(1728: 200b)

Anno 1728 d/en 10 Martj er holdet Almindeligt Vaar restantz- Skatte og Sage Ting med Herløe Schibbredis Almue paa Gaarden Horvigen, nærværende Kongl/ig Maj/este/ts foged over Nordhordlehn og Wos S/igneu/r Jens Lem, Bøigdelensmanden Anders Tvedten og edsorne og tilforordnede Laugrettesmænd Nils Heggernæs

1728: 201

Gunder Toskem, Ole Rosland, Anders Nedre-Tvedt, Rasmus Toskem, Siur Kiergaard, Christopher Wigebøe, Hans Landsvig med mere tingsøgende Almue,

Hvorda, efterat Retten udi hands Maj/este/ts høje Nafn blev sat, og Almuen til fredelighed, ædruelighed og ærbødighed imod Retten og dends betiente advaret, er først tinglyst:

1. Deris Kongl/ig Maj/este/ts Allernaadigste forordning anlangende hvorledis herefter med Pensionerne af General Post Cassen skal forholdis dat/erit Kiøbenhafns Slot d/en 19 Decembr/is 1727.

2. Skifteforordningen i Norge for Aar 1728 dat/erit Rosenborg d/en 29 Octobr/is 1727.

3. Deris Kongl/ig Maj/este/ts allernaadigste Placat angaaende de fra fremmede Stæder behøvende Vahre fra første haand at forskrive og Komme lade, dat/erit Kiøbenhafn d/en 11 Decembr/is 1727.

4. Deris Maj/este/ts Allernaadigste forordning anlangende hvorledis med Huus-Capellaners rocationer sampt .....(?) .....(?) i f..bedet(?) herefter skal forholdis, dat/erit Kiøbenhafns Slot d/en 9 Januarij 1728.

5. Hans Kongl/ig Maj/este/ts allernaadigste befaling angaaende en Morder ved Nafn Lars Larsøn af Sverrige som skal have et magert og grunt afsigt, røt haar og øjnebryer sampt stort rødt skieg, mellem 40 og 50 Aar, der haver *der haver* begaaet et Mord paa sin Svaager paa Kirkevejen at eftersøgis til Velfortient straf, dat/erit Kiøbenhafn d/en 12 Decembr/is 1727.

6. Landzdommer og Laugmand Knagenhielms udstedde Bøxelbrev for Siur Hansøn Kiergaard paa 9 merker Smør og 6 Kander Malt, og tilforne bøxlet ligesaameget, dat/erit Hops gaard d/en 27 Sept/embris 1727.

7. Jomfrue Ane Margrete Lilienschiolds udstedde bøxelbrev til Nils Nøtenæs for forsikkring at Nyde Mons Alføens brug, naar bemelte Mons Alføen ved døden afgaar, dat/erit Bergen d/en 7 Julij 1727.

Og efterat Skatterne saavit dennesinde var at bekomme vare anammede, blev foretaget med Sagerne og 1ste indkaldet,

Marte Mathisdatter med Videre efter forrige tiltale og de der udi nafngivne, sampt Vidnet Karen Knudzdatter, alt til Videre examination i Sagen;

Karen Knudsdatter møtte og edelig afhiemblede ei \at/ have det allerringiste befaret(?) om Marte Mathisdatters frugtsommelighed; Men Marte Mathisdatter var ei dennesinde loulig stevnt; og udsettis da Sagen til lovlig Stevnemaal hvor Marthe Mathisdatter sig sidst opholdt og vedkommende, alt til strafs lidelse efter Loven og endelig Doms afsigelse.

Dito har ladet stevne Mikkel og Brite Næsse for øvede skields ord, alt efter forrige tiltale.

Mikkel Næsse møtte for Retten

1728: 201b

og tilstod Stevningens loulige forkyndelse,

Brite Nesse møtte ikke, ei heller nogen paa hændis Veigne.

Stevnevidnerne Haaver Mæland og Johannes Aadland afhiemblede edelig at have stevnt hende for denne Sag og til dette Ting med mere end fiorten dagis Varsel og talte med hænde selv paa Gaarden Næsse i hændis eget huus.

Mikkel Næsse fragik gandske Sigtelsen og paastod *det at det maatte ham afbevisis af dend det tilkiendegivet haver.

Fogeden paastod at Brite Næsse endnu maatte foreleggis Personlig at møde og svare til Sagen under en Vis straf for at faa udledet Sandheden; at onskab ei skulle gaa ustraffet.

Brite Næsse foreleggis til nestholdende ting for dette Skibbredis Almue at møde og svare for sig, som nu ei møder, for at tilstaa eller fragaa Sigtelsen alt under 2 rdr straf bøder, da og Videre skal kiendis hvis Lov og Ret medfører.

Ole, Mikkel og Rasmus Fuschanger haver ladet stevne Mons Olsøn Wig efter forrige tiltale;

Mons Olsøn Vig blev tilspuurt om hand hafde giort Citanten det angivet er og indbrut i deris Qværnehuus og udtaget meel ? svaret ja: og at det Var hands eget meel som de hafde Malet for ham; og af de Var bedet derom den tid at hente det; end videre tilspuurt om hand har indgaaet i deris Qværnehuus og paa hvad Maade ? svaret at have gaaet med Natter tider i deris Qværnehuus igiennem Gulvet og det udtaget; og stod meget igien umalet, de indstevnte og angivere tilstode ei at have givet ham lov enten at have givet ham lov eller tilladelse, ......ige(?) at de Viste det Var handz og alt dette er skeed uden deris Villie og Var samme hælle i Gulvet brøt i fire stykker og læst med tvende spigere som hand indbrød igiennem, hvilket blev tilstaaet af Mons Olsøn Wig: og efter tilspørgelse tilstod Citanterne at Qværnehuuset er imod ½ fierding fra Søen.

Citanterne efter tilspørgelse foregav ei at søge hands ufærd men seer gierne at Sagen skeer efter Rettens egen gotfindende.

Sagen i sig selv \er/ af stor betydning og tildrager sig større straf efter nu dend af den indstevnte er tenkt at paafølge; thi hands intention har ei Været saa ond, som hands uforstandige Gierning meriterer straf (merittere = gjøre seg fortjent); da i henseende til at Citanterne ei søger hands ufærd, Mandens tilstand ei heller taaler stort for hands ubesindig Adfærd, saa finder Retten billig at Mons Olsøn Vig bør Give til de fattige 3de lod sølv inden 15 dager under Nam efter Loven og betale Citanterne i Processens omkostning 1 rdr under lige adfærd.

1728: 202
 
 

Mons/ieu/r Mathias Rasmusøn haver ladet stevne Casper Rik efter forrige tiltale,

Dend indstevnte møtte ikke, ei heller nogen paa hands Weigne.

Samme Stevnemaal er daterit d/en 25 Febr/uarij 1728 og producerede dernest Raadstuens Kiendelse beskreVen under Raadstueskriverens haand af 16 Januarij 1728 og derefter paastod \hand/ Stevnevidnernis forklaring; item producerede hand Stift Amptmandens Resolution til extra ting i Sagen;

Efterdi Caspar Riik ei er given den Varsel som Loven reqvirerer med 4 uger, og Citanten har producerit Høi øfrigheds tilladelse til extra ting, som Retten tilforne formedelst Svaghed og de nu saa tilig indfaldende Vaartinge har kundet assistere ham med, saa udsettis med disse Vidners forhør til d/en 25 Maj 1728 paa *Tøsvig (Torsteinsvik i Herdla), til hvilken tid Citanten vilde drage Omsorg for loulig Stevnemaal i Sagen, da og skal handlis hvis Ret er.

Derefter blev restantzen forfattet for forleden Aars Skatter og dette Aars første termin, for Retten oplæst og forseiglet, efterdi ingen indsigelse derimod er blevet giort.
 
 
 
 

Anno 1728 d/en 13 Martij er holdet Almindeligt Vaar Restantz Skatte og Sage-Ting med Sartor Schibbredis Almue udi Buchen, som formedelst haard indfaldende Veir blev forhindret d/en 12te at skee, nærværende udi fogedens loulige forfald hands befuldmægtig tiener Peder Bejer, udi Bøigdelensmandens Sted Simen Schoge og Edsorne Laugrettesmænd, Nils Søre Biørøen, Ole *Bønæs (Børnæs), Ole Børnæs, Peder Echerhofde, Mons Glesnæs, Nils Lerøen, Ole Lerøen, Ole Nore Biørøen, med mere tingsøgende Almue,

Hvorda efterat Retten udi hands Maj/este/ts høje Navn var sat og Almuen til fredelighed, ædruelighed og ærbødighed imod Retten og dends Betiente advaret, er først tinglyst alle de allernaadigste forordninger og Anordninger som fol/io 201 findis extraherede - dernes blev tinglyst.

1. Else S/a/l/ig/ H/er/r Jørgen Breders udstedde Skiøde til Hans Breder og hands huustrue paa den Gaard Øfre Børnæs skyldende aarlig 2 p/un/d 12 merker Smør saa og udi Nedre Børnæs halfparten som er 1 rdr i penge eller 1 Waag fisk dat/erit Bergen d/en 19de Febr/uarij 1728.

2. H/er/r Hans Breders odels løsningsret til efterskrevne Jorder Nore Biørøen, Søre Lie, Nordre Lie, Echerhofd, Mitfielde, Søre Fielde, Hagenæs, Lille Sangolt, Dal-Eide, og Eide, saavelsom alt andet Jordegodz og Gaarder i ermelte Skibbrede og derhos sin Penge Mangel, dat/erit 2 Martj 1728.

3. H/er/r Jacob Todes udstedde og bortsolte odelsløsnings Ret til sin fader Hans Jacobs/øn Fedie til efterskrevne Jordegods

1728: 202b

i Nordhordlehns fogederie og Sunds Præstegield; nemblig: Søre Echerhofde 1 løb Smør ½ Vaag fisk, Lie med Lie Skierret 1 V/aag 2 p/un/d fisk Nore Biørøen 1 Vaag 18 merker fisk, Hagenæs 1 Vaag 1 p/un/d fisk, Lille Sangolt 1 Vaag 1 p/un/d 12 merker fisk, Eide 2 Vaager fisk, Sangoltseid 1 p/un/d fisk, Næsse 3 Vaager fisk, Langøen 1 Vaag 12 merker fisk, Miøvig 1 Vog 12 merker fisk, Mitfielde 2 Vaager fisk, Schaalevig 1 Vaag 1 p/un/d fisk; hvorfore er betalt 100 rdr, item paa 1/3 udi efterskrevne og foranførte specificerede gods, med første Bøxel, 3die tage Landskyld og ald anden tilliggende herlighed dat/erit Bergen d/en 24de Februarij 1723.

4. Henrik Raverts udgivne Skiøde til Mons Knudsøn og hands Arvinger paa en siette deel Jordegodz og LaxeVaage udi Hum/m/elsund dat/erit Bergen d/en 19 Januarij 1728.

5. Ditoes udstedde Skiøde til Mikkel Knuds/øn paa en Siette part Jord udi Hummelsund og LaxeVaager dat/erit Bergen d/en 19 Januarij 1728.

6. Albert Tisteds udstedde Skiøde til Peder Hambre paa 6 ¾ merker fisk udi Øfre Golten med andeel udi underliggende Laxevaager af hands Søn Ole Albrigtsøn og Simen Schoge underteignet dat/erit 13de Martij 1728.

7. Mette Balkens udstedde Bøxelbrev til Thommes Lars/øn paa 21 merker fisk udi Ystvedt, uden reversen at anvise, dat/erit 8 Martj 1728.

8. Hans Breders udstedde Skiøde til Jens Ulvesen paa Ane Mikkelsdatter paa 1 p/un/d 6 merker Smør udi Øfre-Børnæs, undtagen den Grund som H/er/r Niclas Hessis huus paastaar indhegnet og bebygget i Børnæs Vaagen dat/erit 6 Martj 1728.

9. Ditoes udstedde Skiøde til Knud Tørresøn paa 15 merker Smør udi Øfre Børnæs, undtagen H/er/r Niclas Hessis huusers paastaaende Grund, dat/erit 6 Martj 1728.

19. Ditoes udstedde Skiøde til Tørres Knudsøn paa 15 merker Smør udi Øfre Børnæs undtagen den Grund som H/er/r Niclas Hessis huuser paastaar, dat/erit 6 Martj 1728.

Og efterat Skatterne dennesinde var at bekomme vare anammede, blev foretaget med Sagerne og først Kongens og hafde da

Fogeden ladet stevne Anders Knudsøn fordi hand skal have nedrevet et steenhuus paa Rogns grund staaende; Halver og Nils Holme, sampt Knud Berland tilhørende;

Dend indstevnte møtte og fragik gandske Sigtelsen, sigende sig at Være ei saa Daarlig at have giort saadant uskiel;

Thi blev Sagen udsat til bevislighed; af fogeden at forskaffe.

Peder Joensøn tienende hos Ørjans Kousland og Marrite Jensdatter efter Rettens forrige Kiendelse af 3 Decembr/is 1727 indstevnte til at beviislig giøre deris Egteskabs fuldbyrdelse eller derfore at udlegge Bøder for deris forseelse til fulde Lejermaal.

Ingen af de indstevnte møder eller nogen paa deris Veigne langt mindre Stevnevidnerne, saa Vdvises Sagen til loulig stevnemaal da Videre skal Kiendis hvis Lov og Ret medfører.

1728: 203
 
 

Dito ladet stevne Halvor Mikkelsøn Søre Echerhofde gift Mand for udlagt begangen udi sit egteskab Lejermaal med Elen Colbensdatter, som ham til Barnefader; alt til strafs lidelse efter Loven.

Dend indstevnte møtte ikke eller nogen paa hans Veigne.

Stevnevidnerne Paal Hansøn og Anders Olsøn afhiemblede edelig at have givet Halvor Echerhofde udi hands huus for denne Sag mere end 14 dagis Varsel og talte med ham selv.

Fogedens fuldmægtig henstillede Sagen til Rettens betenkning efterdi Elen Colbensdatter ei møder eller er stevnt dennesinde.

Vel haver Halvor Mikkelsøn tilforne negtet, ei at være fader til Elen Colbeensdatters aflede Barn, omendskiønt hon hannem dertil udlegger; thi forelegger Retten ham nu engang for Alle Personlig til først holdende ting at møde og Sagen sig ved Ed at fralegge, saafremt hand ei vil ansees som gierningsmand og straffis som den der denne sig paatydede Synd har begaaet alt som Lovens 6te Bogs 13 Capit/ul 25 art/icul derom dicterer; hvis hand ellers trøster sig, til samme forelagde tid, Sagen ved Ed at fralegge, skal og derom kiendis hvis Louligt er.

Sluttelig blev restantsen for *1726 forfattet for Almuen oplæst og som ingen indsigelse derimod blev giort af Retten forseiglet, saa og restantsen paa dette Aars første termin forfattet oplæst og forseiglet, og som ingen flere Sager efter paaraabelse Vare indstevnte blev Retten her dennesinde ophævet.
 
 
 
 

Anno 1728 d/en 15 Martij er holdet Almindeligt Vaar Skatte og Restantz Ting for Schiolds Schibbredis Almue paa Gaarden Hornæs, nærværende Kongl/ig Maj/este/ts foged over Nordhordlehn og Wos hands befuldmægtig tiener Peder Bejer, Bøigdelensmanden Ole Totland og edsorne og tilforordnede Laugrettesmænd Lars Houcheland, Rasmus Hougsdal, Mikkel Dolvig, Ole Giellestad, Hans Giellestad, Johannes Hornæs, Niels Hougsdal, Lars Byenæs, med mere tingsøgende Almue,

Hvorda, efterat Retten udi hands Maj/este/ts høje Nafn Var sat og Almuen til fredelighed, ædruelighed og ærbødighed imod Retten og dends betiente Advaret, er først tinglyst, alle de allernaadigste udgangne forordninger og Anordninger som fol/io 201 findis extraherede - dernest blev tinglyst

(1.) Major von Kroghs udstedde Skiøde til Peder Larsøn Arnetvedt paa 18 merker Smør og 12 Kander malt med bøxel og herlighed udi NordEide, dat/erit 22 Januarj 1728.

2. Ditoes udstedde Panteforskrivelse til Velbyrdige frue Alida Svanenhielm paa 33 rdr 3 merker, hvorfore er pantsat hands af H/er/r Major Christopher Von Krog tilkiøbte Gaardepart i Nordeide af Landskyld 18 merker Smør og 12 Kander Malt dat/erit Bergen d/en 23 Januarj 1728.

1728: 203b

3. Velbaarne frue Marie Elisabeth von Krogs udstedde forskrivelse til Peder Lars/øn Arnetvedt paa 99 rdr 14 s/killing, hvorfore er pantsat prioriterit pant udi forpagterens afgift paa Nordaas dat/erit Bergen d/en 21 Febr/uarij 1728 med hendis Lauvergis H/er/r Borgemester Fastings underteignelse; men som samme Papir paa No. 1 En halv Rixdaler var skreven, som dog paa et 1 rdr bør skrivis, blev det Vel tinglyst; men ham advaret som en enfoldig Mand at lade det omskrive paa andet papir efterdi summen er ....(?) Mere(?) 100 rdr i følge af den allernaadigste udgangne Papir forordningen.

Dernest blev foretaget med Sagerne og først Kongens og hafde da

Soldat Christian Pedersøn Giere ladet stevne Herman Morritz fordi hand hannem skal have meget ilde slaget og udførmet, alt til strafs lidelse efter Loven.

Dend indstevnte møtte ikke ei heller nogen paa hands Veigne efter 3de gangers paaraabelse.

Stevnevidnerne Lars Myrdal og Arne Totland afhiemblede edelig at have stevnt ham med mere end 14 dagis Varsel for denne Sag og til dette ting og talte med ham selv.

Peder Bejer begerede Lavdags foreleggelse for den indstevnte til neste ting.

Hermand Morrits forelegges Lavdag til neste ting at møde og svare til Sagen, thi ellers bliver dom given efter Citantens Stevnemaal.

H/er/r Oberste Leutenant Green haver ladet stevne Jukkum Schaale fordi ermelte Jukkum Schaale solte ham en qværn for 6 ½ rdr med de forord at Var den ikke god, skulle hand tage den igien, hvilket hand ikke siden har vildet holde; thi som qværnen fantis uduelig, blev den ham tilbage sendt, men de anammede Penger vilde hand ikke give tilbage, formoder derfore at erholde Dom over Jukkum Schaale til at betale \og/ indlevere bemelte 6 ½ rdr og erstatte den derved foraarsagede Processis bekostning.

Dend indstevnte møtte ikke ei heller nogen paa hands Veigne.

Stevnevidnerne de forrige Lars Myrdal og Arne Totland afhiemlede edelig at have givet ham mere end 14 dagis Varsel for denne Sag og til dette ting og talte med ham selv.

Citantens fuldmegtig Peder Bejer paastod Lavdags foreleggelse for den indstevnte, som Retten consenterede.

Lensmanden efter fogedens ordre haver ladet stevne Siur Espeland for at fragaa eller tilstaa hvad enten hand udi salig Glads tid fradømte Boes lod formedelst et Løsagtigt qvindemenniske holt sin Barnefødsel hos ham og hand utilkiendegivet lod hende fra sig Kom/m/e, haver betalt eller ikke.

Dend indstevnte møtte og forklarede at hand hverken er dømt derfore eller noget betalt som hand afved, men haver anviist i Bergen samme Menniske for Salig Glad; og ei videre derom er vidende.

Fogeden begierede hvad for Retten passerit er under Rettens forseigling paaskreven, som Retten consenterede.

1728: 204
 
 

Dito haver ladet stevne Jacob \Jensøn/ Bratland at afbevise hvad enten hand har betalt sine for Slagsmaal med Jacob Torsøn idømte Bøder eller ikke.

Den indstevnte møtte ikke, *med (men?) Stevnevidnerne Lars Myrdal og Jacob Birkeland, som angav hands lovlige forfald ved Siugdom; thi blev Sagen udsat til neste ting.

Velædle og Velbyrdige H/er/r Assessor Hanssen haver ladet stevne Lars {Johansøn} Smørraas paa sin Leilendings Ole Smørraasis Veigne til at anhøre efterskrevne Vidner Ole Milde, Nils Tistad, {Ole Giellestad,} Lars Houcheland, Vinsents Tistad og Elias Mildes edelige forklaringer med skriftlig Varsel af dat/o 26 Febr/uarij 1728.

Lars Smørraas Soldaten møtte og tilstod loulig at være stevnt til at anhøre disse indkaldede Vidners edelige depositioner.

Vidnerne møtte ogsaa og tilstod at Være loulig stevnte til at Vidne i denne Sag og som den ene Laugrettesmand Lars Houcheland Var Vidne sad Retten i hands sted Povel Aase; og efterat Eden Vidnisbyrdene Var forklaret, for dem oplæst og betydet, sampt tilholdet deris Sandhed at udsige blev først fremkaldet

Ole Milde, som efter edens afleggelse om sit sandferdige Vidnisbyrd udsagde: at Soldaten Lars Smørraas sad i Rasmus Hornæs stue, med flere, da indkom Stiffaderen Ole Smørraas, og bad Guds fred, da sagde Soldaten Lars Smørraas, til Ole Smørraas, forbandet Være baade din indgang og udgang; og sagde da Ole Smørraas til Sin Stifsøn, Gud bevare os, du bander uskikkelig, hvad skader dig, derpaa sagde Lars jeg skal bande hver Morgen jeg staar af min Seng at hvad du tager dig til maa forsvindis og ei mindis flere ord at have hørt, og sagde endelig Ole Smørraas omsider til Soldaten, du har got ved at giøre, du plukker noget fra en og anden du har got veed;

Det andet Vidne Nils Tistad fremstod dernæst og edelig udsagde: som forrige om indkomsten i huuset af Ole Smørraas og svaret af Lars dertil; ligeledis at Lars Smørraas sagde til Ole Smørraas jeg skal bande dig hver morgen jeg staar af min Seng at alting maa Vantrives for ham; og ei videre afveed at sige.

Lars Houcheland forklarede edelig: som forrige: undtagen ei at erindre at Ole hilsede da hand indkom i Stuen, og bad Lars Houcheland vidnet gaa ud da hand bandede: og hørde ei videre af Ole tale, end dette til sin Stifsøn nu skal du faa en anden Mand at tale med end mig; men ei Nafngav hvem det Var; og skeede forbandelserne derfore fordi Ole Smørraas hafde solt Gaarden til Assessor Hanssen og kaldede sin Stiffader for Luus hund;

Ole Milde forklarede siden efter Spørsmaal at disse forbandelser af Soldaten Lars skeede til sin Stiffader fordi hand hafde solt sin Gaard til Assessor Hanssen.

Vinsents Tistad fremstod dernest og edelig udsagde:

1728: 204b

ei at erindre at Ole hilsede ved sin indkomst i Stuen, men Lars Smørraas strax forbandede hands indgang og udgang; men ei at vide hvad aarsag det Var for som hand ei nefnede andet efter siden giorte forklaring end fordi Ole hafde Solt sin Gaardepart til Assessor Hanssen; og skieldede Lars Smørraas sin Stiffader for Luushund og sagde hand skulle lære ham rex og lings og sagde Ole til Lars det er got for dig at bue, du kand plukke noget fra en, noget fra en anden nu har du faaet en som kand møde dig.

Ole Johansøn Smørraas forklarede dernest edelig: at da Ole indkom udi Rasmusis stue paa Hornæs hvor deponenten med de andre Vidner Vare, sagde Ole Guds fred, da snuede eller Vendede Lars Smørraas sig og sagde: Himmel og Jord forbande dig og sagde end Lars til sin Stiffader Ole, jeg skal forbande dig at alt hvad du tager dig til skal forsvindis og sagde deponenten da til Lars, beed Gud bevar dig, du raader d...(?) ei faar og disse forbandelser skeede over faderen fordi hand solte Gaarden til Assessor Hanssen; og ei videre at afvide:

Elias Milde fremstod dernest og edelig udsagde: at Ole kom ind i stuen og hilsede, ordene kand hand ikke erindre hand hilsede med, men da svarede Lars forbandet Være din indgang og udgang fordi hand hafde solt sin Jordepart til Assessor Hanssen; og at Lars skieldede sin *sin fader for Luushund og lovede at lære ham rex og lings: mend Ole svarede: du har got at bue, du kand plukke noget fra en og anden, men nu haver du faaet en som kand taale noget.

Heiberg paa Assessor Hanssens Veigne tingsvidne paa hvis for Retten passerit er: som Retten bevilgede: og begierede tingsvidnet Soldaten ogsaa hvilket Retten consenterede.

Dernest blev publicerit H/er/r Assessor Hanssens udstedde bøxelbrev til Nils Nilsøn paa 2 ½ pund Smør ½ huuds leje udi Nedre Dyngeland, item Leilendingens derpaa fulte revers dat/erit 28 Januarj 1728.

Lars Olsøn Smørraas lader tinglyse sin Pengemangel og odelsløsningsret til Smørraas som hands fader haver soldt til Assessor Hanssen dat/erit 15 Martj 1728 men siden det Var paa 6 s/killings papiir blev det ham tilbageleverit at omskrives paa Et Rixort papir, da Retten og Ville paateigne det.

Lensmanden Ole Totland hafde ladet indkalde Lars Jacobs/øn Øfstuusis Stiffader Nils Øfstuus og Halvor og Lars Øfstuus at forklare om ermelte bortkomne Lars Jacobs/øn enten forsetlig kand have sig ombragt eller ikke, eller og paa hvad Maade:

De indstevnte forklarede at sam/m/e menniske Var blind af sig og lit tatlen (tutlen), dog ei at have giort noget som ondskab kunde kaldis, men paa hvad Maade hand er bortkommen kand de ei sige

1728: 205

men slutter at hand uforvarendis maa Være kommen i Elven som da af overflødig Veir og Reigen Var opfylt og slutter de at hand har villet gaa til Mittun, hvor hand Var vant at gaa iblandt og saaledis paa denne Maade bortkommen; og i hvorvel de alle stæder har søgt efter ham baade i Vand og paa Land er hand dog ei funden; videre ved de ei at forklare: efter tilspørgelse svaret ei tilforne at have talt nogen sinde noget, som de kunde tenke nu kunde føre ham til daarlig tanke.

Claus Wairvik har ladet stevne Jukkum Schaale og Rasmus *Olbecg for resterende Penger for 8 par Qværnestener hvorfore er udlovet 40 rdr, derpaa er af Rasmus Olbech betalt 3 rdr, saa derved rester tilsammen 37 rdr, en for begge at betale, sampt Processens Omkostning at erstatte.

Ingen af de indstevnte møtte, ei heller nogen paa deris Veigne efter 3de gangers paaraabelse.

Stevnevidnerne Lars Myrdal og Arne Totland afhiemblede edelig at have givet ham mere end 14 dagis Varsel for denne Sag og til dette ting og talte med ham selv.

Peder Bejer paa Citantens Veigne paastod Laudags foreleggelse.

Siden Jukkum Schaales Koene ved døden er afgangen, hvor nu liqvidation imellem hands Creditorer skal giøris, saa henvisis Citanten til Skifte Retten med sit Krav, da ham skal Vederfaris hvis Louligt er.

Derefter blev tinglyst Anders Monsøn, Johannes Johans/øn Herland paa egne og Kari Monsdatters Veigne deris udgivne Skiøde til Ole Nilsøn Øfre Bratland paa 42 ¾ merker S/mør 19 Kander Malt udi Øfre Bratland, selv arvet 11 ¼ merker Smør og 5 Kander Malt, tilsammen 2 p/un/d 6 merker Smør 24 Kander Malt, dat/erit Hornæs d/en 15 Martj 1728.

Sluttelig blev forfattet restantsen over forleden Aar 1726 (1727?) aars Skatter oplæst og forseiglet, saa og restancen paa dette Aars 1728 aars første termin og forseiglet; og som efter paaraabelse ei flere Sager Vare til paakiendelse dennesinde indstevnte, blev Retten her ophævet.
 
 
 
 

Anno 1728 d/en 17 Martij er efter forrige Afskedigelse sked samling igien paa Gaarden Solem, angaaende den tvistighed imellem Hans høiærværdighed H/er/r Biscop Muller og S/igneu/r Ove Holm, med 8tte Laugrettesmænd Nils Borge, Jacob Borge, Nils Dyngeland, Ole Ulsmoe, Johannes Houge, Arne Totland, Nils Schage og Halvor Biørndal, sampt Bøigdelensmanden Ole Totland,

Hvorda Comparerede Biscop Muller med sin fuld-

1728: 205b

mægtig Procurator Poul Jacob Furstenberg og paa Seig/neu/r Ove Holms Veigne Procurator og Notarius Publicus Johan Barth hvorda Begge parter producerede deris Skriftlige Stevnemaaler i Sagen, det ene af 13 Febr/uarij 1728 og det andre af 16 Febr/aurij 1728 som begge bleve læste:

Efter at S/igneu/r Ove Holms stevnemaal var oplæst svarede S/igneu/r Furstenberg paa Biscoppens Veigne og hafde dette imod S/igneu/r Ove Holms stevnemaal at sige, først saa vit som S/igneu/r Holm haver stevnt til Dom i denne Sag, da maatte hand give Retten til kiende, at hans høiærværdighed H/er/r Biscoppen er sendet at faa denne Sag af Kongl/ig Commissarier paadratt, hvorom hand og har giort deris Kongl/ig Maj/este/t allerunderdanigst Ansøgning, saa at Biscoppen dis Aarsage ikke kand vedtage Stevnemaalet eller acqviessere dermed (akkviescere ved = finne seg i, slå seg til ro med) for saa vit det haver paastevnt til endelig Dom i den/n/e Sag; dernest maatte hand indkomme med disse exceptioner, først protesterer hand imod Karen Jacobdatters Vidne i denne Sag, som hand formeener ikke kand blive antaget til at vidne i denne Sag, fordi at Biscoppen beviser med Præsterne til Nyekirken deris til hannem meddelte attest, som herhos i retten produceris, at bemelte Karen Jacobsdatter formedelst hendis onde forhold og uChristelige levnet, er fraviist det Hellige og høiværdige Alterens sacramente indtil hon Kommer til omvendelse hvorom attesten i sig selv Videre formelder; dernest protesterede comparenten med Citantens Stevnemaal i særdelished derudi og saavit hand haver indkaldet de for Byetinget indkaldede Vidner, saavel til nermere forklaring, som til Anvisning, hvilke af deelene comparenten formener dennem ikke kand tilstædis; thi haver Ove Holm engang uden for Loven og imod hands bedre Vidende stevnt Vidnerne for Byetinget og der antaget deris Ed uden tilforn at faa deris anvisning, da formenis at hand nu ikke, efterdi hand engang har acqviesserit med deris forklaring uden nogen reservation, kand forlange dennem at giøre nogen Anvisning, særdelis saasom hannem saa tydelig er bleven forestillet at saasom hands afvej fra Lovens tilhold vil blive ham selv til præjudice i Sagen naar hand derudi faar sin Villie, hvilket og Byefogden betenkelig udi sin Kiendelse foreholder ham, og derved ligesom giver ham at forstaa at hand er selv skyld udi hvad hand derved har tabt og forsømt, og derfore formodede comparenten efter disse

1728: 206

omstendigheder, at hverken den forlangende nermere forklaring eller anvisning, bliver bevilget, paa det at andre deraf kand lære at tage bædre t...(?) i deris Sag efter Lovens maade.

Barth paa S/igneu/r Ove Holms Veigne og til de paa af S/igneu/r Furstenberg paa hands høiærværdighed H/er/r Biscoppens Veigne fremsatte forestillelser og exceptioner replicerede dette: nemblig: først angaaende den forestillelse om paasøgte Commissarier i Sagen, da vilde comparenten i anledning af hans reservation fremsat her i Rette for S/igneu/r Ove Holm, da Sagen blev foretagen, nu erindrer og forestiller dette, at efterdi hands Høiærværdighed H/er/r Biscoppen ved sit første udstedde Stevnemaal haver selv paasøgt og paastevnt denne Sag til endelig Doms afhandling, hvorved saavel Hovetsagen som arresten ved et og det selvsam/m/e Stevnemaal for denne Ret og for saa lang tid siden er anhængig giort og af S/igneu/r Ove Holm ved contra stevning vedtaget, saa skulle hand uforgribelig formeene at hans høiærværdighed H/er/r Biscoppen som selv saaledis haver anhængig giort og incaminerit (inkaminere = sette i gang, innlede, iretteføre) Sagen til Doms, kand være loulig beføjet eller bemyndiget sig den for at undslaa, men bør Lade Lands Lov og Ret have sin ordentlige gænge; hands høiærværdighed anviser eller producerer ikke heller for Retten noget Kongl/ig Allernaadigst udsted Commisorium (Norsk Hist. Leksikon: Kommisorium = den kgl. resol./ordre hvorved en kommisjon ble nedsatt og kommisjonens mandat bestemt), eller nogen slags Kongl/ig allernaadigst dispensation uden for Loven og ordinarie Rettergange, eller imod dend Rettergang hans høiærværdighed selv *selv haver reist og giort og ved sit udstedde Stevnemaal til endelig Dom submitterit (submittere = underkaste, kue), hvorfore hand skulle formeene at denne forestillelse om Commissorium ikke kand i nogen maade hæmme eller forandre Sagens ordinarie og Loulige Rettergang til endelig Dom for denne Ret, saasom og S/igneu/r Holm i ingen maade accorderer H/er/r Biscoppen slig Sagens forandring men derimod protesterer; den anden exception som S/igneu/r Furstenberg har fremsat imod Karen Jacobsdatters Vidne i den/n/e Sag skal beroe derudi at hon ikke skal have ført saadant levnet at hændes Siælesørgere har villet admittere hænde til det høiværdige alterens Sacramente og hvorom hands høiærværdighed har behaget at producere hans Velærværdigheds Mag/ister Widing og Mag/ister Holbergs attest; da

1728: 206b

formener Comparenten bemelte Barth at saadan forestillelse imod bemelte Vidnis forklarelse aldelis ikke kand komme i nogen consideration eller ansees for lovgrundet; thi hvad der kand være imellem bemelte Karen Jacobsdatter og hændis Siælesørgere, er, af saa stor forskiel og saa langt uden for denne Sag, som der er forsiel imellem timelig og aandelig disputer; her produceris ikke det ringeste beviis at Karen Jacobsdatter for noget uskielligt er bleven loulig tiltalt og Actionerit, eller at hænde nogen dom er overgaaen der kand have fældet hænde til at være ugild at stande i Rette og vidne hændis Sandhed for Gud og med en god Samvittighed: det er vel ellers ikke at forundre over at hands Høiærværdighed eller hands fuldmægtig Mons/ieu/r Furstenberg haver bemøjet sig med at føre saadanne særdele exceptioner imod dette Vidnisbyrd Karen Jacobsdatter, saasom de vel vide at hændis forklaring i Sagen skulle kunde give en særdelis opliusning i S/igneu/r Ove Holms Ret, efterdi hon selv er opdragen og mange Aar haver været med hændis forældre, boende paa Hunstad eller Cronstad Næsset, hvilket de og under Hunstads ejere selv af første begyndelse haver opryddet og derom kand vide at giøre den beste og sandeste forklaring og altsaa protesterede hand imod hands høiærværdigheds exception med denne, med paastand hon efter Stevnemaalets indeholdelse bør antagis. Dend forestillelse hans høiærværdighed endnu haver ladet fremsette imod de forrige Vidners indkaldelse; da omendskiønt Mons/ieu/r Furstenberg haver taget sig anledning af Byefogedens ergangne Kiendelse af det irettelagde tingsvidne, fremsetter adskilligt andre til lærdom, efter hands formeening da bliver vel derpaa lidet at reflectere, saasom comparenten refererede sig til Rettens forhen angaaende denne Sag afsagde foreleggelse som for det første faa fyldisgiøris og afbryder ald videre raisonering i den Post.

Furstenberg svarede: at endskiønt hans høiærværdighed H/er/r Biscoppen haver ved sit første Stevnemaal stevnt til Doms, saa var her endnu Raad og god tid til at frafalde det, saa lenge Sagen stod under Vidners examen og ikke til Doms blev ventilerit; det ankom/m/er saa lige med ikke at paaskiønne denne dispute men naar det paaberaabte Commissorium, bliver fremlagt, saa beroer det paa Retten hvad hand derudinden forsvarligen agter at giøre. Hvad Karen Jacobsdatters Vidne angaar da refererer Comparenten sig til hands forrige exception og formeener at et saa gyldig beviis er bleven fremlagt, at hon ikke til Vidne kand antagis.

1728: 207

Til Ove Holms indkaldede Vidner som til Bytinget er afhørte da protesterede hand endnu imod deris nærmere forklaring og Anvisning; med den formeening, at som Mons/ieu/r Holm engang har antaget deris Ed, uden at declarere at hand forlangede nogen Anvisning af dennem, hand da nu ikke kand forlange dem til nogen Anvisning; thi hvorfore haver hand ikke tilforne indstevnt dem herpaa Aastæden naar hand tenkede at ville betiene sig af deris Anvisning ? enten har hand jo derved villet føre Sagen i confusion (konfusjon = sammenblanding, forvirring, uorden) for hands Haarraadighed som først stevnede, eller og haver hand forestillet sig at naar de først for Byetinget blev ført, da skulle det alt dermed være nok; enten det nu er nok eller ikke, saa bliver det Mons/ieu/r Holms egen skyld og derudi faar hand være fornøjet med Byefogedens Kiendelse som han/n/em derom erindrer og formener comparenten at saa lidet som mand kand fragaa det som mand engang for Dom og Ret har vedstaaet, saa lidet kand en Part selv i saa fald forandre sin egen vedtagen Procedeur, eller betiene sig af Lovens benificium som hand engang selv har fraviget.

Barth til alt dette fremførte refererede sig til sin forrige besvarelse under alle vedbørlige videre reservationer: men til den Qvæstion hvorfore ikke Ove Holm tilforne har ført vidnerne her for Retten, med videre: svarede: at hands Principal ikke derudi formener at have begaaet noget enten ulovligt eller sig selv til præjudice, saasom Vidnerne derforuden lode sig formaa godvillig her for Retten første og fremste Retter dag at møde og giøre anvisning efter deris aflagde forklaring og hand paastaar efter Rettens seeniste foreleggelse at da (de) maa vorde antagne.

Furstenberg svarede at saa tienligsten en reservation er naar den skeer i tide hvor den i en Sag behøvis, saa nyttig er den naar den passerer bag efter; hafde Mons/ieu/r Holm fremkommet for Byetinget med den reservation, at hand agtede at føre sine Vidner til Anvisning herpaa Aastæden, saa kunde derimod den tid af hands høiærværdighed blevet svaret og mueligt det ogsaa havde kundet Været en bevægelig ting som tillige hafde kundet komme til paakiendelse men som uden ald reservation ikkun haver forlanget en edelig udsigende af hands Vidner uden at tage i betragtning, at det vil i sin tid støde an imod

1728: 207b

hands procedeur, at hands Vidner blev først tagen til Ed uden foregaaende Anvisning, i henseende den Maade Loven foreskriver om disse Vidners afhørelse i saadanne sager, derudi at Eden ikke maa afleggis førend ald forklaring og conseqventer Anvisning er skeed; i det øfrige refererede hand sig til hands forrige protestation og derudi forventede Rettens eragtning.

Barth derimod replicerede Kortelig at saa lidet at Biscoppen eller hands fuldmægtig skal kunde bevise af det producerede tingsvidne at S/igneu/r Holm nogensinde haver Declarerit eller ladet declarere at *hands (hand) ikke ville forlange nogen anvisning af Vidnerne efter deris forklaring, ligesaa lidet Kand de nu hemme i Anvisningen de haver vel for Byetinget aflagt deris Ed for Byetinget at deris forklaringer vare rigtige, men det kand ikke hindre at de jo her paa Aastæden kand giøre deris Anvisninger og her efter giorte Anvisning bekræfte sammes rigtighed med deris ed.

Furstenberg svarede at lige saa vist som Mons/ieu/r Holm eller hands fuldmægtig var vidende om, at ingen Vidner i ejendoms tretter maatte sværge førend Anvisning Var skeed, saafremt hand nemblig Mons/ieu/r Holm vilde have vidnerne til Anvisning; saa vist skulle mand formode, hvilket og bliver uimodsigelig at hand aldrig haver tenkt at bringe hands vidner til Aastæden til Anvisning, naar som helst ikke i førstningen der efter Lovens tilhold har indstevnt dem eller og for Byetinget, hvor hand efter en comparentens formeening uvedkommende Ret og uden for Baade Sagens og Vidnernis Værneting haver afhørt dem, uden at declarere at *hands (hand) forlangede deris Anvisning.

Barth replicerede at tingsvidnis Acten udviser at Ove Holm haver agtet at føre og producerede for Aasteds Retten og Aastæden det da for Byetinget forventende tingsvidne, NB for derefter at videre examineris og eftergranskis stædets situation og saadan examination og eftergrandskning, kunde jo ikke skee uden Vidnernis nærværelse til Anvisning, saa at Retten deraf kand fornemme at S/igneu/r Ove Holm har holt sig reserverit og intenderit til at Lade dem for aastæden giøre anvisning, hvorfore hand uden videre forhaal om denne dispute vil forvente at Rettens seniste forafskedigelse bliver

1728: 208

foretaget og fuldført og til den ende, saavelsom i anledning af S/igneu/r Holm udstedde contra stevning, producerede hand sine qvæstioner som hand forlangede af Retten; vilde tilholde forhen af Biscoppen afhørte Vidner til nermere forklaring, i anledning af deris forhen giorte forklaringer som dertil giver Aarsag at Sandhed derpaa kand udledis.

Furstenberg svarede at det af S/igneu/r Barth paaberaabte tingsvidne forud om denne dispute ei videre i minde end at Mons/ieu/r Holm agter at producere her for Aasteds Retten det for Byetinget erhvervede tingsvidne til examination, nu følger det af sig selv, at hvor samme tingsvidne, naar hovetsagen bliver ventilerit, vorder fremlagt ogsaa maa komme under examination med de andre i Sagen førte Vidner: men ved denne S/igneu/r Barthis forestillelse er ikke bleven contradicerit (motsagt?) hvis (det som) comparenten imod de for Bytinget afhørte vidners nermere forklaring har exciperit, saasom det ligere siunis til at S/igneu/r Barth vil lede efter noget af Tingsvidnet til hands Principals intention som hand dog ikke finder og hvad som engang er forseet er forspilt.

Barth refererede sig til at H/er/r Biscoppen har faaet loulig Kald og Varsel til de indstevnte Vidneris Anvisninger. Endnu maatte Furstenberg dette forestille at det siunis forunderligt, at Mons/ieu/r Holm vil have Biscoppens Vidner til nermere forklaring, da hand dog selv ved fuldmægtig forhen selv haver ladet examinere og afhøre dem og maaskee hands meening derunder er at kand hand faa Biscoppens Vidner til nermere forklaring gaar det og an med hands Vidner: men som Biscoppen ikke haver noget saadant paastevnt som hand ikke heller kunde, saa bliver vel slig paastand ikke billiget som en ting der er ufornøden i sig selv, efterdi Biscoppen har brugt ald loulig maade ved hands Vidners afhørelse og hafde Mons/ieu/r Holm paa sin side giort det samme, saa hafde nu alle disse Vidløftigheder vaaren sparet. Barth begierede Sagens befordring til endelig Doms afsigelse hvorom hand i sin tid vil giøre nermere paastand.

Furstenberg svarede at hand ikke kand vide hvor S/igneu/r Barth kand begiere endelig Dom i Sagen, hvor for endnu disputeris om Vidner og som i særdelished er en *qvæstionion i Sagen

1728: 208b

for denne Ret kand antagis til endelig paakiendelse.

Parternis Qvæstioner bestaar udi fire Poster dennesinde 1. Om Sagen til endelig Dom for denne Ret skal afsigis eller for Commissarier; 2. Om Karen Jacobsdatters Vidne skal anseeis og admitteris eller ei. 3. Om de af S/igneu/r Holm for Byetinget afhørte Vidner til nermere forklaring eller Anvisning skal admitteris. 4. Om de af Biscoppen forrige Ret indkaldede og for Retten afhørte Vidner \og/ udi begge Parters nærværelse examinerede nu til nye forklaring igien efter S/igneu/r Holm paastand skal admitteris.

Da hvad den første Post er angaaende hvor Dom i Sagen enten her eller for Commissarier skal afsigis, derom skall Parterne ved tingsvidnis sluttelse faa nermere opliusning; den anden Post Karen Jacobsdatters Vidnis afhørelse, da kand den fremlagde attest ei hindre hændis edelige udsigende om hændis forklaring og Anvisning, men hændis udsigende bliver af Retten admitterit tillige med hvad Anvisning hon kand give. Den 3die Post om Ove Holms for Bytinget afhørte Vidner til Anvisning og nermere forklaring bør admitteris, da fraviger ei Retten sin forrige Kiendelse, men deris Anvisning efter deris forklaring antager, efterdi her nu med Kald og Varsel Loulig er omgaaet. Den 4de Post om de af H/er/r Biscoppen forrige Ret indkaldede og af begge Parter examinerede Vidner nu til nermere forklaring af Ove Holm bør antagis; da som samme Vidner den tid af begge Parter allerrede ere examinerede og ingen af Parterne hindret at fremsette hvad Qvæstioner de har villet, Vidnerne og haver alt aflagt deris ed det de ei mere sandere og rettere for Gud Ved end de forklaret haver, saa kand Retten ikke see at nu mere examination af dem bør exigeris; helst efterdi de og ere indkaldede til at anhøre de Vidners forklaringer som nu skal afhøris.

Alle Vidnere møtte undtagen Kisten salig Peder Segelchens Enke, saa og møtte de andre indkaldede Vidner, men S/igneu/r Hans Jørgens/øn og S/igneu/r Henrik Mejer Alberts/øn (Arents/Arentsøn) møtte ikke og aflagde Stevnevidnerne deris Ed for

1728: 209

Retten om deris paateignelse; Biscoppen tilstod ogsaa at have faaet loulig Varsel til *anhør Vidnerne: for hvem eden blev oplæst, betydet og forklaret sampt tilholdet deris Sandhed at udsige: og først fremkaldet

Elisabeth Endresdatter som udsagde som var 46 Aar at have *høst (hørt) en ældgam/m/el Mand 106 Aar g/amme/l Ole paa Stranden som har boet paa Stranden under Damsgaard 66 Aar, ei at vide noget om skiel og skifte men have hørt af sin Mand at naar fiske falt, blev Landslodden af fiskeriet som falt her i vigen deelet imellem Solem og Lungaarden som da ejede Hunstad eller Cronstad, og førde selv naar hand hafde leilighed fisken til Lungaarden; og da Karen Hans Hans/øns hafde Hunstad vilde hon have mere Landslod end Tørres Solem fordi de trekkede Noten paa Hunstad eller Cronstad land, og selv har hon Været med fra 12 Aar siden og er boende paa 10 Aar og tient tilforne hos sin Mand 2 Aar, og fiskede hand baade da hon tiente der og da hon fik ham; selv ved hon og at Landslodden har været deelit imellem Solem og Hunstad, til spørsmaal svarede: ei at vide at nogen tilladelse af Bispegaarden eller Biscoppen dertil har Været. Furstenberg tilspuurte Vidnet om hon med sandhed ved at forklare at hendis Mand rodde med, som hon siger, for at Vist skifte i Vigen eller og for at vist kastene at Noten skulle ei støde ? svaret ja at have været med at Vist dem kastet og fortiene sig Mandlod, men kunde ei sige med hvad Not de kastede:

Karen Jacobsdatter forklarede dernest: at hendis forælder bodde paa Hunstad næsset hendis fader ved Nafn Jacob Bærentsøn som bode der *halftalfte (halftolfte. Sjå s. 247b, l. 220 o.fra: der står: halvtolte aar) Aar og oprøddede Hunstad næsset, hvor løsthuuset staar, og skulle Skifte Være ved Elven og blev der sat gierde udigiennem 12 eller 14 favner i Søen i H/er/r Ove Schreuders tid paa det qvæget ei skulle gaa der om, og stoe det alt op i Myren, at deris qvæg ei skulle komme til Solems og de andre ei til deris; og var ei andre huuser i de tider end de hændis fader lod opsætte paa Næsset, og opryddede deris Ager der Ove Holms huuser nu staar og slog alt til Søen paa de stæder; Ageren forklarede hon siden om at Være opryddet udi S/a/l/ig/ Karen Hans Hansøns tid, til spørsmaal svarede at da hændis fader boede der var der ei andet Gierde, end det de gierde deris Gaard om med;

Barth paa Ove Holms Veigne producerede den af salig H/er/r Ove Schreuder d/en 24 Martj 1694 udgivne original RydningsSeddel til Vidnets fader Jacob Berentsøn og hands Huustrue Karen Andersdatter; som og d/en 15 Apr/ilis 1699 er tinglyst.

Furstenberg reserverede sig paa H/er/r Biscoppens veigne indsigelse imod den saa kaldede Rydningseddel saa-

1728: 209b

velsom Vidnets forklaring.

Barth tilspuurte ellers Vidnet om *hand (hon) den tid hon har været paa Næsset, har hørt tale om at der skulle været noget Post yderst paa Næsset Solem tilhørende, eller nogen Blaasteen som skulle Være mærkesteen ? svarede at have hørt at Blaasteenen skulle ligge paa Biscoppens side og ved at giøre Anvisning paa den, Vesten for Solems nøstet, men om Nøstet som sigis at have staaet ude paa Næsset ved hon intet om; forklarede og efter tilspørgelse at hændis forældre haver faaet af salig Brun for huusene og røddebols Ret 80 rdr.

Christen muurmester fremstod dernest og forklarede: som svarede at blive til nu kommende Mikkels dag 90 Aar, at have udi salig Bruns tid Vært den som lagde første steen til Huusenis Grund Vold i Solem som nu Holms staar, paa det bygningen kunde opsettis og sagde salig Brun til ham at Elven er skifte imellem ham og Solem og brød hand steen op i Marken hvor hand kunde til Grund Volden at forfærdige og saa ingen Gierdisgaard der og ingen Gierdisgaard blev der seet efter, kunde egentlig ikke sige hvor lenge det er siden, men at efter(?) Branden: Aaret Kand hand ikke egentlig sige: men sagde at i hands tid Kastede de med Knud i Kraaen Nodt og stod salig Brun der hos, og fik Tørres Solem den tid fisk af fangsten, hvor meget Kand hand ei sige: og skeede dette ikkun engang (en gang?): i hands tid,

Friderich paa Damsgaard fremstod dernest som sagde sig at Være 53 Aar, og haver Været paa Cronstad næsset i 4 Aar da Henrik Arentsøn ejede: og sagde sig ei at vide af skiel og skifte og brugte allene Næsset og ejeren brugte Vigen, og udi den tid tog Henrik Mejer halve Landslodden og Tørres Solem den \anden halve deel/ og ejede Mejer Noten og selv lod Kaste der og var iblant med og fik Mandslod;

Ole Andersøn Smedt 65 aar gammel forklarede: at have hørt af en gammel Mand her i Vigen nafnlig, da Deponenten boede paa Cronstad at Elven skulle Være skillerum imellem Cronstad og *Solen (Solem ) som løber i Vigen; og boede hand og fløttede til Cronstad 1702 da den store Brand var og Karen Hans Hans/øns Var ejer for Cronstad, og i de tider hand bode der fik hand og Tørres lige Landslod af den fisk som falt i Vigen og fiskede den tid der Knud Ellingsøn men hvem hand hafde tilladelse Af Ved hand ikke; forklarede og at have været med og opsat et Gierde efter Tørres Solems Anvisning og begynte Ved Vandet og saa ner efter og Var Tørres med;

1728: 210

og Kaldis Vandet Solems og Cronstads Vand og er begge ejere i det forklarede og at Karen Hans Hansøns var vred for at Tørres fik saa meget Landskyld som hon, men vilde have mere fordi Noten blev trekket paa hendis Land.

Ole Cronstad 66 Aar forklarede: om skiel og skifte ei at Være andet Vidende end efter Mejers sigende at Elven skulle Være skiel og Skifte, har boet paa Cronstad udi 11 Aar i Vaar, og tilforne paa Næsset 3 Aar; og hafde Mejer i hands tid Nodt og Kastede og skiftede Landslodden med Tørres Solem og blev Noten optrekken Ved Buen som Henrik Mejer opsatte der og ingen tilforne var staaende: forklarede ellers at Blaasteenen ligger ved Vestre siden af Vigen; hørte aldrig i de tider at nogen giorde tiltale Om noget i de tider; forklarede og at have været stundom med og Kastet, stundom hands folk;

Anders Cronstad fremstod dernest 25 á 26 Aar gammel, som haver boet paa Cronstad i 2 Aar, at have hørt af Ole paa Stranden og hands Koene at Elven skulle Være skifte; har været med Noten i 3 Aar i Holms tid og blev Noten udsat fra Laxesteenen, siden forklarede fra Vestre siden til Laxestenen og blev Landslodden skiftet paa begge sider, men hvor meget enhver fik ved hand ikke, og var Tørres fornøjet med dend Landslod hand fik.

Furstenberg sagde at H/er/r Biscoppen har ikke tilforne vist at Mons/ieu/r Ove Holm vilde søge hands egne Leilendinger til forklaring i denne Sag; de øvrige Vidner hand haver ført ere og de som mestendeel haver boet paa Cronstad og hvorfore comparenten i sin tid reserverede sig saavel imod deris som de andre førte Vidners forklaringer.

Barth svarede: at Tørres Solem salig hands huustru Ane, hands datter Ane Tørresdatter og hændis Mand H/er/r Biscoppens idsige forpagter og haver ikke mindre været opsiddere tillige med en stoer deel af de andre af H/er/r Biscoppen førte Vidner end de haver været opsiddere paa Hunstad eller Cronstad som S/igneu/r Holm til deels haver ført til Vidne; de øvrige Holms førte Vidner høit aldrende og upartiske deris forklaringer bliver vel og tillige med de andre hands førte Vidner udi vedbørlig consideration og i det øvrige reserverede hand sig sin udsigende imod de allerrede af Biscoppen førte og herefter førende Vidnisbyrder, hvad hand derimod kunde have at erindre.

Furstenberg reserverede Biscoppen hands nærmere forestillelse her imod i sin Tid.

Barth erindrede ellers at Vidnerne maatte giøre Anvisning i almindelighed.

1728: 210b

Og blev saa foretaget med Anvisningerne af Vidnerne og først med de Vidner som idag have Vidnet haver og som Elisabet Endredatter ei om Skiel og Skifte Var *Vide (Vidende?) men aflagde sin ed paa forrige udsigende det hon ei mere rettere og sandere for Gud Viste end andført er.

Karen Jacobsdatter giorde anvisning hvor det gierde gik paa Nordre side af Elven og imellem dend Lille Bek, saa ogsaa hvor gierdet gik ud i Søen Vest efter paa Nordre side af Elve eller bekke bakken og giorde os anvisning paa Ageren at skulle have Været der hvor Holms huus nu staar og samme saadde og høstede og derpaa aflagde sin ed som forrige.

Christen Muurmester giorde anvisning efter hands forklaring paa den Lille Bek at skulle Være skifte men hvor langt den gik op og mere om stendhedshed(?) viste hand ei at sige og derpaa aflagde sin Ed som forrige:

Frederich paa Damsgaard aflagde sin eed paa forrige forklaring og derpaa aflagde sin Ed som forrige.

Ole Andersøn Smedt anviste os hvor hand hafde Været med Tørres at Gierde, hvortil Ryholt gaarden staar og anviste at den Lille Bek ved Vigen skulle Være skifte imellem men ei ved hvor langt den gaar op og derpaa aflagde sin Ed, det hand ei rettere, sandere eller mere for Gud Ved end hand forklaret haver;

Ole Cronstad forklarede at Bekken skulle Være Skifte imellem Cronstad og Solem som render i Vigen ved Søen, men ei ved videre hvor Langt Merket gaar op og derpaa aflagde sin Ed som forrige.

Anders Cronstad forklarede om bekken som forrige at Være skiel og skifte og derpaa aflagde sin Ed som forrige.

Item giorde efterskrevne for Byetinget afhørte Vidner deris anvisning paa deris der giorte forklaring.

Jens Andersøn anviste ikke nu heller noget.

Karen Andersdatter anviste at den lille Elv rendende i Vigen ved Søen skulle Være skifte men Ej kand sige hvor høit den gik op og derpaa aflagde sin Ed og derpaa aflagde sin Ed om sin Anvisning.

Abraham Eriksøn anviste os den Lille Elv rindende i Vigen at skulle Være Skifte imellem Hunstad og Solem men ei kunde sige hvor høit den gik op og paa samme Anvisning aflagde sin Ed.

Tønnes Jansøn anviste paa den Lille Elv i Søen rindende at være skiel og skifte og i øfrige som forrige Vidne og derpaa aflagde sin Ed som forrige.

Ester Olsdatter giorde Anvisning som forrige og derpaa aflagde sin ed om sin Anvisning.

Lars Ols/øn giorde Anvisning og forklaring om skiellet som forrige og derpaa aflagde sin ed.

Sagen udsettis til i Morgen Klokken 9 formiddagen med videre Vidners afhørelse, saa og foreleggis Kisten Jacobsdatter til samme tid at møde sit edelige *udsige for Retten at fremføre,

1728: 211
 
 

D/en 18 dito blev Retten igien sat sammestedz med foranførte Nærværende Parterne og det i gaar paalagde og af Ove Holm indstevnte Vidne Kisten Jacobsdatter som efter Edens oplæselse og forklaring sampt betydelse vilde udgive et skriftlig indgivende som Retten imponerede hende selv at oplæse: foruden hvad hon \har/ hørt af sin Moder, at da hon Var 10 Aar og kom til gamble Præsident Gaarmand og nu til 2 Junij 1728 bliver 89 Aar, at her bode en Mand i Viken som Var som en huusmand og hver gang Toldforvalteren drog her frem og tilbagers udkaldede hand denne Mand og gav hand Almisse, og ved ikke, at i sin tid noget Nøst har staaet paa Hunstadnæsset men i Solemsvigen hvor Biscoppens Nøst nu staar; sagde og samme forklaring angaaende tretten hafde hon og hørt af sin Moder.

Derefter blev foretaget med H/er/r Biscop Mullers Stevnemaal af 16 Febr/uarij 1728,

Af Vidnerne møtte ikke Hermand Strangesøn, Margrete Hansdatter, Ingeborg Olsdatter, Jacob Olsøn, Anders Olsøn, Jacob Jons/øn Bratland, Nils Steensvig, Aamund Dolvig, Thommes Dolvig død, Albert Tistad, Daarte Olsdatter i Fløen; de andre alle møtte og tilstode loulig at Være stevnte for denne Sag at aflegge deris Vidne udi;

Mons/ieu/r Barth tilstod og paa S/igneu/r Holms Veigne at Være stevnt til at afhøre de Nafngivne Vidner;

Ole Jensøn Vatle fremstod da og udsagde: at Tørres Solem kom til ham en søndags aften medens de Var ved ardbeidet at opbygge for S/a/lig/ Mag/ister Bruns Enke de huus som nu staar i Vigen Ove Holm tilhørende, og pegede paa Myren synden for Gaardgierde til en stor steen, som skulle Være skifte og pegede der fra til en stor Steen ved Strømmen, og laae der ligning til en gammel Gierdisgaard oven for huusene som Visede til Strømmen, Norden og oven for huusene og svarede sør paa i Myren udi en stor steen hvorpaa hand sagde sig at \Vilde/ giøre Anvisning; kunde ikke sige om Nogen Agger, saasom Grunden for dem Var lagt, sagde sig at Være med 80 Aar og ei om fiskeriet; hørte og af Tørres tale om at det Var Bispens grund \der/ blev bygget paa, men ei hørte noget forbud imod bygningen at Være giort, men Tørres sagde, de maa Være bange for jeg skal rive det ned og at Tørres sagde samme tid i dag har jeg en ejer i Morgen en anden {Elling Ellingsøn} og derfore ikke kand bekymre mig saa meget derom; Mons/ieu/r Barth tilspuurte Vidnet om hand hørte Madame Brun bar nogen frygt der for ? svart Nej.

1728: 211b

Elling Solberg fremstod dernest og udsagde: 65 Aar g/amme/l at have betinget Bygningen og ofteste var fra og stundom hos da de byggede og da hand en dag med Tørres var opgaaet til Rasmus Brun, sagde deponenten til Tørres give Gud jeg havde dette stykke jord, her skulle jeg giøre et got Plads av og viste ham hvor merket laa nemblig den store Sten sør paa Myren og skulle Merket svare Nord efter oven for huusene og sagde Tørres til ham at det tilhørte Bispen, hvorpaa hand lovede at giøre Anvisning, og Var hand da allene: Var tvende ganger med da de Kastede med Mad/a/me Bruns Nodt, i hvis Enke Tid huusene blev bygget og Var Noten ungefær over 60 favner og fik de lit af Musse sild, hvor de giorde af den kand hand ei sige, thi der var liden Værdi i dend; men indtet forbud til bygningens opsettelse blev dem kundgiort som hand hørte.

Elias Riple 54 Aar fremstod dernest og {edelig} udsagde: ei andet at have hørt end Solemsvigen skulle tilhøre Solem og det af snak og tale naar de saa drog imellem, men ingen Vis Mand kunde navngive: hafde ellers Været med Sorenskriver Teiste da Vigen skulle leggis, men blev ei sat for noget Vist saasom de vilde legge den under hovetgaarden, saasom den gamle gaard siuntis for høi lagt: og ei den tid blev omtalt om noget fiskerie og derpaa aflagde sin eed det hand ei rettere eller sandere eller mere ved, end hand nu forklaret haver.

Knud Riple 67 Aar g/amme/l eller derimod forklarede: at have hørt af sin fader Ole Hope at hele Solemsvigen skulle høre til Solem og Anders \og Tørres Solem/ fik hele Landslodden af fiskeriet som falt, og aldrig har hørt at Landslodden blev deelit før i Gaar og var hands fader over 80 aar, Var hand og opfød paa Hope og derpaa aflagde sin eed det hand ei rettere, sandere eller mere ved end hand nu forklaret haver.

Lars Andersøn Houcheland 66 Aar eller derover til Mikkels dag nu kommende 67 forklarede: at have hørt af gamle at Solem allene fik Landslod af Solemsvigen og Solem allene tilhørt sig Solemsvigen og ei anderledis hørt ført i gaar af Ove Holms Vidner, men videre ei at vide om skiel og Skifte at sige: er selv boende til fields og boed paa Houcheland i 43 Aar; har ei hørt tilforne før i Gaard at de paa Cronstad har faaet deel af Landslodden: og derpaa aflagde sin ed det hand ei rettere, sandere eller mere ved end hand nu forklaret haver.

Ole Jacobs/øn Birkeland 64 Aar fremstod

1728: 212

dernest og udsagde: at have hørt af sin salig faderbroder Lars Buntvedt en mand paa 86 aar at Solemsvigen allene har ligget under Solem og falt allene Landslodden under Solem og ei hørt at Hunstad eller Cronstad fik noget deraf førend i Gaar af Ove Holms Vidner. Mons/ieu/r Barth tilspuurte Vidnet om hand ei har hørt at de som kastede her gav Landslod til Lungaarden ? svaret nej: men har ei boet her men fød paa Birkeland og der siden boet, videre om skiel og Skifte ei videre at Være Vidende: og derpaa aflagde sin ed, det hand ei rettere, sandere eller mere Ved end hand nu forklaret haver.

Johannes Olsøn 37 Aar boende paa Møllendal fremstod dernest og udsagde: at Sare Monsdatter hands Bestemoder 77 Aar, som var barnfød paa Houcheland og boede paa Møllendal, hafde hørt af hende at Solems Merke skulle gaa lige i den store Steen ved Strømmen og lige til *til det gamle Gierde som strekker sig fra Solems Vandet og haver hand dette hørt for 6 Aar siden af hende, og var det 5 Aar siden hon dødde, og kom talen af Byens qvæg som gik paa Syndnæs; blev vist ham *steeine steen af hands huus hvor hand boer, hvorom alt hand lovede at giøre Anvisning om.

Rasmus HarreBache fremstod dernest som sagde sig til Korsmis nu at blive 68 Aar, og forklarede: at da der Var Markegang imellem Aarestad, Hunstad og Solem siden forklarede hand at dette skeede i Mag/ister Oles tid allene for at faa Vide sin ejendom da Var med dem Tørres Solem, Anders, Tosten og Erik paa Lunggaarden og Erik i Hestemøllen og Nils Helges/øn som tiente for paa Lungaarden, Hartvig Schaale og Axel Halvorsøn, Jacob Møllendal, Anders i Fløen, gik de tillige fra Laxestenen og den store Graasteenen fordi Laxestenen laae i skiul i fiæren og derfra gik et gierde op paa en houg hvorom hand lovede at giøre Anvisning, da sagde de at alt hvad som hører til den Vestre side hørte Solem til *til, de kom et stykke op efter, da sagde de hvor Cronstad tilhørte og lagde tvende stener der som nu ere optagne og borte hvorom hand kand giøre anvisning paa hvor samme steener laae og var dette før i Vigen blev opsat de der staaende Huuser og kunde ei giøre Vist tyende om hvorvit merket sør efter gik, førend hand kommer paa steden og Var Teiste med dem sam/m/e tid og viste dem af Tørris en stor steen sør i Myhren som endnu er der og var deponenten den tid Rossmand(?) (Hestemann?) paa Aarestad og var med for at faa at vide hvor langt Aarestad Var ejende paa den side: Barth tilspuurte ham om den samling var af Rettens opkrævelse ? svaret ja og Var det Teiste og stod tinget

1728: 212b

paa Aarestad og samme tid \var/ med *Hermod (Hermand) Strangesøn. End tilspuurte Barth deponenten om Cronstad eller Hunstads ejere ere dertil kaldet eller gav deris tilstaaelse at Solems ejere skulle være ejende saa vit som Tørres giorde Anvisning paa ? svarede: ei At kunde hugse det vist, men at Cort von Lybek var der: Ydermere tilspuurte hand Vidnet om der ikke var en Ager nu hvor Hunstad huuser staar ? svaret ei derom at Være Vidende og derpaa ei at give agt paa og var ei Ager der den tid. Men ei Var nogen Laugmand med, men enten det er over eller under 30 Aar siden kand hand saa just ikke sige.

Mons Salamonsøn 87 Aar fremstod dernest og udsagde: at have hørt af gamle forfæder udi hands ungdom og af hands forældre at Solemsvigen skulle tilhøre Solem allene og at allene have oppebaaret Landslodden, om videre skiel og skifte har ei at sige har ei boet her i Vigen eller Været her før i gaar, men boet tilfields og derpaa aflagde sin Ed det hand ei rettere, sandere eller mere ved end hand nu forklaret haver.

Povel Byenæs 66 Aar g/amme/l forklarede: at have hørt af Tørres og hands forældre hands fader Iver Byenæs at Solemsvigen tilhørte Solem allene og det stykke som nu er indgiert laae under fæefod indtil Rasmus Brun kom her og var ei anden *gar (gjerde) anderledis i de tider her end det som skillede Hunstad og Solem, men siden er den gaard kommen som nu ligger; og blev efter Tørres Solems Sigende at Landslodden allene tilfalde Solem, og har ei seet andet end den gamle gierdisgaard som vi i gaard red forbi som gik ud til Næsset: ei hørt at Bekken i Vigen skulle være skifte imellem; har haft sin gange Vei alltid her, men naar hand kom med sin hest, drog de den østre Vej: kunde ei sige at *dersom (der som) huusene nu stod Var Ager før de blev bygde, men var lyngmark og laae under fæfod.

Lars Bynæs 50 Aar fremstod dernest og udsagde: at have hørt af sine forældre at de har kaldet Vigen Solemsvigen og Vandet Solems Vandet, og kand giøre Anvisning paa den gamle Gaard, som siuntis at gaa Nord efter; men den Gierdisgaard som Jacob opsadte satte hand fra højen og nermeste Vei til Søen i Vigen og Var ikke andet førend Huusene blev bygt end udmark af Lyng og steen og Var selv med, da huusene Var bygt og opsatte smaa træer som hand skaffede dem, men siden Huusene blev opsatte

1728: 213

rydde baade Brun og Mejer det og giorde beqvem Mark deraf og lod føre giødning fra Byen og kiøbte S/a/l/ig/ Mejer en g/amme/l Baad af ham til at føre Møg op med; og Var Jacob den første som satte tvergiærdet paa nermeste Vej til Søen for gierdis skift; om fiskeriet og Landslodden viste hand ei at sige, ei heller haver hørt at bekken skulle være skifte, eller hørt det før nu nylig.

Rasmus Hornæs imod 83 Aar g/amme/l forklarede: har aldrig haft sin gang her, men hørt siden hand var et lidet Barn at Solemsvigen kaldis Solemsvig og ei ved videre hvem den skal tilhøre, men ei hørt noget videre om Skiel og Skifte eller Landslod; har ellers hørt af \en/ dreng som tiente Tørres ved nafn Ole Olsøn at Tørres skulle have sagt til ham da hand tiente der at skiftet skulle gaa oven for øverste huusegiørne til Laxesteenen som ligger ved den store ind paa Næsset; ei hørt eller fornummet at noget nøst skulle have staaet nord paa Næsset og Kand ei videre Anvisning giøre, men allene har hørt det: ei før i gaar hørt at *skiel og Skiel og Skifte skulle være ved bekken før i Gaar af Holms vidner, og derpaa aflagde sin ed det hand ei rettere, sandere eller mere ved end hand nu forklaret haver.

Mons Nygaard 42 Aar forklarede: ei noget positive om noget at sige, men at Solemsvigen skulle have ligget altid under Solem sagde hand sig at have hørt det af sin Værfader Gudmund Nygaard, og at det kaldtis altid Solemsvig, men ei videre ved om skiel og Skifte og derpaa aflagde sin eed det hand ei rettere, sandere eller mere ved end hand nu forklaret haver.

Anders Madhopen 70 Aar forklarede: ei noget om skiel og skifte videre end hand nu her har hørt; føre at være Vidende; men af gamle Knud Hetlevig har hand hørt at Jacob B......(?: retta ved overskriving, skal kanskje vera: Madhop) og Ole Biøndal hafde Not sammen og Naar de for her ind og kastede fik Solem allene Landslodden og er dette fierde Mand før ham; og kaldtis altid Solemsvigen og derpaa aflagde sin ed, det hand ei rettere, sandere eller Mere Ved end hand forklaret haver.

Ingeborg Olsdatter 60 Aar fremstod dernest og udsagde: ei det ringiste om Skiel og Skifte at Være Vidende: at have tient Biscop Randulf i *Tive Aars tid, da hafde Tørres Solem forpagtet Solem med tilhørende fiskerie i Solemsvigen og betalte til Biscoppen sin forpagtning, og naar de drog op side de det Solemsvigen og Kastede Knud i Kraaen den tid og Var mangen gang hos Biscop-

1728: 213b

[pen] Knud i Kraaen, hvad deris tale Var sammen ved *hand (hon) ei og saa vit hon ved hørte hon at Tørres allene tog Landslodden og ei at have hørt at Landslodden til andre blev betalt til andre og blev Lysthuset som nu staar paa hougen fløt fra Residensen i Bergen og Var S/a/l/ig/ Mag/ister Brun ofte hos Biscop Randulf og Raadførte sig med ham om huusenis opsiddelse i Vigen, hvor der allene Var udmark tilforn og sagde Rasmus Brun til Biscop Randulf at hand vilde lade giøre sig Not til at fiske med, men om nogen andet samtale Var mellem dem om tilladelse eller ei det ved hon ikke, men saa vit hon kand slutte maa de have tillavet Not at de saa snart som andre kunde kaste der; Barth tilspuurte deponenten om hon nogensinde har hørt af Biscop Randulf, eller hands Børn at Solems gaard eller dends underliggende var bleven fornermet af Hunstads eller Cronstads ejere enten ved fiskeri eller huusenis opbyggelse eller om hon har fornummen til at der i saa fald har været noget af Biscop Randulf Loulig paakiert eller paastevnt ? dertil svarede hon sig ei at have hørt noget; eller før hørt at fiskeriet skulle ligge under Hunstad før de nu siger det og derpaa aflagde sin ed som de forrige.

Anders Olsøn fremstod dernest og udsagde: at have paa fierde Aar tient Biscop Randulf, da de kastede i Solemsvigen hørte hand at Tørres Solem tog Landslodden, hvilken hand tog paa begge siderne, for halft eller intet ved hand ikke, men hand hørte spørgement iblant folk at de tyktis Tørres var streng i Landslodden og saa for hand(?) været at kaste i Solems vandet med Mag/ister Randulf, som nu er Prest Biscop Randulfs Søn: forklarede siden til Spørsmaal at det skal Være 18 Aar siden hand tiente der eller derover, kunde slet intet sige om Skiel og Skifte; ei heller at Hunstad skulle eje i Solemsvigen, til de tvende Barthis qvæstioner til forrige Vidne, svarede hand intet at Være vidende eller have hørt og derpaa aflagde sin ed.

Daarte Olsdatter Fløen, imod 53 Aar ungefær gammel fremkom siden for hvem Eden blev oplæst og betydet og udsagde: at Være fød hvor hon nu boer og Naar boet der, Naar Knud i Kraaen Kastede der med sin Not betalte hand allene Landslodden til Tørres Solem og ei hørt at Kastet har hørt andre til end Solem ud lige til Store Strømmen; og saa mange som vilde kaste inden for forbød Oberste Visborg; Solemsvigen har det altid Været kaldet og ei andet; sagde sig til spørsmaal at have hørt det af sin fader Ole Rasmus/øn som Var 91 Aar

1728: 214

før hand døde men Var dog ei barnefød her, og kunde ei sige hvor lenge hand bode der ungefær 50 Aar; og kand ei giøre Videre Anvisning; har ei hørt at Hunstad har taget nogen Landslod indtil Brun kom der som tog Landslod for Cronstad og fik Tørres ogsaa Landslod af Mag/ister Anders Brun \naar/ kastede der: ei have hørt eller mindis Kand at noget Nøst har staaet paa Næsset, har ei heller hørt at Hunstad har nogen deel i Solemsvigen: og derpaa aflagde sin eed, det hon ei rettere sandere eller mere viste end hon nu forklaret haver.

Mons/ieu/r Furstenberg producerede Jacob Jens/øn Bratlands og Nils Steensvigs for tvende Mænd afhørte Vidner under dato 5 og 6 Martj:

Barth paa S/igneu/r Ove Holms Veigne gav tilkiende at hand skulle formene at denne producerede forretning og Vidners afhørelse udi deris Boepæle, ikke skal kunde passere for Lovformelig, men aldeelis Lovstridig og conseqventer Ugyldig i henseende til Ove Holm; bemelte Holm haver vel faaet loulig Varsel at anhøre de udi denne forretning afhørte Vidners forklaringer til d/en 17 Martj som Var i gaar, men de ere, som hand fornemmer bleven afhørte d/en 5 og 6 Martij nesten 14 dager førend Biscoppens Stevnemaal loulig Var forfaldet i Rette, og Ove Holm ikkun er holdet 1 ½ dags Varsel til at anhøre dem uden for Aastædet, hvor til hand ikke har fundet sig efter Loven pligtig eller forbunden, og saasom bemelte forretning ikke heller af Dommeren som bør afhøre Vidner, eller dertil committere nogen paa sine Veigne, men af fogeden som hand skulle formeene ikke at Vedkomme slige foranstaltninger, uden saa vit hand kunde efter Dommerens forlangende og paa Kongens Veigne opnefne og anbefalle Lensmanden med Mænd for at der udi assistere Dom/m/eren saa vil hand paastaa at samme Document ikke allene ei her i Retten Vorder anseet men end og at hannem deraf maatte forundis en Gienpart under Rettens attestation, paa det hand samme og den derudi begynstlige Maadis Rettis forhandling til Vedbørlig paa anke (paa anke) og underkiendelse at paatale.

Furstenberg begierede at de Mænd som haver afhørt disse Vidner maatte fremkaldis for at forklare, om ikke disse tvende Vidner ere syge og sengeliggende og at de disformedelst ikke har kundet comparere til denne Aasteds forretning.

Stevne Vidnerne tilladis at giøre deris edelige depo-

1728: 214b

sition om disse Vidners Svaghed hvorpaa fremstod Arne Totland og Arne Øfre Bratland og forklarede

Arne Totland edelig at baade Jacob Jensøn og Nils Stensvig begge ere svage og sengeliggende, det samme giorde ogsaa Arne Øfre-Bratland.

Furstenberg formenede at saasom det nu er bevist at disse tvende Vidner ere svage, saa formener hand at der er indtet Loustridigt derudi men mer følgelig efter Lovens 1ste Bogs 13 Capit/ul 4de art/icul at de hiemme i deris huuse ere afhørte, særdelis saasom Mons/ieu/r Holm dertil haver faaet Loulig Varsel og for Biscoppen kunde ikke Være forvisset paa at disse Mænd kunde Leve til den tid at Sagen efter det udstedde Stevnemaal her blev foretaget; thi ville hand formode at den producerede forretning af Retten bliver antaget og de udnefnte Mænd derom admitterit at giøre deris edelige forklaring.

Barth svarede at Qvæstionen er allene denne om Vidnerne kunde afhøris hiemme forinden den Loulige Varsel Var forfalden som kalder Ove Holm til at anhøre dem; for resten (forresten) henstillede hand til Rettens decision nest at referere sig til sit forrige.

Efterdi Ove Holm til disse Svage Vidners afhørelse paa Steden hvor de boer, ei er given den Varsel som Loven befaller, saa bliver ei heller deris for Lensmanden og de tvende Mænd udsagde forklaringer af Retten admitterit; Men opnefnis i dag de samme af fogeden opnefnte Mænd Lensmanden Ole Totland, Arne Øfre Bratland og Arne Totland i Parternis Loulige tilkaldelse som af Citanten skeer at forføje sig til enhver af dem deris udsigende under Ed at antage og samme for Retten siden naar samling igien skeer at fremføre under deris Ed. Og som Retten ei denne sinde har admitterit Vidnisbyrdenis udsigende, kand ei heller Gienpart af det under Rettens haand meddelis, som af *af Retten selv, formedelst forseelsen i Varselen er tilbage sat og ei antaget.

Af Vidnerne møtte ikke Herman Strangesøn Jacob Olsøn som angivis at Være siug og Margrete Hansdatter og aflagde Stevnevidnerne deris

1728: 215

nemblig Johan Lychten (Lytchen?) og Rasmus Peders/øn efter deris paaskrift;

Ole Totland og Lars Myrdal afhiemblede edelig at have stevnt Aamund Dolvig og Albert Tistad \med/ mere end fiorten dagis Varsel til at Vidne i denne Sag og talte med Aamund selv og Albertis Koene *og talte med Aamund Dolvig selv og Albertis Koene*.

Og begave vi os saa til at imodtage Anvisningen af Vidnerne og forklarede

Kisten Jacobs/datter S/a/l/ig/ Petter Segelchen at have hørt at den Lille Elv som nedløber i Vigen \deraf/ skulle tilhøre den østre part deraf (der af) Solem, men hvor langt det gik opad Kunde hon ei sige og derpaa aflagde sin corporlige ed at hon ei rettere og sandere for Gud eller mere viste end nu forklaret er.

Ole Vatle giorde os anvisning fra den store Steen ved Strømmen hvor oven i hand anviste et \teign til/ Kors og saa anviste op ad Bekken og frem ved helden til en stor steen som ligger østen for huusene og derfra til den store steen paa Myren Sønder ad skulle efter Tørres *Solens (Solems) Anvisning til ham tilhøre Solem og stod paa *hoven (haugen) et par gamle Markestener som nu er borte og en ligger efter i Ageren Under Vestre helden hvor den gamle Gaard skulle Være, saa i den store sten østen i huusene og saa til d/en store syndst paa Myren Norden for ret udføre; og derpaa aflagde sin eed det hand ei mere Rettere og sandere for Gud end hand nu forklaret og anvist haver.

Elling Solberg giorde Anvisning paa hvor hand og Tørres og sadde da hand anviste ham den Steen sør paa Myhren hvorfra Merket skulle gaa Nord efter, videre sagde hand ei At kand erindre hvor langt Nord det Skulle gaa og derpaa aflagde sin ed at hand ei rettere, sandere og mere for Gud Viste end forklaret er.

Johannes Olsøn anviste os ligesom Ole Vatle alt til den store Steen paa Myren til det gamble Gierde hvor torvgarden ligger og sagde den kand(?) Vidnede efter saaledis for ham og vist ham fra deris huus, og derpaa aflagde sin Ed.

Rasmus Harrebakke anviste os at skiellet gik i fra store stenen og Laxestenen som begge bleve skreven, saa op efter Bekken og anviste os en tegn til et gammelt Garstøe som der skulle have staaet hvoraf hand anviste endnu Grundsteenene og i øfrige som Ole Vatle og at Lungaards ejere saaledis dentid vare om Merket forenede og derpaa aflagde sin Eed

1728: 215b

Paal Byenæs anviste os steenen sør paa Myhren som er imod torvgaarden derfra skulle det gaa Nord efter hvor langt kand hand ei sige og derpaa aflagde sin ed.

Lars Byenæs giorde anvisning som Paal om søre steen men hvor langt det siden gik kunde hand ei videre sige end efter den anvisning som skeede paa Syndnæs i den store Steen, men nu (ei?) ved hvem som samme fra store steenen og sør efter det stykke som her laaede tilkommer, og derpaa aflagde sin Eed.

Furstenberg begierede at Retten ville bevilge at Jacob Olsøn som er i Byen boende og nu ligger syg maatte ved tvende Mænd i Byen efter lovlig Medfart afhøris, saa begierede hand ogsaa at de udeblivende Vidner maatte under straf paaleggis at møde til den tid Retten igien kand beramme Sagen; imidlertid reserverede hand sig at føre flere Vidner i Sagen.

Mons/ieu/r Barth som møtte for Ove Holm reserverede sig først hvad hand imod H/er/r Biscoppens førte Vidnere i almindelighed og i særdelished besynderlig disse nu sidst afhørte Vidners forklaringer, til hvilke at anhøre S/igneu/r Holms forhen førte og afhørte Vidner ei ere kaldede til Veddermæhle; hand hafde at benegte eller indvende ligeledis om hand i sin tid og formedelst Sagens beskaffendhed skulle eragte fornøden nogen eller nogle af dennem til nermere forklaring ved Loulig Stevnemaal at indkalde, eller flere Vidner paa sin side at føre; hand erindrede og om Lavdags foreleggelse for hands indstevnte hiemmels mænd S/igneu/r Hans Jørgens/øn og Henrik Mejer *Albrigtsøn og om endskiønt Lovens 5te Bogs 5 Capit/ul 3 - 4 - 5 - 6 og 7 articler aldelis befrier hannem for at fremlegge eller fremvise nogen Adkomst Paa hands ejendom og herlighed Cronstad eller Hunstad med underliggende Næsse og videre tilliggende, saa producerede hand dog nu til samme hands ejendoms Loulige beviis og den fuldkomne Lavhævd som derpaa er Vunden upaastevnt og upaakiert til tinge fra Mand til mand, nemblig 1. sub N: 1. fru Sidsele Juul salig Bærent Ornings

1728: 216

og fuldmegtig Svaagers Mons/ieu/r Morten Grønvalds Notarial Skiøde paa Pergament af dat/o 29 Julij 1685 til salig Commerce directeur Jørgen Thormøhlen, publicerit d/en 2 Octobr/is 1693. sub N: 2. Commerce *Rad (Raad) og Commerce directeur Thormøhlens Skiøde til salig H/er/r Ove Schreuder af dat/o 1693 d/en 1 Sept/embris, publicerit d/en 2 Octobr/is samme Aar, No: 3. Auctions Skiøde fra Salig H/er/r Ove Schreuders Arvinger til Caren salig Hans Hanssens af dato 26 (16?) Augusti 1695. No. 4. Karen salig Raadmand Hans Hanssens Skiøde til salig Mag/ister Anders Brun af dat/o 7 Januarij 1705. No: 5. Ane Catharina salig Mag/ister Anders Bruns Skiøde til S/igneu/r Henrik Mejer Arentsen af dat/o 17 Sept/embris 1706 publ/icerit d/en 17 Junij 1707. No. 6. Dito Ane Cathrina salig Mag/ister Anders Bruns skiøde og overdragelse til bemelte Henrik Arentsøn in specie angaaende Hunstad eller Cronstad Næsset med paastaaende Gaardhuuse og Bygninger sampt inventarium af dat/o 24 Januarj 1708 publicerit d/en 23 Julij 1708. No. 7. Et Skrift eller beviis passerit imellem bemelte Ane Cathrine Bruns og salig Henrik Mejer Arentsøns hvor udi hand forunder hænde at beboe huusene i Vigen etc: af dat/o 24 Januarij 1708 publicerit d/en 23 Julij 1708. No. 8. Ane Cathrine salig Mag/ister Anders Bruns Skiøde til salig Henrik Mejer Arentsøn paa hændis i Vigen opbygte huus og Kielder af dat/o 17 Apr/ilis 1709 publicerit d/en 25 Nov/embris 1709. No. 9. Auctions Skiøde fra salig Henrik Mejer Arentsens Arvinger til S/igneu/r Ove Holm af dat/o 27 Martij 1725 publicerit i Bergen d/en 17 Nov/embris 1727 og paa Landet d/en 4 Decembr/is 1727. No: 10. som i gaar blev i rettelagt salig H/er/r Ove Schreuders *rødningseigl (rødningseddel) til salig Jacob Bendixen og hands huustrue Karen Andersdatter at oprydde Hunstad Næsset eller Cronstad Næsset af dato 24 Martj 1694 publicerit d/en 15 Apr/ilis 1699. No: 11. Et skrift og beviis passerit imellem Knud Ellingsøn og af hannem udgiven til Salig Henrik Mejer Arentsøn med forsoning fordi hand uden hands permission med Not hafde kastet udi Vigen og forskrivelse ei mere at kaste der, Henrik Mejer Arentsøn eller hands til fornermelse af dat/o 11 Octobr/is 1709 publicerit d/en 25 Nov/embris 1709. No. 12. Et skrift og beviis passerit imellem Tørres Solem og salig Mejer d/en 24 Aug/usti 1709 angaaende Gierdet nere i Elven eller Bekken med Ryholter

1728: 216b

at opsette attesterit af da Værende Raadstuetienere i Bergen Christen *Hannip (Hannich?) og Johan Buch. No. 13. En extract af Matriculen over Nordhordlehn fogederi Stiftet det Aar 1667 angaaende Gaarden Hunstad eller Cronstad under da Værende foged, da Være Søren Trolsen Glads da havende fuldmegtig S/igneu/r Lambert Harder da attesterit, hvor Cronstad eller Hunstad i samme Matricul til herlighed er ansat, No. 14. Endnu en extract af samme Matricul hvor og Solem er anført til fiskekast dog ei attesterit og derom nermere beviis af Matriculen skal forskaffis for det øfrige reserverede hand end videre hvad hand til sin Sags bestyrkelse kand have at fremføre, paastaa eller forestille til sin ejendoms forsvar *end (imod) H/er/r Biscoppens søgning til Satisfactions erholdelse hand vilde og formode at Retten og Laugrettet haver taget udi Nøje Observation og øjesiun det Kors som sigis at skal Være fundet udi den store Steen paa Hunstad Næsset ved storestenen men og om der under ikke skulle Være noget Mistenkeligt, eftersom det ikke blev der befunden og seet da forrige Anvisning skeede; og at ellers ikke nogen andre Markestener ere fundne eller anviste, som kunde have nogen convenients (Konveniens = god tone, skikk og bruk) og samling med denne, saasom denne merkede Steen ellers Mueligens skal befindis at Vise det gamle skiel som haver været imellem Aarestad og Møllendal og deris udmarker paa Hunstad Næsset men ei Vedkomme noget skiel og Skifte imellem Hunstad og Solem, for reste (forresten) henstillede hand til Retten naar Parterne igien efter berammet tid skal samles.

Mons/ieu/r Furstenberg reserverede sig sin indsigelse imod Barthis proposition i sin Tid.

Med videre Sagens foretagelse udsettis formedelst tingernis og de Mange andre allerrede i dette Aar berammed, efter høi øfrigheds oedel extrating til d/en 4 Junj førstkommende da videre med dends foretagelse skal handlis; imidlertid tillades Mons/ieu/r Furstenberg ved de forhen Nafngivne Mænd at lade afhøre Aamund Dolvig, Albert Tistad og Jacob udi Parternis tilkaldelse; saa og foreleggis Herman Strangesøn \til forklaring/ og Karen Andersdatter at møde og giøre sin Anvisning om sin for Byetinget af-

1728: 217

lagde forklaring, til hvilken tid Hans Jørgens/øn og Henrik Mejer *Albertsøn efter Loulig given Varsel igien haver at møde alt til Videre Sagens expedition.
 
 
 
 

Anno 1728 d/en 2 Aprilis er holdet almindeligt Vaar, Restants Skatte og Sage Ting med Gulens Schibbredis Almue paa Gaarden Hougsdalen, nærværende Kongl/ig Maj/este/ts foged over Nordhordlehn og Wos Seig/neu/r Jens Lem, Bøigdelensmanden Ole Hougsdalen og edsorne og tilforordnede Laugrettesmænd, Ole Dale, Johannes Slengesol, Anders Holsøen, Nils Slire, Ole Siurs/øn Birknæs, Claus Dale, Hans Joensøn Dale og Joen Nærdal, med mere tingsøgende Almue,

Hvorda, efterat Retten udi hands Maj/este/ts høje Nafn var sat, og Almuen til fredelighed, ædruelighed og ærbødighed imod Retten og dends betiente advaret, er først tinglyst alle de allernaadigste udgangne forordninger og Anordninger, sampt høi øfrighedz Befalinger, som fol/io 201 findis extraherede: dernest blev tinglyst.

1. H/er/r Florentz Blomgreens udstedde Bøxelbrev til Jørgen Jacobs/øn paa ½ løb Smør udi Vesetvigen, uden reversen at anvise, daterit 1 Decembr/is 1727.

2. Lucas Steens udstedde bøxelbrev til Gulak Monsøn paa ½ løb Smør udi Store-Slire, uden reversen at anvise, dat/erit 12 Decembr/is 1727.

3. H/er/r Christen Kraags udstedde Bøxelbrev til Erik Olsøn paa 20 ¼ merker S/mør 13 ½ Kande Malt udi Hosteland, item Leilendingens derpaa fulte revers, dat/erit 26 Nov/embris 1727.

4. H/er/r Assesor Wilhelm Hanssens udstedde Skiøde til Anders Olsøn Hellebust paa 1 løb Smør i Berge, hvorfore er betalt 63 rdr dat/erit Bergen d/en 9 Nov/embris 1727.

5. Catharina S/a/l/ig/ Stabels udstedde bøxelbrev til Ole Philipsøn paa 13 ½ merker Smør 4 ½ merker fisk udi Lie Evenvigs Kirke tilhørende, uden reversen at anvise, dat/erit 18 Decembr/is 1727.

D/en 3 dito blev Retten igien sat samme steds med foranførte, hvorda, efterat Skatterne saa vit dennesinde var at bekomme, vare anammede, blev foretaget med Sagerne, og hafde da

Fogeden efter Velbaarne H/er/r Stiftamptmanden(s) ordre sub dato 1727 hafde indkaldet efterskrevne af S/a/l/ig/ Velb/aarne Severin Svanenhielms Leilendinger nafnlig Joen Jons/øn og Hemming Monsøn Randal, Peder Hansøn Risøen, Lars Ellingsøn Miømjen, Ellings Enke paa Miømjen, Jacob Iversøn Miømjen, Hans Hansøn Miømjen, Lars Olsøn Lille Vadzøen, Ole Joens/øn Store Vadsøen, Iver Olsøn Store Wadsøen Aslak Aslaks/øn Store Vadsøen, Ole Nilsøn Strømme, Lars Nils/øn Strømme, Peder Paalsøn Strømme, Otte Henriks/øn Berge, Joen Thommes/øns Enke Myhre, Erik Ols/øn Myhre, Carnelles Joens/øn Myhre, for at med dennem inden Retten kunde Giøris en endelig og retmessig

1728: 217b

Afreigning, hvad de, til afgangne deris Ejer udi Jordedrottelig Rettighed kunde befindis at Være skyldig og derpaa at lide Dom til Betaling paa det samme restantzer, udi hands Maj/este/ts Cassa paa S/a/l/ig/ H/er/r Svanenhielms debets kunde blive aflagde: og møtte

Joen Joensøn Randal, som først producerede sin Landskyld bog og befantis efter giorte afreigning med fru Svanenhielm af 23 Aug/usti 1725 at Være skyldig med Landskylden for 1725, 4 rdr 28 s/killing og den 8 Decembris 1725 atter at have betalt paa sine resterende Landskylder 2 rdr og da restede med 1725 aars udgang 2 rdr 28 s/killing alt under Mad/a/me Svanenhielms egen haand, siden d/en 18 Maj 1726 betalt til fogeden Lem 1 rdr 3 merker og da restede 4 merker 12 s/killing, item d/en 11 Decembr/is 1726 betalt til fogeden Lem foregaaende restance 4 merker 12 s/killing item Landskyld og 3dietage for 1726 med 2 rdr 4 merker og saaledis slet intet skyldig siden hand da kiøbte sin Jord.

Afsagt. Efterdi Joen Randal med sin Landskyld bog beviser efter rigtig afReigning at have betalt sin Rettighed og den afgift hand burde sin ejer til 1726 Aars udgang saa frikiendis hand for H/er/r Svanenhielms prætention i denne Søgning.

Hemming Randal møtte ogsaa og producerede sin Landskyld bog hvorudi afreigning med fogeden d/en 11 Decembr/is 1726 paa H/er/r Svanenhielms Veigne efter ordre var giort og befantis hand da at Være skyldig til 1725 Aars udgang med de tvende parter 3dietage 7 rdr 2 merker 11 s/killing som hand samme tid til fogeden betalte, item d/en 11 Aprilis 1727 Landskyld og 3dietage for 1726 med 2 rdr 1 mark 6 s/killing; saa hand slet intet befindis skyldig.

Afsagt. Hemming Randal, der beviser efter rigtig afreigning at have betalt den af sin Jordepart pligtige Jordedrottelig Rettighed til 1726 Aars udgang frikiendis for H/er/r Svanenhielms videre prætention til ham i denne Sag.

Peder *Joensøn (Hansøn?) Risøens bog udviste som hand producerede at d/en 13 Decembr/is 1725 har hand betalt Landskylden for 1725 til fru Svanenhielm med 1 rdr 1 mark 8 s/killing, item d/en 26 Octobr/is 1726 Landskyld og 3dietage for 1726 til frue Svanenhielm med 10 merker og d/en 27 Octobr/is 1727 At have betalt til fogeden Lem Landskylden for 1727 med 2 merker 8 s/killing saa hand indtet er skyldig og derfore med forrige frikient.

Hans Hansen Miømjen møtte og producerede sin Landskyld bog, hvorudi findis afskreven Landskylden for 1724 at Være betalt til fru Svanenhielm med 1 rdr 4 merker 8 s/killing item Landskyld og 3dietage for 1725 til fru Svanen-

1728: 218

hielm med 2 rdr 2 merker og d/en 14 Decembr/is 1726 Landskylden at have betalt til fogeden Lem for 1726 1 rdr 4 merker 8 s/killing Aarlig Anpart 3dietage 1 mark 3 s/killing og saaledis indtet skyldig, og frikiendt.

Paa Lars Olsøn Vadsøens bog blev producerit ved Mons Hougsdal, og befantes derudi at d/en 26 Aug/usti 1725 Landskylden for 1724 at Være betalt til fru Svanenhielm med 1 rdr og 3dietage for 1725 med 3 merker tilsammen 9 merker item d/en 23 Octobr/is 1725 Landskylden for 1725 at Være betalt til fru Svanenhielm med 1 rdr, item, *item Landskylden for 1726 og 1727 med 3dietaget at Være betalt til Lars Pedersøn med 2 rdr 3 merker; Men, som Lars Pedersøn endnu er nogen ejer, efterdi intet skiøde er tinglyst, saasom samme Gaard den tid blev tilslaget Mons/ieu/r Heiberg som høist bydende, saa vilde fogeden ei holde ham berettiget til samme oppebørseler forinden hand beviser sig ejer at Være; men som Mons Hougsdal forklarer efter spørsmaal ei videre ordre at have fra Lars Olsøn end producere hands bog; saa blev hand forelagt lavdag til neste ting at Møde og svare til Sagen; thi ellers gaar Dom efter giørende videre paastand.

Ole Joensøn Store Vadsøen producerede sin Landskyldbog hvorudi findis afskreven at d/en 14 Decembr/is 1724 haver hand betalt sin Landskyld med 1 rdr til fru Svanenhielm for samme Aar 1724 og d/en 7 Decembr/is 1725 ogsaa at have betalt Landskylden for samme Aar til fru Svanenhielm med 1 rdr; d/en 25 Aprilis 1726 er fogeden samme Gaardepart med hands grander som høist bydende tilslaget for 50 rdr efter de udi samme auctions Verk indførte conditioner og Landskylden d/en 12 Decembr/is 1726 til fogeden betalt tillige med 3dietage for samme Aar; saa denne Mand indtet er pligtig og derfore frikiendt for H/er/r Svanenhielms prætentioner i denne Sag.

Iver Olsøn producerede sin tillige med Aslaks bog og befantis deris bog af samme beskaffendhed som forrige, saa at de tilsammen d/en 13 Decembr/is 1724 har betalt udi Landskyld til fru Svanenhielm for 1724 2 rdr, item d/en 22 Aug/usti 1725 at have betalt resterende 3dietage for 1721 og 1724 med 1 rdr 2 merker til fru Svanenhielm og d/en 6 Decembr/is 1725 at have betalt Landskylden for 1725 med 2 rdr, siden er deris Parte soldt til fogeden Lem d/en 25 Apr/ilis 1726 og d/en 12 Decembr/is 1726 Landskylden til ham betalt for dem begge med 2 rdr og saaledis intet skyldig; og derfore frikient for H/er/r Svanenhielms tiltale i denne Sag.

Ole Nilsøn Strømmes Bog blev producerit ved Peder Henriksbøe, som paa hans Veigne tog til gienmæle og befantis at d/en 10 Apr/ilis 1724 er betalt til Salig Svanenhielm 2 rdr og siden efter de høje Herrer Committeredis og Commissariers i H/er/r Stiftamptskriver Svanehielms Cassas undersøgelse ordre til fogeden Lem d/en 5 Junij 1726 at være skyldig 4 rdr 2 merker 12 s/killing da samme tid til fogeden Lem er betalt 1 rdr og da blev skyldig til 1725 aars udgang 3 rdr 2 merker 12 s/killing siden d/en 11 Decembr/is 1726 betalt til fogeden

1728: 218b

Lem paa anført skyld 1 rdr 1 mark 6 s/killing, restede saa til 1725 aars udgang 2 rdr 1 mark 6 s/killing, item rester 1726 aars udgangs Landskyld 1 rdr, tilsammen hands rest 3 rdr 1 mark 6 s/killing paa hvilken samme fogeden paastod Dom;

Afsagt. Ole Strømme som efter sin Landskylds bog befindis rigtig at Være skyldig Jorddrottelig Rettighed til sin forrige Ejer nu afgangne Severin Svanenhielm 3 rdr 1 mark 6 s/killing, tilfindis samme Jorddrottelig restantze at betale med 3 rdr 1 mark 6 s/killing og erstatte Denne til dato processis forvolte Omkostning med 2 merker 8 s/killing alt at udredis og betalis inden 15 dager under Nam efter Loven.

Lars Nilsøn Strømme fremstod dernest og producerede sin Landskyldbog som befantis at d/en 23 Aug/usti 1725 at have betalt til fru Svanenhielm 4 merker og da efter sluttet afreigning at reste Landskylden for 1725 med 1 rdr, d/en 5 Junij 1726 at have betalt til fogeden Lem 1 rdr og d/en 1 Apr/ilis 1727 til fogeden Lem 1 rdr saa *hands slet indtet er skyldig og derfore frikiendt.

Peder Paalsøn producerede sin Landskyld bog og befindis *at (af) fru Svanenhielms egen Regning d/en 23 Aug/usti 1725 at hand haver betalt hvad hand paa 1724 Aars Landskyld skyldig var nemblig 1 rdr 8 s/killing d/en 3 Decembr/is 1725 at have betalt til fru Svanenhielm Landskyld for 1725 med 1 rdr 4 merker 8 s/killing og 3dietage for 1725 3 merker 8 s/killing, item d/en 12 Decembr/is 1726 at have betalt til fogeden Lems fuldmægtig Peder Bejer 10 merker 8 s/killing og til fogeden selv 20 s/killing saa hand indtet er skyldig og frikiendt.

Otte Berge producerede sin Landskyld bog og befantis at d/en 5 Decembr/is 1724 har hand betalt sin Landskyld til S/a/l/ig/ Svanenhielm Med 2 rdr 2 merker sampt 3dietage 1 rdr, item d/en 28 Nov/embris 1726 at have betalt til fru Svanenhielm med 2 rdr 2 merker for 1725 d/en 28 Nov/embris 1726 at have betalt Landskylden for 1726 til fru Svanenhielm med 2 rdr 2 merker d/en 3 Apr/ilis 1728 at have betalt Landskylden for 1727 med 2 rdr 2 merker og Landskylds 3dietage for samme Aar 1 rdr og saa intet andere skyldig, men frikiendt.

Erik Olsøn producerede sin Landskyld bog og producerede Bog findis at være skyldig med Landskylden for 1725 og den aarlige anpart 3die tage 8 rdr 10 s/killing; item Landskylden og anpart 3die tage for *for 1726 1 rdr 5 merker 10 s/killing tilsammen 10 rdr 5 s/killing 4depenge 2 merker 8 s/killing, tilsammen 10 rdr 2 merker 12 s/killing. Fogeden paastod dom til betaling med Processens Omkostning.

Afsagt. Erik Olsøn som efter sin Landskyld bog befindis rigtig at være skyldig Jorddrottelig Rettighed 10 rdr 2 merker 12 s/killing, tilfindis samme inden 15 dager at betale med 2 merker 8 s/killing udi Processens til dato anvente Omkostninger, alt at betale inden 15 dager under Nam efter Loven.

1728: 219

For Cornelles Myhre møtte hands Grande Erik Olsøn og allene producerede hands Landskyld Bog hvorudi stod afskreven paa en particulair qvittering at Være betalt til fru Svanenhielm 1 rdr, dog uden dag og datum og udi hands Bog siden d/en 28 (18?) Sept/embris 1726 at Være betalt til fogeden Lem 2 rdr 1 mark paa den anden ejers Mad/a/me Lems Veigne, og som hand ei selv Var tilstæde til videre afreigning, blev ham forelagt Laudag til neste ting at møde og svare for sig thi ellers bliver dom gaaet efter Citantens fuldmægtigis giørende paastand.

Lars Ellingsøn Miømjen, *Ellings Eriksøn Miømjen og Jacob Iversøn Miømjen tillige med Joen Tommesøn Myhres Enke, møtte ikke, som ei heller vare Loulige stevnte, thi henvisis Sagen til Loulig stevnemaal.

Joseph Pedersøn Birknæs indkaldet for fortilig sammenleje med sin huustrue for resterende egtebøder 10 merker 4 s/killing, hvorfore Caverede Ole Siursøn Birknæs at de inden høste tinget skulle betalis.

Giefle Monsøn tienende Ole Hougsdalen stevnt for fortilig sammenleje med sin huustrue Ane Andersdatter til Egte Bøders erleggelse efter Loven.

*Diefle (Giefle) møtte for Retten og tilstod at have holt bryllup Helgemys dag og hands huustrue Kommen i Barselseng for ungefær 6 Uger.

Fogeden paastod Dom efter Loven til Egte bøders erleggelse.

Giefle Monsøn tilfindis for sig og Huustrue at betale for fortilig sammenleje udi deris Egteskab i følge af Lovens 6te Bogs 13 Capit/ul 1 art/icul tilsammen 3 rdr 2 merker 4 s/killing inden 15 dager under Nam efter Loven.

Lensmanden Ole Hougsdal haver ladet stevne Egtegift Mand Stephen Eriksøn Solem, der haver sin levende Huustrue Ane Torsdatter, for begangne udi sit Egteskab Horerie og Barneavling med Marrete Tronsdatter og Marte Tronsdatter til Veddermæle, sampt begge til strafs lidelse og Bøders erleggelse efter Loven;

Begge de indstevnte møtte for Retten og tilstode deris forseelse, saa at hand tilstod at være fader til hendis avlede Barn og hon ei at have anden Barnefader end ermelte egte gift Mand Stephen Eriksøn Solem.

Fogeden paastod Dom efter Loven og forordningerne.

Som Egtegift Mand Stephen Eriksøn Solem tilstaar udi sit Egteskab, medens hand haver levende Huustrue at have beganget Horerie og Barneavling med *Ane Torsdatter* (Marte Tronsdatter) tilfindis i allerunderdanigst følge af Lovens 6te Bogs 13 Capit/ul *art/icul 25 art/icul at straffis yderlig paa sin formue og *Ane Torsdatter* (Marte Tronsdatter) at betale 6 rdr inden 15 dager under Nam efter Loven; og i Mangel af Bødernis erleggelse til-

1728: 219b

findis de i allerunderdanigst følge af den allernaadigste udgangne forordning af dato Fredensborg d/en 19 Augusti 1724 at straffis med Gabestokken.

Otte Oppedal og Huusmand Johannes Oppedal er indstevnt til strafs lidelse og Bøders erleggelse for øvede Slagsmaal og Clammerie med hin anden, til Vidne derom Trols Oppedal.

Otte Oppedal forklarede at deris Clammerie kom deraf at hand Var skyldig ham \penge .......(?) hand begierte/ Vaag Korn og hand undskyldede sig og bad ham ei kræve det saa hastig og tog hands Koene fat paa ham hvor helst kunde hand ei vide og lod saa Otte indhente Trols Naboen for at see paa Johannes sin adfærd; og holt de, nemblig Koenen og Johannes hin anden fat, greb saa Otte over skiegget ikke af god meening; og klorte ham i Ansigtet;

Johannes Oppedal svarede at have krævet en Vaag Korn paa sin gield eller og et sokke par, som hand dog sagde sig de bør betale; og at være Grebet først i sit skieg af Otte og Nykket i skiegget og tog saa efter den andens, da hand blev irriterit;

Og blev dernest fremkaldet Vidnet *Trors (Trols) Oppedal, som efter edens oplæselse og betydning forklarede edelig: at da hand kom i stuen var der mørkt inde og baad (bøed?) hand dem tende lys op som Otte giorde, da stod Johannes og Ottes Koene og holt over hver andris arme, og hon med ingen hue paa hovedet, men haaret over axlerne eller hærderne, da rand der blod ned efter hendis ene Kindbeen, men hvor hon fik det kunde hand ikke sige, saa slippede de hver andre, og hafde Otte og Johannes nogle ord sammen, som deponenten ei just kand mindis, men skienderie ord var det; da tog Johannes Otte i Skiegget med Venstre hand og paa høyre led af Otte; og saa gik hand ud, men hvad siden og før skeede eller efter, ved hand ei af.

Johannes tilstod Vidnets forklaring undtagen om Skiegget.

Fogeden paastod Dom over dem til noget til de fattige:

Denne Sags tildragelighed reiser sig *at (af) puur uforligelighed og ukierlighed imod hverandre, hvorudi begge parter findis lige skyldige; thi finder Retten billig at de begge baade Otte og Johannes for deris Uforligelige førte imod Christendommen lefnet at bøde til de fattige hver 2 lod sølv inden 15 dager under Nam efter Loven; og tilholdis de efterdags at leve fredelige, saa fremt den første brydende naar det ham loulig overbevisis, foruden rette bøder ei vil Være hiemfalden forud til de fattige at udgive 6 rdr.

Trols Endresøn Store Qværnøen er stevnt formedelst fortilig sammenleje med sin huustrue Brite Henriksdatter til egtebøders erleggelse.

Dend indstevnte møtte ikke ei heller Stevnevidnerne thi henvisis Sagen til Lovlig Stevnemaal.

1728: 220
 
 

Peder Henriksbøe, som Præstens Medhielper, har ladet stevne Svend Vike og Jacob Hansøn Lille Nordal til strafs Lidelse og Bøders erleggelse efter Loven fordi de 3die Juule dag Aar 1727 under Prædikken, sad i Præstegaarden og drak, blev og samme dag befundne drukne; til Vidne herom Knud Baltzersøn Henriksbøe og Joen Anbiørnsøn Gryten; item er indstevnt Christopher Raake som er af Sogns fogederie og anden Jurisdiction til at anhøre *til at anhøre* forermelte Vidner om sam/m/e hands samme dag og tid i Præstegaarden under Prædikken øvede fylderie og overstadige drukkenskab, alt til tingsvidnis erholdelse, for videre at tilstille hands foresatte øvrighed det til Videre paakiendelse efter Loven. Item indkaldet Hans Pedersøn som samme drikkende Vare udtappede.

Svend Vike møtte ikke efter paaraabelse: men Erik Myhre møtte paa hands Veigne og tilstod Loulig Varsel ham at Være given; Jacob Hansøn Nordal møtte selv og tilstod Varselen Loulig sig at Være forkyndt; Christopher Raake møtte ikke selv, men Mikkel Monsøn og vilde give et indleg for ham paa slet Papiir, men leverede 6 s/killing til forseiglet papir siden til føjeden (tilføjeden?) og blev imodtaget og vedtog Varselen; Hans Pedersøn møtte ikke; Mens Stevnevidnerne Anders Glosvig og Peder Undal afhiemblede Edelig at have givet ham mere [end] 14 dagis Varsel for denne Sag, og talte med ham selv paa Præstegaarden Evenvig: Vidnerne møtte og tilstode Loulig at Være stevnte til at vidne i denne Sag: og efterat Eden dem Var forelæste betydet og forklaret, bleve de tilholte deris Sandhed at udsige og først fremkaldet

Knud Baltzersøn Henriksbøe: som edelig udsagde: at da Jule-Prædikken var ude og Præsten begynte paa en Ligprædikken Komme smaa guter til ham og det andet Vidne og sagde at disse Mænd Christopher Raake, Svend Vike og Jacob *Stege (Garden Lille Nordal heitte i daglegtale Stegane) sadde og drakke i Præstegaarden, da gik hand og det andet Vidne ner for at see om det Var sandt og som de komme ned paa Bondeloftet i Evenvigs gaard hvor de sadde, sagde hand og det andet Vidne til for ermelte Mænd og spuurte dem om de ville holde Kirke der og der Var kirke, saa svarede Christopher Raake at hand altid finder kirken, hon løber ei Vek, men de andre to svarede indtet; da sagde Vidnet og det andet Vidne til Christopher, det er vel ikke Louligt at sidde her medens Prædikken er og paa saadanne høitidsdager, da svarede Christopher sig saa Vel at have Loven som Præsten, og sagde Vidnet at Præsten har ogsaa Loven, men Christopher Raake svarede dem snuende sig 3de ganger hand har vel ikke bedre Lov end jeg har; derpaa svarede Vidnet Christopher Raake, du skal vide at Præsten styrer baade Guds og Kongens Lov, flere ord var der ei talt imellem dem; for-

1728: 220b

klarede siden efter spørsmaal at \da/ hand og det andet Vidne indkom reiste Christopher sig op som sad med et BrendeVins bæger i haanden og satte det paa bordet som *Præstedrenken (-drengen) *hans (Hans?) hafde iskienket, siddende i sengen med en bottel hos sig med Brendeviin; Men Svend Vike sagde, da hand reiste sig op og gik ud, Gud Naade den som kommer i lag med dokker, og gik sin gang, men Jacob svarede indtet; forklarede ellers til spørsmaal at samme 3de Mænd vare drukne da de komme der ud; men saa dem ei drikke videre, da hand der indkom og ei heller seet dem den dag i Kirken; Men siden gik Svend og Jacob op og sadde sig i uddørren ved Coret efter at Ligprædikken Var mere end halv endet; *det andet Vidne.*

Det andet Vidne Joen Anbiørns/øn fremstod dernest og edelig udsagde: edelig og enstemmig som forrige: sluttelig til spørsmaal kunde de ei svare om Præstedrengen tracterede dem med brendevin eller soldte det dem; ei heller at Være vidende om Hans Pedersøn selger Brendeviin stedse: forklarede ei at have drukket noget, men Være drukken forend hand kom der og var skienket paa Vejen.

Sagen udsettis til paakiendelse til Sommertinget at Svend Vikis forklaring kand indhentis til spørsmaal; imidlertid, skal meddelis copie af tingsvidnet for at tilstillis Christopher Raakis øvrighed til paakiendelse i hands Sag.

Brite Rasmusdatter haver ladet stevne Joen Joens/øn Grimstad at svare *ham (hende) en LejeKoe, som hende Var arvelig tilfalden efter sin Moder af Værdi 2 rdr 3 merker.

Dend indstevnte møtte og tilstod Loulig at Være stevnt for denne Sag og at have bekommet Koen paa Leje 4 Uger for S/anc/te Hans tid og var ei fri for bit ald igiennem og anammede bestet efter Johannes Fondens forord og advarede formynderen Peder Henriksbøe om Bestets Svaghed at den saa noget rusket ud og nu Vilde tage hende til Leje, og hafde Koen over 1 aar og 8tte dager og fæste Koen til Fonden efter forhen tilkiendegivende;

Johannes Fonden forklarede at bestet var saa elendigt at hon ei kunde gaa fra Søen op til ham og levede ikkun 3 dager efterat hand hafde ført den hiem; og har betalt 12 s/killing i Leje for samme best: tilstod ellers at Koen Melkede indtil hon bar og efter den stund fattedis hon Melk; men Johannes sagde at dette skeedde af sult. Men som hand blev tilspuurt om hand hafde for nok til det og kunde bevise med sine grander at have ei haft manqvement paa foder ? hvortil hand svarede ja: og Nafngav Knud Joensøn og Ole Torsøn Stembøe som samme skulle afbevise, som hand blev tilladt til neste ting at faa ladet afhøre.

1728: 221
 
 

Dernest blev restantzen for forleden Aars skatter forfattet og oplæst og af Retten forseiglet; item restantzen forfattet for dette Aars første termin og af Retten forseiglet,

Og som ingen flere Sager til paakiendelse vare indstevnte, blev Retten dennesinde her ophævet.
 
 
 
 

Anno 1728 d/en 6 Aprilis er holdet Almindeligt Vaar- Restantz- Skatte og Sage Ting med Lindaas Schibbredis Almue udi Kilstrømmen, nærværende Kongl/ig Maj/este/ts foged over Nordhordlehn og Wos Seig/neu/r Jens Lem, Bøigdelensmanden Mikkel Berraas, og edsorne og tilforordnede Laugrettesmænd, Nils Niøten, Jacob Førland, Mons Austrem, Ole Aaraas, Peder Aaraas, Peder Hopland, Gudmund Udlyren, Mikkel Hopland, med mere tingsøgende Almue,

Hvorda, efterat Retten udi hands Maj/este/ts høie Navn var sat og Almuen til fredelighed, ædruelighed og ærbødighed imod Retten og dends Betiente advaret, er først tinglyst alle de allernaadigste udgangne forordninger og Anordninger sampt høiøvrigheds befalinger, som fol/io 201 findis extraherede - dernest blev tinglyst

1. H/er/r Jonas Mechelborg og Byefoged Niels Bagges udstedde Skiøde til Niels Johansøn paa 18 merker Smør og Maltis Landskyld udi Lervaag, hvorfore er betalt 18 rdr, dat/erit Bergen d/en 16 Julij 1727.

2. Ditlef Jacobs/øns udstedde skiøde til Lars Pedersøn Steene paa 10 ½ merker Smør 5 ¼ Kande Malt og 7(?)/24 st/ykk faar udi Monstad, som skal egte Baar Jacobs/øns efterlatte Huustrue, hvorfore er betalt 18 Rdr 4 merker, dat/erit 5 Apr/ilis 1728.

3. H/er/r Niels Schyttes revers til Knud Tongen paa forstrekte Penger 40 rdr dat/erit 15 Octobr/is 1727 hvorpaa d/en 14 Julj 1727 er betalt 10 rdr efter afskrivelse.

4. Wilhelm Hanssens udstedde bøxelbrev til Iver Olsøn Levestad paa ½ løb Smør 16 Kander Malt udi Berge, dat/erit 1 Martj 1728 item Leilendingens derpaa fulte revers dat/erit ut .... .(?)

Og efterat Skatterne saavit dennesinde var at bekomme, vare *advarede (anammede), blev foretaget med Sagerne og 1ste efter forrige Maader indstevnt

S/a/l/ig/ Svanenhielms Bønder til afreigning og til doms lidelse, nemblig Johannes og Christopher UdKielen, af Kaland, Christian, Halvor Eriks/øn, Mons Sæfindsøn, Niels Eriks/øn, Magne, Iver Mikkels/øn og Ole Hansøn, paa Tvuibernæs Erik Lars/øn, Anders Halvors/øn og Sæbiørn, paa Kaalaas Ole Olsøn, Thommes, Halsteen Olsøn, Anders Sæbiørnsøn, Ole *Hans/øn (seinar nemnd Ole Halstensøn), paa Fonnebust Hans Goutesøn, Mikkel Mikkelsøn, Tosten Joensøn, Baar Baarsøn, Johannes Andersøn, Joen Monsøn, Goute Berges/øn og afgangne Ole Halstensøn; Paa Wig Knud, Siur, Tollef Bottelsøn nu boende paa Regeraas, Selgelie forrige opsiddere Knud Jørgens/øn, Lars Thommesøn, Hougsmyr, Rasmus Stephensøn, Ole Ols/øn, Weddefield Ingebrigt Olsøn;

Og møtte Johannes UdKielen og producerede sin Landskyldbog hvorudi findis afskreven af salig Svanenhielms frue d/en 22 Junij 1725 9 merker og 1726 d/en 7 Junij at Være betalt til fogeden

1728: 221b

Lem Landskylden for samme Aar 1 rdr 3 merker; men som conditionerne lyder (byder?) at den Kiøbende skulle beholde Jorden strax og ham tilslaget den brugende part for 24 rdr, men Skiøderne ej daterit førend d/en 15 Januarij 1727 thi bliver hand skyldig 1726 aars Landskyld 1 rdr 3 merker efterdi Pengerne ei før er betalt og ei befindis af Skattebogen at det Aar Rostienesten er betalt.

Afsagt. Johannes UdKielen som ei efter Auctionens tilhold har betalt sine for Gaardeparten UdKielen udlovede Penger og ei derpaa bekom/m/et Skiøde før d/en 15 Januarj 1727 eller for 1726 Aar svaret nogen Rostieniste, men salig StiftAmptskrivers Arvinger, tilfindis i regarde af sin forseelse imod Auctions Conditionernis bydende at betale resterende Landskyld til Stiftamptskriver Svanenhielms Arvinger for 1726 med 1 rdr 3 merker inden 15 dager under Nam sampt udi Processens Omkostning 2 merker 8 s/killing til dato under lige adfærd.

Christopher UdKiellen producerede sin Landskyld bog hvoraf bevisis at frue Svanenhielm d/en 22 Junij 1724 har oppebaaret Landskylden for 1724, og til fogeden Lem d/en 7 Junj 1726 betalt Landskylden for 1725 med 9 merker og saaledis af forrige beskaffendhed skyldig for 1726 9 merker og givet Kiendelse som om forrige.

Dernest fremstod Christian Kaland og producerede sin Landskyldbog og befindis efter afreigning af 17 Aug/usti 1725 at have betalt 2 rdr og efter afreigning af fogeden efter ordre at Være skyldig til 1725 Aars udgang 5 rdr 2 merker 6 s/killing siden den tid at have d/en 12 Decembr/is 1726 betalt til fogeden Lem 1 rdr 2 merker og d/en 23 Apr/ilis 1727 til fogeden Lem 1 rdr; Rester saa 4 rdr 6 s/killing og som ei Skiødet førend Aaret 1727 er givet, tilfindis hand at betale de resterende 4 rdr 6 s/killing med 2 merker 8 s/killing i Processens forvolte til datum Omkostning.

Halvor Eriks/øn ei Lovlig stevnt.

Mons Sæphinds/øn død udi allerstørste Armod efter almuens beretning og hands død ei til denne tid af forrige Aarsage Skifteforvalteren tilkiendegivet og blev begraved af Venners tilskydelse.

Nils Eriksøn møtte og producerede et charteque (Norsk Hist. Leksikon: Charteke/Charteque = I: Omslag til saksdokumenter. II: Ubetydelig skriftstykke) paa resterende Afgift \af græsleje/ til 1725 Aars udgang 5 merker 8 s/killing, og samme rest paa 8 s/killing nær at have betalt til fogeden Lem 5 merker og rester saa for 1726 3 merker 8 s/killing, som hand blev tilfunden at betale inden 15 dager med 2 merker 8 s/killing i Processens til dato anvente Omkostning.

Magne Kaland møtte og producerede sin Landskyldbog hvorudi hand befindis efter sluttet afreigning d/en 24 Aug/usti 1725 at Være skyldig til 1725 Aars udgang 14 rdr 2 merker 14 s/killing d/en 11 Sept/embris 1725 betalt paa samme rest 2 rdr til Mad/a/me Svanenhielm og atter efter sluttet afreigning med fogeden d/en 28 Octobr/is 1726 med resterende Landskyld og 3dietage for 1725 og 1726 14 rdr 1 mark 14 s/killing og derpaa d/en 18 Octobr/is 1726 betalt 2 rdr, rester saa 12 rdr 1 mark 14 s/killing hvilke hand bliver tilfunden at betale Med 2 merker 8 s/killing i Processens Omkostning 2 merker 8 s/killing under lige adfærd.

1728: 222

Iver Mikkelsøn møtte og tilstod at have brugt gaarden et Aar uden at producere noget beviis for Naar hand Kom dertil eller hvorlenge hand har boet; men forklarer at efter ham skal være kommen andet Aar en Ved Nafn Ole Bersvigen og ei at have betalt det aars afgift; men efter Actors tilspørgelse ei at have bevis for at have opsagt andet Aar gaarden men foregav at Ole Bersvigen hafde hands beviis for Gaardens tiltrædelse og begierede dilation til neste ting samme at afbevise: som Retten consenterede.

Ole Hansøn møtte ogsaa og producerede sin Landskyldbog hvorudi findis indført af S/a/l/ig/ Svanenhielms frue d/en 3 Sept/embris 1725 efter sluttet afreigning da at restere til 1725 Aars udgang 4 rdr 1 mark 12 s/killing d/en 18 Octobr/is \1726/ igien giort afreigning med fogeden Lem og efter udlagde betaling til ham 1 rdr 2 merker 2 s/killing da at blive skyldig med 1726 Aars Landskyld og 3dietage 3 rdr 5 merker 2 s/killing: hvilke hand tilfindis at betale inden 15 dager under Nam med 2 merker 8 s/killing udi Processens Omkostning til dato.

Erik Larsøn Tvibernæs fremkom dernest og tilstod ei nogen bog at have og efter hands foregivende at have qvitterit Gaarden for 5 Aar siden og efterdi hand ei møtte med nogen beviis eller den ville angive, saa blev udsat med denne Søgning indtil fogeden kunde indhendte Vedkommendis opliuslighed derom, da videre handlis skal som Ret befindis.

Anders Halvorsøn Tvibernæs fremstod dernest og producerede den afreigning som af fogeden med ham efter de herrer Commisariers ordre giort er d/en 16 Maj 1726, da hand blev skyldig til H/er/r Svanenhielm til 1725 Aars udgang 4 rdr 3 merker, derpaa samme Tid betalt 3 rdr og restede saa 9 merker og som Pengerne for Skiødet ei til den determinerede tid betalt er *med (men?) først Skiødet d/en 15 Januarj 1727 udgivet og ejeren betalt odel og Rostieniste for Aar 1726, bliver hand end skyldig 1726 aars Landskyld 1 rdr 2 merker tilsammen 2 rdr 5 merker hvilke hand tilfindis H/er/r Svanenhielms Sterfbod eller Enke at betale med 2 merker 8 s/kiiling i Processens til dato Anvente Omkostning, tilsammen 3 rdr 1 mark 8 s/kiiling inden 15 dager under Nam.

Sæbiørn Tvibernæs møtte og producerede sin Landskyldbog efter hvilken hand saavit sluttet Afreigning til 1725 Aars udgang ved Mad/a/me Svanenhielm hand skal Være skyldig 4 rdr 4 merker 11 s/killing, hvorpaa 2 Octobr/is 1725 er betalt 2 rdr til Madame Svanenhielm, restede da 2 rdr 4 merker 11 s/killing d/en 16 Maj 1726 derpaa betalt 1 rdr, restede saa 10 merker 11 s/killing Landskyld for 1726 1 rdr 2 merker, tilsammen 3 rdr 11 s/killing; hvilke hand tilfindis at betale med 2 merker 8 s/killing udi Processens Omkostning tilsam/m/en 3 rdr 3 merker 3 s/killing inden 15 dager under Nam efter Loven.

Ole Olsøn Kaalaas fremkom dernest og producerede sin Landskyldbog, hvoraf findis *af (at) d/en 24 Febr/uarij 1726 at Være skyldig til 1725 Aars udgang 2 rdr 3 merker hvilken afreigning var skeed af frue Svanenhielm, item Landskyld for 1726 og 2de parter 3dietage, tilsammen 1 rdr 2 merker 4 s/killing, summa = 3 rdr 2 merker 12 s/killing hvilke til fogeden Lem d/en 29 Januarj 1727 er betalt efterdi Ole Hans/øn og Ole Halstensøn svarer Græslejen for de andre Aar og saaledis gandske frikiendis for H/er/r Svanenhielms søgning af Jorddrottelig Rettighed for sit Brug.

1728: 222b

Thommes Kaalaas producerede sin Landskyldbog, hvorudi findis at d/en 24 Febr/uarij 1726 er betalt Landskylden for 1725 og Græslejen med 2 rdr 12 s/killing efter fru Svanenhielms afreigning med ham og efter fogedens med ham giorte afreigning funden at Være skyldig 1 rdr, item Landskyld for 1726 1 rdr 12 s/killing 3dietage 2 merker 4 s/killing Græsleje 1 rdr, tilsammen 3 rdr 3 merker, hvilke d/en 29 Januarj 1727 til fogeden er betalt og derfore frikiendt for H/er/r Svanenhielms Søgning.

Halsteen Olsøn Kaalaas fremkom og hafde ingen Bog uden smaa differente qvitteringer hvoraf Retten ingen opliuslighed kunde finde siden Citantens formall Reigning ei blev producerit til Conference; thi maatte dette udsettis til Sommertinget.

Anders *Sæbiørsen Kaalaas \lod/ producerede sin Bog ved Mons Halsteensøn hvilken Bog gandske imod sigelsen fantis incomplet, Retten og ikke hafde nogen positive Reigning af Citanten; thi maatte Sagen udsettis med ham til Sommertinget at alting kunde skee paa begge sider billigst, og paalagt *hende (ham) samme tid til Videre afreigning at møde.

Ole Halstensøns fader møtte paa sin Søns Veigne og producerede sin Søns Accord med fru Svanenhielm paa slet papir at Være d/en 26 Aprilis 1725 forundt 1 pund og 3 merker Smørs brug som ligger øde fri for Landskyld udi 4re Aar udi Gaarden Kaland, som hand edelig trøster sig Ved at bevise er Kaalaas og aldrig brugt Kaland og derfor betalt Skatterne af det ødeliggende som afbemelte 1 p/un/d 3 merker - 2 rdr 5 merker 8 s/killing af fru Svanenhielm qvitterit d/en 19 Januarj 1726 og saaledis har flere Aars Landskylds friheder og ikke derfore med billighed kand søgis imod foreening.

Hans Goutesøn Fonnebust møtte og producerede sin Landskyldbog, hvorudi findis efter sluttet afreigning d/en 3 Sept/embris *1723 (1725?) med fru Svanenhielm 4 rdr 3 merker, og nu efter sluttet afreigning efter hands Bog 6 rdr 1 mark 10 s/killing hvilket for *differenen (differencen) at Landskylden udi ejerens opførte Bog til Leilendingen maa udsettis til Sommertinget til nermere efterretlighed.

Mikkel Mikkelsøn Fonnebust producerede sin Landskyldbog, hvorudi hand til *1723 Aars udgang efter sluttet Reigning af 2 Apr/ilis *1723 skulle Være skyldig 27 rdr 2 merker 4 s/killing; men som efter hands formand for den summa 27 rdr 2 merker 4 s/killing skal Være skeed paa Skiftet og af Svanenhielm eendeel oppebaaret, saa Ville fogeden at samme skulle bevusis (beviisis?) og saavit *derat (deraf) bevisis bliver vel decourterit, men resten at betale: og saaledis til Sommertinget samme udsat uden hand betalingen vil præstere.

Baar Baarsøn anviste sin Landskyldbog og efter Sluttet Afreigning med ham d/en 21 Aug/usti 1725 at Være Klar til 1725 Aars Udgang og 1726 at Være skyldig Landskyld 1 rdr 4 merker 2de parter aarlig tage 2 merker 4 s/killing tilsammen 2 rdr 4 s/killing hvilke d/en 29 Januarj 1727 til fogeden er betalt og saaledis frikiendt for Ejerens Søgning.

Johannes Andersøn Fonnebust møtte for Retten tilstaaende at have boet der udi fire Aar, ei have bekommet Bog eller nu anviste bøxelseddel, men hand tilstaar fra første tid

1728: 223

ei At have betalt 1 s/killing dandske og derfore i regarde af Mislig beviis udsat til Sommertinget.

Joen Monsøn Fonnebust producerede sin Landskyld bog hvoraf ingen opliuslighed kunde findis efterdi derudi ei nogensinde med Leilendingen afreigning er giort og Landskyld bogen ikkun er indrettet fra den seeniste allernaadigste udgangne forordning, thi maatte med videre Liqvidation udsettis indtil nermere bevis fra Citantens Sterfboed til nermere og tydeligere examination kunde indhendtis.

Goute Bergesøn Fonnebust fremstillede sig med sin Landskyldbog hvorudi samme sammenheng var med forrige og derfore maatte udsettis til nermere opliuslighed.

Ole Halsteensøn forlengst død og slet indtet efterlat sig:

Arne Pedersøn Smørdal møtte uden Bog, som havde mist sine ejendele med Bogen i den Ulykkelige Ildebrand og tilstod at have boet der udi 8tte Aar og ei at have betalt det ringiste i de Aar men sig er uden beviis at Ejeren skulle have *have lovet ham lindring, dersom hand Ville ophuuse Gaarden; thi maatte dette udsettis til nermere opliuslighed fra Ejerens Boe at indhente og ham da paalagt til slutteligere afreigning at møde.

Knud Wig møtte og producerede sin Landskyldbog hvorudi hand findis at reste til 1725 Aars udgang 2 rdr og 1726 betids har Kiøbt og betalt sin Gaard; hvilke 2 rdr hand nu strax for Retten til fogeden betalte og derfore blev frie for Videre Omkostning at svare, efterdi hand giørlig rettede for sig.

Siur Wig møtte og producerede sin Landskyldbog, hvorudi hand er skyldig til 1725 Aars udgang 4 rdr 1 mark og Kiøbt sin Gaard 15 Decembr/is 1725; Og som hand samme 4 rdr 1 mark til fogeden paa tinget betalt, blev hand ei videre Omkostning paalagt, efterdi hand giørlig rettede for sig.

Tollef Bottelsøn nu Boende paa Regeraas fremstod og producerede ingen beviis, uden at foregive at have betalt i 8tte Aar 14 merker og ei flere Aar at have boet der; derimod paastod fogeden at hand bør bevise hvad tid hand Kom til Jorden og bevis for de nafngivne betalte 14 merker og saaledis udsat sagen til neste ting at faa alting bevist efter paastand.

Ole Olsøn foregav Lensmanden ei at have kunde udspuurt hvor hand er at finde; thi blev den Post henvist til Lovlig Stevnemaal.

Knud Jørgensøn Selgelie Var ei stevnt eller vidis hvor hand er, uden nu sagdis at Være paa Vos.

Lars Thommes/øn Selgelie møtte og producerede sin Landskyldbog hvorudi findis anført efter sluttet afreigning til 1727 Aars udgang at Være skyldig 4 rdr 5 merker 14 s/killing, {nok Landskyld for 1726, 2 rdr 4 s/killing 1727 1 rdr 4 merker 3dietage 10 s/killing} derpaa betalt d/en 18 Decembr/is 1727 til fogeden 2 rdr 5 s/killing, rester saa 2 rdr 5 merker 9 s/killing; siger ellers at have fød et fornød i tvende Aar og derfore skulle have aarlig 1 rdr, men som herfore ingen Beviis er producerit, blev hand paalagt før endelig dom gaar, samme at afbevise eller ejeren attest derom at tage.

1728: 223b

Rasmus Hougmyhr møtte og producerede sin Landskyldbog hvorudi hand befindis at Være skyldig efter afreigning med de 2 rdr hand d/en 19 Octobr/is 1726 betalt haver til 1726 aars udgang 16 rdr 3 merker og Landskylden for 1727 1 rdr 6 s/killing tilsammen 17 rdr *4 merker 6 s/killing hvilke hand tilfindis inden 15 dager med 2 merker 8 s/killing udi Processis Omkostning under Nam at betale.

Ole Olsøn Hougmyhr producerede sin Landskyldbog hvorudi findis, at hand, efter rigtig afreigning bliver skyldig med 1727 Aars Landskyld 13 rdr 2 merker 4 s/killing; hvilke hand tilfindis at betale med 2 merker 8 s/killing udi Processis til dato anvente Omkostning tilsammen 13 rdr 4 merker 12 s/killing inden 15 dager under Nam.

Ingebrigt Veddefield møtte ikke ei heller nogen paa hands Veigne efter paaraabelse som var indstevnt til afreigning, liqvidation og sluttelig betaling, Stevnevidnerne Knud og Siur Vig afhiemblede Edelig at have stevnt ham med i dag 3 Ugers Varsel for denne Sag og talte med ham selv. Fogeden begierede Laudags foreleggelse for den indstevnte til neste ting, som Retten consenterede.

Hvad ellers Mikkel Mikkels/øn og Tosten Joensøns Krave ere angaaende da er det et Krav som Af hands formand dependerer.

Peder Eide haver ladet stevne Ole paa Holmen efter forrige tiltale til Doms lidelse efter Loven.

Ole paa Holmen tillige med Peder Eide møtte begge og tilstode Louligen at Være stevnte for denne Sag og at Sagen og ordene mere komme af Løstighed end ondskab: og henvisis saa sagens Parter ud til Doms erlangelse.

Denne Sags tildragelighed reiser sig deraf at Ole paa Holmen haver talet ubetenksom til Peder Eide, som kom til de der staaende arbeidere, men ei positive; efter Vidnernis udsigende tillagt ham noget, som skulle uden exception gravere hands ære; den anden beskyldning angaaende skieldsordetz og udfordingen da er derom ikkun et Vidne; da, omendskiønt de udtalte ord af Ole paa Holmen ei ere Ærrørige, saa ere de dog ei aldelis ubeqvemme;

Thi dømmer Retten for Ret, at Ole paa Holmen for sin ubeqvemme tale til Peder Eide bør bøde til de fattige 2 lod Sølv inden 15 dager under Nam; foruden dette bør ei heller de ubesindige af Ole Holmen udtalte ord komme ham eller hands til allerringiste forkleinelse paa ærlige gode Nafn og rygte men Være som døde og Utalte, og betaler Ole Holmen end herforuden Peder Eide udi Processens til dato anvente Omkostning 4 merker, under lige adfærd efter Loven.

Knud Tongen haver ladet stevne Mons og Iver Sætre efter forrige tiltale og Rettens forrige Kien-

1728: 224

delse af 30 Octobr/is 1727 og de tvende Nafngivne Vidner Ole Blaastakken og Ole Hunipen og Contraparterne angav og have Vidner imod til at afbevise at det Var af dem tilkiendegivet: hvilke ei nu vare indkaldede og af de indstevnte tilstaaede ei derom at Være Vidende.

Ole Blaastakken og Ole Hunipen møtte og tilstode Loulig at Være stevnte til at Vidne i denne Sag, for hvem eden blev oplæst, betydet og forklaret sampt tilholdet deris Sandhed at udsige og først fremkaldet

Ole Blaastakken som efter edens afleggelse om sit sandferdige Vidnisbyrd udsagde: at det Merke som fantis paa de fundne høfler Var Lars Vigens Merke;

Ole Hunipen fremstod dernest og edelig udsagde: at det Merke som fantis paa de igienfundne høfler Var Lars Vigen tilhørende.

Sagen udsettis til i Morgen efterdi den ene Part for Retten blev Siug til Videre paakiendelse.

Thommes Thommesøn er indstevnt fordi hand har udskieldet Nils Pedersøn og Koene for Tyv, til Vidner derom Christian Gren og Hans i Tongen om denne Sag.

Ingen af Parterne eller Vidnerne møtte;

Stevnevidnerne Ole Blaastakken og Ole Hunipen afhiemblede edelig at have givet dem over 14 dagis Varsel for denne Sag og til dette ting saa og Vidnerne hvilke Ole Blaastakken og Gutorm Tongen har stevnt.

Fogeden paastod Loudags foreleggelse for de indstevnte og at Vidnerne under Straf maatte foreleggis at møde.

De indstevnte Thommes Thommesøn, Nils Pedersøn og huustrue Ane foreleggis Laudag til neste ting at møde og svare til Sagen, saa og foreleggis Vidnerne Christian Green og Hans Tongen til neste ting at møde deris edelige udsigende under 20 lod Sølvs bøder at udsige, da Videre skal kiendis hvis lov og ret medfører.

Lensmanden haver [ladet] stevne Ole Ottesøn, Martinus Rongevær og den afdødis Moder Sophi efter forrige tiltale.

De indstevnte møtte og tilstode Loulig at Være stevnte for denne Sag og at den afdøde hafde Arvet efter sin fader 1722(?) d/en 19 Maj 9 rdr 5 merker 8 s/killing uden Renter til denne tid; og tilstod Moderen at have haft samme Penger inde hos sig og derfore ladet for endeel begrave ham.

Fogeden paastod at formynderen bør giøre til ham rede og rigtighed for de ham betroede Midler og søge regres igien hos Moderen, som dem oppebaaret haver.

1728: 224b

Efterdi Kongens sigt herunder verserer at den afdøde \Ole Ottesøn/ bør betale for sit begangne Lejermaal 12 rdr og hands Midler 9 rdr 5 merker 8 s/killing ham er \efter fader/ *avelig (arvelig) tilfalden hvoraf ei til denne tid er svaret Renter, saa bør samme Midler hos formynderen \Martinus Rongevær/ saavit de til Bøderne kand strekke udleveris; hvorimod formynderen Martinus Rongevær givis regres til Moderen Sophi; som tilstaar samme Midler at indesidde med, dem hos hende igien at udsøgis; alt dette bør efterkommis inden 15 dager under Nam.

D/en 6 dito blev Retten igien sat sammestedz med foranførte; hvorda Videre blev foretaget med

Knud Tongens Sag contra Mons og Iver Sætre; som nu tilstode efter Spørsmaal ei at have nogle Vidner at bevise med det de samme fundne Søe Væld tilkiendegivet, førend de udi deris Huuse ere fundne;

Fogeden efter Sagens beskaffenhed reserverede sig sin a parte Søgning i denne Sag.

Retten tilspuurte Knud Tongen hvad i rettesettelse hand giør i denne Sag ? som svarede: at henstille Sagen til Rettens Kiendelse.

Ole Hunipen og Lars Vigen mister ved Fedie Land 3de garn; disse garns høfler findis udi Mons og Iver Sætres huuser, som samme haver fordult og ei det for nogen Mand tilkiendegivet; Og omendskiønt de forrige Rettis dag foregiver at skulle bevise at ....(?) samme af dem fundne Var aabenbarit ved Søen. Rasmus Huuse og Johannes Hiertaas, som foregiver de dog nu for Retten, at samme derom ei ere Vidende, eller andre Vidner om saadan aabenbarelse *af (at?) have; Citanterne nu ved tvende eenstemmige Vidner at samme hos Mons og Iver Sætre igienfundne høfler dem ere tilhørende; thi bør de ogsaa betale Citanterne Ole Hunipen og Lars Wigen deris Mistede Garn med 1 rdr og udi Avindsboed (Avindsbot) 5 lod Sølv, sampt erstatte dem denne Processis forvolte Omkostning med 1 rdr, alt at udredis og betalis inden 15 dager under Nam efter Loven og reserveris fogeden ellers hvad Videre søgning kand hand have til de indstevnte, efter forlangende i denne Sag.

Lensmanden hafde efter forrige tiltale ladet stevne Kari *Thommes (Thommesdatter) Hiertaas for begangne Lejermaall med Nils Mikkelsøn Solem, som er udCommenderit alt til Bøders erleggelse efter Loven.

Kari Thom/m/esdatter møtte for Retten og producerede et Brev af dato Kiøbenhafn d/en 15 Januarj 1728 hvorudi tilstaaes at hand hænde vil egte;

Fogeden tilspuurte dend indstevnte om hand kand skrive som hon foregiver

1728: 225

at have faaet Brev fra ? svaret nej: derpaa paastod fogeden at brevet maatte ansees Ugyldig og hon tilfunden at svare Bøder, som den sig i Lejemaal haver forseet; Men fogeden gav hænde tid til Sommertinget, det hon Kunde bevise at med sikkerhed at dette Brev er fra og ved Nils Monsøn, som Retten consenterede paa den Maade at hon tilstiller Retten fra ham hands edelig tilstaaelse inden Retten derfra, at hand hænde vil egte, da Retten videre skal Kiende hvis Ret er.

Marrite \Monsdatter/ Qvalvaagen er stevnt for begangne Lejermaal og at tilkiendegive hvem hændis Barnefader er til Videre Bøders undersøgelse.

Dend indstevnte møtte for Retten og tilstod at Være besvangret af en Mand ved Nafn Mons Siurs/øn i H/er/r Christen Groubeks gield.

Fogeden paastod dom over hænde efter Loven.

Marte Monsdatter tilfindis for sit med nu nafngivne Mons Siursøn, begangne horerie at bøde 12 lod Sølv inden 15 dager under Nam efter Loven; eller i Mangel af Bødernis erleggelse, i allerunderdanigst følge af den allernaadigste udgangne forordning af 19 Aug/usti 1724 at straffis med Gabestokken.

Mons Halstensøn Kaalaas stevnt for fortilig sammenleje med sin huustrue til Egtebøders erleggelse.

Mons Halstensøn møtte for Retten og tilstod at hands Koene var kommen 3 Uger fortilig; efter tilspørgelse at have holt bryllup efter Pinsetid forleden Aar og Kom i Barselseng Michaeli tider sam/m/e Aar, og saaledis over 14 Uger fortilig haft sammenleje.

Fogeden paastod dom efter Loven til Egte bøder.

Mons Halstensøn tilfindis at betale *og (for) sig og Huustrue Egtebøder 3 rdr 2 merker 4 s/killing for fortilig sammenleje inden 15 dager under Nam efter Loven.

Ole Tykhetle ogsaa indstevnt for fortilig sammenleje til Egte bøders erleggelse efter Loven.

Den indstevnte møtte for Retten [og tilstod] at have haft Bryllup Mikaeli tid og Kom i Barselseng Jonsokke tider og fik en Søn:

Fogeden paastod Dom efter Loven.

Ole Tyckhetle tilfindis at betale og for sig og huustrue Egte bøder for fortilig sammenleje 3 rdr 2 merker 4 s/killing inden 15 dager under Nam efter Loven;

Knud Larsøn Lille Hopland stevnt for fortilig sammenleje med sin huustrue til egtebøders erleggelse efter Loven.

Dend indstevnte møtte

1728: 225b

ikke, ei heller nogen paa hands Veigne.

Stevnevidnerne Mons Bache og Mons Monsløb afhiemblede edelig at have givet ham mere end 14 dagis Varsel for denne Sag og talte med ham selv.

Fogeden paastod Laudags foreleggelse for den indstevnte til neste ting, som Retten consenterede.

Ole Siursøn Hundven har ladet stevne Karen Knudsdatter fordi hon har dult Arv og for at have slaget ham med en Berbuske og draget ham over gulvet, til Vidne derom Jacob Hundven og hands Koene Ane Olsdatter og Peder Mikkelsøn Hundven;

Dend indstevnte møtte ikke efter 3de gangers paaraabelse, ei heller nogen paa hændis Veigne:

Stevnevidnerne Ole Bruvold og Aarne Bruvold afhiemblede edelig at have Givet hende 14 dagis Varsel for denne Sag, item til at anhøre Vidnernis forklaringer; Vidnerne møtte undtagen Ane Olsdatter; hvilke forrige StevneVidner afhiemblede Loulig at have stevnt til at Vidne i denne Sag.

Ole Siursøn blev tilspuurt, hvor gammel hand er, ? svaret imod 18 Aar; og begierede Vidnernis udsigende: Og efterat Eden for Vidnerne Var oplæst, betydet og forklaret, sampt tilholdet deris Sandhed at udsige blev først fremkaldet

Jacob Hundven, som efter Edens afleggelse om sit sandfærdige Vidnisbyrd, udsagde: at om Morgenen Var hand i stuen med sit folk, sin Koene og de indstevnte, da talede Citanten med den indstevnte om Arv af Korn og sagde da Marrite at Kornet ei tilstrekkede, hvortil Citanten sagde at det rak meget got, og hand burde have noget for sit sleb; da svarede *Kari, du har faaet nok og meget, du er ikke bædre af det, derpaa svarede Ole der staar dog Uvurderit tog i Buen som ingen saae, lad mig faa nøgelen at see efter det, det hører ei dig til men den gamle, da svarede Nils vil du gaa ind og randsage mine huus; nej *lagde (sagde) Citanten, men jeg vil gaa ind med tvende Mænd at merke det dig ei hører til, og derpaa begierede Citanten nøglerne men Nils Vilde ikke, og lovede at dersom hand gik ind, skulle hand gaa saar ud igien og derpaa gik Citanten ud paa Gulvet og tog da Kari en Enebuske og slog til Ole med og siden tog ham i haaret og lagde ham ned i Gulvet;

Peder Mikkelsøn fremstod dernest og edelig udsagde: at have været hentet til stuen og da hand der indkom begierede Citanten nøglerne til at gaa i Buen at eftersee Kiørler, som hand og fik, og gik ind og skar en kros paa hver af dem, at de skulle blive til Videre.

Det 3die Vidne er ei tilstæde, som paaleggis til neste ting under 10 lod Sølv bøder at møde og sin edelig forklaring i Sagen at udsige.

1728: 226
 
 

Assesor Hanssen haver ladet indstevne tvende af sine Leilendinger Anders og Enken Kari Berge der boende for resterende Landskyld og Rettighed at lide dom til betaling, item at dem formedelst deris debet udi deris boe og ejendeele giorte seqvestration (midlertidig beslagleggelse) at blive loulig paakiendt og videre indlagde fogeden Citantens Brev og prætention om samme Sag af 12 Decembr/is 1727;

Paa Enkens Veigne møtte Iver Olsøn Marraas og foregav sin Moders Svaghed.

Anders Berge møtte selv tilstaaende Stevnemaalets louformelighed og fragik Sigtelsen ei medhavende Bog, og foregivende ei saa lenge der at have boet;

Imod denne hands forklaring paastod fogeden at hands Krav som Citanten har giort bør staa fast indtil nermere beviis: og fogeden paastod at efterdi hendis Søn ei Giør nogen forklaring at giøre *at da* (da at) Enken bliver paalagt persohnlig at møde baade med Bog og Bøxelseddel og hvad beviisligheder hon Kand have til endelig Doms afsigelse.

Anders Berge tillige med Enken Kari Berge foreleggis til neste ting at møde med bøxelseddeler, bøger og qvitancer de Kand have til opliuslighed i Sagen thi ellers bliver dom afsagt efter Citantens giørende paastand; til samme tid vil dog det forrettede seqvestrations Verk produceris, alt til endelig paakiendelse i Sagen.

Derefter blev restantsen forfattet for forleden Aars Skatter, for Almuen oplæst og af Retten forseiglet, saa og restantsen for dette Aars første termin og af Retten forseiglet.

Og som ingen flere Sager til paakiendelse efter paaraabelse vare indstevnte, blev Retten dennesinde her ophævet.

(1728: 226)

Anno 1728 d/en 7 Aprilis er holdet Almindeligt Vaar Restantz- Skatte og Sage Ting med Radøe Schibbredis Almue udi BrudeKnappen, nærværende Kongl/ig Maj/este/ts foged over Nordhordleehn og Wos Jens Lem, Bøigdelensmanden Nils Sæbøe og edsorne og tilforordnede Laugrettesmænd, Joen Solem, Rognald Sletten, Gregorius Sæbøe, Ole Toule, Børge Solem, Siur Sletten, Knud Manger, Nils Lunde, med mere tingsøgende Almue,

Hvorda, efterat Retten udi hands Maj/este/ts høje Navn var sat, og Almuen til fredelighed, ædruelighed og ærbødighed imod Retten og dends Betiente advaret, er først tinglyst alle de allernaadigste udgangne forordninger og Anordninger, sampt høiØvrigheds Befalinger, som fol/io 201 findis extraherede.

1728: 226b
 
 

Dernest blev tinglyst Hans Christian Gartners udstedde Bøxelseddel til Ole Mikkelsøn paa 18 merker Smør udi Risnæs, dat/erit Bergen d/en 20 Januarj 1728.

Dernest fremstillede sig for Retten Simen Qvalem som haver erhvervet Kongl/ig Allernaadigst bevillings Brev paa at egte {Marte} Ane Simensdatter af dato Kiøbenhafns Slot d/en 5 Martj 1728, udi hvilket Kongl/ig allernaadigste Brev denne forseelse skal Være skeed at Marte staar skrevet for Ane, og begierede at hands tvende indkaldede Vidner Mons Ystebøe og Villum Grindem edelig maatte afhøris saavel om deris Slegtskab, som Svaagerskab, saa og at Ane Simensdatters fader ei hafde flere døttre eller Pigebørn men allene denne datter Ane Simensdatter; hvilke tvende indkaldede Vidner for Retten møtte og et efter andet edelig og eenstemmig udsagde: at Simen Qvalems faderModer Marrite Næsse og Ane Simensdatters ModerModer Ane Solem vare sødskende, og saaledis disse tvende hin anden i 3die lige leed beslegtede og ei hin Anden udi andet Svaagerskab videre paarørende; saa og forklarede samme vidner enstem/m/ig at Ane Simensdatters fader ei har haft andet Pigebarn ved Nafn end hands \Simen Qvalems/ forlovede Ane Simensdatter, men forseelsen af Nafnet at Være kommet af den som derefter skrevet haver, og ei med anden har \Simen Qvalem/ søgt efter egteskab end ermelte Ane Simensdatter;

Citanten begierede hvis (det som) for Retten passerit er under Rettens forseigling beskreven, som Retten consenterede.

Og efterat Skatterne saavit dennesinde var at bekomme Vare anammede blev foretaget Sagerne og hafde da

Fogeden efter forrige ordre indkaldet Mathis Bøevaagen sampt huustrue Ane Giertdatter og Mikkel Mikkelsøn Bøe efter forrige tiltale angaaende det i Bøevaagen død fundne Menniske Engel: og efterat Eden foer de Nærværende foranførte Vidner vare oplæst, betydet og forklaret, sampt tilholdet deris Sandhed at udsige, blev først fremkaldet,

Ane Giertdatter som Edelig udsagde: efter skriftlig oplæselse og skriftlige indgivende af 6 Apr/ilis 1728 under sin haand som hon selv oplæste for Retten og beedigede:

Dernest blev fremkaldet Mikkel Mikkelsøn som edelig udsagde: at 3de dags aften Paaske 1727 drog hand afstæd med sildegarn og kom saa til Bøevaagen for at faa sig 1 s/killing i tobak, og da stod paa Gulvet det bortkomne Menniske og begierte 2 s/killing i Brendeviin og pigen til Madmoren sagde til Madmoren, lad hende ei bekomme mere før end hon betaler de forrige indiserede (anviste, angitte) 2 s/killing; siden saae hand hende (ei) førend hand 2 dager saavit hand kand erindre blev hende Var død paa Marken, saasom tale derom gik af andre som hafde seet hende, saa gik hand for at see om saae Var, og fant hende liggende som en der ville sovet

1728: 227

og ei saa Videre efter hvorledis legemet Var dannet førend hand giorde Kiste til hende; og ei da blev Var noget mistenkeligt til anden omgang af onde Mennisker hende tilføjet;

Ellers blev Ane Giertdatter tilspuurt om hon nu hafde noget privilegium at anvise til samme Kremmerlejes eller ølsals friheds brug ? hvortil hon svarede nej: men at det haver Været et G/amme/l/t/ sted som de ere Komne til som alltid hafde haft saadan frihed paa det sted.

Fogeden paastod nu det samme som d/en 4 ....(?) 1727 at hvad passerit er tillige med hvad til denne Rettis dag er forklaret maatte Givis beskreven til nermere paastand i Sagen; som Retten consenterede.

Dernest blev tinglyst Lars Waagenæs og Christian Stures udgivne bøxelbrev til Halvor Olsøn paa 8 merker Smør 4re Kander Malt udi Indre Helle dat/erit Brudeknappen d/en 7 Apr/ilis 1728.

Anders Houland (Haaland?) indstevnt for fortilig sammenleje med sin huustrue til Egtebøders erleggelse efter Loven.

Dend indstevntis huustrue møtte for Retten og tilstod forseelsen og efter intercession (d.s.s. intervensjon = mellomkomst, mekling, inngripen) af hele Almuen og hende blev hende accorderit for 2 rdr at udredis inden 15 dager under nam efter Loven.

Brite Indre Helle indstevnt for begangne Lejermaal ved en v..givne(?) Mons Joensøn Indre Helle nu værende i Kiøbenhafn til bøders erleggelse efter Loven.

Dend indstevnte møtte for Retten og tilstod Sigtelsen og at Mons Joensøn Indre Helle er hendis *Bars (Barns) fader, som blev udCommenderit sidst 1727 til Kiøbenhafn om foraaret Ved Pinsetider og kommen i Barselseng dette Aar 5 Juledag og v..te(?) hende Med At hon ei skulle tilkiendegive det.

Fogeden paastod dom efter Loven og forordningen.

Brite Indre Helle som tilstaar at have aflet Barn med Mons Joensøn uden Egteskab, tilfindis at betale sine bøder efter Loven for begangne Lejermaal med 6 rdr inden 15 dager under Nam efter Loven; eller og i Mangel af Bødernis erleggelse i allerunderdanigst følge af den allernaadigste udgangne forordning af 19 Aug/usti 1724 at straffis med Gabestokken.

Villum Grindem stevner Rasmus Jensøn Grindem fordi hand uden Lov og Dom skal have taget en øx fra hands Søn Østen Willumsøn til strafs lidelse efter loven for samme adfærd.

Rasmus Jensøn møtte og tilstod loulig for denne Sag at Være stevnt og tilstod at have medens hand Var allene hiemme og hands Koene laaeg i Barselseng og hafde giort sit Dags Verk, gik hand et stykke fra huuset, da hørte hand de hugde i Skougen hos Paal Joensøn Grindem og var allene hiemme, siuntis sig underlig at Være at nogen skulle hugge efterdi ingen mand Var hiemme, og som hand gik frem, blev hand Var Østen huggede, og sagde saa til ham; Østen, staar du her

1728: 227b

og hugger medens Manden er borte, dette giør du paa min hals efterdi jeg allene er hiemme, nu skal jeg tage øxen fra dig og bære hiem til Manden til et Vidne at jeg er frie og vist dem øxen og siune hvem det haver giort; dermed tog hand Og bar Øxen hiem til dem og huusede øxen i 18 timer hos sig, og sagde til dem at Østen har været i deris Skoug og hugget og viste dem samme tagne øx til et Vidne som hand foregiver, at Østen og ikke hand har hugget i Skoven; derpaa sagde Paal at skulle tage øxen paa en Ret, hvortill Rasmus siger sig at have sagt at de derude Kunde giøre hvad de Vilde, Wilde \de/ faa manden øxen igien eller ej stod til dem at giøre som de vilde; derpaa skulle *hon have sagt det er vel, og lyste saa Joen øxen op om morgenen for datteren til Citanten.

*Joen Joensøn møtte selv og anviste hvad som hugget Var og at hand intet fortryder derpaa saasom det Var et barneverk og Barnet paa 12 Aar Var og tilstæde, som sam/m/e ville have til en barne-Kielke;

Villum Grindem henstillede sin Sag under rettens Kiendelse og at øxen hannem ei til denne tid er leverit.

Denne sags tildragelighed reiser sig heraf at Villum Grindems Umyndige Søn Østen 12 Aar g/amme/l skal have, efter foregivende af den indstevnte, udi hands Grandes og ei egen Skouge Part hugget tvende smaa barne Kielker eller mejer, hvorom den forurettede Grande ei allerringiste præcution giør; fra dette Barn haver Rasmus Grindem, en uvedkommende Mand, som ei fornermet er taget øxen og den til denne tid beholdet, uden at medtage andre Vidnisbyrd dog ham uvedkommende, om denne gierning og saaledis imod Lovens 1ste Bogs 1 Capit/ul 3 art/icul handlet, selv været actor, og executor, da hand dog ei er bleven fornærmet,

Thi finder Retten billig at Rasmus Grindem for denne hands adfærd, uden sig tilføjet allerringiste indpas, og paa en uforsvarlig Maade giort, bør bøde til Kongen 1 lod Sølv; og erstatte Citanten denne ham tilføjede uret uden louformelig omgang med 4 merker udi Processens til dato anvente omkostning alt at udredis og betalis inden 15 dager under Nam efter Loven.

Hans Christian Gartner haver ladet stevne Mikkel Gundersøn Bøes Enke efter forrige tiltale til at betale resterende Landskylder 4 rdr 5 merker 4 s/killing og erstatte denne Processis til dato anvente bekostning.

Dend indstevnte møtte og tilstod ei mere at Være skyldig hand end 3 rdr 3 merker uden det maa komme af andet, som hon nu forstaar at dependere af 3dietaget og tiendepenge.

Lensmanden paastod dom efter Loven.

Eli Bøe, som efter Bogens udvis og rigtig afreigning befindis at Være skyldig 4 rdr 5 merker 4 s/killing tilfindis samme Citanten Hans Christian Gartner at betale med ½ rdr udi Processens til dato anvente

1728: 228

Omkostning inden 15 dager under Nam efter Loven.

Dito stevnet Nils Mortensøn Hougland efter forrige tiltale for resterende Landskyld 9 rdr 1 mark 4 s/killing og erstatte denne Processis Omkostning.

Dend indstevnte møtte og tilstod sigtelsen, undtagen at siunis 4de Pengene faldis høit; dog ei derpaa at Klage.

Lensmanden paastod Dom efter Loven.

Nils Mortensøn Hougland som efter indleverede Regning confronterit med Bogen befindis at Være skyldig Citanten de ham Søgende 9 rdr 1 mark 4 s/killing, tilfindis samme at betale inden 15 dager med ½ rdr udi Processens til dato anvente Omkostning under lige adfærd.

Mathis Peks haver ladet stevne Hans Rasmusøn Helland for resterende forstrakte Varer 1 rdr og erstatte denne Processis Omkostning.

Paa den indstevntis Veigne møtte Siur Pletten og tilstod paa \hand/ Citantens Veigne at Være skyldig den søgende 1 rdr, men ville betale ham, naar hands erhvervede fisk blev tørket;

Paa Citantens Veigne møtte Lensmanden Nils Sæbøe og paastod dom til betaling, efterdi ingen indsigelse imod søgningen giøris og Processens till dato foraarsagede Omkostnings erstatning.

Hans Rasmusøn Helland, som ei lader giøre nogen indsigelse imod Citantens Mathias Pechsis søgning 1 rdr, tilfindis at betale Citanten de ham pligtige tilstaaende 6 merker danske med 2 merker 8 s/killing til datum Anvente Omkostning inden 15 dager under Nam efter Loven.

Ole Nilsøn Helland ligeledis af samme Mand indstevnt for pligtig 1 rdr 14 *rdr (s/killing) og Processens til datum anvente omkostning.

Den indstevnte møtte og tilstod Sigtelsen.

Og Lensmanden paa hands Veigne nemblig Citantens paastod Dom til Betaling med Processens til datum anvente Omkostning.

Ole Nilsøn Helland, som ei fragaar at være pligtig Citanten Mathias Pechs de ham søgende 1 rdr 14 s/killing, tilfindis samme Citanten med 2 merker 8 s/killing til datum anvente Omkostning inden 15 dager under Nam at betale.

Dito haver ladet stevne Knud Myching for resterende 1 rdr 4 merker 8 s/killing samme at betale med Processens Omkostning.

Paa Knud Mychings Veigne møtte Mons Myching og tilstod Sigtelsen paa den indstevntis Veigne.

Lensmanden paastod dom til Betaling og Processens forvolte omkostning.

Som Knud Myching ei lader fragaa Sigtelsen

1728: 228b

at Være skyldig Citanten Mathias Pechs 1 rdr 4 merker 8 s/killing, saa tilfindis hand samme til Citanten med 2 merker 8 s/killing inden 15 dager under Nam at betale.

Dernest blev forfattet restantsen for forleden Aars Skatter og dette Aars Skatters første termin og af Retten forseiglet.
 
 
 
 

Anno 1728 d/en 9 Aprilis er holdet Almindeligt Vaar- Restatz- Skatte og Sageting med Allenfitz Schibbredis Almue paa Ting stædet Qvame, nærværende Kongl/ig Maj/este/ts foged over Nordhordlehn og Wos S/igneu/r Jens Lem, Bøidelensmanden Elluf Mundal og edsorne og tilforordnede Laugrettesmænd, Lars Fosse, Knud Fosse, Rasmus Tvedten, Knud Soltvedt, Knud Fosse, Ole Pedersøn Tvedten, *Jacobs Ols/øn Tvedten og Lars Store Oxe,

Hvorda, efterat Retten udi hands Maj/este/ts høje Nafn var sat og Almuen til fredelighed, ædruelighed og ærbødighed imod Retten og dends Betiente advaret er først tinglyst, alle de allernaadigste udgangne forordninger og anordninger, sampt høiøfrigheds befalinger som fol/io 201 findis extraherede.

Dernest blev publicerit

1. H/er/r *Khristen Kraag og Elias Gensbergs underskrivelse til hands trolovede Helene Ludvigsdatter Munthe paa Gaarden Nese af Skyld 1 løb Smør 1 t/ønne Malt, item der at opsette en stue, Kiøkken og Kammer, eller der i Mangel af at forlods erlegge af sin Boed 100 rdr, dat/erit Mangers Præstegaard d/en 26 Aug/usti 1727.

2. Madame Margrete de Finis udstedde bøxelbrev til Ole Johansøn Berrefiord paa 1 p/un/d 3 merker Smør udi Berrefiord dat/erit 6 Januarj 1728 uden reversen at anvise.

3. Ditoes udstedde Bøxelbrev til Botel Larsøn paa 1 p/un/d 3 merker Sm/ø/r udi Berrefiord, uden reversen at anvise, dat/erit 31 Martj 1728.

4. Biscop Mullers udstedde Bøxelbrev til Ole Knuds/øn paa ½ løb Smør 16 Kander Malt udi Gaarden MitGaard, uden reversen at anvise, dat/erit Bergen d/en 22 Martj 1728.

5. Landsdommer Nils Knagenhielms udgivne bøxelbrev til *til Ole Haldvorsøn paa 18 merker Smør ¼ t/ønne Malt og ½ faar udi Nepstad, uden reversen at anvise, dat/erit Hoepgaard d/en 3 Nov/embris 1727.

6. Fogeden Lems udstedde Bøxelbrev til Mikkel Olsøn paa den halve deel udi Søre Titland item Leilendingens derpaa fulte revers daterit Qvame tingsted d/en 9 Apr/ilis 1728.

7. Ingeborg Larsdatter tillige med hendis Lauværgis Askild Hougsdals udstedde Skiøde til Ole Rasmusøn Lechnæs paa ½ løb Smør *udi Smør* udi Lechnæs, hvorfore er betalt 30 rdr, dat/erit Lechnæs d/en 26 Febr/uarij 1728.

D/en 10 dito blev Retten igien sat sammesteds med foranførte, hvorda, efterat Skatterne saavit dennesinde var at bekomme, vare anammede, blev foretaget med Sagerne, og hafde da

Bøigdelensmanden ladet indstevne Ane Andersdatter som er besvangret og haver angivet til Barnefader Anders Olsøn, ham tillige indstevnt, til at tilstaa eller fragaa om hand er hendis *Arvlede (Avlede) Barns fa-

1728: 229

der og begge til Bøders erleggelse efter Loven.

Ane Andersdatter tillige med Anders Olsøn møtte for Retten og tilstode loulig at Være stevnte for denne Sag og hon nafngav Anders Olsøn til sit avlede Barns fader, men hand fragik det gandske og at hand aldrig har haft legemlig omgiengelse med hænde; hon derimod tilstod at have haft med ham i tvende Aar omgiengelse.

Fogeden paastod at hændis bekiendelse og hands benegtelse maatte confronteris med Loven og derudi falde en Kiendelse;

Retten tilspuurte hende om hon Ved en eller anden Kunde afbevise ham at have haft omgiengelse med hænde ? svaret nej:

Sagen udsettis til neste ting om bedre opliuslighed herom imidlertid kunde forskaffis; hvis ikke, da paalegger Retten Anders Olsøn, samme tid sig Sigtelsen ved Ed at fralegge, det hand hverken med hende omgiengelse haft haver, eller er fader til hændis avlede Barn, da og nærmere og endeligere skal kiendis i Sagen.

Rasmus Schaar haver ladet stevne Knud Schaar, fordi Knud Schaar, skal have slaget Rasmus sin Koene blodhug; til Vidnisbyrd derom som besigtelsis Vidner Børge Ryland og Niels Spurcheland.

Knud Schaar møtte og fragik sigtelsen aldelis. Mens Rasmus Schaars Koene tilstod sig at Være slaget af Knud Schaar;

Besigtelsis Vidnerne møtte og edelig forklarede: ei at have seet noget slagsmaal imellem dem, men da hand og andet Vidne udkom, blev hand Var at Rasmus sin Koene havde en skade under ene øje, hvilket hon sagde sig at have faaet af Knud Schaars haand; Niels Spurcheland forklarede edelig ei at have seet noget slagsmaal, men da hand og forrige Vidne udkom der bleve de Vare at Rasmus sin Koene hafde blodhug paa ansigtet, som hon sagde sig at have faaet af Knud Schaar;

Knud Schaar erbød sig ved ed at forklare sin uskyldighed; men Retten vilde ikke imodtage hands Eed; men af Mangel Paa Beviis frikiendede ham for Citantens tiltale i denne Sag.

Fogeden haver ladet stevne til Liqvidation paa H/er/r StiftAmptskriver Svanenhielms Veigne Johannes Siursetter og befunden efter Bogens udviis at Være skyldig Landskylden for 1726 og anpart 3dietage som hand strax med 10 merker betalte og saaledis for Videre Stiftamptskriverens Søgning frikiendet, og var sidste afreigning d/en 22 Aug/usti 1725 med 10 merker til fru Svanenhielm betalt.

Mikkel Siursetter producerede sin Landskyldbog hvorudi findis at d/en 25 Aug/usti 1725 efter afreigning blev hand skyldig til Svanenhielm 4 rdr 2 merker; hvilke hand da til salig Svanenhielms frue har betalt og nu skyldig Landskyld for 1726 og anpart 3dietage 10 merker, som hand strax for Retten betalt til fogeden og derfore frikiendt for Videre tiltale af Svanenhielm.

Ole Ellingsøn Fischesætter møtte ikke, men Iver Lie paa hands Veigne som begierte dilation til Som/m/ertinget, og efter fogedens paastand paalagt Lavdag til neste ting at svare for sig og dom at udestaa.

1728: 229b
 
 

Knud Fischesætter forlengst død, hands Koene igien gift og opholder sig i Bergen; og nu ei stevnt.

Halvor Fiskesætter møtte ikke ei heller stevnt, men Lensmanden svarede for ham at hand ei mere er ejende end 1 Koe og 1 Sou og et huus; og paalagt Laudag til neste ting at møde og svare for sig.

Arne Nilsøn møtte ikke, men Knud Fosse møtte paa hands Vegne og svarede stevnemaalets loulige forkyndelse og begierede *til (tid) til neste ting, som Retten consenterede.

Ole Sletten nu boende paa Vatle efter forrige tiltale;

Ingen af de indstevnte møtte uden Knud Soltvedt svarede at Barnet Var dødt født og ei til fuldkommendhed kommen og hafde med sig JordeModern Ingeborg Vatne; hon forklarede at efter hendis siun syntis Barnet at Være fuldkommet Barn men om det i Moders Liv hafde forandret sig Kand hon ei sige.

Fogeden forlangede at den anden Koene som med var overværende Kunde møde ogsaa til neste ting sin forklaring derom at give til nermere efterretlighed.

Ole Nilsøn Berrefiord er stevnt for at have taget høe paa Marken fra Gulak Olsøn Berrefiord, som hand selv hafde slaget.

Men Mændene forklarede for Retten at iblant dem derom ingen trette har været, men de slog det sammen og deelede det; og saaledis disse som forligte ei noget kand bebyrdis.

Jens Monstad haver ladet stevne Heming Aadderaas efter forrige tiltale og Rettens foreleggelse af 6te Nov/embris 1726, men som de Vidner ei ere stevnte som da vare enfrigivne(?) vil Sagen udsettis til neste ting.

Marte Larsdatter haver ladet stevne Sæbiørn Fæste efter forrige tiltale og til at anhøre Peder Watle og Iver Lies forklaringer om hands tilstaaelse til dem;

Iver Lie møtte og edelig udsagde: at Sæbiørn sagde da hand kom til Sæbiørn sagde Sæbiørn til ham at Marrite har giort u-ærligt og som deponenten, sagde til ham; at hand ei maatte sige saadant, sagde Sæbiørn, jo hon har lagt med en ægteMand.

Peder Watle aflagde sin ed og forklarede: at da hand kom med forrige Vidne at stevne, sagde Sæbiørn at Marte har giort som et u-ærligt Menniske og lagt hos en ægtegift Mand;

Marte henstillede sin Sag under Rettens Kiendelse.

Sagen bestaar herudi At Sæbiørn Fæste haver udførmet Marte Larsdatter med usømmelige ord, hvorom de tvende Vidner Iver Lie og Peder Walle (Watle?) haver giort deris forklaring eenstemmig; thi finder Retten billig at Sæbiørn Fæste for sin ubesindige tale bør give til de fattige 2 lod Sølv og erstatte Citantinden Marte Larsdatter denne Processis forvoldte Omkostning med 1 rdr, alt at udredis og betalis inden 15 dager under Nam efter Loven; foruden dette bør de af

1728: 230

Sæbiørn Fæste uskikkelig udtalte ord, ei komme Marte Larsdatter til allerringiste forkleinelse paa ærlige gode Nafn og rygte men være som døde og utalte og af Retten nu mortificeris.

Dernest blev restantsen for forleden Aars Skatter forfattet og oplæst og af Retten forseiglet, saa og restantsen for dette (Aars) første termin og af Retten forseiglet.
 
 
 
 

Anno 1728 d/en 12 Aprilis er holdet Almindeligt Vaar restantz Skatte og Sage-Ting med Haasanger Schibbredis Almue paa Gaarden Hannistvedt, nærværende Kongl/ig Maj/este/ts foged over Nordhordleehn og Wos S/igneu/r Jens Lem, Bøigdelensmanden Nils Hannistvedt og edsorne og tilforordnede Laugrettesmænd, Johannes *NondAaes (Nordaas), Ole *Haltland (Hatland), Borge Litland, Johannes Loene, Haldor Bysem, Knud Geiterem, Nils Svennem, Ole Nonnaas med mere tingsøgende Almue,

Hvorda, efterat Retten udi hands Maj/este/ts høje Nafn var sat og Almuen til fredelighed, ædruelighed og ærbødighed imod Retten og dends betiente advaret, er først tinglyst alle de allernaadigste forordninger, Placater og Anordninger som fol/io 201 findis extraherede - dernest tinglyst.

1. Velbaarne H/er/r Stiftbefalingsmand Undals høi respective Resolution paa H/er/r Capitain Højelses andragende angaaende *Skysden (Skydsen) for Capitain Højelses Compagnie dat/erit Hommelvig d/en 8 Sept/embris 1727 hvis repartition (Repartisjon = fordeling av utgifter eller byrder) af fogeden beløb sig til 13 s/killing paalagt af hver legd.

2. Henrik Lamping(s) udstedde bøxelbrev til Elling Aschildsøn paa hands faders Brug af Landskyld 1 rdr 1 mark 8 s/killing dat/erit 8 Martj 1728.

3. Mag/ister Erik á Møinichens udstedde bøxelbrev til Ole Andersøn paa ½ løb Smør udi Grønnaas uden reversen at anvise, dat/erit 31 Januarij 1728.

4. Ditoes udstedde bøxelbrev til Aschild Vemmundsøn paa 28 merker S/mør 14 2/5 Kande Malt udi Kalle Klef, uden reversen at anvise dat/erit 22 Novembr/is 1727.

5. Henrik Henriksøn Urdals udstedde bøxelbrev til Mons Jacobs/øn paa 18 merker S/mør ½ faar udi Fugledal, uden reversen at anvise dat/erit 31 Martij 1728.

6. Caspar Rømmers udstedde bøxelbrev til Erik Børgesøn paa ½ løb Smør og ½ t/ønne Malt udi Søre Øfstuus, dat/erit 31 Martj 1728, item reversen af samme dato, hvilke paa uret papir vare skrevne og til nye omskrivelse blev tilbagestillet.

7. Vice Biscop Peter Mathias Tanches udstedde Bøxelbrev til Erik Olufsøn paa ½ løb 6 merker Smør 1 qvarter Malt udi Nedre Rachnæs, dat/erit 30 Martj 1728.

8. Herman Henrik Feifs udstedde Bøxelbrev til Magne Stephens/øn paa ½ løb Sex Mark Smør 30 Kander Malt, item Leilendingens derpaa fulte revers, dat/erit Bergen d/en 28 Febr/uarij 1728.

9. Mons Monsøn Gielvigs udstedde Skiøde til Stephen Heldal paa ½ løb Smør ½ faar udi Gielvig dat/erit 24 Martj 1728.

Og som Skatterne saavit dennesinde var at bekomme Vare anammede og medens Almuens forlangede Breve bleve skrevne, blev foretaget med Sagerne og hafde da

Arne Rosland ladet stevne Ole Svennem, for øvede imod ham paa hiemvejen hug og Slag, da hand intet Noget ont Kunde have Ventet sig uden ved foregaaende und-

1728: 230b

sigelsis ord, til Vidne derom Lars Svennem, og Ole Hougstvedt, item om gierningens øvelse Marrite Andersdatter, Anders Svennem, Ole *Hougstvedt (Ole Grimstad nemnd seinare); alt til Strafs lidelse efter Loven for samme formastelige Gierning.

Ole Svennem møtte og tilstod loulig at Være stevnt for denne Sag og til dette ting, men ei til at anhøre Vidnerne;

Vidnerne møtte og tilstode loulig at Være stevnte til at Vidne i denne Sag:

Stevnevidnerne Ole Tvedten og Lars Svennem afhiemblede edelig at have stevnt ham Marie bebudelsis *Sag (Dag) udi hands huus og talte med ham selv og samme tid til at anhøre Vidnerne, og tilstod siden Ole loulig at Være stevnt.

Ole Svennem blev tilspuurt om hand har truet Citanten med Molestering og ilde medhandling paa Vej og Stier ? svaret Nej:

Citanten begierede derpaa sine Vidners afhørelse: for hvem Eden blev oplæst, betydet og forklaret, sampt tilholdet deris Sandhed at udsige: og først fremkaldet

Lars Svennem som efter Edens Afleggelse om sit sandferdige Vidnisbyrd udsagde: at have hørt at Ole Pedersøn sige til Arne Rosland, du skal bevise mig naar jeg gik nøgen paa Torvet, men ei hørte noget af Arne tale til ham, saa gik Arne Rosland fra Ole Peders/øn til en anden stue og Ole Pedersøn fulte efter og gik ind i samme stue hvor Arne Rosland var ind gaaet, og som deponenten ind kom sad Arne ved en ende af Bordet og Ole ved andet og reiste da Arne op og vilde gaa, da sagde Ole Pedersøn til Arne Rosland, hvorledis vil du skilles ved mig i dag; da svarede Arne; jeg ved ej anderledes *en (end) skillis ved dig som en brav Mand, og giør du ligesaa, saa gik Arne ud og deponenten med Ole Pedersøn var igien i stuen, da svor Ole Pedersøn at skulle betale Arne Rosland førend hand kom nor om stuedøren, som var dend Vej, Arne Rosland skulle gaa hiem paa; derpaa gik Arne Rosland ind i forrige første stue og Ole Pedersøn kom og ind og talede de da intet ont med hin anden, da sagde Arne Rosland til Ole Pedersøn, tvi være din skam du kunde lade mig være tilfreds, jeg haver dog ei vært saa ond imod dig, jeg har taget min vedføring af min Baad for at tiene dig der med igien, saa snakke der de med gode og skulle forligis efter huustruernis paa begges Veigne, Kysis og haandtagis om forligelse; derpaa reiste Aadne Rosland op, bad alle Vel leve og gik af Stuen, og fulte deponenten ham, nemblig Arne Rosland og tillige med Ole Pedersøn, Og bød Arne Rosland dem vel leve, og skiildis saa deponenten ved dem og ved ei videre hvis (det som) da passerede: og skeede dette efter spørsmaal nu Værende fastelavens Manddag 1728.

Ole Hougstvedt efter aflagde Ed som sin forklaring: sagde, at Ole Pedersøn lovede, at Arne Rosland skulle have en før end (førend) du gaar om floren enten det er Nat eller dag og dette skede af onde: men som Arne var gaaet af Stuen tillige med Vidnet og flere, sagde Anders til Vidnet, kom fader og lad os see om vi faar den gamle Arne hiem igien som da hafde Ole for sig, og fik de ei Arne hiem, og bad Sønnen .g...(?) sin .....(?) (2 ord overskrive/retta - kan muligens stå: og bad Sønnen igien sin fader)

1728: 231

til hielp at faa dem hiem og som hand deponenten var indkommen i stuen for at tage sine Vetter, hørte de dem raabe og sagde Anders til deponenten kom lad os gaa ud, og da hand udkom tillige med Anders og pigen; blev hand Var at Ole Pedersøn skuede Arnes Koene ud for en hammer eller bergufs, og slog til Arne siden i hovedet, som laag imod en bergnov; da sprang deponenten ned og tog Arnes Koene, som laaeg i besvimelse og Ole fra Arne, som laae paa Jorden; men Arnes Koene Var saa svag at hon maatte blive der om natten;

Ole Svennem blev tilspuurt om hand kunde ved andre Vidnisbyrd igiendrive samme afhørte Vidners forklaringer ? svaret nej:

Marrite Andersdatter blev dernest fremkaldet og edelig udsagde: At være befalet af sin huusbond at følge Arne Rosland hiem, og blev var Ole Pedersøn tog Arne i Armen saavit hon kunde Være vidende af vred huue, og trode Arne intet ont til Ole, og vilde hon have Arne hiem igien og bad Ole \hende/ Gaa til Arne og spørge Arne om hand vil slaa ham eller ej, da tog Ole i Kuften paa Arne og spuurte deponenten Ole da, om hand Vil slaa ham; da *slog (greb?) Ole Pedersøn Arne i Skiegget og *lagde ham* (lagde til ham/slo ham) under øret og til Jorden, og tog da Arnes Koene til Ole og bad ham lade sin Mand være uslagen; da slengde Ole Arnes Koene udfor et braat eller bakke; hvor af hon falt udi besvimelse og Arne var neest (mest) ligeledis faren; det andet slag Ole lagde til Arne, holt deponenten Arnes hovet i sin bringe og fik hon da slaget af Ole, da kom Ole Hougstvedt og Anders Svennem, da Ole lagde 3die slaget til Arne og tog Ole fra ham, hvorledis de toge ham sagde deponenten ei at afvide for forskrekkelse skyld:

Ole *Hougstvedt (Svennem) havde ei efter tilspørgelse andre Vidner at igiendrive *dete (dette) med;

Anders Svennem det 3die Vidne blev dernest fremkaldet som edelig udsagde: at da først hand hørte uforligelse imellem dem hafde hand Arne Rosland ud af stuen og drak da Arne Ole til og Ole Vilde ei tage imod skaalen, sigende du skal først bevise mig det; men ei hørte nogle ord af Arne tale; og ei fik det at vide omendskiønt hand derom spuurte, og da hand fik Arne i en Anden stue, kom Ole efter i samme stue og sad Ved hver sin ende, og spuurte Ole Svennem, hvorledis hand vilde skillis ved ham ? da svarede Arne, jeg kom en brav Mand her, saa vil jeg gaa her fra og skillis Vel med dig, derpaa gik Arne ud og havde hand deponenten ham i første stue og Ole Svennem fulte efter og talte Arnes Koene for Ole At de skulle fare Vel af sted som og deponenten giorte, og bad dem lade det fare til i Morgen: og derpaa bleve de forligte haandtoges og

1728: 231b

Kystis og bad Vel leve Arne, og fulte ham deponenten Ole Svennem og Arnes Koene, og fulte deponenten Arne et stykke paa Vejen og tykte deponenten Arne ei være god for at drikke og gik saa *Oles hon* hiem efter drikke og gav Arne, derpaa gik deponenten hiem, saasom hand da siuntis alting skulle være Vel og var da allene Arnes Koene og Ole hos ham i Geilen; derpaa kom raab hiem at ont imellem dem Var og gik da deponenten ud tagende Ole Hougstvedt med sig og da hand kom nord igiennem Geilen saa hand at Ole Svennem skuede Arnes Koene ud for et braatt af Vred huu hvor hon laae i besvimelse, og blev var at Ole greb Arne i skiegget med En haand og slog ham med Anden haand og greb Ole fat og spuurte ham om hand ville vyrde folk, og laaeg Arne ogsaa i besvimelse og blev holdet af pigen og blev Arnis Koene hiemføren og tøsen førte Arne hiem;

Ole (Svennem) blev tilspuurt om hand kand igiendrive dette Vidnis forklaring med andre Vidner ? svaret nej:

Ole Grimstad fremstod dernest og edelig udsagde: at hand sad imellem Arne og Ole og drikke og hørte at Arne sagde engang til Ole du skal Være God med børnene saa er Jeg, derpaa sagde Ole, du har sagt saa ømse: jeg sagde Arne har hverken had til dig eller andre og gik saa Arne fra Bordet tilligemed deponenten, bad dem, vel leve og saa mange som var i huuset; og som hand kom i Lillestuen hvor Arne og Ole var ude og hafde engang at drikke sad *had (hand) sig ind med, men forklarede at Ole kom efter ind, da sagde deponentens Koene til Ole Halvorsøns Koene at hand skulle ride ham hiem og hvad videre skede, ved hand ei af at sige:

Ole Svennem undskyldede sig med overstadig drukkenskab og sagde sig herom ei at Være vidende.

Arne Rosland paastod Dom efter Koengens Lov.

Og fogeden saavit hand fornemmer af Acterne og Vidnisbyrdenis førelse at Actor er bleven haardelig overfaldet, saa paastaar hand, at Koengens høje intresse nøjeste maatte observeris.

Denne Sags tildragelighed reiser sig deraf at Ole Pedersøn Svennem, haver paa Alfare Vej udførmet baade Citanten Arne Rosland og hands huustrue uden given Aarsag; den ene nemblig Citanten haver hand græbit i sit skieg slaget ham imod Jorden og givet ham tvende Nævehug og Citantens Kone Kastet udfor en hammer eller bakke, saa begge ere fundne af hands haarde medfart, besvimende; og omendskiønt Ole Svennem denne gierning uchristelig har

1728: 232

øvet, saa sees dobbelt hands onde hierte deraf, i det hand først har lovet Citanten ont førend hand kom fra Gaarden og siden disverre, samme ondskab fuldbyrdet som før ermelt;

Thi kand Retten ikke ansee hands undskyldning af drukkenskab gyldig til at befrie ham for saadan ond medfart, *med (mend) dømmer for Ret at Ole Pedersøn Svennem for denne hands øvede Jordskuf og Nævehug paa Citanten og huustrue imod Venskab og forligelsis Kiøb efter Vidnisbyrdenis udsigende bør bøde til Koengen inden 15 dager, i følge af Lovens 6te Bogs 7 Capit/ul 8 art/icul 3de lod Sølv og erstatte Citanten denne Processis forvolte Omkostning med 1 rdr under lige adfærd efter Loven; Naar ellers Citanten Arne Rosland beviser sin huustrue af sam/m/e skade anderledis paa helsen som nu ei saa klar er bevist at være beskadiget, da skal ham derfore skee den assistence som Loven derom dicterer.

Adskild Herland har ladet stevne Mons Vahre for at betale ham Penger for en af ham bekommen Bue, som dog efter videre forklaring af ham til opreisning paa hands paaboende Gaard Vahre var given paa det Citanten skulle beboe sin ved hands Moder obtinerede (Obtinere = oppnå, drive igjennem) Gaard; Herland, til Vidne derom Nils Hannistvedt, Mons Herland, Vemmund Vahre og Siur Lødtvet.

Mons Vahre møtte for Retten og tilstod loulig stevnt for denne Sag: og forklarede at dersom Citanten hafde holdet sit Løfte skulle hand have holdet sit og fik hand ei Laas til stuen og bordraget, derfore Vil hand ei holde sit Løfte; men Citanten forklarer at have efter accord givet ham en skierring i steden for Laaset og adresserit (Adressere = bl.a. stile, rette, henvende) dette i andre tilfelde og ligger endnu bortaget til hands tieniste; og begierede saa Citanten sine Vidners afhørelse: og først fremkaldet

Mons Herland som edelig udsagde: at Mons Vahre kom til Askild Helland og begierede Buen for trengsel for Penger naar hand kunde nyde Gaarden Herland sin livs tid, hvilket Askild lovede at skulle skee og dermed Var Mons Vahre fornøjet; fik saa Buen paa forrige Accord;

Vemmund Vahre fremstod dernest og edelig udsagde som forrige og blev saa stuen nedreven og til Vahre opført:

Lensmanden Nils Hannistvedt fremstod dernest og edelig udsagde: at have gaaet fra sit huus til Vahre og fulte Mons Vahre ham ned da Askild ei var hiemme, men ved søen i Nøsten og talte om at om Mons Kunde faa huuset skulle Askild nyde bruget i *Heland sin livs tid og med samme Var Monsis Koene fornøjet, da de igien opkom til

1728: 232b

Vahre og fik saa Mons samme huus efter Accord; dog hafde Askild lovet at sette et huus paa samme Toft igien;

Siur Lødtvedt forklarede edelig som forrige om talen ...(?) Vahre da de Vare paa Vahre; derforuden hafde Almuen givet ham til hielp 30 rdr, som nu alt er ruinerit og fortæret.

Citanten paastod dom efter Loven til Contractens efterlevelse.

Den contract som Mons Vahre har indgaaet med Askild Herland bør i alle maade stande ved Magt, og bør Mons Vahre ei imod forord imod Lovens 5te Bogs 1 Capit/ul 1 art/icul giøre sin moder medens hon lever allerringiste udpas eller indtrengsel; men ved dødsfald reserveris ham det beneficium som Loven ham tilholder.

Dernest blev tinglyst

Johannes Siurs/øn Bernæs, Gudmund Siurs/øn og Mikkel Siurs/øn Nordaasis udstedde Skiøde til Nils Siurs/øn Galtland paa 5 2/5 merker Smør 1 4/5 Kande Malt udi Galtland, dat/erit 12 Apr/ilis 1728.

Siur Galtland og Haldor Fotlands udgivne Bøxelbrev til Nils Siurs/øn paa 1 p/un/d 4 4/5 merker Smør 9 3/5 Kande Malt udi Galtland paa de conditioner at Siur Galtland skal nyde 1 Koefoster og 6 faars foster saa og 1 stykke Ager paa ½ Vaag af ham selv opryddet, sampt nødtørftig Underholdning, dat/erit 12 Apr/ilis 1728, item Leilendingens derpaa fulte revers.

Nils Hannistvedts udstedde Bøxelbrev til Fuse Nilsøn Hoele paa ½ løb Smør ½ faar udi Vahre, dat/erit 12 Apr/ilis 1728.

Iver Esems udstedde Bøxelbrev til Simen Olsøn paa 18 merker Smør 12 Kander Malt udi Grøsvig, item Leilendingens derpaa fulte revers, dat/erit 12 Aprilis 1728.

Anders Aasem og Ingebrigt Aasems udstedde bøxelbrev til Johannes Johans/øn Hougstvedt paa ½ løb 2 ¼ merker Smør og 9 Kander Malt udi Hougstvedt, dat/erit 12 Apr/ilis 1728.

Knud Olsøn Bysems udstedde Bøxelbrev til Johannes Johans/øn Bysem paa 1 p/un/d 4 merker Smør 16 Kander Malt udi Bysem, dat/erit 12 Apr/ilis 1728.

Guri Jacobsdatters udstedde Skiøde tillige med Askild Joensøn Heldal og Stephen Joensøn Heldal, og Gutorm Rachnæs til Ole Jacobs/øn Øftuus paa 9 merker Smør 6 Kander Malt udi Øfstuus dat/erit 24 *Maj 1728.

Børge Litlands udstedde Bøxelbrev til Johannes Johans/øn Nordaas paa 18 merker Smør 15 Kander Malt udi Nordaas dat/erit 12 Apr/ilis 1728.

Hans Bernæs har ladet stevne Nils Bernæs, fordi hand har slaaet om merke, og Nils har ladet stevne ham igien med contrastevning fordi hand haver nedbrut hands Gierdisgaard;

Den indstevnte fragik Sigtelsen ligeledis Citanten Contracitantens.

Sagen henvisis til Aastæden hvor parterne skal imellem Kiendis.

Ole Knuds/øn Kallestad har ladet stevne Johannes Toskedalen fordi hand haver forholt ham sin Løn for 1 ½ Aars tieniste og har maat fravige hands tieniste formedelst betyngelse paa hellige dage med Ardbeid

1728: 233

da hand skulle hvile sig og fordi hand brøxlet ham sin Synd for begangne Lejermaal, hvorfore hand har udstaaet sin pligt og Bod, og for betaling af Lønnen blev hand af Johannes Toskedals Søn Steenet af Gaarden, til Vidne herom Anders Toskedal og Ole Toskedal;

Dend indstevnte møtte ikke ei heller nogen paa hands Veigne.

Stevnevidnerne Ole Tvedt og Anders Bernæs afhiemblede edelig at have stevnt ham 4de dag Paaske; og saaledis ei nyt den Varsel som Loven omtaler; thi henvisis Sagen til Lovlig Stevnemaal.

Derefter blev restantsen forfattet for dette Aars første termin og for restantsen af forleden Aar, for Almuen oplæst og forseiglet.

Ole Hannistvedt har ladet stevne Elling Bysem for resterende 13 rdr, som Johannes Hannistvedt hafde inde for dem; Elling *Hannistvedt foregav herom ei noget at Være Vidende; ei heller er det at finde paa noget SkifteBrev; men i Skiftebrevet af 9 *Junij *1728 findis anført til disse Umyndige Børn 6 rdr 4 merker 14 s/killing og videre kand ei gotgiøris disse sagis og ikke for, saasom dette skal Være aparte; thi Kand Elling ei Svare for det som hand ei oppebaaret haver: Men Citanten henvisis for sin Søgning hvor hand best ved og Kand;
 
 
 
 

Anno 1728 d/en 13 Aprilis er holdet Almindeligt Vaar- restantz Skatte og Sage Ting med Echanger Schibbredis Almue paa Gaarden Hannistvedt nærværende Kongl/ig Maj/este/ts foged over Nordhordlehn og Wos S/igneu/r Jens Lem, Bøigdelensmanden Iver Esem og edsorne og tilforordnede Laugrettesmænd Anders Eide, Erik Aatterstad, Elluf Eide, Lars Vike, Johannes Aatterstad, Christen Eide, Ole *Atterstad, Ole Helland med mere tingsøgende Almue,

Hvorda efterat Retten udi hands Maj/este/ts høje Nafn var sat og almuen til fredelighed, ædruelighed og ærbødighed imod Retten og dends Betiente advaret, er først Tinglyst alle de allernaadigste udgangne forordninger og anordninger sampt høiøfrigheds Befalinger, som fol/io 201 og 230 findis extraherede - dernest blev tinglyst

Marte Abelsdatters udstedde Skiøde til Lars Siurs/øn paa 12 merker Smør 8 Kander Malt udi Indre Eidsnæs, dat/erit 16 Decembr/is 1727.

Og efterat Skatterne saavit dennesinde Var at bekomme vare anammede, blev foretaget med Sagerne og 1

Svanenhielm - hvorda Var indkaldet til Liqvidation

Johannes Gillisvig som producerede sin Landskyldbog og befantis efter Landskyldbogens afreigning d/en 10 Decembr/is 1724 under fru Svanenhielms haand at Være skyldig 14 rdr 12 s/killing, og derpaa betalt til fru Svanenhielm d/en 2 Octobr/is 1725 11 rdr og siden efter afreigning med fogeden Lem d/en 10 Januarij 1726 til 1727 Aars udgang skyldig 4 rdr 4 merker hvorpaa til fogeden Lem er betalt samme tid dog d/en 29 Januarij 1728 2 rdr 5 merker, rester saa endnu 11 merker hvilket hand tilstod; Fogeden Paastod dom til Betaling med Processens Omkostnings erstatning.

1728: 233b

Afsagt. Johannes Gillisvig, som efter rigtig afreigning befindis at Være skyldig til Salig Svanenhielm til 1727 aars udgang 1 rdr 5 merker, tilfindis samme at betale til Citantens sterfboed med 2 merker 8 s/killing udi Processens til datum anvente Omkostning inden 15 dager under Nam efter Loven.

Magne Gillisvig anviste sin Landskyldbog, hvorudi findis anført at være skyldig efter afreigning *efter afreigning* med frue Svanenhielm d/en 23 Aug/usti 1725 - 4 rdr 4 merker 8 s/killing og d/en 2 Octobr/is 1725 efter sluttet afreigning da hand da betalte til fru Svanenhielm *6 rdr* og da restede 4 rdr 8 s/killing siden efter sluttet afreigning med fogeden d/en 20 Januarij 1727 betalt til 1725 aars restantze til fogeden 4 rdr 8 s/killing restede saa Landskylden for 1726 1 rdr 1 mark 12 s/killing og d/en 29 Januarij 1728 betalt igien til fogeden 2 rdr 1 mark 8 s/killing rester saa paa 1727 aars udgang 2 merker som hand for Retten betalte og saaledis for Citantens paastand Videre befriet, og for Omkostning, efterdi hand giørlig har rettet for sig.

Niels Giellesvig anviste sin Landskyldbog hvor udaf hand efter rigtig afreigning med fru Svanenhielm d/en 10 Decembr/is 1724 findis at Være skyldig til 1723 aars udgang som da blev betalt og d/en 26 Sept/embris 1725 - 2 rdr til fru Svanenhielm, men efter fogedens sluttelige afreigning til 1725 Aars udgang at Være skyldig 5 rdr 4 merker 12 s/killing derpaa d/en 10 Januarij 1727 betalt 5 rdr rester saa til 1725 Aars udgang 4 rdr 12 s/killing item Landskyld for 1726 - 1 rdr 1 mark 12 s/killing tilsam/m/en 2 rdr 8 s/killing item Landskyld til 1727 aars udgang med aarlig tage 1 rdr 1 mark 12 s/killing er 3 rdr 2 merker 4 s/killing, derpaa d/en 29 Januarij 1728 herpaa betalt 2 rdr 1 mark 8 s/killing, saa rester til datum 1 rdr 12 s/killing, hvilke hand for Retten til fogeden betalt og derfore frikiendt for videre betaling og Omkostnings erstatning.

Sæphin Gillisvig anviste sin Bog hvorudi hand findis anført efter sluttet afreigning d/en 26 Decembr/is 1725 at have betalt paa rest til fru Svanenhielm 4 rdr; og siden efter sluttet afreigning med fogeden Lem at Være skyldig til 1725 Aars udgang 8 rdr 5 merker d/en 10 Januarij 1727 betalt til fogeden 2 rdr 3 merker rester saa 1725 6 rdr 2 merker 1726 aars Landskyld 5 merker med aarlig tage, saa og Landskyld og aarlig tage for 1727 - 5 merker tilsammen 8 rdr. Fogeden paastod dom til betaling og Processens til datum anvente omkostning.

Afsagt. Sæphind Gillisvig, som efter Bogens udviis og tilstaaelse for Retten, tilstaar at Være skyldig til H/er/r Svanenhielm 8 rdr, tilfindis, samme 8 rdr med 2 merker 8 s/killing til datum anvente Omkostning at betale inden 15 dager under Nam efter Loven.

Halvor Gillisvig møtte og anviste sin Landskyldbog at have betalt til fru Svanenhielm d/en 2 Octobr/is 1725 paa resterende Landskylder 2 rdr og da skyldig foruden fierdepenge og fløtning - 1 rdr 2 merker; d/en 10 Januarij 1727 til fogeden herpaa betalt 3 merker 2 s/killing, restede saa endnu 4 merker 14 s/killing item Landskyld og 3dietage for 1726 med aarlig tagen 2 merker 10 s/killing item Landskyld og 3dietage for 1727 - 2 merker 10 s/killing tilsam-

1728: 234

men 1 rdr 4 merker 2 s/killing, hvorpaa d/en 29 Januarij 1728 er betalt til fogeden 3 merker restede saa 1 rdr 1 mark 2 s/killing, som denne dag er betalt og derfore for videre betaling og Omkostning frikiendt.

Nils Christensøn Nerraas blev paaraabt for hvem ingen møtte uden Ole Tofte, som svarede at Ejeren hafde til sig taget for udlagde Gield efter hans \bøger/(?) 16 rdr 4 merker og førte Ole Tofte og Ole Røe Varene hiem (frem?) siden den tid ei skyldig mere end til 1726 aars udgang 1 rdr; og da Manden døde var ei noget at bekomme; thi forlangis hans Bog til Bevis for Søgningen;

Erik Nerraas møtte og forklarede ei nogensinde at have betalt 1 s/killing til sin ejere siden hand kom der; og hverken har frelse eller Bøxelseddel faaet, saa faar beroe til Citanten fogeden Kand producere ejerens prætention.

Nils Olsøn Nærraas forlengst død for 14 Aar, udi hands sted for 3 Aar siden Kommen Johannes Larsøn og efter ham slet indtet efterlat nemblig Nils Olsøn, samme Johannes Larsøn har ingen bøxelseddel anvist, men producerede en frelseseddel under Smidts haand 7 Decembr/is 1724, og saaledis rester for 3de Aars Landskyld og et aars 3dietage og saaledis skyldig for sin part 3 rdr 1 mark 2 s/killing, men som sam/m/e Ma\n/d siden har faaet Enken saa vilde fogeden ei heller paastaa Dom førend hand fik confrontere Ejerens Bog;

Ole FyllingsNæssis udstedde bøxelbrev til Rasmus Siursøn Eidsnæs paa 1 p/un/d 16 merker Smør udi Yttre Eidsnæs, dat/erit 13 Apr/ilis 1728.

Derefter blev foretaget med Sagerne og som ingen Kongens Vare indstevnte, da Almuens og hafde da.

Siur Hindenæs ladet stevne Mons Ols/øn Yttre Hindenæs for en g/amme/l Stue dem tilfellis tilhørende, som Mons ei vil holde med lige, men frasiger sig, som staar til nedfalds, og som hand den tid har modtaget dette Løfte, Vil hand vide om Mons det bør have eller ej; Men som Mons blev tilspuurt om hand har indgaaet denne accord med ham ? svart hand At have fortalt sig og dend opsatte Stue at vilde have sin deel af; og af samme Grund sin Stue; men Citanten paastod sine Vidners afhørelse, nemblig Ole Tofte, og Simen Askeland og Iver Hindenæs; hvilke for Retten møtte og efter edens afleggelse om sit sandfærdige Vidnisbyrd udsagde: og først fremkaldet

Ole Tofte, som efter edens afleggelse om sit sandferdige Vidnisbyrd udsagde: at have Været begieret af Siur Hindenæs til at Være Vidne over at Mons vilde frasige sig Stuen og begierede ham til et Vidne om deris tale og at Simen Askeland skulle medfare som og skeede, da de der komme gik de i Mons og Siurs Stue, hvor Siur gav dem Mad og Kom da Iver Hindenæs i Stuen og opsagde Stuen til Siur Hindenæs og spuurte deponenten om de ei kunde Være begge i Stuen for at høre deris tale, og svarede Siur og sagde: det er ei tid til alt opsige imod Vinteren Stuen nu, og som Mons ei vilde gaa ind gik deponenten til Mons og spuurde ham, hvor det kommer til at de ei kunde opbygge Stuen sammen ? Da svarede

1728: 234b

Mons og Koene, at deris Vanmagt siger dem til de ere ei god derfor og gik Siur Hindenæs med deponenterne og forlangede paa Siur Hindenæssis Veigne Svalen af Stuen, men Siur sagde Stuen Kand Være les (los?), saasom hon staar befatter jeg ei med hende, gik saa til Mons og sagde Siurs Svar, da sagde Mons jeg Overlader baade Stuen og Toften saasom den staar til Siur og aldrig taler mer derpaa, og ei hafde noget paa Siurs Koene eller Børn efter spørsmaal at sige:

Simen fremstod dernest og edelig udsagde: at samme tid Ole Tofte var der, svarede Mons Siur til spørsmaal af Ole at hand efterlod ham baade Stue og Toft uden vederlaug og Klagede baade Koene og hand at deris *Vanmast (Vanmagt) drev dem dertil og ei paa Noget andet at have at Klage over Siur eller hands børn og tiiende.

Iver Hindenæs forklarede edelig: at Mons Kom til ham og begierede at hand skulle tage en Mand til sig som Mons hafde inviterit som ei vilde gaa formedelst hand ladde sin Jegt Med Ved, gik saa hiem og sagde Mons det ei Leilighed var nu dertil formedelst den anden Mands udeblivelse og da hand kom ind, sad Ole Tofte og Simen Askeland der, og *sage (sagde?) forrige ord, formedelst forrige raisons og medens de sadde der kom Mons og gik ind i sin Stue og *sage (sagde?) Ole Tofte til deponenten gaa ud og bed Mons komme ind, hvilked deponenten og giorde, mens Mons vilde ikke, hand vil overlade ham Selen (Salen? - d.v.s. Stuen) som hon staar uden Svalen den vil hand have bordtaget fra; og i øfrige som forrige Vidner, undtagen dette, at hvis Siur Vilde have hende staaende Vilde hand give hende efter som hon staar med grund; men hvis den skulle nedrivis vilde Mons have sin part deraf.

Mons tilstod efter spørsmaal at ordene saadan er falden som (af) Vidnerne forklaret er.

Den Contract som imellem Mons og Siur Hindenæs imellem begge Parter indgaaet er baade efter Vidnernis forklaringer og Mons Hindenæs egen tilstaaelse, bør stande ved Magt, saa at Siur Hindenæs, efter forord bør tilhøre Stuen og Mons Hindenæs Være den Qvit, og saaledis Processens Omkostning videre ophævis i denne Sag.

Dernest blev forfattet restantzen paa forleden Aars Skatter og dette Aars første termin, for Almuen oplæst og af Retten forseiglet.
 
 
 
 

Anno 1728 d/en 14 Aprilis er holdet Almindeligt Vaar- Restantz Skatte og Sage Ting med Arne Schibbredis Almue paa Gaarden Horvig nærværende Kongl/ig Maj/este/ts foged over Nordhordlehn og Wos S/igneu/r Jens Lem, Bøigdelensmanden Peder Larsøn Arnetvedt og edsorne og tilforordnede Laugrettesmænd Nils Fosmarken, Erik Indre Horvig,

1728: 235

Aamund Horvig, Erik Fogstad, Nils Bruerraas, Anders Sætre Mons Bougtvedt og Mons Helle, med mere tingsøgende Almue,

Hvorda, efterat Retten udi hands Maj/este/ts høje Nafn var sat, og Almuen til fredelighed, ædruelighed og ærbødighed imod Retten og dends Betiente advaret, er først tinglyst, alle de allernaadigste forordninger og Anordninger, sampt høiøfrigheds Befalinger som fol/io 201 findis extraherede - dernest blev publicerit.

1. Major Christopher von Kroghs udstedde Skiøde til Rasmus Johansøn paa ½ løb Smør og ½ Mæle Malt udi Nore Toppe, hvorfor er betalt 105 rdr, dat/erit 16 Decembr/is 1727.

2. Ditoes udstedde Skiøde til Ole Olsøn paa ½ løb Smør ½ Mæle Malt udi Nore Toppe, hvorfor ere betalt 105 rdr, dat/erit 16 Decembr/is 1727.

3. Ditoes udstedde Skiøde til Lars Andersøn paa ½ løb Smør 1 ½ Mæle Malt udi Søre Melcheraaen, hvorfore er betalt 130 rdr, dat/erit 16 Decembr/is 1727.

4. Ditoes udstedde Skiøde til Lars Larsøn paa ½ løb Smør 1 ½ Mæle Malt udi Søre-Melcheraaen, hvorfore er betalt 130 rdr dat/erit 16 Decembr/is 1727.

5. Ditoes udgivne Skiøde til Lars Anbiørnsøn paa en halv løb Smør udi Nore Melcheraaen, hvorfore er betalt 65 rdr, daterit 16 Decembr/is 1727.

6. Ditoes udstedde Skiøde til Ole Monsøn paa En løb Smør udi Nore Melcheraaen, hvorfore er betalt 130 rdr, dat/erit 16de Decembr/is 1727.

7. Ditoes Skiøde til Anbiørn Rasmusøn Hitland paa En halv løb Smør udi Nore Melcheraaen, som beboes af opsidderen Thommes Joensøn, hvorfore er betalt 67 rdr 3 merker, daterit 16de Decembr/is 1727.

8. Nils Fosmarkens udstedde Bøxelbrev til Lars Iversøn paa ½ løb Smør udi Dale, item Leilendingens derpaa fulte revers, dat/erit 14 Apr/ilis 1728.

D/en 15 dito blev Retten igien sat sammestedz med foranførte, hvorda, efterat Skatterne saavit dennesinde var at bekomme vare anammede, blev foretaget med Sagerne og hafde da

Ole Eide ladet stevne Johannes Larsøn \Store/ Tuenæs fordi hand offentlig ved Mielde Kirke 2den dag Juul Afvigte Aar paa Kirkegaarden, hvor Ole Eide sad, uden at tale ham et ord til, har udskieldet ham for Tyv og skielm og andre usømmelige ord, ja disforuden og 3de gange hyttet over Ole Eides hovet med sin Stok, Vidnerne til denne Sag Johannes Nore Ascheland, Knud Vikne, Knud Kielland og Johannes Oudestad; alt til strafs lidelse efter Loven formedelst sam/m/e formastelige adfærd.

Dend indstevnte møtte ikke efter 3de gangers paaraabelse, ei heller nogen paa hands Veigne.

Stevnevidnerne Thommes Seim og Greguus Tuenæstvedt afhiemblede edelig at have Stevnt Johan-

1728: 235b

nes Store-Tuenæs for denne Sag og til dette ting og til at anhøre Vidnernis forklaringer med mere end 14 dagis Varsel; og til at anhøre Vidnisbyrdenis forklaringer og talte med ham selv udi hands eget huus,

Vidnerne møtte alle og tilstode at Være Loulig stevnte til at Vidne i denne Sag; for hvem Eden blev oplæst, betydet og forklaret, sampt tilholdet deris Sandhed at udsige og først fremkaldet

Knud Wikne som efter edens afleggelse om sit sandfærdige Vidne udsagde: at anden Juledag afvigte Aar, sad hand paa Kirkegaarden før Prædikken begyndtis ved Hougs Kirke, da sad hos ham Ole Eide, Johannes Askeland, Knud Tielland, og Johannes Oudestad stod der hos, da kom Johannes Larsøn Tuenæs og saa Ole Eide under øjnene som hand og lukede (lutede?) ned, sidder du her din svarte Tyv, og nefnede Johannes Tuenæs en rød hue en rød ullenskiorte og sagde til Ole Eide du Umyndiges BarneTyv, gik saa op og Ned nemblig Johannes Tuenæs med sin stok i Veiret over Oles hovet sigende du skulle vel faa noget af den ? da svarede Ole Eide, giør det, og mange andre usømmelige ord brugte Johannes som deponenten sagde sig ei nu at Kunde erindre; og ei videre kand erindre.

Knud Tielland fremstod dernest og edelig udsagde: at det(?) første Johannes Tuenæs kom til dem hvor hand og forrige Vidner sadde paa KirkeGaarden anden Juledag paa Mielde, sagde Johannes Tuenæs til Ole Eide, sidder du her din svarte tyv og din Umyndige Barns Tyv og nefnte Johannes en rød hue og rød ullenskiorte og gik 3de gange op og ned med Staven som forrige Vidne forklaret haver, det kand du giøre om du Vil sagde Ole; mange andre usømmelige ord talte Johannes Tuenæs som Vidnet ei kand erindre men begge Vidnerne svarede: at Ole Eide intet ord talede til Johannes før dette passerede; ei heller siden uden at paaskyde Vidner om denne tale.

Johannes Oudestad forklarede edelig: ei at have hørt det af Johannes Tuenæssis Mund, men af Ole Eides Mund siden det passerit Var; og som Johannes Ascheland var Citantens Brodersøn, blev hand ei admitterit, saasom tvende enstemmige Vidner Vahre;

Ole Eide begierede tid til neste ting at giøre sin endelig paastand i Sagen og at Johannes Larsøn Tuenæs maatte foreleggis til neste ting at svare i Sagen.

Johannes Larsøn Tuenæs, som nu befindis loulig stevnt og ei møder foreleggis til neste ting at møde og svare til Sagen, sampt at ærklære sig imod de allerrede førte Vidnisbyrd; uden

1728: 236

dessens udeblivelse gaar Dom i Sagen efter Citantens paastand.

Ole Eide haver ladet indstevne Johannes Larsøn Tuenæs fordi hand offentlig udi Mangis paahør, skal udi et Nøst ved Hougs Kirke staaende, have undsagt Ole Eide paa Livet ja end saa forklarlig at ermelte Johannes Tuenæs skal have sagt, det hand har 100 rdr staaende udi sit Vindue, dem vil hand give til en som skal slaa Ole Eide død; Vidnerne derom, Johannes Askeland, Knud Vikne, Mikkel Songstad, Mikkel og Joen Garnæs sampt Od Vigen, hvorom hand nu først efter Julen er bleven Vidende, alt til Strafs lidelse efter Loven.

Dend indstevnte møtte ikke ei heller paa hands Veigne, efter 3de gangers paaraabelse;

Stevnevidnerne de forrige afhiemblede edelig som før om denne Sag at have givet Johannes Larsøn Tuenæs med mere end 14 dagis Varsel paa Gaarden Tuenæs og talte med ham selv, sampt til at anhøre Vidnernis forklaringer; af Vidnerne møtte Knud Vikne, Johannes Askeland, og Od Vigen som tilstode at Være loulig stevnte i denne Sag; de andre Vidner Mikkel Songstad, Mikkel og Joen Garnæs møtte ikke; Stevnevidnerne Thommes Sem og Gregus Tvedten {Hannisdal} afhiemblede at have stevnt dem med mere end 14 dagis Varsel til at Vidne i denne Sag: undtagen Mikkel Garnæs; med mere end 14 dagis Varsel og talte med dem selv.

De nærværende Vidner begierede Citanten afhørte for hvem eden blev oplæst, betydet og forklaret, sampt tilholdet deris Sandhed at udsige: og først fremkaldet

Johannes Askeland som edelig udsagde: at forleden Aar 1727 S/anc/t Hans Dag udi Toldforvalters Nøst Ved Hougs, var deponenten der, med Knud Vikne, og Ole Fosmark, Mikkel Schergiant og Johannes Tuenæs, da hand indkom hilsede hand dem; og Knud Vikne tillige med Ole Fosmark bad ham komme nærmere, hvortil deponenten svarede, jeg ved ikke om der er tid til det nu, best er at gaa i Kirken; da sprang Johannes Larsøn Tuenæs op og vilde ikke fordrage disse ord af ham saasom de hafde Lensmand paa deris eget Skibbrede: og sagde: din faderbroder Ole Eide den svarte tiuf og Skielm var hand her skulle hand faa det og det og hvis hand var her, skulle hand gaa paa Kirkebakken og ud, skielde ham for Tyv og skielm; hvortil deponenten sagde: jeg har ei givet aarsag at du i dag saa skamagtelig skulle overfalde mig og mine i dag uden given aarsag, da sagde Johannes jeg skal slaa ham ihiel eller lade slaa ham nemblig Ole Eide ihiel; jeg har 100 rdr staaende i mit Vindue det skal jeg give min Brodersøn for at slaa ham ihiel; derpaa sagde deponenten til ham, hvor kommer det til du giør det imod mig; da svarede Johannes ham Venlig og sagde det Var ei de-

1728: 236b

ponenten meent.

Det andet Vidne Knud Vikne fremstod dernest og edelig udsagde: at have hørt den tid tale om en rød hue og Ullenskiorte, men ei ved at den tid de ord skal Være passerit om Livs Trudseler; men vel have hørt det, men hvor det Var kand hand ei erindre eller naar det Var.

Od Wigen fremstod dernest og edelig udsagde: at Johannes Tuenæs Sancte Hands dag 1727 var i foranførte Nøst tillige med forrige Vidner og flere, som nu ei ere indkaldede, da hørte hand Johannes Tuenæs true at slaa Ole Eide i hiel og at have 100 rdr staaende i sit Vindue til at give sin Brodersøn for at slaa Ole Eide ihiel; og skeede dette ikke engang den dag af Johannes Tuenæs, men hand sagde det over Tive gange.

Ole Eide begierede at efterskrevne Vidner Mikkel Monsøn Songstad, Joen Garnæs, som nu ei møder maatte til neste ting igien møde sin edelig forklaring at udsige under straf, Ole Fosmark som nu ei er stevnt maatte møde til neste ting.

Mikkel Monsøn Songstad og Joen Garnæs, som nu ei efter Loulig given Varsel, møder, deris edelig deposition i denne Sag at aflegge, forelegges til neste ting igien at møde under 20 lod Sølvs bøder for hver, om udebliver og Loulig stevnis, deris edelig forklaring i Sagen at giøre; til samme tid tilladis og Citanten at faa indkaldet Ole Fosmark og til Vidne i Sagen, da og videre skal kiendis hvis Lovligt er.

Og begierede saa afsigten beskreven til forkyndelse til neste ting Ole Eide, som Retten consenterede.

Fogeden har ladet stevne Anders og Ane nu tilholdende paa *Sestøl (Sæterstøl?) for fortilig sammenleje til Bøders erleggelse, hvorpaa ingen Stevnevidner ere tilstæde og derfore henvist til Loulig Stevnemaal.

Derefter blev foretaget med H/er/r Svanenhielms Bønder til afreigning og doms lidelse paa deris restantze og først fremkaldet

Hans Olsøn Houchaas, som ei møtte, men loulig stevnt af Skafferen Jon *Falhanger (Falchanger) og Ole Angeltvedt med i gaar 14 dagis Varsel: og forelagt Laudag til neste ting at møde efter Citanten fogeden Lems paastand.

Hans Hansøn Houchaas møtte og producerede sin Landskyldbog hvorudi findis anført at d/en 10 Octobr/is 1725 efter afreigning at da leverede til fru Svanenhielm betaling 3 rdr, at Være skyldig til 1725 aars udgang 6 rdr 1 mark 8 s/killing, item Landskyld for 1726 - 2 rdr 4 merker 8 s/killing og aarlig tage 1 mark 8 s/killing tilsammen 9 rdr 1 mark 8 s/killing, for hvilket Citanten fogeden Lem paastod betaling og processens Omkostnings erstatning.

1728: 237

Afsagt. Hans Hansøn Houchaas, som efter Bogens udvis og afreigning bliver S/a/l/ig/ Svanenhielm skyldig med Landskylden for 1726 og samme aars Aarlig tage 9 rdr 1 mark 8 s/killing, tilfindis samme 9 rdr 1 mark 8 s/killing med 2 merker 8 s/killing udi Processens til datum anvente bekostning at betale til S/a/l/ig/ Svanenhielms Sterfboed inden 15 dager under Nam efter Loven.

Joen Marcusen Birkeland anviste sin Landskyldbog *hvordi (hvorudi) findis at have betalt til S/al/ig/ Svanenhielm d/en 31 Martj 1725 15 merker og d/en 11 Junij 1726 til fogeden Lem 1 rdr 5 merker nok aarlig tage samme Aar 1 mark 4 s/killing; rester saa Landskyld for 1726 med aarlig tagen 2 rdr 4 s/killing hvilke hand for Retten strax til fogeden Lem betalte og derfore for videre prætention og svarelse til Salig Svanenhielms Sterfboed befriet, efterdi hand Giørlig rettede for sig.

Lars Johansøn producerede sin Landskyldbog bliver befunden at være skyldig til S/a/l/ig/ Svanenhielm Landskyld og anpart 3dietage for 1726 2 rdr 4 s/killing; hvilke hand strax for Retten betalte og derfore som nest forrige frikiendt.

Chlemmet Chlemmetsøn er den samme som Lars Johansøn og derfore forseelse udi angivelsen.

Ole Aamundsøn Birkeland anviste sin Bog, hvorudi findis d/en 21 Julij 1725 at Være betalt til frue Svanenhielm 1 rdr og da til 1725 Aars udgang at være skyldig 5 rdr 3 merker, d/en 26 Januarj at have igien 1726 betalt til fru Svanehielm 5 rdr 3 merker item tvende Aars 1724 og 1725 Aars anpart 3dietage, er saa skyldig Landskyld for 1726 og aarlig tage 2 rdr 4 s/killing, hvilke To Rixdaler fire skilling hand for Retten betalte til fogeden og derfore for Videre prætention af H/er/r Svanenhielms Sterfboed befriet.

Daniel Olsøn Birkeland anviste sin Landskyldbog hvorudi findis at er skyldig til 1726 aars udgang med anpart 3dietage 11 rdr 2 merker; derpaa betalt efter beviis til fru Svanenhielm d/en 25 Maj 1726 ved Creaturers første 4 rdr og d/en 15 Apr/ilis 1728 til fogeden Lem 4 rdr, Rester saa endnu til 1726 Aars udgang 3 rdr 2 merker; hvilke hand efter Citanten fogeden Lems paastand med 2 merker 8 s/killing udi Processens til datum anvente Omkostning tilfindis at betale inden 15 dager under nam efter Loven.

Alrik Viers haver ladet stevne paa Jørgen Ginks (Hinks) Veigne som har *succederit (Suksedere = etterfølge, kommer etter) ham Paa halvdels stuen, Jacob Hings for resterende 8 rdr 5 merker 8 s/killing og erstatte ham denne Processis forvolte Omkostning;

Jacob Hingst møtte ikke ei heller nogen paa hands Veigne efter 3de gangers paaraabelse;

Stevnevidnerne Johannes Ingebrigts/øn og Mikkel Larsøn afhiemblede edelig at have givet ham med i Gaar Var 14 dagis Varsel for denne

1728: 237b

Sag og til dette ting og talte med ham selv udi hands iboende huus i Store Sandvigen.

Petter Johannesøn møtte paa Citantens Veigne og paastod Laudags foreleggelse til neste ting, som Retten consenterede.

Sluttelig blev forfattet restantzen saa Vel paa forleden Aars skatter, som paa dette Aars første termin og oplæst, som og af Retten forseiglet.
 
 
 
 

Anno 1728 d/en 16 Aprilis er holdet almindeligt Vaar- Restantz Skatte og Sage-Ting med Mielde Schibbredis Almue paa Gaarden Horvigen, Nærværende Kongl/ig Maj/este/ts foged over Nordhordlehn og Wos Seig/neu/r Jens Lem, Bøigdelensmanden Johannes Øfste Mielde og edsorne og tilforordnede Laugrettesmænd, Anders Præstun, Johannes Gierstad, Johannes Ascheland, Brynnild Mit Mielde, Johannes Hechland, Ole Hartvedt, Knud Qvisten, Ole Birkeland med mere tingsøgende Almue,

Hvorda efterat Retten udi hands Maj/este/ts høje Nafn var sat og Almuen til fredelighed ædruelighed og ærbødighed imod Retten og dends betiente advaret, er først tinglyst alle de allernaadigste udgangne forordninger og Anordninger sampt høi øfrigheds befalinger som fol/io 201 og 230 findis extraherede.

Stiftbefalingsmandens resolution angaaende at Capitain Højelse skal nyde fri skyds til compagnierne at hver skal nyde fri *skyld (skyds?) og fogeden repartere dends bekostning som for hver legd beløber sig til 13 s/killing af Legden, dat/erit 8 Sept/embris 1727.

Dernest blev tinglyst

Knud Bastesøn Nore Solberg paa egne og Umyndigis Veigne udstedde Skiøde til Johannes Knudsøn paa 22 merker S/mør 8 Kander Malt udi Nore Solberg, selv arvet 4 merker S/mør 2 Kander Malt, tilsammen ½ løb Smør 12 Kander Malt dat/erit 16 Apr/ilis 1728.

H/er/r Giert Gieldmeidens udstedde Bøxelbrev til Ane Ments paa hendis huuse grund udi Hougsvigen, item hendis derpaa fulte revers dat/erit 3 Apr/ilis 1728.

Og efterat Skatterne saavit dennesinde var at bekomme vare anammede, blev foretaget med Sagerne og først Kongens og hafde da

Bøigdelensmanden ladet stevne Ingeborg Monsdatter Vikne for fortilig sammenleje med sin huusbonde Karl Vikne som er soldat, til egteBøders erleggelse paa hendis side efter Loven.

Ingen af de indstevnte møtte efter 3de gangers paaraabelse, uden Johannes Gierstad som siden fremstod Og begierede opsettelse til neste Ting. Som fogeden tilstod.

Carl Nilsøn tilladis tid til neste ting at svare for sig og huustrue, thi uden videre prolongation bliver da endelig dom afsagt.

Fogeden hafde og til endelig Liqvidation indkaldet

Erik Hofden paa hvis Veigne Møtte Ole Vesetter og producerede hands Landskyldbog, hvorudi bliver befunden, at hand, efter sluttelig afreigning med fogeden til 1726 aars udgang 3 merker, da hand til samme foged Lem betalte 3 rdr og som hand samme tid til tinge til fogeden leverede samme 3 merker og Skiødet daterit d/en 15 Ja-

1728: 238

nuarij 1727, bliver hand ei mere skyldig End forbemelte 3 merker, som hand som før er Melt strax for Retten betalte og derfore for videre prætention af H/er/r Svanenhielms stervbod sampt omkostning befriet.

Ole Hofden død mens hands Broder producerede hands Landskyldbog hvoraf befindis at Være skyldig til S/a/l/ig/ Svanenhielm Landskyld og anpart for 1726 med anpart 3dietage 10 merker og saaledis ei mere skyldig end anført er, saasom hand d/en 15 Januarij 1727 er bleven ejer for Gaardeparten efter Skiødets udviis; hvilke hand for Retten selvvillig betalte og derfore frikiendt for videre ansvar og bekostning i denne Sag.

Knud Johansøn Audestad lod fremføre sin Landskyldbog ved sin Søn Johannes Knudsøn hvoraf findis at samme Mand efter afreigning med frue Svanenhielm d/en 22 Aug/usti 1725, efter den tid aflagde betaling 7 rdr 1 mark 8 s/killing at være skyldig for 1725(?), 1726 og 3dietage af 2de aar tilsammen 4 rdr. Fogeden paastod dom og Processens Omkostnings erstatning.

Afsagt. Knud Johansøn som efter sin Bogs udviis befindis at være skyldig til Salig Svanenhielms Sterfbod 4 rdr, tilfindis samme med 2 merker 8 s/killing udi Processens til datum anvente Omkostning at betale inden 15 dager under Nam efter Loven.

Ole Windaas lod ved Ole Haraldsøn fremvise sin Bog, som var der betalt til 1725 aars udgang 6 rdr 4 merker, men befindis efter hands Bogs udvis at Være skyldig et aars Landskyld 1 rdr 1 mark 12 s/killing og hands brug bortsolt d/en 15 Januarij 1727 til Mons Andersøn Dale, som samme Gaard beboer; thi Kand Retten ei tilfinde Ole Vindaas mere S/a/l/ig/ Svanenhielms Sterfboed at tilsvare end samme 1 rdr 1 mark 12 s/killing, hvilke hand med 2 merker 8 s/killing udi Processens til datum anvente Omkostning tilfindis at betale inden 15 dager under Nam efter Loven; og Kand Retten ei tilfinde Ole Windaas at svare afgift for det som en anden anden solt er og til brug og virkelig beholdelse overdraget;

Bøigdelensmanden Johannes Øfste Mielde efter ordre og begiering af Johannes Lone haver ladet stevne Gulak Gierstad for øvede Slagsmaal og skieldsord imod Citanten altt øvet anden dag Juul afvigte Aar udi Anders Præstuns huus til Vidne derom Magne Brudvig, Ole Solberg huusmand sammesteds altt til strafs lidelse efter Loven; tillige med Anders Præstun et Vidne, som samme tid Var Laugrettesmand og udi hands sted sad Retten saalenge Ole Vefle.

Dend indstevnte møtte for Retten og tilstod loulig at Være stevnt for denne Sag og til anhøre Vidnerne, Alle Vidnerne møtte og tilstode loulig at Være stevnt til at Vidne i Sagen; dend indstevnte fragik Sigtelsen og lod det ankomme paa Vidnernis forklaringer: for hvem Eden blev oplæst betydet og forklaret sampt tilholdet deris Sandhed at udsige under Straf: og først frem-

1728: 238b

kaldet

Magne Brudvig som edelig udsagde: at en Søndags Aften enten det Var før eller efter Helgemøs, Kand hand egentlig ikke erindre; Var Gulak Gierstad i Anders Præstuns huus med Johannes Langeland, hands fader Anders Præstun og Ole Solberg sampt Iver Hagenæs, da vilde Gulak Gierstad overfalde Johannes Lone først med skieldsord og *Kadlede ham for en Kirke Tyv og derpaa Greb fat paa Johannes og Kaste ham i Gulvet og drog ham omkring Gulvet, den gamle reiste op igien og Gulak anden gang handlede ligeledis med ham; ei efter Spørsmaal Kunde sige at den gamle Johannes gav ham nogle ord hvorved Gulak kunde irriteris til noget; og hafde da deponenten Gulak af Stuen for ufredeligheds skyld 2de gange og Gulak kom ind igien og endnu handterede med ham som før er sagt.

Ole Solberg fremstod dernest og edelig udsagde: at have imellem MikkelsMis og Helgemis Været Med forrige anførte udi Anders Præstuns huus en Søndags Aften, tog Gulak Gierstad Johannes Lone i Skuldrene af Vred huu og Kaste ham imod Gulvet og hørte ei nogle ord imellem dem; men Johannes talede intet til Gulak for i Vejen, hvorved hand Kunde irriteris til noget; men forklarede siden at da Johannes kom op var Johannes blodig og afraadde Gulak at tage sig Vare og styre sig hvad hand giorde og siuntis at gierningen gik af Vejen. Videre sigende sig ei at afvide:

Anders Præstun blev dernest fremkaldet og edelig udsagde: At som hand med forrige vare i stuen og sad og fik mad med forrige Vidner, kom Magne og lyste til Vidne hvorledis Var fat med Johannes Lone, gik hand frem paa Gulvet og blev Johannes Lone Var at bløe i Næsen og holt Gulak Johannes i Skuldrene paa forsætet, i det samme gik Gulak ud til sit huus og talede Johannes Lone af harme nogle ord; og ei ved Videre hvoraf dette passerede; omendskiønt hand saa Gulak have Johannes engang uden for dørren førend denne deponent opreiste sig.

Johannes Lone forklarede at oprindelsen kom af en Søgning hand hafde til Anders Gierstad om 3 aars tiende hvorom Gulak siuntis sig at Være fornermet; men Gulak sagde sig dette at Komme af andet og derom til Vidne Nafngav Magne Brudvig, Anders Præstun, Anders Gierstad, og Ole Solbierg;

Dend indstevntis foregivende og nu nafngivne Vidne Anders Gierstad Iver Hagenæs, Anders Præstun, Ole Solberg, Magne Brudvig Bevilgis Citanten for neste ting at møde og aflegge deris edelige depositioner i denne Sag til videre forklaring Rettens Kiendelse i denne Post.

Soldat Nils Joensøn har ladet stevne Gulak Gierstad fordi hand Kort for juuledagene var kommen til Solberg, hvor Gulak Gierstad skal have skieldet ham for Skielm, Tyv og Hore-jager, og skal Aarsagen til dette være, at Gulak Gierstad at talt forargelige og foragtelige Ord om Gud som hand som en Christen ikke ville taale at høre, haver Citanten tiltalt ham derfore og straffet ham, som alt Vidnerne Knud Solberg og Johannes Solberg Anders Antun, alt til strafs Lidelse efter Loven,

1728: 239

Gulak Gierstad tilstod at Være loulig stevnt for denne Sag og til at anhøre Vidnernis forklaringer; Vidnerne møtte alle og tilstode at Være loulig stevnte til at Vidne i denne Sag; for hvem Eden blev oplæst, betydet og forklaret, sampt tilholdet deris Sandhed under Straf at Sige; den indstevnte forklarede efter Spørsmaal, om Søgningen og Sigtelsen ei at være afVidende:

Vidnet Knud Solberg blev først fremkaldet medens de andre blev udviste, som edelig udsagde: at udi hans Stue var samlet, foranførte, hvor hand hafde lit drikke at give dem, da bar det til ords med dem af onde og skieldede Gulak Gierstad Nils Heggebøe som nu bor paa Antun, for en Tyv, skielm og Horejager; men om Bespottelsen imod Gud sagde hand sig ei at erindre; Men som den indstevnte beskyldede ham for en tvehermet Mand, blev hand tilholt saadant at fralegge sig, om hand ikke derfore vilde anseeis;

Johannes Solberg det andet Vidne blev dernest indkaldet som edelig udsagde: At have Været med forrige baade Vidner og contraparter i Stuen og drikke brav, og hands fader gav dem Sild og Brød som de andre og hørte at Gulak sagde til Nils du er en tyv og skielm; men ikke hørte hvoraf det Kom hørte Vel at Nils bad Gulak frygte Gud, men hvoraf det Kom sagde hand sig ei at erindre; og Gulak sagde altid at skulle ikke fire for noget menniske; men ei at Vide hvad aarsagen dertil var, saasom hand gik baade ned og ind imellem dem;

Anders Antun fremstod dernest og edelig udsagde: at have Været meget drukken og ei kand erindre noget at Være passerit imellem dem eller om Gud.

Citanten spuurte Vidnerne om ikke Gulak Gierstad svarede Nils Heggebøe, da hand takkede Gud for Sild og brød Knud Solberg satte frem for dem, ? hvor ofte har Gud spiset med dig: svarede Johannes Solberg; Videre sagde sig Citanten ei at have at spørge om;

Efterdi dend indstevnte Gulak Gierstad, haver for Retten beskyldet det ene Vidne Knud Solberg, saa foreleggis ham saadant, til neste ting at giøre, efterdi Vidnet ei selv vil tale derpaa, da og videre udi Sagen skal kiendis hvis Ret er;

H/er/r Capitain Højelse lader stevne Aaggete Andersdatter som hafde fæstet *hands (hændis) datter Ane Eriksdatter til hands tieniste og den ham siden frataget imod hands Villie, efter forrige tiltale;

Dend indstevnte møtte med datteren og tilstod endnu som før at have efterlat ham sin datter til tieniste paa den Maade indtil hon selv trengede, enten ved hendis Mands udmarch, Sygdom eller andet; hvilket hon blev tilholt at bevise: og derpaa nafngav Lars Tielland Besse Dale, Lars Andersøn Dale;

Citanten lod ved Bejer producerede sit indleg af d/en 15 Apr/ilis 1728 og Enken tilladis til neste ting samme Vidner at faa afhørte til neste ting.

Villum von der Lippe haver ladet stevne H/er/r Søren Bergendal med skriftlig Varsel af dat/o 22 Martij

1728: 239b

1728 som blev læst: og af dend indstevnte fantis paaskreven loulig forkyndt; men ingen møtte paa hands Veigne ei heller selv: paa Citantens Veigne møtte Hans Ottesøn og producerede den i Stevnemaalet paaberaabte revers dat/erit Hougs d/en 18 Febr/uarij 1727 og paastod Videre Lavdags foreleggelse til hvilken tid hand ogsaa vilde producere Vexelen.

H/er/r Søren Bergendal, som efter hands egenhendige paaskrift paa Stevnemaalet, befindis loulig stevnt i denne Sag og nu selv ei møder eller lader svare for sig, tilfindis, til nestholdende Ting igien efter loulig given Varsel, saa fremt Parterne ei mindelig kand forenis at møde og svare for sig; thi ellers afsigis Dom efter Citantens giørende Paastand i Sagen.

Johannes Larsøn Store Tuenæs haver ladet stevne Ole Andersøn Eide for en trøje og hue som staar udi et skiftebrev og hos Ole Eide skal findis hannem som Arving tilhørende og at have flit hands Moder nogle Penge som ei faais rigtighed for, item fordi hand har *søgt hand* søgt ham til ting for ord og *Mandslet (Mandslæt = drap, mord), som hand ei skal kunde bevise.

Ole Eide møtte ikke, ei heller nogen paa hands Veigne;

Stevnevidnerne Askild Daltvedt og Askild Loftaas afhiemblede edelig at have stevnt ham med mere end 14 dagis Varsel for denne Sag og for dette ting og talte med ham selv.

Citanten paastod Laudags foreleggelse for dend indstevnte.

Ole Eide foreleggis Laudag til neste ting at møde og svare til Sagen og Sigtelsen, da og videre skal afhandlis hvis Ret er.

Derefter blev restantzen for forleden Aars Skatter og dette Aars første termin forfattet og for Almuen oplæst og af Retten forseiglet.
 
 
 
 

Anno 1728 d/en 12 Maj, er, efter Mad/a/me Giertrud salig Danchert Danchertsøns begiering og reqvisition til høiædle og Velbaarne salig Stiftbefalingsmand Undal af 14 Februarij 1728 og hands derpaa fulte Resolution af samme dags dato, holdet extraordinarie Ret paa Fedie udi Nærværelse af Kongl/ig Maj/este/ts foged over Nordhordlehn og Wos Seig/neu/r Jens Lem, og 8te af ham opnæfnte Laugrettesmænd Nils Niøten, Ole Lyren, Lars Lyren, Peder Hopland, Mikkel Hopland, Gudmund UdLyren og Halsten Kaalaas og Lensmanden Mikkel Berraas, Jacob Kielgaflen;

Hvorda for Citantinden Madame Danchertsøns møtte S/igneu/r Poul Jacob Furstenberg og producerede skriftlig Stevnemaal af dato Bergen d/en 23 Martj 1728 som blev læst:

Alle Vidnerne møtte og tilstode Loulig at Være stevnte til at Vidne i denne Sag, for hvem eden blev oplæst, betydet og forklaret, sampt tilholdet deris Sand-

1728: 240

hed at udsige og først fremkaldet

G/amme/l Peder Huuse som edelig udsagde: til første qvæstion hvor mange huusmands Pladser der ligger under de Gaarder Huse og Kopper, salig Danchert Danchertsens Enke tilhørende ? og hvem samme beboer ? hvortil hand svarede 20 stykker, Mittongen boende af Knud og Hands, Søre Tongen beboes af Gutorm Olsøn, Nore Tongen beboes af Knud, Børilde beboes af Knud, Blaastachen beboes af Ole og Christian, Wigen beboes af Lars, Ophojen beboes af Ole, Staberg (Stuberg) beboes af Ole, og Øfre Stuberg af Joen, Berge \eller Ingeborg Pladset/ beboes af Johannes, Muhren beboes af Christian, Hunipen \eller Stuen/ beboes af Ole, Grinder (Grinden) \eller Mulen/ beboes af Christian, Eide beboes af Peder, Udhouen beboes af Mathis, Waagen \eller Ertholmen/ beboes af Joen, Holmen beboes af Knud, Molløen beboes af Ole, og Johannes, og Jacob, Stochholm bruges af Madame Danchertsen, Kræmmerholm ligesaa af samme: 2. Om ikke de fleeste af disse Pladser vare fæst øde førend S/a/l/ig/ Danchert Danchertsøn med stor bekostning lod opsette huuser derpaa og fik folk dem at beboe ? hvortil hand svarede ja: 3. Om ikke salig Danchertsøn forskaffede samme Pladsmænd en *A (á) tvende stykker qvæg ligesom Pladserne Kunde føde til og desforuden forsynede dem med ædende Vahre, saa og siden den tid Aar efter aar giorde og endnu maa giøris de derpaa boende ald behøvende forstrekning til deris livs ophold ? hvortil hand svarede: en part af dem er dette skeed, men hvor mange kand hand egentlig ikke vide. 4. Om hand ikke ved at disse forbemelte Pladser haver fordum ligget øde og at de paa Huse og Kaapper haver skaaret Lyng og torv der til Brende ? hvortil hand svarede ja og at det har end og (været?) Huse og Koppers fæhave og udmark, 5. Om samme Rydningspladser ikke ere af den beskaffendhed at de ei kand separeris fra Hovetgaardene Huuse og Kaapper, efterdi de ere sam/m/e Gaarders indbøis og udmarkis ejendomme, saa og om disse Pladser kand skillis fra gaardene uden at de skulle blive til indtet som de Vare før de bleve opryddede ? hvortil hand svarede, at hvad fæbede de skal have er i deris Udmark og ei anden steds kand havis fra eller faaes og har samme Pladser for (før) de bleve opryddede været indhegnet af Kaapper og Huses opsiddere, som dem til fæbede har brugt; i *for maals* (formaals?) tider; og hvor Pladserne .. e..(?) hentede Gaardemændene paa Huuse og Copper deris Ved af Lyng at brende.

1728: 240b

Thommes Kaapper fremstod dernest og edelig udsagde til første spørsmaal: svaret eenstemmig som første 20 stykker i tallet og af samme Mænd som første Vidne forklaret haver beboes og brugis: til andet spørsmaal svarede: at 8tte Vare i øde i hands tid, som af S/a/l/ig/ Danchert er bebygget og i stand satte: til 3de spørsmaal svarede: at endeel af salig Danchert er skaffet Qvæg men ei alle og endnu af Enken daglig med vidre(?) bestyrkes og underholdis. Til 4de spørsmaal svarede: at hvis de skulle fraskillis fra hovetgaardene hafde de ingen fæbeed, som de nu nyder under hovetgaardene og derfra bierger sig med Lyng og andet; til 5te spørsmaal svarede som forrige enstemmig.

Joen Kaapper fremstod dernest og edelig udsagde: til første qvæstion og anden som forrige, undtagen at der i hands tid Var Syv eller 8tte øde; til 3de svarede som forrige enstemmig, til 4de qvæstion enstemmig svarede som forrige og ligesaa til sidste qvæstion som forrige svaret:

Mons/ieu/r Furstenberg agter ufornøden at føre flere Vidner i Sagen i hvorvel Mange endnu ere som samme forklaring med forrige eenstemmig kand giøre, ellers sagde Comparenten at Madame Danchertsøns agter at tilstille Retten en attesterit forklaring over hvad hon haver udsat og crediterit Plads Mænderne hvilken hon formodede at blive annecterit ved dette tingsvidne, som comparenten paa hændis Veigne var begierende under Rettens forseigling beskreven.

Det begierte tingsvidne bevilgis Citantinden under Rettens forseigling beskreven og skal dend liqvidation som Madame Danchertsøn Vidnefast agter at giøre med disse Pladsmænder, blive som et bilager (bilagen) derved annecterit.
 
 
 
 

Anno 1728 d/en 25 Maj er holdet Odels Ret Sag paa Gaarden Tosvig (Torsteinsvig) efter Mons Koursbøes forlangende med 8tte dertil af Kongl/ig Maj/este/ts foged over Nordhordlehn og Wos S/igneu/r Jens Lems dertil opnefnte Mænd, Lensmanden Anders Tvedten, Ole Landsvig, Johannes Schurtvedt, Hans Landsvig, Ole Haatoft, Ole Herlevær, Ole Oen, og Johannes Oen,

Hvorda Mons Schurtvedt som Citant møtte, og producerede skriftlig Stevne-

1728: 241

maal i Sagen af dato 10 Decembr/is 1727, hvilken derudi berammede Tid blev udsat, formedelst Vaartingene, som sam/m/e tid indfald til denne dag 1728 d/en 25 Maj;

Enken Ane Tostenvig møtte for Retten og tilstod Loulig herfore at Være stevnt, og at Være budet af Mons Penger, men ei den tid modtog og Var med ham den tid Johannes Aadland og Dirik Anders/øn.

Ingen af Vidnerne møtte som Mons Koursbøe hafde indstevnt;

Efter begier af Retten blev producerit det første Skiøde af fru Macodi og hendis datter Josina Macodi (til?) g/amme/l og nu afdøde Mons Tosvig given d/en 19 Sept/embris 1693 hvilken gamle Mons Tosvig da Var gift med nu afdøde Lars Tosvigs Moder Ingeborg Jensdatter og dem og deris Arvinger solt til odel og ejendom; derefter blev producerit Mons Tostensvigs udstedde Skiøde til Lars Tostensvig paa 8 merker fisk og Lars selv Arvet 16 merker fisk, dat/erit 6 Decembr/is 1709, som har Været Lars Tostensvigs rette odel over Tive Aar; Efter tilspørgelse svart at salig Mons Tostensvig med Lars Tostensvigs moder Ingeborg Jensdatter ingen børn hafde; men allene hans huustrue hafde en Stifsøn Lars Tosvig og en datter Marte: som da levede og da denne Arv var udskiftet, saa giftede Mons Tosvig sig igien: og var saa efter Lars Tostensvig ei flere arvinger end Mons Koursbøes Koene Barbro Arnedatter som er den eldste, og Ingeborg Arnedatter som haver til egte Mikkel Alvem; og forestillede Enken Retten at meliorationen(?) maatte obseveris ved Løsningen, saasom den salig Mand den med huus og andet af Boe har forbedret; og blev derpaa tilstaaet efter Spørsmaal at dette huus som er stue og Kammere Af ham opbygde; item en liden flor og en nye Skiøbue; som af Uvillige Mænd bleve taxerede og den Vaaning som staar af Stue vare og Ildhuus 20 rdr, 1 søboed 1 rdr 2 merker og 1 liden flor 4 merker, og blev saa parterne fornøjede: at Enken fravigede Gaarden Tostensvig til Mons Koursbøe paa sine ejede ..(?) merker fisk og derimod overleverede Mons Koursbøe hende alt sit tilfaldne gods Udi Gaarden Windenæs 9 1/2(?: heile talet usikkert grunna blekk-klatt) merker fisk med Bøxel 12 rdr 3 merker udi Gaarden Angeltvedt 5 ¼ merker fisk 2 rdr 3 merker 12 s/killing, udi Gaarden Wig 9 3/16 merker fisk 8 rdr 4 merker 8 s/killing udi gaarden Midsiøe 3 merker fisk 9 merker og eftergav Enken resten; og saaledis disse begge parter Venlig med hin anden forenede: som og Retten consenterede dette imellem parterne giorde forlig: men hvad Processens omkostning angaar, da betaler Enken den saasom til Sorenskriverens Reise paa egen bekostning til stæden 9 merker 3de dagis fortæring 2 rdr; dagens forretning 2 rdr, Mænderne hver 1 mark 8 s/killing, er 2 rdr; tilsam/m/en med forseiglingspenge og beskrivelsen sampt forseiglet papir - 8 rdr 3 merker 12 s/killing alt inden 15 dager under nam efter Loven.

1728: 241b
 
 

Dito dato blev sat Retten igien med samme Laugrett paa foranførte sted efter S/igneu/r Mathias Rasmusøns begiering og Velbaarne H/er/r Stiftbefalingsmand bevilgede Resolution paa hands reqvisition af 22 Januarij 1728 og af deris Velbaarendhed resolverit d/en 23 Januarij 1728.

Hvorda Mons/ieu/r Mathias Rasmusøn producerede hands Skriftlige Stevnemaall af dat/o Bergen d/en 17 Apr/ilis 1728 som blev læst:

Den indstevnte blev 3de ganger paaraabt og møtte ikke, ei heller nogen paa hands Veigne.

Stevnevidnerne Johannes Aadland og Dirik Andersøn afhiemblede edelig at have givet ham for denne Sag mere end 4re Ugis Varsel og talte med ham selv i Bergen og meddeelte ham copie af Stevnemaalet.

Citanten begierede de indkaldede Vidners forklaringer som nu ere tilstæde afhørte, hvilke og møtte og tilstode Loulig at Være stevnte til at Vidne i denne Sag: for hvem og eden blev oplæst betydet og forklaret, sampt tilholdet deris Sandhed at udsige: og blev da først fremkaldet

Jacob Tostens/øn som efter edens afleggelse om sit sandfærdige Vidnisbyrd udsagde: til 1ste spørsmaal af Citanten fremført som skriftlig skeede, at alting sig saaledis forholte og udi 3de Aar Var de af Caspar Riks fri for handel, som samme til Anders Højerup hafde overdraget: og som Citanten blev tilspurt om hand har givet sit boemerke ud (ned?) paa de tvende attester som udi Byetingsdommen pag/ina 30 staar indført som for ham af Retten blev oplæst, ? svaret nej: men gav ham deris boemerke paa tallet af fisken, men ei paa den Maade som nu skrevet Er, og ei læste op for ham hvad skrevet Var; og ei viste anderledis end hands boemerke allene togis paa tallet af fisken.

Anders Simensøn blev dernest fremkaldet og edelig udsagde: til første spørsmaal *for (som?) forrige eenstemmig og enlydende: til anden qvæstion svaret enstemmig som forrige i alle ting;

Nils Paalsøn fremstod dernest og edelig udsagde: til første spørsmaal eenstemmig som forrige og end dette at have faaet af Citanten til sin Doms betaling forstrekning 14 rdr og til Anden qvæstion svaret enstemmig som forrige og at de bleve plaget af ham og flere tvende søndager ved at udgive deris merker om tallet paa fiskene men ei andet, som Caspar da bekom/m/ede og i øfrige eenstemmig som forrige.

Povel Anders/øn efter edens afleggelse forklarede edelig: og enstem/m/ig som første:

Anders Larsøn fremstod dernest og edelig udsagde: som de forrige enstemmig og at {Mathias Rasmusøn} Caspar Rik end svarede dem, da de spuurte ham hvad hand vilde med denne attest; svarede Caspar Rik, at hand det derfore giorde at hvad over blev af Skylden hos Mathias Rasmusen, ville hand have sig forbeholden til sin rest; de og forleden Aar overleverede ham sin første fangne grøde af Lax for 5 rdr, hvor af dem ei ere be-

1728: 242

talt den minste skilling, om 1 mark penge kand Være over eller under, kand de nu saavit ei erindre; dog siuntis de at det Var saavit de kand sikkert erindre 1 mark ringere end 5 rdr;

Citanten Mathias Rasmusøn begierede hvis (det som) for Retten passerit er under Rettens forseigling beskreven, som Retten consenterede.
 
 
 
 

Anno 1728 d/en 28 Maj er holdet Aasteds Ret paa Gaarden Hammersland i Schiolds Schibbrede beliggende efter Lars Andersøn Hammerslands forlangende, med 8tte dertil af Kongl/ig Maj/este/ts foged S/igneu/r Jens Lem opnefnte Mænd Lars Søraas, Halvor Biørdal, Ole Raa, Torgier Birkeland, Lars Myrdal, Ole Smørraas, Simen Mittun, Rasmus Hornæs og Lensmanden Ole Totland, for at skiønne imellem en af Lars Hammersland formerede prætention paa et stykke Mark som opsidderne paa Dolvigen bruger, Mikkel, Paall, Aamund, Joen og Stephens Enke;

Hvorda Citanten Lars Hammersland møtte og producerede sit skriftlige Stevnemaal som dog allene concernerede Povel og Mikkel, item Anders Hammersland hands grande:

Af de udi Stevnemaalet nafngivne Vidner, møtte Synneve Eide og Synneve Hetlevig, sampt H/er/r Lector Borneman, Stephen Sætre og Anders Hammersland som alle tilstode Loulig at Være stevnte i denne Sag baade for Sagen og at Vidne; men g/amme/l Knud Knappen møtte ikke som en sengeliggende ældgammel Mand; for hvem Eden blev oplæst og forklaret, sampt tilholdet deris Sandhed at udsige og først fremkaldet

Synneve Eide, som udsagde: at hendis Moder Siri Dolvigen sagde for hænde at have hørt af sin Godmoder at der Være tvende Søstre hvoraf en bodde paa Hammersland og en paa Dolvigen og da hafde de dette til Kalvetræe ihob baade Dolvigen og Hammersland, og ei ved hvor dette ligger og ei kand giøre Anvisning derpaa; og derpaa aflagde sin Eed, det hon ei rettere, sandere eller mere ved end nu forklaret haver.

Synneve Hetlevig blev dernest fremkaldet som udsagde: ei at vide noget om skiel og skifte, men dog at have været opalet her paa Gaarden Hammersland og hørt af sine første forældre Rasmus og Ane Hammersland, at tvende Søstre bode her, en paa Dolvig og en paa Hammersland, og begierede den Søster paa Dolvig af Søsteren paa Hammersland at faa et stykke af Hammersland til Kalvetræe og svarede da Søsteren paa Hammersland at hon paa Dolvig skulle have det sin tid, og ved hvor det ligger og trettede Ole og Rasmus Hammersland imellem og da viste Rasmus Ole til at søge sin Ret fra Dolvigen, og svarede til spørsmaal nu at Være 2 á 55 Aar (52-55 år) og hørte disse ord da hon var saa gammel at have søgt Herrens bord; Men som Retten tilspuurte Vidnet om *om trette imellem dem skeede til tinge ? svaret nej: men hiemmelig louting, og den første tale og sidste skede over for 26 aar siden; og som Knud Knappen var sengeliggende blev tvende Mænd af Retten tillige med Lensmanden opnefnt, nemblig Ole Raa og Torger Birkeland; som

1728: 242b

udi alle Parters Nærværelse og hos Værelse droge hen og hørte Knud Knappens forklaring under Ed saaledis som nu anføris:

Knud Knappen som nu er sengeliggende og til nu kommende Mikkels dag er 90 Aar, forklarede, at der skal ligge en Stoer Steen inden for Hammerslands Nøstet, hvorfra Merket skal svare beent op efter og som mesteds er det gierdet og som mesteds ikke eftersom der er braat og Berg som ikke giøris fornøden at gierde og gaar Gierdet op efter i det Berg som staar ved Lars Hammerslands udgierde og peger det gierde lige paa den *Hagaard som ligger op i Marken: til Videre spørsmaal svarede: ei at vide om de tvende Søstre, hvoraf en skulle have boet paa Hammersland og en paa Dolvig og den forklaring som om dem er giort, selv at være fød paa Dolvig og var 14 á 15 Aar gammel da hand drog fra Dolvig og nu ikke kand vide hvor lenge hand har boet paa Knappen; og derpaa aflagde sin ed, det hand ei rettere, sandere eller mere viste end hand for dem forklaret haver; hvilken forklaring de tvende udsente Mænd Ole Raae og Torgier Birkeland igien for Retten aflagde edelig:

End tilkiendegav Citanten Lars Hammersland at have indkaldet efterskrevne Vidner Barbro Nilsdatter Nordeide, Hille Dolvigen, Lars Steensvig, for hvem Eden igien blev oplæst og forklaret, sampt tilholdet deris Sandhed at udsige: og først fremkaldet

Barbro Nilsdatter: som forklarede at have tient Ane Dolvig i 8tte aar gik hen at sammenrage høe hvor de sloge og bleve Viste, ei videre om skiel og skifte at Være Vidende og derpaa kunde giøre Anvisning om;

Hille Dolvigen forklarede dernest: at have slaaet fra den store Steen i Lien op i braattet og saa til *hagarden og ei videre, og derpaa vil giøre sin Anvisning;

Lars Steensvig fremstod dernest og udsagde: at have hørt det af Lars Hammersland Citanten at dette omtvistede skulle tilhøre Hammersland, og ei videre er Vidende: og derpaa aflagde sin eed, det hand ei rettere sandere og mere veed end nu forklaret haver.

End nu forklarede Citanten at have indstevnt et Vidne Povel Thommes/øn som og møtte og udi Parternis nærværelse udsagde: at Stephen Dolvig sagde til Lars Hammersland, kand ikke de gamble gierder hielpe dig saa ved jeg ikke, og ei videre om Skiel og Skifte at Være Vidende eller hvor det skal Være og derpaa aflagde sin Ed det hand ei rettere sandere eller mere ved end hand forklaret haver;

Og begave vi os saa til Marken med de 3de Vidner Synneve Hetlevig, Hille Dolvig og Barbro Nilsdatter, som giorde Anvisning og sagde

Synneve Hetlevig at Kalvetræet skulle ligge herunder, og anviste os hvor det Var og derpaa aflagde sin ed, det hon ei rettere, sandere eller mere for Gud Ved end hon nu forklaret haver;

Det andet Vidne Barbro Nilsdatter giorde os Anvisning paa hvor hon hafde raget høet som de

1728: 243

paa Dolvigen Slog og hvorledis de slog som Var fra Søen østen for Lars Hammerslands Nøst op efter braatene ligesom *hagarn nu gaar alt opefter og derpaa aflagde sin Ed, det hon ei mere rettere og sandere for Gud Ved, end hon nu forklaret haver;

Dend samme Anvisning og forklaring giorde Hille Dolvigen som Barbro og derpaa aflagde sin Eed, det hon ei mere rettere eller sandere for Gud Ved, end hon nu forklaret haver;

Lars Hammersland blev nu tilspuurt om hand flere Vidnisbyrd end nu anført er til sin Sags bestyrkning hafde at lade føre ? hvortil hand svarede nej: men satte sin Sag i Dommerens og Rettens Skiønsomhed.

Hernest specificeris denne Processis forvolte Omkostning; Sorenskriverens Reise til Steden fra Sollisvig 3 Mile med 3de Mand til Kongshafn 4 merker 8 s/killing, dagens fortæring 4 merker dagens forretning 2 rdr, forseiglet papiir 4 merker 8 s/killing, forseiglingspenge 1 mark 4 s/killing beskrivelsen 4 merker, Mændene for deris Umage hver 1 mark 8 s/killing er 2 rdr, reisen her fra til Glesvær paa egen bekostning tvende Mile 3(?) merker fortæring paa reisen 4 merker, tilsammen 8 rdr 3 merker 4 s/killing.

Sagen reiser sig heraf, at Citanten Lars Hammersland haver ladet indkalde for Retten sine Naboer og Grander Paal og Mikkel Dolvig for at skulle have fornermet ham udi indbøe og derom indkaldet een deel Vidnisbyrd som samme skulle afbevise; Men da retten afhører samme Vidnisbyrd og tager deris forklaring og Anvisning, saa giør de saadan forklaring og Anviisning som Citanten gandske er contrair undtagen det ene Vidne, som dog i sin forklaring varierer; deris forklaring gaar da ud derpaa, at Skiel og skifte af ældgammel Tid saaledis har gaaet som nu de indstevnte har brugt det og deris formænd over 40 Aars Tid; Ingen igiendrivelig Bevisning af Citanten er fremført, eller efter tilspørgelse videre kand forskaffis;

Thi kand Retten ei fravige Lovens 5te Bogs 5 Capit/ul 3, 4 og 5 art/icul men dømmer for Ret, at Lars Hammersland, i mangel af beviis, bør lade sig nøje med det som hands formænd og hand til denne Tid nøt og brugt haver, og de indstevnte af Dolvigen Mikkel og Povel ubehindret nyde det brug af Engeslette efter de i dag \af Vidnerne/ Retten anviste Merker og gierder; og Lars Hammersland som denne Proces uden beviis har yppet, bør samme Omkostning at betale efter specification med 8 rdr 3 merker 4 s/killing inden 15 dager under Nam.

Og som ingen Sætter til Jorden Hammersland ligger hvortil hands

1728: 243b

Grande Anders kand forpligtis at reise eller sit qveg drive, saa kand og Retten ei imponere hands Grande Anders til nogen Sætterboels dragning; langt mindre disformedelst giøre nogen deeling udi Udmarken som af Arrilds tid til fellis brug har ligget ubehindret og en og dem selv samme Gaards tilhørende.
 
 
 
 

Anno 1728 d/en 31 Maj er holdet Aasteds-Ret og extraordinaire Ting udi Glesvær Høiædle og Velbaarne H/er/r Stiftbefalingsmand Undals høirespective Resolution af 24 Febr/uarij 1728 paa Søren Jørgensøn Fusis reqvisition af 23 ejusdem, med 8tte dertil af Kongl/ig Maj/este/ts foged S/igneu/r Jens Lem opnefnte Mænd Simen Schoge, Nils Søre Biørøen, Ole Lerøen, Ole Nore Biørøen, Ole Børnæs, Ole Christophers/øn Børnæs, Nils Lerøen, Peder Nore Echerhofde, for at holde examen over eendeel Lodser, og er ei dette ting af Retten begieret før d/en 9de Martij 1728, da Vaartingene begyntis,

Hvorda paa Citantens Veigne møtte Jens Ørbech, som først producerede sin fuldmagt fra Søren Fucis (Fusis) ham og Hermand Geerding given denne Sag at tractere af 29 Maj 1728 og dernest producerede sit skriftlige Stevnemaal af 29 Aprilis 1728 som blev læst;

Paa Mons/ieu/r Henrik Magnus sine Veigne møtte Anders paa Glesnæsholmen og indgav hands skriftlige forsæt eller indleg af 31te Maj 1728. Imod hvilket Indleg Citantens fuldmægtig S/igneu/r Jens Ørbech replicerede, at hvad Mons/ieu/r Henrik *Magni (Magnus) Skriftlige Indleg er angaaende, da vil det vel ikke kom/m/e i nogen consideration; thi det hand forestiller at hannem ikke er bleven meddelt copie af Stevnemaalet, Ligesaa at det ham ikke er forkyndt til i dag, da skal samme ikke befindis saa, saasom copie af Stevnemaalet haver comparenten selv overleverit ham, for det øfrige begierede Comparenten at de indstevnte Lodser maatte tagis til forhør og qvæstioneris efter Citantens skriftlige nu i Retten producerede spørsmaaler: og først blev da fremkaldet

Mons Warøen som tilstod at Være Lods og svarede dog uden Ed til første qvæstion om ikke Vinden Juuledags Aften efter middag d/en 24 Decembr/is 1727 var ost nordost; hvortil hand svarede at Vinden Var østen. 2. Om ingen af dem haver seet Albert Kad...pis(?) førende Skib og siden forulykkede fartøj ermelte Juledags Aften efter Middag at Krydse under Glesværs Landet paa Nordre side af Korsfiorden ? hvortil hand svarede nej. 3. Om ikke samme dags eftermiddag Var saa klar og Lys dag at folk paa Landet magelig kunde see fartøjet eller et Skib ude paa fiorden ? hvortil hand svarede ja: men stod med snekave i havet, som ei indkom før om Aftenen. 4. Om ikke *Veirliget og Vinden titberørte dag Var saa beqvemmelig, at folk og Baad uden fare kunde komme fra Landet til Skibet ? hvortil hand svarede ja: at med dagen Var det got Veir, men imod Aftenen forandrede det sig og blev saa om Natten Maaneskin igien.

Thommes Warøen blev dernest fremkaldet til første Spørsmaal svarede: eenstemmig som forrige: til Anden qvæstion svarede at have seet det *sole børs bild* (da sola gjekk ned) om Aftenen synden for *Morksteenen (Marsteinen?), saa langt ude at nøjeste saa hands seigl og sluttede at hand der Var tagen af *belser(?), men ei saa ham siden formedelst Reign og Snekave i havet som skiulte ham, til 3de qvæstion svarede hand at for (før) *Solebør

1728: 244

kunde enhver see Skib naar det Var der men en time derefter Var det umueligt for indfaldende Aften og tykke af Kaven, omendskiønt hand saa der efter; til 4de qvæstion svarede, at da de først saa ham Var *Veirliget got men strax derefter umueligt for Kaven;

Aamund Hommelsund fremstod dernest og udsagde til første Spørsmaal: som første at med dagen Var hand østen men imod Aftenen blev hand Sydost: til anden qvæstion svarede, ei at have seet det til 3die svarede at imod Solen gik ned kunde de ikke see over Korsfiorden for Kavens skyld, men vel før at kunde see noget ud i havet; til fierde svarede at naar hand hafde god baad haft og seet ham for (før) Solebør kunde hand have kommet ud, men naar hand ikke saa ham kunde hand ei roe eller fare ud: til Videre spørsmaal svarede: at hands Børn ei hafde tilkiendegivet ham det førend mørket alt Var.

Erik Hummelsund fremstod dernest og udsagde: til første Spørsmaal: at om dagen Var Vinden østen, men imod Aftenen gik hand mere til Sørs; til anden qvæstion svaret ei at have blevet dette Skib Var nogensinde den tid det der sigis at have Været; til 3die svarede at om eftermiddagen kunde de have seet Skib om det hafde Været ved Landet; men om Aftenen blev hand tykk Veir af Reig/n og Snekave og var dem da umueligt at see noget, til fierde qvæstion svarede: at alt til Solen gik ned kunde de om de hafde seet ham taget ham; men siden var det Umueligt; til Videre spørsmaal svarede at deris Børn ei gav dem det tilkiende førend de komme fra Glesvær mørkt om Aftenen;

Ole Hummeldsund og Kaare Vixøen svarede ei at Være Lodser eller her med at have at bestille:

Mikkel Golten er ei heller nu steds.

Mons Golten er Lods og forklarede til første Spørsmaal, at ald dagen Var hand østen indtil Solebør blev hand *Sød ost (Sydost); til anden qvæstion svaret ei at have seet ham, og kand ei see noget Skib før de ere Vest eller Nordvest i havet: til 3de qvæstion svarede som første: at indtil Solebør kunde de see det, men siden kom hand Kave og Uveir og var nu umueligt og til 4de svarede, at indtil Solebør, om de hafde seet den kunde de kommet til ham, men siden ikke.

Søren Golten fremstod dernest og svarede til 1ste Spørsmaal, 2, 3 og 4 som forrige eenstemmig:

Johannes og Anders Kleppestøe møtte ikke: men svarede Stevnevidnerne: Anders Hagenæs og Rasmus Schoge, at de ei ere Lodser:

Peder Kleppe fremstod og til første Spørsmaal svarede: at efter middagen Var Vinden østen, men med Solebør eller Solens nedgang blev hand ostsydost: til Anden qvæstion svarede: at hand tillige med Nils Halvorsøn som ei er stevnt blevet ham Var en time efter Solebør og da ei kunde kom/m/e til hand for Veir og Kave og ei kunde blive ham Var anten at flagge eller Mindre Seigl og satte sin Kaas Skib....den(?) Nordefter, om det hafde Været hands egen fader kunde hand da ikke hiulpet ham og saaledis besvart under sam/m/e svar 3de og 4de qvæstion: til Videre qvæstion svarede: ei at enten kunde kommet til det, eller Var god for det, eller at nogen har fraraad ham at fare efter det og da hand Var kom/m/en til Lands som var efter Kaven var kommen var hand alt forbi *texlen med Skibet.

Halvor Jensøn Glesnæsholmen er ei Lods eller har Været:

Og aflagde Appellone paa Holmen sin eed ei at erindre at nogen af disse indstevnte Lodser

1728: 244b

den Aften eller dag her paa Glesvær at have Været;

Citantens fuldmægtig begierede hvad for Retten passerit er beskreven med reservation hvis hand Videre til sin Principals forsvar kunde udfinde.

Hvis for Retten passerit er, bevilgis Citanten Søren Fucs under Rettens forseigling beskreven.
 
 
 
 

Anno 1728 d/en 4 Junij er holdet Ret igien paa Gaarden Solem imellem H/er/r Biscop Muller og S/igneu/r Ove Holm, med foranførte Laugrettesmænd og Lensmanden alt efter forrige afskeedigelse,

Hvorda møtte baade H/er/r Biscop Muller selv og hands beskikket befuldmegtig S/igneu/r Poul Jacob Furstenberg og paa S/igneu/r Ove Holms Veigne S/igneu/r Johan Barth,

Hvorda Mons/ieu/r Furstenberg producerede forrige Stevnemaal af 18 (16?) Febr/uarij 1728 hvorefter hand nu hafde indkaldet de derudi Nafngivne Vidner efter Rettens forrige Kiendelse af 17 eller 18 Martij afvigte, item tvende Stevnemaaler af et indhold dat/erit 4 Maj 1728 formedelst Varselens Skyld:

Barth gav tilkiende at hand visselig hafde forventet at deris Høiærværdighed H/er/r Biscoppen skulle ladet hannem udi hands Loulige Ejendom og for videre Kostbar Proces og Rettergang, blevet med alle foruroliget, saasom hand af de *sennste holdne Ret i rettelagde Adkomster og Loulige afbevisligheder, saavelsom og af de førte Vidner, som alle confirmerer det ene det andet, Vidnerne Adkomsterne og Adkomsterne Vidnerne haver kundet klarligen fornemme hvor aldelis ubeføjet H/er/r Biscoppen haver Været til denne Sags paatale, saavelsom og til den af hannem, efter bemelte Holms formeening aldelis ubeføjet udvirkede arrest og forbud paa Guds Velsignelse af fisk udi Vigen at Kaste og fiske og ved hvilken arrest hannem er skeed største skade og fornermelse; og efterdi bemelte arrest ikke heller af H/er/r Biscoppen straxen og til første ting efter Loven er bleven forfult, saa vil hand og forvente Rettens Kiendelse om hand, nemblig Holm, kand findis pligtig at holde sig samme arrest videre efterretlig, derhos gav hand og tilkiende at det for hannem vil blive utaalelig og til Skade om her nu paa denne Aarsens Tid hvor Guds Velsignelse af Græs og Eng staar i sin beste Vext og blomster, skal giøris Videre anvisninger paa Marken da den under *Hastehed og tingsøgende Almues nedtrakning vil tage en merkelig Skade; thi om H/er/r Biscoppen paa sin side og Jord vil giøre eller taale sig Skade, det kand ingenlunde obligere contraCitanten Ove Holm at liide og taale, uden vedbørlig erstatning i sin tid, som hand alt vil have sig reserverit; imidlertid producerede hand først denne Rettis i Sagen d/en 18 Martij sidstleden afsagde foreleggelse, hvorudi besynderlig den eldgamle Koene Karen Andersdatter er bleven forelagt at giøre Anvisning om hendis for

1728: 245

Byetings Retten aflagde forklaring: Samme Vidne ere og her tet hos Retten tilstæde, nemblig Solemsvigen: men saasom hon ikke haver andet end at giøre anvisning paa Aastædet, angaaende Nessets oprydning og Markeskiellet med videre, saa vilde hon holde sig tilstæde for samme Aasted, naar Retten vil behage hænde til Anvisning at antage, efterdi hon er en skrøbelig Qvinde at gaa til fods fra Wigen her til Solem op, dernest producerede hand den contra og continuations Stevning som hans Principal S/igneu/r Ove Holm har været foraarsaget at udstæde og til i dag forfaldet i rette dat/erit 3 Maj 1728, hand skulle og erindre at H/er/r Biscoppen burde Være pligtig nu her i Retten at anvise her i Retten det af hannem for saa lang tid paaberaabte Commisorium, paa det bemelte Holm, videre kand vide at rette sin Loulighed der udinden; thi hand skulle formode at det forlengsten maa være u...sket(?).

Paa Hans høiærværdighed H/er/r Biscoppens veigne møtte Procurator Furstenberg og sagde, at hand nu ikke paa denne tid vil udlede sig med at ventilere noget om S/igneu/r Holm(s) formeenentlige Adkomstbrever, saasom her nu ikkun efter de udstedde Stevnemaaler søgis og forlangis tingsvidne og vil det i sin tid finde sig hvem der haver givet Aarsage til denne Vidløftige Proces, det øfrige af Mons/ieu/r Barths forestillelse siuntis comparenten ikke fornøden med nogen Vidløftighed at besvare, saasom hand formeener det ikke kand hindre de paastevnte Vidners førelse, hvilke hand begierede dennesinde at maatte afhøris med reservation af hands Vidners forestillelse i sin Tid.

Barth replicerede, at efterdi H/er/r Biscoppen agter ufornøden at svare noget til Holms giorde forestillelse, saa blev hand endnu som før ved sin Paastand ved Sagens drift til endelig Dom for denne Ret og paa det H/er/r Biscoppen ikke skal tage sig Anledning aldeelis at føre denne Sag i Uendelig Vidløftighed og ophold og deris høiærværdighed haver haft efter Loven overflødig og mere end tid nok til at søge og sanke sig Vidner, saa vil hand formode at hands forset der udinden af Retten bliver limiterit og at H/er/r Biscoppen ikke bliver tillat at føre flere Vidner end de hand nu allerrede tid efter andet og Aar efter andet haver ført, saasom det og efter S/igneu/r Holms formodning ikke heller skal kunde hielpe H/er/r Biscoppens Sag til andet end vidløftighed og ophold, saasom Ove Holm aldelis fortrøster sig paa sine Loulige Adkomster og de Vidner som allerrede ere førte og nu skal føris og derfore paa sin side paastod de forelagde og indstevnte Vidner afhørte, reserverende *sin (sig) sin exception imod enhver af dennem og deris

1728: 245b

forklaringer, saavit H/er/r Biscoppens Vidner angaar;

Furstenberg svarede, at det er forunderligt, at Mons/ieu/r Ove Holm vil protestere imod nu H/er/r Biscoppens indstevnte Vidner, da dog hand ogsaa nu til dette ting haver indkaldet en stor deel Vidner, hand reserverer sig sin exception imod dem, førend hand haver hørt hvad de har forklaret, men den grund hand funderer sin exception paa giver hand ikke tilkiende, uden at hand frygter for at H/er/r Biscoppen skal faa alt for mange Bevisligheder paa sin side; naarsomhelst at Biscoppens Vidner ere hørte, saa vil Biscoppen videre lade giøre sin yderligere Declaration for saa vit nødig eragtis.

Begge Parterne havde intet at excipere imod Varselen til at anhøre de indstevnte Vidners forklaringer;

Fru Bærentfelts, Madame Ane Schreuders og Madame Storms møtte ikke;

Af Vidnerne møtte Aamund Dolvig, Albert Tistad, Ole *Dattvedt (Daltvedt), Nils Laxevaag, Hans Houchaas, Mons Borge, Nils Strømme, Anders Kaabbeltvedt og Nils Kaabbeltvedt, sampt Salamon Natland; hvilke alle tilstode at Være Loulig stevnte til at Vidne i Sagen;

Af de forrige afhørte Vidner møtte alle undtagen Lars Ols/øn Jens Rasmus/øn, Niels Sørensen, Elisabet Pedersdatter, Arnold Mejer, Christian Muremester og Fridrik paa Damsgaard, Af de Vidner af BøigdeMænd Fridrik paa Damsgaard Loulig stevnt til at anhøre disse nu indstevnte Vidner Lensmand Ole Totland og Hans Myrdal og talte med ham selv; og som Byens hiem/m/els mænd ei møtte maatte Retten efter dem bie til Klokken 2 om eftermiddagen Johan Lydkien og Rasmus Pedersøn at have stevnt alle de nu udeblivende uden Friderik paa Damsgaard og Elisabet Pedersdatter og derpaa aflagde deris ed lige efter deris Paaskrift; item aflagde de deris Ed om *Joen Lars* Hambre at have stevnt ham Loulig efter deris paaskrift, ligeledis om Margrete Hansdatter at være Loulig stevnt til Vidne, item Jacob Olsøn Styrmand som ligger siug og derpaa aflagde deris Ed efter deris paaskrift: ligeledis aflagde de deris Ed om ContraCitantens Vidners Loulige indkaldelse, undtagen Anders Olsøn paa Pladset: ligesaa aflagde de deris Ed om de i ContraCitantens Stevnemaal Videre Specificerede Vidner og paagieldende alt efter deris paa Kaldseddelens giorte underskrifter og om Christian paa Damsgaardens Loulige Stevnemaal aflagde Lensmanden Ole Totland og [..?..] Myrdal deris edelige forklaring at have talet med hands Naboe Koene Marte og forkyndt for hende udi begge deris nemblig den indstevntis og huustruis fraværelse Loulig Stevnemaal med mere *en (end) fiorten dagis Varsel;

Vidnerne bleve da indkaldede og Eden for dem saa mange tilstæde Vare oplæst og betydet, sampt tilholdet deris Sandhed at udsige: og blev da først per Missive overleverit fru Bærentfels skriftlige Vidnisbyrd; af 4 Junij 1728.

Madame Ane Schreuders møtte ikke; Stevnevidnerne Ole Totland og Lars Myrdal afhiemblede edelig at have givet hende mere end fiorten dagis Varsel til at Vidne i denne Sag og talte med hende selv:

Fru Madame Ane Fastings blev og per Missive (i?) Rette tilstillet indlagt hendis edelige Vidnisbyrd af 4 Junij 1728 som blev læst:

Dernest blev fremkaldet Aamund

1728: 246

Dolvig ei om Skiel og Skifte imellem Solem og Hunstad at Være Vidende, men at det har kaldet Solemsvigen og kastede Knud i Kraaen med sin Noet i Solemsvigen noget Sild, men ei ved at nogen Landslod kom til Hunstad, men vel at Solem fik Landslod og stod Noten da stengt ved Biscoppens Nøst og ardbeidede hand der samme tid en Sommer oppe paa Hunstad en liden Stue, efter tilspørgelse videre svaret ei at have hørt at nogen Landslod til Hunstad er betalt af fiskeriet; og var i de tider ei huus eller Ager i Vigen og saa vit hand kand erindre var dette det første Aar S/a/l/ig/ H/er/r Ove Schreuder var eier dertil bleven og Var nu nogle 70 aar g/amme/l ei at vide om noget Nøst paa Næsset; men var udmark i de dager og derpaa aflagde sin eed det hand ei rettere, sandere eller mere for Gud ved end hand nu forklaret haver.

Albert Tistad blev dernest fremkaldet og udsagde: ei det allerringeste om Skiel og Skifte imellem Hunstad og Solem at Være Vidende; men vel at de har kaldet det Solemsvigen og at det skulle tilhøre Solem, men ei ved hvorvit, ei heller om Landslod og har ei vært her uden naar de Kiøb.(?) ...g(?) sild; og derpaa aflagde sin Ed:

Ole Daltvedt over 70 Aar fremstod dernest og udsagde: at have hørt af Tørres Solem at de paa Solem hafde Laxefiskerie ved de store Stener ved Strømmen og tiente her paa Solem i de tider 5 Aars Krigen Var og derpaa kand giøre Anvisning og at Tørres sagde for ham at det hørte dem til paa Solem, og at Knud i Kraaen og andre som i de tider Kastede her gave Landslod til Solem og ei til Hunstad og at Skiftet *giv (gik) efter Tørrisis sigende fra gierdet i odden hvorpaa hand kunde giøre Anvisning; til Videre Spørsmaal af ContraCitanten, svarede Vidnet at i de tider fiskede de ei Lax der; men det skulle have Vært tilforne; ei heller om noget Nøst at Være Vidende:

Nils Laxevaag fremstod dernest og udsagde at Være 38 Aar, fød og baaren i Laxevaag, at have hørt af sin fader Anders Monsøn Laxevaag, at der ligger en Steen i Strømmen som heder Laxesteenen, hvor de af Solem i de tider skal have siddet efter Lax og tilhøre Solem, hvoraf de og i de tider skal have Skattet til Kongen og ei videre om Skiel og Skifte at Være vidende; om fiskeriets Landslod Kand hand just ikke sige, men at Tørris altid Var ved Ardbeidet; at Solemsvigen forklarede hand har kaldet altid Solemsvig og har altid hørt at det skulle tilhøre Solem og ei Hunstad; og derpaa Lovede at vil giøre sin Anvisning:

Hans Houchaas fremstod dernest og forklarede: ei det allerringiste herom at Være Vidende og derpaa aflagde sin Ed.

Mons Borge fremstod dernest og udsagde: at skal giøre Anvisning paa hvorledis i de tider skiel og Skifte gik; hvoraf nu meget ved Rydning er forandret og hvor skillerum i de tider holtis imellem Hunstad og Solem og Var nu med 80 Aar og skal have været med i en forretning der med Sorenskriver Teiste og har ei været der mere end den gang, ei noget om fiskeriet at Være vidende saasom det den tid ei blev nefnt, kand ei just erindre hvem der begierede forretningen eller hvor lenge det er siden, og derpaa vil giøre Anvisning.

Ole *Mittun Houge* fremstod dernest og udsagde: at have hørt af Tørres Solem sige at skiel og skifte skulle gaa imellem Hunstad og Solem fra Laxesteenen, {Nord} Sør efter braatet overfor Huusene i

1728: 246b

Vigen og til den store Steen i Myren og derpaa kand giøre Anvisning, og at Tørres hafde sagt til ham at de paa Solem i fordum tid har haft Laxekast i Strømmen, har hørt at de Solem fik Landslod og ei at Hunstad fik noget og at det skulle tilhøre Solem.

Niels Strømme fremstod dernest og udsagde: at have hørt af Tørres sige at skiel og skifte skal gaa imellem Hunstad og Solem fra den store Steen ved Strømmen i skraat efter bakken Sør efter oven for huusene i Vigen og i store Stenen paa Myren og saa Sør efter, om fiskeriet ei andet være Vidende, end have hørt at Tørres skal have faaet Landslodden og at Solemsvigen skulle tilhøre Solem; og hørt det samme af eendeel andre som hand nu ei kand erindre nu at Være 36 Aar og tient i 7 Aar paa Fiøsanger.

Ole Knudsøn 68 Aar fremstod dernest og udsagde: at have hørt af *Hrik (Erik) og Anders Lungaarden at Merket til Lungaarden skulle være til Steenen som ligger i Nesodden ved Strømmen og det som Synden for er er skillerum fra Stenen imellem Hunstad og Solem og var et gierde i de tider sør efter Bakken i skraat som nu er borte og ei vist ved hvor langt det strekkede sig uden sør efter og skeede dette A/nn/o 92, 93 og 94 da hand det Aar gik der fra til Brabant, og kand ei vist sige hvem den tid ejede Hunstad, ei at kand sige af noget Nøst paa Næsset Være staaende i hands tid; og fik Solem i de tider Landslod og ei Hunstad eller Lungaarden og Kastede da i de tider Knud i Kraaen og ei saa Almindelig brugt som siden;

Anders Kaabbeltved fremstod dernest ei om Skiel og Skifte at Være vidende: men at det skal have ligget under Solem; men hands drukkenskab kunde Retten ei tollerere og derfore ei videre forklaring nu af ham vilde antage:

Niels Kaabbeltvedt forklarede at have hørt af sin fader Lars Kleppe at Solemsvigen skulle ligge under Solem, men ei hørt at Hunstad skulle eje noget deri og ei videre Anvisning ved at giøre; eller om fiskeriet og derpaa aflagde sin Ed:

Salamon Natland udsagde: at Være 66 Aar at have hørt af sin Stiffader Jacob Sletten at Skiel og Skifte imellem Solem og Hunstad gaar sør i fra Vandenden Ved gierdet, nord efter til store Steenen i Myhren og til Store steenen i Strømmen, hvorpaa hand vilde giøre sin Anvisning og altid hørt at naar de kastede i Solemsvigen fik Solem allene Landslodden og ei Hunstad og Solemsvigen allene at tilhøre Solem og er dette af ham hørt for 6 Aar siden; ei hørt tale om noget Nøst paa Nesset ved Strømmen at skulle Være staaende:

Dernest blev contraCitantens Vidner antagne før Citantens (vidner) giorde Anvisning og siden fremkom imidlertid

Hermon Strangesen en af Biscoppens som giorde sin forklaring: at da Rettergang skeede imellem Kaabbeltvedt, Harrebache, Tarlebøe, Aarestad, Mollendal Landaas, Houcheland, og Hunstad, var hand ei tilstæde: og ved slet intet om skiel og skifte og hvis (det som) om hands Nærværelse forrige gang skal Være forklaret om at have været ved Aastæden fragaar hand gandske og aflagde sin ed herom

1728: 247

slet indtet at Være Vidende:

ContraCitantens Vidner blev da foretaget og først

Christence Iversdatter, 78 Aar gammel har boet i Banen og optaget et *øje (øde) plads, har hørt af Tørres Solem og Ole paa Stranden at Elven skulle Være skillerum imellem Solem og Hunstad, og har boet her i 19 Aar og nu Været i Enkehuuset 22 Aar og hørte det af Tørres og dend anden medens hon bodde her, og Naar de kastede i de tider fik Solem og Hunstad Landslodden og ejede *Mejeren det i de tider; blev tilspuurt om blaasteenen og sagde sig at have glemt dend;

Rasmus Mikkelsøn Fyllingen fremstod dernest og udsagde: at have hørt af dem som har boet her i Vigen at Elven i Wigen skulle være skiel og Skifte, hvoraf nogle ere døde, nogle levende, saasom Arne i Lien, Erik i Vigen og flere; og har hørt at Landslodden blev deelet af dem som Kastede her i Vigen halfdeelen til Solem og halvdelen til Hunstad og hørte det af Ole paa Stranden og andre som nu alt ere døde, der i de dage var med og fik Mandslod; om Nøst paa Næsset ved Strømmen ved hand ei at sige, og siger sig nu at Være over 60 Aar og derpaa ville giøre Anvisning.

Jacob Johansøn 84 Aar g/amme/l drager i Bergen, og der boende at da Biscop Randulf Var beneficerit ejer og de kastede her i Vigen var hand iblant med naar de Kastede og blev da Landslodden deelet lige imellem Solem og Hunstad, og at have hørt medens hand Var med Noten at Bekken skulle være skillerum imellem Solem og Hunstad; og det fra hands Barndom hørt, men ei egentlig kand sige hvem hand har hørt det af, ei heller om noget Nøst paa Nesset ved Strømmen at Være Vidende eller andet Nøster end der de nu staar.

Ole Torgersen fremstod dernest 74 Aar g/amme/l har boet her i egnen og har hørt Elven i Wigen skulle have skillet begge gaarder og til Vandet sør efter og at begge ejere fik Landslod og der med fornøjede; og det at have hørt af Mange; ei at have Været med at Kaste og dog seet det at de Vare begge ejere fornøjede: siden forklarede at det skal Være saa at hand har hørt af andre at der ei skulle Være tvist derom, men ejerne begge skulle Være fornøjet dermed; ei om noget Nøst paa Nesset ved Strømmen staaende at Være vidende eller have hørt; ei heller om nogen blaasten at Være Vidende:

Marte Eriksdatter fremstod dernest og udsagde at Være 50 Aar og fød i Solemsvigen hvor Nøstet staar og forrige Vidnis Koene at have hørt i sin Barns tid *af (at) Biscop Randulf boede paa Bispegaarden og i Solemsvigen at den lille Elv skulle være skifte imellem Gaardene, og hafde de lov af Biscoppen at rydde alt til Bekken; og bode en Mand paa Næsset ved Nafn Jacob som ryddede paa den anden side og gierte alt ud i Søen ved Elven; og derpaa vilde giøre sin Anvisning: og ei har hørt at noget nøst skal have staaet ud paa Næsset ved Strømmen, men hvor de nu staar; og fik de af Landslodden Af fiskeriet hver den halve deel paa Solem og Hunstad; om Blaasteenen forklarede hon at ligge Vesten for (retta frå: østen for) Bispenøstet:

Synneve Jacobsdatter fremstod dernest 60 Aar g/amme/l forklarede at hendis fader Jacob ryddede Næsset, og hørt at Elven i Vigen skal Være skifte, og ei kunde nafngive hvem

1728: 247b

af, men at det skulle være saaledis brugt i hendis tid, var nogen tid hiemme og drog saa ud til at tiene og er nogle og 50 (30?) Aar siden hendis fader tog det op og slog hendis fader da til Søen og Nordefter til Næsset; om fiskeriet forklarede hon at Knud i Kraaen kastede der og da fik begge ejermændene noget af Landslodden og efter videre spørsmaal at de skulle have faaet begge lige meget, men ei Været med da deelingen skeede, end forklarede at hendis fader hafde giort en liden Ager der som nu huusene stod og brugte den i 2 á 3 Aar; og giorde hendis fader til 14 favner Gard ned i Søen for Besternis skyld; og paa alt dette at Kunde giøre sin Anvisning;

Marte Jacobsdatter 50 Aar fremstod dernest og udsagde: at Være datter til Jacob Bærentsøn og at hendis fader tog Gaarden op og hafde Lov af sin ejer at giøre sig saa nøttig som hand Vilde fra Søe til Vand og skillede Elven Gaardene imellem, saa at Hunstad ei kom paa Solems og Solem ei paa Hunstads Mark og da de kastede i Solemsvigen i hendis tid byttede de Landslodden dem imellem begge, saa hver fik sin anpart; men ei om de paa nogen af siderne havde ret til at tage det; forklarede ellers om Ageren som forrige og at Ageren var der saa lenge de Var der, som Var i *halvtolte Aar, og saalenge bode hand der, og er nu 34 Aar siden; sagde sig ellers at have faaet forlov nemblig hendis fader af salig Ove Schreuder at giøre sig Marken saa nyttig som de best kunde og at hendis salig fader opsette imod 14 á 16 favner *stange (strange?) gaard, ved Søen, hvorpaa hon vilde giøre Anvisning, og blev i deris tid ei giort af Solems ejere nogen hinder i deris Gierdis opsettelse det samme forklarede nu det forrige Vidne Synneve at ingen hinder imod Gierdis opsettelse af Solem eller andre blev giort den tid;

Karen Erikdatter 65 Aar fremstod dernest og forklarede at hendis fader Erik Johannes/øn boede i Solems Vigen, som sagde hende at Elven ved Vigen Var skiel og skifte og hafde de dend tid ei andet merke imellem sig og boede hendis fader her i 30 Aar, er 22 Aar siden hand dødde og ei Været hos ham i 47 aar, og om Landslodden forklarede hon at have gaaet i lige deeling imellem Solem og Hunstad naar de Kastede og var hendis fader med Noten naar de Kastede, som vare i hendis tid Knud i Kraaen og Søren Grinde og fik sin Mandslod, ei om andet Nøst Biscoppen tilhørende andensteds at Være staaende end hvor det nu staaer og at hændis fader af førstningen blev nedsat der for at oppasse Bispens Nøst og siden fik lov at rydde; og om Blaastenen forklarede hon at have hørt af Søren Grinde at den skulle ligge Vesten for nøstet; om Rydningen forklarede hon at hand hafde faaet Lov af Biscoppen Randulf at rydde men ei komme over Elven og at Biscop Randulf skal have sagt det til hændis fader, som hon siden af sin fader hørte sige.

Daarte Andersdatter fremstod dernest 45 Aar og forklarede at hendis fader skal have

1728: 248

boet i Houchelands træet og da *pløje de* (pløjede?) og Ardbeidede hendis fader for (hos) Tørres og da skulle hændis fader hørt af Tørres Solem at Elven skulle Være skifte imellem Cronstad og Solem i Vigen og det hørt af sin fader og det samme end hørt af flere, og at Tørres hafde sagt *hands (hendis) fader at den fisk hand fik Var for Landslod og ligesaa fik de paa Hunstad og at Noten blev trekket paa Cronstad landet, dog har hon ei selv seet det eller hændis fader, men hørt det af Tørres Solem og hon igien hørt det af sin fader efter hands Mund, nemblig Tørrisis sigende: Anders Gietmunsøn Kunglevold 86 Aar g/amme/l at have for 36 Aar siden hørt af Tørres Solem at Elven i Vigen var Skifte imellem gaardene og naar de Kastede blev Landslodden deelit gaardene imellem.

Rasmus Larsøn Sæle 80 Aar fremstod og udsagde: at have ligget til Logemente i 3de Aar hos Knud i Kraaen og faret med ham med Noten og naar de fiskede saa hand at hand gav halv Landslod til Solem og halv til Cronstad og blev Noten trekket paa Hunstads Land og var deponenten ofte med, ved ellers at Jacob Bærentsen ryddede næsset og hafde Ager hvor nu huusene i Vigen staar, ei at vide af Andet Nøst at sige, end hvor nu Biscoppens Nøst staar, forklarede ellers efter spørsmaal at Ageren var liden og ei hvorlenge Ageren var der ved hand heller ikke og derpaa kunde giøre sin Anvisning.

Lars *Sivert som* (Sivertsøn) blev dernest fremkaldet som efter edens afleggelse om sin sandferdige forklaring udsagde: at udi April Maanet i dette Aar saa hand Velsignelse af fisk, nemblig Sild, baade stor og smaa at have været i Kastet, som med Nodt vel kunde fangis og den blev hand Var i fiorten dags tid naar Veirliget Var; og ei gav agt paa naar den gik ud, plejer at Være med Ove Holm at Kaste.

Søren Thommes/øn aflagde sin ed at forklare sin Sandhed at for 15 Uger Vfe(?) (Ungefær?) siden laaeg hand ved store Strømmen og blev Var sild tet ved Store Strømmen og kunde de have Kastet den før hon gav sig til Strømmen og da Strømmen falt gav fisken sig ud og ei ved hvorlenge den stod der, men fisken at Være Sild hvoraf hand fik en som gotsilds (got silde?) slag, og ei videre den gang og kunde see dem oppe gaa naar Veirliget var got en og anden og da kunde de ei naaet dend med Noden;

Ole Nedre Næsset fremstod dernest og edelig udsagde: for Ungefær femb uger siden at have blevet Var baade smaa og stor Sild være i Kastet og uden for Kastet og det 3de ganger og var der da stor Velsignelse af dend, men de kunde ei naaet fisken mere end engang.

Arne Olsøn Lien aflagde sin Ed og forklarede: engang da hand stod og spadde sin Agger at have blevet Var en liden *flæke fisk fra Ageren men ei ved hvad slag det Var og var den flæke paa Vaagen i Kastet og ei *tiere (oftere) at have seet det.

Mons i Uhren af Edens afleggelse om sin sandferdige forklaring udsagde: at have seet fisk bøxe paa Vaagen men hvad slags kunde hand ei sige og ei med Not Kunde Naaes i Kast men langt ud paa Sundet;

Jacob Pedersøn forklarede edelig: imod 5 Uger siden at have

1728: 248b

blevet var stor Guds Velsignelse af fisk, som Var sild som var ud paa Kastet uden for Note Buen og vel med Not Kunde Naaes og var med ham første Vidne som det og tilstod, og Var i de første 8tte dager Naar stille Veir Guds Velsignelse i Kastet;

Anders Jacobs/øn forklarede edelig: at have (seet?) noget gaa paa Vigen af fisk men ei kand sige hvad slags fisk som var ind med Søeboden men hvad slag eller hvor meget Kunde hand ei sige:

Af de andre Vidner vare ei flere paa en tid sammen som paa engang hafde seet det, end Jacob Peders/øn og Lars Siurs/øn;

Bart i anledning af disse førte Vidner angaaende fiskeriet, vilde paa hands Principals Veigne fornemme om ikke deris høiærværdighed H/er/r Biscoppen vil ophæve eller declarere her for Retten den arrest ophævet som hand haver ladet giøre imod Mons/ieu/r Holm, til at benøtte sig af Kastet og fiskeriet her i Vigen med den Condition at bemelte Holm reserveris sig at søge erstatning for den Skade ham ved samme forbud til Datum er tilføjet, eller om H/er/r Biscoppen endelig Vil at samme arrest og forbud fremdelis og til Sagens endelige ud drog, som seer *temelig vidløftig ud, vil fremdelis have continuerit, omendskiønt hand samme arrest, som forhen ei er Loulig forfult er giort.

Biscoppen svarede: ei dennesinde at Kunde declarere sig imod denne proposition som siuntis at kunde præjudicere hands formenentlige Uret, at arresten er bleven giort, skall i sin Tid finde sig at Mons/ieu/r Holm selv har været Aarsage udi og ei skal Være imod at der fiskis om Velsignelser kand forefalde, men Pengerne ei deposite at faa, som derfore kand erhvervis, til Sagens uddrag.

Barth replicerede at Holm ikke agter at holde Noet og folk til Brug til Biscoppens nøtte og fordeel og til Reigning:

Og begave Vi os saa til Anvisningen at imodtage, hvorda og møtte S/igneu/r Hans Jørgens/øn *og Mejer Alberts/øns *Veigne og refererede sig til sine Holm paa Arents/øns Veigne udstedde Skiøde som et rigtig bevis i Sagen om Adkomsterne af dem efter Mejer Arentsøn forefunden - og forføjede vi os saa paa Steden og giorde Ole Daltvedt, Nils Laxevaag Mons Borge, Ole Mittun Houge, Nils Strømme, Ole Knuds/øn Lundgaard og Salamon Natland fra Store Steenen sør efter alt efter den forklaring som før om Rasmus Harrebache skreven er, nemblig at skiel og skifte fra Store Steenen ved Strømmen Skraat efter til *Hallen ved de os anviste Stener og saa sør ved *Halden til den Steen over for huusene og saa til store Steen Sør i Myhren og alt efter den gamle *gar siden og derpaa et efter andet aflagde deris Corporlige ed, det de ei rettere sandere eller mere viste end de nu forklaret haver.

Jacob Jensøn Bratland fremstod og aflagde sin Ed {Erklæring} at have hørt at Solemsvigen skulle høre Solem til fra hands

1728: 249

Barndom og af sine forældre som bode paa Houcheland i Langedalen, ei om Skiel og Skifte noget vist at Være vidende og hørt at Solem allene fik Landslodden af fiskeriet i Solem og ei hørt Hunstad noget deraf faa og er nu nogle 60 Aar og derpaa aflagde sin Ed det hand ei mere, rettere eller sandere for Gud ved end hand forklaret haver.

Christense Iversdatter giorde anvisning paa den Lille Elv og ei videre hvor høit det gaar og derpaa aflagde sin Ed;

Rasmus Mikkelsen giorde anvisning paa den smaa elv ved Søen i Vigen men ei kunde sige hvor høit op gik og derpaa aflagde sin ed som forrige:

Jacob Johansøn giorde samme Anvisning som forrige og derpaa aflagde sin Ed.

Ole Torgers/øn giorde samme Anvisning som forrige og derpaa aflagde sin Ed:

Marte Eriksdatter giorde og samme Anvisning paa den Lille Bek og ei viste hvor høit videre op gik og derpaa aflagde sin Ed som forrige.

Synneve Jacobsdatter giorde Anvisning paa Nordre side af Elvebekken op efter mod stengierdet og fra Elvebekken ud ad i fiæren; og derpaa aflagde sin Ed;

Marte Jacobsdatter giorde samme Anvisning som forrige og derpaa aflagde sin ed;

Karen Eriksdatter giorde Anvisning paa den lille Bek i Søen rendende i Vigen, men ei kand sige hvor høit det gaar op og derpaa aflagde sin Ed.

Daarte Andersdatter giorde Anvisning som forrige og derpaa aflagde sin Ed,

Anders Gietmundsen giorde samme Anvisning som forrige paa den Lille Elv men ei kunde sige hvor høit op gik og derpaa aflagde sin Ed;

Rasmus Larsøn Sæle giorde os Anvisning paa hvor den Lille Ager skulle ligge nemblig ind ved Gierdet beent imod indgangen till Ove Holms huus og derpaa aflagde sin Ed;

End møtte paa Aastæden Karen Andersdatter som giorde Anvisning paa den lille Bek i Wigen rindende og fulte Gierdet op efter og fra Store Steen ned efter fieren med Riple gar, men kunde ei giøre sikker Anvisning paa Ageren og derpaa aflagde sin Ed at hon ei rettere viste at giøre Anvisning paa end skeed er.

Af Biscoppens Vidner som indstevnte Vare, møtte ikke Madame Ane S/a/l/ig/ Mag/ister Ole Storm, item Joen Larsøn Hambre, Margrete Hansdatter, Jacob Olsøn Styrmand som er Svag, Christian paa Damsgaard, og begierede Mons/ieu/r Furstenberg foreleggelse for dem til en Vis tid at møde under Straf; og reserverer sig med at føre flere Vidner i Sagen.

Retten Kand ei dennesinde beramme nogen Vis dag til Samling igien formedelst Sommertingernis indfaldelse og Auctionen over det Konglige gods; hvoraf Retten endnu ingen vis tid er denominerit (nevnt, kunngjort); og saa snart Retten herom Vorder communication meddeelt, skall Parterne Samlingsdagen ratificeris.

1728: 249b
 
 
 
 
 
 

Anno 1728 d/en 8 Junij er holdet Aastædz og OdelsRet paa Gaarden Houge i Mielde Schibbrede beliggende efter Erik Hallands forlangende med 8tte dertil af Kongl/ig Maj/este/ts foged over Nordhordleehn og Wos S/igneu/r Jens Lem opnefnte Mænd, Ole Birkeland, Anders Antun, Johannes Gierstad, Mons Bragvatten, Brynnild Mit Mielde, Mons Ascheland, Rasmus Rongved, og Baste Reistad, hvilken forretning var berammet d/en 6 Apr/ilis dette Aar, men formedelst indfaldende Vaartinge maatte til denne Tid udsettis

Hvorda Citanten Erik Halland producerede sit skriftlige Stevnemaal af dat/o 28 Nov/embris 1727 som blev læst;

Magne Houge møtte og tilstod herfore loulig at Være stevnt; og tog til gienmæle;

Af Vidnerne møtte ikke Baste Johansøn Reistad, men Lars Johansøn Houge møtte og tilstod herfore Loulig at Være stevnt:

Stevnevidnerne Askild Daltvedt og Johannes Hannisdal afhiemblede edelig at have stevnt ham med 14 dagis Varsel for Juul til at Vidne i denne Sag og siden igen og talte \ikke/ med ham selv; men med hands Koene; og var efter Edens forklaring ei med sidste Stevnevidne inden *gangstevnt skal Være;

Magne Houge blev tilspuurt efter det gamble Skiøde; hvilket ikke Var at faa, mens Lars Johansøn Houge anviste sit skiøde af halve brug imod Citantens fader nemblig 18 merker S/mør 6 Kander Malt og 6 Kander Korn i Houge; dat/erit 9 Decembr/is 1693 hvorfore er betalt 20 rdr ....(?) med Skiøtningsøre samme Skiøde er tinglyst d/en 14 Martj 1694 af da Værende constituerit Sorenskriver Marcus Hansen og efter paateignelse skal Være indført udi Skiøde Bogen heller Protocollen forteignet fol/io 7 dog tilstod Magne at have hørt at hands formand Johannes Eriksøn samme tid skal have Været med og Kiøbt dobbelt saameget som forommelt; og dødde Kiøberen 3de Aar efter dette Gods var Kiøbt; da hands Moder sad Enke i 3 Aar og siden kom i egteskab med hands Stiffader Magne Houge; men efter deris faders død fik hand Citanten og børnene ei deel udi det, men godset falt (fult?) som til deels ubetalt Var paa Enken og Løsøret paa børnene, hvorom nu dog intet Skiftebrev var at fremvise; og forklarer Magne Houge at have indløst, samme gods til sig efter et i rettelagt Skiøde af 10 Augusti 1716, saa formeldende, dog ikke alt, men endeel; nemblig 14 merker S/mør ½ t/ønne Malt: men i den anviste lodseddel af S/a/l/ig/ Aboe skreven, stod ei Jordegodz. Citanten paastod at godset ham efter Loven som ældste Søn maatte tilfindis af den indstevnte til Løsning: og gav Magne Houge sit skriftlige Indleg af 8 Junij 1728 som blev læst; Og bød saa Sergianten paa Wefle Ole Wefle paa sin Svaager Magne Hougis Veigne til at de skulle lade deele bruget sammen paa Houge om Erik Halland trengede dog Løsningen at tilholdis Erik Halland, og Magne Houge at nyde den til Løsning; hvilket Erik vilde indgaa saafremt Magne Vilde have hands broder Rasmus Johansøn i tieniste; men sergianten vilde heller paa sin Svaagers Veigne Magne Houge give Erik Halland noget aarlig for sin broder Rasmus end have ham i tieniste hos sig hvorom de ikke kunde accordere dog lovede Erik Halland at Magne skulle boe her saa lenge hand ei selv blev dreven fra sin Jord; Naar

1728: 250

hand nemblig Magne Houge vilde beholde hands broder Rasmus, hvilket Magne ei vilde indgaae, men heller give ham en vis aarlig penge for at broderen Rasmus skulle tiene sin broder Citanten Erik Halland; og hvis Erik det ei vilde, vilde de før forlade Jorden; Ellers tilbød Erik Halland at saalenge hand beboer og ei uddrivis fra Halland, skal Magne beboe Houge og blev saa den indstevntis indleg udlagt oplæst og Citanten svarede derimod, at samme løfte som nu tilbydis den tid af ham blev tilbydet men ei imodtaget; og skulle denne tale imellem dem være faldet 5 Aar nu i Vinter Var.

Og som Retten forestillede Parterne Adskillige forliger som ei bleve imodtagne, saa maatte Retten efter Parternis Citantens nemblig skride til Dom. Og som Magne Houge hafde *forbedet (forbedret) Jorden til 8tte læs tørhøj saa blev den inclioration(?) (melioration?) anseet til 6 rdr. Og blev saa parterne efter lang aftale saaledis imellem sig forligte at Erik Halland nyder Stiffaderens tilfaldne brug 18 merker Smør og 12 Kander Malt udi Houge til Løsning for 30 rdr efter Laurettets sigelse; hvorimod Magne Houge nyder hele bruget for bøxel som er ½ løb Smør 24 Kander Malt indtil Erik Halland for Hans brug paa Halland vorder fradømt; og da end siden Magne Houge tillige med Erik Halland at beboe hver helften i bruget Houge og Magnis huustrue efter ham, saafremt Erik Halland ei skulle Velsignis med flere Børn end 4re men hvis derover er, naar lever, da at Erik nyder om Magne døer heele bruget; og imidlertid medens Magne Houge heele bruget styrer og Citanten Erik *Hougis (Hallands) broder hos ham er, giver Magne Houge aarlig til Erik Halland til hands broders Rasmusis underholdning 2 t/ønner Korn, og naar Erik Halland som før er melt skulle tiltræde det halve brug udi Houge med Magne, da for Rasmus at nyde 1 t/ønne Korn; hvilken Parternis imellem gaaende forlig af Retten Stadfestis uryggelig at holdis og derforuden tilfindes Parterne at betale til sammen denne Processis forvolte Omkostning med 6 rdr 5 merker 12 s/killing.
 
 
 
 

Anno 1728 d/en 10 Junij er holdet Aastedz-Ret paa Gaarden Wikne efter Knud Wiknis forlangende med 8tte dertil af Kongl/ig Maj/este/ts foged S/igneu/r Jens Lem opnefnte Mænd af 28 Nov/embris 1727 nafnlige Mons Ascheland, Ole Hafre, Johannes Hechland, Johannes Søre Ascheland, Brynnild Mit Mielde, Erik Blom og Niels Aasem, sampt Lensmanden Johannes Øfste Mielde for at skiønne imellem endel tvistigheder imellem Citanten Knud Wikne og hands Grander, Haldor, Mons og Nils,

Og da producerede Citanten sit skriftlige Stevnemaal af 20 Apr/ilis 1728; hvilket for Retten blev læst udi Haldors Mons og Børge Litlands Nærværelse paa Nilsis Veigne, som ej er til hands Post, som og persohnlig Var tilstæde:

Alle møtte og tilstode at Være louligen stevnte for denne Sag; men ei at Være præsenterit noget Kiøb eller Sall; men at Nøstet skulle Være dem u-afviden-

1728: 250b

[de] taxerit for 15 rdr og Mons og Haldor at have tilbudet Knud det for hands part 5 rdr og præsenterit ham Pengerne, nemblig Knud, som ei bleve imodtagne og ei dem tildnefnt hvis Nøst det Var; og begierede at Nøstet Maatte i dag taxeris imedens vi Vare her dog tilstod de siden at denne taxation allene Var for det store Nøst og ei talt om det smaa Nøst hvem af dem det skulle fravige; og forklarede end Haldor at hvad det store Nøst angaar, da ejer hand mere derudi end Citanten og har derimod givet ham for varskudde represalier (gjengjeld) udi hands udløe fordi hand skulle faa mere i Skukken paa Nøstet, og det har saa Været over 50 Aar saaledis;

Haldor Vikne tilbød Citanten, om hand Var misfornøjet med sin lod, saa er hand en odelsejer saavelsom hand, og Vil Overlade ham sit brug i huus Ager og Eng imod hands part om hand siunis misfornøjet, saa har hand intet at Klage: hvortil hand intet positive Svar gav; derimod sagde Mons at hand haver fellis Bue med Knud, og Knud vil ikke holde tag derpaa med mere; sampt Videre *Krengling de* (Krenglingde?) om Knud foregav. Endelig talte Haldor, (og?) Mons saaledis at de vilde lade begge Nøst Vurdere og saa enten løse eller kiøbe fra hin anden, dog at Mons tilkiendegav at Grinden til østre Nøst ham allene tilkom, hvorfore hand vil have represalier (gjengjeld):

Og blev da Nøsterne i begge Parters Nærværelse og hosværelse taxerit saaledis: nemblig store Nøstet \med grund/ for 16 rdr og det smaa østre Nøst uden Grund 4 rdr og at 3de parter af udløen neste udløen Kaldet skal følge under Lillenøstets Vurdering efter Parternis samtykke og blev saa Parterne saaledis derom forligte at Mons og Haldor beholder store Nøstet og betaler til Knud Store Nøstet hver med 8 merker som strax forresten skeede derimod beholder Knud Lillenøstet og saameget Grund til som af begge Parter Mons og Haldor forskaffis efter udmaaling i lengden 15 al/en og i bredden 11 al/en dog at ingen Gang dem forhindris og i ligemaade følger Knud under samme 3diedeelen udi Nedre Udløen, foruden det hand før ejer, saa ei mere er i behold end Monsis Part.

Hvad Markesteenerne angaar, derom forklarede Haldor at de da Værende Markestener ere forlengst udbrudne og af fieldskreed nedrebne, hvorom Haldor lovede at giøre anvisning hvorledis da Var gaaet og gierne seer det rettet saa Vit ret kand Være; ligeledis sammenheng at have med Agerreenen hvorom hand vilde giøre anvisning og de tvende indkalde Vidner medgikke og ogsaa anvisning om giorde hvorledis det i det *idet(?) gik og Merkerne stode: og blev saa igiennem seet samme Merker udi Uren, som gik op i en Nordost og blev supplerit med de nedfaldne Steener og rettet imellem Parterne at den efter de fundne Merkersteener skulle gaa op ad og der Markesteener opsat som før er melt; Paa den søre side af Dalsageren Var reenen nedhuget og sat tvende steener ved Enden af Ageren hvorefter Merket lige skulle gaa og sæden deraf dette Aar at tilhøre Haldor og Agerrenen herefter Knuds part til lige som nu Afstenet staar indtil den lille Bek, saa denne Agers ...(?) nu teigner sig som en Tillie eller plet i en Baad.

Derefter begave Vi os til at besigtige Skouge skifte imellem Knud og Nils, som gik fra ....(?: ordet retta/overskrive) Ende af de tvende store oldertræer til apelstubben hvor blev nedsat tvende Merkesteener derfra end tvende nedsat mod det Vestre Gierde, derfra Ned i dalen ved Gierdet og saa paa Nordre side af Lindestubben ved Søen;

Om Gierdet imellem Nils og Knud, da *slar (slaar) Nils

1728: 251

fra sin Gardende og vest ad imod den store steen imod Gierdet, alt efter de der smaa particulare opsatte steene og enhver gierder saavit som hand indhegnet haver;

Om det udslette imellem Knud og Haldor dermed forholdis efter de forhen opsatte Steener.

Om Knuds Smalehuus vilde Haldor ei tillade nogen tilbøxel an udi saasom det forhindrede hands gang, og i øfrige tilbød Haldor Knud sine Huus og hand vilde imodtage hands igien og videre siuntis hand ei at kunde give.

Dagen derefter forføjede Vi os ved Søen og der efter Parternis foreening udmaalede Knud et stykke Ved Søen af Haldors Part 15 al/en i qvadrat og udsteenet, hvorimod et stykke ved Nedre Udløen ham af lige storhed paa Knuds part igien blev leverit og begge parter udsteent; saa og fik Knud ved Søen af Monsis part et lidet stykke som da blev udsteent og Mons givet represalier for af Knuds part ved Nere Løen og *og ligeledis udsteenet.

Hernest specificeris denne Processis omkostning Sorenskriverens 2de dagis forretninger 3 rdr beskrivelse 3 merker, forseiglet papir 3 merker forseiglingspenge 1 mark 4 s/killing fortæring paa reisen hiem igien 4 merker Mændene for deris Umag *hver 2 rdr 4 merker og Lensmanden á parte 2 merker, tilsammen 7 rdr 5 merker 4 s/killing.

Og som den allernaadigste udgangne forordning af 1708 mentionerer at Retten tillige skal kiende paa hvem Omkostningerne og hvormeget en hver skal betale, saa finder Retten Sagen af den beskaffendhed, at Knud Wikno bør betale denne halve Omkostning med 3 rdr 5 merker 10 s/killing, Haldor paa sin part 2 rdr 3 merker 12 s/killing og Nils 1 rdr 1 mark 14 s/killing, Mons finder Retten gandske uskyldig i denne Sag. Og som Parterne saavit ere forenede med hin anden efter Rettens Skiønsomhed, saa dømmer Retten ikke allene denne forening indgaaet ved Magt, efter Acternis udviis, men end ogsaa paalegger denne Straf derhos, efterdi Loven siger og naar nogen dommer forelegger nogen noget da skal derfor leggis en hvis straf hvis de det ikke efterkommer :/ at hvem efterdags imod dette forlig og denne af Parterne \ingaaende/ samtykke og tilstaaende udsteening, sampt ved forlig udtalte Sag noget handler, repper eller nyt begynder, skal være hiemfalden til de fattige til 16 rdr Mulct, paa det Uforligelighed, synd og Ondskab, saa Vit mueligt er, udi Christendommen kand forekommis.
 
 
 
 

Anno 1728 d/en 12 *Maj er holdet Besigtelse paa Mikkel Wichis huus efter Ejeren Erik Vichis forlangende med Sex dertil af Kongl/ig Maj/este/ts foget S/igneu/r Jens Lem opnefnte Mænd Jacob Synnevaag, Mons Lyren, Gudmund Lyren, Niels Niøten, Peder og Ole Aarraas item Lensmanden Mikkel Berraas, til hvilken Besigtelse Mikkel Wiche loulig var kaldet,

Hvorda vi først begave os til at besigtige

(1.) Stuen hvoraf den Nordre Part

1728: 251b

tilhørede Mikkel at vedligeholde hvilken fattis 1 Torveld paa 8tte al/en - 8 s/killing 3de Krografter á 1 s/killing st/ykket; til Bordtag 1 t/ylt Bord 2 merker til Næver 1 Vaag 1 mark 4 s/killing ardbeidsløn dertil 2 merker - er 5 merker 15 s/killing.

2. Floren tilfællis med Rasmus hvoraf Søre leden tilkommer Mikkel at vedligeholde, fattis 2de langstokker á 12 al/en 2 merker; torveld 12 s/killing; Taget Var forbedret af Erik hvoraf de 3de deele kunde Være gode og de 2de deele uduelige, hvilket af os blev anseet til 4 Vaager Næver á 1 mark 4 s/killing Vaagen er 5 merker bortag 3 t/ylter á 2 merker t/ylten er 1 rdr, et Torveld 12 s/killing, fire Krografter á 1 s/killing st/ykket 4 s/killing, ardbedsløn dertil Med 3de fattende Spær 5 merker 8 s/killing, Nok 2 merker 12 s/killing som giør tilsammen paa dette huus 3 rdr 2 merker 4 s/killing.

3. Laden hvor af begge tilkommer at vedligeholde helften og den Vestre Rum tilfællis, fattis 3 t/ylter Bord á 2 merker t/ylten er 1 rdr 1 torveld 12 al/en for 12 s/killing, 3de Spær paa 9 al/en á 3 s/killing st/ykket - 9 s/killing Sex Vaager Næver 1 rdr 1 mark 1 Sole paa 12 al/en for 12 s/killing Ardbeidsløn hertil 1 rdr tilsammen 3 rdr 3 merker 1 s/killing.

4. Buen hvoraf Loftet tilkommer Rasmus og Underbuen og Klæven Mikkel sampt Tag tilfællis og Bordtag paa Vestre side, fattis 1 ½ t/ylt Bord 3 merker 2 Vaager Næver 2 merker 8 s/killing, Ardbedsløn 1 mark er 1 rdr 8 s/killing.

5. Ildhuuset hvoraf Nordre siden tilkommer Mikkel og Søre leden Rasmus, fattis 1 Svild 8 al/en for 12 s/killing, Taget forsvarligt, og indsetningen 1 mark er tilsammen 1 mark 12 s/killing.

Tilsammen disse Huusers Anbud - 9 rdr 2 merker 8 s/killing.

Hernest specificeris denne Processis Bekostning Sorenskriverens Reise til Stæden paa egen Bekostning 4re Mil med 3de Mænd 1 rdr, dagens fortæring 4 merker denne dags forretning 2 rdr Mændene hver 1 mark er 1 rdr Lensmanden 2 merker forseglet papir 1 mark 8 s/killing, forseiglingspenge 1 mark 4 s/killing beskrivelsen 2 merker, er 5 rdr 4 merker 12 s/killing,

Denne af Retten efter Sum paalagde Aabod 9 rdr 2 merker 8 s/killing tilfindis Mikkel Wige at betale sin ejer Erik Vige, som den der selv villig haver forlat sin Jord, saa og betaler Mikkel Vige ejeren denne foraarsagede Processis Bekostning 5 rdr 4 merker 12 s/killing, tilsam/m/en 15 rdr 1 mark 4 s/killing inden 15 dager under Nam efter Loven.
 
 
 
 

Anno 1728 d/en 1 Julij er holdet almindeligt Sommer Skatte og Sage Ting med Gulens Schibbredis Almue paa Gaarden Henriksbøe, nærværende Kongl/ig Maj/este/ts foged over Nordhords lehn og Wos S/igneu/r Jens Lem, Bøigdelensmanden Peder Henriksbøe og edsorne og tilforordnede Laugrettesmænd, Joen Nærdal, Clas Dale, Nils Slire, Anders Halsøen, Ole Siurs/øn Birknes, Hans Joensøn Dale, Johannes Slengesol, og Ole Dale med mere tingsøgende Almue,

Hvorda, efterat Retten udi hands Maj/este/ts høje Nafn Var sat og Almuen til fredelighed, ædruelighed og ærbødighed imod Retten og dends betiente advaret, er først tinglyst

(1.) CammerCollegii ordre om endeel Kongl/ige indkomsters forpagtning for de Aaringer 1729, 1730

1728: 252

og 1731 paa Bergen Byes Consumption og Copulations Penge, item Consumptionen af Viin, fremmet Brendeviin og Viin æddike i Bergens Bye og district. 3. Accisen udi Bergens Bye; item Consumptionen, familie og folke Skatten og Copulations Pengene og deraf dependerende Bøder af efterskrevne fogederier; 1. Nordhord og Wos 2. Sundhord og Hardanger 3. Sund og Nordfiord 4. Yttre og Indre Sogn, item Hans Kongl/ig Maj/este/ts Anpart oste og Korn tiende og fiske tiende, saavit ikke andre derved ere berettigede, udi Nordhords fogederie, 2. Yttre Sogns fogederie med videre dat/erit Kongl/ig Maj/este/ts RenteCammer d/en 29 Maj 1728.

Item blev samme tid tilkiendegivet Almuen Kongens Allernaadigste Villie at Almuen først disse tienders forpagtning blev allernaadigst tilladt; men heele Almuen udi dette Skibbrede, svarede ei sig der ved at ville eller kunde befatte alt efter Høibemelte RenteCammerets Brev af 5 Julij 1728.

2. Deris Velbaarendhed Stiftbefalingsmand Undal befuldmægtiges Toldforvalter Garmands Brev efter deris Excellence og høje Herrer for Financerne deris ordre at Trælasten maa udføris dette Aar, dat/erit Bergen d/en 26 Maj 1728.

3. Item blev divelgerit(?) de høje Herrer Committerede ved Auction over Kongens beholdne Godsis afhandling, deris patenter af 5te Maj 1728 hvor Auctions stæderne for Nordhordlehn skal Være, nemblig paa Hougs udi Mielde Schibbrede d/en 10 og 11 Aug/usti for Mielde og Echanger Schibbrede, udi Bergen paa Slottet d/en 12 Aug/usti med Arne og Sartor Schibbrede og eendeel Grunder i Bergen, item udi Brudeknappen d/en 16 Augusti med Allenfit, Lindaas, Gulen og Radøe Schibbreder.

4. Høiædle og Velbaarne H/er/r Stiftbefalingsmand Undals Constitution for Peder Arnes/øn Henriksbøe at Være Lensmand for Gulens Schibbredis Almue dat/erit Bergen d/en 26 Aprilis 1728.

5. Giertrud de Finis udstedde Bøxelbrev til Otte Henriksøn paa ½ løb Smør udi Molde, dat/erit Horvigen d/en 12 Februarj 1728.

6. Dernest lod Sorenskriver de Fine tinglyse sin Odels Ret og Penge Mangel til Gaarden Klocheid, som hands Broder ærVærdige H/er/r Søren Lem, inden at tilbyde ham, som nermeste odelsbaarne, bortsolt haver.

D/en 3 dito blev Retten igien sat med foranførte, hvorda blev tinglyst

Lars Pedersøn Scherjehafn og Ingeborg Jacobsdatters udgivne Panteforskrivelse til Madame Maren S/a/l/ig/ Hans Davidsen Foses paa 350 rdr courant, hvorfore er pantsat deris paa Scherjehafn ejende og staaende huuser, sampt hvis Videre de ejer eller ejendis Vorder af Løsøre, dat/erit 5 Apr/ilis 1725.

Dernest blev foretaget med Sagerne og først Kongens og hafde da

Bøigdelensmanden Peder Hendriksbøe ladet efter forrige tiltale stevne Hans Pedersøn tienende i Prestegaarden Evenvig og Svend Wike efter forrige tiltale:

Og Møtte da Hans Pedersøn og forklarede at hand tillige med de andre i Præstegaarden tienende drenger hafde kiøbt sig 1 bottellie med Brendeviin uden deris Huusbondens eller Madmoders Villie og Videnskab, og som hand hafde Vært i Kirken samme dag til Præsten hafde aflæst Evangelium af Prædikkestolen, gik hand hiem for Tørste at drikke engang og som hand kommer hiem sidder

1728: 252b

Christopher Raake, Svend Vike og Jacob Stege paa Spangen i Præstens huus og begierede da Christopher Raake af ham Brendeviin til Kiøbs, hvoraf hand overlod ham for 1 femb qvit og 1 enkelte shilling og drak Christopher dette alt allene, dog siuntis ham efter Spørsmaal at Christopher Raake og de andre Vare drukne tilforne, førend de bleve befundne der;

Svend Vike forklarede at sammenhengen denne er at Christopher Raake kom til huuse at afhende nogen Baade Søm og da fulte hand med hiem (frem?) til Kirke og kom seent, men ei Videre at have giort enten før eller siden, som den der har haft afskye for alt saadant.

Retten tilspuurte Parterne om de noget Videre til forsvar i Sagen hafde at indvende ? hvortil de svarede nej:

Lensmanden henstillede Sagen til Rettens Kiendelse.

Denne Sags tildragelighed reiser sig deraf at 3die Juledag 1727 Er Solt til Christopher Raake af Sogns fogederie Brendevin, i Evenvigs Præstegaard \under Prædikken/ af Præstens dreng Hans Pedersøn, dog efter hands tilstaaelse ikkun for en femb qvit og en skilling, dog under Prædikken; hvorom de forrige aflagde Vidner haver giort deris forklaring, men som samme Vidner ei har kundet udsige at nogen uden Christopher Raake som under denne Jurisdiction ei sorterer, har drukket, saa skal Vidnernis forklaringer hands foresatte foged blive tilstillet, til vedbørlig Paatale; men Hans Pedersøn som sam/m/e Brendevin efter tilstaaelse haver solt, tilfindis at bøde til de fattige 2 (1?) lod Sølv inden 15 dager under Nam, og de andre som ei positive, nemblig Svend Vike og Jacob Stege er bleven overbeviste at have drukket der, frikiendis i mangel af bevis for bøder dennesinde.

Brite Rasmusdatter haver ladet (stevne/indkalde) Joen Joensøn Grimstad efter forrige tiltale og de indkaldede Vidner Knud Joensøn og Ole Torsøn Stembøe af hvem ei møtte mere end Ole Tors/øn den anden var ei tilstæde men i bryllup:

Og da fremkaldet Ole Torsøn, som efterat Eden for ham oplæst og betydet Var, sampt tilholdet sin Sandhed under Straf at udsige, forklarede: at have dette at sige at den indstevnte hafde som flere mangel paa foer, men ei at Kunde sige om dette ...v..(?) beest nød sin underholdning, saasom hand det aldrig saae; dog at have hørt at samme beest var Vandfæld veed; hvilket hand blev Var om Sommeren, og videre ei at afvide om Vinteren;

Det andet Vidne møtte ikke ei heller Stevnevidner som Kunde afhiemble, og derfore til høsten maatte udsettis.

Dernest blev foretaget med Lars Ellingsøn Miømjen at producere sin Landskylds bog hvorudi findis Anført at d/en 25 Martj 1724 er betalt til fru Svanenhielm for 1724 10 merker 8 s/killing og da skulle reste 3dietagen for 1722 3 merker 8 s/killing d/en 23 Aug/usti 1725 samme til fru Svanenhielm betalt, d/en 24 Octobr/is 1725 til fru Svanenhielm betalt Land-

1728: 253

skyld og 3dietage for 1725 2 rdr 2 merker og d/en 14 Decembr/is 1726 betalt til fogeden 1 rdr 5 merker 2 s/killing og 1727 bleven selv ejer og saaledis for Svanenhielms Sterfboed frikiendt.

Ligeledis med Ellings Enke og Jacob Ivers/øn derfore frikiendt.

Dito Stevnet Lars Olsøn Vadsøen (Lille Vadsøen) efter forrige tiltale og endnu som før anviste sin Bog paa at have betalt til Lars Pedersøn for 1726 og 1727 Landskyld og 3dietage 2 rdr 3 merker og lod da Retten dette staa til den anden paagieldende Kunde indkaldis til Veddermæhle; som oppebaaret haver.

Dito ladet stevne Cornelius Myhre, som angav nu at have faaet ? t/ønde(?) Sæd og at skal svare Landskyld for 9 Aar til 1728 og allene derpaa at have betalt 1 rdr, men ingen bøxelseddel havde med sig at anvise, thi blev hand paalagt før endelig Liqvidation Kunde skee at fremkomme med sin bøxelseddel til høstetinget til Videre afhandling.

Dito Stevnt Joen Thommesøn Myhres Enke, som ei dennesinde befantis Loulig stevnt og derfore maatte udsettis til Loulig Stevnemaal.

Anders Cold haver ladet stevne Lars Pedersøn Scherjehafn med Skriftlig Varsel af 12 Maj 1728 som blev læst: hvilken fantis ved hands paateignelse Loulig at Være forkyndt d/en 15 Maj: men nu ei møtte eller nogen paa hands Veigne efter paaraabelse.

Paa Citantens Veigne møtte Lensmanden Peder Henriksbøe og producerede paa Citantens Veigne hands regning paa de Crediterede Vahrer af 12 Maj 1728 item Lars Pedersøns Brev af 26 Nov/embris 1726 saa og hands Indleg af 12 Maj 1728 og dernest paastod Laudags foreleggelse for den indstevnte.

Lars Pedersøn som nu ei møder eller lader svare for sig og dog, efter hands egenhændige paaskrift paa Stevnemaalet befindis Loulig stevnt, foreleggis til nestholdende ting at møde og svare for sig, thi ellers gaar Dom efter Citantens paastand.

Sluttelig blev forfattet restantzen for dette Aars termins restantzer og for Almuen oplæst, sampt forseiglet.
 
 
 
 

Anno 1728 d/en 5 Juli er holdet Almindeligt Sommer Skatte og Sage-Ting med Lindaas Schibbredis Almue udi Kilstrømmen, nærværende Kongl/ig Maj/este/ts foged over Nordhordlehn og Wosse fogederie Seig/neu/r Jens Lem, Bøigdelensmanden Mikkel Berraas og edsorne og tilforordnede Laugrettesmænd, Niels Niøten, Jacob Førland, Ole Aaraas Peder Aaraas, Mons Austrem, Peder Hopland, Mikkel Hopland, Gudmund Lyren med mere tingsøgende Almue,

Hvorda, efter at Retten udi hands Maj/este/ts høje Nafn Var sat og Almuen til fredelighed, ædruelighed og ærbødighed imod Retten og dends Betiente Var advaret, blev først tinglyst alle de allernaadigste patenter og Anordninger som fol/io 252 findis extraherede - dernest blev tinglyst:

1. Fru Svanenhielm tillige med Velædle Assessor Hansen og de

1728: 253b

Herrer Committeredis udstedde Skiøde nemblig Velbaarne Stiftbefalingsmand Undal, Velbaarne H/er/r Oberste Gerhard Munthe og Ædle Byefoged Nils Bagges Skiøde til H/er/r Christen Kraag paa ½ løb Smør ½ t/ønne malt udi Fonnebust, dat/erit Bergen d/en 15 Julij 1727.

2. Peder Hofmands udstedde Bøxelbrev til Iver Haldorsøn Hodne paa 18 merker Smør og ¼ faar udi Hodne, item Leilendingens derpaa fulte revers, dat/erit Sandvigen d/en 17 Januarij 1728.

3. Biscop Marcus Mullers udstedde Bøxelbrev til Erik Rasmus/øn paa 9 merker Smør udi Fondenæs, uden reversen at anvise daterit Bergen d/en 29 Aprilis 1728.

4. Byefoget Nils Bagge og H/er/r Jonas Mechelborgs udstedde Skiøde til Ole Jacobs/øn *Fletten paa ½ løb Smør udi Lervaagen, dat/erit Bergen d/en 8 Januarij 1728.

5. Ditoes udstedde Skiøde til Henrik Jansøn Stevele paa ½ løb Smør udi Lervaagen, dat/erit Bergen d/en 8 Januarij 1728.

6. H/er/r Christen Kraags udstedde Bøxelbrev til Iver Nils/øn Monsløb paa 21 merker Smør 14 Kander Malt udi Synnevaag, item Leilendingens derpaa fulte revers af samme dato, dat/erit 3 Julij 1728.

7. Mag/ister Caspar Rømmers udstedde Bøxelbrev til Peder Mikkelsøn paa 1 pund 21 merker Smør og 5/8 huud udi Hundven, item Leilendingens derpaa fulte revers dat/erit 17 Junij 1728.

8. Frederich Armandus Tormøhlens udstedde Bøxelbrev til Endre Siursøn Wig paa 1 p/un/d 22 ½ merker Smør udi Grimstad, uden reversen at anvise dat/erit Risøen d/en 23 Februarij 1728.

9. Peder Hofmands udstedde Bøxelbrev til Ole Andersøn paa 1 p/un/d Smør 8tte Kander Malt og 1/3 faar udi Hodneqvam, item Leilendingens derpaa fulte revers dat/erit Sandvigen d/en 8 Martij 1728.

Derefter blev foretaget med Sagerne og Var da

Iver Mikkelsøn Kaland nu boende paa Mongstad indstevnt efter forrige tiltale, samt ...(?: Fornamnet retta/overskrive) Bersvig til Veddermæhle, som producerede beviis af S/a/l/ig/ Svanenhielm at ham var given d/en 28 Aprilis 1714 at bruge den part af Kaland som Iver Mikkelsøn opsagt haver; men Iver at Være skyldig udi Landskyld Bøxelpenge og afgift for 1713 2 rdr 15 s/killing hvorimod ingen qvittering at Være betalt, nu fremvisis. Fogeden paastod dom til betaling efterdi ingen qvittering fremvisis og derfore tilfunden at betale de søgende og endnu resterende 2 rdr 14 s/killing inden 15 dager under Nam og 2 merker 8 s/killing udi Processens til dato anvente Omkostning.

Dito ladet stevne Erik Larsøn Tybernæs var indstevnt efter forrige tiltale for resterende 5 rdr 4 merker for resterende Landskylder, og ei endnu allerringiste beviis paa sin Gields betaling at have eller andet som Kunde befrie ham fra betalingen thi paastod fogeden Dom til betaling og Processens Omkostning.

Afsagt. Erik Larsøn som nu ei fremviser den allerringiste bevis for noget paa det søgende at have betalt, tilfindis nu at betale til S/a/l/ig/ Svanenhielms stervbod de søgende 5 rdr 4 merker med 2 merker 8 s/killing til Datum udi Omkostning alt inden 15 dager Under Nam efter Loven.

1728: 254

Dito haver indstevnt Halsteen Olsøn Kaalaas indstevnt efter forrige tiltale og skulle da Halsten efter fogedens Reigning Være skyldig Jorddrottelig Rettighed fra 1719 til 1724 inclusive 11 rdr 5 merker 4 s/killing bestaaende af Landskyld, aarlig tage og Gresleje; hvorimod Halsten Kaalaas producerede først beviis af 6 Nov/embris 1719 Græsleje for 1718 og d/en 12 Martj 1721 at have betalt for 1719 af den øde part 1 rdr, item d/en 12 Maj 1722 1 rdr, d/en 1 Febr/uarij 1723 Græsleje 1 rdr, alle disse Aar til H/er/r Svanenhielm selv og d/en 10 Maj 1723 til Thommes Crommetie Græsleje af Kaalaas 1 rdr og aldrig saaet eller anderledis brugt det *en (end) slaget høe aarlig for 1 rdr afgift, hvilket den heele Almue som derom er boende vilde og kunde bevise; og saaledis opføris udi Svanenhielms regenskab foruden Græslejen end ogsaa Landskyld aarlig 1 rdr 12 s/killing og 3dietage 3 merker hvilket ikke concerderer eller haver sammenheng med de fremviste qvitteringer og efter en giørende afreigning befindis at Være skyldig allene resterende Græsleje for 2de Aar 2 rdr, hvilke hand tilfindis at betale inden 15 dager med 2 merker 8 s/killing udi Processens til datum anvente Omkostning under nam.

Dito haver ladet stevne Anders Sæbiørnsøn Kaalaas efter forrige tiltale for resterende Landskyld for 1724 1 rdr 12 s/killing og 3dietaget derudi indbereignet, item for de for Ole Hanssen anførte 1 rdr 12 s/killing tilsam/m/en 2 rdr 1 mark 8 s/killing, som Halsten Kaalaas paa *hændis Veigne tilstod at Være pligtige; thi paastod fogeden betaling ved dom under Nam og Processens Omkostnings erstatning.

Afsagt. Anders Sæbiørnsøns Enke Fæmie som ved Halsten Kaalaas lader tilstaa Søgningens rigtighed, tilfindis at betale de samme resterende 2 rdr 1 mark 8 s/killing med 2 merker 8 s/killing udi Processens til datum anvente Omkostning under Nam;

Hans Goutesøn Fonnebust stevnt efter forrige tiltale som søgis for at Være pligtig fra 25 til 1726 inclusive 1 rdr 5 merker 8 s/killing hvilket med hands bog fantis overenstemmende som hand strax for Retten betalte \til fogeden/ og derfore for Videre Omkostning befriet.

Dito ladet stevne Mikkel Mikkelsøn og Tosten Joensøn efter forrige tiltale som nu søgis for sig og Enken at Være skyldig 22 rdr 1 mark 14 s/killing, men som Hesten beviisis at Være leveret til Weddefield for 3 rdr, bør det ham og decourteris og da skulle reste 19 rdr 1 mark 14 s/killing endnu efter Bogen befindis betalt 2 rdr, og da skulle reste 17 rdr 1 mark 14 s/killing endnu derpaa betalt til fogeden d/en 23 Apr/ilis 1727 1 rdr 4 merker og da Være skyldig 15 rdr 3 merker 14 s/killing hvorpaa fogeden paastod Dom til betaling og Processens erstatning.

Afsagt. Som efter afreigning og confronterede Reigninger og Bøger Tosten Joensøn paa Mikkel Mikkels/øn og egne Veigne befindis at Være skyldig til 1726 Aars udgang 15 rdr 3 merker 14 s/killing, saa tilfindis hand samme at betale til Stiftamptskriver Svanenhielms Sterfboed med 2 merker 8 s/kiiling udi Processens til Datum anvente Omkostning under Nam efter Loven.

Dito ladet stevne Johannes Andersøn Fonnebust for resterende 8 rdr 1 mark 4 s/killing som er Landskyld for 1724 til 1726 inclusive.

1728: 254b

Lensmanden anviste hands bøxelseddel af 8 Octobr/is 1723 som da haver tilbøxlet sin Gaard og uden allerringiste skillings erleggelse for Bøxelen for at skulle opbygge Gaarden som da Laag øde, hands brug er ½ løb Smør ½ t/ønne Malt, og da at Være skyldig Landskyld for 1724 2 rdr 1 mark 8 s/killing for 1725 2 rdr 1 mark 8 s/killing for 1726 2 rdr 1 mark 8 s/killing og 3detage 5 merker 4 s/killing tilsammen 7 rdr 3 merker 12 s/killing uden fierdepenger at anføre, men Naar fierdepengerne tilleggis som er aarlig 2 merker 10 s/killing som giør 1 rdr 1 mark 14 s/killing bliver hands heele gield 8 rdr 5 merker 10 s/killing, og derpaa slet indtet betalt, saa blev hand efter fogedens paastand tilfunden at betale samme 8 rdr 5 merker 10 s/killing til salig Svanenhielm(s stervbod) med 2 merker 8 s/killing udi Processens til datum anvente Omkostning.

Joen Monsøn Fonnebust indstevnt efter forrige tiltale for resterende til Salig Svanenhielm fra *1712 til 1726 inclusive 18 rdr 24 s/killing og befinder af hands Bog at Være betalt d/en 12 Maj 1722 til H/er/r Svanenhielm selv 1 rdr 3 merker; item d/en 3 Sept/embris 1723 til fru Svanenhielm 2 rdr, og d/en 21 Augusti 1725 til fru Svanenhielm 4 rdr 1 mark 8 s/killing tilsammen 7 rdr 4 merker 8 s/killing, saa hand nu til 1726 aars udgang er resterende 11 rdr; paa hvilke fogeden paastod Dom til betaling.

Afsagt. Joen Monsøn Fonnebust, som efter afreigning og sin Bogs udvis befindis at Være skyldig til 1726 aars udgang 11 rdr, tilfindis samme at betale inden 15 dager, med 2 merker 8 s/killing udi Processens til Datum anvente Omkostning under Nam.

Goute Bergesøn Fonnebust stevnt efter forrige tiltale for resterende Landskylder for *1711 til 1725 inclusive 18 rdr 72 s/killing, item Landskylden for 1726 1 rdr 12 s/killing tilsammen med aarlig taget for 1726 2 merker 4 s/killing - 20 rdr 1 mark 8 s/killing derpaa betalt efter Bogens udviis d/en 12 Maj 1722 4 rdr 8 s/killing, item 1723 d/12 Maj 2 rdr, d/en 21 Aug/usti 1725 til fru Svanenhielm 8 rdr, tilsammen 14 rdr 8 s/killing, bliver saa endelig skyldig 6 rdr 1 mark for hvilke fogeden paastod Dom til betaling med Processens forvolte Omkostning hvilke hand og blev tilfunden inden 15 dager at betale med 2 merker 8 s/killing udi Processens Omkostnings erstatning til datum.

D/en 6 dito blev Retten igien sat samme steds med foranførte hvorda blev foretaget med Sagerne og hafde da

Fogeden ladet stevne Arne Smørdal efter forrige tiltale for resterende Bøxelpenge 3 rdr og paa Landskylden for *1714 med 3dietagen item Landskyld og 3dietage til 1727 Aars udgang 22 rdr 2 merker - er tilsammen med bøxelpengerne 25 rdr 2 merker. Dend indstevnte møtte ikke ei heller nogen paa hands Veigne men Manden heder nu Knud og haver ægtet Arnes Koene og derfore udsat med til høste tinget at endelig Liqvidation i Sagen eller endelig Doms afsigelse.

Tollef Bottelsøn nu boende paa Regeraas før boende paa Viig er stevnt for resterende Landskyld fra *1714 inclusive til 1722 med de tilfaldne 3dietage inclussive den samme 15 rdr; herpaa siger hand sig at have betalt 14 merker dog

1728: 255

uden Beviis og som hand med sin bøxelseddel af 28 Decembris 1712 og saaledis der skal have boet der udi 9 Aar og Kand saa ei videre giøre end blive ved Regningens summa, efter hvilken hand paastod Dom til betaling med Omkostningernis erstatning.

Afsagt. Tollef Bottelsøn Wiig nu boende paa Regeraas som ei fremviser allerringiste bevis paa noget at have betalt af det søgende, ej heller hvad tid hand sin Jord haver opsagt, tilfindis at betale H/er/r Svanenhielms Stervboed de søgende 15 rdr med 2 merker 8 s/killing udi Processens til Datum anvendte Omkostning under Nam efter Loven.

Ole Olsøn Wiig indstevnt af Svanenhielms Arvinger for resterende Landskyld 1725 til 1727 med sine tilfaldne 3dietager 6 rdr 32 s/killing sigende sig at have tvende Mænds Vidner at have opsagt Jorden ved Johannes Børrilde, og Ole Hølleland; ellers producerede hand *sig (sin) bog hvoraf sees efter ejerens egen paaskrift, at *at hand 1723 Paaske tider er kommen til Gaarden, og efter qvittering af fru Svanenhielm d/en 30 Maj 1725 ham gotgiort for et best hand i tvende Aar har fød aarlig 1 rdr, er 2 rdr og blev ham saa paalagt til høsten at føre de nafngivne Vidner, efter fogedens paastand, til høstetinget, paa hvad tid hand Jorden for ejeren opsagt haver for endelig Dom i Sagen Kand gaa.

Nok indstevnt Joen Rasmusøn Selgelie nu tilholdende til huus i Bergen og tiggende, ei mødende dennesinde, og ei Loulig Varsel given søgis ellers for Landskyld fra 1722 (1712?) til 1723 aars udgang inclusive Jorddrottelig Rettighed 28 rdr 2 merker 8 s/killing og saaledis henvisis Sagen til Loulig stevnemaal.

Knud Jørgensøn Selgelie og Lars Thommes/øn ere ei at finde eller vidis hvor de sig opholder.

Ingebrigt Veddefield er stevnt for resterende forpagtning for 1721 - 73 s/killing, den fulde forpagtning for 1722 - 11 rdr; møtte ikke ei heller nogen paa hands Veigne. Stevnevidnerne Ole Bruvold og Arne afhiemblede Edelig at have stevnt ham med i gaar 14 dagis Varsel for denne Sag, og talte med ham selv paa hands paaboende gaard Sletten; men at Være syg: og saaledis Sagen derfore udsat til Høstetinget.

Thommes Thommesøn og Nils Pedersøn som vare indkaldede for ubeqvemme ord imod hin anden, forligte sig for Retten saaledis at den ene ei hafde andet om den anden at sige uden hvad ærligt og got er og saaledis deris forligelser af Retten stadfæstet.

Assessor Hanssen haver ladet stevne Anders Og Enken Kari Berge efter forrige tiltale og til den giorte seqvestrations forretnings Videre fuldførelse.

Anders Berge møtte og Iver Berge paa Enkens Veigne, som tilstode Stevnemaalets Lovlige forkyndelse. Anders hafde ei bøxelseddel med sig men allene Skatte bog ei heller hafde Enken noget ved sin Søn at lade anvise thi maatte denne Sag igien udsettis engang for alle til høstetinget.

1728: 255b
 
 

Johannes Halvorsøn Kaardal er stevnt til fornyelsis dom efter en ergangen dom af 19 Octobr/is 1726 for fortilig sammenleje med sin huustrue 3 rdr 2 merker 4 s/killing at svare dem tillige med Processens Omkostnings erstatning.

Lensmanden møtte paa hands Veigne tilstaaende Søgningen og med Tiden vilde betale.

Fogeden paastod fornyelsis Dom og denne nu foraarsagede Processis Omkostnings erstatning.

Johannes Halvorsøn Kaardal, som den 19 Octobr/is 1726 er dømt at betale for sig og huustrue for fortilig sammenleje 3 rdr 2 merker 4 s/killing og samme end nu til denne tid ei haver betalt, men foraarsaget fogeden at søge fornyelsis dom, tilfindis at betale samme da (de) idømte bøder 3 rdr 2 merker 4 s/killing og nu denne foraarsagede Processis til Datum anvente Omkostning med 2 merker 8 s/killing, inden 15 dager under nam efter Loven.

Mikkel Knudsøn nu tienende paa Lindaas, af Gulens schibbrede, indstevnis at betale sine forhen resterende bøder 11 merker 4 s/killing, saa og nu igien at lide dom for anden gang begangne forseelse 3 rdr 2 merker 4 s/killing samme at betale under execution.

Dend indstevnte møtte og tilstod at Være pligtig for første forseelse endnu ubetalt 1 rdr 5 merker 4 s/killing og at denne anden forseelse skal ikkun fattis 14 dager udi;

Thi reqvirerer Retten SognePræstens angivelse om sidste Sag.

Som Mikkel Knudsøn for Retten tilstaar at Være skyldig for første forseelse endnu Bøder 1 rdr 5 merker 4 s/killing saa tilfindis hand samme nu inden 15 dager under Nam efter Loven med 2 merker 8 s/killing udi Processens til datum anvente omkostning at betale; hvad sig den anden forseelse er angaaende, da forelegger Retten Mikkel Knudsøn til Høstetinget igien at producere sin Sogne-Præstis attest paa hvad (tid?) hands bryllup eller copulation er skeed, og hvad tid det andet avlede Barn er døbt, alt til Rettens videre opliuslighed i Sagen og endelig paakiendelse.

Mons og Iver Sætre efter seeniste Rettens Kiendelse af 6 Aprilis 1728 for saa vit Kongens Bøder der under kand versere, indstevnte til Doms lidelse i Sagen,

Ingen af de indstevnte møtte ei heller nogen paa deris Veigne.

Stevnevidnerne Mons Bache og Mons *Mongløb afhiemblede edelig at have stevnt dem med i dag 14 dagis Varsel for denne Sag og til dette ting og talte med Ivers Koene og Monsis Pige Maggeli Olsdatter.

Fogeden paastod Lavdags foreleggelse for de indstevnte til Neste ting.

De indstevnte Mons og Iver Sætre foreleggis Lovdag til neste ting at møde og svare til Sagen, thi ellers gaaes Dom efter Citantens giørende paastand.

1728: 256

Kari Thommesdatter Hiertaas er stevnt efter forrige tiltale og Rettens seeniste foreleggelse:

Og møtte Kari Thommesdatter og producerede et med Posten bekommen brev fra Nils Mikkelsøn Solem hvorudi tilstaaes at hand Vil egte hænde, men derudi og selv tilstaar ei at Kand skrive, sampt med Rettens forrige Kiendelse, Lader dette ved tvende ubekiendte Jens Morup og Peder Andersøn Ebbeltoft edelig attestere, da dog Retten finder alting ved en haand uden difference at være skreven, som og er stridig imod forrige givne Kiendelse.

Fogeden paastod at Retten Vel considererer (Konsiderere = betrakte, overveie) selv hvor vit dette brev kand strekke sig og behager at tage udi eftertanke, at om det hænde sig at den derudi Nafngivne Barnefader engang kom her til stæden igien, kunde mueligen baade negte dessens Indhold og skrift, hvorunder Kongl/ig Maj/este/ts Bøder kunde lide afgang ved adskillige indfaldende tilfælder og imidlertid refererede fogeden sig til den forhen passerede interlocutorie Kiendelse og paastod dom i Sagen.

Retten finder Sagen af denne beskaffendhed at Nils Mikkelsen lidet har æret Rettens forhen ergangne Kiendelse ham tilskreven, med at forskaffe fra øfrigheden der paa Stæden et Lovskikket tingsvidne om sit egteskabs fuldførelse med Kari Thommesdatter Hiertaas, men derimod søger at betiene sig af et brev af en Person skreven og med en haand for alle underskreven, hvilket hand altid, om hand Vil, kand fragaa; da paa det Kongens Bøder ei skal lide formedelst hands forsømmelse og foragt imod Rettens Kiendelse nogen afgang, saa finder Retten billig at Karen Thom/m/esdatters bøder 6 rdr bør deponeris hos fogeden indtil Nils Mikkelsøn efterkommer Rettens forrige Kiendelse med at forskaffe et Louskikket tingsvidne om sit Egteskab; og hvis det ikke efterkom/m/is da hendis Bøder at Være forfaldne med 6 rdr, og hvis det sidste af ham efterlevis da ikkun at svaris egtebøder \paa hændis part/ og bør dette alt af Nils Mikkelsøn efterkommis inden høstetinget, hvilket Kari Thom/m/esdatter bør drage omsorg for at giøre ham bekiendt, eller de fulde Bøder for Kari Thommesdatter at svaris.

Lensmanden Mikkel Berraas haver ladet stevne Knud Larsøn Lille Hopland efter forrige tiltale til egteBøders erleggelse.

Dend indstevnte møtte og tilstod Sigtelsen: og betalte paa sine Bøder 2 rdr: og paastod fogeden Dom for Resten af Bøderne og accorderede dem til 4 merker resten; hvilke hand blev tildømt inden 15 dager under Nam at betale.

Lucas Olsøn Steen haver ladet stevne Mons Hundven med skriftlig Stevnemaal af 30 Junij 1728, som blev læst:

Mons *Onæs

1728: 256b

møtte for Retten og tilstod Stevnemaalets Loulige forkyndelse; og kunde Retten ei imodtage hands paa slet Papiir indgivende Videre; og begierede Mons *Onæs tid til besvarelse i Sagen.

Siden ingen paa Citantens Veigne møder som af ham befuldmægtiget er at gaa i rette og Mons Onæs begierer tid til neste ting at besvare Sagen, saa udsettis dermed til høstetinget, at Citanten kand beskikke sin befuldmægtig eller selv møde og Mons Onæs, videre kand erklære sig i Sagen alt til Rettens videre afhandling i denne post.

Lucas Olsøn haver ladet stevne Rasmus Wabu for resterende Landskylder og 3dietager 2 rdr, alt til betaling og Processens Omkostnings erstatning.

Rasmus Vabu møtte ikke ej heller nogen paa hands veigne.

Stevnevidnerne Ole og Arne Bruvold afhiemblede edelig at have givet ham for denne Sag mere end 14 dagis Varsel og talte med ham selv.

Lensmanden Mikkel Berraas paastod paa Citantens Veigne Laudags foreleggelse for den indstevnte som Retten consenterede.

Jacob Toftinge haver ladet stevne Christopher Qvalvaagen for resterende ardbeidsløn 1 rdr 2 merker 8 s/killing, samme at betale og erstatte Processens Omkostning.

Dend indstevnte møtte ikke ei heller nogen paa hands Veigne.

Stevnevidnerne Mons Bache og Mons Monsløb afhiemblede edelig at have givet ham med i dag 14 dagis Varsel for denne Sag og talte med ham selv.

Lensmanden paastod Laudags foreleggelse for dend indstevnte, som Retten Consenterede.

Lensmanden haver ladet stevne Erik Sundsbøe for vegring i tinghold til Vaartinget 4 merker, samme at betale og Processens Omkostning at erstatte, sampt at lide straf for ulydighed.

Dend indstevnte møtte ikke ei heller nogen paa hands Veigne.

Stevnevidnerne møtte ikke, thi henvisis Sagen til Lovlig Stevnemaal.

H/er/r Nils Schiøtte haver ladet stevne sin Leilending Iver Træland for resterende Jorddrottelig afgift af sit brug udi Træland til 1727 aars udgang efter afreigning 10 rdr 10 s/killing saa og Processens omkostning at erstatte.

Dend indstevnte møtte ikke ej heller nogen paa hands Veigne.

Stevnevidnerne Ole og Arne Bruvold afhiemblede edelig at have stevnt ham med i gaar 14 dagis Varsel for denne Sag og til dette ting og talte med ham selv.

Mons/ieu/r Heiberg begierede paa Citantens Veigne Laudags foreleggelse for dend indstevnte, til Neste ting, saa og at hand maatte foreleggis at producere sin Landskyldbog til conference at det accorderer med Citantens Paastand.

Iver Træland foreleggis Lavdag til neste ting efter lovlig given Varsel at møde og svare for sig, sampt

1728: 257

samme tid at med sig føre sin Landskyldbog til at confrontere imod Citantens Søgning, om dem dermed ei accorderer, alt til Videre paakiendelse i Sagen.

Derefter blev forfattet restantzen over dette Skibbredis Almues Skatter for almuen oplæst og som ingen indsigelse derimod er giort af Retten forseiglet.
 
 
 
 

Anno 1728 d/en 7 Julij er holdet Almindeligt Sommer- Skatte og Sage-Ting med Radøe Schibbredis Almue udi Brudeknappen, nærværende Kongl/ig Maj/este/ts foged over Nordhordlehn og Wos S/igneu/r Jens Lem, Bøigdelensmanden Nils Sæbøe og edsorne og tilforordnede Laugrettesmænd, Joen Solem, Johannes Øfre Manger, Ole Tougle, Børge Solem, Gregorius Yttre Sæbøe, Rognald Sletten, Siur Pletten, Niels Lunde, med mere tingsøgende Almue,

Hvorda, efterat Retten var bleven sat og Almuen til fredelighed, ædruelighed og ærbødighed imod Retten og dends Betiente advaret, er først tinglyst alle de allernaadigste udgangne forordninger, Patenter og høiøfrigheds anordninger som fol/io 252 findis extraherede.

Almuens svar angaaende tiendis forpagtning herudi fogederiet, blev som de forrige, at de sig dermed ikke befatter.

Lene S/a/l/ig/ Hans Wittis udstedde bøxelbrev til Niels Mikkelsøn paa 1 pund Smør 16 Kander Malt i Qvame item Leilendingens derpaa fulte revers dat/erit Manger d/en 5 Julij 1728.

Ditoes udstedde bøxelbrev til Mons Stephensøn paa 18 merker Smør 1 qvarter Malt i Qvame, dat/erit 11 Maj 1728.

Og efterat Skatterne saavit dennesinde var at bekomme vare anammede blev foretaget med Sagerne og hafde da

Fogeden ladet stevne Hans Rasmusøn Helland som endnu ikke har efterkommet dend over hannem ergangne Dom passerit d/en 23 Nov/embris 1724 i at betale til ham og S/igneu/r Heiberg hver 10 rdr og Processens Omkostning 1 rdr, men ikkun derpaa erlagt 3 rdr, indstevnis nu til at lide fornyelsis Dom og erstatte denne Sags videre forvoldende Omkostning.

Hans *Herland efter trende gangers paaraabelse møtte ikke ei heller nogen paa hands Veigne;

Stevnevidnerne af dem møtte ikkun Hans Vettaas men ei Knud Manger, thi henvisis Sagen til Lovlig Stevnemaal.

S/igneu/r von Gulik haver ladet med Muntlig Varsel stevne Mathis Bøvaagen, for at betale ham efter Capital af Obligation d/en 21 Sept/embris 1723 med Capital og Rente til 24 Sept/embris 1726 tilsammen 56 rdr, item for forstrakte Vahrer 37 rdr 2 merker 2 s/killing alt efter indgivende special Reigning og at erstatte denne Processis foraarsagede Omkostning.

Dend indstevnte møtte ikke, ei heller nogen paa hans Veigne efter 3de gangers paaraabelse.

Stevnevidnerne Lensmanden Nils Sæbøe og Gregorius Sæbøe afhiemblede edelig at have givet ham for denne

1728: 257b

Sag og til dette ting mere end 14 dagis Varsel og talte med ham selv i hands iboende huus (i) Bøe Vaagen.

Citanten Gert von Gulak møtte for Retten og paastod Laudags foreleggelse for dend indstevnte til neste ting.

Mathias Bøevaagen, som nu efter Stevnevidnernis forklaring befindis Loulig stevnt og nu ei møder eller lader svare for sig, foreleggis Lavdag til neste ting igien, efter Loulig given varsel at møde og svare for sig; thi ellers gaar Dom efter Citantens giørende paastand.

Derefter blev tinglyst Mathias Sivertsen Dots Panteforskrivelse til S/igneu/r Gert von Gulik paa Capital 120 rdr hvorfore er pantsat hands paa Bøvaagen ejende huuser og andet hands løsøre, dat/erit Bergen d/en 21 Sept/embris 1723 hvorpaa stod afskreven *af (at) Være betalt d/en 24 Septembris 1726 paa Capital og Rente 85 rdr.

Sluttelig blev forfattet restantsen over dette Skibbredis Almues Skatter og af Retten forseiglet.
 
 
 
 

Anno 1728 d/en 9 Julij er holdet Almindeligt Sommer Skatte og Sage Ting med Allenfits Schibbredis Almue paa Gaarden Horvigen, nærværende Kongl/ig Maj/este/ts foged over Nordhordlehn og Wos S/igneu/r Jens Lem, Bøigdelensmanden Elluf Mundal og edsorne og tilforordnede Laugrettesmænd, Rasmus Tvedten, Lars Fosse, Knud Soltvedt, Jacob Tvedten, Lars *Oxee, Ole Peders/øn Tvedten, Knud Simons/øn Søre Fosse, og Knud *Knud Fofte* (Knudsøn Fosse), med mere tingsøgende Almue,

Hvorda, efterat Retten udi hands Maj/este/ts høje Nafn Var sat og Almuen til fredelighed, ædruelighed og ærbødighed imod Retten og dends betiente advaret, er først tinglyst alle de allernaadigste Patenter og høiøfrigheds befalinger, som fol/io 252 findis extraherede - dernest blev tinglyst

1. Ole Lechnæssis udstedde bøxelbrev til Lars Johansøn paa 2 p/un/d 6 merker Smør udi Lechnæs, item Leilendingens derpaa fulte revers, dat/erit Horvigen d/en 8 Julij 1728.

2. Item Anders Tvedtens tilladelse til fogeden Lem paa at oppebærge Sembs Kirkis tiende for de aaringer 1728, 1729 og 1720 dat/erit 16 Junij 1728.

Dernest blev foretaget med Sagerne og først Kongens og hafde da

Bøigdelensmanden Elluf Mundal ladet indstevne Anders Olsøn Levestad og Ane Andersdatter Seim efter forrige tiltale og Rettens foreleggelse af 4 Aprilis 1728.

Og forklarede Ane Andersdatter at Lars Fyllingen skulle have seet deris Legemlige omgiengelse 3de dag for S/anc/t Hans dag i høe udi Fylling eng Mark, hvilken ikke til dette ting er indstevnt og ei flere. Som dog Stevnevidnerne Aamund Haanisdal og Mikkel Siurset afhiemblede edelig at have stevnt med mere end 14 dagis Varsel dog udi Echanger Schibbrede boende; og Anders Olsøn fragik endnu ei at have haft nogensinde Legemlig omgiengelse med hænde og end nu erbyder sin Ed derpaa ei at have haft Legemlig omgiengelse med hende; og hon ei andre Vidner at have end nu nafngivet er; Men som det navngivne Vidne ei er givet den loulige Varsel som skee bør, som Retten anviste til neste ting at skee.

1728: 258
 
 

Ole Ellingsøn haver fogeden paa Svanenhielms Veigne stevnt efter forrige tiltale af 9 Aprilis 1728 at være skyldig for 1725 til 1727 aars udgang 9 rdr. Dend indstevnte møtte ikke ei heller nogen paa hands Veigne efter 3de gangers paaraabelse. Stevnevidnerne Iver Lie og ei anden møtte som Stevnemaalet Kunde afhiemble; thi henvisis Sagen til loulig stevnemaal.

Dito ladet stevne Knuds Koene paa Fiskesætter Kari Fiskesætter gift med *Anders Fiskesætter nu Gvarnisons Soldat, for resterende jordedrottelig Rettighed fra 1717 til *1729 inclusive 8 rdr 1 mark 8 s/killing, sampt processens Omkostning at erstatte. Anders Elsaas møtte paa hendis Veigne og foregav paa hendis Veigne at hon ei dennesinde hafde loulig fald at møde, men at hvis (det som) registrerit Var, blev ført til ejeren og videre at være pligtig ham. Fogeden paastod Laudags foreleggelse og at den indstevnte maatte foreleggis at møde med sine contrabeviser til samme tid som Retten consenterede.

Dito haver ladet stevne Halvor Christiansøn paa Svanenhielms Veigne for resterende Rettighed for 1724 aars Landskyld 1725 aars Landskyld og bøxelpenge 13 rdr 3 merker, samme at betale og Processens Omkostning at erstatte. Dend indstevnte møtte og producerede sin Landskyldbog hvorudi efter sluttet afreigning imellem dem skal reste med 1725 Aars Landskyld af dato Bergen d/en 29 Junij 1725 - 24 rdr 3 merker; derpaa betalt d/en 29 Junij 1725 5 rdr 3 merker til fru Svanenhielm og d/en 11 Octobr/is til samme frue 1725 3 rdr, item d/en 14 Januarij 1726 2 rdr 3 merker; item d/en 23 Maj 1726 til Lensmanden Elluf Mundal 3 rdr 5 merker 13 s/killing tilsammen som dog ei Svanenhielms Arvinger er leverit, men præsenteris i Retten tilsammen som nu decorteris 14 rdr 5 merker 13 s/killing naar Lensmandens Penger nu bliver betalt; som til fogeden er leverit herpaa Steden og bliver saa skyldig 9 rdr 4 merker 3 s/killing paa hvilke Penger fogeden paastod Betaling med Processens forvoldte Omkostning.

Afsagt. Halvor Christiansøn som efter hans Bogs og qvitteringers udviis med de 3 rdr 5 merker 13 s/killing som Lensmanden Elluf Mundal nu for Retten for ham betalte, findis at være pligtig salig Svanenhielms Sterfbod endnu 9 rdr 4 merker 3 s/killing siger 9 rdr 4 merker 3 s/killing tilfindis samme til H/er/r Svanenhielms Stervboed at betale med 2 merker 8 s/killing til datum anvente Omkostning inden 15 dager under Nam efter Loven.

Dito ladet stevne Arne Nilsøn Fischesætter for resterende Landskyld for 1726 2 rdr 3 merker aarlig tage 1 mark 8 s/killing og bøxelpenge 6 rdr tilsammen 8 rdr 4 merker 8 s/killing samme at betale og erstatte Processens forvoldte Omkostning. Dend indstevnte møtte for Retten og tilstod dog Vrangelig at have bøxlet paa conditioner parten, men som Retten saa Ejerens bevis igiennem af dato Bergen d/en 14 Januarij 1726 for at have bøxlet Gaarden for 8 rdr og derpaa ikkun at have betalt 2 rdr og rester saa 6 rdr; item at reste Landskylden for samme Aar: men meente *af (at) bøxelen skulle bleven ham decourterit fordi Gaarden ham blev frakiøbt - fogeden paastod Dom til betaling med Processens forvoldte Omkostning.

1728: 258b

Afsagt. Som af de for Retten producerede Beviiser befindis at dend indstevnte Arne Nilsøn rester sin ejer S/a/l/ig/ Svanenhielm paa resterende Bøxel 6 rdr og Landskyld og anpart 3dietage 2 rdr 4 merker, saa tilfindis hand samme H/er/r Svanenhielms Stervboed med 2 merker 8 s/killing til Datum anvente Omkostning at betale inden 15 dager under Nam efter Loven; skulle hand siunis sig at have giort saa stor forbedring paa huusene at de imod bøxelens udgivelse kand eqvivalere, saa reserveris ham sin tiltale til hvem hand best Ved og Kand for bøxelens udgivelse.

Jens Monstad haver ladet stevne Hemming Aadderaas efter forrige tiltale, item de udeblivende Vidner Ole Lie og *Nis (Nils) Odderaas samme beskyldning at afbevise.

Hemming Aadderaas møtte og tilstod Stevnemaalets loulige forkyndelse item at anhøre Vidnerne; Ole Lie og Nils Aadderaas møtte og tilstode loulig for dette at vidne at Være indstevnte; og derpaa afbeed Hemming Aadderaas sin forseelse for Jens Monstad det hand ei videre om ham har vist eller ved at sige end hvis (det som) alt got er og afbeed for Retten sin forseelse.

Som Hemming Aadderaas for Retten afbeed sin forseelse imod Jens Monstad det hand ei andet om ham er vidende end alt hvad ærligt og got er, og hvis (det som) Af ham talt er, som hand dog ei ved sig at have talt, saa afbed hand her for Retten for Jens Monstad samme sin forseelse og derpaa bleve de hin andens Venner; thi før ei heller hvad udi Protocollen kand være indført, kom/m/e Jens Monstad eller nogen af hands paa ærlige gode Nafn og rygte til allerringiste forkleinelse, men Være som død og utalt, og Hemming Aadderaas som disforuden har foraarsaget Jens Monstad til Rettergang bør *sefunderere (refundere?) ham denne omkostning til Datum 1 rdr at udredis inden 15 dager under Nam.

Alle opsiddere paa Sem, Arne Schergiant, Mons Sem, Anders Sem, med resten haver ladet stevne Knud og Erik Kinæs fordi de skal have tent ild udi deris Mark, og derved beskadiget deris udmark og Skoug.

De indstevnte møtte og tilstode loulig for dette at Være stevnt, og et Barn hafde baaret Ilden ud dem uafvidende, og ei foraarsaget nogen Skoug; dem tilhørende; men hvad skade skulle Være skeed, skal høre dem selv til og ei de Sem;

Thi henvisis Sagen til Aastæden; da skal kiendis videre hvis Ret er.

*Knud Houchaas* efter ordre af fogeden haver ladet stevne *Børge Hilland* for et nedlagt brev Skydsen angaaende til fogeden til Vaartinget, for saadan hands Modvillighed at straffis og erstatte denne Processis Omkostning.

*Knud Houchaas* møtte og bekiendte sin forseelse og at dette af Svaghed er kommen og derfore tildømt dennesinde allene at betale Omkostningen med 2 merker 8 s/killing til Citanten *Børge Hilland* inden 15 dager under Nam efter Loven.

1728: 259
 
 

Mons Sem haver ladet stevne Kaare Klevedal fordi hand skal have hugget udi hands Skoug Sem tilliggende og samme gierning det sig tilstaaet, derfore at straffis og erstatte denne Processis foraarsagede Omkostning.

Dend indstevnte møtte ikke ej heller nogen paa hands Veigne efter 3de gangers paaraabelse.

Stevnevidnerne Aamund Hannisdal og Mikkel Siursetter afhiemblede Edelig at have givet ham for denne Sag mere end 14 dagis Varsel og talte med ham selv.

Mons Sem paastod lauvdags foreleggelse for *de (dend) indstevnte til neste ting, som Retten consenterede.

Magne Mycheltuun haver ladet stevne Nils Monstad paa Baarni Joensdatter Monstads Veigne for resterende fæderne Arv, 2 rdr 2 merker item *trettter(?) (renter?) af samme Capital og andre laante Penger 2 rdr 2 merker med Videre, samme at betale og erstatte denne Processis forvoldte Omkostning.

Paa hands Veigne møtte Iver Lie og tilstod Stevnemaalets loulige forkyndelse og at dend indstevnte dennesinde Var i Bergen for at hente arv og videre i sin tid ville svare til Sagen.

Citanten paastod laudags foreleggelse til neste ting, som Retten consenterede.

Lars Oxe haver ladet stevne Ole Mycheltuun hvem hand haver laant en jernstang, samme at enten levere ham igien in natura, eller svare ham med penger og denne Processis forvoldte Omkostning.

Dend indstevnte møtte ikke men hellers At berette paa den indstevntis Veigne at Jernstangen skal Være Citanten tilbage leverit.

Lars Oxe Vilde at Retten skulle tilspørge dend indstevntis fuldmægtig hvad forfald hand hafde i dag efterdi hand ei møder ? hvortil hand svarede derom ei at Være Vidende; men Citanten paastod at Ole Mycheltun maatte til neste ting bevise hvem hand haver leverit denne ham af Citanten laante Jernstang til neste ting, enten ham eller hands folk.

Som ei fragaais ved den indstevntis *Magne Mycheltuuns Svar, det jo Citantens søgende Jernstang af dend indstevnte laant er, i hvor vel nu foregivis den skal Være tilbageleverit, saa finder Retten billig at dend indstevnte Ole Mycheltun, bør saadant hands sigende til neste ting bevise Ved louskikkede Vidner, hvem samme skal Være leverit, til videre paakiendelse i denne Sag.

Sluttelig blev forfattet restantsen oplæst og forseiglet og dennesinde retten her ophævet.

1728: 259b
 
 
 
 
 
 

Anno 1728 d/en 10 Julij er holdet Almindeligt Sommer Skatte og Sage Ting med Herløe Schibbredis Almue paa Gaarden Horvigen nærværende Kongl/ig Maj/este/ts foged over Nordhordlehn og Wos S/igneu/r Jens Lem, Bøigdelensmanden Anders Tvedten og edsorne og tilforordnede Laugrettesmænd, Nils Heggernæs, Johannes Schartvedt, Gunder Tosken Toskem), Ole Rosland, Siur Kiergaard Anders Nedre Tvedt Rasmus Toskem, Hans Landsviig med mere tingsøgende Almue,

Hvorda, efterat Retten udi hands Maj/este/ts høje Nafn Var sat og Almuen til fredelighed, ædruelighed og ærbødighed imod Retten og dends betiente advaret, er først tinglyst alle de allernaadigste udgangne Patenter og høiøfrigheds Anordninger som fol/io 252 findis extraherede - dernest blev publicerit

1. Bendix Ernst Manik tillige med Jens Hylds udstædde Auctions Skiøde til S/igneu/r Christopher Vagner paa ½ Vaag fisk udi Gaarden Rogn med underliggende andpart udi LaxeVaagen hvorfore er betalt 187 rdr 1 mark 8 s/killing, dat/erit Bergen d/en 7 Julij 1727.

2. Anna Margreta Lilienschiolds udstedde Bøxelbrev til Johannes Olsøn paa 1 p/un/d 6 merker fisk og 6 Kander Malt udi Søre Sælle, dat/erit Herløe Gaard d/en 19 Maj 1728, uden Leilendingens revers at anvise.

3. Jens Rylands udstedde bøxelbrev til Hans Rasmusøn paa 1 p/un/d S/mør udi Fløgsand, item Leilendingens derpaa fulte revers dat/erit 10 Julij 1728.

4. Erik á Møinichens udstedde Bøxelbrev til Halsten Siursøn Borge paa 2 p/un/d Smør 16 Kander Malt \udi Mæland/ uden reversen at anvise daterit Bergen d/en 9 Julij 1728.

Og efterat Skatterne saavit dennesinde var at bekomme vare anammede, blev foretaget med Sagerne og hafde da

H/er/r Capitain Tørhmølen ladet stevne Lensmanden Anders Tvedten med Skriftlig Varsel af 29 Maj 1728 som blev læst; og fantis paateignet af Anders Tvedten loulig at Være forkyndt.

Paa Citantens Veigne møtte Peder Bejer og vilde anhøre hvis (det som) dend indstevnte havde *af (at) forklare; *hvikken (hvilken) indgav sit skriftlige Giensvar af 10 Julij 1728 som blev læst:

Mons/ieu/r Bejer paa Velædle og Velbyrdige H/er/r Capitain Tohr\m/ølens Veigne replicerede, end begierede at Retten Vilde behage at afhøre Vidnerne Edelig som nu Møder og ere tilstæde; hvad sig ellers den exception af Anders Tvedten hermed angaar, hvorved hand ligesom søger at hemme de indstevnte Vidners førelse vil Citanten haabe at Retten skiønsom behager at overveje hvorvit samme kand strekke sig, efterdi dend indstevnte derved allene søger udflugter; Nok er det at her ikke exciperis imod Stevnemaalets lovformelighed saasom samme, baade for saavit Vidnerne og den pengelidende angaar, har sin rigtighed og alt saa paastaar Comparenten som tilforne Vidnernis edelige afhørelse, saasom deraf noksom skal fornemmis at Sigtelsen ikke er mislig men at den indstevnte har nødtvungen Citanten til at maintinere sin honeur ved denne Rettergang.

Anders Tvedten replicerede og igientog sin forrige exception

1728: 260

med formening at Lovens ord paa de foromrørte Steder ere saa reene og forstaaelige at derimod ingen undsigelse Kand giøris og altsaa paastod frikiendelses dom for Citantens tiltale tillige med Vedderlaug for anvente Omkostninger, saasom denne Processe, efter hands formeening ham uskyldig er paaført;

Citantens fuldmægtig Mons/ieu/r Bejer haver først at declarere sig hvad tid dette sigende skal Være hovetCitanten forebragt i følge af Lovens 1ste Bogs 13 Capit/ul 22 art/icul da Retten videre decision derom vil give.

Herom sagde Citantens fuldmægtig sig ingen positive Svar nu at kunde give før hand fik confererit sin principal.

Med denne Sags Videre foretagelse udsettis indtil Mons/ieu/r Bejer har confererit hovetCitanten til nermere decisions Afsigelse.

Mons/ieu/r Anders Cold haver ladet indstevne Baar Collevaags trende Sønner Johannes, Daniel og Jacob Og Chlemmet Brorsøn (Baarsøn?) med skriftlig Varsel af 12 Maj 1728 som blev læst saa formældende:

Ingen af de indstevnte møtte, ei heller nogen paa deris Veigne.

Stevnevidnerne Arne Bragstad afhiemblede edelig at have stevnt tillige med Haaver *Mælen Johannes Baarsøn Kaallevaag, Daniel Kaallevaag og Chlemmet Hougland for denne Sag og til dette ting med mere end 14 dagis Varsel for denne Sag og til dette ting og talte med dem selv alle 3de udi deris eget boepæl; den fierde Jacob Var ei lovlig stevnt.

Paa Citantens Veigne møtte Lensmanden Anders Tvedten og producerede Citantens Reigning og attesterit af 2de Borgermænd og siden Citantens Reigning af 12 Maj 1728 som blev læst.

Johannes Baarsøn Kaallevaag, Daniel Kaallevaag og Chlemmet Hougland, som nu befindis louligen stevnte og ei {efter} \møder foreleggis/ Lavdags til nestholdende ting igien at møde og svare til Sagen; thi ellers gaaes dom efter Citantens giørende paastand; Jacob Baarsøn som nu ei møder eller befindis loulig stevnt, Vil givis loulig Varsel, førend noget imod ham kand foretagis.

Derefter blev tinglyst

Anders Tvedtens udstedde bøxelbrev til Ole Zandersøn paa 1 p/un/d Smør 2 2/15 Kande Malt udi Øfre Dale, dat/erit 10 Julij 1728.

Ditoes udstedde bøxelbrev til Nils Rasmusøn Tvedt paa 1 p/un/d Smør og 4 Kander Malt udi Miaatvedt, dat/erit 10 Julij 1728.

Sluttelig blev restantzen for Almuen oplæst og forfattet og af Retten forseiglet saasom ingen indsigelse derimod er giort.
 
 
 
 

Anno 1728 d/en 12 Julij er holdet Almindeligt Sommer Skatte og Sage-Ting med Arne Schibbredis Almue paa Gaarden Horvigen, nærværende Kongl/ig Maj/este/ts foged over Nordhord-

1728: 260b

lehn og Wos S/igneu/r Jens Lem, Bøigdelensmanden Peder Larsøn Arnetvedt og edsorne og tilforordnede Laugrettesmænd, Nils Fosmarken, Erik Horvig, Aamund Horvig Erik Fogstad, Anders Sætre, Nils Bruraas, Mons Bogtvedt og Mons Helle, med mere tingsøgende Almue,

Hvorda, efterat Retten udi hands Maj/este/ts høje Nafn var sat og Almuen til fredelighed, ædruelighed og ærbødighed imod Retten og dends betiente advaret, er først tinglyst alle de allernaadigste udgangne Patenter og høiøfrigheds befalinger som fol/io 252 findis extraherede - derefter blev publicerit

1. H/er/r Svend Scheens udstedde Skiøde til Lars Olsøn paa ½ løb Smør med Bøxel udi Angeltvedt, hvorfore er betalt 29 rdr 3 merker, dat/erit Horvigen d/en 23 Martij 1728.

2. Ditoes udgivne Skiøde til Ole Baarsøn paa ½ løb Smør med Bøxel udi Angeltvedt, dat/erit Horvigen d/en 23 Martj 1728, hvorfor er betalt 29 rdr 3 merker.

3. Ditoes udstedde Skiøde til Mons Johansøn hans huustrue og Arvinger paa 2 p/un/d Smør ½ t/ønne Malt udi Lie med Bøxel, hvorfore er betalt 59 rdr, dat/erit Horvigen d/en 23 Martj 1728.

4. Giertrud Andersdatter Arne tillige med Johannes Monsøns udstedde Skiøde til Tørres Schreen paa 18 merker Smør udi Schreen dat/erit Horvigen d/en 28 Nov/embris 1727.

5. Lars Schreen, Giertrud Andersdatter og Johannes Monsøn(s) udstedde qvittering for pengesummen udgiven for Schreen tilsammen 73 rdr 3 merker dat/erit Horvigen d/en 12 Julij 1728.

6. Jacob Jacobs/øns udstedde Panteforskrivelse til Rasmus Ingebrigtsøn paa 100 rdr, hvorfore er pantsat hands iboende huuser i Store Sandvigen med Videre hands ejendeele, dat/erit Sandvigen d/en 2 Martj 1728.

7. Jacob Jacobs/øns udstedde Panteforskrivelse til S/igneu/r Hans Bang paa Capital 100 rdr, hvorfor er pantsat hands iboende huus udi Store Sandvigen og hvis Videre samme Panteforskrivelse indeholder, dat/erit Store Sandvigen d/en 20 Apr/ilis 1728.

8. Karen Olsdatter Myrdals udstedde Skiøde til Marcus Knudsøn paa 1 p/un/d 3 merker Smør og ¼ t/ønne Malt udi Gaarden Myrdal, hvorfore er betalt 30 rdr, dat/erit Horvigen d/en 12 Julij 1728.

9. H/er/r General Toldforvalter Johan Garmands udstedde Bøxelbrev til Mons Torsøn paa 1 p/un/d Smør 16 Kander Malt udi Telvigen uden reversen at anvise, dat/erit Bergen d/en 10 Januarij 1728.

Dernest blev foretaget Sagerne og hafde da

Fogeden Lem paa H/er/r Svanenhielms Veigne ladet indstevne Hans Olsøn Houchaas til afreigning hvis Bog fantis rigtig afskreven at Være betalt, saa hand intet rester og derfore frikiendt.

Alrich Viers haver ladet stevne Jacob Hings efter forrige tiltale og Laudags foreleggelse.

Jacob Hingst møtte for Retten og tilstod Stevnemaalets Loulige forkyndelse og begierede Udsettelse med Sagen til neste ting for at indgive Contra Reigning i Sagen.

Paa Citantens Veigne møtte Petter paa Stølen og forklarede at ingen Reigning imod ham skal findis at Være contra imellem dem, men at Citanten paastaar Dom til betaling med processens Omkostnings erstatning: og fragaar Videre ei saameget som hand søgis for at Være skyldig.

Sagen udsettis til neste ting at Jacob Hingst da kand

1728: 261

indkomme med sit endelige paastand; thi ellers gaar Dom i Sagen uden videre opsettelse paa alt hvis af Citanten prætenderis.

Ole Eide haver ladet stevne Johannes Larsøn Store Tuenæs efter forrige tiltale og Rettens forrige Kiendelse af 14 Aprilis 1728 item de *de forelagde Vidner Mikkel Monsøn Songstad, Joen Garnæs og Ole Fosmark til at Vidne i Sagen.

Johannes Larsøn Tuenæs møtte og tilstod at Være Loulig stevnt for denne Sag og til at anhøre Vidnernis forklaringer.

Vidnerne møtte ogsaa og tilstode Louligen at Være stevnte til at Vidne i denne Sag: hvilke og Citanten paastod afhørte, for hvem eden blev oplæst, betydet og forklaret, sampt tilholdet deris Sandhed at udsige: og først fremkaldet

Mikkel Monsøn Songstad som efter Edens afleggelse om sit sandfærdige Vidnisbyrd udsagde: ei noget herom at Være Vidende.

Joen Garnæs fremstod dernest og edelig udsagde: ei noget derom er vidende at have hørt noget.

Ole Fosmark fremstod dernest og Edelig udsagde: at have hørt af Johannes Larsøn Tuenæs at beskylde Ole Eide for ArveTyv og Skibbreids tyv og taltis om en Rød ullenskiorte som den samme Mand skulle have nemblig Ole Eide, men ei kand Vide hvis (det som) Videre passerede Vist at udsige.

Ole Eide paastod at enten dend indstevnte skulle ærklære ham eller dom i Sagen.

Johannes Tuenæs indgav sit skriftlige Indleg i Sagen af 12 Julij 1728 som blev læst.

Ole Eide paastod Vidne paa disse beskyldninger eller derfore at straffis.

Og blev dend indstevnte spuurt hvorlenge det er siden dette Skifte skeede og hvorlenge det er, svaret 32 Aar siden *? og kunde nu efter tilspørgelse ei skaffe Vidne i Sagen, men svarede: at umyndige ei kand bebyrdis med Vidner;

Ole Eide forklarede at denne Mand Aaret efter Arven falt giftede sig, saa kand hands Umyndig dog derved Agtis: og end tilstod at have boet udi 31 Aar og Været 30 Aar dend tid hand blev gift.

Retten tilspuurte Johannes Tuenæs om hand kand stille Borgen for sig det hand ingen Skade skal giøre efter forklaring af Vidnerne som udsagt er at skal øvis paa Ole Eide ? svaret at vilde giøre det til neste og skiød paa tvende nærværende som gandske undslog sig derfor.

Afsagt siden det befindis af Acterne og de tvende afhørte forrige Rettisdag Vidner at Johannes Store-Tuenæs haver truet Ole Eide paa livet omendskiønt hand derfore skulle give 100 rdr, og nu for Retten ei kand stille Caution for det ei Skade skal skee, efter Rettens foreleggelse, men de tvende hand præsenterede, gandske undslog for at Borge for ham, saa kand Retten ei andet, end at søge at forekomme Ulykke, og derfore dømmer Johannes Store Tuenæs for sine udøste trudseler at Være fængsel undergiven, indtil hand stiller Borgen

1728: 261b

for sig, alt i følge af Lovens 1ste Bogs 21 Capit/ul 1 articul og svare fængselets Omkostning og underholdning af sine egne Midler; hvad de haarde beskyldninger ere angaaende, da skal derom i Morgen endeligere ved den anden Sag blive paakiendt og betale Ole Eide udi denne til Datum anvente Processis bekostning 9 merker danske.

Ole Eide vilde endnu tillade ham at være frie til i Morgen siden den anden Sag er indstevnt.

Mons Knudsøn Rødberg og huustrue ere indstevnte for egtebøders erleggelse efter Loven for fortilig sammenleje.

Dend indstevnte møtte ikke; men Lensmanden leverede paa hands Veigne paa Bøderne 2 rdr 1 mark 8 s/killing.

Men Stevnevidnerne vedstode ei at have stevnt ham Loulig, thi henvisis Sagen til loulig Stevnemaal.

Ole Garnæs haver ladet stevne Stephen Euchaas for resterende 3 rdr 4 s/killing paa en ham afkiøbt hest og erstatte ham denne Processis forvoldte Omkostning.

Stephen Euchaas møtte for Retten og tilstode at det hand søgis for er rigtig, men at hesten skal Være solt ham uden Lyde og nu befindis Lyde paa ham.

Citanten svarede at hesten var fra ham udi 8tte dager og da først blev hand ført til ham igien og ingen eller Intet Lyde viste hand paa dend, saalenge hand brugte hand; Men dend indstevnte ville ikke beholde Hesten nu eller betale den. Citanten forklarede ei at have Vist af noget Lyde, som hesten har skadet førend nu dend indstevnte forgiver det; og derom vil hand skaffe Vidner at hands *hesten ei hafde noget Lyde som hand til neste ting vilde giøre: hvilket ham blev paalagt: til nermere afskeedigelse;

Magne Esem haver ladet stevne Jacob Widing paa egne og huustrues Søsters Veigne for resterende tiender Af Eidsvaag for 1723, 1724 - 1725, 1726 og 1727 for hvert Aar 1 rdr er 5 rdr af Jordal ligeledis for 5 Aar aarlig 1 rdr 1 mark er 5 rdr 5 merker, ligeledis for Nedre Selvig for samme Aar 1 rdr 8 s/killing, er 5 rdr 2 merker 8 s/killing tilsammen 16 rdr 1 mark 8 s/killing, item for Øvreide for 1720, 1721, 1722 1723, 1724, 1725, 1726 og 1727 aarlig 5 merker er 6 rdr 4 merker, item Smaatiende af Eidsvog 1 mark af Jordal 1 mark 14 s/killing, af Nedre Selvig 1 mark 6 s/killing af Øfreide Smaatiende 2 merker tilsammen 24 rdr 2 s/killing samme at betale med Processens Omkostnings erstatning.

Dend indstevnte møtte ikke ei heller nogen paa hands Veigne efter 3de gangers paaraabelse.

Stevnevidnerne Lars Melkeraaen og Stephen Tuft afhiemblede edelig at have stevnt ham for denne Sag Og til dette ting med i dag 14 dagis Varsel og talte med ham selv.

Magne Esem paastod Lavdags foreleggelse for dend indstevnte til neste ting.

Jacob Widing som nu tilfindis Loulig stevnt og ei møder eller lader svare til Sagen foreleggis Laudag til neste ting at møde og svare for sig, thi ellers gaaes Dom efter Citantens Paastand.

Fogeden Lem i underdanig følge af Cammer Collegii giorte anteignelse udi forrige fogd afgangne Søren Glads allerunderdanigste aflagde Regenskaber pro

1728: 262

anno 1706 til 1710 inclusive om dem ikke alle er Vitterligt at 1 ½ løb udi Mælingen her i Schibbredet, deris Kongl/ig Maj/este/ts eget beholdne Gods, laaeg gandske øde de Aaringer 1708, 1709 og 1710 og at deraf ingen *revenenser (Reveny = innkomst, inntekt) for samme Aaringer blev svaret ? hvortil saavel Laugrettet, som den anden tilstædeværende Almue enstem/m/ig svarede: at dem meget vel er vidende at 1 ½ løb udi Gaarden Mælinge udi ovenbemelte Aaringer laaeg øde og ubeboet, dog saa vit de erindrer, blev endeel for (gras) slaget paa Gaarden i samme Aaringer, men om derfore noget blev ydet eller svaret, derom viste de ingen forklaring at giøre;

Fogeden begierede hvad for Retten passerit er, under Rettens forseigling beskreven, som blev consenterit.

Ligeledis begierede fogeden Almuens svar om dem er vidende at Mons Selvigen er dømt i Bøder for Slagsmaal og om de ere betalte; til første svarede de at Kand erindre men ei hvorlenge det er siden, men om derpaa noget eller hvor meget betalt er, derom kunde de ei sige.

Sluttelig blev restantzen for dette Schibbredis Almue forfattet, for Almuen oplæst og af Retten forseiglet.

Og som ingen flere Sager til paakiendelse ere indstevnte, blev Retten dennesinde her ophævet.
 
 
 
 

Anno 1728 d/en 13 Julij er holdet Almindeligt Sommer Skatte og Sage-Ting med Mielde Schibbredis Almue paa Gaarden Horvigen, nærværende Kongl/ig Maj/este/ts foged over Nordhordlehn og Wos S/igneu/r Jens Lem, Bøigdelensmanden Johannes Øfste-Mielde og edsorne og tilforordnede Laugrettesmænd Ole Birkeland, Knud Qvisten, Johannes Gierstad, Brynnild Mit Mielde, Johannes Hechland, Johannes Askeland, Ole Hartvedt, Anders Præstuun med mere tingsøgende Almue,

Hvorda, efterat Retten udi hands Maj/este/ts høje Nafn var sat, og Almuen til fredelighed, ædruelighed og ærbødighed imod Retten og dends betiente er advaret, er først tinglyst: alle de Allernaadigste udgangne Patenter og høiøfrigheds Befalinger som fol/io 252 findis extraherede - dernest blev publicerit:

1. Magne Monsøn Houge, Rasmus Johansøn, Johannes Johansøn Birkeland, Mons Magnesøn, Ole Olsen Wefle, deris udstedde Skiøde til Erik Johansøn Halland paa 1 p/un/d 8 2/5 merker Smør 21 3/5 Kande Malt og selv Arvet derudi 3 3/5 merker S/mør 2 2/5 Kande Malt, tilsammen ½ løb Smør og ½ t/ønne Malt udi Houge, dat/erit 13 Julij 1728.

2. Hermand Henrik Feiff paa fru Josina Maria Schønebøls Veigne udstedde bøxelbrev til Anders Simensøn Niaastad paa 18 merker Smør og 9 Kander Malt udi Niaastad, item Leilendingens derpaa fulte revers, dat/erit Bergen d/en 26 Martj 1728.

Og efterat Skatterne saavit dennesinde var at anamme vare oppebaarne blev foretaget med Sagerne; og hafde da

Johannes Lone ladet stevne Gulak Gierstad efter forrige tiltale og Gulak Gierstad havde ladet stevne Anders Præstuun, Anders Gierstad, Ole Solberg og Iver Hagenæs, til at Vidne i denne Sag med contrastevning alt efter Rettens

1728: 262b

forrige Kiendelse af 16 Apr/ilis 1728.

Alle de indstevnte Vidner Møtte og tilstode at Være stevnte til at Vidne i denne Sag og som den ene Laugrettesmand Anders Præstuun Var Vidne, sad udi hands sted dennesinde Erik Halland; Johannes Lone tilstod ogsaa at Være Loulig stevnt til at anhøre Vidnernis forklaringer; Contra Citanten begierede da deris Vidners afhørelse, for hvem og Eden blev oplæst, betydet og forklaret, sampt tilholdet deris Sandhed at udsige: og først fremkaldet

Anders Præstun, som edelig udsagde: at efterat Johannes Lone hafde faaet hug, sagde hand til Citanten den onde nemblig diefvelen haver taget din fader og hand skal Og tage dig; men ei at have hørt saadan beskyldning eller tilleg *at (af) Contra Citantens Vederpart at Være skeed, før end hovetCitanten blev slaget. Og som Contra-Citanten blev tilspuurt om hand dette Vidne videre hafde at qvæstionere ? svarede hand nej:

Dernest blev fremkaldet det andet Vidne Anders Gierstad, som edelig udsagde: at Johannes Lone Spuurte ham om hand Var af Hammers Gield eller ei og Langelands Sønnen, da tog Gulak Gierstad fat paa Johannes og sagde da Johannes haver fanden taget din fader saa tager hand dig som sønnen med: ei heller hafde Contra-Citanten ham videre efter qvæstion at tilspørge:

Ole Solberg fremstod dernest og edelig udsagde: ei at have hørt andet, end at Johannes Lone sagde til Gulak Gierstad efterat de hafde Været sammen i Slagsmaal: fanden haver taget din fader, saa tager hand og dig: dette Vidne hafde ei heller nu Værende Citant videre at qvæstionere.

Iver Hagenæs fremstod dernest og edelig udsagde: at have hørt at Johannes Lone sagde til Gulak Gierstad, men enten at det skede før eller efter, at fanden har taget Gulaks fader saa skal hand og tage ham; og end Videre forklarede at aarsagen til dette Clammeri kom deraf at Anders Præstuun og Gulak Gierstad talede om Kirkens nedfald, da svarede, Johannes Lone, naar jeg ei faar tiende kand Kirken ikke repareris eller vedligeholdis og derpaa krævede Johannes Lone tienden af Anders Gierstad femb merker siger 5 merker hvor over Gulak blev Vred og fattede Johannes Lone og kastede ham i Gulvet; videre ei at kunde erindre.

Flere Vidner sagde begge Parter ei at have i Sagen eller at paastaa og indvende til beviis og forklaring i Sagen.

Fogeden paastod at de acter som for Retten ere agerede imellem Part og Contrapart *navlnig (navnlig) Johannes Lone og Gulak Gierstad paa nest leden Vaarting og dette Sommerting 1728 maatte givis ham beskreven at hand deraf kunde udbede og der efter ved Leilighed Stevnemaal udstede hvorvit hand siunis at disse stridende Parter for deris Urolige omgang imellem hin anden til Kongelig Bøders erleggelse Kunde henfalde, andre slige ligesindede til excempel og afskye.

1728: 263

Efterdi fogeden Lem paa Kongens Veigne forlanger extract af hvis (det som) for Retten udi denne Sag passerit er for videre at giøre sin paastand, saa bevilgis ham saadant til neste ting, da og ham af Retten skall Vorde meddeelt til en sluttelig i rettesettelse extract af det forlangende, hvor da og endelig skal kiendis hvis Lov og Ret medfører.

Nils Jensøn Heggebøe haver ladet stevne Gulak Gierstad efter forrige tiltale, udi hvilken Sag Gulik Gierstad havde beskyldt Knud Solberg for Vrangelig at have Vidnet: og derpaa indstevnt ei noget Vidne i Sagen til denne tid; men navngav Aaggotte Solberg og hændis datter Anne til at Vidne i Sagen tillige med Anders Gierstad.

Til overflød paalegger Retten nu Gulak Gierstad, paa det hand ei skal klage sig Rettisløs til at faa afhørt og ført de nu for Retten nafngivne Vidner Aggete Solberg og hendis datter Ane sampt Anders Gierstad, om den tillagde beskyldning over Knud Solberg, til hvilken tid ogsaa Knud Solberg vil kaldis til Veddermæle, da saa Vel i hovetsagen som den i acten medfulte biesag, skal Kiendis hvis lovligt er.

Johannes Larsøn Store Tuenæs haver ladet stevne Ole Eide efter forrige tiltale: og derom indstevnt Vidner Iver Hakenæs og Siri Kleppe, som hands Sigende skal bevise.

Retten tilspuurte Citanten hvor Skiftebrevet er, som hand nu paa anker ? svaret hos Ole Schergiant paa Muhren; og som Retten tilspuurte Citanten hvad disse tvende *Mænd skulle Vidne ? svaret: ei noget positive hvorved Retten kunde udfinde hvad derunder kunde forstaaes, dog ei Ville betage ham sine Vidner at faa afhørte: for hvem eden blev oplæst, betydet og forklaret, sampt tilholdet deris Sandhed at udsige og først

Iver Hagenæs som efter Edens afleggelse om sit Sandfærdige Vidnisbyrd udsagde: til spørsmaal af Citanten at hands fader fik en Graakofte fra Rivenæs, men enten den Var soldt eller given ved hand ikke og skal dette være passerit for 1 á 32 (31-32) aar siden; men ei at vide om noget derfra var kommen ei heller derpaa at Være klaget, eller haver noget at klage.

Det andet Vidne Siri Nilsdatter aflagde sin ed om sin sandferdige forklaring og svarede til Citantens første spørsmaal at paa det Skifte for 32 aar siden paa Eide var 8 Kiør; og blev tvende deraf leverede til hende og Komme \alle/ i Skifte. Item tilspuurt hende om de(?) beste som hon sagde sig at Være kommen i Skiftet. Og efter tilspørgelse svarede ei videre at have at fremføre til beviis i Sagen.

Derpaa indgav Ole Eide sit skriftlige indleg af 13 Julij 1728 som blev læst.

Og blev saa Par-

1728: 263b

terne tilspuurte om de noget Videre i Sagen hafde at invende ? hvortil blev svaret nej:

Sagen udsettis til Doms til i Morgen tilig.

D/en 14 dito blev Retten igien sat sammesteds med foranførte Laugret efter i aftes givne Kiendelse hvorda blev afsagt udi Parternis hosværelse

Sagens beskaffendhed bestaar herudi at Ole Eide paa KirkeGaarden anden dag Juul afvigte Aar, af Johannes Store-Tuenæs med haarde ærrørige expressioner, er bleven, uden given Aarsage af Ole Eide, udskieldet, som de tvende eenstemmige Vidner Knud Vikne og Knud Tielland tydelig haver forklaret, og end samme Tid og Sted er Ole Eide af Johannes Larsøn Store Tuenæs truet med Stafs hugg af Vred huu og det paa et fredhelligt stæd, da dog Ole Eide ikke det ringiste Ord skal have, efter Vidnisbyrdenis forklaringer, tiltalt Johannes Store-Tuenæs før, som kunde anledige ham til saadan øvet ondskab, ei heller siden dette skeede, men allene paaskut Vidner, denne Johannes Tuenæssis øvede beskyldning imod Ole Eide, proseqverer end Johannes Store Tuenæs med Stevnemaal af 16 Aprilis 1728 og ved hands egenhændige underskrevne og Indgivne Indleg af 12 Julij 1728 ittererer; dog undskyldende dette hans tilleg med at hand skal Være underlig, naar hand noget drikker eller haver drukket. Johannes Larsøns haarde Beskyldninger mod Ole Eide ere hverken ved Vidner eller andre Documenter Ole Eide bleven overbeviiste, men hands egne, nemblig Johannes Tuenæsis Vidner /: som ere indstevnte og haver Vidnet om et usvekket Skiftebrev for 32 Aar siden, af Rettens Middel den tid holdet og da ei af Johannes Tuenæs indtil nu paa anket, langt mindre *for andret* (forandret? eller for andre?) anviist, som da alt selv var udi myndig Aar :/ contradicerer (motseier) hans Sigtelse og Beskyldning til Citanten Ole Eide. Nu kand ikke Retten ansee Johannes Tuenæssis undskyldning udi hands haarde indgivne egenhændige underskrevne Indleg gyldig med *med det at hand foregiver at være noget urolig i hovedet naar hand drikker, saasom Retten ikke nogensteds i Loven finder at nogen er givet frihed til, naar hand farer til Kirke og Guds huus at drikke sig drukken, eller at et menniske, ved sin ondskabs øvelse i sit drukkenskab skal gaa ustraffet; helst naar hand siden igien for Rett og Dom lader sine udspydde beskyldninger continuere, som denne Johan/n/es Larsøn Tuenæs dristig og ubevislig har giort; Og som Ole Eide, der er bleven anlediget til

1728: 264

at maintinere sin ære for Retten og i acterne ei noget usømmeligt er bleven overbeviist, og nu lader giøre sin skriftlige paastand over Johannes Larsøn Store Tuenæs til Strafs Lidelse efter Loven i Skarpeste Maader; Saa finder og Retten billig, at Johannes Larsøn for saadan hands ubeviislige imod Ole Eide udøste beskyldning paa anden Juledag paa Kirkegaarden afvigte Aar, bør bøde til Manufactur huuset i Bergen 6 rdr og for øvede trudseler med Stafs hugg paa Kirkegaarden den dag, som var og er et fredhelligt Sted, over Ole Eides hovet, at bøde, i følge af Lovens 6te Bogs 19 Capit/ul 16 art/icul trende 10 lod Sølv og derforuden ærklære Ole Eide for Retten, det hand ei andet om ham er vidende eller ved at sige, end allt hvad ærligt og got er; foruden dette mortificerer Retten de af Johan/n/es Larsøn Store Tuenæs Ole Eide ubeviislige tillagde grove Beskyldninger, saa de ei skal komme ham eller hands paa ærlige gode Nafn og rygte til allerringiste forkleinelse, men være som døde og aldelis U-talte; Og betaler Johannes Larsøn Store Tuenæs herforuden Ole Eide udi denne Processis til datum anvendte Omkostning To Rixdaler, alt at udredis og betalis inden 15 dager under Nam efter Loven.

Derpaa Retten tilspuurte Johannes Larsøn Store Tuenæs, om hand nu, efter Rettens Kiendelse, vil ærklære Citanten eller ei ? hvorpaa hand for Retten afbad sin forseelse hos Ole Eide og erklærede Ole Eide, det hand ei andet om ham er vidende end alt det som ærligt og got er at sige og derpaa haandragte ham for Retten.

H/er/r Capitain Højelse hafde ladet stevne Aaggete Andersdatter og Ane Eriksdatter efter forrige tiltale.

Men Aaggete Andersdatter og Ane Eriksdatter møtte ikke, som ei heller hafde faaet mere end 8tte dagis Varsel efter Stevnevidnernis forklaringer; da dog Aaggete Andersdatter forrige Rettis dag havde til denne tid begieret *begieret Dilation at føre de da nafngivne Vidner; thi holt Rettens eragtning at Aaggete Andersdatter nu engang for alle skall til neste ting lade samme Vidner, som da paaberaabt blev, føre; thi ellers bliver Dom efter Citantens paastand, uden Videre opsettelse afsagt.

Johannes Askeland havde ladet stevne Brite Sundland for modvillighed i at holde gierdisgaarden vedlige.

Dend indstevnte møtte ikke, ei heller nogen paa hendis Veigne, Men Sagen henvist til Aastæden, hvor dends rette forum er, da og der imellem Parterne skal kiendis.

Sluttelig blev forfattet restantsen over dette Skibbredis Almuis Skatter, for Almuen oplæst og af Retten forseiglet; og som ingen flere Sager, efter paaraabelse Vare indstevnte, blev Retten her, dennesinde ophævet.

1728: 264b
 
 
 
 
 
 

Anno 1728 den 17de Julij er holdet Almindeligt Sommer- Skatte og Sage-Ting for Skiolds Skibredis Almue paa Gaarden Hoornæs; nærværende Kongl/ig May/este/ts Foeged over Nordhordlehn og Waass Seig/neu/r Jens Lem, Bøygde Lensmanden Ole Todtland og Eedsvorne og tilforordnede Laug-Rættesmænd: Lars Haukeland, Rasmus Haugsdall, Lars Byenæs, Michel Dolvigen Nils Hougsdall, Johannes Hoornæs, Hans Giellestad, Ole Giellestad, med meere Tingsøgende Almue;

Hvorda, efterat Tinget udi hans May/este/ts høye Nafn var sat, og Almuen advaret og tilholdet at forholde sig Ædruelig, *Freedeelig og Ærbødig mod Rætten og dends Betiente, blev først publiceret alle de Allernaadigste udgangne Patenter og høy Øfrigheds Befallinger, som under folio 252 findis extraherede: dernæst Tinglyst:

1. Told-Inspecteuren Nils Wiums Skiøde till Malene ClausDatter Lydt paa Gaarden Hoope i Skiolds Skibrede, dat/erit 9de April 1727.

D/en 19 dito blev Retten igien sat sammestedz med foranførte, da blev først foretaget med Sagerne og hafde da

Fogeden Ladet stevne Albert Tistad for negtet Skyds til H/er/r Suceterer Møinichen, som imod deris Excellencis H/er/r Statholder Wibis pas var forsiunet, alt til strafs lidelse for samme motvillighed.

Dend indstevnte møtte og tilstod Stevnemaalets rigtighed, ei om den tilsagde Skyds at Være Vidende;

Hans Hornæs overbeviiste dend indstevnte at have tilsagt ham, som hand tilstod; og have været der en dag, men da blev Skydsen ei af; og at Være tilsagt anden dagen, men undskyldende sig med sin Svaghed og at hands Søn ei var hiemme den tid; og ei noget af Motvillighed at have giort: men for Svagheds skyld er det skeed og fordi hands Søn var ei hiemme;

Fogeden paastod dom til Mulct for saadan forsømmelse til 2 rdr efter Vice Statholders ordre.

Den Svaghed som øjensiunlig befindis hos dend indstevnte Albert Tistad og den foregivende loulig undskyldning siunis til at Kunde moderere Straffen; dog paa det Sagen ikke gandske skal gaa ustraffet, saa tilfindis hand dennesinde at give til de fattige 1 mark 8 s/killing inden 15 dager under nam efter Loven.

Christian Pedersøn Giere haver ladet stevne Herman Morritz efter forrige tiltale og lavdags foreleggelse.

Paa den indstevntis Veigne møtte Jukkum Schaale og indgav hands Skriftlige indleg af 16 Julij *178 (1728) som blev læst.

Citanten møtte ikke ei heller nogen paa hands Veigne efter 3de gangers paaraabelse.

Som Citanten ei selv, for Sagen fogeden haver angivet møder, saa finder Retten billig at hand bør møde og explicere (forklare) sig imod Indlegget og hands Sigtelse bevise, da Retten vil videre Kiende hvis louligt er.

Fogeden hafde ladet stevne Jacob Jensøn Bratland efter forrige tiltale at afbevise, hvad enten hand har betalt

1728: 265

sine for Slagsmaal med Jacob Torsøn udi fogeden Søren Glads Tid idømte Bøder, eller dog samme nu at tilsvare;

Dend indstevnte møtte og svarede, at have ikkun et Vidne Tore Bratland til Pengenis betaling og derpaa Vilde giøre sin ed; og ei flere Vidner at have siden Joen Grimen er død, som det andet Vidne Var; og hafde hand betalt 6 rdr og den anden 3 rdr; dog tilstaaende at Dom var gaaen i Sagen: men ingen beviis for betalingen.

Thi udsatte Retten Sagen endnu til høstetinget om Videre beviis kunde forskaffis, efterdi Manden erbyder sin Ed for betalingen.

Fogeden paastod hvad enten der gaar endelig Dom eller interlocutori Kiendelse, det ham da maa beskreven meddelis, for at bevise, det hand det høi loflige Cammer Collegii ordre har efterlevet.

Efter forrige tiltale stevnis Ane Elfring at fremvise qvittering for Mølleskat de Aarringer 1723, 1724 og 1725 efterdi en af de forrige Aaringer staar ubetalte.

Dend indstevnte møtte ikke ei heller nogen [paa] hændis Veigne.

Stevnevidnerne Lars Myrdal og Ole Mittun afhiemblede edelig at have givet hende mere end 14 dagis Varsel for denne Sag og til dette ting og talte med hende selv.

Fogeden paastod Lavdags foreleggelse for dend indstevnte til neste ting.

Ane Elfrings foreleggis Lavdag til neste ting at møde og svare til Sagen, sampt samme tid at producere sine qvitteringer, i vidrigsheed(?), gaar Dom efter Citantens paastand.

Siur Espeland er indkaldet efter forrige tiltale at lide dom fordi hand udi forrige foged afgangne Glads tid skal have huuset og fordølget et Løsagtigt og ubekiendt qvindemenniske som holt sit Barne fødsel for (hos) ham, allerheldst siden hand d/en 15 Martj 1728 for Retten har forklaret at hand udi Glads tid vel Var stevnt for Sagen, men ingen Dom paafalt forklarede nu at fogeden Glads *Karel (Karl) den tid ved Nafn Peder Bork var hos ham paa Gaarden men fik intet; tilstaar endnu ei at have faaet dom for denne Sag; thi forlanger Retten først dom at see før hand videre kand kiende hvis Loven medfører; og forklarede Laugrettet at samme Mand altid har Været en udarmet mand.

Fogeden Lem haver ladet Stevne Siur Espeland egtegift Mand, der har begaaet, medens hand haver levende huustrue, barneavling udi horerie med Synneve Joensdatter, og *Synne Joensdatter til veddermæhle sampt begge til strafs lidelse efter loven.

De indstevnte møtte for Retten og tilstode loulig at Være stevnte for denne Sag, og tilstode begge Sigtelsen og den begangne Synd; saa at Siur Espeland er fader til Synneve Joensdatters avlede Barn og hon ei at afvide anden Barnefader end Siur Espeland.

Fogeden paastod dom efter Loven og forordningerne over de indstevnte.

1728: 265b

Siur Espeland, som for Retten tilstaar, at have udi sit egteskab, medens hand haver levende Koene, begaaet horerie og Barneavling med *Synne Joensdatter og hon ei at have anden Barnefader end ham; da tilfindis Siur Espeland i følge af Lovens 6 Bogs 13 Capit/ul 25 art/icul for samme sin begangne horerie forseelse, at straffis yderlig paa sin formue, og Synneve Joensdatter i følge af Lovens 6te Bogs 13 Capit/ul 1ste art/icul at bøde 12 lod Sølv inden 15 dager under nam efter Loven; Skulle de ikke at have at bøde med, da i allerunderdanigst følge af den allernaadigste udgangne forordning af 19 Aug/usti 1724 at straffis med Gabestokken.

Dito haver ladet stevne Siri Giellestad for begangne Lejermaal med en Slods soldat Ved Nafn Joen alt til strafs lidelse efter Loven.

Dend indstevnte møtte ikke, ei heller nogen paa hendis Veigne.

Stevnevidnerne hafde ei loulig stevnt thi henvisis Sagen til loulig stevnemaal.

Dito haver ladet stevne Anders nu tienende paa Aanneland, men forhen tilholdende paa Sætterstøl i Arne Schibbrede, for fortilig sammenleje med sin huustrue til Egtebøders erleggelse efter Loven.

Dend indstevnte møtte ikke ei heller nogen paa hands Veigne.

Stevnevidnerne Lars Myrdal og Lars Sølen afhiemblede Edelig at have givet ham for denne Sag loulig 14 dagis Varsel til dette ting og talte med hands Koene.

Fogeden paastod Laudags foreleggelse for dend indstevnte, som Retten consenterede.

Fogeden Lem i underdanigst følge af det høi Kongl/ig Rente Cammer-Collegii førte anteignelser udi salig Glads Regenskaber tilspuurte Almuen om dem ikke er vitterligt, hvor Karen Knudsdatter, som begik Lejermaal med Soldat Friderich Tollefsøn Espeland er eller sig opholder og om samme Qvindemenniske her har nogle Midler sig efterlat, som til hændis resterende Bøder for samme forseelse kunde erleggis ? hvortil Almuen svarede: at de nu ei er vidende hvor samme Menniske er, eller sig opholder og at her udi Schibbredet intet er, som hænde tilhører.

Fogeden begierede, hvis (det som) for Retten passerit er, til tingsvidnis erholdelse beskreven.

Det begierte tingsvidne bevilgis Citanten under Rettens forseigling beskreven.

Dernest blev tinglyst Lars Sørraas og Arne Bratland paa deris Umyndigis Veigne Rasmus Siri og Giertrud Olsdatter Smørraasis Veigne soldte gods udi Gaarden Smørraas til Ole Nilsøn af skyld tilsammen 12 3/26 merker S/mør 35/312 huud dat/erit d/en 19 Julij 1728 hvorfore er betalt 18 rdr 4 merker 8 s/killing.

Claus Warvik har ladet stevne Rasmus Ølberg for 4 par qværnestener hvorom er accorderit for 20 rdr til

1728: 266

samme at betale og erstatte denne Processis forvolte Omkostning derpaa at Være betalt 3 rdr rester endnu 17 rdr.

Dend indstevnte møtte ikke ei heller nogen paa hands veigne efter 3de gangers paaraabelse.

Stevnevidnerne Lars Myrdal og Ole Mittun afhiemblede edelig at have givet ham for denne Sag mere end 14 dagis Varsel og til dette ting og sted og talte med ham selv.

Paa Citantens Veigne møtte Peder Bejer og begierede Laudags foreleggelse for dend indstevnte.

Rasmus *Ølbek, som nu befindis Loulig stevnt og efter Stevnevidnernis edelige forklaringer og ei møder eller lader svare til Sagen, foreleggis Lavdag til neste ting at møde og svare for sig, thi ellers bliver Dom afsagt efter Citantens paastand naar ellers Loulig Varsel igien bliver given.

Derefter blev forfattet restantzen over dette Skibbredis Almue, for Retten oplæst og forseiglet,

Saa og taget tingsvidne af fogeden at Velbyrdige Assessor Hanssen udi fogeden Glads tid var ejer af Stene gaard og den ei udi upriviligerede hænder; hvilket alle Vel Var Vitterligt.

Sluttelig blev tinglyst Mad/a/me Storms Bøxelbrev til Jonas Wismand paa den halve Stampe Mølle i Møllendals Elv staaende, dat/erit 10 Febr/uarij 1728.
 
 
 
 

Anno 1728 d/en 20 Julij er holdet Almindeligt Sommer Skatte og Sage-Ting med Sartor Schibbredis Almue udi Buchen, Nærværende Kongl/ig Maj/este/ts foged over Nordhordlehn og Wos S/igneu/r Jens Lem, udi Bøigdelensmandens Sted Simen Schoge og edsorne og tilforordnede Laugrettesmænd Nils Biørøen, Ole Børnæs, Ole Christophersøn Børnæs, Peder Echerhofde, Mons Glesnæs, Nils Lerøen, Ole Nore Biørøen og Ole Lerøen med mere tingsøgende Almue,

Hvorda, efterat Retten udi hands Maj/este/ts høje Nafn var sat og Almuen til fredelighed, ædruelighed og ærbødighed imod Retten og dends betiente advaret, er først tinglyst alle de ordres som fol/io *152 (252) findis extraherede - dernest blev tinglyst:

1. Hans Breders udstedde Skiøde til Ole Nilsøn paa ½ Vaag fisk udi Nere Børnæs, hvorfore er betalt 70 rdr, dat/erit Bergen d/en 8 maj 1728.

2. Ditoes udstedde Skiøde til Ole Christophersøn paa 18 merker fisk udi *Nerde (Nedre) Børnæs hvorfore er betalt 35 rdr dat/erit 8 Maj 1728.

3. Ditoes udstedde Skiøde til Jens Thommesøn paa 18 merker fisk udi Nere Børnæs hvorfore er betalt 35 rdr, dat/erit Bergen d/en 8 Maj 1728.

4. Frans Grungs udstedde Skiøde til Nils Nilsøn paa 12 merker fisk udi Kortvedt, dat/erit Bergen d/en 31 Maj 1728.

5. Hans Hansøn Bildes udstedde Skiøde til Nils Nilsøn paa 1 p/un/d fisk udi Kortvedt, dat/erit Bergen d/en 31 Maj 1728.

6. Engel Hansøn Bildøens udstedde Skiøde til Nils Andersøn Bildøen paa 6 3(?)/4 merker fisk udi Kaartvedt dat/erit Bukken d/en 20 Julij 1728.

1728: 266b

7. Hans Hansøn Bildes udgivne afkald til Nils Andersøn Bildøen dat/erit Bergen d/en 31 Maj 1728.

8. Frans Grungs udstedde Afkald til Nils Andersøn Bildøen dat/erit Bergen d/en 31 Maj 1728.

9. Brite Olsdatters udgivne Skiøde til Thommes Stephens/øn Algrøen paa 12 merker fiskis Landskyld udi Algrøen med anpart udi underliggende Laxevaag, hvorfore er betalt 20 rdr, dat/erit Buchen d/en 20 Julij 1728.

10. Hans Jacobs/øn Todes udstedde Bøxelbrev til Sæbiørn Larsøn paa ½ Vaag 6 merker fisk udi Langøen, uden reversen at anvise samme bøxelseddel dat/erit 5 Apr/ilis 1728.

11. H/er/r Jens Joensøn Mariagers udstedde Bøxelbrev til Ole Chlemmetsøn paa ½ Vaag fisk udi Dyrøen dat/erit Bergen d/en 8 Maj 1728.

Og efterat Skatterne saavit dennesinde var at bekomme Vare anammede, blev foretaget med Sagerne og hafde da

Fogeden Lem efter Rettens forrige kiendelse ladet stevne Halver Mikkelsøn Søre Echerhofde til *af (at) fralegge sig Sagen ved Ed, eller at straffis derfore efter Loven.

Dend indstevnte møtte ikke ej heller nogen paa hands Veigne efter paaraabelse;

Stevnevidnerne Rasmus Schage og Anders Hagenæs afhiemblede edelig at have stevnt ham Loulig for denne Sag og forkyndt ham Rettens afskedigelse med mere end 14 dagis Varsel.

Fogeden paastod Dom efter den passerede interlocutorii Kiendelse efterdi hand ei møder, men sidder Rettens Kiendelse overhørig.

Som Halver Mikkelsøn Søre Echerhofde er udlagt af Elen Colbensdatter til Barnefader, og ei efter Rettens foreleggelse møder og Sagen sig ved Ed fralegger; saa finder Retten fogedens paastand billig at hand for sin overhørighed imod Rettens Kiendelse at efterleve uden noget louligt forfald at lyse, bør ansees som Giernings Mand og i følge af Lovens 6te Bogs 13de Capit/ul 25 art/icul at straffis paa sin formue yderlig.

Knud Larsøn Tæle haver ladet stevne Anders Nipen til at fast staa med det Kiøb imellem ham sluttet om 15 merker fisk udi Tæle, til Vidne derom Ole Monsøn Tæle, Grim Tæle og Jacob Tæle.

Anders Nipen møtte ikke ei heller nogen paa hands Veigne efter paaraabelse. Men Stevnevidnerne møtte ikke, som afhiemble skulle, thi blev Sagen henviist til loulig Stevnemaal.

Ingebrigt Bielkerøen haver ladet stevne Friderik Lerøen for resterende Landskyld af hands ejende Gods udi Lerøen som Citanten er arvelig tilfalden; item at levere fra sig til Citanten tvende ham tilhørende Sølv skeeder, item for ham endnu efter Skiftebrevet pligtige 2 rdr samme at betale med Processens Omkostning.

1728: 267

Friderik møtte og tilstod loulig herfore at Være stevnt, men allene for Landskyld og 2de Sølv skeeder, som Citanten siden tilstod og forklarede dend indstevnte at da hand kom hiem til Lerøen, bød hand Ingebrigt Penger for hands tilfaldne deel af gods udi Lerøen, men da Ville Ingebrigts huustrue ei lade sig udløse, som er dend indstevntis Søster, hvorudover hand ei ville betale Landskylden. Og hvad Sølv skederne ere angaaende, derom forklarede dend indstevnte at hand hafde nemblig Ingebrigt faaet af ham 1 dyne et hyende (Norsk Hist. Leksikon: Hynde = flat og lang pute til å legge på en benk eller sete) 10 merker 1 stage 4 merker 1 Kaarde 2 merker 8 s/killing; derimod fik dend indstevnte af Ingebrigt 6 bolke Noet (1 bolk = ca. 25-30 favner) 10 merker 12 s/killing 2de sølf skeeder 2 rdr 4 merker Men Ingebrigt sagde dette ikke at have saadan sammenheng som foregivis og udreignede saa Retten Landskylden med dette Aar at Være skyldig Landskyld 1 rdr 1 mark 8 s/killing og begierede saa Friderik tid til Contrastevning i Sagen som Retten consenterede.

Ingebrigt Nortveds Bog blev producerit hvorudi findis d/en 17 Maj 1721 og da (der) at Være skyldig 1 rdr 5 merker 1722 d/en 24 Maj har hand betalt til frue Svanenhielm 1 rdr og d/en 14 Apr/ilis 1724 betalt til H/er/r Svanenhielm 8 merker og da skulle reste til 1723 aars udgang 9 merker d/en 14 Apr/ilis betalt til fru Svanenhielm 1 rdr og d/en 22 Aug/usti 1725 betalt for 24 - 3 merker og for 1725 - 1 rdr saa intet rester og derfore frikiendt.

Rasmus Ingebrigtsøns Bog og rigtig befunden saa Nær som 4 merker til 1725 Aars udgang, som hand strax betalte for Retten og derfore for Videre Omkostning befriet.

Sluttelig blev forfattet restantzen for dette Schibbredis Almue, for Retten oplæst og forseiglet.
 
 
 
 

Anno 1728 d/en 23 Julij er holdet almindeligt Sommer Skatte og Sage Ting med Haasanger Schibbredis Almue paa Gaarden Hannistvedt, nærværende Kongl/ig Maj/este/ts foged over Nordhordlehn og Wos S/igneu/r Jens Lem, Bøigdelensmanden Nils Hannistvedt og edsorne og tilforordnede Laugrettesmænd, Johannes Lone, Ole Hatland, Knud Geiterim, Niels Svennem, Ole Nonnaas, Børge Litland, Haldor Bysem, Johannes Nordaas med mere tingsøgende Almue,

Hvorda, efterat Retten udi Hans Maj/este/ts høje Nafn var sat og Almuen til fredelighed, ædruelighed og ærbødighed imod Retten og dends betiente advaret, er først tinglyst alle de allernaadigste udgangne Patenter og høi øfrigheds befalinger, som fol/io 252 findis extraherede - dernest blev tinglyst:

1. H/er/r Svend Scheens udstedde Skiøde til Nils Nilsøn paa 18 merker Smør 18 Kander Malt udi med Bøxel udi Haaland, hvorfore er betalt 27 rdr 3 merker, dat/erit Horvigen d/en 23 Martij 1728.

2. Ditoes udstedde Skiøde til Haaver Olsøn paa 18 merker Smør 18 Kander Malt udi Haaland, hvorfore er betalt 27 rdr 3 merker, dat/erit Horvigen d/en 23 Martj 1728.

3. H/er/r Leutenant Ole Holchis udstedde Panteforskrivelse til fogeden Jens Lem paa 46 rdr hvorfore er pantsat hands paa Bernæs *grun (grund) staaende huus med Videre hands ejendeele dat/erit Bergen d/en 27 Junij 1728.

4. Mag/ister Erik á Møinichens udstedde Bøxelbrev til Børge Arnes/øn paa ½ løb 4 ½ merker Smør 18 Kander Malt udi Blegeli dat/erit Hammer d/en 7 Maj 1728.

1728: 267b

5. Joen Hesjedalens udstedde Bøxelbrev til Knud Johansøn paa 18 merker Smør udi Hesjedal, dat/erit 2 Apr/ilis 1728, item leilendingens derpaa fulte revers.

6. Laugmand Knagenhielms udstedde Bøxelbrev til Johannes Knudsøn paa ½ løb Smør, sampt *aflien aarlig afgift 4 merker, uden reversen at anvise dat/erit Hopsgaard d/en 20 Martij 1728.

D/en 24 dito blev Retten igien sat sammestedz med foranførte, hvorda, efterat Skatterne saavit dennesinde var at bekomme, vare anammede, blev foretaget med Sagerne, og hafde da

Johannes Toskedal haver ladet stevne sin dreng Ole Knudsøn fordi hand haver skieldet ham for Skielm, bandet ham og truet ham med hugg, Vidnerne dertil ere Knud og Siri Kallestad, item unge Johannes Kallestad, hvilke tvende Vidner ere Ole Knudsøns forældre og d/en 3die hands Broder, item stevnis og til Vidne Johannes Toskedals Koene Joerne og datter Marrite.

Ole Knudsøn møtte og tilstod loulig at Være stevnt for denne Sag;

Stevnevidnerne Ole Tvedten og Anders Bernæs forklarede at have givet ham lit over 14 dagis Varsel paa Hougs hvor hand nu er tienende; dog vilde hand tage til gienmæle samme indkaldede Vidner at afhøre.

Og hafde Ole Knudsøn igien stevnt Johannes Toskedalen efter forrige tiltale item Vidner Anders og Ole Toskedal: hvortil Johannes Toskedal tilstod at Være stevnt;

Vidnerne Anders og Ole Toskedal møtte og tilstod loulig at Være stevnte til at Vidne i denne Sag. Knud og Siri Kallestad møtte og tilstode loulig at Være stevnte til at Vidne i Sagen. Johannes Kallestad møtte ikke, som sigis at Være et barn imod 16 Aar, Jorne og Marrite møtte ikke;

Stevnevidnerne Ole Tvedten og Anders Bernæs afhiemblede edelig at have stevnt dem til at Vidne i denne Sag med mere end 14 dagis Varsel og talte med dem selv.

Parterne begierede de indstevnte Vidners afhørelse som nu tilstæde *ære, for hvem Eden blev oplæst, betydet og forklaret, sampt tilholdet deris Sandhed at udsige: og blev saa først fremkaldet

Anders Toskedal som edelig udsagde: Intet om dette at Være Vidende at hand Ole Knudsøn skulle Være bebyrdet med Søndags Ardbeide eller med Steen drevet af gaarden; dog engang at have seet at hand for *Soleberg blev befallet at Kiøre nogle smaa stokker imod de tider da Aftensangen mest kunde Være ude; Johannes Toskedal forklarede at dette skeede med hands tieneris egen Villie, dog forklarede deponenten at Ole Knudsøn tiente Johannes Toskedal som en flittig og ærlig Karl; ei heller at have hørt at Ole Knudsøn har skieldet sin hosbond Johannes Toskedal for noget usømmeligt, ei heller at have hørt Ole Knudsøn true sin hosbond Johannes Toskedal med hugg.

Ole Toskedal fremstod dernest og edelig udsagde: eedelig og enstemmig som forrige.

Knud Kallestad fremstod dernest og edelig udsagde: ei andet at Være Vidende end at hand kom op for at spørge Johannes om hvad hand hafde at Klage paa deris Søn, da truede de hin anden, men slagis ej; ei heller hørt skiendsord eller Banden af dem.

Siri Kallestad fremstod dernest og edelig udsagde at da hon kom i Gaarden for at

1728: 268

spørge om deris Søns tieniste, kom Johannes Toskedal med Knyt Næve imod Ole Knudsøn og truede at ligge ham ned som en buk, men Ole Knudsøn blev derover Vred, dog ei befattende sig med nogen giernings øvelse imod Johannes Toskedal, ...(?) videre skieldsord af dem at have hørt.

Retten tilspuurte Ole Knuds/øn hvor meget hand hafde tilgode i Løn, ? svaret fra SommerMaal til 8tte dager før Mikkelsdag. Men ei at Være loulig opsagt; dog nyder en Karl aarlig 6 rdr uden Klæder.

Retten tilspuurte Parterne om de noget Videre havde imod hin anden at sige ? blev ei dertil svaret; men fogeden paastod de udeblivende Vidners afhørelse, som er Citantens Moder og datter; sampt Et barn paa 16 Aar angivet: hvilket Retten saavit consenterede at skulle skee saa vit Louligt er og kand eragtis at føris.

Ole Grimstad haver ladet stevne Knud Miøs, fordi hands Hest udi Citantens Mark uden at Være stokket, har beskadiget hands hest, samme at erstatte og svare denne Processis Omkostning til Vidne derom Mons Hougstvedt, Ole Halversøn Svennem; item har samme hest beskadiget hands dreng hvorom skal Være Vidne Johannes Tvedten.

Knud Miøs møtte og tilstod loulig herfore at Være stevnt, men ei stevnt til at anhøre Vidner; ikke heller møtte Vidnerne;

Thi henvisis Sagen til Høstetinget, da den videre skal foretagis.

Nils Hannistvedt haver ladet stevne Anders Øfre Kleppe for resterende betaling for en Koefoster 5 merker 8 s/killing, samme at betale og Processens Omkostning at erstatte.

Dend indstevnte møtte ikke efter 3de gangers paaraabelse, ei heller nogen paa hands Veigne.

Stevnevidnerne Anders Bærnæs og Gulak Nordaas afhiemblede edelig at have givet ham mere end 14 dagis Varsel for denne Sag og til dette ting og talte med hands huustrue.

Citanten begierede laudags foreleggelse for de indstevnte.

Anders Øfre Kleppe som nu befindis loulig stevnt og ei møder eller lader svare til Sagen foreleggis laudag til neste ting igien at møde og svare for sig, thi ellers gaar dom efter Citantens Paastand, saafremt ellers loulig Omgang med Varselen skeer.

Sluttelig blev restantsen paa dette Aars termins Skatter forfattet, for Almuen oplæst og af Retten forseiglet.
 
 

Anno 1728 d/en 26 Julij er holdet Almindeligt Sommer- Skatte og Sage-Ting med Echanger Schibbredis Almue paa Gaarden Hannistvedt, Nærværende Kongl/ig Maj/este/ts foged over Nordhordlehn og Wos S/igneu/r Jens Lem, Bøigdelensmanden Iver Esem og edsorne og tilforordnede Laug-

1728: 268b

Rettismænd, Ole Helland, Ole Aatterstad, Christen Ejde, Johannes Aatterstad, Lars Vike, Elluf Eide, Erik Aatterstad og Magne Esem paa Anders Eidis Veigne,

Hvorda, efterat Retten udi hands Maj/este/ts høje Nafn var sat og Almuen til fredelighed ædruelighed og ærbødighed imod Retten og dens betiente advaret, er først tinglyst alle de allernaadigste udgangne Patenter og høi øfrigheds Befalinger, som fol/io 252 findis extraherede - dernest blev tinglyst

1. Ole Johansøn Toftis udstedde Panteforskrivelse til Madame Giertrud salig Ludvig Lems paa 30 rdr hvorfore er pantasat hands ejende deel udi Gaarden Tofte af skyld 1 p/un/d Smør 1/6 faar, sampt andre hands ejendeele, dat/erit Horvigen d/en 19 Maj 1728.

2. Søren Rønnis udstedde Skiøde til H/er/r Leutenant Ole Holk paa hands ejende og ved Totlandsnøstet staaende huuser, dat/erit Bergen d/en 2 Maj 1728.

3. Wice Biscop H/er/r Petter Mathias Tanchis udstedde Grundebrev til H/er/r Leutenant Ole Isaks/øn Holk paa en huuseGrund paa Bernæs, hvorfore hand aarlig skal betale Grundeleje 2 merker dandske, dat/erit Bergen d/en 2 Junij 1728.

4. H/er/r Major Christopher von Krogs udstedde Skiøde til Lars Jons/øn paa 18 merker Smør og ¼ t/ønne Malt udi Nødtvedten hvorfore er betalt 50 rdr 3 merker dat/erit Bergen d/en 16 Nov/embris 1727.

5. Erik Knuds/øn Toftes udstedde Skiøde til Sorenskriver de Fine paa 12 merker Smør 1/12 faar i Tofte hvor hand selv beboer, hvorfore er betalt 20 rdr, dat/erit Hannistvedt d/en 26 Julij 1728.

6. Ole Knudsøn Sætris udstedde bøxelbrev til Johannes Nilsøn paa 9 merker Smør udi Sætre, dat/erit 26 Julij 1728 uden reversen at anvise.

7. Iver Svindal, Anders Høland, Mons Yttre Hindenæs og Aamund Houges udstedde Skiøde til Iver Bastes/øn Indre Hindenæs og Arvinger paa 1 p/un/d Smør 16 Kander Malt med de 12 merker Smør og 8 Kander Malt hand sig selv haver tilkiøbt efter Skiødets udvis af 4 Julij 1725, dette Skiøde nu dat/erit Hannistvedt d/en 26 Julij 1728.

8. Johannes Olsøn Aatterstads udstedde revers til Anders Monsøn Aatterstad af dato Hannistvedt d/en 26 Julij 1728 at hands Koene om hand udmarcherer skal blive ved Gaarden saalenge hon den vedligeholder og rigtig den deraf gaaende afgift svarer saa og at Gaardeparten om den skal selgis hand frem for andre skal tilbydis og hands Enke efter ham samme gaardepart for bøxel skal nyde.

Dernest fremstillede sig for Retten Adskild Knudsøn Farristvedt, som hafde erlanget Hans Kongl/ig Maj/este/ts Allernaadigste Bevillingsbrev paa at maa ægte Synneve Olsdatter Farristvedt, som til hands forrige huustrue Brite Johansdatter, efter det Kongl/ig allernaadigste Kongebrevs udviis, skal være hin anden udi 3die led beslegtede, daterit Fredensborg Slot d/en 31 Maj 1728, og begierede at hands tvende indkaldede Vidner Ole Nedre Helleland og Halvor Flateqval maatte giøre deris edelige forklaring om deris Slegtskab; hvilke og for Retten møtte og edelig og eenstemmig udsagde at *Synne Olsdatter til Adskild Knudsøn Farristvedts forrige huustrue ere hin anden udi 2det og 3die leed beslegtede, saaledis: at Synneve Olsdatters Moder Moder Synneve

1728: 269

*Synneve Knudsdatter Leren og Brite Johansdatters Moder Brite Knudsdatter Nedre Helland vare Sødskende og saaledis Synneve Olsdatter Farristvedt, til Askild Knudsøn Farristvedts forrige Koene Brite Johansdatter hin anden udi andet og 3die leed beslegtede og ei nermere enten udi Slegtskab eller Svaagerskab hin anden paarørende.

Citanten begierede hvis (det som) for Retten passerit er under Rettens forseigling, til Tingsvidnis erholdelse beskreven.

Det begierte tingsvidne bevilgis Citanten under Rettens forseigling beskreven.

Og efterat Skatterne saavit dennesinde Var at bekomme, vare anammede, blev foretaget med Sagerne og hafde da

Fogeden ladet stevne Joen Aandaas, som 1724 blev dømt at Bøde lejermaals Bøder 12 rdr og derpaa endnu ei betalt mere end 6 rdr; stevnis at nyde eller lide fornyelsis dom for den øvrige rest 6 rdr, sampt Processens Omkostning at erstatte.

Joen Aandaas møtte for Retten og tilstod Sigtelsen at reste de 6 rdr paa de da idømte Bøder.

Fogeden paastod dom til fornyelse og Processens Omkostnings erstatning.

Som Joen Aandaas for Retten tilstaar at være endnu skyldig paa sine idømte Bøder 1724 6 rdr, og samme endnu staar ubetalte, saa tilfindis Joen Aandaas samme resterende 6 rdr med 2 merker 8 s/killing til Datum anvente Omkostning inden 15 dager under Nam efter Loven at betale.

Ragnilde Olsdatter som 1724 blev dømt i Bøder formedelst ergangne lejermaal med Joen Aandaas og paa Bøderne endnu med Vurderings Sigten (Norsk Hist. Leksikon: Vurderingssikt = gebyr til det off. for å foreta utpanting eller utlegg) rester 3 rdr 5 merker 4 s/killing, stevnis at lide fornyelsis dom paa de endnu skyldige Bøder og betale Processens Omkostning.

Dend indstevnte møtte og tilstod sigtelsen og derpaa nu betalt 3 merker, rester saa foruden Vurderingssigten 1 rdr 4 merker og Caverede saa Lensmanden Iver Esem for 1 rdr til høsten og Elluf Eide til høsten for 4 merker og dermed ophævede fogeden Sagen indtil den tid.

Nils Christensøn Næraas stevnt efter forrige tiltale for 1 rdr 4 merker 8 s/killing, dependerende af landskyld for 1725 - 4 merker 8 s/killing 1726 4 merker 8 s/killing og 3dietage for samme Aar 1 mark 8 s/killing. Hans Søn Ole Nils/øn Røe møtte paa hands Veigne og Anviste hands Bog; hvorudi hand fantis rigtig saadant skyldig; og efter tilspørgelse forklarede ei at have givet Skifteforvalterne det tilkiende dødsfaldet, eller Skifte holdet, eller Arv og gield fragaaet. Fogeden paastod at efterdi hand som myndig Arving ei haver givet Skifte Retten

1728: 269b

den afdødis Stervbod tilkiende, eller ladet Skifte holde eller fragaaet Arv og Gield, hand da bør betale det.

Efterdi Ole Nilsøn Røe ei i følge af Lovens 5 Bog 2 Capit/ul 86 art/icul haver handlet med at give øfrigheden sin faders dødelige afgang tilkiende, eller ladet Skifte holde, langt mindre efter den allernaadigste udgangne forordning om Arv og Gields fragaaelse handlet; saa kand Retten ei formedelst hands forsømmelse frikiende ham for at svare sin faders efterlatte Gield, men dømmer for Ret, at Ole Nils/øn Røe bør betale til S/a/l/ig/ Svanenhielm hands faders Nils Christensøn Næraasis resterende Landskylder og 3detage for 1725, 1726 tilsammen 1 rdr 4 merker 8 s/killing med 2 merker 8 s/killing udi Processens til datum anvente Omkostning inden 15 dager under Nam efter Loven; skulle hand siunis sig nogen adgang at have til sin medarving for samme forseelse, da reserverer Retten ham det at giøre paa de louligste Maader hand selv best ved og kand.

Erik Nærraas haver Været stevnt efter forrige tiltale til at producere adkomst som hand dog sagde sig ei at have hvorfore fogeden paa Citantens Veigne producerede H/er/r Svanenhielms prætention, nemblig for landskylder for 1709 til 1726 tilsammen 15 rdr 3 merker. Dend indstevnte møtte og tilstod ei det ringiste herpaa at have betalt; thi paastod fogeden dom efter Citantens Reigning.

Afsagt. Som dend indstevnte ei producerer ringiste beviis paa noget at have betalt eller nogen indsigelse imod sigtelsen at giøre, saa tilfindis hand samme Søgning 15 rdr 3 merker at betale inden 15 dager under Nam efter Loven.

Dito ladet stevne Johannes Larsøn Nærraas som fik Nils Olsøn Nærraasis Enke til Egte, hvilken ei har fragaaet Arv og Gield at svare de Jorddrottelige Rettigheder for sig og sin formands Enke som hand haver til Egte 23 rdr 1 mark 8 s/killing. Dend indstevnte møtte og producerede sin landskyldbog hvorudi intet findis afskreven forklarede ellers at hands Koene sad elleve Aar i Enke og hand for 4re Aar siden gift med hende, dette Aar indbereignet; og et (at) skifte efter hands formand skal Være holdet, men derom ei nu at have underretning; dog er denne Gield bunden; fogeden paastod Dom efter Loven, efterdi ingen bevis imod Søgningen for os skaffis.

Afsagt. Johannes Larsøn som ei producerer ringiste beviis imod Søgningen tilfindis at betale S/a/l/ig/ Svanenhielms Arvinger de ham søgende paa egne og huustruis Veigne 23 rdr 1 mark 8 s/killing inden 15 dager under Nam efter Loven.

1728: 270
 
 

Hans Echnæs haver ladet stevne Johannes Iversøn og Johannes Andersøn fordi de ved deris Kiørsel haver fordærvet hands bøe, samme at erstatte og denne Processis Omkostning at refundere.

De indstevnte møtte og forklarede at dette er en Alfare Vej de haver kiørt og Almindelig Vej, og tilbøde Citanten deris lod om hand siuntis sig misfornøjet med deris lod.

I følge af Lovens 1ste Bogs 16 Capit/ul 1 art/icul henvisis denne Sag til Aastæden, hvor hen, naar Retten fordris, skal Kiendis hvis Ret er, med de Mænd som fogeden efter samme articul dertil opnefner.

Hans Fyllingsnæs haver ladet stevne Halvor Fyllingsnæs fordi hand haver oppebaaret bøxel af ham paa sin Part, som samme Jordepart beboer; som er Halvor(s) faders Aasæde; og at den part skulle tilhøre ham selv, men Halvor ejer en anden part som Iver paaboede.

Halvor forklarede at den part Citanten bruger er ham tilhørende og derover har hand oppebaaret bøxel af Citanten; hvorom blev producerit Skiftebrevet til eftersiun af 5 Aprilis 1725, udi hvilket findis at Halvor haver arvet Ivers brug ½ løb S/mør ¼ t/ønne Malt og Guri Johansdatter Citantens Koene hendis faders brug ligeledis ½ løb Smør ¼ t/ønne Malt; Videre tilspuurte Retten Citanten hvad hand haver givet i bøxel ? svarit 7 rdr og dem til dend indstevnte betalt. Men den anden part Var tilforne bortbøxlet af Citantens Værfader.

Derimod havde Halvor ladet stevne Hans Fyllingsnæs fordi hand ei vil giøre ham ret for resterende Ardbeide 4 merker 8 s/killing; Koeleje 1 mark 4 s/killing, 3de Mark Uld á *56 (5 merker) merker 15 s/killing item fordi hand med sin Søster havde holdt huus et heelt Aar paa fællis gevinst og forliis hvoraf hand har betalt ind (nu?) skat og skyld(?) og underholdning, men hon indtet og intet Vedderlaug derfore at Være skeed, samme at faa refusion for, derforuden at have faaet skade i samme Aar paa tvende Creaturer hvorom hand Ventede refusion, hands udleg som det Aar skeede foruden fellis fortiente Penger af hands egne Penger er 3 rdr 3 merker.

Dend indstevnte tilstod ham de 4 merker 8 s/killing for ardbeids penger, item de 20 s/killing for Kue fosteret; om Ulden sagde hand sig ei at Vide: at Lodden(?) af dem hands Koene blev styret tilsammen viste hand nok, men ei hvad kan Være udlagt; efter Rettens tilspørgelse svarede Halvor at det Aar hafde de at føde for ham 2 Kiør 2 qviger, for Søsteren 1 Koe, 2 qviger, 4 faar og 2 geeder, og tvende leje Kiør, en hands fader og en hands Søster tilhørende og en heste folle (hestefole) som ham tilhørte; men af afdrotten falt dem begge tillige til.

Og præsenterede saa Retten parterne(s) forlig imellem saaledis at enhver beholder den part hand nu haver (indehaver), sampt hvis (det som) enhver haver oppebaaret, Halvor bøxelen og

1728: 270b

ei videre prætention til hin anden; hvormed Hans Var fornøjet og Halvor lod sig nøje med hvad øfrigheden Vilde finde for got.

Det forliig som Retten haver præsenterit Parterne med hvers andeel udi ejendom udi Fyllingsnæs, er overeensstemmende med det usvekkede Skiftebrev af 5 Apr/ilis 1725, thi kand ingen forandring af denne Rett derimod skee; og det andet forlig imellem Parterne indgaaet at Halvor beholder dend oppebaarne Bøxel 7 rdr og derimod t.....(?) de andre til Hans Fyllingsnæs huustrue havende prætentioner, stadfæstis af retten og ophævis Videre omkostning imellem parterne paa begge sider.

Derefter blev forfattet restantzen for dette Aars Skibbredis Skatter for Almuen oplæst og af Retten forseiglet.

Fogeden S/igneu/r Jens Lem, i underdanig Anledning af det Høi Kongelige Cammer Collegii forfattede Anteignelser udi forrige foged afgangne Søren Gladz allerunderdanigste aflagde Regenskaber pro annis 1706 til 1710 inclusive, tilspuurte den samptlige tilstæde værende Almue, om dem er vidende at Anders Næsbøe som udi bemelte foged Glads betienings Tid begik Lejermaal med Botele Johansdatter, noget paa sine tildømte Bøder har betalt eller ey ? hvortil de svarede baade Almuen og Laugrettet, at dem ikke er vidende, at Anders Næsbøe, som udi fogeden Glads betienings Tid begik Lejermaal med Botele Johansdatter, noget paa sine idømte Bøder har betalt eller ej; dog troer de at til dato ei noget er betalt, saasom hans fattigdom og uformuenhed dem er bekiendt; hvilket Alt fogeden under Rettens forseigling beskreven forlangede til Tingsvidnis erholdelse, som Retten consenterede.

Ligeledis tilspuurte fogeden Lem saavel Laugrettet som den anden tilstædeværende Almue i underdanig anledning af det Høikongl/ig Cammer-Collegii forfattede Anteignelse udi forrige foged afgangne Søren Glads allerunderdanigste aflagde Regenskaber pro Annis 1706 til 1710 inclusive, om dem er vidende at nogen første fæste paa Kongens eget beholdne Godz her udi Schibbredet er falden for de Aaringer 1709 og 1710 ? hvortil Laugrettet og Almuen enstemmig svarede: at for de tvende benefnte Aaringer 1709, 1710 er aldeelis ingen første Bøxel falden paa deris Maj/este/ts eget beholdne Godz her i Schibbredet, det de vel Vidende kand bevidne: hvilken Almuens Svar fogeden begierede under Rettens forseigling beskreven til tingsvidnis erholdelse; hvilken begiering Retten ikke kunde nægte ham.

1728: 271
 
 

Endelig af samme Aarsage som forrige tilspuurte fogeden Lem saavel Laugrettet som den øvrige tilstæde Værende Almue om dem ikke er vidende hvormeget øde laae udi Gaarden Næsbøe udi *udi bemelte salig Glads betieningstid ? hvortil de alle enstemmig svarede, som tilstæde Vare, at *at Vistnok laae den halve deel, om ikke mere øde af samme Gaard Næsbøe udi de tider, saa at Gaardens ringhed og slette tilstand har altid Været og er dem bevust! dette Almuens Svar begierede fogeden under Rettens forseigling beskreven til Tingsvidnis erholdelse, som Retten consenterede.

Og som ingen flere Sager efter 3de gangers udraabelse vare indstevnte til paakiendelse, blev Retten dennesinde her opphævet.
 
 
 
 

Anno 1728 d/en 20 Augusti er igien holdet Aasteds Ret paa Gaarden Solem udi den Sag indstevnt af hans høiærværdighed Biscop Muller contra Ove Holm med samme Laugrettet, som forrige gang brugtis,

Hvorda møtte Biscoppen selv og hands beskikkede befuldmægtig Mons/ieu/r Furstenberg, som producerede Stevnemaal i Sagen in duplo af dat/o Bergen d/en 23 Julij 1728 som blev læst; Mons/ieu/r Barth møtte paa Ove Holms veigne og ingen exception imod Varselen giorde;

Af Vidnerne møtte Margrete Hansdatter, Siri *Samsons, Anders Kaabbeltvedt hvilke tilstode loulig at Være stevnte til at Vidne i denne Sag; de andre H/er/r ConsistorialRaad Mag/ister Randulf møtte ikke, hvis forend *competen ikke heller her er og ei kand tvingis dertil uden hand selvillig Vil. Madame Ane Storms møtte ikke, Lensmanden Ole Totland og Lars Myrdal afhiemblede edelig at have givet hende mere end fiorten dagis Varsel for at Vidne i denne Sag og talte med hende selv; Byens kaldsmænd afhiemblede deris Stevnemaal lige efter deris skriftlige paateignelse; Christian paa Damsgaard møtte ikke heller, hvorom dog Stevnevidnerne Lensmanden og Lars Myrdal afhiemblede at have stevnt ham med mere end 14 dagis Varsel og talte med deris *Naabis (Naadis?) tiener hvem de ei viste at nafngive. Baste Reistad møtte ikke ei heller nogen af Stevnevidnerne som ham hafde stevnt. Ingen af forrige Vidner som Mons/ieu/r Holm herfor ladet føre, møtte undtagen Ester Olsdatter, og afhiemblede Byens Kaldmænd deris Stevnemaal efter deris opskrift: men de indkaldede Vidner til Veddermæle hafde ei alle faaet 4re Ugers Varsel.

Thi henviste Retten Sagen igien med disse Vidners afhørelse til loulig Stevnemaal som dog befantis at Være 28 dager, thi blev Eden dem forelæst, betydet og forklaret; og blev da først fremkaldet

Margrete Hansdatter som udsagde: at have tient Biscop Randulf og have hørt at Solemsvigen kaldis Solemsvig og ei videre enten om skiel eller Skifte eller noget *ei eller noget* Vist om Landslodden at sige \og derpaa aflagde sin Eed/

Siri Samsons fremstod dernest og forklarede: at folk hafde af Byen forlov at lade deris Qvæg gaa i Solemsvigen til Gresning og dertil hafde de forlov af Tørres, men hvor meget de

1728: 271b

gave i Gresleje ved hon ikke og lovede at giøre Anvisning hvor de gik og skeede dette 1681, men hvor mange Aar de gik der kunde hon egentlig ei sige, og hørte Qvæget folket i Bergen til som nu var bortdøde: og hede en Koene SørensElse, en hede MonsMalene, en JensMari og bode disse folk inde ved Marken; og Var hon selv med i sin Ungdom naar de andre gik op med Qvæget og plukkede sig bær der. Barth tilspuurte Vidnet om hon viste at Tørres hafde Ret til at Oppebærge indkomst derfor ? svaret nej: ikke heller hørte hon at andre ankede derpaa at Tørres fik penger derfor: aldrig hørt at Hunstad eller Cronstads ejere gav permission dertil at qvæget gik der; og sagde Vidnet sig nu at Være 61 Aar: men hvorledis qvæget kom der op enten det blev ført over Vandet, eller drevet Vejen op efter ved Møllendal, ved hon ikke; saa ingen nøst \paa Næsset/ der staa i de dager, ei heller blev Agger der Var, saasom det var udmark: ei om Videre Markeskiel eller blaasteene at Være Vidende:

Anders Kaabbeltvedt forklarede at have Været med at kiøre steen til Ove Holms gierde og da sagde andre at der stod en Markesteen i en tue, som andre sagde den tid om, dette maa Være en Markesteen og saa ham da, men laaeg efter ham, nu er den borte og kand sige hvor den laaeg ongefærlig, men ei ved hvor den afblev siden; og forlangede Biscoppen ei hands eed, saasom hand var beskienkt;

Den ene Kaldsmand Jan Lydken præsenterede Madame Storms Widne, som var uden Ed, thi imodtog Retten det ei;

Mons/ieu/r Barth producerede paa ContraCitanten Mons/ieu/r Holms Veigne hands skriftlige udtagne Stevnemaal af 20 Julij 1728 som blev læst.

Biscoppen forklarede loulig at Være stevnt. S/igneu/r Hans Jørgens/øn og Henrik Mejer *Alberts (Arents/øn) møtte ikke, ei heller nogen paa deris Veigne, Stevnevidnerne Jan Lybnke(?) (Lydken) og Rasmus Peders/øn afhiemblede edelig efter deris giorte paaskrift, Ole Torgersøn møtte siden paa egne og huustruis Veigne og tog til gienmæle; ligeledis Ole Cronstad møtte siden som var stevnt til Veddermæle;

Derpaa begave vi os ned paa Aastæden for at imodtage Siri Samsons anvisning, som da giorde os Anvisning paa de Søndre houger fra Holms huus sønden for den smaa bek og at qvæget der melkedis og ei kunde sige om det gik Norden for og derpaa aflagde sin Ed det hon ei rettere, sandere eller mere ved at forklare end skeed er og Anvisning paa giort;

ConsistorialRaad Mag/ister Randulf lod ind levere sit skriftlige Svar af 19 Aug/usti 1728 paa H/er/r Biscop Mullers reqvisition af 30 Julij 1728 dog uden eed og saafremt Velædle og Velbyrdige H/er/r Consistorial Raad Mag/ister Randulf ei vil excipere imod *forummet (forumet) forlanger Retten hands andragelse beediget;

Furstenberg imod S/igneu/r Ove Holms Stevning refererede sig til sit forrige at hand nemblig H/er/r Biscoppen agter for Commissarier at afhandle denne Sag og til at bevise at \det/ har været H/er/r Biscoppens fulde forsæt, saa blev Allerunderdanigst producerit deris Kongl/ig Maj/este/ts allernaadigste commissorium, af 27 Martj 1728 til nu S/a/l/ig/ H/er/r Stiftbefalingsmand Andreas Undal og H/er/r Gene-

1728: 272

ral Toldforvalter Johan Garman, at de som Commissarier skulle afhandle denne Sag.

S/igneu/r Barth paa Ove Holms Veigne giorde sin allerunderdanigste forestillelse angaaende det nu af hans høiærværdighed H/er/r Biscoppen producerede Kongl/ig Allernaadigste commissorium saaledis som følger i Acterne og hvis inden denne Ret allerrede passerit er, udvisis beviislig af H/er/r Biscoppens eget Stevnemaal at hand ved Høstens tider afvigte Aar 1727 selv haver reist Sag og giort Tvistighed imellem ham og S/igneu/r Holm ved Lands Lov og Ret og under dends Vedbørlig Jurisdiction; hvilket hands høiærværdighed vel forsetlig haver efterladt eller forgi.t(?: forglemt/fortiet?) udi sin allerunderdanigste forestillelse til det udvirkede commissorium at melde noget om, aller førstbemelte commissorium formelder og udtrykkelig at de allernaadigste opnefnte Commissarier skulle foretage sig at atskille Parternis Tvistighed for saa Vit der af ei for andre Retter var anhengig giort og paakiendt; det haver behaget den gode Gud at heden kalde den ene af Commissarierne, nemblig nu afdøde Stiftbefalingsmand Undal, men den anden nemblig H/er/r General Toldforvalter Garman er endnu i levende live og kunde efter den Kongl/ig allernaadigst hannem givne fuldmagt, forlengst taget en enden i salig H/er/r Stiftbefalingsmandens sted til med Commisari, og derefter forlengsten udsted Commisions Stevning i Sagen, hvilket efter commisorii allernaadigste tilhold burde Være skeed, men endnu ikke efter *rom/m/et(?) i 5 Maaneders tid er effectuerit; nu declarerer ikke hands høiærværdighed om hand til den ende producerer og anviser det Kongl/ig Commissorium, at hand uden ophold vil see det allerforderligst og allerunderdanigst fuldbyrdet, saa at S/igneu/r Holm med ald føje formener sig beføjet at paastaa Sagens endelige afhandlig og paakiendelse under denne Ret udi det øfrige refererede hand sin Principals indsigelse og forestillelse imod den deduction som hands Høiærværdighed udi sin Memorial til det Kongl/ig Commissorii erholdelse, allerunderdanigst haver giort, det samme hand og reserverede imod de i dag afhørte Vidners giorte forklaringer ligesom hand tilforne har giort sin reservation imod de samptlige Vidners giorte forklaringer;

Mons/ieu/r Furstenberg derimod Kortelig replicerede paa H/er/r Biscoppens Veigne at hand vilde fastelig formode, at som deris Kongl/ig Maj/este/ts Allernaadigst har dispenserit at Sagen for Commissarier skall *ordelis (orddelis) og paakiendis, denne Ret da ikke tager Sagen under Nogen paakiendelse, allerhelst efter her er ikke endnu noget paadømt som vedkommer hovetSagen; Sluttelig begierede Mons/ieu/r Furstenberg foreleggelse for de udeblivende Vidner til den Tid Retten igien berammer.

1728: 272b

Endelig indkom H/er/r Consistorial Raad Mag/ister Randulfs indgivende edelig bekræftet.

Og møtte omsider S/igneu/r Mejer Arents/øn og Hans Jørgensøn.

Det af H/er/r Biscop Muller i dag for Retten anviste Kongl/ig Allernaadigste bevilgede Commissorium af dato Kiøbenhafns Slot d/en 27 Martij 1728 udviser, at de udi samme Allernaadigste Commissorio opnefnte, ere befallede at paakiende hvis (det som) ei for Retterne, udi denne Sags Tvistighed, er paakiendt; Og som denne Ret, til denne Tid, ei andet har handlet, end afhørt Vidnisbyrd efter begge Parters Stevnemaaler og Paastander, som endelig førend Commissarierne kunde Sagen foretage, maatte for Aastæden føris og for Commissorii Rætten til opliuslighed \at/ producere, saa skulle fra denne Ræt, saasnart giørligt er, udstædis Tingsforhør af de paa Aastæden af begge Parter indstevnte \og afhørte af Retten/ Vidner, og siden Sagen{s} Paakiendelse til Dom, efter Allerhøystbemelte Hans Kongl/ig Maj/este/ts Allernaadigste bevilgede Commissorium, fra denne Ret, med allerunderdanigste Pligt, overdragis Commissarierne; Hvad ellers de i dag indstevnte, dog udeblivende Vidner angaar, nemblig Mons Iversøn, Joen Larsøn Hambre, Jacob Ols/øn Svend Olsøn, Ole Kychelvig, Christian paa Damsgaard, da vil de til neste Rettis dag og Samling igien indkaldis, deris Edelige depositioner at aflegge; hvorom Retten nu dennesinde, ei kand determinere, formedelst de nu indfaldende Høste-Tinge, nogen vis dag; hvilket dog betids Parterne skal vorde communicerit naar Samling igien skal skee. Madame Ane Schreuders S/a/l/ig/ Mag/ister Ole Storms, som nu ei møder formedelst Svaghed, opnefnis af Retten tvende Mænd Lensmanden Ole Totland og Arne Nedre-Totland udi begge Parters hos Værelse og loulige tilkaldelse, at forføje sig til Gaarden Aarestad, der hænde at insinuere hendis skriftlige indgivende af 21 Febr/uarij 1728, som dem blev extruderit, at beedige, eller sin forklaring til de qvæstioner Parterne hænde kunde tilspørge, under Eed at antage og siden samme forklaring igien her for Retten edelig at fremføre.
 
 
 
 

Anno 1728 d/en 15 Octobris er holdet Almindeligt Høste Skatte og Sageting med Schiolds Schibbredis Almue paa Gaarden Hornæs, nærværende Kongl/ig Maj/este/ts foged over Nordhordlehn og Wos S/igneu/r Jens Lem, Bøigdelensmanden Ole Totland og edsorne og tilforordnede Laugrettesmænd, Lars Houcheland, Mikkel Dolvig, Nils Hougsdal, Ole Jellestad, Hans Giellestad, Johannes Hornæs, Lars Bynæs, Rasmus Hougsdal med mere tingsøgende Almue,

Hvorda, efterat Retten udi hands Maj/este/ts høje Nafn var sat og Almuen til fredelighed, ædruelighed og ærbødighed imod Retten og dends betiente advaret, er

1728: 273

publicerit

1. Kongl/ig allernaadigste udgangne Placat angaaende toldbetienterne udi Norge, at ingen under Straf af Bræmerholms Jern og anden Penge Mulct maa tilføje dem nogen Voldsom hindring eller overlast udi deris forretninger dat/erit Fredensborgs Slot d/en 4 Aug/usti 1728.

2. Deris Kongl/ig Maj/este/ts Allernaadigste præcautions anordning, angaaende dem som komme fra de befengde Steder fra de Venetianske Insuler (Insulær, adj. = som hører til, særmerker en øy), dat/erit Fredensborg d/en 9 Aug/usti 1728.

3. Fogeden Lem og sine med taxations Mænds tilstaaelse over Lundgaards bygning ved deris holte taxation af 26 Julij 1725.

4. Mag/ister Ole Storm og Henrik Kortzis contract angaaende Gresning for Lungaards og Nobis Kraags qvæg udi Isdalen dat/erit Bergen d/en 8 Januarij 1705.

5. Claus Morritz udstedde Pante forskrivelse til Abraham Wessel paa Capital 100 rdr hvorfore er pantsat hans huus paa Øfre Calfari staaende, med videre hands ejendele, dat/erit Øfre Calfare d/en 29 Maj 1728.

6. H/er/r Giert Gielmeidens udstedde Bøxelseddel til Ole Monsøn paa den halve deel af Marcus Espelands Brug, item reversen alt dat/erit Hougs Præstegaard d/en 30 Julij 1728.

7. Lector Bornemans udstedde Bøxelbrev til Mons Larsøn Neste Birkeland paa Ole Iversøn Haaverstuns Brug ½ løb S/mør ½ faar, med sin hosføjede revers dat/erit 8 Octobr/is 1728.

8. Ditoes udstedde Bøxelbrev til Anders Hansøn paa halve delen udi Drotningsvigen dat/erit 31 Januarij 1728, item reversen af samme dato.

9. Ditoes udstedde bøxelseddel til Jacob Nils/øn Myhren paa hands faders halve brug udi Myhren dat/erit 17 Apr/ilis 1728, item leilendingens derpaa fulte revers dat/erit ut supra.

10. Mad/a/me Ædel Philups udstedde bøxelbrev til Nils Rasmusøn paa 11 *s skilling* udi Øfstuus, item leilendingens derpaa fulte revers dat/erit Bergen d/en 10 Julij 1728.

*10. Jacob Widings udstedde Bøxelbrev til Hans Mikkelsøn paa ½ løb S/mør udi Haaland, item leilendingens derpaa fulte revers dat/erit Eidsvaag d/en 14 Febr/uarij 1727.

D/en 16 dito blev Retten igien sat sammesteds med foranførte hvorda blev tinglyst.

11. Johannes Gimmelands udstedde Bøxelbrev til Tore Olsøn Erdal paa 20 22/25 merker 6 24/25 Kande Malt udi Erdal item leilendingens derpaa fulte revers dat/erit 16 Octobris 1728.

12. Paal Iversøn Bynæs og Mikkel Paalsøn Bynæsis udstedde Skiøde til Iver Paalsøn paa 1 p/un/d Smør 4/12 huud udi Bynæs, selv arvet 6 merker Smør 1/12 huud, nu alt ejende 1 p/un/d 6 merker S/mør 5/12 huud udi Bynæs dat/erit Hornæs d/en 16 Octobr/is 1728.

13. Johan Garmands udstedde bøxelbrev til Johannes Siursøn paa 1 p/un/d S/mør 28 Kander Korn og 1/3 faar udi Lønningen uden reversen at anvise dat/erit 12 Octobr/is 1728.

14. Lars Olsøn Smørraasis Odels Løsnings Ret til Gaarden Smørraas for saa vit hands Moder og Sødskende har soldt, dat/erit Smørraas d/en 15 J..?.. 1728.

1728: 273b

Dernest blev foretaget med Sagerne og hafde da

Ole Rømmer ladet stevne Hans i den øverste Mølle ved Sortediget fordi hand har ladet fiske udi Elven der og til vidne om hands adfærd Jukkum Schaales Søn Christopher Jukkums/øn og Johannes Møller ved Broen og Johannes tienende ved Aarestad, og til forsvar i Sagen for Hans Møller stevnet Postmesteren dem, og i alt *indfaldet (indkaldet?) Hands Møller til strafs lidelse for denne Sag;

Ingen af de indstevnte enten for Sagen eller Vidner møtte; ej heller nogen paa deris Veigne;

Stevnevidnerne Lensmanden Ole Totland og Arne Totland afhiemblede edelig at have stevnt dem med i dag 14 dagis Varsel for denne Sag og talte med dem selv alle undtagen Jukkum Schaalis Søn og talede med hands Søster:

Ole Rømmer Storm møtte som Citant og gav tilkiende paa sin Moders Veigne og hertil deducerede Sagen at hand Vel kunde see af hands salig faders udgivne bøxelbrev til Madame Catharina Werdelmands nu Seig/neu/r Peter Dams Kieriste at hende vel var bøxlet Møllen den øverste i Aarestads elv med Vandet till dends brug saa nøttig som hon best viste men aldelis ikke at Være bøxlet Rettigheden til at Kaste med Not udi samme elv, hvilken herlighed Comparentens Moder som ejerinde af Gaarden Aarestad alleniste er forbeholden, forberørte Møller er igien af dem indstevnt af Postmesterens forpagter og derfore vil (vel?) paa det fundament vil indbilde sig herefter at vilde bruge frit NoteKast udi forberørte Elv og dam, men Naar Vidnerne først ere førte (hørte) om Gierningen vil comparenten derimod giøre sin nermere paastand og i rettesettelse til Doms erholdelse over den indstevnte, imidlertid erindrede hand om lavdag for den indstevnte sampt og at Vidnerne under fuldMaal(?) maatte foreleggis og reserverede sig imidlertid alle Jeris(?: Deris?) competentier (kvalifikasjoner).

Lovens 1ste Bogs 14 Capit/ul 1 art/icul udviser klarlig hvor denne Sags tvistighed bør debatteris, som haver sin paa-anke om ulovlig fiskerie; thi henvisis Sagen til Aastæden, hvor, naar de behøvende Mænd af fogeden til samme forretning er vorden opnefnt, skal denomineris (kunngjøres) dag til denne forretning, da og videre skal kiendis hvis loulig og forsvarligt er.

Fogeden paa Kongens Veigne efter H/er/r Lector Bornemands begier lod fredlyse Hornæs og Grimseidis Skoug for ald ulovlig hugster af alle uden hans forevidende eller derfore At straffis efter Loven.

Fogeden haver ladet stevne Jacob Jensøn Bratland at afbevise hvad enten hand har betalt sine for Slagsmaal med Jacob Torsøn udi Salig Glads tid idømte Bøder eller dog samme bod at tilsvare.

Dend indstevnte møtte for Retten og nafngav at have et Vidne Jens Olsøn Grimen som skulle bevise at samme Penger ere betalte; hvilken for Retten møtte og edelig forklarede at hand hafde betalt til salig Glad 6 rdr og dend indstevnte erbød sig det samme, dog ei at have qvittering og at Jacob T[or]søn betalte de resterende 3 rdr, saa fulde boed er til Glad betalt efter deris sigende; heraf begierede fogeden extract af Protocollen som blev bevilget.

1728: 274

Fogeden hafde ladet stevne Siri Giellestad for begangne Lejermaal til sine bøders erleggelse og Nafngive sin Barnefader; og tillige indstevnt Jacob Nore Giellestad hvem hon haver ligget i barselseng hos til strafs lidelse efter loven;

Dend indstevnte møtte ikke nemblig Siri Giellestad ei heller nogen paa hendis Veigne.

Stevnevidnerne Lensmanden Ole Totland og Ole Mittun afhiemblede at have stevnt hende med i dag 14 dagis Varsel for denne Sag og talte med hende selv.

Fogeden begierede Laudags foreleggelse for dend indstevnte som Retten consenterede.

Jacob Nore Giellestad er stevnt fordi hand har indtaget udi sit huus forermelte Siri Giellestad som der har ligget i barselseng og hende ladet fra sig Komme uden at give øfrigheden det tilkiende, alt till strafs lidelse efter Loven.

Dend indstevnte møtte for Retten og tilstod loulig at Være stevnt for denne Sag, og tilstod ei at have give(t) øfrigheden det tilkiende enten foget eller Lensmand og Caverede for hendis bøder Ole og Hans Giellestad at svare inden Julen, hvormed fogeden var fornøjet.

Dito ladet stevne Anders tienende paa Aanneland for fortilig sammenleje med sin huustrue til egtebøders erleggelse efter Loven;

Dend indstevnte møtte for Retten og tilstod at have avlet Barn med sin huustrue førend de komme i egteskab sammen;

Fogeden paastod dom efter Loven.

Som dend indstevnte tilstaar sigtelsen at have førend de komme sammen i egteskab, avlet barn sammen, saa tilfindis Anders Pedersøn at betale for sig og huustrue egtebøder 3 rdr 2 merker 1(?) s/killing inden 15 dager under Nam efter Loven.

Rasmus Hornæs haver ladet stevne sine Grander Jens og Mons Hornæs, fordi deris qvæg har opædet hans ager, hvorom ere tvende besigtelsis Vidner Ole og Hans Giellestad som samme Skade hafde taxerit og besigtiget;

De indstevnte møtte for Retten og tilstode at være stevnte, men ei vide hvis (det som) de vare stevnte for; dog forklarede de at deris Qvæg hafde giort Skaden, dog at hand aldrig har seet det selv eller sine.

Vidnerne møtte som besigtiget haver at have beseet Skaden og taxerit den til 3 qvarter Korn; og blev saa parterne forenet om ½ t/ønne Korn at give til den *skyldige og saaledis denne Sag ophævet.

Dernest blev odels Mandtallet over selvejerne forfattet og oplæst og af Retten forseiglet, saa og liste paa Mølleskatten; item at Steene gaard beboes og brugis af priviligerede persohner, saa og at ingen forandring ved Skatte matriculen eller Jordebogen er skeed, item at hands Kongl/ig Maj/este/ts beneficerede Gods er det samme som Aar 1717, ei heller noget Strandvrag er her falden, ei heller findis Sager hvorpaa skieris bord, ei heller huusmænd som har skattet eller Skatte Kand, ei heller at her findis Pebersvenne som ei tiene og drive Kiøbmandskab med

1728: 274b

nogen slags Vahre; ikke heller her er falden Arveløs eller forbrut odelsgods, eller 60 eller 3de 40 lod sølvs bøder eller andre deslige slagsmaalsbøder.

Sluttelig blev restantsen for dette Aars Skatter forfattet for Almuen oplæst og forseiglet.

Item opnæfnt Laugrettismænd som tilstundende Aar 1729 Retten skulle betiene, Lars Bontvet, Nils Houge, Ole Lone, Paal Schiold, Nils Øfstuus, Ole Sandal og tvende Unge Nils Houcheland og Lars Næsse.
 
 

Anno 1728 d/en 18 Octobr/is er holdet almindeligt Høste Skatte og Sage-Ting med Sartor Schibbredis Almue udi Buchen, nærværende Kongl/ig Maj/este/ts foged over Nordhordlehn og Wos S/igneu/r Jens Lem, Bøigdelensmanden Simen Schoge og edsorne og tilforordnede Laugrettismænd, Nils Biørøen, Ole Børnæs, Ole Christophersøn Børnæs, Peder Nore Echerhofde, Mons Gregoriusen Glesnæs, Nils Lerøen, Ole Nore Biørøen, Ole Lerøen med mere tingsøgende Almue,

Hvorda, efterat Retten udi hands Maj/este/ts høje Nafn Var sat, og Almuen til fredelighed, ædruelighed og ærbødighed imod Retten og dends betiente Advaret, er først tinglyst alle de allernaadigste forordninger og høi øfrigheds foranstaltninger oplæst som fol/io 273 findis extraherede: dernest blev tinglyst.

1. H/er/r Stiftbefalingsmands ordre af 22 Sept/embris 1728 angaaende eendeel Mariners formeget oppebaarne penger af Admiral Rosencra\n/tz deris tilbagegivelse, efter specification.

2. Stiftbefalingsmandens constitution for Simon Schoge at Være Lensmand udi Sartor Schibbrede af dat/o 28 Aug/usti 1728.

3. Tore Kouslands contract med Jonas Helt *af angaaende Laxes afhandling dat/erit 7 Sept/embris 1709.

4. Nok en dito af samme slags angaaende Schrotholmens Laxefiskeri dat/erit 7 Sept/embris 1709.

5. Hans Jørgensøn Breders udstedde odels *tinglysningsRet (Odelsløsningsrett) angaaende H/er/r Raadmand Weiners solte gods dat/erit 12 Octobr/is 1728,

6. Ole Olsøn Algrøen, Mons Jacobs/øn, Rasmus Pedersøn og Mikkel Olsøn Aagotnæsis Skiøde til Mikkel Jensøn paa 12 3/5 merker fisk udi Algrøen, dat/erit Dyrøen d/en 17 Aug/usti 1728.

7. Adser Johansøns udstedde bøxelseddel paa 20 ¼ merker fiskis leje udi Sæle dat/erit 12 Maj 1728.

8. Hans Jacobs/øn Todes udstedde Skiøde til Anders Olsøn Hagenæs paa 18 merker fisk udi Hagenæs, dat/erit 21 Sept/embris 1728.

9. Ditoes udstedde Skiøde dat/erit 21 Sept/embris 1728 til Anders Joensøn Spilde paa ½ Vaag fisk udi Hagenæs, dat/erit 21 Sept/embris 1728.

10. Ditoes Skiøde til Mons Mathisøn paa 1 p/un/d fisk udi Hagenæs, dat/erit Bergen d/en 21 Sept/embris 1728.

11. Ditoes udstedde *Bøxelbrev (Skiøde?) til Ole Olsøn paa 18 merker fisk udi gaarden Hagenæs, dat/erit 21 Sept/embris 1728.

12. Iver Olsøns Skiøde til Ole Nilsøn paa 18 merker fisk udi Algrøen og underliggende Laxevaags andeel dat/erit Buchen d/en 18 Octobr/is 1728.

13. Engel Hansøn Bildøens udstedde bøxelbrev til Mikkel Lars/øn paa 18 merker fisk udi Kaartved, item leilendingens derpaa fulte revers dat/erit Buchen d/en 19 Octobr/is 1728.

1728: 275

D/en 19de dito blev Retten igien sat sammestedz med foranførte, hvorda, efterat Skatterne saavit dennesinde var at bekomme, vare anammede, blev foretaget med Sagerne;

Søren Jørgensøn Frich(?) haver med skriftlig Stevnemaal ladet indkalde for Retten Mons Varøen, Thommes Varøen, Aamund Hummelsund, Erik ibidem, Mons Golten, Søren Golten og Peder Kleppe, af dato Bergen d/en 28 Sept/embris 1728, som blev læst;

Alle de for Sagen indstevnte møtte, undtagen Mons Golten; Stevnevidnerne Lensmanden Simen Schoge og Anders Hagenæs afhiemblede edelig at have givet ham for denne Sag og til dette ting med *med 14 dagis Varsel og talte med ham selv;

S/igneu/r Henrik Andreas Magnus møtte ikke ei heller nogen paa hands Veigne efter paaraabelse; Guldbrand Olsøn fløtmand udi Bergen Nils Christophersøn fløtmand i Bergen forklarede at have givet ham 14 dagis Varsel for denne Sag.

Paa Citantens Veigne møtte S/igneu/r Jens Ørbech, og vilde paastaa at Vidnet *Lubbert Brotmejer(?) maatte edelig afhøris.

Efterdi S/igneu/r Henrik Magnus ei er givet den Varsel som Loven reqvirerer om en Mand som er uden for Birket (Norsk Hist. Leksikon: Birk = rettskrets utenfor den ordinære rettsadministrasjon, oppstod i Norge ved opprettelsen av grevskapene Larvik og Jarlsberg, samt baroniet Rosendal), saa bliver ei Vidnet dennesinde afhørt førend S/igneu/r Henrik Magnus som er indkaldet i Sagen vorder given loulig Varsel, efterdi hand nu ei selv som Vidnis udsigende ogsaa kand paagielde for Retten møder; hvilket naar skeer i Sagen loulig omgiengelse med Kald og Varsel, skal Videre handlis hvis Ret er; og kiendt hvis louligt er.

Derefter blev forfattet Odels Mandtallet over selvejerne udi dette Schibbrede og for almuen oplæst og forseiglet.

Siden forfattet restantsen over dette Skibbredis Almues udestaaende (inde-?) Skatter, for Retten tydelig oplæst og som ingen indsigelse derimod er Vorden giort, af Rettens Middel og Laugrettet forseiglet.

Fogeden tilspuurte Almuen og Laugrettet 1. Om nogen forandring med Skatte matriculen og Jordebogen udi dette Aar enten ved Aftag eller paaleg, skeed er, som ellers Allernaadigst var approberit ? hvortil de svarede: nej: 2. Om hans Kongl/ig Maj/este/ts eget og Beneficerede Godz ei er det samme som det Aar 1717 befantis og deraf ei siden den Tid noget deraf er forbyttet ? dertil blev svaret, at derudi ingen forandring er giort, saavit dem Vitterligt er. 3. Om noget Strandvrag dette Aar 1728 for Sartor Schibbredis Grunder eller dessens Indbyggere paa Havet udi Søen, ved Strandsiden funden er ? som til fogeden er angivet eller leverit ? hvortil de svarede eenstemmende, at ei noget Vrag-Gods til fogeden er angivet eller leverit. 4. Om her findis Sauger

1728: 275b

hvorpaa skieris Bord, som til Skatt dette Aar kunde bereignis og ansees ? hvortil iligemaade blev svaret nej. 5. Om Nogen Huusmænd eller Strandsiddere som bruger hantverker eller Øltapperie eller i andre slige Maader sig ernærer og dog ikke til nogen Kiøbstæd ere Borgere sig udi Skibbredet opholder ? hvortil blev svaret: at aldelis ingen saadane udi dette gandske tinglags district er at finde. 6. Om her findis andre huusmænd som bruger handtverker eller haver nogen anden Næring at leve af, eller beboer deris egne huuser og derfor pro Anno 1728 har skattet eller kunde skatte ? hvortil blev svaret at ingen andre Huusmænd end Betlere og Tiggere boer her udi districtet. 7. Om her findis Pebersvenne eller andre ledige Karle som hverken ere boesatte eller tiener udi Aars tieniste men handler med Heste og Slagtefæ eller andre saadanne Vahrer ? derpaa gaves svar: saadanne Persohner ved de ingenlunde af at sige. 8. Om noget Arveløs eller forbrut Odels gods Hans Kongl/ig Maj/este/t Aar 1728 er tilfalden, item 6tte eller 10ende Penge for Arvs Afførsel eller noget slags Hovetlods ligeledis om dette Aar nogen 60 eller 3de 40 lod Sølfs Bøder hans Maj/este/t er tilfalden ? hvortil de svarede: at af alt saadant anno 1728 er ei noget forfalden. 9. Om nogle forlovsPenger paa Kongens beholdne Gods 1728 er forfalden eller oppebaaret ? dertil iligemaade blev svaret nej: 10. Om noget første bøxel paa Hans Kongl/ig Maj/este/ts Gods dette Aar forfalden er. 11. Om Retten saavelsom Almuen ikke noksom er bekient, det hands Kongl/ig Maj/este/ts eget Allernaadigste beholdne Gods her udi Schibbredet nemblig No. 92 Brattenborg af skyld 12 merker Smør dette Aar laae øde og under fæefod og at deraf ikke en eniste skillings indtegt enten for gresleje eller i andre tilfælde har været at erholde ? hvortil blev svaret, at baade har den ligget øde i Aar saavelsom i Mange Aar tilforn og ingen skillings Indkommer deraf er til fogeden indkommen paa Nogen Maade ligeledis om de ikke er vidende at ermelte Gaard inden tinge og alle aars tinger med gode conditioner til Brugs antagelse alvorlig og omstendelig har Været opbuden ? det blev altsam/m/en saa vel af Laugrettet som Almuen bejaet.

Ligeledis blev almuen og Laugrettet tilspuurt om andre Vaager end Qvalvaagen i Schoge er lagt for skat 3 merker og Qvalvaagen i Sæle (Tæle?) for 2 merker og indtet ham deraf betalt, ei heller at her findis qværner som har skattet, eller kand skatte.

Sluttelig blev opnefnet Laugrettismænd som tilstundende Aar 1729 Retten skulle betiene, nemblig 5 g/am/l/e/ Ingebrigt Bielkerøen, Anders Bache, Vincents Hambre, Iver Landraa, Ole Landraa, og 3de Unge Mons Golten, Peder Søre Echerhofde, Thommes Stephens/øn Algrøen, hvilke først for Laugmanden haver at aflegge deris Laugrettesed, hvorefter de til Rettens betiening skal Vorde antagelige.

1728: 276
 
 
 
 

Anno 1728 d/en 22 Octobris er holdet Almindeligt Høste Skatte og Sage-Ting med Haasanger Schibbredis Almue paa Tingstedet Hoshofde, nærværende Kongl/ig Maj/este/ts foged over Nordhordlehn og Wos S/igneu/r Jens Lem, Bøigdelensmanden Nils Hannestvedt og edsorne og tilforordnede Laugrettesmænd, Johannes Lone, Ole Grimstad for Nils Svennem, Ole Hatland, Knud Geterim, Ole Nonnaas, Børge Litland, Haldor Bysem, Johannes Nordaas, med mere tingsøgende Almue,

Hvorda, efterat Retten udi hands Maj/este/ts høje Nafn var sat, og Almuen til fredelighed ædruelighed og ærbødighed imod Retten og dends betiente advaret, er først tinglyst alle de allernaadigste udgangne forordninger og høiøfrigheds befalinger som fol/io *173 (273) findis extraherede fol/io 273. Dernest blev tinglyst:

1. Anders Aasem, Gulak Johansøn, Johannes Hougstvedt, Johannes Rongveds, Magne Kleveland, Iver Langeland og Ole Mielstads udgivne Skiøde til Elling Johans/øn paa 15 merker S/mør 20 Kander Malt udi Langeland dat/erit 22 Octobr/is 1728.

2. Ole Eriksøn Birkelands udstedde Skiøde til Askild Joens/øn Heldal paa ½ løb 4 ½ merker Smør udi *Skatskyld dat/erit 22 Octobr/is 1728.

3. Ole Qvame, Ole Rønhofde, Joen Hustrulie, Mons Bragvatten, Lars Mitgaard, Knud Aase og Enken Maggeli Tepstads udgivne bøxelbrev til Joen Eriks/øn paa 27 merker S/mør 22 ½ Kande Malt udi Tepstad, dat/erit 22 Octobr/is 1728.

D/en 23 dito blev Retten igien sat med foranførte, hvorda efterat Skatterne saavit dennesinde var at bekomme vare anammede, blev foretaget med Sagerne og hafde da

Johannes Toskedal ladet stevne sin dreng Ole Knuds/øn efter forrige tiltale item Vidnerne Jorne, datteren Marte og liden dreng paa 16 Aar som skulle Vidne i Sagen: hvilke møtte for retten og tilstode loulig hertil at Være stevnte til at bære Vidne, for hvem eden blev oplæst, betydet og forklaret sampt tilholdet deris Sandhed at udsige og først fremkaldet,

Jorne som edelig udsagde: at Ole Knudsøn har tient Johannes Toskedal 1 ½ Aar; og derfoer har faaet løn for 1 Aar; men ei opsagt sin tieniste loulig; og Kiørte en Søndag efter aftensang Veed af Marken, og blev hands husbond Vred paa ham fordi hand besøgte sine forældre, dog om Søndagene; og ei efter deris *Amodning (Anmodning?/Armodning?) vilde Være hos dem mere, og blev hændis Mand truet med hug og Slag og kaldet for en gammel Skielm, og som hands husbond spuurte ham om det var ret at slaa sin huusbond ? svarede hand nemblig Ole at skulle slaa ham Johannes Toskedal, den gamble Skielm;

Det andet Vidne Marte hands datter fremstod dernest og edelig udsagde edelig og enstemmig som forrige: og det med truende ord.

Dend 3die Johannes Knudsøn forklarede: dog udj ed som forrige: i henseende til hands Ungdom og efterdi hand ei hafde Søgt Herrens Bord den indstevnte efter Spørsmaal svarede: ei at Kunde erindre om disse af Vidnerne udtalte ord, af ham udi fastehed og Vrede kand Være udtalte.

Fogeden

1728: 276b

henstillede Sagen under rettens Kiendelse til Dom efter Vidnernis udsigende og om det ikke er og bliver til yderligste Straf, det dog maa blive nogenledis til Kongens beobagt.

Af acterne befindis at Ole Knudsøn, i hvorvel hand foregiver at dertil skulle Være anlediget formedelst trældoms Ardbede paa Søndage, dog endnu for Retten ubevisligt, har forlat sin husbonds Johannes Toskedals tieniste; derimod har ei Johannes Toskedal betalt ham hands forrige rest 2 rdr 1 mark ei heller for det sidste halve Aar de 2 rdr 4 merker: hvad den første fortieniste angaar, da bør Ole Knudsen den nyde som er 2 rdr 1 mark; og halvdelen af sidste Aar 1 rdr 2 merker fordi hand har draget af sin tieniste ubetids \og de andre 8 merker bør Kongen ...?.../; men efterdi Ole Knudsøn med skieldsord har *importunert (Eng. importune = falle til besvær/bry, plage, gnåle, mase, trygle) sin hosbond Johannes Toskedalen efter Vidnernis forklarelse, bør hand efter saadan hands *ubesindig bøde til Kongen 2 lod Sølv hvilke hand til Kongen inden 15 dager bør udrede og Johannes Toskedal ogsaa bør udrede de 3 rdr 3 merker til Ole Knuds/øn under lige adfærd efter Loven; Processens Omkostning ophævis paa begge sider.

Nils Hannistvedt har ladet stevne Anders Øfre Kleppe efter forrige tiltale.

Dend indstevnte møtte for Retten og tilstod Sigtelsen og have budet ham betaling, dog ei førend sidste Stevnemaal Var udgaaen.

Lensmanden paastod Dom til Betaling og Processens Omkostnings erstatning.

Vel foregiver Anders Øfre Kleppe nu for Retten at have, siden sidste Stevnemaal af Citanten udgik, erbødet ham betaling for det søgende, som hand ei disputerer, men som hand nemblig Anders Kleppe, ei haver før consenterit (Av konsens/konsensus = bifall, samtykke), *med (men) aarsaget Citanten til Stevnemaal, saa finder og Retten billig at Anders Kleppe, som ei negter Søgningen, bør betale Citanten Nils Hannistvedt de søgende 5 merker 8 s/killing med 2 merker udi Processens til datum anvendte Omkostning inden 15 dager under Nam efter Loven.

Derefter blev qvæstionerit de samme Spørsmaal som af forrige og af dem svaret som forrige undtagen at her paa Vaartinget d/en 12 Aprilis 1728 blev Ole Svennem tildømt at bøde 3de 6 lod Sølv.

Saa og blev Restantsen for dette Skibbredis Almue forfattet oplæst og forseiglet, ligeledis odels Mandtallet paa Selvejerne forfattet, oplæst og forseiglet.

Sluttelig blev opnefnt Laugrettesmænd som tilstundende Aar 1729 Retten skulle betiene nemblig 5 g/am/l/e/ som tilforne haver aflagt deris Laugrettesed, *Adne (Aadne) Rosland, Erik Johansøn Nore Rosland, Erik Joens/øn Nore Rosland, Johanes Heldal

1728: 277

Askild Heldal og 3de Unge som først for Laugmanden haver at aflegge efter loven deris Laugrettised, Mons Hougtved, Ole Grønnaas, og Ole Bysem, hvorefter de til Rettens betiening skal Vorde antagelige.

Og efterat ingen flere Sager til paakiendelse Vare indstevnte, blev Retten dennesinde her ophævet.
 
 

Anno 1728 d/en 25 Octobris er holdet Almindeligt høste Skatte og Sage Ting med Echanger Schibbredis Almue paa Gaarden Hoshofde, nærværende Kongl/ig Maj/este/ts foged over Nordhordlehn og Wos S/igneu/r Jens Lem, Bøigdelensmanden Magne Esem og edsorne og tilforordnede Laugrettesmænd, Ole Kalsaas for Erik Otterstad, Anders Totland for Anders Eide, Elluf Yttre Eide, Lars Wike, Johannes Aatterstad, Christen Eide, Ole Aatterstad, Ole Herland, med mere tingsøgende Almue,

Hvorda, efterat Retten udi hands Maj/este/ts høje Nafn Var sat og Almuen til fredelighed, ædruelighed og ærbødighed imod Retten og dends Betiente advaret, er først tinglyst, alle de allernaadigste udgangne forordninger og Anordninger, sampt høi øfrigheds Befalinger, som fol/io 273 findis extraherede.

Laugmand Knagenhielm lod opbyde sin Gaard Jordal till Kiøbs for alle og enhver og særdelis for leilendingerne og hvis de ei ville Kiøbe selger hand til hvem som Kommer.

D/en 26 dito blev Retten igien sat sammestedz med foranførte, hvorda, efterat Skatterne Saavit dennesinde Var at bekomme, vare anammede, blev foretaget med Sagerne og hafde da

Ole Jordal ladet stevne Joen Jordal fordi hand skal have mist høe af sin Lade, hvilket udi Joen Jordals huus er funden,

Joen Jordal møtte for Retten og tilstod herfore at være loulig stevnt, men gandske benegter sigtelsen.

Citanten forklarede at hand med Vidner skal bevise at ham af *Citanten er tilbudet forlig af *Citanten som Vidnerne Johannes Jordal, Knud Jordal og Ole Jordal; hvilke alle møtte og tilstode louligen for denne Sag at Være stevnte til at aflegge deris Vidner, for hvem eden blev oplæst betydet og forklaret sampt tilholdet deris Sandhed at udsige: og først fremkaldet

Johannes Jordal som edelig udsagde: at have blevet Var Citantens høe være taget af Ole Jordalens løe og lagt i Jons part og laa samme høe i Knippe Viis og Var rørgras som ei Vexe paa Joens part, og hørte at Joen bød Citanten forligelse for det mistede høe; 2 á 3 dobbelt, men

1728: 277b

Ole Vilde ikke have forliig og Var da ei andre hos dem end Ole og Joen; Videre ei at Være Vidende:

Knud Jordal fremstod dernest og udsagde edelig: ei andet at Være Vidende end at Joen bød Citanten forlig for høet at betale det hvad det Kunde *Værd 2 á 3 dobbelt; men ei om høet videre at Være Vidende, og da dette forlig blev budet var hand Citanten og Joen allene, og ingen anden;

Ole Jordal fremstod dernest og edelig udsagde: at have seet *Oleis lade at være oprevet høe af, som fantis i Joens Toft, men om det var Joens, viste hand ikke, siuntis ellers at høet var ligt til Oles høe, men ei ved Vist det; ei at have [hørt] noget om forliig for dette høe:

Joen svarede at hand ei haver budet ham forlig for høe, men allene sagt, dersom jeg viste at det var det, og den *unde(?) hafde spøget for folket, vilde jeg gierne betale det, 2 á 3 dobbelt;

Retten tilspuurte Vidnerne hvormeget høet Var ? svaret til en halv børre:

Dend indstevnte blev tilspuurt om hand haver noget Vidne at dette høe var ham tilhørende ? svaret Ane Houge: som Retten consenterede at skulle høris til neste Ting.

Lensmanden Iver Esem haver ladet stevne Ole Esem fordi hand haver flyttet en Markesteen, derfore at straffis efter Loven.

Dend indstevnte møtte ikke efter 3de gangers paaraabelse ei heller nogen paa hands Veigne.

Stevnevidnerne Nils Esem og Fuse Wadsil afhiemblede edelig at have stevnt ham med mere *en (end) 14 dagis Varsel og talte med ham selv.

Citanten henstillede Sagen til Rettens Kiendelse.

I allerunderdanigst følge at Lovens 1ste Bogs 1ste Capit/ul henvisis Sagen til Aastæden; og som Kongens høje interresse herunder verserer, saa Vil fogeden ogsaa til Sagens medfør og afhandling Varslis til steden da og videre skal kiendis hvis lov og Ret medfører.

Nils Esem haver ladet stevne sin broder Knud Eide at betale hands Søster som tienede ham i 8tte Aar, løn for samme sin tieniste og erstatte denne Processis Omkostning; og fattis løn aarlig 4 merker og 1 skiorte 1 mark 8 s/killing.

Knud Eide møtte og tilstod sigtelsen og vil betale;

Citanten paastod dom til betaling.

Saasom Knud Eide ei benegter søgningen saa tilfindis hand at betale Citanten paa sin Søsters Rangele Johansdatter de søgende 5 rdr 3 merker 8 s/killing med 2 merker 8 s/killing udi Processens til datum anvente omkostning inden 15 dager under Nam efter Loven.

1728: 278
 
 

Dito haver ladet paa egne Veigne stevne Knud Eide som hafde 2 Kiør fra ham udi 7 Aar og derfore vill have leje af hver beest 1 mark aarlig er 2 rdr 3 merker og 3de Souer med Lam og 1 geed med Kied, derfore Leje udi 7 Aar er 1 rdr 1 mark saa og et *risnødt (ung hannsau eller ung okse) som hand fødde for ham 5 merker til sammen 4 rdr 2 merker item for 4re Lams foster 3 merker 10 st/ykk Souer fød for ham 4 merker, en Ung øg for 3 merker 8 s/killing tilsammen 6 rdr 8 s/killing, samme at betale med Processens Omkostning.

Knud Eide blev tilspuurt om qvæget og tilstod det; Souene tilstod hand, ogsaa, men Geden sagde hand At Være død forend hand kom, de 4re Lamme foster og Souene tilstod hand ogsaa ligesaa ogsaa om Øgen, som hand dog sagde at have død siden. Eller(s) forklarede Knud at ham siunis at Være kommen til kort med det at hand maatte overlevere ham nemblig Citanten Jorden indhøstet og maatte betale Skatten deraf, derom forklarede Citanten at hand gik fra en indhøstet Gaard og selv samme Aar hafde betalt Skatten deraf derfore vilde hand og have en skatfri Gaard igien; og som hand har nøt ..?..(?) fri kand deraf saa kand hand ikke betyngis med at svare derfore nu noget Vedderlaug.

Denne Sags tildragelighed reiser sig deraf at Nils Esem søger sin Broder for resterende Penger af Qvægleje og andet, som acterne udviser 6 rdr 8 s/killing; hvorimod Knud Eide forklarer at det ene Geed skal Være ham frakom/m/en, som dog er ei bevisligt, og formener at hand burde have noget for sin indhøstning \og reparation?/ efterdi hand overleverede ham jorden indhøstet, men som Citanten beviser at Knud Eide er overleverit Jorden indhøstet og fri for ald skat, saa finder og Retten billig at Knud Eide som haver andtaget en indhøstet Gaard, men og bør levere den lige fra sig, og derfore bør betale Citanten de ham søgende 6 rdr 8 s/killing med 2 merker 8 s/killing udi Processens til datum anVente omkostning inden 15 dager under Nam efter Loven.

Laugmand Knagenhielms udstedde bøxelbrev til Knud Endres/øn(?) paa 18 merker S/mør og 1 fierdepart af 1 ¼ t/ønne Malt udi Jordal dat/erit 2 Apr/ilis 1728.

1728: 278b
 
 

Derefter blev forfattet restantzen over dette Aars Skatter for Almuen oplæst og af Retten forseiglet, ligeledis med odels Mandtallet, saa og har proponerit de qvæstioner som til forrige Schibbreder og af dem svaret som andre at her intet af saadant findis.

Sluttelig blev opnefnt Laugrettesmænd som tilstundende Aar 1729 retten skulle betiene, nemblig Ole Yttre Eide, Knud Yttre Eide, Anders Totland, Iver Echnæs, Lars Echnæs, Salomon Echnæs og tvende Unge som først for Laugmanden haver at aflegge deris Laugrettised Anders Nils/øn Indre Eide, Børge Yttre Eidsnæs hvorefter de til Rettens betiening skal Vorde antagelige.
 
 

Anno 1728 d/en 8 Novembris er holdet Aasteds Ret igien paa Gaarden Solem efter forrige Afskeedigelse af 20 Aug/usti med foranførte Mænd,

Hvorda møtte for Retten deris høiærværdighed H/er/r Biscop Muller med sin fuldmægtig Mons/ieu/r Poul Jacob Furstenberg som producerede Rettens seeniste forafskeedigelse, tillige med et af hands høiærværdighed H/er/r Biscoppen udvirket continuations stevnemaal af 11 Octobr/is 1728, hvorudi er indkaldet S/igneu/r Johannes Brøger og en Mand Nafnlig Mons i Uhren til forklaring om denne Sags dispute og begierede hand at der først maatte examineris hvorledis de vidner ere afhørte, som Rettens seeniste Kiendelse haver bevilget at afhøre som er Mad/a/me nu salig Ane Storm; Lensmanden leverede forretningen tillige med Arne Nedre Totland, og aflagde begge deris eed at ligesaaledis af hænde edelig forklaret er, som nu af Retten opliust er af de andre Vidner møtte Mons Ivers/øn Ole Kychelvig og Christian paa Damsgaard som tilstode loulig at Være stevnte til at Vidne i Sagen.

Barth for Ove Holms veigne møtte for Retten og producerede hands udstedde continuations stevning; ellers gav hand tilkiende at den seeniste Rettens forafskedigelse for udeblivne Vidner saa og for Parterne i Sagen er ikke bleven ham forkyndt at hand kunde Vide sin tvilighed der efter at Rette, saa kunde comparenten ikke i saa fald tage til gienmæle;

Furstenberg svarede at Mons/ieu/r Ove Holm er engang tilforne med det første Stevnemaal hvorudi disse vidner ere inddragne, louligen bleven indkaldet, og som hand da haver taget til gienmæle og han/n/em disformedelst ingen foreleggelse er skeed, men de udeblivende alle er forelagt at møde, saa var det jo ufornøden at Varsle ham paa nye udi en Rettergang som ved udsettelse continuerer til Vidners førelse i en og selv samme Sag og forrige loulig forkyndt og i Retten producerede Stevnemaall

1728: 279

som haver comparerit til Veddermæhle udi; Giver her indstevnt Nye Vidner, som mand ikke Var indkaldet at anhøre da burde hands exception have nogen loulig Grund, men nu her ikkun agtis at føre de Vidner som ei(?) hand forhen haver faaet loulig Varsel til at anhøre, saa kand ikke hands indsigelse være billig eller biefaldelig men det ikkun skeer til Sagens ophold og prolongation, som vel ikke af retten bliver accorderit, naar det betragtis at ikkun loven siger at dennem skall skee foreleggelse og laudag som ikke møder efter det første Stevnemaal som udi en Sag er bleven udstædet.

Barth refererede sig først til sit forrige og dernest forestillede at saasom hands Principal Ove Holm haver beklaget sig over at hannem ikke var givet nogen loulig Varsel efter seeniste forafskeedigelse til at anhøre de indstevnte Vidners forklaringer saa haver hand Virkelig Været i den tanke at hands høiærværdighed ikke haver agtet at føre dem og conseqventer ikke kunde rette sin loulighed eller tage sine Ma.......(?) og dette er aarsagen hvorfore Comparenten har fremført forrige exception om indvarslingen paa det hands Principal ikke skulle Kunde *repocere (reponere?) ham, at hand uden hands Vidende og foregaaende Varsling haver taget til Gienmæle, finder Retten det forsvarligt til Sagens expedition alligevel at admittere Vidnerne, da faar det beroe derpaa.

Furstenberg var endnu i den formeening at contrapartens indsigelse imod disse Vidners førelse er uden ald fundament, thi som hand tilforne har faaet loulig Varsel at anhøre dem, saa kand hand nu ikke protestere paa Videre Varsel efterdi hand engang haver taget til gienmæle imod dem og Rettens foreleggelse, som hand selv haver forhørt her for Retten eller ved sin fuldmægtig er ikkun skeed til Vidnerne som ikke møtte. Ove Holm er og af Retten bleven tilkiendegivet hvad tid Videre forhørelse skulle skee efter det forhen udstedde Stevnemaal; hand haver og selv til samme tid indvarslet Sagen saa hand ikke er uvidende om tiden naar Rettergangen igien skulle holdis og altsaa er da hands fremførte Protestation til at bringe Sagen udi Videre Vidløftighed for saa vit som her af denne Ret

1728: 279b

forlangis beskreven: over alt dersom Ove Holm ikke hafde Vist at her i dag skulle continuerit Rettergangen til videre Vidners førelse, saa vil efter det forhen udstedde Stevnemaal, som efter det nye Stevnemaal som til i dag er forfalden og Allerrede i Rettelagt, da kunde det have nogen billighed udi hvad hand haver fremført og efterdi hands fuldmegtig nu møder her for Retten og ikke haver anden indsigelse, saa formodede Furstenberg at Vidnerne efter det forhen udstedde Stevnemaal og foreleggelse, som lovlig for Vedkommende er forkyndt, bliver antagne og afhørte saa mange som møder.

Barth refererede sig til sit forrige:

Loven siger explicite at ingen Vidnisbyrds maa føris uden den det angaar dertil ere loulig Kaldet; og omendskiønt Ove Holm første gang er loulig stevnt saa bør ham *dagen foreleggelsen forkyndis, som ei er skeed; thi bliver disse 3de Vidner som nu efter foreleggelsen møder ei dennesinde til forhør antagne; uden Ove Holms fuldmegtig vil tage selv villig til Gienmæle;

Dernest blev foretaget det andet Stevnemaal af Biscoppen Muller udsted af 11 Octobr/is 1728 hvoraf blev indgivet Ved Jan Iversøn Johannes Brøgers edelige underskrevne Vidnisbyrd af 8 Nov/embris 1728 som blev læst:

Barth forestillede angaaende S/igneu/r Johannes Brøgers indkomne forklaring at hand burde Personlig for Retten comparere formedelst een og anden qvæstioner som til hannem kunde giøris endskiønt hand ikke egentlig forklarer Markeskiel og dislige angaaende hvor hands Personlige Anvisning Kunde behøvis, og saasom hands forklaring ellers gaar ud paa disensser imellem ham og salig Raadmand Lars Weiner eller hands Moder salig Karen Hans huustrue, hvilke for Langsommelig tid siden ere afdøde og hverken kand tilstaae eller benegte hands forklaring om deris for saa mange Aar siden hafde disensser, saa kand vel samme hands Vidnisbyrd hverken binde eller løse, saasom det ikke fører noget reelt med sig, men ikkun taler om løse disenser og formeninger.

Furstenberg svarede at det er Retten saavelsom alle tilstæde Værende bekiendt at Mons/ieu/r Brøger er svag, som haver Været aarsage at hand ikke Persohnlig har møtt her for Retten og som hand under hands egen haand har indgivet

1728: 280

hands forklaring, saa formeenede Comparenten at det dermed er nok, helst efterdi hand er saadan mand som ikke plejer at søge ting og *lover (loven) befrier i saafald at møde persohnlig.

Dernest blev producerit Ove Holms stevnemaal af 9 Octobr/is 1728 .

Paa Biscoppens Veigne for saa Vit tog Furstenberg til Veddermæle, men protesterede imod hands Stevnemaal angaaende Dom: og møtte ei heller Varselsmændene som kunde afhiemble inden tinge om S/igneu/r Henrik Mejer Arentsen og Hans Jørgens/øns Stevnemaal;

Med Sagens videre foretagelse kand ei dennesinde nogen \Vis/ dag denomineris, som dog betids skal skee; og for Resten forbliver det angaaende paakiendels i Sagen efter forrige Kiendelse;
 
 

Anno 1728 d/en 12 Novenbris er holdet Almindeligt Høste Skatte og Sage Ting med Mielde Schibbredis Almue paa Horvigen, nærværende Kongl/ig Maj/este/ts foged over Norhordlehn og Wos S/igneu/r Jens Lem, Bøigdelensmanden Johannes Øfste Mielde og edsorne og tilforordnede Laugrettismænd, Anders Præstun, Johannes Gierstad, Brynnild Mit Mielde, Johannes Ascheland, Johannes Hechland, Knud Qvisten, Ole Hartved og Ole Birkeland med mere tingsøgende Almue,

Hvorda efterat Retten udi hands Maj/este/ts høje Nafn Var sat og Almuen til fredelighed, ædruelighed og ærbødighed imod Retten og dends betiente Advaret, er først tinglyst alle de Allernaadigste forordninger og Anordninger sampt høi øfrigheds befalinger, som fol/io *173 (273) findis extraherede, dernest blev publicerit

1. Kongens Allernaadigste Anordning at delinqventer ikke forlenge maa hensidde førend execution over dem maa gange, dat/erit Fredensborg d/en 23 Sept/embris 1728.

2. Stiftbefalingsmanden og Stift Amptskriverens ordre angaaende tiendens forpagtning udi Nordhordlehn for 1729, 1730 og 1731 dat/erit Bergen d/en 5 Nov/embris 1728.

3. En Placat fra Cammer Collegio at med Alle fra Altona ankomne pacqver og fustagier skal følge edelige speciale attester det dermed er ingen Hamborger Vahre er begriben dat/erit 24 Sept/embris 1728.

4. Rente Cammerets Patent angaaende Islands havners for pagtning (forpagtning) fra 1 Januarij 1730 til 36 dat/erit 7 Octobr/is 1728,

5. H/er/r Giert Gielmeidens bøxelbrev til Erik Olsøn Tepstad paa 20 merker Smør 9 1/3 Kande Malt, item leilendingens derpaa fulte revers, dat/erit 30 Sept/embris 1728.

1728: 280b

6. Ole Grimstads udstedde Bøxelbrev til Elling Aamundsøn paa 1 p/un/d Smør 10 Kander Malt udi Grove (Greve), dat/erit Horvigen d/en 12 Novembr/is 1728.

7. Ditoes udstedde Bøxelbrev til Magne Houge paa ½ løb 1 ½ merker Smør udi Grove (Greve), dat/erit Horvigen d/en 12 Octobr/is 1728.

D/en 13 dito blev Retten igien sat med foranførte hvorda, efterat Skatterne saavit dennesinde Var at bekomme Vare anammede blev foretaget med Sagerne og hafde da

Johannes Lone stevnt Gulak Gierstad efter forrige tiltale; og ligeledis Gulak Gierstad stevnt Johannes Lone efter forrige tiltale.

Begge Parter møtte og tilstode ei flere Vidner at have stevnt i Sagen end afhørt er, eller videre hafde at indgive i Sagen;

Fogeden paastod at begge disse Mænd formedelst deris Uforligelighed maatte henfalde til Bøder efter Sagens beskaffendhed til hands Kongl/ig Maj/este/ts andre slige Urolige og tvistende til exempel.

Johannes Lone haver ladet stevne Gulak Gierstad for øvede Slagsmaal og haardGreb, sampt Skieldsord anden dag Juul afvigte aar udi Anders Præstuns huus, og indkaldet endeel Vidner samme Sigtelse at afbevise, hvilke af Johannes Lone indkaldede Vidner, forklarer at Gulak Gierstad med Jordskuf og haarddrag ilde har udførmet Johannes Lone, men ei forklarer om Skieldsmaalet; derimod indkaldede Gulak Gierstad Vidner som skal forklare aarsagen til dette Klammeri, hvilke alle forklarer at Johannes Lone skal have sagt til Gulak Gierstad, har dievelen taget din fader saa skal hand og tage dig;

Thi finder Retten Sagen af denne beskaffendhed at Gulak Gierstad bør for begangne haardGreb og Jordskuf imod Johannes Lone bøde i følge af Lovens 6te Bogs 7 Capit/ul 8 art/icul 3de Sex lod Sølv; og Johannes Lone som tillige Ubesindig som Uchristelig har fordømt afdøde Contracitantens fader og Contra Citanten selv, at bøde til de fattige 3de lod Sølv, som af fogeden bør incasseris og til de fattige uddelis, alt dette bør at udredis af enhver inden 15 dager under Nam efter Loven.

Nils Joensøn Heggebøe haver ladet stevne Gulak Gierstad efter forrige tiltale. Gulak Gierstad derimod har ladet stevne Vidner Anders Gierstad, Aaggete Solberg og hændis datter Ane;

Af hvilke nu møtte Anders Gierstad og Ane Solberg som tilstode louligen at Være stevnte til at Vidne i denne Sag: for hvem Eden blev oplæst betydet og forklaret, sampt tilholdet deris Sandhed at udsige: Knud Solberg som disse Vidner skulle anhøre Var og loulig stevnt, som hans Søn Johannes Knuds/øn Solberg paa faderens Veigne tilstod, som for Retten møtte: og blev da først fremkaldet

1728: 281

Anders Gierstad som edelig udsagde: at Anders Gierstad Gulak Gierstads Værfader hafde forklaret for ham at hand om den udsigende ei noget Var vidende og allene hørt det af hannem selv ei enten seet eller hørt det;

Ane Solberg fremstod dernest og edelig udsagde: at Gulak sagde til Nils Heggebøe, om jeg kalder eder i aften for Tyv og skielmere, saa kand i ei giøre mig noget for dette thi jeg er i aften drukken; ei efter Spørsmaal erindrede at noget tilforne var passerit dem imellem førend dette blev af Gulak udtalt; og kastede Nils Koften af sig paa bordet og *bod (bad?/bød?) Gulak paa Gulvet med sig dog ei af Kierlighed og bad Gulak Nils give *sin en lærring eller ørebask, og sagde da Gulak til Nils du skal ikke have med Brite Solberg at æge eller handle;

Og som det 3de Vidne Aaggete ei møder, saa blev givet denne Kiendelse efterdi her berettedis at hon Var Svag.

Aaggete Solberg som nu ei formedelst Svaghed kand møde; hændis Vidnisbyrd ved 2de Mænd udi begge parters tilkaldelse at faa afhørt, haver Citanten at addressere sig til fogeden om tvende Mænds opnefnelse, som hendis Vidnisbyrd under Ed kand antage og siden samme for Retten her igien at lade edelig fremføre, da endelig udi Sagen skal kiendis hvis louligt er.

H/er/r Capitain Højelse haver ladet stevne Aaggete Andersdatter, som haver overdraget ham sin datter Ane Eriksdatter udi tieniste og den har forladet efter forrige tiltale til strafs lidelse efter Loven.

Aaggete Andersdatter møtte ikke ei heller nogen paa hendis Veigne; og datteren Ane Eriksdatter møtte for Retten og refererede *sit (sig) til sit forrige.

Ole Schergiant paa Væfle møtte paa Citantens Veigne og paastod dom i Sagen og Processens Omkostnings erstatning.

Det bevisis af denne Sags Acter at Ane Eriksdatter Velædle H/er/r Capitain Højelse frivillig er af hændis Moder overdragit til tieniste, hvilken tieniste hon uden loulig opsigelse haver fraviget hændis Moders Aaggete Andersdatters indsigelse er ei bleven bevist; eller Vidnisbyrd ført, efter Rettens foreleggelse; thi finder Retten Sagen af den beskaffendhed at Ane Eriksdatter, som haver forlat sin tieniste uden

1728: 281b

loulig opsigelse, bør betale hendis forrig Huusbond Velædle H/er/r Capitain Højelse og Kongen til lige deslige hendis halve Aars løn 2 rdr og Aaggete Andersdatter som haver imodtaget Ane Eriksdatter uden Citantens Villie og Pasbord (pass), at betale til ham 2 rdr, og begge baade Aaggete og Ane at erstatte Citanten denne Processis til datum anvente Omkostning med 2 rdr, alt at udredis og betalis inden 15 dager under Nam efter Loven.

H/er/r Byeskriver Gartner haver ladet stevne Anders Vatle og Siur *Rivernæs (Rivenes) med skriftlig Varsel af dat/o Bergen d/en 2 Sept/embris 1728 som blev læst.

Begge Parter møtte og tilstode loulig at Være stevnte for denne Sag; og efter tilspørgelse svarede Siur Rivenæs ei at Vide at det er Gartners Grund hans Qværnehuus staar paa, men hand har kiøbt det af Anders og vildet først kiøbt det af Ole; og forklarede Ole at det skulle tilhøre Macodies Grund; Tosten paastod det samme;

Thi henviser Retten Sagen til aastæden efterdi begge ejere tilholder sig Rettigheden til ejendommen;

Erik Trengereid har ladet stevne Aamund Grove (Greve) til endelig liqvidation imellem dem til endelig betaling efter indgivende Regninger.

Paa Citantens Veigne møtte Ole Aamundsøn Grøve og begierede opsettelse til neste ting.

Nu foreleggis Aamund Grøve engang for alle til nestholdende ting at møde og udgive sin contraReigning imod Citanten, thi hvis hand derimod udebliver, gaar uden videre opsettelse i Sagen dom, efter Citantens giørende paastand.

Dernest proponerede fogeden for Almuen udi dette Skibbrede om nogen af dem vilde forpagte tienden nemblig Kongens beholdne Anpart Korntiende for de Aaringer 1729, 1730 og 1731; hvortil de svarede at de ingenlunde befattede sig dermed eller derpaa hafde nogen forstand at omgaaes med; deris Svar begierede fogeden under Rettens forseigling, som Retten Consenterede.

Dernest blev forfattet restantsen over dette Skibbredis Almuis skatter for dette Aar 1728 og for Almuen lydelig oplæst og som ingen indsigelse derimod er skeed, blev det af Retten forseiglet; ligeledis odelsmandtallet oplæst og forfattet, sampt forseiglet; saa og her igien itererit de forrige qvæstioner *af (at) her intet udi dette

1728: 282

Skibbrede dette Aar noget saadant findis.

Sluttelig blev opnefnt Laugrettismænd som tilkommende Aar 1729 Retten skulle betiene nemblig 5 gamble som tilforne haver aflagt deris Laugrettised, Nils Aasem, Einer og Siur Rivenæs, Ole Olsøn Watle, Mons Ascheland; og *tvende Unge Aad Mittun eller Weaa, Anders Houge Anders Vefletvedt, hvilke først for Laugmanden haver at aflegge deris Laugrettised, hvorefter de til Rettens betiening skal Vorde antagelige;

Og som ingen flere Sager efter paaraabelse denne gang Var til paakiendelse indstevnte, blev Retten dennesinde her ophævet, og saaledis Protocollen sluttet.

Testor Arnoldus de Fine

1728: 282b
 
 
 
 

Udi denne Protocoll som indeholder Toe Hundrede Firesindstiuge og Toe Nummererede igiennemdragne og forseiglede blader, haver Kongelig Majestets Sorenskriver over Nordhordlehn S/igneu/r Arnoldus de Fine efter Eed og Embedetz fligt, at indføre alt hvis som inden Tinge eller ved andre Extra forretninger udinden Hans Allernaadigst anfortroede Skriverie forefalder, og det saaleedes som Hand agter at ansvare og bekiendt wære. Naar denne Protocoll er fuldschreven, haver Hand samme at indlevere, og derimod een anden under Vedbørlig forseigling igien at udtage.