Avskrift av Tingbok for Inderøy, 1703
av Sissil Bruun Sørensen

Anno 1703 den 16 Jan. Tisdagen blef holdet ordinarie Ting paa Tessen seedvanlig ting, i Beedstad tinglaug, ofrverende Kongl. Maysts. foeget Sr. Johan Helsing med effterschr:ne otte ædsorne laugrettis mend, lovlig opnefnt, nemlig Jachob Røed, Olle Mørchved, Olle Ersaas, Bertel Kieldset, Jachob Brandsaas, Olle Brandsaas, Tøris Brechen och Peder Brechen, i steden for Staal Texet i hans Suaghed.

Effterschr:ne Kongl. allernaad. udgangne breve och forordninger, blef allerunderdanigst lest och publicerit.

  • Patent om høyeste Ret, Ao. 1703, Dat. Kiøbenhafn d. 17 oct. 1702.
  • forordning om Debitorer i Danmarch, och Norge som for gield undviger, och huorledis med deris effter latte midler schal forholdis, Kiøbenhavn d. 28. octobr. 1702.
  • Det høyloflig Kongl. Rente Cammers Patant, och opbud om forpagtning til høystbiudende, iblant andet i Trundhiems amt familie at folcheschat, Sigt och sagefald, och Consumption af win, brendevin och win driche, Dat. Kongl. Maysts. Rentecammer d. 24 oct. 1703.
  • Lande taxten saa velsom taxten paa Kirchernis Korn och anden Mehre for afvigte aar 1702.

    Niels Størchersen Wester Wig lod læse sin bøxel Zedel paa 1 Spd. 2 øre paa den Reens Closters gaard Westervig, Dat. d. 8 Sept. 1702 under for valteren Sr. Rasmus Krags haand och Zignete.

    Olle Olsen Inderberg lod læse et schiøde brev udgifuet af Anders Olsen Klet paa 1 øre 7,5 ml. som effter passerte affelding,blifr = 23 ml och Olle Jachobsen Holberg Nj mlaug, som er afsat til = 7 ml. Dat. Thessem d. 13 octobo Ao. 1702, til witterlighed for Zeiglet af Ewind Meelgaard och Tomes Tueraasen.

    Kongl. Maysts foeget fremfordret for retten Anders Holien, huorom forhen protocollerit fol. 101, de møtte begge for retten och ware forligte, Anders Holien er en fattig Mand, der har forseet sig med denne ofrlast imod Lars Honset, der iche formaar at betahle sine schatter och rettigheder, langt mindre at udgive saa store bøder som loven derom befahler, hand afsohnet Sagen effter sin ringe formue,at betahle for sin forseelse til Kongl. Maysts. thoe Rixdlr.

    Morten Bratreit var indstefnt, for den ofrlast hand schal have begaaet imod sin grande Peder Johansen, huorom protocollerit, fol. 107, da de bleve for retten forligte. Morten endnu som tilforn vil iche wedgaae at have forseet sig imod Peder Bratreit, hand Kand dog iche benegte at hafue hefftet hannem och foraarsaget Klammerj och Urolighed, hand er en Kongens bonde fattig udj en slet tilstand, hand afsohnet Sagen effter sin formue, med toe Rixdlr.

    Sergeant Henning Hyld var (Folio 116) for retten och paarobte sin Contra Part, angaaende det slagsmaal hand schulle have øvet imod Erich Homnes hans tieniste pige, Ingen sagsøger møtte, huor for det effter hl. Stifftbefahlingsmands betenchende, falder af sig selv.

    Sirj Hansdaatter tienende for amme i Prestegaarden, war indstefnt for løsagtig lejermaal med Christopher Suensch, Olle Quamseng suarede paa hendis wegne, at hun iche Kunde komme paa tinget formedelst det lille barn hun er amme til, hun er ellers intet ejende i bøder at betahle, den løn hun kand fortiene, bekostis paa hendis barns opfostring, hun afsohnet effter hendis yderste formue at betahle udj Sig toe Rixdaler.

    Hendrich Neder Bartnes fremgav en bøxel Zedel udgivet af Pastor domkirchen, magr. Gert Bonsach, paa 18 ml.udj Sanden, at schal høre under Neder Bartnes, referende sig til en laugtings dom, derom passerit Dat. Trundhiem d. 28 Aug. 1702.

    Kongl. Maysts. foeget begierte laugrettis och tingsøgte almuis for Claring och Vidne om nogle Kongl. Maysts gaarder her i tinglauget, som formedelst deris meget dyre leje ere affeldte, och iche Kand suare de fulde afgifter under opsiddernes ruin, nemlig Waade affeldet 1 1/3 Spand, til afCortning = 9 rdr 53 1/3 s, Inderberg 1 Spd 1 ml afCortning 5 rdr 54 1/3 s, Honset 2 øre 4 rdr 74 1/3 s, Homnes 1 Spd =5 rdr 56 s, tilsammen= 25 rdr 46 2/3 s. Da tilstaad laugrettet med meenige almue, at forommelte gaarder ere alt for dyre sat och taxerit for leje, huor ofr de forhen har veret øde och i wan magt, mens nu endelig Effterat de ere sat for en billig leje, ere beboet, Mens dersom denne afgang iche blifr passabel, och opsidderne derav schal suare fulde rettigheder blifr det til deris ruin och i fremtiden til gaardernis ødeleggelse her effter som tilforn, huilchet Kongl. Maysts. foeget begierte af retten beschrewet.

    Anno 1703 løfrdagen den 20 Jan. blef holdet ordinarie ting paa Indbryn i Stoeds tinglaug, med almuen der sammesteds, ofrverende Kongl. maysts foeget Sr. Johan Helsing, med effterschr:ne otte ædsorne laugrettismend, lovlig til nefnt, nemlig Bertel Flegstad, Erich Wennis, Olle Øvne, Oluf Nielsen Gudding, Joen Grindberg, Olle Gunnersen Houg, Andfind Houg i hans sted Poel Forfon, Anders Hougom, i steden for Ifr. Houg.

  • blef publicerit och liudelig lest for hen paa neste ting ommelte Kongl. Patent om høyeste Ret nerverende aar, Item høyst Kongl. forordning om Debitorer i Danmarch och Norge, som for gield undvige och huorledis med deris effterlatte midler schal forholdis, Kiøbenhavn d. 18 octobo 1702.
  • Item landtaxten paa Korn wahre och andre Speciecs, saa velsom taxten over Kierchernis indkomme, for afvigte aar 1702.

    Lars Joensen lod læse sin bøxel Zedel paa it Spand 2 øre 2 ml den Kongl. Maysts gaard Aal, som ved besigtelse er Kon Kient døgtig for 1 Spand 12 ml, derpaa war aabod 15,5 rdr betalt i bøxel fem Rixdl. udgifuet av Kongl. Maysts foeget Sr. Johan Helsing under haand och Zignete, Dat. Uduig d. 18 Sept. 1702 approberit af Welb. hl. Stifftamtmand d. 2 9br. 1702.

    Iligemaade Michel Staalsen Quam, sin bøxel Zedel paa en plats i fieldet schylder til høystbem:te Kongl. Maysts. 8 ml med bøxel givet i bøxel 1 rdr 12 s, Dat. Berg d. 17 oct. 1702.

    Ligeledis Jachob Friderichsen sin bøxel Zedel paa en platz i Kongens alminding, Kaldis Waløen, som for Kort tid siden er opryddet och bevilget til brugs for aarlig afgifft, 1 rdr givet i fæste 3 ort 16 s, Dat. Udvig den 14 Juny 1702.

    OlufAndfindsen Lj, lod læse sin bøxel Zedel, paa 19,5 ml (Folio 117) udj samme Plats, som hans fader, formedelst alderdom, for hannem afstaaet och oplat hafuer med Condition, at hand schal forsørge hannem i sin alderdom, udgivet af ejeren ærw. hl. Christopher Hersleb under haand och Zignet, givet i bøxel =3 rdr. Dat. Stoedtz Prestegaard, d. 22 Dec. 1702.

    Peder Størchersen Fielde, lod læse sin bøxel Zedel paa toe øre i Dyrstad, som Oluf ibm. tilforn har beboet, tilhørende ærw. hl. Christopher Hersleb, givet i bøxel= 6,5 rdr 16 s, under ejerens haand och Zignette, Dat. Stods prestegaard d. 29. Nov. 1702.

    Joen Taraldsen lod læse sin bøxel Zedel paa 1 øre 18 ml i den Bartholomei præbende gaard Søfuer, udgiet af Edle hl. Stifftschrifr. i Trundhiem Erich Madtzen, paa En Spands leje, Dat. Thr. d. 31 Oct. Ao. 1702, under haand och Zignete, mens Som Sorenschrifueren Niels Oluf Wind, der udj er ejende 12 marchlaug med bøxel, seerdelis udmerchet, reent och Strent, fornødis hand det uden nogen indpas, niuder bemelte Joen Taraldsen, lod læse Dito Niels Olsen Winds bøxel Zedel paa 1 øre leggende ved Søfuer, gifuet i bøxel 1,5 rdr 16 s, Dat. Kiesboe d. 16 Dec. 1703 (Skal nok være 1702).

    Bøygde lensmand Jachob Ingbritsen Bye Kom for retten och begierte dom til betalling, paa Maren Mathisdaatters vegne, over Peder Ifrsen Oxaas, der om forhen protocollerit for. 106. Peder Ifuersen møtte iche, med Contrapartens samtøche, foreleggis hannem endnu laugdag til nest Kommende ting, at møde, med huis hand kand wide sig til befrielse, saa fremt,d er iche, uden widre opsettelse, schal gaa dom i Sagen.

    Kongl. Maysts foeget begierte laugretten och almuens attest och forClaring, om Kongl. maysts gaarder her i tinglauget, der i langsommelig tid har legget øde, nemlig Knæ = 2 Spd, affeldet och Wester Oxaas 1 Spd, effter welbaarne hl. Stifftamtmands bevilling och tilladelse, da bevidnet och tilstod laugrettet med meenige tingsøgte almue, at bem:te tuende gaarder, har weret øde och i wanmagt udj mange aars tid indtil nu denne affelding er passerit, har der presente sig tuende, som dennem har antaget paa frjhed, for den aabod och ruinerit biugning at forferdige, i formodning at niude den giorte affelding och suare udgiffter der av i fremtiden, imidlertid, er nu intet at derav at beKomme.

    Ærwærdig hæderlig och wellærde mand, Hl. Jeremias Hafs med tiener til Stoeds Prestegield, udbød offentlig paa tinget i laugrettiz och meenige almues paahør = 400 rdr børnpenge paa Rente, imod nøyachtig forsichring, som hand begierte i protocolen at indteignis.

    Anno 1703 Mandagen den 22 January blef holdet ordinarie Ting paa Aalberg i Sparboe tinglaug, ofrwerende Kongl. maysts foeget Sr. Johan Helsing, med effterschr:ne otte Eedsorne laugrettis mend, som nerverende aar, til Rettens betiening, lovlig ere opnefnt, nemlig Erich Kiesboe, Rasmus Toldstad, Lars Hammer, Eschild Grøtum, Olle Koldaas, Joen Brandtzej, Tohre Brandtzej och Baar Ofrholt.

    Aller høyste forommelte Kongl. Patenter och forordninger blef allerunderdanigst liudelig publicerit, ligeledis Kongl. Maysts. allernaadigste befahling, til høyEdle och Welbaarne Hl. Stifftamtmand Iver von Ahnen, som forbiuder alle Søefolch sig af Riget at begifue, eller af deris District, under behørig straf, Dat. Kiøbenhafn, den 2 Nov? 1702.

    Suend Mortensen Suseeg, lod læse sin schiøde paa et Spands oddels gods i bem:te Suuseeg, udgivet af fornemme borgerlig handelsmand i Thrundhiem, Sr. Ebbe Castensen, Dat. Thrundhiem d. 28 Nov. 1702.

    Brostrup Reinholt Ifrsens schiøde, udgivet til monsr. Ebbe Castensen, paa Samme Spnads oddels godt i Suuseg, Dat. d 29. Aug. Ao. 1702 under Brostrop Reinholts haand, och til witterlighed underschreven af Sr. Rasmus Høg, forige foeget paa Inderøen, och Monsr. Rasmus Aagesen.

    Arn Hansen lod læse sin schiøde paa toe Spand 10 ml udj den Røtte i Sparboe tinglaug, udgivet (Folio 118) af welfornemme borgerlig handelsmand i Trundhiem, Dat. Trundhiem d. 6 Jan. 1703 under haand och Zignete.

    Jens Hansen lod læse sin bøxel Sedel paa en Kongl. Maysts gaard Kaldis Røetelde schylder 18 ml udgivet af fougden Sr. Johan Helsing, givet i bøxel = 2,5 rdr. Dat. Uduig d. 18 Sept. 1702.

    Olle Andersen Walchstad, lod læse sin bøxel Zedel paa en Kongl. Maysts. gaard Kaldis Walchstad, forhen schyldende 2,5 øre, mens effter passerte besigtelse, sat for = 0,5 Spd, med aabod = 66 rdr, har i langsommelig tid legget øde, Er hannem forundt uden bøxels udgifft, samt frj for schatter och rettigheder i 5 aar, under fougdens haand och Zignete, Dat. Uduig d. 21 Sept. 1702, Approberit af Welbaarne hl. Stifftambtmand d. 2 9br. 1702.

    Dragun Andor Ellovsen, lod læse sin bøxel Zedel paa den halve part i hans Assignerit quarteer Store Ryen = 1 Spd 18 ml, er tilladt hannem for halv bøxel 6 rdr 1 ort, Dat. Thr. d. 14 octobo 1702, under bogholderen Sr. Jørgen Pedersens haand och Zignete, Approberit af Deputationen d. 16 8br. 1702.

    Olle Johansen lod læse sin bøxel Zedel paa en Kongl. Maysts. øde gaarrd, Hougom, forhen schyldende 1,5 Spand, mens effter passerte besigtelse, andseet for 2,5 øre, med aabod = 54 rdr, er forundt hannem frj for bøxels udgift saa och for schatter och rettigheder udj 5 aar til 1708, Dat. Uduig d. 22 7br. 1702, uder fogdens haand och Zignette, paschrevet och approberit, af høyEdle och Welbaarne Hl. Stifftambtmand.

    Elias Hansen Nøst lod læse sin schiøde brev paa halfanden Spand, i den gaard Røtte, udgifuet af Sr. David Jachobsen, i Thrundhiem, gifuet for à Sp. 30 rdr, Dat. Trd. d. 6 Jan 1703, undr haand och Zignette.

    Lars Olsen paa Steen Kier, war indstefnt for lejermaal med Barbra Henrichsdaatter, som er trolovende, hand møtte for Retten och betalte 5 ort, de øvrige 2 rdr 12 s betahler hand med forderligst.

    2de opsiddere paa Dragun quarterer, nemlig Jonas Saelmager paa Hrigstad och Peder Olsen paa Schee war af fougden, ved bøygdelensmanden indstefnt for slagsmaal, haver och 3de gange tilforn veret for retten, och intet derom til oplysning fremføris, de ware begge for retten och hafde intet paa hin anden at Klage, ware wenner och vel forligte, Ere tuende fattige Dragun gaarders opsiddere, grander oc naboer med hin anden, der Kunde were falden nogen tuistighed imellom, huorom dog intet bevislig fremføhris, saa falder denne sag af sig selv, med foreleg, at de her effter lefr schichelig och fredsommelig, som Naboer vel anstaar, under høyeste straf, effter loven.

    Olle Olsen Laarvig, war af Capit de Armis Hans Zejrstad paarobt, at indstille sig for retten, effter foreleg paa nestforløbne ting, angaaende nogen schielderj paa Dragun Christen Christensen paa Øster Smulen, schal vere passerit paa Laarvig, huor om protocolerit forhen, fol. 76. Olle Olsen Laarvig, som paa sidste ting, war saa ofr flødig druchen at der war iche nogen fornufft med hans tahle, huor ofr hand blev forelagt at møde til dette ting, och til ofr flod, derom i hans boepet adwahret af Hans Gustad och Anders Braset, som och nu for retten af dennem blef bevidnet. Christen Christensen Dragon, som Sagsøger var for retten tilligemed Capit. De Armis Hans Sejersted, de paastaar och formeener, at Olle Olsen Laarigs utidige Udflugter, fra det ene ting til det andet, iche Kand forindre retten, mens protesterir hand bør bevise de Nær rørige ord hand har talt om Dragon Christen Christensen Smulen, eller Selv were samme Mand och betahle om Costningen, och begierte dom.

    Blef denne gang her udj saaledis af sagt:

    I huor Vel det er nu det fierde ting, Olle Olsen Laarvig har weret indstefnt for (Folio 119) Retten for de ær rørige ord, hand har talt imod Dragon Christen Christensen Smulen, och hand wed utidig udflugter absenterer sig retten, enten til at bevise sin beschyldning, eller til afbedelse, Saa foreleggis hannem endelig laugdag, til nest forestaaende sommerting, at møde for retten, och fra eller vedgaae sin beschyldning, til endelig dom och paa Kiendelse.

    Anno 1703 insdagen den 24. January, blef holdet ordinarie Ting paa Saxhoug, udj Inderøens tinglaug, med almuen der sammesteds, ofrverende Kongl. Maysts foeget Sr. Johan Helsing, med effterschrefne otte Eedsorne, laugrettismend, nerverende aar til rettens betiening, lovlig opnefnt, nemlig Ingbret Larsen Bye, Hans Christensen Fossem, Olle Andersen Schimstad, Olle olsen Grønisbye, Niels Joensen Grønisbye for Rasmussen Grønisbye, Peder Rasmussen Schielvog, och Hougen Mortensen Gangstad.

    Alle paa nest forige ting anteignede høystKongl. Patenter och forordninger, blef allerunderdanigst for meenige almue liudelig publicerit, disligeste Taxten landets saa velsom Kirchernis Korn och andre Wahres for af vigte aar.

    Olle Michelsen Ersaas, lod læse sin bøxel Zedel paa 2,5 øre i Ersaase, tilhørende pra offico, Pastor wor frue Kirche, Magr. Sebastian With, derudj er bøxlen ej widre nefnt, end hafuer betalt effter loven, under haand och Zignette, Dat. Trhd. d. 25 Aug, Anno 1702.

    Effterschr:ne war indstefnt af bøygde lensmanden Clemend Dahl for ne gifftings told til laugmanden, som av gammel tid som en Rettighed til laugstoelen, har veret givet, nemlig Oluf Flachenberg, nu huusmand ved Lillebierchen, var stefnt och møtte iche, Samuel Gieldsdaasen ligeledis, de foreleggis laugdag til neste ting at møde, och suare den rettighed de ere pligtige effter loven.

    Olle Erichsen Snerting war af Monsr. Christian Hof indstefnt, formedelst hand in Anno 1699 hafuer fordristet sig at slae Enget paa en gaardspart, fattighuuset tilhørende i bem:te Snerting, 1 Spds leje, ofr huilchen bem:te Hof, i den tid war fuldmegtig, som laae øde, høet bort handlet, och iche der for suart Eller betalt noget enten udj rettigheder eller Soldats hold, bøygde lensmanden Clemen Dahl, war paa Monsr. Christian Hofs wegne tilstede, och paastod at Olle Snerting bør were ansuarlig til schatter och rettigheders udgifft, Effterdj Oluf Snerting iche har hafft nogen bevilling eller ret til, at befatte sig med en anden ejendom, som hannem iche vedkommer, Oluf Snerting møtte for retten, och kand iche benegte hand io har slaget toe les høe paa den øde gaard Snerting, sidst i høeslotten, huorpaa hand ingen bevilling hafde af landdrotten eller vedkommende, berettende at Kongens foeget Niels Knudtzen gav hannem lov, at slae saa meget høe, som til Soldaters udretning Kunde opløbe, huorom dog intet schrifflig fremvisis, ej heller har hand betalt noget til Soldaten, hand er biuder sig, at betahle for huis hand derpaa har aflet, effter billighed, lensmanden paastod sin forige i rettesettelse, och begierte dom, med Sagens omKostning

    blef afsagt:

    Effterdj Oluf Erichsen Snerting, har uden nogen tilstrechende schrifflig bevilling, for aa verchet sig paa den, de fattige tilhørende och ødeleggende gaard Snerting, ind høstet och aufl, och hand effter loven søgis for dens fulde rettigeder, mens som Oluf Snerting er en fattig Mand, der udj hans Eenfoldighed har slaget och avlet en ringe deel høe, Saa settis sagen paa beroe til neste ting, om hand imidlertid Kand foreenis med Monsr. Christian Hof, som godsit den tid hafde i anvalt, huis iche, da at gaae Edelig dom i sagen.

    Item war bøygde lensmanden Clemend Dahl, paa monsr. Christian Hofs wegne indstefnt en fattig huusmand, ved nafn Anders Olsen, for schatter och rettigheder af Øxenaas i Mosvigen, for 1701 3 ort 16 s, Item landschyld och landbehold 3 ort 6 s, Anders møtte for retten och Kand iche fragaae at hand io hafde antaget samme ringe gaards pladtz i forbenefnt aar til brugs, for avgaaende rettigheder, mens der effter blef hand siug, forend hand tiltroede gaarden och formedelst sin siugdom och usle tilstand iche war megtig at antage dito plats, ansiger der hos at en anden ved nafn (Folio 120) Peter Hansen antog samme plats, och slog høet der paa. Fuldmegtigen paastod, at Anders Olsen bør betahle schatter och rettigheder af samme benefnt gaard, effterdj hand iche Kand benegte, io derpaa at have erholdet bevilling och tilladelse, til den tilfløttelse.

    her udj er saaledis afsagt:

    Om endschiønt Anders Olsen vil undschylde sig, at hand formedelst siugdom och wanmagt, iche kunde antage den gaards plats Øxenaasen, som hannem war ofrlat af monsr. Christian Hof, Saa er det dog lovmessig, at hand der av betahler, de afgaaende schatter och rettigheder for 1701, 5 ort 16 s, och det inden 15 dage effter loven, til monsr. Hof, eller hans fuldmegtig, med omCostning En Rixdahler.

    Bøygde lensmand Clemend Dahl haafde ladet indstefne et quindfolch ved navn Karj Hansdtr. hos Anders Boesnes, for hun har taget leje Penge och tilsagt hannem tieniste, men iche gaaet der i, Saa och for hun har i Kirchen, strax Presten gich av Predichestoelen, Kast festepengene paa stoelen, som hand i Kirchen sad udj, hun møtte for retten och Kand iche fragaae, at hun har io annammet festepenge hos Clemend Dahl, en ort 4 s, som hun lagde i hans stoel, som hand sad udj i Kirchen, Widre hafde hun iche at undschylde sig med, uden at hendis madmoder, som hun forhen hafde weret hos, ofrtalte hende til at tage leje penge hos sig och da leverte de forige, som for er meldt, bøygde lensmanden paastod,at hun bør lide effter loven, med processens omCostning, at betahle den fierde part af et aars løn, som hende war tilsagt udj Pnge och Kleder 3 rdr 1 ort och festepengene, och begierte dom.

    blef afsagt:

    Saasom loven i den tredie bogs 21 Capit. 14 Artichel befahler en tiener af Mand eller quinde Kiøn, som har lejet sig i tieniste til nogen, bør holde sin løffte, huorimod denne Karj Hansdaatter, har forseet sig, Da bør hun effter den allegerede lov, at betahle fierde parten af den løn hende hos Clemend Dahl war tilsagt, nemlig = 3 ort 6 s, sampt de annammede leje penge 1 ort 4 s, och udj omCostning 0 3 ort, alt inden 15 dage, under søgning i hendis boe och midler ved nam och wurdering, huor paafindis.

    Reens Closters forwalter Sr. Rasmus Krags fuldmegtig Johan Smid, erstediget for Retten, och begierte dom i den sag, imellom hans hosbond och en Reserve sergeant, i Wennis havn, paa Refdals grund wed navn Joen Schrederdahl, angaande nogle huuse hand har ladet biuge, paa den Reens Closters gaard, Redahls grund i Werren, huorom forhen protocollerit fol. 112, och som samme tid war befunden at Lars Refdahl schulle indwarslis til at giøre opliusning, sa vit hand Kunde wide i sagen, och det iche er effter levet, saa beroer det endnu til samme indstefning lovlig scheer.

    Monsr. Monts Erichsen Ovidt, boende i Trundhiem, Kom for retten, och hafde ladet indwarsle, Guldbrand Roellen, med hans quinde Anne, och hans dreng Rasmus, for 4 tønder salt, nemlig 1 rdr Spansch Salt och3 tønder norsch salt, som forleden aar in Jan. 1702, da silde fischeriet war ende, for hannem lovet at wille hafue i bevaring, udj hans huus oppe i gaarden, med widre derom hans schriflig forClaring, Dat. Saxhoug d. 24 Jan. 1703, som blef lest. Guldbrand Roel blef frem Kaldet, och tilstpurt om hand wiste at samme sat war Kommen i hans huuse, suarede Nej. Kand dog iche benegte at hans hest war begiert til at opføhre saltet med. Dernes bem:te Mentzis dreng, som war her inde samme tid, med hand paa fischerj, Lars Carsen, hand beretter, at forleden aar for Juel, war hand effter sin hosbond, Mendtz Ovitz hiemrejse, i fische och ved hans avrejse, begierte hand Guldbrand Roels hest, at opKiøre noget Salt med, som hand indlagde i Guldbrand Roels badstue, och det saae Guldbrands dreng, Rasmus. Rasmus Andersen war for retten och benegter and iche saae at (Folio 121) drengen udlagde noget salt i badstuen, huorpaa hand trøster giøre sin Eed vidre at hand saae at denne Lars Carlsen med tuende andre drenge, neder drog paa en slede toe tønder salt til søen, som de tog i badstuen, samme drenge tilKom Ernst Petersen i Thr. Lars Carlsen siger, det war Ernst Petersens och iche sin hosbonds salt, der laae tilbage, Mentz tilspurte Guldbrand Roel om hand iche har lant hannem huus til Saltet och hest at Kiøre det opmed, det hand iche Kunde benegte, mens at hannem war leveret noget i bevaring, det negter hand. Guldbrantz Roels hustrue Anne Taraldsdaatter var frem Kaldet att sige sin sandhed huad hende er witterlig om dette salt, hun beretter at hun iche wwed widre end at salted er begiert at Kiøris i badstuen, for Juel da de rejste hiem fra fischet, och siden de kom igien, fandis det der, huor det er afbleven er hende ubevist, Lensmanden Clemend Dahl, møtte for retten effter indstfning och fra gaar at hand intet salt har annammet Mentz Erichsen tilhørende, ej heller begiert noget salt hos hannem, uden at Mends tilbød hannem, saltet, paa den Condition, at, om hand behøvede det, da at give hannem samme wahre igien, aaret der effter, med widre ord och tahle i Retten passerit. mendtz Erichsen begierte at Guldbrand Roel maatte giøre sin Eed at hand iche weed af noget for schr:ne salt, eller huor det er afbleven, Guldbrand Erbød sig at giøre Eed, om nogen giver hannem sag, det Ments iche vilde giøre. Ments Erichsen eller parterne hafde iche meere at sige, Ments paa stod dom och Kiendelse til sin schadelidelsis refusion.

    Blef afsagt:

    Effter denne sags witløfftig omstendigheder, sees iche Mendtz Erichsen Ovidt, Kand have anledning, at søge anden for sin bortKomne salt, End sin tiener Lars Carlsen, som det av hannem i hende er leveret, och hand, Lars Carlsen at have sin Regres, siden, til huem hand best weed eller Kand. Kongl. Maysts foeget lod erbiude, effterschr:ne allerhøystbem:te Kongl. Maysts øde gaarder, til høystbiudende, nemlig, Horberg, Lyngstad, Reiten, Gousen, Indgier, 3 parter i Gran, Werdahl, Hansaas, Ring, Aarfald, Saxor berg, Kurren, Ofrberg, Solom och Leerdahl, om nogen Kunde were, der har begierlighed dennem at antage, paa Condition, effter schatter forordningen, de da sig wille anmelde, for fougden.

    Anno 1703 den 26 January, blef holdet ordinarie ting paa Øvre paa Ytterøen, med almuen af samme tinglaug, ofrverende Kongl. Maysts foeget Sr. Johan Helsing, med effterschr:ne otte laugrettis mend lovlig opnefnt, Olle Andersen Sundset, hand møtte iche, hafde ingen lovlig forfald, mens begierte at Anders Inderberg i hans sted ville betiene retten, Olle Olsen Sundset, Christopher Blomaas, Olle Christophersen Lilledahl, Mads Olsen Stordahl, war siug, i hans begiert Simen Stangerholt, Tøris Olsen Nachstad, Olle Nielsen Kihle, och Peder Joensen Melting.

    Allerhøyst forhen ommelte Kongl. Patenter och forordning, med andre høy øvrigheds brev, blef her ligeledis som paa forige tinge, for almuen, liudelig publicerit. Joen Monsen lod læse sin bøxel Zedel paa 4re øre i den Kongl. Maysts. gaard paa Ytterøen, der i lang tid har weret øde, och effter besigtelsen anseet for et half Spand, huor ved befunden 68 rdr aabod, Er hannem forundt uden bøxels udgifft, saa frj for schatter och rettigheder udj 3 aar, undtagen soldater leeg och smaaetolde, Dat. Øfre d. 28 oct. 1702, under fogdens haand och Zignette.

    Peder Ifrsen Eimes war indstefnt for lejermaal med sin hustruede som hand er Egtegifft med, hand er soldat, och for sin Person frj, hans quinde, bøder effter loven = 4,5 ort.

    Frem Kom for retten, Clemend Grande af Mosvigen, som hafde ladt indstefne en dreng ved navn Olle Joensen, som schal have tilsagt hannem tieniste, och war och kommen der i, mens effter otte dagis forløb och tieniste, løb derfra, hiem til sin fader (Folio 122) Joen madtzen, huusmand ed Ljøvne, drengen møtte iche, Kaldsmendene, Olle Grande och Olle meelvold møtte for retten och tilstod at de har stefnt drengen och hans fader, for denne sag, 14 dage mindre Er, forløben, mens som lovlig warsel bør were fulde 14 dage, saa Kand iche noget her wed, i rettergang passere, førend lovlig warsel til sag wolderen er sched.

    Kongl. Maysts. foeget begierte af retten en attest och widne, om effterschr:ne Kongl. Maysts gaarder her i Tinglauget, som ere forhen, effter sehr bevilling och tilladelse affeldte, om de under deris yderste Ruin Kand formaar at suare huis de effter samme affeldinger, nu schal beregnis fore, nemlig Øvre 1 Spd 2 øre, afgaar aarlig = 12 rdr 14 1/3 s, Biørvig 3de Parter = 2 Spd afgaar aarlig = 14 rdr 49 s, Lørvig = 2 øre, aarlig afgang = 4 rdr 82 2/3 s, Røevig 2de parter 2 Spd, aarlig afgang = 14 rdr 32 s, Oudsen 1 Spd 4 ml = 7 rdr 3 ort 8 s, Laugrettet med meenige almue vidnet och tilstod at forschrefne gaarder, for deris dyre leje och schadelidelse paa agger och Eng af Wandflod och fieldschred ere aftaget, och iche uden opsiddernes yderste Ruin, Kand suare det fordrende.

    Anno 1703 tisdagen den 20 Marty, blef holdet ordinarie winterting paa Gran paa Snaasen, som war opsat formedelst uføhre, fra den ordinarie tid til nu den berammede tid, ofrwerende Kongl. Maysts foeget, Sr. Johan Helsing med Effterschr:ne otte laugrettismend, Jachob Berg, Lars Berg, Erich Nagelhuus, Evind Nagelhuus, Erich Joensen Nagelhuus, Annder Boemoe och Olle Stormoe?

    Effterschr:ne høyst Kongl. forordninger blef for almuen liudelig om lest.

  • Patent om høyeste Ret, Ao. 1703, Hafn. d. 17 octobr. 1702
  • forordning om Debitorer i Danmarch som for gield Undvige, och huorledis med deris effterlatte midler schal forholdis, Dat. Kiøbenhavn den 23 oct. 1702.
  • Kongl. May. aller naadigste brev och befahling til høyEdle och welbaarne hl. Stifftambtmand Ifuer von Ahnen, at ingen schippere maa antage eller ud føhre nogen siøefolch, for at gaae i fremmede herrers och Patontaters tieniste, Dat. d. 2 Dec. 1703
  • Taxten for af vigte aar, paa landet, saa wel som paa Kirchernis Korn och andre wahre, Dat. d. 24. 9br. 1703

    Kongl. Maysts allernaadigste schatte forordning udj Norge for aar 1703, Dat. Kiøbenhavn d. 20 febr. 1703.

    Kongl. Maysts foeget lod læse høyEdle och Welbaarne hl. Stifftamtmands Resolution paa hans indgifne memorial om fougde gaardens arbejds Penge, at huer bonde dertil, formedelst at den eene Kand drage byrden med den anden, och det iche schal falde noge faar for suart, schal betahle aarlig 4 s, uden forschiel, huom de och tilhører, Dat. Thr. d. 4 oct. 1703.

    Erich Joensen Klef, lod læse sin schiøde, udgifuet af sine medsødschende paa en half Spands leje i gaarden Klef, som hand beboer och har betalt dennem deris andeel, strax effter faderens død, Dat. Breede, d. 19 Octobr. Ao. 1702.

    Tollov Olsen och Evind Olsen paa Engom, lod læse deris pante brev udgifuet af Tholuf Olsens broder Joen Olsen Molden, paa en halv øris leje udj et Engeslet, Kaldis Engens Øvne, som de schal niude deris livstid, imod Tolv sig er 12 hannem udj hans trang af dennem er laant, med widre dissen indhold, til witterlighed, under Joen Olsen Moldens Zignette, samt til witterlighed, forseiglet aaf Joens broder Tolov Belboe, och lensmand Anders Haldvorsen Breede, Dat. d. 9 Nov. Ao. 1702.

    Joen Joensen Bøgset lod læse sin bøxel Zedel paa 1 øre 2 ml i bem:te Bøxet, tilhørende Pastor DomKirchen i Trundhiem pro officio, Magr. Bonsach, udgivet af samme godsis forpagter, monsr. Christian Hof, givet i bøxel och Støflehud med stemplet Papir = 6 rdr Dat. Thr. d. 9 Apr. 1701.

    Noch en Dito til bem:te lejlending af samme gods udgifuet dito forpagter paa It øre 2 ml i godagtegaard, gifuet i bøxel 5 rdr 1 ort 8 s, Dat. Thr. d. 1 9br. Ao. 1702.

    Joen Torsen Østvig, lod liuse sin oddels Ret och løsning til 2,5 øre i Wester Klev, som Olle Taraldsen beboer, som hand begierte at indteignis i protocolen.

    Ligeledis lod en mand fra Ofrhalden i Nommedals fougderj, liudelig for Kynde, at were løsningsret, berettiget til Tou øre i Gifstad, som Ingbret Olsen Gifstad beboer, som hand ilige maade begierte i protocolen at indteignis.

    Kongl. Maysts foeget tilspurte laugrettet och meenige tingsøgte almue, om nogle gaarder allerhøyst bem:te Kongl. Maysts. tilhørende, som formedelst schadelidelse af Elvebrud ochfieldschred ere affeldte, saa som Seem 1 øre 12 ml, afgang = 3 rdr 1 s, Berig = 2 øre 4 rdr 23 1/3 s, Mediaas 2 øre = 4 rdr 74 2/3 s, Findaas = 2 øre 12 ml = 5 rdr 93 1/3 s, tilsammen = 18 rdr 1/3 s, Dertil laugrettet med almuen suarede at dennem er noch som bevist at for benefnte gaarder nochsom er høyst behørende den affelding som er scheed, och opsidderen iche Kand betahle den fulde de fulde rettigheder under deris store schade och Ruin. Dernest blef fore taget først paa seeniste ting, optagne Kongens Sager:

    Karen Friderichsdaatter Leerbachen af Nordfindlj, blef stillet for retten, for medelst hun er mistencht, at wille have fordrevet sit foster med quæg sølv, som Einer Lutternes, en huusmand fra Eide, hende schulle have tilbragt och forschaffet. Hun Kand iche benegte at hun io har begiert af Einer Lutternesset, at forschaffe sig noget quæg sølv som hun ilde bruge for luus paa Kalve, hun benegter endnu som tilforn, at hun iche har weret med foster, Eller sagt for Einer Lutternes, at hun vilde bruge det til nogen forbuden middel, anden bekiendelse wille hun iche giøre, Einer Lutternesset war for retten, och kand iche benegte at bemelte quindemennische Karen Friderichsdaatter begierte af hannem at forschaffe sig noget quæg sølv, Det hand och giorde, mens benegter aldelis, hand iche wiste huor til hun det vilde bruge, uden til luus at for drive paa Creatur, hand blef tilspurt om hand trøster sig at giøre sin Eed at hand iche wiste, hun vilde tage det ind til sig, for at fordrive sin foster, det hand ved tog, frjlig och med en god samvittighed at wille giøre. Effter at intet widre til opliusning war at formaae i denne sag, blef her udj dømt och afsagt:

    Effer denne sags nermeste och nøyeste Examen och forhør, Er iche noget bevisligt fremføhrt, at dette quinde mennische karen Friderichsdaatter, er bleven frugtsommelig eller hafft foster, mens det alleeniste, at hun har begiert af Einer Lutternes, at for schaffe hende det quæg sølv /: som hun bekiender :/ effter en quindis Raad, som nu er død, huilchen hun har obenbahret for, at hun hafde hafft løsagtig omgiengelse, med den mand Peder Holdis Øvnet, har begiert samme quæg sølv, som hun schulde tage ind, siunis at Kunde were i de tancher, til at fordrive det foster, som hun, effter indbildning, ved samme omgiengelse, Kunde have bekommet, huilchet alleene er den aller høyeste gud bekient, hun er der foruden en taabelig och Eenfoldig mennische, der kunde iche wide, effter saa Kort tids forløb, ungefehr = 9 uger, Enten hun war bleven med foster, eller iche, Saa Kand hun iche Kiendis schyldig i den misgierning, Mens fordj hun har bekient at wilde tage det quæg sølv til sig, imellom fingrene, som dog iche ved saadan spiritus elelr materie Kunde siunis at schee, Da bør hun for argelse och andre til Exemplet at staae i halsJernet, naar Predichen først holdis i Sørefindlj, en time for och en time effter Predichen, naar den i kirchen blifr self Presten blifr holden, och dermed for denne sag were frj, naar hun har betalt den paaførte omKostning, saa vit hendis middel kand tilstreche. Einer Lutternes, som har bragt hende det quæg sølv, hand giorte sin høyeste æd, at hand iche wiste hun vilde bruge det til nogen forbuden middel, hand findis frj och sagisløs heim for denne sag.

  • En findtøs ved navn Lisbet tienende hos en Lap (Folio 124) find wed navn Peder Joensen, blef først for Retten til Examen, saasom hun schal have bekient for Presten magr. Muus, at hun weret med barn, och fød det i fieldet, och war død, sat det ibalnt nogle stene, med widre forhen paa neste ting protocolerit, hun møtte for retten tillige med den hende har belegget, hun bekiender at hun aldrig har hafft barn i sit liv, mens at hun sagde for Presten at hun har haft barn, scheede formedelst den find, Peder Joensen hende hafde besovet, iche wille ægte hende, at hand dis snarere det schulle giøre, finden Peder Joensen, som er bind, Kand iche benegte at have hafft omgiengelse i løsagtighed med hende, hand lige ledis tilstaar, at hun har giort den bekiendelse for Presten, i den meening, at hun dis snarere Kunde komme i Egteschab med sig, hand benegter at hun aldrig har weret med barn, hand blef tilspurt om hand vil nu Egte hende, suarede Ja, Widre bekiendelse eller opliusning war iche i denne Sag, Kongl. maysts foeget satte i Rette och formeente at de bør bøde Effter loven. Da som denne lapfind er blind och fattig och findinden er aldelis intet ejende, mens siunis af hendis Eenfoldighed , at have paa Kast sig saadan Sag, i det hun sagde at have weret med barn, at hun dis snarere Kunde Komme i Egteschab, da kand hendis straf, for hun har løyet paa sig sel, eragtis forsonlig, med 8te ugers fengsel hos lensmanden och derforuden at bøde effter loven deris Egteschabsbøeder.

  •  

     

    Tomas Mortensen find, som war anholden, for hand har fløt sine midler, paa Suengs grendtzer och iche erlagt tiende och fierde Penge effter loven, och er løslat, paa hans ærwærdighed Magr. Niels Missis interolhsion, formedelst der kom røgte at hans diur af ulfuerne war for Jaget i fieldene, och nu beretter denne bem:te Peder Joensen find, at Tomasis dreng, sagde for sig at hand vilde fløtte i Tyldals field, Ellers møtte ingen til dette ting paa hans wegne, och ingen wis Kundschab, om hannem war nu at indhente. Kongl. Maysts foeget formeente, at effterdj Tomes Mortensen find, som war i wirchelig arrest, och paa Magr. Muusis løffte er løsgiven at hand har giort sig selv ufredig effterdj hand iche sig for retten indfinder. Da for meenis at Tomis find sjulle wille fløtte paa Tydals field paa norigis grendtzer, beroer sagen, Indtil der om nermere Kand fornemmis.

    Joen Arvesen Estel af Sørlide, war indstefnt for hand for leden aar, schal have i et brøllup der sammesteds sagt i Prestens nerverelse at hand schiøtte huerchen om prest eller øvrighed, hafr tilforn tuende gange veret for retten, indkaldet, och ingen møtte, Nu fremkom paa hans wegne Frederich Molden och beretter at hand er en hælt mand och Kand iche komme frem, hand undschylder sig med at war drucen och wiste lidet huad hand sagde, hand bad om for ladelse paa hans wegne, Da perdoneris hand denne gang, med foreleg at hand her effter ærer sin prest och øvrighed, och iche tahler nogen forachtelig ord om dennem, saa fremt hand iche wil settis til rette effter loven. Peder Nielsen huusmand paa Prestegaardens grund, Bostad hafde ladet indstefne Erich Larsen Brunstad, for hand haver schuvet hannem ofr ende paa Horiom afvigte Juel, och hafuer mistanche til hannem, at hand samme tid, stuch hannem med en Knif, Erich (Folio 125) møtte, och Kand iche benegte, at hand io schuvede Peder, och hafde tengt hannem en ørdasch, formedelst at da Erich kom ind i Ingbrit Horioms steue, och helsede wanlig och sagde, gudsfred, suarede Peder, her war fred før du Kom, det for trød Erich at hand saa haanlig suarede hannem, huor paa hand schuvede Peder, som war druchen, saa hand falt overende, Erich hafde stefnt Peder Bostad Contra for hand har schyldt hannem for uret och sagt: at hand hafde stuchet hannem med en Knif. Peder Bostad beretter at hand fich et Knifsting i det høyre brøst, huem der giorde det weed hand iche, och blev det iche war før hand kom hiem at hand war schad med Knif, uden da hand schulde bitzle sin hest, Kiende hand want i barmen, stuch sin ind och fich den fuld af blod, som hand wiste for folchene i stuen, det Erich Brustad iche Kunde negte, at hand io saae Peder, da hand Kom i stuen sidste gang, at hand hafde blod i haand, och de Knebte hans under trøye op, da war schiorten blodig, Peder der effter drog hiem alleene, och som hans Koene Klede hannem av, saae hun at hans war stuchen med en Knif, løb saa til toe andre prestens huusmend, Tomas Joensen och Oluf Tolovsen, at schulle besee schaden, Tomas war for retten och bevidnet, at hand saae Peder war beschadiget med en Knif, och Knifuen hafde gaaet paa Sned, saasom den schulle have støt paa en been, och war det iche en halv time effter Peder war kommen hiem, at Tomas var hos hannem, och samme tid saae hand paa Peders Knif, som war noget blodig, oppe med schafftet, ved tangen, der war bodt tør, Knifuen sad udj Sliren, hand saae och hans Kleder, som war stuchen igiennem, dennem hand hafde paa da hand fich schaden, nemlig en graae wadmels Kiole, en seemschind trøje med Kledis foer under, en wadmels undertrøje och en grob linnet schiorte, och hand hørte at Peder sagde der som ieg døer, er Erich Brunstad min banemand, Oluf Tolovsen war for Retten och noget beschienchet Kunder derfor denne gang iche ansees. Lensmanden war med Oluf Langnes och at besee hannem, effter begiering, Mandagen nest effter, da saae hand schaden och Klederne, som før er vidnet, och schiorten war stif af blod, alt ned igiennem, Knifuen saa hand och, som laae i scheeden i winduet, mens hand Kunde iche schiønne at schaden war giort med den, af aarsag at Knifuen war smaal och hulet paa Klederne war bredere, Det samme Olluf Langnes vidnet, Samme tid beder Peder Bostad hannem at hand vilde stefne Erich Brunstad, for hand hafde hannem mistengt, at hand hafde stuchet hannem saa velsom til widne at stefne Erich Horiom och Ingbret Horiom med fleere i deris huus. Erich och Ingbret møtte och aflagde deris Eed, och widnet 1. Erich, at hand sad i Ingbrets stue och Ingbret hos hannem paa benchen, och Erich Kom ind, och Peder Bostad stod wed schorsteenen, Erich helsede gudsfred, Peder sagde, der war fred førend du kom, det for trød Erich, dog sagde Peder strax der paa, guds fred, baade før och siden, der paa suarede Erich, Er du nogen procurator her i huuset, saadanne ord Kunde ieg wente af werten och iche af dig, saa schuvede Erich Peder med den wnstre haand, saa hand falt over ende ved benchen, Peder stod op och slog i bordet och Erich Brunstad som da sad paa benchen wilde strax op. Ingbret forhindrede det och bad hannem side, Erich sagde til Peder Bostad huad er du for en, Jeg er en schatte bonde, mens du er en hundsfot, der effter (Folio 126) gich Peder Bostad ud, som begge Ericher de kom i Erichis stue, war Peder der for dennem gav hin anden haand och ware wenner, dog war Peder heel druchen, och som de satte sig och fich mad, sagde Peder Wil I give mig noget mad med, Erich Horiom sagde ia, satte sig och aad noget lidet, tog af scheed och gich ud, Kom ind igien och atter sette sig ved bordet, gich tredie gang ud och kom ind igien hueløs, holt haanden for brøstet och bøyede sig, och sagde: I weed iche huor det staar til med mig, Erich Horiom bad ham huile eller legge sig, vilde iche, mens hastede hiem, da bad Erich tuende smaa drenge gaa ud och følge hannem, de snoede hesten om, och Peder wilde iche have dennem lengere med sig, och drog hiem, meere wiste de iche at vidne i denne sag. Peder Bostad hafde ej vidre at fremføhre til opliusning i Sagen. Erich Brunstad som hafde stefnt Contra, formeente at Peder Bostad bør bevise at hand har stuchet hannem, eller straffis for hand har udført sit navn i bøygden som sag schyldig. och Parterne intet widre hafde at fremføhre, blef sagen optagen til neste ting, da de indstefnte widner, nemlig Erich Horioms quinde, hans Søn Olle och hans daatter Marit schal møde och vidne deris Sandhed, under straf effter loven.

    Anno 1703 Torsdagen den 5 July, blef holdet ordinarie Sommerting paa Tessem Seedvanlig tingsted i Beedstad prestegield och Tinglaug, med almuen der sammesteds, ofrverende Kongl. maysts foeget Sr. Johan Helsing, samt effterschr:ne otte ædsorne laugrettis mænd, lovlig opnefnt, nemlig Jachob Røed, Olle Ersaas, Jachob Brantsaas, Olle Brandsaas, Tøris Brechen, Peder Brechen, Olle Mørchved och Bertel Kieldset, Ingen af de tuende sidste møtte, lod ej heller liuse deris forfald, huor for de effter loven bør bøde her Toe lod Sølv, och betahle huer mand retten i deris sted besidder, 16 s, de tuende der til blef opnefnt i Retten i deris sted er Lars Honset och Olle Quamseng.

    Dernest blef for Kyndt Kongl. maysts allernaadigste schatte forodnings Copie under welbaarne Hl. Stifftbefahligsmands haand, for inde werende aar 1703, Dat. Kiøbenhavn d. 20 febr. 1703.

  • WelEdle hl. Luagmand Abraham Drejers allernaadigste bestalling at were laugmand udj sin sl. fader, fordom Cancelie och Assistentz Raad, sambt laugmand ofuer Trundhiems laugdomme hans sted, Copen under welbaarne hl. Stiffamtmands Ifuer von Ahnens haand, bestallingen Dat. d. 2 Marty 1700 dernest, 3de af forige laugmænds Attester, at laugmanden ved sin første indtrædelse til laugstoelen, niuder af huer befal? mand saa velsom huusmand och Inderster, huer En Rixort, Item Welb:te Hl. Stifftambtmandtz Ifuer von Ahnens Missire til Kongl. Maysts foeget Sr. Johan Helsing, at schal opberge paa Tinget samme nye werrings ort, Dat. Trundhiem d. 24 Apr. 1703.
  • Tøris Syfrsen Ofrvelde, lod læse sin schiøde paa 12 ml. uden bøxel i Ofr Velde, udgivet af Sorenschriveren, Niels Olsen Wind, Dat. Kiesboe d. 18 Juny Ai. 1703
  • Fogden Monsr. Johan Helsing, lod læse et mageschiffte och schiøde bref, huor med hans sig tilforhandler den gaar Jønom i Beedstaden schylder et halv Spand, med bøxel, fra monsr. Suend Rasmussen paa Schamfer i Renneboe, imod 2 øris leje i bem:te Renneboe, och 10 rdr i Penge gaardens navn er Ramsom, Dat. Schamfer i Renneboe d. 16 may, Ao. 1703.
  • Morten Andersen Jønom, lod læse et schiøde brev, paa et halv Spand med bøxel i bemelte Jønom, udgifuet af Kongl. Maysts foeget Sr. Johan Helsing, huorfor er betalt = 50 rdr, saa och for schiøttings øre schal Morten Jønom och hans hustrue, aarlig saalenge Sr. Helsing och hans hustrue lever, om sommeren opagte 4re Kiør, och der af forschaffe dennem det smør och ost, som af denneem forhuervis, Dat. Uduig d. 12 Juny Ao. 1703, under Johan Helsings haand och Zignette.

    Jachob Erichsen Sagestad, lod læse et schiøde brev, paa thoe Spand udj Mindrom, i Beedstad tingl. Soldt af Marit Johansdaatter och Olle Olsen i Trundhiem deris oddels gods, nemlig Marit Johansdaatter 5,5 øre och Olle Olsen 0,5 øre, som Andfind och Rasmus, nu paaboer, huorfor Jachob Erichsen har fornøyet och betalt, 100 rdr, til witterlighed, Dat. Trundhiem den 26 may, Anno 1703 til witterlighed underschrevet och forseiglet monsr. Jørgen Brandt i Trundhiem och Olle Ibsen Schening.

    Hl. Willats (Folio 127) Buig, guds ords medtiener i Beedstaden, lod læse et schiøde brev, paa Et Spand 12 ml med bøxel i Østervigen, i Beedstaden udgivet af Pastor der sammesteds, hl. Albert Jersin, betalt derofr 40 rdr, Dat. Solberg, d. 4 July 1703, under hl. Alberts haand och Zignete.

    Ingbret Johansen Ystmarchen, lod læse et schiøde brev paa 18 mlaug, i den gaard Ystmarch, uden bøxel udgivet av monsr. Claus Johansen Dat. Trundhiem d. 28 Juny Anno 1703.

    Dernest bøxel Zedeler:

  • Henrich Neder Bartnes lod læse sin bøxel Zedel paa Et Spand 1 øre, Pastor dom Kirchens beneficerit gods, udgivet af forwalteren Monsr. Christian Hof, betalt i bøxel och Støflehuud, formedelst hans slette tilstand, 4 rdr. Dat. Thr. d. 13 April 1703.
  • Ingbret Tomesen Kuchedahl, lod læse sin bøxel Zedel paa en Kongl. May. Jordeplatz for:ne. Kuchedahl schylder 1 øre och for dis Ringhed er affeldet til 0,5 øre med aabod 10,5 rdr, huilchen aabod hand forferdiger. Dat. Uduig d. 18 sept. 1702. Approberit af Welb:te Hl. Stifftambtmand, den 2 9br. nest effter
  • Oluv Nielsen Hammer lod læse sin bøxel Zedel paa en Kongl. Maysts gaards platz Kaldis Hammer, schylder en øre, mens effter seeniste besigtelse och affelding 0,5 øre, med aabod til 12 rdr, huorfor ej meere i bøxel Kunde bekommis en 1,5 rdr 16 s, Dat. Uduig d. 21 Sept. 1702, approberit af welb:te hl. Stifftambtmand d. 2 9br. nest efter.
  • Erich Andersen, lod læse sin bøxel Zedel paa en Kongl. Maysts øde gaard, Kaldis Gulling, schylder til Ko. M. 1 Spd 15 ml med bøxel over 2 Spd 2 øre 15 ml som effter passerte besigtelse for den ringhed schyld, och øde leggende ofr = 30 aar huor ved er befunden aabod til 100 rdr 2 ort, er anset for leje af 2 Spd, schal niude den frj for schatter och rettigheders udgifft udj 3 aar til 1706, Dat. Uduig d. 30 April 1703 approberit af hl. Stifftambtmand d. 29. Juny, nest henvigt.
  • Michel Andfindsen lod læse sin bøxel Zedel paa en Reens Closters Jordeplats Jønschuus schylder 1 Spd, betalt udj bøxel til forpagteren Rasmus Krag, Dat. Levanger d. 9 Martj Ai 1703.
  • Baar Syfrsen Over Bartnes fremkom for Retten, och begierte at indteignis i protocollen, at hand paa sin hustruis egne, kiender sig nermest oddels berettiget, til den gaard Jønom schylder 1 Spd, til indløsning, frem for en fremmet, det hannem iche Kunde negtis.

    Kongl. Maysts foeget loed offentlig fredliuse, Kongens, Kirchernis och geistligis beneficerede schouge, at ingen den hugger eller hugge lader, widre end loven foresiger, under den straf som ved bør. Iligemaade forbude, at ingen huser eller herbergers landstrygere, fredløse och udædische folch, samt løsgiengere eller betlere, Sognene imellom, uden Pas eller bevis, under straf och brøde som ved bør.

    Kongl. Maysts. foeget Sr. Johan Helsing begierte af Retten, attest och tings, om en allerhøyst bem:te Kongl. Maysts Jorde platz Kaldis Hammeren, som lenge har vert i wanmagt och nu paa det sidste øde och forfalden, formedelst dens ringhed och dyre leje, den schylder 1 øre och er ved seeniste besigtelsis forretning, anseet for 0,5 øre, huilchen Olle Nielsen som høystbiudende har bøxlet for 1 rdr 2 ort 16 s, hand war nu for retten och tilstod, iche at have gifuet meere i bøxel en for er meldet, huor effter fougden begierte et uvilligt Tingswidne, det hannem iche Kunde negtis, och er iche falden for afvigte aar ? 1702 meere bøxel her i tinglauget, til hans Mayst. end det samme. Endnu til spurte Kongl. maysts foeget laugrettet och almuen om nogle løse Personer, som har begaaet lejermaal Ao. 1702, och ere dømte effter loven, nemlig Christopher Johansen Suensch huor hand er afbleven, blef suart at strax effter hand war dømt, rømte hand bort her fra stedet, och ingen weed nu huor hand er, I det øvrige, hafde hand aldeelis intet at bøde med, Item et quindfolch, ved navn Guru Olsdaatter, belegget af en Egtemand Olle Jempt, hun har betaltde halve bøder = 3 rdr, meere war iche hendis ejendeel, hun har forrejst til Thr. huor hun effter beretning schal tiene hos Monsr. Bastian Krenchel, huilchet fogden iligemaade, begierte beschrevet.

    Johannes Arnsen war indstefnt for hand har begaaet lejermaal med Zirj Arnsdaatter som hand nu er trolovet med, Thj bøder de effter loven 3 rdr 1,5 ort och udj dompenge 1 ort.

    Joen Nielsen Sougestad war indstefnt for hand har belegget Ingvild Arnsdaatter, de ere trolovet, hand i Soldatt och i Kongens tieniste, och derover for sin Person forschaanet, quindfolchet bøder effter loven = 4,5 ort.

    Anno 1703 lofuerdagen den 7 July blef holdet ordinarie Sommerting paa Gran paa Snaasen, ofrverende Kongl. Maysts foeget Sr. Johan Helsing, med Effterschr:ne otte laugrettismend, lovlig opnefnt, nemlig Jachob Berg, Lars Berg, Lars Nagelhuus, Anders och Olle Boemoe.

    Copie af WelEdle och Welbaarne hl. laugmand Abraham Drejers bestalling, videmerit under høyEdle och Welbaarne Hl. Stiffbefahlingsmands haand, Dat. Kiøbenhavn d. 2 marth A. 1700 at were allernaadigst forordnet at were laugmand udj sin Sl. faders fordom Cancelie och Assistentz Raad samt Laugmand over Trundhiems laugdømme hans sted, Item den (Folio 128) Copie af de Attester fra forige laugmend, om den nye wærings ort ved bestillings tiltrædelse, af alle gaarde brugende, huusmend och Inderster at were udgifuet dislige welbaarne hl. Stiffbefahlingsmands ordre och begiering til Kongl. Maysts. foeget, at hand ermelte nye werings ort hos almuen ville oppe bruge och til hannem levere, forhen ommelt.

    Evind Ingbritsen lod læse sin bøxel Sedel paa 1 Spd 22 ml udj Seem paa Snaasen, Reens Closters gods, udgivet af Reens Closters forpagter Sr. Rasmus Krag, der udj er iche navngivet huad i bøxel er udgiet, vidre end at bøxlen er fyldist betalt effter loven, Dat. Reens Closter d. 23 May 1703.

    Joen Ellingsen Gran Kom for retten och indgav en schrifflig Kalds Zedel til sin broder Baal Ellingsen Gran, nu boende paa en gaardsplatz, kaldis Kiel udj Lechøe tingl. i Nommedahls fougderj, hans Søn och arvinger, och alle andre hans Sødschende och rette odelsbaarne Øster Gran, om nogen Kunde war siundet at indløse dito Øster Gran, schylder 1 øre 6 ml, De da ville lade sig indfinde, Denne stefnings Sedel, Dat. Snaasen d. 15 marty 1703, findis at war for Kynt for Baal Ellingsen paa Kiel i Læchen, d. 2 April 1703, och for malene Ellingsdaatter Gran Liløen? i Ofrhalden d. 11 April nest effter.

    Andfind Syfrsen Wegset war indstefnt for at give tilkiende om hand hafde noget at sige om bemelte gidsis indløsning, hand suarede, intet at wil have der med at bestille.

    Kongl. Maysts foeget loed frædliuse, høystbem:te Kongl. Maysts Kirchernis och andre beneficeredis schouge och almindinger, at ingen dennem til upligt forhugger eller forhugge lader, under bøder och straf som wedbør disligeste lod for byde, at ingen huuser eller herberger fredløse, landstrygere eller løse folch under straf och bøder effter loven.

    Item begierte et Tingsvidne af retten och huis bøxel af Kongl. Maysts gods er falden her udj Tinglauget for Ao. 1702. Widre end avv Kimmeraas 1 øre, 3 1/3 rdr, af Underschougen 4 rdr 8 s, af 0,5 Spd i Østervigen 5 rdr, Der til bøygde lensmanden Anders Breede med laugrettet suarede, at der er iche falden meere bøxel af Kongens gods her paa stedet, for avvigte aar, en for er meldt.

    Dernest blef foretaget den Sag, imellom Peder Nielsen Brostad och Erich Larsen Brunstad, huorom forhen protocolerit fol. 125 och fol. 126. De møtte begge for retten. (Bertel strøket over) Erich Horioms quinde, Kierstj Joensdaatter, war indstefnt, effter foreleg, paa neste Ting, at vidne i Sagen. (Bertel strøket over) Erich beretter at hun for sin suaghed och alderdom iche Kunde møde. Olle Erichsen Horiom, en dreng af 16 à 17 aar, war for Retten med hans Søster Marit Erichsdaatter, 20 aar gamle, de effter aflagde Eed vidnet, at de intet widre wiste i denne sag at widne, end tilforn der udj er passerit och widnet, och saae de iche at Peder Bostad hafde faaet nogen schade, førend hand kom ind och frem wiste leveret blod som hand tog med sin haand i barmen, huem schaden har giort, wiste de aldelis intet om, Endelig blef Erich Brunstad til Spurt om hand trøster at giøre sin benegtelis Eed, at hand iche har beschadiget Peder Bostad, med Knif eller blodig saar paa Horiom eller uden fore, huor til hand suarede Ja, och der paa med opragte fingre giorde sin benegtelsis æd, huor effter blef saaledis dømt och afsagt:

    Effter som ingen vidnet hafuer weret at formaae eller opfinde til opliusning i denne sag, Vider end arten formelder, och Erich larsen Brunstad har giort sin benegtelsis æd, at hand er frj for at have giort den schade, som Peder Nielsen Bostad har faaet paa Horiom af en Knif, dømmis Erich Brunstad derfor frj, mens som Erich selv bekiender at have schuvet Peder Bostad ofr Ende, derfor bør hand bøde til sit herschab, effter lovens 6te bogs 7 Capit, 8tende artikul trende Sex lod sølv, och til sagsøgeren i omCostning toe rixdl.

    Ingbret Gunnersen Findsaas, hafde ladet indstefne bemelte Erich arsen Brunstad for medelst nogen usømmelig schields ord hand schal have begegnet hannem med, i sit Eget huus paa Findsaas, da hand neste Søndags afften effter Pintze høytid, Kom til hannem i sit huus med tvende mend, nemlig Baar och Olle Jørstad, och for bød Ingbret at hand iche schulle befatte sig med det Eng som er tvistighed om imellom Findsaas och Brunstad, da forefalt disse ord af Erich Brunstad, at hand sagde at Ingbret Findsaas war en falser och en schielm, som hafde hand weret alt siden hand Kom til gaarden, her om blef for Kaldet at widne, 1. Baar Joensen Jørstad, hand effter aflagde Eed giorde sin widne, at hand tilligemed Olle Jørstad var paa Findsaas en Søndags afften, for Pintzehelgen, Effter at Soelen gich ned, effter Erich Brunstads begiering, udj Ingbrits stue och begierte at Ingbrit wille lade dennem hafue det omtuistede Eng och march i fred, indtil retten dennem endelig hafde adschielt, Ingbrit suarede at have Ret der til at niude det, stoed op och slog paa rompen och sagde, der schal I have det, Ingbret satt sig ved sin bord Ende och slog i bordet och sagde hand meente at beholde det som retten hannem hafde tilKient, Erich Bronstad suarede lad mig have fred, Och bad hannem slae sig, Ingbrit suarede, slae du som stoer manden er, Erich Brunstad sagde, Jeg wil ad stad och rydde i morgen, Ingbrit suarede at hand vilde ligesaa, och førend Ingbret slog i bordet, sagde Erich Brunstad til hannem, Du har weret en falser och alted om gaartz med schielmhed siden du Kom til gaarden, Ingbrit suarede, du schal were en schielm indtil du beviser mig nogen falsched eller schelmerj over, den andre tuende deris widne, war ligesom Baar Jørstad, meere wiste de iche i denne Sag, Erich siger, at hand weed iche andet med Ingbrit Findsaas end det en (Folio 129) Erlig dannemand vel anstaar, mens det hand talte er scheed i en ubesindig hastighed, hand wilde Erchlere Ingbrit for retten och bede hannem om forladelse, huor med Ingbrit war fornøyet, naar hand betahler hannem sin omCostning, som er med gaaet til en ort, huilchet Erich alt effter Kom, och war dermed paa begge sider forligte.

    Hans Findsaas hafde indstefnt Anders Andersen Erich Brunstad for schienderj hand har ofr faldet hannem med i Kirchewejen søndagen for Pintze høytid, fra Kirchen, da Anders sagde til Hans och spurte huorledis hand Kom til at gaae i Kirche i dag, Ingbret giete i gaar och Anders schulle giete i dag, Hans suarede Ingbret giete iche widre end hand wil før i KueRoven, Hans suarede, det lerde hand av dig du giør ligesaa naar du gieter, det Kunde Anders Brunstad iche fra gaae, ydermeere at Anders Brunstad schal have schielt hannem, for Kieltering, paa Klev hos Olle Jachobsen med begge de andre findsaasmend, hafde til widner derpaa Ingbrit Olsen Klef, hand blev frem kaldet och effter aflagde Eed berettede det hand hørte de hafde nogle ortd tilsammen i hastighed och vrede, och Hans Findsaas schiød Ingbrit til provs at hand Kaldte hannem och Findsaas med Edere, det Anders iche Kunde fragaae, mens at have Kaldet dennem Kieltringer det bengter hand, och Kunde Ingbret iche mindis at have hørt det, I huor vel hans paastod at saadant scheede mange gange. Hans formente at hand iche saadanne usømmelig ord burte begaegnis paa sin Kirchewej eller andre steder uden Ringeste given aarsag, at begierte at saadant maatte settes til rette, at hand med sine grander maatte blive udj fred,

    blef Er agtat:

    Det sees udj alt, at Brusta lejlendinger, formedelst den passerte granschning och ejendoms trette, som endnu saae under rettens nermeere schiøn, Erer Kongl. Maysts bønder paa Findsaas meget hadsche, och altid giver dennem Spdsche och slemme ord, Heldst hellige dage och paa deris Kirche wej, som af acten fornemmis, och saadant er til guds fortørnelse, sabatens misbrug och andre til forargelse, Da bør Anders Brunstad at give udj mulit til Snaasens Kirche En Rixdl. och til Hans Findsaas udj om Kostning en ort, och foreleggis dennem paa begge sider at leve fredelig och Christelig med hin anden som Naboer el anstaar, saa fremt de med høyere straf iche vil ansees.

    Niels Schromoe hafde i rette Kaldet Olle Siufrsen Nagelhuus, angaaende en halv øris odels gods i Scromoe som Niels Schromoes fader Erich Olsen hafde i Pant fra Waldborg Olsdaatter Nagelhuus for lant penge = 23,5 rdr med 4 rdr i bøxel, huor om hand frem viste et Pante brev, udgivet Anno 1665 d. 23 Sept paa Grans tingsted. Siden har Erichis Søn Niels givet Oluf Syfrsen Nagelhuus, for hand iche som nermeste løsnings mand schulle anche paa Kiøbet = 10 rdr. Olle Syfrsen Nagelhuus beretter, at samme 10 rdr war iche udgivet paa Anden maade, end at Niels Schromoe schulle besidde gaarden uden anche sin lifs tid, och effter hans død, schulle det falde til de nermest berettiget til indløsning, foruden de 10 rdr wederlag, Niels som er en høyaldrende mand, siger at and aldrig har givet nogen Penge ud i den meening, end at hand io vilde hafue dennem igien ved gaardens fra trædelse eller hans arvigner, med Widre effter Pante brevet, forschr:ne 10 rdr war udgivet af Niels Schromoe for over 22 siden och det paa Forberg Klochergaard udj Jørgens Klocher, Jonas Almoes och afg. Tollov Moldens nerverelse, Jonas Almoe en gammel mand war tilstede och ved gaaer at have weret tilstede, da Pengene blev leveret, och Niels Schromoe begierte brev derfor, suarede Oluf Syfrsen, der som det blifr saa, Kand det schee med tiden, ydermeere gifuer Niels Schromoe tilKiende, at Olle Syfrsen, foruden alt for bemelte, endnu har oppebaaret af hans fader paa samme gods 4 rdr, dog lante hans fader Dennem Olluf Syfrsen, och fich nogle aar Rente, Oluf Syfrsen Kunde iche fra gaae at have beKommet samme 4 rdr, mens beretter at hand gav sig denne, Niels Schromoes søn Erich Nielsen war for Retten, och meente at den gaard Schromoe, effter sin faders død, som eeniste Søn och arving bør tilhøre sig som oddel, efferdj derfor er betalt saa mange Penge, med biugning och Rydning paa gaarden. Olluf Syfrsen protesterit derimod och formeente, at Effterdj godtzet er Pantsat at det iche bør Komme fra de rette odels baarne imod Pengenis erleggelse, Parterne begierte dom. da som dagen er forløben och det er langt paa natten, optagis denne Sag til endelig dom til neste ting.

    Anno 1703 Mandagen den 9 July blef holdet ordinarie Sommerting paa Indbryn i Stoeds Tinglaug, med almuen der sammested, ofrverende Kongl. maysts foeget Sr. Johan Helsing, med effter schr:ne otte laugrettis mend, lovlig opnefnt, nemlig Joen Houg, Andfind oug, Olle Nielsen Gudding, Bertel Flechstad, Erich Wennis, Olle Øne, Olle Gunnersen Houg och Ifr Houg.

    Først blef aller underdanigst liudelig lest Copie af Kongl. Maysts schatte forordning for indeerende aar, dernest welEdle Hl. laugmands bestalling med hos følgende breve ligesom paa nest forige tingstder indteignet, dernest et schiøde (Folio 130) udgivet af Soren schrifveren Niels Olufsen Wind til hl. Christopher Hersleb paa en halv øre i den gaard Søvder i Stoeds prestegield, i Føling Annex med bøxel, Dat. Kiesboe d. 19 may 1703.

    Iligemaade lod Hl. Christopher Hersleb, læse et schiøde brev, udgiet af Hl. Johan Schieldrop paa effter schr:ne Jorde parter nemlig Dahl, som Anders paaboer, med bøxel Et Spand 2 øre, som Lars paaboer et Spand, udj Dalsøvnet0,5 øre med bøxel over et øre, udj Klingen 1 øre 4 mlaug, uden bøxel huor for Hl. Christopher har betalt = 190 rdr, Dat. Alstahoug i Schongen den 12 febr. 1703 under egen haand och Zignette.

    Oluf Størchersen Fielde, lod læse sin bøxel Zedel paa 2 øris leje i den gaard Dyrstad i Egge Annex, betalt i bøxel 6 rixdl. 2 ort 16 s, Dat. Stoeds Prestegaard, d. 2 9br. 1702. Christopher Ingbretsen Aasen, lod læse sin bøxel Sedel, paa 2 øre i Helset, Sr. hans Glad tilhørende, udgivet paa hans wegne af Hl. Christoper Herselb, betalt udj bøxel 6 rdr 2 ort 16 s, Dat. Stoeds Prestegaard d. 3 July 1703.

    Peder Lauritzen lod læse sin bøxel Sedel paa 6 ml i en Jordeplatz Kaldis Marchen i Fohr Sogn, Hl. Christopher tilhørende, Dat. Stoeds prestegaard d. 3 April 1703.

    Oluf Igbretsen Schierve, lod læse sin bøxel Sedel paa Et Spand i Schierve, Pastor Dom Kirchen tilhørende pro officio, udgiet af forpagteren Monsr. Christian Hof giet i bøxel 10 rdr, Dat. Thr. d. 13 marty 1703.

    Olle Michelsen lod læse sin bøxel Zedel paa 2 Spd i Lein, som hans fader for hannem opladt haver, tilhørende Bertholomei præbende udgivet af Hl. Stifftambtschriver Erich Madtzen givet i bøxel = 20 rdr, Dat. Thrundhiems ambtstue d. 22 febo. 1703.

    Anders Andfindsen lod læse sin bøxel Zedel paaa en Spands leje i Storwester, tilhøren pro officio, Magr. Niels Juel, Diaconus til Dom Kirchen i Thr. givet i bøxel 10 rdr, Dat. Trundhiem d. 21 9br. 1703.

    Lars Olsen Knæ lod læse sin bevillings Zedel paa den Kongl. Maysts gaards Part i Knæ schylder = 2,5 Spd och ved besigtelse er anseet for 1,5 Spaand har forhen veret øde over 30 aar, huusene forfalden er bevilget paa frjhed intil Ao. 1707, udgivet af Kogl. Maysts foeget Sr. Johan Helsing, Dat. Udvig d. 9 Juny 1703.

    Niels Syfrsen lod læse sin bøxel Zedel paa en Jordeplatz, Kaldis Meeldahl, schylder til Ko. Ma. 6 ml, betalt i bøxel = 3 ort 8 s, udgivet av fogden Sr. Helsing, Dat. Uduig d. 7 April Anno 1703.

    Kongl. Maysts foeget begierte af retten et Tingswidne och Attest, om huis bøxler er falden af Kongl. Maysts gaarder her i Tinglauget for afigte aar 1703, Widre end av Waløen 6 ml 3 ort 8 s, Westerdahl 8 ml 1 rdr 12 s, Aal 1 Spd 2 øre 1 ml for dissen ringhed effter passerte affelding = 5 rdr, bøygde lensmand Jachob Bye med meenige tingsøgte almue och laugrettet tilstod at der er iche meere bøxel falden af vigte aar her i Tinglaugen end for benefnt.

    Bøygde lensmand, Jachob Bye Eschede dom i den sag, paa Maren Halchis wegne imod Peder Ifrsen Oxaas, Peder Ifrsen lod liuse sin forfald at hand er siug och Kunde iche møde, Saa opsettis sagen endnu til neste ting.

    Erich Lunde frem stof for retten, och hafde indstefnt Hans Kirchaal och Jonas Støedstad, for en dreg som er bleven borte ved en ulychelig hendelse for ungefehr otte aar siden som de har lovet at betahle och iche effter kommet, ingen av dennem møtte, Kaldsmendene, Jachob Bye och Tomas Natstad tilstod at have stefnt Jonas Støedstad, Tomas tilstod och at hand tilligemed Johan Aal stefnte Hans Kirchaal, strax effter Lefangers marchet, De begge nemlig Hans Kirchaal och Jonas Støedstad, foreleggis laugdag til neste ting at møde och suare til sagen.

    Peder Hegge hafde ladet indstefne Morten Sneve for hand har saaet Korn i hans lejede gaards agger paa Hegge, uden hans lov och minde, Morten Sneve møtte och suarede, at Hl. Jeremias, som brugte gaarden half med Peder Hegge har giet hannem lov at saae der, Peder siger at Hl. Jeremias Kunde iche give lov til meere end paa hans halve deel, meente sig sin ret forbeholden, Jorden som Morten saaede war 3 melling paa begge Parter, huor for hand prøtenderit, for sin anpart 1,5 ort, Morten Vilde iche betahle noget mens endnu Refererer sig til Hl. Jeremias huis lov och minde hand beraaber sig paa, Thj opsettis sagen til neste ting, da Morten foreleggis at producere Hl. Jeremias bevilling til den sæd, som omtuistis.

    Anno 1703 onsdagen d. 11 July blef holdet ordinarie sommerting paa Aalberg i Sparboe tinglaug, ofrverende Kongl. maysts. foeget Sr. Johan Helsing, med effterschr:ne otte ædsorne laugrettis mend lovlig opnefnt, nemlig Erich Kiesboe, er Suag, i hans sted, Evind Bolaas, Rasmus Tildstad, Siug, i hans sted Anders Schiellegren, Lars Hammer, Eschild Grøtom, Olle Kolaas, Joen Brandtzej, Toer Brandtzej, Siug, i hans sted Lars Buaas, och Baar Ofrholt.

    Kongl. Maysts allernaadigste udgangne schatte brefs Copie for i verende aar, blef allerunderdanigst, liudelig publicerit dernest Copie af WelEdle hl. laugmand Abrahan Drejers (Folio 131) allernaadigste betalling at were laugmand, udj Trundhiems lehn udj Sin Sl. fader WelEdle Pieter Drejers sted, samt høyEdle och welbaarne Hl. Stifftbefahlingsmands Missire til fogden at oppeberge en Rixort af huer bonde, Udj ny wæring. Item Copie af trende forige laugmends attester, at have nødt ve laugstoelens tiltrædelse som en rixorts rettighed af huer gifft mand Kongl. Maysts. foeget lod fredliuse alle Kongl. Maysts geistligis, och beneficeredis schouge och almindinger, at ingen dennem forhugger eller forhugge lader, under den straf som loven befahler, Item lod forbiude alle och en huer at huuse eller herbergere, landstrygere, fredløse och udedische folch, sampt løsgiengere eller betlere, Sognene imellom, uden pas och bevis.

    Hl. Jeremias Hafs guds ords tiener til Stoeds mennigheder, lod læse et schiøde paa 4 øris leje med bøxel over 4 øre 6 ml, i Østerschee i Ungdahlen, udgivet af Sorenschriveren Niels Olsen Wind, Dat. Kiesboe d. 18 July Ao. 1703.

    Tohmas Aagesen Suuseeg, lod læse et schiøde, paa 18 ml i gaarden Suseeg med bøxel, udgivet af Soren schriveren Niels Olsen Wind, Dat. Kiesboe den 18 Juny Ao. 1703.

    Jachob Evindsen, lod læse et schiøde paa en halv øris leje i Bolaasen i Ungdahlen med bøxel, udgiet af Oluf Larsen, paa egen och med sødschendis wegne, huor for er oppebaaret = 7 rdr. Dat. Aalberg tingstue, d. 11. July 1703, til witterlighed forseglet af de tvende laugrettis mend, Erich Kiesboe och Rasmus Toldstad.

    Monsr. Fendrich Jens Machense, lod læse et schiøde brev paa 8te marchlaug, med bøxel i Westerløed, udgivet af Dragoner Rasmus Wigvering och Samuel Smuelen, Dat. Stigom d. 5 oct. 1703. Item forige Lieutenant, Ifuer Christopher von Hadelens transport paa bem:te 8 ml til benefnt tuende Dragoner Dat. Forbregt d. 2 July 1703.

    Oluf Joensen Hofstad, lod læse sin bøxel Zedel aa en Kongl. Maysts. gaard Hofstad schylder 1,5 Spd, med bøxel over et Spand 2 øre, mens effter passerte besigtelse toe øre mindre, formedelst dens slette tilstand och 56 rdr, aabod er den bevilget hannem bøxel frj, saa och for schatter och rettigheder udj 3 aar. Dat. Udvig d. 12 Jan. 1703 under fogdens haand och Zignette, Er approberit i Trundhiem, av welb:te Hl. Stifftbefahlingsmand d. 28 febr. 1703.

    Rasmus Olsen lod læse sin bøxel Sedel, paa en Kongl. Maysts gaard Langlie schyld En øre 7 ml, med bøxel over = 2 øre 3 ml, huilchen enge har weret øde och i wanmagt, och effter passerte besigelse = 52 rixd. i aabod, er forundt bøxel och schatte frj indtil 1705, Dat. Udvig d. 23 Jan. 1703 under fogdens haand och Zignette, Approberig af Welb:te Hl. Stifftbefahlingsmand, i Thrundhiem d. 28 febr. 1703.

    Joen Jensen Wecher lod læse sin bøxel Zedel paa 2 Spand 8 ml i Wecher, med bøxel over 2 Spd 1 øre 12 ml, och effter passerte besigtelse, formedelst dens store brøstfeldighed och Slette tilstand er anseet et Spand Ringere, med aabod 54 Rixdl. er bevilget frj for bøxel samt schat rettighed indeverende aar, Dat. Udvig d. 5 Jan 1703. Approberit af Welbaarne Hl. Stifftbefahlings mand i Trunheim d. 28 Febr. 1703.

    Dragon Peder Olsen lod læse sin bøxel Zedel paa 4 Spd 12 ml i den Kongl. maysts gaard Dahlom som har veret i wanmagt, och er af den herrer Deputerede er bevilget bøxelfrj, i den formodning at Reens Closters for walter effterlader sin deel af landschylden derav for 2de aar, Dat. Thr. d. 16 Apr. 1703 under bogholderen Sr. Jørgen Pedersens haand och Zignete, er Approberit af Sessonen i Thrundhiem d. 17 April 1703.

    Dragun Lars Andersen Selj, lod læse sin bøxel Zedel paa 1 Spd 1 øre 17 ,5 ml i Røeseng, som Enchen Elen Jachobsdaatter, formedelst hendis Slette tilstand, quitterit niuder den for halv bøxel effter forordningen, har forundt Enchen tilhendis ophold af gaarden lejemaal en mælings sæd och foer til en Koe eller i en sted effter tilbud aarlig = 4 rdr. Dat. Thr. d. 16 Apr. 1703 under bogholderen Sr. Jørgen Pedersens haand och Zignette, Approberit af Deputationen i Thr. d. 17 Apr. 1703.

    Oluf Olsen Smulen lod sin bøxel Zedel paa den BacheClosters gaard Smulen, schylder et Spand, 2 øre 14 ml, gifuet i Kiendelse 6 rixdl. med frjhed i trvende aar for 1703 och 1704 aars Jordebogens rettigheder under Monsr. Anders Tønders haand och Zignette, Dat. Ranom d. 21 April 1703.

    Johan Jonsen lod læse en feste Zedel paa Kuchaas, udgivet af Madama Brixis, Dat. Trundhiem d. 9 febr. 1703.

    Olle Olsen Lorvig war nu atter indstefnt for retten af Joen Luchlet och Olle Ingbritsen Oxvold, for de nærrørige hand har talt imod Christen Christensen Dragon, nu paa Hegstad, Olle Lorvig møtte iche, lod iche heller nogen sin vegne suare, Kaldtsmendene afhiemlede deris Warsel at de hafr stefnt Olle Olsen Lorvig i hans boepæl, lovig och da de war der, och stefnede, sad Dragonen, Christen Christensen i Olle Olsens stue paa Laarvig paa benchen hos Olle, och som de hafde forrettede deris stefnemaal, sagde Olle Laarvig, wj ere forligte, och gaar iche til ting, Derpaa de gav hin anden haand i deris nerverelse, Capit de Armis Hans Zejerstad war for retten, och giver til kiende, at hand ved en schrifflig foreleg av retten har ladet adwahre Olle Olsen Laarwig, at møde til dette ting, huor om hand fremkaldte til idne, Olle Bentzen Smulen och Dragon Joen Olsen Smulen, De fremstod for retten och vedgaar at de i dag 14 dage war i Olle Olsen Lorvigs stue och olle Olsen war rejst til byen, Da leverte de hans Moder (Folio 132) samme schriflig forelegh, Capit. De Armis meente och paastod at den forligelse som er imellom dennem indbyrdis passerit oche Kand were Kraftig imod de ærrørige ord imod Christen Christensen Dragon, mens Oluf Laarwig at were pligtig at bevise Christen den tillæg er passerit eller derfore offentlig for retten giøre en afbedelse, heldst effterdj Sagen saa lenge har staaet under process. Christen Dragon sagde, iche at were forligt med Olle Laarvig om det schielderj imod hannem er passerit, Capit De Armis paa stod en endelig dom i Sagen processens om Kostning.

    blef her udj saaledis afsagt:

    Oluf Olsen Laarvigs formastelig ude blivelse fra Retten effter saa mange passerte stefnemaal, ting effter ting, som rettens for agtere, burte med billighed settes til Rette, och Kand hans utidige udflugter iche forhindre hand io for de ærrørige ord hand har talt imod Dragon Christen Cristensen io bør Corrigeris, Thj tildømmis hand Olle Olsen Laarvig, at giøre Christen Christensen, en offentlig afbedelse for retten, til neste ting, och give i om Kostning, for saa mange for aarsagede rejser och Stefnemaal til Sag søgeren, Trej Rixdahler.

    Forige Kongl. maysts foeget Sr. Rasmus Høg, hafde for Retten ladet ind kalde, en fattig Enche fra Kiøraas, ved navn, Barbra Larsdaatter, for et aars schatter af bemelte Kiøraas for Ao. 1689 som war afbrent och der over ført til avkortning huilchet fra det høylovlig Rente Cammer er giort til anteignelse beløbende til 9 rdr 87 s, huor om blef fremwist høybem:te Kongl. Rente Cammer anteignelse in originali den 131 Post, ligeledis de høybiudende herrer paa det høylovlig Cammer deris Missire til dito foeget, som paafordrer samme aars schatters betalling, Dat. rente Cammerit d. 23 Dec. 1702. Den fattige Enche møtte for retten och beklaget hendis fattige tilstand och at hun iche war paa gaarden i den tid samme schatter war forfalden, mens nogle aar der effter blef gifft med en fattig mand som war paa gaarden ved navn Joen Andersen, som nogle aar der effter døde, och effter lod hende i en meget slet tilstand, saa der war lidet over af den ringe middel fantis effterat gielden war betalt, som av schiffte forretningen er at see, och war denne uformodentlig fordring iche den tid In sterfboet paa fordret, Effter saadan beschaffenhed formoder hun for denne Krav at blifue forschaanet, huis iche saa scheer blifr hun aldelis Ruinerit och maa med umyndige børn tage bettelstaven, Sr. Rasmus Høg paastod en dom til betalling effter loven, och det høylovlig Cammer Conegg Decision,

    blef saaledis afsagt:

    Effterdj denne fattige Enche Barbra Larsdaatter, aldelis intet war ejende, Effter hendis mands dødelige frafald, Effter schiffte forretningens udvisning pass. 1700 den. 16 Sept. mens hendis fattige Ringe midler, til Creditorer i Sterfboet, er udlagt, saa Kand hende med billighed, oche paa biudis noget af denne fordring at betahle, Mens henvisis til Sl. afgangne Præsident Kaasbøls Boe, saasom hand i den tid hafde samme gods i anvalt.

    Endnu hafde Welbem:te rasmus Høg ladet indstefne forige Corporal Christen Røtte nu huusmand i Huidwangs wog, for gield = ,5 ort hand schal vere schyldig paa schatten af Røtte i Ingbret Røttis tid, som hand hafde Caverit for, Christen møtte iche, Kaldsmendene Joen Persen Holom och Andbiørn Jachobsen Holom afhiemlede for retten effter loven at hafue lovlig warsel, Alt saa foreleggis hannem laugdag til neste ting effter nye och lovlig warsel at møde.

    Erich Bentsen nu tilholdende paa (Røsche strøket over) Østeraaas, war indstefnt for løsagtig lejermaal med Miarit Olsdaatter Solberg, passerte paa den Dragon quarter Røsche paa Røren paa Inderøen, hand møtte och Kunde benegte sin forseelse, beklaget sin slette tilstand, at hand lidet er eiende i bøder at betahle, saa som hand har gaaet och tient for Soldat i 18 aar, hand erbød at betahle, effter hans yderste formue, 8 rdr, huor paa hand betalte til fogden = 7 rdr. Quindfolchet Marit Olsdaatter møtte iche, hende foreleggis til neste ting at møde.

    Jachob Torchildsen Giemstad en dreng paa 17 aar, war indstefnt for løsagtig lejermaal med Kiersten Søfrensdaatter, begge haver aldelis intet at bøde med, Thj bør de effter loven at straffis med fengsel paa Kroppen, forseelsen er paserit paa Holte.
     
     

    Anno 1703 fredagend den 13 July holtis ordinarie Sommerting paa Saxhoug paa Inderøen, med almuen av Inderøen Tinglaug, ofrverende Kongl. Maysts foeget Sr. Johan Helsing, med effterschr:ne otte laugrettis mend, nemlig Ingbret Larsen Bye, samt Christoffersen (Folio 133) Fossom, Olle Andersen Schinstad, Olle Olsen Grønisbye, udj Niels Byes sted, Andbiørn mortensen Øvne, Jachob Andesen Aalberg, Per Rasmussen Schielven, Houg Mortensen Gangstad.

    Kongl. Maysts allernaadigste udgangne schatte forordninger, med andre høy øvrigheds breve och anordning, blef her ligesom paa de forige Tinge, liudelig lest i meenige almues Paahør.

    Dernest blef andre Documenter och breve lest,

  • Et schiøde paa 2 Spd 2 øre i Berg, med bøxel over 2 Spd 2 øre 12 ml, som Oluf nu paaboer, leggende paa Sollet paa Inderøen, udgivet af Monsr. Brostrop Reinhold Ifuersen Stadsgaard til Sorenschriveren over Niels Olsen Wind, under hans egen haand og til witterighed underschrevet af forige Kongl. Maysts foeget Sr. Rasmus Høg, samt monsr. Christian Wittrop paa Sundenes, Dat. Quistad den 25 maj Ao. 1703, blef af Ko. Maysts. foeget Sr. Johan Helsing paa schrevet.
  • Elias Jonasen lod læse sin bøxel Zedel paa en fure Sl. Hl. Gehrims Raad Brandlis gods, och gaard Ingul, schylder It Spand som har i mange aar legget øde, derav har hand gifuet udj Kiendelse til fuldmegtigen Sr. Peter Jouch = 3 rdr. Dat. Thrundhiem den 16 April Ao. 1703.

    Joen Rasmussen lod læse sin bøxel Zedel paa en Kongl. Maysts gaards Part i Werdahl, schylder 2 Spd, som i 30 aar har weret øde och i wan mangt, er for sin Ringhed affeldet 1 Spd, och ved besigtelse befunden aabod = 61,5 rdr. Er bevilget frj for bøxelpenge samt schatter och rettigheders udgifft udj 4 aars tid, Dat. Uduig d. 12 febr. Ao. 1703, under fogden Sr. Helsings haand och Zignette, Approberit af welbaarne Hl. Stiffambtmand i thrundhiem d. 28. febr. 1703.

    Syfr Ellovsen lod læse sin bøxel Zedel paa 2 øre 3 ml i Thuu Monsr. Christian Wittrop tilhørende, betalt i første bøxel = 8 rixdl. Dat. Sundenes d. 12 July 1703, under Wittrops haand och Zignete.

    Oluf Andersen lod læse sin bøxel Zedel paa 4 øre 16 ml i den Reens Closters gaard Farboe, givet i bøxel = 15 rixdl. til forpagteren Sr. Rasmus Krag, under hans haand och Zignete, Dat. Waaset, d. 14 Sept. Ao. 1702.

    Hl. Jachob Jørgensen Wesseltofft, Vice Pastor her til stedet, lod læse en gammel marche schiels brev, imellom Lien Prestegaard och Farstad, passerit 1615 den 12 Juny. Item en anden, imellom Lien Prestegaard, Saxhoug och Berg, pass. 1615 den 14 July, Copie paa Stemplet Papir ofrsat af Notarius publicus i Thrundhiem Monsr. Reinholt Petersen Surland, under Notary Sigil.

    Amund Schomager lod læse en feste Zedel paa at late bygge en huusmandsstue paa Wennis grund i Werren, som Refereris at were med lejlendingernis samtøche, betalt udj Kiendelse, til monsr. Anders Parell som Zedelen har udgivet 1 rdr. Dat. Thr. d. 19 Decembo 1702.

    En Reens Closters bonde ved navn Peder Dahlen Kom for retten och begierte dom och Kiendelse i den sag, imellom Rens Closters forwalter Sr. Rasmus Krag, paa den eene side och en huusmand paa den Reens Closters gaards grund i Wnnis havn, Refdahl, Sagen blef opdagen paa nest forige tinge, formedelst lejlendingen paa Refdahl iche møtte, at giøre underretning, huorledis med samme huusmands biugning, som en aftahcet Sergeant joen Schreder Dahl, nu bebeoer och har opsat, Joen Serg. war nu iche tilstede, mens i hans Suaghed hans quinde, Ingeborg Jachobsdaatter. Lars Refdahl var for Retten, och tilstaar at hand har beboet refdahl paa det 11 aar, och førend hand Kom til gaarden wahr huusene biugt ved Stranden i Wennischavn, och haver Joen Serg. aarlig betalt til hannem i grundleje der av En hal Rixdahler saa hand intet haver over hannem at Klage i nogen maader.
     
     

    Joen Schrederdals quinde formeente, at Effterdj huusene i saa lang tid har staaet paa refdals grund, upaa anchet, och de aarlig derav har betalt lejlendingen grundleje, uden anche, tilmed war samme huuse opsat i den tid hendis mand war i tieniste for Corporal ved Infanteriet da hand blef beordret at have sit quarter i Werrens Annex, och nu hand er gammel och aftachet fra Krigstieniste, iche haver anden waaning eller tilhold.

    her udj blef saaledis Kient och afsagt,

    Som Joen Schrederdahl der lenge har weret wed militien i Kongens tieniste, war beordret at hae sin tilhold i Werrens Annex, huor ved hand war for aar saget samme huuse at opsette, for ungefehr 12 aar siden och hand nu for sin alderdom och Suaghed er forlevet, refererende sig och til en bevillings Zedel der til, som er forkommen, saa Kand hand iche med billighed, effter saa langtids forløb, forschiudis av samme huuse eller paa biudis dennem at fløtte, heldst effterdj lejlendingen paa huis lejermaal huusene er biugt, intet over hannem haver at Klage, och hand aarlig ahr betalt grundleje, Saa blifr hand der ved, ald den stund hand her effter betahler sin grundleje i rette tid, och schicher sig som en huusmand bør upaaklagelig. Dog at hand søger Reens Closters forwalter om en bevillings Zedel paa Grunden.

    Lensmand Clemend Dahl, kom for retten (Folio 24) och begierte dom i den Sag som nest forige ting blef opsat, imellom Monsr. Christian Hof, paa den eene och Oluf Snerting paa den anden side, angaaende en øde gaards Part i Snerting som Oluf Erichsen der boer paa samme gaards lejemaal har anmaset sig, uden lov och minde, at slae noget høe paa, huor om for hen protocolerit, fol. 119. Oluf Snerting en fattig mand war for retten och beklaget sin Slette tilstand, och at hand iche har nødt meere av gaarden, som har legget øde over 20 aars tid, en toe les høe, hand erbød sig at wille betahle effter hans fattige tilstand = 5 rdr, der av hand strax erbød = 2 rdr 3 ort och resten til Michaelj nest kommende at fornøye. Lensmanden siger iche Kunde Indgaae forlig, mens begierte dom effter forige rette settelse, blef saaledis afsagt:

    I huor vel Olle Erichsen Snerting iche Kand fragaae at have slaet och indaflet noget høe paa den øde Sr. Jørgenschussis gaard Snerting, som hand ansiger at were toe les, och hand iche burte befatte sig med en andens ejendom, uden lov och minde, Saa har dog gaarden weret øde ofr 20 aars tid, och ingen landschyld der av imidlertid er betalt, Thj eragtis at Olle Snerting for medelst hand fattige tilstand, och derpaa øvede brug, uden nogen schriftlig lov eller minde af vedkommende, bør betahle schatterne af samme gaard for det aar 1699, bereignet til 5 rdr 10 s inden Michaelj, under adfærd effter loven, med omCostning 5 ort.

    Thor Rasmussen Ydstad war indstefnt effter fougdens ordre for tildømte bøder paa Saxor tingsted paa Inderøen den 14 July, Ao. 1703, effter dommens indhold, som nu i retten blef producerit, beløbende til = 274,5 lod sølv. Thor møtte iche ej heller nogen paa hans wegne, Endelig bevisis med tuende mens forseigling, nemlig Otter Steenstad och Syfr Oustad at Tohr Ydstad blef stefnt, d. 21 Juny nest leden, Da der scheede Execution hos hannem for samme bøder, da ald hans formue blef paa dommen anteignet och wurder for 13 rdr 20 s. Derimod er schyldig indverende och for leden aar Kongl. schatter 17 rdr 2 ort 12 s, foruden anden omKostning effter dommens indhold och i andre maader, effter fougdens paa schrift paa dommen med ovenbem:te tuende mends forseigling, Kongl. Maysts foeget begierte Dom ofr Tohr Ydstad, Effter høyEdle och welbaarne Hl. Stiffbefahlings mand, Ifuer von Ahnens Paaschrift paa Sorenschriverens dom som liuder saaledis, Kongl. maysts foeget Johan Helsing, haver at lade udsøge, indbem:te bøder, om noget er at bekomme, hos denne fattige huusmand, huis iche, da at indstefne hannem for dommeren til at lide dom til arbejde i næste festning, Trundhiem d. 6 Junj 1703.

    blef afsagt;

    Som Thor Ydstad, Er wed Execution søgt af Kongl. maysts foeget, for de tildømte bøder, 274,5 lod sølv, och derfor findis intet til betalling, Da tildømmis hand, effter høyEdle och welbaarne Hl. Stifftbefahlingsmands Respective Resolution, paa dommen, at arbejde udj neste festning.

    Effter monsr. Niels Godschesen paa Boesnes, hans begiering hafde bøygde lensmanden i rette stefnt Olle Joensen Werdahl, for hand schal have hugget i den Kongl. maysts gaard Werdahls schoug som Peder Joensen beboer = 10 les weed, Oluf Joensen møtte for retten och wedgaar at have hugget samme 10 les, weed, och hafft lov der til af Peder Joensen, passerit for 2 aar siden och nu paa 3die aar. Peder Joensen benegter iche at hand har givet Olle Joensen lov, at hugge benefnte 10 les wed, saasom hand haver ingen saltkielbrug, och war Oluf schyldig for 0,5 wog Salt hand hos hannem har bekommet til sin fornødenhed, med andet smaat, saa samme weed er betalt, fougden paastaar, at Oluf Joensen bør settis til rette for ulovlig schoughug effter loven,

    Blef her om afsagt:

    Som loven i den 3die bogs 14 Capit 35 Artich bevilger en lejlending, at man hugge i sin lejede gaards schoug, saa meget weed hand Kand wirche salt udav til sit huus, saa er de 10 las ved en tinge ting at rejgne derimod, som Peder Joensen har giet sin naeboe lov at hugge, Iligemaade bevilger loven i nestfølgende 37 artich at en lejlending at en lejlending maa give lov at hugge i den schoug som legger til hans gaard trej les weed, Saa Kand forbenefnte tuende lejlendinger, derfor iche paadømmis nogen brøde eller straf.

    Niels Godschesen Boesnes hafde indstefnt Olle Joensen Werdahl, for hand schal have brugt nogle usømmelig schiends ord i mod hannem den store bede dagen afften nest leden paa Ingul, ved Solens udgang, Niels Godschesen beretter at Oluf oensen Werdahl, tilligemed Lars Halde, Kom til hannem paa den gaard Ingul, som hand da brugte, och Torfind Gran med hans tieniste tøs margrette var derhos, Niels Spurte, om de schulde paa besigtelse, De suarede nej, Ellers war de befahlet af lensmanden, effter (Oluf strøket over) Joen Rasmussen Werdahls begiering som har antagen en Kongl. Maysts. (Folio 135) øde gaard, huilchen hans hustrue, Niels Godschesens for hen hafr brugt, at besigte schougen, som iche scheede den dag, Niels Godschesen suarede Jeg veed ingen anden at have hugget i Schougen end du, Oluf Joensen suarede det schal en schielm have sagt, Oluf Joensen Werdahl suarede her til, at hand gich til Ingul och wille Kiøbe tobach for 1 s. Da wille Niels Godschesen endelig tilegge dennem at de hafde weret paa besigtelse i schougen, och som hand det offte fremførte, Suarede Olle Joensen, det schal en schielm have sagt, indtil hand det beviser, der udj blef fremfordret hos verende widne, nemlig Lars Pedersen Halde, hand aflagde sin æd och widne, at hannem war befahlet af lensmanden ved Kirchen Søndagen for den store bede dag, tillige med Olle Joensen Werdahl, at besigte den Kongens ødeleggende gaards schoug, som Joen Rasmsusen Werdahl da tilfløtte, mens som Aarsens tid war ubelejlig for Snee i schougen Kunde det iche schee før effter waaranden, Imidlertid gich Lars Halde til Olle Joensen Werdahl, torsdagen for den store bede dag mens Solen war høgt oppe och huer paa sin and och waar arbeide, i meening at ved tahlis om denne besigtelse, hos Joen Rasmussen, som endda war paa sin Agger arbeide, och blef Kaldet hiem. Da blef af dennem ingen besigtelse forrettet, formedelst Snee i schougen, som for er meldt, Lars spurte om der war tobach, blef suaret der er tobach paa Ingul, huor paa de begge Olle Joensen och lars Halde, fuldtis ad til Ingul, at vilde Kiøbe tobach, som de dog iche bekom, der war Niels Godschesen, med sine folch, som for er meldt, och Spurte om de hafde hafde weret paa besigtelse, de Suarede Nej, Niels sagde til Olluf Joensen, du giør Riis til din egen Røv, Du har hugget schougen bort for Peder Schoemager, Olluf Joensen Suarede, det schal en schielm have sagt. Torfind Nielsen Gran widnet ligesom Lars Halde. Niels Godschesen for meente at Oluf Joensen Werdahl, bør settis til rette effter loven och betahle om Costning. Oluf Joensen giorde Niels Godschsen for retten afbedelse, och erClerede hannem at hand intet wiste med hannem, andet end det en Erlig mand, vel Eigner och andstaar, huor med hand for denne gang war fornøyet naar hand betahler i omKostning en halv Rixdl.

    Giertrud Olsdatter war indstevnt for hu schal have taget noget af fæhne, som hengte och war oplagt paa et lofft hos forige foeget Sr. Rasmus Høg paa Quistad, bonde almuen udj Inderøens gield tilhørende, imidlertid hun tiente hos bemelte Høg, hun Kand iche benegte at hun io ulovlig har taget et støche af samme fæhne, først engang en gang, siden anden gang, mens hun vil iche vedgaae at hun war den første som lagde hand paa den til at Sønder rive, hun siger och at en anden ung Pige tienende paa Quistad wed nafn Beritte Monsdaatter haver taget af samme fæhne, hun Kunde iche benegte hun io tog et lidet støche, som hun lod snerte och sette paa en huve, Der blef nogle støcher och lapper af fæhnen fremvist for retten, som en ung tøs, Guru Andorsdaatter har taget av fæhnen, det hun ej heller Kunde fragaae, Fæhnen det øvrige ved stangen blef fremvist for Retten och war en liden strimmel ved stangen det sees at den har weret gammel, giort af Enchel tønd tøfft Selgetøj eller forskil och af alder af moth for dervet, och bekiender Rasmus Høg, at den har legget hos hannem i 16 aar och war høylofl i hukommelse 5 nafn som war mahlet paa tøyet af alder fra falden. De trende tøser war for retten och beklaget deris forseelse i deris ungdoms vanwittighed beganget, som de iche wiste at were af den betydende, som de nu forstaar de bad om naade och iche strengeste Ret.

    her udj blef saaledis eragtet:

    Forbenefnte 3de quinde unge mennische, Der udj deris ungdoms wanvittighed har fordristet sig at tage av denne ommelte fæhne, som der foruden af Møl och alder war for dervet och til ingen nøtte, om den nogen tid schulle bleven brugt, Kand iche ansees effter loven til straf for tiufuerj, Mens eragtis at de gier effter deris yderste formue, til en nye fæhnis tilhielp och bekosnint, huer 1,5 rdr, och straffis i 3 dage paa wand och brød, for deris forseelse.

    Forbenefte Giertrud Olsdaatter, war indstefnt for løsagtig lejermaal med Brostrup Ifrsen, som nu er bortreijst och wervet ve Militien. Hun Kunde iche benegte hendis forseelse, hafr intet i bøder at betahle. Thj tilfindis hun effter loven at straffis paa Kroppen. Hun belovede dog af yderste formue och ved venners hielp at fornøye och betahle saa vit mueligt var.

    Dagen nest effter den 14 July, blef retten atter betient paa Saxor udj nogle Sager som i nest forige dag, for tidens Korthed iche Kunde forefaris.

    Marit Tostensdaatter war indstefnt for løsagtig lejermaal med Jørgen Olsen Dragun, hun møtte och Kunde iche benegte hendis forseelse, Er en fattig tieniste tøs der iche hafde noget at betahle med widre end huis hun med sin arbejde Kunde fortiene, hendis hosbonde Sr. Rasmus Høg beloede for hende at betahle den løn hun for et aar Kunde fortiene 2 rdr, och betahler hun selv effter hendis yderste formue = 2 rdr, for det øvrige straffis hun paa Kroppen. Anders Schreder nu i Walden war indstefnt for tilig sammen (Folio 136) leje med hans quinde, hand er Soldat, ingen møtte at suare til sagen, hun til dømmis at bøde 4,5 ort, hand for sin Person er frj.

    Hans Størn hafde indstefnt Lars Ingbritsen huusmand paa Saxor Berg, for 1 td sild hand har taget i Kiesboe Nøst, uden hans lov och minde, sig tilhørende, hand blef paarobt, och møtte iche, lensmanden med Hans Halde vidnet, at de stefnte hannem lovlig, saa foreleggis hannem laugdag til neste ting at møde och suare til sagen, effter nye och lovlig warsel.

    Forige Kongl. Maysts foeget Sr. Rasmus Høg, præsenterit for Retten och gav tilKiende at hand Ao. 1686 af den Kongl. oberhofret i norge er tildømt bøder til Gusthuuset at betahle 0 50 rdr, som paa fordris med rente, hand forClarer sin Slette tilstand och lejlighed, at hand iche er formuende samme Penge at udgive, Saasom hand endnu ved sin fougde betiening Er bleven til hans Kongl. maysts ved anteignelsen och det høye Cammer Decission en Stor deel schyldig som iche alt er bleven fornøyet och hans ejendeele der til er Registerit och Sequesterit, saa lefr hand i den Underdanigst forhambring?, til en aadig for schaansel. Laugrettet och almuen tilstod, at Sr. Rasmus Høgs tilstand forholder sig, som for er meldet, huor effter hand begierte en Attest och tingsvidne, af retten, det hannem iche Kunde negtis.

    Kongl. maysts foeget, tilspurte bøygde lensmanden och almuen om dennem er bevist, at der er falden nogen bøxel af Kongl. Maysts. fods her i tinglauget for afvigte aar 1702, huor til blef suaret at dennem er bevist nogen Penge at were falden af allerhøystbem:te Kongl. Maysts. gods for benefnte aar, saasom de fleestte gaarder er øde, och er bevilget til brugs for visse avgifft, uden bøxels betalling, huor effter blef begieret under Rettens forseigling, en Attest och Tingsvine.

    Syfuer Woldset af Werrens Annex Kom for retten och hafde indstefnt, Morten och Olle Wennis, for 2 td korn, af tienden, som hand war indschrevet for at have annammet for aar 1701, huilchet Korn hand beretter til fogden Sr. Helsing at have betalt, ihuor vel Kornet war leveret fra hannem, til forbenefnte tuende mend, som derfore schulle giøre lverance, bemelte tuende mend tilstaar at de har annammet Kornet och leveret det til Amund Schoemager i Wennischaven, Amund Schoemager war tilstede, och til staar at have annammet forschr:ne tuende tønder korn, och pachet dennem i fogdens tønder, och sat deris navn derpaa som det hafde leverit, och blef leverit til fogdens tiener Sylvester, Dasom denne handel vedkommer Amund schoemager i Vennischaven, som Kornet ved siste haand har annammet at levere, Saa bliver hand Syfr Woldset ansuarlig for den betalling hand derfor har for nøyet indtil han giør bevislig at Kornet er leverit.

    Anno 1703 mandagen den 16 July, blef holdet ordinarie sommerting paa Øvre paa Ytterøen, med almuen af Ytterøens tinglaug ofrverende Kongl. Maysts foeget Sr. Johan Helsing, med Effter schr:ne otte ædsorne laugrettis mend lovlig opnefnt, nemlig, Olle Andersen Sundset, Olle Olsen Sundset, Christopher Blomaas, Olle Christophersen Lilledahl, mads Olsen Stordahl, Tøhris Olsen natstad, Olle Nielsen Kihler och Peder Joensen Melting.

    Kongl. Maysts foeget lod fredliuse Kongl. Kirchernis och beneficeredis schouge, at ingen dennem til upligt forhugger eller forhugge lader, under den straf och brøde, som loven befahler. Iligemaade lod forbiude, alle och en huer at huuse eller herbergere landstrygere, fredløse och anden udedische folch, saa vel som betlere och løse folche Sognene imellom, uden pas och bevis.

    Copie af Kongl. Maysts allernaadigste schatte forordninger for 1703 blef allerunderdanigst, for meenige almue, liudelig publicerit. Dernest Copie af WelEdle Hl. Laugmand, Abraham Drejers bestallings brev, at were laugmand udj hans Sl. faders WelEdle hl. Cancellie Raad och laugmands sted, Dat. Kiøbenhavn d. 2 Marth Ao. 1700. Item Welbaarne Hl. Stifftambtmands brev til fogden at oppeberge af huer boefast mand En Rixort i Nye Werring, tilligemed en Attestis Copie, af forige laugmand, at saadant haver weret en rettighed af gammel tid, ved laugmændenis første indtrædelse til laugstoelen.

    Lauritz Olsen Opgaard, lod læse sin bøxel Zedel paa den halve part i en Bache Closters gaard, Opgaard i Mosvigen schylder 2 øre, givet i bøxel = 6 rdr til samme godtzis for walter Monsr. Andrees Tønder, under hans haand och Zignette Dat. Ranum d. 11 April Ao. 1703.

    Kongl. Maysts foeget lod give tilKiende at hand nu i dag paa tinget har bekommet Wel:le Hl. Stiffbefahlingsmands høybiudende missire, angaaende schoug Ild som schal were antendt, och derhos befahlede almuen, at de samtlig schulle were assisterlig, at drepe och forhindre samme schadelig Ildebrand, saa vit mueligt kunde were.

    Kongl. maysts foeget begierte av Retten en Attest och tingsvidne om nogen vide at der er falden nogen bøxel av Kongl. maysts gods paa ytterøen afvigte aar 1703. Der til bøygde lensmanden med laugrettet af samtlig almue suarede, at der er ingen bøxel Penge falden af allerhøyst bemelte hans Kongl. amysts gods her i tinglauget, for avwigte aar.

    Anno 1703 onsdagen den 8 Augustj, var berammet en Extra ordinarie Ret paa Breede paa Snaasen, imellom Comsumptions (Folio 137) forpagterens fuldmegtig, afgangne Baldtzer? Nielsens Enches Monsr. Annders Hedding, paa den eene side, och welærwærdig Hl. Magister Niels Muus, Pastor til Snaasens meenigheder paa den anden Side, angaaende noge tvistigheder och prætentioner bemelte forpagternis fuldmegtig, meener sig at vere med fornemet, ofuerverende tuende dannemænd, laugrettis mend her af thinglauget, Olle Tharaldsen Klef och Olluf Jachobsen Kindstad. Anders Hedding præsenterit sin fuldmagt som blef lest och paa schreven, dernest blef producerit den respective ordre, om denne ret, fra høyEdle fuldmegtigens Suar, huem kand haver prætention och tiltahle til, Saa och berammede ind, til dissen udfahr. Dernest indgav fuldmegtigen sin Indlegh och forset, som ligeledis blef lest och paaschrevet, Item et mandtahl under Mag. Muusis haand, Dateris Snaasens Prestegaard d. 12 Juny 1701, dernest fremlagde 2de paafølgende aars mandtahle først for 1702 under fuld forseigling, iligmaade for 1703. Fuldmegtigen effter tilstpørsel hafde iche widre at fremlegge.

    Magister møtte och suarer at hand iche er stefnt fro de tuende mandtahler for 1702 och 1703 men allene for 1701, huortil war Hans Giønsaas, anlangende den først Post, at hand hafde først der en fafde? forpagtet Consumptionen, mens iche wiste huem det war, ej heller har nogen ansøgning om Mandtahl, mens til at befordre hans Maysts. Intialsse sette hand tvende mandtahler op, af huilche hand forschichede til den tid itzige foeget, den ene gienpart, med schriflig begiering, at om der nogen Kom det da til den vedkommende maatte leveris, det andet lod hand blive i sit huus, i fald om nogen i hans fraverelse søgte der effter, de det da maatte beKomme, huilchet och scheede ved hans forrejse til Findljerne, da Monsr. Andrees Hedding nu for protestant, blef samme mandtahl af hans hustrue ofrleverit, med Reede Penge for det aar 1701, Consumption, huilche Penge hand annammede tilligemed Mandtahlet, och lod sig da ej merche /: som hans hustrue sage :/ med nogen misfornøyelse, och weed hand ej at hans formænd, alle berømmelige, hafr en len udelugt, eller indført ferre eller fleere, en som samme Mandtal indbefatter, och hans Mayst. med rette Consumption gifue schulde, huilchet ved effter for schaning hos de vedkommende Kunde Er fahris, saa hans Maysts huerchen da eller nu er scheed noget for Kert, som aller naadigst I hans Maysts. Koning befahlis. 2. war hans Suar, at saa tit monsr. Hedding har veret i hans huus hafuer hand gidwilligen, uden mindste process och rettergang, effter hans Kongl. May. allernaadigste formulia, udj hans maysts. forordning erbudet? (skrevet over teksten) at erlegge och give 19 rdr for hans yngste daatter om mere bem:te monsr. Hedding Kunde bevise at were af støre alder, end aller hystbem:te hans mayst. allernaadigst i forordningen nefne er, saasom schriferne om hendis och de andre børns fødtzel, med meere høyere magts paaliggende, war udj hans for følgelsis och fløtnings tid, for Kommet, och ej da eller endnu ved, at hun schal were Eldre, i den da først Comsumption sjulle af givit, huilchet och er som aarsage, at huerchen hun eller de andre børn Specifice ved alderen i mandtahleren indførhis, en deel och at hand iche hafde hans maysts. allernaadigste forordning, som och at hand och siden endnu har kundet forstaaet, enten børnens alder schal specifiseris enten inden eller ofr 12 aar. I det øvrige Refererer sig allerunderdanigst til. I det øvrige referer sig allerunderdanigst til Kongl. maysts allernaadigste forordning, saa och til welbaarne Hl. Stifftamptmands Resolutioner som nu blef producerit. Fuldmegtigen suarer der imod, at mayst. Muusis Zedel som hand hafde medeelt for 1701 iche war conform med hans Kongl. maysts forordning, huorfore protesteris at hand protseterer effter forordningen 10 rdr. 2. huad hans datters alder er angaaende at det bør forclaris ved Hl. Magr. Corporlig Eed. hl. mag. Referer sig til sit forige suar, fuldmegtigen begierte dom effter sin forige indlegh och som Parterne hafde iche meere at fremføhre, blef her udj saaledis dømt och afsagt:

    Effterdj Kongl. Maysts allernaad:te forordning af Dato, d. 24 jan. 1682 om Comsumption och folche schat befahler de der bør betahle samme udgiffter, Da nevnis der udj paa landet nogen iche PresteEnche, saa Kiendis hun der fore for schaanet, Sædedegne, som de vil ligne ved Klochere, i Norge, har en ulige indkomme, som effter høyEdle och Welbaarne Hl. Stifftbefahlingsmand Ifuer von Ahnens møndige Resolution beliver frj, indtil widre, Prestens mandtaller har ingen bevislig ansøgning veret hos hannem om, effter forordningens 3 Capit 7 Artich. I huor vel hand den tid fogden, 1. effter beretning har forsendt? iche andet witterlig end den af hannem sjulle oppebergis, och Kunde forpagteren imidlertid iche war forhindret at søge sin ret, Effter forordningen. Den protest om magr. Muusis yngste daatter som er udelat for 1701, forClarer welbem:te hl. magister, iche at vere windende at hafue weret af 12 aars alder til nyt aar 1701. Da vil derom ydermeere fornemmis af Trundhiems dom Kirchis Ministerial bog, huor hun er døbt, och huis saa bekiendis at hun er over dn alder, bør welbem.te magr. betahle der for 10 rdr och for den lange besuerlige rejse udj omKostning = 4 rdr.

    Anno 1703 fredagen den 10 aug. war iligemaade berammederettergang paa Aalberg i Sparboe Tingl. effter bem:te Comsumpt. forpagters paastaaende, ofrvverende tuende laugrettismend, Baar Rannom och Bent Aalberg. Fuldmegtigen præsenterit for Retten och fremgav sin schriftlig formeening, som blef lest och paaschrefuen. Pastor her til stedet hl. Claus Parelius, har her i dag veret tilstede och afrejst, saa som retten inden tid /: som hand formeente :/ iche ? obagtet, for middag? end dog der er saadan en Extraordninarie Ret som bahre er forsuinet? til nogen disse tid, saa foreleggis ved kommende at møde her paa stedet, med huis de kand wide sig til befrielse for de indstefnte prætentioner til nestkommende den 15 Aug.

    Anno 1703 løfrdagen den 11 Aug. blef retten iligemaade betient paa Saxor paa Inderøen, effter forhen passerte berammelse, ofrverende tuende laugrettismend, hans Gunnersen Giørv och Oluf Pedersen Saxor. Sagføreren Monsr. Anders Hedding war tilstede, som hafde sidet? schulde? Vice Pastor her til Stedet, Hl. Jachob Jørgensen Wesseltofft, for nogle Personer hand schal have udelat av hans mandtal, for 1701, Item for and schal have opført nogle, der intet er at laae hos, Hl. Jachob lod suare mundtlig ved medielperen hans Syfrsen Saxor, at hand iche kunde møde i dag, for medelst hans Embedis forretning, med schrifttemaal, och i andre maader, fuldmegtigen indgav sin prøtention schriflit, som blef lest, huor udj hand prætenderer 1. for Klocherens udeladelse = 10 rdr, 2. for hand av samme Mandtahl, har udelat Hans schoemager ved Kaarset, hans quinde och schoemager drenge at betahle for huer af de 3de Personer 10 rdr, och som hand i meer bem:te mandtahl for 1701, anfører Anders Stor Smed Rostad, hans quinde och en søn, samt Olle schreder ved Strømmen, hl. Jachob for dennem bør betahle, saa som de ere arme folch der intet er at faae hos, och begierte dom, med omkostning = 8 rdr. Dat. Saxor d. 11 Aug. 1703.

    Her udj blef saaledis Eragtet och afsagt:

  • angaaende Klocheren, som mand wil frastaae ved Søde degn, effter forordingen, Dat betiener en fattig gl. huusmand ved Nan Joen Ifuersen samme ringe Klocher Embede, med at begynde Sangen i Kirchen, och samme en saare ringe fold av almuen, til sin samt quinde och børn deris lifs ophold, saa hand iche kand ansees at eje noget udj Consumption effter forordningens indhold at betahle. I huor vel Presten dog burte i Mandtalet at have nefnt hans Person och wilkor, som hand har gaaet forbj, mueligens i henseende til hans Slette tilstand och fattige wilkor, saa blifr Presten frjKient, noget for hannem at betahle, 2. Hans Schoemager ved Kaarset, er en fattig gammel mand, der tilforn har kundet arbejdet noget for gemene bønder, med sit haandwerch, til lifs underholdning for sig och sine, mens nu af alder fast der til udøgtig, Ej heller nenis saadanne haandwerchis folch i Kongl. Maysts allernaadigste udgangne forordning, Thj falder denne prøtention av sig selv Anders Stor smed, er en fattig gl. Stømper, ligeledis Olle schreder ved Strømmen en wanfør Stachel, der Kand med Naalen, hos den gemeene mand paa landet, fortiene noget til lifs ophold for sig och sine, huilche begge, Kongl. Maysts allernaadigste forordning, iligemaade forschaanis.
  • Anno 1703 onsdagen den 15 Augustj blef holdet Rettergang effter paa Aalberg i Sparboen, om forbemelte prætentioner, ofr verende forbenefnte tuende laugrettis mend, Baar Rannom och Bendt Aalberg, Pastor her tistedet ærwærdig Hl. Claus Parelius møtte, effter nye warsel, fuldmegtigen monsr. Andrees Heddigs schrifftlig formeening, blef lest, och er følgende prætentioner, 1 at af Ao. 1701 mandtal, Henrich Ifrsen SteenKier, hans quinde och Pige, 2. Henrich Mortensen ibm. som er borger til Thurndhiem, och haver handel, baade paa Hitteren och Steenkier, 3. af Jørum och Lien, som til auflsgaarder er brugt och derfore bereignet at suare, for huer af de tuende gaarder, for 1 tieniste dreng, en tieniste pige, och en heste stald, er for begge gaarde, 10 rdr 3 ort 8 s, 4. at hl. magr. Oluf har anført de 3de militarische haandverchis folch, Jonas Sadelmager hegstad, Niels Olsen Smid, paa Ryg, och Olle schomager Meelgaard, protisteris at hl. magr. Enche och vedkommende, bør suare for huer af de udelatte Personer = 10 rdr, brøde och effter bereigningen for begge auflsgaarder, med Executions gebuhr 10 rdr, med meere dissen indhold, Dat. Aalberg d. 10 aug. 1703. Drnest fremgav hl. Magr. Oluf Parly Mandtahl, for 1701, Hl. Claus Parelius her imod protesterit, 1: hans broder hl. Niels Parelius guds ords medtiener til Fosnes Prestegield, i Nommedals fougderj som arving och Interessent, bør warslis, 2. at sagen maae beroe til neste ting, Da der kand inhentis vidne, om de tuende gaarders brug, och folch, fuldmegtigen paastod endelig, Effter Hl. Stifftamptmands befaling, endelig dom i Sagen, Effterat Parterne intet widre hafde at fremføhre, blef her udj saaledis afsagt:

    Som høyEdle och Welbaarne Hl. Stifftbefahlingsmands Respective ordre Effter Kongl. Maysts allernaadigste forordning, tilfalder dommeren straxen, under = 20 rdr straf, at dømme Parterne imellom, saa understaar ieg mig iche, her udj at giøre opsettelse, Mens er blefuen Eragtet, 1 . angaaende de udelatte Personer, henrich Ifrsen paa (Folio 139) Steenkier, som er en huusmand och hafuer ingen borgerlig næring, widre en hand under tiden tappe en kande 4 s ør huor av hand effter schatte brevet, suarer schat til Ko. ma. foeget. 2. Henrich Mortensen der en tid om vinteren, har sin tilhold paa Steenkier, och schal were borger til Trundhiem, er en ledig Person, och uden Tvifl, suarer sine schatter til Trundhiem, De kand iche ansees at betahle nogen Consumption paa landet, Effter forordningens indhold. 3 angaaende Prestens avelsgaarder, Jørom och Lien, Da er Lien en gaard som har veret i mange aar øde, beneficerit ad mensam til Pastoratet, huilchen Pastor har maat bruge for medelst ingen den til Dato, Paa nogen Condition, for dens Ringhed och dyre leje har villet antage, for der av vinde schatternis udgiffter och Soldats hold, och meere Pastor til schade end fordeel, som en tvungen brug, huor av iche Kand prætenderris nogen Consumption. Jørom er en bonde gaard, brugt af forige pastor ved huusmanden och Prestegaardens arbedtz daglig folch, som er saa belejlig och nær ved Prestegaarden, at folchene til huer maaltid Kand raabis hiem, och haldis for dennem dug och disch i Prestegaarden, Saa er dog oforbigiengelig fornøden at der paa maa stedtze were et quindfolch, som Røgter queget och melchen, til med holdis der heste paa gaarden, som bør at schattis av, effter forordningen, thj blifr Sl. Magr. Olufs Enche och arvinger, ansuarlig for samme quindfolch och hestestald och betahler i omCostning = 2 rdr. De trende militair haandverchis folch,som er opført, Er med andre i samme stand, som gemeene bønder, Effter allerhøystbem:te forordning, paa landet, frj.

    Saaledis udj Retten passerit och Protocollerit Testeer Kongl. Maysts allerunderdangiste Sorenschriver udj Inderøens fougderj.

    N.O. Wind.
     
     

    I Jesu Navn

    (Folio 1)

    Anno 1703 den 24 septembr. blef holdet grandschning och besigtelse til affelding paa den gaard Giørv paa Inderøen, schylder = 6 Spand, Effter den der boende och ejende bondem Hans Gunnersens Supplicandi begiering, til høyedle och welbaarne hl. Stifftbefalingsmand Ifuer vin Ahnen, med derpaa schrefne tilladelse och ordre, som blef fremvist, och lest, Dat. Trundheim den 27 Aug. Ai. 1703, ofuerverende Kongl. maysts foeget Sr. Johan Helsing, med Sex lovlig opnefnte laugrettis mend, nemlig Anbiørn Hielde, Olle Olsen Werdahl, Olle Pedersen Saxor, Oluf Andset, Peder Stor Warstad, och bøygde lensmanden Clemend Dahl. Da hafuer wj taget i høyeste øye sigt och forfahring, Ermelte gaard Giørvs tilleggende agger och Eng, schoug och march inden uden grindis och forelundin, at aggeren er meget waad, och iche til strechende, til saa dyre taxt och leje, som den er taxerit och sat for Enget iligemaade, heel Ringe och mager, schougen er iche meere liudelig, indtil biugningens smaa Raparationer och gierder, Saa den iche kand ansees for den taxt och leje, den hidindtil har schattet och schyldet for. Saa er den effter til med uden dannemends schiøn, Eragtet iche at Kunde were god for meere end 4 Spd i det hyeste, mens som det siunis for høgt til avgang for hans Mayst. udj Intradese, blifuer den eragtet til affelding af 1 Spd 1 øre, och blifr ansuarende af 4 Spd 2 øre, huilchet beroer paa den høye ørigheds nemeere approbation.

    Anno 1703 fredagen den 12 octobr. blef holdet ordinarie høste ting paa Tessem i Beedstad Thinglaug, ofr verende Kongl. Maysts foeget Sr. Johan Helsind, med effterschrefne lovlig opnefnte laugrettis mend, nemlig, Jachob Røed, Olle Ersaas, Jachob Brandsaas, Olle Brandsaas, Tøris Brechen, Peder Brechen, Olle Mørchved och Bertel Kieldset.

    Først blef lest effterschrefne

  • Hl. Jeremias Hafs medtiener i ordet til Stoedz meenigheder, lod læse et schiøde brev paa 2,5 øre i Schar, som Simen Olsen nu beboer, udgivet af Hl. Daniel Pedersen Bahle paa Inderøen och forige foeget Sr. Rasmus Høgs, paa Sl. Hl. Natanaels barns wegne, huor for er betalt = 40 rdr, Dat. Sund den 9 July Ai. 1703.
  • 2. Pastor i Beedstaden Hl. Albert Jersin, lod læse et schiøde brev paa 1 Spd 22 ml. udgivet av maren Sl. Hl. Jørgen Willomsens, uden bøxel i Neder Velde, Dat. Ofuer Vigen den 11 octobr. 1703 til witterlighed under schreet af hl. Willadtz Bing och Monsr. Olle Erichsen.
  • Andfind Andfindsen lod læse sin bøxel Zedel paa 2 øre i Texet Pastor i Beedstaden Hl. Albert jersins beneficerit godt, givet i bøxel 6 rdr 2 ort 16 s, Dat. Soelberg prestegaard, den 11 octobr. Ao. 1703.
  • Simon Olsen Schar, lod læse sin bøxel Zedel paa 2,5 øre i Schar, udgifuet af hl. Jeremias Hafs, Hans kiøbe gods, Dat. Eraas? d. 14 Aug. Ao. 1703.
  • Joen Nielsen lod læse sin bøxel Zedel paa 2 øre 1 ml i en gaard Kaldis Bartnes Elden, Pastor Beedstadens benificerit gods, givet udj bøxel 5 rdr, under itzige Pastor Hl. Albert Jersins haand och Zignette, Dat. Solberg d. 11 octobr. 1703.
  • Dernest blef Sagerne foretaget.

    Kom for Retten Hl. Christopher Hersleb, Pastor til Stoeds meenigheder, och hafde lovlig ladet indstefne Tomas Tueraas for Resterende landschyld af hans Kiøbte gods i samme gaard af 0,5 Spd. ude bøxel, for 4 aar, bonden møtte och anviste sin bøxel Zedel, udgivet af Magr. Giert Bonsach, Dat. d. 3 10br. 1697: som bevilger hannem gaarden uden nogen landschylds udgifft for medelst den laae øde och war forfalden, paa 3de aar, och widre beretter at det er Kon 1 øris leje, som hl. Christopher der udj er lodejende, huor for hand meente effter sin bøxel Zedels indhold at were frj. Hl. Christopher paastod at den brugende bør betahle hannem den landschyld hannem er berettiget, huor av hand aarlig betahler oddelschat och Rostieniste med om Costning och fierde penge, Endelig, Erbød Tomas Tueraas at betahle i mindelighed til hans ærw. hl. Christopher Hersleb, den Resterende landschyld af 1 øre, inden tilkommende Juel, huor med hand war fornøyet.

    Haagen Nielsen paa Udvigøren, hafde indstefnt Jachob Erichsen Sagestad for noget oddels godtz, bemelte Jachob hafr Kiøbt i Mindom, nemlig = 2 Spd der udj hand fomeener sig paa sin hustruis vegne at were berettiget 1 øre 1 ml, bonde oddel, som schal vere Pantsat af Haagens hustruis fader afgangne Evind Anderen, til Johan Biørnsen schruver som er bød imod 40 aar siden til hans farbroder bem:te Johan Schruver, huor paa berettis at schal have bekommet = 8 rdr - Johan Biørnsens eeniste effterlatte daatter som er i Trundhiem. Haagen Nielsen indgav en schrifftlig warsel Zedel til Marit Johansdaatter i Trundhiem, at møde i dag paa ting och for retten at anhøre huis widner om dissen beschaffenhed Kand were at fremføre, Iligemaade instefnt Jachob Sougstad som gaarden har Kiøbt, om hand noget her til Kand have at suare Stefnings Zedelen Dat. Udvigøren den 8 Sept. 1703 (Folio 2) Jachb Sogestad produolit et indleg fra marit Johansdaatter i Trundhiem, at hun for meener Haagen Nielsen ingen Ret haver til hans prætention och paastand, Referende sig til forum och werne ting i Trundh. der hun hendis udgivne schiøde agter at hiemle, Dat. Thr. d. 15 sept 1703.

    Haagen Nielsen begierte at hans indstefnte Vidner maatte forhøris, nemlig Johan Biørnsens datters farbroder Olle Biørnsen Mindrom, effter aflagde Eed vidnet, at Haagen Nielsens hustrue fader arvet med sin søster 0,5 Spand i Mindrom, som afgangne Johan Biørnsen har annammet landschyld af i sin tid, och effter hannem hans daatter Marit Johansdtr. och Kand vidne at der altid war trette imellom brødrene om samme gods, huad adKomst och schiøde der for kand vere, er hannem ubevist, Vidre end det af begyndelsen var pantsat til Johan Biørnsen, huad penge der paa var betalt, er hannem iche witterligt, Rasmus Olsen Mindrom, giorde sin Eed och vidnet, at det er i sandhed at godset war pantsat Johan Biørnsen af hans broder Evind Andorsen, for 10 rdr om de ere betalte eller iche er hannem ubevist, Haagen Nielsen giver tilkiende at hand tilbødet Enchen Marit Johansdaatter penge for samme gods til indløsningpaa sin hustrues venge i sommer nest forløben d. 1 sept. nest forløben, det bevidnet Syfr Rostad och Jørgen Øvne. Haagen Nielsen for meente at hans hustrues Barbra Evindsdaatters arveoddel imod indløsning er stattelse, iche bør hende frakomme, ulovløden effter loven, och biuder penge i retten til dis indløsning som i retten blef optelt = 8 rdr dennem? hand Eglee? annammet, Dette hand af retten begierte beschreven, til vidne sin prætention udføhr paa sine steder.

    Kogl. Maysts foeget Sr. Johan Helsing, hafde ladet i rette kalde en huusmand under Kirchereit ved nafn Peder Johansen och hans quinde Anne Guttormsdaatter, formedelst samme quinde schal have udbaaren ild i marchen, huor fougdens Saug i folde fos, er bleven afbrendt med 1,5 stabel bord och en stor deel Saug tømmer passerit i nest avwigte sommer, bemelte huusquinde møtte och Kand iche benegte at hu samme tid optendte ild i fieldet strax ved saugen, och for mygh at fordrive och war w-vitterligt at det schulde for aarsage vidre ulyche, en ung tøs Marit Persdaatter tiendene hos Poel Kirchreit, der gietede med samme huusquinde war ligeledis indstefnt, at sige her udj sin Sandhed, hun beretter at huusquinden optendte ild strax ved saugen oven for saugstuen, och de strax derfra effter queget de wogtede, hun siger iche at have udbaarden nogen ild, eller antent det, mens forbemelte huusquinde det har giort. Kongl. maysts foeget paastod dom effter loven, som saaledis blef afsagt.

    Denne fattige huusquinde Anne Guttormsdaatter, kand iche benegte at have optendt ild i marchen, straxen ved fogdens Saug, huor av samme ulyche ved dens brand och ødeleggelse ufeilbahre er scheed, først paa saugen som fast nye waropbiugt med behørende Redschab, ligeledis paa de der staaende 1,5 stabler bord, och det der hos beleggende saugtømmer, Da bør hun for saadan hendis schiødisløs och uagtsom adfærd, som ellers intet er ejende i schaden at betahle, at straffis med fengsel och arbejde, effter lovens sigende i den 6te bogs 19 Capituls 2 Artich.

    Kongl. Maysts foeget gav tilkiende at en suensch person ved nafn mathis Larsen har begaaet lejermaal paa Roenes nest afvigte aar, och strax sagen blef opbragt rømte bort, saa ingen weed huor hand findis. Da bevidnet almuen och laugrettet at det saa er i sandhed, ligeledis et quindfolch ved navn Guru Olsdaatter Brechen, Der sig med lejermaal har forseet och intet war hos i bøder at bekomme, er ogsaa bortrømt, saa hun iche er at finde til at udstaae hendis straf effter loven.

    Kongl. Maysts foeget war begierende af Retten et uvillig tingsvidne om Kongl. øde och forarmet gods her udj tinglauget, huor af de fuldkomne Rettigheder for I verende aar, iche haver veret at beKomme, saasom Landsem schylder 2 Spd 2 øre 12 m, brugis af En Enche effter øris?eng? for 9 rdr afgaar 16 rdr 3 ort 16 s, Bratberg Niels Johansen (Folio 3) forarmet och formaar iche at betahle meere end schatterne, land, afgaar som er 4,5 rdr, Bratberg Peder Olsen schylder 1,5 Spd, er i lige tilstand, och afgaar = 4,5 rdr, Røeseeg har veret øde och er bevilget Størcher Størchersen schylder 2 Spd 2 ml paa frjhed for alle Rettigheder til 1706, afgaar 11 rdr 3 ort 12 s, Aas schylder 1 øre brugis for 1 rdr afgaar = 1,5 rdr 13 1/3 s, Gulling 2 Spd 2 øre 1 ml, brugis af Erich Andersen paa frjhed til 1706, afgaar = 17 rdr 4 s, Lunde schylder 1 øre brugis af Salomon Olsen for 5 ort, afgaar 5 ort 5 1/3 s, Nortug 1 Spd, brugis for 4,5 rdr afgaar = 3 rdr 20 s, Tessem 5 øre 12 ml, brugis for 6 rdr afgaar 6 rdr 3 ort 17 1/3 s, Benom 1,5 Spd. brugis af hl. Willads Bing for afgifft indtil 1704 for 3 rdr afgaar = 6 rdr 1 ort 16 s, Bartnes 0,5 Spd brugis for 1,5 rdr, afgaar 3 ort 16 s, Bøygde lensmanden, med almuen, bevidnet at for schrefne gaarder er af tilstand och beschaffenhed som for er meldet, huor effter fogden begierte af Retten et beschreven tingvidne.

    Iligemaade war fogden begierende i Reten beschreven tingsvidne, om de gaarder som forhen ere scheet affelding paa, nemlig Waade, er affeldet 4 øre afgaar = 9 rdr 2 ort 5 1/3 s, Inderberg affeldet 1 Spd 1 m, afgaar = 5 rd 1 ort 13 1/3 s, Honset affeldet 2 øre, afgaar 4 rdr 3 ort 2 2/3 s, Homnes affeldet 1 Spd, afgaar = 5 rdr 2 ort 8 s, laugrettet med ting almuen tilstod at saa er i sandhed.

    Til rettens betiening udj tilkommende aar blef opnefnt effter Mandtallet, Lars Hoeset, Anders Holien, Henrich Bartnes, Lars Bartnes, Baar Bartnes, Olle Grandhuus, Anders Roenes och Joen Roenes.

    Anno 1703 den 13 octobo blef holdet besigtelse och grandschning til affelding paa en Bache Closters gaard, Kaldis Langhammer i Stoedtz Prestegield, schylder over alt med bøxel 4 øre 6 ml, nemlig til Bache Closter = 2 øre 12 ml, til Kongl. Maysts 12 ml. til dom Kirchen i Thrundhiem 18 ml, til Pastor dom Kirchen 12 ml, och det effter Bache Closters godtzis forwalter Monsr. Andrees Tønders begiering, med der paa schreven, høyEdle och Welbaarne Hl. Stifftbefahlingsmand Ifuer von Ahnens ordre. Ofr verende Kongl. Maysts foeget Sr. Johan Helsing med 6 laugrettis mend lovlig opnefnt, nemlig bøygde lensmand Jachob Bye, Anders Five, Lars Meelhuus, Olle Nielsen Gudding, Andfind Ulfuen och Olle Øvne. Da haver wj nøye befahret samme gaards ind och udmarch, med agger och Eng, och forefunden at tuende Ele som bryder der paa Jorden, har udbrødt och øde lagt en stor deel af den beste agger och Eng, legger indtrengt i en meget Knap och let Nabslang?, af en saare Ringe Engum? ferentz, huor ofuer Jorden har legget øde fast over 30 aar, Er uden schoug eller nogen tilstrechende fædrifft, och biugningen aldelis forfalden, och er Endelig Kient och eragtet, at den iche Kand præstere for høyere saa fremt den blifuer beboet for fuldkommen Rettigheds afgifft, end 2 øre 6 ml, och blifr affeldet 2 øre, huor ved afgaar effter al advenant, nemlig bøxelmanden 1 øre 4,5 ml, Kongl. Maysts 5,5 ml, dom Kirchen = 8,5 ml, och Pastor dom Kichen 5,5 mlaug.

    Anno 1703 Mandagen den 15 Octobr blef holdet ordinarie høste Ting paa Gran paa Snaasen ofr verende Kongl. Maysts foeget Sr. Johan Helsing, med Effterschrevne otte laugrettis mend, nemlig jachob Berg war suag, i hans sted bestilt Størcher Røegvold, Lars Berg, Lars Nagelhuus, Anders Boemoe, Erich Nagelhuus, Evind Nagelhuus, Erich Joensen Nagelhuus, och Olle Boemoe.

    Roland Pedersen lod læse sin bøxel Zedel paa 1 ml i Hoeland i Nord Findlj, Kongl. Maysts tilhørende huor af hand i første bøxel har betahlt 1,5 rdr 10 s, som faderen for hannem opladt hafuer, som hand schal for sørge sin lifs tid, Dat. Udvig den 7 July Ao. 1703 under fogdens haand och Zignete. 2. Einer Einersen lod læse sin bøxel Zedel paa 6 ml i en gaardsplatz Kaldis Eidt, i norre Findlj, som Peder for haannem opladt haver, som hand sin lifs tid schal forbruge, Kongl. maysts tilhørende, givet i bøxel = 3 ort 8 s, Dat. Udvig den 7 July 1703. 3. Roland Abrahamsen lod læse sin bøxel Zedel paa 1 øre i Husen, beneficerit Pastor Snaasen, som Enche for hannem oplat haver med de wilkor at hand schal hende paa gaarden sin lifs tid - 3 melling agger och høe til tvende Kiør och nogen smaae fæ, gifuet i bøxel 5 rdr, Dat. Snaasens Prestegaard d. 20 Aug. 1703 under Pastor Mag. Niels Muusis haand och Zignette. 4. Tolov Baalsen Jørstad, lod læse si bøxel Zedel paa 1 øre 6 ml i Kiøblj beneficerit, Pastor Snaasen Dat. Snaasens Prestegaard den 8 oct. Ao. 1703 under (Folio 4) Pastors magr. Niels Muusis haand och Zignette.

    Dernest blef Sagerne frem taget.

  • udj en paa Sommer tinget optagen sag til endelig dom imellom Niels Schromoe och Olle Syfrsen Nagelhuus, angaaende ¼ øris odels gods af Schromoe med bøxel som Olle Syfrsen Nagelhuus formeener sig indløsnings Ret til, huor paa sommertinget protocol. Niels Schromoes Søn Erich Nielsen war for retten och begierte dom, Olle Syfrsen Nagelhuus møtte iche, Der udj blef saaledis dømt och afsagt:
  • Effterdj Niels Evindsen Schromoe, producerer et Pante brev, udgivet af Waldborg Olsdaatter Nagelhuus, af indhold, at have Pantsat hendis odelsgods i Schromoe til Nielsis fader, afgangne Erich Olsen for 23,5 rdr med 4 rixdl. dis foruden i bøxel, Siden har Niels Schromoe gifuet Olle Syfrsen Nagelhuus, paa godtzis frelse = 10 rdr och der effter = 4 rdr, som er tilsammen 41,5 rdr, Huilche Penge, den som Kiender sig berettiget til ofuer ermelte godtzis indløsning, bør betahle til Niels Schromoe eller hans arfuinger, med hans bevislig biugning och om Costning effter Pante brevet, Ved dommer och dannemends schiøn och Kiendelse, Imidlertid beboer Niels Schromoe eller hans arvinger gaarden frj och freislig.

    Dernest blef Kongens Sager foretaget.

  • War indstefnt Karen Arnsdaatter Drabland, for lejermaal i løsagtighed med Evind Olsen tienende hos Kongl. maysts foeget. Quindfolchet har aldelis intet i bøder at betahle, dog blevet hendis broder Olle Arnsen Drabland at betahle for hende toe rixdl. och Anders Breede, som hun har giettet hos i sommer, 1 rdr, er = 3 rdr, i det øvrige tildømmis hun effter loven at straffis med fengsel paa Kroppen. Evind Olsen som hende har beligget, giver fogden tilkiende at betahle for et aars løn = 6 rdr, och som hand ellers der foruden intet er ejende, blifr hand ligeledis effter loven anseet til straf paa Kroppen.
  • Ranni (Sifuers strøket over) Torgersdaatter, har begaaet lejermaal med Tarald Olsen Klef Soldat, hun tiener paa Inderøen hos Sorenschriveren som belover at betahle for hende ved hendis tieniste aars forløb, huis hun Kand fortiene, nemlig 6 rdr, om ingen dødelig frafald det forKorter, huor foruden, lensmanden med ting almuen beretter hende intet at were ejende dog blifuer den Soldat hende har besovet indstefnt til neste ting at Suare til hendis avschiemmelse, effter loven, huor ved sagen til den tid beroer.
  • Magister Niels Muus har ladet paagribe en Mand af Nordfindlj ved navn Einer Einersen Lutternes, och beschylder hannem at have begaaet drab och omKommet en Mand der sammesteds ved navn Peder Eidet, som schal were scheet i nest hen vigte sommer ved ungefehr Barholomæi tider, af Effterschr:ne anledning, at denne Einer Lutternæs, war forenet med Peder Eidet om 12 rdr, som Einer schulde give Peder udj afstaaelse af den plats Eidet, huilche penge hand har ejret sig at betahle Peder, huorover Peder iche vilde holde den løffte om afstaaelse, och mente hand kunde faae sin gaard igien, och hafr i sinde at giffte sig med et quinfolch paa Sandvigen som hand tiltalte hendis hosbond Roland Sandvigen om, dersom hand kunde komme til rette med Einer som hand hafde opgivet platzen for, som hannem siuntis for fortreden at omgaaes med, der effter ved Bartholom. tider som for bemelt, war Peder och Einer til sammen i fieldet, ved deris Setter at slae gres eller høe, huor de war /: effter Einers beretning :/ halftredie dag, huor de skiltis ad strax Sønder for Setteren, en torsdag ved middags tider, udj Einers quindes och hans tvende børns nerverelse, nemlig en daatter 10 aar gl. och et lidet børste barn, med forset at wille hiem och smede, saa som der war iche meere at bestille den gang i fieldet, dagen nesteffter som war fredagen om morgenen ved ture tider drog Einer hiem til Eidet och Kom hiem strax effter middag, och fant iche Peder tog saa sin quinde med sig och roede lige ofr wandet til en plats Kaldis Holand, en liden halv miil, at wille Spørge effter Peder, huor hand talte med Joen Holands quinde och hans dreng Niels Arvesen, de andre folch hafde lagt sig, som det war seent paa afftenen, gav tilkiende at Peder Eidet war borte och begierte at de vilde følge med och søge effter hannem, det de iche vilde, saa som det var seent paa quelden, blef saa der om natten, om morgenen begierte hand hielp at søge effter manden, och fich (Folio 5) en dreng med sig ved navn Niels Arvesøn, roede saa i søe ofr wandet, til den sted huor Einer meente at Peder hafde Roet fra landet, huor de intet fant, roede saa i øster med Søer landet, en Kort støche wej, der fant de den baad hand schulde have roet paa, som war om huelft, och stafnene tog paa grunde, huelfte saa baaden om och tog der med til den sted huor hand var lagt fra landet, war uden årer, der de lagnde den, och roede saa neder til Holand, saasom drengen sjulle hiem och giette och war samme tid en sterch westen vind, som war tredie dagen effter manden Kom bort. Søndagen drog (Einer skrevet over) hand til Kirchen och gav Det tilkiende for folchene, Da de iche kunde, for en sterch wind, komme ud at søge effter manden, torsdagen der effter var i følge Einer Einersen, Peder Eidets stifsøn Einer och Søsterdaatteren Kierstj, huor de søgte paa adtschiellig steder i wandet, ligeledis Joen Holand, Roland Holand, Niels ibm, udroet at søge effter manden, Siden er søgt effter hannem tuende gange med Søfften? eller søgere. Einer Siger sig aldelis at vere uschyldig i hans død eller bortkommelse, Roland Holand war for retten och gav tilkiende, at hand var med at søge effter manden som for bemelt, och widre at ("til" er skrevet over teksten) stod i sin agger och schar Korn den dag hand schulde were kommen bort, indtil middag, och kunde see over wandet huor denne bortKomne schulle roe, och saae ingen baad, och det war stille wejr, gich saa hen i marchen at slae, indtil midafften, siden drog hand ud paa wandet at fische, och war der saa lenge de kunde see, imidler kunde ingen baad fornemme i huor vel det war iche langt fra der manden schulle fahre, meere var iche til opliusning, hos hannem i denne sag, uden hand beretter at Joen Holand och hans folch stod i aggeren den heele dag och schar Korn, huor de kunde see huer baad i wandet, blef dog ingen wahr, drengen Niels Arvesen war for retten och weed iche widre, end hand war med Einer at søge effter manden som for bemelt, Dernest blef frm ført en lapfind, ved navn Johan Frederichsen, beretter at gaae til alters i Jempteland och 2 aar siden hand var der, have saa tilhold i filedet under vegs til Lide, tilligemed fire andre, hand siger at Einer Einersen bad hannem schyde den Mand ihiel nemlig Peder Eidet, och det i hans egen huus i Eidet, och begierte mad, som hand fich och fortæret paa stedet, och gichh strax bort, siden siger at hand laae der om natten, och fich mad om morgenen, Da begierte finden at Kiøbe en Kat som gich i stuen, at angne med for maar, Da Suarede Einer det war bedre du Kiøbte en gied, den war bedre til mad, siden Suarede, ieg er fattig och har iche Penge, Einer siger vilt du giøre det ieg begierer schal du faae en gied, finden begierte at wide huad det war, det Einer iche ville sige hannem i stuen, mens som hand gich bort, fulte Einer hannem paa døren, och de war eene toe paa marchen sagde Einer, dersom du vil schyde Peder Eidet i hiel i schougen, som en anden Ryppe, schal ieg gifue dig den gied, det finden bad Gud bevare sig fra, at giøre den gierning, och gich sin wej, dette er passerit 14 dage førend Peder Eidet er Kommen bort, Eller och vil give hannem en wadmels Kledning, Einer Einersen benegter at hand iche har begiert af hannem at schyde manden ihiel, finden ydermeere beretter at nest avvigt Michelsdag war hand i Eidet hos Einer, da bad hand hannem iche schulle aabenbahre de ord hand talte til hannem før, saa ville hand give hannem en gied eller en wadmelsKledning och sagde du faar en divel naar du kommer for øvrigheden, atter war Einer i findhytten i fieldet i ugen effter michelsdag, och Peder Schielbred med Olle och Carl Nesset, da beretter finden, at Einer war begierende af hannem at hand wille tie och iche aabenbahre at hand begierte at schyde Peder Eidet i hiel, finden suarer, Jeg wil sige sandhed mens Einer tog hannem af en side saa Ingen hørte det, Einer siger til hannem vilt du følge mig til Snaasen, i morgen drager ieg did, finden suarede, ieg maar vil vere med, Widre weed hand iche i denne Sag, (Folio 6) Einer Lutternes fragaar och benegter aldelis fin beKiendelse at were usandferdig, uden alleene at hand iche negter at hand begierte Katten, siger sig at were uschyldig udj Peder Eids død och forkommelse, Einer blef tilspurt huad hand war forligt om med Peder Eidet i afstaaelse for platzen, hand suarede, at hand schulde niude sin lifs tid mens hand war for sig selv, en wog sæd, en Koe forden och 3 støcher smaafæ, och naar hand iche kunde meere arbejde, da at niude ophold hos hannem, Denne gang war iche meere til opliusning i denne sag.

    Er her udj saaledis bleven Eragtet:

    Effterdj Einer Einersen Lutternes, Er sigtet for denne sag, och har giort sig mistengt, effter Actens udvisning, saa optagis det, til med allerførste, at der om kand indhentis øvrighedens ordre, och nermeere betenchning, huorledis her med schal forholdis, imidlertid bør Einer at stille borgen eller borge for sig selv, Effter lovens sigende i den første bogs 21 Capit 1 artichul.

    Kongl. May. foeget war begierende Tingsvidne, angaaende nogle bøder som Erich Størchsen Nagelhuus er dømt til betahle for Slagsmaal paa høstetinget Ai. 1702, 10,5 Rdr, och for hans fattigdom intet er at bekomme for, bøygde lensmanden med Evind och Olle Siufrsen Nagelhuus var at udsøge, samme bøder och war aldelis intet til betalling, naar schyld och gield er udgivet,d et de for Retten afhiemlede, saa intet i bemelte bøder er at bekomme, huor efter fogden begierte et beschreven tingsvidne, til sine Regenschabers beleg.

    Kiel Syfrsen Kiøblj lod liuse sin indløsnings Ret til ? Køre i Schafland, som hand begierte I protocolen maatte indteignis.

    Kongl. Maysts foeget war begierende tingsvidne om effterschrefne gaarder her i tinglauget Kongl. maysts tilhørende, som forhen er scheed affelding paa, nemlig Semb 1 øre 12 ml, afgaar 3 rdr 1 s, Berg 2 øre afgaar 4 rdr 23,5 s, Mediaas? 2 øre, afgaar 4 rdr 74 2/3 s, Findsaas 2 øre 12 ml, afgaar 5 rdr 93 s, Summa 18 rdr ½ s, at dette saaledis i sandhed befindis tilstood laugrettet med meenige almue.

    Anno 1703 onsdagen den 17 octobr blef holdet ordinarie høste Ting paa Indbryn i Stoedtz Tinglaug, ofrverende Kongl. Maysts foeget Sr. Johan Helsing, med Effterschr:ne otte laugrettis mend, nemlig Joen Houg, Andfind Houg, Olle Nielsen Gudding, Bertel Flechstad, Olle Wennis, Olle Øfne, Olle Gunnersen Houg och Ifr Houg.

    Kongl. Maysts foeget lod læse en placat som det høyloflig RenteCammers herrer paa opbud paa Comsumptionen familie och folche schat, var en brugt placat uden documerit underschrift, Dat. RenteCammeret den 17 Sept Ao. 1703.

    Einer Nielsen lod læse sin bøxel Zedel paa en Rydningsplatz kaldis Heiningschoug, tilhørende aller høystbem:tee hans Kongl. Maysts er lagt for leje af 3 ml huor af betalt til fogden i bøxel 1 ort 16 s, Dat. Uduig d. 9 July 1703.

    Torber Størchersen lod læse sin bøxel Zedel paa en plat kaldis Fiæle, beneficerit Pastor dom Kirchen i Thrundhiem, schylder 6 ml under itzige Pastors fuldmegtigis haand och Zignette nemlig ? Christian Hof, Dat. Stodsgield d. 10 July 1703.

    Peder Haagen Wanderaas lod læse sin bøxel Zedel paa 1 øre 8 mli en gaard Kaldis Houg eller over? Grindberg, Pastor her paa stedet, Hl. Christopher Hersleb tilhørende, Dat. Stoeds Prestegaard d. 4 Augustj 1703.

    Peder Ingbritsen Schielve lod læse sin bøxel Zedel paa et halv Spand i Ramstad, hl. Christopher Herslebs gods, har betalti bøxel 5 rdr, Dat. Stoeds Prestegaard den 16 oct. Ao. 1703.

    Oluf Siufrsen lod læse sin bøxel Zedel paa 1 Spd 12 ml i den gaard Schej, Pastor Dom Kirchens benificerit, som laae øde och er hannem forundt uden bøxel, saa och frj for landsch. udj 1,5? aar, Dat. For Prestegaard den 31 jan. 1702, den lejede undschylder sig at bøxel Zedelen iche tilforn er lest af aarsage at den var hannem frakommen.

    Olle Bertelsen Klingen, Soldat under Capit. Huitfeltz Compagnie, var indstefnt af welb:te fru Sclippenbachs paa Egge, formedelst hand schal have lejet sig i tieniste hos hende och annammet feste penge, i denne sommer ved sommermaal, och iche indstillet sig i tieniste, Soldaten nu tienende och da ligesaa hos Dragon Poel Bruum i Sparboen var for Retten, och ommelder at hand var truet til at gaae av sin tieniste ved hans officie, da hand var Reserve Soldat, och der ofr tog lejepenge och som hans hosbond iche ville quitte hannem førend hand tient sin aar ud, maatte hand blive i samme sin tieniste, indtil det scheede. (Folio 7) Refererende sig til hans Excell. Hl. Gen. Lieutenantz derom udgange ordre och resolution, som frue Schlippenbachs schal vere tilstillet, och nu iche fremvisis, berettis dog af den Citerende at hand schulle ? sin arbejde? hos sin verende hosbond, och siden tiene huor hand vilde, naar ingen i hans legd begierte hans tieniste, Kongl. Maysts. foeget som talte paa Sagen, paa fruens vegne, paastod at Olle Bertelsen Klingen, der iche har indstillet sig i sin tieniste ved aaritz udgang til nest afvigte Mich. at hand er pligtig der for at indstaae at suare effter loven, med processens omCostning, Soldaten beretter at hand tog fæstepenge om sommeren, som hand var tvungen til, af sin officie, straxen at gaae i tieniste for sommeren, och iche paa anden maade. Sagen opsettis indtil neste Ting, Da vedkommende haver at fremviste huad ordre der om er udsted. Effterat dette var sluttet, blef producerit hans Ezcell. høy Edle och Welbaarne Hl. General Lieut. resolution, paa Dragonen Poel Bruums remostrance af indhold, at den lejede dreng, udtiener sin tid, och schal effter forordninge tage tieniste i sit lægd, om legget ham behøver och huis iche, hos andre i sit lægs Kirche sogen, at lade d. 14. ? 1703. med hl. Brigadier Schultzis schrifuelse ligeledis af indhold, fogden siger at effter fruens schrivelse, er remonstranten Dragon Poel Bruum, hans andragende, en deel usandferdig andragent, soldaten Olle Bertelsen blef tilspurt om hand godvillig wille gaae i tieniste hos fruen paa Egge, hand suarede Nej, iche at have lyst der til, fogden begierte dom effter forige i rette settelse, blef her udj saaledis afsagt:

    Som Soldaten Bertel Olsen (Flechstad strøket over) Klingen kand iche benegte at have taget feste penge av Welbaarne fru Schlippenbach, och iche beviser effter hans angivende at de har veret hannem paa tvungen, Da tildømmis hannem, effter lovens sigende i den 3die bogs 21 Capit. 14 Artich. at gaae i tieniste, och huis det iche scheer, Da at betahle 4de parten af et aars løn, som hand kunde fortiene, nemlig 1,5 rdr och udj sagens omCostning = 1 rdr.

    Olle Nielsen Guddingen, Olle Halvorsen ibm paa sin moders vegne, Joen Joensen och Christopher Gudding med samtlig der paa gaarden, hafde ladet ved stefnemaal for Retten inkalde Tohre Gunnersen Heglie, en Kongens bonde, schylder 6 ml, først for hand haver haft sin hest paa Guddingens grund paa gresning, imod deris vilie, for det andet at slae høe och hugge schoug, for det tredie for hand bort taget en stoch høe for 3 aar siden som Gudings opsiddere har Slaget paa deris Egen formeente lejemaal. Tohr Heglj møtte for Retten och suarer til den første post, at hannem iche er vitterlig at have græsset sin hest anden steds end paa sin Egen leje maal, som hans formand hannem har anvist, til den anden post, suarer ligeledis at have iche brugt meere end hans formand, paa sin egen gaards lejemaal, 3die post, at Guddings opsiddere haver slaget paa hans formeente lejemaal en stoch høe for 3 aar siden, som war af wand fordervet och førte hiem iche et fuld les høe. Tohr Heglj meente ingen Uret at har nødt och brugt, Guddingens opsiddere formeente at Thore Heglj formaar dennem paa deris gaards fædrift och lejemaal, som af gammel tid der til har legget, Vidre hafde parterne iche at fremføhre, uden nogle Vidner til deris formeente ret, Da som det er en ejendoms trette, henvisis det aasteden, Effter lovlig adfærd af den paa anchende.

    Endnu Kom for Retten bøygde lensmanden Jachob Bye och begierte dom i den sag, angaaende Maren Holch, der søger Else Madsdaatter for nogle wahre hon hos hende schal have oppebaaret, imidlertid hun war i forige foeget Sr. Niels Knudtzens tieniste paa fierde aar siden, beløbende til Toe Rixdl. hun Else Madtzdaatter war for Retten och vil ved sin højeste Eed bevidne, at hendis hosbond Niels Knudtzen optog samme wahre och leverte hende dennem, paa sin løn, som hende der udj afKortet, och tog Maren Halch Niels Knudtzens haand derfor. Effter forschr:ne beschaffenhed Kand Maren Halch iche med rette hafue nogen billig adgang at søge Else Madsdaatter, mens blifr ved Sr. Niels Knudtzen som warene i hendis løn har Cortet, och for hendis prætention frikiendis.

    Olle Halduorsen Guddig hafde ladet indstefne Poel Øxnes for en Koe hand schal vere hannem schyldig for, Poel Øxnes møtte iche, Kaldsmendene Olle Noem och Olle Noedahl afhiemlede warselen, Saa foreleggis hannem laugdag til neste ting at møde och suare til Sagen, bemelte Olle Haldvorsen hafde ligeledis indstefnt Rasmus Michelsen Løb, for en Koe hand er hannem schyldig for, som Olle beretter saaledis at vere af sammeng(?), at Ao. 1695 i den tid Rasmus boede paa Flechstad, beKom hand hos hannem en graae oxe i 3die aar, som hand lovede at give hannem en Koe fore, samme Koe (Folio 8) schulle Rasmus beholde uden leje det første aar, och siden schulle suare leje aarlig, mens Rasmus siden den tid iche har betalt enten leje eller Koen, Rasmus møtte och beretter at hand fich en oxe Kalv et aar gl. hos Olle Haldvorsen at føde, och schulle give hannem en lige gl. oxe igien, aaret der effter fløtte Rasmus til Løb och Olle Krevet hannem effter en Koe, Da bød hand hannem en gieldoxe i tredie aar den hand tregte til Heming Østgrd. och Olle Haldvorsen iche ville annamme den, saa tog Rasmus oxen igien, Vidre beretter Rasmus at Olle Halvorsen for nogle aar siden tog imod hans villie fra hannem som var nedført til Steenkier, 2,5 wog hafre meel med sechen, som hand meente at komme til betalling, det meere dennem var i mellom, siger Rasmus at have betalt med penge, Olle Halduorsen siger at have bekommet meelet med Rasmusis villie i hans nerverelse, paa nogen gield hand war pligtig i andre maader och iche paa den omtuistede oxe kalv, huorpaa hand ingen Vidner haver, Olle Halduorsen meente at hand bør have effter den forlig i mellom dennem er scheed, at Rasmus Løeb schulle sette hannem en Koe i steden for oxen inden den for ommelte tid, som for er meldt, det Rasmus benegter iche at vere aftalt imellom denne, Olle Haldvorsen paastaar en endelig dom och Kiendelse, som saaledis blef afsagt, Endelig blev de foreenede at Rasmus Løb schal betahle Olle Haldvorsen 1 rdr huor med ald deris mellom verende til Dato, schal vere liquiderit.

    Kongl. Maysts. foeget begierte Tingsvidne om et quindfolch, ved navn Sophi (Henrichsdaatter er strøket over) Evindsdaatter som Anno 1701 var dømt til Kagen for 3die lejermaales begaaelse, som straxen effter ergangne dom rømte och ingen weed huor hun er at finde, det bøygde lensmanden med laugrettet och meenige almue tilstood saa at were i sandhed.

    Stifftschriveren Sr. Morten Wiom lod i retten anmelde at der legger en gaard øde her i Tinglauget Kaldis Over Rejn huor udj Mære Kirche er lodejende 12 ml som iche for indeverende aar er at bekomme, Bøygde lensmanden med laugrettet och meenige tingsøgte almue tilstod at bem:te gaard har legget øde ofr 20 aar och veret brugt for schatternis betaling, huilchet blef begiert under rettens forseigling beschrevet.

    Kongl. Maysts. foeget gav tilkiende at effterschr:ne oberhøystbem:te Kongl. maysts. gaarder ligesom nest afvigte aar 1702 for hen ere affelte huor over kommer tilafgang, nemlig, Knæ = 2 Spd, afgaar 14 rdr 32 s, Wester Oxaas 1 Spd, afgaar 5 rdr 56 s, huilchet saaledis findis i sandhed, bevidnet laugrettet med bøygde lensmanden och meenige almue.

    Iligemaade war welbem:te foeget begierende, ved afregning med almuen om schatternis oppebørsel, et beschreven tingswidne av Retten, om Kongl. Maysts øde och forarmet gods her i tinglauget, huor af de fulde Rettigheder iche haver weret at beKomme, for inde verende aar, nemlig Aal, brugis af Lars Joensen for afgift effter der paa giorte affelding, for 7 rdr 12 s, afgaar = 3 rdr 2 ort 16 s, Knæ schylder 2,5 Spd, Er bevilget Lars Olsen frj for alle udgiffter til 1707, afgaar foruden affeldingen 11 rdr 1 ort 10 s, Udgaard 0,5 Spd, brugis for 1,5 rdr, afgaar 1 rdr 3 ort 8 s, Aasom Morten =2 Spd brugis paa frjhed for alle udgiffter til Nyt aar 1706, afgaar 13 rdr 2 ort, Seli lars 4 øre, brugis for 4 rdr, afgaar 5 rdr 19 1/3 s, Oxaas 3 Spd, brugis af Morten Olsen paa frjhed for alle Rettigheder til 1708, afgaar foruden affeldingen = 11 rdr 3 ort 14 s, Tiltnes brugis af Størcher Olsen, schylder 4 ort fjr for landsch. och landb. indtil 1704, afgaar 5 rdr 18 2/3 s, huilchet saaledis i sandhed befindis.

    Anno 1703 torsdagen den 19 octobr blef holdet ordinarie Ting paa Aalberg i Sparboe Tinglaug, ofrverende Kongl. Maysts foeget Sr. Johan Helsing, med effterschr:ne lovlig opnefnte otte laugrettis mend, nemlig Erich Kiesaas, Rasmus Toldstad, Lars Hammer, Eschild Grøtom, Olle Kalaas, Joen Brandsej møtte iche i hans sted blef opnefnt Einer Ofr Holt?, Tord Brandtzeg, och Baar ofr Holt.

    For ommelte placat om Consumptionens och familie schattens forpagtning, af Dato den 17. sept. 1703, blef publicerit. Lars Bertelsen Janom? lod læse sin bøxel Zedel paa Brataas Dragon quarteer, betalt halv bøxel for dens Ringhed, 5 rdr 3 ort 8 s, Under bogholderen Sr. Jørgen Pedersens haand och Zignette, Dat. Thrundhiem d. 16 April 1703. Er approberit af Deputationen.

    Peder Christensen lod læse sin bøxel Zedel paa 2 Spd i den gaard Fossom, ? Thrundhiem benificerit, som er Dragon quarteer, betalt deraf i bøxel 20 rdr, under monsr. Christian Hof som fuldmegtig, hans haand och Zignette, Dat. Thrundh. d. 17. July 1703.

    Olle Olsen Laarvig var indciterit paa atter at giøre afbedelse til Christen Christensen Smulen (Folio 9) effter en passerte dom paa nest afvigte Sommerting, for nogle nærørige ord and om hans person ar ladet falde, Christen Christensen Dragon war for Retten tilligemed Olle Olsen Laarvig, och vilde Olle lsen ingen afbedelse eller Erchlering passere førend hans øvede Insolerede imod sig blef rettet.

    Sr. Rasmus Høg, forige Kongl. Maysts foeget hafde ladet indstefne Christen Ingbretsen Dragon tilholdende i Huivangs wogen, for gield 3,5 ort, Dependerende af Ingbret Røttis for 95, Christen Dragon møtte iche, Stefningsmendene afhiemlede varslen, Saa foreleggis bem:te Christen at møde til neste ting, och suare til Sagen effter loven.

    Rasmus giver tilkiende at nest afvigte sommerting, blef Christen forelagt at møde, til sagens fremgang, som blef efffterseet och befindis saa at were, hand paastod en Endelig dom til betalling, med forveldende omCostning, 2 rdr, blef saaledis afsagt,

    Denne Christen Ingbretsen som lovlig har weret for retten indkaldet af forige Kongl. Maysts foeget Sr. Rasmus Høg, och Er forelagt at møde och suare til sagen til dette ting, til huilchen hans atter har faaet lovlig warsel och iche møder eller lader suare paa sin vegne, saa Kand hans ude blifuelse iche forhindre Sr. Høgs prætention och søgning, alt som tilfindis hand at betahle de fordrende = 3,5 ort, med sagens omCostning = 1,5 rdr.

    Marit Olsdaatter Saltnes? var indstefnt for løs lejermaal med Erich Bentsen pass. paa Røsche i Inderøen gield som er Dragon quarteer, der berettis at hun er Rejst til Trundhiem i tieniste for amme.

    Kongl. Maysts foeget Sr. Johan Helsing hafde ladet indstefne Joen och Michel Fischnes for Resterende landschyld af =7 ml udj huer part er 14 ml for 1696 och til Dato, begge lejlendinger møtte, Joen beretter at hand iche har bøxlet mens bruger gaarden paa sin Moders wegne, och suarer at hand har betalt sin fulde landschyld, nemlig til Pastor Sparboen paa Kirchens vegne, som bøxelmand af 1 øre 11 ml, och monsr. Tron Pedersen af 7 ml huor ofr for meener at were frj for vidre søgning. Michel Nielsen møtte och hafuer ingen bøxel Zedel eller adkomst, beretter at Bischoben gav hannem en Zedel for 4 aar siden at bruge gaarden for uden landschyld betaling, huilchen Zedel Stifftschriveren har annammet, och er nu det fierde aar hand har brugt gaarden, fougdens fuldmegtig tiener Sylvester Bieregaard war for retten och paastod at den landschyld hans hosbonde er ejende af 14 ml at begge lejlendinger den bør betahle her sin halve deel och begierte dom med processens bekostning. Joen beretter at hand paa sin moders wegne, ligesom hans fader har betalt landschylden til fulde til vedkommende, och som Parterne intet vidre hafde at fremføhre, blef saaledis afsagt:

    Saasom Joen Fischnes paa sin moders vegne vil bevise, at have betalt sin landschyld aarlig til vedkommende, ligesom af gammel tid, saa blifr der med frj, och blifr Michel Nielsen pligtig, at were ansuarlig for de 14 ml landschylds betallig som Sr. Helsing prætenderer, for de aaringer hand gaarden har brugt, under søgning i hans boe ved nam och wurdering effter loven, med paagaaende omCostning 1 rdr.

    Tohre Brandseg haver ladet instefne Niels Suseeg, for hand ulovlig haver huggen baalds bord med meere i Thore Brandejs schoug och lejemaal, och naar hand talte hannem til derfor, slog hand hannem, Niels Suseeg møtte iche, Kaldtzmendene Einer ofrholt och Baar ibm var for retten och afhiemlede varselen effter loven, at de stefnte Niels Suseeg for hans boepel at talte med hans quinde och Søn for denne sag. Saa foreleggis hannem laugdag effter nye och lovlig warsel at møde och suare Citanten. Hand begierte at hans vidne her om maatte forhøris som iche kunde negtis, blef fremkaldet Olle Ingbrigtsen, huusmand paa Grøtum, hand aflagde sin Eed och vidnet at nest avigte waar paa vinterføhret, var Thor Brandtzej paa sin Rejse effter høe och Niels Seseeg Kommer der at maale, var de begge i hans stue och som talte Niels Suseeg, for hans ulovlig schoughugst, suarte hand at det alminding, och meente det iche kunde forbiudis, och derpaa slog Niels med sin haand Tohr i ansigtet 2de slag, och der med gich de ud paa marchen, meere her om er hannem iche bevist, samme tid war iche fleere i stuen end bem:te Olle och hans quinde som formedelst alderdom och schrøbelighed iche Kunde komme paa tinget.

    Anne Jachobsdaatter Foset hafde ladet indstefne Eschild Grøtum for 2 rdr hand hafde lant af hands Sl. mand for ungefehr 12 aar siden, hand møtte och tilstod at have lant samme penge och dennem igen en Kort tid der effter betalt, huor paa hand frjvillig ville giøre sin Eed, det hand och for Retten præsterit, huor ved hand blifuer frj for denne Krav.

    Fremkom for Retten Monsr. Niels Godschesen paa Baasnes paa Inderøen och fremkaldte Jørgen Olsen Dyrstad at suare til 1 øris landschyld i hans paa boende gaard Dyrstad, Kongl. Maysts bøxel gaard, som schal Restere til Pastor vor frue Kirche i Trundhiem for Ao. 1696 til 1703. Jørgen Olsen møtte och fremlagde et Papir och Demonstrance til de Deputerede herrer i Sessionen om dissen beschaffenhed med derpaa schreven hl. mag. Sebastian Withs haand, Dat. Thrundhiem d. 28. febr. Ao. 1699, huor udj hand gifuer tilkiende, at samme øris leje er beleggende lengst fra gaardens lejemaal, och hendelis afdeelt och beretter at hand har begiert den til brugs af Magr. Sebastian for landschylds afgifft, det hannem iche blef bevilget, uden hand den ville bøxle, huilchet hand iche Kunde giøre, och der effter er den bleven leggende och hannem ubrugt, Paa bem:te andragen findis magr. Withs paaschrift och erklering at hand tileigner sig samme øris leje med bøxel, huorav hand prætenderer sin landschyld af Cassen Derpaa findis schreven de herrer i Diputionen deris Resolution at Magr. With maa bort bøxle platzen til huem hannem lyster, och were ansuarlig for sin andeel af udgiffterne til Dragonen Dat. Thr. d. 28 febr. 1699. Monsr. Niels Godschesen paastod at Jørgen Dyrstad i den tid hand har brugt gaarden, bør derav betahle magr. Bastian sin landschyld och begierte dom, sagen er optagen til i morgen til doms afsigelse.

    Peder Olsen lod læse sin bøxel Zedel paa 1 øris leje Schee Kirche tilhørende, betalt i bøxel = 3 rdr 1 ort 8 s, udgivet af Stifftschriveren Sr. Morten Wiom, Dat. Thr. d. 3 oct 1703.

    Dagen nest effter den 20 octobr. blef afsagt i den sag imellom Hl. Magr. Sebastian Witz paa den eene och den Dragon bonde Jørgen Olsen Dyrstad paa den anden side.

    Saasom Magister Sebastian With med sin egen haands paaschrift paa Jørgen Dyrstads schriftlig andragende for de herrer Deputerede i Sessionen tileigner sig bøxel ret til den omtuistede øris leje, under Dyrstad, och lejlendingen, effter beretning har til bødet at betahle landschyld der av, som iche er bleven samtøgt, uden bøxels betalling, och samme platz, som schal were af deelt fra gaardens lejemaal, der over er bleven ødeleggende och under fæfod, och Jørgen Dyrstad siger sig ingen nøtte eller brug at have der af, saa Kand iche eragtis, hand iche kand were pligtig at suare eller betahle nogen landschyld derav, mens for samme prætention frjkiendis.

    Kongl. Maysts foeget var begierende tingsvidne om den allerhøystbem:te Kongl. Maysts gaard Gieldvold som er affeldet 12 ml och afgaar udj Kongl. rettigheder = 1 rdr 12 2/3 s. Ligeledis om Kongl. maysts øde och forarmet gods for indeverende aar, huad der ved afgaar nemlig Wechre schylder 2,5 Spd, Er bevilget Joen Joensen paa frjhed for alle udgiffter for indeverende aar, afgaar = 21 rdr 3 ort 2 2/3 s, Langlie schylder 2 øre 3 ml, er bevilget Rasmus Olsen formedelst dens ødeleggende paa frjhed 1705, afgaar = 5 rdr 2 ort 7 1/3 s, Fischnes schylder 4 øre 2 ml, Er bevilget Niels Bendixsen paa 4 aars frjhed til 1704, afgaar 10 rdr 1 ort 73 1/3 s, Hegstad Roel 1 Spd 12 ml, Er bevilget for aarlig afgifft til 1708 3 rdr, afgaar = 7 rdr 1 ort 22 2/3 s, Hofstad schylder 5 øre er bevilget Olle Joensen paa frjhed til 1705 afgaar = 17 rd 2 ort 10 2/3 s, Walchstad = 2,5 øre er bevilget Olle Andersen paa frjhed for alt til 1708, afgaar= 7 rdr 1 ort 21 1/3 s, Solberg 1 Spd 16 ml, brugis af Andor Joensen for 4,5 rdr, afgaar 4 rdr 1 ort 2/3 s, ibm 1 Spd 12 ml, brugis af Anders Baarsen for 4,5 rdr, afgaar 5 rdr 1 ort 20 2/3 s, Berstad = 2,5 øre, suarer aarlig til 1705 2,5 rdr, afgaar 5 rdr 1 ort 13 1/3 s, Lorvig, 2 Spd 2 øre 18 ml, Er dyre for sin leje och opsagt af opsidderen Mons Olsen, afgaar = 6 rdr, Kaaberg 4 øre, brugis af Serg. Peter Sønnich for 8 rdr, afgaar = 3 rdr 3 ort 13 1/3 s, Kabstad øde schylder 1 øre 8 ml, Er bevilget for gresleje for 1 rdr afgaar = 2 rdr 2 ort 16 2/3 s, Koldset 1 Spd, brugis af Egidius Grots for schatterne afgaar 2 rdr 2 ort 10 2/3 s, Holom 1 øre 4 m, brugis af Endr Wist, paa frjhed for alt, effter bevilling til 1704 afgang 3 rdr 2 ort 9 1/3 s, Hougom schylder 1,5 Spd, brugis af Olle Johansen paa frjhed for alt til 1708, afgaar = 13 rdr 2 ort 16 s, bøygde lensmand och laugrettet tilstod at dette saaledis i sandhed befindis.

    Stiftschriveren Sr. Morten Wiom war begierende Things vidne om effterschr:ne gaarder som giver alndschyld til Kircherne, och iche hafr weret at beKomme formedelst deris ødeleggende och slette tilstand, for 1702 nemlig Langlj 1 øre 4 ml, uden bøxel til heining Kirche, Fischnes 2 øre ? ml med bøxel til Mære Kirhce, Er bevilget Michel Nielsen frj for landschylds afgifft formedelst dens dyre leje och wanmagt, Hofstad schylder til Mære Kirche 12 ml uden bøxel, legger øde, Norgaard eller Toldberg, øde schylder til Mære Kirche med bøxel 2 øre 16 ml med bøxel over 2Spd, och til Solberg Kirche 0m5 Spd, brugt for 1702 af hl. Niels Larsen for = 6 rdr, paa schatternis betallling Ramberg, schylder 0,5 Spd forarmet och formaar iche at betahle landschyld och landbehold huilchet saaledis i sandhed befindis.

    Udj tilkommende aar blef opnevnt effterschr:ne laugrettismend, til Rettens betiening effter mandtahlet, nemlig: Einer Ovenholt, Haug Forset, Joen Bruum, Lars Buaas, Olle Ryen, Poel Schartnes, Olle Vechreoch Lars Øvne.

    Anno 1703 Mandagen den 22 octobr. blef holdet ordinarie høsteting paa Saxor paa Inderøen, ofrverende Kongl. Maysts foeget Sr. (Rasmus Høg strøket over) Johan Helsing med effterschr:ne otte Eedsorne laugrettismend, nemlig Ingbret Bye, Hans Fossem, Olle Andersen Schimstad, Olle Olesn Grønisbye, Niels Joensen Grønisbye, Jachob Aalberg, Per Rasmussen Schielvog, och Houg Mortensen Gangstad.

    Effterschrefne blef først aflest och forKyndet, 1. de høye herrer paa det høy Kongl. Rente Cammer Deris placat om effterschr:ne Kongl. Rettigheders opbud til forpagtning, nemlig Syndenfields af effterschr:ne Kiøbsteder, Christiania, Bragenes och Strømsøe, friderichhald, Scheen, med underleggende Porsgrund och Brevig, Kragerøen, Tønsberg, Holmestrand, Laurvigen och Christiansand, disligeste ved Aggerschuus slot effterfølgende øer, Ladegaards øen med dis alt och tilleggende, Item Hovetøen, med de andre der hos liggende smaa øer. Nordenfields, Consumptionene af Bergen, Trundhiem och Stavanger, saavelsom Consumption af Win, fremend brenvin och Vindische, i Bergen och Stavanger, Familiæ och folce schatten I Effterschr:ne fougderier i Trundhiems Stifft, nemlig Ørchedals, Nommedals Foesens, Inderøens och Romsdahls, Item Kongschaven ved Trundhiem och det til høystbiudende fra Nytaarsdag 1704, Paa nogen visse aaringer,efftersom med de forpagtende best Kand fluttis, huor om en huer deris bud schal lade indkomme, det Sønden fieldsche d. 26 9br. och de Norden fieldsche d. 5 Dec, med Effterfølgende dage, Dat. Kongl. Maysts. RentCammer d. 17 Sept. Ao. 1703.

    Ander Tohresen lod læse sin bøxel Zedel paa en Kongl. øde gaard Lyngstad, schylder til Kongl. maysts 3 Spd, 2 øre, med bøxel over 5 Spd 4 ml, Er anseet til 2 Spd 2 øre 18 ml ved affelding, och befunden af aabod 142,5 rdr aabod, Er bevilget frj for første bøxel och rettigheders afgifft til 1707, Dat. Udvig d. 18. July 1703, under fogdens haand och Zignette, Approberit i Trundhiem d. 6 oct. 1703 af høyEdlde Hl. Stifftambtkmand Iver con Ahnen.

    Joen Andersen Dragon, lod læse sin bøxel Zedel paa 3 Spd i den Dragon Quarteer Westerwang, som hans Kongl. maysts er bøxel raadig, betalt halv bøxel der av 15 rdr, Dat. Trundhiem d. 16 Apr. 1703, under bogholderen Sr. Jørgen Pedersens haand och Zignette, approberit af Deputationen i Trundh. den 17 April 1703.

    Tøres Jachobsen lod læse sin bøxel Zedel, paa den halve Dragon quarter i Tronstad, schylder 1,5 Spd, som Rasmus Asbiørnsen har beboet och sig frasagt, Er bevilget hannem for en Kiendelse til Cassen 4 rdr uden bøxel, Dat. Trundhiem d. 2 oct. 1703, under Sr. Jørgen Pedersens haand och Zignette, Er af de høye herrer i Deputationen approberit, dagen nest effter.

    Oluf Jøstensen? lod læse sin bøxel Zedel paa 2,5 øre i den gaard Ersaasen, Magr. Sebastian Withs mensal gods, och som gaarden nylig den største deel har veret avbrent, Er den bevilget hannem for 8 rdr, Dat. Trundh. d. 7 Aug 1703.

    Hl. Capitain Bierch lod opbiude Lieutentz quarteret Neder Salberg den halve deel som Joen Olsen til Dato har beboet, til huem den paa nogen muelig Condition vil antage, Da der om sig hos welbem:te Capit at angive.

    Joen Olsen war nu paa tingen och liudeligen frasagde sig samme gaard, som hand iche formaar at bruge for sin store fattigdom. Dernest blef sagerne foretaget.

    Fremkom for Retten monsr. Sylvester Bieregaard, som paa Birgitte Andersdaatters wegne, hafde ladet for retten indstefne Niels Poelsen Wang som hende i løsagtighed har belegget, at suare til huis prætention hun war hannem for sin beschiemelse Kand have, effter loven. Dragonen møtte och Kand iche enten fra eller vedgaae at vil Egte hende, siger at huad Gud har beschichet det scheer i sin tid, Sylvester paastod en dom paa forbem:te quinde ?schis vegne, at som hand hende har beschiemmet, som uberøgtet, hand da bør indestaaae hende effter loven. Niels Poelsen blef tilspurt om hand weed noget med Birgitte Andersdaatter, huor ofr hand kand negte hende Egteschab, suarede Nej, blef denne gang givet til afscheed, Dragon Niels Poelsen Wang er forelagt til nest ting, at betenche sig om wil Egte Birgitte Andersdaatter, som hand har belegget, til nermeere rettens paakiendelse.

    Anne Larsdaatter war indstefnt for løs lejermaal med Soldat Anders Monsen Schiøren, hun møtte iche, Kaldsmendene Olle Andset och Peder Størvestad afhiemlede warselen effter loven, at de stefnte hende paa Andset, huor hun tiener halve deelen, hun foreleggis laugdag til neste ting at møde. Ifr Lille Werstad war indstefnt for hand schal ulovlig och uden minde, have slaget høe paa øde gaard Flataas tilhørende Hl. landsdømmer och Cancelie Raad Rosenvinge, Sylvester Bieregaard, paa hl. Stifftamtschriver Sr. Erich madsens vegne, talte paa sagen, Ifuer møtte och wedgaar at have slaget paa samme gaars leje maal som laae øde och under fæfod = 3 les høe som hand førte hiem til sin gaard, hand begiert opsettelse i sagen til neste ting, om hand imidlertid derom kand foreenis med welbem:te hl. Stifftamt schriver, huor ved det och beroer. lars Ingbritsen huusmand paa Saxhougberg var indstevnt af Hans Støren for en tønde Sild hand uden hans lov och minde har taget i Kiesboe nøst, denne sag har tilforn veret indstefnt och Lars iche møtte, Nu møder hand for Retten och melder at hand fich en tønde sild hos Rasmus Olsen paa Kiesboe schriverens tiener och gav hannem 8 s derfor som war opraaden och fordervet, och schaffede treet hiem igien, den Rasmus berettede at were befahlet af Hans Størn at slae i fieren, Hans Støren siger at hand iche har gifuet nogen forlov at udslae sin Sild i fieren, och meener Lars Ingbretsen bør were hannem ansuarlig derfor med sagens omCostning. Saaledis afsagt:

    Denne sag beroer til neste ting, til huilchen lars Ingbretsen Berg lader indstefne sin Mand och hiemmel til denne tønde sild, uden de imindelighed, imidlertid, derom anderledis Kand foreenis.

    Monsr. Niels Godschesen Boesnes hafde ladet instefne Folquor Hansen paa Storbierchen for gield = 6 ort, hand sin hustrue er pligtigmed widre effter Regl. Falquor møtte iche, Kaldsmendene Jachob Hoel och Simen Bartnes afhiemlede warselen, hannem foreleggis laugdag til neste ting at møde och suare til Sagen effter nye och lovlig warsel.

    Peder Baarsen lod læse sin bøxel Sedel paa en øde gaards plats, Solberg Annex Kirche tilhørende, Kaldis Lomsøvne, schylder 1 øre, som hand schal niude uden bøxel for schatternis betaling for 1702, och Effter 1703 aars forløb at suare de fulde udgiffter, Dat. Thrundh. d. 28 Juny 1703, under Stifftschriveren Sr. Morten Wioms haand och Zignette.

    Fremkom for retten en fattig mand Olle Jøstensen Ersaas och gav tilkiende, at hans bøxelde gaard Ersaasen er nest avvigte anden Juledag ve ulychelig waade Ild den Største deel avbrendt och lagt i asche, nemlig Kornladen med hans indaflede korn och halm, ald hans høe ? med husene, fæschuus och Stald, saa hand iche ejede det aller Ringeste at give sine heste och Creatur, huor ofr hand er geraden i en usel tilstand, det laugrettet med den gansche tingalmue er bevist saa i Sandhed at were.

    Dagen nest effter den 23 octobr blef Retten atter betient paa Saxor ved for om schrefne laugrettis mend, huor Kongl.. Maysts. foeget Sr. Johan helsing war begierende tingsvidne, om effterschr:ne allerhøjst bem:te Kongl. maysts. øde och forarmet gods for nerverende aar, huor af de fulde schatter och Rettigheder iche haver veret at bekomme, nemlig Hoeberg schylder 4 øre 8 ml brugis af Christian Wittrop paa Sundenes for 4,5 rdr til 1705 aarlig, afgaar = 6 rdr 21 1/3 s, Holberg Olle Larsen, brugis for aarlig afgifft = 4,5 rdr, schylder 4 øre 2 ml, afgaar 3 rdr 21 1/3 s, Hogstad 5 øre, brugis af Guner Olsen for 5,5 rdr effter bevilling, afgaar 5 rdr 18 2/3 s, Stoche Olle Rasmussen = 4 øre, Er bevilget til brugs for 5 rdr, afgaar 4 rdr 2 ort 5 1/3 s, Lyngstad schylder 2 Spd 2 øre, Er bevilget til brugs for 8 rdr, afgaar = 9 rdr 3 ort 2 2/3 s, ibm. 1 Spd 2 øre 4 ml, brugis for 6 rdr, afgaar = 9 rdr, 2 ort 9 1/3 s, Reiten 2 Spd, Er bevilget Lars Ørgesen paa frihed for alle udgiffter til 1707, for medelst gaardens øde leggende och huusenes aabod afgaar 13 rdr, Gouten 3 Spd 1 øre, brugis for 4 rdr, afgaar 19 rdr 2 ort 5 1/3 s, Grønisbye schylder 2 Spd, Er bevilget frj for alt indtil 1709, afgaar 15 rdr 8 s, Berg schylder 1,5 Spd, Er bevilgt Peder Amundsen for 4 rdr aarlig, afgaar 7 rdr 1 ort 16 s, Manom 1 Spd 12 ml, Er bevilget Hans Andbiørnsen frj for alle rettigheder til 1705 afgaar =7 rdr 10 2/3 s, Hielde 1 Spd brugis af Andor Bertelsen paa frjhed til 1705 for aarlig afgifft 2,5 rdr, afgaar 3,5 rdr, Hoel = 5 øre, Er bevilget Jachob Olsen til 1705 for aarlig afgifft = 3 rdr afgaar = 7 rdr 2 ort 10 2/3 s, Bragstad 4 Spd, betahler aarlig effter bevillings Zedel 21 rdr 2 ort 16 s, afgaar 7 rd 2 ort 16 s, Indul 2,5 Spd, En forarmet Enche Er bevilget til brugs for aarlig afgifft 5 rdr indtil affelding scheer, afgaar 13 rdr 3 ort 8 s, Gran schylder 4 spd 12 ml, 3de parter, Er bevilget Christian Wittrop til brugs for 9 rdr, afgaar 19 rdr 3 ort 14 2/3 s, ibm 4 øre 3 ml, brugis af Hans Saxor paa bevilling for aarlig afgifft 4 rdr 12 s til 1704, afgaar = 6 rdr 1 ort 4 s, Reiten = 2 øre, Er bevilget Morten hansen for aarlig afgifft, indtil 1704, 2 rdr 2 ort 5 1/3 s, afgaar 1 rdr 2 ort 5 1/3 s, Werdahl schylder 2 Spd, Er bevilget Peder Joensen for aarlig afgifft, indtil affelding scheer, for 5 rdr 8 s, afgaar 8 rdr 1 ort 16 s, ibm, 2 Spd, Er bevilget Joen Rasmussen for at opbygge gaarden, paa frjhed for alt til 1707 afgaar 13 rdr 2 ort, Werdahl schylder 4 øre brugis af Peder Rasmussen for 3 rdr, afgifft, afgaar = 6 rdr 3 ort 21 1/3 s, Hamsaas schylder 3 Spd 19 m, Er antaget af Fendrich Krej paa 6 aars frjhed, til 1709 for gaarden at bygge afgaar 2 rdr 1 ort 5 s, Ting och Aarfald 2 øre 16 ml, brugis af Hl. Jachob for 2 rdr 3 ort, afgaar = 4 rdr 1 ort 14 2/3 s, Berg = 3 Spd 2 øre 12 ml, Er bevilget Christian Wittrop til brugs for = 9 rdr, afgaar 17 rdr 3 ort 21 1/3 s, Quistad 6 Spd. (Folio 13) brugis af Rasmus Høg for = 14 rdr, afgaar 29 rdr 2 ort 16 s, Kurren = 1 Spd 20 m, brugis af Clemend Dahl for = 3 rdr, afgaar 5 rdr 3 ort 2 s, Klet 1 Spd 8 m, brugis af Michel frj for alle rettigheder til 1704, afgaar = 7 rdr 3 ort 21 1/3 s, Grindberg = 22 Spd 4 ml, Er bevilget Syfr Johansen for 6 Rdr aarlig afgifft afgaar 6 rdr 1 ort 8 s, Ofuerberg 1 Spd 12 ml, brugis af Eschild Røsche for 3,5 rdr, afgaar 5 rdr 1 rot 2 2/3 s, Solom = 1 øre brugis for 1 rdr, afgaar = 1 rdr 2 ort, 5 1/3 s, Steenstad Otter Olesn = 2,5 Spd, Er bevilget for aarlig afgifft indtil affelding scheer for 11 rdr 3 ort, afgaar 5 rdr 1 ort 8 s, Høe schylder = 3 Spd effter affeldingen, gandsche afbrent Ao. 1701, Er bevilget Clemend Dahl frj for alle Rettigheder Udj 5 aar til 1706, afgaar = 20 rdr 3 ort 18 s, Leerdahl schylder = 3 Spd 1 øre brugis af hl. Daniel for 5 rdr, afgaar 16 rdr 1 ort 13 1/3 s, bøygde lensmand med laugrettet och tingsøgte almue, tilstood at forschr:ne gaarder er af tilstand och beschaffenhed som for er meldt, Endnu war fougden begierende tingswidne af Retten beschreven om den gaard Høe som er affeldt 2 Spd 1 øre, afgaar i rettigheder 16 rdr 1 ort 3 1/3 s, Stifftschriveren Sr. Morten Wiom war begierende tingswidne om effterschrfne Kierchernis øde gods her i Tinglauget, huor av landschyld och landbehold med widre iche hafuer veret at beKomme for 1702, nemlig Grande i Werrens Annex til Laugtun Kirche uden bøxel 12 ml øde, Sand schylder til Wesvig Kircher 1 øre øde, Ofuerquam til Saxor Kirche 1 øre øde, Huberg til Saxor Kirche 4 ml øde, Hogstad til Saxhoug Kirche 1øre, Meelhuus til Saxor Kirche 2 øre, Wang til Lexvig Kirche 1 øre til Wesvig Kirche 0,5 øre de, Jørstad til Saxor K. 8 ml, Aas til Saxor Kirche 1 øre 16 ml, Hudstad til Saxor Kirche 1 øre, Leeren til Saxor Kirche 1 øre 4 ml, øde Anno 1700, Stoche til Saxor k. 4 ml øde, Lyngstad til Saxor Kirche 16 ml, Reiten til Mære Kirche = 2 øre, Ulstad til Saxor kirche 18 ml, Gousen til Saxor Kirche 1 øre 4 ml, Grønisbye bevilget Olle Erichsen frj for landschyld och landbehold til 1704, Flachenberg schylder til Wernes K. i Størdahlen 2 Spd 1 øre 6 ml med bøxel over 3 Spd den halve Part brugt for schatterne Anno 1702, Paa den anden halve Part, Høet indaflet samme aar, som bedrog sig (blank) rdr, Hool til Hustad Kirche 1 øre,Gran til Saxor Kirche 16 ml, Flataas til Saxor K. 12 ml, Watten til Saxor Kirche 2 Spd med bøxel, over 2 Spd 2 øre 12 ml, øde 1702 af brugt af Hl. Jachob, for noget paa Schatternis betalling, nemlig 8 rdr, Reiten til Saxor K. 1 øre, Ingul til Saxor Kirche 1 øre, Berg til Saxor K. 0,5 Spd, Grindberg til Salli? K. 4 ml, Lomøvne til Solberg 1 øre med bøxel, bevilget Peder Baarsen for schatten til 1704, landsch. och landbeh. afgaar for 1702, Krochom til Salberg Kirhce 1 øre, Ydstad til Mære Kirche 0,5 Spd, til Salberg Kirche 12 ml, Leerdahl til Saxor K. 1 øre , Wigen til Salberg k. 2 øre, Nordberg til Malvig K.med bøxel 1 Spd, øde for 1702, høet er af Niels Nordberg slaget, som ej meere war af werdj end 1 rdr, Dette forholder sig saa i sandhed, det tilstod bøygde lensmanden med laugrettet och fleere tingsøgte almue.

    Laug Retteis mend, som til Rettens betiening i tilkommende aar effter Mandtahlet blef opnevnt, war effterfølgende, Simen Hustad, Olle Hustad, Jachob Flachenberg, Lars Schielven, Per Amundsen Berg, Andor Hielde, Jøsten Hielde och Andbiørn Hielde.

    Anno 1703 onsdagen den 24 octobo. blef holdet ordinarie høsteting paa Øvre paa Ytterøen, ofrverende Kongl. Maysts foeget Sr. Johan Helsing, med Effterschr:ne otte laugrettis mænd, nemlig Olle Andersen Neder Sundset, Olle ofr Sundset, Christopher Blomaas, Mads Stordahl, Olle Lilledahl, Tøris Nachstad, Olle Kihlen, Peder Melting.

    Først blef læst efftersrefne breve 1. de høye betroede herrer for de Kongl. Financer och Cammer Collegio, deris udgifne placat och opbud om en deel høyst Kongl. Indkomster til opbud och forpagtning, paa forige tinge widre ommelt. 2. høyEdle och welbaarne Hl. stifftbefahlingsmand Ifuer von Ahnens Missire, om de bøner som breder eller Wircher norsch Salt at en tønde schal weje med træet 6,5 wog, under Saltetz forlis och widre straf, huor imod schal Settis en Wis Pris paa en tønde Norsch Salt, saa baade den Kiøbende och Selgende Kand vere holden, och fornøyet, Dat. Thr. d. 16 octobo. 1703.

    Ærwærdig hæderlig och wellærde mand hl. Jens Juel Pastor herpaa stedet lod læse et schiøde brev paa 20 ml i en gaardsplatz i Mosvigen kaldis ofr Troset, som en deel arvinger hiemler och tilstaar wel bem:te hl. Pastor, nemlig Peder Pedersen, Hans Olsen Rotvold, Peder Joensen Braset och Houfanden(?), under deris boemercher, til witterlighed under schreven af serg. Joen Frøling och lensmand Madtz Øvre. Dat. Ytterøen d. 14 July 1703. 3. Peder Joensen lod læse sin bøxel Zedel paa et halv Spand 6 ml i den gaard Braset i Mosvigen, pigpetuerit? til Pastor Ytterøen, betalt i første bøxel 6 rdr, udgifuet af itzige Pastor hl. Jens Juel, Dat. Lidt Prestegrd. (Folio 14) den 2 octobr. 1703, Tøris Nachstad hafde ladet indstefne Olluf Wennj, for hans hest, som Oluf schulle have taget uden hans lov och minde at Kiøre Barch med, Anders Winge paa sin Søns wegne war for retten, de blev forligte med huer andre, at Olle Wing schal give hannem for hesten, som nu 14 dage der effter er død, = 5 rdr och deris processer paa begge sider i denne sag at vere død och magte løs.

    Dagen nest effter den 25 oct. blef retten atter holdet paa nest for benefnt Tingsted, ved laugrettet for hend indført, Da war Kongl. maysts foeget begierende en Attest om effterschr:ne Kongl. Maysts gaarder her paa Ytterøen som for hen ere affelte och huis til afgang der Kand Komme nemlig, Øvre affeldet 1 Spd 2 øre afgaar 12 rdr 14 2/3 s, Biørvig 3de Parter 2 Spd afgaar 14 rdr 49 s, Lønvig 2 øre afgaar 4 rdr 82 1/3 s, Røevig 2de Parter = 2 Spd, afgaar 14 rdr 32 s, Oudsen 1 Spd 4 ml, afgaar 7 rdr 38 s, Iligemaade war welbem:te foeget begierende Attest och widne om Kongl. Maysts øde och forarmet gods her paa stedet, huad der ved afgaar for indeverende aar, nemlig Ytter Weraas 4 Spd, brugis af Oluf Joensen for 16 rdr, afgaar 13 rdr 3 ort 8 s, Øster Weraas = 2 Spd 2 øre brugis af Lars Andersen for 8 rdr, afgaar 12 rdr 10 2/3 s, Lougsand = 2 Spd brugis af Christopher Larsen for 6 rdr til Ao. 1707 afgaar 9 rdr 1 ort, Enes 2 Spd, brugis av hl. jens Juel for 7 rdr 1 ort 8 s, afgaar 7 rdr 3 ort 16 s, Berstad Oluf Persen 4 øre, brugis for 4 rdr, afgaar = 5 rdr 3 ort 13 1/3 s, Berstad 4 øre brugis af Poel Joensen for 6 rdr, afgaar = 3 rdr 1 ort 9 1/3 s, Berstad = 2 Spd, brugis af Roel Hansen for = 7 rdr afgaar 8 rdr 1 ort 8 s, Brustad 1 Spd 2 øre, brugis af Enchen Sibilla formaar iche at suare landschylden som er = 5 rdr, Brustad 1 Spd 2 øre 10 ml, brugis af Gunner Olsen for 5 rdr, afgaar = 8 rdr 11 s, Brustad = 2 Spd 1 øre 10 ml, brugis af Peder hansen for 7 rdr afgaar 10 rdr 3 ort 2 1/3 s, Stangerhold = 4 Spd, brugis af Simen Johansen for 16 rdr afgaar 13 rdr 3 ort 8 s, Forberg = 4 Spd, brugis af Joen Amundsen for 16 rdr, afgaar = 13 rdr 3 ort 8 s, Forberg øde = 4 Spd, brugis af Mads Olsen for = 7 rdr, afgaar 22 rdr 2 ort 11 s, Wansvig = 1 Spd brugis av Christen Pedersen for 6 rdr afgaar 1 rdr 2 ort 22 s, Inderberg = 2 Spd 2 ml, brugis af Olle Bessesen for 8 rdr afgaar = 7 rdr 1 ort 10 s, ibm. 2 Spd 2 ml. brugis af Anders Olsen for 6 rdr afgaar 9 rdr 1 ort 10 s, Ytterberg = 3 Spd 1 øre brugis av Christopher Joensen for 7 rdr afgaar = 17 rdr 7 1/3 s, ibm 2 Spd brugis af Syfr Poelsen for 5 rdr, afgaar 10 rdr 1 ort 6 s, Nøst 2 Spd 1 øre 12 m, brugis af Hans Hansen for 8 rdr, afgaar 10 rdr 3 ort 8 s, Nolvig 3 Spd 1 øre brugis af Oluf Olsen for = 10 rdr afgaar = 14 rdr 3 ort 12 /3 s, Trøgstad = 3 Spd 1 øre 8 ml, brugis af Peder Amundsen for 14 rdr, afgaar 11 rdr 1 ort 4 2/3 s, Grav = 2 Spd 2 øre 4 ml, brugis af Johan Pedersen for 8 rdr, afgaar = 12 rdr 1 ort 6 s, Grav = 2 Spd 4 ml, brugis Oluf Tomesen for 6 rdr, afgaar = 9 rdr 1 ort 20 s, Sandstad 2 Spd 2 øre, brugis af Amund Amundsen for = 12 rdr, afgaar 8 rdr 10 2/3 s, Sandstad = 3 Spd 1 øre, brugis af Olle Olsen for 10 rdr, afgaar 15 rdr 1 ort 1/3 s, Myhr = 2 Spd 2 øre, brugis af Lars Stefensen for 14 rdr, afgaar = 6 rdr 21 2/3 s, Lillemyhr 4 øre er bøxlet Joen Monsen paa 3 aars frjhed for alt til 1706, afgaar 10 rdr 15 1/3 s, Rørvig? schylder foruden affeldingen = 2 Spd brugis av Arn Christophersen for 12 rdr afgaar = 3 rdr, Røvig = foruden affeldingen = 2 Spd brugis af Joen Olsen for 12 rdr, afgaar 3 rdr, Gildberg = 2 Spd 2 øre brugis av Olle Baarsen for 10 rdr afgaar 10 rdr 18 2/3 s, ibm 2 Spd 2 øre, brugis av Oluf Joensen fo 10 rdr, afgaar 10 rdr 18 2/3 s, Westerhuus = 3 Spd brugis af Joen Olsen for 10 rdr, afgaar 12 rdr 2 ort, Jønvig 3 Spd 1 øre, brugis af Anders Hansen for 8 rdr, afgaar 16 rdr 3 ort 13 1/3 s, Neder Erstad = 3 Spd, brugis af Erich Olsen for = 10 rdr, afgaar 12 rdr 2 ort 16 s, Over Erstad = 3 Spd 1 øre brugis af Johan Hansen for 9 rdr, afgaar 15 rdr 3 ort 13 1/3 s, Schouge = 3 Spd, brugis af Joen Halduorsen for = 8 rdr, afgaar 14 rdr 2 ort, Jørstad øde 1 Spd 2 øre, brugis af Lars Oudsen for 3 rdr, afgaar = 9 rdr 2 ort 5 2/3 s, ibm 1 Spd 2 øre brugis Enchen Dorthe Olsdaatter for 4 rdr, afgaar = 8 rdr 2 ort 5 2/3 s, Jørstad = 3 Spd brugis af Lars Jachobsen for 14 rdr afgaar ( rdr 2 ort 4 s, at forschr:ne gaarder saaledis er af tilstand och beschaffenhed som oven er meldet bevidnet och tilstod laugrettet med de fleere tingsøgte almue.

    Udj tilkommendeaar blef opnefnt til Rettens betiening, Effterschr:ne otte laugrettis mend effter mandtallet nemlig Olle Melting, Hans Persen Ljøvne, Olle Syfrsen Ljøvne, Olle Larsen Opgaard, Lars Fremgaard, Casper Fremgaard, Anders Wennj och Olle Grande.

    Anno 1703 fredagen den 7 Decembr. blef retten Extraordinarie betient paa Øvre paa Ytterøen, ofr verende Kongl. Maysts foeget Sr. Johan Helsing, med effterschrefne otte (Folio 15) laugrettismend, Hans Ljøvne, Olle Ljøvne, Olle Opgaard, Lars Fremgaard, Casper Fremgaard, Anders Winger, Syfr Biørvig och Joen Forberg.

    Blef fremstillet for retten en ung dreng ved navn Tomes Tomesen fra Mosuigen som schal were i sit 14tende aar, formedelst hand schal have haft omgiengelse imod Naturen med en Souf, och i den tid war hos Niels Dahlen? i Mosvigen, och gietede eller wogte hans quæg, huor hand har weret 3 uger eller 14 dage, udj nest af vigte høst, hand Kand iche fragaae io at hafue haft begierlighed, til samme grove giernings ofuelse och bedrift och det af en weders paasiun, som øvede sin naturlig vesen hand blef tilspurt, om hand iche wiste at det var en grov misgierning och døds Synd hand begich, suarede nej, blef tilspurt om hand iche tilforn har begaaet denne grove Synd, suarede nej, hand Kand iche benegte denne misgierning af sig at vere scheed, widre war iche i denne sag til opliusning.

    Blef saaledis i denne Ret dømt och afsagt:

    I huor vel denne unge dreng som er et barn, der iche har opnaaet sin 14 aars alder, huilchen loven sehrdeelis ommelder i den 6te bogs 6te Capit. 10 artich. om drab, iche bør straffis paa livet, mens med Riis paa Kroppen, och der effter i samme bogs 13 Capit 15 Artich om omgiengelse imod Naturen som denne unge dreng eller barn, beKiender at have bedrevet, och loven paa det sted giør ingen forschiel, enten hand er ung eller gammel, der begaar saadan grov misgierning, saa er hans dom afsagt der effter at lide, Imidlertid Recommenderis dette, til den gunstig Welb:te hl. ofrdommeris, nermeere schiøn och betenchning, til linutation, formedelst hans wanvittig ungdom och vankundighed, Delingquenten er fød af fattig forEldre huis Moder er en Enche, der underholdis af got fochis almisse i bøgden.