Avskrift av Inderøy tingbok 1702
av Sissil Bruun Sørensen

Anno 1702 Mandagen d. 16 January blef holdet ordinarie Winter ting paa Tessem i Beedstaden tinglaug, med almuen der sammestedtz, ved rettens betiening af effterschr:ne otte laugrettismend, nemlig: Evind Westerhuus, Niels Rørberg, Olle Galtung, Baar Klet, Jørgen Røemoeovnet, møtte iche, udj hans Sted, Peder Elden, Peder Quaring, Poel Quarving, och Olle Quamseng, ofr verende Kongl. mayst. foeget Niels Knudtzen.

Effterschr:ne Kongl. Mayst. allernaadigste breve och forordningers Copie under høyEdle och Welbaarne (Folio 72) hl. Stifftambtmand Ifuer von Ahnens haand, blef allerunderdanigst publicerit,

  • Patent om høyeste Ret aar 1702, Dat. Kiøbenhavn, d. 22 oct. 1701
  • forording om Een Navigations samt Reigne och schriver schoelis, inrettelse i Steege paa Møen, Dat. Kiøbenhavn d. 8 Nov. 1701
  • Lande och Capitulstaxten, for aar 1701: Paa Kørn och alle slags wahre.
  • Lisbeth Pedersdaatter war indstefnt for løsagtighed med en Reserve Soldat ved nafn Johan Olsen begge havende deris tilhold paa den gaard Malmoe, hun møtte iche, och ej heller bevisis at hun er lovlig warslet, tj beroer hermed til neste ting.

    Christopher Suensch paa Uduig war indstefnt for lejermaal och løsagtighed, med tuende quindfolch, den eene tienende paa Udvig ed navn Marit Larsdaatter, den anden paa Texet ved nafn Sirj Hansdaatter, Den for bemelte Suench findis paa Inderøen, de tuende quindfolch møtte iche, tj beroer iligemaade til neste ting.

    Baar Syfrsen over Bartnes, frem Kom for retten och begierte dom i en sag angaaende et Engeslet Sanden, schylder 0,5 Spand, Conra Henrich Nielsen, Neder Bartnes, huor om protocollerit for hen fol. 57 och 58. Henrich Neder Bartnes war for retten och blev tilspurt om hand har sagt sin landherre Welærw. magr Bonsach om hand wilde have noget i denne sag at sige, dertil suarede, at hand iche har Kundet Komme til byen siden, Baar ofr Bartnes beigerte Endelig dom uden opsettelse, saa som Henrich Bartnes imidlertid siden høstetinget noch hafde hafft lejlighed derom at besøge sin landherre, blef da her udj saaledis dømt och afsagt:

    Effter som Baar Syfrsen Over Bartnes, for Retten med lov faste widner har forClaret, effter actens formelding, at den om tuistede Engeslet, der schylder 0,5 Spd, den halve deel der av er ulovlig Kommen fra ofr och under Ned Bartnes, formedels lejlendingers armod och trang til Penge, och effter den tid har stedtze weret fattige folch paa gaarden, der iche har formaaet det at indtahle, til med har Henrich Neder Bartnes, iche ladet læse sin bøxel Zedel, huor ofr den effter loven er til ingen nytte, for den bøxlende, foruden at hand iche har ladet sig were den foreleg, paa nest forløben høsteting, were sig angelegen, at indhente Landherren Magr. Bonsachs meening, om hand noget her udj hafde at sige, och Endelig at Baar Ofr Bartnes, paastaar Endelig dom, Da forefindis Ret och billigt, at forbemelte Engeslet Sanden, bør Komme och henhøre under Ofr Bartnes, Effter Baar Syfrsens bøxel Zedels formelding, af Neder Bartnes opsiddere uformeent, och Effterdj Henrich Neder Bartnes har ind auflet høet paa den halve deel af Sanden, nuider hand for sin arbejde for afvigte aar, den halve deel der af, med Baar Ofr Bartnes.

    Monsr. Christian Hof hafde ladet indstefne Joen Wist paa Stamnes, for landschyld af Østerwigen for Ao. 1697, af et Spand 3 rdr, landbehold 2 ort 16 s, Aabods fald effter foreening = 2 rdr, tilsammen 5 rdr 2 ort 6 s, Joen møtte och beretter at hand brugte Øster Vigen for schatten som er betalt och i det øvrige schylle betahle = 2 rdr som hand wedgaar at were schyldig, hand begierte opsettelse i sagen til neste ting, at hand imidlertid Kunde rejse til byen och giøre om alt rigtighed, Saa beroer denne sag til den tid.

    Kongl. Maysts. foeget begierte tingsVidne om nogle øde gaarder her i tinglauget huor av de paabudne telte och wejmester penge for af vigte aar 1701 iche har weret at beKomme, nemlig Landsem, telte Penge 32 s, Wejmesterpenge 4 s, Ovne teltepenge 12 s, Opdahl telte Penge = 24 s, Wejmester Penge 4 s, Røeseg (Folio 73) telte Penge 32 s, Aas = telte penge = 12 s, Wejmesterp. 4 s, Gullung telte Penge 32 s, Wejm. penge 4 s, Tessem telte Penge 32 s, Wejmester Penge 4 s, Bartnes telte Penge 16 s, Wejm.p. 4 s at for schr:ne gaarder legger bevidnet laugrettet och samtlig almue.

    Kongl. Maysts Constituerede foeget Monsr. Johan Helsing lod opbiude allerhøyst bem:te Kongl. Maysts. gaarder her i Tinglauget, som i nest for løben aar har veret brugt til lottis och en deel for afgifft, Landsem schylder 2 Spd 2 øre 12 ml, fantis ingen den wille antage. Aas 1 øre, ingen bud, Gulling 2 Spd, 2 øre 15 ml, Erich Jomnes blef høystbiudende med = 6,5 rdr, Nortug 1 Spd, Lars Michelsen for 4,5 rdr, Lunde 1 øre, ingen bud, Thessem 5 øre 12 ml, Olle Tessem for 5,5 rdr, Bartnes 0,5 Spd, Lars Bartnes for 1,5 rdr.

    Anno 1702 onsdagen den 18 January blef holdet ordinarie Winterting paa Mediaas paa Snaasen, med almuen af samme tinglaug ofrwerende Kongl. Maysts Sr. Johan Helsing, med otte laugrettis mend lovlig opnefnt, nemlig: Michel Hammer, Olle Langnes, Niels Wexet, Jachob Wexset, Peder Bruvold, Ingbret Moen, Erich Horiom, Ingbret Horiom, forhen aller høyst bem:te tuende Kongl. allernaadigste forordninger, den eene om Navigations och schrifue och Regneschabe paa Møre, den anden Patent om høyeste Ret, blef allerunderdanigst liudelig lest, disligeste lande taxten saa welsom paa Kirchens Ind Kommer for det aar 1701.

    Ingbret Olufsen lod læse sin schiøde paa en øris leje i Gifstad, med bøxel over et Spand, udgivet af Conrector til Trundhiems Cathedralschoele magr. Peder Schielderop, huor for hand har betalt 24 rdr, Dat. Thrundh. d. 24 Nov. 1701 under haand och Zignette.

    Andfind Syfrsen lod læse sin bøxel sedel paa 18 mlaug i Wexet udgivet af Diaconus til dom Kirchen, Magr. Niels Juel, Dat. Thr. d. 12 Nov. 1701.

    Joen Baarsen lod læse sin bøxel Sedel paa et halv Spand udj den Kongl. Maysts gaard Jørstad, givet i bøxel 5 rdr, udsted af den Constituerit foeget monsr. Johan Helsing, under haand och Zignet, Dat. Breede d. 14 oct. 1701.

    Baar Mondtzen Eggen lod atter læse sin bøxel Zedel paa 2 øre i en Kongens gaard Eggen udgivet af forige foeget Sr. Niels Knudtzen, och blef modsagt af itzige foeget Sr. Johan Helsing, effterdj den iche war lest paa neste ting effter Datum, Er nu approberit af Welbaarne Hl. Stifftamt von Ahnen, d. 10 Nov. 1701. Reens Closters forwalter Sr. Rasmus Krags fuldmegtig tiener Johan Smidt frem Kom for Retten och begierte dom i den sag, angaaende magr. niels Muus om noget grundleje af trende sauger i Størdahls fougderj, huor om for hen protocolerit, fol. 60. Magister Niels Muus møtte for retten och fremlagde forige Reens Closters for Valter Sr. Jens Bings bøxel Zedel paa Biørnaarens Saug och schoug, huor af schal gifuis aarlig grundleje = 1 rdr, disligeste Hovens Saug, i Lexvigen, for aarlig grundleje 1 rdr, Dat. Thr. d. 30 marty 1686, under haand och Zignet. Dernest en anden bøxel Zedel af ermelte Jens Bing paa et saugsted i Størdahlen, ved nafn Kløfaare, paa den Reens Closters gaard och lejemaal Kaldis Kløven, huor af givis aarlig grundleje = 2 rdr, Dat. Trh. d. 30 Nov. 1686. Magr. Muus endnu frem gav Sr. Rasmus Krags quitering for Ao. 90, grundleje af Kløfven och Biørnaar saug = 3 rdr. Item en quittering for 91 och 92 af dito tuende sauger = 6 rdr, til Anders Moe. Dat. Thr. den 24 marty 92. Noch 3de quiteringer, paa 15 rdr. Magr. Niels Muus widre gaf til Kiende, at hand aldrig har brugt Hovens Saug eller derpaa sat nogen biugning, och formeener hand iche Kand betahle nogen grundleje der av, førend den blifr biugt och Kommer i brug. Endelig indgav en attest fra Sr. Olle Kieldsen i trh. som har samme trende sauger i anvalt, at hand ved Notarium publicum har til bøden Rasmus Krag areigl. och Rigtighed, for grundlejen, som hand iche Widre lade sig til bequemmer, (Folio 74) och som Parterne intet Widre hafde at fremføhre blef her udj saaledis dømt och afsagt:

    Effter forschr:ne sags over wejende och nermeste udforschning, befindis wel ærwærdig hl. Magr. Muus at have betalt grundleje til Rens Closter for valter Sr. Rasmus Krag och hans tiener, effter foreviste quitteringer, 24 rdr, och effterdj welbem:te Magr. Muue, iche har sat Hovens saug i biugning, och brug Kand hand ej med billighed der av betahle nogen grundleje, och afgaar der for indtil 1702 13 rdr, huor effter magr. Muus blifr endelig schyldig til 1702, af de tuende Sauger nemlig: Biørnaarn och Kløven sauger til 1702: 7 rdr, huilche Sr. Olle Kieldsen i Thrundhiem, som haver Saugerne i avalt, straxen bør betahle til Hl. Krag, och fordj Krag iche har willet ladet sig indfinde til avregnl. och annamme betahling, effter dito Kielsens til bud, Kand hand ej findis til nogen om Kostning.

    Frem Kom for Retten Comsumptions for wateren udj Inderøens fougderj Sr. Baltzer Nielsens fuldmegtig monsr. Andreas Hedding, och fremlagde en schriflig Kaldtz Sedel, huor ved hand for retten lader indwarsle, ærwærdig och høylærde Mand Magr. Niels Muus, Pastor her paa stedet, formedelst hand iche schal have indleveret Consumptions mandtahl i Rette tide effter Kongl. May. allernaadigste forordning, huor for hand, Andrees Hedding, formeener magr. Muus at were falden til bøder effter forordningen, 20 rdr,de 10 rdr schal vere som hans eene daatter hand har udelat, Stefningen Dat. Meregrd. d. 12 Dec. 1702. magr. Niels Muus Suarede her til, at hand iche er lovlig stefnt, saasom om h. tre Kongen afften da det war hans studere dag, for det anden at det er iche fuld 14 dagis warsel och for det 3die Naar hand blifr indstefnt for sin Competente forum schal hand suare til stefnemaalet, Andrees Hedding formeener at effterdj magr. Muus nu er tilstede, hand da bør suare til sagen, uden udflugter och tildømmis at betahle de forfaldne bøder, magr. Niels Muus berobte sig paa sin forige paastand, at hand denne gang har iche Widre til sagen at suare, Andrees Hedding paastod dom, och blef for denne gang givet til afscheed:

    Effterdj Magr. Muus iche er lovlig stefnt, kand for denne gang ej widre her ved giøres.

    Lars Jørgensen Berg Kom for retten och gav til Kiende at have indstefnt en Pige ved nafn Guru Olsdaatter nu paa Nagelhuus, formedelst hun har taget festerpenge først 1 ort 8 s och siden 16 s for leden aar ungefehr ved disse tider, och schylle gaa i sin tieniste høsten nest forløben, som iche er scheed eller effter Kommet. Evind Olsen Nagelhuus, som har samme Pigis søster til Egte, suarede paa hendis Wegne, at hun iche er lovlig stefnt, huilchet iche for retten Kunde bevisis, thj beroer sagen til neste ting, effter foregaaende lovlig warsel.

    Hæderlig och wellærde Studiosos Monsr. Peder Johan Muus fremstod for retten, och gav tilkiende at Ifr Olsen Juel i Søndre Findlj lader offentlig opliuse och opbiude, sin oddelgaard Juele til sig och sin hustruis neste arvinger, saa som hand och hun i deris høye alderdom iche har Kraffter lengere at bruge gaarden, at de sig huem der til Kand vere stedet, i det seeniste inden nest Kommende Waar, Wille indfinde, och antage gaarden och deris ejendeele och forsørge dennem saa lenge de lever med en Christelig och tilbørlig ophold och for sørg i deris alderdom, och siden uden nogen prætention, den samme da at niude (Folio 75) gaarden och huis midler effter dennem Kand findis, naar de ved døden afgaar, och I fald ingen af de rette arvinger sig der til vil bequemme, nødis de til at indtage en fremmet, som de wil lade niude samme Ret.

    Anno 1702 fredagen den 20 January, blef holdet ordinarie Winterting paa Berg i Stoedtz tinglaug, de otte mend som er opnefnt effter Mandtahlet til rettens betiening for inde verende aar, er effterschr:ne Tharald Walom, Peder Stromstad, Olle Brunstad, Tarald Grøtum, Michel Lejen, Rolas Heelen, Johan Aal, och Niels Aasved, ofrverende Kongl. Maysts. foeget Johan Helsing.

    Copie af aller høyst forommelt 2de Kongl. forordninger, blef allerunderdanigst for tilstede verende almue, liudelig læst och af Kyndiget, Iligemaade lande taxten saa vel som taxten ofr Kierchernis Korn och andre Species, for afvigte aar 1701.

    Andfind Baarsen Ulfuen hafde for retten ladet indKalde Anders Henrichsen Schee formedelst hand schal hafue ført hans navn ud i bøygden, til mistanche at schulle have hafft omgiengelse i løsagtighed, med en Egte Mands quinde paa Langhammer her sammesteds, ved navn Kirsten Steensdaatter gifft med Tøris Langhammer. Anders Henrichsen møtte for Retten och Kand iche benegte hand io har sagt samme Snach och tahle for Pastor her paa Stedet, saa velsom for den mistengte quindis mand Tøris Langhammer, Andfind Ulven paastod at hand bør bevise samme udførte grove tilleg och bøygde Røgter, eller lide effter loven, Anders Schee siger sig ingen aarsag eller Widenschab at have om samme Røgte, Vidre end hand Kand have hørt af Salomon Jempt paa Nortud, Ellers Depresered hand at bad Andfind Ulvuen, hand vilde af en Christen Kierlighed forlade hannem, saadan løgnagtig tilleg, som hand i ingen maader Kand bevise, huor om hand giorde effterschr:ne afbedelse,

    Jeg Anders Henrichesen Schee, som har udført nogen snach i bøygden om min grande Andfind Ulfuen at hand schulle have hafft løsagtig omgienlse med Thøris Langhammers hustrue, huilchet er scheet udj min taabelig enfoldighed, och ingen Ret eller Schiel haver til, langt mindre sligt Kand bevise, saa tager ieg samme ord igien, som u sandferdig hannem paasagt, och beder hand av en Christen Kierlighed Wil perdonere tilgive och forlade mig samme min forseelse huor med Andfind Ulfuen var fornøyet, och blifuer hand och hans huus frj Kient for samme usandferdig udførte Røgte, och Anders Henrichsen at give udj omKostning En Rixdl. en ort, och til Sognets fattige En Rixdl.

    Kongl. Maysts woget Monsr. Johan Helsing offentlig udrobte och opbød effterschr:ne Kongl. Maysts gaarder som i nest afvigte aar har legget, øde, endeel brugt paa frjhed for wisse afgifft och andre til lottis nemlig Aal schylder 5 øre 1 ml, som Enchen fragaar, huilchen Lars Olsen Nodahl begierer at bruge effter affelding schiøn, Udgaard 0,5 Spd, fantis ingen bud, Selie schylder 4 øre, Lars Persen Dyrstad, for 4 rdr indtil affelding scheer, Item war begierende tingsvidne om effterschr:ne Kongl. May. øde gaardern, huor af Telte Pengene iche er at beKomme nemlig: Gierstad 64 s, Knæ = 40 s, Udgaard = 12 s, Aasom 32 s, Oxaas 32 s.

    Anno 1702 Mandagen den 23 January blef holdet ordinarie Winter ting paa Aalberg seedvanlig tingsted i Sparboe tinglaug, ofrverende Kongl. Maysts. Constituerede foeget monsr. Johan Helsing, samt effterschr:ne otte laugrettis mend, nemlig Olle Steenseng, Evind Bolaas, Aage Kucheaas, Poel Ofren, Enier Findstad, Olle Haldaas, Enier Giedschaas och Anders Schielle Grim.

    Allerhlyst bem:te Kongl. forordninger, blef allerunderd:t liudelig publicerit, disligeste lande taxten, saa velsom taxten af Kiechernis Indkomme (Folio 76) Indkommer for nest forløben aar.

    Morten Olsen lød læse sin bøxel Zedel paa 2 øre 3 ml i Langlj, givet i Kiendelse der af Fire Rixdl. til Kongl. Maysts foeget monsr. Helsing samme bøxel Zedel udstod under haand och Zignet, Dat. Aalberg d. 20 oct. 1701. Er approberit af høyEdle och Welbaarne Hl. Stifftamtmand Ifuer von Ahnen.

    Erich Goutsen lod læse sin bøxel Zedel paa toe marchlaug i VedQuam, Kongens gods udgivet af Kongl. Mayst. foeget Monsr. Helsing under hans haand och Seigl, giet i første bøxel 1 ort 8 s, Dat. Aalberg d 20 oct 1701.

    Monsr. Sejersted Capit. de Armis ved det Sparboesche Dragoner Compagnie, hafde for retten ladet indkalde Olle Olsen Laarvig, ærrørig schielderi imod Dragon Christen Christensen paa Øster Smulen, Olle Olsen Laarvig blef paarobt, mens fantis iche, Stefningsmendene Lars ystgaard och niels Meelgaard var for Retten och afhiemlede warselen ved deris Eed, at de war i Olle Larwigs boepel och gav Olle Laarvig lovlig warsel for bem:te Sag, och talte med hans Moder, til Widne i denne sag hafde Capit. de Armis ladet indwarsle Olle Andersen Laarvig och Jens Jachobsen Bulling, Olle Andersen Laarvig aflagde sin Eed och vidnede at Hans Sejerstad sad i hans stue paa benchen, och Olle Olsen Ligeledis, da stod Olle Olsen op och sagde at Christen Christensen Dragon, hafde handlit med hans hest som baade en tyv och schielm, der paa schiød Capit. Armis til vidne, gich saa fra hannem op i saugstuen, och Olle gich effter och som Hans Sejersted ingen tahle wille have med hannem, gich atter i daglig stuen, huor effter Hans Sejersted strax rejste bort. jens Jachobsen iligemaade aflagde sin Eed och vidnet, at hand hørte Olle Olsen Laarvig sagde til Capit. de Armis udj Olle Andersen Laarvigs stue, at Christen Christensen Dragon, har handlet med hans hest som baade en tyv och en schielm, och war Olle Olsen den tid noget beschienchet, der paa schiød Capit. Armis til provs och rejste bort, och saasom Olle Olsen Laarvig nu iche møtte, foreleggis hannem laugdag til neste ting, at møde och suare til Sagen effter nye och lovlig warsel, iligemaade bør Dragon Christen Smulen, som schielderiet angaar at were tilstede.

    Item hafde indstefn Olle Ingbritsen Gravars for løsagtighed med Rannj Joensdaatter, hand haver iche midler til at betahle de fulde bøder, tj afsohnet hand for Retten med = 6 Rixdahler.

    Marit Persdaatter war indstefnt, for lejermaal med en Reserve Soldat wed navn Knud Jensen, som nu er gifft med hende, hun tildømmis at bøde for sin Person effter loven, 4,5 ort.

    Item Peder Schee war indstefnt for Slagsmaal med Jonas Salmager, Da som saadan sag, effter hans høye Excell. hl. Stoedtholder Güldenlevs naadige anordning, bør først givis tilKiende for høyEdle hl. Stifftamtmand, førend de for retten schal paatahlis, och nu iche anvisis noget schrifflig at det er scheet, saa beroer her med til neste ting, at det imidlertid Kand erholdis.

    Lars Olsen Følstad paa sin broder Olle Wennis vegne, Kom for Retten och begierte dom i den sag angaaende en gied Olle Olsen Lervig hafde taget fra hannem, huorom forhen procolerit fol 68, Olle Olsen møtte iche, war ej heller lovlig stefnt, thj beroer sagen paa lovlig warsel til neste ting.

    Kongl. Maysts foeget Sr. Johan Helsing hafde ved mundtlig warsel, ladet her til Rette holdende ting ladet indKalde Anders Colbanussen bonde lensmand paa Frosten, for hand iche haver indleverit Rigtig tiende sild af sin sildefangst udj Borgefiroden. Jachob Jachobsen huusmand hos lensmand Anders Colbanussen møtte paa hans wegne, och tilbød enten Penge eller salted sild af det som er fischet, Stefningsmenderne Anders Løed och Hans Sietne afhiemlede Warslen ved deris Eed at Anders Colbanussen war lovlig indstefnt (Folio 77) til dette ting, for hans tiende sild, och Sr. Johan Helsings brev for hannem liudelig oplest.

    Sr. Johan Helsing indgav her om sin schrifflig formeening, med paastand at de 4 lester sild som er salted och lagt i arrest, blifr hans Kongl. May. hiemfalden, tilligemed hans gaards feste, samt sagens paa gaaende om Kostning, Dat. Aalberg d 23 Jan 1702. Sagen beroer til doms til i morgen.

    Neste dagen der effter d 24 Jan. Er her udj saaledis dømt och afsagt:

    I huor vel Lensmand Ander Colbanussen af Frosten iche møtte for Retten at suare til Kongl. Maysts. foeget Monsr. Johan Helsings Stefnemaal och Prætention, for hans Silde fangst udj Silde fiorden Borgen, mens lader ved sin huusmand til biude enten Penge eller salted Sild, for hans Kongl. Maysts. anpart, af silde tienden, huor med Welbem:te Helsing iche wil were fornøyet, mens paastaar, at hans pligt war, Effter koncl. Maysts. allernaadigste lov och forodningers æd levere och erlegge tiende silden udj fersch sild, lige saa som den af Guds welsignelse war fangen. Da burde Colbanussen strax, ved samme silde fangst, at hafue schichet bud, til den ordinarie tiende sted ved Strømmen som war en Kort Wej, fast lidet over en halv miil derfra /: om Jster for hindrede at Komme til baads :/ at lade tiende forWalteren, eller Kongl. Maysts foeget, om ingen anden war det forstendige, at hand eller hans fuldmegtig, Kunde have weret nerverende, da silden ware fangne, at were tilstede och have til siun at rettelig blef tiendet, och for sørge Kongens anpart. Saa hafuer Anders Colbanussen, paa Egen haand der med handlet och bort solt den største deel af silden fortiendet, som er stridende imod den ordinantz i forige tider er udgangne i silde tienden. Saa Velsom imod lovens anden bogs, 22 Capit. 3 artich. tj bør hand Weed sin Eed forclare, huad fischet war, wed den Rige fangst hand med sin naad BeKom, och der effter betahle tiende 3 dobbelt for hans forseelse, Effter den allerede lovs anden bogs 22 Capit 7 Artich: Iligemaade udj omCostning = 3 rdr och imidlertid blifr den arresterede sild i behold, effter lovens 5te bogs 11 Capit. 17 Artich som fougden Johan Helsing tager i wedbørlig obagt.

    Monsr. Andrees Hedding, paa Sr. Baltzer Nielsens Veigne, var for retten, och hafde ladet wed schriftlig warsel indKalde Hl. Magr.Oluf Parely hustrue, och Enche Madama Maren Nielsdaatter, for hendis Sl. Mand schal have af sin Comsuptions Mandtahl udelat, Henrich Ifrsen paa SteenKier, hans quinde och tieniste Pige, samt Henrich Mortensen Borgen obm, Carl hansen och hans quinde och Joen Smed i Huidvangs Waagen, Item for 3de militair haandwesches Personer, som hand imod forordningen har opført, nemlig Joen Sadelmager Hegstad, Niels Olsen Smed paa Røg, och Olle Schomager Meelgaard. Stefningen Dat. Kløfstad d. 15 Dec. 1701 under bem:te Andrees Heddings haand. Warselsmendene Joen Luchlet och Olle Grindberg widnet for retten at de war i Prestegaarden d. 4 Jan. nest forløben och leveret Sl. magr. Parely Kieriste Copie af denne Stefning, och gav iche widre Warsel. Ingen møtte til gienmæle fra Præste Enchen, Hedding paastod at Enchens ude blivelse iche Kand forhindre hans ret och tilfaldne børde effter Consumptions forordningen, mens begierte dom til betahling med om Kostningens er statning. Her udj saaledis gifuet til af scheed,

    Effterdj den hæder dydige Matronæ Maren Sl. Magr. Oluf Parely effter lefrsche, iche møder eller lader suare til Stefnemaalet, saa Kand iche denne gang falde dom, och som det er en sag der Dependerer ved Kongl. Indkomster, tillader loven i den første bog 2 Capit. 5 Artich. iche denne ret der udj at Kiende, och Consumptions for ordningens 3 Capit. 10 Artich. melder alleene om byfougden i Kiøbstederne, och iche nevnis nogen hiemtings Ret paa (Folio 78) landet, saa under staar ieg mig iche at dømme i denne sag, mens henfinder det til dens rette foro.

    Kongl. Maysts foeget monsr. Johan Helsing udrobte och udbød effterschr:ne Kongl. Mayst. gaarder her i Tinglauget, som i nest afvigte aar laae øde och war brugt for afgifft, om nogen dennem paa til bøxel eller nogen billig Wilchor ville antage, nemlig Wechre schylder 2,5 Spd, har i mange aar weret brugt for en wisse afgifft, huor til nu fantis ingen bud, Walchstad = 2,5 øre øde, Jachob Østeraas for gresleie bød 4 rdr, Solberg schylder 1 Spd 12 m, ingen bud, Solberg schylder 1 Spd 12 ml, ingen bud, Berstad = 2,5 øre, ingen bud, Kabstad 1 øre 9 ml, ingen bud, Koldset 1 Spd, Serg. Egidius Grol for 5,5 rdr, Hougom 1,5 Spd, Fendrich Machense for = 6 rdr 3 ort, Hofstad 2,5 øre, Thomas for 3 rdr, ibm 2,5 øre, Joen Bierchen for = 3 rdr, Item begierte tingswidne om effterschr:ne øde gaarder, huorudaf de anbefahlede telte Penge iche er at beKomme, nemlig Walchstad = 12 s, Solberg 16 s, ibm, 16 s, Kabstad 12 s, Hougom = 32 s, disse forschr:nte gaarder legger øde och brugis for wisse afgifft, saa intet der av udj telte Penge er at beKomme, det er laugrettet och meenige almue bevist.

    Anno 1702 onsdagen den 25 January, blef holdet ordinarie Winter ting paa Saxhoug udj Inderøens tinglaug, ofrverende Kongl. Maysts. foeget monsr. Johan Helsing, med otte opnefnte laugrettis mend effter Mandtahlet nemlig, Thøris Rostadøvne, Simen WistWen, Andbiørn Øvne, Peder Wist, Olle Wist, Joen Nøstvold, Peder Bøel och Hans Ylinstad.

    Forhen allerhøyst ommeldte Kongl. forordninger, blef allerunderdanigst, liudelig afRyediget. Iligemaade lande och taxt ofr Kirchernis Korn och andre Species for 1701.

    Michel Thorsen Dragon och Joen Olsen, lod læse deris bøxel Sedel paa den til Liut. ved det Sparboesche Compagnie Assignerede gaard neder Salberg paa Røren, schylder til hans Kongl. May. 4 Spd, med bøxel over 4 Spm 12 ml, udj Inderøens gield, som de niuder frj for bøxel, och udj trende aar frj for service til Lieut. och ej siden der fra drivis af nogen officer, som schal begyndis fra 1702. Dat. Trundhiem d. 13 oct 1702 under bogholderen, Sr. Jørgen Pedersens haand och Zignette, findis paaschreven och approberit af høyEdle och welbaarne hl. Stifftambtmand von Ahnen och hl. obristes. Halche, Item paa hl. ober Krigs Commisch Merchers wegne af Sr. Jachob Hersleb.

    Oluf Jensen lod sin bøxel Zedel, paa en Bache Closters gaard Bartnes schylder 2 Spd, givet udj Kiendelse = Sex Rixdl. Dat. Ranom d. 10 Jan. 1702, under forwalteren Sr. Andrees Tønders haand och Zignete.

    Anders Nielsen lod læse sin bøxel Zedel, paa 2 Spd, i ofr Herstad, geitstlig monsal godse, gifuet derav i Kiendelse = 2,5 rixdahler, schal niude gaarden frj for landschyld i de første toe aar, i de 4 nest effter følgende aar at suare halv landschyld, Dat. Sundenes d. 13 Julj 1701 under Pastor wor frue Kirche i Thrundh. magr. Sebastian Withs haand och Zignete.

    Oluf Jensen lod læse sin bøxel Zedel paa 4 ør i den gaard Werdahl, givet i Kiendelse til landherren magr. Peder Lund i Thrundhiem, Deaconus til frue Kirche 4 rdr, Dat. Thrundhiem d. 12 Xbr 1701 under haand och Zignet.

    Ingbret Hansen nu huusmand paa Hegaasen, war indstefnt for tilig sammenleje med sin hustrue som hand siden er bleven ægte gifft med ved navn marit, hand møtte och Kand iche benegte forseelsen, thj tildømmis hand effter loven at bøde til hans Kongl. Mayst. effter loven 3 rdr 1,5 ort.

    Clemend Dahl bøygde lensmand, hafde paa welærwærdig Magr. Sebastian Withs Wegne indstefnt Peder Nielsen Neder Herstad, formedelst hand bruger den halve gaard med Enchen der sammesteds, foruden landherrens willie eller tilladelse, hand møtte for Retten och beretter at hand har Enchens daatter, self hendis moder er en schrøbelig quinde, der ellers, om hand iche hafde Komment hende til hielp, hafde maat quittere gaarden, Kand dog iche benegte hand io har den halve brug med hende i gaarden. Clemend Dahl formeente at Effterdj Peder Nielsen bruger den halve gaard Neder Hertad tilligemed Enchen der sammesteds, Ingeborg, uden bøxel Zedel eller landdrottens tilladelse, at hand effter loven bør have forbrut sin avel (Folio 79) och Enchen sin bøxelret, och begierte dom.

    blef saaledis afsagt:

    Saasom Enchen, Ingeborg Neder Herstad, der er en gl. schrøbelig quinde, huis daatter der er gifft med Peder nielsen, der begge er paa gaarden paa hos hende, for at er nære hende i sin alderdom, och stedtze har suaret de afgaaende rettigheder af samme gaard, thj Kand den haarde i rette settelse iche bifaldis, Mens Peder Nielsen bør bøxle den halve gaard hand bruger, inden hand setter ploug i Jorden, Eller have den paa anden maade med landdrotten minde, och give i om Kostning for denne gang 1 ort 8 s.

    Olle Erichsen Snerting var indstefnt af Wor Kirchis werge Sr. Henrich Horneman fornemme borger och handelsmand i Trundhiem, paa hans Wegne Hans Nielsen Støren for landschyld och schatter af et Spands leje for effterschr:ne aaringer Resterende, nemlig schat for 95: 3 rdr, befindis bogens indhold at were betalt til forige foeget Sr. Johan Torson, Item Rester landschyld och landbehold af et Spand for 7 aar til 1702, aarlig 3 rdr 1 ort 8 s, Er tilsammen 23 rdr 1 ort 8 s, Olle møtte och vedgaar at were schyldig, beklager sin fattigdom och slette tilstand, Hans Støren paa stod dom til betahling effter loven, med sagens omKostning,

    blef saaledis afsagt:

    Effterdj Olle Snerting iche Kand benegte Gielden, saa tildømmis hand at betahle samme Resterende 2 rdr 1 ort 8 s inden 15 dage effter loven, under adfærd effter ved nam wurdering til Sr. Hornemand, eller hans fuldmegtig, men om Costning 1,5 rdr.

    Paa Consumptions forwalteren Sr. Baltzer Nielsens Wegne, fremKom for retten monsr. Andrees Hedding, som ved schrifflig warsel hafde for retten ladet indKalde, ærwærdig hæderlig och wellærde mand, hl. Jacob Wesseltoft, Vice Pastor her paa stedet, formedelst hand af sin Comsumptions mandtahl for 1701 schal have udelat, Hans schoemager udj HuidRengswog, som baade bruger sin haandtwerch och der foruden holder ølfat. Stefningen Dat. d. 13 Decembr. 1701. Olle och Syfr Saxor war forretten och bevidnet at de war med Andrees Hedding, udj Prestegaarden och hørte at Andrees Hedding oplæste for Præstens dør, en schrifflig Stefning Zedel, angaaende den af hans Mandtahl udelatte Personer, och sendte Copie der av ind i stuen med en liden dreng, mens drengen Kom udigien med Copien, och sagde, hl. jachob wille den iche annamme. Andrees Hedding, protesterit at hl. jachob bør were henfalden i brøde effter Consumptions forordningen som de trende Personer hand har udelgat, huer 10 rdr er 30 rdr och betahle processens om Kostning, Saa som hl. Jachob iche møder eller lader suare til Stefnemaalet, saa Kand denne gang iche falde dom, och som det er en sag der Dependerer ved Kongl. Indkomster, tillader loven i den 1ste bogs 2 Capit. ? Artich, iche denne ret der udj af Kiende, och Consumptions forordningens 2 Capit. 10 Artich melder alleene om byefogden i Kiøbstederne, och iche nefnis nogen heimetings Ret, paa landet, saa under staar ieg mig iche her udj at dømme, Mens hen finder det til den rette foro.

    Dagen nest effter d. 26 Jan. blef retten betient paa forbenefnte tingsted, ved for bemelte dannemends betiening huor da Kongl. Mayst. foeget Sr. Helding lod udrobe ved offentlig udbud effter schr:ne Kongl. Maysts gaarder, Huberg, 4 øre 8 ml, Christian Sundengs. bød der paa som forleden aar 4,5 rdr, och suare Soldaters udredning. Lyngstad 2 Spd 1 øre 4 ml, Niels Olsen Wind for 6 rdr, Reiten schylder 2 Spd, for 4,5 rdr, Sandvoldberg 1,5 Spd ingen bud, Indgier = 2,5 Spd, brugtis forleden aar for 5 rdr, som och dette aar scheer, om ingen høyere bud sig wille indfinde, Grand de 3 Parter 4 Spd 12 mlaug, brugtis forleden aar for = 9 rdr, och war ingen høyere bud, Øverdahl 2 Spd, brugtis forleden aar for 5 rdr 1 ort, war ingen høyere bud, Homsaas, 3 Spd 19 ml, brugt for 6 rdr, ingen høyere bud, Berg, tuende parter = 3 Spd 2 øre 12 ml, brugt forleden aar for 6 rdr, Christian Wittrop effter høyeste bud for = 9 rdr, Quistad blef brugt forleden aar af Rasmus Høg for 14 rdr, War ingen høyere bud, Grindberg 2 Spd 4 ml, brugtis forleden aar for 6 rdr, (Folio 80) ingen høyere bud, = Ofrberg = 1 Spd 12 ml, war brugt forleden aar for 3,5 rdr, ingen bud, Solom 1 øre war brugt forleden aar for 1 rdr, ingen bud, Steenstad schylder 2,5 Spd, War bevilget nest leden aar for afgifft 11 rdr 3 ort, och war ingen høyere bud, Leerdahl 3 Spd 1 øre, ingen bud, Kurren 1 Spd 20 mlaug, ingen bud, Der effter begierte fougden tingsvidne. Item om effterschr:ne Kongl. maysts. øde gaarder huor af de anbefahlede Thelte Penge iche Kand beKommis, nemlig Lyngstad 32 s, Reiten = 32 s, Manom 16 s, Hamsaas = 32 s, Quistad = 32 s, Kurren = 20 s, Solom = 8 s, Leerdahl 32 s.

    Anno 1702 fredagen d. 27 Jan. blef holdet ordinarie Winter Ting paa Øvre tingsted i Ytterøens tinglaug, ofrverende Kongl. Maysts foeget Sr. Johan Helsing, med effterschr:ne otte laugrettis mend effter mandtahlet, lovlig opnefnt, nemlig Anders Slipperen, Poel Troset, Peder Troset, Syfr Hammer, Monsr. Saltvig, Lars Langøvne, Olle Staberg och Mads Løchøvne. Allerhøyst forhen ommelte Kongl. forordninger blef for almuen allerunderdanigst liudelig aflæst. Iligemaade lande och taxten ofr Kirchens Korn och andre Species for aar 1701.

    Beritte Ingbrits daatter war indstefne for løsagtighed med Torchild Caspersen Soldat, hun er et ungt mennische der er aldeelis intet er ejende i bøder at betahle, effter bøygde lensmandens och almuens beretning, Thj tildømmis hun effter loven at straffis paa Kroppen.

    Item Guru Andfindsdaatter war indstefnt for løs lejermaal hu møtte for Retten och beretter at forseelsen er passerit i Thrundhiem och beschylder en Guarnisons Soldat for hendis barne fader, beklagende sin fattigdom och Usle tilstand at hun har intet til bøder at betahle, er afsagt:

    Effterdj for benefnte quindes persons forseelse, er passerit i Thrundhiem, saa henfindis hendis dom och straf til samme Ret.

    Bøygde lensmand Madtz Olsen Øvre, fremKom for retten paa ærwærdig och høylærde mand magister Niels Juels Wegne, och begierte at nogle indstefnte Widner maatte tagis udj Eed och forhøris angaaende den øris leje i Slipperen och Slipper Bech saug, som Sr. David Jachobsen wil sig tileigne huilchen sag pro och Contra, paa nest forløben høste ting war agerit, och begierte der udj en endelig dom, David Jachobsen blef paarobt, mens fantis iche, ej heller nogen paa hans vegne, som suarede her til,

    blef saaledis eragtet:

    Saasom loven oche tillader nogen widner at forhøris, uden den det vedkommer, dertil lovlig er Warslet, saa Kand det paa denne ting iche schee. I huor vel sagen paa seeniste høste ting, War optagen til dette ting, til huilchen Sr. David Jachobsen eller hans fuldmegtig burte weret tilstede, som iche er effter levet, saa fore leggis David Jachobsen, laugdag til nest kommende sommerting, at møde, til sagens lovmessig fremgang och doms paa hør. Kongl. maysts foeget Sr. Johan Helsing lod udrobe til opbud, effterschr:ne Kongl. Maysts gaarder her paa Ytterøen som udj nest for løben aar iblant andre, som ellers har faaet bevillings Sedelen, huilche af højEdle och Welbaarne Hl. Stifftamtmand ere approberede mens disse iche nemlig: Lille Myhr, War brugt forige aar for 6 rdr, schylder 4 øre, ingen bud, Gildberg Olle schylder 2 Spd 2 øre, brugt nest leden aar for = 10 rdr, blifuer ved forige bud, Gildberg schylder 2 Spd 2 øre, brugt for 10 rdr, huor paa war ingen høyere bud.

    Anno 1702 den 23 marty som war torsidagen?. blef effter høyEdle och welbaarne Hl. Stifftbefahlingsmand, Ifuer von Ahnens ordre, holdet seerdelis och Extraordinarie ting paa Brum paa Snaasen, Effter Kongl. Maysts foeget monsr. Johan Helsings indgiver memorial, angaaende tuende Personer som begge war Soldater, der er bortgangne til fields at forbytte eller Kiøbe noget hos en lap eller schougfind, ved navn Tomes Mortensen, samme Personer er i fieldet blefuen borte, huor udevar? er (Folio 81) fattet af deris for Eldre, nemlig Einer Huusom och Torber Øvne at de af bem:te find eller hans anfang schal were ombragt, enn mistanche, effter adtschiellige præsumptioner, som de agter for retten nermeere at forClare. Ofrverende Kongl. Maysts foeget Welbem:te Sr. Helsing, med effterschr:ne otte laugrettis mend, Michel Hammer, Olle Landnes, Niels Wexet, Jachob Wexet, Peder Bruvold, Erich Horiom, Ingbret Horiom och Størcher Jørstad, Welbaarne Hl. Stifftambtmands ordre, med forestaaende fougdens angivelse, blef lest, Dat. d. 10 febr. nest forløben. Lensmand Anders Breede fremviste ordre fra fougden over samme Tomis Mortensen findis hefftelse, Dat. Breede d. 19 Jan 1702, blef lest i retten. Einer Huusen och Torber Øvne war med Tomis Mortensen find for retten, de blef tilspurt huad anledning de Kunde have, at were Suspect eller have mistanche til denne Tomis find, wed deris Sønners bortKommelse, huor til de suarede, der udj at bem:te begge deris Sønner gich til fields omsdagen for nest forløben helgemesdag som indfalt tisdagen der nest effter, och hafde med sin en find som denne schulle leedsage, wed navn Poel Mortensen, denne find er med de andre tvende tillige bortKommen, saa de ingen wis underretning, siden den tid om nogen af dennem har hafft, deris erinde war at forbytte nogle war med finden, i blant andet hafde de huer 3 Kander norsch brendevin, noget tobach och 0 rdr i Penge, Deris forset war at wilde rejse til ermelte Tomis lapfind, och handle med hannem, imidlertid er de saaledis bort Komne eller om Komne. Disse for:ne tuende mend frem Kaldte, effter følgende Widner, som schulle have hørt nogle ord af Thomis finds mund, were passerit paa en och anden sted, saasom Olle Jachobsen Kindstad, hand effter af lagde Eed vidnet at have hørt af ermelte Tomas finds mund och ord paa Breede, at nylig for nest leden Juel war Tomas find paa Breede hos lensmanden der henrejst, war hand der i huuset, tilligemed, Da Kom en dreng frem, lendsmandens tiener ved navn Joen Olsen, hand gav sig an for at were en officer eller en Sergeant, udschichet at tahle Tomis find i Arrest, och truede hannem med Jern, havende en bisnere som hand ringlet med, huor ofr Tomis blef ilde tilfreds och beklaget sig for sine diur i fieldet, Da bad Olle Kundstad for hannem effter findens begiering, at hand maatte Slippe hiem, som och scheede, saa som det ichon war nogen giecherj, for at prøve finden. Vider widnet Olle Jachobsen at Thomas find war hiemme hos sig i sit huus strax ungefehr en maanet for Juel, Da ibland andet ble talt om de bortKomne personer, och Olle Jachobsen ord war til finden, at det war underligt, om disse tuende karle der gich tilfields, war Komme bort, at den find tilligemed schylle omKomme, saa som hand war velKled, Der til suarede Tomis find, at Kand schee hand lagde sin schind box i seenist gaard, for det andet, lensmanden Anders Breedis tiener, Joen Olsen huor effter aflagde Eed widnet, at ungefehr 14 dage for Juel war tende finder, nemlig Torchild och Tohmes paa Breede hos lensmanden, Da giorde hand sig til en underofficer och sagde disse, mine Cammerater som Kom bord i fieldet, huor ere de blevne av, och af Giecherj tog en bismer och Ringlet med, Da blef Tomas frychtachelig och Torchild iche, saa tog lensmanden Tomis och gich bort med i en anden stue, huor Joen Kom effter, Da bød hand hannem Penge til forlig, som Joen iche wilde annamme, och suarede hand iche turde for sit lif, Tomes find benegter at hand iche bør drengen nogen Penge i forlig, drengen paastaar at det er sant at finden bød hannem Penge, och berobte der paa til widne sin hosbond och madmoder, som begge widnet wed deris Eed at det er sandferdig, at Tomis find bød drengen penger, och lensmanden forbød hannem at annamme nogle Penge, och wiste hannem paa døren. Widre widner lensm. Anders Breede, at Tomes find war udj hans huus ungefehr fiorten dage for Juel, samme tid war hand nogen druchen, Da siger, ieg wenter mig bolt huer dag, lensmanden spurte huor for, hand suarede, for den store bulder som er i bøygden, om de folch som Kom bort, Tomes find benegter at hand iche har talt saadanne ord, lensmanden fremKaldte sin tiener Poel Steensen som er soldat, hand effter aflagde Eed vidnet at have hørt samme tid findens ord, nemlig at hand wentet bolt huer dag, for den bulder der war i bøygden, om de folch som Kom bort, lensmandens hustrue, beKreffter at have hørt samme ord. Jørgen Andfindsen Støfren frem Kom och effter aflagde Eed Widnet, at forleden aar ved paasche tider, war Tomis Mortensen find udj hans huus paa Støfren (Folio 82). Da hørte hand af samme Tomis Mortensen at hand sagde om en anden find wed navn Anders Persen, at den find Anders Persen brugte (Houg gl. står skrevet over teksten) bøxlet den field som hannem tilKom, Kaldis Haldisset, gid ieg ragte Anders Persen, ieg schylde sette en Kuhle ret strax. Thomes fin benegter Disse ord, at hand iche hafr sagt at wil schylde folch ihiel, Jørgen Støfren Refererit sig til de fleere sine huusfolch som nu iche war tilstede eller indstefnt. Sergeant Peder Woren, Olle Seem och Jørgen Støfren Kom for retten och effter aflagde Eed vidnet Madame Susanne Sl. Hl. Jachob hendis ord, herad hun har hørt af en find ved navn Torchild Mortensen, som hand hafde talt i hendis huus nyelig for sidste Levangers marchet, nemlig, hun bad samme Torchild sige sin sandhed, ligesom hand vilde have Gud och gotfolch til ven, och gav hannem en drich brendevin, saa spurte hun hannem om Thomes hafde slaget nogen ihiel i field, suarede hand, ia hand har drebt nogen fremmet mand i field, och sagde ydermeere at Tomesis dreng Niels Joensen Wille och schyde sig ihiel, och sagde at hand ingen widre opliusning Kunde giøre, hand war i field och gietede dyr, mens Tomesis dreng Niels Wiste bedre underretning i den sag, derpaa schiød hun en mand til widne fra Ofrhalden wed navn Tor Medio, som finden iche iche viste at were der i huuset, och som hand hørte at Preste Enchen schiød til widne, blef finden frychtaglig, och gich sin wej. Torchild Mortensen find war for retten och benegter at hand iche har sagt at Tomes slog fremmet folch i heiel, mend den find Torchild Nielsen som och nu war for retten siger Thorchild Mortensen at have truet vilde schyde sig ihiel, som scheede i Thorchild Nielsens hiemsted i Goudahls field, for hand vilde iche selge hannem brendvin som hafde fra sin broder, som scheede nestleden sommer, huorover hand blef reed och drog i sin faders hiem, disse tuende Kunde iche benegte at de io har haardragis och Torchild slog først. Sergeant Peder Worm och Olle Seem vidnet, at de hørte af Torhcild Andersen find, paa Seem hos Olle i forleden høst ved Michalsdags tider at hand sagde, Jeg wil iche blive hos den Tomis find, hand er en ugudelig mand slaer folch i hiel, samme tid war hand druchen, finden war for retten och fragaar disse ord, at hand iche dennem har talt, eller ved nogen aarsag der til, ydermeere taldte bem:te Serg. at Torhcild Andersens fader Anders Torchildsen taldte de samme ord paa Seem hos Enchen, huor der war en mand fra Ofrhalden ved nafn Bent Lilleberg, som nu iche war her til stede, den same mand tilspurte Anders Torchildsen om hans Søn Torchild Andersen hafde slaget de tuende Jempter som blef borte paa fieldet, da de schulle rejse ohid? Fiela? Jempteland forleden sommer, da suarede Anders Torchildsen, min Søn slog ingen ihiel, uden den Torchild Mortensen har slaget dennem ihiel, det Anders Torchildsen for retten vedgich. item at Anders Torchildsen iligemaade sagde at hans Søn Torchild Andersen ville iche were hos Tomes find, af huad aarsag, hørte hand iche. Item Roland Jachobsen Drabland och Olle Øvne widnet effter aflagde Eed, at de hørte af Peder Brønildsen Haldis øvne af Sørrefindlj, 3 uger effter Juel, da hand war her i bøygden wed Kirchen, at en find der øst i fieldet, schylde have sagt om Tomis, at hand maa were en farlig mand, effterdj hand siger, ieg agter iche meere om at schylde en bonde mand i hiel end en fugl eller Ryppe. Tomes Zachariassen find, blef fremstilet for retten at widne huad hannem er bevist om Thomes Mortensen, Effterdj hand forleden høst iche torde følgemed at søge effter de tuende Karle som Kom bort, at hand wilde gierne gaae huor de begierte, mens iche til Thomes, det sidste hand war der undKom hand neppe med livet, hand Kom til sig i fieldet ved et watten Kaldis Langvatten huor hand med sine hafde tilhold, Da siger Tomes Mortensen til sig, at hand schulde biude hannem til en gran, huor hand schulle stave den heele mat, och lagde hannem tiuverj til, den anden som war u schyldig slap der fra, och war meget glad, och Kom der iche meere, det tomes Mortensen iche Kunde negte.

    Alle de schoug eller lapfinder, som war tilstede af Torchild Mortensens anheng, blef for Retten nøye Examinerit om disse Personers bortKommelse, mens war ingen beKiendelse at formaae til nogen opliusning her, mens negtede och fragich det aldeelis,de tuende mend Tørver øcne och Einer Huusom, huis sønner er fieldet bortKomne, Kand nu ingen Widre opliusning fremføre. (Folio 83) mens er dog i de tancher at disse finder er aarsag i deris sønners undkommelse, huor om de agter med tiden at bringe nermeere forClaring, Widre hafde Parterne denne gang iche at fremføhre.

    blef denne gang saaledis afsagt

    Ihuor vel denne find Tomes Mortensen, med de andre sine folch och anheng, har giort sig meget mistencht, wed adschiellig ord och tahle, som de effter Actens indhold har ladet falde, Effter de fremførte widners forClaring, dog iche nogen grundig bevisning er frem Kommen, at de enten har ombragt disse tuende Personer der gich til fields i nest afwigte høst, eller nogen anden, den aldwidende best beKiendt, paa huad maade de Kand were omKomne, saa Kand den mistengte och anholdne find, Thomes Mortensen, iche denne gang paa dømmis nogen straf, Mens som tuende mend der er forEldre til de bortKomne, Endnu meener at fremføre nermeere bevis, opsettis sagen til neste ordinarie Ting, her i tinglauget, Da bønderne Torber Øvne och Einer Huusom, saa vel som finderne sig for Retten indstiller, mod alt huis de Kand have, paa enten sider til behielpning, i denne sag, Imidlertid haver bem:te tuende mend, som arresten har begiert, at drage omsorg, for findens tilstede blifuelse.

    Anno 1702 onsdagen den 5 July blef holdet ordinarie sommerting paa Thessem i Beedstad tinglaug, ofuerverende Kongl. Ma. foeget Sr. Johan Helsind, med effterschr:ne otte laugrettismend, lovlig opnefnt nemlig Niels Røeseeg, Evind Westerhuus, Olle Haltug, Baar Klet, Jørgen Øvnet, Peder Quarving, Poel Quarving, Olle Quamseng. Effter Schr:ne Kongl. maysts allernaadigste udgifne breve och forordninger, blef allerunderdanigst for meenige almue, liudelig publicerit,

  • forordningen om schatternis betalling och paabud udj Norge, for aar 1702, Dat. Kiøbenhavn d. 4 Febr. 1702.
  • forordning om Consumptionen i norge, af Win, fremmede forende Vin, och Einer? Dat. Kiøbenhavn d. 10 febr. 1702
  • forordningen om worende frjhed Dat. Kiøbenhavn d. 21 febr 1702
  • forordning, foringst? om een Extra ordinarie bede dag, fremdelis aarligen, paa den fierde søndag effter Paasche hellige dage ad holdis, Dat. Kiøbenhavn d. 11 April 1702
  • Kongl. Maysts aller naadigste ordre til høy Edle och welbaarne hl. Stifftbefalingsmand Iver von Ahnen, at marcheder i Trundhiems ampt och Stifft schal holdis effter den gamle Stiol, Dat. Kiøbenhavn d. 22 April Anno 1702.
  • Welbaarne hl. Stifftambtmads brev til Præsidenten Borgemester och Raad i Thrundhiem om det samme, nemlig at Butolphi marchet schal holdis d. 27 Juny. St. Olufs marchet de. 8 Aug, Lefangers marchet d. 6 Marty och Romsdals marchet d. 1 octobo, Dat. Trundhiem d. 8 maij 1702. Dernest blef lest andre Documenter och breve.
  • Kongl. maysts foeget Sr. Johan Helsing, lod læse sin schiøde paa 22,5 Spd i Uduig i Beedstaden, med bøxel over 3 Spd, soldt af Sorenschriveren Niels Olufsen Wind, paa offentlig auction, paa Uduig d. 28 April 1702, for 166 rdr, som i Amptstuen i Trundheim er betalt, paa forige foeget Sr. Niels Knudtzens gield, Dat. Kiersboe d. 30. Juny 1702.
  • Sr. Johan Helsings Pantlig obligation til hl. Jeremias Hafs, paa lant Penge = 200 rdr courant børnePenge, huor for Pantsettis effterschr:ne oddels godtz, Uduig i Beedstadn 2,5 Spand med bøxel ofr 3 Spd, udj Sparboe gield, Bulling 2,5 øre med bøxel over 2 Spd, Ryer uden bøxel 0,5 Spd, Hegstad 1 Spd 1 øre, Jøron 1 øre 6 m, och Fischnes 14 ml, til landschyld = Sex Spand 8 ml, Dat. Uduig d. 12 Juny 1702
  • Sorenschrifuere Niels Olufsen Wind, lod læse et schiøde paa effterschr:ne gods, forhen tilhørende Lade Kirche paa Serneder?, nemlig Rørvig? paa Inderøen schylder halfandet Spand med bøxel over 2 Spd 1? øre 16 ml, Item uden bøxel, I Grande paa Røren 1 Spd 1 øre, i Heldberg paa Røren 1 øre 6 mlaug i Smulen(?) i Sparboe 12 ml, i OfrWelde i Beedstaden 12 mlaug, samme gods er Kiøbt paa Auction i Trundhiem af monsr. Christen Suaber d. 18 Marty nest afvigt, som igien det transporter och schiøder til bem:te Sorenschriver Dat. Trudhiem d. 11 Juny 1702.
  • (Folio 84) Anders Baalsen lod læse sin bøxel Zedel paa et Spand udj Nortud, Sr. Jørgens fattig Huus i Trundhiem tilhørende, som lenge har weret i wanmagt och brugt for schatterne, givet udj bøxel = 3 Rixdl. Dat. Thrundh. d. 16 febr. 1702 under samme godtzis forpagter, monsr. Jesper Madsens haand och Zignete.
  • Dernest blef foretaget Kongens sager. Christopher Johansen fød i Suerig i Herre Sand, for løsagtig lejermaal, med tuende quindfolch nemlig Marit Larsdaatter, tiendene paa Texset hos Staal, den anden Sirj Hansdaatter Roenes, nu tienende for amme i Prestegaarden, Christopher Suench, som forleden aar, da forseelsen scheede, tiente paa uduig hos forige foeget Sr. Niels Knudtzen, tilligemed den ene quindfolch, Marit Larsdaatter, ware begge for retten, och Kand Christopher iche benegte, sin forseelse udj løsagtighed, med begge disse forbem:te quindemennische, hand giver tilKiende at wil Egte den eene som er for amme i Prestegaarden, hand haver intet at bøde, uden de Kleder som er paa Kroppen som er iche af stor werdj, quindfolchet marit Larsdaatter er af lige Condition, Kongl. Maysts foeget satte i rette at for ermelte tuende Personer som møder for retten och sig har forseet med løsagtig lejermaal, at de bør straffis med fengsel paa Kroppen, Effterdj de intet haver i bøder at betahle, effter loven

    blef afsagt

    Saasom disse tuende Personer Christopher Johansen och marit Larsdaatter iche Kand benegte deris løsagtig bedrifft, och de intet er ejende at bøde med, saa tildømmis de at straffis med fengsel Paa Kroppen, effter Lovens sigende, i den 6te bogs 13 Capit. 1 Artichul. Sirj Hansdaatters sag, som er i Preste gaarden, beroer til neste ting effter ny och lovlig warsel.

    Lisbet Persdaatter, war indstefnt for lejermaal med en Reserve Soldat ved nafn Johans Olsen, quindfolchet er i huuse paa Rendmoe, Soldaten tiener hos Joen Malmoe, de møtte begge for Retten, och Vedgich forseelsen, Knegten beretter at de vil Egte hende, huor paa hand och frem viser Capit Bruuns tilladelig Zedel forleden aar Dat. af Schaaanes d. 25 Juny, som endnu iche ved nogen trolovelse er givet andfang, da er her udj saaledis givet til afscheed, at dersom deris Egteschabs løffte iche effterkommis inden neste ting, bør quindfolchet Lisbet Pedersdaatter bøde 12 lod sølv, och om de Kommer i Egteschab, bøder hun 4,5 ord, hand for sin Person straffis effter den militaire Ret.

    Susanne Estensdaatter war Indstefnt for løslejermaal, med en bortrømt Suensch, ved navn, Mathis Larsen, hun møtte forretten och wedgich forseelsen, hafde aldeelis intet at bøde med, Joen Roenes, som hun har sin tilhold hos, erbød at betahle for hende i bøder, om hendis sag der med Kand forsohnis = 2,5 rdr, och i dompenge 0,5 rdr,

    er afsagt

    Effterdj for benefnte wuinde mennische Susanne Estensdaatter, intet er ejende i bøder at betahle och Joen Roenes presenteres for hende, til høste tinget at betahle = 2,5 rdr, saa er hendis sag der med for denne forseelse afsohnet.

    Guru Olsdaatter nu tilholdende paa Brechen, war indstefnt for løsagtig lejermaal med en gifft mand, Olle Olsen Jempt, tilholdende paa Suorte, hun møtte for Retten och wedgich forseelsen, hær til begaaet løsagtig lejermaal for 5 aar siden, med Michel Jachobsen, nu huusmand paa Landsem, som i den tid war ugifft, och beretter at hand er hende schyldig = 3 rdr effter deris forlig til Recompance for hendis beschemmelse, det hand nu for retten iche Kunde benegte, at hand io maatte udlove de Penge, før end hand Kunde Komme i Egteschab med sin nu havende hustrue, for hans forseelse i den tid, har hand veret straffet med Jern och fengsel, som hand intet war ejende i bøder at betahle, quindfolchet har for sin første forseelse ingen bøder betalt, ej heller er noget ejende, effter laugrettitz och lensmandens beretning, dennem bevist, nu at bøde (Folio 85) med, da blef her udj saaledis afsagt:

    Effterdj for benefnte quinde mennische, Guru Olsdaatter har ladet sig i løsagtighed 2de gange belegge, och sidste gang af en gifft mand, och er iche noget ejende i bøder at betahle, da bør hun at straffis med fengsel paa Kroppen, och for forargelse och mistanche at fore Komme med den Egte mand Olle Jempt, som har sin tilhold her i Prestegieldet, bør hun undwige dette Prestegield inden 14 dagis forløb. De 3 rdr Michel Jachobsen hende har belovet, derav betahler hand til Kongl. May. i sigt = 2,5 rdr och i dompenge 0,5 rdr.

    Kongl. Maysts. foeget frem Kaldte bøygde lensmand Anders Scheevig, Rasmus Mindrom och Olle Olsen Ulstad, at give tilKiende huad der fantis udj Olle Olsen Jemptis boe, som i sin Egteschab har begaaet lejermaal de berettede, at der fantis ej widre end 1 quie vurderit for 1,5 rdr, 1 gied = 1,5 ort, 2 dito = 2 ort 16 s, 1 søv = 1 ort 8 s, tilsammen = 2 rdr 3 ort 12 s, huilchet de for retten bevidnet och tilstod, derimod war fordrende gield, Guru Wvensdaatter Tessem 0,5 rdr, Michel Tueraas Soldat, Susamma Estensdaatter = 1,5 rdr, Kiersten Torberdaatter = 1 ort 8 s, Staal Tegset 8 s, Peder Quærving 10 s, Olle Kolberg 8 s, Niels Hammerom = 6 s, tilsammen gield = 1 rdr 3 ort 18 s, blifr i behold 1 rdr 4 s, den halve deel blifr i behold for Olle Jamptis hustrue som er 0,5 rdr 2 s, den andre deel Kommer i omKostning, och blifuer da intet mer til Kongens sigt.

    Frem Kom for retten Olle Olsen Elnen och gav liudelig til Kiende, at hand førend hand Kom i Egteschab, hafr aflet med et quindfolch, wed nafn Sire Torfindsdaatter en søn ed nafn Olle Olsen, nu boende i Thrundhiem och sejlende om sommeren paa Nordlandene, den samme sin Søn ved Kiendis hand som rette fader til, och liuste hannem i Kuld Kiøn, som sin arving, effter loven, huilchet hand begierte at protocoleris och under Rettens forseigling beschreven, det hannm iche Kunde negtis.

    Kongl. Maysts foeget Sr. Johan Helsing gaf tilkiende for Retten och meenige almue, at der er til hannem indløben nogle antegnelser fra Stifftamtstuen, vid hans Regenschaber, for afvigte aar 1701 iblant andet effterschr:ne Poster, nemlig

  • at ingen Strandsidder, handvercher eller huusmand, der i foegderiet, wil med attesteret. Tingswidne forClaris, Effterdj der intet i den ordinarie lejlendingschat anføris, hand tilspurte laugrettet och meenige almue om dennem er bevist nogen av ovenmeldte Personer her i tinglauget, der til bøygde lensmanden med meenige almue suarede, at dennem iche er witterligt at der findis nogen af forschr:ne Personer her i tinglauget, der formaar at udgive nogen schat til hans Kongl. Mayst.
  • at ingen widre bøxel er falden end som beregnet, af Strømnes 1 øre 18,5 ml = 4 rdr, och af Røseeg 2 Spd 11 rdr, bemelte tuende bøxlende, Hans Strømnes och Niels Ofr Røseeg, for reten tilstod at det sig saaledis i sandhed forholder, Effter deris bøxel Zedelers widre indhold, som ere leste paa tinget
  • at Zirj Larsdaatter sin publis bøde = 5 rdr har ej meere hafft i bøder at udgive end = 2 rdr, der til bøygde lensmanden med laugrettet och meenige almue suarede at tilstod, at samme wuindfolch intet war ejende uden et lidet barn, och har en bonde ved nafn Syfr Waade udlagt disse Penge, udj schat, for hende, i den lovs aabening, at hand i fremtiden Kunde betienis med nogen arbejde af hende. Her effter Kongl. Maysts foeget begierte af retten et for Zeiglet tingswidne, til sine Regenschabers beleg, det hannem iche Kunde negtis.
  • Anno 1702 fredagen d. 7 July, blef holdet ordinarie Sommerting paa Mediaas paa Snaasen, ofrwerende Kongl. Maysts foeget Sr. Johan Helsing, med effterschr:ne otte laugrettis mend lovlig opnefnt, nemlig: Bertel Horiom, Roland Drabland, Olle Arnsen Drabland, Olle Jachobsen Drabland, Olle Seem, Andfind Seem, Jørgen Søgren(?) och Ingbret Aasvold.

    Alle paa nest forige ting i Beedstaden ommelte Kongl. Maysts (Folio 86) allernaadigste udgivne forordninger, med andre høy øvrigheds brev och befahlinger, blef allerunderdanigst och hør sommeligst for meenige almue, liudelig aflest och publicerit, i meenige almues paahør.

    Item lod Sergeant Monsr. Peder jachobsen Worenlaff sin læst sin bøxel Zedel paa en Kongl. Maysts. Jordepart Kaldis Underschougen schylder 1 øre 6 ml, betalt i fæste til Kongl. Maysts foeget Sr. Johan Helsing = 4 rdr 8 s, Dat. Breede paa Snaasen d. 19 Jan. So. 1702, under haand och Zignet.

    Welærw. och høylærde magr. Niels Muus lod læse en bøxel Zedel paa en Kongl. Mayst Jordepart Kaltis Kinneraas schylder 1 øre, betalt i bøxel = 3 rdr 1 ort 8 s, til fougden Sr. Helsing, Dat. Breede d. 19 Jan Ai. 1702 under haand och Zignette.

    Olle Halduorsen af Nordfindj lod læse sin bøxel Zedel paa en liden nye Rydnings pladtz Kaldis Sætter, der er brugt for 4 mlaugs leje, som hannem effter loven er bevilget uden bøxels udgifft, effterdj hand pladtzen af øde march har opryddet, Dat. Breede d. 19 Jan. 1702, under fogdens haand och Zignette.

    Fremstillet sig for retten tuende mend Einer Huusom och Torber Øvne, deris sønner, saasom forElderne schal were wuag och iche Kunde møde, angaaende den mistanche de har fattet til Tomis Mortensen Lapfind, udinden deris sønners bort Kommelse och om Kommelse i fieldet, Sagen er paa et Extra Ordinarie Ting forhørt, forhen de. 22 marty indeverende aar, samme Examen och forhør, blef udj Tomes Mortensen finds paahør, som nu tilligemed war for Retten, liudelig lest, mens hand wille ingen beKiendelse giøre, widre end tilforn, paa staar at wre uschyldig, disse for ermelte tuende effter maals mend deris sønner, huis brødre er omKomne, nemlig Bertel Torbergsen och Cristopher Einersen Soldat haver veret i fieldet tuende gange at søge om de Kunde finde nogen tegn eller lignelse til de tuende omKomne, och nu sidste nylig for tinget, ware de udgangne = 15 karle at søge i fieldet, som med stor møye udj 3de dage, alittid giorde, paa alle de weje de Kunde tenche deris gang Kunde falde, mens fandt aldelis ingen tegn eller Kiendschab om dennem. Joen Baarsen Røegvold Soldat, och Berten Gravbret, gav tilKiende at de paa seeniste General munstring paa Learct(?) talte nu nogle Soldater fra Aasen, som berettede, at de har seet denne lapfind som fuldte de tuende bort Komne Personer, til fieldz som gelejets mand Kaldis Poel Mortensen, med tilnavn Poese eller mad Poel, at hand gich i Aasen och betlet, en trj ugers tid for General munstring, widre war iche denne gang til opliusning i sagen, mens som efftermaalsmendene stadelig meener, at de om Komne Personer ere ombragt af finderne, begierer de endnu at sagen maa opsettis til neste ting, at de imidlertid Kunde søge effter denne forermelte Mad Poel, ich indhente nermest och yderste bevis, fra Jempteland, Findlj eller andre steder. da eragtis denne sag, til Sandheds opliusning, at stillis endelig i beroe til neste ting, inden huilchen tid, Efftermaalsmendene haver at anvende deris yderste flid, om alt huis de Kand udwirche til lovlig fremgang, och de tilligemed Tomes Mortensen find, sig til den tid for retten at indstille.

    Carl Aal en Suensch, war indstefnt af bøygde lensmanden Anders Breede, formedelst hand for nogen tid siden schal have willet ved en seelsom adfærd och pinsel, bringe en liud ved, Torchild Mortensen til at beKiende, huor de omKomne tuende Peronser i fieldet, ware afblefne, med brending under føderne etc. Hand møtte iche, mens berettis at were nedrejst til Stoed prestegield, Kaldsmende, Joen Gran och Harald Brunstad, af hiemlede warslen, effter loven, Saa foreleggis hennem laugdag til neste ting at møde.

    Peder Brønildsen af Sørfindlj war indwarlset, for løsagtighed med et quindfolch ved navn Karen Friderechsdaatter af Nordlj, hand møtte for retten och Kunde iche fragaae at hand engang i løsagtighed, har hafft omgiengelse med hende, som scheede paa Juele i Sørlj otte dage effter Kyndelsmisse nest forløben, och det i sin druchenschab da hun Kom och lagde sig hos hannem, hand er en fattig huusmand hos sin fader paa Haldisøvnet der lidet er ejende, hand beKlager sin Synd och forseelse, och bad om en naadig dom, quindfolchet møtte iche enddog un war lovlig stefnt, Kongl. Mayst. foeget satte i rette at hand bør straffis effter loven,

    blef saaledis afsagt

    Effterdj Peder Brønildsøn frjvilig (Folio 87) beKiender at hafue bedrevet løsagtighed med Karen Fridericsdtr. och hand er en gifft mand, Saa bør hand effter lovens 6te bogs 13 Capit 25 artich at straffis effter hans yderste formue, som lensmanden med tuende mend rigtig opschrifuer och anteiger som de ville were bekient. Quindfolchet møder til neste ting effter nye och lovlig warsel der berettis at er Suag och nu uhelsig war iche bleven frugt sommelig, och er intet ejende at bøde med. Lars Berg paa Snaasen afsohnet hendis Sag, med fogden for retten med = 3 rdr, som hand strax betalte.

    LarsPoelsen Sandnos war indstefnt for fylderj och ugudelig wæsen tillige med Oluf Nielsen Wexset, som de har øvet hos Halduors Anne en huusquinde en Søndag d. 8 effter Trinitatis, quinden Haldduors Anne war ligeledis indstefnt, for hendis uschichelig ølsal. De møtte alle for retten, de tuende benefnte Personer, wedgaar at de war inde hos denne huusquinde Halduors Anne som boer paa Prestens gaards grund forleden sommer och war 3 personer om en halt Kande øl, nemlig Lars Polsen Sandnes, Olle Butolsen Sandnes och Olle Stromp, meere fich de der iche, quinde beretter det samme och at de ware noget druchne, den tid de Kom til hende, som dennem var schiencht i begravelsen eller ligfærd med et barn paa Bruvold, och ingen Clammerj eller uschichelighed av dennem war begaaet, derom at widne indstefnt Erich och Ingbrit Sandnes, som møtte och berettede at de war hos samme tid, och de drej druch en halv Kande øl til sammen, Lars Poelsen Kunde iche noget at hand war noget beschienchet och hafde en knif i haanden huor med hand schar huel paa sin egen Kiole, Ellers Kand ingen at nogen hafde nogen Clammerj til sammen, paa nogen ord eller gierning. Kongl. Maysts foeget formeente at de som har weret druchne paa Søndag bør bøde hellig brøde effter loven, Saaledis afsagt:

    Effterdj iche bevisis at nogen af de indstefnte Personer vare druchne eller begaaet nogen uschichelighed i ord eller gierning, saa Kand de iche paa dømmis nogen bøder, undtagen Lars Poelsen som er en ung tienistdreng, der hafft en Knif och schaaret i sin Kiole, hand bør give til Sognetz fattige effter hans ringe formue En Rixort.

    Jachob Berig och Erich Størchersen? Nagelhuus, war iligemaade, effter Prestens angivende indstefnt for nær mord och mandslet paa Berg, d. 13 Trinitatis, de møtte begge for Retten, och benegter aldeelisat de ingen trede eller Clammerj har hafft til samme, widre end at Baar Berig denne Søndag bad Olle Boemoe och Erich Nagelhuus ind wed sig effter predichen och schienchte dennem med en Kande øl, da imod afften Kom Jachob Berig ind til dennem, da de ware noget beschenchet och Kom de i nogen mundClammer, dog paa ingen ider? til nogen forbrydelse imidlertid løb Jachob Bergs quinde i Prestegaarden och gav an det aldrig war passerit, at vidne i denne sag var indstefnt Ingbret Baarsen Berg Soldat och Ingbrit Olsen boende paa Berg. Ingbrit Olsen Berg Widnet, effter aflagde Eed, at hand denne ommelte søndag gich til guds bord, och war indboden af Presten til maaltid effter predichen, der effter gich hand hiem til sit huus, och hørte intet om deris Clammer Eller drabe? meere viste hand iche denne sag, Ingbrit Baaarsen iligemaade, Effter aflagde Eed, vidnet, at hand samme Søndag i forleden aar war hiemme, och undertiden i stuen och undertiden ude, hand hørte nogen mundClammer, huor udj det bestod, heller huad de hafde tilsammen gav han ingen agt paa eller laade paa minde, Effter saa land tids forløb, meere viste hand iche at widne, Olle Baarsen war indsteft til widne och møtte iche, Baar Berg i huis huus dette passerit, war ochsaa indstefnt, hand er en gl. mand och blef suag i tingvejen, maatte vende tilbage. Sagen beroer til neste om vidre opliusning Kand findis.

    Noch war effter Prestens angivende indstefnt Joen Arvesen i Sørlig, for hand ud Eschede sin wær fader, schieldede hannem af segde, hand agtede huerchen Presten eller anden øvrighed, Widnerne, Arn och Lars Schaale schulle were widne tilligemed Tomes Bentsens Sønner, Ingen enten sagwalderen eller widner møtte. Lensmand Anders Breede med Erich Klev tilstod at de ware lovlig stefnt, Tj foreleggis dennem laugdag til neste ting, effter nye och lovlig warsel, at møde.

    Noch effterschr:ne sager effter Prestens angivelse 1? Olle Bruvold war indstefnt for usømmelig giestebud, nu sidste ? och 3die Paaschedag, med sine giester, och for sømt Predichen, Olle møtte for Retten, och beretter at hand bad sin Stif fader Baar Jørstad och sin moder til et maaltid første Paasche dag effter predichen, och war de der om natten, om morgenen biede de noget lenge och Isen War utryg och Komme over, af den aarsag blef Predichen forsømt, (Folio 88) Olle Bruvold undschylder sig med at det war hans forEldre der den eene gang war i hans huus indbedet, hand lover at saadant iche meere schal schee, denne sag beroer med de andre til doms til neste ting, til i morgen, saasom dagen er forløben och schatterne af almuen schal oppebergis, da laugrettet, med de indCiterede och Parterne, betimelig møder her paa tingstedet, ved 7 slet i det seeniste.

    Dagen nest effter den 8 July blef Retten atter betient paa Mediaas tingstue, wed Rettens middel som nestleden dag er benefnt och indschrevet.

    Bøygde lensmanden hafde Indstefnt en deel unge Karle som ophalder sig i bøygden uden nogen aars tieniste, imod loven, som løsgiengere, nemlig Peder Holom Soldat, en tredie deel ledig møtte iche, Anders Schiøt, var tilstede och tiener nu Præsten, Bertel Gravbrodt Soldat och schreder paa bonde arbejde, Morten Olsen tilholdende paa Rygvold, Andfind Sandmoen, Res. Soldag, løs 1/3 deel, Oluf Olsen Mediaas møtte iche løs halfparten fleere. Saadanne ledige Personer formeener Kongl. mayst. foeget at iche bør ophalde, uden aars tineiste, imod loven, och for de sig hid indtil saa ledis har opholdet, derfor at settis til rette.

    blef saaledis afsagt:

    Saasom loven i den 3die bogs 19 Capit, 16 Artich befahler at alle ledige folch schal fæste sig i aars tineiste, for en billig løn, paa de steder de beføris, Saa bør alle løse och leedige Personer sig der effter at rette, under straf effter allegerede lovens Artich. och de som dennem huuser och hæler at lide effter lovens sigende i Ermelte Capit. 21 aritch. paa deris gaards fæste.

    War iligemaade indstefnt, Enchen Margrette Seems sønner, Johans och Oluf Jenssønner for Kort Spil Søndage, hellige och andre dage med ugudelig steegen och banden, Widere dertil schal were Oluf Seem och hans huus, Oluf Tollofsen och hans hustrue, och Joar Bruvold, som spillet sin hat och hals Klud bort, hand møtte iche, Oluf Tolofsen och Olle Seem war for retten, och tilstaar at de undertiden hos Enchen paa hellige afftener och andre tider brugtis? adtschiellig folch tienere och andre til Kortspil och usømmelig wæsen, Ellers kand de iche sige at nogen Slagsmaal eller anden grov forseelse Er passerit, meere veed de iche at vidne. Da adwahris baade Enchen Margrette paa Seem hendis sønner och andre paa hellige dage at afholde sig fra u sømmelig Kort Spil och andre uschichelighed, huor ved ungdommen och got folchis tinere blifr forlørte, saa fremt som de her effter der med befinids, iche vil settis til rette och straffis effter loven.

    Andfind Størchernes Mediaas frem Kom for retten och hafde indstefnt Olle Olsen Mediaas, och Hans Olsen der sammesteds for de schal hafue udbrødt et Jern af Schorsteenen i dagligstuen, saa vel som udtaget et glas eller windue fra Madstuen, som hand for meener er imod loven, Item It bord, en bench och en slae bench taget af sengestuen, der foruden, at hand moleste ? i sit huus, med u sømmlig ord banchen i bordet och anden unøttig wesen, de møtte begge for retten och meener at de hafde ret til at tage schorsteen Jernen, winduet och det meere saasom der foruden /: effter deris meening :/ med sligt schal vere forsiunet, med widre adschiellig mundtrette, dennem war imellom och for retten passerit, som iche Kunde findis nogen lovlig widner til, Kongl. Maysts foeget satte i rette och formeente at huis ulovlig er taget fra gaarden der bør følge aabodet at de det bør føre tilbage igien och bøde landnam, med sagens omCostning.

    blef saaledis afsagt,

    Effterdi disse benefnte 2de brødre, der ere unge Karle och ledige Personer der tilligemed deris tredie broder, samtlig, med deris umøndige halve sødschende, arvinger, effter deris fader afdøde Oluf Mediaas, udj hans sted, Andfind Størchersen, der har Egtet disse trende, deris Stifmoder, af en sehr arrighed fra nogen af dennem blef ved gaarden, haver udbrodt af dagligstuen, 2de schorsteen Jern, taget et windue fra Madstuen, samt bord och bench af sengestuen alt af werdi = 3 ort 16 s, I huor veld de iche ware lejlendinger som loven ommelder, der fløtter fra en gaard, mens i meening at det dennem som arvinger tilhørte, Enddog det iche til nogen Registering eller deeling, ved schifte forretning i sterfboet, er anført, Da bør de ? ? ovensch:ne igien schadisløs, effter lovens 3die bogs 14 Capit. 40 Artich, och give i landnam, effter lovens 1ste bogs 22 Capit. 17 Artich, ligesaa høgt som schade gielden = 3 ort 16 s och betahle i omKostning 1 rdr.

    Olle Olsen Mediaas hafde ladet indstefne sin Stifmoders mand Andfind Størchersen Mediaas, for hand (Folio 89) haver beschadiget hannem med en øxe, Andfind siger hand er stefnt och ej vil suare til sagen denne gang, Kaldtzmendene war iche tilstede at afhiemle Warslen, tj beroer det effter lovlig Kald och warsel.

    Monsr. Jørgen Wendtzel paa Sin Principas Sr. Rasmus Krag for walter ofr Reens Closters gods hans wegne, hafde ved lovlig warsel indstefnt Anders och Erich Brunstad, for schydtzferds negtelse, en och anden gang, da hand rejste paa sin principals Werch och erinde, de møtte begge for retten, Anders meener at hand har giort sin pligt effter loven, der hand dog iche Kand sige at have giort meere end tuende schyds, huer 3 miele, udj forleden aar, ligeledis forholdet det sig med Erich Brunstad, de undschylder dennem at de war iche til sagt med baad, der dog fuldmegtigen beretter at de war nefnt baade til lands wands fra Jørstad, saasom hand derforuden iche Kunde Komme frem, och maatte søge sig lejlighed hos andre at befordre sin Rejse de adwahris at were hørig och lydig, effter loven imod deris landdrot, baade med schydsføring och i andre lovlig tilfelde, och betahler de denne gang i omKostning ichon en half Rixdl.huer.

    Kongl. Maysts foeget Sr. Johan Helsing frem Kaldte for retten Roland Drabland och Erich Klev, samt tilligemed bøygde lensmand Anders Breede, som war i Findlj at effter see huad middel den mand Peder Børnildsen Holdisøvne war ejende, som sig i sin Egteschab med løsagtighed har forseet, De tilstod och gav tilKiende, at de fore fant iche meere end effterfølgende af werdi, 3 Kiør à 2 rdr, 1 quie 1 rdr, 1 ung schiud = 2 rdr, 1 føl ½ rdr, 4 søfe à 1 ort er 1 rdr, 3 gieder = 3 ort, 1 liden Kiel 0,5 rdr, 1 bruden Jern gryde 16 s, meere forefantis iche, beløbende 11 rdr 3 ort 16 s, Derimod bortschyldig gield 6 rdr til Presten, Roland Drabland 1 rdr, Jørgen Støfren 1 rdr, Joen? Baarsen? 2 rdr, Olle Omlj 1 rdr, tilsammen 11 rdr, blifr i behold 3 ort 16 s. Hand afschonet sin forseelse for widre straf at undflye, som hans slegt och venner i formelding?, hannem med Assisterer, til Kongl. Mayst at betahle = 4 rdr.

    Olle Joensen Seem, frem Kom for retten och hafde ladet indstefne Olle Jensen, en ung dreng, Echen Margrette Seems Søn, for hand schal hafue staalet eller taget Kiød af en Jemptis Slede paa Lefangers marchet, for 4 aar siden nu tilstundende Marchet, Oluf Jensen møtte for retten och tilstaar, at for nu paa 4de aar siden war hand paa Lefangers marchet, da hafde en Jempt ved navn Peder Monsern Aavichen, lagt en pund eller halv pund Kiød paa Oluf Jensens slede, imidlertid hand gich bort at schulde betale en hest til sin afdøde fader Jens Bertelsen Seem, samme Kiød tog hand Oluf Seem af sleden, och lagde paa sin egen slede, Oluf Seem Kand iche benegte at hand io tog Kiødet paa Jens Seems Slede, som hand beretter, tilhørte sig selv, saaledis, at Jempten schulle Kiøbe Kiødet hos hannem, som war 0,5 pd. smaafæKiød, och hand, Jempte, gich bort, och beloved at Komme straxen igien at betahle hannem Kiødet, huilchet hand iche Kunde forbje, tog saa sit Kiød igien, och talte iche siden med denne Jempten, Effter adschiellig ord och tahle Parterne imellom falt, och som denne unge dreng iche Kunde giøre den beschyldning got, i nogen maader, for saa lang tid siden passerit, och Olle Seem paastaar at hand bør sin tilleg, hannem och sine til wanære, at bevise, eller lide effter loven, drengen Oluf Jensen bad Olle Seem om forladelse for den udførte beschyldning, som hand i sin ungdoms wanvittighed hafr begaaet, Er Clerede hannem for Retten at hannem intet om Olle Seem er bevist eller Kand efftersige, end det en Erlig mand vel anstaar, huormed Olle Seem Saa vit var fornøyet, at hand och hans anroende? her effter af hannem och andre blifr uefftertalt eller ubreidet slig u-Erlig tillegg.

    Lars Jørgensen Berg frem stod for retten, som hafde for retten indkalde effter lovlig warsel, Guru Olsdaatter nu paa Nagelhuus, for hun hal have oppebaaret fæst Penge och iche gaaet i tineiste, effter loven, samme sag var indstefnt for retten, dog iche lovlig, nest forløben Winterting, hun møtte iche, mens Evind Olsen Nagelhuus, som hun nu tiener war tilstede och suarede paa hendis vegne, at Lars Berg har nød hende feste penge paa det Lars benegter, mens hun dennem modvillig antog af hans hustrue, hand eschede dom effter loven.

    blef afsagt

    Effterdj Guru Olsdaatter har taget fæste Penge af Lars Bergs quinde och oche forføyet sig i tieniste, bør hun betahle feste Pengene igien, och derforuden 4de Parten af et aars løs, som hun schulle have (Folio 90) dersom hun hafde kommet i tieniste, effter lovens 3die bogs 21 Capit 14 Artich och give i omKostning = 1 Sdr.

    Evind Olsen Nagelhuus, hafde paa lige maade stefnt Kiersti Olsdaatter nu paa Berg i tieniste hos Lars Jørgensen, for hun schal have taget feste penge hos hannem, 1 ort 8 s, och iche gaaet i tieniste, hun dømmis ligesom den forige at betahle fierde parten af den løn det were sig Penge eller Kleder hand hende har belovet til Lars Olsen Nagelhuus effter den allegerede lovs artich formeld. och give i omCostning 1 Sdl.

    Jonas Jonsen Almoe Kom for retten och hafde ladet indstefne sin broder Mons Jonsen paa Schaal i Søre Findlj, for den ret hand formeener sig som odels baaren til den halve Part i bem:te Schaal, som begge deris broder Niels Joensen beboede och er fra død, Lars Jørgensen Berg møtte paa Mons Schaalis Wegne, och suarer at Jonas Almoe har givet sin broder forlov at bruge gaarden saa lenge hand lever, det Jonas benegtet, Lars Berg fremlagde et Kiøbe brev och schiøde paa bem:te 16 ml i Schaale, udgivet af samtlige hans Sødschende som hand, effter dissen indhold haver fornøyet och betalt huer sin andeel och givet den i ofrKiøb, tilsammen 12 rdr, paa det af kiøbet? schulle were anchisløs, Dat. Schaale i Sørlie d. 18 aug 1693, under Jonas Almoes Zignette, til witterlighed underschreven for seiglet af Andfind Joensen Støfren och Olle Boemoe, lest paa et ordinarie ting paa Suarve paa Snaasen, d. 15 oct. 1694, da suarede Jonas Almoe, at hand for sin Part har oppebaaret betalling, mens vil have sine børn forbeholden deris oddelsret i sin tid. Jonas Almoe meener at hand er nermest til at bruge gaarden, Effterdj hans broder som er Eldre, Mons Joensen har derpaa indsat sin afdøde Søns Enche, som den bruger. Lars Berg der til Suarede paa Mons Schaalis vegne, at dersom hans Sønne quinde, som er gifft igien, iche maa bruge gaarden vil hand den selv bruge, Parterne hafde intet meere at fremføre mens begierte dom,

    blef saaledis afsagt

    I huor vel Jonas Joensen Almoe, har soldt sin andeel udj de 16 ml i Schaale til sin Eldre broder Mons Joensen, och der fore oppebaaret betalling, Effter det i rette lagde schiødis indhold, alleeniste hand vil have sig och sine børn forbeholden deris arve Ret, saa haver dog Mons Schaal indsat en fremmet paa den halve gaard, de 8te ml som den bruger, Saa er det lovligt och ret at dersom Mons Schalle iche vil eller Kand bruge den heele gaard, at hans broder Jonas Almoe den bør tiltræde och beboe, indtil nogen anden der til lovlig berettiget, den antager.

    Frem Kom for retten Lars Joensen Nagelhuus som paa sin werbroder Ingbret Olsen Nagelhuus som er ugifft och Soldat hans verne, liuste offentlig sin oddels ret til en 12 mlaug i Schroemoe, som Niels Erichsen beboer och begierte det i protocollen maatte indteignis, det iche Kunde negtis.

    Kongl. Maysts foeget war begierende sin Restantz beschreven effter schatte brevet, mens som tider det iche tilsteder, nu den anden dag ting holdis formedelst andre Sager, saa Kand det denne sinde iche schee.

    Kongl. Maysts foeget Sr. Johan Helsig angav i retten, at til sig er indløben nogle antegnelser i hans Regenschaber fra Stifftambtstuen, som schal ved tingsvidne forClaris, I at ingen Strandsidder, haandtwercher, heller huusmend her i foegderiet findis. Da tilstod bøygdelensmanden med laugrettet och meenige almue, at iche nogen af ovenschr:ne Personer der effter schatte brevet Kand eller bør schatte, 2. at ingen widre bøxel er saadan, end følgende som er bereignet, for samme aar 1701, end af Mediaas, Ved 10 rdr af Jørstad 0,5 Spd à 5 rdr, som itzige foeget har oppebaaret, Da er det bevist at er fogden Johan Helsing iche meere er oppebaaret, mens forige foeget, Niels Knudtzen haver oppebaaret bøxel af en Kongens Jordepart Kaldis Eggen, af Baar Mendtzen, for 2 øris leje, dito aar = 6 rdr 2 ort 16 s, Effter bøxel Zedelens udvisning, Dat. d. 3 Jan. 1701, huilchet Kongl. Maysts foeget begierte beschrevet, under rettens for Seigling, det hannem iche Kunde negtis.

    Anno 1702 Mandagen den 10 July blef holdet ordinarie sommerting paa Berg seendanlig tingsted i Stoedtz tinglaug, med almuen der sammesteds, ofrverende Kongl. Maysts foeget Sr. Johan Helsing med effterschr:ne otte laugrettis mend nemlig Ifuer? Grøtom, Rolas Heelen, Niels? Aasved, Tarald Wallom, Olle Brunstad, Tarald Grøtom, Christopher Grøtom och Peder Strømstad, tilstede werende bøygde lensmand Jachob Bye med meenige tingsøgte almue.

    Alle forommelte høyst Kongl. forordninger, blef aller underdanigst for meenige almue liudelig lest och af Kyndiget. (Folio 92) saa velsom andre høy øvrigheds brefue och ordre, dernest andre breve.

    Morten Olsen Westeroxaas lod læse sin bøxel Zedel paa en Kongens gaard Westeroxaas der i langsommelig tid har legget øde, och nu affeldet til Spand, aaboden taxerit for 110 rdr, af forbenefnte aarsag, er den bevilget ermelte Morten Olsen uden bøxel med 6 aars frj hed, indtil nytaar 1707for schatten och afgaaende landschylds rettighder, dog suarer Soldats udretting, med widre smaa udgiffter, Dat. Theim d. 24 April 1702 under fogdens haand och Zignete, Approberit af høy Edle och welbaarne Hl. Stiffambtmand Iffuer von Ahnen.

    Syfr Andersen Øxnes lod læse sin bøxel Zedel schylder et Spand, som hans Stiffader Povel for hannem opladt hafuer, med de wilkor, at om Syfr ved døden schulle afgaae eller mens Povel lefuer frafløtte schal hand, om hand det begierer, gaarden tigien tilrede uden nogen bøxels afgifft, betalt i bøxel = 8 rixdlr. udgifuet af hl. Christopher Hersleb, paa Hl. borgemester Glads wedne i Christiania, Dat. Stoeds Prestegaard d. 28 Jan. 1702.

    Halduor Taraldsen lod læse sin bøxel Zedel paa It Spand 1 øre udj en Bache Closters Jordepart Kaldis Schee, som Anders Henrichsen for hannem har afstaaet, givet i Kiendelse 4 rdr, Dat. Ranum d. 14. Jan. 1702, under forpagteren Sr. Anders Tønders haand och Zignet.

    Dernest blef sagerne foretaget.

  • Størcher Halduorsen Guding war indstefnt af bøygdelensmanden for Slagsmaal passerit paa Steenkier, med Jonas Støedstad och Christopher Guding, hand møtte iche, Kaldsmendene Olle Nielsen Gudding afhiemlet warselen, effter loven, Jonas Stødstad och Christopher Guding, som bem:te Størcher er ofrfalden af ware iligemaade indsteft och møtte, mens Størcher møtte iche, saa foreleggis hannem laugdag til neste ting, til samme tid at møte foreleggis iligemaade Jonas Støedstad och Christopher Gudding och schal indwarslis Widner, som ved denne Slagsmaal war tilstede, som de beretter at ere Olle Olsen Hegge och Størcher Klefgaard
  • Lars Pedersen Dyrstad, war indstefnt for Slagsmaal, med Peder Pedersen Hegge soldat, Olle Oxaas och Oluf Dyrstad, afhiemlede warslen, Lieut RosenKrants suarede: at disse Personer der ere soldater de ere for deris forseelse afstraffet ved den militaire forum, huor med fogden som saa vit war fornøyet .
  • Erich Lunde och Lars Dahl war indstefnt for Slagsmaal paa Steenkier nest forige tiende bytte de møtte begge for retten, och ingen Klagede paa hin anden, waare venner och vel forligte, Erich Lunde bad at hand denne gang maa pardonneris, om hand i sin druchenschab Kunde have begaaet nogen forseelse imod Lars Dahl, huor om de med hin anden ere vel for ligte, Da som Erich Lundis bøder /: om hand nogen Kunde til dømmis, henhører under Reens Closter, beroer det indtil, at hand, af dens ombudsmand, derfor worder tiltalt, och fore leggis dennem her effter at leve fredelig, med hin anden, under høyeste bøder och straf
  • Marit Olsdaatter Selj, war instefnt for løslejermaal med Olle Halduorsen Gudding, passeritnest forige aar 1701, hun møtte for Retten, och hafde aldelis intet at bøde, saa som hun intet er ejende meere end nogle pialtede kleder hun har paa Kroppen, Tj bør hun effter loven, at straffis med fengsel paa Kroppen
  • Kiersten paa Fornes for løs lejermaal med en Soldat Olle Olsen, Olle Strand suarede paa hendis vegne, saa som hun for suaghed iche selv Kunde møde, at hun tiener eller haver sin tilhold paa Raade hos Olle Larsen, Er intet ejende i bøder at betahle, Enddog af sohnet hl. Jeremias hendis forseelse med 2 rdr, och ere di i tancher at Egte hin anden.
  • Kongl. Maysts foeget tilspurte bøygde lensmanden, laugrettet och meenige almue, om der er nogen haandtwerchis folch, Strand siddere eller huusmend, der effter schatte forordningen bør betahle schat for afvigte aar 1701.huor til de suarede, at her i Prestegieldet, findis ingen af saadanne folch, der Kand eller bør suare schat.

    Anno 1702 onsdagen den 12 July, blef holdet ordinarie ting paa Aalberg seedvanlig tingsted, i Sparboe tinglaug, ofr verende Kongl. Maysts foeget Sr. Johan Helsing med effterschr:ne otte laugrettismend, lovlig opnefnt, nemlig Olle Steenseng, Evind Boldaas, Aage Kuchaas, Poel Ovren, Einer Findstad, Olle Harstad, Einer Giedschaas och Anders Schielle grind, tilstede verende bøygde lensmand Olle Larsen Raade med meenige tingsøgte almue.

    Blef Kongl. Maysts allernaadigste breve och forordninger paa Beedstad tingstue anteignet och benefnt, allerunderdanigst for meenige almue, liudelig lest och forKyndt, saa velsom andre høy øvrigheds breve och ordres. Dernest andre brefue och bøxel Zedler.

    Bøygde lensmand Olle Larsen Raade lod læse sin (Folio 92) Kiøbebrev och schiøde paa Et Spand 18 ml oddelsgods med bøxel, udj hans paaboende gaard Raade, udgifuet af Karen Ifuers Ribe, Margrette Jachobsdaatter Medelfart, Oluf Jachobsen Medelfart och Morten Hansen Heelm, under deris hender och under trøgte Zigneter, Dat. Ruusgaarden, den 18 May 1702,

    Blef lest Sorenschriveren Niels Olufsen Winds schiøde, paa Effterschr:ne Jordegodtz nemlig: Røvigen 1,5 Spd med bøxel over 2 Spd 2 øre 16 ml, i Grande paa Røren 1 Spd 1 øre uden bøxel, i Heldberg paa Røren 1 øre 6 ml, I Smulen i Sparboe prestegield 12 mlaug, i Ofrvelde i Beedstaden 12 ml uden bøxel udgivet af Christen Suaboe, Dat. Thrundhiem d. 11 Juny Ao. 1702.

    Kongl. Maysts foeget Sr. Johan Helsing Pantlig obligation, til Hl. Jeremias Has paa Stoed, Paa Capital 20 rdr Curant, huor for hand pant setter effterschr:ne hans Jordegods, Uduig i Beedstaden 2,5 Spd med bøxel ofr 3 Spd, Bulling i Sparboen 2,5 øre med bøxel over 2 Spd, Ryen i Sparboen uden bøxel 0,5 Spd, Hegstad uden bøxel 1 Spd 2 øre, Jørom 1 øre 6 ml och Fischnes 14 marchlaug, tilsammen landschyld 6 Spd 8 ml, Dat. Uduig d. 12 Juny 1702, under Johan Helsings haand och Zignete.

    Ifuer Ifuersen lod læse sin bøxel sedel paa 2 Spd 1 øris leje i Nederlandstad, Lector udj Thrundhiems Schoele, hl. magr. Anders Ifuersen til hørende pro officis, betahler bøxel af 2 Spd effter loven, den øris lejes bøxel er hannem effterlat, for gaardens brøstfeldighed, Dat. Thrundhiem d. 27 febr. 1702, under haand och Zignet.

    Joen Olsen Holoms bøxel Zedel paa en Reens Closters gaard Holom schylder et Spand, schal give i bøxel 10 rdr, udgivet af forwalteren Sr. Rasmus Krag, Dat. Reens Closter d. 4 oct. 1699, under haand och Zignete

    Andbiørn Jachobsen lod læse sin bøxel Zedel paa en wor frue Kirchis gaarder Holom, schylder 2 øre, betalt i bøxel 6 2/3 rdr til Kirche wergen, Sr. Henrich Horneman i Trundhiem, d. 27 Juny Ao. 1702.

    Jachob Syfrsen, lod læse sin bøxel Zedel, paa en Assignerit Dragon quarteer Moe, schylder 2 Spd 1 øre 4 ml, som hannem af Reputation er bevilget for den halve bøxel der udj 2 øris leje, for = 3 rdr 1 ort 8 s, Dat. Thr. d. 9 marty 1702, under bogholderen Sr. Jørgen Pedersens haand och Zignette, en app. at Deputationen.

    Tohre Audensen lod læse sin bøxel Zedel paa 1 Spd 2 øre 4 ml i den Dragouns quarteer Moe, givet i bøxel 8 rdr 2 ort 11 s, Dat. Thrundh. d. 9 marty 1702 under Sr. Jørgen Pedersens haand och Zignette, Approberit af Deputationen.

    Bent Ifrsen lod læse sin bøxel Zedel paa en Reens Closters gaard Aalberg, schylder 3,5 Spd 6 ml, udgivet af forwalteren Sr. Rasmus Krag, Dat. Lefanger d. 4 marty 1702, under haand och Zignette, betalt strax paa bøxelen 11 rdr.

    Hans Ifrsen Østeraas lod læse sin bøxel sedel paa 1,5 Spd 6 ml i Østeraas en Reens Closters gaard, udgivet af forvalteren Sr. Rasmus Krag, betalt i bøxel 16 rdr, under haand och Zignete, Dat. Lefanger d. 4 marty 1702.

    Anders Erichsen lod læse sin bøxel Zedel paa et Spand udj Elie, Sr. Thron Pedersen paa Mære tilhørende, betalt Resten af bøxelen 5 rdr, Dat. Mære d. 28 Jan 1702 under haand och Zignette.

    Fremkom for Retten Henrich Ifuersen And och gav tilKiende, at hand Ao. 1701 war af tvungen ved militair Exevution, at betahle udj Consumption 6 rdr som hans næring och brug iche er tilstrechelig, saasom hand er en huusmand der boer paa afgangne Capit Conratsche, madame Børtings odels grund ved Steenkier, til huem hand betahler sin grundleje, huusen schat och andre Rettighed, haver ingen anden næring, end en anden huusmand, med fischerj, naar Gud der giver, och kand udertiden selge En Kande 4slins øl, sampt nogen tobach och andre smaa vesen, der iche meget Kand Importere, til saa store schatters udgifft, hand er biuden, gierne at vil give noget, effter hans ringe Evne och vilkor, och begierte en Attest och Tings vidne af retten om det sig iche forholder som angivet er, Da bevidnet Retten med meenige almue at bem:te Henrich Ifrsens tilstand och næring sig forholder, som oven er nefnt, huilchet hand begierte under Rettens forseigling beschrevet, det hannem iche Kunde negtis.

    Der nest Sager 1. Olle Olsen Wennis fra Werren hafde nu tredie gang ladet warsle Olle Olsen Laarvig, for en gied, hand schal have taget paa Wennis, for sin søm biørnen slog, en søndag under predichen, forleden høst, hand møtte for retten, och vilde for Clare at viste iche rettere end det war sin egen gied hand tog, effterdj den hafde samme merche, som hans andre Creatur, Oluf Wennis Erbiuder sig at giære høyeste Eed, om det maa tillades at Oluf Laarvigs gied slog biørnen och drebte den, och at det war hans wersøsters gied Olluf larvig tog. Effter adschiellig ord och tahle Parterne i mellom talt, blefue de endelig med hin anden freenet at Olle Olsen Laarvig, schal betahle til Olle Olsen Wennis, for giedens werdj, samt hans om Kostning och tidsspilde = 2,5 rdr. och der med dennem imellom were wenner och wel forligte

    Olle Olsen Larvig war ilige maade indstefnt for schielderj (Folio 93) angaaende Christen Dragun paa Østersmuelen, tilforn paa neste ting weret for retten, Dragun Capit. De Armis Hans Zejerstad møtte iche, mens er Commanderit til Thrundhiem, Tj stillis sagen endnu paa beroe til neste ting

    Jens Halduorsen paa Suebstad, war indstefnt for løs lejermaal med en tøs Anne Syfrsdaatter der sammesteds, ingen av dennem møtte de forelagt at møde til neste ting effter nye warsel.

    Oluf Larsen huusmand paa Langlj war indstefnt for tilig sammenleje mens nu havende hustrue, hand møtte och beklaget sin fattigdom, at hand er intet ejende i bøder at betahle hand for sin person er frj, hun tildømmis at betahle = 4,5 ort.

    Peder Schee och Jonas Sadelmager war indstefnt for slagsmaal, Dragun quarteerer vedkommende, Peder Schee møtte for retten och siger der er forligte, mens Jonas møtte iche, war lovlig stefnt af Joen Luchlet och Olle Grindberg, da er forelagt laugdag til neste ting at møde.

    Rangnild Ifuersdaatter en fattig huusquinde i Huidvangsvog paa Niels Klochers grund, hafde ladet indstefne Niels Klocher for hand schal have gifuet madamme Odelia Melt, tilladelse at fløtte ind til sig, en liden forraadnet huus eller hytte hun ejer, Niels Klocher møtte for retten och beretter, at hand iche har givet Liutenansche forlov at fløtte ind nogen til fortrengsel, dog Kand hand iche negte at dersom madame Maren Sl. Mester Olufs wille det saa have, schulle det iche were imod hans willie, Niels Klocher Kand iche andet sige end hun io har schichet sig wel, saa hand intet ofr hende hafr at Klage och betahler hun aarlig sin grundleje, effter deris forlig 0,5 rdr, Lieutenansche paastaar at Niels Klocher gav hende forlov, hun begierer at blive i huusune hos denne en Kort tid indtil hun Kand see sig om anden lejlighed, det den fattige mennische som huusen ejer iche ville tilstede, for den trange rom och werelse, blef her udj afsagt.

    Effterdj den fattige Suage quinde mennische, Rangnild Ifrsdaatter, med en wanfør Søn, der boer udj en hytte paa Klocherens grund, som hun selv er ejende, aarlig betahler sin grundleje, effter den foreening, Jorde? besid derom och hende imellom er giort af Niels Klocher eller nogen anden, intet over hende hafr at Klage, Saa Kand hun iche fortrenigs af nogen anden, mens niuder sin hytte och bolig for sig selv for for allis indtrengsel, imod hendis willie, saa lenge hun schicher sig vel som hidindtil.

    Ærværdis och wellærde Mand, hl. Claus Parelius Sogne Prest her paa det, hafde ladet i rette stefne, Anders Olsen tienende hos Bendt Aalberg, for ulydighed, imod Kirche Embedet, i det hand har veret adwahret 5 gang och seenist ved med hielperne at møde i Prestegaarden, om noget sohrt hand hafde at tahe med hannem, drengen war iche tilstede, Bent Aalberg hans hosbonde Kand iche benegte hand io war lovlig stefnt, mens er udgaaet i schoven at føre hestene hiem, saa leggis hannem laugdag for til neste ting at møde, och lide dom fro de bøder som loven om saadanne ulydige formelder, saa fremt hand sig iche imidlertid hos sin Sielesørger indfinder.

    Kongl. Mayst foeget tilspurte laugrettet och meenige tingsøgte almue, om der i Tinglauget findis nogen Strandsidder, handwercherw folch eller andre der effter kongl. maysts schatte bref bør betahle schat for afvigte aar 1701, dertil blef suaret at dennem ingen er witterlig. 2. om nogen meere i bøxel er falden af Kongens gods end effterschr:ne Holom 1 øre 4 ml, 3 rdr, Holom 1 Spd 5 rdr, Budstad 1 Spd 10 rdr, Langlj 2 øre 3 m 4 rdr, Wedquam 2 ml 32 s. Da er det iche witterligt at noget meere bøxel udj afvigte aar af Kongl. Maysts gods, er indKommen, huilchet fougden beschrevet af retten begierte, til sine Regenschabers belegh.

    Anno 1702 fredagen d. 14 July, blef holdet ordinarie sommerting paa Saxor paa Inderøen med almuen af samme tinglaug, ofrverende Kongl. maysts. foeget Sr. Johan Helsing med effterschr:ne otte lovlig opnefnte laugrettis mend, nemlig: Tøris Rostadøvne, Suien Wistren, Andbiørn Wistøvne, Peder Wist, Olle Wist, Joen Nøstwold, Peder Bøel och Hans Glinstad, tilstede bøygde lensmand Clemet Dahl, med samtlig tingsøgte almue.

    Paa nest forige ting ommeldte Kongl. Maysts allernaadigste brefue och forordninger, samt andre høy øvrigheds breve och ordres blef allerunderdanigst och hørsommeligst lest och for Kyndt, udj meenige almues paahør, deris andre breve

  • Et schiøde och Kiøbe brev, udgivet af Monsr. Christen Suaaboe, til Sorenschriveren Niels Olufsen Wind paa Effterschr:ne Jordegods, nemlig Røvigen paa Inderøen, schylder 1,5 Spd, med bøxel over 2 Spd 2 øre 16 ml, I Grande paa Røren uden bøxel 1 Spd 1 øre, I Heldberg paa Røren 1 øre 6 ml, I Smulen 12 ml, ich I Ofuer Velde i Beedstadn = 12 ml uden bøxel, Dat. Thrundh. d. 11 Juny 1702 under haand och Zignette.
  • Peder Kieldsens schiøde paa Halvandet Spand med bøxel som Oluf Tristsids(?) beboer, udj Sandvold berg i Hustad Annex paa Inderøen, af Monsr. Tron Pedersen paa Mære udgifuet, huorfor hand har betalt 29 rdr Dat. Mære d. 30 Decembr. Ao. 1701 under haand och Zignette, til witterlighed forseglet af Tohr Schielven och Lars Schielvens boemercher.
  • Samuel Erichsen lod læse sin bøxel (Folio 94) Sedel paa et Spand i Gieldsaas, Hustad kirchis gods, givet i bøxel, for den slette tilstand = 8 rdr, under Stifft Schirveren Sr. Morten Wioms haand och Zignette, Dat. Thrundhiem d. (blank) 1701.
  • Jørgen Mathisen Orning, lod læse sin bøxel Zedel paa Ofre Rolt, schylder til Kongl. Mayst 3 Spd Dragun quarteer, som hannem er forundt for halv bøxel, 25 rdr, Dat. Thrundhiem d. 9 martj 1702 under bogholderen Sr. Jørgen Pedersens haand och Zignette, approberit af Deputationen i Thrundhiem d. 10 marty Ao. 1702
  • Jachob Joensen lod sin bøxel Zedel paa 2 Spd 4 ml udj Leeren paa Inderøen Dragon quarteer Kongens gods, som har en lang tid weret i wanmagt, er forundt hannem uden bøxel, Dat. Thrundhiem d. 9de Marty 1702, under bogholderen Sr. Jørgen Pedersens haand och Zignette, approberit af Sessionen den 10 marty nest effter
  • Oluf nielsen lod læse sin bøxel Zedel paa en øvn 6 ml i Aas, Pastor wor frue Kirche beneficerit, schal give i bøxel 2 rdr udgivet af welærværdig magr. Sebastian With, under haand och Zignette, Dat. Sundnæs d. 13 July 1701.
  • Dernest blef sagom foretaget. War indstefnt marit Isachsdaatter for løsagtig lejermaal med en Reserve Soldat ved navn Oluf Syfrsen tienende paa Bolemset i Werren, hun hafde sin tilhold paa Grande i Werren, och er rejst til Thrundhiem, nestleden waar, schal tiene for amme hos Sr. Johan Hammond, huor hun vil søgis.

    Maren Ifrsdaatter Grande war indstefnt for tilig sammenleje med Peder Simensen Soldat, gifft och tilholdende paa Wennis, ingen af dennem møtte, hun bør effter loven bøde 4,5 ort, Soldaten for sin person er forschaanet.

    Olle Erichsen Suarve hafde indstefnt Tohre Rasmussen paa Ydstad, for ofrlast, gevald och Slagsmaal baade i Olle Suarvis huus och uden huuset, de ware begge for Retten, Olle Suarve War for retten och gav til kiende at Tore Ydstad Kom i hans huus løfrdagen den 27 May nest forløben, med wred hue och Spurte effter hannem, da suarede en gl. quinde, som tiener der, ved navn Tohve, ved ? hand er iche hiemme, der paa hand suarede hende, saa diefuelen fae i dig, Slog hende saa trej slag i hovedet med en Kiep, gich saa fra hende til en tøs, ved navn Inger, och slog hende med samme Kieø nogre slag, i hovedet, och over henderne, och i dt samme slog en Krusschaal i støcher, forlod saa hende och slog hans Søn, som er et barn paa tretten 13 aar, slog saa hans Koene et slag paa hovedet, huorpaa hun tog Kieppen fra hannem, der med tog hand en Knif och slae hende ofr hovedet och over halsen, greb hende i haaret, och drog hende effter haaret ud i gaarden och schielte hende for høre och hore pach, da raabte hans Koene hielp, och bad i guds navn, nogen vilde Komme och tage Knifuen fra hannem, huor paa hand suarede, hand vilde først giøre støre ulyche, gich saa derfra hiem til hans gaard Ystad, huor hand fant Oluf Suarve i den anden Ystad gaard, hos en huusmand ved nafn Rolf Pedersen, och strax slog til hannem nogle slag med støche af en støfrende, Oluf tog fat paa hannem och Kaste hannem under sig, Da hand hafde en Knif i beredschab och schar hannem i munden paa den wenstre side, och bad hannem slippe sig løs, heller hand ville schiere hans indvolde ud, huor paa hand Kom løs, och sagde: du fich iche maget nu, en anden gang schall du faae meere, ieg har lenge tengt dig det, Olufs dreng, ved navn Tøris Gunnersen, blef samme tid paa Ystad af Tohr, med hug och slog ofrfalden, huor effter Oluf Suarve har begiert hannem i arrest, som och d. 5 July nest effter er paafuldt. Tohr Ydstad undschylder sig med at hand war druchen, och negter at hand iche slog Olle Suarvis hustrue. Olle Suaris hustrue Guru var for Retten och wiste den ar, som endnu siunis paa hendis hald, Thor Kand iche benegte hand io slog Olle Suarve, som angiet er med en støfr, mens at hafue schaaret hannem med Knif, det benegter hand, til at widne her om blef frem Kaldet, Rolf Pedersen Ystad och Corporal Suend Henrichsen paa Werdals øre, under hl. Obristeds Lemforts Compagnie, de aflagde begge deris, Rolf Pedersen beretter och vidner, at som Olle Suarve och hand stod tilsammen paa gaarden hos sig, Kom Olufs dreng trechende med hans hest ved munden och begierte af Rolf, hand vilde lahne sig et støche toug at føre den hiem udj, huilchet Rolv och giorde och som Oluf Suarve ville Knøtte touget i munden paa hesten, Kom Thor Ydstad der paa gaarden med en støfr paa axselen, da sagde Olle Suarve, ieg maa tage min hest igien, ieg hører du vil slae den ihiel, da sagde Tohr du schalt faae noget med, och slog strax til Olle Suarve med støfren 2de slag paa hans arm, Olle Suarve (Folio 95) løs under støfren och fich Tohr ofr ende hold hannem saa en stund, imidlertid Kom Corporal Suend Henrichsen gaaendeis, och Olle Suarve robte hannem frem, Siden Kom Thor løs, och gav Olle Suarvis dreng Tøris Gunnersen en slag paa munden med haanden, och drengen gav hannem lige igien, hand hørte de hafde nogen ord tilsammen, som hand iche eigentlig hørte eller Kand mindis uden Tor sagde, om ieg schulle gaae paa Holmen i tj aar, saa schiltis de ad och Olle Suarve gich hiem och Corporalen fulte hannem, och som Oluv Kom op och Tohr med, bløde hand Oluf i mundens Krig, det hand och saae mens de laae paa gaarden, och fantis den 2 Knifue paa gaarden, som begge blev fremvist for Retten, tilligemed en huid halsdug hand hafde om halsen, som war gandsche blodig dernest vidnet Corporal Suend Henrichsen, at som hand Kom gaaendis wejen frem ved gaarden robte Oluf Suarve paa hannem, och der hand Kom paa gaarden saae hand at Oluf laae paa Tohr och holt hannem i haaret med den eene haand, och bløde Oluf af munden som rant ned paa Thor, och wiste Corporalen iche andet end Tohr hafde faaet schade, førend de Kom op, saae hand at Oluf Suarve war beschadiget i mundkrigen och op paa Kienden, enten det war giort med Knif eller andet viste hand iche, siden wilde Tohr atter have fat paa Oluv, mens Corporalen forhindrede det, och saae hand at Thor gav Oluf Suarvis dreng en mund dasch, och drengen igiein tog hannem i haaret, med den eene haand, som Olle Suarve ville da gaae hiem, Kom Thor effter hannem, och sagde, du fich lidet nu, en anden gang schalt du faae meere, och saae hand Olle Suarve hafde tuende Knifue, som hand hafde taget paa gaarden, Iligemaade hørte hand Tohr schielte Oluf Suarve fore en schielm, Item de ord at om hand schulle gaae paa Holmen i 10 aar det meere hørte hand iche, hand spurte och Tohr om hand war druchen, hand suarede Nej. Thor Kunde iche benegte en deel af dette, undschylder sig at hand iche Kunde blive til freds for hannem och hand brugte ingen Knif, hand beretter ydermeere at hand haver begieret af Oluf Suarve at hans hest maatte gaae med sit schiud och Oluf Suarve slap tuende heste til schiudet, och der hand war i Heldberg at legge linovn? Kom hans lille søn til hannem graadendis och sagde, nu har Olle Suarvis hest drebt føllet, och snart schiudet med, Thor Kom hiem da stod schiudet i staldet och blodet gich ud igiennom neseborene, Oluf suarer, at den eene hest war en gielch, Lieutenant Horneman fremstof for Retten och formeente at Tohr Ydstad for sin begangne misgierning, bør straffis effter lovens foresigende for wold och huusfred med widre, saa vel som for hans schade lidelse med Kost tæring, och hand at stille Caution for den trudsel imod Oluf Suarve, saa hand baade inden och uden huuset Kand vere trygg for hannem. Kongl. Maysts foeget formeente at Thor Ydstad bør bøde effter lovens foresigende for hans begangne Misgierning och forseelse. Sagen er optagen til i morgen, til endelig dom.

  • Bøygde lensmand Clemed Dahl, hafde indstefnt Asbiørn Olsen tienende hos Giertrud Niels Larsens paa Baasnes, med hans quinde ved navn Rannj Hansdaatter, tiener paa Bragstad, for hun har fød et barn, som er bleven Christnet och døbt som et uEgte barn, Asbiørn møtte tilligemed hans quinde, hand benegter at hand iche er fader til det barn hun sidst har fød, hun paastaar at Asbiørn er fader til barnet och ingen anden, barnet er fød for 9 uger siden paa tilkommende søndag, et drengebarn och lefuer, hand blef tilspurt om hand Kand sige eller bevise sin quinde nogen løsagtig bedrifft ofr mens de har veret i Egteschab, hand suarer, at hand iche det Kand giøre, mens benegter at were fader til barnet, som for er melt, hand blef tilspurt om hand iche har søgt seng och sammenleje med sin Koene, hand suarer iche paa lang tid, siden i winter, forleden aar paa waarsiden, hun beretter at hendis mand laae hos hende paa Bragstad 14 dage effter Sr. Olsdag, nest forløben, paa nyestue lofftet, det hand benegter, och iche hafft omgiengelse med hende siden den tid hand tilforn har beKient, af aarsag, hand har ingen Kierlighed der til, aarsagen at hand blef bedragen i hans tancher, den tid hand blef gifft med hende, i det hun sagde at eje saa store midler baade guld och sølv och fich dog intet, hand Kand ellers intet u Erligt bevise hende over, enten horerj eller i andre maader, mens paastaar at hand iche er fader til barnet, hun paastaar stadelig hendis forige beKiendelse, at hun Kom til Bragstad en løfrdags afften om natten war hun der, da hendis mand laae hos hende och Søndags afften gich hiem igien, til Flachenberg, hand Kand iche negte hand io laae paa lofftet paa Bragstad samme tid hans Koene beKiender, och hun (Folio 96) Kom til hannem, mens hand wiste hende bort, och hafde iche vidre omgiengelse med hende, hun indstendig paastod sin forige beKiendelse, hand endelig Kand iche negte at det barn hans Koene har aflet, io er Egte barn, och hand af en ond och sehr mistanche hand har fattet om sin hustrue effter onde mennischers ord och rygte, har paa Kast sig och hende den i foragt hand bad sin hustrue om forladelse och belofr her effter at leve kierlig med hende som en Egtemand bør huor med denne sag er ophevet.
  • Andor Zachariassen Hielde war indstefnt af bøygde lensmanden for hand schal have forseet sig i Kirchen, nestleden Juledag, med opKastelse, hand møtte for Retten kand iche benegte saadant af hannem er hendet, af hans Suage natur och iche af druchenschab, vidre hafde hand iche at sige, er afsagt, Om end schiønt Andor Zachariassen Hielde iche af øfuerflødig druchenschab har overgivet sig i Kirchen Juele dag, saa har hand dog forarget meenigheden, huor for hand for sin forseelse bør, effter hans formue betahle de fattige i Sognet en halv Rixdl. och i det øvrige, vere Kirchens Disciplin under given.
  • Den 15 July blef retten atter betient paa Saxhoug tingsted, udj Kongl. Maysts foegets och laugrettitz ofrverelse, blef dømt och afsagt imellom Thor Rasmussen Ydstad paa den eene och Oluv Erichsen Suarve paa den anden side, Thore Rasmussen Ydstad, som er en fattig huusmand, der bruger en øde gaard, hl. Gehrinne Raad Brandtiz arfuinger tilhørende, hans grove och formastelig adfærd, fast paa mordische vis, imod Oluf Erichsen Suarve, hans hustrue och tuinde, for binder Kongl. maysts allernaadigste udgifue landslov, under høye bøder och straf, huilchet Thor Ydstad med sin u sømmelig adfærd, har giort sig schyldig at tilsuare,
  • Effter den 6te bogs 9 Capituls 2den Articul, om huusfred, at bøde 3de gange 40 lod søvl er 120 lod sølv
  • Effter den 8 Capit, 8 Artich. pag. 330 for hand slog Tohve Tieniste quinde med en Kiep 3 slag i hovedet, at bøde 3de 6 lod sølv
  • for hand slog tieniste pigen Inger, med samme Kiep, iligemaade at bøde effter forbemelte Artikul 3de 6 lod sølv,
  • for hand slog Oluf Suarvis hustrue i sit eget huus, med en Kiep, derfor at bøde effter den benefnte lovens artich. 3de 6 lod sølv,
  • for hand giorde hende blodig saa at bøde effter den anden artich i den allegerede Capitul 3de 3 lod sølv,
  • Iligemaade for hand overfalt Oluf Erichsen Suarve paa Ydstad och slog hannem 3de slag med en staf eller støfr, derfor at bøde effter lovens 7de Capir 8 Capit. i den 6te bog, 3de 6 lod sølv, Item for hand har giort Olle Suarve, blodig Saar i andsigtet med en Knif, at bøde 3de, 3 lod Sølv, oc for det war paa den sted hand iche Kand schiule med Kleder eller haar at bøde effter lovens 6te bogs 7de Capit 6te Artich, en halv Part meere som er 4,5 lod sølv, Item for hand har brugt Knif, effter den 15 Artich, at bøde 3de fem lod sølv och for hand har giort schade med den, effter den 16 artich, at bøde 3de 15 lod sølv, forschr:ne bøder er i en Summe beregnet = 274,5 lod sølv, huilche for:ne bøder, Tohr Rasmussen haver at betahle til Kongl. Maysts. foeget effter lovens foresigende i den første bøgs 22 Capit, 52 Artich, pag. 191, I fald hand vil undgaae den straf loven der sammesteds paabiuder, udj omKostning betahler hand for processen, Rejser och anden besuering = 3 rdr, for hans trudsel imod Olle Suarve, bør hand at sette borgen, eller borge for sig selv, effter lovens 1ste bogs 21 Capit. 1ste artichul.

    Bøygde lensmand Clemend Dahl, hafde indstefnt Peder Andersen Jembt for hand schal have tilsagt hannem tieniste paa et halv aar annammet feste Penge och leveret dennem tilbage och iche gaaet i tieniste, hand møtte for retten och Kand iche benegte at hand io har tilsagt Clemmed tieniste och annammet feste Penge, and er en løs och ledig Person, och har sin tilhold hos Peder Grande, arbejder for dagløn och i uge tal, Clemmed Dahl begierte u iche hans tieniste, mens paastod hand bør settis til rette effter loven och betahle omCostning,

    blef afsagt:

    Effterdj Peder Andersen Jempt, Kand iche benegte at hafue lejet sig i halv tieniste hos Clemend Dahl, och iche gaaet i tieniste, Da bør hand at betahle 4de Parten af den løn hand imidlertid Kunde fortiene, och udj omKostning en halv Rixdlr. der har advaret at hand tager sig aars tieniste hos en dannemand hannem Kand behøve, och iche opholde sig som en løsgiengere, saa fremt hand ice vil straffis effter lovens 16 artich d. 21 Capit i den - # -

    Anno 1702 Mandagen den 17 Julj, blev holdet ordinarie sommerting paa Øvre paa Ytterøen, ofrwerende Kongl. maysts foeget. Johan Helsing, med effterschr:ne otte laugrettismend lovlig opnefnt, nemlig Anders Slipper, Poel Troset, Peder Troset, Siufr Hammer, Mons Saltvig, Lars Langøvne, Olle Staberg och Mads Løchøvne, tilstede verende bøygde lensmand Mads Olsen Ofre, med meenige tingsøgte almue.

    Forhen ommelte, Kongl. Maysts allernaadigste breve och forordninger, blef aller underdanigst for meenige almue liudelig lest och ankyndiget. Item anden høgøvrigheds ordre och breve. Iligemaade lade Kongl. Maysts. foeget (Folio 97) læse høy Edle och Welbaarne Hl. Stifftamtmands ordre, at sommer tingene schal udsettis, indtil effter Butolphi marchet, som 10 dager er udstillet, lengere, Effter Kongl. Maysts. allernaadigste befahling.

    Oluf Ingbretsen Staberg i Mosvigen, lod sin læse sin bøxel Zedel paa et halv Spand udj Staberg, Pastor dom Kirchen magr. Bonsach beneficerit, udgivet af samme godtsis forpagter monsr. Christian Hof under hans haand och Zignet, Dat. Trundhiem d. 29 Juny 1702, givet i bøxel 5 rdr.

    Tøris Olufsen lod læse sin bøxel Zedel paa 19 ml i Natstad i Mosuigen, som hans fader fradøde Magr. Giert Bonsach beneficerit, udgivet af forpagteren over samme gods, monsr. Christian Hof, Dat. Trundhiem d. 7 Januar 1702, under haand och Zignet, givet i bøxel = 2,5 rdr.

    Ingeborg Olsdaatter tilholdende hos Hans Nøst war indstefnt fors løsagtig lejermaal, med en Reserve Soldat, ved nafn Evind Olsen tienende hos Olle Gildberg, hun møtte for retten, haver aldelis intet at betahle bøder med, effter bøygde lensmandens och almuens beretning, hun tildømmis at straffis paa Kroppen, effter lovens sigende.

    2. Giertrud Andersdatter Kalundahl, war indstefnt for tilig sammenleje, med hendis mand Jachob Christophersen, reserve soldat, hun Giertrud Andersdaatter bør betahle for sin Person effter loven 4,5 ort, hand Soldaten er frj.

  • Lars Mogensen Brustad for tilig sammenleje med sin hustru, Ziri Joensdaatter, hand møtte och beklager sine Ringe midler och slette tilstand, och har hand weret i Kongens tieniste først for Soldat i 10 aar siden for baadsmand 10 aar, hand wil gierne betahle noget effter hans formue, hand blef anført effter hans yderste formue at betahle 2 rdr.
  • Ærværdig och høylærde mand Magr. Niels Juel Diaconus til Trundhiems dom Kirche, lod wed bøygde lensmanden frem legge en Stefnng, huor ved hand indkalder Sr. David Jachobsen i Trundhiem at høre prov och widnis byrd angaaende de øris leje i Slipperen och Slipperbech Saug de Bredahliner tilhørende, med widre Stefningens indhold, Lit. A. Dat. Trundhiem d. 15 Juny Ao. 1702, under Welbem:te Magr. Juels haand, findis paa schrevet at vere lovlig anvist i David Jachobsens waaning, i hans absetz for hans Søn Thomas Davidsen, som af ham blef lest, och et videmerit Copie der av leveret, udj Trundhiem d. 13 Junij 1702, fest. Suend Hansen Bersagger och C. Riber blef lest och paaschrevet. Dernest fremgav en Inter locutery dom och foreleg af retten paa sidstholdende sogneting her paa stedet huor ved David Jachobsen fore leggis laugdag til neste ting at møde til sagens lovmessig fremgang och doms paahør lit. B. findis paaschrevet af Raadstue tieneren i Thrundhiem, at were lovlig anvist Sr. David Jachobsens Waaning, i hans absentz, for hans Søn Thomas Davidsen, som af ham blev lest och en videmerit Copie leverit udj Trundhiem d. 15 Junij Ao 1702, fest: Suend Hansen Bersagger och C. Riber, lit. B, dernest Magr. Niels Juels indleg och forset udj 8de Poster,

    1. at bevise de Bredahler tilhører den 1 øris leje i Slipperen det sees af schiffte brevits udtag lit. A.

    2. David Jachobsens udgifne Reoles paa annammede breve lit. B.

  • at Christian Richter oppebahr landschyld af den øris leje paa Bispindens vegne
  • war Saugen opbiugt, ved Sl. Bispindens forschud, Ao. 74, som agtis med widner at bevise
  • at David Jachobsen bør got giøre fra Bredahls arvinger eller Enchen, at odels øret eller Slippenbech saug er hannem solt eller mageschifftet
  • om Slippenbech saug iche hafde weret Sl. Bispindens ejendom, saa hafde hun iche søgt permiss til den optegt, Ao. 1672,
  • Er Kalundahl och Sliperbech Saug, som begge i Reolesen? beneferis, 2de Deferente Sauger och den eene iche Dependerer af den anden
  • protesterer och formeener, at ujd denne Sag, nu maa erholdis endelig dom, at den øris leje med Slippen bech saug blifr tildømt de Bredahliner, och David Jachobsen at refundere denne sags omKostning med 10 rdr, med widre dissen indhold lit. C, Dat. Ytterøen d. 15 Julij 1702.
  • Magister Niels Juel fremlagde imod David Jachobsens paarobte schatte quitteringer, udj forige foeget Søren Rasmussens betienings tid, godagte foegets schatte Mandtahl for Ao. 82, huor udj nefnis tuende gange, de Bredahls arvinger at tilhøre den omtvistede øris leje, begierte ydermeere at de Citerede Documenter forhen i Rette lagt, maatte i Consideration. David Jachobsen blef paarobt førend stefningen blef lest, mens ingen fantis derpaa hans wegne hafde noget at fremføhre eller suare, Magister Niels Juels begierte at de Indstefnte Widner maatte forhøris effter aflagde Eed effter loven, da blef fremKaldet effter foregaaende lovlig warsel

    Marit Arnsdaatter Slipperen, hun effter aflagde Eed bevidnet ligesom paa høstetinget her paa stedet Ao. 1701 den 24 octobr. berettet, fol. 69 indføhrt, det hun i alle maader stadfestet, hu blef tilspurt om hun Kand vide at de nogen tid førend de bøxlet af magister Rasmus, har betalt landschyld til David Jachobsen, der til hun suarede, at hun iche weed at D. Jachobsen fordret nogen landschyld for den tid hos dennem, iche heller weed at de betalte nogen landsch. til hannem for den tid, mens Christian Richter annammet deres landschyld ofr alt, siden den tid da først Kom til gaarden i feide tiden Ao. 1677, och indtil de fich bøxel Zedel hos magr. Ramus, der effter betalte de den øris landschyld til David Jachobsen, hun blef tilspirt om Slipperbech Saug war opbiugt førend hun och hendis første afg. mand Hans Slipperen Kom til gaarden, hun suarede Ja, och det samme aar schar hendis mand paa Saugen, tilligemed deris grande Bersuend Slipperen, och Christian Richter stod for bruget, och hafde nylig bygt Saugen for Krigen begyntis.

    Oluf Syfrsen (Folio 98) Sandsøren aflagde sin Eed och widnet, at hand war med at opbygde Slippen bech Saug, første gang, der til betinget af Christian Richter, nylig for feiden Ao. 75, och war da biugmester Anders som war saugmester hos Christian Richter paa Westrom Saug. I den tid war KoldKiøns eller Kalundahls Saug opbrendt, och biugt langere ned udj Elven, och Kand de iche erindis da KoldKiøns Saug /: nu for fløtt i høgfos :/ er Kommen i brug eller bleven optaget, ydermeere vidnet Poel Troset och Syfr Hammer, effter aflagde Eed, at hand (skrevet over: vel? trosit) war med at opbiuge Slipper saug, igien effter at den første war nedfalden och forradnet, och war en biugmester fra Størdahlen ved nafn Knud, der til bebiuget af David Jachobsen 13 à 14 aar siden, som dennem lejede och betalte, de blef tilspurt i almindelighed, om der er giort nogen arrest paa Slippenbech Saug dessen tømmer eller brug, Der til blef suaret, at de iche har hørt noget derom, mens at der war giort forbud paa Høyfos Saug, det er dennem witterligt, och at der iche schieris paa Slippen bech saug aarsagen at der er ingen Saugmester, tømmer fattis iche, saasom der legger tømmer ved saugen til en stabel bord. Item om det er iche de indstefnte vidner och fleere af almuen witterlig at KolKiøn eller Kalundahls saug war langsommelig tid i brug førend Slippen bech Saug, Der til belf suaret, at neppe nogen nu Kand mindis da KoldKiøn Saug først blef biugt, mens det er dennem witterligt at den blef af waade ild opbrendt, och forfløt lenger ned i Elven, och som den biugning war forradnet, blef den atter opbiugt i forig sted KoldKiøn, indtil der for nogle aar er forfløt til Høyfos. Marit Arnsdaatter Slipperen blef til spurt huorledis hun saa vel Kand mindis at landschylden fuldkommen er betalt til Christian Richter af Slipperen, effterdj hun har iche landschyld bog, hun suarer at hun er underrettet derom af hendis Sl. første mand, och weed iche rettere imellom Gud och hendis samvittighed, derom hun ydermeere tilspurte sine grander och naboer om de andet har hørt eller bevist, huor til de suarede, aldrig at have hørt andet.

    Magister niels Juel, begierte endelig dom, effter de i rette langde bevisligheder och hans schriflit indlagde forset, och saugbrevene naa Restilderis? effter David Jachobsens revers, vidre hafde de iche at fremføhre, denne Sag er optaget til dom først Kommende den 18 Augustj.

    Amund Sandstad och Olle Sandstad hafde ladet indstefne Joen Rørvig formedelst ulovlig schoug hug i deris march, Joen møtte och siger at hand viste iche rettere end det war sin schoug hand hug udj, och har hand tilforn for 4 aar siden hugget der uden tiltahle eller anche, Amund Sandstad berobte sig paa vidne at schougen hører Sandstad til, nemlig Poel Troset och Peder Trøgstad, Joen beraabte sig iligemaade paa widne, nemlig Gabriel Aalberg paa Inderøen, Peder Ifrsen tienende paa Øvre och Elj hans quinde i hagen blef Eragtet.

    Effterdj denne tvistighed er om schoug och march, och der beraabis paa widne imod widne, saa bør Sagen Komme paa aasteden til dom och Kiendelse, da Parterne framføhrer deris widner saa en her Kand wide sig til befrielse och berammis der til dagen effter nest Kommende høstetingdag her paa stedet.

    Anno 1702 Tegtedagen den 18 Aug. paa Øvre tingsted paa Ytterøen udj laugrettetz nerverelse, er udj den Sag, imellom Citanten Magister Niels Juel paa den eene side, och den Citerende Sr. David Jachobsen, paa den anden side, saaledis dømt och afsagt:

    Der er nu Trende Ting forløbne, Imidertid denne sag her for Retten har weret indstefnt, af magister Niels Juel, och Sr. David Jachobsen, war forelagt laugdag til nest afvigte sommerting som hannem lovlig er anKyndiget, och møtte dog iche. Da som Magister Niels Juel med en udtag af de geistligis arve Protocol under Lector och Notary Capitulj, magister Simon Hofs haand, beviiser at den øris leje i Slipperen, haver weret Sl. Bischop Bredals oddelsgods, som samtlig arvinger paa arveschiffter effter welbemelte Sl. Bischop, er arvelig tilfaldet, och iblant andet bleven imellom deelt, Saa sees derav, at det er deris rette arve oddel, Och Sr. David Jachobsen, som sig godtzet en rom tid, har tilholdet, och der avoppebaaret Rettighed och aarlig landgielde, oche Kand i nogen maader giøre bevislig, at det hannem tilhører, uden alleeniste breaaber sig paa, at have betalt oddelsschat och Rostieniste til fougderne over tiufyr aar siden, som hand vil meene at were gyldig beviis, at det har weret saa lenge i hefd, och hans Papir och Documenter, Er wed den ulychelig Ildebrand, Ao. 1681 udj Thrundhiem, blefuen opbrendte etc. Huad odelsschatten och Rostienisten angaar, Kand det noch saa were at Sr. David Jachobsen, har betalt den til fougderne, udj Sl. Bispindens fraverelse, och der over iche Kand tilholde sig godtzet ved heft, Mens bør bevise med Gyldig adKomst, at have Ret der til, Tj om enschiønt den schadelig Ildebrand, haver forfæret hans breve och Papir, saa maa det dog were lest til tinge, effter loven, Til med er for retten bevidnet, at David Jachobsen iche hold sig til den øris leje, ved landschyldens oprobelse, førend effter den tid monsr. Christian Richter quitterit gaarden, som er atten aar siden, och om endschiønt David Jachobsen Kunde beviise med fordom foeget over Inderøens fougderj, Søren Rasmussens quittering, at have betalt odelsschat och Rostieniste for over tiufge aar tilforn, saa fremleggis derimod, dito fegets Matricul for Ao. 82, huor udj Magr. Erich Bredahls arvinger, tuende gange findis indschreven, at eje een øre i Slipperen, Iligemaade formelder forige foeget Sr. Rasmus (Folio 99) Høgs attest, at David Jachobsen er først ind ført i Matriculen Ao. 1685, som ejermand til samme øre, Saa Kand David Jachobsen iche have nogen Ret til den omtuistede øris leje, i Sliperen, mens bør tilhøre de Bredahler, som rette och sande arvinger effter loven, och Sr. David Jachobsen at were ansuarlig, ved Rigtig Regenschab, for landschyldens oppebrøsel, naar schatterne der av er hannem fornøyet, och offtbem:te øris odelsgods, at følge de Bredahler, af Sr. David Jachobsen, uformeent i alle maader. Huad den Saug i Slippen bech er angaaende, Da formeenis af den huar Revers Sr. David Jachobsen har udgivet, Imod de breve hannem derom er leverit, at Kalundahl och Sliperbech Sauger, ere tuende Deferente Sauger, item at monsr. Christian Richter, er af Sl. Bispinden Bredals leveret tiufge Rixdahler, til Sliper bech Saugis opbiugning, som Kand iche vedkomme Kalundahls Saug, som Sr. David Jachbosen til brugs, imod de forstragte Penge, Paa Regenschab er ofrdraget, Thi er det Ret och billigt at forbeneftne Slipper bech Saug, och dessen brug, følger de Bredahler, imod fornøyelse til Sr. David Jachobsen, imod den biudning der paa er Kostet och anvent, alt som den nu forefindis, effter billig Regl. eller dannemends fast och wurdering, och David Jachobsen at betalhe til magr. Niels Juel, udj Kost och tæring, for denne Ret, Sex Rixdlr.

    Anno 1702 løfuerdagen den 19 Augustj blef Retten Extraordinarie betient paa Saxor paa Inderøen, Effter Stifft schriveren høyachtbahre Sr. Morten Wioms begiering, paa forhen passerte høy Edle och welbaarne Hl. Stiffbefahligs mand Ifuer von Ahnens ordre, angaaende en deel Kirche werger, som ere schyldige til Kircherne udj forige Stifft Schriver Sr. Oluf Knudtzens Hammers betienings tid, Effter indgifne Extraxt och Regning, til Rettens betiening tilstede effterschr:ne otte laugrettismend, nemlig Tøris Rostadøvne, Simen Vist øvn?, Andbiørn Wistøvn, Peder Wist, Olle Wist, Joen Kløftved, Peder Bøel och Hans =liustad.

    Monsr. Peder Aalom, paa Stifftschriveren Sr. Wioms Wegne war for Retten, och indgav en Extraxt ofr Sr. Oluf Hammers Restantz, huor paa findis andrignet, effterschr:ne til Kircherne at were schyldig, udj Inderøens Tinglaug.

    Monsr. Christian Wittrop, for 121 rdr 2 ort 2 s, hand møtte for retten och fremlagde afsiglen af en dom passerit paa Saxhoug tingsted, d. 8 Marty Ao. 1697, huor ved hand er tildømt at betahle den udlovede afgifft til Kircherne af Inderøens och Ytterøens Prestegielder for A. 1692 och 93, dog med den Moderation, at huusmendene, som af de høye herrer, Kircherns Patroner, schal were tilsagt at give aarlig til Kirchen toe slette march, End dog det iche schal were meere end otte schilling, effter loven, som kortis hannem billig for saa mange huusmænd, hand med tingsvidne for Klarer, at Kunde were formuende at betahle samme Penge, i de tuende aar Wittrop oppebaar samme Kirchenrs indkomme, och Wittrop at betahle i processens omCostning den gang 4 rdr. Dernest fremlagde 2de Tingswidner, den eene passerit paa Saxor ting paa Inderøen Ao. 1697 den 3 July, huor med hand beviser at der har weret i Saxor Prestegield udj de aaringer 92 och 93: 155 huusmend och Inderster, der har weret arbodtzføre, och i den tid formuende at betahle de Penge der war paalagt, Item et andet Tingswidne passerte paa Øvre tingsted paa Ytterøen d. 5 July 97, huor udj meldis at were i den tid, Indersted och huusmend, som ware helbred och føhre, der iligemaade Kunde betale af Ytterøen och Mosvigen, i tallet 41, som Wittrop formeener at Komme hannem til afKortning, er for huer aar tilsammen 196 for begge Prestegielde, och udj tuende aar som Kortis for huer aarlig 1 ort Er udj forbenfnte 2de aar 98 rdr schylde saa Wittrop blive Endelig schyldig = 23 rdr 2 ort 20 s, huilche hand beretter at have tilbøden forige Stifftsriver Oluf Hammer imod quittering paa den passerte dom, det hand iche vilde imod tage, och endnu til bød dennem for retten til monsr. Aalom at betahle imod en fuldKommen quittering, det hand iche heller ville acceptere, uden hand fich den fuldkommen summa effter Oluf Hammers Restantz, dog wilde hand annamme huis Wittrop paa gielden wille betahle, och der fore quittere, indtil udgangen her om Kunde fornemmis, Wittrop suarer, at naar hand erholder fornøyelig quitering, for den fulde Summa, wil hand betahle Rester och dis for uden? iche. Morten Wang, effter Hammers Restantz schyldig 15 rdr 12 s, Effter afregning d. 18 Aug. Ao. 1701, Rigtig hand møtte och hafde ingen Penge at betahle med, beretter at ere udstaaende i bøygden hos en och anden, som har borget Kirchens Korn, belofr om en maanitz forløb at Clarere.

    Peder Saxor iligemaade schyldig 17 rdr 1 ort 16 s, hand møtte och anviste Sr. Hammers afregning, som sig saaledis forholder, anviste for hos Præsten Hl. Jachob Wesseltofft attest, at have Reparerit Winduerne for funten? med en venn i KlocheKolven, tilsamme toe ort 4 s, som hannem Kommer til afKortning, det øvrige belofr hand at betahle inden en maanitz forløb her effter.

    Olle Pedersen (Folio 100) Heliberg och Peder Grande for 1699, effter afregning schyldig = 15 rdr 2 ort, de møtte och erbød sig strax at betahle, foruden en half tønde hafre, de beretter iche at have beKommet, eller weed huor er afbleven, det monsr. Aalom iche vilde eller Kunde gotgiøre, mens fordrer den fulde betalling effter Sr. Hammers Regning.

    Anders Persen Øvne, 2 rdr 2 ort 18 s, betalte strax. fuldmegtigen paastod dom til betalling over de schyldige effter loven, med processens om Costning.

    blef her om saaledis afsagt:

    Monsr. Christian Wittrop, der forhen Ao. 1697 har veret søgt for den summa af 121 rdr 2 ort 20 s, hafuer producerit en dom, passerit den 8 Marty 97, som er usuechet, huor ved hand er tilKient at betahle den summa, hand har indgaaet for af gifften, af Inderøens och Ytterøens Kirchers tiender och indKomster for Ao. 1692 och 93, Och der udj at got giøris den tiende eller rettighed som huusmænd och Inderseter hannem ved oppebørselen, imod afgifften var belovet, af huer aarlig 1 ort 8 s, och det dog iche schulle were meere end 8 s effter loven, och nu med Rigtig tings vidne forClarer at det udj forbemelte 2de aar schulle opløbe til 98 rdr, saa bør hannem samme afKortning got giøris, effter forbemelte pasesrte och usuechet doms indhold, de øvrige 2 rdr 2 ort 20 s blifr hand ansuarlig til betalling, tilligmeed Morten Wang, der er schyldig effter afregning 14 rdr 12 s, Item Peder Saxor = 17 rdr 1 ort 16 s, huor udj hannem Kortis for Reparation siden passerte afregning = 2 ort 4 s, blifr endelig til rest 16 rdr 3 ort 16 s, huilchet forbemelte specificerte gield til Kircherne, de schyldige bør betahle til itzige Stifftschriver Sr. Morten Wiom, eller hans fuldmegtig, inden 4de ugers forløb under søgning i deris boe ved nam och wurdering effter loven, med samlig i omKostning = 3 rdr.

    Anno 1702 den 22 augustj war berammet Extra ordinarie Ret paa Søre Bruum i Sparboen, effter Stifftschrifueren Sr. Morten Wioms begiering, paa høy Edle och welbaarne hl. Stifftbefahlingsmands forhen passirte breve, angaaende en aabodtz? och gield? som en deel Kirchewerger i forige Stifftschriver Sr. Oluf Knudtzen Hammers tid schal vere schyldig til Kircherne, til Rettens betiening war effterschr:ne ædsorne laugrettismend, i dette aar lønlig opnefnt, nemlig: Olle Steenseng, Evind Brataas, Aage Kuchaas, Poel Ovren, Einer Findstad, Olle Haltaas, Einer Giedschaas och Andreas Schielvegrind.

    Præsenterit for retten Stiffschriverens Sr. Morten Wioms fuldmegtig monsr. Peder Aalom, och fremKaldte Effterschr:ne som effter afreigning er blefuen schyldig til kircherne udj forbenefnte Stifftschrifuer Sr. Oluf Hammers betienings tid, nemlig Joen Holtis arfuinger 9 rdr 12 s, Ingen møtte uden Peder Trøgstad som war Joen Holtens broder, hand tilstaar aldrig at have beKommet den Ringeste schielling i arv effter sin broder som døde barnløs, som der war en meget slet tilstand effter hannem, oc boet iche Kunde were tilstrechende til gieldens betaling. Hans effter latte Enche sad udj en usel tilstand, hendis itzige mand Peder Holte, møtte iche, fuldmegtigen paastod at arvingerne bør betahle Kirchens gield som de har weret betroet, effter loven.

    Er afsagt,

    Effterdj iche bevisis at Enchen effter Joen Holte, hendis nu havende mand, har weret lovlig warslet, saa beroer det til nye och lovlig warsel.

    Anders Ryg och Andor Suebstad, 20 rdr 2 ort, de møtte for retten och fremviser en Regl. under Sogne Presten Magr. Oluf Parely och forige Stifftschirver Sr. Oluf Hammers hender Dat. Sparboe Prestegaard d. 25 aug Ao. 1701, huor udj de schal blifue schyldig 20,5 rdr, der af fører de sig til udgifft for Komet in Annis 87, 88 och 89 at føre til byen der at for handle, udgivet i baadsleje = 15 rdr, och udj aoolie? 4 rdr 1 ort 22 s, er 19 rdr 1 ort 22 s, som til øvrighedens Dispensation er hedenstillet. Alt saa beroer det samme derpaa, som de med forderligste haver at indhente, saa fremt de iche vil were ansuarlig for den fude Rest.

    Haldor och Enchen Lorvig = 1 ort 2 s, betalte strax. Erich ofr Løed = 9 rdr 3 ort 23 s, betalte strax. Joen Luchlet = 14 rdr 1 ort 3 s, møtte och vedgich betalte strax. Stefen Tømer och Evind Bruum = 117 rdr 2 ort 21 s, betalte strax. Peder Medio och Hans Sietne = 51 rdr 1 ort 16 s, bekosted finaar? Reparationer til = 6 rdr 2 ort 22 s, blifr igien = 47 rdr 18 s, som strax blef betalt, Michel Hoeset och Olle Ryen = 32: 8 s, reparerit paa Heining Kirche effter Regl. saa de iche schal blive meere schylding end = 3 rdr 1 ort, som de betalte, Anders Rygh och Andor Suebstad betalte = 20 rdr 2 ort, huor med det her er ophevet.

    Anno 1702 den 22 Aug blef iligemaad betient Retten paa SteenKier, ved de otte laugrettis mend som er opnefnt i dette aar Retten at betiene, da blef af Stifftschrifuerens fuldmegtig Sr. Morten Wioms fuldmegtig, Monsr Aalom paa fordret effter schr:ne som til Kircherne i forige Stigtschrifr Olle Hammers tid er schyldig, nemlig Peder Øxnes och Ifr Houg = 5 rdr 8 s, Er leveret til Pastor Hl. Christopher, som dertil suarer, Poel Øxnes och Ifr Houg, Olle Nielsen Guding 1 ort, Andfind Ulfuen och Lars Meelhuus er af samme beschaffenhed (Folio 101).

    Anno 1702 den 23 Augustj blef Retten Extraordinarie betient paa Stor Ofren i Beedstad tinglaug, om den gield en deel schal were schyldig til Kircherne, i forige Stifftschrivers Sr. Oluf Hammers betiningstid, Effter itzige Stifftschriver Sr. Morten Wioms begiering, ved de til nefnte laugrettis mend ofr verelse, som i dette aar Retten at betiene, ere opnefnte for hen indtegnet fol. 83.

    Monsr. Peder Aalom paa itzige Stifftschrivers wegne paa fordret effterschr:ne nemlig Johannes Kirchreit, 5 rdr 3 ort 8 s, hans Søn Poel Joansen møtte och betalte. Anders Roenes = 12 rdr 3 ort 7 s, til Ao. 1690, møtte med afregning och er Rigtig, hafde iche fyllist betalling, Oluf Nielsen Hammer och Henrich Bartnes, 23 rdr 2 ort 16 s, Henrich Bartnes, tilligemed Tøris Velde, som er gifft med Enchen effter Oluf Hammer, møtte, och Kunde iche benegte at fordringen io er Rigtig effter producerite afregl. passerit Ao. 1690, Sl. Hl. Oluf Dorphis Enche = 14 rdr 3 ort 2 s, hun er fløt her fra och sønden fieldtz, huor gielden maa søgis, Staal Texset, Olle Enderberg, Lars och Olle Elden = 43 rdr 2 ort 20 s, Derom indgivis en Zedel och Pastor Hl. Albert Jersin, at hand der for schal were ansuarlig, Dat. Solberg Prestegrd. d. 4 Aug 1700. Evind Meelgaard = 8 rdr 3 ort 1 s, betalte strax, Hl. Willads Bing = 191 rdr 3 ort 18 s, derpaa er betalt = 26 rdr til Stifftschriveren Sr. Morten Wiom, Hl. Willadtz møtte och suarede at Regningen er Rigtig, och der af har hand leveret en deel til Pastor Hl. Albert Jersin, huis hand blifr schyldig, vil hand betahle til Kircherne, saa de schal were schadisløs, fuldmegtigen paastod en dom ofuer de schyldige, der indesidder med Kirchernis Penge, at de bør betahle samme benefeti summe fuer, eller lide nam och wurdering i deris boe effter loven,

    blef afsagt:

    Saasom Kirchernis midler och Penge effter loven bør forsiunis saa de blifuer Kircherne til gafn och nøtte, uden nogen forringelse, saa Eragtis for billigt, at forschr:ne Kirchewerger, nemlig Tøris ofr Velde paa sin hustruis vegne och Henrich Bartnes, der er schyldig = 23 rdr 2 ort 16 s, Item Anders Roenes 12 rdr 3 ort 7 s, med de andre som oven er nefnt, der ved Kiendis gielden, och iche med gyldig qitering Kand afbevise det ede ere schyldige, de bør betahle samme fordring til itzige Stifftschriver Sr. Morten Wiom schadisløs, inden 15 dage effter loven, under Execution i en huers boe ved nam och Wurdering med omKostning = 3 rdr.

    Anno 1702 torsdagen den 12 october blef holdet ordinarie høsteting paa Tessem seedvanlig tingsted i Beedstad tinglaug, ofrverende Kongl. Mayts foeget Sr. Johan Helsing, med otte laugrettis mend, til rettens betiening, lovlig opnefnt, nemlig Evind Westerhuus, Niels Roeseg, Olle Quamseng, Olle Gulling, Per Quarving, Poel Quarving, Jørgen Øvne och Baar Klet.

    Høy Edle och welbaarne Hl. Stifftambtmand Ifuer von Ahnens schriftlig ordre til Kongl. Maysts. foeget Sr. Johan Helsing om en Collict bog, til Møens? Cavigations schoele, effter Kongl. Maysts allernaadigste udgangne forordning af den 8 Nov. 1701 til alle formuende werdylige? Personer, som noget der til give vil, enten engang for alle eller noget aarlig, ligesom en huer forsager, eller Gud giver dem i sinde, som til welbem:te hl. Stifftambtmand schal indsendis Dat. Trundhiem d. 22 Aug, 1702, blef for meenige almue liudelig lest, Saavelsom Kongl. Maysts allernaadigste forordning, om samme Regne och schrift schoelis indrettelse, I Steege paa Møan, af d. 8 Nov. 1701 Item welbaarne l. Stifftambtmands Missire til fougden, at af huer 6 leen ophal endnu udgivis i Telte Penge = 1 rdr, som er af huer legd 16 s, Dat. Trun d. 12 aug 1702. Item welb:te hl. Stifftambtmands missire til fougden om graat wadmel hos almuen at Kiøbis, til reserve soldaters mundering, dat. Theim d. 6 sept 1702.

    Kongl. Maysts foeget, hafde ladet indstefne Anders Holien, for hand schal have ofr faldet Lars Honfet paa tingwejen nest leden Sommerting d. 5 July, och slaget hannem blodig, De war begge for Retten, och Lars Honset beklager at hand war paa sin wej til tinget, och sad paa en steen i foegetgaarden Uduig, med sit bonde gevehr, effter befaling at have paa tinget, Da kommer Anders Hoelien och siger at gevehret war Rustet, huilchet hand som Enrollerit bonde, bar til tinget, och annammede det hos legsmanden? Lars Honset, Kaste gevehret neder paa Jorden for Lars Honsets føder, och tog det strax op igien och slog Lars Honset med stichen och laasen under øret, saa blodet fulte Effter, huilchet Anders Holien iche Kunde benegte, Lars Honset for Clarer at øvehret war vel flyet och rant, som hand vilde ansuare, ditte beroer til neste ting, imidlertid fore dragis det høy Edle och welbaarne hl. Stifftambtmand, til hans gunstig betenchning.

    Peder Johansen Brattreit och Morten Bertelsen der sammesteds war indstefnt for Slagsmaal huilchet Peder Johansen Klagelig for fougden har angifuet at Morten har ofrfaldet hannom ude for gaarden, da Peder Kom fra Søen, och afrevet hannem schieg och haar (Folio 102) och som Peder wille fire hannem fra sig, falt hand over Ende, och Peder med, saa Kommer Mortens quinde och slog Peder noge slag, med en Rive schafft eller Stang, Morten war for retten, och benegter at hand iche ofr falt hannem først, Peder fremviste noget af hans schieg til widne, Ingen vidne war i denne sag, uden at Peder Bratreit beklager at hans grande morten pløjer sin agger Rejn ud paa hans Eng, sig til nøtte och den andre til schade. Olle Grandhuus och Joen Roenes widnet at Morten quinde Kunde iche benegte at hun slog Peder Bratreit med Rive stangen, som for er nefnt. parterne bleve forligte saa vit deris Personer Vedkommer, med den foreleg at de her effter schal anstille sig imod hin anden fredsommelig och Christelig som grander och suogre wel anstaar, dog vil Kongl. Maysts foeget have sig forbeholden, Kongens sigt til sehr paatahle.

    Reens Closters forpagter Sr. Rasmus Krags fuldmegtig Jørgen Mentz, hafde ladet indstefne sergeant Henrich Hyld, formedelst hand schal have slaget en Reens Closters bonde som hans grande Erich Homnes sin tieniste tøs, da hun stod paa sin arbejde vej schar korn paa aggeren, nest afvigte høst, tøsens nafn, Anne Andfindsdaatter, Erich Honmes war for Retten och Klagede ofr det samme. Henrich Hyld war til gien mæle, och giver tilKiende, at Erich Homnes sine gieder, hafr opedd och ødelagt et Klebsue hand hafde i marchen, och hand gich hen i meening derom at wille tahle med Erich, da fant hand tøsen i aggeren, och spurte om det war med deris wilie at giederen sjulle opede hans arber?, Tøsen suarede denne? heste har giort langt støre schade paa woris agger och Korn end det Kunde were och brugte en schends mund, Henrich Hyld suarer hende, at naar de holt lovlig gierde schulde deris agger for hans Creatur, noch blive i fred, och som hun alt brugte munden, slog hand hende med flade haanden paa hovedet, tuende gange, dog iche av vred hue, Stefningsmendene lensmand Anders Scheevig och Arn Bahrdahl beretter at da de stefnte denne røs sagde hun, det war intet wert at tahle om. Eschild Tomesen Loe, war indKaldet til widne i denne sag, hand effter aflagde Eed prover, at hand samme tid gich i aggeren, och schar et temmelig støche fra denne quindfolch och saae at Henrich Hyld slog hende tvende slag med sin haand paa hovetdet, huad ord eller tahle dennem var imellom, hørte hand iche, meere viste hand iche her om, at vidne. Vider oplusning her om er iche denne gang. Denne sag stillis paa beroe til neste ting, at for hl. Stiftbefahlingsmand, imidlertid Kand andragis.

    Endnu hafde Reens Closter forwalters fuldmegtig tiener, Jørgen Wendtzel, indstefnt Henrich Hyld for grundleje af en Nøst hand har staaende paa Reens Closters gaard Homnes grund, och forflyt sambt for biugt af nye for ungefehr 0 aars tid siden, Henrich Hyld møtte och suarede, at hand har boet paa den Kongl. Maysts gaarde Part Homnes paa 27 aar, och Nøstet stod for hannem paa samme tompt, Imidlertid har hand aldrig vret krevet for nogen Grundleje, førend for leden aar, da hand der om Rasmus Krags tiener blef erindret, fuldmegtigen giver til Kiende, at som hans hosbond Rasmus Krag, fich Kiendschab om, at der stod nøst paa Rens Closters gaards grund, och bonden beKlaget at lide schade paa agger och Eng, af Kiørsel til Søen, at Nøstet bør were forbrut och henfalde til Reens Closters Jordebog, Kongl. maysts foeget formeente, at effterdj Nøstet har hørt under Kongl. Maysts gaard u paa anchet udj 27 aar foruden nogen grundlej, at det och fremdelis bør saaledis for blive, foruden nogen grundlejes betalling til Reens Closter, Jørgen Wendzel for meente at Ingen bør sette nogen huus paa en andens grund, uden tilladelse, huorfor hand paae det at were forbrut, Parterne hafde intet widre at sige,

    blef her udj saaledis afsagt:

    Efftersom ovenschr:ne Nøst, har staaet paa Homnes grund, upaa anchet alle grundlejes fordring i 27 aar, Saa bør lejlendingen for grundleje derav, til Dato were frj, mens som det er Reens Closters grund, samme huus er biugt paa, bør den Nøstet tilhøre en bruger her effter, der av betahle en billig grundleje, til (Folio 103) Rens Closter, saa fremt hand iche wil fløtte sin Nøst af grunden, anden steds hen.

    Sl. Baltzer Nielsens effterlatte Enche Karen Andersdaatter, hafde ladet indstefne effterschr:ne for Consumption, som hendis afgangne Sl. Mand, hafde forpagtet for indeverende aar 1702, nemlig Oluf Knudtzen, Klocher for 3 rdr 2 ort 8 s, hand møtte och fremgav høyEdle och welbaarne hl. Stifftambtmand Ifuer von Ahnens Resolution paa sin indgifne Suppl. at hand, for sin Ringe Wilkor, schal were uKrevet, Dat. Thr. d. 19 oct. 1701.

    Iligemaade Haagen Nielsen Udvigøren, Krevis for 6? rdr, hand møtte och iligemaade for Clarer sin tilstand, at vere slet och Ringe, uden nogen Næring eller wilkor, saa have schat at betahle, huilchet och ved en Suppl. er andraget for welbaarne Hl. Stifftambtmand, som har Resolverit, at hand derfor schal were uKræfuet, Dat. Thr. d. 21 Jan. 1702.

    Ingen møtte paa Karen Sl. Baltzer Nielsens wegne, som talede paa Sagen, alt saa beroer det for denne gang.

    Kongl. Maysts foeget, ved schatternis oppebørsel, war begierende af Retten et uvilligt Tingsvidne om allerhøystbem:te Kongl. Maysts øde och forarmet gods her i Tinglauget, huor af de fulde schaatter och Rettigheder, for nerverende aar, iche haver veret at naae eller beKomme, nemlig, Landsem 2 Spd 2,5 øre øde, brugis af Halduor Bertelsen for = 8 rdr, afgaar = 10 rdr 3 ort 16 s, Øvne = 1 øre 6 ml, brugis af Oluf Christensen paa frjhed for alle rettigheder til 1703 afgaar, 3 rdr 22 s, Bratberg Niels Johansen schylder 1,5 Spd, Er forarmet och faaet misvegst, i ner verende aar paa Korn avlen, saa de neppe har faaet seden igien, formaar iche at betahle landschylden som er 41 rdr, ibm Peder Olsen af lige tilstand, schylder 1,5 Spd, afgaar landschylden 4,5 rdr, Røseeg 2 Spd 2 ml, brugis paa frjhed for alle rettigheder til 1700, afgaar 11 rdr 3 ort 12 s, Aas 1 øre, øde brugis for 1 rdr, afgaar 1,5 rdr 12 1/3 s, Gulling 2 Spd 2 øre 15 ml, øde brugis for 6,5 rdr, afgaar 10 rdr 2 ort 4 s, Nortug 1 Spd brugis for 4,5 rdr, afgaar = 3 rdr 20 s, Lunde 1 øre, brugis for 5 ort, afgaar5 ort 5 1/3 s, Tessem = 5 øre 12 ml, brugis for = 5,5 rdr øde, afgaar = 7 rdr 1 ort 17,5 s, Benom = 1,5 Spd, brugis af Hl. Willads for afgifft = 3 rdr, afgaar = 6 rdr 1 ort 16 s, Bartnes 0,5 Spd, brugis for 1,5 rdr, afgaar = 3 ort 16 s, bøygde lensmanden med laugrettet och meenige tingsøkte almue, bevidnet och tilstod, at forschr:ne gaarder er af tilstand och beschaffenhed som for er meldet, huor effter fougden begierte et tingswidne under rettens forseigling, til sine Regenschabers beleg och forClaring.

    Fougden lod for fatte en Restantze over Kongl. Maysts schatter for i nerverende aar, under rettens forseigling, beløbende til Dato 316 rdr.

    Laugrettis mend til Rettens betiening udj til Kommende aar er effter Mandtallet opnefnt nemlig Jachob Røed, Olle Mørchved, Taral Tegset, Olle Ersaas, Bertel Kieldset, Jachob Brandtzaas, Olle Brandaas och Tøris Brechen.

    Anno 1702 fredagen den 14 octobr blef holdet ordinarie høsteting paa Mediaas paa Snaasen, ofrwerende Kongl. Maysts fouget Sr. Rasmus Høg, med effter schr:ne otte laugrettis mend, nemlig Bertel Horiom, Roland Drabland, Olle Arnsen Drabland, Olle Jachobsen Drabland, Andfind Seem, Jørgen Støfren, Ingbret Aasvold? och Ingbrig Berg.

    For ommelte paa Neste ting i Beedstaden, høy Respective odres och breve, blef ligeledis her liuelig aflest.

    Burol Joensen Almoe, lod læse et inløsnings brev paa 1 øre 10 ml fra sin Suoger, joen Joensen Bøgset, for 40 rdr, Dat. Mediaas tingstue ner verende Dato, underschrevet, Joen Joensen Bøgsets boemerche, med til witterlighed under lensmanden, Anders Haldvorsen Breedis och Jørgen Støfrens Zignetter.

    Ingbret Torsen Østvig, lod læse sin bøxel Zedel, paa 0,5 Spd i den Kongl. maysts gaard Østuig, som hans fader for hannem opladt haver, givet i bøxel = 5 rdr, til fougden Sr. Johan Helsing, under hans haand och Zignete. Dat. Uduig d. 1 Aug. 1702.

    Erich Nichlassen Klef Kom for retten och gav til Kiende at for? Peder? Andersen? Dahle? eller Syfr? lede hafr solt sin ret udj 2,5 øre i Klef, eller ofrdraget den til Olle Tharaldsen Klef, som hand paa sin hustruis wegne meener at were berettiget til effter Slegte linien, til indløsning, huilchet hand begierte at indteignis i protocollen, det hannem iche Kunde negtis.

    Blef foretaget en sag som paa forniste ting blef opsat, med Jachob och Olle Størchersen Nagelhuus, der schulle effter Prestens angivelse hen haft Clammerj och slagsmaal en søndag, huorom Wider protocollerit (Folio 104) supra fol. 87. De eere begge nu for retten, och som tuende personer, nemlig Baar Berg, i huis huus det passerit, saa velsom hans Søn Olle Baarsen iche møtte at widne her om, blef det stillet paa beroe til neste ting. Baar Berg møtte och effter aflagde Eed vidnet, at hand hafde indbødet bemelte tuende mend i sit huus, en søndag, och schenchte dennem En Kande øl, imidlertid Kom de i nogen Mundtretter, dog beretter at de och haardrogis, huilchet Baar iche saae, mens hans hustrue det berettet. Jachob Berg Kand iche negte at Erich Nagelhuus tog sig i haaret, och hand Erich ligeledis, dog uden nogen schade, och bleve strax forligte, Erich beretter at hand war druche och mindis iche at der scheede nogen slagsmaal.

    Kongl. Maysts foeget satte i rette och paastod, at de for slig usømmelig forhold om en Sabaths dag, bør bøde effter loven.

    Er afsagt.

    Effterdj Erich Størchersen Nagelhuus oche kand fragaae, at hand tog Ingbret Berg i haaret af wred hue, Da bør hand at bøde derfor, effter lovens sigende i den 6te bogs 7de Capit. 8 artich, trende Sex lod Sølf, och i helligbrøde 3 lod Sølv, och give i omKostning en halv Rixdahler, Ingbret der igien greb den anden haaret, bør iligemaade bøde trende 6 lod Sølv effter den allegerede lov.

    Noch war effter Prestens angivende, indstefnt paa nye, Joen Arvesen Estel af Sørlj, for hand udEschede sin Morfader, schieldede hannem, och sagde, hand agter huerchen Prest eller øvrighed, war indstefnt til nest forige sommerting, och ingen møtte. De blef paarobt och møder ej heller nu, lensmand Anders Breede tilligemed Olle Boemoe afhiemlede warselen at de lovlit til dette ting, hafde indstefnt Joen Arvesen, saa vel som de berobte vidner, til dette ting, och som ingen møtte, uden Lars Ifrsen Schaale, hand effter aflagde Eed bevidner at hand var i brøllup hos Bet Hansen Østenaar i Sørlie, nu afvigte Sommer 2 aar siden, Da war Joen Arvesen druchen, och larmet høgt, felde? paa gaarden, de andre bad hannem tie och fahre sagt, at Presten iche hørte hannem, Da suarede hand: at naar Jeg giør iche andet end det som ret er, reddis ieg huerchen for Presten eller øvrigheden. Da som iche enten sagvolderen Lars Arvesen, eller nogen af de paaberaablte vidner møder, Enddog at de ternde gange med stor beKosning, har weret lovlig stefnt, saa fore leggis dennem endnu at møde til neste ting, saa fremt de iche vil ansees, som rettens foragtere.

    Andfind Størchernse Mediaas var indstefnt, for hand schal have beschadiget Olle Olsen med en øxe i ansigtet, nest av wigte waar. Andfind benegter at hand giorde hannem ingen schade med nogen øxe, Olle kaldte til widne Erich och Anders Brunstad, De beretter at Olle Olsen Kom til dennem och wiste et blodig saar over sin højre øye, som hand sagde at Andfind hafde giort med en øxe, samme saar Kunde nu iche sees nogen ahr effter, Andfind Kaldte til widne sin tienistepige Beritte Syfrsdaatter, hun widner, at hun saad i bage huuset och baget, Da Kom Olle Olsen ind til hende och sette sig der, en Kort tid Kommer Andfind och der ind, och Olle Spurte huad det schulle were for stefning hand løber med, Andfind suarede, det faar du at wide paa tinget, med fleere ord dennem i mellom falt, Siden tog Ole en Older Kiep och truede Andfind med dog Slog iche, saa bahr det tilsammen i haar med dennem, och hun løb ud til Frederich Mediaas och sagde hannem det, Friderich beretter at hand Kom der hen da stod de och hafde sat paa huer andre och hand schilte dennem ad, siden løb Olluf Olsen effter hannem ofr gaarden hiem i sit huus och bad hand schulle slae sig, mens Frederich gich fra hannem och agtet hannem iche, hand Kand iche negte at hand saae io at Andfind och Olle hafde hin anden i haaret med huer sin eene haand, och at Olle war blodig i ansigtet, paa huad maade hand hafde faaet det wiste hand iche, Som ingen oplysning i denne sag war widre at formaae, saa beroer det indtil sagen welb:te hl. Stifftamtmand er foredraget.

    Karen Friderichsdaatter fra Nordre Findlj war indstefnt och for Retten fremført, formedelst hun er Mistengt for at schulle have weret frugtsommelig, och at quidnde som nu er død, schulde hafue raadet hende, at were sig om medicamenter som hende i den sag Kunde hielpe, huilchet Einer Lutternes som omløb i huer gaard i Nordlj, hende omsider forschaffede, schriftlig angivende til fougden Dat. Sneeaasen Prestegaard d. 31 July 1702. Hun beKinder at Peder Brønildsen Holtisøvne, her en gang haft løsagtig omgiengelse med hende ved nest afvigte Kyndels misse tider, paa Jule i Sørlje, benegter aldelis at hun iche er bleven med foster, negter at hun iche har beKient eller sagt saadant for Presten, Prestens brev formelder, at hun har beKient det for sig i Nordlj, udj tuende mends nemlig Peder Sandvigen och Roland Bratlands paahør, Roland war for Retten och forClarer, at hand iche har hørt hun har sagt for Presten at hun war med foster, mend at hun sagde der war lidet waat i brøstet, hun benegter at have sagt at der waat i hendis brøst, hun beKiender effter tilspørsel at hun war hos en quinde paa Schaale i Sørlj, ved navn Berit Olsdaatter /: som nu er død :/ nylig for Paasche tider, nest hen vigt, och beKiente for hende, saasom hun war Peder Holdisovnis Wermoder, der hende har beligget, at saadan misgierning war scheet, Da gav hun hende den raad, at hun schulle see til hun fich noget quegsølv at tage ind, udj Paasche helgen Kom Einer Lutterens til Holdis øvne, Da bad hun hannem flye sig det, huilchet hand och otte dage der effter schaffede hende, paa den gaard Juel, och hun tog det i munden imellom fingrene, huor det blev, siger hun, iche at wide, hun tilstaar iche at hafue hafft løsagtig om giengelse med nogen uden Peder Holdis øvne och det en eniste gang, som for er meldt, Olle Schielbreit war for retten och tilstaar at Einer Lutteraas war hos sig och fich quegsølv saa stor som en erter, som hand brugte i sin bøsse stoch, at den iche schulle bleve schiemt eller forgiort, huor til Einer berettede, och at wille bruge det. Arne Jult af Sørlj, war for retten och effter aflagde Eed widner, och beretter at hand eller nogen i hans huus ej har fornommen at hun har weret med foster, saa vit hannem er bevist, och wiste iche heller at hun har haft løsagtig omgiengelse med nogen, før effter Paasche, det Kom i røgte, meere viste hand iche, i denne sag, uden hand siger, at hun har hafft sin quindelig Siugdom som en anden tøs, det hand har fornommet af den der laae hos hende, Meere war iche til opliusning i Sagen denne gang.

    blef saaledis Eragtet

    Effterdj Peder Sandvig och Einer Lutternes som undschyldis denne gang, iche at Kunde møde, den eene som en gl. Mand, formedelst uføre, och den anden for hans quindis suaghed, saa foreleggis dennem, naar de derom faar mindste bud eller warsel, at indfinde sig paa først berammede ting, at forClare huis udj denne sag til opliusning udKrevis, Imidlertid blifr quindfolchet Berit Friderichs datter, anholden.

    Presten Magr. Muus i sin schrivelse til fougden, gifuer tilkiende, at Lapfinde quinde mennische, ved navn Lisebet tienende hos Peder Joensen find och af hannem besovet at hun har hafft et levendis foster, som effter en maanitz død i hendis liv, under en hendis hyrde wagt, ofr Reensdyrene i fieldet, blef fød, gansche blot ofr alt legomet, och blef af hende lagt iblant nogle steene udj fieldet, dog huerchen sagt det for nogen, om barnitz liv, død, fødsel, begravelse eller nogen ting, med widre. Lesmanden Anders Breede tillige med Olle Boemoe fra Snaasen och en mand fra Lide ved nafn Arve Joensen, som effter fougdens ordre war rejst til fields at paa gribe samme findinde, hand effter at de war i 3 samdøgn i fieldet at søge effter samme find Peder Joensen med quindfolchet och fant hannem iche, saa som hand war fløt fra sin forige boepel anden steds hen i fieldet, och ingen i Lide wiste huor hand var henfløt.

    Tomas Mortensen find indfant sig for retten, tilligemed Torber Øvne, Kongl. Maysts. foeget tilspurte hannem av huad aarsag, hand uden lov och minde hafr for fløt sig och sine midler paa de Suensche grendtzer, suarede, at en mand i ofr Ungdahlen nu paa Tangen, Kaldis Bur Jens, hand stiele och schyder hand diur, angaaende denne hovet sag, om de bortKomne 2de Personer, derom findis eller føhris ingen ydermeere opliusning.

    Blef saaledis giet til afscheed

    Som fornemmis Tomas Mortensen find, har fløt sine midler och boepel af Kongens Riger och Lande merche, paa Jemptelands field och de suensche grentzer, I huor wel hand stod under forfølning for de omkomne Personer, som giør hannem saa meget dis meere mistengt, Til med burte hand effter loven, pag 749, at have betalt 6te och tiende Penge af samme sin for flotte och bortførte midler, Da bør Tomas Mortensen find, derfor at stille borgen eller selv blifue borgen, Indtil derom øvrighedens ordel Kand indhentis, huorledis der med schal forholdis, Imidertid optagis sagen til doms, til en belejlig tid, med første Kand worde berammet.

    FremKom for retten Morten Olsen Paa en Kongl. Maysts gaard Kaldis Suarve, schylder 1,5 Spd, och weemodig gav tilKiende, at samme hans bøxlet gaard, af ulychelig waade Ild, er afbrent och lagt asche natten til Søndags d. 30 Sept nest forløben, ved midnats tider, och alt hans midler af Ilden for tæret, undtagen heste och quæg med 2 gamle stuehuuse, huilchet hand beKlagelig gav til kiende, och der effter begierte et uvilligt Thingsvidne, i underdanigst forhaabning at niude nogle aars frjhed, for Rettighederne, Da bevidnet bøygde lensmand Anders Breede med laugrettet och meenige tingsøgte almue, at dette sig saaledis i ald sandhed forholder.

    Effter loven ble fopnefnt effter mandtallet til Rettens betiening i tilkommende aar, nemlig Jachob Berg, Lars Berg, Lars Nagelhuus, Erich Nagelhuus, Evind Nagelhuus, Erich Joensen Nagelhuus, Anders och Olle Boemoe. Fougden lod forfatte en Rettens forseigling, om Rigtig Restantz over huis av Indeverende aars schatter och Jorde bogens Rettigheder, har almuen Resterendis Summa = 155 rdr.

    Anno 1702 Mandagen den 16 octobo: blef holdet ordinarie høsteting paa Berg seedvanlig tingsted, i Stoeds tinglaug, ofr verende Kongl. Maysts foeget Sr. Johan Helsing, med effter schr:ne otte laugrettis mend til Rettens betiening, nemlig: Per Stromstad, Olle Gievren, Tarald Grøtom, Tarald Wahlom, Christopher Grøtom, Rolas Heelen, Ifuer Grøtum och Niels Aasved.

    For ommelte høyøvrigheds ordres och breve, blef liudelig lest och af kyndiget.

    Peder Andfindsen Neder Kleboe, lod læse sin schiøde paa toe øris leje med bøxel, i den gaard Neder Kleboe, i Stoeds tinglaug, hannem soldt och schiødet af høylærde mand Mag. Simon Hof, Lector och Primarius Assesor udj Consisterte i Trundhiem, gifuet der for 46 rdr. under haand och Zignette, Dat. Thrundhiem d. 23 aug. 1702 til witterlighed under schrevet af Pastor i Beedstaden hl. Albert Jersin och Kongl. Maysts. foeget over Inderøens fougderj, Sr. Johan Helsing.

    Mons Pedersen lod læse sin bøxel Zedel paa 19 mlaugs leje, i en Reens Closters gaard Hatlinghuus udgivet udj bøxel til Reens Closters forpagter Sr. Rasmus Krag, 3 rdr, under haand och Zignette, Dat. Hatlinghuus d. 11 Sept. 1702.

    Michel Ingbritsen Moe, lod læse sin bøxel Zedel paa 2 øris leje i den gaard Moe, leggende i Østbye tinglaug i fieldbøygden, udgivet af Eejeren, bøygde lensmand Jachob Ingbritsen Bye, gifuet i bøxel = 3 rdr. Dat. Bye d. 26 Sept. Anno 1702.

    Karen Sl. Baltzer Nielsens, som Comsumptionen for indeverende aar har forpagtet, her i fougderiet, hafde ladet indstefne 3de huusmend paa Egge grund ved Steen Kier, nemlig Helge Anders, Haagen ibm, Jens forlog Corporal, som søgis huer for = 3 rdr. De møtte for Retten,och beklaget deris fattige tilstand och Ringe Wilkor, at de intet er ejende eller haver nogen Næring eller brug, huor ved de kand ansees til nogen Consumptions betalling, de søger deris føde och lifs ophold af fischeri, huor det kand falde, de formoder och meener at Kongl. Maysts. aller naadigste udgangne forordning om Consumptionen, iche paa biuder dennem, som nogle fattige fischere och huusmend Comsumptions udgift, och grundleje til Welbaarne madame Ribe(Wibe?), Sl. Major Schlippenbachs paa Egge. Da Effterdj ingen sag søger møder til søgning ochpaatahle, blifr de til widre forschaanet.

    Paa Maren Mathiasdaatter Halsch? vegne, havde indstefnt Peder Ifrsen Oxaas, for nogen kramwahre hans hustrue har oppebaaret, bøygde lensmand Jachob Bye talte paa sagen och fremlagde en schriftlig protest fra ermelte Maren Mathiasdaatter, huor udj hun paa staar betalling eller dom. Peder Ifrsen Oxaas møtte och siger, at samme waahre for de fordrende 2 rdr som hans nu havende hustrue Else Madsdaatter Udtog imidletid hun war i Sr. Niels Knudtzens tieniste, der paa war hende givet Zedel af dito Niels Knudtzen, paa hans Credit och hendis løns betalling, huilchet hende och schal were kortet, och hun der foruden har en deel til gode hos Knudtzen, effter deris schriftlig afregl. inhold, som Peder Ifrsen nu Iche hafde her med sig, hand begierte opsettelse i Sagen, indtil neste ting. Da bevilgis sagen at stilles i beroe til neste ting, och Peder Ifrsen uden vider stefnemaal at møde och fremlegge den paa berobte afregl.

    Til Rettens betiening udj tilkommende aar, blef effter loven opnefnt, effter schr:ne otte ædsorne mend, nemlig Bertel Flechstad, Erich Wennis, Olle Andersen Øvne, Olle Nielsen Gudding, Andfind Olsen Houg, Olle Gunnersen Houg, Ifr Anfindsen Houg och Joen Syfrsen Houg.

    Henrich Tomesen lod læse sin bøxel Zedel paa en Reens Closters gaard Kaldis Giefren, huilchet forhen 4 Spd. som hannem formedelst dens Ringhed och dyreleje, er forundt och (Folio 107) bevilgetaf forpagteren Sr. Rasmus Krag for = 3 Spd afgifft och som gaarden i langsommelig tid har legget øde, Er den ofrlat foruden nogen bøxels udgifft, under forpagterens haand och Zignette, Dat. Giefren den. 7. Sept. Ao. 1702.

    Kongl. Maysts foeget ved schatternis oppebørsel och afreigning med almuen, war begierende tigswidne om Kongl. Maysts øde och forarmet gods her udj tinglauget, huor de fulde schatter och Rettigheder iche er av at bekomme, nemlig: Aal schylder = 1 Spd 2 øre 1 ml, Er bevilget Lars nerverende aar for afgifft, effter derpaa giorte affeldig, for 7 rdr 12 s, afgaar 3 rdr 2 ort 16 s, ibm Johan, 1 Spd 2 øre 1 ml, Er bevilget Johan frj for landschyld och landbehold, til nytaar 1703, som er = 3 rdr 3 ort 16 s. Gierstad = 3 Spd 1 øre 4 ml, brugis af Henrich Olsen paa frjhed for alle udgiffter til 1705, afgaar = 19 rdr 1 ort 5 s, Knæ øde schylder = 2,5 Spd, Er bevilget Lars Olsen af welb:te hl. Stifftambtmand, udj 5 aar, til 1707, frj for alle udgiffter undtagen Soldatschold, afgaar, foruden affeldingen = 11 rdr 1 ort 16 s, Forfon Poel schylder = 3 Spd er en fattig mand, som nerverende aar har lid stor schade af misvegst paa sin aufl, formaar iche at suare landschylden som er = 6 rdr 2 ort. Udgaard = 0,5 Spd, øde, brugis for 1,5 rdr afgaar = 1 rdr 3 ort 8 s, Aasom Morten = 2 Spd, brugis paa frjhed for alle udgiffter, til nytaar = 1706, afgaar = 13 rdr 2 ort Selie Lars = 4 øre, brugis for 4 rdr, afgaar = 5 rdr 19 1/3 s, Oxaas Morten = 3 Spd, affeldet = 1 Spd, nuider paa frjhed til = 1703, for alle Rettigheder afgaar nerverende aar, foruden affeldingen = 11 rdr 3 ort 16 s, bøygde lensmanden med laugrettet och samtlig tingsøgte almue tilstod och bevidnet at ovenschr:ne gaarder, er af tilstand och beschaffenhed, som for er meldet, huilchet fougden begierte under Rettens forseigling, beschrevet, det hannem iche Kunde negtis. Fougden lod iligemaade forfatte en Restantz af huis schatter och Rettigheder indeverende aar er ubetalt dis Summa til Dato = 327 rdr 2 ort 5 s.

    Anno 1702 onsdagen d. 18 octobo. blef holdet ordinarie Ting paa Aalberg seedvanlig tingsted i Sparboe tinglaug, ofrverende Kongl. Maysts. foeget Sr. Johan Helsing, med otte lovlig opnefnte ædsorne laugrettis mend nemlig: Olle Steenseng, Evind Bolaas, Aage Kuchaas, Poel Ovren, Einder Findstad, Olle Haldaas, Einer Giedschaas och Anders Schiellegrim.

    Hl. Jeremias Hafs godsords med tiener til Stoeds Menigheder, lod læse en schiøde paa en gaarde plats her i Sparboen Kaldis Lille Rongnen, schylder en halv Spand, som er bleven hannem udlagt ved schiffte forretning, udj afgangne Capit. Ifuer Monsens Sterfboe, huor for er annammet fuld wærd och betalling effter deris foreening, Dat. Forbregt i Werdahlen d. 4 Sept. Ao. 1703 under haand och Zignette.

    Joen Haldvorsen Bremset lod læse sin bøxel Zedel paa 8 ml i den Kongl. Maysts. gaards Bremset, huor av hand har betalt i første bøxel, til den tid Kongl. Maysts. foget Sr. Johan Torsen = 7 Rixort, Dat. Fossom d. 21 Marty Ao. 1697, under Johan Thorsens haand, den fattige Enfoldige bonde undschylder sig af uvidenhed, at den iche tilforn er bleven for Kynt.

    Lars Joensen Steen Kier war indstefnt for løsagtig lejermaal med Barbra Henrichsdaatter, ingen af dennem møtte, de foreleggis laugdag til neste ting at møde at suare til Sagen.

    Capit de Armis Hans Zejersted frem Kom for retten, som hafde ladet indstefne Olle Olsen Lorvig for schielderj paa Dragon Christen Øster Smulen, i hans fraverelse, denne sag war och til sidst holdende sommerting her paa stedet indstefnt, Samme tid bemelte Capit. De armis for hindret iche at Kunde møde, formedelst hans ober officerers ordre i den tid at rejse til Thr.h? paa Sessionen. Oluf Olsen Laarvig var iche, effter paa Kaldelse, at finde, Kaldtz mendene, Niels Olsen och Olle Andersen Meelgaard afhiemlede warselen effter loven, Olle Olsen Lorvig møtte omsider for retten, och war beschienchet, wiste fast iche huad hand talte, Christen Dragon paa Smulen møtte iche, som sagen Eigentlig angaar, saa der ved iche vidre Kunde handlis denne gang, mens blev eragtet, at Olle Olsen Lorvig, som nu war noget druchen, saa der war ingen bescheedenhed med hans tahle, hand foreleggis endnu til neste ting at møde, ædrue och schichelig for retten foruden vidre Kald och Warsel, och fremføhre huad hand agter sig til nøtte i denne sag. Peder Schee och Jonas Saelmager paa Hegstad, war indstefnt for slagsmaal paa sidst holdende ting, sorterer under Dragun Cassen, Capit. De Armis (Folio 108) Hans Zejerstad forClarer at sagen er forligt, af bogholderen Sr. Jørgen Pedersen.

    Jens Haldstensen war atter indstefnt for løsagtig lejermaal med Anne Syfrsdaatter, nu verende begge paa Suebstad, Jens Haldstensen er wanvittig och iche ved sin rette sands, gaar i bøygden om sit brød, quindfolchet ejer iche Klederne paa Kroppen. De tildømmis at straffis med fengsel paa deris Krop effter lovens sigende.

    Ærw. och wellærde Mand hl. Claus Parelius, hafde atter for retten tiltahle til en tieniste dreng, ved navn Anders Olsen paa Aalberg, for ulydighed imod Kirche Embedet, der udj at hand iche har villet møde i Prestegaarden effter adtwarsel, och paastaar hand bør bøde effter lovens sigende, med Kost och tæring. Olle Andersen Kand iche benegte at under tiden af Præstens tienere och under tiden av andre at møde i Prestegaarden, det hand meente iche at were pligtig, saa som hand wiste sig iche schyldig i nogen forseelse, Hl. Claus begierte at hand maatte settis til rette effter loven, och Eschede dom, blef saaledis eragtet,

    Effterdj for nefnte Anders Olsen iche har betent den lydighed som loven hannem befahler i Kirche Embedet, da bør hand den allegerede lovs anden bogs 9 Capit. 13 Artich. at give i straf, til Sognits huusarme, 2 lod sølv och udj om Kostning 0,5 rdr och endnu foreleggis at ervise Kirche Embedet den lydighed, loven giør befahlet.

    Kogl. Maysts. foeget Sr. Johan Helsing hafde for retten ladet indKalde Serg. ved Dragoner Compagniet, Peter Sønnich for Resterende Kongl. Rettigheder afvigte aar 1701 3 rdr. Item for biugningens aabod 024 rdr saasom hand har nødt gaarden som da laae øde, paa fire aars frjhed, forhen indtil 1697, effter bøxel Zedelens udvisning, Dat. Quistad d. 2 febr. 1694, under Sr. Rasmus Høgs haand och Zignette. Sergeanten møtte for Retten och beklager sin Slette tilstand, lofr med aller første at betahle det Resterende, och forbedre aaboden effter haanden som hans yderste magt Kand tilsige, fougden begierte och paastod, dom til betalling, saa vel for aaboden, som de Resterende Rettigheder heldst effterdj dito Sergeant war pligtig effter sin eroldne frjheds Zedel paa fire aars afgiffter, imidlertid at forferdige biugningen, och der effter suare de fulde rettigheder, som af hannem iche er effter kommet, mens bruger nu gaarden for mindre, och iche betahler i Rette tide. Serg. ba om Delation, hand wilde fornøye alting, som hand med rette er pligtig, fougden begierte endnu dom til betalling effter loven, med Sagens om Kostning, blef af sagt:

    Serg. Peter Sønnich som er schyldig i Rettigheder for 1702, af den Kongl. Maysts. gaard Raaberg, 3 rdr. de samme bør hand betahle til fougden Sr. Johan Helsing inden 15 dage effter loven, med omCostning, 1 rdr. aaboden angaaende, som ved besigtelsen er forefunden til 24 rdr och har nødt frjhed for udgiffterne, for dis bekostning, blifr hand pligtig at rep. och forferdige inden nest kommende aars udgang, under lov festning i hans avl, effter lovens sigende i den 3 bogs 14 Capit. 20 Artich.

    Bent Oppem hafde indstefnt Tore Brandtzej for landschyld af 0,5 øris odels gods i den Kongl. Maysts. gaard Brandtzej hannem och medsødschende tilhørende, Thor war tilstede och beretter at hand udj de fordrende aaringer for 1697 for Samme aar och der effter til Dato har hand betalt effter quittering, mens for de forige aaringer som Bent Krever for nemlig udj 6 aar brugte hand gaarden for Wisse afgifft, effter bevillings Zedels indhold, som nu iche war tilstede, Da beroer sagen til neste ting, och Tøre Brandsej haver at producere den Zedel hand har paa gaarden.

    Forpagterschen over Consumptionen her i fougderiet, hafde ladet i rette stefne en deel for Consumption och folcheschat for indeverende aar, nemlig: Niels Klocher for 3 rdr 3 ort 8 s, hand møtte for Retten, och forClarer hans fattige lejlighed, er en gemen bonde, der begynder Sangen i Kirchen och har en Ringe indkomme, hand er (Folio 109) Effter Welb:te hl. Stifftambtmands Resolution, Dat. Thrundhiem d. 21 Jan. 1702, frj for den udgift Item effter schr:ne haandtz werchis folch och huusmend, Olle Giermstad Schreder 2 ort, Hans schreder ved Bullingslandet 1 rdr, Peder schreder i Scharholmen 1 rdr, Olle Smed i Leeren = 1 rdr, Joen Smed i Huidwangsvogen = 1 rdr, Peder schoemager ved Steen Kier 1 rdr er Suag, Henrich Ifrsen And = 6 rdr, Henrich Mortensen borger paa Steen Kier = 3 rdr, Guttorms Anne Øltapersche ibm. 3 rdr, Tarald Nielsen = 3 rdr, Ingbrit fergemand ibm, 3 rdr, Carl Hansen SteenKier, 3 rdr, hans quinde = 3 rdr, Manden er død, och Enchen i en slet tilstand, med mange smaa børn, De møtte samtlig, och beKlager deris slette wilchor, at de ingen anden næring haver, End de ved fischerj søger deris lifs ophold, och er en deel, paa deris Suppl. andragende for høyEdle och Welb:te hl. Stifftamtmand, givet frj, de formeener och det er iche forordningen gemes, at de schal suare Consumption, da som dagsøgerschen Karen Sl. Baltzer Nielsens, iche møder for Retten eller nogen paa hendis wegne, beroer sagen denne gang.

    Iligemaade war indwarslet den høderlig matronæ Maren Sl. Magr. Oluf Parely for Consumption och folcheschat af hendis afvels gaarder Jørom och Lien, hans ærw. hl. Claus Parelius møtte at suare til sagen, mens som sagsøgeren iche lader sig finde, Kand denne gang, iche her udj Kiendis. Hl. Claus Parelius til spurte laugrettet och meenige almue, om dennem iche er witterligt, at den gaard Lien som er beneficerit, Pastor ord mensam, Iche har legget øde formedelst dens dyre leje udj ? aar, huor til blef suaret at samme gaard har legget øde hen ved i 20 aars tid, och weret undertiden brugt for schatten och undertiden slaget til lottis, och endelig som den ingen wille bruge den for schatterne, maatte mag. Oluf Parelius den til brugis selv antage, det laugrettet med meenige almue tilstod, saa at were i sandhed, Dat. hl. Claus under rettens forseigling begierte beschreven, det hannem iche Kunde negtis.

    Frem Kom for Retten Reens Closters forpagter Sr. Rasmus krags fuldmegtig Jørgen Wendtzel som hafde ladet for Retten indwarsle den hæderlig och fornemme Matronæ, Maren Sl. Magr. Oluf Parely Effter lefrsche, for Resterende landschyld af effter schr:ne gaarder som brugis for schatterne och wisse afgifft, beneficerit ad mensam, Pastor Sparboen, nemlig Schee i Ungdahlen, 1 Spd uden bøxel, til Reens Closter for Anno 1689 til 1702 aarlig 3 rdr er 39 rdr, Gustad i Sparboen 1 øre for samme 13 aar er 13 rdr, Dybdahl i Børsschougen i Strindens fougderj leding och widre for 94 til 1702 aarlig 5 ort 4 s er = 10 rdr 1 ort 8 s, til sammen = 62 rdr 1 ort 8 s, derpaa er betalt, effter fuldmegtigens tilstaaelse = 7 rdr blifr igien 55 rdr 1 ort 8 s, Pastor til Sparboen hl. Claus Parelius møtte paa sin k. Moders wegne och suarede: at hun iche Kand negte at betahle af Schee och Gustad, I huor vel gaardene brugis for schatterne, och ingen landschyld der av bekommis, mens for moder nogen Delation, indtil med første, hun Kand faae noget indsamlet af sin indkomme til betalling, angaaende den gaar Dybdahl, der til suarer hl. Claus, at hand formeener, iche at Kand betahle det som ej tilforn har weret fordret, førend nu ved stefnemaal, och at det iche er landschyld, som loven formelder at schal af den bøxlende suaris, mens Rasmus Krag at søge det hos opsidderen paa gaarden, fuldmegtigen suarer at Regl. der ofr er indgiven 10 Jan. 1701, och at ledingen er en rettighed, der ligessa wel bør suaris som landschylden, hand paastaar dom til betalling effter loven, med om Kostning.

    Blef saaledis afsagt:

    Saa som landsloven formelder, udj den 3die bogs 14 Capit 3die Artich. at den bøxel raadige over en gaard, schal fyllist giøre den der ingen bøxel haver sin landschyld, Saa Kand den hæderlig Matronæ, Marel Sl. Mag. Oluf (Folio 110) Parely effterlefrsche, med de adre fornemme arvinger iche forbjgaaes, at de Joe maa vere ansuarlig, Reens Closters landschyld uden bøxel, af Schee och Gustad, Effter actens formelding, 47 rdr, och det inden 15 dage at betahle til forwalteren Sr. Rasmus Krag, med omKostning = 2 rdr under adfærd effter loven, angaaende den gaard Dybdahl, i Børs Schougen, huor af fordris leding och vidre 10 rdr 1 ort 8 s, Da melder loven allene landschyld, och iche ledding med widre, at schal betahlis, saa Kand den rettighed ej hos landdrotten, sehrlig af en øde gaard, fordris eller betalis.

    Kongl. Maysts foeget, ved schatternis oppebørsel och avreigning med almuen, paafordret effter schrefne Rettigheder af aller høystbem:te Kongl. maysts øde och forarmet gods her i tinglauget som fuldkommen ej at naae eller beKomme for indeverende aar, nemlig Wechel schylder 2 Spd brugis af en forarmet Enche for 12 rdr, formedelst dis dyre leje, afgaar = 9 rdr 1 ort 4 s, Langlie schylder 2 øre 3 ml, øde, Er paa biugning forfalden och effter besigtelse befunden af aabod = 57 rdr, niuder gaarden paa nogle aars frjhed, for den opbyge afgaar = 5 rdr 2 ort 7 1/3 s, Fischnes schylder 4 øre 2 m, er bevilget Niels Bendizsen paa 4re aars frjhed, til 1704, afgaar = 10 rdr 1 ort 23 1/3 s, Hegstad Kolt?, schylder 1 Spd 12 ml, er bevilget for aarlig afgifft til 1703 3 rdr, afgaar =7 rdr 1 ort 22 s, Hofstad schylder 5 øre, brugis for 6 rdr, afgaar = 8 rdr 2 ort 10 2/3 s, Solberg 1 Spd 16 ml, brugis af Andor Joensen for 4,5 rdr, afgaar = 4 rdr 2 ort 2/3 s, ibm. ? Spd 12 ml, brugis af Olle Larsen for 4,5 rdr, afgaar 5 rdr 1 ort 20 2/3 s, Berstad Amund, 2,5 øre, suarer aarlig til 1705 1,5 rdr, afgaar 5 rdr 1 ort 13 1/3 s, Lorvig 2 Spd 2 øre 18 ml, Er alt fore dyre for sin leie, och af opsidderen Mons Olsen opsagt, och er bevilget for 18 rdr 19 s afgaar 6 rdr, Faaberg = 4 øre, brugis Serg. Peter Sønnich for 8te Rixdl. afgaar = 3 rdr 3 ort 13 1/3 s, Kabstad 1 øre 18 ml, øde brugis for gresleje = 11 rdr, afgaar = 2 rdr 2 ort 16 2/3 s, Kohset 1 Spd, brugis af Serg. Egidius Griit for schatterne, afgaar 3 rdr 3 ort 8 s, Holom = 1 øre 4 ml, brugis af Endre Wist paa frjhed for alt, til 1704, afgaar 3 rdr 2 ort 9 1/3 s, Hougom øde 1,5 Spd, brugis for 6 rdr 12 s, afgaar = 7 rdr 2 ort 4 s, Malchstad schylder 2,5 øre øde, brugis for = 4 rdr, afgaar 3 rdr 1 ort 21 1/3 s, bøygde lensmand Olle Raade med laugrettet och meenige tingsøgte almue tilstod at forschr:ne gaarders til befindis och brugis som er meldt, huor effter fogden it uvilligt tingswidne war begierende, det hannem iche Kunde negtis. Fougden wed schatternis oppebørsel och avregning med almuen lod for fatte en Rigtig Restantz over huis almuen blifr schyldig paa inde werende aars schatter och rettigheder dis Summa = 375 rdr 3 ort 17 s.

    Til Rettens betiening udj tilstundende aar, er opnefnt effter loven, effterschr:ne otte Eedsorne laugrettismend, Erich Kiesboe, Rasmus Toldstad, Lars Hammer, Eschild Grøtom, Olle Kolaas, Joen Brandtzej, Thor Brandtzej och Einer Ofrholt.

    Anno 1702 fredagen den 20 Octobo blef holdet ordinarie høsteting paa Saxhoug udj Inderøens tinglaug, med almuen der sammesteds, ofrverende Kongl. Maysts foeget Sr. Johan Helsing med Effterschr:ne otte laugrettismend, lovlig opnefnt, nemlig Tøris Rostadøvne, Simen Wistven, Andbiørn Øvne, Peder Wist, Olle Wist, Joen Nøstvold, Peder Bøel, och Hans Glunstad?.

    Kongl. Maysts. foeget lod læse høyEdle och Welb:te hl. Stifftamtmand Ifuer von Ahnens brev om en Collect til navigations, samt Reigne och schrifeschoelene paa Møen, huem der til noget godwillig wille gifue, enten engang for alle eller noget aarlig, af de formuende werdslige Personers da det paa Sex Numerede och af welb:te hl. Stifftambt.igien drages blader at teigne, med widre dis indhold, Dat. Thr. den 12 Aug. 1702.

    Item Hl. Stifftambtmands Missire til fougden, at af huer legd endnu schal betahlis tælte penge 16 s, Dat. Thr.eim.d. 12 Aug. 1702. Item om graat wadmel at betinge til de Reserve Soldaters mundering, af Thrund. d. 6 Sept. 1702. Peder Einersen lod læse sin bøxel Zedel paa et Spand i Refsaas, tilhørende Hl. Cancelli Raad Rosenvinge, udgivet af Sr. Johan Helsing som fuldmegtig, bøxlen er betalt der av = 10 rdr, dat. Sundfær d. 1 may 1702.

    Olle Olsen lod læse sin bøxel Zedel paa 2 Spand i Søre boet? som er henlagt til Dragon quarteer och har legget øde, Er hannem forundt uden nogen bøxels udgifft, Dat. Trheim. d. 9 marty 1702 anvist och approberit af Deputationen paa Kongsgaarden udj Thrundhiem den 10 Marty 1702.

    Aage Gunnersen, lod læse sin bøxel Zedel paa den Reens Closters gaard Ofr Quam schylder (Folio 111) 7 øre som har legget øde, betaler det første aar de paabudne schater och half rettigheder, gifuet i bøxel 10 rdr och 2 bocher, under forpagteren Sr. Rasmus Krags haand och Zignette, Dat. Farboe d. 6 Sept. 1702.

    Frem Kom for retten Hans Gunnersen Giørv, som hafde ladet indwarlse Monsr. fendrich Henrichsen Krej ved Strømmen, for gield = 5 rdr, hand møtte iche, warselsmendene, lensmand Clemend Dahl och Lars Halde tilstod, at de stefnte hannem hos Mads Jensen ved Strømmen, som hand ved tog och war hans egen begiering, och Som loven bafahler, at hand schal Stefnis for hans boepel, som iche er scheet, saa beroer sagen til neste ting paa lovlig warsel.

    Inger Olsdaatter afg. Jachob Gunnersens, hafde ladet indstefne Falquar Hansen paa Storbierchen, for 2de sølv seede Falquors Koene hafde lant for Siuf aar siden, til Prestehold, som da hos hende war bestilt, den tid war hendis mand Siug och laae paa sengen i en huusmands Stue Kaldet Kaarset, och døde et aar der effter, samt 3 ort i penge som schylde were paa en stue for dennem i sin march schulle opbiuge. Falquor Hansen war for retten, hand benegter iche at have lant de tuende Sølvscheede, mens holt dennem inde indtil hun hafde giort Regenschab for den Øltap hun har hafft under hender och er hannem schyldig for i Kaars stuen, Falquor beretter, at hendis nemlig Inger Ols. mand och hun hafde begiert af hannem, at opsette en stue i marchen som de hafde i sinde at boe udj, och war iche accorderit om Kiøbet, Stuen biugte hand op, manden døde bort, och ingen Kom der udj. Inger beretter at de = 3 ort som oven er melt, leveret hun han Falquor paa Stuen, mens sølv scheedene war iche omtalt at hand schulde beholde dennem der paa, och altid lofde hende dennem igien forhend endnu paa det sidste, at hand wil tileigne sig dennem, Falquor formener at hand bør beholde de tuende Sølvscheede, indtil den opbiugde stue, som hand har bekostet, er fornøyet. Enchen derimot formeente at Falquor iche bør for holde hende sin godvillig loven, mens dennem tilbage til hende levere, med processens bekostning, och som Parterne hafde ej meere at sige, blef her udj saaledis givet til afscheed.

    Effterdj Falquor Hansen iche Kand benegte, at hans quinde hafr lant hos Inger Olsdaatter 2de sølvscheede for 7 aar siden, som hand forholder i betaling for den stue, hand for hendis mand har ladet biuge, Saa er det iche billigt och Ret, at for holde en fattig Enche, sin lante middel, thj bør hand fra sig levere til Inger Olsdaatter de selsamme 2de sølvscheede, schadisløs, inden 15 dage effter loven, under søgning i hans boe ved nam och wurdering, och betahle i omCostning En Rixdl. Och blifr hannem forbeholden huis tiltahle hand formeener sig til Inger, for den om melte stue, Effter lovlig adfærd, om hand siunis noget der wed at Kand winde.

    Monsr. Fendrich Woldemur, lod liudelig opbiude sin paaboende Assignerit gaard Koen paa Røren schylder 4 Spd 20 ml, om nogen den foruden bøxel, mens de afgaaende Rettigheders betalling, wille antage, at den som der til Kand hafue behag, ville sig anmelde.

    Monsr. Fendrich Woldemar hafde ladet indstefne Karen huusquinde tilholdende hos en huusmand ved Kaarset ved navn Hans schoemager, med hendis Søn Evind Carlsen, formedelst drengen for erm. Evind schal have løbet af sin tieniste, fra bem:te Fendrich, quinden eller hendis Søn møtte iche, war och iche lovlig stefnt, saa beroer sagen til neste ting, paa nye och lovlig warsel.

    Endeel huusmend her i tinglauget, war indstefnt, for Consumption, af forpagterschen Karen Sl. Baldtzer Nielsens, Ingen møtte paa hendis wegne, mens de indCiterede møtte, thj Kunde sagen denne gang iche foretagis.

    Jachob Stoche war indstefnt for 2de aars Resterende landschyld for 1700 och 1701, af 5 øre med landbehold er i bem:te 2de aar 11 rdr 11 s, hand møtte for Retten, en gammel och høyt aldrende mand och beklaget sin fattige och usle tilstand, en Dragon bonder der maa alleene udredde en Dragun, af en Slet och ringe dyre lejet gaard, hand bad om Delation och dag til at betahle, bøygde lensmand Clemend Dahl, Paa Stifftschriverens wegne paastod dom til betalling, med processens om Kostning,

    blef afsagt:

    Som Jachob Stoche iche Kand benegte at were schyldig til Kirchen for 1700 och 1702, landschyld och landbehold 11 rdr 11 s, Saa bør hand det samme at betahle til Stifftschrifueren Sr. Morten Wiom, Eller hans fuldmegtig, Inden 15 dage effter loven uder søgning i hans boe ved nam och wurdering med omCostning en Rixdl.

    Reens Closters ombutzmand Sr. Rasmus Krags fuldmegtig Monsr. Jørgen Wendtsel hafde ladet for Retten indwarsle forige Sergeant wed reserven Joen Refdahl, at bevise huis lov eller minde hand (Folio 112) haver at opsette huuse och biugning, Paa den Reens Closters gaard Refdahls grund i Werrens Annex, Joen schreder Dahl møtte for retten och beretter at hand har hafften Zedel fra Frederich Tømmermand som war Rasmus Krags fuldmegtig, paa at maa sette huus i Wennis havn paa Refdahls grund, som for hannem er bort Kommen, Sr. Krags fuldmegtig monsr. Jørgen Wendtzel, paastod at Joen bør frem legge och anvise gyldig bevilling, til samme huuses frelse, eller fløtte dennem af grunden och begierte dom.

    blef afsagt denne gang.

    Som denne sag udfordrer at lejlendingen Lars Refdahl maa were tilstede at forClare huorledis sagen er beschaffet och om hand betahler sin rettighed eller grundleje til, saa opsettis dette til neste ting, och Lars Refdahl til samme tid at indwarslis.

    Hougen Erichsen Røsche, lod læse sin bøxel Zedel paa 5,5 øre i Røsche Dragun quarteer som har legget øde, er bevilget hannem bøxel frj. Dat. Thrundhiem 1701, under Sr. Jørgen Pedersens haand och Zignette, approberit af Deputationen.

    Dagen nest effter d. 21 octobr. blef Retten betient atter paa Saxor, da fougden begierte tingswidne om Kongl. Maysts øde och for armet gods, her I tinglauget, som sig saaledis for holder, Halberg 4 øre 8 ml, brugis af Christian Wittrop paa Sundenes effter fougdens bevilling for 3de aar til 1705, for 4,5 rdr aarlig, afgaar = 6 rdr 21 1/3 s, Huberg Olle Larsen for aarlig afgifft 4,5 rdr, indtil affelding er scheet, afgaar 3 rdr 21 1/3 s, Hogstad 5 øre, brugis af Gunner Olsen for 5,5 rdr, effter bevilling afgaar =5 rdr 18 2/3 s, Stoche Olle Rasmussen = 4 øre, Er bevilget til brugs for 5 rdr afgaar 4 rdr 2 ort 5 1/3 s, Lyngstad Olle Nielsen, er bevilget til at bruge for 8 rdr, schylder 2 Spd 2 øre, afgaar = 9 rdr 3 ort 2 2/3 s, Lyngstad 2 Spd 1 øre 4 m, brugis for 6 rdr afgaar 9 rdr 2 ort 9,5 s, Reiten = 2 Spd, brugis til gresning for 4,5 rdr, afgaar = 8,5 rdr, Housen 3 Spd 1 øre, brugis effter bevilling for 4 rdr, indtil 1705 siden at suare 10 rdr indtil affelding scheer, afgaar 19 rdr 2 ort 5 1/3 s, Grønisbye Peder Rasmussen niuder paa frjhed for alle afgiffter til 1704, schylder 2 Spd, afgaar = 15 rdr 8 s, Berg, schylder 1,5 Spd, Er bevilget Peder Amundsen for 4 rdr aarlig, indtil affelding scheer, afgaar 7 rdr 1 ort 16 s, Manom Hans schylder 1 Spd 12 ml, Er bevilget Paa frjhed for alle Rettigheder, indtil 1705 afgaar 7 rdr 10 2/3 s, Hielde schylder 1 Spd, Er effter høyeste bud, bevilget Andor Zachariassen, paa 4re aar til 1704? indtil affelding frj for aarlig afgifft = 2,5 rdr, afgaar = 3,5 rdr, Hool 5 øre, Er bevilget Jachob Erichsen til 1705 for afgifft 3 rdr aarlig, afgaar = 7 rdr 2 ort 10 2/3 s, Bragstad 4 Spd, betahler aarlig effter bevillings Zedel 21 rdr 2 ort 16 s, afgaar 7 rdr 2 ort 16 s, Indgier schyldr 2,5 Spd, en forarmet Eche, er bevilget til brugs aarlig, indtil affelding scheer for = 5 rdr, afgaar 13 rdr 3 ort 8 s, Gran 3de Parter schylder 4 Spd 12 ml, Er af itzige foeget bevilget Christian Wittrop effter høyeste for 9 rdr, afgaar = 19 rdr 3 ort 14 2/3 s, ibm = 4 øre 3 m, brugis af Hans Saxor paa bevilling, for afgifft aarlig, til 1704 for 4 rdr 12 s, afgaar = 6 rdr 1 ort 4 s, Reiten 2 øre, Er bevilget Morten Hansen for aarlig afgifft, til 1704, for 2 rdr 2 ort 5 1/3 s, afgaar 1 rdr 2 ort 5 1/3 s, Werdahl schylder 2 Spd, Er bevilget Peder Joensen som høystbiudende for 5 rdr 8 s, afgaar = 8 rdr 1 ort 16 s, Werdahl 2 Spd brugis af Enchen Giertrud Biørsens? for 5 rdr 1 ort afgaar = 8 rdr 1 ort, Werdahl schylder 4 øre, Er bevilget Peder Ras. Effter approb. bøxel Zedel for 3 rdr aarlig afg. 6 rdr 3 ort 21 1/3 s, Hansaas schylder = 3 Spd 19 ml, brugis nerverende aar, effter fougdens bevilling for = 6 rdr, afgaar 15 rdr 1 ort 5 s, Ring och Aarfald = 2 øre 18 ml, fougden beretter at disse platzer brugis af Presten Hl. Jachob effter bevilling for 11 ort, afgaar 4 rdr 1 ort 14 2/3 s, Berg = 3 Spd 2 øre 12 ml, Er bevilget Christian Wittrop paa Sundenes til brugs effter høyeste bud for 9 rdr afgaar = 17 rdr 3 ort 21 1/3 s, Quistad = 6 Spd brugis af Rasmus Høg, for 14 rdr, afgaar = 29 rdr 2 ort 16 s, Kurren 1 Spd 20 ml, brugis af Clemend Dahl for 3 rdr, afgaar 5 rdr 3 ort 2 s, Michel Klet = 1 Spd 8 ml, brugis effter approb. bevillings Zedel, til 1704, frj for alle Rettigheder, afgaar = 7 rdr 3 ort 2 1/3 s, Grindberg = 2 Spd 4 ml, Er bevilget Syfr Johansen for afgifft 6 rdr, afgaar 6 rdr 1 ort 2 s, Ofuer Berg 1 Spd 12 ml, brugis af Eschild Røsche for 3,5 rdr, afgaar 5 rdr 1 ort 2 2/3 s, Solom 1 øre, brugis = 1 rdr afgaar 1 rdr 2 ort 5 1/3 s, Stenstad schylder 2,5 Spd, Er bevilget Otter Olsen for afgifft aarlig indtil affelding scheer for 11 rdr, 3 ort, afgaar 5 rdr 1 ort 8 s, Leerdahl = 3 Spd 1 øre, brugis af Clemend Dahl for 5 rdr afgaar 16 rdr 1 ort 13 1/3 s, at dette sig saaledis (Folio 113) forholder, tilstod laugrettet med samtlig tingsøgte almue.

    Til Rettens betiening udj tilkommende aar er opnefnt effter schr:ne otte laugrettis mend emlig, Ingbrit Larsen Bye, Hans Christensen Fossom, Olle Andersen Schinstad, Olle Olsen Grønisbye, Niels Joensen Grønisbye, Per Ras. Grønisbye, Per Rasmussen Schielvog och Hougen Mortensen Gangstad.

    Frem Kom for Retten en fattig Mand ved navn Joen Persen Nøstvold, och gav tilkiende at der er Møeested schreven under hans gaard, til schatte udgifft aarlig 0,5 rdr som har weret øde over 20 aars tid, och aldrig hafft nøtte eller brug der av for en schiellings werdj, huor effter hand begierte et uvilligt tingsvidne. Da bevidnet laugrettit med meenige almue, at samme møllested har legget øde imod 30 aar och weret ubrugt som for er meldet.

    Kongl. Maysts foeget lod forfatte en Restantz ofuer huis almuen her i tinglauget paa schatterne for indeverende aar blifr til Dato schyldig, dis Summa beløbende 760 rdr.

    Anno 1702 Mandagen den 23 octobo. blef holdet ordinarie høsteting paa Øvre paa Ytterøen, ofuer verende Kongl. Maysts foeget Sr. Johan Helsing, med effterschr:ne otte laugrettis mend, Mons Saltvig, Olle Staberg, Joen Forberg, Olle Weraas, Anders Berg, Gunner Brustad, Elvis Kiølsvig, Simen Stangerhold.

    For ommelte øvrigheds breve och ordres blef her ligesom paa forige tingsteder, liudelig aflest och publicerit.

    For Retten præsenterit paa Sr. David Jachobsen for nemme borgelig handelsmand i Thrundhiem hans wegne, hans Suiger Søn Monsr. Henrich Castensen, som hafde lade ved schriftlig warsel for Retten ladet indkalde en deel bønder her i tinglauget, for Forstrechning paa Suag Aarbejde, och bord leverantz, paa hans Saug brug til Kalundahl och Høyfos Sauger, Kalds Zedelen blef lest och paateignet, Dat. Thrundh. d. 20 sept. 1702. Effterschr:ne der udj benefnte, blef en huer i sehr frem Kaldet, nemlig Poel Troset af Mosuigen, fordris effter afregning for 4 rdr 2 ort 14 s, Poel beretter at have fremført til Slipperbech saug Ao. 88, 7 tølter døgtig Saugtømmer, som blef leggende paa saugvolten uschaaren och blef forradnet och til ingen nøtte, hand formeener derfor at niude betalling, och hannem got giøris i den fordring och Krav, hand søgis for, Monsr. Henrich Castensen til Sprute bønder, om hand schulde levere tømer eller bord i betalling, Poel suarede at de war forligt om bord i betalling nemlig = 6 tølter for 1 rdr, och waaren der effter 89 blef schaaret af samme tømmer 2 tølter bord furu bord, bonden paastaar och formeener at hand bør niude betalling for sin arbejde paa det fremførte tømmer, som iche blef schaaret, huilchet war hans schyld, mens saugejerens, som burte forsiune bruget, med døgtig Saugmester, Contra parten suarede, at bruget var forsiunet med en saugmester, och iche forsømt at det Kunde io have bleven schaaret.

    Joen Haldvorsen Schaflen, nu paa Schouge paa Ytterøen, fordris for = 7 rdr 2 ort 6 s, hand møtte och Kand iche fragaae hand io har oppebaaret de paa Regning omførte wahre, mens formeener det er for dyre anschreven, er fattig och neppe for maar at betahle.

    Peder ofr Troset effter afregl. 5 rdr 2 ort 23 s møtte och wedgich. Olle Persen Langøvne 2 rdr 12 s ved gich, Lars Johansen Langøvne 8,5 ort ved gich, Mads Løchøvne = 2 rdr 3 ort 22 s ved gich, Syfr Hammer = 2 rdr 16 s, møtte och wedgich, Olle Sliperen fordris for 3 rdr 2 ort 9 s, med landschyld af 0,5 øre i beregnet, indtil 1700 aars udgang, Oluf møtte for Retten och giver tilKiende, at have ført til Sliper bech Saug Ao. 88 5 tølter døgtig saugtømmer som der blef forraadnet paa Saugvelter, huor for hand prætenderer betalling à tølt 0,5 rdr. Anders Slipperen fordris for 3 rdr 2 ort 13 s, iberegnet landsch. af 0m5 øre for 1700 wedgich, giver tilkiende at were raadnet paa Slipperbech saugvolt af hannem fremførte tømmer = 5 tølter, huor for hand prætenderer betalling, Olle Lille Dahl = 2 rdr 3 ort 3 s, wedgich, Oluf Andersen Neder Sundset 2 Rdr wedgich, Syfr Olsen Scheflen nu huusmand paa Langøvne = 5 ort 2 s vedgich, Christopher Blomaas = 3 rdr vedgich, Christopher Berg Saugmester fordris for 10 rdr 1 ort 14 s, Effter Saugbogen, Christopher møtte och vil iche vedgaae at were saa meget schyldig, Monsr. Henrich Castensen paastaar at Christopher bør betahle det hand blifr schyldig, Effter afregning i bogen, blef endelig aftalt, at Christopher schal betahle (Folio 114) for hans fattige wilkor = 6 rdr och der med were frj for vidre søgning. Monsr. Henrich Castensen begierte dom ofr de schyldige til betalling effter loven, med sagens bekostning och de som har ført tømmer til Slipperbech saug, som er bleven forradnet, at ankomme paa deris egen schade, saasom de war forligt om bord leveranze och iche tømmer.

    Blef afsagt:

    De som for Retten har tilstaaet at were schyldig, Effter actens formelding, De bør med allerførste at fornøye, med arbejde til Saugbruget, huis de er indschreven for, och i mangel at det iche scheer, Da at søgis af de schyldigis boe ed nam och wurdering effter loven. Angaaende de som beraaber sig paa at have ført tømmer til Sliperbech saug, som er bleven foraadnet ved Saugen, formedelst Saugen war iche forsiunet med saugmester, De bør got giøris for deris arbejde, effter billighed, naar der giøris bevislig, huor meget der er bleven fremføhrt och forraadnet.

    Kongl. Maysts foeget Sr. Johan Helsing war begierende et uvilligt tingswidne, om Kongl. Maysts øde och forarmet gods her paa stedet som udj indeverende aar Er bevilget til brugs for visse afgifft, nemlig = Weraas 4 Spd bruigs af Olle Joensen, effter bevilling for 16 rdr, afgaar 13 rdr 3 ort 8 s, Øster Weraas 2 Spd 2 øre, Er bevilget Lars Andersen for 8 rdr, afgaar = 12 rdr 10 2/3 s, Lougsand 2 Spd Er bevilget Christopher Larsen for = 6 rdr, afgaar = 9 rdr 1 ort Emes 2 Spd, Er bevilget Hl. Jens Juel, effter approberit Zedel, for afgifft, 7 rdr 1 ort 8 s, afgaar 7 rdr 3 ort 16 s, Berstad Olle Persen, schylder 4 øre, Er bevilget for 4 rdr, afgaar = 5 rdr 3 ort 13 1/3 s, Berstad = 4 øre er bevilget Poel Johansen for aarlig afgifft 6 rdr, afgaar 3 rdr 1 ort 9 1 /3 s, Berstad 2 Spd, Er bevilget Joen Olsens Enche for 7 rdr, afgaar 8 rdr 1 ort 8 s, Brustad 5 øre, brugis af en fattig Enche der iche for maar at suare landschylden som er 5 rdr, Brustad 5 øre 10 m, Er bevilget Gunner for aarlig afgifft 5 rdr afgaar 8 rdr 11 s, Brustad 2 Spd 1 øre 10 ml, brugis af Peder Hansen for = 7 rdr afgaar = 10 rdr 3 ort 2 2/3 s, Stangerholt 4 Spd er bevilget Simen Johansen for 15 rdr aarlig afgaar = 13 rdr 3 ort 8 s, Forberg 4 Spd, brugis af Mads Olsen for 7 rdr afgaar 22 rdr 2 ort 11 s, Forberg = 4 Spd, Er bevilget Joen Amundsen for 16 rdr, afgaar 13 rdr 3 ort 8 s, Wansvig 1 Spd, Er bevilget Christen Persen for Aarlig afgifft = 6 rdr, afgaar 1,5 rdr 22 s, Inderberg = 2 Spd 2 m, Er bevilget Olle Bessen for aarlig afgifft = 8 rdr, afgaar 7 rdr 1 ort 10 s, Inderberg = 2 Spd 2 ml, Er bevilget Anders Olsen for 6 rdr, afgaar = 9 rdr 1 ort 10 s, Berg schylder = 3 Spd 1 øre, brugis af Christopher Joensen for 7 rdr, afgaar = 18 rdr 7 1/3 s, Berg = 2 Spd, brugis af Syfr Poelsen for aarlig afgifft 5 rdr afgaar 10 rdr 1 ort 6 s, Nøst 2,5 Spd, brugis af Hans Hansen for 8 rdr, afgaar 10 rdr 3 ort 8 s, Nølvig Spd 1 øre brugis af Olle Olsen for 10 rdr, afgaar = 14 rdr 3 ort 13 1/3 s, Trøgstad schylder = 3 Spd 1 øre 8 m, brugis af Peder Amundsen for 14 rdr afgaar = 11 rdr 1 ort 4 2/3 s, Grav = 2 Spd 2 øre 5 m, brugis af Johan Persen for aarlig afgifft 8 rdr afgaar 12 rdr 1 ort 6 s, Grav 2 Spd 4 ml, brugis af Olle Tomesen for 6 rdr, afgaar = 9 rdr 1 ort 20 s, Sandstad 2 Spd 2 øre brugis af Amund Amundsen for 12 rdr, afgaar 8 rdr 10 2/3 s, 15 rdr 1 ort, Myhr schylder 2 Spd 2 øre, brugis af Lars Stefensen for 12? rdr, afgaar 6 rdr 21 2/3 s, Lillemyhr 4 øre brugis af Peder Amundsen indverende aar for 5,5 rdr, afgaar 4 rdr 2 ort 15 1/3 s, Røevig 3 Spd, brugis af Arn Christophersen for 12 rdr, afgaar foruden affeldingen 3 rdr, Rølvig Joen 2 Spd 2 øre, brugis af Olle Baarsen for 10 rdr, afgaar 10 rdr, 10 rdr afgaar = 10 rdr 19 2/3 s, Westerhuus = 3 Spd brugis Joen Olsen for 10 rdr, afgaar = 12 rdr 2 ort, Jønvig 3 Spd 1 øre brugis af Anders Hansen for 8 rdr, afgaar 16 rdr 3 ort 13 1/3 s, Neder Erstad 3 Spd, brugis af Erich Olsen for 10 rdr afgaar 12 rdr 2 ort 16 s, Ofr Erstad = 3 Spd 1 øre, brugis af Johan Hansen for 9 rdr afgaar 15 rdr 3 ort 13 1/3 s, Schouge 3 Spd brugis af Joen Haldvorsen for 8 rdr, afgaar 19 rdr 2 ort, Jørstad 1 Spd 2 øre brugis af Lars Oudsen for 3 rdr, afgaar = 9 rdr 2 ort 5 2/3 s, Jørstad 1 Spd 2 øre, Enchen Dorthe bruger for 4 rdr, afgaar = 8 rdr 2 ort 5 2/3 s, Jørstad 3 Spd, brugis af lars Jachobsen for 14 rdr, afgaar 8 rdr 2 ort 4s, bøygde lensmand Mads Øvre, med laugrettet och samtlig tingsøgte almue, bevidnet och tilstod at forschr:ne gaarder brugis som oven er meldet, huilchet fogden begierte beschreven under rettens forseigling, til sine Regenschabers belegs. Fougden lod forfatte en Restantz under Rettens forseigling, ofr huis schatter och rettigheder, hos almuen, for nerwerende aar til Dato indestaar, dis Summa = 269 rdr 14 s.

    Til Rettens betiening udj tilkommende aar er effter loven, opnefnt effterschr:ne otte laugrettis mend, nemlig Olle Andersen Sundset, Olle Olsen over Sundset, Christopher Blomaas, Olle Christophersen Lille Dahl, mads Olsen Stordahl, Tøris Olsen Natstad, Olle Nielsen Kieln och Per Joensen Maltvig.