønn 4 ----------------------- 6 rdr 2 mrk Almuen havde ey videre at proponere sine Ved hørende Huuser angaaende, da de vedtoge med successore i Embeedet at indgaae nermere foreening saavel om accord hvad enten de for eftertiiden aarlig kand betale Reparationen eller sam/m/e vedligeholde, som og hvad Resolution de vil tage om borgestuen at istand sette eller {ikke} tillade til det brug nemlig Ildhuus herefter som tilforn at lade bliVe brugt. Summa Reparations bekostningerne paa Almuens tilhørende 3de huuser som afg/angne H/er/r Fastings Encke svarer beløber 58 1 4 Derefter blev Præstegaardens egentlige ved hørende Huuser efterseede til taxation som Præst efter anden bør vedligeholde, Og da blev den Vaaning under et tag og længde efterseed og befandtes 1mo den saakaldede Drengestue at behøve følgende 2 tylter bord til Gulvet á 2 mrk 8 s 5 5 Gulvaaser á 10 s 3 2 {paa Søndre side bortaget 1 tylt bord ud.(?) er 2 8} 2do Klæven og 3tio Ildhuuset og 4to Melke boen behøver indvendig og udvendig ingen Reparation, undtagen der blev anseet til Torvetags forbeedring over bemelte 4 Værelser 8 Voger á 1 mrk 8 s 1 5to Hvad Røestuen angaaer da befandtes ey videre end Torvaldet oplægges og med 2 Voger Næver kand forbedres 3 Arbeyds Lønn til Drenge stuen at i stand sætte og Gulvet at ned lægge 3 ----------------------- 3 rdr 4 10 6te Høe Laden behøver 12 tylter bord til den Østre Gavel á 2 mrk 8 s: 5 Af det gamle bortag kand det vestre Gavel forbeedres ved 1/2 tylt Sper 13 alen lang á 1 1 30 Voger Næver á 24 s 7 3 Arbeyds Lønn paa alt at i standsette 5 ----------------------- 18 rdr 4 mrk 7mo Den mindste Floer eller Fæe huus befandtes Repareret og i stand satt. Ligeleedis 8do Staburet som er siden siste Forrettning fløttet og i god Stand. 1764: 224b Dernæst blev henreyst til Pladtzen Wolden kaldet hvor da den Præstegaarden tilhørende Høelade befantes at behøve følgende Aaboed 12 tylter udskott boer til troe á 1 mrk 8 s 3 1 Stav 6 alen lang 2 mrk 1 bete 9 alen lang 2 1/2 tylt Sperr 4 8 2 torvald á 12 s 1 8 9 Øfse Kroger á 1 s 9 1/2 tylt doble bord til Laaven 3 Næver 30 Voger á 1 mrk 8 s 7 3 Arbeyds Lønn for alt Arbeydet 4 ----------------------- 16 rdr 4 9 s 2. Floren fandtes saavidt forsvarlig undtagen Tøm/m/eret er gam/m/el og dog vel med bordtag forsiunet. Paa Pladtzen Smesvigen befandtes Floer og Lade og behøves dertil 1 Sole 8 alen lang til Floren 12 1 tylt boer á 2 mrk 8 s 2 8 1/2 tylt doble bord til Laaven 3 til begge tagene Floer og Lade at forbedre behøves 16 Voger Næver á 1 mrk 8 s 4 ----------------------- 5 rdr 4 s ArbeydsLønn til bem/el/te Huus 1 ----------------------- 6 rdr 4 Kiørsel og førsel til Materialier til Almuens Huuse 4 mrk til Præstegaardens Huuse ligeleedis 1 4 2 rdr 2 mrk ---------------- ----------------------- Summa Præstegaardens egentlige Reparations bekostninger 47 3 mrk 7 s: Almuens Huusers bekostning efter forrige bereigning hvortil Kiørsel og førsel tillægges nemlig 4 mrk beløber 58 5 4 ------------------------- 106 rd 2 mrk 11 Til Sluttning forlangede den nu til Kaldet ankomne Sogne præst H/err Mariager det den paa Almuens Huuse taxerede Aaboed maatte af hands AnteSessoris Encke Mad/a/me Fasting over leveres til Sognetz Almue eller \til de/ af dem \selv/ Com/m/itterede Sogne Mænd, for derefter at i stand sætte den taxerede Mangel paa Almuens til hørende Huuse, da hand ey agtet i sin tiid at oppebærge af Almuen de forhen af hands Formand i Embeedet oppebaarne skillings aarlige Reparations bekostninger følgelig ey heller agter deres Huuse at Reparere, hvad 1764: 225 Præste Gaardens vedhørende Huusers Aaboed angaar da bleve sam/m/e til H/err Mariager afleveret, mod behørig qvittence, og da hverken H/er/r Fasting paa Enckens Veigne eller Comparenten H/err Mariager eller Almuen havde noget videre til Forrettningens Sluttning at erindre blev Forrettningens bekostning saaleedis bereigned, Nemlig for 1 dags forrettning 3 rdr Skydtz frem og til bage til Lands og Vands 2 4 Fogden for Mænds opnevnelse samt ordre til vedkom/m/ende Lehns Mænd 4 de 6 Laug Rættes Mænd for forrettning og Reyse á 4 mrk 4 Stemplet Papier til forrettningen 1 8 ----------------------- Til sam/m/en 10 3 mrk 8 s Og dessens beskrivelse efter Actens Vidløftighed som ved dens udstædelse skal bereignes og beløber med forseiglings Penge 1 4 8 -----------------------
Som forrige afdøde Sogne Præst H/err Lyder Fastings Encke Madame Marie Elisabeth Fasting udbetaler imod at søge sin Regres for den halve deel nemlig 6 rdr 1 mrk hos Sognetz Almue over hvis tilhørende Huuse paa Præste Gaarden ligesom over Præstegaardens egentlige Vedhørende Huuse er foraarsaget denne besigtelses og Aabods Forrettnings bekostning.
Som/m/ertingene for Aar 1764 Sartor Skibbreede 1764 d/en 7 Maij blev Rætten til almindelig Som/m/ertings holdelse satt med Sartor Skibbreede paa Tingstædet Tosøen i Overværelse af deres Kongl/ig Maj/este/ts Foged og de Rætten for dette Aar tilnevnte Laug Rættes Mænd hvis Navne fol: 200 findes tilførte og alle mødte, og blev de af Fogden fremlagde Kongl/ige Forordninger og Videre Ordre oplæste og publicerede 1. Placat hvorved et slags nye opfunden Kort Lotterie Spil kaldet forbydes ustemplede i Dan/marck og Norge at sælges eller buges dat: 14 Nov: 1763 2. Placat angaaende Forbud paa Eege Lastes og Eege borkes Udførsel fra Norge saavel til frem/m/ede Stæder som og til Dan/marck og de tydske Provincer dat: 26 Sep: 1763. 3. Forordning angaaende at den som er Fader til et uægte barn skal med Moderen bære omsorg for barnetz Opfostring til det er 10 Aar gam/m/el dat: 14 8ber 1763 4. Placat hvorefter Smør og Osts indførsel fra frem/m/ede Stæder imod mellem Rigs tolds erlæggelse tillades udi Dan/marck og Norge indtil Ultimum Martij 1764. dat: 24 8ber 1763 5. Forordning hvorved det Kongl/ig General Krigs Directorium bliver Constitueret dat: 28 8ber 1763. 6. Forordning angaaende Visse Forandringer udi den under 23 sept: 1762 paabudne Extra Skatt for Norge dat: 7 febr: 1764 1764: 225b 7. Cam/m/er Collegii brev til Fogden at Extra Skatten skal svares i klingende Myndt undtagen at en huus fader har 10 børn da derfor Banco sæddel kand modtages dat: 28 Jan: 1764 8. Stiftsbefalings Mand v: Cicignons Com/m/anication af Rente Cammeretz ordre til Fogderne prompte at indrive Extra Skatten til de forfaldne terminer dat: 7 febr: 1764 9. Cam/m/er Collegii ordre at Moderation skal skee med Odels og Selv Ejer bønders børn indtil de har opnaaet deres 16 aar dat: 1 Martij 1764 10. Cam/m/er Collegii ordre at de oppebaarne Munderings og Udreednings Pænge af Infanterie Landslægderne skal af Fogderne indleveres i den almindelige Kongl/ig Casse dat: 7 april 1764. 11. Kongl/ig Rescript Ved Vice Stadtholderen Com/m/uniceret at LehnsMand daglig skal nyde \2 mrk/ af den Kongl/ig Casse naar de frembringer Delinqventer hvor de skyldiges boe ey er tilstreckelig sam/m/e at betale dat: 1 Maij 1764 12. Den Constituerede StiftsbefalingsMand Claus Bagers Skrivelse til Fogden at oppebærge af de Militaire som enten er Reducerede eller nyde pension Extra Skatten saavel for deres familie som af deres Rang dat: 1 Maij 1764. Dernæst publiceret følgende documenter 1. Sing/neu/r Hans Ravels pante Obligation til Assessor Jørgen Brøcher paa Capital 400 rdr med forpantning paa 1ste og 2den og 3die priorite udi Visse hands Ejende Jorde parter og Kræm/m/erleye Lochøen dat: 9 Jan: 1764 vid: 2. Albert Hendrich Meyers bøxelsæddel til Jon Erichsen paa 11 1/4 Mark Smør i Gaarden Glesnes dat: 3 Maij 1764 3. Mons/ieu/r Kierulf paa ProCancellarii Pontoppidans Veigne hands udgivne bøxelsæddel til Jon Olsen paa 13 1/2 Mark fisk i Gaarden Telnes dat: 5 Maij 1764 med Rev: ej dat 4. Skiftebrev paa Bielcherøen efter Casten Ingebrictsen dat: 28 sept: 1763 vid: fol: 390 5. ditto paa Gaarden Nore Tuft efter Peder Andersen dat: 30 Sept: 1763 vid: fol: 390 6. Skiftebrev forrettet paa Kaabeltvedt d/en 28 Sept: 1763 efter Marthe Andersdatter vid: fol: 391 7. ditto forrettet paa ditto Gaard d/en 28 Sept: an ej efter Ole Ellingsen 391 8. Knud Monsen Leerøens Skiøde til Salemon Peersen Hamre paa 1 5/7 Mark fisk i Nore Tuft og 1/21 part i Laxevogen Schratholmen dat: 7 Maij 1764 vid: 391. 9. Michel Larsen Schoges udgivne Skiøde til Sing/neu/r Hans Ravel paa 2 p/un/d 6 Mark fisk i Gaarden Nesse dat: 7 Maij 1764 vid: fol: 1764: 226 10. Aamund Olsen Tønnevigs udgivne Odels Lysning paa 2 p/un/d 6 Mark fisk i Gaarden Tønnevig som beboes af Lars Johannesen Tønnevig dat: 7 Maij 1764 vid: fol: Christian Gulichsen Telnes efter forrige tiltale Contra Niels Pedersen Telnes som til dette ting er forelagt. Den forelagde Niels Pedersen Telnes mødte vedstoed Stevning og \for/ Sigtelsen ey kunde undskylde sig, ligesom hand mod de forrige Rættes aflagde Vidners Provmaal ey havde til sin Undskyldning noget at indvende {til sin Undskyldning}, men indbad Sagen til en forventende mild Dom. Citanten ind[lod] Sagen til Doms med paastand allene om sine udlagde Omkostninger samt tiids forsøm/m/else i alt med 4 rdr Sagen optages til Doms til i Morgen Knud Larsen Telle efter forrige tiltale Contra Grim Olsen og Mons Willumsen Telle hvilcke med Contra Stevning har igien ind kaldet Knud Larsen Telle fordie hand med en Øx har truet og vilde slaae til Grim Olsen Telle som hoved Citanten Vilde trecke ind til sig i sin Stue dør, og har Grim Olsen indstevnt sin Naboe Mons Willumsen Telle som er impliceret som en MedGiernings Mand og derfor af Hoved Citanten sigtet, og altsaa ey kand admitteres i egen Sag at vidne. Knud Larsen Telle var fra Rætten fraværende skiøndt paaraabt men \blev/ svaret hand var beskiencket og laae at sove sin Ruus ud. Sagen udsættes til i Morgen. Ulve Hansen Ysttvedt fremstoed for Rætten og tilkiende gav det hand med mundtlig Stevning til dette ting tiid og Stæd har indstevnt Ole Nipen Grim Olsen Telle Lars Andersen Ysttvedt med hands hustrue Kari Gulichsdatter Asser Thomesen Østtvedt fordie de alle har hindret Citanten at spade den Gaardeparts Agre paa Østtveten som hand i dette Aar kort for Paaske Vilde saae i henseende hand sam/m/e Jordepart har faaet til bøxel efter den ham af 10 Junij 1763 af Jonas Decederius Foss meddeelte bøxelsæddel som d/en 3 8ber sam/m/e Aar er publiceret, ligesom og at de indstevnte har frataget Citanten saavel Spade som Milderiver og altsaa hindret at hand ey har besaaet Jorden men er af en Pige navnlig Brithe Olsdatter som har brugt benevnte Jordepart de 3de forrige Aar blevet spaet og saaed, til Vidner om denne Sag er indkaldet Jens Michelsen Østvedt, Lars Andersen Kaarevig og Anne Torgiersdatter Kaarevig de indstevnte sam/m/e at anhøre, og efter Omstendighed 1764: 226b derfor at lide dom til Jordepartens overdragelse til Citanten, samt at erstatte ham den Sags Skade og Omkostning De indstevnte mødte vedtagende lovlig Varsel, ligesom og Vidnerne alle indfandt sig. De indstevnte fremlagde et Skriftlig Indlæg under 5 Maij sistleeden som saaleedis er lydende Citanten forlangte de mødende Vidner afhørte 1ste Vidne Jens Michelsen Østtvedt efter behørig formaning var givet ham af Dom/m/eren at vogte sig for MeenEed aflagde sin Eed og Vidnede følgende Under bem/el/te stevning er og efter Stevne Vidnernes udsiigende indkaldet Pigen Brithe Olsdatter Østvedt med sin forlovede Mand Niels Larsen Kaabeltvedt begge fordie de med de øvrige indstevnte toeg Citantens Jordredskab fra ham og hindrede hand ey kom at saae sin bøxlede Jordepart, samt Pigen fordie hun har udbragt af Huuserne Citantens indbragte boehave og ladet sam/m/e staae under oben Him/m/el lige leedis der for at lide Dom til Undgieldelse. Stevne Vidnerne Wintziens Olsen Spilde og Peder Johannesen Spilde afhiemlede ovenmelte Stevnings lovlige forkyndelse sistleeden Paaske Aften for alle de ind stevnte untagen for de 2de Vidner som godvillig møder nemlig Lars Andersen Kaarevigen og Anne Torgiers datter 1ste Vidne Jens Michelsen Østvedt efter aflagd Eed sagde at tiisdagen for Skiertorsdag saae Vidnet at Citanten Ulve tillige med Anne Torgiers datter og Lars Andersen Kaarevig alle stoede paa en Ager for at spae og saae og havde begyndt at spae lidt, saae hand de 4re indstevnte tillige med pigen Brithe Olsdatter og Niels Larsen Kaabbeltvedt alle staaende paa sam/m/e Agre, som omringede dem og borttoeg saavel spade som River, da Grim Telle sagde til Citanten og hands arbeydere, I maae ey spade forinden Rætten skiller os ad, men da Videre Samtale skeede i Vreede blev der hørt Raab af Vold men af hvem det skeede Veed Vidnet ey at forklare, men saae at de indstevnte som deelte sig i partier snart vilde rive Riven af Anne Kaarevig snart spaden fra Lars og Ulve, men saae ey videre om de fick bem/el/te Arbeydstøy fra dem, men saae at Ulve, som og Kari Gulichsdatter var falden ned paa Ageren, som Lars Kaarevig havde taget i brøstet, men ey saae noget Videre Overfald af nogen at blive øvet, Vidnet explicerede sig Videre at Kari Gulichs datter blev allene skuet af Lars Kaarevig men 1764: 227 ey kom til Jorden, hørte Lars Kaarevig det gaaer paa Vold, Veed og af Pigen Brithe Olsdatters egen Mund det hun først i Fastens tiid sagde det hun havde udkastet Ulves 2de Kister af Huuset som hand nemlig Ulve havde indbragt, veed og at bem/el/te Kister siden har staaet paa oben Marck. 2det Vidne Lars Andersen Kaarevig efter aflagd Eed sagde det hand den omvundne tiid var leyet til Arbeyde for Citanten paa hands tilbøxlede Jordepart i Gaarden Østvedt, og blev af de indstevnte borttaget sin spade hand skulle bruge, da der ikkun blev begyndt noget paa den nederste Ende af Ageren, og da Vidnet havde mistet sin spade, gick af de indstevnte Mænd 4 eller 5 Mænd til Citanten for at rive spaden fra ham, og omsiider rev saalænge ham indtil hand falt om kuld paa Ageren, dog uden at giøre ham skade, ligeleedis skeede og med Anne Torgiersdatter som de og rev Riven eller spaden fra, saa hun og faldt ned paa Ageren, og da hun laae kom der nogen nemlig Brithe Olsdatter og hialp hende til rette igien, 3. Vidne Anne Torgiers datter aflagde sin Eed forklarede, om tiiden som forrige Vidner ligesom og at de indstevnte først toeg Spaden fra hendes Sønn Tosten, siden toeg de spaden fra Lars Kaarevig og var 3 Mand om ham, siden fra Citanten toeg de og spaden da de var 4 Mænd om ham og rev spaden fra ham saa hand desaarsage falt til Jorden, siden kom og 3 Mænd til hende og rev Rive og Spaden fra Vidnet hvorover hun blev forskrecket og falt i besvimelse og ey sandset sig nogen tiid men da hun kom sig lidt saae hun Pigen Brithe Olsdatter stoed og hialp hende til Rette og gav hende noget at dricke, og altsaa blev Citanten hindret videre Arbeyde at fuldføre, Veed ey videre at forklare, De indstevnte havde Vidnerne ey noget ydermeere at tilspørge. det indlagde Indlæg fra de indstevnte blev oplæst Citanten sagde det hand af de indstevnte, men ingen anden er forbudet at tiltræde sit bøxlede Jordebrug i Østtvedt som er 18 Mark Smørs Leye, men tvert imod har Ejeren længe tilforn udsagt Pigen Brithe Olsdatter som ey har havt sam/m/e part til bøxel, at fraviige Jordeparten. Citanten producerede bem/el/te sin bøxel sæddel til Actens følge. Eragtet Sagen udsættes til næste ting efter de indstevntes forlangende. Procurator Cramer loed indlevere sin skriftlig Stevning under dato 8 febr: sistleeden Contra Mons Knudsen Golten eller Arvinger tillige med Knud Wincentzen eller Arvinger samt Jens Michelsen Worland 1764: 227b for paasøgte 36 rdr 4 mrk 1 s med Videre efter Stevne Maaletz Indhold som saaleedis med forkyndelses paateigning er saa lydende bem/el/te Stevne Maal blev afhiemlet af Knud Tosøen og Ole Pedersen Hagenes. Mons Goltens Sønn \Ole Monsen Golten/ paa sin Moders og egne Veigne fremstoed tillige med Jens Worland og Knud Wincentzens Hamre og frem lagde en af Procurator Cramer under 23 Jan: 1762 udgivet beviis hvorefter sam/m/e tiid er af Ole Monsen betalt til Afdrag paa da Resterende Reigning 33 rdr 2 mrk 2 s er betalt 20 rdr saa at allene der paa Rester efter beviises Indhold 13 rdr 2 mrk 2 s: som de er villig at betale naar de faaer extraderet de vedhørende brevskaber og documenter som Sagen vedkom/m/er og dem efter bem/el/te beviis er belovet, desuden sagde de indstevnte at førend de sist betalte 20 rdr blev betalt, er desuden af Interessentere betalt ham for sam/m/e Sags udfør 40 rdr; som alt formodes er Citanten i Erindring, og Reserverer sig videre sin Rett at afbeviise Eragtet Sagen efter Citantens forlangende gives Anstand til næste ting. d/en 8de ejusdem blev Rætten igien satt med sam/m/e Laug Rætt Og blev Dom udi Sagen indstevnt af Christian Gulichsen Contra Niels Pedersen Telnes Afsagt Af de deponerede Vidners Forklaring erfares at indstevnte Niels Pedersen haver saavel med Øre figen som nedkastelse i Søen og fieren ilde medhandlet Citanten Christian Gulichsen Telnes da de med hin anden var paa Reyse og kom fra en ligbegiengelse fra Fields Kierke og begge vare beskienkede og brugte usøm/m/elig Væsen og Omgang med Skielden og Slags Maal, thi kiendes og døm/m/es for Rætt at den indstevnte som har brugt Over Magt med (mod) Citanten til at ned dyppe ham i Vandet og adskillige gange slaget ham Øre dasker bør i følge Lovens 6 bogs 7 Cap: 8 og 10 art: bøde til deres Maj/este/ts Casse 9 rdr som og til Christian Gulichsen for sine foraarsagede Omkostninger at betale 2 rdr som alt 15 dage efter denne Doms lovlige forkyndelse bør udreedes under adferd efter Lov, {og} \men efter/ Forordning af 6 Decbr: 1743 i Mangel af de idømte bøders betalning derfor at straffes paa Kroppen Publiceret Knud Monsen Leerøen og Hans Jensen Leerøens Skiøde til Elen Monsdatter paa 1 1/2 Mark fisk i Gaarden Worlan dat: 8 Maij 1764 vid: fol: 392 1764: 228 2. Anders Andersen Søre Echerhofdes Skiøde til Arent Thomesen paa 12 Mark Smør 6 Mark fisk i Gaarden Søre Echerhofde dat: 8 Maij 1764. Ellef Jellestad stod for Rætten og Raisonerede at den sag hvor udi dom blev afsagt burde forliges og ey døm/m/es paa thi blev hand for sin opsetzighed Mulcteret at bøde til Justitz Cassen 1 rdr Publiceret Paul Larsen Holms udgivne Pante Obligation til Jomfrue Regina Maria Møllerop paa Capital 90 rdr hvorudi til Forsickring specificeret Løsøre er givet til Forsickring dat: 5 Maij 1764 vid: fol: 392 Knud Larsen Telle haver ved Continuations Stevning indkaldet Mons Willumsen Telle og Grim Olsen Telle til at anhøre Vidnet Syneve Monsdatter som er Grim Olsens Hustrue saavel i første som siste Sag forsaavidt ham af Mons Willumsen er skeed Overlast i sin egen stue, Den indstevnte Syneve Mons Datter mødte ligesom og Mons Willumsen mødte Vedtagende til Veder mæhle lovlig at være indkaldet. Vidnet Syneve Monsdatter efter Eeden af Lovbogen Var for hende oplæst og formaning givet at udsige Sandhed aflagde sin Eed og forklarede følgende det hun ey var i Citantens Knud Telles Stue da det paasøgte Slags Maal skal være skeed, og ey saa videre end Mons Willumsen Telle gick fra Knud Telles Stue over til sin Stue, da Vidnet sam/m/e tiid kom ud af sin Stue og blev Vaer at bem/el/te Mons Willumsen som melt gick ind i hands egen Stue, og altsaa ey har hørt eller seet noget af hvis der imellem Citanten eller Mons Willumsen kand være passeret, Citanten som og de indstevnte havde ey videre til Sagens Sluttning at erindre, men indloed Sagen paa begge siider til Doms Eragtet Sagen optages til Doms til i Morgen formiddag d/en 9de ejusdem blev sam/m/e Dom afsagt i Parternes tilkaldelse Af Vidners aflagde Forklaring \i den/n/e Sag/ erfares, at Knud Larsen Telle deels ved beskyldning, at indstevnte Grim Olsens Sønn skulle slaget eller stødt et baand af Citantens træe Kagge, deels at bande barnetz Forældre, har yppet trette, og givet selv Aarsag til paafølgende Klam/m/erie og Slags Maal, da Citanten indtreckede bem/el/te Grim Olsen inden for sin Uddør brugte syndige Eeder mod ham, samt fattede ham i brøstet og hævede sin Øx i Veyret mod ham, hvilcken bemelte Grim Olsen fick fra Citanten, og kastede uden for Dørren siden er ydermeere oplyst, at saavel Citanten, som den indstevnte Grim Olsen har havt hinanden i Haaret, og begge blevet blodige i Ansigterne af 1764: 228b hinanden, hvad Citantens Sigtelse mod Mons Willumsen Telle angaaer, som den der skulle have slaget Citanten med Øxen i hovedet, da er saadan Gierning hvercken ved Vidner overtydet, eller beviist, mindre erfaret nogen Skade at Være Citanten af Øxen tilføyet, men allene at Mons Willumsen har uden for Dørren holdt den udkastede Øx i haanden, som siden blev nedsatt ved Huus Veggen og af Grim Olsen taget i forvaring. Efter saadan Sagens beskaffenhed, da Citanten, som en bekiendt trettekier Mand har foraarsaget sig den paaklagede Ulempe, men ey beviist Sigtelsen mod den ind stevnte uden for saavidt at Mons Willumsen sam/m/e tiid Slags Maalet forøvedes var i Citantens Stue tilstæde, kand ey rettere skiøn/n/es efter Vidners Udsagn, end de alle som skyldige til tvistighedens begyndelse og Klam/m/erietz Forøvelse ere at ansee, saavel Citanten som gav Anleedning til Uroelighed, som og de ind stevnte, som med ham indloed sig i Klam/m/erie Thi kiendes hermed for Rætt, at saavel Citanten Knud Telle, som de indstevnte Grim Olsen og Mons Willumsen, der med deres udtagne \Continuations og/ Contra Stevninger ey har afbeviist sin uskyldighed paa enten af Siderne, bør hver, sig selv til Advarsel og ligesindede til Afskye, betale til Deres Maj/este/ts Casse 2 rdr, og til Sognetz fattig Casse 1 rdr, som enhver 15 dage efter denne Doms lovlige Forkyndelse bør udreede, under Adfærd efter Lov og den Kongl/ig Forordnings bydende af 6 Decbr: 1743, Processens Omkostning ophæves paa alle sider. Hendriche Berentz datter i Sagen Contra Endre Ingebrictsen loed indlevere Ved LehnsManden sit skriftlige Forsætt af 5 Maij sistleeden med begier om Sagens Anstand til næste ting som bevilget blev Derefter blev fremlagt Restancen over de ordinaire Skatters 1ste og 2den termin der beløber 320 rdr 4 mrk 11 s Over de Extra Skatter til Martij Maaneds Udgang dette Aar beløber 232 rdr 4 mrk 6 s:
Schiolds Skibbreede! [1764] D/en 10de ejusdem blev Rætten til almindelig Som/m/ertings holdelse satt med Schiolds Skibbreedes Almue paa Ting stædet Møllendahl i Overværelse af Deres Kongl/ig Maj/este/ts Foged og de Rætten tilnevnte Laug Rættes Mænd hvis Navne fol: 203 findes tilførte og blev de sam/m/e Kongl/ige Forordninger og videre ordres oplæste som ved Sartor Skibbreede er anteignede. 1764: 229
Dernæst publiceret følgende documenter 1. Skiftebrev forrettet d/en 7 Nov: 1763 paa Gaarden Nestue efter afgangne Marthe Michelsdatter vid: fol: 2. ditto paa Flesland d/en 9 Nov: an ej efter Ole Gregoriusen 3. ditto paa ditto Gaard d/en 10de ejusdem efter Anne Jonsdatter 4. ditto paa Madhopen d/en 10de ejusdem efter Mons Andersen 5. ditto paa ditto Gaard Madhop efter afgangne Lars Michelsen dat: 11 Nov: 1763 6. ditto paa Nedre Bircheland d/en 9 Nov: 1763 efter afg/angne Soldat Lars Simonsen 7. Seminarii Forstander Joen Mariagers udstædde bøxelsæddel til Lars Larsen Røe paa 1 p/un/d Smør i Madhopen dat: 7 Jan: 1764 med Rev: 8. Assessor Von der Lippes bøxelsæddel til Hans Johannesen Huschaar paa 2 p/un/d 6 Mark Smør i Gaarden Liland dat: 9 April 1764 med Rev: Procurator Reutz fremstoed for Rætten pg producerede en skriftlig Stevning af 31 Martij sistleeden hvorved H/er/r Justitz Raad Johan Carbiner til dette Ting har ladet ind stevne Sing/neu/r Adolf Thanch i Bergen følgelig Stevningens Indhold som d/en 5te April sistleeden Var forkyndt Procurator Cramer paa Citantens Veigne loed indlevere et skriftlig Indlæg af Dags dato i Sagen som er saa lydende. Procurator Reutz under Forbeholdenhed af i sin tiid at besvare den indkomne exception producerede for denne sinde en extract af adskillige usvæckede Ober og Under Rættes Domme til Legitimation at Citanten er retmæssig Ejere til den Marck hvor paa den Indstevntes til hørende og herom omtvistede Huus staar, ligesom hand og til Conference hermed fore viiste Originale Acterne, som med Extracten blev Confereret og rigtig befunden. Dernæst anviiste Comparenten det originale Afritznings Chart som har været produceret for Under Rætten i Sagen d/en 21 febr: 1738 og for Lavtings Aastæds Retten d/en 31 8ber sam/m/e Aar følgelig den 1ste Actes Udviis pag: 15 og Laugtings Acten pag: 41 21 8ber 1738 hvilcke Originale Acter tillige med Chartet blev forlanget at blive paateignede at være anviiste End videre anviiste Procurator Reutz et originale Kongelig Skiøde til afg/angne Abraham Wessel af dato Friderichsberg d/en 26 feb: 1725 paa Lundgaarden og Øfre Calfare samt et auctions Skiøde af 27 sept: 1741 til S/a/l/ig/ Mad: Wessel paa Nobiskroes Marke hvilcke 2de sistbemelte ere allegerede udi den fremlagde Extract pro Memoria 1764: 229b hvorefter Comparenten begierede Copie af Adolf Thanches Indlæg og Sagen udsatt til nestholdende Høsteting under Vedbørlig Reservation af Citantens Videre Rætt at oplyse til paafølgende Dom Eragtet Sagen gives Anstand til næste ting, da videre skal sam/m/e tiid skiønnes hvorvidt den indkomne Exception til Sagens henviisning til Aastæden, hvor saa vel de Originale documenter, som Afritznings Chart faaer eftersees og Examineres, kand blive antagelig. Procurator Reutz paa Citanten H/er/r Justitz Raad Carbiners Veigne æskede Sagen Contra Erich Bartromsen efter forrige tiltale i Rette. Den indstevnte blev paaraabt men ey mødte Procurator Reutz paa Hoved Citantens Veigne producerede et skriftlig Indlæg og 3de der i allegerede bielagre nemlig No: 1 en Copie Contract imellem Erich Bartromsen og Niels Larsen Rødland No: 2 Kloker Kierulfs Attest, og No: 3 Copie af Erich Bartromsens Fæste Seddel som ellers in originali blev anviist Dernæst fremlagde hand en Extract af adskillige ergangne Ober og Under Rettes Dom/m/e hvilcke alle in originali bleve anviiste til Conference med Extracterne og dermed rigtig befunden. end videre blev og anviist saa vel det i Extracten ommelte Originale Afritznings Chart, som og de 2de i Indlægget allegerede Skiøder in originali nemlig Kong Friderich *de 4des til Afg/angne Abraham Wessel paa Lundgaarden og Øfre Calfari af 26 febr: 1725 og et Auctions Skiøde af 27 sept: 1741 ved hvilcket alt H/err Justitz Raaden beviiser at være retmæssig Ejer til den heele Lundgaardens Øfre og Nedre Calfaries samt Nobiskroes Marker og følgelig til den liden Pladtz eller saa kaldet Holme som her er under dispute og Erich Bartromsen ulovlig og egenraadig efter Actens Udviis har anmasset sig ved at bort leye den til andre uvedkom/m/ende imod 2 mrk 8 s Aarlig Afgifts betalning til sig, Comparenten indstillede der med Sagen under Dom, med benægtelse imod alt hvad Bartromsen derimod stridig enten har indvendet eller Videre her efter maatte indvende. Sagen udsættes til i Morgen Efter middag efter Procurator Cramer skriftlige forlangende 1764: 230
Udi Sagen indstevnt af Sing/neu/r Søfren Thode Contra Michel Larsen Schaalevig mødte Procurator Reutz for Citanten og Vilde fornem/m/e hvad den indstevnte efter lovlig given og til i dag forkyndte Lavdag kunde have at indvende. Procurator Brose for Michel Larsen Schaalevig fremlagde hands Contra Stevning af 9de april nestleeden teignet lovlig forkyndt som saaleedis er lydende, de indstevnte Vidner mødte Procurator Reutz for Sing/neu/r Thode protesterede saavel imod Contra Stevningens Antagelse til indlem/m/else i denne Sag der dependerer af puur Afreignings beviis, som og imod de tilstevnte Vidners Forklaringer om handel og Ord efter 3 á 4 aars Forløb og det paa Grund af Lovens 1 bogs 13 Cap: 22 og 23 art: samt 14 Cap: 1ste art: benægtende udi et og alt Contra Citantens urigtige Sigtelse og ellers forbeholdt Sing/neu/r Thode lovlig Satisfactions Indtale derfor i beleylig tiid og ved aparte Søge Maal, hvornæst Comparenten paatrængede Dom udi denne reene Gields Sag og paastoed Contra Stevningen desaarsage som ulovskicket afviist, samt endelig paastoed 5 rdrs Erstattning for Sagens bekostning foruden den paastevnte hoved Capital af Reversen. Procurator Brose forestillede at som det just er efter Contra Stevningen at Kravetz Ulovlighed skal beviises, og Contra Citanten der efter foruden andet for ubeføyet tiltale frie findes, saa haabede hand Contra Stevningen ey kand andet end henhøre til denne Sag, og da Contra Citanten ey agtede fornøden at Contra Stevne førend hand selv blev tiltalt den andførte Lovens Art: ey heller kand forstaaes uden om Skields Ord hvorom her ey handles, saa haabede hand og paastoed Contra Stevningen antagen, og Vidnerne paalagde at svare til de Qvestioner som Comparenten nu i Rette lagde. Procurator Reutz forventede at Dom/m/eren af de allegerede Lovens Articuler nok som befinder at ingen Vidner om Ord efter Contra Stevningen og de frem lagde Qvestioner bør føres for saa mange Aar siden, og allermindst om saa kaldet ulovlig bøxel, hvilcket Contra Citanten strax og i tiide burde have paastevnt om Sigtelsen ellers bestoed med Sandhed som den ikke giør, da det i Rette lagde beviis Contrarium beviiser at Søge Maalet henrører af giort afreigning uden at nevne om, at ingen bøxelsæddel hvis Inde holdende bøxel pænge som søges at føre Vidne om frem lægges, {og da} Comparenten Reutz 1764: 230b Vedblev altsaa sin tagne Reservation og giorde Paastand om skyndig og lovmæssig Dom udi Sing/neu/r Thodes paastevnte Gield Sag, og til Contra Stevningens aldeelis Afviisning Proc: Brose vedblev i alt sit forrige Eragtet! Da det paasøgte Krav dependerer af en Afreigning som Citanten Søren Thode med indstevnte Michel Schaalvig skal have giort, hvor efter hand er blevet ham skyldig den fordrende summa 50 rdr, altsaa kand Contra Citanten ey formeenes at oplyse sin formeente Rett til befrielse for Søge Maalet, og sam/m/e med indstevnte Vidner at bestørke, for derved at beviise hvor af Kravet har sin Oprindelse og hvoraf sam/m/e henrører, altsaa admitteres Vidnerne til Forklaring. Reutz forbeholdt paaancke over Rættens Kiendelse. Vidnerne Hans Gierringen og Ole Nyegaard fremstode og efter aflagd Eed forklarede 1ste Vidne Hans Gieringen til 1ste qvestion svarede at sam/m/e Aar da Vidnet bøxlede henimod 3 aar siden og talte med hoved Citanten Søren Thode angaaende sin bøxel at faae accorderet og paaklaget den var noget streng, sagde bem/el/te Thode at Michel Larsen Schaalevig havde givet ham i bøxel 100 rdr: Procurator Reutz paa hoved Citantens Veigne benægtet in totum Vidnetz forklaring, og ellers tilspurte ham, hvor helst og udi hvis paahør fleere end Vidnet de omvundne Ord skulle være talte. Vidnet svarede de omvundne Ord blev talt i Søfren Thodes Huus i Bergen i Vidnetz Værmoders paahør som er død afvigte Aars Vinter. 2. Resp: Jo at have hørt det af Søren Thode selv, længe efter det første, da hand talte om de 100 rdr ligesom 1ste qvestion ommelder Reutz tilspurte her under Vidnet om det er 2, 3 eller fleere Aar siden det sist omprovede af Thode skulle være talt, udi hvis paahør fleer end Vidnet og ved hvad Leylighed saadan Samtale imellem Thode og Vidnet skeede Vidnet svarede at hand ey erindrer de Ord blev i andres Paahør sagde end udi Søren Thodes Hustrues paahør, men ey erindrer ret tiiden uden efter hands bæste Erindring for 1 Aars tiid siden siste gang da hand for den tiid nogle gange og har hørt det. 3tio Svaret ja ligesom qvestionen indeholder 4to Rest: Thode svarede hvercken ney eller ja om det var bøxelpænge, men svarede naar du betaler dine pænge skal du faae beviiset tilbage. 1764: 231 her under 3de og 4de qvestion svarede der var nogle inde i Thodes Stue i byen sam/m/e tiid da det af Thode blev talt, men erindrer ey fleere at navngive end Ole Nyegaard til 5te svarede i alt ja ligesom qvestionen indeholder at det var for Resterende bøxel de 50 rdr hand var Thode skyldig til 6te Vidnet svarede Ney hand ey var tilstæde da beviiset blev skrevet eller oplæst Procurator Reutz vedblev sin forrige benægtelse imod dette Vidnetz Udsagn udi et og alt Det 2det Vidne Ole Olsen Nyegaard efter aflagd Eed svarede til 1ste Vidnet svarede ja tillige sagde hand var sam/m/e tiid med da Michel Larsen Schaalevig bøxlede og hørte paa foreeningen at Michel skulle give Thode i bøxel 100 rdr og erindrer ey rettere end det er for 3 aar siden som bøxelsæddelen vil vel udviise til 2det svaret hand var nerværende da de 50 rdr blev i pænge betalt og beviiset for de øvrige 50 rdr blev skrevet paa Vin Kielderen i Altona i Bergen, hvor og bem/el/te første 50 rdr i Contant blev betalt Proc: Brose frafalt 3de og 4de qvestion til 5te svaret hand ey har hørt andet end Thode allene har sagt at de 50 rdr Michel var ham skyldig var for Resterende bøxel. til 6te svaret hand var tilstæde i Altona i Bergen da beviiset blev skrevet og oplæst, men om det er det beviis som nu i rette er lagt veed Vidnet ikke Procurator Reutz for Thode nest at benægte det indkalte Vidnes Udsagn tilspurte Vidnet, om hand ikke Veed at det omprovede beviis i Altona af Contra Citanten blev vedtaget at indeholde 50 rdr og om ikke Contra Citanten mundtlig lovede og forsickrede at hand til Sing/neu/r Thode sam/m/e 50 rdr ved Leylighed Vilde betale. Vidnet svarede til det omspurdte ja det saa forholdt sig. Procurator Reutz Vedblev at paatrænge Dom efter sit forrige uden at giøre Videre Reflexion til disse enckelte *sancke Vidners prove Maal om Ord efter saa mange Aars forløb, imod Lovens tilhold, og Sing/neu/r Thodes benægtelse. Proc: Brose begierte Sagens Anstand til førstkommende Høsteting for da at fremkom/m/e med sin forestillelse og Paastand belagt blandt andet med de documenter som hand endnu ey har faaet fra Vedkom/m/ende Stæder, Procurator Reutz under vedbørlig Forbeholdenhed protesterede mod Sagens længere Udhal. 1764: 231b Eragtet Sagen gives Anstand til nestkom/m/ende Høsteting Publiceret 1. Willum Larsen Møllens Skiøde til Barthold Meyer paa Pladtzen eller Gaarden Møllen dat: 9de Maij 1764 2. Sing/neu/r Barthold Meyers forpagtnings Contract med Willum Larsen Møllen dat: 9 Maij 1764 Udi Sagen indstevnt af Frue Cancellie Raad Danchers Contra Afg/angne H/er/r Lyder Fastings Encke Procurator Broose for Mad: Fasting fremlagde hændes Stevning af 18 passato paateignet lovlig forkyndt tillige Med qvestioner til de indstevnte Vidner De indstevnte blev paaraabt og Stevne Maalet afhiemlet af Jan Andersen Tvedteraas og Michel Michelsen Sædahl af de indstevnte mødte paa Frue Danchersens Veigne Procurator Reutz, som og Vidnerne Niels Andersen Haaland Ole Nielsen Smøraas og Peder Voxbøe, men de øvrige 6 Persohner mødte ikke Procurator Reutz mødte for Frue Cancellie Raadinde Danchersen under forbeholdenhed af hendes Rætt og Continuations Stevnings Udvirkelse efter Fornødenhed og ellers for denne sinde allene erindrede at Frue Cancellie Raadinden til denne tiid ey har foretaget andet end efter Lovens tilhold i rette tiid at søge bekræftet ved Dom det udvirkede Forbud, minst ventende at Mad: Fasting som samme imod Loven har brudt skulle have giort Videre Paatale paa denne Sag, imidlertiid vilde Comparenten for det første forhøre Vidnerne, forbeholden fornødne Contra Qvestioner under examinationen Det blev samtlige Vidner betydet at udsiige sin Sandhed under Eed 1. Vidne Niels Andersen Haaland aflagde sin Eed. Og svarede til 1ste Qvestion svarede hand er over 60 aar til 2det svarede jo og fød paa nermeste Gaard ved Phanøe nemlig Tistad. til 3de svarede jo det saasom omspurdt at alle Præster af Phanøe Sogn er paa Præstegaarden døde er indsatt i sam/m/e Stæd i hoved Kierken hvor H/err Lyder Fasting blev begraven Her under loed Reutz tilspørge Vidnet om hand kand erindre sig og navngive de Præster som udi hands tiid ere begravne udi den omspurte Grav, enten af Sognepræster eller Capellaner, og om der til 1764: 232 er givet nogen tilladelse enten af H/err Cancellie Raad Danchersen eller de andre Kierke Ejere. Vidnet hand erindrer at Cappellanen som hand nemlig Vidnet tiente hos og døde for 40 Aar Siden nemlig H/er/r Søfren de Fine, Capellanen H/err Hans Hylling ongefær 8 Aar derefter, H/er/r Jacob Widing som var Capellan ongefær 25 aar siden, siden Sognepræst H/er/r Brandahl som for 6 á 7 aar døde ere alle paa \sam/m/e/ Stæd begravne men ey veed om de enten af Cancellie Raad Danchers eller andre Kierke Ejere dertil har havt tilladelse Videre tilspurte Reutz Vidnet herunder om hand Veed eller erindrer sig hvem der eyede Fanøe Kierke den tiid S/a/l/ig/ H/er/r Søfren de Fine derudi blev begraven, og ligesaa hvem der var Ejere til Kierken den efter følgende tiid ved de andre omprovede Præsters begravelse, og om hand aldrig veed eller har hørt, at der til er erholdet Kierke Ejernes tilladelse, (Svar:) naar Præster der skulle begraves Udi S/a/l/ig/ de Fines tiid eyede Kongen Phanøe Kierke, siden eyede Wintziens Tistad og Niels Schage som sam/m/e kiøbte af Kongen, i deres tiid blev H/er/r Hylling og H/err Widing begravne, efter den tiid kiøbte Cancellie Raad Danchersen Kierken da H/err Brandahl blev begraven, men har ey hørt at nogen af Kierke Ejere har givet dertil nogen tilladelse. til 4de svarede hand veed at S/a/l/ig/ Søren de Fines første Kone, som og hands trolovede Kieriste, hands Moder, H/er/r Brandahls Moder alle sam/m/estæds er begravne. til 5te svarede Ney, hand ey har hørt at nogen indvending om Præsternes begravelses Stæd for sig og de andre af deres Huus er skeed til 6te svarede hand veed at H/er/r Søfren de Fine i sin tiid udviidet Gravstæden og satt sam/m/e i den Stand den nu er til 7de svarede Ney hand ey veed om det omspurte. Reutz tilspurte Vidnet til sist hvor langt fra Phanøe Præstegaard hand er boende og hvorlænge der boet svarede hand boer paa Haaland 2 Miil fra Præstegaarden og boed paa sam/m/e Gaard 40 aar. 2. Vidne Ole Nielsen Smøraas efter aflagd Eed til 1ste qv: Res: hand er imod 80 aar gam/m/el til 2det svarede at være fød paa Gaarden Tistad og været der til hand var 20 aar gam/m/el, har tient da hand var 23 aar g/amme/l i 7 aar hos H/err Søren de Fine, siden da hand var 30 aar kom hand til Smøraas og boed paa sam/m/e Gaard som er en god fierding Vey fra Præstegaarden i 50 aars tiid til 3de svarede lige som forrige Vidne, undtagen hand ey vist kand erindre om Kierken fra Kongen da H/err de Fine døde ey heller hvor længe det er siden 1764: 232b men i øvrigt lige med forrige Vidnes Udsagn. til 4de svaret lige med 1ste Vidne undtagen hand ey vist veed om S/a/l/ig/ Brandahls Moder blev sam/m/e stæds begraven til 5te svaret lige som første Vidne. til 6te svaret jo hand vel er vidende at de Fine lod udviide og bringe begravelses Stæden i stand til 7de svaret som forrige Vidne. 3de Vidne Peder Voxbøe aflagde sin Eed og forklarede til 1ste Qv: svaret at være 80 aar gam/m/el til 2det svaret ja har tient strax hand kom fra 10 aars Krigen i 13 Aar hos S/a/l/ig/ Assessor Wilhelm Hansen til 3de svaret som 2det Vidne ligeleedis til 4de og 5te ligesom forrige Vidne til 6te svaret hand veed da H/err Søfren de Fine lod begravelses Stæden udviide og giøre større var tillige Assessor Hansen med de Fine i dens bekostning sam/m/e begravelse Stæd at i stand sætte til 7de svarede som forrige Vidner uden mindste Forandring. til sist paa Spørs Maal sagde at have boet paa Woxbøe i 24 á 26 Aar hvilcken Gaard er 1 fierding Vey fra Præstegaarden. Procurator Broose begierede Lavdag for de ude blevne til næste ting Eragtet De lovlig indstevnte og ey mødende 6 Persohner Mons Olsen, Zacharias Steenetreet, Brynild Steen Johannes paa bierget, Jens i Steendahlen, og Knud Monsen Klongervold forelægges Lav dag til nest holdende Høste ting. d/en 11te ejusdem blev Rætten med sam/m/e Laug Rætt satt Publiceret følgende 1. Assessor von der Lippes bøxelsæddel til Jacob Jensen paa 1 p/un/d 16 1/2 Mark Smør i Lieland dat: 19 Nov: 1763 med Rev: 2. ditto hands bøxelsæddel til Christopher Christophersen paa 1/2 Løb 4 1/2 Mark Smør i Gaarden Lieland dat: 11 april 1764 med Rev: ej dat. 3. Halver Fridrichsen Schages Skiøde til Hans Olsen Gervig paa 1/2 Løb Smør 1/4 huud i Gaarden Schage dat: 10 Junij 1764 vid: fol: 395. 4. Paul Hansen Hornes og Stephen Grimseide Skiøde til Jens Handsen Aadland i alt 13 1/2 Mark Smør 1/8 Huud i Aadland dat: 10 Maij 1764, 1764: 233
Deres Kongl/ig Maj/este/ts Foged Oluf Lund Bildsøe mødte og i Rette producerede en af den Constituerede Stifts befalings Mand Høyædle og Welbaarne H/er/r Etatz Raad Claus Bagers, Dom/m/eren og Comparenten selv tillagde Ordre af 27 Martij sistleeden saa leedis lydende. til hørsomst følge af Høy bem/el/te Ordre tilkiende gav Fogden som Actor det hand med skriftlig Stevne Maal dat: 6 April afvigte med lovlig Varsel til dette ting, tiid og Stæd haver indkaldet til Doms lidelse Et Qvinde Men/n/iske af Schiolds Skibb: ved Navn Christence Nielsdatter Lien med hændes beskickede Defensor Lehns Mand Jan Andersen Tveteraas, for begangne Leyer Maal og barnefødsel udi Døls Maal med en aftacket Under Officer og gift Mand Anders Nielsen af Bergen, der og tillige er indstevnt nu at vedstaae den for Bergens byetings Rætt af ham giorde frivillige bekiendelse, der end videre af Delinqventinden og ham for Raadstue Rætten er bleven bekræftet. Som Vidner udi Sagen er ind varslet Delinqventindens Forældre Niels Ingebrictsen Lien med Hustrue Berthe Jonsdatter, men da sist bem/el/te Kone disimellem ved Døden er afgaaen efter at hun for byetinget havde aflagt sin Forklaring bliver hun at forbigaae. Actors forberørte Stevning som hand nu i Rette lagde med paateignet Forkyndelse er af følgende Indhold Dernæst fremlagde Actor in originali 1mo Den udi Sagen mod begge Delinqventere for Bergens byetings Rætt passerede Doms Act begyndt d/en 25 Julij og sluttet d/en 12 sept: 1763 2do Raadstue Rættens Doms Act udi selve Sag begyndt d/en 6 8ber 1763 og paadømt d/en 19 Jan: indeværende Aar, og dernæst 3tio En for Bergens Laugtings Rætt affattet høy Respective Eragtning hvorved Sagen mod Delinqventinden Christence Nielsdatter til nye Action og paadøm/m/ende for hændes Competente Foro er Vorden henviist. Hvilcke Documenter Actor begierede at maatte blive den/n/e Act Vedhæftede, og nu allene derefter giorde Rætten anviisning paa Delinqventernes for bye tings Rætten giorde fri 1764: 233b villige bekiendelse til nermere Conference med deres nu forventende Forklaring, som i Acten indført fra Pag: 16 til 18 inclusive og videre pag: 20 erfares. Den indstevnte Christence Niels Datter Lien som og den til Confrontation indkalte Anders Nielsen blev begge fremstillede for Rætten, ligesom og Christence Niels Datters Fader Niels Ingebrictsen Lien mødte Hvor efter og Lehns Manden som anordnet Defensor Jan Andersen Tvedteraas mødte og producerede sin af Kongl/ig Maj/este/ts Foged under 5te hujus given Constitution at være Delinqventinden Christence Nielsdatters Forsvar, bem/el/te ordre er saalydende Den indstevnte Christence Nielsdatter tillige med den til Veeder Mæhle indkalte Anders Nielsen og Vidnet Niels Ingebrictsen Vedtoeg lovlig at være indstevnte for Sagen Stevne Maalet inde holder som for Rætten blev oplæst. Der efter blev Qvinde Mennisket Christence {Christophers} \Niels/ Datter fremkaldet og hende forelæst den inden bye tings Rætten aflagde bekiendelse, som hun i et og alt tilstoed uden forandring, saaleedis at forholde sig og paa Rættens Videre tilspørsel svarede, det hun har ey hørt at det barn hun om Formiddagen fødde til Verden Klocken 10 slet gav Skrig eller Raab fra sig, og da ingen uden en g/amme/l Døv Mand var i Stuen falt hun i Avmagt og besvimelse og \var/ ner Døden, og noget paa Eftermiddagen kom lidt for sig, saa hun selv hialp sig at skille barnet fra sit Liv, og da barnet Var dødt, iklædde hun barnet med en Skiorte og en liden dug om halsen, og loed det saa ligge i Sengen hos sig indtil om Aftenen, da Anders Nielsen som barnetz fader Klocken 9 sam/m/e Dags Aften kom til hende og med hændes Vilie toeg det døde barn i detz i klædde linn{tøy} bort fra hende, for {at} efter hands Siigelse at henbringe og begrave det i Kierre gaarden. Delinqventinden sagde efter tilspørsel Videre det fra den tiid hun var besvangret af Anders Nielsen, og bar Fosteret hos sig, har hun ey yttret sig for noget Menniske, end ikke for sin Forældre i hvis Huus hun var da barnet blev fød, lige som og at barnefødselen skeede i Forældrenes fraværelse da de vare begge i byen, og 1764: 234 ey kom hiem førend Klocken 11 om formiddag, men da Delinqventinden skiulte barnet til om Aftenen kom Anders Nielsen da Forældrene sov og toeg det døde barn med sig, og gav Delinqventinden det ey tilkiende, at have fød barnet i dølsmaal forinden 3 Ugers tiid efter, da H/er/r Hatting med begge sine Medhielpere kom i hændes Forældres Huus og paa Gaarden Lien, hvor Delinqventinden da for Præsten og Medhielperne tilstoed Gierningen, og saaleedis fick sam/m/e tiid hendes Forældre det at viide. den til Vedermæhle indkalte Anders Nielsen Vedblev i alt saavel sin forrige inden byetings Rætten aflagde Forklaring og tilstaaelse, som og Vedstoed den af Delinqventinden aflagde tilstaaelse her for Rætten saa i Sandhed at forholde sig, det hand Klocken 9 om Aftenen kom til hendes forældres Huus og gick op paa Loftet til Christence Nielsdatter hvor hun laae, og der paa blev fra Løverdags Aften sam/m/e Klocke slet til paafølgende Søndags Aften Klocken 10 om Aftenen, da hand toeg det døde barn \som/ laae i sængen paa Loftet, hvorfra Delinqventinden som var Svag sam/m/e Løverdags Aften Var nedgaaet i Stuen og bragte det hen til Syndnes, og grov sam/m/e ned paa det Stæd hvor sam/m/e siden efter hands Anviisning er bleven funden, sagde videre det hand Natten til Søndag laae paa sam/m/e Loft hvorfra Christence Nielsdatter var gaaet og havde fød barnet, og har hverken hand som gift Mand, eller Qvinde Men/n/isket Delinqventinden obenbaret det for noget Men/n/iske, saa det ey blev oppedaget førend Præsten med sine Medhielpere kom, og det af Delinqventinden blev tilstaaet. Faderen Niels Ingebrictsen vedblev sin forrige tilstaaelse for byetinget, og benegtede {ey} at have vist det ringeste om denne sin Datters barneAvling eller at barnet er fød i Dølsmaal, da hand sam/m/e dag var med sin Kone borte og fraværende i byen indtil om Dagen (Morgen?) Klocken 11. og ey heller fornam at Anders Nielsen borttoeg med sig det døde barn og ey førend Præsten kom til hands Huus har hørt eller erfaret den beklagelige Adferd og Omgang hands Datter har øvet. Paa videre tilspørsel svarede, at hands Datter af Sott og Svaghed desuden havde i en 6 Ugers tiid været sængeliggende paa Loftet den meste tiid, men sam/m/e Løverdags Aften da forældrene hiemkom fant de hende i Stuen at være nedkom/m/en, som Anders Nielsen sagde at have hiulpet hende ved at bære 1764: 234b hende ned i Stuen, Niels Ingebrictsen sagde det hands Hustrue er ved døden 6 Uger efter Michelij afvigte Aar afgaaet. Actor declarerede hands Uvidenhed til denne tiid om Niels Ingebrictsens hustrues Birthe Jansdatters dødelige afgang, thi ellers havde hand ikke hende i Stevningen benevnt. Videre sagde Comparenten at der haves fast beviis for Delinqventindens barnefødsel i Døls Maal og at hun for at skiule sin Skam kand have ombragt Fosteret efter fødselsen hvor om de 2de Stadtz Chirurgi Sinch et Laus udi Byetings Acten fra Pag: 6 til 8 indragne Attest ved den holdte Obductions Forrettning skiønnes at være tilgaaen. Udi bem/el/te byetings Act pag: 19 en ved Lehns Manden Jan Tvedteraas d/en 3 Junij 1763 efter Actors foregaaende Ordre af 3de ditto holte Undersøgnings Forrettning over Christence Nielsdatters Ejendeele der bestaar udi nogle faae Gang klæder Vurderet i alt til summa 6 rdr 1 mrk. som til Forvaring blev hen satt {til forvaring} hos Johannes Nielsen af hvilket hun ved sin lange tiids hensiddende under Arrest ventelig kand behøve noget deraf til hændes Leegems Skiul, og altsaa ey til noget Vist for denne tiid kand bereignes. Da nu Christence Nielsdatter saa vel for denne som de forrige Retter har vedbleVet sin bekiendelse, at have fød i dølsmaal været Medvidere med barnefaderen \Anders/ Nielsen om Fosteretz begravelse, der er tydelig beviis paa et overlagt Forsætt om barnetz drab, blev Actors I Rette sættelse det bemelte Delinqventinde sig selv til Straff og andre ligesindede til Afskye bør i følge Lovens 6 bogs 6 Cap: 7 og 8 art: miste sin hals og hendes hoved sættes paa Stage samt hendes hoved lod om nogen bliver i behold at henfalde til Deres Maj/este/ts Casse hvor efter Actor paa sin Siide indloed Sagen til Doms. Defensor Jan Tveteraas indleverede skriftlig Indlæg af dags dato og altsaa indstillede Sagen paa Delinqventindens siide under mild og naadig Dom. 1764: 235 Delinqventinden efter tilspørsel havde ey videre at forestille til sin befrielse siigende hun var et ungt Men/n/iske af 26 aar og var vidende at Anders Nielsen var en gift Mand, men ey har for undseelse obenbaret hun var frugtsom/m/elig eller haver født i dølsMaal barnet. Anders Nielsen som under Militair Vagt blev hidbragt til tinget fra Bergens Fæstning hvor hand til 6 aars Straf og Arbeyde er hendømt blev igien af Actor Vagten leveret til henbringelse til Fæstningen. Sagen optages til Doms til i Morgen Publiceret følgende documenter 1. Aflyst Ole Halversens udgivne Pante Obligation til byefogd Heyberg paa Capital 50 rdr da sam/m/e d/en 5 Maij sistleeden er indfriet og betalt 2. Publiceret Mægtele Margrethe Carsubens S/a/l/ig/ H/er/r Lyder Sinnings Pantebrev til Cancellie Raad Hendrich Angel i Trundhiem paa Capital 600 rdr dat: 3 Maij 1764 vid: fol: 397. hvorved fulte en Qvitance af bye fogd Dæs at Hans Wordemans Encke har betalt sam/m/e Obligations Capital til bem/el/te Cancellie Raad Angel og omvexlet ved den/n/e Obligation sit forrige Pantebrev som saasnart det kom/m/er fra Trundhiem skal vorde ud slettet, saa at Pantet i Gaarden Slettebache er frie for Heftelse for Wordemans boe men hefter for Mad: Sinning efter beviisetz Indhold af 9 maij 1764 3. Mons/ieu/r Kierulfs paa Procancellarii Pontoppidans Veigne udstædde bøxelsæddel til Anders Chrispinusen paa Pladtzen Solems viigen dat: 19 Nov: 1763 med Rev: ej dat 4. Jon Mariagers Forpagtnings Contract til Chrispinus Iversen mod aarlig forpagtning 14 rdr at bruge Pladtzet Nyegaard under hoved Gaarden Fiøsanger, som og hands Hustrue eller en af hands Søn/n/er efter hands død og for sam/m/e Afgift dat: 9 Maij 1764. 5. ditto Mariagers forpagtnings Contract med Morten Hansen at oprydde og forbedre en nye rødnings Jord imellem Lille Soleim og Lille Fiøsanger eller Nyegaard hvoraf for hands tiid ingen Afgift svares. dat: 10 Decbr: 1763 6. Thomas Pedersens afbigt og declaration mod Elen Larsdatter at det fortryder ham de Ord hand i druckenskab kand om hende have talt som hand Revocerer dat: 28 April 1764 hvorved fulte endeel Attester fra Rasmus Christophersen Møllerop, Koren, Karen Nielsdatter at Pigen har skicket sig vel og har et godt røgte Udi Sagen indstevnt af Justitz Raad Carbiner Contra Erich Bartromsen som til i dag blev udsatt fremstoed Procurator Cramer paa Contra Citant Erich Bartromsens Veigne og henseendes til fremlagde brevskabers Mængde og Vidløftighed begierede Udstand med Sagen til høstetinget, men ellers modsagde alle brevskaber hvoraf Extracter eller selv bekræftede Udskrifter er fremlagt, saasom Sagens Vigtighed udfordrer at Complette Originale brevskaber skal være i Rette for at følge Acten lovlig udskrevet, og at Com- 1764: 235b parentens Principal Sing/neu/r Erich Bartromsen kand faae der af Complet Udskrift i trengende Omstændigheder Eragtet Sagen gives Anstand til næste ting. Morten Andersen borger af Bergen fremstoed for Rætten og fremlagde sit under 25 April sistleeden udstædde skriftlige Stevne Maal Contra Peder Tostensen Sæhlen for pligtige Pænge for bekomne Korn Vahre den summa 3 rdr alt efter Stevne Maaletz Udviis som med Forkyndelsens paateigning er saa lydende Den indstevnte blev paaraabt men ey mødte Stevne Vidnerne Erich Bartromsen og Michael Rørich Eversen boende i Kalvedahlen afhiemlede det de med 14 dages Varsel lovlig har indkaldet den indstevnte og den producerede Stevning forkyndt i hands boepel i hands Hustrues og børns Paahør da hand selv var fraværende. Citanten forlanget Lavdag for den indstevnte Eragtet Den lovlig indstevnte og ey mødende Peder Tostensen Sæhlen forelægges Lavdag til nestholdende Høsteting Rasmus Olsen forrige Forpagter paa Lundgaard men nu boende paa Møllenpriis og anordnet Værge for Marthe Størchs Datter lader inden Rætten opbyde bem/el/te Myntlings Arv hende efter Faderen Størch Monsen Lundgaard d/en 5 Maij 1758 tilfalden og beløbende 31 rdr 2 mrk 14 1/2 s om nogen sam/m/e Capital mod sufficent Pant og Renters Svarelse vil antage, Men da ingen sig der til anmelte blev sam/m/e under Rættens Forseigling Værgen til Videre forVaring tilbage leveret Anders Nielsens Skiøde til Ole Mathiesen paa Odels Rætten til 1 Løb Smør i Gaarden Harrebache som Odels Kiøberen tilforn er eyende dat: 2 Nov: 1763. vid: fol: 394. 2. Ole Halversen Lervigs Skiøde til Ole Johannesen Tønnevig paa 18 Mark Smør i Gaarden Leervigen dat: 11te Maij 1764 vid: fol: 396. 3. Ole Johannesen Tønnevigs bøxelsæddel til Asbiørn Nielsen paa 18 Mark Smør i Gaarden Leervigen dat: 7 Maij 1764 med Rev: 4. Obriste Lieutnant Nicolls bøxelsæddel til Rasmus Olsen paa Gaarden Kiønen dat: 9 Maij 1764 med Rev: 5. H/er/r Johan Mariagers Obligation til Sorenskriver Garman paa Capital 800 rdr dat: 11 8ber 1757 vide fol: 396. 1764: 236
d/en 12te ejusdem blev Rætten med sam/m/e Laug Rætt satt Og blev udi Sagen paa Justitiens Veigne indstevnt af Deres Kongl/ig Maj/este/ts Foged Contra Delinqventinden Cristence Nielsdatter af Dom/m/er og Med doms Mænd følgende Dømt og Afsagt! Da indstevnte Christence Niels datter Lien, sorterende under Nordhorlehns Jurisdiction og Schiolds Skibbreedes Tinglav, frivillig og utvungen, saa vel for Bergens byeting, som denne Rætt har tilstaaet, det hun af den her for Rætten til Confrontation og Vedermæhle mødende Egte gifte Mand Anders Nielsen er Vorden besvangred, og med ham avlet det barn hvilcket hun afvigte Aar i døls Maal fødde; \Saadan/ hændes Letferdige Omgang ansees altsaa dismeere mistenckelig, i det bem/el/te Delinqventinde fra den tiid hun blev med barn, aldrig for nogen, ja end ikke for sine Forældre, har aabenbaret det, mindre mod Tiiden hun skulle føde, seed sig Assistered med saadanne Midler, der i saadant tilfald kunde kom/m/et hende til hielp, men stædse lagt Døls Maal paa sin letferdige og syndige Gierning indtil hun 3de Ugers tiid efter barnefødselen sam/m/e for Stædetz Præst vedstoed i sine Forældres Huus. Vel giver de 2de Chirurgorium Attest en slags Formodning at barnet har havt Liv efter Fødselen, efter de indicia de ved Obductions Forrettningen har andført, at have fornum/m/et paa det efter barne Faderen Anders Nielsens Anviisning opgravede, dog nesten forrodnede døde barn, men rimeligere bliver det, at barnet formedelst Moderens Svaghed og hendaanelse samt Mangel paa fornøden Hielp som Fosteret i saadan tilfald kunde betiene, har maatt crepere, da Delinqventinden efter at hun efter egen tilstaaelse kom noget til Sands skilte Fosteret som dødt fra sig, og i noget Linnet indsvøbte og skiulte det hos sig i Sængen, indtil barne faderen om Aftenen ankom, Og for at betage Mistancke hos Forældrene, loed sig af sam/m/e Anders Nielsen fra Loftet, hvor hun i Døls Maal fødde barnet {loed sig} nedbære i Forældrenes Stue, efter at hun med ham blev eenig, det hand anden dags Aften skulle bortbringe det døde barn for sam/m/e at nedgrave i Jorden. Efter saadan *Saadan Sagens Omstændigheder kiendes af os samtlige for Rætt at indstevnte Christence Niels Datter som ey allene før barnefødselen 1764: 236b har dult sit begangne Leyer Maal med Ægtegift Manden den nu Arresterede og til Festnings Arbeyde i 6 aar hendømte Anders Nielsen, men og i Døls Maal med sin barne Fødsel omgaaet bør i følge Lovens 6 bogs 6 Cap: 7 og 8 articuler samt Forordning af 9 aug: 1737 at miste sin Hals med Øxe, hendes Hoved sættes paa en Stage, og Kroppen paa Rætter Stædet nedgraves, samt hendes ringe Hovedlod saavidt af sam/m/e bliver til overs, at henfalde til deres Maj/este/ts Casse. Delinqventinden med Defensor underkaster og hen skyder sig til deres Kongl/ig Maj/este/ts Naade til forventende Modigation (Motigation) i straffen. Actor Fogden Bildsøe begierede saa snart muelig denne Dom med i rette lagde bielagre til Videre Apel for Over Rætten in duplo beskreven. Publiceret Magdalene Egholm S/a/l/ig/ Hans Wordemans Enckes udgivne Skiøde til Mad: Megtele Margrethe S/a/l/ig/ H/err Lyder Sinnings Encke paa Gaarden Slettebache skyldende 1 p/un/d 12 Mark Smør med Videre Inventario dat: 3 Maij 1764 vid: fol: 396. Den frem lagde Restance for 1ste og 2den termins Skatter beløber 953 rdr 13 s. Restancen til Martij Maaneds Udgang indeværende Aar 1764 beløber 353 rdr 3 mrk 2 s: Del D av NHL Tb nr. 44 1760-1768
(1764: 236b) Lindaas Skibbreede [1764] D/en 14de ejusdem blev Rætten til almindelig Som/m/ertings holdelse satt med Lindaas Skibbreedes Almue paa Tingstædet Alvestrømmen i Overværelse af deres Kongl/ig Maj/este/ts Foged og de Rætten tilnevnte Laug Rættes Mænd hvis Navne fol: 207 findes tilførte untagen i Anders Olsen Leervogs Stæd som er svag mødte Anders Refsdahl og i Jacob Knudsen Riises Stæd er Lars Monsen Østreim som nye Laug Rettes Mand i Eedtagen og blev de sam/m/e Kongl/ige Forordninger oplæste som ved forrige tingstæder og desuden 1. Kongl/ig Forordning angaaende de af Kongl/ig Undersaattere paa udenrigske Handels Steder oprettende Contracter at skal af de danske Consuls (Consule) naar nogen der er etableret bekræftes og underskrives dat: 2 april 1764. Dernæst publiceret følgende documenter 1. H/err Ludvig Daas bøxelsæddel til Ole Olsen paa 18 Mark Smør 1 Mæle Malt i Gaarden Møching dat: 1 Maij 1764 med Rev: 1764: 237 2. ditto hands bøxelsæddel til Gudmund Larsen paa 9 Mark Smør 18 Mark fisk i Gaarden Leerøen dat: 2 Jan: 1764 med Rev: ej dat 3. ditto hands bøxelsæddel til Aamund Bergesen Nævedahl paa 1/2 Løb Smør 2 1/2 Mæle Korn i Nævedahl dat: 17 Martij 1764 med Rev: 4. ditto hands bøxelsæddel til Niels Colbeensen Furre paa 18 Mark Smør 1 Mæle Malt i Gaarden Lille Aas dat: 22 febr: 1764 med Rev: 5. Frue Justitz Raad Frimands bøxelsæddel til Niels Andersen Lille Lindaas paa halvdeelen af et 1/2 pund Smør 4 Kander Korn og 1/6 huud dat: 14 april 1764 med Rev: ej dat 6. Mad/a/me Gertrud Danchersen med Sønns udgivne bøxelsæddel til Niels Christiansen paa 13 1/2 Mark Smør i Gaarden Huuse dat: 6 april 1764 7. H/er/r Lieutnant Tormølens bøxelsæddel til Joen Jacobsen paa 1 p/un/d 4 Mark Smør i Gaarden Bache dat: 17 Nov: 1763 med Rev: ej dat 8. Sorenskriver Garmanns udgivne Auctions Skiøde til Mons Olsen Schaue paa 1 p/un/d 9 Mark Smør 2 Mæhler Korn eller efter Fogdens paateigning efter Matriculen 1 p/un/d 2 1/2 Mark Smør 1 Mæhle 8 Kander Malt i Søre Schaue dat: 29 Dec: 1763 vid: fol: 9. Skifte brev forrettet d/en 9 Junij 1763 efter Iver Olsen Haadneland vid: fol: 10. ditto paa Severaas d/en 9 Junij 1763 efter Anne Nielsdatter 11. ditto paa Søre Schaue d/en 24 8ber 1763 efter Lasse Jørgensen 12. ditto paa Selgelii d/en 5 Martij 1764 efter Michel Andersen og Brithe Ellingsdatter. Procurator Reutz indfandt sig for Rætten paa hands Høyærværdighed H/er/r biskop Nicolai Christian Friises Veigne i Nordland og gav tilkiende at hand paa høy bemelte Hans Høyærverdigheds Veigne til dette Ting ved skriftlig Stevning havde ladet indkalde med lovlig Varsel Sogne Præsten til Lindaas Præstegield Welærværdige og Wellærde H/er/r Magister Ludvig Daae til Doms Lidelse og betalning for 2990 rdr med sine Renter som hands S/a/l/ig/ Sviger Moder afgangne Madame Christine Krogh S/a/l/ig/ H/er/r Johan Christopher Haars har været skyldig til Citanten alt følgelig Stevningens Udviis som Comparenten i rette lagde, og om Varselens lovlige Forkyndelse fremstillede Jon Assersen og Jacob Jørgensen begge i Bergen boende til eedelig Afhiemling. bem/el/te Stevne Vidner efter at den fremlagde Stevning Var for Rætten oplæst afhiemlede under 1764: 237b Corporlig Eed Stevningens forkyndelse efter deres paa Stevne Maalet giorde paateigning Den indstevnte H/er/r Ludvig Daae blev 3de gange Lydelig paaraabt men ey mødte ey heller nogen paa hands Veigne. Procurator Reutz i Rette producerede dernæst et skriftlig Indlæg af Dags dato med derudi paaberaabte Copie af den paastevnte Obligation samt allegeret beskickelses Forrettning in originali hvor til hand sig Refererede og indloed Sagen under Lov mæssig Dom, efter at Original Obligationen i Rætten Var bleven anviist til Conference med Copien, som dermed rigtig blev befunden hvornæst hand begierede Originalen paateignet af Rætten at være anviist og sig sam/m/e til bage leveret, men til sist da hand fornam at hverken H/err Daae eller nogen paa hands Veigne efter 3de ganges paaraabelse mødte maatte hand erindre om Lavdag for ham til nest holdende Høsteting. den fremlagde Copie af Originale Obligationen som med Stemplet Papier No: 8 paa 8te Rixdaler No: 79 var belagt blev Confereret og Comparenten Originalen tilbagelevert af Retten Eragtet Den lovlig indstevnte og ey mødende H/err Magister Ludvig Daae forelægges Lavdag til nestholdende Høsteting indeværende Aar 1764. Procurator Reutz mødte for Rætten paa Velfornem/m/e 16ten Mand udi Bergen Sing/neu/r Jaen Frøchens Veigne og i rette producerede en skriftlig Stevning hvorved hand til dette ting haver ladet indstevne Sogne Præsten til Lindaas Præste gield H/er/r Magister Ludvig Daae til betalning for skyldig værende 33 rdr 12 s: følgelig Stevningens Indhold, som nerværende Kalds Mænd af byen eedelig kunde afhiemle, hvornæst hand vilde fornem/m/e om nogen paa den indstevntes Veigne møder Den indstevnte blev 3de gange paaraabt men ey mødte. Stevne Vidnerne Joen Assersen og Jacob Jørgensen begge boende i Bergen afhiemle- 1764: 238 de under aflagd Eed Stevne Maaletz Forkyndelse lige efter deres paa Stevningen giorde paateigning som saaleedis er lydende. Procurator Reutz producerede den i Stevningen paaberaabte Reigning under Citantens egen Haand, og der næst erindrede om Lavdag for udeblevne H/err Magister Daae til næstholdende Høsteting. Eragtet Den lovlig indstevnte og ey mødende H/er/r Ludvig Daae forelægges Lavdag til nest holdende Høsteting indeværende Aar 1764. Publiceret Michel Brynildsen Øfre Syslachs Skiøde til Jacob Michelsen paa 18 Mark Smør 18 Kander Malt i Øfre Syslach dat: 17de Maij 1764 vid: fol: 398. Ole Magnesen Lechvold efter forrige tiltale Contra Ole Monsen Hopland som til dette ting er forelagt at møde Den forelagde og mødende Ole Monsen Hopland mødte sagde det hand ey har noget imod at lovlig Skifte skeer efter hands afdøde Kone Sigri Rasmus Datter til deeling imellem ham og hændes efter ladte børn, og at det ey skeede afvigte Aar varsmisse da de øvrige Skifter i Skibbreedet holdtes Var Aarsagen hand ey var hiem/m/e eller nerværende, Citanten Var Vel fornøyet med saadan tilstaaelse, og altsaa loed det paa Skiftet ankom/m/e, at enhver kunde nyde sin Rætt af Ster boetz tilhørende Ejendeele, som alle til Arvetomten skal henbringes for at vorde lovlig Registeret og uddeelt, hvorved Sagen til Skiftetz Slutning udsættes. Rasmus Nielsen Hopland fremstoed for Rætten og tilkiendegav det hand med mundtlig Varsel til dette Ting tiid og Stæd haver indkaldet Marthe Thomas Datter som er Rasmus Olsen Hoplands hustrue for usøm/m/elig Ord hun mod Citanten skal have talt det hand er en Morder baade paa Folck og Fee til Vidner udi Sagen er under fals Maal ind kalte Anders Østreim og Anne Gudmundsdatter Hopland, for der efter at lide Dom efter Sagens beskaffenhed, og tillige at oprette Sagens Omkostning Rasmus Olsen Hopland mødte paa sin hustrues Veigne, siigende hun Var frugtsom/m/elig og ey kunde møde, Citanten sagde hun ey er saa ner at falde i barselseng at hun jo desaarsage kunde møde om hun havde Vildet, men hun har lovet ey at 1764: 238b ville møde eller kom/m/e. De indstevnte Vidner mødte vedtagende lovlig Varsel Citanten forlanget sam/m/e afhørte og efter at Eeden af Lovbogen blev Vidnerne forelæst og behørig Formaning dem givne aflagde 1ste Vidne Anders Olsen Østreim sin Eed og forklarede det hand hørte dagen for Nye Aardag indeværende Aar sagde Marthe Thomas Datter til Citantens Marthe Monsdatter som var i Keckling og Skielderie sam/m/en, hand er en Morder baade paa høie og Christ, som er at forstaae hand var en Morder baade paa folck og fæe, og da Vidnet Var i stuen, og hørte saadan tale uden for Dørren gik Vidnet i stuen tilbage og ey hørte eller veed videre herom at forklare, og ey heller saa fleere end Citantens og den ind stevntes Hustruer, men ey deres Mænd paa enten af Siiderne. Det 2det Vidne Anne Gudmunsdatter efter aflagd Eed forklarede enstem/m/ig med første Vidne det hun den omvundne tiid udi Dørren hørte Marthe Thomas datter sagde Citanten Rasmus Nielsens hustrue Marthe Monsdatter hand er en Morder baade paa høj og Christ, men ey navngav videre nogens Navn, men Var i stort Skielderie, men ey veed hvoraf det havde sin Oprindelse og hørte allene disse Ord som om vundet er og gick fra dem. Rasmus Olsen Hopland forlanget Sagen til næste Ting Eragtet! Den lovlig indstevnte og ey mødende Marthe Thomas Datter forelægges Lavdag til næste ting Rasmus Olsen Hopland haver ved Contra Stevning ladet indkalde sin Naboe Rasmus Nielsen fordie hand skal have beskyldt Contra Citantens Hustrue Marthe Thomas datter fordi hun skulle for 2 á 3 aar i denne Vaar bleven paasagt at da der for en Mand Var blevet borte nogen Sild skulle Rasmus Nielsen have sagt der kand ingen anden have taget det end den lange Pævelen i stor stoven som Contra Citanten siger at Naboerne har indbyrdes kaldet sin Kone for, derom at vidne har Contra Citanten ind kaldet Christian Hopland, og en dreng som ey har været til Confirmation. Hoved Citanten sagde saadan Snack vidner er indkalte om at forklare hvilcke hand benægtede 1764: 239 tilstaaer \Contra/ Citanten for 2 á 3 aar siden at være udtalte hvilket og Vidnet Christian Hopland tilstoed, alt saa i følge Lovens 1ste bogs 13 Cap: 23 art: bør og kand saadant vidne efter saalang tiid over 1 aars forløb \ey/ føres over hvis nogen af andres Mund hørt haver, og altsaa paastaar Sagen som ugrundet afvist og mod Vidners forklaring protesterer Eragtet! Da den injurie Sag Rasmus Olsen Hopland har anlagt mod indstevnte Rasmus Nielsen henrører af nogle løse beskyldninger og Ord Vidner for 2 á 3 aar siden skal have hørt, da siden Rasmus Olsen i følge Lovens 1 bogs 13 Cap: 22 *Cap: (Art:) ey til 1ste ting, efter sam/m/e Ord kand være udtalte, har ført Vidne derom, bør de nu indstevnte Vidner efter 2 á 3 aars forløb i følge paafølgende 23 art: ey admitteres til Forklaring men Søgningen som ugrundet og ubeviist herved afviises. d/en 15de ejusdem blev Rætten med sam/m/e Laug Rætt satt Publiceret Ole Olsen Lie med fleere Selgeres udgivne Skiøde til Ole Larsen Fielsende paa 1 p/un/d 3 Mark [Smør] i Gaarden Fielsende dat: 15 Maij 1764 da hand nemlig Kiøberen aparte er eyende lige saa stort brug tilsam/m/en 2 p/un/d 6 Mark Sm: vid: fol: 398 Fogden Bildsøe mødte og efter forrige tiltale Contra Ole Lagesen i Kiilstrømmen for Resterende Kongl/ige Skatter i Rette lagde denne Rættes paa sistleeden Aars Høsteting bem/el/te Debitor givne Lavdags forelæggelse paateignet af Lehns Manden Lars Fielsende og Niels Schoge at være lovlig forkyndt. Dernæst fremlagde Fogden en speciel Reigning dat: 12 Maij dette Aar, efter hvilcken hand haver ret mæssig Fordring af ubetalte Skatter og andre smaae Paabudder og det fra 1758 aars begyndelse til 1762 Aars Udgang bereignet i alt beløbende den summa 18 rdr 8 s: hvorunder den indstevnte efter sam/m/e Reignings Udviis er bleven gotgiort 2 rdr 5 mrk 14 s men for det Resterende som forbemelt i berørte tiid paastoed Fogden det hand vorder Ved Dom tilfunden at betale ermelte 18 rdr 8 s med Rente fra Stevnings dato indtil betalning skeer, samt erstatte de medgaaende Udgifter til denne Processes Omkostning med 4 rdr. Hvorefter hand indloed Sagen til Doms, dog med den forbeholdenhed at om noget fra Debitors Siide skulle indkom/m/e lover hand sam/m/e at besvare. Den forelagde Ole Lagesen blev paaraabt men ey mødte. 1764: 239b Stevne Vidnet Lehns Mand Lars Fielsende afhiemlede Forelæggelsens lovlige forkyndelse for sin deel, men sagde derhos at Niels Schoge som var med ham til at forkynde Forelæggelsen for Ole Lagesen ey er tilstæde men har hørt da hand i Gaard var paa Veyen til tinget er bleven svag. Fogden efter saadan Omstændighed maatte nødsagelig endnu udbeede sig Rættens Forelæggelse for den indstevnte Ole Lagesen paateignet til foregaaende Høsteting at møde til hvilken tiid det ude blevne Vidne Niels Schaue maatte paalægges at møde. Eragtet Den indstevnte Ole Lagesen gives nye Lavdag til næste ting at svare udi Sagen, til hvilken tiid Stevne Vidnet Niels Schaue sig lige leedis haver at indfinde til Forelæggelsens Afhiemling Fogden fremlagde til Attestation de over de Kongelige Skatters 1ste og anden termin forfattede Restance der beløber 565 rdr 1 mrk 13 s: over Extra Skatten til Ultimum Martij h: a: beløber Restancen til 582 rd 4 mrk 12 s
Herløe Skibb: [1764] d/en 16de ejusdem blev Rætten til almindelig Som/m/ertings holdelse satt med Herløe Skibbreedes Almue paa Tingstædet Alvestrøm/m/en i Overværelse af Deres Kongl/ig Maj/este/ts Foged og de Rætten tilnevnte Laug Rættes Mænd hvis Navne fol: 210 findes tilførte og blev de samme Kongl/ige Forordninger og Videre Ordre oplæste som ved forrige Skibbreeder. Dernæst blev til publication fremlagt følgende 1mo Aflyst en af Valentin Wedel til afg/angne H/err Professor Haberdorf udstæd Pante Obligation stoer 200 rdr dat: 2 Jan: 1750 efter Creditors Sønns qvitance af 21 april 1764 hvor efter sam/m/e af Pante bogen er udslettet siden den lyder at den er betalt med summa 311 rd 4 mrk 2do Aflyst en af Doctor Erichsen til H/er/r Consul Hendrich Jansen Fasmer udgiven Pante Obligation stoer 1000 rd dat: 27 Jan: 1755 efter Creditors qvitence af 26 Martij 1764 hvorefter sam/m/e af Pante bogen blev udslettet 3tio Sorenskriver Garmanns udstædde Auctions Skiøde underteignet af Mons/ieu/r Johannes Haberdorf som Selgere til Kiøberen Sing/neu/r Søren Rosenqvist paa 1 p/un/d 12 Mark Smør i Gaarden Lille Beren eller Sunde 1764: 240 tillige med Alversunds Kierke dat: 4de april 1764 vid: fol: 4. Søren Rosenqvistes Skiøde til Endre Nielsen paa Alversunds Kierke med underliggende Godtz dat: 3 April 1764 vid: fol: 5. Niels Olsens Skiøde til bog binderen Niels Kiøstadius paa 18 Mark Smør 6 Kander Malt 1/4 faar i Gaarden Moldeklef dat: 8 Maij 1764 vid: fol: 6. Jacob Mathias Bies Declaration det hand eller hands Hustrue ingen Odels Rett eller søgning haver til Gaarden Strømnes Indløsning, men Revocerer og Mortificerer den under 14de april 1760 tinglyste Odels Lysning Vide fol: 7. Skiftebrev forrettet paa Gaarden Rong d/en 31 8ber 1763 efter afg/angne Marthe Rasmusdatter vid: 398 8. ditto paa Herlevehr d/en 31 8ber 1763 efter Johannes Jonsen 9. ditto paa Berland d/en 2 Nov: 1763 efter Barbra Pedersdatter 10. ditto paa Dahle d/en 19 Martij 1764 efter Ole Hansen 11. ditto paa Dahle ditto dato efter Christi Monsdatter 12. ditto paa Tostensvig d/en 20 Martij 1764 efter Barbro Arnesdatter 13. ditto paa Fløxand d/en 24 Martij 1764 efter Herbor Bastesdatter 14. ditto paa Frechaug d/en 26 Martij 1764 efter Ole Halvorsen 15. H/er/r Capitain de Svanenhielms bøxelsæddel til Johannes Lassesen Tielstad paa 6 Mark Smør i Tielstad dat: 25 April 1764 med Rev: 16. H/er/r Ibsens bøxelsæddel til Gunder Hansen Alveim paa 2 s/killing/s Jord i Alveim dat: 16 Dec: 1763 17. H/er/r Krigs Raad Kohrns bøxelsæddel til Magne Hansen paa 12 Mark Smør 1/3 huud og 4 Kander Malt i Gaarden Rafnanger dat: 29 Nov: 1763 med Rev: ej dat 18. Aflyst Lars Nielsen Wolles udgivne Obligation til de 3de Værger Christian Fløxand Mathies Wolle og Anders Mathiesen Fløxand paa Capital 37 rdr dat: 18 8ber 1762 og efter Creditorers qvitence af dags dato d/en 16 Maij h: a: udslettet 19. Publiceret Lars Nielsen Wolles Skiøde til Anders Pedersen paa 1/2 Løb Smør 1 Mæle Malt i Gaarden Wolle dat: 16 Maij 1764 vid: fol: 20. Hans Jacobsen Leervigs Skiøde til Peer Knudsen paa 1/2 Løb Smør i Myhrtvedt dat: 16 Maij 1764 vid: fol: 21. Opsidderne paa Brevig og Herlevehrs fredlysning at ingen skal i deres silde Vog med garn fornerme dem at udsette garn i deres silde vogs Indløb dat: 16 Maij 1764 vid: fol: 22. Rasmus Monsen Rylands bøxelsæddel til Iver Andersen paa 9 Mark Smør 3 Kander Malt i Gaarden Echeland dat: 16 Maij 1764 med Rev: ej dat d/en 17de ejusdem blev Rætten med sam/m/e Laug Rætt satt Publiceret en Extract af producerede Skiftebreve hvorefter Pigen Brithe Knudsdatter er eyende i Gaarden Iisdahl 12 Mark Smør 6 Kander Malt og i Schurtvedt 1 p/un/d Smør dat: 16 Maij 1764 vide fol: 403. 1764: 240b
Restancen over de ordinaire Skatters 1ste og 2den termin beløber 457 rdr 2 mrk 13 s over de extraordinaire beløber 563 rdr 5 mrk 8 s:
Ahlenfit Skibbreede! [1764] d/en 19de ejusdem blev Rætten til almindelig Som/m/ertings holdelse satt med Ahlenfit Skibbreedes Almue paa Tingstædet Alvestrøm/m/en i Overværelse af Deres Kongl/ig Maj/este/ts Foged og de Rætten tilnevnte Laug Rættes Mænd hvis Navne fol: 218 findes tilførte De Kongl/ige Forordninger og Videre Ordre blev oplæste Dernæst publiceret 1. et Skiftebrev forrettet d/en 29 febr: 1754 efter afg/angne Christian Olsen Møchisvold 2. Skiftebrev forrettet paa Nore Echeland d/en 3 Martij 1764 efter Niels Olsen Echeland vid: fol: 3. Søren Rosenqvistes Skiøde til Endre Nielsen paa Alversund Kierke med tilhørende dat: 3 April 1764 vid: fol: 400 4. Sorenskriver Garmanns bøxelsæddel til Rygnild Johansen paa 1/2 Løb Smør 1/2 tønde og 1/2 Mæle Malt i Storoxe dat: 19 Maij 1764 5. ditto hands bøxelsæddel paa sin Moder Karen Frimans Veigne til Lars Erichsen paa 20 Mark Smør 1/3 faar 1/3 tønde Malt i Gaarden Levestad dat: 19 Maij 1764 6. Auctions Placat \over/ tilhørende Frue Knagenhielms Godtz som d/en 4de Julij førstkom/m/ende skal selges Sc: Alver 2 Løber Smør 3 tønder Malt, Gaarden Tvedt 2 Løber Smør 1 tønde Malt, i Gaarden Nepstad 1 Løb Smør 1 tønde Malt 1 faar, i Nedre Echeland 18 Mark Smør 1 qv: Malt 1/2 faar i Gervig 1 Løb Smør 1 tønde Malt i Hossanger Skib: i Mellingsdal 1 p/un/d 12 Mark Smør dat: 17 Maij 1764. 7. Post Mæster David Brøchers bøxelsæddel til Erich Monstad paa 1/2 Løb Smør 1/2 tønde Malt i Gaarden Nore Monstad dat: 1 Martij 1764. Mons Jonsen Tvedt Værge for Iver Nielsen opbød saavel Myntlingens Arv efter hands Fader Niels Andersen Storoxe d/en 22 8ber 1756 som efter broderen Niels Nielsen d/en 19 Maij 1758 tilfalden som foruden Sølvet, beløb 13 rdr 3 mrk 3 s: om nogen sam/m/e mod Rentes ansvar og sufficent Pant vilde modtage, men da ingen sig dertil indfandt blev Pængerne til Forvaring Værgen leveret. 8. Ole Knudsen Indre Fosses Skiøde til Gulach Larsen paa 1 p/un/d 16 Mark Smør 2 Mæler 2 2/3 Kande Malt i Gaarden Indre-Fosse dat: 16 Martij 1764 vid: fol: 403 9. Gulach Larsens Pante Obligation til Sing/neu/r Valentin Fasmer paa Capital 99 rdr dat: 16 Martij 1764 v: 403 10. Anders Nielsen Nedre Qvammes Skiøde til Ole Knudsen Indre Fosse paa 1 p/un/d 6 2/19 Mark Smør 2 Mæhler 5 11/57 Kande Malt i Gaarden Nedre Qvam/m/e dat: 19 Maij 1764 vid: fol: 404. 1764: 241
Ole Hemmingsen Aaderaas fremstoed for Rætten og til kiende gav det hand med {....} mundtlig Varsel til dette ting tiid og Stæd haver indkaldet sin broder Anders Hemmingsen for ubeqvem/m/e og usøm/m/elige Ord hand har tiltalt ham og hands Huus folck med nemlig at Være en Merkeskiels tyv med fleere ubeqvem/m/e Ord hand har tiltalt ham {om}, som i bøygden er saavel for Almuen, som andre bleven bekiendt end og her paa tinget: Den indstevnte mødte beedende om tiid med sin broder at forliiges, som og haver brudt og Været ueenig med ham; Citanten Ole Hemmingsen som feylede beviis til at overbeviise sin broder de usøm/m/elig utalte Ord, som og har ladet sig bevæge af sin broder Anders Hemmingsen at frafalde Sagen under hands Løfte at være for eftertiiden skickelig og føyelig imod hinanden saavel indbyrdes som brødre saa og hver at forekom/m/e ueenighed imellem deres hustruer og børn, saa at ingen Videre trette usøm/m/elig tale eller Adfærd imellem dem skal høres eller fornem/m/es Var eenig om at eftergive sin broder den formeente Urætt i Ord og Gierning \hand/ har brudt mod ham, ligesom og den indstevnte Anders Hemmingsen lovede ey heller at give mindste Anledning til videre Trette paa sin Siide enten imod hands broder eller hands Hustrue og huusfolck men beflitte sig paa begge Siider at leve i Kierlighed som brødre, saa fremt de begge ey skal til bøder og Mulct Vorde anseede naar de paa nyt noget til ueenighed foretager, og til en kiendelse at bøygden ey skulle tage onde exempler af deres usøm/m/elig ukierlige Væsen og uforligelighed blev til Sognetz fattig Casse af dem begge udlagt 1 rdr, lige som og den indstevnte til sin broder betaler de foraarsagede Omkostninger. Publiceret Johannes Nepstad med fleere Værgers udgivne bøxelsæddel til Hans Aslachsen paa 18 Mark Smør 12 Kander Malt i Gaarden Sletten dat: 19 Maij 1764 2. H/err Johan Plate Bruuns udgivne bøxelsæddel til Jon Pedersen paa 1/2 Løb Smør 1/2 tønde Malt 1/2 Mæle Korn i Gaarden Øvstegaard dat: 14 Martij 1764 med Rev: Fogden fremlagde til Attestation den over de Kongl/ig Skatters forfattede Restance beløbende 315 rdr 5 mrk 12 s: Restancen over de Kongl/ig Extra Skatter beløber 412 rdr 1764: 241b
Radøe Skibbreede [1764] d/en 21de ejusdem blev Rætten til almindelig Som/m/ertings holdelse satt med Radøe Skibbreedes Almue paa Tingstædet Alvestrøm/m/en i Overværelse af Deres Kongl/ig Maj/este/ts Foged og de Rætten tilnevnte Laug Rættes Mænd hvis Navne fol: 217 findes tilførte og blev de sam/m/e Forordninger og Ordre som for forrige Skibb: oplæste. Dernæst publiceret følgende documenter 1mo Skiftebrev forrettet d/en 13 Martij 1764 efter afg/angne Ole Nielsen Nore Tiore 2do ditto paa Nore Tiore ditto dato efter Myntlingen Kari Andersd: 3tio Hans Olsen Førlands Skiøde til Anders Olsen Indre Taugle paa 9 1/2 Mark Smørs Skatteskyld i Gaarden Indre Taule dat: 21 Maij 1764 vid: fol: 405 4. ditto Selgeres Skiøde til Johannes Andersen paa 9 1/2 Mark Smør i Indre Taugle dat: 21 Maij 1764. 5. Knud Hoversen Olsvolds bøxel sæddel til Lars Aamundsen paa 1 p/un/d 8 1/4 Mark Smør i Dalland dat: 21 Maij 1764 med Rev: 6. Provsten H/err Rennords bøxelsæddel til Rasmus Sieursen paa 12 Mark Smør 1/2 Mæle Malt i Olsvold dat: 16 Dec: 1763 med Rev: ej dat 7. H/err Wilhelm Frimands bøxelsæddel til Johannes Christensen Nøtvedt paa 18 Mark Smør 1 Mæhle Malt i Gaarden Øfretvedt dat: 2 Maij 1764 med Rev: 8. ditto hands bøxelsæddel til Sivert Andersen Biørcheland paa 1 p/un/d 6 Mark Smør 1 Mæhle 8 Kander Malt i Øfre Manger dat: 4 April 1764 med Rev: 9. ditto hands bøxelsæddel til Christian Johannisen paa 24 Kander Malt udi Gaarden Mangersnes dat: 4 Maij 1764 med Rev: 10. Krigs Raad Korens bøxelsæddel til Peder Olsen Boge paa 1/2 Løb Smør 1/2 tønde Malt i Gaarden Nedre Tiore dat: 28 febr: 1764 med Rev: 11. H/er/r Assessor Jørgen Brøchers bøxelsæddel til Rasmus Rasmusen paa 18 Mark Smør og 1 1/2 Mæle Malt i *Litne Tvedt dat: 14 april 1764. 12. Skiftebrev forrettet d/en 28 8ber 1763 paa Indrehelle efter Knud Olsen Indhelle vid: fol: 405 13. Michel Monsen Haalands Skiøde til Joen Michelsen paa 18 Mark Smør 1 Mæhle Malt i Gaarden Møching dat: 21 Maij 1764 14. Knud Johannesen Floen Declarations beviis og Revers det hand som Odelsformeentlig pretendant ey vil enten i sin Moder Rangele *Knusdatter eller hændes tilkom/m/ende Mand Rasmus Johannesens Levetiid have nogen indløs- 1764: 242 ning eller indsiigelse mod at de jo beboer de 12 Mark Smør 6 Kander Malt i Indhelle som Moderen er eyende dat: 21 Maij 1764 15. Michel Hielmens bøxelsæddel til Ole Gudmundsen paa 9 Mark Smør 4 Kander Malt i Gaarden Indre Helle dat: 21 Maij 1764 med Rev 16. Halver Olsen Taasches bøxelsæddel til Knud Olsen paa 14 Mark Smør 7 Kander Malt i Indre Helle dat: 21 Maij 1764 med Rev: Iver Haatoft efter forrige tiltale Contra Magne Haaland mødte sigende ved Continuations Contra Stevning at have ind kaldet Magne Haaland til at anhøre de i Sagen indstevnte Vidner Niels Jacobsen Og Lars Gulichsen Gripen at vidne om at det hos Magne Haaland fundne Seigl er Citanten tilhørende som Citanten her for Rætten anviiste og seeniste Rættes Dag da det første gang blev frem viist blev forseiglet. De indstevnte Vidner under Eed forklarede at det nu her for Rætten anviiste Seigl kiender de igien og har tilhørt Citanten Iver Haatoft indtil det blev ham bortstaalet og kom bort af Nøstet, og har Vidnet Niels Jacobsen Part i Nøstet med Citanten og Lars Gulichsen som Naboe med Vidnet har ofte seet Seiglet og altsaa kiender og Veed det er det sam/m/e. Den indstevnte Magne Haaland sagde at have kiøbt Seiglet hos en Mand i Sandvigen som er død, men ey har noget beviis derom at fremføre Det til stæde værende Seigl blev anseet til 1 rdrs Verdie af det nerværende Laug Rætt, og Citanten over leveret Og da Parterne ey havde paa enten af siderne no<get> at fremføre blev Sagen efter Citantens Paastand indladt til Doms Eragtet Sagen optages til Kiendelse til i Morgen formiddag Marthe Larsdatter, som er Peder Nielsen Mangersvogens Hustrue haver ladet med mundtlig Varsel til dette Ting tiid og Stæd indstevne Brithe Christiansdatter som er Jacob Larsen Morchens Kone, fordie hun dette Aars fiskeries tiid indeværende Aar i sit Huus og Vidners paahør skal have beskyldt Citantinden ulovlig at have beskyldt 3de andre Koner nemlig Kari Michelsdatter gift med Knud Larsen Morchen Siri Larsdatter gift med Lars Haagensen Morchen og Mari Olsdatter gift med Tørres Kaalstad som alle til Vedermæhle er indkalte og møder, til Vidner i Sagen er følgende Vidner under Fals Maal indkalte Sc: Ole Rasmusen Indhelle 2. Anne Andersdatter Morchen og 3. Marthe Michelsdatter at udsiige hvis de af den indstevnte Brithe Chri- 1764: 242b stiansdatters Mund har hørt, saavel til beskyldning og belastelse mod Citantinden, som til Æres forkleinelse Mod de øvrige 3de til Veder mæhle indkalte Koner den indstevnte for sit ulovlige Forhold og paadigtede usøm/m/elig Ord at lide Dom efter fortieniste samt at betale denne foraarsagede Processes Omkostning Den indstevnte Brithe Christiansdatter mødte, siigende det hun af sin umyndige Datter Anne Jacobsdatter g/amme/l 15 aar som her er tilstæde for Rætten blev tiltalt og sagt at Marthe Larsdatter for bem/el/te barn havde sagt at de 3de Koner nemlig Kari Michelsdatter Siri Larsdatter og Mari Olsdatter skulle være de som melckede den indstevntes beester og Kiør hende som Ejere af Kiørene til Skade, hvilcket dog den indstevnte sagde ey at vilde troe men var saa daarlig dog at siige efter sit barns Mund, at bem/el/te Koner saadant havde giort efter barnetz udsiigende efter det Citantinden for bem/el/te barn havde fortælt (fortolt) det. De indstevnte Vidner blev fremkalte og efter behørig formaning Var dem given at udsiige Sandhed fremstoed 1ste Vidne Ole Rasmusen Indhelle som frem lagde sit skriftlige Vidnesbyrd som hand selv havde skrevet og oplæste for Rætten og efter aflagd Eed i et og alt sagde saaleedis at have hørt det tale af Brithe Christiansdatter om Aftenen d/en 27 febr: sist leeden udi hendes Huus da hand som Skoleholder var tilstæde hos hænde udi Stuen, og ey andre nerværende end 4re hændes børn hvoriblandt og den ælste datter Anne Jacobsdatter var med som nu her for Rætten møder bem/el/te skriftlige Vindesbyrd er saa lydende 2det Vidne Anne Andersdatter gift med Aschild Olsen Morchen aflagde sin Eed og sagde det hun har hørt af Brithe Christiansdatters egen Mund i dette Aar 2 á 3 gange det hun sagde hvorleedis skal jeg faae noget Nøtte af mine beester, siiden 3de Trollhexer sidder paa min Kalve Grinn i mit floer huus, og navngav, at den første troll hæx var Kari Michelsdatter den 2den Siri Larsd: og den tredie Mari *Kaalsdatter, som malckede hændes Kiør og toge hver 3 haar af hændes beester og giorde sig troll Katter af til at sue hændes beester, sagde og at Marthe Larsdatter Mangersvog skulle kom/m/e og slaae tinn Ild over dem, saa at deres træle (traa?) Katte skulle springe af deres barme, paa den Maade at de 3de Koner skulle miste sin Konst 1764: 243 saa de skulle kom/m/e som en torne Ild fra hændes Floer og ind i hendes Stue, saa alle hendes Grander skulle see derpaa hvad de har giort imod hende udi 10 Aar, disse Ord er saavel i Vidnetz som den indstevntes Stue paa diverse tiider udtalte af den indstevnte. 3de Vidne Marthe Michelsdatter gift med Jens Halversen Morchen aflagde sin Eed sagde i alt enstem/m/ig med forrige Vidne at have hørt af Brithe Christiansdatter tale saadan/n/e Ord om de 3de omvundne Koner som af Vidnet Anne Olsdatter udsagt er, sagde og at Citantinden havde talet til hændes datter at de 3de Koner havde Melke drotten af hændes beester ligesom hendes Vidnesbyrd i det øvrige og kom med nestforrige Vidne overeens Den indstevnte Brithe Christiansdatter sagde det hun vel efter Vidners Udsagn havde talt dislige Ord men det var alt efter sit barns Anne Jacobsdatters fortellelse til hænde som er barnetz Moder. Det mødende Pige barn Anne Jacobsdatter sagde det hun har sagt til sin Moder alt hvad Vidnerne har forklaret og det efter den tale hun har havt med Citantinden Marthe Larsdatter som bad hende bringe saadant bud til sin Moder. Da Citantinden benægtede barnetz udsagn og sagde det hun Løy, og sagde Usandhed, paastoed barnet det trossig at det var saa i sandhed. De til Vedermæhle indkalte 3 Qvinder med deres Mænd mødte alle og med forundring anhørte den belastelse Brithe Christiansdatter efter sit barns Udsagn har sagt om dem alle. Brithe Christiansdatter som ingen Grund har havt til saadan belastelse og ondt rygte og Snack som er udkom/m/et, saavel over Citantinden, som de øvrige 3de Koner og deres Mænd bad alle de nerværende om Forladelse, beedende indstændig de vilde tilgive sig denne hendes store Forseelse ved ubillig \at/ paaført \dem/ Løgn og usandfærdigt Paasagn som hun ey allene toeg til sig tilbage, men bad maatte blive døde og som utalte, og ey i ringeste Maade {...} ey bør kom/m/e dem til Nackdeel eller Skade og forkleinelse i deres gode Navn og Røgte Brithe Christiansdatter \Mand/ Jacob Morchen bad paa sin hustrues Veigne ligeleedis de tilstædeværende og Ved hendes Paasagn forurettede om Forladelse og tilgivelse for hendes forseelse forsickrede at Ville straffe sit barn Anne som denne Løgn har udbragt sine forældre 1764: 243b til skade, og skickelige brave folck til fornermelse og fortræd. De tilstæde værende Var forsaavidt fornøyede med hændes Erklæring at hun har igientaget hændes Ord som en Løgner, men dog forlanger en publiqve Straff *over over indstevnte Brithe Christiansdatter maae dicteres til Advarsel for andre ligesindede og løssnackende Men/n/isker, for eftertiiden at tem/m/e deres Mund, som og at barnet Anne maae blive straffet for sit ophidtede Sladder, og saaleedis indlader Sagen til Rættens Kiendelse. Sagen optages til Doms til i Morgen! d/en 22de ejusdem blev Rætten med sam/m/e Laug Rætt satt Udi Sagen indstevnt af Iver Haatoft Contra Magne Haaland blev følgende Rættens Kiendelse Afsagt! Af det i Sagen saavel forrige Høsteting som denne Rættes Dag passerede, erfares at det baade Seigl som Citanten Iver Haatoft har paasøgt at være borttaget af hands Nøst, og tilhører ham, er fundet i den indstevnte Magne Haalands hiem/m/e, hvor det 1 aars tiid har været og blevet skiult indtil Efterspørsel og Søgning der om er skeed, da den indstevnte, deels har sagt det ey var til stæde, deels foregivet at have hos en Mand i Sandvigen, som hand siiger er død, og ey har navngivet, kiøbt sam/m/e Seigl, men dog ey har efter sin Udsagn vildet følge med Citanten til Sandvigen for der at lade undersøge eller skaffe beviis om, at det saa leedis i Sandhed forholdt sig, alt saa da indstevnte Magne Haaland mangler Hiem/m/el til det i hands Værge forefundne Citantens tilhørende Seigl, har hand ved sin Adferd og ubeviislige Paaskud underkastet sig den Mistancke, hvor efter \hand/ i følge Lovens 6 bogs 17 Cap: 17 art: kand ansees som tyv, thi bliver Sagen til Justitiens Videre paatale udsatt, da imidlertiid vedkom/m/ende Actor ved seqvestrations Forrettning Vel erkyndiger sig om den indstevntes boeds Formue, som og besørger Defensor beskicket, da nermere efter Sagens udførte Procedur skal døm/m/es paa den indstevntes Forseelse, saa vel til Vedbørlig Afstraffelse, som at erstatte Citanten de paa Sagen hidindtil anvente Processes bekostninger. 1764: 244
Udi Sagen indstevnt af Marthe Larsdatter Contra Brithe Christiansdatter blev følgende Dom afsagt at Dom/m/er og Meddoms Mænd Da Marthe Larsdatter Mangersvog haver ved Stevne Maal indkaldet Brithe Christiansdatter, som er Jacob Larsen Morchens Hustrue for usøm/m/lige talte Ord og Paasagn Citantinden skulle have talt om 3de andre Koner, og saavel om Citantinden, som bem/el/te Koner udspreed saadant Røgte og bøygde Snack, der er blevet dem alle til belastelse og fornermelse, hvilcket alt er ey allene den indstevnte ved eenstem/m/ige Vidner vorden overtydet, men og af hende selv tilstaaet af Vanvittighed og sit eget barns Anne Jacobsdatters Udsagn at være talt og opdigtet; Men uagtet den indstevnte Brithe Christiansdatter, tillige med hændes Mand Jacob Larsen Morchen, her inden Rætten offentlig giort Afbigt, og beedet, saavel den indstevnte Marthe Larsdatter, som de 3de til Vedermæhle mødende Koner om Forladelse, samt tilstaaet skam/m/elig og løgnagtig at have bagtalet og beført dem, som de der i mistenckte Konster skulle være kyndige og sam/m/e mod hænde paa hendes Creatuure havde øvet, hvilcket den indstevntes barn Anne Jacobsdatter dristig for Rætten vedblev at have hørt Citantinden skulle have sagt, men af sig selv som ugrundet og ubeviist henfalder, og ey bør kom/m/e de omtalte til ringeste prejudice eller Forkleinelse i deres gode Navn og Røgte, men som utalte og løgnagtige Ord Mortificeres tillige af Rætten; bør dog den indstevnte Brithe Christiansdatter /: som ey har straffet sit barn for sin ophidtede Løgn, men i sam/m/e giort sig deelagtig ved at udsprede og selv tale saa usøm/m/elige og mod Christendom stridende Paasagn, som ey {d..} bør eller kand bestaae uden med et slet og nedrigt Gemyt og et slett opdraget barns ophidtede Ondskab og Vankundighed ;/ til Advarsel for andre og ligesindede til Afskye, at holde sin tunge i tem/m/e, ey allene at bøde til Sognetz fattig Casse 2 rdr og til Citantinden betale den foraarsagede Processes Omkostning med 2 rdr, men end og, da Citantinden ey har giort yderste paastand om den indstevntes Afstraffelse, bør bemelte Brithe Christiansdatter til nogen slags publiqve Straff, som den der har givet Forargelse i Meenigheden settes i Gabestocken eller hals Jernet paa \Mangers/ Kiercke backe 3de Predike Dage efter hinanden nemlig 1 time før og 1 time efter Tienisten er begynt og sluttet, hvilcket ved bøygde Vægteren eller hvem Øvrigheden der til beordrer, skal forrettes, som derfor skal nyde af den skyldige *før (for) første gang 24 s: og for hver af de følgende 12 s: i følge Forordning af 9 aug: 1754 dens 13 art: Hvad barnet Anne 1764: 244b Jacobsdatter angaaer, da bør hun udi LehnsMandens og tilkalte Vidners og Naboer paa Gaarden Morchen \og i/ deres Nerværelse af sin Fader Jacob Larsen straffes og piskes med Riis dagen efter den Predicke dog hændes Moder har været indsatt i Gabestocken og er til sit huus paa Morchen hiemkom/m/et, hvilcket alt 15 dage efter denne Doms lovlige Forkyndelse bør udreedes, og i behørig tiid fuldbyrdes under Adferd efter Loven. Publiceret H/err Consul Wallaces bøxelsæddel til Botel Magnesen paa 12 Mark Smør 8 Kander Malt i Gaarden Marøen dat: 21 febr: 1764 Og som fleere Sager efter Paaraab ey fremkom for Rætten blev til Attestation fremlagt de af Fogden forfattede Restancer over de ordinaire Kong/lig Skatter der beløber 335 rdr 4 mrk 6 s og over de Resterende Extra Skatter 287 rd 4 s
Guulens Skibbreede [1764] D/en 24de ejusdem blev Rætten til almindelig Som/m/ertings holdelse satt med Guulens Skibbreedis Almue paa Ting stædet Schielje havn i Overværelse af deres Kongl/ig Maj/este/ts Foged og de Retten tilnevnte Laug Rættes Mænd hvis Navne fol: 205 findes tilførte, og blev de sam/m/e Kongl/ige Forordninger og Videre Ordres oplæste som ved forrige tingstæder. Dernæst publiceret følgende documenter 1. Skiftebrev passeret d/en 18 8ber 1763 paa Gaarden Myhre efter Jacob Olsen Myhre. 2. ditto paa Store Matre d/en 20 8ber 1763 efter Mons Halvorsen Str: Matre 3. ditto paa Fosdahl d/en 21 8ber efter Helge Nielsdatter vid: 406 4. Karen S/a/l/ig/ Garmans udgivne bøxelsæddel til Mons Nielsen paa 1/2 Løb 9 Mark Smør i Gaarden Høvigen dat: 24 Maij 1764 5. Provsten H/err Jens Rennords bøxelsæddel til Gregorius Clausen paa 1 p/un/d 12 Mark Smør 9 Kander Malt og i faaret 1 mrk 8 s dat: 15 Dec: 1763. med Rev: ej dat 6. Halvor Monsen med Hans Larsen Kalhovde paa egne og øvrige Vergers Veigne deres bøxelsæddel til Sieur Jørgensen paa 14 Mark Smørs Landskyld i Store Mattre dat: 24 Maij 1764 med Rev: ej dat 7. H/er/r Thomas Som/m/ers udgivne bøxel paa 1/2 Løb Smør udi Gaarden Nyhammer dat: 3 Maij 1764 med Rev: til Jens Hansen Tveten. 8. Cancellie Raad og Rector Boalts bøxelsæddel til Gregorius Erichsen paa 1/2 Løb Smør i Gaarden Hiertaas dat: 9 april 1764 med Rev: ej dat 9. Mads Sørensen Sæbues Skiøde til H/err Thomas Som/m/er paa 11ve Mark Smør i Unneland som Botel Philipsen vel paa Auction har kiøbt men ey presteret betalning for dat: 17 Jan: 1764 vid: fol: 406. 1764: 245 10. Aflyst og udslettet Jørgen Olsen Yttre Mitthues udstædde Pante Obligation til Elling Jacobsen Weddevig paa Capital 40 rdr dat: 13 8ber 1763 efter Creditors qvitence af 24 Maij 1764. 11. Jørgen Olsen Yttre Mitthues Skiøde til H/err Lieutnant Wecheland paa 1/2 Løb 9 Mark Smør i Skatteskyld dat: 24 Maij 1764 vid: fol: d/en 25 Maij 1764 blev Rætten med sam/m/e Laug Rætt satt Publiceret Michel Endresen og Sieur Michelsen Miømens Skiøde til H/er/r Ludvig Daae paa 1/2 Løb Smør 1/4 faar i Gaarden Miømen dat: 24 Maij 1764 vid: fol: 406 2. Truls Hendrichsen Nærdahls Skiøde til Studiosus Christen Smith paa 2 p/un/d 6 Mark i Gaarden Nerdahl dat: 24 Maij 1764 vid: fol: 407 3. Hans Sørensen Lems Skiøde til H/err Ludvig Daae paa Gaarden Sande 1 Løb Smør 1 faar og 2 p/un/d 6 Mark fisk, Midbøe 1 p/un/d 12 Mark Smør, i Gaarden Unneland i Gunder og Hans Lassesens brug 9 Mark Smør hos enhver tilsam/m/en 18 Mark Sm: i alt Reduceret til 2 Løber 1 p/un/d 3 Mark Smør dat: 31 aug: 1763 vid: fol: 3. Justitz Raad Frimands bøxelsæddel til Mathies Larsen paa 18 Mark Smør 1 Mæle Malt i Riisnes dat: 2 Dec: 1763 Rev: ej 4. Jon Mariagers bøxelsæddel til Mathias Hansen paa 18 Mark Smør i Qvamsdahlen Seminarii beneficeret dat: 4 8ber 1763 med Rev: dat 5. ditto hands bøxelsæddel til Mathias Hansen paa 18 Mark Smør i Qvamsdahlen dat: 9 April 1764 med Rev: ej dat Deres Kongl/ig Maj/este/ts Foged Oluf Lund Bildsøe mødte for Rætten og tilkiende gav det hand ved skriftlig Stevning af 14de April sistleeden med lovlig Varsel og paa Justitiens Veigne haver indkaldet Mons Hansen og Ingebor Hansdatter begge fra Qvamsdahl ey allene selv inden Rætten at vedstaae deres begangne Misgierning med barne Avling imellem dem som kiødelige Søskende, og derom at anhøre deres forhen aflagde bekiendelse for Anders Holsøen Anders og Rasmus Hosteland der af Sogne Præsten Velærværdige H/err Mag/is/t/e/r Ludvig Daae i sær til Delinqventinden Ingebor Hansdatter var beordred af hende at forlange til kiende givet hvem dens rette barne fader Var, siden at ved barnetz Daab en unavngiven barnefader udi Bergen Var udlagt, paa Grund af Velbemelte Mag/is/t/e/r Daaes skriftlige Anmeldelse haver Actor udstæd den forberørte Stevning, og begge 1764: 245b Delinqventerne paa Lehns Mands Gaarden Arrestere, Stevningen udviiser og at Delinqventernes beskickede Forsvar Hans Pedersen Henrichsbøe er bleven varslet og endelig at H/er/r Daae til Vedermæhle er indkaldet, hvilcken Stevning saa vel som Sogne præstens anmeldelse under foregaaende 17 febr: af Actor blev produceret og begge er saa lydende De 2de indstevnte Mons Hansen Qvamsdahl og Ingeborg Hansdatter fremstode frie og uden hæftelse for Rætten, siigende de begge ere kiødelige Søskende til hinanden, Mons Hansen siigende at være 24 aar gam/m/el, og at hand er Encke Mand da hands Hustrue Mageli noget over 1 aars tiid siden er Død, Ingeborg Hansdatter sagde sig at være 21 á 22 aar gam/m/el, og har de begge Været tilsam/m/en paa Gaarden Qvamsdahlen her i Guulens Skibbreede, hvor Mons Hansen har styrt som bøxel Mand sit Jordebrug i 2de Aars tiid, og Ingebor Hansdatter stædse hos sin Moder navnlig Ingebor Olsdatter har tient og opholdt sig. som begge tilstode det de med hinanden har havt Leegemlig {og} omgiengelse med hinanden til barne Avling, da Ingeborg Hansdatter fødde det Drengebarn Udi februarij Maaned, som Mons Hansen har været barnefader til og levende kom til Verden, og blev ved Sandnes Kierke døbt, og blev kaldet Thore, hvilcket barn er endnu i Live og hensatt til Delinqventernes Moder og broder Mathis Hansens Opsiun. saavel Mons Hansen, som Ingebor Hansdatter tilstode, at den \siste/ for den af Sogne Præsten udsænte Medhielper Anders Holtzøen, som og de 2 Mænd Anders og Rasmus Hosteland har tilstaaet deres Forseelse og med hin anden begangne Leyer Maal. De mødende Mænd sagde, det de af Sogne præsten H/er/r Daae blev beordrede at henreyse til Qvamsdahlen for at undersøge og efter spørge hvem barne faderen Var til Ingeborg Hansdatters barn som blev døbt, siden barnetz Faddere ey havde givet ham Navn 1764: 246 men for Præsten Capellanen H/err Seehuus allene angivet at barnefaderens Navn vidste de ikke, men hand skulle boe i Bergen inden for Muren, og da bem/el/te Mænd hørde sam/m/e Ord af Ingeborg Hansdatter, sagde de Præsten vil viide barnefaderens Navn, du faaer efter Præstens ordre følge med os til ham, som og Ingebor Hansdatter giorde, og fulte med dem et støcke Vey, og imedens de gick aabenbarede hun det for de udsendte Mænd, siigende at hændes broder Mons Hansen og ingen anden Var hendes barnefader, siden fulte bem/el/te Ingebor Hansdatter med dem til Gaarden Laueide som er en fierdings Vey fra Qvamsdahlen, hvor de efterloed hende, men de bem/el/te Mænd reyste fra hende lige til Præsten H/err Daae for at tilkiende give bem/el/te Ingeborgs bekiendelse for dem, at hændes broder var barnefader, de mødende Mænd sagde, de ey talte den tiid med Mons Hansen, som de hvercken tilspurte om noget, eller fick noget Svar eller tilstaaelse af, da Præsten ey heller havde givet dem ordre at tale med ham. Ingebor Hansdatter sagde at det lige efter de mødende Mænds forklaring forholder sig, det hun omsiider, da de sagde til hende du maae endelig siige barnefaderens Navn for Præsten, thi hvis ikke fører de dig til Fogden, og da tilstoed hun det for dem at hændes barnefader var Mons Hansen som er hendes broder. Skibbreedetz Lehns Mand Hans Pedersen Henrichsbøe som er beordret at være de indstevntes Defensor, fremlagde sin af 14de april sistleeden af Kongl/ig Maj/este/ts Foged givne Constitution, som saaleedis lyder Actor dernæst i Rette lagde de hos Delinqventerne passerede Undersøgnings og Seqvestrations Forrettninger begge af 22 febr: sistleeden med Stiftetz høye Øvrigheds paateignede approbation hvoraf erfares at Delinqventinden for sin deel aldeelis intet var eyende, undtagen de faae Gangklæder hun gaar med, men derimod at Mons Hansens Formue efter at endeel indkomne fordringer er fradragne beløber 11 rdr 3 mrk 14 s: af hvilket enda saavel til barnetz Opfostring og end Videre indkomne Fordring ventelig ey vil blive tilstreckelig, hvor om Actor i sin tiid skal ved Liqvidation beviise, enten der bliver Overskud eller Mangel, naar 1764: 246b hands Effecter ved beram/m/et Auction er bleven afhændiget Sluttelig henholdte Actor sig til deres herfor Rætten giorde utvungne bekiendelse det de begge med hin anden som kiødelige Sødskende har avlet det om/m/elte Drengebarn Thore kaldet, og altsaa i følge Lovens 6 bogs 13 Cap: 14 art paastoed at de begge bør lide og undgielde, og det paa den Maade som Forordningen af 9 aug: 1737 befaler. indladende dernæst Sagen paa sin Siide til Doms. Defensor paa Delinqventernes Siide som har anhørt deres sandferdige og frivillige Tilstaaelse kunde ey andet end overlade dem til Deres Maj/este/ts Naade til Straffens Mitigation, forhaabende deres Vankundighed og Ungdoms skrøbelige begangne Forseelse til Straffs lidelse blev nogen leedis benaadet, Delinqventerne med Defensor indloed altsaa Sagen paa deres Siide til Doms Eragtet Sagen optages til Doms til i Eftermiddag Fogden Bildsøe efter forrige tiltale Contra Mons Rasmusen Øfre Oppedahl Hans Pedersen NordGuulen og Iver Clausen Nordahl i Rette lagde nu sin paa sistleeden Aars høsteting belovede Continuations Stevning i sam/m/e Sag til fleere Vidners indstevning som saaleedis er lydende Saavel de indstevnte 3de Mænd som og de 3de nye indkalte Vidner mødte Vedtagende lovlig Varsel *1. Vidne Knud Otthesen Myhre, Jacob Storenes og Elling Berge blev alle fremkalte, og efter aflagd Eed forklarede 1. Vidne Knud Otthesen Myhre sagde at hand paa Kierke backen efter Prædicken hørte Lehns Manden til Mons Rasmusen talte men ey hvad Ord det var veed Vidnet, da bem/el/te Mons svarede jeg kand ey fare for min byereyse 2. Vidne Jacob Storenes aflagde sin Eed og forklarede det Lehns Manden sagde til Hans i Nordguulen paa Præstegaarden paa Søndagen da Vidnet nedkom fra Kierken til Nøstet i Morgen skal du reyse til Strømsnes paa taxering, hvorpaa Hans svarede og negtede Gud siigende der er yngre Mænd end jeg som kand fare 3. Vidne Elling Berge aflagde sin Eed og forkla- 1764: 247 rede det hand den omvundne Søndag Var til Alters, og da hand kom til baaden og vilde reyse kom Lehns Manden og sagde til Vidnet, du skal være en som maae reyse i Morgen til Strømsnes, og i det sam/m/e kom Iver Nordahl som Lehns Manden talede til, du faaer være en som faar reyse med, da Iver svarede jeg har forfald og da Lehns Manden svarede hvad forfald har du, svarede hand hvad er det, men Vidnet hørte ey Ivers Svar hvad sam/m/e havde været. Fogden sagde at i hvorvel de indstevnte af de førte Vidners aflagde Forklaringer ikke saa tilstreckelig er oplyst om den paastevnte Negtelse, saa dog erfares af Vidnernes Forklaringer at de samtlige af Lehns Manden paa Kierkebacken blev udnevnt ved Ligningen at skulle møde, men ey fremkom saa deres angivne ubeviislige forfald ey bør frietage dem fra Straff som aldeelis modvillige og derfor til exempel for andre paastoed Fogden at enhver af de indstevnte til nogen lunde Rettelse bliver tilfunden at bøde til Sognetz fattig Casse og Mons Oppedahl desuden til hands Maj/este/ts Casse 1 rdr som den der trodsig modsagde ey at ville kom/m/e, indstillede Sagen til Doms Lehns Manden tilstoed at have sam/m/e dag tilsagt mange fleere, men ingen Vilde fare som undskylte sig ligesom disse 3de indstevnte at have forfald, og tilsagde at de Mandagen som Var Dagen efter Søndag, de bleve tilsagde skulle reyse til byen, og havde de hver en halv Miils Vey fra Kierken at hiemreyse, De indstevnte sagde, at de haver givet deres Forfald tilkiende, og at de af Lehns Manden ere tilsagde saa pludselig og alt saa ey kunde kom/m/e, og ey veed hvad enten Lehns Manden som tiltalte mange at reyse, havde faaet andre i deres Stæd eller ikke. De indstevnte sagde at de alle kunde for{e} viist beviise deres forfald og med Vidner om paastaaes nermere kand oplyses ved Sagens Anstand men for at undgaae Videre Umage tilbyder de hver at give 2 mrk til Sognetz fattig Casse naar Sagen der med frafaldes, men i Vidrige fall nødsages til deres nermere forsvar at begiere Sagen udsatt til næste ting. Fogden som holdt sig til sin forrige Paastand og indloed sam/m/e under Dom. Eragtet Sagen gives Anstand til næste ting 1764: 247b
Udi Sagen Contra Mons Hansen Qvamsdahl og Ingebor Hans Datter blev af Dom/m/er og Meddoms Mænd følgende Dom afsagt! Da Delinqventinden Ingebor Hansdatter formedelst Stædetz Sogne Præstes Efterspørsel ved sin udsændte Medhielper og de 2de følgende Vidner omsiider har angivet sin barnefaders Navn, at være hendes kiødelige broder Mons Hansen Qvamsdahl, hvilcke 2de Søskende, som efter saadan Præstens Anmeldelse paa Justitiens Veigne ere blevne Arresterede, og til denne Rætt indstevnte, begge frivillige og utvungne lige leedis har tilstaaet, at de med hinanden har havt leegemlig Omgiengelse, og avlet det drengebarn, som afvigte febr: Maaned indeværende Aar levende er kom/m/et til Verden, bleven døbt ved Sandnes Kierke og kaldet Thore, og for nerværende tiid er til Opfostring hensatt til Delinqventernes broder og Moder paa Gaarden Qvamsdahl Altsaa da Delinqventindens første bekiendelse bestørkes ved de 3de Mænds Anders Holtzøen Anders og Rasmus Hostelands aflagde Forklaringer, men til fulde af begge Delinqventernes utvungne tilstaaelse bekræftes, at broderen Mons Hansen Qvamsdahl med sin kiødelige Søster Ingebor Hansdatter har begaaet blodskam, og saaleedis mod Guds og Kongens Lov forseet sig. Thi Kiendes og døm/m/es af os samtlige her med for Rætt, at bemelte 2de Søskende Mons Hansen og Ingebor Hansdatter, som sig i de forbudne Leed i blod har forseet, saa bør begge i følge Lovens 6 bogs 13 Cap: 14 art: at straffis paa deres Liv \ved/ at miste deres halse med Sverd, og i følge Forordning af 9 aug: 1737 {og} deres Leegemer efter henrettelsen uden Ceremonie \at/ begraves i Kierkegaarden, samt Mons Hansens hovedLod om nogen bliver til Overs, at henfalde til Deres Maj/este/ts Casse Dernæst publiceret Hans Lassesen Unnelands Skiøde til H/err Mag/is/t/e/r Ludvig Daae paa 18 Mark Smør i Gaarden Unneland dat: 24 Maij 1764 vid: fol: Derefter blev fremlagt Restancen paa de ordinaire Kongl/ig Skatter der beløber 641 rdr 5 mrk 1 s: og paa Extra Skatten beløber 760 – 2 – 0 1764: 248
Besigtelses Forrettning 1764 d/en 4 Junij indfandt jeg Sorenskriver Johan Garmann mig paa Præstegaarden Haugs i Nordhorlehns Fogderie, for sam/m/estæds i Følge den i Kaldet udi afdøde Sogne Præstes Stæd succederende SognePræst Welærværdige H/er/r Michael Stub Arentzes skriftlige Reqvisition af 12 Maij, og den der paa af den Constituerede Stiftsbefalings Mand Høy Welbaarne H/er/r Etatz Raad og Laug Mand Claus Bagers teignede Resolution af 15de ejusdem, at holde en lovlig besigtelses Forrettning med de af Kongl/ig Maj/este/ts Foged Oluf Lund Bildsøe tilnevnte Mænd over alle de bem/el/te Haugs Præstegaard tilhørende Huuse som under Aabodsfall tilkom/m/er deels Sognepræsten deels Almuen at vedligeholde, bem/el/te Reqvisition med paateigned Resolution og tiids beram/m/else for Vedkommende som om Forrettningens holdelse har faaet Varsel er saa lydende. Ligeleedis blev af de tilnevnte Vurderings Mænd den af Fogden skriftlige Opnevnelse til de mødende 6 Mænd fremlagt som saaleedis er lydende Hvorefter og de udi ovenstaaende Opnevnelse Mentionerede Vurderings Mænd Sc: Læns Mand Anders Larsen Morvigen, Hans Melcheraaen, Ole Aarstvedt, Mons Hitland, Rasmus Myhrdal og Clemet Hauchaas alle betiimelig indfandt sig. Saavel Reqvirenten deres Welærværdighed H/er/r Michael Stub Ahrentz som forrige Sogne Præst H/er/r Sylovs Encke med sin broder og Laværge Mons/ieu/r Niels Kohrn indfandt sig ved Forrettningen men ey nogen af Almues Mændene skiøndt det forhen er bleven dem ved Kierkerne Sogne Viis og i det gandske Præstegield bekiendtgiord at besigtelses Forrettningen denne tiid over deres vedhørende og paa Haugs Præstegaard staaende Huuse skulle til Aabods taxation Vorde efterseede, hvorfor i tancke nogle af Almuen seenere paa Dag vilde indfinde sig, Forrettningen først blev foretagen over de Huuse som Sognepræsten egentlig vedkom/m/er at vedligeholde, og da blev saavel den under 29 Nov: 1747 af mig Sorenskriver Garmann med tilnevnte Mænd som og den af Høy ædle H/er/r Etatz Raad og Laug Mand Bager paafølgende Aar 1748 d/en 5 Martij begyndt og d/en 22 febr: 1749 sluttede besigtelses Forrettning anviist, for deraf at er- 1764: 248b fare hvormange Huuser deraf befindes Præstegaarden egentlige Vedhørende. 1mo Et fæehuus eller saakaldet Smale huus 8 alen i længde og 7 alen i bredde findes nyt omarbeydet forsvarlig med tag og tilbehør untagen at der til Gulvet at Reparere og forbedre behøves 1 tylt bord 1 8 2do høe Laden findes forsvarlig saavel med bortag og tæcke undtagen at paa Østre Siide fattes Dør hvortil 1 tylt bord behøves som med bord og Arbeyds Lønn koster 3 8 s: 3tio Staburet findes Ligeleedis i forsvarlig Stand 4to Madboen med hosstaaende Spiseboe med overværende Klæde Kam/m/er fandtes at være siden seeniste Forrettning Repareret og i stand satt men behøver 3 vandboer paa Østre Side i alt 1 8 Vinduerne at forbeedre med 12 nye Ruder samt endeel Jern beslag og Ram/m/er 2 ------------------------ 2 1 8 Og som de hosstaaende saakaldede H/err Hiortes og *bispetuen fremdeelis som Ejendoms Huuser bliver paa sam/m/e stæd staaende behøves ey videre bordtag paa Nordre Siiden 5. Hæstestalden og 6. Veedskyggen paa Vestre og Nordre Siiden af Ildhuuset som under No: 7 er andført behøver alt til teckning 18 Voger Næver á 1 mrk 8 s 4 3 2 torvold á 12 alen á 1 mrk 2 10 Øfse Kroger á 1 s 10 2 tylter bord til troe á 1 mrk 8 s 3 4 støcker Veed Læs á 8 s 2 1 tylt bord til Vinskeer og at forbedre Gulvet i Stalden 2 8 Udi Ildhuuset fandtes en indmuret tork helle som og en bager ovn som manglede Kalck og Steen som i alt med Arbeyds Lønn blev ansatt at koste 1 1 For det øvrige tecke og bordarbeyde i alt 4 ------------------------ 11 rdr 2 mrk 2 s 8. Storebuen med hosstaaende Svale Var i fuldkom/m/en god stand og ey behøvet nogen Reparation 9. Den saa kaldede Sophie Sems Stue med det ved siden staaende Vasker Huus og et SpiisKam/m/er er siden siste Forrettning gandske som gamle og forfaldne Værelser nedrevne men i stæden er under et Tag med Daglig Stuen igien nyt opsatt med biønarbeyde {opsatt} nest Daglig stuen en 1764: 249 1 nyestue 7 alen lang og ligesaa 7 alen breed med 2de fack Kidtvinduer med Dørre og beslag grønn malet bagen for sam/m/e Værelse er et lidet Kiøcken 7 alen langt og 4 1/2 alen breed som ansees til fuld eqvivalent og Vederlag for den gamle nedrevne stue, da og det Kiøcken bagen for Daglig Stuen er desuden blevet 2 1/2 alen breedere end det forhen har Været og har kostet anseeligere fleere Pænge end enten Aaboden eller de nedrevne gamle Værelser kunde beløbe, altsaa blev den Stue som er 7 alen lang og 7 alen bred, samt den mindre hosbygde Stue 7 alen lang og 4 1/2 [alen bred]? som begge paa Nordre siden dog under et tag er staaende anseet som den afdøde Sogne Præst H/err Sylovs tilhørende Ejendoms værelser, hvorom da af Encken Mad/a/me Sylovs Rebecha Christine Kohrn saadan billig accord med successore H/er/r Michael Ahrentz blev indgaaet, at siden sistbemelte 2de Værelser nemlig den saakaldede blaaestue, hvorudi er 2de fack Vinduer og Udi den ved siden staaende Stue er 1 fack Vinduer, er udi bygning Combinerede med de øvrige Præstegaardens egentlige vedhørende Huuser, Vilde hun dog da sam/m/e blev hende til Skade om hun sam/m/e der fra Vilde separere, og H/er/r Arentz ey heller sam/m/e kunde undvære, overlade ham sam/m/e som til Ejendoms Huus for den summa 35 rdr som H/er/r Arentz vedtoeg der for at udbetale Og som alt i øvrigt saavel som udvendig paa den/n/e bygning findes forsvarlig, falder derpaa ey noget til Aaboed at taxere. 10. Et Stave Nøst ved Vestre Ende af HerreKam/m/eret behøver følgende Reparation 1 1/2 tylt Sper á 7 mrk tylten á 8 alen 1 4 8 7 tylter bord til troe á 1 mrk 8 s 6 ditto til Klædning á 2 mrk 2 4 torvald á 12 alen á 1 mrk 4 12 Øfse Kroger 12 16 Voger Næver á 1 mrk 8 4 1 Sole frem i Nøstet 1 Arbeyds Lønn i alt 4 ------------------------ 12 rdr 4 mrk 4 11. Smale Huuset i Gierds Gaarden fandtes Repareret, og altsaa ey behøver Videre 12. UdLaden paa Lechnes behøver følgende forbeedring foruden paa sam/m/e førhend er Reparered 1 Nye StavLeye paa Søre Siden 9 alen lang 2 8 4 tylter bord til Klædning paa Søre og Nore Side á 2 mrk er 1 2 ------------------------ 1 4 8 1764: 249b 1 4 8 1/2 tylt sper á 7 alen 2 8 2 torvald á 10 alen á 12 s 1 8 8 Kroger 8 12 Voger Næver á 24 s 3 Arbeyds Lønn 3 det g/am/l/e/ bordtag bruges til troe og den gamle Stav Leye til Sole, som og de g/am/l/e/ Sperr til Standere ------------------------ tilsam/m/en 8 3 mrk 13. Udladen paa Glastenen fantes ikke og som sam/m/e ey behøves i henseende det der faldne foer indbringes i Laden bliver det og her forbigaaet Angaaende de 3de paa Sætteret Trengereide staaende smaae Huuser da befindes de 2de nemlig Ildhuuset og Sænge huuset at være forbeedret men det 3die som er Melkeboden imod 6 alen i hver kandt gandske forfalden og da der i bemelte Sætter mark findes der til brugelig tøm/m/er bliver allene det øvrige fornødne taxeret som er Arbeyds Lønn at hugge og fremføre tøm/m/eret sam/m/e at bygge og anskaffe noget til hielp til troe i alt 8 6 Voger Næver á 24 s 1 3 ------------------------
Have Jerdet paa diverse stæder og rundt Omkring behøver i alt 5 tylter og 3 støcker Paaler á 3 mrk tylten 2 3 12 5 1/2 tylt Rye holdt á 12 Alen á 4 mrk 3 4 600 Ene staur á 3 mrk 3 7 tylter Udskott boer til have gierdet og borre Gaardens plancke verk á 24 s 1 4 8 Arbeyds Lønn for alt 3 ------------------------ 14 rdr 0 4 100 Spiger for 24 s 100 á 28 s 3 4 Fremførsel til Materialier af bord Næver og videre ansættes til 2 ------------------------ Summa Sum/m/arum Præstegaardens taxerede Aaboed beløber 61 rdr 4 mrk 6 s Omsiider ankom nogle Sogne Mænd af Haugs Gield nemlig Lehns Manden Johannes Ascheland og Ole Ascheland Ole Sundland Ole og Mons Herland Lars Hole Da i deres Nerværelse Almuens tilhørende Huuse blev efterseede og til taxation først anseet det saa kaldede Herre Kam/m/er som indvendig behøver i Gangen til Gulv 5 tylter bord á 2 mrk 8 s 2 8 1/2 tylt 7 alen bielker 5 200 spiger á 28 s 3 8 Skorstenen at bekoste samt Ovnen at forsyne med videre Muurarbeyde og Vand boer om Skorsteenen 1 2 ------------------------ 4 5 1764: 250
2de Vinduer til Spis Kam/m/eret med Karm og Ram/m/er samt Vindue beslag i alt 3 Lugerne at forbeedre og omdrive samt med nye Oger at forsyne hvor til 1 tylt bord medgaaer i alt med Spiger samt Luge tøm/m/er 2 Dørren at forbeedre med Lister og Laaset at forbedre 3 det øvrige kunde forsaavidt passere hvad tag og bordtag angaaer Arbeyds Lønn til Gulvet i Gangen at nedlægge á 28 s tylten 1 2 12 ------------------------ 11 4 mrk 12 Det 2det Almuens tilhørende Huus borgestuen kaldet behøver 1 Oplænge med 2de hagespigre paa 3 1/2 qvarteer lange, i alt formedelst stavleyen er brusten 4 8 s: 1 1/2 tylt bord til bortag paa Østre Siide á 1 mrk 8 s 2 4 Arbeyds Lønn paa alt 1 8 1 Kippe Næver 3 ------------------------ 1 rdr 5 mrk 4 s Det 3de Almuens Huus nemlig Koe floren behøver 2 Svillstocker indvendig tverover á 11 alen á 2 mrk 8 s er 5 3 tylter Kanteveed til baaser setztræ og Gulv aaser á 10 alen lang á 10 s 5 6 tylter bordtag {og} á 2 mrk 8 s og Gulv 2 3 2 ditto til baaser á 1 mrk 8 s 3 Arbeyds Lønn til alt at i standsætte 8 100 spiger á 28 s 1 12 ------------------------ 17 rdr 0 12 s Summa Sum/m/arum Almuens 3de Vedhørende Huuse beløber ialt 30 4 12 s For bordenes frembringelse til disse Huuser 1 ------------------------ 31 4 12 s: Til Sluttning blev af H/er/r Arentz forlanget at til Efterrettning i sin tiid udi denne Forrettning maatte anføres hvad Inventarium der følger Præstegaarden som da Antecessoris Encke Mad/a/me Sylov anmelte at være følgende 5 Kiør og 1 oxe, 1 hæst af Verdie 18 rdr:, 6 rdr til en Sexrings baad, 1 Sæng til bondebrug bestaaende af en gam/m/el Under Sæng 1 hovedpude 1 aaklæde 1 par Strye Lerretz Lagen 1 tinnfad 6 mrk Vigtig, 1 gam/m/el Skierring, 1 g/amme/l Øx, lige efter den til Afgangne H/err Sylov fra H/er/r Consistorial Raad Gelmeyden giorde Leverance under 9 Martij 1748 udi de 2de Mænd Brynild Mitmielde og Mons Øfstemieldes Nerværelse hvis attest i Laugtings Acten pag: 134 og 135 findes andført, som bemelte Encke Mad: Sylov belovede naar forlanges at aflevere. 1764: 250b Efter Rættens tilspørsel om nogen enten Encken, den nye tilkomne Successor H/err Arentz eller Almuen havde Videre at erindre til Forrettningens slutning at erindre, blev af alle svaret Ney, hvor for denne Forrettnings bekostning bliver at bereigne som er Stemplet Papier til Forrettningen 4 mrk 8 s: Sorenskriverens Forrettning for 1 dag 3 forseiglings og beskrivelses pænge 5 4 Fogden for Mænds Opnevnelse 4 De 6 Vurderings Mænd for indreyse og forrettning á 3 mrk 3 Lehns Manden aparte for sam/m/e at tilvarsle 2 ------------------------ 8 rd 3 mrk 12 s som Reparteres i 2de lige deele at udbetales nemlig af Encken Mad: Sylov og Almuen paa hvis vedhørende Huuser ovenstaaende Aaboed er befunden der for enhver bliver 4 rdr 1 mrk 14 s: som tillægges hvers Aaboed som bør udreedes, altsaa beløber Mad: Sylovs Aaboed med Omkostning 66 rdr 2 s som til Successor H/err Arentz betales eller ved Reigning liqvideres, og Almuens vedhørende Huusers Aaboed med bekostninger 36 rdr 12 s: som saasnart mueligt Sognetz Almue bør Contribuere for betiimelig dette Aar at i stand sætte det manglende paa deres Huuse. H/er/r Ahrentz som Reqvirent af Forrettningen tilbød sig at erstatte den andeel af Omkostningerne som Encken Mad: Sylov er paalagt, saa at sam/m/e ey hænde videre kom/m/er til Last eller ansvar, hvor ved det altsaa forbliver og af Rætten biefaldes
Echanger Skibbreede 1764 d/en 18 Junij blev Rætten til almindelig Som/m/ertings holdelse satt med Echanger Skibb: paa Tingstædet Bernestangen i Overværelse af deres Kongl/ig Maj/este/ts Foged og de Rætten tilnevnte Laug Rættes Mænd hvis Navne fol: 211 findes tilførte og blev de Kongl/ige Forordninger og videre Ordre ligesom for forrige Skibbreeder publicerede. Dernæst publiceret Rente Kam/m/eretz brev til Stifts befalings Mand Claus Bager angaaende nye Indretning om Extra Skattens indrivelse ved Rode Mæstere med videre dat: 28 Maij 1764. Dernæst publiceret Anders Olsen Reystad Rasmus Olsen Grøtvedt og Erich Danielsen Molcheraaens Skiøde til H/err Lieutnant Bector paa et Vaaningshuus med Videre staaende paa Gaarden Fyllingens under liggende Grund dat: 4 Maij 1764 vid: fol: 408 1764: 251 2. Lars Erichsen Padøens udgivne Pante Obligation til Ole Andersen Kleveland paa summa 36 rdr dat: 18 Junij 1764 vid: fol: 408 3. Rasmus Johannesen Nesboes Skiøde til Johannes Andersen paa 18 Mark Smør 12 Kander Malt i Nesbøe dat: 18 Junij 1764 4. Lars Monsen Indre Eisnes og Johannes Monsen Fetens Skiøde til Iver Bergesen Eisnes paa 4 1/2 Mark Smør 3 Kander Malt i Indre Eisnes dat: 18 Junij 1764 vid: fol: 408. d/en 19de ejusdem blev Rætten med sam/m/e Laug Rætt satt Publiceret Brithe Jonsdatter med fleeres bøxelsæddel til Anders Knudsen paa 9 Mark Smør 6 Kander Malt i Lille Ourdahl dat: 18 Junij 1764 med Rev: ej dat Og som Sager efter paaraab ey fremkom for Rætten blev af Fogden fremlagt den forfattede Restance paa de ordinaire Kongelige Skatter der beløber for 1ste og 2den termin 429 rdr 3 mrk 1 s og de Kongl/ige Extra Skatter beløber 507 2 10 s
Hossanger Skibbreede [1764] D/en 20de ejusdem blev Rætten til almindelig Som/m/ertings holdelse satt med Hossanger Skibbreedes Almue paa Tingstædet Bernes tangen i Overværelse af deres Kongl/ig Maj/este/ts Foged og de Rætten tilnevnte Laug Rættes Mænd hvis Navne fol: 213 findes tilførte untagen i Aschild Geitrim Stæd som fraværende mødte Mons Bastesen Hatland og i Stephen Magnesen Hatlands Stæd som er svag mødte Aschild Halversen Bernes. Og blev de sam/m/e Kongl/ige Forordninger og videre Ordre oplæste som ved nestforrige Skibb: dernæst publiceret 1mo Skiftebrevet efter Lars Monsen Ladstad d/en 24 febr: 1764 passeret 2do ditto paa Søre Byseim d/en 24 febr: an ej: efter Knud Johansen 3tio ditto paa Nore Byseim d/en 25 febr: a: ej efter Anne Nielsd: 4. Johan Berentzen Frøchen paa sin Sviger Fader Jaen Frøchens Veigne hands udgivne bøxelsæddel til Anders Johannesen paa 1 p/un/d Smør i Lavig dat: 12 april 1764. 5. Skifte Instrument for Knud Ellefsen hvorefter hand er eyende 1/2 Løb Smør 1/2 tønde Malt i Mossevold for 36 rd. 1 p/un/d 11 663/1036 Mark Smør 16 176/259 K: M: i Nedre Rachnes for 55 – 1 mrk 8 s. dat: 17 Jan: 1764. 6. Ole Jacobsen Holes bøxelsæddel til Anders Simensen paa 18 Mark Smør 1/2 faar i Gaarden Fugledahl dat: 20 Junij 1764 med Rev: 7. Johannes Thomesen Schaftuns bøxelsæddel til Niels Olsen paa 1 p/un/d Smør 12 Kander Malt i Gaarden Haarsaas dat: 14 Martij 1764 med Rev: ej dat 8. Mons/ieu/r Kierulf paa ProcanCellarii Pontopidans Veigne hands udstædde bøxelsæddel til Ole Ellingsen paa 1 p/un/d 3 Mark Smør 3 Kander Malt og 1/2 faar i Gaarden Fieldschaal dat: 15 Junij 1764 med Rev: 9. Johannes Larsen Hustrulies Skiøde til Johannes Aamundsen Hustrulie paa 2 p/un/d Smør i Gaarden Hustrulie dat: 20 Junij 1764 vid: fol: 409 Sager efter Paaraab fremkom ey for Rætten Lige som ingen i den Sag Knud Haugstvedt Contra Knud Johannesen Tvedt havde siste ting indstevnt mødte 1764: 251b
d/en 21de ejusdem blev Rætten igien satt, og da ey videre for Rætten fremkom blev den forfattede Restance over de ordinaire Skatters \for/ 1ste og 2den termin attesteret beløbende 422 rd 2 mrk Extra Skatten beløber 487 rdr 2 mrk 14 s:
Mielde Skibb: [1764] D/en 22de ejusdem blev Rætten til almindelig Som/m/ertings holdelse satt med Mielde Skibb: paa Tingstædet Nedre Mielde i Overværelse af deres Kongl/ig Maj/este/ts Foged og de Rætten tilnevnte Laug Rættes Mænd hvis Navne fol: 218 findes tilførte undtagen i afdøde Lars Qvidsteens Stæd mødte Niels Carlsen Nedre Mielde, for dette Skibb: blev de sam/m/e Kongl/ige Forordninger og ordre oplæste som ved forrige tingstæder Dernæst publiceret følgende documenter 1mo Skifte brev forrettet paa Nore Weaae efter Anne Peders Datter dat: 20 febr: 1764. 2do paa Meehle efter Anders Andersen Meehle dat: 20 febr: 1764 3tio paa Kleveland efter Anders Peersen Kleveland d/en 22 feb: 4to paa Hvidsteen d/en 16 Martij 1764 efter Lars Larsen 5. Johannes Monsen Høylands Skiøde til Erich Bergesen Fielschaal paa 12 Mark Smør 8 Kander Malt i Burcheland dat: 19 Junij 1764. vid: 411 6. Johannes Nielsen Søre Aschelands Skiøde til Niels Johannesen paa 18 Mark Smør 1 Mæle Malt i Søre Ascheland dat: 30 Martij 1764 vid: fol: 410 7. Peder Sieursen Kleveland med fleeres Skiøde til Anders Peersen paa 1 p/un/d 6 Mark Smør 1 Mæhle 8 Kander Malt i Gaarden Kleveland dat: 12 Junij 1764. vid: 411. 8. Mons/ieu/r Kierulf paa ProCantzler Pontoppidans Veigne hands udstædde bøxelsæddel til Ole Aschildsen paa 1/2 Løb Smør 1 Mæle Korn og 1/6 huud i Søre Reystad dat: 23 Maij 1764 9. ditto hands bøxelsæddel til Hans Johannesen paa 1 p/un/d Smør 1 qvarter Malt i Gaarden Smaaland dat: 13 april 1764 10. Kongl/ig Allernaadigst bevilning for Anders Olsen Nore Reystad at maae allene paa Pladsen Stenestøen udi Nordhords Fogderie holde et Kroe og giestgiverie dat: 30te April 1764 vid: fol: Værgen Lars Andersen Tuft opbød af Myndtlingen Anders Monsens Arv ham d/en 19 Sept: 1759 \tilfalden/ den summa 37 rdr 3 mrk 6 s: om nogen sam/m/e mod Pant og Intresses Svarelse til laans Vilde modtage, men da ingen dertil sig anmelte blev sam/m/e Pænge forseiglede og Værgen til Forvaring tilbage leveret Skiftebrev forrettet d/en 4 Nov: 1763 efter afg: Niels Aaseim vid: fol: 11. Mad: Sylovs bøxelsæddel til Ole Johansen Øfste Mielde paa 1/2 Løb Smør 16 Kander Malt i Gaarden Hartvedt dat: 3 April 1764 med Rev: ej dat 1764: 252 12. Stephen Larsen Rivenes og Peder Sieursen Klevelands Skiøde til Niels Larsen paa 9 Mark Smør 6 Kander Malt i Gaarden Haue dat: 22 Junij 1764 d/en 23de ejusdem blev Rætten med sam/m/e Laug Rætt satt Publiceret Johannes Olsens bøxelsæddel til Ole Johansen paa 1 p/un/d 6 Mark Smør 20 Kander Malt i Søre Reveim dat: 23 Junij 1764 2. Mad/a/me Sylovs bøxelsæddel til Ole Monsen paa 1/2 Løb Smør 1/2 tønde Malt i Enckegaarden Mitmielde dat: 18 Junij 1764 3. H/err Josva Schafners bøxelsæddel til Niels Erichsen paa 1/2 Løb Smør 1/2 tønde Malt i Mitmielde den Residerende Capellan beneficeret dat: 22 Maij 1764 med Rev: Da Sager efter paaraab ey fremkom for Rætten blev den over de Kongl/ige Skatters 1ste og 2. termin forfattede Restance attesteret beløbende 422 rdr 3 mrk 4 s Extra Skatterne beløber 422 2
Arne Skibb: [1764] d/en 25 ejusdem blev Rætten med sam/m/e Laug Rætt som sistleeden Aar blev opnevnet til almindelig Som/m/ertings holdelse med Arne Skibbreedes Almue satt paa Tingstædet Nedre Mielde i Overværelse af Deres Kongl/ig Maj/este/ts Foged og de Mødende Laug Rættes Mænd hvis Navne fol: 221 findes tilførte undtagen i Berge *Ulsesets (Ulsets?) Stæd mødte Mons Olsen Søre Toppe Og blev de sam/m/e Kongl/ige Forordninger og Videre Ordres oplæste som ved Mielde Skibbreede Dernæst publiceret følgende documenter. 1. Gert Christian Storms Skiøde til Lars Nielsen Aaseim paa et Vaan huus i Sandvigen dat: 18 april 1736 vid: fol: 412 2. Lars Nielsen Aaseims Pante Obligation til Sorenskriver Garmann paa Capital 20 rdr dat: 16 Jan: 1764 ej fol: 412 3. Ole Holmans Pante Obligation til Assessor Jørgen Brøcher paa 170 rdr dat: 15 Decbr: 1763. 4. Ole Olsen Steens Pante Obligation til Sorenskriver Garmann paa Capital 30 rdr dat: 12 Maij 1764 vid: 413 5. Peder Andersens Skiøde til Ole Olsen paa et Vaanhuus i Sandvigen dat: 20 febr: 1764. 6. Ole Olsens Pante Obligation til Syneve Johannesdatter afg/angne Thomas Hanes Encke paa 100 rdr og til Johannes Thomesen Schafthun paa 50 rdr dat: 21 febr: 1764 vid: fol: 413. 7. Peder Andersens Caution for 150 rdr til bem/el/te Syneve Hane og Johannes Schafthun ifald Ole Olsen noget paa betalning skulle mangle dat: 19 Martij 1764 8. Auctions Skiøde til Hendrich Jansen Spill paa et Vaanhuus i Sandvigen kiøbt efter Erich Hansen dat: 8 april 1764 vid: 414 9. Hendrich Jansen Spills Pante Obligation til Sorenskriver Garmann paa summa 76 rdr dat: 8 april 1764 ej fol: 1764: 252b 10. Ole Heljesen Yttre Taqvams Pante Obligation til H/err Josva Schafner paa Capital 30 rdr dat: 23 Martij 1764 vid: 414 11. Auctions Skiøde paa et Vaanhuus i Sandvigen tilslagen Marthe Larsdatter d/en 7 Martij 1764 efter Karen Jonsdatter 12. ditto paa et Vaanhuus i Sandvigen tilslagen Johannes Balzersen d/en 23 Jan: 1763 efter afg/angne Christence Christophers Datter 13. ditto paa et Vaanhuus og 1/3 part i et tømret Nøst i Sandvigen tilslagen Stephen Knudsen efter Karen Johannes Datter d/en 7 Martij 1764 14. ditto paa 1/2 part i et Nøst i Sandvigen tilslagen Ole Ellingsen d/en 7 Martij 1764 efter afg/angne Erich Hansen. 15. Skifte brev forrettet paa Gaarden Rølland d/en 12 sept: 1763 efter Johannes Johannesen Rølland vid: 416 16. ditto forrettet paa Helle d/en 7 sept: 1763 efter Niels Nielsen vid: fol: 416 17. Aflyst og udslettet Christence Christophersdatters udstædde Pante Obligation til Com/m/erce Raad von der Lippe stoer 26 rdr 2 mrk dat: 17 Martij 1744 men transporteret til Postmester Brøcher d/en 11 8ber 1759 som derfor har qvitteret d/en 7 Maij 1764 18. Aflyst og udslettet Lars Andersen Hauchelands Pante Obligation til Haugs Præstegields fattigCasse paa Capital 60 rdr dat: 23 Nov: 1762 efter Sognetz Præsters qvitence af 16 april 1764 19. Publiceret Rebecha Christine Sylovs bøxelsæddel til Anders Halversen Riisnes paa et under Riisnes opryddet LaxeVerpe hvoraf Aarlig skal svares 2 rdr i pænge og 1 Lax dat: 23 Junij 1764 med Rev: ej dat 20. Kongl/ig bevilning for Anders Olsen Nore Reystad at maae paa Pladtzen Steenestøe holde allene et giestgiverie dat: 30 april 1764. vid: fol: 443 21. Mons Heljesens Skiøde til broderen Ole Heljesen paa 18 Mark Smør 1/4 faar i Gaarden Yttre Taqvam dat: 23 Martij 1764 22. Ole Helgesen Yttre Taqvams Pante Obligation til Mons Helgesen paa Capital 40 rdr dat: 23 Martij 1764 23. Lars Nielsen Søraas Ole Larsen Schages og Niels Nielsen Nedre Børchelands Skiøde til Albert Qvamme paa 18 Mark Smør 12 Kander Malt i Qvamme dat: 10 Maij 1764 Efter Mons/ieu/r Thomas Løw Preuses Skrivelse af 23 Junij sistleeden som saaleedis er lydende haver hand ved mundtlig Varsel ved de 2de Mænd Erich Bartromsen og Michel Rorichsen indkaldet Torchel Iversen Skoemager og boende i Sandvigen for Resterende 3 rdr 4 mrk henrørende af et paa Auction d/en 24 8ber 1763 paa Svend Nielsen tilkiøbt Uhrverck, derfor sam/m/e summa at betale tillige med Processens Om- 1764: 253 kostning Den indstevnte Torchild Iversen blev paaraabt men ey mødte Stevne Vidnerne mødte og eedelig afhiemlede det de den 8de Maij sistleeden haver i hands eeget Paahør og i hands boepæl forkyndt ovenmelte Stevne Maal Eragtet Den lovlig indstevnte og ey mødende Torchild Iversen af Sandvigen forelægges Lavdag til næstholdende Høsteting, Publiceret Daniel Andersen af Sandvigens Pante Obligation til Bendix Knudsen Hauchelandstræet paa Capital 20 rdr dat: 25 Junij 1764 vid: fol: 417. Lehns Mand Anders Morvigen anmelte det hand efter H/er/r Munster skriver Carsten Kierulfs skriftlige begier under dato 7 Maij sistleeden haver paa hands Veigne med mundtlig Varsel indkaldet Jaen Nielsen boende i Sandvigen for pligtig Gield efter Pante Obligation stoer 30 rdr med Renter fra Aar 1761 d/en 16 Decbr: med videre forvolte Omkostninger. Den indstevnte Jan Nielsen blev paaraabt men ey møtte Stevne Vidnerne Anders Morvigen og Skafferen Jens Johannesen afhiemlede det de d/en 2 Junij sistleeden forkyndte ovenstaaende Stevne Maal udi den indstevntes og hands Hustrues eget Paahør og udi deres eget huus i Sandvigen Eragtet Den lovlig ind stevnte og ey mødende Jan Nielsen af Sandvigen forelægges Lavdag til nest holdende Høsteting. For Rætten fremstillede sig Peder Hageman som producerede hands under dato 7 Maij afvigt udstædde Stevne Maal Contra Diedrich Lindeman i Store Sandvigen hvorved hand til dette ting er indkaldet at lide Dom til at betale skyldig Auctions pænge 5 mrk 10 s samt Renter fra den stipulerede betalnings termin tillige med processens skadesløse Erstattning alt efter Stevningens videre formeld som hand ved Stevne Vidnerne Jens Johannesen og Anders Davidsen Boes har ladet forkynde og begierede at Vorde afhiemlet efter deres paateignings Udviis Stevne Vidnerne afhiemlede Stevne Maaletz lovlige forkyndelse efter paateigningens Udviis, Stevnemaalet blev fremlagt med behørig Stemplet Papier 1764: 253b Hagemand derefter tilførte at hand viste ligesaavel at observere den formalite som Forordningen af 23 Jan: 1709 paabyder, nemlig at forsyne den fremlagde Stevning med sit behørige Stemplet Papier som Diedrich Lindeman, omenskiøndt Stevningen derpaa Var skrevet, der ligesaavel nu Ved Sagens incam/m/ination kom hands Maj/este/ts Casse til indtægt som om det virkelig forhen var skeed og altsaa ansaae hand Contra Partens exception i denne fald som latterlig og ey svar værdig herefter i Rettelagde Comparenten hands Reigning af dags dato over den paastevnte Debit 5 mrk 10 s. tillige med Reigning over Sagens bekostninger til denne tiid under sam/m/e dato beløbende 2 rdr 2 mrk 6 s hvilcke begge deele hand belagde med sit behørige Stemplet Papier hvorefter hand procederede Sagen til Doms efter Stevningen og de 2de andre i Retten fremlagde documenter med videre paastand at Sagens bekostninger efter Reigning vorder Contraparten tilfunden at betale uden Afgang saasom Sagen er reen og sole klar, erindrede til sist at Contraparten som ypper trætteKierhed og Sagens Forhaling der udviises af Stevne Vidnernes paateigning paa Stevningen Vorder tilfunden Mulct efter Forordningen, ellers begierede Comparenten den indstevnte forelagt Lavdag til nest holdende Høsteting i fald hand nu ey møder. Den indstevnte blev paaraabt men ey mødte Eragtet Den lovlig indstevnte og ey mødende Diedrich Lindeman af Sandvigen forelægges Lavdag til nestholdende Høsteting Niels Olsen Øen guarnisons Soldat og boende i Sandvigen fremstoed for Rætten og fremlagde en skriftlig forfattet Stevning under 30 Maij sistleeden Contra Skafferen i Sandvigen Jens Johannesen for Sagen Stevne Maalet indeholder da Citanten tillige med sergent Michael Nielsen Bache tillige fremlagde et under 28de 8ber 1763 passeret Guarnisons Forhør i bem/el/te Sag Den indstevnte Jens Johannesen mødte og frem lagde et under 13 Junij sistleeden af Procurator Broose paa hands veigne skriftlig forfattet Indlæg saa lydende Sergienten sagde at Copie af Stevnemaalet er ham ey nægtet, men tilstaaer dog ikke at have ham givet noget Copie Stevne Maal, Sergianten teig- 1764: 254 nede inden Rætten i dag at have forfattet Stevne Maalet, altsaa har den indstevnte været uvidende hvor hand skulle hensøgt at faae Copie af Stevningen, som hand af Stevne Vidnerne forlanget men ey bekom. Anders Morvigen tilstoed at den indstevnte ved Stevningens Forkyndelse forlanget Copie af Stevne Maalet som hand ey havde tilstæde, og ey heller har sam/m/e anskaffet. Soldaten Niels Olsen tillige med Sergienten fremlagde et under dato 23 Junij sistleeden forfattet Indlæg saa lydende. Eragtet Sagen gives Anstand efter den indstevntes begier udi indgivne Indlæg til nest holdende Høsteting. Publiceret Hendrich Ellingsen Mellingens udgivne Pante Obligation til H/err Schafner og H/er/r Ananias Fyrstenberg som Com/m/iterede for Haugs Præstegields fattig Casse paa Capital 40 rdr dat: 10 Decbr: 1763 vid: fol: 417. Værgen Arne Knudsen Echeland opbød af Myndtlingen Marthe Rasmus datter Tufts tilfaldne Arve Midler hende efter Faderen Rasmus Gregoriusen Tuft d/en 9 Julij 1749 tilfalden den summa 22 rdr 5 mrk 13 s om nogen sam/m/e mod Pandt og Renters Ansvar Vilde antage, men da ingen der til anmelte sig blev sam/m/e til Værgens Forvaring overleveret. Lars Iversen Tuenestvedts Sag Contra Ole Taqvam udsættes til næste ting efter Parternes forlangende Fleere Sager frem kom ey for Rætten efter paaraab Fogden fremlagde til Attestation den forfattede Restance over de Kongl/ige Skatters 1ste og 2den termin beløbende 532 rdr 2 mrk 8 s: over Extra Skatten 565 rdr 10 s:
Høstetingene for 1764 [Sartor Skibbreede] Anno 1764 d/en 4de 8ber blev Rætten til almindelig Høstetings holdelse satt med Sartor Skibbreedes Almue paa Tingstædet Tosøen i overværelse af deres Kongl/ig Maj/este/ts Foged og de Rætten tilnevnte Laug Rættes Mænd hvis Navne fol: 225 findes tilførte. Og blev de Kongl/ige Forordninger og Ordres oplæste som her neden extraheres. 1. Placat angaaende Princesse-Styrs Eftergivelse udi Dan/marck og Norge dat: 20 Aug: 1764. 2. Den Constituerede Stiftsbefalings Mand Etatz Raad Bagers ordre til Fogden at eftersøge en fra Buscheruds Amt undviget Huus Mand navnlig Torgier Tøstensen (Tostensen) dat: 7 Aug: 1764. 3. ditto Etatz Raad Bagers ordre af 9 Julij at eftersøge en Svensk bortrømt Persohn navnlig Erich Edstrøm. 1764: 254b 4. Rente Kam/m/eretz Ordre til Fogden at betale udi den Kongl/ig Casse fra 1 Martij og fremdeelis Udreednings pængene dat: 19 Maij 1764 men for Jan: og Februarij Maaned til Lægs Cassen imod de Com/m/itteredes derfor udgivne Qvittering 5. Rente Kam/m/eretz Ordre og Com/m/unication om Extra Skattens Moderation hvor ved fattige tieniste Folck og børn eftergives Skatten uden at de afgaaendes Contingent de formuende skal paalægges alt efter Kongl/ig Resolation dat: 27 Aug: 1764. 6. Cam/m/er Collegii Com/m/unication af den Kongl/ig Resolution dat: 22 aug: at alle Officerer og pentionister som ikkun nyder 100 rdr skal for Rang Skatt Vorde befriede dat: 26 sep: 1764 7. Geheime Raad Cicignons Skrivelse til Fogden at indsamle til St: Jørgens hospital for de svage 165 rdr 38 s: dat: 11 sept: 1764 8. Lige leedis hands ordre paa sædvanlig Maade at inCassere Græntze Skydspengene som forrige Aar dat: 1 8ber 1764. Dernæst publiceret Skifteforvalterne i afg/angne Johan Frøchens Sterboe, Deres Udstædde Proclama til Credi og Debitores Indkaldelse dat: 29 Julij 1764 vid: fol: 2. Aflyst og udslettet Lieutn: Johan Møllerops Pante Obligation til Assessor Brøcher paa Capital 300 rdr dat: 10 Jan: 1760 efter Creditors paateignede qvitence af 10de Aug: 1764. 3. Skifte brev forrettet paa Telle efter Ole Monsen d/en 9 Julij 1764. 4. ditto paa Spielde efter Christie Thomasdater dat: 10 ejusdem 5. ditto paa Kaabeltved efter Knud Ellingsen dat: 11te ejusdem 6. ditto paa Bildøen efter Engel Hansen dat: 11te ejusdem 7. ditto paa Nore Biørøen efter Kari Nielsdatter d/en 12te Udi Sagen indstevnt af Procurator Cramer Contra Mons Knudsen Golten Knud Wintzensen og Jens *Michesen Worland som siste ting til denne tiid blev udsatt fremstoed Citanten og Var Resolveret at ophæve Processen samt eftergive sin bekostning med saa skiel at hannem den Vedkiendte Debet 13 rd 2 mrk 2 s nu bliver betalt, saasom hand dermed friesiger dem fra Videre Efter eller Opkrav, og som Vedkom/m/ende paastaaer at savne 2de brevskaber som er et Aastæds tingsVidne og den gamle Lavtings Doms Act hvoraf ellers Notarial bekræftet Gienpart er afleveret, saa Vedtoeg 1764: 255 Cramer at bestræbe sig for med yderste Fliid at besagde brevskaber kand faaes extraderet af høyeste Rættes Justitz Contoir for at overleveres Vedkom/m/ende, og de indstevnte tillige med Lehns Manden belovede erm/el/te summa 13 rdr 2 mrk 2 s paa det af Citanten givne Løfte at betale nu strax, saa vedtoeg Citanten sit forrige og belovede mod Pengernes betalning at qvittere beviiset. hvormed denne proces bliver ophævet. Ulve Hansen Østvedt Contra Brithe Olsdatter med Ole Nipen, Grim Olsen Telle Lars Andersen Østvedt og hustrue Kari Olsdatter og Asser Thomesen Østvedt efter forrige tiltale Udi ovenmelte Sag mødte Procurator Cramer paa de beskyltes Veigne og tilkiende gav at sistbem/el/te Brithe Olsdatter og Niels Larsen til dette ting havde Contra ind stevnt Vidner til tingsVidnes Erholdelse, hvilcken Stevning lovlig forkyndt Comparenten foreviiste, og i den Leylighed paastoed denne Sag udfløttet til nestholdende Som/m/erting, da tingsVidnet tillige med Contra Stevning skal Vorde i Rette ført. Citanten paastoed Dom. Eragtet Sagen udsettes til nestkom/m/ende ting for at producere det forventende tingsVidne som paaberaabte Contra Stevning i Sagen. Stevne Vidner i tingsVidne Sagen Hans Simensen og Simen Paulsen fremstode og eedelig afhiemlede Stevne Maaletz lovlige forkyndelse meer end for 14 dage i deres paahør og for deres boepæl, og det for alle i Stevningen benevnte Persohner og Vidner. Af Vidnerne mødte alle undtagen Lars Andersen Østvedt og Kari Gullichsdatter som er kom/m/et i barselsæng, ligesom de til Vedermæhle indkalte mødte Vedtagende lovlig Varsel. Procurator Cramer angaaende den første begivenhed frem satte følgende Spørsmaale. 1mo Om Vidnet har hørt og seet at Ejeren har taget Brithe Olsdatter i sin haand og forsickret at hun skulle vedblive Jordeparten for bøxel efter det Løfte hand havde givet hendes S/a/l/ig/ Fader 3 Aar tilforn. 2do Om dette blev bekiendtgiort for Ulve Hansen og ham ombeedet at holde sig fra Jorden indtil de vare adskilte derom for Lov og dom. 3. Om Jordeparten til hælften Var opspaet og tilsaaet den dag som Ulve med sit Selskab tilkom og med havde Spade og videre Reedskab. 4. Om ikke Ulve med sit Følge kierligens blev ombeedet, at blive fra Ageren indtil Rætten 1764: 255b havde adskilt dem, men Ulve og hands Selskab modtrossede Formaningen og Ulve i sær sagde disse Ord jeg skal ikke afholdes med 10 Mand ikke heller skal Dom/m/eren forhindre mig derudi, men hand med sit Folck fortfarede allige vel. 5. Om videre forøvedes imod ham enten i Ord eller Gierning untagen at deres Spader blev tagen i forVaring. 1ste Vidne Grim Olsen Tælle frem stoed og efter aflagd Eed forklarede til 1ste qvestion svarede hand hørte at Ejeren Jørgen Andreasen Rexen af Sundfiord Var paa Gaarden Øfre Østvedt 2 Uger efter Ste: Hans Dag sistleeden og inde værende Aar, og da tilstoed at have Lovet Brithe Olsdatter Jordeparten da hændes Fader levede og med grædende taare bad Ejeren at hands datter maatte faae Jorden. til 2det svarede jo at dette ofte har været Ulve sagt at Ejeren havde giort saadant Løfte til Brithe Olsdatter og at hand skulde holde sig fra Jorden intil Lov og Dom skilte dem ad. til 3de svarede jo det saa forholdt sig at efter sit Siun Var nesten det halve spaed førend Ulve kom. til 4de svarede det var Lars Andersen Kaarevigen som er Ulves Svoger og var MedArbeydere med Ulve der sagde de ord qvestionen indeholder men Ulve svarede Dom/m/eren har ey med det at bestille, da jeg gaaer efter Ejerens befaling til 5te svarede der blev ey noget videre øvet end at spaderne blev tagne i forvaring hvercken med haand eller Mund, untagen at Lars Kaarevigen toeg Lars Andersen Østvedt i brøstet og reev noget hands trøye i tu. 2det Vidne Ole Nielsen Nipen efter aflagd Eed, {svarede} til 1ste qvestion svarede, ey noget derom at være vidende, til 2det svarede hand har hørt at Grim advaret Ulve at holde sig fra indtil Lov og Rett skilte dem ad, til 3de qv: svaret som forrige Vidne, til 4de svarede som forrige Vidne til, til 5te enstem/m/ig svaret som 1ste Vidne Videre blev dette som forrige Vidne tilspurt om Ulve ved 2de Vidner nemlig Peer Jensen og Thomas Rasmusen fra Niels Larsen og Berthe Olsdatter at maatte blive fra Jordeparten indtil de der om ved Lov og dom Vare adskilte men hand alli- 1764: 256 gevel i Slotten sistleeden med forrige Mandskab kom paa Jorden og paastoed at ville afslaae Græsset tillige med Kornet. bem/el/te Ulve tilstoed ved ham at være udrettet det omspurte. 3de Vidne Asser Thomesen Østvedt efter Eeds aflæg svarede til de 5 qvestioner alt eenstem/m/ig med 1ste Vidne Grim Olsen uden ringeste Forandring 4de Vidne Susanne Thomasdatter efter aflagd Eed forklarede enstem/m/ig med siste Vidne Asser Thomesen 5te Jens Michelsen Østvedt efter forrige aflagde Eed svarede til 1ste qvestion at hand meer end for 3 Aar siden hørte at Ejeren Jørgen Andreasen Rexen og hands MedEjere forsikrede nerværendes paa Gaarden Østvedt Brithe Olsdatters Fader som da levede at hands datter bem/el/te Brithe skulle have Jorden som med haandreckning blev bekræftet, men det siste Løfte som dette Aar skeede Var hand ey tilstæde at høre paa, til 2den og 3de svaret som forrige Vidne. og i øvrigt Refererer sig til sit aflagde Vidnesbyrd sistleeden Som/m/er ting til 5te svarede hand ey saae videre end qvestionen indbefatter. De øvrige Vidner frafalt Citanternes FuldMægtig og begierede Tingsvidnet sig beskreven meddeelt Jens Michelsen Worland haver til dette ting med muntlig Varsel indstevnt Niels Olsen Tvedten som paa Glesnes Holmen udi Julij Maanet sistleeden havde blodslaget ham i Ansigtet hvorom at Vidne Var medstevnt Gregorius Glesnes Mons Kaarevig og Halver Spilde item at forbem/el/te Niels Tvedten nogen tiid tilforn havde sagt at hand ingen Rætt fick hos Sorenskriveren, item at mehrbem/el/te Niels Olsen Tvedten nogen tiid tilforn paa Glesnesholmen havde taget og slidt ham 2de gange i haaret hvortil er Vidne Johannes Monsen og Diedrich Johannesen og Gunilde Worland, ellers angaaende den 2den punct er til Vidne Jochum Schøn/n/emand og Ole og Thomas af Worland. Stevne Vidnerne Hans Simensen og Simen Paulsen Schage mødte og afhiemlede Stevne Maaletz lovlige forkyndelse saavel for den indstevnte Niels Olsen Tvedten, som alle Vidnerne under Lovens Fals Maal. Den indstevnte Niels Olsen Tvedten fremstillet og tilstoed at have slaget Citanten til blods 1764: 256b i Ansiget, siden fragick hand at have slaget ham til blods men slaget ham uvidende hvor hand treffede, og det fordie Citanten reev ham i Skiegget, den anden punct benegtede hand, men saaleedis at have sagt den som farer med Fuskerie faaer ingen Rætt hos Skriveren Den 3die Post benægtet den indstevnte. Angaaende den 1ste punct fremstoed af Vidnerne Mons Kaarevig og Halver Spilde men Gregorius Glesnes havde forfald og ey mødte. 1ste Vidne Mons Kaarevig efter aflagd Eed sagde det hand saae at Niels Olsen Tvedt den/n/e Som/m/er paa Glesnes Holmen og inde i Stuen sloeg Jens Worland i Ansigtet og blev deraf blodig samt falt af bencken paa Gulvet, Vidnet blev af Niels tilspurt om de Veed hvoraf Tretten [ ? ] der til svarede Vidnet som og det 2det Vidne Halver Spilde der lige leedis aflagde sin eed det de ey veed hvoraf det kom, og saae begge Vidnerne ey da Citanten blev slaget men at Niels toeg sin haand fra Citantens Ansigt og at bem/el/te Citant var blodig i Ansigtet til 2den Post blev fremstillet Ole og Thomas Worland men Jochum Schønnemand var fraværende og da Vidnet Thomas Worland havde aflagt sin Eed, tilspurte Procurator Cramer paa Citantens Veigne Om Niels Olsen Tvedt sagde til Citanten at hand ikke fick Rett hos Skriver Vidnet svarede at i Vaarfiske tiid udi et Qverne huus paa Worland og paa Glesnes holmen i begge stuer sagde du faaer ikke Rætt for denne Skriver, Det 2det Vidne sagde det hand og havde hørt Niels Olsen Tvedt sagde paa Glesnes holmen til Jens de sam/m/e Ord som forrige Vidne udsagt haver. til 3de Post mødte Johannes Monsen tienende paa Glesnes holmen og Gunilde Christensdatter tienende Citanten, men Diedrich *Johannes Var fraværende og i forfald, for sam/m/e Vidner fremsatte Proc: Cramer dette Spørsmaal Om de har seet hvad tiid og paa hvad Stæd at Niels Olsen Tvedt 2de gange i Vreede haardroeg 1764: 257 Citanten Jens Worland de mødende Vidner fremstode og begge aflagde deres Eed og Vidnet Johannes Monsen saa hand at Niels Olsen Tvedten paa Glesnes holmen i fastens tiid indeværende Aar toeg Citanten i haaret og at Jens Worland igien tog Niels i Skegget, og var de den tiid begge druckne og vreede begge. det 2det Vidne Gunhildes Udsiigende efter aflagd Eed var med forrige Vidne i alt overeenstem/m/ig at den ind stevnte toeg 2de gange Jens i Haaret, og Jens igien toeg Niels i Skiegget, og kom tretten deraf at Citanten sagde til den indstevnte der kom/m/er intet Verre folck til Pollen end du og dit Lav. Procurator Cramer satt i Rette at Niels Olsen Tvedten bør blive mulcteret for blodSlag og Jordskuff efter Loven og helften af bøderne at henfalde til Citanten item for sit ublue Paasagn og end videre at bøde for haargreb og endelig at oprette Processens bekostning med Comparentens Umage med videre med 7 rdr. Den indstevnte Niels Olsen Tvedten anmelte at have Ved Contra Stevning indkaldet hoved Citanten Jens Worland fordie hand i Vinter og fastens tiid sistleeden paa Glesnes holmen har taget og revet ham i sit Skieg til Vidner indkaldet Peder Monsen Glesnes og Thomas Worland nerværende, men Vidnet Ole Kiepper mødte ikke. 1. Vidne Peder Monsen Glesnes fremstoed og aflagde sin Eed, siigende at paa Glesnes holmen Fastens tiid hørte hand hoved Citanten Jens Worland sagde til Contra Citanten der kom/m/er ingen Verre Folck til Polden end dit Lav, og derpaa rev Jens Worland en stor dott af Niels Olsen Tvedtens Skieg som Vidnet saae liggende efter paa bordet. 2det Vidne Thomas Worland under forrige aflagde Eed sagde det hand af sine Kam/m/erater og Lav har hørt at Jens Worland har talt de ord første Vidne forklaret haver, som og saae at Jens Worland med sine begge hender rev Contra Citanten en dott af Skiegget som blev liggende paa bordet. Procurator Cramer paa den indstevntes Veigne benægtede det første som desforuden er ubetydelig men i henseende det siste erklærede sig at Jens Worland ved Nielses haarde Overfald 1764: 257b holdt sig til det første hand fick fatt paa hvorforuden det sees paa Citantens Skieg at det er Complet uden minste Skades tilføyelse. Contra Citanten forlanget det udeblevne Vidne Ole Kipper forelagt til næste ting. Eragtet Den lovlig indstevnte og ey mødende Ole Kipper paa Glesnes holmen forelægges Lavdag til neste ting at møde under Lovens fals Maal d/en 15de ejusdem blev Rætten med sam/m/e Laug Rætt satt og følgende documenter publicerede 1. H/err Lieutnant Johan Nicolaj Møllerops Skiøde paa 1/3 part i Snechevigen til Ole Gudmundsen dat: 7 Julij 1764 vid: 416 2do ditto Skiøde til Niels Jacobsen paa 1/3 part i ditto gaard dat: 7 Julij 1764 vid: fol: 418. 3de ditto hands Skiøde til Erich Nielsen paa 1/3 part i ditto gaard dat: 7 Julij 1764 4. ditto hands Skiøde til Frans Diche paa Bratholmens Giestgiverie og Huuser dat: 7 Julij 1764 vid: 419 5. Frantz Dieches Pante Obligation til Assessor Jørgen Brøcher paa Capital 200 rdr dat: 10 aug: 1764 vid: 419 6. ditto hands Pante Obligation til Hendrich Peter Gottze paa Capital 600 rdr dat: 10 aug: 1764 7. Aflyst og udslettet den af Lieut: Møllerop udstædde Pante Obligation til sin afdøde Værmoders Elisabeth S/a/l/ig/ Lars Jacobsens Arvinger {efter} paa sum/m/a 396 rdr 5 s dat: 30 april 1763 alt efter Creditorers paateigning og qvittencer 8. publiceret Sophia Brochenhuus afg/angne Paul Holms hændes efter sin afdøde Mand giorde declaration til Arvs fragaaelse dat: 3 8ber 1764 9. Skifte Forvalterens udstædde Proclama til Credi og Debitorers Indkaldelse efter afg/angne Paul Holm dat: 5 8ber 1764. 10. Hans Jensen Leerøens Odels Lysning til 9 Mark Smør 1/4 Huud i Gaarden Lerøen dat: 5 8ber 1764. 11. Johannes Jacobsen Telles bøxelsæddel til Michel Hansen paa 1 p/un/d Smør 1 p/un/d fisk i Gaarden Kaursland dat: 4 8ber 1764 med Rev: 12. Hans Ravels Skiøde til Paul Hansen Schoge Hans Michelsen Bache Lars Iversen Trellevig og Ole Monsen Golten paa 2 p/un/d fisk i Gaarden Humelsund dat: 29 Maij 1764 vid: fol: 420. 13. Niels Assersen Selles Skiøde paa 1 p/un/d 13 1/8 Mark fisk i Gaarden Selle til Knud Tosøen dat: 7 Maij 1764 vid: 420. 1764: 258 14. Albert Olsens Skiøde til Ole Ellingsen Worland paa 18 Mark fisk 4 Kander Malt i Gaarden Worland(?) samt 2 2/5 Mark fisk i Midtvedt, 2 2/5 Mark fisk i Steensland 1/6 part i Laxe Vogen Sandøen dat: 5 8ber 1764 v: 420 15. Hans Jensen Leerøens Odels Lysning til 9 Mark Smør 1/4 huud i Gaarden Leerøen dat: 5 8ber 1764. Sager efter Paaraab frem kom ey for Rætten. d/en 6te ejusdem blev Rætten med sam/m/e Laug Rætt satt Publiceret Skiftebrevet forrettet paa Gaatden *Shouge d/en 25 Maij 1764 efter afg/angne Marthe Michelsdatter vid: fol: 421. Og da ingen Sager efter paaraab frem kom for Rætten blev de sædvanlige af Fogden fremlagde bielager til hands Reegenskab attesterede lige som nest forrige Aar som i følgende er *bestaaaed 1mo om Veyens længde til tingstæderne 2do om de Priviligerede Giestgiverie, 3tio Angaaende Silde og Laxe Voger da her i Skibbreedet ey er fisket andenstæds end i Agotnes Macrel og Silde Vog som blev taxeret 1 rdr 4. Angaaende de fremsatte 12 qvestioner i følge Skatte forordningen blev ligesom forrige Aar besvaret. 5. Angaaende Krem/m/erleyerne, *5. Angaaende LænsMændenes Jordebrug Restancen for Extra Skatten bereignet fra 1 April til 8ber Maanet beløber 636 – 2 – 12 s den Ordinaire Skatt 103 rd 1 mrk Odels Mantallet blev attesteret De nye Laug Rættes Mænd for tilkom/m/ende Aar 1765 1. Mons Søre Toft 2. Ole Bache 3. Adser Øfre Tvedt 4. Mons Store Sangolt 5. Knud Næsse 6. Niels Algerøen 7. Knud Fiereide og 8. Daniel Hagenes.
Schiolds Skibbreede! [1764] d/en 8de ejusdem blev Rætten med sam/m/e Laug Rætt som sist holde Som/m/erting satt med Schiolds Skibbreedes Almue paa Tingstædet til ordinair Høste tings holdelse i nerværelse af deres Kongl/ig Maj/este/ts Foged og tingsøgende Almues Nerværelse, Da for bem/el/te Schiolds Skibbreede sam/m/e Kongl/ige Forordninger og ordres blev oplæste som ved Sartor Skibbreede. Dernæst publiceret 1. Skifte Forvalternes Proclama efter afg/angne Johan Frøchen dat: 29 Julij 1764 2. H/err Capitain Volqvart Risbriche Odels og Pænge Mangels Lysning til Gaarden Gravdahl med underliggende Pladtzer dat: 15 sept: 1764. vid: fol: 3. Skiftebrev forrettet paa Øfre Bratland efter Marthe Anthoni Datter d/en 14 april 1764 vid: fol: 4. ditto forrettet d/en 5 Julij a ej paa Gaarden Store Tvedt efter afgangne Syneve Mons datter vid: fol: 5. Sorenskriver Garmanns udstædde Proclame til afg/angne Paul Holm Credi og Debitores indkaldelse dat: 5 8ber 1764 vid: fol: 6. Sophie S/a/l/ig/ Mariagers Enckes udgivne bøxelsæddel til Johannes Nielsen paa 2 p/un/d Smør i Gaarden Haucheland Phanøe Præsteboel beneficeret dat: 9 Julij 1764. 1764: 258b
Udi Sagen indstevnt af Frue Cancellie Raad Danchersens Contra Mad: S/a/l/ig/ H/err Lyder Fastings Encke, mødte Procurator Brose paa Mad: Fastings Veigne og producerede Lavdagen lovlig forkyndt. Hvorefter begge Parters Procuratorer fornevnte Mons/ieu/r Brose og Procurator Reutz declarerede Sagen imellem Frue Danchersen og Mad: Fasting som afgiort og forligt ophævet. Hvorefter Proc: Brose og tilkiendegav at Mad/a/me Fasting formeedelst de medindstevnte bønders enfoldighed og videre Omstændigheder og frafalt Sagen imod dem. Sagen efter forrige tiltale indstevnt af Søfren Thode Contra Michel Schaalevig. Procurator Brose for Contracitanten fremlagde hands Indlæg med deri paaberaabte Skatte og Landskylds bog hvilcken siste hand bad maatte beroe i Rætten indtil Dom var gaaet og derfor efter saadan sin udførte Procedur paastoed Dom. Procurator Reutz for hoved Citanten vedblev at tage paaancke Reserveret over Rættens Kiendelse og behandling og at benægte in totum alt hvad de førte enkelte Sancke Vidner efter saalang tiids forløb imod Lovens bydende kunde have udsagt og forklaret i formeentlig Faveur af Contra Citanten stridende tvert imod den paastevnte reene og unægtelige Reverse for Søgemaalet. hvorefter hand fremdeelis paatrængede dom til sam/m/es betalning med skadesløs Erstattning for Processens Omkostning billigst med 8 rdr og ellers igientoeg sin tagne Reservation til separat tiltale imod Contra Citanten for dristig urigtig og ubeViislig beskyldning. Procurator Brose vedblev sit indgivne og derefter paastoed Dom. Parternes Procuratores var fornøyede at anhøre Dom ved Mielde Tingstæd. Eragtet Sagen optages til Doms afsiigelse naar Tinget for Mielde Skibbreede dette Aars Høsteting holdes H/er/r Justitz Raad Carbiner efter forrige tiltale Contra Erich Bartromsen! Procurator Cramer fremlagde Contra Citantens Indlæg og bielager som er Udskrift af Bergens byes Magistrat og 16 Mænds deres allerunderdanigst udbeedende Deres Kongl/ig Maj/este/ts aller- 1764: 259 naadigste Com/m/issorium af dato Fredensborg d/en 10 Aug: sist leeden i lige Maade Udskrift af en byetings Stevnings dat: 25 Julij nest tilforn og endelig en Udskrift af Com/m/issions Stevning, hvoraf Cramer deducerede at Tvistighedens 2den punct om et Pladtz kaldet Holm er temerair og forfængelig paa hoved Citantens Siide, ligesom det forefindes, henseendes til 1ste punct om Fæste forbrydelse, desformedelst Cramer Repeterede Contra Citantens I Rettesættelse saaleedis, at H/err Justitz Raad Carbiner Vorder dømt uberettiget i begge deele og bepligtet at oprette Contra Citanten skadesløs Omkostning efter indgivne Reigning, og end videre til Pladtzen Holmen kaldet at indsøge til Aastæds Rætt om hand sig der til trøster. Procurator Reutz for Hoved Citanten Refererede sig til sin udførte Procedur benægtende alt ubeviislig af Contra Citanten fremført, og ellers gav tilkiende at Contra Citanten endnu forsættlig indesidder med de 2de siste Aars Afgift til sistavigte Michaelij forfalden af hands tilbøxlede Pladtz, hvorudover hand desto meere efter Loven bliver strafskyldig efter forhen giorde Paastand, og som Comparenten i øvrigt har beviist med lovlig erhvervede og usvæckede Dom/m/e samt med det i Rætten anviiste Situations chart at det støcke Marck saa kaldede Holmen som Contra Citanten uden for hands Frelse Seddel har tiltaget sig, er H/err Justitz Raadens lovlige Ejendom, saa bliver det ham nemlig Contra Citanten og Sagen uvedkom/m/elig hvad dispute der kand være anlagt imod Hoved Citanten af Magistraten i Bergen efter de i Rettelagde Papirers Formeld, men Comparenten efter sin udførte Procedur indloed Sagen under lovmessig Dom. Proc: Cramer værendes forsickret at Dom afsiiges efter lovlig Grund og brevskaber vedblev den udførte Procedur og Paastand med det tillæg at naar dispute angaaendes det Pladtz kaldet Holmen bliver foreviist til Aastæden, saa vil Contra Citant Erich Bartromsen lovhiemle, at det aldrig har været under Justitz Raadens eller Formands Eje, men at det smale brug ved nogle faae Klæders blegning paa sam/m/e Stump har fuldt ham og hands Formænd som en Rættighed. Procurator Reutz sagde at Erich Bartromsen hverken har beviist ey heller kand beviise imod H/err Justitz Raadens klare beviiser og Adkomster at den om disputerede Holme tilhører andre end H/err Justitz Raaden, ey heller at Erich Bartromsen nogensinde har tilbøxlet sig sam/m/e Holme, 1764: 259b langt mindre derfor betalt nogen slags Afgift til H/err Justitz Raaden, uden for de 15 Mark aarlig som Bartromsen bør betale for det sig tilbøxlede støcke Marck liggende paa den Vestre Siide af bye Veyen, da Holmen saakaldet ligger paa den Østre Siide, hand nemlig Comparenten vedblev sit forrige og paastoed Dom. Cramer erindrede Lovens 5 art: pag: 799, og modsagde at H/err Justitz Raad nogensinde har eyet den om tvistede bleege Stump som ligger under byens Mark. Reutz modsagde aldeelis at Bartromsen har nogen slags hævd for den omtvistede Holme som hand urigtig foregiver, og ellers Refererede sig til Frelsesæddelen som viiser langt anderleedis naar dens dato eftersees. Eragtet Sagen Optages til Kiendelse og Doms Afsiigelse paa Mielde Skibbreedes Tingstæd naar høstetinget sam/m/e stæds holdes efter begge Parters begier. H/er/r Justitz Raad Carbiner Contra Adolf Thanck Procurator Reutz paa Citantens Veigne forlangede Sagen udsatt til nestkom/m/ende Som/m/erting anstundende Aar 1765. Procurator Cramer paa den indstevnte Sing/neu/r Adolf Thanch bemerkendes at H/err Justitz Raad Carbiner forfølger sin skev ugrundede Sag, forbeholdt Contra Stevning til lovlig satisfactions og Opretnings Erholdelse, thi høybem/el/te H/err Justitz Raad Carbiner burde viide eller dog hands høylærde FuldMægtig at trette om Jord skal indføres paa Aastæden, og at ingen maae føre Vrang trette i hvor feed hand er, for den/n/e gang fremlagde Comparenten bekræftet Gienpart af Kongl/ig Maj/este/ts Allernaadigste Com/m/issorio som er dat: paa Fredensborg d/en 10 Aug: sistleeden lige saa af en byetings Stevning af 25 Junij nest forhen, derhos bad hand at Com/m/issions Stevning som er fremlagt i nestforrige Sag udi den/n/e Sag maatte Vorde incorporeret, saasom selve brevskaber bevidner at Citanten er uberettiget til den hævede Proces hvorudover Ventes at hand betids frafalder Sagen og giver Comparentens Principal satisfaction og opretting i Mindelighed Procurator Reutz Vedblev sit forrige og Reserverede Reservanda. Eragtet Sagen efter Citantens begier gives Anstand til nestholdende Som/m/erting. 1764: 260
Procurator Brose paa Citanten Kiedel Olsens Veigne frem lagde en skriftlig Stevning dat: 22 Sept: sistleeden Contra Hans Monsen for Resterende Lønn alt efter Stevne maaletz Indhold som med sin paateigning om detz lovlige Forkyndelse saaleedis er lydende. Den indstevnte Hans Monsen blev paaraabt men ey mødte Stevne Vidnerne Jan Andersen Tvedteraas og Niels Larsen Calfari afhiemlede Stevne Maaletz Forkyndelse efter deres paateignings Udviis Comparenten Brose forlangte Lavdags forelæggelse Eragtet Den lovlig indstevnte og ey mødende Hans Monsen forelægges Lavdag til nestholdende Som/m/erting tilkom/m/ende Aar 1765 1. Aflyst Jacob Reinersen Harrebaches udgivne Pante Obligation til Mad: S/a/l/ig/ RaadMand Montagnes Encke paa Capital 90 rdr dat: 18 Maij 1758 efter Creditorindens qvitence af 6 8ber 1764 2. Publiceret Jacob Reinersen Harrebaches udgivne Pante Obligation til Jacob Taaning paa Capital 60 rdr dat: 6 8ber 1764 vid: fol: 422. 3. Niels Thorsen Lones Pante Obligation til Hans Andersen Kalvedahlen dat: 4 8ber 1757 efter Creditors qvittence af 8de 8ber 1764 aflyst og af Pante bogen udslettet 4. Jon Mariagers som Forstander for Seminario hands bøxel sæddel til Niels Nielsen paa 1/2 Løb Smør 6 Kander Malt i Sohlen dat: 1 Martij 1764 med Rev: ej dat 5. Knud Zachariasens Pante Obligation til Procurator Cramer paa Capital 154 rdr dat: 10 Sep: 1764 vid: fol: 422 6. H/err Capitain Severin de Svanenhielms Odels Lysning til Gaarden Sæhle dat: 8de 8ber 1764 7. Ole Michel Larsens Skiøde til sin broder Johan Christian Larsen paa 12 7/10 Mark Smør 2 27/50 Kande Malt i Gaarden Nestue dat: 23 aug: 1764 vid: fol: 8. Assessor von der Lippes bøxelsæddel til Joen Nielsen Røchenes paa 1 Løb Smør i Gaarden Øfstebøe dat: 29 Maij 1764 med Rev: ej dat 9. ditto hands udgivne bøxelsæddel til Elling Jacobsen Lysevold paa 1/2 Løb Smør i Gaarden Haaland dat: 15 Nov: 1763 10. Marie Elisabet S/a/l/ig/ Fastings udgivne bøxelsæddel til Rasmus Larsen Ulsmoe paa 1/2 Løb Smør 1/4 [ ? ] Malt i Gaarden Ulsmoe dat: 8 Decbr: 1763 med Rev: ej dat 11. Assessor von der Lippes bøxelsæddel til Lene Nielsdatter paa 18 Mark Smør i Gaarden Nordre Gillestad dat: 13 aug: 1763 med Rev: 12. Jon Mariagers bøxelsæddel til Anthonius Zachariasen paa 3 Spand Smør 1/2 tønde Malt i Gaarden Øfre-Bratland dat: 7 April 1764 med Rev: 1764: 260b
d/en 9de ejusdem blev Rætten med sam/m/e Laug Rætt satt 1. H/er/r Capitain Severin Hvids udgivne Caution til den 2det Bergenhuusisch Nationale Infanterie Regimente for hvis Oppebørsler ham betroes og derfor med 2den prioritets Rætt givet til Forsickring sin Gaard Damsgaard dat: 11 Junij 1764 vid: fol: 423. 2. ditto Capitain Hvids oprettede Contract med Erich Larsen angaaende et støcke Mark liggende under Damsgaard dat: 31 Martij 1764 vid: fol: 423. 3. Aflyst og udslettet Hans Wordemans udgivne Pante Obligation til Cancellie Raad Hendrich Angel paa Capital 600 rdr dat: 15 Decbr: 1759 og af Creditore qvitteret d/en 23 Junij 1764 4. Krigs Secretair Christian Tuxen Widinge Odels Skiøde til Lars Olsen paa 1 1/2 Løb Smør 1 Tønde Malt i Gaarden Nestue dat: 22 sept: 1764 vid: fol: 424. 5. Johan Christian Larsen Nestues Pante Obligation til Lehns Mand Jan Andersen Tvedteraas paa Capital 45 rdr dat: 8 8ber 1764 vid: fol: 423 6. Madame Sinnings udgivne bøxelsæddel til Halsten Pedersen Onstad paa 1 p/un/d 12 Mark Smør i Slettebachen dat: 2 April 1764 med Rev: ej dat Publiceret den Kongl/ig Forordning anlangende til hvilke Fæstninger i Norge, Delinqventer herefter skal hen dømmes dat: 7 Sept: 1764. 7. Mad/a/me S/a/l/ig/ Lyder Fastings udgivne bøxelsæddel til Hans Monsen Hoverstue paa 1/2 Løb Smør og 1/2 faar i Hoverstue dat: 6 Decbr: 1763 med Rev: ej dat 8. Aflyst Uldrich Diedrichsens Pante Obligationer dat: 2 Jan: 1761 stoer 200 rdr 2. do: dateret 5 sept: 1761 stor 50 rdr og 3tio hands Obligation dat: 5 sept: 1763 stoer 150 rdr alle udgivne til Helchie Hermands datter Warvigh, som af Creditorinden ere alle qviterede d/en 5 8ber 1764 og alt saa af Pante bogen udslettede. Procurator Cramer paa Citanten Knud Zachariasens Veigne fremstoed for Rætten og tilkiendegav at have med mundtlig Varsel til dette Ting Tiid og Stæd ladet ind kalde nemlig Rasmus Madtzen tillige med Fader Madtz Andersen, og Endre Andersen med sin Fader at anhøre Vidner nemlig Niels Pedersen, Sieur Jonsen og Anders Handsen og Erich Chrispinusen angaaende de forbenevnte 2de Leylændingers Sønners fiskerie i Ejerens Citantens fiske Vande, derfor efter Sagens Omstændighed at lide Dom. De indstevnte blev paaraabt men ey mødte, Vidnerne mødte alle Stevne Vidnerne Sieur Joensen Aandeland og Hans 1764: 261 Andersen Lie fremstode og afhiemlede Stevne Maaletz lovlige forkyndelse i deres eget paahør og for meer end 14 dage siden Comparenten forlangte de mødende Vidner afhørte 1ste Vidne Niels Pedersen Aandeland efter aflagd Eed, sagde det hand af indstevnte Rasmus Matzen, som er hiem/m/e hos Faderen Madtz Andersen Aanneland, hørte nu sistleeden Søndag 14 dage siden, at hand(?) men eller ....(?) kand have fisked et par hundrede smaae fiske eller ørter som de langs Elven med trove havde fanget, det sam/m/e sagde og det andet Vidne Sieur Jonsen Aanneland at Rasmus Madtzen sagde til ham sam/m/e tiid og saae hand at bem/el/te Rasmus bar sam/m/e smaae fisk til sin Faders Huus, som hand for Vidnerne sagde med trove at have fisket langs Elven. 3. Anders Hansen tienende Citanten Knud Zachariasen som da Eeden af Lov bogen for ham var oplæst og formaning givet at vogte sig for Meeneed aflagde sin Eed og forklarede, at hands huus bond befahlet ham at sistleeden Løverdag 14 dage siden skulle hand gaae ind til Sættre Vandet for at see om nogen fisket i Vandet, og da mødte Vidnet saavel Rasmus Madtzen og Endre Andersen som havde fisket, og bar Rasmus en hanck smaae og lidt større Ørter paa sin Ryg, og da Vidnet spurde om de havde fisket i Sættre Vandet og Kiørle Kiønen, svarede Ney, men sam/m/e at have fisket i Elven imellem begge benevnte Vande, og saae Vidnet ikke hvor de henbragte fisken, da hand skiltes med dem paa hiemVeyen, Vidnet efter tilspørsel sagde og engang tilforn at have [seet]? de forbem/el/te 2de Rasmus og Endre at have fisket i Elven med deres trover, da de og fick nogle smaae fiske men ey veed hvor meget, 4de Vidne Erich Chrispinusen tienende Faderen paa Lie efter aflagd Eed forklarede, at den omvundne tiid for noget over fiorten dage saa hand de indstevnte 2de drenge Rasmus og Endre fiskede saavel i Kiørle Kiønen som Elven med deres trover da de gick ved siden af Landet og Elven, og fornam Vidnet at de havde faaet og fanget nogle smaae Ørter som de havde paa en hanck, men hvor mange fiske det var veed Vidnet ey at forklare, Vidnet sagde at et par gange dette Aar har hand og seet indstevnte fiske i Elven men ey i Vandene. Procurator Cramer erindrede om Lavdags forelæggelse for de 4re udeblevne og paagieldende Eragtet De lovlig indstevnte og ey mødende Rasmus Madsen og Fader Madtz Andersen Endre Andersen og Anders Olsen alle af Unneland forelægges Lav dag til nestholdende Som/m/erting anstundende Aar 1765. 1764: 261b
d/en 10de ejusdem blev Rætten med sam/m/e Laug Rætt satt. 1. Aflyst Baatel Andersen Øfre Natlands Pante Obligation til Assessor Brøcher stoer 250 rdr dat: 27 april 1763 efter Creditors qvitence af 5 8ber 1764 og saaleedis af Pantebogen udslettet. 2. Jon Mariagers bøxelsæddel til Hans Jacobsen paa 10 1/2 Mark Smør i Gaarden Myhren Seminario beneficeret dat: 26 Maij 1764 3. Mons/ieu/r Kierulfs paa ProCancellarii Pontoppidans Veigne hands udstædde bøxelsæddel til Albert Olsen paa halv parten i Solemslien som er 6 Mark Smør dat: 31 Jan: 1764 med Rev: ej dat: Deres Kongl/ig Maj/este/ts Foged over Nordhorlehn Velædle Oluf Lund Bildsøe anmelte det hand til dette ting haver indkaldet en her udi Fogderiet paagreben Tyv navnlig Ole Olsen Sæbøe til at forklare under examination, hvad hand her i Fogderiet kand have stiaalet og i øvrigt bedrevet, alt efter Stevningens formeld dat: 24 sept: sistleeden som Comparenten i Rette lagde og saa leedis er lydende. Den under Arrest hidbragte Ole Olsen Sæbøe fremstoed uden baand og fengsel, og forklarede det hand er fød i Sogns Fogderie i Wigoen (Wigøen) hvor hand var Huus Mand, og som Soldat har tient ved Liv Compagniet ved det 1ste Bergenhuusische Regimente i 9 aar, og 6 aar som Lande vern, siden som Gevorben Soldat ved Guarnisonen i Bergen i 3 aar og som Frie Mand tilladt at boe som Huus Mand i Wigøer, hvor hand for begangne Tyverie sam/m/estæds blev hendømt til Slaverie paa Bergens Fæstning i 3 aar, og efter at sam/m/e Straf Var udstaaet, og hand Var dimitteret, opreyste hand til Solemsvigen til Proviant Forvalter Dams Laus Gaard, hvor hand brød ind over Nøst Dørren, hvor der Var saa stor Obning og hull at hand kunde indsmyge, og derfra paa Nøst Loftet Nattes tiide ongefehr 2 Maaneder siden borttoeg 3 tauer 1 focke Seigl tilhørende en Jægt, som hand bortførte paa en baad som hand i Bergens bye fra en Jægt \havde/ bortaget, og der efter solte til en Nordfahr i byen, saavel det stiaalne Seigl som tauer, for hvilcket alt hand fick 3 rdr mindre 1 ort, bem/el/te baad laae hand Ved sam/m/e Jegt hand havde taget der i byen efter sig, og da hand sam/m/e dag hand havde soldt det stiaalne Godtz, gick op til en Politie betient Dalgreen for at dricke 1 potte Øhl gick hand hen for at ligge sig paa en benck i Stuen at sove, og derpaa kom, imens hand 1764: 262 sov, 2de Soldatere med en Gefrieder, og bragte ham til Slottet, derfra blev hand henbragt til Solemsvigen af bem/el/te Vagt, og modtaget af Dam Laus Folck paa bem/el/te Gaard som indsatt ham bunden om hænderne i sam/m/e Nøst hvorfra hand sam/m/e Natt undkom og fick det baand hand om Livet Var bunden med af sig, hvor hand da toeg en baad liggende paa Cronstad Nesset, hvorudi var en Jern Læncke til Fest, 2 lapper paa den eene siide nyelig bred og nye frem Keiper paa, som Jens Cronstad tilhører efter hands egen anmeldelse, at sam/m/e bem/el/te tiid er frastiaalet ham; med sam/m/e baad reyste hand allene Nord efter, og ey Var i Land nogen stæds førend hand kom til Sognefæste i Sogns Fogderie, som er halvsyvende Miil herfra, derfra henreyste til Aachre, hvor hand kiøbte sig Mad, derfra 2den Aften til Ørchnevig, hvor en Gastgiever boede, og da der blev efterspurt om hand havde Pass, og da hand frøgtet sig intet at have med sig, Vilde hand igien reyse til Bergen for at faae sit Slavepass, som er liggende hos en Mand paa Stølen navnlig Niels Johan/n/esen der har været Slotts Soldat, og da hand ey fick det fra ham reyste hand med sam/m/e baad Nord efter og i Kiilstrøm/m/en kiøbte sig en Kande salt til at salte der med nogen brisling, og der hos en Huus Mand paa Østre Siide af Kiilstrømmen byttede sin stiaalne baad med hans {baad} bem/el/te Huusmand Lasses baad men fick intet til mellem bytte, *men (med?) den siste baad reyste hand til Glavehr hvor beboeren af Stæden Hans i Glavehr arresterede ham og henbragte ham til Lehns Manden i Guulens Skibbreede Hans Henrichsbøe, derfra blev hand transporteret til Lars Fielsende, derfra til LehnsMand Lars Hopland, derfra til Anders Morvigen hvor hand silde om Aftenen undkom og reyste siden til Eisvog, siden toeg hand en baad i Sandvigen og dermed bortreyste Nord efter igien hvor hand henkom til Synevog ved Kiilstrøm/m/en og atter blev paagreben, og atter henbragt til Lehns Manden Lars Fielsende og Lars Hopland som da henbragte ham til Fogden, der foranstaltet hands arrest under byens arrest huus. Efter tilspørsel sagde Delinqventen at det stiaalne Segl og tauv Verck er igien kom/m/et til Proviantz Forvalteren, som sam/m/e hos Norfaren fick tilbage, men de pænge Delinqventen for sam/m/e havde faaet leverte hand ey Nordfaren tilbage, da sam/m/e blev borte imens hand sov i Dahlgreens huus, den første baad som hand toeg paa Kronstad og hand byttede med huus Mand Lasse er hos ham staaende, huus Mandens baad i Glavehr, og 1764: 262b den siste fra Sandvigen stiaalne baad er staaende i Synevog, paa sine Reyser har hand efter berettning ey videre tyverie begaaet, og ey vilde tilstaae større Forseelser. Fogden for nerværende tiid begieret dette forhør sluttet og sig beskreven meddeelt, Reserverende sig ellers ved sine Reyser paa de Nordre Tinge at undersøge om den nu aflagde Forklaring befindes sandferdig eller at andet af ham der forøvet tyverie kand blive opdaget. Delinqventen sagde at være 44 aar g/amme/l og at hands Kone Barbra Olsdatter endnu lever og boer paa Wigøer, og har med hende ingen børn avlet. Og da ey fleere Sager fremkom blev de sam/m/e bielagere som ved sistleeden Høsteting til Fogdens Reegenskabs belæg fremlagde og besvarede som forrige Aar untagen at Øhltappere blev anmelt, 1. Aschild Floen 2. Peder Wintzensen Nobben nu boende paa Calfare, 3. Willum Schaalevignesset 4. Claus Aarestad, 5. Ole Schiold, 6. Niels Sandahlsbrechen 7. Elling Ellingsen 8. Lars Iversen 9. Torbiørn Ved Porten og 10. Anders Olsen 2do At her i Skibbreedets befindende Laxe og silde Voge intet er fisket hvoraf skattes kand Restancen for de Ordinaires Skatter beløber 507 rd 2 mrk 13 s Af Extra Skatten er allene betalt 20 rdr 5 mrk 4 s alt det øvrige til Rest. Laug Rættes Mænd for tilkom/m/ende Aar 1765 opnevnes 1. Ole Harrebache 2. Mons Kaabbeltvedt 3. Ole Tarlebøe 4. Ole Froetvedt 5. Ole Monsen Schiold 6. Ole Monsen Store-Mithue 7. Simen Yttre Haucheland og 8. Ole Rasmusen Søvig.
Ahlenfit Skibb: 1764 d/en 12 8ber blev Rætten til almindelig Høste tings holdelse satt med Ahlenfit Skibbreedes Almue paa Ting stædet Alvestrøm/m/en i Overværelse af deres Kongl/ig Maj/este/ts Foged og de Rætten tilnevnte Laug Rættes Mænd som alle mødte og blev de sam/m/e Kongl/ige Forordninger og Videre Ordres oplæste ligesom nestforrige for dette Skibbreede Dernæst publiceret følgende documenter 1. Skiftebrev forrettet paa Gaarden Sletten d/en 2 Martij 1764 efter Peder Stephensen Sletten vid: fol: 429. 2. Endre Nielsens Skiøde til Hendrich Holbech paa Alversunds Kierke med tilhørende Inventarium og Jordegotz dat: 2 8ber 1764 vid: fol: 1764: 263 3. Hendrich Holbechs udstædde Pante Obligation til H/err Capitain Discingthun paa summa 120 rdr dat: 10de 8ber 1764 vid: fol: 4. Aflyst og udslettet Major Borses udgivne Pante Obligation til Assessor Brøcher paa Capital 800 rdr dat: 16 Decbr: 1763 5. Aflyst og udslettet Major Borses Pante Obligation til Assessor Brøcher paa Capital 200 rdr dat: 22 Maij 1760 6. Publiceret H/err Major Hans Jacob Borses udgivne Skiøde til Mons/ieu/r Jacob de Lange paa Gaarden Fladøen med tilhørende Inventario dat: 25 Maij 1764. vid: fol: 7. Anders Larsen Morvigens bøxelsæddel til Ole Arnesen paa 1/2 Løb Smør i Gaarden Nedre Mundahl Aasene Capell tilhørende dat: 12 8ber 1764 med Rev: ej dat Ole Knudsen Kaaperdahl Værge for Inger Rasmusdatter opbød af Myndtlingens Arve Capital for endeel soldt Løsøre i alt med overpænge den sum/m/a 26 rdr 4 mrk 10 s: om nogen sam/m/e pænge mod sufficent Pandt og Renters Svarelse vilde modtage, men da ingen der til anmelte sig, blev Pengerne forseiglet og Værgen til Forvaring tilbage leveret for Rætten d/en 13de ejusdem blev Rætten med sam/m/e Laug Rætt satt og da ingen Sager efter Paaraab fremkom for Rætten blev de sædvanlige bielager til Fogdens Reegenskab attesteret lige som forrige Aars høste ting, her i Skibbreedet er ey fisket noget i de taxerede Silde Voger. Restancen for de ordinaire Kongl/ig Skatter beløber 359 rdr 2 mrk 2 s: af Extra Skatten fra 1mo April til Septembers Udgang er ikkun af Jochum Lange betalt 1 rdr alt det øvrige til Rest. Laug Rættes Mænd for tilkom/m/ende Aar 1765 opnevnes 1. Michel Olsen Beraas 2. Hans Knudsen Nedre Møchesvold 3. Lars Jacobsen Tvedt 4. Mathies Hofsdahl d/en 5. Ole Bergesen Lechnes 6. Hactor Sættre 7. Sieur Herland og 8. Rognald Waatne.
Guulens Skibbreede [1764] d/en 15de ejusdem blev Rætten til almindelig Høstetings holdelse med Guulens Skibbreedes Almue satt paa Ting stædet Schieljehavn i Overværelse af deres Kongl/ig Maj/este/ts Foged og de Rætten tilnevnte Laug Rættes Mænd, og blev for dette Skibbreede de sam/m/e Kongl/ige Forordninger og Videre Ordres publicerede som ved nestforrige tingstæd. publiceret Proclama efter S/a/l/ig/ Jan Frøchen dat: 29 Julij 1764 2. Friderich Monsen Steendahlens Skiøde til Johannes Knudsen Indreøen i Gaarden Furrenes dat: 3 Maij 1764 3. H/err Etatz Raad Bagers bøxelsæddel til Joen Siemonsen paa 11 1/4 Mark Smør i Gaarden Bremnes dat: 8 sept: 1764. 1764: 263b 4. Skiftebrev forrettet paa Ravneberg d/en 26 April 1764 efter Anne Olsdatter vid: fol: 425. 5. ditto paa Ravneberg ditto dato \efter/ Ole Nielsen 6. ditto paa Tvedten d/en 28de April 1764 efter Hans Olsen Tvedten 7. ditto paa Unneland d/en 30 april 1764 efter Aslach Olsen og Syneve Rasmusdatter 8. ditto paa Unneland d/en 1 Maij efter Mons Joensen 9. ditto paa Miømen d/en 24 Maij efter Magdeli Mathiesdatter 10. ditto paa Dahle d/en 26 Maij efter Iver Jørgensen. 11. H/err Ludvig Daaes bøxelsæddel til Hogne Christophersen paa 9 Mark Smør i Unneland dat: 6 april 1764 med Rev: ej dat 12. Jetmund Østensen Børchnes med fleeres bøxelsæddel til ditto Hogne Christophersen paa 9 1/3 Mark Smør 1 5/13 Mark fisk i ditto Gaard dat: 15 8ber 1764 med Rev: ej dat 13. Johannes Knudsen Inderøens FreedLysning for sine Gaarder Stevnebøe og Furreneses underliggende Herligheder dat: 15 8ber 1764. d/en 16de ejusdem blev Rætten med sam/m/e Laug Rætt satt Publiceret Jon Mariagers bøxelsæddel til Erich Einersen paa 1 Løb Smør i Gaarden Østguulen dat: 14 april 1764 med Rev: ej dat 15. Peder Kielbye Hans Dahle Niels Olsen Slengesoel og Iver Endresen Wirchisdahls bøxelsæddel til Jacob Jørgensen paa 1 p/un/d 4 1/2 Mark Smør i Gaarden Dahle dat: 15 8ber 1764 med Rev: 16. Niels Monsen Qvam/m/es Skiøde til Niels Monsen paa 15 Mark Smør i Gaarden Indre Haugsdahl dat: 15 8ber 1764 vid: fol: 426. d/en 17de ejusdem blev Rætten igien med sam/m/e Laug Rætt satt publiceret 17. Hans Olsen Hatlevigs bøxelsæddel til Mons Hansen paa 18 1/4 Mark Smør i Gaarden Rafneberg dat: 16 8ber 1764 18. biskop Tidemans udgivne bøxelsæddel til Niels Larsen Homledahl paa 18 Mark Smør i Gaarden Nedre Grinde dat: 21 Sept: 1761 med Rev: ej dat 19. Cord Spørings udgivne Skiøde til Jørgen Pether Møller paa 18 Mark Smør i Gaarden Strøm/m/e som for Gield 21 rdr er ham i Skifte udlagt dat: 28 febr: 1764 ....(?) Fogden Bildsøe i anledning af det for Schiolds Skibbreede d/en 10de hujus tagne Forhør over Tyvs delinqventen Ole Olsen Sæbøe haver paa sine Nordre Tingreyser til Guulens Skibbreede foranstaltet fra Giestgiever Stædet Glavehr hvor Tyven Ole Olsen blev paagreben at hidbringe til Ting stædet Schieljehavn alt hvad der hos ham er forefundet, og befandtes da sam/m/e i følgende at Være bestaaende 1 g/amme/l feerings baad med 2 par Aaren af Verdie 2 mrk 1 graae Vadmols Kufte af verdie 1 4 1 Seigeldugs gam/m/el boxe 6 1764: 264 1 Knibetang 4 s: En ham/m/er 4 s: en beitel 2 s: 1 g/amme/l halvtønde 2 s: et g/amme/l færings Seigl som er endnu liggende hos Hans Glavehr blev af de 2de Mænd Ole Olsen Lille Nordahl og Hans Carnelesen Fonnevig anseet til verdie for 2 mrk, hvortil ingen Ejer Mand sig indfandt det blev ellers anmelt at hos g/amme/l Jon Jonsen *Børhnes (Børchnes?) en 8te dags tiid førend Ole Olsen blev paagreben blev bortstaalet af hands Nøst 200 favner Kaltauv og hos Jon Simensen Bremnes 1 dybsogn(?) (-søge?) som ey er fundet. Fogden forlangte dette tilført forrige forhør. Udi Sagen Contra Mons Rasmusen Oppedahl, Hans NordGuulen og Iver Clausen Nordahl haver sam/m/e Mænd efter forrige forlangte Udsettelse, indkaldet ved Contra Stevning Lehns Manden Hans Henrichsbøe til at forklare hvad Mænd hand, ligesom de, har tilsagt Søndagen at reyse til Fogden dagen efter, og om de har havt større Forfald, end de for ham sam/m/e tiid har anmelt. Fogden paa Lehns Mandens Veigne svarede, det hand Vel tilstaaer at have tilsagt fleere Mænd paa Kierke backen sam/m/e dag foruden de ved Comparenten indstevnte, hvilke alle undskylte sig at have forfald til at møde ved extra Skattens Ligning. Aarsagen ellers at ikke de ind stevnte eller øvrige derom haver kundet faaet nogen dages Varsel i forveyen Var, at mine Ordre til Lehns Manden desangaaende formedelst Uveyr under Veys Var bleven opholdt, saa at Lehns Manden i den deel findes uskyldig, og maatte opfylde den ham givne Ordre til Mænds Møde paa Strømsnes dem hand selv uden at de ved mig kunde angives maatte opnevnes, da det nu befindes at de indstevnte, efter Lehns Mandens opgivende, skal have havt et slags forfald, der vel nogenlunde kand billiges, det og i betragtning Almuens almindelige Fattigdom til at betale de Kongl/ig Skatter, samt at med denne Ligning i følge seenere Allernaadigste Rescript nu lesserer, saa frafalt Comparenten sin over de ind stevnte giorde I Rette sættelse, hvorimod Comparenten begierede, at Rætten vilde indhente de ind stevntes Svar, om de nu agter sin Stevning mod Lehns Manden at i Rette føre eller ikke, da Sagen i siste fall af Comparenten ophæves, men ellers ikke. De indstevnte svarede de ville frafalde paa deres Siide lige leedis deres Søge maal imod Lehns Manden i denne Sag, hvorved da Sagen paa alle siider ophæves. Fogden fremlagde til attestation de sædvanlige bielager som alle ligesom forrige Aars høst blev besvarede, Restancen for de Ordinaire Kongl/ig Skatter beløber 202 rd 4 s: af Extra Skatten for de 6 siste Maaneder er ey ringeste Skilling betalt. Laug Rættes Mænd for tilkom/m/ende Aar 1765 opnevnes 1. Hans Tunsberg 2. Hans Hendrichsen Grimen 3. Ole Jonsen Grimstad 4. Joen Lassesen Hantvedt 5. Ole Hansen Nerdahl 6. Ole Monsen Kalhofde 7. Torgier Hoxvehr og 8. Ole Sevaldsen ibidem 1764: 264b
Lindaas Skibbreede! 1764 d/en 19de 8ber blev Rætten til almindelig Høstetings holdelse satt med Lindaas Skibbreedes Almue paa Ting stædet Alvestrøm/m/en i Overværelse af deres Kongl/ig Maj/este/ts Foged og de Rætten tilnevnte Laug Rættes Mænd som alle mødte. Og blev for dette Skibbreede de sam/m/e Kongl/ige Forordninger og Ordres oplæste som Ved nestforrige Tingstæd. Ligesom og det Proclama efter Afg/angne Jaen Frøchen. Dernæst publiceret 1. Afg/angne Justitz Raad Frimands Encke Anne Hansens udgivne bøxelsæddel til Gietmund Jonsen paa 1 p/un/d Smør 1/2 Tønde Malt i Gaarden Hopland dat: 19 Maij 1764 med Rev: 2. ditto hændes bøxelsæddel til Magnus Michelsen paa 1/2 p/un/d Smør 1 Mæle Malt i Gaarden Monsløb dat: 5 Maij 1764 med Rev: ej dat 3. Skiftebrev forrettet paa Øfre Tvedt d/en 5 Martij 1764 efter afg/angne Ole Larsen Øfretvedt. 4. ditto paa sam/m/e Gaard d/en 5 Martij an ej efter Mari Ols datter 5. ditto paa Knarvig d/en 9de Martij efter Elisabeth Olsdatter 6. ditto paa Sieursetter d/en 29 Maij an ej efter Mageli Michels datter. 7. ditto paa Riise d/en 1 Sept: 1764 efter Knud Hansen Riise Udi Sagen indstevnt af H/err biskop Friis Contra H/err Ludvig Daae Procurator Reutz loed ved sit bud Johannes Christiansen i Rætte producere for H/err biskop Friis Rættens seeniste Lav dag beskreven paateignet af H/err Ludvig Daae lovlig at være forkyndt, dernæst et skriftlig Indlæg af dato Bergen d/en 18de hujus med derudi indragne Extract af et Provste Rættes Forhør erhvervet udi Bergen d/en 1 aug: sistleeden, ligesom hand og loed anviise sam/m/e forhør in Originali til Conference med Extracten deraf fra Pag: 41 til 44 insigneret, som efter Paastand blev paateignet Rætten at være anviist, hvorefter hand protesterede paa Dom i Sagen uden Videre Anstand. Procurator Sønderborg for H/er/r Ludvig Daae til kiendegav at det af Procurator Reutz producerede Provste Forhør ey kand kom/m/e hands Principal 1764: 265 H/er/r biskop Friis til Nøtte, siden det som lovstridigt med H/err Wittes Forklaring derudi er indstevnt til Ober Hof Rætten anstundende Aar til Under kiendelse, og \da/ forventelig maae blive underkiendt, da H/err Witthe er hoved Manden som maae blive biskop Friises Debitor i stæden for H/er/r Daae da H/err Daaes S/a/l/ig/ sviger Moder ey endnu har bekom/m/et en eeniste Skilling af den paasøgte Capital, eller udstæd den foreviiste Obligation, men H/err Witthe er den som efter egen tilstaaelse Pængerne har oppebaaret og Obligationen uden rigtig Adkomst udgivet, søgende derved at obtrudere H/er/r Daae sin egen Gield, i hvilken Anleedning og H/er/r Daae har paasøgt Obligationen ved Stevning til Bergens bye ting af 21 Julij sistleeden den hand fremlagde in Copie mortificeret og under kiendt, og H/err Witthe for sit Forhold at staae til Rette Den ærede Rætt seer saaleedis at Sagen her ikke kand paakiendes men maae henviises til bye tinget i Bergen, hvor Obligationen og Gielden er paaskadiget til Mortification saavel i henseende til H/err biskop Friis som H/err Witthe, og at sam/m/e Concernerer begge Parter uden Adskillelse, og udgiør en Sag, over alt formeente Comparenten uforbigribelig at ingen Dom her i Rætten kand falde forinden først H/err Daaes Ancke og tiltale til Obligationens Mortification efter i Rette lagde Copie stevning er paakiendt, thi bliver Obligationen mortificeret har Obligationen og Gielden ingen Rigtighed, og bliver H/er/r Daae for sam/m/e frie kiendt kand og bør ham ingen Dom overgaae til betalnings Aflæg. H/err Daae har og ellers Ved adskillige Tings Vidner som ligger under behandling paasøgt om oplysning om Obligationens Urigtighed og Ugyldighed, hvor fore Comparenten nest at producere en Copie af Stevning til et for Bergens byeting paasøgt tings Vidne i saadan henseende som melt dat: 21 sept: afvigte, der ligger under behandling, paastoed at denne Sag maatte afviises til Bergens byeting hvorunder den henhører eller dog for det første blive udsatt til næste ting paa det da H/er/r Daae nermere maae fremføre det fornødne paa sin Siide imod dette urigtige her paasøgte Krav, kraftigst protesterende imod Over iilelse. Eragtet At indstevnte H/err Daae som ved Bergens byeting har efter de 2de producerede Copie Stevninger, samt paaberaabte Appellations Stevning til Ober hof Rætten 1764: 265b til forventende Forandring og underkiendelse angaaende det fra hoved Citanten anviiste Provste Forhør, alt Concernerende den for denne Rætt anlagde Sag, ey skal klage over Overiilelse at søge den formeente fornødne Oplysning til sin Sags størcke, gives efter hands giorde Paastand, Anstand i Sagen til næste ting, for da at fremlægge de paaberaabte beviiser og erhvervende Tings Vidner og slutte Sagen til Doms paa sin Siide. Udi Sagen indstevnt af H/err Johan Frøchen efter Lavdag imod H/err Ludvig Daae. Procurator Reutz lod ved sit bud Johannes Christiansen fremlægge Rættens seeniste Lavdag med paateignet lovlig forkyndelse for H/err Daae, under hands egen haand tillige med et skriftlig Indlæg af 18de hujus, hvormed hand indloed Sagen under Dom med Protest imod dens videre Udhal. Procurator Synderborg for H/err Ludvig Daae indstillede at hand ey enten har begiert eller modtaget fra H/err Obriste Lieutn: von der Velde hvad den i Rette komne Reigning indbefatter, at hand ey heller har satt sig i Gield for sam/m/e, og at det er aldeelis ubeviislig, at fraværende Lector Leyrdahl hos bem/el/te von der Velde paa H/err Daaes Haand noget af Reigningens Indhold har oppebaaret at om det dog var skeet, det maatte være en Sag imellem Citanten og de fleere H/err Obriste Lieutnantens Arvinger og Lector Leyrdahl, H/er/r Daae aldeelis uvedkom/m/ende, og endelig at Gielden er saa gam/m/el at den aldrig kand have minste troe verdighed, ligesom den ey heller enten henhører til H/er/r Daae eller paa nogen Maade er gotgiort, og som Rætten saaleedis seer hvor urigtig og ubeviislig den paasøgte Fordring er, og hvor aldeelis frem/m/et for H/er/r Daae saa indloed Comparenten Sagen Dom, med Paastand til H/er/r Daaes befrielse og forventede at hand nyder gotgiørelse for de ham aftrengende Udgifter Ved Comparentens Reyse og Møde, samt Actens Indløsning billigst med 8 rdr, hvilcket hand og paastoed ved Dom gotgiort, protesterende imod all Eeds Paalæg eller aflæggelse i Anledning af Loven og den foranførte Sagens beskaffenhed. 1764: 266 Eragtet Sagen gives Anstand til næste ting at Citanten det af den indstevntes FuldMægtig tilførte nermere kand besvare som formedelst hands fraværelse ey kand skee, hvorfor sam/m/e til næste ting bør til Sagens Sluttning fra Citantens FuldMægtig Procurator Reutz indkomne. Procurator Synderborg for H/err Ludvig Daae tilkiende gav at hand ved skriftlig Stevning af 18 Sept: sistleeden med meere end Maaneds Varsel lovlig har indstevnet biskop Friis ved FuldMægtig Procurator Reutz og H/err Johan Witthe i Bergen at møde i dag her i Rætten at forhøre Vidner angaaende Mad/a/me S/a/l/ig/ Haars declaration udi levende Live at hun ey var i Gield til nogen, noget uden allene 12 s til Mad: Ryssel i Bergen med Videre til Oplysning udi den af Procurator Reutz paa biskopp Friises Veigne her for den/n/e Rætt anlagde Gields Sag efter en foregiven af Mad: Haar udstædde Obligation, og den Sag og tiltale H/err Daae mod bem/el/te H/err biskop Friis og H/err Jaen Witthe har anlagt og der om producerede den bem/el/te skriftlige Stevning med de beskickede Kals Mænd i Bergen Hans Witrop og Christopher Drams eedelige paateigning om Stevningens lovlige Forkyndelse Dernæst fremstillede hand Lehns Manden Lars Larsen Fielsende som producerede Mad: Daaes skriftlige eedelige forklaring efter Stevne Maalet med hands og den dan/n/e Mand Ole Jacobsen Spielnesses Paateigning om at bem/el/te Mad: Daae i deres paasyn og paahør havde selv skrevet underskrevet og oplæst bem/el/te eedelige Vidnes byrd, Videre begierede Procurator Sønderborg at det 2det i Stevningen benevnte Vidne maatte admitteres til eedelig Forklaring om sam/m/e nu møder Procurator Reutz loed Ved sit bud i Rætten producere et skriftlig Indlæg med derudi giorte Exception og Protest paa Sagens Avviisning som saaleedis er lydende Ligeleedis loed H/err Jaen Witte indlevere sit skriftlige Indlæg under 18de hujus med Exception mod Vidners førelse og paa Sagens avvisning. saa saa er lydende. Procurator Synderborg forestillede at ingen af de indkomne Skrifter kand i mindste Maade hindre denne Tings Vidnes Sags frem/m/e og det 2det Vidnes afhørelse til afbeviisning af 1764: 266b det paastevnte lige med Mad: Daae der sit skriftlige Vidne har produceret, thi hvad H/err Witthe melder om et Kongl/ig ansøgt Com/m/issorium hvorunder er søgt at Vidner maae føres for Com/m/issionen, da hverken kand eller bør sam/m/e hindre Vidners førelse nu, i henseende til at saadant Com/m/issorium ikke nu er til, og at om det var til det da ikke giorde nogen Forandring udi Lovens almindelig bud at Vidner til Værneting skal føres, hvorover Vidnerne ey heller kand tvinges at Vidne uden for deres Verneting for en Com/m/ission som alleneste med tilladelse at afhøre Vidner uden at kunde tvinge Vidnerne fra Verne tinget Var forsynet, og hvad Procurator Reutz melder om at Mad: Daae skal være Part i Sagen da var saadant grundet paa usandhed, thi Mad: Daae er aldrig stevnet søgt eller tiltalt for noget enten af biskop Friis eller Jan Withe. hvorfor hun heller ikke kand kaldes nogen Part, og følgelig ey heller være formeendt Vidnes byrd at avlægge men om noget {af hende} mod hende skulle være at indvende da var det vel alleniste at hun skulle være et Villigt Vidne, hvilcket altsaa ikke kunde betage hændes Vindes byrds Aflæg, thi Loven siiger ikke at Villige Vidner ey skal føres, men allene at deres Vidnes byrd ey skal gielde naar andre Vidner kand haves, hvorover det bliver Dom/m/erens Sag i sin tiid at døm/m/e paa hvorvidt hendes Vidnes byrd under hoved Sagen I sin tiid kand være at Reflectere paa, og endelig hvad angaaer det som Mons/ieu/r Reutz og H/er/r Witthe begge udi deres indkomne har moveret at Vidner ikke kunde føres siden Mad: Haars declaration skal være falden for Aar siden imod Lovens 1 bogs 13 Cap: 22 og 23 art: da seer Rætten selv hvor Urimelig sam/m/e er, naar disse Lovens Articuler paa en sand fornuftig og med Lovgiverens Villie og Intention værende Maade forstaaes, da sam/m/e articuler handler om Paasagn som er injurier og Skields Ord, hvorom den 22 art: Vil at Vidner strax skal føres og den 23de at de ikke maae føres efter Aars Forløb, men her ikke existeret saadant, thi her søges ikke Vidner om Skields Ord ja ikke engang om Ord allene, men om Ord som angaaer en Gierning, og denne udgiør. Hvorfore og disse articuler heller ikke her bliver applicables Desaarsage og da begge Exceptions Skrifters indbefattende, sigter til at hindre Sandheds Oplysning, 1764: 267 uden allermindste lovlig Grund eller Anleedning, saa paastoed Comparenten det endnu uafhørte Vidne antaget til eedelig forklaring, allene siden Vidnet ikke møder hand bad om Sagens Udsættelse til næste ting uden vedkiendelse i nogen Maade at blive indskrencket eller hindred da om Rætten skulle agte fornøden at kiende paa noget af det moverede dertil bliver tiid og Leylighed naar Vidnet møder. Optages til Kiendelse til i Morgen. Publiceret Anne Helene S/a/l/ig/ Fogden Lems udgivne Skiøde til Joseph Knudsen paa Gaarden Dyrnes dat: 5 8ber 1764 vid: 427 2. Joseph Knudsen Grinnes udgivne Pante Obligation til Ole Olsen paa Gaarden Dyrnes med videre forpantning for Capital 71 rdr dat: 19 8ber 1764 vid: 427. 3. Niels Heggernesses givne Skiøde til Sander Nielsen Øfretvedt (Øfre tvedt) som med den part hand har arvet med sin Kone og for Skifte Omkostning indløst beløber 12 Mark Smør 20 Kander Malt dat: 19 8ber 1764 vide fol: 428 4. Johannes Baarsen Fam/m/estads Skiøde til Johannes Andersen Nore Tvedt paa 7 1/2 Mark Smør 12 1/2 Kande Malt i Øfre Tvedt dat: 19 8ber 1764 vid: 5. Samson Heljesen Levestad og Erich Andersen Kidenes som Værger deres Skiøde til Baste Larsen paa 2 p/un/d Smør 2 Mæhler Malt i Gaarden Selgelie dat: 19 8ber 1764 vid: fol: 6. Ole Magnesens Odels Lysning til 1 p/un/d 3 Mark Smør 1/4 faar 1/4 Tønde Malt i Gaarden Fam/m/estad som Peder Andersen bruger dat: 18 Junij 1764 vid: fol: 427. 7. Michel Sandersen Tvedts Odels Lysning til Gaarden Øfre Tvedt dat: 9 8ber 1764 *dat: (vid: fol:) 427. 8. samtlige Værger for afg/angne Knud Riises børn deres Skiøde til Ole Joensen paa 18 Mark Smør i Gaarden Riise dat: 19de 8ber 1764 vid: fol: 9. Mons/ieu/r Kierulfs paa Procancellarii Pontoppidans Veigne udgivne bøxelsæddel til Christian Knudsen paa 1/2 Løb Smør 1/2 tønde Malt i Gaarden Hope dat: 8 Maij 1764 med Rev: 10. ditto hands bøxelsæddel til Knud Olsen paa 1 Spand Smør 1 Mæle Malt i ditto Gaard Hope dat: 14 april 1764 11. ditto hands bøxelseddel til Ole Olsen paa 1 Spand Smør 1 Mæle Malt i Hope dat: 14 april 1764 med Rev: Fogden Bildsøe Contra Ole Lagesen efter Lavdags Forelæggelse som Comparenten med paateignet lovlig Forkyndelse i Rette lagde. den forelagde blev paaraabt men ey mødte Varsels Mændene Lars Fielsende og Ole Josephsen 1764: 267b Spielnes blev paaraabt men ey var tilstæde Sagen beroer til i Morgen. d/en 20de blev Rætten med sam/m/e Laug Rætt satt De forbenevnte Stevne Vidner afhiemlede Lavdags Forelæggelsen lige efter Paateigningens Udviis Fogden Bildsøe Refereret sig til sin forhen giorte I Rette sættelse og forlangede Dom. den forelagde Ole Lagesen blev 3de gange paaraabt men ey møder Eragtet! Sagen optages til Doms til i Eftermiddag Rasmus Nielsen Hopland efter forrige tiltale Contra Rasmus Olsen Hopland og hands Hustrue Marthe Thomas Datter fremstillede StevneVidnerne Jacob og Halvor Wichene til at afhiemle den sistleeden Som/m/er ting givne Lav dags forelæggelse for den udeblevne Marthe Thomasdatter, som de med Eed bekræftede for meer end 3 Uger siden at have forkyndt for de indstevnte saavel Marthe Thomas datter som hendes Mand Rasmus Olsen Hopland for deres boepæl og i deres paahør De indstevnte blev paaraabt men ey mødte Citanten Rasmus Nielsen Hopland henstillede til Rætten at som Marthe Thomasdatter har saa ilde med Skiels Ord overfaldet ham paastoed hand at den ved Vidner overtydede Marthe Thomas Datter til Mulct og bøder til Sognetz fattige maatte ansees, samt at oprette ham Sagens foraarsagede Omkostninger med 4 rdr: hvorved hand indloed Sagen til Doms Eragtet! Sagen optages til Doms til i Eftermiddag! Udi TingsVidne Sagen indstevnt af H/err Ludvig Daae blev følgende Kiendelse afsagt! Mod de Vidner Citanten H/er/r Ludvig Daae har indkaldet, nemlig sin Hustrue Drude Cathrine Haar, og tieniste Pige Berthe Bærens Datter, haver saavel H/err biskop Friises FuldMægtig Procurator Reutz, som H/err Jaen Witthe ved deres Rætten tilsændte Indlægge protesterede efter enhvers derudi giørende exceptioner, Hvilcke Citantens mødende FuldMægtig Procurator Synderborg har besvaret, men formedelst de benevnte til Vedermæhle indstevntes Fraværelse ey bleven givet Repliqve til. I den henseende, 1764: 268 da ingen af Parterne har videre paatrenget Kiendelse enten til Tings Vidne Sagens Afviisning eller fremgang, men Citanten i den stæd, uden at erindre om Laugdag for det udeblevne Vidne Pigen Berthe Bærens datter, forlanget Sagens Udsættelse til næste ting, og allene ned lagt i Rette et af Mad/a/me Daae skriftlig forfattet Vidnesbyrd, som i denne Act ey admitteres til indragelse, forinden sam/m/e tiid og til næste ting, naar besvarelse til Citantens protocollation indkom/m/er, bliver paakiendt, hvad enten det, i betragtning af Sagens Omstændighed, bør afviises, eller det udeblevne Vidne kand antages, desaarsage bevilges Anstand til næste ting Udi Sagen indstevnt af H/err Foged Bildsøe Contra Ole Lagesen blev følgende Dom afsagt. Da indstevnte Ole Lagesen, hverken efter Stevnemaal eller 2de Forelæggelser, har mødt, eller havt mindste Indsiigelse mod det af Citanten Formerede Reignings Krav for Resterende Skatter fra Aar 1757 til 1762 Aars Udgang, beløbende efter produceret Reigning af 12te Maij indeværende Aar den summa 18 rdr 8 s: Alt saa kiendes hermed for Rætt, at indstevnte Ole Lagesen, ey allene til Citanten H/err Foged Bildsøe bør betale ermelte paasøgte summa 18 rdr 8 s med paaløbende Intresse fra Reignings dato 12 Maij 1764, til betalning skeer, men end og erstatte ham den/n/e foraarsagede Processes Omkostning med 4 rdr, som alt 15 dage efter denne Doms lovlige Forkyndelse bør udreedes under medfart efter Loven. Udi Sagen indstevnt af Rasmus Nielsen Hopland Contra Rasmus Olsen Hopland og hands hustrue blev følgende Dom afsagt! Af de 2de eenstem/m/ige Vidner Anders Olsen Østreim og Anne Gudmunds datters eedelige Forklaring, erfares, det indstevnte Rasmus Olsens Hustrue Marthe Thomasdatter haver antastet og tiltalt Citantens Hustrue Marthe Monsdatter med de Ord, hand er en Morder baade paa høye og Christ, som efter Vidnernes Udsagn, er det sam/m/e, som tale maaden bruges, Morder paa Folck og Fæ, men da saadan tale eller Paasagn er ey allene uanstændig og usøm/m/elig og i Vreede og SkieldsMaal talte, bør den indstevnte Marthe Thomas datter eller hendes Mand Rasmus Olsen Hopland paa hendes Veigne, ey allene sig selv til Advarsel og andre skiende gieste til afskye bøde til Sognetz fattig Casse 2 rdr, men end og til Citanten Rasmus Nielsen Hopland oprette ham den foraarsagede Processes Omkostning med 9(?) rdr, som alt 15 dage efter denne 1764: 268b Doms lovlige forkyndelse bør udreedes under Medfart efter Loven. Publiceret H/err Lyder Smithes bøxelsæddel til Madtz Rognalsen Spitøen paa Dragøen skyldende 1 p/un/d 12 Mark Smør dat: 15 Maij 1764 2. Consistorial Raad Geelmeydens bøxelsæddel til Niels Iversen Maraas paa 1/2 Løb Smør 1/2 tønde Malt 1/4 Korn i Gaarden Maraas dat: 4 Maij 1764 med Rev: ej dat Og som ey fleere Sager efter paaraab fremkom blev de sædvanlige bielagere til Fogdens Reegenskab paa sam/m/e Maade som forrige Aars høsteting beskrevet og attesteret. Udi Silde og Laxe Voge er intet fisket hvor af Skattes kand af Øhltappere findes allene Ole Olsen Langøen Restancen paa de ordinaire Kongl/ig Skatter beløber 798 rdr 3 mrk 14 s: Paa Extra Skatten fra 1mo April til ultim Sep: er ey noget betalt Laug Rættes Mænd for tilkom/m/ende Aar 1765 opnevnes 1. Niels Johan/n/esen Rebnor 2. Claus Bastiansen Qvalvog 3. Ole Magnesen Lechvold 4. Joen Monstad 5. Ole Josephsen Spielnes 6. Iver Jonsen Waage 7. Hans Grimstad og 8. Zander Olsen Nedre Tvedt.
Herløe Skibbreede [1764] D/en 22de ejusdem blev Rætten til almindelig Høstetings holdelse satt med Herløe Skibbreedes Almue paa Tingstædet Alvestrøm/m/en i Overværelse af Deres Kongl/ig Maj/este/ts Foged og de Rætten tilnevnte Laug Rættes Mænd som alle mødte, og blev de sam/m/e Kongl/ige Forordninger og Videre Ordres oplæste som ved nestforrige Skibb: Dernæst publiceret Proclama efter afg/angne Frøchen 2. Skiftebrev forrettet paa Gaarden Alveim d/en 22 Martij 1764 efter Mari Joseps datter vid: fol: 429 3. ditto forrettet paa Landsvig d/en 23de Martij efter afgangne Kari Willums datter 4. Ide Marie S/a/l/ig/ Herman Wulfs udgivne Pante Obligation til H/err Krigs Raad Koren paa Capital 68 rdr paa 4de priorite dat: 14 8ber 1764. vid: fol: 429 5. Niels Kohrns bøxelsæddel til Lars Monsen paa 6 Mark fisk i Gaarden Nesse dat: 5 Maij 1764 med Rev: 6. ditto hands bøxelsæddel til Steffen Jonsen paa 6 Mark fisk i ditto Gaard a: ej: d/en 5 Maij. 7. Krigs Raad Kohrns bøxelsæddel til Niels Johannesen paa 8 Mark Smør 1/9 huud 5 1/3 Kande Malt i Gaarden Øfre Fromrei dat: 15 8ber 1764 med Rev: 8. Knud Jonasen Schielangers bøxelsæddel til Jonas Gundersen paa 6 3/4 Mark Smør 3 Kander Malt 1/8 Huud 4 1/2 Mark fisk i Gaarden Tosche dat: 22 8ber 1764 med Rev: 1764: 269 9. Johan Gudmunsen Hielmens bøxelsæddel til sin Sønn Clemet Jansen paa Hellesund skyldende 3 Skilling dat: 21 Julij 1762 med Rev: ej dat 10. Niels Monsen Fløchsands Skiøde til Halsteen Johan/n/esen Hesdahl paa 1 p/un/d 12 Mark Smør 1/3 faar i Hesdahl indbereignet Kiøberens egen Anpart dat: 22 8ber 1764 11. Mons Olsen Rogns Odels Lysning til 1 p/un/d fisk i Gaarden Rong dat: 25 aug: 1764 vid: fol: 430 d/23de ejusdem blev Rætten med sam/m/e Laug Rætt satt Og blev de indstevnte Sager paaraabte. Lars Paulsen Herlevehr fremstoed for Rætten og tilkiende gav det hand med mundtlig Varsel til dette ting tiid og Stæd har ladet indkalde Torchild Johannesen Herlevehr til at anhøre Vidner og lide dom for ubeviislig og falsk beskyldning at hand nemlig Citanten skal have lagt hos sin tieniste Pige og det i 3 aars tiid uagtet Citanten er ægtegift med sin Kone, derom at Vidne er indkaldet under Fals Maal Kari Olsdatter som er den indstevntes Hustrue, Gudmund Michelsen Herlevehr, Syneve Olsdatter samt til Vedermæhle indkaldet Guri Arnesdatter som den beskylte Tieniste Pige Citanten har i tieniste. Stevne Vidnerne Baste Tvedt og Lehns Mand Rasmus Dahle fremstoed og eedelig afhiemlede det de med lovlig Varsel har saavel i Torchild Herlevehrs boepeel forkyndt ovenmelte Stevning i hands Hustrues paahør som og for de benevnte Vidner Den indstevnte mødte ikke ey heller Vidnet hustrue Kari Olsdatter, og Syneve Olsdatter, men allene Vidnet Gudmund Michelsen, da forfald for hands Hustrue Syneve blev lyst at ligge i barselsæng, den til Vedermæhle indkalte Pige Guri Arnesdatter mødte tillige. Det mødende Vidne Gudmund Michelsen Herlevehr fremstoed og efter aflagd Eed sagde det hand Var tillige med fleere paa baad med Lars og Torchild Herlevehr og til byen reyst 1 Maanet for Pintze dagene sistleeden, og da hørte hand Torchild sagde til Citanten, du har gaaet i boen hvor din Tøs har lagt i 3 aar og ey søgt Sæng med din Egte Kone, hvilcke Ord hand i fuldskab udtalte imens de Var samlet paa baaden 1764: 269b Videre har Vidnet ey hørt før eller siden. Citanten forlanget de udeblevne Vidner forelagde til næste ting Eragtet De lovlig indstevnte og ey mødende Vidner Kari Olsdatter og Syneve Olsdatter forelægges under FalsMaal Laugdag til næste ting, ligesom og den indstevnte Torchild Johannesen Herlevehr til sam/m/e tiid forelægges. Den 24de ejusdem blev Rætten med det forbenævnte Laug Rett sadt. Og da ey fleere Sager for Retten fremkom, blev fremlagt de sædvanlige Bielagere til Fogdens Regnskabs Belæg, som blev besvaret af Laug Rettet og Almuen ligesom forrige Aar, samt derefter af Retten Attesteret. Huusmand Hans Hansen i Hopshafn, bruger Øll-Tapperie, ligesom og i dette Aar nu er tilkommen Siur Nielsen paa Knappen, som og bruger Øll Sall. Restantz Tings vidnet over Extra Skattens beløb viiser, at samme staar aldeeles til rest fra 1mo Aprill til ult: Septr: h a:, excipe Capitain Svanenhielm paa Herløe Gaard, som af sin Persohn har betalt 3 mrk og af sin Caracter 7 rd 3 mrk. Den ordinaire Skatte Restance for dette Aar beløber 384 rd 4 s. For tilkommende Aar 1765. blev opnævnt til Laug Rettes Mænd 1. Mons Olsen Tostensvig, 2. Paul Friderichsen Toft, 3. Anders Olsen ibidem, 4. Paul Samsonsen Wiig, 5. Paul Johannesen Hopland, 6. Halvor Monsen ibid:, 7. Joen Andersen ibm:, 8. og Lars Andersen Niaatvedt.
Radøe Skibr: A/nn/o 1764 den 25 Octobr: blev Retten til et Almindelig Høste Tings holdelse sat paa Tingstædet Alvestrømmen for Almuen af Radøe Skibr:, i Velædle og Velviise Hr: Sorenskriver Garmans forfald, ved Hans Eedsoerne Fuldmægtig Peder Hagemann, i overværelse af Kongl/ig Maj/este/ts Foged Velædle Ole Lundt Bildsøe og de til Rettens medbetiening opnævnte Laug Rettes Mænd, hvis Navne Folio 217 findes anførte. Derefter blev de ved næst forrige Skibreede Tinglyste Kongl/ige Forordninger og andre Ordres inden Retten oplæst Viidere blev publiceret Justitz Raad og Byeskriver Gartners Bøxel Seddel til Mogns Michelsen paa 5 3/4 M/ark Smør 4 1/2 Kande Malt i Gaarden nedre Qvalem i Radøe Skibr:, datr: 19 Maij 1764. Krigs Raad Kohrens Skiøde til Berent Hansen Manger paa Gaarden Søre Lie i Radøe Skibr:, datr: 19 Maij 1764. Dernæst Tingl: Berent Hansen Mangers Arvingers Pante Obl: til Diderich Jansen Fasmer, stor 32 rd, mod Pant i Gaarden Søre Lie, skyl: 1/2 Løb Smør 2 1/2 Mæhle Malt, datr: 25 ej:, Fogden Velædle Oluf Lundt Bildsøe mødte for Retten og efter tilkiendegivelse af Sogne-Præsten Velærværdige Hr: Willum Frimann til Lensmanden Knud Olsvold, haver \hand/ paa Justiciens og Comparentens vegne til dette Ting, med lovlig mundtlig Varsel indkaldet Ole Rasmusen øvre Manger, som den der, ey alleene forhen, men nu i sær den 6te og 7de Octobr: haver havt den under præparation til Confirmation antegnede Ungdom udi sit Huus, hvor de saavel om Løverdags Aften ud paa Natten, som den paafølgende Søndag, efter at 1764: 270 De til Confirmation var antagne, hvor Hand skal have ved Spill og Leeg med Dem fordrevet Tiden, til største Forargelse, end og ud paa Natten, og hvortil den indstevnte selv skal tildeels have opmuntret Dem, ja udtalt de Ord til Ung-dommens forførelse, at om Sogne Præsten end selv kom overværende, skulde Hand Spille lige godt, saa De inttet i saa fald havde at befrygte. Desuden skal Hand og for Betaling have Fall-holdet Drikkende Vahre af Brændeviin, hvoraf altsaa er kiendeligt, at Hand har været et Lem til Guds Fortørnelse og Ungdommens forførelse, der i Meenigheden hos alle haver givet een stoer Forargelse, som ikke, uden med publiqve Straf kand forsohnes. Bemelte Ole Rasmusen Manger er her for til Retten indkaldet at lide Dom, samt at anhøre de til Sagens oplysning indstevnte Vidner, som ere Ole Jensen øvre Manger og Hustrue Marthe Johannesdatter samt Johannes Christiansen Wogenes og Anne Andersdatter Sættre. Til Veder mæhle var indkaldet af Confirmations-Børnene Knud Monsen Kielstad, Lars Michelsen Alveim, Christie Olsdatter Schielanger, Anne Johannesdatter Blom, alle af Herløe Skibreede, som dog ikke ved Stevning var varslet, i mangel af Tid til Stevnemaalets lovlige forkyndelse for Dennem. Stevne Vidnerne Lehnsmand Knud Olsvold samt Knud Johannesen Olsvold mødte og Eedelig afhiemlede lovlig at have Stevnet Ole Rasmusen øvre Manger til dette Ting, Tid og Stæd, for Dom at lide for hans paastevnte Forseelse, men til Vidners anhørelse er Hand ey indstevnt. Fogden bemerkede ved Stevne Vidnernes Eedelige afhiemling, at den Sagskyldige Ole Rasmusen Manger ey er vorden Varslet til at anhøre forbeskrevne Vidners Eedelige aflagte Forklaringer; Men alleene simplement indstevnt at lide Dom, hvorved een saute er begaaen; Men da Ole Rasmusen Manger Selv for Retten møder ventede Comparenten at Hand i den deel inttet haver imod Sagens fremme, formedelst den mislige Formalite ikke af StevneVidnerne Conform Loven er bleven iagttaget. hvis Svar Retten ville behage til Protocollen at lade anføre om Hand derimod haver noget at indvende. Den indstevnte Ole Rasmusen øvre Manger fremstillede sig og forestillede, at da Hand alleene er Stevnt til at lide Dom, men ey til at anhøre de indstevnte Vidners Provemaale over Ham, Saa paastod Hand Stevningen afviist til nye og lovligere behandling. Fogden indstillede samme til Rettens Kiendelse hvad enten Sagen desformedelst kand blive afviist, eller ikke, da Hand i sidste fald nødsages til at forfriske Sagen med nye og ordentligere Stevning til anstundene Aars Sommerting. Eragted: Ved Stevne Vidnerne Lehnsmand Knud Olsvold og Knud Johannesen Olsvolds Eedelige afhiemling om Stevnemaalets forkyndelse for Ole Rasmusen øvre Manger er bleven lagt for Dagen, at Hand er alleene indkaldet til Doms lidelse, og ey tillige til at paahøre de tillige indstevnte Vidners Eedelige Forklaringer i Sagen, og med hvilket Stevnemaall den indstevnte Angieldende ey har villet acqviecere, men paastaaet samme Stevning, som ulovlig afviist. Altsaa, efter denne Beskaffenhed kand Sagen ey have viidere *fremang (fremgang) dennesinde, eller Vidner over den angieldende afhøres, siden Lovens Bud, {tillige} af 1764: 270b {af} Stevne Vidnerne ey er observeret, at indstevne bem/el/te Ole Rasmusen Manger til de indkaldede Vidners Anhør. Thi bliver Stevningen i denne Sag, som ulovlig afviist, da det derefter bliver Fogdens Sag ved lovligt Stevnemaal at Forfriske denne Sag til næste Ting anstundene Aar 1765. Hernæst blev publiceret Justitz Raad Gartners udstædde Bøxel-Seddel til Ole Magnesen, lydende paa 15 M/arke/r Smørs Leje i Gden: Wildanger, dat: 16 Junii h: a: Den af Iver Haatoft Contra Magne Haaland før indstevnte Sag, hvor i Fogden, som Actor indtræder, efter Rettens Kiendelse, og i rettelagde {Hans} Fogden Bildsøe den ved Ham paa Justiciens vegne anlagde Sag, derudi udfærdigede Stevning dat: 12 Septr: sidstl:, hvilket er skeed paa grund af det her foran inden Retten ved {Mac} Iver Haatoft erhvervede Tings Vidne, begyndt den 28 Novbr: 1763, og slutted den 22 Maij 1764, som blev produceret, formedelst at Hand Magne Haaland ikke haver kundet frem bringe nogen Hiemmelsmand til det fra Iver Haatoft sig tilegnede og Ham frastiaalne Seigl; hvorfor Hand til Doms Lidelse paa Justiciens vegne nu til dette Ting er indkaldet. I henseende til Stevningens afhiemling, da er Stevne Vidnerne for Retten nærværende, som om dets Rigtighed faaer aflægge Eedelig forklaring, da Fogden nærmere skal fremkomme med sin, efter Sagens Natur, beqvemmelige Irettesættelse. Fogden anmeldte tillige, at til Defensor for den indstevnte var Lehnsmanden Knud Olsvold anordnet, hvis Constitution, af Comparenten udstæd den 12 Septr: næstleeden tillige blev irettelagt. Stevne Vidnerne Lehnsmand Knud Olsvold og Knud Johannesen Olsvold fremstillede sig og forklarede i henseende til Stevningens forkyndelse, at de af uviidenhed har for den paagieldende Magne Haaland forkyndt den Lehnsmanden af Fogden givne Constitution, som dens paateigning af Dennem nærmere udviiser, men der imod er den af Actor fremlagde Stevning ey bleven forkyndt; Hvilken Deres forklaring De ved Eed bekræftede. Fogden, som af een i nogle Aar værende Lehnsmand mindst kunde have ventet, at een saa betydelig feil skulle have indløbet, som dog nu erfahres, seer Vel selv, at Sagen nu icke imod den indstevnte til endelig Dom kand proseqveres, efterdi den udfærdigede Stevning ey er bleven Ham forkyndt, men alleene Comparentens Constitution, der var Ham selv alleene, og ikke den indstevnte vedkommende, følgelig tænkes, at Sagen for saadan Misligheds skyld nu denne sinde ikke kand blive paadømt; Men Lehnsmanden til opretning herfor erbød sig at blive ansvarlig for Magne Haalands Persohns tilstæde blivelse og det af samme Sag dependerende, i henseende til hvad den skyldige kand blive tilfundet ved Dom, baade i henseende til Bøder og Corporlig Straf, og naar Lehnsmanden af(?) Protocollen hertil erklæred sig og samme som forhen vedstaaed, da kand den paa Magne Haalands Persohn hidindtil hæftende Arrest fra denne Tid Cassere, dog under Reservation af nye Stevnemaals udstædelse imod den beskylte, som Comparenten belovede at skulle blive i rette ført til anstundene 1765 Aars Sommer Ting og Sagen til Dom udagere. 1764: 271 Lehnsmanden Knud Olsvold erklærede sig gandske at indgaae saadan Caution for den indstevnte Magne Haaland, som af Fogden er paastevnt. Fogden var for saavidt fornøyet med Lehnsmandens tilførte Caution for Delinqventens tilstæde blivelse, med viidere, som deraf kand existere i fremtiden. Men derimod Reserverede sig sin aparte Tiltale til Lehnsmanden i beleilig Tid for den udi denne Sag brugte skiødesløse omgang. Overladende i det øvrige til Lehnsmanden Selv hvad enten Hand, formedelst sin indgangne Caution vil fremdeeles beholde Magne Haaland under Arrest til sin Securite, eller ikke, saa som det alt vil blive, i saa fald paa eget ansvar, uden at Comparenten derfor til noget ansvar, eller mindste udgift sig forbinder. Fogden i saadan begivenhed, da Sagen nu, formedelst mislighed ved Stevningens forkyndelse, var af Retten begierende saavel den forbemelte Stevning, som den til Lehnsmanden overgivne Constitution, igien til bage leveret, særlig siden Sagen dog med nye Stevnemaal bliver at tractere og til endskab føre. Eragted Da Stevne Vidnerne Lehnsmand Knud Olsvold og Knud Johannesen ibidem har Eedelig forklaret, at den af Hr: Fogden Bildsøe, som Actor, paa Justiciens vegne, imod Magne Haaland udstædde Skriftlig Stevning datr: 12 Septr: afvigt, ey er bleven den paagieldende lovlig ankyndiget, men Contrair \er/ den Lehnsmanden *medddeelte Constitution Ham forkyndt; Saa bliver bemelte Stevning herved afviist, og Fogden Reserveret at udstæde nye Stevnemaal mod den angieldende, som Hand besørger lovlig forkyndt og udsættes altsaa Sagen, efter Fogdens begiær til næstholdende Sommer-Ting Aar 1765. De af Fogden producerede Documenter, Sc: Stevningen og Constitutionen, blev, efter forlangende, Ham af Retten tilbage leveret. Den 26 ejusdem blev Retten med forbenævnte Laug Rett atter sat. Og fremkom da til publication 1. Krigs Raad Claus Wilhelm Kohrens Bøxel-Seddel til Anfind Michelsen, lydende paa 12 12/13 M/ark Smør 10 12/13 Kander Malt, datr: 10 Septr: 1764., med Revers af samme dato, Fæste-Brevet lyder paa Gden: Helleland. 2. Sogne-Præsten Hr: Willum Frimans Bøxel-Seddel til Joen Joensen, paa 8 M/ark Smør 10 2/3 Kande Malt i Gaarden Udsylte, datr: 4 Septr: 1764. Revers af samme dato. 3. J: Kierulfs Bøxel-Seddel til Ingebrect Olsen, paa 21 M/ark Smør 1 Mæhle Malts Leye i Gaarden Soltvedt, udstæd paa Hr: Doct: Erich Pontoppidans, Pro-Cancellarius ved Kiøbenhavns Universitet, hans vegne, den 31 Martii 1764, med Revers af samme dato. Ved sidst bemelte Bøxel-Seddels fremlæggelse, erfarede Retten, at samme er datr: 31 Martii afvigt, og altsaa burde været Tinglyst til næste-Ting, som var afvigte Sommer-Ting /: der ey er skeed :/ i følge af Lovens 3 Bogs 14 Cap: 25 art:, hvilken Bøxel-Seddel ey derfore bliver den Bøxlende til Nytte; hvorfore bemelte Bøxel-Brev med Revers blev i Conformite af den allegerede Lovs articull afviist til nye i dets Stæd at besørge udstæd af vedkommende og til rette Tid Tinglyst. Den 27 ejusdem blev Retten med forbemelte Laug Rett sadt. Og da ingen fleere anmeldte sig for Retten med Sager, eller Documenter til publication, blev til Fogdens Regnskabs Belæg fremlagt de sædvanlige Bielagere til Rettens attestation, som blev 1764: 271b besvaret paa samme Maader, som næst forrige Aar, undtagen til 3de Post blev svaret sammeleedes, som ved Alenfit Skibr: I Hvidsteens LaxeVog er dette Aar fisket lidet Lax, hvoraf kand Skattes 2 mrk. og No: 36, Bogens Silde Vog, deri er fanget eendeel Silde-Britzling, hvoraf bør Skattes 4 mrk. Den ordinaire Skatte Restance for dette Aar Renderer 239 rdr 5 s Den allernaadigste paabudne Extra Skatt rester i alt fra 1mo Aprilis til ult: Septr:, excipe udi Sæbøe Sogn har betalt Ole Mit Tiore 1 rdr 3 mrk 12 s og Erich Nore Tiore 1 rdr 4 mrk 8 s, tilsammen 3 rdr 2 mrk 4 s Til Rettens medbetiening for tilkommende Aar 1765. opnævnes af Radøe Skibr: 1. Hans Schrøder i Bøevogen, 2. Ole Nielsen Solem, 3. Rasmus Rasmusen Tollishoug, 4. Erich Gudmundsen Kartvedt, 5. Gunder Michelsen Boge, 6. Ole Knudsen Nedre Qvalem, 7. Erich Joensen Nore Bøe og 8. Johannes Knudsen Indsylte.
Hosanger Skibr: Anno 1764 den 19 Novbr: blev Retten til almindelig Høste-Tings holdelse sadt paa Tingstædet Bernes-Tangen for Hosanger Skibreedes Almue, ved Sorenskriver Velædle Johan Garmans Eedsoerne FuldMægtig Peder Hagemann i Hans lovlige Forfald, i hosværelse af Deres Kongl/ig Maj/este/ts Foged Velædle Oluf Lundt Bildsøe og de samme Laug Rettes Mænd, som Folio 213 findes anførte som alle mødte. Derefter blev de samme Kongl/ige Forordninger og andre ordres publiceret, som for Radøe Skibr: Viidere publiceret: 1. Rente Kammerets Communication {af} \betreffende/ den Kongl/ig Resolution af 27 aug:, fra hvad Tid den skeede Forandring begynder i Extra-Skatten, med viidere, datr: 8 Octobr: 1764, bekient giort fra Hans Excellence Hr: Stiftbefal: Mand Cicignon, datr: 24 Octobr: afvigt. 2. Skifte Brev af 1te Junii h: a:, passeret paa Gden: Hemvig efter Ingeborg Larsdatter. 3. Ditto, passeret do: dato, paa Gaarden Taaschedall efter Johannes Nielsen, 4. Ditto, forrettet paa Gaarden Hustruelie den 27 aug: h: a: efter afg/angne Anders Joensen. 5. Auctions Skiøde af Sorenskriver Garmann til Studiosus Mons/ieur Herman Jansen Frøchen, lydende paa følgende Jorde-Gods i Hosanger Skibr: 1. Lille Høevig, skyl: 1 Pund 12 M/arke/r Smør, 2. Lille Jord 1 pund 12 M/ark Smør, 3. Nesse 2 Pund 12 M/ark Smør, 4. Fladeqvall 1 Løb 1 Pund Smør, 5. Ladvig 1 Løb 1 Pund Smør, 6. Ladvigshoug 18 M/ark Smør, 7. Fieldanger 1 Pd: Smør; samt i Echanger Skibr: 8. øvre Helleland, skyl: 1 Løb Smør, 9. Nummedall 2 pd: 12 M/ark Smør, 10. Nygaard 1 Pund Smør, 11. Steensland har skyldet 2 Pund 12 M/ark Smør, men derfra er aftaget formedelst erlidte Skade 18 M/ark Smør, 12. Strømme 1 Løb Smør, 13. Nedre Helleland 1 Løb 1 Pund 12 M/ark Smør, Alt i Skatteskyld, for Kiøbe Summen 1100 rd, datr: 30te Octobr: 1764. 6. Skiøde af Herman Jansen Frøchen til Johannes Jensen paa 1 Pund Smør i Gaarden Nesse, for 44 rd, datr: 12 Novbr: 1764. 7. Ditto af Ditto til Ole Joensen paa 18 M/arke/r Smør, for 33 rd, i Gaarden Nesse, ditto dato. 8. Ditto af Ditto til Brynild Johannesen, paa 18 M/ark Smør i ditto Gaard, for 33 rd, ditto dato. 1764: 272 9. Ditto, udstæd af Ditto til Johannes Aschildsen, lydende paa 12 M/ark Smør i Gaarden Lille Høevig, for 35 rd, ditto dato. 10. Ditto, af Ditto til Ellef Halvorsen, paa 12 M/ark Smør i ditto Gaard, for 35 rd, ditto dato. 11. Ditto, af Ditto til Anders Johannesen, paa 1 Pund Smør i Gaarden Ladvig, for 45 rd, ditto dato. 12. Ditto, af Ditto til Lars Mogensen paa 1 Pund Smør i ditto Gaard, for 45 rd, ditto dato. 13. Ditto, af Ditto, til Ole Olsen paa 1 Pund Smør i ditto Gaard, for 45 rd, ditto dato. 14. Ditto, af ditto til Niels Olsen paa 1 Pund Smør i ditto Gaard for 45 rd, ditto dato. Fogden Bildsøe fremstod og anmeldte, at een Soldatt, staaende under Hr: Obriste Lieutenant Bejers Compagnie, navnlig Lars Ladvig og tiener nu hos Anders ibm., ey alleene usømmelig Banden for Retten, men end og var modvillig at ville betale af de{n} frem leverede Skatter Resterende Extra Skatt til ult: Septr: 1763. og da bem/el/t/e/ Soldatt saaleedes for Retten sig uanstændig haver opført, paastod Comparenten, at Ham selv til Straf og andre til Exempel, bliver derfor tilfunden Bøder at betale. [Eragtet]? Lars Ladvig, staaende ved Hr: Obriste Lieutenant Bejers Compagnie, som Soldatt, har inden Retten ey alleene taget Guds Navn Forfængelig med Eeder og Banden, men end og giort ulyd og allarm for Retten, er strafskyldig efter Lovens 1 Bogs 12 Cap: 3 Art:, til at betale Bøder 3 Lod Sølv, som Hand herved tilfindes at udreede. Dernæst endnu publiceret: 15. Studiosus Herman Jansen Frøchens Skiøde til Knud Ellefsen paa 18 M/ark Smør i Gaarden Ladvigshoug, for 31 rd, dat: 12 Novbr: 1764. 16. Ditto, af ditto udstæd til Iver Larsen paa 1 Pund Smør i Gaarden Fladeqval, for 45 rd, ditto dato. 17. Ditto, af Ditto til Knud Olsen, paa 1 Pund Smør i ditto Gaard, for 45 rd, ditto dato. 18. Ditto, af Ditto til Halvor Johannesen paa 1 Pund Smør i ditto Gaard, for 45 rd, ditto dato. 19. Ditto, af Ditto til Ole Johannesen, paa 1 Pund Smør i ditto Gaard, for 45 rd, ditto dato. 20. Ditto, af Ditto til Johannes Mogensen paa 18 M/ark Smør i Lille-Jord, for 33 rd, ditto dato. 21. Ditto, af Ditto til Iver Torchildsen paa 18 M/ark Smør i ditto Gaard, for 33 rd, ditto dato. 22. Ditto, af Ditto til Jacob Larsen, paa 1 Pund Smør i Gaarden Fieldanger, for 42 rd, ditto dato. 23. Skifte-Instrument af dato 17 Jan: 1764, efter Ellef Olsen Fittie. 24. Vilkaars-Brev udstæd af Ole Johannesen Fladeqvall, datr: 19 Novbr: 1764. 25. Ditto af Halvor Johannesen ibm:, ditto dato 26. Ditto af Anders Johannesen Ladvig, ditto dato 1764: 272b 27. Ditto af Lars Monsen Ladvig, ditto dato 28. Ditto af Ole Olsen Ladvig, ditto dato 29. Ditto af Ole Joensen Nesse, ditto dato. Den næst paafølgende 20 hujus blev Retten igien sadt med samme Laug Rett. Fogden Bildsøe tilkiendegav, at da Aschild Nielsen Hougstvedt stod for Ting-Bordet og skulle betale sin Skatt, og Comparenten fordrede Ham Resterende Extra-Skatt 3 mrk, forfalden til Ult: Septr: 1763, blev af Ole Andersen Mossevold udtalt den nærgaaende beskyld: at bemelte 3 mrk ikke maatte betales, og naar ieg Dem modtog skeede af mig een aabenbare uRett, Beskaffenheden er denne at een hos Aschild Nielsen Hougstvedt tienende Pige Marthe Ellingsdatter, som af Hans Tieniste udgik i fior Vaar, og kom igien i Tieniste hos Siur Langeland ikke er fra førstbenævnte Huusbond var til afgang anført; Dog ved nærmere eftersyn befunden, at afgangen af Sogne-Præsten er rigtig bleven Observeret, og altsaa vil Aschild Hougstvedt af Comparenten godtgiøres de 3 mrk, som een Mislighed med Beregningen. Imidlertid da Ole Andersen for een offentlig Rett udi denne Ham uvedkommende Sag har udtalt, at Comparenten skulle ikke giøre urett, Saa paastod Hand med nogenlunde Bøder at blive tilfunden. Eragtet Den af Hr: Fogden Bildsøe over Ole Andersen Mossevold giorte paastand skal i efter middag kiendes udi. Derefter blev publiceret følgende Documenter: 30. Ole Arnesen øvre Echangers Skiøde til Ole Andersen, paa 7 M/ark Smør 4 Kander Malt i Gden: Søre Bysem, for Kiøbe summa 18 rd, datr: 19 Octobr: h: a: 31. Anders Knudsen Søre Møchings Skiøde til Johannes Monsen paa 9 3/5 M/ark Smør 2 1/5 Kande Malt, for 20 rd, samme dato. 32. Ole Larsen Ladstads Skiøde til Peder Mathiesen paa 18 1/2 M/ark Smør 10 Kander Malt i Gden: Ladstad, for 32 rd, do: dato. 33. Siur Bergesen Rachnes og Knud Ellefson ibidems Bøxel-Seddel til Niels Pedersen paa 1 støcke Jord til Huus- og Nøste-Tomt, paa Gden: Rachnes Grund, datr: 19 hujus, med Revers 34. Niels Svennem, Mons Hatland paa sin Myndtling Lars Johannesens vegne, samt Johannes Andersen Hoshofde, Deres Bøxel-Seddel paa 1 Pund 16 M/ark Smør i Gaarden Søre Bysem, do: dato, med Rev: 35. Anne Olsdatter med Laug værge Peder Fam/m/estad, Deres Bøxel-Seddel til Knud Monsen, paa 12 M/ark Smør, 24 Kander Malt, 24 s: i Penge i Gden: Kleveland, do: dato, med Rev: 36. Anders Knudsen Søre Møchings Bøxel-Seddel til Johannes Monsen paa 14 2/5 M/ark Smør 5 4/5 Kande Malt i Gaarden Søre Møching, ditto dato, med Rev: 37. Niels Nielsen Aasem, Aschild Larsen Heldall, Ole Jørgensen Fieldscaalnes, alle paa egne vegne, Johannes Storsett, som Værge for Magellie, Ole Øfsthuus for Anne, og Johannes Olsen Hoshofde, Værge for Kari Siursdatter, Deres Bøxel-Seddel til Knud Siversen paa 18 M/ark Smør 1 Mæhle Malt i Gaarden Miøs, ditto dato, med Revers 38. Beneficiarius Hr: Bergendals Bøxel-Seddel til Ole Knudsen paa 1 Pund Smør 1/4 Tønde Malt i Gaarden Tvedten, datr: 2 Ap: h: a:, med Rev: Værgen Anders Larsen Haaland lod inden Retten af sin Myntling Brithe Einersdatters Arve-Midler opbyde til udlaan mod Sufficent Pant den Summa 55 rd. 1764: 273 1 mrk 13 s. Men som ingen dertil anmeldte sig, blev samme Værgen under Rettens forseigling tilbage leveret. Udi den af Velædle Hr: Fogden Bildsøe paastaaende Kiendelse over Ole Andersen Mossevold blev saaleedes Eragtet: Ole Andersen Mossevold, som har befattet sig med een Ham uvedkommende Ting, da Aschild Nielsen Hougstvedt betalte sin Skatt for Ting-Bordet, og da udøst usømmelige, ja nærgaaende Ord mod Hr: Fogden Bildsøe inden een publiqve Rett, bør til Straf og andre ligesindede til Exempel, at betale til Sognets Fattig Casse 4 mrk. Viidere blev derefter publiceret: 39. Aschild Iversen Klubbens Skiøde til Sergeant Erich Erichsen Helberg paa 1 Stue, Vindue Cammer og Kiøkken med overværende Torve-Tag og hosstaaende Svale, paa Anders Hustrulies Grund bestaaende, for Summa 58 rd, datr: 7 Maji h: a: 40. Anders Johannessen Hoshofdes og Marthe Johannesdatter, med Laugværge Michel Nielsen Grimstads Skiøde til Anders Nielsen paa 19 M/ark Smør 12 Kander Malt i Gaarden Hoele, for 36 rd., Dags dato 41. Mons Ellingsen Hougstvedts Odels- og Penge-Mangels Lysning til 1 Pund 1 1/2 Mark Smør 6 Kander Malt i Gaarden Hougstvedt, dat: 20 Novbr: 1764. Den 21de hujus blev atter Retten sadt, og da publiceret 42. Ole Magnesen Langeland, Magne Heldall paa sin Myntl: Kari Ellingsdatters vegne, Rasmus Olsen Grimstad og Johannes Andersen Grønaas, Deres Skiøde til Anders Larsen paa 19 25/56 M/ark Smør 4 9/28 Kande Malt i Gaarden Hougstvedt, af 20 hujus. 43. Hr: Hans Mossins Bøxel Seddel til Erich Johansen paa Mensall Gods 1 pund Smør 1/4 Tønde Malt i Gaarden Bircheland, datr: 20 hujus, med Revers Som ey Sager fremkom for Retten, ey heller fleere Documenter til publication, blev de til Fogdens Regnskabs belæg behøvende Tingsvidner, som sædvanlig og forrige Høste-Ting besvaret, undtagen Øll-Tappere dette Aar tilkommer Berge Arnesen Klubben og Halvor Johannesen Hoshofde. Den ordinaire Skatte-Restance for indeværende Aar beløber 81 rd 1 mrk 13 s. Den gandske Extra-Skatt fra 1mo Aprill til ult: Septr: h: a: *Resten (Rester). Til Rettens medbetiening for tilkommende Aar 1765 opnævnes 1. Niels Olsen Møxter, 2. Hans Mathiesen Biørvig, 3. Knud Johannesen Simenes, 4. Knud Torbiørnsen Mellisdall, 5. Knud Knudsen Grøsvig, 6. Hans Johansen Bernes, 7. Aschild Larsen Litland og 8. Elling Joensen Langeland.
Echanger Skibr: [1764] Den 22 ejusdem blev Retten sadt paa Tingstædet Bernes-Tangen til et almindelig Høste-Tings holdelse for Echanger Skibreedes Almue, af Hr: Sorenskriver Garmans Eedsoerne Fuldmægtig Peder Hagemann, i Hans lovlige Forfald, udi overværelse af Deres Kongl/ig Maj/este/ts Foged Velædle Oluf Lundt Bildsøe og de Retten tilnævnte Laug Rettes Mænd, hvis Navne folio 211 findes anført, der alle mødte, undtagen i Baar Bergesen Kaalaases Stæd mødte Knud Larsen Nedre Herland. Derefter blev oplæst de samme Kongl/ige Anordninger og andre Ordres, som for Hosanger Skibr:, og derefter publiceret disse Documenter: 1. Skifte-Brev, passeret paa Feten 18 Julii h: a: efter Kari Larsdatter 2. Ditto, Forrettet paa Weeland d: 19 do: efter Dordie Larsdr: 1764: 273b 3. Auctions Skiøde paa eendeel Gaarder i Hosanger og Echanger Skibreeder, datr: 30te Octobr: 1764, som og for Hosanger Skibreede er extraheret. 4. Studiosus Herman Jansen Frøchens Skiøde til Hans Larsen, lydende paa 18 M/ark Smør 1 Mæhle Malts Landsk: i Gaarden Nedre Helland, datr: 12 Novbr: h: a: f: 52 3 mrk 5. Skiøde af ditto til Knud Larsen paa 18 M/ark Smør 1 Mæhle Malts Landsk: i ditto Gaard, ditto dato, for 52 rd 3 mrk 6. Ditto af Ditto til Niels Andersen paa 18 M/ark Smør 1 Mæhle Malts Landsk: i ditto Gaard, ditto dato, for 52 rd 3 mrk. 7. Ditto af Ditto til Johannes Andersen paa 18 M/ark Smør 1 Mæhle Malts Landsk: i ditto Gaard, for Kiøbe Summa 52 rd 3 mrk, ditto dato. 8. Ditto af Ditto til Ole Knudsen den yngre, paa 9 M/ark Smør 3 Kander Malts Landskyld i Gaarden øvre Helland, for 33 rd, ditto dato. 9. Ditto af Ditto til Niels Nielsen paa 9 M/ark Smør 3 Kander Malts Landsk: i Gden: bem/el/t/e/ øvre Helland, for 33 rd, ditto dato. 10. Ditto af Ditto til Knud Knudsen den yngre, paa 9 M/ark Smør 3 Kander Malts Landsk: i ditto Gaard, for 33 rd, ditto dato. 11. Knud Knudsen øvre Hellands Skiøde til Halvor Olsen paa samme Brug i ditto Gaard, for lige Summa, ditto dato. 12. Studiosus Herman Jansen Frøchens Skiøde til Ole Knudsen den ældre paa 9 M/ark Smør 3 Kander Malts Landsk: i ditto Gaard, for 33 rd, ditto dato. 13. Skiøde af Ditto til Ellef Simensen paa 18 M/ark Smør 6 Kander Malts Landsk: udi Gaarden Nummedall, for 57 rd, ditto dato. 14. Ditto af ditto til Ole Knudsen paa 18 M/ark Smør 6 Kander Malts Landsk: i ditto Gaard, for 57 rd, ditto dato. 15. Ditto af Ditto til Siur Olsen paa 1/2 Pund Smør i Gaarden Strømme, for 22 rd 3 mrk, ditto dato. 16. Ditto af Ditto til Ole Siursen paa 1/2 Pund Smør i ditto Gaard, for 22 rd 3 mrk, ditto dato 17. Ditto af Ditto til Johannes Andersen paa 1 Pund Smørs Landsk: i ditto Gaard, for 45 rd, ditto dato. 18. Ditto af Ditto til Johannes Olsen paa 1 Pund Smørs Landsk: i ditto Gaard, for 45 rd, ditto dato. 19. Ditto af Ditto til Niels Mogensen paa 1/2 Pund Smørs Landsk: i Gaarden Steensland, for 33 rd 2 mrk, ditto dato. 20. Ditto af Ditto til Johannes Knudsen den ældre paa 1/2 Pund Smørs Landsk: i ditto Gaard, for 33 rd 2 mrk, ditto dato. 21. Ditto af Ditto til Johannes Knudsen den yngre paa 1/2 Pund Smørs Landsk: i ditto Gaard for 33 rd 2 mrk, ditto dato. 22. Ditto af Ditto til Ole Nielsen paa 12 M/ark Smørs Landsk: i Gaarden Nygaard, for 22 rd, ditto dato 23. Ditto af Ditto til Magne Halvorsen paa 12 M/ark Smørs Landsk: i Ditto Gaard, for 22 rd, ditto dato. 24. Magne Halvorsen Nygaards Pante Obl: til Anders Halvorsen Farrestvedt, paa Summa 22 rd, Pantsætter 12 M/ark Smørs Landsk: i Gaarden Nygaard, af Dags dato, fol: 435 25. Ole Knudsen øvre Hellands Pante Obl: til Sogne Præsten Hr: Lyder Johan Smit, stor 33 rd af Hosanger Præstegields Fattig Casse. Pantsætter 9 M/ark Smør 3 Kander Malt i Gaarden øvre Helland, af Dags dato. 26. Ellef Simensen Nummedals Pante Obl: til Ditto af ditto Penge, stor 50 rd Pantsætter 18 M/ark Smør 6 Kander Malt i Gden: Nummedall, ditto dato. fol: 436 1764: 274 27. Vilkaars-Brev af Niels Andersen Nedre Helland til Marithe Gullichsdatter Nedre Helland og 2 Børn, ditto dato. 28. Skøde af Brynild Olsen paa egne og Myntl: Johanens Brynildsen og Brithe Brynildsdatters vegne, samt Mons Jellesvig værge for Ingeborg Brynildsdatter, Deres Sælge Brev til Ole Brynildsen paa 21 M/ark Smør 8 Kander Malt i Gaarden Weeland, for 28 rd., ditto dato. 29. Johannes Andersen Nore Solems Skiøde paa Rangelle Olsdatters vegne til Magne Magnesen paa 21 M/ark Smør 8 Kander Malt, for 13 rd, ditto dato, i ditto Gaard 30. Ditto paa sammes vegne Bøxlet til Ole Rasmusen paa 21 M/ark Smør 8 Kander Malt i ditto Gaard, ditto dat, med Revers 31. Madame Anne Hansen Sl: Justitz [Raad]? Frimans Bøxel-Seddel til Magne Siursen, paa 1/2 Pund Smør 1/2 Mæhle og 2 Kander Malt i Gaarden Hølleland, datr: 13 ap: h a, med Revers. Arne Nielsen Hielmtvedt fremstod for Retten, tilkiendegivende, at have indstevnt Erich Bergesen Fyllingen til dette Ting, Tid og Stæd ved Lehnsmand Ole Fyllingen og Berge Hielmaas, fordi Hand har solgt Citanten 1 halt Hest for 1 god, derom at {.... ..} anhøre vidner Ole Salomonsen Seim og Anders Nielsen ibidem, samt derefter at lide Dom for Sagen med omkostningers erstatning. Stevne Vidnerne Ole Fyllingen og Berge Hielmaas mødte og Eedelig afhiemlede at De ved lovlig varsel har indkaldet Erich Bergesen Fyllingen til dette Ting for at lide Dom i Sagen med omkost:, samt at anhøre Vidner Citanten anmeldte derefter, at foruden de 2de anmeldte Vidner endnu har ladet indstevne 2de andre Ole Erichsen Echeland og Willum Pedersen Sletten, alle ved Peder og Siur Herland. Den indstevnte Erich Bergesen Fyllingen blev 3 gange lydelig paaraabt, men ey mødte, ey heller nogen paa Hans vegne. De andre Stevne Vidner Peder og Siur Herland mødte og afhiemlede under Eed, at De til dette Ting, Tid og Stæd har indkaldet Ole Salomonsen Seim, Anders Nielsen ibm; Ole Erichsen Echeland og Willum Pedersen Sletten, alle at give sit Eedelig Vidnesbyrd i denne Sag, under Lovens Falsmaal. Alle Vidnerne mødte, og blev da fremkaldet 1ste Vidne Ole Salomonsen Seim aflagde sin Eed og forklarede, at Hand saae Hesten haltet, som er omtvistet, før den kom i Erich Fyllingens Eye, medens Ole Nielsen Seim var deraf Eier, ja siden den første kiøbte den, og veed Hand det, at det er et Aar i dette Aars Vaar siden Hand {veed at} blev bekiendt og saae den af Erich Fyllingen til Citanten solgte Hest Men er ubekiendt om at Hesten siden den kom i Citantens Eie, har haltet. Viidere havde dette Vidne ey at forklare. 2det Vidne Anders Nielsen Seim, efter aflagt Eed forklarede ligesom forrige Vidne, nemlig, at Hand er det samme bekiendt, som første Vidne, og ey viidere 3die Vidne Ole Erichsen Echeland, som blev Sagt, at være Sviger Søn af Citanten, forklarede efter aflagt Eed, at samme Dag den omprovede Hest blev kiøbt af Citanten, talte Hand med Contra-Parten paa Gaarden Søre Echeland i Allenfit Skibr:, som da havde Hesten med sig, og sagde bemelte Contra-Part til Vidnet, at Arne Hielmtvedt skulle have Hesten, og om samme havde nogen Lyde, da skulle Citanten faae sine Penge tilbage 1764: 274b og Hand skulle igientage Hesten hvad Dag dette maatte paafordres, Men Vidnet saae ey at bem/el/te Hest haltet den omprovede Tid. Eet par Uger derefter saae Vidnet Hesten hos Arne Hielmtvedt, og erfore at den haltede, ligesom og naar Hesten gik, smal det i Beenene paa den. 4 Uger efter Hesten var kiøbt, eller 3de Dag efter \nye/ Mechelie var Vidnet tilligemed det 4de Vidne Willum Pedersen paa Fyllingen med den tidt ommelte Hest, for at levere den tilbage til Sælgeren, siden den havde Skade, eller Lyde, men Sælgeren var da ey Hiemme, uden Hans Kone Kari, som sagde, at Hun ey tager mod Hesten, siden Manden ey var tilstæde, hvorpaa de begge foer med Hesten derfra, og atter 10 Dage derefter reiste Vidnet og Willum Pedersen atter til Erich Fyllingen med den omprovede Hest, for efter Citantens forlangende, at tilbage levere samme, som da var i lige Tilstand, som før er omprovet, hvorda Contra-Parten sagde, at Hand ey modtager Hesten, eller giver den et Straa, eller tager sin Haand i den, om den endskiøndt derover styrtet, og slippet da Vidnet Hesten i Gaarden paa Fyllingen; 3die Dag derefter Var Vidnet og Willum Pedersen ligesaa hos Contra-Parten med Citanten Arne Hielmtvedt, for at fordre Ham Sc: Erich Fyllingen for Pengene for Hesten, som var 5 rd 8 s, men svarede, at Hand ingen Penge har, og ingen betaler; hvorpaa Vidnet og Arne bad Ham forlige sig; Men svarede atter Ney, dog ville Hand til Mannen betale Pengene, naar Citanten ville Føde anten den omtvistede, eller een anden Hest for Ham Vinteren over. Videre havde dette Vidne ey at forklare, uden dette, at den sidste gang Hand med de øvrige ommelte, som sagt, var hos Contra-Parten, sagde den sidste, at Hand ey skiøttede hverken Sag, eller Stevning, som De truede Ham med. 4de Vidne Willum Pedersen Sletten, efter aflagt Eed, sagde, at 14 Dage efter at den omprovede Hest var kiøbt, som var den første gang Hand tog den i Haanden, haltede bemelte Hest; I øvrigt forklarede Hand ligesom Vidnet Ole Erichsen Echeland, og vedtog samme i et og alt, da Hand sagde ey meere at være viidende i denne Sag. Viidere blev ey Vidnerne af Citanten tilspurgt, thi blev de fra Retten Demitteret. Citanten Arne Nielsen Hielmtvedt paastod Dom efter Stevnemaalet, Sc: at Erich Bergesen Fyllingen ved Dom bliver tilfunden, at betale den omtvistede Hest med 5 rd 8 s, samt at erstatte Ham processens omkostninger til denne Tid med 3 rd 3 mrk. Eragtet Den lovlig indstevnte og ey mødende Erich Bergesen Fyllingen forelægges Lavdag til næstanstundend 1765 Aars Sommer-Ting, om Hand noget agter at svare i Sagen. Den 23de hujus blev Retten igien sadt med forbenævnte Laug Rett, og blev da til publication fremlagt 1. Sogne Præsten Hr: Hans Mossens (Mossins) Bøxel-Seddel til Iver Monsen paa 1/2 Løb Smør udi Gaarden øvre Echnes, Mensalle Gods, dat: 7 septr: h: a:, med Rev: 2. Ole Larsen Rommereim paa sin Hustroe Marithe Olsdatters vegne, Joen Monsen Rommereim paa egne og som Formynder for Marie Monsdatter, Hendes vegne, Anders Monsen Fyllingsnes paa egne vegne, Lars Rasmusen Burcheland paa sin Kone Anna Monsdatters vegne, samt Knud Magnesen Mitgaard paa sin Hustroe Ingeborg Monsdatters vegne, Deres Bøxel-Seddel til Lars Knudsen paa 1/2 Løb Smør 6 Kander Malts Landsk: 1764: 275 i Gaarden Schaue, datr: i Dag, med Revers Ole Olsen Molvig fremstod for Retten og lod opbyde til udlaan mod Sufficent Pant og Renters svarelse, af Hans Myndtling Anders Olsens Arv den Sum/m/a 15 rd 24 s., Men som ingen anmeldte sig til sammes modtagelse blev Pengene forseiglet og værgen tilbage leveret. Niels Bergesen Bersvig og Johannes Olsen Schaar frem viiste Deres Angivelse, at paa den paa Gaarden Schaars Grund opsatte Flom-Saug, er fra 22de Novbr: 1763 til Gaars Dato skaaret i alt 1900 st/øcke/r enkelte og Vandkantede Bord, hvoraf er brugt af de beneficerede Skove 29 Stokker, og det øvrige leveret af Odels- og Selv-Eiere, hvilket De med Eed inden Retten bekræftede. publ: Kongl: Bevilling for Niels Bergesen Biørsvig, Siur, Tollef og Johannes Eyde, Iver Aschevig, Knud Larsen og Johannes Olsen Schaar, at maa paa den paa Gaardene Biørsvig og Schaars Grunde staaende Saug i Echanger Skibr:, skiære de til Bøygdens fornødenhed behøvende Vandkantede Bord, dat: 27 Martii 1764. Som ey fleere Sager fremkom, ey heller Documenter til publication, saa blev de til Fogdens Regnskabs belæg sædvanlig Tingsvidner tagne og attesterede, samt besvaret, som forrige Aar {undtagen}. Den ordinaire Skatte Restance for dette Aar Renderer til 199 rd 5 mrk 12 s. Extra-Skatten fra 1mo Aprilis til ult: Septr: h: a: Rester aldeeles. For Echanger Skibr: til Rettens medbetiening for tilkommende Aar 1765. blev opnævnt til Laug Rettes Mænd 1. Ole Nielsen Hagesetter, 2. Lars Knudsen Miøanger, 3. Rasmus Johannesen Nesbøe, 4. Ole Olsen Jellesvig, 5. Knud Johannesen Rødland, 6. Niels Andersen Toft, 7. Lars Larsen ibm: og 8. Iver Monsen Echnes.
Arne Skibbreede! 1764 d/en 26de Nov: blev Rætten til almindelig Høstetings holdelse satt med Arne Skibbreedes Almue paa Ting stædet Nedre Mielde i Overværelse af deres Kongl/ig Maj/este/ts Foged og de Rætten tilnevnte Laug Rættes Mænd som alle mødte hvis Navne fol: 221 findes tilførte. Og blev de sam/m/e Kongl/ige Forordninger og Videre ordres oplæste som ved nestforrige Hossanger Tingstæd som og Cam/m/e Rets ordre angaaende explicationen om Extra Skatten Dernæst publiceret 1. Proclama efter S/a/l/ig/ Jan Frøchen 2. Ole Johannesen Ole Olsen Svend Sieursen og Metthe S/a/l/ig/ Lars Knudsens Enckes Pante Obligation til Sing/neu/r Hans Moll paa Capital 1000 rdr med 2den Prioriteter dat: 30 8ber 1761 vid: 438 3. Ole Johannesen Ole Olsen og Svend Sieursen paa egne og Metthe S/a/l/ig/ Lars Knudsens Veigne deres afreignings beViis paa summa 359 rdr 5 mrk 4 s dat: 13 sept: 1764 vid: 437 4. Metthe Niels datter S/a/l/ig/ Lars Knudsens Pante Obligation til Elling Ellingsen Beyer paa Capital 22 rdr 3 mrk 14 s Myntlingen Carl Larsen tilhørende dat: 17 Nov: 1764 fol: 438 5. Auctions Skiøde Ratificeret af Selgeren Jan Jansen Frøchen til Sorenskriver Garmann paa de 3de Kierker Sc: Haugs, Brudvig og Gierstad Kierker dat: 19 8ber 1764 6. Secretair Christian Tuxen Widings Odels Lysning til Gaarden Eisvog dat: 22 sept: 1764 vid: fol: 439 1764: 275b 7. efter Debitor Claus Bischops paateigning af 8de 8ber 1764 er den Obligation udgivet d/en 22 Jan: 1745 til Berent Gundersen fornyet og igien publiceret, og vedteignet fol: 290. Peder Hagemand mødte og i Rette æskede sin Sag Contra Diedrich Lindeman i Sandvigen, og hvorefter hand producerede Rættens Lavdag af 25de junij h: a: som efter Stevne Vidnerne Jens Johannesen og Anders Davidsen Boes skriftlige Paateigning befindes at Være forkyndt for den paagieldende d/en 11 8ber sistl: og hvis Afhiemling Stevne Vidnerne Var tilstæde at aflægge, som og sam/m/e under Eed afhiemlede Den forelagde Diedrich Lindeman efter paaraab mødte ikke. Comparenten forestillede derefter at i hvorvel Lindeman adskillige gange har giort Løfte deels mundtlig deels skriftlig at betale saavel det paastevnte Krav som derved foraarsagede bekostninger saa har dog disse Løfter til denne tiid været frugtesløse, thi var Comparenten nødsaget at paastaae dom over hands Contrapart efter forrige Procedur med videre Paastand at foruden de forhen i Sagen medgaaende Udgifter maatte ham blive tildømt betalning saavel for Rættens Lavdag med det stemplede Papier 20 s som for Stevne Vidnernes hidreyse til sam/m/es Afhiemling de hand har betalt med 1 rdr: Sagen optages til Doms til i Over Morgen Niels Olsen Contra Jens Johan/n/esen efter forrige tiltale Jens Johannesen fremlagde sin i Sagen under 2den Nov: h: a: skriftlig forfattede Contra Stevning saa lydende. Hoved Citanten Niels Olsen tillige med Under Officeren Michael Nielsen Bache mødte Vedtagende Contra Stevningens lovlige Forkyndelse. Schierjent Bache paa Hoved Citantens Veigne in totum frafalder dette Stevne maal men i et og alt Refererer sig paa Soldatens Veigne til det saa vel indgivne Krigs Forhør og derudi eedtagne Vidners Forklaring, samt den ellers Ved Som/m/ertinget giorde Paastand og I Rettesættelse; ikke dismindre maatte Scherjent Bache for den Ærede Rætt paastaae det Soldaten for de siden anvente nødvendige bekostninger naar det ikke af Skafferen selv havde været forvoldet, paastaar at Omkostningerne Ved Dom maatte blive ham tilkiendt skadesløs 1764: 276 og i øvrigt paastoed Dom. Contra Citanten i følge sit indgivne Stevne Maal indloed Sagen ligeleedis paa sin Siide under Dom. Eragtet Sagen optages til Doms til i Over Morgen Procurator Johan Reutz paa Jacob Capobi Veigne haver Ved Continuations Stevnemaal af 9de hujus indkaldet Isach Pedersen Klaumand og tillige ankyndiget den forhen i Sagen afsagde Lav dags Forelæggelse samt ved Indlæg af dags dato som alt Stevne Vidnerne frem lagde sluttet Sagen til Doms. Jan Jansen og Halver Larsen begge boende i Bergen fremstode og eedelig afhiemlede Stevne Maaletz samt Forelæggelsens lovlige forkyndelse lige efter deres paateignings Udviis tilført paa den producerede Contra Stevning Den indstevnte blev 3de gange paaraabt men ey mødte Eragtet Sagen optages til Doms til i Over Morgen Sagen indstevnt af Munster Skriver Kierulf Contra Jaen Nielsen af Sandvigen er efter Citantens Skrivelse af 22de 8ber sistleeden forligt og ophævet Ligeleedis Sagen indstevnt af Mons/ieu/r Thomas Løv Preus Contra Torchild Iversen af Sandvigen efter Citantens beviis af 22 Nov: forligt og ophævet. Elen Petriche S/a/l/ig/ Johan Lindemands Encke loed ved Skafferen Jens Johan/n/esen fremlægge sin Ved Procurator Brose skriftlig forfattede Stevning Contra Cordt Lindemand af Sandvigen under dato 29de 8ber 1764 tillige med hændes skriftlige Indlæg under 29 Nov: sistleeden. Den indstevnte blev paaraabt men ey mødte Stevne Vidnerne Jens Johannesen og Anders Davidsen Boes fremstode og afhiemlede Stevnemaaletz lovlige forkyndelse saavel for den indstevnte som de i stevningen ommelte Vidner Jens Johannesen som Michel Hiorteland, da Søfren Endresen er en Slotz soldat og for det foro ey vil møde. Vidnet Jens Johannesen efter aflagd Eed forklarede det hand tillige med Vidnet Michel Hiorteland for 4 Ugers tiid siden d/en 27 8ber sistleeden 1764: 276b i Bergen udi Citantindens paa torvet holdende Kramboe hørte at Cordt Lindeman tiltalte sin afdøde broder Johan Lindemans Encke Citantinden med disse Ord, Eders S/a/l/ig/ Mand min broder afg/angne Johan Lindeman ligger for en Tyv i hands Grav, og at Citantinden havde modtaget og nu florerede af det hand havde stiaalet fra sine Forældre, Videre blev ey talt af den indstevnte men Vidnerne skiødt til Provs af Citantinden Det 2det Vidne Michel Olsen Hiorteland efter aflagd Eed forklarede uden Forandring at Indstevnte Cort Lindemand sam/m/e tiid og Stæd udtalte saadanne Ord om sin afdøde broder som forrige Vidne udsagt haver og i Stevningen er andført. Videre efter tilspørsel til Vidnerne svarede de at den indstevnte udtalte disse Ord, da hand Var Vreed og ey drucken, og at Citantinden ey gav Anledning eller svaret ham ubesindig Eragtet Den lovlig indstevnte og ey mødende Cort Lindeman forelægges Lav dag til nestholdende Som/m/er ting tilstundende Aar 1765 d/en 27de ejusdem blev Rætten med sam/m/e Laug Rætt satt Publiceret følgende documenter. 1. Lars Nielsen Aaseim med fleere Selgeres Skiøde til Thomas Thomasen i alt paa 13 1/2 Mark Smør 2 1/4 Kande Malt og 3/16 Huud i Gaarden Seim dat: 24 Nov: 1764 vid: 439 2. Jens Johannesen af Sandvigen hands udstædde Pante Obligation til mig Sorenskriver Garmann paa Capital 30 rdr dat: 26 Nov: 1764 vid: fol: 440 3. Erich Nielsen Sædahlens Pante Obligation til Sorenskriver Garmann paa Capital 20 rdr dat: 7 Martij 1764 vid: fol: 440 4. Daniel Rasmusen Aalmaas med fleere Selgeres Skiøde til Ole Aamundsen paa 1/2 Løb Smør 1 Mæle Malt i Gaarden Aalmaas dat: 27 Nov: 1764 vid: 5. Hendrich Ellingsen Kaldestads Mage skiøde til Niels Larsen Mellingen paa 1 Løb Smør 1/4 tønde Malt i Gaarden Mellingen imod Jorde Gotz i Gaarden Kaldestad paa Woss skyldende 12 Mark Smør dat: 27 Nov: 1764 vid: 440. 6. Aflyst Hendrich Ellingsens udgivne Pante Obligation til Haus Præstegields fattig Casse dat: 10 Decbr: 1763 efter Sogne Præsten H/err Arentzes paateignede qvitance af dags dato 7. Niels Larsen Mellingens udstædde Pante Obligation til Haugs Præstegields Præster og directeur for sam/m/e Sogns fattig Casse for summa 40 rdr dat: 27 Nov: 1764 1764: 277 8. Knud Torchildsen og Mons Gudmunsen Midhorvigens med fleeres bøxelsæddel til Anders Olsen paa 1 støcke Jord og Huuse Grund sorterende under Gaarden Midhorvigen hvoraf Aarlig Grunde Leye svares med 1 rdr dat: 27 Nov: 1764 9. Frue Justitz Raad Frimands bøxelsæddel til Mons Johannesen paa 1/2 Løb Smør 1/2 Huud og 1/2 faar i Gaarden Yttre Arne dat: 16 Nov: 1764 med rev: ej dat 10. H/err Justitz Raad Gartners bøxelsæddel til Knud Monsen paa 1/2 Løb Smør 1/4 tønde Malt i Gaarden Flachtvedt dat: 17 Nov: 1764 11. Johannes Michelsen Lille Tuenes bøxelsæddel til Ole Olsen paa 1/2 Løb Smør 1 Mæhle Malt i Gaarden Lille Tuenes dat: 26 Nov: 1764 med Rev: ej dat 12. Gregorius Mogensen Blindems Pante Obligation til Lehns Manden Anders Morvigen deels for Myndtlings pænge deels for Aasenes Capel i alt 32 rdr dat: 27 Nov: 1764 Ole Taqvam indstevnt af Lars Iversen Tuenestvedt har begge til kiendegivet deres forhen førte Sag er forligt og ophævet D/en 28de ejusdem blev Rætten med sam/m/e Laug Rætt satt Udi Sagen indstevnt af Mons/ieu/r Peder Hagemand Contra Diedrich Lindeman blev følgende Dom afsagt. Da indstevnte Diedrich Lindeman endnu ikke efter Conditionernes Tilhold til Incassator Citanten Peder Hageman har betalt de paastevnte 5 mrk 10 s, ham efter tilstillet Reigning tilkom at erlægge for tilkiøbte Vahre paa Auctionen holden d/en 10de 8ber afvigte Aar 1763 efter afg/angne Encke Hille Willums Datter, men i den Stæd ved Stevne Maal og Forelæggelse foraarsaget Citanten de paa Sagen anvendte Omkostninger, bør hand som har udviist Vrangviished da Stevningen blev ham ankyndiget, og siden opholdet for sig at rette i Mindelighed, ey allene betale de paasøgte Auctions Pænge med 5 mrk 10 s:, men end og de foraarsagede Processes Omkostninger efter forrige og denne Rættes dag indgivne og formerede Reigning beløbende 3 rdr 3 mrk 10 s: som alt til Citanten bør betales 15 dage efter denne Doms lovlige Forkyndelse under Medfart efter Loven. Udi Sagen indstevnt af Jacob Cabobus Contra Isach Pedersen Klaumand blev følgende Dom afsagt! Citanten Jacob Cabobus, som Efter Mand i Egteskab efter afg/angne Jan Pethersen Fasmer, haver saavel ved Hoved som Continuations Stevne maal, samt Lav dags ankyndigelse Citeret indstevnte Isach Pedersen Klaumand 1764: 277b til at betale den Gield hand har været efter paaberaabte Gields og Afreignings beviis skyldig til bem/el/te afgangne Fasmers Sterboe i alt den summa 62 rdr 4 mrk 1 s:, men da den indstevnte mod Søgemaalet ey har indgivet ringeste Indsiigelse og ved sin Udeblivelse giort sig skyldig ey at vilde eller kunde modsiige Søgningens Rigtighed, bliver hand herved efter de fra Citanten fremlagde beviiser tilfunden ey allene ermelte fordrende summa med 62 rdr 4 mrk 1 s: at betale til Citanten eller afdøde Fasmers Sterboe, men end og erstatte ham denne foraarsagede Processes Omkostning med 8 rdr som alt 15 dage efter denne Doms lovlige Forkyndelse bør udreedes under Medfart efter Loven. Udi Sagen indstevnt af Soldaten Niels Olsen Øen Contra Jens Johannesen begge i Sandvigen boende blev følgende Dom afsagt. Guarnisons Soldat Niels Olsen boende i Sandvigen haver ved Stevne Maal saavel til Guarnisons Rætten i Bergen indstevnt Jens Johannesen af Sandvigen at anhøre Vidner, som og for denne Rætt at lide Dom, for de i bem/el/te skriftlige Stevninger til begge Rætter paasøgte og formeentlig tillagde ubillige beskyldninger og udtalte Undsiigelses Ord; For Guarnisons Rætten har indstevnte Jens Johannesen benægtet Sigtelsen Ved Indlægge, protesteret mod Vidners Antagelse for sam/m/e Rætt, hvorunder de ey sorterede, og exciperet forum, men da Vidnerne desuagtet for bem/el/te Rætt er afhørte, som det producerte beskrevne Guarnisons Forhør udViiser, og Citanten har Vedblevet Sagen for den indstevntes vedhørende Værneting at proseqvere til Doms Erholdelse efter giorde Paastand under indgivne skriftlige Indlæg under 23de Junij sistleeden, hvortil hands FuldMægtig denne Rættens dag \sig/ har Refereret, haver den indstevnte ved sin udtagne Contra Stevning begiegnet Sagen, forhaabende ved Dom at blive friefunden for Citantens ubeviislige Sigtelse. Naar altsaa Sagen efter det fremlagde Guarnisons Forhør med de derudi afhørte Vidners Forklaring examineres, da sees ikke andet, end Citanten har selv sagt for Vidnerne, at den indstevnte skulle have tiltalt ham med undsiigelses Ord, hvor udi 1764: 278 de 2de Vidner Knud Pedersen og Gert Gertsens Udsiigende er eenstemmig, de ey hørte dislige Ord af Jens Johannesens Mund, men at Citanten skiød dem til Vidne at hand saadanne Ord skal have talt; end videre forklarer bem/el/te Vidner, at Citanten haver i sit eget Huus yppet i Vreede den tale, som nogle dage i et graver Øhl skal være holdt dem imellem, og slaget i bordet for den indstevnte, hvorved Anleedning kunde gives til Fortrydelse og Vreede thi seer denne Rætt Citanten at have været ubeføyet, saa vel med Klage Maal At incom/m/odere sin Chef, som med Ansøgning at udvircke Krigs Forhør over den indstevnte, der tillige med de paaberaabte Vidner alle sorterede under Civil Jurisdiction, men da Citanten som medskyldig har ved saadan anlagd Klage- og Rettergangs Maade søgt at tilføre den indstevnte bekostninger, som dog ey har øvet det Citanten har foregivet. Kiendes og Døm/m/es hermed for Rætt, at som Citanten ey har legitimeret eller overbeviist den indstevnte, enten med Ord at have undsagt ham paa Livet, eller i Gierning noget fiendtligt og skadeligt mod ham Venteret, bør hand for hands Sigtelse i denne Sag aldeelis være befriet, ligesom og Processens Omkostning, som Citanten har selv paaført sig, være paa begge Siider ophævet. Publiceret Berge Larsen Nore Mølcheraaens Skiøde til Anders Morvigen paa 1/2 Løb Smør i Gaarden Nore Mølcheraaen dat: 28de Nov: 1764 2. Anders Morvigens bøxelsæddel til Berge Larsen paa 1/2 Løb i Nore Mølcheraaen ej dat med Rev: Fleere Sager fremkom ey for Rætten thi blev de af Fogden fremlagde bielagere til hands Reegenskab attesterede som forrige Aar dog med den Forandring at Anders Olsen svarer for Øhltapperie af Steenestøe af Sandvigen er angivne som bruger Næring 1. Nicolay Jæger, 2. Ole Holmen, 3. J: Seehuus, 4. Baste Eschildsen, 5. Gert Storm, 6. Hans Fæster, 7. Daniel Andersen, 8. Mons Nielsen og 9. Niels Olsen Guarnisons Soldat Udi Telvigs Laxe Vog er ey saa meget fisket at der af skattes kand Restancen for de ordinaire Kongl/ig Skatter beløber 82 rdr 1 mrk 5 s Paa extra Skatten fra April til 7ber h: a: er intet betalt Laug Rættes Mænd for tilkom/m/ende Aar 1765 opnevnes 1. Mons Johan/n/esen Søre Schulstad 2. Gabriel Trengereide, 3. Brynild Larsen Herland 4. Haldor Indre Taqvam 5. Ole Bastesen Yttre Arne 6. Erich Nielsen Yttre Arne 7. Mons Nielsen Ulleset og 8. Niels Olsen Westerlie. 1764: 278b
fornyet og igien publiceret Lars Olsen Romsloes Odels Lysning dat: 24 Maij 1754 til 1 p/un/d 12 Mark Smør 1 Mæle Malt i Gaarden Yttre Sognstad. vid: fol:
Mielde Skibb: 1764 d/en 29 Nov: blev Retten til almindelig Høstetings holdelse satt med Mielde Skibbreede paa Tingstædet Nedre Mielde i Overværelse af Deres Kongl/ig Maj/este/ts Foged og de Rætten tilnevnte Laug Rættes Mænd hvis Navne fol: 218 findes tilførte og blev for dette Skibbreede de sam/m/e Kongl/ige Forordninger oplæste som Ved Arne Skibbreede. Ligeleedis Proclama efter S/a/l/ig/ Jan Frøchen Dernæst Auctions Skiøde paa Haugs Gerstad og Brudvig Kierker til Sorenskriver Garman dat: 19 8ber 1764. Skiftebrev forrettet 16 Julij 1764 efter afg/angne Anne Sieurs Datter Litthue 2. ditto paa Dahltvedt 17 Julij h: an: efter Michel Jonsen 3. ditto paa Halland d/en 24 sept: h: a: efter Johan/n/es Michelsen 4. ditto paa Reveim d/en 24de ejusdem efter Mons Ellefsen 5. Encken Mad: Sylovs udstædde bøxelsæddel til Erich Pedersen Haue paa 1/2 Løb Smør 1 Mæhle Malt i Gaarden Bircheland dat: 6 Julij 1764 med Rev ej dat 6. Mad: Karen Margrethe S/a/l/ig/ H/err Svartzkops udgivne bøxel sæddel til Anders Olsen Rønhovde paa 1/2 Løb Smør i Rønhovde dat: 9 8ber 1764 med Rev: ej dat Ole Nielsen Vefle og Johannes Gulichsen Gerstad begge anordnede Værger for Myndtlingen Lars Larsen Schaar loed begge opbyde bem/el/te Myndtlings tilhørende Arve Capital for en hver Værge 42 rdr 1 mrk 10 s tilsam/m/en 84 – 3 – 4 s om nogen sam/m/e mod lovlig Intresse og Pant Ville modtage, men da ingen dertil sig Vilde anmelde blev pængene under Forseigling Værgerne til Forvaring tilbage leveret. d/en 30te ejusdem blev Rætten med sam/m/e Laug Rætt satt Og publiceret følgende documenter 1. Johannes Knudsen Oustads Skiøde til Johannes Dagsen paa 1 p/un/d Smør 18 Kander Malt dat: 29 Nov: 1764. 2. Anders Olsen Reistad, Aschild Michelsen Halsteen Larsen Hannesdahl paa egne og umyndiges Veigne deres Skiøde til Aschild Michelsen paa 1 p/un/d 12 Mark Smør 12 Kander Malt i Gaarden Dahltvedt dat: 29 Nov: 1764. 3. Mons Hundham/m/er og Lars Wichnes bøxelsæddel til Jens Michelsen paa 6 Mark Smør 4 Kander Malt i Gaarden Hvidsteen dat: 29 Nov: 1764 med Rev: ej dat 4. Johannes Mæhle som Laværge, Peder Jonsen Sevel og Mons Johan/n/esen Indre Tosoe (Tøsøe) som Værger deres Skiøde til Knud Olsen paa 1 p/un/d 1 3/4 Mark Smør i Gaarden Meehle dat: 29 Nov: 1764. vid: 442 1764: 279
Udi den for Schiolds Skibbreede optagne Doms Sag indstevnt af Sing/neu/r Søfren Thode Contra Michel Larsen Schaalevignes blev følgende Dom afsagt! Citanten Søren Thode, som forrige Ejer af Gaarden Kiøchelvig og underliggende Gaard Schaalevignesset, haver ved udferdiget Stevne maal af 3 sept: sistleeden Aar 1763 indkaldet sin forrige Leylænding Michel Larsen Schaalevignesset, at betale ham den efter Revers, dat: 2 Jan: 1761, paa giorde Afreigning Resterende Summa 50 rdr:; Mod sam/m/e Søge Maal har den indstevnte ved Contra Stevning af 9de april indeværende Aar, samt Indlæg af 8de 8ber sistleeden, begiegnet Sagen, og ved de derunder indkalte Vidner oplyst, hvoraf dette Krav dependerer, Sc: af den bøxel for den Jord Schaalevignesset der skylder 1 p/un/d Smør, hand til sin da værende Ejer Citanten Søfren Thode udlovede 100 rdr, hvoraf de 50 rdr: i Contant blev betalt, og for de Resterende 50 rdr det producerede Afreignings beviis blev udgivet. Mod sam/m/e Contra Citantens Udsagn og førte Vidners Forklaring har Citanten ved FuldMægtig vel giort Indsiigelse og benægtelse, men da saavel Vidners Eedfæstede Forklaring, som frem lagde Landskylds bog giver Formodning, det samme Krav har sin Oprindelse af det Resterende paa bøxelen, kand Rætten ey ansee Citantens Søgemaal lovmedholdelig, men anstødelig, naar Citanten skal have allereede Modtaget og endnu fordrer saa excessiv bøxel for saa ringe Jordepart af 1/3 Løbs Leye, \som/ den indstevnte hands Leylænding ey længere end 2de Aar har brugt, og for Aarene 1761 og 1762 svaret Landskyld af, indtil sam/m/e Jord sist benevnte Aar af Citanten blev bort soldt til itzige Ejer Barthold Meyer, I slig henseende, da Citanten sigtes og paaklages mod Lov og Forordninger at have accorderet sig saa usædvanlig ja ulovlig bøxel, hvoraf den halve deel er betalt og den anden halvedeel efter det saa kaldede Afreignings beviis endnu fordres, bør Citanten til næste Ting i den indstevntes lovlige Tilkaldelse fralægge sig med benægtelses Eed, det hands Krav efter Søge maals beviiset ey henhører af den accorderede bøxel, men Citanten tilkom/m/er \sam/m/e / efter legitimeret Reigning, hvis Rigtighed tillige bør med Eed bekræftes, hvorefter naar Citanten trøster sig saadan Eed at aflægge, Contra Citanten tilpligtes at indfrie sin udgivne Revers med 50 rdr, samt erstatte til Citanten Sagens Omkostning med 8 rdr, men i Mangel af saadan Citantens aflæggende Eed, Conform Forordning af 5 febr: 1685 den 7 art:, bør Contra Citanten være aldeelis frie for Citantens Søgning i denne Sag, ligesom 1764: 279b og hands udstædde beviis være kraftesløs og annuleret samt nyde hos Citanten sine foraarsagede Processes Omkostninger med 8 rdr:, som alt i behørig tiid og efter denne Doms lovlige Forkyndelse bør efterkom/m/es under Adfærd efter Loven. Udi Sagen indstevnt af H/er/r Justitz Raad Carbiner Contra Erich Bartromsen blev følgende Dom afsagt! Saavel ved Hoved Stevnemaal af 27 april 1762, som Continuations Stevning af 15de april paafølgende Aar 1763, haver Citanten H/err Justitz Raad Carbiner fundet sig aarsaget, at indkalde sin Leylænding Erich Bartromsen for adskillige derudi anførte Poster, hvoraf de betydeligste er, 1mo at den indstevnte i rette tiid ey har ydet den aarlig Landskyld eller Grundeleye af den Citanten tilhørende og Leylændingen tilbøxlede Engepladtz Calfarie kaldet, 2do at hand ved oprettet Contract har bortforpagtet samme Pladtz til en fremmed Mand, navnlig Niels Larsen Rodland, mod aarlig Afgifts Svarelse 10 rdr, der i 4 aar skulle Vedvare 3tio lige leedis til bleege Pladtz at have bortleyet et støcke Marck Holmen kaldet mod Grundeleyes modtagelse 2 mrk 8 s, der er beliggende paa den Østre Siide af Veyen, som Citanten tileigner sig, men dog har Været uden for den indstevntes brugte og bøxlede Pladtzets indhægning, og endelig for det 4de Ved adskillige Vidner søgt at oplyse den indstevntes Opførsel, saavel ved hands studsige Ord mod Citanten, som og hvorleedis og hvor længe hand har forsømt at dyrke den tilbøxlede Engepladtz, deels da hand bortsolte Fæe huuset fra Pladtzen, og skilte sig af med sine Creatuure, deels at overlade det derpaa Voxende Græs, hvorved Enge pladtzen savnet Hævd og forringedes. Imod saadan/n/e Sigtelser har den indstevnte, deels ved udtagne Contra Stevning af 7 sept: 1762, samt førte procedur og 3de sine skriftlige Indlægge af 4de 8ber 1762, 4de Maij 1763 og 8de 8ber sist leeden undskyldt sig, alt under formeening intet ulovligt at have øvet, forventende at frie findes for Citantens tiltale og tillige at nyde Satisfaction og Oprettning for Sagens ibragte Omkostning. Naar altsaa denne Sags Omstændigheder 1764: 280 efter begge Parters vidløftige procedur og skriftlige indgivne Indlæg overveyes, da erfares 1mo at den indstevnte Erich Bartromsen har vedholdet sin sædvanlige Maade at lade den stipulerede aarlig Grunde Leye staae ubetalt over rette tiid, som saavel de ham meddeelte Qvitteringer, som de 2de fremlagde documenter for Rætten i Aaret 1752 d/en 26 Junij og 2 Maij 1758 passerede Acter udviiser, der alt Confirmerer saavel Leylændingens Udeblivelse i rette tiid at afbetale Afgiften, som Citantens og Formands Nødsagelse ved Rettergang at indsøge sam/m/e, skiøndt den indstevnte ved sist allegerede Doms final blev forskaanet for sin Udeblivelse med Grunde Leyens betalning i Rette tiid for den gang at fra viige sit bøxlede Jordebrug. Hvad den 2den Post angaaer da foruden det ved Vidner er oplyst, og af Contra Citanten Niels Larsen selv tilstaaet, Viiser og den fremlagde Copie Contract og qvittering, som den indstevnte Erich Bartromsen begge under 21 8ber 1761 har oprettet og udstædet, det bem/el/te Leylænding Erich Bartromsen har med Niels Larsen Rølland indgaaet saadan accord nemlig paa 4 aars tiid at bortforpagte ham Pladtzen mod Aarlig Afgift 10 rdr:, og hvor af hand forud har modtaget det 1ste Aars Leye, men end og i sam/m/e Skrift tilstaaet, at bem/el/te Pladtz i nogle Aar har lagt øde og udørcket, deels for andre hands Forrettninger, deels at hand ingen Creatuure derpaa har holdt. Saadan den indstevnte Leylændings tiltagne Dristighed mod sin Jordrotts og Ejeres Minde og tilladelse, at bortforpagte den Pladtz hand selv ved bøxelsæddel dat: 30 sept: 1752 har faaet til Leye, men hand anseer og kalder sin tilhørende og afdøde Faders Rødde boels Pladtz, er ey allene stridende mod Lovens 3 bogs 14 Cap: 33 art:, der dicterer at Leylænding maae ingen give Forlov at bruge sin Jord, men end og efter sam/m/e Lovens bog 21 Cap: 7 art: forbyder Leylænding eller Huusmand under sit fæstes Fortabelse til Værelse at antage nogen, uden det ham af Huus bonden tillades. I den henseende, da Erich Bartromsen ey allene mod Lov og Leylændings Pligt har handlet, men end og med uanstændige Ord og selvraadig tiltagen Friehed irriteret sin JordEjer, og \ey/ efterlevet det fæste og bøxel brev ham er givet, men i den Stæd over rette tiid indesatt med den aarlige Grundeleye, som hand upaamindt burde erlægge ved forfalds tiiden, ja end og under Sagens Drift ved brugende Skrive Maader udi indgivne Indlægge forøget sin Ejeres Fortrydelse mod sig, og ladet 2de Aars Afgifter atter staae til Rest, samt over skridet den hørighed og lydighed hand i følge sit meddeelte Fæstebrev og Lovens bydende pag: 492 dens 10 art: Var pligtig 1764: 280b bør hand som en opsetzig og dristig Leylænding ey allene have sit Fæste forbrudt, og til rette Fahrdag anstundende Paaske tilkommende Aar 1765 røddig giøre og affløtte sit tilhørende Huus, i fald Ejeren efter lovlig tilbydelse og taxation ey sam/m/e vil kiøbe. Hvorved den af ham med sin Contrahent Niels Larsen Rødland oprettede Accord af sig selv henfalder, og ey bør blive Citanten i ringeste Maade hinderlig, i fald hand til nogen anden agter Pladtzen at overlade til bøxel eller brug, men end og at erstatte Citanten den til bage staaende Grunde Leye til affløttelsens tiid, samt erstatte denne foraarsagede Processes Omkostning med 10 rdr, som alt 15 dage efter denne Doms lovlige Forkyndelse bør udreedes under Adfærd efter Loven. Hvad den 3de Post anbelanger, angaaende Citantens Sigtelse mod den indstevnte, at have af sin Ejendom anmasset sig det støcke Marck, liggende Østen for den alfare Vey Holmen kaldet, og sam/m/e til frem/m/ed er bortleyed til bleege Pladtz mod aarlig Leye 2 mrk 8 s: Da i hvorvel Citanten har ved fremlagde Extracter af anviiste Dom/m/e og paaberaabte Situations chart søgt at legitimere sin Ejendoms Rætt dertil, som den indstevnte, skiøndt uden beviis, har dristet sig at modsiige og benægter, kand sam/m/e Tvistighed forinden Sagen desangaaende til Aastæden efter ergangne Rættens Kiendelse var indstevnt, ey paadøm/m/es, da nermere Examination, saa vel efter de anviiste Originale Adkomst breve og ergangne Dom/m/e med det dertil forfattede Afritznings Chart maatte skee, hvortil og anstøder at indstevnte Bartromsen haver produceret \Copie af/ byetings Stevning af 25 Junij Kongl/ig Allernaadigst erhvervede Com/m/issorium af 10 aug: samt Com/m/issions Stevning af 13 sept: inde værende Aar at bem/el/te omtvistede støcke Marck med videre skal tages under Ventilation, hvad enten sam/m/e med meere skal tilhøre Citanten eller sortere under Bergens byes Mark, Thi henViises denne Ejendoms dispute til den Kongl/ig Allernaadigst anbefahlede Com/m/issions Paadøm/m/ende der determinerer under hvis Ejendom det omtvistede bør henhøre, hvorefter Citantens Rætt Reserveres til satisfactions Erholdelse, i fald hand yderligere har forseet sig, at bortleye af Citantens Ejendom det ham ey tilkom, eller tilhørte. 1764: 281
Og som Sager til dette Ting ey fremkom blev de sædvanlige bielager til Fogdens Reegenskab ligesom afvigte Aars høsteting attesterede Restancen paa de ordinaire Skatter beløber 57 rdr 4 mrk 14 s: Paa Extra Skatten ey videre betalt end af Præsterne og mig Sorenskriver Garmann i alt 25 rdr 4 mrk alt det øvrige til Rest Laug Rættes Mænd for tilkom/m/ende Aar 1765 opnevnes 1. Niels Watle 2. Tormo Meehle 3. Niels Tvedteraas, 4. Ole Søre Hartvedt 5. Jon Hofden 6. Jon Monsen Borge, 7. Niels Schaar og 8. Sieur Burcheland.
1764 - - - - - - - - - - 1765
(1765: 281) Extra Ting. 1765 d/en 20 febr: blev Rætten til et bevilget Extra Ting satt paa Gaarden Møllendahl i Schiolds Skibbreede og Nordhorlehns Fogderie i Overværelse af Deres Kongl/ig Maj/este/ts Foged Oluf Lund Bildsøe og de Rætten tilnevnte Laug Rættes og Med doms Mænd Sc: 1. Ole Monsen Schiold 2. Ole Monsen Store Mitthue 3. Mons Nielsen Kaabeltvedt 4. Ole Monsen Frotvedt 5. Ole Rasmusen Tarlebøe 6. Ole Mathiasen Harrebache 7. Niels Jacobsen Store Mitthue i stæden for Ole Rasmusen Søevigen og 8. Lars Nielsen Steensvigen i stæden for Simon Monsen Haucheland Hvorda Fogden fremlagde den af Deres Excellence Høy Welbaarne H/err GeheimeRaad og StiftsbefalingsMand von Cicignon under dato 22 Jan: sistleeden givne Resolution paa hands under 19de Decbr: afvigte Aar giorde Forestillelse {anlangende} \om/ Extra Rættes bevilning angaaende tyvs Delinqventen Ole Olsen Sæbøe, som Actor Fogden Bildsøe i Continuation af forrige ved sistleeden Høsteting udstædde Stevne Maal paa Justitiens Veigne har taget under Action. bemelte Resolution er saaleedis lydende. Hvorda som Actor for Rætten frem kom Kongl/ig Maj/este/ts Foged Oluf Lund Bildsøe som i Continuation af det forhen d/en 10 8ber 1764 paa sistleeden Høsteting holte Forhør nu til Sagens Paadøm/m/ende i Rettelagde hands udferdigede Hoved Stevning dat: 25 Jan: sistleeden Contra Delinqventen Ole Olsen Sæbøe for adskillige i Nordhorlehns Fogderie begangne Tyverier, som til dette anbefahlede Extra Ting er blevet indvarslet Dom at anhøre. Ligesaa er og indkaldet Delinqventens beskickede Defensor Lehns Mand udi Schiolds Skibbreede Jan Andersen Tvedteraas, alt efter Stevne maaletz Formeld med paateignet Forkyndelse som saaleedis er lydende. 1765: 281b Lehns Manden Anders Tvedteraas som Defensor producerede den ham af Deres Excellence GeheimeRaad Cicignon givne Constitution under 22 Jan: sistleeden saaleedis lydende Delinqventen Møtte persohnlig for Rætten navnlig Ole Olsen Sæbøe vedtagende lovlig Varsel. Actor dernæst i Rette lagde en vidimeret Extract af Nordhorlehns Protocoll over den frivillige bekiendelse som Delinqventen inden Rætten til almindelig Høstetings holdelse med Schiolds Skibbreedes Almue d/en 10 8ber 1764 efter foregaaende Stevning af 24 Sept: til Forhør og Examination Var indkaldet, haver forklaret og Vedgaaet. Til Videre Oplysnings Erholdelse udviiser forbem/el/te Extract at end ydermeere Forhør om fleere Tyveriers Oppedagelse er skeed d/en 15 8ber 1764 paa Guulens Skibbreedes Høste ting, hvor og Delinqventen Ved sin Flugt og Omstrippelse haver stiaalet adskilligt som hand blev paagreben med udi Glavehr hvis Verdie er bleven taxeret. bem/el/te Forhør, som Comparenten fremlagde er af følgende Indhold, hvilket Actor begierede at Rætten Vilde forelæse Delinqventen, og derpaa indhente hands tilstaaelse eller benægtelse, det siste i Guulens Skibbreede med attraperede, og ellers om hand endnu ikke Vedstaaer sin forrige aflagde bekiendelse. End videre i rette lagde Actor en Verificeret Gienpart af en d/en 25 april 1761 over Delinqventen over adskillige øvede Tyverier forhen afsagde Bergens Guarnisons afsagde Krigs Rættes Dom med paateignet Kongl/ig Allernaadigst resolution dat: Fredensborgs Slott d/en 1 Julij dernæst. Endelig produceres et fra H/er/r Kam/m/e Raad og forrige Proviantz ForValter Dam Laus tilsændte Missive dat: 5 8ber 1764 som oplyser hvorleedis Delinqventen haver fra stiaalet ham adskillige Ting ved Indbrud i hands Nøst paa Solemsvigen, anseet til Verdie af 20 á 30 rdr, hvilcket dog Ejeren til deels igien skal have bekom/m/et. Det insignerede af Velbem/el/te H/err Kam/m/e Raad Lauvs Skrivelse beeder Actor at blive udi Acten tilført. begge deele er af den Indhold. Det fremlagde Forhør blev for Delinqventen ordlydende oplæst som hand i et og alt Vedblev og igientoeg at forholde sig rigtig uden ringeste Forandring lige som og sagde at alt det ved Glavehr hos ham forefundne smaae tøy var ham selv tilhørende det hand ey fra nogen har stiaalet, men aldeelis benegtede enten fra Jon Jonsen Børnes eller fra {... Ole} Jon Simonsen Bremnes at have bortstiaalet enten de 200 favner Kaltauv eller Dybsøgnet. 1765: 282 Imod Delinqventens benægtelse af de udi Guulens Skibbreede med attraperede og i Forhøret benevnte Ting anseer Actor det for en Usandhed der ikke bør ansees som troende, det øvrige i Sluttningen benevnte siden hand sam/m/e benægter kand maaske være sandt Af alle de nu i Rettelagde beviisligheder til deels bestyrkede med Delinqventens egen frivillige bekiendelse erfarer Rætten det hand har forøvet mange og adskillige Tyverier deels udi Sogns og deels herudi Nordhorlehns Fogderie samt at saasnart hand som paa Visse Aar hendømt Slave havde udtient sin tiid strax begynte at stiele lige fuldt paa Solemsvigen og fleere Stæder, bortrømt fra Vagten paa Lehnsmans Gaarden Morvigen da hand første gang blev paagreben, der af Actor ansees af lige beskaffenhed som hand havde udbrudt af sin Arrest og efter sam/m/e igien Continueret med Tyverie I hvis Anledning Actors Paastand og i Rettesættelse bliver denne at Delinqventen Ole Olsen Sæbøe følgelig Lovens 6 bogs 17 Cap: 39 art: samt Forordning af 6 Martij 1690 bør lide og undgielde hvorefter Actor paa sin Siide indstillede Sagen til Doms. Defensor Jan Andersen Tvedteraas fremlagde sit under dags dato skriftlige Indlæg til Forsvar for Delinqventen Ole Olsen Sæbøe og indlod Sagen lige leedis til Doms paa hands Siide Delinqventen efter Rættens tilspørsel havde til sit Forsvar ey videre at indvende, men underkastede sin Sag til en forventende naadig Dom. Og blev af Dom/m/er og Mænd følgende Kiendt og Dømt! Saavel af den ved sistleeden Høsteting d/en 10 8ber afvigte Aar holdte Examination, som den ved denne Extra Rætt igientagne Delinqvent Ole Olsen Sæbøes frivillige og utvungne Tilstaaelse erfares, at det forøvede Indbrud og Tyverie paa Gaarden Solemsvigen af ham er begaaet, ved det hand fra Stædetz Ejer H/er/r Kam/m/e Raad og Proviantz Forvalter Dam Lauv har bortstiaalet et Jægte Seigl og endeel tauverck, som hand til Forhandling har bortført udi en fra en Jegt bortrøvet baad, og for sam/m/e hos en der liggende Nordfar bekom/m/et 2 rdr 4 mrk 8 s:, skiøndt sam/m/e efter Ejermandens anmeldelse til Verdie er anseet til 20 á 30 rdr, hvilcke borte blevne Sager Ejer Manden dog har bekom/m/et tilbage, end videre har bem/el/te Delinqvent ey allene eschaperet, da hand af bem/el/te H/er/r Kam/m/e Raad Lauv blev hensat til Forvar udi bem/el/te hands Nøst paa Solemsvigen, men end og sam/m/e tiid medtoeg en der i Nerheden beliggende baad Jens Cronstad tilhørende, den hand paa sin bortrøm/m/else Nord efter har ombyttet med en anden baad, Videre da hand er Vorden attraperet og blev henbragt til Lehns Manden Anders Morvigen har hand søgt Leylighed at undvige, og atter stiaalet en anden baad i Sandvigen, hvormed hand {atter} 1765: 282b undvigte, indtil hand atter paa Stædet Glavehr er Vorden anholdt, og under Vagt overleveret til Fogden, saadan den indstevntes Forbydelse i Nordhorlehns Fogderie giver til fulde tilkiende Delinqventens øvede tyverie og underfundige Omgangs Maade, hvilcket tilforn og af ham er \for/øvet, som den fremlagde Bergens Guarnisons Krigs Rættes afsagde Doms final under 25 april 1761 udviiser, som ved Kongl/ig allernaadigst Resolution af 1 Julij an ej: er i Visse Maader \er/ Confirmeret og Mitigeret, men da Delinqventen, uagtet den forhen udstanden Straff og hensiddelse paa Bergens Festning i 3 Aars tiid for de begangne Tyverier, ey har rettet sig, men paa nye henfaldet til sam/m/e Misgierning, som ansees hand ey kand lade, og befrøgtelig kunde foraarsage større Skade til Publice Skade og Fornermelse. Thi kiendes og dømmes hermed for Rætt, at den indstevnte Ole Olsen Sæbøe for sit begangne tyverie Indbrud og bortrøm/m/else, bør i følge Lovens 6 bogs 17 Cap: 38 Art: at stryges til Kagen og brendes med Tyvs mercke, samt i følge Forordning af 7 Sept: 1764 fremsændes til Munchholmens Fæstning for der at gaae i Jern og Arbeyde sin Livstiid samt efter allegerede Lovs og Capituls 40 art: at betale Tvigield i fald hands Formue og Hoved Lod dertil havde Været, da Godtzets Ejer har faaet og kand bekom/m/e det bortstiaalne og fundne baade tilbage.
Som/m/ertingene for Aar 1765 er efter Deres Excellence HøyVelbaarne H/er/r Geheime Raad og Stiftsbefalings Mand von Cicignons Ordre og Foranstaltning dat: h: a: blevet i Nordhorlehns Fogderie ophævede og standsede.
A/nn/o 1765 d/en 28de Junij indfandt ieg mig paa Herløe Skibredes Tingstæd Alvestrømen, j anledning af K: M: Foged Oluf Lund Bildsøes skriftlige ansøgning til hans Excell: hr: Geheime Raad og Stiftbefalingsmand von Cicignon af dato 22de Maij sistl: med høy bemt: Herres der paa teignede Resolution af 28de ejusdem som nu blev j Rettelagt, saa lydende: hvor da Extra Rett blev satt og holden af mig Thomas Steen som Constitueret udi hr: Sorenskr: Garmans Svagheds forfald, med efterskrevne Eedtagne Laug Rettes mænd udi Herløe Skibr: neml: Halvor Mognsen, Paul Johannesen og Joen Andersen Hopland, Lars Andersen Niaatvedt, Mogns Olsen Torsvig, Paul Samsonsen Wiig, Anders Olsen Toft og Paul Friderichsen, da og Lensmand Rasmus Mognsen Dahle tillige for Retten var nærværende. Jacob Jørgen Kastrup, som hr: Foged Bildsøes Eedsoerne Fuldmægtig 1765: 283 og udi sam/m/e Embede Constitueret, mødte for Retten og anmeldte det hans Princip: velbem: hr: Foged Bildsøe paa Embedet og Justitiens vegne med skriftlig Stevnemaal og lovl: varsel til dette Extra Ting j dag har ladet indkalde Delinqvent Johannes Olsen Neseim som den, der for een af høy Øvrighed bevilget extra Rett paa Woss, under afvigte 11te Martj har bekiendt at have Myrdet sin afvigte aars Som/m/er paa Gaarden Schindtvet udi Herløe Skibrede borte blevne Husbonde Christopher Hansen Hirt, der om sin aflagde bekiendelse og videre beviisligheder at anhøre og gestændige, og derudinden til nøyere examination og forklaring, samt for det af ham begangne Mord, Dom at lide, alt efter Stevnemaalets nærmere indhold, det hand j Rettelagde, som blev oplæst, og med paateigninger lyder saaleedes. Der efter prod: Comparenten det af den dræbtets brødre og Arvinger ved ermelte Extra Rett erholdte Forhør og Tingsvidne, begyndt d/en 25 Febr: og sluttet d/en 11te Martj A: c: paa Wangens almindelige Tingstue udi Wosse *Foderie hvor af Comparenten for det første begierede Retten ville behage i at forelæse Delinqventen, som nu her for Retten er nærværende, hans aflagde og deri ind dragne bekiendelse fra Pag: 72 til 75 inclusive, og hans Svar og Declaration ad Protocollum, samt j øvrigt begierede sam/m/e Document: ad Acta Delinqventen fremkom for Retten og tilstod til denne Rett at være lovlig Stevnt, det sam/m/e tilstod og Lensmand Rasmus Dahle for sin deel. Der nest blev det paa Waasevangen passerede forhør for Delinqvent Johannes Olsen nu for Retten lydelig oplæst, hvor efter hand j alle maader gestændigede og vedblev sin der udi giorde bekiendelse. Actor begierede Retten vilde forelese Delinqvent Johan/n/es Olsen Nesseim Vidnernis hr: Lieut: Barchalays aflagde Vidnes byrd i bemt: Forhør fra pag: 42 til 47 incl: Ole Arnesen Myrlands, Størch Kolbensen Nesseim fra pag: 55 til 61 incl: Ingebrigt Colbensen Nesseim og Siur Michelsen Armods fra pag: 64 til 67 incl:, deris aflagde forklaringer, og der om Delinqventens Declaration og tilstaaelse udæske, hvilket og skeede: Delinqventen benægtede, at have haft saadan samtale med Barcheley eller giort ham noget saadant tilbud, som hand har forklaret, Lensmand Rasmus Mognsen Dahle fremlagde nu hr: Foged Bildsøes ordre af dato 14 hujus til at være Defensor for Delinqvent Johannes Olsen, hvilken skriftlige ordre for Retten blev læst. Der nest blev de øvrige Vidners forkl: for Delinqventen ligeleedes oplæst, hvis indhold hand j visse Poster benægtede, men udi eet og alt vedblev sin egen baade før og nu her for Retten om Mordet giorde tilstaaelse. Actor der nest fant fornøden til Sagens nøyere oplysning, endskiønt at Johannes Olsen for denne Rett j eet og alt har ved blevet og Ratificeret sin under afvigte 11te Martj givet bekiendelse, og endskiønt at det deels for det Extra Ting paa Woss af vedkom/m/ende Parter er bleven om qvæstioneret :/ 1765: 283b at tilspørge Delenqventen Johannes Olsen følgende: 1. om nogen Ueenighed, Kiv eller Klam/m/erij var imellem ham og den dræbte Christopher Hansen dagen eller aftenen førend hand omkom ham, eller om forhen noget saadant havde været og var imellem dem. Delinqventen svarede hertil Ney. 2. af hvad aarsag hand da saa Mordisk tog Livet af Christopher Hansen. Resp: hand fik saadan had til ham allene fordj hand ikke ville tillade ham at Reise hiem. 3. Om hand ikke vidst veed hvad enten Christopher Sov eller Vaagede, da hand slog ham for Panden med øxen, og om hand gav ham meere end et slag af øx ham/m/eren. Resp: hand vedblev sin aflagde forkl: for Retten paa Woss. 4. om hand da ikke fandt, efter at hand havde dræbt Christopher Hanssen, noget af den dræbtes tilhørende, anten Klæder eller i sær Penge, og om hand ikke toeg saadant til sig. dette benægtede hand, og vedblev sin forrige bekiendelse 5te. om det stæd j Vandet under Gaarden Schindtvedt er og det sam/m/e og Rette, som hand den af ham først dræbte Christopher Hansen haver nedsenket udi, og under afvigte 17de Aprill ved den j anledning af hans bekiendelse skeede eftersøgnings forretning, og om hand ingen andenstæds, enten j Vandet eller paa Landet har henkastet eller nedgravet Christophers døde Legeme. den bemelte Eftersøgnings forretning j Rettelagde Actor, og begierede Acten tilført. Delinqventen vedblev, at det var den sam/m/estæds i Vandet som hand ved eftersøgnings forretning/en giorde anviisning paa. Actor til slutning j Rettelagde sit skriftl: Indlæg, hvor med hand paa sin side sluttede Sagen under Dom; sam/m/e indlæg, som og for Retten blev oplæst, lyder saaleedes; Lens mand Rasmus Mognsen Dahle som Defensor, indlod og Sagen efter det passerede til Dom. Delinqventen Johannes Olsen udbad sig at med Doms afsigelse i denne Sag maatte opholdes, indtil hand ved Øvrigheds assistense kunde erhverve sig een anden Lovkyndig Mand til Defensor j Sagen, for at udføre den til een læmfældig forventende Dom. Actor, Refererede sig til sit indlæg, og paastod Dom. da Delinqventens foregivende /: naar betragtes hand factum tilstrækkelig har tilstaaet :/ og at vilde foragte den ham af Øvrigheden efter Lov og Forordning beskikkede Defensor kunde ansees for udflugter og til at udhale Sagen, j øvrigt overgav hand det [til]? Rettens Kiendelse. Eragtet: Sagen, i henseende til Dommerens Svagheds forfald, og at hand imidlertid kunde faa Comunication af hvis j dag er passeret, bliver optagen og udsatt til j dag 14 dage d/en 12te Julij da den udi Sandvigen ved Bergen igien bliver foretagen, Og der udi, efter beskaffenhed, skal Kiendes og dømmes Lov og Forretningen Gemæs. Til hvilken Ende Laugrettet og Meddoms Mændene til den tiid indfinder sig j Sagen at Votere og Dømme. A/nn/o 1765 d/en 12te Julij blev Extra Rett igien satt her i Sandvige/n og Retten administreret af Soren skriveren Selv, tillige med forbemt: Laug Rettes mænd; hvor da Actor Mons/ieu/r Kastrup Comparerede, for til følge Rettens seenest, 1765: 284 Ergangne Kiendelse og sin udførte procedur samt j Rettelagde paastand, Dom at anhøre; producerede dernest den Lænsmanden Rasmus *Magnusen Dahle af Hr: Fogden Bildsøe tillagde ordre, at være Delinqventens Johannes Olsens forsvar, med paateignet hans Excellence Hr: Geheime Raad og Stiftbefalingsmand von Cicignons approbation under 1ste hujus. Defensor, tillige med Delinqventen Johannes Olsen, som efter Dommerens tilspørgsel vedblev j eet og alt sin for Retten, saavel paa Woss som for denne extra Rett aflagde forklaring og tilstaaelse; Defensor havde ej videre til Sagens slutning at erindre, uden at overlade Delinqventen under Guds og Kongens Naade til forventende moderation; Delinqventen efter tilspørgsel havde ej heller noget til sit forsvar at anføre. Men indlod Sagen til en mild Dom. Eragtet: Sagen optages til Doms. og blev da af Dommeren og Meddomsmænd følgende Dom Afsagt: Da den indstevnte Johannes Olsen Nesseim frivillig og Utvungen har ej allene paa Wangens Tingstue d/en 11te Martij, som og ved Eftersøgnings forretningen, passeret d/en 17de Aprill paa Gierningsstæden og Gaarden Schintvedt j Herrløe Skibrede og Nordhorlehns Fogderie, og til sidst for denne bevilgede extra Rett holden d/en 28de Junij og 12te Julij tilstaaet og {beklaget} \vedblevet/ sin forrige bekiendelse, det hand med en Øxe haver slaget sin hosbonde Christopher Hanssen Hirt, som laae j sin Seng, for Panden, saa hand der efter strax døde og blev Myrdet, siden af Sengen og Huuset henbragt det døde Legeme under en Steen, og der efter begivet sig paa Reisen til Woss, hvorfra hand efter nogle dages forløb hiemkom ....(?) til Schintvedt, og igientog sin Hosbonds døede Legeme, og bandt med et Taug en Steen der paa, siden indtog det udi en baad og udfoer paa et ved Gaarden liggende fersk Vand, hvor hand noget ud paa dybden nedsenkede bemelte Legeme; Dette Grusom/m/e Mord, som ingen uden Delinqventen var viidende om, da ej fleere paa ermelte Gaard var nærværende, end hand og den Myrdede hans Husbonde, har ermelte Johannes Olsen paa en Mistænkelig maade søgt at skiule, da den Myrdede Christopher {Olsens} Hanssens efterladte og paarørende Venner, som alle ere boende paa Woss derom giorde eftersøgning og Efterspørsel, ja fra den tid Mordet af ham blev begaaet sidst in Augustj Maaned afvigte Aar 1764, og indtil hand paa Woss blev Arresteret d/en 11te December, hvorfra hand d/en 17de Ejusdem *Eschaprede, og d/en 19de blev paagreben, som og ved første Forhør d/en 25de Febr: h: a: benægtet sam/m/e factum; Men omsider, da hans egen Samvittighed blev rørt, aabenbarede hand sin Misgierning og begangne Mord, saa vel for Vidner under sin Arrest som siden offentlig for Retten de benævnte tider; Efter saadan Delinqventens tilstaaelse, siden Corpus Delicti ved efter søgning ej kand findes efter saa lang tids forløb, og paa saadant Stæd, hvor det kand være fortæret, eller fra det stæd hvor det blev udkast, af Vind og Vejr hend..det(?) til dybden, Kiendes og dømmes af os samtlige her med for Rett, at den indstevnte Johannes Olsen Neseim som saadant Mord har begaaet paa sin Hosbonde Christopher Hansen Hirt, boende paa Gaarden Schintvedt, bør for sin gruselige omgang og Misgierning, ej allene miste sit Liv efter Lovens 6te bogs, 6 Cap: 1ste Art: som efter de Kongel: allernaadigste Forordninger af 16te October 1697 og 7de Febr: 1749, bør skee paa den maade, nemlig, at Delinqventen fra Arresten til Executionsstædet 3de gange Knibes med gloende Tænger, hans høyre Haand levende afhugges med Øx, og der efter hans Hoved. 1765: 284b Legemet af Natmandens folk henføres og lægges paa Steyle, og hovedet, tilligemed haanden fæstes paa en Stage over Over Legemet; ligesom og hans Hovedlod til deres Majes/te/ts Cassa at være forbrudt.
Høstetingerne Pro 1765 Sartor Skibbreede 1765 d/en 30te Sept: blev Rætten til almindelig Høsteting holdelse satt paa Ting stædet Tosøen i Overværelse af den Constituerede Foged *Jacob Jørgen Kastrup og de for dette Aar opnevnte Laug Rettes Mænd hvis Navne fol: 258 findes anteignede, og blev for dette Skibbreede de fremlagde Kongl/ige Forordninger, og høy Øvrigheds Ordre og Placater publicerede og efter følgende Orden extraherede: deres Excellence Hr: Geheime Raad og Stiftbefalingsmand von Cicignons Resolution, teignet paa Hr: Foged Ole Lund Bildsøes Memorial af d/en 2d/en Maj 1765, hvor efter Sr: Hans Jørgen Kastrop er Constitueret at forrette Fogdens Embete. deres Kongl: Majest/e/ts allernaadigste Rescript til Stiftsbefalings mand von Cicignon og Hr: Biskop Arentz, angaaende Skoelevæsenet, dat: 21de Maj 1765. Hr: Stiftbefalingsmand von Cicignons Skrivelse til Fogd Bildsøe angaaende Skatterne for den som bruge 2de Gaarde og hvorledes dermed skal forholdes, dat: 21de Maj 1765 Cammer-Collegii Trykte Placat ang: den 4de Art: udi Forordningen om det Stempl: Papiirs brug af 23de Jan: 1719, Placaten dat: 7de Dec: 1764. Hr: Stiftbefalingsmand von Cicignons Skrivelse til Fogden Bildsøe af 30te Julij 1765 om Almuens tvifl(?) om det var ....(?) Hans Kongl: Majest/e/ts allernaadigste befaling, at i stæden for det j Lov anbefallede Høste dags arbeide, hvad Almuen derimod skulle udreede, dat: 30te Julij 1765. Kongel: Forordning, hvorved ald Utilladelig forsamling og Sammen kaldelse af Almuen j Norge paa det alvorligste forbydes, dat: Fredensborg Slott d/en 5te Julij A/nn/o 1765. Allerhøystbemte: Hans Majest/e/ts Forordning ang: Extra-Skatten i Norge, dat: Christiansborg Slott d/en 2d/en Aprill 1765. Ligesaa Forordning ang: hvorleedes LandEjendom/m/e i Norge maa adskilles, dat: Christiansborg slott d/en 18de Dec: 1764. Den Høye Commissions Trykte Placat til efterretning for Almuen paa Landet, hvorledes med Extra Skatten fra tid til anden har været paabuden og hvorledes sam/m/e skal tilsvares, dat: Bergenhuus Slott d/en 8de Aug: 1765. Høy bemte: Commissariers Trykte Placat angaaende det skeede opløb af Almuen, med videre, dat: Bergenhuus slott d/en 18de Sept: 1765. Hans Excellence Hr: Geheime Raad og Stiftbefalingsmand von Cicignons Skrivelse til Fogden Bildsøe ang: Delinqventers Varetægt og underholdning og dertil giorte Forskud, dat: 13de Septb: 1765 bel: 63 rd 5 mrk. Dito Skrivelse til Foged Bildsøe ang: Restancerne af de ubetalte Terminer for endeel Spedalske Lemmer, dat: 13de Sept: 1765 bel: 82 rd: 90 s: 1. Skiftebrev forrettet d/en 9de April 1765, paa Gaarden Søre Biørøen efter Christj Larsdatter. Vide fol: 444. 2. Dito forrettet paa Mit Tvedt d/en 1ste Maj dito Aar efter Syneve *Grijmstad(?). (Iflg. skiftet etter henne heiter ho Synneve Grimsdatter. Første delen i dette ordet skal nok vera Grijm - dvs. Grim, men så vart det kanskje til at skrivaren "ubevisst" skreiv –stad istaden for –datter) 1765: 285 3. Skiftebrev forrettet paa Gaarden Landeraae d/en 2d/en Maj 1765 efter Erich Larsen, 4. Kongl: bevilling for Frantz Diche paa et Kroehold og Giestgiverie ved Stædet Baalholmen, dat: 5te Febr: 1765. Vide Fol: 444. 5. Niels Olsen Nedre Børnæsses Skiøde til sin Søn Ole Nielsen paa 1/2 Wog Fisk i Gaarden Nedre Børnæss, dat: 23de Aug: 1765. 5. Peter Bruus Skiøde til Johannes Jacobsen Telle paa den Jorde part 16 31/70 M/ark Smør, 6 31/70 Mark fisk udi Gaarden Kourland, dat: 4de October 1764. Ole Andersen Bache og Mogns Sørebache deres Skiøde til Niels Michelsen Glæsnæs paa 36 Mark fisk j Gaarden Bache, dat: d/en 30te Sept: 1765. Wermund Olsen Midtvedts odels Lysning til en Vog fiskes Leje udi Gaarden Nipen, dat: d/en 6te Oct: 1755, og sam/m/e dag Tinglyst, blev nu atter Tinglyst. Hans Michelsen Kaurlands obligation til Johannes Jacobsen Telle for Capital 83 rd, dat: d/en 3de Oct: 1757 og sam/m/e dato publiceret, med Panthaverens paateignede qvitance af 4de October 1764 blev til udslættelse aflyst. Skifte brev forrettet paa Tøsøen efter Birthe Thomasdatter d/en 29 April 1765. blev publiceret. d/en 1ste 8ber blev Rætten med sam/m/e Laug Rætt satt Niels Adsersen Arne Rasmusen og Michel Selles Fredlysning for deres Gaard Selle dat: 30 Sept: 1765 vid: 446 Fogdens FuldMægtig Mons/ieu/r Kastrup fremlagde en under 10de Decbr: 1760 af Lehns Mand Knud Tøsøen og 2de Mænd forfattede Opteigning \over endeel Vrag gotz/, som d/en 18 8ber sam/m/e Aar er bierget ved Strandsiden af nogle Gaarders Opsiddere hvilcken de ved indkaldelse af sam/m/e biergere blev inden Retten examineret, da Øfre og Nedre Goltens Mænd mødte vedtagende at det af dem biergede Godtz skal tilsvares efter den paasatte Vurdering med 6 rd 2 mrk uagtet en stor deel kom der af dem til liden Nøtte Glesnes Opsiddere vedstoed ligeleedis at det for dem anførte biergede Godtz rigtig var anført og at detz Verdie af dem skal svares med 14 – 5 – 8 s Ligesom og Trellevigs Opsiddere for 1 rdr 1 mrk 8, ligesom og de øvrige Søre Tofte Mænd for 1 (12?) rdr 2 mrk og Johannes paa Næsset 2 mrk, Anders Warøen fremstoed for Retten siigende det hand ey fick reen traan meer af den tønde som fylt med meste deelen Vand end til 1(?) rdr og foruden for et Spill 1 mrk 8 s Kaarevigs og Spildes Opsiddere sagde det de paa Søen havde opflødt traanen, men da de skulle rense den forsickret de at de for sam/m/e efter at deres Reyse Omkostninger til byen er fradragen hvor de solte den ey fick meer deraf i behold end 5 rdr: Jens og Anders Worland har for samlet traan lige leedis betalt til Fogden den ansatte 1 rdr 1765: 285b de tilstædeværende biergere sagde enstem/m/ig det de ey havde videre bierget end nu anført er i den frem lagde Forrettning, alle siigende det de udenfor land og ved havskierrene har samlet det omflydende Vrag Godtz, altsaa forhaabende deres bergepart hver efter sin Andeel blev dem godtgiort Den Constituerede Foget forlanget den/n/e biergerne giorde declaration sig beskreven meddeelt. De 2de Opsiddere paa Gaarden Arrefiord Seminarii Fridericiani beneficeret beliggende under Matriculens No: 75 i Sartor Skibbreede og Nordhorlehns Fogderie navnlig Michel Paulsen og Anders Andersen der til sam/m/en bruger den fulde Gaards Skyld hvoraf enhver styrer 22 1/2 Mark Smør i Skatteskyld og 1 p/un/d 21 Mark fisk i Landskyld, beklageligst andragende her for Rætten, det begge deres paaboende Gaards Huuse i tallet 12 Huuse ved uløckelig Ildebrand Natten til d/en 10de aug: sistleeden er lagde udi Aske tillige med all deres Indboe hvoraf de ey noget fick reddet, og af Huuser ey videre i behold end Anders sin høe lade, saa at endog det indhøstede Høe blev tillige opbrendt for Michel men lidt i behold for Anders saavidt laae der af i hands Lade, men det som var i de andre Huuse henbragt blev ligeleedis for ham opbrendt Den af Comparenterne giorde Anmeldelse sagde den samtlige Almue som nerværende Laug Rætt i Sandhed saaleedis forholdt sig, og at sam/m/e Mænd ved erlidte Ilde brands Skade var i yderste Armoed geraadede, hvorfor de var trengende at ansøge Deres Maj/este/ts om Kongl/ig Naade til Skattens Efter givelse i følge den udgangne Skatte forordning hvorom de forlangte sig et Lovskicket tingsvidne {sig} meddeelt under Rættens attestation som blev bevilget. Publiceret H/err Hendrich Gertsens udgivne Contract til H/err Provsten Cristies Arvinger hvor efter {St.de...} Hendrich Cristi er overdraget at oppebærge for dette Aar alle visse Kaldetz Indkom/m/e af Tiende Landskyld med videre dat: 30 Sept: 1765. vid: fol: 447 (417). 1765: 286
Ulve Hansen StichHolm efter forrige tiltale Contra Brithe Olsdatter og hendes forlovede Niels Larsen. Contra Citanten Niels Larsen paa Brithe Olsdatters Veigne frem lagde sin under 12te april sistleeden *forfatte Contra Stevning med paateignet forkyndelse ved byens Kalds Mænd at være for Jonas Deciderius forkyndt sam/m/e dag, og d/en 15de ejusdem for hoved Citanten Ulve Hansen, men da Som/m/ertingene i Nordhorlehns Fogderie efter Høy Øvrigheds ordre er for dette Aar blevne ophævede, saa dette Stevne Maal til rette Tægte dag ey fremkom i Rætte, er det efter Contra Citantens Forestillelse \ey/ saa betiimelig at \have/ faaet Kundskab om Høstetingetz beram/m/else {ey} blevet paa nyt givet den til Vedermæhle indkalte Jonas Deciderius der om Varsel som ey heller efter Paaraab møder. Ulve Hansen møder vedtagende Varsel efter Contra Stevningen, men da Jonas Deciderius ey møder blev følgende Udsettelse givet Eragtet Den til Veder Mæhle og sig angivne FuldMægtig paa rette vedkom/m/ende Ejeres Veigne til den omtvistede bøxlede Part i Gaarden Østvedt af 18 Mark Smør nemlig Jonas Deciderius forelægges Lav dag til nestholdende Som/m/erting tilkom/m/ende Aar 1766, da det ham tillige paalægges, at fremlægge saavel den ordre hand har havt, at bøxle paa Jord Ejernes Veigne den omtvistende Jordepart til Ulve Hansen, som og Ejernes Adkomst at producere til beviis at de ere rette Ejere af forbemelte Jordepart, da Contra Citanten Reserveres sin Rett og tiltale til enhver, som efter deres Løfte har ey til ham bøxlet Jordeparten siden hand til Hustrue har faaet til Egte Brithe Olsdatter som for lang tiid er af Jørgen Andreasen Rexen belovet Jordeparten til bøxel overladt, hvilcken forelæggelse vedkom/m/ende Parter i Sagen besørger lovlig forkyndt. Paul Hansen Marchmand boende i Bergen fremstoed for Rætten tilkiende givende det hand med mundtlig Varsel til dette ting tiid og Stæd har ladet indkalde Ole Nielsen Nipen, Niels Nielsen Søre Biørøen afgangne Niels Nielsen Sørre Biørøens børn og Arvinger at blive ansvarlig og betale den Gield afgangne deres Fader Niels Nielsen Søre Biørøen efter Reigning var pligtig til afdøde Pether Meyer forrige 1765:286b borger og Kiøbmand i Bergen, hvis Encke Citanten Paul Hansen Marchmand til Egte har bekom/m/et, derfor at lide Dom til den paasøgte Gields betalning tillige med foraarsagede Omkostning Af den afdøde Niels Biørøens øvrige Arvinger mødte foruden de indstevnte godvillig Michel Hendrichsen Søre Echerhovde, som og Datteren Marthe Nielsdatter gift med Peder Monsen Hope i Schiolds Skibbreede, alle vedtagende lovlig Varsel De tilstædeværende og mødende Arvinger sagde enstem/m/ig det de alle er uvidende om det paasøgte Krav som fordres efter deres afdøde Fader Niels Søre Biørøen der over 9 aars tiid er død ligesom og Aaret tilforn deres Moder, efter hvilcke om Kravet havde været rigtig de formoder Udlæg i deres Forældres Sterboe burde være søgt og paastaaet, Ole Nielsen Nipen og Niels Nielsen Søre Biørøen ligesom og Ole Nielsens hustrue sagde det de med Vidner Michel Pedersen Dahle og Wintziens Thomesen Dahles som nu for Retten møder kand beviise at deres afdøde Fader Niels Nielsen Søre Biørøen 8te dage forinden hands død efter tilspørsel af sine børn om hand noget Var skyldig til sin forrige Kiøbmand Pether Meyer i byen svarede hand, jeg er hvercken ham eller nogen anden 1 s/killing skyldig, har ey siden deres Faders Død førend efter 6 aars forløb Været søgt om saadant Krav, da Sagen vel ved en persohn navnlig Jacob Rentz blev incam/m/ineret men siden igien i 3 aar uforfuldt henhviilet indtil nu, Citanten anviiste en Kladdebog i Retten uden deraf at indgive nogen ordentlig Reigning eller Udtoeg af sam/m/e, og forlanget Udsettelse til næste ting for at søge nermere Oplysning til sit søgeMaals Legitimation og størcke De Mødende benegtede aldeelis kravet, siigende de ey burde møde oftere paa saadan ubeviislig og ugrundet Søgemaal Eragtet Sagen efter Citantens Forlangende gives Anstand til næste ting. Giestgiveren Endre Erichsen Sollesvig haver ved mundtlig Varsel til dette ting ladet indkalde sin Naboe Knud Nielsen Sollesvig fordi hands Geeder har tilføyet ham Skade paa sin Urtehave saa vel hvad frugt træer som andre Gevexter af Kaal og dislige angaaer saavel dette Aars Foraar som forrige Aar 1765: 287 og da mindelig Advarsel ey har formaaet noget hos ham er hand nød for Rætten at tiltale ham til forventende Doms lidelse med foraarsagede Omkostninger Den indstevnte Knud Nielsen mødte og fremlagde sit under 30 Sept: forfattede skriftlige Indlæg saalydende Citanten sagde det hand ved 2de Mænd har ladet sit haveJerde besigte at sam/m/e er forsvarlig; som og har ladet Skaden ved sam/m/e taxere, men i fald hands Naboe vil paastaae sam/m/e Forrettning paa nye indretted bliver hands bekostninger dis større, Den indstevnte sagde det hand er villig at oprette Skaden og derom at foreenes med sin Naboe, belovende at ville afskaffe sine geeder, saa herefter ingen tvistighed des angaaende skal entstaae og opkom/m/e. Publiceret Hans Larsen Dahle paa egne og medEjeres Veigne deres givne bøxelsæddel til Johannes Monsen paa 1/2 Vog Fisk udi Gaarden Telle dat: 30 Sept: 1765 med Rev: ej dat d/en 2den 8ber blev Rætten med sam/m/e Laug Rætt satt og Publiceret 1. Erich Erichsen Knapschogs med fleeres bøxelseddel til Lars Michelsen paa 7 1/2 Mark Smør i Skatteskyld og 15 Mark fisk i L/an/dskyld i Gietanger dat: 1 8ber 1765 med Rev: 2. Peder Olsen Søre Echerhofdes Skiøde til Mons Olsen Foldnes paa 12 Mark Smør 6 Mark fisk i Gaarden Søre Echerhofde dat: 1 8ber 1765 vid: fol: 447 3. Erich Agotnes paa egne og MedEjeres Veigne hands udgivne bøxelseddel til Ole Andersen paa 18 Mark Smør 6 Kander Malt i Tosøen dat: 1 8ber 1765 med Rev: 4. Odels Lysning for afdøde Paul Holms Sønn Elias Cornelius Holm til Giestgiver Gaarderne Bratholmen og Kongshavn dat: 13 Sept: 1765 vid: fol: 447. Og som fleere Sager for Rætten ey frem kom blev de sædvanlige bielagere til Fogdens Reegenskab attesterede og ved forrige Aars høste ting findes annoterede 1mo Angaaende Fiskeriet i Silde og Laxe Voger er intet fisket hvoraf Skattes kand. Restancerne paa de ordinaire Skatter beløber 171 rdr 1 mrk Laug Rættes Mænd for tilkom/m/ende Aar opnevnes 1. Thomas Nielsen Gaulen 2. Gulach Pedersen Nore Echerhofde 3. Niels Andersen Bildøen 4. Rasmus Peersen Anglevig 5. Niels Erichsen Selstøe 6. Grim Olsen Telle 7. Peer Torgiersen Spilde og Mons Karevig Odels Mantallet som af Fogden var forfattet, kunde ved dette ting ey vorde examineret, da jeg har forlanget betiimelig der af Copie til nermere Conference saavel med vekom/m/endes Skiøder som de der over holdte Skiøde og Skifte Protocoller, men hidindtil ey sam/m/e bekom/m/et, hvor for det beroer der med 1765: 287b
Schiolds Skibb: 1765 d/en 3de 8ber blev Rætten til almindelig Høstetings holdelse satt med Schiolds Skibbreedes Almue paa Tingstædet Møllendahl i Overværelse af den i Fogdens Embeede Constituerede FuldMægtig Hans Jørgen Kastrup og de Retten tilnevnte Laug Rættes Mænd hvis Navne fol: 262 findes tilførte og blev de sam/m/e Kongl/ige Forordninger og Videre Ordres oplæste som for Sartor Skibbreede Dernæst blev følgende documenter publicerede 1. Aflyst og udslettet en af Capitain Severin Hvid udstæd Caution for sit Reegiments Qvarteer Mæsters Embeede Vedkom/m/ende Intrader dat: 11 Junij 1764 som d/en 9de 8ber sam/m/e Aar blev publiceret, men ved den nye som herefter publiceres omvexlet 2. Publiceret Capitain Severin Hvids Caution til det 2det Bergenhuusische Regimentes securite for de ved hands Regiment Qvarteer Mæsters Embeede modtagende Oppebørsler fra Aar 1759 samt faldne børne Midler dat: 2 Jan: 1765 vid: fol: 3. Aflyst og udslettet Ole Steen Rasches Pante Obligation til forrige Ober Vrager Jørgen Reimers paa Capital 700 rdr dat: 31 Martij 1757 vid: fol: 4. Sing/neu/r Ole Steen Rasches Skiøde til Bastian Jørgensen Reimers paa Gaarden Nordaas dat: 18 april 1765 vid: fol: 5. Mons/ieu/r Bastian Reimers sin Pante Obligation til Frue Justitz Raadinde Gundersen paa Capital 1000 rdr dat: 18 april 1765 vid: fol: 6. Brithe S/a/l/ig/ Claus Moritz sit udgivne Skiøde til H/err Justitz Raad Carbiner paa hendes Huuser staaende paa Calfari dat: 30te April 1764 vid: fol: 7. Aflyst og udslettet Matz Andersens udgivne Pante Obligation til Knud Zachariasen paa Capital 124 [rdr]? dat: 3 Maij 1758, men d/en 4 8ber 1764 indfriet og betalt 8. Publiceret Hans Jacobsen Myhres Obligation til Obriste Lieutn: Nicoll paa Capital 50 rdr dat: 6 aug: 1764 pandtsatt hands Løsøre og Creatuure vid: fol: 449 9. Aflyst og udslettet Raadstue Skriver Geelmeydens udstædde Pante Obligation til H/err Cancellie Raad og Sorenskriver Fleischer paa Capital 250 rdr dat: 6 Junij 1759 men indfriet d/en 2den 8ber 1765 10. Assessor von der Lippes udgivne Skiøde til sin Svoger Hans Molle paa Gaarderne Aarestad og Møllendahl dat: 11 April 1765 vid: fol: 11. Sophia Magdalene S/a/l/ig/ Mariagers udgivne bøxelsæddel til Johannes Nielsen paa 10 1/2 skillings Jord i Gaarden Haucheland dat: 17 April 1765 med Rev: ej dat 1765: 288 12. ditto hendes bøxelsæddel til Svend Nielsen Tejen(?) (Tejsn?) paa 2 p/un/d Smør i Gaarden Haucheland dat: 17de april 1765 med Rev: ej dat 13. Afdøde Paul Holms sønn \er/ Elias Cornelius Holms Odels Lysning til Giestgiverierne Kongshavn og Bratholmen dat: 13 Sept: 1765. 14. H/er/r Kam/m/e Raad Dahm Laus bøxelseddel til Jens Jensen paa 1 Løb Smørs Leye udi Gaarden Cronstad dat: 6 febr: 1765 15. Jon Mariagers bøxelseddel til Hans Olsen paa 1/2 Løb Smør i Gaarden Øje Jorden dat: 9 Jan: 1765. 16. Skifte brev forrettet paa NordEide d/en 19 Junij 1765 efter Marthe Monsdatter 17. ditto paa Gaarden Tongeland d/en 5 sept: 1765 efter Morten Michelsen 18. ditto paa Gaarden Abeltvedt d/en 25de sept: 1764 efter Lars Larsen 19. ditto paa Grimstad d/en 28 Sept: 1764 efter Mons Michelsen De indstevnte Sager bleve paaraabte! Procurator Brose paa Mads Andersens som Citants Veigne fremlagde et skriftlig under 16 Sept: sistleeden forfattet Stevne Maal Contra Jonas Rasmusen hvorunder tillige Var indkaldet Vidner alt efter Stevne Maaletz indhold saa lydende Den indstevnte blev paaraabt men ey mødte Procurator Brose for Citanten i henseende til at Varsels Mændene ey betiimelig har forkyndt Stevne Maalet, maatte begiere Anstand til næste ting, til hvilket hand forbeholdt sig Continuations Stevning, som beVilget blev. Procurator Sønderborg paa borgemæster Danchert Fasmer af Bergen [sine Veigne]? mødte og tilkiendegav lovlig at have stevnet Sing/neu/r Daniel Friele paa Natland, som Kiøbere af Gaarden Hope til sam/m/es Fratrædelse og Indrøm/m/else for Borgemesteren, imod at nyde hvad hand for Gaarden har udlagt, med det meere hand lovlig kand tilkom/m/e i Andleedning af bem/el/te Daniel Friils giorde ugrundede Indvendinger derimod samt producerede den udferdigede Stevning af 18 Martij sistleeden af Mad: Anne Danchert Fasmer paa hendes Mands Veigne efter hands ordre i hands Fraværelse, hvilcken Stevning er forkyndt ved Jaen Andersen Tvedteraas og Michel Sædahl, hvor næst Comparenten anviiste Hoved og Continuations bekiendelse til bem/el/te Friile den 1ste af dato 3de Nov: sistleeden Aar med Friils Giensvar dertil af 5te Nov: nestefter, og den Anden af 10de Nov: bem/el/te Aar med Frils Giensvar af 12te Nov: derefter item Extract af Auctions Protocollen over Auctionen passeret d/en 4 Nov: 1763 hvilcke begge deele hand begierede sig paateignet tilbage leveret 1765: 288b Og Vilde fornem/m/e om Daniel Friile og de fleere stevnte som i Stevne Maalet ere benevnte møder, forbeholdende det efter det videre fornødne at i agttage. Procurator Cramer som just Var nerværende og paahørte at hands Venner Sing/neu/r Jørgen Lind og Daniel Friile med fuld Mund blev udraabt herover Gaardspladtzen hand bemelte Cramer uden at tage til Gienmæhle kuns erindrede at forbemelte hands Venner ey er stevnt til dette ting. Procurator Sønderborg for Citanten indstillede at det ikke er hands Sag, at ingen Rætt afvigte første Maij blev holdt eller kunde holdes formedelst det der foran skeede Opløb, men at hands lovlig paastevnte Sag bør og maae have sin Fremgang nu dette ting er baade for Som/m/er og Høstetinget og de indstevnte derom er fuldkom/m/en underrettet, samt at stevningen staaer i sin lovlige Kraft nu Rætten holdes som den tiid til hvilcken er stevnet, Nemlig til det første ting for dette Aar, hvilcket dette er, hvorfor og Procurator Cramer {og} skiøndt under en forestillelse lige som af en abyse haver mødt. Men at dog Citanten for megen vidløftig harange kand blive frietagen og at hands Videre Rætt ved Vidnes førelse kand blive i agttagen, begierede Comparenten Sagen udsatt til næste ting, og til sam/m/e lovede Continuations Stevning at i Rette føre. Eragtet Da Citanten vel til 1ste Maij har indstevnt Sagen som formedelst Høy Øvrigheds Foranstaltning ey er bleven holdt, men ey Varslet de ind stevnte til dette holdende Høsteting at møde gives ham Anstand for ved Continuations Stevning lovlig at indkalde Vedkom/m/ende til næste ting tilkom/m/ende Aar 1766. Procurator Cramer paa Citanten Knud Zachariasens Veigne var begierende at hands sist incam/m/inerede Sag som til dette ting paa nydt er bleven indvarslet imod Madtz Andersen med Sønn Rasmus Madtzen og Anders Olsen med sin Sønn Endre Andersen maatte paaraabes Procurator Brose for indstevnte Madtz Andersen og Sønn begierede at naar Sagen fra Citantens Siide er sluttet, den da maatte udsettes til næste ting og dem betiimelig meddeelis Udskrift af alt det i Sagen passerede Stevne Vidnerne Jan Tvedteraas og Michel Sædahl afhiemlede det de d/en 16de Sept: sistleeden for 1765: 289 Anders Olsen nu tilholdende paa Nordaas og for hands Sønn Endre Andersen lovlig har forkyndt Varselet til dette ting at møde. Procurator Cramer foreviiste Madtz Andersens Revers skrevet paa Citantens ham givne bøxelbrev dat: 2 Jan: 1756 publiceret d/en 3 Maij nestefter, og deraf fremlagde bekræftet Gienpart, hvor af Magen er udi indstevnte Anders Olsens Værge, deraf fornem/m/es at forbem/el/te Leylændinger i sær skal afholde dem fra fiskende udi Sættre Vandet og Kiørle Tiønen, da nu de førte Vidner haver udsagt tydelig at tvertimod paa begge Siider derimod haver handlet, altsaa indstillede Cramer, at begge partes maatte tilfindes at bøde for Fiske Renn til Hosbonden billigst 20 rdr. og oprette Processens Omkostning som en for alle med 16 rdr. Procurator Brose vedblev sit forrige Eragtet Sagen gives Anstand til næste ting efter Procurator Broses forlangende paa de indstevntes Veigne Procurator Broose fremlagde paa Citanten Hans Andersens [Veigne]? en skriftlig Stevning Contra Knud Zachariasen hvorunder tillige Vidner er indkalte alt efter Stevnemaaletz Indhold dat: 16 Sept: sistleeden som med dens paateigning om Forkyndelse saaleedis er lydende. Procurator Cramer paa Zachariasens Veigne tilstoed lovlig Varsel, men fragick den for bøxelen paaskylte summa, saasom Citanten derudi forbigaaer det virkelige og sande, og hvad videre hands Opgivelse betræffer det modsiiger ogsaa den indstevnte og forbeholder Contra Stevning til Opretnings Indtale henseendes til Citantens Forøvede, ellers siden de opkrævede Vidner er ukiendelig for Comparenten, saa vilde hand forbeholde Citantens Indsiigelser Procurator Broose fremsatte for Vidnerne disse qvestioner. 1mo Om ikke af den indstevntes egen Mund har hørt at hand i Aaret 1762 havde bøxlet Citanten 1 1/2 Løb i Gaarden Unneland for 75 rdr: og at sam/m/e bøxel Var betalt. 2do Om ikke veed at Citanten i stæden for denne tilbøxlede Jordepart maatte lade sig nøye med den liden Gaard Lie og det med de Løfter af den indstevnte, at Citanten efter 1 Aars Forløb skulle faae den tilbøxlede Jordepart i Unneland og tilbage den halve deel af benevnte 75 rdr. 1765: 289b De indstevnte 3de Vidner Crispinus, og Erich Crispinusen Lie samt Anders Nordaas mødte alle Vedtagende lovlig Varsel. Efter at Eeden af Lovbogen for samtlige Vidner var oplæst og behørig formaning given at de skulle vogte sig for MeenEed blev 1. Chrisspinus Jensen Lie separeret fra de øvrige og efter aflagd Eed svarede til 1ste Qvestion det hand af Citantens egen Mund har hørt at det omspurte rigtig saa forholdt sig Procurator Cramer nest at interponere den indstevntes benægtelse spurte Vidnet om de angivne Ord er faldet af Zachariasen selv, samt hvor helst, og hvad tiid og i hvilckens Paahør saadant skeede. Vidnet svarede jo hand har hørt det af Zachariasen selv paa Gaarden Lie, dette Aar kort efter Nye Aar henimod Kyndelsmisse tiider inde værende Aar 1765 og det i Vidnetz Sønns Erich Crispinusens Paahør og Nerværelse. Fremdeelis blev Vidnet tilspurt, ved hvad Leylighed saadan/n/e Ord er talte og hvorleedis talen egentlig var der til svarede at Citanten Hans bad Vidnet og hands Sønn kom/m/e ind i Stuen for at høre paa hands tale med Zachariasen, og da hørte Vidnet at Zachariasen tilstoed at hand havde taget hos ham 75 rdr i bøxel for en part i Unneland og lovet ham sam/m/e tiid at Vilde give ham af bem/el/te bøxel den halve deel tilbage igien til Citantens 2den qvestion svaret hand veed at Citanten {fløttet} kom til den halve Jordepart i Gaarden Lie som er 9 s/killing/s Jord, og blev lovet at kom/m/e paa bruget i Unneland saasnart en part blev leedig som ey er skeed fra den tiid hand udlagde sin bøxel og indtil denne tiid Cramer igientoeg sit forrige. 2det Vidne Erich Chrispinusen Lie efter aflagd Eed svaret til 1ste qvestion {svaret} som første Vidne at det omspurte saa forholder sig til 1ste subqvestion svaret lige som hands Fader, som i alt var Conform med hands Udsiigende saavel om tiiden og stæden hvor hand hørte Zachariasen selv talte de Ord. til 2den qvestion svaret Zachariasen tilstoed at have modtaget 75 rdr i bøxel for 1 part i Unneland men lovet ham den halve bøxel til bage til Citantens 2den qvestion svaret enstem/m/ig ligesom forrige Vidne, ligesom og at have hørt af Za- 1765: 290 chariasen selv som tilstoed i Vidnetz og hands paahør at have af Citanten modtaget i bøxel 75 rdr for Parten i Unneland og lovet ham igien halve deelen af bøxelen tilbage, samt Parten i Unneland saasnart nogen Part blev leedig, som ey til denne tiid har faldet. Procurator Brose under all lovlig Reservation frafalt det 3die Vidne og begierede Udskrift af det i dag passerede, og Sagens Anstand til næste ting. Cramer Vedblev sit forrige og forbeholdt den ind stevntes Forsvar samt udbad Copie eller Udtog af Protocollen til Contra Stevnings Udtagelse Eragtet Sagen gives Anstand til næste ting Publiceret Joen Mariagers bøxelsæddel til Mons Haugsdahl paa 3 Span Smør 1/2 Huud i Gaarden Frøtvedt dat: 22 Maij 1765 med Rev: ej dat. Publiceret Assessor Von der Lippes udgivne Pante Obligation til Marselle Riborg paa Capital 400 rdr dat: 24 Julij 1749 vid: fol: 450. ditto hands Pante Obligation til Sorenskriver Garmann paa Capital 1000 rdr dat: 27 Junij 1764 vid: fol: Skifte brev forrettet paa Haucheland d/en 19 Junij 1765 efter Jacob Monsen vid: fol: d/en 4de 8ber blev Rætten med sam/m/e Laug Rætt satt Publiceret 1. Skifte brev forrettet paa Gaarden Haucheland d/en 19 Junij 1765 efter afgangne Jacob Monsen vid: fol: 452 2. Niels Larsen Fleslands Skiøde til sin Svoger Mons Olsen paa 9 Mark Smør 6 Kander Malt i Gaarden Flesland dat: 3de 8ber 1765 vid: fol: 452 3. Uldrich Didrichsens Skiøde til Joen Ehlersen paa 1 Løb Smørs Leye i Gaarden Store Tvedt dat: 8 8ber 1764 vid: fol: 453. 4. Anders Nielsen Abeltvedts Skiøde paa egne og MedArvingers Veigne til Myndtlingen Jacob Paulsen paa 6 Mark Smør i Gaarden Abeltvedt dat: 4 8ber 1765 vid: 454 5. Mons Monsen Mitthue, Ole Johannesen Hopes Skiøde til Anders Nielsen paa 9 1/5 Mark Smør i Gaarden Abeltvedt dat: 3de 8ber 1765. 6. H/err biskop Arentz sin udstædde bøxelsæddel til Peder Monsen paa 15 Mark Smør 10 Kander Malt 5/48 Huud i Gaarden Yttre Hope dat: 20 7ber 1765 med Rev: ej dat 7. Jon Mariagers bøxelsæddel til Jacob Larsen paa 18 Mark Smør i Gaarden Biørgen d/en 20 8ber 1764 med Rev: 8. Ole Olsen Schiold med fleere Ejeres bøxelsæddel til Anders Nielsen paa 18 Mark Smør i Gaarden Abeltvedt dat: 4 8ber 1765 9. Aflyst og udslettet Mathias Mathiasens udgivne Pante Obligation til H/err Lyder Fasting stoer 40 rd dat: 1765: 290b 27 Maij 1757 som efter Provsten H/err Rennords qvittence d/en 8de Maij 1765 er betalt vid: fol: 10. Mathias Mathiasens Skiøde til Mons Thorsen paa Huuse staaende i Solemslien dat: 13 Maij 1765 vid: fol: 11. Fogden Bilsøe paa biskop Pontoppidans Veigne hands udgivne bøxelsæddel til Mons Toersen paa 6 Mark Smør i Solemslien dat: 14 Jan: 1765. 12. Anders Nielsen Abeltvedts bøxelseddel til Niels Andersen paa 16 7/8 Mark Smør 7 1/2 Kande Malt 5/32 Huud ubereignet det Niels Andersen selv med sin Hustrue har bekommet i alt 1 p/un/d 3 Mark Smør 12 Kander Malt 1/4 Huud dat: 4 8ber 1765 13. Aflyst og udslettet Erich Nielsen Søreides Pante Obligation til S/ingneu/r Jacob Boch paa Capital 240 rdr dat: 30 7ber 1758 men qvitteret d/en 26 Nov: 1764 vid: fol: 14. Aflyst og udslettet Johan Nicolau Møllerops Pante Obligation til Erich Søreide paa Capital 176 rdr dat: 28 aprill 1760 men qvitteret 26 (20) 8ber 1763 Anders Ingebrictsen Nedre Fyllingen fremstoed for Rætten tilkiende givende med mundtlig Varsel at have indkaldet Brithe Johannesdatter gift med Anthonius Joensen boende paa et Pladtz Øretuen kaldet sorterende under Gaarden Sæhlen fordi hun ubeviislig skal have tiltalt ham nemlig Citanten at have slaget sin Fader og Moder, derom at anhøre Vidner Christopher Nielsen paa Nordaas og Anne Olsdatter Sæhlen samt den indstevntes Mand Anthonius Joensen til Vidne og Vedermæhle i Sagen, alt efter Sagens Omstændighed at lide Dom, samt erstatte dens bekostning. Den indstevnte blev paaraabt men ey mødte Stevne Vidnerne Jaen Tvedteraas og Michel Sædahl fremstode, og eedelig afhiemlede det de d/en 17de 7ber for Vedkom/m/ende har forkyndt ovenstaaende Stevne Maal og det i deres eget Paahør som og for det udeblevne Vidne Anne Olsdatter og Anthonius Joensen. Vidnet Christopher Nielsen efter behørig Formaning var givet aflagde sin Eed at Vidne sin Sandhed – og forklarede det hand for 3 á 4 Ugers tiid siden da hand Var i byen og talede sam/m/e tiid med Brithe Johannesdatter, som var nerværende paa triangelen i byen, fortalte hun Vidnet, det hun havde tiltalt Citanten Anders saadanne Ord, du har giort saa pass tilforn, du har slaget baade Far og Moer, du 1765: 291 kunde sagte slaae den raadne Sauv ihiel som hørte mig til, videre sagde Vidnet ey blev talt den tiid af den indstevnte da og ingen anden uden Vidnet hørte der paa, har ey heller hørt før eller siden saadan tale. Citanten forlanget de udeblevne forelagt til Næste ting Eragtet Den lovlig indstevnte Brithe Johannesdatter med hendes til Vedermæhle indkalte Mand Anthonius Joensen forelægges Lavdag, ligesom og under Lovens Falds Maal Vidnet Anne Olsdatter Sæhlen til næste ting haver at møde for at deponere sit Vidnesbyrd i Sagen Publiceret Jon Mariagers bøxelseddel til Ole Pedersen paa 21 Mark Smør i Gaarden Myhren dat: 7 Jan: 1764 med Rev: Obriste Lieutnant Nicolls udgivne bøxelseddel til Anders Nielsen paa 20 Mark Smør i Gaarden Heljepladset dat: 1 Sep: 1765 med Rev: ej dat Publiceret Mons Jacobsen Haue med fleere Ejeres Skiøde til Hans Hansen paa 1/2 Løb 4 1/2 Mark Smør i Gaarden Haue dat: 4de 8ber 1765 vid: fol: 454. Jon Mariagers bøxelsæddel til Michel Larsen Madhopen paa 18 Mark Smør i Gaarden Madhope dat: 28 Martij 1765 med Rev: ej dat d/5te ejusdem blev Rætten med sam/m/e Laug Rætt satt Og da ey fleere Sager for Rætten fremkom blev af den Constituerede Foged de sædvanlige bielager til Fogdens Reegenskab \til/ attestation fremlagde: 1mo Et bielager om Priviligered Giestgiverie Kongshavn 2do angaaende de 5 Giestgiverier som betaler Skatt 3tio Om Aftags Gaarden Unneland 4to Angaaende de 12 omspurdte qvestioner blev svaret som forrige Aar undtagen til den 5te at af Øhltappere findes 1. Aschild Fløen, 2. Ole Schiold 3. Niels Sandbrechen 4. Willum Schaalevig 5. Elling Ellingsen den ældre 6. Lars Iversen og 7. Elling Ellingsen den yngre, da Claus Aarestad og Anders Olsen er bort fløttet 5. Angaaende fiske og Silde voger er ey noget fisket udi 6. Om Veyens Lengde til tingerne Restance over de ordinaire Kongl/ig Skatter for 1765 beløber 920 rdr 3 mrk 1 s. Laug Rettes Mænd for tilkom/m/ende Aar 1766 opnevnes 1. Mons Nielsen Dolvig 2. Jens Monsen ibidem 3. Lars Nielsen Schage 4. Peder Biørgen 5. Ole Paulsen Store Tvedt 6. Ole Nielsen Schiold 7. Albert Peersen Henne og 8. Peder Paulsen Myhr.
Herløe Skibbreede 1765 d/en 7de 8ber blev Rætten til almindelig Høstetings holdelse satt paa Tingstædet Alvestrøm/m/en i overværelse 1765: 291b af den Constituerede Fogeds FuldMægtig Jacob Kastrup og de tilnevnte Laug Rættes Mænd hvis Navne fol: 269 findes tilførte og blev for dette Skibbreede de sam/m/e Kongl/ige Forordninger og videre publicerede som ved Sartor Skibbreede anteignet er Dernæst publiceret følgende documenter 1. H/er/r Johan Ibsens transport Skiøde paa Gaarden Alveim skyldende 1 Løb 1 p/un/d 21 Mark Smør og i Landskyld 2 Voger 1 p/un/d fisk 1 faaer dat: 7 febr: 1765 vid: fol: 2. Skifte brev forrettet efter Rasmus Magnesen Dahle d/en 15 Nov: 1764 3. H/er/r biskop Arentzes bøxelseddel til Hans Olsen paa 1/2 Løb Smør 1 fierding Malt i Gaarden Espetvedt dat: 18 april 1765 med Rev: ej dat 4. David Friches bøxelseddel til Gudmund Jensen Kleppe paa 4 1/3 s/killing/s Jord i Nedre Kleppe dat: 6 Maij 1765 5. Ide Marie S/a/l/ig/ Herman Wulfs Enckes bøxelseddel til Niels Paulsen paa 1 p/un/d fisk udi Søre Toft dat: 24 april 1765 6. Anders Nielsen Heggøens bøxelseddel til sin Sønn Niels Heggøen paa 16 Mark fisk i Heggøen dat: 3 Jan: 1765 med Rev: 7. H/er/r Krigs Raad Kohrns bøxelseddel til Thore Andersen Rafnanger paa 12 Mark Smør 6 Mark fisk 1 Kande Malt 1/8 part i Rafnanger dat: 12 febr: 1765 med Revers ej dat 8. ditto hands bøxelseddel til Thomas Erichsen Florvog paa 9 Mark Smør 4 1/2 Mark fisk 1 1/4 Kande Malt og 1/8 Part i Laxevogen udi Søre Hauland d/en 6 febr: 1765 med Rev: ej dat 9. ditto hands bøxelseddel til Johannes Torgiersen paa 9 Mark Smør 9 Kander Malt 1/4 faar udi Hanevig dat: 6 febr: 1765 10. ditto til Marchus Andersen Fromreide paa 1/4 Løb Smør 1/4 tønde Malt udi Gaarden Tvedt dat: 14 Jan: 1765 11. ditto hands givne Rødnings Frihed til Anders Olsen at oprødde endeel af Hanøen under Tvedten liggende dat: 20 april 1765 12. Capitain de Svanhielms bøxelseddel til Gregorius Christiansen Stuure paa 1 p/un/d 12 Mark fisk udi Gaarden Tielstad dat: 8 febr: 1765 med Rev: ej dat 13. Anders Nielsen Heggøens bøxelseddel til Ole Olsen Hegøen paa 1 1/7 Mark fisk i Heggøen dat: 12 febr: 1765 14. Rasmus Thomesen Brevigens bøxelseddel til Ole Olsen Heggøen paa 2 2/7 Mark fisk i Heggøen dat: 12 febr: 1765. Deres Kongl/ig Maj/este/ts Foged Oluf Lund Bilsøe haver ved skriftlig Stevne Maal under 16 Sept: sist leeden indstevnt Qvinde Men/n/isket Boel Jons datter der til Fiskeleyet Hennøen har været 1765: 292 efter forhen ergangne Dom afsagt i Sundhorlehns Fogderie og Strandebarms Skibbreede d/en 16 8ber 1763 hendømt for de 2de da begangne Leyer Maal, men da hun atter har begaaet det 3die Leyermaal i Nordhorlehns Fogderie er det hun derfor bliver paa Justitiens Veigne indkaldet Dom at lide for sin begangne forseelse Den Constituerede Foged Kastrup fremlagde ommelte skriftlig Stevning som saaleedis er lydende Den indstevnte Boel Joens datter mødte Vedtagende lovlig Varsel Actor fremlagde sine skriftlige qvestioner til den ind kalte Boel Jonsdatter hvor til hand forlangte Rætten vilde modtage hendes Giensvar. fremlagde ellers 2de Præsters Attester nemlig H/err Provsten Nyegaards af 19 Decbr: 1763 og H/err Wilhelm Frimans af dato 18 Sept: 1765, ligesom og den over hende for forhen begangne Leyer Maal afsagde Doms Afsigt under 16 8ber 1763, og endelig H/er/r Consul Wallaces Skrivelse til H/err Fogden Bildsøe under 19 Sept: sistleeden angaaende det siste af hende paa Fisker Leyet Henne begangne Leyermaal bem/el/te documenter er et efter andet saa lydende der efter blev den indstevnte efter de frem lagde qvestioner tilspurt og hendes tilstaaelse og Svar intet til 1ste qvestion svaret at være mod 40(?) aar gam/m/el 2do at være fød i Strandebarm, Sundhors Fogderie og Qvindherretz Præste gield. 3de forbigaaes i henseende Præsternes attest der om er givet lige som 4de 5te 6te 7de qvestion ved sam/m/e attester er oplyst og altsaa forbigaaes, ligesom og 8de 9de 10de qvestion ved frem lagde Doms Afsigt og Fogdens Juels Paateigning af 14de Maij 1763 til fulde er illustreret til 11te qvestion svaret jo at have 3de gang begaaet Leyer Maal paa fiske Leyet Hennøe og aflet med en seylende Persohn navnlig Jacob Strat 2de tvillinger for 3 Maaneders tiid, sam/m/e 2de Tvillinger og Drengebørn er endnu i Live, hvoraf hun har udsatt paa Foster det eene og selv opfostrer det andet barn den 12te qvestion er ved benevnte Præstes attest besvaret Efter Actors nøye tilspørsel, svarede den indstevnte det hun ingen anden end den angivne barne Fader Jacob Strat er vidende om, som er 1765: 292b fraværende og ey veed hvor hand sig opholder. Actor hernest i Rette førte sin Paastand over bem/el/te 3die gangs Leyermaals begiengerinde, saaleedis at hun i følge Lov døm/m/es til sine Leyermaals bøder 6 rdr og efter Forordning af 19 Martij 1751 hendøm/m/es til Arbeyd i Bergens Tugt huus i 8te Aar, med hvilken paastand hand sluttede Sagen til Rættens Dom den indstevnte indloed efter tilspørsel lige leedis Sagen til Doms tillige med hendes beskickede Defensor Lehns Mand Rasmus Magnesen Dahle som mod hendes tilstaaelse ey kunde noget indvende. Eragtet Sagen optages til Doms til i Efter middag Publiceret 15. Krigs Raad Kohrns bøxelseddel til Anders Jonsen Bidahl paa 1 p/un/d 12 Mark Smør 16 Kander Korn i Gaarden Ryland dat: 24 8ber 1764 med Rev: 16. Jens Hansen Rylands Odels Skiøde til Mons Brynilsen paa 1/2 Løb Smør 18 Kander Malt i Gaarden Fløysand dat: 3de april 1765 17. ditto hands Skiøde til Niels Monsen Fløysand paa 18 Mark Smør 9 Kander Malt i ditto Gaard, ditto dato 18. ditto til Christian Olsen Fløysand paa 1/2 Løb Smør 18 Kander Malt ditto dato 19. ditto til Anders Johannesen paa 1/2 Løb Sm: 18 Kander Malt ditto dato Dom afsagt! Da det saavel med de 2de Præster Provsten H/err Nyegaards Attest af 19 Decbr: 1763, som Sogne Præst H/err Wilhelm Frimans Attest under 18 Sept: h: a:, er beviist, at Qvinde Mennisket Boel Joensdatter har 2de gange i Sundhorlehns Fogderie begangen Leyermaal, det første med en sig beslægtiget i forbudne Leed, for hvilcken Forseelse hun og af Stædetz Dom/m/er er hendømt til fiskeleyerne, som af Fogden Juel er determineret, at blive 1 aar paa Fiskeleyen ved Gaarden Henne i Nordhorlehns Fogderie, det 2det Leyermaal er atter forinden hendes bortreyse skeed paa Gaarden Øverhuus under Rosendahls Jurisdiction, og tilsist paa Gaarden Henne efter hendes egen tilstaaelse begaaet det 3die Leyer Maal, hvorfor hun i følge Lovens bydende og Forordning af 19de Martij 1751 herved for sin øvede Løsagtig[hed]? og 3die gang begangne Leyermaal tilfindes, om hun noget er eyende 1765: 293 at betale sine bøder med 6 rdr, men derhos tildøm/m/es for sin forseelse at arbeyde i Bergens Tugthuus udi 8 aar, som alt 15 dage efter denne doms lovlige Forkyndelse bør efterkommes under Adferd efter Loven. Publiceret 20. Krigs Raad Korns bøxelseddel til Niels Olsen Vigebøe paa 18 Mark [Smør]? udi Gaarden Bratzhaug dat: 14 Nov: 1764 med Rev: 21. Paul Tonders (Tønders) bøxelseddel til Joen Endresen paa 9 Mark Smør 6 Kander Malt i Wichebøe dat: 20 Decbr: 1764. 22. Lars Monsen Tosvig paa egne og MedEjeres Veigne bøxler til Aad Joensen Bragstad 1/2 Løb 6 Mark Smør i Indre Bragstad dat: 7 8ber 1765 23. Aad Joensen Bidnes udgivne Skiøde til Johannes Monsen Miaatvedt paa 1 p/un/d Smør 16 kander Malt i Gaarden Røsetter dat: 7 8ber 1765 Diedrich Michelsen Nesse af Herløe Skibbreede fremstoed for Rætten og anmelte det hands Sønn Ole Diedrichsen g/amme/l 12 Aar er efter Doctor Bytners attest af 1 Maij 1765 befunden at være med Spedalsk Syge behæftet, hvis aarsage hand tilspurte Almuen og Laug Retten om det ikke er dem alle bekiendt det hands Formue ey er at koste sit barns indlem/m/elses bekostning i Bergens hospital, hvortil de eenstem/m/ig svarede det Var dem alle bekiendt hands ringe og slette Stand, saa bekostningerne af Ambtet faar søges til barnetz indlem/m/elses bekostning saavel hvad 1ste som 2den termin angaaer. Joen Olsen Blom hvis Datter Kisti Jonsdatter g/amme/l 22 aar er efter Doctor Bytners attest af 5 sept: 1764 befunden at være spedalsk, tilspurte Almuen og Laug Rætten om det ey er dem bekiendt hand aldeelis intet er eyende til sit barns indlem/m/elses bekostning hvortil deres Svar blev lige som nest forhen melt er om Diedrich Nielsen Publiceret 24. Johannes Monsen Røsetters Pante Obligation til Anders Telvigen paa 20 rdr til Anders Hauchaas 19 rdr og til Mons Horvigen 11 rdr alle for Myndtlings penge tilsam/m/en 50 rdr dat: 7 8ber 1765 vid: fol: 25. Mons Olsen Tosviigen paa egne og Lars Monsen Tosvigens Veigne hands udgivne bøxelsæddel til Niels Larsen Sættre paa 1 p/un/d 10 2/3 Mark Smør i Gaarden Erstad dat: 7de 8ber 1765 med Rev: ej dat 26. Gudvor Christians Datter afg/angne Niels Jacobsen Gripens Encke med Laværge Mons Haatofts Skiøde til Anfind Olsen paa 18 Mark Smør 18 Kander Malt i Gaarden Gripsgaard dat: 7de 8ber 1765 vid: fol: 455 1765: 293b
d/en 8de 8ber blev Rætten med sam/m/e Laug Rætt satt Publiceret Lars Nielsen Øfre Tvedts Pante Obligation til H/err Jens Bergendahl paa Capital 50 rdr Ham/m/ers Sogne fattig Casse tilhørende dat: 8 8ber 1765 vid: fol: Anders Olsen Refschaar fremstoed for Rætten og tilkiendegav det hand med mundtlig Varsel til dette Ting tiid og Stæd har ladet indstevne Isach Refschaar med Hustrue Cathrine Jacobsdatter fordi de begge har beskylt Citanten at have drebt deres Kalv og ladet sam/m/e forkom/m/e, derom at anhøre indstevnte Vidner Ole Olsen den ældre(?) og Ole Michelsen Gausta som under Lovens fals Maal er indkalte, og efter Sagens beskaffenhed at lide Dom tillige med Sagens foraarsagede bekostninger at erstatte De indstevnte blev paaraabt men ey mødte Stevne Vidnerne Helje Espetvedt og Stephen ibidem frem stode og eedelig afhiemlede Stevne Maaletz lovlige Forkyndelse at være for alle benevnte i deres eget paahør ankyndiget. Derefter blev 1. Vidne Ole Olsen Gausta frem kaldet som efter aflagd Eed forklarede at hand sistleeden Aar 1764 ved Pintze dags tiider hørte at Isach Refschaar sagde hand mistet sin Kalv og det maae hand tacke sin granne eller Naboe for, dog uden at navngive sam/m/e granne, hvem hand var, siigende havde hand nemlig Granne ladet sin dreng løbe hiem og sagt om Kalven havde den ey blevet borte, har ey hørt noget tale til ringeste beskyldning af den indstevntes Hustrue. 2det Vidne Ole Michelsen Gausta efter aflagd Eed sagde at da Vidnet noget for S/anc/te Hans dags tiid afvigte Aar kom roende, sagde Isach Refschaar staaende paa Land til Vidnet, min Kalv er gaaet paa Søen og bleven død, som er Aarsagen at Citanten Anders gick til Søes og Kalven fulte ham efter, 2den dag da Vidnet reyste tilbage saae Vidnet at den indstevnte Isach flaaet Skindet af den drucknede Kalv, bandede den som derudi havde været Aarsag, men ey navngav hvem det var, videre viste dette Vidne ey at forklare. Eragtet Den lovlig indstevnte og ey mødende Isach og Hustrue Cathrine Jacobsdatter forelægges Lavdag til næste Ting. 1765: 294
Publiceret Clemet Røsnes og Halver Schielangers bøxelsæddel til Mons Knudsen paa 15 Mark Smør i Gaarden Lansvig dat: 8de 8ber 1765 med Rev: ey dat Sagen efter forrige tiltale indstevnt af Lars Paulsen Herlevehr Contra Torchild Johannesen blev declareret ophævet d/en 9de blev Rætten med sam/m/e Laug Rætt satt hvorda den Constituerede Foged fremlagde til attestation de sædvanlige bielager til sit Reegenskab som blev ligesom forrige Aar besvarede, til tings Vidnet om Øhltappere her i Skibbreedet blev svaret at ey fleere end Hans Hansen i Hops havn og Sieur Nielsen paa Knappen, Udi Laxe og silde Voger er i dette Skibbreede indtet fanget Restancen for indeværende Aars Ordinaires Skatter beløber 607 rdr 6 s. Laug Rættes Mænd for tilkom/m/ende Aar 1766 opnevnes 1. Peter Olsen Toft 2. Anders Friderichsen Wiig 3. Ole Nielsen Dahle 4. Mons Søre Selle 5. Erich Olsen Øfredahle 6. Ole Hesdahl 7. Johannes Nore Aadland 8. Aamund Erstad Fogdens FuldMægtig producerede Odels Mandtallet til attestation men da sam/m/e ey med bøndernes Adkomst breve nu Almuen er {b...} \ey vorden Confereret/ og ey indkaldet dermed at indkom/m/e beroer det dermed til Som/m/ertinget, og da Fogden ey vilde overlevere af sam/m/e Copie, beroer den fremlagde Original i Rætten indtil detz Rigtighed kand vorde examineret.
Lindaas Skibbreede 1765 d/en 10de 8ber blev Rætten til almindelig Høstetings holdelse satt paa Tingstædet Alvestrøm/m/en i Overværelse af den Constituerede Foged Jacob Jørgen Kastrup og de Rætten for dette Aar tilnevnte Laug Rættes Mænd fol: 268 andført Og blev for dette Lindaas Skibbreedes Almue de sam/m/e Kongl/ige Forordninger oplæste som ved Sartor Skibbreede er annoterede. Dernæst publicered Mad/a/me Christina S/a/l/ig/ H/err Haars udgivne Pante Obligation til H/err biskop og Consistorial Assessor Nicolay Christian Friis paa Capital 2990 rdr dat: 3 Jan: 1763 sam/m/e Obligation var belagt med Stemplet Papier No: 8 paa Otte Rixdaler No: 79 vid: fol: 452 2. H/er/r Magister Ludvig Daaes udgivne Pante Obligation til S/ingneu/r David Holterman paa Capital 290 rdr dat: 6 aug: 1764 vid: fol: 452. 3. Baste Eskilsen og Aschild Aschildsen Børchelands udgivne Skiøde til Niels Larsen paa 11 71/80 Mark Smør 10 139/208 Kande Malt i Gaarden Nedre Tvedt dat: 10 8ber 1765 vid: fol: 458 1765: 294b Publiceret Skifte brev paa Nedre Tvedt forrettet d/en 21 Martij 1765 efter Brithe Bastesdatter vid: fol: 457. 2. ditto paa Regeraas efter Magdeli Nielsdatter d/en 2 Nov: 1764 vid: fol: 3. ditto paa Schodven d/en 20 Martij 1765 efter Mons Monsen 4. ditto paa Kaalaas dat: 15 Junij 1765 efter Ole Stephensen 5. ditto paa Grimstad d/en 21 Martij 1765 efter Jacob Endresen 6. H/err Ludvig Daaes bøxelseddel til Klockeren Joen Knudsen NedreVahl dat: 31 Martij 1765 7. Anne S/a/l/ig/ Justitz Raad Frimands udgivne bøxelsæddel til Halver Knudsen Berge paa 1/2 tønde Korn 12 s/killing i pænge Landskyld og udi Næsset 3 s/killing dat: 23 Jan: 1765 med Rev: 8. Provsten H/err Rennords bøxelsæddel til Iver Hendrichsen paa 1/3 part i Gaarden Bruntland dat: 23 Jan: 1765 med Rev: ej dat Udi den Sag for H/err biskop Friis Contra H/err Ludvig Daae loed Procurator Reutz for hoved Citanten H/er/r biskop Friis tilføre at denne Sag nu er under given Com/m/issariers Paakiendelse i Byen, hvorfor hand har under Forbeholdenhed maatte declarere Sagen frafaldet, og det hidindtil passerede beskreven verificeret som en Extract af Protocollen til fremlæggelse for Com/m/issionen Procurator Sønderborg paa H/err Daaes Veigne Replicerede skriftlig ved Skrivelse af 7de 8ber sistleeden som saaleedis er lydende Eragtet Da begge Parters FuldMægtiger haver declareret denne Sag at være under given Com/m/issariers Paakiendelse, henviises sam/m/e fra denne Rætt til Com/m/issionens Paadøm/m/ende. Udi Sagen stevnt af S/a/l/ig/ Jan Frøchen Contra H/er/r Ludvig Daae loed Procurator Reutz tilføre, det hand paatrængede Dom i Sagen efter forlængst udførte Procedur protesterede imod all videre Anstand og benægtede alt ubeviisligt. Paa H/er/r Daaes Veigne efter paaraab mødte ey nogen. Eragtet Sagen optages til Doms. Publiceret Ole Josephsens Spieldnes Skiøde til Klockeren Joen Knudsen Nedervahl paa Vaanings Huuse staaende paa Spieldnes dat: 10de 8ber 1765 vid: fol: 458 Klockeren Joen Knudsens Pante Obligation til H/err Willum Friman af Mangers fattig Casses Penge stoer 50 rdr dat: 4de Maij 1765 vid: 458 1765: 295
d/en 11te ejusdem blev Rætten med sam/m/e Laug Rætt satt Publiceret Ingebrict Michelsen Schodven, Anders Knudsen Qvalvog, Ole Knudsen og Aschild Gaulens Skiøde til Lars Gulichsen paa 1/2 Løb Smør 1/2 tønde Malt i Gaarden Hauge dat: 11 8ber 1765 2. Lars Gulichsen Haues Pante Obligation til Aamund Lie i Bergen for summa 40 rdr dat: 11 8ber 1765 vid: fol: 459 3. Iver Waage og Ole Olsen Lies bøxelseddel til Ole Hansen paa 18 Mark Smør 1/4 Mæle Malt og 1/4 Mæle Korn i Gaarden Grimstad dat: 10 8ber 1765 med Rev: ej dat 4. Skiftebrev forrettet paa Gaarden Monstad d/en 9 Martij 1764 efter Anders Monsen Monstad vid: 459 Niels Hansen Dyrnes haver ved mundtlig Stevne Maal til dette ting tiid og Stæd indkaldet Joseph Knudsen Dyrnes fordie hand har negtet ham at bruge 3de Parten i Gaarden Dyrnes til sit Vilkaar og Leve Ophold, samt ey svaret {har svaret} ham for Opsagn af de 2/3 parter i bem/el/te Gaard de belovede 30 rdr men ikkun deraf betalt ham 5 rdr følgelig Rester 25 rdr, derom at anhøre Vidner Sc: Bertel Østreim Lars Jonsen Rebnor, Hans Sieursen, Niels Johan/n/esen Jacob Erichsen, Ole Erichsen, Niels Nielsen og Ole Nielsen som alle under Lovens fals Maal er indkalte, og derefter at lide Dom til sine pligters Opfyldelse, saavel om den Resterende Wilkaars betalning til Citanten at betale, som og at oprette denne Sags bekostning Den indstevnte med Vidner blev paaraabt men ey mødte Stevne Vidnerne Jacob og Halver Wigene frem stode og eedelig afhiemlede Stevne Maaletz lovlige forkyndelse saavel for den indstevnte som de ovenbenevnte Vidner Af Vidnerne mødte allene Bertel Østrem og Niels Johannesen Rebnor Citanten fremlagde skriftlig forfattede Qvestioner til et hvert Vidne i sær under dags dato forfattet ved Proc: Kragh. 1. Vidne Berthel Østrem efter aflagd Eed forklarede til 1ste qvestion svarede jo det saa forholdt sig som omspurt er, at hand skulle i penge faae 30 rdr naar hand vilde opsiige de 2/3 parter, men at Citanten skulle alligevel bruge 1/3 part til 2den qvestion svaret ja det veed hand og at Citanten har fløttet alle huuser og opsatt 1 Nye floer og 1 boe samt Nøst for uden Gaardens rette Huuser 1765: 295b til 3de svaret hand veed Gaarden Dyrnes var øde da Citanten sam/m/e antoeg men nu veed den nu er i god Stand saavel til høe som Korn til 4de svaret jo de saa forholdt sig som qvestionen indeholdt 2. Vidnet Niels Johannesen Revnor efter aflagd Eed svarede til 1ste Spørsmaal hand erindrer at have lest Hans Sieursens bøxelseddel hvorudi stoed at Citanten med ham skulle bruge den halve Jord i Dyrnes og beholde de 2de nye opsatte Huuse saalenge hand levede, men siden at tilfalde Gaarden, har og hørt at Citanten paastoed af Hans Sieursen, naar hand skulle gandske til ham afstaae Gaarden, at nyde i Opsagn 60 rdr men ey erindrer hvad nye accord der er sluttet med Joseph Knudsen som kom paa bruget for 5 á 6 Aar siden. til 2den svarede der om veed Vidnet ey noget til 3de svaret jo det veed hand at Citanten i 4 aar har brugt 1/3 deel part i Dyrnes med Joseph Knudsen, indtil dette Aars Vaar da den indstevnte udsagde ham derfra med 2de Mænd Eragtet Den lovlig indstevnte Joseph Knudsen Dyrnes forelægges Lavdag til næste ting, til sam/m/e tiid haver de ude blevne Vidner Lars Jonsen Revnor Hans Sieursen, \Jacob/ Erichsen Revnor, Ole Erichsen Niels Nielsen og Ole Nielsen alle under falsmaals bøders straf at møde deres Vidnesbyrd i Sagen at deponere. Udi Sagen indstevnt af afg/angne Jaen Frøchen Contra H/err Ludvig Daae efter forrige Tiltale! Ved Stevnemaal af 12te April sistleeden Aar 1764, har Jaen Frøchen senior, som anordnet Tilsiuns Mand udi S/a/l/ig/ Obriste Lieutnant von der Veldes Sterboe, paa egne og MedArvingers Veigne, indstevnt deres Welærværdighed H/err Magister Ludvig Daae, som efter fremlagde Reigning under 16 febr: 1762 er udi afg/angne Obriste Lieutnantens bog debiteret for 4 Anckere rød og hvid Viin hand i Aaret 1754 til sit bryllup og i følgende Aar 1755 paa boutellier ved sin Svoger Lector Lerdahls tienere har ladet afhendte, beløbende til summa 33 rdr 12 s:, sam/m/e Reignings Krav har den indstevnte, efter Lav dags Forelæggelse var ham ankyndiget, ved sin antagne Procurator benegtet, forestillende at 1765: 296 Søge Maalet er ham uvedkom/m/ende, og henviiser sam/m/e til sin Svoger H/err Lector Lerdahl, men da Kravet ey er afbeviist, enten med qvitence eller troverdig attest, at den Viin, som den indstevnte til sit bryllup har ladet afhente, og til sam/m/e brug er anvent, er betalt, paalægges det den indstevnte i denne form, i vedkom/m/ende Citantens Arvingers lovlige tilkaldelse, at aflægge sin benegtelses Eed, det hand hverken ved sig selv, eller andre, har begiert af S/a/l/ig/ Obriste Lieutnant von der Velde den udi Reigning ommelte Viin til sit holte bryllup, ey heller at hand sam/m/e i de Aaringer har bekom/m/et; skulle den indstevnte trøste sig saadan Eed at aflægge, bør hand for Søgemaalet være befriet, samt i Processens Omkostning nyde Reparation med 8 rdr, Men i dessen Mangel af Eeds aflæggelse, bør hand til Citantens og afg/angne von der Veldes Arvinger betale den paafordrende Reignings summa med 33 rdr 12 s, med Intresse fra Stevne Maaletz dato til betalning skeer, lige som og erstatte Processens Omkostning med 10 rdr, som alt 15 dage efter denne Doms lovlige Forkyndelse bør udreedes under Adferd efter Loven. d/en 12te ejusdem blev Rætten med sam/m/e Laug Rætt satt Og da ey fleere Sager fremkom for Rætten blev af den Constituerede Foged de sedvanlige bielager til hands Reegenskab fremlagd til attestation og besvaret ligesom forrige Aar det her er Giestgiver Stæder Sc: Fediø og Kiilstrøm/m/en, 2do at ey i noget i de i Examinationen specificerte Silde og Laxevoger dette Aar er fisket 3. til de 12 qvestioner blev svaret som for de øvrige Skibbreeder untagen til 5te at Ole Olsen Lanøen bruger Øhltapperie og deraf bør skatte 4. Angaaende de 2de Øde Gaarder Bachebøe og Store Fieldsbøe at ey noget deraf er for Gresleye betalt Restancen for indeværende Aars Skatter beløber 1047 rdr: 4 mrk 15 s: Laug Rættes Mænd for tilkom/m/ende Aar 1766 opnevnes 1. Iver Andersen Øfre Tvedt 2. Iver Hodneland 3. Einer Larsen Møching 4. Jetmund Hopland 5. Niels Hopland 6. Ole Oxnes 7. Hans Monsen Aaraas 8. Niels Iversen Maraas.
Guulens Skibbreede: Anno 1765 d/en 14de 8ber blev Retten til Almindelig Høste-Tings Holdelse sadt \paa Tingstædet Schierjehavn/ i Overværelse af den Constituerede Foged Mon/sieu/r Jacob Jørgen Kastrup, og de for dette Aar Retten tilnevnte <Laugretts> Mænd, som fol: 264. findes anførte: Og bleev da de sam/m/e Documenter her publicerede, som for Sartor Skibbreede: Dernæst publiceret Anne Helene Frørops Bøxel Seddel til Halver Hendrichsen i gaarden Dussund skyldende 1 P: Smør. 1765: 296b
Publiceret 1. Skifte breev paa gaarden Norland efter Sigrie Aamundsdr: forrettet d/en 13de Junij: 1765:, i Guulens Skibb: beliggende. 2. Ditto forrettet d/en 10de Junij: 1765. efter Sidselle Ivers datter paa gaarden Nord-Guulen. 3. Ditto forrettet paa Gaarden Slengesoll d/en 11te Junij: h: a: efter afgangne Mand Otto: Joensen. 4. Ditto paa Gaarden Lille Sleire forrettet den 12te Junij: 1765. efter de{n} ved Døden afgangne Egte-Folk: Ole Andersen: Marithe Knuds dr: 5. Ditto forrettet paa \ditto/ Gaard{en} efter Iver Haagensen d/en 13 Junij: 1765. 6. Publiceret Hr: Thomas Sommers Bøxel-Seddel til Hans Jensen Werholm udj Gaarden Flolie, skyldende 1/2 Løb Smør, og en fierding Malt: af dato: d/en 31 Maij 1765: med Revers: ej: dat: 7. Publ: Skiøde, udstæd af Christen Amundsen Bersvig med fleere til Ole Stephensen i Gaarden Stegelvig: skyldende 18. M: Smør af dat: 14de Octobr: 1765. 8. Ditto i gaarden Furrebotten udstæd af Jørgen Tronsen ibdm: til Stephen Monsen Mattre, og skylder Gaarden 18 M: Smør: datr: 14de Octobr: 1765. 9. Publ: Bøxel-Seddel udstæd af Madme: Abel Møinichen til Peder Olsen, udj Gaarden Nedre Berge:, datr: Tvedt: 1. Junij: 1765. med Rev: af sam/m/e Dato. 10. Lasse Iversen Nordahls Skiøde, i gaarden Slengesoll, udstæd af Enken Guri Olsdatter og hendes Børn med Laugværges og Formynderes Samtykke; sam/m/e skylder 2 Pd: 6. M: Smør. Datr: 14de Octobr: 1765. 11. Peder Didichens bøxel-Seddel til Lars Olsen i Gaarden Kielvig af dato: 8de Novbr: 1764. uden Revers. skyld: 16 1/2 M: Smør. 12. Ditto: Hans Bache med fleeres Bøxel-Seddel til Aamund Svendsen Lofte i Harangers Fogderie, udi Gaarden Lille Slire: af dato: den 14de Octobr: 1765. med Revers af sam/m/e dato, og skyldende 1. Pd. Smør. 13. Ditto: Torchild Iversen Oppedahls Bøxel-Seddel til Rasmus Jørgensen i Gden Glinien, skyldende 1 Pd: 21. M: Smør af dato 14de Octobr: a: 1765. med Revers ej: dat: 14. Anne Helene Frørops Sl: Lems Bøxel-Seddel til Joen Olsen Eye, i bemte: Gaard Eye, skyldende 1. Pd: 3 M: Smør 1/4. Tønde Malt: datr: 28de Martij 1765. med Revers af do: dato: 15. Publ: Skiøde udstæd af Jens á Møinichen De Fine til Hr: Lieutn: Ravn: i Øde gaarden Øvre Berge skyldende 8 4/7. M: Smør: Datr: 16de Octobr: 1765. Den 16de Octobr: ej: a: bleev Rætten med sam/m/e Laugrett sadt, og da ey fleere Sager fremkom for Retten, bleev af den Constituerede Foged Monsieur Jacob Jørgen Kastrup de sædvanlige Bielager til hands Regenskab fremlagt til Attestation, og besvaret at her i Skibbreedet ey ere fleere Giestgiver Stæder end Børholmen som Cornelius Formann, Glavehr, \som/ Hans Andersen skatter af, og Wichingvog som Engel Olsen, og Schierjehavn, som er priviligeret til Reysendes Fornødenhed. 2do: At ey noget i de tit specificationen af Examinationen anførte Silde og Laxe-Voger ringeste var fisket, som kunde ydes Skatt af. Til de øvrige 12: qvestioner bleev svaret her ligesom i Herløe Skibbreede dog med den Forskiel at ingen Huusmænd opholder sig her der holder Øhl-Tapperie, hvoraf de skulde yde Skatt: 4. De aftagne Gaarder ere de samme som de haver været, ey i mindste Maade forbedrede 5. Miile-Tallet {er} her fra 1765: 297 Schierjehavn til Kielstrøm/m/en er 1 1/2. Miil, som sædvanligt været haver: Lensmandens paaboende Gaard Hendrichsbøe skylder i Land Lægds District: 1 Løb 16 M: Smør Restancen for indeværende Aar af dette Skibbreede er 462 rdr 5 mrk 1 s: beløbende: Laug-Rettes Mændene for tilkommende Aar 1766. ere 1. Hans Mathiesen Brimnes. 2. Sieur Gregoriusen Børchnes. 3. Truls Pedersen Indre Mitthue. 4. Joen Michelsen Haveland. 5. Ole Jørgensen Glosvig. 6. Lars Olsen Horsteland. 7. Hans Einersen Arekletten. 8. Joen Andersen Halsøen.
Ahlenfit Skibbreede 1765 d/en 18de 8ber blev Rætten til almindelig Høstetings holdelse med Ahlenfit Skibbreede satt paa tingstædet Alvestrøm/m/en i Overværelse af den Constituerede Foged Jacob Jørgen Kastrup og de for dette Aar opnevnte Laug Rættes Mænd hvis Navne fol: 263 findes tilførte undtagen, udi de 3de Mænds Stæd Sc: Michel Olsen Beraas Hans Nedre Møchesvold og Lars Tvedts Stæd som alle dette Aars session er skrevne til Soldater, blev af de gamle Laug Rættes Mænd antagne Christian Wolle, Knud Wolle og Halsteen Hopland, paa den svage Sieur Herland mødte Hans Nesse, og blev for dette Skibbreede de sam/m/e Kongl/ige Forordninger og ordres oplæste som ved nestforrige Skibbreeder Dernæst publiceret 1. H/err Lieutnant Kroghs paa Frue Knagenhielms Veigne hands udgivne bøxelsæddel til Anders Hansen paa 1 p/un/d 6 Mark Smør 24 Kander Malt i Gaarden Alver, dat: 10 april 1765 med Rev: ej dat 2. H/er/r Postmeester Brøchers udgivne bøxelsæddel paa Gaarden Bøgevold skyldende 1/2 Løb Smør 1/2 tønde Malt dat: 28de Junij 1765 3. Kors Kierkens Værge Hendrich Normans udgivne bøxel sæddel til Jens Olsen paa 1/4 Løb Smør 1/4 tønde Korn og 1/4 faar i Gaarden Sellevold dat: 18 Martij 1765. 4. Karen S/a/l/ig/ Garmanns udgivne bøxelseddel til Ole Erichsen paa 1/2 Løb Smør 1/2 tønde Malt i Gaarden Monstad dat: 18 8ber 1765 5. Halver Halversens bøxelseddel til Jens Larsen paa 1 p/un/d 12 Mark Smør i Gaarden Nedre-Sieursetter dat: 17de 8ber 1765 6. Erich Danielsen Søre Molcheraaens bøxelseddel til ditto Jens Larsen paa lige brug i ditto Gaard Nedre Sieurset dat: 17 8ber 1765. 7. Rasmus Olsen Grøtvedts bøxelseddel til Anders Larsen paa 1/2 Løb Smør 2 Mæler 6 Kander Malt i Gaarden Søre Echeland dat: 6 Jan: 1765 8. Karen Friman S/a/l/ig/ Garmanns udgivne bøxelseddel til Knud Joensen paa 2 p/un/d 6 Mark Smør i Gaarden Halstendahl dat: 31 Decbr: 1764 1765: 297b 9. Kari Nielsdatter Møchisvolds bøxelseddel til Hans Knudsen paa 22 1/2 Mark Smør 18 Kander Malt i Gaarden Nedre Møchisvold dat: 18 8ber 1765 med Rev: ej dat 10. Skifte brev forrettet paa Echeland d/en 12 Martij 1765 efter Lars Andersen vid: fol: 461 11. ditto paa Hopland d/en 6 8ber 1764 efter Erich Erichsen 12. ditto paa Sellevold d/en 14 Martij 1765 efter Ole Nielsen 13. Ole Knudsen Kaaperdahls paa egne og MedEjeres Veigne givne bøxelsæddel til Stephen Stephensen paa 1 Løb Smør i Lille Oxe dat: 18 8ber 1765 med Rev: ej dat 14. Sorenskriver Garmans paa sin Moders Veigne udgivne bøxelseddel til Lars Heljesen paa 1 p/un/d 8 Mark Smør 1 Mæle Malt og 1/2 faar i Levestad dat: 18 8ber 1765 d/en 19de ejusdem blev Rætten med sam/m/e Laug Rætt satt Aflyst og udslettet Magne Larsen Lies Pante Obligation til Elling Iversen Gierstad paa Capital 90 rdr dat: 22 8ber 1762 16. Publiceret Abel S/a/l/ig/ afg/angne Rector á Møinichens Gave brev til Jomfrue Abel Lovise á Møinichen og Thale Helene Rafn dat: 20 Maij 1765 Ligelydende Gienpart blev sam/m/e tiid publiceret *18. Lieutn: Krogh paa Frue Knagenhielms Veigne hands bøxelseddel til Ole Larsen paa 1/2 Løb Smør 3/4 tønde Malt i Gaarden Alver dat: 1 sept: 1765 med Rev: 19. Willum Magnesen Isdahl Værge for Anders og Hans Nesse Verge for Willum deres Skiøde til Anders Bastesen Møchelthun paa 1/6 Løb Smør 1/6 tønde Malt i Møchelthun dat: 19 8ber 1765 vid: 462 Sager til dette ting Var ey indstevnte. til Attestation blev fremlagt de sædvanlige bielager til Fogdens Reegenskab som i alt blev besvaret som forrige Aar, Udi de ansatte Silde og Laxe Voger er ey noget fisket Restancen for indeværende Aars ordinaires Skatter beløber 448 rdr: 3 mrk 1 s Laug Rættes Mænd for tilkom/m/ende Aar 1766 opnevnes 1. Ole Jonsen Levestad 2. Knud \Aamundsen/ {Spurche}\Tot/land 3. Ole Erichsen Nore Echeland 4. Ole Knudsen Koperdahl 5. Hactor Seim 6. Jacob Erstad 7. Jens Sellevold og 8. Ole Jonsen Aase.
Radøe Skibbreede 1765 d/en 21 8ber blev Rætten til almindelig Høste tings holdelse satt med Radøe Skibbreedes Almue paa Tingstædet Alvestrøm/m/en i Overværelse af 1765: 298 den Constituerede Foged Hans Jørgen Kastrup og de for dette Aar opnevnte Laug Rættes Mænd hvis Navne fol: 271 findes tilførte undtagen udi Hans Schrøders stæd som ey var tilstæde mødte Knud Nielsen Marøen, Og blev for dette Skibbreede de sam/m/e Kongl/ige Forordninger og ordres oplæste som ved nestforrige. Dernæst publiceret følgende documenter 1. Raadstue Skriver Hans Geelmeydens Pante Obligation til Obriste Lieutnant Nicoll paa Capital 200 rdr dat: 23 Nov: 1764 vid: fol: 462. 2. Skiftebrev forrettet paa Gaarden Indre Taugle d/en 10 Nov: 1764 efter Helge Jensdatter. 3. ditto paa Gaarden Lunde d/en 15 Martij 1765 efter Niels Olsen 4. Krigs Raad Kohrns bøxelseddel til Johannes Jacobsen Haugstad paa 18 Mark Smør 18 Kander Malt i Gaarden Tolleshaug dat: 18 Nov: 1764 med Rev: ej dat 5. H/er/r Wilhelm Frimans bøxelseddel til Ole Rasmusen paa 1/2 Løb Smør 1/2 tønde Malt i Gaarden Lunde dat: 16 April 1765 med Rev: 6. Ole Bleeges bøxelseddel til Ole Nielsen paa 15 Mark Smør i Gaarden Bircheland dat: 12 april 1765 med Rev: ej dat Justitz Sag efter forrige tiltale Contra Ole Rasmusen Øfre Manger Den Constituerede Foged Hans Jørgen Kastrup fremlagde den i Sagen udstædde Continuations Stevning dat: 14de sept: sistleeden med paateigning om dessens lovlige Forkyndelse for alle i Stevne Maalet benevnte sam/m/e blev oplæst og saaleedis er lydende Alle de indstevnte mødte, untagen Vidnet Johannes Christensen Waagenes, da Vidnet Ole Jensen Øfre Manger er død. Den indstevnte Ole Rasmusen Øfre Manger mødte vedtagende lovlig Varsel, tilstoed at have den paastevnte tiid saavel Løverdag som Søndagen da de til Vedermæhle indkalte Confirmations børn Fredagen tilforn havde været til Underviisning og Over hørelse og sam/m/e Søndag kom til Confirmation, spillet i sin Stue paa Øfre Manger paa en Viol, hvor efter bem/el/te Confirmations børn saavel Løverdags som Søndags Aften dansede, sagde de 2de Aftens fick de ey det ringeste at dricke i hands huus men Freedags Aften fick de 4re Confirmations børn Knud Monsen Kielstad Lars Michelsen Alveim, Christi Olsdatter og Anne Johannes datter hver 4 s: i brendeviin, da saavel Ole Rasmusen som hands Hustrue drack med dem og var meer i alt end 1 Potte brendeviin 1765: 298b Vidnerne blev fremkalte og behørig formaning givne efter at Eeden Var oplæst at vogte sig for MeenEed Det 1ste Vidne Marthe Johannes datter efter aflagd Eed sagde det silde efter at hun var nedlagt Løverdags Aften hørte hun i sin Stue som staaer nest ved Ole Rasmusens Stue, at der var spill og dantz men ey hvem der dansede, men Søndagen der efter gav hun ey agt derpaa eller merkede det, veed ey heller hvor mange der var eller om de noget havde af dricke Vahre tilfals 2det Vidne Halvor Rasmusen Solen aflagde sin Eed, det hand saavel Løverdags Aften som paafølgende Søndag Var i Ole Rasmusens Stue hvor hand saae Ole Spillede paa Viol, og Confirmations børnene nemlig de 4re angivne dansede silde om Aftenen efter Solens Nedgang da det var Lys antendt i Stuen og var Vidnet selv med som dansede nogle Ganger begge Aftener men dog saae Vidnet ey videre blev drucket af nogen. 3de Vidne [....] Andersdatter Sætre tienende hos Forpagteren paa Manger aflagde sin Eed, det hun af de tilstevnte Confirmations børn hørte de selv fortalte hende det de saavel Løverdag som Søndags Aften havde danset i Ole Rasmusens Stue for og efter deres Confirmation, men Vidnet var ey med dem De til Vedermæhle indkalte 2de drenge og 2de Piger tilstode deres daarlighed at have danset saavel Løverdags som Søndags Aftener, da Ole Rasmusen Øfre Manger spillede for dem, Comparenten Kastrup frafalt det udeblevne Vidne Johannes Christensen Waagenes da Sigtelsen nu allereede ved de afhørte Vidner er overtydet indkalte Ole Rasmusen Øfre Manger, hvem og selv desforuden har inden Retten har tilstaaet at have spillet for Confirmations Ungdom/m/en baade Løverdags Aften for deres deres Confirmation og Søndags Aftenen derefter hvorefter Comparenten giorde Paastand over indkalte Ole Rasmusen at hand ey allene efter Loven og Sabatz Forordning af 21 april 1730 vorder dømt til Helligbrøde 9 mrk men end og i henseende hands Adferd og Opførsel medfører Skinn 1765: 299 til Ungdommens forførelse vorder mulcteret til Sognetz fattig Casse at bøde 2 rdr. hvorom Comparenten afvartet Rettens Kiendelse Eragtet Sagen optages til Doms til i Morgen d/en 22de blev følgende Dom afsagt! Det er saavel med den indstevnte Ole Rasmusen Øfremangers egen tilstaaelse, som Vidners og de til Vedermæhle indkaltes aflagde Forklaring beviist, det bem/el/te Ole Rasmusen baade Løverdags, som Søndags Aftener, i stæden for at formane de i hands Huus værende 4 Confirmations Ungdom Knud Monsen Lars Michelsen, Kristi Olsdatter og Anne Johannesdatter, at overveye den hellige Confirmations Forettnings rette Nøtte og gudelige Hensigt, da just sam/m/e tiid henvendt deres Tanker til usøm/m/elig Løstighed, givende dem selv anledning til dantz og uanstendig Opførsel, da hand spillet op for dem, saadan hands Omgang er ey allene anstødelig og til Forargelse i Meenigheden, men aldeelis i Lov forbuden, at forføre eller forleede Ungdommen til Spill, drick og dantz, besynderlig de tiider under preparationen af deres Confirmation, thi bør bem/el/te Ole Rasmusen andre til exempel og ligesindede til Afskye, ey allene betale til deres Maj/este/ts Casse hellig brøde med 1 rdr 3 mrk, men end og til Sognetz fattige Casse betale 2 rdr, hvor til de 4 ovenmelte Confirmations børn, hver for 1/4 rdr bør Concurrere, lige som og betale denne Sags Omkostning, indbereignet Stevnings bekostning 2de gange, i alt med 1 rdr 1 mrk 8 hvor af Ole Rasmusen betaler den halvepart med 3 mrk 12 s og de 4re Confirmations børn eller deres Foreldre hver 15 s: som alt 15 dage efter denne Doms lovlige forkyndelse bør udreedes under Adfærd efter Loven. Publiceret 1. Justitz Raad Gartners bøxelseddel til Ole Johannesen Floen paa 9 Mark Smør 6 1/4 Kande Malt i Gaarden Willanger dat: 16 Julij 1765 2. Iver Erichsen Instebøes Pante Obligation til Myndtlingen Ole Johannesen og hands Værge Ole Baarsen Lie paa Capital 40 rdr dat: 21 8ber 1765 vid: 463 3. Justitz Raad Gartners bøxel Seddel til Niels Andersen paa 1 p/un/d 3 Mark Smør i Gaarden Wildanger dat: 13 Dec: 1764 4. ditto hands bøxelseddel til Knud Albrictsen paa 18 Mark Smør udi Gaarden Risnes dat: 15 Decbr: 1763. 1765: 299b
d/en 23de ejusdem blev Rætten med sam/m/e Laug Rætt satt og de sædvanlige bielagere attesterede ligesom afVigte høst. Restancen for indeværende Aars Skatter beløber 512 rd 1 mrk 9 s Laug Rættes Mænd for tilkom/m/ende Aar 1766 opnevnes 1. Hans Olsen Indre Sæbøe 2. Hover Jacobsen Haugstad 3. Rasmus Nielsen Kaalstad 4. Johannes Andersen Dalland 5. Ysten Willumsen Grindem 6. Niels Gudmunsen Waagenes 7. Alv Olsen Ystebøe 8. Iver Erichsen Instebøe
Echanger Skibb: 1765 d/en 19 Nov: blev Rætten til almindelig Høstetings holdelse satt paa Ting stædet Bernestangen i Overværelse af deres Kongl/ig Maj/este/ts Fogeds Constituerede FuldMægtig Hans Jørgen Kastrup og de Rætten tilnevnte Laug Rættes [Mænd] hvis Navne fol: 275 findes tilførte og blev de sam/m/e Kongl/ige Forordninger og videre ordres oplæste som ved forrige Skibbreeder og Sartor er anført. Dernæst publiceret følgende documenter 1. Skifte brev forrettet paa Nedre Helland d/en 15 Maij 1765 efter afg/angne Jacob Knudsen 2. ditto paa sam/m/e Gaard efter afg/angne Knud Larsen ditto dato 3. ditto paa Gaarden Farristvedt efter Rangnilde Gullachs[datter] ditto dato. Lars Jacobsen Tvedtens Odels Lysning til Gaarden Vicho skyldende 27 Mark Smør 18 Kander Malt dat: 1 Decbr: 1763 vid: fol: H/er/r Johan Plate Bruns udgivne bøxelseddel til Brynild Olsen paa 9 Mark Smør 1/8 t/ønne Malt og 1/4 Mæle Korn i Gaarden Qvingedahl dat: 17 april 1765 med Rev: Skifte brev forrettet paa Aatterstad d/en 17 Maij 1765 efter afg/angne Ole Johannesen vid: fol: d/en 20de ejusdem blev Rætten med sam/m/e Laug Rætt satt publiceret 1. Brithe Iversdatter med fleres Skiøde til Ole Andersen paa 18 Mark Smør 1 Mæhle Malt i Nedre Helland dat: 27 Maij 1765 vid: fol: 463. 2. Skifte brev og foreening forrettet efter afgangne Anders Andersen Totland d/en 19de Nov: 1765 hvor efter Sønnen Anders Andersen af sine Medarvinger er over ladt de 2de Jordeparter i Totland 1/2 p/un/d Smør *10 *Kander 10 Kander Malt og 14 Mark Smør 5 1/2 Kande Malt i Yttre Eide vid: fol: 3. Iver Larsen Eides Skiøde til Knud Furrenes paa Gaarden Langedahlen skyldende 15 Mark Smør dat: 19 Nov: 1765 1765: 300 4. Mons Kierulfs bøxelseddel til Rasmus Larsen paa 1 p/un/d Smør 8 Kander Malt og 1/6 faar i Gaarden Øfre Echanger dat: 9 febr: 1765 med Rev: ej dat 5. Johannes Totlands bøxelseddel paa 1 p/un/d Smør 16 Kander Malt i Yttre Eisnes dat: 19 Nov: 1765 med Rev: ej dat 6. Niels Olsens Odels Lysning til Gaarden Fielde paa 18 Mark Smør dat: 19 Nov: 1765 Johannes Andersen og Tollev Larsen Eide fremlagde deres skriftlige eedelige Angivelse over det qvantum bord de fra d/en 22 Nov: 1764 til denne dags dato har skaaret paa Schaars Saug nemlig at være 3000 støcker hvilcket de eedelig inden Retten bekræftede Fogden Bildsøe haver ved skriftlig udstæd Stevne Maal under 18 8ber 1765 indkaldet Qvinde Mennisket Anne Svendsdatter for begangne Leyer Maal med navngivne Soldat Aschild Knudsen Fosse derfor at lide dom til bøders Udreedelse. Den indstevnte blev paaraabt men ey mødte Stevne Vidnerne Lehns Mand Ole Fyllingen og Niels Jørgensen Echnes fremstode og eedelig afhiemlede Stevnemaaletz lovlige Forkyndelse lige efter paateigningens Udviis. Comparenten maatte merke at indkalte Anne Svens datter ikke denne gang møder, i hvilcken Anledning hand maatte begiere Sagen udsatt og hende af Retten forelagt at møde til Næste ting Eragtet Den lovlig indstevnte Anne Svends datter forelægges Lav dag til næste ting. Skifte brev forrettet paa Hochsmyhr efter afgangne Joen Endresen d/en 22 aug: 1765 vid: fol: 464 Og som ey fleere Sager for Rætten fremkom blev de sædVanlige bielager til Fogdens Reegenskab attesterede der findes ey fleere [Øhltappere]? end Sieur Echnesvog og Aschild Haugøen ey noget fisket i Silde Vogerne hvor af kand skattes Restancen for indeværende Aars ordinaires Skatter beløber 320 rdr 3 mrk 6 s Laug Rettes Mænd for tilkom/m/ende Aar 1766 opnevnes 1. Johannes Andersen Strøm/m/e 2. Weemund Knudsen Farrestvedt 3. Johannes Andersen Moestrøm/m/en 4. Joen Monsen Rom/m/ereim 5. Johannes Størchsen Feten 6. Johannes Larsen Hausdahl 7. Erich Magnesen Biørge og Niels Olsen Eide.
Hossanger Skibb: [1765] d/en 21de ejusdem blev Rætten med Hossanger Skibbreedes Almue satt paa tingstædet Bernestangen i Overværelse af den Constituerede Foged Mons/ieu/r Kastrup og de Rætten tilnevnte Laug Rættes Mænd hvis Navne fol: 273 findes tilførte, og blev de 1765: 300b Kongl/ige Forordninger og videre Ordre oplæste ligesom ved forrige Skibbreeder Dernæst publiceret følgende 1. Skifte brev forrettet d/en 4de Dec: 1764 efter afg/angne Marthe Aamundsdatter Bircheland vid: fol: 2. ditto paa Fotland d/en 20 Nov: 1764 efter Halvor Johannesen Fotland 3. ditto paa Søre Rosland d/en 3 Decbr: 1764 efter Aamund Andersen 4. ditto paa Søre Møching d/en 18 april 1765 efter Anders Knudsen 5. ditto paa Eide d/en 21 Maij 1765 efter Lars Johan/n/esen 6. ditto paa ditto gaard d/en 20 Maij 1765 efter Magne Olsen 7. ditto paa Mielstad d/en 20 Aug: 1765 efter Kari Ellingsd: 8. Lars Olsen Gam/m/ersvigs med fleeres Skiøde til Johannes Nielsen paa 6 Mark Smør 1 1/2 Kande Malt i Toschedahl dat: 1 Junij 1765 vid: fol: 9. Halver Johannesen Fladeqvals Pante Obligation til Niels Erichsen paa summa 46 rdr: dat: 21 Nov: 1765 fol: 466 10. Ole Johannesen Fladeqvals Pante Obligation til Johannes Erichsen Rom/m/ereim paa 30 rdr dat: 21 Nov: 1765 11. Marie Gullachs datter med fleeres udgivne Skiøde til Ole Magnesen paa 18 Mark Smør 6 Kander Malt i Eide dat: 30 Aug: 1765. 12. Anne Olsdatter med fleeres Skiøde til Iver Larsen paa 15 Mark Smør 6 Kander Malt i Eide dat: 21 Nov: 1765 13. Rasmus Echanger og Joen Rom/m/ereims bøxelseddel til Jacob Kaland paa 18 Mark Smør 6 Kander Malt i Kaland dat: 21 Nov: 1765 med Rev: 14. Joen Echanger Niels Reveim og Tollev Eides bøxelseddel til Iver Larsen paa 6 Mark Smør 2 Kander Malt i Eide dat: 21 Nov: 1765 med Rev: ej dat 15. ditto Ejere til Ole Magnesen paa 6 Mark S: 2 K: M. i ditto Gaard ditto dato 16. H/err Hans Morsins bøxelseddel til Baste Nielsen paa 2 p/un/d Smør i Lohne dat: 19 febr: 1765 med Rev: 17. Ole Bleges bøxelseddel til Klocker Jens á Meunichen de Fine paa 18 Mark Smør 1 Mæhle Malt i Madhuus (Midhuus) dat: 12 febr: 1765 med Rev: ej dat 18. Skifte brev forrettet paa Nordaas efter Brithe Aschilds datter begyndt d/en 3 Decbr: og sluttet d/en 14 ditto 1764. 19. Aflyst og udslettet Johannes Nielsen Storsetters Obligation til Johannes Gudmunsen Herland dat: 31 Maij 1760 paa Capital 60 rdr 20. ditto aflyst og udslettet Erich Olsen Tepstads Obligation til Ole Olsen paa 44 rdr dat: 22 Nov: 1753. 1765: 301 21. Anne Olsdatter afg/angne Johannes Klevelands Encke og Johannes Gudmundsen Herlands Skiøde til Knud Monsen paa 12 Mark Smør 24 Kander Malt i Kleveland dat: 21 Nov: 1765 vid: fol: 22. Johannes Iversen Indre Brudvigs Skiøde til Ole Iversen paa 5 33/52 Mark Smør 4 32/52 K: M: i Langeland dat: 21 Nov: 1765 23. Anders Monsen Herland og Johannes Blomdahl paa 1 p/un/d 20 Mark Smør i Gaarden Herland dat: 21 Nov: 1765 fol: 24. Erich Olsen Tepstads Pante Obligation til Johannes Olsen Tepstad paa 44 rdr dat: 21 Nov: 1765 fol: 468 25. Sieur Johansen Kleppe og Anne Olsdatters Skiøde til Ole Johansen paa 22 1/2 Mark Smør 11 Kander Malt i Mielstad dat: 21 Nov: 1765 26. Ole Jacobsen Miøs paa egne og Moders Veigne udgivne Skiøde til Ole Halvorsen Totland paa 8 Mark Smør 6 Kander Malt i {Mielstad} Gaarden Aaseim dat: 21 Nov: 1765 27. Knud Monsen Klevelands Pante Obligation til Halvor Johansen Hemvigen paa Capital 30 rdr dat: 21 Nov: 1765 28. H/er/r Jens Bergendahls bøxelsæddel til Knud Aschildsen Tvedt paa 1 p/un/d Smør 1/4 tønde Malt i Tvedten dat: 6 Nov: 1765 Publiceret deres Excellence H/err Stiftsbefalings Mand von Cicignons Skrivelse til Fogden under 16de hujus at efter lyse den fra Grenadeer Batallionen og H/err Capitain Lesners Compagnie deserterte Karl navnlig Gotfrid Spar som er af tysk Nation g/amme/l 40 aar Ole Olsen og Knud Andersen Tøssen fremstode for Rætten og tilkiende gav det de med mundtlig Varsel til dette ting tiid og Stæd har ladet indkalde Anders Noraas og Lars Olsen Røsland for pligtige 1 rdr for 1 tylt boelverck 1 rdr 2 mrk 12 s for 10 støcker bielker, nok hos Anders Nordaas for 6 bielker 1 rdr som Citanten Knud Tosen tilkom/m/er, samt for 22 arbeyds dage for flaade Lønn á 1 mrk er 3 rdr 4 mrk hvilcken Gield de indstevnte hos Citanterne har bundet for 3 aar siden, og da mindelig betalning ey er presteret, har de været nød sam/m/e ved dom at paastaae tillige med de foraarsagede Processes Omkostninger Den indstevnte Anders Nordaas blev paaraabt og ey mødte Stevne Vidnerne Ingebrict Bernes og Hans ibidem fremstode og afhiemlede Stevne Maaletz lovlige Forkyndelse [for]? saavel Anders Noraas som Lars Røsland hvilcken siste møder som tilstoed det paasøgte træefang hos Citanterne at være modtagen, og at hand tillige med Anders 1765: 301b Nordaas var interesseret udi den Accord hvortil bem/el/te træfang blev brugt, da og Citanterne i bem/el/te foreening skulle være Lodtagne, men gick derfra da de kom til Bernestangen med det flaadede tøm/m/er, hvor de indstevnte modtoeg den fra Citanterne og siden flaadet den derfra til byen Videre tilstoed den indstevnte Lars det Citanterne hvercken var med at bygge den accorderede og betingede bygning for borgerManden Eggerking ey heller hos ham har modtaget noget af betalningen derfor, da de indstevnte sam/m/e har oppebaaret, og kand det ey nægtes af ham det jo hand tillige med Anders Nordaas har bekommet det paasøgte træfang, men synes at dags Lønnerne er noget dyrt anført, dog sagde hand at Anders Nordaas som har oppebaaret Pengerne bør sam/m/e erlægge og aflægge Rigtighed for Eragtet Den lovlig indstevnte og ey mødende Anders Nordaas forelægges Lav dag til nestholdende Som/m/erting d/en 23de ejusdem blev Rætten med sam/m/e Laug Rætt satt Da de af den Constituerede Foget fremlagde bielagere blev attesterede Stransiddere som bruger Øhltapperie Joseph Hoshofde Kari Rachnes, Lars Hatlandsvogen Niels Hamersnes Berge Klubben og Halvor Hoshofde Restancen for indeværende Aars Skatt beløber 242 rd 4 mrk 15 s: Laug Rættes Mænd for tilkom/m/ende Aar 1766 opnevnes 1. Niels Olsen Heldahl, 2. Lars Iversen Flataas 3. Knud Sieursen Miøs 4. Christen Nielsen Aaseim 5. Anders Sieursen Nordaas 6. Knud Monsen Tveten 7. Johannes Olsen Herland og 8. Mons Johansen Hannestvedt som alle har aflagt deres Laug Rættes Mænds Eed
Arne Skibbreede 1765 d/en 25 Nov: blev Rætten til almindelig Høste tings holdelse satt med Arne Skibbreede paa Tingstædet Nedre Mielde i Overværelse af den Constituerede Foged Mons/ieu/r Castrup og de Rætten tilnevnte Laug Rættes Mænd hvis Navne fol: 278 findes tilførte og blev de sam/m/e Kongl/ige Forordninger og videre Ordre for dette Skibb: oplæst som ved forrige Skibbreeder 1765: 302
Dernæst publiceret følgende documenter 1. Skifte brev forrettet paa Ascheland efter Encken Kari Mons datter d/en 4 Decbr: 1764. 2do ditto paa Yttre Arne efter Magne Monsen dat: 11 april 1765 3. Joen Ovesens Skiøde paa et Huus i Sandvigen til Christen Abrahamsen dat: 18 April 1765 vid: fol: 470 4. Christen Abrahamsens Pante Obligation til Sorenskriver Garman paa Capital 40 rdr dat: 12 aug: 1765 fol: 471 5. Niels Monsen Rebslager i Sandvigen hands udgivne Pante Obligation til Sorenskriver Garmann paa summa 40 rdr dat: 2 aug: 1765 fol: 470 6. Jaen Jacob Ulrichs Pante Obligatopn til Sorenskriver Garman paa 100 rdr dat: 31 Julij 1765 fol: 470 7. Jaen Nielsens Pante Obligation til Etatz Raad Bager paa Capital 30 rdr dat: 7 Julij 1764. fol: 469 8. Ole Ellingsen Beyers Pante Obligation til Adolf Sand dat: 27 Nov: 1765 hvorpaa Rester 29 – 3 – 12 s efter paateigning dat: 27 Maij 1765 fol: 469 9. Jens Johannesens Pante Obligation til Sorenskriver Garman paa Capital 40 rd dat: 5 8ber 1765 fol: 471 10. Gustavus Petersens Pante Obligation til ditto Garman paa Capital 40 rdr dat: 26 april 1765 fol: 11. Sorenskriver Garmans bøxelseddel til Halsteen Johannesen paa 12 Mark Smør 2 s/killing penge i Mid Brudvig Haugs Kierke tilhørende dat: 25 Nov: 1765 12. Ole Nielsen Wefles skiøde til Niels Johannesen paa 12 Mark Smør i Waxdahl dat: 25 Nov: 1765 13. Niels Johannesen Søre Aschelands Mage skiøde til Ole Olsen Waatle hvorved hand bliver Ejer til 6 Mark Smør i Waxdahl dat: 25 Nov: 1765 14. Ole Olsen Waatles Mage Skiøde til ditto Niels Johan/n/esen hvor efter den første bliver Ejer til 6 1/8 Mark Smør i Øfste Mielde dat: 25 Nov: 1765 15. Brithe Olsdatter med fleeres Skiøde til Erich Nielsen paa 18 Mark Smør 12 Kander Malt 1/4 Huud i Gaarden Helle dat: 25 Nov: 1765 16. Mons Olsen Lodtz sin udgivne Obligation til sin fra værende Sønn Ole Monsen og Oberformynderens Securite for summa 77 rdr dat: 28 Jan: 1765 fol: 472 17. Steffen Knudsens Pante Obligation for Gulach og Lars Gertsens Arve penge stoer 20 rdr dat: 12 Dec: 1764. 18. Lars Larsen Mid Brudvigs Skiøde til Ole Peersen paa 16 Mark Smør i Midbrudvig dat: 25 Nov: 1765 1765: 302b 19. Halsteen Johannesen Brudvigs bøxelseddel til Ole Peersen paa 16 Mark Smør i Mid Brudvig d/en 25 Nov: 1765 20. Assessor Brøchers bøxelseddel til Johannes Jacobsen paa 1/2 Løb Smør 1/2 Huud i Horvigen dat: 15 Julij 1765 21. Ole Andersens Pante Obligation til Rasmus Larsen paa 32(?) rdr dat: 17 Junij 1756 er aflyst og bliver af Pantebogen udslettet 22. Aflyst Svend Svendsens Pante Obligation dat: 24 8ber 1755 stoer 80 rdr til Sor: Garmann som af Liqvidations boen nyder betalning 23. Ligeleedis aflyst Ole Johannesens Obligation stoer 150 rdr dat: 13 8ber 1763 til mig Sor: Garman som af Liqvid boen faar betalning 24. Praust Rennords bøxelseddel til Lars Johannesen paa 1 p/un/d Smør 1 Mæhle og 1/4 [..?..] Malt i Tuenes dat: 13 Martij 1765 25. ditto hands bøxelseddel til alle Tueneses Opsiddere at bruge Laxe fiskerie til deres Gaard dat: 31 Jan: 1765 26. Johannes Bessesen Grøsdahls Skiøde til Erich Monsen Vaxdahl paa 18 Mark Smør i Gaarden Seedahlen dat: 12 Junij 1765 vid: 473 d/en 26 Nov: publiceret følgende 1. H/err Michael Stub Arentz sin bøxelseddel til Jens Johannesen Haugsberg paa 18 Mark Smør 1 Mæle 3 Kander Malt i Bredsteen dat: 7 Maij 1765 2. Anne Hansen S/a/l/ig/ Justitz Raad Frimans udgivne bøxelseddel til Johannes Johannesen paa 1/2 Løb Smør 1/2 Huud og 1/2 Faar i Yttre Arne dat: 6 Julij 1765 med Revers 3. Marcus Herfindahls Skiøde til Mons Erichsen paa 12 Mark Smør i Herfindahl d/en 26 Nov: 1765 4. Sorenskriver Garmans bøxelseddel til Ole Olsen Matros paa en Huuse Grund i Sandvigen dat: 26 Nov: 1765. 5. Kongl/ig Reluitions Skiøde til Nicolay Ibendorf paa Gaarden Aarstvedt dat: 17 april 1759 vid: fol: 6. Skiftebrev forrettet efter afg/angne Marthe Ols datter Hundhammer dat: 1 Decbr: 1764 1765: 303 7. H/err Hans Morsins bøxelseddel til Ole Clemetsen paa 1/2 Løb Smør 1/2 *Qvateer Malt i Gaarden Bogtvedt dat: 9 Martij 1765 med Rev: ej d 8. Nicolay Ivendorfs bøxelseddel til Knud Clementsen Hauchaas paa 1 p/un/d 12 Mark Smør 1/2 tønde Malt i Aarstvedt dat: 23 Nov: 1765 med Rev: 9. Aflyst Ole Olsen Hauchaas sin udgivne Pante Obligation til Hans Hansen Hauchaas med fleere Værger stoer 43 rdr dat: 16 Junij 1755 efter Creditorernes paateignede qvittence af 26 Nov: 1765 er sam/m/e af Pante bogen udslettet 10. Jens Hansen Ulleset med samtlige Vergers Skiøde til Mons Nielsen Ulleset paa 1/2 Løb Smør i Ulleset dat: 26 Nov: 1765 vid: fol: 475. 11. Johannes Monsen Blindem med fleere Værgers Skiøde til Ole Monsen paa 1 p/un/d Smør 12 Kander Malt i Gaarden Søraas dat: 26 Nov: 1765 vid: 474 12. Sorenskriver Garmans bøxelseddel til Sieur Olsen paa 1 p/un/d Smør i Gaarden Buchesteen dat: 26 Nov: 1765 13. Ole Olsen Nore Toppe med fleere Værgers udgivne Skiøde til Sønnen Ole Olsen paa 1/2 Løb Smør 1/2 Mæle Malt i Gaarden Nore Toppe dat: 20 april 1765 vid: 475 14. Ole Olsen Nore Toppes Pante Obligation til Erich Danielsen Molcheraaen paa Capital 60 rdr dat: 12 april 1765 vid: 476. 15. Jens Jansen Indre Horvigen med fleere Værgers Skiøde til Anders Nielsen paa 1/2 Løb Smør i Gaarden Indre-Horvig dat: 12 febr: 1765 vid: fol: 475 16. Skifte brev forrettet paa Nore Toppe d/en 14 febr: 1765 efter Kari Anbiørnsdatter vid: fol: 476 Sager til dette ting fremkom ey for Rætten de sædvanlige bielager til Fogdens Reegenskab blev attesterede, Øhltappere i Sandvigen er de sam/m/e som forrige Aar hvortil er ankomne Mons Pedersen Indre Arne og Ole Hansen, intet fisket hvoraf Skattes kand Restancen paa de ordinaires Skatter 176 rd 2 mrk 3 s Laug Rættes Mænd for tilkom/m/ende Aar 1766 opnevnes 1. Ole Erichsen Indre Arne 2. Ole Andersen ibidem 3. Tormo ibidem 4. Knud Monsen Seim 5. Mons Danielsen Flactvedt 6. Ole Iversen Selvig 7. Lars Larsen Horvig og 8. Niels Haldorsen Hauland.
Mielde Skibbreede [1765] d/en 28de ejusdem blev Rætten med sam/m/e Laug Rætt satt paa Nedre Mielde i den Constituerede Fogeds Nerværelse og de Rætten tilnevnte Laug Rættes Mænd hvis Navne fol: 281 findes tilførte fol: 281 untagen i afdøde Jon Borges stæd blev antaget Niels Carlsen Nedre Mielde og blev de sam/m/e Kongl/ige Forordninger og ordres oplæste som ved de forrige Skibbreeder 1765: 303b
Dernæst publiceret følgende documenter 1. Skifte brev forrettet efter afg/angne Marthe Olsdatter Hundham/m/er d/en 1 Decbr: 1764 2. ditto paa Ryscheland efter Marthe Monsdatter dat: 15 april 1765 3. ditto paa Niaastad d/en 17 April 1765 efter Erich Monsen 4. ditto paa Rongved efter Anne Larsd: dat: 24 aug: 1765 5. Fogden Bilsøes bøxelseddel til Baste Andersen paa 1 p/un/d 16 1/2 Mark Smør 13 1/2 Kande Malt 3/16 (3/10?) Huud i Nore Reystad bispestoelen beneficeret dat: 8 Jan: 1765 med Rev: 6. Media Dorothea S/a/l/ig/ H/err Legangers Encke udgivne bøxelseddel til Johannes Sieursen paa 1/2 Løb Smør 1 3/4 Mark Smør og 9 1/4 K: M: i Nore Vefle dat: 28 Martij 1765 7. ditto hendes bøxel seddel til Knud Johansen paa 1 p/un/d 4 Mark Smør 6 3/4 Kande Malt i ditto Gaard dat: 21 Decbr: 1764 med Rev: 8. H/err Arentz sin bøxelsæddel til Johannes Stephensen paa 1/2 Løb Smør i Gaarden Haugsberg dat: 7 Maij 1765 9. H/err Gert Gelmeydens bøxelseddel til Johannes *Bassen (Bastesen) paa 18 Mark Smør 12 Kander Malt i Nore Veset dat: 11 Junij 1765 10. Erich Andersen Borge med fleeres bøxelseddel til Simen Gudmundsen paa 18 Mark Smør 12 Kander Malt i Borcheland dat: 28 Nov: 1765 11. Einer Nielsen Søre Aschelands bøxelseddel til Lars Hansen paa 2 p/un/d 6 Mark Smør i Bragvatten dat: 17 Maij 1765 12. H/err Arentz sin bøxelseddel til Johannes Jensen paa 1/2 Løb Smør i Haugsberg dat: 19 Martij 1765 13. Fogden Bilsøes bøxelseddel til Lars Jensen Gerstad paa 1 p/un/d 12 Mark Smør 1 Mæl: Malt og 1/6 Huud i Søre Reystad dat: 4 febr: 1765 14. Ole Olsen Søre Soelbergs Skiøde til sin Sønn Ole Olsen paa 1 p/un/d 4 1/2 Mark Smør i Søre Soelberg dat: 28 Nov: 1765 vid: fol: 477 15. S/a/l/ig/ Gert Gelmeyden og hands Sønn H/err Gerhard Gelmeydens Odelsskiøde til Johannes Johannesen Wasdahl paa Odels Retten til Niaastad dat: 1 Julij 1765 1765: 304 16. Mons Carlsen Wichnes Pante Obligation til Helje Monsen Tuenes paa Capital 30 rdr dat: 26 Nov: 1765. fol: 478 17. H/err Arentz sin bøxelseddel til Lars Larsen paa 1 p/un/d Sm: 4 K: Malt i Teigland, dat: 23 Maij 1765 d/en 29de ejusdem blev Rætten med sam/m/e Laug Rætt satt Publiceret Lars Jensen Reistads og Johannes Wefletvedts Skiøde til Sieur Larsen paa 1 p/un/d Smør 24 Kander Malt i Gaarden Gerstad dat: 28 Nov: 1765 19. H/err biskop Arentz sin udgivne bøxelseddel til Johannes og Jens Wotle paa Øde Gaarden Erstad til græsning og Fægang dat: 16 Nov: 1765 20. Einer Nielsen Søre Aschelands givne bøxelseddel til Sieur Johannesen paa 18 Mark Smør 1 Mæhle Malt i Søre Ascheland dat: 17de Maij 1765. 21. Justitz Raad Gartners bevilnings beviis for Sieur Johannesen Ascheland at benøtte sig af en Nøst Grund paa Waatle Grund staaende dat: 26 Jan: 1765 For Rætten fremstoed de 4re Opsiddere og Leylændinger paa Gaarden Mitmielde under Matriculens No: 59 i Mielde Skibbreede og Nordhorlehns Fogderie nemlig Niels Erichsen Marcus Knudsen Ole Monsen og Encken Kari Rasmusdatter alle veemodelig andragende og beklagede sig at deres paaboende Gaard Mitmielde, som skylder i Skatt 3 Løber 6 Mark Smør og i Landskyld 2 Løber Smør 2 tønder Malt og hvor af enhver bruger 1/4 Part, dens vedhørende Huuser ved uløckelig Vaade Ild d/en 27de sept: sistleeden nattetiid er lagde udi Aske tillige med deres fattige Ejendeele og føde Vahre, hvorved de til yderste Fattigdom er komne, og med Nød og Hielp fick nogle faae Huuser biergede, saa de dog ved søgende Credit til Huusers Opbyggelse vil stræbe at vedblive Gaarden, ligesom de til \den/ ende har begyndt med at henbringe nogle Huuser som de har kiøpt at opføre paa de afbrente Tomter, Leylendingen Niels mistede ved Ildebrand 1 1/2 stue, 1 boe med Kam/m/er 1 Veed og Ildhuus Ole ligesaa 1 stue 1 boe, 1 Melke boe, Ildhuus og Vee huus og 3de Svaler, Marchus, 2de Stuer 1 floer 2 boer 1 Ildhuus 2 Svaler, Encken 1 stue 1765: 304b et halvt Ildhuus og Veed Skygge, med videre af deres i bem/el/te Huuser værende Ejendeele, hvor for de ansøger om Kongl/ig benaadning til Skatternes Forskaansel og eftergivelse i disse besværlige tiider. Almuen som Laug Rettet sagde efter tilspørsel det de tilfulde er bekiendt det Comparenternes Andragende i et og alt saa i Sandhed forholder sig, tillige og at deres Gaard Mit Mielde er Haugs Præsteboel allernaadigst beneficeret, om alt forlangtes et lovligt tings Vidne beskrevet og Comparenterne meddeelt som blev bevilget. Sager til dette ting fremkom ey for Rætten, de sædvanlige bielager til Fogdens Reegenskab blev som forrige Aar uden Forandring attesterede. Restancen paa de ordinaire Skatter beløber 208 – 0 – 1(?) s Laug Rættes Mænd for tilkom/m/ende Aar 1766 opnevnes følgende 1. Lars Rongve, 2. Aschild Hanesdahl 3. Niels Nielsen Revem 4. Siuer Haue 5. Lars Bircheland, 6. Baste Reystad 7. Niels Søre Ascheland og 8. Johannes Rivenes.
1765 - - - - - - - - - - 1766 Del E av NHL Tb nr. 44 1760-1768
(1765: 304b) Sommertinge for Aar 1766 [Sartor Skibbreede] 1766 d/en 1ste Maij blev Rætten til Almindelig Som/m/ertings holdelse satt med Sartor Skibbreede paa Tingstædet Tøsøen i Overværelse af den Constituerede Foged Mons/ieu/r Jacob Jørgen Kastrup og de for dette Aar opnevnte Laug Rættes Mænd hvis Navne fol: 287 findes tilførte, og blev for dette Skibbreede følgende Forordninger og Ordres oplæste. 1mo Forklaring over den 2den Articul af Forordningen om Extra-Skatten udi Norge af 2den April 1765 dat: 24de Decbr: 1765 2do Geheime Raad Von Cicignons Constitution til Mons/ieu/r Jacob Jørgen Kastrup at forrette Fogde Embeedet i Nordhorlehn til den Virkelige Kongl/ig Foged ankom/m/er dat: 5 Martij 1766. 3tio ditto hands Relation at de holsteenske Tie Skillinger skal gielde ligesom de Danske Tie Skillinger dat: 2 Jan: 1766 4. Deres Excellence og Ober Secretair i det Danske Cancellie Geheime Raad Thotthes skrivelse til Sorenskriver Garmann at give Nordhorlehns Fogderietz Almue tilkiende at det tacksiigelses Skrift som for den dem af Com/m/issionen for- 1766: 305 kynte Kongl/ig Resolution var indgivet er af deres Kongl/ig Maj/este/ts i Naade modtaget dat: 29 Martij 1766. Dernæst publiceret følgende documenter 1. H/err Johan Wittes bøxelseddel til Lars Andersen paa 2 p/un/d 6 Mark Smør i Gaarden Skaue dat: 13 april 1765 med Rev: ej dat 2. Skifte brev forrettet d/en 26 Sep: 1765 paa Gaarden Miøvig efter afg/angne Marthe Rasmus datter vid: fol: 478 3. ditto paa Landeraae ditto dato efter afdøde Lisbet Larsdatter. 4. Hans Ravels fredlysning paa Øen kaldet Løen liggende under Gaarden Lochøen at ey nogen frem/m/et deraf maae betiene sig dat: 1 Maij 1766 vid: fol: 479. H/er/r David Gertsen som Capellan til Sunds Præstegield haver Ved mundtlig Stevne Maal ladet indkaldet HuusMands Konen Marthe Helene Andersdatter boende i KierckeVigen sorterende under Sunds Præstegaard fordi hun paa Sunds Præstegaards bøe har hugget uden tilladelse endeel træer og sam/m/e til brendefang forbrugt, til Vidner i sagen er indstevnt Kari Johannesdatter og Brithe Hermandsdatter begge tienende paa Præstegaarden, hvorefter Sagens beskaffenhed paastaaes Dom. Den indstevnte blev paaraabt men ey mødte, Stevne Vidnerne Gregorius Glesnes og Niels Olsen Børnes frem stode og eedelig afhiemlede det de for 14 dage siden og derover har forkyndt bem/el/te Stevne Maal i hendes og troelovede Mand *Iber (Iver) Bøebergs Paahør, ligesom og anhøre de benevnte Vidner som under Lovens falsMaal er indkalte som og møder, og da Eeden af Lovbogen for dem var oplæst og behørig formaning given, fremstoed 1. Vidne Kari Johannesdatter g/amme/l 40 aar og aflagde sin Eed forklarede det hun i fastens tiid dette Aar da de bryggede Øhl til afdøde Præsten H/err Jersins begravelse dette Aar, kom Niels Lie siigende til dette og følgende Vidne der staar 2de Mennisker og hugger træer paa Præstegaardens bøe, hvorpaa Vidnerne gick paa en houg nær derved og saae at det Var en Mands og 1 qvindes Persohn som huggede, men ey gick til dem, saa de ey vist kand siige hvem det var, da det var noget langt fra Stæden, hvor hen de blev dem var, Det 2det Vidne Berthe Hermans datter efter aflagd Eed svarede i et og alt som forrige Vidne uden ringeste modsiigelse, begge Vidner sagde de sluttede at det kunde været den indstevnte Citanten anmelte at der var hugget paa Præstegaardens bøe sam/m/e tiid 9 Eegetræer 4 ditto Rogn, 4 Ospetræer og 8te birketræer, som hand frembragte Rognald Olsen at attestere om. 1766: 305b Eragtet Den lovlig indstevnte og ey mødende Marthe Helene Anders datter med hendes forlovede Mand Iver Bøeberg forelægges Lavdag til næste ting. Mons Monsen Algerøens udgivne bøxelseddel til Anders Olsen paa 2 p/un/d 6 Mark fisk i Gaarden Store Sangolt dat: 1 Maij 1766 med Rev: 2. Erich Larsen Kaurslands Skiøde til Joen Ørjesen paa 12 Mark Smør og 12 Mark fisk i Kaursland dat: 1 Maij 1766 vid: fol: Jens Worland efter forrige tiltale Contra Niels Tvedt. Citanten Jens Worland fremstoed og tilkiendegav det hand med mundtlig Continuations Stevning har indkaldet Niels Tvedt til anhøre Ole Ellingsen Worland, Thomas Ellingsen Hans Thomesen Eide *Jons Maansen Telle, som var nerværende da Ord og tale imellem Cintanten og Niels Tvedt skeede for 3de aar siden paa Glesnes holmen, udi den Slags Maal Sag Citanten har tilforn incam/m/ineret i rette tiid. Og som Vidnerne alle sagde at de Ord de skulle Vidne om hvorom Citanten fremlagde skriftliger qvestioner under dags dato {f.....} indeholder er passerede næsten for 3 Aar siden, den indstevnte Niels Tvedten og derimod protesterede blev følgende Eragtet! Da Citanten Jens Worland har indstevnt Vidner som alle møder undskyldende og forestillende, det de Ord, hvorom de Vidne skulle, er næsten for 3 aar siden passerede, hvorimod den indstevnte Niels Tvedt protesterede, da i følge Lovens 1 bogs 13 Cap: 22 og 23 articuler kand eller maae sam/m/e Vidnesbyrd ey føres paa hvis de af andens Mund hørt haver siden sam/m/e er meer end dobbelt over rette tiid som Loven befaler og tillader Vidners førelse i dislige Skielsmaals Sager. Citanten forlanget det passerede sig beskreven meddeelt for derefter til næste ting at slutte Sagen til Doms, som blev bevilget. Citanten Lars Andersen Øfre Tvedt haver ved mundtlig Varsel ind kaldet Anders Kaarevig, fordie hand sistleeden Høsteting her paa Tingstædet Tøsøen havde skielt Citanten ud for at hand havde ikke et Silde garn i sit Huus, som var frelst, som er at forstaae at alle Citantens Garn skulle være staalne, Videre skieldet Citanten for en trold Rey og at hand aad ikke andet end Luus, der om at anhøre indstevnte Vidner, Peer Olsen Midtvedt Erich Nielsen Selstøe, Rasmus Olsen Møevig, Ole Nielsen 1766: 306 Schaalevig, Knud Michelsen Tveidten, som under falsMaal er inkalte, derefter at lide Dom til Undgieldelse for sin utilbørlige tale, samt at oprette Sagens bekostning. Den indstevnte Anders Kaarevig mødte, vedstoed at kand have forseet sig og udtalt utilbørlige Ord, som hand fortryder, da hand ey erindrer hvad hand talte, men var drucken og uden Eftertancke. Citanten forlanget de indstevnte Vidner afhørte og fremstoed 1ste Vidne Peer Olsen Midtvedt {fremstoed} og efter aflagd Eed forklarede Knud Telle efter mange Formaninger giorde Ulyd for Rætten hvorfor hand blev mulcteret at bøde til Justitz Cassen 1 rdr, og da hand endnu var opsetzig maatte Fogden udsætte ham af Tingstuen, hvor hand Continuerede med Opsetsighed og bulder. det hand sistleeden høsteting og paa dette tingstæd hørte hand Anders Kaarevig som var noget beskienckt sagde, du har ey en Molle Garn, som er frelst, og at hand skulle udarme Citanten, der næst kaldende ham troll Ræ 2det Vidnet sagde efter aflagd Eed det hand sam/m/e tiid hørte det Anders sagde til Citanten, enten æder eller faaer du æde Luus, og Var sam/m/e tale og trette angaaende nogle Spader dog var Anders drucken og noget beskienckt 3. Rasmus Olsen Moevigs Forklaring var enstem/m/ig med 1ste Vidne, bebreidet Citanten sin Uselhed, siigende du har ufrelste fiskegarn, Gud bedre dig du har ey klær paa Kroppen eller Mehl paa Vandet da Citanten skiød til Vidne 4. Ole Nielsen Schaalevig sagde lige det sam/m/e som 3de Vidne uden forandring 5. Knud Michelsen Tveidten efter aflagd Eed sagde det {Erich Nielsen Selstøe} Anders Kaarevig tiltalte Citanten du er en troll Rei eller som en troll Rey, spaden skal blive betalt. den indstevnte sagde at hand ey viste reede til den beskyldning eller Skiels Ord hand har talt mod og til Citanten, indlader sin Sag til Doms da hand ey kand vente Forliigelse hos Citanten som har forlanget i forligelse 10 rdr Citanten sluttet Sagen til Doms Eragtet Sagen optages til Doms til i Morgen. Sing/neu/r Hendrich Albert Meyer som Ejer af Glesnes Krem/m/er Leye havde til dette ting indstevnt Johannes, Tørris, Niels Engebrectsen og Knud Telle fordie de mod sædvane og deres Adkomst brevers formeld udgivet af S/a/l/ig/ Abraham Wessel, har for dette Aar bortlovet deres Laxe Avl til en frem/m/et Kiøber i Bergen, men da hand fornem/m/er at bem/el/te Mænd finder sig i billighed og belover at vedblive deres handling med sig som Ejere af Kræm/m/erleyet, hvor dem efter Markens Priis skal betales, og hand indestaaer at blive Dem an- 1766: 306b svarlig i fald nogen anden der imod vilde opponere sig, tilspurte hand Johannes Telle paa egne og fraværende Tørris og Nils Ingebrictsens Veigne om hand ey vilde finde sig dermed fornøyet, hvortil hand svarede jo, og i alle Maader var der med fornøyet og sam/m/e indgaaer. hvorved Citanten efter den/n/e declaration frafalt sit Søge Maal, men Reserveret sig sin Rætt mod Knud Telle i fald hand skulle blive vegerlig eller sam/m/e \ikke/ indgaae. Rasmus Thomesen Mitvedt fremstoed for Rætten tilkiendegivende, det hands Sønn Johannes Midtvedt haver indkaldet Grim Telle fordi hand Nattetiider da Citanten var udi sit eget Qvernehuus toeg Lugen af Stem/m/en op og reev nogle Steene af Demningen, saa at hele Vandet fick Udspring og gick ind udi Qværnehuuset, saa at Citanten gick over Knæerne i Vand, og snart maatte have sat sit Liv til, derom at anhøre Vidner Thomas Rasmusen Nipen og Ole Nielsen ibidem samt Peder Erichsen Nipen og Johannes Jacobsen Telle, og derefter at lide Dom til Undgieldelse og Sagens bekostning at erstatte Den indstevnte Grim Olsen Telle mødte, vedtagende lovlig Varsel sagde det den demning og stem/m/e tilhører og ligger til Gaarden Telle og Midtvedt, hvorudi hver har lige Rætt men Midtvedt paastaaer at holde den ved lige, benægter ey at have optaget nogen Luge af Stem/m/en den paasøgte tiid Citanten til nogen Skade, beklager at Midtvedts Opsiddere stem/m/er Vandet over hands bøe, hvorved sam/m/e tager Skade Rasmus Thomesen Mitvedt forlanget Vidnerne fremkalte hvoraf mødte Thomas Rasmusen Nipen, som efter forklaring sagde, det hand ey saae eller har hørt at Grim Olsen Telle har obnet Stem/m/en eller udrevet Steen af demningen. 2. Vidne Johannes Telle efter aflagd Eed forklarede lige som 1ste Vidne, hvercken at have seet eller hørt den indstevnte har obnet Stem/m/en eller udrevet demningen 3. Vidne Peder Erichsen Nipen efter aflagd Eed sagde det hand Vel hørte der klamredes, men ey saae eller hørte at den indstevnte enten har reevet stem/m/en op, eller hørt hand saadan Gierning har tilstaaet at have øvet 4de Vidne Ole Nielsen Nipen efter aflagd Eed sagde, det hand hørte af Grim Olsen Telles egen Mund, da hand var paa Stich holmen Skiertorsdag indeværende Aar at hand tilstoed, at hand var Manden, som udreev Steenen af Demningen, som ligger paa Telles og Midtvedts Grund, men ey har seet eller hørt Videre. 5. Vidne Ulve Hansen efter aflagd Eed, sagde det sam/m/e som Vidnet Ole Nielsen forklaret haver uden ringeste forandring. Den indstevnte Grim Olsen Telle forlanget at Stæden maatte tages under siun og Grandskning, hvorleedis hands bøe af deres Stem/m/e er bedervet men ey vil tilstaae at have obnet Vandet. 1766: 307 Citanten forlanget Sagen udsatt til næste ting for at lade fornuftige af Fogden opnevnte upartische Mænd besee Skaden paa Stemmen og Demningen, samt det videre til Rættens Oplysning. Eragtet Sagen gives Anstand til næste ting. Ulve Hansen efter forrige tiltale Contra Niels Larsen mødte {begge} siigende, de begge havde forsømt at lade den paa sist leeden høsteting afsagde Lav dags forelæggelse forkyndes for den sig anmelte FuldMægtig paa Ejeren Jørgen Andreasen Rexens Veigne Jonas Deciderius, hvorfor de forlangte Sagen udsatt til nestholdende høsteting, da det paalægges Ulve Hansen som Citant at tage sam/m/e beskreven og besørge lovlig forkyndt, ligesom og Niels Larsen bør søge Jørgen Andreasens lovlige beviis, om hand sam/m/e \Jordepart/ mod lovlig bøxel vil til ham afstaae og overlade, efter sit forhen til hands Hustrue Brithe Olsdatter givne Løfte. d/en 2den Maij blev Rætten med sam/m/e Laug Rætt satt Dom afsagt Da indstevnte Anders Kaarevig ved afhørte Vidner er overtydet i druckenskab paa et offentlig tingstæd da Høste tinget holdtes, at have skieldet og tiltalt Citanten Lars Andersen Øfre Tvedt uanstændige og usøm/m/elige Ord, som bem/el/te Anders Kaarevig undskylder ey formedelst sin drukenskab den tiid at kunde erindre, mindre nu veed at viide skiel eller Reede til, men fortryder og afbeeder, saa i henseende Citanten har indgaaet et slags forlig, efter at Sagen til Doms var optagen, at faae for sine Omkostninger og Videre satisfaction hos den indstevnte 5 rdr, saa dog til Afskye for andre ligesindede Løstalende og Drickfeldige Men/n/isker, som og til Advarsel for Anders Kaarevig, som Sagskyldig, fra begge dislige Forseelser at entholde sig, bliver hand herved tilfunden at bøde til Sognetz fattig Casse 1 rdr, og til deres Maj/este/ts Casse for tumult paa tingstædet 1 rdr, som alt 15 dage efter denne Doms lovlige Forkyndelse bør udreedes under Adferd efter Loven. Publiceret H/err Friderich Arentzes *bøxelsel Seddel til Niels Paulsen paa 13 1/2 Mark Smør i Gaarden Foldnes Bergens bispestoel benaadet dat: 29 April 1766. 2. Peder Hamre og Hans Michelsen Baches bøxelseddel til Knud Monsen paa 27 Mark Smør i Øfre Golten dat: 1 Maij 1766 med Rev: ej dat 3. Hans Simensen Schages bøxelseddel til Simen Paulsen paa 13 1/2 Mark fisk i Schage og 8 1/4 Mark Smør i Sangolt dat: 2 Maij 1766 med Rev: 4. Mons Monsen Algerøen med fleeres Skiøde til Hans Simonsen Schage paa 6 3/25 Mark fisk i Gaarden Berge dat: 1 Maij 1766 vid: fol: 5. Knud Monsen Lars Trellevig og Hans Paulsen Schoges Skiøde til Ole Monsen Nedre Golten paa 9 Mark fisk i Nedre Golten: dat: 2 Maij 1766 6. Ole Monsen N: Goltens Mageskiøde til Knud Monsen paa 9 Mark Smør i Landerøen i Sundhors Fogderie dat: 2 Maij 1766 1766: 307b *6. ditto hands Mageskiøder til Lars Trellevig og Hans Paulsen Schoge hver paa 3 Mark fisk i Nore Toft og 1 1/2 Mark Smør i Landerøen i Sundhorlehn dat: 2 Maij 1766. 7. Niels Larsen Landeraae Erich Michelsen med Guri Iversdatter deres Skiøde til Hans Iversen paa 12 Mark fisk i Algerøen dat: 2 Maij 1766 8. Ole Knudsen NordEides bøxelseddel til Stephen Michelsen paa 21 Mark Smør i NordEide dat: 2 Maij 1766 med Rev: ej d: d/en 3de ejusdem blev Rætten med sam/m/e Laug Rætt satt Og som ey fleere Sager for Rætten frem kom blev til Attestation fremlagt Restancen over 1ste og 2den termins Ordinaires Skatter der beløb 332 rdr 4 mrk 13 s: Paa Extra Skatten fra 1mo Sept: 1764 til Ultimum Aug: 1765 er ikkun betalt 21 rdr 2 mrk det øvrige til rest.
Schiolds Skibbreede 1766 d/en 5 Maij blev Rætten til almindelig Som/m/ertings holdelse satt paa tingstædet Møllendahl i Overværelse af den Constituerede Foged Mons/ieu/r Kastrup og de Rætten for inde værende Aar opnevnte Laug Rættes Mænd hvis Navne fol: 291 findes andførte og blev den samme Kongl/ig Forordning og videre Ordres oplæste som ved nestforrige Sartor Skibbreede. 1. Skifte brev forrettet paa Smøraas efter Myntlingen Ole Olsen dat: 3de 8ber 1765 2. ditto forrettet paa Øfstue d/en 10 Decbr: 1765 efter Anne Gitlesdatter 3. ditto paa Gaarden Store Mitthue d/en 20 Jan: 1766 efter Kari Erichsdatter 4. Frue Cancellie Raad Catharine Elisabeth S/a/l/ig/ W: Danchersens udgivne Skiøde til Mad: Gedsche S/a/l/ig/ Claus Krohns og Interressentere paa Gaarden Steen og underliggende Pladtzer samt Phanøe Kierke dat: 18 Nov: 1765 med hosfølgende Inventarii Liste dat: 25 Maij 1765 5. Aflyst afg/angne H/err Johan Garman Mariagers udgivne Obligation til mig Sorenskriver Garmann paa Capital 800 rdr dat: 11te 8ber 1757 og af Pantebogen udslettet vid: fol: 6. H/err Jørgen Meldahls udgivne Pante Obligation til mig Sorenskriver Garmann paa Capital 400 rdr dat: 10 Jan: 1766. vid: fol: 484, 7. Sing/neu/r Hans Molles Pante Obligation til Fogden over Rye folche Fogderie Velædle Christopher Garmann paa Capital 2980 rdr dat: 2 Jan: 1766 vid: fol: 485 8. Aflyst Jonas Rasmusens udgivne Pante Obligation til Diedrich Nielsen Weinvich stoer 100 rdr dat: 22 Martij 1752 efter Creditors qvitence af 5 Martij 1766 9. publiceret Johannes Andersens Pante Obligation til H/err biskop Friderich Arentz paa Capital 250 rdr dat: 20 Martij 1766 vid: fol: 484. 1766: 308 10. Johannes Andersens udgivne Pante Obligation til Jonas Rasmusen paa Capital 50 rdr med 2den Priorite dat: 20 Martij 1766 vid: fol: 11. Publiceret H/err StiftsbefalingsMand von Cicignons Resolution angaaende 1/2 Løb i Gaarden Strømme Seminarii Fridericiani tilhørende maae bøxles af Sæhle Gaards Ejere dat: 18 Julij 1766 12. Jon Mariagers udgivne bøxelseddel til S/ingneu/r Benjamin Angel paa 1/2 Løb Smør \1/2 Mæle Malt/ i Gaarden Strøm/m/e Seminario Fridericiano tilhørende dat: 11 Jan: 1766 13. Karen S/a/l/ig/ Garmans udgivne bøxelseddel til Ole Andersen paa 2 p/un/d 15 1/4 Mark Smør i Gaarden Øfstue dat: 30 april 1766 14. ditto hendes udgivne bøxelseddel til Anders Olsen paa 1/2 Løb Smør 1/2 tønde Malt i Gaarden Rodland dat: 30 april 1766 15. Aflyst og udslettet Mad/a/me Mægtele Carsuben S/a/l/ig/ H/err Sinnings Enkes udgivne Pante Obligation til H/er/r Cancellie Raad Hendrich Angel i Trundhiem paa Capital 600 rdr dat: 3 Maij 1764 efter bye fogd Dasses derpaa teignede qvitence af 14 8ber 1765 16. H/err Krigs Comissair Friderich Undahls udgivne Pante Obligation til Mad: Mægtele S/a/l/ig/ H/err Lyder Sinnings Encke paa Capital 400 rdr dat: 8de 8ber 1765 vid: fol: 17. Jonas Rasmusens Skiøde til Johannes Andersen paa et Mølle Huus med Qverner staaende paa Aarestads Grund dat: 17 Martij 1766. vid: fol: 18. Mad: Marie Elisabeth S/a/l/ig/ Fastings udgivne bøxel sæddel til Mons Larsen Lille Tvedt paa 3(?) Spand Smør 1/2 Huud i Gaarden Lille Tvedt dat: 19 Jan: 1764. Anders Ingebrictsen Nedre Fyllingen efter forrige tiltale Contra Anthonius Joensen Stevne Vidnerne Jaen Tvedteraas og Michel Sædahl afhiemlede det de saavel for indstevnte Brithe Johannesdatter og hendes Mand Anthonius Joensen som og for det forelagde Vidne Anne Olsdatter har forkyndt Lavdags og falmaals forelæggelse og Kiendelse, de{n} indstevnte blev paaraabt, hvoraf allene Vidnet mødte. Citanten forlanget det mødende og forelagde Vidne afhørt. Hvorpaa Vidnet Anne Olsdatter fremstoed og efter Eeden af Lovbogen var oplæst og hende betydet aflagde sin Eed og vidnede følgende, det hun afvigte Aars høst men ey erindrer vist tiiden, gick paa bye Veyen med Brithe Johannesdatter til byen og hørte da Vidnet gick i Selskab, sagde jeg har skient paa Anders Ingebrictsen Nedre Fyllingen saaleedis du har slaaet din Fader, sagte kunde du slaae min Sauv ihiel, Videre Ord eller tale hørte Vidnet ey af den indstevnte Brithe *Olsdatter, da Citanten Anders Ingebrictsen ey var nerværende, da disse Ord af hende blev talt, Elling Joensen paa sin broder Anthoni Veigne som er svag forlangte Sagen til næste ting udsatt, haabende at forliig imidlertiid kunde træffes, hvilcket blev bevilget. 1766: 308b
Procurator Cramer paa Citanten Christopher Berentsens Veigne ved befuldMægtig tiener Lorentz Juel fremlagde skriftlig Stevning Contra S/ingneu/r Bastian Reimers dat: 3de april 1766 med paateignet Forkyndelse og den ind stevntes beviis tilheftet paa skyldig værende summa 11 rdr 3 mrk 8 s. alt efter Stevnemaaletz formeld saa lydende Den indstevnte blev paaraabt men ey mødte Stevne Vidnerne Jaen Tvedteraas og Michel Seedahlen afhiemlede Stevne Maaletz forkyndelse efter deres paateignings Udviis Citantens fuldMægtig forlanget Forelæggelsen for den udeblevne og indstevnte Bastian Reimers Eragtet Den lovlig indstevnte og ey mødende Bastian Reimers forelægges Lavdag til næst holdende Høsteting. Publiceret Assessor von der Lippes bøxelseddel til Torgier Hansen paa 18 Mark Smør i Gaarden Nore Gillestad dat: 12 Junij 1765 med Rev: ej dat Procurator Sønderborg paa H/err borgeMæster Danchert Fasmers og Mad: Kieristes Veigne fremlagde en under 3 april 1766 forfattet Continuations Stevning Contra Daniel Friel og Sing/neu/r Jørgen Lind, af hvilke den første har paateignet Stevnemaalet men den siste ikke som kun til Veder Mæhle er indkaldet imidlertiid er stevne Maalet af de 2de Stevne Vidner paateignet at være lovlig forkyndt Procurator Cramer loed indlevere sit Indlæg i Sagen med paaberaabte 3de bielager 1mo en Original Contra Stevning dat: 28 Martij 1765 2do det til Sagen forfattede Originale Indlæg dat: 1 Maij 1765 3tio bekræftet Udskrift af byetings Vidne med Videre hands til sin fuldMægtig des angaaende skriftlige opgivne Ordre sam/m/e at fremlægge og saaleedis er lydende Ligeleedis fremlagt et under Dags dato forfattet skriftlig Indlæg. Procurator Synderborg for Citanten at det er Procurator Cramers tant og Snack som baade mundtlig og i det indkomne skriftlige er fore bragt, hvor af følger at det heller ikke gielder meere end noget dislige der ingen lovlig Grund eller Raisons i sig haver, desformedelst det var Citantens Sag sin Ret at forfølge, og altsaa begierede Comparenten Sagen udsatt til næste Ting, for 1766: 309 det videre fornødne at proseqvere, som hand forbeholdt Citanten i fast tillid at Dom/m/eren Ved Sagens Udfør noksom finder hvad der er Rætt eller Urætt og hvad enten Sagens begyndelse har sin lovlige Grund eller ikke Eragtet Sagen gives Anstand til næste ting. Procurator Broose efter forrige tiltale Contra Knud Zachariasen paa Hans Andersens Veigne fremlagde sin skriftlige Paastand med hoshæftede beskickelse hvortil hand sig Refererede og paatrengede Dom. Sagen udsættes til i Morgen da Contra Partens fuldMægtig sam/m/e har forlanget. Procurator Broose for Madtz Andersen tilkiendegav at den af ham mod Jonas Rasmusen anlagde Sag er forligt hvorfor hand begierede den ophævet. Procurator Reutz mødte for Rætten og gav tilkiende at H/err Justitz Raad Johan Carbiner i Bergen havde ladet indstevne til dette ting med skriftlig Stevning Hans Andersen i Kalvedahlen tillige med Michel Iversen Røring sam/m/estæds følgelig Stevningens Videre Udviis dat: 24 Martij sistleeden som hand producerede paateignet lovlig forkyndt hvorefter hand vilde fornem/m/e om de indstevnte møder efter paaraab. Stevne Vidnerne fremstode og eedelig Afhiemlede Stevne Maaletz Forkyndelse lige efter deres paa Stevne maalet giorde Paateigning Procurator Reutz erindrede om Lavdag Eragtet De lovlig indstevnte og ey mødende Hans Andersen Kalvedahlen og Michel Iversen Røring forelægges Lav dag til nestholdende Høsteting. Publiceret Erich Nielsen Alvøens Skiøde til H/err Krigs Raad Undahl paa 2 p/un/d Smør i Gaarden Søreide dat: 8 8ber 1765 vid: fol: 2. biskop Arentzes bøxelseddel til Ole Larsen paa 2 p/un/d 8 Mark Smør i Nedre Bircheland dat: 19 8ber 1765 med Rev: ej dat d/en 6te ejusdem blev Rætten med sam/m/e Laug Rætt satt Publiceret følgende documenter 1. Hans Molles udgivne Pante Obligation til Mad/a/me Rebecha S/a/l/ig/ de Bedsches paa Capital 1140 rdr dat: 5 Maij 1766 vid: fol: 485 2. Aflyst og udslettet H/err Lieutnant Johan Nicolai Mullerups udgivne Pante Obligation til H/err Niels Winding paa Capital 600 rdr dat: 16 Jan: 1763 efter S/ingneu/r Jaen Weinvichs qvittence af 5 Maij 1766 hvorfor sam/m/e af Pante bogen udslettes 1766: 309b 3. H/err Lieutnant Møllerops Skiøde til Erich Nielsen paa Giest giveriet Kongshavn med tilhørende dat: 4 Jan: 1766 vid: 485 4. Erich Nielsens Pante Obligation til S/ingneu/r Diedrich Fasmer paa Capital 500 rdr dat: 5 Maij 1766 vid: fol: 486 5. ditto hands udgivne Pante Obligation til Lieutnant Møllerop paa hands Sønn Ulrichs Arve penge 51 rd 5 mrk 11 5/7 s paa 2den priorite dat: 5 Maij 1766 vid: Procurator Cramer for indstevnte Knud Zachariasen forlangte Udskrift af Citanten Hans Andersens brevskaber til næste Rætt, da Contra Stevning i Rette falder hvilcken hand anviiste, og sam/m/e til Lehns Manden til forkyndelse overleverte, og deraf producerte bekræftet Gienpart Eragtet Sagen gives Anstand til næste ting ditto Zachariasen efter forrige tiltale Contra Madtz Andersen Unneland og Sønn tillige med Anders Olsen og Sønn Procurator Cramer paa Citantens Veigne paatrengede Dom efter udførte Procedur og Paastand, hvor imod Anders Olsen og Sønn intet har svaret, men den anden indstevnte Part Madtz Andersen og Sønn Rasmus Madtzen haver begiert Udstand til i dag ellers producerede Comparenten Udskrift af Citantens bøxelbrev med Madtz Andersens paateignede Reverse tinglyst d/en 3 Maij 1756, hvorved Madtz Andersen for sig og sine bepligter sig at være afholden fra all slags fiskerie Procurator Broose for de indstevnte begierede Sagen udsatt til næste ting, og Copie af det, som nu maatte indkom/m/e Eragtet Sagen gives Anstand til næste ting. Publiceret Obriste Lieutnant Philip Nicols bøxelseddel til Lars Olsen paa 12 Mark Smør i Gaarden Nyegaard dat: 2 Jan: 1766 med Rev: ej dat Og som ey noget Videre for Retten fremkom fremlagde den Constituerede til attestation det af 1ste og 2den termins ordinaire Skatt aldeelis intet er betalt men alt udestaaende Lige leedis fremlagt den over Extra Skatten fra 1mo sept: 1764 til Aug: 1765 forfattede Oppebørsels Mandtall hvorpaa ey fleere her i Skibbreedet har betalt end afg/angne Grybels Encke nemlig 3 rd 2 mrk 8 alt det øvrige til Rest.
Guulens Skibbreede 1766 d/en 12te Maij blev Retten til almindelig Som/m/er tings holdelse satt med Guulens Skibbreede paa 1766: 310 Tingstædet Schieljehavn i overværelse af den Constituerede Foged Mons/ieu/r Kastrup og de Rætten tilnevnte Laug Rættes Mænd hvis Navne fol: 297 undtagen Joen Andersen Holsøen som efter en Svaghed ved Juuletiider er bleven af med sin Forstand, altsaa var af de gamle Laug Rættes Mænd antaget Otthe Joensen Brandanger, og blev for dette Skibbreede den sam/m/e Kongl/ig Forordning og videre ordre publicerede som ved forrige Skibbreede 1. Aflyst og udslettet Madame Anne Helena Lems udgivne Obligation til biskop Arentz paa Capital 200 rdr dat: 23 april 1762 efter hands paateignede qvittence dat: 17 April 1765. 2. Publiceret Et Skifte brev forrettet paa Gaarden Børchnes efter Myndtlingen Kari Aslachsdatter dat: 26 8ber 1765 ditto forrettet paa Qvernøen d/en 26 8ber 1765 efter afg/angne Truls Endresen 3. Lars Nielsen Strømmes Skiøde til Ole Larsen Polden paa 1 p/un/d Smør i Gaarden Strøm/m/e dat: 12 Maij 1766 vid: fol: 487 4. Rasmus Olsen Lille Slire og Peder Kielbyes Skiøde til Christopher Larsen paa 16 5/8 Mark Smør i Lille Slire dat: 12 Maij 1766 5. Ole Johannesen Rørtvedts Skiøde til Claus Olsen paa 9 Mark Smør 6 Mark fisk 1/4 faar i Gaarden Rørtvedt dat: 12 Maij 1766. 6. Abel S/a/l/ig/ Rector á Møinichens udgivne bøxelseddel til Ole Andersen paa 18 Mark fisk i Gaarden Nore Glavehr dat: 3 Maij 1766 med Rev: ej dat. 7. Aflyst og udslettet Elling Olsen Yttre Mithuns Pante Obligation til Værgen Elling Jacobsen Weddevig dat: 13 8ber 1763 stoer 30 rdr efter Creditors qvitence af 12 Maij 1766 8. Hans Otthesen med fleeres Skiøde til Rasmus Thygesen Kiellevold paa 1/2 Løb Smør i Gaarden Myhre dat: 12 Maij 1766 vid: fol: 488 9. Abel Lems udgivne bøxelseddel til Hans Otthesen Myhr paa 18 Mark Smør i Gaarden Sellevog dat: 17 febr: 1766 med Rev: ej dat Den Constituerede Foged Jacob Jørgen Kastrup fremlagde sit under 20de Martij sistleeden udstædde skriftlige Stevne Maal hvorved hand som anbefahlet Actor paa Justitiens Veigne til dette ting lovlig haver indkaldet Christopher Parelius til Examination og Forklaring samt Vidner at anhøre angaaende den af ham d/en 4 Jan: dette Aar formodentlig begaaede Waade og Drabs Gierning paa Drengen Joen Gregoriusen hvem hand med en børse som hand var udgaaet med for at skyde en RovFuel med, haver i hielskudt, og efter Sagens beskaffenhed Dom at modtage efter Stevne Maaletz nermere formeld der viiser at være ham ankyndiget d/en 2 April, ligesom og hands af Øvrighed anordnede Defensor Lehns Manden Hans Henrichsbøe ved sam/m/e Stevne Maal og efter hans Paateigning lovlig er stevnet. Comparenten gav videre tilkiende, at til Vidner i denne Sag, var med mundtlig Varsel lovlig stevnt under Lovens FalsMaal, følgende Persohner, nemlig Drengen Jacob Mathiesen, Elling Andersen Berge 1766: 310b Jørgen Reinersen Undahl, Pigerne Eli Paulsdatter og Kari Gulichs datter, samt Christopher Parelii Søster Elen Parelius og Malene Thorsdatter, Vilde formode de samtlige møder. Alle de i stevningen benevnte saavel indstevnte Christopher Parelius med Defensor Hans Henrichsbøe som de benevnte Vidner mødte alle undtagen drengen Jacob Mathiesen efter hvem bud er sendt at indfinde sig Actor fremlagde ellers et skriftlig Instrument under Afg/angne Kam/m/eRaad og Foged Bildsøes haand samt de 2de Mænd og indkalte Vidner Elling Andersen Berge og Jørgen Reinersen Undahl deres d/en 15 Jan: underskrevne Examinations Forrettning det hand begierede for Rætten oplæst og til Actens Følge indraget. Den indstevnte Christopher Parelius med defensor fremstoed og anhørte den producerede Stevning oplæse vedtagende begge dens lovlige forkyndelse. Dernæst forklarede den indstevnte det hand var 23 aar gam/m/el har lært Kobberslager profession i Bergen, men været til sist hiem/m/e hos sin Fader Klocker til Evenvigs Præstegield i 2de Aars tiid, og forklarede det hand d/en 4 Jan: sistleeden om Eftermiddagen Klocken halv 4 stoed i sin Fader Berthel Parelii borgestue og ved Lys at holde saae paa sin Fader at hand slagtede et faar i det sam/m/e kom Jetle drengen Joen Gregoriusen g/amme/l 14 Aar og tiltalte den indstevnte, at der var en Ørn paa det udlagde Eitel, som laae fra Huuserne 3 á 4 rifle Skuds Længde, hvorpaa den ind stevnte gick efter sin børse som stoed lad, og følgde med drengen Joen Gregoriusen og lidt da de begge kom fra Huuserne kom en anden dreng nemlig Jacob Mathiesen som fuldte dem for at see hvorleedis Skiøtteriet efter Ørnen paa Aadselet vilde afgaae, og da den indstevnte Var kom/m/et til Eitelet eller den døde Kalv, som var udlagt for at skyde Rovfuel paa, en skudfør ner, spendte hand sit Gevehr og stillet sig med blott hoved og nedbøyet Leegeme for at kom/m/e Rovfuglen i sigte, og da gick Drengen Joen og Jacob begge efter ham, men da den indstevnte sagde, jeg seer ingen Ørn, sagde Joen, jo jeg troer det hand er paa Eitelet, lavet den indstevnte sig paa at gaae lige til Aaselet, som laae neden for en stor Steen i tancke naar Ørnen fløy at skyde den i Luften men da hand kom der hen, merket hand der ingen Ørn var paa Aaselet, hvor saavel Jacob og Joen var ned kom/m/et, og i det den indstevnte sagde at 1766: 311 ville gaae hiem igien og vilde nedslaae Ildhanen paa sin børse og saae ned paa Siden hvor hand holdt Gevehret og i det sam/m/e hand vilde snoe sig fra drengen Joen *Gudmunsen som stoed ham ner, gick Skuddet af og treffet ham i tindingen hvoraf hand strax faldt og døde paa Stæden, og da den indstevnte fornam denne uløckelige Hendelse var skeed gick hand til sin fader der mødte ham paa Veyer, der og hørte da Skuddet gick af, og alle blev samlede hvor det ihielskudte barn laae, hvor da Graad og Skrig af den indstevnte af Faderen blev hørt Det fremlagde Forklarings \Skrift/ af den indstevntes Fader Bertel Parelius, som og af den ihielskudte drengs paarørende nermeste Venner Elling Andersen Berge og Jørgen Reynersen Undahl forfattet af Fogden H/err Kam/m/eRaad Bildsøe d/en 15 Jan: sistleeden, blev inden Rætten oplæst, og saavel af Faderen Bertel Parelius, som de navngivne den afdødes paarørende Venner Contesteret og igientaget at forholde sig i et og alt rigtig, og declareret bem/el/te Venner at Klockeren Parelius har paa sin bekostning besørget til den ihielskudte Dreng Kiste og Lagen, men Vennerne udlagt 9 mrk til Præsterne for Ligprædicken af den afdødes Arv, som Klockeren tilbød sig at ville betale dem tilbage, bem/el/te Venner sagde, de dagen efter Gierningen var skeed om Søndagen kom til Klocker Gaarden, og altsaa ey veed videre om Gierningens beskaffenhed de 2de Piger Eli Paulsdatter og Kari Gulichsdatter efter aflagd Eed sagde det det 1ste Vidne Eli Paulsdatter var i huset og det 2det Vidne Kari Gulichsdatter i floren, da de hørte Skuddet gick af, og løb ud paa Kleiven da den indstevnte kom raabende, og drengen Jacob bærende den ihielskudte dreng Joen paa sin Ryg og ey videre veed eller saae hvorleedis Gierningen skeede, har aldrig andet erfaret, end jo Christopher Parelius altiid har elsket den døde dreng, og ey havt ringeste tvistighed eller had mod ham hvor udi begge Vidner var enstem/m/ig i deres Udsiigende de 2de tilkalte 2de Vidner Elen Parelius og Malene Thorsdatter beslægtede til Klocker Parelius efter fremsatte qvestioner, svarede det de ey saae da Gierningen skeede, men da de hørte det, løb de ud, og saae at den døde dreng blev baaret af drengen Jacob, og da de spurte, hvem har giort det, svarede Klocker Parelius, det har Christopher Parelius giort, hvilcket og Christopher med Graad og Skrig selv tilstoed, forklaret tillige, at der aldrig har været noget Uvenskab imellem den indstevnte og døde dreng. 1766: 311b Actor begierede Anstand med Sagen til Klocken 6 til hvilcken tiid hand ventet det ey mødende Vidne Jacob Mathiesen til stæde kom/m/er, som bevilget blev. Mons Jetmundsen Rørtvedt fremstoed for Rætten og til kiendegav det hand med mundtlig Varsel til dette ting tiid og Stæd har indkaldet Iver Botelsen Unneland for pligtige laandte Pænge 7 rdr tilhørende Myndtlingen Joen Østensen, og da hand efter mindelig Advarsel ey har sam/m/e Vilde betale nødsages hand at hente dom over ham til dessens betaling tillige med Sagens bekostning. Den indstevnte Iver Botelsen mødte ikke, Stevne Vidnerne Hans Tønsberg og Sieur Unneland fremstode og eedelig afhiemlede Stevne Maaletz lovlige forkyndelse i den indstevntes eget Paahør, som ey benægtet Kravet men bad Citanten om dilation Citanten sagde at det er for 5 aar siden at hand har laandt den indstevnte disse paastevnte Penge Eragtet Den lovlig indstevnte og ey mødende Iver Botelsen Unneland forelægges Lavdag til nestholdende høsteting Publiceret Peder Paulsen Høyers bøxelseddel til Ole *Asen(?) (Olsen?) paa 1 p/un/d Smør i Gaarden NordGuulen dat: 8 Maij 1766 med Rev: 2. Klocker Parelii bøxelseddel til Lasse Andersen paa 1/2 Løb Smør i Gaarden Klocheide dat: 12 Maij 1766 med Rev: ej dat Omsider ankom det udeblevne Vidne Jacob Mathiesen som efter aflagd Eed forklarede følgende da Eeden af Lovbogen Var for ham oplæst og betydet, siigende det hand var tilstæde og hørte at Joen Gregoriusen sagde jeg vil tale med Christopher Parelius forinden dette Vidne og Joen fick draget baaden paa Land, og i det sam/m/e gick Joen i Stuen til Christopher da Christopher Vidnet og Joen gick til Aaselet, og sagde til Joen see efter Jacob at hand ey er neden for naar jeg skyder, Vidnet kom altsaa en anden Vey over en hauv til Christopher og drengen Joen og da de een efter anden gick ned til Aaselet da det var i Skømringen om Aftenen blev de ey var nogen Ørn, og i det sam/m/e de Vilde gaae og Christopher reyste sig ret op og holt børsen under ved Siden og vincket børse Piben fra Joen som var foran og 3 á 4 skrit fra ham gick Skuddet løs og traf Drengen Joen i tinningen som derpaa strax faldt død til Jorden og da Vidnet tillige med Christopher gick fra Giernings Stædet til Huuserne mødte Christophers Forældre og tienere og gick tilbage hvor den døde laae, da Vidnet toeg den døde paa sin Ryg og 1766: 312 bar hand hiem, i følge med Christopher og hands fader Bertel Parelius, Vidnet efter tilspørsel sagde det hand aldrig har erfaret andet end Christopher altiid var god mod Joen Gregoriusen og elsket og yndet ham Actor som vel af de nu afhørte Vidners forklaring ikke haver anden Kundskab eller rettere eller Vissere deraf kand erfare end at den af Christopher Parelius begaaede drabs Gierning er skeed af Vaade og en uløkkelig hændelse, saa dog i henseende ey fleere end dette siste Vidne Jacob Mathiesen var nerværende med Christopher da Gierningen skeede, og saae hvorleedis dermed tilgick, holdt Comparenten det fornøden til Sagens yderligere Oplysning og beviisning det Christopher Parelius aflægger saadan Eed at hand hverken før eller da hand gick ud med den ihiel skudte Dreng Joen Gregoriusen og i medens hand var ude med ham havde nogen ond tancke til drengen til at skade ham enten paa Liv eller Lemmer, og at hand ikke var vidende hverken at drengen var fremmen for ham og børsen da Skuddet gick af eller vidste det afgick førend det brendte løs, hvorefter Comparenten forbeholt sin Paastand over ham nermere at i Rette føre. Den indstevnte Christopher Parelius efter at det protocollerede var ham forelæst aflagde sin Eed derpaa hverken at have nogen Ond tancke at beskadige Drengen, som og at være \u/vidende at Skuddet skulle afgaaet da Drengen Joen kom til Skade, og kom deraf at blive truffen. Actor i henseende at Christopher Parelius nu for Rætten haver eedfæstet sin Uskyldighed og uvidenhed i det af ham begaaede Drab paa Drengen Joen Gregoriusen og Vidnerne dog alle derudi ere eenstem/m/ende at Christopher Parelius holdt meget af den ihielskudte Dreng kunde nu saa meget mindre bære tvivl det Gierningen af Vaade var begaaet hvis formedelst Comparenten holdt sig Lovens 6 bogs 11 Cap: 1 art: efterrettlig og til følge sam/m/e paastoed at Christopher Parelius for den af ham begaaede Vaade Gierning Vorder dømt at bøde til den dræbtes Arvinger 40 Lod Sølv, hvorom Comparenten skal afvarte Rættens Dom. Defensor indloed Sagen til Doms undskyldende den indstevnte uvitterlig og mod sin Villie denne Gierning havde øvet. Eragtet Sagen optages til Doms til i Morgen formiddag 1766: 312b
d/en 13de Maij blev Rætten med sam/m/e Laug Rætt satt Da udi Sagen indstevnt paa Justitiens Veigne Contra Christopher Parelius \er/ af Dom/m/er og Meddoms Mænd følgende {blev} dømt og Afsagt. Det er saavel af den indstevnte Christopher Parelii tilstaaelse, som det indkaldte Vidne Jacob Mathiesens eedelige Forklaring oplyst, det bem/el/te Christopher Parelius har d/en 4de Jan: indeværende Aar af uforsigtighed og ved afdag ongefehr Klocken 4 paa Eftermiddagen ihielskudt Drengen Joen Gregoriusen, der som et barn paa 14 aars alder var den indstevnte saa ner, at Skuddet løsnedes lige i drengens hoved, hvoraf hand strax faldt død ned til Jorden, det er lige saa af samtlige afhørte Vidner, samt den dræbtes paarørende Venner forklaret, at der stædse imellem den indstevnte og dødskudte dreng Joen Gregoriusen har været en slags Kierlighed, og ey det allermindste tegn til Vreede eller had yttret i den tiid, hand som gietle dreng tiente hands Fader, der er boende paa Gaarden Klocheide og Klocker til Evenvigs Præstegield, hvilcket dismere bestørkes deraf, det den indstevnte strax Gierningen var skeed, ey søgte at eschapere, men med Raab og skrig gick sin Fader i Møde, beklagende den Uløckelige Hendelse, der var vederfaret drengen Joen Gregoriusen, ja inden Rætten giort sin Eed, det sam/m/e imod hands Villie er skeed. I saadan henseende kand denne Gierning af denne Rætt vel ansees at være efter Actors Forestillelse og Paastand skeed af Vaade, og mod den indstevntes tancke og Villie, men da saadan Gierning, dog var unødig, og den indstevnte som et tilkom/m/et Menniske af 23 aars alder uforsigtig har omgaaet med sit Skyde Gevehr, og holdt det spendt, forinden hand saae eller var selv forvisset om at felde Rovfuulen som hand agtet at sigte efter, og ey toeg sig i agt i tiide at Vende sig fra Drengen Joen Gregoriusen, som var ham saa nær, og ikkun 3 á 4 skritt fra Livet, da hand nedspendte Ildhanen paa gevehret, bør hand i følge Lovens 6 bogs 11 Cap: 1 og 4 art: bøde til den dræbtes Arvinger 40 lod sølv eller 20 rdr, og til deres Maj/este/ts Casse tyve Lod Sølv eller 10 rdr, som alt 15 dage efter 1766: 313 denne Doms lovlige Forkyndelse bør udreedes under Adfærd efter Lov, men i dessen Mangel, i følge Forordning af 6 Decbr: 1743 dens 15 art: at forsohne bøderne med hensiddelse i fengsel, alt efter høy Øvrigheds videre Foranstaltning {Faderen} Christopher Parelius tillige med sin Fader efter tilspørsel declarerede at være fornøyet med denne dom uden videre Apell til høyere Rætt Actor forlanget Afsigten beskreven til forestillelse for høy Øvrighed Og som fleere Sager ey fremkom for Rætten blev til Attestation af Fogden fremlagt den over 1ste og 2den termins Skatter forfattede intects Liste som beløber 19 rdr 1 mrk 8 s da alt det øvrige staar til rest. Paa Restancen for Extra Skatten fra 1 Sept: 1764 til aug: 1765 er ey meer betalt end af H/err Som/m/er 18 rdr Klocker Parelius 4 rd 3 og Giestgiveren Jeeger 6 rdr 3 mrk tilsam/m/en 29 rdr alt det øvrige til Restance
Hossanger Skibr: A/nn/o 1766 den 21de Maij, bleev Rætten til almindelig Som/m/er-Tings Holdelse sadt paa Ting-stædet Hoshofden, beliggende i Hossanger Skibreede og Nordhorlehns Fogderie, for Ditto Skibreedes Almue, i Overværelse af den Constituerede Foged Mons/ieu/r Jacob Jørgen Kastrup, og de Retten tilnævnte Laug-Rettes-Mænd for inde værende Aar, hvis Navne Fol: 301. findes forhen anførte, og blev den samme Kongel: Forordning og videre Ordres oplæste og publicerede, som ved nest forrige Guulens Skibreede. Publiceret 1. Skifte-Breev forrettet paa Gaarden Bircheland, efter Myndtlingen Sygnie Aschildsdr: dat: 21de Novembr: 1765. 2. Anders Søfresen Kleppes Skiøde til sin Broder Ingvold Fieldschaalnes paa 3 1/4. M/ark Smør 2/3. Kande Malt i Gaarden Hougstvedt: dat: 21de Maij: 1766, vid: fol: 488. 3. Anders Larsen Hougstvedts Ditto til Mons Ellingsen, paa 19 25/56. M/ark Smør 4 9/28. Kande Malt, dat: 21de Maij: 1766. vid: fol: 488. 4. Mons Ellingsen Hougstvedts Pandte-Obligation til Magne Olsen Grønaas paa Summa 30 rdr af Dato d/en 21de Maij: 1766. v: fol: 488. 5. Ole Johannesen Nore Mielstad lader Tinglyse sin Myndtlings Kari Nielsdrs: arve-Penger 27 rdr 15 s: som {af} for solgte Vahrer ere indkomne, da heele Arven beløb 73 rdr 4 mrk 7 s:, og var sam/m/e attest dat: 21de Maij: 1766, som med Pengene bleev Værgen forseiglede overleveret 6. Johannes Andersen Aasheims Skiøde til Ole Jacobsen Hole paa 1. Pund Smør 18. Kander Malt i Gaarden Aasheim; dat: 21de Maij: 1766. vid: fol: 489. 7. Marithe Gudmunds dr: Røslands med tilformaaet Laug-værge Halvor Johannesen Hemvig, udstædde Bøxel-Seddel til Sønnen Anders Aamundsen Miøs paa 6. M/arke/r Smør og 4. Kander Malt i Gaarden Miøs; dat: 21de Maij: 1766. med Rev: ej: dat: Citanterne Ole Olsen og Knud Andersen Tøssen fremstoede for Retten og tilkiendegav, det de vel vare vidende, at de 2de til sidst afvigte Aars Høste-Ting lovlig indstevnte Mænd Anders Nordaas, og Lars Olsen Røsland vare af Retten forelagt Laug-Dag, men da samme Foreleggelse ey lovlig og i rette Tiider for de ind stevnte er forkyndt og paateignet, nødsagedes de nu igien at anmoede Retten om nye Forelæggelse til nestholdende Høste-Ting. Den ene indstevnte Mand Anders Nordaas \der/ var nu og tilstædeværende, eftersom hand desuden for dette Aar er opnævnt 1766: 313b til Laug-Rettes-Mand, paastoed at hand saavel som andre maatte nyde Lovens Beneficium, i henseende Forelæggelsen maatte have været ham saavel som Lars Røsland, der nu ey mødte, lovlig og udj rette Tiider Forkyndt. Citanterne udbad sig dernest Copie af Forelæggelsen, og Rettens Eragtning, som bleev approberet: Eragtet: De lovlig indstævnte Persohner Anders Nordaas og Lars Olsen Røsland, i henseende, at den paa sidste Høste-Ting forgangen Aar af Retten eragtede Forelæggelse bleev forsømt at forkyndes, og nu ey paateignet i Retten kunde præsteres, forelægges Laug-Dag til nestholdende Høste Ting, 1. Skifte brev forrettet den 2den Junij: 1764. paa Gaarden Søre Røsland, efter afg: Mand Lars Olsen Røsland. Og som da ey fleere Sager denne sinde fremkom for Retten, bleev de sædvanlige Bielagere af den Constituerede Foged Mons/ieu/r Jacob Jørgen Kastrup til Attestation fremlagde: scil: 1.ste og 2den Termins Restance-Liste, som beløber 474 rdr 3 mrk 13 s: Paa Extra-Skatten for de 12. Maaneder fra 1mo Septbr: 1764. til ultimum Augustij 1765, er alleene af Klokkeren Jens De Fine betalt 3 rdr 1 mrk Den gandske øvrige Summa i samme Tiid fandtes altsammen til Restance. Efter at Rætten {nu} var ophævet, fremkom Lehnsmanden og Laugrettet med Begiær, at Tinget herefter maatte blive holdet paa Hoshofden, da Almuen belovede at op bygge saadanne Huuser, hvad deres Skibreede er angaaende, som kunde være tienlige og i stand til at imodtage Øvrighedens Komme paa Tingene; Men Reserverede sig dog Dilation med sam/m/es Fuldfærdigelse til Foraaret eller Som/m/er-Tinget tilkommende Aar, da Ole Hoshofden har belovet at holde sine Huus-Værelser til Tieneste for Øvrigheden til nest anstundende Høste-Ting. Den Constituerede Foged paa forestaaende Lehnsmandens og Laugrettets Begiæring og Proposition Replicerede dette, at ligesom hand i gaar for Almuen forinden Ting og Rett bleev sadt havde givet Aarsagen tilkiende, hvorfor Tinget hertil denne Gang maatte flyttes, sc: Hr: Capitaine Bryggers \Frues/ dødelige Afgang den 8de hujus, hvis formedelst bem/el/te Hr: Capitainen /: hos hvem saavel dette Skibreedes, som Echangers 1766: 314 Skibreedes Ting var berammet at skulde holdes :/ havde undskyldet ja frasagt sig for denne Gang samme Tinge at kunde holde, og derfor maatte Comparenten med Sorenskriverens Biefald flytte samme Tinge til denne Gaard og Stæd, i øvrigt havde bemeldte Constituerede Foged Mons/ieu/r Kastrup inte imod denne Almuens Begiæring om Tingets fremdeeles Holdelse her paa Gaarden at erindre, naar først Almuen derom giør Ansøgning hos vedkommende høy Øvrighed, der egentlig og alleene tilkommer at fastsette og bestemme hvor Ting-Stædet skal være, samt at Almuen efter deres Tilbydelse opbygger saadanne beqvemme Huuser for deres Øvrighed, til deres beqvemme Logement, og ellers derunder udfordrende Accomodation her som paa andre Tingstæder.
Echanger Skibreede A/nn/o 1766. den 23de Maij: bleev Retten \samestæds/ til almindelig Sommer-Tings Holdelse sadt med Echanger Skibreedes Almue og de opnevnte Laugrettes-Mænd, hvis navne Fol: 300. findes anførte, i Overværelse af den Constituerede Foged Mons/ieu/r Jacob Jørgen Kastrup; Thi bleev da den samme Kongel: Forordning og høye Ordres her publicerede som ved nest forrige Hossanger Skibreede: 1. Sorenskriver Johan Garmans udstædde Auctions-Skiøde til Weemund Simensen paa den, ved auctionen sig den 4de Decbr: 1765. tilkiøbte gaard Røe: dat: d/en 30te Martij 1766. 2. Provstinde Legangers udstædde Bøxel-Seddel til Joen Nielsen paa 1/2. Løb Smør 1/2. Tønde Malt i gaarden Hagsetter. dat: 15de aprill: 1766. 3. Skiftebrev passeret paa gaarden Aschevig efter Niels Larsen den 19de Novbr: 1765. 4. Ditto forrettet paa gaarden Wicho efter Johannes Jacobsen dat: 21de Novbr: 1765. 5. Ditto forrettet paa gaarden Eisnes efter \K:/ Brithe Weemundsdr: dat: 26. Febr: 1766. 6. Ditto paa gaarden Nesbøe efter Koenen Marie Olsdr: dat: 27de Febr: 1766. 7. Ditto forrettet paa gaarden Yttre Hindenes efter Koenen Ingebor Mons datter dat: 27de Febr: 1766. 8. Jacob Johannesen Wicho med fleere Formynderes Skiøde til Iver Olsen paa 18. M/ark Smør 1. Mæhle Malt i gaarden Wicho: Dat: 23de Maij 1766. vid: fol: 490. 9. Iver Olsens Vilkaars-Breev til Do: Jacob Johannesen Wicho. paa 1. Tde: Korn, 1. Koe Foster og 4. Faar: Dat: 23de Maij: 1766: vid: fol: 490. Derefter fremstoed for Retten den Constituerede Foged Mons/ieu/r Kastrup, som æskede Sagen i Rette anlagt paa Justitiens Veigne afvigte Aars Høste-Ting Contra Enke-qvinden Anne Svends Datter, som i sit Enke-Sæde har ladet sig besvangre af Soldat Aschild Knudsen Fosse, producerede Rettens derom seeneste Laug-Dag med paateignet Forkyndelse, der saaleedes er lydende: Hvorefter Comparenten, da den indstevnte og forelagte Anne Svends Datter nu møder for Retten vilde afvarte hendes Svar og Tilstaaelse, om den af hende bagaaede Løsagtighed og Leyermaals-gierning. Den indstevnte og forelagte Enke-qvinde Anne Svends dr: frem- 1766: 314b kom for Retten og tilstoed Delictum, tilkiendegivende det hun medio Junij forgangen Aar kom i Barselseng med 1. Drenge-Barn, som var lidt over 1/4. Aar gammel, {som} da det døde; Hun tilstoed ogsaa allereede in augusto forgangen Aar at have udstaaet Kirkens Disciplin for Præstegieldets Residerende Cappellan Hr: Josva Schafner Fogden hernest /: som af den indstevntes egen Tilstaaelse nu for Retten om at have i sit Enke-Sæde ladet sig besvangre af Soldaten Aschild Knudsen Fosse, og med ham avlet i Løsagtighed det af hende til verden fødde Drenge-Barn :/ var fuldkommen forvisset om Gierningens Sandhed; indloed altsaa Sagen til Doms med denne Paastand, at hun vorder dømt til Leyermaals Bøder 12. Lod Sølv eller 6 rdr: Conform Lovens 6. Bogs 13 Cap: 1ste art: og derom var Rettens Dom forventende: Eragtet: Sagen optages til Doms den 26de Maij: a: c: paa Sommer-Tinget, holdet med Mielde Skibreede paa Tingstædet Nedre-Mielde. 10. Lars Anders: Qvalvog som Værge for Myndtlingen Brithe Monsdr: hans udstædde Bøxel-Seddel til Ole Haldorsen paa 9. M/ark Smør 9. Kder: Malt i gaarden Houge dat: 23de Maij: 1766. med Rev: ej: dat: 11. Joen Larsen Echangers bøxel-Seddel til sin Svoger Ole Larsen paa 1/2. Løb Smør i Skatteskyld, og i Landskyld 1. Pund Smør 1. Mæhle og 4. Kder: Malt. dat: 23. Maij 1766. med Rev: ej: dat: udi gden: Nedre Echanger. Fleere Sager fremkom ey denne gang til Retten for dette Skibreede, hvorfore de sædvanlige bielagere bleev af den Constituerede Foged Mons/ieu/r Kastrup til attestation fremlagde, nemlig Restancen for de ordinare Kongel: Skatter for 1ste og 2den Termin indeværende Aar, der beløber til den Summa 453 rdr 2 mrk Samt Tings-Vidne, at ingen Skilling er betalt paa Extra-Skatten for de 12. Maaneder fra 1mo Septbr: 1764. til ultimum Augusti 1765., men den gandske Summa staaer til Restance. Dernest fremstillede Lehnsmanden Ole Fyllingen og det gandske Laugrett sig med samme Begiær, som nest foregaaende Hossanger Skibreede, andragende, det de ogsaa med nærværende Almues Samtykke gierne ønskede at faae deres Tingstæd herefter forflyttet fra Bernes-Tangen til Eijde for dette Skibreede, da de og alle er bleven bekiendtgiordt Aarsagen til Tingets Forflyttelse hertil Hoshofden i Hossanger Skibreede, nemlig Hr: Capitaine Bryggers Frues dødelige Afgang; thi forpligtet de sig og desaarsage, /: eftersom det forrige Tingstæd efter samtlige Almues Tilstaaelse var langt fra i stand til at opfylde de Pligter, som et ret Tingstæd tilkommer :/ at opbygge og i standsette saadanne Huuser og Logemente saavel for Almuen som Øvrigheden, som et ret Tingstæd tilkommer; tilligemed Spiesens accomodation for Øvrigheden med hvad videre udfordres til en skikkelig og tilbørlig Forflegning. 1766: 315 Den Constituerede Foged Mons/ieu/r Kastrup igientoeg her i et og alt sit ad Protocollum tilførte Svar paa Hossanger Skibreedes Almue paa dette Tingstæd {giorte} i samme henseende giorte Begiæring, og ligesom dette Skibreedes Almue haver ladet tilføre at Aarsagen til Tingetz Flyttelse eller Sættelse for denne gang paa dette Stæd var alleene Hr: Capitaine Bryggers Frues dødelige Afgang, og hans desformedelst undskyldelse og Frasigelse for Tingetz Holdelse denne gang, saa var det og den eeneste Aarsag; Thi som Tinget paa Bernes-Tangen, som sædvanligt, var berammet at skulde holdes, saa burde det ogsaa skeet, hvis ikke saadant havde Mødet; over alt faaer Almuen til saadant Tingets Flyttelse paa et andet Stæd søge først høy Øvrigheds nermere Approbation og Consence dertil, hvem det egentlig tilkommer Tingstædet at fastsette, ligesom og derhos at angive de Motiver {de} eller Aarsager, hvorfore de søger Ting-Stædet forandret; I øvrigt syntes bem/el/te Constituerede Foged lettest for Almuen, /: om de skulde Reussere i deres Andragende :/ og beqvem/m/est for Øvrigheden det de sloeg sig sammen med Hossanger Skibreedes Almue og paa et Stæd enten her eller der bygge de Ting-huus, og holde Ting for begge Skibreeder, som hidtil haver skeet i Bernes-Tangen; men det alt vil, som sagt, nermere og allene ankomme paa Høy Øvrigheds Resolution, og for Godt befindende.
Mielde Skibbreede 1766 d/en 26 Maij blev Rætten til almindelig Som/m/ertings holdelse satt med Mielde Skibbreede paa Tingstædet Nedre Mielde i overværelse af den Constituerede Foged Kastrup og de Rætten tilnevnte Laug Rættes Mænd hvis Navne fol: 304 findes anførte og blev den sam/m/e Kongl/ig Forordning og videre Ordres oplæste som ved nestforrige Skibbreeder. Geheime Raad Cicignons Com/m/unication af den Kongl/ig Resolution at der til Michaelij og lidt derover maae gives den trengende Almue Credit paa de opkomne Korn Vahre imod at de stiller Leverandeuren Anders Danchersen antagelig Caution derfor dat: 23 Maij 1766 Dernæst publiceret 1. Skiftebrev forrettet paa Loftaas d/en 3 sept: 1765 efter afg/angne Iver Monsen vid: 490 2. ditto paa Qvidsteen efter Jens Michelsen dat: 13 Nov: 1765 3. ditto paa Eide efter Brithe Nielsdatter dat: 12 Nov: ej an 4. ditto paa Rongved efter Mons Monsen dat: 22 feb: 1766 5. ditto paa Loftaas efter Myntlingen Marthe Iversdatter dat: 10 Martij 1766 6. Ole Rasmusen Borges Skiøde til Rasmus Olsen Gelvig paa 6 Mark Smør 6 Kander Malt i Gaarden Nore Borge dat: 26 Maij 1766 1766: 315b 7. Skifte brev forrettet imellem Johannes Sieursen Mielstad og Berge Litland hvorefter 1 p/un/d 4 1/2 Mark Smør i Røscheland blev deelt dat: 21 Maij 1766. 8. Sorenskriver Garmanns bøxelsæddel til Lars Olsen paa 2 p/un/d Smør 16 Kander Malt i Gaarden Rodland dat: 20 Martij 1766. 9. Skifte brev forrettet paa Nore Soelberg efter afg: Kari Olsdatter dat: 16 April 1765 10. Johannes Dagsen Austads udgivne Pante Obligation til Haugs Sogns fattig Casse stoer 25 rdr dat: 17 febr: 1766 vid: fol: 491 11. Johannes Andersen Litthue med fleeres Skiøde til Ole Monsen paa 1 p/un/d 4 Mark Smør 2 1/2 Kande Malt i Søre Reveim dat: 26 Maij 1766 vid: 492 12. Magne Olsen Grønaas Skiøde til Sieur Olsen paa 1 p/un/d Smør 16 Kander Malt i Nore Borge dat: 26 Maij 1766 vid: 492 13. Sieur Olsen Borges Pante Obligation til Haugs Fattig Casse paa 40 rdr: dat: 26 Maij 1766 vid: fol: 492. 14. Erich Andersen Haues bøxelseddel til Ole Monsen paa 22 Mark Smør 14 1/2 Kande Malt i Søre Reveim dat: 26 Maij 1766 med Rev: ej dat 15. Erich Johannesen og Sieur Erichsen Haues bøxelseddel paa 22 1/2 Mark Smør 12 Kander Malt i Gaarden Hafre dat: 26 Maij 1766 vid: 16. Aschild Andersen Søre Wefles Skiøde til Johannes Johannesen Wiig paa 18 Mark Smør 1 1/2 Kande Malt i Søre Wefle dat: 26 Maij 1766 17. Mons Hundham/m/er og Lars Wichnes bøxelseddel til Niels Nielsen paa 7 1/2 Mark Smør 5 Kander Malt i Gaarden Qvidsteen. dat: 26 Maij 1766 18. Niels Johannesen Heldahl og Ole Rasmusen Nore Borge paa 1 p/un/d Smør 16 Kander Malt i Nore Borge dat: 26 Maij 1766 d/en 27de ejusdem blev Rætten med sam/m/e Laug Rætt satt Hvor da i Sagen indstevnt af forrige Foged afgangne Kam/m/e Raad Bildsøe Contra Leyer Maals begiengeren Encken Anne Svendsdatter følgende blev Dømt og Afsagt Da Encken Anne Svends datter selv har tilstaaet at have havt ublue og Løsagtig Omgiengelse med Soldaten Aschild Knudsen Fosse og med ham avlet barn som efter 1/4 aar det levede er siden død, altsaa bør hun som i sin Encke Stand har begaaet Leyer Maal i følge Lovens 6 bogs 13 Cap: 1 art: betale sine Leyer Maals bøder med 6 rdr og i dessen Mangel i følge Forordning af 6 Decbr: 1743 forsohne bøderne med Arbeyde eller hensiddelse i fengsel alt efter Øvrigheds nermere der om giørende Foranstaltning Det tildømte bliver 15 Dage efter denne Doms lovlige forkyndelse efterkommet under Adferd efter Loven. 1766: 316
Og da Sager til dette ting ey var indstevnt blev til attestation fremlagt den forfattede Restance over 1ste og 2den termins Skatter for beløb 519 rdr 5 mrk Af Extra Skatt fra 1ste Sept: 1764 til Aug: Maaneds Udgang 1765 er af Præsterne Klockeren og Sorenskriver Garmann allene betalt 19 rdr 4 mrk 8 s men alle de øvrige til Restance.
Arne Skibreede: Anno 1766. den 29de Maij, bleev Rætten til almindelig Sommer-Tings Holdelse sadt paa det sædvanlige Tingstæd Nedre Mielde, med Arne Skibreedes Almue, i Overværelse af den Constituerede Foged Mons/ieu/r Jacob Jørgen Kastrup, og de Rætten tilnævnte Laug-Rettes-Mænd, hvis Navne Fol: 303 findes anførte, undtagen Thormo Larsen Indre Arne, som er svag, og i hvis Stæd møder Erich Andersen ibidem: thi bleev da saavel den Kongel: Forordning, som andre Ordres her ligesom paa forrige Mielde Skibreede, de samme publicerede. Publiceret: Skifte-Breev forrettet den 8de Jan: 1766. paa Gden: Yttre Taqvam efter afg: Enke Kari Marchusdr: hvorefter 12. M/ark S: 2. Kder: M: 1/2. Huud bleev deelt imellem Ole og Marchus Knudsønner i gaarden Seim, saa at Marchus fik alt Jordegodset, imod at Broderen fik derfore Vurderings Godtz: dat: 8de Jan: 1766. 2. Ditto passeret den 9de Jan: 1766. paa gden: Seim efter afg: Kari Larsdr: 3. Ditto forrettet paa gden: Tuenes efter Koenen Agaathe Larsdr: dat: 9de Jan: 1766. 4. Ditto passeret paa gden: Eichaas efter Enken Marithe Larsdr: dat: 14de Jan: 1766. 5. Ditto forrettet paa gden: Blindem efter afg: Mand Besse Stephensen: Do: Dat: 6. Ditto forrettet paa gden: Houchedahl efter Koenen Marithe Iversdr: dat: 15de Jan: 1766. 7. Ditto passeret paa gaarden Morvigen efter afg: Koene Kari Johan:dr: dat: 16de Jan: 1766. 8. Ditto forrettet paa gaarden Indre Taqvam efter Kari Andersdr: dat: 5te Febr: 1766. 9. Aflyst og udslettet af Pandte-Bogen Niels Svendsens Pandte-Obligation stoer 48 rdr: til Haaver Haaversen. dat: 22de Novbr: 1760. 10. Ligeleedes aflyst Niels Larsen Mellingens Pandte Obligation til Hougs Præstegields Fattig Casse: stoer 40 rdr: dat: 27de Novbr: 1764. 11. Gerdt Busches Pandte-Obligation til Seigr: Friderich Foswinkel paa Summa 100 rdr: dat: 15de Decbr: 1764. fol: 494 12. Ditto udstæd af Lars Arnesen i Sandvigen til Sr: Baste Eschildsen paa Summa 20 rdr: dat: 11te Decbr: 1765. fol: 494, 13. Niels Svendsen Matros boende i Sandvigen, hands Pante-Obligation til Velædle Hr: Sorenskriver J: Garmann paa Summa 48 rdr: dat: 9de Jan: 1766. 14. Hans Lorentzen Fæsters Pandte-Obligation til Do: paa Summa 200 rdr dat: 9de Aprill: 1766. 15. Ole Sieursen Mellingens Ditto til Hougs Præsteg: Fattig Casse, stoer 80 rdr dat: 29de Maij: 1766. fol: 495. 16. Anders Andersens med Curator Johannes Thom: Schaftun og fleere Eyeres Odels Skiøde til Ole Thomesen i gaarden Stavenes paa 18. M/ark Smør 1. Mæhle Malt: dat: 2den Decembr: 1765. 17. Niels Larsen Mellingens Skiøde til Ole Sieursen paa 1. Løb Smør 1/4 Tønde Malt i gaarden Mellingen dat: 29de Maij: 1766. 1766: 316b 18. Deres Velærværdighed Hr: Michael Ahrentzes Bøxel-Seddel til Niels Larsen paa 21. M/ark Smør 9 Kander Malt i Gaarden Bredsteen-Lien. dat: 23de April 1766. med Revers ej: dat: Den Constituerede Foged Kastrup gav til kiende, at have ved skriftlig Stevnemaal, dat: 7de hujus paa Justitiens Veigne til dette Ting ladet lovlig stævne og indkalde Ingeborg Tostens datter, boende udi Sandvigen under dette Skibr: tilligemed hendes Mand Svend Svendsen som hendes Forsvar, fordi hun i bemte: Sandvigen skal holde et ryggesløs og liderlig Huus med Spill og Drik ja fleere Slags uordentligheder, saavel om Hellige- som Sogne-Dage; Derom vidner at anhøre og Dom at liide efter Stevnemaaletz nermere udviis, som lovlig er forkyndt den 9de hujus, se det Comparenten i rette lagde, ved hvilket Stevnemaal ellers var indkaldet under Lovens Falsmaal følgende Vidner i Sagen: nemlig: Gerdt von Horn, Baste Eschildsen, Medhielper Ole Johannesen, den indstevntes Ingeborg Tostensdrs: Fader Tosten Eynersen, Sara Ole Thygesens Enke, Cordt Lindemann, Widrich Jansen, og Jacob Olsen; Ligesom og Sogne-Præsten Velærværdige Hr: Hans Mossin, og Ole Olsen Hopland; ved samme Stevnemaal ere varselede for deres Angivelse og indgivne Klage Sagen angaaende, at gestændige; Comparenten skulle eller fornemme om de indkaldte mødte. Stevne-Vidnerne Diedrich Lindemann, og Iver Larsen fremstoede og Eedelig afhiemlede Stevnemaaletz lovlige Forkyndelse for ovenbemte: indstævnte Persohner i deres eget Paahør: Den indstevnte Ingeborg Tostens Datter toeg til Gienmæhle et skriftlig Indlæg dat: 27de Maij 1766. som for Rætten bleev oplæst, og er saa lydende: Den Constituerede Foged /: nest at have produceret saavel Klageren Ole Olsen Hoplands ind givne Klage af 27de: Jan: dette Aar til nu afg: Foged Kammer-Raad Bildsøe samt Extract af Sogne-Præstens Hr: Mossings til velbemeldte Kammer-Raad Bildsøe under den 17de Febr: skeede anmeldelse og andragende, Hvilke begge Comparenten begiærede for Rætten oplæste, og siden ad Acta tilførte, hvilke ere saa lydende /: ansaae den af Procurator Brose, paa indstevnte Ingeborg Tostens drs: Veigne 1766: 317 nu i Rette givne skriftlige Protest og Benægtelse af ingen Betydenhed, eller lovlig Virksomhed til Sagens Afviisning, dog for derpaa at give noget Svar, holdt Comparenten det alleene fornøden som hand og paastoed, det de indkaldte Vidner vorder admitterede til Forklaring og Vidnes-byrds Aflæg, hvorefter det da nermere og rettere vil viise sig Klagerens, /: ikke allene Ole Hoplands, thi Sogne-Præsten haver og klaget over det samme af hende holdte liderlige Huus :/ indgivne Klagemaal vil medføre Sandhed, paatrængede derfor nu, som før, Vidnerne til Forklaring antagne: Klageren Ole Hopland mødte /: da ingen ellers af de indstævnte Vidner vare tilstæde og nærværende efter Paaraab :/ og fremlagde i Retten de 4. indstævnte Vidners: Gerdt Diedrich von Horns, Baste Eschildsens, Lars Poulsen Rørs og Ole Johannesens skriftlige Vidnesbyrd dat: alle den 27de Maij: 1766. hvilke alle under deres Hænder og Eed vare bekræftede, som ogsaa for Rætten bleeve oplæste og ere saa lydende: Den Constituerede Foged erindrede hernest om Sagens Anstand til nestholdende Høste-Ting, og de samtlige nu ey mødende Vidner, nemlig Jens Johannesen, Enken Sara Ole Thygesens, Tosten Einersen, Cordt Lindeman, Widrich Jaensen, og Jacob Olsen til samme Tiid af Rætten forelagte under deres Falsmaal da at møde, og deres Vidnesbyrd at aflægge. Eragtet: De lovlig indstevnte, og ey mødende Vidner, forelægges under Falsmaals Bøder Laug-Dag til nest anstundende Høste-Ting; Diedrich Lindemann producerede i Rætten derefter et skriftlig Indlæg af Dato 27de Maij: h: a: for Citantinden Ingeborg Tostens Datter, hvorda {paaberaabes} bemte: Diedrich Lindemann for Rætten tilkiendegav det hand med Jens Johannesen sidstafvigte Decembr: Maaned til dette Ting og Stæd havde ved skriftlig Stevning ladet indkalde Ole Hopland, fordi hand faae Dage før Stævningen bleev udstædet havde ladet falde adskillige u-viise og ære-rørende Ord til Citantinden; og til den Ende ogsaa havde ladet som Vidner indstævne Marte Maria Ottesdr: og Christina Ottes Datter som vel og vare nærværende; Men da hverken *Stevne- 1766: 317b Stevne-Maalet bleev eller kunde i Rætten fremlægges, end sige Stevne-Vidnerne, /: hvor af kun det eene nemlig Didrich Lindeman var tilstæde :/ kunde lovlig afhiemles, som og Sagvolderens udsigende det hand ikke, som andre, lovlig var stævnt og nød Lovens Beneficio, som almindelig er, herforuden og confirmerede Sagens u-lovlige Omgang; Saa bliver desaarsa{a}ge{de} samme afviist, med Paastand at Citantinden maae /: om hun agter at continuere Sagen og forvente Dom :/ forsyner sig med en lovlig Stævning, og Stævne-Vidner til nest anstundende Høste-Ting. Publiceret 19. Arne Erichsen Mølcheraaens med fleere Formynderes Skiøde til Ole Joensen paa 12. M/ark S: 8. Kder: M: i gaarden Morvigen: dat: 29de Maij: 1766. vid: fol: 496. 20. Ditto udstæd af Berge Aamunds: Ulvesett, Jens Aamunds: Houchedahl med fleere til Jens Olsen Houchedahl paa 18. M/ark S: 1. Mæhle M: i gden: Houchedahl: dat: 29de Maij: 1766: vid: fol: 495. 21. Jens Olsen Houchedahls Odels-Skiøde til Berge Aamundsen Ulvesetts Jorde-Part, imod at hand igien i gaarden Houchedahl af Do: Berge er afstaaet Odelen. dat: 29de Maij: 1766: vid: fol: 496. 22. Johannes Teigland som Laværge for Enken Anne Olsdr: med fleere Formynderes Skiøde til Helje Hansen yttre Horvigen paa 18. M/ark S: 1. Mæhle M: i gaarden Sætterstøel: dat: 29de Maij 1766. vid: fol: 496. 23. Niels Andersen indre Horvigens Odels-Skiøde til Iver Larsen indre Horvigen paa 1. Pd: S: 1. Mæhle 2. Kder: M: i Do: gaard Horvigen dat: 30te Maij: 1766: vid: f: 497. 24. Johannes Magnesens Odels-Lysning paa 1. Pd: 3. M/ark S: i Gden: Herland paa den Part som nu beboes af Mons Nielsen: dat: 29de Maij: 1766: vid: 495. 25. Helje Hansen Sætterstøels Pandte-Obligation til Iver Gudmunsen Mølcheraaen, stoer 40 rdr: dat: 30te Maij: 1766. vid: fol: 497. 26. Hr: Stifts-Provst Jens Rennords udgivne Bøxel-Seddel paa 1/4. Løb 1/4. Tønde Malt til Ole Iversen i gaarden Tuenes, som Provstiet allernaadigst er beneficeret: dat: 15de Maij: 1766. med Revers: ej: dat: Derefter producerede Lehnsmanden Anders Morvigen i Rætten et skriftlig Stævnemaal, udstæd, og dat: Bergen 28de Aprill, af Hr: General Krigs-Commissaire Gelmeyden, som den 9de Maij: a: c: for de derudi indstevnte 2de Mænd Erich Danielsen Mølcheraaen, og Anders Olsen Reistad i deres Paahør lovlig er forkyndt, efter Paateigningernes udviis, angaaende deres udviiste Modvillighed i at erlægge og betale Consumptionen, som Resterede i afg: Axels Nepstads Stervboe for Aarene 1759, 1760, og 1761, beløbende efter Hr: G: Krigs Commissairens Reig: til den Summa 18 rdr efterdi de samme ere Arvinger i bemte: Stervboe. Stevne-Vidnerne Lehnsmand Anders Morvigen, og Stephen Olsen fremkom efter Paaraab for Retten og Eedelig afhiemlede Stevne-Maaletz lovlige Forkyndelse, der med sin Paateigning er saa lydende: 1766: 318 Hvorefter de indstævnte sc: Erich Danielsen Mølcheraaen, og Anders Reistad bleev paaraabte, men da ingen af dem mødte begiærede Lehnsmand Anders Morvigen /: som pro temporê Committeret for Hr: General Krigs-Commissairen :/ at Sagen maatte udsættes til nestholdende Høste-Ting; for da at hende Dom over dem til Betalning {Eragtet:} og Processens Omkostningernes skadesløse Erstattning: Eragtet: De lovlig indstevnte og ey mødende Erich Danielsen Mølcheraaen, og Anders Reistad forelægges Laugdag til næstholdende Høste-Ting. Den af Fogden fremlagde Restance over de Kongl: Skatters 1ste og 2den termin beløber 615 rdr 1 mrk 15 s: Paa Extra Skatten fra 1 Sept: 1764 til Aug: Maaneds Udgang 1765 er aldeelis intet betalt.
Herløe Skibreede. A/nn/o 1766. den 2den Junij bleev Rætten til almindelig Sommer-Tings Holdelse sadt paa Tingstædet Alverstrømmen, med Herløe Skibreedes Almue, i Overværelse af den Constituerede Foged Monsr: Jacob Jørgen Kastrup, og de Rætten tilnævnte Laug-Rettes-Mænd, hvis Navne fol: 294 findes forhen anførte; Og bleev da den samme Kongel: Forordning og videre høye Ordres her, ligesom ved nest forrige Arne Skibreede publicerede og for den gandske Tingsøgende Almue bekiendtgiordte. Publiceret 1. Hr: Consul Alexander Wallaces Freedlysning paa sine Eyende og tilhørende Herligheder, saavel Hennøe Landet, som Løngøen {og} Marøen, og Qvalems Silde Voger og Kast betreffende tilligemed alle underliggende Øer og Holmer, hvor Ærfugl eller andre saadan/n/e Herligheder af hvad Navn nævnes kand, befindes: dat: Bergen: 16de Maij 1766: vid: fol: 497. 2. Skifte breev forrettet paa gaarden Hesdahl: efter afg: Mand Hans Andersen: dat: 17de Martij: 1766. 3. Ditto passeret paa gaarden Myhrtvedt efter Johannes Johannesen dat: 14de Martij: 1766. 4. Hr: Consul Wallaces udstædde Bøxel-Seddel til Hans Johan/n/esen, paa 8. M/ark Smør udi gaarden Hennøe: dat: 12te Aprill: 1752. med Rev: ej: dat: 5. Ditto udstæd af Do: til Ole Jansen i Do: gaard, dat: 14de Decbr: 1762. men da Leylendingens tilbøxlede Jorde-Part ey i Bøxel-Seddelen er Recenseret, maae samme til Høste-Tinget forsyne sig med en nøyagtig Oplysning og Forklaring om sam/m/e Brugs Størrelse og Skyld. med Rev: ej: dat: {6. Ditto udgivet af Do: til Bodel Magnesen paa 6. M/ark Smør og 4. Kder M: i gaarden Ma} 6. Ditto udstæd af Hr: Krigs-Raad Claus Wilhelm Korn til Niels Knudsen Blom paa 16 1/2. M/ark Fisk, og 3. Kder: M: i gden: Blom: dat: 16de Novembr: 1765. med Rev: ej: dat: 7. Jens Hansen Rylands Odels-Skiøde til Anders Mathiasen Fløysand paa 18. M/ark Smør 9. Kder: M: i gaarden Fløysand: dat: 3. April: 1765. 1766: 318b 8. Anders Jacobs: Follesøes Skiøde til Sønnen Jacob Andersen paa det halve Brug: 9. M/ark S: 6. Kder: M: 2 1/4. M/ark Fisk i bemte: gaard Follesøe dat: Bergen: den 28de Febr: 1766. 9. Seigr: Søren Rosenqvistes udstædde Pandte-Obligation til Sr: Peder Lexou paa Summa 600 rdr: dat: 9de Aprill: 1766: vid: fol: 499. 10. Halvor Larsen Kaapperdahl, som Værge for Myndtlingen Kari Johannesdr: yttre Bragstad loed til Tinge opbyde bemte: sin Myndtl: ArvePenger, som han for solgte Vurderings-Vahrer har bekom/m/et og modtaget, beløbende 17 rdr 2 mrk foruden nogle rare Penge, som hende i samme Skifte efter Faderen Johan/n/es Larsen tilfaldt: hvilken attest dat: 2den Junij 1766. med Pengene forseiglet bleev Værgen af Retten extraderede. Hans Olsen og Niels Magnesen Hauland af Herløe Skibreede fremstoed for Rætten og anmeldte, det {deres} Huusmanden *sam/m/e-mestæds ved Navn Sieur Anfindsen Hauglandshelle 64. Aar gammel er, efter Doctor Byttners attest, af 5te Maij: 1766. behæftet med den Spedalske Syge, hvis Aarsage de paa bemte: svages Veigne tilspurgte baade Laug-Retten og Almuen om de ey vare noksom hans beklagelige Omstændigheder bekiendt, i henseende, at samme vare gandske overmaade slette og fattige, saa \ h/an/d / ey i mindste Maade kunde contribuere noget til Indlemmelse i Bergens Hospital; hvortil de alle eenstemmig svarede ja; hvilket og disse 2de bemte: Mænd end ydermeere bekræftede; saa at Omkostningerne til samme Indlemmelse maae herudover Reparteres paa Amtet saavel hvad 1ste som anden Termin angaaer. Diedrich Michelsen Nesse fremkom ligeleedes med paateignet Attest fra Hr: Doctor Byttner, dat: 14de Maij: 1766. det hands Datter efter samme var behæftet med samme Spedalske Svaghed, som nestforrige Sieur Anfindssen Hauglandshelle; Og bleev {det} ligeleedes svaret af Laug-Retten, det hands Omstændigheder vare saa langt fra i stand at kunde befordre sin Datter Mangele Diedrichsdrs: Indlemmelse i Hospitalet i Bergen, at hand heller høyligst var nødtrængende til at nyde samme Beneficio, som nestforrige Sieur Anfindsen, i henseende, at Omkostningerne paa Amtet kand Reparteres til Indlemmelsen saa vel for 1ste som 2den Termin. Publiceret 11. Johan/n/es P: Grindem og Jacob N: Kaursbøes Skiøde til sin Svoger Jonas Gunnersen paa 3 3/8. M/ark {Fisk} Smør 1 1/2. Kde: M: 1/16. Faar, og 2 1/4. M/ark Fisk i gaarden Tosche: dat: 2den Junij: 1766. vid: fol: 498. 12. Hr: Bergendahls Bøxel-Seddel til Mons Johannesen Kalland paa 2. Pd: Smør, 16. Kder: M: i gaarden Mæland: dat: 15de Maij: 1766. med Rev: ej: dat: 13. Aflyst og udslettet Mons Halsteensens Schintvedt Pandte-Obligation til Hr: Krigs-Raad Claus Wilhelm Korn paa Summa 35 rdr dat: 2den Febr: 1761. 1766: 319 14. Mons Halsteensen Møchings Skiøde til Christopher Hans: Hirth, paa 1 bPd: 12. M/ark Smør 1/2. Tønde Malt og 1. Faar i gaarden Schintvedt: dat: 7de Febr: 1765. vid: fol: 499. 15. Hans Engebrictsen Hirths Skiøde til Hr: Etatz-Raad Thomas De Fine paa Ditto Bruug 1. bPd: 12. M/ark Smør 1/2. Tde: Malt og 1. Faar i bemte: gaard Schintved dat: 11te Martij 1765. vid: fol: 500. Ditto af Christopher Hans: Hirths Broder til Ditto dat: 8. Febr: 1766. vid: fol: 506. 16. Johannes Nielsen Røesetters, som Laugværge for Enken Anne Simonsdr: Myhrtvedt, Skiøde til Sivert Nielsen Knappen paa 1/2 Løb: Smør i gaarden Myhrtvedt: dat: 2den Junij 1766. vid: fol: 499. 17. Niels Torjersen Kielstedt, som Laugværge for Enken Christie Isaachsdr: med fleere Formynderes Skiøde til Aamund Nielsen Dahle paa 9 37/48. M/ark Fisk: i gaarden Dahle: dat: 3die Junij: 1766. vid: fol: 500. Da nu ey fleere Sager til dette Ting for Retten fremkom, fremlagde den Constituerede Foged Monsr: Jacob Jørgen Kastrup de sædvanlige Regenskabs Bielagere til attestation; nemlig 1. Tingsvidne at ey videre paa dette Aars 1ste og 2den Termins ordinaires Kongel: Skatter var betalt end 3 rdr 5 mrk hvilke var betalt af Anders Jacobsen Follesøen, 2 rdr 2 mrk og af Mons Magnesen Bragstad 1 rdr 3 mrk Den øvrige gandske Summa er saaleedis til Restance, beløbende 626 rdr 1 mrk 2. Tings-Vidne at ingen Skilling her paa Tinget af Almuen er betalt paa Extra Skatten for de 12. Maaneder fra 1ste 7ber 1764: til ult: aug: 1765: Men den heele Extra-Skatt for samme Tiid staaer til Restance og u-betalt:
Lindaas Skibreede: A/nn/o 1766. den 5te Junij bleev Rætten til almindelig Sommer-Tings Holdelse sadt med Lindaas Skibreedes Almue, paa det sædvanlige Tingstæd Alverstrømmen, i Overværelse af den constituerede Foged Monsr: Jacob Jørgen Kastrup, og de Rætten tilnevnte Laug-Rettes-Mænd, hvis Navne fol: 296. findes forhen anførte; Og bleev da den samme Høy Kongel: Forordning og videre Ordres her publicerede ligesom ved nest forrige Herløe Skibreede. Publiceret 1. Skiftebrev forrettet den 12te Novembr: 1765. paa gaarden Syslach efter afg: Koene Guri Aamundsdr: 2. Ditto passeret paa gaarden Qvamme efter Peder Arnesen: dat: 27de Febr: 1766. 3. Ditto paa gaarden Syslach efter Michel Brynildsen: dat: 1te Martij 1766. 4. Ditto paa gaarden Karland efter Ole Tollefsen dat: 3die Martij: 1766. 5. Baste Larsen Selgelies Pandte-Obligation til {Der} Hougs Præstegields Fattig Casse stoer Summa 40 rdr dat: Mielde: den 6te Febr: 1765(1765). 6. Bøxel-Seddel udstæd af Anne Hansen Sal: Justitz-Raad Frimans til Halvor Michelsen paa 27 3/8. M/ark S: 15 3/8. Kder: Korn, og desuden 1 1/2. M/ark Smør 1 1/2. Kde: Korn Datteren Abel Magrethe tilhørende: dat: 22de Octobr: 1764. med Rev: ej: dat: i gden: Schauge 1766: 319b 7. Ditto udstæd af Ditto til Mons Iversen Schouge paa 7 1/8. M/ark S: 4 1/8. Kde: Malt i gden: Schouge, og desuden 1 1/2. M/ark Smør 1 1/2. Kde: M:, Datteren Abel Magrethe Sal: C: Kroghs tilhørende, er 8 5/8. M/ark Smør 5 5/8. Kde: M: dat: 24de Febr: 1764. med Rev: ej: dat: 8. Ditto udgiven af Anne Helena Frørop, Salig Fogden Jens Lems Efterleverske til Ole Thorsen Fieldanger paa 1. Pund Smør udi gaarden Indre Kielen dat: 1ste Julij: 1765. med Rev: ej: dat: 9. Hr: Ludvig Daaes Ditto til Østen Andersen paa 6. M/ark Smør 1/2. Mæhle Korn og 2. Kander Malt i gaarden Schouge: dat: 4de Jan: 1765. med Rev: ej: dat: 10. Ditto af Ditto til Mons Olsen paa 8. M/ark Smør og 1. Pund Fisk, til Lindaas Præste boel og 4. M/ark Smør, og 1/2. Pund Fisk til Mangers Præsteb: udi gden: Børilde til Mons Olsen. dat: 8de Martij: 1766 med Rev: ej: dat: 11. Ditto af Ditto til Halvor Michelsen paa 6. M/ark Smør 1/2. Mæhle Korn og 2 Kander Malt i gden: Nore Schouge dat: 14de apr: 1765. 12. Anne Helene Frørops Sl: Lems Efterlev: paa 1. Pund Smør i gden: indre Kielen hendes udstædde bøxel Seddel til Jacob Ingebrictsen dat: 9de Maij 1766. med Rev: ej dat: 13. Afg: Cammer-Raad Bildsøes Ditto til Michel Rasmusen Tverberg paa 1. Pund Smør 16. Kder: Malt i gaarden Hope; dat: 26de Martij 1766 (1765); samme Gaard er og Bergens Bispe-Stoel beneficeret: 14. Monsr: Joächim Danchertsens Ditto til Thomas Larsen paa 15. M/ark Smør udi gaarden Qvalvog: dat: 26de Febr: 1766. 15. Hr: Ludvig Daaes Ditto til Gregorius Larsen paa en Part af Koursøen Lindaas Præstb: benef: sc: 18. M/ark Fisk, 1/2. Mæhle Korn og 1/4. deel i Laxe-Værpet Horsøen; dat: 4de Janv: 1766. med Rev: ej dat: Niels Hansen Dyrnes fremstoed for Retten, og tilkiende gav, det hverken, de ved sidste Høste-Tings Holdelse, forelagde Vidner, som da udebleev med deres Vidnes byrds Aflæggelse i Sagen, nemlig Lars Joensen Revnor, som er død, eller Hans Sieursen, Jacob Erichsen, Ole Erichsen*, Revnor Ole Nielsen og Niels Nielsen paa Feije-Landet, nu for Rætten vare nærværende, for at aflægge Vidnesbyrd i Sagen, indstævnt af Citanten bemte: Niels Hansen Dyrnes contra Joseph Knudsen Dyrnes til afvigte Aars Høste-Ting, fordi Sag-Volderen har nægtet Citanten at bruge 3die Parten i bemte: gaard Dyrnes til sit Livs-ophold, som og ey heller har betalt Citanten meere af den belovede Opsagn 30 rdr end allene kun 5 rdr; Ey heller Laug Dags Forelæggelsen i sin rette Lovformelige Orden var beskreven og for de indstævnte Vidner lovligen derefter forkyndt, saa anmodede Citanten Retten, at Sagen maatte til nestholdende Høste-Ting :/ Da Forelæggelsen som før er meldt, blev forsømt at tages beskreven og dem forkyndes efter Lov :/ med nye Forelæggelse blive forsynet, da saavel baade Sagvolderen Joseph Knudsen, som de indstevnte Vidner 1766: 320 maatte atter, under Falsmaals Bøders Tvang blive forelagt Laug-Dag til nest{e}-holdende Høste-Ting; hvornest hand, med Begiær at faae det passerede sig beskreven meddeelt, ervartede Rettens Eragtning: Eragtet: Da hverken Citanten har i agt-taget og observeret at tage den, ved seeneste Høste Ting, afvigte Aar erlagte Laug-Dags Forelæggelse lovlig og vedbørlig beskreven, og for de indstævnte saavel Contra-Parten, som Vidnerne forkyndet, hvorefter de samme nu til dette Ting skulde comparere, Saa bliver nu igien hermed saa vel Sag-volderen Josep Knudsen Dyrnes, som og Vidnerne der i forrige Eragtning ere meldte, og nu ey heller denne gang mødte under Fals-maals Bøders Straf, den første at i Rette føre sit Forsvar, og de sidste at aflægge Vidnes byrd, forelagt Laug-Dag til nestholdende Høste-Ting, til Sagens videre Fremgang og lovlige Pleye. Dernest fremkom for Rætten Niels Hansen Østreim og declarerede, det hand til dette Ting, Tiid og Stæd, med mundtlig Kald og Varsel har ladet indstevne sin Naboe Koene Brithe Christians Datter Østreim, fordi at hun har kaldet og skieldet hans Koene Marithe Michels Datter for en Morder, og tillige ladet saadanne skammelige Ord falde, at hun har suet hendes Kiørr, forventende, at hun for saadanne skammelige og ære-rørige Expressioner maatte blive anseet strafværdig til Doms lidelse. Stevne-Vidnerne Jacob Fondenes, og Erich ibidem bleve af Rætten paaraabte, og fremstoede for Rætten, samt Eedelig afhiemlede Stevnemaaletz lovlige Forkyndelse. Derefter bleev Vidnerne Marthe Mons Datter Østreim og Brithe Michelsdr: som af de 2de forbemte: Stevne-Vidner ere indstævnte, vidnesbyrd at aflægge, paaraabte og fremstoede for Rætten og saaleedes efter aflagd Eed vidnede følgende: Procurator Rasmus Kragh for Citantinden fornam den indkaldte ey mødte, thi erindrede hand om Laugdag til nestholdende Høste-Ting, men da de til i Dag udi den/n/e Sag indstevnte Vidner møder for Rætten, udbad Comparenten ydmygst følgende Qvæstioner maatte inden Retten vorde tilspurgte: 1766: 320b 1mo Om Vidnet ey har hørt at Brithe {Michels}\Christians/ dr: Østreim har kaldet og beskyldet Citantinden Marthe Østreim dette Foraar for at hun skal have drevet Troldom i at sue eller trække Melken af hendes Creatuurer. 2do Om ey Vidnet ligesaa har hørt Sagvoldersken har kaldet Citantinden for en Trold-Hexe, som er ligesaa fuldt som den der driver Troldom. 3tio: Om ey har hørt at Citantinden er bleven beskyldet af Brithe Østreim, for at have bedrevet Mord. Derefter bleev det 1ste Vidne (Marthe Monsdatter Østreim) efter ovenanførte Qvæstioner saaleedes examineret: Til 1ste Qvæstion svaret Marthe Monsdr:, det hun i Vinter hørte at Brithe *Michels dr: (Christiansdr:) i Laden som tilhørte Sagvoldersken, havde sagt i vreed Hue til Marthe Michelsdr: Østreim det hun suede sine Kiør. til 2den Qvæstion svaret Vidnet det hun i Høst selv hørdte at Brithe Christians dr: overskieldede Citantinden for en Trold-Hexe i bemte: Lade, da hun ladede Korn. Til 3die Qvæst: svaret det hun samme Tiid hørdte og at Brithe Cristiansdr: beskyldede Citantinden for en Morder: videre vidste Vidnet [ey]? at kunde forklare i denne Sag: 2det Vidne {fremkom} Brithe Michels dr:, det 1ste Vidnes Stifdatter, fremkom dernest for Rætten og tilstoed at have hørt følgende. Til første Qvæstion svaret lige som første Vidne, det hun paa samme Tiid og Stæd havde hørt at Brithe Christians dr: har beskyldet Citantinden for at have suet og trekket Melken af hendes Kiørr. Til anden og 3die Qvæstion svaret ligesom 1ste Vidne Marthe Mons dr: Procurator Kragh, nest at forbeholde Citantindens Rett og Paaanke, udbad sig Sagen udsatt til nest holdende Høste-Ting, og derom ervartede Rettens Eragtning. Eragtet: Sagen bliver udsadt {til udsadt} til næstholdende Høste-Ting, saavel som og den indstevnte forelagt Laugdag, og da at i Rette føre, hvad til Forsvar eller Befrielse kunde paa hendes Siide være fornøden til Sagens rette Pleye. 16. Ole Bleges Skiøde publiceret til Joen Haldorsen paa 12 M/ark Smør udi gaarden Brings-Aasen, dat: 29de Maij: 1766 vd: f: 501. 17. Lasse Andersens Ditto til Anders Joensen Lunde paa 20 12/21 M/ark Smør 6/21. Huud i gaarden Fiellanger, dat: 5te Junij 1766. vid: fol: 502. 1766: 321 18. Marthe Halvors Dr: med Laugværge Joen Halvorsen Hodne, og Anders Pedersen paa egne Veigne, samt Haldor Olsen Smørdahl paa Hustrues Inger Pedersdrs: Veigne, deres Skiøde til broderen Halvor Pedersen paa 1. Pd: 1 1/3. M/ark Smør udi Gaarden Qvamme: dat: 5te Junij: 1766. vid: fol: 502. 19. Anders Hansen Smørdahls Skiøde til Ole Tollefsen ibidem, paa 1. Pd: Smør 1. Mæhle Malt i gden: Smørdahl; dat: 22de Novbr: 1764. vid: fol: 502. 20. Peder Andersen Berneses Ditto til Ole Magnesen paa 13 1/2 M/ark Smør 1/8 Faar og 1/8 td: Malt udi gden: Fammestad: dat: 5te Junij: 1766. vid: fol: 501. 21. Skifte-Instrument paa gden: Nedre Tvedt til Enken Ingeborg Knudsdr: og Sønnen Knud Gullachsen Nedre Tvedt hvorefter bemte: Enke paa sin HovedLod bekom det halve af Jordegodset 19 1/2. M/ark Smør 1/2. Kde: Malt i Do: gaard for 17 rdr og Sønnen ligesaa 19 1/2. M/ark Smør 1/2. Kde: M: for 17 rdr: er saa det udlagte Jordegodses Beløb i alt 1/2. Løb 3 M/ark Smør og 1 Kde: M: for 34 rdr dat: 5te Junij: 1766. vid: fol: 502. 22. Knud Gullachsen Nedre Tvedts Pandte-Obligation til Sieur Aadsen Berge stoer 34 rdr dat: 5te Junij: 1766. vid: fol: 502. Da nu efter Lehnsmandens og Laug-Rettens Tilspørsel [ey]? fleere enten Documenter indkomne, eller Sager indstævnte, fremlagde den constituerede Foged Monsr: Jacob Jørgen Kastrup de sædvanlige Bielagere og Restance-Lister til Rettens Attestation, nemlig: 1. Tingsvidne at intet meere paa 1ste og 2den Termins Ordinaire Kongel: Skatter er betalt, end 6 rdr og altsaa til Restance for samme Terminer 686 rdr 2do: Tingsvidne om Extra-Skatten at ingen Skilling derpaa for de 12. Maaneder er betalt, fra 1ste Septbr: 1764. til ult: Aug: 1765, men det alt staaer til Restance og u-betalt.
Radøe Skibreede: A/nn/o 1766. den 9de Junij, bleev Rætten til almindelig Sommer-Tings Holdelse, sadt med Radøe Skibreedes Almue paa Tingstædet Alvestrømmen, i Overværelse af den constituerede Foged Monsr: Jacob Jørgen Kastrup, og de Rætten tilnævnte Laug-Rettes-Mænd, hvis Navne fol: 299. findes forhen anførte, som alle mødte og vare nærværende; Thi bleev den samme Kongel: Forordning og videre høye Ordres her ligesom ved nest forrige Lindaas Skibreede for den tilstædeværende Almue lydelig oplæste og publicerede. Publiceret 1. Consul Alexander Wallaces Freedlysning paa Marøen med dens underliggende og tilhørende Herligheder saavel af Øer og Holmer baade for Qvæg og Ærfugle, som og af Silde-Fiskerie i et i Qvolmøe og Strøms Sunde; dat: 16de Maij: 1766. 2. Knud Michelsen Tosches Skiøde til Mons Halsteensen paa 18. M/ark Smør \1 Mæhle Malt/ i gaarden Myching: dat: 17de Martij 1766. 3. Mons Halsteensen Mychings Pandte-Obligation til Hr: Etatz-Raad og Oberfiske-Veyer paa Summa 58 rdr: hvorfore pandsadt forbemte: Part i gden: Myching: dat: 2den Aprill: 1766. 4. Consul Wallaces Bøxel-Seddel til Bodel Magnesen paa 6. M/ark Smør og 4. Kder: Malt i gaarden Marøen; dat: 21de Febr: 1764. 1766: 321b 5. Hr: Krigs-Raad Claus Wilhelm Korns Bøxel-Seddel til Johannes Olsen paa 12. M/ark Smør, 8. Kder: Malt udi gaarden Søre Waagenes, dat: 12te Martij: 1766. med Revers ej: dat: 6. Niels Knudsen indre Sæbøes Ditto til Svogeren Niels Larsen paa 16 7/8. M/ark Smør 5/24. Faar i gaarden indre Sæbøe; dat: 9de Junij: 1766. med Rev: ej: dat: 7. Niels Monsen Øfre Mangers Ditto til Iver Olsen paa 9. M/ark Smør 6. Kder Malt i gaarden Øfre Manger: dat: 9de Junij: 1766: med Rev: ej: Dat: 8. Aflyst og udslettet Jens Hansen Kartvedts Pandte-Obligation til Johannes Ericsen Boge paa Capital 28 rdr: dat: 16de Maij: 1753. For Rætten fremstoed de 2de Opsiddere Ole Otthesen og Anders Lassesen \paa/ Brathougle under Matriculens No: 23., i Radøe Skibreede og Nordhorlehns Fogderie beliggende, væmodelig andragende, at det meeste af deres Huuse bleev den 2den Maij om Natten tilligemed indeværende Creatuurer og andet godz gandske ved y-lykkelig Ilds-Vaade lagt udi Aske for bemte: Opsiddere paa benævnte gaard Brathougle, skyldende tilsammen 1. Løb Smør {i Skatteskyld, men i Landskyld} 2 Pd: 12. M/arke/r {S: og hvoraf}, og i Landskyld 1. Løb Smør 2 Pund 1/4. Tønde Malt; Men da tillige den eene Opsiddere Anders Lassesen tilkiendegav ey at ville længere beboe sam/m/e Jordepart, saa afsagde hand sig og fra det Beneficio og Vaades-Beviisning at kunde vænte Opreysning i henseende til 2de Aars Skatte-Friehed; Herimod angav den 2den Opsidder Ole Otthesen, som belovede af yderste Kræfter at vedblive Jorde-Bruuget og anskaffe Huuser igien paa Bruget, at have mistet ved bemte: u-lykkelige Ildsvaade, den 2den Maij, sin Lade, Korn-Staur, alle sine gang-Klæder, tillige med alt sit Søe-Reedskab af Sille-Garn, Touer med videre, hvorfore hand, som ellers er en gandske ussel og fattig Mand, væmodelig ansøger om Deres Kongel: Maists: Naade, allerunderdanigst Supplicerende om Skatternes Forskaansel og Eftergivelse i disse besværlige Tiider. Almuen, saavelsom Laug-Retten sagde, efter Tilspørsel, det de alle noksom er bekiendt, at Comparentens Andragende saa i Sandhed forholder sig; Som og at den Part hand nu bruger skylder i Skatte-Skyld 1. Pd: 12. M/ark Smør og Landskyld 1. Pd: 6 6/11 M/ark Smør. 1 Mæhle 4 6/11. Kde Malt, hvoraf er Eyendom 22 1/2. M/ark Smør og 15 Kder: Malt; Om alt forlangtes et Lovlig Tings-Vidne beskreven; og Comparenten meddeelt, hvilket af Rætten bleev bevilget. Dernest fremkom for Rætten Niels Michelsen Rigstad, og tilkiendegav, at hands Koene Anna Erichs Datter var behæftet med beklagelige Spedalske Sygdom, hvilket og Doctor Byttners skriftlige Attest, dat: 14de Septbr: 1765, den hand i Retten fremlagde, og saa contesterede; Hvis Aarsage hand, paa bemte: sin svage Hustrues Anne Erichs Datters Veigne, tilspurgte baade Lehnsmanden og Laug-Rætten, om de ikke noksom var bekiendt hans slette og kummer-fulde Omstændigheder; hvortil de alle eenstæm/m/ig sva- 1766: 322 rede Ja, bekiendende, at hand, saa langt fra at kunde contribuere noget til tidtbemeldte sin Hustrues Indlemmelse i Bergens Hospital, heller trænger høyligst at nyde det sædvanlige Beneficio, i henseende at de medgaaende Omkostninger til sam/m/es Indlemmelse i Hospitalet maatte paa Amtet Reparteres baade for 1ste {og} Termin og den 2den, da hand, som meldt, er aldeeles uformuende til samme at udreede; hvorom Comparenten udbad sig et ordentlig Tings-vidne beskreven meddeelt, hvilket af Rætten bleev approberet. Ligeleedes comparerede for Rætten Anders Lassesen Brathougle med sorrigfuld og høyst beklagelig Andragende, det hans Hustrue Magdellie Niels Datter, efter Doctor Bychners skriftlige Attest, af Dato den 21de Maij: 1766. saavelsom og Deres Velærværdigheds Hr: Wilhelm Frimans paateignede Recommendation dat: 22. Maij: a: ej: ogsaa var behæftet med den jammerlige Spedalske Sygdom, der nu saa overmaade har taget overhaand, at bemte: hans Hustrue ey af nogen i Huus vil modtage; Hvis Aarsage hand tilspurgte saavel Lehnsmanden og Laug-Retten, som og den meenige Almue, om dem ikke alt for vel er hands usle og overmaade fattige Vilkaar bekiendt, i henseende at kunde contribuere noget til sin Hustrues bemte: Magdellie Niels Datters Indlemmelse i Bergens Hospital; hvortil af alle og enhver bleev svaret Ja, tillæggende dette, at hand ved Ilds-Vaaden den 2den Maij paa sin tilbøxlede Jorde-Part, som er Mangers Præstegields \nu værende/ Sogne-Præst tilhørende, mistede ey alleene sine fleeste iboende Huuser, men end og alle sine Creatuurer 16. i Tallet, saa dette end ydermeere kand bekræfte hans usle Omstændigheder og Tilstand; Udbad sig derfore herom et ordentlig Tings-Vidne sig beskreven meddeelt; {hvilket} og at Omkostningerne til sin Hustrues tidtbemte: Magdellie Niels Datters Indlemmelse i Hospitalet baade for 1ste og 2den Termin maatte paa Amtet blive Reparteret. Derefter fremstoed for Rætten Ingebrict Jonsen Soltvedt, med Angivelse det hans Stif-Søn Johannes Niclasen ogsaa var behæftet med den høy beklagelige Spedalske Svaghed, hvilket og Doctor Bychners skriftlige attest af Dato den 14. Maij: a: c: contesterer, og desuden Deres Velærværdigheds Hr: Wilhelm Frimans skriftlige paateignede Recommendation af Dato 7de Junij: h: a: tillige udviiser. Hvis Aarsage hand paa sin Stif-Søns Veigne, hvis Omstændigheder formedelst bemte: Svaghed ere høyst beklagelige, tilspurdte saa vel Lehnsmand og Laugrett, som den meenige Almue, om de ikke ere hans usle og slette Omstændigheder, i henseende Indlem/m/elsen\s Omkostning/ i Bergens Hospital, noksom bekiendte, hvortil alle og enhver svaret eenstemmig Ja. 1766: 322b Hvornæst hand med ydmyg Begiæring, at de medgaaende Omkostninger til bemte: hans Stif-Søns Indlemmelse i Hospitalet udi Bergen maatte paa Amtet baade for 1ste og 2den Termin Reparteres, udbad sig et ordentlig Tingsvidne sig beskreven meddeelt, hvilken af Rætten bleev bevilget. Publiceret 9. Mons Monsen Yttre Sæbøes Ting- og Freed-Lysning med fleere Selv-Eyere, paa Silde-Vogen, Havre-Vogen kaldet, dat: 10de Junij: 1766. Da nu ey fleere Sager til dette Ting vare indstævnte, eller Documenter i Rette lagde til Publication, fremlagde den constituerede Foged Monsr: Jacob Jørgen Kastrup de sædvanlige Bielagere til Rettens attestation; Da Restancen for de ordinaire Kongel: Skatter for den 1ste og 2den Termin for dette Aar beløber 573 rdr 2 mrk 8 s og Tings-vidnet om Extra Skatten at ingen Skilling derpaa for de 12 Maaneder, fra 1ste Septbr: 1764. til ult: Aug: 1765. er betalt, men den gandske Summa staaer til Restance u-betalt:
Ahlenfith: Skibredde: Anno 1766: den 12te Junij bleev Rætten til almindelig Sommer-Tings Holdelse sadt med Ahlenfith Skibreedes Almue paa Tingstædet Alverstrømmen, i Overværelse af den constituerede Foged Monsr: Kastrup, og de Rætten tilnævnte Laug-Rettes-Mænd, hvis Navne fol: 297. findes forhen anførte; Og bleev da den samme Kongel: Forordning og videre høye Ordres her publicerede, som ved nest forrige Radøe Skibreede. Publiceret 1. Lehnsmand Knud Johannesen Stor-Oxes Bestalning udstæd af Geheime-Raad U: F: von Cicignon. dat: 15de Martij: 1766. vid: fol: 2. Skifte breev forrettet efter Formynd: Knud Stor-Oxes Forlangende paa Alvestrømmen efter Myndtl: Marthe Andersdr: dat: 17de Octobr: 1765. 3. Ole Knudsen Nedre Qvammes Skiøde til Størch Andersen paa 8 2/3 Skill: men efter Matriculen 1 Pd. 6 2/19. M/ark Smør, 2. Mæhler 5 11/57. Kde: Malt i gaarden Nedre Qvamme. dat: 27de Junij: 1765. vid: fol: 503. 4. Magne Larsen Lies Ditto til Sieur Storchsen Rioe paa 1. Løb Smør, tilligemed det i bemte: Skiøde specificerede Inventario, udi gaarden Lie dat: 19de: Octobr: 1765. vid: fol: 5. Isaach Joensen Seims Odels-Lysning paa den Part i gaarden Fosse, som nu beboes af Lars Larsen, dat: 10de Junij: 1766. vid: fol: 6. Niels Haaversen loed til Tinge opbyde sin Myndtling Ole Michelsens Arve Penger 17 rdr 3 mrk som ham efter Moderen Helge Michels datter den 1ste Apriel 1761. tilfaldt, hvilken .and(?) Pengene forseiglet bleev bemte: Værge Niels Haaversen Søre Wettaas overleverede. dat: 12te Junij: 1766. Sam/m/e Dato og Stæd, blev formedelst Hr: Sorenskriver Garmans tilfaldne Svagheds forfald og fraværelse, Retten, satt af mig Thomas Steen, efter den mig meddeelte Constitution 1766: 323 Da fremstod for Retten Jægte Skipper Jens Borch af Tromsens Fogderie j Nordland, og indleverede een hans Skriftlige Reqvisition af dags Dato, som efter begier for Retten blev oplest. hvornest det første Vidne Hans Simensen, som under aflagd Corporlig Eed og formaaning til Sandhed at Vidne: Svarede til 1te qvæstion j Reqvisitionen, Svarede: Ja, det forholder sig saa efter Reqvisitionen og den første qvæstions Formeld. Til den 2den qvæstion Svarede Vidnet ligeleedes Ja til 3de qvæst: Resp: Ja, det forholder sig saa ganske Rigtig Til 4de Svarede dette Vidne ligeleedes Ja. Videre havde Skipperen denne sinde ej at tilspørge Vidnet. det 2det Vidne Christen Jensen fremstod der nest og under aflagde Corporlig Eed besvarede Skipperens Forestillelse og de fremsatte 4re qvæstioner med Ja, og at det der med j alle maader har sin sande Rigtighed. det 3de Vidne Hans Stephensen blev i ligemaade for Retten, fremkaldet, som og mødte og til den af Skipperen giorde forestillelse og de der udi fremsatte 4re qvæstioner Svarede udi eet og alt Ja, lige som forrige Vidne. det 4de Vidne Zacharias Larsen fremstod og for Retten og under aflagt Corporlig Eed forklarede og besvarede Reqvisitionen j alle maader som de forige 3 Vidner. Christen Christensen aflagde sin Corporlige Eed, Og der efter besvarede Skipperens forestillelse og de fremsatte qvæstioner som følger: 1. til forestillelsen, ligesom de andre Vidner: Ja. til 1te qvæstion uden forbeholdenhed Svarede hand og Ja; lige som besvarede hand den anden qvæstion med Ja. Til 3de svarede hand ligesom forige Vidner. Til 4de qvæst: Resp: Ja det forholder sig saaleedes j alle ting. det 5te Vidne Anders Frantsen mødte ej efter Rettens paaraab. det 6te Vidne Jacob Gundersen ej heller. 7de Vidne Nicolay Heiberg fremstod for Retten og efter aflagd Corporlig Eed svarede til alle qvæstioner eenstem/m/ig med de forige Vidner. Nu fremkom det 5te Vidne Anders Frantsen og med Eed besvarede alt hvad forestillet og qvæstionerit er, ligesom forige Vidner med Ja. Skipper Jens Borch begierede her om et Lovlig Tings vidne under Rettens Forseigling beskreven meddeelt, hvilket Retten bevilgede. Publiceret 7. Monsr: Henrich Normans Bøxel-Seddel til Niels Joensen Sellevold paa 1/4. Løb Smør, 1/4. Tønde Korn, og 1/4. Faar i gaarden Sellevold, Kors-Kirken i Bergen benef: dat: 17de Martij: 1766. 8. Endre Andersen Wiig med fleere Eyeres Ditto til Ole Johannesen paa 9. M/ark Smør 1/2. Mæhle Malt i gden: Schaaer. dat: 12te Junij: 1766. med Rev: ej: dat: 9. Ole Magnesens Skiøde til Broderen Mons Magnesen paa 1. Pund Smør 1. Mæhle Malt i gaarden Haaland. dat: 12te Junij: 1766 10. Anders Arnesen Soltvedts Skiøde til Svogeren Mons Jonsen Elsaas paa 10 11/25. M/ark Smør 5 11/50. Kde: Malt i gden: Søre Elsaas dat: 12te Junij: 1766. 1766: 323b 11. Hans Knudsen Møchisvolds Skiøde til Lars Aslachsen Fosse paa 1. Pund Smør og 1/2. Tønde Korn i gaarden Fosse: dat: 12te Junij: 1766. 12. Lars Aslachsen Fosses Pandte Obligation til Elling Johannes: og Knud Johannesen Fosse stoer 36 rdr dat: 12te Junij: 1766. fol: 505 13. Niels Haaversen Søre Wettaas, som værge for sin Myndtling Ole Michelsen, hans Odels-Lysning paa 1. Løb Smør og 1/2. Tønde Malt i gaarden Søre Titland. dat: 12. Junij: 1766. vid: fol: 14. Ole Ellevsen Møchisvolds Pandte-Obligation til Anders Møchelthun paa Summa 30 rdr som tilhører hans Myndtling Joen Andersen Elsaas. dat: 12te Junij: 1766: 1766. vid: fol: 505. 15. Jacob Sieursen Echelands som Laug-værge for Enken Anne Jacobs dr: med fleeres Skiøde til Sieur Magnesen paa 1. Pund 15. M/ark Smør i gaarden Søre Echeland dat: 12te Junij: 1766. vid: fol: 16. Sieur Magnesen søre Echelands Vilkaars-Breev til Enken Anne Jacobs dr: hvorudi hand belover hende udi Vilkaar 1. tønde Korn 1. Koe-Foster. dat: 12te Junij: 1766. 17. Lehnsmand Anders Larsen Morvigens Bøxel-Seddel til Ole Arnesen paa 1/2. Løb Smør i gden: Mundahl. dat: 12te Junij: 1766. med Rev: ej: dat: Da nu ey fleere Sager efter Lehnsmandens og Laug-Rettets Tilspørsel denne gang for dette Ting fremkom efter Paaraab, fremlagde den constituerede Foged Monsr: Jacob Jørgen Kastrup de sædvanlige Bielagere til Rettens Attestation og Forseiglinger, nemlig 1. Restancen for de Ordinaire Kongel: Skatter for 1ste og 2den Termin, beløbende til Summa 527 rdr 2 mrk 2 s: ligeleedes 2. Restancen for den ubetalte Extra Skatt fra 1ste Septbr: 1764 til ult: Aug: 1765. at ey mindste Skilling derpaa er betalt men alt staaer til Rest og u-betalt:
Extra Ting 1766 d/en 12 Sept: blev i Følge Deres Welbaarenhed Hr: Stiftsbefalings Mand Scheels ordre extra Ting satt i Sandvigen udi Arne Skibreede og Nordhorlehns Fogderie, hvor da efter berammelse og Deres Kongl/ig Maj/este/ts Foged Vel ædle Christen Heybergs udstædde Stevne Maal paa Justitiens Veigne Contra endeel Sandvigs beboere det for Arne Skibbreede opnevnte Laug Rætt alle mødte untagen Niels Haldorsen Hauland, i hvis Stæd Skibbreedes Lehns Mand Anders Morvigen satt Retten, og blev derefter høybemelte Stiftampt Mandens ordre til dette Extra Tings holdelse dat: 23 aug: sistleeden oplæst Kongl/ig Maj/este/ts Foged Heyberg overleverede inden Rætten Johannes Bessesens til ham indløbne Klage af 21 aug: sistleeden som hand bad for Rætten maatte oplæses og er saalydende. 1766: 324 Iligemaade overleverede Fogden sin udstædde Stevning dat: 25 aug: som forlangtes for Rætten maatte oplæses og er saa lydende. Alle de i de Stevningen indkalte Persohner mødte vedtagende lovlig Varsel Iligemaade i denne Sag var indkaldet med mundtlig Varsel efterskrevne Vidner, sc: Dorthe Olsdatter Jetmund Joensen og en Kone navnlig Gertrud, samt Marthe Johannesdatter som alle møder. Fogden forlangte de mødende Vidner paaraabte og til Eed antagne, Eeden blev for samtlige Vidner af Lov bogen oplæst og enhver betydet at vogte sig for MeenEed. Fogden forlangte at Vidnerne maatte forelægges følgende qvestioner 1. Om Vidnet ikke d/en 12 aug: sistleeden var i Johannes Bessesens Huus 2do Om Vidnet ikke saae at Jacob Monsen sam/m/e tiid overfalt Johannes Bessesens Hustrue Sylvi *Jons med hug og Slag, samt trecket hende ned til Søen med trudsel at hand der vilde udkaste hende samt hvorleedis og paa hvad Maade dette tildroeg sig 3tio Om Vidnet ikke hørte at bem/el/te Sylvi *Jons overskieldede Jacob Monsen eller andre samt hvad Skields Ord hun brugte, og om hun ikke sloeg igien 4to hvem fleere der sam/m/e tiid var nerværende og om Vidnet veed at navngive sam/m/e Fogden Reserveret sig at fremføre fleere Qvestioner i fornødne tilfelde. Det 1ste Vidne Dorthe Olsdatter efter aflagd Eed svarede til 1ste qvest: svarede Vidnet at Sylvi Jons datter Var i Vidnet og hendes Mand Ole Johannesens Huus den omspurte tiid, til 2det svarede jo hun saae at Jacob Monsen sloeg Sylvi et Slag med sin haand men om det var under hendes Øre eller i Ansigtet veed Vidnet ey at erindre, saa og at bem/el/te Jacob trecket hende i trøyen ned til Søen, men ey kom videre ud i Vandet end med sine Skoe veed ey om hun blev vaad paa Fødderne eller ey, men ey hørte hvad Ord Jacob talte uden disse Vil du lade mig og mine i Freed saa vil jeg slippe dig, og saasnart Jacob havde sluppet Sølvi, kom hun i Vidnetz Huus og Jacob efter, og da Sølvi kom i Huuset bandet og skielte hun Vidnet ud, og da toeg 1766: 324b Jacob hende fra Vidnetz huus, men Vidnet ubekient hvad videre der imellem dem passerede, da Vidnet luckte sin Dør til og gick i Stuen tid 3de svarede hun har hørt at Sylvi ofte har brugt en slem Mund mod Jacob, men den tiid ey hørte Videre end forklaret er under 2de qv: til 4de svarede der var ey fleere den tiid i Huuset end Vidnet allene og Jacob og Sylvi. 2det Vidne Jetmund Joensen efter aflagd Eed svarede til 1ste qvestion hand ey var nerværende i Ole Johannesens Huus den omspurte tiid til 2den qv: svarede hand saae at Jacob Monsen trecket Sylvi til Søen og at hun stoed oven og Jacob neden for ved Søen, og at Jacob sagde vil du aflade at tale ilde om mig og alle Men/n/isker skal jeg slippe dig hvis ikke skal jeg kaste dig paa Søen, og da hun lovede got slap hand hende. til 3de qv: den tiid hørte Vidnet ey noget af det omspurte, ey heller saae noget passeret Videre til 4de svaret hand saae af sit Huusetz dør da Jacob Var med Sylvi ved Søen og var der ey fleere hand veed at anmelde som Var tilstæde, da Vidnetz huus er nermest Ole Johannesens Huus og tet ved Fieren staaende. 3de Vidne Gertrud Andersdatter som er Encke aflagde sin Eed og svarede til 1ste qv: hun ey var i Ole Johannesens men i sit eget huus, hvorfra hun saae Jacob bragte hende til Vandet, til 2det svarede som 2det Vidne, til 3die lige leedis som 2det Vidne til 4de svarede enstem/m/ig som forrige Vidne, da og Vidnetz Huus er strax der Ved fieren staaende. 4de Vidne Marthe Johannesdatters Vidnes byrd beroer indtil Videre. Johannes Bessesen fremlagde et indlæg som hand sagde var Conciperet af Rasmus Jensen i byen uden at være Authoriseret at skrive for nogen sam/m/e er dat: d/en 12 Sept: h: a: Den fremlagde beskickelse og Klage tilstoed Johannes Bessesen at Skafferen Diedrich Lindeman har forfattet skrevet og ankyndiget som ligeleedis er en uauthoriseret Persohn at skrive for nogen. 1766: 325 Fogden tilspurte Diedrich Lindeman og Pether Christophersen under Eed at forklare hvad Jacob Monsen har svaret dem forinden Diedrich Lindeman indgav Klagen til Fogden Pether Christophersen sagde hand er til huuse og ey boesatt her i Sandvigen, de begge sagde at Jacob Monsen {sagde} ikke kunde benægte at have slaget Sylvi d/en 21de aug: da hun Var værd langt meere for sin ærrørige beskyldninger men ey sagde hvorudi sam/m/e bestoed uden det at hun sat ondt imellem Egtefolk det sam/m/e sagde svarede og Ole Johannesen dem. Vidnet Marthe Johannes datter blev fremkaldet og for hende og de øvrige Vidner fremsatt følgende qvestioner 1mo Om Vidnet ikke saae at Ole Johannesen og hands Hustrue Dorthe Olsdatter Anders Nielsens hustrue Christiana og Hille Michelsdatter alle d/en 21 aug: sloeg og pruglede Sylvi Jons og hvorleedis dette tildroeg sig 2do Om Vidnet veed at kand angive fleere som sam/m/e tiid var nerværende 3de Om det er Vidnet bekiendt at den indstevnte Sylvi Jons har indslaget Vinduerne i Ole Johansens Huus samt at hun har brugt en skam/m/elig Mund med Skiels Ord og beskyldninger baade imod Ole Johannesen og andre samt hvad Skields Ord hun har brugt og imod hvem. Vidnet svarede til 1ste qvest: hun saae at sin broder Ole Johannesen med en liden touv Ende sloeg Sylvi over Skulderen da hun var i hands Huus som og Christiane sloeg Sylvi sam/m/e tiid med sin flade Haand. Fogden begierede at Rætten vilde tilføre at den indstevnte Sylvi her for Rætten offentlig skieldede Ole Johannesen for en Skielm og sagde derhos det viste alle Mennisker. Vidnet efter nermere tilspørsel sagde lige leedis at have seet Hille Michelsdatter med den lille tauv Ende hendes broder Ole Johannesen laae fra sig paa bordet sloeg Sylvi over Skulderen Et slag, men ey saae at Dorthe sloeg hende til 2den qv: der var ey fleere i Stuen end Vidnet og de paaklagede 3. Vidnet sagde, det hun ey fornam noget af det omspurte den tiid, men vel hørt at der har været ofte Skiels Ord udøst af Sylvi mod Ole Johannesen, som og hørt at Aftenen derefter skal Sylvi slaget Ole Johannesens Vinduer ud. 1766: 325b Vidnet Jetmund efter forrige aflagde Eed svarede til sist fremsatte 1ste qv: svarede hand ey var tilstæde og veed derom, ligesom ey heller veed om 2den qvest:, om 3de veed Vidnet ey videre end at have som Naboe hørt Sylvi stædse brugt Skields Ord og Mund Keckling imod Ole Johannesen. Vidnet Gertruds Giensvar til de 3de sist fremsatte qvestioner Var enstem/m/ig som Vidnet Jetmunds, da hun ey var nerværende den tiid Sylvi paaklager at være slaget af de indstevnte, men ofte hørt at Sylvi har brugt en skam/m/elig Mund i deres Naboe Lav mod Ole Johannesen og andre saavel Nat som dag Ole Johannesen fremlagde saavel sin Klage Sognepræsten H/err Morsin med hands paateigning, som og 5 attester fra Barbra Navar dat: 6 sep:, fra Ole Hansen Tune dat: 8 Sep:, fra Baste Aschildsen dat: 8 ejusdem fra Johannes Larsen af 6 sept: og 8 sept: 1766, de fleeste er under byens Jurisdiction som bem/el/te Attester har udgivet. Stevne Vidnerne blev atter tilspurt af Fogden hvad Svar de paa den beskickelse hos de indstevnte har faaet, hvor til de sagde Ole Johannesen benægtet ey at have slaget Sylvi men at hun havde overskieldet ham for en Skielm og Morder og var Sylvi sam/m/e tiid siigende til Ole du har giort mod mig som en Skielm og Morder, Anders Nielsens hustrue Christiane tilstoed og at have slaget Sylvi for sin ærrørige beskyldninger, og var Sylvi sam/m/e tiid nerværende, Hille Michels Datter tilstoed ey at have slaget Sylvi, siigende jeg skal møde naar jeg bliver kaldet Fogden loed tilføre at siden det med de afhørte Vidner er afbeviist at Jacob Monsen Ole Johannesen Anders Nielsens hustrue Christiane og Hille Michelsdatter alle har slaget Sylvi Jons saa paastoed hand i følge Loven de maatte tilfindes at betale deres Slags Maals bøder, og da det lige leedis noksom er beviist at Sylvi Jons er en Skiendejæst og ond Qvinde hvilcket hun og ved sin grove Opførsel her for Rætten og udøste Skields Ord mod Ole Johannesen som er tilført Protocollen selv har beviist, saa paastoed hand at hun i følge Lovens 6 bogs 2 Cap: 5 art: maatte tilfindes at arbeyde i Spindhuuset 1766: 326 og saaleedis indstillet Sagen under Dom. De indstevnte indloed Sagen ligeleedis til Doms paa sin siide beklagende sig at denne Sylvi Jons har med sin uforskam/m/ede Mund og slette forhold bragt dem til at bruge den/n/e Medfart mod hende, som 2de gange for sin uforskam/m/ede Forhold har været indsatt paa Bergens Manufactuur Huus samt gaaet med Kraven i Byen, hvilcket Sylvi Jonsdatters egen Mand Johannes Bessesen selv maatte tilstaae. Eragtet Sagen optages til Doms til i Eftermiddag Og blev da følgende dom af dom/m/er og Meddoms Mænd Afsagt! At Klagerinden Sylvi Joensdatters Mand Johannes Bessesen haver ved de 2de Vinckelskrivere og uauthoriserede Forfattere, saa vel af Klage, beskickelse og Indlæg indgaaet til Vedkom/m/ende Øvrighed og sam/m/e for denne bevilgede Extra Ting indgivet, det er af bem/el/te Johannes Bessesen selv tilstaaet, ligesom og ved Vidner beviist, det hands hustrue Sylvi Joensdatter med sin *skamagtigige (skamagtige) Mund har irriteret de indstevnte at forgribe sig paa hende, deels at Jacob Monsen har trecket hende til Stranden, truende, i fald hun ey efterloed at blamere ham og andre Vilde hand kaste hende ud paa Vandet, ligesom og Ole Johannesen, Anders Nielsens Hustrue Christiane og Hille Michelsdatter alle har for beskickelses Vidner tilstaaet formeedelst hendes Ærrørige beskyldninger at have lagt Haand paa hende den omvundne tiid, da i hvorvel Klagerinden har ved sit slette Forhold været Aarsag i den hende overgangne Medfart, bliver det dog bem/el/te sigtede Persohner utilladeligt selv at rette sig over hende, hvorfor saavel Jacob Monsen, Ole Johannesen, Anders Nielsens Hustrue Christiane samt Hille Michelsdatter der har slaget og lagt Haand paa hende i følge Lovens 6 bogs 7 Cap: 8 art:, hver bør bøde til deres Maj/este/ts Sagefalds Casse 3de 6 Lod Sølv eller 9 rdr. Derimod da Klagerinden Sylvi Joensdatter ey allene ved de mod hende fremlagde attester, som af hendes offentlig ublue Skienden for denne Extra Rætt 1766: 326b imod Ole Johannesen har giort sig bekiendt, ja for sit forrige slette Forhold har 2de gange været indsatt paa Bergens Manufactuur Huus, samt til Straffs Lidelse baaret den saa kaldede Spandske Kappe i Bergens bye efter hendes egen Mand Johannes Bessesens tilstaaelse, bør Sylvi Jonsdatter som en ond Qvinde, der frem tuurer i Onskab at overfalde og skielde Folck med Ærrørige Ord, andre ligesindede til Afskye, hendøm/m/es til Arbeyde i Bergens Tugthuus 3de Aar; og det i følge Lovens 6 bogs 21 Cap: 5 art: hvilcket alt 15 dage efter denne Doms lovlige forkyndelse bør efterkom/m/es og fuldbyrdes under Medfart efter Loven, men i Mangel af de indstevntes bøders betalning, da forsohnes vedkom/m/ende sam/m/e med Straff paa Kroppen, alt i følge den Kongl/ig allernaadigste Forordning dateret 6 Decbr: 1743
Høste tingene for 1766 [Sartor Skibbreede] d/en 1ste 8ber 1766 blev Retten til almindelig Høste tings holdelse satt med Sartor Skibbreede paa Tingstædet Tosøen i Overværelse af Deres Kongl/ig Maj/este/ts Foged Welædle Christen Heyberg og de for dette Aar opnevnte Laug Rættes Mænd som alle mødte, hvor efter da de Kongl/ige Forordninger og Videre Ordres blev publicerede efter følgende Orden. 1. Kongl/ig Forordning hvorved handel med the forbydes Matroserne paa de fra Dan/mark og Norge til Store Britanien farende Skibe dat: 21 Julij 1766 2. Cam/m/er Collegii Com/m/unication til den Constituerede StiftamptMand Etatz Raad Bager af den Kongl/ig Resolution af 20 Maij at fogde Arbeyds pænge skal i Stæden for de 14 s: Pr: Løb nedsettes til 6 s: og at til Indførsels pænge skal svares til Fogden Nordenfiels af de Jord brugende af 1 Løb og derover 2 mrk men af mindre brug 1 mrk 8 s: dat: 26 Junij 1766 3. Cam/m/er Collegii ordre til Fogden Heyberg at in Cassere alle fra forrige Foged Bildsøes tiid efterstaaende Restancer, saavel af ordinaire Intrader, som Extra Skatten dat: 23 aug: 1766 4. Stifts Ambt Mand Jørgen Erich Scheels Skri- 1766: 327 velse til Fogden at der udi Hospitals pænge skal svares af dette Fogderie 155 rdr 3 mrk 14 s:, og i Delinqvent Pænge 113 rdr 4 mrk 11 s: dat: 26 aug: 1766 5. Stiftampt Mandens brev til Fogden at efterlyse om 3de fra Ide og Marcher Fogderie undvigte Persohner dat: 13 7ber 1766 6. Stiftambt Mandens brev til Fogden, at indfordre betalning for de af Kongens Korn Udborgede 211 3/4 tønde havre 10 mrk Pr: tønde dat: 17 sept: 1766 7. ditto hands Skrivelse i anledning af Vice Stadholderens forespørsel, hvorleedis Sæden og Korn Avlingen dette Aar er indfalden, hvortil dette Skibbreedes Almue svarede, at den her har været maadelig og ringe, i henseende den stercke indfaldende Som/m/er tørke afbrendte meeget af Sæden paa de tørre og grunde Agre. Ligeleedis blev bekiendtgiort at hos Kiøb Manden Anders Danchers kand mod billig Contant betalning endnu faaes af det beholdne Kongens Korn. dat: 20 sept: 1766 8. ditto hands Skrivelse at Grændse Skyds pengenes Udredning forbliver i dette Aar uden Forandring indtil det maatte behage hans Kongl/ig Maj/este/ts allernaadigst anderleedis at befale dat: 25 sep: 1766 9. Cam/m/er Collegii Relation af den Kongl/ig Ordre, at handverks Folck, Daglønnere Arbeyds og tienste folck skal for den ansatte Copulations penge være frietagne. dat: 27 aug: 1766 Dernæst publiceret følgende documenter 1. Skifte brev forrettet paa Lieschierret d/en 7 Julij 1766 efter Guri Larsdatter vid: fol: 507 2do ditto paa ditto Gaard ditto dato efter Anne Monsdatter 3. ditto paa Gaarden Nedre Golten efter Anne Michelsdatter dat: 27 sept: 1765 4. ditto paa Gaarden Lie dat: 3 Maij 1766 efter Peder Monsen 5. ditto paa Gaarden Schage d/en 3 Maij 1766 efter Brite Thomasdatter 6. ditto paa Gaarden Nedre Golten efter Søren Michelsen dat: 8de Julij 1766 7. ditto paa Bildøen d/en 10 Julij 1766 efter Mette Olsdatter. 8. ditto paa Øfre Børnes d/en 7 Julij 1766 efter Michel Jensen. 9. ditto paa Algerøen d/en 9 Julij 1766 efter Hans Hansen. 10. ditto paa Nipen d/en 9 Julij 1766 efter Agothe Michelsdatter 11. Hans Simensen Schages udgivne bøxelsæddel til Johannes Johannesen paa 12 Mark Smør i Lerøen dat: 1 8ber 1766 med Rev: ej dat 12. Niels Pedersen Nore Biørøens Skiøde til Ole Mortensen paa 7 15/16 Mark fisk i Nore-Biørøen dat: 1 8ber 1766 vid: fol: 507. 1766: 327b 13. Niels Olsen Nedre Børnes Værge for Willum Michelsen og Iver Olsen Førre Værge for Anne deres Skiøde til broderen Ole Michelsen paa 16 1/5 Mark fisk i Øfre Børnes dat: 1ste 8ber 1766 vid: fol: 507. 14. Niels Hermansen Nesses Skiøde til Søren Stephensen paa 1 p/un/d 3 Mark fisk i Gaarden Nesse dat: 1 8ber 1766 vid: Den Kongl/ig Allernaadigste for Christen Heyberg til at være Foged over Nordhor og Wosse Fogderie udi Bergens Stift blev publiceret dat: 11 febr: 1766. Der efter blev de indstevnte Sager paaraabte Ole Kaaresen Glesnes fremstoed for Rætten til kiende givende det hand med mundtlig Varsel til dette ting tiid og Stæd har ladet indstevnte Gregorius Monsen Glesnes for utilbørlig tiltale og beskyldning af en tyvs Unge, derom at anhøre Vidner Lars Erichsen Glesnes og Peder Ellingsen Glesnes og derefter at lide Dom til satisfaction og Sagens forvolte Omkostningers Erstattning. Den indstevnte Gregorius Glesnes blev paaraabt men ey mødte, undtagen Vidnerne der begge møder. Stevne Vidnerne Michel Peersen Dahle og Winciens Michelsen Bache fremstode og afhiemlede Stevne Maaletz lovlige Forkyndelse at have forkyndt sam/m/e i hands eget paahør og i hands boepæl. Citanten forlanget de mødende Vidner afhørte 1. Vidne Lars Erichsen Glesnes efter aflagd Eed forklarede, det hand noget over 7 Uger siden hørte at Gregorius sagde til Citanten Ole Kaaresen du skal bære hiem igien det du har staalet din tyvs Unge, og veed Vidnet ey hvoraf dette Skiels Maal havde sin Oprindelse, men fornam at Ordene i Vreede bleve talte 2. Vidne Peder Ellingsen Glesnes efter aflagd Eed, sagde at hand sam/m/e tiid saae, at Gregus Sønn var i Klam/m/erie med Citanten, der efter hørte hand Gregus sagde til Citanten den onde Mand skal slaae dig, og at Ole Kaaresen skulle bære det hiem igien som hand havde staalet den tyvs Unge du er, Videre blev Vidnerne ey tilspurt om af Citanten. Citanten forlanget den Udeblivende Gregus forelagt til Næste ting Eragtet Den lovlig indstevnte og ey mødende Gregorius Monsen Glesnes forelægges Lavdag til nestholdende Som/m/erting anstundende Aar 1767. 1766: 328
Peder Larsen Knapschog haver med mundtlig Varsel ind kaldet Ulve Hansen Stichholmen, fordie hand *hand haver skieldet og beskyldet hands Kone Mageli Larsdatter, som den der har staalet penge fra sin broder Niels Larsen Østvedt og søster, derom at anhøre Vidner Lars Østvedt og Niels Selstøe og der efter at lide Dom. Den indstevnte blev paaraabt, som tillige med Vidnerne alle mødte. Ulve Hansen tilstoed at have udtalt og sagt de paastevnte Ord, som hand har fortrødt og afbeedet, saavel hos Citanten Peder Larsen Knapschog, som hos de øvrige hands Kones Sødskende, som de ey Vil beqvem/m/e sig udi, med mindre Forliig udi den anden Sag betreffende den bøxlede Gaard Østtvedt kand treffes. Den indstevnte forlangte tiid til i Morgen i haab at blive foreenet med sin Sagsøger. Af de opsatte Sager, blev paaraabt Marthe Helene som med hendes Mand Iver Boeberg blev forelagt til dette ting at møde. Lehns Manden sagde, de forelagte ey møder, ligesom hand ey veed, at H/err David Giertsen har forkyndt dem Lav dags forelæggelsen. Sognepræsten H/err Nathanael Sunde indsendte til Rætten sit Klageskrift over bem/el/te forelagde Persohner, men da hand ey melder at forelæggelsen er dem forkyndt, beroer Sagen til næste ting, da H/err Sunde som Successor i Embeedet til Sunds Kald, ey allene besørger den paa sistholdte Som/m/erting afsagde Kiendelse og forelæggelse forkyndt, men og ved Continuations Stevning for deres begangne og seenere forbrydelse lovlig tiltaler dem. D/en 2den ejusdem blev Rætten med sam/m/e Laug Rætt satt Publiceret Lars Lassesen Glesnes paa egne og MedEjeres Veigne hands udgivne Skiøde til Niels Lassesen paa 15 Mark fisk i Gaarden Berge dat: 1 8ber 1766 vid: 508. 2. Mons Monsen Algerøens bøxelsæddel til Niels Monsen paa 1/2 Vog fisk i Kallestad dat: 1 8ber 1766 med Rev: ej dat 3. Lars Michelsen Schages Odels Lysning til 11 1/4 Mark fisk i Gaarden Schage dat: 1 8ber 1766 vid: fol: 508 Ulve Hansen efter forrige tiltale Contra Brithe Olsdatter og Niels Larsen Østvedt mødte for Rætten tilkiende givende at siden hand erfarede Brithe Olsdatter Var af Ejeren Jørgen Rexten beloved de 18 Mark Smør i Gaarden Østvedt til bøxel som hand hende uafvidende bøxlede, Var hand nu i Kierlighed foreenet at cedere og afstaae 1766: 328b sin bøxlede Jordepart for hendes Mand Niels Larsen da hand ey allene haver faaet sin til Jonas Deciderius udlagde bøxel, som og endeel sine Omkostninger tilbage med 26 rdr, derimod forsickrede saavel Niels Larsen, som Peder Knapschog at de vilde frafalde deres Søge Maale mod Ulve Hansen for hans utilbørlige Paasagn paa dem, som hand afbeeder, hvorved da alles pretentioner til hinanden skal være ophævede, og de være i Kierlighed med hinanden foreenede. Publiceret et Skifte brev forrettet d/en 10 Julij 1766 efter afg: Metthe Olsdatter Bildøen vid: fol: 507. Hans Thomesen Eide, Ole Ellingsen Worland, Christen Monsen Eide, Anders Andersen Worland, Jens Michelsen Worland paa egne og Interessenteres Veigne frem stode for Rætten til kiende givende at have indkaldet til dette ting Joen Ørgensen Kaursland, Lars Andersen Kaarevigen Anders {Larsen ibidem} Torjersen ibidem, Wintziens Spilde, Per Jonsen Spilde fordi de dette Aar nogle Uger for pintze tiider har kastet Sild inden for deres Nod, som de havde begyndt at vilde udsætte, derom at vidne indkaldet følgende Vidner, Niels Olsen Tvedt som godvillig møder, Borni Mathiesdatter lige leedis godvillig mødende, Jons Andersen Spilde lovlig stevnt, derfor at lide Dom efter Sagens Omstændigheder Af de indstevnte mødte Per Jonsen Spilde og Lars Andersen Kaarevigen, men ey de øvrige Stevne Vidnerne Michel Peersen Dahle og Wintziens Tøsøen fremstode og afhiemlede Stevne Maaletz lovlige forkyndelse de mødende sagde det Gaarden Spilde og Kaarevig er liggende paa den eene siide af Vaagen, og Worland paa den anden siide af bem/el/te Vaag, saa de har og tilkom/m/er de 2de første Gaarder halvdeelen, og Worland den anden halvedeel, uagtet Worland vil bemægtige sig større andeel, dernæst forklarede de at Worlands Mændene sist havde kastet i bem/el/te Vog Kylleren kaldet, saa at det kast, som nu paasøges \til/hørte dem paa Spilde og Kaarevig, og da det var en Søndag kom de indstevnte med sin Nod og ....(?) Solen gick ned vilde kaste, da Worlands Mændene laae med sin Nod sam/m/estæds, og da Per Johansen Spilde blev dem vaar, sagde hand i maae ey kaste, i veed kastet hører os til, derpaa udkastet de sin Nod, da Worlands Mændene tillige udkastet sin. 1766: 329 de mødende sagde, at have Vidner paa sin Siide ligeleedis, men ey sam/m/e til dette ting indkalte, haabende Vidner herpaa Stæden ey kand afhøres, siden det angaaer et fiskerietz Rettighed, som begge Parter har andeel udi Citanterne tilstode at Spilde og Kaarevig har andeel i sam/m/e Vog, og at de sist kastet i Vogen. Eragtet! Da denne Sag angaaer et fiskerietz Rettighed, som begge Parter holder sig berettiget til efter deres Gaarders beliggenhed ved bemelte Silde Vog Kiølleren kaldet, og som begge Parter agter derom at føre Vidner, bliver Sagen i følge Lovens 1ste bogs 13 Cap: 9 art:, samt 16 Cap: henviist til Aastæden, hvor Citanterne, om de trøster sig dertil, bør indstevne Sagen, og Parterne lade afhøre de Vidner de agter derom at lade føre. Udi den opsatte Sag, indstevnt af Rasmus Thomesen Midtvedt, Contra Grim Olsen Telle, blev Parterne eenig, at stem/m/en til Qvernen skulle, som i forrige tiid, holdes, og den eene ey giøre den anden ringeste fortræd, enten at stem/m/e Vandet høyere, eller lade stem/m/en udløbe imod gam/m/el sædvane og brug, og saaleedis forekom/m/e hinandens Skade paa begge siider, saa de, som freedelige Naboer, her efter kand boe hos hinanden, hvorved Sagen for denne sinde ophæves. 1. Peder Endresen Hamre og Lars Trellevigs bøxelsæddel til Niels Olsen paa 1 p/un/d 3 Mark fisk i Gaarden Ham/m/ersland dat: 2 8ber 1766 med Rev: ej dat: 2. Erich Nielsens Skiøde til H/err Lieutn: Johan Nicolay Møllerop paa 1 p/un/d Smør i Gaarden Snechevig dat: 9 Jan: 1766 vid: 508 3. Michel Larsen Hagenes, Michel Hansen Kallestads Skiøde til Marthe Michels datter afg/angne Paul Hansen Schoges Encke paa 8 155/200 M/ark fisk i Øfre Golten dat: 2den 8ber 1766 vid: fol: 508. 4. Niels Aamundsen Fiereide og Knud Ingebrictsen ibidem deres Skiøde til Willech Nielsen paa 9 Mark fisk i Gaarden Nore Biørøen dat: 2 8ber 1766 vide fol: 509. 5. Opsidderne paa Gaarderne Søre og Nore Biørøen deres Freedlysning at ingen maae rive Løng, og indsette faar i deres Marck samt ved Landet optage Osskiel dat: 2 8ber 1766. d/en 3de ejusdem blev Rætten med sam/m/e Laug Rætt satt Hvorefter deres Kongl/ig Maj/este/ts Foged Heyberg frem lagde til Attestation. 1. Det over Selv Ejerne forfattede Odels Mantal, som blev oplæst og attesteret 2do Tings Vidnet inde holdende 15 qvestioner, som paa sædvanlig Maade blev ligesom forrige Aar besvaret. 1766: 329b Undtagen til den 5te at der ey findes flere Krem/m/erleye end Glesnes, Lochøen og Sollesvig til 11te Hans Ravel lader bruge 1. en part i Lochøen, 2. ditto i Nesse 3. en i Nordvigen 4. Bratenborg og 5. Sangoltzeide. 3. tings Vidne om de Priviligerede Giestgiver Stæder Buchen og Bratholmen. 4. Ditto angaaende Laxe og Silde Vogerne hvoraf Algerøens blev anseet til Skatt for 2 mrk, Agotnes 3 mrk, Bildøens 3 mrk og Selstøen for 2 mrk til sam/m/en 1 rdr 4 mrk 5. Restancen for inde værende Aars Ordinaires Skatt 141 rd 2 – 13 s Laug Rættes Mænd for tilkom/m/ende Aar 1767 opnevnes 1. Hans Jonsen Leerøen 2. Knud Øfre Børnes 3. Ole Torchildsen Hum/m/elsund 4. Thomas Lassesen Glesnes 5. Ole Olsen Kallestad 6. Erich Knapschaug 7. Willach Nore Biørøen og 8. Ole Pedersen Hagenes.
Schiolds Skibbreede [1766] d/en 6te 8ber blev Rætten til almindelig Høstetings holdelse satt paa Tingstædet Møllendahl med Schiolds Skibbreedes Almue, hvor da Deres Høyædle og Welbaarne H/er/r Stiftsbefalings Mand Jørgen Erich Scheel var tilstæde som og Deres Kongl/ig Maj/este/ts Foged Heiberg da Rætten med det for dette Aar opnevnte Laug Rætt blev satt, da alle Laug Rættes Mænd hvis Navne fol: 291 findes undtagen i den svage Ole Nielsen Schiolds Stæd blev antagen Anders Iversen Soleim Og blev for dette Skibbreede de sam/m/e Kongl/ige Forordninger og Øvrigheds ordres, tillige med Fogdens bestalning oplæste som ved Sartor Skibbreede og fol: 326 findes extraherede. Desuden til kiende givet H/er/r Stifts Ambt Mand Scheels ordre til Fogden at til Floens og Nobbens broers Istandsættelse og til Borge broe skal i alt betales 37 rdr 2 mrk som skal Reparteres dat: 14 aug: 1766 Dernæst publiceret følgende documenter 1. Skifte brev dat: 5 Maij 1766 paa Øfre Bratland efter afg/angne Brithe Zachariasdatter vid: 509. 2. ditto paa Fyllingen d/en 29 Junij 1766 efter Gietle Lars Datter 3. ditto paa Grimstad d/en 30 Junij 1766 efter Salemon Halvorsen. 4. Assessor Von der Lippes bøxelsæddel til Rasmus Monsen Selle paa Mølle bruget ved Aarestad dat: 20 Dec: 1765 med Rev: 5. ditto hands bøxelseddel til Johannes Andersen paa Mølle bruget som Jonas Rasmusen forhen har eyet Ved Aarestad Elven dat: 7 Julij 1766 med Rev: 1766: 330 6. Clamer Eberhard Moritzens Skiøde til Rasmus Mogensen Selle paa sit Mølle Huus staaende paa Aarestads Grund dat: 31 Sept: 1766 vid: fol: 510. 7. H/err Jørgen Meldahls udgivne bøxelseddel til Lars Pedersen paa 2 p/un/d Smør i Gaarden Haucheland dat: 1 Sept: 1766 med Rev: ej dat Fogden Heyberg haver til dette Ting paa Justitiens Veigne med Mundtlig Kald og Varsel ladet indstevne Jacob Jacobsen Dolvig, Lars Nielsen Steensvig, og Tollev Larsen Søreide for begangne SlagsMaal med hinanden, da de i denne Som/m/er arbeydede paa Hops broen for at høre Vidner og lide Dom. til Vidner er under Lovens Fals Maal indkalte Ole Johannesen Yttre Hope, Ole Joensen Ham/m/ersland, Joen Nielsen ibidem og Mons Nielsen Dolvig Stevne Vidnerne Jaen Tveteraas og Michel Sædahl fremstode og eedelig afhiemlede Stevne Maaletz forkyndelse, alle mødte saavel de indstevnte som Vidnerne untagen Jacob Jacobsen Dolvig. Fogden begierede derefter at Rætten vilde i Eed tage de indstevnte Vidner og derefter lade dem giøre deres Forklaring hvorleedis dette Slags Maal har tildraget sig. 1. Vidne Ole Johannesen Yttre Hope efter behørig Formaning Vidnet var givet aflagde sin Eed at vilde udsiige Sandhed, og forklarede det Vidnet tillige med 26 Mand Var 14 [dage?] ongefær for S/anc/te Hans dags tiider dette Aar at arbeyde paa Hops broen hvor da alle Arbeyderne vedtoeg at ville selge all den Spam (Spon) der faldt af ved den Nye broe, som de til bekostning besparelse og Afdrag vilde benøtte sig af til fellis bæste, derimod satte Jacob Jacobsen Dolvig sig og ey vilde selge sin Spon, men beholde sponen for sig og 2de andre Mænd som hand øxede Luner for, og da de øvrige omsiider tilstoed ham sin Spon, og da en dreng fra Grimstad kom og toeg et fang Spon for at føre den til Kiøberen af Sponen, og toeg sam/m/e af den Jacob Jacobsen havde lavet sig til, skuet hand drengen derfra som og ikke siden toeg videre spon, og da Lars Nielsen Steensvig sagde til Jacob Dolvig, skuer du drengen fattet hand Lars Steensvig og skuet ham over en hugge benck saa at Lars derover faldt baglengs saa hands fødder stoed op i Veyret og da Lars Steensvig var staaet op af sit fald kom hands Sønner Niels Larsen og Tollev Larsen tillige med Jacob alle om hinanden ved Elven og da saae Vidnet at Jacob havde fattet Tollev i haaret, og begge at være udkomne i Elven hvor der Var lidt Vand udi, hvor da Tollev 1766: 330b raabte Vidnet til hielp, at hand skulle faae Jacobs hænder af sit haar, som Vidnet og efterkom, og saaleedis fick dem skildt ad, 2. Vidne Ole Jonsen Ham/m/ersland efter aflagd Eed forklarede i et og alt om tiiden og stæden som forrige Vidne, uden forandring, og at have hørt at Tollev raabte til Vidnet Ole Johannesen Yttre Hope det hand skulle kom/m/e sig til hielp at faae Jacobs haand af haaret, og da Jacob og Tollev var kom/m/et af Elven saa hand de holdt hinanden i Klæderne da Vidnet skilte Jacob fra Tollev som og skeede 3. Vidne Joen Nielsen ibidem efter aflagd Eed forklarede i et og alt som forrige Vidne, Ole Jonsen forklaret haver. 4. Vidne Mons Dolvig efter aflagd Eed, sagde det som forrige Vidne i alt rigtig forholdt sig, og at Jacob holdt Tollev i haaret i Elven til de skiltes ad Fogden forlanget Lavdag for den udeblevne Eragtet Den lovlig indstevnte og ey mødende Jacob Jacobsen Dolvig forelægges Lavdag til nestkommende Som/m/erting anstundende Aar 1767. Fogden Heiberg haver til dette ting ladet indstevne Knud Zachariasen med mundtlig Varsel for Resterende Kongl/ig Skatter for hands Leylænding Ole Iversen Unneland pro 1759 hvilcke Skatter beløber 10 rdr 3 mrk 13 s: som bem/el/te Knud Zachariasen udi Skrivelse til afg/angne Cam/m/eRaad og Foged Bildsøe dat: 21 Julij 1760 har vedtaget for bem/el/te sin Leylænding at betale af bem/el/te Skrivelse produceret Fogden en verificeret Extract som hand begierede ad Protocollum tilført. og ellers fremlagde det originale brev til Confrontation med sam/m/e, hvorefter hand paastoed ved Dom tilfunden bem/el/te Skatter at udreede med Omkostning Den indstevnte blev paaraabt men ey mødte. Stevnevidnerne Jaen Tveteraas og Michel Sædahl fremstode og afhiemlede Stevne Maaletz lovlige forkyndelse i hands hustrues paahør Eragtet Den lovlig indstevnte Knud Zachariasen forelægges Lav dag til nestholdende Som/m/erting tilkom/m/ende Aar 1767. Publiceret Daniel Friles bøxelsæddel til *til Ole Halvorsen paa et støcke Marck under Natland sorterende Udløebøe kaldet dat: 6 8ber 1766 med Rev: Procurator Reutz histerede for Rætten paa Sing/neu/r Bastian Reimers Veigne boende paa Nordaas og i Rette lagde en skriftlig Stevning til et Tings Vidne dat: 15de passato hvorved hand til dette ting har ladet indstevne Cam/m/er Assessor Thomas Løv Preus til at anhøre eedelig Vidnesbyrd og Forklaring af bonde Manden Ole Totland, angaaende Kiøbet om en Hæst 1766: 331 af den indstevnte følgelig Stevningens Indhold som Comparenten producerede, paateignet at være lovlig forkyndt Procurator Broose mødte efter ordre af Høy Welbaarne H/err Stiftsbefalings Mand Scheel og fremlagde et Indlæg hvilken hand paastoed for Rætten oplæst. Assessor Preus mødte og forestillede at hand med Bastian Reimers er bleven accorderet paa H/err borgemæster Fasmers Veigne om hands hæst for 40 rdr, men derunder er aldrig hands høyvelbaarenhed H/err Stiftsbefalings Mand Scheels Navn bleven nevnet, langt mindre bemeldet at sam/m/e skulle blive til hans Vognhæst, men saadant maae ufeylbar være et opspunden Snack enten af Reimers eller hands Fuldmægtig Reutz for efter sædvane at fornøye sig ved at ..t..pretere(?) og chicanere end og uvedkom/m/ende og ustevnte Persohner, Sagen er allene som melt til et tingsvidne for Byetinget incam/m/ineret, hvilcket Stevne Maal utrøckelig gaaer ud paa den Accorde som imellem Reimers og Comparenten skulle være sluttet, her søges Oplysning om noget som ikke i Stevningen er lovlig benevnt, at Comparenten kand altsaa ikke andet end protestere imod Stevningens Antagelse, da sam/m/e er uden for den anden Sag, og ikke har saadan Indretning eller benevner det Reele som Lovens 1 bogs 4 Cap: 5 art: befahler sc: at Tingen skal nevnes hvorom Vidners førelse skal skee, paastoed derfor Stevningen afviist til lovligere Indrettning om Citanten trøster sig til for eftertiiden at attaqvere Comparenten, hvorom hand afvarter den Respective Rættes Kiendelse forinden qvestioner bliver antagne til examination. Procurator Reutz for Citanten Sing/neu/r Reimers Replicerede til hands Høy Velbaarenheds Indlæg dette, at det skulde giøre Citanten Reimers ondt, at hands Høy Velbaarenhed uformercket er indtraad i denne Sag, som dog aldrig haver været Citantens Sind eller Øyemeed, da Citanten allene haver havt med Assessor Preutz og ingen anden at giøre, i henseende til den omstevnte og accorderede hæst, og til han/n/em nemlig den indstevnte maae og bør altsaa Citanten allene holde sig, ellers sagde Comparenten at hand i Anledning af hands Høy Velbaarenheds Forestillelse vil indberette sin Principal det passerede for om mueligt bliver at faae ham beqvem/m/et til Forandring i den i Sagen tagne tour alt i underdanigst og ydmygst Regarde af hands Høy Velbaarenheds høye Persohn efter at det indstevnte Vidne først er bleven afhørt, hvilcket Comparenten paatrengede uagtet den derimod giorde formeentlig lovstridige exception af den indstevnte siden Sagen findes benevnt hvorom skal Vidnes og at Stevningen er en Continuation af den Stevning som er udgaaet til bye tinget i Bergen, hvoraf 1766: 331b Comparenten fremlagde ligelydende Gienpart til Indlem/m/else i dette tingsVidne, hvorefter hand paastoed Rættens pleye til Vidnetz Antagelse, og forbeholdt ved aparte Søgemaal at tiltale H/err Assessor Preutz for hands imod Comparenten bragte usande beskyldninger om Chicane og dislige imod ustevnte som er langt fra Comparentens Naturel og Sind Ass: Preus igientoeg sin forrige Protest imod Stevningens Antagelse, og forestillede end ydermere hvor kendelig galt og forstyrret Proc: Reutzes anlæg er, da hand for en Ræt tracterer en Sag med Stevning og for en anden Rætt med Continuations Stevning hand Comparenten benægtede den af Reutz frem lagde Copie byetings Stevning, og ansaae sam/m/e ikkun som en bencke Lap, thi til Reutzes Verification paa sam/m/e kand ikkun kastes liden Reflexion, ikke distomindre seer dog Rætten deraf ifald sam/m/e skulle være det hand ikke troer Copie af byetings Stevningen at saa Vel Sing/neu/r Reutz som hands smucke Principal har havt fuldkom/m/en intention med at chicanere uvedkom/m/ende det Comparenten troer maae sigte hen til hands høy velbaarenhed von Schele, da det her fremlagde chartech tillige Sludder Vurren omrører at hæsten skulle være kiøbt til en Viss Herres Vognhæst, hvilcket siste Comparenten aldeelis benægter og forbeholder sig tiltale saavel til Principal som FuldMægtig for deres daare kiste Omsvøbs Veye, paatrængede i øvrigt Rættens Kiendelse om denne ulovlige Stevnings Afviisning da den i ingen Maade har nogen lovlig Assistence. Proc: Reutz Vilde til sin tiid handle med Preus om hands brugte Chicaner da intet andet uden bittre Ord viiser sig udi hands heele tilførsel, men Comparenten vedblev sit forrige og paastoed det mødende Vidne afhørt til qvestioner som hand skal frem sætte saasnart Vidnet er i Eedtagen. Preutz paastaaer at Vidnet aldeelis ikke maae blive admitteret førend Stevningen Ved Kiendelse er admitteret og kiendt lovlig, da Comparenten Reserverer sig det derefter videre fornødne og imidlertiid forsickrer Sing/neu/r Reutz at møde ham hvor det og være skal. Eragtet Det indstevnte \Vidne/ Ole Totland admitteres til Forklaring da det er hands rette Verne ting hvor Assessor Preus til Vedermæhle sam/m/e er indkaldet at anhøre. Preutz som har bemerket at Rætten ved den aflæste Kiendelse ikke til fuldkom/m/enhed har observeret den af Comparenten herfor en alli- 1766: 332 gerede Lovens 1ste bogs 4 Cap: 5 art: og sam/m/es utrøckelige Indhold taget til Conference med den af Citanten i Rettelagde Stevning som intet Reel inde holder hvorom indstevnte Vidne Ole Totland skal prove, dette har været og er Comparentens paastand og derom igientager sin forrige paastand til Rættens Kiendelse, thi Comparenten har intet frem ført med(?) Vidnetz Værneting derfor var den Kiendelse i den tilfelde ufornøden, Comparenten bad ydmygst at det pro et Contra af Protocollum dicterede tillige med Stevningen samt den af Reutz fremlagde benckelap som aldeelis er benægtet maatte blive taget under nøyagtigste Overveyelse og med Rættens assistence blive pleyet, hvis ikke Reserveret hand sig Ancke over alt mod Lovstridende foretagende. Procurator Reutz paatrengede det mødende Vidnetz antagelse efter Rættens Kiendelse og indstillede til Dom/m/eren hvorleedis Ass: Preutz efter Forordningen af 3 Martij 1741 ved at bemøye Rætten med Kiendelse paa Kiendelse bør blive at ansee da det engang er kiendt at Vidnet skal afhøres Eragtet Rætten vedbliver sin forrige Kiendelse om Vidnet Ole Totlands Vidnesbyrds aflæg, i fald hand møder, naar Stevne Maalet er afhiemlet efter Stevne Vidnernes paateigning, da Assessor Preutz fra Vidløftighed burde entholde sig, Sam/m/e Stevne Maal blev af Jan Andersen Tvedteraas og Michel Sædahl eedelig afhiemlet lige efter deres paateignings Udviis, da sam/m/e af H/err Assessor Preus var paateignet d/en 20 sep: sistleeden at være forkyndt Den indstevnte Ole Totland blev 3de gange paaraabt men ey mødte. Procurator Reutz bad at Afhiemlings Mændene maatte tilspørges om ikke Vidnet Ole Totland nu var her i tingstuen tilstæde ved Stevningens inCam/m/ination og om de veed Aarsagen efter Ole Totlands Ord hvorfor hand absenterede sig Stevne Vidnerne sagde de vel har seet ham i dag her i tingstuen, men nu efter 3de ganges paaraab af ting Gaarden ey møder, da de ey veed Aarsag dertil, Procurator Reutz i saadan Anledning maatte erindre om Forelæggelse under Fals Maal for Ole Totland til nestkom/m/ende Som/m/erting at møde persohnlig med sit eedelige Vidnesbyrd til qvestioner som da for ham skal Vorde fremsatt 1766: 332b Eragtet Den lovlig indstevnte og ey mødende Ole Totland forelægges under Lovens Fals Maal til næste ting anstundende Aar at møde sit Vidne at deponere udi den indstevnte tingsVidne Sag. Assessor Preutz begierede det passerede sig beskreVen meddeelt hvortil hand begierede 24 s til det Stemplede Papier Procurator Synderborg for H/err borgemæster Danchert Petersen Fasmer tilkiendegav ved skriftlig Stevne Maal at have indkaldet Mad/ame S/a/l/ig/ Ober fiske Vrager Jørgen Reimers Encke og Sønn Bastian Reimers af dato 17 sep: sist leeden som lovlig var forkyndt efter sam/m/e Stevnemaals Paateigning som hand i Rette lagde, hvor ved de var kaldet til Doms Lidelse at betale de toe tredie Parter af 149 rdr som Citanten borge mæster Fasmer for Hendrich Reimers i Khvn (København) havde ud...(?) og udbetalt, hvilcken var en Sønn til Encken og hendes afdøde Mand, og en broder til Bastian Reimers, alt i anledning af bem/el/te S/a/l/ig/ Jørgen Reimers som Faders Skrivelse og Forlangende til H/err borge Mæster Fasmer, til beviis om Gielden anviiste Comparenten in Originali bem/el/te Hendrich Reimers som nu er død hands originale beviis til borge Mæsteren af 11 Sept: 1759 item hands seenere Missivische beviis af 24 sept: sam/m/e Aar, og endnu hans biliette til Velbemelte H/err borgemesteren som viiser Kravetz fuldkomne Rigtighed og de Fatales Omstændigheder, hvor udi den afdøde Hendrich Reimers haver været, men hvorfra Citanten borgemæsteren han/n/em haver udløst med begier om sam/m/e documenter at maatte blive Comparenten som anviiste extraderede, og saaleedis sluttelig for denne sinde fremstillede hand Stevne Vidnerne til Afhiemling om begge indstevnte ikke møder og tager til Afhiemling Stevne Vidnet Politie betiendt udi Bergen Christian Dam fremstoed tillige med Ole Arnesen Totland og afhiemlede Stevne Maaletz forkyndelse lige efter deres paateignings Udviis Procurator Sønderborg hernæst indloed Sagen til Doms med Paastand at begge indkaldte Mad/ame Reimers og Sønn Bastian maae blive tilpligtet at betale de 2/3 parter af den paastevnte sum/m/a 149 rdr 4 mrk 8 s med Intresse fra Stevningens dato til betalning skeer, og 16 rdr i Processens 1766: 333 Omkostninger med indbereignet Procurator Sallarium for Møye og tiids spilde. De indstevnte Mad/a/me Reimers og Sønn Bastian Reimers blev paaraabt men ey mødte ey heller nogen paa deres Veigne. Procurator Sønderborg paastoed Lavdag for de ude blivende til næste Rætt Eragtet De lovlig indstevnte og ey mødende Mad/a/me S/a/l/ig/ Jørgen Reimers med Sønn Bastian Reimers forelægges Lavdag til nestholdende Som/m/erting anstundende Aar 1767 de fremlagde 3de breve blev som anviiste af Rætten paateignede og Comparenten Sønderborg extraderede efter hands forlangende. Procurator Sønderborg tilkiende gav til dette ting {at} Lars Steensvig med de 2de Sønner Tollev Søreide og Niels Grimstad at være indkaldet med skriftlig Stevning af 17 sept: sistleeden formedelst de 3de indstevntes ulovlige behandling mod Citanten Jacob Dolvig under og ved det der handledes om Hope broes Forarbeydelse ham tillodnede part af Spon udi sam/m/e, som hand ey vilde forhandle til tingsVidnes Erholdelse om hvilcket Stevne Maals Lovlige forkyndelse hand fremstillede Stevne Vidnerne til Eedelig afhiemling efter deres paateigning item ogsaa de andre Stevne Vidner Ole Arnesen Totland og Halvor Michelsen Søevig til den videre paateignings Afhiemling hvorved end fleere Vidner er indkalte. Stevne Vidnerne Poilitie betienten Christian Dam og Ole Totland afhiemlede den første allene at have stevnt Lars Steensvig og Lehns Manden Jan Andersen til Veder Mæhle, endnu fandtes andre Stevne Vidners paateigning nemlig Ole Arnesen Øfre Totland og Halver Michelsen Søevigens paateigning hvorved sam/m/e dag af dem er indkalte Vidner, som i Stevne Maalet navngives sc: Mons, Ole, Simon Haucheland, Ole Hammersland, Ole Hope, Lars Grimstad og Niels Grimstad, samt for Tollev Larsen Søreide, sagde at de ey har for Vidnerne oplæst den skriftlige Stevning ey heller for de indstevnte men mundtlig ankyndiget alle at møde efter Stevnemaaletz Indhold som de ey havde med sig eller tilstæde men allene fortolte dem om detz Indhold som de afhiemlede Eragtet Da dette Stevnemaal er deels ved Stevne Vidnet Christian Dam og Ole Arnesen forkyndt for Lars Steensvig og til Vedermæhle for LehnsMand Jaen Tvedteraas efter skriftlig Stevne Maal, men af Ole Totland og Halvor Søevigen mundtlig ind kaldet saavel de paagieldende som Vidner 1766: 333b efter deres paateignings Udviis, da sistbem/el/te Stevne Vidner tilstaaer ey at have havt med sig den skriftlige Stevning til forkyndelse, da i henseende deres paateigning er Confus mand ey deraf kand see hvor der er Vidne eller sigtede Hoved Mænd, bliver Sagen udsat til næste ting at lovlig og ordentlig Stevnemaal Vedkom/m/ende kand gives og da i agttages hvad Lov befahler om skriftlig Stevne Maals Forkyndelse. Procurator Sønderborg paa Citanten H/err borge Mæster Fasmers Veigne æskede den siste ting indstevnte Sag Contra Daniel Friile og begierede den til næste ting udsatt anviisende Stevning til tings Vidne samt forbeholt Citanten H/err borgemæster Fasmers Rætt. Procurator Broose for Daniel Frile Refererede sig til hands forrige og forbeholdt hands videre Rætt Eragtet Da Citanten paaberaaber sig Tings Vidne Sag at incam/m/inere udsættes hoved Sagen til næste ting Procurator Sønderborg for H/err borgemæster Fasmer til kiende gav ved skriftlig Stevne Maal af 22 sept: sistleeden at have indkaldet Daniel Friil med Vidner angaaende Ulovlig Omgang paa bem/el/te Hope Gaard til Tings Vidne, og bemerkede at Stevningens datum d/en 22 Sept: sistleeden som melt er en feyl Skrivelse hvilcket nermere sees af paateigningerne af dens forkyndelse hvilcken feylskrivelse af dato ikke kand Relevere til mindste prejudice for Stevningen i sig selv. Om sam/m/es Stevnings lovlige Forkyndelse for Hoved Mænd og Vidner d/en 18, 19, 20 22 og 23de sept: avigte efter paateigningernes Udviis fremstillede hand Stevne Vidnerne Christian Dam Ole Arnesen Totland, Halvor Michelsen Søevig, Johannes Monsen og Michel Arnesen Bratland der 2 á 2 har forkyndt Stevningen Procurator Brose for Sing/neu/r Daniel Frile merkede at ey allene Stevnemaaletz datum er forstørret men end og at det ey er forkyndt saa lang tiid forud som Loven allernaadigst fastsætter hand benægtede derfor hvad Sønderborg til Undskyldning har forebragt, sær da hand ey har kundet nevne end siige beviise nogen anden Stevne Maaletz datum hvorfor hand paastoed sam/m/e afviist alt under Videre lovlig forbeholdenhed. 1766: 334 Procurator Sønderborg Refererede sig til paateigningerne paa Stevningen og loed sam/m/e med dessens afhiemling contradicere og annulere Proc: Broses altfor høflige foregivende og paastand Brose Vedblev sit forrige og naar derom er kiendt forbeholdt det videre fornødne Sønderborg paatrengede Stevne Vidnernes Afhiemling som Realite og forbeholdt det fornødne Eragtet Optages til Kiendelse til i Morgen, da de mødende Stevne Vidner allene afhiemler deres paateigninger Christian Dam og Ole Arnesen Totland afhiemlede at de efter deres paateigning af 18 og 19 sept: h: a: har forkyndt Stevne Maalet for de derudi benevnte Persohner, ligeleedis forkyndt af Stevne Vidnerne Ole Totlan og Halver Michelsen Søevig d/en 19 Sept: som de afhiemlede – Stevne Vidnet Johannes Monsen boende i Bergen og Michel Arnesen Bratland afhiemlede deres paateignings udviis af 22 sept: som de d/en 23de ejusdem har underteignet, eedelig blev af Ole Totland og Michel Arnesen afhiemlet siste paateigning for de benevnte at være skeed d/en 20 sept:, Aflyst og udslettet Erich Nielsen Kongshavns udgivne Obligation til Sing/neu/r Diedrich Fasmer paa Capital 500 rdr dat: 5 Maij 1766 efter Creditors qvitence af 11 Sept: 1766. Publiceret 2. Erich Nielsen Kongshavns Pante Obligation til H/err Lieutnant Niels Dahl paa Capital 650 rdr dat: 11 sept: 1766 vid: fol: 510. 3. Simon Monsen Hauchelands Skiøde til Ole Andersen paa 18 Mark Smør i Haucheland dat: 6 8ber 1766 vid: fol: 511 4. Ole Olsen Hornes sit Skiøde som Laværge for Kari Larsdatter paa 18 Mark Smør i Gaarden Flesland dat: 6 8ber 1766 vid: fol: 510. 5. Et forlig indgaaet imellem Anders Olsen Millen og Pigen Berthe Larsdatter, som for beskyldning har declareret ham frie og desangaaende er forligt dat: 6 8ber 1766 vid: fol: 511. d/en 7de ejusdem blev Rætten med sam/m/e Laug Rætt sat Publiceret Niels Larsen Lønningen med fleere Værgers Skiøde til Anders Joensen paa 1 Spand Smør 1/4 huud i Gaarden Sletten dat: 6 8ber 1766 vid: fol: 511. 2. General Krigs Com/m/issair Gelmeydens Odelslysning til Gaarderne Aandeland, Næsse, Grimen og Tongeland dat: 6 8ber 1766 vid: fol: Derefter blev de udsatte Sager foretagne. 1766: 334b
Hans Andersen efter forrige tiltale Contra Knud Zachariasen Procurator Broose for Citanten paatrengede Dom efter sin længst udførte Procedur Procurator Heitmand Var for Rætten tilstæde som antaget FuldMægtig af Knud Zachariasen udi afg/angne Procurator Cramers Stæd, og producerede udstæd Contra Stevning i den/n/e Sag lovlig forkyndt for alle vedkom/m/ende Stevningen dat: 6 Maij h: a: med paateigning at være lovlig forkyndt, til hvis Afhiemling hand fremeskede Kals Mændene Procurator Broose vedtoeg Stevne Maalets lovlige forkyndelse for hoved Citanten, da Kals Mændene Jaen Andersen Tveteraas og Michel Sædahl afhiemlede Stevne Maaletz lovlige forkyndelse for de i Stevningen omrørte Vidner Chrispinus og Erich Crispinusen Lie Procurator Heitmand udbad sig Rættens Foranstaltning om Vidnernes paaraabelse. begge indstevnte Vidner mødte hvilcke Procurator Heitmand forlangte Eedfæstede og afhørte paa følgende qvestioner. 1. Om ikke Vidnerne er bekiendt at Contrastevnte Hans Andersen afvigede sin bøxel paa Contra Citantens Gaarde part Lie paa Uret og ulovlig Maade, tvert imod egen Forpligt i hans erholte bøxel brev paa Contra Citantens Ejendom uden at erlægge det tilbørlige, og i øvrigt at holde sig hands Forpligt i bøxelbrevet efterretlig. 2do Om Vidnerne ikke afveed den imellem Contra hoved Citant passerede handel og Kiøb, da Contra Citanten som Kiøber og hoved Citanten som Selger af endeel Slagtefæ og beester som hoved Cit: har soldt Contra Citanten og af den første af den siste strax ved Kiøbetz Slutning moedtog i haandpænge paa Kiøbet 1 rdr. og forsickrede Contra Citanten om Kiøbetz Uryggelighed 3tio Om Vidnerne ikke har været brugte som beskickelses Vidner mundtlig deels uden Contra Citantens følgeskab og deels i følge med ham at formaae hoved Citanten til den sluttede Contracts opfyldelse, og i saadan henseende til Overflød derhos tillige an og tilbuden hoved Citanten Resten af Kiøbe Pengene efter sluttet Accord. 1766: 335 4to Om Vidnerne ikke tillige er vidende at hoved Citanten i alle tilfelde som nu før er omspurt har viist sig uvillig. Procurator Broose protesterede mod de Qvestioner som er uden for Sagen og Stevne Maalet. Proc: Heitmand holdt sig til fremførte qvestioner for Vidnerne som indrettet efter Stevne Maalet og i Conformite med Lov eskede Vidnerne førte og deres Svar directe paa Qvestionerne indrettede, i hvad hoved Citanten end enten af Frøgt for Sandheds oplysning eller i andre Maader kand være meent under hands nu fremførte Protest og altsaa formodede Rættens lovlige behandling Eragtet Vidnerne admitteres til forklaring og Eeds Aflæg 1. Vidne Chrispinus Jensen Lie efter aflagd Eed svarede til 1ste qvestion svarede hand veed at Hans Andersen foer fra Lie, men ey veed om det var paa uret Maade, veed ey heller hvad forpligt der er ind ført i Hans Andersens bøxelbrev Heitmand herunder fandt fornøden at spørge Vidnet om det ikke veed har hørt eller erfaret, at hoved Citanten Hans Andersen Steen er afviget Contra Citantens til ham bøxlede Ejendom uden Contra Citantens foreviidende, og Minde paa underfundig Maade Vidnet svarede Ney hverken at have hørt det eller Veed andet end hand reyste fra Gaarden Lie paa en ærlig Maade. til 2den qvest: Vidnet Veed at Zachariasen kiøbte 5 beester af Hans Andersen og at accorden var saaleedis at Kiøberen skulle give Hans Andersen 25 rdr der for og gav derpaa 1 rdr paa haanden, da Zachariasen loved ham de Accorderede Pænge til Paaske, og paa den Maade skulle staae ved Magt Brose herunder tilspurte Vidnet naar den om Vundne Accord blev sluttet Resp: hand erindrer ey til visse enten det var for eller efter Juule tiider ongefær til nu anstundende Vaar 2 aar siden 3de qv: svarede jo hand selv bar ikke pængerne til Hans Andersen, men saae da hand var tilstæde at Lars og Sieur Aaland bragte ham de 24 rdr som Hanses Kone ey vilde modtage da Hans Andersen ey var hiem/m/e eller tilstæde, da bem/el/te Mænd desuden en anden gang 14 dages tiid der efter imod Som/m/er Maal tilbød ham pengene som ey heller blev modtagne af Hans Andersens Kone da hendes Mand ey heller den gang var til stæde. til 4de svarede Ney derom at være uvidende og ey har hørt noget desangaaende. 1766: 335b Heitmand under forbeholdenhed forbie gick fleere Qvestioner til Vidnet denne sinde og begierede de fleere Vidner fremkalte 2. Vidne Erich Chrispinusen Lie efter aflagd Eed forklarede til 1ste svaret enstem/m/ig som 1ste Vidne til Heitmands Subqvestion hand ey veed noget derom da hand den tiid Hans Andersen reyste fra Lie var Com/m/anderet som Soldat at giøre Vagt i Bergen til 2den qv: svaret enstem/m/ig som forrige Vidne om Accorden at have hørt nemlig at derfor af Kiøberen skulle gives 25 rdr og derpaa i haand penge 1 rdr leveret Selgeren, til Subqv: at accorden blev sluttet om Vinteren da Hans Andersen Vaaren derefter reyste fra Lie som tilkom/m/ende Vaar er 2 aar siden til 3de svarede herom gandske at være uvidende da hand den tiid var fraværende og i Bergen paa Comando. til 4de svaret det Veed hand aldeelis intet om. Proc: Heitmand under lige forbeholdenhed og forbigaaer til dette som forrige Vidne Reserverede fleere Vidners førsel i begivenhed med beger om Sagens Anstand til næste Rætt Procurator Brose med benægtelse af alt hvad mand af Vidnernes forklaringer kunde Vilde uddrage mod hoved Citanten paatrengede Dom efter længst udførte Procedur Heitmand under protest mod Overiilelse vedblev sit forrige Eragtet Sagen gives Anstand til næste ting Knud Zachariasen efter forrige tiltale Contra Madtz Andersen Unneland og Sønn tillige med Anders Olsen og Sønn. Proc: Heitmand paa Zachariasen som hoved Citants Veigne Refererede sig til udførte Procedur i Sagen og som før ofte skeed er paatrengede endelig Dom i Sagen Madtz Andersen Unneland paa egne og Sønns Veigne forlanget Sagen udsatt da hand til næste ting belover med Contra Stevning at begiegne Sagen Proc: Heitmand forestillede at den paaberaabte Contra Stevning bestaar vel ikke i andet end udflugt og Sagens Videre Ophold til Upligt thi maatte altsaa Comparenten vedblive sit forrige paatrengende. Eragtet Sagen gives Anstand til næste ting da Madtz Unnelands paaberaabte Contra Stevning i rette kom/m/er efter hands paastand og Løfte. 1766: 336
Udi Sagen af H/err Justitz Raad Carbiner indstevnt efter forrige tiltale mod Hans i Kalvedahlen og Michel Iversen Røring mødte Procurator Reutz paa Citantens Veigne og producerede Lavdagen beskreven med paateignet forkyndelse dernæst i Rette lagde Comparenten bekræftet Gienpart af det Skiøde som er givet Hans i Kalvedahlen af Citanten paa det omstevnte Huus da Originalen beroer hos fornevnte Hans Kalvedahlen selv, dat: 17 Julij 1761 indeholdende blandt andet at saalænge Hans Kalvedahlen selv eyede Huuset skulle det staae paa Pladtzen og hand at betale Aarlig udi Grunde Leye 2 rdr men da hand desuagtet nu haver bortsoldt huuset uden Citantens Minde og forevidende til medstevnte Michel Røring som nu boer derudi; hvilcket Comparenten beviiste med en beskickelse udferdiget fra H/err Justitz Raaden med sin paateignede Continuation imod begge de indstevnte, saa Referered hand sig til Stevningen og derefter i Relation til Lovens Pag: 483 art 1ste indstillede Sagen til Dom, med paastand at begge de indstevnte Vorder tilfunden at lade bortage eller nedrive Huuset af Citantens Grund, samt at betale de Resterende 2de Aars Grundeleyer fra Michaelij 1764 og indtil de Huuset bortfløtter med 1 rdr Aarlig, og endelig foruden deres ubillige Forhold at erstatte Citanten denne Rættergangs bekostning med beskickelserne i alt 10 rdr. Procurator Brose paa de 2de indstevntes Veigne benægtede alt ubeviisligt begierende Copie af det passerede og Anstand til næste ting under Reservation af Contra Stevning. Procurator Reutz vedblev sit forrige og at urgere Dom i Sagen Eragtet Sagen gives efter de indstevntes FuldMægtiges Paastand Anstand til næste ting, saa vel til Udskrifts erhvervelse som Contra Stevnings Udtagelse. Publiceret Seminarii Forstander Joen Mariagers bøxelseddel til Willum Larsen paa 1 p/un/d i Gaarden Knappen dat: 10 Nov: 1765 med Rev: 2. Rasmus Zachariasen med fleeres Skiøde til Anthonius Zachariasen paa 2 p/un/d 6 Mark Smør 24 Kander Malt i Gaarden Øvre Bratland dat: 6 8ber 1766 vid: fol: 510 3. Skifte Instrument at Peder Jacobsen er eyende og har arvet 13 1/2 Mark Smør 9 Kander Malt i Gaarden NordEide dat: 7de 8ber 1766 vid: fol: 512. 4. Ole Nielsen Tistads Odels Lysning til 1/2 Løb 9 Mark Smør i Gaarden Henne dat: 7 8ber 1766 vid: fol: 512 1766: 336b
Niels Pedersen Tistad og broder Ole Pedersen Lund haver ved mundtlig Varsel til dette Ting ladet indstevne sin broder Albert Pedersen Henne som den der har mod deres Veigne udleveret En Sølv Kande, hvorudi de alle har været Lod tagne, men da Sagen stoed under Forliig blev Sagen udsatt til i Morgen. Niels Pedersen bandede 2de gange for Rætten og altsaa til Sognetz fattige udbetalte 30 s: som blev leveret til Præstens Medhielper Halver Øfstue at tillevere Sognepræsten H/err Meldal til distribution til Sognetz fattige. Anders Ingebrictsen Nedre Fyllingen Contra Anthonius Jonsen Aure Tuen fremstode begge for Rætten tilkiende givende at være med hinanden foreenede paa den Maade at de Ord Anthonius Jonsens Hustrue Ubeviislig og i Ubesindighed har udtalt skal aldeelis Være som utalte døde og kraftesløse og ey kom/m/e Citanten Anders til ringeste forkleinelse eller Nackdeel i hands gode Navn og Røgte hvorved Sagen ophæves. Assessor Preus fremstoed for Rætten og ærbødigst til kiende gav at hand ved skriftlig Stevne Maal af \8de/ 7ber sistleeden haver til dette nu holdende høste ting lovlig indstevnet Sing/neu/r Bastian Reimers ved Dom at tilpligtes at betale Comparenten den Sum/m/a 89 rdr 2 mrk 4 s: efter en Reigning dat: Khvn d/en 13 sept: 1759 som den indkaltes broder Hendrich Reimers haver formeret for bekomne Vahrer og Contanter fra 1749 hvoraf en ligelydende Reigning er blevet den indkalte overleveret ved Stevningens forkyndelse som erfares at Være rigtig af Stevne Vidnerne paa Stevningen giorde paateigning. Comparenten er berettiget til dette SøgeMaal formedelst Hendrich Reimerses paa Originale Reigning teignede Anviisning at den indkalte Bastian Reimers vilde betale ovenmelte Summa til Foreviiseren af sam/m/e Reigning sam/m/e Originale Reigning blev for Rætten anviist med begier sam/m/e paateignet extraderet. I øvrigt afvartende om den indkalte møder hvis ikke paastoed Comparenten ham Lavdag forelagt Stevne Vidnerne Christian Dam og Ole Totland vedstoed og afhiemlede Stevnemaaletz forkyndelse. Og da den indstevnte Bastian Reimers 3de gange blev paaraabt men ey møder blev følgende Eragtet Den lovlig indstevnte og ey mødende Bastian Reimers forelægges Lavdag til nestholdende Sommerting tilkom/m/ende Aar 1767. 1766: 337
Udi Tingsvidne Sagen indstevnt af borgeMæster Fasmer Contra Daniel Friil eragtes at Stevne Maalet admitteres da Rætten Continuerer saa vel i dag den 7de som paafølgende 8de 8ber og altsaa ansees lovlig Varsels tiid at være givet efter Kalds Mændenes paateigning og afhiemling Procurator Brose fremgav hands Exception og Erindringer imod Stevne Maalet i sig selv hvortil hand sig Refererede Procurator Sønderborg for H/er/r borgemæster Fasmer mødte og henholdt sig til Stevne Maalet samt besvarede den ind komne skriftlige exception saaleedis, at det omstevnte er passeret i Aaret 1764 fra den 4de Nov: 1763 at Sing/neu/r Frile blev Kiøber af Gaarden Hope til stevnemaaletz datum følgelig er derudi indtet interminat, for det 2det at her spørges ikke noget i følge det bem/el/te Stevnemaal som vedkom/m/er enten nerværende eller forhenværende Forpagtere paa Hope Pr: persona til noget Ansvar for dem, men allene saavidt Sing/neu/r Daniel Frile vedkom/m/er, der har indsatt itzige Forpagtere og dirigeret alleting, hvorfore Stevne Maalet i den Post bliver lovlig men exceptionen ugrundet 3tio Angaaer Sagen ingen uden bem/el/te Sing/neu/r Daniel Frile altsaa var de i 3de Rubriqve i Exceptionen ey denne Sag vedkom/m/ende hvorfore Comparenten forVentede den unøttige exception som saa kiendelig er det, uden Ophold forkastet, og Vidnerne antagne paa Qvestioner i følge H/err borgeMæsterens Stevne Maal til Oplysning om den egen myndige Omgang Sing/neu/r Daniel Frile har brugt udi ey allene at bemægtige sig Hope Gaard, som hand endnu ey var bleven fuldkom/m/en Ejer af, eller endnu er bleven det, men end og at foretage sig saadan egenmyndig disposition over andre ting Gaarden uvedkom/m/ende og luckelserne dertil at opbrecke, samt endelig i at ødelegge, Ruinere og mishandle Gaardens Marck og Skov med Videre, i hvis henseende hand paastoed de indstevnte Vidner fremkalte, saa mange som møder til eedelig Vidnesbyrds aflæg, efter at Eedens forklaring den/n/em af Lov bogen er bleven forelæst, hvorpaa hand forventede Rættens Lovforsvarlige behandling Proc: Brose svarede til det 1ste at just den tiid som nu først er nevnt, men hvorom intet findes i Stevne Maalet giør det uantageligt paa Grund af den allegerede Lov, til det 2det og 3die svarede hand at Stevne Maalet viiser langt andet end hvad i henseende til disse Poster er foregivet, hvorfor hand i Relation til sit forrige og under all lovlig forbeholdenhed vedblev sin forrige paastand saavel for Sing/neu/r Daniel Frile, som for Mad: Chri- 1766: 337b stencen og Laværge. Procurator Sønderborg for H/err borgemæster Fasmer Refererede sig til sit forrige og endnu til sam/m/e lagde dette, i anledning af Sing/neu/r Broses sist moverede at endskiøndt Stevne Maalet ey nevner noget aarstall saa nevner dog sam/m/e det paastevnte at være passeret siden Daniel Frile blev Kiøber af Gaarden Hope i sin suite hvilcket hand selv veed, i den bem/el/te tiid at være foretaget som er nok nevnt i henseende til tiiden til Vidnernes Forklaring da det videre ved qvestionerne til Oplysning for Vidnerne vil finde sig, og som da ey videre udkræves i den Post thi Rætten finder selv at Stevne Maalet angaaende sam/m/e er determinat holdt Comparenten videre ufornøden at bemerke uden dette allene, at der ved de tilstevnte Vidner kræves Oplysning om saadan Fornermelse mod {af} Citanten hvoraf der tillige flyder bøder til Kongens Casse og at Citanten her ikke nu haver at handle med Mad: Christensen men med den indstevnte, altsaa heller ikke spørges om noget hende vedkom/m/ende, hvorfore hand saa meget meere forventede den giorde exception som blot sigtende til Ophold og forvirring forkastet, og der til forventede Rættens forsvarlige behandling, med Reel benægtelse i alle deele af den indstevntes forebringende samt at Vidnerne saaleedis til Vidnes byrd frem kalte og antagne. Brose Vedblev sit forrige. Eragtet Optages til Kiendelse til i Morgen 1. Aflyst og udslettet H/err Assessor von der Lippes udgivne Obligation til Sorenskriver Garmann stoer 1000 rdr dat: 27de Junij 1764 da sam/m/e er indfriet den 6 8ber 1766 2. ditto aflyst og udslettet ditto von der Lippes udgivne Obligation til Maselle Riborg stoer 400 rdr dat: 24 Julij 1749 som efter FuldMagt er qvitteret d/en 6 8ber 1766. 3. Publiceret Assessor von der Lippes Skiøde til Mons/ieu/r David Bremer paa Gaarden Milde med fleere tilhørende og soldte Gaarder alt under sam/m/e Skiøde dat: 6 8ber 1766 vid: fol: 512 4. Publiceret Mons/ieu/r David Bremers Pante Obligation til Sorenskriver Johan Garmann stoer 1000 rdr ej dat 5. ditto Mons/ieu/r Bremers Pante Obligation til Fogden Christopher Garmann stoer 400 rdr dat: 6 8ber 1766 vid: 513 og 14. 1766: 338 6. Skifte brev forrettet paa Gaarden Bynes d/en 28 april 1766 efter afgangne Birthe Tollevsdatter vid: fol: 514. 7. Skiøde udgivet af Johannes Johannesen Indre Arne til Lars Brynildsen paa 1/2 Løb 2 1/4 Mark Smør i Hauge dat: 6 8ber 1766 vid: fol: 511. 8. Obligation udgivet af Lars Brynildsen til H/err Michael Stub Arentz paa Summa 40 rdr tilhørende Haugs Sogne Casse dat: 7 8ber 1766 d/en 8de ejusdem blev Rætten igien satt med sam/m/e Laug Rætt Udi Tings Vidne Sagen indstevnt af H/er/r borgemæster Fasmer Contra Daniel Friele blev følgende Eragtet Da Citanten udi sit udstædde Stevnemaal har forbigaaet Tiiden at Mentionere, naar den paaklagede Voldsomme behandling af den indstevnte tillige med Christen Christencen, Jaen Andersen og Tieneren Jacob skal være paa Gaarden Hope foretaget, men ved sin FuldMægtig declareret, det i Aaret 1764 at være passeret, da i henseende den indstevntes skriftlige exceptions 1ste Post, men i sær Lovens allegata Pag: 133 art: 1 og Pag: 129 art: 22 er forbigaaet, dens bydende at i agttage, men nu efter saa lang Tiid Sag imod de Sigtede at anlægge, da Hoved Sagen har været fra samme Tiid Citanten dog bekiendt, 2do at i Stevningen meldes, at Urætt skal være vederfaret de der værende Forpagtere ved at udsiige dem fra Hope Gaard, og at være aftvungen deres Sæde Korn, og saaleedis indkaldet samme Forpagtere til Vidner, hvis Sag Citanten til Forsvar Vil antage, da ansees Stevnemaalet at melere 2de Sager under Een, og saaleedis at bringe disorden i Retter-Gangen, thi bliver dette Stevnemaal som lovstridigt anseet, og afviist. Den 8de Octbr: 1766 har jeg Stiftbefalings Mand Scheel paa Schiold Skipreedes høste Ting holt paa Møllendahl været tilstæde efterseet alle Protocollerne og befunden rigtige efter Loven, Liigesom ieg og ved Efterspørsel om nogen af Almuen hafde noget paa H/err Sorenskriver Gaarmann hafde at Klage, med største fornøyelse befunden, at alleting af ham som en retskaffen Kongl: betient af ham bliver behandlet Møllendahl d/en 8de Octbr: 1766 J E Scheel 1766: 338b
Og som fleere Sager efter paaraab ey kom for Rætten blev de sædvanlige tings Vidner til Fogdens Reegenskab attesterede 1. Odelsmantallet, 2. det tingsvidne angaaende de 15 qvestioner som uden forandring blev besvaret som for Sartor, untagen til 5te at af Priviligerede Giestgiverstæder er Damsgaard, Haucheland, Nye Gaard Møllendahl og Calfarie 6. Af Strandsiddere som bruger Øhltapperie Adschild Floen, 2. Ole Schiold, 3. Niels Sandbrechen 4. Willum Schaalevig 5. Elling i Sydnes, 6. Anders Iversen ibidem, 7. unge Elling ibid: og 8. Niels Willumsen Fløen, nok Daniel Friil paa Natland, Joen Elertsen paa Tvedt(?) og Bastian Reimers paa Nordaas. til 7. qv: de følgende Jordbrugende Mænd Johannes Myrdahl Biørn Øfstue Jan Tvedteraas, Ole og Peder Samdahl. 3. Af silde Voger er Dolvigens taxeret 12 s: og Soleims Vogen 1 rd 4to at Kongshavn er priviligeret til Reysendes fornødenhed Restancen paa de ordinaire Skatter beløber 715 rdr 2 mrk 12 s: Laug Rættes Mænd for tilkom/m/ende Aar 1767 opnevnes 1. Sieur Unneland 2. Johannes Olsen Borge, 3. Lars Larsen Nedre Biørcheland, 4. Ole Larsen Schage 5. Erich Larsen Odland 6. Aschild i Fløen 7. Lars Pedersen Syndnes og 8. Mons i Schare Endelig bleev \til/ Velbaarne Hr: Stift-Befalings Mand Scheels ordre til Fogden Hejberg angaaende Almuens udsagn om hvormeget Korn de ongefæhr kunde slutte at dette Skibreede behøvede, besvaret, at de, formedelst indfaldende Tørke i Sommer, vare trængende til at kiøbe, efter samtlige Laug-Rets Sluttning og Tanke ongefæhr 5. á 600 Tønder Korn.
Ahlenfit Skibbreede! [1766] d/en 10de ejusdem blev Rætten til almindelig Høstetings holdelse satt med Ahlenfit Skibbreede paa Tingstædet Alvestrømmen i Overværelse af deres Kongl/ig Maj/este/ts Foged Heyberg og de Rætten tilnevnte Laug Rætts Mænd som alle mødte og blev for dette Skibbr: de sam/m/e Kongl/ige Forordninger og ordres oplæste som Ved de afholte Skibbreeder. Ved efterspørsel hvorleedis Korn Avlingen dette Aar her i Skibbreedet var falden blev svaret, at den var ringe i henseende indfaldne tørcke paa de grunde Gaarder, saa der ved vist nock 1/3 deel blev tabt i det ringeste tencker de at dette Skibbreede kunde behøve 3 á 400 tønder Dernæst publiceret 1. Skifte brev dat: 26 april 1766 paa Schaar efter Lars Schaaer 2. ditto paa Grøtvedt efter Rasmus Olsen dat: 24 Maij 1766 vid: fol: 3. ditto paa Søre Elsaas efter Kari Jacobsdatter ditto dato 4. ditto paa Sellevol efter Ole Erichsen ditto dato 5. ditto paa Sellevold efter Anne Aschlachsen ditto dato 6. Mons Monsen Grimstads paa egne og Broder Ole Monsen Brudvolds veigne, deres Mage-Skiøde til Stephen Stephensen Lille Oxe paa 1 1/2. M/ark Smør, 1. Kde: Malt 1/48. Huud i gaarden Lille Oxe, imod at hand har mage-skiødet sin Arve-Part i Gaarden Grimstad beligg: i Lindaas Skibr: til bemte: Mons Grimstad. vid: fol: 514 dat: 9de 8ber 1766. 1766: 339 7. Anders Olsens (rett: Ole Andersens) Skiøde til sin Sønn Anders Olsen paa 18. M/arke/r Smør og 6. Mæhler Malt udi gaarden Fischesetter. dat: 10de oct: 1766. vid: fol: 514. 8. Jens Thomasen Aases Bøxel-Seddel til Ole Joensen paa 1/2. Løb Smør og 1/2. Tønde Malt udi gaarden Nore Aase: dat: 10de Oct: 1766. med Revers ej: dat: 9. Lars Aamundsen Hopland med fleeres Bøxel-Seddel til Iver Johannesen paa *paa 1/2. Løb Smør og 1/2. Tønde Malt i gaarden Hopland. dat: 10de Oct: 1766. med Rev: ej: d: 10. Lars Monsen Holmes med fleeres Do: til Arne Andersen paa 1. Pund 4. M/arke/r Smør og 18. 2/3. Kande Malt udi gaarden indre Fosse. dat: 10de Octobr: 1766. med Rev: ej: dat: d/en 11te ejusdem blev Rætten med sam/m/e Laug Rætt satt Publiceret H/err biskop Ahrentz bøxelsæddel til Niels Andersen paa 1/2 Løb Smør 2 Mæler Malt i Toscheim dat: 25 Jan: 1766 Og som Sager ey for Rætten fremkom blev de sædvanlige bielager til Fogdens Reegenskab attesteret ligesom forrige Aar, Restancen for indeværende Aars Ordinaire Skatter beløber 405 rdr 12 s. Laug Rættes Mænd for tilkom/m/ende Aar 1767 opnevnes 1. Hans Larsen Yttre Gervig 2. Christen Nedre Tvedt 3. Michel Nore Titland 4. Sieur Lie 5. Anders Watne 6. Knud Watne 7. Stephen Lilleoxe og 8. Ole Hopland.
Lindaas Skibbreede [1766] d/en 13de ejusdem blev Rætten til almindelig Høstetings holdelse satt med Lindaas Skibbreedes Almue paa Tingstædet Alvestrøm/m/en i Overværelse af deres Kongl/ig Maj/este/ts Foged og de Rætten for dette Aar opnevnte Laug Rættes Mænd som alle mødte, og blev for dette Skibbreede de sam/m/e Kongl/ige Forordninger Fogdens bestalning og videre ordres oplæste som ved forrige tingstæder. Væxten af Korn har været her været meget ringe i henseende til den store tørcke, saa næsten alle er trengende behøver altsaa i det ringeste et qvantum á 4 á 500 tønder da her er 350 Jordbrugende Mænd. Dernæst publiceret følgende documenter 1. H/err Ludvig Daaes Pante Obligation til H/err biskop Friis paa Capital 2990 rdr dat: 23 Nov: 1765 belagt med Stemplet Papier No: 8, á 8 rdr No: 19 vid: fol: 515. 2. Ole Bleges Skiøde til Johannes Olsen paa 1 p/un/d 1/3 Mark Smør i Haadneqvam dat: 22 Maij 1766 3. ditto hands Skiøde til Iver Olsen Nore Ascheland paa 1 p/un/d 1/3 Mark Smør i Haadneqvam dat: 23 Maij 1766 4. ditto hands Skiøde til Iver Olsen Nøre Ascheland paa 23 1/2 Mark Smør i Gaarden Haune eller Hodne dat: 23 Maij 1766. 5. Skifte brev paa Wiig d/en 27 Maij 1766 efter Rangele Nielsdatter 6. ditto paa Fieldanger d/en 28 Maij a: ej: efter Pernille Josephsdatter 7. ditto paa Spiotøen d/en 13 Junij a: ej efter Anne Joensdatter 1766: 339b 8. Peder Didichens Skiøde til Østen Andersen paa 12 Mark Smør i Gaarden Schaue dat: 1 8ber 1766 vid: fol: Michel Mathiesen Østreim haver paa sin Hustrues Marthe Monsdatters Veigne indstevnt med mundtlig Varsel Brithe Christiansdatter som er Lars Monsen Østreims Hustrue for usøm/m/elig tale Maade, i henseende at hun har kaldet hende for en tyv og sagt hun har staalet i all Som/m/er og at hun paa Tinget jorde en Vrang Eed og foer til helvede hun og al hendes Et Derom at anhøre Vidner og lide Dom samt at erstatte Processens Omkostning. Den indstevnte Brithe Christiansdatter med hendes Mand Lars Monsen blev paaraabt men ey møder Stevne Vidnerne Lars Fielsende og Mons Schaue fremstode og afhiemlede det de d/en 26 sept: sistleeden har indstevnt Brithe Christiansdatter som og Vidner Mons Joensen Østreim og Vidnetz hustrue Marthe Nielsdatter som er blind gam/m/el og skrøbelig hvorfor hun for Stevne Vidnerne aflagde sin eedelig forklaring som de for Rætten eed fæster. Vidnet Mons Joensen Østreim efter aflagd Eed sagde at i høst da de sloeg Haae hørte Vidnet at der var trette imellem Citantens Hustrue og indstevnte Brithe Christiansdatter, da den siste sagde du slaaer haae fra mig, hvortil Marthe svarede jeg slaaer ey videre end min formand, hvorpaa hun svarede den Onde slaae baade den første og den siste som sloeg, 2. du stæler, 3. du farer til Helvede og all din Æt siigende desuden jeg skal være endnu værre Stevne Vidnerne efter Eeds aflæg sagde det de af det 2det Vidne Marthe Nielsdatter hørte da de forkyndte Stevne Maalet Vidnetz Udsiigende saaleedis, nemlig at bem/el/te Vidne havde hørt at Brithe Christiansdatter hafde tiltalt Marthe Monsdatter du er en tyv og staalet i all Som/m/er, du for til helvede du og all din Eet. Eragtet! Den lovlig indstevnte og ey mødende Brithe Christiansdatter tillige med hendes Mand Lars Monsen forelægges Lavdag til næste Som/m/erting tilkom/m/ende Aar 1767. 1766: 340 Publiceret Stephen Stephensen Lille Oxes Mageskiøde til Mons Monsen Grimstad paa 3 Mark Smør 1 1/2 Kande Malt i Gaarden Grimstad dat: 9de 8ber 1766 vid: fol: 516 Udi Sagen indstevnt af Niels Hansen Dyrnes Contra Joseph Knudsen efter forrige Tiltale forlangte Sagen opholdt i fald Forliig kunde treffes imellem dem. d/en 14de ejusdem blev Rætten med sam/m/e Laug Rætt satt hvorda Niels Hansen Dyrnes med Joseph Knudsen Dyrnes efter skriftlig Forliig af 13de 8ber 1766 som for Rætten blev publiceret er foreenet vid: fol: 516. Publiceret Ole Erichsen Fonnebustes Skiøde til Joen Nielsen paa 18 Mark Smør 1/4 Tønde Malt i Fonnebust dat: 13 8ber 1766 v: 516 2. Ole Talachsen Smørdahl med fleeres Skiøde til Joen Tollachsen paa 18 Mark Smør 1 Mæhle Malt i Reggeraas ej dat 3. Skifte brev forrettet efter Tollach Botelsen Reggeraas ej dat et fol: 4. Jochum Danchersens bøxelsæddel til Iver Erichsen paa 1/2 Vog fisk paa Fediø Waagen kaldet dat: 24 8ber *1766 (1765?). 5. H/err Johan Bruuns bøxelsæddel til Gunder Hansen Konglevold paa 1 p/un/d 9 3/4 Mark i Hundven dat: 17 Maij 1766 6. Clemet Rosnes sin bøxelsæddel til Ole Johannesen paa 18 M/ark Smør 2/8 tønde Malt i Forland dat: 11 8ber 1766 med Rev: 7. ditto hands bøxelsæddel til Johannes Olsen paa 18 Mark 2/8 t/ønde Malt i ditto Gaard Forland dat: 11 8ber 1766 8. Ole Bleeges udgivne Skiøde til Iver Nielsen paa 1 p/un/d mindre 1/4 Mark i Haune eller Hodne dat: 28 Maij 1766 9. Berthe afg/angne Johannes Møchesvolds Encke og Værger Ole Lie og Iver Instebøe deres Skiøde til Ole Josephsen paa RaadMands Øen skyldende 6 Mark Smør dat: 18 8ber 1765 vid: fol: 517. 10. Iver Henrichsen Sauves Skiøde til Joseph Monsen Lie paa 2 p/un/d Smør 1/2 tønde Malt i Gaarden Konglevold dat: 14 8ber 1766 vid: fol: 517. Da Høstetinget holtes publiceret Mons Botelsen med fleere Værgers Skiøde til Halvor Monsen paa 1 p/un/d Smør 8 Kander Malt 1/3 huud i Gaarden Wiig dat: 14 8ber 1766 v: 518 Da Høstetinget for Lindaas Skibbreede og Nordhorlehns Fogderie holdtes d/en 14 8ber 1766 fremstoed for Rætten Baste Larsen Selgelie der bruger og Ejer Gaarden Selgelie under Matriculens No: 83 skyldende i Skatt 2 p/un/d 18 Mark Smør og i Landskyld 2 p/un/d Smør 2 Mæler Malt og beklageligst anmelte det alle hands paaboende Gaards Vedhørende Huuse afvigte Som/m/er augustij Maaned Var lagde i Aske, hvorved saavel hands Vaanhuuse 1766: 340b som Floer og Lade tillige med det indhøstede høe opbrendte, men og alle hands øvrige ringe Ejendeele, da Comparenten Var fraværende, og hands Kone og 3 smaae børn ey noget kunde redde, da desuden den sterke Som/m/er Varme havde saa fortørret allting at alle Huuserne lidt over 1 tiime alle bleve opbrendte saa ingen fra angrændsende Gaarder kunde kom/m/e til Hielp eller Redning derom fremstillede Comparenten sine Naboer af nermeste Gaarder sc: Hans Olsen Grimstad og Ole Olsen Wiig som sagde at Comparentens Udsiigende forholder sig i et og alt rigtig og at ey det ringeste Huus blev til overs fra Ildens Ødeleggelse hvorved hand som desuden havde pandtsatt sin Gaard er geraadet i yderligste fattigdom og Omstændigheder, det til stæde værende Laug Rætt og øvrige Almue Contesterede det sam/m/e, thi forlangte Comparenten sig det passerede beskreven for derefter at ansøge Kongl/ig Naade til Skatternes Eftergivelse ifølge allernaadigst Forordning som blev af Rætten bevilget og under dens attestation beskreven og forseiglet udstædes. d/en 15de blev Rætten med sam/m/e Laug Rætt satt Publiceret Johannes Bergesen Yttre Eides Skiøde til Erich Nielsen Fam/m/estad paa 7 5/7 Mark Smør 3 3/7 Kande Malt 1/4 Faar i Fam/m/estad dat: 19 Nov: 1765 vid: fol: 518. Og som ey fleere Sager fremkom blev de sædvanlige af Fogden fremlagde bielagere Attesterede og besvaret som forrige Aar Restancen for indeværende Aars ordinaires *Skibbreede (Skatter) 748 rdr 1 mrk 7 s. Laug Rettes Mænd for tilkom/m/ende Aar 1767 opnevnes 1: Anders Olsen Østreim 2. Rasmus Bache 3. Einer Weraas 4. Erich Schornes 5. Iver Brunsland 6. Ole Fielsende 7. Peder Wig og 8. Ingebrict Øfre Schodven.
Herløe Skibb: [1766] d/en 16de ejusdem blev Rætten til almindelig Høste tings holdelse satt med Herløe Skibbreede paa Tingstædet Alvestrøm/m/en i Overværelse af deres Kongl/ig Maj/este/ts Foged og de Rætten tilnevnte Laug Rættes Mænd som alle møder, og blev de sam/m/e Kongl/ige Forordninger og videre ordres oplæste som ved forrige tingstæd. Efter tilspørsel svarede dette Skibbreede at Korn Væxten er meeget ringe og slætt, og altsaa behøver meget. Dernæst blev følgende documenter publicerede 1766: 341 1. Skiftebrev forrettet d/en 8 april 1766 efter afg/angne Niels Aamundsen Dahle vid: fol: 518 2. ditto d/en 11 April paa Tosche d/en 11 april 1766 efter afg/angne Gunner Jonasen 3. ditto paa Lansvig efter Marthe Pedersdatter ditto dato. 4. ditto paa Hielmen efter Jan Gudmundsen d/en 10de ejusdem 5. ditto paa Refschaar efter Isach Olsen d/en 12te ejusdem. 6. Jens Hansen Rylands Odels Lysning paa Gaarden Echeland skyldende 1 Løb Smør og 1/2 tønde Malt dat: 4 Maij 1765 vid: 518 7. Cap: Svanhielms bøxelseddel til Hans Magnesen paa 1/2 p/un/d fisk i Gaarden Stechen dat: 7 april 1766 med Rev: ej dat. 8. KrigsRaad Korens bøxelseddel til Anders Olsen paa 18 Mark Smør 1/2 Huud 6 Kander Malt i Ravnanger dat: 12 Jan: 1766 9. ditto hands bøxelseddel til Ole Johannesen paa 16 1/2 Mark fisk 3 Kander Malt i Gaarden Blom dat: 1 8ber 1766 med Rev: 10. ditto hands bøxelseddel til Ole Johansen paa 1 p/un/d 6 Mark fisk 6 Kander Malt udi Søre Selle dat: 12 aug: 1766 med Rev: 11. David Frichs bøxelsæddel til Claus Nielsen paa 4 s/killing/s Jord i Gaarden Nedre Kleppe dat: 23 april 1765 12. Søren Rosenqvistes bøxelsæddel til Ole Andersen paa 1/2 Løb Sm: 1/2 Huud i Gaarden Fosse dat: 7 Jan: 1766 med Rev: 13. H/err Wilhelm Frimands bøxelseddel til Mons Nielsen paa 9 Mark Smør 9 Kander Malt i Gaarden Schiellanger dat: 8 April 1766 med Rev: ej dat 14. Friderich Thomesen Oens bøxelsæddel til Ole Olsen paa 2 2/7 Mark fisk i Heggøen dat: 16 8ber 1766 med Rev: Værgen Mons Harchestad opbød af sin Myndtling Ingeborg Michelsdatters Arve Capital 10 rdr 2 mrk 6 s, da det er for noget Løsøre hand skal have udbragt, men Resten har i behold og usoldt, men da ingen tilbød sig pengene paa Intresse at antage blev sam/m/e forseiglet og Værgen til Forvaring overleveret. 15. Jacob Peersen Landsvigs bøxelsæddel til Halvor Rasmusen paa 12 Mark Smør 6 Kander Malt i Schurtvedt dat: 16 8ber 1766 med Rev: Anders Jacobsen Anders Tønnesen Rasmus Rasmusen Hans Nielsen Søren Andersen Follesøe fremstoed for Rætten tilkiendegivende det de med mundtlig Varsel til dette ting tiid og Stæd har ladet indkalde de 3de Opsiddere paa Gaarden Kraagaas sc: Ole Olsen Ole Michelsen og Hans Johannesen at avlægge Rigtighed for det fiskerie af Sild og Sey som de har fisket og fanget i Veye Vogen og andre omliggende poller som for en halve deel tilhører Gaarden Follesøe og den anden halve deel underligger Gaarden Hetlevig, hvoraf Citanterne paastaaer som af gam/m/el tiid at nyde 1766: 341b for sin Gaard Follesøe den halve LandsLod, som Kraagaas Mændene de indstevnte nu i 4 á 5 aar har inde holdt og nægtet \til/ dem at erlægge, derom at modtage Dom tillige med at erstatte Sagens Omkostning. Stevne Vidnerne Baste Tvedt og LehnsMand Rasmus Dahle fremstode og eedelig afhiemlede det de lidt over 14 dage siden har forkyndt for de indstevnte 3 Mænd paa Kraagaas ovenstaaende Stevne Maal i deres eget paahør og i deres boepæle. De indstevnte blev paaraabt men ey mødte Citanterne fremlagde et skriftlig Indlæg under dags dato forfattet af Procurator Sønderborg, som saaleedis er lydende. Eragtet De lovlig indstevnte Ole Olsen Ole Michelsen og Hans Johannesen \Kraagaas/ forelægges Lavdag til nestholdende Som/m/erting anstundende Aar 1767. Søren Andersen og Anders Jacobsen Follesøe til kiende gav at have med mundtlig Varsel ladet indkalde Anfind Hetlevig Lars Andersen Strushavn Knud Torbiørnsen ibidem Niels Storebunesset med Interressentere at betale dem for et silde Kast af brisling som de tillige med Kraagaas Mændene solte dem for 5 á 6 aar siden for hvilcket de havde accorderet at betale 10 rdr, hvoraf Citanterne nu paasøger deres paakom/m/ende halvepart med 5 rdr, som \Citanterne hos/ de indstevnte har i Mindelighed fordret, men de ey har med sine Interressentere til denne tiid betalt hvorfor de nødes ved Dom at erholde det til denne tiid ubetalte tillige med Processens Omkostning at erstatte De indstevnte blev paaraabt men ey mødte Stevne Vidnerne Baste Tvedt og Rasmus Dahle fremstode og afhiemlede Stevne Maaletz lovlige forkyndelse Eragtet De lovlig indstevnte og ey mødende Andfind Hetlevig, Lars Andersen, Knud Torbiørnsen Strushavn og Niels Storebunesset forelægges Lavdag til næste Som/m/erting anstundende Aar 1767. 1766: 342
d/en 17de ejusdem blev Rætten med sam/m/e Laug Rætt satt. Publiceret en Fredlysning Ole Olsen Rong paa egne og beboere paa Rong deres Veigne har i Aaret 1745 d/en 10 aug: inden tinge ladet publicere, som hand ved denne nye publication fornyer og igientager, da sam/m/e i den g/am/l/e/ Publications protocoll 303 er indført. til Attestation blev fremlagt de sædvanlige bielager til Fogdens Reegenskab som alle bleve besvarede som forrige Aar, Udi dette Skibb: blev ikkun Hennøe Laxe Vog ansatt for 1 mrk 8 s og Kraagaas og Kleppes silde Vog for 3 mrk Af Huus Mænd ey fleere end Hans Hopshavn og Sieur Knappen. Restancen for indeværende Aar 1766 beløber 508 rdr 4 mrk 15 s: Laug Rættes Mænd for tilkom/m/ende Aar opnevnes 1. Aamund Brynildsen Hanevig 2. Knud Andersen ibidem 3. Ole Stien 4. Svend Aasbøe 5. Stephen Nesse 6. Peter Nesse 7. Michel Olsen Søre Selle og 8. Gudmund Michelsen Herlevehr.
Radøe Skibreede: Den 20de ejusdem [1766] bleev Rætten til almindelig Høste-Tings Holdelse, sadt for Radøe Skibreedes Almue paa det sædvanlige Tingsted Alverstrømmen, i Overværelse af deres Kongel: Majtie: Foged velædle Hr: Christen Hejberg, og det Retten for dette Aar tilnævnte Laug Rettes-Mænd, hvis Navne fol: 299. findes anførte, og alle mødte og vare nærværende. Og bleev de samme Høy-Kongel: Forordninger og videre Ordres her publicerede og oplæste, som ved de nest forrige allereede afholdte Skibreeder. Almuen bleev og dernest tilspurt, hvordan deres Korn-Avling har været for dette Aar, hvortil saavel Laug-Rettet, som den gandske Almue svarede det deres meeste Korn som saar (saas) i Begyndelsen bleev af den sterke Sommer Varme forbrendt paa de fleeste Stæder; og tillige anmeldte det de i det ringeste vist trænger til at kiøbe efter deres Overslag ongefehr circa 200. Tønder. Publiceret 1. Skifte-Breev paa gaarden Kaalsted, efter Kari Sieursdr: dat: 14de Aprill: 1766. vid: fol: 519. 2. Ditto forrettet Do: Dato paa gaarden Indre Tougle efter afg: Johannes Andersen: fol: 519. 3. Ditto. passeret Do: Dato paa gaarden Kartvedt efter afg: Jens Hansen: fol: 519. Dernest bleev examineret om her haver nogen fisket enten af Lax eller Sild, hvortil samtlige Almue svarede Ney: til de sædvanlige 15 Qvæstioner bleev af Laugrett og Almue svaret ligesom ved Ahlenfit Skibr: undtagen til 5te qvæstion; At her kun \er/ 2. Krem/m/er Leyer sc: Bøevogen og Rosnes. Ligeleedes bleev og Odels-Skattes Mandtallet examineret og befunden rigtig. Publiceret 4. Hr: Stifts-Provst Jens Rennords Bøxel-Seddel til Jens Christiansen paa 1/2. Løb Smør og 1/4. Tønde Malt i gaarden Woxtougle: dateret 11te Martij: 1766. med Revers ej: Dat: 5. Alexander Wallaces Bøxel-Seddel til Henrich Nielsen paa 9. M/ark Smør og 4. Kder: Malt udi gaarden Marøen, dat: 3de Oct: 1766. 1766: 342b 6. Ditto udstæd af Ditto til Knud Nielsen paa 4 1/2. M/ark Smør og 2. Kder: Malt udi Ditto gaard Marøen dat: 30te aug: 1766. 7. Ole Rasmusen Indhelles, og Lars Olsen Midtheles Skiøde til Tørres Monsen paa 4 1/2. M/ark Smør og 6. Kander Malt udi gaarden Kaalsted: dat: 20de Oct: 1766. vid: fol: 519 8. Erich Iversen Sæbøes Ditto til sin Stif Sønn Niels Erichsen paa 8 7/16. M/ark Smør og 5/48 Faar, og efter et andet Skifte-Breev 2 7/64. M/ark Smør 5/192. Faar udi gaarden indre Sæbøe; dat: 20de oct: 1766. vid: fol: 519. 9. Et Forliig indgaaet imellem Ragnilde Knuds Datter Indhelle og Gunnele Rasmus Datter sammestæds, som for Beskyldning har declareret bemte: Ragnilde Knuds Datter frie, og desangaaende er forligt. dat: 21de Oct: 1766. vid: fol: 519. Da nu ey fleere Sager, efter Paaraab denne sinde fremkom for Rætten, ey heller Documenter med videre, bleev de sædvanlige Tingsvidner til Fogdens Regenskab attesterede sc: 1. Odels-Mandtallet. 2do det Tingsvidne angaaende de 15. qvæstioner, som foran er besvaret. Restancen for dette indeværende Aars Kongel: ordinaire Skatter beløber. 425 rdr 4 s: Laug-Rettes-Mænd for tilkommende Aar 1767. opnævnes følgende. sc: 1. Peder Olsen Nore Kiore, 2. Erich Iversen indre Sæbøe, 3. Stephen Ellingsen Halland, 4. Hans Monsen Øvre Manger, 5. Niels Johannesen Grindem, 6. Knud Christiansen Søre Waagenes, 7. Knud Riisnes, og 8. Rasmus Rasmusen Wildanger.
Guulens Skibr: Den 26de ejusdem [1766] bleev Retten til almindelig Høste-Tings Holdelse sadt med Guulens Skibreedes Almue paa det sædvanlige Ting stæd Schierjehavn, i Overværelse af Deres Kongel: Majts: Foged velædle Hr: Christen Hejberg, og de Rætten for dette Aar tilnævnte Laug-Rettes-Mænd; hvis Navne fol: 297. findes anførte som alle mødte og vare nærværende, undtagen Joen Andersen Halsøen, i hvis Stæd sadt Retten Otte Joensen Brandanger. Og bleev dernest de samme Kongel: Forordninger og videre høye Ordres her for dette Skibreede publicerede som ved nest forrige Skibreeder. Ligeleedes bleev Almuen tilspurgt om hvorleedes Vexten har været i dette Aar, hvortil af meenige Almue og Laug-Rett bleev svaret, det den sterke Sommer-Heede bortoeg deres Korn som de i Begyndelsen havde best Haab om, men sluttet at de nok vilde trenge til at kiøbe circa 300. Tønder Korn Dernest publiceret følgende Documenter. 1. Skifte-Breev forrettet den 22de aprill: 1766. efter afg: Anders Johannesen paa gaarden Holtsøen 2. Do: forrettet den 23de ejusd: paa gaarden Troedahl efter afg: Ole Johannesen. 3. Hr: Etats-Raad Claus Bagers udstædde Bøxel-Seddel paa 13 1/2. M/ark Smør udi gaarden Birchnes til Hans Olsen; dat: 5te Julij 1766. med Rev: ej: dat: Dernest bleev examineret de sædvanlige 15. Qvæstioner hvortil de 4. første bleev svaret Ney og til den 5te at her er ey fleere Giestgiver-Stæder end de{t} priviligerede sc: Schierjehavn, og Wichingvog det første bruges af Seig/neu/r Gabriel Jæger, og det 2det af Engel Olsen; som og Børholmens og Glaværs Kremmer-Leyer – til de øvrige bleev svaret efter qvæstionernes Formeld. af Frøsetters Laxe-Vog har intet i Aar været fisket. 1766: 343
Ligeleedes bleev examineret Odels-Mandtallet, som efter nøyeste undersøgning bleev befunden rigtig: Derefter publiceret: 4. Truels Hendrichsen Qvernøens Skiøde til Sr: Jørgen Møller Borger i Bergen paa 12. M/arke/r Smør udi gaarden Strømme; dat: 6te oct: 1764. vid: fol: 520. 5. Rasmus Hendrichsens Ditto til Do: paa 6. M/arke/r Smør udi Do: gaard: dat: 10de Dec: 1764. fol: 520 6. Ditto udstæd af Michel Monsen Strømme til Do: paa 6. M/arke/r Smør udi Do: gaard dat: 6te Aprill: 1765. vid: fol: 520. 7. Ditto udstæd af Marthe Pedersdr: afg: Mons Joensens Enke til Do: paa 12. M/arke/r Smør og 2. M/arke/r Fisk i gaarden Hodneland. dat: 5te Martij: 1765. vid: fol: 520. 8. Ditto af Elling Hansen Dahle til Do: paa 6. M/ark Smør i gaarden Strømme, dateret, 18de Julij 1765: vid: fol: 520. 9. Jørgen Petter Møllers Bøxel-Seddel til Ole Larsen paa 2. Pund Smørs Leye udi gaarden Strømme; dat: 16de Jan: 1766. med Rev: ej: dat: 10. Hans Pedersen Nord-Guulens Skiøde til sin Svoger Henrich Henrichsen paa 1. Pund og 3. M/ark Smør udi gaarden Nord Guulen. dat: 24de Oct: 1766. vid: fol: 521. Da ingen fleere Sager eller Documenter denne sinde fremkom for Retten, bleev de sædvanlige Bielagere til Fogdens Regenskab fremlagde til Rettens attestation ligesom forrige Aar. Restancen for indeværende Aars Resterende Kongel: ordinaire Skatt beløber til den Summa 401 rdr 2 mrk 7 s: Laug-Rettes-Mænd for tilkommende Aar 1767. opnævnes følgende: sc: 1. Sieur Jørgensen Aandeland, 2. Hans Lassesen ibidem, 3. Mathias Friderichsen Miømen, 4. Lasse Øst-Guulen, 5. Erich Einersen ibidem, 6. Ole Loveide, 7. Ole Frøsetter, og 8. Rasmus Duesund. I det samme Rætten skulle ophæves, frembragte Hans Einersen AreKletten et Ulve-Skind, af en Ulv, som var voxen, og skudt paa Søen af Ole Horsteland, og hvorfore Fogden efter Forordningen udbetalte 2 rdr.
Hossanger Skibreede: A/nn/o 1766. den 21de Novembr: bleev Rætten til almindelig Høste-Tings Holdelse sadt med Hossangers Skibreedes Almue, paa Tingstædet Hoshofden, i Overværelse af Deres Kongel: Majts: Foged Velædle Christen Hejberg, og de Rætten for dette Aar tilnævnte Laug-Rettes-Mænd, hvis Navne fol: 301. findes forhen anførte, som alle mødte og vare nærværende Thi bleev de samme Kongelige Forordninger og videre høye Ordres her publicerede ligesom ved nest forrige, hvortil endnu kommer: 1. Kongel: Forordning dat: Christiansborgs-Slott den 6te Octobr: 1766. angaaende Princesse-Styrs-Eftergivelse i Dan/mark og Norge. 2. Cammer-Collegii Ordre til Fogden Hejberg, angaaende dette Aars Resterende Extra-Skatts Indrivelse i anleedning af hands Skrivelse desangaaende under 23de Septbr:, hvilken var dateret Rente Kammeret den 18de oct: 1766. 3. Høyvelbaarne Hr: Stift-Amptmand Scheels Skrivelse under 27de oct: 1766. til Fogden Hejberg, angaaende at den ved Sal: og høylovlig Ihukommelse Kong Frid: 5ti Afgang, forbudne Instrumental og vocal Musiqve saavel i Byen som paa Landet, nu henfalde 1766: 343b og nu være enhver herefter tilladt. I Anleedning af høybemte: Hr: Stiftsbefalingsmand Scheels Ordre og Skrivelse under 20de Septbr: 1766. bleev Almuen her ligesom ved de forrige Skibreeder tilspurgt, hvordan Vexten har været i forgangen Høst, hvortil de samtlige besvarede, det Vexten vel var liden, men derhos godt Korn, dog sluttede de at \der/ nok vilde behøves circa 200. a 300. Tønder Korn til dette Skibreedes undsættning. 4. Skifte-Breev passeret den 25de Febr: 1766. paa gaarden Gatland efter afg: Mons Bessesen: vid: fol: 521. 5. Ditto forrettet den 10de Junij 1766. paa gaarden Fieldanger efter Jacob Larsen vid: fol: 521. 6. Ditto forrettet paa gaarden Bernes efter afg: Koene Aase Aamunds dr: den 19de Junij 1766. vid: fol: 521. 7. Ditto passeret Ditto Dato paa gaarden Bernes-Tangen efter afg: Frue Eva Maria Brygger. vid: fol: 521. 8. Margaretha Sal: Lars Clemmensens Skiøde til Lehnsmand Magne Stephensen Hatland paa 1/4. Løb og 1/8. Pund Smør, 1/4. Tønde og 1/4 qvarteer Malt i gaarden Hatland; dat: 5te Novbr: 1766. vid: fol: 9. Ditto af Ditto til Steffen Magnesen Hatland paa liige Bruug i Ditto gaard: ej: dat: vid: fol: 10. Ditto af Ditto til Mons Bastesen Hatland ogsaa paa \det/ halve(?) Bruug i forbemte: gaard Hatland, ej: dat: vid: fol: Thi skylder da bemte: Mons Bastesens Bruug 1/2. Løb, 1/4. Pund Smør, 1/2. Tønde og 1/2. qvarteer Malt. Udi Sagen indstevnt af Ole Olsen og Knud Andersen Tøssen den 21de Novbr: 1765. contra Anders Nordaas og Lars Røsland fremleverede Skibreedets Lehnsmand Magne Stephensen Hatland den paa afvigte Sommerting den 21de Maij h: a: Eragtede Laugdags Foreleggelse, i henseende at den forgangen Høste-Ting eragtede Foreleggelse for de indstevnte Mænd Anders Nordaas og Lars Røsland var da forsømt at forkyndes, hvilket nu af Citanterne var observeret, og ved Lehnsmanden Magne Hatland, og Lars Fladaas den 6te Oct: h: a: var i de indstevntes eget Paahør lovlig forkyndt, hvilket af Forelæggelsen med sin paateignede Forkyndelse erfares; Thi afhiemlede bemte: Forkyndelses Vidner eedelig denne Forelæggelse at være i de indstevntes eget Paahør lydelig forelæst. Citanterne Ole Olsen og Knud Andersen Tøssen fremstoede dernest og forventede, at eftersom Forelæggelsen lovlig for de indstevnte nu var forkyndt, da samme nu og ere nærværende, Rætten vilde optage sagen til Doms, saasom de ey veed videre til sin Sags Pleye 1766: 344 at erindre eller anmoede Rætten om. De indstevnte Lars Røsland, og Anders Nordaas fremkom dernest og tilstoede vel at Laug-Dagen var sig forkyndt, men derhos declarerede, at de til sin Sags Fremgang og nærmere Oplysning, saavelsom Styrke for sig har vildet indstevne følgende Vidner sc: {Lars Sieursen ......,} Magne Olsen Grønaas, \og/ Lars Olsen Fladaas, men da de kom til Lehnsmanden Magne Hatland, henviiste hand dem til Skafferen Ingebrict Olsen Bernes, i Tanke at faae bemte: Vidner stevnt til dette Ting, og var da Skafferen ude paa Bøygden for at incassere sin Skaffer-Told, og Lehnsmanden laae ferdig paa sin Reyse for at betale sin sig tilkiøbte Jorde-Part {betalt} og dens behørige Skiøde til dette Ting publiceret; Thi nødsagedes de, efter saadan tilgaaen Hændelse og Omstændighed, eftersom de intet i saa Fald til Stævningens Fuldbyrdelse :/ da de ingen dertil kunde formaae :/ vidste sig at have forsømmet, atter igien at forlange Sagen udsadt til nestholdende Som/m/er-Ting, for da, efter foregaaende lovlig Stevning at faae forbemeldte sine Vidner førte udi denne Sag, hvornest de ervartede Rettens Eragtning. Eragtet. Efter saadan de indstevntes Andragende og Anmoedning, bliver denne Sag, /: under Forpligtelse saavel at paasee de paaraabte Vidner, efter foregaaende lovlig Stevning, Persohnlig mødende, sc: Magne Olsen Grønaas og Lars Olsen Fladaas, som og da uden videre Indvending at paatrænge Sagen til endelig Dom :/ bevilget Anstand til nestholdende Sommer-Ting 1767. Publiceret 11. Erich Larsen Padøens Skiøde til sin Broder Ole Larsen paa 4 4/5. M/ark Smør 1 3/5. Kande Malt udi gaarden Hustruelien. dat: Mielde: d/en 31te Maij. 1766. vid: fol: 522. 12. Ole Larsen Hustrulies Pante-Obligation til Iver Aschevig paa Summa 20 rdr dat: d: 31te Maij 1766. vid: fol: 522. 13. Jacob Monsen Niaastads Skiøde til Johannes Monsen Høyland paa 2 2/5. M/ark Smør og 2 2/5 Kande Malt i gaarden Herland dat: 21de Novbr: 1766 vid: fol: 523. 14. Knud Sieursen Fieldschaals Do: til Mons Olsen Søre Møching paa 16. M/ark Smør 5 1/3 Kande Malt udi gden: Søre Møching. dat: 21. Nov: 1766. vid: f: 522. 15. Jørgen Aschildsen Tepstads med fleere Eyeres Bøxel-Seddel til Aschild Johannesen paa 22 1/2. M/ark Smør i Skatteskyld, og i Landskyld 13 1/2. M/ark Smør og 11 1/4. Kande Malt i gden: Tepstad: dat: 22. Nov: 1766. med Rev g: d: 1766: 344b 16. Lars Ellefsen Fitties Do: til Rasmus Anders: Svennem paa 1. Pund 3. M/ark Smør og 12. Kder: Malt i gaarden Svennem. dat: 21de Nov: 1766 med Revers ej: dat: 17. Ole Bysem som Laugværge for Jorne Arnesdr: tilligemed fleere Interressenteres Bøxel-Seddel til Halvor Arnesen paa 1. Pund Smør og 1. Mæhle Malt i gaarden Søre Rosland. dat: 18de Jan: 1766. med Rev: ej: dat: 18. Knud Sieursen Hougstvedt og MedEyeres Ditto til Anders Johannesen paa 1. Pund 10 5/7. M/ark Smør, 7 5/16. Kande Malt i Gaarden Hougstvedt, dat: 22. Nov: 1766. med Rev: ej: dat: 19. Niels Johannesen Heldahls Odels-Lysning paa 1/2. Løb og 4. M/ark Smør udi gaarden Møs, dat: 22de Nov: 1766. vid: fol: 20. Michel Joens: Schaar, som Formynder for Anders Andersen, fremleverede bemte: sin Myndtl: Arve-Penge, som ham efter Faderen Anders Andersen Qvamme den 5te Maij 1762. tilfaldt, beløbende til 48 rdr 3 mrk 2 s:, for at faae sam/m/e af Retten forseiglet, hvilket og skeede og derefter Formynderen med attesten under 22de Nov: 1766. tilbage extraderet. 21. Jacob Olsen Qvamme fremleverede ligeleedes sin Myndtling Anne Anders Drs: Arve-Penger 28 rdr 6 s til Rettens Forseigling, eftersom bemte: ey hos sufficenter Folk kunde faae samme til Renters Erholdelse mod tilstrekkelig Pandt udsadt, hvilke forseiglede med Attesten under 22de Novbr: 1766. bleev ligesaa værgen tilbage leveret. Fleere Sager fremkom denne Sinde, efter Tilspørsel, ey for Retten, hvorfore de sædvanlige Bielagere og Tings-Vidner til Fogdens Regenskab bleeve fremlagde og examinerede sc: 1. de sædvanlige 15. qvæstioner som bleve nu ligesom forgangen Høste Ting besvarede i alle Poster, undtagen Joseph Hoshofde som Øhll-Tapper er afgaaen. Dernest 2. Tings Vidnet om Qvernene hvortil bleev besvaret det Hannistvedts qvern er gandske i Øde, men Fodtlands svarer i Aar som sædvanlig 2 mrk. 3. Angaaende Om noget af det aftagne er forbedret eller slettere, hvortil besvaredes det de 3. gaarder Egemoe, Møxter og Ladstad kuns ere aftagne her i Skibreedet. 4. Odels-Mandtallet som bleev befunden rigtig. 5. Restancen for de ordinaire Kongel: Ordinaires Skatter for denne sidste Termin beløber 190 rdr 9 s: Laug-Rettes-Mænd for tilkommende Aar 1767. opnævnes følgende sc: 1. Knud Larsen indre Bernes, 2. Anders Olsen Aaseim, 3. Johannes Andersen Hoshofde, 4. Rasmus Larsen Heldahl, 5. Michel Sieursen Fieldschaal, 6. Ole Rasmusen Nore Bysem, 7. Ole Ingebrictsen Nore Møching, og 8. Johannes Monsen Søre Ditto.
Echanger Skibreede. Anno 1766 den 24de Novbr: bleev Rætten til almindelig Høste-Tings Holdelse, sadt med Echanger Skibreedes Almue, paa Gaarden Hoshofde, i Overværelse af Deres Kongel: Majts: Foged Sr: Christen Hejberg, og de Rætten for dette Aar opnævnte Laug- 1766: 345 Rettes-Mænd, hvis Navne fol: 300. findes forhen anførte, der alle mødte og vare nærværende, Thi bleev da de samme Kongel: Forordninger og videre høye Ordres her oplæste og publicerede, som ved nest forrige Hossanger Skibreede. Dernest bleev og Almuen i følge Høyvelbaarne Hr: Stifts-Befalings-Mand\ens/ Skrivelse til Fogden under 20de Septbr:, her ligesom ved de andre Skibreeder tilspurgt, hvordan Vexten har været i dette Skibreede for dette Aar, hvortil de alle eenstemmig svarede, den var kun gandske ringe og maadelig, og at de sluttede at dette Skibreede vel behøvede 200. á 300. Tønder Korn til undsættning. Dernest bleev de sædvanlige Tings-Vidner examineret, sc: 1. om Fiskeriet, hvortil bleev besvaret, det her intet af Betydenhed haver været fisket til Skatts Svarelse. 2. Søre Qvinges Qvern er gandske i Øde, men Biørsvigs Do: svarer som sædvanlig 20 s: 3. bleev examineret de sædvanlige 15. Qvæst: hvortil de 3. første bleev besvaret som forgangen Aars Høste-Ting: til den 4de: Biørsvigs Saug er i samme Stand, som den forgangen Aar var, og desformedelst ey høyere kand ansættes, da nesten lidt eller intet derpaa har været sauget. til 5te Ney: til 6te: Huusmænd som bruger Øhll-Tapperie ere her 2de: Sieur Rasmusen Echnesvogen Aschild Andersen Haugøen. til 7de: Ney: til 8de Ligesaa. 9de besvaret som forgangen Aar. til 10de Ney. til 11te ligesaa. til 12te ligesaa og 13de: med 14de: og 15de: 3. bleev Odels-Skatts Mandtallet examineret og befunden rigtig at være. Hossanger Skibreedes Lehnsmand Magne Stephensen Hatland, som og Echangers Ole Fyllingen fremstoede tillige med nogle af hver Skibreedes Almue for Retten, for at komme til en endelig Sluttning angaaende Tingsteds Holdelse for ovenmeldte 2de Skibreeder Hossanger og Echanger, hvorda Hossangers Skibreede paastoed at vilde nyde sin gamle Tingsted nemlig her paa Gaarden Hoshofde, og det andet sc: Echanger Skibreede ligeleedes paa sin gamle og formeente Ting sted paa Eyde i Ditto Skibreede, hvornest de indstillede samme deres Paastand til Fogdens saavelsom høy Øvrigheds nermere Approbation. Fogden loed tilføre, at hand af begge Skibreeders Almues Tale og Declaration merkede, at disse Skibreeder ey kunde blive eenige om et Tingsted, som dog beqvemmelig kunde synes at staae paa Hoshofde, thi hvad det af Echanger Skibreedes Almue ommeldte Stæd Eyde betreffer, da er det en vitterlig Sandhed, at Havnen der 1766: 345b er saa slet, at man i Storm og U-Veyr meget vanskelig kand komme baade fra – og til – Land, ligesom ikke heller Ting-Baaden der kand ligge sikker, hvorfore dette ey kand ansees som et beqvemt Tingsted, følgelig maatte et andet beleyligere Sted dertil udvelges; Hossangers udvalgte Tingsted Hoshofde havde hand derimod intet at erindre, naar ikkuns de fornødne Bygninger bliver opførte, og Almuen forsyner Øvrigheden med Lov forsvarlig Pleye i Ting-Tiiden til Sluttning declarerede hand at siden her nu i nogle Aar har været ventileret om Tingsted for disse Skibreeders Almue men intet kommen til Virkelighed, og Øvrigheden for at føye Almuen, har indfundet sig her paa Hoshofde, som formedelst Huuserne har været meget indkneben og u-beqvem, bliver for den følgende Tiid intet Ting her berammet eller holdet, uden saa er at de fornødne Huuser til Sommer-Tinget bliver opført, men hand nødsages nu at andrage denne Sag for en høyere Øvrighed til paafølgende endelig Resolution. Hossanger Skibreedes Almue svarede dernest, at de ingen Tiid eller Umage vil spare til at faae de forommeldte Ting-Huuse paa sit Ting sted Hoshovde i stand sadt, til den af Fogden determinerede Tiid, saa vidt i samme muelig kand afsted kommes; I Anleedning af dette Almues Svar loed Fogden tilføre, at siden hans Majts: Lov befaller at Ambtmanden skal udvelge og udsee beqvemme Tingstæder, saa maatte Almuen addressere sig med Ansøgning til ham om Approbation paa samme Tingsted. Echanger Skibreede Replicerede til Fogdens foranførte, at, i fald forberørte og paastaaede Tingsted skulde være formeget u-beleylig og u-beqvem i henseende den slette sammesteds befindende Havn baade for Øvrighed og Almue, vilde de erbyde sig at opsette vedbørlige Ting-Huuser udi Echnesvogen hvor den beste Havn her i Fiorden befindes, saavel for Øvrighed som Almue. Fogden, i henseende denne Almuens Declaration, Refererede sig til det samme, som hand ved Hossanger Skibreedes Almues Andragende loed tilføre. 1766: 346
Publiceret: 1. Anders Andersen Todtlands Odels-Skiøde til Johannes Andersen indre Eyde paa 1. Pund 19 1/8. M/ark Smør i Do: gaard i Skatte-skyld, og i Landskyld 1. Pund 10 7/12. M/ark Smør og 11 9/16. Kande Malt. dat: 22de Nov: 1766. vid: fol: 2. Joen Mariagers Bøxel-Seddel til Niels Jørgensen paa en halv Løb Smør og 1/4. Tønde Malt udi gaarden Echnes dat: 22. Nov: 1766. med Rev: ej: Dat: 3. Anders Monsen Hindenes Skiøde til Broderen Ole Monsen paa 1. Pd: 12. M/ark S: i Skatte-skyld, men i Landskyld 1. Pd: 3. M/ark Smør og 1. Mæhle M: i Gaarden yttre Hindenes dat: 24. Nov: 1766. vid: fol: 523. 4. Ditto Ole Monsens Pandte-Obligation til Iver Aschevig, stoer 40 rdr: dat: 25de Novbr: 1766. vid: fol: 5. Mons Monsen yttre Eides som Laugværge for Helge Aamunds Datter, hands Skiøde til Ole Ellingsen ibidem, der paa sin Myndtl: Ole Aamundsens Veigne samme af forbemte: Helge indløste udi gaarden Aschevig sc: 18. M/ark Smør og 1/8. Tønde Malt: dat: 25de Nov: 1766. vid: fol: 6. Knud Bernes paa sin Hustrues Anna Simons Datters veigne med fleeres Skiøde til Iver Magnesen paa 1. Pund 16 3/8. M/ark Smør 18 1/10. Kande Malt udj Gaarden Esem, dat: 25de Nov: 1766. vid: fol: 7. Joen Larsen yttre Eisnes udstædde vil-kaars Contract til Moederen Brithe Lars dr: paa 1. Tønde Korn, 1. Koe-Foster, og for 4. Faar: dat: 24de Nov: 1766. vid: fol: 8. Lars Monsen indre Eisnes med fleeres Bøxel-Seddel til Joen Larsen paa 12. M/ark S: og 8. Kder: M: udi gaarden Eisnes: dat: 24de Nov: 1766. med Rev: ej: dat: 9. Aflyst og udslettet Ellef Simonsen Nummedahls Pandte-Obligation til Hr: Lyder Johan Smith, som Forstander for Hossangers Præstegields Fattig Casse, paa Summa 50 rdr: af Dato 22de Nov: 1766. fol: 436 Saasom ey fleere Sager eller Documenter denne sinde frem kom efter Rettens Tilspørsel, bleev de sædvanlige Tingsvidner og Bielagere til Fogdens Regenskab fremlagde til Rettens Attestation: sc: 1: Tingsvidnet angaaende Fiske Vogene og Qvernene med videre som foran er examineret. 2. Tingsvidne om de sædvanlige 15 qvæst: som og ligeleedes ere examinerede. 3. Tingsvidne om Aftagene. 4. Odel-Skatts-Mandtallet som bleev examineret inden Retten og befunden rigtig at være. 5. Restancen over de for den sidste Termin udestaaende Kongel: Ordinaires Skatter for dette Aar beløber til den Summa 293 rdr 1 mrk 3 s: Laug-Rettes-Mænd for tilkommende Aar 1767. opnevnes følgende: sc: 1: Iver Simonsen Aschevig, 2. Iver Nielsen Røe, 3. Anders Larsen Dyrkolbotten, 4. Mons Johannesen Store Urdahl, 5. Johannes Gudmunsen Eisnes, 6. Baste Iversen ibidem, 7. Erich Bergesen Fyllingen, og 8. Ole Larsen Nedre Echanger.
Mielde Skibr: A/nn/o 1766. d: 28de Novbr: bleev Retten til almindelig Høste-Tings Holdelse sadt med Mielde Skibreedes Almue paa Tingstædet Nedre Mielde, i Overværelse af Deres Kongel: Majts: Foged velædle Hr: Christen Hejberg, og de Retten for dette *for *dette Aar opnevnte Laug-Rettes-Mænd, hvis Navne fol: 304. findes forhen anførte og alle vare nærværende. Og bleev derefter de samme Kongel: Forordninger og videre høye Ordres her publicerede ligesom ved nestforrige Echanger Skibreede. 1766: 346b
Ligeleedes bleev og Almuen her ligesom ved de andre foregaaende afholdte Skibreeder tilspurgt hvorleedes Vexten dette Aar har været paa Kornet her i Skibreedet, hvortil den meenige Almue svarede: det Kornet var vel meget lidt, men derhos godt, og sluttet de at her til undsættning for Skibreedes trængende nok vilde behøves circa 200. Tønder Korn. Publiceret 1. Skifte-Breev forrettet paa Gaarden Hvidsteen efter afg: Myndtling Kari Joens dr: dat: 23de Junij 1766. 2. Johannes Aamundsen Hustrulie som Formynder for sin Myndtling Marithe Rasmus Datter loed ting lyse og af Retten forseigle de bemte: sin Myndtlings Arve-Penge 19 - 3 mrk 2 s: som hende d: 16de Febr: 1751 efter Faderen Rasmus Eide paa Do: gaard tilfaldt, hvilken Publications-Seddel og attest under 28de Nov: h: a: med Pengene som bleev forseiglede, Værgen inden Retten bleeve extraderede. 3. Hr: Justitz-Raad Hans Christian Gartners Bøxel-Seddel til Ole Olsen paa 1. Spand *eller 1/2. M/ark Smør og 1/2. Faars Leye udi gaarden Rivenes, dat: 21de Nov: a: 1766. 4. Hr: Michael Stub Ahrentzes Ditto til Niels Nielsen Rongved paa 1. Pund Smør og 4. Kander Malt udi Gaarden Teigland; dat: 14de Aprill: 1766. med Rev: ej: dat: 5. Johannes Olsen Hartvedts Odels-Lysning paa 22 M/arke/r Smør og 2. Mæhler Malt udi den Part i gaarden Havre, som beboes af Eyeren Niels Haldorsen, dat: 28de Nov: 1766. vid: fol: 525. 6. Hr: Consistorial-Raad Gerdt Geelmuydens Skiøde til Johannes Halsteensen paa 1/2. Løb og 6. M/arke/r Smør i gaarden Hechland, dat: 23de [Nov.?] 1766. vid: fol: 525. 7. Ditto af Ditto til Mons Johannesen paa liige Brug i Do: gaard: ej: dat: vid: fol: 525. For Rætten fremstoede de 2de Opsiddere, fordum Leylendinger men nu Selv-Eyere, sc: Mons Johannesen, og Johannes Halsteensen paa Gaarden Hechland, under Matriculs No: 76. beliggende i Mielde Skibreede og Nordhordlehns Fogderie, væmodelig andragende og beklagende sig det deres paaboende Gaarde-Parters Huuser i benævnte Gaard Hechland, der skylder for hvers halve-Part 1. Pund 16 1/2. M/ark Smør, og saa tilsammen 1. Løb og 9. M/ark Smør den 30te Maij ved Middags-Tiider i Deres Fraværelse da de selv laae paa sin Reyse til Byen, bleev lagt i Aske og af Luen gandske fortæret, saa mange som vare paa Gaarden, tilligemed alle deres ringe Eyendeeler, hvorfore de ere bragte udi den yderligste Fattigdom, og har nu ved adskillige godt Folks Medynk over deres Tilstand, omsider ved Credit faaet igien opbygget de fornødneste Foder og Fæe-Huus; og fik Mons Johannesen dog lidt bierget af sine Eyendeele, men Johannes Halsteensen slet intet; hvorfore de ansøger om Kongl: Benaadning til Skatternes Eftergivelse og Forskaansel i disse besværlige Tiider. Almuen samt Laug-Rettet svarede, efter Rettens Tilspørsel, det Comparenternes Andragende, saaleedes som anført er, i et og alt saaleedes forholder sig, som og at der paa tidtbemte: 1766: 347 Gaard vare følgende Huuser opbygte: sc: 5. Stuer, 2. Lader, 2. Fæe-Huus, 3. Buer med Svaler til, og 2. Ildhuus, hvorom de forlangede sig et ordentlig Tings-Vidne beskreven meddeelt, hvilket af Rætten bleev bevilget. Saasom nu ey fleere Sager eller Documenter, efter Rættens Tilspørgsel, fremkom denne Sinde for Rætten, bleev de sædvanlige Tings-Vidner og Bielagere til Fogdens Regenskab fremlagde til Rettens Attestation: sc: 1. De sædvanlige 15. Qvæst: og bleev de første 13. qvæst: besvaret med Ney, og den 14de med Ja som og den 15de: 2. Her i Skibreedet ere ey fleere Priviligerede Giestgiver-Stæder til Reysendes Fornødenhed, end allene Dimittr: Sergeant Johan Harbist: 3. Odelskatts-Mandtallet som efter nøyagtig Examination bleev befunden rigtig at være. 4. Restancen paa de u-betalte Kongel: Ordinaires Skatter for sidste Termin beløber til den Summa 153 rdr 1 mrk 5 s: Laug-Rettes Mænd for tilkommende Aar 1767. opnævnes følgende sc: 1. Hans Joh: Rønhovde, 2. Anders Schaar, 3. Aschild Michelsen Daltvedt 4. Erich Ellingsen Kleveland, 5. Niels Larsen Houe, 6. Ole Iversen Nore Hartvedt, 7. Baste Bastesen Borge, 8. og Johannes Stephensen Hougsbære.
Arne Skibr: A/nn/o 1766. den 1ste Decembr: bleev Retten til almindelig Høste-Tings Holdelse, sadt med Arne Skibreedes Almue, i Overværelse af Deres Kongel: Majts: Foged Velædle Hr: Christen Hejberg, og de Rætten for dette Aar opnævnte Laug-Rettes-Mænd, hvis Navne fol: 303. findes anførte, der alle vare nerværende og mødte. Og bleev de samme Kongel: Forordninger og videre høye Ordres her publicerede ligesom ved nestforrige Mielde Skibreede. Almuen bleev her ligesom ved de forrige Skibreeder tilspurgt hvordan Vexten har været i indeværende Aar, hvortil bleev besvaret den var vel ringe, men derhos godt, dog sluttet de at dette Skibreede til Undsættning nok vilde behøve 300. Tønder til Undsættning. Dernest Publiceret: 1. Skifte-Breev forrettet d: 4de Aprill: 1766. paa gaarden Arnetvedt efter afg: Peder Larsen: vid: fol: 525. 2. Ditto forrettet d: 26de Junij: h: a: paa Gaarden Toft, efter Giertrud Iversdr: vid: fol: 525. 3. Jens Frørops Pandte-Obligation til Madme: Sophia Sal: Peder Jørgensen Egelsdorphs paa Summa 295 rdr: dat: 19de Maij: 1761. vid: fol: 525. 4. Magdalena Sl: Hans Søelgaards Skiøde til Johan Christian Seehuus paa Pladset Steenestøen dat: 31te Martij 1763. vid: fol: 526. 5. Sorenskriver Johan Garmanns Auctions-Skiøde til Sr: Benjamin Angel, paa Ole Johannesens Huus, staaende imellem Elias Larsens og Peder Olsens Huuse, i Store Sandvigen: dat: 29de Julij 1765. vid: fol: 526. 6. Benjamin Angels Skiøde til Mester-Snedker Jaen Jacob Ulrich paa Ditto Reebslager Ole Johannesens Huus, som hand efter nestforrige auctions Skiøde sig tilkiøbte: dat: 30te Julij: 1765: vid: fol: 526. 1766: 347b 7. Claus Bischophs Skiøde til Sr: Johan Henrich Harje paa 1. Vaanhuus med Ild-huus, 1. tieret Boed, og 1. af stander-Verk opsatt Rulle-Boed tilligemed 1. Nøst ved Søen. dat: 11te Junij 1766. vid: fol: 526. 8. Niels Iversens Pandte-Obligation til Velædle og Velbyrdige Hr: Kam/m/er-assessor Ramshart i Bergen, stoer 50 rdr: dat: 16de Junij 1766. vid: fol: 527. 9. Sorenskriver Garmans Bøxel-Seddel paa den Enge-Pladtz som Claus Biscophs fordum eyet og beboet haver, tilligemed 1. Nøste- og Huuse-Grund udi Store Sandvigen til Sr: Johan Henrich Harje: dat: 3de Sept: 1766. 10. Ditto af Ditto til Mons Nielsen paa hans iboende Huuse- og Nøste-Grund i Store Sandvigen: dat: 28de Oct: 1766. 11. Hr: Michael Ahrentzes Ditto til Ole Olsen Hougstvedt paa 1/2. Løb Smør og 1. Mæhle Malt i Gaarden Watzdahl, Hougs Præsteboel allernaadigst beneficeret; dat: 10de Nov: 1766. med Rev: ej: dat: Fogden Hejberg ved sin Fuldmægtig Jacob Jørgen Kastrup æskede Sagen i Rette anlagt sidstleeden Sommer-Ting paa Justitiens veigne af da værende Constituerede Foged contra Ingebor Tostens Datter af Sandvigen, producerede Rettens samme Sommer-Ting ergangne Kiendelse eller Forelæggelse for de da udeblevne Vidner og til samme Laugdags lovlige Forkyndelse for vedkommende fremstillede Ankyndelses Vidnerne, Diedrich Lindemann og Petter Christophersen for samme Eedelig at afhiemle, og hvilket de med Eed inden Retten bekræftede, det Forelæggelsen for \alle/ de indstevnte Vidner lovlig var forkyndet, undtagen Widrich Jaensen, som var paa Udreysen til Lissabon. Comparenten hernest til de samtlige forelagte og formodentlig nu mødende Vidner fremlagde for det første sine skriftlige Qvæstioner, hvortil hand begiærede Retten vilde modtage Vidnernes Svar, og i øvrigt forbeholdt sig under Vidnernes Examination fornødne sub-qvæstioner at giøre til Sagens Oplysning, da samme ere saa lydende; Og bleev derefter fremkaldet det 1ste Vidne Jens Johannesen, som svarede til den 1ste Qvæstion, efter at behørig Formaning var givet at vogte sig for Meen-Eed, og Eeden af Lov-Bogen var oplæst, og af Vidnet aflagt det hand med vished bekræftede det hand selv baade har seet og hørt saadan ryggesløs Levnet i Svend Svendsens Huus forøvet af hands Hustrue Ingebor Tostens dr: til 2den svaret lige efter Qvæstionens Indhold. Ja, at saadant ryggesløs Levnet haver været holdt Søn og hellige Dage, ja Nætterne med tillige. til 3de svaret, Vidnet sagde ey at have seet, men vel hørt at et saadan liderlig Huus da den omspurgte Tiid neml: Mariæ-Besøgelses-dag d: 2den Julij: 1765. skal være holdet. 1766: 348 til 4de qvæstion Resp: det Vidnet vel hørte det omspurgte, men ey selv seet det. Actor herunder tilspurgte Vidnet, om hand ey kand siige af hvem hand saadant haver hørt? hvortil hand besvarede at have hørt det af Baste Eschildsen og Ole Olsen Hopland. til 5te qvæst: Resp: det Vidnet ikke heller har seet det omspurgte, men vel hørt det af Ole Olsen Hopland. Actor ligeleedes herunder tilspurgte Vidnet, om hand da ey saae Dagen eller strax derefter at Rek-verket ved eller omkring Ole Olsens Huus var afbrækket? hvortil Vidnet Resp: Ney: til 6te qvæst: Vidnet ligeleedes har hørt, men ey seet det omspurgte, som troeligst, da det har hørt saadan ryggesløs Levnet nesten hver Søndag. til 7de: qvæst: Resp: Det Vidnet selv har seet, hvad Mand-Folkene angaaer, da hand ikke kiendte dem eftersom de vare af fremmed Nation sc: Hollender- og Bremer Matroser, men af Qvindes-Persohner, da navngiver og kiender hand Marthe Ottes Datter, og Kirstine Tostens Datter, som hand stedse og oftest har seet og hørt der opholde sig, ligesom og de der skal have været tilstæde omspurgte Marie Besøgelses-Dag d: 2den Julij 1765. til 8de qvæst: Resp: det Vidnet hverken har hørt eller seet saadant, som qvæstion indeholder i henseende til en grovere Liderligheds eller Letferdigheds Forøvelse. Actor herunder tilspurgte Vidnet, om hand ikke veed eller har hørt at de under 7de qvæst: navngivne Qvindes-Persohner er bekiendt for et letferdigt og u-tugtigt Levnet? hvortil Vidnet svarede: at have seet og hørt dem at have haft en extraordinair Familair omgang med de i 7de Qvæst: angivne Hollender og Bremer Matroser: til 9de qvæst: Resp: Det Vidnet selv baade har seet og hørt et saadant liderlig og høyst forargelig Levnet forøvet af den omspurgte Ingebor Tostens Datter, og at Naboerne derover i høyeste Grad har klaget: Actor erindrede endnu i Anleedning af Vidnetz Svar til 7de og 8de qvæst: at tilspørge Vidnet, om bemeldte Qvindes-Persohner Marthe Otthes Datter og Kirstine Tostens Datter opholder sig ellers udj Sandvigen eller hvor? hvortil Vidnet Replicerede, det Marthe Otthes Datter opholder sig \nu/ i Byen, tienende hos Anders ved Calmar-Engen siden Michaelij; men forgangen Aar 1765. var hen i Huuset hos Ingebor Tostens Datter, ligesom og Kistine Tostens Datter da og der opholdt sig, men nu hos sin Fader Tosten Einersen i bemte: 1766: 348b Sandvigen. Og som Actor nu ey havde videre at tilspørge Vidnet om, bleev samme dimitteret. Dernest bleev det 2det Vidne Sara Ole Thygesens Enke paaraabt men mødte ikke. Ligeleedes bleev det 3die Vidne Tosten Einersen paaraabt, som ikke heller comparerede. Derefter bleev det fierde Vidne Cordt Lindemann ligeleedes paaraabt, som fremstillede sig og efter aflagd Eed, vidnede til 1ste Qvæst: Resp: som forrige Vidne Jens Johannesen. til 2den Qvæst: svarede eenstemmig med forrige Vidne, ja at det har selv været der inde og seet saadan et liderlig Huus har været holdet. til 3de Qvæst: Resp: ligesom forrige Vidne. til 4de Qvæst: Resp: Conform forrige Vidnes Udsagn. Actor igientoeg sin til foregaaende Vidne under denne Hoved-Qvæst: fremsadte sub-qvæstion af hvem Vidnet da har hørt saadant siige? hvortil Vidnet Replicerede, at have vel hørt det af mange andre som det nu ey erindrer eller veed at navngive, men i Besynderlighed af sin Koene Karen Barbra Ivers dr: og Ole Olsen Hopland. til 5te qvæst: Resp: det Vidnet hverken har hørt eller seet noget af det omspurgte: til 6te qvæst: Resp: det Vidnet ligeleedes hverken har hørt eller seet det i qvæst: omspurgte: Actor herunder tilspurgte dette Vidne, om Vidnet da ikke af andre har hørt sige, det saadan Huus af Ingebor Tostens Datter bemte: 18de Decbr: 1765, skal være holden og ført: Vidnets Svar hertil var Ney. til 7de svarede som forrige Vidne. til 8de ligeleedes Resp: som forrige Vidne, tilligemed den under samme qvæst: af Actor fremsadte subqvestion, det hand har hørt og seet de omspurgte Qvinde-Mennisker Marthe Ottes Datter og Kistine Tostens Dr: som oftest have sin Gang og Conversation der i den indstevnte Ingebor Tostens Datters Huus i bemte: Sandvigen. til 9de svaret: at have hørt nesten heele Sandvigens Beboere over deres førte liderlig Levnet at have klaget: Actor igientoeg og her den sidst til det (de?) foregaaende Vidne fremsadte qvæst: hvor de omvundne Qvindes-Persohner har opholdet sig og for nærværende opholder sig:? hvortil hand Refererede sig til det første Vidnes Svar. Og da Actor nu ey havde fleere qvæst: at proponere Vidnet, bleev det ligeleedes dimitteret. 1766: 349 Det 5te Vidne Widrich Jansen bleev paaraabt, men ey mødte, saasom det var paa udreyse til Lissabon; hvorhen hand skal være {stevnt} reyst, forinden hand her som Vidne i denne Sag bleev stevnt. Det 6te Vidne Jacob Olsen, efter Paaraab, fremstillede sig tilsidst, og efter aflagd Eed vidnede: til 1ste qvæst: det Vidnet haver hørt, men ey seet det i qvæstionen afvigte Sommer passerede. Actor tilspurgte Vidnet, om det ingensinde har seet et saadant ryggesløs Huus der at være holdt? hvortil Vidnet svarede: at hand ey haver seet det uden een gang nemlig d: 8de Decembr: afvigte Aar, da hand tillige med nest foregaaende Vidne Cordt Lindemann var inde i Ingeborg Tostens Drs: Huus, da saae hand vel af Hollændere og Bremer-Mænd tilligemed Marthe Ottes, og Kistine Tostens døttre at et saadant slet og ryggesløs Huus bleev holdet, ligesom og Vidnet sagde, at saa vel hand, som i sær hans Cammerat bemte: Cordt Lindemann af de i Huuset værende Hollænder-Matroser ilde bleev behandlet og slaget. Actor i Anleedning af dette Vidnes giorde Forklaring begiærede det foregaaende Vidne Cordt Lindemann om det omvundne tilspurgt, og om det ikke saa i Sandhed forholder sig; Forrige Vidne Cordt Lindemann tilstoed at det omvundne i et og alt saaleedes sandfærdig forholder sig: til 2den qvæst: svarede eenstemmig med første Vidne, da hand ikke har seet det, men vel hørt det baade selv som og af andre. til 3die svaret: det Vidnet har hørt det men ey den omspurgte Tiid seet det. til 4de Resp: det Vidnet ey har seet men vel hørt det. Actor igientoeg foregaaende under den i Hoved-qvæst: fremsadte sub-qvæst: hvortil Vidnet Replicerede at have hørt af mange. til 5te Qvæst: svarede Vidnet det ikke har seet det men hørt det af Ole Olsen Hopland. Actor ligesaa her igientoeg sin under denne Hoved-qvæst: fremsadte subqvæstion: hvortil Resp: eenstemmig med første Vidne. 1766: 349b til 6te Qvæst: svarede Vidnet, at have hørt af Ole Johannesen Præstens Medhielper at det omspurgte skulde være den 18de Decbr: 1765. passeret, som var den Dag Ingebor Tostens Datter havde været ved Herrens Bord? til 7de Resp: ligesom første Vidne, ecc: at det ey kunde viide om de om{sp}vundne Qvindes Persohner vare der d: 2den Julij 1765. til 8de qvæst: svarede: det hand ey har seet videre, uden den omvundne gang nemlig afvigte 8de Decembr: da hand var derinde, da hand vel saae og blandt andet kand erindre at Kistine Tostens Datter sad i Sengen paa Fanget eller Skiødet af een der indeværende Hollænder-Matros. har ellers hørt at adskillige har haft deres Levemaade og Opførsel mistenckt for et letferdigt og forargeligt Levnet. hvormed Vidnet og har besvaret Actors under denne Hoved-qvæstion fremsadte subqvæstion: til 9de svarede som første Vidnet, udi et og alt, at have hørt det Conform qvæstionens Indhold. Actor endelig og her igientoeg og til dette Vidne fremsadte den sidste til de forrige Vidner proponerede subqvæstion, om de omvundne Qvindes-Persohners Til- og Opholds-Stæd. hvortil dette Vidne svarede eenstemmig med de forhen afhørte Vidner. Og da Actor ey denne sinde havde videre at tilspørge Vidnet om, bleev det og dimitteret. Actor hernest, som, imod all Formoedning haver maattet merke, at de 3de: lovlig indstevnte og forelagde Vidner nemlig Enken Sara Ole Thygesen, Tosten Ejnersen og Widrich Jaensen ikke har vildet ære Retten med Møde og deres Vidnesbyrd i Sag at aflægge, erindrede derom følgende, at hvad det sidste af samme Vidne nemlig Wiedrich Jansen angaaer, da, som det her for Retten i Dag er bleven declareret, at hand end og, forinden Stevnemaal ham bleev forkyndt var gaaet paa Reysen til Strat eller Lissabon, hvorfra hand ey endnu skal være hiemkommen, saa frafaldt des-Aarsage Comparenten hands Vidnesbyrd i denne Sag, men derimod over de 2de andre endnu udeblevne Vidner, Enken Sara Ole Thygesens, og Tosten Einersen, som ey deres lovlige Forfald her for Retten har tilkiendegivet, paa- 1766: 350 stoed derfor Comparenten følgelig Lov og Forordninger dem ved Rættens Kiendelse, som modvillige Vidner dømt at bøde deres Faldsmaals-Bøder, hver med 10 rdr: og desuden ved samme Rettens Kiendelse forelagt Laug-Dag til nestholdende Sommer-Ting at møde og deres Vidnes byrd i Sagen at aflægge. Paa Grund deraf, og om fornøden skulle eragtes, fleere Vidner at ind stevne i denne Sag, begiærede Comparenten Sagens Anstand til nestholdende Sommer-Ting, da hand samme i saa fald ved Stevne-Maal skal iagttage. Eragtet: Da de indstevnte Vidner sc: Sara Ole Thygesens Enke, og Tosten Ein: som uden lovlig Forfald at beviise, udebleev med deres Vidnesbyrds Aflæg i denne Sag, alligevel den ved afvigte Sommertings Holdelse eragtede Laugdags Forelæggelse for disse indstevnte Persohner ved Stevne Vidnerne Diedric Lindemann og Petter Christophersen er bleven lovlig forkyndt, saa bliver, i Consideration af saadan deres Forhold og modvillige udeblivelse, de 2de indstevnte Persohner Sara Ole Thygesens Enke som og Tosten Einersen tildømt at bøde deres Faldsmaals Bøder hver med 10 rdr: i følge Lovens 1ste Bogs 13de: Cap: 7de: art: da de og nu herved igien under nye Faldsmaals-Bøder, bliver forelagt Laug-Dag til neste Ting, da deres Vidnes byrd i denne Sag at deponere. Actor begiærede denne Faldsmaals-Kiendelse af Retten beskreven sig meddeelt, for derefter Bøderne hos de vedkommende at faae inddrevet. 12. Aflyst og udslettet Aamund Andersen indre Arnes Pandte-Obligation til Hr: Sorenskriver Garmann paa Summa 40 rdr: dat: 27de Junij: 1763. 13. Aamund Andersen indre Arnes med fleere Formynderes Skiøde til Ole Aadsen paa 1/2. Løb Smør og 1/2. Huud i gaarden indre Arne dateret: 1. Decbr: 1766. vid: fol: 527. 14. Claus Biscophs skadesløse Breev til Sr: Johan Henrich Harje paa Summa 500 rdr: dat: 18de aug: 1766. vid: fol: 527. 15. udslettet Ole Danielsen Seims Pandte-Obligation til Aad Iversen indre Arne, stoer 20 rdr: dat: 2den Decbr: 1755. 16. Fornyet Mons Johannesens Odels- og Penge mangels Lysning paa 1/2. Løb Smør 6. Kander Malt og 1/2. Huud i gaarden Garnes dat: 29de Novbr: 1757. 17. Lehnsmand Anders Larsen Morvigens som Forstander for Aasene Capells Kirke, hans Bøxel-Seddel til Ole Rasmusen Hylke paa 18. M/ark Smør og 15. Kander Malt i gaarden Bredsteen: dat: 2den Dec: 1766. med Rev: ej: dat: 1766: 350b
Det sædvanlige Tings-Vidne om de 15. qvæst: bleev derefter examineret: og bleev da til de første 4. qvæst: svaret Ney: til den 5te: at her i Skibreedet ey ere fleere af de omspurgte og priviligerede Giestgiver-Stæder end Sahlhuus og Steenestøen. til den 6te Resp: at her i Skibreedet ere ey fleere Øhll-Tappere end Mons Pedersen som for tilkommende *dar (har?) udgaaen og nedlegger samme Næring: Derimod bleev af de tilstædeværende Sandvigs Beboere Skafferen Diedrich Lindemann, Cordt Lindeman, og Jens Johannesen angivet følgende Øhl-tappere udi Sandvigen. sc: 1. Nicolai Jæger, 2. Ole Holman, 3. Johan Seehuus, 4. Baste Eschildsen, 5. Gerdt Storm, 6. Hans L: Fæster, 7. Mons Nielsen i Hollen, 8. Daniel Andersen, 9. Niels Olsen Piber, 10. Ole Hansen. 11. Jaen Nielsen Commendeur, 12. Jaen Ulrich, 13. Ingebor Tostens Datter, 14. Claus Biscoph, 15. Ole Olsen Reebslager 16. Johannes Endresen. til 7de Resp: Ney: til 9de: 10de: og 11te: 12te: og 13de: Ney: til 14de: Ja med 15de qv: her udi Skibreedet har ikke noget udi dette Aar været at fiske af Betydenhed udi de skyldsadte Fiske og Laxe-Voger. Jens Johannesen boende i Sandvigen producerede dernest et skriftlig Stevnemaal under 8de Septbr: 1766., udstæd af Tollef Hendrichsen Borger og Indvaaner udi Bergen contra Niels Olsen boende i Sandvigen, for ubetalt og tilgoedehavende Gield 3 rdr 3 mrk 12 s: som bemte: Citant Tollef Henrichsen for Vahrer, som Niels Olsen d: 14de Maij: 1761 har bekommet, crediterede ham, men ey siden den Tiid efter mange forgieves Paamindelser har kundet tilbage bekomme og var dette Stevne-maal efter Paateigningernes udviis den 8de Septbr: 1766. lovlig forkyndet for Contra-Citanten Niels Olsens Hustrue ved de 2de Stevne-Vidner Diedrich Lindemann Skydz-Skaffer og Petter Christophersen. Hvornest de 2de forbemte: Stevne-Vidner Eedelig afhiemlede dette Stevne-maals lovlige Forkyndelse for den indstevnte Niels Olsens Hustrue, og er samme Stevnemaal med sine Paateigninger saa lydende: Den indstevnte Niels Olsen bleev paaraabt men ey mødte. Eragtet: Den lovlig indstevnte, men ey mødende Niels Olsen forelægges Laug-Dag til nest anstundende Sommer-Ting, da tillige Creditor Tollef Hendrichsen haver at indfinde sig, for da sit Krav vedbørlig at legitimere, til sin Sags lovlige Pleye og Behandling. 18. Inger Lucie Morches (Mørches) Bøxel-Seddel til Johannes Johan/n/esen paa 1. Pund Smør og 1/3. Huud udi gaarden indre Arne. dat: 17de ap: 1766. 1766: 351 19. Stephen Andbiørnsen Blindem og Mons Danielsen Flactvedts Skiøde til Mons Stephensen Hundhammer paa 3/8. Løb Smør og 3/8. Tønde Malt udj gaarden Blindem. dat: 2den Decbr: 1766. vid: fol: 528. 20. Mons Stephensen Hundhammers Bøxel-Seddel til Erich Olsen Almaas paa 1/2 Løb Smør og 1/2. Tønde Malt udi gaarden Blindem. dat: 2den Decbr: 1766. med Rev: ej: dat: 21. Hans Iversen Mølcheraaens med fleeres Skiøde til Lars Andersen Toft paa 4 1/2. M/ark Smør udi gaarden Hylke. dat: 2den Decbr: 1766. vid: fol: 528. Saasom nu ey fleere Sager eller Documenter denne Sinde fremkom for Retten, bleev de sædvanlige Tings-Vidner til Fogdens Regenskaber fremlagde til Rettens attestation, sc: 1. Tings-Vidnet om de 15. almindelige Qvæst: som forhen ere examinerede for dette Aar, 2. om Fiskeriet som ligeleedes er examineret. 3. om de aftagne Gaarder, hvoraf her i Skibreedet ere 2de nemlig Dahle og Sætterdahl. 4. Odels-Skatts Mandtallet bleev examineret og befunden rigtig: 5. Restancen paa de for sidste Termin udestaaende Kongel: Ordinaires Skatter med Nærings Skatten af Sandvigen beløber 168 rdr 1 mrk 1 s Laug-Rettes-Mænd for tilkommende Aar 1767. opnævnes følgende: sc: 1. Mons Olsnes, 2. Knud Waxdahl, 3. Johannes Larsen Boge, 4. Knud Iversen Garnes, 5. Johannes Danielsen Jordahl, 6. Stephen Ludvigsen Bougtvedt, 7. Anders Johannesen Telvig, og 8. Iver Larsen indre Horvig:
1766 - - - - - - - - - - 1767
(1767: 351) Sommer Tingene 1767. [Sartor Skibreede] Anno 1767 den 1te Maij blev Retten sat til Almindelig Sommer Tings holdelse for Sartor Skibreede paa Tingstædet Tosøen efter den mig af høy Velbaarne hr: Stiftsbefalingsmand Scheel paa hr: Sorenskriver Garmans Reqvistion udj hans lovlige forfald meddeelte Constitution af 29de April sidstleeden, i Overværelse Af deres Kongl: Mayts: Foged Velædle Christen Heiberg og de for dette Aar Opnævnte Laug Rettes mænd Ole Olsen Kallestad Hans Jensen Leerøen, Erich Erichsen Knapschoug Thomes Lassesen Gleesnes, Knud Tommesen Børnes, Willach Nielsen Biørøen, Ole Pedersen Hagenes, og Ole Torchieldsen Homlesund som alle mødte, hvorefter de Kongel: Forordninger, og Videre Ordres bleve Publiceret efter følgende Orden. 1. Kongl: Forordning dat: 27de Octobr: 1766. hvorved de Giorde Forbude mod Guld og Sølv at bære i Klædedragt igientages efter de derom udgangne Forordninger af 16de April 1736 og 19de Februarij 1753. 2. Forordning at af de Penge som i Danmark og Norge her efter udsettes ikke maa tages høyere Rente end Fiire af hundrede Aarligen med Viidere dat: 13de Febr: 1767. 3. Placat hvorved det ergangne forbud paa fremmed slagen og Reven Metals indførsel til Danmark og Norge jndtil Videre ophæves. dat: 3de Martj 1767. 1767: 351b 4. Deres Kongl: Mayts: Allernaadigste Resolution af 23de Decembr: 1766. af dette indhold, at dersom iblandt de Arbeids og Tieneste-Folk, handverks Svenne og Daglønnere, hvilke Ved hans Mayts: Allernaadigste Resolution for Copulations Penge at betale ere befriede, skulle befindes saadanne, som søge og erholde bevilning paa at lade sig Vie i huuset, skal de betale Copulations Penge efter Consumptions Forordningen saaleedes som forhen har Været Anordnet: som Ved Placat udgiven af det Westindiske og Guineiske Rente samt General Told Cammer dat: 29de Decbr: 1766. bekiendt giøres. 5. hr: Stiftsbefalingsmandens Scheels Skrivelse til hr: Fogden Heiberg dat: 19de Martii 1767. hvorudi Gives tilkiende den ham fra hans Excellence hr: Geheime Raad og Vice Statholder Bentzøn under 7de Martii sidstleeden Given Communication af hans Kongl: Mayts: Allernaadigste Rescript til ham dat: 20de febr: 1767. hvor Ved adskillige af Almuens Klager saavel til det Danske Cancellie nedsente, som til den i Bergen i Aaret 1765 Allernaadigste Anordnede Commission, og derpaa fulte forestillinger Allernaadigst er decideret. 6. høy Velbaarne hr: Stiftbefalingsmand Scheels udstæde Placat dat: 23de April 1767. om nogen kunde opdage Eyermanden eller Gierningsmændene {tili} \af/ de Personer som Natten jmellem den 25de og 26de Novn. 1766. har paa Fiorden Ved Nordnes har kasted Steene ind paa nogle Told betientere som paa Inqvisition efter Toldsvegne Vahrer, Var udreist, og antroffen en Baad formodentlig ladet med Caffe Bøn/n/er. Angiverne Loves som Rigtig kand opdage Gierningsmanden en Recompence (godtgjøring, vederlag) Af Eet Hundrede Rigsdaler, følgelig det høylovlige Westindiske og Guineiske Rente og Told kammers Skrivelse til herbemelte hr: Stiftbefalingsmanden af 4de April 1767. 7. Høy Velbaarne hr: Stiftbefalingsmandens Skrivelse til hr: Sorenskriver Garman, hvorudj Communiceres at hans Kongl: Mayts: Ved Rescript til ham af 11te April 1767. Allernaadigst ham befalet, at Borgemester Fasmer i Bergen ey herefter maa understaae sig at skrive Memorialer for hvem det end maatte Være, under Vedbørlig Straf saavel for ham selv, som den der benøtter og betiener sig af ham og sig herimod forseer. 8. Kongel: bevilning for Mons Stephensen paa et kroehold og Giestgiverie Ved Stædet Boch von Raae beliggende i Sartor Skibreede dat: 23 Sept: 1766. som Ord lydende er indført udj Pante og Skiøde Protocollen folio 529. 9. Skiftebrev forretted paa Kobbeltveidt den 19de Sept: 1766 efter Afgangne Brithe Michelsdatter. vide folio 529. 10. Skiftebrev forretted paa Schoge i Sartor Skibreede den 17de Septb: 1766 efter afgangne Poul Hansen Vide folio 528. 11. Skiftebrev forretted paa NordEide efter afgangne Kari Anders Datter den 18 Sept. 1766. vide folio 528. 12. Skiftebrev forretted paa Tøsøen den 19de Sept. 1766 efter afgangne Mette Andersdatter Vide folio 528. 13. Michel Pedersen Dahle, Wintzens Pedersen ibm:, og Knud Tøsøens udgivne bøxel brev til Niels Olsen paa 21 Mark Smør udj Gaarden Lie. Dernest blev de jndstefnte Sager foretagen som Var følgende. 1767: 352
Kongel: Mayts: Foged Sr: Heiberg hafde paa Justitiens Vegne med mindelig kald og Varsel ladet indstefne, Wintzens Pedersen Lie og Anders Michelsen Warøen for forøvet Slags maal med hinanden her paa Tingstædet den 1te October Afvigte Aar da høste Tinget holtes, til Vidner udj denne Sag, er under Lovens Faldsmaal indstefnt Erich Larsen Schoge, og Jan Olsen Nøre Biørøen, og for at afhiemle Stevnemaalet, fremstillede hand Stevne-Vidnerne Michel Dale og Wintzens Michelsen Tosøen. berørte Stevne Vidner Afhiemled under Eed at have indstævnt lovlig de paagieldende Personer og det Eene Vidne Erich Larsen Schoge, men det 2det Vidne sagde Fogden at det Godvillig Ville møde. Fogden begierede at det Eene nu tilstædeværende Vidne Erich Larsen Schoge maatte tages i Eed og derefter af Retten tilspørges hvad det om denne Sag er Vidende, hvorpaa forbemte: Vidne under aflagde Eed forklarede følgende, at hand den omspurte Tid den 1te October 1766. saa at Wintzens Pedersen Lie stod her paa Gaarden i en saa kaldet Kleve eller Kammer, og holt en botellie i haanden og en Blik Tregt i den anden haand, hvorpaa Anders Werøen kom gaaende, og sagde ud med dokker *huusvattr, hvorpaa jndstefnte Wintzens svarede sagte og derpaa tog Anders Weerøen Wintzens i Armen, hvor paa hand falt ned paa en Mand som Sad i Dørren, der paa Reyste Wintzens sig op, og slog baglængs til Anders med Trægten i haanden og træffede ham dermed over øret saa det bløde. Fogden begierede at Vidnet maatte tilspørges om de indstefnte ikke Vare Drukne og beskienkede, og om de ikke holte en stor Støyen med skrig og Raab paa Ting-Gaarden, hvilket Spørs maal blev fremsat for Vidnet og derpaa Svaret at hand kunde ey andet see end de Vare noget Drukne men Videre Støyen eller Allarm af dem paa Tinget eller Ting Gaarden fornam hand ikke, da hand saa strax dette ovenmelte Var passeret Reyste fra Tinget. og da Vidnet ey meere paa tilspørsel i denne Sag Vidste at forklare, blev hand fra Retten Dimitteret 2det Vidne Jan Olsen Nøre Biørøen fremstillede sig for Retten og efter Aflagde Eed og formaning at Vidne sin Sandhed udi denne Sag forklarede, at Anders Werøen kom Gaaende nedi Kleven eller Kammeret, og tog i Wintzens saa hand falt ned paa Dørre Stokken, hvorpaa Wintzens Reyste sig op strax efter blev Var at hand Var blodig over øyet, men hvem der slog til ham saae hand ikke, Videre forklarede Vidnet at hand saa at Anders Var Drukken, men Wintzens kunde han ikke merke det paa, da hand ikke derom gav agt, siden kom Anders Werøen og ledte efter Wintzens 1767: 352b Pedersen Lie og spurgde efter ham i Kleven, samt udbrød med disse Ord finder han ham skal der ikke Være et heelt Been i ham. Fogden forlangede Vidnet tilspurt om der Var fleere nærværende samme Tid, og om hand Ved at Navngive dem, paa samme tilspørsel svarede Vidnet at Lensmandens Dreng Wintzens Michelsen Var i Kleven og 1 Mand som hand ikke Vidste hvem Var, og da Vidnet ey Vidste meere i denne Sag at forklare blev han fra Retten Dimitteret. Fogden begierede Sagen udsatt til neste Rett for at indkalde fleere Vidner. Ole Olsen Neesse haver ladet Ved mundtlig Kald og Varsel til dette Ting indstefne Hermand Nielsen Neesse for hand haver taget sin Koe som Var Syg ud af flor-huuset hvor den Var staaende og leyede hende over sin egen Mark og til Citantens Mark, og dræbte den der, og sammestæds ned gravede til Vidner udi Sagen indstevnt Anders Neesse og Brithe Ols-Datter Nesse. Stævne Vidnerne Michel Pedersen Dale og Niels Monsen Kallestad fremstoed og under Eed afhiemlede Stevnemaalet saaleedes at for 19ten dage siden har de indstevnet *Ole *Olsen Neesse for Ovenbemelte. Den jndstefnte Hermand Nielsen Nesse mødte for Retten og Vedtog Stevnemaalet som Lovligt. hvorpaa Vidnerne Anders Neesse og Brithe Olsdatter efter paaraabelse fremstod for Retten, og under Eed paa tilspørsel Vidnede. at de saa at {Ole Olsen} \Hermand N./ Neesse tog af sit flor huus en ham tilhørende Koe, som Var Syg og leede den over sin Bøe Mark til hans Naboe Ole Olsens Bøe Mark, et støkke fra Bøen og der slog den til døde, tog huuden der af og Gravede den sammestæds ned. Videre Vidste Vidnerne ikke herom at giøre forklaring hvorfore de fra Retten blev Dimitteret. Den jndstefnte Hermand Nielsen Nesse møtte og tilstod det omvidnede, og hafde ey anden undskyldning: end da der ikke Var saa beqvem Mark hos ham at ned grave Chreaturet eller Koen udj. har hand Giort det paa Citantens Mark og tenkte at der udj Var \ey/ nogen forseelse. Citanten Ole Olsen Nesse paastod Dom udi Sagen efter Forseelsens beskaffenhed, og Omkostningers erstatning; Derefter fremstod Citanten \Ole/ Olsen Nesse for Retten og Declarerede at han nu Var bleven i mindelighed forligt med indstefnte hans Naboe Hermand Nielsen Nesse om Alt denne Sag betreffende, og derfore frafalt forhen begierte Dom udj Sagen. Videre blev Publiceret følgende 1. Skiøde for Knud Larsen Selle som hand har udstæd til sin Søn Lars Knudsen Selle paa 1/15de Part udj Laxe-Vaagen Ertzholmen med underliggende Skierret Ertsen dat: 2den Julj 1766. Vide Pante og Skiøde Bogen folio 529. 2. Skiøde til Ole Pedersen Laachøen paa 13 Mark fisk udj Gaarden Laachøen dat: 1te Junii 1767. vide Folio 529. 1767: 353 3. Kongel: Allernaadigst meddeelte Skiøde til Hans Ravel paa Relutions Retten til Gaarden Norvigen dat: 17de Junii 1766. vide Folio 529. 4. Hans Ravels Skiøde til Lensmanden for Sartor Skibreede Knud Tosøen paa forbemelte til ham overdragne Løsnings Rettighed til Gaarden Norvigen dat: 28de April 1767. vide Folio 530. Den 2den Maji blev Retten med forbemelte Laug Rett satt, hvorefter blev Publiceret følgende 5. Skiøde til Niels Hansen Schoge paa 21 21/35 Mark Fisk udi Gaarden Schoge udstæd af Hans Arentzen Kalve, Ole Arentzen Kleppe og Lars Andersen ibm: den 2den Maji 1767. vide Folio 530. 6. Lars Andersen Kobbeltvedt udgivne Skiøde til Jacob Jacobsen ibm: paa 7 1/2 Mark Fisk udj bemelte Gaard dat: 2 Maji 1767. vide 530. 7. Niels Hansens Schoges udgivne Skiøde til Ole Arnesen Kleppe paa 4 19/56 M/ark Fisk udj Gaarden Sangolt beliggende dat: 2den Maji 1767. vide 530. 8. Restancen over de udestaaende Kongl: Skatters 1te og 2den Termin beløber 334 rd 4 mrk 12 s.
Schiolds Schibreede. Anno 1767 den 4de Maji blev Retten sadt til Almindelig Sommer Tings holdelse for Schiolds Skibreedes Almue paa Tingstædet Møllendahl efter den mig af HøyVelbaarne Hr: Stiftbefalingsmand Scheel paa hr: Sorenskriver Garmans Reqvisition udj hans lovlige forfald meddeelte Constitution af 29de April sidstleeden i Overværelse Af deris Kongl: Mayts: Foged Sr: Christen Heiberg og de for dette Aar opnevnte Laug Retts mænd Nafnlig Johannes Olsen Borge, Siur Jonsen Aandeland, Lars Pedersen Synes, Adschield Larsen Fløen Mons Larsen Schare, Ole Larsen Schage, Erich Larsen Aalland, Lars Larsen Nedre Bircheland i hans lovlige forfald Jens Hansen Aalland. som alle mødte; hvorefter de Kongelige Forordninger og Videre Ordres blev Publiceret ligesom nest foran for Sartors Skibreedes Almue er Mentioneret. Fogden Heiberg lod for Almuen bekiendtgiøre At som der til hr: Stiftsbefalingsmanden er indkommen Klagemaal over, at her i Skibreedet skal begaaes stor Forprang , fornemmelig med Qvæg, saa bliver Almuen AdVaret, derfra at Entholde sig, saafremt de ikke efter hands Mayts: Lov og Forordninger Vil Vente at Vorde Anseet og Straffet. Dernest blev Publiceret et Skifte brev forrettet paa Schiold i ditto Skibreede efter Afgangne Johannes Siursen den 18de Augustj 1766. vide Folio 530. Kongl: Mayts: Foged Sr: Heiberg paaæskede i Rette ført den paa AfVigte høste Ting imod Jacob Jacobsen Dolvig Anlagde Justitz Sag, og fremlagde i Retten, den ham forelagde Lauvdag som hand begierede Oplæst, af følgende jndhold. Dend jndstefnte mødte for Retten og tilstod at Laugdagen Var ham lovligen forkyndt. Fogden Heiberg i Anleedning Af de sidstleeden høste Ting afhørte Vidners Eedelige forklaring som Eenstemmigen haver bevidnet, at den jndstefnte Jacob 1767: 353b Jacobsen Dolvig ey Allene haver Skuet Lars Nielsen Steensvig baglenges til Jorden, men end og Revet hans Søn Tollev Larsen SørEide i haaret, og saaleedes begaaet 2de Slagsmaale, paastod at Jacob Jacobsen Dolvig for et hvert af disse Slagsmaale maatte betale og tilfindes at bøde til deris Mayts: Casse 9 rd. og saaleedes indstillede Sagen under Dom. Procurator Rasmus Krag paa indstefnte Jacob Jacobsen Dolvigs Vegne fremstod, og nest at benegte Velædle hr: Foged Heibergs Sigende, i Rette lagde hand skriftlig Contra Stevnemaal paategnet at Være for de som Sagen Egentlig paagielder lovlig forkyndt. men dog udbad sig at de udj Stevnemaalet benevnte Parter og Vidner maatte Vorde paaRaabt for derefter at Observere det fornødne. Stevne Vidnerne Jan Andersen Tveiteraas og Michel Michelsen Seedal fremstod for Retten og under Eed afhiemlede Stevnemaalets lovlige forkyndelse efter deris derpaa teignede paaskrift. Fogden Heiberg lod tilføre at Endskiøndt dette Contra Stevnemaal ikke Eengang er ham som Actor i Sagen forkyndt, og Endskiønt det ikke kand hensigte til Andet, end at faae Sagen udhalet, saa Vedtog hand dog Stevnemaalet, siden Retten formodentlig ey Vilde nægte, at lade ham føre Contra Vidner, naar Ellers med Stevnemaalet lovligen Var omgaaet. Procurator Krag fant allene fornøden for denne sinde at de i Stevnemaalet paaberaabte Personer maatte Vorde {paabe}\ind/raabte. De jndstefnte Personer Lars Nielsen Steensvig og Søn Tollev Larsen Søreide med Niels Larsen Grimstad mødte for Retten og Vedtog Stevnemaalets lovlige forkyndelse. <af> Vidnerne møtte Ole Johansen Hammersland, Jon Nielsen Hammersland, Mons Nielsen Døevig, Ole Noreide, Mons Rasmusen og Simen Houckeland, derefter \Eeden/ Var af Lovbogen oplæst for dem og formanet at udsige sin Sandhed under Eed Vandt saaleedes paa følgende af Procurator Krag frem satte Qvestioner belagt med Stemplet Papir saa lydende. 1te Vidne Ole Johansen Hammersland fremstod for Retten for at udsige sin Sandhed paa første oplæsende Qvestion, da hr: Fogden Heiberg lod tilføre, at det hand bemerkede at den af Contra Citanten fremsatte 1te Qvestion, Var saa Speecent(?) at et enfoldig Vidne lettelig kunde blive forført, ligesom hand og formeente, at den ikke kunde tiene til Contra Citantens Sags Størke, da det tydelig Ved de af{sigt}Vigte høst afhørte Vidner er afbevust, det Contra Citanten, er begyndere og fuldendere af Slags maalet, og siden her søges at føres Vidner mod Vidner saa paastod hand Qvestionen afslagen. 1767: 354 Procurator Krag derimod sagde, at hans i Rette lagde Qvestioner ere saa Simple og Lovlige indRettede som de bør og skal Være hvorfor og saa meget meere tienende til Jacob Dolvigs Nøtte, som til at faae Justitz Bøder tildømte til Kongens Casse, haabede ellers om samme ey Var saa Rigtig som burde Ville det ankomme paa Endelig Dom hvorfor Comparenten under ald lovlig paaanke paastod de for Retten mødende Vidner afhørte, og protesterede imod Rettens nægtelse. Comparenten sagde og at disse Vidner ikke ere imod hin anden men Vel Eendeel Af dem har Været tilforne indstefnte Og nu Allene ere indkaldede for at give bedre Oplysning i Sagen. Fogden Heiberg svarede at Endskiøndt han for sin egen deel som Actor i Sagen hafde Accepteret dette Contra Stevnemaal, uagted det ey Var ham forkyndt, saa da bemelte Stevnemaal Viiser at Contra Citanten benægter at have beganget det Slagsmaal hvorfore hand er Actioneret, og derom Agter at føre de indstefnte Vidner, og de af Fogden forhen Afhørte Vidner ey lovligen ere indstefnte {Vidner} saa kunde hand ey andet end forlange Stevnemaalet Afviist, baade fordi det ey lovligen for Vedkommende er bleven forkyndt, og fordi det er imod Lov, at føre Vidner mod Vidner. Procurator Krag fandt fornøden Allene at Erindre det de for Retten mødende Vidner, har allene Lov billigt aflagt Eed, Altsaa Ville det blive saameget meere Lovstridigt nu at afviise dem, sagde og at den Exception som Velædle hr: Foged Heiberg nu Giør kunde Været bedre strax efter Stevnemaalets incammination, at have Været Giordt end nu, i øvrigt protesterede Comparenten imod Rettens nægtelse og paastod de for Retten mødende Vidner at maatte Vorde Afhørte. Fogden svarede, at hand formeente det ligeleedes hafde Været bedre, at Contra Citantens Fuldmægtig hr: Krag som Procurator der bør Vide Lov og Rett, hafde fulgt Lovens forskrift, naar hand Vil føre Contra Vidner, Ved at indstefn{t}e til paahør de forhen i Samme Sag {..:} førte Vidner Vedblev derfor sin forhen Giorde paastand om Stevne maaletz Afviiselse, thj den Artige Erindring hand hafde Giordt Fogden, meente han at Være meget upaselig Siden Fogden ey hafde seet Contra Stevnemaalet førend Vidnerne Allereede Vare i Eed tagne, i øvrigt paastod hand, Dom over den jndstefnte Jacob Jacobsen Dolve for de begangne Slagsmaaler, efter sin forhen Giorde i Rettesettelse, da Jacob Dolve Altid kand søge sin Regres for hvad Niels Steensvig og Tollev Søreide jmod ham ulovlig kand have forøvet. 1767: 354b Procurator Krag indstillede til Retten nu og Dommeren i sin Tiid, om noget udj hans i Rettelagde forfattede Stevning skulde Være forseet, men da Aldrig noget derudj skal findes Lov{lig} Stridigt, Giør Man saameget ilde at Man laster ham og det, i øfrigt paastod han ellers som tilforne og det i følge Lov at hans jndstefnte Vidner maatte bliVe afhørte. Eragted Vel har Citanten hr: Fogden Heiberg for sin deel Antagen Contra Citantens Stevnemaal, men derimod paastaaet sammes Afviisning paa Grund at de forhen af ham i Sagen indstefnte og paa høste Tinget afvigte Aar 1766 afhørte Vidner, ey ere indstefnte til at høre disse af Contra Citanten jndstefnte Vidner, hvilken paastand harmonerer med Lovens forskrift udj 1te Bogs 13de Cap: 13de Art: hvor efter og Contra Citantens Stevnemaal afviises til nye og lovligere behandling, og Citanten hr: Fogden Heiberg forbeholdes sin lovlige tiltale til jndstefnte Jacob Jacobsen Dolve efter de Allereede i Sagen paa Afvigte Aars høste Ting afhørte Vidner, og derpaa nu giorde i Rettesettelse. Procurator Krag begierede det passerede beskreven og forbeholt Jacob Dolve sin Rett. Fogden Heiberg Æskede udj Rette den paa Afvigte høste Ting imod Knud Zachariasen anlagde Sag, for Resterende Kongl: Skatter, og fremlagde Rettens Lavdag, som Lovligen er forkyndt, hvorom hand fremstillede Stevne Vidnerne Hans Hansen Houge og Michel Michelsen Seedal for Eedelig at afhiemle samme. Procurator Krag for Knud Zachariasen begierede Tid til nestanstundende høsteting, for da ey Allene at afbeviise at hand hos afgangne Kammer Raad Bilsøe har mere at fordre, men end og siger at hand imod kravet har meget at udsette altsaa protesterer imod overilelse. Fogden svarede at hand formeener det Retten nok kand see, at det af Procurator Krag tilførte, er Allene urimelige udflugter, hvorved hand søger at udhale Sagen, da Zachariasens foregivne fordring paa Afg: Kamme Raad Bildsøe er denne Sag uVedkommende, og hvorfore hand kand søge Kammer Raadens Enke Frue, der er meget Vel i stand at betale ham om Ellers fordringen er Ret. Fogden sagde derhos, at det paa afvigte høste Ting er med Zachariasens eget brev afbeviist det hand selv tilstaar at betale Regningen, hafde derfore ikke tenkt at Zachariasen Var en slig Mand der for en Offentlig Rett Vilde fragaae hvad hand engang hafde skrevet og sagt, f/or øfrigt Reserverede Fogden sig sin Lovlige 1767: 355 Tiltale, jmod Procurator Krag for de jmod den indgivne Regning Giorde beskyldninger, da Regningen nu er Fogdens siden hand Ved Kamer Collegii Ordre, er paalagt at indkræve sin Formands Restancer, og til den Ende begierede Dom udj Sagen efter sin i Rette settelse naar Laugdagen Var afhiemlet. Stevne Vidnerne Afhiemlede derpaa under Eed Laugdagens Lovlige forkyndelse for Knud Zachariasen. Procurator Krag sagde derimod at hverken hand eller hans Principal Knud Zachariasen har noget at disputere at det jo kand Være Rigtig, men dermed er det ikke afgiort hvad Zachariasen kand have herimod at paa Anke, til hvilken Ende hand Allene har begiert Tid, for at jndkomme med sit fornødne udj Sagen og Copie af det passerede det hand haabede hand blev bevilget. Fogden uden at svare Videre paa det af Procurator Krag tilførte, begierede og paastod nu Dom udj Sagen hvorved Zachariasen ey allene maatte tilfindes at betale Regningens Summa med 10 rd 3 mrk 13 s. efter hans egen tilstaaelse paa Afgangne Foged Kammer Raad Bildsøes Ordre til Lensmanden som hand i Rettelagde til hvis belæg hand leverede 6 s: til Stempled Papir, men end og Processens Omkostninger i det mindste med 4 rd. Procurator Krag Vedblev sit forrige at hand ikke har modstaaet det paasigtede Krav, men for at indkomme med hvad hand derimod kand have at udsette begierede hand Tid til nest anstundende høste Ting som hand haabede Retten ey nægter, paa det han ey skal have Aarsag at anke over overiilelse. Eragted. Sagen optages til Doms til i Morgen. Procurator Brose fremstillede sig for Madame Christensen med Laug Verge og hr: Danniel Friil, og frem lagde Deres under 2den April nestleeden udferdigede Stevnemaal, hvorved hr: Borgemester Fasmer er indkaldet for at høre Eendeel i Stevnemaalet benevnte Vidner, efter nermere udViis af bemelte Stevnemaal som Comparenten nu i Rette lagde paategnet lovlig forkyndt, og fremstillede Stevne Vidnerne Erich Bartromsen og Michael Elertsen for deris forkyndelse at afhiemle, hvilket og under Eed skeede efter at Stevnemaalet for Retten lydeligen Var bleven oplæst. Procurator Brose i anleedning af hr: Borgemester Fasmers paategning paa Stevnemaalet, paastod Kaldsmændenes declaration under deris afhiemlings Eed, om ey 1767: 355b det fremlagde og nu for Retten oplæste Stevnemaal Var saadan som det nu er, da det dem til forkyndelse af Comparenten blev overleveret, eller om det siden er Maculeret eller forandret, her paa Stevne Vidnerne gav til Giensvar, at Stevnemaalet som nu i Retten er frem lagt, er uden nogen slags forandring siden forkyndelsen da det nu i alt befindes som det Var. Procurator Jacob Preus Sisterede sig paa hr: Borgemester Fasmers Vegne som antagen Fuldmægtig i denne Sag og Producerede hans udstæde Contra Stevning i Sagen hvilken Comparenten forlangede oplæst, og derefter Afvartede nu mødende Stevnings Vidners Eedelige Afhiemling, efter deris paa samme Stevning tegnede paaskrift. Procurator Brose Erindrede at om det fra hr: Borgemester Fasmer fremlagde Stevne maal skulde kunde ansees som en Contra Stevning da udfordrer lovlig fornødenhed, at saadant i Stevningen burde Været nævnt, men da Stevningen ey derom melder det ringeste Ord saa formeente Comparenten at det ey som en Contra Stevning kand antages, og da det Altsaa ey henhører under dette af Comparenten paa hans benevnte Principalers Vegne tilstefnte Tingsvidne, saa paatrengede hand og, at det maatte blive uden for bemelte Tingsvidne Sag, hvornest Comparenten fremlagde Qvestioner, til de Ved hans Stevnemaal indkalte Vidner, hvilke hand naar hr: Borgemester Fasmers Stevnemaal fra dette Tings Vidne er Adskilt, paastod Vidnerne til Eedelige besvarelse forelagt. Contra Citantens Borgemester Fasmers Fuldmægtig Urgerede paa hands indleverede Contra Stevnings Eedelige afhiemling, efterdj besagde Afhiemlings Vidner nu er tilstæde, og naar samme er skeed, agter Comparenten Preus at begive sig deels at besvare hoved Citantens frembragte jndVending og deels den exeption som han maatte formeene sig til og imod hoved Citantens exeption at i Rette føre og naar som helst Retten Confronterer og overveyer incamminerede Hoved og Contra Stevningen udj sin Natur og Egenskab., da Vil Sagen, Endskiønt stridig paa Enten af siderne befindes som uadskilte, men Vel til Sandheds oplysning for begge Parter legges for Dagen, og henseende der til forventet Comparenten Preus at Retten billiger Comparentens paastand udj opkrævende afhiemlings 1767: 356 Mænds Eedfæstelse udj deres hafte Forretning Ved Contra Stevningen. Procurator Brose protesterede saavel især mod Vederpartens Stevnings Afhiemling under denne Sag som Ellers i Almindelighed Vedblev sit forrige, under Ald lovlig forbeholdenhed af Citanternes hans Principalers Rett i Alle tilfelde. Preus Urgerede fremdeeles paa sin paastand om hans nu mødende Stevne Vidners Afhiemling, hvorefter skal følge hans Exception imod hoved Citantens Citation efter fornødenhed. Procurator Brose Reffererede sig i alt til sit forrige. Eragted Retten finder ikke Lov medholdig at nægte Contra Citantens Stevnemaals Eedelige Afhiemling, da saadant i Stevningen findes benevnt, at de paagieldende Stevnes Contra, hvorfore sammes Eedelige Afhiemling tillades. Derpaa fremstod Stevne Vidnerne Johannes Monsen og Ingebrigt Broch, og under Eed afhiemlede det inden Retten oplæsende Contra Citantens Stevnemaal efter dets paaskrift. Contra Citantens Fuldmægtig Preus i Relation af hans Principals Contra Stevning derpaa forestillede at den fleste deel af alle disse indstefnte Vidner ere forhen Vorden afhørte, {Nemlig} og andre opkræven de nu indstefnte Allereede dels for Bergens Byetings Ret, og deels for Aastæds Retten bleven afhørte og om hvilket sidste denne Respective Ret noksom er bekiendt, da og i begge tilfelde Tiden ey haver tilladet, at faa det derudinden for begge Retter passerende beskreven nu at Vorde produceret, men forbeholdes i beleylig Tid for denne Ret Ved lovligen at Vorde Erskinnet og fremlagt, saa henseende til hoved Citantens Stevne maal, og besynderligen i følge Contra Citantens Stevnemaals jndhold og formeld exciperede og protesterede Comparenten Preus imod jndkaldte Vidner nemlig Jan Tveteraas, Knud Fantoft Rasmus Nordaas, Sr: Jacob Gises Tiener Ved Nafn Jacob samt Ole Fiøsanger og Jon Strømme, særligen i overveyelse af denne Rett, at saadan udkrævende Eedelige forklaring af berørte Personer som formeenentlige Gierningsmænd i det Omtvistede skulle blive dem selv og deris samvittighed anstødelig, da det og skulle blive imod Lov, at de udj noget med hoved Citanten Ulovlig foretagen Mishandling og Gierning skulle bære Vidne om deris egne Gierninger og hvad der under maatte dependere, udj det 1767: 356b øvrige Ville Comparenten demødigst have undergivet Retten hans Principals Rett den Lov billige pleye, dog under Alle lovlige forbeholdenheder i fattelse deraf, som Loven Allernaadigst dicterer. Procurator Brose svarede dette om Vederparten Enten ey har Vildet, eller har kundet, faae beskreven det paaberaabte for Bergens Bye TingsRett, og Aastæds Retten forhandlede, saa Vilde det efter Comparentens formeening Være Alt for Lovstridende om hans Principalers Rett skulde hindres eller deres Lovlige anlæg standses, Ved noget hvorudj de ere uskyldige; ingen Af de nu indstefnte Vidner ere nogensinde forhørte, efter noget Stevnemaal fra Comparentens Principaler at de nu jndstefnte Vidner, eller nogle af dem skulde forlanges hørte om deres egne Gierninger det er aldeeles Urigtig og Contrarium af Stevning og Qvestioner Vil udfindes, om de end og som uden for Sandhed foregives kunde ansees, som Villige Vidner, saa maatte de dog antages, saalenge Loven Aldrig forbyder deres førelse, efter Alt saadant paatrengede Comparenten der for, at hans Principalers jndstefnte Vidner, {..} hvilke Alle nu for Retten ere tilstæde nu maatte Antages til Eedelig besvarelse paa Comparentens fremlagte Qvestioner og fleere lovlige Spørsmaale som hand til dem maatte agte fornøden. Contra Citantens Fuldmægtig Replicerede at hand aldeelis ikke bliver imod at de Vidner som efter Lovens medhold bør føres og afhøres dog af Retten admitteres i Relation af incam/m/inerede hoved og Contra Citationen, men except de Vidner at Vorde hørte og afhørte som Comparenten haver udnævnt af hoved Citantens Citation og imod hvilke Vidner Comparenten haver fremsadt sin protestation hvilken hand ydermeere igientog, da og Comparenten tillige indstillede om ey det blev til forvirrelse og jrring for Retten, de nu udæskende depositioner at blive stridende og til Samvittigheds besvær, saavel for Bye tings Retten som Aastæds Retten paa Hope-Gaard Aflagde Eedelige forklaringer, og om hvilke deele hoved Citanten ligesaa lidet som Comparenten paa hans Principals Side haver kundet i Rette bragt til Sandheds og Rettens oplysning, ja uden at Confundere Sagen i dens Reene og sande Sammenheng, med fornødne Reqvi- 1767: 357 sita af Vedkommende Retts Protocoller, Altsaa Vedblev Comparenten Preus under fremdeeles forbeholdne Reservationer af hans Principals formeenende Ret sin forrige fremsatte exception og Protestation imod de udj hoved Citantens Citation benevnte og af Comparenten ad Protocollum Nafngivne Vidner som Contra Citanten formeenentlig anseer ligerviis som hoved Citanterne Selv, og herudinden afvartede Comparenten Preus Rettens Kiendelse, ligesom hand derefter {Vil:} agter at tage Vedbørlige Messures til hans Principals nermere forbeholdne forsvar. Procurator Brose Vedblev sin forrige efter hans formeening Lov grunde paastand, og nægtede alt hvad Vederparten uden beviis og urigtig haver forebragt. Eragted Hoved Citantens jndstefnte Vidner bliver efter sammes paastand i følge Lov admitteret til Eedelig Vidnes byrds Aflæg paa de udi Retten fremlagde Qvestioner da det Ved Endelig Dom udj Sagen Vil blive at paaskiønne, hvorvit Deres Vidnesbyrd kand komme i Consideration eller ey, til den Ende møder Vidnerne her for Retten i Morgen formiddag klokken 8 Slet. deres Vidnes byrd at deponere, da Citant og Contra Part tillige indfinder sig for at Observere deres partes. Dernest blev Publiceret følgende Documenter. 1. Skiftebrev efter afgangne Dannemand Iver Poulsen Bynes dat: 31te Decembr: 1766. Vide Folio 531. 2. Skiøde udstæd af Ole Larsen Schiold til Michel Olsen paa 1 1/4 Pund 1 1/2 Mark Smør i Gaarden Schiold. dat: 4de Maji 1767. vide Folio 531. 3. Skiøde til Jon Olsen paa 1 pund 3 Mark Smør 9. kander Malt 3/16 deel huud udi Gaarden Houge, udstæd af Hans Hansen Houge den 4de Maji 1767. vide 531. 4. Bøxel brev til Anders Olsen Hafskaar paa 1 p/un/d 6 Mark udi Gaarden Houcheland udstæd af Ole Andersen Houcheland den 4de Maji 1767. 5. Byxel brev til Stephen Andersen paa 36 27/100 M/ark Smør 1/2 tønde og 9/50 kande Malt 31/200: Huud, 1 29/200: Penge, udj Gaarden Store Mithun udstæd af Lars Nielsen Steensvig d/en 4de Maji 1767 6. Byxel brev til Knud Monsen paa lige brug udj Gaarden Store Mithun udstæd af Lars Nielsen Steensvig dend 4de Maji 1767. 7. Byxel brev til Lars Monsen paa 1/2 pund Smør i Gaarden Knappen udstæd af Jon Mariager den 25de April 1767. 1767: 357b 8. Byxel Brev til Hans Monsen paa 1/4 deel Tønde Malt i Gaarden Haaverthuun, udstæd af hr: Cancellie Raad Boalt den 18 April 1767. Den 5te Maji blev Retten atter satt med forbemelte Laug Rett. Da udj Sagen jndstefnt af Fogden Heiberg Contra Knud Zachariæsen er saaleedes Dømt og Afsagt. Da jndstefnte Knud Zachariæsen har Vedtaget at betale de paastefnte Resterende Kongl: skatter 10 rd 3 mrk 13 s efter hans paaskrift paa det nu i Retten fremlagde Brev fra AfGangne Kammer Raad og Foged Bildsøe til Lensmanden Jan Andersen Tveiteraas dat: 26de Julii 1760. hvorimod Procurator Krag som mødende paa Zachariæsens Vegne ey haver haft noget Antageligt at indVende, Saa kiendes for Rett at bemelte Knud Zachariæsen bør betale til hr: Fogden Heiberg ovenbenevnte Resterende Kongl: Skatter med 10 rd 3 mrk 13 s. og udj denne foraarsagede Processes Omkostning 3 rdr hvilket Alt udreedes femten Dage efter denne Doms lovlige forkyndelse under Adfærd efter Loven. Procurator Brose møtte for Madame Christensen og Daniel Friile efter Rettens i Gaar Dags forafskeedigelse og forlangende Vidnerne derefter førte. Procurator Preus mødte for Contra Citanten Borgemester Fasmer og nest at Reservere ham lovlig paaanke i Visse tilfelde, afvigte Gaars Dag Aflæste kiendelse producerede i Relation af Borgemesterens Giorde Citation Qvestioner til de indkalte Vidner, Exciperede de som Contra Citanten Ved hans Contra Stevning efter hans Citations formeld haver Anseet og Practeret som Gierningsmænd med hoved Citanterne. De udi hoved Citantens Stevnemaal anførte Vidner møtte for Retten og under Eed Vidnede som følger 1te Vidne Knud Fantoft. Til 1te Qvestion svarede at hand Ved Sæde Tiden udj Aaret 1764. Var med Daniel Friile og Christensen paa Hope Gaard. 2. Qv: svaredes, derom Vidste hand intet, ligesaa Vidste hand heller intet til 3de 4de og 5te Qvestion, ligesom til 6te 7de 8de 9de 10de svarede intet derom {intet derom} at Være bekiendt. til 11te Qv: ey heller, til 12te Referende sig til sit Svar paa 1te Qvestion, til 13de svarede at forpagterne sagde de hafde Annammet med Gaarden 10 tønder Sæde korn det øvrige af Qvestionen kand hand intet Erindre 14de Qv: hand hørde forpagterne blev tilspurt om de Vilde levere saa meget Sæde Korn som til 1767: 358 Gaardens udsæd behøvedes, men Tallet hørte hand ikke ey heller at de blev tvungen og truet der til. 15 Qv: svarede det kand han ey erindre. 16de Qv: svarede det Var Tide nok de kunde faae det naar de behøvede sam/m/e, 17 Qv: det kand hand ikke Erindre. 18. Qv: ligesaa. 19. Qv: det Saae han. 20de det Saae hand ikke, 21de Qv: det Saae hand ikke. {22de} ey heller Ved noget om, 22de Ved ey noget derom, 23. 24de og 25de Vedste intet om, 26de og 27de ligesaa, 28de ligesaa, 29de Var der ey den omspurte Tid. 30te Vedste ey derom, 31te ey heller, 32te ligesaa, 33te Viste ey derom at giøre nogen forklaring 34te 35te 36te 37te 38te 39te og 40. Qv: Viste icke at giøre nogen forklaring om da hand Var fraværende. Procurator Brose tilspurte Vidnet for det 41de om ey Ved at adskillige og hvilke af de fornødne Gaards huuse paa Hope Gaard og Hops Træet, Vare brøstfeldige da Friil og Christensen deraf bleven Eiere. 42de Om ey disse huuser strax bleve Reparerede, og om Ved hvori Reparationen bestaar. Derpaa svarede, til 41de at hand saae Taget paa Ild huuset paa Gaarden Hope Var indfaldet, meere derom Viste hand ikke. ey heller {...} paa 42de Qv: Viste at give nogen oplysning. Contra Citantens fuldmægtig Preus urgerede paa at Vidnet maatte fremsettes til besvarelse hans i Retten indleverede Contra Qvestioner. Da paa den 1te Qvestion blev svaret, at for aastæd Retten paa Hope Gaard har hand herom saavit hand der blev tilspurt denne Sag betreffende aflagt sin forklaring, men for Bye tinget ikke. 2 Qv: Viste ikke der om, 3de Qv: har intet seet af det omspurte, 4de 5te 6te 7de Qv: har intet seet eller Ved nogen forklaring derom at Giøre hr: Brose tilspurte for det 43de om ey Vidnet har seet At der til Reparation paa Hope Gaard og Hops Træet, i den Tid Fril og Christensen samme har eyet ere fra Byen opbragte Materialier, hvorpaa Vidnet svarede at hand ey har seet samme; og da Parterne ey meere hafde at tilspørge Vidnet blev hand fra Retten Dimitteret. og igien indkaldet 2det Vidne Niels Dannielsen Hope, som paa 1te Qv: svarede hand Var der ikke den Tid. Brose fra 2den til 10de Qvestion frafalt spørsmaalene til dette Vidne, og paa 11te Qv: svarede at hand har hørt at forrige Forpagter Rasmus Iversen har sagt at hand kunde nok blive paa Gaarden om hand Vilde, og dette Var kort efter Deponenten Var kom/m/en til Gaarden. 12te svarede ja det forholder sig som 1te Vidne har forklaret nemlig at hand Ved Sæde Tiden udj Aaret 1764, Var i benevnte Personers overværelse paa Hope Gaard. 13de at det forholder sig som omspurt er, 14de Qv: svarede ligesaa, 15de og 16de forholder sig ligesom Omspurt er, 17de Ved ey derom, 18de hørte at de Vilde frem 1767: 358b bringe en furreTønde, da den Tønde de annammede Kornet udj ey Var nu til 19de det omspurte saae Vidnet, 20de tilstod at hand selv havde Annammet Sæde kornet i den omspurte Tønde tilmaalet af forrige Forpagter Rasmus Iversen 21. qv: R: den fratrædende Forpagter Rasmus hafde Nøglerne 22de qv: svarede der om Viste hand intet, 23de Udvendig <over> {paa} huusetz Vinduer til Veyen som Vare ey sat nogen Vinduer udj saa han nogle bræder Var paaslagne, og {..} Lugerne tilslagne. 24de og 25. qv: Viste ikke at giøre nogen forklaring om. 26de Qv: forklarede Vidnet at det saa hand, at det omspurte stod paa Aaben Mark, men Ved ey hvem der satte samme ud, ligesom hand saae at den ytre dør paa huuset Var tilspigret. 27de derom Viste hand intet, 28. qv: R: det forholder sig som omspurt er, 29de svarede hand Var paa Hops Træet *in Julj 1765 efter hr: Friil og Afg: Christensens forlangende 30te qv: hand har hørt at Daniel Friil har sagt at hand har skrevet Madame Fasmer til om Nøglerne, 31te hand saa at dørrene blev Aabnet, i afgangne Christensens Nærværelse, og Vidnet samt Lensmandens og Peder Myrens samt Rasmus Nordaas. 32te Det saae Vidnet at optegnelse skeede paa hvad der fantes, og selv underskrev med paaholden Pen. 33te hertil svarede at hand Annammede 14 merkede kiør, Nemlig 13 kiør og 1 Qvige af forpagteren Rasmus Iversen, meere Viste hand ikke til denne Qvestion at svare. 34te svarede Auctions Conditionerne Viste hand intet om, ey heller om det meere af Spørsmaaletz indhold, men allene tilstod selv \at/ have Annammet 1/2 t: Kiedel. 35te som omspurt er svarede Vidnet at det forholder sig. 36te det kand hand ey Erindre at have seet. 37te hand saae ikke at der blev leveret noget Selle-Tøy, og om Auctions Konditionerne har han som melt ingen efterretning om. 38te forholder sig som omspurt er, og at det skeede efter Korsmisse 1764. da afgaaende Forpagter Anders bortfløttede 39te forholder sig som omspurt er, 40de derom Viste han ikke 41de svarede at Daglig Stuen fatter Rende, Vandbord, og kiøl bord, Vindskieder, og de 2de Vinduer i Stuen Var nesten Sønderslagne, Vindues Posterne ubrugelige, Floeren fattedes og Render, Vand og kiølbord samt Vindskieder, 4re Udlader Vare gandske brøstfeldige, {og E} \saa at/ trende Af samme maatte gandske nedrives. Stalden paa Gaarden Hope Var og gandske til nedfalds. 42de svarede at nest forhen omspurte huusers brøstfeldighed er nu i standsatt, 43de svarede at hand har samme seet, og selv været med at frem bringe Bygnings Materialier, ligesom og Været udj samme Arbeyde til benevnte huusers istand settelse. Brose tilspurte for det 44de om ey Kied- 1767: 359 Ler, Gryder, Skierringer og Bagstedheller Alle bleve Veyede, og Vægten Antegnet, da de fra de Afgaaende Forpagtere bleve leveret til de tiltrædende 45de Om der ey blev forfatted en fortegnelse over Alt hvad i saamaade blev leveret, og om den ey tillige af Vidnet blev underskreven. hvorpaa blev svaret paa 44de Qv: {svarede} at det forholder sig som omspurt er, 45. svarede hand Ved der blev forfatted en Optegnelse, men Erindrer ey om hand skrev den under eller ikke. Paa Procurator Preuses fremsatte 1te Qvest: svarede Vidnet, at hand ey for nogen af de omspurte Retter noget hvam(?) har Vidnet. 2 Qv: hand har seet paa omspurte Stæd nogle Kakkelovns Plader hvor mange Erindrer hand ikke og Videre har hand ikke seet. 3tio hand saae i Kiøkkenet et Skab, men intet i Stuen, uden et gammel Bord som et tavle bord at ansee, og en gammel ubrugelig Senge Stæd, samt en gammel Stoel og Taburet. 4to svarede at Ved Vidnetz Ankomst der, fandt hand som et lidet Kam/m/er Aaben, og Dørren tillugt paa Klem, samme Kammer befantes i Indgangen til huuset, 5to svarede at hand saa adskilligt i samme Kammer som blev optegnet, og hvilken optegnelse af deponenten blev underskrevet som forhen forklaret er. 6te derom kand Vidnet ey anden forklaring Giøre end hvad forhen herom forklaret er, og Dagenes Tal som blev andvent til Arbeydet Erindrer hand ey. pa 7de Qv: svarede at hand hørde Afgangne Christen Christensen befalede Rasmus Jonsen Nordaas, at hand skulde opbrekke Dørren paa Omspurte huus, hvilket hand og Giorde med en Knibe Tang og en hammer i Overværelse af Lensmanden, deponenten og Peder Nielsen Myren da Laaset Allene blev fratagen. Videre hafde Parterne ikke at tilspørge Vidnet hvorfore hand fra Retten blev Dimitteret. 3de Vidne Niels Pedersen Hope 1te Qv: svarede Ney hand var der ey den omspurte Tid, fra 2den til 10de Qvestion inclusive fra falt Citanten paa 11te Qv: svarede Vidnet at hand har ikke hørt det, 12te Qv: svarede hand var der ikke. 13de til 18de Qvestion inclusive Veste intet at giøre forklaring om da hand ey Var nærværende. 19de Qv: svarede at hand hafde seet Tønden med omspurte Nafne skaaren paa, men Viste naar den blev frembragt, men har hørt at den blev brugt at maale Sæde Kornet udj, og til ham som forpagter er og Sædekornet ham tilmaalet udj samme Tønde 20de det saae hand ikke 21de Viste ikke derom, 22de ey heller, 23de svarede der Var ingen Ruder i Vinduerne, men Fieler Var slagen uden paa Lugerne 24de 25de og 26de Qv: Viste Vidnet ikke at giøre nogen forklaring om 27de ey heller, 28de ligesaa Viste intet derom. 29de Var ey tilstæde den omspurte Tid 1767: 359b 30te Qv: derom havde Vidnet ingen kundskab. 31te Var ey hiemme og derfore Viste intet derom, 32te ey heller. 33te forklarede at paa Hope Var 14 Kiør paa hver part, og paa Hops Træet 7 Kiør, og hand saa at de Vare Merkede med et huul i Øret, 34te svarede at hand tillige med de 2de andre Forpagtere har Vær sin Kaaber kiedel hvor meget den kand holde er ham ey bekiendt til Visse, Videre kunde her til ikke af ham giøres forklaring om, 35te svarede herom kunde han ikke give nogen Oplysning da hand ey Var der 36te 37te 38te 39. og 40: Qv: Vidste Vidnet ikke at Giøre nogen forklaring om. 41de svarede at hand Ved de Vare brøstfeldige særdeeles følgende Stuen fattedes Vandbor Kiøl Bord og Vindskeeder, Stalden Vare Rent forfalden, Stuen paa den Anden Part, fattedes Render, Vandbord Kiøl Bord Vindskeeder, Floren fattedes jligemaade Render, kiølbord, Vindskeeder, Pander, 4 udlader, hvor af de 3de Vare gandske til Nedfals, og paa den Fiere Var Taget beskadiget. 42de svarede at denne brøstfeldighed paa huuserne blev strax forbedret da Vidnet Var selv med i Arbeydet, ligesaa Ved Kielderens forbedring paa Hops Træet, hvor Bielkerne Var forraadnet, 43de svarede som nest forrige Vidne 44de til ham blev det Veyet ligesom omspurt, og saae tillige at de Antegnede efter hvert, men kunde ey læse hvad skrevet blev. Videre hertil kunde hand ey svare 45de der til kunde hand ey svare Videre end hvad til næst forrige Qv: er udsagt. Contra Citantens 1te Qv: blev besvaret, saaleedes at for Bergens Byetings Ret har hand ey Vidnet, men Vel paa Hope efter de der sammestæds fremsatte Qvestioner. 2den hand saa nogle Kakkelovns Plader opsatte Ved Veggen i huusetzs kiøkken, hvor mange Vidste hand ikke. ey heller meere det spørsmaal betreffende. 3de svarede hertil som nest forrige Vidne. 4de hand Var ikke tilstæde den tid og altsaa ikke herom Ved at giøre forklaring 5te derom Var deponenten Aldeelis uvidende 6te derom kand Vidnet ey anden forklaring giøre end hvad paa hoved Citantens Qvestion om brøstfeldigheden og forbedringen er udsagt. 7de Det haver hand ey seet, og ey Ved. og derpaa Vidnet Dimitteret. 4de Vidne Lensmanden Jan Andersen Tveiteraas. 1. qv: svarede at hand Var saavit hand nu kand Erindre dagen efter hellig Tre-Kongers 1764. med de benevnte Personer paa Hope Gaard. 2do dertil svarede ja, 3de 4de 5te Qv: ligesaa 6te blev besvaret at det forholder sig som omspurt, 7de hand hørde Vel de talede adskilligt der imod, sigende at De af deris forrige Ejere Var lovet, at blive der, men omsidder beqvemmede sig til at fløtte 8de hvad Tid de Var udsagt uden for nest omspurte 1767: 360 i 7de Qv: Vidste hand ikke 9de svarede, at Friil sagde hand kunde ey truuge (tvenge?) dem ud dersom de hafde kommet til ham, og Giort Aftale, men nu kand hand ey lade Gaarden ligge øde 10de Qv: svarede, at forpagterne sagde nu kand Vi merke det er Vor Egen skyld. Vi ey Gik til ham og Giorde Aftale, forklarede end Videre at Rasmus Iversen hafde sagt han Var forbuden af hr: Borgemesteren[s] Kiereste der til. 11te Resp: hørde at den Eene Forpagter Anders Olsen sagde at hand kunde nok have bleven paa Gaarden om hand Vilde. 12. Resp: Ved Sæde Tiden 1764. Var hand der med de benevnte Personer, 13de Vidnede som omspurt at de havde Annammet hver 10. tønder Sæde korn, men at der ungefer paa hver part kunde saaes 8te tønder. 14de Qv: derpaa blev svaret ja. 15de ligesaa, 16de og 17de blev og besvaret med Ja, 18de ligesaa. 19de svaret og ja. 20de det saa Vidnet ikke 21de ja 22de det Omspurte haver Vidnet selv seet at de haver haft der udj Adskilligt, Tøy, Skind Varer, samt høe. 23de svarede Storstuuen Var uden Vinduer, og over Lugerne udVendig Var slagen en huun eller bord fiæle. 24de R. hand saa som før er omvidnet at noget høe Var ind bragt i bemelte Stue, og at Forpagterne sagde de maatte have det der formedelst Floren Var bedervet, 25de derom Vidste Vidnet intet andet end at hørde Bielkerne blev sagt om at Være indfalden. 26de hand har Vel hørt at der blev sagt at det omspurte Var udsatt paa Marken og Dørrene tilspigrede, men han saa det ikke. 27de derom Viste hand intet tilvisse at forklare noget. 28. hand hørte der blev sagt at den Var brøstfeldig og selv saa at der Var Sperrer ind faldne, samt at den blev forbedret med Tag og Spær. 29de Resp: hand Var der, efter Daniel Friil og Christensens forlangende som nærværende, dog Allene sidst bemelte. 30te hand har hørt at Friile og Christensen har sagt at de har skrevet Madame Fasmer til om nøglerne 31te Resp: Dørren blev aabnet efter befalning af Afg: Christen Christensen, og Aabningen forretted af Rasmus Jonsen Hope /: nu boende paa Nordaas :/ med en knibe Tang og en hammer hvormed Laaset blev fra tagen, i nærværelse af bemte: Christensen, deponenten, Niels Danielsen Hope og Peder Nielsen Myren 32te Resp: ja det skeede saa. 33. hand saa de omspurte 14ten kiør paa hver Part paa Hope, og 7 paa Hops Træet bleve merkede, fleere saa deponenten ikke. 34te hvad Auctions Conditionerne jndeholder kand deponenten ey Erindre, men Ved at hver af Forpagterne hafde en kaaber kiedel hvor stor kunde hand ey til Visse Vide. 35te Resp: det omspurte saa hand skeede uden Tvang 36te hand saa en Jern Stang men til hvem og af hvem den blev leveret Vidste hand ikke. 1767: 360b 37te hand saa intet Selle Tøye blev leveret. 38te derom Vidste Vidnet ikke at Giøre nogen forklaring. 39te forholder sig som Omspurt er 40de Det kunde Vidnet ikke Vide Eller Erindre. 41de Ildhuuset Vidste Vidnet Var i den Søre Gavelen brøstfeldig paa Tag og Sperrer, og Een Svale paa Østre Side af Stuen og brøstfeldig som de brugte til Stald. 42. Resp: Ildhuuset og benefnte Stald er nu forbedret og i stand bragt. 43de derom havde Vidnet ikke nogen kundskab saa at hand noget deraf har seet i henseende til Materialiernes frembringelse. 44de forholder sig som omspurt er. 45de ligesaa. hvorpaa Vidnet blev Dimitteret. 5te Vidne Rasmus Jonsen Nordaas. 1te Qv: svarede at det Var ungefer den omspurte Tid. 2de Resp: ja. 3de 4de 5te ligesaa. 6te hand hørte ikke Friile tiltalede Forpagterne saaleedes men Vidnet Gik til Anders Olsen efter Friils begier og sagde til ham at Friil formeener ham ikke at blive Ved Gaarden Naar hand kom til ham og derom handlede 7de hand Var ikke dend tid tilstæde Vedste altsaa intet derom at giøre forklaring eller haver givet agt derpaa 8de svarede at hand hørte de strax efter Juulen udj Aaret 1764 blev udsagt at fløtte til Kaarsmisse samme Aar 9de det hørte hand ikke, til 10de hand har hørt at forrige Forpagtere har sagt det Var deres egen skyld de fløttede ellers kunde de have satt til denne Dag. 11te Refererer sig til nest forrige Svar. 12te svarede at hand Var med de benefnte i April Maaned 1764 paa Hope Gaard hos Anders Olsen og Rasmus Iversen. 13de hand kand ey Erindre deres \svar/ hvormange Tønder Sæde korn de havde Annammet med Gaarden, men at de svarede at udsæden Var 8te tønder 14. hand saa de leverede det GodVillig og ey hørte om nogen Tvang. 15de det forholder sig som omspurt er, 16de deponenten svarede saaleedes til forrige forpagter. 17de dertil svarede ja 18de ligesaa 19de 20. 21de ligesaa 22de det forholder sig som omspurt. 23de ligesaa 24de der Var noget høe i Stuen. 25de det kunde hand ikke Vide. 26de derom Var hand bekiendt at det blev sadt uden for Dørren, Nøglerne borttagen og dørren tilspigret. 27de det Viste Vidnet ikke 28. det forholder sig som omspurt, \og/ at de \maatte/ støtte Sperrerne derpaa 29. hand Var der efter Christensens forlangende 30te derom Vidste Vidnet intet. 31te hand saa at Dørrerne blev aabnet udj Lensmandens Jan Tveiteraas Nærværelse, Niels Danielsen Hope og Peder Myrens. 32. hand saa Christensen begynte at skrive men Vedste ikke hvad. 33. forholder sig som Qvestioneret er. 34. hos ham Var en Kaaber kiedel ungefer paa 3 qvarter og hos den 2den Forpagter 1/2 tønde kiedel samt i Hops Træet 1/2 t/øn/de Kiedel Videre Vidste hand ikke hertil at svare. 35te svarede ja 36te hand saa at Anders jndbragte en Jern Staur og ey hørte Videre. 37te hand saa intet Selle Tøy. 38te det forholder sig saa og deponentens Dreng fulgte med. 1767: 361 39de dertil svarede ja. 40de det kand hand ikke Erindre. 41de svarede som Vidnet Niels Dannielsen Hope har Vundet 42de svarede ligesom bemte: Vidne 43de ligesaa 44de dertil svarede Ja. 45de derom Viste Vidnet intet at udsige. 6te Vidne Anders Raalland. Citanten frafalt fra 1te til 10de Qvestion for dette Vidne inclusive, og paa 11te Qv: svarede ja han hørte det af Forpagteren Rasmus. 12te dertil svarede Ney, 13de det haver hand ikke hørt, 14de det kand hand ikke Erindre at have hørt 15de ey heller 16de ey heller 17de ligesaa 18de 19de og 20de Vidste Vidnet intet om 21de svarede de hafde Nøglerne. 22. ja de blev brugt til det omspurte, da de ey hafde andet beqvem Værelse at forvare det udj. 23de det haver ikke Vidnet saa nøye betragted. 24de hand saa der Var noget lidet høe igien i Stuen da hand kom til Gaarden 25de derom Vidste hand intet at udsige 26de ja det Vidste Vidnet. 27de det Vidste hand ikke. 28. dertil svarede ja 29de ja ungefer den omspurte Tid 30te derom Vidste hand intet. 31te hand Var der ikke da Aabningen skeede 32. Ved ey heller Altsaa derom 33te hvad Kiør der Var paa Hope Vidste Vidnet ikke men 7 kiør Annammede hand paa Hops Træet og de samme leverede han til efter kommende Forpagter. 34. Vidste ikke derom uden deponenten Annammede selv 1/2 tønde Kiedel og den leverede han Ved aftrædelsen 35te det saa Vidnet og hørte ey det skeede med Tvang 36te Viste ey derom, 37te har ey seet det omspurte, 38. Vidste ikke derom. 39. det forholder sig som omspurt er, 40. Vidste intet derom at forklare. 41de Vidste ikke derom da Reparationen skeede efter hans afReyse derfra, 42de og 43de Af samme beskaffenhed 44de paa Hops træet saa Vidnet det omspurte skeede men om Hope kunde han ingen forklaring give 45. Resp: hvad Vidnet Annam/m/ede blev tagen Opskrift paa af Friil og Christensen og samme leveret derefter til hans eftermand. Brose begierede Vidnet tilspurt i Anleedning af den 27de Qv: om der ey blev sagt og af hvem at det omspurte Gods blev udsatt, Nøglerne bort tagne og Dørren tilspigret, efter ordre fra hr: Borgemester Fasmer eller hans huustroe; dertil svarede Vidnet at hand ey kand Erindre at have hørt hvem dertil har given ordre men maatte Være Een af deelene. Brose begierede Videre Vidnet tilspurt om der ey den foromspurte Tid indfandt sig paa Hops Træet et Fruen Timmer og en Mandz Persohn som selv sagde at de Vare hr: Borgemester Fasmers Børn samt om disse 2de ikke sagde at de hafde ordre til foromspurte, enten fra hr: Borgemester Fasmer eller hans huustroe. samt endelig om hand kand med Vished Erindre Enten de 1767: 361b nævnede Borgemesteren eller hans huustroe som den der sligt skulde have beordret, dertil Vidnet Replicerede at hand saa Vel en Mands Person og et Fruen timmer den omspurte Tid. som sagde sig at Være Borgemester Fasmers Børn, men Vidnet kiendte dem ikke, ligeleedes forklarede Vidnet som før, at hand hørte forbemelte Personer sagde at have ordre til det omspurte, men enten samme ordre Var fra Borgemesteren eller hans huustroe kand Vidnet ey nu Erindre. Paa Contra Citantens Vegne begierede Procurator Preus at hans indleverede Qvestioner for dette Vidne maatte fremsettes. da paa 1te Qv: svarede Ney. 2. Qv: kand ey erindre hand saa det omspurte. 3de hand gav ingen Agt derpaa og Altsaa ey til Visse derom kand Erindre noget. 4de Vidste ey derom 5te ligesaa. 6te hand er bekiendt at Friile har sadt Floeren i stand som Var forfalden Ved Tag og Spær, og udj samme Arbeide til dens istand settelse har deponenten selv Været med, men hvor mange Dage Erindrer hand ikke 7de derom Vidste hand ikke at give nogen forklaring. Da nu Klokken er 8te Slet om Aftenen, og Rettens betientere i Morgen til et Andet berammet Ting maa henReyse, kand ikke fleere Vidner Af de nu jndstefnte og mødende i Sagen denne Sinde afhøres, ey heller Andre Sager foretages af de til dette Ting indstevnte, men Parterne forbeholdes deres lovlige Rett til Anstundende høste Ting deres Tarv at observere. hvorefter følgende Documenter blev Publiceret. 1. Jacob Jensen Liland med fleeres bøxel brev til Ole Rasmusen Søevigen paa 21 M/ark Smør 9 kander Malt 206/3264 huud i Gaarden Grimstad dat: 4de Maji 1767. 2. Hans Andersen Kalvedalens Pante Obligation som er udgivet til ham af Albrigt Olsen Solemslien paa Capital 40 rd den 14de januar 1767. 3. Poul Iversen Bynes udstæde Skiøde til Broderen Tollev Iversen Bynes paa 31 4/5 Mark Smør i Gaarden Schiold for 32 rd dat: 4de Maji 1767. 4. Ole Rasmusen Søevigen med fleeres udgivne Skiøde til Ole Monsen Søevigen paa 1 p/un/d 15 Mark Smør og 19?/108 Faar i bemte: Gaard Søevigen for 80 rd. dat: 5te Maji 1767 Fogden fremlagde dernest et Tings Vidne, at intet meere paa de Ordinaires Kongel: Skatters 1ste og 2den Termin var betalt end 10 rdr: 14 s, saa altsaa bliver til Rest 1239 rdr 5 mrk 2 s.
Guulens Skibreede. Anno 1767. den 8de Maj bleev Rætten til almindelig Sommer-Tings holdelse sadt paa Ting-Stædet Schierjehavn i Overværelse 1767: 362 af Deres Kongel: Majts: Foged velædle Hr: Christen Hejberg, og de Retten for dette Aar opnævnte Laug Rettes-Mænd, hvis Navne fol: 343 findes anførte, som alle mødte og vare nærværende, undtagen Erich Einersen Øst-Guulen som er død, og i hvis Stæd er ved Lehnsmanden opnævnt Mons Rasmusen Øvre Oppedahl; og bleev derefter for den tilstædeværende Guulens Skibreedes Almue de samme Kongel: Forordninger, Rescripter, og videre Ordres her oplæste ligesom ved nest foregaaende Schiolds Skibreede, tilligemed høy Velbaarne Hr: Stifts-Befalings-Mand Scheels Resolution at constituere mig Henrich Garmann til ey alleene at forrette disse efterstaaende Sommer-Tinge, men end og alle i Sorenskriver Embedet forefaldende Forrettninger, samme er dat: Bergen. d: 5te Maij: 1767. Derefter publiceret 1. Sorenskriver Johan Garmans udstædde Auctions-Skiøde under 3die: Martij. 1767. til Monsr: Hans Corneliussen Blydt paa 2 Pund Smør i Gaarden Strømme, og 12. M/arke/r Smør \12 Mark Fisk/ i Gaarden Unneland. 2. Velbaarne Hr: Etatz-Raad og Laug-Mand Claus Bagers Bøxel-Seddel til Ole Povelsen paa et b/ismerpund 3. M/ark Smør i Gaarden Birchnes. dat: 15. Jan: 1767. med Revers ej: dat: Claus Olsen Rørtvedt fremstoed for Retten, og tilkiendegav det hand paa Søen har slaget en fuldvoxen Ulv i hiel, hvoraf hand ved Retten foreviiste Felden eller Skindet, og hvorfore hand i følge Kongel: Allernaadigst Forordning af 8de: Maj: 1733. forventede, at blive af Fogden betalt 2 rdr:, som hand inden Retten bekom, som herved nu protocolleres efter alleg: Forord: paa det Fogden efter Ligning, som af Stift-Ambtmanden attesteres, af Skibreedets Almue kand til neste Høste-Ting incassere, saavel Skud-Pengene for den Ulv der af Ole Horsteland afvigte Høst blev anviist for Retten og af Fogden betalt med 2 rdr:, som og for denne nu af Claus Olsen Rørtvedt anviiste, da sam/m/e beløber til 4 rdr: 3. Johannes Knudsen Inderøens Bøxel-Seddel publiceret til Mons Iversen Bottnen paa 1/2. Løb Smør og 1/2. Faar i Gaarden Stembøe. dat: 11te Martij: 1767. med Rev: ej: dat: 4. Hr: Ludvig Daaes Ditto til Rasmus Fusesøn paa 1. Spand Smør, 1/2. Mæhle Malt i Gaarden Qvamme, dat: 16de: April: 1766. med Rev: ej: Dat: som er Lindaas Præsteboel benef: og 7 1/2 M/ark Smør Sandnes Kirke benef: 5. Hans Michelsens Odels-Lysning paa 2. Pund Smør i Gaarden Strømme. dat: 8de: Maij: 1767. vid: fol: 6. Mons Aamundsen Randahlens Skiøde til Anders Christophersen paa 18. M/ark Smør og 1/4. Deel Faar i Gaarden Randahlen. dat: 8de: Maij: 1767. vid: fol: 532. Monsr: Jacob Jørgen Kastrup som afgangne Kammer-Raad og Foged Bildsøes Stervboes beskikkede Fuldmægtig fremstoed for Retten og gav til kiende det hand i Anteignelserne udi det ved ham paa bemte: afg: Kam/m/er-Raad Bildsøes Stervboes Veigne allerunderdanigst aflagde Regenskab pro 1765, sam/m/e 8de Postes 2den: art: er paalagt med Tings-Vidne at beviislig giøre hæfte 1767: 362b eller Arrest-Tiidens Rigtighed, som Leyermaals-Delinqventerne Mons Hansen og Ingeborg Hans Dr: Qvamsdahl hos Skibreedets Lehnsmand i Aaret 1764. sad hæftede: Til den Ende havde Comparenten indkaldet Lehnsmanden Hans Pedersen Henrichsbøe til dette Ting for at forklare og Eedfæste sin i Aaret 1764. den 17de octobr: for berørte Delinqventere betalte Underholdnings-Penge passerede Qvittering. Lehnsmanden Hans Henrichsbøe efter Paaraab fremstoed dernest og efter aflagd corporlig Eed forklarede: at bemte: Delinqventer Mons Hansen og Ingeborg Hans Dr: bleev hæftet hos ham den 22de: Febr: 1764. og hensad saaleedes hos ham til den 31te Maij samme Aar. Comparenten Monsr: J: J: Kastrup var hernest denne Lehns-Mandens aflagde Forklaring under et lovskikket Tings-Vidne beskreven begiærende, som af Retten bleev bevilget. Ole Andersen Watzvigen fremstoed dernest for Rætten, og tilkiende gav, det hans Vær-Søster Ingebor Jørgens Dr: var behæftet med den beklagelige spedalske Svaghed, hvorom hand vel ikke kunde anskaffe Doctorens skriftlige Attest, men som ham af Retten bleev paalagt, og hand alvorlig belovede at præstere med allerførste skee kand; Desaarsage anmoedet hand Retten at vilde tilspørge saavel Lehnsmanden som Laug-Rettet, om dem ikke er hands kum/m/er-fulde Omstændigheder bekiendt, i henseende at hand ey har mindste Formue til at contribuere noget til den fattige Syges Indlemmelse i Bergens Hospital saavel for 1ste: som 2den: Termin; hvortil saavel af Lehnsmand, som Laug-Rettes-Mænd bleev svaret: Ney: det hand er i saa slette Omstendigheder, som nogen nesten kand være; herom forlangte Comparenten et Lov-formelig og ordentlig Tings-Vidne sig beskreven meddeelt, hvilket af Retten bleev bevilget. Og som ey fleere Sager eller Documenter for denne Gang efter Rettens Tilspørsel fremkom for Retten bleev af Fogden til Attestation fremlagt Restancen for de Ordinaire Kongel: Skatters 1te: og 2den: Termin, der beløber 757 rdr 1 mrk 12 s.
Lindaas Skibreede. Anno 1767. den 11te Maij. bleev Retten til almindelig Sommer-Tings holdelse sadt med Lindaas Skibreedes Almue paa Tingstædet Alverstrømmen, i Overværelse af Deres Kongel: Majts: Foged Velædle Hr: Christen Hejberg, og de Retten for dette Aar opnævnte Laug-Rettes-Mænd, som alle mødte og hvis Navne fol: 340 findes anførte; Og bleev derefter de samme Kongel: Forordninger og videre høye Ordres her publicerede og oplæste for dette Skibreedes Almue, som for nestforegaaende Guulens Skibreede. 1. Aflyst og udslettet afg: Ole Lagesens udstædde Obligation til Madme: Grethe 1767: 363 Salig Johan Foormans Enke paa Summa 65 rdr 4 mrk tilligemed efterstaaende Renter; dateret 13de Febr: 1743. efter Creditors paateignede Qvittance under 27de Aprill: 1767. vid fol: 2. Udslettet og aflyst Obligation under 5te: Maij: 1760. af Ditto til Sr: Gerhard Greve i Bergen paa Summa 130 rdr: efter Creditors Qvittance af 28de April 1767. vid: fol: 157. 3. Publiceret Sorenskr: Johan Garmans Auctions-Skiøde til Monsr: Jacob Lampe paa Giestgiver-Huusene staaende ved Kiilstrømmen. dat: 25de: April: 1767. vid: fol: 4. Monsr: Jacob Lampes P: Obligation til Velædle Hr: Foged Christopher Garmann stoer 350 rdr:, dat: 25de: April: 1767. vid: fol: 5. Høyst-Kongelig Privilegium for Madme: Gertrud afg: Danchert Danchertsens og hendes Arvinger paa at holde Fiske-Vahrers Handel paa 1. Miil nær paa Fiske-Væhret Fedje. dat: Friderichsbergs Slott. den 15de: Septbr: 1766. vide fol: 533. 6. Anne Helena Sl: Foged Jens Lems Skiøde til Hr: Justitz-Raad Gartner paa 16. M/ark Smør og 8. Kander Malt udi Gaarden Gaulen. dat: 7de: Febr: 1767. vid: f: 7. Anne Hansen Sl: Justits-Raad Frimans Bøxel-Seddel til Jens Halvorsen Fischesætter paa 1. Pund Smør 2. Mæler og 4. Kander Malt i gaarden Synnevog. dat: 25de: Janv: 1765. med Rev: ej dat. 8. Ditto af Ditto til Joen Johannesen Stor Oxe paa 20. Kder: 1 Mæhle Malt udi Gaarden Udlyhren. dat: 21de Octobr: 1766. med Rev: ej: dat: 9. Hr: Etatz-Raad Bagers Ditto til Aschild Olsen paa 6. M/arke/r Smør udj gaarden Østreim. dat: 15de: Decembr: 1766. med Rev: ej: dat: 10. Ditto af Ditto til Anders Olsen paa halve Deelen af 1/2. Løb Smør 1/4. Tønde Malt og 1/2. Vog Fisk i Do: gaard Østreim ejus: dat: med Rev: ej: dat: 11. Frue Frimans Do: til Ole Erichsen Fodnebust paa 1/2. Pd: Smør, 4 Kder: Korn, og 1/16. Huud i gaarden Soleim. dat: 2den Janv: 1767. med Rev: ej: dat: 12. Hr: Magister Daaes Ditto til Jacob Magnesen paa 18. M/ark Smør udi Gden: Kieldgavlen. dat: 4de: Janv: 1767. med Rev: ej: dat: 13. Joachim Danchertsens Ditto til Thomas Olsen paa 1. Pd: 6. M/ark Smør udj Gaarden Qvalvog. dat: 18de: Decembr: 1766. Derefter fremkom for Retten Velbyrdige Hr: Lieutnant Gerhard Christian Ravn, og anmoedede Retten om at et Lovskikket Tings-vidne maatte tages, i henseende en paa Gaarden Houchaas den 24de: Decembr: 1766. opbrendte og af Ilds-Vaade fortæret Mundering Soldaten {Ole Bastesen Schodven} \Erich Rasmusen Sa..d.es/ tilhørende, som udi Lægs-Manden Johannes Olsen Houchaases Huus af Ildebranden blev opbrendt, og under hans An- og Tilsvar paa Loftet var hængende hvorom hand forlangte, efter Regiments Chefen Hr: Obrist-Lieutenant von Fochens Ordre til Capitainen, at Lægs manden bemte: Johannes Olsen Houchaas maatte af Retten fremkaldes for at examineres og giøre Reede for, om {hvorleedes} hand ikke brugte all den Vinskibelighed, som ham muelig var til at biærge Munduren. Den indkaldte Legsmand Johannes Olsen bleev paaraabt og mødte, som efter corporlig aflagd Eed forklarede: det Munderingen hængte paa Loftet som det beste Sted i Huuset, hvor den kunde være frie for Røg og videre uleylighed, som og at saavel baade Munderingen, som og hans egne Klæder om Natten Klokken 12. vare opbrendte, da den Stang hvorpaa de hang var allereede af Ildens Lue nedfalden forinden hand kunde op paa Loftet kom/m/e som 1767: 363b *som var en plat umuelighed formedelst Ildens Modstand og Møde. Videre forklarede hand, at Munderingen bestoed af 1. Kiole, 1. Vest, og 1. par Boxer, 2. Hatter, 2. par Strømper, 1. Skiorte, 1. Halsbind, 2. par Støveletter, 1. banteleer, og Patron-Taske med Gehæng, 1. Rensel med Tørnøst. Hand forklarede og at baade Gevæhret og Kaarden som var i et andet Værelse, hvor Ilden ey saa hastig kom bleev biærget; og videre kunde hand ikke nu hverken vide eller erindre ved denne Tildragelse. Til Vitterlighed om denne beklagelige Hændelse vare og de 2de Mænd Erich Olsen Fieldanger, og Joen Jacobsen ibidem, nærværende som udi et og alt contesterede den indkaldte LægsMands Udsigende og Bekiendelse inden Retten. Lehnsmand og Laug Rett stadfæstede ogsaa, at dem var bekiendt om Ildebranden paa forberørte Gaard Houchaas, og som nogle af dem selv havde seet langt fra. Den paa afvigte Høste-Ting incaminerede Sag, anlagt af Michel Mathiasen Østreim paa sin Hustrues Marthe Mons Datters Veigne contra Brithe Christians Dr: som er Lars Monsen Østreims Hustrue, declarerede de 2de {Mænd og} Parter sc: Michel Mathiasen, og Lars Monsen Østreim, efter Paaraab, at være i Mindelighed mellem dem indbyrdes at være forligt, og afgiort, hvorfore sam/m/e nu ophæves og henfalder, formedelst saadan deres inden Retten giorte eenstemige Forligelses Declaration. Fogden Hejberg havde til dette Ting indvarslet Ole Nielsen Muulen og Niels Hansen Holmen af Fedje for at giøre deres Forklaring om det af dem fundne og biergede Fustage Vin-Eddike, og begiærede at Rætten om samme vilde examinere dem, og derefter meddeele {mig} \ham/ deres Forklaring i Form af et Tings-Vidne beskreven meddeelt; hvilket af Retten bleev bevilget. Hvorefter de indkaldte, efter foregaaende Formaning, at udsige saaleedes deres Sandhed, som de i fremtiden med Eed vilde bevidne var dem af Retten givet, bleev paaraabte, og mødte, som forklarede: det de 1. Fierdings Vey \ude/ paa det rum/m/e Hav i Paaske-Ugen sidstleeden udi stormende Uveyr af Synden-Vind med Regn, ved en Fierdings Baad flydte og og indlosede 1. stort Fustage Viin-Eddike, som de strax, saasnart de kom til Lands, med en liden Borre aabnede, for at prøve hvad Slags eller Sort det var, som ikke var meere end 1. Pæl i det høyeste Biergerne tappet af, for at faae en Prøve til at anviise for deres Eyer Monsr: Joachim Danchertsen, saavelsom strax derefter indbragte samme Fustage til Fogden, uden videre at røre samme, og efter Fogdens Ordre indbragte samme til Told-Boeden, for hvis Leverance de og i Retten fremlagde Hr: General-Told Forvalter og Assessor Ramshartes skriftlige Beviis af 27de april afvigte; Bemeldte Biergere paastoed derefter at de i følge Deres 1767: 364 Kongel: Majts: allernaadigste Lovs 4. B: 4. C: 5 art: maatte nyde Biergnings Løn halve Deelen af det fundne og bergede Fustages Værdie. Derefter fremstoed for Rætten Johannes Olsen Houchaas, og tilkiendegav med sorrigfuld Beklagelse, det hans paa boende Gaarde-Parts Huuser, som bestoed af 1. Stue med Loft over, 1. Boe, og endnu et Værelse som stoed tet ved Stuen den 24de: Decembr: 1766., om Natten Klokken 12. Slætt, bleev af Ilds-Vaade fortæret og lagt i Aske tilligemed største Deelen af det hand eyede, og der havde staaende, saavel af Klæder som andet Godz. Hand fremlagde og i Retten sin Skatte-Bog, som udviiste det hans Gaard er udi Matriculen under No: 57. og af Skatte-skyld 1. Løb Smør hvorover hand allerunderdanigst forventede at maatte, som andre nyde H: Kongel: Benaadning til Skatternes Eftergivelse i 2de Aar i disse besværlige Tiider, efter foregaaende Ansøgning af Øvrigheden derom; Derefter bleev saavel Lehnsmand, som Laug-Rettet tilspurgt, om dem ikke var denne u-lykkelige Tildragelse med Ilds-Vaaden bekiendt hvortil de alle svarede: Ja det de tilfulde veed deraf; Herom forlangte Comparenten et lovskikket Tings-Vidne sig beskreven meddeelt, hvilket af Retten bleev bevilget. 14. Formynderen Hans Olsen Qvalvog, paa sin Myndtling Barbro Jacobs Datters Veigne, loed inden Retten opbyde bemte: sin Myndtlings Arve-Penge 54 rdr 1 mrk 2 s. om hand dem mod sikker Pandt kunde hos vederhæftige Folk faae udsadt, men da ingen anmeldede sig, bleev Pengene af Retten forseiglet, og Formynderen strax samme tilbageleveret. 15. Hans Hansen Ulvøen paa sin Myndtling Anne Hans Datters Veigne loed inden tinge lyse hendes Penge-Mangel og Odels-Rett til 1/2. Løb i Gaarden Spiotøen. dat: 11te Maij: 1767. vid: fol: 535. 16. Skifte-Breev forrettet den 2den: Martij: 1767. paa Gaarden Hondeland efter afg: Erich Pedersen. vid: fol: 333. 17. Zacharias Rasmusens Skiøde til Anders Arnesen Synnevog paa 9. M/arke/r Smør, 1/4. Mæhle malt, og 1/8. Vog Fisk i Gaarden Lille Hopland. dat: 11te: Maij: 1767. vid: fol: 535. 18. Erich Fieldanger med fleere Interressenteres Ditto til Michel Monsen paa 2. Pd: Smør 16. Kder: Malt med den Part Kiøberen selv eyer. udi gaarden Øvre Schodven. dat: 11te: Maij: 1767. vid: fol: 535. 19. Mons Yttre Eides med fleeres Ditto til Lehnsmand Lars Lars: Fieldsende paa 14. M/ark Smør 9 1/3. Kde: Malt i Gden: Fieldsende indberegnet den Part hand selv har arvet, men med det hand har kiøbt før, er 2 Pd: 6. M/ark S: dat: 12te: Maij: 1767. vid: fol: 536. 20. Anders Nielsen Karlands med fleeres Ditto til Zacharias Olsen Breche paa 1. Pund 3. M/ark Smør 18. Kder: Malt, og 3/8. Faar udi Gaarden Karland: dat: 12te: Maij: 1767. vid: fol: 536. 21. Jacob Olsen Kaalaas Ditto til Klokkeren Joen Knudsen Nedervahl paa 1. pd: 3. M/ark Smør, 1. Mæhle, og 6. Kder: Malt, udi gaarden Kaalaas; dat: 12te: Maij: 1767. vid: fol: 536. 22. Hr: Daaes Bøxel-Seddel til Jacob Olsen Kaalaas paa 18. M/arke/r Fisk, 1/2. Mæhle Korn 1767: 364b udi Gaarden Ulføen. dat: 17de: Martij: 1767. med Rev: ej: dat: 23. Joen Erichsen Jordahls med fleeres Skiøde til Ole Olsen Qvamme paa 19. M/arke/r Smør i Skatteskyld, og i Landskyld 12. M/ark Smør 4. Kder: Malt og 1/6. Faar udi Gaarden Qvamme; Men da hand desuden har arvet 6 1/3. M/ark S: og i Landsk: 4. M/arke/r Smør 1 1/3. Kde: Malt og 1/18. Faar, bliver saa nu hans fulde Bruug: 1 Pund 1 1/3. M/ark Smør i bemte: Gaard Qvamme. vid: fol: Og som nu, efter Rettens Tilspørgsel, Lehnsmanden fremstoed for Retten, og tilkiendegav, at ham bekiendt ey var enten fleere Sager indstevnte eller Documenter til dette Ting at afgiøre, fremlagde Velædle Hr: Foged Christen Hejberg Restancen for dette Aars udestaaende Kongel: Ordinaire Skatters 1ste og 2den Termin; og befandtes til dette Ting ey meere derpaa at være betalt end 16 rdr: men derimod at staae til Restance for begge Terminer efter Fogdens Opgivende ongefæhr 790 rdr:
Radøe Skibreede. Anno 1767. den 13de: Maij bleev Retten til almindelig Sommer-Tings holdelse sadt med Radøe Skibreedes Almue paa Tingstædet Alverstrømmen, i overværelse af Deres Kongel: Majts: Foged Velædle Hr: Christen Hejberg, og de Retten for dette Aar opnævnte Laug-Rettes-Mænd, hvis Navne {fol:} ere følgende. sc: 1. Peder Olsen Nore Kiore, 2. Erich Ivers: Indre Sæbøe, 3. Stephen Ellingsen Halland, 4. Hans Monsen Øvre Manger, 5. Niels Johannes: Grindem, 6. Knud Christiansen Søre Waagenes, 7. Knud Albrectsen Riisnes, og 8. Rasmus Rasmusen Wildanger, som alle mødte. Og bleev derefter de samme Høy Kongel: Forordninger og videre høye Ordres her oplæste og publicerede, som ved nest foregaaende Lindaas Skibreede. Dernest publiceret. 1. Skifte-Breev forrettet den 31te Octobr: 1766. efter afg: Mand Johannes Andersen paa Gaarden Indsylte. 2. Hr: Hans Morsins Bøxel-Seddel til Mons Olsen Sættre paa 9. M/ark Smør 4 1/2. Kde: Malt i Gden: Sættre, bleev af \bemte:/ Leylending{en} forlanget at vorde inden Retten publiceret, men da samme befandtes at være mod 4. Aar gammel, siden den af beneficiario er udstædet, uden at følge Lovens allernaadigste Forskrift til neste Ting at faae den besørget publiceret, bliver sam/m/e i Følge Lovens 3die: Bogs 14de: Cap: 25. art:, den allernaadigste Bydende, saasom den var dateret 4de: Maij: 1763. hiemviist, da det paaligger Leylendingen, om hand vil nyde godt af sin Bøxel, at faae en nye Bøxel-Seddel hos Jorddrotten udtaget, for sam/m/e til Høste Tinget nestanstundende vedbørlig efter Lov at faae publiceret, 3. Hr: Justitz-Raad Gartners Bøxel-Seddel til Mons Nicolajsen paa 12. M/arke/r Smør og 8. Kder: Malt udi Gaarden Bøe. dat: 5te: Maij: 1767. Derefter fremstoed for Retten Rasmus Johannesen Indhelle og tilkiende gav det hand med mundtlig Stevning har den 29de April sidstleeden, indkaldet Ole Nielsen Biørcheland, fordie hand paa en Baad, hvor den indstevnte tilligemed fleere vare ude for at fiske, har slaget ham paa Hovedet, saa at Hatten faldt af ham i Søen, den hand strax igien optoeg, fordie hand efter eller imod 1767: 365 den indstevntes Forbud og Advarsel roede Kiejben af den Baad, hvor de vare paa, saasom de vare ude paa Herløe Fiorden, og langt fra Land, og tillige Baaden var sadt i den Indstevntes Forsvar, hvilken tilhørte hans Vær-Fader Thomas Monsen Biørcheland; Til Vidner i denne Sag har hand og til dette Ting lovlig indkaldet Johannes Christiansen, og Knud Monsen Tvedten, som vare paa forberørte Baad med Sag-Søgeren og den indstevnte 1. Maaneds Tiid før Stevnemaaletz Udstædelse. Lehnsmanden \Knud Haavers: Olsvold/ fremstoed derefter og sagde sig med Knud Johannesen Olsvold at have forkyndet saavel for den Indstevnte, som og Vidnerne dette Stevnemaal, og hvorom de histerede sig, Eedelig at afhiemle sam/m/es Forkyndelse inden Retten. Derefter bleev de indkaldte Vidner Johannes Christensen, og Knud Monsen Tvedten af Retten paaraabte, som, efter vedbørlig Formaning af Retten var givet, at vogte sig for MeenEed, efter aflagd Eed bevidnede. Følgende: 1. Vidne Johannes Christensen Tvedten fremstoed, og efter aflagd Eed, bevidnede: det, hand var paa Baaden med den Indstevnte, og Knud Monsen Tvedten det andet Vidne, tilligemed Drengen Rasmus Johannesen Indhelle, Hans Michelsen Tougle, og Jens Nielsen Biørcheland, Hans Andersen Biørcheland; Og vare udreyste for at fiske Torsk; Men da de kom {paa Til} paa Herløe-Fiorden ongefæhr \midt/ udi, for at henrejse til at fiske, bad Ole Nielsen Biørcheland {som} Citanten {den Indstevnte}, at hand varligen maatte roe i den Kejpe, saasom den var skrøbelig, og de vare her ude midt paa en aaben Fiord, og tillige hørte Vidnet at {hand} Citanten bød den jndstevnte, at hand skulle slaae Kejpen fast, og <sagde> hvis Du ikke vil, saa kom her i mit Rum, da jeg skal komme i dit for at slaae den fast, og roe i din Stæd, men da den Indstevnte hverken kom hen for at roe i hans Stæd, ey heller vilde forsvarlig slaae Kejben fast med en saa kaldet Aarette udi, thi hand sloeg vel den løse Nagle strax {fast} til Siden af Baaden, men kort derefter ved hans Paaroing og sterk at rykke derpaa, reev omsider Kejben af Baaden, efter \at den/ Indstevnte for i veyen havde ladet de Ord falde: roer du Keyben af Baaden: skal du smage Haanden min; Hvorefter Ole Nielsen den indstevnte trædde fra Bag-Rummet, og i For-Rumet, og med Haanden sloeg ham i Hovedet 2. Slag: sigende: Dette skal du have fordie du roede Kejben af Baaden; da Citanten ved Slaget laae sig ud paa Remmen af Baaden, Og hand mistede hatten da den faldt paa Søen, men som den Indstevnte 1767: 365b strax toeg op igien, og dermed gav ham en Bask eller Slag; hvorefter Rasmus Johannesen, der er Citant, sloeg Keyben saa løsligen i Baaden igien, saa de dermed og i den Stand hialp sig dermed til Lands ude paa Heggøe-Holmen; Videre vidste dette Vidne ey at bevidne eller forklare hvorfore sam/m/e bleev af Retten dimitteret. Derefter bleev det 2det: Vidne Knud Monsen Tvedten af Retten paaraabt, som fremstoed, og efter aflagd Eed forklarede, det hand hverken har seet, eller veed af videre at forklare i denne Sag end som forrige Vidne har bevidnet, og sagde, at sit Vidnesbyrd i alle Tilfelde fuldkommen, uden ringeste Forandring, kommer overeens med nest forrige Vidnes Johannes Christensen Tvedtens udsigende og Vidnesbyrd. Derefter bleev den Indstevnte Ole Nielsen Biørcheland af Retten paaraabt, som mødte, og bleev tilspurgt inden Retten om hand til sit Forsvar havde noget ydermeere at erindre hvortil hand svarede Ney: Fogden Hejberg som af de Indstevnte Vidners Forklaring merkede, at under denne Sag verserer Bøder til Hds: Majts: Cassa, maatte paa Justitiens Vegne indtræde udj Sagen for at i agt tage allerhøystbemte: Hds: Kongel: Majts: Rett, og til den Ende giorde følgende Paastand: At, siden det er afbeviist, det den Indstevnte Ole Biørcheland har slaget Citanten Rasmus Indhelle, hand da {for dette} for dette *forøgede Slagsmaal maatte tilfindes at bøde til Hds: Majts: Sage-falds-Cassa 3.de Sex Lod Sølv. Og da det ligeleedes er beviist, at Citanten Rasmus Indhelle med frie Villie og Forsætt har afroed Kejben paa Baaden, uagtet, at Ole Nielsen bad ham mange gange ikke at giøre det, og saaleedes været Aarsage til, at den Indstevnte har slaget ham, hvilket hand meget vel havde fortient, saafremt det ellers var skeet af hans Husbond, da de i Baaden værende Folk kunde kommet i Fare og Leyervold om uveyr havde paakommet; Saa paastoed Fogden at Citanten Rasmus Indhelle maatte tilfindes at betale til Sognetz Fattig-Cassa 4 rdr: og til Justitz-Cassen 1 rdr: og saaleedes indloed Sagen under Dom. Eragtet. Sagen optages til Doms til i Eftermiddag. Og bleev da følgende Dom afsagt: Da det saavel af de indkaldte Vidner Knud Monsen og Jo- 1767: 366 hannes Christensen Tvedten, som og Citanten Rasmus Johannesen Indhelle inden Retten ey alleene er afbeviist og bevidnet, det den Indstevnte Ole Nielsen Biørcheland udi en Baad, hvor saavel hand og Vidnerne tilligemed Citanten og Endeel andre Bønder vare udreyste udi for at fiske Torsk, har slaget Citanten Rasmus Johannesen Indhelle paa Hovedet, saa Hatten faldt af ham i Søen, og hvilken den Indstevnte strax igien optoeg af Søen; Men det og tillige er oplyst og demonstreret, hvorleedes Citanten tidtbemte: Rasmus Johannesen har givet den største Anleedning, og været selv Aarsage til det paa sig af den Indstevnte Ole Nielsen Biørcheland forøvede Slags-Maal, i det hand ey, efter mange Erindringer og Forvarsler, vilde \ad/lyde den Indstevnte, som forbød ham ey at roe sterk ved Kejpen af Baaden, saasom den var skrøbelig, og de vare ude paa en aaben Fiord, hvor Mangel paa en saadan fornøden Ting kunde geraade dem i største Fare; Saa bliver efter saadan Parternes Forhold, hermed kiendt og dømt for Rett: Det den Indstevnte Ole Nielsen Biørcheland bør, i følge Lovens 6. Bogs, 7de: Cap, 8de: art:, bøde og betale sine Slagsmaals-Bøder med Trende 6. Lod Sølv eller 9 rdr:, men i dessen Mangel, i følge Forord: af 6te: Decbr: 1743., at forsohne Bøderne paa Kroppen; Og Citanten Rasmus Johannesen Indhelle for saadan sin u-nyttige Egen Raadighed til Afskrek og Exemple for andre Liigesindede at betale til Sognetz Fattige Cassa 4 rdr:, og som temere litigans, i følge Forordningen af 23de: Decbr: 1735., at bøde til Justitz-Cassen 1 rdr: Hvilket at 15. Dage efter denne Doms lovlige Forkyndelse bør udreedes og efterkommes under Adfærd efter Loven. Derefter publiceret: 4. Magne Gunnersen Qvaleim paa sin Myndtling Ragnilde Johannes Datters veigne, hans udstædde Bøxel-Seddel til Ole Gudmuns: Indsylte paa 4 1/2. M/ark Smør og 4 1/2. Kande Malt udi gaarden Indsylte. dat: 13de: Maij: 1767. med Rev: ej: dat: 5. Knud Rasmusen Storeims Ditto til Jacob Rasmusen Yttre Sæbøe paa 15 3/4. M/ark Smør og 7. Kander Malt \3 1/2. sk: i penge/ i Gaarden Yttre Sæbøe. dat: 13de: Maij: 1767. med Rev: ej: dat: 6. Hans Olsen Dallands Ditto til Hans Jacobsen paa 13 5/19. M/ark Smør 1/2. Mæhle, 4 6/19. Kande Malt i Landsk: og 1/2. pd: 9. M/ark Smør i Skatteskyld udi Gaarden Dalland. dat: 13de: Maij: 1767. med Rev: ej: dat: 7. Joen Michelsens Ditto til Mons Halsteensen paa 18. M/arke/r Smør, og 1. Mæhle Malt, i gaarden Myching. dat: 13de: Mauj: 1767. med Rev: ej: dat: Fogden Hejberg havde ladet indvarsle til dette Ting Seigr: Hans Schrøder i Bøevaagen, og Clement Hansen i Rosnes, for at giøre 1767: 366b deres Forklaring, om det af Ole Spurcheland med 2de: andre Bønder af Ahlenfith Skibredde ved en Holme fundne og biergede Fustage Fransk Brendeviin, som af Biergerne til forbemelte Hans Schreuder og Clement Rosnes bleev overleveret; ligeleedes var og indvarslet Lehnsmanden Knud Olsvold, Willum Christiansen Ystebøe, Mons Christiansen, og Mons Nielsen ibidem, hvilke af Fogden vare beordrede fra Rosnes til Bergens Told-Kammer at indbringe bemte: Vrag fransk Brendeviin, for at giøre deres Forklaring om, i hvad Tilstand de imodtoeg samme og til den Ende begiærede at Retten vilde formane de indkaldte til at giøre saadan sandfærdig Forklaring paa de herom af Fogden fremsettende Qvæstioner, som de i sin Tiid med Eed vil gestædige. Derefter bleev af Rætten paaraabt Seigr: Hans Schreuder i Bøevaagen, som, efter given Formaning, saaleedes nu at udsige sin Sandhed, som hand i sin Tiid med Eed tør bekræfte, mødte og forklarede; efter Fogdens fremsettende Qvæstioner: 1. Hvad Tiid Ole Spurcheland og de andre Biergere til Rosnes henbragte det ommeldte Fustage fransk Brende viin,? 2do: Om ikke Schreuder og Clement Hansen imodtoeg og aabnede samme, samt i hvad Tilstand det af dem bleev befunden? 3tio: Om deraf noget bleev udtappet og hvormeget? 4to: Hvor lang Tiid samme i Rosnes bleev liggende førend det for Ambtmanden eller Fogden bleev anmeldet.? Til 1ste Qvæstion svarede den indkaldte og mødende Sr: Schreuder, at det bleev af Bønderne den 27de: Martij: henbragt til Clement Rosnesses Brygge, hvor det i hans der liggende Jegt var fasthæftet, og bleev der liggendes til Søndags Morgen den 29de: Martij: nestefter. til 2den: svarede: At saavel hand, som Clement Rosnes forbemeldte den 29de: Martij toeg imod Fustagen med Brendeviinen, hvilken de med en Børre aabnede, og deraf udtappede fuld en Potte-Bouteille, for at bringe Prøven til Fogden, og forklarede tillige at, efter deres Skiøn, var der en stoer discrepance (ulikhet, uoverensstemmelse) at det ey var fuldt, da det flød temmelig let paa Søen, og befandtes at have faaet Skade i Laggerne eller den eene Bund. til 3die: svaret det af ham ey bleev meere udtappet end den forberørte Potte-Bouteille fuld til en Prøve. til 4de: svarede. det Fustagen ey bleev lenger liggende paa Rosnes efter at det var optagen, end fra Søndags Aften til Mandags Morgen, førend det bleev Fogden anmeldet paa Strømsnes, som til Bud bringerne svarede: det hand selv vilde 1767: 367 giøre den fornødne Anstalt derom. Paa den indkaldte Clement Hansen Rosnesses Veigne, mødte hans Sønn Jacob Clemmetsen, som til de 4.re af Fogden fremsadte Qvæstioner svarede: det hand ikke var hiemme den Dag, men i Bergen, og hørte saasnart hand var hiemkommen, at det bergede Fustage bleev optaget Søndags Aften, som laae paa Rosnesset til Mandags Morgen, {da LehnsManden med Willum;} som og til den 2den svarede det hand vel hørte at hans Fader tilligemed Schreuder toeg imod Brendeviinet, men vidste ey hvad tilstand forbemte: Fustage var udj. Fogden loed tilføre at siden Clement Hans: Rosnes efter Indkaldelse ey har mødt, under Foregivende af Svaghed, og man dog maae have Suspicion at bemte: Clemmet Hans: ey saa rettelig, som skee burde, med det fundne Brende-Viin har omgaaet, saa Reserverede Fogden sig herom for {Hos} Høy-Velbaarenhed Hr: Stifts-Befalings-Mand Scheel at giøre Forestilling til nermere Resolutions Erholdelse, og til den Ende frafaldt de øvrige Qvæstioner denne Sinde for den nu mødende Sønn Jacob Clemmetsen; Dernest begiærede Fogden at Lehnsmanden og de øvrige indkaldte maatte tilspørges følgende Qvæstioner: 1. Om ikke Lehnsmanden Knud Olsvold, Willum, Mons Christiansen, og Mons Nielsen Ystebøe, efter Fogdens Ordre fra Rosnes afhændtede, og til Bergens Toldboe indbragte det ommeldte Fustage Vrag-Brendeviin? 2. Om ikke Lehnsmanden, forinden hand imodtoeg sam/m/e, proberede det, og i hvad Tilstand saavel Brende-Viinet som Fustagen befandtes? 3. Om De veed at giøre nogen videre Forklaring, om hvorleedes \med/ dette Vrag-Godtz, forend de annam/m/ede det, er bleven omgaaet? Derefter bleeve de indkaldte 4. Persohner paaraabte, som efter Formaning af Retten var givet, saaleedes nu at vidne sin Sandhed, som de i Fremtiden Eedelig vil bekræfte, til de af Fogden fremsadte Qvæstioner svarede til den 1ste: eenstemmig Ja. til 2det: svarede Lehns-manden Knud Olsvold, Ja: hand proberede det, og da de den 17de April, efter Fogdens Ordre, kom til Rosnes for at afhente det, gik Clemmet Rosnesses Søn Jacob Clemmetsen med dem ned i Nøstet ved Søen for at levere dem det, og befandt de da at Fustagen, som stoed paa den eene Bund med et Seyl over, ved at legge det paa Bugen, var i den anden Bund beskadiget, saa de derved, da \det/ skulle bedlegges, maatte sette en liden Steen- 1767: 367b Skaal under, paa det Brende-Viinet ikke skulde spildes, da de ved den Leylighed fik Prøve deraf, men da Fustagen lekkede saa sterk, at de befrygtede Brendeviinet skulle rundet ud alt, maatte Jacob Clemmets: Rosnes strax efter Lehnsmandens Forlangende, gaae hiem efter Lygte, /: siden det var gandske mørkt i Nøstet :/ og medtage noget Strye, for at faae Skaden tilstoppet, saa de kunde faae Fustagen nogenleedes i behold med Brendeviinen i Baaden, og maatte de formedelst bemte: Skade legge Fustagien paa Spundset. Og da der vare 2de Tapper, hvoraf den eene viistes at være nye, men den anden gam/m/el, begiærede Lehnsmanden at Jacob Clemmets: Rosnes vilde forseigle sam/m/e afskaarne Tappe med sin Faders Zignet, som strax skeede: I anleedning af denne Forklaring loed Fogden Lehnsmanden og de 3de Mænd tilspørge, om de formeener at Fustagien med den Skade, som det af dem bleev befunden at have kunde have ligget paa Søen, uden at blive gandske fuld af Søe? Dertil svarede \de/ alle eenstemmig, det Fustagien med den Skade, som de toeg samme udi, efter deres visse Tanker, umuelig kunde have lagt eller flydt paa Søen, med mindre det maatte have været gandske fuld af Søe, da Søen kunde gierne baade gaaet ud og ind igiennem sammes Skade. Efter Rettens Tilspørsel ydermeere, svarede og de indkaldte det Brendeviinet efter deres Smag og Prøve ey hverken var af det beste eller sletteste. Til den 3die: Qvæstion vidste \de/ ey noget at svare, og ey heller herom kunde give nøyere og nærmere Oplysning. Herom forlangede Fogden et lovformelig Tings-Vidne sig beskreven af Retten meddeelt, hvilket bleev bevilget. Da nu ey fleere Sager eller videre Documenter efter Rettens Tilspørgende og Paaraab denne sinde for Retten fremkom, bleev af Fogden til Rettens attestation fremlagt Restancerne for de ordinaires Kongel: Skatters 1ste: og 2den: Termin, som beløber 510. rdr 2 mrk for indeværende Aar 1767.
Ahlenfith Skibreede Anno 1767. den 16de Maij bleev Retten til almindelig Sommer-Tings Holdelse sadt med Ahlenfith Skibreedes Almue paa Tingstædet Alvestrømmen, i Overværelse af Deres Kongel: Majts: Foged Velædle Hr: Christen Hejberg, og de Retten for dette Aar opnævnte Laug-Rettes-Mænd, hvis Navne Fol: 339 findes forhen anførte, som alle mødte, undtagen Michel Titland, som er svag, og i hvis Stæd bleev opnævnt Arne Tvedten at besidde Retten Thi bleev derefter de sam/m/e Kongel: Forordninger og videre Høye 1767: 368 Ordres her oplæste, ligesom ved nest foregaaende Radøe Skibreede. Dernest publiceret 1. Høy-Kongelig Bevilling for Monsr: Diedrich Lampe og Arvinger at holde Giestgiverie ved Alvestrømmen, dog Giestgiver-Stædet Sahlhuus u-præjudiceret. dat Christiansborgs-Slot. den 23de: Janv: 1767. vid: fol: 537. 2. Aflyst og udslettet Monsr: Diedrich Lampes Obligation til Velædle Hr: Sorenskriver Johan Garmann paa Capital 200 rdr: med efterstaaende Renter. dat: 13de: Julij: 1750. 3. Monsr: Diedrich Lampes Skiøde til sin Broder Monsr: Joris Lampe, paa Giæstgiver-Huusene staaende ved Alvestrømmen med vedhørende Privilegier og Herligheder, samt Eendeel Meubler, som den ved Skiødet hoshæftede Specification udviiser. dat: 2den: Maij: 1767. vid: fol: 538. 4. Sr: Joris Lampes udstædde Obligation, til Hr: Jens Bergendahl, stoer Summa 500 rdr:, hvilken af hans Broder Diedrich Lampe, som Cautionist og Selv-Skyldner, tillige var underskrevet. dat: 2den: Maij: 1767. v: f: 538. 5. Anders Olsen Nedre Tvedts Bøxel-Seddel til Monsr: Joris Lampe paa 1/2. Løb Smør i gaarden Soltvedt. dat: 15de: Maij: 1767. med Rev: ej: dat: 6. Skiftebreev forrettet den 18de: Octobr: 1766. paa gaarden Hobsdahl efter afg: ung-Karl Halvor Mathiasen. vid: fol: 537. 7. Ditto forrettet Do: Dato. paa Gaarden Nedre Mundahl efter Enken Synneve Tollefs Datter. vid: f: 537. 8. Ditto forrettet efter Ingebor Erichs Dr: den 26de: Decbr: 1766. vid: f: 537. paa gaarden Aase. 9. Mathias Mathiasens Bøxel-Seddel tilligemed Aamund Mundahls til Ellef Halvorsen paa 1. Pund 5 1/4. M/ark Smør i Skatteskyld, og i Ldskld: 18. M/arke/r Smør og 1. Mæhle Malt i Gaarden Hobsdahl. dat: 16de: Maij: 1767. med Rev: ej: d: 10. Biskop Friderich Ahrentzes Ditto til Ole Sieursen paa 1/2. Løb Smør *Smør, 1 . Mæhle Malt, og 1/4. Faar, i Gden: Ryland. dat: 30te Martij: 1767. med Rev: ej: dat: 11. Anna Hansen Sl: Justitz-Raad Frimans Ditto til Johannes Bendixsen paa 18. M/ark Smør, 1. Mæhle Malt, og 3. Kder: Korn i Gden: Tofting. dat: 5te: Martij 1767. med Rev: ej: dat: Fogden Hejberg, som merkede, at denne nu af Retten publicerede Bøxel-Seddel udstæd af Frue Justitz-Raadinde Friman til Johannes Bendixsen paa en Part i Gaarden Tofting af Skyld 18. M/arke/r Smør, 1. Mæhle Malt, og 3. Kder: Korn, tillige indeholder en Vilkaars-Contract imellem den nu bøxlende, og hans Fader Bendix, som Gaarden for hannem haver afstaaet, hvilket Fogden formeener at være stridigt mod Stempl: P: Forord: af 23de: Jan: 1719; Saa, da hand om denne Sag for hands Høy-Velbaarenhed Hr: Stifts-Befalings-Mand Scheel har giort underdanig Forestilling, begiærede hand at denne Bøxel-Seddel i Rettens Forvaring maatte blive beroendes, indtil endelig Resolution derpaa erholdes. 12. Henrich Normans Ditto til Stephen Christians: paa 1/4. Løb Smør, 1/4. Tde: Korn, og 1/4. Faar i gaarden Sellevold. dat: 8de: Nov: 1766. 13. Ole Aschildsen Øvre Mundahls Odels- og Penge Mangels-Lysning til den Part i gaarden Aase, som Anders Nielsen nu bruger og paaboer. dat: 16de: Maij: 1766. 1767: 368b 14. Anders Hemmingsen Odderaases Skiøde til Broderen Ole Hemmingsen Odderaas paa 1. Pd: Smør. 16. Kder: Malt i bemte: Gaard Odderaas: dat: 16de: Maij: 1767. vid: fol: 539. 15. Jens Thomasen Aases med fleeres Ditto til Ole Joensen Nore Aase, paa 1/2. Løb Smør 1/2. Tønde Malt i bemte: Gaard Nore Aase. dat: 4de Martij 1767. vid: fol: 539. 16. Isaach Joensen Seims Odels-Ditto til Lars Aslachsen paa 1. Pd: Smør og 1/2. Tønde Korn udi Gaarden Fosse. dat: 20de: Novbr: 1766. vid: f: 539. Derefter bleev i Retten fremlagt Deres Høy-Velbaarenheds og Hr: Stift-Befalings-Mand Scheels, saavelsom og Deres Høy-ærværdighed Biskop Ahrentzes skriftlige Giensvar under 31te Decbr: 1766. til Obrist-Lieutnant von Fochen, hvoraf Copien befandtes vidimeret af Capitaine Holk, angaaende en, efter Feldtskiærs Attest, med den spedalske Svaghed befængte Soldat, Johannes Olsen Fosse kaldet, der nu af Deres Majts: Tieneste er dimitteret, og om hvis usle Omstændigheder, /: i henseende ey at kunde contribuere noget til sin Indlemmelses 2den: Termin i Bergens Hospital :/ da den første af ham selv med stoer Møye bleev betalt efter Fogdens og Laug-Rettets Sigende :/ nu er forlanget et lovformelig Tings-Vidne sig beskreven meddeelt, hvorefter Omkostningerne til Indlemmelsen for den 2den: Termin paa Amtet kand Reparteres. Hvorefter saavel Lehnsmand som Laug-Rettet bleev af Retten tilspurgt, om dem ikke ere noksom hans kum/m/erfulde og fattige Omstendigheder bekiendt, hvortil de alle tillige med meenige Almue svarede: Det samme neppe kand være uslere hos noget Menniske end hos ham; {hvorefter} det forlangte Tingsvidne bleev af Retten bevilget beskreven at udstædes. Fogden Hejberg ved sin Fuldmægtig Jakob Jørgen Kastrup tilkiendegav her til dette Ting at have ladet indvarsle Ole Monsen Spurcheland Lars Larsen Todtland, og Aschild Sieursen ibidem for at giøre Forklaring, angaaende det af dem sidst i Martij afvigte paa en liden Øe eller Holme udi hav-Skiærene funden og biergede Oxe-Hoved eller Pibe med fransk Brendeviin paa, hvor, og hvorledes de det haver fundet, og i hvad Stand, hvad omgang de med samme havde forinden de overgav det til Clemmet i Rosnes, og hvorledes, eller i hvad Stand de forloed det i hans Værge, og da de indkaldte alle 3. og nu møder for Retten, saa formoeder Comparenten de derom aflægger saadan Forklaring, som de i vidrig Tilfælde med en u-skadt Samvittighed kand vedstaae, til hvilket og Comparenten bad Retten for i Veyen at tilholde og formane dem. Efter at behørig Formaning de indkaldte af Retten var givet, saaleedes nu at udsige sin Sandhed, som de i sin Tiid med Eed kunde bekræfte, bleev de af Retten fremkaldet, som til de fremsættende Qvæstioner forklarede følgende: Det de Indkaldte fandt Oxhovedet eller Piben med Brendeviinet ved en 1767: 369 holme paa en Sand-Grund i Feje-Fiorden, og den Leye hvor de reyste ud for at kiøbe Torsk; videre bleev de tilspurgt om hvorleedes de fandt forberørte Ox-hoved Brende Viin, hvortil de svarede: at samme ved deres Ankomst laae halv oven Vandet tørt, men derhos sagde, at det ved Flod-Søe kunde flyde derfra da de ved hielp af Floden førte det af den Sandbanke hvorpaa det laae, sagde tillige at Fustagen efter deres Skiøn var i gandske goed behold, undtagen at den eene Bund noget havde kastet sig. Dernest bleev dem af Retten tilspurgt, hvad Omgang de med det fundne Fustage brugte forinden de bragte det fra Øen til Clemmet Rosnes, hvortil de svarede: det de med en Kniv sadt hull paa Fustagen under Spundset, og ongefæhr efter aabningen vilde slutte at der var 1/2. Tøndes Defect paa, at det ey gandske til Spundsen var fuldt, og forklarede de, at de tappet der ude paa Øen omtrent 6. Kander af Fustagen, forinden de førte samme til Clemmet i Rosnes, efterat de først vel havde tilstoppet det aabnede Hull, saa derigiennem ey mindste Draabe {deraf} siden bleev spildet, indtil de leverede det. De forklarede ellers, at Fustagen var gandske heel, og at ey mindste Lek eller Aabning derpaa fandtes. Ved Fustagens Leverance sagde de indkaldte, det Clemmet ved at modtage Fustagen sagde: Jeg vil prøve det, og derefter ved at lette Fustagen udi en Vinde med 1. par Hager noget lidt {Op} \udj/ Søen, befalede Sønnen Clemmet Clemmetsen med en Borre at sætte hull paa det samme Stæd under Spundset, hvor de indkaldte tilforn paa Holmen havde aabnet det, hvorefter hand udi en liden Melke-Kolle tappede af Fustagen saameget, som de kunde skiønne at være ongefæhr 5. bouteillers Qvantitet, af hvilke hand gav de indkaldte hver sin sigende: disse 3de skal I have, Een tager Jeg, og den 5te: skal I have at anviise til Prøve paa Fogde-Gaarden, men som de dog ikke bekom, efterdi Clemmet Hansen vedtoeg selv at giøre Anmeldelsen derom for Fogden, da hand ikke Dagen derefter med de Indkaldte, som da sagde, at {de sku} ville reyse til Fogden ville følge med dem, skiønt hans Sønn forbemte: Clemmet, efter deres Begiæring, og med Faderens Clemmet Hansens Samtykke, allereede var gaaet i Baaden til dem, ja kommen et Støkke paa Vey med dem, da imidlertid Ole Spurcheland bleev tilbage for at tage vare paa Ox-hovedet med Brendeviinen udj, men da Søn/n/en tidtbenævnte Clemmet Clemm: siden ey vilde følge med dem, sigende: Jeg forstaaer det ikke, foer de da tilbage til Rosnesset igien nemlig den 28de: Martij; hvorefter de sagde til Clemmet Hansen: Nu veed vi ey, hvorleedes vi{l} skal bære os ad. hvortil de ey erindrer, at hand svarede noget, men strax derefter 1767: 369b saae Clemmet Hans: 2de Drenge at reyse hen til Schreuder i Bøevaagen, som ligger omtrent 1/2. Miil derfra, i hvilken Tiid de endnu laae i Rosnesset, indtil Drengerne kom tilbage, førende Schreuder med sig; Og saa snart Schreuder var kom/m/en udi Clemmets Huus, gik de ind, og saae at hand og Clemmet taltes imellem men kand ey forklare hvad Ord de talte. hvorefter de sagde: Vi have fundet {med} et Træe med Brende-Vin, men viide ikke hvor vi dermed skal bære os ad; hvortil de svarede: Vi skal besørge det saa I skal ingen videre umage eller omsorg have derfor, hvorfore {de} Clemmet og Schreuder leverede de indkaldte deres Beviis som de anviiste, og var dateret: d: 29de: Martij: 1767. som var Søndag, da de derpaa reyste derfra, uden at see hvorleedes Fustagen med Brende-Viinet bleev secureret og forvaret, efterdie det endnu Søndag-Morgen de reyste derfra laae i Søen fasthæftet ved Clemmets Jægt. hernest erindrede de indkaldte det de endnu havde i behold en Bouteille af det af Clemmet Hansen aftappede og dem overleverede Brænde-Viin, hvilken de i Retten {overgav} anviiste, hvor den bleev forseiglet, for siden at confereres med det endnu paa Fustagen, som nu paa Bergens Toldbod er beroende, Vrag-Brendeviin, men af det selv paa Øen aftappede, havde de intet i Behold, eller deraf mindste Nytte, saasom de af Forskrekkelse, da de kom til Rosnesset, sloeg alt hvad de havde aftappet ned i Søen; Og befandtes bemte: Prøve at være saa goed og frie fra all Skade som ey bedre i Kiøbstæden kand faaes tilkiøbs. Monsr: Kastrup hernest begiærede denne de indkaldtes aflagde Forklaring af Retten beskreven meddeelt, som bleev bevilget. Dernest publiceret 17. Sieur Magnesen Echelands med fleeres Skiøde til Anders Magnesen Mundahl [paa] 21 795/2200. M/ark Smør udi gaarden Nedre Mundahl. dat: 16de: Maij: 1766. vid: fol: 540. 18. Joen Aadsen Titlands Ditto til Anders Hemmingsen paa 1/2. Løb Smør og 6. Kder: Malt i gaarden Nore Titland. dat: 16de Maij: 1767. vid: f: 539. 19. Anders Hemmingsens P: Obligation til Ole Andersen Aase, stoer 26 rdr: ej: dat: vid: 540. 20. Johan Garmanns Bøxel-Seddel til Haldor Joensen paa 1. Pund 3. M/ark Smør og i Landskyld 12. M/ark Smør 1/3. Faar, og 2 s: i Penge. udi Gaarden Berrefiord. dat: 25de: Febr: 1767. med Rev: ej: dat: 21. Skifte-Breev forrettet den 2den: Aprill 1767. efter vicecorporal Hans Knudsen Møchisvolds Koene, paa gaarden Møchisvold. vid: fol: 540. Da nu ey fleere Sager eller Documenter efter Rettens Tilspørgelse, denne sinde fremkom for Retten, bleev af Fogden til attestation fremlagt Restancen for de ordinaires Kongelige Skatters 1ste: og 2den: Termin dette Aar, som beløber 525 rdr 2 mrk 8 s. Del F av NHL Tb. nr. 44 1760-1768
(1767: 370) Herløe Skibreede. Anno 1767. den 18de: Maij. bleev Retten til almindelig Sommer-Tings Holdelse sadt med Herløe Skibreede paa Tingstædet Alverstrømmen, i Overværelse af Deres Kongel: Majts: Foged Velædle Hr: Christen Hejberg, og de Retten for dette Aar opnævnte Laug-Rettes-Mænd, hvis Navne fol: 342. findes anførte, og alle mødte. Hvorefter de sam/m/e Kongl: Forordninger og videre høye Ordres her bleev publicerede, som ved nest foregaaende Ahlenfith Skibreede. Dernest publiceret 1. Hr: Krigs-Raad Claus Wilhelm Korns Bøxel-Seddel til Niels Mons: Sture paa 9. M/arke/r Smør eller 1 1/2. s: udi Gaarden Sture. dat: 9de Maij: 1767. med Rev: ej: dat: 2. Ditto af Ditto til Anders Olsen paa 12. M/ark Fisk i gaarden Davøen, dat: 5te: Maij: 1767. med Rev: ej: dat: 3. Hr: Biskop Ahrentzes Ditto til Christian Hansen paa Pladset, Scharpenesset kaldet, liggende under Gaarden Espetvedt. dat: 7de: Maij: 1767. med Rev: ej: dat: 4. Søren Rosenqvistes Ditto til Niels Andersen paa 1. b/ismerpund 13 1/2. M/ark Smør 1/3. hud i gaarden Fosse. dat: 7de: Febr: 1766. med Rev: ej: dat: 5. Skifte-Breev, forrettet den 28de: Octobr: 1766. paa Gaarden Iden, efter afg: Randie Isaachs Datter. vid: fol: 540. 6. Ole Bleges udstædde Skiøde til Thomas Monsen, Ole Nielsen, Niels Knudsen, Anders Johannesen, Anders Jacobsen, og Knud Pedersen Alle boende paa Gaarden Bircheland, paa Mælands Kirke med Inventario, Ornamenter, og 1. Løb Smør og 5. Qvarteer Malt i forbemte: Gaard Bircheland, og 1. Pd: Smør og 16. Kander Malt i gaarden Leervigen. for Summa 205 rdr: dat: 17de: Janv: 1767. vid: folio 7. Mathias Mathiasens Obligation til Deres Høyærværdighed Hr: Biskop Ahrents, stoer 60 rdr: dat: 13de: Martij: 1767. vid: fol: Derefter fremstoed for Retten Ole Olsen Iden, og i Rettelagde et skriftlig Beviis fra Hospitals Forstanderen Sr: Herman Lodding i Bergen under 3die: Martij: 1767., af hvilket udviises, det bemte: Ole Olsen Iden for sin Datter Sidselle Ols Datters Indlemmelses første Termin i Bergens Hospital, /: saasom hun er befængt med een beklagelige spedalske Svaghed :/ har betalt med 18 rdr:; Men som nu hans Omstendigheder ere saa slette, at hand ey kand contribuere noget til hendes Indlemmelses 2den Termin, var hand forlangende, at Retten vilde meddeele ham et lovformelig Tings-Vidne beskreven meddeelt, og hvorom hand begiærede, at Retten vilde tilspørge saavel Lehnsmand som Laug-Rettet, om dem ikke ere noksom hans slette Omstendigheder bekiendt, hvortil, efter Rettens Tilspørsel, bleev baade af Lehnsmanden og Laug-Rettet svaret: det hand ey 1767: 370b er i stand til at contribuere noget til sin Datter Sidselle Ols-Datters Indlemmelses 2den Termin, da det var efter deres Tanke endnu meget, at hand ved hendes Indlemmelse kunde selv afgiøre den første, og uden andres hielp betale den; hvorefter Comparenten forventede, at Omkostningerne for den 2den Termin paa Ambtet maae Reparteres til dens 2den {Termins} Afbetalning. Det forlangte Tings-Vidne bleev af Retten bevilget beskreven at udstædes. De paa afvigte Høste-Ting incaminerede Sager bleev derefter paaraabt. Hvorda, udi Sagen indstevnt af Anders Jacobsen, Anders Tønnesen, Rasmus Rasmusen, Hans Nielsen, og Søren Andersen Follesøe contra de 3de: Opsiddere paa Gaarden Kraagaas, sc: Ole Michelsen, Ole Olsen, og Hans Johannesen Kraagaas, fremstoed Lehnsmand Rasmus Magnesen Dahle, og producerede i Retten den paa afvigte Høste-Ting eragtede Laug-Dags Forelæggelse, med sin Paateigning under 22de: Martij: nestafvigte, \om den/ for de udeblevne og indstevnte 3de: Opsiddere paa Gaarden Kraagaas, skeede Forkyndelse. Hvorefter Lehnsmand\en/ tilligemed Erich Olsen \Dahle/ efter Paaraab fremkom for Retten, og Eedelig afhiemlede Laug-Dagens lovlige Forkyndelse for de indstevnte at være skeet den 22de: Martij nestleeden. De forelagte 3de: Beboere paa Gaarden Kraagaas bleev af Retten paaraabte, men ey mødte; Og fremlagde Lehns-Manden Rasmus Magnesen Dahle et sig af dem overleveret Indlæg under 9de: Maij: 1767., forfattet af Procurator Ole Brose, hvorudi hand paa deres Vegne og efter deres Begiær, tilkiendegiver, det Sr: David Frich skal være Eyer af den Vaag, hvor der den omstevnte Tiid bleev fisket, saavelsom og af det Land eller Bøe, hvorpaa Noden er opdragen, da hand derfore paastoed at beholde Lands-Lodden alleene, saa de, efter hans Ordre, er forbudet ey til nogen anden end ham at betale Lands-Lodden, og i samme Indlæg paastaaer de og at Jord-Eyeren Sr: David Frich maatte indkaldes, paa det, der efter foregaaende Syn og Grandskning, kand lovligen beviises og afgiøres, hvor vidt berettiget hand til saadan sin Forebringende kand være, og bleev bemte: Indlæg for Retten lydelig oplæst der er saa lydende. Derefter fremstoed Citanterne paa Gaarden Follesøe og inden Retten declarerede, det de saavel af Matriculen, som og af deres Skiøder kand beviise, det de eene ere retmessige Eyere af Gaarden Follesøe, og paa følgelig maae nyde de herligheder 1767: 371 som deres gaard underligger, da de maae bruge ved Fiskeriet, 2de Land, og drager det eene Touv paa Hetlevigs, og det 2det: paa Follesøes Land, allerhelst de aldrig hverken har nægtet, eller skal nægte Hetlevigs Leylendinger den anden halve Deel, naar de kun faar nyde den eene halve Deel. For Resten indloed De deres Sag, som de formoeder at medføre Billighed, til Rettens behagelige Paaskiøn og Eragtning. Eragtet: Eftersom de Indstevnte, der nu til dette Ting at møde, vare forelagte, men dog ey mødte, har ved et i Retten produceret Indlæg under 9de: Maij nestleeden, besværget sig over Sr: David Frich, som den der tilegner sig Lands-Lods Rettigheden alleene, og tillige derudi declarerer, at hand dem har forbudet ey til nogen anden at levere den omtvistede Lands-Lod end til sig, saa bliver denne Sag, i følge Lovens 1.ste: Bogs 16. Cap: henviist til Aastæden, hvor der da, efter foregaaende Syn og Grandskning, vil paadømmes, hvorvidt begge Parters Ret til den omtvistede Lands-Lod, i henseende deres Gaarders Beliggenhed, kand være; om de ellers trøster sig til samme did at indstevne. 8. Hvorefter 2de: Domme, sc: den eene paa gaarden Notenæs, indstevnt af Jord-Eyeren Michel Halvorsen Hielmen contra hans Opsiddere paa Gaarden Notenæs, for tilgoede havende Lands-Lod 27 rdr: som for Over-Hof-Retten i Christiania den 2den Octobr: 1766. er afsagt, hvorved Leylendingerne for Michel Halv: Hielmens Tiltale bleeve befriede, og Processens Omkostningerne ophævede. og den 2den Ober-Hofs-Rets Dom afsagt den 6te: Oct: 1766. Hvorved Opsidderne paa gaarden Nordre Sælle, som vare tillige Citanter, for contra Citanten Michel Halvors: Hielmens Tiltale aldeeles bleeve befriede, i henseende ey at svare den paastaaede Lands-Lod, som og Processens Omkostninger ophævede. Dernest declarerede de 2de: Dannemænd Søren Andersen og Anders Jacobsen Follesøe, inden Retten, at den Sag som til afvigte Aars Høste-Ting af dem contra Anfind Hetlevig, Lars Andersen Strudshavn, Knud Torbiørnsen ibidem, Niels Store buschenesset med Interressentere var indstevnet, nu er forligt, hvorfore sam/m/e nu ophæves. 9. Biskop Ahrentzes Bøxel-Seddel til Haaver Olsen paa 1/2. Løb Smør og 1/4. [..?..] Malt i gaarden Espetvedt. dat: 18de: Maij: 1767. med Rev: ej: dat: 10. Torjer Niels: Hestnes med fleeres {Skiøde} Bøxel-Seddel til Ole Magnesen paa 18. M/arke/r Smør 1/6. Faar i gaarden Hesdahl. dat: 18de Maij: 1767. med Rev: ej: dat: 11. Sivert Niels: Knappens Skiøde til Mathias Mathiasen paa 1/2. Løb Smør i gaarden Myhrtvedt. dat: 12te: Martij: 1767. vid: fol: 541. 12. Hans Jacobsen Echelands med fleeres Ditto til Anbiørn Stephensen paa 1. Pund 12. M/arke/r Smør i Gaarden Myhrtvedt. dat: 19de: Maij: 1767. vid: f: 13. Jørgen C: Mossins Odels-Lysning under 8de: Maij: 1758. fornyet paa 2. Pd: Smør i gden: Kleppestøe, 2. Løber Smør i Øvre Kleppe, og 1. Løb 20 1/4. M/ark Sm: 3. Mæhl: og 5. Kder: Malt i Nedre Kleppe. som var den 22de Maij: 1758. publiceret. 1767: 371b 14. Lars Monsen Tosvigens Bøxel-Seddel til Aad Joensen paa 1/2. Løb 12. M/arke/r Smør i gaarden indre Bragstad. dat: 19de: Maij: 1767. med Rev: ej: dat: 15. Ditto af Ditto til Ole Andersen paa 1/2. Løb Smør i Do: Gaard. ej: dat: med Rev: ej: dat: Efter at nu ey fleere Sager {for} denne gang fremkom for Retten, bleev af Fogden til attestation fremlagt Restancen for udestaaende Kongel: ordinaires Skatters 1.ste: og 2.den: Termin dette Aar, som beløber for dette Skibreede til 578 rdr 8 s:
Echanger Skibreede. Anno 1767. den 21de: Maij bleev Rætten til almindelig Sommer-Tings Holdelse sadt med Echangers Skibreedes Almue paa Tingstædet Nedre Mielde, efter den af Deres Høy Velbaarenhed og Stiftsbefalings Mand Scheel approberede Ting-Berammelse i Overværelse af Deres Kongel: Majts: Foged Velædle Hr: Christen Hejberg, og de Rætten for dette Aar opnævnte Laug-Rettes Mænd hvis Navne Fol: 346. findes anførte, og alle mødte. Og bleev derefter de samme Kongel: Forordninger og videre høye Ordres her publicerede, som ved nest foregaaende Herløe Skibreede. Dernest publiceret 1. Hr: Lyder Joh: Smiths Bøxel-Seddel til Knud Jacobsen paa 16 *5/4. M/ark Smør 1. Vog 1. b:pd: 4 3/4. M/ark Næver i gaarden Moe, dat: 1.ste Maij: 1767. med Rev: ej: dat: 2. Johan Garmans Ditto til Haldor Andersen paa 18. M/ark Smør 1. Mæhle Malt i gaarden Sandvigen: dat: 25de: Aprill: 1767. med Rev: ej: dat: 3. Ole Ellingsen Yttre Eides med fleeres Bøxel-Seddel til Rasmus Halvorsen paa 1/2. Løb Smør og 1/4. Tde: Malt i gden: Aschevig: dat: 31te: Janv: 1767. med Rev: ej: dat: 4. Iver Nielsen Røes Do: til Iver Monsen paa 20. M/arke/r Smør i gaarden indre Hindenes. dat: 26de: Febr: 1767. 5. Skifte-breev forrettet den 27de: Aug: 1766. paa gden: Echangerlie efter afg: Marthe Aamunds. dr: 6. Ditto forrettet den 22de: Nov: 1766. paa gden: Totland efter Joen Knudsen. 7. Ditto forrettet paa gden: Indre Hindenes den 27de: Oct: 1766. efter afg: Aamund Nielsen. 8. Aflyst og udslettet Ole Monsen yttre Hindenes Obligation til Iver Aschevig stoer 40 rdr: dat: 25de Nov: 1766. vid: f: 525. Fogden Hejberg, som af hans Høy-Velbaarenhed Hr: Stifts-Befalings-Mand Scheel udi Skrivelse af 13de: passato var beordret at forsøge, om ikke Echanger og Hossanger Skibreeders Almuer i Mindelighed og Kierlighed vare at persvadere til at opbygge og vedlige holde et Ting-Huus tilsammen /: hvorom tilforn ofte har været ventileret :/ overloed nu til dette Skibreede selv fornuftig at overveye og betenke, hvilke stoere og nesten u-taalelige Bekostninger denne fattige Almue vilde paaføre sig, saa fremt de for sig selv alleene skulde 1767: 372 opbygge og vedligeholde et Ting-Huus, og hvormeget lettere og mindre bekosteligt det derimod vilde blive for dennem i Felleskab med Hossangers Skibreede at opbygge og vedligeholde samme, samt anskafe alle dertil behøvende Meubler med videre, saavelsom hvormeget der aarlig vilde spares, naar disse 2de: Skibreeder conjunctim holdte Tinget. Og da intet andet intenderes, end begge disse Skibreeders Almuers eget Beste, saa begiærede Fogden, at Retten vilde tilspørge Lehnsmanden, Laug-Rettet, og den tilstædeværende Almue, om de ikke i Eenighed og Kierlighed i foranførte Proposition vil finde sig, ligesom og Fogden bragte Hoshovde i Forslag, som det beleyligste Stæd til Tingetz Holdelse. Til forberørte Fogdens fremsatte Proposition svarede Lehnsmand Laug Rette, og Almuen som var nærværende, det de udi et og alt approberede sam/m/e, og dermed var fornøyet, da de tillige declarerede eenstemmig at vilde give Ole Hoshovde, og hans Efterkommende Eyer af gaarden Hoshovde, i henseende den Grund hvor Ting-Huuserne bliver opbygte paa, hver Mand 1 s: til Grunde-Leye aarlig, og tillige loed tilføre, det vel iblandt en heel Almue kand desverre! findes nogle, som herimod vilde være veygerlig, og som modstridige opponerer sig, men da de derhos veed og \er/ forsikkret om, at dog den største Deel af Deres Skibreede, approberer, som vel og nogenleedes enhver, efter sin Anpart, kand bestride de paafordrende Omkostninger til Ting-huusernes Opbyggelse med videre, og derimod den mindre Antal af Almuen, {som} vel for det meeste ere gandske fattige, og med stoer Møye kand contribuere dertil, saa formoeder de at saadan de sidstes Modstand er af liden Betydenhed, og hvorpaa ey bør Reflecteres. Fogden Hejberg, i Anleedning af denne Almuens Declaration loed tilføre, at hvad den ommeldte Grunde-Leye betreffer, da vilde hand, naar Tinget med Hossanger Skibreedes Almue holdes, derom accordere med Eyeren Ole Hoshovde, som hand meente, vilde finde sig i dette Almuens Tilbud, naar tillige Hossanger Skibreedes Almue contribuerede hver Mand 1. s: Aarlig. hvorom Fogden lovede at give Almuen Efterretning, naar Tingene vare til Ende. I øvrigt var det en reen Umuelighed, som baade Øvrighed og Almue er noksom bekiendt, at det ey kunde lade sig giøre, og beroe paa nærværende Foed, at Skibreedet ey haver noget vist Tingsted, og følgelig \ey/ vedbørlige huuser. 1767: 372b
Da nu {ey fleere Sager eller} \efterfølgende/ Documenter, efter Rettens Tilspørsel, denne sinde fremkom for Retten bleev de og publicerede sc: 9. Niels Olsen Øvre Træet og Rasmus Johannesens Odels-Skiøde til Erich Gullachs: paa 18. M/arke/r Smør i gaarden Fielde. dat: 16. Janv: 1767. vid: fol: 542. <b:> (i venstre marg) 10. Erich Gullachs: Fieldes Skiøde til Mathias Torjersen paa 9. M/arke/r Smør i gden: Fielde. ej: dat: vid: fol: 543. <b:> (i venstre marg) 11. Jacob Øvraas med fleeres Do: til Lars Lars: Tufte paa 12. M/arke/r Smør 1/12. Faar i gden: Tufte. dat: 14de: Jan: 1767. vid: f: 543. 12. Lars Lars: Tuftes Obligation til Iver Aschevig stoer 20 rdr: dat: ej: vid: fol: 545. 13. Iver Anders: Øvre Tvedto som Laug værge for Herborg Rasmusdrs: Skiøde til Mons Bottelsen paa 12. M/arke/r Smør 12. Kder: Malt i gden: Hochsmyhr, med den Part Kiøberen selv har arvet: dat: 21. Maij: 1767. vid: fol: 542. 14. Goute Jordahls Do: til Anders Monsen Hindenes paa 1. Pd: 3. M/ark Sm: og 1. Mæhle M: i gden: yttre Hindenes. dat: 21de Maij: 1767. vid: fol: 542. 15. Anders Mons: yttre Hindenes Vilkaars Contract til Enken Anne Larsdr: dat: 22. Maij: 1767. vid: fol: 16. Anders Mons: Fyllingsnes med fleeres Skiøde til Joen Monsen paa 18. M/arke/r Sm: 1/2. Mæhle M: i gaarden Rommereim. dat: 21. Maij: 1767. vid: f: 543. 17. Ole Bleges Bøxel-Seddel til Magne Monsen paa 13 1/2. M/ark Sm: og 6. Kder: M: i gden: Gillesvigen. dat: 28de April: 1767. med Rev: ej: d: 18. Ditto af Do: til Anders Stephensen paa liige Bruug i Do: Gaard ej: dat: med Rev: ej: dat: Efter at ey nu meere Efter Rettens Tilspørsel, denne sinde fremkom for Retten enten af Sager eller Documenter, bleev til Rettens Attestation af Fogden fremlagt Restancen for dette Aars udeblivende og u-betalte 1.ste og 2den: Termins Ordinaires Skatter, og befandtes derpaa ey meere at Være betalt end 31 rdr: og staaer da altsaa ongefæhr til Rest den Summa 470 rdr:
Hossanger Skibreede. Anno 1767. den 23de Maij bleev Retten til almindelig Sommer-Tings Holdelse sadt med Hossanger Skibreedes Almue paa gaarden Nedre Mielde i Mielde Skibreede, i Mangel af behørige Ting-huuse og vist Tingsted, i Overværelse af Deres Kongel: Majts: Foged Velædle Hr: Foged Hejberg, og de Retten for dette Aar opnævnte Laug-Rettes Mænd: hvis Navne fol: 344. findes anførte, som alle mødte. Og bleev derefter de samme Kongel: Forordninger og videre høye Ordres her oplæste som ved nest foregaaende Echanger Skibreede. Derefter bleev publiceret: 1. Johannes Andersen Eides, med fleeres Bøxel-Seddel til Jacob Olsen paa 14. M/arke/r Smør, 2. Mæhl: Malt og 4. Kder: Malt og 28. s: i Penge. udi gaarden Kleveland: dat: 1. Decbr: 1766. med Rev: ej: dat: 1767: 373
Derefter fremstoed for Retten Ellev Joensen Heldahl, og tilkiende gav det hand med skriftlig Stevnemaal, under 1ste: Maij 1767., forfattet af Procurator Preutz, til dette Ting, Tiid, og Stæd har indkaldet og indstevnt Johannes Eyde, Elisabeth ibidem, og Niels Reveim, som Eyere hver for sine Parter i gaarden Kleveland, som og Jacob Olsen, hvilken som Leylending til Bøxel haver bekommet forbemte: Eyeres Anparter i gaarden Kleveland, paa Grund, at Citanten ey alleene formeener sig efter Stevne-Maalet, at være største Lods-Eyer, men end og Odels-berettiget, fremfor den indkaldte Jacob Olsen, som nærværende Bruger og Leylending af forbemte: Eyeres og de Indstevntes Anparter, at nyde bøxel-Retten til berørte Gaard Kleveland som hand selv vil tiltræde og benytte sig af, for derefter at forvente tidtbemte: Eyere Johannes Eide, Elisabeth Eide, og Niels Reveim ved Dom tilfunden at overlade Citanten Ellev Joensen deres Anparter i gaarden Kleveland for Bøxel, /: den Citanten de indstevnte Afvigte Aars Høste-Ting 1766. vidnesfast tilbød :/ {til} mod aarlig Landskyld til Brug og Beboelse, som og at faae ved endelig Dom, den Leylending, som tidtbemte: Eyere den 1ste: Decbr: a: p: har tilbøxlet deres eyende Anparter i tidtbemte: Gaard Kleveland tildømt at fravige den tilbøxlede Jorde-Part, saasom Citanten Ellev Joensen formeener og paastaar sig at være ey alleene største Lods-Eyer, men end Odels-berettiget fremfor den i Stevnemaalet opgivne Odels-Mand og Leylending Jacob Olsen, til sam/m/e at nyde bruge og beholde. til Stevnemaalets Forkyndelses Afhiemling sisterede sig Lehnsmanden Magne Stephens: Hatland, og Mons Bastesen, som efter aflagd Eed, forklarede, at de forbemte: Stevnemaal for de indstevnte lovligen har forkyndet den 7de: Maij, 1767. udi deres eget Paahør, og Boepæle. og bleev derefter det paaberaabte Stevnemaal for Retten lydelig oplæst, der er saa lydende. derefter bleev og af Retten den i Stevnemaalet paaberaabte Beskikkelse under 7de: Martij: 1767. af Citanten Ellev Joensen Heldahl fremæsket, den hand for Retten producerede, som befandtes ved de {samme} Mænd sc: Lehnsmand Magne S: Hatland, og Mons Bastesen ibidem de den \som/ forkyndte Stevnemaalet, ogsaa da for de indstevnte at være ankyndiget, efter deres Paateignings udviis, da denne ogsaa var efter Citantens Forlangende, forfattet af Procurator Preutz. der lyder saaleedes. 1767: 373b Hvorefter Citanten vilde fornemme, om de indstevnte mødte, samt formoedet at Retten vilde paaraabe, om nogen af dem var tilstæde. Men da der efter Paaraab ingen sisterede sig for Retten, saasom ingen af dem var kom/m/en til Tinge, forlanget Citanten at Retten vilde forelægge dem Laugdag til nestholdende Høste-Ting, og herom forventede Rettens Eragtning. Eragtet: De lovlig indstevnte og ey mødende Johannes Eide, Elisabeth ibidem, Niels Reveim, og Jacob Olsen forelægges Laugdag til nestholdende Høste-Ting. Dernest publiceret 2. Skifte-Breev forrettet paa Gaarden Toschedal efter afg: Ole Johannesen, den 6te: Febr: 1767. vid: fol: 544. 3. Niels Larsen Nesheim med fleeres Skiøde til Michel Torbiørnsen Oxendahl paa 12. M/arke/r Smør i gden: Fieldanger dat: 23de Maij 1767. 4. Michel Torbiørnsens Vilkaars Contract til Anne Larsdr: paa at lade hende saae 1/2. Tønde Korn, og føde for hende 2de: Kiør og 6. Faar dat: 23de: Maij: 1767. 5. Hr: Bergendahls Bøxel-Seddel til Peder Aamundsen paa 1/2. Løb Sm: og 1. Mæhle Malt i gden: Dahle. dat: 16de: Febr: 1767. med Rev: ej: dat: 6. Ditto af Do: til Niels Sieurs: Hinnes paa 27. M/arke/r Smør og 22 1/2. Kande Malt i gden: Sandahlen. dat: 23de: Febr: 1767. med Rev: ej: d: 7. Do: af Do: til Vemund Mons: Sandahlen paa et Jorde-Plads Hammers Præstegaard underliggende. dat: 23de: Febr: 1767. med Rev: ej: dat: 8. Do: af Do: til Joen Aschilds: Mielstad paa 1/2. Løb 4 1/2. M/ark Smør og 18. Kder: Malt i gaarden Blegelie. dat: 12te Martij: 1767. med Rev: ej: dat: 9. Ole Lars: Hustrulies Skiøde til Tørris Aschildsen paa 14 2/5 M/ark Smør og 4 4/5 Kde: Malt i gden: Hustrulien. dat: 23de Maij: 1767. vid: fol: 10. Lars Larsen Elvigbottens Do: til Knud Lars: Bernes paa 12. M/arke/r Smør i gaarden Elvigbotten. dat: 23de: Maij: 1767. vid: fol: 11. Niels Øfsthuus med fleeres Bøxel-Seddel til Anders Nielsen paa 1. pd: 10. M/arke/r Smør, og 8 2/5. Kde: Malt i gaarden Gatland. dat: 23de: Maij: 1767. med Rev: ej: dat: 12. Ole Larsen Lodstads med fleeres Do: til Mathias Mathiasen paa 1. Pund 6 2/7. M/ark Sm: 15 1/7. Kde: Malt: ej: dat: i gden: Lodstad. med Rev: ej: dat: Fogden Hejberg begiærede, at Retten vilde oplæse for denne Almue Echanger Skibreedes Almues i Protocollen tilførte Declaration, betreffende et Ting-Huuses Opbyggelse for begge disse Skibreeder paa Gaarden Hoshovde. Fogden begiærede derefter, at Retten vilde tilspørge saavel Lehns-Manden, som Laug-Rettet, om de ikke med denne oplæste Echanger Skibr: Declaration var fornøyet, som og at vilde accordere Grund-Eyeren Ole Hoshovde det som Echanger Skibr: lovede nemlig 1 s hver 1767: 374 Mand aarlig, hvortil de alle svarede eenstemmig Ja. Dernest bleev, efter at ey fleere Sager fremkom for Retten, Restancen paa de Resterende Kongel: ordinaires Skatters 1ste: og 2den Termin, til Rettens attestation fremlagt, da deraf befandtes ey meere paa de 2de Terminer at være betalt, end 58. rdr 2 mrk 12s. og til Restance ongefæhr 512 rdr:
Arne Skibreede: Anno 1767. den 24de: Maij bleev Retten til almindelig Sommer-Tings Holdelse sadt paa Tingstædet Nedre Mielde, i Overværelse af Deres Kongel: Majts: Foged Velædle Hr: Christen Hejberg og de Retten for dette Aar opnævnte Laug-Rettes-Mænd, hvis Navne fol: 351. findes anførte, der alle mødte. Thi bleev altsaa de samme Kongel: Forordninger og videre Høye Ordres her publicerede som ved nest foregaaende Hossangers Skibreede. Dernest publiceret 1. Skifte breev forrettet den 5te: Febr: 1767. paa gaarden Kaarstad efter afg: Anne Nielsdr: 2. Ditto forrettet den 23de: aug: 1766. paa gaarden Mid-Brudvig efter afg: Halsteen Johannesen. {3. Do. forrettet den 8de: Septbr: 1766.} 3. Marthe Sal: Jacob Jørgensens Obligation til Johan Herman Ditlof Senior paa Summa 28 rdr: dat: 28de Decembr: 1765. vid: fol: 4. Niels Olsen Oens Do: til Ole Olsen stoer Summa 26 rdr: dat: 30te: Aprill: 1767. 5. Lars Arnesen af Sandvigen, hans Skiøde til Hans Joensen paa et Huus ibidem. dat: 19de: Febr: 1767. vid: fol: Fogden Hejberg ved sin Fuldmægtig Monsr: Kastrup i rettelagde Rettens paa sidstleeden Høste-Ting ergangne Kiendelse og Forelæggelse for de i Justitz-Sagen contra Ingeborg Tostens Dr: af Sandvigen indstevnte Vidner Sara Ole Thygesens Enke, og Tosten Einersen, hvilken Forelæggelse forbemte: Persohner eller Vidner efter Paateigning lovlig er forkyndt den 10de: Janv: h: a:, Comparenten begiærede altsaa denne Sag foretagen, da hand formoedede de forelagde Vidner nu møder; Til Forelæggelsens Afhiemling fremstillede hand ellers Lehnsmanden Anders Morvigen og Skydz-Skafferen Diedrich Lindemann, efter deres paa Forelæggelsen teignede Forkyndelse for de 2de forbemte: udeblevne Vidner. Hvorefter Retten paaraabte Lehnsmanden Anders Morvigen, og Diedrich Lindemann, som Eedelig afhiem- 1767: 374b lede Forelæggelsens lovlige Forkyndelse for de udeblevne Vidner Sara Ole Thygesens Enke og Tosten Einersen at være skeet den 10de Janv: h. a: Hvorefter de indkaldte og ved afvigte Høste-Ting udeblevne 2de Vidner sc: Sara Ole Thygesens Enke, som af Retten 3de: Gange bleev paaraabt \der ey mødte/, men derimod paa Tostens Einersens Veigne, der formedelst Svaghed ey kunde møde, fremlagde Skydtz-Skafferen Diedrich Lindemann hans Forfald skriftlig under 18de: Maij: h. a: som for Retten bleev oplæst, og er saa lydende. Kastrup maatte u-ventelig merke at ingen af de forelagde Vidner endnu denne gang ærer Retten med Møde; Hvad nu Tosten Einers: angaaer, da, som {haver} hand {ikke} haver ved det nu for Retten oplæste skriftlige Document, tilkiendegivet sit lovlige Forfald nemlig Alderdom og Svaghed udinden hans Persohnlige Møde at være Hinderlig, saa kunde Comparenten ey med anden Paastand over ham indlade sig, end alleene at hand til nestholdende Høste-Ting bliver forelagt sit Vidnesbyrd i denne Sag at deponere om hands Kræfter og Alderdom det skulle tillade; i andet Fald forbeholdt hand sig ved 2de: Mænd til fremsættende Qvæstioner, Sagen vedkommende, at æske hans Vidnesbyrd og Forklaring; Men i henseende til det 2det: ude blevne Vidne Sara Ole Thygesens Enke, hvem ikke ringeste Forfald her for Retten haver ladet lyse, paastoed Comparenten, til Følge Lov og ergangne Forordning, at hun ey alleene vorder tilfunden for denne sin Overhørighed og Opsætsighed atter at bøde Faldsmaals-Bøder med 10 rdr:, men end og under liige Straf, forelagt til nestholdende Høste-Ting, sit Vidnesbyrd udi Sagen at aflegge; af hvilken Raison Comparenten nødsagentlig maatte begiære Sagens Anstand til neste Ting. Eragtet: Eftersom det forelagte Vidne Sara Ole Thygesens Enke, hverken \nu/ ved at tilkiendegive og inden Retten at lade lyse sit Forfald, eller persohnlig at beære Retten med sin Nærværelse, ved at deponere sit Vidnesbyrd i den indstevntes Ingebor Tostens drs: Sag, hvorudi hun 1767: 375 afvigte Aars Høste-Ting, under Falsmaals Bøders Straf, bleev forelagt til dette Ting at møde, saa er \det/ hun nu atter i følge Forordningen af 3die: Martij 1741. bliver tildømt at bøde sine Falsmaals Bøder med 10 rdr:, og endnu under nyt Faldsmaal til neste Ting at møde sit Vidnesbyrd i denne Sag at deponere, Som og det 2det Vidne \Tosten E:/, der dog i følge Lov har observeret at lade lyse sit Forfald, ligesaa under Falsmaal forelægges til neste Ting at møde for at aflegge Vidnesbyrd i sin Drs: Sag, med mindre hans Alderdom og Svaghed herudi skulle giøre hans persohnlige Møde u-muelig, og i hvilket Tilfælde 2de: Mænd maae, efter de af Fogden til bemte: Tosten Einersen fremsættende Qvæstioner, modtage hands Vidnesbyrd i denne Sag. da samme af foranførte Grund og Aarsag bliver bevilget Anstand til neste Ting: Fogden Hejberg havde til dette Ting paa Justitiens Veigne med mundtlig Varsel ladet lovlig indkalde og stevne de 2de: Egte-Folk udi Sandvigen Daniel Anders: og hustrue Kari Gabriels Dr: fordi de skal leve i et ondt og forargeligt Levnet tilsammen, ja hand Manden Daniel Andersen {holdt} Haardt og u-gudelig med Hug og Slag skal have begiegnet Hustruen, og det udi Fylderie og Druckenskab, derom at anhøre Vidner, samt efter Sagens forefindende Beskaffenhed Dom at lide. Til Vidner i denne Sag havde Velbemte: Hr: Fogden ligesaa med mundtlig Varsel under Lovens Faldsmaal ladet indkaldet følgende Persohner i Sandvigen boende: sc: Lars Olsen Schare, med Hustrue Guri Ols Dr: og Datter Metthe Lars Dr:, Johannes Christiansen, Knud Pedersen med Hustrue Elen Hans Dr:, Niels Erichsen, \og/ Niels Olsen; Denne Sag begiærede Fogden foretaget ved sin Fuldmægtig Monsr: Jacob Jørgen Kastrup, hvem for det første fremstillede Stevne-Vidnerne Lehns-Manden Anders Morvigen og Diedrich Lindeman for Eedelig at afhiemle Stevnemaalene, formoedede i øvrigt de samtlig indkaldte Persohner møder. Stevnevidnerne afhiemlede dernest med corporlig 1767: 375b Eed, det \de/ saavel for de indkaldte Daniel Andersen og Hustrue som og for de øvrige forbemte: Vidner lovlig har forkyndet Stevnemaalet, undtagen for Metthe Larsdr: som ey var hiemme men i Byen tienende, og hvis Fader Lars Olsen Schare nu møder, for med de øvrige at aflegge sit Vidnesbyrd i denne Sag. Hvorefter de indkaldte Vidner af Retten bleev fremkaldet, som vilde formoede, hvem eller om de alle mødte, og bleev formerket efter Paaraab, at Sagvolderen Daniel Anders: med Hustrue Kari Gabriels Dr: persohnlig efter Stevnemaalet mødte, som og af Vidnerne Lars Olsen Schare, Johannes Christiansen, Knud Pedersens Hustrue Elen Hans Dr:, Niels Erichsen, og Niels Olsen, vare ved Retten nærværende. Thi bleev da det 1ste: Vidne Lars Olsen Schare af Retten fremkaldet, som, efter behørig Formaning af Retten var givet at vogte sig for Meen-Eed, aflagde sin Eed, og vidnede følgende: 1ste: Vidne Lars Olsen Schare efter aflagd Eed forklarede: Det den Indstevnte Daniel Andersens Koene Kari Gabriels Dr: er ongefæhr først in Martij indkommen udi Vidnets huus med blodslagen og ilde tilreedet Hoved, beklagende sig, det hendes Mand den indstevnte Daniel Andersen i Druckenskab har slaget hende saaleedes, som Vidnet saae hende tilreedet, da hun tillige af Vidnet forlangte at maatte faae Tilladelse at være i hans Huus, saasom hun var heel bange og frygtsom for, at hendes Mand i Druckenskab kunde eller vilde giøre hende en større Ulykke; hvortil Vidnet svarede, Mit beste Raad er at Du gaaer ud til Sorenskriveren i samme Stand som du nu befindes udi, hvilket hun og efterkom, og gik derhen i Følge med Niels Olsen, Diedrich Lindemann, Knud Pedersen, Jens Johannesen, og Ole Johannesen; hvorefter Sorenskriver Johan Garmann svarede, det de u-fortøvet maatte angive saadant for Fogden, da Daniels Hustrue imidlertid kunde blive hos Niels Olsen, hvor hun alleene den Dag forbleev indtil samme Fogden bleev communiceret. og videre sagde Vidnet sig ey hverken at kunde viide eller erindre, tillæggende alleene dette, at, naar hendes Mand Daniel Anders: bleev igien ædrue, fik hverken hand eller de andre ey andet at see eller høre end u-anstændige Ord, og ey mindste 1767: 376 Løfte, end sige Tegn til Forbedring. Kastrup /: efter at have erindret sig, det Vidnets Forklaring i henseende til Anmeldelsen for Fogden medfører Sandhed, nemlig den 10de Martij afvigte, da saavel indkaldte Daniel Andersens Hustrue med Vidnet og fleere indfandt sig hos Comparenten udi hans Logie i Bergen, hvor hun i sær beklagede sig haardt over den Grum/m/e Medfart hun af hendes Mand Daniel Andersen var bleven begiegnet med, og derunder end større Frygt for et værre Onde, at blive vederfaret af ham, hvilket alt saavel Vidnet, som de andre med værende contesterede :/ fandt des formedelst fornøden til Sagens Oplysning at tilspørge Vidnet følgende Spørsmaal: 1. Om Vidnet ikke veed, hvorlenge det er siden Daniel Andersen og Hustrue kom til Sandvigen? 2. Om Vidnet icke veed, har hørt, eller seet, eller af andre hørt, at Daniel Andersen forhen og forinden den paaklagede Gang saaleedes ilde og grovt haver behandlet og slaget sin Hustrue? 3. Om Vidnet icke saae eller hørdte selv den omvundne Gang, at hand saaleedes tracterede hende. 4. Om Vidnet da veed eller har hørt det Hustruen Kari Gabriels Dr: haver givet ham nogen Anleedning til saa haard Behandling med sig? 5. Om Vidnet ikke veed eller haver hørt, at Naboerne haver klaget over det u-gudelige Levnet Daniel Andersen førde i sit huus og var imellem begge Egtefeller, samt hvori saadant forargeligt og syndigt Levnet bestoed? Og: 6. Om Vidnet ikke kand erindre, hvad Tiid den paaklagede og af Vidnet omvundne grove Adfærd og Slagsmaal af Daniel Andersen paa sin Hustrue er forøvet, og om det ikke tillige var en hellig dag? Til de af Sr: Kastrup paa Fogdens Veigne fremsættende Qvæstioner svarede Vidnet. til det 1ste: at det er vist nok angefæhr en Tiid af 7. eller 8. Aar. til 2den: svarede Vidnet at hand ofte tilforn baade selv har seet og hørt saadan ugudeligt Levnet af ham forøvet, fra den første Tiid hand kom i Sandvigen at boe; til 3die: svaret: det vidnet selv ikke saae denne Daniels haarde Medfart mod sin Hustrue, men da hun strax derefter kom ind i Vidnets huus, saae det at hendes Hoved var gandske blodsla- 1767: 376b get, med et stort Hull derudi, som hun sagde sin Mand have slaget hende med et støkke Træe. til 4de: svaret det hand ey hørt saadant om Daniels Hustrue der kunde give Anleedning til saadan Medfart, som hendes Mand forøvet mod hende. til 5te: svaret, det Vidnet baade veed og selv har hørt, at, siden den Indstevnte Daniel holder Øhll-Tapperie, hvis Bruug ham ofte af Grund-Eyeren Sorenskriver Johan Garmann platt har været forbuden, men liige godt derimod frieligen har brugt og overtraad saadan Ordre, hand derved drikker sig drucken, og i saadan Stand erteed sig som et høyst farligst Menniske saavel mod Naboer, som sin egen Hustrue. til 6te: svaret, at det erindrer denne omvundne Adfærd imod Daniels Koene af hendes Mand at være skeet Løverdags Aften i Mørkningen den 7de: Martij: h: a: Og da Actor Sr: Kastrup paa Fogdens Veigne, ey havde meere at tilspørge dette Vidne om, bleev samme af Retten dimitteret. Dernest bleev det 2det: Vidne Johannes Christiansen af Retten fremkaldet, som, efter aflagd Eed, forklarede: det hand i høst en gang huusede og indlogerede i sit Huus den Indstevntes Daniels Hustrue tilligemed hendes Dr: Agaathe Daniels Dr: et Barn ongefæhr 10 á 12. Aar gammel, da hun formedelst sin Mands extreme Druckenskab, og derpaa følgende grumme Medfart med sig maatte rømme og undvige fra ham. Kastrup begiærede, at de foran hans fremsatte Qvæstioner ligesaa her maatte igientages, og derpaa dette Vidnes Svar for det første ad Protocollum føres. Til \den/ 1ste Actors {sub}qvæstion, svaret Vidnet at det ey vist veed, men ongefæhr kand slutte at det vel er 7. á 8. Aar siden den Indstevnte Daniel og Hustrue kom i Sandvigen at boe. Til 2det: svaret, det hand selv vel ikke har seet, men hørt af andre at hun ofte tilforn af sin Mand Daniel saa grovt har været behandlet. Kastrup herunder tilspurgte Vidnet, om hand ikke kand navngive, af hvem hand saadant har hørt? dertil svaret: hand dette har hørt af Koenen selv, tilligemed hendis nærmeste Naboer, Lars Schare, og Knud Pedersen. Kastrup for des tydeligere at forklare den 3die: qvæstion for dette Vidne fremsatte samme saaleedes: Om Vidnet ikke selv saae eller hørte afvigte 7de: Martij, at Daniel Andersen i Druckenskab 1767: 377 med et støkke Træe sloeg sin Hustrue i Hovedet og ilde tracterede hende, og hvad Tiid paa Dagen det var? Dertil svarede Vidnet, at det vel ikke var hiemme den omspurgte Dag og Tiid, men hørte af andre, at Daniel med et støkke Træe har slaget sin Koene om Eftermiddagen. til 4de: svaret, at det ey andet har hørt, end Daniels Koene har opført sig vel, og ey, det hand veed, ey har givet nogen Anleedning eller Aarsag til saadan grov Medfart med sig. til 5te: svaret eenstemmig med første Vidne, da {hand} \det/ alleene har hørt men ey seet saadan deres u-gudelige Adfærd. som og til 6te: at det af andre har hørt at det Slagsmaal og grove Behandling skal være skeet den af forrige Vidne omvundne Tiid. Og da Vidnet efter Tilspørgsel, ey vidste meere at forklare eller erindre i den/n/e Sag til sam/m/es Oplysning, bleev det ligeleedes dimitteret. Derefter bleev det 3die: Vidne Elen Hans Dr: Knud Pedersens Hustrue af Retten fremkaldet, som efter Aflagd Eed forklarede: Det hun saae selv det Hull i hendes Hoved, som Manden Daniel Anders: efter hendes egen udsagn og Tilstaaelse med et støkke Træe sloeg hende, da Vidnet var i Niels Olsens Huus, og hverken saae eller selv hørte det af Manden Daniel forøvede Slagsmaal med sin Koene, men hørdte det af andre. Til de øvrige fremsatte qvæstioner, svarede Vidnet ligesom første Vidne, undtagen hun af andre har hørt, men ey selv seet eller hørt, at tidtbemte: Daniel ofte tilforn liige saa ilde har med handlet sin Koene, hvilket i sær Koenen og for Vidnet ofte har beklaget tilforn. og da dette Vidne ey havde meere at forklare eller vidne for Retten, bleev det dimitteret. Derefter fremkom efter Rettens Paaraab det 4de Vidne Niels Erichsen, som, efter aflagd Eed, bevidnede: at, naar den Indstevnte Daniel Andersen er drucken, saa er hand et farligt Menniske at komme til Rette med, da hand har giort Vidnet stoer Fortræd i henseende da hand{s Koene er Vasker} har lovet saadanne u-tilbørlige Ord; Jeg er Naboe, og du skal faae at viide at jeg er Naboe: I det øvrige var hands Vidnesbyrd overeenstemmende med første 1767: 377b Vidnes, undtagen hand ey var hiemme den Tiid Daniel sloegst med sin Koene, men om Mandagen nest efter saae selv det Hull i Hovedet paa Kari Gabriels Dr:, som hendes Mand Daniel havde slaget hende efter hendes egen Beklagelse, da Vidnet med den Indstevnte var i Fogdens Logie i Bergen. Til de øvrige af Fogden fremsatte qvæstioner svarede dette vidne i et og alt eenstemmig som første Vidne, undtagen at det ey selv har seet deres Grove og u-Gudelige Adfærd, men hørt det af andre, tillæggende at hand som en Naboe er nød meest at klage over hans Opførsel. Kastrup endnu tilspurgte dette vidne, om hand selv haver hørt Daniel Andersen at sige, hand, nemlig Daniel, saavel sidstleeden 7de: Martij som forhen haver slaget og ilde med handlet sin Hustrue, og dernest om Vidnet ikke haver hørt, Daniel Anders: at have lovet baade sin Hustrue og Naboer ondt? Dertil bleev af Vidnet svaret, at det ey har *har hørt Daniel selv sige sig at have slaget sin Hustrue hverken før eller den omvundne Tiid, men derimod forklarede, at Daniel har lovet ham selv ondt, som og tilforn af Vidnet er tilført. Videre vidste eller erindrede dette Vidne sig ey i denne Sag at anføre til dessens Oplysning, hvorfore det af Retten dimitteredes. Kastrup begiærede de andre afhørte Vidner, som endnu er tilstæde, maatte for Retten blive fremkaldet, og deres Svar til sidstbemte: 2de: qvæstioner under deres engang aflagde Eed til Protocollen taget. hvortil de alle svaret Ney det ikke af Manden Daniel men af Koenen Kari Gabriels Dr: har hørt saadanne Ord, nemlig at hendes Mand har lovet hende ondt. Dernest fremkom det 5te: Vidne \Niels Olsen/ for Retten, som efter aflagd Eed bevidnede: Om Løverdags Aften, da Vidnet kom fra havet, sad Daniels Koene med sit Barn Agaathe i Vidnets Stue, hvor hun viiste Vidnet en Dug med Blod paa, saavelsom og sit med Hull udi forslagne Hoved, da Vidnet sagde til hende gak hen til din Mand igien, hvortil hun svarede: Jeg tør ikke, thi jeg frygter at hand kand giøre en større Skade paa mig; Om Morgenen derefter den 8de: Martij, skikket Knud Peders: og Vidnet Bud til Medhielperen og Skafferen, for at melde 1767: 378 dette for Sorenskriveren; som gav dem saadan Ordre, at de skulle gaae til Fogden for at giøre ham denne Tildragelse bekiendt; Og videre viste dette Vidne ey at vidne, uden at det selv har hørt Manden Daniel at klage paa sin Koene, og hun paa ham. Kastrup begiærede at dette vidnes Svar ligeleedes af Retten maatte modtages paa de af ham foran, og til de andre Vidner fremsatte qvæstioner. Dertil svarede vidnet eenstemmig med forrige vidner, undtagen til 2den: at det ey selv har seet eller hørt, men alleene af andre og i Besynderlighed Daniels Hustrue, at hendes Mand ofte og tilforn har slaget hende, som og til 4de qvæst: Resp: det Vidnet selv har hørt at baade Manden og Koenen har klaget over hinanden, som og at hun har ofte givet Anleedning og Knurret imod ham; til de sidste svaret Vidnet, ligesom de forrige, det hand vel ikke selv hørte Daniel selv sige at have slaaet sin Hustrue, men sagde derhos selv at have hørt ham sige, love, eller true andre med Ondt, da hand ofteste har været drucken og beskienket, og følgelig i saadan Tilstand har paaført sine Naboer Skrek, som et uregierligt og nesten afsindig Menniske, for hvilken enhver behøvede at tage sig vare. Og som dette Vidne ey havde meere for Retten at fremføre eller vidne bleev det og dimitteret. Den Indstevnte Daniel Andersen, og Hustrue Kari Gabriels Dr: bleev derefter af Retten paaraabt, som mødte, og fremstillede sig, og bleev tilspurgt inden Retten om de noget til sin Forsvar havde herudjnden at tilføre; hvorefter hand declarerede og selv tilstoed at have i Druckenskab slaget sin Koene i Hovedet, men ey vilde vedstaae at have slaaet hende tilforn; og i øvrigt havde ey det ringeste at klage sin Koene over; og sagde ellers ey at have fleere Folk i Huuset den Tiid hand sloeg sin Koene; den Indstevnte Kari Gabriels Dr: sagde og det hun ey havde noget at klage over sin Mand Daniel, men tilstoed, at hand havde slaget hende den omvundne Tiid i Druckenskab. men fragik at hand ey .ft.(?) tilforn for denne Gang havde slaget hende med et støkke Træe, som, efter begge Egte-Folkes Declaration, skal være skeet om Middags-Tiiden den 7de: Martij: h: a: videre havde disse ey at tilføre eller for Retten til Forsvar at andrage. Kastrup, som af den indkaldte Daniel Andersens Tilstaa- 1767: 378b else, saavelsom og hans Hustrues igientagne Declaration og Beklagelse havde Factum tilstrekkelig beviist, at hand afvigte 7de: Martij gruelig og haardt udi Druckenskab med et støkke Træe havde [ ?? ] i saadan henseende ey videre Vidnesbyrd fornøden, endskiønt de alle afhørte Vidner om hans slette Forhold og grove Adfærd, har aflagt Forklaring til sterkeste Formoedning, ja vidnet alle eenstemmig, at hand i sit Drukkenskab er et balstyrigt og ret frygtsom Menniske, og Vidnet Lars Olsen Schare end og derforuden har provet klarlig, at hand selv haver baade seet og hørt, det Daniel Andersen ofte forhen haver slaget sin Hustrue, saa frafaldt i den Anleedning Comparenten de Øvrige til denne Sags Oplysning indkaldte Vidner, ligesom Comparenten intet i henseende til Hustruen Kari Gabriels Dr:, hvis Forhold saavel af Daniel Andersen selv her for Retten er tilstaaet i alle Maader at være u-paaklagelig, som og med Vidnerne godtgiort, at hun intet ustrafeligt mod Manden haver øvet, men omgaaet ham som en Christelig og skikkelig Koene; Men i henseende til Daniel Andersen da indloed Comparenten Sagen til Doms med denne Paastand: At hand for dette sit øvede og paastevnte Slagsmaal vorder dømt til at bøde til hds: Majts: Sagefalds Cassa Slagsmaals Bøder efter Loven; Og da gierningen eller dette af ham forøvede Slagsmaal paa sin Hustrue, efter hans egen Tilstaaelse er skeet i Drukkenskab, saa bør hand til Følge Forordningen af 8de Martij 1757. bøde samme Bøder dobbelt, endelig paastoed Comparenten at hand for sit forargelige og u-Christelige Forhold mod sin Hustrue vorder dømt til Arbeyde i nærmeste Tugt-Huus eller Fæstning i 8te Maaneder sig selv til Rettelse og velfortient Straf, samt andre liigesindede til Skrek og Afskye. Eragtet: Sagen optages til Doms til i Morgen Eftermiddag. Derefter fremstoed for Rætten den i nest foregaaende Sag indstevnte Daniel Andersen, og for Rætten til kiendegav, det hand med mundtlig Stevning har \d: 11te Maj h: a:/ til dette Ting Tiid og Stæd ladet indvarsle Niels Iversen, og Niels Erichsen med Hustrue boende i Sandvigen for Vold af de indstevn- 1767: 379 te mod Citanten Daniel Andersen forøvet, først i Maij Maaned, i henseende, at Citanten forbød de Indstevnte ey at sette deres Baader paa hans Grund som hand havde bøxlet, hvilke hand strax derefter skuede ud paa Søen, hvorefter de indstevnte kastede Citanten ud paa Søen, saa hand baglends kom over hovedet {i Søen} derudi, hvorfra hand engang kom op, men de da strax kastede ham der hen igien, siden kom {hand} Citanten da op igien af Vandet, og gik saa op i sin Have, hvor Niels Iversen som stoed uden for Gierdet af Haven med sin Haand eller knyttet Næve sloeg Citanten under Øret, og tilkiendegav Citanten det Niels Erichsens Hustrue Karen Lars Dr: sloeg ham, klorede ham, kastet Steene paa ham, og hendes Mand Niels Erichsen, holdt Citanten, mens hans Koene Karen Lars Dr: sloeg. Til Stevne-Vidner i denne Sag fremstillede hand Lehnsmand Anders Morvigen og Diedrich Lindeman, som Eedelig afhiemlede dette Stevnemaal for de indkaldte, Niels Iversen, Niels Erichsen, og hans Hustrue Karen Lars Dr: at være lovlig forkyndet den 11te: Maij: h: a: i deres eget Paahør. Til Vidner i denne Sag ere og under Lovens Faldsmaal indkaldte Elling Østensen, til Leye udi Hans i Møllens huus i Sandvigen, som og Anne Niels Dr: Gift med Halvor Olsen, logerende hos Johannes Christiansen sammestæds, som og inden Retten vedtoeg lovlig Kald og Varsel. Dernest vilde Retten fornemme, om de Indstevnte 3de: Persohner, efter Paaraab, mødte, og erfaredes det Niels Iversen, og Niels Erichsen vare nærværende og persohnlig mødende, undtagen Niels Erichsens Hustrue Karen Lars Datter, der ey mødte. Fogden Hejberg, som af Citantens Incamination merkede, at denne Sag vil blive en Justitz-Sag, hvorunder verserer Bøder til hds: Majts: Cassa, maatte som Actor paa Justitiens Veigne indtræde udi samme, og til den Ende begiærede at de indstevnte Vidner først maatte tages i Eed, og derefter af Retten tilstædes at giøre deres Forklaring, om det de i denne Sag er vidende. Derefter bleev det første Vidne Elling Østensen af Retten frem kaldet, og, efter behørig Formaning af Retten var givet, at vogte sig for Meen-Eed, aflagde sin Eed, og forklarede følgende: 1ste: Vidne Elling Østensen efter aflagd Eed vidnede{t} det, hand 1767: 379b *hand saae, at Niels Erichsens Baad bleev af Citanten Daniel Andersen ved sit Komme paa Søen udskuet at 3de Baade ligeleedes tilforn vare udskuet af Landet, dog uden at Vidnet veed af hvem de 3de første vare udskuede, og forklarede det de 2de indstevnte baade Niels Ivers: og Niels Erichsen tilligemed Daniel, og 2de andre for Vidnet u-bekiendte Persohner, skuede Baaden paa Søen, hvor Daniel v: Citanten hængte ved Baaden i Søen, hvor hand med Fødderne naaede Bunden, og Søen gik ey videre end op paa Laarene paa Citanten; derefter forloed Citanten Baaden, og gik tilbage fra Søen paa Landet, hvorda Niels Erichsen rendte Citanten paa Brystet, og derved paa nyt skuede ham baglendes udi Vandet igien, hvorfra hand strax fra sit Fald i Vandet stoed op igien, og derefter gik op i sin ved sit Huus beliggende liden Have, hvor Citanten Daniel Andersen toeg en Gaarde-Skie af sit eget Have-Gierde, og truede Niels Erichsens Koene Karen Larsdr: sigende disse Ord til bemte: Karen Larsdr: Du har staalet Gierde-Skien af mit Gierde, hvorpaa hun igien toeg en liden Steen, som laae i Rendesteenen og dermed igien trude Citanten; Og hørte Vidnet, at de skieldte hverandre for Tyv, og mange andre Skields-Ord overheglede hverandre med; Derpaa talte Niels Iversen til Citanten, som kaldte og overskieldede ham for en Tyv og Skielm, svarende igien til Citanten, veed Du hvad en Tyv og Skielm betyder, tillæggende: Bie lidt Daniel: Jeg vil tale med dig, hvorefter hand, {gik} nemlig, Niels Iversen gik hen til Citantens Have, og staaende uden for Gierdet, sloeg Citanten Daniel under det høyre Øre, men enten det skeede med flad Haand eller knyttet Næve veed Vidnet ey, saasom Citanten stoed inden for Gierdet i Haven videre vidste dette Vidne ey at forklare, eller vidne hvorfore samme af Retten bleev dimitteret. Ligeleedes bleev dernest det 2det: Vidne Anne Niels Dr: Halvor Olsens Hustrue for Retten fremkaldet, som efter aflagd Eed, og Formaning var givet at vogte sig for Meen-Eed vidnede: Det hun saae Niels Erichsens Koene Karen komme ned til Søen, hvor hendes Mand 1767: 380 Niels Erichs: stoed og holdt i en Baad, som \da/ toeg Citanten i Haaret og sloeg ham med Haanden paa Hoved og Skuldre, da hun tillige havde en Øx i Haanden, hvoraf hun holdt Skaftet i Veyret, men bladet ned, og der med truede Citanten, som da skuede Baaden paa Søen, hvor der laae nogle tilforn, og i øvrigt Refererede sig udi et og alt til det 1ste Vidnes aflagde Vidnes byrd i denne Sag. Fogden begiærede, at Retten vilde tilspørge dette Vidne, om der ikke fleere vare nærværende, da det omvundne passerede, og om Vidnet veed at navngive samme? hvortil hun svarede, ey at kunde erindre, eller navngive fleere end Lars Olsen Schares Hustrue Gurie Ols Dr:, som stoed da ogsaa ned ved Søen, hindrende at Niels Erichsens Koene Karen, ey fik slaae Citanten med Øxe-Skaftet, som hun holdt op i Veyret mod ham. og da Vidnet ey havde meere at erindre eller vidste at vidne, bleev samme dimitteret. Derefter begiærede Fogden Anstand med Sagen til først kommende Høste-Ting, paa det hand til sam/m/e Ting kunde indkalde fleere Vidner. nemlig: den ommeldte Lars Schares Hustrue Gurie, og Gievle Larsens Hustrue Anne begge boende i Sandvigen, hvorhos hand tillige begiærede at Retten vilde forelægge den Indstevnte og ude blevne Karen Lars Dr: Laugdag til samme Tiid og Stæd at møde for at høre Vidner og liide Dom. Eragtet: Den Indstevnte og udeblevne Karen Lars Dr: forelægges Laug dag til nestholdende Høste-Ting, og den, af Fogden til samme Tiid forlangte Anstand bevilges. For Retten fremstoed dernest den 25de ejusdem Ingebor Tostens Dr: som i Rette-lagde et skriftlig Stevnemaal under 11te Maij: h: a: som efter hendes Sigelse skal være forfattet af Procurator Ole Brose, men som dog af den foregivne Forfatter ey befandtes at være underskrevet, hvorudi Citantinden har til dette Ting, {Ting,} Tiid og Stæd, ladet lovlig indkalde Anklageren Ole Olsen Hopland formedelst hans u-rigtige og uden nogen Føye tillagde Angivelser og Beskyldninger, udi den Sag, som Fogden paa Justitiens Veigne har ladet indkalde afvigte Aars Høste-Ting Citantinden bemte: Ingebor Tostens Dr: {som} til at anhøre Vidner og lide Dom, da Ole Olsen Hopland 1767: 380b {der}udi samme Sag mødte og var som Vidne indstevnt; Udi sam/m/e Stevnemaal er og indstevnt eller contrastevnt Velædle Hr: Foged Hejberg tilligemed Monsr: Kastrup for at anhøre Vidnesbyrd om Citantindens uskyldighed i forbemte: Justits-Sag, anlagt af Fogden paa Justitiens Veigne contra Citantinden; Til Vidner ere under Lovens Faldsmaal i denne Sag indkaldte Christina Tostens Dr:, Martha Maria Olsdr: Petriche Alberts dr: og Berthe Svends Dr: Stevnemaalet efter Paateigningens udviis befandtes at være den 11te: Maij forkyndet af Stevne-Vidnerne i Ole Olsen Hoplands Huus, og Hr: Foged Hejbergs og Sr: Kastrups Boepæl i deres Fraværelse, men Tienerens Nærværelse. Hr: Mossin var og i forbemte: Stevnemaal for Processens skyld indkaldet til dette Ting. Til Stevnemaaletz Afhiemling sisterede sig for Retten Stevne-Vidnerne Diedrich Lindemann og Niels Iversen som efter aflagd Eed afhiemlede Stevnemaaletz lovlige Forkyndelse for de indstevnte. Derefter vilde Retten fornemme, om nogen af de indkaldte Vidner \møder/, og formerkedes, efter Rettens Paaraab, det ey fleere Vidner mødte nu end Chistina Tostens dr: og Berthe Svends Dr: Fogden Hejberg, som af dette bekiendte slette qvinde-Menniske Ingeborg Tostens dr: der for sit slette Levnet i sit Huus af ham paa Justitiens Veigne er actioneret u-ventelig er bleven stevnet, loed tilføre, at hand saavel paa egne, som sin Fuldmægtig Monsr: Kastrups Vegne kunde have meget imod Stevnemaalet til dessens Afviiselse som u-lovligt at indvende, men da hand haabede at de af Citantinden selv indstevnte Vidner i denne Sag paa Fogdens giørende Contra-qvæstioner kand give en meere fuldkom/m/en Oplysning om Citantindens ryggesløse Levnet i sit Huus end de af Fogden foranførte Vidner har givet, saa vilde hand for sin egen Deel, og paa sin Fuldmægtiges Vegne vedtage Stevnemaalet, som for Retten bleev oplæst, dog med denne Declaration, at det er u-sandfærdigt, det Ole Olsen Hopland, /: som af Citantinden er indstevnet som Hoved-Mand i Sagen :/ har været hendes Befører og Anklager efter Stevnemaaletz Indhold; Thi 1767: 381 {den} Justitz-Protocollen vil viise, at Sogne-Præsten Velærværdige Hr: Mossin er den, som paa Embedets Veigne har anmeldet for Fogden Citantindens liderlige Levnet i sit Huus. Citantinden har da altsaa ventelig fingeret dette Søgemaal imod bemte: Ole Hopland, paa det hans aflagde Vidnesbyrd ey skulle have fuldkommen Fidem; og skulle saadanne Intrigver finde Biefald, kunde vel Synder og Laster aldrig blive afstraffet. Men da Fogden, som sagt er, formeente, at disse indstevnte Vidner kand give fuldkommen Oplysning om Citantindens slette Opførsel, saa havde hand intet imod at de bleve afhørte, men alleene Reserverede sig contra-qvæstioner til dem. Dernest bleev da {det første} Christina Tostens Dr: som det første mødende Vidne af Retten frem kaldet, som, efter at Eeden af Lov-Bogen var oplæst, og Formaning at vogte sig for Meen-Eed af Retten var givet, vidnede: At da den Indstevnte kom ind i Citantindens Huus, sagde hand den Onde slaar dig: Fogden Hejberg loed tilføre, at Ole Hopland alleene efter Stevnemaalet er indkaldet og stevnt af Citantinden, fordie hand skulle have angivet hendes slette Opførsel for Fogden og til at anhøre Vidner om Citantindens U-skyldighed, men icke indkaldet, fordie hand enten i Gierninger eller Ord paa anden Maade skal have fornærmet Citantinden, hvorfore Fogden protesterede imod alt Vidnesbyrd der er uden for Stevnemaalet: Fogden sagde videre, at siden Citantinden foregav at hun ville lade afhøre Vidnerne om Spill, Drik, og Slagsmaal, saa begiærede Fogden at Retten vilde tilspørge Vidnet disse her af ham frem{sættende} lagde skriftlige qvæstioner. til 1ste: svarede Vidnet, at der har været i Citantindens Huus baade Spill og Drik, tilligemed Dants, af adskillige Nationer. til 2den: svaret ligesom Qvæstionen indeholdt. til 3die Resp: hun erindrer det ey saa nøye. til 4de: Resp: hun var den omspurgte Mariæ-Besøgelses Aften i Citantindens Huus, hvor en Kipper kommende fra J: Sehuus i Sandv: holdt den omspurdte Allarm med videre som qvæst: indeholder. 1767: 381b til 5te: svaret Ney: til 6te: Resp: det Vidnet var i Huuset hos Citantinden som ey den Dag var hiemme men hos sine Forældre, og varede saadan Spill ey lenger end til Kl: 8. om Aftenen. til 7de: svaret Ney: til 8de: Resp: ligesaa Ney: til 9de: hun ey har hørt andre end alleene Ole Hopland klage derover. Fogden begiærede derefter, at Retten vilde tilspørge Vidnet om hun ikke er en kiødelig Søster af Citantinden Ingeborg Tostens dr:, dertil svaret Ja. Fogden bad at Retten vilde legge hertil en Notabene. Citantinden sagde dernest, at hun ey videre denne Gang havde at tilspørge dette Vidne om, hvorfor sam/m/e bleev af Retten dimitteret. Det 2det: Vidne Berthe Svends Dr: fremstoed dernest, som, efter aflagd Eed, forklarede: Det hun ey veed videre at forklare eller vidne end første Vidne Christina Tostens Dr: svarede til de fremsatte Qvæstioner; Fogden begiærede og det samme. Efterat Vidnet var af Retten examineret, merkedes dets Vidnesbyrd med forrige Vidnes i et og alt at komme over eens. Fogden begiærede, at Retten vilde ogsaa tilspørge dette Vidne, om det ikke er beslægtet med Citantinden Ingebor Tostens dr:, hvortil bleev svaret: Ja hun er Citantindens Mands Søster. hvortil Fogden bad Retten ligeleedes legge Merke. Citantinden forlangede dernest Sagen udsatt, og begiærede at Retten vilde forelægge under Faldsmaals Straf, de udeblevne og nu ey mødende Vidner Anstand til neste Ting, og hvorom hun forventede Rettens Eragtning. Eragtet De lovlig indstevnte og ey mødende Vidner Martha Maria Ols Dr: og Petreche Alberts Dr: forelægges under FalsMaals Bøders Straf, at møde til neste høste-Ting, da det ved endelig Dom engang, vil paaskiønnes, hvor vidt de foranførte 2de villige Vidners Vidnesbyrd vil gielde, dog den i Justits Sagen, ergangne Eragtning iagt taget. Udi Sagen indstevnt paa Justitiens Veigne af Velædle Hr: Foged Hejberg contra Daniel Andersen, bleev den 25de: ejusdem følgende Dom afsagt: Eftersom Vidnet Lars Olsen Schare ey alleene tydelig har beviist og provet at have hørt, men end og selv seet Citanten 1767: 382 Daniel Andersens slette og u-gudelige Forhold nesten fra den første Tiid, hand for 7. a 8. Aars Tiid kom til Sandvigen at boe, som og har seet Citanten Daniels Hustrue Kari Gabriels Dr: den omvundne Tiid nemlig den 7de Martij h: a: i ynkværdig Tilstand at komme op med blodslagen Hoved, og et stort Hull {i Hovedet} derudi, udi sit Huus, hvilket ogsaa de øvrige førte Vidner bekræftede tillige, og alle eenstemmig vidnet, at og de strax derefter havde seet hendes blodslagne Hoved, hvilken Skade bemte: Kari Gabriels Dr:, Citantens Hustrue, beklagelig sagde, at have faaet af Citanten sin Mand med et støkke Træe, da hand var overstadig drucken; Ja desforuden, da ogsaa baade Citanten selv inden Retten har tilstaaet, det hand i Druckenskab saa u-Christelig og gruelig har den paastevnte Tiid om Løverdagen den 7de: Martij: nestleeden slaget sin Hustrue Kari Gabriels Dr: i Hovedet, som og hun selv ligeleedes inden Retten tilstaaet, at det af hendes Mand skeede med et støkke Træe, hvoraf Slaget var saa haardt, at deraf i hendes Hoved bleev et stort Hull, hvoraf Blod udflød, efter Vidnernes eenstemmige Forklaring, som og at Citanten hendes Mand i sin Druckenskab er et høyst befrygtelig Menniske, der ey veed eller sandser hvad hand giør; det og ved Vidnerne er forklaret, at De ey kand vidne eller vide, bemte: Citantens Hustrue Kari Gabriels Datter i nogen Deel at have givet Anleedning eller været Aarsag til det af Manden paa hende forøvede Slagsmaal, hvilket ofte tilforn af Citanten, men ikke i saa høy Grad at være skeet de tillige bevidnede; Saa kiendes og dømmes, efter Sagens forefundne Omstendigheder, hermed for Rætt: Det Citanten Daniel Andersen, der ey alleene har begaaet simple Slags-Maal, og samme ved sin Druckenskab forøget, bør i følge Forordningen af 8de: Martij: 1757., bøde dobble Slags-Maals-Bøder med trende 12. Lod Sølv eller 18 rdr:, og i Mangel af hvis Betalning, da, i følge Forordningen af 6te: Decbr: 1743., at forsohne Bøderne paa Kroppen; Men end og formedelst den af ham mod sin egen Hustrue Kari Gabriels Datter udøvede, og af ham selv inden Retten tilstaaede, gruesomme og u-Christelige Omgang, /: da det baade ved Vidner er beviist, og af Citanten selv tilstaaet, det hans Hustrue ey dertil har givet mindste Aarsag eller Anleedning :/ i følge Lovens 6te: Bogs 5te: Cap: 7de: artic: som og Forordningen af 27de: Novbr: 1739. at arbeyde 6. Maaneder udi nærmeste Fæstning, hvilket alt 15ten: Dage, efter denne Doms lovlige Forkyndelse, bør udredes og efterkommes under Adfærd efter Loven; til et Exempel for andre liigesindede, og sin eget Levnets Forbædring. 1767: 382b
Fogden begiærede af Retten at den {ind} nu dømte Citant{en} Daniel Andersen maatte tilspørges, om hand med denne afsagde Dom er fornøyet, eller samme vil appellere til høyere Rætt. hvortil hand svarede, samme Dom til høyere Rett at vilde appellere Hvorefter Fogden forlangede Dommen beskreven, paa det hand samme til Deres Høy Velbaarenhed Scheel til videre Foranstaltning kand insinuere. Udi Sagen indstevnt forgangne Aars Høste-Ting, som da bleev incamineret, fremstoed Diedrich Lindemann Skydz-Skaffer i Sandvigen, og paa Citanten Tollef Hendrichsens Veigne i rette lagde et fra ham udferdiget skriftlig Indlæg under 23de Maij: 1767. hvorudi hand som Creditor ey alleene har nu igien ved Stevne-Vidnerne Diedrich Lindemann og Niels Iversen har forkyndet for Debitor den ham paa høste-Tinget forelagde Laugdag mundtligen, men end og af Retten æsker Dom over Debitor Niels Olsen til Gieldens Betalning, som, efter Reigning og Indlæggets Indhold, beløber 3 rdr 3 mrk 12 s. tilligemed Omkostningers Erstattning. Stevne-Vidnerne afhiemlede dernest Eedelig at have indvarslet den forlagde Debitor Niels Olsen til dette Ting som de og sagde nu er nærværende, og møder for Retten, da de tillige declarerede at have forkyndet Mundtlig og tilvarslet Niels Olsen den 11te: Maij afvigte til i Dag at møde. Den forelagde Niels Olsen bleev af Retten paaraabt, som mødte, og hvem Retten tilspurgte, om hand ikke vedstaaer denne Gield 3 rdr 3 mrk 12, til hvis Betalning hand nu af sin Creditor Tollef Hendrichsen er stevnt. Derpaa svarede den paagieldende Niels Olsen, det hand ey hverken efter Stevnemaal, eller Indlægs Formeld som nu for Retten bleev oplæst, ey heller Reigningen under 16de: Janv: 1762. kand erindre eller viide sig til sin Creditor Tollef Hendrichsen at være meere skyldig end 2 rdr 3 mrk 8 s. det øvrige benægtede hand in totum; Dog udbad hand sig af Retten, at denne Sag under Løfte af mindelig Betalning maatte udsættes til neste Ting, og i vidrig Fald, om samme Løfte ey bleev til den Tiid opfyldt da fra sin Siide, for den tilstaaede Gield at taale og lide Dom, formoedende tillige at Creditor maae indkomme, og tilfindes sit Krav ey med løse billetter, men med sin authoriserede Kiøbmands-Bog at legitimere, hvorom hand forventede Rettens Eragtning. Eragtet: 1767: 383 Sagen gives Anstand til neste Ting, da Creditor til den Tiid, om mindelig Betalning af Debitor ey kand efter sit nu inden Retten giorde Løfte erholdes, bør legitimere sit Krav med sin ordentlige og authoriserede Kiøbmands-Bog, om hand ellers vil vente Dom til Betalning. Dernest publiceret: 6. Skifte-Breev forrettet den 20de: Junij: 1766. paa Garnes efter afg: Kari Ols Dr: 7. Skifte passeret den 23de: aug: 1766. paa Gaarden Midt Brudvig efter Halsteen Johannesen. 8. Do: forrettet den 5te: Febr: 1767. paa Kaarstad efter Koenen Anne Niels Dr: {9.} Obligation udstædet af Marthe Sl: Jacob Jørgensens til Johan Herman Ditlof senior stoer Summa 28 rdr: dat: 28de Decbr: 1765. er fol: 344. tinglæst. 9. Ole Andersen Laadstads Skiøde til Johannes Michels: paa 1/2. Løb Smør, og 1/2. Tde: Malt udi gaarden Mieldem. dat: 25. Maij: 1767. vid fol: 546. 10. Michel Mortens: Røllands Odels Do: til Tormoe Larsen, i gaarden indre Arne, der skylder paa den Part 2. Pd: Sm: og 2/3. Huud. ej: dat: f: 546. 11. Michel Jensen Seims Skiøde til Goute Goutesen paa 1/4. Løb Smør 1/4. Huud og 1/8. deel tønde Malt i gaarden Seim: ej: dat: f: ej: 12. Hr: Jens Rennords Bøxel-Seddel til Iver Larsen paa 1/2. Løb Smør, og 1 qvarteer Malt i gden: Tuenestvedt. dat: 17de: Jan: 1767. med Rev: ej: dat: 13. Hr: Justitz-Raad Gartners Do: til Gregorius Olsen paa 18. M/arke/r Smør og 1/4. Tønde Malt i gaarden Hetlebache. dat: 16de: Maij: 1767. med Rev: 14. Johan Garmans Do: til Lars Arnesen paa 1. Huus- og Nøste Grund staaende i Sandvigen, i Længde og Bredde 21 1/2. Alen. dat: 17de: Febr: 1767. 15. Mons Fabiansen Herlands Odels-Lysning paa 3 6/14. M/ark Smør udi den Part i gden: Herland, som nu beboes af Brynild Larsen dat: 25de: Maij: 1767. vid: fol: 546. Eftersom Klokken var allereede over 6. Slætt, og der i Morgen igien for Mielde Skibreede er berammet Ting, da en Deel baade af Laug Rett og Almue tilligemed Lehnsmanden for Mielde Skibreede var kommen, som vilde tale med Øvrigheden for at faae sine Sager til i Morgen bestilte og angivne, saa kunde ey fleere Sager denne Gang tages i Rette, omendskiønt de end til dette Ting kunde være indstevnte, men Reserveres dog deres fulde Rett til høsten at paatale deres Sagers Tarv og Pleye. Til sidst aflyst og udslettet Lars Arnesens Obligation til Baste Eschildsen, stoer 20 rdr: sam/m/e var dat: 11. Decbr: 1765. vide folio. Da nu ey fleere Sager eller Documenter for Tidens Korthed denne sinde fremkom for Retten, bleev, af Fogden til Rettens 1767: 383b Attestation fremlagt Restancen for de udestaaende Kongelige ordinaires Skatters 1ste: og 2den: Termin, indeværende Aar, der for dette Skibreede beløber 625 rdr 1 mrk
Mielde Skibr: Anno 1767. den 26de: Maij bleev Retten til almindelig Sommer-Tings Holdelse sadt med Mielde Skibreede paa Ting stædet Nedre Mielde, i Overværelse af Deres Kongel: Majts: Foged Velædle Hr: Christen Hejberg, og de Retten for dette Aar opnævnte Laug-Rettes Mænd, hvis Navne fol: 347. findes anførte der alle mødte. Og bleev derefter de samme Kongelige Forordninger og videre høye Ordres her publicerede, ligesom ved nestforegaaende Arne Skibreede. Dernest publiceret Johannes Andersen Nore Soelbergs med fleeres Skiøde til Anders Johannesen paa 1. Pd: S: 2. Mæhle Malt og 6. Kder: Malt udi gaarden Nore Soelberg: dat: 23de: Decbr: 1766. vid: fol: 2. Hr: Michael Stub Ahrentzes Bøxel-Seddel til Erich Larsen paa 1/2. Løb Smør og 1/2. Tønde Malt i gaarden Midt Mielde. dat: 27de: Martij: 1767. med Rev: ej: dat: 3. Lehnsmand Johannes Aschelands med fleeres Skiøde til Joen Jensen paa 2. pd: 6. M/arke/r Smør 12. Kder: Malt i Gaarden Waatle dateret 27de: Maij: 1767. vid: fol: 4. Joen Jensen Wotles Bøxel-Seddel til Lars Nielsen Wefle paa ditto Bruug i gden: Waatle: dat: 27de Maij: 1767. med Rev: ej: dat: 5. En fæste-Seddel af Joen Jensen Waatle til Niels Johannesen Ascheland paa en Nøst-grund ved Waatle. dat: 18de: Novbr: 1766. 6. Skifte-Breev forrettet den 8de: Novbr: 1766. paa Gaarden Watle efter afgangne Dannemand Jens Olsen. 7. Johan Garmanns Sorensk: Auctions-Skiøde til Ole Johannesen Qvidsteen paa 9. M/arke/r Smør og 6. Kder: Malt i gaarden Qvidsteen. dat: 27de Maij: 1767. vid: fol: 8. Ole Johannesens Obligation til Hr: Sorenskr: Johan Garmann, stoer 30 rdr dat: 27de: Maij: 1767. vid: fol: 9. Skifte-Instrument, hvorefter Erich Johannesen Houge efter sin afdøde Koene Ingebor Sieurs Dr: fik 18. M/arke/r Smør og 12. Kder: Malt i gden: Houge, og hans Stif Sønn Sieur Erichsen 11 1/4. M/ark Smør 6. Kder Malt, og endnu {en} efter et aparte Document, en anden Part 2 13/16. M/ark Smør, og 1 1/2. Kde: Malt i Gaarden Havre. dat: 24de: Maij: 1767. vid: f: 10. Mons Herland paa sin Myndtling Anders Nielsens Veigne, loed til Tinge lyse hands Forfald at være Penge-Mangel til Indløsning af 12 M/arke/r Smør og 8. Kder: Malt i gden: Hvidsteen. dat: 27de: Maij: 1767. vid: fol: Og da nu ey videre denne sinde, efter Rettens Tilspørgsel; ved dette Skibreede var at forrette, bleev af Fogden til Rettens Attestation fremlagt Restance-Registeret paa dette indeværende Aars Kongel: Ordinaires Skatters 1ste: og 2den: Termin, som for dette Skibr: beløber 527 rdr 1 mrk
Høste-Tingene for Aar 1767. Sartors Skibreede Anno 1767. den 1.ste: Octobr: bleev Retten til almindelig Høste-Tings Holdelse sadt paa Tingstædet Tøsøen, i overværelse af Deres Kongelig Majts: Foged Velædle Hr: Christen 1767: 384 Hejberg, og de Retten for dette Aar opnævnte 8. Laug-Rettes-Mænd, hvis Navne fol: 351. findes anførte, der alle efter Paaraab mødte, og bleev derefter følgende Kongel: Forordninger, Breever, og videre høye Ordres saaleedes publicerede som følger. sc: 1. Kongelig Bestalling for Henrich Garmann at være sin Fader Johan Garmann adjungeret i Embedet som Sorenskriver i Nordhordlehn, og hannem i samme at succedere. dat: Kiøbenhavn d: 16de: Janv: 1767. vid: fol: 2. Kongel: Forordning angaaende det i Loven for Leyermaal anordnede aabenbare Skriftemaal herefter at skal være ophævet dat: Friderichsbergs Slott: den 8de: Junij: 1767. vid: fol: 3. Nærmere Kongel: Anordning angaaende den Extra-Skatt paa Landet udi Norge, dat: Altona den 3die Julij: 1767. 4. Høyvelbaarne Hr: Stifts-Befalings-Mand J: E: Scheels Skrivelse til Fogden under 21de: Septbr: 1767. angaaende, at de Korn-Vahre som af Høy Kongelig Naade bleev opsendt til den høytrængende Almues Undsættning, maae ved fornøden føyte Anstalt hos de skyldige inddrives, da desuden i samme indberettes, det 1000: Tønder Havre á 8 mrk pr: Tønden kand af Bønder hos Kiøbmanden Sr: D: Danchertsen, mod contant Betalning, bekommes i Bergen. 5. Ditto Herres Ordre under 18de: Septbr: 1767. til Fogden i Anleedning af Expresse fra \V:/ Stadtholderen under 10de: ejusd: at lade ved Budstikke over heele Fogderiet kundgiøre det 2de: Engelske Skibe kommende fra Barbariet, og ladede med Korn, der skal være anstukne med Pest, maae over alt anholdes og forbydes, end og med Magt, ey at indkomme i nogen Havn, saa at hverken Folkene, eller inde havende Ladning Breevskaber eller andet af hvad Navn være kunde, maae tillades at komme i Land, ey heller nogen fra Landet paa disse Skibe at maatte begive sig. 6. Ditto Ordre fra Høybemte: Herre det Hospitals Pengene efter de til ham indkomne Beviisligheder, beløber af dette Fogderie til den Summa 311 rdr: 21 s: hvoriblandt regnes de paa Syges Cuur i Strandvigs Skibreede og Sundhords Fogderie, og Delinqvent-Pengene den Sum/m/a 94 rdr 43 s: som af dette Fogderie paa forestaaende Høste-Tinge Fogden har at Repartere paa Løbe-Tallet og derefter incassere. dat: 24de: Aug: 1767. 7. Ditto fra Do: til Fogden, i Anleedning af Kam/m/er-Herre og Obriste Trolles som Chefs Anmoedning til ham, angaaende det under hans Commando i Bergen gvarnisonerende Delmenhorstiske Regiment, at hvem som uden for Bergens Bye uden bemte: Chefs Pass antreffes maa af forekommende angribes, og derfore nyde 6 rdr: i Hiem bringnings Douceur efter Forord: af 18de oct: 1737. og 31te: oct: 1740. dat: Bergen 14de Julij: 1767. 1767: 384b 8. Stiftamtmandens Breev til Fogden under 4de: april h: a: i anleedning af Vice-Stadtholderens Skrivelse under 28de: Martij nestleeden, at faae indhendtet nøyagtig Efterrettning om hvormange skyldsadte Møller eller qverne-Bruug der befindes i dette Fogderie som enten kunde herefter ansættes til Skatt eller paalægges høyere, og befandtes efter den over samme ved Lehnsmanden holdte Specification her i Skibreedet 24. st/økke/r i Tallet, sc: paa gaarderne: Øvre Børnæs 1., Hum/m/elsund 1., Søre Toft 2., Nore Do: 1., Worland 3., Glesnes 1., Telle 1., Nippen 2., Lille Sangolt 1., Schouge 2., Kallestad 1., Schaallevig 2., Kaabbeltvedt Een, Arrefiord 1., Bildøen 2., Søre Fielde 1., Nore Fielde 1. Hvilke alle, Laug Rettet, og meenige Almue, eenstemmig sagde og declarerede at være af saa ringe og nesten ingen Importance at ey mindste Skatte deraf kand eller med Billighed bør svares. 9. Skifte-Breev forrettet den 22de: Julij: 1767. paa Gaarden Worland efter afgne: Anders Andersen vid: fol: 550. 10. Ditto passeret den 23de: ejusd: paa Gaarden Eijde efter afgne: Kari Mons Dr: vid: fol: 551. 11. Ditto forrettet den 25de: ejusd: paa gaarden Agaathnes efter afgne: Peder Michelsen. vid: fol: 550. 12. Jørgen Andreasen Rextens Bøxel-Seddel, til Niels Larsen paa 18. M/arke/r Smørs Leye i Gaarden Øst-Tvedten. dat: 15de Julij: 1767. med Revers ej: dat: 13. Ditto udstæd af Albert H: Meyer til Joseph Johannesen paa 23 1/4. M/ark Smørs Leye i Gaarden Glesnæs, dat: 8de Septbr: 1767. med Rev: aj: dat: 14. Kongelig Bevilling for Abraham Erichsen Hochelsund at bruge Kræmmer Handel udi Hochelsund med den der i Fiske-Tiden ankom/m/ende Almue. dat: Trovendahl Slott. d: 17de: Julij: 1767. vid: fol: 551. 15. Ditto for Ditto sammestæds at holde Giæstgiverie, ibid: ej: dat: vid: fol: 550. 16. Hr: Nathanaël Sundes Skiøde til Hr: Sebastian KammerMeyer som Residerende Cappellan til Sunds Præstegield, paa de i Børnesvaagen staaende \vaan/ Huuse, for 250 rdr: dat: 8de: Decembr: 1766. vid: fol: 550. 17. Skifte-Breev forrettet den 2den: Maij: 1767. paa gaarden Golten efter Myndtligen Petter Sørensen {dat} vid: fol: 550. 18. Ditto forrettet Do: Dato paa Tingstædet Tøsøen efter den paa gaarden Lerøen afgne: Enke Kari Ørjens dr: vid: fol: 550. Fogden Christen Heiberg fandt sig nødsaget til i Protocollen at lade tilføre, at, imedens hand i Retten oppebar hans Kongel: Majts: {Cas} Skatter og Rettigheder, fandtes Wermund Olsen Midt-Tvedt i Ubesindighed og Vreedagtighed at fremstille sig og tiltale ham, og det med Skraal og Skriig saa høyt, at baade Laug-Rettet, og eendeel af den øvrige Almue maatte advare ham at opføre sig skikkelig og ære Kongens Rett, men ikke desmindre slengte hand dog {med} en Skatte-Bog paa Bordet liige for Fogden i Vreede, det begiærede Fogden Annoteret, for derefter samme at forestille sin Øvrighed. Derefter publiceret 19. Anfind Monsen Trengereides Skiøde 1767: 385 til Niels Jensen paa 1/2. Vog og 4 1/2. M/ark Fiskes Leye udi gaarden Trengereide for Summa 46 rdr dat: 1ste: Octobr: 1767. vid: fol: 552. 20. Henrich Nordmans Bøxel-Seddel, som værge for Kors-Kirken i Bergen, til Ole Larsen Tveit fra Tysnæs Præstegield, paa 2. b/ismerpund Fisk. i gaarden Syltøen: dat: 11te: Novembr: 1766. Fogden Heiberg ved sin Fuldmægtig Jacob Jørgen Kastrup begiærede Sagen i Rette anlagt sidstleeden Sommer-Ting paa Justitiens veigne contra Wintziens Pedersen Lie, og Anders Michels: Warøen, for øvet Slagsmaal her paa Tingstædet Høste-Tinget den 1ste: Octobr: afvigte Aar, anmeldte der nest at hans Principal Velbemte: Hr: Fogden til dette Ting med mundtlig Varsel har ladet lovlig indstevne som Vidner i denne Sag, Knud Monsen Nore Fielde, og Wintziens Michelsen Tøsøen, deres Vidnesbyrd derudi at aflægge, fremstillede Stevne-Vidnerne {Niels Olsen Søre Tvedt, og} Michel Pedersen Dale og Wintziens Thomasen ibidem, til Stevnemaalet lovlig at afhiemle, formoedede i øvrigt, saavel de indkaldte Vidner som Contra-Parterne mødte. Hvorefter Retten ved Paaraab vilde fornemme om forbemte: Stevne-Vidner mødte, som fremstillede sig for Retten, og eedelig afhiemlede Stevnemaalets lovlige Forkyndelse for de indstevnte. Comparenten Kastrup begiærede dernest at de indkaldte Vidner maatte fremkaldes, og historiskviis fortelle hvad de er vidende om berørte Slags-Maal, forbeholdt sig ellers under saadan deres Forklaring fornødne Qvæstioner til Sagens Oplysning. Dernest bleev det 1ste nu indstevnte Vidne Knud Monsen Nore Fielde af Retten fremkaldet, som efter behørig Formaning ham af Retten var givet, at vogte sig for Meen-Eed, aflagde sin Corporlige Eed og vidnede følgende: det Wintziens Pedersen Lie enten stoed eller sad i Dørren af Kleven den paastevnte Tiid, og saae at hand heldte Øhll paa en Bouteille, hvorpaa Anders Warøen var begiærende at ville gaae ind i Kleven, hvilket Wintziens Peders: Lie nægtet ham, da Anders Warøen for at komme derind bøyede sit Hoved lidt ned, og Wintziens Lie sloeg bag om sig, og treffet Anders Warøen med en Blik-Trægt, som hand havde i Haanden paa det Venstre Kind, saa det blødde; og videre sagde dette Vidne sig ey at kunde viide i eller om denne Handel. 1767: 385b Kastrup tilspurgte Vidnet, om der ikke førend Wintziens sloeg Anders med Trægten, faldt nogen Ord imellem dem som gav Vreede tilkiende, og om ikke Anders Warøen med Magt og en slags Haardhed tvang sig ind over Wintziens imedens hand sad eller stoed i Kleven, forinden hand sloeg til ham? Dertil svaret, at Anders Warøen tvang sig ind med Magt over Wintziens Peders: Lie for at komme i Kleven, men hvad Ord samme Tiid dem imellem faldt, erindrer Vidnet ikke, da Vidnet var uden for. Videre begiærede Kastrup Vidnet tilspurgt, om ikke begge indkaldte saavel Anders Warøen som Wintziens Lie vare beskienkede og drukne, og om de ikke siden efter holdt Støyen og Allarm paa Tingstædet? Hvortil Vidnet svarede det de begge vare noget beskienkede, men ey saae eller hørdte videre Allarm af dem siden, da Anders Warøen gik ned igiennem Gaarden, ellers forklarede Vidnet at de begge vare vreede. Videre vidste dette Vidne ey at forklare til denne Sags Oplysning, hvorfore samme baade af Retten og actor bleev dimitteret. Dernest bleev det 2det: Vidne Wintziens Michelsen Tøsøen af Retten paaraabt, som mødte, og efter at Eeden af Lov-Bogen saavel for ham som forrige Vidne var oplæst, og behørig Formaning ham af Retten var givet at vogte sig for Meen-Eed, bevidnede og forklarede følgende: Wintziens Pedersen begiærede 2. eller 3. Potter Øhll paa 1. Bouteille hos Vidnet, og efterat have en Potte paafyldt, begiærede een til, og holdt {Lars} Erich Larsen Schoge {holdt} Bouteillen, med sin Haand, men Wintziens holdt Trægten, og i det samme hand holdt Trægten kom Anders Warøen i Dørren paa Kleven begiærende engang Drikke, hvor Wintziens Lie stoed for ved ham, holdende Trægten, men da Øhllet ey saa hastig som Anders syntes bleev fyldet paa Bouteillen, toeg Anders i Skuldrene paa Wintziens sigende herud I Hunsvotter, da Wintziens derover sigende stop, faldt ned over en anden Mand som sad paa Benken, og i det samme sloeg Wintziens til 1767: 386 Anders med Trægten hand holdt i Haanden \baglends/, saa at hand blødde under Øyet paa Kinden hvor hand fik Slaget; Hvorover Anders uden at slaae igien, udbrød med de Ord til Wintziens: Du sloeg som en Skielm, da Anders for en kort Tiid gik bort, og kom saa tilbage igien, spørgende efter Wintziens Lie, og dernest efter Vand-Pøssen, {og fandt} med hvilke Ord hand udskieldede ham, nemlig Wintziens Lie; videre passerede ikke i Kleven, men paa gaarden uden for hørdte hand mellem Almuen, men ey mellem de Indstevnte, nogen Støyen eller Allarm. Kastrup begiærede Retten vilde tilspørge dette Vidne de til forrige Vidne fremsadte Spørsmaal. til det 1.ste i Qvæstion Resp: Ney: hand ey hørte nogen Ord som gav \videre/ Vreede tilkiende, uden alleene ved det hand ikke saa hastig som hand vilde kom ind i Kleven, sagde: Her ud Hunsvotter, men ey navngav nogen, og derefter toeg hand Wintziens i Skuldrene og stødte ham om paa de andre, som før er vidnet. Ellers sagde Vidnet at de begge vare beskienkede, men Anders meere og i høyere Grad end Wintziens. og da nu dette Vidne ey havde videre eller meere paa Rettens Tilspørgsel at forklare bleev samme af Retten dimitteret. Kastrup hernest tilførte, at som det med de afhørte Vidner er beviist det Indstevnte Anders Warøen først haver givet Anleedning \ til Klam/m/erie / og under Skields-Ord skuet og omstødt Wintziens Lie i Vreede, og denne sidste nemlig Wintziens Lie i saadan Hue og Sinde sloeg Anders Warøen i Ansigtet med en Trægt, saa hand blødde, og saaleedes begge paa et offentlig Tingstæd imedens Ting og Rett der holdtes, været sam/m/en i Slagsmaal, indloed derfore Sagen til Doms med denne Paastand: At de begge hver for sig vorder dømte til at bøde deres Slagsmaals Bøder med 3.de Sex Lod Sølv følgelig Lovens pag: 930. 8de: art: samt efter 6te: Bogs 9de: Cap: 23de art: confereret med den foregaaende 18de art: at de begge vorder dømte hver for sig at bøde 3de: femten Lod Sølv, og da dette Slags Maal tillige af dem er begaaet i Drukkenskab, saa bør de i følge Forordningen af 8de Februar 1757. bøde dobbelt. Eragtet: Sagen optages til Doms til i Eftermiddag. 1767: 386b
Og bleev derefter følgende Dom Afsagt. Eftersom det ved Vidnerne Erich Larsen Schoge, og Wintziens Michelsen Tøsøen med fleere eenstemmig er beviist og omvundet paa den eene Siide, at de selv den paastevnte Tiid den 1ste Octobr: afvigte Aar 1766, da Høste-Tinget holdtes her paa Tingstædet Tøsøen med Sartors Skibreede, har seet, at den Indstevnte Wintziens Pedersen Lie i Vreede og Druckenskab baglænds i en saakaldet Kleve sloeg Anders Warøen med en Blik-Øhll-Trægt hand holdt i sin Haand, hvorved hand traf bemte: Anders Warøen under Øyet, saa det blødde, som og paa den 2den Siide ligeleedes ved de afhørte Vidner er demonstreret, det Anders Warøen vel ikke har slaaet Wintziens igien, men derimod brugt ey alleene usømmelige og utilbørlige Ord til ham udi Drukkenskab, ja end og for den meeste Deel selv været Aarsag til det paa sig forøvede Slags-Maal, ved at trænge sig med Magt ind i Kleven, hvorved Wintziens Lie faldt ned over en anden Mand, siddende paa en Benk sammestæds; Saa bliver i saadan Anleedning, efter denne Sags forefundne Omstendigheder, hermed kiendt og dømt for Rett: Det Anders Michelsen Warøen, der ey alleene har givet Anleedning og selv været Aarsage til dette paa sig forøvede Slagsmaal ved at tage Wintziens Ped: Lie i Skuldrene, hvorved hand faldt ned over en anden Mand, men end og dette giort i Drukkenskab paa et Tingstæd, bør bøde til Sognetz Fattige 2 rdr og til Deres Majts: Cassa for Tumult paa Tingstæden 2 rdr: Som og den Indstevnte Wintziens Pedersen Lie bør ey alleene for dette sit paa Anders Michelsen Warøen forøvede Slagsmaal, i følge Lovens pag: 930. dens 8de: art:, bøde simples Slagsmaals-Bøder, men end og, eftersom dette Slagsmaal i Druckenskab er begaaet, i følge Forordningen af 8de: Febr: 1757., da at bøde dobble med 3de: Tolv Lod Sølv eller 18 rdr:, og desuden ligeleedes for Tumult paa Ting stædet at bøde til Deres Majts: Cassa 2 rdr men i Mangel heraf, da, i følge Forordningen af 6te: Decembr: 1743, at forsohne Bøderne paa Kroppen, hvilket alt 15. Dage efter denne Doms lovlige Forkyndelse bør udreedes og efterkommes under Adfærd efter Loven, til Afskye og Exemple for andre ligesindede, og deres eget Levnets Forbædring. 21. Biskop Friderich Ahrentzes Bøxel-Seddel til Peder Torchildsen paa 18. M/arke/r Fisk i Gaarden Echerhovde. dat: 30te: Maij: 1767. med Rev: ej: dat: 1767: 387 22. Lehnsmand Knud Simonsen Tøsøens Do: til Ole Pedersen paa 4. Pd: 6. M/ark Fisk udi Gaarden Nordvigen. dat: 2den: Octobr: 1767. med Rev: ej: dat: 23. Niels Michelsen Møschils Do: til Michel Wintziensen paa 18. M/arke/r Smør og 6. Kander Malt udi gaarden Tøsøen. dat: 2den: Octobr: 1767. med Rev: ej: dat: 24. Johan Nicolaj Møllerops Lieut: ved det 2det: Bergenhuusiske National Infanterie Regiment, hans Skiøde til Mons Asbiørnsen paa en tredie Part udi Gaarden Snechevigen. dat: 2den: Janv: 1767. vid: fol: 25. Mons Asbiørnsen Snechevigens Pante-Obligation til Hr: Johan Nicolay Møllerop stoer 116 rdr 4 mrk dat: 3die: Janv: 1767. vid: fol: 26. Mons Nielsen Mid-Fieldes Skiøde til Christopher Pedersen paa 1. Pd: Smør udi gaarden Midt-Fielde. dat: 2den: Octobr: 1767. vid: fol: Derefter \bleev/ ved Fogden fremlagt de sædvanlige Bielagere til hans Regenskab, og da 1. examineret om her noget i aar i dette Skibreedes Laxe \og Silde/ Voger er kastet, hvoraf Skatter kunde svares; hvortil af Laug Rett, Lehnsmand, og meenige Almue bleev svaret det ey fleere Laxe-Vaager her i Skibreedet kunde ansættes til Skatt end alleene Lute(?) Tungens under Øvre Golten for 2 mrk og Kragøens og Iilenesset 2 mrk under Algerøen af Bildøens Silde Vaag, hvor Makreel er fisket 4 mrk 2. Tingsvidnet hvorudi de sædvanlige 15. qvæst: fremsættes, hvor til af Lehnsmand og Laug Rett bleev svaret tilligemed den meenige til søgende Almue. til den 1ste: 2den: Ney. til 3die: Resp: her er i Vaar Af Tellevogs Bønderne funden 1 Støkke Master-Træe ved Tellevogs Landet. til 4de: Ney: 5te: her er ey nu fleere Giestgiverstæder eller Kremmer Leyer uden de sædvanlige uden Sollesvig. til 6te: 7de: 8de: og 9de: 10. Ney: og til 11te: 12te: 13de: 14de: og 15de: Resp: det her i aar ey er meere Forandring end i Fior. 3. Odels-Mandtallet examineret og befunden rigtig at være. publiceret 27. Christie Hans Drs: Lars Lars: Dahles med fleeres Skiøde til Iver Olsen paa 1. Pd: 8 1/4. M/ark Fisk i gaarden Hidzøen, og da Kiøberen selv har arvet 4 11/16. M/ark Fisk. i bemte: gaard, bliver hand altsaa Eyer og Bruger af 1. Pund 12 15/16. M/ark Fisk. dat: 2den: Oct: 1767. vid: fol: 553. Og da nu ey fleere Sager eller Documenter dennesinde fremkom for Retten efter Paaraab og Tilspørsel, bleev af Fogden til attestation fremlagde de sædvanlige Bielagere; Restancen for de Ordinaire Kongel: Skatters 3die: og sidste Termin beløber 98 rdr 2 mrk 8 s: Laug-Rettes-Mænd for tilkommende Aar \1768/ opnævnes følgende sc: 1. Kasten Lerøen, 2. Ole Monsen Glesnes, 3. Hans Poulsen Schouge, 4. Arne Larsen ibidem, 5. Joen Tellenes, 6. Niels Engelsen Bildøen, 7. Ole Aamundsen Waage, og 8. Michel Pedersen Nore Echerhofde.
Schiolds Skibreede. Anno 1767. den 5te: Octobr: bleev Retten til almindelig Høste-Tings Holdelse sadt med Schiolds Skibreedes Almue paa Tingstædet Møllendahl, i overværelse af Høyvelbaarne Hr: Stifts-Befalings-Mand Jørgen Erich Scheele, Deres 1767: 387b Kongel: Majts: Foged Velædle Hr: Christen Hejberg og de Retten for dette Aar opnævnte Laug-Rettes-Mænd, hvis Navne fol: 338. findes anførte. og bleev derefter de samme Kongel: Forordninger og videre Høye Ordres her publicerede som ved nest foregaaende Sartors Skibreede, og desforuden 1. Stiftamtmandens Breev til Fogden under 24de: Aug: 1767. angaaende udgiften som maae Reparteres paa dette Skibr: af Hops-Broen der beløber 26 rdr 3 mrk 12 s: 2. {Stadt} Ditto af Do: til Fogden angaaende Veyenes Vedligeholdelse, i anleedning af Stadtholderens Skrivelse til Stiftamt-Manden under 30te: Maij: h: a: dat: 6te: Junij 1767. 3. Ligeleedes bleev Stiftamtmandens Breev angaaende Qvernerne her i Skibreedet examineret, og befandtes efter Laug-Rettets og Almuens eenstemmige Forklaring det ingen Kall-Qværn kand enten taale Paalæg eller lægges i Skatt uden alleene 1. Samuel Giævers 4. Hiul-Møller paa Møllendahl der ere skyldsatte aarlig for 2 rdr 3 mrk taaler Paalæg 3 mrk er 3 rdr 2. Hans Monsens 5. Hiul-Møller \ibid:/ har hidtil betalt aarlig 3 rdr 3 mrk: taaler Paalæg 4 mrk er 3 rdr 1 mrk 3tio: 3. Kall-qværner paa Aarestad har hidindtil betalt 1 rdr taaler Paalæg 1 mrk 8 er 1 rdr 1 mrk 8 s: de øvrige Kall-Qværner og videre Møller her i Skibreedet taaler ingen videre Paalæg end de ere skyldsatte for tilforn. da Johannes Andersens 2de Kall-qværner der ere ansadte for 1 rdr: ej taaler meere end 4 mrk Paalæg. Dernest publiceret 4. Skifte-Breev forrettet den 11te: Aug: 1767. paa gaarden Grimstad efter afgne: Kari Niels Datter. 5. Søren Thodes Skiøde til Michel Larsen paa 1. Huus staaende paa Schaalevigen. dat: 3die: Sept: 1762. vid: fol: 6. Severin Hvids Do: til Willum Simonsen paa 1. g/amme/l Stue, 1 gam/m/el Lade, dat: 12te: Sept: 1767. vid: fol: 7. Dittos Freed Lysning, at ingen maae skyde Fugle paa Nedre Damsgaard og Øvre- og Nedre-Laxevaag, samt Hollen. dat: 5te: octobr: 1767. vid: fol: Jacob Giise fremstillede sig dernest for Retten og begiærede enten Forhøyelse paa Ting holds-Pengene, eller ogsaa at Laug-Rettet vilde holde sig selv paa de 2de: almindelige Tinge, da hand i stæden for 40 rdr:, som hand nu faaer vilde holde Øvrigheden for 30 rdr:, hvorimod hver Laug Rettes-Mand kunde nyde i Diet-Penge 1 rdr: aarlig, og Lehnsmanden 2 rdr: af Ting-holds-Pengene, og fornøden Seng- og Natte-Leye, som tilforn, Skydz-skafferne nyde hver aarlig 2 mrk 4 s hvilket Deres Høy-Velbaarenhed Hr: Stifts-Befalings-Mand Jørgen Erich Scheel med en Resolution nærmere naadig fastsætter, siden Almuen dermed var fornøyet. Fogden Heiberg efter forrige Tiltale paa Justitiens Vegne contra Jacob Jacobsen Dolvig for øvet Slagsmaal Æskede samme Sag i Rette ved sin Fuldmægtig Jacob Jørgen Kastrup, hvem, under Igientagelse af sin Principals Vel- 1767: 388 bemte: Hr: Fogden Hejbergs sidstleeden Sommer-Ting giorte Irettesættelse paatrængede Dom, saa meget meere, som den paagieldende Jacob Jacobsen Dolvig ikke efter foregivende {sam} ved Fuldmægtig samme Ting haver begiegnet Sagen med nogen Contra-Stævning til dette Ting. Eragtet Da hverken den Indstevnte Jacob Jacobs: Dolvig, eller hans antagne Fuldmægtig Procurator Rasmus Krag, hvilken vel var ved Retten nærværende men strax derefter ved Sagens Paaraab og Foretagelse har absenteret sig, har forsynet sig med at *udlage (udtage?) en Lovlig Contra-Stævning i denne Sag, saa bliver efter Actors Paastand, denne Sag optagen til Doms til i Morgen. Udi Sagen af Hr: Justits-Raad Carbiner indstevnt efter forrige Tiltale imod Hans Andersen Kalvedahlen, og Michel Rørig Evertsen mødte Procurator Reutz og urgerede paa Dom efter udførte Procedur. Procurator Brose mødte for Hans Andersen og fremlagde hans Indlæg af 4de Maij nestleeden hvortil hand sig Refererede, saa mødte Comparenten og for Zacharias Gundersen Kobbeltvedt og fremlagde et ham fra Hr: Kammer-assessor Preutz under Dags Dato meddeelt Bevis. Procurator Reutz for Citanten holdt sig til den udførte Procedur, og uden at Regardere paa, hvad enten stevnte eller ustevnte Persohner har vildet foregive vedbleev at paatrænge Dom over de vedkommende Indstevnte, saavel til det omtvistede Huuses Borttagelse fra Citantens Eyendom, som u-lovhiemlet er solgt, som og til denne udhalede Processes Omkostnings skadesløse Erstattning af de Indstevnte Een for Begge og begge for Een allerbilligst med 10 rdr: og for det øvrige benægtede alt u-beviisligt fremført. Michel Rørig Evertsen i Relation til sit forrige sagde at Sagen er ham u-vedkommende, da hand, førend Stævningen bleev ham forkyndt har solgt det omtvistede Huus til Hr: Kammer-Assessor Preutz. Brose vedbleev sit forrige og nægtede alt modstridende og u-beviist. Reutz, nest at vedblive sit forrige, erindrede videre, at Citanten hverken har med Assessor Preutz eller Zacharias Kobbeltvedt eller nogen anden at bestille uden med de Indstevnte alleene, som baade har kiøbt og solgt det som ikke kand hiemles, imod de fremlagde Skrifters klare 1767: 388b *klare Indhold. Brose vedbleev sit forrige. Eragtet. Sagen optages til Doms til den 4de: Novembr: da Udsættelses Ting til den Tid herved determineres, da saavel Parter som Laug Rett, sig betimelig om Morgenen her paa Tingstædet haver at indfinde, for Dommen i denne Sag at anhøre. Procurator Brose mødte for Rasmus Olsen og Lars Knudsen boende i Bergen og i Rette lagde deres under 19de Sept: nestleeden udferdigede Stævning, hvorved de til at høre Vidner og liide Dom havde ladet indkalde Henrich Pedersen Rasmus Pedersen \Ole Pedersen/, og Hans Nielsen Giæringen efter nærmere udviis af bemte: Stevning og dens Paateigning, som Comparenten fremlagde og er saa lydende. Til Stevnevidner i denne Sag sisterede Comparenten de 2de: Stevne-Vidner Michel Eversen, og Michel Michelsen Sædahl, som hand begiærede Retten vilde tage i Eed for samme lovligen at afhiemle, som for de i denne Sag indstevnte Vidner sc: Elisabeth Joens Datter boende i Snechevigen, Anna boende i Drotningvig, Maren Peders Datter tienende i Olsvigen, Rasmus Loddefiord, og Johannes ibidem, befandtes den 21de: Sept: nestleeden at Være lovlig forkyndt efter Paateigningens udviis. De indstevnte Henrich Pedersen Florvog, Ole Pedersen Olsvig, Rasmus Pedersen og Hans Giæring, som nærværende fremleverede i Retten et skriftlig ved Procurator Reutz forfattet Indlæg under 30te: Sept: 1767. der lyder saaleedis. Procurator Brose for Citanterne nægtede alt hvad u-beviisligt er anført, samt under Forbeholdenhed af videre Svar til det fremkomne paastoed de nu mødende Vidner antagne til Vidnesbyrds Aflæg, og Svar til de qvæstioner, som Comparenten forbeholdt til dem at fremsætte. Forberørte Stevne-Vidner Michel Eversen og Michel Michelsen Sædahl fremstoede, og eedelig afhiemlede Stevnemaalets lovlige Forkyndelse for alle de i Stevnemaalet paaberaabte Persohner. Dernest bleev det 1ste: Vidne Elisabeth Joens Datter af Retten paaraabt, som ikke mødte for Svagheds Forfald Skyld, som bleev lyst ved hendes Mand Niels Jacobsen Snechevigen, det 2det: Vidne Anne boende i Drotningvig bleev ligeleedes paaraabt men ey mødte; Dernest bleev det 3die: Vidne Maren Peders Datter paaraabt, som mødte vedtagende lovlig Varsel. Procurator Brose begiærede Vidnerne tilspurgt,: 1mo: om ey veed, at enten Berthe Synneve Michels Datter, Citant Rasmus Olsens Hustrue eller Marthe 1767: 389 Dorthe Michels Datter gift med Citant Lars Knudsen efter deres Forældres Død i deres Ungdom, fra hvilken Tiid og til hvilken Tiid nød frie Opfostring hos een af deres Paarørende, og hos hvem? 2do: Om ikke den eene af disse benævnte Koener, og hvilken af dem i bemte: Tiid var i Tieneste, og hos hvem? 3tio: Om ey altsaa veed, at disse 2de: Koener i bemte: Tiid hverken hos Henrich Pedersen eller hans Forældre nød enten Klæde eller Føde? Vidnet Maren Peders Datter bleev dernest fremkaldet, som efter aflagd Eed svarede til de af Proc: Brose fremsadte Qvæstioner saaleedes; Dertil besvarede Vidnet til den 1ste: Det hun ikke veed det ringeste om det som i Qvæstionen indeholder. til den 2den: Qvæst: Resp: det hun tiente 1/2. Aars Tiid i Grasdahl hos Krigs-Raad Undahl, men kand ikke erindre hvor længe det er siden hun nemlig Berthe tiente der, som og hos Vidnets Broder Ole Pedersen Olsvig, men veed ey hvor længe, derefter \var/ hos Vidnets Svoger Hans Giæringen, men ey veed om hun tiente ham samme Tiid, som og tiente bemt: Berthe hos Berte Hetlevigen 1/2. Aar, fleere Stæder vidste dette Vidne ey at den omspurgte Berthe har tient; videre sagde dette Vidne at Marthe Dorthe har tient 1/2. Aar paa Kiøchelvig hos Vidnets Broder Henrich Peders: dernest nogle Uger hos Peder Sæhlen, men ey erindrer hvor lang Tiid siden. {3die} til 3die: Resp: Det vidste Vidnet ey vist at forklare. Procurator Reutz for de Indstevnte nest at forbeholde Ankemaal over det at Vidnerne til Forklaring ere antagne, tilspurgte Vidnet,: 1mo: Om det ikke er hende bekiendt, at Citanternes Hustruer i den Tiid de ikke var udi Tieniste hos fremmede, nød saavel Klæder som anden Pleye hos Henrich Pedersens Forældre, og fra dennem bleev besørget til Confirmation? 2. Om Vidnet veed hvem det var, som annammede hos Formynderen i Byen Citanternes Hustruers aarlige Renter, af deres Arve Capitaler? 3tio: Hvem deres Formynder var som Renterne udbetalte? og 4to: Om Vidnet har hørt og er bekiendt at Citanternes Hustruer har annammet Renter af deres Arver i Reede Penger, hvormeget det var, naar, og af hvem? til den 1ste: Qvæst: Resp: det hun baade veed at Berthe Synneve 1767: 389b og Marthe Dorthe nød {frie} Klæder og Underholdning i all den Tiid de ikke var {he} i Tieniste, og det hos Henrich Pedersens Forældre, som besørget dem til Confirmation til 2den: Resp: det hendes Moeder Kari Ols Datter, som og var Indstevnte Henrich Pedersens Moeder modtoeg Renterne. til 3die: qv: Resp: Det hun ey veed hvem det var. til 4de: Resp: Ney. hun ey veed noget at forklare til qvæstionens Indhold. videre vidste dette Vidne ey paa Rettens Tilspørsel at svare, hvorfore samme af Retten bleev dimitteret. Dernest bleev det 4de: Vidne Rasmus Loddefiord, og Johannes ibidem af Retten paaraabt, men ey mødte. Brose for Citanterne begiærede de udeblevne Vidner under Faldsmaal, forelagt til neste Ting. Eragtet: Sagen gives Anstand til neste Ting, da de udeblevne og ey mødende Vidner {forelæg} under Falsmaals Straf forelægges Laug-Dag. Procurator Brose mødte for Hans Andersen og æsket i Rette hans mod Knud Zachariasen anlagte Sag og paatrængede Dom efter hans forlængst udførte Procedur. Knud Zachariasen bleev af Retten paaraabt ved Skyds-Skafferen 3de gange paa Ting-Gaarden, der hverken selv eller ved Fuldmægtig mødte, hvorfore Retten derefter giorde saadan Eragtning: Paa det den Indstevnte ey skal have Aarsag at klage over Overilelse, saa vorder denne Sag bevilget anstand til neste Sommer-Ting 1768. da ham herved alvorligen bliver paalagt da at i Rette føre og fremkomme med alt hvad hand til denne sin Sags Tarv og Fremme kand agte og ansee fornøden, og udi samme forskaffe nøyere og nærmere Oplysning, for derefter samme fra sin Siide at indlade til endelig Dom. Publiceret 8. Joen Mariagers Bøxel-Seddel til Michel Mortensen paa 1/2. Løb Smør og 8. Kander Malt udi gaarden Rødland. dat: 10de Martij 1767. med Rev: ej: dat: 9. Michaël Stub Ahrentzes Ditto til Thor Larsen Borge paa 1/2. Løb Smør udi gaarden Schioldahl. dat: 11te: Decbr: 1766. med Rev: ej: dat: 10. Joen Nielsens Do: Af David Brehmer ham meddeelt paa 1. b/ismerpund og 15. M/arke/r Smør i gaarden Gillestad. dat: 5te: oct: 1767. med Rev: ej: dat: 1767: 390
Den 6te: Octobr: a: ej: bleev Retten med samme Laug Rett sadt, og der efter publiceret: 11. Jens Mariagers Skiøde til sin Broder Joen Mariager paa sin tilhørende Andeel udi Hoved-Gaarden Fiøsanger med underliggende smaae Pladzer Lille Fiøsanger, Kraagenæs, og Houen. dat: 15de: Decembr: 1766. vid: fol: 12. Jaen von Der Lippes bøxel-Seddel til Sr: Christian Friderich Roccou paa en ved Aarestad staaende Stampe-Mølle dat: 28de: Septbr: 1767. med Rev: ej. dat: De sædvanlige Tings-Vidner til Fogdens Bielagere ved Regenskabet bleev inden Retten examinerede, og vare følgende 1. Tings-Vidnet om Qvernerne Laxe- og Silde-Vogerne, her i Skibreedet hvor intet er fisket. 2. de sædvanlige 15ten: qvæst: hvortil Resp: til 1ste: Ney, 2det: Ja, 3de Ney. 4. alleene Sæhlens Saug, 5. ey fleere end de priviligerede. til 6te: De samme bruger Øhll-Tapperie i Aar som i Fior da Anders Iversen er bortflyttet fra Syndnes, og Colbeen Syndnes derimod igien kommen som holder Øhll-Tapperie. til 7de: Ney. ingen her i Skibreedet med deslige har handlet. til 8de: Ney. 9de: beroer paa Sorenskr: Designation. 10.de Ney. 11te Ney 12. Ney. 13de: Ney 14de: Ja: til 15de Ja. Procurator Rasmus Kragh sisterede sig dernest med ærbødighed for Retten, og tilkiendegav det hand som Fuldmægtig for den foran paa Justitiens Veigne af Fogden Hejberg indstevnte Jacob Jacobsen Dolvig, ved skriftlig Stevnemaal under 19de: Septbr: 1767. som den 21de: ejusd: lovlig ved Stevne-Vidnerne Jaen Anders: Tvedteraas, og Hans Hansen Tvedteraas, lovlig er forkyndt, har til dette Ting, Tiid, og Stæd, ladet indstevne Lars Steensvig, med 2de: Sønner Tollev og Niels Larsønner, alt til et lovskikket Tings-Vidnes Erholdelse, og Hoved Sagens nærmere Oplysning; da bemte: Stevnemaal end videre befandtes forfattet af Procurator Preus senior. Kragh dernest udbad sig Stevnemaalet maatte vorde afhiemlet, og de indkaldte paaraabte. Som Vidner i denne Sag er efter Stevnemaalets nærmere udviis indkaldet og stevnt Ole Nord-Eyde, Mons og Simon Houcheland. Stevne-Vidnerne Jaen Andersen, og Hans Anders: Tvedteraas fremstoede dernest, og efter at Eeden af Lov-Bogen, saavel for dem som Vidnerne lydelig var oplæst, eedelig afhiemlede samme efter Paateigningens nærmere udviis. Derefter bleev det 1ste: Vidne Ole Nord-Eyde af Retten paaraabt og fremkaldet, som efter at Eeden af Lov-Bogen var oplæst for ham bevidnede følgende. Procurator Kragh i rette lagde skriftlige ved sig selv forfattede Qvæstioner, som hand ærbødig bad Retten vilde examinere og tilspørge de indstevnte Vidner. af Dato 5te Oct: 1767. til 1.ste: den Spaan Jacob Dolvig hugget hørte ham til ved Arbeydet paa Hops-Broen. 1767: 390b til 2det: Resp: at all den øvrige Spaan var hugget tilsammen undtagen Lunerne {under} \paa/ Broen, som hand {hugget} nemlig Jacob Dolvig hugget for sig selv. til 3de: Resp: Ja. til 4.de: Ja de toeg hvert sit Fang. til 5te: hand saae at Citanten Jacob Dolvig skuet {Niels} een, men hvem det var vidste Vidnet ey, da den som bleev skuet ey faldt om, men Spaanen fra Fanget af den anden. Videre Skade saae Vidnet da ey at skee. til 6te: Det hørte Vidnet ey, og veed ey at forklare noget om. til 7de: Resp: Jo hand saae Citanten stoed for sig selv alleene og øxede paa 1. st/økke Træe, som skulde bruges til Hops Broen da Niels Monsen og Niels Larsen Grimstad kom, og med Magt toeg hvert sit Fang Spaan, og videre sagde, at derefter kom Lars Steensvig, som sad, der reyste sig op for at komme {Niels} til Hielp, sigende skal Du være over alle nemlig Jacob Dolvig. til 8de: qv: Resp: det Vidnet saae Lars Steensvig komme op til Jacob Dolvig, men hvad enten hand faldt af sig selv, eller hand nemlig Jacob Dolvig bleev skuet af Lars vidste Vidnet ey. til 9de: Resp: Det vidste Vidnet ey. til 10de: Resp: Jo hand saae baade Lars Steensvig og Sønnen Niels Hreev Citanten i Haaret og trekket ham nesten hen til Elven. til 11te: Resp: Vidnet saae Lars Steensvigs anden Sønn Tollef kom strax efter, og sagde: Jeg skal giøre det alleene, men ey hørdte de Ord: som Tollef sagde Jeg skal trække ham paa Elven. til 12te: Vidnet saae Tollev Larsen trækket Citanten efter Haaret ned til Elven, hvor Tollew laae oven paa Citanten i Elven, hvoraf hand var bleven gandske vaad, men ey ved om hand var blodig, {...} 13de: Resp: Jo hand saae Citanten bandt et Tørklæde om Hovedet, efter at hand var opkommen af Elven, hvor hand mistede sin Hue, men om hand da var blodig vidste Vidnet ey. videre havde Citantens Fuldmægtig ey at tilspørge dette vidne om, hvorfore samme af Retten bleev dimitteret. Det 2det: Vidne Mons Houcheland bleev af Retten dernest paaraabt, som mødte, og efter foregaaende aflagt {i} Eed bevidnede til de fremsadte Qvæst: følgende: til 1ste: resp: Jo den Spaan Citanten hugget som var af Lunerne hørte ham selv til. til 2det: Ja den Spaan enhver hugget paa, skulle høre den til som hugget. til 3die: Resp: Ney vidste ikke at vidne noget derom. til 4de: Resp: Ja. de toeg hver{t} sit Fang. til 5te: Resp: hand saae at Jacob Dolvig alleene skuet Niels Mons: og Niels Lars: Grimstad fra Spaanen, for at hindre dem fra at borttage samme, men ey videre Skade saae hand da skeede. til 6te: Resp: Ney. det vidste vidnet ey. til 7.de: Resp: hand ikke veed om Citanten da hugget paa 1. st/økke Træe, men saae Niels Mons: og Niels Lars: Grimstad komme med Magt for at tage Spaan, og videre saae at Lars Steensvig derefter komme for at hielpe disse. til 8de: Resp: Ja hand saae Lars Steensvig komme, men ey veed om det var for at holde Citanten, da de andre borttoeg Spaanen, da Jacob staaende paa sin egen Spaan skuet Lars Steensvig tilbage for at hindre ham fra at borttage sin Spon. til 9de: Resp: Ney. det vidste Vidnet ey. til 10de: Resp: Ja hand 1767: 391 saae Lars strax efter sit Fald reyste sig op igien, hvorda hand saae dem strax at tage fat paa {hinanden} \Jacob/ tilligemed Sønnen Niels, men saae ey dem nemlig Lars og Niels trække Jacob efter Haaret hen til Elven. til 11te: Resp: hand saae Lars Steensvigs anden Sønn Tollew kom strax herpaa og sagde til sin Fader, gaae bort Jeg skal giøre det alleene, ey {..} for i Veyen sagde: drag ham paa Elven. til 12te: Resp: hand veed ey om Tollev Larsen trækket Jacob Dolvig efter Haaret, men saae at Jacob laae i Elven, og Tollev siddende oven paa ham, videre af Qvæst: vidste dette vidne ey at forklare. til 13de: Resp: Hand saae, efter at hand var kommen op af Elven nemlig Jacob, at hand vriet Vandet af Haaret paa sig, og strax derefter bandt et Tørklæde om Hovedet, efter at have mistet Huen i Elven. videre vidste dette Vidne ey at forklare, paa Rettens Tilspørsel, hvorfore samme af Retten bleev dimitteret. Endelig bleev det 3die og sidste Vidne Simon Houcheland ligeleedes for Retten fremkaldet, som efter tilforn aflagd Eed, og behørig Formaning var givet, at vogte sig for Meen-Eed, bevidnede følgende: til 1ste: Qvæst: Resp: Det den Spaan Jacob Dolvig hugget, var ham tilhørende, undtagen lidt, som Vidnet selv tilhørte, hvoraf ingen Dispute reyste sig. til 2den: Resp: Det den Spaan enhver for sig huggede af Lunerne over Broen, skulde høre Huggeren til til 3die: Resp: Vidnet saae Jacob forbyde Spaanen som hørte sig til, men ey ved hvem som borttoeg samme, da den af adskillige bleev i Fanget bortført. til 4de: Resp: Ja hand saae dem tage Spaan imod Jacobs Forbud. til 5te: hand saae Jacob staaende ved sin egen Spaan mødte dem fra Spaanen ved at skue dem, men skeede da ey videre Skade. til 6te: Resp: Hand ey hørte fleere Ord af Lars Steensvig til Jacob Dolvig end disse: Vil du være mod hine: det øvrige i Qvæst: hørte Vidnet ey. til 7de: Resp: Jacob stoed alleene paa sin Spaan, da Niels Monsen og Niels Lars: Grimstad med Magt kom for at tage Spaanen bort, videre saae Vidnet ey af det i qvæst: omspurgte. til 8de: Resp: Ney hand saae ikke Lars Steensvig holdt Jacob Dolvig, men faldt ved det at Jacob, skuet ham, som vilde værge sin Spaan over et støkke Træe baglænds. til 9de: Resp: Ney. til 10de: Resp: hand saae Lars Stensvig reyse sig op igien af Faldet, og tilligemed sin Sønn Niels reev og sleedst saa langt, indtil de kom nesten op til Elven men ey at de trækket Citanten efter Haaret. til 11te: Resp: lige efter Qvæst: Indhold. til 12te: Resp: hand saae baade Jacob Dolvig og Tollev Larsen holde hinanden i Haaret som de laae begge i Elven, hvor Tollev laae over Jacob sammestæds, men veed ey om Jacob bleev blodig, som var gandske vaad af Vandet i Elven; til 13de: Resp: eenstemmig med forrige Vidner. Og da Kragh ey havde videre at tilspørge dette Vidne om, bleev samme af Retten dimitteret. Kragh begiærede Tings-Vidnet sluttet, og sig beskreven meddeelt, og, da Dom i Hoved-Sagen ey er afsagt, saa haabede hand, at Retten ved endelig Dom vilde paaskiønne, hvad de i Dag for Retten mødende Vidner har forklaret, der udtrykkelig beviiser Jacob Dolvigs uskyldighed imod det hand er sigtet for, hvorfor Comparenten saa meget meere igientoeg sit forrige og nest at benægte alt modstridigt submitterede i Hoved- 1767: 391b Sagen lov grundet Dom. Fogden Hejberg ved sin Fuldmægtig Kastrup, Reserverede sig alleene til nest holdende Sommer-Ting til Doms Lidelse lovlig at indkalde, saavel Lars Steensvig, som Sønner Niels og Tollev Larsønner, og til den Ende, til Justitiens Pleye, begiærede dette Tings-Vidne in forma beskreven. Fogden Heiberg ved sin Fuldmægtig Jacob Jørgen Kastrup anmeldte at have til dette Ting paa Justitiens Veigne med mundtlig Varsel ladet lovlig indstevne Drengen Poulus Henrichsen for øvet Slagsmaal paa Drengen Mons Olsen tienende hos Hans Monsen her paa Møllendahl, derom at anhøre Vidner og Dom at liide. til Vidner i Sagen er ligeleedes med mundtlig Varsel under Lovens Falsmaal stevnet Ole Pedersen, Jacob Salomonsen, og Sidselle Ellings Datter, hvilke samtlige Vidner og nu for Retten møder. Comparenten fremstillede ellers Stevne-Vidnerne Jaen Andersen Tvedteraas, og Michel Michelsen Sædahl for eedelig at afhiemle Stevnemaalet, efter at hand først havde tilkiendegivet det den slagne Mons Olsen ligeleedes her til Tinget var stevnet til Vedermæhle. Stevne Vidnerne bleev dernest af Retten paaraabte, som mødte, og, efter at Eeden af Lov-Bogen saavel for dem, som forberørte Vidner der og møder, lydelig var oplæst, eedelig afhiemlede Stevnemaalets lovlige Forkyndelse, som af dem er forkyndet den 14de: Septbr: sidstleeden. Hvorefter det 1ste: Vidne Ole Pedersen bleev af Retten paaraabt som mødte, og efter aflagd Eed historiskviis forklarede: Det hand i Vaar saae Poulus Henrichsen ned i Møllendahls Veyen sloeg Mons Olsen paa Ryggen med en Stok som hand havde i den eene Haand, og med den anden holdt ham, paa Grund af, at den Indstevnte efter sin Tanke havde digtet viiser om sig der ey skulle været saa tilbørlige. Kastrup bad Retten vilde tilspørge dette Vidne om ikke Mons Olsen sloeg igien? dertil Resp: hand løb under og desaarsage slog Hand ikke igien. Videre begiærede Kastrup Vidnet tilspurgt om hand ikke saae eller hørte Begyndelsen paa dette Slagsmaal, og hvad Ord der er falden dem imellem for i veyen? hand var ikke tilstæde ved det første Slags- 1767: 392 maalet begyndtes men saae Drengen Mons løbe ned efter Veyen da hand havde faaet Stokke Pryglen, og videre kunde hand ey om Anledningen eller Aarsagen hertil forklare. Og da Kastrup ey havde meere at tilspørge dette Vidne om bleev samme dimitteret. 2det: Vidne Jacob Salomonsen fremstoed dernest, og efter aflagd Eed bevidnede. Det hand strax efter Paaske-Tiider saae Paulus Henrichsen slaae Mons Olsen paa Møllendahls Veyen med en Stok, da bemte: Mons Olsen, efter at have faaet Slaget paa Ryggen løb bort; Hvad Anleedningen hertil var, vidste Vidnet ey, saasom hand ey saa nær var nærværende at hand kunde høre deres mellemhavende Handel; til de 2de: af Kastrup fremsadte qvæst: svarede dette Vidne eenstemmig med forrige. Videre havde dette Vidne ey at forklare, hvorfore samme bleev dimitteret. Det 3die: Vidne Sidselle Ellings Datter fremstoed ligeleedes, som efter aflagd Eed forklarede: Det hun ey veed at forklare videre end nestforrige 2det Vidne, med hvis Vidnesbyrd hendes var overeenstemmende. Og da samme ey havde meere at vidne bleev dette og dimitteret. Kastrup dernest proseqverede Sagen til Doms med Paastand, at Indstevnte Poulus Henrichsen for dette af ham begaaede og saa klarlig overtydede Slagsmaal vorder dømt til hans Majts: Sagefalds Cassa at bøde Slagsmaals Bøder 3 rdr: Sex Lod Sølv følgel: Lov: pag: 930. art: 8. dog, som bemte: Poulus Henrichsen ikke nu møder, maatte Comparenten i den Henseende begiære Anstand, og ham givet Anstand til nestkommende Sommer-Ting 1768. Eragtet den Udeblevne og ey mødende Poulus Henricsen forelægges Laug-Dag til nestholdende Sommer-Ting 1768. Udi Tings-Vidne-Sagen indstevnt af Daniel Frile og Madme: Christensen contra Hr: Borgemæster Fasmer, fremleverede Citanten Daniel Friele et skriftlig Indlæg under 6te: Oct: 1767. forfattet af Procurator Brose, hvorudi nokbemte: Daniel Friele fra- 1767: 392b falder de øvrige Vidner i denne Tingsvidne Sag som ved forrige Rettes Session ey bleeve afhørte, undtagen alleene det eene Vidne Jacob Salomonsen, som Citanten i bemte: Indlæg ærbødigst begiærer Retten vilde tilspørge {de,} efter de forhen Retten extraderede qvæstioner, alleene den 6te: 7de: 8de: 21. 22, 23, 24, 25, 26de: 28, 31te: 32, 38, og 39, med 40de: qv: da hand i øvrigt frafaldt de øvrige som alle under 4de: Maij sidstleeden Sommer-Ting bleev i Retten fremlagt; da bemte: Indlæg er saa lydende Hvorefter Retten vilde fornemme om enten Borgemæster Fasmer eller nogen paa hans Veigne mødte, hvorfore Skydz-Skafferen bleev beordret hannem 3de: gange paa Ting-Gaarden at paaraabe men maatte erfare det hverken Borgemæsteren selv, eller nogen paa hands Veigne mødte. Hvorefter det til Afvigte {Aars} Sommer-Ting indstevnte og da mødende Vidne Jacob Salomonsen af Retten bleev paaraabt, som efter forberørte Indlægs Formeld, da aflagde sin Eed, men ey formedelst Tidens Korthed og andre berammede Tingers skyld bleev afhørt, der nu for Retten sisterede sig og Vidnede til de fremsadte Qvæstioner saaleedes. til den i de skriftlige qvæst: opførte 6te: qvæst: Resp: det hand vel hørte Sr: Daniel Friele opsagde Forpagterne paa Hope-Gaard, men ey veed hvad Ord egentlig hand den Tiid brugte, da hand ey kand erindre samme. til 7de: Resp: liige efter Qvæst: Indhold. til 8de: ligesaa eenstemmig med Qvæstionen. til 21de: qvæst: Resp: Ja hand kand ey rettere erindre end Rasmus Joensen som fratrædende Forpagter havde Nøglerne til de saa kaldede Bye Huuser paa Hops-Træet. til 22de: Resp: Ja. til 23de: Resp: kand ey erindre det. til 24de: Resp: Ja til 25de: Resp: Det hand vel saae Høe Staalet, som omvundet er, udi Stuen, men om samme kunde giøre nogen Skade enten paa Gulv Aaser eller Bielkerne paa Kielderen, hvor Vidnet ey kom, erindrer vidnet ikke. til 26. Resp: vidste ey det omspurgte. til 28. Resp: Ja. til 31te: Resp: det veed Vidnet ey. til 32. Qvæst: Resp: conform qvæstionen. til 38te: Resp: det veed hand ey thi da var hand reyst fra Daniel Frieles Tieneste. 39te Qvæst: besvaret med Ja. til 40de: Resp: at det efter Vidnets beste Erindring var nylig for Juul 1764. til den 41de: qv: Resp: Det Vidnet tit var hos de afgaaende Hope-Gaards Forpagtere og underliggende Gaarders for at bede dem komme til sin Husbond Daniel Friele og med ham slutte en nye accord eller Contract, men de kom dog ikke, og ey erindrer hvad Ord den Tiid bleev talt af dem eller svaret. og da nu dette vidne efter de foranførte qvæst: var examineret, og sammes Svar indhændiget, bleev det af Retten dimitteret. Hvornest Daniël Friele i et og alt Refererende sig til 1767: 393 sin foranførte Procedur og nu i Rette lagde Indlæg, begiærede dette Tingsvidne sluttet, og sig in forma beskreven meddeelt, hvilken af Retten bleev bevilget. Anders Knudsen stevner Andreas Crispinusen med skriftlig Varsel at liide Dom til Fornyelse over een erhvervet Bye-Tings-Dom, afsagt den 17de: Septbr: 1764. alt efter Citationen, som Procurator Jacob Preutz paa Citantens Veigne i Rette lagde, dernest var Comparenten Preutz begiærende at Stevne-Vidnerne Michel Evertsen og Michel Michelsen Sædahl, som nu møder for Retten, maatte admitteres til Stevningens Afhiemling. Retten formerkede at Datum i Stevnemaalet af 19de: Octobr: h: a: maatte være en Feylskrivelse, da samme ved forbemeldte Stevne-Vidner befandtes lovlig at være forkyndt den 21de: Sept: nestleeden efter Paateigningens nærmere Formeld og udviis, der er saa lydende: Hvorefter Stevne-Vidnerne eedelig afhiemlede Stevne-Maalets lovlige Forkyndelse liige efter deres Paateignings udviis. Fuldmægtigen Preutz i Relation af Stevningen, som nu for Retten er afhiemlet, producerede den allegverede Bye-Tings Act og Dom, in originali, og øvrigens, efterdi hand bemerker den Indstevnte ey møder paastoed Laug-Dags Forelæggelse for ham til nestholdende Sommer-Ting. Eragtet. Den lovlig indstevnte og ey mødende Andreas Crispinusen forelægges Laug-Dag til nestholdende Sommer-Ting 1768. Christopher Berentz contra Bastian Reimers efter forrige Tiltale og Laug-dags Forelæggelse af 5te: Maij 1766. mødte Procurator Preutz for Christopher Bærentz og producerede Laugdags Eragtningen beskreven paa sit vedbørlige stemplede Papiir, som findes paateignet den 12te: Sept: nest efter lovligen at være forkyndet, men henseende til, at Citantens Fuldmægtig Procurator Cramer, som den Tiid havde Sagen under Hænder, ved Døden afgik, og Leyligheden ved sidstholdende Sommer-Ting, formedelst andre Sagers Vidløftighed ikke indfaldt, da og Retten desformedelst bleev afbrudt, at Citanten kunde faae denne 1767: 393b perseqveret og i Rette bragt, saa har Citanten Bærentz til i Dag ladet forkynde forberørte Laug-Dags Forelæggelse for indstevnte Bastian Reimers, alt efter den Paateigning som findes anført under Stevne Vidnernes Hænder, hvilke Stevne-Vidner og ere nærværende til Varselens afhiemling. Procurator Reutz indfandt sig for Retten og gav tilkiende, at hand af Sr: Bastian Reimers var anmodet at beobagte denne Sag, og at observere hvad derudj maatte passere, men som hand nu fornam, at denne Sag, som for 1 og 1/2. Aar siden efter første Stevnemaal bleev ført i Rette, nu igien i Rette føres efter en Laugdag fra Retten udstæd, som til sidst afvigte Høste-Ting burde faldt i Rette, saa exciperede hand sig fra at kunde tage til Gienmæhle formedelst saadan mislig Formalitets skyld, som af Citanten selv enten ved Forsømmelse eller i andre Maader er begaaet, og derfor var Comparenten af den Formeening, som hand til Retten indstillede, at denne Sag og Stævning tilligemed Laug-Dagen fra Retten maatte afviises, indtil Citanten den paa Lovlig Maade som skee bør, enten ved en nye Stevning eller Continuations-Stævning forfrisker, og i øvrigt forbeholdt Sr: Reimerses Rett i alle Maader. Preutz under alle lovlige Forbeholdenheder begiærede Sagens udflyttelse til neste Sommer-Ting, da hand imidlertid agtede at begiegne Sagen med Continuations-Stævning. Eragtet. Sagen gives Anstand til nestholdende Sommer-Ting, da det paaligger Procurator Preutz som Fuldmægtig for Berentz at forfriske denne Sag med lovlig udtagen Continuations- Stævning, paa hvilken grund saadan anstand bliver herved bevilget. Borgemæster Fasmer contra Madme: Henrike Sl: Jørgen Reimers og Sønn Bastian Reimers efter forrige Tiltale. Procurator Preutz mødte for Citanten og præsenterede Jaen Anders: Tvedteraas og Hans Hans: ibid: til afhiemling, at have ind varslet benævnte {Person} indstevnte Persohner til i Dag at møde, og at svare 1767: 394 til det paastevnte med det derudinden forhen i Retteførte alt til endelig Doms Sluttning, thi begiærede Comparenten sam/m/e Stevne Vidners Afhiemling, saa fremt ingen af dem imod Forhaabelse, skulle møde, eller ved nogen lade møde for sig. Procurator Reutz var tilstæde for Sr: Bastian Reimers og Moeder {som be} Madme: Reimers, som begge under Benægtelse imod Søge-Maalet, og under all lovlig Reservation af deres Rett, exciperede sig fra at kunde tage til Gienmæhle videre i denne Sag, uden foregaaende nye Stævning, efterdi den ikke er bleven pleyet med saadan lovlig Laug Dag til sidst afvigte Som/m/er-Ting som Forordningen af 19de: Aug: 1735. allernaadigst foreskriver, siden, saadan Laug Dags Forelæggelse fra Retten ikke er bleven dem forkyndt, og de altsaa formeener, at den mundtlige Varsel, som nu sidst er skeet ikke kand holdes lovlig. Preutz for Citanten begiærede Sagen udsadt til neste Sommer-Ting, da hand til samme Tiid agtede at begiegne Sagen med Continuations-Stævning. Eragtet Sagen gives Anstand til neste Sommer-Ting paa Grund af Proc: Preutzes giorde Løfte, om at producere lovlig Continuations-Stævning i denne Sag, og derved samme forfriske til lovmedholdig Behandling, og videre Pleye. Assessor Thomas Løw Preutz efter forrige Tiltale contra Bastian Reimers. Procurator Jacob Preutz paa Citantens Veigne forlangede Sagen udsadt til neste Sommer-Ting, for at begiegne Sagen med Continuations-Stævning, som Retten bevilgede. publiceret Joen Mariagers Bøxel-Seddel til Lars Christiansen Drotningvig paa et Huus i Drotningvig staaende. dat: 30te: Martij: 1767. Udi Sagen paa Justitiens Veigne anlagt mod Jacob Jacobsen Dolvig bleev følgende Kiendelse afsagt: Endskiønt Retten i Gaar afsagde saadan Kiendelse, at denne Sag i Dag skulle optages {til Doms}, saa maatte imod Tanke og Formoedning, Retten staae fra dette sit Forsætt, i henseende de mange deels gamle deels nye til dette Ting indstevnte Sagers skyld, der i Dag har været paaraabt og agerede, som har traineret Tiiden saa langt ud, at Dagen desaarsage er forløben, hvorfore Retten 1767: 394b af foranførte Aarsage fandt fornøden at optage denne Sag til Doms til det berammede udsættelses Ting, som er determineret at holdes her paa Møllendahl den 4de: Nov: førstkommende, til hvilken Tiid og Stæd, saavel Laug-Rettet, Actor Fogden Hejberg, som og den Indstevnte Jacob Dolvig sig betimelig om Morgenen haver at infinde, for Dom udi denne Sag at anhøre. Derefter fremkom de 2de: Opsiddere paa gaarden Øvre Natland under Matriculens No: 76. navnlig Mons Larsen, og Bottel Andersen med ærbødighed for Retten, tilkiendegivende med Væmodighed det deres paaboende Gaards Huuser nemlig Stuen de havde tilsammen, 2de: Boer, 1. Ildhuus og 1. Floer den 21de: Maij: om Natte Tider Klokken omgefæhr 2. Slætt, bleev lagt i Aske, tilligemed 16. Faar forbemte: Bottel Anders: tilhørende, som var i Flooren, foruden Madvahrer og Klæder nest alt hvad de kunde eye; De declarerede dernest at have i sinde at stræbe med Huusernes Opbyggelse at i standsætte, saavidt deres ringe Kræfter efterhaanden kunde formaae og vedblive deres gaarders Bruug, som for Mons Larsen er 1. Løb Smør i Skatteskyld, men i Landskyld 1. pd: 21 Mark Smør 1/2. Huud og for Bottel Andersen ligesaameget; Thi forlanget og ydmygelig anmoedet de Retten om et lovlig Tingsvidne herom, paa det efter allerunderdanigst Ansøgning, og forventende Høy Kongel: Naade kunde blive befriet \for/ og eftergivet 2de: Aars Kongel: Ordinaires Skatter af deres paaboende Gaarde-Parter. Det forlangte Tings-Vidne bleev af Retten bevilget dem beskreven at meddeeles, da baade Lehnsmand og Laug Rett det anførte og passerede contesterte. publiceret Johannes Johannesens Odels-Skiøde til Johannes Ellingsen Lohne paa 2. pd: 6. M/arke/r Smør og 1. Mæhle Malt udi Gaarden Logne. dat: 7de: Octobr: 1767. vid: fol: 555. Den 6te: Octobr: a: ej: bleev Retten med samme Laug Rett sadt, og bleev da 3de: Gange paa Tinggaarden paaraabt, om nogen enten pro eller contra møder udi den af Knud Zachariasen mod Madz Unneland og Sønn tilligemed Anders Olsen og Sønn anlagde Sag, men maatte Retten erfare det ingen af de paaraabte mødte, hvorfore denne Sag faaer beroe indtil videre, da Citanten, om hand agter samme at proseqvere, faaer den med nye Continuat: Stævning begiegne. Udi Sagen af Velædle Hr: Borgemæster Fasmer anlagt mod Sr: Daniël Friele og Madme: Christensen mødte Procurator Brose for Contra-Citanterne og vilde fornemme, om Hoved-Citanten eller nogen paa hans Veigne møder. Hvorefter Retten beordret Skydz-skafferen Michel Sædahl 3.de: gange at paaraabe ude paa Ting-gaarden, om enten Hoved-Citanten selv eller nogen paa hans veigne møder, men maatte erfares det ingen mødte paa hans Siide. 1767: 395 Procurator Brose derefter for Contra-Citanterne, som forlængst har sluttet denne Sag til Doms, i henseende til at Hoved-Citanten, som selv har begiæret Sagen udsadt ey nu møder eller lade møde, efter at {Ho} Contra-Citanterne deels selv, deels ved Comparenten de 2de: første Dage af dette Ting haver været her tilstæde, for at vænte paa, at Hoved-Citanten skulle æske \H:/ Sagen i Rette, maatte nu, da denne Sag nu i Dag, som den sidste Ting-Dag er den sidste, som føres i Rette, paatrænget Dom, efter Contra-Citanternes forlængst udførte Procedur, og det under Benægtelse af alt hvad Hoved-Citanten der imodstridende og ellers uden Beviis har forebragt, sampt med videre Paastand, om Tillæg i Omkostningerne, hvilke Hoved-Citanten har forøget ved Vidløftighed og Sagens Udhal med 20 rdr: Hoved-Citanten bleev atter ude paa Ting-Gaarden 3de: Gange paaraabt, men mødte ikke, hvorfor Procurator Brose saameget meere paatrængede sit forrige. Eragtet: Denne Sag optages til den 4de: Novbr: førstkom/m/ende, da udsættelses [Ting?] er determineret her paa Møllendahl at holdes, da begge Parter til den Tiid og Stæd sig haver at indfinde. Da nu ey fleere Sager eller Documenter denne sinde fremkom for Retten efter Paaraab; til dette Ting, bleev Laug-Rettes-Mændene, som til Retten at betiene for tilkommende Aar 1768, ere opnævnte, saaleedes anførte sc: 1. Peder Nielsen Houge, 2. Mons Jacobsen ibidem, 3. Ole Jacobsen Sæhlen, 4. Mons Nielsen Haaland, 5. Størch Pedersen Søevigen, 6. Ole Anders: Nord-Eyde, 7. Poul Monsen Hornes, og 8. Arne Monsen Søraas. Fogden Hejberg begiærede at Retten i Protocollen vilde annotere, det Anders Ingebrictsen Fyllingen fremstoed for Retten og i den heele Rettes Paahør ey alleene brugte u-anstændige Ord med Sværgen og Banden, men end og beskyldede Fogden for at hand havde giort hannem Urætt med Skatter- 1767: 395b nes Oppebørsel for hvilke Beskyldninger hand {i denne Aften} lovligen agter at tiltale ham; Restancen for indeværende Aars sidste Termins udestaaende og ubetalte Ordinaires Kongel: Skatter beløber af dette Skibreede 801 rdr 2 mrk 4 s:
Ahlenfith Skibreede. Anno 1767. den 9de: Octobr: bleev Retten til almindelig Høste-Tings Holdelse sadt med Ahlenfith Skibreedes Almue paa Tingstædet Alverstrømmen, i Overværelse af Deres Kongel: Majts: Foged Velædle Hr: Christen Hejberg, og de Retten for dette Aar opnævnte 8. Laug-Rettes-Mænd hvis Navne Fol: 339. findes anførte, der alle mødte undtagen Michel Nore Titland, i hvis Stæd, som død, er Arne Hansen Tvedten udnævnt Retten at besidde. Og bleev derefter de samme Kongel: Breeve, Forordninger og videre høye Ordres her publicerede som ved foregaaende Sartors Skibreede. Hvad saavel de skyldsadte, som andre smaae Kal-qverner her i Skibreedet angaaer, da declarerede baade Lehnsmand og Laug-Rett, at her ere ey fleere Qverner at ansætte til Skatt {he} end de som allereede forhen ere ansadte, og for Resten ere de øvrige af saa ringe Importance, at de ey til mindste Skilling i Skatt, da de fleeste ey kand bruges og mahles paa uden ved et overmaade stoer og hastig Vandfald i Bekkene hvor de ere beroende. Dernest publiceret 1. Skifte-Breev forrettet den 13de: April 1767. paa gaarden Soltvedt, efter afgne: Hans Rasmusen vid: f: 2. Ditto forrettet Do: Dato paa Gaarden Titland, efter afgne: Liva Torbiørns Datter. vid: fol: {3.} Ditto forrettet den 19de: Junij 1767. paa Gaarden Schottsund efter afgne: Ole Halvorsen vid: fol: skal publ: for Echanger Skibr: 4. Ole Bleges Bøxel-Seddel til Erich Erichsen paa 1/2. Løb Smør og 1/2. Tønde Malt udi gaarden Hielmetvedt. dat: 9de: Maij: 1767. med Rev: ej: dat: 4. Magister Ludvig Daaes Ditto til Kolbeen Baltzersen paa 1/2. Løb Sm: og 1/2. Tønde Malt udi gaarden Søre Feste. dat: 24de: Martij. med Revers ej: dat: 5. Lars Jacobsens ham af Lieut: Krog paa Frue Knagenhielms veigne meddeelte Bøxel-Seddel paa 1 Løb Smør 1/2. Tønde Malt udi gaarden Øvre-Tvedt. dat: 1. Septbr: 1767. med Rev: ej: dat: 6. Ditto af Ditto til Peder Larsen paa 1. b/ismerpund Smør 1/2. Tønde Malt udi gaarden Alver, Frue Knagenhielm tilhørende, dat: 1. Sept: 1767. med Rev: ej: d: Fogden Hejbergs Fuldmægtig Jacob Jørgen Kastrup fremstoed for Retten og tilkiendegav det hans Principal Velbemte: Hr: Fogden Hejberg i Anleedning af hans Høy-Velbaarenhed Hr: Stift-Befalings-Mand Scheels ham tillagde høye Ordre under 20de Junij: a: c: med mundtlig Varsel til dette Ting har ladet indkalde 1767: 396 Ole Monsen Spurcheland, Lars Larsen Todtland, og Aschild Sieurs: ibid: alle 3. som Biergere af det i dette Aars Foraar den 26de: eller 27de: Martij paa en liden Holme eller Sand-grund i Fedje-Fiorden fundne Fustage fransk Brendeviin, for derom at giøre nøyere Forklaring og Dom at liide, men i henseende der ved Stevnemaalets Forkyndelse skal være forbigaaet, at stevne dem til Dom samt Clemmet Hansen Rosnes /: hvem af berørte Biergere modtoeg det fundne Fustage Brendeviin :/ ikke endnu nogen Forklaring dets angaaende har aflagt, ikke heller de til Sagens og Omgangens Oplysning med bemte: Fustage Brende-Viin paa Clemmet Hansens Siide indkaldte Vidner ere afhørte, som baade disse og Clemmet Hansen selv sorterer under Radøe Skibreede, og for hvilket Skibreede først skal holdes Ting anstundende 22de: hujus; Saa Reserverede Comparenten sig alleene til nestkommende Aars Sommer-Ting med Continuations-Stævning nærmere lovlig at indkalde bemte: Biergere, og til den Ende begiærede Sagens anstand, hvilket af Retten bleev bevilget. publiceret de Militaires Skifte-Forvalteres udi Hr: Capitain Johan Christopher Steens afdøde Frues Boe, sc: Capts: Growe, Friderich Christian Holck, og Severin Hvids Auctions Skiøde til Anders Peders: Fæste og Stephen Bessesen paa Giæstgiver-Huusene i Brudeknappen. dat: 12te: aug: 1767 vid: fol: Dernest bleev de sædvanlige Bielagere til Fogdens Regenskabs Bielag fremlagt og examineret: 1. Om her er i dette Skibreede fisket noget i dette Aar, hvortil af Lehnsmand og Laug Rett bleev svaret, at her vel er fisket i Rylandsvaagen noget lidt, men ey saa meget, at deraf {at deraf} Skillingen i Skatt kand svares eller paalægges 2. De sædvanlige 15ten qvæst: som fra 1. til 14de blev besvaret med Ney, og 14. med 15de med Ja. Derefter publiceret 1. Ole Olsens Skiøde til sin Svoger Ole Hansen Nesse paa 4 1/2. M/ark Smør og 3. Kander Malt i gaarden Nesse. dat: 2den: Septbr: 1767. vid: fol: 556. 2. Ole Bergesen Lechnesses Ditto til Ole Rasmusen Bysem paa 7 1/2. M/ark Smør og 1. pd: i gaarden Lechnes dat: 10de oct: 1767. vid: fol: 556. 3. Hr: Lyder Johan Smiths Bøxel-Seddel til Halvor Pedersen Sæve paa 1/2. Løb Smør og 6. Kander Malt udi gaarden Kinnes. dat: 11te: Maij: 1767. med Rev: ej: dat: 4. Erich Danielsen Mølcheraaens med fleeres Ditto til Johan/n/es Aschilds: Ø: Mundahl paa 24. M/ark Sm: 1/2. Faar i Gden: Grøtvedt. dat: ej: med Rev: 1767: 396b 5. Gullichs Larsen Søre Fosses Obligation til Valentin Fasmer aflyst. dat: 16de Martij 1764. stoer 99 rdr: Da nu ey fleere Documenter eller Sager efter Rettens Paaraab denne sinde fremkom for Retten, bleev de sædvanlige Bielagere til Fogdens Regenskab fremlagte til Rettens Attestation. Laug Rettes Mænd for tilkommende Aar 1768. opnævnes følgende sc: 1. Ole Sieursen Ryland, 2. Jens Magnesen Alver, 3. Rasmus Bergesen Hopland, 4. Knud Andersen Elsaas, som nye, da af de gamle, og i Mangel af nye bliver paa nye udnævnte at betiene Retten 5. Anders Bastesen Møchelthun, 6. Christian Nielsen Walde, 7. Ole Hans: Nesse, og 8. Anders Olsen Hilland. Restancen for de ubetalte inde værende Aars Skatter for den sidste Termin, beløber af Ordinaires for dette Skibreede til den Summa 289 rdr 4 mrk 3 s.
Guulens Skibr: Anno 1767. den 12te Octobr: bleev Retten til almindelig Høste-Tings Holdelse, sadt med Guulens Skibreedes Almue paa Tingstædet Schierjehavn, i Overværelse af Deres Kongelig Majts: Foged Velædle Hr: C: Hejberg. og de Retten for dette Aar opnævnte Laug-Rettes-Mænd, hvis Navne fol: 343. findes anførte, der mødte alle, undtagen Erich Einersen Øst-Guulen, som er død, og i hvis Stæd, Mons Rasmus: Øvre Oppedahl igien er denomineret at besidde Retten. Og bleev derefter de samme Kongel: Forordninger, Breeve, og videre høye Ordres her publicerede som ved nest forrige Ahlenfith Skibreede. Her i Skibreedet er ingen Qverner af den Bonitè og Importance at nogen Skatt eller Skilling deraf i ringeste Maade kand paalægges eller svares, da samme ere smaae Bekke- og Kall-Qværner, der undertiden kand hielpe sig selv med Mahlning til Huus-Fornødenhed, og neppe det. Dernest publiceret 1. Skifte-Breev forrettet paa Gaarden Haveland den 6te: Aprill 1767. efter afgne: Joen Michelsen vid: fol: 2. Ditto passeret den 8de: Maij: 1767. paa Gaarden Stegalsvig efter afgne: og paa Søen borte blevne Ole Stephensen. vid: fol: 557. 3. Hr: Thomas Sommers Bøxel-Seddel til Henrich Hansen Tunsberg paa 27. M/ark Smør og 9. M/arke/r Fisk i Gaarden Lie. dat: 20de: Sept: 1767. med Rev: ej: dat: 4. Ditto af Do: til Peder Hansen Lie paa 27. M/ark Smør og 9. M/ark Fisk i gaarden Lie. dat: 19de: Sept: 1767. med Rev: ej: dat: 5. Joen Mariagers Do: til Claus Clausen paa 1. Løb Smør i Gaarden Øst-Guulen. dat: 10de: Julij 1767. med Rev: ej: dat: 6. Skiftebreev forrettet den 6te: Aprill 1767. paa gaarden Haveland efter afgne: Mons Michelsen. vid: fol: 557. Fogden Heibergs Fuldmægtig Monsr: Jacob Jørgen Kastrup anmelte det hans Principal Velbemte: Hr: Fogden Heiberg i Anleedning af een til ham kort for Tingets Holdelse her fra Skibreedets Lehnsmand Hans Henrichsbøe indkommen anmeldelse har funden sig beføyet paa Justitiens veigne her til Tinget med mundtlig Varsel lovlig at 1767: 397 lade indkalde Mons Monsen Hope, som den der efter almindelig Rygte /: skiønt ingen Angivelse fra vedkommende Sogne-Præst er Fogden indløben :/ atter som gift Mand udi sit lovlige Egteskab skal have bedrevet Hoer og anden Gang besvangret Pigen Agaathe Niels Dr: Hand derfor Gierningen at tilstaae, beviisligheder og Paastaad derom at anhøre og Dom at liide. Hvad Qvinde-Mennisket Agaathe Niels dr: angaaer, da er hun ligeleedes til dette Ting med mundtlig Varsel vorden lovligen stevnt til Undgieldelse og Dom for sin Forseelse. Comparenten formoedede altsaa at begge berørte indkaldte Leyermaals Begiengere møder, og derfor begiærede de maatte blive fremkaldte til Examination og Tilstaaelse udinden dette paastevnte og af dem anden Gang med hinanden bedrevne Leyermaal, men forinden erindrede Comparenten, at Stevne-Vidnerne Eedelig maatte afhiemle Stevnemaalet. Stevne-Vidnerne Ole Larsen Loveide, og Ole Michelsen Frøsetter bleev dernest paaraabte, som mødte og eedelig afhiemlede Stevnemaalets lovlige Forkyndelse for de 2de indstevnte Leyermaals Begiengere, for hvem de lovligen 14 a 16. Dage her for har forkyndet ovenmeldte Mundtlige Stevnemaal, til dette Ting, Tiid, og Stæd at møde. Hvorefter Retten vilde fornemme om nogen af de Indstevnte møder, hvis Aarsage Leyermaals Begiengeren Mons Mons: Hope bleev paaraabt, der mødte vedtagende lovlig Varsel, som for Retten tilstoed og bekiendte, det hand anden gang i sit Egteskab har bedrevet Hoer med qvinde Mennesket Agaathe Niels Dr: som ongefæhr for 6 á 8. uger siden er kommen i Barsel-Seng med 1. Sønn, som endnu lever, og tilligemed Moederen Agaathe Niels Dr: er hos den Indstevnte bemte: Mons Monsen Hope og i hans Huus; videre declarerede forbemte: den Indstevnte Mons Hope det hand før Pintse dags Tiiden har staaet aabenbare Skrift og udstaaet Kirkens Disciplin længe forinden Leyermaals Begiengeren Agaathe Niels Dr: kom i Barsel-Seng forberørte Tiid. Den indstevnte Agaathe Niels Dr: bleev ligeleedes paaraabt men ey mødte. Kastrup dernest loed tilføre at, som hverken den fornødne undersøgnings Forrettning udi Mons Monsen Hopes 1767: 397b Boe eller andre fornødne Beviisligheder til Sagens Oplysning her til Tinget formedelst Tiidens Korthed har været at erholde, maatte og formerke, at Qvinde-Mennesket Agaathe Niels Dr: ikke endnu møder, maatte des formedelst begiære Sagens Anstand til nest kommende Aars Som/m/er-Ting, til hvilken Tiid hand og erindrede om Laugdag for den ude blevne Agaathe Niels Dr: Eragtet Den lovlig indstevnte og ey mødende Agaathe Niels dr: forelægges Laug Dag til nestholdende Sommer-Ting 1768. til hvilken Tiid Leyermaals Begiengeren Mons Monsen Hope herved paalægges da at møde, for Dom i denne Sag at anhøre. Hr: Thomas Sommer Sogne Præst til Evenvigs Præstegield fremleverede ved Lehnsmanden Hans Peders: Henrichsbøe en skriftlig Missive under 10de: Oct: 1767. hvorudi hand tilkiendegiver til dette Ting, Tiid, og Stæd, med mundtlig Varsel lovlig at have indkaldet Ole Olsen Lille Nordahl, men nu boende paa Gaarden Nord-Guulen, hvorhen hand i Aaret 1766. uden nogen lovlig Opsigelse til Beneficiarium forbemte: Hr: Thomas Sommer, har henflyttet, efter at hand allereede havde saaet, da hand desaarsage forloed Huuserne den Gaarde Part tilhørende i en slet Tilstand, til hvis Reparation hand belovede Hr: Sommer som Beneficiarius i Aaboed 3 rdr: hvilke hand ey efter lovlig Varsling siden har indfunden sig at betale. Videre bleev den i forbemte: Missive af Citanten opførte Reigning stoer 4 rdr 4 mrk 11 s: hvorunder tillige Aaboeden er indbefattet, i Retten fremlagt med 6 s: til Stempl: Papiirs Belæg, ved Lehnsmanden Hans Henrichsbøe. alt til saavel Doms Erhvervelse over bemte: Ole Olsen, som og til denne foraarsagede Processes Omkostningers skadesløse Erstattning. Stevne-Vidnerne Lehnsmand Hans Henrichsbøe, og Skafferen Sven Hansen Lund fremstoede dernest og eedelig afhiemlede Stevnemaalets lovlige Forkyndelse, for den Indstevnte Ole Olsen Lille Nordahl. Forbemte: Missive og Reigning er saa lydende: Den Indstevnte Ole Olsen Lille Nordahl bleev dernest af Retten paaraabt, som vilde fornemme om hand mødte. Thi fremstoed hand efter Paaraab for Retten og anmel- 1767: 398 dede, det hand aldrig har nægtet eller vil nægte at betale forestaaende Reigning stoer 4 rdr 4 mrk 11 s: og for Resten havde hand intet mod Kravets Rigtighed, undskyldende det ey var af Modvillighed men Uformuenhed saadan udeblivelse med Betalningen existeret og foraarsaget, hvis Aarsage hand ærbødig anmoedede Retten, at vilde under alvorlig Løfte til strax efter Nye Aar at betale Fordringen som og denne foraarsagede Processes Omkostninger med 1 rdr 6 s tillade at denne Sag ey maatte optages til Doms, men maatte, paa Grund af ovenmeldte giorde Løfte, som hand {imod} i Mangel af nøyagtig Opfyldelse, underkaster sig at staae lige aaben til neste Sommer-Ting, vorde ophævet, da hand herom forventede Rettens behagelige Eragtning: Da Debitor {og} den Indstevnte Ole Olsen Lille Nordahl inden Retten har declareret og belovet at ville erlægge og betale til Creditor Hr: Thomas Sommer ey alleene den paastevnte Fordring 4 rdr 4 mrk 11 s: men end og denne Processes Omkostninger med 1 rdr 6 s:, til strax efter Nye-Aar anstundende Aar 1768., saa bliver paa grund heraf og hans giorde Løfte denne Sag paa forestaaende Conditioner ophævet. Gregorius Grimstad fremleverede for Retten en Ulve Pels eller Skind, som hand med andre paa Søen ved Hilles-Øerne har slaaet ihiel, og hvorfore hand, i følge Forord: af 8de: Maij 1733 forventede af Fogden godtgiort for Skuddet 2 rdr: som hand inden Retten bekom og af Fogden bleev ham overleveret; hvilket herved protocolleres, paa det Fogden, efter en af Stift-Amtmanden approberet Ligning, kand samme siden hos Almuen incassere og paa Mandtallet Repartere. Dernest publiceret 7. Rasmus Thøgersens Skiøde til Ole Andersen paa 1/2. Løb Smør udi Gaarden Myhre. dat: 7de: Martij: 1767. vid: fol: 557. 8. Mons Monsen Hopes Do: til Hans Einersen Arekletten paa 1/2. Pd: Smør i Gaarden Arekletten. dat: 12te Oct: 1767. vid: fol: 556. 9. Johannes Nørlands Do: med fleeres til Lars Olsen paa 12. M/arke/r Smør 1/2. Faar udi Gaarden Trodahlen. ej: dat: vid: fol: 556. 10. Hr: Rennords Bøxel-Seddel til Niels Olsen paa det halve Bruug i Gaarden Halsvig, som er 1. Pd: 6. M/ark Smør. dat: 14de: Apr: 1767. med Rev: ej. 11. Joen Mariagers Do: til Joen Jevlesen paa 2. b/ismerpund og 12. M/ark Smør i gaarden Øvre Grinde. dat: 15de: Aprill: 1767. med Rev: ej: dat: Her er i dette Skibreede ey fisket noget, som til Skatt kand ansettes af Laxe Kastet ved Frøsetter. De sædvanlige 15 qvæst: bleev af Almuen besvaret ved Examinationen. den 1ste 2det 3de 4de 5te Ney. til 6te Resp: det Drengerne hos Præsten navnlig 1767: 398b Henrich Hansen, Elling Anbiørnsen, Ole Larsen, Joseph Poulsen tienende hos Hr: Sommer og i Præste gaarden har solgt brende viin og Tobak, og dermed om Søndagene holdt Handel. Thron Colbeensen Sandnes Strandsidder holder ligesaadan Handel ved Sandnes Kirke. til den 7de: Post Resp: her i Skibreedet opholder sig en løs og ledig Karl Anfind Larsen Kalhovde der handler med Heste, Slagtefæe etc: de øvrige Poster bleev i aar som forgangen besvaret. Da nu ey fleere Sager eller Documenter denne sinde frem kom, efter Paaraab, for Retten, bleev de sædvanlige Bielagere til Fogdens Regenskab fremlagte til Rettens Attestation. publiceret Peder Dedekens Bøxel-Seddel til Niels Andersen paa 8 1/4. M/ark Smør i Gaarden Kielbye. dat: 30te Maij 1766. med Rev: ej: d: Laug-Rettes-Mænd for tilkommende Aar 1768. opnævnes følgende: 1. Hans Hansen Miømnen, 2. Jetmund Pedersen Grimen, 3. Jetmund Anders: Willesvig, 4. Hans Olsen Wesetvig, 5. Niels Olsen Slengesoll, 6. Hans Hansen Nørland, 7. Magne Monsen Schuggedahl, og 8. Jørgen Stephensen Soleim. Restancen for indeværende Aars sidste Termins Kongel: ordinaires Skatter beløber til den Summa 180 rdr 4 mrk 9 s
Lindaas Skibr: Den 16de: ejusd: [1767] bleev Retten til almindelig Høste-Tings Holdelse sadt med Lindaas Skibr: Almue paa Ting stædet Alverstrømmen i Overværelse af deres Kongel: Majts: Foged, og de Retten for dette Aar opnævnte Laug-Rettes-Mænd, hvis Navne folio 340. findes anførte, der alle mødte og vare nærværende. Thi bleev dernest de samme Kongel: Forord: og videre høye Ordres her publicerede som ved nest forrige Guulens Skibr: Her i Skibreedet er ingen Qverner eller Møller af den Importance at de enten kand skyldsettes til Skatts Svarelse, eller de som allereede tilforn ere skyldsadte kand paalægges mindste Skilling meere end de ere anførte for. Dernest publiceret 1. Skifte-Breev forrettet den 10de: Aprill 1767. paa Gaarden Hodneqvam efter afgne: Ole Iversen. vid: fol: 2. Do: forrettet Do: Dat: paa Do: Gaard efter afgne: Haldor Peders: vide fol: 3. Do: forrettet den 17de Junij 1767. paa Gaarden Sæveraas efter afgne: Kari Johannes dr: vid: fol: 4. Do: forrettet den 15de: Junij: a: ej: paa Gaarden Leervog efter afgne: Brithe Besses dr: vid: fol: 5. Claus Bagers Bøxel-Seddel til Sieur Pedersen paa 12. M/ark Sm: og 12. M/arke/r Fisk \og 4 Kder: M:/ i Gaarden Østreim Laugstoelen benef: dat: 10de Nov: 1766. med Rev: ej: dat: 6. Halsteen Nielsen Lauaases Skiøde til Ole Erichsen paa 12. M/ark Sm: og 10. Kder: Malt udi gaarden Sundsbøe. dat: 17de: oct: 1767. vid: fol: 7. Jacob Monsen Øvraases med fleeres Do: til Arve Erichsen paa 12. M/ark Smør og 6. Kder: Malt udi Gaarden Hodneland. ej: dat: vid: fol: NB. indberegnet den Part Kiøberen selv har arvet. 8. Baar Johannes: Fammestads Do: til Johannes Baarsen [paa] 13 1/2. M/ark Sm: 1/8. Faar og 6. Kander Malt i gden: Fammestad dateret 17de oct: 1767. vid: fol: 1767: 399 9. Michel Mons: Schodvens Pante-Obligation til Ole Knuds: Fyllingen Lehnsmand for Echanger Skibreede, stoer 40 rdr: dat: 24de: Novbr: 1766. vid: fol: De sædvanlige og aarlige Tings-Vidner bleeve dernest examinerede, og declarerede derefter Almuen og Laug Rettet, at intet dette aar fisket enten af Sild eller Lax, hvoraf Skatt kand svares. Videre de sædvanlige 15. Poster examineret, og til 1. 2. Resp: Ney, til 3de: her er ey meere Vrag funden end det som paa Sommer-Tinget bleev anmeldet og anført, som funden her i Skibreedet af fremede uden for Skibreedet. da samme bestoed af 1. Fustage Eddike funden af Ole Niels: Muulen, og Niels Hansen Stochholm, og 1. Ditto fransk brendeviin af 2de: Mænd i Ahlenfith Skibreede funden. de øvrige qvæst: bleev besvaret som forgangen Aar. publiceret 10. Clemmet Hansen Røsnesses Bøxel-Seddel til Ole Johannesen paa 22 1/2. M/ark Smør og 15. Kder: Malt i gden: Førland. dat: 17de: oct: 1767. med Rev: ej: dat: 11. Do: af Do: til Johannes Olsen paa 22 1/2. M/ark Smør og 15. Kder: Malt i Do: Gaard. dat: ej: med Rev: ej: dat: Da nu ey fleere Documenter eller Sager denne Sinde fremkom for Retten, bleev de sædvanlige Bielagere til Fogdens Regenskab fremlagde til Rettens attestation. Restancen for de udestaaende Kongel: Ordinaires Skatters sidste Termin beløber for indeværende Aar af dette Skibreede til den Summa 607 rdr 3 mrk Laug-Rettes-Mænd for tilkommende Aar 1768. opnævnes følgende: sc: 1. Christian Monsen Hopland, 2. Iver Arnes: UdKiilen, 3. Magne Michels: Monsløb, 4. Jens Ditlevsen Monstad, 5. Niels Larsen Brunsland, 6. Anders Mons: Nataas, 7. Christian Knudsen Hope, og 8. Mons Iversen Schoue.
Herløe Skibreede Den 19de: ejusdem [1767] bleev Retten til almindelig Høste-Tings Holdelse sadt med Herløe Skibreedes Almue paa Tingstædet Alverstrømmen i Overværelse af Deres Kongel: Majts: Foged velædle Hr: Christen Hejberg, og de Retten for dette Aar opnævnte Laug-Rettes-Mænd, hvis Navne fol: 342. findes anførte, der alle efter Paaraab mødte og vare nærværende. Hvorefter de samme Kongel: Forordninger og videre Høye Ordres her bleev publiceret, som ved nest foregaaende Lindaas Skibreede. Her i Skibreedet er ingen uden smaae Kall-Qverner som {hverken} \ey/ kand anføres til Skatt af de u-skyldsatte, da derimod de faae skyldlagde ey kand taale saa langt fra Paalæg, at de heller fortiente Aftag og Forlindring. 1. Aflyst og udslettet Ide Marie Salig Herman Wulfs Pante-Obligation under 13de Novbr: 1754. til Christian Olsen Bony, stoer 60 rdr:, men da sam/m/e er den (ope rum) transporteret til Jaen J: Frøchen, som paa samme har teignet sin Qvittance under 13de: Septbr: 1767., bliver den herved udslettet af Pante-Bogen fol: 511. 1767: 399b 2. Aflyst og udslettet Dittos P: Obligation \stoer 160 rdr:/ til nærværende Pandthaver Hr: Krigs-Raad Claus Wilhelm Korn under 31te Janv: 1750. hvilken først var udstædet til Hr: Assessor J: Lowson, og det i følge Creditor bemte: C: W: Korns paateignede qvittance under 24. Sept: 1767. vid: fol: 411. 3. Aflyst og udslettet Dittos P: Obligation til Hr: Krigs Raad Korn stoer 68 rdr: i følge hans paateignede Qvittance under 24. Sept: 1767. sam/m/e var dat: 14. Oct: 1764. vid: fol: 429. Ole Michelsen Kraagaas bandte for Retten hvorfor hand bleev dømt at bøde til Sognets Fattige 4 s: med Advarsel ey oftere saaleedes at bande, som inden Retten bleev til \de/ Fattige betalt. 4. Kongel: Skiøde for Claus Lampe paa Aschøens Kirke i Nordhords Fogderie dat: Kiøbenhavns Kongel: Residents-Sted den 27de: Janv: 1767. vid: f: og Christiansborgs Slott. vid: fol: 5. Høy-Kongel: Bevilling for Claus Lampe paa et Kroehold og Giestgiverie ved Stædet Strudshavn. dat: Friderichsberg. d: 23de Sept: 1766. vid: fol: 6. Skifte-Breev forrettet den 2den [..?..] 1766. paa gaarden Hielmen efter afgne: Michel Halvorsen, som den 23de: Martij 1767. er sluttet vid: fol: 7. Do: forrettet den 15de Aprill 1767. paa gaarden Søre-Aadland efter afgne: Niels Andersen. vid: fol: 8. Marie Magrethe Sl: Hans Frorops P: Obligation til Sr: Claus Lampe, stoer 98 rdr: med 1ste: Prioriteth dat: 1.ste Maij 1767. vid: fol: 9. Johan Garmanns Auctions-Skiøde til Velbyrd: Hr: Consul Alexander Wallace paa 1. Løb Smør i gaarden Toft. dat: 29de Maij: 1767. vid: fol: 10. Alexander Wallaces Bøxel-Seddel til Thomas Johannesen paa 16. M/arke/r Smørs Leye i Gaarden Hennøe. dat: 15de Decbr: 1766. {med Rev: vid: fol:} med Rev: 11. Do: af Do: til Magne Christiansen paa 8. M/ark Smør i gaarden Hennøe dat: 15de: Decembr: 1766. med Rev: ej: dat: 12. Skifte breev forrettet den 13de: Junij 1767. paa gaarden Rong efter afgne: Marthe Anders dr: vid: fol: 13. Stinchie (Hinchie)? Sl: Poul Mejers Bøxel-Seddel til Johannes Larsen paa 16. M/arke/r Smør i gden: Herløevæhr. dat: 1ste: Aug: 1767. 14. David Frichs Do: til Tønnes Andersen paa 18. M/ark Fisk i Gden: Hetlevig. dat: 2den: Septbr: 1767. 15. Knud Mons: Brevigs Do: til Niels Knuds: paa 16. M/ark Fisk i Do: gaard Brevigen. med Rev: dat: 19de oct: 1767. 16. Hr: Wilhelm Frimans Do: til Hermund Tollefsen paa 18. M/ark Smør i Skatteskyld, og i Landskyld 9. M/ark Smør og 9. Kder: Malt udi gaarden Schiellanger. dat: 26de: Maij: 1767. med Rev: ej: dat: Derefter fremstoed for Retten Mathias Olsen Oën og væmodelig tilkiende gav, det hans Hustrue Giertrud Michels Dr: med den beklagelige Spedalske Svaghed er behæftet, og til Beviis derpaa producerede Forstanderen for Hospitalet i Bergen Sr: Herman Loddings sig meddeelede Qvittering under 3die: Aug: 1767., i henseende, at Indlemmelses-Pengene for bemte: Giertrud Michels dr:, som med den Spedalske Svaghed er behæftet, er for første Termin af Comparenten forbemte: hendes Mand Mathias Olsen Oën betalt med 18 rdr:, Men da hans Omstendigheder ere saa fattige og usle, at hand saa langt fra at kunde nu udreede de Resterende 18 rdr: for sidste Termin, heller snarere trænger som en fattig Mand til Hielp i sine Kum/m/erfulde Omstendigheder, hvis Aarsage hand anmoedede Retten 1767: 400 vilde tilspørge saavel Laug-Rettet, som meenige Almue, om dem ikke saadanne hans ringe Vilkaar og Omstendigheder noksom er bekiendt, hvortil baade Laug-Rettet og Almuen svarede, at eftersom hand gandske reedelig har stræbet at forskaffe og betale den 1ste: Termin, saa veed de nok tilfulde at hand umuelig kand udreede den 2den:; Thi forlangede Comparenten Mathias Oën herom et lovskikket Tings-Vidne sig beskreven meddelt, paa det de for den/n/e sidste Termin udfordrende Indlemmelses-Penger som Rester med 18 rdr: paa Amtet kunde Reparteres, og derefter til forbemte: Forstander betales, hvilket af Retten bleev bevilget. Fogden Hejberg ved sin Fuldmægtig Jacob Jørgen Kastrup gav tilkiende, det hand paa Grund af Anmeldelse fra Skibreedets Lehnsmand Rasmus Dahle og til følge Hans Høy-Velbaarenheds Hr: Stifts-Befalings Mand Scheels Ordre under 7de: Septbr: h: a: her til dette Ting har ladet indkalde med mundtlig Varsel, Opsidderne paa gaarden Hennøe, nemlig Ole Jansen, Hans Johannesen, Magne Christiansen, Niels Monsen, Mons Nielsen, og Thomas Johannesen, samtlige til at giøre Forklaring angaaende den af dem i dette Aars Sommer fundne Hval, der om, og om deres Omgang og Medfart med samme Hval at høre Vidner og endelig efter Beskaffenheden Dom. til Vidner ere stevnte under Lovens Falsmaal Johannes Monsen Hennøe, Hans Olsen Lyngøen og Johannes Hansen ibidem. Comparenten formoedede ellers at de samtlig indkaldte Hennøe-Mænd nu møder for Retten, og til den Ende begiærede dem først fremkaldet til Examination og Forklaring, hvor, hvad Tiid, hvorleedes, i hvad Stand, og hvad omgang og Medfart de {havde} \fandt og havde/ med berørte Hval. Stevne-Vidnerne Lehnsmand Rasmus Dahle og Erich Olsen Dahle fremstoede dernest for Retten og eedelig afhiemlede Stevnemaalets lovlige Forkyndelse, saavel for forbemte: Indkaldte og paagieldende, som og for de foran paaberaabte Vidner alle med 14. Dags Varsel. Kastrup erindrede endnu at ikkun de 3de: først benævnte Hennøe Gaards Beboere, nemlig Ole Jansen, Hans Johannesen, og Magne Christiansen skal have fundet Hvalen, men de samtlige skal dog derefter have benyttet sig af samme, bad ellers, at Retten vilde formane dem samtlige til saadan Forklarings Aflæggelse, der i alle deele med Sandhed kand bestaae, og de selv med uskadt Samvittighed vedstaae. 1767: 400b Dernest bleev de før paaraabte Hennøe Beboere for Retten fremkaldet, som efter at alvorlig Formaning dem af Retten var givet at vogte sig {for Meen-} at sige Usandhed, men saaleedes at blive ved Sandhed, som de med en uskadt Samvittighed som for Gud kand bestaae, forklarede og sagde: Ole Jansen, Hans Johannesen, og Magne Christiansen som Findere af Hvalen, sagde at have fundet samme flydende i en Hav-Bugt under Hennøe Land og Leyemaal inden for de yderste Hav-skiær 4. uger ongefæhr efter Ste: Hans Dag en Onsdag om Eftermiddagen Klokken circa 3. Slett udi godt og timelig Veyrlig, hvilken Hval, da de saae, fra Landet, de reyste ud for at bierge og føre til Lands, den de fandt død, og gandske raaden, saa dens couleur isteden for naturlig-viis den pleyer være sort bruun da befandtes gandske af Forraadnelsen hviid, og uden Hoved, men det øvrige corpus gandske heel, hvem de bragte op til Lands, og skar saameget af Spekket, som paa bemte: Krop befandtes, som de laae og indtoeg udi en Færings-Baad, tilligemed ongefæhr 2. Furre-Tønders Qvantitet, det de ey i berørte Færing kunde rømme; Hvorefter de smeltede bemte: Spek, og deraf bekom 6. Tønder smeltet Trann, dem de strax Smeltningen var forbie indførte til Bergen til Jorddrotten Hr: Consul A: Wallace i 2de: gange. Kastrup bad Retten vilde indhente Findernes nøyere Svar paa følgende Spørsmaal: 1. om de lagde Maal paa den af dem fundne Hval, og hvad Størrelse eller Længde samme havde? 2. Om de gav nogen Rettens Betient eller Lehnsmanden Communication om den af dem fundne og optagne Hval? 3. Hvor de giorde Skrotten eller Beenene af berørte Hval, og om disse ikke endnu haves at fremsyne? til 1. svarede Finderne, at de lagde Maal paa bemte: af sig fundne Hval, hvis Størrelse og Længde af dem tilforn er beskreven at være 14. Alen lang. til 2den Resp: Ney: de gav det ikke an for nogen Rettens Betient eller Lehnsmand, førend hand sc: Lehnsmanden kom ud, da Hvalen allereede var afspekket. til 3die: Resp: De kand ey fremviise Skraavet eller Kroppen og Been Raden af Hvalen, da samme, kort efter den var afspekket, dreev bort til Havs. End videre bad Kastrup Retten vilde tilspørge Finderne, om nogen enten paa Havet, da de fandt Hvalen, eller paa Landet da de fik samme derhen ført, saae berørte Hval forinden de afspekket den, og hvem det var? 1767: 401 Dertil svaret: at ingen saae den uden De selv forinden de kom til Lands med den, men efter at de havde faaet den til Lands, kom deres 3de Naboer Niels Monsen, Mons Nielsen, og Thomas Johannesen, ned til Søen og saae bemte: Hval, hvorudi forberørte Findere toeg disse 3de: i Ledtog med sig, og til at have Deel i denne fundne Hval, og hvad deraf samme til Gevinst kunde udkomme, og derforuden saae og Johannes Monsen Hennøe den, da den ey var afspekket, men var i den sam/m/e Stand, som de havde ført den til Lands udi. videre forklarede Finderne at de ellers, saasnart de havde faaet Hvalen til Landet, afspekkede den, og for at faae Fedmen og Spekket des bedre nyttet, og til Fordeel udbragt, saa skar de Hvalen gandske op, og skildte Kiødet fra Beenene, det de i Tanke at faae meere Spek deraf udvirket brendte tilligemed Spekket, men hvoraf, nemlig Kiødet, de ingen Nytte havde. Dernest bleev de 3de \forbemte:/ i denne Hval lodtagne Mænd, Findernes Naboer, for Retten fremkaldet, som forklarede: eenstemmig udi et og alt fra den Tiid Hvalen kom til Lands, som forrige Findere, tillæggende, at der ved Hvalens corpus befandtes en Teg eller Seene hvorved Øyet ligesom i en liden Skaal var hængende uden videre Anseende eller Teign til Hoved, som var borte, som og at ey meere Tran er virket eller af corpore udkommet end de 6. af Finderne forklarede Tran Tønder, Kastrup dernest begiærede at de 3de: indstevnte Vidner maatte blive fremkaldet, og deres Vidnesbyrd og Svar paa følgende Spørsmaal ad Protocollum ført og taget. 1. Om Vidnet saae den af Ole Jaensen og de fleere Hennøe-Gaards Beboere fundne Hval, hvor først og i hvad Stand? 2. Om Vidnet lagde Maal paa sam/m/e, og hvor stoer eller lang den befandtes? Hvorefter Retten fremkaldte det 1ste Vidne [Johannes Monsen Hennøe], som efter at Eeden af Lov bogen var oplæst, og alvorlig Formaning af Retten var givet at vogte sig for Meen-Eed, bevidnede følgende: <til 1ste> Det hand ey saae den, førend den var allereede kommen til Lands, liggende i Fieren ved Søen, da same Hval da ey den Tiid var afspekket, men var og befandtes uden Hoved, og saa stinkende af Forraadnelse, at man lettelig 1767: 401b maatte desaarsage befrygte Sygdom hos dem der med sam/m/es Behandling havde at bestille, hvilket skeede strax, efter at den var ført fra Hav-Skiærene til Lands, da sam/m/e i denne af dette Vidne beskrevne Tilstand saaleedes befandtes, tillæggende, at ved Kroppen hang en Seene hvorved noget af Lignelse som et Øye hæftedes. til 2den: qvæst: Resp: Det dette Vidne Johannes Mons: Hennøe selv lagde Maal paa Hvalen, hvis længde hand befandt at være 14. Alen lang. Kastrup til forbemte: 2de qvæst: fremsadte endnu som det 3die: Spørsmaal: Om Vidnet ikke haver hørt, at berørte Hval er funden større, og af hvem? 4. Om Vidnet saae den Spek eller Tran, som Finderne fik af Hvalen og hvormeget samme Renderede til? til 3die: Resp: Ney. til 4de: Resp: Vidnet saae selv Tranen som af Hvalen bleev virket, der beløb i alt til 6. Tønder, indbereignet det baade Finderne og participanterne tilligemed deres Børn opsamlet af Søen, som ongefæhr Renderte til 1 1/2. Tønde. Kastrup under denne sidste qvæst: bespurgte endnu Vidnet om hand ikke af andre haver hørt, det Finderne bekom meere Spek eller Tran af tidt bemte: Hval? Resp: Ney. Da Kastrup ey havde meere at tilspørge dette Vidne om, bleev sam/m/e af Retten dimitteret. Hvorefter det 2det: Vidne Hans Olsen Lyngøen bleev af Retten paaraabt, som efter Eedens Oplæsning for ham af Lov-Bogen, og behørig ham givet Formaning at vogte sig for Meen-Eed Aflagde sin Eed og bevidnede: til 1ste: qvæst: Resp: Det Vidnet ey saae Hvalen førend den allereede var afspekket, da den laae i Fiæren ved Søen hvoraf Beenene vare heele og Ryg-Raden i behold uden Hoved, gandske stinkende og forradnet, saa man maatte holde baade for Mund og Næse. til 2den: Resp: Hand vel ey kunde maale Hvalen heel men befandt Ryg-Raden at være af 14. alnes længde; til 3die: Resp: Ney. ligesaa til 4de: Resp: Ney: ligesaa svaret Vidnet til subqv: under den sidste og 4.de qv: Det hand ey har hørt af bemelte Hval meere Tran at være udvirket end allene de for omvundne 6. Tønder. Kastrup havde ey videre at tilspørge dette Vidne om hvorfor samme af Retten og bleev dimitteret. Tilsidst fremstoed, efter Paaraab det sidste og 3die: Vidne Johannes Hansen Lyngøen, som efter at Eeden for ham var oplæst af Lov-Bogen, og behørig Formaning 1767: 402 var givet at vogte sig for Meen-Eed, bevidnede og forklarede til 1. det Vidnet saae Hvalen, efter at den var afspekket, liggende i Fiæren ved Søen, til 2det: Resp: corpus af Hvalen var da hugget i Tue, og Beenene af samme laae fraskildte fra hinanden, men Maal paa Hvalen laae Vidnet ey, saa hand ey kunde vist viide dens Længde. til 3die: Resp: Ney. til 4de: Resp: ligesaa Ney. Kastrup, i stæden for den til de forrige Vidner fremsadte subqvæstion, fremsadte følgende: Om Vidnet ikke har hørt hvad Qvantum Spek Finderne fik af Hvalen? Dertil Resp: Ja hand har hørt at Finderne har faaet 1. Færings-Baad Spek, og dertil 1 1/2. Tønde. videre havde Monsr: Kastrup ey at tilspørge dette Vidne om hvorfore samme af Retten bleev dimitteret. Kastrup for denne Sinde havde ellers intet videre at erindre, end om Sagens Anstand, og begiærede det passerede Extract-viis af Protocollen beskreven. Eragtet. Sagen gives Anstand til neste Sommer-Ting. Mons Monsen Haatoft fremstoed for Retten, og tilkiendegav det hand til dette Ting, Tiid, og Stæd med mundtlig Varsel har ladet indstevne Anders Brynildsen Fosse, fordi hand den 20de: Maij \.?.:/ har her {sl} i Alvestrøm/m/en slaget Citanten et Ørefigen {hv} og det uden ringeste Aarsag eller Anleedning fra sin Siide, hvilket Vidnerne Ole Stephensen Haatoft, og Lars Gullichsen, der {af Stevne-Vidnerne} goedvilligen møder, nærmere kand oplyse, alt til at anhøre Vidner og Doms Lidelse. Stevne-Vidnerne Lehnsmand Rasmus Dahle og Skyds-Skafferen Niels Mæland, fremstoede dernest for Retten declarerende, det de med 14. Dags Varsel lovlig har stevnt den paagieldende Anders Brynildsen Fosse til dette Ting, Tiid, og Stæd at møde; og hvorefter de afhiemlede eedelig dette Stevnemaals lovlige Forkyndelse. Hvorefter det 1.ste Vidne Ole Stephensen Haatoft af Retten bleev paaraabt, som sagde sig uden videre Stevnemaal i denne Sag at være et goedvillig mødende Vidne, og efter aflagt corporlig Eed bevidnede: Det Vidnet var her i Alverstrømmen den 20de Maij sistleeden med Citanten for at modtage nogle Bord som her paa Stædet laae for at føre sam/m/e hiem til Mælands Kirke hvor de skulle bruges, og da Vidnet med Citanten gik op i Alverstrømmens Nordre Stue for at faae 1767: 402b sig noget Mad, da de vare trætte efter at have roet 2. Miils Vey fra deres paaboende Gaard Haatoft, hvorefter da Vidnet og Citanten havde faaet sig Mad og der tilsammen tilligemed Lars Gullichsen Gripsgaard, som er det andet Vidne, drak en Potte Øhll, kom den Indstevnte Anders Fosse, som var her i Alvestrømmen førend de kom, op i bemte: Stue, hvor den Indstevnte uden {enten} videre at tale til Citanten slog Citanten med flad Haand et Ørefigen, og strax derefter uden videre at tale reyste bort; Ellers forklarede dette Vidne at Citanten hverken efter Slaget talede et Ord til den Indstevnte, eller i andre Maader giorde ham ringeste Trudsel end sige Skade derfor, men sam/m/e Ørefigen med Taalmodighed modtoeg. Da den Indstevnte berørte Tiid ey var Drukken eller beskienket, men som omvundet er strax derefter pakkede sig bort udi største Hast. Da dette Vidne, efter Rettens Tilspørsel, ey havde meere eller videre i denne Sag at vidne, bleev samme af Retten dimitteret. Hvorefter det 2det: Vidne Lars Gullichsen Gripsgaard bleev af Retten paaraabt, hvilken som et goedvillig mødende Vidne aflagde sin corporlige Eed og vidnede udi et og alt eenstemmig med forrige Vidne Ole Stephens: Haatoft, sigende sig ey at kunde vidne meere til denne Sags Oplysning, end som allereede af forbemte: 1ste Vidne omvundet er. Hvorefter samme af Retten bleev dimitteret. Dernest vilde Retten fornemme om den Indstevnte Anders *Knudsen Fosse møder, men maatte, imod Formoedning, erfare, efter Paaraab af Ting-Gaarden at hand ey denne sinde mødte. Citanten, Mons Monsen Haatoft, som formerkede, at den Indstevnte ey mødte, anmoedede Retten om, at vilde forelægge den lovlig indstevnte men nu ey mødende Anders Fosse Laug-Dag til neste Ting, og hvorom hand ervartede Rettens Eragtning. [Eragtet] Den lovlig indstevnte og ey mødende Anders {Knudsen} Brynildsen Fosse forelægges Laugdag til nestholdende Sommer-Ting 1768 17. Johannes Bastesen Boges med fleeres Skiøde til Hans Andersen paa 1. Pund 3 3/11. M/arke/r Smør 1 1/11. Kde: Malt og 1/22. Faar udi gaarden Refschaar, indbereignet den Part Kiøberen ved sin Hustrue selv har arvet. dat: 20de Octobr: 1767. vid: fol: 562. Dernest fremstoed for Retten Ole Stephensen Haatoft og tilkiendegav, det hand til dette Ting, Tiid, og Stæd har væ- 1767: 403 ret nødsaget med mundtlig Varsel at lade indstevne Anders Brynildsen Fosse, fordie hand afvigte 20. Maij sidstleeden har her i Alverstrøm/m/ens Giestgiver-Huuse overskieldet Citanten med saadanne ubeqvems og Ærerørige Ord: Du nemlig Citanten er en Skielm, og har været en gam/m/el Skielm; alt til at anhøre Vidner og Dom derefter for saadann{e} sin Ærerørige Beskyldning at liide. Til Vidner i denne Sag ere som godvillig mødende Vidner indkaldte Mons Monsen Haatoft, og Lars Gullichsen Gripsgaard, som for Retten mødte. Stevne-Vidnerne Lehnsmand Rasmus Dahle, og Skyds-Skafferen Niels Mæland fremstoede dernest og eedelig afhiemlede Stevnemaalets lovlige Forkyndelse for den Indstevnte Anders Brynildsen Fosse at være skeet vel 14. Dags Tiid herfor alt til at anhøre Vidner og derefter Dom for saadann{e} Ærerørig Beskyldning at liide. Hvorefter det 1.ste: goedvillig mødende Vidne Mons Monsen Haatoft for Retten, efter Paaraab, fremstoed, som, efter at behørig Formaning ham af Retten var givet at vogte sig for Meen-Eed, vidnede og forklarede: At saasnart Vidnet tilligemed Citanten Ole Stephensen Haatoft var af deres Baad opkommen i Alverstrømmens Nordre Stue, hvor de tilligemed det 2det: Vidne Lars Gripsgaard drak en Potte Øhll tilsammen, da de kom for \at/ hente Eendeel Bord, som i Alverstrømmen var oplagt, der skulle forbruges og af dem hiemføres til Mælands Kirke, kom den Indstevnte Anders Brynildsen Fosse ind i bemte: Stue, bærende en liden Hund under Armen; Hvorefter hand nemlig den Indstevnte gik hen{d} for den sam/m/e Ende af Bordet, hvor Citanten sad for at faae sig med de 2de Vidner lidt Mad, og derefter holdende Hunden baglænds, nemlig Hovedet af sam/m/e under Armen og Halen frem, strøg Hunden først paa Skindet fra Hovedet til Halen, og dernest et par gange uden videre enten at tale, eller Tegn til Vreede klappet eller strøg Citanten strax derpaa med den sam/m/e nemlig Venstre Haand under Kindet; {si} Hvorpaa Citanten som fortrydelig over saadan haanlig Medfart, sagde: Gak fra mig, jeg haver med dig intet at bestille: Derpaa gik Citanten fra ham ind i en anden Stue nest ved, hvem den Indstevnte overskieldede med saadanne Ord: Du er en Skielm og har været en gammel Skielm. 1767: 403b Videre vidste dette Vidne ey at forklare hvorfor sam/m/e af Retten bleev dimitteret. Dernest bleev paaraabt det 2det: Vidne Lars Gullichsen Gripsgaard, som efter Formaning at vogte sig for Meen-Eed var af Retten givet, Aflagde sin Eed og forklarede udi et og alt eenstemmig med forrige Goedvillig mødende Vidne. Og da dette Vidne under sin aflagde Eed ey vidste meere at vidne eller forklare, bleev sam/m/e af Retten dimitteret. Den lovlig Indstevnte Anders Brynildsen Fosse bleev af Retten ved Skyds-Skafferen 3de: gange paa Ting-Gaarden paaraabt, men hverken selv eller ved Fuldmægtig mødte. Citanten Ole Stephens: Haatoft, som formerkede at den Indstevnte ey mødte denne Gang, anmoedede Retten om Laug dags Forelæggelse til neste Som/m/er-Ting, hvorom hand ervartede Rettens Eragtning. Eragtet Den lovlig indstevnte men ey mødende Anders Brynildsen Fosse forelægges Laug-Dag til nestholdende Sommer-Ting 1768. publiceret 18. Elling Nore Aadlands med fleeres Bøxel-Seddel til Niels Anders: paa 12. M/ark Sm: 1/2. Mæhle M: i Gden: Søre Aadland. dat: 21de: Oct: 1767. med Rev: ej: dat: 19. Clemmet Hansen Rosnesses med fleeres Do: til Niels Iversen paa 9. M/ark Smør 3. Kder: Malt, og 1/8. Faar i gden: Refschaar. dat: 21de: octobr: 1767. med Rev: ej: dat: Dernest bleev de sædvanlige Tings Vidner examineret: 1. Her i Skibreedet er slet intet hverken af Sild eller Lax kastet saameget at deraf Skillingen i Skatt kand betales. 2. De sædvanlige 15. qvæst: bleev i Aar som forgangen Aar svaret. Publiceret 20. Anders Tønnesen Follesøens Skiøde til Poul Poulsen paa 9. M/arke/r Sm: 6. Kander Malt og 2 1/4 M/arke/r Fisk i Follesøen. dat: 19. Oct: 67. Da nu ey fleere Sager eller Documenter, efter Paaraab den/n/e sinde fremkom for Retten, bleev de sædvanlige Bielagere ved Fogdens Regenskab fremlagde til Rettens Attestation. Laug-Rettes-Mænd for tilkom/m/ende Aar 1768. opnævnes: 1. Otthe Johannesen Fieldstad, 2. Gregorius Christiansen ibidem, 3. Anders Jaensen Hielmen, 4. Clemmet Jaensen Hellesund, 5. Elling Rasmusen Hiertaas, 6. Christian Olsen Fløysand, 7. Anders Pedersen Wolde, og 8. Johannes Michelsen Mæland. Restancen af de udestaaende Kongel: Ordinaires Skatters sidste Termin beløber 313 rdr 5 mrk 10 s.
Radøe Skibr: 1767: 404 Anno 1767. den 22de ejusdem bleev Retten til almindelig Høste-Tings Holdelse sadt med Radøe Skibreedes Almue paa Ting stædet Alverstrømmen, i overværelse af Deres Kongel: Majts: Foged Velædle Hr: C: Hejberg, og de Retten for dette Aar opnævnte Laug-Rettes-Mænd, hvis Navne fol: 364. findes anførte, som alle mødte. Hvorefter de samme Kongel: Forordninger og Breeve, med videre høye Ordres her bleev publicerede, som ved nest forrige Skibreede. Dernest bleev examineret Hr: Stifts-Befalings-Mand Scheels Ordre til Fogden, angaaende Qvernernes qvalitet og qvantitet her i Skibreedet, hvortil af Almuen og Laug-Rett bleev eenstemmig svaret, at her ey er een eeneste Qvern, da alle ere Kall-Qverner, som kand paalægges Skatt eller ringeste Skilling, efter den Fogden af Lehnsmanden tilstillede Designation. 1. Aflyst og udslettet Hans Schrøders P: Obligation til Andreas Dissinthun senior, stoer 100 rdr: dat: 9de: Novbr: 1748., efter Creditors paateignede Qvittance under 26de Maij: 1767. vid: P: Bog: fol: Dernest publiceret 2. Hans Mossins, Sogne Præst til K: Kirken i Bergen, Bøxel-Seddel til Ole Andersen paa 1/2. Løb Sm: og 1/2. Tønde Malt udi Gaarden Wettaas. dat: 12te oct: 1767. med Rev: ej: dat: 3. Hr: Frimans Do: til Gregorius Rasmusen Wildanger paa 12. M/ark Sm: og 8. Kder: Malt i gaarden Rigstad: dat: 27de: Aprill 1767. med Rev: ej: dat: 4. Ditto af Do: til Joen Anders: Bøgewold, paa 1/2. Løb Sm: og 18. Kder: Malt i gaarden Løvervig. dat: 22de Sept: 1766. med Rev: ej: dat: 5. Do: af Do: til Christian Rasmusen Soleim paa 1. Pund Smør 16. Kder: Malt udi gden: Qvamme. dat: 8de Julij 1767. med Rev: ej: dat: 6. Ditto af Ditto til Erich Jacobsen Wigene paa 18. M/ark Sm: 8. Kder: Malt i gaarden Rigstad. dat: 29de: Maij: 1767. med Rev: ej: dat: 7. Raadstue-Skriver Hans Geelmuydens Do: til Gullach Sletten {paa} paa 1/2. Løb Sm: 1/2. Tde: Malt i gden: Mellingen. dat: 2den: Janv: 1767. med Rev: ej: dat: subscript: {8.} Aflyst og udslettet Gullach Larsen[s] P: Obligation til Vallentin Fasmer, under 16de: Martij 1764. stoer 99 rdr efter Creditors paateignede Qvittance under 7de Oct: 1767. vid: fol: 396 P: B: for Ahlenfiths Skibr: 404. 8. Skifte-Breev forrettet den 24de: Junij: 1767. paa gaarden Indhelle efter Guri Ols Dr: vid: fol: 9. Skifte, efter Forlangende, behandlet imellem den Spedalske Mand Joen Olsen, i Bergens Hospital indlem/m/et, og hans Koene Sigri Mons dr: dat: 12te: Julij: 1767. Fogden Heiberg til følge Hds: Høy-Velbaarenhed Hr: Stifts-Befalings Mand Scheels Ordre til ham af 20. Julij: a: c: har til dette Ting med mundtlig Varsel ladet lovlig indkalde Clemmet Hansen Rosnes og Sr: Hans Schreuder i Bøevaagen, den første for at giøre Forklaring om det af ham eller de begge af Ole Spurcheland, med 2de andre Bønder af Ahlenfith Skibreede modtagne Fustage Fransk Brende-Viin, hvilket af bemeldte 1767: 404b Bønder udi dette Aars Foraar paa en liden Holme i Feje-Fiorden er funden; de begge ellers indkaldte om deres Forhold og Adfærd med sam/m/e Fustage Brendeviin at høre Vidner og Dom at liide. Til Vidner i Sagen er under Lovens Falsmaal indstevnt her til Tinget Jacob Clemmetsen, Friderich Clemmetsen, Berthe Rasmus Dr: Huuse, og Knud Rasmusen Wildanger. Denne Sag begiærede ellers Fogden i Rette ved sin Fuldmægtig Jacob Jørgen Kastrup, hvem for det første begiærede at indkaldte Clemmet Hansen maatte vorde fremkaldet til Examination og Forklaring, samt hans Svar paa følgende Qvestioner: 1. Hvad Tiid Ole Monsen Spurcheland og de andre Biergere til Rosnesset henbragte det ommeldte Fustage fransk Brende-Viin? 2. Om ikke Clemmet Hansen selv tilligemed Hans Schrøder imodtoeg og aabnede samme, samt i hvad Tilstand det af dem bleev befunden? 3. Om hand eller de begge ikke deraf aftappede noget og hvormeget. 4. Hvad Slags Fustage det var, eller med hvad Navn det kaldes. 5. Hvor lang Tiid sam/m/e Fustage hos ham i Rosness bleev liggende, forinden det for Amtmand eller Foged bleev anmeldet; 6. Udi hvad Forvaring eller Giemme, sam/m/e var hos ham, indtil det bleev afhæntet ved Skibreedets Lehns-Mand efter Fogdens Ordre. Men forinden erindrede dog Comparenten at Stevne-Vidnerne Knud Haaversen Olsvold, og Knud Johannesen ibidem eedelig maatte afhiemle Stevnemaalet, Hvornest bemte: Stevne-Vidner af Retten bleev paaraabt, som eedelig afhiemlede Stevnemaalets lovlige Forkyndelse, saavel for de paagieldende, som forberørte Vidner, de første til Doms Lidelse og de sidste under Lovens Falsmaal til Vidnesbyrds Aflæg. Kastrup skulle ey andet formoede, end at indkaldte Clemmet Hansen aflægger saadan Forklaring om hans Omgang og Behandling med berørte Fustage Brendeviin, som i alle Deele med Sandhed kand bestaae, og hand med en u-læderet Samvittighed vedstaae, men imidlertid bad hand dog Retten og derom at vilde paaminde og advare ham. Hvorefter Retten paaraabte Clemmet Rosnes, som fremstoed med Ærbødighed for Retten, og som efter 1767: 405 de ham givne og af Retten giorde alvorlige Formaninger, at udsige sin Sandhed, der med en uskadt Samvittighed kunde bestaae svarede saaleedes til de af Citantens Fuldmægtig Sr: Kastrup fremsadte 6. qvæstioner, forklarende til den 1ste at det vare Freedagen den 27de: Martij om Aftenen en stund efter Afdag. 2det: at Clemmet ey af Finderne modtoeg bemte: Fustage Fransk Brende-Viin førend om Morgenen Løverdagen derefter da hand sadte Hull derpaa, og endelig mod sit til Finderne udstædde Beviis annam/m/ede under sin Protection og Forvaring bemte: Fustage Søndags Morgenen den 29de: Martij nest efter; samt at det af ham tilligemed Schreuder forbemte: Søndags-Morgen bleev befunden at være beskadiget i den eene Bund, hvor det formedelst Laggenes Brøstfeldighed lekkede; Da Schreuder igien med en Borre sadt {igien} Hull paa Fustagets beskadigede Bund, for at aftappe en Bouteille, som bleev ført til Strømsnes-gaard som en Prøve til Fogden, 3die: Resp: Hand aftappede 5. Boutelliers Qvantitet, foruden den, som Schreuder aftappede om Søndagen, dog vare de 5. ey gandske fulde, men vilde af deres Defect, slutte at det vel i vissen ey kunde høyere, efter Maal blive end 3.de fulde Potter, Declarerende ellers, foruden dette ey At have aftappet mindste Draabe hverken paa Søen eller paa Landet, enten selv eller med hans Vidende ved sine Tienere. til 4de: Resp: Hand ey saa liige kunde viide Fustagets qvantum, eller med hvad Navn det kaldtes, da hand ey tilforn har med saadanne Træer omgaaet, men formoedede, at Sr: Schreuder, der vel om deslige Fustager haver bedre Skiøn og Indsigt kunde bedre sige det, da hand nemlig Schreuder meente at det nok vist var en saa kaldet Pibe. til 5te: Resp: at det laae hos ham paa Rosnes i Søen fasthæftet i en ham tilhørende og der paa Søen liggende Jægt, fra Freedags Aften og til Søndags Morgen, da først saadant Vrag for Fogden Mandags Morgen bleev angivet, og forbemeldte af Sr: Schreuder Søndags Morgen aftappede Bouteille med det sam/m/e bleev Fogden {overleveret.} tilbragt. til 6te: Hand forvarede bemte: Fustage i et sit ved Søen staaende Nøst, hvor den eene Dør var med Laas tillukket og 2de andre med Skaader indvendig i sam/m/e Nøst at skyde fra og til, som hand declarerede at være tillukte og forvarede eftersom meget Gods ham selv tilhørende ogsaa var sam/m/estæds beroende. 1767: 405b Kastrup dernest begiærede de Indstevnte Vidner maatte blive paaraabt og admitterede til Forklaring. Vidnerne bleeve paaraabte, men mødte ikke. Kastrup i den Henseende maatte begiære, de samtlige udeblevne Vidner under Lovens Faldsmaal forelagt til anstundende Sommer-Ting at møde, og deres Vidnesbyrd at aflegge, hvilket af Retten bleev bevilget, og derudinden saaleedes Eragtet. De lovlig indstevnte, men ey mødende Vidner forelægges under Falsmaals Straf Laug Dag til nestholdende Sommer-Ting 1768. for deres Vidnesbyrd i denne Sag at deponere. publiceret 10. Hr: Consul Alex: Wallaces Bøxel-Seddel til Knud Magnesen paa 22 4/5. M/ark Smør og 7 3/5. Kde: Malt i gden: Marøen. dat: 16de: Martij: 1767. med Rev: ej: dat: 11. Do: af Niels(?) Knudsen Bircheland til Jens Nielsen paa 14 2/3. M/ark Smør i Skatteskyld, og i Landskyld 8. M/ark Smør 2/3. Kde: Malt i gden: Bircheland. dat: 17de: Maij: 1767. med Rev: ej: dat: 12. Hr: Frimans Do: til Michel Johannesen Maraas paa 16 M/ark Smør 21 1/3. Kde: Malt udi gden: Udsylte. dat: 5te: Aug: 1767. med Rev: ej: dat: 13. Ole Rasmusen Indhelles Skiøde til Velærværdige Hr: Edvart Meyer Capellan pro Personâ til Mangers Præstegield paa 8. M/arke/r Smør og 4. Kder: Malt udi gaarden Indhelle. dat: 23de: Octobr: 1767. vid: fol: 14. Anders Rasmusen Indsyltes Do: til Erich Rasmusen Nordanger paa 9. M/arke/r Smør og 9. Kder: Malt udi Gaarden Indsylte. dat: 23de: Octobr: 1767. vid: fol: Derefter fremstoed Lehnsmanden Knud Haaversen Olsvold, som Fuldmægtig for Jacob Simonsen Soleim, for Retten, og tilkiendegav paa bemte: Jacob Simonsens Vegne, det hans Sønn Niels Jacobsen med den spedalske Svaghed er behæftet, hvis Aarsage og i hvilken Anleedning hand paa bemte: sin Principals Veigne i Retten producerede og anviiste Stads-Physici Hr: Doctor Büchners skriftlige Attest under 14de: Octobr: 1767., der tillige befandtes sam/m/e Dato at være paateignet af Deres Høy-Velbaarenhed og Stifts-Befalings-Mand von Scheel; Men da forbemte: Jacob Simonsen selv betaler den første Termin af Indlem/m/elses-Pengene med 18 rdr:, efter forberørte Stifts-Amtmandens naadige Paateignings Udviis, saa er det hand som en fattig Mand der af yderste Kræfter har stræbet at sam/m/ensamle den 1ste: Termins Omkostninger 18 rdr: nu inden Retten er forlangende og ærbødig begiærende, at Retten vilde tilspørge saavel Laug-Rettet som Almuen, om dem ikke saadanne hans usle og kum/m/er fulde Omstendigheder noksom er bekiendt, paa det derefter Indlem/m/elses-Omkostningerne til den 2den: Termin kunde paa Amtet blive Reparteret, og hand som en fattig Mand derfore maatte vorde befriet. Hvortil baade Laug Rettet og Almuen sagde og svarede, at, eftersom hand, nemlig Jacob Simonsen selv har betalt for sin Sønn Niels Jacobsen den 1ste: Termin med 18 rdr: til bemte: hands svage og spedalske Sønns Indlem/m/else i Ber- 1767: 406 gens Hospital, saa veed de vist at hand ey kand udreede den anden, men eenstemmig declarerede, at denne sidste Termin paa Amtet maae Reparteres; Hvorom Lehnsmanden paa Jacob Simonsens Veigne {herom} forlangte et lovlig Tings-Vidne sig beskreven meddeelt, hvilket af Retten bleev bevilget. 15. Erich Rasmusen Nordangers Bøxel-Seddel til Anders Rasmusen Indsylte paa 9. M/arke/r Smør og 9. Kder: Malt udi gaarden Indsylte. dat: 23de: Octobr: 1767. med Rev: ej: dat: Hvorefter de sædvanlige Tings-Vidner bleeve inden Retten examinerede, og da 1. efterspurgt, om her i dette Skibr: i Aar noget af betydenhed er fisket? Hvortil af samtlige LaugRett bleev svaret Ney, her er hverken af Lax eller Sild noget af Betydenhed fisket i Aar, hvoraf mindste Skilling i Skatt kand svares. 2. De sædvanlige 15. Qvæst: som bleev i Aar som forgangen Aar besvaret. Efterat nu ey videre Sager eller fleere Documenter denne sinde efter Paaraab fremkom for Retten, bleev de sædvanlige Bielagere ved Fogdens Regenskab fremlagte til Rettens attestation. Restancen af de ordinaires Kongel: ordinaires Skatters sidste Termin beløber 238 rdr 12 s Laug Rettes-Mænd for tilkom/m/ende Aar 1768. opnævnes 1. Joen Rasmusen Qvamme, 2. Ole Rasmusen Lunde, 3. Johannes Andersen Nore Solen, 4. Knud Pedersen Bircheland, 5. {Johannes} Rasmus{en} Johannesen Indhelle, 6. Johannes Nilsen Hougland, 7. Ole Sieursen Miøs, og 8. Niels Hansen Miøs.
Hossanger Skibr: Den 26de: Ejusdem [1767] bleev Retten til almindelig Høste-Tings Holdelse sadt med Hossangers Skibrs: Almue paa Tingstædet Alverstrøm/m/en, i Overværelse af Deres Kongel: Majts: Foged, og de Retten for dette Aar opnævnte Laug-Rettes-Mænd, hvis Navne fol: 344. findes anførte der alle mødte. Thi bleev derefter de sam/m/e Kongel: Forordninger og videre Høye Ordres her publicerede ligesom ved nest forrige Radøe Skibr: Hvortil kommer Høy-Velbaarne Hr: Stifts-BefalingsMand Scheels Resolution under 8de: Octobr: 1767. i henseende at Hossangers Sogn skal og bør betale ey alleene de Resterende Natteholds-Penger til Seims Annexes Almues Mænd, men end og ey for Eftertiden væygre sig for at udreede saadant Paabud. i conformite med Geheimeraad Cicignons Resolution under 19de: Jan: 1753. hvortil Fogden med Lehnsmanden i henseende Incassationen skal være behielpelig, og hos de modvillige indrive. Her i Skibreedet ere ingen uden Kall-Qværner og de gandske smaae, der neppe kand tiene til deres egen Huus-Fornødenhed; Fotlands-Qvernen gaaer vel heele Aaret om men taaler ey meere Paalæg, end hvad som det er ansadt og taxeret for, og fleere saadanne stoere ere her ey. Dernest publiceret 1. Skifte-Breev forrettet den 27de: Martij 1767. efter afgne: Ragnilde Lars Dr: vid: fol: 563. paa gaarden Gielvigen. 1767: 406b 2. Ditto passeret den 28de: Martij: 1767. paa gaarden Tvedten efter afgangne Aschild Olsen. vid: fol: 564. 3. Ditto forrettet den 7de: Julij: paa gaarden Søre Møching efter afgangne Anne Johannes Dr: vid: fol: 4. Do: forrettet den 13de: ejusd: paa Gaarden *Fugledahe (Fugledahle) efter afgangne Stephen Olsen. vid: fol: 5. Do: forrettet den 30te: Martij 1767. paa gden: Aschevig efter Marithe Johans: Dr: vid: fol: 564. Udi Sagen, indstevnt nestleeden Sommer-Ting af Citanten Ellev Joensen Heldahl contra Johannes Eide, Elisabeth ibidem og Niels Reveim, fremstoed forbemte: Ellev Joensen Heldahl for Retten declarerende det hand nu med de Indstevnte i all Kierlighed er forligt, og desaarsage herved inden Retten vedstaaer at ville bøxle og overlade til den Indstevnte Jacob Olsen sine eyende og tilhørende 12(?) (11ve?) M/arke/r Smør \12 Kder: Malt/ udi Gaarden Kleveland, allerhelst hand formerker at de Indstevnte har bedre og større Rett til BøxelRaadigheden end hand, Hvorfore hand desaarsage anmoedet Retten at denne Sag, som forligt, maatte ophæves, og derved all videre Proces endes, hvilket af Retten bleev bevilget. *5. Skiftebreev passeret den 23de: Maij 1767. i Echangervogen efter afgne: Egtefolk Ole Jacobsen og *og Ingebor Lars datter vide: fol: Publiceret 6. Johan Plate Bruuns Bøxel-Seddel til Anders Andersen Todtland paa 2. Pd: 6. M/arke/r Smør udi gaarden Todtland. dat: 14de: Febr: 1767. 7. Do: af Anders Aamunds: Møs til Anders Anders: Røsland paa 12. M/arke/r Smør og 6 Kder: Malt udi gaarden Søre-Røsland. dat: 27de Octobr: 1767. med Rev: ej: dat: 8. Mons Bastes: Hatlands Skiøde til Knud Knudsen Grøsvig paa 11. M/arke/r Smør 5 1/2. Kde: Malt udi gaarden Grøsvig. dat: 27de: Octobr: 1767. vid: fol: *9. Derefter bleev tilsidst publiceret *8. Knud Anders: Tøssens med fleeres Bøxelseddel til Iver Johannesen paa 15. M/arke/r Smør udi Gaarden Elvig-Botten. dat: 27.de Oct: 1767. med Rev: ej: dat: De sædvanlige Tings-Vidner bleeve examinerede, og 1. om Qvernene. hvortil Resp: Lehnsmand og Laug Rett at Fotlands qvernen ey taaler meere Paalæg end det sam/m/e staaer ansadt for, men Hannistvedts Do: er gandske u-brugelig. Her i Skibreedet er ey ringeste Sild kastet. 2. De sædvanlige 15. qvæst: examineret og til 6te Post Resp: at her ere 1. Niels Mons: Hatlandsvogen i stæden for Lars Olsen, Wemund Mons: Ham/m/ers-Pladset i stæden for Niels Sieursen, da de øvrige ere som forgangen Aar var. de øvrige qvæst: besvaret som forgangen Aar med Ney, undtagen den 14. og 15de med Ja. Da nu ey fleere Sager eller Documenter denne Sinde fremkom for Retten, bleev de sædvanlige Bielagere fremlagde til Rettens attestation. Restancen for de udestaaende Kongel: Ordinaires Skatters sidste Termin beløber til 203 rdr: 4 mrk 15 s: Laug Rettes-Mænd for tilkom/m/ende Aar 1768. opnævnes følgende sc: 1. Ole Ellingsen Fieldschaal, 2. Johannes Johannesen Søre Bysem, 3. Peder Aamundsen Dahle, 4. Ole Andersen Bircheland, 5. Joen Aschildsen Blegelie, 6. Tørris Aschildsen Hustruelie, 7. Niels Sieursen *Samdahl (Sandahl), og 8. Anders Monsen Qvamme.
Echanger Skibreede. Den 28de: Ejusdem [1767] bleev Retten til almindelig Høste-Tings Holdelse sadt paa Tingstædet Alverstrømmen i Overværelse 1767: 407 af Deres Kongel: Majts: Foged Velædle Hr: Christen Hejberg, og de Retten for dette Aar opnævnte Laug-Rettes-Mænd, hvis Navne fol: 346. findes anførte, der alle mødte, undtagen Iver Simonsen Aschevig, i hvis Stæd Ole Olsen Echnes er nærværende for at betiene Retten og besidde. Hvorefter de samme Kongel: Forordninger og videre høye Ordres her bleve publicerede som ved nest forrige Hossanger Skibr: Her i Skibreedet er efter Lehnsmand, Laug-Rettets, og samtlige Almues eenstemmige Declaration, ingen uden smaae saa kaldede Kallqverner der neppe kand tiene til Eyernes egen Huus-Fornødenhed uden i meget vaade og regnefulde Aaringer, eftersom de ere staaende i smaa Bekker, der i tørt Veyr ere gandske tørre og mangler Vand, og desaarsage ey hverken kand paalægges eller ansættes for noget til Skatt. Dernest publiceret: 1. Skifte-breev forrettet den 10de: Aprill 1767. paa Gaarden Yttre Hindenes efter afgne: Ole Monsen. vid: fol: 564. 2. Ditto forrettet den 19de: Junij 1767. paa Gaarden Schottsund i Ahlenfith Skibreede efter afgne: Ole Halvorsen. vid: fol: 564. 3. Do: forrettet den 3die: Julij 1767. paa gaarden Strømme efter afgne: Kari Knuds Dr: vid: forl: 564. 4. Anne Hansen Sl: Justitz-Raad Frimans Bøxel-Seddel til Erich Aamundsen, paa 1. pd: Smør 1. Mæhle og 4. Kder: Malt udi gaarden Hølleland. dat: 8de: Aprill 1767. med Rev: ej: dat: 5. Aflyst og udslettet Magne Halvorsen Nyegaards P: Obligation til Anders Halvorsen Farristvedt stoer 22 rdr: dat: 22de Nov: 1764. Derefter fremstoed for Retten Lehnsmand Ole Knudsen Fyllingen og tilkiendegav det hand paa Madme: Agnethe Salig Johan Stoltzes Veigne og efter hendes skriftlige Ordre og Forlangende under 19de: Septbr: 1767. til dette Ting, Tiid og Stæd med mundtlig Varsel ved Stevne-Vidnerne Ole Olsen Echnes, og Anders Johannesen ibidem har ladet indstevne Ole Halvorsen Padøen, paa Grund, og af Aarsage, at den Indstevnte Ole Halvorsen ey har vildet, eller været af forbemte: Citantinde Madme: Agnethe Stoltz at formaae \i Mindelighed/ til at betale hende de sig for meere end 3de Aar siden tilgoede havende og med all Rette tilkom/m/ende 4 rdr 1 mrk for crediterede og af den Indstevnte anam/m/ede og oppebaarne Vahre; Hvorudinden Lehnsmanden som Fuldmægtig paa Citantindens Veigne, i Retten producerede saavel hendes skriftlige Indlæg under 26de: octbr: 1767. der tillige af hendes Laug-Værge Gerhard Greve befandtes at være underskrevet, som og til Beviis for Kravets rigtighed fremlagde Citantindens egenhændig underskrevne Reigning under 26de: Septbr: 1767. hvilke begge Documenter ere saa lydende: Alt til at betale Citantindens Fordring, som og udi et og alt at erstatte denne Processes foraarsagede Omkostninger, og derefter Dom til Gieldens Afbetalning 1767: 407b og skadesløse Erstattning at lide. Stevne-Vidnerne Ole Olsen Echnes, og Anders Johannesen ibidem bleev derefter af Retten paaraabt, som begge med ærbødighed fremstoed, og Eedelig afhiemlede dette Stevnemaalets lovlige Forkyndelse, declarerende at de for 15ten Dage siden i den Indstevntes Koenes Paahør har lovligen forkyndet dette Stevnemaal, alt til forbesagde Gields Afbetalning, og Doms Erhvervelse over saadan hans modvillige Udeblivelse med mindelig Betalning. Hvorefter Lehnsmand Ole Knudsen Fyllingen vilde fornemme paa sin Principalindes Veigne, om den Indstevnte Ole Halvorsen Padøen nu for Retten møder, og desaarsage bad Retten Vilde paaraabe ham, for at see og fornem/m/e om hand møder; Men da Skydz-Skafferen Ole Olsen Echnes, efter Rettens Befalning, 3de: Gange paa Ting-Gaarden havde paaraabt den Indstevnte, som ey mødte hverken selv eller ved Fuldmægtig med Tilsvar i denne Sag, saa anholdt Lehnsmanden paa sin Principalindes Madme: Agnethe Stoltzes Veigne og i Relation til forestaaende Citantindens skriftlige Indlæg, Retten \med/ ærbødighed, at Laugdag maatte forelægges den Indstevnte til anstundende Sommer-Ting 1768. og herom ærbødigen ervartede Rettens behagelige Eragtning: Den lovlig Indstevnte og ey mødende Ole Halvorsen Padøen forelægges Laugdag til nestholdende Som/m/er-Ting aar 1768. publiceret 6. Skifte-Instrument udstæd af Johan Garmann Sorenskriver til Iver Johannesen Høyland, hvorved hand ey alleene paa sin Hoved-Lod tilfaldt 12. M/arke/r Smør og 8. Kder: Malt i gaarden Høyland, men end og af de myndige Arvinger har faaet indløst ligesaa 12. M/arke/r Smør og 8. Kder: Malt, saa hands fulde Bruug bliver i alt 1 Pd: og 16. Kander Malt i berørte gaard Høyland. dat: 28de Octbr: 1767. vid: fol: 565. 7. Skifte-Breev forrettet den 9de: Aprill 1767. paa gaarden Søre-Qvinge efter afgne: Randie Erichs Datter. vid: fol: 565. 8. Contract indgaaet mellem Erich Magnesen og Jacob Johannesen Biørge. dat: 3die: Julij: 1767. vid: fol: 565. Derefter bleev de sædvanlige Tings-Vidner examinerede og 1. om qvernerne at Biørsvigs maae staae ved forrige Ansættning men Søre Qvinges gandske u-brugelig: 2. De sædvanlige 15. Qvæst: bleev saaleedes besvaret i aar som forgangen. Da nu ey fleere Sager eller Documenter fremkom denne Sinde for Retten, bleev de sædvanlige Bielagere til Fogdens Regenskab fremlagde til Rettens attestation. Restancen for de udestaaende Kongel: ordinaires Skatters sidste Termin beløber til 250 rdr 4 mrk 9 s Laug Rettes Mænd for tilkom/m/ende Aar 1768. opnævnes 1. Johannes Nielsen Lie, 2. Iver Fusesen Høyland, 3. Ole Haldorsen Haue, 4. Jørgen Larsen Hindenes, 5. Sieur Carlsen Gillesvig, 6. Vemund Simonsen Røe, 7. Niels Jørgens: Echnes, og 8. Joen Erichs: Jordahl. 1767: 408
[Schiold Skibreede] Anno 1767. den 4de: Novbr: bleev Retten til det, paa Høste-Tinget nestleeden med Schiolds Skibreede, holdet den 5te Octobr: h: a: paa Tingstædet Møllendahl, berammede Udsættelses Ting, sadt her paa det sædvanlige Tingstæd Møllendahl med sam/m/e 8. Laug Rettes Mænd, som ved Høste-Tingets Holdelse da besad Retten, og hvis Navne fol: 338. findes anførte der alle mødte og var nærværende. Hvorda udi Sagen indstevnt af Velbyrdige Hr: Justitz-Raad Carbiner contra Hans A: Kalvedahlen, og Michel Rørik Evertsen bleev følgende Dom Afsagt: Med det i Retten producerede Copie-Skiøde af 17de: Julij: 1761., hvis Rigtighed af de Indstevnte ey i nogen Maade er modsagt, er det lovlig oplyst, at Citanten forbemte: Dato har solgt og skiødet til Indstevnte Hans A: Kalvedahlen det omstevnte Huus, ved Starre-Fossen beroende, samt tillige fæstet til bemte: Indstevnte den Grund, hvorpaa Huuset staaer, saavelsom et Støkke dertil hørende Udmark med udtrykkelige Vilkaar: At Hans A: maae nyde og bruge denne Grund og Støkke Udmark, saalenge hand eyer Huuset med videre. Ligeleedes er det og under Sagen fuldkommen oplyst, at Indstevnte Hans A: Kalvedahlen igien har solgt og skiødet bemeldte Huus til Med-Indstevnte Michel Rørik Evertsen; Men da indkaldte Hans A: Kalvedahlen ey har kundet hverken ved de fremlagde Beskikkelser, ey heller under Sagens Procedur tilveye bringe bemte: til Michel Rørik Evertsen overleverede Skiøde, og denne sidste, hvis Pligt det var med Skiødet at fremkomme, sam/m/e saavel under Beskikkelserne som Rettergangen har tilbageholdet, saa har Retten ey kundet faae vedbørlig Oplysning om, paa hvad Vilkaar og Maade Huuset af Hans And: Kalvedahlen til Michel Rørik Evertsen er solgt og skiødet; Ligesom nu det ovenberørte Skiøde af 17de: Julij: 1761. noksom viiser, at Citanten ey kunde forbindes at lade det omtvistede Huus blive staaende paa sin Grund lenger end Hans A: Kalvedahlen deraf var Eyer, saa bliver det og u-imodsigeligt, at Hans Andersen ey burde have bortsolgt bemte: Omtvistede Huus forinden hand saadant for Citanten som Grundens Eyer havde anmeldet, ligesom det og end meere var den Med-Indstevnte Michel Rørik Evertsens Pligt at tilkiendegive det for bemte: Eyer, saasnart hand af Hans A: Kalvedahlen havde erholdet Skiøde, for at fornemme, om Eyeren vilde lade Huuset lenger blive staaende paa sin Grund, eller om hand 1767: 408b tvertimod paastoed sam/m/es Bortflyttelse, og i første Fald at erlægge til Eyeren første Fæste, og med ham om den aarlige Leye foreenes. Som det nu end videre ey af de Indstevnte er godtgiort, til hvilken Tiid Leyen af bemte: Huus med dertil fæstede Grund er til Grund-Eyeren betalt, saa har og Citanten ey heller beviist eller i sin Paastand specialiter benævnt fra hvad Tiid hand har at fordre Grunde-Leye, skiønt hand har paastævnt og giort Paastand, saavel om den Resterende Grunde-Leye, som det øvrige i Stevningen benævnte. Thi bliver efter denne Sags forefundne Omstendigheder hermed kiendt og dømt for Rett: Det Michel Rørik Evertsen til nestanstundende Paaske bør ey alleene lade det omstevnte Huus af Citantens som Eyers Grund bortflytte, men end og hand tillige med Hans A: Kalvedahlen, som Een for begge og begge for Een, mod indbyrdes Regress, at betale den paastevnte Grunde-Leye aarlig 1 rdr: bereignet fra den Tiid, da der mod Qvittering kand beviises sam/m/e at være betalt indtil nestkommende Paaske; Saa bør de og, efter Sagens forefundne Beskaffenhed, betale denne Processes forvoldte Omkostninger: nemlig Michel Rørik Evertsen 5 rdr 2 mrk og Hans Anders: Kalvedahlen 2 rdr 4 mrk der tilsam/m/en udgiør 8 rdr Hvilket alt 15. Dage efter denne Doms lovlige Forkyndelse, sampt inden den ellers her foran Determinerede Tiid bør udreedes og efterkom/m/es under Adfærd efter Loven. Udi Sagen, paa Justitiens Veigne af Velædle Hr: Foged Christen Hejberg indstevnt contra Jacob Jacobsen Dolvig bleev sam/m/e Dato følgende: Dom Afsagt: Ligesom det ved de fra Citantens Siide lovlig indstevnte og paa Høste-Tinget den 6te: Octobr: 1766. afhørte 4. Vidner sc: Ole Johannesen Yttre Hope, Ole Joensen Hammersland, Joen Nielsen ibidem, og Mons Dolvig, klarligen er oplyst, og eenstemmig beviist, at Indstevnte Jacob Jacobsen Dolvig tilligemed 26ve: Mænd var 14. Dage ongefæhr for Ste: Hans-Dags Tiider afvigte Aar for at arbeyde paa Hops-Broen, hvor da alle Arbeyderne vedtoeg at ville sælge all den Spon, der faldt af ved den nye Broe, som de til Bekostnings Besparelse og Afdrag vilde benytte sig af til felles Beste, og den Indstevnte Jacob Dolvig satte sig derimod, som ey vilde sælge sin Sponn, men beholde samme for sig og 2de: andre Mænd, som hand øxede Luner 1767: 409 for, hvilket af de øvrige Arbeydere den Indstevnte omsider da bleev tilstaaet, men da en Dreng fra Grimstad kom for at tage et Fang Spon og førte samme til Kiøberen af Sponen, og det af den Sponn som den Indstevnte havde lavet sig til, skuet hand nemlig den Indstevnte Drengen derfra, som og ey siden toeg videre Sponn, men da Lars Nielsen Steensvig sagde til den Indstevnte: Skuer Du Drengen, fattet den Indstevnte bemte: Lars Steensvig og skuet ham over en Hugge-Benk, saa at hand sc: Lars derover faldt baglænds og hands Fødder stoed op i Veyret; Hvor efter, da Lars Steensvig var staaet op af sit Fald, kom hans Sønner Niels og Tollev Larssønner tilligemed den Indstevnte alle om hinanden ved Elven, hvor den Indstevnte fattet Tollev i Haaret, og begge da udkom i Elven hvor der var lidt Vand udi, og Tollev raabte Vidnet Ole Johannesen Yttre Hope til Hielp, at hand skulle faae den Indstevntes Hænder af sit Haar, hvilket Vidnet efterkom, og saaleedes fik dem skildt af, hvilket noksom demonstrerer den Indstevntes begangne Slagsmaal. End videre til denne Sags nøyere og nærmere Oplysning, samt den Indstevntes ved sin Fuldmægtig Procurator Rasmus Kragh i denne Sag brugte Omgang at illustrere bliver herved at merke, at den til nestafvigte Sommer-Ting udtagne Contra-Stævning af Retten lovmedholdig bleev afviist, hvorved den Indstevntes da Indstevnte Vidner ey bleeve førte, som og at bemte: Fuldmægtig Sr: Kragh til dette Ting paa den Indstevntes Veigne ved Sagens Paaraab, skiønt nærværende, ey mødte med Tilsvar i samme, men i den Stæd, efter at denne Hoved-Sag fra Citantens Siide allereede var sluttet til Doms og af Rætten optagen, producerede Continuations-Stævning til Tings-Vidnes Erholdelse, for derved at demonstrere hvorleedes saavel Lars Steensvig, som Sønner Niels og Tollev Larssønner ved dette mellem dem og den Indstevnte indbyrdes begangne Slagsmaal sig haver forholdet, uden at anmoede Retten om Anstand i Hoved-Sagen indtil forberørte Tings-Vidnes Sag var til Ende bragt, som ventelig, 1767: 409b hvis Sr: Kraghs, som Fuldmægtig paa den Indstevntes Veigne, hans mislige Forhold herudinden ey havde været Aarsag, hertil, af Retten havde blevet approberet, og hvorudover forberørte Tings-Vidne, som noget denne Sag u-vedkommende ey i ringeste Maader bliver at Reflectere paa; Thi bliver altsaa, efter denne Sags forefundne Omstendigheder hermed kiendt og dømt for Rett det den Indstevnte bør i følge Lovens pag: 930. dens 8de: Art: til Afskye og Exempel for andre liigesindede bøde sine Slagsmaals-Bøder med 3de: Sex Lod Sølv eller 9 rdr, alt mod lovlig Regress saavel til sin udi denne Sag brugte Fuldmægtig Sr: Rasmus Kragh, som og til Lars Steensvig med Sønner Niels og Tollev Larssønner; hvilket 15. Dage efter denne Doms lovlige Forkyndelse, bør udreedes og efterkommes under Adfærd efter Loven, men i \hvis/ Mangel, da i Følge Forordningen af 6te: Decembr: 1743. at forsohne Bøderne paa Kroppen. Udi Sagen indstevnt af Velædle Hr: Borgemæster Dankert Pettersen Fasmer contra Daniël Friele og Madamme Christensen bleev samme Dato følgende Kiendelse Afskeediget: Ved at eftersee det i Sagen saavel forrige Rettes Dage, som paa nestafvigte Høste-Ting passerede finder ikke Retten andet, end at den kunde have saameget lovligere Grund til nu at beslutte Sagen ved Dom, som Hoved-Citanten ey paa sidste Ting /: uagtet at efter ham var biet fra Tingets Begyndelse indtil mod dets Sluttning, da denne Sag var den sidste, der bleev foretaget :/ hverken mødte eller loed møde, efter igientagen Paaraabelse, og Contra-Citanterne derimod, efter udførte Procedur, paatrængede Dom, ikke desmindre, og paa det Hoved-Citanten ey skal have mindste Skinn af lovlig Grund til at klage sig overiilet, udsættes Sagen til nestanstundende Sommer-Ting, til hvilken Tiid Hoved-Citanten, for hvilken denne Kiendelse bør lovligen betimelig forkyndes, paalægges at slutte Sagen paa sin Siide til Doms, da, i fald hand endnu udebliver, Retten ey kand andet end til Doms optage og paadømme Sagen, efter Contra-Citanternes Paastand, og hvis i Sagen hidindtil er passeret. Og da nu ey fleere Sager {ey} til dette beram/m/ede Udsættelses-Ting vare optagne bleev dette Laug-Rett dimitteret, efterat Retten ved de 2de Dommes og nest ovenstaaende Kiendelses Afsigter vedkom/m/ende Parter havde af Ting-gaarden paaraabt, 1767: 410 og hvorudi alleene den Indstevnte Jacob Dolvig mødte for Dom udi sin Slagsmaals Sag at anhøre, men hverken i Justitz Raad Carbiners Sag nogen pro eller contra, eller i Fasmers Sag nogen paa hans som Citants Veigne, men vel Contra Citanten Daniël Friele med sin Fuldmægtig Procurator Ole Brose.
Extra-Ting. Ditto Dato a: ej: bleev Retten til det af Deres Høy-Velbaarenhed Hr: Stifts-Befalings-Mand Jørgen Erich Scheel bevilgede extra Ting sadt her paa det sædvanlige Tingstæd Møllendahl, i Overværelse af de paa Hr: Foged Hejbergs Veigne af Høybemte: Herre opnævnte 8 Laug-Rettes-Mænd, som formedelst dette Aars opnævnte Laug-Rettes-Mænd ere udi denne Sag indstevnte som Vidner, desaarsage som et nyt Laug-Rett er denomineret, og ere følgende sc: 1. Ole Mathiesen Harrebakke, 2. Ole Rasmusen Tharlebøe, 3. Niels Andersen Tharlebøe, 4. Mons Nielsen Kobbeltvedt, 5. Zacharias Gunnersen ibidem, 6. Halvor Nielsen Lægden 7. Rasmus Johannesen Øvre Træët, og 8. Anders Iversen Soleim. alt i Anleedning af Ansøgning af 13de: Octobr: nestleeden til Høy-Velbaarne Hr: Stifts-Befalingsmand Scheel, med hans høye Resolution af 14de: ejusdem, samt Lehnsmand Jaen Andersen Tvedteraases paateigning derunder af 17de Octobr: nestleeden, som Procurator Brose paa Fogden Hejbergs Veigne nu alt producerede, der er saa lydende: Comparenten derefter anviiste den i hans Ansøgning til Hr: Stifts-Befalings-Manden paaberaabte Hr: Fogden Hejbergs Skrivelse af 9de: Octobr: nestleeden, hvilken Comparenten forbeholdt i fornøden Fald at producere, men for denne Sinde alleene begiærte paateignet som anviist. Derpaa fremlagde Comparenten den til dette Tings-Vidne under 14de: Octobr: nestleeden udfærdigede Stevnemaal med sin Paateignelse og om lovlig Forkyndelse, hvilket Stevnemaal med sin Paateigning er saa lydende: Thi fremstoede Stevne-Vidnerne Lehnsmand Jaen Andersen Tvedteraas, Michel Arnesen Bratland, og Michel Michelsen Sædahl, hvoraf de 2 første sc: Lehnsmanden og Michel Arnesen Bratland den 19de: Octobr: men Michel Michelsen Sædahl med Lehnsmanden den 20de og 21de: har forkyndt dette Stevnemaal for de derudi benævnte og indstevnte 8. Vidner, liige efter deres Paateignings udviis, for eedelig at afhiemle forberørte Stevnemaals lovlige Forkyndelse for saavel den paagieldende Anders I: Fyllingen, som de indkaldte Vidner, hvilket og skeede. 1767: 410b Den Indstevnte Anders Ingebrictsen Fyllingen bleev dernest af Retten paaraabt, som mødte, og i Rettelagde et skriftlig Indlæg under 3die: Novbr: 1767. forfattet af Procurator Johan Reutz paa den Indstevntes Veigne, belagt med en skriftlig attest under 16de Janv: 1765. udstæd af Sl: Kam/m/er-Raad og Foged Oluf Lundt Bildsøe, som begge ere af følgende Indhold; Procurator Brose, nest at benægte de Urigtigheder, hvormed den Indstevntes Indlæg er opfyldt, producerede Extract af Schiolds Skibreedes Cassa-Bog, sampt Qvæstioner til Vidnerne som hand derefter paastoed eedtagne og afhørte. Og bleev forberørte Extract af Nordhordlehns Cassa-Bog, for saavidt den Indstevnte er betreffende, for Retten lydelig oplæst. Dernest bleev af Retten det 1ste: Vidne Sieur Unneland paaraabt som, efter behørig Formaning ham af Retten var givet at vogte sig for MeenEed, aflagde sin corporlige Eed, og svarede til de af Sr: Brose fremsadte Qvæstioner saaleedes. til 1ste: Resp: Ja. til 2det: ligesaa Ja. til 3die: Det kand vidnet ey ret erindre. til 4de ligesaa Resp: Ja. til 5te: Resp: Vidnet hørte Fogden fordre den omspurgte Tiid meere end som {hand} \den Indstevnte/ leverede. til 6te: Ja den Indstevnte undsloeg for at betale de smaae Udreedseler og det med høy Røst, til 7de: Resp: Vidnet kand vel erindre at den Indstevnte sagde: Jeg meener at være frie for all Skatt for Aarene 1764, og 1765., men om hand sc: den Indstevnte sagde: Jeg vil ikke betale derpaa een Skilling erindrer Vidnet ey; til 8de: Resp: liige efter Qvæst: Indhold. til 9de: Liige efter Qvæst: Indhold. til 10de: Resp: ligeleedes Ja eenstemmig med Qvæstionen. til 11te: Resp: Ja Vidnet kand vel erindre at Fogden sagde der staaer til Rest hos den Indstevnte, men hvormeget kunde Vidnet ey vist forklare. til 12te: Resp: Ja conform Qvæst: til 13de: ligeleedes Ja, tillæggende: at den Indstevnte sagde: Min Skatte-Bog brendte op da Gaarden min brand. til 14de: Vidnet veed ey videre at forklare til Qvæst: Indhold, end det alleene hørte {Vid} den Indstevnte tale temmelig høyt den omspurgte Tiid. til 15de: Resp: Det Vidnet ey kand erindre at den Indstevnte svoer, men vel sagde Jeg betaler ey mindste Skatt uden ved Execution; hvortil Fogden som Citant da igien Replicerede: Er du og fornøyet med Execution eftersom Du nemlig den Indstevnte ey vil betale, hvortil hand svarede, søg I det ud hos mig ved Execution. til 16de: Resp: eenstemmig med Qvæst: Indhold. til 17de: Resp: ligesaa Ja. til 18de: Ja. til 19de: Resp: Ja, tillæggende: at Fogden opsloeg sin Cassa-Bog for at overbeviise den Indstevnte om sin Skatte Reignings Rigtighed og overeenstemmelse med Cassa-Bogen. til 20de: Resp: Ja liige efter Qvæstionen til 21de: Resp: det Vidnet hørte den Indstevnte i Vreede og Forbittrelse beskylde Fogden for at have giort ham Urætt paa næstafvigte Sommer-Ting dette Aar, men ey hørt den Indstevnte bruge saadanne Ord: at Fogden havde bedraget ham. 22. besvaret med Ney Vidnet kand ey er- 1767: 411 indre, at den Indstevnte brugte mod Fogden fleere Beskyldninger end som allereede omvundet er, nemlig at hand sc: Fogden skulle have giort den Indstevnte Urætt med Skatternes Oppebørsel. til 23de: Resp: conform qvæst: Ja. til 24de: ligesaa svaret Ja. til 25de: Resp: Det Vidnet ey saae den Indstevnte hødde til Fogden, men vel hørt at hand nemlig den Indstevnte sagde: Jeg er ikke bange for Fogden; I kand arrestere mig og giøre med mig hvad I vill. til 26de: Vidnet kand ey erindre den Indstevnte brugte fleere usømmelige Ord end dem allereede omvundet er, tillæggende at den Indstevnte herunder bandte og soer. til 27de Resp: eenstemmig med Qvæst: til 28. Resp: ligesaa Ja. til 29de: Det Vidnet vel ikke hørte at den Indstevnte soer, men {vel} sagde, at hand ikke vilde bede Fogden om Forladelse. til 30te: Resp: Ja. til 31te: Resp: ligesaa Ja. 32te: besvaret ogsaa med Ja til den sidste og 33te: Resp: Vidnet ey kand erindre meere eller videre i denne Sag, end som {paastevnt er} allereede omvundet, og foran ført er. Herefter maatte Retten, paa Grund af den Indstevntes i Rette lagde Indlæg, som foran er tilført, tilspørge dette Vidne paa den Indstevntes Veigne, de 2de sidste derudi anførte Qvæstioner, saasom den 1ste: allereede under Citantens 1. Vidnes Førelse er besvaret, og her nu ansees ufornøden at tilspørge dette Vidne om paa nyt; hvortil bleev svaret. til den 2den: \C: qvæstion/ at Vidnet vel saae at den Indstevnte betalte paa Sommer-Tinget men hvormeget erindrer Vidnet ey; til 3die: contraqvæstion, Vidnet saae vel den Indstevnte betalte baade Banco-Sedler og Reede-Penger, men hvor meget, kand Vidnet ey erindre nu. Og da Procurator Ole Brose ey havde meere at tilspørge dette Vidne om, bleev samme af Retten dimitteret. Dernest bleev det 2det: Vidne Johannes Olsen Borge af Retten paaraabt, som, efter aflagt corporlig Eed bevidnede og svarede til de af Procurator Brose fremsadte skriftlige Qvæstioner saaleedes: til 1ste: Resp: Ja. til 2det: Det kand Vidnet ey erindre fra bemte: 2den til 17de: Qvæstion inclusive noget af det omspurgte eller da passerede. til 18. Resp: Ja. til 19de Ja. til 20de: og 21de: Ja, men under den 21de: sagde Vidnet at den Indstevnte beskyldte Fogden for at hand havde giort ham Urætt ved en Qvittering som den Indstevnte ikke havde faaet. til 22de: Resp: Ney. til 23de Ja. til 24. og 25. eenstem/m/ig med forrige Vidne og fra 25de: til 31te: ligesaa eenstemmig med forrige 1767: 411b Vidne. til 32. Resp: Det kand Vidnet ey erindre. til 33te: Ney ligesom forrige Vidne. Til de 2de: sidste den Indstevntes Contra-Qvæstioner Resp: eenstem/m/ig med forrige Vidne, uden at dette ey kand erindre om den Indstevnte den omspurgte Tiid betalte Reede Penger; Og da Sr: Brose ey havde videre at tilspørge dette Vidne om bleev og samme dernest dimitteret af Retten. Hvorefter det 3die: Vidne Lars Lars: Nedre Bircheland bleev paaraabt som efter behørig Formaning var givet at vogte sig for Meen Eed aflagde sin Eed og forklarede: Det hand ey var selv paa Sommer-Tinget dette Aar som Laug-Rettes-Mand, men havde i sin Stæd formaaet Jens Hansen Odland til at besidde Retten. og paa nestleeden Høste Ting var hand ikke oppe paa Tingstuen da denne Sag passerede, men traff den Indstevnte Anders Fyllingen i Dørren som gik ned derfra da Vidnet kom op. Thi eftersom dette Vidne efter saadan Forklaring ey meere kunde eller vidste at forklare og vidne udi denne Sag bleev sam/m/e af Retten dimitteret. Det 4de: Vidne Ole Larsen Schage bleev af Retten paaraabt dernest, som efter aflagt Eed forklarede og svarede til de skriftlige Qvæstioner saaleedes: til de 5. første Qvæst: Resp: Ja. til den 6te Resp: Den indstevnte undsloeg sig vel for at betale de smaae udreedsler men dog uden nogen Vreede eller Bitterhed. til det første af den 7de: qvæst: Indhold Resp: Vidnet Ja, men til det sidste: Det erindrer Vidnet ey. til 8de: det erindrer Vidnet ey. til 9de: Ja. til 10de: Resp: Det veed Vidnet ey. til 11te: erindrer Vidnet ey. til 12te: Det kand Vidnet ey erindre. til 13de: Resp: liige efter Qvæst: Indhold. til 14de: Resp: Ney. til 15de: eenstemmig med forrige Vidne. til 16de Ja. til 17de: Ligesaa Ja. til 18de: Ja. til 19de: conform qvæst: til 20de: Ligesaa Ja, til 21de: eenstemmig med forrige Vidner. til 22. Resp: Ney. 23. og 24de: besvaret med Ja. til 25de: eenstemmig med forrige Vidner. til 26de: Resp: Ney: til 27de: Resp: Ja tillæggende at den Indstevnte sagde: Hvad Jeg har talt det staar jeg ved. til 28de: Ja. til 29de eenstemmig med forrige Vidner 30te: og til 33. inclusive besvaret eenstemmig af dette som forrige Vidner. Videre havde Sr: Brose ey at tilspørge dette Vidne om, hvorfor de samme 2de Contraqvæstioner af Retten paa den Indstevntes Veigne bleev dette som de{t} forrige Vidner foresadte, hvilke eenstemmig med det 1ste Vidnes Vidnesbyrd bleev besvarede af dette Vidne, som derefter af Retten bleev dimitteret. 1767: 412 Derefter bleev af Retten det 5te: Vidne Erich Larsen Odland paaraabt, som efter aflagd \Eed/ svarede til de fremsættende Qvæstioner saaleedes fra 1ste: til 7de qvæst: Resp: eenstemmig med 1ste Vidne, til 7de qvæst: Resp: den Indstevnte vel ey hæftig paastoed at være befriet for alle Skatter for aarene 1764. og 1765. men vel tvivlede derom, men det sidste af Qvæst: vidste Vidnet ey noget om, da hand det ikke hørte. til 8de: Resp: Ja: til 9de: Ligesaa Ja. til 10de: Resp: Det kand Vidnet ey erindre. ey heller Indholden af den 11te: qvæst: til 12te: Ja. til 13de: Ligesaa Ja. til 14de: Det hørte Vidnet ey. til 15de Resp: eenstemmig med første Vidne. til 16de og 17de: Resp: Ja. til 18de: ligesaa Ja. til 19de: 20de: 21de: besvaret eenstemmig som første Vidne. til 22de: Resp: Ney: til 23de: og 24de: Resp: Ja. til 25de: eenstem/m/ig med første Vidne, tillæggende: det Vidnet ey kand erindre at den Indstevnte sagde: Jeg er slet ikke bange for Fogden. til 26de: Resp: Ney. til 27de og 28de: Resp: Ja. til 29de: eenstemmig med forrige Vidner. til 30te: 31te: og 32te: Resp: Ja. til 33te: Resp: Ney, thi den Indstevnte gik sam/m/e Tiid ned af Tingstuen. De samme 2de: contra-qvæstioner bleev dernest for dette som forrige Vidner fremsadte og eenstemmig med de forriges Vidnesbyrd besvaret af dette Vidne. Hvorefter dette Vidne, som paa Rettens Tilspørsel, ey vidste videre eller meere at forklare udi denne Sag af Retten bleev dimitteret. Det 6te Vidne Aschild i Fløen bleev dernest af Retten paaraabt, som, efter aflagd Eed, svarede \til/ de fremsættende Qvæstioner: til de 10. første Qvæst: Resp: eenstemmig med første Vidne, men den 11te: kand Vidnet ey erindre. 12te: 13de og 14de: Resp: eenstemmig med første Vidne. 15de og 16de: erindrer Vidnet ey vist. 17de: besvaret med Ja. til 18de: 19de: 20de: og 21de: eenstemmig med første Vidne. til 22de: Dertil svaret: at det hørte den Indstevnte inden Retten sværge paa, at Fogden havde giort ham u-Rett. 23de: 24de: 25de: 26de: og 27. bleev besvaret eenstemmig med første Vidners Vidnesbyrd. men til 28de: Resp: enstem/m/ig i alt uden hand ey hørte nogen bad den Indstevnte at hand skulle bede Fogden om Forladelse men vel at hand skulle være i Ro, og ey bære sig saa ad. til 29de: Det hørte Vidnet ey. til 30te: 31te: og 32. med 33. bleev besvaret eenstemmig med forrige Vidners Udsagn. De 2de dernest for dette Vidne fremsadte Contraqvæstioner bleev og eenstemmig af dette som forrige Vidner besvaret. Og da dette Vidne ey havde videre at forklare eller meere i denne Sag kunde erindre sig bleev samme af Retten dimitteret. Dernest bleev af Retten det 7de: Vidne Lars Pedersen Syndnes fremkaldet, som, efter aflagd Eed, forklarede til de fremsatte 1767: 412b <Qvæst:> til 1ste: qvæst: Resp: Ja. til 2den: Vidnet var ikke oppe paa Tingstuen den omspurgte Tiid, men kom op igiennem Trapperne da den Indstevnte gik ned, saa hand nemlig Vidnet ey veed noget at forklare om det som paa Sommer-Tinget udi den/n/e Sag er passeret; og derfore ey fra den 2den: til 17de: qvæst: inclusive noget kand svare. men til 18de: 19de: 20, 21, 22, 23, 24de: og alle de øvrige Qvæstioner bleev af dette Vidne eenstemmig med det 1ste: besvaret. Og videre havde Brose ey at tilspørge dette Vidne om Dernest bleev de sam/m/e 2de: Contra-Qvæstioner for dette som de øvrige Vidner fremsadte, og af ham besvaret med Ney, siden hand som Vidne ey var tilstæde den omspurgte Tiid paa Tingstuen. Hvorefter dette Vidne, som ey vidste udi denne Sag videre at forklare, af Retten bleev dimitteret. Endelig bleev det 8de: og sidste Vidne Mons i Schare af Retten paaraabt, som, efter aflagd Eed, forklarede til de fremsadte Qvæstioner, og saaleedes besvarede til de 4. første Qvæst: som første Vidne til 5te: det erindrer Vidnet ey til 6te: Ligesaa. ey heller kand Vidnet erindre den 7de qvæst: Indhold til hde: 9de: 10de og 11te \og/ 12. Resp: ligesaa at det ey kunde erindre det omspurgte. til 13de: Ja. til 14de: 15de 16de: 17de: Resp: Vidnet kand ey vidne noget derom. til 18de: Ja til 19de: det erindrer Vidnet ey til 20de Ja. til 21de: Resp: eenstemmig med forrige Vidner. til 22.de: Ney De øvrige 11ve: Qvæst: bleev af dette Vidne eenstemmig med de forrige besvaret. Til de 2de for dette Vidne fremsadte Contra qvæstioner bleev svaret, at det ey kand erindre sig videre af det omspurgte, end hand alleene saae den Indstevnte betale saavel Banco-Sedler som Reede Penger, men hvormeget vidste Vidnet ey. Og da dette Vidne ey havde videre at forklare eller udi denne Sag kunde erindre sig bleev sam/m/e af Retten dimitteret. Procurator Brose, nest at producere Extractum Protocolli angaaende den indstevntes Forhold paa sidste Høste-Ting, begiærede, under all lovlig Forbeholdenhed af Citantens Rett dette Tings-Vidne sluttet, og sig beskreven meddeelt; hvilket af Retten bleev bevilget. efterat Den Indstevnte, paa Rettens Tilspørsel, ey derimod havde videre at erindre. 1767: 413 Hvorefter altsaa denne Extra-Rett bleev ophævet, og Laug Rettet dimitteret.
Mielde Skibr: Anno 1767. den 20de: Novembr: bleev Retten til almindelig Høste-Tings Holdelse, sadt paa Ting stædet Mieldegaard med Mielde Skibreedes Almue, i Overværelse af Deres Kongel: Majts: Foged Velædle Hr: Christen Hejberg, og de Retten for dette Aar opnævnte Laug-Rettes-Mænd, hvis Navne fol: 347. findes anførte. der alle mødte. Og bleev derefter de samme Høy-Kongel: Forordninger og Breeve med videre Høye Ordres her publicerede, som ved de forhen allereede afholdte Skibreeders Høste-Tinge dette Aar, og hvortil nu kommer: 1. Paa Deres Høy Velbaarenheds Skrivelse under 21de: Sept: 1767, bleev af Almuen svaret, det dette Skibreede vist trænger til 200. Tønder Havre og 50. Tønder Byg. 1. Høy-Kongelig Brand-Forsikkrings Anordning i Særdeleshed for Kiøbstæderne i Norge. dat: Friderichsbergs Slott. den 18de aug: 1767. 2. Kongel: Rescript under 9de: Octobr: h: a: angaaende at Sorenskriveren maae tilkiendegive Fogden Tiiden naar et hvert Skifte skal holdes paa det hand kand paa Kongens Veigne indgive sin Skatte Fordring i hvert Boe, og Fogden sig ey med U-videnhed, om Skatterne tabes eller ey bliver udlagt, sig ey skal undskylde. tilsendt Sorenskriveren ved Breev fra Stift-Amtmanden Jørgen Erich Scheel under 3die Novbr: 1767. 3. Do: fra Stiftamtmanden ved Breev af 26de oct: 1767. Sorenskriveren tilsendt, hvilket dat: 9de oct: indeholder, at Vilkaars Breev maae tillades at indfeldes i Bygsel-Sedlerne. Dernest publiceret 1. Skifte-Breev passeret den 8de Julij: 1767. paa Gaarden Schierping, efter afgne: Synneve Johannesdatter. vid: fol: 566. 2. Do: forrettet den 9de: ejusdem paa gaarden Nore Borge efter afgne: Synneve Simens dr: vid: fol: 566. 3. Hr: Justits-Raad Gartners Fæste-Seddel til Johannes Jensen og Johannes Stephensen paa 1. Nøst-grund til Baader beroende under gaarden Rivenesses Leyemaal. dat: 6te: Junij: 1767. 4. Hr: Michaël Stub Ahrentzes Do: til Magne Joensen Borge paa 1/2. Løb Smør og 1. Mæle Malt udi gaarden Schistad. dat: 14de Janv: 67. *4. Johannes Halsteensen Heklands Skiøde til Magne Joensen Schaftuun paa 1/2. Løb og 6. M/arke/r Smør i gaarden Hekland. dateret 20de: Novbr: 1767. vid: fol: 367. 5. Ditto af Johannes Tostensen Nore-Watle til Sieur Johannesen paa 2. pd: 15. M/arke/r Smør i Skatteskyld, men i Landskld: 2. pd: 6 M/arke/r Smør og 1. Mæle Malt i Nore Watle. dat: ej: vid: fol: 366. 6. Sieur Johannesen Watles P: Obligation til Einer Monsen Rivenes paa Capital 40 rdr dat: 21de: Novbr: 1767. vid: fol: 367. 7. Apollonia Sl: Otto Evartsens Bøxel-Seddel til Ole Johannesen Haaland paa 37. M/arke/r Smør i gden: Rønhovde dat: 20de Nov: 1767. med Rev: ej: dat: 1767: 413b 8. Klokker Jens Ibsens Bøxel-Seddel til Michel Olsen Langhelle paa 1/2. Løb Smør og 1/2. Huud udi Gaarden Hundhammer, som ham til Klokker-Gaard allernaadigst er beneficeret. dat: 20de: Nov: 1767. med Rev: ej: dat: 9. Hr: M: S: Ahrentzes Do: til Johannes Halsteensen Hekland, paa 18. M/arke/r Smør og 1/2. Mæle Malt i gden: Yttre Brudvig. dat: 23de: April 1767. med Rev: ej: dat: Da nu ey meere paa dette Ting var at forrette, bleev de sædvanlige Bielagere til Fogdens Regenskab fremlagde til Rettens attestation. Her i dette Skibreede er ingen uden smaae Kall-qværner, som ey kand taale mindste Paalæg til Skatt, da de ere opsadte i smaae Bekker og desaarsage i tørre Aaringer ey er til Eyernes egen end sige andres Nytte. 1. De sædvanlige 15. qvæst: bleev saaleedes i Aar besvaret som forgangen Aar. Restancen af de udestaaende Kongel: Ordinaire Skatters sidste Termin, beløber 80 rdr 1 mrk 2 s. Laug Rettes-Mænd for tilkommende Aar 1768. bliver følgende nye opnævnte sc: 1. Ole Olsen Rivenes, 2. Lars Wichne, 3. Johan/n/es Søre Wevle, {og} 4. Niels Torfindsen Soelberg; Og 5. Mons Gudmundsen Øfste-Mielde, 6. Mons Andersen Havre, og af de gamle 7. Einer Rivenes, og 8. Ole Nore-Ascheland.
Arne Skibr: Den 23de: Ejusdem [1767] bleev Retten til det almindelige Høste-Tings [Holdelse] sadt med Arne Skibreedes Almue paa Tingstædet Nedre-Mielde, i Overværelse af Deres Kongel: Majts: Foged Velædle Hr: Christen Hejberg, og de Rætten for dette Aar opnævnte Laug-Rettes-Mænd; hvis Navne fol: 351. findes anførte, der alle mødte, og bleev derefter de samme Kongel: Forordninger og videre Documenter her publicerede som for Schiolds og nestforegaaende Mieldes Skibreede. Her i Skibreedet er ey fleere Møller som kand skyldsættes, end de som allereede ere skyldlagde. Dernest publiceret 1. Tosten Einersens Skiøde til Rasmus Nielsen paa 1. Huus i Store-Sandvigen bestaaende der paa 1. Plads Holmen kaldet. dat: 14de: Nov: 1767. vid: fol: 2. Hr: Sorenskriver Johan Garmans Bøxel-Seddel til Rasmus Nielsen paa 1. Huuse-Grund, og Plads Holmen kaldet i Sandvigen beliggende. dat: 14de: Novbr: 1767. 3. Do: af Do: til Rebslager Abraham Marcusen paa 1. Bahnens, 2. Spinde-Huusets, 3. Tiære husets, Søegrundens, og et Enge-Pladses Grund liggende mellem Halvor Joensens paa den eene Siide, og Gustavus Pettersens paa den anden Siide indhægnede Pladser. dat: 24de: Aug: 1767. *3. Do: af Do: til Anders Jensen paa 2de: Enge Pladser, sc: det ene Bachen kaldet, og det andet som tilforn har været brugt af 1767: 414 Thore Nielsen. dat: 14de: Febr: 1767. 4. Diedrich Diedrichsen Smiths Skiøde til Gerdt Storm og Arvinger, paa 1. Huus staaende ved bemte: Gerdt Storms Huus i S: Sandvigen dat: 8de: Jan: 1767. vid: fol: 5. Christian Schneiders udstædde Pante-Obligation til Jacob Madsen af Gaarden Rodnes i Førde Præstegield og Sundfiords Fogderie stoer 100 rdr: hvorfor hand til Creditor pandtsætter sit af Sr: Benjamin Angell tilkiøbte Huus i Store Sandvigen beliggende dat: 15de: Junij: 1767. vid: fol: 6. Hr: Vice-Borgemæster Hans Henrichsen Foormans Bøgsel-Seddel til David Joensen paa 22 1/2 M/ark Smør og 15/64. Tønde Malt i gaarden Øvre Romsloe. dat: 1ste: Decbr: 1766. med Rev: ej: dat: Fogden Hejberg æskede i Rette den paa afvigte Sommer-Ting af Daniël Andersen Sandvigen imod Niels Erichsen og Niels Iversen sammestæds anlagde og derefter af Fogden paa Justitiens Veigne antagne Sag. Den Indstevnte Niels Erichsen mødte persohnlig for Retten og declarerede at ville i Mindelighed nu strax uden Dom betale sine forvirkede Slags-Maals Bøder med 9 rdr: Siger Nie Rdr:, Hvorda I Anleedning af denne Niels Erichsens Declaration Fogden frafaldt sit Søgemaal imod ham, og her i Retten modtoeg hans Majts: Bøder; Men hvad Niels Iversen angaaer, da, siden det ved de paa afvigte Sommer-Ting afhørte Vidners eedelige Forklaring er afbeviist, det hand har slaget Daniël Andersen under Øret, holdt hand det u-nødvendig herom at føre fleere Vidner, hvilket hand dog havde Reserveret sig, og i den Hensigt begiæret Anstand til dette Ting; Men i den Stæd indloed Sagen til Doms, for saavidt bemte: Niels Iversen betreffer, med følgende Paastand og Irettesættelse: nemlig, at Niels Iversen for sit forøvede Slagsmaal paa Daniël Andersen, i følge Lovens 6.te Bogs 7de: Cap: 13de art: vorder tilfunden at udreede sine Slagsmaals Bøder med 3de: Sex Lod Sølv eller 9 rdr Eragtet: Sagen optages til i Morgen. Jacob Jørgen Kastrup paa sin Principal Hr: Fogden Hejbergs Veigne begiærede Justitz-Sagen i Rætte, contra Ingebor Tostens Dr: af Sandvigen, fremlagde Rettens paa sidstleeden Sommer-Ting ergangne Kiendelse og Fore- 1767: 414b læggelse for det da udeblevne Vidne Enken Sara Ole Thygesens, hvilken Forelæggelse for hende er forkyndt afvigte 2den Septbr: efter Paateigningens Udviis af Lehns-Manden Anders Morvigen og Skyds-Skafferen Diedrich Lundemann. Comparenten vilde ellers nu formoede at bemte: Enke Sara Ole Thygesens nu møder, ellers erindrede Comparenten, at tillige paa afvigte Som/m/er-Ting bleev forelagt det i denne Sag indkaldte Vidne Tosten Einersen, men da hand skal være endnu saa sygelig, og som en aldrende Mand nesten i Barndom, og feyler paa sine Sinds Kræfter saa frafaldt Comparenten i den Henseende hans Vidnesbyrd i denne Sag, men derimod begiærede og paastoed det nu for Retten mødende Vidne Sara Ole Thygesens maatte blive paaraabt og admitteret til Vidnesbyrds Aflæg paa følgende Qvæstioner: 1. Om Vidnet ikke var til Huuse hos, og logerede i Huus og Stue sammen med Ingebor Tostens Dr: 1765. Aars Sommer? 2. Om ikke da der i Huuset af bemte: Ingebor Tostens Datter sam/m/e Som/m/er igiennem, ja baade før og siden efter bleev holden og ført et grovt og ryggesløs Spille- Dantze- og Drikke- Huus fornemmelig af og for Hollænder-Matroser? 3. Om ikke saadant liderlig Spille- og Drikke-Huus i særdeleshed om Hellige Dage ja Nætterne med tillige, og det ofteste med saadan Suusen og Duusen, Støyen, Bryden, Brekken, og Allarm, baade i og uden for Huuset, at enhver som saae og hørte det, maatte ret grues og forskrekkes derfor? 4. Om der ikke altid ved samme ryggesløse Huus og Levnet indfandt sig og var tilstæde Qvindes-Persohner og hvem disse ere. 5. Om Vidnet ikke saae eller veed, at der under og ved samme ryggesløse Spille- Dantze- og Drikkehus bleev øvet anden og grovere Liderlighed af Horerie og et lætfærdigt Levnet. 6. Om der ikke i sær blandt andre gange Marië Besøgelses-Dag den 2den Julij 1765. da bleev holdt et 1767: 415 saa extraordinair grovt og gruelig Huus, med Svajen, Hujen og Støyen, Bryden, Brekken, og Allarm, baade i og uden Huuset liige indtil den 2den Dags Morgen, saa at Naboerne derover bleeve forskrekkede, og frygtede for de larmendes Overfald baade paa Dem og deres Huuse. 7. Om ikke da samme Tiid bleev udslaget Vinduer og Ruuder i Huuset, Steene uden for opbrekket og kastet omkring paa Naboernes Huuse, samt Rek-Værket omkring Ole Hoplands Huus afbrækket 8. Om ikke Ingebor Tostens Dr: holdt sam/m/e liderlige Huus og Levnet den Dag hun havde været til Guds-Bord, som var Søndagen den 22de Decembr: 1765, strax efter hun var kom/m/en hiem af Kirken, og det ude paa Aftenen. og 9. Om Vidnet ikke ofte har hørt, at baade Naboer og Gien-Boer ja næsten heele Sandvigens Beboere haver klaget haardt over dette ryggesløse og liderlige Huus, hun holdt, og at hun med det gav stoer Forargelse fra sig. Stevne-Vidnerne Lehnsmand Anders Morvig og Skyds-Skafferen Didrich Lindemann afhiemlede eedelig Laug-Dagens Forelæggelse at være {skeet} den 2den Septbr: 1767. lovlig forkyndt for Vidne Sara Ole Thygesens liige efter deres Paateignings Udviis. Dernest bleev det forelagte og nu mødende Vidne Sara Ole Thygesens Enke for Retten fremkaldet, som, efter at behørig Formaning af Retten var givet at vogte sig for Meen-Eed, aflagde sin Eed og besvarede til de oven anførte \Actors/ Qvæstioner saaleedes. til 1ste: Resp: Ja: Hun logerede i 1. Kammer ved Kiøkkenet hos den Indstevnte den omspurgte Tiid, efter at Vidnet, som \nu/ logerer hos Peder Bergen paa Stølen, havde opholdet sig der i 1 1/2. Aar og 6 uger. til 2det: Resp: Hun vel veed og selv har seet at der, medens hun logerede der, var et {grovt} Spille, Dantze og Drikke-Huus, men dog intet veed om noget grovt 1767: 415b og ryggesløs Levnet der har været ført den Tiid hun var der, skiønt der har været Spille, Dantze, og Drikke-Huus baade før og siden. til 3die: Resp: Vidnet veed vel at der var Spill og Dantz om Søndagene undertiden, men ey længer end til Klokken 9. om aftenen men for Resten veed ey at vidne noget om den omspurgte Allarm. til 4de: Vidnet kiendte vel ikke \alle/ de Qvindes-Persohner som var der i Huuset, men veed at den Indstevntes Søstre Chistine Tostens dr: og Marthe Otthes dr: vare der som oftest. Kastrup herunder tilspurgte Vidnet, om hun ikke veed eller har hørt, det bemte: der kom/m/ende og værende Qvindes-Persohner vare bekiendte for et lætfærdigt og løsagtig Levnet? Hertil Resp: Ney. hverken selv eller af andre. til 5te: Resp: Ney: til 6te: Resp: Ja hun hørte den omspurgte Tiid megen Støyen og Larm, da en Snedker, som hun ey vidste Navn paa kom der i Huuset, og i Drukenskab, med Steen sloeg Vinduerne ind, som hun af de i Stuen værende siden hørte at være kommet ind i Sengen endog og omkring Veggene. videre af det omspurgte veed Vidnet ey. til 7de: Vidnet har ey hørt, at Steen er kastet paa Naboernes Huus, eller at Rekverket om Ole Hoplands Have var nedbrækket. til 8de: Resp: Da var Vidnet allereede nogen Tiid forhen derfra bortflyttet. til 9de: Ney: Og da nu dette Vidne, efter Rettens Tilspørgsel, ey havde videre at forklare, bleev sam/m/e dimitteret. Kastrup hernest tilførte, at som det med de mange afhørte Vidner i denne Sag tilstrekkelig er oplyst og afbeviist, at indkaldte Ingebor Tostens Dr: ofte og fornemmelig om Søn- og Hellige Dage udi sit Huus haver holdet et ret ryggesløs, Spille- Dantze- og Drikke-Huus med meere, og dermed givet stoer Forargelse fra sig, saa sadte hand i Rette: At bemte: Ingeborg Tostens Dr: for saadan sit førende og holdte {f} ryggesløse forargelige Levnet og Huus ey alleene vorder dømt \at bøde Hellig-Brøde 9 mrk og/ til Sognetz Fattige at bøde 6 rdr: men og derforuden sig selv til Rettelse og andre liigesindede til Afskye tilfunden at arbeyde i nærmeste Tugthuus udi 2de: Aar, som alt indlades under Lov-grundet Dom Eragtet. Sagen optages til i Morgen. 1767: 416
Fogden Hejberg ved sin Fuldmægtig Kastrup anmeldte det hand til dette Ting og Stæd med mundtlig Varsel har ladet indkalde Daniël Andersen i Sandvigen til at lide Dom til Betalnings Erholdelse for Resterende Kongel: Skatter pro 1764. og 1765. efter i Rette lagde Reigning, som med vedbørlig Stemplet Papiir er forsynet, stoer 4 rdr:, samt foraarsagede Omkostninger skadesløs. Comparenten formoedede ellers den Indkaldte mødte, og fremstillede Stevne-Vidnerne Lehnsmand Anders Morvigen og Skyds-Skafferen Diedrich Lindemann til Stevnemaalets eedelige Afhiemling. Den Indstevnte Daniël Andersen fremstoed dernest for Retten, efter Paaraab, vedtagende lovlig Varsel. som ey havde noget at tilføre uden at hand meente ey at have efter sin Erindring været angivet for aaret 1765. Videre havde den Indstevnte mod Søgemaalet ey at erindre. Kastrup dernest tilførte, at det paa Høste-Tinget 1765. tagne Tings-Vidne viiser klarlig at den Indstevnte haver holdet og ført Øhll-Tapperie og Giestgiverlig Næring samme Aar, følgelig bliver vel hands Formeening af ingen Værdie imod et saa kraftig Document, hvis formedelst Comparenten proseqverede Sagen til Doms med Paastand: At Indstevnte Daniel Andersen ey alleene vorder tilfunden at betale de paastevnte 4 rdr: men end og derforuden i Processes Omkostninger 3 rdr: Eragtet. Sagen optages til Doms til i Morgen. Fogden Hejbergs Fuldmægtig Sr: Kastrup fremstoed for Retten og gav tilkiende det hans Principal Velbemte: Hr: Fogden Hejberg her til dette Ting Tiid og Stæd med mundtlig Varsel har ladet lovlig stevne og indkalde Niels Olsen Piber i Sandvigen for Resterende Nærings-Skatt af hans i Aarene 1764. og 1765. holdte Øhll-Tapperie i alt 4 rdr: derom at liide Dom 1767: 416b til Betalnings Erholdelse, saavel for den paastevnte Summa, som Processens Omkostninger skadesløs. Til Stevnemaalets lovlige og eedelige afhiemling fremstoed Lehnsmand Anders Morvigen og Skyds-Skafferen Diedrich Lindemann, der samme eedelig afhiemlede at have forkyndet i den Indstevntes Hustrues Paahør. Den Indstevnte Niels Olsen bleev derefter ved Skyds-Skafferen 3de: Gange paaraabt, men ey mødte. Comparenten Kastrup, efter at have frem lagt Reigning over den paastevnte Summa, belagt med vedbørlig Stemplet Papiir maatte saaleedes formerke at den Indkaldte Niels Olsen ikke denne sinde møder, hvorfore hand desformedelst maatte anholde om Sagens Anstand, og ham givet Laug-Dag til nestholdende Sommer-Ting 1768. Eragtet. Den lovlig indstevnte men ey mødende Niels Olsen forelægges Laugdag til nestholdende Som/m/er-Ting. Velbemte: Fogden Hejberg havde og til dette Ting ladet stevne og indkalde Sr: Claus Biscoph i bemeldte Sandvigen for Resterende Consumption og Folke-Skatt pro 1764. et 1765. tilsam/m/en 6 rdr 3 mrk 8 s derom til Betalnings Erholdelse at liide Dom, saavel som og for Processens Omkostninger, hvilken Sag Velbemte: Fogden Hejberg i Rette førte ved sin Fuldmægtig Jacob Jørgen Kastrup, hvem først fremstillede forberørte Stevne-Vidner til Stevnemaalets Afhiemling, og dernest i Rettelagde skriftlig Reigning af denne Dags Dato over den paastevnte Summa, forsynet med vedbørlig Stemplet Papiir, vilde ellers fornemme Om den Indstevnte mødte. Stevne-Vidnerne Lehnsmand Anders Morvigen og Diedrich Lindemann afhiemlede eedelig Stevnemaalets lovlige Forkyndelse i hans eget Paahør. Den Indstevnte bleev 3de Gange paaraabt. men ey mødte. Comparenten Kastrup proseqverede Sagen til 1767: 417 Doms med Paastand, at indkaldte Claus Biscoph vorder tilfunden at udreede de paastevnte 6 rdr 3 mrk 8 s samt i Erstattning for denne foraarsagede Proces og Rettergang 3 rdr: dog som Comparenten maatte merke, at bemte: Indstevnte Sr: Claus Biscoph ikke nu møder, saa maatte hand og begiære Sagens Anstand, og ham Laug Daget til nestkommende Aar 1768. Eragtet Den lovlig indstevnte, men ey mødende Claus Biscoph forelægges Laugdag til nestanstundende Sommer-Ting 1768. Den 24de: Ejusdem bleev Retten med sam/m/e Laug-Rett sadt, hvorda udi Sagen paa Justitiens Veigne proseqveret af Velædle Hr: Foged Christen Hejberg, Contra Ingebor Tostens [Dr:] boende i Sandvigen bleev af Dommer og Med-Doms Mænd følgende Dom Afsagt: Saavel af Ole Olsen Hoplands paa afvigte Aars Sommer-Ting 1766. indgivne skriftlige Klage under 27de: Janv: a: ej:, Sogne-Præsten Hr: Hans Mossins skeede skriftlige Angivelse under 17de: Febr: a: ej:, de 4re lovlig indstevnte Vidners, Gerdt von Horns, Baste Eschildsens, Lars P: Rørs, og Ole Johannesens, skriftlige under Haand og Eed bekræftede Vidnesbyrd under 27de: Maij. 1766., der conjunctim i et og alt Ratificerer Klagerens forberørte Klage, som og ved de paa Høste-Tinget 1766. inden Retten afhørte Vidner Jens Johannesen, Cordt Lindemann, og Jacob Olsen med fleere er det eenstemmig og meer end klarlig noksom beviist, at Indstevnte Ingebor Tostens Datter udi Store-Sandvigen har holdet et ryggesløs Huus, og ført et høyst forargelig Levnet med Spill, Dantz, og fleere slags Uordentligheder baade Sønn- og Hellig-Dage, ja end og den Dag, da hun den 22de Decembr: 1765 kom fra Herrens Bord, hvorved megen Synd og Forargelse er givet og foraarsaget, ja ved saadan Buldren og Larmen paaført Naboerne stor Skrek Uroelighed og Fortræd; bliver altsaa efter denne Sags forefundne Omstendigheder hermed af Dommer og Meddoms-Mænd kiendt og dømt for Rett: Det den Indstevnte Ingebor Tostens Dr: bør ey alleene i følge Lovens 6te: Bogs 3die: Cap: 1. art: bøde Hellig Brøde 9 mrk 1767: 417b til Sognets Fattige 3 rdr men end og for saadan sit førte grove, forargelige og ugudelige Levnet, til Afskye og Exemple for andre Liigesindede, at arbeyde 6. Maaneder udi Bergens Manufactuur-Huus; Hvilket alt 15. Dage efter denne Doms lovlige Forkyndelse bør efterkommes og udreedes under Adfærd efter Loven, og i Mangel af Bødernes Betalning, da ifølge Forord: af 9de Decembr: 1743. at forsohne Bøderne paa Kroppen. Udi Sagen paa Justitiens Veigne proseqveret af Fogden Hejberg og af Daniël Andersen indstevnt bleev følgende Dom afsagt: Vel er det ved de 2de: paa afvigte Sommer-Ting dette Aar afhørte Vidner Elling Østensen og Anne Niels Datter klarlig og eenstemmig beviist, at Indstevnte saavel Niels Erichsen, som Niels Iversen har begaaet Slagsmaal, og ilde medhandlet Citanten Daniël Andersen først i Maij Maaned dette Aar, i det at Niels Erichsen skuede Citanten i Søen, og Karen Lars Datter bemte: Niels Erichsens Hustrue med u-tilbørlige Ord har begiægnet ham, som og Niels Iversen, foruden mange u-sømmelige Ord at have overskieldet Citanten med, sloeg Citanten et Ørefigen, da hand stoed inde i sin Have, og bemte: Indstevnte Niels Iversen stoed uden fore, med mere. Men da under denne Sags Procedur, i hvilken Fogden Hejberg, som Actor strax ved Sagens Incamination paa Justitiens Veigne indtraadde, forbemte: Indstevnte Niels Erichsen for og inden Retten, som persohnlig mødende, declarerede: Det hand uden Dom i Mindelighed vilde erlægge og betale sine Slags-Maals-Bøder til Deres Majts: Cassa med 9 rdr som af Actor bleev inden Retten approberet, modtaget, ja dermed gandske acqviescerede saavel for hans som Hustrues Deel, saa følger og heraf, at hand for videre Tiltale og Strafs Lidelse udi denne Sag in totum vorder befriet, allerhelst af Stevnemaalet erfares, at denne Sag af Citanten er alleene incamineret som en Slagsmaals-Sag, der følgelig, af Actor paa Justitiens Veigne til Doms er proseqveret; Thi bliver desaarsage den Indstevnte Niels Iversen formedelst sit Forhold, hvorover Actor paa Justitiens Veigne har giort Paastand og Irettesættelse, og hvis Slagsmaal noksom er beviist, i følge Lovens 1767: 418 pag: 930. dens 8de: art: tilfunden og dømt at bøde sine Slags-Maals-Bøder med 3de Sex Lod Sølv eller 9 rdr, Men i dessen Mangel, da i følge Forordningen af 9de: Decbr: 1743. at forsohne Bøderne paa Kroppen; hvilket alt 15. Dage efter denne Doms lovlige Forkyndelse, bør udreedes og efterkommes under Adfærd efter Loven Udi Sagen indstevnt og anlagt af Fogden Heiberg contra Daniël Andersen for Resterende Kongel: Skatter bleev følgende Dom Afsagt. Da Indstevnte Daniël Andersen mod Citanten Velædle Hr: Foged Heibergs Søgemaal for Resterende Kongelige Skatter pro 1764. og 1765. beløbende 4 rdr ey havde noget antageligt i mindste Maade at indvende uden alleene hans egen Præsumption og blotte Tanke, nemlig ey at være angivet og ansadt for meere end alleene 1765. Aars Nærings Skatt at betale, hvis Urigtighed af 1764. og 1765. Aars Tings Vidner om Øhll-Tapperierne noksom er demonstreret og afbeviist; Saa vorder hand for saadan sin Modvillighed til mindelig Betalning, i følge Lovens 5te: Bogs 13de: Cap: tilfunden og dømt {at} ey alleene at betale de paastevnte 4 rdr, men end og erstatte denne Processes foraarsagede Omkostninger skadesløs med 2 rdr 3 mrk hvilket alt 15. Dage efter denne Doms lovlige Forkyndelse bør udreedes og efterkommes under Adfærd efter Loven. Daniël Andersen som nærværende for Retten forlangede Dommen udi sin mod Niels Iversen og Niels Erichsen anlagde Sag beskreven meddeelt, hvilket af Retten bleev bevilget. Dernest publiceret. 7. Skifte-Breev forrettet den 23de: Martij 1767. paa Gaarden Ulvesetter efter afgne: Giertrud Ols Datter. vid: fol: 8. Do: forrettet Do: Dato paa {Do:} gaard \Westerlie/ efter afgne: Niels Olsen. vid: f: 9. Do: passeret den 24de: Martij paa gden: Indre-Sognstad efter afgne: Michel Monsen. vid: fol: 10. Do: forrettet den 9de: Julij 1767. paa Do: gaard efter Myndtlingen Sigrie Michels dr: vid: fol: 11. Do: forrettet den 11te: Junij: 1767. paa gaarden Morvigen efter afgne: Niels Olsen. vid: fol: 567. 1767: 418b 12. Do: forrettet paa Gaarden Rølland efter afgne: Helge Monsdr: den 11. Julij 1767. vid: fol: 13. Ole Børgesen Elsnesses Skiøde til Sr: Elling *Elling Bejer Rebeslager i Sandvigen paa 1. Huus beroende paa bøxlet Grund i Store Sandvigen tvers over Kiøberens. dat: 29de: Junij 1767. vid: f: 14. Erich Andersen Indre Arnes Do: til Anders Erichsen paa 2. Pund Smør og 2/3. Huud i gaarden Indre Arne. dat: 23de Novbr: 1767. vid: fol: 15. Johannes Nielsen Houchelands Do: til Peder Johannesen paa 9. M/arke/r Smør 1. Mæhle Malt i gaarden Arnetvedt. dat: 23de: Novbr: 1767. vid: fol: 16. Johannes Johannesen Yttre-Arnes med fleeres Bøgsel-Seddel til Peder Johannesen paa 21. M/arke/r Smør og 14. Kander Malt i Gaarden Arnetvedt. dat: 23de: Nov: 1767. med Rev: ej: d: 17. Hr: Sorenskriver Johan Garmans Bøxel-Seddel til Niels Magnesen paa 12. M/ark Smør, og 2. s/killing i Penge i Gaarden Mid-Brudvig, hvilken Part Hougs Kirken er underliggende dat: 24de: Novbr: 1767. med Rev: ej: dat: Derefter fremstoed for Retten Bendix Knudsen Houchelands-Træet af Schiolds Skibreede og tilkiendegav det hand med skriftlig Stevning under 10de: Novembr: nestleeden, forfattet af Procurator Brose og med vedbørlig Stemplet Papiir belagt har været nødsaget til dette Ting, Tiid, og Stæd at indkalde Daniël Andersen, boende i Sandvigen og dette Skibreede, fordie hand u-agtet lovlig Opsigelse, ey i Mindelighed har været at formaae til at betale Citanten den sig efter Pante-Obligation af 25de Junij nestleeden, med all Rette tilkommende Summa 20 rdr: Skriver Tyve Rdr: derfore Dom til sam/m/es Betalning, med dessens paaløbende og Resterende Renter, samt denne Processes foraarsagede Omkostningers skadesløse Erstatning, at liide, liige efter ovenberørte Stevnemaals nærmere Udviis, som Citanten i Rette producerede, hvilken med sin Paateigning om dessens lovlige Forkyndelse for den Indstevnte, som befandtes at være skeet den 10de: ejusdem ved Stevne-Vidnerne Diedrich Lindemann og Anders Davidsen Boch, ord efter andet er saa lydende: Derefter bleev Stevne-Vidnerne paaraabt, som for Retten fremstoed og eedelig afhiemlede Stevnemaalets lovlige Forkyndelse i den Indstevntes Hustrues Paahør den 10de ejusdem, liige efter deres Paateignings Udviis. Den Indstevnte bleev af Retten ved Skydsskafferen Diedrich Lindemann 3de: gange af Ting-Gaarden paaraabt, men ey mødte. 1767: 419 Citanten producerede dernest et skriftlig af forbemte: Brose forfattet Indlæg, med vedbørlig Stemplet Papiir belagt, som saaleedes er lydende, og tillige i Rettelagde den saavel i Stevningen, som Indlegget paaberaabte originale Obligation under 25de: Junij.1764. som den 25de: Ejusdem er publiceret, der er af følgende Indhold. Citanten som ved forberørte Indlægs Oplæsning for Retten nu først formerkede, at det var en Feylskrivelse derudi indløben, i henseende at ey en eeneste Skilling paa Renterne skulle være betalt fra Obligationens Dato, \til nu/ declarerede nu for og inden Retten, at hand hos den Indstevnte rigtig har bekommet de af denne sin Obligation beløbende Renter til 1766. Udgang, og altsaa nu for 1. Aar kuns Rester Renter nemlig indeværende Aar 1767. med 1. Skriver Eeen Rixdaler, og da Citanten i øvrigt har maattet fornemme det den Indstevnte Daniël Andersen nu ey for Retten efter Paaraab mødte, maatte hand altsaa i Relation til sit producerede Indlæg og under alle lovlige Forbeholdenheder af sin Rett anmoede Retten, om Laugdag maatte den Indstevnte til nestholdende Sommer-Ting 1768. forelægges, og derom afvartede Rettens lovmedholdige Eragtning Eragtet. Den lovlig indstevnte og ey mødende Daniël Andersen forelægges Laugdag til nestanstundende Sommer-Ting 1768. Diedrich Lindemann Skyds-Skaffer i Sandvigen producerede i Rette for Sr: Conrad Helmundt, Brende-Viins-Brender boende paa Støelen i Bergen, et skriftlig forfattet Stevnemaal under 2den: Novbr: h: a: med vedbørlig Stemplet Papiir belagt, hvorved bemte: Citant Conrad Helmundt til dette Ting, Tiid, og Stæd, har ladet indkalde Ole Johannesen Rebslager i Sandvigen under dette Skibreede, fordie hand ey i Mindelighed har vildet betale de sig tilgoede havende 6 rdr: for 3de: Tønder Dantziger-Rug a 2 rdr: Tønden som den Indstevnte hos Citanten for 5. Aar siden har bekommet, alt til at lide Dom saavel til Fordrings som paagaaende og foraarsagede Processes Omkost- 1767: 419b ningers skadesløse Erstatning, liige efter Stevnemaalets nærmere Udviis, som ved Stevne-Vidnerne Diedrich Lindemann og Anders Davidsen Boch befandtes at være lovlig forkyndet for den Indstevnte i hans eget Huus og Boepæl den selve Stevnemaalets Dato, liige efter deres Paateignings Udviis, som saaleedes er lydende. Stevne-Vidnerne fremstoede dernest og eedelig afhiemlede Stevnemaalets lovlige Forkyndelse. Den Indstevnte Ole Johannesen bleev dernest af Retten ved Skyds Skafferen 3de: Gange paaraabt, men ey mødte. Citanten ved Skyds-Skafferen Diedrich Lindemann {forlangte} fremleverede dernest et Skriftlig Indlæg under 20de: hujus nestleeden, hvorudi paastaaes Dom over den Indstevnte ey alleene til de omtvistede 6 rdrs: Betalning, men end og denne Processes forvoldte Omkostningers skadesløse Erstattning med 2 rdr 3 mrk 4 s, og da formerkedes, at den Indstevnte nu efter Rettens Paaraab ey mødte, anmoedede hand Retten om Laug-Dags Forelæggelse til neste Ting for ham, og herom afvartede Rettens lovforsvarlige: Eragtning. Den lovlig Indstevnte men ey mødende Ole Johannesen forelægges Laug-Dag til nestanstundende Sommer-Ting, til hvilken Tiid det og Citanten herved af Retten paalægges sit Kravs Rigtighed enten med Reigning conform hans Hoved-Bog eller andet nøyagtig Beviis at legitimere, og gestændige Ligeleedes producerede bemte: Skydz-Skaffer Diedrich Lindemann i Retten et skriftlig Stevnemaal under 9de: Novbr: afvigte for Citanten Sr: Conradt Helmundt Brende-Viins-Brender boende paa Støelen i Bergen, hvorved hand til dette Ting Tiid og Stæd har ladet indkalde Ole Olsen Reebslager-Arbeydsmand, boende i Sandvigen, fordie hand ey i Mindelighed har vildet betale Citanten 1 rdr: som hand for 4. Aar siden har laant hos {Citanten} ham saavelsom 3 rdr: hvilke af den Indstevnte til Svend Svendsen 1767: 420 og i hans Navn bleev modtaget, og for hvilke den Indstevnte, efter Stevnemaalets Formeld, skal have stillet Citanten berørte Tiid Caution alt til at lide Dom saavel til Fordringens Betalning, som denne forvoldte Processes Omkostningers skadesløse Erstattning, liige efter Stevnemaalets nærmere Udviis, og dessens Paateigning om sammes lovlige Forkyndelse ved Stevne-Vidnerne Diedrich Lindemann og Anders Davidsen Boch, der er saa lydende. Stevne-Vidnerne afhiemlede Stevnemaalets lovlige Forkyndelse eedelig, liige efter deres Paateignings udviis. Derefter vilde Retten fornemme om den Indstevnte mødte, hvis Aarsage Skydsskafferen, efter Rettens Ordre 3de: gange paaraabte den Indstevnte, som ey mødte. Lindemann i Rettelagde derefter et af Citanten forfattet skriftlig Indlæg, hvorudi hand paastaaer, at den Indstevnte bør aflægge Benægtelses-Eed det hand de omtvistede 3 rdr: ey har for Svend Svendsen caveret, samt i øvrigt betale den 1. Rdr som hand selv hos Citanten har laant; \med Omkostnr:/ Og da den Indstevnte mod Formoedning ey nu mødte nødsagedes hand at forlange ham Laugdag til neste Ting forelagt, hvorom hand forventede Rettens lovmedholdige Eragtning, som {E} {optages til i Eftermiddag} af Retten bleev bevilget, og saaleedes: Eragtet: Den lovlig indstevnte og ey mødende Ole Olsen forelægges Laug-dag til nestanstundende Sommer-Ting, da Creditor tillige paalægges sin Prætension og Fordring lovligen at legitimere. Derefter publiceret 18. Hr: Assessor J. Brøchers Bøgsel-Seddel til Anders Olsen paa 1/2. Løb Smør og 1/2. Huud i gaarden Horvigen. dat: 10de: Novembr: 1767. 19. Johannes Jordahl med fleeres Skiøde til Stephen Bergesen paa 15. M/arke/r Smør i Gaarden Rølland. dat: 24de: Novbr: 1767. vid: fol: 568. 20. Mons Mellingens med fleeres Do: til Berge Ulvesætter paa 18. M/ark Smør og 1/8. Tønde Malt i bemte: Gaard, men hans fulde bruug er 1/2. Løb Smør, og 1/4. Tønde Malt: dat: 24de Novbr: 1767. vid: fol: 568. 1767: 420b 21. Holjer Fabiansen Indre-Taqvams udstædde Pante-Obligation til Anders Olsen Aasheim, paa Capital 30 rdr dat: 24de: Nov: 1767. vid: fol: 569. 22. Ole Rasmusen Bredsteens Obligation til Gregorius Lie som Formynder for Christie Jacobs Datter, paa Capital 19 rdr: dat: 24de: Novbr: 1767. vid: fol: 569. 23. Elling Nielsen Espelies Bøxel-Seddel til Erich Larsen paa 12. M/arke/r Smør og 8. Kander Malt i gaarden Morvigen dat: 24de: Novbr: 1767. med Rev: ej: dat: Hvorefter de sædvanlige Tings Vidner til Fogdens Regenskabs Bielagere bleev examineret. og da 1. tilspurgt Almuen de sædvanlige 15. qvæst: og til 1ste Post Ney, 2det Ja, 3die: Ney 4de: Ney. 5. ey fleere end Sahlhuus og Stenestøe, 6te: Mons Pedersen indre-Arne afgaaer, i Sandvigen fragaaer Ingebor Tostens Datter, Claus Biscoph, Ole Olsen, Johannes Endresen, da de øvrige bruger Øhll-Tapperie, som forrige Aar ere annoterede. de øvrige 9. Poster bleev i Aar som forrige besvaret. 2. Her i Skibreedet er intet hverken af Lax eller Sild fisket her dette Aar. 24. Aflyst og udslettet Mons Larsen Myhrdahls P: Obligation til Hans Iversen Mølcheraaen, dat: 2den: Decbr: 1755. og stoer 40 rdr: vid: f: 526. Og da nu ingen fleere Sager efter Paaraab, denne sinde fremkom, eller fleere Documenter bleev fremleveret i Retten, bleev de sædvanlige Bielagere ved Fogdens Regenskab fremlagde til Rettens Attestation. Restancen af de Ordinaire Kongel: Skatters sidste Termin beløber til 126 rdr 2 mrk 9 s. Laug-Rettes-Mænd for tilkom/m/ende Aar 1768. opnævnes: 1. Ole Løetvedt, 2. Jacob Thomasen Wasdahl, 3. Ole Taqvam, 4. Mons Mieldem, 5. Knud Erichsen Qvamme, 6. Berge Larsen Mølcheraaen, af Sandvigen 7. Ole Andersen, og 8. Ole Hansen.
1767 - - - - - - - - - - 1768
(1768: 420b) Sommer-Tingene pro Ao: 1768. Sartors Skibr: Ao: 1768. den 2den: Maij bleev Retten til almindelig Sommer-Tings Holdelse sadt paa Tingstædet Tøsøen med Sartors Skibreedes Almue, i Overværelse af Deres Kongel: Majts: Foged Velædle Hr: Christen Heiberg og de Retten for dette Aar opnævnte 8te: Laug Rettesmænd hvis Navne fol: 387. findes anførte, der alle mødte efter Paaraab, undtagen Hans Poulsen Schoge som er død og i hvis Stæd Iver Monsen Lie-Schierret er udnævnt til Laugrettesmand; hvorefter følgende Kongelige For- 1768: 421 ordninger og videre høye Ordres med videre for dette Skibreede saaleedes bleeve publicerede, som følger: sc: 1. Kongelig Brand-Forsikkrings Anordning i Særdeleshed for Kiøbstæderne i Norge, dat: Friderichsbergs Slott. den 18de: Aug: 1767. 2. Kongel: Forordning angaaende General-Landets Oeconomie- og Commerce Collegium Foreening med det Westindiske og Grineiske, \Rente/ samt General Told-Kammer under Navn af General Told-Kammer og Commerce-Collegium. dat: Christiansborgs Slott den 15de: Feb: 1768. 3. Forordning angaaende Delinqventers Afstraffelse, som uden foregaaende Aarsag, alleene for at giøre en Ulykke og derved at miste Livet, ombringe andre. dat: Christiansborgs Slott. den 18de: Decbr: 1767. 4. Kongel: Placat anlangende hvorleedes med Stervboers Midlers Incassering skal forholdes. dat: Christiansborgs Slott. den 30te: 8br: 1767. 5. Do: anlangende hvorledes med Arv, som nogen der gaaer i Slaveriet, maatte tilfalde, skal forholdes. dat: Christiansborgs Slott. den 15de: Janv: 1768. 6. Ditto, at ingen slags Lotterier, eller saakaldede Lykke-Spill, maae i Dannemark og Norge indrettes eller bruges dat: Christiansborgs Slott den 4de: Decembr: 1767. 7. Ditto hvorefter den udi Told-Rullen til Appel for Kam/m/er-Retten, i Almindelighed ansatte Tiid af 6. Uger for Norge prolongeres til 10. Uger. dat: Cstiansborgs Slott. den 15de: Decbr: a: 1767. 8. Stiftamtmandens Breev til Fogden angaaende at ingen Skipper eller Loodz maae uden Pass udføre eller udpractisere enten fra Toldstæderne eller Udhavnene noget Mandskab her af Riget under straf efter Placat af 31te Janv: 1744. og General Pardons Patent sub 8de aug: 1742. dat: 19de: Oct: 1767. 9. Ditto fra Do: til Fogden, at en Persohn sc: Petter Normann, i Anleedning af den Svendske Gesandt Hr: Baron von Sprengportens {maatte} Ansøgning og Forlangende hos Deres Majts:, maatte eftersøges og paagribes, fordie hand har forfærdiget nogle saa kaldede Deelings Damme, dat: 18de: April 1768. 10. Ditto fra Do: til Sorenskriveren, i henseende at et hvert Skiftes Behandling og Dødsfald maae Fogden indberettes, paa det hand kand i et hvert Boe indgive sin Reigning saavel paa de ordinaires som Extraordinaires Kongel: Skatter. dat: 3die Novbr: 1767. 11. Do: fra Do: til Do: hvori Kongel: Rescript under 19de: Febr: vorder communiceret, at den udi Forordningen af 26de: Febr: 1744. foreskrevne Tiid, in- 1768: 421b den hvilken de i Forst-Sager for Hiemtingene ergangne Domme for General Forst Amtet skal indstevnes skal saaleedes herefter prolongeres, at Hiemtings Dom/m/ere i deslige Sager, skal inden 4 Maaneder Syndenfields, og 6. Maaneder Nordenfields, efterat de ere afsagde, for General-Forst-Amtet indstevnes. dat: 12te: Martij 1768. 12. Resolution af Deres HøyVelbaarenhed Hr: Stifts-Befalingsmand Jørgen Erich Scheel udstæd den 22de: Febr: 1768. hvorved Sr: Thomas Steen bleev bevilget at gaae i Rette som Procurator ved Hiemtingene ey alleene i Nordhords, men end og Wosse Fogderie. vid: fol: 13. Stiftamtmandens Breev til Sorenskriveren under 26de: Octobr: 1767. hvori Kongel: Rescript vorder communiceret, at herefter maae vorde tilladt Vilkaars-Contracter i Bøgsel-Sedlerne at indføres uden Last for Bøgselmanden i henseende det Stemplede Papiir{s Forhøyelse} som ey skal være høyere end 12 s: af smaae Bruug, og 24 s. af de større. *13. Do: til Fogden, hvori K: Rescript communiceres, at Fogden ingen Korn-Kostning herefter hos Bønderne maae foretage sig uden Amtmandens Forevidende og Samtykke, og at, naar Kostningen er begiært, ingen Optingning eller Forliig desangaaende maae skee uden Amtmandens Vidende og Approbation. dat: 10de: Martij: 1768. 14. Magister Jens Boalthes Bøgsel-Seddel til Svend Hansen paa 13 1/4. M/ark Smør i gaarden Hamre, som er det halve, og da hand tilforn i Do: Gaard har ligesaa meget, bliver nu hans fulde Bruug 1 Pund 2 1/2. M/ark Smør dat: 28de: April 1768. 15. Do: af Do: til Ole Andersen paa 16ten 1/2. M/ark Smør i gaarden Hamre. dat: 28de: April: 1768. 16. Aflyst og udslettet Knud Larsen Telles Pandte-Obligation til Peder Larsen Knapschoug paa Summa 36 rdr af dat: 8de: Ocbr: 1761. i følge Creditors Qvittence af 2den: Maij: 1768. 17. Aflyst og udslettet Lars Samuelsens Do: til Madme: Margaretha Sl: Abraham Wessels, stoer 500 rdr dateret 14de: Janv: 1751. i følge den paateignede Qvittence af 21de: Aprill: 1768. Dernest fremstoed for Retten Sr: Jens Pilegaard under-Officeer og staaende ved det Bergenhuusiske Regiment, som ærbødigen frem leverede paa Hr: Lieutnant Johan Nicolaj Møllerops [Veigne]?, som for nærværende staaer paa Pension, og paa Gaarden Wernøen under Sundhordlehns Fogderie beliggende er beboende, hans skriftlig forfattede Stevnemaal under 12te: April nestleeden, hvorved hand til dette Ting Tiid og Stæd lovlig har ladet indstevne Mons Asbiørnsen Snechevigen, som For- 1768: 422 mynder for Citantens Sønn Ulrich Lorentz Friderich Møllerop, fordie hand til Citanten, efter foregaaende lovlig Opsigelse, ey har vildet udtelge og betale den Summa 116 rdr: 4 mrk følgelig sin udstædde og til Velbemte: Citant udfærdigede Pante-Obligation sub 3die: Janv: 1767. som den 2den: Octobr: samme Aar er publiceret, endskiønt den Indstevnte selv i Vidners Paahør den 17de Junij 1767. har opsagt bemte: Obligation, den forberørte Sr: Jens Pilegaard i Retten producerede, og Citanten 2de: Gange forgiæves har maattet reyse i Tanke hand i følge bemte: den Indstevntes egen Opsigelse kunde faaet og modtaget tidt berørte Summa 116 rdr 4 mrk alt til at betale Citanten saavel Obligationens Indhold, som og at erstatte denne foraarsagede Processes Omkostninger skadesløs efter Citantens nærmere Giørende Paastand, følgelig Stevnemaalets nærmere Udviis, der er saa lydende, da samme befandtes den 14de: April nestleeden ved Stevne Vidnerne Lehnsmand Knud Tøsøen og Wintziens Michelsen Tøsøen lovlig at være ankyndiget saavel for den Indstevnte Mons Anbiørnsen Snechevig, som de udi denne Sag lovlig indstevnte Vidner Michel Andersen Sletten, Michel Povelsen Arrefiord, Mons Gregoriussen Hetlevig, og Niels Jacobsen Snechevigen samt Gudmund Stephensen Sættre; {som} hvorefter Retten paaraabte forbemte: Stevnevidner, som mødte og eedelig afhiemlede Stevnemaaletz lovlige Forkyndelse liige efter deres Paateignings Udviis. Dernest vilde Retten fornemme, om de lovlig indstevnte Vidner mødte, hvis Aarsage det 1ste: Vidne Michel Andersen Sletten af Retten bleev paaraabt, som, efter at behørig Formaning ham var givet at vogte sig for Meen-Eed, bevidnede: det hand veed vist at den Indstevnte Mons Anbiørnsen Snechevigen haver den 17de: Junij 1767. til Citanten lovlig opsagt tidtberørte sin til ham skyldigværende Pante-Obligation stoer 116 rdr 4 da Vidnet som da nærværende selv hørte det, og Citanten ey alleene vedtoeg den Opsigelse, men end og gav ham 12. Ugers Dilation 1768: 422b inden hvilke tidtberørte Obligation skulle betales og indfries; Og da dette Vidne ey vidste videre at forklare eller i denne Sag at erindre sig passeret, bleev samme af Retten dimitteret. Hvorefter det 2det: lovlig stevnte Vidne [Michel Povelsen Arrefiord]? bleev paaraabt, som fremstoed, og efter aflagd Eed bevidnede: Det hand selv hørte at den Indstevnte loed til Citanten den paastevnte Tiid falde saadanne Ord: Pengene kand I faae hvad Tiid I vil om det var i Morgen men hvad enten det var Alvor eller Skiertz veed Vidnet ikke, men hørte at Citanten advarede de nærværende og sig tillige at drage dette til Minde, som og at den Indstevnte af Citanten bleev forundet 12. Ugers Frist til Betalningens Erlæggelse mod Obligationens Extradition. Og da dette Vidne ey i denne Sag vidste sig videre at erindre eller kunde forklare, bleev samme af Retten dimitteret. Det 3die: Vidne Mons Gregoriussen Hetlevig fremstoed efter Paaraab, som ligeleedes, efter aflagd corporlig Eed, forklarede: i et og alt som nestforrige Vidne, og da sam/m/e declarerede sig udi denne Sag ey at være meere vidende end hvad som forhen af de 2de: allereede afhørte Vidner omvundet og forklaret er, bleev sam/m/e af Retten dimitteret. Dernest fremkom, efter Paaraab det 4de Vidne Niels Jacobsen Snechevigen, som efter aflagd Eed bevidnede: det hand i sin egen Stue hørte den Indstevnte selv opsagde sin Creditor Citanten tidt berørte Obligation stoer 116 rdr 4 mrk samt at ham af Citanten den paastevnte Tiid nemlig den 17de Junij 1767. bleev bevilget 12. ugers Respit til Pengenes Udbetalning; Videre vidste dette Vidne ikke at forklare eller erindre sig, hvorfore sam/m/e af Retten bleev dimitteret. Endelig bleev det 5te: og sidste Vidne Gudmund Stephensen Sættre paaraabt, som mødte, og efter aflagd corporlig Eed bevidnede og eenstemmig forklarede med forrige Vidner, og da dette Vidne ey havde videre at forklare eller kunde vidne, bleev sam/m/e og af Retten dimitteret. Dernæst producerede forbemte: Jens Pilegaard paa Citantens Veigne et skriftlig forfattet Indlæg, under 30te April nestleeden, til hvis belæg hand leverede 6. Skilling til Stemplet Papiir, som af Citanten selv var under- 1768: 423 skrevet og er af følgende Indhold som for Retten lydelig bleev oplæst. hvorudi hand indlader sig med saadan Paastand, det den Indstevnte vorder tilfunden at erstatte ham denne foraarsagede Processes Omkostninger med 9 rdr: 5 mrk 10 s og i øvrigt var forventende at den Indstevnte Mons Anbiørnsen Snechevigen nu persohnlig møder efter Rettens Paaraab paa det hand kand indkomme med hvad hand udi denne Sag kunde viide sig til Forsvar herudinden at anføre, End videre bleev produceret og af Sr: Pilegaard ærbødig i Rette lagt et Breev til Citanten fra Hr: Obriste Zepelin i Bergen under 28de April 1768. der saaleedes er lydende: Hvorudi Høy bemte: Hr: Obriste som competens Ober Formynder for oftbemte: Citantens Sønn Ulrich Lorentz Friderich Møllerop ey paa anden Maade tillader bemte: Myndtlings Arve Capital fra nærværende Debitor den Indstevnte transloceres til Citantens Gaard Wernøen under Sundhordlehns Jurisdiction, og følgelig en nye Obligation derudover indrettes paa Citantens Navn, forinden de fornødne Attestata bleeve til Høy bemte: Chef indsendte, og ham tilstillede til Securite for sig som competens Oberformynder, {hvilket er saa lydende}, da 6 s: til sammes Belæg bleev i Retten leveret. Den Indstevnte mødte efter Paaraab og producerede et af Procurator Rasmus Kragh skriftlig forfattet Indlæg under Dags Dato, der er af følgende Indhold, da samme ey alleene fandtes belagt med Citantens uefterrettlige Qvittering for de af den Indstevnte betalte Renter, men end og med Capt: og Regiments qvarteermæster Severin Hvids skriftlige Begiær til den Indstevnte, i henseende ey at udbetale Pengene \og/ hvorledes dermed skulle forholdes, som hand in originali anviiste og ham paateignet bleev tilbage extraderet efter hans Anmoedning. I øvrigt anmoedede Retten vilde bevilge {en} Anstand i denne Sag til neste Ting, paa 1768: 423b det hand da kunde indkomme med fleere Beviisligheder til sin Forsvar i denne mod sig saa ubillig anlagde Sag, og herom ervartede Rettens Eragtning. Obligationen bleev paa Anmoedning af Retten paateignet, og Sr: Pilegaard extraderet, som efter producerede Documenter forventede Dom i Sagen. Eragtet. Sagen gives Anstand til neste Ting. Publiceret 18. Biskop Friderich Ahrentzes Bøgsel-Seddel til Ole Aamundsen paa 1. Pund 3. M/arke/r Fisk i Gden Waage. dat: 16de Maij. 1766. med Revers ej: dat. 19. Ditto af Hans Olsen Landeraae og Ole Pedersen Lochøen til Hans Larsen Dahle paa 1. Pund Fisk i Gaarden Algerøen dat: 2den: Maij 1768. med Rev: ej: dat: 20. Ditto af Peder Endresen Hamre til Henrich Olsen Hammersland paa 1. Pund 3. M/arke/r Fisk i Gden: Hammersland. dat: 2den Maij 1768. med Rev: ej: dat 21. Johan Garmans auctions Skiøde til Jomfrue Anna Alida Mejer som Pandthaverinde paa Giestgiver Stædet Sollesvigen skyldende 1. Skilling og 2. Hviid i Landskyld med sine paastaaende Huuse etc: dat: 3die: Novbr: 1766. vid: fol: 571. et 72. 22. Lehnsmand Knud Tøsøens Bøxel-Seddel til Anders Johannesen paa 1/2. Vog Fisk i Gaarden Nordvigen dat: 2den Maij: 1768. med Rev: ej: dat: 23. Ditto af Do: til Engebrict Stephensen paa 1. Pund Smør udj gaarden Bielcherøen. dat: 2den: Maij: 1768. med Rev: ej: dat: 24. Marthe Michels Datters med Laug værges Knud Tøsøens Skiøde til Simon Poulsen paa 13 1/2. M/ark Fisk i gaarden Schoge dat: 3die: Maij: 1768. vid: fol: 25. Michel Hansen Kaurslands Odels- og Penge-Mangels-Lysning til 1. Pund Smør og 1. Pund Fisk i gaarden Kaursland dat: 2den: Maij: 1768. vid: fol: 572. 26. Knud Larsen Telles Skiøde til sin Broder Peder Larsen Knapschoug paa 2. Pund 4 1/2. M/ark Fisk i gaarden Søre Fielde dat: 2den Maij: 1768. vid: fol: 572. 27. Ole Larsen Landraaes Bøxel-Seddel til Ole Nielsen Schaalevig paa 1. Pund Fisk i Gaarden Schaalevig. dat: 3die Maij 1768. med Rev: ej: dat: Hr: Fogden Hejbergs Fuldmægtig Monsr: Kastrup fremstillede for Retten Erich Nielsøn Sæhlstøen for at giøre forklaring, om een af hannem afvigte Martj Maaned paa Haved funden og bierget Skibs merke tønde, begierede derfor Retten ville behage at tage hans Svar og forklaring paa følgende Spørsmaale: 1. Hvor, naar eller hvad tiid hand fandt berørte tønde? 2. hvorledes Conditioneret og i hvad stand hand fandt samme? 3. om nogen flere 1768: 424 Var med hand da hand fandt tønden og hvor der vare og 4. Om han derom gav Amtmanden, Fogden eller Lensmanden nogen Communication da hand berørte tønde{n} havde fundet. 5. Hvor hand førte samme tønde hen og om den endnu hos ham er beroende. Comparenten bad ellers Retten forjnden ville forholde Erich Nielsøn derudjnden at giøre saadan forklaring som med Sandhed kand bestaae og hand i tilfælde med uskad Samvittighed om skulle fornødiges med Eed kand bekræfte Derpaa fremstoed Erich Nielsøn Sæhlstøen som blev formaned til Sandheds vedblivelse andgaaende de omspurdte Poster, og dernæst svarede saaleedes Saasom Til 1ste Svarede: Det hand Midfaste tider 3 fierdings veys ud fra faste land i aaben Søe paa Havet i stille veyr væsten for Tellevaagen fandt den omspurte og af ham da biergede vrag merke tønde, som har været brugt til Skibe at lade for anker ved Til 2det Svarede: Det den omspurte tønde var Rød maled, med Jern baand om og Jern Skinner jnden for baandene og efter deponentens skiønsomhed i alt i god stand og ubeskadiget, forklarede og at der paa den omspurte tønde fandtes een slags merke, men hvad det egentlig skulde betyde, kunde hand ej skiønne, eller giorde sig nogen tanke om. til 3die Sv: at da hand fandt oftberørte tønde var ingen med ham uden alleene hans Søn Johannes Erichsøn, og efter at have boqseret een halv fierdings vey, fra det Stæd tønden fandtes, kom 4re Mand Roende i een baad hvoraf hand een af dem i sin baad indtog næmlig Lars Andersøn Kaarevigen. Til 4de Resp: Ney. Til 5te Svarede: at hand førte tønden til sit eget land under Sæhlstøen og derfra bragte samme til een Jægt som laae ved Tællesøen for anker. Kastrup bad Retten tilspørge ham hvem samme Jægt tilhørte og i hvad andleedning samt efter hvis ordre hand nemlig Niels Erichsøn førte tønden til berørte Jægt? Svarede: at Jægten tilhørte Ole Lambers i Sandvigen og at Jochum Schiønnemann som Gesell hos Albret Henrich Meyer havde accorderet med deponenten om hans af tønden tilkommende bierge løn, og gived ham ordre at bringe tønden til den omvundne Jægt. Kastrup maatte merke at Erich Nielsøn allereede saaleedes havde solt sin formeentlige biergnings part af berørte tønde, fandt desformedelst endnu fornøden at lade ham tilspørge, hvad hand derfore havde faaet eller skal have i biergningspenge 1768: 424b Af bemelte sin ansagte Kiøbmand Sr: Skiønnemann? Svarede at efter accord med Skiønnemann skulde hand have i biergnings penge 16 rdr og een halv tønde Rug, hvorpaa hand og af benævnte Skiønnemann modtog i haand penge 1 rdr. Endelig bad Kastrup Erich Nielsøn maatte tilspørges Om nogen ordentlig Synede og taxerede bemelte tønde forjnden hand den saaleedes afhendede, og hvem disse vare? Svarede: Ney. Comparenten Kastrup begierede denne Erich Nielsøn Sæhlstøens aflagde forklaring extract viis af Protocollen beskreven meddeelt – Som blev bevilget Hr: Fogden Heybergs Fuldmægtig Msr: Kastrup gav tilkiende det hans Principal velbemelte Hr: Fogden her til tinget har ladet jndvarsle Clemmet Pedersøn Telle for at giøre forklaring om eet af hannem afvigte aars foraar ved Haved funden og af ham biergede Støke Skibs Maste træe, Hvor, naar og paa hvad tiid samt i hvad stand dette Støke Maste træe af ham blev funden, hvilken forklaring Kastrup begierede at den mødende Clemmet Pedersøn maatte tilholdes at aflegge saa Sandferdig som hand trøster sig til i tiiden om maatte ernødiges med Eed at bekræfte. Den jndvarslede Clemmet Pedersøn Tælle mødte tilstæde og efter formaning til Sandheds vedblivelse aflagde følgende forklaring: at I Fior Vaar omtrent ved disse tiider, men den egentlige dato og visse tiid erjndrer hand sig ike, fandt ongefæhr 1/2 fierding fra Tællevaags landet det omspurte Maste Støke flydende paa havet, forklarede ellers, at hand ej kunde skiønne om det skulde være aCteret til Mast, saasom det alleene med een øxse var qvistene afhugget, og tilligge hugget hull i begge Ender paa træet, ligesom det og efter hans beste erjndring kunde være omtrent af 20 alens længde Kastrup endnu erjndrede og bad Retten endnu vilde tilspørge ham, om hand derom haver giort nogen andmeldelse for vedkommende Øvrighed, og om ike endnu berørte Maste træe eller med hvad navn det skal kaldes er udj hans forvaring beroende? Til det 1.ste Membrum af Spørsmaalet Svarede Nej og til andet at da træet nogen tiid havde lagt ved Tellevaags landet, blev det omsider efter megen andmodning overladt Albret Henrich Meyer i Bergen, for 3 rdr 4 mrk 8 s og ført samme til Glesnesholm Pindse dags Sidstl: Kastrup som maatte fornemme at Clemmed Pedersøn forlængst havde afhendet bemelte Støke Maste træe, maatte desformedelst lade ham tilspørge, om samme Støke træe forjnden af nogen skiellig blev vurderet? Svarede Ney: at derover ingen Syn og vurdering skeede som deponenten og andsaae ufornøden, da træet var mange stæder hvor qvistene var afhugget var gandske forradnet og bedervet Kastrup havde ej videre at omspørge denne sinde men begierede 1768: 425 det passerede som eet Extractum Protocolli beskreven meddeelt. Som af Retten blev bevilget 28. Ole Ørjensen Nore Biørøens som Værge for Ulve Olsen hans Skiøde til Anders Castensen paa 1 3/20. M/ark Smør og 1/50. Huud i Gaarden Leerøen, som naar sam/m/enlagt hvad Kiøberen for har arvet, bliver hand bruger af 12. M/arke/r Smør og 1/6. Huud i berørte Gaard. dat: 2den: Maij 1768. vid: fol: 29. Mallene Castens Datters Do: med Laug værge Lehnsmand Knud Tøsøen paa 1. Pund 8 2/5. M/ark Fisk i Gaarden Midt Tvedt. dat: 2den Maij 1768. vid: fol: 30. Rasmus Olsen Windenes med Interressenteres Bøgsel-Seddel til Anders Albrechtsen paa 12. M/arke/r Fisk i Gaarden Polden. dat: 3die: Maij: 1768. med Rev: ej: dat: Og da nu ey fleere Sager eller videre Documenter denne Sinde fremkom for Retten, bleev af Fogden til attestation fremlagt Restancerne over de udestaaende Kongel: Ordinaires Skatters første og 2den: Termin som af dette Skibreede beløber 332 rdr 4 mrk Og da intet videre for denne Sinde var at forrette paa dette Stæd bleev Retten ophævet og Laug-Rettet dimitteret.
Schiolds Skibr: Anno 1768. den 5te: Maij bleev Retten til almindelig Sommer Tings Holdelse sadt med Schiolds Skibreedes Almue paa Tingstædet Møllendahl, i Overværelse af Deres Kongel: Majts: Foged Velædle Hr: Christen Heiberg, og de Retten for dette Aar opnevnte Laug-Rettes-Mænd, hvis Navne fol: 395. findes anførte, der alle mødte efter Rettens Paaraab. Hvorefter de samme Kongel: Forordninger, Placater og videre høye Ordres her bleeve publicerede som ved nest foregaaende Sartors Skibr: Dernæst publiceret: 1. Skifte-Breev forrettet den 25de Septbr: 1767. paa Gaarden Goevigen efter afgne: Berthe Johannes Dr: vid: fol: 513. 2. Joen Elertsens Pandte-Obligation til Madme: Anne Sl: Andreas Hinds paa Summa 600 rdr: dat: 6te: Octobr: 1764. vid: fol: 3. Aflyst og udslettet Lars Brynildsen Houges Pandte-Obligation til Hr: Michael Stub Ahrentz paa Hougs Præste Gields Fattig Casses Veigne. stoer 40 rdr dat: 7de: Octobr: 1766. vid: fol: efter Creditors Paateigning af 27de aprill: 1768. 1768: 425b 4. Magtele Magrethe Cassubens Sl: Hr: Lyder Sinnings P: Obligation publiceret til Deres Høyærværdighed og Biskop Friderich Ahrentz. stoer 500 rdr: dat: 12te: Febr: 1768. vid: fol: 5. Aamund Ellingsen Graaves Skiøde til Hr: Capitain og Regiments Qvarteermæster Severin Hvid paa 1. Huus uden Grund ved Grinden og Nyegaards Porten beliggende. dat: 11te April 1767. vid: fol: 6. Elie Lars dr: med Laugværge Niels Dyngeland og fleere Med Interressenteres Skiøde til deres Broder og Svoger Ole Nielsen Dyngeland paa 1/2. Løb Smør og 1/2. Tønde Malt i Gaarden \Ø./ Dyngeland, indbereignet hvad Kiøberen selv har arvet, som med den Part Kiøberen tilforn har sig tilkiøbt skylder i alt 1. Løb Smør og 1. Tønde Malt. dat: 5te: Maij 1768. vid: fol: 7. Ole Nielsen Øvre-Dyngelands til sin Moeder Elie Lars dr: udstædde Vilkaars-Breev. dat: 5te: Maij: 1768. vid: fol: 8. Hr: Gerhard Geelmuydens personell Capellan i Ous Præstegield hans Odels-Lysning og sammes Prætention til Gaarden Unneland. dat: Moeberg-Gaard. den 29de: April: 1768 vid: f: 9. Joen Mariagers som Seminarii Forstanders Bøxel-Seddel til Mons Nielsen Giærringen paa 21. M/arke/r Smør i Gaarden Myhren. dat: 4de: Decbr: 1767. med Rev: ej: dat: med Vilkaar at give Ole Pedersens Moeder et Koe-Foster hendes Lives Tiid 10. Johan Witthes Do: til Ole Monsen paa 1/2. Løb Smør og 1/2. Tønde Malt i gaarden Borge, med Vilkaar, at hand til sin Værfader Lars Nielsen aarlig svarer saavelsom hans Hustrue deres Livs Ophold med 1. Koe- og 6. Smale-Fostre og aarlig giver 2. Tønder Korn, og nødtørftig Brendeveed. dat: 8de Janv: 1768. med Rev: ej: dat: 11. Joen Mariagers som Seminarii Forstanders Do: til Rasmus Christophersen paa 10 1/2. M/ark Smør i gaarden Myhren dat: 14de: April: 1768. med Rev: ej: dat: 12. Do: af Do: til Do: paa liige Bruug i Do: Gaard. dat: 24de: Febr: 1768. med Rev: ej: dat: 13. Michel Mortensen Røllands Skiøde til Johannes Johannesen paa 18. M/arke/r Smør 1/2. Huud i gaarden Tongeland. dat: 5te Maij: 1768. vid: fol: 14. Ole Johannesen Yttre-Hopes Bøgsel-Seddel til Salomon Mathiesen Yttre-Houcheland af Dato 30te: april 1768. bleev forlanget publiceret, men af Retten nægtet, saasom samme af en Vinkelskriver og Skoeleholder som u-authoriseret var skrevet og coniiperet. Procurator Sønderborg fremstoed for Retten for Hr: Fogden Christen Heiberg, og tilkiendegav det hand til dette Ting ved skriftlig Stævning af 18de April sidstleeden 1768: 426 som den 21de: April lovlig er forkyndt, har indkaldet Bonde-Manden Anders Ingebrictsen Nedre-Fyllingen til Afstraffelse efter Loven ved Dom for hans formastelige Opførsel paa afvigte Aars Sommer og Høste-Ting, og derom producerede den skriftlige Stævning, samt fremstillede Stevne-Vidnerne til Afhiemling om Stævningens lovlige Forkyndelse, hvilke hand og begiærede i saa fald admitteret; Bemte: Stævnemaal bleev for Retten lydelig oplæst, der saaleedes er lydende. Procurator Reutz mødte for indstevnte Anders Ingebrictsen og under Forbeholdenhed af hans Rett og Forsvar imod denne ham paabyrdede u-væntelige Sag i vedbørlig Tiid at fremme med fornøden Contra-Stævning, og under Benægtelse af u-beviislig Beskyldning vilde for det første fornemme Hr: Fogden Heibergs Paastand og Irettesættelse imod forbemte: Anders Ingebrictsen, hvoraf nu, om samme skulle i Rette føres, hand til den Ende udbad sig Copie og Sagens Anstand til først holdende Høste-Ting, ligesom hand og var begiærende af Dommeren beskreven til sine Messurers Tagelse det Tings Vidne i lovlig Tiid beskreven, som paa Extra-Tinget sidst afvigte Høst angaaende denne Sag er erhvervet, hvortil hand leverede i Retten Penge til det behørige Stemplet Papiir 24 s: Procurator Sønderborg soumitterede at den som ondt giør maae Straf vænte, og den saameget desstørre og vel fortient, som hans Forsætt bliver at forsvare en ond Gierning. Da nu den Indstevnte her har taget saadanne Reservationer, som intet specielle indbefatter og altsaa mueligens kunde strekke sig til Stævnin- 1768: 426b gens Forkyndelse, hvis Lovlighed i den følgende Tiid mueligens kunde giøres tvivlagtig, saa paastoed hand Stevne-Vidnernes Afhiemling, og derefter forbeholdt sig det lovlige videre at fremme. Procurator Reutz sagde, at hand gierne vilde lade Sr: Sønderborg fornøye sig med at lade afhiemle Stævningens Forkyndelse, skiønt Comparenten derimod ingen Indsigelse har giort, men tvertimod Reelle har taget til Gienmæhle. For det øvrige vilde hand for denne Sinde lade være ubesvaret, enten hvor ond eller Goed en hvers Gierning kand være, som i Tiiden derpaa faaer ankomme, hand igientoeg altsaa sit forrige. Proc: Sønderborg vedbleev sit forrige, siden ingen Declaration er giort, som kunde give Anleedning til at frafalde sit forrige. Stevne-Vidnerne Jaen Andersen Tvedteraas og Michel Michelsen Sædahl bleeve dernest af Retten paaraabte, som mødte og eedelig afhiemlede Stevnemaaletz lovlige Forkyndelse liige efter deres Paateignings Udviis. Procurator Sønderborg hernæst for Citanten producerede skriftlig Indlæg af Dags Dato tilligemed derudi paaberaabte Tings-Vidne og derefter forventede Dom; Endelig producerede hand og Hds: Høy Velbaarenheds Hr: Stiftamt-Mand Scheels Bevilgning til Extra Rett i denne Sag, og til dens Continuation og Sluttning, og kraftigst protesterede imod den begiærte lange Udsættelse, samt paastoed den indskrenket {efter} til en føye Tiid, om Retten skulle bevilge Udsættelse, efterdj Sagen er af yderste Vigtighed. Procurator Reutz Repeterede sit forrige med denne Erindring og med dette Tillæg: at hand 1768: 427 forlanger det heele Tings-Vidne in forma under Rettens fulde Forseigling beskreven følgelig Lov, og hvad Indlægget angaaer da forlanger hand Copien heraf verificeret under Dommerens Haand, for i fornøden Tilfælde dermed at belægge sin allerunderdanigste Andragende paa sine høye Stæder, og imidlertid, protesterede imod all lovstridig Overilelse med Retten, da ingen mindste lovlig Føye er til at haste med denne Sag, hvor ingen Slags periculum in morâ er eller findes i henseende den Indstevnte som en Kongens troe Skatte-Bonde for hvem ingen Frygt skal haves, at hand af Land eller Rige skal rømme bort. Procurator Sønderborg formeente at den Indstevnte maae have forestillet sin Fuldmægtig Tingen paa en anden Fod end den i sig selv er, efterdj denne ike vil fatte Sagens Vigtighed, og hand ikke med Tings-Vidnet er forsynet som kand oplyse, hvor yderlig hans paatagne Principal har forløbet sig; Men dette kand eller bør dog ikke hindre Sagens hastige Endskab, saa umuelig som det er at nogen slags Besmykkelse kand have Stæd, des følgelig igientoeg hand sine forrige Protester mod Sagens Udhal, og indloed at det indleverede skriftlige Forsætt maatte blive læst, paa det at baade den Indstevntes Fuldmægtig og Retten i en Hast kunde blive underrettet om Sagens Egenskab og Vigtighed, og den intenderende Udhall med des større Føye blive forekommet; I selve Hensigt bad hand og at Stiftamtmandens fremlagde Resolution tilligemed Begiæringen til sam/m/e maatte blive læst. Procurator Reutz sagde, at det for hans skyld 1768: 427b var aldeeles u-nødvendig at spilde Tiid, og at hindre de mange andre her indstevnte Sagers Fremme, at oplæse Indlægget, thi Dommeren for sig selv finder vel desuden Tiid dertil; Men i fald vedkommende endelig skulle finde Deres Fornøyelse udi at lade det oplæse i een eller anden Hensigt for den heele Ting søgende Almue kunde Comparenten ikke betage dem samme Fornøyelse, skiønt til ingen Nytte. Hand igientoeg altsaa i et og alt sit forrige. Procurator Sønderborg vedbleev sit forrige og sidst tilførte, som ingen anden Grund og Hensigt haver, end samme indbefatter, hand var og forsikkret Citanten ønskede denne Sag aldrig maatte haft sine nødvendige Aarsager og at hand for slige Sager maatte blive frie for Eftertiden, ved det at enhver udretter og efterkommer sin Skyldighed og Pligt. I øvrigt holdt hand for at 5. á 6. Uger kunde være Tiid nok til at see Sagen paa sin Siide udført uden u-forsvarlige Udflugter, hvorfore og Comparenten protesterede imod videre Tiid og overloed det eene med det andet paa Rettens Ansvar. Hvorefter forberørte Citantens irettelagde Indlæg tilligemed Stiftamtmandens Resolution til Extra-Tings Bevilgelse med dessens foregaaende af Citanten giorde underdanige Ansøgning for Retten lydelig bleev oplæst, der ere saa lydende: I saadan Anleedning fandt Retten sig beføyet at optage denne Sag til Kiendelse til i Morgen. Udi Sagen paa Justitiens Veigne indstevnt afvigte Aars Høste-Ting contra Poulus Henrichsen. Fogden Heiberg loed ved sin Fuldmægtig Kastrup æske i Rette den for afvigte Aars Høste-Ting paa 1768: 428 Justitiens Veigne anlagde Sag imod Drengen Poulus Henrichsen, producerede Rettens selve Høste-Ting ergangne Forelæggelse, som for den Indkaldtes Tilholds-Stæd lovlig er forkyndt sidstleeden 18de: Aprill, fremstillede ellers Stevne-Vidnerne til sammes eedelige afhiemling, og forbeholdt sig det videre. Stevne-Vidnerne Jaen Anders: Tvedteraas, og Michel Michelsen fremstoede efter Rettens Paaraab, som Eedelig afhiemlede Laug dagens eller Forelæggelsens lovlige Forkyndelse for den Indstevnte Poulus Henrichsens Boepæl liige efter deres Paateignings Udviis. Comparenten Kastrup hernest igientoeg sin afvigte Aars Høste-Ting giorde Irettesættelse og Paastand, og derefter paastoed Dom. Eragtet. Da hverken den Indstevnte selv eller nogen paa hans Veigne har mødt afvigte Aars Høste-Ting med Tilsvar i denne Sag, ikke heller den Indstevnte efter Forelæggelsen dette Ting har beæret Retten med sin Møde, for at producere hvad hand til sin Forsvar herudjnden kunde agte fornøden; Saa kunde Retten i slig Anleedning ey andet end finde sig beføyet at optage denne Sag til Doms til i Morgen. Fogden Heiberg i Anleedning af et af Jacob Dolvig afvigte Aars Høste-Ting den 5te: Octobr: erhvervet og sig meddeelt Tings-Vidne havde til dette Ting og Stæd paa Justitiens Vegne med mundtlig Varsel ladet lovlig indstevne Lars Nielsen Steensvig med 2de: Sønner, Tollev, og Niels LarsSønner for øvet Slagsmaal paa benævnte Jacob Dolvig, derom alle 3. Persohner at lide Dom, saavel til Bøders Udreedelse, som Omkostningers Erstattning. Comparenten fremstillede saaleedes Stevne Vidnerne Lehnsmanden Jaen Andersen Tvedteraas og Michel Michelsen Sædahl til Stevnemaaletz eedelige Afhiemling, formoedet i øvrigt de indkaldte møder. 1768: 428b Hvorefter Stevne-Vidnerne efter Rettens Paaraab fremstoede og eedelig afhiemlede Stevnemaaletz lovlige Forkyndelse at være skeet den 19de: Aprill nestafvigte i de Indstevntes eget Paahør. Comparenten Kastrup dernæst i rette lagde det paaberaabte, samt den 5te: Octobr: 1767. begyndte og sluttede Tings-Vidne, hvormed Sigtelsen noksom tilstrækkelig er oplyst, og overbeviist de samtlige indstevnte 3de: Persohner, ikke destomindre skulle dog, Comparenten afvarte, hvad de derimod og til deres Forsvar lovlig maatte have at i Rette føre. De Indstevnte bleeve dernest af Retten paaraabte, hvoraf alleene Tollev og Niels Larssønner mødte saavel paa egne som sin indstevnte Faders Lars Nielsen Steensvigs Veigne, som androeg og anmoedede Retten om at denne Sag maae blive til nestholdende Høste-Ting bevilget Anstand, paa de til Sagens nærmere og nøyere Oplysning, saavelsom og at demonstrere deres Uskyldighed herudjnden, da de og herforuden anmeldede at de udi Tings-Vidne-Sagen førte Vidner vare deres Contra Part Jacob Dolvig noget beslægtede, kand da i Rette producere en lovlig Contrastævning. Kastrup havde derimod intet at erindre, og herom afvartede Rettens Eragtning. Eragtet. Sagen gives Anstand til neste Ting. Procurator Reutz fremstoed for Retten og i rette lagde en skriftlig Contra-Stævning af 6te: Aprill sidstleeden med paateignet lovlig Forkyndelse imod Rasmus Olsen, Lars Knudsen, paa deres Hustruers Veigne udj den Sag som de sidste til sidstafvigte Aars Høste-Ting havde anlagt imod dennem nemlig Contra-Citanterne, hvorved var stevnt til Vidnesbyrds Aflæg, Poul Biørndahl Niels Jacobsen Snechevigen, Sieur Pladsen, Gabriël Nygaard og Maren Peders Dr:, som alle nu møder 1768: 429 for Retten goedvillig: Hvornæst Comparenten begiærede Stevnemaaletz lovlige Forkyndelse for Veder Parterne afhiemlet. Stevne-Vidnerne Michel Eversen og Erich Bartromsen boende paa Calfaret fremstoede efter Rettens Paaraab som eedelig afhiemlede Contra-Stevnemaaletz lovlige Forkyndelse for {alle} de indstevnte, liige efter deres Paateignings Udviis med {1}4. {Da}Ugers Varsel for Lars Knudsens Boepæl paa Sanden i Bergen i hans Hustrues Paahør, og med liige saa lang Varsel for den anden indstevnte Veder Part Rasmus Olsen i hans Hustrues Paahør. Hvorefter Retten vilde fornemme om nogen af de indstevnte Veder-Parter møder; Da af dem alleene Rasmus Olsen Kiønen ved Damsgaard efter Rettens Paaraab mødte. Fra Procurator Brose som antagen Fuldmægtig for Hoved-Citanterne bleev i Rette lagt og produceret et skriftlig af ham paa deres Veigne forfattet skriftlig Indlæg under Dags Dato, som for Retten lydelig bleev oplæst og er af følgende Indhold, hvorudi hand forbeholder Hoved Citanternes Rett i alle Deele, benægter alt hvad derimod er enten allereede fremført, eller herefter fremkommer, samt begiærede Udskrift af Contra-Citanternes Udsagn saavelsom Anstand til neste Ting. Hvorefter fremstoed det første goedvillig mødende Vidne Poul Biørndahl for hvem Comparenten Reutz paa Contra-Citanternes Veigne fremsadte til Besvarelse, efter aflagt Eed, følgende Qvæstioner: 1. Om hand ikke veed, at Marthe Dorothea Michels Dr: Hoved Citant {Rasmus Olsens} \Lars Knudsens/ Hustrue var til Opfostring udi 8 1/2. Aar hos nu afgne: Joen Biørndahl og efter hans Død hos hans Enke Berthe Biørndahl? 2. Om ike Vidnet har hørt af fornævnte tilstaae at hun derfore nød de aarlige Renter af fornævnte Marte 1768: 429b Dorotheæ Arve-Midler, som var 100 rdr: af hendes Formynder i Bergen? 3. Om hand ike ligesaa har hørt af Hoved Citanten Rasmus Olsen selv sige for ongefæhr 1/2. Aars Tiid siden, at hand har bekommet i reede Penge af sin Hustrues tilfaldne Renter 22 rdr 3 mrk Vidnet Poul Biørndahl aflagde derefter sin Eed, da ham af Retten fori veyen alvorlig Formaning var givet at vogte sig for MeenEed; som svarede til den af Proc: Reutz fremsadte Qvæstion saaleedes: At. Det veed vist at alt hvad qvæstionen indeholder saaleedis i Sandhed forholder sig, uden alleene med denne Forandring, at den omspurgte Marthe Dorothea Michels Dr: ikkun 7 1/2. Aar var til Opfostring hos Joen Biørndahl, og efter hans Død hos hans Enke Berthe Biørndahl til 2det: Resp: at Vidnet af Berthe Biørndahl har hørt det hun har nødt i 5. Aars Tiid Renterne af Marthe Dorotheæ Arve-Midler 100 rdr:, som hun efter Deponentens Sigende og Vidnesbyrd modtoeg og annammede hos Enken Kari Kiøchelvig, men ey kand vidne om hun af Formynderen i Bergen noget har modtaget i Rente. Herunder begiærede Procurator Reutz Vidnet Tilspurgt om hand ike veed og {hørt} har hørt at Aarsagen, hvorfore Afgne: Kari Kiøchelvig annammede Renterne hos Formynderen i Bergen saavel for Marthe Dorothea som for hendes Søsters Berthe Synneves Arve-Midler var denne; at Kari Kiøchelvig havde til Opfostring hos sig Søsteren Berthe Synneve, og derfore paa eengang annammede Renterne for dem begge, hvoraf Marthe Dorotheæ Anpart desaarsage af Kari Kiøchelvig, bleev leveret Enken Berthe Biørndahl? dertil Resp: Ney ligesaa Resp: til 3die: qvæstion: at hand ey derom det ringeste er vidende: Og da Proc: Reutz ey havde meere at tilspørge dette Vidne om bleev sam/m/e af Retten dimitteret. Den eene Hoved Citant som mødte navnlig Rasmus Olsen fremstoed for Retten og under den 3die: qvæstions Examination anmeldte inden Retten det hand ikke kunde fragaae at have annam/m/et 1768: 430 paa sin Hustrues Marthe Dorotheæ Michels Drs: Veigne Renter af hendes Arve-Capital 100 rdr den Sum/m/a Toe og Tyve Rdr: og Tree Mark i reede Penge i hvilken Anleedning Proc: Reutz frafaldt den 3die: qvæstion til de andre Vidner des angaaende. Dernest bleev det 2det goedvillig mødende Vidne Niels Jacobsen Snechevigen af Retten paaraabt, som mødte, og efter aflagd Eed, paa foregaaende Rettens alvorlige Formaning at vogte sig for MeenEed, svarede til den af Proc: Reutz fremsadte 1.ste: Qvæstion: Eenstemmig med forrige og første Vidne Poul Biørndahl, til 2det: Resp: ligesaa conform med første Vidnes Deposition. til Subqvæst: ligesaa eenstemmig med forrige Vidne. Derefter bleev dette Vidne for det 3die: tilspurgt af Proc: Reutz: Om hand ike for kort siden har hørt af den anden Hoved-Citant Lars Knudsen tilstaae, det hand havde bekommet 25 rdr: i Renter af hans Hustrues Marthe Dorthe Michels Drs: Arve-Capital 100 rdr: Hvortil Deponenten Resp: Ja hand selv i Høst kort for Tinget hørte i den omspurgte Lars Knudsens Stue i Bergen, at hand tilstoed at have paa sin Hustrues Veigne modtaget de om spurgte Renter 25 rdr: Og da Proc: Reutz ey havde videre at tilspørge dette Vidne om, bleev samme af Retten dimitteret. Hvorefter det 3die: goedvillig mødende Vidne Sieur Larsen Pladsen fremstoed efter Rettens Paaraab, som efter at samme Formaning ham som de forrige Vidner alvorlig var givet at vogte sig for Meen-Eed, aflagde sin corporlige Eed, og svarede til den 3die: for nest foregaaende Vidne Niels Jacobsen Snechevigen fremsadte qvæstion :/ da Procurator Reutz frafaldt de øvrige qvæstioner til dette Vidne :/ det hand i høst kort for Tinget paa Møllendahl, hørte Lars Knudsens Tilstaaelse 1768: 430b i hans eget Huus i Bergen, i henseende at hand paa sin Hustrues Veigne har modtaget Renter af hendes Arve-Capital 100 rdr: med den Summa 25 rdr: Herunder begiærede Proc: Reutz Vidnet tilspurgt, om hand ike veed at Berthe Synneve Michels dr: blandt anden Lærdom, som afgne: Kari Kiøchelvig besørgede hænde, ogsaa loed holde hende til at lære at skrive; hvilken sidste Qvæstion hand og alleene begiærede fremsadt for det sidste Vidne Maren Peders dr: Hvortil Deponenten svarede Ja. Proc: Reutz frafaldt Gabriël Nyegaards Vidnesbyrd i denne Sag formedelst Rasmus Olsens forbemte: egen Tilstaaelse. Endelig fremkom det 4de: Goedvillig mødende Vidne Maren Peders Dr: som, efter at samme alvorlige Formaning hende som de forrige Vidner var givet, og Eeden af Lov Bogen for hende var oplæst, aflagde sin corporlige Eed og vidnede til den af Proc: Reutz til dette Vidne alleene indrettede qvæstion i et og alt eenstemmig med sam/m/es Indhold. Videre havde Reutz ey at tilspørge Vidne om, hvorfore samme af Retten bleev dimitteret. Proc: Reutz begiærede Sagen udsadt til nestholdende Høste Ting, under Laug Dags Forelæggelse for den eene udeblivende Contra Part Lars Knudsen Eragtet: Da begge Parters Fuldmægtiger har anholdet om Anstand i denne Sag til neste Høste-Ting, saa vorder samme herved af Retten bevilget, da den udeblevne Contra-Part Lars Knudsen til samme Ting vorder tillige herved Laugdag forelagt. Derefter fremstoed for Retten Deres Velærværdighed Hr: Jørgen Wiggers 2den: Capellan til Dom-Kirken og Sogne Præst til Aschøens Meenighed, og fremstillede 2de: Kaldsmænd navnlig Jaen Andersen Tvedteraas og Michel Michelsen 1768: 431 Sædahl, som {den 18de: Aprill 1768} med oprakte Fingre under Eed efter Lov afhiemlede, at de \ved/ skriftlig Kald og Varsel lovlig haver indstevnet til denne Rett Høyædle og Velbyrdige Hr: Obrist Lieutnant Philip Nicol at møde Vidner og Beviisligheder at anhøre, Dom at liide, for de brugte Beskyldninger, som Citanten har mattet lide alt efter Kald-Seddelens Formeld, hvilken Citanten inden Retten begiærede lydelig oplæst, der er af følgende Indhold: Stevne-Vidnerne Lehnsmand Jaen Andersen Tvedteraas og Michel Michelsen Sædahl fremstoede dernest efter Rettens Paaraab, som Eedelig afhiemlede Stevnemaaletz lovlige Forkyndelse af dem at være skeet den 18de: Aprill nestleeden liige efter Paateigningens Udviis. Hvorefter Citanten anmoedede Retten vilde paaraabe den Indstevnte, for at fornemme om hand møder, i hvilken Anleedning Retten beordrede Skydz-Skafferen Michel Michelsen Sædahl 3de: gange af Ting-Gaarden paaraabe den Indstevnte om hand møder; men maatte erfahre det hand ey denne sinde mødte. Derfore begiærede Citanten denne Sag udsadt til neste Høste-Ting, alt til den Ende at Hr: Obrist Lieutnant Nicoll kunde meddeles Lavdag, som Citanten ærbødigst af Retten begiærede. Eragtet: Den lovlig indstevnte og ey mødende Hr: Obrist-Lieutnant Nicoll forelægges Laugdag til nest holdende Høste-Ting, til hvilken Tiid altsaa den af Citanten forlangte Anstand i Sagen herved bevilges. Næste dagen den 6te Maij 1768, Continuerede Bøygde tinged i overværelse af det i gaar tilstædemødende Laug Rette 1768: 431b
Da! Udi Sagen andlagt af Hr: Fogden Hejberg paa Justitiens Veigne Contra Poul Henrichsøn for med Mons Olsøn begangne Slagsmaal, er saaleedes bleven, Dømt og Avsagt Eftersom det ved de 3de lovlig jndstevnte Vidner Ole Pedersøn Jacob Salamonsen, og Sidselle Ellingsdatter paa næstafvigte Aars Høste Ting udj eet og alt eenstemmigen og noksom Klarligen under deres Eed er afbeviist, at jndstevnte Poulus Henrichsøn med een Stok i haanden har slaget Mons Olsøn ned i Møllendahls veyen den paastevnte tiid, som det og tillige ike heller ved de forberørte Vidner er Demonstreret at Mons Olsøn nogen andleedning dertil skulle have givet, hvilken, i stæden for at slaae igien løb bort og eschaperede fra den jndstevnte for derved at undgaae fleere Prygl. Saa vorder efter denne Sags forefundne beskaffenhed hermed Kiendt og Dømt for Rett: at den jndstevnte bør i følge Lovens 6te Bogs 1ste Capt: 8 art: bøde og udreede til Deres Majestets Cassa sine slagsmaals Bøder, med 3de 6 lod Sølv eller 9 rdr, Hvilket udredes [inden]? 15 dager efter denne Doms lovlige forkyndelse, under adfærd {adfærd} efter loven. Procurator Jacob Preutz mødte for Citanten Christopher Bærentz og i Rette lagde hans udstædde Continuations Stevning i Sagen mod Sr: Bastian Reimers af 16de: Aprilis sidstleeden med dens paateignede lovlige Forkyndelse den 19de: Ditto, begiærende derhos at den Indstevnte Reimers maatte paaraabes, om hand nu maatte møde eller lade møde for sig, og i Fattelse af begge Deele paastoed Stevne-Vidnernes Afhiemling. Skydz-Skafferen Michel Michelsen Sædahl bleev af Retten beordret 3de: gange af Ting-Gaarden at paaraabe den Indstevnte, men maatte erfahre det hand ey mødte hverken selv eller ved Fuldmægtig loed møde. Lehnsmand Jaen Andersen Tvedteraas tilligemed Michel Michelsen Sædahl som Stevnevidner afhiemlede eedelig Continuations-Stævningens lovlige Forkyndelse for den Indstevnte liige efter deres Paateignings Udviis. Continuations Stevningen bleev for Retten lydelig oplæst, som med sin Paateigning om dessens Forkyndelse er saa lydende. 1768: 432 Procurator Preutz derpaa erindrede om Laugdag for den Indstevnte til næste Høste-Ting. Eragtet. Sagen bevilges Anstand til nestholdende Høste-Ting, da den lovlig indstevnte, men ey mødende Sr: Bastian Reimers Laugdag til berørte Tiid forelægges. Udi Sagen indstevnt af Assessor Thomas Løw Preutz contra Bastian Reimers mødte Procurator Jacob Preutz og producerede bemte: Assessorens udstædde Continuations-Stævning under Dato 16de: Aprill sidstleeden med dens paateignede lovlige Forkyndelse, forlangende derhos den Indstevntes Paaraabelse og derhos Stevningens Afhiemling. bemte: Continuations Stævning er saa lydende: Stevne-Vidnerne afhiemlede dernest Eedelig Continuations-Stevningens lovlige Forkyndelse for den Indstevnte liige efter deres Paateignings Udviis. Skydz-Skafferen *Michel Michel Michelsen Sædahl, efter Rettens ham tillagde Ordre paaraabte 3de Gange af Ting-Gaarden den Indstevnte, men maatte erfahre, at sam/m/e hverken selv eller ved Fuldmægtig mødte. Procurator Preutz producerede til Acten henlagt den paastevnte Reigning, som forhen her i Retten, efter Paateigning, er bleven anviist den 7de: Octobr: 1766., og da Comparenten bemerkede at den Indstevnte nu ey møder eller lade møde for sig, saa paastoed Fuldmægtigen Preutz Laugdags Forelæggelse for den Indstevnte til næste Høste-Ting. Eragtet. Den lovlig indstevnte men ey mødende Sr: Bastian Reimers forelægges Laugdag til nest-holdende Høste-Ting, til hvilken Tiid den af Proc: Preutz forlangte Anstand bevilges. 1768: 432b
Udi Sagen indstevnt af Borgemæster Fasmer contra Sr: Bastian Reimers mødte: Proc: Rasmus Kragh for Hr: Borgemæster Fasmer og i henseende de fornødne Fornødnigheder som Borgemæsteren behøvede, begiærede hand endnu Tiid til neste Rett, da hand vil indkomme med hvad hand har i Sagen at i Rette føre. Paa den Indstevntes Veigne mødte ingen efter Rettens Paaraab. Eragtet: Optages til Kiendelse til i Eftermiddag. Publiceret 14. Friderich Fosvinkels Fæste-Seddel paa en Grund beliggende under Gaarden Nyegaard, strekkende sig i Længden 10. Alen og i Bredden 6 1/2. Alen Sællandsk Maal imellem den stoere Nyegaards Ports {paa} Vestre Siide og det der staaende Smedehuus. dat: 1. Octobr: 1759. til Amund Ellingsen Gra/a/ve, med hans paateignede Rev: ej: dat: 15. Niels Nielsen Nedre Dyngelands Bøxel-Seddel til sin Sønn unge Niels Nielsøn paa 2 1/2. Pund Smør og 1/2. Huud udi Gaarden Nedre-Dyngeland. dat: 5te: Maij: 1768. med Rev: ej: dat: 16. Lars Brynildsen Houges Skiøde til Joen Olsen Houge paa 1/2. Løb Smør, og 2 1/4. M/arke/r i Gaarden Houge. dat: 5te Maij: 1768. vid: fol: 17. Joen Olsen Houges Pandte-Obligation til Hr: Michaël Stub Ahrentz som Forstander paa Hougs Præstegields Fattig-Cassa, stoer 40 rdr dat: 6te: Maij 1768. vid: fol: 18. Ole Johannesen Yttre Hopes med fleeres Bøgsel-Seddel til Salomon Mathiesen paa 10 1/2. M/ark Smør og 6. Kander Malt, som med Interressentes Veigne i alt skylder 21. M/arke/r Smør og 12. Kander Malt i gaarden Yttre Houcheland. dat: 6te: Maij 1768. med Rev: ej: dat: 19. Ole Olsen Nedre-Bratlands Pandte-Obligation til Rasmus Olsen Lundegaarden stoer 23 rdr: dat: 17de: Oct: 1767. vid: fol: Udi Sagen andlagt af Hr: Fogden Hejberg mod Anders Ingebretsøn Nedre Fyllingen er saaleedes Kiendelse Avsagt Den af Contra Parten Anders Fyllingen ved Fuldmægtig Procurator Reutz i gaar begierte andstand i den Sag som Hr: Fogden Hejberg mod bemelte Anders Fyllingen for hans grove opførsel haver andlagt kand vel ike lovmedholdig nægtes, paa det ej Contra Parten skal have føye at beklage sig med Retten at være overilet, Men da Citanten 1768: 433 Har Produceret Høyvelbaarne Hr: Stiftbefalings Mand Scheels af 2de Maij dette Aar meddeelte Resolution til eet Extratings bevilgelse for desto snarere at befordre Sagen til Endskab Saa vorder og tiiden til saadan Extra tings holdelse herved Determineret og fastsatt her paa Tingstædet Møllendahl næstandstundende 17de Juni da Contra Parten Anders Fyllingen haver at fremkomme med hans paaberaabte Contra Stevning og det videre til sit forsvar fornøden eragtende, ligesom og Laug Retted iagttager samme tiid og Stæd betimmelig møder. Udi Sagen andlagt af Borgemæster Fasmer Contra Sr: Bastian Reimers er saaleedes Afskeediget Endskiøndt Citanten Borgemæster Fasmer paa sidstafvigte Høste ting 1767, af Retten blev paalagt at forfriske sin mod den jndstevnte Sr: Bastian Reimers andlagde Sag med Continuations Stevning til dette ting, har hand dog ej opfyldet saadan Kiendelses indhold, men atter begiert udsættelse og i saadan andleedning kunde Dommeren have billig føye denne sinde at beslutte Sagen men paa det Citanten ej skal have mindste Aarsag at klage over Rettens overilelse indvilges ham eengang for alle udsættelse til næste Høste ting for Schiolds Skibreede, til hvilken tiid hand haver at i Rette komme med det saa ofte paaberaabende Continuations Stevning uden fleere udflugter og lengere udhal.
1768: 433b Denne Bog, som indeholer Fiire Hundrede og Tre og Tredive igiennemdragne folierede og forseiglede Blade, samt med behørrig stemplet Papiir for og Bag er forsynet, authoriseret her ved til een Justitze- og Ting-Protocol for Nordhord Lehns Sorenskriiverie, for Sorenskriiveren samme Stæds, Velædle Johan Garman Bergen den 21de Junij 1760 :/: U F Cicignon |