1762: 84

Sommer Tingene for

Sartor Skibbreede

1762 d/en 17de Maij blev Rætten til almindelig Som/m/ertings holdelse satt for Sartor Skibbreedes Almue paa Tingstædet Tosøen i Overværelse af deres Kongl/ig Maj/este/ts Foged Oluf Lund Bildsøe og de tilnevnte Laug Rættes Mænd hvis Navne fol: 53 findes tilførte.

Og blev de Kongl/ige Forordninger for dette Skibbreede publicerede

1mo Forordning angaaende Consumptions og Folcke Skats- samt Copulations Pænge- Paabuddet paa Landet udi Norge dat: 22 Decbr: 1761.

2do Forordning angaaende det ved Eidsfos Jernverk i Norge oprettede Skaal Manufactuur dat: 29 Decbr: 1761

3tio Placat angaaende Forbud paa Korn Vahres Udførsel af Dane/mark og Norge med Videre dat: 16 febr: 1762.

Dernæst blev til Publication fremlagt følgende documenter

1mo Knud Pedersen Nesses udgivne Skiøde til sin Sønn Peder Knudsen Nesse paa 1 p/un/d 3 Mark fisk i Gaarden Nesse dat: 19 Martij 1762 vide fol:

2do Mons/ieu/r Kierulfs paa Procancellarii og Doctor Pontoppidans Veigne udstædde bøxelsæddel til Niels Pedersen paa 13 1/2 Mark fiskes Leye i Gaarden Telnes dat: 1 Martij 1762 med Rev: ej dat

3tio Albert Hendrich Meyers bøxelsæddel til Torjer Andersen paa 15 Mark Smør i Gaarden Glesnes dat: 7 Maij 1762 med Rev:

Sing/neu/r Christen Milbach efter forrige tiltale Contra H/err Hendrich *Gertsen (Jersin).

Udi Rette blev fremlagt Citantens \Indlæg/ under Ludolf Withes som hands Constituerede FuldMægtiges Underskrift dat: 17 Maij h: a: som saaleedis er lydende

Procurator Cramer paa Contra Citant H/err Jersins Veigne forlangede Udskrift saavel af det i dag fra Milbach indkomne skriftlige forsætt, som og af det tilførte paa Milbachs siide sit forløbne høsteting og det foregaaende, ligerviis forlangede Comparenten den fra H/err Jersins Siide i rette lagde lille bog paa mellem havende med Milbach med Rættens Paaskrift at blive sig extraderet, belovende til første høsteting ufeylbar at slutte Sagen for H/err Jersin hvortil hand udbad sig Anstand,

Eragtet

Den forlangte Anstand bliver Contra Citanten til næste ting bevilget til Udskrifts Erholdelse af det i Sagen passerede og i dag indgivne, ligesom den forlangte afreignings bog med Rættens paateigning extraderes med tilhold i Rætten at ind levere \den/ til næste ting.

1762: 84b

Procurator Cramer paa Citanten H/err Hendrich Jersins Veigne producerede en under 30 april sistleeden udstæd skriftlig Stevning til {Contra} et tingsvidnes Erholdelse Contra Mons Stephensen og hustrues Berthe Maries forhold imod Citantens leyede tieniste Pige Agotha Olsdatter, alt efter Stevne Maaletz Videre Indhold som med Paateigning om Stevnemaalets lovlige forkyndelse er underteignet af Stevne Vidnerne Hans Simensen Schage og Peder Olsen Hagenes som og sam/m/e afhiemlede at have forkyndt saavel for Mons Stephensen i Buchen og hands hustrue Berthe Maria, Niels Botelsen i Bielcherøen, Niels Johannessen Neder Børnes og hustrue og Ole Olsen Lerøen desuden Michel Monsen tienende i Buchen alle med 14 dages Varsel og Vidnerne under falsMaal.

Forbemelte KalsMænd blev af Procurator Cramer tilspurt om Gastgieverske i Buchen Berthe Marie Ved eller efter Stevningens forkyndelsen udbrød med disse ord, jeg vil alletiider og allevegne tilstaae at jeg skielte H/err Jersin for en Volds Mand.

Stevne Vidnet Hans Simensen sagde at Berthe Marie talede de Ord efter Stevningens forkyndelse jeg gaaer ikke fra at have sagt de Ord at Præsten H/er/r Jersin eller hand {som} men efter nermere explication sagde Stevne Vidnet hun ey nevnte Præst eller Præstens Navn men allene at hand havde giordt Vold, og fleere Ord Sagen og Stevningen Vedkom/m/ende blev ey talt, det 2det Stevne Vidne Peder Hagenes sagde at ved bem/el/te Stevne Maals forkyndelse sagde Berthe Marie jeg gaaer ey fra de Ord at have kalt ham for en Volds Mand.

Berthe Marie Mons Stephensens hustrue i Buchen fremlagde et under 11 Maij sistleeden forfattet Indlæg paa hændes Mands Veigne af Ole Brose, med paaberaabte bielag.

Stevne Vidnerne efter den indstevntes *beger (begier) kunde ey meddeele Copie af Stevnemaalet da sam/m/e blev forkyndt, men {efter} da de talte med H/er/r Jersin førend de droeg ud med Stevningen og spurdte ham at i fald

1762: 85

Copie af Stevningen forlangtes hvad de skulle da svare sagde Citanten H/er/r Jersin hun skal faae den naar hun forlanger den, men Stevne Vidnerne havde ingen Copie med sig, og efter at Stevne Vidnerne om Aftenen kom til bage med Stevningen til H/err Jersin sagde de Berthe Marie har forlanget Copie af Stevningen som hun forlangte sig tilsændt enten sam/m/e Aften eller paafølgende Morgen Klocken 3, hvortil da H/err Jersin ey svarede Stevne Vidnerne noget derpaa

Procurator Cramer paa Citantens Siide af det fra ind stevntes Siide indgivne forsætt extraherede efter meldende Anmerkninger. 1mo At deres Consulent er en treedobbelt Justitz betient efter sin egen prunchende titulatur, desformedelst hand ogsaa disheller bør være videndes sit eget forhold at indrette ved den begivenhed af Stevnings Udskrift over hvilcket hand saa utidig formaliserede allerhelst 2do hand boer i Bergen og til visse hver Rættes dag seer Comparenten og følgelig til betiids af ham kunde begiert og erholdet den nu desiderede Udskrift hvilcket havde været meere anstændig og lovgemæs end som at fundere sit thema til Sagens forvirrelse, end videre submitterede Comparenten at den allegerede 4de Art: af Lovens 1 bogs 4 Cap: ingenlunde harmonerer med den begivenhed angaaendes Varselen hvilcken er Conform sam/m/e Cap: 8de Art: derfor i Relation til Lovens paafølgende 5 Cap: 9 art: Comparenten betrygde sig at Sagen Vinder fremgang og at de mødende Vidner bliver afhørte.

optages til Kiendelse til i Eftermiddag!

Eragtet!

Da efter de afhørte Stevne Vidners forklaring den indstevnte Berthe Marie har forlanget Copie af Stevnemaalet, som bem/el/te Stevne Vidner ey har meddeelt hænde i Mangel de af Citanten ey dermed var forsynet, bliver de indstevnte Reserveret sit forsvar at tage til næste ting, til hvilcken tiid og den forlangte Udskrift af Stevning skal vorde dem meddeelt, men da Stevne Maalet i øvrigt findes lovlig forkyndt admitteres de nu mødende Vidner til forklaring paa de Sagen vedkom/m/ende qvestioner og de Ind stevnte forbeholden til neste ting efter fornødenhed til enhver at fremsætte sine qvestioner efter lovlig Indkaldelse ved Contra Stevning.

Procurator Cramer producerede en skriftlig attest af H/err Nathanael Sunde hands Kieriste og datter tilligemed Jomfrue Christence Rødberg,

1762: 85b

og deignen Christen Holst under 29 april sistleeden som blev oplæst.

Procurator Cramer fremstillede som et ustevnt og godvillig mødende Vidne Pigen Anne Christine Jansdatter Lasting opholdende sig hos sin broder Jens Lasting boende i Bergen, som efter at de øvrige mødende Vidner blev paaraabt fick Eeden af lov bogen oplæste.

1. for det indstevnte Vidne Soldat Niels Botelsen blev fremlagt Obriste og Comendant Ryes Skrivelse under 15de hujus som melder at bem/el/te Vidne er en gevorben quarnisons Soldat og altsaa undskylder hand ikke for denne Rætt kand møde men tiener efter sin hosbonde Iver Rasmusen Bielcherøens egen tilstaaelse hos ham paa Gaarden Bielcherøen i Sartors Skibbreede, hvor hand maae lade ham reyse fra sig naar hand bliver Comanderet.

2. Deignen Christen Holst som et godvilligt mødende Vidne efter aflagd Eed sagde at en Søndag Dominien Palmarum da hand stoed i Alteret og lagde Alter Klædet til rette og efter tienisten var forbie raabte Sogne Præsten H/er/r Jersin tilhører i skal være Vidne hvad Niels Botelsen siiger at Agotte Olsdatter har sagt til bem/el/te Niels Botelsen at hun havde faaet sin døds Svaghed i Buchen, derpaa vente Deignen sig til Niels Butelsen vil i tilstaae dette at hun klaget for Eder nemlig at have faaet sin døds svaghed i Buchen, hvor til Niels Botelsen svarede ja.

3. bem/el/te Anne Christine Jansdatter Lasting efter behørig af Rætten given formaning at udsiige Sandhed aflagde sin Eed at forklare Sandhed. Derpaa lod Procurator Cramer tilføre eftermeldende Spørs Maal 1mo Om hun efter faredag sist forløbne Michaelis fra hændes da havende Hosbonde Sogne Præst H/err Jersin var afsændt til Buchen for i Mindelighed af Gastgieveren sam/m/estæd Mons Stephensen at hand Vilde slippe med Vidnet til Præstens tieniste hands hyrede tienerske Agotthe Olsdatter, men blev svaret af han/n/em og Hustrue at det ikke skulle skee 2do At Agotte Olsdatter blev indtvunget udi et nest ved Stuen værende Kam/m/er ved hosbond

1762: 86

eller Mad Moder Berthe Marie, da mand kunde høre i Stuen at hun blev slagen, men Vidnet virkelig hørte at fornevnte Agotthe Olsdatter ynckelig og gresselig raabte og skreg. 3. Om Vidnet fick den beskeed at meer bem/el/te Agotte Olsdatter ikke skulle udslippe fra Gastgieversken i Buchen uden saa var at H/err Jersin lod hænde udtage med Lehns Mand og Vidne. 4. da hun omsiider endelig udslap med Mænds Vidne og kom til Præste Gaarden, om Agotthe Olsdatter var ilde tilreedet og havde Meen i Ansigtet og blev syglig samt stædse klagede over den umilde behandling hos Buche folcket og henfalt i Raserie og bort døde. Til 1ste svarede Vidnet at det i alt som omspurt forholdt sig og besvarede sam/m/e med ja. til 2den qvestion svaret hun saa at Berthe Marie fick Agotte Olsdatter i et Kam/m/er ved Stuen, som bem/el/te Agotte ey vilde gaae ind udi, dog stoed dørren fra Kam/m/eret til Stuen oben, og da hun hørte Agotthe skrige gick Vidnet til Kam/m/ersdørren og blev var at Berthe Marie holdt sin haand i Veyret og sloeg til hænde men hvor hun treffede hænde saae Vidnet ikke, ey heller at hun havde noget i haanden at slaae med 3die Qvestion bekræftede Vidnet i alt rigtig forholdt sig. 4de svaret Vidnet reyste den Aften bort og ey fick Agotte Olsdatter med sig, men dagen nestefter kom Vidnet tillige med H/err Jersins budeye Kari Johannesdatter, Niels Johannesen Nedre Børnes, Michel Jensen Øfre Børnes og en Skredder Lars Larsen da bem/el/te Skredder i Kongens og Præstens Navn fick Agothe Olsdatter med sig og reyste til Præste gaarden H/err Jersin, efter at Agotte Olsdatter var kom/m/et paa Præstegaarden saae hun at hun var lidt blaae over Næsen og et støcke af Huuden borte som hun sagde see det har jeg faaet der borte, og klagede sig svaglig for brøstet men efter en 6 Uger ongefær blev hun sænge liggende og bortført af sin Svoger forbem/el/te Niels Børnes med sit følge hvor hun 3 dage efter døde som var dagen for Juul aften sistleeden Aar.

*3. Comparenten Cramer fremstillede Kari Johannesdatter tienende hos Sogne præsten H/err Jersin og for hænde efter hændes aflagde Eed fremsatt den 4de qvestion til Vidnetz besvarelse

1762: 86b

Vidnet svarede at hun med forrige Vidne Anne Christine Niels Nedre Børnes Michel Øfre Børnes og Skredderen Lars Larsen var om Morgenen og æskede Pigen Agotte at følge med, som Buche folckene nægtede at blive følgagtig uden Lehns Manden og Mænd hæntet hænde, hvorpaa Skredderen sagde jeg tager hænde i Kongens og Præstens Navn, og der paa toeg Skredderen hænde med haanden og leyede hænde til baaden, saae ey at Agotthe fattedes andet end at et lidet saaer var paa Næsen lige som det var revet og lidt revet under Øyet men veed ey hvor hun det havde faaet, en kort tiid efter hun havde været paa Præstegaarden hørte hun Agotthe klaget sig svaglig, og da Vidnet spurte om \og/ hvor hun havde ondt, svaret hun spørg mig ikke uden at give videre Svar men omsiider 14 dage for Juul toeg Svagheden overhaand og mistet Mæhlet, og af sin Svoger blev henbragt til Børnes hvor hun døde, Vidnet sagde at imens Agotte var syglig sagde hun Gud naade de i Buchen for mig

4de Vidne Niels Johannesen Nedre Børnes efter aflagd Eed forklarede at være en Svoger til afdøde Agotthe Olsdatter. Procurator Cramer tilspurte dette Vidne 1mo om hand tillige med Michel Jensen Øfre Børnes var henfaret i Buchen og forlanget sin afdøde Svigerske hændes fortiente Lønn og tilhørende Klæder, men fick intet af deelerne hos Gastgieveren eller *Gastverksen i Buchen 2do Om Vidnet har hørt atter bem/el/te Agotte Olsdatter jevnlig klage indtil sin døds dag at hændes døds Svaghed var hænde tilføyet i Buchen. til 1ste qvestion svaret Vidnet at efter Sogne præstens begier foer hand med Michel Øfre Børnes til Buchen for at afhænte hands Værsøster Agotthe Olsdatter til Præstegaarden og fordrede sam/m/e tiid hændes Lønn og Klæder, men fick ingen af deelerne med sig, dog svarede Mons Stephensen og hands hustrue bliver hun her til løver-

1762: 87

dag, skiønt hun har forbrødt sit halve Aars Lønn skal hun faae baade sin Lønn og sit Tøy. til 2den qvestion svarede hand ey jevnlig talede med Agotte Olsdatter men sam/m/e dag førend hun mistet sit Mæhle sagde hun da hun var paa Præstegaarden jeg fick mit banesaar i Buchen af den ilde Medhandling, der efter laae hun uden Mæhle i 3 dage indtil Vidnet førte hænde til sit huus, hvor hun efter 3 dages forløb døde dagen for Juul Aften sistleeden.

5. Medhielperen Gregorius Monsen Glesnes fremstoed og efter aflagd Eed som et mødende vidne \sagde/, derpaa ved Cramer tilspurtes om Sognepræsten H/err Jersin 14 dage for Juulefæst sistleeden begierede af Vidnet og Niels Olsen Nedre Børnes at henbegive dem til Mons Stephensen Gastgiever i Buchen at Varsle ham til Præstegaarden siden H/err Jersin havde noget at tale med ham paa Embeds Veigne, om det blev udrettet og hvad Mons Stephensen dertil svarede. En Søndag 14 dage ongefær for Juul forlanget Sognepræsten H/err Jersin at de vilde efter Kierketienisten sam/m/e dag var forbie gaae til Mons Stephensen og hands hustrue som var ved Sunds hoved Kierke og stoed paa Kierke gaarden og sam/m/e dag da de var satt fra Alterens Sacramente, at de skulle indfinde sig paa Præste gaarden til næstkom/m/ende Onsdag for at forliiges med Sognepræsten om den Tvistighed som der har været imellem ham og bemelte Mons Stephensen og hands hustrue, hvortil Mons Stephensen svarede Præsten veed hvor jeg boer, vil hand mig noget saa besøger eller finder hand mig der hvor jeg er, jeg er ikke Præstens tiener og ikke farer paa Præstegaarden

6. Niels Olsen Nedre Børnes efter aflagd Eed forklarede uden minste og ringeste forandring enstem/m/ig med Vidnet Gregorius Glesnes.

7. Endnu blev fremstillet Medhielperen Lars Thorsen Schoge som efter aflagd Eed forklarede hvornest Procurator Cramer tilspurte dette Vidne Om hand som Medhielper var tilsagt ved Sogne Præsten H/err Jersin at begive sig til Mons Stephensen efter at den anden Medhielper Gregorius Glesnes i det sam/m/e Erinde havde været hos fornevnte Mons Stephensen, samt i Selskab med Lehns Mand Knud og Johannes Tosøen

1762: 87b

for at betyde ham at kom/m/e op til Præste Gaarden og samtale med Præsten, liger viis at fordre Afdøde Agotthe Olsdatters fortiente Lønn og Klæder og om dette blev udrettet saaleedis samt hvad Svar Mons Stephensen eller hustrue der til har givet. Vidnet svarede hand med Lehns Manden og Johannes Tosøen blev forlanget af Sognepræsten at henreyse til Buchen som var 4re dage for Juule fæst sistleeden for at tilsiige Mons Stephensen og Hustrue at de skulle kom/m/e dagen der efter som var en Løverdag til Præste gaarden for at tale med Sogne præsten, hvortil Konen Berthe Marie, da hændes Mand Mons Stephensen ey var hiem/m/e, svarede, jeg veed ikke hvad jeg her til skal svare da min Mand ey er hiem/m/e, men Agotte Olsdatters Lønn eller Klæd giorde Vidnet ingen anfordring om, ey heller gav Sognepræsten ham derom nogen ordre.

8. Lehns Manden Knud Tøsøen efter aflagd Eed sagde at hand en 4 dagers tiid fick bud fra Sogne præsten at indfinde sig hos ham paa Præste gaarden hvor hand da overleverte ham et Skrift og saakalded beskickelse med begier med sam/m/e at henreyse til Buchen for at betyde Mons Stephensen og hustrue adskilligt angaaende Agotte Olsdatters Klær og Kiste at udlevere, som og at Mons Stephensen og hustrue skulle indfinde sig paa Præste gaarden i Præsters og Medhielpers Nerværelse men tiiden erindrer Vidnet ikke, men Refererer sig til Skriftes indhold og hands med de øvrige derpaa teignede indhæntede Giensvar, som ey rettere erindres at være jo saaleedis at Berthe Marie \svarede/ jeg fick saadan Alteration den dag jeg blev frasat Sacramentet at jeg ey veed naar jeg faar min helbreed eller hilsen igien at kom/m/e til Præste gaarden.

9. Johannes Tosøen efter aflagd Eed Var enstem/m/ig med Lehns Manden Knud Tosøens aflagde forklaring uden Videre forandring.

1762: 88

Procurator Cramer forlangte de udeblevne Vidner inclusive H/err Nathanael Sunde Mad: Marie Sunde Jomfrue Maria og Maren Sunde forelagt under falsMaal til høstetinget nestkom/m/ende at deponere eller paa lovlig Maade at i Rette føre deres Eedfæstede forklaringer, de 4 benevnte Persohner til bestørkelse paa deres passerede Attester og de andre til fremsættende qvestioner.

Eragtet

Den lovlig indstevnte Michel Monsen tienende i Buchen, Niels Botelsen i fald hand fremdeelis tiener i Bielcherøen, Niels Johannesen Nedre Børneses Hustrue Anne Olsdatter {og Ole} forelægges under falsMaal at møde til næste ting imidlertiid bliver det Citantens Sag da H/er/r Nathanael Sunde med sin hustrue Marie Sunde Jomfrue Marie og Maren Sunde ey er lovlig stevnt og ey har vedtaget for denne Rætt at tage til Gienmæhle eller aflægge deres Vidnesbyrd, at besørge deres underskrevne attester Eedfæstede om hand det fornøden eragter til næste ting. – til hvilcken tiid Sagen gives Anstand efter forhen afsagde Kiendelse og de indstevntes Paastand.

Colbeen Olsen Forland forlangte at høyeste Rættes afsigt indstevnt af ham og Med Interressentere Contra Peder Hamre og Gregorius Glesnes med fleere Interressentere og d/en 8 Jan: 1756 afsagt maatte for Rætten oplæses, som og saaleedis efter Comparentens forlangende blev oplæst

Publiceret

1. Michel Larsen Schoges og Ole Pedersen Hagenes sin udgivne bøxelsæddel til Mons Sørensen paa 1/2 Vog fisk i Gaarden Telle dat: 17 Maij 1762.

D/en 18de ejusdem blev Rætten igien satt med sam/m/e Laug Rætt

Publiceret

Et Skiftebrev forrettet paa Gaarden Leerøen d/en 18 Junij \1761/ efter Friderich Monsen og i Skiøde Protocollen fol: extraheret.

2. Michel Pedersen Dahle, Johannes Kleppe, Mons Store Sangolt og Wintzens Pedersen deres udgivne bøxelsæddel til Elling Thomasen paa 9 Mark Smør og med det hand selv eyer 13 1/2 Mark Smør i Gaarden Store Sangolt dat: 17 Maij *176 (1762) med Rev:

3. Knud Simensen Tosøens bøxelsæddel til Peder Erichsen Nesse paa 18 Mark fisk i Norvigen dat: 17 Maij 1762

1762: 88b

4. Lars Iversen Trellevig og Halver Tosøens bøxelsæddel til Endre Olsen paa 7 1/2 Mark fisk i Gaarden Aase dat: 17 Maij 1762 med Rev:

5. Michel Larsen Schoge og Michel Hansen Kallestad bøxelsæddel til Haagen Michelsen Schoge paa 14 1/16 Mark fisk i Gaarden Schage dat: 17 Maij 1762

6. Paul Hansen Schoges udgivne Skiøde til sin Sønn Ole Paulsen paa 2 p/un/d 6 Mark fiskes Leye i Gaarden Sangolt dat: 12 Martij 1762 vid: fol: 267.

7. ditto Paul Hansen Schoges Skiøde til sin Sønn .....(?) Paulsen paa 4 p/un/d fiskes Leye i Gaarden Nore Tvedt dat: 12 Martij 1762 vid: fol: 266

8. Peder Klemetsen Tæhlles Skiøde til Clemet Peersen paa 21 Mark fisk i Gaarden Tæhle dat: 9 Jan: 1762 vid: fol: 267

9. Ole Mortensen Nore Biørøen med fleere Selgeres Skiøde til Lars Iversen Trellevig paa 10 4/? Mark fisk i Gaarden Søre Tvedt dat: 17 Maij 1762 vid: fol: 268.

10. Lussi Michelsdatter Thomas Ellingsen Worland og Peder Ellingsen Glesnes deres Skiøde til Ole Thomasen Worland paa 2 p/un/d 16 1/8 Mark fisk 14 1/4 Kande Malt i Gaarden Worland dat: 18 Maij 1762 vid: fol: 268.

11. Efter Colbeen Førlands forlangende blev den i høyeste Rættes Dom indragne Under rettes dom ligeleedis oplæst for Rætten og bliver i Publications protocollen indført fol:

12. Willum Michelsen Børnes sin udgivne bøxel sæddel til Michel Willumsen paa 18 Mark fisk i Gaarden Nedre Børnes dat: 18 Maij 1762 med Rev:

Lehns Mand Knud Tøsøen fremstoed for Rætten og til kiende gav det hand med Stevne Vidnet Ole Tonnevig (Tønnevig) paa Citanten Anders Knudsen Bachesunds Veigne har med muntlig Stevning ind kaldet Lars Jacobsen Snechevig for pligtige Pænge 18 rdr 4 mrk 8 s: som hand hannem d/en 28 Sept: 1761 laandt og forstragt haver, der om at give sin tilstaaelse og derfor at indfrie sit udgivne beviis til betalnings Erlæggelse efter Dom med Sagens foraarsagede

1762: 89

bekostninger,

Den indstevnte Lars Jacobsen Snechevig vedtoeg lovlig Varsel og tilstoed at være bem/el/te Pænge skyldig med 18 rdr 4 mrk 8 s: som hands Leylighed ikke var at betale, men belovet inden 4 á 6 Uger at betale

Lehns Manden paa Citantens Veigne var fornøyet med den indstevntes forlangte dilation, saa i fald hand sam/m/e til den tiid betaler frafaldes Dom over ham at søges, men i vidrige fald Reserverer Citanten sig saavel Intresse deraf at bereigne som og Dom/m/ens og Sagens bekostninger til næste ting ved Dom at paastaae af den indstevnte at vorde betalt.

Publiceret

Lusi Michelsdatters og Sønners Thomas Worland og Peder Ellingsen Glesnes udgivne Skiøde paa 1/4 part i Laxe Vogen Sandøen dat: 18 Maij 1762 vid: fol: 268

2. Hans Michelsen Bache Ole Monsen Golten, Lars Iversen Trellevig og Paul Schoge paa egne og Med Ejeres Veigne deres udstædde Skiøde paa 2 p/un/d fiskes Leye i Gaarden Hum/m/elsund dat: 18 Maij 1762 til Sing/neu/r Hans Ravert, med en slags Reservation vid: fol:

Og som ey Videre for Rætten frem kom af Sager eller publicationer blev den forfattede 1ste og 2den termins Skatter beløbende 246 rdr 3 mrk 15 s:

Schiolds Skibbreede!

1762 d/en 21 Maij blev Rætten til almindelig Som/m/ertings holdelse satt med Schiolds Skibbreedes Almue paa Tingstædet Møllendahl i Overværelse af Deres Kongl/ig Maj/este/ts Foged og de Rætten tilnevnte Laug Rættes Mænd som fol: 49 findes tilførte som alle efter Fogdens attest har aflagt deres Laug Rættes Mænds Eed,

for dette Skibbreede blev de sam/m/e Kongl/ige forordninger oplæste som ved Sartor Skibbreede.

Dernæst publiceret følgende documenter

1mo Ober Told betient Thomas Hvidts udgivne Skiøde til sin broder Capitaine og Regimentz qvarteer Mæster Severin Hvid paa den halvepart i Gaarden Damsgaard med underliggende Pladtzer som ham arvelig efter sine Forældre var tilfalden dat: 8 febr: 1762 vid: fol:

2do bem/el/te H/err Capitaine Severin Hvids udgivne Pante Obligation til sin broder Ober toldbetient Thomas Hvid paa Capital 1591 rdr dat: 8 febr: 1762 vid: fol:

3. Mad: Rebeche S/a/l/ig/ de Bedsches udgivne Skiøde til Proviantz Forvalter Dam Lau paa gaarden Kronstad med underliggende 3de Pladtzer Nesset Nedre Nesset og Wiigen dat: 12 april 1760 vid: fol:

1762: 89b

4. Berthe Hansdatter som er Ulrich Diedrichsens hustrue hændes udgivne transport til H/err Provst og Sogne præst H/err Friderich Ahrens paa en Obligation dat: 3 Jan: 1761 som Anders Magnusen Møllendahl Var bem/el/te Ulrich Diedrichsen skyldig med Capital 200 rdr dat: 11 Jan: 1762 vid: fol:

5. Knud Zachariasens udgivne Pante Obligation til Mad: Marie Fyren Finde S/a/l/ig/ Provsten H/err Niels Legangers paa Capital 200 rdr dat: 18 Jan: 1762 vid: fol:

6. Sorenskriver og Skifteforvalter Garmans udstædde Proclama til Creditorer og Debitorer udi afgangne Cancellie Raad Wollert Danchersens Sterboe dat: 10 Maij 1762 vid: fol:

7. Publiceret en Indførsels forrettning passeret d/en 4 Nov: 1761 Ved Executor Erich Christian Hichman paa Justitz Raad Carbiners Veigne paa Gaarden Hope og dens underliggende Contra Borge Mæster Fasmer og deraf indført det insignerede paa fol: 11 og 12 udi publications Protocollen fol: 273 for summa 177 – 2 – 6 s:

8. Lige leedis publiceret en Indførsels forrettning Ved Fogden Bildsøe d/en 21 Martij 1761 forrettet efter Johan Christies Arvingers forlangende udi ditto Gaard Hope med tilhørende hvor af det insignerede Contra Borge Mæster Fasmer paa fol: 13, 14 og 15 blev indført in Publications Protocollen fol: 274 for summa 410 rdr

9. Skiftebrev forrettet paa Gaarden Øfre Bratland d/en 14 Sep: 1761 efter Zacharias Rasmusen vid: fol:

10. Knud Zachariasens udgivne bøxelsæddel til Iver Stephensen paa 1 1/2 Løb 6 Mark Smør i Gaarden Aandeland dat: 1 Maij 1762

11. ditto hands bøxelsæddel til Chrispinus Erichsen paa 2 p/un/d 6 Mark Smør i Gaarden Lie dat: 20 Jan: 1762

12. Forstanderne for Seminario Fridericiano Jon Mariagers bøxel sæddel til Baste Olsen paa 1 1/2 Løb Smør 1 tønde Malt 1 faar i Gaarden Nedre Bratland dat: 20 Jan: 1762 med Rev: ej dat

Derefter blev de indstevnte Sager paaraabte.

For Rætten fremkom Procurator Reutz og producerede en skriftlig udstæd Stevning af 27 passato hvorved Justitz Raad Johan Carbiner til dette ting har ladet ind stevne en hands Leylending paa Calfarie boende Ved Navn Erich Bartromsen til Doms liidelse og Vidners Anhørelse for adskilligt som Stevnemaalet indbefatter, Vidnerne som til sam/m/e tiid vare

1762: 90

indstevnte er Lehns Manden Jan Tveteraas, Mons Olsen forpagter paa Calfarie, Rasmus Olsen paa Lundgaarden Peder Hamre i Nobben, Peder Haue bygnings Mand, Ole paa Calfarie med hustrue Marthe Monsdatter, Citantens dreng Lars Erichsen og Pigen Adelheit Hansdatter, Carl Kresmer, Ole Nielsen Snedker, Ole Aamundsen paa Starre Fossen, Claus Mauritzens Encke og dreng Ole Larsen samt Niels Larsen Rodland hvilcken Stevning Comparenten begierede oplæst og afhiemlet af Stevnevidnerne om dens lovlige forkyndelse af alle vedkom/m/ende.

Stevne Vidnerne Jan Tveteraas og Michel Michelsen Sædahl afhiemlede Stevne Maaletz lovlige forkyndelse efter deres paateignings Udviis d/en 4 Maij sistleeden at være skeed saavel for Erich Bartromsen som de i Stevningen anførte Vidner.

Erich Bartromsen mødte Vedtagende lovlig Stevning som og den største deel af Vidnerne,

Comparenten Reutz i Rette lagde skriftlige qvestioner til Vidnerne hvorefter hand paastoed dem afhørt saa mange som møder.

Derefter blev første Vidne Lars Erichsen tienende hos Citanten fremstillet og efter at Eeden af Lov bogen for alle Vidner som mødte var oplæst, aflagde

1ste Vidne Lars Erichsen sin Eed og til 1ste qvestion svarede ligesom til 2den 3de 4, 5, hand den tiid ey var tilstæde men i Ærinde udviist, saa hand om det omspurte ey veed eller har hørt noget til 6te svaret, jo hand da var tilstæde til 7de svaret hand hørte at den indstevnte svarede Justitz Raaden I er kun et Men/n/iske, og at Justitz Raaden viiste ham bort til 8de svaret Jo det saa forholdt sig som qvestionen inde holder. Videre tilspurte Proc: Reutz dette Vidne om hand ikke merkede at Citanten over den Indstevntes Opførsel imod ham blev irriteret eller fortrydelig saa hand derover maatte gaae fra ham i sin Stue samt beklaget sig derover saavel for sin Kieriste som for Vidnet og hands Medtienerske Vidnet svaret jo det forholdt sig som omspurt er

det 2det Vidne Adelhed Hansdatter tienende hos Citanten efter aflagd Eed svarede til. 1ste 2, 3, 4 og 5 Qvestion at det i alt forholder sig saaleedis herunder tilspurte Proc: Reutz Vidnet om ikke Justitz Raaden tilspurte den indstevnte om hand var kom/m/et for at narre ham, som hand havde roest og berøm/m/et sig af, for andre, og hvad

1762: 90b

den indstevnte da svarede, Vidnet svarede hun vel hørte at Citanten talede de Ord qvestionen indeholder men ey hvad den indstevnte der til svarede til 6 qvestion svarede jo Vidnet var tilstæde og saa den indstevnte med Ole Nielsen staae i Kiøkenet hvorpaa Vidnet gick til Citantens Frue og sagde hvem der var ude for at tale med Citanten og da Citanten kom ud og blev irriteret af den indstevnte bad hands Frue hændes Mand vilde gaae ind, men ey veed eller erindrer hvad Ord den indstevnte tiltalede Citanten med, da Citanten viiste ham bort Til Reutzes subqvestion svaret hun fornam Citanten blev vreed over den Indstevntes Opførsel og beklaget sig da kom i Stuen for sin hustrue og Vidnet at hand af den indstevnte Var fortørnet

Videre havde Parterne disse Vidner ey at tilspørge

3. Vidne Mons Nielsen efter aflagd Eed svaret til 1ste qvestion Ja, og tient Mad: Wessel i 22 aar 2det svarede ja, saa og til 3de bekræftet sam/m/e ligeleedis med ja til 4de svaret derom er Vidnet ey noget bekiendt til 5te svaret, ja hand har ofte i Mad: Wessels tiid krævet den indstevnte Afgiften som var 15 mrk aarlig naar den var forfalden, og engang krævet for Justitz Raaden bem/el/te Indstevnte for Resterende afgift til 6te svaret hand veed den indstevnte jevnlig har betalt Afgiften som forfalt Michelij tiider ey førend efter et halv Aars forløb derefter og undertiiden efter Paaske tiider til 7de svaret jo det er ham bekiendt til 8de svaret det veed Vidnet ikke til 9de svaret det skal være solt til Hans Peter Berg et halvt aar efter den Bergens bye overgangne brand, hvor under 10. og 11. qvestion er besvaret til 12te svaret Smeeden Berg brugte bem/el/te Huus til en Smie til hands Sønn som sat den op i byen siden er paa den Grund ey fæehuus opsatt til 13de svaret jo det er Vidnet bekiendt *af (at?) det omspurte forholder sig rigtig til 14de Resp: hand har hørt at det skulle have tilhørt Mad: Wessel men ey Veed hvem det med rette tilkom/m/er. 15de Jo hand har hørt at Erich Bartromsen eigner sig det til, og tager deraf grundeleye men hvor meeget er Vidnet ubekiendt

1762: 91

til 16. svarede jo det er Vidnet tilfulde bekiendt som qvestionen indeholder til 17. svaret ligeleedis jo, til 18. svaret der til veed Vidnet ey Aarsag, til 19. svaret hand er uvidende 20de blev forbigaaet til 21. svaret jo det saa forholdt sig til 22. svaret hand veed ey noget ondt at siige om de der har været i den indstevntes huus til Logemente til 23. svaret Vidnet det og er ham ubekiendt

4. Vidne Rasmus Olsen boende paa Lungaarden efter aflagd Eed svarede til 13de qvestion at det omspurte er ham bekiendt, men til 14de Vidnet ubekiendt da det stædse har været og endnu er uindhægnet. til 15de jo hand hørt at den indstevnte tileigner sig dette støcke marck og tager deraf Grunde Leye 2 mrk 8 s: af de som sam/m/e bruger til bleege pladtz. Proc: Reutz frafalt de øvrige qvestioner for dette Vidne.

5. Vidne Peder Hamre efter aflagd Eed svarede til 13de jo ligesom forrige Vidne, og til 14de og 15. lige leedis enstem/m/ig med 4de Vidne til 16. Resp: hand har hørt at Citanten har sagt at Ole Nielsen skulle tage et nyt fæste brev paa den Pladtz hand beboer Procurator Reutz declarered at hand frafalder de øvrige qvestioner til dette Vidne, men i den stæd tilspurte ham om hand veed Aarsagen hvorfor Ole Nielsen ey vilde indfinde sig hos Justis Raaden der om Veed Vidnet ey videre at svare til, den indstevnte bryder Vidnet ellers med 4re Ender eller Piiler som gaaer ind paa Vidnetz Mark og hand har advaret ham at holde der fra.

Proc: Reutz formedelst andre Sager som skal foretages i dag og Comparenten har andre beram/m/ede forrettninger i byen udbad sig Sagens Anstand til i Morgen formiddag da Vidnerne vedtager at møde. som blev bevilget.

Publiceret

Knud Zachariasens bøxelsæddel til Niels Pedersen paa 1 p/un/d 9 Mark Smør i Gaarden Øfre Aandeland dat: 9 Jan: 1762

2. ditto hands udgivne bøxelsæddel til Lars Monsen paa 2 p/un/d 18 Mark Smør i ditto Gaard Øfre Aandeland dat: 3 Maij 1760.

3. ditto hands bøxelsæddel til Sieur Jonsen paa 1 p/un/d 9 Mark Smør i ditto Gaard dat: 9 Jan: 1762

4. {ditto} Jon Mariagers bøxelsæddel til Niels Larsen Nedre Totland paa 2 p/un/d 6 Mark Smør 1/4 tønde Malt i Gaar-

1762: 91b

den Sandahl dat: 20 Martij 1762 med Rev: ej dat

Sing/neu/r Procurator Cramer paa Friderich Voigsts Veigne efter forelæggelse Contra Bastian Reimers fremlagde den fra sistholdende Høsteting afsagde Lav dags forelæggelse for de indstevnte Vidner som med Stevne Vidnernes Paaskrift er saa lydende og blev afhiemlet.

Procurator Reutz mødte for indstevnte Bastian Reimers som Reserveret sig fornødne Contra qvestioner under Vidnernes examination. ligesom hand og mødte for Sing/neu/r Ole Steen Rasch som paa egne og Sviger Moders Henriche Reimers og Hustrues Mad: Cathrine Rasches Veigne og lyste deres forfald at de ey til dette ting kunde fremføre deres Eedelige Skriftlige forklaringer, men belovede dermed til næste ting at ville indkom/m/e efter at de har erholdet qvestionerne beskreven som Citantens fuldMægtig Væntelig i dag i Rette lægger.

Procurator Cramer loed tilføre at ihvorvel det paaskudte forfald er ulov hiemlet, ikke dismindre da det er paaberaabt af en Eedtagen Procurator som har Fidem og de navn givne Persohner er Matriculeret blandt skikelige folck, ja endskiøndt Velbem/el/te Procurator Sing/neu/r Reutz 14 dage herfor har faaet Udskrift af Interrogatorier som Comparenten nu i Rette lagde, alligevel blev Comparenten der med eenig at hannem forundes tiid til lovbudet Vidnesbyrd til rette tiid paa Lov buden Maade at i rette føre til høstetinget uden Videre forvarsel, men som hand formodede at begge tienersker paa Nordaas histerer saa Recom/m/anderede hand qvestionerne til deres besvarelse, naar Eeden er aflagt efter foregaaende forklarings Oplæsning af Lov bogen.

Cancellie Raad Danchersen er imidlertiid [efter?] at denne forelæggelse ham forkyndt ved døden afgaaet

Det første Vidne {Randi} Ingebor Olsdatter blev fremstillet tienende paa Gaarden Nordaas efter aflagt Eed forklarede til de fremlagde Spørsmaal efter at Eeden for de mødende Vidner af Lov bogen var oplæst og betydet af Rætten 1mo til bem/el/te qvestion svaret Vidnet jo hun tiente hos Ole Steen Rasch som er gift med Reimers

1762: 92

datter og er Bastian Reimers Søster for Kockepige og bar veed og Vand til huuset og tiente til vedkom/m/endes behag og fornøyelse 2do Respondit Vidnet saae at naar Bastian Reimers kom fra Byen til Nordaas havde hand en slags Godhed for hende kyssede og klappede hænde, Veed ey heller andet end det jo i øvrigt forholder sig med Helene Vogt som omspurt er. til 3de svarede det veed Vidnet ikke og ey erindrer sig noget derom at have hørt til 4de svarede hun vel kand erindre at Bastian Reimers kom Juule Aften 1760 op men ey erindrer hvor længe hand den tiid forblev paa Nordaas til 5te Qvestion svarede Vidnet derom var hun uvidende til 6te qvestion Res: hun fornam at der den tiid var fornem/m/e folck saavel af byen som landet men om de Var indbudet eller til hvad Ende veed Vidnet som en tiener ey at forklare. til 7de svaret derom vidste Vidnet ikke da hun var i Kiøckenet og ey hørte noget af det omspurte men da de kom fra bordet og af Stuen hørte Vidnet at de tilstæde værende Venner ønskede Bastian Reimers og Helene Vogt til løcke med hinanden til 8de svaret hun Veed den tiid at alle de omspurte var samlede, men om Regiments qvarteer Mæster Christian Undahl som hun ey kiender var med ved Vidnet ey til visse at siige. til 9de svaret hun saae at Helene Voigt Var velklæd og pyntet, men saae ey om hun af hændes hosbond blev indledet, ey heller at hun af Bastian Reimers med Kierlighed blev mod og antaget da Vidnet var i Kiøckenet og ude, men ey i Stuen hvor de var samlede, Vidnet sagde ey heller at kunde erindre at Bastian Reimers og Helene Voigt sagde at være lovlig forlovede og ey saae at de derpaa toge hinanden ved haanden den tiid til 10de svarede hun veed vel at de til stæde værende Venner spissede paa Nordaas og drack Viin men om det var af Pocaler eller Glas Veed Vidnet ey tilfulde, hørte ey paa deres løckønskninger i Stuen, men da de kom ud gratuleret Vidnet dem i Kiøckenet med fleere som Vidnet nu ey erindret at navngive hvor til saavel Bastian som Helene Vogt tackede. til 11te svaret den dag veed hun ey hvor hænde blev anviist Sænge Kam/m/er, da hun Natten der efter forloed at ligge hos Vidnet, og nogle Nætter derefter men ey hvor mange Nætter det var, og imens hun var borte at ligge hos Vidnet var Bastian Reimers paa Nordaas, men efter hands bort-

1762: 92b

reyse kom Helene Vogt igien hos Vidnet og laae i Sæng med hænde til 12te svaret hun veed ey hvor Helene Vogt laae de Nætter hun var fra Vidnet, men da Vidnet engang spurte hænde hvor hun Var om Natten svaret hun jeg sad paa en Stoel, saa og at Helene Vogt Var klæd vel og spisede den dag de frem/m/ede var der med bordet med dem, og siden med Vidnetz hosbonde og MadModer 13de hun veed vel at Bastian Reimers kom fra Bergen til Nordaas en og anden gang men om hand foranstaltet hendes bortførsel er Vidnet ubekient men efter *Vindnetz bæste Erindring reyste Helene Vogt med 2de roers Mænd til søes fra Nordaas med en Mand fra byen navnlig Gunder Arbeyds Mand og en kaldet Ole som var Pagter paa Noraas og skal nu boe Ved byen eller i Sandvigen og efter siigelse skulle hun reyse til Stavanger 14de svaret Vidnet \hun/ saae at hun græed og klaget sig og i begyndelsen forlanget at kom/m/e til byen, men da hun havde talet med Bastian Reimers, hvilcke Ord hun ey hørte, da de nogle dage førend hun reyste maae være talte hørte hun ey heller nogen Klagemaal videre, da Bastian Reimers ey var paa Nordaas den dag Helene Vogt reyste derfra, men vel Vidnet var *giem/m/e, da hun reyste og saae hun grædet da hun reyste fra Nordaas. 15de svaret de dage Helene Vogt var pyntet havde h: (hun) Mad: Rasches Erme Kaabe som var enten af Sirtz eller Kartun, men da hun reyste havde hun sine egne sedvanlige daglig Klær paa 16. Vidnet svaret hun hørte at der blev talt paa Gaarden Nordaas at Helene Vogts fader skulle Være tilfalden en stor Arv men hvor eller hvor stor den var erindret Vidnet ey at forklare 17. svaret Vidnet derom har Vidnet ey hørt af Bastian Reimers eller andre noget. til 18de svarede Vidnet, ey noget om sam/m/e er Vidende, da hun ey har hørt af Bastian Reimers eller andre noget der om hvem sam/m/e har bestyrt eller behandlet.

Procurator Reutz da tiiden for ham nu Var forløben at hand maatte reyse i andre beram/m/ede forrettninger overloed til dom-

1762: 93

Meren i hands fraværelse at afhøre det 2det Vidne saa lovformelig som hands troe er til Dom/m/eren og ellers forbeholt Mons/ieu/r Reimerses Indsiigelse til sin tiid mod Vidnernes forklaring, allene hand bad at dette og det 2det Vidnes forklaring maatte modtages til Protocollen i hands fraværelse til følgende Contra Qvestioner, nemlig 1mo Om ikke Helene Vogt fornøyet og under venlig afskeeds tagelse med alle Gaardens folck reyste fra Gaarden Nordaas og af huusbond og MadModer fult til Siøs og til baads. 2. Om hun ikke havde med sig sine Kister med sig med Klæder og videre, samt blev forsynet med Madbom/m/e til sam/m/e sin Reyse 3. Om hun i minste Maade udloed sig med ved Afreysen med andet end det jo skeede med hændes frie Villie Til 1ste qvestion svaret hun toeg afskeed med Vidnet og de øvrige tienere og bad dem fare Vel, men erindrer ikke om hændes hosbonde eller MadModer fuldte hende til Søes til 2den Qvestion svarede ja det omspurte saaleedis forholt sig. til 3de svaret hun hørte ved Afreysen at hun sagde hun vilde reyse hiem

Cramer tilspurte Vidnet om hun saae hvor mange Kister og hvad slag hun førte med sig fra Nordaas og hvad der i var nedlagt saavel af Klæder som Madvahre, item om Helene Vogt selv begierede at blive bortført til sit hiem eller anstalterne var giort at fløtte hende til sit hiem. Vidnet svarede hun saae at Helene Vogt havde sin egen Kiste med sig men \hvad/ derudi var nedlagt af Klæder eller andet Veed Vidnet ey [at?] siige, men i en stor eller middel maadig Coffre var nedlagt Madvahre af Steeg og Kavringer, samt Viin i 2de boutellier, Veed ey om Helene Vogt begerede selv at blive bortført til sit hiem eller hvem der til føyet Anstalt at fløtte hænde der til. Videre blev dette Vidne ey tilspurdt.

Det 2det Vidne Randi *Jacobs tienende paa Nordaas efter aflagd Eed forklarede til 1ste qvestion svared som forrige Vidne til 2. qvestion som forrige Vidne besvaret til 3de svaret hun har hørt at Aarsagen Var den store Arv der skulle tilfalde Helene Vogt hvorfor hand vil ægte hænde til 4de svaret som Vidnet begiegnet de hinanden høflig og kierlig og at hand opkom Juul Aften men at hand blev længere end de 3 Juule dage erindret Vidnet ikke og ey hvad dag hand kom tilbage i det nye Aar

1762: 93b

til 5te svaret hun som var Am/m/e og i børnestuen hørte eller veed ey noget om det omspurte. til 6te svaret som forrige Vidne. til 7de svaret hun var ikke i stuen men som Am/m/e ved børnene \hørte ey/ hvad hændes hosbonde sagde i Stuen men da de kom fra bordet og ud hørte hun af andre nemlig huusfolckene at Bastian Reimers var forlovet med Helene Vogt. til 8de svaret de i qvestionen navngivne Persohner var nerværende den tiid som og Ole Tuesen til 9de svaret enstem/m/ig som forrige Vidne til 10de Resp: hun fornam at der var anrettet et skikkeligt Maaltiid og Giesterne holdt sig fornøyet men kom ey i stuen førend seent om Aftenen men ey hørte hvad Skaaler de drack til 11te svaret hun Veed ey at hænde blev anviist noget Sænge Kam/m/er, da hun laae sædvanlig hos forrige Vidne, men den Nat laae hun ey med forrige Vidne i Sæng men sagde hun havde sat paa en stoel, Veed ey videre om det omspurte da hun ey hørte noget af sin hosbonde der om at tale til 12te svaret hun ey fornam noget dertil men Vel at Helene Vogt den tiid var pyntet og vel iklæd og blev anseet som en fornem/m/e Jomfrue. til 13de svarede hand reyste fra byen til Nordaas men siste Gang Helene Vogt var der kom hand Christi him/m/elfarts dag derop, men veed ey om hand eller andre foranstaltet at hun Søndagen nest efter blev bortført til Stavanger til sine forældre til 14de svaret Vidnet hun fornam at Helene nogle dage førend hun reyste græd, men ey \hørte/ at hun bad for sig at reyse til byen eller at hun blev tvungen at reyse til Stavanger,

Cramer spurte om ikke Helene Vogt klagede derover at hun skulle til Stavanger og havde beedet at hen bringes til Bergen, Vidnet svarede Ney \hun/ hørte ikke Helene klage hun skulle til Stavanger ey heller at have beedet hun skulle henbringes til Bergen til 15de Res: der om veed Vidnet ey noget, men saae da hun reyste at hun foer i sine daglige og sædvanlige Klær

1762: 94

til 16de svaret Ja hun hørte at der blev talt om saadant at Helenes Fader var tilfalden en stor Arv paa nogle tønder Guld, og at hand desaarsage vilde ægte og forlove sig med hende 17. Vidnet har hørt af andre at Bastian Reimers ...toeg(?) i Kierlighed til Helene siden det Vilde vare længe til at Arven kom ind. til 18. Viste Vidnet ey noget at svare til til Reutzes 1ste Qvestion svaret hun ey fornam andet *en (end) hun Var fornøyet med at reyse og toeg Afskeed med alle Gaardens folck, men erindrer ey rettere end hændes hosbond fulte med til Søes til 2den svarede som forrige Vidne til 3de svaret Vidnet merket hun ey udlod sig med andet end hun vilde reyse til sine forældre. til Cramers subqvestion svaret hun havde sin egen Kiste med sig hvorudi var hændes egne Klær, og blev hænde laandt en Coffert hvorudi Var Mad nedlagt et støcke steeg og nogle Kafringer, bem/el/te Coffre er igien kom/m/et til Nordaas, Vidnet har ey hørt at hun har begiert at føres til Stavanger, dog at Reimers i byen sente 2de Mænd fra byen nemlig Gunder Arbeydsmand og forrige paa Nordaas Ole at føre hende til Stavanger. Vidnet blev dimitteret.

Proc: Cramer erindrede det foregaaende nemlig Proc: Reutzes Løfte for Mad: Reimers Sing/neu/r Ole Steen Rasch og hands hustrue, i hvilcken henseende hand indstillede at Sagen maatte forfløttes til nest kom/m/ende høsteting

Eragtet

Den forlangte Anstand til næste ting billiges til hvilcken tiid de 3de uafhørte Vidner med deres skriftlige forklaring indkom/m/er.

Procurator Cramer fremlagde paa Citanten Jørgen Linds Veigne Lavdags forelæggelse Contra Vice Borgemæster Fasmer og hands forpagtere paa Gaarden Hope Rasmus Iversen Anders Olsen og Chrispinus Jensen med Paateigning om dens forkyndelse som og for Procurator Heitmand hvilket Stevne Vidnerne Jan Tveteraas og *Michel Michel Sædahl afhiemlede.

Mad: Anne Danchert Fasmers loed ved sin Sønn Peter Fasmer indlevere hændes under dags dato forfattede Indlæg som blev oplæst og er saa lydende.

De 3de forpagtere mødte alle, vedtagende lovlig Varsel.

1762: 94b

sagde enstem/m/ig det de ey har vidst at Jørgen Lind skulle modtage deres Forpagtnings Afgifter, som de har til Paaske tiider inde værende Aar betalt til Mad: \Anne/ Danchert Fasmers Kone i byen, som derfor har givet dem sin qvittering, saa at der intet Rester hos nogen af dem noget af Forpagtningen til sistleeden Paaske indeværende Aar 1762, Chrispinus Jensen sagde at hand har qvitteret Forpagtningen paa Hopstræet og fløttet til en anden bøxlet Gaard paa Lie, sistleeden Vaar indeværende Aar

Proc: Cramer producerede den udvirkede forbuds forrettning hvortil og Stevne Maalet hand sig til Refererede og paastoed Dom til forbudetz bekræftelse og Pagterne at vorde henfundet den Resterende Pagt fra Paaske 1761 hver for sig at betale til Citanten Jørgen Lind indtil den ved forbudet bekræftede Gields fordring 118 rdr 2 mrk 10 s: tillige med skadesløs Omkostning for OberhofRetten samt 40 rdr for Kost og tæring følgelig høyeste Rættes dom, hvilcket udgiør i alt 158 rdr 2 mrk 10 s: er vorden fornøyet med forbudetz bekostning 9 rdr 3 mrk 12 s: og 8 rdr til denne Sags Udgifter paastoed Cramer at Vice borge Mæster Fasmer som Sagvolder til Citanten bliver bepligtet at udreede.

Optages til Doms til i Morgen.

Publiceret

Daniel Friels udgivne bøxelsæddel til Peder Nielsen Fiøsanger paa et støcke Mark eller pladtz under Gaarden Nedre Natland hvoraf skal svares 5 rdr - dat: 21 Maij 1762 med Rev: ej dat.

2. Mons Larsen med Curator Mons Schare, Michel Larsen Schare med ditto Curator Lars Michelsen Madhopen deres Skiøde til Ole Larsen Schage paa 14 Mark Smør 7/72 huud i Gaarden Schage dat: 21 Maij 1762 vid: fol:

3. Brithe Michels datter Schages bøxelsæddel paa 18 Mark Smør 1/8 deel huud i Gaarden Schage dat: 21 Maij 1762 med Rev: ej dat.

D/en 22de ejusdem blev Rætten med sam/m/e Laug Rætt satt

Udi Sagen indstevnt af Sing/neu/r Jørgen Lind

Contra Vice borge Mæster Fasmer og Forpagterne paa Hope Gaard følgende

Dom afsagt!

Da Citanten Jørgen Lind sist leeden Aars høsteting har til Confirmation indstevnt det ved den Constituerede Foged og Executor Erich Christian

1762: 95

Hichmand under dato 5 Junij 1761 giorde Forbud at de 3de paa Gaarden Hope da værende Forpagtere Rasmus Iversen, Anders Olsen og Chrispinus Jensen til Citanten som Dom haver efter OberhofRætts og høyeste Rættes Domme for havende Søgning og Pretention hos ind stevnte Vice borgemæster Danchert Fasmer, der efter den i bem/el/te effectuerede Forbuds Forrettning giorde bereigning i alt opløber til 158 rdr 2 mrk 10 s:, skulle fra sistleeden Aars Paaske 1761 levere og betale den forpagtnings Afgift, som de ellers til deres JordEjer eller hands Ordre var pligtig at yde, hvor da bem/el/te Forpagtere ved Forbuds Forrettningen anmelte hvad enhver af dem til afvigte Aars Paaske aarlig har betalt, og hvad decourt de i sam/m/e paastoed i henseende til de manglende Kiør og den leverte Melckes til penge udreignede summa paa enhvers accordrede Part, I slig Anleedning da den indstevnte Borge Mæster Fasmer eller hands Kieriste som til Sagen har faaet Varsel og i sam/m/e har svaret ey har siden Forbudet var effectueret i andre Maader fornøyet eller betalt Citanten for det hand hannem er pligtig, de 3de Hope Gaards Forpagteres Uvidenhed ey heller kand medføre Rigtighed i henseende de ved Forbud blev advarede at betale til Citanten deres forpagtnings Afgifter, bliver det frem lagde Forbud i alt Confirmeret og bekræftet, at de 3de Forpagtere til Citanten Jørgen Lind betaler til Afdrag paa hands Fordring den fra sistleeden 1761 Aars Paaske forfaldne Forpagtnings Afgift og fremdeelis indtil saavel den ovenstaaende summa 158 rdr 2 mrk 10 s: som forbudetz bekostning 9 rdr 3 mrk 12 s: og den/n/e Sags bekostning med 4 rdr af den indstevnte Sagvolder Vice borgeMæster Fasmer er vorden betalt. Dog bliver forbemelte 3de Forpagtere gotgiort, hvis de Ved Forbudet har anmelt at bør kom/m/e til Afgang i deres ydende forpagtninger, lige som og deres Rætt uforkræncket i alle Maader, som {til} enten efter ældre Domme, eller Indførsels Forrettninger kand viide sig nermere prioriterede og berettigede til Gaarden Hopes afgaaende Forpagtningers Oppebørsel. Som alt saaleedis 15 dage efter denne Doms lovlige forkyndelse bør efterkom/m/es under Lovens Adfærd.

Den i Gaard Dags begynte og af Justitz Raad Carbiner anlagde Sag Contra Erich Bartromsen Continuerer til de efter staaende Vidners Examination som til i dag vedtoeg at møde

1762: 95b

Procurator Cramer paa indstevnte Erich Bartromsens Veigne loed følgende forløbig tilføre, At hand Ved Stevningens Igien/n/em læsning stoed forbauset over sam/m/es infererede hæslige tillæg og beskyldninger, hvilcke formeedelst høylærd Jurist og Justitz Raad hands egen Underskrift var giort troværdig eller apparent, desaarsage hand og bort viiste den indstevnte, men da denne Contesterede at være uskyldig samt bad om hielp skiøndt hand lidet eller intet havde at betale med til Comparenten, saa Resolverede Comparenten at plaidere hands partes, og instruerede ham i Over gaards saaleedis at som Comparenten for høyere Rætt maatte plaidere sine Sager i Gaard formiddag hand da selv maatte histere her for Rætten med paastand og protest at Sagen ikke maatte foretages formiddag, men beroe til Efter Middags Maaltiid, hvilcket nerværende Erich Bartromsen paastoed at have udvirket og sagt (søgt?), i Gaard Efter Middag Klocken halv et var Comparenten her i huuset og omsiider plaiderede 2de processer men denne Sag af H/err Justitz Raad Carbiner var bleven ved Rætten bevilliget efter fuldmægtigens begier og paastand at Vorde udsatt til denne tiid desformedelst forbenevnte Cramer Vilde forvente at intet Vidnes byrd modtaget i Gaard skal blive paa agtet til Bartromsens Skade ved Doms afsiigelse end videre proponerede Cramer at Citantens Stevning befatter dislige postulata som deels af Ælde er raaden dels ogsaa han/n/em uvedkom/m/elig, hvorimod den beskylte postulerer i alt at være Sagesløs, allene beklagende \sig/ med Afmagt mod OverMagt, hvortil anstøder at Vidners Mangfoldighed befatter og dislige Persohner som er Citantens egne tienere og tilforbundne Clientere, hvorudover deres Vidne er omstødt til Ugyldighed formedelst Lovens forskrift 1 bogs 13 Cap: 17 art:, som alt Comparenten Reserverede yderligere at handle om formedelst Contra Stevning og dedaction thi all skiøndt den beskylte Bartromsen er yderlig fattig, men Citanten tilstreckelig vel bemidlet, saa decreterer allige vel hands Kongl/ig Maj/este/ts Forordning som staar for Lov bogen at saadan en /: supposito Ret havende :/ skal beskiermes med Kongens Lov til sin Rættes Erholdelse, hvilcket ydermeere allernaadigst er decreteret Ved Dom/m/er Eed som er til-

1762: 96

ført ved Lov bogens Sluttning, thi vilde nu Comparenten paahøre hvorleedis qvestion Mager Proc: Reutz med lovgyldige Vidner formaaer at fast sætte Stevningens infererede beskyldninger, sicker ventendes at Lovens forskrift pag: 129 art: 22 og 23 bliver hævdet og i agt taget, hvorhos hand Reserverede behøvende Indsiigelse og Contra qvestioner til Vidnerne.

Proc: Reutz for Citanten gad ikke at spilde tiiden eller opholde Rætten med Svar til det vidløftige tilførte der ikke kand hindre Continuationen med Vidnernes førelse, thi i sin tiid skal Comparenten vel viide som vedbør sam/m/e at begiegne, hand bad allene at Vidnerne maatte fremkaldes til Vidnesbyrds Aflæg efter qvestionerne.

6te Vidne Peer Hauge bygnings Mand efter aflagd Eed svarede til 1ste qvestion jo det forholder sig som omspurt er at hand opbygte for Erich Bartromsen et fæe huus efter hands Erindring for 10 aars tiid siden, som bem/el/te Bartromsen betalte ham for 2. Jo hand veed det da Vidnet selv nedtoeg det efter Bartromsens beger om høsten Michelij tiider sam/m/e tiid branden over gick Bergens bye, og til 3. qv: at den indstevnte solte det til Hans Peter Berg som lod det til sin Sønn opsette ved torv Almindinger i byen, hvor Vidnet for at sette det op fick af Kiøberens Stiv sønn Casper Green 9 rdr for at sette det op igien, da bem/el/te Mands huuser Var opbrendte.

Reutz tilspurte Vidnet om hand veed at Erich Bartromsen fra den tiid af 1756 har ladet opsætte paa Pladtzen noget andet fæ huus i det bort fløttedes Stæd, og om hand siden den tiid har holdt nogen Creatuure derpaa til Jordens dørkning og forbedring efter en Leylændings Pligt til den/n/e qvestion svarede Vidnet hand ey noget er vidende om, uden forsaavidt at hvor det forrige fæe huus er ey noget andet kom/m/et i stæden, men om hand i sit Vaanhuus eller derved bruger stæd for Creatuure, eller holder Creatuure derom er Vidnet ubekiendt

7. Vidnet Ole Olsen efter aflagd Eed svarede til 1ste qvestion Ja. 2do har betalt til Skoemageren 2 mrk 8 s: og det i 5 aar, til 3. svaret hand hørt at det skulle ligge til Nobben og til den Pladtz Skoemageren bruger.

Reutz herunder tilspurte Vidnet om hand ikke veed vist at Citanten tilhører den Marck som ligger tet hos det omvundne bleger Pladtz

1762: 96b

og nermere ned efter til byen, Vidnet svarede det veed hand ikke at svare til den 4de qvestion forbie gick Reutz, til 5te svaret jo Citanten forbød Vidnet forleeden Aar at betale Grundeleyen til Skoe Mageren, til 6. Qvestion svaret at avigte Aars høst sagde Vidnet at i hands Værmoders huus talte Erich Bartromsen saadanne Ord, naar jeg ikke haver med andre end Justitz Raad Carbiner at bestille skal jeg altiid spille med ham, og naar jeg har betalt for et Aar skal jeg lade et Aar staae ubetalt til 7de svaret det har Vidnet ey hørt af Skoemageren tale til 8de svaret hand vel med Skoemageren for 3 aar siden har talt at faae den saa kaldede Holm indhegnet, men til denne tiid er det ey skeed.

8. Vidnetz hustrue Marthe Monsdatter vedblev sin Mands Ole Olsens forklaring i et og alt uden forandring og derpaa aflagde sin Eed.

9. Ole Nielsen Snedker efter aflagd Eed svarede 1mo Jo hand har faaet af Justitz Raad Carbiner en bøxel eller fæste sæddel paa den Grund hand beboer til 2det svarede jo det forholdt sig saaleedis, til 3de svaret hand ey havde leylighed og undertiiden ey var hiem/m/e naar Citantens bud kom, til 4de svaret at hand talte med Skoemageren sistleeden høst at naar \hand gick/ til Justitz Raaden at da Skoemageren Vilde følge med ham.

Reutz frafalt den 5. og 6. qvestion til dette Vidne og i den stæd fremsatte denne Qvestion nemlig hvad Erich Bartromsen svarede Vidnet da hand raadførte sig med ham, og berettede for ham de mange bud som Justitz Raaden havde sent Vidnet om at kom/m/e til sig for at tilfæste sig Pladtzet efter hands gamle Moder og om Bartromsen sagde det giordes ikke nødig eller andre dislige Ord dertil svarede hand allene bad Bartromsen at følge med til Citanten, men ey blev hindred eller fraraad at gaae til Citanten da hand vilde bøxle, hvorpaa og Bartromsen og var Vidnet følagtig.

Videre tilspurte Reutz dette Vidne hvorfor og til hvad Ende hand sænte bud til Erich Bartromsen at kom/m/e til sig den dag at Lehns Manden hos Vidnet var og opsagde Vidnet pladtzen nemlig d/en 26 febr: sistleeden, Vidnet svarede hand sænte bud til sin Naboe den indstevnte Skoemager at underrette ham om det skrift Lehns Manden oplæste for Vidnet angaaende hands

1762: 97

Opsiigelse fra Pladtzen, hvilcket skrift Lehns Manden havde faaet fra Citanten for at læse op for Vidnet.

Cramer tilspurte dette Vidne 1mo Om Indstevnte Erich Bartromsen ved Vidnet som er tunghørt blev formaaet at geleyde ham til Justitz Raad Carbiner til anden Ende end at forhøre om ey Afslag kunde faaes paa den begierte aarlig Afgift 2do Om Proponent forbem/el/te Erich Bartromsen straxen ved H/err Justitz Raad Carbiner blev bortviist af hands Huus 3tio Om Vidnet har meere Grund af Justitz Raad Carbiner end den Tomt hands huus staar paa men deraf maae betale aarlig Grundeleye 3 mrk, 4. Om hand for en Strim/m/el Jord uden for Calfari Gierdet til bye Veyen maae yde Grunde Leye 15 mrk til Justitz Raad Carbiner. til 1ste qvestion svaret Vidne da hand gick til Citanten med Bartromsen Var ey af Citanten paasatt hvad hand skulle aarlig svare, men da gick hand for den Aarsag skyld at beede hand vilde giøre forandring med Opsiigelsen til 2den qvestion svaret det hørte hand ey noget af, 3tio inden for Gierdet har Vidnet allene sin huuse grund og der af svarer aarlig 3 mrk til 4de svaret af den lille Pladtz uden for Gierdet skal hand til høsten kom/m/ende betale 2 rdr: som da bliver i alt 15 mrk.

10. Ole Aamundsen paa Starrefossen efter aflagd Eed var presteret, sagde Proc: Reutz at hand frafalt qvestionerne for dette Vidne, og i den stæd tilspurte ham om hand ikke veed at Skoe Mageren den indstevnte aldrig noget Aar har betalt sin Afgift de 15 mrk i rette tiid til Michaelij som de andre hands Leylændinger pleyer at giøre men i den Stæd efter mange budsændelser først indfunden sig et halvt Aar og meer efter tiiden saa at Citanten jevnlig har været aarsaget at stevne ham derfor. Vidnet svaret i den tiid hand tiente nemlig i 7 aar hos Justitz Raaden Veed og hørte Vidnet at den indstevnte ey i rette tiid betalte sin Grundeleye og at sam/m/e Et halv Aar og derover stoed ubetalt Ved og at hand der for engang er bleven stevnt for udeblivelse af betalning til rette tiid.

Cramer tilspurte Vidnet hvor af hand er videndes at Bartromsen overstoed tiiden med Afgiften og ved hvilcket bud hand blev paamindet at betale Afgiften meere præcise, dertil svaret hand har hørt det af Citanten at hand har klaget at den indstevnte i rette tiide ey har betalt

1762: 97b

*dag, men Vidnet har ey fordret ham derfor, men har hørt at Mons Nielsen har gaaet de Erinde at kræve den indstevnte.

11te Vidne Ole Larsen tienende hos Claus Moritzens Encke efter aflagd Eed sagde at have tient hos Moritzens Encke i 18 aar. til 1ste qv: svaret jo de grendser sam/m/en men for 3 aars tiid siden er adskilt med et Steen gierde hvorved den anden qvestion er besvaret til 3de svaret at Justitz Raad Carbiner havde bud til Vidnet \om den indstevnte/ for mange Aars tiid siden ikke havde fornermet hands MadModer ved høesletten paa hændes hosliggende Mark hvortil da Vidnet svarede Citanten at da Bartromsen kom til den paaboende Pladtz som kand være for 10 á 12 aar siden og længe for Gierdet blev opsatt gick Bartromsen efter Vidnetz tancke med høeslotten over Merkerne for nær, hvilcket støcke nu og ligger inden for Steengierdet og henhører til Bartroms brugende Pladtz

Reutz tilspurte Vidnet om hand ikke veed at hands MadModer for 2 eller høyeste 3 aar siden loed sænde bud til Justitz Raaden ved Vidnet eller en anden med Klage Maal over den ind stevnte {med Klage Maal over den indstevnte} at hand havde slaget Græs over sine Merker og ind paa hands MadModers Eng. Vidnet Viste ey noget dertil at svare uden som forhen forklaret er at Justitz Raaden sistleeden høst havde bud til Vidnet.

12te Niels Larsen Rødland efter aflagd Eed forklarede til 1ste qvestion som med ja blev bekræftet til 2den svarede hand har betalt forud 6 rdr for Græsset og 4 rdr for huusleye som hand sistleeden Aars høst Noget \efter/ Michelij betalte, som er for dette inde værende aars Græs og Huusleye dette Aar hvorudi hand ved Kors Misse indeværende Aar indfløttede, og agtet at anskaffe sig Kiør for eftertiiden men har dette Aar fra byen opkiørt Møg til Pladtzen, og sam/m/e udspred paa Pladtzen til 3de svaret hand har laandt Skoe Mageren 9 mrk i pænge, til 4de for bem/el/te pænge havde hand til pandt en Gryde og 1 høynade den 5te forbigaaes, til 6. svaret det er en Pige som er ugift navnlig Maren Olsdatter Jordholmen som logerede der i huuset indtil

1762: 98

Paaske sistleeden og har hørt at hun er bekiendt af skickelige folck for et men/n/iske som intet uskickeligt har begaaet. Videre blev dette Vidne for det 7de tilspurt om imellem ham og den indstevnte er oprettet nogen skriftlig Contract om hvor mange Aar Vidnet saaleedis skulle bruge Citantens Ejendom ham uafvidende 8. Om der paa Pladtzen er noget Fæe huus opbygt siden den tiid det gamle for nogle Aar siden blev bortfløttet. til 7de svaret jo der er en Skrift oprettet at i 4 aar skulle Accorden staae og Vidnet at svare den indstevnte 10 rdr aarlig, til 8de svaret der er ey noget fæhuus opkom/m/et endnu i stæden for det forrige, men Skomageren har lovet Vidnet at der et skulle opsettes.

Proc: Cramer næst at erindre den Sandhed at Pladtzens paastaaende Huuse tilhører Erich Bartromsen saa og at Leye gaar for Eje item nest at benægte alt hvad som til Erichs præjudice er vorden protocolleret tilspurte dette Vidne 1mo Om under Erich Bartromsens huuses tag er værelse til Creatuure at bierge 2do hvor mange hand af Pladtzetz Græs kand føde, 3tio Om hand efter befalning af Justiti Carbiner kom til ham med beviiset af Erich Bartromsen angaaende Leyen og det blev læst af ham, men hand derpaa sagde at Vidnet aldrig skulle kom/m/e til Pladtzen og hvad tiid i Aaret dette skeede. til 1ste svaret at der [er] en Svale ved huuset hvor 2de Kør kand staae, til 2det kand ey føde meer af Pladtzetz græs [end] 1 Koe, til 3de svaret jo hand blev tilsagt ved Citantens egen tiener at hand skulle kom/m/e til ham at fore viise ham det beviis hand havde faaet af Bartromsen, som Var noget efter Michelij sistleeden Aar, hvorpaa Citanten læste beviiset, siigende til Vidnet du skulle gaaet til mig, Vil jeg saa skal du ikke kom/m/e til Pladtzen.

Procurator Reutz frafalt Lehns Mandens Vidnesbyrd og uden at paastaae nogen forelæggelse for det udeblevne Vidne Carl Kresmer i haab at hand godvillig til høste tinget skal indfinde sig, begierede for denne Sinde udskrift af Protocollen over alle Vidners forklaringer og Sagen udsatt til høstetinget under forbeholdenhed af dens videre

1762: 98b

prosecution og Continuation Stevning om fornødiges.

Eragtet

Sagen gives Anstand til næste ting

Procurator Reutz forlangte Sagen Contra Niels Dyngeland udsatt til høste tinget

Sagen af Haagen Nielsen Contra Birthe Sieursdatter og Lars Iversen declareret Procurator Reutz at være ophævet.

Publiceret

Hans Andersen Natlands udgivne Pante Obligation til Assessor Jørgen Brøcher paa Capital 250 rdr dat: 2 Jan: 1762 vid: fol: 275.

2. Søren Thodes udgivne Skiøde til Willum Larsen paa et støcke indhegnet Jord beliggende neden og Vesten for Schaalevignesset, Møllen kaldet dat: 14 Jan: 1762 vid: fol: 275.

3. Aflyst og udslettet Hans Vordemans under dat: 17 Dec: 1759 udgivne Pante Obligation til H/err Morten Ruus paa Capital 103 rdr 3 mrk 10 s efter Creditors paateignede qvittence af 16 8ber 1761

4. Danchert Krohns bøxelsæddel til Lars Christophersen paa 1 p/un/d 6 Mark Smør i Gaarden Hetlevig Seminario tilhørende dat: 18 Maij 1761 med Rev:

5. Proviants Forvalter Dam Laus bøxel Seddel og Contract til Johannes Olsen og hustrue paa 1/8 deel Løb af den Enge Mark udi Solemsvigen dat: 4 Jan: og 21 Maij 1762

Videre Sager fremkom ey for Rætten thi blev den fremlagde Restance over Skatterne frem lagt til attestation der beløber 883 rdr 3 mrk 3 s.

[Guulens Skibreede]

Den 25de ejusdem blev Retten til Almindelig Sage Tings holdelse sadt paa Tingstædet Schieljehavn med Guulens Skibreedes Almue, i overværelse af Deres Kongl: Maj/este/ts Foged og de til Rettens medbetiening opnævnte og i Eedtagne Laug Rettes Mænd, hvis Navne folio 54 findes anført;

hvorefter de samme Kongelige Forordninger blev oplæst, som ved Schiolds Skibreedes Sommer Sage Ting.

Dernæst blev publiceret eftermeldende Documenter:

1: passeret Skifte Brev paa Gaarden Brandanger i Guulens Skibreede, efter Christie Jacobsdatter den 14 octobr: 1761. hvis Stervboe tilhørte i samme Gaard 1 pund 15 M/ark Smør; vurderet for 25 Rdr, og i G/aar/den: Svardalen 1 pund Smør, for 30 rdr, Jorde Godset i Brandanger er udlagt Enkemanden Otto Jonsen, og Jorde Godset i Svardalen udlagt Sønnen Ole Ottesen.

2: et af Erich Monsen udstæd Skiøde til Mons Nielsen, som ægter Selgerens Datter Ingeborg Erichsdatter, paa 12 M/ark Smør 2 M/ark fiskes Landskyld i Gaarden Unneland, for Kiøbe Summa 17 rdr 2 mrk, dat/e/r/et/ 24de Maji h: a:

3: Bøxel Seddel udstæd af Catarina Elisabet Sl: H/er/r Cancellie Raad de Knagen-

1762: 99

hielms til Johannes Olsen, paa 1 pund Smør og 1 Faar i Tverberg i Guulens Skibr:, som hans Formand Rasmus Stephensen er fradød, dat/e/r/et/ 13 Aug: 1761.

4: et Odels Lysnings Documente udstæd af Bryning Ehlers paa 2 pund 16 M/ark Smørs Leie i Gaarden Unneland, fra Eierne Mons Nielsen, Hans Lasesen, Iver Unneland og Mads Sørensen med Curator Hans Madsen Sæbye, og hvilket har været hans Far Fader Bryning Ehlers Gods, dat/e/r/et/ 25 ejusdem.

5: Iver Bottelsen Unnelands Pante Obligation til Præsten H/er/r Thomas Sommer, paa Capitall 22 Rdr, og hvorfore er Pandsadt 22 M/ark Smør i Gden: Unneland, dat/e/r/et/ 25 Maji 1762.

6: Abel Lem Sl: Rector á Møinichens efterleverske hendes Bøxel Seddel til {Jens Rasmusen} \Ole Siursen/ paa 18 M/ark Smørs Leie i Gaarden Nesse, som har været af Jens Rasmusens brug, dat/e/r/et/ 22 Martii 1762. med Revers af de dato.

7: Ole Siursen Eydes Bøxel Seddel til Knud Knudsen paa 12 M/ark Smørs Landskyld i Gaarden Merchisdalen, dat/e/r/et/ 25 Maji 1762. med Rev: af de dato.

Fogden Bildsøe anmeldte, at have paa Justitiens vegne til dette Ting med lovlig varsel ladet indkalde Ole Jørgensen Biørchnes og Hustrue Anna Baltzarsdatter til at anhøre hans paastand og Dom at modtage til Bøders erlæggelse for fortilig Sammenleie og børne Avling fra den tid at regne som de bleve Copulerede.

Stevne Vidnerne Lensmanden Hans Henrichsbøe Hans Corneliusen Fonnevigen afhiemlede derpaa Stevnemaalets lovlige forkyndelse, Sc: at de indstevnte har nødt 14 dages varsel og Stevnt til at lide Dom til Bøders erleggelse for fortilig Sammenleje og børne avling.

Den indstevnte Ole Jørgensen Biørchnes mødte og sagde, at hand vedtager lovlig varsel paa egne og Hustrues vegne, samt derhos tilstod at Hand havde Avlet Børn med sin Koene, og hvormed Hun blev forløst 16 uger efter at Copulationen skeede.

Fogden sagde at i hvorvel den indstevnte Selv har tilstaaet den begangne forseelse, saa vill det dog til Sagens oplysning behøves, at Sogne Præstens attest, naar Ægtevielsen skeede, bliver i rettelagt; i den Anleedning udbad Comparenten sig om Sagens Anstand og udsættelse til forestaaende Høsteting.

Eragtet

Efter Fogdens paastand bliver denne Sag udsadt til indeværende Aars Høsteting, som tiener Parterne til efterretning

Den paafølgende 26de hujus blev Retten atter sadt i overværelse af de forbenævnte for Guulens Skibreede opnævnte Laug Rettes Mænd

Ole Hansen Erdall og Ole Jonsen Grimstad mødte og tilkiendegav at De til dette Ting, tid og Stæd, den første paa sin Hustrue Kari Andersdatter, og den sidste paa sin Myndtling Anna Olsdatters vegne, udi forrige indstevnte Sag mod Hans Tvedten har ved Lensmanden Hans Henrichsbøe og Hans Corneliusen Fonnevigen ladet indkalde Lars Biørnsen Nord Guulen {og And} at møde for under falsmaals Straf at aflægge sin Eedelige forklaring, om, at Contra Citanten har laant de paastevnte 9 rdr af afgangne Ole Hansen Tvedt, med viidere af Sagen Dependerende.

Stevne Vidnerne afhiemlede derefter at De med lovlig kald og varsel under falsmaals Straf haver indkaldet vidnet Lars Biørnsen Nord Guulen til at aflegge sin forklaring i denne Sag,

Contraparten tilligemed det indstevnte vidne blev paaraabt, men mødte ey.

1762: 99b

Eragted

Det lovlig indstevnte og ey mødende vidne Lars Biørnsen Nord Guulen forelægges herved, under Lovens falsmaals Straf at møde til indeværende Aars Høstting, for, sin forklaring i denne Sag at aflægge, og til hvilken tid denne Sag udsættes.

Derefter blev Restancerne for 1ste og 2den Termin indeværende Aar over de Kongl: Skatter fremlagt til attestation, og hvilke beløber 422 rdr 2 mrk 9 s.

Som ingen fleere Parter anmeldte sig med Sager, ey heller fleere Documenter til Publication blev fremlagt, Saa ophæves Retten.

Lindaas Skibbreede!

1762 d/en 2 Junij blev Rætten til almindelig Som/m/ertings holdelse satt med Lindaas Skibbreedes Almue paa Ting stædet Alvestrømmen i Overværelse af deres Kongl/ig Maj/este/ts Foged og de Rætten tilnevnte Laug Rættes Mænd hvis Navne fol: 57 findes tilførte,

og blev for dette Skibb: de sam/m/e Kongl/ige Forordninger oplæste som Ved nestforrige Tingstæd.

Dernæst publiceret

1. Ole Bleeges udgivne Skiøde til Anders Hansen paa 1 p/un/d Smør 1 Mæle Malt i Gaarden Smørdahl dat: 26 8ber 1758 vid: fol:

2. Mad: Abel Margrethe S/a/l/ig/ H/err C: Krogs udgivne bøxelsæddel til Mons Iversen paa 7 1/2 Mark Smør 7 1/2 Kande Malt i Gaarden Schoge dat: 25 Maij 1762

3. Mad: Anne S/a/l/ig/ fogden Lems udgivne bøxelsæddel til Magne Ingebrictsen paa 1 p/un/d 12 Mark Smørs Leye udi Gaarden Indre Kiilen dat: 5 Jan: 1762 med Rev:

4. Anne Hansen S/a/l/ig/ Justitz Raad Frimans bøxelsæddel til Niels Olsen paa 9 3/4 Mark Smør 9 3/4 Kande Malt i Gaarden Hopland dat: 11 Jan: 1762 med Rev:

5. Baar Johannesen Fam/m/estads udgivne {bøxelsæddel} Skiøde til sin Sønn Johannes Baarsen paa 13 1/2 Mark Smør 1/8 faar og 6 Kander Malt i Gaarden Fam/m/estad dat: 2 Junij 1762. vid: fol:

6. Aflyst en af Ole Lagesen under dato 19de 8ber 1746 udstæd Pante Obligation til Afgangne Foged Rasmus Smith paa Capital 30 rdr som efter Sing/neu/r Jan Frøchens paateignede beviis og qvittering af 20 Jan: 1762 er extraderet til Udslettelse af Pante bogen fol: 330.

7. Peder Michelsen Oenes sit Skiøde til sin Sønn Michel Pedersen paa 18 Mark Smør 12 Kander Malt i Gaarden Oenes dat: 2 Junij 1762 vid: fol: 278

Torbiørn Iversen Tiønnegaard efter forrige tiltale Contra Ole Monsen Indre Lyhren som efter Rættens forelæggelse for ham og Vidnerne Rasmus Olsen og Ingeborg Olsdatter blev paaraabt som alle mødte og Vedtoeg lovlig Varsel

1762: 100

Citanten forlanget de 2de nu mødende Vidner afhørte

1. Vidne Rasmus Olsen Indre Lyhren fremstoed og efter aflagd Eed forklarede i alt eenstemmig som det 1ste Vidne Michel Rasmusen Indre Lyhren forklaret haver, om tiiden og Stæden det var talt paa, men med denne forandring at dette Vidne ey mindes hvad Ord hand nemlig Ole Monsen raabte efter den forbie farende baad, hvorudi Citanten var, Vidnet hørte ey videre end Ole Monsen talede om Citanten det som var ufiint og usøm/m/eligt, men ey erindrer videre deraf.

2det Vidne Ingeborg Olsdatter efter aflagd Eed svarede til Citantens Spørsmaal om den indstevnte Ole Monsen ey havde tiltalt Citanten at naar hand kom med ham under 4re Øyne skulle hand slaae ham saa at hand skulle krybe fra hands fødder. Dertil svarede Vidnet saadanne Ord har hun ey hørt den indstevnte har talt nogen sinde til Citanten

Ole Monsen sagde det (= at) da hand raabte Kieltringer blev hand ved landet vaer en Rev eller et andet dyr, som hand raabte efter, og ey meente Citanten, som selv har tiltaget sig saadant lyd, har aldrig nevnt ham paa Navn, men raabte saadant hen i Veyret, benegtet i det øvrige ikke at have truet eller lovet at ville i Enrum slaae ham eller giøre ham nogen Skade.

Den indstevnte sagde at hand i alt haaber at være frie fra Sigtelse og beskyldning som Citanten har paaført ham, men i fald hand ey vil være fornøyet med hands Erklæring at hand ey har skieldet eller kaldet ham for noget usøm/m/eligt og at hand ey heller har agtet eller vil giøre ham ringeste Skade, nødes hand at begiere Sagen udsatt til Contra Stevnings Udtagelse til Processens skadesløse Erstattning.

Citanten Var fornøyet med denne den Indstevntes Erklæring og Løfte at leve herefter søm/m/elig og ey tilføye ham Skade paa Navn og Røgte, paastoed altsaa allene sine foraarsagede Omkostninger erstattet, om ey meer end for den halve part, med 1 rdr,

Den indstevnte Vilde ey der til beqvem/m/e sig noget at betale, men forlanget Sagen udsatt til næste ting til Contra Stevnings Udtagelse.

Citanten Reserverer sig at æske Dom i Sagen, ifald den indstevnte ey fremkom/m/er med sin Contra Stevning til næste ting, og derved bliver befriet.

1762: 100b

Aamund Iversen IndLyhren har ladet indstevne Aamund Larsen IndLyhren med muntlig Varsel til dette ting tiid og stæd for ulovlig talte Ord mod Citanten der skulle have slaget og haar draget sin Fader som og en anden Mand \Sc: Anders Maraas/ at have sam/m/e ting øvet mod derom at anhøre indstevnte Vidner Ole Monsen IndLyhren og Rasmus Olsen ibidem og efter Sagens beskaffenhed at lide Dom med Erstattning for ibragte Omkostninger.

Den indstevnte Aamund Larsen blev paaraabt men ey mødte.

Stevne Vidnerne LehnsMand Lars Fielsende og Ole Nataas fremstode og eedelige afhiemlede Stevnemaaletz forkyndelse i lovlig tiid saa Vel for Aamund Larsen, som de mødende Vidner der under Lovens fals maal er indkalt.

Derpaa blev de mødende Vidner frem kalte

1. Vidne Ole Monsen IndLyhren efter aflagd Eed forklarede at 8 á 10 dage for sist leeden Juul da Citanten var med den indstevnte Vidnet og fleere af Naboer samlede ved Søen paa Gaarden Indre Lyhren, hørte hand at den indstevnte Aamund Larsen i Ivrighed og Vreede sagde til Citanten du kand drage fanden i Vold op til din Fader paa Maraas og haar drage ham med fleere Ord som Vidnet ey kand erindre der blev talt dem imellem, hvorpaa Citanten skiød til Provs og sagde til den indstevnte saadant skal du beviise \at jeg haardraget min fader/ hvor paa den indstevnte svoer og svarede ja jeg skal beViise det, har og paa andre tiider og Stæd hørt at bem/el/te indstevnte har sagt, at Citantens forældre maatte {reyse} faae Oenes Mændene til sig paa Maraas for at afstyre det Slags Maal Jam/m/er og Klage som Citanten havde øvet imod sine Forældre.

2det Vidne Rasmus Olsen fremstoed og efter aflagd Eed sagde at \paa/ den omvundne tiid og Stæd hørte hand at den indstevnte sagde til Citanten, du har slaaet din fader og draget Anders Maraas efter hoved smittet eller Skiorten i brøstet, hørte og \hand sagde/ drag fanden i Vold til Maraas igien Vil du ey være bedre Grande som alt Var i Ivrighed og Vreede talt af den indstevnte, og da Vidnet med de til stæde værende blev skiøt til Vidne, sagde den indstevnte jeg skal beviise hvad jeg har sagt.

1762: 101

Citanten forlanget Sagen udsatt til næste ting for at indkalde endnu et Vidne nemlig Michel Rasmusen IndLyhren, som og for den indstevnte at forlange Lavdag.

Eragtet

Sagen gives Anstand til næste ting til hvilcken tiid Aamund Larsen forelægges Lavdag at svare i Sagen

D/en 3de junij blev Rætten igien satt med sam/m/e Laug Rætt og da ey fleere Sager efter paaraab for Rætten frem kom blev den fremlagde Restance paa de Kongl/ige Skatter beløbende til 593 rdr 2 mrk 3 s attesteret.

Herløe Skibbreede

1762 d/en 4 Junij blev Rætten til almindelig Som/m/ertings holdelse satt med Herløe Skibbreede paa ting stædet Alvestrømmen i Overværelse af deres Kongl/ig Maj/este/ts Foged og de Rætten tilnevnte Laug Rættes Mænd hvis Navne fol: 60 findes tilførte

og blev de sam/m/e Kongl/ige Forordninger for dette Skibbreede oplæste som ved de forrige Skibbreeder

Dernæst publiceret følgende documenter.

1. Skiftebrev forrettet paa Gaarden Rong d/en 14 8ber 1761 efter afg: Gunvor Nielsdatter vid: fol: 278

2. Aflyst og udslettet af Pante bogen Assessor Gert Heiberg Falches udgivne Pante Obligation til Lieutnant Severin de Svanenhielm dat: 22 Junij 1761 paa Capital 2000 rdr efter Sing/neu/r Johan Weiners derpaa teignede qvitance af 11 Maij 1762

3. H/err Assessor Gerhard Heiberg Falches udgivne Pante Obligation til H/err Justitz Raad Berent Gundersen paa Capital 2200 rdr dat: 10 Maij 1762 vid: fol: 278

4. Sorenskriver Garmans udstædde Auctions Skiøde til Proviantz Forvalter Dahm Lau paa Gaarden Frechaug dat: 29 Decbr: 1759 med hos fulte Kam/m/er Collegii Skrivelse af 22 Dec: 1759 at Reluitionen paa ditto Gaard Fræchaug er bortfalden og at de paa Auction budne 10 rdr ey heller skal paastaaes vid: fol: 278 og 279.

5. Iver Andersen Nedre Kleppes udgivne Skiøde til David Frich paa 1 3/4 Skillings Jord i Gaarden Nedre Kleppe dat: 17 Nov: 1761 vid: fol:

6. Thomas Andersen Nedre Kleppes udgivne Skiøde til David Frich paa 1 3/4 s/killing/s Jord i Gaarden Nedre Kleppe dat: 1761 vid: fol:

7. Ole Olsen Brevigs bøxelsæddel til Michel Michelsen Ohen paa 3 Mark Smør 9 Mark fisk og 1/12 faar i Ohen dat: 4 Jan: 1762 med Rev: ej dat

8. Krigs Raad Claus Wilhelm Kohrns bøxelsæddel til Peter Christian Dreyer paa de øer Jordholmen og Jor holmen med Magne eller Kragge Skierret under Kielstad beliggende dat: 26 8ber 1761. hvor af skal svares 2 rdr

1762: 101b

9. Knud Monsen Brevigs bøxelsæddel til sin Sønn Mons Knudsen Brevig paa 16 Mark fisk i Gaarden Brevig dat: 9 Jan: 1762

10. Peter Nielsen Herlevehrs udgivne bøxelsæddel til sin Sønn Niels Petersen Herlevehr paa 12 Mark fisk i Herlevehr dat: 9 Jan: 1762

11. Krigs Raad Kohrns udgivne bøxelsæddel til Stephen Michelsen Fuschanger paa 24 Mark Smør 8 Mark fisk i Gaarden Fuschanger dat: 5 Jan: 1762 med Rev: ej dat

12. ditto hands bøxelsæddel til Knud Johannesen Fløen paa 9 Mark Smør 6 Kander Malt 1/8 huud i Gaarden Fromreide dat: 8 Maij 1762 med Rev:

13. ditto hands bøxelsæddel til Benjamin Rasmusen paa 1 b/ismerpund fisk i Gaarden Wiig dat: 4 Jan: 1762 med Rev: ej dat.

Procurator Reutz fremstoed for Rætten paa Peder Olsens Veigne boende i Bergen og producerede en skriftlig Continuations Stevning udi den af ham reyste Sag imod Ole Michelsen Kraagaas som seeniste høste ting Var i Rette og til i dag blev udsatt, hvorved til Vidnes byrds Aflæg angaaende den omstevnte baade Ladning Sild som den indstevnte solte Citanten for 6 rdr men ingen Leverance Vilde prestere, Var indkaldet Gregorius Larsen boende i Bergen, hvor næst hand paastoed de indstevnte paaraabt om de møder

Procurator Blechingberg mødte efter Formaaelse af Sing/neu/r David Frich for indstevnte Ole Michelsen Kraagaas og angaaende Sigtelsen explicerede sig saaleedis at Ole Michelsen ikke har været raadig at selge den omstevnte Sild, hvortil hand blev animeret under drick, og derfor imod hands Accord med Citanten blev protesteret af nerværende ædruelige Lodtz Ejere Sing/neu/r David Friches Sønn Jacob Frich og Ole Olsen Kraagaas, hvorfor hand og Pængerne strax fick til bage

Procurator Reutz begierede det mødende Vidne afhørt hvorefter hand strax skulle besvare det tilførte

Det mødende Vidne Gregorius Larsen som er Fisker og boende i Bergen fremstoed og efter behørig formaning at Vogte sig for MeenEed aflagde sin Corporlige Eed at Vidne sin Sandhed

Procurator Reutz fremsatte for Vidnet følgende Qvestioner 1mo Om hand var tilstæde med det

1762: 102

2det Vidne Anders Hetlevig ved Gaarden Diuvigens Land sistavigte høst i Septemb/e/r Maanet, {og ho v?} og hørte paa den skeede accord imellem Citanten og den indstevnte. 2do Om ikke Kiøbet imellem dem saaleedis lovlig blev sluttet, at Citanten skulle faae sin baad fuld af Sild for 6 rdr, og om ikke den indstevnte sam/m/e imodtoeg 3tio hvad Aarsagen var til at hand loed levere Pængerne tilbage, og ikke vilde holde Kiøbet 4de Om der ikke var andre som efter Citanten kiøbte Sild og de fick deres baade fulde men Citanten ingen til første Qvestion svarede Vidnet jo hand var den omspurte tiid og Stæd nerværende paa sin egen baad og hørte ligesom omspurt er. til 2den Qvestion Resp: det forholdt sig saaleedis som Qvestionen indeholder at Citanten leverte den ind stevnte Pengerne paa den Maade at hand om Morgenen derefter skulle faae Silden. til 3de svaret Aarsagen Var at den indstevntes Naboe Ole Kraagaas ey vilde være fornøyet med at den indstevnte havde soldt Silden, hvorfor den indstevnte silde paa Aftenen 4 á 5 tiimer efter accorden var sluttet og pængerne betalt, leverte bemelte 6 rdr paa bordet til Citanten som sam/m/e ey vilde modtage, hvorfor Vidnet modtoeg Pængerne i sin forvaring, at de ey skulle kom/m/e bort af bordet, da der var mange folck i Stuen til 4de svaret der var 3de baade som Morgenen derefter som hver fick nogen Sild til kiøbs, men ingen af de 3de baade fick fuld ladning, dog sagde Vidnet at naar de 3de baade ey havde Silden kunde Citanten faaet sin baad fuld, og noget lidt til overs.

Procurator Blechingberg efter at hand havde Remarqveret at dette Vidne er et Villigt Vidne, som er formaaet at møde uden for sit Værneting og ventelig for sin egen Fordeel for Eftertiiden udi saadant fiske Kiøb, tilspurte Vidnet 1mo Om ikke Ole Michelsen om Aftenen da hand sluttede Kiøbet var beskiencket. 2do Om ikke David Friches Sønn Jacob tillige med Ole Olsen Kraagaas som Lodtz Ejere satte sig op imod Kiøbet og declarerede at Ole Michelsen ikke havde Magt nogen Accord at slutte 3tio Om Vidnet veed og kand siige forvist om de som fick Sild Morgenen derefter havde sluttet Kiøb for eller efter Peer Olsen 4de Om ikke Peer Olsen omsiider modtoeg Pengerne Til 1ste Res: hand Var ey ædrue men noget beskiencket eller drucken.

1762: 102b

herunder maatte Procurator Reutz tilspørge Vidnet om Ole Michelsen Var meere eller anderleedis beskiencket end at hand jo meeget vel sansede hvad hand giorde, og havde sin fulde fornuft baade til at slutte Kiøbet og tage Pængerne som begge deele skeede dertil svaret Vidnet jo hand hørte hand sluttet accorden og saae hand toeg Pængerne og at hand ey var saa drucken at hand jo udrettet dette, og veed Vidnet at den indstevnte ey hos Citanten havde faaet brendeviin, men saae at den indstevnte fick Viin eller brendeviin hos en anden Mand til 2det svarede jo det forholdt sig som omspurt er at Ole Olsen Kraagaas sam/m/e Aften sagde det skal ey skee at Kiøbet skal staae ved Magt hvortil den indstevnte sagde til Ole Olsen du har soldt saa mangen baad sild, som jeg ikke har Været tilspurt om og ey heller har modsagt altsaa spørger jeg dig ey om at det Kiøb jo skal staae ved Magt. til 3de svaret derom var Vidnet uvidende til 4de svaret Vidnet har Pængerne endnu hos sig som den indstevnte ey har vildet modtage Reutz tilspurte Vidnet om hand den omvundne tiid hørte det paaskud enten af Jacob Frich eller Ole Olsen Kraagaas at andre som fick Sild i de 3de baade havde kiøbt sam/m/e tilforn og om hand ikke der af fuldkom/m/elig veed og kand slutte at sam/m/e 3de Mænd tilkiøbte sig Silden efter at kiøbet med Citanten var sluttet. til sam/m/e Qvestion svaret hand hørte ey noget om det omspurte og alt saa ey veed videre der til at svare.

Procurator Reutz derpaa forestillede at hand ansaae det paa den indstevntes Veigne tilførte Paaskud af druckenskab og at hand ikke skulle have været mægtig at sælge Silden paa egen haand, ligesaa urimelig som usvar værdig thi den indstevnte burde som en myndig Mand efter Lovens 5 bogs 1 Cap: 1 og 2den art: holde og efter kom/m/e hvad hand lovede og toeg betalning for, hvilcket desuden aldeelis ikke var ham umuelig da det af Vidnernes forklaringer sees at der var meere Sild som andre fick, end Citanten burde have og tilkom/m/e Den indstevnte har og sin formeentlige Regres hos dennem som hannem maatte have hindret fra at prestere den pligtige Leverance, thi Var det at Comparenten i Relation af Stevne

1762: 103

Maalerne og de førte Vidners eenstem/m/ige forklaringer om Kiøbetz Lovlighed indloed Sagen under Lovgrundet Dom, med Paastand at indstevnte Ole Michelsen Kraagaas /: siden den anden i hovedstevningen indkalte Hans Johannesen Kraagaas har afgiort Sagen i Mindelighed for saavidt de paastevnte Skielsord angaaer ./ vorder tilfunden at oprette Citanten den fortieniste hand kunde og burde have havt paa den paastevnte baad Sild allerbilligst med 6 rdr: samt at vorde anseet med bøder for sit forhold efter fortieniste og tillige at oprette Citanten den/n/e forvolte Processes Omkostning billigst med 8 rdr:

Procurator Blechingberg Replicerede at da det er oplyst at Citanten har sluttet Kiøb med en drucken Mand, som i fylde modtoeg Pængerne men hands LodsEjere har disputeret Kiøbet, hvorover Pængerne blev Citanten tilbage presenteret, saa paastoed Comparenten at Kiøbet ved Dom bliver annuleret, og den ind stevnte for Citantens tiltale in totum bliver friekient

Procurator Reutz Refereret sig til sit forrige med benægtelse imod alt ubeviisligt og ulovgrundet paa den indstevntes Siide fremført, og begierede Dom i Sagen

Sagen optages til Doms til i Morgen!

Publiceret

Skiøde til Ole Olsen Brevig paa 1 p/un/d 8 Mark fisk i Brevig og 1 p/un/d 4 Mark fisk 12 Mark Smør 1/3 faar i Gaarden Oen dat: 4 Junij 1762

ditto til Knud Monsen paa lige Parter i benevnte Gaarder Brevig og Oen ditto dato

ditto til Rasmus Thomesen Brevig paa lige parter i ditto Gaarder ditto dato,

hvilcke 3de Skiøder alle er uddragne af det Auctions Skiøde som samtlige 3de Kiøbere paa ermelte Gaarder under 25 Julij 1761 har Conjunctim bekom/m/et som d/en 19 8ber sam/m/e Aar blev tinglyst vid: fol: 281

Publiceret

Søren Rosenqvistes udgivne bøxelsæddel til Magne Hansen Hopland paa 1 p/un/d 7 1/2 Mark Smør 1/3 huud i Gaarden Fosse dat: 4 Junij 1762. med Revers ej dat

Procurator Reutz fremstoed for Friderich Nielsen og Anders Paulsen af Gaarden Toft og i Rette producerede deres udstædde Contra Stevning til i dag udi Sagen imod dem anlagt af Sing/neu/r Jacob von Erpechom, hvor ved var stevnt til Vidnesbyrds Aflæg til fremsættende Qvestioner efterfølgende, nemlig Berent Cramer Ole Berge, Morten fisker Peder paa Sanden, Hemming fisker, Lars Fisker samt Erich alle boende i Bergen, item Anders Friderichsen Ole Monsen Rasmus Tostensen Lars Nielsen, Michel Nielsen

1762: 103b

Paul Samsonsen, Mons Knudsen, og Gunder Olsen alle af Gaarden Wiig, saa og Niels Meeland og Lars i Toft til Vedermæhle Var og indstevnt de i Sagen afhørte Vidner Peder Jensen Aagaard, Knud Olsen Selle, Hans Monsen Marøen og Stephen Einersen Obsen,

Procurator Blechingberg mødte paa hoved Citantens Veigne og Vilde lidet Reflectere paa hvad nye op fundne Paaskud Contra Citanterne nu efter et ganske Aars forløb efter at Sagen paa hovedCitantens Siide med uimod sagde Vidner er bleven oplyst har Vildet paafinde, hvorom hand sig ved Sagens Sluttning tydeligere skal udlade, men for denne sinde Vilde hand Remarqvere dette, at Citanterne har kundet formaae de fra byen hid stevnte Vidner at møde uden for deres Værneting ventelig paa et forventende nye Venskab, og at nyde Fortrinn til fiske kiøb i efter følgende tiider men hvad sig betreffer Opsidderne paa Gaarden Wiig og Tofte som heele Landet er bekiendt ere Lods Ejere i Silde Kast og Nott samt i sær Garnes Kiølleren med Contra Citanterne, lige som og hoved Stevne Maalet Viiser at Friderich og Anders Tofte til denne Sag ere stevnte ikke paa deres egne Veigne allene, men paa Tofte og Wiige Opsidderes \Veigne/ til Doms liidelse, saa at Processen dennem samtlige er paagieldende i hvilcken henseende Proc: Blechingberg paastoed at der med alle fra Vidnesbyrds Aflæg i denne Sag ved Rættens Lov formelige Kiendelse maae Vorde excluderede, Reserverende sig imidlertiid Qvestioner til de øvrige Vidner naar de efter aflagd Eed er vorden separerede.

Proc: Reutz Replicerede at hvad Vidnerne fra byen angaaer da har de Loven for dem, som tillader dem at Vidne uden for deres Værneting, saa at den Remarqve Sing/neu/r Blechingberg har giort bort falder af sig selv til Unøtte siden Contra Citanterne ikke forlanger andet af dem end Sandheds Udsagn, og de som Christne Men/n/isker Vel aldrig har andet i Sinde end Sandhed at ville Vidne, uden minste hensigt eller egen Nøtte for dem af nogen af Parterne, saa at den Strophe eller Pille af Sing/neur Blechingberg gierne ogsaa kunde blevet udelat Hvad angaaer exceptionen imod Opsidderne paa Wiig deres Vidnes byrds Antagelse, da for-

1762: 104

meente Comparenten at sam/m/e i lige Maade af sig selv som ulovgrundet vil henfalde, naar overveyes at ingen af dem ere stevnte af Hoved Citanten eller giorte til hoved Mænd til Doms liidelse, men allene Contra Citanterne paa Toft, og altsaa kand vel ikke det i nogen Maade hindre Wiige Mændenes Vidnes byrd at Hoved Citanten udi hoved Stevningen har brugt den Maade at indkalde Tofte Mændene paa egne og Wiige Opsidderes Veigne, da de siste aldeelis intet har noget med Sagen at bestille, lige som dennem heller ikke det ringeste af Hoved Citanten er bleven overbeviist i saa fall, thi paastod Comparenten Exceptionen forkastet og samtlig Vidner antagne.

Proc: Blechingberg igientoeg sit forrige med dette tillæg at de 2de Contra Citantere efter de forhen afhørte Vidners Udsiigende under deres forklarings 4de Post, har været saa Caute at de ikke Vilde slutte Accord med Hoved Citanten forinden de raabte til Wiige Mændene og fick deres Concence, med saadan utrøckelig forbeholdenhed at naar de havde accorderet med Erpechom skulle de ikke accordere med nogen anden forinden Hans i Solsviigen var accorderet,

Proc: Reutz nest at vedblive sit forrige erindrede Lovens 1 bogs 5 Cap: 9 art: og 13 Cap: 17 art:, saa at om Hoved Citanten end virkelig kunde beviise som hand dog ikke kand, at Wiige Opsiddere udi Sagen er interresserede, saa tillader dog alligevel Loven saadanne Vidners førelse hvor om med det meere i sin tiid i Proceduren skal blive handlet naar alle Vidner ere førte og afhørte.

Proc: Blechingberg Vilde formeene at de af Contracitanternes fuldMægtig allegerede Lovens Articuler hverken passer sig paa denne Sags Materie, eller Casum, hvor der ere frem/m/ede Vidner meer end nock.

Eragtet

De mødende Vidner admitteres til forklaring, da ved endelig Dom skal paaskiøn/n/es hvor vidt sam/m/e deres Vidnes byrd kand blive til størcke i Sagen eller ikke.

Stevne Vidnerne Mons Olsen Frechaug og Knud Hoversen Tvedt fremstode og eedelig afhiemlede det de har lovlig indkaldet de i stevningen benevnte og i byen boende Vidner i deres Huuse og det for 4 Ugers tiid siden, som og de paa Gaarden Wiig og Toft alle under Lovens falsMaal at aflægge deres Vidnes byrd.

Alle Vidner mødte untagen Berent Cramer Ole Berge og Peder Nielsen samt Erich Siversen

1762: 104b

som skriftlig indleverede sit Vidnesbyrd ved Proc: Reutz.

Udi Laug Rettes Manden Niels Meelands Stæd som er et Vidne blev en anden Laug Rættes Mand Ole Olsen Brevig antagen udi Rætten.

Eeden af Lov bogen blev for samtlige Vidner oplæst

Proc: Reutz fremsatte til Vidnerne følgende Qvestioner 1mo Om Vidnet var tilstæde paa Garnes Kilderen den i Stevne Maalet benevnte tiid og hørte paa Accorden eller Samtalen imellem Jacob Erpechom og Friderich Toft sam/m/e tiid angaaende den Jægte ladning Sild. 2do Om ikke Friderich Toft adskillige Gange betydede Erpecom den Uleylighed og Uskick som var ved Noden i det at en Mængde smaae baader fra byen og Landet af samlede sig omkring Nodten, saa at hverken nogen Jægter uden med stor Møye kunde kom/m/e til Noden, ey heller at Node Mændene selv for den Aarsags skyld kunde blive Nodten mægtig 3de Om ikke Erpecom svarede derpaa, jo jeg veed nok deraf, og hvem kand giøre derfor med andre dislige Ord, og om ikke Friderich Toft der paa skiød til Vidne 4. Om det ikke er Vidnet bekiendt at Noden som stoed i Søen revnede i Sønder formedelst paa kom/m/ende overmaade sterck Storm Natten til Mandagen, saa at Silden som der udi Var gandske kom bort for Citanterne, og at det des aarsage Var dem umuelig nogen Leverance til Erpechom at kunde prestere. 5. Om ikke Peder paa Sandens Jægt tillige med Peder Trengereides Jægt, deres Ejere Var belovet Sild og maatte bekom/m/e sam/m/e førend Erpechom 6. Om ikke Sollesvigs Jægten strax derefter halede til Noten imod Tofte Mændenes Villie eller vidende, og om sam/m/e Jægt fick meere end 1000 eller lidt derover formedelst for benevnte Aarsage skyld at Noten gick i sønder og Silden udkom 7. Om Peder Brevigens Jægt ikke maatte reyse bort uden at kunne bekom/m/e nogen Sild uden allene nogle faae til saa kaldet Kaagefisk. 8. Om det ikke gick lige saa til med Knud i Marckens Jægt, 9. Om ikke de som Var i de smaae baade toeg

1762: 105

sig Sild selv ligeleedis til Kaagefisk, uden at nogen var god for at hindre dem der fra. 10. Om ikke Erpechom bekom de faae tusinde Sild som var til overs efter at de havde faaet deres først som var belovet Sild førend hand.

Det 1ste Vidne Morten Rasmusen Fisker boende i Bergen efter aflagd Eed svarede til 1ste Qv: Resp: hand var den omspurte tiid paa Garnes Kilderen men ey hørte paa den accord imellem Citanten og den indstevnte til 2den qv: svarede hand vel hørte at Friderich Toft beklaget sig at der var en mængde baader ved Noten, men ey hørte hand sagde det til Erpechom, dog veed Vidnet at det forholdt sig efter qvestionens Indhold i det øvrige rigtig til 3de svaret det har Vidnet ey hørt hvad Samtale Erpechom havde med den indstevnte til 4de svaret Vidnet Var Vidende at Natten til Mandagen var et haart stormende Veyr, saae ey Noten Var revnet men hørte det af andre at Silden kom ud af Noden. Hvad den 5te qvestion angaaer tilstoed Comparenten Blechingberg at være Conform med Parternes accord at de 2de Peer paa Sandens og Peer Trengereides Jægter skulle nyde ladning for Hoved Citanten og hand nest efter dem som den 3die til 6te svaret Jo det veed Vidnet saaleedis som omspurdt er at det forholdt sig rigtig, men ey <veed> hvormeeget Sollesvigs Jægt fick ind af Sild, dog troer Vidnet at det ey var saa meget som til barlast til 7de jo det forholdt sig som qvestionen indeholder og veed Vidnet om den kaage sild Var 100, eller lidt meer 2 á 300 Sild til 8de svarede jo det og forholdt sig, og da bem/el/te Knud i Marken Vilde have sild forbød Tofte Mændene ham det, og svarede jeg maae dog faae en hov Kaage Sild, som ingen kand forbyde mig og altsaa indhovede Sild, men om det var 1 hov eller fleere Veed Vidnet ikke, som skeede imod Tofte Mændenes Villie. til 9de svarede jo det forholdt sig og som omspurdt er til 10de svarede lige leedis jo at Citanten fick det som var til overs men hvormeget eller hvor mange tusinde det var, er Vidnet ubekiendt.

Proc: Blechingberg tilspurte Vidnet, hvad dag hand kom til Garnes Kiølleren hvor Silden var stengt, og hvad dag hand reyste derfra med eller uden Sild.

1762: 105b

2do Om ikke saae at Silden var stengt med 2de Nødter den eene uden for den anden. til 1ste svaret hand kom til Garnes Kiølleren torsdagen førend det haarde Veyr om Mandagen opkom, freedags Morgen fick Vidnet Sild som hand førte til byen og kom tilbage Løverdags Aften, og var altsaa den første ved Noden førend Citanten kom der ud til 2det svarede da de stengte om torsdagen Silden var der ikkun 1 Not, men da hand kom Løverdagen igien stoed der 2de Nøter den eene uden for den anden.

Vidnet efter tilspørsel sagde at siste gang hand kom fra byen til Noten fick Vidnet ingen Sild

2det Vidne Hemming Tygesen fisker boende i byen efter aflagd Eed svarede til 1ste ligesom forrige Vidne, som og var enstem/m/ig til 2den qvest: med forrige Vidne, af 3de Viste Vidnet ey noget at have hørt, til 4de svaret den Nat til Mandagen Var Vidnet i byen, og altsaa ey Veed noget at svare til det omspurte den 5te forbigaaes, de øvrige Qvestioner forlanget Reutz maatte forbigaaes da hand fornam Vidnet ey var til stæde den tiid

Proc: Blechingberg forbiegick sin 1ste Contra Qvestion men forlanget Giensvar til 2den qvestion Resp: jo det fornam Vidnet at der var 2de Nøder den eene uden for den anden, men ey veed hvem sam/m/e tilhørte.

3de Vidne Lars Olsen fisker boende i byen efter aflagd Eed til 1ste 2., 3de 4de qvestion svaret som første Vidne Morten Rasmusen uden minste forandring til 6te svaret hand saae Sollesvigs Jægten imod Tofte Mændenes Villie for til Noten men hvormeeget hand fick af Sild er Vidnet ubekiendt, dog merket Vidnet at sam/m/e Jegt saa ud at den var saa godt som tum, til 7. og 8de Veed Vidnet ey noget Videre end at de sam/m/e Jægter ey bekom nogen Ladning, ey heller saae hvor lidt de fick til Kaagesild, til 9de svarede jo det saa forholdt sig til 10de svarede Vidnet var ey saa ner at kunde see hvad Erpecom fick i sin Jegt af den overblevne Sild til 1ste Contra qvestion paa torsdag kom Vidnet ud og kiøbte af Garn Sild 3000 som hand sam/m/e torsdags indreyste til byen med kom ud Løverdags Aften og blev til freedag i tilkom/m/ende Uge men ey fick noget af Node Silden Videre med sig. til 2den svarede jo det saae Vidnet.

1762: 106

Proc: Reutz i Anledning af Contra Partens 2den qvestion fandt fornøden at udæske dette og de 2de forrige endnu tilstæde værende Vidners Svar til disse 2de qvestioner 1mo Om de veed hvis Nod det var enten Toftes eller Wiiges Opsidderes som stoed nermest Landet og revnede i støcker formedelst Stormen som de hørte blev talt om 2do Om det ikke var rimelig og muelig at Silden som var stengt kunde kom/m/e ud da den Nod som stoed nermest Landet gick i sønder for den Aarsag skyld at touerne Var saa lange imellem Nodten og Landet at Silden kunde gaae under Tauerne og forbie Noten under Søen. til 1ste qvestion svarede Vidnerne eenstem/m/ig de ey veed hvis Not det var som stoed nermest Landet til 2den qvestion svarede at de saae at da Veyret var haart gav Noten sig paa Orene (Ørene) 2, 3 á 4 favner ud fra Landet paa hver Siide, saa at Silden ved den Leylighed kunde kom/m/e ud af Noden.

4de Vidne Anders Friderichsen Wiig efter aflagd Eed, forklarede til alle de fremsatte qvestioner ligesom 1ste Vidne.

Procurator Reutz tilspurte dette Vidne Videre om ikke Vidnet og 30 Mand til ham stoed paa Landet i den opkomne sterke Storm Natten til Mandags og at det var dem umuelig desaarsage at kunde redde Noten som stoed i Søen Vidnet svarede jo det forholdt sig saa i Sandhed som qvestionen indeholder og at det var dem umuelig at faae baad ud paa Søen for at redde Nodten.

Dernæst forlanget Reutz de 2de qvestioner fremsatt til sist for de 3de Vidner, lige leedis af dette Vidne besvaret. til 1ste Resp: det var Tofte Noden som stoed nermest Landet som hand hørte var gaaet i støcker til 2det svarede jo det var mueligt at silden kunde gaae ud da Noten af Søe drag laae flad paa Søen og giver op fra bunden naar det er Stormende Veyr.

Til sist blev dette og efter følgende Vidner af Procurator Reutz tilspurdt om hand ikke Veed at Friderich Toft den dag at Kiøbet imellem ham og Erpecom skulle være skeed ikke var overmaade beskienket og gick ligesom i taaget hen, uden at lidet eller intet at kunde sanse sig hvad hand giorde Vidnet svarede at det i alt som omspurdt forholdt sig, da Vidnet saae den indstevnte at være drucken, og hørte Vidnet at bem/el/te Friderich dagen derefter da hand var ædrue beklaget og angret paa at hand i sin Galskab og druckenskab havde modtaget haandpængerne, sagde og at bem/el/te Friderich havde sagt at Erpechom havde skiencket, da hand accorderte

1762: 106b

Proc: Blechingberg under Reservation af paaanke over Rættens Eragtning Vilde ikke befatte sig med at qvestionere dette og de fleere lige beskafne Vidner men benægtede alt hvad de hoved Citanten til belastelse har udsagt eller kand vilde udsiige, men allene fremsatte til besvarelse efterfølgende Qvestioner 1mo hvor ner er beslægtiget til Contra Citanterne eller nogen af dem. 2do Om ikke haver Lod og deel saavel i Not som hvad Sild i Garnes Kyllerne var stengt den omstevnte tiid til 1ste svaret Vidnet er Friderich Toftes Sønn til 2den hand med de øvrige Vidner af Wiig eyer halvdeelen i Noten og den Sild som var stengt paa Garnes Kyllerne.

Reutz i Anledning heraf tilspurte Vidnet om hand ikke aldeelis er uden for den/n/e Sag og Proces uden at have erlagt det mindste til sammes bekostninger, og 2do om Vidnet nogen sinde har været eening med eller udi det Kiøb som skal være giort imellem hoved Citanten og Contra Citanterne, og om ikke sam/m/e er skeed aldeelis uden for hands Vidende og samtøcke til 1ste svaret jo hand ey har lagt noget i denne Processes Omkostning men at Friderich og Anders Toft staar derfor, til 2det svaret lige leedis hand var uvidende der om og ey har samtøgt det Kiøb som Parterne kand have indgaaet

5de Vidne Ole Monsen Wiig efter aflagd Eed svarede til 1ste 2den 3de 4de ligesom nest forrige og 1ste Vidne uden ringeste forandring til 6te At Sollesvigs Jægten mod de indstevntes Villie indtoeg saa megen sild som de igien udkaste af sam/m/e Jægt i en baad og foer til byen men om det var færings eller 6 Rings baad veed Vidnet ikke til 7de og 8. samt 9de sagde Vidnet det alt som Qvestionerne indeholder forholder sig i Sanhed til 10de og bekræftet sam/m/e at Citanten fick Slumpen men hvormeget Vidnet ubekient, til de 2de Reutzes sub qvestioner svaret lige som forrige Vidne Anders Friderichsen, til den siste Reutzes qvestion Viste Vidnet ey noget at svare til da hand den dag ey talte med Friderich Toft. til Blechingbergs 1ste Contra qvestion, Vidnet er ey beslægtet eller besvogret med de indstevnte til 2den svarede at hand med de øvrige Wiige Mænd har halvdeelen i Not og hvad der fiskes

1762: 107

paa Garnes Kyllerne og Tofte Mændene den anden halvepart, til Reutzes 1. sub qvestion som og til 2den qvestion svaret ligesom forrige Vidne, at hand hverken har deel i Omkostninger eller har givet sit Minde til den paastevnte Accord imellem parterne.

6. Rasmus Tostensen Wiig efter aflagd Eed, svarede til alle de af Contra Citanten fremsatte 10 qvestioner og sub qvestioner i alt eenstem/m/ig med Ole Monsen Wiig. til de 2de Proc: Blechingbergs 2de Contra qvestioner svaret ligesom bem/el/te *7de Vidne Ole Monsen ligeleedis og enstem/m/ig til Reutzes 2de siste qvestioner med bem/el/te Vidne.

7. Lars Nielsen Wiig efter aflagd Eed forklarede til alle de fremsatte 3de qvestioner lige som nestforrige til 4de at Vidnet var med da de tiisdags Aften da Veyret lidt *bedarede (bedrede) optoeg Noten som stoed nermest Land og saae at Noden var paa flaae tauet revnet og noget ned i Noden, og da de paa baaderne trecket Noten op bandt de Noten sam/m/en saa best de kunde. til den 6te og øvrige qvestion svaret som 5te Vidne Ole Monsen Wiig, til Reutzes sub qvestion enstem/m/ig med 5. Vidne til Citantens Contra qvestioner og Reutzes subqvestioner i alt eenig med bem/el/te Ole Monsen Wiig

8. Vidne Michel Nielsen, 9. Paul Samsonsen 10. Mons 11. Knud sen 12. Gunder Olsen alle paa Wiig efter aflagd Eed forklarede eenstem/m/ig og uden forandring til de fremsatte qvestioner ligesom forrige 5te Vidne forklaret haver, untagen Paul Samsonsen forklaret som 7de Vidne Lars Nielsen til den 4de qvestion, som og i alt var enstem/m/ig udi sit Giensvar til alle de øvrige Contra og subqvestioner med de nest forrige 5, 6te og 7de Vidne

*12. Niels Halsteensen Meelands Vidnesbyrd fra falt Reutz siden Sagen med de øvriges Vidnes byrd er oplyst,

og som Vidnet Lars Jacobsen Toft formedelst forfald af hands Hustrues død ikke nu kunde møde men har lovet og Vedtaget uden Videre forelæggelse til høstetinget at Ville møde saa begierede Comparenten Sagen til den tiid udsatt, da hand til den tiid sam/m/e til Doms skulle beslutte.

Proc: Blechingberg som Vilde formeene at være kiendelig at Contra Citanterne stræber at føre Sagen i lang drag protesterede paa Dom efter den Oplysning som forhen i Retten kom/m/et er, og foruden forhen

1762: 107b

indgivne Reigning paastoed Erstattning for hands Møye og Reyse bekostning til dette ting med 8 rdr.

Eragtet

Sagen gives Anstand til næst holdende Høsteting

Publiceret

Paul Johannesen Fosses Skiøde til Ole Stephensen paa 18 Mark Smør 9 Kander Malt 1/4 faar i Gaarden Haatoft dat: 4 Junij 1762 vid: fol: 281

2. Jan Gudmunsen Hielmens bøxelsæddel til Ole Olsen paa 18 Mark Smør i Gaarden Hielmen dat: 4 Junij 1762

3. Johannes Bastesen Refschaars bøxelsæddel til Henrich Hansen paa 18 Mark Smør 6 Kander Malt 1/4 faar i Moldeklev dat: 4 Junij 1762

Udi Sagen indstevnt af Peder Olsen Brevig Contra Ole Michelsen Kraagaas

blev d/en 5 Junij 1762 følgende

Dom afsagt

Efter Hoved og Continuations Stevnemaale som sist leden Høste- og nu ved dette Som/m/erting i Rette faldt, haver Citanten Peder Olsen udfarende Kiøber og Fisker fra Bergen indkaldet Ole Michelsen Kraagaas at oprette ham et Tab af 6 rdr som hand foregiver at kunde avangeret i fald det Kiøb havde staaet ved Magt, som Citanten sluttet med den indstevnte, angaaende en færings baad blaa Sild, som i Diuvigens Silde Vog Var falden eller kastet, Og efter hvilcken færings baads ladning Citanten ved accordens Sluttning betalte den indstevnte 6 rdr, Saavel om Kiøbetz sluttning som detz Ophævelse har Citanten ladet begge Rettes dage afhøre 2de Vidner, som der udi er eenige at den indstevnte Accorderte Citanten for 6 rdr at skaffe ham sild til en færings baads ladning, som Morgenen derefter skulle skee ham Leverance for, som og at hand modtoeg Pængerne, hvilcke den indstevntes Naboe 5 tiimer efter Kiøbet var sluttet sam/m/e Aften tilbageleverte Citanten med betydelse hand ingen Sild skulle faae, men da Citanten nægtede sam/m/e at modtage, blev sam/m/e taget i forvaring, hvor de endnu er, af Vidnet og Citantens Kam/m/erat Gregorius Larsen; Hvad enten den indstevnte efter sist førte Vidnes forklaring var noget beskienket, eller mod sin Naboes Vidende og ham til Skade sluttet Kiøbet, ansees det dog billigt, ihenseende den indstevnte ey er overbeviist at være umyndig til at slutte Kiøb, eller burde hos sin Naboe forespurt sig i fald hand frøgtet hands Accord ey skulle staaet Ved Magt, forinden hand sluttet Kiøbet og modtoeg

1762: 108

Pængerne, at hand \Ole Michelsen Kraagaas/ opretter Citanten nogenleedes den paasøgte Skade, som da den ey er beviist hvad sam/m/e kunde være, ansees billig efter qvantite og Veyens beskaffenhed at tillægges ham med 2 rdr, samt for foraarsagede Processes Omkostninger 4 rdr: som alt 15 dage efter denne Doms lovlige Forkyndelse bør udreedes under Medfart efter Loven.

Fogden Bildsøe efter forrige tiltale Contra Anders Brynildsen Fosse for paastevnte Undsiigelses Ord, æskede nu Sagen i Rette og de indstevnte Vidner til dette ting nemlig Anders Tørresen Biørnestad og Niels Johannesen Fosse under falsMaals straff indkalte, og da den indstevnte Anders Fosse nu selv er nerværende saa tilstaaer hand ventelig lovlig Varsel derfor begierede Fogden de mødende Vidner efter fremsatte qvestioner tilspurte, 1mo hvad tiid det var at Anders Fosse skulle have udsagt, at saafremt hand ikke fick sin Moders Jord skulle det koste en Mands Liv. 2do Om hand nogens Navn nevnede der denne Uløcke skulle hendes og 3de Om dette passerede paa en hellig *er (eller?) Ørkendag

Den indstevnte Anders Brynildsen Fosse vedstoed lovlig Varsel, sagde om hand havde udtalt nogle Ord som hand ey erindrer kand sam/m/e i druckenskab være talte, og hand ey kand vedstaae men i alt benægter.

De mødende Vidner under tilbuden Eed sagde at de Ord de havde hørt den indstevnte i drukenskab talte er for halvandet Aars tiid siden ligesom hand ey den tiid navngav nogen, da det og paa en ørken dag blev talt

Fogden i Relation af Vidnernes udsiigende maatte uformodentlig erfare at de paastevnte Ord allereede skal være udtalte for over et Aar siden, og derfor til følge Lovens 1ste bogs 13 Cap: 23 art: declarerer Sagen efter saadan/n/e Omstændigheder ganske frafalden.

Fleere Sager efter Paaraab fremkom ey for Rætten

Den over de Kongl/ige Skatter forfattede Restance beløbende 478 rdr 8 s: blev attesteret

Radøe Skibbreede!

1762 d/en 7de Junij blev Rætten til almindelig Som/m/ertings holdelse satt med Radøe Skibbreedes Almue paa Ting stædet Alvestrøm/m/en i Overværelse af Deres Kongl/ig Maj/este/ts Foged og de Rætten tilnevnte Laug Rættes Mænd hvis Navne fol: 61 findes tilførte,

Og blev for dette Skibbreede de sam/m/e Kongl/ige Forordninger oplæste som Ved nestforrige Ting stæd

1762: 108b

Dernæst publiceret følgende documenter

1. Sorenskriver Garmans udstædde Auctions Skiøde til Mad: Kirstine S/a/l/ig/ H/err Haars Encke paa Gaarden Ystebøe *dat: (paa) 2 Løber Smør 2 tønder Malt dat: 25 Julij 1761 vid: fol:

2. Skifte brev forrettet paa Gaarden Boge d/en 26 8ber 1761 efter afg/angne Kari Erichsdatter vid: fol:

3. ditto forrettet paa Gaarden Olsvold efter afg/angne Christi Erichsdatter d/en 9 Jan: 1762. vid: fol:

4. ditto paa Gaarden Yttre Sæbøe d/en 9 Jan: 1762 efter Lars Larsen vid: fol:

5. Erich Olsen Fieldanger, Michel Olsen Tychhelle med fleeres Skiøde til Sieur Simonsen Yttre Sæbøe paa 9 9/10 Mark Smør 4 2/5 Kande Malt 2 1/5 s/killing Pænge i Yttre Sæbøe dat: 7de Junij 1762 vid: fol:

6. H/err Justitz Raad Gartners udgivne bøxelsæddel til Johannes Hansen nu i alt paa 14 Mark Smør 9 Kander Malt og 14 Mark Fisk i Gaarden Willanger dat: 4 Jan: 1762

7. ditto hands bøxelsæddel til Mons Monsen paa 5 3/4 Mark Smør 4 1/2 Kande Malt i Gaarden Nedre Qvalem dat: 30 Jan: 1762

8. Krigs Raad Kohrns bøxelsæddel til Michel Olsen Nordang paa 9 Mark Smør 9 Kander Malt i Gaarden Nordang dat: 6 Sebr: 1762 med Rev:

9. Ole Bleeges udgivne bøxelsæddel til Thomas Jacobsen paa 13 3/4 Mark Smør 12 Kander Malt i Gaarden Børcheland dat: 10 Dec: 1761.

10. Erich Nielsen Instebøe udgivne Skiøde til Knud Michelsen Pletten paa 1/2 Løb Smør 1/2 tønde Malt i Instebøe dat: 7 Junij 1762 vid: fol: 283

11. Joen Michelsen Qvalem Michel Olsen Norang Michel Qvalem og Magne Norangers udgivne Odelskiøde til Hans Olsen Kartvedt paa 22 Mark Smør i Gaarden Kartvedt dat: 7 Junij 1762 vid: fol:

12. Rasmus Nielsen Kaalstads udgivne Revers og forpligt at hands Stiffader Halver Bergesen Kaalstad skal beboe sin Levetiid den halve Jordepart 9 Mark Smør 1/4 tønde Malt i Gaarden Kaalstad som hands Moder nu tillige med Stiffaderen er eyende dat: 7 Junij 1762

D/en 8de ejusdem blev Rætten med sam/m/e Laug Rætt satt

og publiceret

Ole Johannesen Plettens umyndige børns Vergers udgivne Skiøde til Jonas Rognaldsen paa 1/2 Løb Smør 1/2 tønde Malt i Gaarden Pletten dat: 8 Junij 1762 vid: 284

Og som Sager efter Paaraab ey fremkom for Rætten blev Restancen attesteret som beløber 244 rdr 4 mrk 9 s

1762: 109

Ahlenfit Skibbreede!

1762 d/en 9de ejusdem blev Rætten til almindelig Som/m/ertings holdelse satt med Ahlenfit Skibbreede paa Tingstædet Alvestrøm/m/en i Overværelse af deres Kongl/ig Maj/este/ts Foged og de Rætten tilnevnte Laug Rættes Mænd hvis Navne fol: 62 findes tilførte

og blev de sam/m/e Kongl/ige Forordninger lige som for forrige Skibbreeder oplæste.

Desuden og publiceret

den Kongl/ig Forordning angaaende Straffens Skierpelse for dennem som hem/m/elig udføre Reede Penge af Riget, og til den Ende indvexle Penge mod Banco Sedler dat: 13 Maij 1762

Publiceret

Skifte brev forrettet paa Mundahl d/en 12 Martij 1762 efter afg/angne Marthe Olsdatter vid: fol: 284.

2. ditto forrettet paa Beraas d/en 30 8ber 1761 efter afg/angne Lasse Olsen ej fol: extraheret

3. H/er/r Lyder Johan Smiths bøxelsæddel til Michel Olsen Lille Oxe paa En halv Løb Smør 1/2 tønde Malt i Gaarden Beraas dat: 3 febr: 1762 med Rev: ej dat.

4. Berge Joensen Qvamme Mons Joensen Tveiten Jon Monsen Tveidten Anders Hansen Hopland med Sønn Joen Andersen Hoplands Odelsskiøde til Jens Thomesen Aase paa 1/2 Løb Smør 1/2 tønde Malt i Gaarden Aase dat: 30 Nov: 1761 vid: fol:

Ingebor Monsdatter efter forrige tiltale Contra Michel Michelsen Titland, som til dette Ting blev forelagt at møde og svare til Sigtelsen.

Citantinden mødte og Eskede Sagen i Rette, da forelæggelsen ved Lehns Manden Lars Hopland og Knud Storoxe er for den indstevnte bleven forkyndt.

Den indstevnte mødte Vedtagende lovlig Varsel. sagde at da hand tiente paa Gaarden Tvedt i Arne Skibbreede for 6 aars tiid siden, bar Citantinden en pung Pænge til ham som den indstevnte skulle tage i sin Forvaring, som og den indstevnte Udi 2de Aars tiid forvarede indtil hand reyste af sin tieniste paa Tvedten og fløttet til Gaarden Titland her i Skibbreedet hvor hand nu er boende, hvor hand da leverte Citantinden sam/m/e pung Penger som ey Var forseiglet da hand modtoeg den i forvaring fra Citantinden og ey heller Var Vidende om hvormange Pænge derudi Var da hand leverte den, da der allene Var bundet et baand om Pungen som Var af Sems Leehr, og leverte hand sam/m/e pung Pænge til Citantinden Pintzetiider sam/m/e Aar hand fløttede til Titland, som nu er 4 aars tiid siden, og siuntes den indstevnte at udi den sam/m/e

1762: 109b

Pung kunde Være efter det den anseelse og som den Viiste til at være 12 rdr meer eller mindre, da den indstevnte sagde hverken at have telt dem ud eller ind fra eller til Citantinden

Paa tilspørsel sagde den indstevnte at have leveret Citantinden i sit Huus paa Titland bemelte Pung med sam/m/e og alle Pænge der udi var, og altsaa ey er hænde noget skyldig, men ey leverte Pængerne eller Pungen i nogens Nerværelse eller Paasiun untagen at hands Kone Helge Ellingsdatter var tilstæde og sagde hun saae derpaa.

Den indstevnte sagde at have Vidner Ole Andersen Indre Arne, Mons Olsen Herland, Johannes Knudsen Tuenes, Rasmus Christiansen Giere, Marthe Monsdatter Giere, som den indstevnte sagde at ville indkalde for at beviise hun har tilstaaet at have betalt Pængerne til Citantinden efter den tiid hand kom herud paa Titland hvilcke Vidner den indstevnte agter at indkalde til næste ting.

Citantinden sagde det hun med Eed stedse vil og kand bekræfte det hun leverte Michel Michelsen Titland til forvaring en Pung Pænge hvorudi Var 33 rdr nemlig af heele Pænge 3 Slettedaler 1 toemarkestøcke og nogle sølv sex skillinger beløbende til 3 rdr de øvrige 30 rdr som var i smaae Mynt, haver den indstevnte ey leveret fra sig til bage da hand den selv forklarede tiid leverte hænde de 3 rdr i heele pænge, og hvad der meer lidt over de 3 rdr i heele pænge, leverte Citantinden den indstevnte i smaae pænge, saa hun sagde til ham nu skal du viide for rigtig heds skyld at der just er 30 rdr som du er mig skyldig og jeg har at fordre hos dig, den indstevnte har og lovet hænde at give hende beviis for pængene som hand laandte og vilde beholde da hand giftet sig og til kiøbte sig Jordeparten, men ey givet hende beviiset, men stædse forlanget hun skulle dølge det for hands Hustrue at hand Var hænde noget skyldig, i 2de Aar holdt Citantinden det efter hands begier og dult for bem/el/te hands Hustru, men ongefær for 2 aars

1762: 110

tiid sagde Citantinden det til hands Hustrue, det hændes Mand Michel Titland var hænde Pænge skyldig, men dog ikke angav hvor meget det var, og da svarede bem/el/te hands Kone ja min Mand faar selv strøbe (stræbe?) at betale det, og som hun til denne tiid ey har faaet ringeste Skilling, men forlanget saavel beviis eller i dessens Mangel sine Pænger tilbage fra den indstevnte, indstiller hun Sagen til Doms med forvolte Processes Omkostninger foruden hændes mange Reyser med 2 rdr 2 mrk

Den indstevnte forlanget Sagen udsatt til sine Vidners indkaldelse til næste ting

Citantinden Reserveret til bem/el/te tiid i fornøden tilfelde at indkalde andre og sam/m/e Vidner siden hun fornem/m/er den indstevnte i Mindelighed ey vil rette for sig.

Eragtet

Efter den indstevnte Michel Titlands forlangende gives Sagen Anstand til næste ting.

Fogden Bildsøe efter forrige tiltale Contra Anders Pedersen Feste som til dette ting er forelagt.

Anders Peersen Feste mødte siigende det hand med Gudmund Jon, og Niels Berrefiord er foreenet og forligt, da hand i druckenskab har mueligens talt nogle dem anstødelige Ord som hand af løs snack kand have hørt tale for sig, som hand inden Retten declarerer ey bør kom/m/e dem til mindste Nackdeel eller forkleinelse i deres gode Navn og Røgte,

Fogden i saadan Anledning da hand skal have udtalt disse beskyldninger i druckenskab uden dertil at viide nogen Reede, frafalt altsaa det paastevnte Søgemaal imod den indstevnte

Fleere Sager efter paaraab fremkom ey for Rætten

Restancen for indeværende Aars Skatter beløber 349 rdr 3 mrk 10 s

Echanger Skibb:

1762 d/en 11 Junij blev Retten til almindelig Som/m/ertings holdelse satt med Echanger Skibb: paa tingstædet Bernes tangen i Overværelse af Deres Kongl/ig Maj/este/ts Foged og de Rætten tilnevnte Laug Rættes Mænd hvis Navne fol: 65 findes tilførte

og blev de sam/m/e Kongl/ige Forordninger oplæste som ved forrige Skibbreede.

Dernæst publiceret følgende documenter

1mo Et Skiftebrev forrettet paa Gaarden Yttre Hindenes d/en 10 Martij 1762 efter afg/angne Marthe Olsdatter vid: fol:

2do Iver Johannesen Høylands Skiøde til Johannes Monsen paa 12 Mark Smør 8 Kander Malt i Gaarden Høyland dat: 11 Junij 1762 vid: fol: 285.

1762: 110b

3. Anders Johannesen Nipens Skiøde til Anders Andersen paa 9 Mark Smør i Gaarden Nipen dat: 11 Junij 1762 vid: fol: 285

4. Anders Seebiørnsen Kalsaas sit Skiøde til Baar Bergesen Høyland paa 1 p/un/d Smør 18 Kander Malt i Kalsaas dat: 26 Martij 1762 vid: fol: 285

5. Johannes Monsen Store Ourdahls bøxelsæddel til sin Sønn Mons Johannesen paa 18 Mark Smør 12 Kander Malt i Store Ourdahl dat: 11 Junij 1762 med Rev:

6. Skifte Attest at Rasmus Andersen Nedre Echanger er eeniste Arving efter sin Sviger fader afdøde Michel Hansen Nedre Echanger til 1 p/un/d Smør 16 Kander Malt i Gaarden Nedre Echanger dat: 11 Junij 1762

Fogden Bildsøe havde til dette ting paa Justitiens Veigne med mundtlig Varsel ladet indkalde Christi Olsdatter Eije at lide Dom til bøders betalning som den der haver ladet sig besvangre og avlet barn efter hændes Udsiigende ved Iver Andersen Muulen som ikke nu her til tinge haver kundet faaet Varsel efter di hand med den siste Com/m/ando nedgick til deres Maj/este/ts tieniste som Soldat og staaer Ved Major Beyers Compagnie. Ellers bad Comparenten at den indstevnte af Rætten maatte blive tilspurdt og formaaet at giøre sandfærdig bekiendelse siden Soldaten forinden hands Afreyse det ganske benægtede, ja endog derpaa vilde aflægge Eed om hands Uskyldighed.

Den indstevnte Christi Olsdatter mødte siigende hun har avlet det Pigebarn som hun for 5 Uger har fød til Verden og nu frembringer for Rætten med Iver Andersen Muulen, som hand og ingen anden er barnefader til, hvilcken bekiendelse hun stedse agter at vedblive, og ey veed af nogen anden.

Fogden forlanget Dom til bødernes Erlæggelse eller i Mangel deraf at aftiene sam/m/e med Straff paa Vand og brød.

Dom afsagt

Da den indstevnte Christi Olsdatter for Rætten har tilstaaet sit begangne Leyer Maal bør hun i følge Lovens 6 bogs 13 Cap: 1 art: bøde til vedkom/m/ende Øvrighed 12 Lod sølv eller 6 rdr samt stande aabenbare Skrifte, men i Mangel af bøders betalning, da med fengsel og hensiddelse \samt Straff/ paa Vand og brød sam/m/e forsohne.

Som fleere Sager ey var indstevnte blev den fremlagde Restance attesteret, der beløber 396 rdr 1 mrk 15 s:

1762: 111

Hossanger Skibbreede

[1762] d/en 14de ejusdem blev Rætten til almindelig Som/m/ertings holdelse satt med Hossanger Skibbreedes Almue paa Tingstædet Bernes tangen i Overværelse af deres Kongl/ig Maj/este/ts Foged og de Rætten tilnevnte Laug Rættes Mænd hvis Navne fol: 67 findes tilførte untagen i Johannes Grønaas sin Stæd der er fraværende Lars Monsen Ladsta,

og blev for dette Skibb: de sam/m/e Kongl/ige Forordninger oplæste som ved forrige tingstæd.

Dernæst publiceret følgende documenter

1mo Skifte brev forrettet paa Gaarden Nore Byseim d/en 18 Nov: 1761 efter Elling Joensen Nore Byseim vid: fol:

2do ditto paa Gaarden Røsland forrettet efter Johanne Rasmusdatter dat: 8 Martij 1762 vid: 286.

3tio paa Gaarden Litland d/en 8 Martij 1762 efter Anders Bergesen vid: fol: 286.

4to paa Gaarden Indre Bernes d/en 9 Martij 1762 efter Johannes Johannesen vid: fol: 286

5to ditto forrettet paa Gaarden Biercheland d/en 9de Martij 1762 efter Aschild Jonsen vid: fol: 287

6. Lars Clemesens udgivne bøxelsæddel til Stephen Magnesen Hatland paa 21 Mark Smør 15 Kander Malt i Gaarden Hatland dat: 31 8ber 1761 med Rev: ej dat.

7. Sing/neu/r Jan Frøchens udstædde bøxelsæddel til Iver Torchildsen paa 18 Mark Smør i Gaarden LilleJord dat: 12 Martij 1762 med Rev: ej dat

8. H/err Lyder Smiths udgivne bøxelsæddel til Ole Larsen Kalleklev paa 14 2/5 Mark Smør 7 1/5 Kande Malt i Kalleklef dat: 14 Jan: 1762 med Rev:

9. Anne S/a/l/ig/ Erich Johannesen Hoshofdes Encke Rasmus Fieldschaal og Knud Røslands Skiøde paa 1/2 Løb Smør og 1 Mæle Malt i Nore Røsland dat: 14 Junij 1762 vid: fol: 286

10. Anders Johannesen Hannestvedts Skiøde til Johannes Andersen paa 1 p/un/d 3 Mark Smør 1 Mæle Malt i Gaarden Hoshofde dat: 14 Junij 1762 vid: fol: 287

11. ditto hands udgivne bøxelsæddel til Knud Larsen paa 18 Mark Smør 12 Kander Malt i Gaarden Indre Bernes dat: 14 Junij 1762 med Rev: ej dat

Sager efter paaraab fremkom ey for Rætten da hverken Citanter eller Contra parter ey fremkom

Thi blev den fremlagde Restance over Skatterne attesteret beløbende 386 rdr 2 mrk 2 s

Mielde Skibb:

1762 d/en 16de ejusdem blev Rætten til almindelig Som/m/ertings holdelse satt med Mielde Skibbreede paa Tingstædet Nedre Mielde i Overværelse af deres Kongl/ig Maj/este/ts Foged og de Rætten tilnevnte Laug Rættes Mænd hvis Navne fol: 76 findes tilførte

og blev

1762: 111b

for dette Skibb: de sam/m/e Kongl/ige Forordninger oplæste som ved nestforrige ting stæder

Publiceret

Skifte brev forrettet paa Gaarden Haue efter Erich Johannesen d/en 8 febr: 1762. vid: fol:

2. ditto paa Gaarden Nore Revem efter Elisabeth Niels Datter dat: 9de febr: 1762 vid: fol:

3. ditto paa Gerstad d/en 10de ejusdem efter Brithe Sieurs Datter vid: fol:

4. Sorenskriver Garmans udstædde bøxelsæddel til Ole Michelsen paa 1/2 Løb Smør 1/2 tønde Malt i Gaarden Blom dat: 15 Junij 1762

5. Kari Marcusdatter med Laværge Johannes Ascheland Ole Knudsen Wichne og Marcus Mitmielde Deres Mage Skiøde til Lars Thomesen paa 22 1/2 Mark Smør 15 Kander Malt i Gaarden Wichne dat: 17de Martij 1762 vid: fol:

6. Iver Monsen Løfaas for Encken Mageli Iversdatter Michel Schaar og Jacob Qvam/m/e samt Erich Borge Deres Skiøde til Lars Andersen Toft paa 6 Mark Smør 4 Kander Malt i Gaarden Haue dat: 16 Junij 1762 v: 288

7. ditto Selgeres Skiøde til Kari Andersdatter Borge paa 4 Mark Smør 2 2/3 Kande Malt i Burcheland ej dat vid: 289

8. ditto Selgere til Erich Andersen Borge paa 15 Mark Smør 11 Kander Malt i Gaarden Borge ej dat fol: 288.

9. Mons Pedersen Nore Reveim med de øvrige Værgers udgivne Skiøde til Niels Nielsen paa 1/2 Løb Smør og i Landskyld 22 1/2 Mark Smør 1 Mæle 3 Kander Malt i Nore Reveim dat: 16 Junij 1762 vid: fol: 289.

Mons Ellevsen Reveim som anordnet Værge for Myndtlingen Kari Olsdatter anmelte det hand har til Pænge de Arve Midler hende er tilfalden som beløber 58 rdr 2 mrk 5 s: hvilcken Capital hand inden Retten anviiste og opbød om nogen sam/m/e mod Renters Svarelse og sufficent Pant til Laans Vilde modtage, men da ingen anmelte sig blev bem/el/te Capital Værgen tilbage leveret under forseigling, som hand til forvaring modtoeg.

Publiceret

H/err Concistorial Raad Geelmeydens bøxel sæddel til Knud Dagsen paa 18 Mark Smør 12 Kander Malt i Gaarden Nore Vesetter dat: 9 Junij 1762. med Rev: ej dat

1762: 112

Lars Thomesen Wichne fremstoed for Rætten tilkiendegivende det hand med mundtlig Varsel til dette ting tiid og Stæd har ladet indkalde de 2de brødre Marchus Knudsen Mitmielde og Ole Knudsen Taqvam, fordie de haver nedrevet og bortaget af Citantens Huus en bielægger Ovn samt brand Jern af Skorstenen 1 Vindue af Kiøcken og Et af Loftet, samt nedbrecket en Afdeeling og Skilrum i en boe som og i høe Laden, aftaget et Laas af Lem/m/en Nøgel fra Sængeboe Skav skoegen forhugget med videre deres foretagende de mod Citanten har øvet der for at lide Dom til Skadens Opretning og Processens skadesløse Erstattning, til Vidner om sam/m/e de indstevntes foretagende er indstevnt under falsMaal Mons, Ole og Niels Wichne, Knud og Ole Qvidsteen, Niels Fabiansen Hundhammer og huus Manden Mons Knudsen Garnes, og de ind stevnte sam/m/e at anhøre.

De indstevnte blev paaraabt men ey mødte

Stevne Vidnerne Lehns Mand Johannes Ascheland og Jens Waatle fremstode og eedelig afhiemlede, det de lovlig for 3 Ugers tiid siden har forkyndt ovenstaaende Stevning for Marcus Mit Mielde i hands eget Paahør og for Ole Taqvam i hands fraværelse for hands boepel i hands Moders Kari Marcusdatters Paahør.

Eragtet!

Da denne Sag paa Gaarden Wichne er af de ind stevnte foretaget, deels at bederve Citantens tilhørende Huuse, deels at forringe og forderve hands Gaards tilhørende Skav Skouv med Videre hvorom Vidner skal føres, da i hensigt af Lovens 1ste bogs 13 Cap: 9 art: samt 16 Cap: 1ste Art: at Vidnerne paa Stæden skal efter foregaaende Anviisning forhøres, og Grandskning og Skiøn foregaae førend Dom kand falde i Sagen, bliver denne Sag til Aastæden henviist, hvor Citanten efter lovlig udtagen Stevning skal beram/m/es tiid til naar sam/m/e efter Dom/m/erens Leylighed kand foretages, da Saavel de indstevnte som Vidner bør møde til Sagens Videre prosecution til Doms og Forklarings Aflæg, i fald mindelig forliig imellem Parterne forinden ey kand treffes ligesom og det behøvende Laug Rætt til den berammede tiid og Aastæden Wichne bliver at tilvarsle

1762: 112b

Og som ey fleere Sager fremkom blev den fremlagde Restance over de Kongl/ige Skatter attesteret beløbende 353 rdr 2 mrk 4 s.

Arne Skibbreede

1762 d/en 18de ejusdem blev Rætten til almindelig Som/m/ertings holdelse satt med Arne Skibb: paa Ting stædet Nedre Mielde i Overværelse af deres Kongl/ig Maj/este/ts Foged og de Rætten tilnevnte Laug Rættes Mænd hvis Navne fol: 75 findes tilførte,

Og blev for dette Skibbreede de sam/m/e Kongl/ige Forordninger oplæste som ved nest forrige Tingstæd

Dernæst publiceret følgende documenter

1mo Aflyst Ole Knudsen Wichnes Pante Obligation til mig Sorenskriver Garman paa Capital 30 rdr dat: 19 Jan: 1755 og af Pante bogen udslettet fol: 514

2do Aflyst Christian Gotfrid Petersens Obligation til Pether Greve paa Capital 100 rdr dat: 27 Junij 1754 og udslettet vid: fol: 189

3tio Aflyst Appellone S/a/l/ig/ Niels Knudsens udgivne Pante Obligation til Gert Christiansen Storm paa Capital 44 rdr dat: 12 Maij 1757 og udslettet vid: fol: 32

4to Aflyst Ole Christiansens Pante Obligation til Sieur Olsen paa Capital 90 rdr dat: 16 Dec: 1758 og aflyst og udslettet fol: 127.

5. Lars Thomesens Skiøde til Ole Knudsen Yttre Taqvam paa 25 Mark Smør 1/3 faar i Gaarden Yttre Taqvam dat: 17 Martij 1762 vid: fol: 290

6. Ole Knudsen Yttre Taqvams Pante Obligation til Haugs Præstegields Præster og fattig Com/m/ission for Capital 80 rdr dat: 15 Junij 1762 vid: fol: 290

7. Appellone S/a/l/ig/ Knud Nielsens Skiøde til Hans Lorentzen Fester paa et Huus staaende i Sandvigen dat: 13 Martij 1762 vid: 291

8. Johannes Olsens Skiøde til Knud Pedersen paa et Huus i Sandvigen dat: 15 april 1762 vid: 291

1762: 113

9. Hendrich Blixes Pante Obligation til Sing/neu/r Abraham Erpechom paa Capital 500 rdr dat: 11 Junij 1760 vid: fol: 292.

10. Christian Gotfrid Petersens Pante Obligation til Pether Greve paa Capital 150 rdr dat: 27 Maij 1762 vid: fol: 292

11. Ole Christiansens udgivne Pante Obligation til Gert Christiansen Storm paa Capital 60 rdr dat: 15 Maij 1762 vid: fol: 292

12. Johannes Pedersen Garnes sit Skiøde udgivet til hands Sønn Peder Johansen paa 1/2 Løb Smør 1/2 huud 1/2 Mæle Malt i Gaarden Garnes dat: 16 Junij 1762

13. Auctions Skiøde til Od Pedersen paa 1 p/un/d Smør 1/4 tønde Malt i Gaarden Echaas dat: 26 april 1762 vid: fol:

14. Hans Jansen Com/m/edøers udgivne Skiøde til Hans Salmonsen paa en Huuse Vaaning bestaaende i Sandvigen dat: 7 Sept: 1761

15. Hans Salmonsens udgivne Pante Obligation til Ole Olsen paa Capital 60 rdr dat: 29 aug: 1761 vid: fol:

16. Kari Jonsdatter med fleeres udgivne Skiøde til Mons Olsen paa 1/2 Løb Smør 1/2 tønde Malt i Gaarden Mieldem dat: 9 Martij 1762 vid: fol:

17. Justitz Raad Gartners udgivne bøxelsæddel til Gregorius Olsen paa 18 Mark Smør 1/4 tønde Malt i Gaarden Hetlebache dat: 5 Jan: 1762

18. Erich Danielsen Mølcheraaens bøxelsæddel til Berge Larsen paa 18 Mark Smør i Gaarden Nore Mølcheraaen dat: 18 Junij 1762 med Rev: ej dat.

19. Justitz Raad Gartners bøxelsæddel til Gregorius Monsen Selvigen paa 1/2 Løb Smør 1/2 tønde Malt i Gaarden Blindem dat: 15 Junij 1762.

Deres Kongl/ig Maj/este/ts Foged Oluf Lund Bildsøe til kiendegav at have været beføyet til paa Justitiens Veigne Ved skriftlig Stevning af 25 Maij sistleeden at indkalde Joen Nielsen i Sandvigen at anhøre efterskrevne Vidners Eedelige forklaring nemlig hands egen Hustrue Maren Tollefsdatter Encken Margrethe Christophers datter og hændes Pige Marthe Halsteens datter Sing/neu/r Nicolai Jæger med tieniste Pige Barbra Johannes datter samt Sing/neu/r Ole Holmand, samt Dom at lide Alt efter Stevningens Videre Formeld

1762: 113b

som blev i Rette lagt, og Ved hvilcken den for ham beskickede Defensor tillige er bleVet indsvarslet.

Stevne Vidnerne Jens Johannesen og Lars Monsen begge boende i Sandvigen afhiemlede det de med 14 dages Varsel har saavel indstevnt den sigtede Jon Nielsen som de i stevningen anhørte Vidner.

Den indstevnte som og Vidnerne mødte alle men Nicolay Jeeger og Ole Holmand ind gav skriftlig deres Vidnes byrd.

Den beskickede Defensor Lehns Mand Anders Morvigen fremlagde den han/n/em af Fogden meddeelte Constitution under 29 Maij sistleeden som Defensor at i agttage det fornødne for den indstevnte,

Den indstevnte Joen Nielsen sagde at være fød i Nord fiord paa Gaarden Støre i Provsten H/er/r Gabriel Heibergs Præstegield, har været 7 aar gift med sin nu tilstæde værende Hustrue Maren Tollevsdatter da hand med hænde var til Huuse hos sin Værfader Tollef Haaversen paa Stølen i Bergen, og i de 2de Aar til Michelij kom/m/ende har boet i Sandvigen tilstaaer og at hand i druckenskab Paaske Aften sistleeden om Aftenen Klocken 9. da hands Hustrue og Pige var ude af Huuset sloeg hand dørren til huuset igien, og da hand gick op paa Loftet for at give 2de smaae hunde Mad toeg hand Maden med den eene haand og Lyset med Stagen i den anden haand, og da hand var drucken og skrøbelig falt Lyset af Stagen da hand skulde træde af trappen og ind paa Loftet hen i nogle Eeene Qvister eller bracke som laae der og var 5 busker i tallet, som da tentes og Joen Nielsen selv slugte i det hand greb dem fatt imellem hænderne og kastet dem ned af Lugen fra Loftet og ned paa Kiøcken Gulvet, da Luen Var dumpet og allene nogle Qvister i Eene Riiset Var at see da bem/el/te busker nedkom paa Kiøcken Gulvet, hvorda saavel hands Kone Pige og Naboer ind kom i huuset men hvorleedes erindrer hand sig ikke og dertil ey havde Samling

1762: 114

siger ey at have giort denne Gierning med forsætt eller frie Villie, men at det skeede af VannVahre, og saaleedis som forhen tilstaaet er.

Den indstevntes hustrue Maren Tollefsdatter sagde det hun ey har klaget nogensinde over sin Mand der vel i Skrøbelighed og druckenskab har opført sig ilde mod hænde men naar hand er ædrue igien været skickelig saa hun har tilgivet ham sin forseelse og ey klaget over ham. sagde dernæst at sistleeden Paaske Aften da hændes Mand var drucken og beskienckt kom hand og Pigen i Ord sam/m/en fordie hun havde lagt lang Veed under Gryden i stæden hand hænde havde befahlet at bruge Saget Veed, og desaarsage blev vreed paa Pigen Berthe som hand udviiste af Huuset da Pigen gav ham nogle Ord igien, og da Konen Vilde tale til gode for Pigen, toeg hand sin hustrue med Armen og leede hende paa Dør, hvorpaa bemelte hands Hustrue med sit barn paa Armen gick til sin Naboe Anne Margrethe Christophersdatter da bem/el/te hændes Mand sloeg Dørren til sit Huus igien og eene Var derudi, kort derefter da hun 1/2 tiimes tiid var hos sin Naboe blev hun Var at der var lyst paa hændes Loft og det igiennem en Glug som var paa Loftet, og da hun kom til huuset og bancket paa dørren fornam hun sin Mand var paa Loftet og trædde paa de qvister der laae paa Loftet hvor udi Ilden var kom/m/et, hvorpaa Comparentinden gick hen til et Kam/m/er Vindue, hvor en rude var borte, der igien/n/em fick hun Vinduet oben og krøb ind af Vinduet, og derpaa luckede Huusetz Dør oben, og da hun tillige med Barbra Johannes datter var indkom/m/et i huuset gick Comparentinden op paa Loftet hvor hændes Mand var og tilspurdte ham hvad hand der forrettede, hvortil hand svarede hvad vil du jeg giør ey noget og i det sam/m/e toeg hende paa Armen saae og da hun kom paa Loftet at der i Eene Riiset ey var lue eller flam/m/e i sam/m/e, men vel at der var nogle gnister af Eene Naalerne som ey var slucket eller døde, paa Loftet efterliggende, da hændes Mand førend hun kom paa loftet havde nedkastet Eene budskerne eller Greenene fra Loftet ned paa Gulvet som gandske Var udslucket og allene Eene Naalerne afbrente.

1762: 114b

bem/el/te Barbra Johannesdatter var og *kom paa Loftet da hun og hændes Mand Var der, og da hun saae at bem/el/te Joen holdt hænde i Armen, tiltalte hun ham, hvad giør du med din Kone at holde hende, og derpaa toeg fatt paa Joen og sette ham til en bing paa Loftet, og i medens de da vare paa Loftet kom Nicolai Jeeger med sin dreng samt Ole Holmand op paa Loftet med Vand i en bøtte, hvoraf da Comparentinden med sin haand 2de gange toeg Vand i haanden og {skvft} sqvettet paa eene Naalerne som da strax blev alle udsluckede, hvorpaa da saavel hendes Mand som alle de øvrige ned gick i Stuen, og da bem/el/te Jeeger og Holmand sændte bud efter Skafferen kom der Vagt og bevogtet hændes Mand indtil hand blev overleveret til Fogden, som siden foranstaltet hands Arrest,

Efter tilspørsel svarede Comparentinden at hændes Mand aldrig har udladt sig med trudsel at ville giøre hænde eller sit Huus nogen Skade, men at hand i druckenskab og Skrøbelighed og af uagtsomhed har kom/m/et til denne Vanvare.

Actor tilspurte Vidnet om ikke hændes Mand Jon Nielsen paa en uChristelig og tyrannisch Maade med hug og Slag har behandlet hende samt om ikke kort for eller da denne Gierning skeede var bleven slaget blaae i sit Ansigt ligesom og at hand for saadan Gierning af Præsterne er tiltalt og vel lovede men ikke har udviist nogen forbedring.

Comparentinden svarede som tilforn at hændes Mand undertiiden haver ilde med handlet hende, som og slaget hende blaae i Ansigtet, som skeede naar hand var drucken, men naar hand er ædrue er hand igien skickelig og god, saa hun ey har klaget eller klager paa ham, men tilgiver ham sin mod sig øvede forseelse.

Actor begierede de øvrige indkalte Vidner under Eed afhørte

1. Vidne Anne Margrethe Christophersdatter efter at Eeden af Lovbogen for alle Vidner Var oplæst og de betydet at udsiige Sandhed

1762: 115

aflagde sin Eed og forklarede følgende, det Paaske Aften sistleeden kom Joen Nielsens hustrue med et lidet barn 1 1/2 aar gam/m/elt i hændes huus om Aftenen imellem Klocken 8 á 9 da hændes nemlig Vidnetz huus er strax ved den ind stevntes Huus staaende, og hørte hun bemelte Jons hustrue Maren Tollevsdatter sagde min Mand har kiørt mig af mit huus og slaget Dørren til for mig, men efter En halv tiimes forløb, siuntes Vidnet at der var et brag eller lyd for hændes Øren, hvorpaa Vidnet bad Maren gaae ud at see derefter og imidlertiid holdt Vidnet hændes barn paa sit Skiød, hvorpaa Maren gick ud i Vidnetz Kiøcken og der fra blev Var at igien/n/em en Glug paa bem/el/te Jons tag Viiste sig at der var Lyst og Ild inde paa Loftet hos ham hvorpaa Maren raabte af Kiøckenet til Vidnet jeg seer Varme, hvorpaa Vidnet gick af sit huus til den indstevntes huus hvor dørren var lucket, men Vidnet dog igien/n/em bortaget af den indstevntes Kiøcken kunde see at der var lyst og Lue i den Eene som Var paa Loftet og blev nedkast i Kiøckenet, og da Vidnet af forskreckelse ey kom ind i den indstevntes huus raabte Vidnet efter hielp til Nicolay Jæger som da strax kom løbende tillige med sin dreng og Pige, og altsaa ey veed videre hvorleedis Ilden begyntes eller blev slucket. Vidnet er og bekiendt at den indstevnte med hustrue ey har levet i bæste forstaaelse, og at hands Hustrue saavel for Vidnet som andre har beklaget sig at være blevet ilde medhandlet af sin Mand, som og at bem/el/te Maren Tollevsdatter til sist beklaget sig at hændes Mand den foregaaende Nat til Lang fredag havde slaget hænde med en Hatle Pog, og at Vidnet saae sam/m/e tiid at hun Var blaae under hændes Øye

2det Vidne Marthe Halsteensdatter efter aflagd Eed forklarede om tiiden og Stæden som forrige Vidne, og at hun var inde da Joen Nielsens hustrue raabte at der Var Varme løs, som og Vidnet saae da hun løb ud og blev var igien/n/em bortaget at der var lyst inde paa den indstevntes Loft dog ikke saae nogen Ild at kom/m/e ud for taget men ey heller kom ind af forskreckelse i Jons huus men toeg agt paa barnet som forrige Vidne leverte hende da hun

1762: 115b

gick ud, kand ey nægte at Jon naar hand var drucken ey begiegnet sin Kone som hand burde hørte og at bem/el/te hands hustrue har beklaget sig at hændes Mand Natten til Lang fredag da hand var drucken havde slaget hænde med en Kiep, og Viiste det at hun var blaae under Øyet.

3de Vidne Barbra Johannesdatter efter aflagd Eed forklarede at efter det raab som hørtes kom hændes Hosbond og Vidnet løbende til den indstevntes Huus og fandt sam/m/e tillucket blev og Var igien/n/em en oben Glug at der Var Lyst og Ild inde paa Loftet, omsiider kom Vidnet ind i huuset som Maren Tollevs Datter lucket op, da Vidnet efter Konen gick op paa Loftet hvor Jon Nielsen Var, som da toeg Konen i Skuldrene og skuet hende siigende hvad vil du her, hvorpaa Vidnet toeg bem/el/te Jon Nielsen og holdt ham hen til en bing; og da slap hand sin Kone, omsiider kom og Jæger Vidnetz huusbond og da slap Vidnet fra den indstevnte, og saae Vidnet at der var endeel Eene busker nedkastet fra Loftet i Kiøckenet og endeel naaler paa Loftet var endnu \ikke/ udslucket, men da der blev en bøtte Vand opbaaret sqvette Jons Kone med haanden lidt Vand paa Eene naalerne, hvorefter med Vidnet {med} og de øvrige nedgick i Stuen, efter tilspørsel sagde Vidnet at Jon Nielsen sam/m/e tiid var drucken, men fornam ey at noget videre i huuset var antent eller bedervet, har hørt af andre men ey seet det selv at Jon Nielsen skulle have levet i Ueenighed med sin hustrue, har og seet at bem/el/te Maren Tollevsdatter havde et blaadt Øye, men ey \hørt/ hænde beklage sig naar eller af hvem hun det havde bekom/m/et.

Fogden dernæst for de 2de Vidner Nicolay Jæger og Ole Holmand fremlagde enhver deres egenhendig underskrevne Eedelig Vidnesbyrd under 14de og 17de hujus som for Rætten blev oplæst og er saa lydende

1762: 116

End videre til Sagens Oplysning for saavidt den indstevntes ugudelige Medfart angaaer fremlagde Actor Velærværdige H/err Lyder Sinnings meddeelte Attest som tillige for Rætten blev oplæst og er dat: d/en 5 Junij sistleeden. sluttelig i Rette lagde Actor en udi den indstevntes boe d/en 29 Maij passerede og af høy Øvrighed d/en 5 Junij dernæst Approberede Seqvestrations Forrettning hvilcken udviiser at intet til den forbrudte boes Lod til deres Maj/este/ts Casse kand blive bereignet, efterdi Gielden langt overstiger hands formue, da det nu med de afhørte Vidners eedelige aflagde forklaringer er oplyst og til fulde beviist at indstevnte Jon Nielsen den berørte 10de April har antent Ild i noget brage som laae paa Loftet der vist havde foraarsaget hands eget og maaskee endeel andre omboende Naboers Huuse kunde været blevet lagt i Aske hvis ikke betiimelig hielp havde været for haanden det og med god Grund kand Supponeres at den antente Ild med Forsætt var skeed helst siden hand udjog sin Kone med barn og tøs og Huusetz dør tilluckte, thi paastoed Actor at bemelte Jon Nielsen Vorder ved dom tilfunden at lide og undgielde efter Lovens 6 bogs 19 Cap: 1 art:

Den indstevnte med Defensor sagde at af uforsigtighed, men ey af forsætt, er saadan Ild i den omvundne Eene kom/m/et, aller helst da hand var drucken og beskiencket, og da den ind stevnte selv har slucket Ilden ved at nedkaste Eenen fra Loftet, indstillet Defensor Sagen til mild og Lemfeldig Dom, siden saavel den indstevnte som hands Hustrue har efter enhver deres declaration tilgivet hinanden deres forseelse.

Eragtet

Sagen optages til Doms til i Morgen.

Fogden Bildsøe udi Sagen Contra Knud Pedersen anmelte at Rættens paa seeniste Ting givne forelæggelse er af Jens Johannesen og Tosten Einersen for Vidnerne Anne Margrethe Christophersdatter og Malene Ingebrictsdatter lovlig bleven ankyndiget.

Af hvilcke Anne Margrethe Christophersdatter her for Rætten persohnlig møder, for bemelte

1762: 116b

Vidne blev fremsatt til besvarelse efterskrevne qvestioner 1mo Om Vidnet ikke saae at Knud Pedersen forgangen Aar høstetiider kastede Hans Hansen Flensborg ud paa Søen eller i fieren 2do At da Hans Hansen var reddet af Vandet raabte og gav sig over Smerte i sin fod og maatte ved hielp holde sig op til sin baad indtil andre kom og førte ham ud paa baaden. 3tio Om Vidnet ikke saae at Knud Pedersen enda Vilde overfalde Flensborg da hand klagede over sin tilføyede Skade og Smerte; men blev afverget ved Gregorius Olsen og Elen Hansdatter som ham fastholdt 4. Om ikke Vidnet har hørt siige af Jon Nielsens Hustrue Maren Tollefsdatters Mund at Knud Pedersen {hændis Mand} havde kastet Hans Flensborg i Søen og derved faaet den Skade hand beklaget sig over. 5. Om Vidnet saae at Hans Flensborg nogen sinde sloeg Knud eller til det passerede givet minste Anleedning.

Procurator Heichmand mødte tillige med ind kalte Knud Pedersen derved benevnte Heitmand erindrede at foruden at Fogdens nu fremsatte Qvestioner synes forvicklede og til den Sandheds Oplysning som uforbigiengelig i Sagen fornødiges saa strider selv sam/m/e Interrogatorier tvert imod saavel Lovens 1 bogs 3 Cap: 4 art: som Forordningen de dato 3 Martij 1741 angaaende Vidners førelse hvortil kom/m/er end og at Lovens 1 bogs 13 Cap: 14 art: af H/err Foged Bildsøe først burde været opfylt om end og hands qvestioner Lov følgelig burde tillades af Vidnerne at besvares, henseende at Knud Pedersens hustrue Elen Hansdatter ingenlunde i Stevningen findes indkaldet til Vidner at anhøre og qvestionerne saaleedis er indrettede til at lægge Vidnerne Ord i Munden saaleedis til besvarelse som Fogden vil have det, item at Maren Tollefsdatter som et forrige ting afhørt Vidne ikke er indstevnt til de Vidners depositioners Afhør som nu skal føres. thi maatte Comparenten af saadan beskaffenhed protestere kraftigst imod Vidnernes førelse paa saadan Maade som Fogdens nu fremsatte qvestioner indbefatter, tillige paastaar Dom/m/erens Kiendelse Lov følgelig at Regulere om ellers

1762: 117

Fogden skal faae forbenevnte Vidner denne sinde førte

Fogden svarede at hands fremsatte qvestioner ingenlunde ere saa opskruede som Proc: Heichmand formeener, men allene derved søger at faae Sanheden opdagen, ikke heller kand det ansees mod Loven eller de Allegerede Lovens art: stridige, da det som omspørges er hoved Sagen angaaende og med Comparentens Stevning Conform helst da her qvestioneres ikke om det hvorom tilforn er forklaret eller strider imod de afhørte Vidners deposition, thi da maatte de forrige Vidner have været indkaldet. Comparenten forvæntet altsaa at Rætten ikke afslaaer men modtager det mødende Vidne Anne Margrethe Christophersdatters forklaring til fremsatte qvestioner. hvorpaa hand og vil ervarte Rettens Kiendelse

Heichmand uden at opholde Retten med nogen Vidløftighed maatte sin nu tilførte Erindring fremdeelis submittere, og derhos erindrede at under Comparentens forrige tilførsel den Mislighed er ind løben at i stæden for Lovens 1 bogs 3 Cap: 4 art: rettelig er meent og forstaaet ditto 4 Cap: 1 art:

Eragtet!

De af Fogden fremsatte qvestioner exciperet den 3die <og 4.> bliver af Vidnerne at besvare. ihenseende de forhen førte Vidner Elen Hansdatter som den paagieldendes hustrue ey møder ey heller Maren Tollefsdatter til Vedermæhle er indkaldet til dette Vidnes aflæggende Vidnesbyrd at anhøre.

Vidnet Anne Margrethe Christophers datter efter aflagd Eed svarede til 1ste Qvestion svarede Vidnet Ney hun ey saae det. til 2den qvestion svaret ligeleedis Ney derom har Vidnet intet hørt eller noget seet da hun var i sit eget huus til 5te svaret hun ligeleedis ey har seet enten at Hans Flensborg har slaaet Knud eller bem/el/te Knud har slaaet Hans Flensborg, eller veed noget derom,

Heitmand havde intet dette Vidne at tilspørge efterdi hun forhen har forklaret at hun hvercken Var af sit huus den paastevnte Aften eller veed af den beskyldning Knud Pedersen urettelig er tillagt.

For Vidnet Malene Ingebrictsdatter fremlagde Fogden hændes skriftlige eedelige Vidnesbyrd forfattet og med Eed bekræftet for Procurator Reutz og hands Sønn Peder Reutz efterdi hun var saa syg og svaglig og altsaa ikke persohnlig nu kunde møde.

1762: 117b

Proc: Heitmand som fornahm at Fogden betiener sig af chartecher i stæden for Vidnesbyrd henseende til at det fremlagde Skrift fra Fogdens egen haand under indstevnte Vidne Malene Ingebrictsdatter med paaholt Penn saaleedis underteignet og attesteret af Johan Reutz og Peder Reutz haabede at Rætten ikke agnoscerer sam/m/e i Minste Maade til Actens følge, allerhelst da fornevnte Malene Ingebricts datter som overalt er bekient at være en tiener og ikke kand ansees blandt fornem/m/e folck eller saadan/n/e Vidner, der, efter Lovens 1 bogs 13 Cap: 4 art: bør fritages for persohnlig Møde, desuden er det et fattig og ordinair Menniske der hvercken kand skrive eller læse Skrift. thi om end paa fornevnte Charteche infererede deposition end i mindste kunde eller burde Reflecteres henseende til Malene Ingebrictsdatters foregivne Svaghed skulle og burde sam/m/e følgelig for allegerede Lovens Art: efter Rættens Udmeldelse og foranstaltning være føyet ved 2de Mænd som sam/m/e eedelig her inden Retten kunde frem bringe, men ikke efter løse og upaalidelige attestationer antages, hvorfor Comparenten paastoed at fornevnte Skrift som uefterrettelig og upaalideligt vorder Fogden til bage leveret, og han/n/em paalagt ved Continuations Stevning hænde til Vidnesbyrds Aflæg hænde for denne Respective Rætt at indkalde, besynderlig siden Skriftet mentionerer at hun nemlig Malene Ingebricts Datter opholder sig i Schiolds Skibbreede uden for dette ting Lav, og Fogden ikke har godtgiort at hun altsaa med fuld Lav Dags Varsel er pleyet efter Loven, og den om Vidners førelse og Indvarsling aller naadigst udgangne forordning de dato 3 Martij 1741, og derom afvartede Rettens kiendelse forinden hand sig videre i denne sag sig indlader.

Fogden for ikke at opholde Dom/m/eren eller sig selv med Repliqve til Heichmands tilførte tilstoed hand at den indstevnte Malene Ingebricts datter er en tieniste

1762: 118

Pige og ikke kand henreignes iblandt dem som Loven anseer fornem/m/e, men deels for hendes angivne Svagheds skyld saa og for ikke som et modvillig og forelagt Vidne blive dømt til fals Maals bøder haver formaaet Proc: Reutz som en Eedsoren og Legitimeret Procurator at modtage hændes forklaring under Eed, haabede derfor at sam/m/e til Actens følge bliver modtaget uden videre indkaldelse eller forelæggelse, og hvad angaaer Proc: Heitmand tvivler om at hun ikke skulle have faaet Varsels tiid nok da er disse forkyndelses Vidner for Rætten nerværende som derpaa kand aflægge sin Eed

Heitmand vedblev endnu som før sin forrige Erindring og Paastand om det af Fogden nu indstuckne Skrift under Malene Ingebricts datters Navn, omend skiøndt hand end med Kals Mændenes Afhiemling nu for Rætten justificerer hændes lovlige Indkaldelse til dette ting, siden Comparentens Paastand har sin Visse Grund i forberørte Lovens art: og sam/m/e Skrift ikke derefter nu herfor Retten er eller bliver bekræftet.

Fogden sagde det hand formeener at all den bekræftelse som her forlanges er opfyldt, da Reutz som en bekiendt reedelig Mand ikke attesterede andet end Sandhed, og altsaa endnu som før paastoed hendes skriftlige Vidnesbyrd for gyldig antagen.

Heitmand sagde og derpaa at hvor meget H/err Fogden end paastaaer at modsparcke den af Comparenten paastaaede Afviisning under paaskud af Procurator Reutzes Reedelighed samt at hand bem/el/te Skrift haver forfattet, saa er dog sam/m/e ikke gieldende eller bør ansees i Conformite med før allegerede Lovens art: at være bekræftet thi inhererede Comparenten endnu som før om bemelte Skriftes tilbageviisning og Overleverelse til Fogden.

Stevne Vidnerne sagde at have for Vidnet som tiente i Schiolds Skibb: og i Synnes forkyndt forelæggelsen for 14 dage siden.

Heitmand i anledning af forberørte forklaring saavelsom hands nest forhen fremførte Momenta paastoed endnu som før Skriftet afviist og til bage leveret, tillige efterdi

1762: 118b

Malene Ingebricts datter som uden for dette ting Lav opholder sig ikke har faaet den fulde Varsel som Loven befaler.

Fogden svarede at det til nu haver været ham gandske ubekiendt at Malene Ingebricts Datter havde forfløttet sin tieniste fra Sandvigen og nu til Schiolds Skibb:, hvorfor hun ikke haver faaet anden eller længere Varsel end som Ved hoved Stevningens forkyndelse og da hun godvillig haver ladet svare hertil dette ting formeener Comparenten at hændes Vidnesbyrd ey kand hindres at blive modtaget.

Eragtet

Da Procurator Heitmand mod det indkom/m/e Skrift fra Vidnet Malene Ingebrictsdatter har protesteret, da i henseende hun er et ordinair Menniske og ey har eedelig lade lyse sit forfald af Svaghed der hindred hænde fra persohnlig at møde forelægges hænde under Lovens fals Maal til næste ting at møde sit Vidnes byrd at aflægge eller i dessen Mangel at fremsænde saadan/n/e som i hændes Svaghed bør modtage hændes forklaring og sam/m/e for Rætten bekræfte.

Fogden producerede et {af} under Hans Flensborgs Navn Comparenten tilsændte skriftlige Indlæg af 14 Junij og da hand Ved sam/m/e forestiller 2de Mænds indkaldelse til Vidner som skal være boende i Skudevigen hvilcke hand vil *meener under Justitiens Navn at faae afhørte men da Comparenten ikke agter for ham disse at indstevne for sit Forum som er Bergens byeting, men lader det paa ham selv ankom/m/e at besørge det agtende tings Vidne her i Rette lagt til forestaaende høsteting til hvilken tiid Fogden altsaa begierede Sagen udsatt.

Proc: Heitmand erindrede at Hans Flensborg maae være bleven til en Stor Mand siden hand har faaet Fogden beqvem/m/et

1762: 119

for sig at i Rette lægge et nu under hands Sc: Hans Flensborgs Navn forfattet og skrevet af en Vinkel Skriver og hands Finkel broder, hvilcket Skrift Comparenten paastoed ikke bør antages i Retten ubelagt af Kongl/ig Maj/este/ts stemplet Papier da forordningen om det stemplede Papiers brug stricte befaler at indlægger og andre brev skaber fra particulaire Persohner bør enten være skreven paa eller belagt med behørig stemplet Papier, paastoed derfor at Fogden af Retten bliver paalagt benevnte Hans Flensborgs nu fremlagde Indlæg med behørig Stemplet Papier at annectere uden videre for des angaaende Skriftet i sig selv med Repliqve pro merito at begiegne hvilken Comparenten til beleylig tiid forbeholdt sig

Fogden for at standse Proc: Heitmand i hands paastaaede betalte Pænge 6 s: til behøvende Stemplet papier. sam/m/e Indlæg er saa lydende.

Procurator Heitmand i Rette lagde derpaa den anklagede Knud Pedersens Contra Stevning i denne Sag af 30 april sistleeden lovlig for vedkom/m/ende forkyndt sam/m/e dag, hvilcken forkyndelse Comparenten begierede nerværende Kals Mænd Tosten Einersen Holmen og Jens Johannesen Heien nu eedelig for Rætten maatte afhiemle efter deres Paaskrift.

Bemelte Stevne Vidner afhiemlede Stevne Maaletz forkyndelse lige efter paateigningens Udviis som paa bem/el/te Stevning fantes anført

Den indstevnte Hans Flensborg efter 3de ganges Paaraab mødte ikke.

Proc: Heitmand begierede indstevnte paagieldende Hans Flensborg forelagt at møde til næste Rætt.

Fogden var eenig med Sagens Udsettelse til næste Rætt da hand og Reserveret sig nermere Svar til Proc: Heitmands i Rette lagde Contra Stevning.

Eragtet

Den lovlig indstevnte og ey mødende Hans Hansen Flensborg forelægges Lavdag til næste ting

Publiceret

Stephen Halsteensens Odels Lysning til det Jordebrug i Gaarden Øfre Selvigen som nu beboes af itzige Ejere Mons Øfre Selvigen dat: 21 april 1762

1762: 119b

D/en 19de ejusdem blev Rætten med sam/m/e Laug Rætt satt

Og blev udi Justitz Sagen Contra Joen Nielsen af Rætten følgende

Dom afsagt!

Da den indstevnte Jon Nielsen frivillig har tilstaaet i druckenskab og ved Uagtsomhed at have foraarsaget at der udi noget Eene eller bracke paa hands loft liggende er kom/m/et Ild udi, hvorved saavel hands Naboer, som Hustrue, da de saae det lysede paa Loftet, geraaded i Angest og frøgt at det skulle gribe Videre om sig, løbe til Huuset for at slucke den, men forefandt dørren tillugt De afhørte og fremlagde Vidner og Vidnesbyrd og er eenstem/m/ig, at sam/m/e hendelse er skeed Paaske Aften, da hands Hustrue og tieniste Pige efter foregaaende Skields Ord var udviist af Huuset, og dørren tillugt, da i hvorvel det efter Actors Sigtelse og Paastand ansees at være med Overlæg og forsætt af ham øvet, kand Rætten dog ey skiønne end det heller i druckenskab og uforsigtighed er skeed, da hand ellers om hand vilde stucket huuset i brand ikke havde indelugt sig eene i Huuset eller selv dempet Ilden, hvilcket Vidnerne da de kom ind i Huuset i Kiøckenet og paa loftet erfarede, saa der saaes nogen lue Ild, men de efterliggende Eene Naaler bleve med et par haand fuld Vand som der paa blev sqvettet aldeelis slugt Hvad sig den indstevntes Uforliigelse og ilde Medhandling med hands Hustrue angaaer, da har den indstevnte ey sam/m/e benegtet, ligesom hands Hustrue, skiønt hun for Rætten nu ey har klaget derover, fragaaet at det jo mod hænde er øvet af ham i hands druckenskab, som hun for de 2de først førte Vidner har beklaget

1762: 120

deels da hun blev slaget nogle dage tilforn af sin Mand og deraf fick et blaadt Øye, deels da hun blev udviist af Huuset, hvilcket og med den fremlagde Præstes Attest er overeensstem/m/ende at hand paa en uChristelig og tyrannisch Maade med Hug og slag har behandlet sin hustrue, hvorom hand af Præsten er tiltalt og advaret men ey rettet sig.

I den henseende og efter Sagens forefundne beskaffenhed kiendes og døm/m/es af Dom/m/eren og Meddoms Mænd hermed for Rætt, at da den indstevnte Joen Nielsen deels i Fylderie har viist sig rasende og vreedladen imod sin hustrue og hende udelugt fra sit Huus, deels og den omvudne tiid silde paa Paaske Aften enten af disperation eller Uforsigtighed foraarsaget at Ild udi de brende Materier og Eene qvister er antent eller entstaaet, hvorved ey allene hands eget som andre Naboers Huuse og tilhørende Ejen deele kunde geraadet til Skade, bør hand for saadant sit ugudelige levnet og Opførsel mod sin Hustrue, samt uforsigtige Omgang med Lys og Varme i følge Lov og Kongl/ig Forordning af 18 Decbr: 1751 straffes med Arbeyde i Bergens Fæstning i 3de Aar ham til Rettelse og forbedring og andre lige sindede til Afskye. Hvilcken Dom 15 dage efter dens lovlige forkyndelse bør efterkom/m/es under Adferd efter Loven.

Den indstevnte Jon Nielsen blev tilspurt om hand vilde acqviescere med denne Dom eller appellere den til Over Rætten, hvor paa den indstevnte med Defensor sagde at de vilde appellere, til den Ende skal saa vel Actor som Defensor faae Acterne beskreven

1. Aflyst Johannes Johannesens udgivne Pante Obligation paa Capital 48 rdr: til Rasmus Nielsen Myhrdahl dat: 27 Nov: 1760

2. Jan Nielsens udgivne Pante Obligation til Eijner Monsen Rivenes og Ole Johannesen Sundland paa 120 rdr dat: 11 Junij 1762 vid: fo: 295

3. Knud Jensen i Sandvigens Skiøde til Berthe Rasmus datter paa et huus og noget boehave attesteret af Notario Publico Doctor Geelmeyden dat: 17de aug: 1761.

1762: 120b

Johannes Gregoriusen Indre Arnes Afbigt for usøm/m/elig talte Ord mod Aad Iversen og hands hustrue dat: 18 Junij 1762 vid: fol: 296

Og som fleere Sager ey fremkom for Rætten blev den fremlagde Restance attesteret beløbende 481 rdr 1 mrk 15 s.

Aastæds Sag!

1762 d/en 13 Julij indfandt jeg mig efter foregaaende Stevnings Udstædelse og derpaa teignede beram/m/else paa Gaarden Ladefiord beliggende i Schiolds Skibbreede og Nordhorlehns Fogderie som er Seminario Friderici allernaadigst beneficeret for sam/m/estæds at holde i følge den under dato 10de Maij sistleeden udstædde Stevning en lovlig Markegangs og Aastæds forrettning imellem Citanterne Johannes og Rasmus Ladefiords paa boende Gaard og hosliggende Gaard Kiøchelvigs angrænsende Ejendeele alt efter Stevne Maaletz videre formeld som Citanternes Fuldmægtig Procurator Brose i Rette lagde lyder med sin Paateigning om beram/m/elsen og detz forkyndelse saaleedis

Lige leedis blev og fremlagt den under 22de Maij sistleeden af Deres Kongl/ig Maj/este/ts Foged skriftlige Opnevnelse til de 6 Grandsknings og Laug Rættes Mænd, Sc: Michel Michelsen Ham/m/ersland og Ole ibidem, Peder Monsen Hope, Jens Hansen Aadland, Gabriel Aamundsen Nyegaard og Niels Nielsen Yttre Biørcheland som alle tillige med Skibbreedes Lehns Mand Jan Tveteraas mødte.

Paa Ejeren til Kiøchelvig og underliggende Gaarder som under Stevningen er indbefattet fremstillede sig under denne Forrettning Ludolf Witte til underdanigst følge af den af Hans Excellence H/err Stiftsbefalings Mand von Cicignons udgivne Resolution og bevilning under 9de hujus hvilken hand udi Rætten presenterede til Actens følge. Og derefter declarerede at det aldrig er eller har været hands minste intention at nogen Tvist eller trætte skulle opkom/m/e imellem de klagende og hands Opsiddere, hvorfore

1762: 121

hand ønskede at Ladefiords Opsiddere i anledning af det udtagne og forkynte Stevne Maals Indhold vilde inden denne Respective Rætt tydelig aabenbare af hvem de udi denne tilfelde er skeet Fornermelse, da hand og paa sin Siide vilde søge det under en venlig foreening Remideret, og det derefter kunde blive som tilforn at Jordernes Creatuure kunde gaae horn mod Horn og Kløv mod Kløv, men langt fra at hand vilde betage Loddefiords Opsiddere minste Rætt at de hellere lovlig bør være Lodtagne efter deres Jordskylds Settning der efter Matriculen skal skylde udi Landskyld 2 Løber Smør 2 Faar og 1 huud, Reduceret til 3 Løber Smør, derimod Gaarden Kiøchelvig med underliggende Nyegaard 1 Løb Smør 1 huud, Olsvig 2 p/un/d Smør Schaalevig Nesset 1 p/un/d Smør og Gieringsvig 12 Mark Smør til sam/m/en 2 Løber 2 p/un/d. Og naar saa var skeet Vilde hand deraf tage sine Messures.

Procurator Brose mødte saavel for Seminario forstander Sing/neu/r John Mariager som for Citanterne og meente at det under Forrettningen og ved Vidnernes Udsagn og Anviisning bæst vilde findes hvilcken af Parterne der er fornermet, og hvor stor deel af dem nu bruges, saa vel som hvad en hver bør have, hvorfor Comparenten paastoed Forrettningens fremgang efter Stevne Maalet

Ludolf Witte Vilde føre Rætten til Erindring at næst Referere sig til sit forrige at der skal være fleere Grændse skieldende Gaarder saasom Biøndahl og Hetlevig der paa Søndre Siide skal have fellis beite med Loddefiord hvilcke hand formeente og ligeleedis burde været indkalte for Skyldsættningens Skyld og den lighed der burde skee naar en ordentlig Marke skields Forrettning skal passere, i hvilcken Anleedning hand overloed det til den Respective Rættes decision om ikke saadant forinden maae effectueres

Procurator Brose svarede at Citanterne har holdt ufornøden at indkalde de 2de benevnte Gaarders Opsiddere siden de ey nu mod dem haver nogen Sag eller den eene eller anden af dem har noget paa hinanden at klage hand formodede i den henseende at Sing/neu/r Witthes der om tilførte findes uden føye, ikke dismindre ere disse Gaarders Opsiddere nu tilstæde og kand svare til Sagen om de agter noget fornøden.

Witt paa Sing/neu/r Thodes Veigne falt i største forundring over at Sing/neu/r Brose som en bekient Jurist ikke ville modtage Lovens Formalia hvor til hand tencker at have ligesaa megen føye at paastaae som hand at Contradicere, allerhelst da det

1762: 121b

allereede synes at være beviist at de af Witte forhen ommelte 2de Gaarder Biøndahl og Hetlevig ligger til fellis UdMarck med Gaarden Ladefior hvorefter disse under Jordeskylden burde incorporeres og sam/m/enføyes for at erfare hvorvidt benevnte Gaard Loddefiords Opsidderes Norlig Part kand sættes i Lighed mod det Sydlige og i Øvrigt Refereret sig til hvad som i denne tilfelde herom er bleven erindret.

Brose som ikke Var for at opholde Rætten og opfylde Protocollen med unøttige Vidløftigheder vedblev allene sit forrige hvorefter hand haabede at intet denne Sag uVedkom/m/ende deri indmenges.

Witte derimod formeenede at hands tilførte var grundet paa Lov og derfor udbad sig Rættens Kiendelse

De benevnte Gaarders Opsiddere Var tilstæde som vedtoeg lige saa fuldt som de vare stevnte at tage til Gienmæhle, sagde at de paa det sydlige Merke som grændser med deres Gaarder til Ladefiord ey havde nogen dispute, og altsaa var tilstæde for at i agt tage Deres Rætt.

De under stevne Maal indkaldte Vidner Salemon Hetlevig, Siri Peder Myhrens hustrue og Ingebor Henrichs datter mødte, og alle efter behørig formaning efter giorde AnViisning paa Stæderne sagde at vilde under Eed udsiige sin Sandhed om hvad enhver har hørt af sine forfædre og andre angaaende Merkerne imellem Loddefiord og Gaarden Kiøchelvig med under liggende Pladtzer, Hvorefter

1ste Vidne Salemon Hetlevig sagde at være 60 Aar gam/m/el, har hørt af en gam/m/el Mand Halver Jonsen Biøndahl som nu er død at hand havde været med at gaae Marke gang imellem Loddefiords og Kiøchelvigs Ejendeele paa den Nordlige Siide, og sagde til bemelte Vidner meer end engang at Merket imellem Laddefiord og Kiøchelvig skulle gaae af Gravdahls Stien som er et Skar øverst i fieldet og gaae ned ad tvers over Tiøne hauen hvor nu Nyehammers Pladtzes

1762: 122

Huuser er staaende, derfra over tiønen lige til Krabbedahlen hvor der laae et Jordfast berg Nov, der i fra op i store Grøntuen, hvor Rætten paa øverste høyde fandt 3de steene tæt liggende ved hinanden, derfra gick Merket i Sydvest til Orje becken hvor en stor steen Vesten paa bem/el/te beck var liggende, men om Merkerne paa den søndre Side af Ladefiord har Vidnet ey hørt noget, ey heller veed at derom nogen trette har været, hvilcket hand efter at anviisning af ham paa Merkerne var skeed under sin Eed bekræftede at forholde sig rigtig.

2. Siri Peder Myhrens Hustrue sagde at være 54 aar sagde af sin Fader Ole Nielsen Hetlevig at have hørt at merkerne imellem begge Gaarder Laddefior og Kiøchelvig at strecke sig ligesom forrige Vidne forklaret haver uden mindste forandring. da dette Vidne efter giorde Anviisning derpaa aflagde sin Eed at sam/m/e saaleedis forholt sig

3de Vidne Ingebor Henrichsdatter g/amme/l 54 aar sagde af sine Forældre Hendrich og Ingebor Knudsdatter at have hørt de sam/m/e Merker skulle Være som forrige Vidne forklaret haver uden minste forandring, hvorpaa Vidnet og aflagde sin Eed.

Rætten som var ved alle de omprovede og anviiste Merker befandt at bemelte Merker befandtes i lige Streckning.

Det 4de Vidne Arne Olsen Drotningvig sagde at være 54 aar gam/m/el, har været hos sine forældre boende paa Laddefiord i 24 aar, og hørt af sine forældre i alt det sam/m/e om Merkerne som forrige Vidne forklaret haver uden ringeste forandring hvilcket hand under sin Eed bekræftede.

Witte havde ikke at tilspørge Vidnerne om, men holdt det gandske ufornøden, saasom deres aflagde Udsagn var grundet paa gam/m/el Snack som Tiid efter anden i borgestue møder imellem børn og forældre, allerhelst da der paa ingen af Siiderne i henseende fornem/m/elig \af/ Seminario Fridericiano Ejere nogen Markeskiels Forrettning eller andet autentiqve document er foreviist, saa kunde hand ikke troe eller forestille sig at den/n/e Respective Rætt vilde see dem harmoneret med saadan/n/e Vidner, som Loven udi adskillige slags tilfelde taler om, og uden at bemøye den Respective Dom/m/er her pagina at lade anføre, og under saadan Grund

1762: 122b

synes Comparenten at falde i saa megen forundring over at de denne Gaard Loddefiords Beneficiarii forpagtere og nu virkelige Opsiddere og bøxelMænd ikke havde i agttaget det de nu paastaar, thi hand forsickrer at det ventelig ikke skulle troes at nogen havde ladet sig overtale eller oversnacke at taale en virkelig Urætt naar det ellers kunde beviises langt mindre fordraget det udi meere end dobbelte Lovs hævds tiider, uden at kiere paa det, da det dog findes ellers natuurligt at hver ærlig retskaffen og troe Skatte bonde der udsaaer sin Sveed til sit daglige brød og Kongl/ige Skatters Erhvervelse, maae have lige Jevnet med hverandre, og bære lige byrde hvorover hand som før ermelt, Vedtoeg sit forrige, men derimod forhaabede at Rætten ikke Reflecterede paa nogen af disse Vidners Udsagn saa løselig efter gam/m/el Snack, men allene ønskede som forbemelt freed og Stilhed imellem alle Vedkom/m/ende. og ellers for det øvrige ville forvente at Rætten ikke pleyer denne forrettning med anden Omgang end vedkom/m/ende Opsiddere kand være tient med.

Procurator Brose begierede at Rætten behageligst vilde tilspørge enhver af de indstevnte hvor mange Creatuure af hver sort en hver af dem for Nerværende tiid holder

Forpagtersken Kari Olsdatter, sagde at holde og føde 18 Kiør 1 Oxe 1 hæst 6 faar, Michel Schaalevig sagde at føde 12 Kiør 6 faar og 6 Gieder, Ole Olsvig sagde at føde 12 Kiør Hans Gieringen sagde at føde 10 Kiør 1 hæst, Sieur Larsen Platzen sagde at føde 13 Kiør 1 Oxe 1 hæst, 6 faar 9 Gieder, ligeleedis blev begge Opsidderne paa Gaarden Loddefiord tilspurdt hvad enhver af dem kand føde hvortil de svarede hver at føde 11 Kiør 1 hæst, og Rasmus desuden 8 faar og 6 Gieder.

1762: 123

Rætten som efter Vidnernes Anviisning udi Parternes Nerværelse eftersaae de omprovede Merker, erfarede at sam/m/e i lige streckning nemlig fra Gravdahls Stien streckede sig i en Nord Ost og liige til og igien/n/em Tiønhauen hvor nu den saa kaldede Nyegaards bøemarck og opbygde Huuser befindes derfra i lige streckning til Krabbedahlen hvor en berg Nob fantes derfra op øverst paa Grønhauen hvor 3de Steene laae ved hinanden nemlig 1 Midt udi og de 2de andre paa hver side, som blev optagne og opreyste og af Rætten blev skiønnet at være rette Merkesteene aller helst der paa bem/el/te Grønne haug ey fandtes fleere eller andre Steene men til Merkesteene har været der til bragte, fra sam/m/e 3de Steene stragte Merket sig en SydVest til Ørje becken hvor der laae en Meget stor Steen som var det yderste Merke paa den Siide, saavidt Rætten fra Grønne haugen kunde see om alle siider befandtes UdMarken paa den Siide fra Merkerne sør til Laddefiorden at være ringe og med Løng smaatt begroed, og aldeelis ey med nogen slags Skov begroet, saa Rætten ey andet kunde skiøn/n/e end jo Ladefiord behøvet all den UdMarck som forbemelte Merker indbefatter, og at UdMarken til Kiøchelvig og underliggende Pladtzer Var bedre af bonite og GræsMark.

Procurator Brose sagde dette at som Rætten Ved begrandskning har funden de gamle Merker, det og des foruden af Vedkom/m/endes egen Forklaring er klart at de indstevnte holde 3de gange saa mange Creatuure som Ladefiord, endskiøndt den siste allene er skyld satt for meere end alle de omliggende Gaarde hvis Opsiddere her er indstevnte ere skyld satte for, Ladefiordens UdMarck i hvilcken den af de andre i alt for lang tiid er fornermet findes meeget slett i ligning mod Kiøchelvigs og under liggende Gaarders UdMarck, saa fandt Comparenten sig beføyet til følgende Paastand. 1mo at Ladefiorden ved dom maatte bekræftes den UdMarck som de af Rætten befundne Merker udviiser, for det 2det At der paalægges Vedkom/m/ende enhver efter deres paaboende Gaarders Størelse at i stand sætte det Gierde som behøves til Skil Rum imellem Kiøchelvigs med under liggende Gaarders og Ladefiords Ejendom, 3tio At de samtlige Indstevnte en for alle og alle for een tilfindes at betale dem foraarsagede Markegangs bekostning skadesløs.

Witte Vilde i Relation af sit forrige ansee Rætten saa eftertæncksom at de ikke ville skiønne

1762: 123b

allene paa løse fundamenter og langt mindre paa det som endnu aldrig under denne forrettning er passeret, thi lod være at der paa en blott hau laae nogle løse Steene som nu skal beteignes med et hoved Merke udgiør ikke til følge de øvrige der ikkun allene forestilles at være men langt fra ikke ere, hvorover lige saa lidet som det første forefundne Stæd Krabbedahl gav noget Teign tilkiende hvor ved der kunde udspøres at nogen Marcke eller Skiels Forrettning er bleven holdet, saa lidet holder hand troelig det øvrige forinden det nermere kand blive legitimeret, altsaa henloed hand sin Principals tarv saaleedis til lovlig Overveyelse at intet af hands og de som for hannem sam/m/e Ejendom har havt i roelig Possession deels over 3 deels meer end 2 roelige hævds tiider maatte beskiermes med Lovens Allernaadigste beneficio, ligesom hand og vilde formeene at naar det endelig skulle skride til en virkelig UdMarcks Forrettning hvorefter Gierder følgelig Loven skulle indrettes, enhvers Opsidders UdMarck i Proportion af hands Jords skyld sættning maatte blive paalagt efter Udgrandskningen at oprette, hvilken Proposition hand vil vente den Respective Rætt biefalder, og i vidrig fall maatte Reservere sig alle lovlige Forbeholdenheder for sin Principal og under liggende Gaarders Leylændinger, pro Resto Vilde hand ikke incom/m/odere Rætten denne sinde med meere forinden en afvartende Eragtning.

Brose vedblev sin Paastand som hand formeente at være grundet paa det som lov og billighed udfordrer, som Rætten Ved den Skiøn selv har forefunden og som lov faste Vidner har udsagt

Witte Referered sig til sit forrige og udbad sig Rættens Eragtning og forventede at hands Principal eller Leylændinger ikke med nogen slags bekostning ved denne forrettning maatte blive besværet.

Brose Vedblev sit forrige.

Sagen optages til Doms

som saaleedis af Dom/m/er og Meddoms Mænd blev

afsagt og dømt.

1762: 124

Da de afhørte Vidner efter Anviisning paa et hvert Stæd enstem/m/ig har forklaret af deres forfædre at have hørt at Merkerne imellem Gaarden Ladefiord og Kiøchelvig skal gaae fra Gravdahls Stien ned over Tiøne hauen over Tiøne Vandet til Krabbedahls field eller Nov derfra i lige streckning til Grønhauen hvor de 3de Merkesteene befandtes som blev reyste og rettede, der fra igien til Ørje becken ved den store derved liggende Steen, som Rætten ansaae at have været og fremdeelis bør blive lovlige og uforanderlige Merker og Grændse Skiel imellem benevnte Gaarder, det og erfares at Gaarden Ladefiord som ingen herlighed haver og høyere i Skyld har hidindtil ey havt meer til Græsning udi UdMarcken end 1/3 part Creatuure imod at Gaarden Kiøchelvig med Rødnings Pladtz Nygaard og underliggende Gaarde Olsvig Gieringen <og> Schaalevig alle mindre af Skyld har havt 2/3 parter Creatuure i sam/m/e hidindtil brugte fellis UdMark altsaa da Citanterne har været nødsaget at see sin Gaards tilliggende UdMarck Concerveret for angrænsende Gaarders alt for store fornermelse og allt for mange Creatuurers Indbringelse hvor \ved/ de har lidt Skade og forlanget Skifte og Skields Merke efter lov, kiendes og døm/m/es her med for Rætt, at for eftertiiden bør de oven melte Gaarde Ved lovligt Gierde Være hvad Udmarken angaaer separerede og adskilte, da Gierdet som imellem benevnte Gaarder op sættes skal efter ovenstaaende Merker rettes og med fellis Arbeyde og bekostning opføres alt i proposition af en hver Gaards Skyldsættning saasnart den eene den anden efter Aaretz tiid derom advarer og tilsiiger, ligesom og bem/el/te Gaarders Ejere og Opsiddere imidlertiid og forinden Gierdet opsettes med all fliid forekom/m/er at deres Creatuure over de andførte Merker ey giør hinanden nogen fornermelse. Og som denne Grandsknings og Merkeskields forrettning bliver saa vel for Citanterne som de indstevnte til Efterrettning og efterlevelse paa begge Siider bør de og Concurrere til dessens Omkostninger og sam/m/e hver for en halve part at fornøye og betale efter den derover giørende bereigning som med Rættens Gebyhr beløber 11 - 3 - 12 hvoraf Sing/neu/r Søren Thode paa egne og sine Leylændingers Veigne betaler til Citanterne 5 – 4 – 14 s: som alt \15 dage/ efter den/n/e doms lovlige forkyndelse bør

1762: 124b

efterkom/m/es samt Gierdet naar Citanterne derpaa æsker opsættes paa en beqvem Aaretz tiid efter Medfart efter Loven. Skulde nogen af Parterne blive sindet for høyere Rætt at appellere bør de i vedkom/m/endes lovlige tilkaldelse over Merkernes og Stædetz Streckning og situation paa egen bekostning besørge et Accurat Chart forferdiget, til at annecteres Ved denne forrettning

Odels Sag!

1762 d/en 16de Julij indfandt jeg mig efter foregaaende Stevnings Udtagelse og den derpaa beram/m/ede tiid til Sagens Foretagelse indstevnt af Velædle H/er/r Doctor Juris og Raad Mand Jochum Christian Geelmeyden Contra \Mad:/ Kirstine Cathrine S/a/l/ig/ H/er/r Inspecteur Wilhem Geelmeydens Encke paa Aastæden Heldahl i Schiolds Skibbreede og Nordhorlehns Fogderie, hvor da tillige efter deres Kongl/ig Maj/este/ts Foged Welædle Oluf Lund Bildsøes Opnevnelse mødte efterfølgende Laug Rættes og Med doms Mænd Sc: 1. Niels Ellingsen Rodland, \2. Niels Grimen/ 3. Lars og 4. Mons Torsen \Haucheland 5. Sieur/ Lysevold, 6. Lars Torgiersen Kierke Bircheland 7. Ole Nielsen Øfre Dyngeland og \8./ Niels Nielsen Nedre Dyngeland. alt efter den derom af Citanten under dato 25 Maij sistleeden giorde Reqvisition og den af bem/el/te H/err Foged under 28 Junij a: ej: derpaa teignede Opnevnelse som Citanten produceret og er saa leedis lydende.

Og efter at Rætten saaleedis den Rætte tiid var satt, mødte Citanten H/err Doctor Geelmeyden som i Rettelagde det til denne Sags afhandling under 14 Dec: sist leeden Aar udferdigede Stevnemaal, som saavel for indstevnte Mad: Christine Catharine S/a/l/ig/ H/err Inspecteur Willum Geelmeydens som for hændes Laværge H/err Raadstue Skriver Hans Geelmeyden Lovformelig ved den Constituerede Notarium Publicum i Bergen med Vidne har Været forkyndt, alt efter de paa Stevningen fore findende Notarial Attestationer detz angaaende, som ey mindre i denne end alle andre Sager haver Fidem publicam.

1762: 125

bem/el/te Stevning med benevnte paateignede Notarial Attestation er Ord til andet af følgende Formeld

Procurator Ole Brose mødte og anviiste hans Excellences Høy Welbaarne H/er/r Stifts befalings Mand von Cicignons Høye Resolution af 17 Nov: 1758 teignet paa H/er/r Doctor Geelmeydens Ansøgning af sam/m/e dato og publiceret for Bergens byetings Rætt d/en 6 aug: 1759 hvorved Comparenten efter aflagd Eed er Constitueret til at forrette udi Bergen alle de Notarial Forrettninger som ere velbem/el/te H/err Doctoren saaleedis anrørende at de af ham selv ey kand fuldføres, denne Constitution bad Comparenten med den høyst ærede Dom/m/ers paateigning sig tilbage leveret

Hvornæst Citanten H/err Doctor Geelmeyden i henseende til Lovens bydende at Løsnings Pengerne for Rætten skal synes og tilbydes frem lagde paa bordet til Rættens Eftersiun og vedkommendes Modtagelse udi Danske Courant Ducater den Summa 200 rdr, der er den paastevnte Gaards Heldahls med dens tilliggendes rette værdie, som den i brevene er sadt og solt for, og hvorfor hand nu i følge Stevnemaal paastaar formedelst kraft af Dom her paa Aastædet sam/m/e Gaard til sig som nermere Odels berettiget dertil end de indstevnte lederet og leveret efter Lovens Forskrift.

Procurator Brose mødte først for indstevnte Mad: Geelmeyden og fremlagde hændes egenhændig underskrevne Indlæg af dags dato hvor til hand sig i alt Refererede: Dernæst frem lagde Comparenten et Indlæg af sam/m/e dato fra Mad: Geelmeydens broder og nu værende Laværge Welædle og Welbyrdige H/er/r Cancellie Raad Ferdinand Anthon de Fine Ved hvilcket vedtages og bekræftes paa Lov fornøden Maade alt hvad velbemelte Encke udi fornevnte Indlæg har svaret og forestillet bemelte 2de Indlægge blev for Rætten oplæst og er saa lydende.

Citanten udbad sig af Rætten at den indstevntes her mødende FuldMægtig Proc: Brose maatte tilspørges om hand paa sin Principalindes Veigne de her anbudne og paa bordet fremviiste Løsningspænge for Gaarden vilde modtage.

Proc: Brose Refereret sig til Mad: Geelmeydens ind givne hvoraf den høystærede Ræt behageligst

1762: 125b

erfarer at hun hvercken vil eller kand vilde modtage de nu anbudne Løsnings Pænge eller derfor levere den af Citanten som nermere Odelsberettiget æskede Gaard.

Citanten maatte forundre sig over at den indstevnte nu Vil beraabe sig paa at have soldt den paastevnte Gaard hvormed hun ey før hverken til hands udstyrede Notarial beskickelse eller StevneMaalet ved dets Forkyndelse /: som er skeet 2de gange :/ iminste maade har udladt sig haabende derfor at sam/m/e hændes Udflugt som vel med Lov formeligt Skiøde burde være belagt ey vil kom/m/e i minste Reflexion efterdi af Nordhorlehns Skiøde Protocoll best kand beViises at ey noget Skiøde fra den indstevnte enten til hændes Laværge H/err Raadstue Skriveren eller andre paa ditto Gaard {at} have været publiceret hvilcket siste dog efter Lovens reene forskrift burde have været i fald det nu foregivne Kiøb skulle have existeret for ellers dismeere Complet i alle henseender at Legitimere sit SøgeMaal frem lagde Comparenten sit skriftlige forsætt af Dags dato saaleedis meldende tillige med 5 bie Lager signerede Lit: A. B C: D: et E. hvor af dog de 2de siste ikkun anviises til Confrontation med de deraf i Indlægget indragne Copier, og forlangtes med Rættens paateigning tilbage leverte, hvortil hand sig i et og alt Refereret indladende Sagen under all lovlig forbeholdenhed til denne meget ærede Rættes forventende Lov medholdelige Dom.

Citanten til sluttning toeg da de paa bordet liggende Løsnings Pænge som vedkom/m/ende ey vilde modtage, indtil Videre udi sin forVaring, hvor de efter Dom er gaaet staar parat til Udtælgelse.

Procurator Brose Refereret sig til det indgivne og forhen tilførte.

1762: 126

Hvorefter udi Sagen af Dom/m/er og Meddoms Mænd følgende

Dom blev afsagt.

Da den indstevnte Mad/a/me Christine Catharine S/a/l/ig/ H/err Told Inspecteur Willum Geelmeydens Encke, som tillige med sin da værende Laværge H/er/r Raadstue Skriver Hans Geelmeyden har faaet lovlig Varsel at møde Citanten H/er/r Doctor og Raad Mand Joachim Christian Geelmeyden for denne Rætt at modtage de Løsnings Pænge, som Gaarden Heldahl har været taxeret for, men ey hverken efter giorde Notarial beskickelse ved Stevningens Forkyndelse, eller nu Sagen faldt i Rætte, dertil i Mindelighed har Vildet beqvæm/m/e sig, desuden siden Citanten, saavel efter den indstevntes egen tilstaaelse, som og udisputeerlige Rætt er en Sønn af ælste Sønn H/er/r Consistorial Raad H/er/r Gert Geelmeyden, som i rette tiid, saa vel paa Auctionen efter sin Fader afdøde Cancellie Raad Knud Geelmeyden d/en 18 febr: 1751, har Reserveret sin Odels Rætt, som og ved lovlig indrettet Odels og pænge Mangels Lysning af 11 aug: sam/m/e Aar inden Værnetinget har ladet <sam/m/e> publicere, at iblandt andre sin afdøde Faders Gaarder, agtet hand at indløse denne nu paasøgte Gaard *Gaard Heldahl i Schiolds Skibbreede og Nordhorlehns Fogderie beliggende, hvilken sin Indløsnings Rett hand til Citanten sin Sønn Velbemelte H/er/r Doctor og RaadMand Geelmeyden har overladt og afstaaet sist leeden Aar d/en 10de Aug: 1761, kand den indstevnte Mad/a/me Geelmeydens Undskyldning, at have soldt bemelte Gaard til sin Laværge H/er/r Raad Stue skriver Gelmeyden, ey betage den indstevnte, som træder i sin Fader H/err Consistorial Raad Geelmeydens Stæd, den Rætt, som ham efter Lov og forordning, og som ælste Sønns Sønn efter sin Farfader tilkom/m/er, mindre frietage hænde fra den feyltagelse /: i fald hændes foregivende end Var blevet Ved udstæd Skiøde Legitimeret, eller for Rætten publiceret, hvilcket ey er skeet :/ at det jo Var hændes Pligt efter Lov, naar hun blev sindet at bortsælge bem/el/te Jord, da først og fremst at lovbyde sam/m/e, til ælste <Sønn og> Odelsbaarne og hands Descendenter, siden hand ved alle Leyligheder og i følge Lov har lyst sin Odel og er til Indløsningen den nermeste Odels berettigede, men da som melt saadan Opbydelse ey er skeed og Tvivl existerer at den

1762: 126b

indstevntes forebringende, da hverken tiid naar, eller sum for hvormeeget Gaarden skulle være afstaaet nevnes, hensigter til at opholde Citantens Rætt til den paasøgte Odels Vindelse.

Thi Kiendes og døm/m/es efter Sagens forefundne Omstændigheder og de frem lagde beviiser af os samtlige her med for Rætt, at siden den indstevnte tillige med sin nye antagne Laværge H/er/r Cancellie Raad de Fine udi Indlæg har tilstaaet, at have taget den paasøgte Gaard Heldahl i Skiftet efter sin afdøde Mand Inspecteur Geelmeyden for den af vedkom/m/ende Rættens betientere paasatte taxt og vurdering, og sam/m/e igien til forrige Laværge Raastue Skriveren soldt, som efter de 2de passerede forrettninger af datis 23 Jan: 1751 og 4de febr: 1758 er den summa 200 rdr, bør bem/el/te Gaard Heldahl af skyld som forbemelt med all under og tilliggende Herlighed til Odel efter Lov lederes og tilhøre Citanten H/er/r Doctor Geelmeyden for den sam/m/e lovlige og upaatalte taxations, og inden Rætten anbudne Løsnings summa 200 rdr, som Citanten til den indstevnte med Laværge eller Vedkom/m/ende erlægger, imod deres derpaa givne lovlige Skiøde, eller nøyagtig givne beviis, hvorved Citanten kand see sig betrygget og Gaarden til Ejendom og brug tiltrædes.

Denne Sags bekostninger indbereignet Rættens Gebyhr beløbende 10 rdr, betales i alt med 15 rdr, som alt 15 dage efter denne Doms lovlige Forkyndelse bør efterkom/m/es og udreedes under Medfart efter Loven

Besigtelses Forrettning!

1762 d/en 26 aug: indfandt jeg Sorenskriver Johan Garmann mig paa Præste Gaarden Manger beliggende i Nordhorlehns Fogderie og Radøe Skibbreede for sammestæds i følge Sogne Præsten H/er/r Wilhelm Frimans skriftlige Reqvisition under 29 Julij, og de-

1762: 127

res Excellence Høy Welbaarne H/er/r Stifts befalings Mand Ulrich Friderich von Cicignons paateignede Resolution under 11te hujus at holde en lovlig taxations og Siuns Forrettning over de af Welbemelte Sogne Præsten Welærværdige H/er/r Frimann nye opbygte Præstegaards Huuse, i stæden for de Huuser, som Ved den i Aaret 1759 uløckelige overgangne Ildebrand blev lagde udi Aske, og hvorover under dato 15 Junij sam/m/e Aar blev holdet Forrettning til Overslag og bereigning hvad sam/m/e skulle koste for saavidt de Almuens vedhørende Huuser var angaaende, hvilcken Forrettning med den af Deres Excellence Høy Welbaarne H/er/r Stifts befalings Mandens paateignede Approbation under 25 Julij 1759 blev fremlagt til Følge og Efterrettning ved denne Forrettning som nu holdes;

Ved denne Forrettnings holdelse indfandt sig Deres Kongl/ig Maj/este/ts Foged Welædle Oluf Lund Bildsøe, som tilkiendegav til denne Forrettnings Fuldførelse ey allene at have opnevnt følgende 6 kyndige og uvillige taxations og Vurderings Mænd af Arne og Mielde Skibbreede, som har bivaanet forrige holdte Forrettning Sc: Læhns Mand Johannes Ascheland, Ole Olsen Ascheland, Mons Øfste Mielde, Jens Waatle Ole Sognstad og Helje Tuenes som og mødte, men end og Ved sine udstædde ordre til de 2de Lehns Mænd Baste Tvedten og Knud Olsvold ladet indkalde nogle af et hvert Sogns Almues Mænd for at bivaane og paasee denne Forrettning og paa egne og Sognetz Veigne at erindre og tilføre lade hvis de fornøden agtet, alt til Forrettningens lovlige behandling.

Af bemelte Sogne Mænd mødte af Herløe Sogn Niels Fromreide, Ole Schurtvedt, Mons Heggernes og Ole Iden af Mangers Sogn Johannes Boge, Thomas Børcheland, Ole Halvorsen Øfre Manger, Niels Biørcheland Anders Biørcheland, Mons Sæbdahl, Lars Nore Solen Hans Daland, Johannes Herland, Hans Tvedt, Niels Boge Johannes Tvedten, Knud Herland, Michel Tvedten, Anders Sættre, Mathies Herland, af Sæbøe Sogn Lehns Mand Knud Olsvold, Niels Søre Wetaas, Ole ibidem Anders Søre Haucheland, Johannes Nore Wetaas Lasse Nore Haucheland, Erich Storeim, Niels Storeim

1762: 127b

Ole Nore Tiore, Elling Soleim, Rasmus ibidem, Knud Indre Sæbøe, Mons Yttre Sæbøe, Jacob ibidem Lars Olsvold Stephen ibid:, Johannes Tolles, Niels Lunde Ole Woxtaule, Peter Ascheland, Ole Namtvedt, Johannes Qvidsteen, Mons Namtvedt, Johannes Maraas Af Bøe Sogn Hans Willang, Ole Monsen og Ole Isachsen Bøe, Magne Qvaleim, Jon ibid Erich Knudsen Helle, Magne Willanger, Magne Hauland Rasmus Hauland, Hans LilleTvedt, Ole Reistad Magne Sylte, Knud Marøen, Mons ibid Østen Grindem Paul ibid., Michel Haaland Erich Udsylte som alle mødte, og blev for de tilstæde værende den paaberaabte Resolution oplæst og Forrettningen efter dens tilhold begyndt som saaleedis er lydende.

Hvorefter den saa kaldede Herrestue med 2de Annecterede Sænge Kam/m/ere i Længde 19 alen og i bredde 12 alen blev efterseet, som stoed i lige linie med den øvrige Præste Gaards Daglige Værelser \dog/ med separation af en bred Gang imellem begge bygninger, som da Almuen har vedtaget at bekoste, som alt befandtes i forsvarlig og god Stand, saavel hvad Materialierne, som Arbeydet angaaer, der begge deele overgaaer den taxerede Summa for saavidt at et fack Vinduer er kom/m/et til, Porten større og bekosteligere Lys arck til Loftet, en dobbelt dør til Herre Kam/m/eret med videre Luger og Jern, som alt Viiser paa dette Værelse intet at Være til overs, men heller meer anvendt, end den der til taxerede summa af 401 rdr 1 mrk 2 s: ligesom og bygningen indvending og uden til Var i Complet Stand, som og {Malet} paa Vestre og Søndre Siide {Var} mahlet, lige som og til dette Værelse blev anviist 1 dobbel Etage Ovn med tilhørende JernRør og Videre Materialier af Steen og Kalck som Sognepræsten belovede at skulle opsætte saa at sam/m/e bliver til dette Almuens \Værelse/ tilhørende, men da bem/el/te Sognepræst agter i det nest ved staaende Kam/m/er at opsætte en anden Vind Ovn bliver sam/m/e ham tilhørende.

2do blev det 2det Almuens Huus borgestuen efterseet som ligeleedis efter taxationen var bragt i

1762: 128

fuldkomnere og bedre Stand end der til var tillagt, pænge thi i Stæden dertil ikkun var taxeret en Ovn af verdie 4 rdr er der nu opsatt en Skorsteen, Loft i Stuen, Pandetag i stæden for torvetag, og altsaa i henseende til Varighed i tiiden forsvarlig inden og uden til forsiunet og i stand satt, saa at der aldeelis af den dertil taxerede summa af 124 rdr 5 mrk 12 s \ey/ kunde være sparet noget men heller meer derpaa anvendt, dog tilhører den tilhørende tørckhelle Præsten selv samt bielægger Ovn, som tillige med Skorsteenen over taxationen er af Sognepræsten selv bekostet, ligesom og den Svale med Sue og Pandetag som staaer paa Vestre Siide som er lige saa lang som borgestuen er bred til,

Den tilstæde Værende Almue efter tilspørsel sagde paa egne og fraværendes Veigne, det de alle maae tilstaae, at de 2de nu byggede og opførte Huuse nemlig Herre Kam/m/eret og borgestuen er i god og forsvarlig Stand, og at sam/m/e efter deres tilstaaelse har kostet alt hvad taxationen har til bem/el/te bygninger tillagt, og at dens bekostning er meer end til fulde anvendt, saa de i ringeste Maader ey bør eller kand noget derpaa mangle eller derimod andvende men til fulde der med i et og alt er fornøyede

Der efter blev de øvrige daglige Værelser, som stoed i lige Linie med Almuens Værelse, bestaaende af en Gang, hvorudi gick en trappe op til Loftet, og var 2de afdeelte Klæde Kamre udi, med 2de Porter. 6 alen breed, derved var en Daglig Stue 9 alen breed 10 alen lang med 2de fack Vinduer og 1 dobbel Etage Ovn med Jernrør, derved var en mindre Stue eller sæng Kam/m/er med 1 heelt og 1 halv fack Vinduer i alt 9 alen lang, 5 1/4 alen breed, ved daglig Stuen paa Nordre Siide Var et lidet Klæde Kam/m/er med 1 fack Vinduer derved, 1 SpisKam/m/er og fuldkom/m/en stort Kiøcken med Skorsteen belagt med Jern plader og fornøden Mantel Jern med under værende Kielder, hvortil nedgang saavel er i Kiøckenet, som uden for, alt saavel indvendig, som udvendig med Lister Dørrer Laaser Lofter og Gulver, samt med overværende *tøm (tømret?) Arck med Kackelovns Pibe og Skorsteen samt Malning udvendig i fuldkom/m/en og forsvarlig Stand samt Luger og videre nyt og got op bygt og indrettet til uforbigiengelig og fornøden Com/m/odite og Nøtte, af de tilstæde

1762: 128b

værende og opnevnte taxations Mænd anseed udi den nu forefindende Stand til den summa 600 rdr.

End videre blev anviist et af Standerverk opsatt Ildhuus, staaende i lige Linie med Almuens borre stue, som tillige med gangen og de 2de *unden (uden) for borrestuen afdeelte Kamre, og de 2de lige leedis i Ildhuuset afdeelte 2de smaae Kamre strecker sig i længde 19 alen og i bredde 10 alen, udi Ildhuuset befindes en nyegravet og steensatt brynd med Pompe 1 Muret Skorsteen med bager Ovn samt indMuret brygger Kiedel, og en stor Gryde paa den anden Siide, som og 2de Vinduer og steenlagt Gulv med Dørre og Laase i alt blev anseet med overværende Pandetag til summa, exciperet Kobber Kiedelen og Gryden, 80 rdr

Sogne Præsten H/err Friman forlangte til sist at Rætten Vilde anføre, det hand foruden de nu anviiste Huuser, som saavel Almuen tilhører, som bør tilhøre Præstegaarden, har endnu opført og opbygget en Vaanings bygning, staaende paa Østre Kandt af borregaarden, i længde med Sval Gang og Rullehuus 22 alen, og i bredde 9 alen, foruden den langs bygningen paa Østre Siide gaaende Svale til Vaskerhuus og andre Afdeelinger, hvorudi er 2de tømrede Værelser med opført Grundmuuret Skorsteen, som hand {da} paa egen bekostning og som sin Ejendoms Huus har indrettet og taxations Mændene ansaae til Verdie for 200 rdr,

End videre blev og anmelt at borregaarden at steenlægge jevne og indhægne, tillige med steen i Gangerne af Porterne at lægge og traleverck paa Vestre Siide at opsætte, i det ringeste tilsam/m/en har kostet 10 rdr. Desuden og for Kiørsel og førsel til Materialier af Steen Kalck Muur og tagsteen, samt bord og Videre til de daglige Værelser og Ildhuuset, som for ringe ved bemelte taxerede huuser er anført tillægges i det ringeste 20 rdr

Summa sum/m/arum exciperet Sognepræstens egne opbygte Huuser beløber, de Øvrige Præstegaardens Huuser sig til 710 rdr

1762: 129

H/er/r Frimand forestillede at de taxerede saavel Almuens, som de saakaldede Præstegaardens Huuse efter sine der over holdte Reigninger til Visse har kostet ham 100 rdr over den nu derover satte taxt for et hvert Huus, exciperet og hands egen bygning som da desuden(?) har kostet ham ligeleedis noget over taxeringen, og faaer blive paa hands Reigning henstaaende. Men i øvrigt for denne sinde anmelte, at foruden der endnu er udestaaende iblant endeel af Almuen nogle Pænger, som de til deres Huuser skulle efter første forrettning Contribuere, er allene til de saakaldede daglige Præstegaards daglige Huuse og Ildhuus ey videre indkom/m/et end efter den af deres Høyærværdighed H/er/r biskop Tideman derover forfattede bereigning, \udviiser/ saa vel hvad der af Stiftetz Kierker, som Geistliges frivillige Gave er indkom/m/et, beløbende begge summer til 262 rdr 5 mrk, bemelte designation dat: 17 Junij 1761 er saaleedis lydende.

Nock anmelte bem/el/te H/err Frimand det Fogden Bildsøe har efter hands forlangende været saa artig hos Sartor Skibbreedes Almue at indsamle, som en frivillig Gave 11 rdr 2 mrk 12 s: tilsam/m/en 274 rdr 1 mrk 12 s: saa hand faar til videre forestillelse insinuere sin Ansøgning, hvorfra den øvrige summa, som til denne Præste Gaards bygning er anvendt, og af ham forskudt, igien kand blive ham godtgiort og Remburseret.

Rætten tilspurdte de tilstædeværende Almues Mænd om de af frivillig Gave vilde noget til de taxerede Huusers bekostning Contribuere, hvortil endeel fantes villige, men den største deel absenterede sig, og beløb Listen over de, som offererte sin frivillige Gave til summa 9 rdr 1 mrk 3 s: da det vil ankom/m/e paa de fraværende om nogen videre her til vil give noget, som da Sognepræsten belovede at anteigne og forfatte Videre Liste over.

Fogden som til stædeværende ved forrettningen havde ey videre paa egne og Almues Veigne at erindre, ligesom og Sognepræsten allene forlangede denne Forrettning sluttet og sig beskreven meddeelt til nermere forestillelse paa fornødne Stæder og for vedkom/m/ende Høye Øvrighed.

til sist bliver denne forrettnings bekostning anført efter Actens Vidløftighed, da Sognepræsten inden 1 Maaneds tiid belovede at indgive Liste over de endnu efterstaaende Sognemænd, som ey denne sinde har været tilstæde, og altsaa ey veed om nogen Videre eller fleere dertil Vil Contribuere af dette Sogns Almue, siden de til deres egne Huuser har forhen Pr: Mand svaret 1 rdr, og nu betaler denne forrettnings bekostning af den frivillige Gave, Sognepræsten har under forfattet Liste under 18 8ber anmelt at have indbereignet oven staaende 9 rdr 1 mrk 3 s af Almuens frivillige Gave i alt bekom/m/et 55 rdr 4 mrk 15 s:

1762: 129b

Extra Ting!

1762 d/en 2den 8ber blev i Continuation af den paa Justitiens Veigne anlagde Sag mod Tyvs Delinqventen som har angivet sig at kaldes Hans Joensen Extra Ting satt paa Tingstædet Møllendahl, i Overværelse af deres Kongl/ig Maj/este/ts Foged og de Rætten tilnevnte Laugrettes Mænd som alle ligesom den første Rettes dag d/en 5 febr: h: a: indfandt sig undtagen at Hans Eliasen Øfre Titlestad selv mødte, men Jonas Rasmusen Møllendahl blev i stæden for Lars Haucheland som havde forfald antaget at sidde Rætten.

Deres Kongl/ig Maj/este/ts Foged Oluf Lund Bildsøe som Actor fremlagde sin udferdigede Continuations Stevning dat: 11 Sept: sistleeden hvorved Delinqventen, som vel ved første Rættes Session angav sig af Navn Hans Jonsen men rettelig heeder Hans Hansen derom, saavel som hands forhen begangne store Tyverier til nøyagtig Overbeviisning at anhøre i Rettelagde beviisligheder til paafølgende dom, ligesaa er og Aamund boende ved Sydnesporten, Knud paa Kronstad og Vagt Mand i Bergen Jan Friderich indvarslede at møde og for Rætten at frem viise de fattige Ejendeele som Delinqventen forhen har bekiendt, med videre Stevne Maaletz indhold, derfor alle indbenevnte lovlig er bleven forkyndt og lyder saaleedis

Delinqventen med sit anordnede Forsvar som og de indvarslede 3de Persohner undtagen paa Jan Friderichs Veigne mødte hands Hustrue Judithe Marie; ligesom og den frastiaalne Mand Lars Olsen Nestue.

Delinqventen sagde at hands Navn Var Hans og hands Fader heedte Jon Hansen, tilstoed at være fød i Stor Fosens fogderie udi Ørelands Præste gield paa Gaarden Kongsvold i Trundhiems Stift har boet paa Gaarden Siversvig i en 8te Aars tiid, men formedelst begangne Tyverie for en 25 Aars tiid blev dømt af da værende Sorenskriver Peter Brarup, da hand havde stiaalet hos en Mand navnlig Jacob Michelsen Fævog, og da første gang indvigte sin Arrest da hand Var fengslet paa Storfosens Sædegaard hos Lehns Manden paa Øfre Landet Hans Ove Meyer anden gang indvigte hand da hand til Laugtinget

1762: 130

skulle henføres med 6 Mænd, og altsaa ey anhørte den afsagde Laugtings Dom i Aaret 1739, kand ey erindre om Laugtings Dom/m/en blev ham forkyndt eller ikke udi sin Arrest, men ved Juule tiider og i Juuledagene da hand sad i Arrest hos Lehns Manden fick hand Leylighed at undviige og derefter til Vands eschaperede til Syndmørs Fogderie og Borgensunds Præste gield i Aalesund som vel er over en tyve Aars tiid siden, har og der begaaet for 4 á 5 aar siden atter tyverie hos en Mand Thomas Hamond boende i havnen paa Sundmør for hvilcket Tyverie hand hos Stædetz Foged Kamme Raad Alsing blev anholdt i Arrest og for Rætten til et Extra Ting blev tiltalt og Examineret i Aaret 1758, sam/m/e Aar brecket hand sig ud fra sin Arrest paa Fogde gaarden, og saa toeg sin Vey til Bergen, da hand toeg en baad med sig fra Solevog som hand foer over Fiorden og til Eidet Sandvig Eidet kaldet, og saa derefter kom ned i Nordfiord og derfra som melt til Bergen, havde vel en attest med sig om sin Altergang da hand kom til Sundmøer, men ey fick nogen Skrifte sæddel fra H/err Meldahl da hand reyste derfra, og altsaa frafalder sin forrige Udsiigelse ved siste Rættes holdelse saavel om sin føde stæd, som og om Skrifte sæddelsen, og nu i et og alt vedbliver sin forklaring, tilstaaer og i en 4 aars tiid og derover ey at have Været til Alters, eller Gudsbord.

Actor for at overtyde Delinqventen om hands begangne tyverier og at denne hands nu aflagde forklaring til deels befindes usandferdig i visse men rigtig i andre Poster, fremlagde følgende Documenter 1. af Fogden Johan Rybergs Missive dat: Eide d/en 7de Aug: med hvilcket Comparenten blev tilstillet 2do en over Delinqventen afsagt Laugtingsdom i Aaret 1739 d/en 4 Nov: in Originali med paateignet Kongl/ig Allernaadigst Resolution af 15 Jan: 1740 hvorved Straffen efter bem/el/te Laugtingsdom saaleedes er lemiteret (limiteret) at hand i 6 Aar skulde arbeyde i Jern i Trundhiems Fæstning. 3. Fogden over Sundmør Kam/m/e Raad Alsings brev af 20 Martij sistleeden med hosfulte Extract af Sundmørs Justitz Protocoll dat: 18 Julij 1758 formedelst det der begangne Tyverie, 4to H/err Praust Augustinus Meldahls Missive af 27 april h: a: anlangende hands forhold der i Meenigheden

1762: 130b

samt at den angivne Attest ey var bleven ham meddeelt, 5. Videre fremlagde Actor endnu en fra Fogden Alsing meddeelte Svar Skrivelse paa Comparentens Anmodning af 22 Junij nestleeden at ville det skyndigste skee kunde see ham Recom/m/anderet tilsændt de af Fogden Ruberg forlangte og nu her foran i Rette lagde documenter, og endelig 6to at Delinqventens forrige Angivende at have til Klockeren i Dom Kierken leveret en Skrifte Seddel under H/err Prousten Meldahls Navn og efter den at være antagen til Guds bord befindes gandske urigtig fremlægges Klocker Kierulfs Attest af 28 Sept: sistleeden. hvilcke documenter Actor begierede at Rætten vilde Delinqventen forelæse og derefter i Acten at blive indlem/m/et.

Efter at sam/m/e Var oplæst Vedstoed hand i et og alt at det var ham som har begaaet alle de tyverier som hand saavel i Fosens som Sundmørs Fogderie er bleven Dømt og Actioneret for tilstoed og nu at hands rette døbe Navn Var Hans Hansen og ey Hans Joensen, men ey Vilde Videre tilstaae om sit begangne tyverie her i Fogderiet end ved første Rettes dag af ham tilstaaet blev, sagde og det hand ey hos nogen havde giemt eller forvaret noget af det bort stiaalne,

den tilvarslede Knud Aadsen Kronstanesset fremviiste fra den tiid Delinqventen var til huuse hos ham 2 g/am/l/e/ hullete Secke hvorudi var en g/amme/l rød hue og en hals dug, de af Delinqventen øvrige anmelte g/am/l/e/ hoser Skoe og boxer sagde Comparenten ey at være vidende om

den anden indvarslede Aamund Ellingsen ved Synnes Porten anviiste en gam/m/el liden Kiste hvorudi ey var uden en g/amme/l Skindhat og en g/amme/l Skiorte

3de Jan Friderichs Kone anviiste en lappet g/amme/l Pude uden fier og en fillet trøye og hue, som Delinqventen havde satt som til forsickring for skyldige 5 mrk i Pænge, som hand ey har betalt, men ey har betalt.

Delinqventen sagde det hand ey havde Videre Godtz eller Koster henliggende hos nogen og ey noget Videre at Være eyende,

Actor loed det taxere til 2 mrks Verdie

Knud Kronstad sagde at Delinqventen var ham skyldig 2 mrk 10 s, og Aamund Ellingsen at hand skulle have til gode hos ham 3 mrk, da Delinqventen hos

1762: 131

enhver af dem havde satt til pandt det nu af dem for Rætten anviiste.

Actor saavel i Anledning af Delinqventens frivillige tilstaaelse som de i Rette lagde documenter har beviislig giort det hand saa ofte haver begaaet stort tyverie samt udbrudt af Arresten bør {saavel} for de forrige som dette siste paastevnte Tyverie efter Lovens 6 bogs 17 Cap: 39 art: at miste sit Liv i Galgen, og som hand intet til Igield og Tvigields betalning er eyende, saa indlod Actor Sagen paa sin Siide til Doms.

Delinqventens Forsvar som Delinqventen selv efter tilspørsel sagde det de ey videre til Undskyldning havde at anføre mod den af Delinqventen selv afsagde frivillige tilstaaelse og de i Rette lagde documenter, men paa hands Siide indlod Sagen til Doms, forventende Guds og Kongens Naade.

Sagen optages til Doms til i Efter Middag.

Da af Rætten følgende blev

Dømt og Afsagt!

Delinqventen Hans Hansens utvungne Forklaring, saavel forrige, som i sær denne Rættes Dag, overeensstem/m/er i et og alt med de i Sagen over ham fremlagde beviisligheder 1mo at have begaaet Tyverie i Store Fosens Fogderie, hvorfor hand er vorden dømt efter Under Rættes og Laugtingsdom og mitigeret ved paafølgende Kongl/ig Allernaadigste Resolution af 15 Jan: 1740 at udstaae Vedbørlig Straff, den hand ved Udbrud og Undviigelse af sin Arrest har undgaaet, 2do atter igien forbegangne og af ham tilstaaet forøvet Tyverie paa Sundmør Været actioneret i Aaret 1758, men lige leedis formeedelst sin Undviigelse af Arresten ey blevet til Straffs Lidelse dømt, og nu 3tio 2de gange her i Nordhorlehns Fogderie begaaet tyverie, alt efter egen tilstaaelse og Actens nermere Udviis, som alt oplyser og stadfæster Delinqventens slette Forhold paa adskillige stæder at have øvet tyverie og ofte at have brudt ud af sit fængsel, samt med Løgn og Underfundighed at have Vildet fordult sit rette Navn og paaberaabt sig urigtige Attester om hands Altergang,

Thi kiendes og døm/m/es her med for Rætt, at som det er in Confesso at Delinqventen Hans Hansen har i mange Aar paa adskillige Stæder begaaet Tyverie, samt udbrødt sig af sin Arrest 3de gange bør hand i følge Forordningens bydende af 21 Maij 1751 dens 6 art: for alle sine begangne tyverier andenstæds som og for det siste paa Gaarden Nestue hand nu er grebet udi i følge Lovens 6 bogs 17 Cap: 39 art: at straffes med Galgen, og burde i fald hand

1762: 131b

havde Formue eller hovedlod, som for Rætten er beviist ey at være det ringeste, at betale i følge sam/m/e Lovens bogs og Capituls 40 art: til de hand har stiaalet fra Igield og tviegield, samt hands hoved lod at være forbrudt. Hvilcket alt 15 dage efter denne Doms lovlige forkyndelse bør efterkom/m/es under Adfærd efter Loven.

Efter tilspørsel sagde Delinqventen at hand til Laugtinget ey vilde appellere, men underkaste sig deres Kongl/ig Maj/este/ts Naade til Straffens forvæntende Mitigation og forlindring som og Defensor forlanget det sam/m/e og til den Ende forlanget Actens beskrivelse.

Høstetingene for Aar 1762

Schiold Skibbreede

Anno 1762 d/en 4de 8ber blev Rætten til almindelig Høstetings holdelse satt med Schiolds Skibbreedes Almue paa Ting stædet Møllendahl i overværelse af Deres Kongl/ig Maj/este/ts Foged og de Retten tilnevnte Laug Rættes Mænd som alle selv mødte

og blev de fremlagde Kongl/ige Forordninger og Øvrigheds Ordre publicerede.

1. Forordning angaaende Straffens Skierpelse for dennem som hem/m/elig udføre reede Pænge af Riget og til den Ende indvexle Penge mod Banco Sedler dat: 13 Maij 1762

2. Placat hvorved forbudet paa Korn Vares Udførsel af Dan/mark og Norge ophæves dat: 4 aug: 1762

3. Forordning angaaende Straffens Skierpelse for Tyverier paa de Kongl/ige Slotte dat: 6 aug: 1762

4. Forordning angaaende Nye Banco Sedler paa 1 rdr og hvorleedes med Banco Sedlers Omvexling paa Banqver i Khvn (København) indtil videre bliver at forholde dat: 4 Sep: 1762

5. Kongl/ig Rescript at see Soldater og Dragoner Koner forhiulpen til tieniste folck med videre dat: 15 aug: 1762

6. Stiftamtmand Von Cicignons Ordre af 21 Sept: 1762 at af Fogderiet skal til Hospitalet indsamles den summa 366 rdr 72 s.

7. ditto hans ordre af sam/m/e dato at incassere af dette Fogderie den summa 83 rdr 87 s til Delinqvent Pænge

8. Deres Excellences Ordre Com/m/uniceret Ved hands Fuld Megtig Mons/ieu/r Ref at Grentze Skydtz Pengene af dette Fogderie lige som forrige Aar skal udreedes, da den Kongl/ig Forordning om dessens forandring ey er indløben dat: 21 Sept: 1762

9. Forstambtets udvirkede Kongl/ig Approbation at 4 á 5 Mænd skal i et hvert Sogn gaae holtzforsterne til haande, og derfor nyde en slags frihed dat: 14 aug: 1762

1762: 132

Dernæst publiceret følgende documenter

1. Karen Friman S/a/l/ig/ Johan Garmans udgivne Skiøde paa Gaarden Store Fiøsanger Haugen og under liggende Pladtzer til sam/m/en 2 Løber 1/2 p/un/d Smør 2 huuder dat: 20 Julij 1762 til Jon og Jens Mariager

2. Jon og Jens Mariagers Pante Obligation til Karen S/a/l/ig/ Johan Garmans og hændes Arvinger paa Capital 1600 rdr dat: 20 Julij 1762 vid: fol:

3. publiceret den Doms final afsagt paa Gaarden Heldahl d/en 16 Julij udi Sagen indstevnt af H/er/r Doctor og Raad Mand Geelmeyden Contra afdøde Inspecteur Geelmeydens Enke Mad: Kirstine Catrine Gelmeyden, lige leedis og publiceret den af deres Kongl/ig Maj/este/ts Foged d/en 31 aug: effectuerede og under 4 Sept: 1762 udstædde Executions Forrettning angaaende at sætte H/err Doctor Geelmeyden i possession af Gaarden Heldahl efter den afsagde og derudi indragne Under Rettes Dom, Vid: fol:

4. Jon Guttormsen Lunde boende ved Lungaarden hands udstædde Pante Obligation til Ole Einersen Borge paa Capital 40 rdr dat: 29 Martij 1762. vid: fol:

5. Skiftebrev forrettet paa Gaarden Erdahl d/en 29 Martij 1762 efter afg/angne Thor Olsen Erdahl. vid: fol:

6. En af Hans Wordeman skriftlig anmeldelse og oplysning at have for 8te Ugers tiid siden indsat en sort og hviid hornet Oxe hos sig i forvaring, hvortil Ejermanden imidlertiid ey har indfundet sig dat: 2 8ber 1762.

Udi den udsatte Sag indstevnt af Justitz Raad Carbiner Contra Erich Bartromsen fremstoed Procurator Cramer og producerede en Contra Stevning som lovmessig er forkyndt dat: 7 Sept: sistleeden,

Procurator Reutz mødte \for/ hoved Citanten forbeholdt til svar i beleylig tiid til Contra Stevningen, og som Vidnet Carl Kresmer nu møder persohnlig for Retten saa var hand for det 1ste begierende at hand til Vidnes byrds Aflæg bliver antagen paa de for ham fremsatte Qvestioner

Procurator Cramer producerede Contra Citantens Skriftlige Forsætt og foreviiste begge de derudi indragne Skrifter nemlig bøxelbrev og qvitteringen som hand bad ved Retten maatte blive paa teignede som anviist, sluttelig indgav og Cramer 2de brevskaber, nemlig Udskrift af Nordhorlehns ting Protocoll begyndt d/en 26 Junij 1752 og en Complet Doms act begyndt d/en 2den Maij 1758, hvilke brevskaber hand for-

1762: 132b

væntede maatte blive Doms Acten annecteret.

Procurator Reutz for Citanten begierede efter at Vidnet er afhørt Copie af det producerede Indlæg til besvarelse og Igiendrivelse til nest holdende Som/m/erting under forbeholdenhed af Continuations Stevning i Sagen, og ellers for denne Sinde anmerkede at det fremlagde saa kaldede Udskrift af ting Protocollen for aaret 1752 mangler lovlig hiem/m/el og Attestation og des følgelig uden sam/m/e ikke vil blive at Regardere paa, lige leedis anmerkede hand af den fremlagde Doms Act at sam/m/e tiener til Overbeviisning mod Contra Citanten selv, at hand meer end engang Ved Rætten er Vorden tiltalt for Mangel af Afgiftens betalning i Rette og lovlig tiid, hvilket yder meere bekræftes af den fremlagde qvitterings bog, som viiser at hand 2de gange har betalt Afgiften først for 2 Aar paa engang, i stæden for den efter frelse seddelen Aarlig skulle betales, hvor med det meere hand skriftlig Vedtoeg at Ville handle, og imidlertiid efter sit forrige paastoed det mødende Vidne afhørt

Proc: Cramer svarede, at hoved Citantens Erindringer er unøttige og at Contra Citant Bartromsen ved fremlagde brevskaber merkelig legitimerer deels at hand jevnlig ligerViis som paa Piine bencken har været ængstet, deels ogsaa at denne ventilerede Proces har ey anden Udkomst end som Uretfærdighed grundet paa Overlægenhed, for Resten der som helst Vidnet Kresmer maatte være formaaet her fra sit Værneting at Vidne noget til Contra Citantens prejudice, da vilde \ den/n/e / saadant for i Veyen aldeelis have benægtet.

Vidnet Carl Kresmer efter aflagd Eed besvarede til de fremlagde skriftlige qvestioner 1mo svarede Ja hand kiender Erich Bartromsen 2do Jo hand hørt det, til 3de svarede ligeleedis jo det saa forholdt sig, til 4de svarede ligeleedis ja, at hand det hørte, til 5te svarede ja at justice Raaden sagde hand burde betale ham for 2de Aar og om hand vilde Narre ham, og 6te ja Skomageren gick da sin Vey, og ey betalte men bød allene pænge for et Aar, Videre viste Vidnet ey at forklare.

1762: 133

Proc: Cramer indstillede at Contra Citanten har ingen Evne med Hoved Citanten i lang Proces at udholde, desaarsage bad om skyndigst Dom udi Sagen.

Reutz nest at vedblive sit forrige om den begierte Copie og Anstand til næste Rætt begierede end ydermeere Copie af det til Protocollen i dag tilførte.

Eragtet

Sagen gives Anstand til næste ting

Udi Tings Vidne Sagen indstevnt af Friderich Voigt Contra Bastian Reimers

Procurator Cramer fremlagde Laugdags forelæggelse for de 3de udeblevne Vidner.

Procurator Reutz mødte efter Kiendelsen for dem og indleverede 3de skriftlige Eedelige Vidnes byrd fra Mad: Reimers, Mad/a/me Rasch og Ole Steen Rasch, daterede Noraas d/en 2?de passato, med deres egne hænders Underskrift og af dennem nemlig Vidnerne beeediget udi overværelse af de 2de for Retten mødende boesatte Mænd i Bergen Hans Witrop og Christopher Dram, som begge vare villige om det forlanges følgelig loven at bekræfte med Eed Paateigningens Rigtighed

bemelte 2de Mænd Hans Witrop og Christopher Dram Eedfæstede begge deres paateigningers Rigtighed.

Procurator Cramer begierede Stevne Vidnernes Afhiemling angaaende Continuations Stevnings lovlige forkyndelse hvilcken hand producerede dat: 7de 7ber sistleeden.

Reutz mødte for indstevnte {...} Ober Vrager Reimers som vedtoeg den nu incam/m/inerede Stevnings lovlige Forkyndelse for ham, men derhos under all lovlig forbeholdenhed exciperede sig fra Sagen og Vidners Afhørelse da sam/m/e er ham aldeelis uvedkom/m/elig, dernæst mødte Comparenten for indstevnte Mons/ieu/r Bastian Reimers og forbeholdt anmerkning under Hoved Sagen, hvor tings Vidnet indkom/m/er over den indbefattede Sigtelse efter qvestionerne som hand declarerede at være aldeelis urigtig og fingeret af Citantens Com/m/itent, hvilcket aldrig paa nogen Maade kand giøres beviislig.

Stevne Vidnerne Johan Benjamin og Hendrich Didichen fremstode og eedelige afhiemlede Stevne Maaletz Forkyndelse lige efter deres paateigningers Udviis

Proc: Cramer nest at erindre at de indkomne Skrifter siunlig er skrevet ved en og sam/m/e Haand, liger-

1762: 133b

viis de hossatte besvarelser, hvorudover formodes at Stiilen er brugt for at hinderholde den oprigtige Sandhed, ikke dismindre, men ellers under all lovlig Forbeholdenhed, forlanget hand tings Vidnet forsaa Vidt sluttet og beskrevet, men i Relation til Continuations Stevning forlanget hand tings Vidnet Separat Continueret, samt anleediget af lovlig stevnte Vidners Udeblivelse paastoed Cramer dem alle 3 forelagt under Fals Maal til først holdende ting at aflægge Eedelige Vidnesbyrd til den i Continuations Stevningen infererede qvestion.

Procurator Reutz for Bastian Reimers forbeholdt Ancke Maal og Repliqve paa sit stæd over den imod Vidnerne tilførte beskyldning som synes at være dem som bekiendte troe Verdige Folck tem/m/elig nergaaende, og uden at opholde Retten her med Videre tilførsel Refererede sig til sit forrige.

Eragtet!

De efter Continuations Stevning lovlig indstevnte 3de Vidner Mad/a/me Reimers Mad: Rasch og Mons/ieu/r Ole Steen Rasch forelægges under Lovens falsMaal til næste ting at aflægge deres Vidne om den i bem/el/te Stevning infererede qvestion.

Procurator Reutz udi Sagen af H/err Capitain Johan Ferdinand August Pritzier som Lieutnant ved hands broders H/err Capitain Pritziers Compagnie efter forrige tiltale imod forrige LehnsMand Niels Dyngeland mødte og ind gav et skriftlig Indlæg med paaberaabte Reigning og derhos paastoed den indstevnte forelagt til næste ting, Reel at erklære sig hvad Pænger hand for den paastevnte Skytz har oppebærget og hos hvem saaleedis som hand den med Eed kand bekræfte, derhos tillige til sam/m/e tiid at indkom/m/e med rigtig opteigning paa de Persohners Navne som Skydtzen tilkom at giøre de omstevnte tiider, og hvilcke derefter hands Siigelse skulle have været uvillige sam/m/e at betale, paa det de i fornøden tilfelle kunde indstevnes sam/m/e at betale til Sagens skyndigste Endskab.

1762: 134

Eragtet

Forrige Lehns Mand Niels Dyngeland forelægges Lavdag til nestholdende Aars Som/m/erting at svare udi Sagen.

Publiceret

H/err Lyder Fastings udgivne bøxelseddel til Stephen Monsen paa 1/2 Løb Smør 1/2 huud i Gaarden Grimseide dat: 24 Sept: 1762 med Rev: ej dat

LehnsMand Jan Andersen Tvedteraas frem lagde een af Citanten Assessor Jan von der Lippe udstæd skriftlig Stevning Contra Lars Nielsen Liland for Resterende Landskylds Rettigheder bereignet til 14 rdr 1 mrk 2 s dat: 11 Sept: sistleeden

Den indstevnte blev 3de gange paaraabt men ey mødte,

Stevne Vidnerne Jan Tveteraas og Jens Hansen Aaland fremstode og eedelig afhiemlede Stevnemaaletz lovlige forkyndelse efter deres paateignings Udviis

Eragtet

Den lovlig indstevnte og ey mødende Lars Nielsen Liland forelægges Lavdag til nestkom/m/ende Aars Som/m/erting.

Publiceret

Lars Jacobsen Nedre Totlands Skiøde til Jacob Larsen paa 1 p/un/d 3 Mark Smør 1/4 huud i Gaarden Totland dat: 4 8ber 1762 vid: fol:

2. Publiceret Johannes Johannesen Echaases børns Odels Rætt til den Part i Lohne Mons Olsen paaboer skyldende 2 p/un/d 18 Mark Smør dat: 4 8ber 1762 vid: fol:

Fogden Bildsøe fremlagde en skriftlig Stevning under 3de Sept: hvorved Rasmus Hansen Store Tvedt paa Justitiens Veigne er indkaldet at anhøre Vidner og lide Dom for hands Modvillighed og trodsige Nægtelse ey at ville optage eller til Kierkegaarden frembære det i Tvedte Vandet død fundne Qvinde Men/n/iske, sam/m/e Stevne Maal er saa lydende.

Den indstevnte blev 3de gange paaraabt men ey mødte,

Stevne Vidnerne Jan Tveteraas og Michel Sædahl fremstoed og eedelig afhiemlede Stevningens forkyndelse efter deres Paateignings Udviis

De indstevnte Vidner mødte og fremstoed af dem

1ste Vidne Anders Olsen Hope efter aflagd Eed sagde at da hand tillige med det 2det Vidne Rasmus Iversen Hope fra Lehns Manden Var som beskickelses Vidner udsent at tilsiige den indstevnte at være med de øvrige at bort bære det død fundne Qvinde Men/n/iske da det Var imod Dagens eftermiddag ongefær

1762: 134b

Klocken 3, svarede \hand/ Lehns Manden og Vidnerne kand jeg ey blive forskaanet, og da LehnsManden svarede Ney, jeg kand ey skaane dig, da de ellers er for faae at bære det døde Menniske, derpaa svarede den indstevnte Ney jeg gaaer ikke hvad skal det koste, og veed Vidnet at den indstevnte ey kom med de øvrige, ligesom og hørte at Konen nægtet hændes Mand hiem/m/e og ey Vilde siige hvor hand Var at finde samt sagde at hand ey gaar med.

Det 2det Vidne Rasmus Iversen Hope efter aflagd Eed sagde at hand den omvundne tiid var med forrige Vidne udsendt at tilsiige den indstevnte at bort bære det død fundne Qvinde Men/n/iske, hvortil hand svarede Ney jeg gaaer ikke jeg er en gammel Mand.

3de Vidne Niels Nyegaard efter aflagd Eed sagde at da hand gick fra sin Gaard over Tvedte bøen mødte hand den indstevnte Rasmus Tvedt som med sin [..manglar eit ord..] sloe Græs paa sin bøe, da Vidnet tilspurdte den indstevnte om hand ey ville gaae med at bortbære det døde Men/n/iske, hvortil den indstevnte svarede Ney jeg gaaer ikke det er et Racker Arbeyde, min Naboe Morten som er Forpagter hos Ulrich Didrichsen paa Tvedt gaaer ey heller, hvorpaa Vidnet dog gick til de øvrige som var samlede paa Tvedt og bar Liget, men den indstevnte kom ikke.

Fogden begierte Forelæggelse for den indstevnte til næste ting.

Eragtet

Den lovlig indstevnte og ey mødende Rasmus Hansen Store Tvedt forelægges Lavdag til nestkom/m/ende Aars Som/m/erting.

D/en 5 8ber blev Rætten med sam/m/e Laug Rætt satt

Publiceret

Samuel Andersen Gieres udgivne Skiøde til Johannes Johannesen paa 1/2 Løb 2 1/4 Mark Smør i Gaarden Hauge dat: 4 8ber 1762 vid: fol: 300

Deres Kongl/ig Maj/este/ts Foged Oluf Lund Bildsøe haver Ved skriftlig Stevning af 3de Sept: sistl: indkaldet Johannes Johan/n/esen forhen tienende i Kalvedahlen og Brithe Gregorii Datter fra Aarestad fordie at de nu 3die gang udi Løsagtighed haver avlet barn tilsam/m/en, derom at anhøre de{t} i Rette lagde beviisligheder og efter Paastand Dom som vedbør at modtage

1762: 135

bemelte Stevning som lovlig er forkyndt, Comparenten i Rette lagde og er saa lydende.

De indstevnte mødte begge Vedtagende lovlig Varsel og tilstoed de begge at det nu er 3die gang de med hinanden har havt ulovlig Sam/m/enleye og i Løsagtighed avlet med hinanden 2de børn forhen hvor af det eene barn er i Live og det andet er død, med det 3die barn er hun endnu frugtsom/m/elig og vænter sig til Kyndelsmisse førstkom/m/ende dermed at blive forløst,

Den indstevnte Johannes Johannesen efter tilspørsel sagde at foruden de 3de siste begangne Leyer Maale med det her for Rætten nu mødende Qvinde Menniske Brithe Gregorii Datter har hand i sit Egteskab forhen begaaet Leyer Maal, og derfor udstaaet straff ved fæstnings Arbeyde i Mangel af bøders betalning

Fogden anviiste en vidimeret Copie af den Dom over Leyer maals begiengeren Johannes Johan/n/esen for 3die eller sistforrige begangne Leyermaal afsagt den {30 apri} 1ste 8ber 1760, hvorefter hand i Bergens tugthuus til Straffs Lidelse d/en 6 Sep: dette Aar er bleven indsatt og der efter anmelte Dom at forblive udi et Aar, hvorom ellers for hands Indlevering findes paa sam/m/e Copie teignet beviis af Forstanderen Hans Christian Astrup. Og at denne dom saa sildig over ham er bleven exeqveret dertil Var Aarsagen at hand fra sit forrige Stæd Kalvedahlen bortreyste og ey har Været at opspørge førend ongefehr Ved de tiider hand nu blev attraperet paa forbemelte Kalvedahlen,

Dernæst fremlagde Actor Sognepræsten H/err Jørgen Hattings Attest af 4de hujus belangende dette hands forhold som saaleedis er lydende.

Fogden dernæst tilkiendegav at Leyer Maals begiengerinden for dette paastevnte 3die Leyer Maal til ham haver betalt paa bøderne 4 rdr, men med de øvrige 2de {rdr} endnu Rester.

Udi henseende til dens Straffs Lidelse for de manglende bøder som ellers factum i sig selv indstillede Actor til Rættens Skiøn hvad Straff de for saadan deres utugtige levnet og hands Afhold fra Sacramentes brug bør tildøm/m/es, og derefter indlod Sagen til Doms.

De indstevnte havde til sin Undskyldning ey videre at forebringe men indloed Sagen til Doms.

Eragtet

Sagen optages til Doms.

1762: 135b

Deres Kongl/ig Maj/este/ts Foged Oluf Lund Bildsøe anmelte det hand paa Justitiens Veigne med Mundtlig Varsel har ladet indkalde Qvinde Mennisket Anne Halversdatter Store Mitthue at anhøre efter nermere Paastand IRettesettelse til Doms til bøders betalning og anden Vilkaarlig Straff, efterdi hun som uconfirmeret i sin Daabes Naade har ladet sig besvangre af en til Khvn (København) udcom/m/anderet Soldat Ved Navn Arne Jensen. skiøndt den/n/e Gierning af ham er bedrevet forinden hand til Soldat blev antagen, og desaarsage Reserverede Actor sig bødernes Indtale hos ham i beleylig tiid. Hand haver altsaa ikke som langt fraværende tillige kunde blevet her for Rætten indkaldet, men for saavidt Qvinde Mennisket Anne Halversdatter Mitthue angaaer frem lagde Actor hændes Sogne Præst Velærværdige H/err Lyder Fastings til kiende givelse udi Missive af 1ste hujus dette hændes Leyer Maal angaaende. Og dernæst paastoed Dom.

Den indstevnte Anne Halvorsdatter blev 3de gange paaraabt men ey mødte

Stevne Vidnerne Jan Tveteraas og Michel Sædahl fremstode og eedelig afhiemlede lovlig at have Citeret den indstevnte og det i hændes eget Paahør samt i Nerværelse af hændes Moder og Moster som derpaa hørte

Eragtet

Den lovlig indstevnte og ey mødende Anne Halvorsdatter forelægges Lavdag til nestholdende Som/m/erting tilkommende Aar 1763.

Udi Justitz Sagen Contra Johannes Johannesen Kalvedahlen og

Birthe Gregorii datter blev følgende

Dom afsagt.

Efter de 2de indstevnte Leyer maals begiengeres tilstaaelse, som og den fremlagde og anviiste doms final samt Sogne Præstes Attest erfares at Johannes Johannesen Kalvedahl for uden det første af ham i Egteskab begangne Leyer maal 3de gange desuden har besvangret det for Rætten mødende og indstevnte Qvinde Menniske Birthe Gregorii Datter, hvorved de begge formedelst deres forargelige og syndige Løsagtighed har paadraget sig den Straff som Lov og Kongl/ig Forordning Allernaadigst dicterer.

Thi kiendes og døm/m/es

1762: 136

hermed for Rætt, at siden den indstevnte Johannes Johannesen 4de gang med Leyermaal har forseet sig bør hand i følge Lovens 6 bogs 13 Cap: 8 art: andre til exempel og forskreckelse arbeyde i Bergens fæstning udi 8te Aar, hvor hand bør indsettes i stæden for længere at have Omgang med Qvinde Mennisket Birthe Gregorii Datter, som formedelst sin begangne Forseelse 3de gange i Utugt at avle børn med den indstevnte, i følge Forordning af 19 Martij 1751 bør arbeyde i Bergens Manufactuur huus i 6 aar, da bem/el/te Johannes Johannesen efter sin udstandne Straff paa Bergens fæstning bør ud af Fogderiet og Ambtet begive sig, for ey oftere i syndig Omgang med Qvinde Men/n/isket Birthe Gregorii Datter at vorde samlet. Hvad bøder enhver af de indstevnte Rester, bliver i Mangel af dessens betalning, ved prolongation af Arbeyde forsohnet paa et hvert af de tildømte Stæder, denne Dom bliver 15 dage efter dens lovlige forkyndelse at efterkom/m/e under Adfærd efter Loven.

Publiceret

1. Tyge Christian Jeegers udgivne Skiøde til Ole Thomesen Stølen paa 1 p/un/d 3 Mark Smør i Gaarden Stølen dat: 30 Sept: 1762.

2. Ole Thomesen Stølens Pante Obligation til Tyge Christopher Jeeger paa Capital 80 rdr dat: 30 Sept: 1762 vid: fol: 301.

d/en 6te 8ber blev de af Fogden fremlagde bielager til hands Reegenskab fremlagt 1mo angaaende Øhltapperne hvoraf blev angivet de som dette Aar sam/m/e har brugt 1. Niels Sandahls Brechen, 2. Aschield Fløen, 3. Peder Nobben, 4. Willum Schaalevig, 5. Claus Aarestad, 6. Elling Ellingsen i Sydnes 7. Ole Olsen Schiold, 8. Lars Torgiersen, 9. Lars Nielsen, og 10. Halver Tollefsen Kirche Bircheland, 11. Sander Andersen Fanøe Hammer, End videre blev anmelt at 12. Lars Iversen paa Syndnes, og 13. Torbiør *med (ved) Syndnes Porten, 14. Anders Olsen i Syndnes har brugt Øhltapperie dette Aar.

De øvrige bielager blev lige som forrige Aar examineret og besvaret, da der ey noget i Silde og Kaste Voge er kastet,

Restancen for inde værende Aars Skatter beløber 355 rdr 3 mrk 2 s

Laug Rættes Mænd for tilkom/m/ende Aar 1763 opnevnes 1. Mons Nedre Bratland 2. Lars Nedre Dyngeland 3. Niels Store Mitthue 4. Niels Sandahl 5. Mons Yttre Haucheland 6. Tollef Søreide, 7. Johannes Loddefiord og 8. Knud Bredvig.

Sartor Skibbreede

D/en 7de 8ber blev Rætten til almindelig Høste tings holdelse satt med Sartor Skibb: i Overværelse af deres Kongl: Maj/este/ts Foged og de Rætten tilnevnte Laug Rættes Mænd som alle mødte

og blev de sam/m/e Kongl/ige Forordninger og ordres oplæste som ved nestforrige Schiolds Skibbreede.

Dernæst publiceret

1mo Skifte brev paa Trengereide d/en 3 april 1762 efter Kari Andersdatter

2do Ditto paa Gaarden Windenes d/en 5 april an: ej: efter Borni *Knusdatter

3tio ditto paa Gaarden Gietanger d/en 19 Maij an: ej: efter Engel Olsen

alle i Skiøde Protocollen fol: extraderede

1762: 136b

4de Mons Stephensens udgivne Pante Obligation til Søe Capitain Job Disingthun paa Capital 500 rdr dat: 10 Julij 1762 vid: fol:

5. H/er/r David Gertsens udgivne Pante Obligation til Mad/a/me Catharine Astrup S/a/l/ig/ Sorenskriver Legangers paa Capital 200 rdr dat: 30 Junij 1762 vid: fol:

Studiosus Philosophiæ Jacob Rentz efter deres Excellences H/er/r Stifts befalings Mand von Cicignons Constitution under 6te 8ber sistleeden mødte for Citanten Peter Jansen Meyer, og tilkiendegav med mundtlig Varsel at have indkaldet Ole Nielsen Nipen Niels Nielsen Søre Biørøen for pligtig Gield at betale efter deres afdøde Fader Niels Søre Biørøen den summa 36 rdr 2 mrk 6 s, og der for at modtage beviiser og anhøre Dom.

De 2de indstevnte blev paaraabt men mødte ikke.

Stevne Vidnerne blev paaraabt hvor af allene Niels Monsen Tosøen mødte da den andre KalsMand Ole Peersen Hagenes er svag og fra værende, thi blev allene Niels Monsens Afhiemling modtaget som eedfæstede lovlig at have indkaldet de indstevnte og det i deres eget Paahør.

Comparenten Rentz forlanget Sagen til næste ting udsatt til det fraværende Stevne Vidnes afhiemling, til hvilcken tiid hand og forlanget de indstevnte forelagde.

Eragtet

Sagen gives Anstand til næste ting, da det fra værende Stevne Vidne afhiemler Stevningen til hvilcken tiid Ole Nielsen Nipen og Niels Nielsen Søre Biørøen forelægges Lavdag til nestkom/m/ende Aars Som/m/erting

Aflyst og udslettet en af Albert Jansen Bringmand til afdøde biskop Bornemann udgivet Pante Obligation dat: 1ste April 1747 paa Capital 600 rdr efter H/err Contraleur Schrøders qvittering af 10 Julij 1762 vid: fol:

2do aflyst ditto Bringmands Pante Obligation til Johan Weiner paa Capital 34 rdr efter Creditors qvittence af 14 Maij 1762 vid: fol:

Udi Sagen indstevnt af Christen Milbach imod Sogne Præsten H/er/r Hendrich Gertsen og af hannem Contra stevnt, fremstoed for begge Parterne Proc: Cramer og fremviiste bem/el/te Milbachs qvittence for Sagen og der af frem lagde en bekræftet Gienpart, hvor ved denne Sag og all deres mellemværende

1762: 137

forefindes at være afgiort i Mindelighed, sam/m/e Original forlangede Comparenten med Rættens paateigning extraderet og Sagens forliig med Dom bekræftet.

Eragtet

Efter det anviiste imellem Parterne oprettede forliig bliver Sagen sluttet og deres mellemværende Sag ophævet

Udi Tings Vidne Sagen indstevnt af H/err Hendrich Gertsen Contra Mons Stephensen og hands Hustrue, fremstoed forbemelte Citantens FuldMægtig Procurator Cramer og efter Rættens foregaaende forelæggelse fremlagde H/err Nathanael Sunde og hands Kieriste, samt hands datters eedelige Vidnes byrd til bekræftelse paa deres forhen ind givne attester. End videre fremstillede begge Stevne Vidnerne Knud Simensen Tosøen og Johannes Johannesen Leerøen for at afhiemle at Rættens forelæggelse under FalsMaal er forkyndt for begge Vidner Niels Botelsen tienende paa Bielcherøen hos Iver Rasmusen og Michel Monsen tienende i Buchen,

Stevne Vidnerne Niels Monsen Tøsøen og forbemelte Johannes Leerøen afhiemlede det de mundtlig havde indkaldet Niels Botelsen tienende paa \Bielche/røen \under lovens fals Maal/ men ey fandt ham selv men talede med hands Mad Moder Eli Andersdatter som lovede at siige ham Stevne Maaletz Indhold, naar hand hiem kom, men ey under fals Maal indkaldet Michel Monsen da hands hosbonde og hand selv lovede at vilde møde. Stevne Vidnerne sagde at Niels Botelsen er som gevorben Soldat engagered ved Bergens Gvarnison,

til bekræftelse paa forhen fremlagde skriftlige \attester/ dateret 7de hujus af H/err Nathanael Sunde og hands Hustrue og datter. fremstoed begge danne Mænd Ole Olsen og Hans Jensen Leerøen som ved Eed afhiemlede at sam/m/e Vidnes byrd af dem blev under skrevet udi deres Paasiun og Overværelse, da bem/el/te Mænd bragte det nu i Retten fremlagde til Sognepræsten selv som sam/m/e modtoeg.

Vidnet Michel Monsen fremstoed og efter behørig formaning at vogte sig for Meen Eed aflagde sin Eed at udsiige sin Sandhed, derpaa hand i sin hosbond Mons Stephensen Giestgiver udi Buchen og hands hustrues paahør blev af Comparenten tilspurt følgende 1. Om hand tillige med Agotthe Olsdatter var i tieniste hos forbem/el/te Gastgiver og hands hustrue i Buchen og fornam andet end hun jo forrettede hvad hun kunde og burde 2do Om Mad Moderen {Anne Christine} \Berte Marie/ alligevel var meget haard imod hende og besynderlig den gang og tiid som Hoved Stevne Maalet oplyser, Værendes allene med forbemelte tienerske i Stuen var saa haard med hænde, at tienersken ønke-

1762: 137b

lig skreeg og raabte, ligesaa efter at hun var udsluppet af Stuen klagede og gav sig over haard Medfart og behandling, samt kortens derefter bortdøde. 3tio hvilcke andre Persohner Vidnet minder som Var i Stuen den tiid hands Medtienerske Agotthe Olsdatter ved MadModeren {Anne Christine} \Berte Marie/ blev begiegnet saaleedis som oven er meldet.

Til 1ste qvestion svaret Vidnet hand har været i tieniste med Agotthe Olsdatter i Buchen, og ey fornum/m/et andet end jo bemelte Agotthe forrettede hvad hun burde. 2do til sam/m/e svaret Vidnet hand ey fornam Videre end den Aften da Stue pigen fra Sognepræsten som skal heede Anne Christine kom \at/ afhændte Agotthe Olsdatter til Sognepræstens tieniste, kom Vidnet i Stuen hvor ved var et Kam/m/er hvorudi Mad Moderen Berthe Marie og Agotthe Olsdatter Var inde men dog Kam/m/ers dørren oben, hvorfra da Agotthe Vilde ud af Kam/m/eret for at følge Præstens bud, mødte Mad Moderen bem/el/te Agote med begge sine hænder 2de gange at hun ey skulle udkom/m/e, den 3die gang satt MadModeren sin fod paa Dørrestocken af Kam/m/eret for at møde eller hindre at Agotte ey skulle udkom/m/e og følge den Aften med Præstens bud, og har Vidnet ey seet at Mad Moderen har andet end med sine hænder at lægge sam/m/e paa Agottes skuldre for at møde hende har giort hende nogen Skade Vidnet hørte ey imedens hand var i Stuen noget Raab eller Skrig af Agotthe, men i borstuen og noget derefter hørte hand Agotte græd, uden at Vidnet nogen sinde af hænde nemlig Agotte har hørt hvorfor hun beklaget sig, har og Kundskab at bem/el/te Agotte paa 10de Uge efter at hun kom fra Buchen er død. til 3de svaret i Stuen da Vidnet var som forbemelt i Stuen var nerværende Præstepigen Anne Christine, 2de Mænd og et Qvinde Menniske Sør fra Ferre sundet hvis Navne er for Vidnet ubekiendt fleere erindrer Vidnet sig ikke at var nerværende i Stuen den omspurte tiid.

Videre blev fremstillet Lars Thorsen Schoge som blev tilspurdt Ved Citantens fuldMægtig Cramer om Vidnet har hørt at Agotthe Olsdatter klagede at være haart medhandlet af sin MadModer Birthe Marie Giestgiverske i Buchen og at siige derover at have

1762: 138

faaet sin død i Buchen. Lars Thorsen Schoge efter forhen aflagde Eed sagde det hand ey har hørt det nogensinde af Agotthe Olsdatters egen Mund, at hun havde faaet sin død i Buchen men allene hørt det af Niels Botelsen i Sunds Kierke ved Alteret, da Sognepræsten H/er/r Jersin tilkalte Vidnet, H/er/r Sunde og Klockeren Holst at høre paa de Ord Niels Botelsen talte, nemlig at Agotte for bem/el/te Niels havde sagt og klaget at have faaet sin død i Buchen.

End videre blev Vidnet tilspurt om hand fornam Agotte Olsdatters tilstand efter at hun var slupped fra tienisten i Buchen og hørte hende klage over behandlingen ved sin MadModer i Buchen, Vidnet svarede 8te dage eller 12 dage førend Agotte døde talte Vidnet med Agotte Olsdatter som da saavidt Vidnet veed var frisk og vel og ey beklaget sig for Vidnet i ringeste Maade da hand talte med hende ved Qverne huuset, men 8te dage derefter nemlig 4re dage for Juul da hand skulle reyse med Sognepræstens beskickelse til Buchen, var Vidnet i borrestuen hos Agotte tillige med Lehns Manden Knud Tøsøen og Johannes ibidem som da befandt at hun var maal løs og strevet med døden, som nogle dage derefter paafulte.

2. Videre blev fremstillet Ole Olsen Leerøen som ved Cramer blev tilspurdt om hand var nerværende ved Sunds Kierke den paastevnte tiid og Søndag og hørte Giestgiversken af Buchen Berthe Marie skielte Sognepræsten for Volds Mand, item at Sogne præsten H/err Jersin derpaa skiød til Vidne. Vidnet under aflagd Eed sagde det hand var til stæde den omspurte tiid og Stæd og hørte at bem/el/te Berthe Marie sagde de Ord som qvestionen indeholder og at Præsten skiød Almuen der til Vidne da det passerede paa Kierkegaarden efter tienisten Var endet

Mons Stephensen Giestgiver i Buchen tilspurte Vidnet hvad Ord Sognepræsten H/err Jersin tiltalte saavel ham som Hustrue med den tiid de vilde gaae til *Skifte (Skrifte) stolen for tienisten begyndtes Vidnet dertil svarede at da saavel Mons Stephensen og Hustrue med fleere havde knælet for Alteret for at blive skriftet af H/er/r David Gertsen kom Sogne præsten H/err Hendrich Gertsen i Kierken og i sin Stoel i Koret, hvor da Sognepræsten stoed ud af Stolen og talede til \sin/ Sønn H/err David som stoed i Alteret, hvad giør du at tage dem frem som har giort Vold paa sin eller min tiener, hun ligger hiem/m/e og raaber Wee over dem, der paa hørte hand H/err David sagde kom frem, og veed Vidnet at de indstevnte ey blev absolverede eller kom til Alters.

1762: 138b

Procurator Cramer paa Citantens Veigne paastoed de udeblevne Vidne feldet paa fals Maal og end videre forelagt til næste Som/m/erting at deponere sit opkrævede Vidnesbyrd til et separat tings Vidnes erholdelse men tings Vidnet saa vidt passeret er sluttet og Citanten sig beskreven meddeelt.

til i Morgen bliver fals Maals Kiendelsen optaget

Contra Citantens Stevning blev anviist som formedelst alle Vidner ey er kom/m/et tilstæde beroer til i Efter Middag.

Publiceret

et Skifte brev forrettet paa Gaarden Kaabeltvedt d/en 12 aug: 1762 efter afg/angne Christopher Ellingsen vid: fol:

2. Knud Monsen Leerøens Odels Lysning til 18 Mark Smør 1/4 huud i Leerøen som Ole Olsen Leerøen bruger dat: 7 8ber 1762 vid: fol:

3. Willum Michelsen Nedre Børnes sit Skiøde til Paul Hansen Schoge paa 1/9 part i Ertzholmens Lax Vog dat: 19 Maij 1762 vid: fol: 304

4. Mons Olsen Tostensvig og Lars Monsen Tostensvigs Skiøde til Michel Olsen Windenes paa 7 1/5 Mark fisk i Gaarden Windenes dat: 19 8ber 1761 vid:

5. Ole Knudsen Hatten, Mons Harchestad og Arne Notnes Skiøde til Ole Michelsen Windenes paa 7 1/2 Mark fisk i Gaarden Windenes dat: 19 8ber 1761

6. Peder Hamres bøxelseddel til Jacob Monsen paa 1 p/un/d 4 Mark fisk i Søre Toft dat: 2 8ber 1762

7. ditto Ejers bøxelseddel til Anders Olsen paa 4 1/2 Mark fisk i Tofte Treet dat: 3 8ber 1762

8. Albert Hend Meyers bøxelsæddel til Jacob Jansen paa 2 p/un/d 6 Mark fisk i Gaarden Dom/m/edahl dat: 1 8ber 1762 med Rev:

9. Niels Monsen Laachøen Johannes Steensland og Anders Jacobsen Kaabeltvedts Skiøde til Peder Larsen Knapschoug paa 9 3/5 Mark fisk i Gaarden Gietanger dat: 7 8ber 1762 vid: fol:

10. Hendrich Hespes udgivne bøxelseddel til Niels Hansen paa 1 1/2 p/un/d fisk i Gaarden Syltøen Korskierken beneficeret dat: 7 8ber 1762

Mons Stephensen Giestgiver i Buchen fremlagde udi Retten et skriftlig ved hands Procurator Ole Brose forfattet \Contra/ Stevne Maal

1762: 139

Contra H/err Hendrich Gertsen til at anhøre de i bemelte Stevning anførte Vidner for derefter at erholde et Lov skicket tingsVidne, sam/m/e var dat: 18 Sept: 1762 og efter Stevne Vidnernes paateigning lovlig forkyndt saaleedis som sam/m/e lyder,

Den indstevnte H/er/r Hendrich Gertzen blev 3de gange paaraabt men ey mødte ey heller nogen paa hands Veigne indfandt sig,

LehnsManden Knud Tøsøen og Johan/n/es Lerøen afhiemlede StevneMaaletz lovlige Forkyndelse lige efter Paateigningens Udviis

Af de indstevnte Vidner mødte Gustavus Segelke skriftlig med indlæg af 2 8ber sistleeden som saaleedis lyder de øvrige Vidner undtagen Colben Olsen og Lars Torchildsen Førland som boer paa Lyse Klosters Godtz og ey sorterer under dette foro mødte ikke.

Contra Citanten fremlagde for de mødende Vidner de af Procurator Brose paa hands Veigne skriftlig forfattede qvestioner

Og blev Vidnerne derefter betydet Eeden af Lov bogen og der efter en efter anden til Forklaring under Eed admitteret

1. Vidne Karen Leerøen efter aflagd Eed svarede /: da de 8te første Qvestioner blev forbigaaede saavel for dette som de følgende Vidner som Contra Citanten sagde de ey noget var Vidende om, til den 9de qvestion svarede, hun var sam/m/e tiid og Søndag ved Kierken og selv com/m/unicerte, og fornam at da Birthe Marie med sin Mand Var kom/m/et fra Skrifte eller Alteret og var kom/m/et i sin Stoel, hørte hun at bem/el/te Birthe Marie falt ned paa Gulvet i Stolen, og da Vidnet hørte af Præstens Pige Anne og Klockerens datter Gertrud som var i Stolen at de ey kunde faae bem/el/te Birthe op af Gulvet, gick Vidnet til og vilde hielpe dem, og saae hun at Sognepræsten som stoed tvers over og uden for sin Stoel trampet i Gulvet med Foden og truet Vidnet med haanden, dog uden at tale Vidnet noget til, da den 2den Præst ved Alteret skriftede andre Com/m/unicantere, og havde Vidnet den tiid dette passerede været til Skrifte, og ey veed hvorfor Sogne Præsten truet Vidnet, saa Vidnet ey andet kand troe at Præsten truet Vidnet {....} for at hindre hun ey skulle kom/m/e Birthe Marie til hielp, men ey hørte at Citanten talte de indstevnte og Contra Citanterne noget til i Kierken, men dette veed Vidnet de ey kom til Alters den dag til 10de svarede derom veed Vidnet aldeelis ey noget da Vidnet forinden var bortgaaet siden hun blev altereret og svag da H/err Gertsen saaleedis truet og trampet i Gulvet og strax da tienisten var ude gick af Kierken

1762: 139b

den 10de og 11te Qvestion Var Vidnet ligeleedis uvidende om.

2det Vidne Hans Stephensen Hamre efter aflagd Eed sagde det hand ey veed noget af hvis der i Kierken passerede imellem Citanten og Contra Citanterne men ude paa Kierke Gaarden efter all tienisten var sluttet hørte hand Sognepræsten H/err Jersin sagde til Mons Steffensen I veed I er en Volds Mand hvorpaa Mons Stephensen sagde er jeg en Volds Mand er der Lands Lov og Rætt for mig, hvorpaa H/err Jersin sagde og svarede jeg haver en Præste Ret den skal jeg øve, hvorpaa Mons Stephensen ved at træde et par trinn nermere til Præsten bad ham vilde besøge sig i Buchen, hvortil hand svarede Ney jeg har mit Embeede at tage vare jeg kand ikke kom/m/e, men jeg vil sænde 2 Mænd efter eller til Eder, og da skal i bøde efter Loven naar i ikke kom/m/er, og fornam Vidnet at Mons Stephensen var Altereret og skielvende af Redsel men aldeelis ey noget usøm/m/eligt talte til H/err Gertzen Videre blev dette Vidne ey tilspurt og efter tilspørsel ey kunde forklare Videre

3de Vidne Niels Johannesen Golten efter aflagd Eed sagde ligesom forrige at hand ey hørte hvad i Kirken passerede, men allene da Præsten kom ud paa Kirkegaarden tiltalte hand Mons Stephensen med de Ord I Veed I er en Vols Mand, hvor til Mons Stephensen [svarede?] er jeg en Volds Mand da søger i mig med Lands Lov og Rett, og har dette Vidne ey hørt Videre eller veed noget meer at forklare.

Contra Citantens hustrue tilspurte \2de/ Vidnet om hun var udkom/m/et \af stoelen/ da Præsten havde tiltalt hændes Mand, hvor til Hans Hamre sagde Ney, men da hun inde i Kirken hørte Præstens og hendes Mands Samtale kom hun paa Kierkegaarden og saae sin Mand at skielve og bæve, talte hun til H/err Gersin i er selv en Vols Mand, da jeg hvercken kand \have/ Huuse eller Kierke freed for Eder

Contra Citanterne forlanget Sagen udsatt til næste ting for ved Continuations Stevning at ind kalde fleere Vidner om fornøden giøres, og siden de udeblevne Vidner Colbeen og Lars Torchildsen er under en anden Jurisdiction fra falder Contra Citanterne at forlange dem forelagt, men i deres Stæd agter at indkalde andre Vidner.

Eragtet

Sagen gives Anstand til næste ting.

1762: 140

Giestgiveren Mons Stephensen anmelte det hand med mundtlig Stevning har ladet indstevne Niels Johannesen Nedre Børnes til dette ting tiid og stæd for de beskyldninger og Ord hand skal have talt om Citantens Hustrue Birthe Marie at hun skulle bane eller drabs Mand til Agotthe Olsdatter Førde derom at anhøre Vidner og at lide Dom samt at erstatte Processens forvolte Omkostninger, ligesom og i sam/m/e Sag indkaldet Vidner H/err Nathanael Sunde med Hustrue Marie Sunde samt H/er/r Sundes tieniste Pige Agothe som under fals Maal er indkalte deres Vidnesbyrd at deponere.

Stevne Vidnerne Knud Tosøen og Johannes Leerøen fremstode og eedelig afhiemlede Stevningens lovlige forkyndelse saavel for indstevnte Niels Johansen Nedre Børnes som de benevnte Vidner.

Den indstevnte Niels Nedre Børnes mødte, sagde det hand ey kand erindre sig at have talt saadanne Ord som i druckenskab kand være mod hands Villie {være} udtalte og efter andres Ord, men aldeelis inden Rætten declarerer at hand hvercken Veed eller kand beskylde hænde for at \have/ været Aarsag til Agotthe Olsdatters Død, da hand aldeelis ey har seet den afdøde er skeet nogen Overlast, men allene hvor om hand i Sagen har aflagt sit Vidne har hørt af Agotthe Olsdatter at hun for 8 dage førend hun døde og 1 dag førend hun miste Maalet beklaget sig at have faaet sit banesaar i Buchen over den Ilde behandling de der havde brugt mod hende,

Citanten sagde det H/er/r Sunde med Hustrue har fremsendt deres skriftlige eedfæstede Vidnes byrd under Dags dato som blev produceret og er saa lydende.

Citanten forlangte det udeblevne Vidne Agotthe tienende hos H/er/r Sunde under falsMaal forelagt at møde til næste ting Reserverende sig fleere Vidner at indkalde om den indstevntes Ord paa adskillige Stæder.

Eragtet

Den lovlig indstevnte men udeblevne Vidne Agotte tienerske hos H/er/r Sunde forelægges under Lovens fals Maal Laug Dag til næst kom/m/ende Aars Som/m/erting.

D/en 8de ejusdem blev FalsMaals Kiendelse for det udeblevne Vidne Niels Botelsen

Afsagt!

Det indstevnte Vidne Niels Botelsen tienende paa Gaarden Bielcherøen hos JordeMand Iver Rasmusen

1762: 140b

haver hvercken efter Stevning eller ankyndiget Lavdags Forelæggelse mødt for at aflægge sit Vidnesbyrd i den af Citanten H/err Hendrich Jersin anlagde Tings Vidne Sag Contra Giestgiver Mons Stephensen og Hustrue i Buchen, ventelig at hand som en gevorben Soldat ved Bergens Guarnisons Compagnie skulle derfor være exiperet, men da hand af sin Chef er permitteret at tiene sin nu værende Hosbond paa Bielcherøen, og under denne jurisdiction opholder sig som en tieniste dreng, bør hand som ingen Anordning har anviist om at være befriet for at møde for denne Rætt som et Vidne, i følge Forordning af 3 Martij 1741 dens 4de Art:, betale sine falsMaals bøder til deres Maj/este/ts Casse og Sagsøgeren hver 10 Lod Sølv, som da bliver 10 rdr, og deruden til næste ting under lige fals Maals Straff at møde, til hvilcken tiid bem/el/te Niels Botelsen forelægges sit Vidnesbyrd i Sagen at deponere, med den/n/e Kiendelses i dømte bøders Execution forholdes efter allegerede Forordnings 5te Art:

Dernæst blev publiceret følgende documenter

1mo Et forliig ingaaet paa Aastæden Spilde d/en 26 Sept: 1741 imellem Gaardernes Opsiddere paa Spilde og Kaursland samt Kaarevigen blev oplæst

2do Lina Olsdatter Wintzens Nesses Skiøde til Peder Hansen paa 6 3/4 Mark fisk i Gaarden Nesse dat: 28 april 1762

3tio Hans Michelsen Kaurslands Skiøde til Michel Hansen paa 12 Mark Smør 12 Mark fisk i Kaursland dat: 7 8ber 1762

4. Carsten Bielcherøen Iver Larsen og Søren Michelsen Goltens Skiøde til Abellone og Abigael Friderichsdatter paa 6 Mark Smør i Gaarden Leerøen dat: 8de 8ber 1762

5. Iver Jacobsen Windenes sit Skiøde til Michel Olsen Windenes paa 11 1/4 Mark fisk i Gaarden Windenes dat: 8de 8ber 1862. vid: 305

6. Jon Mariagers bøxelsæddel til Anders Andersen Madhopen paa 2 1/2 p/un/d fisk i Gaarden Arrefiord [dat:] d/en 22 Martij 1762 med Rev:

7. Mons/ieu/r Kierulfs bøxelsæddel til Lars Erichsen paa 2 p/un/d 6 Mark fisk i Gaarden Waage dat: 11 Sept: 1762

8. ditto hands bøxelsæddel paa 1 p/un/d Smør 1 fierding torsk i Gaarden Echerhofde dat: 20 Sept: 1762 til Simon Nielsen.

9. Ole Nipens bøxelsæddel til Rasmus Nielsen paa 1 p/un/d fisk i Gaarden Søre Biørøen dat: 8de 8ber 1762

1762: 141

10. Ole Engelsen, Mons Engelsen Gietanger Niels Asbiørnsen Leervigs Skiøde til Michel Michelsen Agotnes paa 27 Mark fisk i Gaarden Gietanger dat: 8de 8ber 1762 vid: fol:

11. Jonas Heltes bøxelsæddel til Grim Olsen paa et Rødnings Pladtz under Gaarden Søre Toft dat: 18 Maij 1713 hvoraf en Copie tilligge fulte som og blev paateignet publicationen

LehnsManden Knud Tøsøen anmelte det hand med Mundtlig Stevne Maal paa *Citan Johan Weiners Veigne og efter hands begier har indstevnt Lars Jacobsen Snechevig for pligtig Gield efter indgivne og producerede Reigning af 31 Decbr: 1760 beløbende i alt 16 rdr 3 mrk, derfor at lide Dom til dessens betalning, samt at erstatte denne Processes Omkostning

Den indstevnte blev 3de gange paaraabt men ey mødte

Stevne Vidnerne Knud Tosøen og Wintziens Michelsen Tosøen fremstode og afhiemlede det de for 3 Ugers tiid siden lovlig har indkaldet den indstevnte til dette ting at møde for Sagen Stevningen indeholder og i hands fraværelse forkyndte i Encken Brithe Michelsdatter og Brithe Biøndahls Paahør for hands tilhold Stæd paa Snechevig.

Eragtet!

Den lovlig indstevnte og ey mødende Lars Jacobsen Snechevig forelægges Lavdag til næstkom/m/ende Aars Som/m/erting

Publiceret

et Skiftebrev passeret d/en 10 Junij 1762 efter afgangne Birthe Grimsdatter Telle vid: fol: 305.

2. Leylændingerne paa Nordre Echerhofdes freedlysning over deres Gaards tilhørende Skov dat: 8de 8ber 1762 vid: 306

Og som ey fleere Sager Var for Rætten anmelt blev de sædvanlige bielager til Fogdens Reegenskab frem lagt, som lige som forrige Aar blev besvaret, untagen at der ey var fleere Voger hvorudi noget var fisket hvor af skattes kunde end Algerøens som blev taxeret for 4 mrk.

Restancen for indeværende Aars Skatter beløber 57 rdr 5 mrk 10 s

Laug Rettes Mænd for tilkom/m/ende Aar 1763 opnevnes 1. Salemon Hamre, 2. Peder Glesnes 3. Joen Øfre Golten 4. Jon Kaursland 5. Erich Nielsen Nore Schoge 6. Ole Nielsen Schaalevig 7. Mons Olsen Folnes og 8. Ole Andersen Bildøen.

Lindaas Skibbreede

1762 d/en 11te 8ber blev Rætten til almindelig Høste tings holdelse satt med Lindaas Skibbreedes Almue paa Ting stædet Brudeknappen i Overværelse af Deres Kongl/ig Maj/este/ts Foged og de Rætten tilnevnte Laug Rættes Mænd hvis Navne forhen er andført,

og blev for dette Skibbreede de sam/m/e Kongl/ige forordninger og ordre oplæste som ved nestforrige Skibbreede.

Dernæst publiceret

Skiftebrev paa Gaarden Refsdal dat: 15 april 1762 efter Brithe Josephsdatter.

2. [ditto] paa Gaarden Wichene efter Kari Larsdatter dat: 28 Junij 1762 vid: fol:

1762: 141b

3. Michel Halvorsen Hielmens bøxelsæddel til Iver Nielsen paa 9 Mark Smør 6 Mark fisk i Oxnes dat: 30 aug: 1762 med Rev: ej dat

4. ditto hands bøxelsæddel til Rasmus Nielsen paa 9 Mark Smør 6 Mark fisk i ditto gaard Oxnes ditto dato

5. Anne Helena S/a/l/ig/ Lems udgivne bøxelsæddel til Niels Johan/n/esen Østreim paa 9 1/3 Mark Smør 59/234 faar og 27 3/13 Mark fisk i Gaarden Rebnor dat: 5 febr: 1762 med Rev: ej dat

6. Clemet Hansen Røsnes sit skiøde til sin Sønn Hans Clemetsen paa 1/2 Løb Smør 1/2 tønde Malt i Gaarden Førland dat: 6 Martij 1762 vid: fol: 307.

7. ditto Selgeres Skiøde til den anden Sønn Jacob Clemetsen paa 1/2 Løb Smør 1/2 tønde Malt i ditto gaard ditto dato

8. Erich Olsen Sundbyes Skiøde til Hans Olsen paa 12 Mark Smør 10 Kander Malt i Gaarden Sundsbye dat: 11 8ber 1762 vid: fol:

9. Aamund Olsen Sundsbyes Skiøde til Mons Bastesen paa 15 3/11 Mark Smør 15 3/11 Kande Malt i Sundsbye dat: 11 8ber 1762

10. Fuuse Monsen Sieursetters Skiøde til Besse Fuusesen paa 1 p/un/d 18 Mark Smør i Gaarden Sieursetter dat: 11te 8ber 1762 vid: fol:

11. Mons Ditlefsen Udkiilen paa sin Fader Ditlev Jacobsen Monstads Veigne hands Skiøde til Jens Ditlevsen paa 21 Mark Smør i Monstad dat: 11 8ber 1762 vid: 308

12. Jon Andersen Holmaas og Guttorm Joensens Skiøde til Mons Monsen Nataas paa 32 2/3 (2/5?) Mark Smør 16 1/5 Kande Malt i Gaarden Holmaas dat: 11 8ber 1762 ved: 308

13. Christen Christensen Wogenes med fleeres Skiøde til Iver Arnesen [paa] 18 Mark fisk 6 Kander Malt i Gaarden Ind Kielen dat: 11 8ber 1762 vid: fol: 307

14. Mons/ieu/r Kierulfs paa Doctor Pontoppidans Veigne udgivne bøxelsæddel til Rasmus Erichsen paa 18 Mark Smør 8 1/4 Kande Malt 1/4 faar i Gaarden Fondnes dat: 14 Aug: 1762 med Rev: ej dat

Derefter blev de indstevnte Sager paaraabte

Sieur Holmaas fremstoed for Retten og tilkiende gav det hand med muntlig Varsel til dette ting tiid og stæd har ladet indstevne Ole Erichsen Sundsbye fordi hand har brecket sig ind i Citantens Qverne huus og noget for Pintze tiider indeværende Aar mahlet Korn paa hands Qvern ham uadspurt, derom at anhøre Vidnet Joen *Aalmaas og efter beskaffenhed derfor at lide dom og erstatte Processens Omkostning.

Den indstevnte blev paaraabt men ey mødte

Stevne Vidnerne Lars Fielsende og Ole Erichsen Nataas afhiemlede Stevne Maaletz lovlige

1762: 142

forkyndelse som skeede i hands eget Paahør,

Vidnet som under Lovens fals Maal var indkaldet mødte og efter aflagd Eed sagde at nogle dage for Pintze dagene indeværende Aar kom Vidnet Jon Andersen Holmaas som saae at der laae en baad ved Land og hørte Vandet hvor ved Qvernen gick, rente, hvorpaa Vidnet gick til sin Naboes Citantens Qvernehuus hvor dørren var tillugt, men da Vidnet stødte paa dørren lod Ole Erichsen Sundsbye dørren op, og da Vidnet spurde naar Var du efter Nøgelen hvortil hand svarede jeg har ey været efter nogen Nøgel men kom ind alligevel.

Eragtet

Den lovlig indstevnte og ey mødende Ole Erichsen Sundsbye forelægges Lavdag til nestkom/m/ende Aars Sommerting.

Michel Bryngielsen Syslach haver ladet med muntlig Stevning indkaldet til dette Ting sin Naboe Ingebrict Syslach fordi hand skal have slaaet et støcke bøe og nogle huuse tofter som er hands Gaarde part tilhørende derom at anhøre Vidner Johannes Saltnes og Johannes Fiellanger, som under fals Maal er indkalte og derefter at lide Dom med Erstattning for Processens Omkostning

Den indstevnte Ingebrict Syslach mødte ikke

Eragtet

Da den indstevnte ey møder og denne Sag imellem Parterne angaaer en Ejendoms trette hvor Vidner paa Aastæden bør aflægge sin Forklaring og giøre Anviisning om de omtvistende Merker og Enge støcker samt Huuse tompter altsaa henviises Sagen til Aastæden, hvor Citanten efter lovlig stevne Maal, hvorpaa tiiden skal naar sam/m/e anviises vorde determineret, indkalder sin Contrapart til anhøre saa vel disse som fleere Vidner i fald Citanten det fornøden agter, hvor da naar Anviisning af Vidner er giort skal vorde paaskiøn/n/et hvad Lov og Rætt befaler.

D/en 12te ejusdem blev Rætten igien satt med sam/m/e Laug Rættes Mænd.

Procurator Johan Simon Cramer fremstoed og frem leverede Hoved Stevne Maalet udferdiget af Kiøb Manden i Bergen Sing/neu/r Eggerking tillige med 8te andre Continuations Stevninger af dato og Indhold saaleedis som følger Concernerende den Sag at fornermelse Var begaaet ved at ved Holmen Graae Hollandsch strandet Pinckskib, som med Trælast og andre Wahre kom/m/ende fra Archangel, hvilcket Vragskib med tilbehør Citanten og MedInterressentere har tilkiøbt sig, med adskilligt der til hørende er bleven

1762: 142b

bort rappet til deres Kongl/ig Maj/este/ts Intresses Defraudation (svik, underslag) fornem/m/elig og omsiider eller dernæst til Kiøbernes Skade, hvilcket første Comparenten formodede at nerværende Kongl/ig Maj/este/ts Foged paa sit Embeedes Veigne paaagter lige som hand pleyer at giøre Ved andre Embeeds Forrettninger Liger viis dernæst til Citantens og Interressenteres fordeel efter Lovens bydende, til den Ende blev fremstillet begge Stevne Vidner Lars Larsen Fielsende og Ole Erichsen Nataas at afhiemle Stevne Maalene.

det første Stevne Maal Contra Niels, Clas Joseph og Hans Opsiddere paa Qvalvog, den anden Contra Lars Thomas og Karsten Kaarsøen 3. Contra Rasmus Mons og Erich Aaraas 4. Contra Mons, Iver og Aandne Udkiilen, 5. Arne, Michel og Halver Synevog 6. Rasmus Mons, Magne og Thor Sættre, 7. Contra Hans og Lars Ulvøen, 8. Contra Gutorm og Ole Oxnes, og 9. Contra Erich Borelen alle dateret 18 Sept: sistleeden og af et Indhold. blev alle afhiemlede at være som i Gaard \14 dage/ lovlig forkyndt efter deres paateignings Udviis for alle ovenbenevnte indstevnte Persohner

Af de indstevnte mødte Ole Erichsen Oxnes, Mons Ditlefsen Udkiilen, og Iver Arnesen Udkiilen,

Procurator Cramer paa Citantens Veigne indloed til dem eftermeldende Spørsmaale 1mo Om det er dem Vitterlig at forbenevnte hollandske Skib forleeden Aar omtrent paa den/n/e tiid foruløckedes ved Holmen Graae og at dens Ladning drev hisset og her omkring i Søen disligeste at Vraget kom drivendes til Fædie det største og andet meere blev bierget andre stæder inden for i Fiorden. 2do hvormeget Vidnet deraf biergede hvad det var baade af Vrag og Ladning eller saae at andre biergede og hos sig forvarede, hvor hos Comparenten erindrede Vidnet at hands forklaring maae Være sandrue, som hand ved Ed kand bekræfte.

Ole Erichsen Oxnes sagde og svarede til 1ste qvestion at hand Var Vidende om alt hvad qvestionen inde holder saaleedis forholder sig rigtig, til 2den qvestion svarede af Ladningen bierget hand med 2de sine Naboer hvoraf den eene er død, 13 tylter 4 bielker 52 bord ongefer, som og nogle granestænger som og 1 Kiste hvorudi Var nogle gamle Klær af boxer og Skiorter hatter og Skoe, samt 3 træfade og Øser som alt blev leveret til Mons/ieu/r Marstrander, saa

1762: 143

at Vidnet ey veed videre at være bleven tilbage hos sig end 2 á 3 træefade, 1 liden blaae randet Lom/m/e dug som hand nu for Rætten anviiste 1 syl og nogle buster af ingen Verdie, en liden hovedpude som var i støcker med lidt fier udi, 1 tylt bord hvoraf Marstrander gav ham og Kam/m/erater 6 støcker, end videre har Vidnet i sit hiem/m/e 5 á 6 Jernboldter, som Vidnet har tilbudet Mons/ieu/r Dreyer at vilde eftersee, da der og blev af \Vidnet/ fundet af Vraget nogle gamle Spiger 50 á 60 støcker, desuden gav og bem/el/te Marstrander ham tilladelse at beholde 3 heele og 10 á 12 sønderbrudte støcker Granestænger, desuden har Vidnet berget 2 heele gran/n/e stænger som hos ham er liggende, Af forommelte bergede Kiste fick hand nogle Marker Mehl i en Eske, som hand med sine Kam/m/erater kogte og Var Vodt paa Siden af Esken men lidt tørt mit udi, {som og} i Leddikerne fandtes 1 tom boutellie og 1 liden flaske som bem/el/te Marstrander gav ham og Kam/m/erater, og Vil Comparenten derpaa aflægge sin Eed untagen at hand og har fundet en fløyknap og ey kand erindre Videre men Reserveret til næste ting at anmelde om der skulle være noget ringe af Verdie endnu i hands Værge paa det hand kunde aflægge sin Eed med en frelst Samvittighed

Den 2den Mødende Mons Udkiilen svarede til 1ste qvestion ligesom det første Vidne, til 2den qv: svaret hand med 3de sine Naboer biergede af Lasten 9 tylter og 1 stock bielker som og 23 Plancke støcker af Vraget som er leveret til Jacob Lampe, som og nogle der laae til bage og blev sam/m/e tiid afhæntede hvoraf endnu 3 á 4 stumper er endnu hos dem liggende, har og berget et støcke af Stilken med Jern paa som er leveret til Lampe, 6 skibs bolter og nogle smaae Spiger hvor af nogle er heele andre afbreckede 20 støcker i tallet. har 3de grane stenger liggende, 3de Vandfoder toeg Cornelius Formand som an/n/am/m/et trælasten og kiøbte berge parten af dem ligesom 3 tylter handspager (-spiiger), og har end 3 bord bierget som hos dem er liggende, og Veed dette Vidne at der af ham og Kam/m/erater ey er bierget noget af verdie en gam/m/el Lerretz seck med halm udi som blev brugt at vaske deres baad med, veed ey videre at anmelde den/n/e sinde men Reserveret sig i fald hand meere erindrede da at angive, veed ey heller at have seet at andre uden for hands Lov (Lav) noget har bierget untagen af trælasten hvor der var vel over 50 Mand nogle af dette og andre af andre Skibbreeder i dette fogderie, og erbyder sig derpaa at aflægge sin Eed til næste ting.

3de Vidne Iver Arnesen Udkiilens forklaring og besvarelse til frem satte qvestioner og Giensvar dertil Var i alt Conform med Mons Udkiilens forklaring, og har altsaa ey det ringeste for sig taget til forvaring end hvis hands

1762: 143b

Naboe udsagt haver at have leveret til Vedkommende.

Procurator Cramer paa Citanten og Interressenteres Veigne i henseende til de udeblevne forbeholdt den spildede bekostnings Indtale hos dem ved Lov og dom og ellers dernæst paastoed dem samtlig forelagt til nestanstundende Som/m/erting herfor Retten at møde med tilsvar efter fremsatte SpørsMaale desforuden forbeholdt Citantens Rætt og Indtale hos samtlige Fornermere.

Eragtet

De lovlig indstevnte og ey mødende Mænd af Qvalvog Sc: Niels, Claus, Joseph og Hans af Korsøen Lars, Thomas og Karsten, af Aaraas Rasmus Mons og Erich, af Udkiilen, Aadne, Arne Michel og Halver Synevog, Rasmus Mons Magne og Thor Sættre, Hans og Lars Ulvøen, Guttorm Oxnes og Erich Børelsen forelægges efter en hvers Stevnemaal {forelægges} Lavdag til nestkom/m/ende Aars Som/m/erting.

D/en 13de ejusdem blev Rætten med sam/m/e Laug Rætt sat, da der blev paaraabt om nogen af de forrige udsatte eller andre Nye Sager vare indstevnte, hvortil blev svaret Ney og ingen Videre indfandt sig

De sædvanlige bielager til Fogdens Reegenskab blev som forrige Aar Attesterede og anmelt at i Aaraas og Settenes Sildevog var lidt fisket taxeret 2 mrk Leerøens for 15 s Rongvers for 2 mrk og Kaursøens for 24 s Ligeleedis blev Ole Langøen taxeret for Nærings Skatt 2 rdr

Restancen for indeværende Aars Skatter beløber 223 rdr 4 mrk 12 s

Laug Rættes Mænd for tilkom/m/ende Aar opnevnes. 1. Niels Bastiansen Qvalvog 2. Niels Iversen Soleim 3. Johannes Olsen Forland 4. Magne Sættre 5. Michel Larsen Hope 6. Rasmus Waage 7. Haaver Hundven og 8. Ole Olsen Wiig.

Guulens Skibb:

1762 d/en 14de ejusdem blev Rætten til almindelig Høste tings holdelse satt med Guulens Skibbreede paa Tingstædet

1762: 144

Schieljehavn i Overværelse af deres Kongl/ig Maj/este/ts Foged og de Rætten tilnevnte Laug Rættes Mænd,

hvor da de sam/m/e Kongl/ige Forordninger og Ordre blev oplæste som ved nestforrige Skibbreede.

Dernæst publiceret følgende Documenter

1mo Skiftebrev forrettet paa Gaarden Berge d/en 27 Maij 1762 efter afg/angne Lars Andersen Berge vid: fol: 309.

2. H/err Thomas Som/m/ers udgivne bøxelsæddel til Rasmus Knudsen Mitun (Mitue) for 2 p/un/d Smør i Gaarden Høvig dat: 22 Maij 1762 med Rev: ej dat:

3. Abel Lem S/a/l/ig/ Rector á Møinichens udgivne bøxelsæddel til Mons Torchilsen paa 18 Mark Smør i Gaarden Lund {paa 3 J} dat: 3 Julij 1762 med Rev: ej dat

4. Magdalene á Møinichens bøxelsæddel til Knud Ottesen paa 18 Mark Smør i Gaarden Myhre dat: 5 Martij 1762 med Rev: ej dat

5. Marthe Hansdatter afg/angne Lars Norlands Encke med Laværge Iver Andvigens Skiøde til Hans Hansen paa 20 Mark Smør i Gaarden Nørland dat: 14 8ber 1762 vid: fol: 310

6. Michel Bastesen Kiettelands Skiøde til Hans Larsen paa 1 p/un/d 12 Mark Smørs Landskyld i Gaarden Kietteland dat: 14 8ber 1762

7. Knud Høevig Erich Fondnes Niels Maaland og Hans Hatlevigs Skiøde til *til Ole Jeflesen paa 1 p/un/d 8 1/2 Mark Smør i Gaarden Rafneberg dat: 14 8ber 1762 vid: fol:

8. Mad: S/a/l/ig/ Lems udgivne bøxelsæddel til Joen Larsen Eide paa 1 p/un/d 3 Mark Smør 1/4 tønde Malt i Gaarden Eide dat: 8 8ber 1762

9. Hendrich Hespes udgivne bøxelsæddel til Hans Larsen paa 1/4 Løb Smør i Kahlhofde dat: 28 aug: 1761

Michel Nielsen, Johannes Olsen og Lasse Nielsen alle tienende paa Gaarden Gryten hos Præste Encken Mad: Blomgreen tilkiendegav at have til dette ting Tiid og Stæd med mundtlig Varsel indkaldet Ole Mitthue fordi hand har beskylt samtlige Citanterne at have jaget og skuet hands Koe ned for en broe, saa at den falt i Elven og i Uhren derunder, derom at anhøre Vidner Jørgen Olsen Yttre Mitthue og Mari Niclas datter Indre-Mithue og derefter for sin usandfærdige Paasagn og tillagde beskyldning at lide dom \og/ til Processens bekostning at erstatte

Den indstevnte Ole Mithue blev 3de gange paaraabt men ey mødte.

Stevne Vidnerne Hans og Claus Henrichsbøe fremstode og afhiemlede Stevnemaaletz lovlige forkyndelse da det i hands Paahør blev ham ankyndiget.

De indstevnte Vidner som under Fals Maal vare indkalte mødte begge og efter behørig formaning var dem givet aflagde sin Eed.

1. Vidne Jørgen Olsen Yttre Mitthue efter aflagd Eed sagde det hand indeværende Aar 12 á 14 dage efter S/anc/te Hans tiider hørte paa Veyen da Vidnet

1762: 144b

gick med den indstevnte at sistnevnte Ole Colbeensen Mithue beskylte og sagde at Citanterne og Gryte Drengerne de skiøt eller mødt paa broen hands Koe, hvorover Koen falt ud for broen og falt ned og fick Skade saa den derover døde, Vidnet veed ey herom videre at forklare

2det Vidne Marie Niclas datter tienende paa Indre Mitthue efter aflagd Eed forklarede i alt som forrige Vidne uden forandring, da hun var i følge med forrige Vidne og den indstevnte da de beskyldnings Ord blev talte,

Citanterne sagde alle at da de vare paa Arbeyde ved en Qvern, neden for broen kom den indstevntes Creatuure da det var sterk Solskinn og satt over broen, hvoraf da en Koe falt ud for, førend Citanterne blev det var, og da de merkede at det hørte den ind stevnte til, sændte de 2de Citantere den 3die nemlig Lasse at lade den indstevnte det viide at hands Koe havde faaet Skade, og da bem/el/te Ole Mittue ey var hiem/m/e kom hands Kone ned, da Citanterne hialp til at faae den nedfaldne Koe af Elven, samt skaffet hæst og Slæde til at hielpe Koen som ey var død men forslagen til hændes Gaard Mitthue, og altsaa ey havde Væntet at den indstevnte saa leedis for deres Umage skulle have belønnet dem, at tillægge dem saa ubillig beskyldning.

Eragtet!

Den lovlig indstevnte og ey mødende Ole Colbeensen Mitthue forelægges Lav dag til nest kom/m/ende Aars Som/m/erting.

Udi Sagen efter forrige tiltale Contra Hans Tvedten fremlagde Ole Jonsen Grimstad og Ole Hansen Erdahl Rættens Forelæggelse for Vidnet Lars Biørnsen NordGuulen, som lovlig var Vidnet forkyndt, hvorefter og Vidnet mødte og den paagieldende Hans Tvedten paaraabt som og indfandt sig

Vidnet Lars Biørnsen Nord Guulen efter aflagd Eed sagde det hand har hørt af mange at Hans Tvedten skulle have laandt af sin

1762: 145

Sønn Ole Hansen 9 rdr, som Vidnet ey har hørt af nogen at bem/el/te Hans *Hansen har igien betalt sin Sønn.

det 2det Vidne Kari Anbiørnsdatter efter aflagd Eed sagde at hun hørte at Ole Hansen 3 á 4 dage førend hand døde sagde at min Fader Hans Tvedten er mig skyldig 9 rdr som du efter min Død kand kræve ham for da det er med all Rætt jeg skal have dem, da min Fader laandte dem da hand nemlig hands Fader kiøbte sin Jord

det 3de Vidne Anne Johannesdatter Østguulen gift med Niels Larsen Humledahl fremstoed og efter aflagd Eed sagde at da Ole Hansen reyste fra Østguulen 2 á 3 aar førend hand døde og skulle reyse til Tvedten sagde hand min Fader er mig skyldig 9 rdr som jeg vil reyse hen at kræve ham, hvorpaa hand da reyste, men da hand kom til bage sagde Ole Hansen min Fader Vilde ikke betale, da hands Fader sagde du har fortient 9 rdr siden den tiid, og Veed Vidnet at den afdøde ey har faaet sam/m/e pænge.

Den indstevnte vedblev endnu med Traadsighed at hand ey var skyldig noget til sin afdøde Sønn, og har ey laandt nogen pænge.

Gabriel Jeeger som var nerværende sagde det hand i Aaret 1759 d/en 9 Maij hørte at Hans Tvedten tilstoed at hand havde udskarvet med sin Sønn Ole Hansen de laante Pænge, da hand for ham roede Vaar fisket, hvilcket og Gregorius Grimstad hørte, hvor paa hands tilstaaelse sam/m/e tiid blev skrevet paa Skiftebrevet, det og af fleere blev hørt, at hand vilde betale

Dom/m/eren som ansaae den indstevntes paastaaenhed {... .....} \og/ benegtelse nogensinde sam/m/e at have tilstaaet den tiid som Gabriel Jeeger og Gregorius Grimstad var til stæde, bemerkede og at hand var villig at fralægge sig Sigtelsen med anbuden Eed for at undgaae Kravet, thi blev ham tiid givet til i Morgen Videre at betencke sig, da hand var en gam/m/el Mand, og til den Ende Sagen til i Morgen udsatt.

D/en 15de ejusdem blev Rætten med sam/m/e Laug Rætt satt. Og forrige Sag atter foretaget

Den indstevnte Hans Tvedten Var ved sam/m/e Sindelav og endnu som forhen benægtede Søge Maalet.

Citanterne æskede Sagen til Doms og blev følgende

Dom afsagt!

Den indstevnte Hans Olsen Tvedten er saa vel af de indstevnte og afhørte Vidner, som og ved den tilstaaelse hand paa Som/m/ertinget d/en 9de Maij 1759 da Skiftet efter hands afdøde Sønn Ole Hansen blev sluttet i Skifteforvalterens og Vidners Nerværelse, overtydet, at hand af bem/el/te sin Sønn Ole Hansen har

1762: 145b

laandt i Reede Pænge den summa 9 rdr, som til den afdødes Encke og efterladte Datter er til deeling udlagt Og som ermelte Vidner, deels har forklaret at denne Gield har været af mange omtalt, den afdøde, saavel i levende Live sam/m/e har fordret, som nogle Dage førend hands Død har vedblevet at tilsiige sin Hustrue at fordre og anmelde sam/m/e Gield i hands Sterboe, som den indstevnte efter det passerede Skifte brev sluttet d/en 9 Maij 1759 har tilstaaet efter Leylighed at vilde betale, bør efter saadan Sagens Omstændighed den indstevnte Hans Olsen Tvedten ey allene til Citanterne Ole Hansen Nerdahl og Ole Jonsen Grimstad, som Værge for Anne Olsdatter, betale i følge enhvers Udlæg i ditto Skiftebrev tilsam/m/en 9 rdr, men end og erstatte dem denne processes foraarsagede Omkostninger med 2 rdr, samt til Justitz Cassen for temerair trette betale 5 mrk 4 s: som alt 15 dage efter denne Doms lovlige Forkyndelse bør udreedes under Adfærd efter Loven.

Fogden Bildsøe udi anlagde Sag mod Ole Jørgensen Birchnes anmelte at hand af Sognepræsten til dette ting haver forlanget men ey enda erholdet Attest naar den indstevnte er bleven troelovet og Copuleret til sin hustrue, hvorfor Sagen begieres udsatt til anstundende Som/m/erting

Eragtet

Sagen efter Fogdens forlangende udsættes til nestanstundende Som/m/erting.

Fogden fremlagde til attestation de sædvanlige bielager til sit Reegenskabs belæg som alle lige som forrige Aars høsteting blev besvarede

Restancen for indeværende Aars Skatter er 33 rdr 3 mrk 2 s

Laug Rettes Mænd for tilkom/m/ende Aar 1763 opnevnes 1. Gregus Erichsen Hiertaas 2. Ole Olsen Lille Nordahl 3. Iver Andersen Werchisdahl 4. Ole Hansen Dusend 5. Hans Olsen Aamundsbotten 6. Mons Monsen Hope 7. Ole Jetmundsen Halsvig og 8. Jens Jørgensen Midbøe.

Herløe Skibb:

[1762] d/en 18de ejusdem blev Rætten til almindelig Høstetings holdelse satt med Herløe Skibbreedes Almue paa Ting stædet Alvestrøm/m/en i Overværelse af deres Kongl/ig Maj/este/ts Foged og de Retten tilnevnte Laug Rættes Mænd,

hvor da de sam/m/e Kongl/ige

1762: 146

Forordninger og ordres blev oplæste som ved forrige Tingstæder, dernæst publiceret

Den Kongl/ig Forordning angaaende Et extra Paabud i Norge dat: 23 Sept: 1762

Dernæst

1. aflyst Fogden Bildsøes udgivne Pante Obligation til Lieutn: Peter Christian Krogh paa Capital 600 rdr dat: 17 april 1758 efter Creditors qvittence af 23 Sept: 1762 vid: fol: 47

2. Johannes Nielsen Herlevehrs Skiøde dat: 7 8ber 1761 til Paul Meyer Junior angaaende en Odels Sahl blev efter hands begier og paateigning af 9 Sep: h: a: af Skiøde bogen udslettet og Casseret.

3. Arne Arnesen Hesnes Odels Lysning til 1/2 Løb 1 1/2 Skilling i Gaarden Wolle dat: 5 8ber 1762 og nu dags dato atter tinglyst vid: fol: 465

4. Elias Fuschanger med fleres bøxelsæddel til Ole Johannesen paa 1 p/un/d 6 Mark Smør 10 Kander Malt i Echeland dat: 13 Maij 1761 med Rev: ej dat

5. H/er/r KrigsRaad Kohrns bøxelsæddel til Zacharias Olsen Røsland paa 1/2 Løb Smør i Røsland dat: 12 aug: 1762 med Rev:

6. David Frichs bøxelsæddel paa 3 1/2 Skillings Jord i Gaarden Nedre Kleppe dat: 20 Nov: 1761.

7. Skiftebrev forrettet paa Fløxand d/en 22 Martij 1762 efter Herbor Knudsdatter

8. ditto paa Hegøen efter Ole Jonsen dat: 23 Martij 1762

9. ditto paa Echeland efter Brithe Olsdatter d/en 22 Martij 1762

10. ditto paa Hennøe efter Halvor Michelsen dat: 3 Julij 1762

Ole Michelsen Kraagaas Værge for Jaen Thomesen i Skifte passeret d/en 16 Junij 1760 lader opbyde af bemelte Myntlings pænge den summa 32 rdr om nogen sam/m/e mod Renters svarelse og sufficent Pant til laans Vil modtage, men da ingen dertil anmelte sig blev bem/el/te Pænge under Rættens forseigling Værgen til forvaring tilbage leveret.

11. Halver Johannesen Qvidsteens Skiøde til sin Sønn Hans Halversen paa 18 Mark fisk i Gaarden Rong dat: 23 febr: 1762 vid: fol: 311.

12. Johannes og Gudmund Michelsen Tosches Skiøde til Ole Johan/n/esen paa 11 1/4 Mark Smør i Gaarden Tosche dat: 18de 8ber 1762

13. samtlige Ejere af Gaarden Tosche deres freedlysning om deres underliggende Gaards Øer og Holmer at blive i freed for frem/m/edes ulovlige brug dat: 18de 8ber 1762 vid: fol:

14. H/err Bergendahls bøxelsæddel til Niels Pedersen paa 1/2 Løb Smør 1/4 [..?..] Malt i Gaarden Grasdahl dat: 1 Sept: 1762 med Rev:

1762: 146b

15. Krigs Raad Kohrns bøxelsæddel til Christopher Knudsen paa 18 Mark Smør 9 Kander Malt i Gaarden Huusebøe dat: 24 Julij 1762 med Rev:

16. Elias Petrus Tuxens Skiøde til Sing/neu/r Valentin Fasmer paa Gaarden Langeland skyldende 1 1/2 Løb Smør 1 huud 2de faar med tilhørende Inventario dat: 30 Sep: 1762 vid: fol:

Sagen indstevnt af Jacob Erpechom Contra Friderich Toft og Anders Paulsen ibidem blev efter forrige Udsættelse paaraabt.

Contra Citanternes FuldMægtig Procurator Reutzes Sønn Peder Reutz forlanget skriftlig at Vidnet Lars Jacobsen Toft som seeniste Rættes Dag havde lovlig forfald men nu møder maatte til Examination Vorde admiteret, bem/el/te Vidne derpaa efter aflagd Eed forklarede til de for forrige Vidner qvestioner følgende til [1ste]? qvestion svarede hand Var med den paastevnte tiid og hørte at Jacob Erpecom og Friderich Toft talte førend Accorden med dem skeede, da Vidnet hørte at Friderich sagde til Citanten, Vii har liden Sild og den er næsten all, til 2den qvestion svarede jo det saa i Sandhed forholdt sig til 3de svarede at da Anders Paulsen Toft sagde til Erpecom peegende paa alle de smaae baader der vilde have Sild, hvad skal vii giøre med dem, svarede Erpechom jeg kand ikke forholde dem, heller, til 4de svarede jo det forholdt sig saa i Sandhed som qvestionen indeholder, til 5te svaret Ja det saa forholt sig til 6te svaret jo det saa i Sandhed forholdt sig til 7de svarede det Var med Sandhed som qvestionen indeholder at det var mod Citanternes Vidende og Villie at Peer Brevigens Jegt fick nogen Sild, veed [ey]? om det var 2, 3 eller fleere hundrede Sild, da hand med sin baad foer en og anden gang til Noten siigende hand Vilde have Kaage sild til 8de svarede saaleedis gick det og med Knud i Markens Jegt, til 9de svarede ligeleedis jo de kunde ey vegre dem at de jo toeg sig Sild, til 10de svaret jo det ringe som blev til overs fick Erpechom, til 1ste subqvestion svarede det Var Toftes Nod som stoed nermest Landet og som revnede i støcker formedelst indfaldende Storm, til 2den qvestion svaret jo det saa forholdt sig. Til den siste af Reutz fremsatte qvestion svaret, hand Var ey med da den

1762: 147

omtalte Accord skal være sluttet om Eftermiddagen, men Middags tiid talte hand med Friderich Toft og da var hand ædrue, til Procurator Blechingbergs Contra Qvestioner svaret 1mo hand er ey til nogen af Contra Citanterne beslægtet til 2det svarede jo hand har part i Tofte Noden, og havde deel i den Sild som den paastevnte tiid blev fangen. til de fremsatte Contra qvestioner af Proc: Reutz svaret ligesom 5. Vidne Ole Monsen Wiig

Contra Citanternes Procurator Reutz loed fremlægge deres under dags dato forfattede skriftlige Indlæg som saaleedis er lydende.

Og derefter indloed Sagen til Doms

Procurator Blechingberg haver skriftlig forlanget da hand formedelst hindring at bivaane byetinget i Bergen i dag \ikke kunde møde/ at Sagen til i Morgen maatte Vorde udsatt, hvorimod Contra Citanterne ey havde noget at erindre

Eragtet

Sagen gives Anstand til i Morgen.

D/en 19de ejusdem blev Rætten med sam/m/e Laug Rætt satt

Hvor da Procurator Blechingberg for Hoved Citanten Jacob Erpechom fremlagde sit Skriftlige Forsætt af denne dato hvormed hand indlader Sagen til Doms.

Procurator Reutz Refererede sig til sin i Sagen udførte Procedur, benægtede alt hvad ubeviislig i Indlegget maatte indbefatte og indloed Sagen til Dom

De tilstædeværende Parters fuldMægtiger blev af Rætten tilspurt at som der ey denne sinde er tiid formedelst andre paatrengende Forrettninger og Sager for dette Skibbreede, som i dag sluttes at afsiige Dom, men den til den i Lov tilladte tiid maae optages til doms, om da i stæden for her paa Ting stædet at afsiige Dom/m/en, de da har noget i mod at den paa Ting stædet for Mielde Skibbreede Vorder afsagt, hvor Rætten bliver satt d/en 27de Nov: førstkom/m/ende.

Procurator Blechingberg paa Citantens Siide kunde ikke have noget imod paa hvad tingstæd Rætten inden den i Loven præfigerede tiid Sagen med Dom beqvem/m/eligst kand slutte.

Procurator Reutzes Sønn Concenterede udi det sam/m/e.

Eragtet

Sagen optages til Doms til d/en 27 Nov: først kom/m/ende, da sam/m/e paa Mielde tingstæd skal vorde afsagt.

1762: 147b

Derefter publiceret

1. Christian Olsen Fløxands Mathies Michelsen Wolle og Mons Nielsen Fløxands Skiøde til Lars Nielsen paa 1/2 Løb Smør 1 Mæle Malt i Gaarden Wolle dat: 18de 8ber 1762 vid: fol: 312

2. Lars Nielsen Wolles udgivne Pante Obligation til Christian Olsen Fløxand Mathies Wolle og Mons Fløxand til sam/m/en paa Capital 37 rdr dat: 18de 8ber 1762 vid: fol: 312

3. Ole Johannesen Dahles Skiøde til Johannes Olsen paa 18 Mark Smør 1 Mæle 3 Kander Malt i Dahle dat: 19 8ber 1762 vid: 313.

Fogden Bildsøe anmelte at hand haver været beføyet til paa Justitiens Veigne Ved skriftlig Stevne Maal af 21 Sept: nest leeden at indkalde Ole Hansen Fosse at anhøre Vidner og Dom efter Sagens beskaffenhed at imodtage i henseende hands ved den hos ham sistleeden 8 Maij foretagne og Reqvirerte Udkastelses Forrettning forøvede Voldsom begiengelse imod den paa Citantens Veigne Com/m/itterede fuldMægtig bestaaende af gruesom/m/e Sigtelser og beskyldninger at Ville giøre en Uløcke baade paa Executor og med havte Mænd med videre efter stevningens formeld som Comparenten i Rette lagde, dog uden Stemplet Papier

Stevne vidnerne blev fremstillet nemlig Baste Tvedten og Rasmus Monsen Niaatvedt for at afhiemle Stevne Maalet som og af bem/el/te Stevne Vidner under Eed skeede.

Den indstevnte Ole Hansen Fosse og de i stevningen benevnte Vidner mødte ikke efter paaraab.

Fogden tilkiende gav ellers at af de indstevnte Vidner er Niels Iversen Hopland ved døden afgangen. I det øvrige begierede Comparenten Lavdag for den indstevnte Ole Hansen Fosse samt de øvrige i stevningen benevnte Vidner forelagt under Lovens falsMaal deres Eedelige forklaring paa anstundende Som/m/erting at aflægge.

Siden den/n/e Sag som en justitz Sag af Fogden er incam/m/ineret, faaer det ankom/m/e om hand ved

1762: 148

høy Øvrigheds Resolution erholder derudi biefald

Fogden protesterede imod den af Dom/m/eren giorde uventelige tilførsel da det forstaar sig selv at det er og bliver en publiqve og ingen private Sag, thi {den} Comparentens Stevning hensigter til Justitiens Pleye og hands beskiermelse udinden de ham af hands Maj/este/ts Allernaadigst betroede Embeede, foruden og at det er en Sag som vedhænger bøder til Kongens Casse hvorfore Comparenten vist vil forvente at finde høy Øvrigheds biefald paa Grund af Loven

Eragtet!

De Vidner som er indkalte Sc: Mons Olsen Miøtvedt {Niels} Ole Andersen Fosse Niels Johannesen og Mons Nielsen ibidem forelægges Lav dag under falsMaal at møde til næste ting lige som den sigtede Ole Hansen Fosse til sam/m/e tiid forelægges Lavdag

Da fleere Sager ey frem kom for Rætten blev de sædvanlige bielager af Fogden fremlagt til Attestation og som paa sistholdte høsteting besvarede, undtagen at Hans i Hops havnen som Øhltapper er taxeret at svare efter forordning. Ligesom og at i ey fleere Vaager Kleppe og Kraagaas Silde Vog for 32 s i Søre Haugland 3 mrk og i Hegøen 3 mrk

Restancen for indeværende Aars skatter beløber 212 rdr 2 mrk 8 s:

Laug Rættes Mænd for tilkom/m/ende Aar 1763 opnevnes 1. Lars Thomesen Hofden 2. Johannes Iversen Norvig 3. Rasmus Jonsen Nore Selle 4. Rasmus Nielsen ibidem 5. Magne Pedersen Schurtvedt 6. Niels Friderichsen Røsland 7. Iver Andersen Echeland og 8. Ole Olsen Kaursbøe.

Radøe Skibbreede

[1762] d/en 20de ejusdem blev Rætten til almindelig Høste tings holdelse satt med Radøe Skibb: paa tingstædet Alvestrøm/m/en i Overværelse af deres Kongl/ig Maj/este/ts Foged og de Rætten tilnevnte Laug Rættes Mænd,

hvor da de sam/m/e Kongl/ige Forordninger og Ordres blev oplæste som ved forrige Herløe Skibb:

Dernæst publiceret følgende documenter

1. H/err Willum Frimans bøxelsæddel til Johannes Andersen Manger paa 22 1/2 Mark Smør 12 Kander Malt i Gaarden Solen dat: 18de 8ber 1762 med Rev:

2. H/err Justitz Raad Gartners bøxelsæddel til Michel Christiansen paa 12 Mark Smør 8 Kander Malt i Gaarden Bøe dat: 3 Julij 1762

3. ditto hands bøxelsæddel til Rasmus Rasmusen paa 9 Mark Sm: 6 1/4 Kande Malt og 9 Mark fisk i Gaarden Willanger dat: 10 Julij 1762

4. Hans Olsen Indre Sæbøes og Sieur Simonsens bøxelsæddel til Ole Simonsen paa 14 17/20 Mark Smør 6 11/15 Kande Malt 3 3/10 s i pænge i Gaarden Yttre Sæbøe dat: 7 Junij 1762

1762: 148b

Hans Olsen Indre Sæbøe beskicket Værge for den Arv Myntlingen Thuri Larsdatter d/en 9de Jan: 1762 tilfalt efter sin Fader Lars Larsen Yttre Sæbøe loed af sam/m/e Arv opbyde den summa 17 rdr 4 mrk 8 s som hand af Vurderet Godtz til pænge har udbragt, om nogen bem/el/te Capital mod Pant og Renters Erlæggelse Vilde antage men da ingen sig dertil indfandt blev sam/m/e Værgen til forvaring under Rættens Seigl tilbage leveret.

Publiceret

Michel Halvorsen Hielmens bøxelsæddel til Gudmund Michelsen paa 9 Mark Smør 4 1/2 Kande Malt i Indre Helle dat: 20de 8ber 1762 med Rev: ej dat

2. Anne Danchert Fasmers udgivne bøxelsæddel til Johannes Hansen paa 18 Mark Smør 7 1/2 Kande Malt i Ascheland dat: 30 Martij 1762

3. H/err Wilhelm Frimans bøxelsæddel til Claus Olsen Namtvedt paa 18 Mark Smør 6 Kander Malt i Gaarden Namtvedt dat: 12 8ber 1762 med Rev:

4. Jan Gudmunsen Hielmens bøxelsæddel til Magne Monsen paa 9 Mark Smør 6 Kander Malt i Haaland dat: 20 8ber 1762 med Rev: ej dat

Og da ingen Sager til dette ting fremkom blev de sædvanlige bielager som forrige Aar examineret og besvaret, da der ey blev Silde eller Laxe Voger taxeret i henseende der udi ey er fisket hvor af skattes kunde.

Restancen for indeværende Aars Skatter beløber 72 - 1 - 5 s:

Laug Rættes Mænd for tilkom/m/ende Aar 1763 opnevnes 1. Stephen Jonsen Olsvold 2. Hans Petersen Lunde 3. Halvor Kaalstad 4. Elling Nore Lie 5. Ole Rasmusen Indhelle 6. Niels Knudsen Søre Waagenes 7. Ole Jacobsen Risnes og 8. Magne Monsen Noranger.

Ahlenfit Skibb:

[1762] D/en 22de ejusdem blev Rætten til almindelig Høste tings holdelse satt med Ahlenfit Skibb: i Overværelse af deres Kongl/ig Maj/este/ts Foged og de Rætten tilnevnte Laug Rættes Mænd, untagen i Arve Giervigs Stæd blev antaget Berge Qvam/m/e,

for dette Skibbreede blev de sam/m/e Kongl/ige Forordninger og Ordres oplæste som ved nestforrige Skibbreede.

1. Skiftebrev forrettet paa Gaarden Elsaas d/en 8 Junij 1762 efter Rangele Olsdatter vid: fol: 313.

2. ditto paa Isdahl af sam/m/e dato efter Ole Erichsen Isdahl ej fol:

3. Ole Stephensen Lies Skiøde til Magne Larsen Saue paa 1 Løb Smør i Gaarden Lie dat: 10de Junij 1762 vid: fol:

1762: 149

4. H/er/r Jens Bergendahls bøxelsæddel tillige med Mad: Abel Lem S/a/l/ig/ Rector á Møinichens til Lars Jacobsen Nedre Tveiten paa 1/2 Løb 18 Mark Smør 36 Kander Malt i Gaarden Tvedten [dat:] d/en 16 Junij 1762 med Rev: ej dat:

5. Karen Friman S/a/l/ig/ Garmans bøxelsæddel til Ole Nielsen Seim paa 1 p/un/d 3 Mark Smør 3/8 huud i Gaarden Seim, dat: 21 8ber 1762

6. ditto hændes bøxelsæddel til Knud Aadsen paa lige brug i ditto Gaard Seim ej dat.

7. Post Mæster Brøchers udgivne bøxelsæddel til Tosten Olsen paa 1/2 Løb Smør 1/2 Tønde Malt i Gaarden Bøgevold dat: 2den April 1762. med Rev: ej dat:

8. H/er/r Lyder Johan Smithes udgivne bøxelsæddel til Iver Lassesen paa 18 Mark Smør og 1/4 [..?..] Malt dat: 4de Jan: 1762 med Rev:

9. Magne Larsen Lies udgivne Pante Obligation til Elling Iversen Gierstad paa Woss paa Capital 90 rdr dat: 22 8ber 1762 vid: fol: 314

10. Anders Olsen Elsaas paa egne og Værgers Veigne hands udgivne bøxelsæddel til sin Sønn Knud Andersen paa 1 p/un/d 12 Mark Smør 18 Kander Malt i Gaarden Elsaas dat: 22 8ber 1762 med Rev: ej dat

11. Stephen Aschildsen Biørcheland med sin Morbroder Anders Møøsses Odelslysning til 1/2 Løb Smør 1/2 faar i Gaarden Grøtvedt som nu Niels Heldahl er eyende efter Arv og Mons Olsen Leylændings Viis bruger dat: 22de 8ber 1762 vid: fol: 314

Den af Citantinden Ingebor Monsdatter indstevnte Sag Contra Michel Michelsen Titland blev paaraabt, men efter paaraab mødte den indstevnte ikke skiøndt hand Sagen til dette ting selv haver seeniste Rættes dag forlanget udsatt, til Vidners førelse som hand sist navngav men endeel i Arne Skibbreede boende hvor tinget end nu ikke holdet.

Citantinden mødte og eskede Dom i Sagen med tillæg i Processens Omkostning at nyde af den ind stevnte 3 rdr foruden for hændes Reyser at nyde billig betalning.

Eragtet!

Siden den indstevnte Michel Titland ey møder og har faaet de paaberaabte Vidner afhørte, som under et andet ting lav er boende, gives Sagen anstand endnu til nestholdende Som/m/erting, paa det hand ingen Udflugt Videre skal ophidte, at hands Vidnesbyrd jo til denne tiid i Sagen kand vorde hørt og aflagt

Sager blev paaraabt men ey nogen fremkom

De sædvanlige Fogdens Reegenskabs bielager blev attesterede ligesom forrige Aar da aldeelis ey er fisket i nogen Vog.

Restancen for indeværende Aars Skatter beløber 156 rdr 4 mrk 10 s:

1762: 149b

Laug Rættes Mænd for tilkom/m/ende Aar 1763 opnevnes 1. Mons Larsen Alver 2. Mons Magnesen Fosse, 3. Peder Fæste 4. Niels Olsen Berrefiord 5. Anders Møcheltun 6. Knud Walde 7. Ole Hansen Nesse og 8. Anders Arnesen Soltvedt.

Echanger Skibb:

1762 d/en 22 Nov: blev Rætten til almindelig Høste tings holdelse satt paa Ting stædet Bernestangen i Overværelse af deres Kongl/ig Maj/este/ts Foged og de Rætten tilnævnte Laug Rættes Mænd som alle mødte undtagen for Johannes Steensland som havde forfald mødte Johannes Andersen Nedre Herland

og blev de sam/m/e Kongl/ige Ordres og Forordninger oplæste som ved nestforrige Skibb:

Dernæst publiceret

et Skiftebrev forrettet d/en 12 Junij 1762 efter afg/angne Lars Borgesen Yttre Eisnes vid: fol: 314

2. Skiøde og Mage skifte brev udstæd af Rasmus Olsen Grotvedt til Anders Olsen Reistad paa 12 Mark Smør 1/8 deel udi 1 1/2 tønde Malt i Gaarden Isdahl og i Gaarden Fyllingen 9 Mark Smør 3 3/4 Kande Malt og 1/16 faar. dat: 2 Nov: 1762. vid: fol: 314.

3. Lodsæddel hvorefter Erich Danielsen *Mecheraaen er bleven udlagt i Gaarden Grøtvedt 12 Mark Smør 1/6 faar i Isdahl 12 Mark Smør 1/8 deel udi 1 1/2 tønde Malt og i Fyllingen 9 Mark Smør 3 3/4 Kande Malt 1/16 faar dat: 2 Nov: 1762 vid: fol: 314

D/en 23de ejusdem blev Rætten med sam/m/e Laug Rætt satt {og}

publiceret

1. Ole Nielsen Øfre Echanger paa Myntlingen Anders Knudsens Veigne udgivne Skiøde til Anders Olsen Reistad paa 9 Mark Smør 3 3/4 Kande Malt 1/16 faar i Gaarden Fyllingen dat: 23 Nov: 1762 vid: fol:

2. Helge Omundsdatters udgivne Vilkaars brev til sin Stiv Moder Guri Johannesdatter at give hænde aarlig 2 tønder Korn, at føde 1 Koe og 3 smaler for hænde dat: 26 Junij 1762 vid: fol:

3. Ole Ellingsen Yttre Eide paa sin Myndtling Ole Omunsens Veigne giorde Odels Lysning til 1 p/un/d 3 Mark Smør 9 Kander Malt i Gaarden Aschevig som Helge Omundsdatter nu beboer dat: 22 Nov: 1762 vid: fol:

Magne Hindenes Værge for Rasmus Andersen Muulens Arve Midler loed opbyde 10 rdr 3 mrk 5 s om nogen sam/m/e mod Pandt og Intresses svarelse Vilde antage, og da ingen sig dertil anmelte blev Pængerne af Rætten forseiglet og Værgen tilbage leveret.

Johannes Andersen Eide og Tollef Larsen Eide paa egne og MedInterressenteres Veigne beEedigede d/en under 22de hujus skriftlige Angivelse om den *Skurr (Skurd) de havde havt

1762: 150

dette Aar paa Flom Sagen staaende paa Schaars Grund at beløbe til 3740 støcker bord hvor af 126 *stocker (støcker?) er samlet og tilbragt fra beneficerede Skove hvilcket de med Eed inden Rætten bekræftede at bem/el/te deres skriftlige Angivelse saa i Sandhed forholdt sig

Publiceret

Johannes Nielsen Klevelands udgivne Skiøde til Mons Johannesen paa 18 Mark Smør 1/4 faar i Gaarden Store Sættre da Kiøberen desuden tilforn er eyende lige part, dat: 14 Junij 1762 vid: fol:

Sager efter paaraab fremkom ey for Rætten

De frem lagde bielager til Fogdens Reegenskab blev lige som forrige Aar attesterede at der ey fleere Øhltappere end Sieur i Echnes Vogen og Aschild Haachøen (Hauchøen) findes

Laug Rættes Mænd for tilkom/m/ende Aar blev opnevnt 1. Ole Aamundsen Elvigen 2. Erich Knudsen Miøanger, 3. Magne Monsen Qvingedahl 4. Ole Iversen Dyrdahl 5. Rasmus Annaas 6. Anders Helgesen Lie 7. Ole Haugsdahl og 8. Niels Myhr.

Restancen for de Kongl/ige Skatter beløber 124 rdr 1 mrk 11 s.

Hossanger Skibb:

[1762] d/en 24de Nov: blev Rætten til almindelig Høstetings holdelse satt med Hossanger Skibb: paa Tingstædet Bernestangen i Overværelse af deres Kongl/ig Maj/este/ts Foged og de Rætten tilnevnte Laug Rættes Mænd,

da de sam/m/e Kongl/ige Forordninger og Ordres blev oplæste som ved forrige Skibb:

Dernæst publiceret

1. Skifte brev forrettet paa Hoshofde efter Erich Johannesen dat: 1ste Maij 1762 vid: 316

2. ditto forrettet d/en 4 Maij paa Gaarden Biercheland efter Niels Johannesen

3. ditto paa Qvamme d/en 5 Maij efter Anders Andersen

4. ditto paa Grønaas d/en 15 Junij efter Ole Aamundsen vid: 316

5. Mons Bastesen Hatlands paa egne og datter Ingebor Mons datters Veigne giorde Odels Lysning til 1 p/un/d Smør 1 Mæle 4 Kander Malt i Gaarden Herland som Anders Monsen nu eyer og bruger dat: 24 Nov: 1762 vid: fol: 316.

6. Johannes Knudsen Tvedtens Skiøde til sin Sønn Johannes Johannesen paa 15 1/2 Mark Smør 9 Kander Malt i Gaarden Tvedt dat: 24 Nov: 1762 vid: fol: 316

7. Aschild Olsen Tvedtens Pante Obligation til Ole Johannesen Hoshofde paa Capital 18 rdr dat: 24 Nov: 1762 ej fol

8. Lars Olsen Wallestrand paa Encken Marithe Omundatter Birchelands Veigne Anders Miøs Halver Hemvigen og Joh: Reistad som Værger deres bøxelsæddel til Anders Olsen Aaseim paa 25 1/2 Mark Smør 18 Kander Malt i Gaarden Aaseim dat: 24 Nov: 1762 med Rev: ej dat.

1762: 150b

9. Ingvald Sefresen Fielschaalnesses bøxelsæddel til Magne Andersen paa 18 Mark Smør 1 Mæle Malt i Gaarden Nedre Kleppe dat: 24 Nov: 1762 med Rev:

10. Cancellie Raad og Rector Boals bøxelsæddel til Lars Aschildsen paa 1/2 Løb Smør 6 Kander Malt i Gaarden Bircheland dat: 12 Nov: 1762 med Rev: ej dat

11. H/err Sylovs bøxelsæddel til Magne Johannesen Kallestad paa 1 p/un/d Smør 1/2 Mæle Malt i Gaarden Kallestad dat: 22 Nov: 1762 med Rev: ej dat

Ingebor Arnesdatter afg/angne Anders Bergesens Encke med sin Laværge Erich Røsland og hændes Fader Arne Olsen Litland fremlagde en under 1ste 8ber sistleeden skriftlig forfattet Stevning Contra Ole Bergesen Fotland for Sagen Stevne Maalet indeholder ligesom under sam/m/e stevne Maal var indkaldet Magne Hatland og Ole Lohne, Johannes og Ole Fotland med begge de sistes hustruer under Lovens falsMaal.

Den indstevnte Ole Bergesen Fotland blev paaraabt men ey mødte, de indstevnte Vidner mødte alle.

Stevne Vidnerne Magne Hatland og Ole Lohne frem stode og eedelige afhiemlede Stevne Maaletz lovlige forkyndelse Efter deres paateignings Udviis

De ind stevnte Vidner blev derpaa efter Citantens Paastand examinerede.

Magne Stephensen Hatland og Ole Olsen Lone fremstode og efter aflagd Eed forklarede at de Aar 1761 Michaelij tiider var med Ejeren Anders Bergesen og udsagde hands Leylending Ole Bergesen Fotland til Vaaren indeværende Aar at fløtte fra bruget i bem/el/te Fotland og sam/m/e tiid tilbød ham sin bøxel til bage, hvortil Ole Bergesen svarede Ney jeg fraviiger ikke bruget førend jeg seer Dom derfor

det 3die Vidne Johannes Halvorsen fremstoed og efter aflagd Eed sagde at Anders Bergesen Litland afvigte Aars høst i Vidnetz Paahør tilbød sin Leylænding Ole Bergesen sin bøxel tilbage 10 rdr og desuden for den omtalte forbeedring paa huuserne Leylændingen kunde have giort tilstoed ham 4 rdr, som Ole Bergesen ey vilde modtage, Veed og at Citantinden som Var Anders Bergesens Encke drog

1762: 151

til Gaarden Fotland for at antage sit og børns tilhørende Jordebrug og begyndte at saae et støcke Ager som kunde være til 1 Vog Korns Afling, men da Ole Bergesen vedblev at spade og saae Agrene maatte Encken begive sig og opholde med sit Jorde Arbeyde og sam/m/e forlade, lige som og bem/el/te Ole Bergesen har indhøstet det Korn som Encken Citantinden saaede og sam/m/e som Var 8 staur Korn indbragt i sin Lade, og har Encken da hun ey kunde kom/m/e i sine egne Huuse hos den indstevnte Ole Bergesen forlanget Vidnet som Naboe paa sam/m/e Gaard tillige med hos det andet Vidne Ole Andersen at noget af hændes til bragte Godtz maatte huses og bierges, og har Citantinden været nød at frafløtte med sit barn af Gaarden, da hun ey fick huusværelse

det 4de Vidne Ole Andersen Fotland efter aflagd Eed forklarede i alt eenstem/m/ig med forrige Vidne hvilcket de 2de siste Vidner sagde deres hustruer kunde forklare og ey videre.

Citantindens fuldMægtig Reservered sig ved Continuations Stevning at indkalde den Modvillige Leylænding Ole Bergesen til besigtelse paa Gaardens Huuse og tilhørende Skov om fornøden giøres til Aastæden og for nerværende tiid forlanget den udeblevne Ole Bergesen forelagt til næste ting.

Eragtet

Den lovlig indstevnte og ey mødende Ole Bergesen Fotland forelægges Lav dag til næstholdende Som/m/erting, da Citantinden i fald hun det fornøden agter Ved Continuations Stevning kand indkalde den indstevnte til lovlig besigtelse til bem/el/te tiid paa Aastæden.

Søre Byseim, Geitrims og Noraases Opsiddere æskede den paa sistleeden Aars høsteting anlagde Sag Contra Jacob og Jon Nore Byseim i Rætte angaaende deres Giedder som tilføyer dem Skade paa deres Skov og Marck, de indstevnte mødte Vedtagende lovlig Varsel, sagde det de ey veed hvad kiendelig Skade deres Geeder har giort i deres Marker, tilstaar at de ey har holdt nogen Hyrde eller gietle børn at Vogte deres Geeder, maae og tilstaae at deres Geeder har gaaet og været i Citanternes Marker, og har de ey fellis Marker med hinanden men ved Merkisgaarder adskilte, Rætten tilspurdte de indstevnte om de Vilde enten afskaffe deres Geeder eller holde saadan Vagt og Indseende med dem, at de ey skal kom/m/e i Citanternes Skov eller Marck, hvortil de svarede de vilde ey aflægge at holde deres Gieder, men Vilde

1762: 151b

lade Vogte dem at de ey skulle komme paa deres Marker dem til Hinder og skade, hvilcket de og formodede Citanterne paa sin Siide forkom at deres Creatuure ey fornermed dem paa deres Mark, hvilcket de forestiller skeer af Søre Byseims faaer,

Citanterne fra alle 3 Gaarder sagde at de alle untagen Johannes Geitrim som har 2 støcker Gieder haver aflagt sine Geeder, hvilcket og Johannes Geitrim lovede at ville skille sig af med, og det for den Aarsag at de ey skulle giøre hvercken dem selv paa deres Skov Marck og bøe eller andre Skade lige som det og var utaaleligt at Citanterne længere skulle lide den Uræt og byrde at agte de indstevntes Geeder i deres Marcker,

De indstevnte sagde de enten vilde paase sine Geeder saaleedis de ey for Efter tiiden skal giøre nogen hinder eller og om anden Raad ey bliver aflægge dem.

Citanterne Var fornøyet naar de indstevnte vilde holde Giedderne fra deres Marker hvad enten de vilde aflade eller beholde dem, men paastoed at i fald de skulle uden Gietle børn findes i deres Marker at de sam/m/e maatte indsætte til Løsning for Ejerne 1ste og 2den gang, men omsiider at forbrydes til nermeste Hospital.

Hvad Skade Citanterne til denne tiid har lidt af de indstevntes Gieder Vilde de frafalde at paastaae nogen Regres for naar de for Efter tiiden vilde entholde dem fra deres Marker hvilcket de ofte har advaret dem om men de ikke har Vildet efterkom/m/e, som og dette Aar skiøndt Stevne Maal des angaaende Var dem Vitterligt ey har agtet men ladet deres Gieder gaae i deres Marker.

Og paastoed allene Dom til Sagens bekostning med 1 rdr 2 mrk

Sagen optages til Doms til i Morgen

Fuuse Nielsen Kalleklev som Laværge for Encken Marie Olsdatter fremstoed for Rætten og tilkiendegav at hand med mundtlig Varsel har indkaldet Jens Svendsen Kalleklev fordie hand i 8 á 9 aar har indeholdt og ey betalt Encken Aarlig foster til en Koe

1762: 152

med 1 rdr, som hand efter sin ihende havende bøxelbrev er forbunden til at erlægge til Vilkaar til hænde i hændes Levetiid, da hand fick sam/m/e af hænde opladt og afstaaet d/en 15 Jan: 1749 og ey svaret fra den tiid hænde men i 3 aar at fødet for hænde 1 Koe, og derefter betalt hende for 1 1/2 aar 1 rdr 3 mrk, saa hand altsaa er hænde pligtig for 9 1/2 aar beløbende 9 rdr 3 mrk tillige med denne proCesses Omkostning da hand ey i Mindelighed har Vildet betale lidt eller meget derpaa ey heller til nogen viss tiid belovet betalning.

Den indstevnte Jens Svendsen Kalleklev mødte vedtagende lovlig Varsel sagde at hand ey kunde nægte hand jo vilde føde for Encken en Koe, men ey er god for at betale hænde de nu paafordrende pænge, fremlagde sin bøxelsæddel dat: 15 Jan: 1749 der forbinder den indstevnte at svare Foster til en Koe, saa længe hun lever siger at have svaret hænde \for/ Foster{s} i pænge 1 rdr 3 mrk og fødet i 4 aar En Koe for hænde i de første Aar men siden den tiid, hvercken fødet eller betalt fosterleye til hænde eller Laværge, undskylder sig ey at kunde betale hænde Pænge med sin fattigdom da hand har leye og foer beester fra frem/m/ede, men ey formaaet at ale sig nogen selv.

Citanten paa Enckens Veigne æskede Sagen til Doms da hand ey vil siige eller forsickre at Encken skal faae noget hos ham, da hun er gandske fattig og skrøbelig og den mæste tiid Sænge liggende, og sam/m/e høylig behøver.

Sagen optages til Doms til i Morgen

D/en 25de blev følgende

Dom/m/e afsagde!

Da Citanterne Opsiddere paa Gaarden Søre Byseim, Geitrim, og Noraas haver ved stevne Maal afvigte Aars høst \ting/ fundet sig nødsaget, at tiltale beboerne paa Gaarden Nore Byseim Sc: Jacob og Joen, fordie de ey har Vogtet og afholdt deres Geeder at indkom/m/e i Citanternes Marck og Skove, hvor de i adskillige Maader har giort dem Skade og indkom/m/et paa deres bøe og gnavet barck af tilvoxende Ung Skov, altsaa bliver det efter Citanternes Paastand og de Indstevntes vedtagne Løfte, at saafremt de indstevnte ey vil gandske efterlade, som Citanterne \har giort/ at holde Geeder, bør de indstevnte ved sine tienere eller Gedtle børn bevogte dem i deres egen Marck, og saaleedis hindre de ey i Citanternes deres Naboers Marck indkommer, skulle uden saadan Till og Opsiun, {Skulle} Citanterne for Eftertiiden blive af de indstevntes tilhørende Geeder fornermede enten paa Marck eller Skov, kand Citanter-

1762: 152b

ne have friehed at indsætte bem/el/te Gieder, da Ejerne deraf for enhver Gied bør i Løsnings Pænge første gang betale {for et hvert af dislige Creatuure} 4 s: anden gang dobbelt, men 3die gang naar de findes modvillige og skiødesløse, at vogte og fraholde deres Gieder fra sine Naboers Marck og Skov, som ved Gierder fra enhvers Ejendom er separerede bør der\es/ anholdte Giedder eller deres Værd være forbrudt til Hospitalet i Bergen; De indstevnte erstatter Citanterne denne Sags bekostning med 1 rdr 2 mrk, ubereignet Dom/m/ens Løsning, siden de ey efter Citanternes Advarsel før og efter Stevnemaaletz forkyndelse har forekom/m/et saadan Paaancke, det tildømte, bør 15 dage efter Dom/m/ens lovlige forkyndelse udreedes, under Adfærd efter Loven.

Dom afsagt!

Da Jens Svendsen Kalleklef efter sin meddelte bøxelsæddels tilhold er forpligtet til sin Formands Ole Knudsens Encke Marie Olsdatter aarlig at svare til Vilkor, Foster til en Koe i hendes Levetiid, som i billigste Maader og vedtagne Priis i bøygden er bereignet til 1 rdr aarlig, altsaa da den indstevnte siden Aar 1749 d/en 15 Jan: som bøxelMand har indtrædet paa sin forbemelte Formands brug, og ikkun efter egen tilstaaelse har i de 4 første Aar for Citantinden fødet en Koe hende tilhørende, og for det Resterende og \de/ følgende Aar {ikkun} betalt hende til foesteret 1 rdr 3 mrk, kand den Indvending og Undskyldning at vilde føde Koen, men ey betale hende Pænge derfor, siden hun er reyst fra Gaarden, ey fritage ham at betale hænde for de Resterende 8 1/2 aar, {som der} beløbende 8 rdr 3 mrk, som den indstevnte til hænde, som en svag og fattig Encke bør udbetale, tillige med denne foraarsagede Processes bekostning 1 rdr:, som alt 15 dage efter denne Doms lovlige forkyndelse bør udreedes under Adfærd efter Loven.

Publiceret

Michael Segelkens udgivne Skiøde til Jacob Olsen Qvamme paa 12 Mark Smør 3/4 faar i Gaarden Qvam/m/e dat: 9de Sept: 1762 vid: fol: 317.

Mons Monsen Yttre Eide og Niels Johannesen Heldahls Skiøde til Knud Sieursen Fielschaal paa 5 1/3 Mark Smør 1 7/9 Kande Malt i Søre Møching dat: 25 Nov: 1762 vid: 317

Og som fleere Sager efter Paaraab ey fremkom for Rætten blev de sædvanlige bielagere lige som forrige Aar attesterede da der ey blev angivet fleer Øhltappere end Kari Christiansdatter Rachnesvogen Joseph Olsen Hoshofde Lars Hatlands Vogen og Sieur Ham/m/ersnes

1762: 153

Restancen for indeværende Aars Skatter beløber 25 rdr 3 mrk 9 s

Laug Rættes Mænd for Aar 1763 opnevnes 1. Sieur Bergesen Rachnes 2. Ole Haaversen Nore Haaland 3. Johannes Søre Haaland 4. Ole Andersen Mossevold 5. Lars Nielsen Blegelie 6. Lars Nielsen Sandahl 7. Aschild Olsen Echeland og 8. Ellev Monsen Echeland.

Mielde Skibb:

1762 d/en 26 Nov: blev Rætten til almindelig Høste tings holdelse satt med Mielde Skibb: paa Tingstædet Nedre Mielde i Overværelse af deres Kongl/ig Maj/este/ts Foged og de Rætten tilnevnte Laug Rættes Mænd,

da de sam/m/e Kongl/ige Forordninger og Ordres blev oplæste som ved nestforrige Tingstæd.

Dernæst publiceret følgende documenter.

1mo Et Skiftebrev forrettet paa Gaarden Burcheland d/en 22de Junij 1762 efter afg/angne Marthe Iversdatter

2do Johan Frøchens udgivne Skiøde til mig Sorenskriver Johan Garmann paa Mielde Kiercke og det derunder liggende Jordegotz med videre dat: 28 aug: 1762 vid:

3. Ole Larsen Blomdahl og Anders Olsen Øfre-Kleppes Skiøde til Johannes Olsen paa 1 rdrs pænge Landskyld i Gaarden Blomdahl dat: 26 Nov: 1762 vid: fol:

4. Sorenskriver Garmans udgivne bøxelsæddel til Niels Olsen paa 18 Mark Smør 1 Mæle Malt i Gaarden Blom dat: 1 Julij 1762

5. H/er/r Michael Svartzkops udgivne bøxelsæddel til Peder Andersen Klefveland paa 1/2 Løb 6 Mark Smør i Rønhofde dat: 30 8ber 1762.

6. Peder Erichsen Fielschaals Odels og Pænge Mangels Lysning til 18 Mark Smør 1 Mæl: Malt i Gaarden Echangerlie og til 12 Mark Sm: 8 Kander Malt i Gaarden Burcheland dat: 24 Nov: 1762 vid: fol: 318

7. Mette Dorothea Bugges bøxelsæddel til Knud Johannesen Solbiør [paa] 1 p/un/d 4 1/4 Mark Smør 6 3/4 Kande Malt i Gaarden Wæfle dat: 16 febr: 1762

D/en 27de Nov: blev udi den Sag indstevnt af Sing/neu/r Jacob Erpechom Contra Friderich og Anders Toft i Herløe Skibbreede og til Doms Optagen til i dag paa Mielde Skibbreede at afsiiges følgende

Dom afsagt!

Ved Stevne Maal af 26 april sistleeden Aar haver Citanten Jacob Erpechom indkaldet de 2de Mænd Friderich og Anders Toft paa egne og Interressenteres Veigne til at anhøre Vidner og lide Dom, fordi de ey har efterkom/m/et den sluttede Accord at prestere til ham Leverance af den Jægte Ladning fersk Vaarsild, som paa Garnes Kylleren d/en 7de febr:

1762: 153b

samme Aar stoed stængt i deres Nod, for hvilcken Ladning Sild de indstevnte skulle hos Citanten erholdet den summa 58 rdr og derpaa i haandPænge haver leveret dem 3 mrk, dernæst og sigtet bem/el/te indstevnte Mænd som de der forsettlig viis havde spildt Almuens Garnfiske med videre efter Stevne Maaletz og de fremlagde Indlæggers Indhold; For sam/m/e Søgemaal at Legitimere har Citanten efter det d/en 14de ejusdem forfattede skriftlige Instrument ladet sine indstevnte Tienere og som Vidner examinere, hvis Forklaring for endeel bekræfter at den paasøgte Accord med Friderich Toft, skal være saaleedis indgaaet, det Citantens deres hosbonds Jægt, naar 2de andre først belovede Jægter havde faaet Ladning, skulle bekom/m/e efter dem sin Ladning men deels formedelst andre smaae baade og 2de andre Jægter fick noget hver, blev der ey til Citantens Jægte Ladning, da Noden blev optagen meer til overs end 1500 Vaarsild og 1 1/2 Tønde smaae Sild, dernæst forklaret at Note Mændene forsøgte paa et andet Stæd med \en anden/ deres Nod at udsætte efter Sild, men formedelst stormende Vind blev Aarsaget strax at opdrage den igien, lige som og tilstoed at imedens Silden var stængt, op kom et haart stormende Veyr, der nogle dage hindret at ingen kunde optage Sild af Læsningen

Mod Citantens Søge maal til Undskyldning og forsvar paa deres Siide haver de indstevnte ved Contra Stevning af 27 Martij indeværende Aar begiegnet Sagen, og lige leedis ved indstevnte Vidner fra byen og paa landet, samt frem lagde Indlæg og mundtlig udførte procedur forestillet og beviist, at formedelst det haarde og længe vedvarende stormende Veyr blev deres Nod nermest Landet, hvorudi Silden stod læst, i støcker slidt og revnet, hvor ved en stor Mængde Sild udkom Nodens Ejere til Tab og Skade, dernæst at den derværende Almue, saavel paa de smaae baade som 2de andre Jægter med Magt trængde sig til Noden, da Veyret lidt stiltes og i mod deres Villie eller der til givne tilladelse indhovet hver lidt Sild i deres fahrtøyer, som de foregav at være til Koge Sild, og efter bem/el/te Vidners aflagde Forklaring

1762: 154

beløb sig til nogle hundrede Sild, saa at Contra Citanterne ikke, hvor gierne de end havde vildet, kunde forskaffe Citanten større Ladning end af det overblevne, som de og til ham har overladt, hvorfor de formeener sig ved Dom befriede for Sigtelsen og nyde Erstattning for paaførte Processes Omkostninger. Efter saadan Sagens Omstændigheder og Parternes tiltale og Giensvar samt afhørte Vidners forklaring, bliver det taget til Anmerkning \1mo/ at Citanten sist efter de andre Contraherede har sluttet en eventuel accord om Sild der stoed i Søen, hvoraf først skulle tages 2de Ladninger førend Citanten til sin Ladning nogen kunde bekom/m/e 2do at sam/m/e Sild der i det indfaldende stormende Veyr stoed nogle EtMaal stængt blev formindsket, da den eene Nod revnede i tu, og 3tio at den derværende Almue af Nodens Ejere ey kunde hindres, de jo indtrængde sig til Noden, og med dertil brugte fiske haaver indsamlet sig hver lidt Sild, thi ansees det, at Contra Citanterne hverken med Forsætt eller af Ondskab har brudt eller fra viiget den mundtlige Accord, som Friderich Toft efter Siigelse i druckenskab skal have sluttet, desuden er det ey beviist, at Contra Citanterne til nogen anden har soldt Sild eller til uvedkom/m/ende overladt sam/m/e for betalning, mindre tilladt nogen sam/m/e at formindske eller borttage, hvorfor Citanten som tillige med Contra Citanterne Var uvisse, hvad Qvantite Sild, der kunde blive i behold og til overs, siden den i Søen har Været exponeret den omvundne forminskelse og fare at bortkom/m/e, faaer Citanten heller ansee det som en fatalite og mislinget Kiøbmandskab, end som de indstevnte der udi har Været skyld eller der til givet Aarsag, da Contra Citanterne for mislig og ufuldbyrdet Leverance jo og har tabt den accorderte betalning; og som bem/el/te Contra Citantere desuden ikke er overtydede at have spildt noget Garnfiske, hvorover ingen Almues Mand har klaget eller over beviist dem, bliver de indstevnte saavel for Citantens Søge maal som tillagde beskyldninger aldeelis frie og sagesløse anseede og hiemfundne, men efter deres forlangende Reserverede hvad tiltale de ved aparte Søgemaal formeener sig til Citanten at have, saa vel

1762: 154b

til den ringe qvantitets Silds betalning som ey er til denne tiid dem godtgiort, samt Erstattnings Indtale for den mod Contra Citanterne giorde beskyldning. Processens Omkostninger bliver efter Sagens forefundne Omstændigheder ophævet paa begge Siider.

Publiceret

et Kongl/ig Rescript af 22de 8ber tilkiendegivet Fogden Ved Deres Excellence H/err Stiftsbefalings Manden Von Cicignon under Skrivelse af 23 Nov: 1762. at en hver heel og halv Gaards Mand skal have i Stæden for en lang bøsse have en god og dygtig Soldater Flint eller bøsse, et halv pund godt Krud og 30 til 40 Kugler, samt 6 gode flinte Steene, en Kaarde med Gehæng samt en Øxe, de paa fierdings eller øde gaarde samt mindre formuende Strandsiddere det sam/m/e, untagen Kaarde og Gehæng, *untagen Kaarde og Gehæng, hver tieniste dreng en god Øxe, med Videre angaaende Vedvarder i Ufreds tiid at skal Ved lige holdes.

Dernæst publiceret

Sieur Nielsen Burchelands Skiøde til Johannes Olsen paa 8 3/4 Mark Smør 5 5/6 Kande Malt i Burcheland dat: 26 Nov: 1762 vid: fol: 319.

2. Metthe Dorothea S/a/l/ig/ H/err Legangers udgivne bøxelsæddel til Knud Johannesen Solbiør paa 1 p/un/d 4 1/4 Mark Smør 6 3/4 Kande Malt i Gaarden Wæfle dat: 16 febr: 1762

3. H/err Sylovs udgivne bøxelsæddel til Marcus Wichne paa 1/2 Løb Smør 1/2 tønde Malt i Gaarden Mitmielde som er en Præste Encke Gaard i Haugs Gield dat: 26 Nov: 1762 med Rev: ej dat.

4. ditto hands bøxelsæddel til Niels Johannesen Dahle paa 1/2 Løb Smør 1 1/2 Mæle Malt i Gaarden Schaar dat: 26 Nov: 1762 med Rev: ej dat

Og som ey fleere Sager for Rætten frem kom blev de sædvanlige bielager til Fogdens Reegenskab attesterede lige som forrige Aar

Restancen for inde værende Aars Skatter beløber 21 rdr 2 mrk 1 s:

Laug Rættes Mænd for til kom/m/ende Aar 1763 opnevnes 1. Einer Rongved 2. Ole Biercheland 3. Lars Revem 4. Erich Peersen Haue 5. Stephen Erichsen Eide 6. Niels Rønhofde 7. Anders Larsen Reistad 8. Niels Carlsen Wichne.

1762: 155

Arne Skibbreede

[1762] d/en 29de ejusdem blev Rætten til almindelig Høstetings holdelse satt med Arne Skibb: paa Ting stædet Nedre Mielde i Fogdens Nerværelse og det tilnevnte Laug Rætt

Og blev de sam/m/e Kongl/ige forordninger og ordres lige som for Mielde Skibb: publicerede.

Dernæst publiceret følgende documenter.

1. Skiftebrev forrettet d/en 8 Maij 1762 paa Gaarden Echaas efter Kari Sieursdatter

2. ditto paa Gaarden Morvigen d/en 10 Maij an ej: efter Kari Anbiørnsdatter vid: 319

3. ditto paa Gaarden Nore Mølcheraaen d/en 10 Maij efter Iver Hansen

4. Aflyst Hans Lorentzen Fæsters Pante Obligation dat: 26 Maij 1759 paa Capital 110 rdr efter Creditor Hans Berentsen Formans qvittering af 2 aug: 1762

5. Skiftebrev paa Espelie efter afg/angne Daniel Rasmusen dat: 12 aug: 1762

6. Aflyst Joen Nielsen Støves Obligation til Haaver Tollefsen paa 120 rdr: dat: 1 Sept: 1760 efter Creditors qvittence af 5 Sep: 1762

7. ditto hands udgivne Obligation til Lars og Gulich Gertsen paa Capital 90 rdr dat: 1 Sept: 1760 er ligeleedis aflyst og udslettet

8. Tollef Haaversen Wiches Skiøde til Mons Nielsen paa det huus staaende paa Sandvigs Grund som Jon Nielsen tilforn har beboet dat: 5 Julij 1762 vid: 319

9. Aflyst Johannes Monsens Obligation til Sieur Olsen i Sandvigen paa Capital 70 rdr dat: 21 april 1757 efter qvittence af 8de Martij 1762

10. Anders Pedersens udgivne Pante Obligation til Syneve Andersdatter afg/angne Anders Pedersens Encke paa Capital 20 rdr dat: 7 Julij 1762 vid: fol: 320

11. Margrethe S/a/l/ig/ Ludvig Rasmusens udgivne Pante Obligation til Ole Børresen paa Capital 60 rdr dat: 14 Julij 1762 vid: fol: 320.

12. Sorenskriver Garmans bøxelsæddel til Hans Lorentzen Fæster paa en Engepladtz i Store Sandvigen som Knud Nielsens Encke til ham har afstaaet dat: 10 aug: 1762

13. Mons Johannesen Jabnes Skiøde til sin Sønn Johannes Monsen paa 18 Mark Smør 12 Kander Malt i Jabne dat: 29 Nov: 1762

14. Anders Larsen Morvigens Odels Lysning til 1/2 Løb Smør i Mølcheraaen som Encken Sigri Anbiørns Datter nu beboer dat: 29 Nov: 1762 vid: fol:

1762: 155b

15. Niels Olsen i Sandvigens udgivne Pante Obligation til Sorenskriver Garmann som Oberformynder for Lars og Gulich Gertsen paa Capital 26 rdr dat: 29 Nov: 1762

Fogden Bildsøe udi Sagen efter forrige tiltale Contra Knud Pedersen af Sandvigen producerede Rættens paa dette Aars Som/m/erting for det da udeblevne Vidne Malene Ingebricts Datter giorde forelæggelse hvilcket for hende efter paateignings Udviis lovlig er blevet ankyndiget, og da bem/el/te Vidne formodentlig nu histerer sig persohnlig for Rætten saa bad Comparenten at hun maatte blive fremkaldet og efter aflagd Eed svare paa frem sættende Qvestioner

Proc: Heitmand var tilstæde paa Contra Citanten Knud Pedersens Veigne som og ved Rætten selv var nerværende og forbeholdt Contra qvestioner til det nu mødende Vidne efter fornødenhed med hosføyede begiering at Eedens forklaring for sam/m/e Men/n/iske og Rættens formaning til hænde om at sige sandt og ikke usandt maatte foregaae forinden hun admitteres til Responsum paa de til hænde fremsættende Qvestioner pro et Contra item at forbenevnte Vidne under sin aflæggende Eed vorder tillige følgelig Lov imponeret at giøre Reede for hvem hun er, hvor hun har været og hvor hun nu opholder sig, samt hvorleedis hun paa allestædet har opført og forholdt sig, siden hun for Contra Citanten er et gandske ubekiendt Men/n/iske.

Fogden i anleedning af Proc: Heitmands tilførsel om Vidnetz skickelige forhold sagde at {...} hand for sin deel ikke kiender Vidnet saa er det dog ventelig ufeylbarlig Vist at den indstevnte Knud Pedersen speciel kiender Vidnets Persohn og forhold, Vilde ellers hos Procurator Heitmand fornem/m/e om hand enten Veed eller Virkelig vil og kand fremføre mod hende nogen beskyldning, som kunde giøre hændes Vidnesbyrd utroeverdig.

Proc: Heitmand benægtede Fogdens sist tilførte om Knud Pedersens specielle bekiendtskab til Vidnet og i øvrigens Fogdens tilførte holdt Comparenten ufornøden at begiegne paa denne tiid og førend Vidnet er examineret

1762: 156

Vidnet Malene Ingebrictsdatter fremstoed og efter at Eeden af Lov bogen var oplæst og formaning hende givet aflagde sin Eed med opragte [fingre] sagde at være for nerværende tiid hos en Mand navnlig Hendrich der en dixel Mand boende i Bergen under Berget ved Mismager Engen er ugift og over sine 50 aar gam/m/el, har tient i Sandvigen hos Baste Eschildsen for 1 aars tiid siden, og siden paa Nyegaard i Syndnes hos en Mand Haagen kaldet, hvorfra hun kom af hands tieniste Michelij indeværende Aar, og har intet ulovligt i sin tieniste øvet

Fogden Refererede sig til de forrige for Vidnet Anne Margrethe Christophersdatter fremsatte qvestioner der for dette Vidne til forklarings Angivelse maatte Vorde oplæst, Reserverede sig ellers fleere Qvestioner om fornødiges.

Proc: Heitmand erindrede at de af Fogden til Anne Margrethe Christophersdatter fremsatte Spørsmaale sub No 3 et 4 ved Rættens sistleeden Som/m/erting ergangne Eragtning blev excipered af sam/m/e Vidne at skulle blive ubesvaret, hvorfor Comparenten saameget haabede og paastoed at denne Respective Rætt formelte Eragtning i agttager heller ikke admitterer dette Vidnes Svar paa sam/m/e qvestioner

til 1ste qvestion svarede jo det saae Vidnet som omspurdt er at Knud Pedersen toeg Hans Flensborg i Skuldrene og skuet ham ned i Søen, og det paa den tiid at der var floe Skiøe og blev bem/el/te Hans Flensborg Vaad paa sine Klær fra hovedet til fødderne og var Vandet paa den stæd hand falt i Søen en halv alen høyt til 2den qvestion svarede at Vidnet saae at Maren Tollefs datter som Var Kone i huuset hvor Hans Flensborg og Knud Peersen kom fra, hialp bem/el/te Hans saavel af Vandet eller Søen, som og hialp ham i baaden, og hørte Hans klaget sig over sin fod siigende Gud bedre mig jeg troer min fod er reent af, 3de og 4de qvestion forbigaaes, til 5te Qvestion svaret Vidnet hun ey saae det Hans Flensborg sloeg Knud, og ey veed om hand gav der til Anledning.

Fogden fremsatte 6. qvestion til Vidnet om hun ikke saae at Knud Pedersen efter at Hans Flensborg var reddet af Vandet, enda

1762: 156b

vilde overfalde ham, til bem/el/te qvestion svaret hun hørte Knud Pedersen skielte og bandede, men ey saae at bem/el/te Knud Pedersen kom til Hans Flensborg eller toeg sin haand udi ham, men bem/el/te Knud sagde slip mig til den hund og den Skielm

Proc: Heitmand under benægtelse af dette Vidnes Udsiigende, saavelsom forbeholdenhed af sam/m/es bemerkning i beleylig tiid tilspurte dette Vidne 1. Om hun ikke var inde i Joen Nielsen Hølens stue selvsam/m/e Dag det af Fogden paastevnte skal være passeret {som} sistavigte Som/m/er var et Aar siden eller veed og har hørt at Hans Flensborg overfalt Knud Pedersen i bem/el/te Jon Nielsens huus, til qvestionen svaret hun ey den omvundne tiid Var inde i stuen og ey veed eller har hørt og seet hvad der inde passerede. 2do Om Vidnet ikke forberørte tiid saae og fornam at Knud Pedersen kom først udgaaende af Jon Nielsens huus og Hans Flensborg løbende efter ham ned i fieren Ved Søen tagende Knud Pedersen i brøstet med begge sine hænder og sagde til forbem/el/te Knud nu har jeg ret faaet dig fatt, nu skal den onde rive og splide dig. 3tio Om Vidnet ikke hørte at bem/el/te Knud i det sam/m/e Hans Flensborg toeg fatt i ham, raabte om Freed i Jesu Navn. 4. Om Vidnet ikke ret erindrer Ved nøyere betenckning at Vandet eller Søen i fieren ikke Var høyere end det knap stoed over Skoen. 5te Om Vidnet aldeelis ikke kunde see at Hans Flensborg var saa overmaade druken at hand slap sine tag i Knud Pedersens brøst og Skuldre ved det Knud holdt ham fra sig, og i det sam/m/e tumlede overende i fieren. 6. Om ikke Hans Flensborg for nogle Uger talede med Vidnet paa Torvet i Bergen 7. Om ditto Flensborg sist omspurte tiid og Stæd bad Vidnet at hun skulle Vidne brav Knud Pedersen til Last, men Flens-

1762: 157

borg til Velgefals i denne Sag for dette ting, samt lovede Vidnet pænge og {lovede} skienkede hænde med brendeviin i en hytte paa bem/el/te torv

Fogden forestillede og bad at Rætten vilde tage til Opmerksomhed de af Proc: Heitmand foregivne frem satte qvestioner helst da det er obenbarlig kiendelig at sam/m/e Qvestioner allene hensigter at fordreye Sandheden udi Vidnes allereede aflagde forklaring thi hun har forhen Vundnet ikke at have seet det Hans Flensborg nogensinde sloeg Knud eller ham med Ord og Gierning ilde begiegnet, og hvad angaaer at Vidnet under sin aflagde Eed skulle forklare hvad Hans Flensborg om det ellers er sandt med hænde kand have talet, da kand hun ikke Vidne over sig selv langt mindre der til er kaldet, hvorfor Comparenten under vedbørlig forbeholdenhed protesterede imod Vidnetz Svar paa de forbem/el/te frem satte qvestioner betenckende at Vidnet som et gam/m/elt og enfoldigt Men/n/iske ved saadanne fingerede qvestioner lettelig kunde blive forført til at modsige sig selv i hendes forrige Vidnesbyrd

Heitmand Replicerede at naar Rætten vil behage at Revidere hands sist fremsatte 6 Spørsmaale til dette Vidne, skal der af klarlig befindes at sam/m/e aldeelis ikke løber en hverken imod Lov eller Vidnetz Svar paa Fogdens qvestioner, og ikke heller hensigter til minste fordreyelse udi hvad Vidnet tilforn har forklaret, hvorfor hand og saa meget meer haabede og paastoed, at Fogdens sist formerede Indsiigelse saa meget mindre kand eller bør finde Stæd til nogen følge ubemelt og uden denne sinde at Raisonere om hvorvidt det tilkom Fogden saadan Indsiigelse at fremsætte, da Lovgiveren aller naadigst tillader enhver at oplyse sin Sag saa bæst som hand Veed og kand paa lovlig Maade, thi maatte Comparenten under forbeholdenhed af Remarqve over Fogdens forhold i denne Sag baade nu og forrige Rættes dage imod Contra Citanten des formedelst fornødentlig paastaae, at Comparentens sist tilførte 6 Spørsmaa-

1762: 157b

le af Vidnet directe Vorder besvaret, aller helst da sam/m/e tilmed er en denne Sags ved følgende fornøden Omstændighed, som til Oplysning for Contra Citanten uforbigiengelig behøves til hands lovlige Forsvars fremme, imod denne ham tilføyede haarde forfølning.

Fogden Referered sig til sin forrige giorde protestation at Vidnet ikke bliver imponeret at besvare de af Sing/neur Hechmand fremsatte qvestioner allerhelst de 2de siste som angaar Vidnet selv.

Hechmand sagde at Fogdens hæftige Vedblivelse til at see forekom/m/et Vidnes Svar paa Comparentens Qvestioner hvorudi spørges om Hans Flensborgs forhold og ikke Vidnet selv strider tvert imod Forordningen af 3 Martij 1741, der alvorligen forbyder at bemøye Dom/m/eren med ufornødne Interlocutorier under Vidners examination og følgelig Referered Comparenten sig ydmygst til hands forrige begier om Vidnetz svars indhæntelse paa saa mange af hands spørs maale som af hende endnu er bleven ubesvarede.

Fogden submitterede sig Rættens Kiendelse

optages til i Efter Middag

[Eragtet]?

Vidnet til Sagens Oplysning haver at besvare de af Contra Citanten fremsatte qvestioner saavidt sam/m/e ey forhen under de af Citanten fremsatte qvestioner er besvaret, hvortil Vidnet sig kand Referere, da det er billigt at Vidner bør efter Lov forklare alt hvad dem er bekiendt til begge Parters befrielse eller Forsvar.

til Contra Citantens 2den qvestion svaret hun hverken saae eller hørte det i qvestionen omspurte til 3de svaret Ney det hørte Vidnet ikke til 4de Refereret Vidnet sig til sit Giensvar til Citantens 1ste Qvestion til 5te svaret Vidnet hun ey saae hvad enten Hans eller Knud Var druckne ey heller saae om Hans holdt Knud i Skuldrene, men saae

1762: 158

at Knud skuede Hans Flensborg i Søen til 6te qvestion svaret Ney til 7de svarede ligeleedis Ney det ey saaleedis forholdt sig. 8de Om Vidnet virkelig har seet at Knud tilføyet Hans nogen Skade i hands fod og {hvor} om Vidnet tillige Veed hvorudi sam/m/e Skade skal have bestaaet Resp: Vidnet saae ey Hans Skade ey heller hvorudi den bestoed. 9. Om Vidnet har erholdet Skudtz Maal for hændes paaberaabte skickelige Forhold af de hun har tient hos, der til svaret Ney hun ingen har fordret men faaet sin Lønn paa et hvert Stæd, og frøgter ey for at faae det om sam/m/e Skuds Maal forlanges

Proc: Heitmand for en dobbelt Aarsag skyld Vilde ikke fremsætte fleere qvestioner til dette Vidne hvis deposition paa Fogdens Spørsmaale til Hans Flensborgs kiendelige faveur men Knud Pedersens disfaveur in totum benægtes, vil hernæst afvarte Fogdens Paastand til Doms i denne Sag efter hands i Rette komne Hoved Stevning alt under Forbeholdenhed af Contra Citantens derpaa i Rette førende deduction og nermere lovlig Forsvar til Sagens besluttning paa hands Siide

Fogden end videre tilspurte Vidnet om hun ikke af Procurator Heitmand har været ombeedende at kom/m/e til ham i hands huus og i hvad Erinde denne tilkaldelse skeede samt hvad Ord af han/n/em til hænde blev udtalt.

Heitmand som ikke er stevnt til at paahøre nogen Vidner for sin Persohn langt mindre faaet den Varsel Loven befaler til at paahøre noget Vidnesbyrd i denne Sag for sin egen deel, maatte fornem/m/e at Fogden herudi gaar over Merkerne og bliver ham uvedkommende at lade examinere Vidner over hands Persohn maatte i saadan Anledning og paa Grund af Lovens 1ste bogs 4 Cap: 1 art: protestere imod Vidnetz Svar imod den af Fogden sist fremførte qvestion som desuden er til ingen Nøtte og hverken kand hielpe hannem eller Hans Flensborg i den/n/e Sag, men om saa er at Fogden paa hands egen Kappe og for egen Reigning Ved separat Stevning og med lovlig Varsel at ind kalde Comparenten til at høre dette Vidnes Svar til det omspurdte, er noget Compa-

1762: 158b

renten indlader til hands egen Løst og behag at føre Vidne imod Comparenten, men ellers protesterede Comparenten kraftigst imod Vidnes Svar skiønt uden Frøgt da Fogden aldrig er i Stand til men bliver vandmægtig at overtyde Comparenten det minste ulovligt enten med dette eller de fleere i denne Sag allereede førte Vidner

Fogden kortelig Replicerede det hand ikke for Vidnet havde fremsatt den sist bem/el/te qvestion til besvarelse hvis ikke Proc: Hechmand ved sine siste 2de af de 6 qvestioner dertil havde givet ham Anledning og da Rætten Ved sin nu nyelig afsagde Eragtning haver billiget Vidnetz Svar til alle 6 Spørs Maal og Citantens frem satte er af sam/m/e Omstændighed saa Vilde nok formode at herudi at skee lige Rætt allerhelst da Hans Flensborg ligesaa lidet Var indkaldet at anhøre sam/m/e Vidne i den deel som Proc: Heitmand

Heitmand formeente at Fogdens sist tilførte bliver af ingen Vigt og uden Verdie, da hands Qvestion udgaar mod Comparenten som hverken er lovlig stevnt at anhøre Vidner eller er i mindste Maader impliceret i denne Sag hvorfor Comparenten endnu som før appellerede til den allegerede Lovens Art: uden Videre at besvare de af Fogden anførte Argumenter til hands dissings frem/m/e

Fogden indstillede til Rættens skiøn hvad enten Vidnet skal give Svar til qvestionen eller ikke.

Eragtet

Da Citanten ey har indkaldet Proc: Heitmand til at anhøre Vidner om sin Persohn vedkom/m/ende Sag, da i følge allegerede Lovens 1 bogs 4 Cap: 1 art: bliver bem/el/te Heitmand som ey vil tage \til/ Gien mæhle i egen Sag dispenseret fra Vidnes Giensvar at modtage uden foregaaende lovlig Varsel

1762: 159

Fogden dernæst i Rette lagde en Attest dat: 30 aug: 1761 og udgivet af Regiment Feltskier Nass som bevidner i hvad ynkelig tilstand og Omstændigheder hand den tiid befandt Hans Flensborg udi, der noksom opklarer hands erlidte Smerte, Men i henseende til den/n/e Sags Vidløftighed og lange tiid siden de forrige Vidner bleve afhørte er Comparenten ikke god for nu for denne sinde at slutte Sagen til Doms forinden ham af Rætten bliver meddeelt Udtog af Protocollen om Vidnernes Udsiigende med det videre behøvende, til hvilcken Ende Comparenten begierede Sagen udsatt til anstundende Aars Som/m/erting til hvilken tiid hand belover med skriftlig deduction at indkom/m/e

Proc: Hechmand meente at Fogden havde havt meer end tiid nok at see sig forsynet med hvad i Sagen forrige Rættes dage passeret er, og tillige vel endnu har i frisk Minde hvad i dag er passeret i denne Sag og altsaa havde væntet paa at Fogden nu allereede med IRætte sættelse havde besluttet Sagen maatte altsaa fornem/m/e at Sagen derved ydermeere treneres til Udhall indstillede paafølgelig om ikke Fogden bør slutte Sagen til Doms nu efter hoved Stevningen uden videre Anstand.

Fogden vedblev sit forrige.

Eragtet

Sagen efter Citantens Paastand og forlangende gives Anstand til næste ting.

Barbra Dreyer Henrich Krumeties Hustrue tilholdende sig i Sandvigen hos Torgier Jørgensen og frem lagde et under dato 13 Nov: sist leeden skriftlig af Proc: Heitmand forfattet Stevne Maal Contra Petriche Evardt Christiansens hustrue for Sagen Stevne maalet indeholder hvorunder hun tillige Var indstevnt at anhøre Vidner Anne Ole Olsens Kone og Christiane Christensdatter som er Anders i Øyens Kone da Comparentinden frafalder de 2de andre i Stevningen benevnte Vidner nemlig Christence Christophers datter og Karen Torgiersdatter, og derefter at lide Dom, og som dette Stevne Maal til i Morgen først opnaar fuld Varsels

1762: 159b

tiid efter stevne Vidnernes paateigning beroer det med Afhiemlingen lige leedis til i Morgen da den indstevnte tillige med Vidnerne nu ved Sagens paaraab ey møder

d/en 30te \Nov:/ blev den indstevnte med Vidner paaraabte men ingen Mødte.

Stevne Vidnerne Tosten Einersen og Jens Johannesen fremstode og eedelig afhiemlede Stevne Maaletz lovlige Forkyndelse efter Paateigningens Udviis.

Eragtet

Den lovlig indstevnte og ey mødende Petriche Edvard Christensens Hustrue forelægges Lav dag som og under Lovens falsMaal de 2de Vidner Anne Ole Olsens Kone og Christiane Christens datter forelægges Lav dag til nestkom/m/ende Aars Som/m/erting som Citanten i lovlig tiid bør ankyndige vedkom/m/ende.

Dernæst publiceret

Inger Lusie Mørchs bøxelsæddel til Mons Pedersen paa 1 p/un/d Smør 1/3 huud i Gaarden Indre Arne dat: 11 febr: 1762

2. Lars Andersen Hauchelands med Cautionist Anders Holes Pante Obligation til H/err Sylov for laandte 60 rdr af Haugs Præstegields fattig Casse dat: 23 Nov: 1762 vid: fol:

3. Skiftebrev forrettet paa Gaarden Seim efter afg/angne Marthe Andersdatter dat: 1 Sept: 1762 vid: 321

4. Aflyst og udslettet Niels Olsen Morvigens udgivne Pante Obligation til Marthe Anbiørnsdatter og Syneve Olsdatter paa 51 rdr dat: 28 Nov: 1760 og efter paateignet qvittence udslettet.

5. H/er/r Assessor Brøchers bøxelsæddel til Gutorm Ellefsen paa 1 p/un/d Smør 1/3 huud i Gaarden Yttre Horvig dat: 29 Martij 1762

Og som ey fleere Sager fremkom blev de sædvanlige bielager til Fogdens Reegenskab Attesterede lige som forrige Aar, og blev anmelt følgende til Skatz svarelse som har brugt Næring Nicholay Jæger Ole Holman Jan Seehuus, Claus Bischop, Giert Storm og Daniel Andersen samt Ole Steenestøe

Restancen for indeværende Aars Skatter beløber 67 rdr 12 s.

Laug Rættes Mænd for tilkom/m/ende Aar 1763. 1mo Magne, 2. Mons, 3. Michel og 4. Ole Tuenes, 5. Michel Jorteland 6. Gregorius Monsen Lie 7. Michel Angeltvedt og 8. Ole Olsen Toppe.