1761: 9

Aastæds Sag!

1761 d/en 7de april indfandt jeg mig efter foregaaende beram/m/else paa Gaarden Indre Taqvam i Arne Skibbreede og Nordhorlehns Fogderie i Sagen indstevnt af Mons Nielsen Indre Taqvam mod sine Contraparter Anders Hole med fleere, hvorda til denne forrettning efter Citantens Reqvisition under 11 Martij og den paateignede ordre under 13te ejusdem følgende Laug Rettes Mænd Var opnevnte Sc: 1. Ole Ludvigsen Melcheraaen, Ole Jonsen Morvigen Mons Hitland, Ole Olsen Fosmarch Anders *Faugstat Simon Stavenes Jacob Olsnes, og Clemet Hauchaas som i Stæden for Ole Aarstvedt der Var svag Var af LehnsManden opnevnt og alle mødte, og efter at Rætten Var satt blev Reqvisitionen med paateigningen oplæst som saaleedis er lydende.

Hvorda for Rætten fremstoed paa Citanten Mons Nielsen Taqvams Veigne Procurator Reutz som i Rette producerede en af afg: Procurator Johan Friderich Cramer paa Citantens Veigne udstæd Stævning af dato 1 Decbr: sist leeden til denne af Sorenskriveren beram/m/ede Tægte dag Contra Anders Olsen Hole paa egne og pigen Karen Olsdatters Veigne med fleere, saa og Erich Nielsen Yttre Arne med fleere, hvorved tillige til Vidner Var indstevnt Sieur Haucheland, Michel Sognstad LehnsManden Peder Arnetvedt, Niels Jensen Indre Taqvam og Iver Tuenes med fleere god villig mødende Vidner lige saa Var og ind stevnt Ole Sundland og endelig Citantens Fader Niels Monsen Indre Taqvam til Vedermæhle hvilcken Stevning fantes paateignet d/en 8 Dec: sistleeden for alle Vedkom/m/ende lovlig at Være forkyndt hvorefter Comparenten Vilde fornem/m/e om de ind stevnte eller nogen paa deres Veigne møder, Comparenten sagde ellers at hand om den/n/e Sag for kort [tiid]? siden efter afg: Procurator Cramers død Var bleven opdragen, og at hand med faae eller ingen documenter til Sagens Oplysning Var bleven forsiunet hvor fore hand nødvendig for det første faaer lade det ankom/m/e paa Vidnernes forklaringer, da hand derefter maae tage Videre Messures til Sagens nermere og lovlige Pleye.

Procurator Cramer for Anders Olsen Hole Kari Olsdatter Erich Nielsen Yttre Arne og Ole Sundland sisterede og Vedstoed Stevne Maaletz lovlige forkyndelse for dem alle sam/m/en, men ellers erindrede at Citanten Ved Mangel af andre brevskaber maatte

1761: 9b

overtydes om ulovskicket Anlæg formeedelst sin egen Faders bøxelbrev som bevidner hands Jord Ejere for dobbel hævs tiid om ikke længere, thi der af maatte Citanten eller Consalent Consipere sig det faste begreb at det brug herudi Gaarden Indre Taqvam hvilcket hands Fader for bøxel og Landskyld har brugt det sam/m/e aldrig kand blive Sønnens Odels Godtz og Ejendom, om end Faderen igiennem et heelt Seculum det som Leylænding havde brugt og besiddet, thi Var det for saadan lovlig Aarsags Skyld at Comparent Cramer forbeholt sit Folck lovlig Oprettnings Indtale Ved Contra Stevning for Lov stridig tiltale samt desformedelst af trengende Udgifter, i øvrigt Vilde hand paahøre hvad de indstevnte Vidner har at siige til qvestionens bestyrckelse, nemlig at Citant Mons Nielsen er Odling til hands Faders brug her i Gaarden Indre Taqvam,

Procurator Reutz under forbeholdenhed i rette tiid at handle om den af Vederparterne paaberaabte bøxelsæddel paa det omtvistede brug Udgiven til hands Fader Niels Monsen paastoed allene Vidnerne paaraabt og til forklaring antagne paa følgende qvestioner.

1mo Om ikke Citanten Mons Nielsen er en Sønne Sønn af afgangne Mons Olsen som i 50 á 60 aar brugte og beboede denne omtvistede Jordepart i den/n/e Gaard Indre Taqvam

2do Om ikke bem/el/te Mons Olsen for ongefehr 50 aar siden Ved Skiøde tilkiøbte sig sam/m/e fra da Værende Ejere paa Mieldegaard Mad: Alida de la Roche.

3tio Om Vidnet Veed af hvem bem/el/te Mons Olsen laante Pængerne til sam/m/e Gaards betalning

4. Om den sam/m/e som laandte Pængene nemlig afgangne Ole Hole fick Skiødet der for i Pandt af Mons Olsen

5. Om Vidnet Veed at Mons Olsen nogen sinde udgav noget Skiøde paa sam/m/e sin tilkiøbte Gaard siden den tiid, enten til Ole Hole eller til andre,

6. Hvad Vidnet til Sagens Oplysning Videre Veed eller kand have hørt om pantsættningen af tidtbem/el/te Mons Olsen og med hvad Conditioner saadant skeede.

1761: 10

Af Vidnerne mødte alle untagen Peder Arnetvedt som ved Sieur Haucheland loed indlevere et Skrift af 6 hujus, om sit forfald.

Eeden blev for de tilstæde værende Vidner oplæst, og fremstoed af sam/m/e det første Vidne

Sieur Sieursen Haucheland, og forklarede efter Eeds aflæg, det hand er i sit Alders 61 aar, og veed at Citanten Mons Nielsen er en Sønne Sønn af Mons Olsen, Veed ey hvor længe Mons Olsen som bruger af denne Jorde part har beboet sam/m/e, men hvad tiid hand kom til bruget Veed Vidnet ey at forklare da det Var for Vidnetz tiid, har hørt at Mons Olsen i Aaret 1733 skal være død herpaa Gaarden og indtil sin død brugt denne og ingen anden Jordepart Til 2den qvestion svaret Vidnet hand Var uvidende om hvor Mons Olsen kiøbte sin Jordepart ey heller naar det skeede, men har hørt af Mons Olsen det hand havde kiøbt sin Jordepart og laandt Pænger der til nemlig 24 rdr af Ole Andersen Hole som er indstevnte Anders Olsen Holes fader, hvilcke Ord hand hørte tale imellem bem/el/te Mons Olsen og Ole Andersen for 40 aar siden eller noget derover, da Ole Andersen sagde jeg haver giort Vel mod dig at laane dig pængerne, hvortil Mons Olsen svarede jeg haver svaret dig Rente, indtil du fick skiødet og da har jeg svaret dig Landskyld. til 3die qvestion svarede det hand Var et barn den tiid og ey var nerværende da pænger blev laandte, men allene hørte de Ord som under 2. qvestion er tilført til 4de svaret Vidnet at hand hørte Ole Hole \havde/ faaet Skiødet og laandt pængene til Mons Taqvam

Herunder tilspurte Procurator Reutz Vidnet hvad Skiøde hand meener eller forstaar om det som Mons Olsen havde leveret til Ole Hole, om det ikke Var det Skiøde som Mons Olsen fick da hand kiøbte Gaarden, men intet andet, Vidnet svarede det hand hørte Mons Olsen Taqvam sagde jeg har leveret Ole Hole mit Skiøde jeg fick paa Gaarden, og jeg Vilde ønske jeg ey havde leveret ham det, men faaet Pænge paa et andet Stæd.

til 5. svaret hand ey veed noget derom, siden hand i 30 aars tiid har Været boende i Schiolds Skibbreede paa Haucheland. til 6te svaret Ney uden hvad forhen er besvaret.

til 7de blev af Reutz tilspurt Vidnet, om ikke Citantens fader Niels Monsen som nu for Retten er tilstæde havde en ældre broder som er død navnlig Johannes Monsen og om ikke den

1761: 10b

indstevnte Ole Sundland er en sønn af han/n/em

og for det 8de om ikke Citantens fader Niels Monsen har boet her paa Gaarden i 24 aar og har 3de børn en Sønn nemlig Citanten, En datter og 1 Sønn som er morløs 12 aar gam/m/el.

Vidnet svarede det hand om 7de og 8. Qvestion er Vidende at sam/m/e forholder sig saaleedis som omspurt er.

Proc: Cramer forefandt intet hands Principaler Vedkom/m/nde udi hvad det afhørte Vidne om Samtalen over for 40 aar siden, haver deponeret, om end hands Udsagn, med 12 andre til punckt og pricke Var stadfæstet, thi Lovens 1 bogs 5 Cap: 1 art: bliver til Rette snoer naar hands Principaler bliver sindet at faae bøxel Manden af dette brug udviist og henlagt til bedre berettiget som er Odels Med Ejere

Reutz lovede i sin tiid besvarelse til det eene som andet, af det paa Vederparternes Siide tilførte, og allene denne Sinde paastoed fremgang med Vidnernes førelse.

2det Vidne Michel Monsen Indre Sognstad efter aflagd Eed forklarede det hand er imod 84 aar gam/m/el svarede til 1ste qvestion lige med forrige Vidne til 2det svarede hand Veed Gaarden blev kiøbt af Alida de la Roche men hvem Skiødet lydde paa enten paa Mons Taqvam eller Ole Hole det Viste Vidnet ey at siige, sam/m/e kiøb efter hands Erindring holder Vidnet at Være for en 40 aar siden til 3de svaret Vidnet hand ey er noget Vidende om lige som og det sam/m/e blev svaret til 4de 5te og 6te qvestion det hand ey Veed noget om det omspurte, til 7de og 8de svarede som forrige Vidne i alt eenstem/m/ig dog med den forandring at det Var noget over 20 aar at Niels Monsen havde beboet dette Jorde brug.

3de Vidne Niels Jensen Indre Taqvam efter aflagd Eed svarede det hand er 56 aar gam/m/el svarede til 1ste qvestion lige som forrige Vidne til 2den qvestion svarede det hand af sin fader har hørt at da Mons Olsen Taqvam kiøbte sin Jordepart af Alida de la Roche lydde Skiødet paa Mons Olsen Taqvam og at Ole Hole der til laandte Mons Olsen Pængene, som Vel kand Være for en 50 aar siden, da Vidnetz fader sam/m/e tiid kiøbte sin paaboende Jorde part. 3die qvestion er under 2. qvestion besvaret, om 4de qvestion har Vidnet

1761: 11

ey hørt noget af sin fader at siige, af 5te og 6te qvestion Viste Vidnet ey noget at forklare, til 7 og 8de svaret som forrige Vidne.

4de Vidne Iver Nielsen Tuenes som efter aflagd Eed forklarede at Være 49 aar gl: svarede til 1ste qvestion at Mons Nielsen er en Sønne Sønn af Mons Olsen, veed ey hvor længe Mons Olsen har beboet bruget men veed at hand her paa Gaarden døde, til 2den qvestion Veed ey noget da det var før hands tiid Skiødet Var udstæd, Veed om 3die qvestion ey videre *en (end) hvad en eller anden for 6 aars tiid siden kand have talt at Ole Andersen Hole skulle have laandt Mons Taqvam Pænge til Jordepartens Indkiøb, det sam/m/e som i 4de qvestion er omspurt har Vidnet lige leedis hørt tale om for 6 aar siden men Veed ey videre om til 5te 6te 7 og 8 svarede i alt som 3de Vidne Michel Sognstad og forrige siste Vidne.

Det udeblevne Vidne Peder Arnetvedts frem sænte Giensvar blev af Citantens fuldMægtig ey modsagt men forlanget i Acten tilført.

Niels Monsen som er Citantens fader sagde det hand af Ole Seim har bøxlet denne Jordepart og sam/m/e beboet i 24 aar og deraf svaret til bem/el/te Ole Seim sin aarlig Landskyld og 3de tag, og altsaa paastaaer at beboe sin Jordepart sin Levetiid i hvem Gaarden til Ejendom beholder, og siden Ole Sundland har forsømt sin Odels Rætt i rette tiid at paatale og sin Indløsnings Rætt at paaæske har bem/el/te Ole Sundland efter egen declaration overdraget og afstaaet til Citanten som er hands Sødskende barn.

Proc: Reutz for Citanten toeg til Anmerkning for denne Sinde af Vindernes forklaringer at det er og forventelig Vil blive en uimodsiigelig Sandhed at Citantens forfader Mons Olsen tilkiøbte sig sin Jord som nu omtvistes af Ejeren paa Mielde gaard, at hand dertil laante Pængerne af afg: Ole Andersen Hole at hand derfor satte sit Skiøde i Pandt, og endelig at det aldrig skal kunde beviises at hand nogensinde i sin Levetiid bort solte Jorden igien fra sig og sine Arvinger enten til bem/el/te Panthavere Ole Hole eller andre, saa at denne eeniste qvestion nu vil blive at paakiende Maaden hvorleedis Gaarden er kom/m/et i Ole Holes og Arvingers Eje, og om deres paaheldende hæfd, tillige med Omgangen er lovlig eller ey, for nu her om Videre at handle og i fornøden tilfelde at faae Videre Oplysning i Sagen

1761: 11b

som Comparenten er frem/m/et for, da den som forermelt efter en anden Procurators død saa godt som nyelig er ham opdragen, maatte hand udbeede sig af Rætten Extractum Protocolli beskreven af det i dag passerede til nøyere examination og Sagens Udsættelse til forestaaende ordinaire Som/m/erting paa Mielde for at beslutte og documentere Sagen saavidt skee kand til endelig dom. Imidlertiid anviiste hand Udtog af Nordhorlehns fogderietz ting Protocoll under FuldMægtigen ved Stifts Contoiret afg: Jens Mørches haand til ydermeere bekræftelse paa hvad Vidnerne i dag har provet, nemlig at Citantens forfader S/a/l/ig/ Mons Olsen men ikke Ole Hole tilkiøbte sig til Odel og Ejendom for sig og Arvinger i den omtvistede Jordepart herudi Gaarden Indre Taqvam, hvilcken Comparenten begierede for det første af Rætten paateignet som anviist

Proc: Cramer paa de ind stevntes Siide agtede til Som/m/ertinget at lade Contra Stevning protocollere til Doms Erholdelse angaaende hoved Sagen og bekostningers Oprettning.

Efter Parternes forlangende blev Sagen udsatt til nestkom/m/ende Som/m/erting.

Og blev denne dags forrettning bereignet. Dom/m/eren for en dags forrettning 3 rdr Incam/m/inations Pænge og for Vidners førelse 1 – 2 – 4 s: diet Pænge 4 mrk Lehns Mand og Laug Rættes Mænd 2 rdr 3 mrk tilsam/m/en 7 – 3 – 4 s:

 

 

Odels Sag!

1761 d/en 9de April indfandt jeg mig efter foregaaende beram/m/else paa Gaarden Yttre Taqvam i Arne Skibbreede til at skiøn/n/e og døm/m/e udi Sagen indstevnt af Marcus Knudsen Wichne mod hands broder Ole Knudsen Yttre Taqvam med fleere hvor da til sam/m/e Sags foretagelse efter Citantens Reqvisition af 11te Martij og Deres Kongl/ig Maj/este/ts Foged Oluf Lund Bildsøes paateigning og opnevnelse de sam/m/e Laug Rættes Mænd er opnevnte som fol: 9 findes anførte og lyder bem/el/te Reqvisition saaleedis.

Da for Rætten fremstoed paa Citanten Marcus Knudsens Veigne Proc: Reutz som fremlagde en skriftlig Stevning af dato 24 Nov: 1760 forfattet og under skrevet af afg: Procurator Johan Friderich Cramer, hvor Ved bem/el/te Citant til denne af H/err Sorenskriveren beram/m/ede Odels og Aastæds Rætt havde ladet ind stevne med lovlig Varsel hands broder Corporal Ole Knudsen Yttre Taqvam til at modtage Løsnings

1761: 12

Pænge for hands eyende Part udi sam/m/e Gaard, ligesaa var og indstevnt til Løsningspængers Modtagelse, for saavidt deres eyende Jordeparter i sam/m/e Gaard angaaer, efterskrevne Lodtz Ejere, Lars Thomesen paa egne og Lars Einersens Veigne, Niels Aaseim, Johannes Monsen Stanghelle, Michel Larsen Tuenes Aaseim, Johannes Michelsen Seim paa sin hustrues Kari Larsdatters Veigne, og Thomas Thomasen hvilcke alle lovlig og i lovlig tiid Løsnings Pængene ere blevne anbudne, men ingen af dem har Vildet imodtage sam/m/e, som i fald benægtelse skulle skee her inden Rætten skal beviislig giøres, endelig Var og stevnt Vidner til forklaring om at det paasøgte Godtz er kom/m/et fra Citantens Farfader Ole Olsen Wichne, og endelig ustevnte Vidner til fornøden forklaring, hvor efter Citanten for det første Vilde fornem/m/e om de indstevnte møder, med hvad Forklaring og brevskaber de maatte have at i Rette føre imod Citantens paastevnte Rætt.

Procurator Cramer paa indstevnte Lars Thomesen og de fleeres Veigne toeg til Gienmæhle for saavidt at de Var blevne lovlig stevnt til denne Aastæds Rætt, men hvad brødernes sam/m/enhavende Tvistighed angaaer, der fra Vilde de Være exiperede som uvedkom/m/ende, og lade dem drages indbyrdes saa bæst de selv veed og kand forliges om, at ellers Paasidderen Corporal Ole Knudsen udi denne Jordepart eyer 9 Mark Smør 1/6 faar ligesaa det øvrige som er 27 Mark Smør 2/6 faar haver bøxlet derom henseendes til det første er hand forsiunet med sin Faders Knud Olsen Wichnes hands Skiøde som er dat: d/en 2 Dec: 1754 og for det siste med bøxelbrev af sam/m/e dato, dersom nu saa er at Citanten Vil tiltrætte sig sin broders tilbøxlede brug, da maatte Ejeren Lars Thomesen derimod Viide sit forsvar paa lovlig Maade, hvilcken Ved 2de Skiøder det første dateret Mielde d/en 5 Martij 1753 og publiceret d/en 29 ditto, det 2det af 28 Nov: 1760 publiceret sam/m/e dag, hvilke brevskaber fast er grundet paa foregaaende Skiftebreeve, hvorved hand hiemles at være Odling til dette brug nemlig 27 Mark Smør 2/6 faar, hvor udover ogsaa de øvrige medstevnte sig fra Sagen exciperede men loed ham forbem/el/te Lars Thomesen være bekymret for sit forsvar og sin Rættes Indtale.

1761: 12b

Proc: Reutz for Citanten svarede at saalænge de anviiste og paaberaabte Skiøder ikke bliver produceret i Rætten men forbliver i Proc: Cramers egen Lom/m/e da kunde hand ikke svare noget der til, men forbeholder sig derimod Vedbørlig Giensvar i sin tiid om og naar de skulle blive i Rette producerede, men saa meeget maatte hand nu erindre at hand nemlig Citanten ingenlunde erkiender Lars Thomesen som Odling til det paastevnte Gods. da det nu fornem/m/elig er Citanten om at giøre at faae sin Rætt beviist med Vidnernes forklaring og siden med behørige brevskaber, saa paastoed Comparenten Vidnerne saa mange som møder antagne til forklaring.

Den indstevnte Ole Knudsen Yttre Taqvam sagde det hand vil lade det ankom/m/e paa Rætten, og Reserverer sig sin Rætt i sin tiid.

Af Vidnerne mødte alle Vedtagende lovlig Varsel.

Proc: Reutz fremsatte til Vidnerne den/n/e Qvestion 1mo Om de ikke har kiendt Citantens farfader Ole Olsen som boede her paa Gaarden Yttre Taqvam og at hand eyede udi bem/el/te Gaard den paasøgte 1/2 Løb Smør og 1/2 faar, hvad de Videre til Sagens Oplysning kunde Viide at forklare, og i sær at Citantens afgangne Fader Knud Olsen Wichne Var ælste Sønn af bem/el/te Ole Olsen *Wichne, item at efter sistbem/el/te Knud Olsen Wichne ikke Var fleere børen end 2de Sønner nemlig Corporal Ole Knudsen og Citanten Marcus Knudsen

Det 1ste Vidne Sieur Sieursen Haucheland efter aflagd Eed forklarede at Være 61 aar gam/m/el og i sin barndom kiendte at Citantens forfader Ole Olsen boede herpaa Gaarden Yttre-Taqvam, og har hørt at hand havde kiøbt sit Jordebrug fra Alida de la Roche og at bem/el/te Ole Olsen over 30 Aar siden og derover er død, og Knud Olsen Wichne Var sin faders ælste Sønn som og udlagde Pængerne derfor, og at bem/el/te Knud Olsen Wichne har efterladt sig de 2de Søn/n/er Sc: Ole Knudsen og Marcus Knudsen.

Proc: Cramer tilspurte Vidnet 1mo hvem som boede efter Ole Olsen herpaa Gaarden Yttre Taqvam og eyede sam/m/e Jordebrug, dertil svaret Vidnet at det Var en Mand navnlig Johannes Monsen som havde det til bøxel men ey til Ejendom. 2do hvem som den tiid eyede og beboede Wichne Resp: Knud Olsen som Var Ole Olsens Sønn eyede noget i Gaarden Wichne som hand fick med sin første Kone Sigri, da det øvrige tilhørte hændes

1761: 13

børn aflet med første \Mand/ Lars Aschildsen Wichne

2. Vidne Anders Olsen Aasheim som er Citantens farbroder og gammel 62 aar, sagde det hand er en Sønn af Ole Olsen som eyede og beboede Jordepart\en/ af 1/2 Løb Smør og 1/2 faar i denne Gaard, som henved og for en 40 aars tiid siden er død, sagde og at Knud Olsen Var hands ælste broder og har efterladt sig de 2de Sønner Ole og Marcus Knudsen. Til den indstevntes qvestion svaret, at Johannes Monsen boede som bøxelMand dette brug, som hands nemlig Vidnetz ælste broder Knud Olsen Wichne bøxlet ham, til 2den qvestion svarede hand\s/ {brugte} broder Knud Olsen boede paa Wichne, som fick bruget med sin første Hustrue Sigri, Og veed ey til Visse hvad enten hands broder fick den fulde Jordepart *men (med) Encken Sigri eller løste sam/m/e af hændes børn aflet i første Egteskab med Lars Aschildsen, da hand Var et barn da bem/el/te hands broder giftet sig med sin første Hustrue og kom til Wichne.

3die tilspurte Cramer dette Vidne om hand ikke er bekient om eller dog har hørt at hands broder mageskiftede Wichne imod sit Jorde brug i Yttre Taqvam, og hvor længe det er siden at hands ældre broder Knud Olsen Ved døden er afgaaet. 4. hvorlænge det er siden at mehrbem/el/te hands ældre broders Stevbørn som Var hands første Qvinde Sigris hændes børn med sin afdøde første Mand Lars Aschildsen fick rett til dette Jordebrug udi Yttre Taqvam. til 3de svaret Vidnet hand ey har hørt noget om Mage skifte uden for en kort tiid i dette aar at der om er talt, og ey har seet noget Mageskifte brev des angaaende, og at det er lidt over et Aar siden at hands broder Knud Olsen døde, til 4de Resp: hand Veed at da Skiftet 1723 blev holdet efter hands broders 1ste hustrue Sigri fick hændes børn af første Egteskab deres Arveparter udlagt her i Gaarden Yttre Taqvam, da hands broder beholdt allene 2 sk/illing/s Jord i bem/el/te Yttre-Taqvam tilbage

Reutz tilspurte dette Vidne om ikke afg: Knud Wichne Var den som bøxlede den herom tvistede Part udi Gaarden Yttre Taqvam, til Leylændingen Johannes Monsen, og \om/ Vidnet Veed hvor mange Marker Godtz det var som Knud Wichnes Stedbørn fick udlagt paa Skiftet efter deres S/a/l/ig/ Moder Knud Wichnes første Hustrue, Vidnet svarede det hands broder Knud Olsen bøxlede Johannes Monsen det heele brug

1761: 13b

her i Gaarden Yttre Taqvam 2 á 3 aar førend hands broders 1ste hustrue Sigri døde som var i Aaret 1720 eller 1721. og har hørt at da Jorde gotzet i Yttre Taqvam Var meere end hands broders paaboende Jordepart i Wichne, fick bem/el/te hands broder ved Udlæg i Skiftet efter sin 1ste Kone Sigri paa sin Lod lidt over 2 sk Jord i Yttre Taqvam.

3de Vidne Michel Monsen Sognstad gam/m/el 84 aar efter aflagd Eed svarede til 1ste qvestion i alt enstem/m/ig med første og forrige Vidne at det forholdt sig alt rigtig til den indstevnte 1ste qvestion svaret ligesom 1ste Vidne til 2den qvestion svarede at Knud Olsen den tiid boede paa Wichne, som hand nemlig med sin første Hustrue Sigri Aschilsdatter bekom der var gift med Lars Gabrielsen, og havde 3de børn nemlig Aschild Larsen Tuenes, Thomas Larsen Seim og Hille Larsdatter gift med Lars Qvidsteen bem/el/te Lars Gabrielsen skal være efter Vidnetz nermeste erindring død for en 50 á 60 aar siden. til 3de svarede det hand har hørt at Knud Olsen Wichnes Stevbørn fick sin Arvepart i Gaarden Yttre Taqvam imod at Knud Olsen Wichne fick sin Part i Wichne efter Sigri som var hands første Kone

Reutz tilspurte dette Vidne om hand Veed hvorlænge Knud Olsen Wichne havde sin første Hustrue Sigri Aschils datter til ægte, Resp: hand meener det Var en 10 eller 11 Aar deres ægteskab varede.

Procurator Reutz frafaldt de øvrige indstevnte Vidner, siden Sagen tilfulde er oplyst med de 3de allereede afhørte for saavidt Odels Linien angaaer, og at Citantens farfader Ole Olsen eyede og brugte her i Gaarden det paastevnte Godtz som sit Odelsgodtz, og i den stæd frem stillede Comparenten til eedelig forklaring som ustevnte og godvillig mødende Vidner følgelig Stevne Maalet de 2de Mænd Johannes Falch og Willum Olsen til hvem Comparenten frem satte følgende qvestioner 1mo Om de ikke som beskickelses Mænd afvigte Som/m/er d/en 25 Julij sistleeden indfandt sig med afg: Proc: Cramer Junior her paa Gaarden og tilVarslede alle de ind stevnte Lods Ejere at indfinde sig for at imodtage de anbudne Løsnings Pænge, men at ingen ind fandt sig uden allene Niels Aaseim som blev tilbudet pænge for sit Udlæg efter vurderingen nemlig for 7 1/30 Mark Smør og 4/45 faar med 9 rdr 2 mrk 13 s: ja til sist 12 rdr derfor for freds skyld, men at hand alligevel nægtede sam/m/e at imod tage med paastand om 17 rdr og derpaa gick bort.

1761: 14

2do Om ikke Vidnerne desaarsage henbegav sig til Lars Thomesen og tilbød ham klingende Myndt nemlig 15 rdr udi Løsnings pænge for det Godtz hand kiøbte udi Yttre Taqvam efter Lars Einersen, og ligesaa aparte 2 rdr 2 mrk 3 s: for hands egen Arve part i ditto Gaard, men nægtede at imodtage dem, endskiøndt hannem blev budet til sist 24 rdr for begge deele, 3tio Om de ikke i Lige Maade var hos Johannes Michelsen Seim sam/m/e dag, og ligesaa tilbød ham Løsningspængene for hands hustrues Arvepart her i Yttre-Taqvam med 4 rdr 4 mrk 6 s: item 2 rdr 2 mrk 3 s: for hands Myntlings Thomas Thomasens Anpart men at hand nægtede og sam/m/e at modtage endskiøndt hand blev budet i alt 9 rdr for begge parter, \og/ for at undgaae trætte.

De 2de Mødende beskickelses Mænd Johannes Falch og Willum Olsen begge boesiddende Mænd i Bergen fremstoede og efter aflagd Eed enstem/m/ig svaret til 1ste qvestion at det i alt forholdt sig rigtig som omspurt Var at have indvarslet alle untagen Johannes Stanghelle og at det tilbud for Niels Aaseim blev giort som tilført er, lige leedis svaret bem/el/te Vidner til 2den og 3die qvestion at det saaleedis i et og alt forholdt sig rigtig.

Procurator Reutz derpaa i rette lagde til ydermeere Legitimation om Citantens paastevnte Odels og Løse Rætt. 1mo Verificeret Copie af afgangne de la Roche hændes udgivne Skiøde paa den omtvistede Jorde part 1/2 Løb Smør 1/2 faar her udi Gaarden Yttre Taqvam til hands afdøde farfader Ole Olsen af dato Mielde gaard d/en 29 aug: 1711 og publiceret d/en 26 Nov: sam/m/e Aar for Arne Skibbreedes Almue, samt anviist Originalen der af til Conference, og 2do Verificeret extract af Skiftebrevet passeret d/en 5te 7ber 1720 efter Citantens farfader Ole Olsen Yttre Taqvam, for saavidt detz begyndelse og Sluttning tillige med beskrivningen over Jordegotzet i Yttre Taqvam med Udlægget der udi til ælste Sønn Knud Olsen Wichne angaaer, og lige saa anviiste Original Skiftebrevet som hand med Extracten begierede Confereret og at begge Originaler her efter med paateigning maatte blive Comparenten til bage leveret,

Og som de indstevnte Vederparter forventelig af Vidnernes forklaringer og bem/el/te Documenter vil finde sig overbeviiste om Citantens fulde Rætt til Indløsningen, saa i hvorvel Løsningspængene

1761: 14b

forhen Ved Citantens broder Corporal Ole Knudsen er bleven anbuden, havde Comparenten ikke dismindre Pængene Ved haanden til følge Loven nemlig 36 rdr for de indstevntes Jordeparter except det som broderen Ole Knudsen for sin Part bør tilkom/m/e, og Vilde altsaa for det første fornem/m/e om de øvrige indstevnte er Villig til bem/el/te Pænges Modtagelse imod lovlig Skiødes givelse eller ikke.

Til det giorde tilbud blev intet svaret.

I hvilcken Anledning Comparenten Reutz paastoed Dom i Relation til Stevne Maalet og det i rette førte, til følge Lovens 5 bogs 3 Cap: 10 art:, at de indstevnte Vorder tilfunden at afstaae den paastevnte Jordepart til Citanten som beviislig Odels Mand imod de anbudne Pængers betalning, da de aldrig skal kunde beviise at Godzet for høyere Summa Ved noget Skifte er gaaet i Arv end hvad anbudet er, ubenevnt at Skifte brevet efter afg: Ole Olsen Viiser at Godtzet ikke nemlig det fulde brug 1/2 Løb og *1/3 faar er bleven indkiøbt end for 48 rdr. samt de indstevnte en for alle og alle for een Vorder tilfunden for deres Veygrings skyld at oprette Citanten denne ham aftvungne kostbare processes bekostning billigst med 30 rdr, indbereignet Rettens Gebyhr og Comparentens Sallarium, Reserverende i øvrigt Videre Paastand og bereigning efter fornødenhed, ifald Vederparterne dertil skulle give Anledning.

Proc: Cramer for den rette Odling Lars Thomesen agtede det til 1ste ting den 3de junij at begiegne Sagen med Contra Stevning, aller helst Veder parten skiøndt hos sig selv overbeviist om sin medfarende Urætt baade pucker og støier samt paatrænger forbem/el/te Odling betydelig proces, samt aftrænger ham en svar deel Udgifter, thi paastoed Cramer at Sagen til forbem/el/te ordinair tingdag bliver udsatt.

Proc: Reutz for Citanten Var af den formeening at der ingen Lov hiem/m/el er for den af Proc: Cramer udi denne Odel Sag begierte Anstand og hensættelse til Ordinair ting til dobbel bekostning saavel for den Eene som anden part, men at Dom/m/erne tvertimod til følge Lov bør absolvere Sagen nu med Dom her paa Aastæden hvorpaa hand og kraftigst protesterede, allerhælst da Vederpar-

1761: 15

terne fra den tiid for Juel de blev given lovlig Varsel baade kunde og burde have fremført ja end og under den paaberaabte Contra Stevning deres formeentlige til og forsvar, og fremlagt deres Documenter nu i Rætte om de ellers havde havt nogen som duede, og altsaa vedblev Comparenten under forbeholdenhed af alle Lovens beneficia at protestere imod den begierte Udsættelse.

Eragtet

Den af Indstevnte Lars Thomesens fuldMægtig forlangte Anstand til forestaaende Som/m/erting for at frem lægge i Rette sin paaberaabte Contra Stevning, bliver herved billiget.

til Sluttning blev denne forrettnings bekostning lige som Ved Sagen paa Indre Taqvam bereignet og af Citanten æsket.

 

 

Sommertingene Pro 1761.

[Schiold Skibbreede]

1761 d/en 1ste Maij blev Rætten til almindelig Som/m/ertings holdelse satt med Schiolds Skibbreedes Almue paa Tingstædet Møllendahl i overværelse af Deres Kongl/ig Maj/este/ts Foged og de Rætten tilnevnte Laug Rættes Mænd hvis Navne i forrige Protocoll fol: 374 findes tilførte.

Og blev for dette Skibbreede de fremlagte Kongl/ige Forordninger og Rescripter publicerede.

1. Forordning angaaende det i Norge oprettede General forst Amt dat: Christiansborg Slott d/en 15 Nov: 1760

2. Avertissement om GuldMynters Verdie dat: 28 febr: 1761

3. Kongl/ig Allernaadigst Rescript at de ordentlig beskickede Dom/m/ere og Skrivere intet skal afgaae uagtet Sette Dom/m/ere og Skrivere ansøges og erhverves dat: 3 april 1761

4. Kongl/ig bevilning for Jacob Giise paa et Kroehold og Giestgiverie ved Stædet Møllendahl dat: 26 febr: 1760.

5. Kongl/ig Forordning anlangende hvorleedis med Delinqventers Underviisning af Præsterne i deres Christendom og Saligheds Sag imedens de sidde arresterede skal forholdes dat: 13 Martij 1761

6. Søren Thodes udgivne Pante Obligation til Kam/m/eRaad Peder Valentinsen paa Capital 1600 rdr dat: 12 Dec: 1760 vid: fol: 201

7. Gertrud S/a/l/ig/ Danchersens Pante Obligation til Mad: de Bedsche paa Capital 400 rdr dat: 19 Maij 1760 vid: fol: 201

8. ditto hændes Pante Obligation til Sorenskriver Johan Garmann paa Capital 500 rdr dat: 2 aug: 1760 vid: fol: 202

9. ditto hændes Pante Obligation til Mad: de Bedsche paa Capital 400 rdr dat: 12 Dec: 1760 vid: fol: 202

10. Dorothea Gregorii Datters udgivne Skiøde til sin Sønn Ole Nielsen paa et Huus staaende paa Calfari Grund dat: 6 april 1761 vid: fol:

11. Ole Nielsens udgivne Pante Obligation til Steen Wirtmanni Bryghmann paa Capital 20 rdr dat: 6 april 1761. Vid: fol: 203

1761: 15b

12. aflyst Knud Peter Kraags udgivne Pante Obligation til Provstinde Magdalena Margrethe Christi paa Capital 50 rdr dat: 4 8ber 1758 \og/ efter Creditorindens Laværges paateignede qvittence af 8 April 1761 af Pante bogen udslettet vid: fol:

13. Knud Peter Kraags udgivne Pante Obligation til Kors Kierkens fattig Skole og saa kaldede Christi Krybbe paa Capital 60 rdr dat: 6 Martij 1761 vid: fol: 203,

14. Lars Simensen Yttre Biørchelands Odels Lysning til 1/2 Løb Smør i Gaarden Søraas underskrevet af Proc: Reutz d/en 18 april 1761 vid: fol:

15. Skiftebrev forrettet paa Gaarden Søre Aase d/en 26 Sep: 1760 efter afg: Lars Larsen Søraas vid: fol:

16. Copie af en beskickelse udstæd af Mons Larsen mod Jacob Bynes med fleere angaaende en Odels Indløsning til en Gaardepart i Bynes skrevet af Procurator Brose d/en 1ste Maij 1761 vid: fol:

Procurator Reutz sisterede for Rætten og producerede en skriftlig Stevning af dato 11 passato hvorved Jens Jensen Cronstad til dette ting havde ladet indstevne Guri Gunders hustrue boende paa Pladtzen Hæste hauen under Aarestads Marck for ærrørig tillæg og beskyldning imod Citanten og hands Sønn, til Vidner Ole Andersen Cronstad Ness og hustrue Christine Michelsdatter, Mons Olsen Ved Lundgaarden og tienerske Sidsele, samt til Vedermæhle den indstevntes Mand og forsvar Gunder Grønnevig

Stevne Vidnerne Jan Andersen Tvedteraas og Michel Michelsen Sædahlen afhiemlede Stevne Maalet da den indstevnte Guri med Mand Gunder efter Paaraab ey mødte. de indstevnte Vidner mødte alle.

Proc: Reutz derpaa fremsatte til de 4re mødende Vidner i almindelighed følgende qvestioner. 1mo Om ikke indstevnte Guri meer end engang har beskylt Citantens Sønn Anders for at hand skulle have indgaaet i hændes Stue siden ind i hændes Kam/m/er og taget endeel Pænge bort med dette tillæg at hand havde leveret sam/m/e til Citanten som Fader, der skulle have tilkiøbt sig adskilligt derfor, nemlig 1 band (bund?) Klæder til Citantens Kone med Videre.

Dernæst for det 2det til Vidnerne Ole Kronstad Nesset og Pigen Sidsele i særdeelished 1mo Om ikke indstevnte Guri da Citanten for kort tiid siden indfandt sig i hændes huus for at spørge den indstevnte hvad hun havde at siige paa hands barn, truede Citanten at Ville fløtte ham

1761: 16

paa dør hvis hand ikke gick bort, uden at benægte beskyldningen, 2do Om hun ikke toeg en stock som stoed ved hændes Sæng og der med sloeg til Citanten uden at Citanten giorde Videre end at Værge sig mod slaget med sine hænder 3tio Om ikke den indstevntes Mand i det sam/m/e kom til og toeg Citanten i brystet og hvad Videre Vidnet saae eller hørte sam/m/e tiid

Derefter blev Vidnerne fremkalte og Eeden af Lov bogen for dem alle oplæst og behørig formaning given at Vogte sig for MeenEed men at udsiige Sandhed.

1ste Vidne Ole Andersen Cronstadnes efter aflagd Eed svarede til 1ste qvestion det hand nogle gange saa Vel før som efter Juule tiider har hørt den indstevnte har talet de Ord qvestionen indeholder og at Vidnetz hustrue og sam/m/e Ord har hørt, til 1ste qvestion af de til dette Vidne og Pigen Sidsele i særdeelished fremsatte, svaret det Vidnet Var med Citanten hen gaaet for at tilspørge den indstevnte om hun Vilde tilstaae eller fragaae det paasagde om Citantens Sønn, hvortil den indstevnte ey svaret hvercken ja eller ney, men begiegnet Citanten uhøflig, sigende havde jeg en stock skulle jeg prygle dig paa dør, til 2den qvestion Resp: at den indstevnte toeg en stock op af Gulvet ved Sengen som hun sad paa, og dermed sloeg Citanten paa Axelen, hvorimod Citanten afværget Slaget med sin haand og lagde hænde ned paa Sængen efter at hand holdt hænde i Skuldrene uden at slaae hænde til 3te qvestion svarede Vidnet at da Citanten holdt den indstevnte over sængen kom hændes Mand Gunder fatt paa Citanten og holdt ham bag i Nacken, hvorpaa Citanten snuet sig om og fattet Gunder i brøstet og satt ham fra sig Ved Ovnen hvorpaa Citanten sat sig ned i Stuen Ved bordet og bad om freed, og kort derefter gick Vidnet tillige med Citanten derfra, og altsaa ey har seet at Citanten har tilføyet den indstevnte eller hændes Mand Videre Uleylighed.

2det Vidne Anne Christine Michelsdatter efter aflagd Eed svaret til den for alle Vidner i almindelighed fremsatte qvestion ligesom hændes Mand forrige Vidne forklaret haver, nemlig et par Gange at have hørt det Qvestionen indeholder og det i hændes Mands paahør.

3de Vidne Mons Olsen ved Lundgaarden efter aflagd Eed svarede det hand 3 á 4 gange naar hand har ført i sin baad den indstevnte hørt hænde siige at Citantens Sønn Anders skulle have Været i hændes Kiste og deraf taget endeel pænge bort, men ey Videre om det qvestionen indeholder hørt hænde at siige

4de Vidne Zidsele Johannesdatter tienende hos den

1761: 16b

indstevnte Guri efter aflagd Eed svarede til den almindelige Qvestion, at have hørt den indstevnte mange gange at have beskylt den indstevntes Sønn for at have taget pænge af hændes Kiste i Kam/m/eret, men ey videre af det qvestionen indbefatter til 1ste specielle qvestion svaret dette Vidne at hun var tilstæde sam/m/e tiid da Citanten indkom i den ind stevntes Stue, og hørte hænde tiltale Citanten med de Ord qvestionen indeholder til den 2den qvestion svaret at det som omspurdt forholder sig rigtig til 3de svaret at da Citanten holdt den indstevnte over Sængen kom hændes Mand Gunder og blev af Citanten fattet i brøstet, og saaleedis skiltes ad.

Proc: Reutz spurte dette Vidne om hun ikke saae at Citanten da hand Var kom/m/et fra Gunder satte sig ned Ved bordet i stilhed og hørte ham siige lad mig have freed og for det 5te Om Citanten i Ord eller Gierning tilføyede den indstevnte eller hændes Mand ringeste Slag eller Uleylighed samt om Guri meer end engang sloeg Citanten med Stocken. til 4de svaret Vidnet gick af og til og ey saae eller hørte det omspurte til 5te svaret hun ey saae eller hørte Videre end forklaret er uden at den indstevnte engang med stocken sloeg Citanten paa Axelen og det i Vreede.

Proc: Reutz for Citanten satt i Rette i Relation af Stevningen at indstevnte Guri Ved Dom Vorder tilfunden 1mo at til bage kalde sine beskyldninger inden Rætten imod Citanten og hans Sønn som uskyldige Folck beede dem om forladelse og at beskyldningerne Ved dom bliVer Mortificerede uden at kom/m/e nogen af dem til ringeste forkleining paa ærlige Navn og Røgte 2do at hun med bøder til de fattige og Justitz Cassen derfor Vorder anseet efter Rættens gotfindende 3tio at hun for Stockepryl Vorder dømt efter Loven til 3de 6 Lod sølv helvten til Kongen og helvten til Citanten som den slagne, samt 4to at betale Processens Omkostning billigst med 5 rdr alt efter at hun tillige med Mand er bleven Lav dag given til først kom/m/ende høsteting som Comparenten indstillede.

Eragtet

Den lovlig indstevnte Guri med hændes Mand Gunder Grønnevig som nu ey møder forelægges begge Lav dag til nestholdende høste ting indeværende Aar.

1761: 17

 

Procurator Reutz paa Citanten Velædle H/err Kam/m/er Assessor Jørgen Brøchers Veigne fremlagde en skriftlig Stevning under 14de april sistleeden Contra Hans Wordemann, for Sagen stevne maalet indeholder, som med dens Paateigning om forkyndelsen er saa lydende.

Den indstevnte blev 3de gange paaraabt men ey mødte

Stevne Vidnerne Jan Andersen Tvedteraas og Michel Michelsen Sædahl afhiemlede Stevne maaletz lovlige forkyndelse, lige efter deres paateignings Udviis.

Proc: Reutz for Citanten produceret en Vidimeret Copie af den paastevnte Pante Obligation og anviiste Originalen til Conference med begier om sam/m/es paateigning af Rætten som anviist og sig tilbage leveret. Dernæst ind gav hand den passerede Opsiigelse af 12te Jan: sist leeden paateignet af indstevnte Wordeman med egen haand at den er ham lovlig forkyndt hvorefter hand indloed Sagen til doms efter Stevne Maalet til Capital og Resterende Renters skadesløs betalning til betalning skeer, samt 5 rdr Erstattning billigst for Opsiigelsens og Processens bekostning alt efter at Wordeman af Rætten er blevet Lav dag givet til næste høsteting, siden hand nu ikke vil møde.

Eragtet!

Den lovlig indstevnte og ey mødende Hans Wordeman forelægges Lavdag til næstholdende Høsteting

Publiceret

en Contract imellem Johannes Torgiersen og Rasmus Christophersen angaaende Jordebrug og huuser i Gaarden Loddefiord dat: 14 Jan: 1761.

2. Søren Thodes bøxelsæddel til Sieur Larsen paa 1/3 parten udi Gaarden Nyegaard under Kiøckelvig sorterende, dat: 30 Dec: 1760 med Revers

3. ditto hans bøxelsæddel til Hans Nielsen Tvedt paa 12 Mark Smør i Gaarden Gieringsvig dat: 30 Dec: 1760 med Rev:

Mad/a/me Danchers efter forrige tiltale Contra Niels Sandahls brecken.

Fogden anmelte at hand under 2 Jan: h: a: er nedgaaet med underdanig forespørsel til det høylovlig Rente Kammer Collegium om de af Mad: Danchersen for Øhltapperie til doms lidelse indstevnte Mænd maae bruge saadan Næring imod derfor efter Skatte forordningen at betale hver Aarlig 2 rdr, men endnu ingen Resolution derpaa er holdet som dog med allerførste kand forvæntes i den henseende Vilde Comparenten formode at Sagen til anstundende Høsteting maatte udsættes.

Procurator Reutz for Citantinden igientoeg sin Reservation af Paaancke over den/n/e Rættergangs Maade

1761: 17b

i det at fogden Bildsøe som Sagen uvedkom/m/ende er bevilget Procedur og Protocollation imod Comparentens protest udi denne Sag og under sam/m/e sin Reservation Vilde hand endnu paastaae og afvarte uopholdelig Dom efter sin forrige I Rettesættelse og Paastand, med ydermeere kraftigst protest imod Videre Udhall eller Opsættelse.

Fogden Refererede sig til sit forrige og ellers sagde at det først Vil decideres paa hvorvidt det Mad: Danchersen paa Stædet Haucheland Allernaadigst meddeelte Privilegium som ikkun allene er paa Stædet skal forstaaes.

Reutz Vedblev sit forrige med dette tillæg at i hvordan end den af H/err Fogden paaberaabte og forvæntende Kam/m/er Collegii Resolution udfalder eller ey saa kand dog sam/m/e ikke befrie den indstevnte for det som hand tilforn har forseet sig udi og handlet imod den allegerede Kongl/ig forordning og derfor Vilde hand saameget meere forvente uopholdelig lovlig Dom.

Eragtet

Sagen efter Fogdens forlangende gives Anstand til næste ting.

Wordeman efter forrige tiltale Contra Anders Nielsen Øfre-Natland.

Procurator Reutz mødte og i Rette producerede en af afgangne Anders Nielsens Sønn navnlig Hans Andersen udstæd Contra Stevning til i dag udi den/n/e Sag af dato 14de passato med paateignet forkyndelse, hvorved Var indstevnt til Vidnes byrd Iver Tøshauen og Marie Anders datter Øfre-Natland

Procurator Blechingberg mødte for Hoved Citanten Hans Wordeman som maatte forundre sig over at Contra Citanten Anders Nielsens Sønn Hans Andersen med nye Udflugter søger at føre Sagen i lang drag, og hindre Sagen fra endelig Dom allene for at indesidde med en reen udloved Kiøbe Summa, i sær er det bemerkeligt at hand indstevner 2de Vidner Iver Tøshauen og hands egen Søster og Med Arving Marie Andersdatter uden i Stevne Maalet at nevne hvad Sigtelse hand Ved disse Vidner Vil søge oplyst, men i det Stæd tillægger Hoved Citanten en beskyldning ligesom hand af Frøgt afvigte høsteting skulle frafaldet sam/m/e, da dog Acten skal Viise at Hoved Citanten /: formeedelst disse Vidner siste ting ikke mødte og hand ellers fandt sin Sag med overflødige Vidner betrygget :/ holdt ufornøden fleere Vidner at føre,

1761: 18

allene for efter langvarig procedur at opvinde endelig dom i saadan Anledning Vilde hand først in genere have excipered mod begge disse Vidners førelse, og in specie imod Marie Andersdatters som itzige Citantes Søster og Med Arving da Sagen nu efter Faderens Dødsfald paa hands Sterboetz Veigne er deres fellis Sag; Og som det under proceduren noksom er beviist at afgangne Anders Nielsen med hoved Citanten har sluttet et reent Kiøb om sit bøxlede brug i Gaarden Natland, uden nogen Videre forbeholdenhed af Uddeeling, da Marken ligger fellis lige som tilforn Ved ingenslags Indhægninger adskilt, det ey heller kand benægtes eller er benægtet, at jo Faderen paa Kiøbet haver udlagt 1 rdr paa Kiøbet, lige saa og at have brugt Jorde parten uden enten at have ydet eller tilbydet minste skilling som Landskyld, og saaleedis med Kiøbet acqviesceret, thi maatte Hoved Citanten paastaae Sagen Ved endelig Dom besluttet, og afg: Anders Nielsen eller nu hands efterladte Sterboed og Arvinger tilfunden til hoved Citanten Hans Wordeman at udreede den udlovede Kiøbe summa 300 rdr med Rente fra Kiøbetz Sluttning til betalning skeer, tillige med skadesløse Omkostninger {og R} for Stevninger og Continuations Stevninger samt beskickelser samt Videre for skriftlig og muntlig procedur 2de Aar igien/n/em Ved Lov skiket Procurator med Kost og tæring samt førenskab til og fra Tingstædet i det minste med 30 rdr,

Procurator Reutz Vilde kortelig for denne Sinde uden synderlig besvarelse paa det Vidløftige tilførte som til sin tiid Reserveres, allene have sig Referered til Acten seeniste høsteting, som Viiser at det ikke Var den afdøde partis Skyld, at Vidnet som nu er stevnt ikke kom til nogen eedelig forklarings Aflæggelse, thi begierede Comparenten Vidnerne eller hvem der nu af dem maatte møde til eedelig Forklaring antagne paa følgende Qvestioner, nemlig 1mo Om ikke Vidnet blev anmodet at Være med udi Marken for at see og høre paa hvad Anviisning Hoved Citanten Wordeman Vilde giøre og giorde den afdøde Anders Nielsen. 2do Om ikke Vidnet siuntes at sam/m/e Anviisning af Wordeman Var aldeelis ubillig og urett, henseende til Skyldsættningen imellem Gaarderne Øfre-Natland og Slettebachen. 3tio Om ikke afdøde Anders Nielsen for saadan

1761: 18b

Aarsags Skyld gav sig bort fra Stæden, og reent declarerede sig misfornøyet uden at Ville have noget med Gaarden at bestille, naar ikke Wordeman Vilde tilstaae ham hvad Rett og billigt Var og hvad Videre der passerede.

Hvorefter Comparenten forbeholdt Giensvar paa den imod det andet Vidne fremsatte exception.

Det indstevnte Vidne Iver Tøshauen blev fremkaldet som efter behørig formaning Var givet aflagde sin Eed, og forklarede til den 1ste fremsatte Qvestion det Vidnet blev ombeedet af Lars Pedersen Øfre-Natland at følge med ham Anders Nielsen og Lehns Mand Jan Tveteraas til Slettebache for at faae en Anviisning af Hans Wordemann hvad deres UdMarck skulle bliVe til deres Gaard Øfre-Natland hvor om de havde havt en tale Maade med bem/el/te Wordeman efter deres Siigelse, hvorpaa Vidnet følgede med og der efter i UdMarcken hvor da Wordeman medfølgede tillige med de forhen navngivne, og da bem/el/te Wordeman gick hen til et stæd i UdMarken Aasen kaldet hvor et par store Steen er liggende sagde hand Merket imellem Slettebache og Øfre Natland skal her fra gaae imod Noer til det bierg hvor den røde Rand Viiser, som var det stæd hvorved Lars Pedersens Skinnefloer i bøe gierdet er staaende til 2den qvestion svarede at hand hørte Anders Nielsen Var misnøyet med den anviisning, siigende hand fick for lidet af UdMarken og kunde paa den Siide ikke kom/m/e forbie sit bøe Gierde {paa} med sine Creatuure, ligesom Vidnet da og siuntes at efter den Anviisning som skeede blev UdMarken for liden til Øfre Natland i henseende til dens Skyldsættning imod Slettebachen. 3tio Vidnet sagde at Anders Nielsen bad Vidnet og LehnsManden at de skulle anmode Wordeman at hand skulle giøre saadan deeling i UdMarcken, at det kunde skee foruden Tvistighed paa begge Siider, og da Vidnerne sagde det til Wordemann, fløttede Wordemann med Ord Merket i den nederste Pyndt af det sam/m/e bierg i Nord hvor den røde Rann Var udi; men dermed Var ey heller Anders Nielsen fornøyet, men da Vidnet endnu talte med Wordeman at giøre Merket endnu bædre ned efter, Viiste Wordeman 3die gang

1761: 19

merket at skulle gaae Nord om Kaalstien, og render sam/m/estæds der en liden beck ud for berget, altsaa blev ingen Merker den tiid satt, men Anders Nielsen sagde dersom jeg ey faaer bædre Merker, saa er det bædre at siige kiøbet fra sig, og da Vidnet atter tiltalte Wordemann at Merket kunde gaae til den norderste beck som løber af fieldet Røstestien, hvorved Vidnet syntes efter sit begreb det kunde blive billigt, holdt Wordeman det urimeligt siigende det ey kunde lade sig giøre for Skovens skyld, og da Vidnet forestillede om Wordeman ey kunde beholde Skoven paa det støcke men Øfre Natland Marken, holdt Wordeman Vidnetz Tale eller forestillelse at Være ufornuftig,

Reutz tilspurte dette Vidne 4to om hand ikke tilfulde fornam udi Marken at Wordeman som Ejere tillige til Slettebachen hands eeniste og fornemste hensigt gick ud derpaa at beholde til Slettebachen det mæste og bæste af UdMarck og Skov til præjudice for Øfre Natland, Vidnet svarede hand siuntes at Wordeman Vilde beholde for meeget af UdMarken til Slettebachen

Proc: Blechingberg for hoved Citanten Wordeman bad Rætten tage under bemerkning at dette Vidne udi den omvundne Handel har agered en tals Mand for begge Kiøbere, og nu udi sit Vidnes byrd uden for sin qvalite som Vidne opfører sig som en Skiøns Mand uden dertil med fleere uvillige Mænd af Fogden at være tilnevnt til Syn og begrandskning, men som det af Acten er in Confesso at Wordeman til Anders Nielsen har solt sit bøxlede brug til Ejendom, saa følger deraf at hand skal nyde baade Skov og Marck saaleedis som hand det som bøxel Mand forhen brugt havde, og saaleedis tilspurte hand Vidnet i denne qvalite. 1mo til hvad Ende den omvudne Samling i Marken skeede, om det ikke Var fordi at Anders Nielsen Var bleven Kiøber 2do Om ikke Wordeman tydelig erklærede sig at hvad Fæbeitet angick da skulle Øfre Natlands og Slettebachens UdMarck til fellis fæbeite ligge oben og uadskilt lige som tilforn. til 1ste qvestion svaret hand nemlig Vidnet Var med for at see hvad Anviisning Wordeman Vilde giøre med Merkerne og hvad hand Vilde give Øfre Natland til UdMarck, og hørte Anders Nielsen talte de Ord at det var bædre at gaae fra Kiøbet naar hand ey fick de rette Merker.

1761: 19b

til 2den qvestion svaret Vidnet hand den tiid ey hørte noget af det omspurdte og at Wordeman ey talte desangaaende noget derom.

Procurator Reutz Vilde ey opholde Rætten med Vidløftig Protocollation til forestaaende Procurator Blechingbergs subtilite den/n/e sinde, men under forrige forbeholdenhed til sin tiid sam/m/e at besvare, allene Replicerede til Exceptioner imod det andet Vidne Marie Andersdatter dette at foruden at hoved Citant Wordeman selv i sin Continuations Stevning til sistavigte høsteting loed indkalde sam/m/e Vidne uden at paastaae det ført saa viiser ogsaa baade Contra Stevningen og den kort tilforn udstyrede beskickelse af Contra Citanten Hans Andersen at hand er traad i Sagen og eene staar for Sagen udi hans afdøde faders Stæd, uden at hands Søskende eller Vidnet derudi til nogen deel er interresseret eller bliver interresseret, thi forventede og paastoed hand hændes Antagelse til Vidnesbyrd om hun nu møder, men i vidrig fall at hun maatte forelægges under falsMaals straff til nestholdende høsteting med sit Vidnesbyrd at møde, imidlertiid begierede Comparenten Udskrift af det idag passerede, til Videre Messures tagelse og Continuations Stevning om fornødiges.

Proc: Blechingberg for hoved Citanten Vilde ikke formode at Rætten binder Hoved Citanten til en Enckelt Arving for denne Sag, som er fellis for hands Faders Sterboe og samtlige Arvinger til paafølgende Ansvar, eller tillader den enormite at en enkelt ArVing skal opkaste sig som hoved Mand allene for at bruge sine Med Arvinger eller nogen af dem til Vidne i deres egen Sag, og saaleedis vedblev og igientoeg hand sin forrige protest mod Vidnet og protesterede paa uopholdelig Dom under Reservation af paaancke over alt præjudicerligt i særdeelished om Satisfaction og skade gield i alle eventuelle Mislige eller insufficente tilfelde.

Proc: Reutz Replicerede at det mæste af sistforstaaende tilførte paa Wordemands Siide er noget som til sin tiid hører under den forventende Dom i Sagen, om hvoe der skal blive Hoved Mand udi den afdøde faders Stæd eller ikke, men i hvad som helst end maatte skee

1761: 20

saa er der ingen Lov som kand hindre Vidnetz antagelse fordi hun er Contra Citantens Søster, thi igientoeg Comparenten sin forrige Paastand om forelæggelse for hænde.

Den indstevnte Marie Andersdatter blev paaraabt men ey mødte

Stevne Vidnerne afhiemlede det de lovlig har indkaldet hænde som Vidne i Sagen

Eragtet

Den lovlig indstevnte Marie Andersdatter forelægges under falsMaal Lavdag til næste ting at møde for at deponere sit Vidnes byrd i Sagen, da Ved endelig Dom skal paaskiønnes hvorvidt sam/m/e kand ansees tilstreckelig eller ikke, til den Ende bliver Sagen til bemelte tiid givet Anstand og Contra Citanten tilholdt i fald hand det fornøden eragter at frem kom/m/e med sin paaberaabte Continuations Stevning.

Hans Wordeman Contra Lars Pedersen efter forrige tiltale

Procurator Reutz for Lars Pedersen producerede hands udstædde Contra Stevning i denne Sag med paateignet forkyndelse for alle Vedkom/m/ende, hvorved Var stevnt til Vidne Iver Tøshauen og Marie Anders datter, og som denne Sag er af sam/m/e beskaffenhed som den nest foregaaende imod afdøde Anders Nielsen Vidnerne og qvestionerne de sam/m/e og paafølgelig forklaringen af det mødende og allereede afhørte Vidne Iver Tøshauen Vil blive ogsaa det sam/m/e, for saavidt Contra Citantens Lars Pedersens Ord med Wordeman og Wordemans med ham angaar, saa indstillede Comparenten til Rætten om det ikke for tiiden at Vinde da her er mange andre Sager og dagen aftager kunde lade sig giøre at det sam/m/e som i nest foregaaende Sag er passeret kunde blive her i denne Act indragen efter at Retten muntlig og uden for protocollen havde imodtaget bem/el/te Vidnetz Udsagn.

Proc: Blechingberg som befandt Citantens proposition til tiidens besparelse tienlig og billeg bad i denne Sag maatte tilføres hands procedur udi forrige Sag, mutatis mutandis, saasom Contra Citantens Navn, Kiøbesum/m/en 250 rdr, og \at/ hand som Forpagter efter Kiøbetz Sluttning ingen forpagtnings Afgift har tilbudet eller erlagt, men siden den tiid

1761: 20b

betalt Skatterne som selv Ejere.

Stevne Maalet blev afhiemlet for det udeblevne Vidne Marie Andersdatter som ey mødte.

Vidnet Iver Tøshauen efter aflagd Eed Referered sig i et og alt i denne Sag til sit aflagde Vidnesbyrd i Sagen Contra Anders Nielsens Sag og altsaa bliver sam/m/e som af Vidnet saavel til hoved Citanten som Contra Citantens givne qvestioner og hands derpaa givne Svar i denne Act indragen, tillige med Parternes procedur som er af en og sam/m/e beskaffenhed, ligesom og Procurator Reutz til sist igientoeg alt hvad i forrige Sag passered tillige med Rættens Kiendelse og forelæggelse.

Halver Nielsen Smøraas efter forrige tiltale Contra Ole Nielsen Smøraas.

Citanten fremlagde Rættens forelæggelse mod den indstevnte Ole Nielsen med Stevne Vidnernes paateigning om dessens lovlige forkyndelse.

Proc: Reutz for den indstevnte Ole Nielsen som nyelig i disse dage har opdraget Comparenten denne Sag erklærede sig om det passerede aldeelis uvidende, hvorfor hand var nødsaget at begiere Udskrift af Vidnernes forklaringer paa 2de Stevne Maale som hand nu først fornem/m/er skal Være udstæd og lige saa Copie af det første Stevne Maal i Sagen, siden hand ikkun med Copie af det siste dat: 13 sept: sistleeden er forsiunet, samt at Sagen maatte gives Rum til først holdende høsteting for den indstevntes Forsvar at frem/m/e.

Citanten forlanget at den indstevnte maatte tilfindes at giøre Comparenten en søm/m/elig Afbigt inden Retten og igienkalde de udtalte fornermede Ord, samt med bøder til fattige og Videre Vedbørlig anseet og tilfunden at betale Sagens Omkostninger med 10 rdr, hvormed hand indloed Sagen Dom, som hand uopholdelig paatrængede

Eragtet!

Den forlangte Udsættelse bliver den indstevnte til Næste ting givet, da hand til Sagens Slutning bør med sin besvarelse indkom/m/e.

Mad: Danchersen efter forrige tiltale Contra Anders Chrispinussen.

Den indstevnte efter forelæggelse mødte

1761: 21

siigende at have havt en gang dricke i sit huus til eget brug, og naar en reysende Mand kom forbie hands Gaard som var tørstig har hand for betalning overladt ham en potte Øhl, og kand hand forsickre aldrig at have brygget meer end en halv tønde Malt af gangen, og ey i 2de Maaneder bleven af med Øhlet der af som oftes har lagt og blevet surt, desuden er hand af de Mænd som for ringe Øhltap er krævet og anført at betale for det afvigte Aar 1760 2 rdr, men for eftertiiden bliver befriet da hand fløtter fra Gaarden Tvedt hvor hand havde en ringe Part og Jord i brug.

Proc: Reutz for Citantinden urgerede paa Dom efter hands seeniste Rættes dag giorde Paastand i hoved Sagen og for Processens bekostning, da den indstevntes forestillelse om at være teignet til Skatz svarelse ikke Vil frietage ham for forbrydelse imod den allegerede forordning

Fogden forlanget Anstand i denne Sag og til den Ende begierede sin Protocollation ligesom i Sagen mod Niels Sandahls brecken her indført

Proc: Reutz begierede ilige Maade sin protocollation og protest imod Sagens Anstand her i den/n/e Act indført.

Eragtet.

Den forlangte Anstand blev bevilget

Sagen af Mad: Danchersen mod Peder Hamre bliver lige leedis det passerede i forrige Sag saavidt af Fogden og Citantindens fuldMægtig protocolleret er, her indraget og Udsættelse givet.

Ditto Mad: Danchersen Contra Aschild i Fløen

Efter Udsættelse og forelæggelse for Vidnet Rasmus Øfre Tvedt hvilcken Citantindens fuldmægtig producerede beskreven forkyndt

Det forelagde Vidne Rasmus Øfre Tvedt mødte lige som og den indstevnte selv.

Proc: Reutz begierede dette Vidne tilspurt om hand ikke Veed at indstevnte Aschild i Fløen adskillige gange til Vidnet og andre for pænge har solt Øhl og brende viin imod den Kongl/ig forordning af 8 Martij 1757 og dens publication. 2do Om ikke Sam/m/e Sahl er skeet efter den tiid at fogden forgangen Aar 1760 i Martij Maanet Ved Lehns Manden og Mænd loed giøre forbud derimod saavel for den indstevnte som fleere der havde

1761: 21b

handlet imod forordningen, og 3die Om Vidnet har hørt at den indstevnte har udladt sig med at Vil sælge og fahl holde sam/m/e lige fuldt uagtet Citantindens Stevning og om Vidnet kand nægte for at hand ikke har soldt efter den tiid at Stevningen udgick. til 1ste qvestion svaret det hand nogle gange har kiøbt Øhl hos den indstevnte da hand stoed tæt derved og arbeydet paa et Nøst staaende i fieren derhos ligeleedis og hørt at andre har faaet Øhl for pænge sam/m/estæds, og erindrer Vidnet sig ey enten hand har faaet hos denne indstevnte brende Viin til Kiøbs eller ikke, da hand har faaet det i den tiid de arbeydet sam/m/en paa Nøstet og nogle gange i hands Huus, da der var et lidet fæster Øhl eller samqvem, til 2den qvestion svaret det den indstevnte har solt Øhl sistleeden Aar efter at Vidnet hørte et forbud af Fogden Var giort, men hvormeget eller til hvor mange er Vidnet uvidende om til 3de svaret derom Vidste Vidnet ey noget at forklare, og ey har hørt noget om det omspurte.

Reutz i Relation til StevneMaalet og Vidnernes forklaring indlod Sagen under lovlig Dom med paastand at indstevnte Aschild i Fløen vorder tildømt at udreede de i forordningens 3die Post dicterede bøder og at erstatte Citantinden Sagens Omkostninger billigst med 6 rdr.

Aschild i Fløen sagde at have betalt for afvigte Aar sin Næring Skatt til Fogden med 2 rdr.

Fogden forlangte Sagen til næste ting udsatt paa fundament af forrige protocollation i forrige Sager af sam/m/e beskaffenhed

Reutz erindred om sin Protest i den/n/e Sag indraget, ligesom i forrige Sag

Eragtet

Sagen efter fogdens forlangende gives Anstand til næste ting.

Publiceret

Ulrich Diedrichsens Skiøde til Andreas Magnusen paa et Vaanhuus staaende paa Aarestads Grund dat: 2 Jan: 1761 vid: fol:

2. Andreas Magnusens udgivne Pante Obligation til Ulrich Diedrichsen paa Capital 200 rdr dat: 3 Jan: 1761. vid: fol:

3. Danchert Krohns udgivne bøxelsæddel til Mons Nielsen paa 1/2 Løb Smør 1/4 Malt og 1/12 deel faar i Gaarden Dolvigen dat: 18 april 1761 med Rev:

1761: 22

 

D/en 2 Maij blev Rætten med sam/m/e Laug Rætt satt.

Publiceret

Jacob Bynes sin udgivne bøxelsæddel til Niels Arnesen paa 18 Mark Smør 1 Mæle Malt i Gaarden NordEide dat: 1ste Maij 1761 med Rev:

2. Niels Larsen Sædahl og Mons Nielsen Samdahls bøxelsæddel til Arne Monsen paa 1 p/un/d 23 7/16 Mark Smør i Søraas dat: 2 Maij 1761

3. Ole Gregoriusen Fleslands Skiøde til Gregorius Olsen paa 9 Mark Smør 6 Kander Malt i Flesland dat: 2 Maij 1761 vid: 205

4. Assessor von der Lippes bøxelsæddel til Anders Magnusen Øfre Echanger paa 2de støcker Marck og Korn Mølle Ved Aarestads Elv mod Sorte diget staaende, dat: 18 Julij 1760 med Rev: ej dat.

5. Jan Nielsen Rønholms udgivne Pante Obligation til H/err Capitaine Hvidt paa Capital 40 rdr dat: 2 Jan: 1761 vid: fol: 206

Fogden forlanget udi Justitz Sagen Contra Madts Unneland anstand til næste ting.

Og som ey fleere Sager efter paaraab fremkom blev den forfattede Restance over de Kongl/ige Skatters 1ste og 2den termin attesterede der beløber 936 rdr 5 s:

Publiceret

Lars Bahuus sin udgivne Pante Obligation til Sing: William Alexander paa Capital 99 rdr dat: 30 April 1760 vid: fol: 206.

 

 

Sartor Skibbreede

1761 d/en 5 Maij blev Rætten til almindelig Som/m/ertings holdelse satt med Sartor Skibbreede i overværelse af deres Kongl/ig Maj/este/ts Foged og de Rætten tilnevnte Laug Rættes Mænd hvis Navne fol: 376 findes tilførte,

og blev de sam/m/e Kongl/ige Forordninger og Rescripter publicerede som for Schiolds Skibb: udi Mons Nielsen Mitfieldes stæd var som Laug Rættes Mand opnevnt Rasmus Olsen Møvigen

Dernæst publiceret følgende documenter

1. Skifte brev forrettet d/en 12 aug: 1760 efter afg: Marthe Larsdatter paa Gaarden Schage vid: fol:

2. ditto forrettet paa Windenes d/en 3 Nov: 1760 efter afg: Kari Jacobsdatter

3. ditto paa Gaarden Midfielde d/en 5 Nov: 1760 efter Botele Olsdatter.

4. ditto paa Hagenes d/en 6 Nov: 1760 efter afg: Anne Danielsdatter

5. ditto paa Hagenes d/en 6 Nov: 1760 efter Mari Jansdatter

6. Aflyst og udslettet Thomas Ellingsen Worlands udgivne Pante Obligation til handels forvalteren paa Glesnes efter itzige Stædetz Ejere Albert Hendr: Meyers paateignede qvitence af 27 Junij 1760 vid: fol:

7. Paul Hansen Schoges bøxelsæddel til Ole Andersen Spilde paa 1/2 Løb Smør i Gaarden Nedre Tvedt dat: 6 febr: 1761

8. Albert Hendrich Meyers bøxelsæddel til Lars Andersen paa 42 Mark fisk i Gaarden Øst Tvedten dat: 25 april 1761 med Rev:

9. ditto hands bøxelsæddel til Christen Monsen paa 1 b/ismerpund fisk i Gaarden Eide dat: 4 febr: 1761 med Rev:

1761: 22b

10. H/err Hendrich Gertsens bøxelsæddel til Mons Knudsen Nore Fielde paa 12 Mark Smør i Gaarden Nore-Fielde dat: 15 april 1761 med Rev:

11. Michel Larsen Schoge som Curator for Niels Michelsen hands giorde Odels Lysning til 1/2 Vog fisk i Gaarden Bache som beboes af Ole Andersen Bache dat: 4 8ber 1760

12. Paul Olsen Midsioe, Johannes Olsen Agotnes og Ole Thomesen Algerøens udgivne Skiøde til Niels Olsen paa 1 p/un/d fisk i Gaarden Algerøen indbereignet Kiøberens arvepart, dat: 5 Maij 1761 vid: fol:

13. Ole Thomesens udgivne bøxelsæddel til Niels Olsen paa 1 p/un/d fisk i ditto Gaard Algerøen, dat: 5 Maij 1761 med Rev:

14. Albert Hendrich Meyers bøxelsæddel til Christen Peersen paa 1 p/un/d 3 Mark fisk i Gaarden Dom/m/edahl dat: 28 febr: 1761 med Rev:

De paastevnte Sager blev paaraabt

H/er/r Christen Milbach efter forrige tiltale Contra H/er/r Jersin loed Ved Ludolf Withe som hands paarørende fremviise hands Excellences Høy Velbaarne H/err Stiftbefalings Mand von Cicignons authoriserede FuldMagt af 8de april h: a: under Lit: A. Dernæst den for Sogne Præsten og Debitor anviiste og anmelte Lav dags forkyndelse under Lit: B. og endelig som skulle kaldes under Lit: C: anvænte Omkostninger der beløber sig til 10 rdr 5 mrk 8 s: hvorefter hand Vilde behage som indstevnte at viise nogenslags Oplysning om denne paastevnte Sags Rigtighed, da hand efter uventelig Mødende Omstændigheder Vil siden demonstrere sin Sag gandske tydelig, og allerhelst ubegribelig at en Wellærd fornuftig og i Embeed fremsatt Præst Mand skulle Vige fra det som Evangelisten Johannes udi det 8de Cap: taler om; dersom i bliver ved min tale saa skal i Være mine diciepler og dersom i forstaar Eder paa Sandheden saa skal Sandheden frie giøre Eder, men hvorvidt at dette er bleven efterkom/m/et baade i henseende til {Com.} hands Com/m/unication under Reigning af 17 8ber 1759 med betydelig Erindring, saavelsom og under aparte Erindring under 26 april 1760 lader jeg den retviise dommere skiøn/n/e paa aller helst da der under 3de 8ber 1760 i forveyen er klarlig oplyst hvad der ellers udi Mons/ieu/r Mildbachs pretention kunde Være at siige og nok om ingen ting Var til saa kand den/n/e frem lagde bog hvoraf den Velærværdige H/er/r Gertzen tilforn har faaet lige lydende Copie nok sees at Sandheden er gandske klarlig oplyst. thi skulle det saa meeget meere fortryde

1761: 23

Comparenten at indstevnte H/err Gertsen jo har havt leylighed at eftersee denne paastevnte Reignings beskaffenhed fra 17 *Nov: 1759 og indtil nu, da det virkelig kunde synes endskiøndt at Embeds forrettninger ikke altiid kunde hindre, har havt tiid nok at besvare saavel denne Reigning som hand under samme dato blev insinueret saavel en Erindring af 26 april 1760, alt for at forekom/m/e denne uformodentlige Proces thi paastoed hand som Citant og beviist Procurateur at ey allene H/err Hendrich Gertzen maae tildøm/m/es at betale de efter Stevne Maalet paastevnte 52 rdr 1 mrk 6 s: men end og at hand desforuden bør betale 12 rdr i Omkostninger som Vel fortient, og i Vidrig fal submitterer denne saa Lov grundede som billige Paastand under retsindig Dom/m/ers forsvarlig Dom og Eragtning.

Studiosus Gerhard Gertsen paa sin Fader H/err Hendrich Gertzens Veigne anviiste til paateigning en under 4de Maij 1761 ved Proc: Cramer paa hands faders Veigne forfattet Contra Stevning imod Citanten Christian Milbach med begier tillige om Sagens Anstand til næste ting.

Ludolf Withe ansaae den i Rette foreviiste saa kaldede Stevning ikke for noget andet end som en Udflugt for at besmycke den forelagde Sag, allerhelst da ingen ting kand modsiiges af det som i Retten er fremlagt thi skulle Comparenten allerydmygst begiere at den retsindige Dom/m/ere Vil behage at tildøm/m/e H/err Hendrich Gertzen de paastevnte 52 rdr 1 mrk 6 s: og Omkostninger og derpaa ervarte Rættens Eragtning. bem/el/te Withe Vilde erindre Rætten at siden Mons/ieu/r Gertsen frivillig har overleveret den ham imellem Sing/neu/r Christen Milbach og ham værende saa kaldet KiøbMands bog, saa har og Withe derimod overleveret en lige lydende hvor af Rætten kand see at de egentlig formeente 33 rdr med de øvrige urettelig opsum/m/erede summer er H/err Jersin godtgiort, og som tilforn begierer Dom over alt med bekostninger da hand henstiller til Rættens gunstige Skiøn hvorvidt hand kand tilstaaes Rente fra 17 Maij 1754 af sam/m/e indtil betalning skeer, og havde altsaa intet Videre uden Rættens Eragtning at submittere sig.

Mons/ieu/r Gertzen Vedblev sin begier til Sagens Anstand til næste ting.

Eragtet

Da den indstevnte H/err Hendrich Gertzen haver anviist sin forfattede Contra Stevning under 4de hujus og forlanget Anstand til næste ting at svare udi Sagen bliver sam/m/e ham bevilget, under tilhold at indkom/m/e med hvad hand til Sagens størke paa sin Siide fornøden agter

1761: 23b

 

Publiceret

Peder Hamres bøxelsæddel til Rasmus Olsen paa 1 Vog 18 Mark fisk i Ulveset dat: 5 Maij 1761 med Rev:

2. Johannes Monsen Søre Toft og Michel Johannesen Nore Toft paa 20 Mark Smør i Søre Toft dat: 5 Maij 1761 \til Mons Joh/annesen(?)/

3. Johannes Jacobsen og Knud Larsen Telle til Tørres Andersen 2 p/un/d 6 Mark fisk i Søre Fielde dat: 5 Maij 1761

4. Erich Agotnes sin bøxelsæddel til Ole Andersen paa 18 Mark Smør 6 Kander Malt i Tosøen dat: 5 Maij 1761

5. Ole Olsen Eide Hans Olsen Landeraae og Hans Larsen Dahle paa 1 p/un/d fisk i Algerøen dat: 5 Maij 1761

H/err Haberdorf efter forrige tiltale Contra H/err Jersin den ældre og yngre.

Procurator Reutz paa Citantens Veigne har frem sændt Rettens seeniste givne forelæggelse med Varsels Mændenes Paateigning om dessens forkyndelse, tillige med sit under 4de hujus forfattede skriftlige Indlæg med bereigning over Sagens bekostning.

Studiosus Gerhard Gersin for sin Fader og broder declarerede forelæggelsens lovlige forkyndelse forlanget Sagens Anstand til høstetinget men ey mod søgeMaalet havde Videre at erindre end den pretention hands fader haver til Citanten for hands børns information og Kost i hands Huus, til den Ende hand frem lagde sit skriftlige forsætt under 4de hujus, i tancke Ved Contra Stevning at indsøge sin Rett til forbemelte Pretentions Godt giørelse overladende det øvrige til Rættens Eragtning

Eragtet

Sagen optages til Doms efter Citantens Paastand til i Morgen.

Niels Hansen Schoge efter forrige tiltale Contra

Jan Olsen Lille Sangolt med Hustrue Malene Pedersdatter

Den indstevnte Jan Olsen Lille Sangolt paa egne og hustrues Veigne mødte ligesom de forelagde Vidner Christen Pedersen Dom/m/edahl og Jacob Lille Sangolt vedtoeg lovlig Stevne Maal.

bemelte mødende Vidner blev fremkalte og formanede at Vogte sig for Meen Eed.

1ste Vidne Christen Pedersen Dom/m/edahl efter behørig formaning Var ham givet at Vogte sig for MeenEed aflagde sin Eed og forklarede følgende, at Citantens hustrue Guri Andersdatter indkom sistleeden

1761: 24

høst udi Jan Sangolts Stue hvor Vidnet var tilstæde, hørte hand hænde ivrig talende med Eeder og bander til indstevnte Malene Pedersdatter som er Jan Sangolts Kone og fordrede paa at den Pige Anne som tiente hos Jan Sangolt skulle følge sig tilbage da bem/el/te Anne havde gaaet fra hænde og ey været længere i sin tieniste end 5 dage, men da tøsen Anne nægtede at gaae med Citantens hustrue siigende om du vilde give mig nok saa megen Lønn kand og vil jeg ey følge med sig, sagde den indstevntes Kone til Citantens hustrue du havde ey nødig at locke Pigen som er et barn med høyere hyrepænge end en Voxen Pige kand og bør have, og da bem/el/te Malene omsiider udloed sig med dislige Ord de skulle faae skam alle Sladre handcker og Sladrebicker og da Guri spurte kalder du mig for en saadan da hører folck derpaa, svarede Malene ney jeg meener alle Sladrehancker som lægger ondt for mine folck og tiener og locker dem at drage fra mig, og da Jan Olsen Sangolt taugde stille indtil paa Sluttningen sagde hand til Guri om du vil give min Pige som jeg har opfostred nok saa meget, faar du hænde ikke førend Rætten skiøn/n/er derudi, da jeg har givet hænde Underviisning og Ophold fra hun var 8te Aar og indtil nu hun er 16 aar end videre sagde Malene til Guri, efterdi du i dit huus {...} overskelte mig for nogen tiid, har jeg og eitlet dig det sam/m/e i mit huus at skielle dig ud, naar du kom til mig og sagde Vidnet hand ey fornam at den indstevntes Kone Var Værre i tale end Citantens, men Var i den post lige skyldige, ey heller at Videre ærrørige Ord paa nogen af Siderne blev talte.

2det Vidne Jacob Jansen tienende paa Sangolt efter aflagd Eed forklaret i alt enstem/m/ig med forrige Vidne.

Citanten med den indstevnte declarered at blive eenig med hinanden om Sagen, da for eftertiiden hver paa sin Siide Vilde stifte Eenighed imellem deres hustruer og leve som Venner herefter, og at denne tvistighed paa enten af Siderne \ey/ skulle kom/m/e nogen til nackdeel men blive aldeelis som utalt og Mortificeret.

Mons Stephensen Giestgiver i Buchen declarered paa sin hustrues Berthe Sal: Bringmands Encke som hand siden har ægtet, at have med Continuations Stevning indkaldet Drengen Niels Olsen for Unviigelse af sin tieniste for 2 aar siden da hand tienede bem/el/te Citantens hustrue derfor i følge foregaaende Stevne Maal og paastand at lide Dom.

Den indstevnte mødte og lod indlevere det Indlæg hands Procurator Simon Cramer paa hands Veigne under 2 Maij 1761 haver forfattet som saaleedis er lydende,

Citanten forvæntede Dom efter udførte procedur dog forlanget Udskrift af det pas-

1761: 24b

serede.

Eragtet

Den forlangte Anstand til næste ting forundes den indstevnte som og Citanten at faae Udskrift af det passerede.

Publiceret

Ole Olsen Eide og Hans Olsen Landeraaes bøxel sæddel tillige med Hans Larsen Dahle deres bøxelsæddel til Hans Hansen paa 1 p/un/d fisk i Algerøen dat: 5 Maij 1761 med Rev:

Salemon Olsen Kaursland og Erich Kaursland haver Ved mundtlig Varsel indkaldet {Grim Olsen} tillige med Lars Lassesen, Peer Ellingsen Gregorius Monsen paa egne og med brugere paa Gaarden Glesnes, de ind stevnte nemlig Grim Olsen Johannes Tørresen Mons Willumsen med Interressentere fordie de afvigte Aar 1760 ey haver ydet deres Landslod og Rettighed til Citanterne og deres Ejere af den fiskefangst de indstevnte har havt udi Grunde Vogen som er under liggende Glesnes Kaursland og halvdeelen under Selstøen, men Ved Dom Paastaar den rettighed som sedvanlig Været \haver/ de indstevnte at bør yde og rette sig efter Ved Lands Loddens ydelse at erlægge til Citanterne som Landetz Ejere og brugere hvor fiskeriet er giort og de har havt Nøtten og indkomsterne Ved.

Parterne forlanget en kort tiid at overlægge hvad de haabede kunde tiene til foreening og forliig som blev dem til i Morgen tilstaaet.

Fogden Oluf Lund Bildsøe anmelte at hand ved Skibbreedes Lehns Mand Knud Simensen Tøsøen med mundtlig Varsel haver indkaldet paa Justitiens Veigne til dette ting at møde Ole Ellingsen tienende paa Øfre Børnes samt Encke Qvinden Rangele Sieurs Datter fordie at de med hinanden har begaaet Leyer Maal imod forbudne Leed, i henseende at bem/el/te Qvinde for ongefær 5 á 6 aar siden af drengens kiødelige broder *Torbiør Ellingsen er bleven besvangret, derom at høre actors Paastand til Doms med i Rettelagde beviisligheder og ellers paa fornødne eragtende qvestioner at afgive sit Svar.

Actor erindrede ellers at forbenevnte *Torgier Ellingsen ikke som til Vedermæhle under den/n/e Sags drift er bleven indkaldet af aarsag hand for nogle Aar siden i hands Maj/este/ts tieniste er udCom/m/anderet, det ey heller Viides om hand end nu er i live eller hvor sig opholder, hvorfor Actor holdt ufor-

1761: 25

nøden at udhale med indstevntes action og den for ham behøvende Varsel at lade ankyndige, hvorved om saa skulle have været en stor deel Omkostninger til deres Maj/este/ts Casses bebyrdelse Vildet medgaae Ellers fremlagde Actor en ved LehnsManden d/en 16 febr: h: a: holte forhør over drengen Ole Ellingsens aflagde bekiendelse under No: 1, 2do Sognepræsten H/err Hendrich Gertzens Attest No: 2 at Rangele Sieursdatter for første begangne Leyermaal med broderen Torgier Ellingsen er publice Absolveret i Sunds Hoved Kiercke 1756 Festo Trinitatis, samt at hun nu atter med den yngre broder indstevnte Ole Ellingsen har begaaet Leyer Maal 3tio At Rangele Sieursdatter for dette siste bedrevne Leyer Maal har staaet obenbare Skrift i Sunds Kierke og til barnefader udlagt Ole Ellingsen Børnes og 4to at hand endnu ikke har været til Confirmation som herved under No: 4 fremlægges hvorefter Actor bad at Rætten for det 1ste Vilde ind kalde Drengen Ole Ellingsen at aflægge oplyslig forklaring denne Sag angaaende, Confrontered med hands forhen aflagde bekiendelse

Den indstevnte Ole Ellingsen fremstoed for Rætten og uden tvang frivillig tilstoed tillige med hands Fader Elling Torgiersen boende paa Kleppevigens Huusmandspladtz det hand Var i sit 20 aar og sam/m/e til nestkom/m/ende Juul fuldender har endnu \ey/ Været til Confirmation eller præparation til denne tiid, er fød paa en Gaard Watne kaldet paa Storøen i Sundhorlehns fogderie, har været opfød og opfostred som tient et og andet stæd, og til sist 2de Aar tient paa Børnes hos Knud Tørresen Børnes, hvor Encken Rangele Sieursdatter i hans værende tieniste kom sistavigte Aar til hands Husbond for at tilsee hands Huus og Creatuure i den tiid bem/el/te hands huusbond var borte hos sin broder i Trellevigen, afvigte Aars Som/m/er, og da hands MadModer tillige Var borte, og Comparenten Ole Ellingsen og Qvinde Men/n/isket Rangele hiem/m/e locket og forførte hun ham til at søge Leegemlig Omgiengelse med hænde 2de gange, men ey viste at hun tilforn Var blevet besvangret af hands broder Torgier Ellingsen som for 5 aar siden er bortreyst, sam/m/e tiid dett første Leyer Maal skeede sagde Comparenten det hand tiente paa Gaarden Dronje som er 1 Miil fra Børnes i Sundhorlehns fogderie og Ous Præste gield beliggende, men maae beklage sin daarlighed at have med bem/el/te Rangele Sieursdatter aflet det Pigebarn som hun fødde sist leeden Skiertorsdags Morgen til verden, men uvidende om at hands broder Torgier Ellingsen forhen havde besvangret bem/el/te Rangele Sieursdatter der ey obenbarede det for ham

1761: 25b

førend Leyermaalet var beganget, men Vel en 4 Ugers tiid derefter da hun fornam sig at Være frugtsom/m/elig da hun forsickret Comparenten det ey skulle staae noget paa da hun Var vel kiendt med Præsten som skulle see at forskaffe dem Kongebrev at gifte hinanden, imidlertiid hun saaleedis Var svanger var hun hos huusmanden ved Førde strøm/m/en under Lyse Closter Godtz som er et kort støcke Vey fra Børnes men blev af Fogden Formand fra hands Godtz ved 2de Mænd henbragt til Børnes 10 á 12 Uger hvor hun giorde barsel.

Efter tilspørsel svarede Comparenten det hand var en fuldbroder til Torgier Ellingsen som haver besvangret bem/el/te Rangele Sieursdatter og for 5 aars tiid er bortreyst og blev udCom/m/anderet blandt Marinerne,

Comparentens fader Elling Torgiersen sagde det hand er fader til Torgier Ellingsen og den nu mødende Ole Ellingsen og disværre nu er bekiendt at bem/el/te Rangele Sieurs Datter er bleven besvangret af bem/el/te hands Sønner, og at barnet med den ælste hands Sønn Torgier Ellingsen blev dødfødt, men barnet med den yngste nu er i Live.

Derefter blev den indstevnte Rangele Sieurs Datter fremkaldet sagde at Være henved 47 aar gam/m/el har Været ægtegift med Michel Jensen Førde af Lyse Closter Godtz i en 7 á 8 aars tiid men Været Encke paa 6 á 7 aar og i sam/m/e tiid opholdt sig paa Førde og ved Førde Strøm/m/en hos en huusManden, har havt et ægte barn med sin afdøde Mand, som er i live henved 7 á 8 aar gam/m/el, under examinationen henfalt Comparentinden i en sterck daanelse og besvimelse saa hænde blev givet .....(?) til at kom/m/e sig til rette igien, og efter en halv tiimes forløb omsiider kom sig og svarede Videre paa tilspørsel, sagde at kort efter hun Var bleven Encke kom Torgier Ellingsen og lovet at Vilde Egte hænde, og under bemelte Egteskabs Løfte besvangred hænde med det barn hun dødfød for en 5 aars tiid siden fødde, tilstoed og der næst at have havt leegemlig Omgiengelse med Comparenten Ole Ellingsen som er Torgier Ellingsens broder, og med ham

1761: 26

aflet det barn som hun sistleeden Skiertorsdag paa Børnes frem bragte og fødde til Verden og endnu er i Live, Viste at Torgier og Ole Ellingsen Var brødre, og at hun advarede Ole Ellingsen at holde sig fra hænde, da hand søgte Omgiengelse til besvangrelse med hænde, men da hand formeente at det ey stoed paa blev de derom eenige at begaae den Synd som er nu aabenbar og de disværre har bedrevet, beeder at hun som et enfoldigt Menniske maae nyde Guds og Kongens Naade til forskaansel udi Straffen.

Actor Fogden Bildsøe havde intet Videre den indstevnte at tilspørge men Vil ervarte hvad deres efter høy Øvrigheds ordres beskickede Defensor Lehns Mand Knud Tosøen Vil frembringe til deres Undskyldning eller forsvar

Defensor Knud Tosøen fremlagde den af Fogden efter paaberaab af deres Excellence H/err StiftsbefalingsMand von Cicignon ham tillagde ordre under dato 29 april. som saaleedis er lydende og dernæst ved skriftlig Indlæg under dags dato sluttede Delinqventernes forsvar saavidt hand formeenet kunde blive til Moderation i den forventende Actors Paastand og forvæntede Dom.

Actor forestillede at Defensors frem bragte Undskyldning til formildelse i den Straff som de selv ved deres begangne Misgierning har bragt sig udi kand ikke kom/m/e i nogen Consideration, thi de begge har utvungen bekiendt den forøvede Misgierning, og Qvinden har tilstaaet at hun Varskuede Ole Ellingsen det hun af hands broder Torgier Ellingsen forhen Var besvangret og altsaa i begyndelsen nægtede ham sin Villies fuldbyrdelse, hvorfor hand nu til Sagens Endskab i rette lagde 2de passerede Seqvestrations forrettninger daterede d/en 7 april sistleeden hvoraf erfares at drengen Ole Ellingsen aldeelis intet til hands forbrudte hovedlods Erlæggelse er eyende, ligesom og at Rangele Sieursdatters Formue ikkun er befunden af 2 mrks Verdie, hvorfor Actor paa sin Siide sluttede Sagen til Doms med paastand at begge de indstevnte bliver tilfunden at undgielde efter Lovens 6 bogs 13 Cap: 14 art: og det paa den Maade som Forordningen af 9 aug: 1737 dicterer.

Defensor submitterede Sagen til en naadig Dom og forhaaber deres Maj/este/ts Naade mod disse eenfoldige og ynckværdige Delinqventer.

Eragtet!

Sagen optages til Doms til i Morgen.

1761: 26b

 

Den 6te ejusdem blev Rætten satt med sam/m/e Laug Rætt og blev udi Justitz Sagen mod Delinqventerne Ole Ellingsen og Rangele Sieurs Datter af Dom/m/eren og medhavende Med Doms Mænd følgende

Dømt og afsagt!

Det er saavel af Delinqventernes egen tilstaaelse som fremlagde SognePræstes Attester oplyst, at Encke qvinden Rangele Sieursdatter har havt Leegemlig Omgiengelse, saavel med ælste broder Torgier Ellingsen for 5 aar siden, som med den indstevnte hands yngre broder Ole Ellingsen sistleeden Aar, og med begge kiødelige brødre aflet børn, ligesom og at Delinqventen Ole Ellingsen førend sin Confirmation har besvangret bem/el/te Qvinde Menniske Rangele Sieurs Datter under Paaskud af Uvidenhed at hun af hans ældre broder Torgier Ellingsen Var tilforn blevet besvangret, men da Omstændighederne i Sagen viiser de snarere af tyck Vankundighed om paafølgende Straff, som af Uvidenhed har begaaet denne Misgierning, og i de forbudne Leed mod Guds og Kongens Lov forseet sig,

Kiendes og Døm/m/es hermed for Rætt, at den indstevnte Rangele Sieursdatter, der er 47 aar Gam/m/el og Var til fulde bekiendt om sit forrige Leyer maal, og atter igien begaaet den anden Forseelse og Leyer maal med Ole Ellingsen hvorved hun med blod skam har besmittet sig med 2de kiødelige brødre bør for saadan sin begangne Misgierning i følge Lovens 6 bogs 13 Cap: 14 art: straffes paa hendes Liv, og efter Forordning af 9 aug: 1737 at henrettes med Sverd, og hendes Leegeme at begraves uden Ceremonie i Kierke gaarden, samt have hændes fattige hovedlod til deres Maj/este/ts Casse forbrudt, Hvad Delinqventen Ole Ellingsen angaaer, som end nu ikke er 20 aar gam/m/el eller har Været til Underviisning eller Confirmation i sin Saligheds Sag, mindre kand have eftertænckt eller til fulde Været Vidende om det forhen af hands ældre broder Torgier Ellingsen begangne Leyermaal med det sam/m/e Qvinde Menniske Rangele Sieursdatter, som hand har med løsagtig og syndig Omgiengelse besvangred, da anseer Rætten ham i Misgierningen at være meere at undskylde, og i den henseende hendøm/m/er ham til nermeste fæstning at arbeyde udi 8 aar

1761: 27

som alt submitteres til deres Maj/este/ts høy Kongl/ig Naade i fald Delinqventerne kunde efter allerunderdanigst giørende Ansøgning nyde benaadning til Straffens forlindring

Udi Sagen indstevnt af Professor Haberdorf Contra H/er/r Hendrich Gertsen. blev følgende

Dom afsagt

Ved Stevnemaal under 22 aug: sistleeden Aar haver H/er/r Professor og Stifts Praust samt Sogne Præst i Christiania Mathias Albertus Habendorf ladet til denne Rætt indkalde Sogne Præsten H/err Hendrich Gertzen at indfrie og betale den af ham til Citanten udstædde Pante Obligation dat: 4 Junij 1749 paa Capital 200 rdr med efterstaaende Renter til betalning skeer, siden \ham/ derfor i Sterboet efter den indstevntes Hustrue Mad: Martha Dorothea Hauritz begynt d/en 31 Maij 1758 og sluttet d/en 7 Nov: 1759 for benevnte Capital og forfaldne Renter til Skiftetz Sluttning er givet af Skifte Rætten Creditor Udlæg for, ligesom besagde Obligations Capital med Resterende Rente fra 4 Junij 1757 til betalning skeer ved lovlig Opsiigelse under 23 Junij sistleeden Aar er Vorden den indstevnte opsagt til betalnings Erlæggelse, men da den indstevnte eller Sterboetz anordnede TilSiuns Værge H/err David Gertsen her med Udlægget in natura, eller pænge fornøyet sin Creditor, eller til denne tiid udbetalt den opsagde og efter allegerede Obligation pligtige Summa og Capital med efterstaaende Renter, men ikkun for at søge Udhall seeniste Rættes dag forlanget Videre Anstand til paaberaabte Contra-Stevnings Udtagelse til næste ting, for et disputeret Reignings Krav at indsøge, angaaende paastaaede Kostpænge for Citantens børn i den tiid sam/m/e hos den indstevnte opholdt sig, hvorimod saavel inden Skifte Rætten, som denne Rætt er giort benægtelse, og altsaa imod Lovens 5 bogs 13 Cap: 4 art: ey kand kom/m/e til Liqvidation eller Afreigning mod Søgemaalet efter rigtig haandskrift og den paastevnte Pante Obligation, som den indstevnte hverken inden Skifte- eller den/n/e Rætt har modsagt eller benægtet,

I slig henseende bliver her med for Rett kiendt og dømt, at den ind stevnte H/er/r Hendrich Gertsen tillige med hands Sønn H/err David Gertsen, som beskicket Tilsiuns Værge i Sterboet hvor Udlægger er skeed, efter produceret Skifte Rættens Extract og Decision bør til Citanten eller hands Com/m/itent extradere det derudi Mentionerede Udlæg beløbende til Vurderings Summa 202 rdr 3 mrk, men for det til kort kom/m/ende enten af manglende Udlæg eller Resterende Intresse fra 4 Junij 1757 til betalning presteres, samt for de foraarsagede Processes Omkostninger der billiges med 10 rdr

1761: 27b

bliver Citanten henviist at holde sig til Obligationens indeholdende Pandt, som alt 15 dage efter denne Doms lovlige Forkyndelse bør udreedes under Medfart og Omgang efter Loven.

I det øvrige Reserveres deres Welærværdighed H/er/r Hendrich Gertsen paa lovlig Maade at søge sin formeente Debitor for hands Rætte Værneting, og i fald hand derudi finder behag at ventilere den paaberaabte og omtvistede Søgning da for hands rette foro at anlægge Sag til forventende Doms erhvervelse.

Jens Michelsen Worland fremstoed for Rætten og tilkiende gav det hand med mundtlig Varsel til dette ting tiid og Stæd har ladet indstevne Wintziens Olsen Spilde fordi hand udi et bryllups Lav holdet paa Gaarden Schoge anden eller 3die dag efter S/an/te Hans dag sist leeden Aar silde paa Aftenen udi fylderie tiltalte Citanten med ubeqvæms Ord at Citanten havde staalet Arvegods fra ham, derfor at lide dom samt at anhøre Vidner Erich Larsen Kaursland og Haagen Michelsen Schage som under Lovens falsMaal er indkalte og møder

Den indstevnte Wintziens Olsen Spilde blev 3de gange paaraabt men ey mødte

Stevne Vidnerne Peder Otthesen Dom/m/edahl og Bendix Christensen ibidem fremstode og afhiemlede Stevnemaalets forkyndelse, at have Været paa den indstevntes Gaard og forkyndt Stevningen men ey talt med ham eller hands hustrue men forkynte den i hands Naboers og børns paahør.

1. Vidne Erich Larsen Kaursland fremstoed og efter aflagd Eed forklarede at afvigte Som/m/er udi et bryllup paa Schoge holdet kom den indstevnte Wintziens Olsen Spilde fra Sessionen sam/m/e dag holdt reysende til Schoge og der i druckenskab om Aftenen hørte Vidnet at saavel Jens Worland som den indstevnte tiltalte hinanden og blandt andet sagde den indstevnte til Citanten du har stiaalet Arve gotz fra mig og da Citanten \spurte/ hvad Arvegotz det Var hand havde stiaalet, \svarte hand/ det Var Torskegarnene som jeg fick i den eller anden Maade i Arve Lod, Vidnet efter tilspørsel sagde at Citanten som den indstevnte begge var beskienkede.

2det Vidne Haagen Michelsen Schage efter aflagd Eed forklarede det hand den sam/m/e tiid om Afte-

1761: 28

nen hørte den indstevnte tale de sam/m/e Ord til Citanten som forrige Vidne forklaret haver, ligeleedis sagde at saavel den indstevnte som Citanten begge Vare druckne og beskienkede. men Videre Ord eller usøm/m/elighed vidste Vidnet ey at give nermere forklaring om.

Eragtet

Den lovlig indstevnte og ey mødende Wintziens Olsen Spilde forelægges Lavdag til næste ting.

Den incam/m/inerede Sag af Kaursland og Glesvehrs Opsiddere Contra Telles Opsiddere udsættes til næste ting i fald mindelig foreening imidlertiid ey træffes.

Publiceret

Knud Monsen Lerøens udgivne Skiøde til Hans Olsen paa 3 3/4 Mark fisk i Gaarden Schoge dat: 6 Maij 1761 vid: fol:

2. Ole Hansen Schoges udgivne Skiøde til Knud Monsen Lerøen paa 2 1/9 Mark Smør 1/32 huud i Gaarden Leerøen dat: 6 Maij 1761

Restancen for indeværende Aars skatters første og 2den termin beløber 262 rdr 4 mrk 2 s:

 

 

Herløe Skibbreede

1761 d/en 13de Maij blev Rætten til Som/m/er tings holdelse satt med Herløe Skibbreede paa ting stædet Alvestrøm/m/en i Overværelse af deres Kongl/ig Maj/este/ts Foged og de Rætten tilnevnte Laug Rættes Mænd hvis Navne i forrige Ting Protocoll fol: 381 findes anførte,

og blev de sam/m/e Kongl/ige Forordninger og Rescripter oplæste som Ved forrige tingstæder.

Dernæst publiceret følgende

1. Skifte brev forrettet paa Gaarden Taasche efter afg: Marthe Olsdatter dat: 29 8ber 1760 vid: fol: 209

2. Friderich Jacobsen Øfredahle som Værge for Brithe Olsdatter og Berge Qvam/m/e deres udgivne Skiøde til Berge Jensen paa 16 Mark Smør 1 Kande Malt i Øfre-Dahle dat: 10 Martij 1761 vid: fol: 208.

3. Peter Olsen Herlevehr, Ole Olsen Rong, Paul Olsen Midsiø Ole Olsen, Ole Olsen Brevig og Torchild Johannesen Herlevehrs Skiøde til Niels Olsen Herlevehr paa 1 p/un/d fiskes leye i Herlevehr dat: 13 Maij 1761 vid: fol: 209 dat: 13 Maij 1761

4. Aflyst og udslettet Ole Aamundsens udgivne Pante Obligation til Provsten H/err Jens Rennord paa Capital 340 rdr dat: 6 Maij 1760, efter Creditors paateignede qvittance af 18 febr: 1761. vid: fol:

5. Ole Aamundsen Idens udgivne Pante Obligation til H/err Jens Bergendahl paa Capital 340 rdr dat: 17 febr: 1761 og udi Pante bogen fol: indført.

6. Simon Andersen Øfredahles bøxelsæddel til Berge Jensen paa 1 pd: Smør 1 1/2 Kande Malt i Gaarden Øfredahle dat: 10 Martij 1761 med Rev:

7. Krigs Raad Korns udgivne bøxelsæddel til Mons Olsen Schielanger paa 1/4 Part udi Gaarden Søre Selle dat: 2 Martij 1761

1761: 28b

8. ditto hands bøxelsæddel til Knud Olsen Blom paa 16 1/2 Mark fisk og 3 Kander Malt i Gaarden Blom dat: 12 Julij 1760 med Rev:

9. Ide Marie afg: Herman Wulfs udgivne bøxelsæddel til Peder Olsen paa 1 p/un/d fisk i Gaarden Tuft dat: 18 april 1761 med Rev:

10. Paul Tønder og Marthe Marie S/a/l/ig/ Rongel Jansens givne bøxel sæddel til Paul Olsen paa 13 1/2 Mark Smør i Wigebøe dat: 10de febr: 1761

11. H/err Wilhelm Frimands bøxelsæddel til Torgier Navesen Arnetvedt paa 2 p/un/d 6 Mark Smør Skatte skyld og 1/2 Løb Smør 1/2 tønde Malt i Landskyld i Gaarden Aasebøe dat: 6 april 1761 med Rev:

12. Krigs Raad Korns bøxelsæddel til Rasmus Monsen paa 2 p/un/d Smør i Ryland dat: 9 april 1761 med Rev:

13. Frue Ingebor Marie S/a/l/ig/ Justitz Raad Kroghs bøxelsæddel til Aamund Brynildsen paa 1/4 Løb Smør 1 1/2 Mæle Korn 1/2 faar i Hanevigen dat: 29 Dec: 1760 med Rev:

14. ditto hændes bøxelsæddel til Jon Olsen paa 1 p/un/d Smør 8 Kander Malt i Berland dat: 15 Sep: 1760 med Rev:

15. Anne Doctor Erichsens udgivne bøxelsæddel til Lars Andersen paa 1/2 Løb 6 Mark Smør i Gaarden Miøtvedt. dat: 29 Dec: 1760 med Rev:

16. H/err Consul Hendrich Fasmers udgivne bøxelsæddel til Anders Pedersen paa 1 p/un/d 6 Mark Smør i Gaarden Erdahl dat: 2 Dec: 1760.

17. H/err Jørgen Johan Ibsens udgivne bøxelsæddel til Niels Hansen Alveim paa 1 p/un/d fisk 1/8 faar i Alveim dat: 10 Dec: 1760 med Rev:

18. Ide Marie S/a/l/ig/ Herman Wulfs bøxelsæddel til Paul Friderichsen paa 1 1/2 pund fisk i Toft dat: 4 april 1761 med Rev:

19. Erich Michelsen Landeraas bøxelsæddel til Anders Friderichsen Toft paa 12 Mark fisk i Gaarden Wiig dat: 24 April 1761 med Rev:

20. Frue Ingebor Marie S/a/l/ig/ Kroghs bøxelsæddel til Gulach Jørgensen paa 2 p/un/d 6 Mark Smør i Gaarden Asch dat: 26 Dec: 1759 med Rev: ej dat

21. Klocker Ludvig de Fines udgivne bøxelsæddel til Rasmus Heljesen paa 1/2 Løb Smør 1/4 tønde Malt i Leervigen dat: 17 Dec: 1760 med Rev: ej dat

22. Krigs Raad Korns bøxelsæddel til Ole Rasmusen Fløen paa Gaarden Sture 1 p/un/d fisk dat: 6 Jan: 1761 med Rev: ej dat

23. ditto hands bøxelsæddel til Jacob Arnesen Husebøe paa 18 Mark Smør 9 Kander Malt i Husebøe dat: 29 Nov: 1760 med Rev:

24. Klocker de Fines Grunde sæddel til Hans Jacobsen at opsætte paa Leervigen et lidet huusMands huus paa 5 á 6 alens længde dat: 17 Dec: 1760

1761: 29

25. ditto hands givne bevilning til Anders Iversen Leervigen at hand til Vilkaar hos Rasmus Helgesen maae nyde en Ager det støcke der hos liggende støcke Jord, samt boe i buen som hand til en stue maae indrette og bruge saalænge hand løster dat: 17 Dec: 1760.

26. Hans Jansen Rongs udgivne Skiøde til Anders Michelsen Wolle paa 1/2 Løb Smør 12 Kander Malt i Gaarden Wolle dat: 13de Maij 1761 vid: fol: 209.

27. Mons Halstensen Røsetters Skiøde til Aad Jonsen Bidne paa 1 p/un/d Smør 16 Kander Malt i Gaarden Røsetter dat: 13 Maij 1761

28. Niels Gudmundsen Waagenes med fleere Værgers udgivne bøxelsæddel til Paul Johannesen paa 6 3/4 Mark Smør 3 Kander Malt 1/8 faar og 4 1/2 Mark fisk i Gaarden Tosche indbereignet bøxelMandens egen Part dat: 13 Maij 1761 med Rev:

29. Ole Jonsen Heggøens bøxelsæddel til Ole Christiansen paa 6 Mark Smør i Gaarden Kaursbøe dat: 13 Maij 1761 med Rev:

30. Claus Korns udgivne bøxelsæddel til Ole Christiansen Schielanger paa 6 Mark i Gaarden Kaursbøe dat: 12 febr: 1761.

D/en 14de ejusdem blev Rætten med sam/m/e Laug Rætt satt og de indstevnte Sager paaraabt.

Procurator Blechingberg mødte for Jacob von Erpechom og i Rette lagde et skriftlig Stevnemaal hvor Ved hand indkalder Friderich og Andreas Toft paa egne og fleere Interressenteres Veigne udi Garnes Kylleren at møde til dette ting d/en 13de og efterfølgende dag udi Maij at anhøre Vidner Peter Jensen Aagaard, Knud Olsen Sælle, Hans Monsen Marøen og Stephen Einersen Øfsen betreffende en af dennem paa egne og Interressenteres Veigne d/en 7de febr: med Citanten sluttet Accord om en Jægte Ladning Sild af en Læsning de havde staaendes i bem/el/te Garnes Kylderen, og at lide dom formedelst de sam/m/e Ladning har kundet men ikke Vildet levere. Og presenterede til afhiemling Stevne Vidnerne Lars Nielsen Walle og Hendrich Hansen Hopland, forbemelte Stevning er dateret 26 april sistleeden og lyder saaleedis.

og afhiemlede bemelte Stevne Vidnerne at de for de indstevnte Friderich og Andreas Toft i deres Naboers paahør har for deres boepæl forkyndt i lovlig tiid nemlig i dag 14 dage den/n/e stevning, ligesom og indkaldet alle Vidner untagen Vidnet Ole Christophersen som ey Var nerværende eller tilholder her i bøyden.

De indstevnte Friderich og Andreas Toft blev 3de gange paaraabte men ey mødte.

1761: 29b

Men de indstevnte Vidner

Procurator Blechingberg dernæst producerede et skriftlig Instrument under dato 14 febr: i pennen forfattet paa fersk fod om den gandske tildragelighed af de nu mødende Vidner tillige med fleere med paaholden Penn underskreven og af LehnsMand Baste Tvedt og Ole Hiertaas attesteret, hvilcket hand bad at maatte Vidnerne forelæses og nu under Rætten med Corporlig Eed bekræftes uagtet at deres forklaring for dødeligheds Skyld udi det ommelte Instrument med skriftlig Eed er bekræftet

Instrumentet blev oplæst og til den første Post svarede de 4re mødende Vidner nemlig Peter Jensen Aagaard Knud Olsen Sæle, Hans Monsen Marøen og Stephen Heimesen Øbsen det de alle var paa en baad i det ærende fra deres husbond Jacob von Erpecom udsændt at accordere med de indstevnte Tofte Mænd om en Jægte Ladning Vaar sild som stoed stengt ved Garnes Kylleren og da blev \ey/ Accorden sluttet men dem saaleedis svaret som 1ste Post i det fremlagde Instrument indbefatter. til 2den Post svarede alle Vidner untagen Hans Monsen Marøen som ey talede med de indstevnte at det forholdt sig ligesom instrumentet desangaaende indbefatter, til 3de svaret alle Vidner untagen Hans Monsen at det ligeleedis forholdt sig rigtig efter instrumentets Indhold, til 4de svarede de 3de Vidner at det forholdt sig rigtig efter deres aflagde forklaring udi instrumentet indført saavidt som passerede ved Ole Berges Jægt, men da Jacob Erpecom kom paa sin egen Jægt hørte og Vidnet Hans Monsen Marøen, hvad Erpecom talte med de indstevnte og hvad de igien svarede lige efter instrumentets 4de Postes indhold, den 5te Post har alle 4re Vidner hørt paa Jægten betreffende den sluttede Accord,

til den 6te Post svarede Vidnerne Peter Jensen Aagaard og Knud Olsen Selle at de allene men ey de 2de andre Vidner Var med deres hosbond og hørte det som da blev aftalt imellem Citanten og Friderich Toft lige efter instrumentes 6te Postes indhold, hvad den 7de Post indeholder og passerte den tiid, derom Var ingen af Vidnerne untagen Knud Olsen Selle vidende, som sagde at hav-

1761: 30

de med sig Lars Iversen Gielland som ey er stevnt til Vidne denne sinde, og altsaa allene Veed hvad d/en 11te passerede, dette Vidne tillige med Hans Monsen Marøen sagde at den 12te saae de at da Per Strengereims Jægt laae Ved Noden at lade, Var der endeel byeMænd og Ostre Væringer ved Noden og hoved Sild i deres baade, men hvor mange baade eller hvor meeget enhver fick deraf Veed Vidnerne ey at siige, Veed ey heller hvormeget der kom i Solsvigs Jægten, og i Peer Brevigens Jegt, men sluttet Vidnerne at naar alle Slumper Var samlede saavel af byebaade og Ostre baader samt det som indkom i Solvigs og Peer Brevigs Jægt at deres hosbond Jacob Erpecom kunde faaet fuld Ladning i stæden hand ikkun fick 1550 Sild og 1 1/2 tønde smaae Sild til 8de svarede Vidnerne untagen Peter Jensen Aagaard, at de saae at Niels Krom/m/estad udsatt sine Garn uden for Noten og efter deres Meening fangede paa Garnet 2000 sild, Vidnet Knud Olsen sagde det hand med Lars Iversen Gielland, saae at fioremendene laae med deres Garn i baaderne, som de ey satte ud men hørte af endeel siige de ey kunde sætte Garnene ud, da Note Mændene satte deres Not ud silde mod Aftenen lidt uden for den store Not som stod fast og fra et lidet skier tet ved og tvers over, hvor for og alle fiore Mændene da det var seent paa Aftenen reyste i Land, men strax derpaa da Uveyret Var haart maatte Note Mændene optrecke den yderste Not sam/m/e aften, som lidt over en tiime havde staaet ude,

under 7de Post sagde Vidnerne Knud Olsen Selle og Hans Monsen Marøen at der blev indladet i Knud i Morkens Jegt efter deres Meening 1400 hundrede Sild som Citanten siden fra Knud i Morken kiøbte.

Dernæst aflagde Vidnet Knud Olsen sin Eed at hands aflagde forklaring inden Rætten forholder sig rigtig og efter hands under instrumentet forhen giorde forklaring er overeensstem/m/ende.

2. Vidnet Peter Jensen Aagaard stadfæstede sin aflagde forklaring lige leedis med sin Corporlige Eed, ligesom og 3die Vidne Hans Monsen Marøen og 4. Stephen Øbsen eedfæstede deres saavel efter det fremlagde instrument som inden Rætten giorde forklaring, saavidt enhver har Været nerværende og hørt og seet det omspurte.

Procurator Blechingberg i henseende til at der er stevnt til Doms begierte forelæggelse for Friderich og Anders Tofte som lovlig stevnte hoved Mænd til førstkom/m/ende høsteting, og imid-

1761: 30b

lertiid Reserverede i fornøden tilfelde Continuations Stevning, ligesaa udbad hand sig af Rætten til laans med paateigning det under Vidnernes Navne frem lagde Instrument, som blev ham leveret.

Eragtet!

De lovlig indstevnte og ey mødende Mænd Friderich og Anders Toft forelægges Lav dag til næstholdende Høsteting.

Publiceret

Anders Jacobsen Aadlands Odels Lysning til den Jordepart i Aadland som hands Farbroder Johannes Andersen besidder og eyer dat: 20 8ber 1760 og indf: f: 210

2. Lige Leedis publiceret Michel Gudmunsen Huusebøe Ole Gudmundsen Marøen og Otthe Erichsen Tosche samt Knud Michelsen Tosches Skiøde til Jonas Gudmundsen paa 13 1/2 Mark Smør 6 Kander Malt 1/4 faar og 9 Mark fisk i Gaarden Tosche med den part kiøberen selv har arvet dat: 14 Maij 1761 vid: fol: 210

Restancen for inde værende Aars Skatters 1ste og 2den termin beløber 568 rdr 4 s:

 

 

Radøe Skibb:

[1761] d/en 15de ejusdem blev Rætten til almindelig Som/m/ertings holdelse satt med Radøe Skibbreede paa Ting stædet Alvestrømmen i Overværelse af deres Kongl/ig Maj/este/ts Foged og de Rætten tilnevnte Laug Rættes Mænd hvis Navne fol: 1 findes tilførte,

for dette Skibbreede blev de sam/m/e Kongl/ige forordninger og Rescripter oplæst som Ved nestforrige Skibb:

1. Aflyst og udslettet Bryning Ehlerses udgivne Pante Obligation til H/er/r Lyder Sinning dat: 3 Nov: 1750 paa Capital 50 rdr efter Procurator Reutz derfor har sam/m/e fornøyet efter Creditors paateignede qvitence af 15 Jan: sistleeden

2. Ligeleedis aflyst og annoteret at paa Obligationen udgivet af Bryning Ehlers til Friderich Ehlers dat: 12 Jan: 1754 lydende paa Capital 700 rdr er af Debitors faste og løse Ejendeele som ved Auction er soldt kom/m/et til Afdrag lidt over 200 rdr, dog er de faste og solte Ejendeele fra hæftelse af denne Obligation aldeelis befriede efter den af Creditors fuldMægtig Proc: Reutz giorde paateigning af 16de April 1761. vid: Pante bogen fol:

3. H/er/r Wilhelm Frimands udgivne bøxelsæddel til Anders Olsen Qvam/m/e paa 1 p/un/d Smør og 16 Kander Malt i Gaarden Qvamme dat: 29 8ber 1760 med Rev: ej dat.

4. Krigs Raad Korns bøxelsæddel til Arne Olsen Waagenes paa 9 Mark Smør 9 Kander Malt i Gaarden Nordanger dat: 9 Jan: 1761 med Rev:

5. ditto hands bøxelsæddel til Iver Monsen Marøen paa 9 Mark Smør 3/4 Mæle Malt i Nordanger dat: 5 Jan: 1761 med Rev:

6. Justitz Raad Gartners bøxelsæddel til Ole Monsen paa 18 Mark Smør udi Gaarden Riisnes dat: 12 Dec: 1760.

1761: 31

7. H/er/r biskop Tidemans udgivne bøxelsæddel til Ole Larsen paa 1 p/un/d 8 Mark Smør 16 Kander Malt i Gaarden Olsvold dat: 14 Jan: 1761 med Rev:

8. ditto hands bøxelsæddel til Knud Johannesen paa 16 Mark Smør 8 Kander Malt i Gaarden Olsvold dat: 13 Nov: 1760 med Rev:

9. H/err Justitz Raad Gartners udgivne bøxelsæddel til Magne Johansen paa 1 p/un/d Smør 16 Kander Malt i Gaarden Houland dat: 14 Nov: 1760

10. ditto hands bøxelsæddel til Johannes Nielsen paa 9 Mark Smør 6 Kander Malt i Gaarden Hauland dat: 13 April 1761.

11. H/err Wilhelm Frimands bøxelsæddel til Knud Olsen Riisnes paa 1 p/un/d 3 Mark Smør i Søre Morchen dat: 14 Jan: 1761 med Rev:

12. Rasmus Nielsens Skiøde til Ole Torchildsen Woxtaule paa 12 Mark Smør 6 Kander Malt i Gaarden Indre-Helle dat: 15 Maij 1761 vid: fol:

13. Johannes Monsen Kartvedts Skiøde til Erich Gudmundsen Kaalaas paa 18 Mark Smør 12 Kander Malt i Gaarden Kartvedt dat: 15 Maij 1761 vid: fol:

14. Anders Jonsen Wetaas sit udstædde Skiøde til Johannes Halversen Hvidsteen paa 4 Mark Smør 2 Kander Malt i Gaarden Hvidsteen dat: 15 Maij 1761 vid: fol:

15. Johannes Baltzersens udgivne Skiøde til Mons Monsen Giere Junior paa 3/4 Løb Smør i Skatteskyld og 1/2 Løb Smør 1/2 tønde Malt i Land skyld udi Gaarden Mellingen dat: 12 Jan: 1761 vid: fol:

16. H/err Wilhelm Frimands bøxelsæddel til Johannes Larsen Qvaale paa 1 p/un/d Smør 16 Kander Malt udi Gaarden Halland dat: 10 April 1761 med Rev:

17. ditto hands udgivne bøxelsæddel til Torgier Rasmusen Haugland paa 22 1/2 Mark Smør 12 Kander Malt i Gaarden Nore Solen dat: 5 Nov: 1760 med Rev:

Klocker til Mangers Præstegield Gert Hendrich Schriver haver ladet Varsle Ole Arnesen Waagenes og hands Sønn Arne Olsen for at undgielde for ulovlig Omgang mod ham udviist, formedelst de ey efterkom den foreening som imellem Citanten og dem passerede her inden Rætten sistavigte Høste ting d/en 21 8ber afvigte Aar, da Sønnen ey indgick i sin tieniste som af hannem blev Vedtaget, og Faderen Ole Arnesen at undgielde for det hand har bestørket sin Sønn i sin haardnackenhed og benøttet sig af ham den tiid til eget bruk.

Den indstevnte Arne Olsen tillige med hands fader Ole Arnesen Waagenes mødte Vedtagende lovlig Varsel.

Arne Olsen sagde tillige med hands Fader Ole Arnesen det hand nemlig Arne Olsen formedelst Svaghed ey strax kunde gaae i tieniste, men noget for Juule tiider da hand kom sig noget til hilsen, reyste hand med 2de Mænd til Citanten og tilbød ham sin tieniste, og spurte bem/el/te Citanten hvad Lønn hand skulde faae hos ham, men da Citanten ey vilde siige hvormeget lønnen skulle være, men at

1761: 31b

vilde give ham Lønn efter fortieniste, {reyste} sagde hand naar jeg ey faar Viide hvad Lønn jeg skal faae bliver jeg ey hos Eder til tieniste, men jeg skal kom/m/e om i Vil i Morgen den dag til tieniste naar jeg faaer viide hvad Lønn jeg skal have, og derpaa toeg hand de 2de Mænd Niels Arnesen Waagenes og Simen Olsen Waagenes til Vidne som Var nerværende og hørte paa den tilbydelse hand giorde Citanten, men da den ind stevnte Arne Olsen Vilde gaae ud kom Citanten efter og toeg ham i Skuldrene og sagde hand skulde kom/m/e ind og tale med sig, men da drengen blev indraget i Kiøckenet sagde den indstevnte jeg gaaer ey allene med Eder i Stuen Vil I mig noget saa tael mig her til, og imens holdt Citanten ham i Skuldrene indtil hands broder Simen Olsen skilte Citanten fra bem/el/te Arne Olsen, og beklaget den ind stevnte sig at Citanten har endnu indeholdt hands Klæder som er liggende i en bom/m/e, som hand forlangede sig tilbage givet, siden hand behøvet sine Klæder der af, og saaleedis begav den indstevnte sig hiem til sin Fader Ole Arnesen Waagenes huus hvor hand har opholdt sig uden at Være hos nogen anden i tieniste men erhvervet sig lidt til Ophold i fiskerietz tiid,

Den indstevnte Ole Arnesen Waagenes sagde det hand ingen lunde har fraraad sin Sønn, men tilraadde ham saasnart hand blev frisk at reyse til Citanten for at tage tienisten an, og har hand selv været med sin Sønn hos Citanten dagen tilforn og talte med ham, lovende at naar Citanten Vilde siige hvad Lønn hand Vilde give hands Sønn skulle hand faae ham til tieniste, men i stæden at svare ham hvad Lønn Sønnen skulle faae fick Comparenten onde Og ilde Ord og blev overskieldet af ham, saa at Comparenten tillige med hands Sønn maatte reyse tilbage, og forlanger i fald Citanten paa anden Maade ey vil foreene sig, Sagen udsatt til at føre Vidner til næste ting

Citanten svarede alle disse af de indstevnte usandferdige Indvendinger som alldrig i Evighed kand gotgiøres af dem, Vil jeg formode denne høy Respective Rætt kand ansee til nogen slags bestørkelse for de indstevnte, aller helst de vedtoeg at den af H/err Sorenskriver nestleeden ting imellem handling og forlig, hvilcket hand Vilde have formodet de og havde efterlevet, da dette manglede og hand ey indfandt sig udi tieniste til bestemt tiid, maae Comparenten Referere sig til det ved siste ting i Sagen passerte, og alleniste formoder at

1761: 32

den/n/e Respective Rætt paaskiønner den ulovlig Omgang som mod ham er øvet med begiering at Arne Olsen som den der veget fra sin tieniste uden lovlig Aarsag og tillige overtræed Rættens skiønsam/m/e Mellem handling og forliig maae afstraffes med 3de Maaneders fæstnings Arbeyde, Faderen Ole Arnesen som den der har bestørcket sin Sønn og tillige benøttet sig af hands tieniste siden hand undveeg fra Citanten som ey har været ham til ringe Skade og Nackdeel da hand har i stæden for hands Sønn havt leyere for 3 mrk om Ugen, at hand maatte blive tilfunden at betale til Mangers fattigCasse i det mindste et Aars Lønn som for nerværende tiid er 8 rdr. hand formoder ligeleedis at denne Processes Omkostning bliver Citanten gotgiordt med 6 rdr i forventning af endelig dom i Sagen.

De indstevnte forlangte Anstand til næste ting for at begiegne Sagen med Contra Stevning og ind stevne Vidner.

Eragtet

Den forlangte Anstand til næste ting bevilges til den af de indstevnte paaberaabte Contra Stevning og Vidners førelse til næste ting.

D/en 16de ejusdem blev Rætten med sam/m/e Laug Rætt satt og da ey fleere Sager efter Paaraab fremkom for Rætten blev den forfattede Restance over 1ste og 2den termins Skatter Annoteret der beløber 284 rdr 1 mrk 3 s:

 

 

Ahlenfit Skibb:

1761 d/en 18 Maij blev Rætten til almindelig Som/m/ertings holdelse satt med Ahlenfit Skibb: i overværelse af deres Kongl/ig Maj/este/ts foged og de Rætten tilnevnte Laug Rættes Mænd hvis Navne fol: 2 findes anførte

og blev de sam/m/e forordninger og Ordres oplæste som Ved forrige Tingstæd.

Dernæst publiceret

Deres Excellence H/err StiftsbefalingsMandens Ordre under 8 Maij sistleeden at eftersøge en fransk Persohn navnlig Chevalier D’antarede de la Fille, 20 aar gam/m/el 5 fod 2 tom/m/er høy, og sam/m/e i forvaring anholde med Videre

Dernæst publiceret følgende documenter

1. Skiftebrev forrettet paa Isdahl efter Ole Pedersen Isdahl d/en 10 Nov: 1760

2. ditto paa Hosdahl d/en 25 8ber 1760 efter Brithe Olsdatter vid:

3. ditto paa Nedre Tvedt d/en 31 Martij 1761 efter Jacob Olsen Nedre Tvedt

4. ditto paa Titland d/en 1ste April 1761 efter Friderich Jonsen Titlands Kone Helje Michelsdatter

5. Ole Hemmingsens udgivne bøxelsæddel til Anders Hemmingsen paa 12 Mark Smør 8 Kander Malt i Gaarden Odderaas dat: 18 Maij 1761 med Rev: ej dat

6. ditto hands udgivne Skiøde til Anders Hem/m/ingsen paa 1 p/un/d Smør 16 Kander Malt i Gaarden Odderaas dat: 18 Maij 1761 vid: fol: 212.

7. Magne Jensen Haalands udgivne Skiøde til Ole Magnesen paa 1 p/un/d Smør 1 Mæle Malt i Gaarden Haaland dat: 18 Maij 1761. vid: fol: 112.

8. Ole Halstensen Lille Oxes Skiøde til sin Sønn Ole Olsen paa 18 Mark Smør 1/4 tønde Korn og 1/4 huud i Lille Oxe dat: 11 Martij 1761. vid: fol: 213

1761: 32b

9. H/err Lieutn: Krogh paa Frue Knagenhielms Veigne hands udstædde bøxelsæddel til Lars Jacobsen paa 1 p/un/d Smør 1/2 tønde Malt i Gaarden Alver dat: 11 8ber 1760 med Rev:

10. H/err Ludvig Daaes bøxelsæddel til Clemet Paulsen paa 1/2 Løb Smør 1/2 tønde Malt i Gaarden Søre-Feste dat: 15 8ber 1760 med Rev:

11. Karen S/a/l/ig/ Garmans udgivne bøxelsæddel til Niels Olsen paa 2 p/un/d 6 Mark Smør i Gaarden Berrefiord dat: 18 Maij 1761.

12. ditto hændes bøxelsæddel til Ole Endresen paa 1 p/un/d 3 Mark Smør i ditto Gaard Berrefiord dat: 18 Maij 1761

13. H/err Post Mæster Brøchers bøxelsæddel til Michel Peersen paa 1/2 Løb Smør 1/2 tønde Malt i Gaarden Nordre Mogenstad dat: 4 Martij 1761 med Rev:

14. Mons Olsen Grøtvedt, ting lyste sin forhen under 11 aug: 1741, og 17 Maij 1751 giorde Odels Lysning til 1/2 Løb Smør 1/2 faar i Gaarden Grøtvedt, som Aschild Jonsen er eyende. vid: fol: i Pante bogen 436.

Niels Haaversen Wetaas Værge for Ole Michelsen Titland opbød af hands Arve Capital som til Pænge Var ud bragt den Summa 38 rdr 2 mrk 10 s: om nogen sam/m/e mod Rente og sufficent Pant til laans Vilde modtage, men da ingen der til sig anmelte blev bem/el/te Pænge under Rættens forseigling Værgen tilbage leveret.

De indstevnte Sager blev paaraabte.

Erich Aadsen Smidsdahlen fremstoed for Rætten og tilkiendegav det hand med mundtlig Varsel til dette ting tiid og stæd har indstevnt Niels Wigensen Lie, men ved Stevningens forkyndelse opholdende sig med hustrue hos sin Sønn Ole Nielsen Seim, fordie hand afvigte Aar 1760 ved Som/m/er Maals tiid har kiøbt hos Niels Wigensen 2de Kiør og der for givet ham 10 rdr 3 mrk men at bem/el/te Niels Lie har siden 14 dage efter at Kiørene Var komne i Citantens UdMarck og have paa Smisdahlen har den indstevnte Niels Lie igien borttaget og henført fra Citantens Marck den bæste og yngste Koe, og henbragte ham til sin Sønn Ole Nielsen Seim som endnu har den i sit Værge og er til Vedermæhle indkaldet i Sagen, til Vidner i Sagen har Citanten indkaldet Anders Nielsen Seim, Halver Bastesen Fischesetter, drengen Ole Knudsen tienende

1761: 33

Ole Nielsen Seim og Pigen Marithe Knudsdatter tienende paa Ryeland som alle under Lovens faldsMaal er ind kaldede, ligesom og indstevnt Niels Lie sam/m/e Vidner at anhøre og til VederMæle hands Sønn Ole Nielsen Seim begge efter beskaffenhed at lide Dom, til den bort tagne Koes tilbagegivelse eller fulde betalning tillige at oprette Sagens bekostning skadesløs.

Den indstevnte Niels Wigensen Lie blev paaraabt men ey mødte, af Vidnerne mødte Anders Nielsen Seim og Halver Bastesen Fischesetter men ey de 2de øvrige Vidner

Stevne Vidnerne Lehns Mand Lars Storoxe og Knud ibidem fremstode og eedelig afhiemlede det de med fuld Varsel i Ole Nielsen Seims Huus i Niels Lies hustrues og Hactor og Stephen Nielsen Seims Paahør samt for de ude blevne Vidner lige leedis under fals Maal forkyndt stevningen samt til Vedermæhle indkaldet Ole Nielsen Seim som en paagieldende i Sagen.

Det 1ste Vidne Anders Nielsen Seim efter aflagd Eed forklarede det hand tillige med Vidnet Halver Bastesen Fischesetter blev ombeedet af Citanten Erich Aadsen Smisdahl ved Halversochs tiid afvigte Aar at høre paa nogle Ord hand med Niels Lie Vilde tale angaaende 2de Kiør hand havde kiøbt hos ham for en 3 Ugers tiid tilforn, og da hørte Vidnet at da Citanten tilspurte Niels Lie paa Søe Veyen paa Seims Grund om hand ikke \maatte/ tage de 2de Kiør hand havde kiøbt hos ham og givet ham 5 rdr 3 mrk for den eene Koe og 3 rdr i pænge og en Øg for 2 rdr 3 mrk, svarede den indstevnte Niels du skal give tiid paa en 8te dages tiid da {skulle} skall du faae dem begge, hvortil Ole Nielsen Seim sagde den yngste Koe er min og jeg forbyder dig at tage den, men Niels svarede naar jeg tager din Øg er kyrne betalte, og da Erich endnu spurte Niels skal jeg tage kyrene Vilde Niels ey svare Videre derpaa, og saaleedis skildte Vidnerne med de indstevnte sig fra hin anden.

Det 2det Vidne efter aflagd Eed nemlig Halver Fischesetters Udsiigende var i alt eenstem/m/ig med det første Vidne.

Den til Vedermæhle indstevnte Ole Seim sagde det hand har hørt af sin fader det Kiøb var sluttet imellem Citanten og hands fader

1761: 33b

angaaende 2de Kiør, som Citanten skulle give og havde betalt i alt 10 rdr 3 mrk for, nemlig 5 rdr 3 mrk for den Eene og 3 rdr i pænge og 1 øg for den anden Koe, veed og at benevnte Kiør som Citanten havde taget i sin Marck i Smisdahlen og der holt i 14 dage, blev *at (af?) hands Fader Niels Lie igien bragt den yngste Koe af sam/m/e, og indsatt sam/m/e i Ole Nielsens floer, hvilcket og hands fader Niels Lie sagde ham det hand havde bragt Koen til ham, bem/el/te Koe er endnu i hands nemlig Comparentens Værge den hand siiger sig at være tilhørende, og hands Fader ey havde Magt at sælge til nogen anden ham uadspurdt og uden hands Minde.

Citanten sagde at da hand Accorderede om Kyrene med Niels Lie og bød ham 10 rdr derfor gick Niels Lie ind til sin Sønn og tilspurdte ham om hand Var fornøyet, men da Citanten ey Vilde give meer men gick sagde Niels du faar ligge 3 mrk til Kiøbet thi ellers er Ole Nielsen ey fornøyet, hvorpaa Ole og Niels kom ud og raabte efter ham omsiider, blev Niels med Citanten eenig da Ole Vænte sig derfra, og derpaa leverte Citanten Niels Lie 3 rdr strax paa haanden og om Aftenen leverte Ole Nielsen sin dreng som kom til ham paa sin Gaard de øvrige 5 rdr, da efter Accorden Niels skulle i betalning for det manglende tage Citantens Øg for 2 rdr 3 mrk, hvilcken Øg den indstevnte og har taget, og solt eller paa anden Maade Vexlet den bort, men Citanten ey der for har nødt noget deraf.

Citanten forlanget de ude blevne Vidner forelagt som og Lavdag for den indstevnte.

Eragtet

Den lovlig indstevnte Niels Wigensen Lie forelægges Lavdag til næste ting til hvilken tiid de indstevnte Vidner Drengen Ole Knudsen og Pigen Marthe *Knusdatter under Lovens falsmaal forelægges Lavdag deres forklaring og Vidnesbyrd i Sagen at aflægge.

1761: 34

 

Publiceret

Lars Jacobsens Skiøde til Ole Knudsen paa 1 p/un/d 16 Mark Smør 2 Mæler 2 2/3 Kande Malt i Gaarden Indre Fosse dat: 18 Maij 1761 vid: fol: 213.

2. Aschild Halversen Sieurseth, Ole Knudsen Fyllingen Ole Bergesen Lechnes og Anders Nielsen Aases Skiøde til Halver Halversen paa 1/2 Løb Smør i Gaarden Nedre Sieurseth dat: 18 Maij 1761 vid: fol: 212.

Restancen paa indeværende Aars Skatters 1ste og 2den termin beløber 447 rdr 4 mrk 11 s:

 

 

Guulens Skibbreede!

1761 d/en 22 Maij blev Rætten til almindelig Som/m/ertings holdelse satt med Guulens Skibb: i Overværelse af Deres Kongl/ig Maj/este/ts Foged og de Rætten tilnevnte Laug Rættes Mænd hvis Navne fol: 378 findes i forrige Protocoll anteignede

og blev de sam/m/e Forordninger og Videre ordres oplæste som ved forrige tingstæd.

Dernæst publiceret

Skiftebrev forrettet paa Rafnberg d/en 9 April 1761 efter Johannes Aamundsen vid: fol:

2. ditto paa Indre Haugsdahl efter Ole Michelsen d/en 11 april 1761

3. ditto paa Lille Matre efter Jørgen Larsen d/en 11 april

4. H/err Wilhelm Frimans bøxelsæddel til Iver Erichsen paa 1 p/un/d Smør 1/2 faar i Totland dat: 8 Jan: 1761 med Rev:

5. Mad: de Fines bøxelsæddel til Lars Olsen paa 1 Mæle Malt i Gaarden Hosteland dat: 1761

6. Anne S/a/l/ig/ Justitz Raad Frimands bøxelsæddel til Lars Olsen paa 13 1/2 Mark Smør i Hosteland dat: 2 Maij 1761

7. Mad: de Fines bøxel sæddel til Hendrich Hosteland paa 18 Mark Smør 1 Mæle Malt i Hosteland dat: 1761 med Rev:

8. ditto hændes bøxelsæddel til Botel Knudsen paa 1 p/un/d 3 mrk Smør i Myhre dat: 12 Dec: 1760 med Rev:

9. Anne Helene S/a/l/ig/ Lems udgivne bøxelsæddel til Ole Olsen Duesen paa 1 p/un/d Smør i Gaarden Duesen dat: 13 april 1761 med Rev:

10. H/err Thomas Som/m/ers bøxelsæddel til Endre Knudsen paa 1/2 Løb Smør i Gaarden Nyhammer dat: 4 febr: 1761

11. Abel Lems S/a/l/ig/ Møinichens bøxelsæddel til Hans Johannesen paa 18 Mark Smør i Gaarden Næsse dat: 18 Maij 1761.

12. H/err Etatz Raad Bagers udgivne bøxelsæddel til Sieur Gregoriusen paa 20 1/4 Mark Smør i Gaarden Birchnes dat: 11 Decbr: 1760.

13. Jørgen Stephensen Soleim og Peder Sieursen Andvigens Skiøde til Anfind Hendrichsen paa 7 1/2 Mark Smør i Gaarden Lille Matre dat: 22 Maij 1761 vid: fol: 214.

14. Anders Monsen Tvedts Skiøde paa 1/2 Løb Smør i Gaarden Tvedten til Mons Andersen dat: 22 Maij 1761 vid: fol: 213

1761: 34b

 

Ole Jonsen Grimstad paa den umyndiges Anne Olsdatters Veigne som Værge og Ole Hansen Nærdahl paa sin hustrues Kari Anbiørnsdatters Veigne haver til dette Ting ladet ind stevne Hans Olsen Tvedten for pligtige 9 rdr som hand Var skyldig til sin afdøde Sønn Ole Hansen, hvilcken Gield Citanterne efter Skiftebrev passeret d/en 20de April 1759 er bleven udlagt, og den indstevnte har tilstaaet at Være rigtig, og som den ind stevnte ey har i Mindelighed Vilde betalt dem sam/m/e paastevnte Pænge, har de Været aarsaget at indstevne ham til at lide Dom tillige med Processens Omkostning.

Hans Olsen Tvedten mødte Vedtagende lovlig Varsel sagde det hand ey har laandt Pænge hos sin Sønn og er ham eller hands Arvinger aldeelis intet skyldig, benægtede at have nogensinde tilstaaet at Vilde betale dem, og ey heller Vil betale dem.

Citanten Ole Hansen Nærdahl sagde det hands hustrue Kari Anbiørnsdatter som og \Anne/ Johannesdatter som og fleere Anders Magnesen Tvedt, samt Lars Biørnsen Nordguulen er derom Vidende og ere...(?) Vidner ey denne sinde indkalte men Reserverer sig sam/m/e til næste ting at indkalde, til den Ende forlanget Citanterne Sagen udsatt til næste ting for at indkalde sam/m/e.

Imidlertiid frem lagde Citanterne det paaberaabte Skifte brev, hvorudi hands tilstaaelse er under 9 Maij 1759 indført at hand sam/m/e paastevnte 9 rdr efter Leylighed Vilde betale.

Eragtet!

Sagen til næste ting gives Anstand at de paaberaabte Vidner kand indstevnes, ligeleedis at de nerværende Vidner der anhørte hands tilstaaelse kand Vorde til sam/m/e tiid indkalte.

D/en 23de ejusdem blev Rætten med sam/m/e Laug Rætt satt

Publiceret

H/err Etatz Raad Bagers bøxelsæddel til Sieur Gregoriusen Børchnes paa 20 1/4 Mark Smør i Birchnes d: 11 Dec: 1760

2. H/err Som/m/ers udgivne bøxelsæddel til Hendrich Monsen paa 1 p/un/d Smør i Gaarden Nedre Oppedahl dat: 30 Sept: 1760 med Rev:

Restancen for indeværende Aars skatters 1ste og 2den termin beløber 453 rdr 4 mrk 10 s:

 

 

Lindaas Skibb:

[1761] D/en 25 Maij blev Rætten til almindelig Som/m/ertings holdelse satt

1761: 35

med Lindaas Skibb: paa tingstædet Brudeknappen i Overværelse af deres Kongl/ig Maj/este/ts Foged og de Rætten tilnevnte Laug Rættes Mænd hvis Navne fol: 379 findes tilførte

og blev de sam/m/e Kongelige forordninger og Ordres oplæste som ved nest forrige ting stæd.

Dernæst publiceret følgende documenter

1. H/err Stifts befalings Mand von Cicignons udgivne bestalning til Lars Larsen Fielsende at Være Lehnsmand udi Lindaas Skibbreede i sin afdøde Fader Lars Halvorsens Stæd dat: 24 Dec: 1760 vid: fol:

2. Sieur Aadsen Berges Skiøde til Peder Olsen paa 1/2 Løb Smør 6 Kander Malt i Gaarden Wiig dat: 25 Maij 1761 vid: fol: 214

3. Gertrud S/a/l/ig/ Danchert Danchersens udgivne Pante Obligation til Justitz Raad Berent Gundersen paa Capital 600 rdr dat: 20 Maij 1761 vid: 214

4. Skiftebrev forrettet paa Oxnes d/en 13 8ber 1760 efter Rasmus Eversen vid: fol: 214

5. ditto forrettet d/en 2 Nov: 1760 paa Holmaas efter Marthe Halsteens datter vid: fol: 214

6. ditto paa Spiøtøen d/en 2 april 1761 efter Unna Michelsdatter fol: ej:

7. Ole Andersen Haadneqvams {bøxelsæddel til} Skiøde til hands Sønn Anders Olsen paa 12 Mark Smør 4 Kander Malt 1/6 faar i Gaarden Haadneqvam dat: 17 Martij 1761 vid:

8. Evert Rasmusen, Christen Juulsen Hagensteen og Ole Olsen Langøens Skiøde til Ole Rasmusen paa 18 Mark Smør 12 Mark fisk i Gaarden Oxnes indbereignet Kiøberens egen Arvede Part dat: 12 Nov: 1760 vid: fol:

9. H/err Thomas v W: Angels udgivne Skiøde til H/err Anders Heggelund Seehuus paa de Huuse staaende paa Abelbachen ved Lindaas dat: 31 8ber 1760 vid: fol:

10. Joachim Danchersens udgivne bøxelsæddel til Anders Knudsen paa 18 Mark Smør i Pladzet Stuberg paa Fediø dat: 11 febr: 1761

11. H/err Ludvig Daaes bøxelsæddel til Johannes Rasmusen paa 9 Mark Smør 3/4 Mæle Korn i Gaarden Bersvig dat: 15 Jan: 1761

12. ditto hands bøxelsæddel til Jacob Monsen paa 9 Mark Smør 18 Mark fisk i Gaarden Leerøen dat: 6 Martij 1761

13. ditto hands bøxelsæddel til Ole Jonsen Sande paa 9 Mark Smør 3/4 Mæle Korn i Gaarden Bersvig dat: 15 april 1760 med Rev:

14. David Frichs udgivne bøxelsæddel paa 1/2ve Part i Sevrøen dat: 22 april 1761

15. Mons/ieu/r Kierulfs paa ProCantzler Pontoppidans Veigne udgivne bøxel Seddel til Peder Nielsen paa 18 Mark Smør 8 1/4 Kande Malt 1/4 faar i Gaarden Fondenes dat: 25 Martij 1761.

16. H/err Ludvig Daaes bøxelsæddel til Ole Hansen paa 1/2 Vog fisk 1 Mæle Malt i Gaarden Ulvøen dat: 24 Jan: 1761 Med Rev: ej dat.

1761: 35b

17. H/err Lieutnant Tormøhlens bøxelsæddel til Mons Monsen paa 1 pund 4 Mark Smør i Gaarden Bache dat: 17 febr: 1761 med Rev:

18. Rasmus Christiansen Holmaas sit udgivne Skiøde til Sieur Andersen paa 1/2 Løb Smør 1 Mæle 6 Kander Malt i Gaarden Holmaas dat: 25 Maij 1761 vid:

19. Michel (Michal) Halversen Hielmens bøxelsæddel til Niels Rasmusen paa 18 Mark Smør 12 Mark fisk i Gaarden Oxnes dat: 25 Maij 1761 med Rev: ej dat

20. \Ole/ Halsteensen Lille Oxes Mageskiøde til Peder Haaversen Nesse paa 2 Mark Smør 1 Kande Malt i Gaarden Grimstad som med den part Kiøberen desuden eyer bliver 5 Mark Smør 2 1/2 Kande Malt dat: 25 Maij 1761 vid: 216.

21. ditto Ole Halsteensen Lille Oxes Mageskiøde til Halver Knudsen Hundven paa 4 Mark Smør 2 Kander Malt i ditto Gaard Grimstad for uden det Kiøberen selv eyer som i alt bliver 10 Mark Smør 5 1/2 Kande Malt ditto dato

22. Ole Rasmusen Oxnes sin udstædde Odels Lysning til 18 Mark Smør 12 Mark fisk i Gaarden Oxnes som Erich Olsen Børilde for nerværende tiid er eyer af dat: 25 Maij 1761 vid: fol: 215.

23. Alexander Wallaces bøxelsæddel til Mogens Fusesen Sieurseth paa 1/2 Løb Smør og 1 1/2 Mæle Malt i Gaarden Nedre Syslach dat: 7 Maij 1761.

24. ditto hands bøxelsæddel til Mogens Jørgensen Syslach paa 1/2 Løb Smør 1 1/2 Mæle Malt i ditto Gaard Nedre Syslach dat: 7 Maij 1761.

Fogden Bildsøe mødte og gav tilkiende at hand med muntlig Varsel til dette ting tiid og stæd haver ladet indkalde Kiøb Svenden paa Fediøe Fiskevæhr Mauritz kaldet tillige med Tøsen Anne Thomesdatter Børilde begge at lide dom til Leyer Maals bøders Udreedelse for med hinanden i Utugt aflede barn, og er hun derhos stevnet inden Rætten at forklare om ikke bem/el/te Mauritz er hændes barnefader og hand sam/m/e at paahøre

De ind stevnte blev paaraabt men ey mødte

Stevne Vidnerne Ole Erichsen Nataas og Mons Endresen Vabones fremstode og eedelig afhiemlede det de med Varsel efter Lov har indkaldet beggge de indstevnte og talte med dem begge i deres tilhold stæd og for deres boepæl

Eragtet

De lovlig indstevnte og ey mødende Kiøb svenden paa Fediø Mauritz og Pigen Anne Thomes datter Børilde forelægges Lavdag til nest holdende Høste ting.

Udi Sagen indstevnt af Ole Monsen IndLyhren, Michel Rasmusen, Ole Knudsen og Aamund Larsen efter forrige tiltale Contra Michel Michelsen Bragøen som Var forelagt at møde.

1761: 36

Citanten Ole Monsen IndLyhren Var puukende og stillet sig fuld for Rætten hvorfor hand blev udviist og mulcteret at betale til Justitz Cassen 1 rdr.

Den forelagde Michel Michelsen Bragøen sagde det hand vel kand have sagt det hands Kone Kari Johannesdatter havde slaget lidt høe, som hand tænckte kunde have Været i Dragøen men da hand siden talte med sin Kone hvor hun havde slaaet eller samlet Høet, svaret hun det var slaget i Kaløen som er Capitaine Grove tilhørende, bem/el/te Michel Bragøens Kone Kari Johannesdatter mødte tillige og benægtede gandske og aldeelis at have slaget noget Høe paa Dragøen, og har bem/el/te Kari Johannesdatter aldrig for Vidner eller nogen anden tilstaaet at have slaget høet paa Dragøen, og ey talte med hændes Mand førend de af Citanterne udsændte 2de Mænd Rasmus Olsen IndLyhren og Aamund IndLyhren kom til hændes Mand og talte ham til om det Omvudne Græs eller høe

Citanterne fremlagde deres under 22 Jan: 1759 af da Værende H/err Sogne præst Benjamin Olrich sig meddeelte bøxelsæddel paa Dragøen, der skylder Et pund og 12 Mark Smør, og er øde liggende

Den indstevnte forlanget Sagen udsatt til næste ting for at indkalde Vidner det hands Kone har slaget det høe som omtvistes paa Kaløen, men ey paa Dragøen, og at hands hustrue og hand er aldeelis frie for Sigtelsen

Eragtet

Sagen udsættes til næste ting at Citanten paa sin hustrues Veigne kand fremføre Vidner til hændes Uskyldigheds afbeviisning

Publiceret

Brithe Seebiørns datter afg: Anders Halversens Encke med Laværge Anders Mogensen Monstad, Anders Andersen Tybernes paa egne og Værge for Gudmund Magnesen deres Skiøde til Erich Olsen Fonnebust paa 18 Mark Smør 18 Kander Malt i Gaarden Tybernes dat: 25 Maij 1761

D/en 26 Maij 1761 blev Rætten med sam/m/e Laug Rætt satt

Citanterne paa Indre Lyhren efter forrige tiltale Contra Magne Risøen, denne Sag da ingen af Parterne møder beroer og udsættes til næste ting.

Fogden Bildsøe fremstillede for Rætten til forhør og Examination Ole Monsen IndLyhren betræffende hands i Gaard dags for Rætten udviiste uanstændige Opførsel der kand ansees til Tingfreds brydelse foruden at hand og med adskillige nergaaende Ord har angrebet Lehns Manden Lars Larsen Fielsende, derom som om meere hands Opførsel at anhøre Erich Nielsen Monstad, Michel Aamundsen Indre Kilen, med fleeres Vidnes byrd og Udsagn

Ole Monsen IndLyhren fremstoed og beklagede det hand i druckenskab i Gaard har fortørnet saavel Øvrigheden for Rætten, som og uden for Tingstuen talt og øvet adskilligt, som hand ey Veed eller kand erindre sig, har og talt til Lehns

1761: 36b

Manden usøm/m/elige Ord, som hand nu i sin Edrueskab indstændig beeder saavel Øvrigheden som Lehns Manden og den øvrige Almue Vil forlade ham.

Erich Nielsen {Monsen} Monstad, Michel Aamundsen Johannes Olsen Nedre Qvamme forklarede enstemmig tillige med Laug Rætten at Comparenten efter at hand første gang af Rætten Var udviist for tumult skyld og blev mulcteret, kom hand atter ind i tingstuen, med tumult og Klam/m/er og tiltalede Dom/m/eren med haarde Ord at Ville have en i Rætten af hands Naboe frem lagt bøxel sæddel tilbage, og endskiøndt Dom/m/eren sagde hand Vilde blive ham derfor ansvarlig da den i Rætten beroede, Vilde hand dog ey nøyes, saa hand atter maatte udbringes af ting stuen, og uden for dørren blev staaende med bulder og skielden, siden da hand ned kom paa Gaarden skieldet hand LehnsMand med de øvrige til stæde værende, siigende skam faae Eder Kieltringer allesam/m/en, og da de ville stille ham til roelighed gick hand atter op til tingstuen og Ville ind til Dom/m/eren, hvor hand efter Ole Nataases som og Capitaine Steens Siigelse udbrød med saadan/n/e Ord at i fald Sorenskriveren havde lagt haand paa ham, skulle hand slaget ham igien, men da Comparenten endnu ey Vilde Være roelig, befahlet Fogden nogle Mænd at henbringe ham til en anden stue og der lade ham bevogte til hand kom i Søvn og til Sands igien, som da og skeede henimod Midnats tiid.

Fogden begierede forhøret sluttet og sig beskreven meddeelt, da hand Reservered sig Ved lovlig Stevning til forestaaende høsteting at indkalde forbryderen til Doms lidelse og bøders Udreedelse.

Og som ey fleere Sager Var indstevnt blev den fremlagde Restance attesteret som beløber 660 rdr 5 mrk 12 s:

 

 

Echanger Skibb:

[1761] D/en 27 Maij blev Rætten til Som/m/ertings holdelse med Echanger Skibb: satt paa Tingstædet Bernestangen i Overværelse af Deres Kongl/ig Maj/este/ts foged og de Rætten tilnevnte Laug Rættes Mænd hvis Navne fol: 6 findes tilførte

og blev de sam/m/e Kongl/ige Forordninger og ordres oplæste som Ved nestforrige Skibbreedes ting stæd.

1761: 37

 

Dernæst publiceret

1. H/err Stifts befalings Mand von Cicignons udgivne bestalning til Ole Knudsen Fyllingen at være Lehns Mand udi Echanger Skibbreede efter afdøde Magne Iversen dat: 22 Jan: 1761 vid: fol:

2. Skiftebrev forrettet paa Gaarden Esem efter afgangne Lehns Mand Magne Esem begynt d/en 17 april 1760 vid: fol:

3. ditto paa Gaarden Muulen d/en 3 Martij 1760 efter afg: Helge Anders Datter vid: fol:

4. ditto paa Hauge efter Halvor Olsen dat: 4 april 1761 vid: fol:

5. Jaen Frøchens udgivne bøxelsæddel til Ellef Simonsen Num/m/edahl paa 18 Mark Smør 6 Kander Malt i Gaarden Num/m/edahl dat: 4 febr: 1761 med Rev: ej dat.

6. Marthe Larsdatter afg: Jacob Olsen Nedre Tvedts Encke med fleere udgivne Skiøde til Jacob Johannesen paa 9 Mark Smør 6 Kander Malt i Gaarden Wiche dat: 18 Maij 1761 vid: fol: 218

7. ditto Selgeres Skiøde til Johannes Jacobsen paa 9 Mark Smør 6 Kander Malt i Gaarden Wiche ditto dato. vid: 218

8. Aschild Halversen Sieurset Curator for Halvor Halvorsen og Ole Bergesen Lechnes Værge for Lisbet Bergesdatter deres skiøde til Ole Knudsen Fyllingen paa 18 Mark Smør i Gaarden Hellestvedt, dat: 27 Maij 1761 vid: fol:

9. Ellev Erichsen Heggernes, Aschild Erichsen Sættre, Johannes Rom/m/ereim[s] bøxel sæddel til Jon Nielsen paa 9 Mark Smør 3 Kander Malt i Gaarden Otterstad dat: 27 Maij 1761 med Rev:

10. Ole Larsen Rom/m/ereim og Anders Monsen Fyllingsnes sin bøxel sæddel til Joen Monsen paa 1/2 Løb Smør 1 Mæle Malt i Rom/m/ereim. dat: 27 Maij 1761 med Rev:

11. Magne Iversen Fyllingsnes sin bøxelsæddel til Anders Monsen paa 1/2 Løb Smør 12 Kander Malt i Gaarden Fyllingsnes dat: 27 Maij 1761 med Rev:

12. Magne Iversen Fyllingsnes Knud Molvig Magne Hinnes og Ole Olsen Echnes deres Skiøde til Mons Monsen Yttre Eide paa 6 1/2 Mark Smør 2 3/4 Kande Malt i Gaarden Yttre Eide dat: 27 Martij 1761 vid: fol:

Fogden Bildsøe mødte og tilkiendegav at hand paa Justitiens Veigne med muntlig Varsel har ladet indkalde Marte Monsdatter Nedreaas og gift Manden Jørgen Larsen Yttre Hinnenes begge at anhøre Comparentens paastand til Doms med bøders Udreedelse og anden Vilkaarlig Straff efter forseelsens beskaffenhed, og det i den henseende at Tøsen bem/el/te Marthe Monsdatter skal have frivillig bekiendt med indstevnte Jørgen Larsen at have bedrevet Leegemlig Omgang, hvorefter dog ingen barne Avling skal være paafuldt, for hvilcken ublue Gierning de begge har staaet obenbare Skrifte som beviises med Sognepræstens H/err Ludvig Daaes nu i Rette lagde Attest af 25de hujus Og da de nu begge for Rætten ere tilstæde bad Comparenten dem fremkaldet herom at afgive

1761: 37b

forklaring,

De indstevnte mødte begge og blev Pigen Marthe Monsdatter Nedreaas fremstillet, sagde det hun har tient hos Jørgen Larsen Yttre Hindenes fra sistleeden Aars Vaar og er 22 Aar gam/m/el og høsten førend hun kom i siste tieniste Var til Confirmation, sagde det hun noget efter Juuletiider dette Aar blev søgt til Leegemlig Omgiengelse at have med sin hosbonde en dag udi Stuen da ingen sam/m/e tiid Var tilstæde, og da det Var 2de gange tilforn at hand Vilde have fatt paa hænde nemlig en 14 dages tiid tilforn, fried hun sig, men 3die gang da hun Var i klæd ligesom og hændes hosbonde blev hun af ham kastet over en benck og da blev den ublue Gierning forøvet, men siden den tiid blev hun frie for hands Søgning, fra den tiid Var hun en 3 Uges tiid efter nyeAar i tienisten og da sagde hun det til Jørgens Kone hvad hændes Mand havde øvet mod hende, og strax derpaa Ved Kyndelsmisse tiider obenbarede det for LehnsManden Aamund Fyllingen og sin farbroder Michel Øfre-aas, siden har hun Ved Varsmisse tiider sagt det til Præsten og der efter staaet Skrift offentlig, og aflagt sam/m/e bekiendelse.

Jørgen Larsen Yttre Hindenes blev fremstillet sagde det hand Var en ægtegift Mand og ey har søgt hænde, men hun har som et Løsagtigt Qvinde Menniske snarere søgt efter at hand med hænde skulle have havt ublue Omgiengelse, kand ey dog nægte det hand jo imellem Juul og Nye Aars tiider dette Aar engang kom til at slænge hende over en benck og da en dag udi stuen brugte usøm/m/elig Samqvem med hænde, som hand dog veed sig frie at det ey kunde være saavidt at barne Afling derved kunde existere,

Fogden i henseende at hand Ved Lehns Manden har foranstaltet den indstevnte Jørgen Larsens boe Registreret og Seqvestreret til forbrudte bøders Udreedelse men sam/m/e forrettning ey endnu til høy Øvrigheds Approbation er bleven ind sændt begierede derfor Sagen til anstundende høste ting udsatt, til hvilcken tiid hand belover med sin Paastand til Doms at fremkom/m/e og tillige at fremlægge forrettningen

Eragtet

Den forlangte Anstand til næste ting billiges

D/en 28de ejusdem blev Rætten med sam/m/e Laug Rætt satt

Publiceret

Mons Hatlands og Joen Echangers bøxelsæddel til Haldor Andersen paa 12 Mark Smør i Langedahlen dat: 26 Maij 1761 med Rev:

Mons Knudsen Røe efter forrige tiltale Contra Iver Olsen Ascheland som er til dette ting forelagt

Citanten mødte men ey den indstevnte, af Stevne

1761: 38

Vidnerne mødte allene Ole Tuft, da Jacob Øfreaas Var her i Gaard men bortreyste da Citanten ey var tilstæde

Thi bliver Sagen til næste ting udsatt til hvilcken tiid den indstevnte Iver Olsen Nore Ascheland forelægges Lavdag som Citanten ved Fogdens Hielp og assistence lovlig seer for den udeblevne forkyndt, siden ved Sagen følger bøder som til deres Maj/este/ts Casse henfalder

Restancen for indeværende Aars Skatter beløber 416 rdr 1 mrk 3 s:

 

 

Hossanger Skibbreede

[1761] D/en 29de ejusdem blev Rætten til almindelig Som/m/ertings holdelse satt med Hossanger Skibbreedes Almue paa Ting stædet Bernestangen i Overværelse af deres Kongl/ig Maj/este/ts foged og de Rætten tilnevnte Laug Rættes Mænd hvis Navne fol: 4 findes tilførte,

og blev de sam/m/e Kongl/ige forordninger og ordres oplæste som ved nestforrige Skibbreede.

Dernæst publiceret følgende Documenter

1mo Skifte brev forrettet d/en 19 Nov: 1760 efter afg: Niels Sieursen Galteland vid: fol:

2do Kongl/ig Allernaadigst Skiøde for Ole Johansen paa Løsnings Rætten til 1 tønde Korn og 1 Løb Smør i Gaarden Biørtvedt dat: 17 april 1759 vid: fol: 219,

3de ditto Kongl/ig Skiøde til Haaver Olsen paa 1/2 Løb Smør 3 Meeler Malt i Gaarden Nordre Haaland dat: 17 april 1759

4. Børge Andersen Litland, Johannes Sieursen Mielstad Erich Rachnes, og Anders Monsen Hannestvædt deres Skiøde til Anders Bergesen paa 1 p/un/d Smør 12 Kander Malt i Fotland dat: 29 Maij 1761

5. Johan Frøchens bøxelsæddel til Ole Johannesen paa 1 p/un/d Smør i Gaarden Fladeqval dat: 15 april 1761.

6. H/err Bergendahls bøxelsæddel til Niels Sieursen Hinnes paa en Jordepladtz af Ham/m/ers Præstegaards Grund for hvilcken Grunde Leye aarlig svares 6 rdr dat: 10 8ber 1760

7. Jan Frøchens bøxelsæddel til Knud Monsen paa 9 Mark Smør i Gaarden Tvedten dat: 9 april 1761 med Rev: ej dat

8. Lieut: Krogh paa Frue Knagenhielms Veigne hands udgivne bøxelsæddel til Knud Gregoriusen paa 1/2 Løb Smør i Mellesdahlen dat: 20 Maij 1761. med Rev:

D/en 30te ejusdem blev Rætten med sam/m/e Laug Rætt satt

Publiceret

Helje Wadsels udgivne bøxelsæddel til Niels Olsen [paa]? den anden halvepart i Gaarden Egemoe skyldende 18 Mark Smør dat: 29 Maij 1761.

2. Niels Olsen Egemoes Vilkaars brev til sin Værfader Johannes Knudsen Egemoe dat: 29 Maij 1761 vid: fol: 220

3. Anders Johannesen Hannestvedts udgivne Gavebrev og Skiøde til Johannes Monsen paa 12 Mark Smør 6 Kander Malt i Gaarden Hannestvedt dat: 29 Maij 1761 vid: fol: 220.

4. Skiftebrev forrettet paa Gaarden Grimstad efter afg: Ingebor Michelsdatter dat: 19 Nov: 1760 vid: fol: 220.

5. Halvor Johan/n/esen \og/ Johannes Halversen Fotland samt Tørres Jonsen Westre Kleppes Skiøde til Niels Nielsen paa 1 p/un/d Smør 16 K: M: i Fotland dat: 30 Maij 1761 vid: fol: 220.

6. Johannes Halvorsen Fotlands Revers og Vilkaars brev til sin fader Halvor Johannesen dat: 30 Maij 1761 vid: fol: 220,

1761: 38b

 

Sager til dette ting efter paaraab fremkom ey for Rætten

Fogden fremlagde til Attestation Restancen for de Kongl/ige Skatter der beløber 401 rdr 1 mrk 8 s:

 

 

Arne Skibbreede

1761 d/en 1ste Junij blev Rætten til almindelig Som/m/ertings holdelse satt med Arne Skibbreede paa Tingstædet Nedre Mielde i Overværelse af deres Kongl/ig Maj/este/ts Foged og de Rætten tilnevnte Laug Rættes Mænd hvis Navne fol: 7 findes tilførte,

og blev de sam/m/e Kongl/ige forordninger og Ordres oplæste som ved forrige tingstæd.

Dernæst publiceret følgende documenter

1. Aflyst Baar Nielsens Pante Obligation til H/err Lyder Sinning paa Capital 400 rdr dat: 17 Jan: 1754 efter Creditors qvittence af 26 Jan: 1761 og saaleedis af Pantebogen udslettet vid: fol: 494.

2. Aflyst Lars Knudsen Ole Olsen og Sven Svendsens Caution for benevnte Capital 400 rdr som Baar Nielsen til H/err Sinning Var skyldig dat: 17 Jan: 1754 efter Creditors qvittende af 17 Jan: 1761 vid: 494.

3. Peder Andersens Pante Obligation til Jomfrue Modesta Berentzdatter Formann paa Capital 100 rdr dat: 7 Maij 1761 vid: fol: 221.

4. Skifte brev forrettet paa Gaarden Echaas d/en 24 Sept: 1760 efter afg: Johannes Halsteensen vid: fol: 221

5. ditto forrettet paa Gaarden Øfre Selvigen efter Ole Jørgensen d/en 30 Martij 1761 vid: fol:

6. Erich Nielsen Yttre Arnes Skiøde til Holjer Fabiansen paa 12 Mark Smør 1/6 faar i Gaarden Indre-Taqvam dat: 1 Junij 1761 vid: fol:

7. Ole Johannesen Herfindahls udgivne Skiøde til sin Sønn Knud Olsen paa Et halv pund Smør i Gaarden Herfindahl dat: 6 april 1761 vid: fol:

8. Sieur Johannesen Herfindahls Skiøde til sin Sønn Thomas Sieursen paa 12 Mark Smør i Herfindahl dat: 26 Jan: 1761 vid: fol:

Udi den fra Aastæden til ordinair Rætt henviiste Sag indstevnt af Mons *Niesen Indre Taqvam Contra Anders Hole med fleere.

Holjer Fabiansen fremstod og producerede sin mod Mons Nielsen udstyrede Stevning, som lovmæssig er forkyndt og hand ydermeere forlanget at blive afhiemlet, dernæst i rette lagde hand sit skriftlige forsætt med alle derved paaberaabte bilager Sluttelig i betragtning af Sagens Natur og at den fra Aastædet til i dag er bleven udsatt, samt at Contra Citant forbem/el/te Holjer Fabiansen Vil sette sit eget boe paa sin lovlig tilfaldne Jordepart udi Indre Taqvam, protesterede hand kraftigst paa endelig Dom

1761: 39

Den indstevnte Mons Nielsen mødte og Vedtoeg lovlig Stevnemaal og indleverede sit under 29 Maij sistleeden Ved hands Procurator Reutz skriftlig forfattede Indlæg med begier til Sagens Anstand til næste ting sam/m/e er saa lydende.

Contra Citanten Holjer Fabiansen blev tilspurt om hand til et Udsættelses ting eller til anstundende Høsteting Vilde tillade Anstand, hvortil hand svarede for ey at bemøye Laug Rætten i Slottens tiid Vilde hand Være fornøyet med Udsættelse til Høste tinget blev for denne gang givet.

Eragtet

Den forlangte Udsættelse og Anstand til næstholdende Høste ting bliver den indstevnte Mons Nielsen bevilget

Udi Sagen indstevnt for Aastæds Rætt men henfløttet til dette ordinair ting fremstoed Lars Thomesen og ind leverede sin imod Corporal Ole Knudsen og Marcus Knudsen udstyrede Stevning, som lov mæssig er forkyndt og hand ydermeere forlangede at blive afhiemlet, der næst i Rette lagde hand sit skriftlige Forsett med alle der ved paaberaabte bielager. Sluttelig i betragtning af Sagens Natur og at den fra Aastædet til i dag er bleven udsatt, samt at Contra Citant Lars Thomesen Vil sette sit eget boe paa sin lovlig tilfaldne Jordepart udi Yttre Taqvam protesterede hand Kraftigst paa endelig Dom.

Marcus Knudsen Wichne med broder Ole Knudsen frem lagde deres Ved Procurator Reutz under dato 29 Maij sistleeden forfattede skriftlige Indlæg med begier om Sagens Anstand til næste ting.

Eragtet

Sagen gives Anstand til nestholdende Høsteting formedelst Contra Citanten ey mod saa lang tiid [ey] har havt noget at anhøre.

Publiceret

1. Johannes Larsen Borcheland Knud Iversen Garnes Niels Olsen Flactvedt og Clemet Hauglands Skiøde til Ole Iversen paa 1/2 Løb Smør 1 1/2 Mæle Malt i Gaarden Øfre Selvigen dat: 1ste Junij 1761 vid: fol: 222.

2. Aflyst og udslettet Ole Monsens Hauchaas sin udstædde Pante Obligation stoer 26 rdr dat: 2 Dec: 1755 efter Creditorernes paateignede qvittence af 1ste Junij 1761 vid: fol: 526

3. Skiftebrev forrettet paa Gaarden Yttre Taqvam d/en 13 Martij 1761 efter afg: Brithe Helgesdatter vid: fol: 222.

4. Sorenskriver Johan Garmanns udgivne Skiøde til Einer Monsen Rivenes paa 1 p/un/d Smør 1 Mæle Malt i Gaarden Stanghelle dat: 1 Junij 1761 vid: fol: 222 og 223

5. Syneve Andersdatters Skiøde til sin Sønn Hans Andersen paa et huus staaende i Store Sandvigen dat: 10 Maij 1758 vid: fol:

1761: 39b

 

Citanten Mons Nielsen Indre Taqvam fremstoed for Retten og til kiende gav det hand med skriftlig Stevne Maal under 11te april sistleeden hvilcken hand i Rette fremlagde har indstevnt {Ole} Anders{en} \Olsen/ Hole for Sagen stevneMaalet indeholder som og at anhøre de indstevnte Vidner, den indstevnte Anders Olsen mødte ikke, ey heller Vidnerne.

Stevne Vidnerne Aad Iversen Indre Arne og Michel Jensen Seim fremstode og afhiemlede Stevne Maaletz forkyndelse at Være skeed lige efter det i rette lagde skriftlige Stevne Maal nemlig til den 3de junij som er tingdag for et andet Skibbreede.

Eragtet

Da det af Stevne Maalet som stevne Vidnernes forklaring erfares at der i stæden for ting dagen for Arne Skibbreede d/en 1 Junij er af Citanten indstevnt Sagen til d/en 3de Junij førstkom/m/ende som er ting dag for det andet Mielde Skibbreede altsaa da Parter eller Vidner ey har faaet rette Stevnings tiid og ey nu møder bliver Sagen til nyt Stevne Maal afviist.

D/en 2 Junij blev Rætten med sam/m/e Laug Rætt satt.

Publiceret

Lars Simensen Yttre Biørchelands Odelslysning forfattet paa hands Veigne af Proc: Reutz paa 36 Mark Smør og 22 Kander Malt i Nore Qvam/m/e som beboes af Albert Andersen Nore Qvamme dat: 18 april 1761 vid: 223

Restancen for indeværende Aars Skatters 1ste og 2den termins Skatter beløber 537 rdr 4 mrk 8 s:

Publiceret

Besse Thomesen Biørdahlens Skiøde til sin Sønn Johannes Bessesen paa 1/2 Løb Smør i Gaarden Sædahlen dat: 2 Junij 1761. vid: fol: 223.

 

 

Mielde Skibbreede!

D/en 3 Junij 1761 blev Rætten til almindelig Som/m/er tings holdelse satt med Mielde Skibbreede paa tingstædet Nedre Mielde i Overværelse af deres Kongl/ig Maj/este/ts Foged og de Rætten tilnevnte Laug Rættes Mænd hvis Navne fol: 8 findes tilførte,

og blev de sam/m/e Kongl/ige forordninger og Videre Ordres oplæste som Ved forrige Skibbreede.

Dernæst publiceret følgende documenter

1mo Skiftebrev forrettet paa Gaarden Burcheland d/en 18 Sep: 1760 efter afg: Ole Bastesen Vid: fol:

2do Mons Monsen Rongveds paa Myntlingen Johannes Olsens Veigne hands udgivne bøxel sæddel til Sieur Nielsen Rongved paa 13 1/2 Mark Smør 9 Kander Malt i Gaarden Burcheland dat: 3 Junij 1761 med Rev:

1761: 40

3. H/err Hans Morsins bøxelsæddel til Simon Andersen paa 1/4 Part i Gaarden Stoche som er 18 Mark Smør 3 Kander Malt 1/4 faar i Gaarden Stoche dat: 17 Martij 1761.

4. H/err Consistorial Raad Gelmeydens bøxelsæddel til Niels Einersen paa 18 Mark Smør 12 Kander Malt i Gaarden Tveteraas dat: 18 febr: 1761 med Rev: ej dat

Fogden Bildsøe udi Sagen Contra Anne Anfindsdatter og gift Manden Madtz Unneland af Schiolds Skibbreede for med hinanden begangne Leyer Maal gav tilkiende at Rættens paa sist avigte Aars høsteting givne forelæggelse enhver af dem lovlig er bleven ankyndiget, og Vil Comparenten forvænte at Anne Andfinsdatter persohnlig møder for Rætten for at giøre ydermeere forklaring hvem hændes rette barne fader er, Comparenten producerede ellers til Actens følge Sogne Præsten H/err Sylovs Attest Missive Viis forfattet dat: 2 Dec: 1761 hvormed beviises at det ind stevnte Qvinde Men/n/iske frivillig for ham haver bekiendt at benevnte Madtz Unneland er hændes sande barne fader, men søgt at overtale hænde at giøre en falsk bekiendelse under adskillige trudsler efter sam/m/e Attestes Videre Indhold.

Qvinde Mennisket Anne Andfindsdatter sagde det hun af Egte gift Manden Madtz Andersen Unneland og ingen anden er blevet besvangret, og at hand har truet hænde det hun ey skulle udlægge ham for barne fader, thi om hun det giorde skulle hun derfor have Ret derfor, men om hand meente at det Var hug eller Slag eller at giøre hænde andet ondt Veed hun ey at til kiende give, og altsaa nu frafalder sin første bekiendelse som under trudsel skeede, og Vedbliver som det Sandeste at Madtz Andersen Unneland og ingen anden er den rette og eeniste hændes barnefar med hvilken hun aflede de 2de Tvillinger som begge nu Ved Døden er afgangne

Madtz Andersen Unneland loed under 23 Maij 1761 ind levere sit skriftlige Indlæg af følgende Indhold.

Efter at sam/m/e Indlæg var oplæst, sagde Qvinde Mennisket Anne Anfindsdatter det hand alt for vel kiente hænde, som i 2de Aar tiente hands Naboe Iver Aaneland, og at hun af Madtz Andersen Unneland er blevet besvangret, og forført at giøre den urigtige bekiendelse første Gang at den Madts hun da angav tiente paa Contoiret, da Matz Andersen Unneland sagde til hænde, du kand angive en persohn som enten tiener paa Contoiret, eller en Matros som seigler og ingen kand noget faae at Viide om, Vedbliver altsaa nu at Madtz

1761: 40b

Andersen Unneland som er en gift Mand og boer paa Unneland er den eeniste og hændes rette barnefader

Fogden holdt ufornøden paa dette stæd at give noget Svar imod det fra Madtz Unneland indkomne forsvars Skrift, men forbeholdt sam/m/e for hands Værne ting at fremføre, og dom over ham at paastaae, men for saavidt Anne Andfindsdatter under dette ting hun hører satte Comparenten i Rette det hun ved dom bliver tilfunden efter Loven at betale sine Leyer Maals bøder med 6 rdr og i Mangel deraf at forsohne sam/m/e med fængsel, Fogden anmelte det hun nu betalte 3 rdr og lovet til høsten 1 rdr, hvorved naar sam/m/e holdes fogden frafalt Videre dom over hænde at paastaae.

Publiceret

Berent Michael Høghs udgivne Skiøde til Johannes Monsen paa 1/2 Løb Smør 3 Kander Malt i Gaarden Søre Wefle dat: 2 Jan: 1761 vid: 224

2. Hans Nielsen Søre Borge, Niels Schiestad, Magne Olsen Grønaas deres bøxelsæddel til Hans Nielsen Søre Borge paa 14 Mark Smør 9 1/3 Kande Malt i Søre Borge dat: 3 Junij 1761 med Rev: ej dat

Stephen Monsen Grove fremstoed for Rætten og til kiende gav det hand med mundtlig Varsel til dette ting tiid og Stæd har indkaldet Baste Bastesen Søre Borge for usandfærdig Paasagn at Citanten med hands nemlig den indstevntes Hustrue skulle have uanstændig og usøm/m/elig Samqvem og Omgang, til Vedermæhle er indstevnt den ind stevntes Hustrue Ingebor Aamundsdatter, som og til Vidner under Lovens falsMaal indkaldet Hans Nielsen og Knud Bergesen Søre Borge alt efter Sagens beskaffenhed at lide Dom til bøders og Mulcts udreedelse tillige med Processens Omkostning.

Den indstevnte Baste Bastesen med hustrue Ingebor Aamundsdatter blev paaraabt men ey mødte.

Af Stevne Vidnerne mødte allene Ole Mitmielde som afhiemlede Stevne Maaletz lovlige forkyndelse, det andet Stevne Vidne Aschild Larsen Røscheland Var fraværende altsaa kunde Stevne Maalet tilfulde ey blive afhiemlet

Eragtet

Sagen udsættes til næste ting, da Aschild Larsen Røscheland paa egen bekostning for Citanten haver at indkalde de udeblevne som og Ved nyt Stevne

1761: 41

Maal indkalde de fornødne Vidner, og for deres Umage denne gang fornøye dem i henseende de for hands Skyld forgieves har umaget sig.

Publiceret

Sing/neu/r Jaen Frøchens Skiøde til Klocker Jens Ibsen paa den Huus Vaaning Klockeren til Haugs Gield har beboet og er staaende paa frem/m/et Grund hvor af til Grund Ejeren Aarlig 4 mrk skal betales. dat: 16 Jan: 1761 vid: fol: 225.

2. Klocker Jens Ibsens udgivne Pante Obligation til Prebend Hansen paa 35 rdr og til Anders Aasheim paa 60 rdr dat: 27de Martij 1761 vid: fol: 224.

Restancen for indeværende Aars Skatters 1ste og 2den termin beløber 377 rdr 4 mrk 9 s:

 

 

Aastæds Sag!

Anno 1761 d/en 22 Junij indfandt jeg mig efter foregaaende beram/m/else paa Gaarden Isdahl i Ahlenfit Skibbreede for at paaskiønne en trette som imellem Citanterne og Opsidderne paa Gaarden Isdahl er opkom/m/ed imod beboerne af Gaarden Erstad, nemlig Knud Andersen, Lars Larsen og Anders Aamundsen, til hvilcken Forrettning Skibbreedes LehnsMand Lars Storoxe sagde at Deres Kongl/ig Maj/este/ts Foged Oluf Lund Bildsøe haVer opnevnt de 6 Laug Rættes \Mænd/ nemlig 1. Berge Johannesen Hilland, 2. Christian Joensen Echeland 3. Christian Nielsen Walle 4. Berge Aschildsen Herland 5. Sieur Magnesen Echeland og 6. Joen Nielsen Aase, som alle møder og ey til nogen af Parterne findes beslægtede eller anrørende,

efterat Rætten saaleedis Var satt fremlagde Citanterne Hans Larsen, Magne Willumsen Michel Pedersen og Ole Erichsen deres skriftlig forfattede Stevning under 3die hujus, som for H/err Proceller Pontoppidans FuldMægtig Mons/ieu/r Kierulf er sam/m/e dato anviist, og for de indstevnte Erstads Opsiddere forkyndt d/en 6 Junij alt efter de paa Stevne maalet derom skeede Paateigninger,

de under sam/m/e stevnemaal indkalte 3de Vidner Anders Aase Jens Aase og Aschild Herland mødte tillige med den til Veder Mæhle indkalte Ole Nielsen Erstad som alle mødte Vedtagende lovlig Varsel,

desuden har og Mons/ieu/r Kierulf under dato 9 Junij ved Erstads Opsiddere Insinueret dette brev hvis indhold er følgende.

De indstevnte Erstads Mænd sagde det de har tilbudet og er Villig at gierde efter det gamle Kann og Merke som er imellem deres paaboende Gaard Erstad og Gaarden Isdahl, naar sam/m/e bliver

1761: 41b

ret efterseet og fastsatt, da de vil og holde sig efterrettlig de Merker som den gamle Garstøe og Gierde Viiser, som begynder Ved Seljedahls Vandet og strecker sig til et lidet Vand som ligger Ved Mølle Stem/m/en da Vandet gierder imellem Gaarderne saavidt sam/m/e strecker sig, de er og villig og sindet naar de gierder den første gar at gierde paa den søndre siide af Mølle stem/m/en efter garstøes AnViisning \og/ efter den anviisning, de kunde giøre, hvorom de ved Contra Stevning har indkaldet Vidner Berge Hilland, Peder Alver, {Magne Tveten,} Lars Qvam/m/e, men ey tilkaldet hoved Citanterne sam/m/e at anhøre, dog agnosceret Citanterne at Ville sam/m/e Vidner anhøre for derved at forekom/m/e Videre bekostninger paa de ind stevntes Siide, og som Vidnerne ey kunde førend giørende Anviisning paa stæderne forhøres Videre, forføyet Rætten sig ud for at modtage anviisningen, om de rette og paaberaabte Merke skiel imellem begge Gaarder.

Og da forføyet Rætten sig til det første paastevnte Merke der begynte fra Seljedals Vandet og strecket sig over Nipe hauen paa Søre Siden og til et lidet Vand som ligger Ved Mølle Stemmen, hvilcket Gierde Erstads Opsiddere tillige med Isdahls Mændene blev eenige om at holde hver for sin Part Ved lige, til den ende de siste nemlig Isdahls Mændene dette Aar har oparbeydet deres Anpart, og Erstads Mændene nu de er blevne eenige om de øvrige Merker belovet strax at Ville i denne Uge fuldføre at oplægge og vedlige holde deres Part paa sam/m/e Gierde, Videre blev imellem Parterne aftalt at den stem/m/e og Vedhørende Mølle dam skulle fremdeelis bruges og Vedhøre til Isdahls Ejendom ubehindret af Erstads nu værende eller efter kom/m/ende beboere, da Erstad eyer paa Vestre, og Isdahl paa Østre Side af Mølle Vandet lige ned til Stem/m/en og Stem/m/e haugen, da Parterne blev foreenet at fra Mølle stemmens Vestre Hiørne skulle til hage fields og Merkes Gierde opsættes Gierdet saaleedis nemlig over Stem/m/e hauen paa Søndre Side i en Sydvæst og under fieldet eller brunene og saa langs Sør efter til Isdahls bøegier-

1761: 42

de paa Vestre Kandt, da Rætten besaae bemelte Stæd hvor Gierdet skulle sættes og i lige streckning forefandt fra Stem/m/e haugen først en Jordfast steen lige af sam/m/e atter en Jord fast steen, 3de en stor løs steen som ey kand bortføres liggende i en beck, der fra til en liden saa kaldet haue eller Stald, og den 4de og siste synden for hauen liggende paa en Uhr, og derfra til Isdahls Vestre bøegierde, hvormed og Magne Tvedten Var tilfreds paa egne og Opsiddere paa Gaarden Tvedtens Veigne, og belovede samtlige beboere til dette nu udsteenede Gerde, at ville Ved given Leylighed efter deres Jorde brugs størrelse Contribuere hvis enhver tilkom/m/er at arbeyde derpaa samt at deele med hverandre Gierderne, saa at den eene faaer ey bedre Part deraf end den anden men efter Stædetz beleylighed taeger deraf Part, saa vel i de støcker, hvor Steenen ey fandtes dertil som der hvor den Var i overflødighed, Videre blev imellem Parterne aftalt at der skulle ved Stem/m/e hiørnet opsættes for den alfare Vey et lovligt Leed eller Grind, som Isdahls og Erstads Opsiddere fellis bekoster, og hver sit Aar ved lige holder, Og som Rætten ey kunde ansee at Parterne havde paa nogen af Siderne afviget fra billighed, blev sam/m/e i et og alt Concenteret og Approberet,

hvad Sagens Omkostninger angaaer da blev imellem dem Vedtaget at Erstads Opsiddere der af betaler 1/4 part og Isdahls Mændene de 3/4 parter, og blev følgende bereigning andført

Sorenskriverens forrettning paa Aastæden 3 rdr inCam/m/inations Pænge 5 mrk 4 s: Stemplet Papier da forliget er sluttet 1 mrk 8 s: diet og reyse Pænge 2 rdr de 6 Laug Rættes Mænd 1 rdr 3 mrk Lehns Manden for Laug Rettens tilsiigelse 2 mrk, for beskrivelsen 3 mrk - tilsam/m/en 7 rdr 4 mrk 12 s: som Parterne hver efter sin Andeel betalte.

 

 

Høste tingene for Aar 1761.

[Schiold Skibbreede]

1761 d/en 5te 8ber blev Rætten til almindelig Høste tings holdelse satt med Schiolds Skibbreedes Almue paa Tingstædet Møllendahl i Overværelse af deres Kongl/ig Maj/este/ts Foged og de Rætten tilnevnte Laug Rættes Mænd hvis Navne i forrige Protocoll fol: 374 findes tilført

Og blev for dette Skibbreede følgende Kongl/ige Forordninger og Ordres oplæste.

1mo Placat hvorved den paa Courante Ducater under 28 Maij 1761 indtil Videre anordnede Forhøyelse igien ophæves dat: 29 Julij 1761.

1761: 42b

2. Deres Excellence H/err Stifts befalings Mand von Cicignons ordre at ingen maae begrave deres Liig paa Kierke gaarderne førinden de derom advarer Sogne Præsten dat: 30 Junij 1761.

3. Lige leedis Stiftambt Mandens Skrivelse til Fogden angaaende Korn Oste og fiske tiende udi Nordhors fogderie maae Almuen overlades for Summa 450 rdr imod Caution dat: 11 Aug: 1761

4. Lige leedis Stiftbefalings Mandens Odre at af dette Fogderie Sc: Nordhor og Woss skal for hospitaletz tilhørende Anpart nemlig for 1ste termin indeværende Aar og afvigte Aars 2den termin betales 360 rdr 28 s: da den fulde Summa skal beløbe 1571 rdr 82 s: dat: 4 Sept: 1761

5. Lige leedis hands Ordre til Delinqventpængers indrivelse paa 47 rdr 25 s: af dette fogderie dat: 4 Sept: 1761

6. Forhøyelse paa Grændse skydtzen for 1758 er 40 rdr 90 s: som efter Stiftambt Mandens Resolution af 25 Sept: 1761 skal betales

7. Lige leedis Stifts Ambt Mandens resolution at de saa kaldede Waagendahls Postbroer samt de imellem Phanøe og *og Steene Gaard Værende 2de træe Kloppers bekostning efter taxation skal betales med 30 rdr 3 mrk og Reparteres paa Schiolds Skibbreedes Almue dat: 23 Sept: 1761.

Dernæst publiceret følgende documenter

1. Raadstue Skriver Hans Geelmeydens udgivne Pante Obligation til H/err Cancellie Raad og Sorenskriver Johan Sechmann Fleischer paa Capital 250 rdr hvorfor er pandtsatt Gaarden Heldahl dat: 6 Junij 1759 vid: fol:

2. Clamer Eberhard Moritzens udgivne Pante Obligation til Niels Iversen paa Capital 99 rdr dat: 26 Sep: 1761 vid: fol:

3. Aflyst og udslettet Envol Jørgensen Brønshaugs udgivne Pante Obligation til Lars Hansen Lorensen paa Capital 50 rdr dat: 16 Junij 1757 efter tilsiunsManden Jens Frørops der for teignede qvittence af 16 Junij 1761 vid: fol:

4. H/err Justitz Raad Carbiners Skiøde til Hans Andersen paa et lidet Vaanhuus staaende neden ved Veyen paa den liden Starrefosse. dat: 17 Julij 1761 vid: fol:

5. Ulrich Diedrichsens udgivne Pante Obligation til Helchie Harmandsdatter Warvich paa Capital 200 rdr dat: 2 Jan: 1761 vid: fol:

6. ditto hands udgivne Pante Obligation til bem/el/te Helchie Harmandsdatter Warvich paa Capital 50 rdr: dat: 5 Sep: 1761 vid: fol:

7. Skifte brev forrettet paa Gaarden Mitthue dat: 23 Junij 1761 efter afdøde Carl Michelsen vid: fol:

8. Guri Nielsdatter Grønnevigens Afbigt og declaration imod sin Naboe Jens Cronstad for eendeel usøm/m/elige talte Ord dat: 1 Sept: 1761. vid: fol:

1761: 43

 

Procurator Reutz fremstoed for Rætten paa Encken Madame Gertrud S/a/l/ig/ Danchert Danchersens Veigne som Ejere af Gaarderne Landaas og Haucheland her i Schiolds Skibbreede beliggende, og fremstillede hændes paa sam/m/e Gaarder og underliggende Pladtzer værende Forpagtere og Tienere Zacharias Danielsen Haucheland Bendix Knudsen og Rasmus Johannesen paa Rødnings Pladtzerne Øfre og Nedre Treet, samt Anders Tollefsen Forpagter paa Landaas og Halvor Nielsen paa Rødnings Pladtzet Lille Landaas med begier at de samtlig af Rætten maatte antages til Eedelig Forklaring om hvorleedis Creatuurerne paa sam/m/e Gaarder og Pladtzer udi nogle af de sist forløbne Aaringer er bleven størtet død formedelst den herom kring desto verre bekiendte Qvæg Syge som Aarligen meer og meer har tiltaget end og i dette indeværende Aar af en anseelig Mængde.

Af de mødende forklarede

1mo Zacharias Danielsen Haucheland det hand i 4 1/2 Aars tiid har Været forpagter paa Haucheland og i sam/m/e tiid er der af bem/el/te Gaards Voxne Creatuure størtet af Qvæg Syge 14 støcker Kiør og 1 Oxe, og i dette Aar af bem/el/te tall 5 Kiør,

den 2den Mand Bendix Knudsen sagde at have i en tiid af 10 Aar hand har Været paa Øfre *Tvedt mistet med 3de som dette aar er af sam/m/e Qvæg syge størtet henimod 20 Creatuure,

den 3die Rasmus Johannesen Treet, sagde i en 4 á 5 aars tiid mistet af Qvæg Syge 18 støcker store Creatuure, hvoraf de 4re dette Aar er død.

4. Anders Tollefsen forpagter paa Landaas sagde i en 10 aars tiid at have mistet 13 støcker og 1 hæst, dog dette Aar er ey noget Creatuur for ham størtet men i de forrige Aar som angivet er,

5. Halvor Nielsen Lille Landaas efter aflagd Eed sagde at paa en tiid af 4 á 5 aar har hand mist 16 støcker Voxne Creatuure hvoraf de 14 er størtet paa *paa 1 1/2 Aars tiid.

Procurator Reutz for Mad: Danchersen forlangte et lovligt tings Vidne beskreven under Rættens forseigling til belæg ved den Ansøgning som hun Allerunderdanigst finder sig nødsaget til hands Kongl/ig Maj/este/ts at nedlægge om hielp til Skatte friehed i nogle Visse Aar for saadan hænde tilføyede store Skade.

Procurator Reutz anmelte at den Sag indstevnt af H/err Assessor \Brøcher Contra/ Wordemann {Contra} er forligt og ophævet

Lige leedis den Sag af Jens Cronstad Contra Guri Nielsd:

Publiceret

Assessor von der Lippes udgivne bøxel sæddel til Joen Gundersen paa 18 Mark Smør i Gaarden Nore Giellestad dat: 20 Maij 1761 med Rev: ej dat.

2. Søren Thodes bøxelsæddel til Michel Larsen paa 1 p/un/d Smør i Gaarden Schaalevignesset dat: 30 Dec: 1760 med Rev: ej dat

1761: 43b

3. Søren Thodes udgivne bøxelsæddel til Ole Pedersen paa 2 p/un/d Smør i Gaarden Olsvig dat: 30 Dec: 1760.

4. Assessor von der Lippes bøxelsæddel til Lars Hansen Espeland paa 1/2 Løb 3 Mark Smør i Gaarden Espeland dat: 30 Martij 1761 med Rev: ej dat

5. H/err Lyder Fastings udgivne bøxelsæddel til Rasmus Johannesen paa 1/2 Løb Smør i Gaarden Hornes dat: 24 Sept: 1761 med Rev: ej dat

6. Assessor von der Lippes bøxelsæddel til Elias Eliasen paa 18 Mark Smør i Gaarden Gillestad dat: 13 Maij 1761 med Rev:

7. Johannes Arnesen Store Tvedts udgivne Skiøde til Uldrich Diedrichsen paa 18 Mark Smør 1 Mæle Malt 1/4 huud i Gaarden Store Tvedt dat: 4 Maij 1761 vid: fol:

Procurator Reutz mødte for Rætten for Haagen Nielsen Nyegaards Veigne og gav tilkiende at hand med muntlig Varsel til dette ting havde ladet indstevne Birthe Sieursdatter til Doms lidelse efter Loven med Omkostninger fordi hun har taget fæstepænge fra Citanten at skulle gaae i hands tieniste til sist avigte Michelij imod accordered tieniste Lønn 6 rdr for et Aar men har ladet fæste pængene hiem bære Ved hændes huusbonde Lars Iversen Nordaas for 2 á 3 Uger siden, hvorfor bem/el/te Lars Iversen Var ind stevnt for sig tillige at lide Dom i Sagen og for Processens Omkostninger, lige leedis Var indstevnt til Vidner Elling Ellingsen Søraas og Haagen Nielsen Hauen.

Stevne Vidnerne Jaen Tveteraas og Peder Wintziansen Hamre fremstode og eedelig afhiemlede det de med lovlig Varsel har indkaldet saavel Pigen Birthe Sieursdatter som hændes hosbonde Lars Iversen Nordaas og Vidnerne Elling Ellingsen og Haagen Nielsen under Lovens falsmaal.

De indstevnte mødte ikke, untagen Vidnerne.

Procurator Reutz fremsatte for de mødende Vidner 1mo Om de ikke for meer end 14 dage siden fulte Citanten hen til den indstevntes huus og boepæl, 2. Om ikke Citanten ved indkomsten der spurte den indstevnte hvorfor hand hiem bar fæste pængene til ham 24 s: som Tøsen havde an/n/am/m/et, 3tio Om ikke Citanten lige leedis tilspurte den ind stevnte om hand ikke havde været hos ham forinden hand hyrede tøsen og spurt sig for. 4to Om ikke den indstevnte da svarede jo men har i saa 5. Om ikke Citanten videre spurte den indstevnte om det nu Var paa tiid efter 7 Ugers forløb at bære hyrepængene hiem igien 6. Om ikke den ind stevnte da svarede Citanten det skulle hand have

1761: 44

fordie hand havde andre som gick efter Tøsen, 7. Om ikke Citanten derpaa erklærede sig uskyldig at hand ingen havde havt paa sine Veigne som gick efter Tøsen, og om ikke Tøsen Berthe Sieursdatter blev indraabt i Stuen som maatte tilstaae at ingen uden Citanten selv hyrede hænde, 8. Om ikke den indstevnte derpaa svarede at Citanten slet ikke skulle faae Tøsen, item sagde Vil du hænde noget skal du søge mig, samt derpaa giorde sig vreed og unøttig imod Citanten sloeg i bordet saa at Øhl bollen trillede, og tillige sloeg til Citanten saa at hands hatt drev af ham, 9. Om ikke den indstevnte da Citanten skiød til Vidne og spurte om hand Vilde slaae ham svarede ikke her inde men følg mig ud for dørren saa skal Vii skifte det som Naboer

Vidnet Elling Ellingsen Søraas efter aflagd Eed svarede til 1ste qvestion svarede jo, til 2den qvestion svaret jo til 3de svarede det sig efter qvestionen forholt sig rigtig til 4de 5te og 6te svaret det forholdt sig i alt rigtig som qvestionerne indeholder, til 7de svaret lige leedis det og forholdt sig rigtig som omspurt er, til 8de svaret ja det saa leedis blev svaret og talt og at det indbem/el/te Qvestion inde holder i alt forholder sig rigtig til 9de qvestion svarede det lige leedis i alt saa forholdt sig som omspurt er.

10de blev dette Vidne af Procurator Reutz tilspurdt om ikke den indstevnte da hand af en anden ustevnt Persohn blev tilspurt hvorfor hand sloeg hatten af Citanten svarede det var kuns en Øre figen som koster 10 rdr, Vidnet svarede dette Omspurte har hand ey hørt den indstevnte siige eller tale.

Det 2det Vidne Haagen Nielsen Hauen fremstoed og efter aflagd Eed svarede til den 1ste og følgende 8te Qvestioner i alt enstem/m/ig med første Vidne uden ringeste forandring, til 10de Qvestion svarede det hand allene hørte at den indstevnte sagde jeg veed hvad en Ørefigen koster

Reutz for Citanten erindrede om Lav dag for begge de indstevnte til næste ting.

Eragtet

Den lovlig indstevnte Birthe Sieursdatter som og Lars Iversen Noraas forelægges Lavdag til nestkom/m/ende Aars Som/m/erting.

Procurator Cramer paa Citanten H/err Lyder Fastings Veigne fremlagde til et tings Vidnes erhvervelse en

1761: 44b

skriftlig Stevning under 24 aug: sistleeden Contra Anders Førland tillige med Sønn Jacob, hvorved Var indstevnt til Vidner de i stevne Maalet benevnte Persohner

Stevne Vidnerne Lehns Mand Jan Tveteraas og Michel Michelsen Sædahl fremstode og afhiemlede Stevnemaalet efter deres Paateignings Udviis

De indstevnte blev 3de gange paaraabt men ey mødte

Af Vidnerne mødte Niels Pedersen Øfre Tistad, Anders Andersen og Abraham Mortensen, men ey de 2de andre Vidner Sc: Brynild Olsen og Ole Johannesen Yttre Hope.

Procurator Cramer paa Citanten H/err Lyder Fastings Veigne proponerede efter meldende Qvestioner til Vidnernes besvarelse. 1mo Om Vidnet har seet d/en 11 Martij sistleeden udi Vaarfisket at Citantens paa Korsfiorden udsatte Torskegarn Ved Anders og Jacob Forland blev optrecket af Søen 2do Om Vidnet er viss paa at sam/m/e af Søen optreckede Torskegarn tilhørte Citanten og Ved hands folck var udsatt. 3tio Om sam/m/e Torskegarn stoed i Oben Søe eller havetz Indløb paa Kors fiorden men ikke udi Indvig eller til Landet, og aller minst til Førlands Landet. 4to Om sam/m/e Garn Var frie og løs uden at være indvicklet med noget andet Garn 5to Om og bem/el/te torskegarn Ved Anders og Jacob Forland blev indtaget i deres egen baad og til Landet ført.

Det 1ste Vidne Niels Pedersen Øfre-Tistad efter behørig formaning var ham og de øvrige Vidner af Rætten givet aflagde sin Eed at Ville udsiige sin Sandhed og svarede til 1ste Qvestion at i Vaarfiskes tiid inde Værende Aar saae hand at Anders og Jacob Førland optrecket af Søen Citantens torskegarn som hand saa Citantens egne folck havde udsatt, til 2den qvestion svarede det hand Veed det til fulde at Garnene tilhørte Citanten, til 3de svarede jo at de stoed ud fra Landet i Oben Søe ved yste Skier som ligger uden for Førland men ey i nogen Ind Vig eller Landfast til 4de svaret Vidnet kunde ey see eller Merke at Citantens Garn Var ind Vicklet med nogen andens garn, til 5te svaret jo hand saae at de indstevnte toeg Citantens Garn i deres baad og bragte sam/m/e til lands

Det 2det Vidne Anders Andersen efter aflagd Eed forklarede i et og alt til de fremsatte 5 qvestioner som første Vidne uden mindste eller ringeste forandring

Det 3de Vidne Abraham Mortensen efter aflagd

1761: 45

Eed forklarede ligeleedis i alt eenstem/m/ig med de 2de førte Vidner uden minste Forandring med tillæg af bem/el/te 2de siste Vidner at de var de som satt Citantens Garn ud og altsaa Veed at Garnene tilhørte Citanten som de indstevnte optoeg af Søen.

Procurator Cramer paa Citantens Veigne Reserverede de udeblevne Vidners nermere Indkaldelse om behov skulle giøres men denne Sinde begierede Tings Vidnet sluttet efter hvis passeret er og Citanten beskreven meddeelt som bevilget blev.

Procurator Cramer paa Citanten Jørgen Linds Veigne frem lagde en under dato 8 Junij 1761 forfattet skriftlig Stevning Contra Vice Borgemæster Danchert Petersen Fasmer hvorunder er tillige indkaldet Rasmus Iversen, Mons Olsen og Chrispinus Jensen som forpagtere paa Gaarden Hope, lige som og til Vedermæhle indkaldet Executor Procurator Heichman at forsvare sin udførte forbuds forrettning alt efter Stevne Maaletz Videre Indhold som saaleedis er lydende

Stevne Vidnerne Jan Andersen Tveteraas og Michel Michelsen Sædahl fremstode og eedelig afhiemlede Stevne Maaletz forkyndelse efter deres paateignings Udviis at have forkyndt for Vedkom/m/ende at d/en 5te 8ber Var rette ting og Tægte dag til denne Sags foretagelse

Ingen af de indstevnte efter 3de ganges Paaraab mødte ey heller nogen paa deres Veigne.

Procurator Cramer foreviiste Forbuds forrettningen Vedbørlig beskreven, der næst erindrede om Lav dag til 1ste Ordinaire ting som efter Rescriptet bliver til d/en 3 Maij 1762

Eragtet!

Den lovlig indstevnte borgemæster Fasmer og forpagtere Rasmus Iversen, Mons Olsen og Crispinus Jensen samt Executor Procurator Heichman forelægges Lavdag til nestholdende Som/m/erting tilkom/m/ende Aar 1762.

Procurator Cramer paa Citanten Sr: Friderich Voigts Veigne fremlagde et skriftlig Stevne Maal under 9 Sept: sistleeden Contra Bastian Reimers til et tings Vidnes Erholdelse hvorunder er indkaldet til Vidnes byrds Aflæg H/err Cancellie Raad Wollert Danchers Mad: Henriche Reimers, Ole Steen Rasch og hands hustrue Cathrine Rasch, Am/m/en Randi og tieniste Pigen Ingebor alt efter Stevne Maaletz Videre Indhold.

Stevne Vidnerne Jan Andersen Tveteraas og Michel Michelsen Sædahl fremstode og eedelig afhiemlede Stevne Maaletz forkyndelse efter deres paateignings Udviis ligesom og sagde af Stevne Maalet

1761: 45b

at have leveret 1 Copie til Mad: Reimers paa Nordaas og den anden Copie af ditto Stevne Maal til den indstevnte Bastian Reimers.

Procurator Reutz mødte paa indstevnte Mons/ieu/r Bastian Reimers Veigne som benægtede Sigtelserne, nemlig at hand nogle Gange skulle have søgt Sæng med Helena Voigt og der ved formodentlig skulle have Consumeret det belovede Egteskab, samt at hun aldeelis nedrig og høyst nergaaendes skulle Være forceret fra Nordaas og hen til Stavanger hvilcket Citanten i ingen Maade skal kunde gotgiøre, hvorfore Comparenten Reserverede bem/el/te Mons/ieu/r Reimers all lovlig Paaancke til Satisfactions Erholdelse derfor, og for det Videre i beleylig tiid

De indstevnte Vidner blev paaraabte men ey mødte

Citanten forlangede de udeblevne Vidner forelagde til Næste ting.

Eragtet

De lovlig indstevnte Vidner Cancellie Raad Wollert Danchersen, Mad: Henriche Reimers Sing/neu/r Ole Steen Rasch med hustrue Mad: Cathrine Rasch, Am/m/en Randi og tieniste Pigen Ingebor forelægges alle under Lovens fals Maal Lavdag til nest holdende Sommer ting anstundende Aar 1762.

Procurator Reutz fremstoed for Rætten paa H/err Capitain Johan Ferdinand August Pritziers Veigne som Lieutnant Ved hands broders H/err Cap: Pritziers anfortroede Compagnie, og fremlagde en skriftlig Stevning imod den forrige Lehns Mand Niels Dyngeland til Doms Lidelse efter Stevningens Indhold udi hoved Sagen og for Processens bekostninger dat: d/en 19de passato som lovlig efter Paateigning er forkyndt.

Den indstevnte Niels Dyngeland mødte Vedtagende lovlig Stevnemaal, benægtet aldeelis ikke at have oppebaaret eller incasseret hos Almuen nogen Skydtz pænge for Citanten i de paastevnte Aar, har ey heller faaet nogen Reigning eller Liste fra Citanten over Skytzens beløb hvorefter hand noget kunde indfordre, Veed ey heller hvormeeget sam/m/e aarlig beløb

Procurator Reutz for Citanten tilspurte den ind stevnte om hand med sin Eed trøster sig at benægte om ikke Citanten mange gange og Aar efter andet har anmodet ham om Rigtighed og betalning for de paastevnte Skydtz pænge.

Den indstevnte sagde det hand ey kand nægte at Citanten har muntlig sagt ham at hand havde

1761: 46

nogen Skydtz pænge at fordre, men ey sagde hvormeeget det var mindre gav ham Liste derpaa, hvorfor hand ey heller har kundet indfordre sam/m/e eller derfor giøre Rigtighed men havde indsamlet 3 rdr hos nogle faae Mænd nemlig 10 Mænd eller 11 støcker som hand har igien leveret sam/m/e tilbage, og altsaa ey har ringeste skilling i sit hiem/m/e eller Eje, hvorfor Citanten faaer at søge Leygderne som i dette Skibbreede er 39 Leygder i fald hand der til er berettiget sam/m/e Skydtz pænge at oppebærge.

Procurator Reutz forlanget Sagen udsatt til næste ting for at proseqvere sam/m/e Videre

Sagen udsættes efter Citantens forlangende til Næste ting.

Mad: Danchers efter forrige tiltale Contra Niels Sandahls brecken.

Fogden Bildsøe mødte og efter belovelse seeniste Rættes dag anviiste hans Excellences H/err Stiftsbefalings Mand von Cicignons til Comparenten ergangne Ordre og Skrivelse af 25 passato som er Com/m/unication af det høy lovlig Rente Kam/m/er Collegii Resolution paa Citantindens til høy bem/el/te Collegium ned sændte Klage at hun som Ejere af Stædet Haucheland og derpaa er forsynet med Kongl/ig Allernaadigst Privilegium til Gastgiverie af de indstevnte blev præjudiceret eller fornermet af hvilcken høye Skrivelse Comparenten frem lagde en Verificeret Copie til Actens følge og Originalen til Conference anviist, efter hvilcket det er alle og enhver tilladt at bruge Øhltapperie imod deraf efter Skatteforordningen aarlig at betale 2 rdr og det uden nogen Modsiigelse af Citantinden eller andre dislige særlig da det hende forlehnede Privilegium ikke nogen Viss distance indbefatter. Comparenten formodede altsaa at de indstevnte til følge heraf for Citantindens Sag og Sigtelse Ved Dom bliver frie kiendt i det øvrige Refererer Comparenten sig til foranførte beviisligheder og giørende Paastand i de andre Sager af sam/m/e beskaffenhed.

Proc: Reutz for Citantinden Referered sig til den forhen Allegerede forordning og det hænde meddeelte Allernaadigste Privilegium item til de førte Vidners forklaringer hvor efter hand i Relation til Stevningen og sin forrige Paastand forvæntede Dom i hoved Sagen til den indstevntes Affindelse og for Processens bekostninger billigst 6 rdr, saasom Comparenten ikke kunde see at noget med Lov derudi kand blive hinderlig, ligesom det heller ey er

1761: 46b

beviist at den indstevnte med noget privilegio at holde Øhltapperie imod den Kongl/ig forordning er forsynet, ellers begierede Comparenten at denne hands Procedur og paastand maatte blive indlem/m/et udi de 3de øvrige Sager og hvorudi Comparenten lige leedis forlangede Dom.

Sagerne optages til doms til i Morgen.

Sogne Præsten til Phanøe Gield H/err Lyder Fasting som var nerværende paa Tinget maatte anmelde hvorleedis et vidløftig bøygde Røgte haver udspred sig at en ugift Pige Marthe Tollefsdatter af sam/m/e Sogn skulle have havt utugtig Sam/m/enLeye med en ungKarl i sam/m/e Sogn Hans Eliasen Mille men da bem/el/te H/err Fasting efter Undersøgelse ingen Viss Grund for sig har faaet fordie der efter 3 fierding Aars forløb ingen Kiends Gierning er, saa anseer hand det vel paa den eene Side for et Løst Snack der allermindst kand kom/m/e Hans Eliasen Mille til Skade som den der benægter Factum Men paa den anden Siide til sit Embeds Sickerhed maatte opkræve Vedkom/m/endes tilstaaelse som for Rætten nerværende og derpaa udbeede sig Dom/m/erens Eragtning.

Marthe Tollefsdatter mødte tillige med Hans Eliasen sagde at af uforsigtighed kunde et Ord Være talt til et enkelt Menniske som siden kand have mod hændes Villie udbragt det Videre men nu declarerer hun at Være frie for den nu mødende Hans Eliasen som og sagde det sam/m/e, saa de mod hinanden ey har nogen Misforstaaelse eller Søgning imod hin anden men forlanger at allt maae Være som utalt og Mortificeret og ey kom/m/e nogen af dem til mindste forkleinelse i deres Navn og røgte i ringeste Maade

Eragtet

Efter saadan Comparenternes forklaring og Udsagn for Rætten bør det løse bøygde Snack og paatale det mødende Qvinde Men/n/iske Marthe Tollefsdatter har ved egen uforsigtighed foraarsaget, ey kom/m/e enten Hans Eliasen eller hænde selv til Videre Nackdeel i deres gode Navn og røgte men herved som ugrundede være Mortificerede

Publiceret

Hans Wordemans udgivne Skiøde til Lars Pedersen paa 1 Løb Smørs Leye i Gaarden Øfre Natland dat: 25 Junij 1761 vid: fol:

1761: 47

2. Lars Pedersens udgivne Pante Obligation til Jomfrue Johanne Friele paa Capital 200 rdr dat: 9 Sept: 1761 vid: fol:

3. Knud Zachariasens bøxelsæddel til Hans Andersen paa 1/2 Løb 18 Mark Smør i Gaarden Lie dat: 29 Sept: 1761

4. Assessor von der Lippes udgivne bøxelsæddel til Ole Olsen Samdahl paa 1 Løb Smør i Gaarden Samdahl dat: 17de Martij 1761 med Rev: ej dat

D/en 6te ejusdem blev Rætten med sam/m/e Laug Rætt satt

Fogden Bildsøe udi Sagen Contra Madtz Andersen Unneland fremlagde nu det af ham besvangrede Qvinde Menniskes Anne Anfindsdatters inden Rætten paa sistleeden Som/m/erting holden d/en 3 Junij med Mieldes Skibbreedes Almue hændes aflagde Paasagn og Forklaring at hand og ingen anden er hændes rette barnefader, thi at hun første Gang udlagde en Persohn der skulle tiene paa Tydske bryggen i Bergen under Navn Matz skeede af Trudsel og Undsiigelse, ved indlægget af 30 Sept: 1760 og 23 Maij dette Aar har vel den indstevnte Matz Unneland ved sin FuldMægtig Procurator Cramer Vildet benægte Sigtelsen under Paaskud at hand aldrig paa tyske bryggen haver tient, men skulle kiende en anden Matz som hand formeener bliver hændes rette barne fader, og derfor paastaaer {Citanten} den indstevnte at hun skulle sværge ham Sagen paa men da det af hændes seeniste bekiendelse til fulde erfares at hun af frøgt for Overlast af ham ikke angav hands fulde Navn hand og ikke heller kand fragaae at hands Navn er Madtz saa paastoed Citanten at hand bemelte Madtz Andersen Unneland Ved Dom Vorder tilfunden at frasiige sig Sigtelsen under eegen Eed nemlig at hand aldrig med bem/el/te Anne Anfindsdatter har havt nogen Leegemlig Omgiengelse til barns Avling og altsaa ikke heller er hændes barne fader, men i Mangel deraf at betale dobbelte Leyer Maals bøder og yderste Formue hvilcken efter nu i Rette lagde Opskrivelses og Seqvestrations Forrettning passeret d/en 18 febr: 1760 dens Udviis bliver aldeelis indtet efterdi Gielden overstiger hands formue, for hvad ellers paa bøderne maatte mangle at forsohne med Straff paa Kroppen og endelig at erstatte denne langvarige og møysom/m/elige Processes Omkostninger med 4 rdr i det mindste, og altsaa indlader Sagen under Land

Den indstevnte Madtz Andersen Unneland efter paaraab mødte ikke

Eragtet

Sagen optages til Doms.

Fogden Bildsøe anmelte at have Ved skriftlig Stevning under 5te 7ber h: a: paa Justitiens Veigne indkaldet Ole Larsen til Huuse paa Nedre Bircheland som den der udi sit Egteskab haver besvangret og aflet barn med tøsen Sara Mathias

1761: 47b

Datter, derom tillige med ham er bleven indvarslet at møde, men som hun for sin deel hændes Leyermaals bøder i Mindelighed haver betalt saa frafaldes dom over hænde at paastaae.

Citanten producerede ellers til Sagens Oplysning Sogne Præsten Velærværdige H/err Lyder Fastings Attest dat: 13 sep: sistleeden der forklarer at de begge haver udstaaet Kierkens disciplin Ved aabenbare Skriftestaaelse, Citanten producerede tillige den hos Ole Larsen under 16 Sep: dette Aar holte Registrations Forrettning efter hvilcken hands beholdne Formue ey opløber til meere end 5 mrk 1 s:, hvilcke hand Ved dom maat[te] tilfindes som hands yderste formue at betale samt ellers dobbelte Leyermaals bøder og Afstraffelse paa Vand og brød for hvad derpaa maatte blive ubetalt.

Den indstevnte Ole Larsen tilholdende paa Bircheland fremstoed for Rætten og i alt tilstoed at hand som en ægte gift Mand har besvangret Tøsen Sara Mathias Datter, og altsaa beklager sin daarlighed, og har allereede staaet der for obenbare Skrifte, indlader altsaa Sagen til naadig Dom.

Eragtet

Sagen optages til Doms!

Halvor Nielsen Smøraas efter forrige tiltale Contra Ole Nielsen Smøraas

Den indstevnte loed indlevere et af Procurator Reutz paa hands Veigne forfattet skriftlig Indlæg under dato 5te hujus som saaleedis er lydende.

Citanten indleverede lige leedis sit skriftlige forfattede Indlæg og da Parterne begge har indladt Sagen til Doms bliver sam/m/e til Doms optagen.

Publiceret

Iver Paulsen Bynes sit udgivne Skiøde til sin Sønn Paul Iversen paa 1/2 Løb Smør 1/2 huud i Gaarden Bynes dat: 5 8ber 1761 vid: f:

Publiceret

Mons/ieu/r Kierulfs paa ProCantzler Pontoppidans Veigne hands udgivne bøxelsæddel til Ole Johannesen paa 18 Mark Smør 1 Mæle Malt og 1/8 deel huud i Gaarden Yttre-Hope dat: 21 Martij 1761 med Rev: ej dat.

3. Hans Hendrich Didichens udgivne bøxelsæddel til Niels Halvorsen paa 2 p/un/d Smør 1/4 tønde Korn i Gaarden Øfstuen dat: 26 Junij 1761 med Revers ej dat:

1761: 48

 

Udi Sagen indstevnt af Mad: Danchersen Contra Niels Sandahlsbrecken

Dom afsagt!

Citantinden Mad/a/me Gertrud Danchert Danchersens Encke, som Ejere af Gaarden Haucheland, haver Ved Stevnemaal under 6 Sept: sistleeden Aar 1760 indstevnt Niels Sandahlsbrecken med fleere, som den der ved et ringe Øhlsahl efter hændes Formeening skulle have præjudiceret hænde eller hændes Forpagter i den Kongl/ig bevilning, som under dato 30 Sept: 1758 er hænde som Ejer af Stædet Haucheland allernaadigst givet der at holde Kroe og Giestgiverie, men da Kroe holdet paa Haucheland ey kand ansees meere nødvendigt for Reysende end andre Stæder, hvor de findes, den indstevnte og af saadan sin ringe Næring ved Øhlsahl har ydet den efter Kongl/ig Allernaadigst Skatte Forordning paabudne Skatt til Stædetz Foged Bildsøe som sam/m/e igien har bereignet Deres Maj/este/ts Casse til Indtægt og for at Maintinere denne og andre dislige Øhltappere har under Sagens Drift demonstrered Sagen for det høy loflige Rente Kam/m/er *Kam/m/er, og derpaa erholdet ved deres Excellence Høy Welbaarne H/err Stifts befalings Mand von Cicignons Relation under 25 Sept: sistleeden, at bem/el/te Citantindens erhvervede Privilegium ingenlunde bør være andre omkring Gaarden Haucheland boende Øhltappere til minste hindring eller præjudice, saa længe de rigtig svarer af deres Øhltapperie den paabudne Skatt, som Fogden herefter ligesom hid indtil skeet er, bør paasee at deres Maj/este/ts Intresse i dette tilfelde indtet ubilligen fragaaer, men besørge det Vedkom/m/ende imod Skatternes Svarelse ved deres Øhltapperie bliver Conserveret. Altsaa i følge ovenstaaende Omstændigheder, og i betragtning af Citantindens erhvervede Privilegium ey determinerer nogen Viss distance, mindre excluderer andre fra at søge sin Næring paa lovlig Maade Ved Øhltapperie, hvoraf de lige med Citantinden yder den paabudne Skatt, bør den ind stevnte for Citantindens Søgemaal og Paastand aldeelis være friefunden og paa sam/m/e Fundament for Processes Omkostning frietagen.

Udi de Sager af lige beskaffenhed indstevnt af Mad: Danchers Contra Anders Chrispinusen, Peder Hamre og Aschild i Fløen blev sam/m/e ovenstaaende Dom afsagt, da allene de indstevntes Navne udi en hvers Doms Final bliver at anføre.

Udi Sagen indstevnt af Fogden Bildsøe Contra Matz Andersen Unneland er følgende

Dom afsagt!

Saavel af den fra Stædetz Sogne Præst H/err Sylovs under 2den Dec: a p: givne Attest som og den under 3 Junij h: a: inden Rætten tagne og fremlagde Forklaring erfares at det besvangrede Qvinde Menniske Anne Anfindsdatters Paasagn og bekiendelse gaar

1761: 48b

ud paa at Egtegift Manden Madtz Andersen Unneland har besvangred hænde, som og at bemelte Qvinde Menniske har saavel for bem/el/te Stædetz Præst, som for Rætten til kiende givet at Være af bem/el/te Madtz Andersen under Trudsel forleedet og forført til den 1ste Forklaring og Udsagn nemlig at være besvangret af en Persohn tienende paa Contoiret i Bergen navnlig Matz, hvilcken hændes bekiendelse hun ved siste Examination for Rætten har benægtet, men i den Stæd gaaet til Sandheds bekiendelse at Madtz Andersen Unneland og ingen anden er hændes rette barne fader. Efter saadan Sagens medførende Omstændighed da Madtz Andersen under Indlæg af 30 Sept: sistleeden Aar og 23 Maij dette Aar har benægtet Sigtelsen og tilbudet sig med sin Eed der for at befrie, kiendes og *og døm/m/es hermed for Rætt, at den indstevnte Madtz Andersen Unneland bør samme sin tilbudne Eed /: ifald hand trøster sig dertil :/ til næstholdende Som/m/erting tilkom/m/ende Aar persohnlig for Rætten i vedkom/m/endes lovlige tilkaldelse aflægge, det hand aldrig med bemelte Qvinde Menniske har havt nogen leegemlig Omgiengelse til barne Avling, og altsaa ikke heller er hændes barnefader, Men i dessens Mangel bør hand til deres Maj/este/ts Casse betale sine doble Leyer maals bøder med 24 rdr og udi Processens bekostning 4 rdr, som hand i henseende til Uformuenhed \og ifald hand/ ey kand til Veye bringe \bøderne/ skal med Straff paa Kroppen forsohne, alt i følge den Kongl/ig allernaadigst Forordnings bydende dat: 6 Dec: 1743, som alt 15 dage efter denne doms lovlige forkyndelse bør efterkom/m/es under Adfærd efter Loven.

Udi Sagen indstevnt af Halver Nielsen Smøraas Contra Ole Nielsen Smøraas er følgende

Dom afsagt!

Saavel Ved Hoved, som Continuations Stevning haver Citanten Halver Nielsen Smøraas indstevnt sin Naboe Ole Nielsen for formeentlig fornermede Ord mod Citanten, saa vel angaaende en Merkesteens Ned sættelse imellem den indstevntes og hands Naboes tilhørende bøe Mark, som og at have hugget Veed paa den indstevntes Veye støtte, hvorom da Citanten har ladet afhøre sine indstevnte Vidner, oplyses det at de paasøgte Ord er talte af den indstevnte i Nerværelse af Citanten og hands Naboe Niels Nielsen og efter talens beskaffenhed kand have sigtet paa og til Citanten, skiøndt ey hands Navn directe er nevnt eller meldet, hvorimod den indstevnte ved sit i dag i Retten fremlagde Indlæg undskylder sig med sin Alderdom, dernæst at hand allene har spurdt Citanten om hand havde ned

1761: 49

satt Merkesteenen, men ey beskylt ham derfor, ligesom og ey at erindre at have talt de Ord du var god nock at ned sætte Merkesteenen i en ond Meening, med videre explication hand giør over de øvrige sine Ord.

Efter saadan Sagens Omstændighed, da Citanten paa den eene Siide ey tilstreckelig har overtydet den indstevnte nogen ulovlig beskyldning at have tillagt ham, det og den ind stevnte undskylder sig for, men paa den anden Siide at bemelte Ole Nielsen som en sladdrende Mand i fremfusenhed og Ubesindighed har udtalt dislige Ord som ansees upasselige og utilladelige imellem Naboer og Grander, altsaa bør sam/m/e Ord være som utalte og Mortificerede og ey kom/m/e Citanten til ringeste forkleinelse i sit gode Navn og Røgte, og da den indstevnte efter Stevne Maale og forelæggelser ey har betiimelig indfundet sig med Erklæring eller Undskyldning for Citanten, som ved hands Ord har fundet sig anleediget til fornermelse, bør hand oprette ham denne Sags bekostning med 4 rdr. som alt 15 dage efter denne Doms lovlige Forkyndelse bør udreedes under Adfærd efter Loven.

Udi Justitz Sagen Contra Ole Larsen Nedre-Biørcheland er følgende

Dom afsagt!

Da Huus Manden Ole Larsen Nedre Bircheland efter egen tilstaaelse saavel ved Skriftestaaelsen efter Sogne Præstens Attest, som her i Dag for Rætten, har udi sit Egteskab forseet sig med Leyermaal og besvangret Qvinde Mennisket Sara Mathias Datter, bør hand, da hand efter den frem lagde Seqvestrations Forrettnings Udviis ey har Videre Formue end 5 mrk 1 s:, betale det Resterende af sine doble Leyermaals bøder med 23 rdr 15 s: men i dessen Mangel i følge Forordning af 6 Dec: 1743 forsohne sam/m/e bøder med Straff paa Kroppen, som alt 15 dage efter denne Doms forkyndelse bør efterkom/m/es under Adfærd efter Loven.

Ulrich Diedrichsen loed ved Hendrich Didichen frem lægge en skriftlig Stevning under 19 Sept: sistleeden Contra Lars Nedre Totland for Sagen bemelte Stevne Maal indeholder.

Den indstevnte blev paaraabt men ey mødte

Stevne Vidnerne Jan Tveteraas og Michel Michelsen Sædahl fremstode og eedelig afhiemlede Stevne Maaletz forkyndelse efter deres paateignings Udviis sagde og at den indstevnte saa vel i Gaard som i dag har været ved tinget nerværende, men nu Ved Sagens paaraab ey er tilstæde.

1761: 49b

Eragtet

Den lovlig indstevnte og ude blivende Lars Nedre Totland forelægges Lavdag til næstholdende Som/m/erting tilkom/m/ende Aar 1762.

Publiceret

Hans Wordemands udgivne Skiøde til Hans Andersen paa 1 Løb Smør i Gaarden Øfre Natland dat: 25 Junij 1761 vid: fol: 229.

D/en 7de ejusdem blev Rætten med sam/m/e Laug Rætt satt

Fogden fremlagde til Attestation de sam/m/e bielager til sit Reegenskab som sistleeden Aar og under fol: 374 er annoterede og i alt som forrige Aar blev besvarede untagen til Øhltapperne her i Skibbreedet at af sam/m/e blev dette Aar angivne 1. Niels Sandalsbrecken, Aschild Fløen Peder Wintzensen Nobben, Willum Schaalevignesset Hans Kalvedahlen, Claus Aarestad Elling Ellingsen paa Syn/n/es Ole Olsen Schiold, Lars Torgiersen, Lars Nielsen og Halver Kierche Bircheland Sander Andersen paa Phanøe Ham/m/eren og Johannes Arnesen huus Mand ved Steene Gaard

Restancen for indeværende Aars Skatter beløber 496 - 4 - 13

Tiende Restancen 8 rdr: 2 mrk 14 s.

Laug Rættes Mænd for tilkom/m/ende Aar 1762 opnevnes 1. Ole Olsen Schipenæs 2. Lars Monsen Nedre Titlestad 3. Hans Eliasen ibidem, 4. Sieur Olsen Lysvold 5. Lars Andersen Haucheland 6. Niels Ellingsen Rolland 7. Peder Monsen Yttre Hope og 8. Iver Andersen Møllendahl.

 

 

Sartor Skibbreede

[1761] D/en 8de ejusdem blev Rætten til almindelig høstetings holdelse satt paa tingstædet Tosøen i Overværelse af deres Kongl/ig Maj/este/ts Foged og de Rætten tilnevnte Laug Rættes Mænd som sistleeden Som/m/erting mødte

og blev de sam/m/e Forordninger og ordres oplæste som ved nestforrige Schiolds Skibbreede.

Dernæst publiceret følgende documenter

1. Skiftebrev forrettet paa Gaarden Bielcherøen d/en 4 Junij 1761 efter afg: Rasmus Iversen vid: fol:

2. ditto paa Tøsøen efter Niels Olsen d/en 16 Junij ej: an: forrettet – vid: fol:

3. ditto paa Schage d/en 17 Junij efter afg: Clemet Hansen

4. ditto paa Nore Biørøen d/en 20 Junij efter Hans Ørjensen

5. Albert Hendrich Meyers udgivne bøxelsæddel til Michel Monsen paa 7 1/2 Mark Smør i Gaarden Glesnes dat: 25 Sept: 1761 med Rev:

6. ditto Ejeres bøxelsæddel til Lars Gregoriusen paa 7 1/2 Mark Smør i Gaarden Glesnes ej: dat:

Udi den Sag anlagt af Sing/neu/r Christen Milbach imod den Welærværdige Mand H/err Jersin maatte den Constituerede FuldMægtig Ludolf Witte

1761: 50

{.....} fornem/m/e at den udtagne Stevning af 4de Maij h: a: ikke er effectueret følgelig agter Comparenten at opvarte hvad den hæderlige Mand H/err Jersin udi utiidighed til hands Principals præjudice vil fremkom/m/e \med/ og dernæst Reserverer sig alle lovlige og skickelige forbeholdenheder da Rætten selv kand skiøn/n/e at baade den af Citanten indlagde Regnings bog tillige med den af Contraparten overleverte og i Retten ind lagde Kiøbmands bog kand grundmæssig sees at intet er stridende imod Kongl/ig bud og forordninger, men om der skulle paa min Principals Veigne Været en feyltagelse saa tæncker Comparenten at Samvittigheden skulle giøre ham saa obenbare bekiendt at det aldrig skulle siules, da hand langt i forveyen er bekiendt om Sagens Sandfærdighed, men om hand ikke agter at begribe den langt mindre at overveye den saa tæncker Comparenten at Rætten trøster sig at frem drive Sandheden paa den Maade som er lovgemæs og følgelig uden nogen videre Instance(?) (eller: Justance – av justering) paastaar Comparenten paa sin Principals Veigne efter ind leveret Reigning af dato 17 8bris 1759 tillige med det derpaa følgende Indlæg af dato 3 8bris 1760 der viiser Sagens sande beskaffenhed og uden at giøre Videre Omstændighederne Refererer Comparenten sig til det indleverte og derpaa uden at nevne eller at tale om det indleverte Vil gunstigst forvente en lovforsvarlig Dom, med paastaaende Omkostninger i alt med 10 rdr, da Comparenten ey vil tale om den saa kaldede Præste Mand, da Rætten baade kand ansee at Citanten ikke af ham er bleven behandlet Convenable Lov og forordning, thi skulle Comparenten reigne Guds bud, saa finder hand i prædickernes 3die Cap: at Salemon taler de Ord alle ting haver sin tiid, at tie, tale og at giøre og Viss den siste ......(?) havde Vorde exeqveret og opfyldt saa havde den/n/e proces Været forekom/m/et, det er der for at Comparenten i dybeste Ydmyghed fremstiller sig og vænter den beskiermelse Loven tillader, da Comparenten i øvrigt submitterer alt under lovlig behandling og paastaar lovlig Dom som hand Vænter for nerværende tiid af følge forordning af 15 aug: 1735 skulle blive afsagt, og i øvrigt submitterer sig Rættens Kiendelse.

Skibbreedes Lehns Mand Knud Tøsøen fremlagde Procurator Cramers skrivelse til Rætten under 8de hujus med hosfulte og paaberaabte Contra Stevning dat: 4 Maij sistleeden som af Rætten den 5te Maij paa Som/m/ertinget blev anviist og paateignet, med paateigning at være

1761: 50b

lovlig forkyndt, tillige med bem/el/te Cramers paa H/err Jersins Veigne forfattede skriftlige Indlæg under 8de hujus som begge blev oplæst for Rætten.

Comparenten Ludolf Witthe vedtoeg Contra Stevnemaaletz lovlige forkyndelse paa sin Principals Veigne sigende det ikke i ringeste Maader Harmonerer med hands Principals virkelige Søge Maal følgelig igientager hand sin forrige Paastand og ydmygst beeder at Rætten hielper hands Principal lovformelig og hvis at baade den høylærde og hæderlige Præste Mand skulle finde sig i ringeste Maader besværet, de tancker Comparenten hielper ham dertil, ligesom hand veed vist at denne gunstige Rætt ikke skal finde sig den aller minste deel incom/m/odered med uskiellige eller uartige om hand ikke Vil finde sig derudi Hvorefter at Comparenten Witte ikke havde væntet at den/n/e hederlige Præste Mand kunde være uden for Fornuft og samvittighed, aller helst da hand kunde skiøn/n/e paa og selv see, at den i Retten allereede overleverede Reigning Var lovMessig og grundMessig, thi mand indbilder sig gierne at naar een bliver overleveret en Reigning saa burde den efter sees og om der en feyltagelse var skeet, burdte det observeres af den der paa gielte, følgelig synes Comparenten at den incompetente ikke kand siules med hands utiidige indventioner, men heller paastaar og lovmedholdelig Venter at den paastevnte fordring af 52 rdr 1 mrk 6 s: tillige med i alt Processes Omkostninger 12 rdr maatte af den retsindige dom/m/er gunstigst blive Citanten tildømt, da hand saavel i Sagens Sam/m/enhæng befinder beskaffenheden efter Oplysning udi ydmygst indleverede Indlæg af 3 8ber 1760 og vil afvarte Dom, og i det øvrige ikke agtede at Reflectere paa enten den saa *kadede Contra Stevning som vedfulte Indlæg af 8 8ber 1761 hvilcke Comparenten ansaae som gandske unøttig at besvares.

Eragtet

Den af Contra Citanten \udi Indlæg/ forlangte Anstand og Udsættelse til næste ting tilkom/m/ende Aar 1762 bliver ham givet med tilhold da at slutte Sagen paa sin Siide til Doms.

Publiceret

1. H/err Jens Rennords bøxel sæddel til Knud Ingebrictsen Calefos paa 1 p/un/d 6 Mark i Gaarden Fiereide dat: 12 Sep: 1761.

1761: 51

Publiceret

2. Albert Hendrich Meyers udgivne bøxelsæddel til Thomas Lassesen paa 15 Mark Smør i Gaarden Glesnes dat: 25 Sept: 1761 med Rev:

3. Niels Lassesen Berges udgivne bøxelseddel til Lasse Lassesen paa 18 Mark Smør i Gaarden Berge dat: 8 Octobr/is 1761 med Rev: ej dat

4. Hans Simensen Schages bøxelsæddel til Wintziens Kaaresen paa 18 Mark Smør i Gaarden Berge *d

5. Mons/ieu/r Kierulfs paa Procancellarii Pontoppidans Veigne hands udgivne bøxelsæddel til Thomas Pedersen paa 18 Mark fisk i Gaarden Nordre Echerhofde dat: 3 8ber 1761 med Rev:

6. ditto hands bøxelsæddel til Michel Pedersen paa 1 pd: 12 Mark fisk i ditto Gaard Echerhofde dat: 3 8ber 1761 med Rev: ej dat.

7. Peder Endresen Hamre og Hans Michelsen Bache paa egne og Med Ejeres Veigne udgivne bøxelsæddel til Niels Johannesen paa 1 pd: 3 Mark fisk i Gaarden Øfre-Golten dat: 8 Octobr/is 1761 med Rev:

8. Erich Michelsen Landeraae, Wintzens Tosøen Niels Mosje og Ole Algerøens bøxelsæddel til Lars Andersen paa 1/2 Løb Smør i Gaarden Angeltvedt dat: 8 Octobr/is 1761 med Rev: ej dat.

Mons Stephensen Giestgiver i Buchen efter forrige tiltale Contra Niels Olsen som forhen har været i tieniste hos hands nu Værende Hustrue men derfra undviget æskede sam/m/e Sag i rette og Vilde ervarte om bem/el/te Niels Olsen møder da hand seeniste Rætt til dette ting forlangte Udsættelse.

Rætten loed paaraabe Niels Olsen 3de gange men hand mødte ikke.

Citanten indleverede sit skriftlig indlæg under 6te 8ber sistleeden og forlangte Sagen Ved Dom besluttet, sagde at i fald bem/el/te Niels Olsen havde tient sit Aar ud skulle hand have havt 6 rdr i Lønn men hand Var ey i tienisten fuldt et halvt Aar Og som den indstevnte ey indfinder sig bliver Sagen optaget til Doms til i Morgen.

Jens Michelsen Worland Contra Wintzens Olsen Spilde efter forrige tiltale.

Wintziens Olsen Spilde fremstoed og sagde det hand ey veed at have talt noget Citanten til fornermelse eller forkleinelse i ringeste Maade, da saa vel hand som Citanten Var begge beskienkede, ligesom hand og erklærer at de Ord hand kand have ladet falde \var/ angaaende de torskegarn, som hand Cit: med sine Medbrødre optoge fra hands forældre paa Førland, og hvor om Proces og trette har Været i lang tiid ført, som og at hand fra den indstevnte og sit Notelav har taget og indsamlet til bem/el/te Proces 19 rdr, hvoraf hand og efter sin Meening tabte sin Anpart som Citanten modtoeg, i anden tancke eller meening er disse Ord ey talte, da hand ey har beskylt ham for nogen anden Sag.

1761: 51b

Citanten maatte tilstaae at den indstevntes foregivende var rigtig at hand har modtaget af ham og hands Nodelag de ommelte 19 rdr, men sagde og at have givet ham dette tilbage igien dobbelt, den indstevnte ey at have faaet meer end sin rette Anpart.

Citanten forlangede Sagen udsatt for at beviise at den indstevnte har faaet 5 rdr af sig og Kam/m/eRader fordie hand skulle blive fornøyet for de pænge Citanten toeg fra ham til Processen, af hvilke pænge den indstevntes Anpart Var 24 s:

Den indstevnte sagde at da hand merker Citanten er meeget for Vidløftig trette og Vil pucke med nye Søgning faaer hand paa sin Siide og føre Vidnesbyrd om hvis hand fornøden eragter.

Eragtet

Sagen udsættes til næste ting efter Citantens forlangende til hands paaberaabte Vidners førelse,

Wintzens *Olsens Spilde fremstoed for Rætten til kiende givende det hand har ved Mundtlig Varsel indkaldet Jens Michelsen Worland til at anhøre sine Vidner Niels Olsen Tvedten Peder Johansen Spilde og Mons Jensen at de pænge Jens Worland har taget til Processen angaaende torskegarnene Var saavel Citantens som hands Kam/m/erader tilhørende og fellis pænge som var indkomne for et silde kastes Citanten med sit Lav erhverVede og laae i den indstevntes forvaring og at Citanten ey har faaet af de øvrige Pænge som blev uddeelt meer end sin rette anpart da hand var med da fiskeriet falt fra først til sist.

Citanten tilstoed at det forholdt sig rigtig at af de indkomne Pænge for silde fangsten har hand taget af fellis pænge 19 rdr til processens Omkostning, og af de øvrige Pænge er den ind stevnte leveret sin Anpart, nemlig 1ste gang 7 rdr og anden gang 10 rdr:, skiøndt hand et par dage Var svag og fraværende

De under Lovens falsMaal indkalte Vidner Sc:

Niels Olsen Tvedten efter aflagd Eed forklarede, at den indstevnte har taget af fellis pænge 19 rdr under forestillelse at sam/m/e skulle Være til Processens Omkostninger, men Vidnet veed ey hvad enten sam/m/e der til blev anvent eller ey veed Vidnet ikke, de øvrige for fiskeriet indkomne pænge blev deelt imellem det gandske Node Lav saa at enhver tillige med Citanten

1761: 52

fick sin rette part, da alle var fornøyet den tiid dermed untagen med de 19 rdr som NodeLavet var misfornøyet med, da de heller Vilde paa en anden Maade hver efter sin Anpart betale de Pænge til Processen end tillade at Jens Worland skulle tage af de pænge som for fiskeriet var indkomne

det andet Vidne Peder Johannesen Spilde under Eed forklarede enstem/m/ig som forrige Vidne.

3de Vidne Mons Jensen Kaarevigen ligeleedis efter Eed forklarede eenstem/m/ig som forrige Vidne uden ringeste forandring.

Citanten havde ey videre disse Vidner at tilspørge ligesom og den indstevnte Jens Worland som ofte blev erindret at entholde sig fra unøttig gluffer og tale Maader ey vilde efterleve Rettens Advarsel men snart mod sin Contrapart snart mod Vidnerne bragte adskillige Ord som upasselige fore til tumult og sinkelse for Rætten blev hand Annoteret til Mulcts svarelse til Justitz Cassen at bøde 1 rdr

Tørres Andersen Søre Fielde fremstoed for Rætten og til kiende gav det hand med muntlig Stevning til dette ting tiid og Stæd har indkaldet Ole Nielsen Søre Fieldes Hustrue Brithe Rasmusdatter fordie hun haver kaldet Citantens hustrue Gertrud Andersdatter for en Tæve, derom indkaldet Ole Nielsen Søre-Fielde paa sin hustrues Veigne at anhøre følgende Vidner nemlig Eli Olsdatter Søre Fielle, Gertrud Nielsdatter ibidem som under fals Maal er indkaldet, og efter Sagens beskaffenhed der for at lide Dom

Stevne Vidnerne Peder Olsen Hagenes og Ole Pedersen ibidem fremstoede og efter aflagd Eed forklarede det de ikke har indstevnt Brithe Rasmusdatter men allene hændes Mand Ole Nielsen Søre Fielde for de Ord hun har skieldet Citantens hustrue for, lige efter stevnemaalet, som og indkaldet Vidnerne som nu møder.

Den indstevnte Ole Nielsen Søre Fielde Vedtoeg Stevnemaalet paa sin hustrues Veigne lige saa fuldt som hun Var der til kaldet, og vilde ey være imod at de mødende Vidner jo maatte afhøres.

De indstevnte Vidner blev fremkalte og efter at Eeden af Lov bogen for dem Var oplæst og behørig formaning dem givne aflagde

Eli Olsdatter sin Corporlige Eed, og vidnede følgende, det Vidnet hørte i Slottens tiid sistleeden at Birthe Rasmus datter og Citantens hustrue Gertrud Andersdatter var til Ords sam/m/en ude paa Marken, og da skieldede Birthe Rasmusdatter Citantens hustrue for en Tæve, men ey hørte at Gertrud *Nielsdatter (Andersdatter) skieldede hænde igien, Veed ey heller Aarsagen til

1761: 52b

denne Skielderie og Ord Klam/m/er der blev øvet, Citanten og Contrapartens forsvar Ole Nielsen havde dette Vidne ey videre at tilspørge

2det Vidne Gertrud Nielsdatter som er den indstevnte Oles Søster efter aflagd Eed forklarede det afvigte Som/m/er dette Aar hørte Vidnet at der var en trette imellem Citantens og den indstevntes hustrue angaaende noget græss som Citanten havde slaget paa en huustofte som den indstevnte tileignede sig, og da videre tale skeede angaaende sam/m/e nedslagne Græs imellem Citantens og den indstevntes Kone, sagde den indstevnte Birthe til den indstevntes Kone tvie verte dig skiørne for hver gang du kom/m/er Synd afstæd, hvortil blev svaret du er god at faae en slig skiørne, men Vidnet efter tilspørsel Viste ey at forklare hvad det Ord Skiørne skulle betyde, men ey hørte de paastevnte Ord som forrige Vidne forklaret, dog merket Vidnet at de omprovede begge vare vreede, Videre sagde dette Vidne ey at forklare

Ole Nielsen Søre Fielde skiøndt hands Contrapart vilde eftergive hands hustrues forseelse vilde dog ey der til beqvem/m/e sig men vilde frem føre sin Contra Stevning paa sin hustrues Veigne, nemlig at have indstevnt Tørres Andersen Søre Fielde fordie hand haver sagt at hand havde en æreløs Sag mod hands hustrue Brithe Rasmusdatter som havde talt ærrørige Ord imod hoved Citantens hustrue Gertrud Andersdatter derom at vidne indkaldet Gertrud Anders Datter som er hoved Citantens hustrue og Giertrud Nielsdatter som er Contra Citantens *hustrue (søster)

Den indstevnte sagde hand ey kunde nægte at have talet saadanne Ord som hand har meent {at} ey \at/ være urettelig sagt, i hænseende til de skiels Ord Contra Citanten har tiltalt hands hustrue med og hvorpaa hand hænde Ved Stevne Maal har tiltalt.

Endnu Vilde den indstevnte Ole Nielsen ey lade falde sin Sag, men omsiider da hoved Citanten tilgav ham sin hustrues forseelse lovet hand at oprette ham hands Omkostninger og i all kierlighed herefter leve med ham som en god Naboe hvor ved Sagerne blev ophævede, og for Rætten forligte da hand paa sin hustrues Veigne bad Citanten om forladelse alt saa bliver de udtalte Ord som utalte Mortificerede og bør \ey/ kom/m/e nogen af Parterne til forkleinelse i deres Navn eller Røgte.

1761: 53

 

Udi Sagen indstevnt af Berthe S/a/l/ig/ Brinchmanns og Continueret af hændes Mand Mons Stephensen Contra Tieniste drengen Niels Olsen er følgende

Dom afsagt

Til høstetinget Aar 1759 haver Berthe Marie S/a/l/ig/ Brinchmands Encke Giestgiverske i Buchen ladet indstevne sin tieniste dreng Niels Olsen for Undviigelse af hændes tieniste, som \og/ Jon Svendsen Ham/m/ersland \der/ afhæntede og mod toeg ham til huuse indtil hand siden antoeg tieniste hos en anden Hosbonde, benevnte indstevnte dreng haver efter forelæggelser og da denne Sag ved Continuations Stevning af Citantindens Eftermand i Egteskabet Mons Stephensen er forfrisket sistleeden Aars høsteting Ved Indlæg af 2 Maij 1761 forlanget nye Anstand til dette ting, hvor hand dog ey har med ringeste befrielse mod Søgemaalet mødt, men Ved sin Udeblivelse og brugte Udflugter søgt at bringe Sagen i langdrag til Pænge og Tids Spilde for Citanten. Altsaa da den indstevnte dreng Niels Olsen i urette tiid har undviget sin tieniste og ey skaffet nogen anden i stæden til Citantindens tieniste, men foraarsaget hænde Udgifter til frem/m/ede Arbeydere hun blev nød at leye med 3 rdr 1 mrk 8 s: bør hand have sin efter staaende Lønn forbrudt som bedrager til 3 rdr og ermelte udlagte Arbeyderes Lønn betale Citanten med 3 rdr 1 mrk 8 s: samt for paaførte Omkostninger {4 rdr} erstatte hænde 4 rdr, men i dessen Mangel bør den indstevnte i følge Forordning af 9 aug: 1754 dens 13 Post at sættes i halsjernet paa Kierkebacken i nogen tiimer, som alt 15 dage efter denne Doms lovlige forkyndelse bør udreedes og efter kom/m/es under Adfærd efter Loven.

D/en 9de 8ber blev Rætten med sam/m/e Laug Ræt satt.

Publiceret

Anders Olsen Hagenes, Jens Lille Sangolt Niels Schoge og Ole Andersens Skiøde til Daniel Andersen paa 18 Mark fisk i Gaarden Hagenes dat: 9 8ber 1761 vid: fol:

For Rætten fremstoed de 2de beboere Michel Michelsen og Hans Thomesen som Ejere hver af sin paa boende Jordepart der skylder 18 Mark Smør i Skatteskyld og 1 p/un/d 12 Mark fisk i Landskyld i Gaarden Algerøen beliggende i Sartor Skibbreede og Nordhorlehns Fogderie under Matriculens No: 53, og beklaget sig det deres eyende og tilhørende Jordebrugs Huuse alle ved en uløckelig Ilde brand som op kom Nattetiider i et stormende Veyr sistleeden

1761: 53b

17de 8ber afvigte Aar 1760 blev lagde udi Aske untagen floer og Lade som allene blev i behold da de fra de øvrige huuser som blev opbrendte Var bestaaende, Michel Michelsen forklarede at for ham opbrendte 2de Stue huuser 3 Sænge boer 2de Veed huuser og 1 Ildhuus hvorudi hands Naboe Hans Thomesen var lige lodtagen efter hands egen tilstaaelse, og da bem/el/te Comparenter Var fra deres Gaard og Huuser fraværende maatte de erfare den store Sorg og Skade at Michel Michelsens barn paa 7 aar blev af Ilden fortæret og all deres boehave og formue tillige blev opbrendt, saa intet deraf blev reddet eller deraf i behold men de begge desaarsage er geraadede i yderste fattigdom, herom forlangte de saa vel den til stæde værende Almues som Laug Rættens Giensvar maatte indhændtes om deres Forklaring ikke i et og alt medfører Sandhed, hvortil saavel de omkringboende Gaarders beboere og den tilstædeværende Almue som og Laug Rætten eenstemmig svarede at Comparenternes Udsiigende og forklaring i alt forholdt sig rigtig og udi Sandhed. Derom forlangte Comparenterne sig et lovligt Tings Vidne {sig} beskreven \meddeelt/ under Rættens Attestation som blev bevilget, for derefter ved aller underdanigst giørende Ansøgning at nyde den Kongl/ig Naade til Skatternes efter givelse for de 2de efterfølgende Aar

Aflyst og udslettet af Pantebogen Knud Larsen Telles udgivne Pante Obligation udgivet til Lars Samuelsen paa *Capital *29 8ber 1748 efter Christopher Solriders qvitence af 22 Maij 1761 vid: fol: 374

2. Knud Larsen Telles udgivne Pante Obligation til Peder Larsen Knapschaug paa Capital 36 rdr dat: 8de 8ber 1761 vid: fol: 230.

3. Kongl/ig Allernaadigst Skiøde for Thomas Stephensen og MedEjere paa Løsnings Retten til 4 Voger fisk i Gaarden Algerøen dat: 22 Junij 1761 vid: fol: 230.

Og som ey fleere Sager fremkom blev de sædvanlige tingsVidner til Fogdens Reegenskab attesterede da der ey blev angivet at der i nogen Laxe eller silde Vog noget var fisket

Laug Rættes Mænd for tilkom/m/ende Aar blev opnevnt 1. Elias Leerøen 2. Niels Joh: Nedre Børnes 3. Hans Stephensen Hamre 4. Ole Ellingsen Worland 5. Wintzens Nesse 6. Mons Nielsen Hitzøen 7. Ole Larsen Landeraae og Niels Nielsen Spielde.

1761: 54

 

 

Guulens Skibbreede.

1761 d/en 13de 8ber blev Rætten til almindelig Høstetings holdelse satt med Guulens Skibbreedes Almue paa Tingstædet Schieljehavn i Overværelse af deres Kongl/ig Maj/este/ts Foged og de Rætten tilnevnte Laug Rættes

og blev de sam/m/e Forordninger og Ordres oplæste som ved næstholdte Sartor Skibbreede er vorden publicerede.

Dernæst blev til publication fremlagt følgende documenter

1. Aflyst og udslettet Bryning Ehlers sin udgivne Pante Obligation til Værgen Hans Madtzen Sæbye paa Myndtlingen Madtz Sørensen Sæbyes Veigne stoer 113 rdr 5 mrk 13 s: og dat: 31 Maij 1749 efter paateignet qvitence af Peder Taaning under dato 16 Maij 1671 vid: fol:

2. Sorenskriver Garmans udgivne Auctions Skiøde til Iver Botelsen paa 22 Mark Smør i Gaarden Unneland dat: 12 april 1761 vid: fol:

3. ditto Auctions Skiøde til Hans Anbiørnsen paa 15 Mark Smør i ditto Gaard ej: dat: (samme dato) vid: fol:

4. ditto Auctions Skiøde til Hans Larsen paa 18 Mark Smør i ditto Gaard ej: dat: vid: fol:

5. Michel Jørgensen Indre Haugsdahls Skiøde til Erich Olsen paa 1 p/un/d Smør 7 2/3 Kande Malt i Gaarden Indre Haugsdahl dat: 3 Junij 1761 vid: fol:

6. H/er/r Etatz Raad Bagers udgivne bøxelsæddel til Ole Jørgensen paa 1 p/un/d 3 Mark Smør i Gaarden Birchnes, dat: 2 8ber 1761

7. Auctions Skiøde paa Giestgiver Stædet Wichingvog med tilhørende Huuse dat: 5 Martij 1761 til Svend Scheen vid: fol:

8. Svend Scheens udgivne Skiøde til Engel Olsen paa ermelte Wichingvogs Huuser alt efter forbemelte Auctions Skiødes tilhold dat: 13 Martij 1761 vid: fol:

9. H/err Etatz Raad Bagers udgivne bøxelsæddel til Engel Olsen paa Stædet Wichingvog dat: 22 julij 1761

10. H/err Thomas Som/m/ers udgivne bøxelsæddel til Aamund Hansen Lie paa 27 Mark Smør og 9 Mark fisk i Gaarden Lie dat: 13 8ber 1761 med Rev: ej: dat:

11. H/err Etatz Raad Bagers udgivne bøxelsæddel til Ole Josephsen paa 13 1/2 Mark Smør i Gaarden Birchnes dat: 16 april 1761 med Rev: ej: dat:

12. Rebecha S/a/l/ig/ Jan Meyers udgivne Skiøde til Hans Andersen Glavær paa Gaarden Store Glavehr skyldende 6 Mark Smør dat: 8 Nov: 1760 fol: 232.

13. Niels Monsen Indre Haugdahls Skiøde til Niels Nielsen paa 15 Mark Smør i Gaarden Indre Haugsdahl dat: 13 8ber 1761 vid: fol:

14. Hans Hansen Miømnens Skiøde til sin Sønn Hans Hansen paa 18 Mark Smør 1/8 faar i Gaarden Miømnen dat: 13 8ber 1761 vid: fol:

15. Hans Olsen og Iver Endresen Wirchisdahlens Skiøde til Truls Hendrichsen Nerdahl paa 1 p/un/d 3 Mark Smør i Gaarden Nerdahl dat: 13 8ber 1761

16. Anne Helena Frorup S/a/l/ig/ Lems bøxelsæddel [til] Ole Aamundsen paa 1/2 Løb Smør udi Gaarden Søre Molde dat: 14 Maij 1761 med Rev: ej: dat:

1761: 54b

 

Sager til dette ting Var ey indstevnt formedelst tingberam/m/elsen i rette tiid ey var Almuen til kiende givet hvor for sam/m/e til næste ting faar beroe.

D/en 15de blev de af Fogden fremlagde documenter til hands Reegenskabs belæg Attesteret, ligesom forrige Aar, untagen at Hans Glavehr blev ansatt til nærings Skatts svarelse fra 1758 aars begyndelse 2 rdr aarlig som til dette Aar inclusive anreignes med 8 rdr.

Restancen paa de Kongl/ige Skatter beløber 56 rdr:

Laug Rættes Mænd for tilkom/m/ende Aar 1762 opnevnes 1. Michel Pedersen Storenes 2. Sieur Michelsen Miømnen 3. Ole Larsen Qversøen 4. Aamund Knudsen Lille Watzøen 5. Elling Andersen Berge 6. Ole Andersen Lille Slire, 7. Anders Hansen Store Slire og Rasmus Hognesen Hausteland.

 

 

Lindaas Skibb:

1761 d/en 16 8ber blev Rætten til almindelig Høstetings holdelse satt med Lindaas Skibbreedes Almue paa ting stædet Brudeknappen i Overværelse af deres Kongl/ig Maj/este/ts Foged og de Rætten tilnevnte Laug Rættes Mænd som foran er andførte

og blev de Kongl/ige forordninger og videre ordres lige som for forrige Skibbreede publicerede.

Dernæst publiceret følgende documenter

1. Anders Monsen Slettens udgivne Skiøde til Mons Andersen paa 1 p/un/d Smør 12 Kander Malt i Gaarden Sletten dat: 16 8ber 1761 vid: fol:

2. Iver Bendixen Finnesbøes Skiøde til Bendix Iversen paa 1/2 Løb Smør 1 Mæle Malt i Gaarden Finnesbøe dat: 16 8ber 1761

3. Justitz Raad Gartners udgivne bøxelsæddel til Anders Monsen paa 1 p/un/d Smør 1/3 faar 1/3 mæle Malt i Gaarden Nataas dat: 12 8ber 1761

4. H/err Etatz Raad Bagers udgivne bøxelsæddel til Hans Hansen paa 12 Mark Smør 12 Mark fisk 4 Kander Malt i Gaarden Østreim dat: 3 april 1761 med Rev: ej: dat:

5. ditto hands bøxelsæddel til Palme Tronsen paa 1 p/un/d Smør i Gaarden Hiertaas dat: 10 Jan: 1761.

6. Skiftebrev forrettet paa Fediø efter Mageli Michelsdatter Huuse dat: 21 Maij 1761 vid: fol:

7. ditto forrettet paa Gaarden Tybernes d/en 1ste Junij 1761 efter afg: Anders Halvorsen vid: fol:

8. Clemet Hansen Røsnes sin udgivne bøxelsæddel til Hans Olsen paa 9 Mark Smør 6 Kander Malt i Gaarden Førland dat: 16 8ber 1761 med Rev: ej: dat:

9. Gaute Magnesen Lervogs bøxelsæddel til Mons Hansen paa 9 Mark Smør i Gaarden Lervog dat: 16 8ber 1761

10. Michel Sandersens udgivne Odels Skiøde til Ole Monsen Øfre-Tvedt paa 17 Mark Smør 25 K: Malt i Gaarden Øfre Tvedt dat: 17 Sep: 1761 vid: fol: 234

1761: 55

11. Ole Monsen Øfre Tvedts udgivne Pante Obligation til Mons Monsen Yttre Eide paa Capital 24 rdr dat: 2 Junij 1760 vid: fol: 234

12. Niels Monsen Fonnebust sit Skiøde til Erich Nielsen paa 18 Mark Sm: 1 Mæle Malt i Gaarden Fonnebust dat: 3 Junij 1761 vid: fol:

13. Erich Pedersen Hodneland, Jon Erichsen Jordahl, Ole Lauaas og Mons Windenes udgivne Skiøde til Arve Erichsen paa 12 Mark Smør 6 Kander Malt i Gaarden Hodneland dat: 16 8ber 1761 vid: 234.

14. H/err Ludvig Daaes bøxelsæddel til Erich Michelsen paa 18 Mark Smør 1 1/2 Mæle Korn i Gaarden Skaarnes dat: 31 Dec: 1760 med Rev:

15. Niels Baarsen Løfaas sit udgivne Skiøde til Halsteen Nielsen paa 9 Mark Smør 12 Kander Malt i Gaarden Løfaas dat: 16 8ber 1761 vid: fol: 235.

Derefter blev de indstevnte Sager paaraabte

Torbiørn Iversen Tiønegaard Skoleholder i Lindaas Præstegield fremstoed for Rætten og til kiende gav det hand med mundtlig Varsel til dette ting tiid og Stæd har indstevnt Ole Monsen Indre Lyhren for hands ulovlig tale og Ord hand har brugt imod ham samt undsagt ham naar hand fandt Citanten i Enrum da skulle hand giøre saa meget at hand ikke skulle kunde krybe fra hands fødder, til Vidner som den indstevnte er indstevnt at anhøre \ere/ følgende Vidner Michel Rasmusen Rasmus Olsen Ole Knudsen Aamund Iversen Aamund Larsen Ind Lyhren, Ole Endresen Berfiord og Brithe Rasmus datter og endelig Marthe Pedersdatter og den ind stevntes Hustrue Ingebor Olsdatter, alt til doms lidelse for den indstevnte med Erstattning for Processens Omkostning.

Den indstevnte blev paaraabt men ey mødte som og endeel af de indstevnte Vidner.

Stevne Vidnerne Mons Endresen Sletten og Rognald Nielsen Sletten fremstode og eedelige afhiemlede det de med lovlig Varsel udi Ole Monsens IndLyhrens Stue og hands hustrues paahør har for usøm/m/elig Ord hand har tiltalt Citanten 3de gange paa adskillige tiider og Stæder at anhøre Vidner og lide dom til dette ting, samt under Lovens falsMaal ind kaldet alle de i stevningen anførte Vidner i deres eget paahør.

Af de indstevnte Vidner mødte alle undtagen Rasmus Olsen Indre Lyhren og Ingebor Olsdatter

Det 1ste Vidne Michel Rasmusen Indre Lyhren fremstoed og efter aflagd Eed forklarede det hand med Ole Knudsen Aamund Iversen Rasmus Olsen samt den indstevnte Var paa baad sammen, reysende fra byen hvor de da mødte

1761: 55b

ved Pintzetiider Torbiørn Iversen Tiønnegaard som i en anden baad roede tillige med Ole Endresen ved Olsaaen Norden for Bruknappen, og det mod Aftenen Ved Solens Nedgang, da hørte hand den indstevnte Ole Monsen raabte efter dem Kieltringer, men Vidnet fornam ey fleere baader den tiid end Citantens baad, som reyste sør efter og da sam/m/e Var kom/m/et forbie vænte den indstevnte sig i baaden og raabte efter dem Kieltringer men ey mindes at have hørt Videre Ole Monsen talte paa baaden om Torbiørn Iversen Videre sagde dette Vidne ey at kunde forklare

2det Vidne Ole Knudsen Indre Lyhren efter aflagd Eed forklarede i alt om tiiden og Stæden det sam/m/e som forrige Vidne nemlig Pintze Aften at have med den indstevnte mødt en baad som hand slutter Var Citantens baad, hvor efter da den indstevnte i medens hand seiglet Citanten forbie raabte enten I eller du ere Kieltringer, siden hørte Vidnet den indstevnte talte med ham og Vidnerne i det sam/m/e om Citanten, og altsaa kand Vidnet ey slutte andet end jo den indstevnte talte de Skiels Ord til Citanten, videre Viste dette Vidne ey at forklare

3de Vidne Aamund Iversen IndLyhren som var med den indstevnte paa baad efter aflagd Eed forklarede i alt enstem/m/ig som første forhørte Vidne og at hand ey slutter rettere end den ind stevnte jo meente Citanten da hand raabte efter ham, dog Var baadene lidt over et bøsse skud fra hinanden, Vidnet sagde at den indstevnte Var hverken ædrue eller fuld men imellem bægge. veed ey videre hvad enten der blev talt om Citanten paa deres baad eller ikke som Vidnet ey kand efter sigende mindes.

4. Aamund Larsen IndLyhren efter aflagd Eed forklarede i alt enstem/m/ig med forrige Vidne dog med denne forandring, at da Rasmus Olsen som var paa baad med Vidnet sagde at det Var Citanten som mødte dem i sin baad og talen Var om ham det hand havde snuet sin hue, sagde den indstevnte Ved at raabe efter ham skam faae Eder Kieltringer, som Vidnet slutter ey Var meent eller talt til andre, da der ey var fleere baader den tiid Ved Siden af dem, og var talen paa den indstevntes baad imellem Vidnerne og den indstevnte baade før og siden om Citanten men ey mindes videre deraf.

1761: 56

6te Vidne Ole Endresen Berrefiord efter aflagd Eed sagde det hand afvigte Michelsmisse Aften dette Aar hørte Vidnet at den indstevnte Ole Monsen ude paa Marken sagde til Torbiørn du har sagt at Præsterne og begge Capitainerne skal have stiaalet din Lønn fra dig, hvorpaa Torbiørn sagde og svarede du taler Løgn, det faar du beviise og derpaa skiød dette Vidne til Provs, sam/m/e tiid sagde og den indstevnte til Citanten du er en skiørve Kar, hvorefter Vidnet forloed dem og ey veed Videre herom at forklare.

7. Brithe Rasmusdatter opholdende sig hos sin fader Rasmus Indre Lyhren efter aflagd Eed sagde det hun sistleeden Michelsmisse Aften hørte den indstevnte sagde til Citanten du har ey allene sagt at de har havt det fra dig men og at de har staalet det fra dig, men mindes ey ret enten hand sagde det Var Præsten og den i Brudeknappen eller hand angav Præstens Navn, da Vidnet \var/ noget langt fra dem, men dog hørte noget af den indstevntes Raab

8. Marthe Pedersd: som er Aamund Larsens Hustrue efter aflagd Eed sagde at for en 3 Ugers tiid siden da den indstevnte Var i begravelse efter et barn i Ole Knudsens Stue paa Indre Lyhren som Var Søndagen for sistleeden Michels dag hørte hun den ind stevnte at naar hand fandt Citanten i Eenrum skulle hand faae saa meget at hand skulle krybe for hands fødder som Vidnet Veed hand meente Citanten med, da den indstevntes tale sam/m/e tiid Var om Citanten, men erindrer ey videre deraf end forklaret er, og Var sam/m/e tiid i bem/el/te Stue mange fleere tilstæde, efter Vidnetz forklaring Var den indstevnte og noget drucken og beskienket.

Citanten forlangte den udeblevne Ole Monsen samt Vidnerne Rasmus Olsen og Ingebor Olsdatter under Lovens fals Maal forelagde til næste ting

Eragtet

Den lovlig indstevnte Ole Monsen Indre Lyhren som Vidnerne Rasmus Olsen Indre Lyhren og Ingebor Olsdatter forelægges under Lovens fals Maal Lav dag til næst kom/m/ende Som/m/er ting tilkom/m/ende Aar 1762.

Sager efter Paaraab frem kom ey videre for Rætten denne Rættes dag.

D/en 17de blev Rætten igien satt med sam/m/e Laug Rætt

Publiceret

Knud Fosses udgivne Skiøde til Anders Magnesen paa 1/2 Løb Smør 1/2 tønde Malt i Gaarden Hauge dat: 17 8ber 1761 vid: fol: 235

Ved Retten anmelte sig ingen med Sager efter paaraab, untagen Fogden som forlangte tiid til Skatterne Var oppebaaret, som ey skeer *for (før) i Efter middag.

1761: 56b

 

Fogden Bildsøe efter forrige tiltale Contra Kiøb svenden paa Fediøe Mauritz Holmen og Anne Thomasdatter i Rette lagde Sognepræstens meddeelte Attest af 13de hujus hvormed beviiser at den indstevnte Anne Thomas datter saavel ved hændes barns daab som og obenbare Skriftestaaelse haver udlagt til barne fader den indstevnte Mauritz Holmen.

Comparenten maatte ellers for nerværende tiid have sig Reserveret i Rette sættelse til doms over Mauritz Holmen men ophævede sam/m/e imod Qvinde Men/n/isket efterdi hun sine bøder haver betalt, og da benevnte Mauritz Holmen ey til dette ting er bleven forkyndt Rættens ham givne Forelæggelse, forlanget Fogden ham til næste ting maatte gives forelæggelse.

Eragtet

Efter Citantens forlangende bliver den indstevnte Mauritz Holmen forelagt at svare i Sagen til næstkom/m/ende Som/m/erting andstundende Aar 1762.

Fogden Bildsøe mødte, og i Relation af det over Ole Monsen Indre Lyhrens uanstændige Opførsel paa sist leeden Som/m/erting d/en 26 Maij h: a: inden Rætten tagne Forhør haver fundet sig beføyet til Vedbørlig Undgieldelse og Afskye for andre at indkalde bem/el/te Ole Monsen til Doms Lidelse, bøders Udreedelse, og da hand selv ved det passerede Forhør ey allene har selv skyldig men forseelsen desuden ham Ved Vidner er bleven overtydet saa paastoed Comparenten at hand til tem/m/else ved Dom bliver tilfunden her for at bøde noget anseeligt til Justitz Cassen og Sognetz fattig Casse samt desuden inden Rætten at giøre vedbørlig Afbigt med tillæg denne Sag at staae ham oben i fald hand for eftertiiden sig i lige maade skulle forgribe.

Den indstevnte Ole Monsen mødte for Retten og sagde det sam/m/e som ved forrige tagne examination forklaret er det

1761: 57

hand i druckenskab har forseet sig og talt de Ord som hand nu for Rætten afbeeder vedkom/m/ende vil forlade og tilgive ham, lover og forsickrer det hand aldrig oftere enten mod sin Øvrighed eller andre skal saa slet som skeet er forsee sig, men bad saa vel Dom/m/eren Fogden LehnsMand Laug Rætt og Almuen Vilde tilgive og forlade ham den forseelse hand imod dem alle har øvet Ved sin slette Opførsel og usøm/m/elige Opførsel og tale, og altsaa submittered Sagen under Rættens Kiendelse

Den til stæde værende Almue intercederede for den/n/e indstevnte at Øvrigheden Vilde Være ham naadig og tilgive ham den/n/e gang hands forseelse.

Fogden indloed Sagen under Dom med forventning af Processens Omkostning

Dom afsagt!

Da indstevnte Ole Monsen Indre Lyhren efter egen tilstaaelse i druckenskab paa sistleeden Som/m/er ting haver saavel imod Rætten som andre tilstæde værende forseet sig med uanstændige Ord, hvorved hand har givet forargelse i blandt Almuen som deraf kunde tage onde exempler, men tillige saavel forrige Ting som nu for Rætten afbeedet sin forseelse under Løfte at forbedre sig, da bliver hand for saavidt hands forseelse mod Rætten og Almuen angaar for denne gang \af dem/ pardoneret \men/ dog for sin uanstændige Opførsel paa et tingstæd saavel til en vedbørlig straf for ham selv som til Afskye for lige sindede Gemytter, tilfindes hand at betale til Justitz Cassen 2 rdr og til Sognetz fattige Casse 2 rdr, samt udi Processens Omkostning 2 rdr som alt 15 dage efter denne Doms lovlige forkyndelse bør udreedes under Medfart efter Loven,

Michel Rasmusen Indre Lyhren forlangede den paa sistleeden Som/m/erting i Sagen Contra Michel Michelsen Bragøen fremlagde bøxelsæddel sig og MedCitantere extradered af Rætten, da hand og de frafaldt Sagen mod de indstevnte Videre at proseqvere, som og blev ham for Rætten leveret

Dernæst fremlagde Fogden til attestation de sædvanlige bielager til sit Reegenskab som ligesom forrige Aar i alt blev besvaret; dog at der i Laxe og SildeVoger ey er noget fisket

Restancen for *1762 beløber 228 rdr 4 mrk 15 s:

tiende 14 – 1 – 3 s:

Laug Rættes Mænd for 1762 opnevnes 1. Ole Erichsen Oxnes, 2. Mons Steffensen Soleim 3. Mons Ditlefsen Udkiilen 4. Anders Tybernes 5. Ole Magnesen Grov 6. Jacob Grimstad 7. Aamund Iversen IndLyhren 8. Mons Olsen Schoge.

1761: 57b

 

 

Herløe Skibb:

1761 d/en 19de 8ber blev Rætten til almindelig høstetings holdelse satt med Herløe Skibbreede paa tingstædet Alvestrømmen i Overværelse af deres Kongl/ig Maj/este/ts Foged og de Rætten tilnevnte Laug Rættes Mænd som sistleeden Som/m/er ting mødte og foran er anteignede,

for dette Skibb: blev den Kongl/ig Forordning og Videre Ordres oplæst som ved forrige tingstæd.

Dernæst blev til Publication frem lagt følgende documenter

1. Aflyst forrige Justitz Raad og President Christian Krogs udgivne Pante Obligation til Cancellie Raad Hendrich Angel dat: 30 Sep: 1741 paa Capital 3400 rdr efter Creditors qvittence af 16 Sep: 1761 vid: fol: 241

2. ditto hands udgivne Pante Obligation til sin Sønn Capitaine Friderich Wilhelm Krogh dat: 22 Julij 1749 paa Capital 1990 rdr som er transporteret til Creditors Søstre Abel Margrethe og Anne Dorothea Krog d/en 23 Julij 1749 men efter Qvittence paa Obligationen af Frue Kroghs Sterboes Midler liqvideret og betalt d/en 5 8ber 1761 til Obligationens Ejeres fuldMægtig H/err Lieutnant Peter Christian Krogh vid: fol:

3. ditto hands Obligation aflyst udgivet til H/err Lieutnant Pether Christian Krogh paa Capital 300 rdr dat: 2 Jan: 1745 efter Creditors qvitance af 5 8ber 1761

4. Frue Ingebor Maria Kroghs udgivne Pante Obligation paa Capital 560 rdr dat: 30 Sep: 1750 er og indfriet efter Creditors Qvittence af 5 8ber 1761 hvorfor sam/m/e udslettes

5. ditto hændes Obligation til H/err Lieutnant Krogh dat: 30 April 1758 paa Capital 936 rdr 2 mrk 4 s: bliver udslettet efter Creditors qvittence af 5 8ber 1761

6. Publiceret Sorenskriver Garmans udstædde Auctions Skiøde til H/err Krigs Raad Claus Wilhelm Kohrn paa Gaarderne Asch, Hanevig, Stien, Aasebøe, Søre Haugland Øfre og Nedre Rafnanger Tvedt Kierregaard, Fromreide, Nore Haugland, Hægernes Lille Fuschanger og Berland dat: 16de 7ber 1761 vid: fol: 236 og 237.

7. ditto Auctions Skiøde udstædet til Elias Larsen paa 1/3 part i Gaarden Store Fuschanger dat: 25 Julij 1761.

8. ditto Skiøde til Rasmus Christiansen paa 1/3 part i ditto gaard ej: dat:

9. ditto til Michel Jonsen paa 1/3 part i ditto Gaard.

10. ditto til Rasmus Ellingsen paa 1/2 part i Gaarden Kaalevog ej: dat: 25 Julij 1761

1761: 58

11. ditto Skiøde til Jens Larsen paa 1/2 part i Kaalevog

12. ditto Skiøde til Ole Olsen, Knud Monsen og Rasmus Thomesen Brevig paa Gaarderne Oen skyldende 1/2 Løb Smør 1/2 tønde Malt, og Breevig 4 p/un/d fisk, hvoraf enhver Kiøber har faaet i begge Gaarder 1/3 part, dat: 25 Julij 1761.

13. ditto Auctions Skiøde til Sing/neu/r Eggerking paa Gaarden Hop med underliggende herligheder dat: 16 Sep: 1761.

14. Johan Hendrich Eggerkings Skiøde og transport paa Gaarden Hop til Løsnings Manden H/err Lieutnant Peter Christian Krogh dat: 24 Sep: 1761 vid: fol:

15. Auctions Skiøde til H/err Lieutn: Krogh paa halv deelen i Gaarden Davanger skyldende 1/2 Løb Smør 1 Vog fisk dat: 25 Julij 1761

16. H/err Krigs Raad Claus Wilhelm Korens udgivne Pante Obligation til H/err Cancellie Raad Hendrich Angel paa Capital 2980 rdr dat: 16 Sept: 1761 vid: fol:

17. H/er/r Krigs Assessor Gert Heiberg Falchs udgivne Pante Obligation til H/err Lieutnant Severin de Svanenhielm paa Capital 2000 rdr dat: 22 Junij 1761 vid: fol:

18. Søren Rosenqvistes udgivne Pante Obligation til Sing/neu/r Peter Lexau paa Capital 500 rdr dat: 3 aug: 1761 vid: fol:

19. Jonas Heltes Odels Lysning til nogle Jordeparter i Gaarden Selle, og Notenes, samt Longøen dat: 24 Sept: 1761

20. Krigs Raad Kohrns oprettede forliig med Ole Stephen og Paul Wigebøe angaaende en Qvern og dens forpagtning dat: 7 Maij 1761. vid: fol:

21. Johannes Nielsen og Niels Johannesen Herlevehrs Odels skiøde til Paul Meyer Junior paa Nedre tyne og Nore garen af Herlevehr. dat: 7 8ber 1761

22. Skifte brev forrettet paa Gaarden Rong d/en 12 Junij 1761 efter afg: Niels Jacobsen og Malene Willums Datter Rong vid: fol:

23. ditto forrettet paa ditto Gaard d/en 13 Junij 1761 efter afg: Jacob Thomesen vid: fol:

24. ditto forrettet paa Gaarden Taasche d/en 10 Junij 1761 efter afg: Elling Erichsen vid: fol:

Anders Tønnesen Follesøe opbød af sin Myntling Marie Thomasdatters Arv hænde d/en 16 Junij 1760 efter hændes Fader Thomas Andersen Kraagaas tilfalden, den Capital 20 rdr 1 mrk 4 s: om nogen sam/m/e mod Renters svarelse og Sufficent Pant vil til Laans modtage, men da ingen dertil sig anmelte blev pængerne under Rættens forseigling Værgen til bage leveret.

25. Rasmus Thomesen Brevigs Pante Obligation til Anders Nielsen Heggøen paa Capital 200 rdr dat: 15 Julij 1761 og udi ting bogen fol:

1761: 58b

 

Sing/neu/r Jacob von Erpechom efter forrige tiltale Contra Friderich og Anders Toft som til dette ting er forelagde at møde,

Procurator Blechingberg for Citanten mødte og gav til kiende at hand i Anledning af Rættens seeniste Eragtning til dette ting har ladet ind Varsle Friderich og Anders Tofte og Vilde fornem/m/e om sam/m/e møder og saadan Ind Varsling Vedstaaer.

De indstevnte og forelagde 2de Mænd mødte Vedtagende forelæggelsens lovlige forkyndelse, og sagde Friderich Toft det hand til Jacob Erpecom har sagt at hand med sit Lav ey havde meere Sild end de forhen havde lovet andre førend Citanten kom, hvorpaa Citanten sagde jo i har meere Sild, end baade de i har lovt Sild til og jeg kand faae og da Citanten toeg dem ind paa sin Jægt og talte med Friderich Tuft svarede de alle strecker det til skal i faae, og i det sam/m/e toeg hand Friderich Toft tilsiide paa Jægten og leverte ham 3 mrk i haandpænge da bem/el/te Friderich Var beskiencket, \d/og kand Friderich erindre sig at Accorden blev saaleedis sluttet at naar Jacob Erpechom fick Sild til sin Jægte Ladning hos dem skulle hand give dem derfor 47 rdr, hvilcket Kiøb Friderich sagde allene at have sluttet med Erpechom og skeede denne Accord Løverdags Aftenen om Søndagen derefter stoed Silden stængt i Noden i behold til Mandags Morgen da der paa kom et haardt Veyr saa ingen kunde kom/m/e til Noden at tage Sild deraf paa følgende tiisdag til over Middag begav Veyret sig noget, og da optoeg de indstevnte af Noden 1/2 Ladning Sild til Peder paa Sanden som de først havde lovet, og lige leedis sam/m/e dag til smaae baader som de og havde lovet for 8te dage førend Citanten kom til dem, Onsdagen ladde de den øvrige Sild ind i Peder paa Sandens Jægt saa hand fick sin fulde Ladning, derefter ladde de Peder Trengereides Jægt som de og havde loVet Ladning førend de havde talt med Citanten, derefter toeg Node Mændene og de indstevnte

1761: 59

2de færings baade til Wiig og 2de ditto baade til Tuft med Sild til deres eget brug og fornødenhed som altsaa skeede sam/m/e Onsdag, ligeleedis indsændte Tuftes Opsiddere til deres Ejere i byen 1000 sild med en bye Mand navnlig Hem/m/ing som Ville indreyse til byen som for sin Umage at indbringe den blev af dem givet 500 støcker sild, meere Sild blev ey Onsdags Aften og dag taget af Noten, torsdags Morgen blev Noten trecket til Lands og da Var der ey meer end en Sexrings skud med Sild, som Citanten fick hos dem, siden den tiid fick i heele Vaarfiskes tiid de indstevnte ey nogen Sild, da Uveiret fra Mandags Aften til tiisdags Eftermiddag spilte den største Deel af Silden for dem. saa de altsaa ey kunde skaffe Citanten meer Sild end den halve skudt Sild som forhen forklaret er

Procurator Blechingberg for Citanten kunde af alt hvad de indstevnte har *fortolt intet tilstaae eller accordere uden dette at Peer paa Sandens Jegt og Peder Trengereides Jægt efter aftale skulle have og fick Ladning for Citanten, men i det øvrige benægtede hand de indstevntes foregivende untagen at de selv tilstaaer de have baade betient sig af Silden og leveret til andre og ellers tilholdt sig de aflagde Vidnesbyrds omstændelige beedigede og uimod sagde forklaringer; og derefter fremlagde sin skriftlige I Rette sættelse til Doms med der i incopierede bielager fra A til C :/ dem hand in originali anviiste og begierede sam/m/e for Rætten oplæst, og der efter indloed Sagen til lovforsvarlig Dom.

De indstevnte forlanget Udsættelse i Sagen til næste ting for at faae Vidner i Sagen paa sin Siide indkalte

Procurator Blechingberg vilde formeene at siden de indstevnte først have faaet lovlig Varsel til næstavigte Som/m/erting Vidner i Sagen at høre 2do Nu i fulde 5 Maaneder derefter har havt tilstreckelig tiid deres Sag med Vidner og anden Maade til dette ting at oplyse, saa kunde hand nu ikke de indstevntes paaskud for andet end unøttig Paaskud ansee og altsaa protesterede paa Anstand

De indstevnte Vedblev at forlange Anstand for at faae Udskrift af det i Sagen passerede til næste ting

Eragtet

Den af de indstevnte forlangte Anstand til næste ting for at indstevne sine Vidner og faae Udskrift af det i Sagen passerede bliver af Rætten dem tilstaaet.

Publiceret

Arne Michelsen Notenes og Jan Hattens Skiøde paa 5 1/4 Mark fisk i Angeltvedt 9 3/16 Mark fisk i Wiig

1761: 59b

og 3 Mark fisk i Midsiø dat: 19 8ber 1761

2. Mons Olsen Tosvigens Skiøde til Mons Larsen paa 10 Mark Smør 5 1/3 Kande Malt i Gaarden Erstad dat: 19 8ber 1761 vid: fol:

3. Hans Jansen Rongs udgivne bøxelsæddel til Rasmus Hansen paa 18 Mark fisk i Gaarden Rong dat: 19 8ber 1761.

4. Hans Jacobsen Myrtvedts bøxelsæddel til Anbiørn Stephensen paa 1/2 Løb Smør i Gaarden Myhrtvedt ej: dat:

5. Christen Knudsen Willangers bøxelsæddel til Michel Villumsen paa 13 1/2 Mark Smør 6 Kand: Malt 1/4 faar i Gaarden Tosche ej: dat:

6. Anders Nielsen Heggøens bøxelsæddel til sin Sønn Niels Andersen paa 16 Mark fisk i Gaarden Heggøen dat: 19 8ber 1761. med Rev:

D/en 20de 8ber blev Rætten med sam/m/e Laug Rætt satt

Publiceret

Hr: Krigs Raad Kohrns udgivne Skiøde til Mons Halsteensen Asch paa 1 p/un/d 12 Mark Smør 1/2 tønde Malt 1 faar i Gaarden Schintvedt dat: 6 Junij 1761 vid: fol:

2. Auctions Skiøde udstædet til Søfren Rosenqvist paa Gaarden Fosse skyldende 3 Løber Smør 4 faar 3 huuder med Kongsøen i Ahlenfit Skibbreede dat: 25 Julij 1761 vid: fol:

Sager efter paaraab fremkom ey for Rætten men noget ud paa Eftermiddagen fremstoed

Peder Olsen Brevig nu boende i Bergen og til kiende gav det hand med skriftlig Stevne Maal til dette ting haver ladet indstevne Ole Michelsen og {Johan} Hans Johannesen Krogaas for Sagen Stevne maalet dat: 22 Sept: sistleeden indeholder under sam/m/e Stevne Maal er indkaldet Anders Hetlevig, Iver Tveitevog og Johannes Diurvigen, samt Peder Nielsen Leervigen til at aflægge deres Vidnesbyrd i sam/m/e Sag.

Citanten anmelte at hand imod den indstevnte Hans Johannesen Krogaas haver ophævet Sagen da Citanten med ham er foreenet og forligt, dernæst at Vidnet Peder Nielsen Leervigen ey er bleven stevnt siden hand har sin boepæl i et andet Skibbreede.

1761: 60

Den indstevnte Ole Michelsen Kraagaas blev tillige med Vidnerne paaraabt, men ey mødte untagen Vidnet Anders Hetlevig

Stevne Vidnerne Baste Tvedt og Anders Mathiesen Wolle fremstode og eedelig afhiemlede det de har udi den indstevnte Ole Michelsens huus 3 Uger for denne tiid forkyndt denne Stevning i hands hustrues paahør, og talt med den indstevnte sam/m/e dag da hand var ude og fisket som og for Vidnerne Iver Tveitevog og Johannes i Diuvigen som Citanten declarerer at frafalde deres Vidnesbyrd.

Citanten forlanget det mødende Vidne Anders Hetlevig afhørt som under aflagd Eed forklarede det hand var tilstæde 3 Ugers tiid for Michelij i Diuvigen \der/ hørte og saae hand at Citanten havde sluttet Kiøb med Ole Michelsen Kraagaas om en færings baad bladsild, og at bem/el/te Ole Michelsen der for skulle have 6 rdr, men Vidnet saae ey at Citanten fick nogen Sild i baaden, men Morgenen derefter i Giestgiver huuset i Diuvigen hørte Vidnet at den indstevntes Naboe indbragte 6 rdr og vilde sam/m/e levere fra sig og lagde sam/m/e paa bordet siigende Citanten fick tage sine pænge tilbage da hand ey kunde \faae/ nogen Sild, men Citanten Vilde ey sam/m/e modtage, men blev af Citantens Cam/m/erat som var paa baad med modtaget, og tagen i forvaring. Videre Viste dette Vidne ey at forklare.

Citanten forlanget Sagen udsatt til næste ting at indstevne Peder Nielsen Leervigen, som ey til dette ting har faaet Varsel og forlanget Stevningen \tilbage/

Den forlangte Anstand gives til næste ting og blev Citanten Stevnemaalet efter forlangende til bage leveret med Rættens paateigning.

Fogden Bildsøe anmelte at hand med skriftlig Stevning under 24 Sep: sistleeden haver indkaldet de 2de brødre Niels og Anders Halsteensen begge boende paa Meeland betreffende det mellem dem paa en Søndag i dim/m/elUgen afvigte Aar 1760 forøvet SlagsMaal og derom at anhøre Vidner og lide dom

De indstevnte mødte ikke ey heller Vidnerne

Af Stevne Vidnerne mødte allene Baste Tvedt da det andet stevne Vidne ey var tilstæde og afhiemlet det mødende Stevne Vidne Stevne Maaletz lovlige forkyndelse for de i Stevningen benevnte.

Sagen udsættes til næste ting til Stevne Maaletz lovlige afhiemling.

1761: 60b

 

Fogden Bildsøe havde for trudsels og Undsiigelses Ord indkaldet Anders Brynildsen Fosse at anhøre Vidner og dom at modtage i følge den udferdigede skriftlig Stevning af 24de passato som hand i Rette lagde

De indstevnte blev paaraabt men ey mødte

Stevne Vidnet Baste Tvedt afhiemlede Stevne maalets lovlige forkyndelse, men da det andet Stevne Vidne ey møder bliver Sagen til næste ting udsatt til Stevne maaletz lovlige Afhiemling da de indstevnte til sam/m/e tiid haver at møde.

Og som ey fleere Sager for Rætten frem kom blev de sædvanlige bielager til Fogdens Reegenskab Attesteret og besvaret ligesom forrige Aar undtagen at der ey dette Aar er noget fisket i Laxe og Silde Voger herudi Skibbreedet hvoraf skattes kand.

Restancen for indeværende Aars skatter beløber 385 rdr 2 mrk 12 s:

tiende Restance 9 rdr 5 mrk 8 s:

Laug Rættes Mænd for tilkom/m/ende Aar 1762 opnevnes 1. Christen Simensen Stuure, 2. Niels Thomesen Schiold 3. Knud Hansen Selle 4. Jacob Andersen Herlevehr 5. Niels Halsteensen Meeland 6. Anders Halsteensen Meeland, 7. Anders Johansen Floxand og Rasmus Hansen Leervig.

 

 

Radøe Skibbreede

[1761] D/en 21 8ber blev Rætten til almindelig Høste tings holdelse med Radøe Skibbreede satt paa ting stædet Alvestrømmen i Overværelse af deres Kongl/ig Maj/este/ts Foged og de Rætten tilnevnte Laug Rættes som foran er tilførte,

og blev for dette Skibb: de sam/m/e Kongl/ige Forordninger og ordres oplæste som Ved nestforrige Skibbreede.

Dernæst publiceret følgende documenter.

1mo Sorenskriver Garmanns udgivne Auctions Skiøde til Halvor Johannesen Hvidsteen paa 1 p/un/d 8 1/4 Mark Smør i Gaarden Dalland dat: 12 April 1761.

2do ditto Auctions Skiøde til Knud Haaversen Olsvold paa 1 p/un/d 8 1/4 Mark Smør i ditto Gaard ej dat:

3. ditto Skiøde til Johannes Johannesen paa 21 Mark Smør i ditto Gaard ej dat:

4. Skifte brev forrettet paa Gaarden Pletten d/en 20 Maij 1761 efter afg: Ole Johannesen vid: fol: 245.

5. ditto forrettet paa Gaarden Biørcheland d/en 25 Maij 1761 efter afg: Thomas Jacobsen vid: 245.

1761: 61

6. Sieur Simensens Odels og pænge Mangels Lysning til 20 Mark Smør 6 Kander 2 potter Malt og 4 s: i pænge i Gaarden Yttre Sæbøe dat: 21 8ber 1761 vid: fol:

7. H/err Wilhelm Frimands udgivne bøxelsæddel til Sieur Olsen paa 18 Mark Smør 1 Mæle Malt i Gaarden Øfre-Tvedt dat: 8 april 1761 med Rev: ej dat:

8. Krigs Raad Kohrn bøxelsæddel til Niels Arnesen paa 9 Mark Smør i Gaarden Waagenes dat: 9 8ber 1761 med Rev: ej dat:

9. Erich Gudmundsen Kartvedt og Michel Knudsen Tosches Skiøde til Carl Nielsen for 1/2 Løb Smør 1/2 tønde Malt i Gaarden Kaalaas dat: 21 8ber 1761 vid: fol: 247

10. Lars Navesen Kolaas sit Skiøde til Joen Crispinusen paa 2 p/un/d 10 Mark Smør i ditto Gaard Kolaas dat: 21 8ber 1761 vid: 247

11. Auctions Skiøde udstædet til H/err Willum Frimand paa Gaarden Giere der skylder 1 Løb Smør 1 1/2 tønde Malt og 1 faar dat: 25 Julij 1761 vid: fol: 248

Den fra sistholte Som/m/erting udsatte Sag indstevnt af Gert Schriver Contra tieniste drengen Ole Arnesen Waagenes blev declareret at være forligt og saaledes frafalden

Fleere Sager efter paaraab fremkom ey for Rætten

D/en 22de ejusdem blev Rætten igien satt med sam/m/e Laug Ræt

Publiceret

Niels Erichsens Skiøde til sin Fader Erich Nielsen Instebøe paa 1/2 Løb Smør 1/2 tønde Malt i Gaarden Instebøe dat: 22 8ber 1761 vid: fol: 248

Fogden fremlagde til Attestation de sædvanlige bielager sam/m/e blev besvaret som forrige Aar og Allene Yttre Sæbøes Silde Vog taxeret for 3 mrk,

Restancen for 1761 beløber 54 rdr 1 mrk 1 s:

Laug Rættes Mænd for tilkom/m/ende Aar 1762 opnevnes 1. Jon Olsen Yttre Sæbøe 2. Michel Hansen Indre Taule, 3. Ole Jensen Øfre Manger 4. Anders Jacobsen Borcheland 5. Knud Olsen Indhelle 6. Ole Nielsen Marøen 7. Joen Jonsen Udsylte og 8. Ole Olsen Willanger.

 

 

Ahlenfit Skibbreede!

[1761] D/en 23de ejusdem blev Rætten paa sam/m/e tingstæd satt til almindelig Høstetings holdelse med Ahlenfit Skibbreedes Almue i Overværelse af deres Kongl/ig Maj/este/ts Foged og de Rætten tilnevnte Laug Rættes Mænd som foran er tilført,

og blev de sam/m/e Forordninger og Ordres oplæste som ved forrige Skibbreeder publicered er.

Dernæst publiceret følgende

1. Krigs Com/m/issair Dahls bøxelsæddel til Baste Aamundsen paa 10 s/killing/s Jord i Gaarden Spurcheland dat: 20 Dec: 1760 Rev:

2. Karen Frimands bøxelsæddel til Knud Aamundsen paa den anden halvepart som er 18 Mark Smør 1/4 tønde Malt i Gaarden Totland dat: 23 8ber 1761 med Rev:

1761: 61b

3. Mons/ieu/r Kierulf paa ProCancellarii Pontoppidans Veigne hands udgivne bøxelsæddel til Anders Heljesen paa 18 Mark Smør 1 Mæle Malt i Gaarden Toscheim dat: 7 Martij 1761 med Rev: ej: dat:

4. Skiftebrev forrettet paa Gaarden Hopland d/en 19 Maij efter afg: Aamund Andersen Hopland vid: 248

5. Sorenskriver Garmans bøxelsæddel til Hans Knudsen paa 1 p/un/d Smør 2 Kander Malt i Gaarden Schare dat: 25 Maij 1761

6. H/err Ludvig Daaes bøxelsæddel til Peder Knudsen Schotsand paa 1/2 Løb Smør 1/2 tønde Malt i Søre Feste dat: 8 Julij 1761

7. Christian Olsen Møchisvolds bøxelsæddel til Ole Olsen paa 1 p/un/d Smør 1/2 tønde Malt i Indre Fosse dat: 23 8ber 1761 med Rev:

8. Lars Johan/n/esen Hemvigens bøxelsæddel til Aamun Arnesen paa 1/2 Løb Smør i Gaarden Lechnes dat: 23 8ber 1761 med Rev:

9. Aamund Larsen Hopland Hans Olsen Nesse og Erich Rylands bøxelsæddel til LehnsMand Lars Storoxe paa 1/2 Løb Smør 1/2 tønde Malt i Gaarden Hopland dat: 23 8ber 1761.

10. Jens Thomesen Aases bøxelsæddel til Ole Joensen Hopland paa 18 Mark Smør 1 Mæle Malt i Hopland ej dat:

11. Lars Torchildsen Schaars Skiøde til Anders Sieursen paa 18 Mark Smør 1 Mæhle Malt i Gaarden Schaar dat: 23 8ber 1761

12. Anders Aamundsen Erstad med fleeres selgeres Skiøde til Erich Olsen Ryland paa 1/2 Løb Smør 1 Mæle Malt i Gaarden Gausereide dat: 23 8ber 1761 vid: fol: 250

13. Magne Willumsen Iisdahls Skiøde til sin Sønn Willum Magnesen Iisdahl paa 18 Mark Sm: 13 1/2 Kande Malt i Gaarden Iisdahl dat: 23 8ber 1761 vid: fol: 249

14. Halver Knudsen Hundven og Peder Haaversen Nesses Mageskiøde til Ole Lille Oxe paa 4 1/2 Mark Smør 3 Kander Malt 1/16 [huud?] i Gaarden Lille Oxe dat: 25 Maij 1761

15. Anders Aamundsen Erstad med fleere Selgeres Skiøde til Joen Bergesen Hopland paa 1/2 Løb 2 Mark Smør i Gaarden Hopland dat: 23 8ber 1761 vid: fol:

1761: 62

16. Ole Andersen Søraases Skiøde til Stephen Stephensen paa 7 Mark Smør 2 1/3 Kande Malt 7/144 huud i Gaarden Lille Oxe dat: 23 8ber 1761.

17. Hans Olsen Nesses transport til Erich Olsen Ryland paa Johan/n/es Olsen Fyllingens udgivne Pante Obligation dat: 24 Nov: 1749 paa Capital 20 rdr: dat: 23 8ber 1761.

D/en 24de ejusdem blev Rætten med sam/m/e Laug Rætt satt!

De indstevnte Sager blev paaraabte.

Fogden Bildsøe anmelte at have med mundtlig Varsel til dette ting ladet indkalde Anders Pedersen Feste til Vidner at anhøre Dom at lide for udtalte ærrørige Ord imod Gudmund Jonsen, Jon Gudmunsen og Niels Olsen Berrefiord, men da den indstevnte ey persohnlig møder, og Comparenten har hørt siige at Sagen imellem dem skulle Være forligt paa den Maade at Anders Feste skriftlig afbeeder de Ord hand har udtalt saa at sam/m/e ikke skal kom/m/e de beskylte til nogen forkleinelse paa gode Navn og Røgte, i den anledning udbad Comparenten Sagens Anstand til næste Rætt, og ellers Reservered sig sin tiltale i alle Maader, saafremt sam/m/e ikke skulle blive fuldbyrdet.

Stevne Vidnerne Knud og Johannes Storoxe afhiemlede Stevne Maaletz lovlige forkyndelse og talt med ham den indstevnte i egen persohn.

Eragtet

Den forlangte Anstand til næste ting gives efter Citantens Forlangende til sam/m/e tiid forelægges den indstevnte Anders Pedersen Feste at svare i Sagen.

Ingebor Monsdatter tienende i Bergen hos Mad: Stalbom fremstoed for Rætten og tilkiendegav det hun med mundtlig Varsel til dette Ting Tiid og Stæd har indkaldet Michel Michelsen Nore Titland for betroede og laandte Pænge 30 rdr som Citantinden for halvfierde Aars tiid da hun med den indstevnte tiente paa Gaarden Tuenestvedten i Arne Skibbreede hos Lars Iversen Tuenestvedten, leverte og laandte ham, men da hand i Mindelighed ey har Vildet betale hænde nemlig Citantinden de paasøgte Pænge er Citantinden nød til Ved Dom at see ham tilpligtet ermelte summa at betale med Erstattning for ibragte Processes Omkostning

1761: 62b

Den indstevnte Michel Michelsen Titland blev paaraabt men ey mødte

Stevne Vidnerne Mons og Knud Storoxe fremstode og eedelig afhiemlede at have forkyndt forestaaende Stevne Maal for Michel Michelsen Titland der i Citantindens og Friderich Jonsen Søre Titlands Nerværelse svarede, at hand ey havde faaet saa mange Pænge, som Citantinden søgte ham for, dog sagde hand ikke hvor mange Pænge det var, hand havde faaet, dog ey benægtede hand jo havde faaet nogle Pænge, men sagde at hun \havde/ faaet noget igien af pængene, uden at siige hvormange pænge det havde været, hvorpaa Citantinden i Stevne Vidnernes Nerværelse sagde, det Var 3 rdr, men du nemlig Michel Titland, Rester endnu at betale mig de paasøgte 30 rdr, hvortil den indstevnte ey svarede, men taugde stille.

Citantinden forlanget den indstevnte forelagt til næste ting, Reserverende sig Vidner at indkalde

Eragtet

Den lovlig indstevnte og ey mødende Michel Michelsen Titland forelægges Lav dag til næste ting anstundende Aar 1762 at svare i Sagen

Fleere Sager fremkom ey for Rætten.

Værgen Anders Olsen Hilland paa sin Myndtling og Søster Marthe Olsdatter den yngres Veigne opbød af hændes Arveparter nemlig efter Faderen d/en 18 Maij 1756 og efter moderen d/en 29 Martij 1757 hænde tilfalden beløbende med Overpænge til summa 22 rdr 1 mrk 8 s: om nogen sam/m/e Capital mod sufficent Pant og Renters Svarelse til Laans Vilde modtage, men da ingen dertil anmelte sig blev bem/el/te Pænge under Rættens forseigling bem/el/te Værge til forvaring til bage leveret.

Fogden fremlagde til attestation de sædvanlige bielager til sit Reegenskab som lige som forrige Aar blev besvaret, og at der i de taxerede Voger aldeelis intet Var fisket

Restancen for 1761 beløber 181 rdr 5 mrk 2 s:

Laug Rættes Mænd for tilkom/m/ende Aar 1762 blev opnevnt, 1. Lars Larsen Totland 2. Lars Nielsen ibidem 3. Stephen Nielsen Seim 4. Ole Hem/m/ingsen Odderaas 5. Carl Johansen Langenes 6. Arve Arvesen Giervig 7. Mons Olsen Sellevold og 8. Lars Larsen Øfstegaard

 

 

Echanger Skibbreede

1761 d/en 20 Nov: blev Rætten til almindelig Høstetings holdelse satt med Echanger Skibbreede paa Tingstædet Bernestangen i Overværelse af deres Kongl/ig Maj/este/ts foged og de Rætten tilnevnte 5 Laug Rættes Mænd

1761: 63

da de 3de øvrige Mænd Ole Farrestvedt, Knud Øfre Herland og Johannes Steensland for Uveyr ey kunde kom/m/e med den største deel af Almuen hvorfor i deres Stæd blev antagne af de gamle Laug Rættes Mænd Iver Johan/n/esen Høyland Ole Olsen Echnes og Halvor Olsen Høyland,

og blev for dette Skibbreede den sam/m/e Kongl/ig Forordning og Videre Ordres oplæste som ved forrige Skibbreeder da Rætten formedelst Almuens Udeblivelse ey kunde blive satt førend paa Efter middagen Klocken 4 slætt.

Dernæst blev følgende documenter publicerede.

1mo Sorenskriver Garmans udstædde Auctions Skiøde til H/err Willum Friman paa Gaarderne Søre og Nore Ascheland skyldende tilsam/m/en 2 Løber Smør 3 faar dat: 25 Julij 1761 vid: fol: 251.

2. ditto auctions Skiøde til mig Sorenskriver Garman paa Gaarden Jordahl skyldende 1 Løb Smør 1 tønde 1 Mæle Malt dat: 25 Julij 1761 vid: fol: 251.

3. Skifte brev forrettet paa Gaarden Haugsmyhr efter Ole Olsen d/en 28 Julij 1761 vid: fol: 251.

D/en 21 ejusdem blev Rætten igien satt da de 3de udeblevne Mænd som i Gaard blev hindrede at fremkom/m/e indfandt sig for at sidde udi Rætten, som og blev antagne.

og blev følgende documenter tinglyste

1. Aamund Arnesen Lechnes sit udgivne Skiøde til Erich Bergesen paa 1/2 Løb 15 Kander Malt 1/4 faar i Gaarden Fyllingen dat: 20 Nov: 1761 vid: fol: 252.

2. Erich Bergesen Fyllingens udstædde Pante Obligation til H/err Jens Bergendahl for Capital 150 rdr som tilhører Ham/m/ers Præste gields fattig Casse dat: 20 Nov: 1761 vid: fol: 252.

3. Ole Monsen Yttre Hindenes sit udgivne Skiøde til Anders Monsen paa 13 1/2 Mark Smør 6 Kander Malt i Gaarden Yttre Hindenes dat: 21 Nov: 1761 vid: fol: 253

4. Christen Larsen Heggertvedt og Niels Olsen Lavigs Skiøde til Mons Andersen Echnesvogen paa 12 Mark Smør 12 Kander Malt i Gaarden Haugsmyhr dat: 21 Nov: 1761 vid: fol: 253.

5. Hans Lies og Anders Sellevolds bøxelsæddel til Anders Pedersen paa 12 3/5 Mark Smør 12 3/5 Kande Malt i Gaarden Hauge dat: 20 Nov: 1761 med Rev:

6. Johannes Totlands bøxelsæddel til Ole Rasmusen paa 12 Mark Smør 8 Kander Malt i Gaarden Yttre Eisnes dat: 21 Nov: 1761 med Rev:

7. Jon Mariager som Forstander for Seminario Fridericianij bøxelsæddel til Niels Jørgensen paa 1/2 Løb Smør 1/4 tønde Malt i Gaarden Eknæs dat: 10 Nov: 1761.

8. Ole Andersen Klevelands bøxelsæddel til Ole Ellingsen paa 12 Mark Smør 4 Kander Malt i Gaarden Yttre Eide dat: 21 Nov: 1761.

1761: 63b

9. Mons Andersen EchnesVogens bøxelsæddel til Erich Olsen paa 12 Mark Smør 12 Kander Malt i Gaarden HaugsMyhr dat: 21 Nov: 1761

10. Kongl/ig Allernaadigst Skiøde for Lars Nielsen og Med Ejere paa Løsnings Retten til 1 Løb Smør 1 tønde Malt i Gaarden Nedre Echanger dat: 17 April 1759 vid: fol: 254

11. Knud Andersen Lille Ourdahls bøxel seddel til sin Sønn Anders Knudsen paa 9 Mark Smør 6 Kander Malt i Gaarden Lille Ourdahl dat: 21 Nov: 1761

Udi Sagen indstevnt af Mons Knudsen Røe Contra Iver Olsen Ascheland blev declareret at Parterne Var foreenet og at bøderne 9 rdr til deres Kongl/ig Maj/este/ts Foget Bildsøe Var betalt, som Fogden til Indtægt for deres Maj/este/ts Casse udi sit Reegenskab bereigner.

Aschild Knudsen Farrestvedt haver Ved muntlig Varsel til dette ting tiid og Stæd ladet indstevne Anders Halversen Farrestvedt fordi hand fra Citanten har taget af Citantens huuser en Kobber Kiedel som den indstevnte afvigte Aars høst har taget og ey til denne tiid har Vildet fra sig levere, der om at anhøre Vidner Ole Olsen Farrestvedt som af den indstevnte blev formaaet at gaae med at udtage Kiedelen som og Weemund Farrestvedt og Ole Knudsen Farrestvedt til Vidner om denne Sag, som under Lovens falds Maal er indkalte, den paagieldende at lide Dom for sin selv raadige og tiltagne Myndighed efter Sagens Omstændighed samt at erstatte denne Processes Omkostning skadesløs.

Paa Citantens Veigne mødte hands broder Knud Knudsen Øfre Herland som sagde det hands broder formeedelst Uveyr og haart Veyr samt tilfaldne Skrøbelighed maatte blive liggende paa Veyen og altsaa Var af sin broder forlanget at incam/m/inere Stevningen.

Den indstevnte Anders Halversen Farrestvedt tillige med Ole Olsen Farrestvedt og Weemund Farrestvedt mødte, men Ole Knudsen Farrestvedt ikke, hvorfor Stevne Vidnerne Knud Larsen Nedre Helland og Niels Nielsen Farrestvedt frem stode, og eedelig afhiemlede Stevne Maaletz lovlige forkyndelse, saavel for den indstevnte som de benevnte Vidner.

1761: 64

Den indstevnte Anders Halversen Farrestvedt og Ole Olsen Farrestvedt tilstode at de afvigte Aars høst udtoge af Citantens boe en Kobber Kiedel som Citanten Aschild Knudsen Farrestvedt tilhørte og de imod Citantens tilladelse toeg fra ham, og siden den tiid har Været i deres Værge som de ey heller har tilbudet Citanten igien at mod tage, da Anders Halversen forbød Ole Knudsen at levere Kiedelen tilbage, som bem/el/te Ole Knudsen i Mindelighed sagde at Ville levere.

De indstevnte sagde de havde udtaget Kiedelen paa den Maade at Citantens Datter Inger Aschilds datter som er Vandfør efter deres tancker trengede dertil, da faderen havde lovet hænde en Koe til Jevnet imod hands ældre børn som til hiemmegifte Var givet tilforn hver sin Koe, men da [hand/Citanten/faderen?] bem/el/te Vandføre datter som nu er lagt paa Lægd maatte et Aar tilforn føde og under holde hænde for den Koe eller dens Verdie hun kunde faae efter hands død, holdt Citanten det dismeere utaaleligt, at disse indstevnte Mænd Vilde fra ham udtage hands eyende Kiedel og sam/m/e imod hands tilladelse tage i deres forvaring.

De indstevnte blev tilspurdt om de har udlagt noget til den svage Inger Aschildsdatters Underholdning, hvortil de svarede ney, i ringeste Maader ey at have tillagt hænde eller hændes fader noget til Under holdning, men at de allene toeg Kiedelen for i paakom/m/ende tilfelde at blive forsickret for det Udlæg de agtet at giøre for hænde til Klæder og dislige Udgifter, da hun for et Aars tiid \siden/ er forsynet med Lægd.

De indstevnte som erfarede, at de havde forseet sig tilbød sig at levere Citanten sin Kiedel igien, samt at oprette ham alle sine paa Sagen anvente Omkostninger samt Videre besvær.

Citantens broder indstillet Sagen under Rættens Kiendelse og indlod Sagen til Doms.

De indstevnte havde til sin befrielse ey videre at fremføre til sin Undskyldning, men bad om forskaansel for Videre straff,

Sagen optages til Doms til i Efter middag.

Dom afsagt!

Da Anders Halversen efter egen tilstaaelse har formaaet Ole Olsen Farrestvedt at med følge sig for at udtage en Kiedel af Citantens Huus som hand til hands datters Under holdning agtet at bruge til hændes fornødenheder, hvorved de imod Citantens

1761: 64b

Villie og Videnskab har handlet og selv tiltaget sig saadan utilladelig friehed og Gierning som ey kand ansees lovlig, men Var dem uvedkom/m/ende, thi kiendes og døm/m/es her Ved for Rætt at den indstevnte Anders Halversen Farrestvedt som tillige med Ole Olsen Farrestvedt har havt Kiedelen i sin forvaring bør sam/m/e til Citanten Aschild Knudsen ubeskadiget henbringe og tilbage levere, men end og for sin forøvede selvraadighed begge betale til Sognetz fattige Casse 2 rdr og i Processens Omkostning betale Citanten 2 rdr, af hvilcke bøder og Omkostninger Anders Farrestvedt betaler de 2/3 parter som er 2 rdr 4 mrk og Ole Olsen Farrestvedt 1/3 part med 1 rdr 2 mrk som alt 15 dage efter denne Doms lovlige forkyndelse bør udreedes under Adfærd efter Loven.

Dernæst publiceret

Værgerne Mons Bastesen Hatland, Tollev Eide og Jon Larsen Echangers odels og pænge Mangels Lysning til den Part i Gaarden Esem som Encken Anne Simensdatter beboer tillige med Erindring at Jordepartens Skov ey maae forringes eller udhugges dat: 21 Nov: vid: fol: 253

Mons Olsen Svindahl og Ole Iversen Asgaards Afbigt til LehnsManden Lars Larsen Fielsende for nogle Rim eller Viise de har synget og i bøygden udspred dat: 21 Nov: 1761.

Iver Simensen Aschevig og Johannes Olsen Schaar frem lagde deres skriftlige Angivelse under dags dato som de beedigede nemlig at have skaaret paa Sagen staaende paa Schaars Grund 3000 støcker, og at der af fra beneficeret Grund er bragt til Sagen 62 stocker, det øvrige er fra Odels Ejeres Skove.

Fogden efter forrige tiltale Contra Leyermaals begiengeren Jørgen Larsen Yttre Hindenes frem lagde den fra sistleeden Som/m/erting belovede Seqvestrations forrettning passeret d/en 27 april sistleeden som d/en 5te 8ber er af høy øvrighed approberet hvor af erfares at den indstevntes beholdne formue og hovedlod ey beløber høyere end 4 mrk 14 s:

Den indstevnte Jørgen Hindenes mødte ikke.

Fogden æsket Dom i Sagen saavidt Jørgen Hindenes angaaer men frafalt dom at paastaae over Qvinde mennisket Marthe Monsdatter Nedreaas som til Fogden har betalt sine bøder.

Dom afsagt!

Da ægte gift Manden Jørgen Larsen Yttre Hinnenes er sigtet for at have havt leegemlig og ublue Omgiengelse med tieniste Pigen Marthe Monsdatter Nedreaas

1761: 65

da i hvorvel børne Avling ey er paafuldt har dog den ind stevnte ey fragaaet at have brugt usøm/m/elig Omgang og Sam/m/en Leye med hænde, thi kiendes og døm/m/es hermed for Rætt at den indstevnte som ey Videre formue haver efter den frem lagde over hands boe passerede Seqvestrations forrettning end 4 mrk 14 s: bør betale det øvrige af hands Leyermaals bøder som er 23 rdr 1 mrk 2 s: men i dessen Mangel sam/m/e bøder i følge Forordning af 3 Dec: 1743 at forsohne med Straff paa Kroppen, som alt 15 dage efter denne doms lovlige forkyndelse bør exceqveres under Medfart efter loven

Og som fleere Sager efter paaraab ey fremkom for Rætten blev de sædvanlige bielager til Fogdens Reegenskab Attesterede som alle ligesom forrige Aar uden ringeste forandring blev besvarede.

Restancen for indeværende Aars Skatter beløber 125 – 4 – 11 s:

Laug Rættes Mænd for tilkom/m/ende Aar 1762 er opnevnt 1: gl: Johannes Knudsen Steensland 2. Ole Knudsen Num/m/edahl 3. Knud Olsen Farrestvedt 4. Ingvald Hauchøen, 5. Johannes Monsen Egefit 6. Gulich Biørndahl 7. Joen Heljesen Fyllingen og 8. Carle Sieursen Neraas.

Tiende Restancen beløber 6 rdr 4 mrk 1 s:

 

 

Hossanger Skibbreede

1761 d/en 23 Nov: blev Rætten til almindelig Høstetings holdelse satt med Hossanger Skibbreedes Almue paa tingstædet Bernestangen i Overværelse af deres Kongl/ig Maj/este/ts Foged og de Rætten tilnævnte Laug Rættes Mænd som alle mødte

og blev de sam/m/e Kongl/ig Forordning og Ordres oplæste som ved nest forrige tingstæd og Skibbreede.

Publiceret følgende documenter

1. Elling Joensen Byseims Skiøde til sin Sønn Ole Ellingsen paa 2 1/2 p/un/d Smør i Gaarden Jelvig dat: 27 aug: 1761 vid:

2. Auctions Skiøde til mig Sorenskriver Garmann paa Gaarden Fladaas beliggende i Hossanger Skibb: skyldende 2 p/un/d Smør 2 Mæler Malt dat: 25 Julij 1761 vid: fol:

3. Skiftebrev forrettet paa Gaarden Indre Bernes dat: 28 Maij 1761 efter afg: Johannes Hansen Vid: fol: 254

4. ditto forrettet paa Gaarden Miøs efter afg: Giertrud Niels Datter dat: 29 Junij 1761

5. ditto paa Gaarden Haugstvedt passeret d/en 31 aug: 1761 efter afg: Marthe Johannesdtatter vid: fol:

6. ditto paa Gaarden Søre Byseim d/en 31 aug: 1761 passeret efter Ingebor Knudsdatter vid: fol:

7. Extract af det 2det Bergen huusiske National Infanteries Regiments Justite Protocoll angaaende et forliig indgaaet imellem Sergient Aschild Aschildsen Steendahl og Anders Mognsen Herland dat: 22 Julij 1761 inden Krigs Rætten, at leve herefter freedelig og skickelig

1761: 65b

8. Jaen Frøchens udstædde bøxelsæddel til Anders Johannesen Lavigh paa 18 Mark Smør i Gaarden Næsse dat: 16 8ber 1761 med Rev:

9. Niels Olsen Mossevold med fleeres bøxelsæddel til Sieur Bergesen paa 8 8/11 Mark Smør 5 5/11 K: Malt i Gaarden Rachnes dat: 23 Nov: 1761 med Rev:

10. Ole Arnesen Røslands udgivne bøxelsæddel til Lars Olsen paa 1/2 p/un/d Smør 1/2 Mæle Malt i Gaarden Søre Røsland dat: 23 Nov: 1761 med Rev: ej dat

11. Anders Johannesen med Curator Ingvald Sevresen Fieldschaalnesses Odels Lysning til 1 p/un/d 15 Mark Smør 8 Kander Malt i Gaarden Haugstvedt dat: 23 Nov: 1761 vid:

Ole Larsen Laastad tilkiende gav det hand til dette ting tiid og stæd har ladet indstevne med muntlig Stevnemaal Ole Andersen tienende hos sin Fader Anders Jonsen Lastad til at anhøre Vidner om de undsiigelses Ord hand har tiltalt Citanten med i begyndelsen af dette Aars afvigte Som/m/er, som og fordie hand seenere paa Som/m/eren toeg og holdt Citanten fast og med haarde Ord tiltalte ham tillige med hands fader Anders Jonsen Lastad som skuet Citanten hvorover hand maatte raabe Vold, og altsaa fick sin Naboe Lars Monsen til Undsettning, om Sagens Omstændighed har Citanten indkaldet under Lovens fals Maal Gertrud Monsdatter Heggebøe, Kari Monsdatter Møching og Lars Monsen Laastad alt til et tingsVidnes erhvervelse for derefter paa behørig Stæd at erholde fornøden Satisfaction til Doms erhvervelse over den indstevnte.

De indstevnte efter paaraab mødte ikke men paa deres Veigne indfandt sig den indstevntes broder Niels Andersen Ascheland som Vedtoeg lovlig Varsel saavel for sin broder som Fader Anders Jonsen Lastad.

De indstevnte Vidner mødte alle.

Stevne Vidnerne Lars Ellevsen Fitie og Johannes Endresen Fitie fremstode og eedelig afhiemlede Stevne Maaletz lovlige forkyndelse for alle de i Stevne Maalet benevnte Parter og Vidner

Derefter blev Eeden af Lov bogen for de mødende Vidner oplæst og behørig formaning dem given at Vogte sig for meenEed.

Det første Vidne Gertrud Monsdatter Heggebøe efter aflagd Eed forklarede at en Aften først i sistleeden Som/m/ers tiid satt den indstevnte Ole Andersen i Stuen hvor Vidnet og Citanten Var og da det Var silde paa Aftenen at Citanten laae i sin Sæng men den indstevnte

1761: 66

fick sig Mad, hørtes der uden for dørren at en hund giødde, hvorpaa Ole Andersen sagde hør hvorleedis Johannes Weemunsen giør, eller saaleedis er Johannes sit Lyd, og da Citanten sagde tael ey saa en hund er for sig og et Men/n/iske for sig svarede Ole Andersen Citanten du er en Kierringe futt en lang Næse en slurpe, tier du ikke still skal jeg slaae dig ihiel saa du skal ligge paa Marken, hvorpaa Citanten maatte staae op af sin Sæng og røm/m/e ud af Stuen og ligge sig paa et andet Stæd. Videre havde dette Vidne ey at forklare.

Det 2det Vidne Kari Monsdatter Møching efter aflagd Eed forklarede i alt eenstem/m/ig med første Vidne om de usøm/m/elig utalte Ord imod den indstevnte var sam/m/e tiid passerede som tilforn er omprovet at den indstevnte havde tiltalt Citanten med, begge Vidnerne forklarede lige leedis at den indstevntes Fader Anders Larsen Var sam/m/e tiid i Stuen men ey tiltalte sin Sønn for saadan/n/e Ord og brugte Opførsel

Det 3de Vidne Lars Monsen efter aflagd Eed sagde det hand sam/m/e tiid blev fra sit huus silde om Aftenen hændtet af Vidnet Gertrud Monsdatter at nedkom/m/e til hændes hosbonde Citanten, hvorpaa hand stoed op af sin Sæng og gick ind i stuen hvor Citanten og den indstevnte Var samlede, og da Citanten beklaget sig at Være saaleedis undsagt, sagde Ole Andersen jeg skal slaae ham før hand kom/m/er af Sængen, hvorpaa Citanten stoed op og følgede Vidnet ud af dørren, og har ey siden turdt kom/m/e i sam/m/e stue, som hand haver sin halve Part og andeel udi tillige med den indstevntes fader. Siden længere ud paa Som/m/eren seent paa Aftenen da Vidnet laae, hørte hand Citanten 3de gange raabte Vold, hvorpaa Vidnet sprang ud og saae at saavel den indstevnte Ole Andersen som hands Fader der løb til siide da Vidnet kom Var hos Citanten men ey fornam At de havde slaaet ham eller giort ham Videre skade.

Citanten forlanget dette tings Vidne sluttet for dermed til den indstevntes Værneting at ind gaae, da hand er Soldat staaende Ved Major Beyers Compagnie, og har exciperet sig her for Rætten at møde.

Magne Olsen Grønnaas haver til dette ting ladet ind stevne sin Naboe Johannes Andersen for Over fald og haard greb og for Skields Ord talte mod Citanten som passerede Ved Ols tiider 3 á 4 Uger efter S/anc/te Hans dags tiider sist leeden Som/m/er indeværende Aar, der om at anhøre Vidner nemlig Ole Aamundsen Grønaas som er Citantens Fader, Ingebor Jacobsdatter som er den ind-

1761: 66b

stevntes hustrue, som under Lovens falsMaal er indkalte, alt til Doms lidelse over den Sagskyldige med oprettning for Processens Omkostning

Den indstevnte Johannes Grønnaas med hustrue og Vidnet Ingebor Jacobsdatter blev paaraabt men ey mødte.

Stevne Vidnerne Magne Hatland og Johannes Fitie fremstode og eedelig afhiemlede Stevne Maaletz lovlige forkyndelse, som og indkaldet Vidnerne under Lovens falsMaal.

Vidnet Ole Aamundsen Grønaas, som er Citantens Fader efter aflagd Eed sagde det hand i Som/m/er Ved Olstiider dette Aar hørte i sin Stue et raab uden for, hvorpaa hand sprang ud og saae at hands Sønn Magne Olsen og den indstevnte Johannes Andersen havde hinanden i haaret og haartrecktes, saa at Magne var af Negle krab ligesom blaadt eller bloedladen under halsen saa og at Johannes efter at de skiltes ad toeg sig selv med begge hænder i hovedet og fick løse Haar i haanden, og da hand saae paa haarene hand holdt i hænderne sagde hand til den indstevnte du er en Morder, Vidnet sagde at af de haar den indstevnte fick i hænderne Var og nogle af Citantens haar, og Var sam/m/e tiid {tilstæde} saavel Citantens som den indstevntes Hustrue tilstæde, og Var tretten kom/m/et af nogle straae Græs som Johannes efter Citantens formeening havde slaget sig for ner. Videre havde dette Vidne ey at forklare.

Eragtet!

Den lovlig indstevnte Johannes Andersen som og Vidnet Ingebor Jacobsdatter forelægges Lav dag til næst holdende Som/m/er ting tilstundende Aar 1762 da Vidnet under falsmaal forelægges sam/m/e tiid at møde

Niels Torfindsen Soelbiørg fremstoed og til kiende gav at hand havde ind kaldet til dette ting de 2de drenge Knud Johannesen Geitrim og Iver Larsen Flataas fordi de har brecket under hands Sætter huus og der opspiste Røm/m/en af 2de Melke koller, samt medtoeg et randet tørklæde, 2 Nøster, Lumtraae (Linn-?) garn hvoraf

1761: 67

Citanten har faaet tilbage tørklædet og 1 af Nøsterne, men det andet er endnu ey leveret, ligeleedes indkaldet børnenes forældre Johannes Geitrim og Lars Fladaas til at svare paa deres børns Veigne og efter Sagens beskaffenhed at lide dom.

De indstevntes børns forældre Vedstoede at deres 2de Sønner af ungdoms daarlighed kand have begaaet denne uanstendighed, og at det giør dem ondt saadant at Være skeed, har og tilbudet Citanten opretning for det borte blevne eller forbrugte, som de ey kunde taxere til høyere end 2 mrk, men da tørklædet og 1 af Nøsterne er leveret er det som skal igien gieldes med 10 s: som og for 2 Melke koller som var rørt med 4 s:, som de indstevnte belovede at betale, som og forsickrede det de som børnenes Forældre Ville straffe hver sine børn, og det i Vidners og Citantens Nerværelse om det paastaaes.

Citanten paastoed Stevne Vidnerne betalt som og Incam/m/inations Pængernes betalning i alt beløbende 1 rdr 1 mrk 4 s:

Dom afsagt!

Da de indstevnte børns forældre har tilstaaet den forseelse de af Ungdoms daarlighed har begaaet Ved at ind kom/m/e udi Citantens Sætter huus og deraf udtaget det paastevnte og øvet den forseelse som de paa deres børns Veigne Vil igien gielde og straffe dem for, alt saa døm/m/es hermed for Rætt at saavel Johannes Geitrim som Lars Fladaas giengelder til Citanten de Resterende 14 s:, samt i Processens Omkostning betaler 1 rdr 1 mrk 4 s, men end og i følge Lovens 6 bogs 17 Cap: 43 art straffer hver sine Sønner med riis paa Kroppen, som bør at skee i Vidners Nerværelse og Citantens tilkaldelse i fald hand selv vil derpaa see for at erholde Viished at denne Dom er fuld byrdet, som alt 15 dage efter den/n/e doms forkyndelse bør efter kom/m/es under Rættens videre befordring.

D/en 24de ejusdem blev Rætten med sam/m/e Laug Rætt satt.

Publiceret

Mons Monsen Yttre Eides og Niels Johan/n/esen Heldahls Skiøde til Jacob Olsen Søre Møching paa 1 p/un/d 8 Mark Smør 10 2/3 K: M: i Gaarden Søre Møching dat: 23 Nov: 1761

1761: 67b

2. Jacob Olsen Søre Møchings Pante Obligation til Anders Aschildsen Reistad for Capital 70 rdr dat: 23 Nov: 1761 vid: fol: 254

Knud, Johannes \og/ Ole Søre Byseim, Johannes og Aschild Geitrim, Anders, Elling og Rasmus Noraas frem stode samtlige tilkiende givende at have med muntlig Stevne Maal indkaldet de 2de Mænd paa Nore Byseim nemlig Jacob og Jon Nore Byseim fordie de ey agter eller Vogter deres Gieder saavel Som/m/er som Vinter, saa at sam/m/e saavel kom/m/er paa deres bøe og Indmarck naar Korn og Græs staaer paa Marken, som og stædse at deres Gieder beskadiger deres Skov og der af ung Voxende træer afgnaver borcken, derom at anhøre dom enten at afskaffe bemelte Gieder ligesom Citanterne ey har dislige Creatuure, eller og for Eftertiiden at Vogte dem saa de ey ind kom/m/er udi deres Marck at tilføye dem oftere Skade samt at oprette dem Processens Omkostning da de ey har efter Advarsel Vilde afholde deres Geeder derfra.

De indstevnte 2de Mænd Jacob og Jon Nore Byseim blev 3de gange paaraabt men ey mødte

Stevne Vidnerne Magne Hatland og Johannes Fitie afhiemlede Stevne Maaletz lovlige forkyndelse at de for 3 Ugers tiid siden har forkyndt ovenstaaende Stevne maal og det i de indstevntes hustruers paahør da deres Mænd var fraværende.

Eragtet!

De lovlig indstevnte og ey mødende Jacob og Joen Nore Byseim forelægges Lavdag til nest holdende Som/m/erting tilkom/m/ende Aar 1762.

Publiceret

Niels Jørgensen Øfstues, Ole Johannesen Biørcheland og Ole Fotlands bøxelsæddel til Mons Bessesen paa 18 Mark Smør 6 Kander Malt i Gaarden Gatland dat: 24 Nov: 1761 med Rev:

Og da fleere Sager til dette ting efter paaraab ey fremkom for Rætten blev de sædvanlige bielager til Fogdens Reegenskab Attesterede, som blev besvaret ligesom forrige Aar untagen at af Fotlands Qværn nu svares 2 mrk og der ey findes fleere Øhltappere end Niels Sieursen Ham/m/ersnes Kari Christiansd: Joseph Olsen paa Hoshofde og Lars Olsen Hatlandsvogen

Restancen for indeværende Aar er 39 rdr 1 mrk 10 s:

Laug Rættes Mænd for tilkom/m/ende Aar 1762 1. Ole Olsen Biørcheland 2. Anders Monsen Herland 3. Niels Wemundsen Øfstues 4. Ole Jacobsen Hole 5. Peer Erichsen Fielschaal 6. Erich Jonsen Nore Røsland 7. Magne Olsen Grønaas og 8. Johannes Grønaas.

1761: 68

 

 

Arne Skibb:

1761 d/en 26 Nov: blev Rætten til almindelig høste tings holdelse satt med Arne Skibbreedes Almue paa Ting stædet Nedre Mjelde i Overværelse af Deres Kongl/ig Maj/este/ts Foged og de Rætten tilnevnte Laug Rættes Mænd

og blev de sam/m/e Ordres oplæste som Ved nest forrige tingstæd.

Dernæst publiceret følgende documenter

1. Aflyst og udslettet Margrethe afg: Ludvig Rasmusens udgivne Pante Obligation til H/err Justitz Raad Berent Gundersen paa Capital 795 rdr og dat: 14 febr: 1757 som d/en 11 Aug: 1761 er Creditor efter hands paateignede qvittence betalt. vid: fol:

2. Margrethe S/a/l/ig/ Ludvig Rasmusens Skiøde til Elling Ellingsen Beyer paa Huuser og Reeber bahne staaende i Store Sandvigen dat: 21 aug: 1761 vid: fol: 256 og 257.

3. Elling Ellingsen Beyers udgivne Pante Obligation til Jomfrue Anna Carina Basche paa Summa 900 rdr dat: 30 Sep: 1761 vid: 258.

4. ditto hands udgivne Pante Obligation til Søe Capitain Job Dischingthun paa Capital 900 rdr: dat: 30 Sept: 1761 vid: 259

5. Ole Rasmusen Steenestøes Gavebrev til sine Sønner Anders Olsen Reistad og Rasmus Olsen Grøtvedt paa 2de Jordeparter Sc: i Fyllingen i Echanger 2 p/un/d 6 Mark Sm: i Gaarden Echeland i Ahlenfit Skibb: 1 p/un/d 3 Mark Sm: med Videre som efter hands død skal efterleves dat: 13 Nov: 1761 vid: fol: 256

6. Jacob Olsen Harrebaches Pante Obligation til Mad: Else S/a/l/ig/ Hans Bottelsens paa Capital 16 rdr dat: 1 8ber 1761 v: 259.

7. Jacob Olsens udgivne Pante Obligation til Jacob Bastiansen paa Capital 30 rdr dat: 30 Maij 1761 vid: fol:

8. Sorenskriver Garmans Ved fuldMægtig Thomas Steens udgivne Auctions Skiøde til Johan Christian Seehuus paa 1/2 Løb Smør 1/2 faar og 1/2 Mæle Malt i Gaarden Sættre dat: 11 april 1761. vid: fol:

9. ditto Auctions Skiøde til Daniel Andersen paa et huus staaende i Sandvigen dat: 30 8ber 1761

10. Sorenskriver Garmans bøxelsæddel til Daniel Andersen paa ermelte Huusetz Grund dat: 30 8ber 1761

11. Skifte brev forrettet paa Gaarden Aalmaas d/en 8 Junij efter afg: Gertrud Erichsdatter vid:

12. ditto forrettet paa Gaarden Indre Taqvam d/en 9 Junij 1761 efter afgangne Brithe Nielsdatter vid: fol:

13. Auctions Skiøde til Sing/neu/r Johan Frøchen paa Gaarden Eisvog med dens tilhørende Mølle og Ejendom med *med Videre dat: 26 Nov: 1761 vid: fol:

1761: 68b

14. Anders Sieursen Kaaldahls bøxelsæddel til Daniel Sieursen paa 13 1/2 Mark Smør i Gaarden Langhelle dat: 13 Martij 1761.

15. Joachim Wilhelm Kramer forstander for tydske Kierken hands udgivne bøxel sæddel til Ole Monsen Hilland paa den halvepart i Hitland hvoraf svares Landskyld 2 rdr 2 mrk 4 s: dat: 9 Martij 1761

Fogden Bildsøe anmelte at efter at hand fra Hans Hansen Flensborg boende i Schudevigen under 7de Sept: sistleeden skriftlig Var bleven anmeldet hvorleedis hand Løverdagen d/en 29 aug: nestforhen Voldelig skal være bleven overfaldet af Knud Pedersen i Sandvigen da hand i all freedelighed skal have gaaet fra Jon Nielsens huus til sin Ved Strandbredden beliggende baad for paa sam/m/e at hiem fare, skal hand Voldelig bleven antastet af bem/el/te Knud Pedersen og baglengs størtet i Søen, hvilcket haver foranleediget Comparenten efter berørte Klage skrift paa Justitiens Veigne Ved skriftlig Stevning af 28 8ber Vidner herom at anhøre og dom efter Sagens Omstændigheder at modtage.

Den om/m/elte Stevning blev produceret og blev de indstevnte paaraabt.

Procurator Heitman mødte for anklagede Knud Pedersen af Sandvigen der selv her for Rætten i Dag har oppebiet denne Sags foretagelse men nu for kortens er hengaaet at spise til Middag, benægte in totum Klagens infererede falske beskylning, og i saadan henseende saavelsom og at Concipisten af sam/m/e Klage ikke har underskrevet den tillige med Klageren, saa vit Comparenten nu af Originale Klage Skriftes Gien/n/em Læsning bemerker at Concipisten af Klage Skriftet har ved sit Navns Udeluckelse fra sam/m/e aldeelis giort sig skiult og fordecket, hvor til stodes end nu denne Omstændighed som Comparenten for denne Rætt ydmygst til kiende gav, at berørte Klage skrift som en Missive til Fogden affattet, virkelig er skrevet med den i Bergens bye bekiendte Johannes Hagerups haand men hands Navn deraf at Være udelucket; disformedelst med det meere indgav Comparenten hands skriftlige Exception af denne dags dato hvilcken hand submitterede denne Respective Rættes lovmedholdige Kiendelse og Eragtning forinden Videre med denne Sag avangeres alt under den i exeptionen tagne forbeholdenhed

1761: 69

Fogden Replicerede saavel til det af Procurator Heitmand ad Protocollum tilførte som og nu indlagde saakaldede skriftlige exception at det forinden Vil ankom/m/e paa Vidnernes forklaring førend Proc: Hechmand med nogen fortrøstning eller Vished kand betitle det Comparenten insinuerede Klage skrift for falsk og ubeviislig. Og hvad angaaer At sam/m/e Klage af en Uauctoriseret Persohn skal Være Conciperet men ey tillige underskrevet, det kand Comparenten ikke enten nægte eller fastsætte, men ligesom Klageren Hans Hansen Flensborg selv har under skrevet Klage skriftet saa kand det og være at formode hand selv deraf er Concipist og ladet det ved en anden reenskrive, over alt er det allene en Gisning Proc: Heitmand giør sig om forfatteren og aldeelis ubeviist. At {den indstevnte} Klageren Hans Flensborg ikkun Ved Comparentens udferdigede Stevning efter formeening skal være indkaldet til Vedermæhle i stæden for sin Angivelse at Være ansvarlig, da kand den exception ikke Vel finde Stæd siden Comparenten nu i Retten lægger Original Klage skriftet efter hvilcket det forstaaer sig selv at Hans Flensborg selv staar til Ansvar herfor saafremt Sigtelsen ikke med Vidner bliver opklaret, Altsaa paastoed Comparenten at de indstevnte og nu mødende Vidner af Rætten bliver antagne under eedelig forhør.

Proc: Heichman forbie gick at begiegne Fogden Bildsøes fremførte Momenta Contra hands i Rette lagde Exception paa denne tiid og for samme ikke at spilde, men nest at appellere til den i exception allegerede Forordnings articler Refererede sig til sam/m/e exception i hvad Undskyldning H/err Fogden Bildsøe end har behaget eller maatte behage imod exceptionen fra anklagede siide at fremføre, med hos føyede kraftigst protest saavel imod Vidnernes førelse som denne Sags Antagelse hvilcket hand ligesom før submitterede den/n/e Rættes Eragtning, aller helst det ikke med Vidner skal oplyses hvad velbem/el/te H/err foged har forestillet at Hans Flensborg har Conciperet og ditto Hagerup reen skrevet, da ditto Hagerup Vel aldrig loed

1761: 69b

sig beqvem/m/e at reenskrive Flensborgs Concept, men heller skrevet Conceptet og hiulpet ham til det sam/m/e hvilcket Comparenten ey paatvivlede H/er/r Fogden Bildsøe selv lettelig befatter, og det saa meget meer efterdi Comparenten paalidelig har til kiende givet og oppe daget Concipistens Navn foruden at det og af alle kand skiønnes at Klageskriftet med egen er skrevet af Johannes Hagerup som ikke sam/m/e efter Kongebud er underskrevet.

Fogden kortelig svarede at hvad enten den navn givne Hagerup eller Anklageren selv er forfatter af Skriftet kand intet hindre Sagens fremgang og Vidnernes førelse, særlig da det ikke er bleven og maaskee Vanskelig kand beviises, indstillet altsaa til Rættens kiendelse om Proc: Heichmands Indsiigelse kand Være grundet eller ikke, For ellers at betage Proc: Heitmand det dubium at Hans Flensborg ikke enten Vedstaar *Klagen (Klagens?) infererede beskyldninger som og at hand selv sam/m/e egenhændig har underskrevet, Vilde Rætten behage at modtage bem/el/te Flensborgs declaration da hand selv for Rætten histerer sig

Heitmand har aldeelis ey modsagt eller endnu modsiger at Klage skriftet er skeed efter Hans Flensborgs begier hvilcket Vel og bliver Hans Flensborg en let sag at tilstaae men Comparenten indstillet til Rætten om Vel denne Sag bør antages deels formedelst Concipisten af Klageskriftet ey har under skrevet, og deels at fogden saa løselig har indstevnt Hans Flensborg ikkun til Veder mæhle og for Processens Skyld, efter di om og naar saadant skulle gielde i Retter gange kunde og den alleruskyldigste der hverken havde hørt om eller seet Hans Flensborg af hannem og fleere lige sindede foraarsages paa saadan Maade under Justitiens Pleye at geraade udi ufornøden Pænge spilde, i det allermindste omendskiønt factum aldrig havde Været til eller kunde

1761: 70

beviises, desformedelst vedblev, Comparenten endnu som før den fremlagde exception i et og alt, og derom ydmygst afvartede Rættens lovmedholdige Eragtning

Fogden sagde at Hans Flensborg ikke kand eller bør admitteres til forklaring om Skriftes forfattere men det vil paaligge Proc: Heichmand at beviise forinden noget derpaa kand Reflecteres, men ellers udbad sig at Rætten Vilde modtage hands tilstaaelse Klageskriftet egenhændig at have underskrevet og derfor Vil blive ansvarlig saafremt beviis skulle briste

Heitmand lagde dette til sin exception at Stevningens form Contra Knud Pedersen i henseende til Klageren Hans Flensborg i qvalite af Klagen formeentlig unægtelig er uden for Conformite med Lov, saa vedblev Comparenten endnu som før sit forrige, allerhelst da Stevningen i forom/m/elte form ikke anderleedis er forkyndt for den anklagede i hvorleedis end Fogden Bildsøe og hands efter fulte Klager Flensborg end har løstet og løster at tumle om Sagens Anlæg fra dens foretagelse i dag thi omendskiønt Hans Flensborg endnu ville efter følge alle Fogdens foreslagne propositioner saa meente Comparenten at sam/m/e nu er og bliver utilstreckelig at antage af den anklagede som for silde kom/m/er under Vær med hvor leedis ditto Flensborg trøster sig til enten at fragaae eller fornem/m/elig at tilstaae; der udover inhererede Comparenten sin forrige Indstillelse og paastand om denne Respective Rættes Eragtning.

Fogden for Vidløftighed at undgaae Referered sig til sin forrige procedur og ligeleedis forventede Rættens Kiendelse med biefald af Vidnernes forhørelse.

Den mødende Hans Hansen Flensborg som blev foreviist sin indgivne klage skrift sagde at en persohn navnlig Hagerup har reenskrevet og Conciperet Klagen, men vanskelig kunde læse sam/m/e skrift, dog sagde at have med egen haand underskrevet

1761: 70b

sit eget Navn, samt Vilde indestaae for Klagens rigtighed,

Eragtet

Siden Hans Flensborg har for Rætten declareret selv at have underskrevet sin indgivne Klage og Vil blive derfor ansvarlig admitteres de efter StevneMaalet ind kaldede Vidner, da det staar den ind stevnte frit for efter Sagens Omstændighed Ved Contra Stevning at søge sin satisfaction over Angiveren i fald hand urigtig har anmelt sin Klage.

Af de indstevnte Vidner mødte Gregorius Olsen og Maren Tollefsdatter men ey de øvrige Sc: Ellen Hansdatter, Malene Engebrects Datter Anne Margrethe Christophersdatter og Joen Nielsen.

Stevne Vidnerne Tosten Einersen og Ole Andersen fremstode og eedelig afhiemlede Stevnemaaletz lovlige forkyndelse for alle i Stevningen benevnte Persohner og Vidner, untagen at de ey har indstevnt Joen Nielsen, som Fogden frafalt

Proc: Heichman reserverede den anklagede lovlig paaancke over Rættens udinden exceptionen faldne Eragtning hvorved anklagede Knud Pedersen over Merkerne er betynget med dobbel fortræd og pænge spilde; og under sam/m/e forbeholdenhed i rette gav sine skriftlige Interrogatorier til Vidnerne under dags dato hvorefter hand begierede saa mange som nu møder maatte under Eed examineres og derpaa give en tilforladelig forklaring hvornæst Comparenten begierede Vidnerne separeret under examinationen.

Vidnerne blev Eeden af Lov bogen oplæst for og separered

1. Vidne Gregorius Olsen opholdende sig i Sandvigen efter aflagd Eed svarede til de af Fogden for dette Vidne fremsatte qvestioner 1mo Om hand ikke saae at indstevnte Knud Pedersen d/en bem/el/te 29 aug: om Aftenen stødte Hans Flensborg i Søen, 2do Om hand ikke

1761: 71

tillige med den indstevntes hustrue holdt bem/el/te Knud at hand ikke efter sin Villie atter skulle kom/m/e til Flensborg hvad den tiid passerede i Ord og Gierninger, og om ikke Flensborg Ved udstødelsen i Søen breckede eller kom til Skade i sin fod. 3tio Om Flensborg til saadan Gierning gav nogen Anledning, samt aldeelis intet toeg til Værge imod Knud Pedersen til 1ste qvestion svarede at Vidnet saae at {Knud Andersen toeg} Hans Flensborg toeg først den indstevnte Knud Pedersen i brøstet og Skuldrene, og da Knud bad ham holde freed i Jesu Navn, men da Hans ey vilde toeg Knud, Hans og kastet ham ud paa Søen i floeMaalet, som dog ey var dybere end det gick over Ankelen nogen lidt. Heitmand herunder tilspurte Vidnet om Hans Flensborg og Knud Pedersen ey stoed tæt ved Vandet da det omprovede passerede, Vidnet svarede at de begge stode tet ved Søen i fieren til 2den qvestion svarede det hand nemlig Vidnet tillige med den indstevntes Hustrue toeg paa Knud Pedersen og med Ord overtalte ham ey Videre at befatte sig med Hans Flensborg, hvilcket og Knud efterkom og ey rørte Flensborg videre, men da Flensborg stoed af Søen og kom til Joen Nielsens baad staaende i sam/m/e fiere, sagde Hans som helte og stødte sig Ved baaden Gud bedre mig jeg har faaet Skade i min fod, hvor paa hand fornam at Jon Nielsens hustrue leyet eller følget ham til sin egen baad som laae nogle Skrit der fra i samme fiere, men saae ey den tiid nogen Skade paa Hans Flensborgs fod, sagde dernæst at hand efter 8 á 14 dages tiid Var i Hans Flensborgs huus og da saae at hands fod Var truden da bem/el/te Hans trecket strømpen af, men Veed ey hvad enten Flensborg fick Skaden da hand kom i Søen eller seenere, da hand allene klaget for Vidnet der om. til 3de svarede Hans Flensborg var den der begynte at tage Knud i Skuldre og brøst, da de begge var komne ud af huuset og ned i fieren til Heitmands skriftlige qvestioner svarede 1mo svaret jo det forholdt sig rigtig som qvestionen indeholder men ey veed hvor længe Hans Var i huuset føren Knud kom 2. Resp: Jo hand hørte Hans sagde du selger Kniver og tager holckerne igien, hvilcke Ord hand talte til Knud da hand raabte kom hid jeg vil snacke

1761: 71b

med dig, til 3de svaret Vidnet hand ey \veed om/ den tillagde beskyldning var rigtig men hørte Knud Peersen benægtet sam/m/e til 4de svaret jo det i alt saaleedis forholdt sig som qvestionen inde holder untagen at Vidnet ey hørte den gang at Hans Flensborg saaleedis bandede. til 5te svaret at hand saae da Hans Flensborg sprang fra bordet og sloeg eller stødte Knud paa Armen og sagde top hunsvott kom paa Gulvet med mig toeg Knud Pedersen Hans Flensborg og skiød ham for sig ind udi et Kam/m/er og holdt ham i brøstet og førde ham for sig i bem/el/te Kam/m/er, dog hvercken sloeg eller kastet ham i Gulvet, derpaa førte Hans bem/el/te Knud ind i stuen igien og skuet hand til Ovnen da Knud sagde til Hans hold freed hvorpaa Vidnet med sin MadModer gick til dem og skilte dem ad, til 6te svaret det i alt saaleedis forholdt sig som qvestionen indeholder til 7de 8 og 9 Og 10de qvestioner svarede Vidnet det i alt forholdt sig som bemelte qvestioner inde holder til 11. svarede at alt som qvestionen indbefatter findes saaleedes rigtig med hands udsiigende untagen med den forandring at Knud sad paa bencken da Hans stoed fra bordet og toeg Knud i den høyre haand sigende hvor er du stygge ting og truet i det sam/m/e til dørren kom hid dit (du?) stygge ting til 12te svarede Knud blev siddende da Hans Flensborg stoed og holdt ham paa Gulvet i haanden, og kom den tiid ingen ud, hvorpaa Hans atter satte sig ned Ved bordet til 13de og 14de svarede Vidnet at det i alt saaleedis som omspurdt forholder sig og at hand brugte den syndige Eed at den onde eller Dievelen skulle gale i ham. til 15. svarede i alt det saa forholdt sig som qvestionen indeholder uden minste forandring til 16. svarede at fieren eller stranden er flat og steening men ey mudrig i Vandet, og som bem/el/te Hans Flensborg Var overmaade

1761: 72

drucken hialp Maren Tollefsdatter bem/el/te Hans i baaden og satte huen paa ham til 17de svarede jo det i alt forholdt sig som qvestionen indeholder.

Fogden fremsatte den 4de qvestion om Vidnet til Knud Pedersen er noget beslægtiget. 5. Om Vidnet har seet at Hans Flensborg sloeg Knud Pedersen og 6. Om hand ikke veed at Hans Flensborg var gandske ubeskadiget paa sit Leegem og Lem/m/er forinden hand af Knud blev størtet i Søen, samt om ikke Hans Flensborg var uformuende til uden andres hielp at kom/m/e i sin baad. til 4de svaret Ney, til 5. svaret som forhen under Heitmands \4. og/ 5. Qvestion forklaret, til 6te qvestion svarede Vidnet det hand ey Veed hvad enten Hans Flensborg havde skade i sin fod da [de?] Var i Stuen eller ey men som *som forhen under fogdens 2. qvestion forklaret det sam/m/e hvortil hand sig Referede.

Proc: Heitmand erindrede at Fogdens frem satte 5. og 6. Qvestioner er forvicklet og strider imod Forordningen af 3 Martij 1741 særlig da Vidnet ikke under sin Deposition har kundet forklare ey heller skal kunde bevidne at Hans Flensborg var tilføyet Skade paa helbreed eller Lem/m/er af Knud Pedersen, thi protesterede Comparenten mod Vidnetz Svar paa disse qvestioner

Heitmand frafalt fleere qvestioner til dette Vidne, og forsaavidt hands forklaring er udgaaet til Hans Flensborgs faveur forbeholdt sam/m/e til Vedbørlig anmerkning til beleylig tiid hvorefter proc: Heitmand i Rette gav Vidnet Elen Hansdatters skriftlige forklaring under Eed aflagt og forfattet udi Nerværelse af de 2de gode Mænd Tosten og Ole Andersen af Sandvigen udi hændes i værende Svage tilstand der hindrer at hun ikke efter Ønske her for Rætten til Vidnes byrds aflæg persohnlig kand histere indstillede til Rætten at forberørte 2de gode Mænd deres paa sam/m/e Vidnesbyrd teignede attestation nu inden Rætten lovformelig maatte bekræfte.

Fogden Vilde forvente at Rætten ikke imodtager det af Elen Hansdatter ved Proc: Hecmand fremlagde forklaring der af hænde skal være beediget efter attestanternes paateigning

1761: 72b

siden hun ikke Ved Loven er frietagen for jo persohnlig at møde, desuden kand hændes Vidnesbyrd ey heller være antagelig siden hun er hustrue til Knud Pedersen der vel kand Vidne mod men ikke med sin mand, og altsaa frafalt Comparenten hændes Vidnes byrd i denne Sag.

Hecman i Anledning af H/err Fogdens frafaldelse modtoeg Elen Hansdatters Vidnesbyrd tilbage, som af Velbem/el/te H/err Foged er eragtet ufornøden i denne Sag baade nu og i eftertiiden.

Det 2det mødende Vidne Maren Tollefsdatter fremstoed og efter aflagd Eed til Heicmands 1ste qvestion svaret som forrige i alt med tillæg at det kunde være 1/2 tiime at Hans i hændes huus Var der førend Knud kom da hun ey vidste det om det Var 1/2 eller 1 heel tiime til 2den qvestion lige med forrige at Hans sagde du Knud har solt mig en Kniv for 4 s: og taget holcken deraf. til 3de svaret der om var Vidnet ey noget bekiendt men til de øvrige Qvestioner intil 11ve svaret som forrige Vidne, til 11te svaret ey at viide om det omspurte, til 12te svaret hun ey fornam Videre Uvenskab saa længe de drack Øhlet sam/m/en til 13de svaret hun fornam Knud gick først ud af Stuen og derpaa gick Hans strax efter som Vidnet mødte i dørren. til 14de svarede det hun hørte at Knud sagde har du nu ægget mig op til det som ondt er sloeg hand med haanden i en toftte i baaden som stoed paa Land og i det sam/m/e bandede saa skal den onde regiere dig, og derpaa toeg hand Hans i skuldrene som var drucken og full og skuet ham i fieren da det var fløe Skiøe og Var det ey dybere end det kunde staae ham paa Smallæggen og er fieren steenig og slet men ey mudrig om 15. qvestion viste Vidnet ey noget at forklare, til 16. svarede det forholdt sig som omspurt og af forrige Vidne besvaret.

1761: 73

til 17de svarede at hun hørte at det afhørte Vidne Gregorius Olsen samt den indstevntes hustrue holdt Knud Pedersen og afværgede at Knud ey kom ifærde med Hans igien da hand sagde slip mig {jeg} hand skal faae en Uløcke, saae eller fornam ey at Hans fick skade i foden uden forsaavidt at Hans sagde jeg har faaet Skade i min fod 18. tilspurte Hechmand dette Vidne om ikke Hans Flensborg efter at hand som omprovet er kom i sin baad atter Vilde op paa land af baaden og ind paa livet af Knud Pedersen og om saadant ikke blev hindret af Vidnet ved det hun skiød baaden ud med samt bem/el/te Hans fra Landet, item om ikke Vidnet hørte at Hans Flensborg skieldede Knud Pedersen for hund og Skielm da hand ikke kunde kom/m/e i land igien. Resp: Hun svarede at Vidnet skuede Hans som stoed i sin baad ud fra Landet, men erindred ey hvad hand i druckenskab sagde, da Knud Pedersen og Var noget drucken

Heitmand benægtede in totum dette Vidnes Udsiigende saavidt sam/m/e gaar til Knud Pedersens Nakdeel, nest at Referere sig til forhentagne forbeholdenhed til Knud Pedersens Satisfactions Indtale hos ditto Flensborg til {forbeh} beleylig tiid og Stæd og i fornødne tilfelde denne Sag med Contra Stevning at begiegne.

Fogden frafalt Vidnetz besvarelse til de for forrige Vidne fremsatte qvestioner og begierede Videre Sagen udsatt og de udeblevne Vidner forelagt under Fals Maal til næste ting under Reservation af fleere Vidners førelse om fornødiges skulle.

Eragtet!

De lovlig indstevnte Vidner Malene Ingebrictsdatter og Anne Margrethe Christophersdatter forelægges under Lovens fals Maal Lavdag til næst holdende Som/m/er ting tilkom/m/ende Aar 1762.

D/en 27de ejusdem blev Rætten med sam/m/e Laug Rætt satt

Aflyst og udslettet Niels Johan/n/esens udgivne Pante Obligation til Albert Hendrich Meyer af Manufactuur huusets Pænge dat: 2 Dec: 1756 paa Capital 100 rdr efter nu værende forstander Johan Hendrich Eggerskings qvittering af 14 Nov: 1761

1761: 73b

2. Publiceret Niels Johannesens udgivne Pante Obligation til Regiments Feltskier Lexau paa Capital 100 rdr dat: 14 Sept: 1761

3. Isach Pedersen Klomans udgivne Pante Obligation til Steen Wirtmanni Brygmans paa Capital 60 rdr dat: 28 Sept: 1761 vid: fol: 262.

4. Knud Halsteensen Yttre Boges Skiøde til Johannes Knudsen paa 1/2 Løb Smør 1/4 tønde Malt i Yttre Boge dat: 26 Nov: 1761 vid: 264

5. Frue Berent Frøchens bøxelsæddel til Johannes Danielsen paa 2 p/un/d 18 Mark Smør i Gaarden Jordalen dat: 21 Febr: 1761

6. Clemet Olsen Hauchaas sit udgivne Skiøde til Iver Gensen paa 15 3/7 Mark Smør 3 6/7 Kande Malt i Gaarden Bircheland dat: 27 Nov: 1761 vid: fol: 265

7. Hans Iversen Mølcheraaens Skiøde til sin Sønn Iver Hansen paa 1/2 Løb Smør i Gaarden Nore Mølcheraaen dat: 27 Nov: 1761

8. Anders Larsen Indre Sognstads Skiøde til Halvor Monsen paa 1 p/un/d Smør 8 Kander Malt i Gaarden Indre Sognstad dat: 26 Nov: 1761 vid: fol: 264

9. Halvor Monsens bøxelsæddel til Samuel Gabrielsen paa 1 p/un/d Smør 8 Kander Malt i Gaarden Indre Sognstad dat: 26 Nov: 1761 med Rev:

10. Ole Johannesen Dahles udgivne Vilkaars brev at svare til sine Værfader Lars Olsen Dahle og Hustrue dat: 27 Nov: 1761 vid: 274

Aad Iversen Indre Arne fremstoed for Rætten og tilkiende gav at have med mundtlig Varsel til dette ting ladet indstevne Johannes Gregoriusen Indre Arne tillige med hands hustrue Gertrud Larsdatter, fordie de skammelig har beløyet og talet ilde om Citantens Hustrue Aase Olsdatter \og/ at hun skulle være Aarsag udi den Vanløcke de indstevnte skal have paa deres Creatuure saa de der af ey har havt den Nøtte eller fordeel, derom at anhøre de under fals Maal indkaldte Vidner Ole Andersen Indre Arne og Aamund Andersen som beskickelses Vidner, men som Vidner paa Sagen Siri Monsdatter Vidnet Aamunds Hustrue, Agotthe Andersdatter tienende og opholdende sig paa Indre Arne Marthe Erichsdatter Indre Arne, alt efter Sagens

1761: 74

Omstændighed at lide dom samt at oprette denne Processes bekostning.

De indstevnte blev 3de gange paaraabt tillige med de benevnte Viidner hvoraf ingen mødte undtagen Aamund Andersen Indre Arne.

Stevne Vidnerne Johannes Michelsen Seim og Michel Jensen Seim fremstode og eedelig afhiemlede Stevne maaletz lovlige forkyndelse for alle Vedkom/m/ende og Vidnerne under lovens falsmaal.

Det mødende Vidne Aamund Andersen Indrearne blev fremkaldet og efter Eeds Aflæg, sagde det hand af de indstevntes Mund ey har hørt ringeste beskyldning \de/ at have tillagt Citantens hustrue, men da hand tillige med Ole Andersen beskickelses Viis Var fra Citanten Ved S/anc/te Hans dags tiid sistleeden udsændt for at tilspørge den indstevnte Johannes Gregoriusen og Hustrue, svarede Johannes Vidnerne jo jeg tilstaaer at have mødt Citantens Hustrue i min Floer Skott eller Svale, da hun udtoeg deraf en Vidie for dermed at binde en Gied hvilcken hun selv svarede og sagde den tiid til Johannes, men da beskickelses Vidnet tilspurdte Gertrud Larsdatter om hun havde fundet Citantens hustrue paa nogen ulovlig Maade svarede hun aldeelis intet, hvercken ja eller Ney. og declarered: Vidnet hand aldeelis ey Videre herom Veed at forklare

Citanten forlanget de udeblevne Vidner forelagde til næste ting

Eragtet

De lovlig indstevnte og ude blevne Vidner Ole Andersen Indre Arne Siri Monsdatter Agotthe Andersdatter og Marthe Andersdatter forelægges Lavdag under fals Maal at møde, som og de indstevnte og ey mødende Johannes Gregoriusen Indre Arne med Hustrue Gertrud Larsdatter forelægges Lavdag alle til nestkom/m/ende Som/m/er ting anstundende Aar 1762.

Udi Sagen indstevnt af Mons Nielsen Indre Taqvam Contra Holjer Fabiansen som Sagen med Contra Stevning har begiegnet. mødte hoved Citanten og fremlagde sit skriftlige indlæg under 24de hujus forfattet af Procurator Reutz hvorefter hoved Citanten sluttet Sagen til Doms.

Contra Citanten efter at indlægget Var oplæst, og hand deraf \fornam/, det Var unødig dertil Videre at svare, Referered sig til sit Contra Stevne Maal og det sistleeden Som/m/erting producerede Indlæg, ligesom hand og fremlagde sit

1761: 74b

under dato 1 Junij udgivne Skiøde publiceret sam/m/e Aar 1761 hvor efter hand beviiser at have indløst det fulde paasøgte brug i Gaarden Taqvam som med det hand med sin hustrue har bekom/m/et skylder 1 p/un/d Smør 1/3 faar og altsaa Vilde paastaae Jordepartens Røddig giørelse, som hand selv agter at beboe, og til sist submitterede Sagen under Rættens Kiendelse og Dom.

Eragtet!

Sagen optages til Doms da Parterne skal blive tilvarslede naar sam/m/e skal Vorde afsagt {efter} da det Laug Rætt, som ved Sagens begyndelse Var opnevnte, skal med Dom/m/eren Vorde samlede for at døm/m/e tillige i Sagen

Udi Sagen indstevnt af Marcus Knudsen og Ole Taqvam Contra Lars Thomesen som med Contra Stevning har begiegnet Sagen.

Hoved Citanterne fremlagde deres skriftlige Indlæg med alle de derudi paaberaabte bielagere under dato 23 Nov: sistleeden med declaration tillige at Være med Contra Citanten Lars Thomesen saaleedis foreenet og forligt 1mo at hoved Citanterne tillige med deres Moder Kari Marcus Datter Ved lovlig Skiøde Vil afstaae Lars Thomesen det fulde brug i Gaarden Wichne i Mielde Skibbreede, skyldende 22 1/2 Mark Smør 15 Kander Malt imod at bem/el/te Lars Thomesen igien afstaar sit eyende brug i Gaarden Yttre Taqvam i Arne Skibbreede, skyldende 1 p/un/d 3 Mark Smør 1/3 faar, som ved Mageskiøder paa begge Sider og af vedkom/m/ende skal om vexles og behørig underskrives til Odel og Ejendom for enhver, 2do at de omvexler deres Gaarders Nøster, og sam/m/e paa hver sin bekostning og Gaard igien opsætter 3tio at Lars Thomesen imod at hand tiltræder Wichne og Encken Kari Marcus datter sam/m/e efter et Aars forløb gandske oplader afstaaer og frafløtter giver hænde Aarlig til Kiendelse eller Vilkaar 1 tønde havre Korn og foster for 1 faar Og at Sagens bekostning paa begge Siider

1761: 75

skal frafaldes, og saaleedis Sagen begyndt Ved Aastædet men henfløttet til ordinair ting med alle at være ophæved og de som Venner med hinanden herefter leve, hvorved Parterne for Rætten tillige med Encken Kari Marcusdatter Ved Ole Andersen Sognstad og Johannes Ascheland loed anmelde i alt at Være fornøyet og i alt dette forliig at efterleve.

Eragtet

Da Parterne indbyrdes og offentlig her for Rætten har foreenet sig at slutte Sagen Ved foranstaaende giorde Forliig, da Vorder sam/m/e i alt Confirmeret til Efterlevelse for begge Parter, da de Mageskiøder som skal forfattes inden Som/m/ertinget skal Vorde udferdigede i behørig orden for da til tinge at Vorde publicerede til enhver Ejeres betryggelse i fremtiiden, altsaa Vorder Sagen efter Parternes begier og Samtøcke her ved dette giorde forliig sluttet og ophævet.

Og da ey Videre Sager for Rætten frem kom blev de sædvanlige bielager til Fogdens Reegenskab Attestered 1mo Angaaende Helje Weaas arrest at have Varet i 34 Uger, 2do at hand til sin arrestes betalning ey formaaer noget at betale i henseende hand ved Venners assistence har betalt til Sognetz fattig Casse efter Kongl/ig Resolution 40 rdr og desuden leyet Arbeydere i den tiid hand sad paa Bergens fæstning for at dyrke sin Jord.

dernæst blev svaret til den 5te Post i tings Vidnet at Ole Andersen i Steenestøe bruger en liden Næring Ved Øhl tapperie, dernæst efter Thore Jacobsen og Ole Andersens Angivelse at følgende i Sandvigen skal have brugt giest giverlig Næring Sc: Nicolay Jæger, Ole Holmand Johan Seehuus Baste Eschildsen, Gert Storm, Hans Fæster, Niels Svensen, Claus Bischop, Jon Nielsen og Jan Nielsen Comedør som først dette Aar har med saadan Næring begyndt

Restancen for indeværende Aars Skatter er 84 rdr 3 mrk 13 s

Laug Rættes Mænd for tilkom/m/ende Aar 1762 1. Mons Andersen Waxdahl 2. Lars Erichsen Stavenes 3. Ole Hane 4. Knud Larsen Rødberg 5. Jens Hansen Børcheland 6. Anders Monsen Hauchaas 7. Johannes Olsen Hitland og 8. Iver Gudmundsen Mølcheraaen.

 

 

Mielde Skibb:

1761 d/en 28 Nov: blev Rætten til almindelig Høste tings holdelse satt med Mielde Skibb: paa ting stædet Nedre Mielde i Overværelse af deres Kongl/ig Maj/este/ts Foged og de Rætten tilnevnte Laug Rættes Mænd, untagen i Erich Borges stæd som er svag blev hands Naboe Knud Bergesen Borge antagen,

og blev de

1761: 75b

sam/m/e Ordres oplæste som ved nestforrige Skibbreede.

Dernæst publiceret.

Skiftebrevet forrettet paa Gaarden Hvidsteen d/en 13 april 1761 efter afg: Anders Nielsen vid: fol: 265

2. H/err Michael Svartzkophs bøxel sæddel til Lars Olsen paa 1/2 Løb Smør i Gaarden Nore Wallestrand dat: 18 8ber 1761 med Rev: ej dat

3. ditto hands bøxelsæddel til Stephen Erichsen paa 1/2 Løb Smør i Gaarden Eije dat: 18 8ber 1761 med Rev: ej dat

4. Justitz Raad Gartners udgivne bøxelsæddel til Niels Larsen Dahle paa 1 p/un/d 3 Mark Smør 1/4 faar i Gaarden Waatle dat: 11 Martij 1761

5. Arnoldus von Vesten Sylovs bøxelsæddel til Anders Olsen Sevle paa 1/2 Løb Smør 1 1/2 Mæle Malt i Gaarden Schaar dat: 26 Nov: 1761 med Rev:

6. Niels Koppens bøxelsæddel til Hans Nielsen paa 1 p/un/d Smør 1 Mæle Malt i Gaarden Koppen dat: 28 Nov: 1761 med Rev:

7. Sieur Mielstads bøxelseddel til Anders Aschildsen paa 2 p/un/d 1 1/2 Mark Smør i Røscheland dat: 28 Nov: 1761

Stephen Monsen Grov æskede Sagen udi Rætte mod Baste Bastesen Søre Borge samt \hands/ Hustrue Ingebor Aamundsdatter, da tillige mødte de ind stevnte Vidner Hans Nielsen og Knud Bergesen Søre Borge.

Den indstevnte Baste Bastesen tilstoed at hand havde hørt det af sin hustrue Ingeborg selv at hun gick til Citanten og med ham holt Samqvem.

Vidnerne efter aflagd Eed forklarede nemlig

1ste Vidne Knud Bergesen Søre Borge sagde det hand har hørt af den indstevntes Hustrue Ingeborg beklagede sig at hændes Mand indstevnte Baste beskylte hende for at hun skulle gaae til Stephen Grove og holdt Samqvem med ham hvorfor hun Vilde klage sin egen Mand an for saadan fattet Mistancke hand havde mod hende, hvilcke Ord Vidnet ofte har hørt af hende talte, og stedse klaget over sin Mand for saadan ugrundet tale, Vidnet sagde det hand hørte af den indstevnte Baste det hand selv tilstoed at have beskyldt sin egen Kone at have usøm/m/elig Omgang med Citanten.

1761: 76

og skeede denne tale i {Citantens huuse} i den indstevntes Huus hvor hand klamrede og skiendte paa sin hustrue, Og Veed Vidnet aldeelis intet usøm/m/eligt at siige enten paa den indstevntes Hustrue og Citanten, da hand ey har mercket at de med hinanden har havt nogen uanstændig eller usøm/m/elig Omgang med hinanden.

2det Vidne Hans Nielsen Søre Borge efter *aflag Eed svarede i alt eenstem/m/ig med forrige Vidne at have hørt beklage sig hun ey kand bestaae for sin Mand der beskylder og bebreyder hænde at hun har sin Gang og samqvem med Citanten, men ey hørt det af den indstevnte selv at hand Vedstoed at have beskylt sin hustrue Ingebor der for,

Vidnerne sagde de paa en tiid var udsændt af Citanten for at tilspørge den indstevnte om hand Vilde Vedstaae eller fragaae saadan beskyldning hand havde giort over sin hustrue og Citanten, og da tilstoed den indstevnte det for begge Vidnerne nemlig at have beskyldt sin Kone derfor at have med Citanten utilbørlig Omgiengelse

Den indstevnte sagde det hand ey har hørt det af nogen anden end sin egen Hustrue Ingeborg og alt saa efter hændes Ord sam/m/e har talet, at hands Hustrue med Citanten skulle have usøm/m/elig Omgang, beeder Citanten Vil tilgive ham sin forseelse da hand aldeelis ey har nogen Grund havt til saa ubeviislig og uanstændig tale saavel om Citanten som sin Hustrue, hvilcket hand angrer og fortryder.

Citanten indstillet Sagen til Rættens Kiendelse da hand Ved dom forvendtet dislige Ord at blive Mortificerede og den skyldige og ind stevnte at ansees til Mulct og Processens Omkostning at erstatte

Dom afsagt!

Da Baste Bastesen Søre Borge efter Vidnernes forklaring har beskylt sin egen Hustrue Ingeborg for usøm/m/elig Omgang og Samqvem at have med Citanten, hvorudi de begge findes at være uskyldige, det og er bekiendt, at den indstevnte stædse lever i ueenighed og et syndigt levnet med sin hustrue, og med

1761: 76b

saadan ugrundet og ubeviislig beskyldning over hænde der til giver Anledning, altsaa, skiøndt den indstevnte her for Rætten har beedet sin Contrapart og Citanten om forladelse for sin utilbørlige tale, som ey bør kom/m/e Citanten til mindste eller ringeste forkleinelse i hands gode Navn og røgte, men Være Mortificeret, bør dog benevnte Baste Bastesen for sin uanstændige tale og beskyldning, saavel over Citanten, som hands egen hustrue, til Sognetz fattige Casse betale 2 rdr, samt erstatte Citanten denne foraarsagede Processes Omkostning med 2 rdr, som alt 15 dage efter denne doms lovlige forkyndelse bør udreedes under Adfærd efter Loven, skulle fornevnte Baste Bastesen atter med nye Ueenighed enten med sin hustrue eller Naboer forsee sig, kand hand *hand vænte efter lovlig Omgang dis yderligere at Vorde med Straff anseet.

D/en 30te ejusdem blev Rætten med sam/m/e Laug Rætt satt da Fogden til Attestation fremlagde de sædvanlige bielagere til hands Reegenskab som ligesom forrige Aar blev paa sam/m/e Maade besvaret uden Forandring.

Restancen for indeværende Aars Skatter beløber 39 – 3 – 12

Laug Rættes Mænd for tilkom/m/ende Aar 1762 opnevnes. 1. Johannes Reveim 2. Johannes Wefletvedt 3. Johannes Scherping 4. Ingebrict Kieland 5. Niels Kielland 6. Jens Weseth 7. Mons Johansen Øfste Mielde og 8. Mons Jonsen Hafre.