Sunnhordland Tingbok A14, 22. mai - 14. desember 1668

 

Teiknforklaring

[] er utfylt av avskrivaren, t.d. etter klåre manglar eller utelatingar. Der spørsmålsteikn eller utropsteikn er nytta, er det for å markera uvisse med kva som står i originalen, eller ei markering av at det verkeleg står slik skrive.

<.> er margnotisar i originalprotokollen

{} er overstrykingar i originalen

\.../ er skrive over linja i originalen.

Oppløyste forkortingar er skrivne med kursiv. Marketeikn och skillingsteikn er skrivne som march og skilling.

Eg har retta meg etter avskriftsnormalen i Diplomatarium Norvegicum XXII, dvs. at berre i ord etter punktum, samt i eigennamn og einskilde andre ord som t.d. månadsnamn, einskilde titlar og tiltaleformer (Herr, Welbiurdig o.s.b.) er det nytta stor forbokstav. Einskilde stader er det sett inn punktum der eg har sett det som naturleg. Ligaturen <ß> vert transkribert som <sz>. Romertal er av ortografiske årsaker transkribert som arabiske tal.

Avskrifta er finansiert av Ættehistorisk Institutt og Statsarkivet i Bergen.

Jo Rune Ugulen

Statsarkivet i Bergen, august 2000


 
 
 
 
 
 
[SAB. Sunnhordland tingbok nr. 14, 1668]

1a Anno 1668 den 22 May paa Kaldestad i Quindherrit schibbrede. Neruerende bonde lehnsmanden Anders Bringedall sambtt Lauridtz Sunde, Erich Tuett, Johannes Røsszeland, Aschild Hougland, Tomas Lande, och Tomas Bielland.

Till huilchen tid præsenterede erlig och wellfornemme wnge mand Nielsz Reszen, som wed sin befalling haffde ladet sammen kalde en huer bonde lehnsmand med sex laug rettismend aff huertt schibbrede offuer alt Sundhordlehn, wdj huis paa hør, hand først lod forkynde Hans Konglig Maystetz naadigste obne breff och bestallung paa at hand schall were fougett offuer Sundhordlehn, daterit høyestbemeltte Hans Konglige residentz i Kiøbenhaffn den 11 Janvary 1668, wnder Konglig haand och seigell.

Dernest lod fougden Niels Reszen forkynde Hans Maystetz schattebreff for neruerende aar daterit Hans Konglige residentz den 28 Martj 1668. Videmerit en rigtig gienpartt wnder Her Commissarj Hans Hanszens egenhaand.

Diszligeste welbemeltte Her Commisserj befalling och aduarszell till alle som handeller med tønde godtz, at de tønderne giøre saa louglig och store som for suarligtt, sambtt och at inqvirere effter en perszoen wed naffn Andersz Anderszen som har forlatt sin egen quinde och bortt løbben med Siffuer Busszesundz datter, etcetera. Daterit Bergen den 2 Maj 1668.

Konglig Maystetz fouget Niels Reiszener lydelig till spurde ting allmuen, huor fogdens werelsze eller tillhold schall were, och om de noget till fougde gaardens bøgning haffuer giffuett eller wdlagtt de daa derom wille giøre och giffue hannem deris sandferdig wnderrettning och gienszuar.

Derpaa gaffues fougden till gienszuar att ald

1b allmuen i Sundhordlehn vdj førige fouget Jffuer Knudtzens tid, har betalt till hannem 1 Rix ortt aff huer løb smør eller thoe huder till fogdegaardens bøgning paa Horneland i Føens schibbrede som daa till fogde gaard war wdlagtt, och har de ehrlagtt penngene wdj trende aar och terminer till huer høsteting aff løben 8 schilling huor imod Hans Exellentz Her Canceler Offue Bielche da lehns herre paa Bergenhussz och sallig laugmanden Jacob Hanszen till itt fierdings\ting/ paa Hombleuigen loffuede, at allmuen her effter for vidre wdleg till fougde gaardens bøgning, schulle were frj och forschonede.

Jffuer Knudsen war sielff neruerende, och var gestendig at dett var altsammen santt.

Och war Nielsz Reszner herom it tingswidne wnder forseigling begierende.

Jnger sallig Mester Jenssz Schildrups i Bergen lod lessze Hans Exellentz Her Canceler Petter Redtzis følgebreff paa effterschreffne gaarder i Quindherritt schibbrede, nemblig Hiellmeland, Liussztuett och Roaldztuett etcetera, hereffter att schulle suare hinde effter jord bogen som deris rette hoszbonde. Daterit Kiøbenhaffn den 1 May 1666.

Anno 1668 den 25 May paa Konglig Maystetz tholdbod paa Bielland med Johannes Hyszingsta och Knud ibidem effter anfordring forszamblede retten att betienne.

Jens Anderszen steffent Tomas Baszillie hiemme till leffuen i Schottland formedelst 5 sildegarn hand nu med schipper Andrue Ellen aff Karcadie har indførtt och iche fortollett eller anszagtt. Jndlagde hans indkommende toldsedell aff dato den 1 May sidstforleden, huor paa de iche findis, der war schreffuett och forspurtt hos General

2a toldforualter Herman Garman, men vill herom imod toldordinantzen och bogstaffne indtet resolvere.

Tomas Baszillie møtte och bekiende at haffuer ført garnen hid for Her Elias i Schoneuigen, hand haffde dem for 3 aar med hannem bestilt.

Jens Anderszen satte i rette och begierede dom effter tholdrullens ord och anleding.

Affsagtt att forschreffne 5 støcher sildegaren som er verdig sex Rixdaller bør vere forbrutt, och Thomas Baszillie till med for hand dennem iche haffuer angiffuett at bøde 10 Rixdaller effter told rullens 9 Artichell.

Anno 1668 den 10 Juny paa Konglig Maystetz toldsted Leeruigen med Knud och wnge Johannes Hyszingsta laugrettis mend och tillneffentte confiscations dommere her samestedtz weret forsamblede, retten effter anfordring att betienne.

Fremb kom for os toldbetientten Jens Anderszen som effter foregaaende steffnemaall till talte schipper Joris Gurlle aff Litt i Schottland for 4 helle och otte halffue anchere brendeuin hand i hans schib haffde for sueget, och nu paa stedet till paa kiendelse opbragtt. Jndlagde dend indkommende toldsedell daterit Sundhordlehns toldsted den 9 Junj sidst aff uigtt at haffue anszagtt 4 halffue och itt heellancher brendeuin som nu er tilbage i schibet. Formeentte derfore det øffrige at burde pris were, och war domb begierende.

Dend indsteffentt schipper møtte, och bekiende at forschreffne optagen brendeuin till hørtte hans schibsfollch som de iche her wilde forhandelle, men med szig till Schottland hiemb føre.

Affszagtt att samme 4 helle och otte halffueancher brendeuin som er for suegen och toldbetientten har ertappett och opbragtt, bør effter toldrullen at were confiscqverit, och schipperen som det iche

2b wnder sin haand effter ordinantzen haffuer ansagt at bør bøde denne gang 10 Rixdaller. Huertt ancher worderit naar tolden anszees for sex Rixdaller.

Anno 1668 den 16 Junj paa Sæbøe i Fieldberg schibbrede med effterschreffne sex laugrettis mend Lauridtz Giereuigen, Tøris Wieland, Siffuer Stangeland, Olle ibidem, Tolloch Arneuig och Erich Scheedtzuold effter anfordring forszamblede retten att betienne.

Till huilchen tid Peder Søffrenszen haffde indsteffentt effterschreffne allmue aff Ettne schibbrede for resterende schatter for forleden aar 1667 nemblig Jonne Fiøszne 2 Rixdaller, Biøren Øffrefitt 2 Rixdaller 3 ½ march, enchen Sørim 1 ½ Rixdaller 4 schilling, Gudmund ibidem 3 Rixdaller 8 schilling, Baard Sørim 1 ½ ort 1 schilling, Niels och enchen Grønnesta 4 Rixdaller 1 march, Torben Suendtzen Yttrehaaland 2 ½ Rixdaller, enchen Tofft 1 ort 4 schilling, Olle Flachetuett 1 Rixdaller, Biøren Sande ½ ort, Aszlach Ramme 2 Rixdaller, Torbiøn Torszen, Omund och Hellie Grindemb 2 Rixdaller, Tomas, Matties och Haldoer Littledalle 7 ort 22 schilling, Jens Røg 28 schilling, Erich Steene ½ Rixdaller, Johannes och Bendix Haldeland 1 Rixdaller 12 schilling, Erich Ouchland 3 ort 20 schilling, Tolleff Kaldemb 1 ½ ortt, Eliases[!] Fossze 1 Rixdaller, Raszmus Graffuelszetter 7 ort, Knud Wdstime 2 ½ march 3 schilling.

Aff de indsteffentte møtte ingen, wndtagen lehnsmanden Alduold Bierchenes som berettede at de ware saa megett schyldig som nu indførtt ehr.

Aff Fieldberg schibbrede Olle Jensen Westereid, Hellie och Jørgen Store Nerimb 6 ½ march, Johannes Berie 17 schilling, Siffuer och Lars Houge 5 ort 5 schilling, Borger, Tosten och Elling Weesta 3 ortt, Joen, Peer och Johannes Sæbøe 5 Rixdaller 22 schilling, Joen och enchen Øffrebøe 2 ½ march, Olle och Lauridtz Roen 4 march, enchen och Knud Sørstuemoe 5 march, Rasmus och Joen Neer Axdall 20 schilling, Suszanna Rambszøen 3 ort 4 schilling, Amund, Jngebrichtt och Mons[!] 2 Rixdaller 6 schilling, Thomas Berie 3 Rixdaller, Zacharias och Tosten Øffsthuussz 9 ortt 1 schilling, enchen Tuett 5 march, Arne och Houge Dregeenis 3 ort 2 schilling, enchen Noerstumo 3 ortt 15 schilling, Berie Søeruogen 1 Rixdaller 4 schilling, Colben Dallen 1 Rixdaller,

3a Mogens Quammen 1 ort 18 schilling, Jørgen Neer Lunde 4 march, Joen Asche 8 march, Haldoer 2 march, Tormoe Berszuog 8 schilling, Christen Kærstej 2 march 8 schilling, enchen Suineuigen 3 ort, Lauridtz Siøuangen 10 march, Olle och Suend Øchland 7 ort 2 schilling, Zacharias Wig 2 Rixdaller 19 schilling.

Aff den indsteffentte møtte ingen wden Zacharias Wig. Lehnsmanden Peer Tørisen berettede at de ware saa meget schyldig.

Peder Søffrensen formeentte de indsteffentte dom iche møtte burde at bøde steffnefald, och ellers at straffis formedelst de iche har betalt schatterne till sine terminer effter Hans Maystetz breff.

Lehnsmendene Alduold Bierchenes och Peer Tøriszen berettede att haffue wd worderitt hosz mesteparten och det staar hossz dennem endnu. Thj kand det anammis och leffueris till Peder Søffrenszen med huis endelig kand restere wnder samme adferd.

Welbiurdig Loduig Roszenkrantz till Hatteberg wed schrifftelig citation daterit Bergen den 13 April sidst forleden steffentt Olle Jensen Aarhusz och sallig Loduig Farttenszens arffuinger formedelst 150 Rixdaller de aff sallig Welbiurdig Axell Mouatt lontt och bekommett haffuer effter derom i rette lagde pantte breffs formelding paa en gaard i Karszund wed naffn Wesznes schyldende aarlig 1 ½ løb smør med arbeidz och foer nødz pennge, sambtt aarlig 1 Rixdaller i grundeleye, huilchen om dem iche kunde for rentte capitalen, ehrbiuder de szig at schall betalle. Daterit Hoffland den 28 Junj 1655.

Dend Welbiurdige mandz tiener och fuldmegtig Michell Peerszen jndlaugde dernest en schrifftelig opszigelsze at samme hoffuett sum dennem er opszagtt den 12 February nest forschinett. Jndlaugdes och opszidderne paa samme gaard deris schrifftelig widne at de inted mere end sex Rixdaller aarlig wdj rettighed wdgiffuet och betalt haffuer. Daterit Wesznes den 16 Martj 1668.

3b Herimod at suare møtte Olle Jenszens quinde Karen Dall, och sallig Loduig Farttensens arffuinger Tore Sanduigen sambtt Olle Bagge paa Tuett och Johannes Linge som formøndre paa den sallig manz børens wegne, och beloffuede alle att schulle schaffe och wederlegge dend Welbiurdige mand sin capital till dend opszagde tid. Dend husszmand som aarlig schulle giffue 1 Rixdaller formeentte de at den Welbiurdige mand burde at haffue wdsøgtt, och det med at komme dennem till aff korttning och gode.

Men Michell war domb begierende effter pantte breffuedz formelding.

Affsagtt for rette att Olle Jenszen och sallig Loduig Farttens[ens] arffuinger bør till forpligtt were med redepennge at indfrj den wdstede obligation och resterende rentte som opbørszellen aff pantted iche har kundet till streche, och giør till sammen in summa 189 Rixdaller, och det till det halffue aars forfalden tid effter opszigelszens dato som er den 12 Augustj førstkommende. Men huis det iche scher daa dedz betalling i handschrifftens paa liudende pantt dend gaard Wesznes szaauitt dend kand tillstreche, och resten wdj anden deris godz och formue ved louglig adferd at maa wd søge med paa løbende billig om kostning schaadesløssz. Huorimod Olle Jensen med intteresserede szielff wdszøger huis grunde leye som husszmanden med resterer, och dend Welbiurdige mand iche bekommet haffuer.

Anno 1668 den 6 Jully paa Wallen i Schoneuigs schibbrede med effterschreffne sex mend Haldoer Tarildtzøen, Jndre Nessz, Erich Axland, Suend Aassze, Johannes Leeruigen och Arentt Øllfernes retten effter anfordring at betienne. Neruerende Konglig Maystetz fougett Nielsz Reszenn etcetera.

4a Fremb komb for os i rette Nielssz Jacobszen aff Staffuanger wdj fuldmagtt paa Børge Christofferszen paa Wbøe hans wegne, och i rette lagde en wdtagen schrifftlig steffning aff dato Bergen den 9 May 1668, offuer Lauridtz Johanszen Wallen, indeholdende adschellige poster om arffue schiffted effter deris sallige wermoder Sidtzelle Jacobszdatter som in Anno 1665 den 23 Augustj er begraffuett. Huilchet Børge Vbøe formeener at were holdet och schifft hannem w-affuidende. For dett andett klager Børge iche at kunde faæ boedz registering hossz Lauridz. 3. formeener paa sallig Gunder Houglans børens wegne, at dennem er scheed forkort wdj en bøxell som er 15 Rixdaller. 4 at Lauridz Vallen schall beuisze Tøris Lundes fordring, eller det med bogeræd forklare. 5 schall were wdlugtt i it stort hussz paa Wallen som bør at komme i schiffte. 6 Lauridz Vallen pastuin at bør forklare hanssz fordring effter den sallig quinde. 7 att den opszigelsze den sallig quinde bør haffue for den jorde partt i Vallen, bør komme till fellidz schiffte. 8 att boett iche rettelig er worderitt effter verdj och der fore Lauridz Wallen som det har adschilt at bør føre till stede och for paa løbende omkostning att indstaa.

Dernest jndgaff Niels Jacobszen hans schrifftelig fuldmagtt aff dato Wbøe den 22 Juny 1668 med lehns herrens fuldmegtige i Staffuanger hans paaschrifft.

Herimod att suare møtte Lauridtz Johansen och indgaff szitt schrifftelig indleg och giensuar, att schiffted effter den sallig quinde scheede i sambtlige arffuingernis egne neruerelsze, med Børge Wbøes egen quindis willie och sambtøche, effterdj arffueschiffte schriffueren Torchild Sommerfeldz tiener daa samme tid fra Quindherritt ankomb. Till dett andett att Lauridz formeener Børge burde søge registeringen hos arffue schriffren

4b och iche hossz hannem som den ej kunde wdschriffue. De 15 Rixdaller bøxell aff den halffue partt i Hougland wed kom, och til falder den sallig quinde som sad med den partt i hellming effter hindis første mand och derfore de, och att were førtt till schiffte och dehling. Till Tøris Lundis fordring widste hand iche szig at wed komme noget till att suare, men Børge Wbøe kunde søge hans effter latte quinde och arffuinger. Lauridz haffde hannem sin partt effter latt wdj huis hand till forne haffde bekommet. Dett store huussz paa Wallen formeentte Lauridz sig att till komme frembuiste itt mageschiffte breff att haffue schifft med forschreffne sin suoger och giffuett hannem odells godz igien sambtt rede penge, daterit den 3 Decembris 1641. Diszligeste indgaff Lauridz Johanszen dett schiffte breff effter hans sallig wer fader Fartten Ollsen daterit den 28 May 1632, huor Wallen er indførtt, men iche dett store hussz neffentt, att were serdellis fra jorden wndtagen hans fordrings specification indgaffues {indgaffues} hand Jffuer Knudszens anteignelsze paa al Konglig rettighed, sambt hans egen op schrifft paa dend anden fordring. Op sigelse var hand sin wehr moder ej pligtig, hun war en gammell quinde och kunde iche wdstaa de store schatter. Godzet var hans egett, hand war nermiste dett att wedtage, med widre dedz wittløfftig indhold for retten op lest.

Dernest frembstod Jffuer Knudszen och Knud Mogenszen och proffuede och tillstod at det war med Britte Wbøes egen willie och szambtøche at schiffted bleff holdett, och wdszøgte hund sielff det beste tin, och sielff war hun den som worderit lin klederne.

Jmod Berie Wbes formeening at godzet iche retteligelig[!] er worderitt nemblig nogen

5a bord och tømmer, derimod frembstod worderings mendene Jørgen Eye och Gudmund Ølfernes och berettede at bordene war sambfengd bord aff 4 och 5 bordstoche. Tømmeritt laa oppe i marchen wed stuen och will koste lige saa meget att wdkiøre ½ mihll som dett er werd i sig sielff. Høe och koren kunde de iche høygre wordre effterdj dett stod meste partten wde paa marchen, och wille koste at høste ind.

Nielssz Jacobszen indlagde dett begraffuelsbreff Berie Vbøe till schreffuett huor wdj iche war neffent om schiffted. Dernest Olluff Jensens schrifftelig suar at hand formodet iche hans broders tiener kom till Wallen wden begier, dett war iche nogen dom etcetera. Niels Jacobszen formeentte Lauridz i Wallen burde giøre æd paa huor meget Tøris Lunde var hans sallig moder schyldig. Der till suarede Lauridtz hand widste dett iche, huad hans anpartt deraff kunde were har hand effterlatt, hand wilde indtet dermed haffue att bestille, till med saa kunde hand och ej proffue wden de war neruerende som dett angich.

Niellsz Jacobszen war effter steffningen paa huer post domb begierende.

Daa effter till talle gien suar, och dissze posters offuer weielsze, ehr herom saaledis for rette affszagtt att med schifftedz hastige forttfarelsze effter quindens død, indtett er forszeett, men saadantt at vere scheed misztanche att fore komme, och till de interesserendis beste som sielff i neruerelsen saadantt har sambtøgtt; Berie Wbøe som saadantt paa det tridie \aar/ har laadet were w-kiertt ej heller nu for ossz kand beuisze der wed nogen w-rett att were till føyett i nogen maade. De 15 Rixdaller bøxell aff den halffue Hougland som i registeringen till fellidz schiffte och delling er indførtt, wed

5b kommer den sallig quinde Sidtzelle Jacobsdatter som med dend partt sad i helling, och iche Gunder Anbiørenszens børen, men de at søge bøxellen aff deris egen partt hossz deris moder och formønder Tøris Lunde, huilchet Lauridz Wallen indtet ved kommer i nogen maade. Sallig Tøris Lundes schyld till sin moder belangende som Berie Wbøe formeener at burde were lagtt tilboett kand hand for sin proqvota, effter louglig beuisz hos den sallig mandz quinde och arffuinger søge, gaaes derom huis rett ehr. Jmod Beries tilltalle om dett hussz paa Wallen, fremblegges hans och hans quindis odells schiffte breff paa ald deris part och eyendom i Wallen aff indtet wndtagen, huorudj iche er neffentt husszet at were wndtagen, meget mindre indførtt i det schiffte register effter sallig Fartein Ollszen, at det sehrdellis fra jorden schulle were meentt, men det at bør føllge jorden, och Lauridz Johanszen effter mageschifftebreffuidz indhold. Lauridtz Wallens fordring for wdgifft wdj Konglig schatter, och begraffuelszes om kostning befindis rigtig, och billig op schreffuen, saa hand derfore med rette burde haffue sin betallig och wederlag. Bøxell eller opszegn aff de 3 spand i Wallen enchen sad med i hellming beuiser iche Børge Wbøe, at Lauridz Wallen noget haffuer wdloffuett, meget mindre dend werett begierende, men daa den sallig quinde den partt for sin alderdom och de store wdgiffter schyld goduilligen haffuer forlatt och op giffuett, har hand szitt eget med brug wedtaget, och siden den tid, till hindis døde dag giffuett hinde landschyld. Thj kand wj iche eragte at Lauridz Johanszen aff sin egen jord noget ydermere er pligtig, mens for Børge Vbøes till tall i dene, och de andre poster, effter den beuisning

6a for ossz er i rette kommen, at bøhr frj were. De bord och tømmer Børge Wbøe formeener iche rettelig effter verdj at were worderitt, kand effter worderings mendenes forklaring med den taxst derpaa er szatt for billigt passere.

Anno 1668 den 24 Jullij paa Røszeland i Husszenes kierche sogen och Quindherritt schibbrede. Neruerende endeell bonde lehnsmend med nogelle sorne laugrettismend aff Strandebahrms, Opdalls, Quindherridz, Schoneuigs, Ættne, Fieldberg, Fiære och Vaags schibbreder, wdj huis paahør, effter fogdens tiener Jenssz Hollches begier, effterschreffne Konglige breffue och forordninger till meenige mandtz effter rettning, lydelige er worden oplest.

<1> General weyemester Jens Hauridtzis bestallungsbreff offuer alt nordenfieldtz i Norge, at hand for saadant att szette i werch och frembdellis at holde wedligge, aarlig schall giffues hans liffstid, aff huer heellgaard otte schilling, och aff halffue och øde gaarder ald advinant. Daterit Kiøbenhaffns slott den 20 Martj 1668.

<2> Hans Maystetz naadigste wdgange forordning och taxt huor effter trælast tienden wdj Norge schall oppebergis, daterit Hans Konglige residentz wdj Kiøbenhaffn den 4 April 1668. Herhossz och i neruerelsen præsenterit Konglig Maystetz tolder hersammestedtz erlig och wellforstandige mand Anders Raszmusen, och frembuiste samme forordning in originalj trøgtt och forszeigelt som hannem och war anbefallit, till de wed kommendis effter rettning, at laade publicere.

<3> Hans Maystetz naadigste obne breff, at wnder dommerne i told och thiende sager, iche maa bruge w-billige forhaell, opszettelsze och wdflugter, eller wige ifra dend bogstaff som naadigst er anbefallit at dømme effter, wnder tilbørlig straff, fra deris embede at casseris, och lide till talle paa deris boes laad, daterit

6b dend Konglige residentz wdj Kiøbenhaffn den 10 April 1668.

<4> Hanssz Maystetz naadigste missive och befalling om den paa budne och endnu resterende saugschatt for Anno 1663, 1664 och 1665, at schall betallis, wnder en huer sin saugparttis forbrydelsze, sambt befalling till offuer och wnder dommere at schall vere dedz betientte assisterlig wdj huis sager for dennem i rette kommer effter den forordning ut supra. Daterit Hans Konglige residentz wdj Kiøbenhaffn den 10 April 1668.

Anno 1668 den 23 Octobris holtis allmindelig høste och sageting paa Høffuischland med allmuen aff Opdalls schibbrede. Neruerende effterschreffne laugrettis mend som retten betientte nemblig Jngebrichtt Hombleuig, gammell Johannes Teigland, Anders Støelle, Mortten Helland, Gabriell Tuett, Rollff Toe, Anders Reisemb, Nielsz Hilliszuig, Hanssz Haaland, Guldbrand Berie och Olle Meuatten. Med sambtt lehnsmanden Olle Søreid och meenige allmue som daa ting søgtte.

Fougden Nielsz Reszen lod lessze for allmuen General wejemesters bestallungsbreff sub dato Kiøbenhaffn szlott den 20 Martj 1668, och giorde anfordring om hanssz løn. Men bleff suaret ligeszom i forleden aar at de haffde der till ingen raad.

For det andet op lest Hans Maystetz naadigste breff och paa bud om en proviant schatt for till kommende aar 1669, nu till Martinj at schulle were wdlagtt, effter den maade som sehniste den 2 Janvary Anno 1667 naadigst paa budet ehr. Daterit Hans Konglige residentz den 28 Jully 1668.

For det tridie oplest Welbiurdig Erich Banners schriffuelse till amptt schriffueren Jan Badenhaupt, forderligen at schulle forschaffe en rigtig forteignelsze paa alle officer och deris gaarder. Jtem huor mange

7a heelle, halffue och øde gaarde der kand were i Bergenhussz ampt. Jtem huor mange hoffuet kiercher och annexer, præster och capellaner, sambt herregaarde etcetera. Daterit Wenøe chloster den 4 Augustj 1668.

For det fierde oplest en schrifftelif order till ampt schriffueren strax at paa driffue fougderne, schatterne med forderligste at indforschaffe, daterit Aggershussz den 19 Septembris 1668.

Och medfulde herhossz forschreffne Johan Badenhauptz missive och schriffuelsze herom till fougden Niels Reszen, daterit Bergen den 9 Octobris 1668.

Welbiurdig Loduig Roszenkrantz wed sin tiener och fuldmegtig Svening Nielsen lod fremblege at oplesze Welbiurdig Erich Ornings mageschifftebreff, at haffue aff standet for Welbiurdig sallig Axell Mouatt till Hoffland, 1 løb smør och 1 hud i Nedre Dalland i Tysznes sogen, och der imod igien bekommet 1 løb smør och 1 hud i Øster Eye i Aallundz kierche sogen i Fieldberg schibbrede, daterit Wattne den 27 April 1646.

Diszligeste op lest Maritte Mattis datter Jndre Houglanz wdgiffne kiøbe och schiøde breff paa it spand smør och ¼ hud i Hollme i Søreidtzwogen, iligemaade till sallig Welbiurdig Axell Mouatt, daterit Hoffland den 6 Decembris 1648.

Jtem Jngebrichtt Hombleuigs transport och affstaaelse paa itt spand smør och 1 gedscheed[!] i forschreffne Hollme, daterit Hombleuig den 25 Decembris 1655.

Widre lod Hans Welbiurdighed lessze en ehrgangen jnduiszning wdj Welbiurdig Christoffer Ornings panttszatte gaard Haaland worderit for 280 Rixdaller, sambt 1 løb smør ½ hud i Ambland for 100 Rixdaller, Welbiurdig Loduig Roszenkrantz her effter till eyendom at føllge, daterit Søreid den 12 Februarj 1668.

Endnu oplest en jndwiszning wdj Welbiurdig frue Karen Mouadz wdsatte godz till sallig Welbiurdig Axell

7b Mouatt, nemblig Helland her i Opdalls schibbrede 1 løb smør och 1 hud worderit for 120 Rixdaller. Little Gierszuig i Tysznes sogen 1 løb smør 1 hud for 120 Rixdaller. Nedre Dalland 1 løb 1 hud iligemaade for 120 Rixdaller. Wdj Hucheferd ½ løb [smør] ½ hud vden bøxell worderit for 37 ½ Rixdaller. Røen i Logszund 1 pund smør 1 geedschind worderit for 33 Rixdaller. Med[?] Ølffuernes i Schoneuigs schibbrede etcetera, Welbiurdig Loduig Roszenkrantz her effter till eyendom at føllge, daterit den 17 Februarj 1668.

Derhossz bleff fredliust alle Welbiurdig Loduig Rosenkrantzis schouge her i schibbredet at ingen der wdj maa huge eller forfang giøre wnder tilbørlig wide och straff effter lougen.

Pouell Haffneraassz lod lessze dend Welbiurdig mand Loduig Roszenkrantz och hans kiere Welbiurdig husszfrue Karen Mouadz aff staaelsze och transport paa 2 løber smør och 2 huder i Opdall her i schibbredet effter Her commissarj Hans Hansen och præsidenten Herman Garmans schiødes indhold. Daterit Hatteberg den 28 Janvarj 1668.

Guttorum Hollekem lod lesze Michell Ambland och Sebiøren Fereuog et consortes deris affstaaede kiøb och odellsrett paa deris sallig faders wdsatte anpartt i Hollekiemb, Guttorum hereffter till odell at føllge. Daterit waartinget paa Hammerhog den 26 Martj 1667.

Welbiurdig Loduig Roszenkrandtz till Hatteberg steffentt sine bønder och tienere Ølluer Epland for gammell rest 7 ortt, jtem for ald rettigheden for Anno 67 julle march 3 march, tridie bøxell 1 Rixdaller, kiør leye 3 ort, ehr till sammen 7 Rixdaller 1 ort, for wden rettighed i aar. Chlaus Frøchedall ald landschylden for 1667 med jullemarch 2 Rixdaller 1 ½ ort. Jenssz

8a Singellsetter for rettighed for i fior och førige rest til sammen 6 ½ Rixdaller 12 schilling. Mortten Helland for gield effter affregning 7 Rixdaller 3 ortt.

Suening begiertte domb offuer de schyldige effter lougen.

Ølluer møtte war gielden gestendig, beklagede szin fattigdom och begierede fordrag till juell. Chlaus Frøchedall och Jens Singelszetter møtte iche. Mortten Helland forgaff at haffue affreignet med juncher, och bleff hannem indtet schyldig, hand will endnu widre anszøge dend gode mand om beuis, och begierede dilation.

Affsagtt Ølluer Epland som med landschylden offuer louglig tid haffuer indeszidet och till med saad i w-frellst, bør effter lougen Landsleye Balchen 1 Capitel at haffue szitt leyemaall forbrutt, och dog betalle huis hand schyldig ehr wnder namb i hans boe och Mortten Helland att niude fordrag till hand kand ansøge juncher och schaffe beuisz, eller och at lide dom till neste ting.

Jens Hollch paa fougdens wegne lod i rette føre it beleit quindfollch wed naffn Sigrj Jonsdatter som tientte i Barmen, berettede at i forleden høst kom en karell till hinde i marchen daa hun schulle gaa op i Sollembsdellen och haffde szin omgengelsze med hinde. Hun kiende hannom iche och saa hannem huerchen før eller siden. Bekiende at were fattig och eyede indtedt. Huilchet och neruerende ting follch war gestendig at hun eyer iche mere end det hun staar wdj.

Opdalls kierche ombudtzmand Guttorum Hollekem fremb eschet Rolluff Tøe till for klaring huor mange aff kierchens kiør der kunde were i behold.

Rolleff berettede, och op regnede dem till 39 støcher och otte geder som schulle were wissze, och flere war hannem iche bekiendt, effter den bekiendelsze hans sallig werfader Berie Wermedall førige kierche ombudzmand haffde giortt, och flere

8b war hannem iche bevust.

Nielsz Rollszem och Anders Reisem kom fremb for retten bekiende och tillstod at were ombeden aff Guttorum Hollekiem at vordere tuende kierche kiør som ingen wille haffue paa leye, och befantt daa denn ene i fior at were werd 10 march en sortt koe, och i aar en huid koe hen wed 20 aar gammell werdig 9 march, som Guttorum siden slagted och ville suare for till kierchen.

Guttorum [Hollekiemb] steffent Niles Tornes for en kierche koe hans wermoder haffde paa leye och er for kommen. Formeentte den burde komme till stede igien.

Anders Willombszen husszmand och Anne Gregoris datter till hussze paa Kaaste proffuede herom at de saa koen paa Tornessz wed Sancte Hans dags tid daa baade war løff och grasz, at hun fich it sprend paaszig imellom henderne paa dennem, och knap effter, om en liden stachet stund strax døde, och sprach i støcher.

Lauridtz Fereuog steffent Jngebrichtt Hombleuig som en formønder for hans quindis broder, till rigtighed for huis hun kunde arffue effter hannem efftersom hand eyede till 30 Rixdaller werd effter it sallig Chasten Durhusszes schiffte breff, och nu er hand bleffuen for wngefehr 12 aar siden.

Jngebrichtt møtte och berettede at haffue leffuerit huis hand haffde aff drengens godtz till Jndre Hoope, 1 koe haffde Anders Giøuog paa leje, och dend fich Anne Lande aff hannem, hindis søn hentte den sielff, som Anders sagde at wille were gestendig naar Anne bliffuer steffent.

Affsagtt effterdj Jngebrichtt har leffuerit drengen och ombudet fraszig, men hand endnu leffuede

9a och det nu er 12 aar siden hand \er/ bleffuen och om kommet, daa kand wj iche eragte imod lougen Arffue Balchen 18 Capitel, at Jngebrichtt Hombleuig noget her till bør suare, men derfor frj were, effterdj alle arffuer schall were wdsøgtt inden 10 winttre. Naar Anne Lande om den koe steffnis, gaas derom huisz rett ehr.

Jens Hollch till spurde neruerende tingmend, om de offuer hannem for en eller anden w-manerlighed szig kunde haffue at besuerge, och derpaa szitt schudzmaall war begierende. Huorpaa hannem bleff suaritt att hand hossz dennem sig schicheligen haffde forholdet, det widste indtet paa hannem at sige.

Anno 1668 den 27 Octobris holtis allmindelig høste och ledingsting paa Wig i Fittiebøgden med allmuen aff Waags schibbrede. Neruerende effterschreffne laugrettis mend som retten betientte Lauridtz Toffteland, Tarald i Leeuog, Olle Engeuigen, Nielssz Rabben, Niels Fagerbache, Niels Toffteland, Larsz Wllenes, Otte Dybeuog, Nielssz Aarland, och Knud Thidtzleuold med lehnsmand Chlaus i Becheruigen etcetera.

Bleff lydelig for allmuen oplest Hans Maystetz naadigste breffue och missiver som paa Opdalls schibbrede ting er forkyndt och den 23 Octobris extraherit och indført.

Allmuens suar om General weyemesters løn war at de formatte det iche at wdgiffue, forschød szig till deris giensuar paa sehniste høsteting, huilchet naar det fore Hans Konglig Maystett aller wnderdanigst bleff andraget, formodet de en naadige forschonszell.

Welbiurdig Loduig Roszenkranz wed sin tiener Svening Nielsen lod fremblege at op lessze Hans Konglig Maystetz naadigste ratification paa Hans Exellentz Her Canceler Offue Bielches mageschiffte, om den gaard Bache paa Kallszøen schylder aarlig med en laxeuog der wnder fire Rixdaller, huor imod Welbiurdig Axell Mouatt haffuer giffuet Hans Konglig Maystett, en sin gaard Bache

9b i Fussze kierche sogen i Sundhordlehn, schylder aarlig 2 løbber smør och 1 hud med bøxell, daterit Kiøbenhaffn szlott den 6 February 1654.

Jligemaade lest och forkyntt itt mageschifftebreff imellom Welbiurdig Loduig Roszenkrantz paa den ene och Øllfuer Larszen Effne, Lars Larsen och Ommund Wdagger paa den anden side, at Welbiurdig Loduig Rosszenkrantz har offuer draget dennem sin gaard och jord Houge i Højlandsund schylder aarlig 1 løb smør och 1 hud med bøxell. Och derimod aff dennem bekommet i Sanduig her i Waags schibbrede 1 pund 8 march smør och 16 marcher i hudeware och i Wdagger i Schoneuig schibbrede 1 spand smør, saa och till jeffnelag tillagtt 28 Rixdaller in specie, daterit Hatteberg den 4 Decembris 1667.

Hans Chlausen ober tholdbetientt i Bergen lod lessze for retten i meenige mandtz paahør Hans Konglig Maystetz naadigste wdgiffne pergamentz schiøde paa dend gaard Møgster her i Waags scibbrede beliggende till Hans Jørgensen Smit wd giffuet, schylder aarlig halffanden løbber smør med der wnder trej laxszewerper som giffuer aarlig tholff Rixdaller, jtem aarlig setterleje 3 Rixdaller. Dog Hans Jørgenszen till forne at restituere Hans Chlausen Myndrich 120 Rixdaller hand derpaa till forne forschutt haffuer, huor imod den Konglige schiøde hannem giffuet den 9 Februarj 1667 er casserit. Daterit Hans Konglige residentz i Kiøbenhaffn dend 28 Augustj 1667 wnder Konglig hand och segel.

Och med fulde en quitanz aff det Konglige Rentte Cammer, at Hans Jørgenszen Smitt har er lagt och betalt dend endelig rest jtt hundrede Rixdaller

10a for forschreffne gaard Møgster, daterit Kiøbenhaffn den 29 Augustj 1667.

Jtem Hanssz Chlausen Myndrichx quitanz at Hans Jørgenszen Smit effter for indførtte Konglige schiødes indhold till hannem har ehrlagt och betalt 120 Rixdaller med sin renntte, daterit Bergen den 28 Novembris 1667.

Och endelig herpaa op lest forschreffne Hans Jørgen[szen] Smidz obligation och pantte breff, till ehr melte ober toldbetientt wellfornemme mand Hans Chlauszen i Bergen, liudende paa halffsiette hundrede Rixdallers capital som hand aarlig med sex procento schall for rentte, och till for sichring i pantt satt forschreffne gaard Møgster med till hørende fæ och queg, och dend Konglige schiøde tillige med hannem offuer leffueritt, huor wdj Hans \Chlausen/ sin betalling maa och schall søge om hand med pengenes betalling til opszagde tid fanttis forsømmelige. Och imedellertid Hans Jørgenszen ej magtt haffue gaarden {ej} till nogen at borttfeste, førend forschreffne capitall med rentte bleff ehrlagtt. Daterit Bergenn den 4 Decembris 1667 wnder forschreffne Hanssz Jørgenszens egenhaand och seigell.

Mogens Knudszen kipper lod lessze Jffuer Knutzens till hannem wdgiffne kiøbebreff paa dett pladtz Engemyren nu kaldet Christen Madtzens grund, schylder aarlig 1 Rixortt i landschyld. Dateritt Huglen den 28 Decembris 1667.

Sallig Knud Ryllanz arffuinger, Peer Rylland och Johannes Littlebøe, steffentt deris stiffmoder Maritte Knudzdatter paa Rylland formedelst en deell reede pennge de formeentte hun paa schiffted effter forschreffne deris sallig fader haffuer forduldt.

Maritte møtte och bekiende, at daa caperne

10b war her i fiorne someren till forn, førend den sallig mand døde, daa tog hand en liden kiste och bar dend op i marchen, daa war der 12 Rixdaller i dend. Siden den kom hiemb fich de 6 Rixdaller 2 march, som Knud Tidtzleuold och Johannes Nesszbøe saæ, huor de andre bleff aff widste hun iche. De kunde iche tage aff hinde mere end hun haffde.

Affscheediget for rette att effterdj sallig Knud Ryllanz børen och arffuinger med deris stiffmoders bekiendelsze om de fordulte penge iche er till fridz, men misztencher hinde for widre, daa bør hun effter lougen Arffue Balchen 3 och 18 Capitel at lougwerge sig sielff tride till neste ting.

Erich Hansen i Quernesørne paa sin broder Niels Hansens wegne nu i Kongens tieniste steffndt Lauridz Hoffsta for hans resterende løn 7 Rixdaller effter hans opschichede schriffuelszes formelding.

Lauridz møtte och bekiende iche mere at vere schyldig \end/ 4 ½ Rixdaller och 1 wog korenn som hand ehrbød szig at betalle. Wille beuisze med schifftebreffuet at det iche er mere.

Beroer der fore till neste thing.

Jens Hollch paa fogdens wegne frembeschet wnge Hans Waldhammer till forklaring om den driffuende huall som er ind kommen.

Men Hans møtte iche eller nogen paa hans vegne. Derfor tilldømbtt at bøde steffnefald 1 march sølff.

Jens Hollch iligemaade frembeschet gammell Olle Kallszøen, Aszbiøren Heffuerøen, gammell Hans Waldhammer, formedelst de iche har wilt møtt paa Salthellehollmen i sommer effter Hans Maystetz breff husszene at wordere till borgerne[?] i byen.

Men ingen aff dennem møtte. Torben Ollszen Rabben och Niels Rabben berettede at

11a de ware louglige steffentt.

Jens Hollch formeentte de burde bøde steffnefald.

Affsagt derfore at huer de indsteffent bør bøde sin march sølff i steffnefald effter lougen.

Svening Nielszen paa sin gunstige junchers wegne steffent Willadtz Kleppe for ald landschylden for i fior, med jullemarch till sammen 3 ½ Rixdaller. Niels Thomaszen Kalfføe rest for Anno 1666 4 march 14 schilling, och ald rettigheden for 67 med jullemarch til samen 2 Rixdaller 12 schilling. Suening begierede herom dom effter lougen, iligemaade steffent Joen Christofferszen raadzmand paa Fittie tridie gang for 2 Rixdaller 2 ½ march.

Michel Hille møtte paa Villadz Kleppes wegne berettede, at hand war siug, hand negted iche sin landschyld at were schyldig, naar hand bleff till forbedring wille hand sielff fare till sin juncher.

Niels Kalfføe møtte {och} bekiende och sielff sin schyld.

Joen paa Fittie møtte iche, eller nogen paa hans wegne. Swening begierede domb.

Affszagtt att Willadtz Kleppe och Nielsz Kalfføe som med landschylden for dett forleden aar endnu indesider, bør effter lougen at miste deris gaarde och dog betalle huis de schyldig er saauellsom Joen paa Fittie at chlarere inden 14 dage wnder namb i en huers boe och godtz.

Jens Hollch tog szit schudtzmaall wed begiering och spørszmaall till neruerende ting follch om de wed hand nogen i ord eller gierninger haffuer w-førmitt[?]. Huorpaa de hannem suarede, de widste iche i nogen maade hannem at kunde beschylde, men tachet hannem ære och gott.

Anno 1668 den 30 Octobris holtis allmindelig høste och sageting paa Houge med allmuen aff Oussz schibbrede. Neruerende effterschreffne laugrettis mend som

11b retten betientte nemblig Olle Hegland, Niels Aarland, Hanssz Arland, Thomas Giere, Johannes Haffschar, Svend ibidem, Anfind Steenszland, Michell Huchenes, och Olle Langeland, med lehnsmanden etcetera.

Fougden Niels Reszen lod lessze for allmuen for indførtte Konglige breffue och missiver som den 23 Octobris paa Opdalls schibbredeting er for kyndiget.

Bleff suarit aff allmuen imod Generalweyemesters løn, at de haffde ingen raad eller effne dertill. Forschød sig herom till deris førige suar, huilchet naar det den høje øffrighed worder andraget formodet de wnderdanigst der fore at forschonis. Det war iche deris mottuillighed, men de haffde iche magtt dertill.

Oplest effter begier for allmuen Hans Exellentz Her Stattholders breff, at ingen schulle niude frj schiudz eller fordingschab, med mindre Hans Maystetz eget eller Hans Exellentzis passz der for frembuiszes.

Welbiurdig Loduig Roszenkrandtz till Hatteberg lod lesze Olle Jndresen Ferestadz vdgiffne kiøbe breff till sallig Welbiurdig Axell Mouatt paa it spand smør och en fierding hud i Ljen i Ous schibbrede. Daterit Hoffland den 14 Decembris 1648.

Hindrich Lossz lod lessze den Welbiurdige mand Loduig Roszenkranzis och hans Welbiurdige husszfrues till hannem giffuen kiøbebreff paa den gaard Kliffue som aarlig schylder 1 løb smør 1 hud for 160 Rixdaller. Daterit Hatteberg den 14 April 1668.

Effter allmuens begier er for dennem oplest Konglig Maystetz naadigste schiudzordinantze subdato Kiøbenhaffn den 21 Septembris 1663.

Fogden steffent de mend paa Seruold for slagsmaall paa huer andre. Arne Seruold frembuiste nogen haar aff szitt schieg, som hand beschyldte hans

12a hans[!] grander Niels och Anders for at haffue giortt och deris tuistighed kom om en fischebech.

Niels och Anders møtte och benegtede saadant, at de det iche giortt haffuer.

Beroer paa beuisz till neste ting.

Niels Lequen chloster lehns\mand/ paa wellfornemme mand borgmester Niels Hanszens wegne steffentt Johannes Wdschott for bøxell paa hans søns wegne aff Tøsszeland i Sambanger 15 Rixdaller ÷ 1 march som Johans har loffuet at betalle, och begierede dom effterdj det nu snart er 2 aar siden hand leyede.

Johannes Wdschott møtte och bekiende gielden, loffuede at betalle till chlostertinget om it maanid det meste hannem mueligt ehr.

Huormed Niels denne gang war tillfridtz.

Johannes Wdschott med schrifftelig citation steffent Samangers sognemend til betalling for endeell tømer hand har forschaffet till kierchens bøgning som schall bedrage szig till 20 Rixdaller, som de mottuilligen forholder och sniger iche at wille betalle en quitt. Alligeuell den gode mand stichttschriffueren och sallig prouistens hender derom er wdgiffuet at sognepresten schulle raade dem til betalling.

Endeell sogne mendene møtte och formeentte det burde for klaris at saadan tømmer er kommen till kierchen.

Affscheediget att effterdj stigtschriffueren och prouistens wdgiffne hender tillholder Johanes Wdschott at haffue 20 Rixdaller for forschutte tømmer till kierchen och det befindis aff sallig Her Jensszes anteignelse at end stor deell aff sogne mendene staar till rest och indtet dertill wdgiffuet eller betalt haffuer, daa bør lehnsmanden med nogle aff de beste sognmend derpaa steden taxere dennem som indtet betalt haffuer, effter en huers

12b effne och raad, saa det beløbber till 20 daller effterdj allmuen ere pligtige saadant att ehrstatte effter recessen.

Leutnanten Hans Pederszen steffent Hans Olszen Aadland formedelst hand løyen agtig schall haffue anklaget hannem for Hans Exellentz General Major Reichuin, at hand schall haffue taget pennge aff hannem, for hanssz søns hiembforloffuelsze aff byen. Formeentte hand derfor bør lide.

Hans møtte och beraabte szig paa widnisbiurd herom, begiertte dilation och tid till louglig tid at faa dem steffendt.

Sambanger kierche ombudzmend Peer Seuold och Anders Langeland frembkom for retten och berettede at nu i høst sentte Johannes Børdall dem en gammell kierche koe paa som ingen ville haffue paa leye, och iche kunde lenger leffue for alder.

Thomas Giere och Anders Hage bekiende for retten att haffue effter begier szeett koen, som iche kunde leffue winttren offuer och iche war paasettende och der for den worderit for 9 march.

Steffen Drange steffent Knud Waage for en hest hand haffuer hannem aff kiøbtt och schulle giffue der for 1 Rixdaller och wdj neffuer 1 Rixdaller. Nu haffuer hand hafft hesten bortte wngefehr 1 heelt aar, och nu førtt den paa ham tilbage igien.

Knud møtte och bekiende kiøbet, berettede at hesten haffde lyde, hand haffde schambett ham och hanssz follch.

Aff sagtt Knud Waage hand bør at holde szit kiøb, och betalle hesten inden 14 dage wnder namb i hans boe, effterdj hand haffuer hafft dend hossz szig lenger end første \maanett/ som lougen sziger i Kiøbe Balchen 16 Capitel.

13a Hendrich Jensszen Lossz steffent Jacob Hegeland for 2 Rixdaller rest paa første bøxell och for forleden aars landschyld 4 ½ march. Begierede dom til betalling.

Jacob møtte berettede, at wille betalle land schylden strax, bøxellen schulle hand faa inden jull. Aff sagtt Jacob Hegeland bør betalle Hendrich Lossz inden 14 dage wnder nam i hans boe.

Jens Hollch tog szitt schudtzmaall, och till spurde om nogen iblant allmuen hannem for noget w-sømmelig kunde beschylde. Huor till de alle eenstemmig tachede hannem for god och schichelig om gengelsze, de haffde indtett paa hannem at szige.

Anno 1668 den 3 Novembris holtis allmindelig høste och sageting paa Haauig med allmuen aff Stranduig schibbrede. Neruerende effterschreffne laugrettis mend som retten betientte nemblig Mortten Nordtuedt, Engell Giøn, Willomb Nordtuett, Vintzens Windenes, Anders Berie, Anders Haauig, och Siffuer Reffne, med lehnsmanden Wiglich Eye.

Fougden Niels Reszen lod lessze for allmuen de Konglige breffue och missiver som den 23 Octobris nest till forn er extraherit och indførtt.

Och bleff suarit aff allmuen imod Generalwejemesters løn, at de formaatte den iche at wdgiffue. Ønschede at were megtig noch at vdlege till Hans Konglige Maystett deris naadigste herre, huis de hannem pligtig war och de bør at wdgiffue.

Welbiurdig Loduig Roszenkrandtz lod lessze Christoffer Geertzen fouget i Sogen, hans till hannem wdgiffne kiøbe breff paa nj march smør och 1 geedschind, med en ortt i arbeidtzpenge i den gaard Reen her i Stranduig schibbrede. Daterit Flaahammer i Jndre Sogen den 17 Jully 1668.

Bleff och sammetid atter fornyed den førige

13b fredliuszning paa effterschreffne Hans Welbiurdighedz schouge her i schibbredet nemblig Sunduor, Oustefiordz och Ødalls schouge, at ingen deri giøre nogen hinder eller forfang wnder tilbørlig straff.

Johannes Reffne lod lessze Simen Axelszen och hans sødschindz kiøbe breff till hannem paa sex march smør och 6 march ware i Reffne med bøxell for 12 ½ Rixdaller daterit Reffne den 15 Septembris 1668.

Olle Miones steffent Peer Reffne for 2 Rixdaller lontte pennge och en hest hand haffuer for kommet.

Peer møtte beloffuede at betalle Olle de 2 Rixdaller till paasche, huor med Olle war benøjet och effterlod hannem hesten. Thj bør Peer at holde sin affscheed till beloffuede tid, eller wordering dernest effter i hans boe inden fiortten dage schaadeszløssz.

Her Hanssz paa Fussze lod lesze it mageschifftebreff aff hans sallige wærfader Her Jens Lossz wnder tegnet och indganget med sallig Jszach Øffstestues arffuinger, om Marchhussz ½ løb smør ½ hud med bøxell sambt i Haszelltuett it spand smør it gedschind och ½ faarschind, som Her Jenssz fra prestebollit paa øffrighedens behaug haffuer affstandet, och derfore igien bekommet till it sand mageschiffte 3 spand smør och 3 geedschind med bøxell i Øffstestue i Fussze sogen. Daterit Ous prestegaard den 14 May 1668.

Lauridtz Wig steffent Siffuer och Lauridtz Bouge sambt Hans ibidem for schaade och forfang i hans schouff. Men ingen aff dem møtte. Wiglich Eye berettede ved schafferen at vere lougig steffent.

Thj bør huer aff dennem at bøde steffnefald 1 march sølff och giffue Lauridz kost och tæring.

14a Jffuer Knudtzen steffent Lauridtz Berland for 4 ½ tønde koren, tønden 10 march er 7 ½ Rixdaller som hand sielff till endeell har bekommett och for noget szagt szig god till hanssz broder. Begierede herom dom til betalling.

Her till att suare møtte Larszes quinde och søn Joen Larszen, och ehrbød szig till betalling szaauitt rett ehr. De kunde iche wide at negte noget heraff førend hand sielff talte med Jffuer Knudtzen herom.

Men Jffuer var endelig dom begierende.

Aff sagtt Lauridtz Berland bør betalle Jffuer Knudtzens louglig till kraffd inden 14 dage eller lide derom namb och wordering i hans boe och godtz schaadeszløssz.

Nielsz Nesszes arffuinger steffent Anders Bache til betalling for en beschaffuen contract wnder sorenschriffren Christen Berttelszens och 12 menz seigell, hand for hannem 14 aar till foren har wdlagtt, nemblig 1 ½ Rixdaller med sin renntte som hand nu iche will betalle.

Anders møtte och foregaff iche at haffue bedet Niels i Nessze om at indløssze breffuet paa hans wegne, iche heller war hand det begierende beschreffuett.

Aff szagtt Anders Bache bør betalle till Niels Neszes arffuinger for wdlagde pennge och om kostning tillsammen 2 Rixdaller, och det inden 13 dage vnder namb och vordering i hans boe, huor imod hannem daa samme 12 mendz beszeigling offuerleffueris.

Kaare Berhoffde steffentt Baard Kiøn formedelst hans queg har giortt hannem schaade i hanssz agger, som war beszeett aff danmend.

Peder Holdhussz och Olle Hougewold till stod for retten at schaaden kunde vere till 3 woger korn.

14b Aff sagtt Baard Kiøn bør betalle Kaare Berhoff[de] for sin schaade 3 ort effter lougen Landsleye Balchen 31 Capitel och det inden 14 dage wnder nam i hanssz boe.

Jenssz Hollch ligesom till forn paa de førige schibbredez tinge tog och begiertte szitt schudzmaall. Huor paa allmuen suarede hand haffde forholdt szig hossz dennem schichelig och vell, de tachede hannem aldt ære och gott.

Anno 1668 den 7 Novembris holtis allmindelig høste och sageting paa Axland med allmuen aff Schoneuig schibbrede. Neruerende effterschreffne laugrettis mend som retten betientte, nemblig Haldoer Taraldzøen, Tarald Wig, Niels Millie, Tosten Tungisuig, Mogens ibidem, Knud Tuett, Laridz Sanduig, Lauridtz Løffuigen, Haldoer Hollmedal.

Bleff for allmuen op lest for indførtte Konglige breffue och missiver som paa Opdalls schibbrede ting er worden for kyndt.

Huor paa imod fogden Niels Reszens till kraffd om General weyemesters løn, bleff suaret at de kunde iche affstedkomme Hans Maystetz schatt till fylliste at betalle. Det war iche deris mottuillighed at staa der imod, men deris ringe raad, saadantt nochszom till sagde.

Paa Welbiurdig Loduig Roszenkrantzis wegne oplest itt mage schifftebreff om Houge i Højlanzsund imod en partt i Sanduig i Waags schibbrede och i Wdager i Schoneuigs schibbrede som paa Waags schibbrede ting den 27 Octobris ut supra widre er indført.

Diszligeste bleff paa den Welbiurdige mandz wegne atter fornyett och fredliust Diue och Jndre Mattre schouge her wdj schibbredet etcetera.

Jffuer Knudszen lod lessze Knud Mogensen paa Thuedz till hannem wdgiffne panttebreff

15a och obligation paa 25 Rixdaller 4 march 2 schilling som hand aarlig schall for rentte och derfor i pantt szatt Thofftekalffuen schylder aarlig en halff løb smør, daterit Thuette den 9 April 1660.

Pouell Anderszen Handeland lod lessze sallig Peder Stoerhogs arffuinger och Jndre Nesszes till hannem wdgiffne kiøbebreff paa deris jorde partter i Berhoug till samen smør 4 pund for for[!] 96 Rixdaller, daterit Schouge den 5 Octobris 1667.

Lauridtz Torchildsen Løffuigen lod lessze hans høstru Britte Johansdatters till hannem giffuen tiende och fierdingsgaffue breff effter hindis død i løst och fast daterit den 6 Novembris 1668.

Lauridtz Larszen Wdager lod lessze Effuind Moe i Ettne, Amund Peerszen Breche i Søue sogen och Helle Peerszen paa Grindem deris till hannem wdgiffne panttebreff paa itt spand smør med bøxell i Bertun for 18 Rixdaller, daterit waartinget paa Norimb den 26 Februarj 1667.

Paa Welbiurdig Loduig Roszenkranzis wegne opleste en sex mens indwisszning och vordering, paa dend gaard Ølffernes aarlig schyldende 3 ½ løber smør och 1 hud for 288 Rixdaller, Hans Welbiurdighed till eyendomb her effter at føllge, daterit den 17 February 1668.

Pouell Anderszen Haffneraassz steffentt Knud Monsen paa Tuett for gield effter hans obligation nemblig capital 106 slette daller med sin aarlig rentte daterit den 20 Decembris 1658, huor paa ej findis mere aff teignet at were betalt \end/ otte Rixdaller med der for hans paaboende gaard Tuett 1 løb smør och 1 hud til wnderpantt. Pouell bereted at haffue sielff opszagtt hannem penngene for aar och dag till forn. Begiertte endelig dom.

Jens Hollch suarede at Knud Monszen berettede for hannem iche at were louglig steffentt, hand be-

15b gierde fordrag till hanssz søn kom fra Nordland.

Beroer derfore dennegang, och at Pouell wed tuende mend schall laade hannem pengene it halfft aar till forne opszige, gaas siden effter louglig steffning herom huis rett er.

Lehnsszmanden Christoffer Larszen frembeschet en bonde dreng Johannes Erichsen tienendis paa Schiold i Ettne for leyrmaall \med/ Ellj Ollsdatter som tientte med hannem paa Ebne.

Hand møtte och bekiende sin forszeelsze berettede at wille æchte hinde. Hand schall schaffe till Christoffer huis som paa kommer med det første.

Dernest frembeschet Joen Knudtzen till holdende paa Schouge, formedelst en saugstoch hand haffuer taget fra Johannes Teigland.

Men Joen møtte iche. Niels Millie och schaffren hiemmellt hand war louglig steffentt. Thj schall hand bøde steffnefald effter lougen 1 march sølff.

Olle Ollszen i Waagen for lejrmaall med hans festequinde Torbiør Hellisdatter sammestedz, men ingen aff dennem møtte. Lehnsmand[en] bleff aff fougden anbefallit deris bøder 9 ort at indfordre.

Jffuer Knudtzen steffent Lauridtz Sanduig formedelst hand iche vill holde szitt kiøb om den løb smør i Berie. Formeentte hand burde giffue hannem sinne pennge igien nemblig 48 Rixdaller, och betalling for odellschatten med sin rentte.

Lauridtz møtte och sagde iche at vere ene derom. Hans sødschinde schulle och were tillstede. Loffuede at wille komme med dennem till Houglen och det giøre till en endelig ende.

Welbiurdig Loduig Roszenkrantz wed sin tiener Svening Nielsen steffent Johannes Aachre for rest for 1666 1 ort, ald landschylden for i fior 4 Rixdaller 1 march,

16a julle march ½ Rixdaller, koe leje 1 ort, er 5 Rixdaller 1 march. Joen Alszager gammell rest 4 march 2 schilling, hans gandsche rettighed for i fior 4 Rixdaller, jullemarch ½ Rixdaller, jtem for itt foer nød som er for kommet 3 Rixdaller 4 march, er 8 Rixdaller 5 march 2 schilling. Jens Scharffueland gammell rest 8 Rixdaller 4 march 14 schilling, sambtt ald landschylden for i fior 6 Rixdaller 1 march 1 schilling, jullemarch ½ Rixdaller, er till sammen 15 ½ Rixdaller 10 schilling. Svening begierede dom effter lougen.

Johannes Aachre bad om fordrag hand wille well betalle sin juncher. Jens Scharffueland berettede iche att haffue raad till att betalle, hand war sielff dømbtt. Lehnsszmanden berettede {att} Joen Alszagers suarede i dag hand wille betalle sin juncher, beklagede hans fattigdom.

Ehr aff sagtt for rette, att de trende indsteffente Johanes Aachre, Joen Alszager och Jens Scharffueland som med forleden aars landschyld endnu indeszider for wden førige rest de till med schyldig ehr, bøhr der fore effter lougen Landsleye Balchen 1 Capitel at haffue deris gaarde och lejemaall forbrutt och dog betalle huis de schyldig er, vnder nam och wordering i deris boe och godtz.

Wdmund Wdagger och Lauridtz ibidem steffent deris landbonde Tøris Bertun for 3 aars landschyld.

Tøris møtte iche, lehnsmanden berettede hand war louglig steffntt. Thj schall hand bøde steffnefald 1 march sølff och giffue Amund[!] och Lars kost och tæring.

Lauridtz Wiche paa sin wærfaders Olle Larszen Wiches wegne frembkom for retten och tillspurde meenige tingfollch, om de iche er witterligt at hand eyer och arffuede i Kaldem i Ættne 1 løb smør 2/3 partt i en hud effter sin moder for mere end 60 aar siden, huilche odellsbreffue paa Jndre Nessz for wngefehr 12 aar sziden daa de ved den schaadelige jldebrand aff gich, ere fore kommett.

Derpaa bleff suarit at de iche andet haffuer vist eller hørtt, end at

16b det godz i Kaldem jo i mange aar haffuer fuldt forschreffne Olle Larszen Wiche. Det var och dennem vell bevust at den gaard Nessz for 12 aar siden ved jldebrand gandsche huertt itt hussz paa gaarden war aff gich. Och war Lauridz herom itt tings widne paa sin verfaders vegne begierende.

Lehnsmand Christoffer Larszen paa Peder Søffrensens wegne till spurde meenige tingfollch om de iche er bevust at Larsz Torbenszen Hollmedall, som er Halsznø klosters godtz, er for armede, hand rested med schatten for 1667 16 march 13 schilling som hand iche aff hans brugende jorde partt 1 løb och 4 ½ marcher kand betalle.

Derpaa gaffues till giensuar at hand er en wdfattige mand, har i waar maatt forlade jorden, och nu med sine smaa børen farer om bøgden och tigger.

Jens Hollch som tillforen begierdte aff allmuen sit schudtzmaall om hans forhold.

Bleff suarit de tachede hannem alt ære och gott, och widste indtett paa hannem i nogen maade at szige.

Emerendtze Mollnes fremb kom for retten, beklagede at hindis liden gaard Fleszie i forleden aar led schaade aff jldebrand, och der fore for modet hinde i schatterne maa schee nogen for schonszell. Till spurde herom meenige tingfollch och begiertte it tings widne.

Gaffues till giensuar att i forleden høst 14 dage for juell aff gich laaen paa same gaard Fleszie med høe och foer saa der aff indtet bleff berget. De andre hussze bleff beholden etcetera.

Anno 1668 den 10 Novembris holtis allmindelig høste och sage ting paa Højland med allmuen aff Ettne schibbrede. Neruerende effterschreffne laugrett

17a som retten betientte, nemblig Olle Kamme, Tore Thuette, Lauridtz Winie, Thore Nernes, Effuind Offuensteen, Niels Grønesta, Jffuer Tøriszen Schieldall, Thore Fossze, Niels Øffre Nessz, och Haldoer Lunde.

Bleff for allmuen op lest forschreffne Konglige breffue och missiver som paa Opdalls schibbredeting ere extraherede och indførtt.

Jmod Generalweyemesters løn suarede allmuen at de for maatted iche dend at wdgiffue, de haffde iche raad till at opbringe Hans Maystetz schatter etcetera.

Oplest for retten Welbiurdig Hille Roszenkrantz sallig Her Niels Trolle till Troldhollms wdgiffne kiøbe och schiødebreff till gudfrøchtig matron Brate Christensdatter Her Samuells her i Ettne paa den gaard Fossze schylder aarlig 2 løber smør och 2 huder med till hørige bøxell och herlighed, till æuindelig odell och eye etcetera. Daterit Kiøbenhaffn den 10 Septembris 1668. Wnder egenhaand och seigell, med sambt till witterlighed Erich Krag till Bromming och Enuold Paszberig till Jernet.

Med sampt dernest den Welbiurdige frues fuldmegtige Peder Anderszens føllgebreff paa forschreffne Fossze och Teszdall, her effter at suare deris sogne præst Her Samuell Jacobszen som deris rette hosszbonde, daterit Bergen den 1 Octobris 1668.

Jligemaade forkyndt forbemeltte Velbiurdige frues kiøbe och schiødebreff till hæderlig och wellærd studiosy Ananias Bugge paa den gaard Røg her i Ettne schylder aarlig halffierde løb smør med bøxell och herlighed till æuindelig odell och eyendom, wnder hindis Welbiurdighedz egenhaand och seigell, med forbemeltte tuende Velbiurdige mend till witterlighed daterit den 10 Septembris 1668.

Alduold Siffuerszen Bierchenes lehnsmand i Ettne schibbrede lod lessze Welbiurdig Axell Sehested till Stouffgaard hans till hannem wdstede kiøbe och schiøde breff paa den gaard

17b Bierchenes her i Ettne schibbrede beliggende aarlig schyldende 2 løber smør och 2 huder med bøxell, till fuld odell och eyendomb, daterit Bergen den 28 Septembris 1663.

Tomas Jonszen paa Sandeid lod lessze for retten Hellie Rambsuigs, Svend Aasembs och Raszmusz Graffuelszetters till hannem wdgiffne panttebreff paa ½ løb och 7 march smør i Rambszuig her i Ettne, imod optagne lontte pennge till Hellie 48 Rixdaller, till Svend 26 Rixdaller och till Raszmus 2 ½ Rixdaller. Daterit Rambszuigen den 20 Juny 1668.

Ananias Bugge wed schrifftelig citation steffent hanssz bonde Anders Flaatten och hans søn Olle, anlangende en partt i samme gaard hand for sin søn har oplatt och løsszgiffuet, och dog den siden som till forn beholdet, huilchet hand formener at vere imod Norgis loug och rett, at Anders Flaatten iche baade kand op giffue szin jord och beholde den sielff. Jligemaade at Olle Flaatten iche maa giffue nogen forloff at saæ sin lejede jord imod lougen, och der fore formeener de bege den partt for hannem bør quitere och fratræde.

Frembeschet dernest effterschreffne jndsteffent danne mend herom deris sandhed at widne, och tillstod Anders Østrimb at hand i forleden høst med Tore Nernes och Lauridtz Waæ, ware med Ananias Buge och lehnsmanden Alduold Bierchenes paa Flaatten och leste en steffning for Anders Flaatten. Daa sagde Anders, end[?] min søn hand haffuer och i gaarden med mig. Daa sagde Ananias till Anders Flaatten kom gaa wd och wissz mig hans brug och anpartt i jorden. Suarede Anders Flaatten hand haffuer brugtt it flech till nørings, och fød en øg eller noget paa.

Dj samme ord tillstod och Tore Nernes och Lars Waæ samme tid at haffue hørtt, och giorde alle herpaa med op ragte fingre deris æd.

18a Jndlaugde Ananias dernest Peder Anderszens missive och beuisz till hannem, at hand imed hand Anno 1663 haffde godzet forschreffne Flaatten, iche haffuer szeett eller kiendt Olle Anderszen ibidem, eller hand noget aff jorden till hannem betalt haffuer, meget mindre i jord bogen at vere indførtt etcetera.

Anannias szatte i rette at effterdj Anders Flaaten har brugtt jorden siden hand den op gaff, daa for meentte hand saa mange aars auffell till hannem at vere forbrutt, och dend partt till hannem at bør rødelig giøris, med widre.

Herimod at suare møtte Anders Flaatten och hans søn, och indgaff deris bøxell sedeller. Anders frem lagde sin aff Christen Hanszen wdsted till hannem den 13 Octobris 1635 paa thoe løbber smør i Flaatten, och 18 march smør i øejorden Brendeland. Olle frem lagde sin aff fougden Jffuer Knudtzen, at hand har bøxellet 1 løb smør och ½ hud i Flaatten som hans fader formedelst alderdom, suaghed och wanrøgte, for hannem har oplatt daterit 21 Martj 1663. Anders Flaatten och hans søn haffde indtett widre till steffningen att suare, wden at de fich ingen copie aff steffningen. Ananias sagde hand haffuer iche negted hannem nogen copie, hand kunde den gierne haffue bekommett.

Sagen optaget i betenchende til for spørgelsze till neste ting effter juell, och det med bege partters beuilling.

Britte Raszmusdatter steffent Biøren Sande, for medelst hun farer husszuild och har ingen werelsze imod deris schieldord. Hun har oplatt hindis jord for hannem i Sande, och schulle giffue hinde i opsegen 6 Rixdaller och haffnen i husszuerelsze, de 5 daller er betalt och hun faar iche widre.

Gunder Højland suarede paa Biørens wegne, at hand wilde haffue forschaffet hinde det werelsze i

18b haffnen. Daa wilde hun det iche haffue.

Beroer till waartinget at Biøren sielff kand komme till rette, och fornøjelsze at giøre for det loffuede husszuerelsze, eller och at lide dom.

Thomas Jonszen paa Sandeid med steffning frembkom for retten och tilltalte Zacharias Norimb effter førige till talle om det schieldzmaall, effter førtte proff och begierede dom till endelighed.

Zacharias war neruerende och erchlerede forschreffne Tomas Jonszen for en ærlig mand, at hand ved indtett med hannem i nogen v-tillbørlige maade wden alt huis ærligtt och gott war och en erlig mand well sømmer och anstaar i alle maader.

Huor med Tomas lod szig were benøyet, och war herom it tingsvidne wnder forseigling begierende.

Jenssz Hollch till spurde sambtlig thingfollchene om, och huor ledis hand szig hossz dennem haffuer schichet och forholdet, och begiertte szitt schudtzmaall.

Bleff hannem suarede, at hand szig schichelig och vell haffuer anstillit, de haffde indtett i nogen maade paa hannem at klage.

Anno 1668 den 14 Novembris holtis allmindelig høste och sageting paa Lille Nerimb med allmuen aff Fieldberg schibbrede. Neruerende effterschreffne laugrettismend som retten betientte nemblig Lars Roen, Knud Hiszdall, Olle Roen, Pouell Østereid, Siffuer Stangeland, Jacob Wjeland, Lauridtz Houge, Steen Klungeland, och Tøris Wieland.

Bleff i meenige mandtz paahør oplest for indførtte Konglige breffue och missiver som paa Opdalls schibbrede ting huer for szig er extraherit.

Huor till allmuen om General weyemesters

19a løn suarede, at de fattige follch iche haffde raad till den at wdgiffue, efftersom de iche kunde betalle Hanssz Maystetz schatter. Det war iche deris mottuillighed att imod staa Hans Maystetz naadigste paabud, med formedelst deris store trang schuld, kunde de det iche affsted komme.

Hans Neruigen lod lessze Welbiurdig Axell Sehestedtz till hannem wdgiffne kiøbebreff paa hans paa boende gaard Neruig her i Fieldbergs schibbrede som aarlig schylder thou løbber smør, daterit Bergen den 28 Septembris 1663.

Hans Reinertzen lod lesze Welbiurdig Loduig Roszenkrantzis och Hans Welbiurdighedtz frues tillige wdgiffne kiøbe breff till hannem paa dend gaard Kiche her i Fieldbergs schibbrede som aarlig schylder 1 løb smør 1 hud och pennge 1 ort. Daterit Hatteberg den 3 February 1668.

Lehnsmanden Oszmund Nerimb lod lesze it beschreffuen panttebreff som Olle Brendeland i Ettne schall till hannem wdgiffue och beszeigle paa 70 Rixdaller lontte pennge, och derimod hannem igien i panttszatt i Østre Nerimb ½ løb smør och 3 span kornn med bøxell, daterit Brendeland den 16 Juny 1667.

Jngebrigt Siffuersen lod lessze hans høstrues sødschinde Joen Aszlachszen Sæbøe med jnteresserende deris till hannem wdgiffne kiøbebreff paa deris arffuede jordepartter i dend gaard Quammen i Vigbødz sogen som med Jngbrichtz quindis egen part, er till sammen ½ løb smør ½ hud och en halff wog koren. Daterit Axland den 6 Novembris 1668.

Jacob Wieland lod lesze hans broder Johannes Knudtzen paa Schedzeid i Karsund, till hannem wdgiffne kiøbe och affstaaelszesbreff paa jtt

19b spand smør och 1 fierding hud i Vieland. Daterit Nerimb tingstue den 12 Novembris 1668.

Rasmus Vlffuenes lod lesze Lauridtz Giereuigens till hannem wdgiffne panttebreff paa ½ løb smør och ½ hud i Søreberie, imod 34 Rixdaller der paa lantt och optaget. Daterit Nerimbs tingstue den 12 Novembris 1668.

Knud Stuemoe lod lesze Hanssz Jacobszen paa Flaaten i Ettne hans panttebreff som dog aff hannem var endnu w-forszeigelt, paa 13 ½ march smør och 2 ½ spand koren i Stuemoe, imod 25 Rixdaller 2 ½ march der paa lantt och bekommet. Daterit Nerimbs tingstue den 12 Novembris 1668.

Postbønderne her i schibbredet lod lessze Hans Exellentz Her Stattholder Gyldenløffues missive och anordning till lehnsherren General Major Rechuin om postens rigtig gang, och postbøndernis frjhed, daterit Aggershuussz den 18 May 1666.

Jffuer Knudtzen steffent Anders Quamme huszmand for gield, men hand møtte iche eller nogen paa hans wegne. Lehnsmanden tillstod at hand ehr louglig steffent. Thj bør hand at giffue steffne fald 1 march sølff effter lougen.

Lehnsmanden Oszmund Nerim fremb eschet Lauridz Christenszen husszmand paa Wnderhougen formedelst hand at were kommen for tillig med sin quinde.

Hand møtte och beklagede sin fattigdom, och at hans quinde kom ichon 3 wgger for tillig. Thingallmuen tillstod at hand war wd fattige och eyede iche till 2 schilling mere end det hand staar i.

Olle Erichszen husszmand tillholdende paa Vestereidz grund for lige sag till taldt.

Hand beklagede sin fattigdom, och berettede at hans

20a quinde ichon kom 14 dage for tillig.

Allmuen tillstod och, at hand iligemaade eyede inted.

Niels Klungland steffent Knud Stuemoe och bege encherne ibidem formedelst deris smaller har giort hannem schaade i sin agger.

Knud møtte och benegtede saadantt at Niels det iche schulle beuisze. Beroer till widre.

Colben Dallen steffent Olle Stangeland for nogen landschyld och marcher smør hand hannem forholder.

Olle møtte och suarede att hand haffde bødet hannem landschylden till som hand iche wille anamme. Loffuede endnu den till hannem gierne at ville fornøye. Forbliffuer derwed.

Aszlach Schaar aff Ryføllche lehn steffent Knud och Aassze Stuemoe formedelst deris queg har giortt hannem schaade i hans agger, som lehnsmanden till stod at vere i det ringeste till 2 tønder korn.

Knud Stuemoe berettede att det war Aasszes grind feett gich igienem, som war w-louglig giort.

Aassze beklagede sin fattigdom. Bleff forligt med Aszlach at schall giffue hannem entten halffanden daller i pennge eller halffanden tønde korenn.

Jffuer Knudtzen steffent Knud Stuemoe for 1 ½ Rixdaller rest paa Konglig Maystetz schatter hand mottuillig forholder.

Knud møtte och negtede at hand indtet war schyldig, det war alt sammen betalt. Wilde derom gierne legge haand paa bog och giøre sin æd.

Affszagtt Knud Stuemoe som vill negte och aff verge Jffuer Knudtzens till kraffd om de 1 ½ Rixdaller Konglig Maystetz schatt, bør effter lougen at giøre sin æd sielff tridie, till neste ting, eller och betalle wnder namb och wordering i hans boe.

Joen Hettland steffent Lauridtz Giereuigen for gield paa egen och sin søns wegne tilsammen 8 Rixdaller.

20b Lauridtz møtte och benegtede at hand iche var hannem saa meget schyldig. Hand haffde betalt der endeell paa, Joen wille regne for meget her wdj renntte.

Affuist till rigtig regenschab i lehnsmanden och en anden danmanz offueruerelsze; siden gaassz derom huis lougligt och rett er.

Joen Hettland steffent Jørgen Giereuigen for szlagsmaall paa hanssz datter.

Jørgen møtte och aldellis benegted at hand iche har rørtt sin haand wed hinde. Derimod suarede Joen Hettland at hand banched hinde.

Johannes Omundsen berettede at hand saæ Jørgen lagde sin neffue 2 eller 3 gang noget sagtelig paa hindes hoffuet iche till nogen onde, hun klagede sig iche, och siuntis indtet i nogen maade.

Ehragtis aff ingen werdj, indtill derom kand føris anden eller bedre beuisz.

Peder Tørisen Lunde tillige med hans moder frem kom for retten och klagelig till kiende gaff at deris paa boende gaard Øffrelunde nu i sommer wed Sancte Ollsdags tid wed den schaadelig jldebrand er slett och gandsche affgangen, och om nattertide w-formodende paa kommen saa de indtet fich redet wden nogen sengekleder. Beklagede och derhossz at en liden bomme med endeell aff Konglig Maystetz schatt och anden wordering till sammen 47 Rixdaller 13 schilling i samme brand er opbrentt. Till spurde meenige ting mend om de iche saadant i Gudtz sandhed er bevust, och begierede herom it tings widne.

Derpaa de alle suarede at det dennem nochsom diszuer, er bevust at samme schadelig jldebrand de fattige follch er offuergangen, och att de med stor fare saa gaatt som nøgen der fra wnd kom. Dend bomme som Konglig Maystetz schatt laa

21a wdj, och Peder der till altid brugte, och haffde med szig naar hand schatten i schibredet indkreffuede bleff och med andet de fattig follchs eget godtz opbrendt, och fanttis jernen wdj aschen, paa stedet som dend war med beszlaget.

Jens Hollch tog szitt schudzmaall aff meenige ting follch om hans forhold hossz dennem. Daa tachede de hannem alle gott, de haffde indtett paa hannem i nogen maade at klage eller szige.

Anno 1668 den 17 Novembris holtis allmindelig høste och sageting paa Strømøen med allmuen aff Fiære schibbrede. Neruerende effterschreffne laugrettis mend som retten betientte nemblig, Jngebrichtt Egeland, Gunder Haauig, Suend Ljer, Lauridtz Westuig, Anbiøren Enstauold, Lauridtz Lindaassz.

Bleff for allmuen oplest de forindførtte Konglige breffue och missiver som paa Opdalls ting er først forkyndt och extraherit.

Huor paa aff meenige mand om General weyemesters løn bleff suarett at de haffde aldellis ingen raad eller middell der till. Kunde iche betalle Hans Maystetz egne schatter, som de burde. Det var iche deris mottuillighed, men deris store trang och w-formuenhed. Formodet en naadig forschonszell.

Leutnanten Hanssz Pederszen ankom med ny schriffuelsze och order, om de tuende terminer aff printzesinstyhr schatten wed soldatter at schulle indsamblis och exeqveris. Daterit Bergenhussz den 9 Novembris 1668 wnder ampttschriffren Johan Badenhouptz haand som strax i tingfollchens paa hør er oplest.

Baard Jngemundszen Tuett i Schare schibbrede i Carsund lod lesze Rasmus Thorgildsen paa Ascheuig, Onund Biørensen Erland, Rejer Biørenszen, Erich Biørenszen, Biøren Biørenszen och Anders Jacobszen paa sin quindis wegne, deris till hannem wdgiffne kiøbe

21b breff paa dend gaard Hinderlj i Sueen sogen, aarlig schyldende en halff løb smør och otte spand koren med boxell, daterit den 14 Novembris 1667.

Paa Welbiurdig Loduig Roszenkrandtzis wegne atter for nyett dend fredliuszning paa Ljer schoug, etcetera.

Joen Jmberland steffent Sæbiøren Lj for 1 Rixdaller hans formand er hannem schyldig som paa schiffted er indførtt, och hand nu negter.

Sæbiøren møtte berettede hans formand taffte 1 Rixdaller paa det kiøb hand fich aff Joen.

Aff sagtt Sæbiøren bør betalle till Joen Jmberland den Rixdaller med sin renntte siden schiffted stod sambtt ald anden om kostning inden 14 dage wnder namb och wordering i hans boe.

Allff Wallen paa Walstranz kierchis wegne steffent Sæbiøren Lj for en liden quie werdig 1 Rixdaller hand har fanget paa Øreuigen i sin schyld. Formente kierchen ochszaa burde haffue sin deell der wdj efftersom der var iche mere.

Særbiøren berettede den sallig quinde haffde sambtøgtt hannem det lidet beest, hans gield war børne pennge.

Affsagtt samme liden quie bør falde kierchen och Sæbiøren imellom tillige schiffte, efftersom kierchen och szin betalling effter recessen er tilberettigett.

Alff Wallen steffent Dauit Vlffueragger for nogen kiørleye aff en kierche koe.

Dauit møtte berettede at hand førde koen hiemb och sagde den aff szin aabiurd. Siden bad Alff hannem dend maatte gaa i hanssz march efftersom dend var siug.

Affsagtt Dauit bør betalle kiør leye aff koen for de 2 aar indtill hand førde den hiemb och sagde den aff aff[!] sin aabiurd, men for den tid den siden haffuer ganget i hans march

22a for leye att vere frj.

Anno 1668 den 21 Novembris holtis allmindelig høste och sageting paa Augdesteen med allmuen aff Føens schibbrede. Neruerende effterschreffne laugrettismend som retten betientte, nemblig, Wie Schimmeland, Hanssz Nessz, Otte Aadland, Haldoer Escheland, Olle Nøchling, Knud Hyszingsta, Johannes Steensuog, Jens Selle, Olle Haauigen och Lauridtz Nordhuglen.

Bleff i meenige mandtz paahør oplest førind førtte Konglige breffue och missiver som paa Opdalls schibbredeting den 23 Octobris nest till forenn er forkyndiget.

Huor till aff allmuen, om General weyemesters løn bleff suaret, at de fattige follch ingenlunde formaatte det att wdgiffue. De haffde iche raad Hans Maystetz schatter at till weye bringe etcetera.

Welbiurdig frue Karen Mouatt lod lessze hindis søns Welbiurdig Berentt Ornings till hinde wdstede offuerdragelszes breff paa Orningsgaard at till træde och bruge hindis liffs tid, och om Berentt Orning forinden wed døden schulle affgaa, daa gaarden Hindis Welbiurdighed frembdellis som eget odell æuindelig at beholde, daterit Semb den 15 February 1649.

Jnger sallig Mester Jens Schieldrups i Bergen lod lesze Her Natanaell Madtzens till hinde wdgiffne schiøde breff paa dend gaard Sorttland paa Bremnes aarlig schyldende thoe løbber jtt pund och 4 marcher smør, sambt thoe woger och 9 marcher fisch med bøxell, daterit Bergen den 9 Junj 1668.

Welbiurdig Loduig Roszenkrandtz lod for nye och fredliuse Pettertejens schoug paa Storen, etcetera.

Sille Hansdatter Mogens Gyngis lod lesze Hans Konglig Maystetz naadigst tilladelszesbreff at hun, och effter hindis død, hindis datter Marj Chatrine, allenne

22b maa holde gastgeberj paa Leeruigen. Dog schall de pligtig were at holde it schicheligt krohussz wden klage, och ingen derudj at giøre indpassz paa ½ mihll nehr daterit Haffnie den 16 Jully 1668.

Her Peder Ollszen steffent Anders Augdesteen for hand forholder den betalling hannem paa schiffted effter hans wæhr moder er wdlagt.

Anderszes quinde møtte och berettede at Her Peder haffde en kiell i pantt for 10 Rixdaller.

Affsagtt effterdj gielden effter lougen paa schiffted er angiffuet, och daa indtedt imod sagt, men mere bekiendt saadant till præsten at vere schyldig, huor fore der och \scheede/ wdleg till dedz betalling, nemblig thuende kiedelle och en gammell seng. Huilchet Anders Reinertzen strax bøhr at laade were presten føllgactig wnder nam i hans boe.

Her Peder Mogensen steffent Haldoer och Omund Escheland, Christoffer Rommetuett och Aron Hettleszetter for betalling pennge och koren dem paa tømmer er leffueritt.

De indsteffente møtte berettede at tømmerit war kiørtt till siøs, och bleff Haldoers tømmer taget paa Aronz wegne, huis de ware schyldig wille de betalle.

Affuist till rigtig regenschab med Her Peder inden 14 dage.

Lauridtz Breche steffent Gunder Mellings enche formedelst 1 ½ løb smør i Siøuold som hun aff Hans Bøes arffuinger i Karszund har indløst for 55 Rixdaller. Formeentte hans quinde som en broder datter bør niude sin anpartt, naar hun sin partt aff løsznings penngene tilbage legger eller och haffue betalling for huis godtzet mere kand were werdt.

23a Hans Melling møtte paa hans wermoders vegne. Berette att den sallig mand gaff rentte aff pengene i Karsund och odellsschatt till.

Affuist till neste ting at Maritte Mellingh kand steffnis med hindis breffue i rette. Gaaes daa derom huisz rett ehr.

Lehnsmanden Lauridz Tottland steffent Otte Størcherszen Wichenes for forleden aars schatt. Men hand møtte iche eller nogen paa hans vegne. Schall derfore bøde i steffnefald 1 march sølff.

Guttorum Habosta steffent Lars Olszen Siøuold formedelst at hand iche har vell tillugtt hans setterbod. Der er en quie indgangen och kunde iche komme wd igien, men sualdt ihiell, som Guttorumb meentte hand burde betalle.

Lauridz møtte formeentte hand kunde det iche bedre. Hand haffde lugtt døren vell till.

Affsagtt att wj iche kand ehragte Lauridz Siøuold at vere nogen aarszage i dett bestes omkommelsze, meget mindre aff forszett giortt noget i saa maade som kunde giøre nogen mandz queg schaade. Thj forbliffuer hand for denne till talle frj.

Bleff aff lehnsmanden i rette førtt it besoffuet quindfollch wed naffn Madellene Johannesdatter paa Oldereid, for leyermaall med en dreng wed naffn Thorgildz Baldtzerszen paa Saxeid, begge i Findaassz gield, huis mormødre ware sødschinde till modren, dog aff huer sin fader.

Thing allmuen berettede at de begge ware fattige och haffde indtett at bøde med. Beroer till for spørgelsze med offuer øffrigheden om derfor slegtschabet schyld noget kand lide.

23b Raszmus Føllgerøen steffen Lauridtz Dyuigen for gield. Men hand møtte iche, eller nogen paa hans wegne. Thj er affsagtt hand att schall bøde steffnefald 1 march sølff.

Willom Hollme steffent Johannes Steenswog for den laxeuog Blaamullen som ligger wnder Hollme, som Willom formeentte hand som en lodzeiger till Hollme burde vere nermiste till att bruge for Johannes som er fremmed.

De bleffue begge herom forligte, at Villom aff stod ald sin rett for Johannes, att hand schall beholde wogen for hannem angerløssz hans liffstid wden ald anche eller paa talle schaadeszløs saa lenge hand suarer rett aff dend. Men naar den louglig løsz och ledig bliffuer daa formeentte Willom dend at ville haffue och bruge for en andenn.

Welbiurdig Loduig Roszenkrantzis fuldmegtig Svening Nielszen frem kom for retten och till kiende gaff at hans Welbiurdige juncher haffuer giort Velbiurdig frue Zidtzelle Juell paa Wattne, och de Welbiurdige follch i Orningsgaard lougsteffne effter lougen, at paa høre och wedtage Wattnes opbiudelsze for pennge att ind løssze, eller och Hans Welbiurdighed dend till anden wille affhende. Men ingen aff dennem møtte noget herom at szige. Det Svening war begierende at maatte vorde jndschreffuen och hannem der effter it tingswidne at maatte giffues beschreffuett.

Welbiurdig Loduig Roszenkrandtz lod lesze for retten Olle Andersen Axlantz wdgiffne panttebreff till Gierttrud Pouellsdatter sallig Her Abell Rasmusens

24a paa Tysznes formeldende paa 21 march smør och en pund thørfisch wdj dend gaard Selløe paa Brembnes, sambt i øde jorden Nessze der wnder aarlig landschyld 2 ort med en laxewog der till hørende 3 ½ Rixdaller och 1 slet march aarlig at op berge, jmod 26 Rixdaller derpaa lontt och optaget. Huor paa med sallig Welbiurdig Axell Mo[ua]ttz egenhaand findis teignet, at odellsmendene Raszmus Gullichszen och Jngebrichtt Gullichszen, endnu aff Hans Welbiurdighed derpaa haffuer bekommett nj Rixdaller som giør till sammen 35 Rixdaller. Daterit Hoffland den 26 February 1638[!].

Diszligeste och herhossz op lest Mogens Abellszen Hammers schrifftelig offuer dragelsze paa forschreffne pantt till Welbiurdig Axell Mouatt som hannem paa schiffted paa Tysznes arffueligen er tillfalden, daterit Tysznes 14 Decembris 1637[!].

Endnu op lest Sallmon Windenes, Jeronimus Heyes och Michell Brattetuedtz tillige wdgiffne kiøbe och schiødebreff paa 14 ½ march smør och 14 ½ march tørfisch till sallig Welbiurdig Axell Mouatt, liggende i forbemeltte gaard Selle paa Brembnes, som sallig Niels Hansen Heye till forn aatte, daterit Gierestad den 30 Octobris 1643, med sambt dedtz anpartt wdj tuende wnderliggende øde pladtzer och laxewogen etcetera.

Widre lod Welbiurdig Loduig Roszenkrandtz lesze Johanes Johansen paa Dallen i Tysznes gield, hans wdgiffne kiøbe breff till Nielsz Nielszen Smid paa Fladerager och hans med arffuinger Liszbett sallig Jacob Jensens och Søffren Hansen paa sin høstrues vegne, formelddende paa tolff marcher smør och 12 marcher fisch i forbemeltte gaard Selle paa Bremnes, sambtt i laxszevogen och Nesszerne derwnder dend siette partt. Daterit Reiszemb den 20 Juny Anno 1647.

Jligemaade herhossz oplest forschreffne Nielsen[!] Nielsen Smidz och hans med arffuinge Liszbett Jacob Jensens och Søffren Hansens kiøbe och affstaaelszes breff paa forschreffne 12 march smør och 12 march fisch i Selle till Welbiurdig Axell

24b Mouatt till Hofflandt med anpartt i Nesszerne och laxewogen, sambt 30 marcher smør pantte godtz samme stedtz de iligemaade till Hans Welbiurdighed offuerlat haffuer. Daterit Bergen den 26 Junj 1647.

Och endelig op lest Welbiurdig Christoffer Ornings obligation och panttebreff till Welbiurdig Loduig Roszenkrandzt till Hatteberg wdgiffuet, formeldende paa 250 Rixdaller som aarlig schall for renttis, och till en teyg for szichring i pantt szatt dend gaard Øchland paa Storen som schylder aarlig thou løbber szmør med bøxell och aasæde, daterit den 5 May i Orningsgaard 1668.

Førige Konglig Maystetz fouget Jffuer Knudtzen lod lesze Raszmus Pedersen paa Melling i Brembnes sogen till hannem wdgiffne kiøbe och schiøde breff paa jtt halfft pund smør och 1/3 geedschind i den gaard Hollme i Bimmellen[!], sambt dend wnderliggende anpart i laxszewogen Blaamullen nemblig 2 ½ slette march och 1 ½ schilling aarlig at oppeberge. Daterit till allmindelig schibbredeting paa Tottland den 8 Novembris 1656.

Jffuer Knudtzen lod lesze Anders Pedersen Jndre Haauigs till hannem wdgiffne panttebreff paa jtt pund smør och 1 fierding hud i dend gaard Settre i Føens schibbrede, imod 25 Rixdaller 1 ort hand der paa bekommett haffuer. Daterit Thottlandtz tingstue den 29 Octobris 1660.

Och haffuer den sallig mandtz arffuinger i dag laadet paaschriffue och panttszatt endnu till Jffuer Knudsen i samme jord Settre 1 fierding hud for 10 Rixdaller.

Jffuer Knudtzen lod lesze Lauridtz Tottlandtz till hannem wdgiffne pantte breff paa it spand smør och it gedschind i Hollme med 1 Rixdaller aarlig landtz lott aff wnderliggende laxsevog Blaamullen for pennge 60 Rixdaller. Noch vdj Hollme nj marcher smør och ¼ giedschind sambtt ½ Rixdaller lanz lott aff Blaamullen for 15 Rixdaller, som hand

25a sielff aff andre haffuer i pantt. Daterit Tottland den 25 Novembris 1660.

Jffuer Knudtzen lod lessze Her Canceler Offue Bielches, Hansz Hansen Bergen och Gulletings laugmand och Herman Garman General toldforualter Nordenfieldz, deris paa Konglig Maystetz vegne till hannem wdstede schiøde breff, iblant andet godz och gaarder i Opdals, Schoneuigs och Waags schibbreder formeldende paa dend gaard Deggernes her i Føens schibbrede, schylder aarlig halffanden løb smør och en hud med bøxell. Daterit den 25 Novembris i Bergen 1662.

Jffuer Knudtzen lod lesze Hellie Torchildsen boende paa Steenswog hans till hannem wdgiffne pantte breff paa nj march smør och ¼ gedschind i forbemeltte gaard Hollme, sambt landzlott aff forschreffne och wnder liggende laxszeuog Blaamullen, aarlig ½ Rixdaller jmod 16 Rixdaller i pennge derpaa bekommett. Jligemaade beuilget Jffuer Knudtzen at indløssze fra Lauridz Thottland lige saa meget i Hollme och Blaamullen som hand den 29 Decembris 1659 i pantt szatt haffuer for 15 Rixdaller in specie, effterdj Lauridz sine penge aff Hellie igien war begierende, och wed for panttningen ej lenger wille forbliffue etcetera. Daterit waartinget paa Berøen den 25 April 1664.

Jenssz Hollch till spurde allmuen som tillstede war, om nogen haffde fornammett noget w-schicheligt till hannem i ord eller gierninger j medens hand haffuer tientt och weret hossz dennem, och begierede szitt schudzmaall.

Derpaa de suarede at de indtet paa hannem i nogen maade kunde haffue at klage. Men tachede hannem aldt ære och gott.

Anno 1668 den 25 Novembris holtis allmindelig høste och sageting paa Hougland med allmuen aff Quindherritt schibbrede. Neruerende effterschreffne laugrettis mend som retten betientte, nemblig Erich Tuett

25b Jndre Tuett, Tomas Lande, Tolleff Stordalle, Olle Nielsen Hiellmeland, Sambson Omwigen, Søffren Neerhussz.

Bleff for allmuen oplest de førige indførtte Konglige breffue och missiver som paa Opdalls schibbredzting er for kyntt och indførtt. Med sambtt en ny ordre till sex soldatter hossz de nachlesszige at exeqvere.

Jmod General weyemesters løn suarede allmuen at de aldellis ingen raad eller medell haffde det at wdgiffue, de kunde iche till fulde betalle Hanssz Maystett sin schatt etcetera.

Jffuer Nattersta steffent Thore Sanduigen for medelst hand i julledagne sidst forleden offuer faldt hannem i hans eget hussz med slagszmaall och aff reffuett hanssz scheeg.

Thore møtte och sagde Jffuers quinde reffe mere hard aff hannem etcetera.

Aff sonet for retten at Tore schall betalle till fougden Niels Resen paa Konglig Maystetz vegne 4 Rixdaller.

Wellom Tomasen i Teerøen steffent Raszmus Traauigen formedelst hand wdj it brøllup med w-tilbørlige ord haffuer offuerfaldet hans quinde och offentlige szagtt, och tillagt hannem, at schulle haffue taget i tiende aff en schipper Larsz Ollsen som lade i Terøen, 10 Rixdaller, och ichon igien vd giffuett femb march.

Rasmus møtte iche, men wnduigte tinget. Thj bør hand bøde steffnefald 1 march sølff och giffue Willom kost och tæring.

Welbiurdig Loduig Roszenkrantzis fuldmegtige Svening Nielsen steffent Mogens Nessz for gammell rest 1 ½ ort, ald landschylden for i fior 7 Rixdaller

26a jullemarch ½ Rixdaller. Thore Møchelbost gammell rest 11 march och paa schatten for i fior 1 ½ ort, med ald rettigheden samme aar 3 ½ Rixdaller, jullemarch 3 march, koeleje 1 ort, och for en koe hand har forkommett 3 Rixdaller. Olle Omwigen gammell rest 3 ort, ald rettigheden for i fior 1 Rixdaller 3 ort, jullemarch ½ daller. Enchen Omuigen for it foernød hun har for kommet huilchet hun foregaff nu i høst at were igien leffueritt, 12 schilling war hun schyldig for i fior paa landschylden.

Svening begierede endelig dom effter lougen.

Thj er aff sagt at effterdj de indsteffente sielff bekiender endnu med deris landschyld for forleden aar, offuer louglig tid att inde side. Daa bøhr de och nemblig Mons Nessz, Tore Møchellbost och Olle Omvigen, at miste deris gaarde och haffue deris lejemaall forbrutt, och dog betalle huis de schyldig er, inden 14 dage wnder namb och vordering i deris boe.

Welbiurdig Loduig Roszenkrantz steffent Anne Jens Sørenszens for forleden aars landschyld hun endnu med indeszider. Men hun møtte iche, eller nogen paa hindis wegne. Thj beroer det till neste ting.

Jffuer Knudtzen førige fouget steffent Sambson och Jffuer Kierland for trende aars schatter pro Anno 1664, 65 och 66 aff ½ løb smør i Møchelbost som bruges wnder Kierland. Nemblig 3 Rixdaller 1 ½ ort forwden frøychen schatt 30 schilling de mottuillig forholder.

Sambson och Jffuer møtte och formeentte at deris broder som eyer pladzet der tilbør suare.

Affsagtt att effterdj den partt i Møchelbost bruges wnder Kierland, daa bøhr de jndsteffente der aff at betalle schatterne for de aar-

26b inger de det hafft haffuer, eller sligt hosz dennem wed nam och wordering paa Konglig Maystetz vegne at wdszøges, inden fiortten dage schaadeszløs.

Welbiurdig Loduig Roszenkrantz till Hatteberg lod lesze for retten it mageschifftebreff imellomb dend sallig Welbiurdig mand Axell Mouatt till Hoffland och Lauridtz Johansen paa Torsznes, in forma att Welbiurdig Axell Mouatt har affstandet aff hans høstrues odell i Schoneuig schibbrede i dend gaard Fiære i Aachrefiorden en halff løb smør, och dernest i enn gaard kaldis Ryllestad sammestedtz it spand smør. Huorimod Lauridtz Johansen till fuld wederleg har giffuet och affstanden ½ løb smør och ½ hud i Stordalle i Øllffuebøgden. Daterit Hoffland den 22 April 1650.

Welbiurdig Loduig Roszenkrantz lod lesze Abraham Guttorumsens quitering at haffue anammet aff Hans Welbiurdighed paa egen och szin broder Olle Guttormbsen paa Tøsszes wegne, nj Rixdaller 1 march, som er for deris odellsrettes affstaaelse i Huideberg, daterit Hatteberg den 15 May 1668.

Welbiurdig Loduig Roszenkrandtz lod lesze Anders Boelstaz och Abraham Windeneszes sambtlig børen och arffuinger deris till Hans Welbiurdighed wdgiffne kiøbe breff paa 1 pund smør och ½ hud i Huideberg i Øllue sogen som forschreffne deris fader till sallig Welbiurdig Axell Mouat in Anno 1645 solt och affstandet haffuer, med sambt der wdj indførtt deris odellsrettes affstaaelsze. Daterit Stranduigs schibbredz høsteting paa Haauigen den 3 Novembris 1668.

Och fulde saa herhossz forschreffne arffuingers beuisz och quitanz, at de till endelig betalling endnu aff Welbiurdig Loduig Rosenkrandtz paa samme partt i Huideberg haffuer bekommet sambtlig 12 Rixdaller,

27a daterit Haauigen den 4 Novembris 1668.

Welbiurdig Loduig Roszenkrandtz lod lesze Guttorumb Michelszen Huidebergs børn och arffuingers wdgiffne kiøbebreff paa 1 pund smør och ½ hud i forschreffne Huideberg som deris sallige fader till sallig Welbiurdig Axell Maatt in Anno 1645 soldt haffuer. Daterit jdtzige høsteting paa Hougland den 24 Novembris 1668.

Paa Welbiurdig Loduig Roszenkrandtzis wegne bleff for retten lydelig fredliust Hans Welbiurdighedz schouffue her i schibbredet nemblig Øye, Sniellstuedt, Meell, Røraan, Stoerdalle, Lunggott, Boxnes och Fiellanzbølls schouge etcetera.

Fougdens tiener Jens Hollch tog och begierte szitt schudtzmaall aff allmuen, med till spørgelsze om noget offuer hannem kunde klages.

Huorpaa de alle suarede nej, och at de tachede hannem forgod schichelighed, alt ære och gott.

Anno 1668 den 28 Novembris holtis allmindelig høste och sageting paa Øffre Waage med allmuen aff Strandebahrmbs schibbrede. Neruerende effterschreffne laugrettis mend som retten betientte, nemblig Thorchild Omme, Jngild Tuett, Roald Omme, Hans Omme, Torben Øffsthussz, Osszmund Tuett, Peder i Giere, Siffuer i Nessze, Nillsz Schagge, Joen i Aaruigen, Jon Enes, Jffuer Røruig.

Bleff for allmuen lydelig oplest de forindførtte Konglige breffue och missiver som paa Opdall schibbredz ting er publicerit och indførtt med sambt en nye ordre till sex soldatter hossz de nachlesszige om schatter at giøre execution.

Jmod General weyemesters løn suarede allmuen at de haffde aldellis ingen raad dend att

27b att[!] wdgiffue. De widste iche de Konglige schatter at kunde till weye bringe. For modet en naadig forschonsell aff dend høje øffrighed.

Welbiurdig Loduig Roszenkrandtz till Hatteberg lod atter fredliusze sine schouge her i schibbredet nemblig Ænes, Suallendall, Graffedall, Thuetten, Fembsteneuig och Nettelanz schouge etcetera.

Jtem paa den Welbiurdige mandz wegne oplest it kiøbe breff aff Niels Nielszen Smid raadmand i Trundhiem wdgiffuet paa 24 march smør i den gaard Fossz i Strandbarms schibbrede. Daterit Bergen den 26 Junj 1647.

Dend hæderlig mand Her Rasmus Pedersen sogne præst hersammestedtz steffent Siffuer Hanszen Børesemb for effterschreffne poster effter indlagde schrifftelig indleg och protestation. Først for hand er indkommen paa prestegaarden med w-bequembsord och knøtte neffuer truett hans quinde. 2 at hand effter Gudz tieniste paa kierchegaarden har w-tilbærlige bejegnet hannem och søgtt at giøre allmuen med hannem op rørsch, schutt dem till proffs at præsten i dag aff predichestoellen haffde banttsatt hannem och ald allmuen. Jtem for det tridie vnder sacramentedz wddeelling offuer faldet Joen Bache daa hand ko ned fra alteritt.

Frembkom herom dissze indsteffente prouff.

Olle Berie wantt och bekiende at som præsten kom wdaff kierchedøren gich Siffuer Børesem hannem imod, och talde till allmuen i schall were mit wittne, ieg schiuder eder till prouff at præsten har i dag bandstøtt mig, och iche allene mig, men ald allmuen. Præsten gich sin vey, och suarede hannem iche it ord.

Olle Siuffsetter wantt och bekiende att hand hørde samme ord aff Siffuer Børeszem paa kierche gaarden och at hand raabte med stoer schrall, och det var

28a flere aff allmuen noch bekiendt, giorde herom tillige med Olle Berie deris æd med opragte fingre.

Jffuer Røruig proffuede herom ligesom de andre at hand hørde Siffuer Beresemb sagde de ord, at presten bandstøtte hannem och ald allmuen, ochszom kierche follchet straffede hannem derfore, soer hand derpaa med en stor æd och sagde jo Gudz harde bittre død giorde han saa.

Det samme proffuede och Christoffer Giere at hand hørde Siffuer saadan stoer æd derpaa giorde, och giorde de begge med opragte fingre deris æd.

Peder Grøning, Sambson Stoer Linge och Jngebricht Bro proffuede at de hørde Siffuer talde till Joen Bache daa hand kom ned igien fra alterens sacramente, och sagde, du est iche meget forligt med mig endnu och du gaar till Gudz bord, du har der aff iche gott, och widre hørde de iche. Giorde herom deris æd.

Siffuer Beresem som wed retten war till stede och proffuene anhørtte, bekiende sin daarlighed och w-fornufft. Bad Her Raszmus hand hannem det wille for Gudz schyld effter laade.

Her Raszmus \suarede/ for sin persoen wille hand hannem det effter laade dog at hand schulle staa obenbare schriffte och giffue noget till den fattige kierche.

Niels Reszen protesterit paa at Siffuer for szlig hans forszeelsze burde bøde till Konglig Maystett thiuffue Rixdaller. Huilchet hand och for retten anloffuede, och soened. Sagen dermed till Hans Konglige Maystett at schulle betalle 10 Rixdaller till juell och 10 Rixdaller till pindtzdag.

Johannes Børesemb steffent forschreffne Siffuer Børeszemb hans grande formedelst w-tilbørlig schieldtzord och offuerfald. Och talt w-tilbørlig ord paa hannem i Strandebahrms præstegaard, som hand formeentte at were sin gode naffn och røgte till for kleinelsze.

28b Christoffer Giere proffuede herom, at hand hørde Siffuer Beresemb haffde ord och talle med prestens quinde i Strandebahrm om Johannes hans grande, och sagde at Johannes maatte vell haffue bleffuen dersom hand war, hand boede i Øllue som enn schallch och schellmer. Saa kom hand her och, och saa har hand schichet sig her, och det første hand kom saa har hand førtt mig trette paa.

Johannes Rissze och Peder i Wichen wantt samme ord och giorde sin bogger æd med op ragte \fingre/ alle tillige.

Johannes Beresemb indragde sitt tagen schudzmaall i Øllue kierche wnder sogneprestens haand, at allmuen ej noget w-schicheligt paa hannem haffuer at szige, men tachede hannem alt ære och gott.

Siffuer Beresem haffde herimod indtet at sige, wden hand erklerede Johannes at hand ej wed noget w-ærligt med hannem, wden alt huis en ærlig mand wellsømmer och anstaar i allemaader. Loffuede her effter iche saaledis sin grande offtere at w-førme. Hand will giffue Johannes for hans wmkostning i forligelsze 3 Rixdaller, och till Hans Maystet wdj sigtt 4 Rixdaller at betalle till juell. Bleffue herom wed handeband for retten forligte.

Jffuer Knudtzen wed fougdens schrifftelig steffning steffent Lauridtz Huchaassz formedelst endeell aff princessin styrs schatt for Anno 1666 hand mottuillig forholder, sambt formedelst hand schall haffue laadet szig forliude, at hand haffuer oppebaarit en heste schatt aff allmuen wden nogen Konglige breffue och paa bud. Det Jffuer Knudtzen formeentte hand burde beuisze, eller lide som wedbøhr.

Hanssz Andersen i Waage proffuede herom att som hand i waar \war/ med Jens Hollch paa Huchaas at wdsøge nogen rest aff princessin styr schatten, daa hørde hand at Lauridtz Huchaas sagde om Jffuer Knudtzen, at hand kreffuer mere end hand

29a burde, hand har och op taget aff allmuen en hesteschatt wden nogen øffrighedtz breff eller bud, de haffde iche hørtt lesze nogen breffue derom.

Jens Hollch som samme tid med var berettede de samme ord at haffue hørdt, huorpaa hand gierne wille giøre sin æd. Lauridtz Huchaas for meentte Jens Hollch iche burde eller kunde proffue herom hand war hanssz auffuindtzmand och szlog hannem i hans egen gaard.

Lauridtz Huchaas møtte \ellers/ och aldellis benegtede at hand saadan ord om Jffuer Knudtzen iche sagt haffuer. Hand war en gammell mand, och kunde iche mindis hand szligt taldt haffur. Hand ehr nu wed 80 aar gammell.

Hans Anderszen giorde herom med opragte fingre szin fulde æd. Lauridtz Huchaas sagde hand haffde betalt sin princessinstyr schatt, och endnu kunde hand betalle den op att igien.

Jffuer Knudtzen formeentte Lauridz burde beuisze det hand haffde sagtt, eller lide effter Norgis loug.

Optaget sagen i betenchende till for spørgelsze med offuer øffrigheden om Jens Hollch bør tages till æd eller ej, siden gaas derom huis rett ehr.

Jens Hollch med sin hosszbondtz fougdens schrifftelig steffning steffent forschreffne Lauridtz Huchaases kone, tuende døttre och yngste søn for offuerfald och slagsmaall paa hannem, daa hand i Konglig Maystetz ærinde effter befalling var beszeed. Slaget hannem i hans hoffuet tuende stoere saar, blaa och blodig, huorom hand frembuiste sin blodige schiortte, som befanttes at were nedløbben aff hanssz hoffuett med blod etcetera. Diszligeste fremblagtt en stoer trækrog iligemaade blodig, som de {haffde} haffde szlaget hannem med.

Erich Tuett proffuede at daa hand hørde raab paa Huchaas, gich hand der bortt. Daa sad Jens Hollch paa

29b bachen wed kaallhaffuen och var affkled till sin bare schiortte, och war baade kleder och hans werie fra hannem bortt tagen. Daa falt baade Lauridtz Huchaases quinde med begge døttrne och sønen hannem i haarit. Sønen haffde en støche aff en stoch i haanden och tøsszerne slog Jens med en træ krog. Erich wille gierne affstyre och tog deris hender aff Jenses haar en effter anden, men de ware for mange, och de tommelit ned effter bachen och Jens Hollch laa alt wnder. Siden kom Tomas, fogdens andres[!] tiener fra Waage med lehnsmanden och nogle mend. Daa war de adschildt.

Thomas Hanszen proffuede at hand kom først till gaarden ridende, daa laa Jens Hollch neszgrussz paa jorden och bløde. Lauridz Huchaases søn och tuende døttre stod offuer hannem och haffde huer sin stor prygell i haanden, och quinden wilde haffue tregt boxszerne aff hannem. Och som Jens Hollch daa wille reise szig, och spurde om der var ingen scham i dennem, fløj de hannem atter igien till liffs, och Tomas laa wnder. Daa kom Lauridz Huchaas løbbende med en kniff, och wille haffue stuchet hannem, men hand wndløb, effter en aff tøszerne som hand dog iche naade. Och Jens gich hen och lagde szig paa marchen och bløde.

Lehnsmanden med Osszmund Tuett och Peer i Traa berettede at daa de om sider seent kom till Huchaas, saa de Jens Hollch lige paa marchen och bløde. Klagede at hand saaledis var medfaren aff Lauridz Huchaaszes follch.

Lauridtz Huchaas møtte paa hans follches wegne och berettede at hans dørette[!] ware gallne som gott follch well wed. De ware taget igien paa søen och førtt hiem. Lauridz bleff till spurt om de ware paa søen i baad. Suarede hand jaa, de wille fare bortt. Jens Hollch haffde

30a giffuet først aarsage till klammerj och slog hannem først offuer hanssz røg fordj hand kunde iche saa strax faa hest till Schiellnessz. Haffde dog derom ingen prouff eller widne, eller widste nogen at naffn giffue.

Erich Tuett och Tomas Hansen giorde om huis de wundet offuer med op ragte fingre deris æd.

Jens Hollch war herom dom begierende, saauell som fougden paa Konglig Maystetz wegne, at hans tiener kunde niude fred paa Kongens erinde.

Aff sagtt for rette at effterdj Jens Hollch paa Konglig Maystetz ærende war bested, och med hug och slag w-tilbørligen offuer falden och slaget till blodig saar, effter derom frembuiste hoffuet saar och blodig kleder; och huer man effter lougen er pligtig till at suare for sig, sine børn och tienere. Men effterdj lougen determinerer at Koningen iche fanger bøder for huis schaade gallene follch \giør/ ut Mandhelge [Balchen] 8, daa bør Lauridtz Huchaas at bøde paa hand quindis och søns wegne for deris fattigdom deris halffue bøder effter MandHelge [Balchen] 17 Capitel, nemblig otter ørtuger och 13 march sølff, och giffue Jens Hollch for sin schaade till badscherløn och omkostning syff Rixdaller och det inden 14 dage wnder namb i hanssz boe.

Niels Nesszes arffuinger steffent Christoffer Giere for 10 Rixdaller den sallig mand gaff hannem paa den gaard Hambre i Hardanger som hand haffde i pantt aff hustru Mallene, at hand den frembdellis kunde beholde. Nu war godzet igien løst aff Lauridz Galtung, och der fore formeentte de at bøhr haffue deris penge igien.

Christoffer møtte och benegtede iche at hand haffde bekommet 10 Albartjdaller for hand iche schulle indløssze Hammere, huilchet hand loffuede Niels Nessz for sin perszoenn

30b men iche for andre odellsmend, och andet løffte schulle iche beuiszes.

Beroer der \for/ paa rigtig beuis at Christoffer har loffuet at hiemble Niels Nessz godzet for alle och en huer, saa gaas derom huis rett ehr.

Siffuer Nessz steffent Anders Waage formedelst hand har indganget i hans schouff och huget hannem endeell tømmer ned, som hand formeentte w-louglig at were, med widre hans fore giffuende.

Anders møtte och indlagde den hæderlige mand Chlaus Nielsen latinsche schollemester i Bergen hanssz beuilling och schrifftelig sedell at hand i samme Nesz schoug maa houge nj tølter stuer till hans eget brug, efftersom schollen der vdj en anpart haffuer. Daterit Bergen den 6 Novembris 1668.

Siffuer Nessz indlagde it gammell pergamentz breff aff dato schiertorszdag 1535 at schollen er allene giffuen 4 mamatteboell indengierdis och iche i schoffuen i Nessz.

Affscheediget at effterdj schollemesteren i sin sedell sziger at hannem derfor schall till talles, om Siffuer Nessz der noget imod wille haffue at sige, daa haffuer Siffuer den hederlig mand hertill at steffne och kalde, gaaes derom huis rett er.

Sallig Niels Nesszes arffuinger lod liudelige fredliusze deris schougeteig i Øyerhaffns march at ingen derwdj hugger eller giør nogen forfang wnder tilbørlig wide och straff effter lougen.

Jffuer Knudtzen frembstod for retten och till kiende gaff att Mattis Jacobszen i Øllen, haffuer pant szatt till hanssz sallig wærfader Her Andersz i Fieldberg, saa meget hand eyede i den jord Schage paa Hattlestrand, at der fore ingen sig till dend partt schulle holde, men wide at den till foren er wdszatt.

31a Siffuer Nessz steffent Olle Teigland for ind trengsell och schouffschaade, som hand formeentte w-rett at were, och begierede her wdj huad rett er.

Hans Anderszen och Johannes Forhoffd som schaden haffuer beszett berettede at der war hugget 28 stuer och 5 egetræ, som de siunis at were werd 5 Rixdaller.

Olle forligte sig med Siffuer Nessz at schall giffue hannem for hanssz forszeelsze 2 Rixdaller och her effter at bliffue aff schougen med brug i alle maader. Och bleffue de forligte at de begge schulle gierde {och} opszette \nemblig/ en schifftes gaard paa rett och louglig schiell och schiffte saa huer kunde \vide/ at bruge szin rette anpartt, och schulle de begge arbeide och giøre derpaa, som de haffuer jord till effter lougen.

Ørien Johanszen steffent Michell Døsszuigen for en hest hand haffde aff hannem och nu er for kommen.

Michell møtte berettede at hesten laa død ved Michelszmysztider paa szlett march.

Christoffer Giere och Peer i Wichen som beszaa hesten berettede at hesten laa død wed szit fuldehold och iche aff nogen suldt eller wandrøgte.

Affsagt at effterdj hesten iche ved nogen sult eller wanrøgte, eller ond abørszell er omkommen, men wed sott och braa død, daa wed wj iche at tillfinde Michel Døszuigen her noget till at suare, men for denne till talle frj at were.

Jffuer Knudtzen steffent Torchild Forhoffd for 1 tønde koren hand hannem for strachtt haffuer och schall giffue hannem 10 march for dend.

Torchild møtte bekiende gielden. Loffuede betalling med første hand kom fra byen.

31b Affsagtt Torchild Forhoffd bøhr betalle till Jffuer Knudtzen de paa forende 10 march inden 14 dage, wnder namb och wordering i hanssz boe.

Jffuer Knudtzen steffent Sualle Øffrehussz for rest paa frøjchenschatten, 3 march hand forholder och negter, iche at will betalle.

Sualle berettede iche at were louglig steffent. Wille gierne giøre sin æd at hand har betalt ald sin frøjchen schatt huer schilling.

Anno 1668 den 14 Decembris paa Snielsztuett i Quindherritt schibbrede med effterschreffne laugrettis mend, Knud Gudall, Erich Tuett, Olle Nielsen Hiellmeland, Sambson Omwigen, Jens Seiglemb, Haldoer Gudall werett for samblede effter louglig anfordring retten at betienne.

Till huilchen \tid/ den hæderlige mand Her Petter Hindrichszen sogne prest sammestedtz haffde laadet indsteffne enchen Anne Lauridzdatter och hindis grande Lauridtz Sandersen paa Øye formedelst deris queg och creature gandsche haffuer opædet hans buhage paa Snielstuet, saa hand kunde iche sielff haffue noget der i, hannem paa szitt queg och mellchefæ till stoer schaade.

Lauridtz Biercheuold, Mogens Kieldsen Schaalle och Madtz Meell frembkom for retten berettede och tillstod at de nu i sommer seentt mod høsten daa Her Petter schulle laade føre sit queg aff fieldet och hiem i Snielstuettmarchen, aff hannem war om bedet at wille gaa och beszigtige hagen. Huilchet de och giorde, och daa befantt den gandsche at were opæden saa der iche war raad till it beest at szette der i huor offuer presten \maatte/ driffue alt szit queg hiem till preste gaarden paa Mallmanger, och indtet kunde szette i Snielstuett marchen førend alt høe och koren war inde, och det kom paa bøen. Giorde sambtlig herom deris fulde æd.

32a De indsteffendte møtte och berettede enchen at hindis anpartt aff gierdett war louglig och ferdig giortt. Hun haffde till sagt szine grander at de och schulle luche deris partt, men de wilde iche, och derfor meentte hun, ej at kunde suare eller lide noget der fore.

Lauridtz Sanderszen suarede hand har allene slaget høe till lotters for Anne Jens Søffrensens, paa Øye, men iche saad noget i jorden. Kunde dog iche benegte at hand haffde joe fem kiør som har gaaett i Snielstuett marchen.

Swening Nielsen paa Her Petters wegne war dom begierende till sin schaades oprettning.

Svening forligte szagen paa Her Petters behaug, at Lauridz Sanderszen effter szit løffte och tilbud nu for retten, schall betalle till Her Petter for sin schaades op rettning 4 slette daller, som hand sagde hand gierne wille det snariste betalle.

Och bleff dennem alluorligen tilszagtt, och paalagt effter lougen at holde deris gaard och gierde wed god heffd och magtt, saa den hederlige mand deroffuer iche lider nogen fortred eller schaade.

Welbiurdig Loduig Roszenkrandtz till Hatteberg steffent Anne sallig Jens Søffrensens paa Øye, for landschyld for det forleden aar 1667 aff hindis brugende jord, 2 ¼ løb smør och 2 ¼ hud till sammen med julle marchen 10 Rixdaller, hun endnu fortredelig med inde sider, imod hindis vdgiffne egen haand, saauellsom och for 2 Rixdaller aff saugen wed Semb iligemaade for forleden aar hun endnu resterer och schyldig ehr. Begierede endelig dom effter lougen.

Och jndlaugde hindis contract for førige rest, nu for retten oplest.

Men hun effter offte paa raabelsze møtte iche

32b endnu, eller nogen paa hindis wegne, herimod noget at suare, huorom, till offuer flod bleff szendt bud till Øye, om nogen till tinget wille fremb komme, men fanttes ingen.

Olle Klette med Tøris Eeg och Jndre Wang haffde steffent hinde i dag 14 dage, at møde.

Svening som till foren, paa sin gunstige junchers wegne war herom som till forn endelig dom begierende. Formeentte at om hun aldrig wilde møde, kunde hans juncher derfore iche miste sin rett. Hun for argede gaarden, och betalte iche sin rettighed, schatterne med ledingen maa Hans Welbiurdighed szielff suare till och wdlege for hinde. Begierede derom iligemaade dom, at hans herre kunde bliffue schaadeszløssz.

Daa efftersom Anne Jens Søffrensens sider en steffning effter anden offuer hørig, och iche sielff eller nogen for szig laader suare, endog wj derom har hafft bud till hindis bopell i Øye och ellers der effter opholt tinget och for wagted till afften. Thj wed wj iche ossz at wnderstaa retten lenger at opholde effterdj sagen wden omstendigheder i sig sielff er klar, och der fore saaledis nu dømbtt och aff sagt at Anne Jens Søffrensens som med forleden aars landschyld endnu indesider bør effter lougen Landsleye Balchen 1 Capitel at miste szin gaard och dog betalle szin landschyld, med sambt Konglig Maystetz schatter och leding hun for dette aar schyldig er, och dett inden 14 dage, wnder louglig namb och wordering i hindis boe.

[Folio 33 til 72 er blanke. Det som er omtala som folio 73 har ikkje noko nummerering.]

73a Vdj denne protocol som indeholder halffierdesindtstiuge och toe jgiennembdragene och nummererede blader, hafver soerenschrifveren vdj Sundhorlehn Pofvel Troelszen rigtigen at indschrifve, alt huis som for laug och rett passerer hans bestilling wedkommende, saa som hand achter at ansuare. Bergen den 18 Janvary Anno 1668.

[Restar av eit lakksegl] Hans Hanszen

Egen haand