1648

2a Den 4 Octobr. Holtis Høsteting paa Haugland i Ous Skibred, Nerwerendis Kong. Maytz. Foget, Erlig och Welagt mand Iffuer Knutzen, Carsten Dürhus Sorenschriffuer, och effterschreffne Sornemend, Olle Haugland Lensmand, Effuind Lie, Anders Noruig, Mogens Hegland Olle ibm., Baard Rotnigen, Paul Lysøen, Fabians Kuffuen, Joen Høeseter, Rasmus Noruig, Johans Seuold, Anders Samøen, Anders Eide, och Effuind Haugland,

Olle Steensland Haffde Ladet steffne Johans Huckenes, for hand schal haffue skieldt hans Quinde for en Troldkonne,# bemeltte Johans møte, i rete och bekiende at haffue skieldt hende, och at hun haffde Loffuit hannem Vndt, som hannem - och war wedderfahret, och berete derhoss at Vngefer for en Sex Aar siden Kom hand thil bett Olle, och war en Baad begierendis hannem i Byen, huor thil hand første gang intit suarit, siden spurde hand hannem anden gang, då suarede hand, at hand wilde laane hannem en Dieffuel, och sprang der med op och slog hannem, saa thog Johans fat paa Olle igien, och sat hannem neder i Gruffuen, thog hannem saa deraff igien, och sate hannem neder i lang benchen och slog hannem 2 eller 3 slag med neffuen, da sagde btte Olle sin Konne Marite Andersdater

fol. slaar du min mand da schalt du faa scham och forthryde det 2b alle de dage du leffuer, saa dog Johans ud aff Stuffuen, och baade hun och manden, Sønen och daattern fulde effter hannem, och Olle hug thre gange effter hannem med en Øxe, som hand thog imod med en liden hand Øxe hand haffde i haanden, och bar en hiulrock i den anden haand, saa lod de hannem och gick thilbage igien och hand gick hiem, dete scheede 3 Dager for Juel, saa warede det iche lenger end thil 8 dage effter Hellige 3 Konger dag, da miste, hand 4 Quier 1 oxe 1 Koe och 14 Smaller, udj En Vge, huilcket hand effter det løffte hun haffde loffuit hannem gaff hende schyld for, fore Quinde Marite Andersdater møte i Rete, och bekiende, at hand haffde werit der i deris Hus och begierte en Baad, mens hand haffde giort hendis mand noget imod thilforn, som handwar wred paa hannem for, och deroffuer kom dennem Kiff imellem, at de sloges mens negtig haardelig, at hun haffde Aldrig loffuit hannem Vndt eller nogen Wløcke, mens war herhoss begierendis, at hand enten maate hende saadan Werlig sag Laulig offuerbeuist, eller lüde der for effter Lauen, da thil spurde Kong. Ma. Foget Almuen for reten, om der war nogen der haffde hørt noget saadan løffte, det dennem war

3a war wedderfahret, Huor thil Niels Samenøen suarede, at hand offte haffde hørt det samme Johans berette, aff hannem, och eller som en bøgde raab der om, mens iche det hand haffde hørt hende loffue nogen noget, Huorfor bette Johans bleff thilspurt huormed hand kunde beuiise det hand haffde skyldt hende for, om hand haffde nogen proff och Widnissbiurd at føre at hannem saadant war wedderfahret, huor thil hand suarede ney iche nu denne gang, mens begierte opsetelsse i Sagen indtil den bleff steffend igien, saa wilde hand faa nogen Raad thil proff, som och bleff hannem beuilliget

Fogden Haffde ladet steffne Jens Quallesund for [huis] Slagsmaal paa Liuse kloster forgangen waarting, møte iche bleff thildømbt at bøde steffnefald,

Hans Frølandt war Steffendt aff Lensmanden for Bendix Kiuig, for en Bøsse, møte iche bleff dombt thil steffnefald,

Den 6 Octobr. Holtis Høsteting paa Aackre i Stranduig Skibred, Nerwerendis Iffuer Knudtzen Kongl. Maytz. Foget, Carsten Dürhus Sorenschriffuer, och efftere. Sornemend,

Hans Giøn Lensmand,

Olle Nortued, Anders Ballesem, Peder ibm. Willick Eide, Suend Biorndall, Olle Hiertagger, Torgier Hiertnes, Lauritz Liøtuig, Niels Hauge Ellind Giøn Niels Toffte, Niels Skaugseid, Torkild Boelsta, Halduor Reffne

3b Knud Lassesen paa Nerhoffd, war steffend, for Hand war kommen for tilig med hans Konne, den thiid hand thiendte paa Bue i Hardanger, som hand och bleff gifft med hende, huor for Fogden thil spurde hannem, for reten, om hand haffde affsaunet, med Fogden som den thiid war i Hardanger, nemblig Selgen Søffrensen, da suarede hand ney, mens hand haffde affsaunet med Lensmanden Suend Laute, for tho Rixdaller, och En Slet mrk. bleff nu forligt med Fogden,

Knud Nerhoffd haffde ladet steffne Ingebregt Vgelhus, for huis hand war hannem Skyldig, Jngebregt møte iche, bleff dømbt thil steffnefald, effter L. B. 54 Cap.

Niels Sørtued haffde ladet steffne Joen Reffne och Olle ibm. for de haffde negtit hanne. hans Queg at gaa paa hans egen bøe och haabeed, Joen och Olle war iche laulig steffend, huorfor ey heller nogen dom gick,

Torckel Boelstad Skyldte Jngebregt Nache? at hand Wlaulig haffde Reffuit aff hans Jord, hannem fra Wunddendis,

Den 10 Octobris Holtis Høsteting paa Øffre Wage i Strandebarm Skibred, Nerwerendis Kongl. Foget Erlig och Welagt Iffuer Knutzen Carsten Dürhus Sorenschriffuer, och efftere. Sornemend,

4a Niels Ness Lensmand, Anders Eenes, Niels Kyssness, Siffr Ørhoffn, Anders Homb, Olle Riise, Lauritz Huckaas Knut Bundehus, Lauritz Hiorteland, Siffr Netteland, Gullbrand Øffuerhus, Sigfus Kieruig,

Anders Huckeness, och hans Son Johans war steffend, for Tiffuerj, møte huercken, bleff thildømbt at bøde steffnefald, huer 1/2 Rdr. effter Laugen,

Welb. Berendt Orning, wed hans fuldmegtig Peder Nielsen, haffde lade med woris gunstige Her Slotz here Welb. [Berendt] Offue Bielches steffning ladet steffne Lauritz Johansen paa Tordsnes, for omkostning, och mangler udj Knud Lauritzens Regenschab, som beløb sig thil en Anseelig Summa Penge, och Knud Lauritzen om hand kunde haffue der noget thil at suare, da møte Lauritz Johansen och Knud Lauritzen och erbød dennem thil regenschab, Och begierte Knud Lauritzen derhoss, huis ma<n>gler, Welb. Berendt Orning haffde giort udj hans Regenschab beschreffuen, saa wilde hand Resolvere sig der paa,

Effter saa leilighed kunde wj intit kiende her udj, mens efftersom Lauritz Johansen, och Knud Lauritzen erbiuder dennem thil regenschab,

4b [da faa] och begierer manglerne beschreffuen, at hand sig der paa kand Resoluere, faar det at effterkommis, och mend som der haffr forstand paa forhuerffuis thil at regne dennem imillem, efftersom [ieg] ieg iche wed om det kommer mig wed at dømme eller kiende paa Regenschaber, mens naar der Rigtig beuises, huad, hand bliffuer Skyldig, och hand da iche betahler, och det bliffr steffendt, for oss schal wj wiide at dømme der udj effter lauen,

Fogden haffde haff ladet steffne Broes besidere for Tiende aff deris Laxewag, och thil spurde huor manget de haffde faaet da suarede de 60 wager, huor aff schulde giffuis i Tiende 6 wager, och efftersom Presten holder Folck och nod, saa holder hand sig de 2 parter thil aff fischen, och mener at haffue den Tiende frj, Den thredie part som kom paa deris part, haffde de giort 2 wager i tiende aff, som Kom aff 4 pund, Paa Presten och Kierchen, och <det> da 2 pund var thilstede thil Kongen, huilche de frembuise nu for reten och wog Tøre iche 1 pund,

Siffr Bielland haffde ladet steffne Mogens Lij, med huis Breffue hand haffde paa lij hand paa boer och gaff hannem sag at hand haffde locket hans Moder søster Birite Arnis dater, i hendis Wmøndig Aar nogen Breffue fra paa

5a samme goeds, Huortil hand suarede at hun bar Breffuene hiem thil hannem, som hun och giorde, huilche hand siden nogen thiid, siden leffuerit hand dennem fra sig for reten, och bleff leffuit thil hans stiffsønn Vnge Mogens Gaute, huor de endnu schal findess, [och war her] Siffr thilbød for reten at løsse han. godtzit fra igien, och Eschet i rete Mogens, sit pandte Breff paa fore. Lij, da fremblagde Mogens, It Breff aff Sex mend beseglet, och dermed beuiste, at hannem war udj Pandt sat, aff Karj Ollufs dater paa Gotte, och hendis Sal. mand Arne Siffuorsen, It spand Smør och fierdeparten i en hud, udj Lj for Atten daller hand dennem Laandt haffuer, Jlige maade beraabte Siffr sig at [Eie] were Odelssmand thil Sex mrk. Smør och 6 S. i penge i Gotte <?>, som Mogens och haffde i pandt, det at wilde løsse, huor paa hand haffde Pandte breff som hand war steffend med, som hand haffde ladet ligge hiemme, Huilcke Siffr war begierendis hand maate føre fremb for reten med de andre Breffue hand haffde thagen fra hans Moders Søster,

Den 13 Octobr. Holtis Høsteting, paa Kierland i Quindherits Skibred Nerwerdendis Kongl. Maytz Foget, Erlig og Welagt mand Iffr Knutzen, Carsten Dürhus Sorenschriffuer, och Effterschre. Sorenmend,

5b Jacob Sunde Lensmand, Johans Røsseland, Johans Røe, Jngemar Traauig, Torgier Røruig, Torgier Hielmeland, Knud Gudall, Olle Møchlebost Giur Møchlebost, Gotschalck Tued Niels Nattrestad, Olle Omuig, Lauritz Stuland, Hellie Onnerimb, Jens Seglem,

Welb. Henrick, hans fuldmegtig Welagt P<e>der Hansen, haffde med woris Her Slotzherris Steffning, Ladet Steffne Olle Johansen paa Omuig, for hand haffde iche wild effterkomme en dom aff sal. Jørgen Clemitzen och Sex mend, som haffde nederfeldig dømbt hannem, for hand haffde Løyen Zidselle Trundsdaatter, aff Oppedals skibred, och sagt at hand haffde leyen hoss hender, udj aff had for hand iche kunde faa hende thil egte, <och> huorfor hand war thil dømbt derforuden at bøde thil Kongl. Maytz. fuld bøder, och desforuden staa Obenbaar schriffte, huilcket hand iche haffuer effter kommit, och efftersom, den førige Sorenschriffuer, Sal. Jørgen Clomitzen, med Tingboegen bleff borte, at dommen ey aff hannem er bleff giffuen beschreffuen, er den nu paa ny igien for oss thil dombs indsteffendt, Steffningen war hannem lauligen forelest,

6a Olle møte iche, ey heller nogen som Suarede paa hans wegne, uden hans Broder Naffnlig Paul Møchlebost, berete at hand war ferdig, thil at Reise thil Byen i dag eller morgen,

Trund Aar backe med hans daatter møtte i rete, och war dom begierendiss at hans dater en gang for saadan skammelig thilliggelsse kunde bliffue frj, dissligeste møte Peder Hansen, och meendte hannem at gaa wed sagen effterdj hand iche møte, och war Laulig steffendt, och beuiste derhoss med Sal. Annanias Absalonsens Sagefalds Register, at hand war thildømbt, at bøde 4 mrk. ande och were mindre mand, och der til fuld bøder som hand haffde giort gierningen, Efftersom hand iche møte, da er wel thegen, at hand kiender sig schylden, dog er er Engen dom gaaen udj hans fra werelelsse, Mens efftersom med steffningen beuiste, at hand er Laulig steffend, Bleff handt thilkiendt, at bøde steffnefald, Otte Ortuger och 13 mrk. Sølff effter T. B. 9. Cap. och wederparten Kost och Tering, effter Sex mends Sigelsse,

Noch haffde Fogden ladet hannem steffne med Lensmanden steffning for huis hand haffde hannem thil at thale, møtte iche, eller heller lad hand giøre nogen Laulig for fald, huorfor hand bleff thil dømbt, at bøde j mrk. Solff udj steffnefald,

6b Lensmanden haffde steffendt Knud Hielmeland, for hand haffde Slagen en Koe for derffuit for Johans Nære Omuig, Johans beuiste med Lauritz Fusche at Koen war slagen, huilchet hand ey heller selff kunde negte, <och>da effter som Johans iche begierte noget for Skaden, bleff hand alleene thildombt, at bøde i Affuinds bud, j mrk. Sølff, effter Lo. B. 35 Cap.

Noch war hand steffend for Slags maal med bette. Johans Omuigen, och for hand haffde bedt <hende> hans Quinde Seneud Lauritz dater, udj den Enne Finger, thil dess at beuisse, frembkom for reten Johans Røsseland, och Lauritz Fusche, och Proffuit, at de haffde seet hendis Finger, doch Spurt hende, huad hun Skade, da haffde hun sagt at Knud Hielmeland haffde bedt hende, som och siuntis udj Fingeren at den war beet, och haffde hun beret der hoss at hendis mand och Knud war kommen udj Klammerj med hin anden, och da war hand bleffuen hendis formegtig, och faaed hannem vnder sig, huor hun war da kommen och wilde skille dennem, da haffde hand i det samme beet hende, bleff forligt med Fogden <Torgier Hielme> om den sag,

Torgier Hielmeland haffde ladet steffne hanne. for hand haffuer <offuerfalden hannem>

7a Slagen udj hans weg med steen och med en Øxehammer som endnu kiendis, huilcket hand haffuer wiist Jacob Sunde och Johans Røsseland, som och bekiende at de haffde seet det der war Slagen udj bedescheetten forud døren, med en Øxehammer, som Torgier haffde klaget det Knud haffde giort, thil dess at beuise, frembkom Lauritz Hielmeland Proffuit, at hand sad ude i hans stue, och horde den Leven ude paa Gaarden, huor for hand gick ud och wilde see huad der war paa ferde, der hand da Kom ud, da saa hand Knud, der ude wred med en Øxe udj haanden, och Torgiers Konne hoss hanne. da war hand wred paa <hannem> Torgier, som war inde udj stuen for hand haffde spildt hans Gifftermaal, da sprang Lauritz, och Olle Nils. paa fore. Hielmeland thil och thog Øxen fra hanne. saa gick hand hiem, da Kom Torgier ud aff Stuen och wiste dennem huor hand haffde slagen i bedeschien, <døren>, det samme Proffuit och Niels Nattrestad at hans Sønn Olle Nielsen haffde sagt,

Noch war hand steffend for 2 Kiid hand haffde drebt for hannem, han bekiende selff at hand war forligt med hannem om det ene Kiid at hand schulde giffue hannem it andet igien,

7b Lauritz Fusche, och Torgier Kom frem och Proffuit, at hand forligt med hannem om dennem bade, Effter saadan Leilighed bleff hand thilkiendt at giffue hanne. for de 2 Kiid huert, 18 mrk. och Affuinds bøder effter Lauen L. B. 35 Cap.

Joen <?> hug war steffendt for Wlydighed, med fordringschab, der hand war thilsagt, at føre Fogdens Tiennere, møte iche, war thildømbt at bøde steffnefald, 1/2 Rdr. effter Lauen, Noch war hand steffend for hand har schieldt Johans Traauig, møte iche,

Noch war steffend aff Matz Teigland, Hans Berie och Siffuer Bielland, for retigheden aff en løb Smør aff fore. Berie for en Aatte Aar siden, som war det Aaar? bett. Siffr med hans Sødschende styrde Iorden, effter hans Fader war rømbt derfra, da efftersom Siffr haffr faaet noget aff hans Effterladende, och soldt, der aff, och hans Berie noget aff hans gods, nemblig en Gryde En liden Quie och 1 Rdr. i penge, da bør de bode huer at betahle hannem sin halffpart, och det inden halff maanitz dag eller liide wordering i deris Boe,

Knud Endersen paa Sunde haffde ladet steffne Lauritz Kallesta, Lauritz møte iche bleff dømb thil steffnefald, 1/2 Rdr. effter Laugen,

8a Den 17 Octobr. holtis Høsteting paa Wallen udj Skaaneuig Skibred Nerwerendis Kongl. Maytz. Foget, Erlig och Welagt mand Iffuer Knudtzen Carsten Dürhus Sorenschriffuer och efftere. Sornemend,

Lauritz Johansen Wallen Lensmand Odt Gielmeruig, Joen i Waagen Halduor Taraldsøen, Gudmond Ølfferness, Halduor Tued, Olle Suinland, Størck Leckness, Jffuer ibm. Lasse Mortued, Omund Vdagger, Peder Storhaug, Hellie Sunde, Johans Molness,

Mogens Joensen paa Mussdall, war steffend, for Slagsmaal nu nest forleden Juel, med Hans Holmedall, <huor> inde paa Aackre, huor hand da giorde Johans Aackre schade med en Kniff, som hand haffde dragen thil bette. Hans, huilcket hand iche Kunde negte Joe at haffue giort, bleff thilkiendt, at bøde effter M. B. 13 Cap.

Joen i Waagen war steffend med woris gunstige Her Slotzherres steffning, for bøxell aff 2 pund Smør udj Ness, som hand sig thilholder, och meenis at Komme paa hans Børn, Bendix Michelsen war befuldmegtiget aff Hans hansen som er er <!> Ombutzmand offuer Godtzit, som iche selff møtte, <huorfor bette. Joen> mens loed wed hans Hansens Tiennere Joen Block hans Skrifftlige indleg indlegge, huorfor bette.

8b Spurde huor Bendix war selff, och sagde der ha.. haffr hand fuldmagt, da schal hand staa i rette med mig schulde thage hannem, den Skalck och løgner, for løgen hand liuffuer for got Folch, thil steffningen Suarede hand, at hand Aate 4 pund Smør, i Gaarden førend hand byte med hans Børn och siden <den> Anno 1643 bytte hand med hans Børn, da Kom paa <han> Børnens part der aff 1/2 løb, saa hand endnu Aate der udj 1? 1/2 pd. Smør och Mucheleff Closter 2 pund, huor for hand meendte sig beste mand at were, och følge bøxel, huilchet hand och beuiste, med hederlig och wellert mand, her Elias Andersens haand Saa i sandhed at were, och bør derfor, endnu som thilforne at følge Bøxellen, effter L. B. 1 Cap.

Her Ander Jensen, Sogneprest i Fieldbergs?, haffde ladet steffne Østen Fiere for schyld och gield, motte iche, loed giøre hans Laulig forfald, at were saa siug, at hand iche Kunde fare thil tings,

Den 20 Octobr. holtis Høsteting paa Stølle i Etne Skibred, Nerwerendis, Kongl. Maytz Foget Erlig och Welagt mand Jffuer Knutzen, Carsten Dürhus Sorenschriffuer och effterschree Sornemend, Alffuor Bircheness Lensmand,

Jens Østrim, Niels Frette, Torbiørn Østrim Tore Grindem, Asslack Kaldem, Tøris Silde,

9a Halduor Echrim, Zacharias Norim, Lauritz Østrim, Olle Birck, Torgier Liussnes, Størck Heigland,

Halduor Olssen som har tiendt paa Steene, war steffendt for slagsmaal, møte iche, bleff thilkiendt at bøde steffnefald, 1/2 Rdr. effter Laugen,

Peder Skildall war steffend for Slagsmaal udj <Quamme> Mogens Quamme i Fieldberg Skibred hans daters Brøllup, hand negtit <iche> at haffue slagens med nogen

Tore Tued war steffend for slagsmaal møte iche bleff Kiendt thil steffnefald, 1/2 Rdr.

Mogens Rygh? war steffend for Wlydighed, der hand war thilsagt, at Føre Kongens Skat thil Byen, bleff forligt med Fogden,

Zacharias Norimb haffde Ladet steffne Peder Skildall, for Jt støche Jord hand schal haffde thagen hannem fra, och Reffuen gierdis gaarden Neder, som har staaed aff Arilds thiid effter Zacharias sin beretning, bleff hiem uist thil Aasteden,

Den 24 Octobr holtis Høsteting paa Wage udj Fieldbergs? Skibred, Nerwerendis Kongl. Maytz. Foget, Erlig och Welagt mand Jffuer Knutzen, Carsten Dürhus Sorenschriffuer och Effterschree. Sornemend,

9b Tøris Lunde Lensmand, Olle Nerim, Tøris Vnderhaugen, Lauritz Stangeland, Torben Stumme Berie Wagen, Omund Wagen, Endre Tinneland, Peder S...bøe, <?> Olle Arneuig, Erick Vdiug, Joen Øffrebøe, Christen Wieland,

Zacharias Michelsen, thilholdendis paa Wiig war steffend for Leiermaael hand haffuer begaaed med Maren Jensdater, it løst Quindfock, for en 2 Aar siden affsaunet med Fogden,

Samme thiid bleff i rete ført Jt Quindfock, wed naffn Anne Lauritzdatter, som war kommen i leiermaal med Egte mand her udj skibredet wed naffn Søren Nerim, huilchet war effter hendis egen bekiendelsse den Fierde gang hun i saa maader haffde forseet sig, bleff thildømbt, at lide och straffes thil kagen, effter C 4. Reces, paa det 192, udj ..... <?>

Caare Andersen paa Vdbiugen, hafde ladet steffne Siffuer Halduorsen ibm. med huis Breffue och bescheen <?> hand haffde paa En løbs Smørs leie hand bruger i forn. Vdbiu, som hand och hans med arffuinger formenner dennem effter deris Sal. Moder at thilkomme

10a da fremblagde hand Jt Kiøbe breff, Vdgiffuen aff Sal. Anders Olsen paa Vdbiu, den 7 8br. Anno 1614 paa Etne Høsteting, at halduor Siffuersen paa Waae i Etne, haffde giffuit Hannem 75 Rixdaller, for godtzit, och at hand haff sold det med hans Høstru Gurj Aslachdaters ia och sambtøcke, huor imod fore. Caare berete, at hans Moder bette. Gurj udj hendis yderste haffde bekiendt at det Aldrig war sold med hendis willie, och ey heller at haffue oppebaarit saa mange derfor, mens at det war ichon Pandtsadt, som Erick och Olle Vdbiugh frem kom och bekiende, at haffue hørt hende sige udj hendis yderste, at hun Aldrig widste andet end det war pandt, och haffde det hun widste iche mere oppebaaret der paa, en 30 Rdr. 4 Kiør En Kiedell och Jt Blachet Horss, partene war selff begierendis at det maate bero thil anden thid,

Assbiørn Suineuig war steffendt for Wlydighed, møte iche, bleff thildømbt at bøde steffnefald 1/2 Rdr. effter T. B. 9 Cap.

Den 28 Octobr. holtis Høsteting paa Øckland i Fiere Skibred, Nerwerendis, Kongl Maytz. Foget Erlig och Welagt mand Jffuer Knutzen <Kongl.> Carsten Dürhus Sorenschriffuer och effterschren. Sornemend,

10b Bertel Hanssen Øckland Lensmand, Søffren Sundfior, Asslach Oue, Baard Suein, Torckild Lie, Knud Køluogh, Joen Jimmerland?, Morten Lier, Niels Heueland?, Størck Wiehoffd, Peder Wallen, Arne Hoppe Hellie Suendsbøe,

Erick Wiigh war steffend, for Slagsmaal med Mogens Quamme Erick møte iche, bleff thilkiendt at bøde steffnefald, effter T. B. 9 Cap. 1/2 Rdr.

Peder Løngholm war steffendt for Tifferj møte iche, bleff Kiendt thil steffnefald 1/2 Rdr.

Knud och Peder Allendall, war steffend for Hø som skulde thil Slottit, och for ved hug thil Slottit, møte huercken bleff Kiend thil steffnefald, huer 1/2 Rdr.

Gunder Aasse war steffend, for hand war berøgtit for at haffue ligget hoss en anden mands Konne, mote iche bleff Kiendt thil steffnefald, efft T. B. 9 Cap. 1/2 Rdr.

Sirj thiennendis paa Aase war steffend for Leiermaal med en Borger aff Bergen, Jlige maade war hun steffend, for hun har Skyldt Tore Wandeschau for at haffue slagen en Smalle thil for hende, møte iche bleff Kiendt thil steffnefald efft same Cap.

11a Lauritz Fagerland war steffend for Wlydighed, thuende gang hand war thilsagt at føre den ene gang med Slotzherren och den -------- anden med Fogdens thiennere, huilchet hand iche Kunde negte, bleff thilkiendt at bøde for huer gang, 2 mrk. Sølff efter T. <?> F. B. 15 Cap.

Assh.. ff <?> Tuedelj war steffendt ilig maade for Wlydighed med Foredringschab, møte iche bleff Kiendt thil steffnefald, effter T. B. 9 Cap 1/2 Rd.

Peder Saxe haffde lade steffne Jacob Fagerland, for noget Saugtømmer hand haffde mist, som hand haffde spurt noget aff at were kommet i bette. Jacobs Gaard Lauritz Faggerland Komm fremb for reten, och widnede, at Jacob sin dreng en gang i Aar, haffde Kiørt en stock op i Jacob sin Gaard, huor med hand haffde møte hannem paa Søefeye <?>

Elling Westui8g haffde ladet steffne Gregoris Traff Aas, for gield, møte iche war ey heller loulig steffend,

Gurij Olssdater haffde ladet steffne Birite Bue, for huis <?> hun haffde hende thil at thale, møte iche bleff Kiendt thil steffnefald 1/2 Rdr.

Rassmus Gundersen paa Wiige haffde ladet steffne hans Eier Peder i Vallen, for hand haffde leiet

11b hans Gaard bort thil en wed naff[n] Jngebregt forgangen Aar, førend den war hannem Laugligen fra dømbt, saa hand iche fich loff at saa den forgangen waar, Rassmus bleff thilkiendt at beholle sin Jord, indtil den bliffr hannem Lauligen fra dømbt,

Erick Wiig wa[r] steffend at møde med hans Søn for leyermaal, møte iche, bleff Kiendt thil steffnefald,

Le[n]smanden Bertel Øckland haffde ladet steffne, Erick Røemyr, for hand haffde fundet noget wrag i hans Gaard, aff Jt Skib der war bleff Cornelius Apotecker i Bergen thilhørig, som war Jt log aff en Kiiste, och en gaffuel aff en anden Skibs kiste, och thilspurde hannem, om hand haffde funden nogen wiidre end det samme, huilchet hand høylig negtit iche at haffue giort,

Noch haffde hand steffend Torckil Mølster om huis hannem der om Witterligt war, da berette hand at som Skibet war bleffuen Natens thil Fredag, da fandt hand [det] det om Løffuerdagen strax neden for hans ........? wed it Brat Berg och da war de mend aff Sør Mølster, i Staffuanger len med hanne. som haffde funden det Afftenen thil forn som var Fredags Afften, Siden Kom Christopher Røssebøe Lensmand i Karm

12a sund, om Maandagen der effter, och loed det ophuge, och thog bort huis Jernfang der paa fandtis, och wandtet paa den ene side aff stoer masten, och da war hand med och fich en liden boldt for hans Wmag, mere widste hand iche der om,

Den 31 Octobr. holtis Høsteting paa Totland i Fiøns Skibred, Nerwerendis Erlign och Welagt mand, Jffuer Knutzen, Kongl. Maytz. Foget, Carsten Dürhus Sorenschriff och Effterschrer. Sornemend,

Lauritz Tottland Lensmand, Anders Pedersen Haauig, Joen Branduig, Johans Nordhuglen, Knud Nøtteland, Wie Skimmeland, Joen Folchesness, Joen Steensuog, Olle Saxe, Gregoris Aneness, Olle Habbestad, Endre Holland, Johans Hysingsta, Aschell Langeland, Gabriel Alssuog,

Kongl. Maytz. Vissiteur udj Sundhor Len, haffde med woris gunstige her Slotzherre, Welb. Offue Bielckes Steffning, ladet steffne, Olle Folderøen, for hand den 18. Augustj Nest forleden, der hand paa hans bestillnigs wegne, war paa it Skoteschib, det at maale, haffuer offuerfalden hannem

12b først med en Kniff och siden med, Vissiteurns egen degen, som hand haffde lagt fra sig paa Skibet, midler thid hand maalte det, med widre wiidre hans Skrifftlig steffning och Jndlegs formelding, Och frembførde der hoss effterschree.

Proff och widnissbiurd, Och frembkom for reten, Arne Bielland, och Proffuid, At hand war med Vissiteurn udj paa Skibet, da spurde hand dennem det føste hand kom paa Skibet, om noget at maale med, enten loed linnen eller anden snør, da suarede Baads mendene, som den thiid wa ichon thoe, at de haffde intit, førend Skippern kom omborde, hand haffde i hans Kiste, saa slog Vissiteurn den ene aff dennem offuer halsen med hans stock, huor wed den anden saa noget surt, saa gaff hand hannem it slag med, J det Kom Olle Folderøen och thil Skibet, och det første hand kom omborde, sagde hand hui staar du her och slaar Folcken, da suarede Vissiteurn huad wilt du, wildt du haffue noget med, saa thog Olle strax thil Kniff, och drog den ud, saa gick Vissiteurn offuer paa den anden paa Skibet och drog sin Korde, och gick saa hen och saate den for brøstet paa Olle, gick saa fra hannem igien, och stack och stack den

13a udj Skeden igien, och lagde den hoss sin Kiep fra sig neder paa nogen Tau, wende sig saa om fra Korden och thog effter en haad Pick, i det same sprang Olle thil och thog Korden op, drog den Vd, søgte saa Vissiteurn med den och sate hannem den paa brøstet, stoed saa fra hannem igien, och slog om kring sig med Korden och haffde Kniffuen i den høyere, och Korden den Wenstere, saa søgte Vissiteurn hannem med hans Kiep, och slog imod hannem med den och den anden moed hannem igien med Korden, da sagde Olle thil hannem, din Schellem nu wilde du handle med disse folck, som du giorde den fatige Quinde i Engesund, hug saa omkring med Korden, i det thog Vissiteurn en wed schie, och Kaste thil hannem med, at hans huffue faldt offuer borde, och sagde thil hannem, hugger du min Korde i sønder, da schal der fare en dieffuel i din gammel Skellem, saa gick Arne thil hannem, och bad hanem, Olle slip Korden, da wilde hand iche, thog saa fat paa hans haand, och bad hannem slippe,med gode, fick den saa fra hannem, och gick neder med den i hans baaed, saa fulde Vissiteurn hannem strax i baaden och Olle bleff i Skibet, saa Roe Arne thil Land med Vissiteurn, och hendte h<a>nd thil Skibet, med dennem, Aschel Langeland, halduor ibd.

13b och Lauritz Jldøen, som de da kom ud igien da drog Olle fra Skibet, saa gick de alle paa Skibet, da thilspurde Vissiteurn dennem Skibsfolcken, udj deris Nerwerelsse, huor led<is> thil war gaaen, Da sagde Folcken der Kom en mand paa Skibet som de iche Kiende, saa drog hand hans Kniff op det første hand Kom paa Skibet, om der war en dug om Kniffuen, [saa] och sagde at Vissiteurn gaff dennem hug, gick hen och wiste dennem, huor Olle haffde huggen i Skibet thoe hu<g>, och det thriedie udj Vissiteurns Kiep, huor paa de alle sammen giorde deris høyeste ed, dernest fremkom och for reten Michel Folderøen och Proffuit Alt udj den samme meening, som [de forige giorde], Arne Bielland giorde, efftersom hand och war paa Skibet fra begyndelsen och thil Enden, Noch fremblagde hand, en Jeddel <Seddel> aff thrende aff Skibs Folcken Vnderschreffuen, med Christophr Orning och Jacob Busches hender thil witterlighed Vnderschreffuen, Daterit Leeruig den 2 7br. nest for leden, formeldendis, at dj thackit hannem got, for alt det hand haffde giort och widste hannem intit at beschylde, som de om Gud wil de kommer igien widne wil weer bekiendt, Effter huilcken Leilighed fore. Vissiteur Claus Wangel, sa <i be> i Rete

14a Och war dom begierendis, om hand iche burde at lide effter Lauen och Toldrullen, som den der offuerfalder Told officererne, Vden sag paa deris bestillings wegne, Her thil at suare møte fore. Olle Folderøen i Rete, och mens Vdj h... semodighed och Wbesindighed, som iche enten widste lige eller Skiel thil, widste ey heller andet med hannem, end ære och got, loffuit der hoss at erstadte hannem huis Omkostning hand der paa haffuer anwendt, Da haffuer bette. Claus Wrangell for hans Alderdom det hand och hans Høstru med deris gredende thaare stoed for reten och bad om forladelsse, och for got folcks for bøn Skyld, effter lat huis thiltahle hand Kunde haffue thil hannem,

Bleff forligt med Fogden, om huis hand haffde hannem paa Kongens wegne at søge,

Fogden haffde steffne Suercke Horneland, for huis hand haffde hannem thil at thale møte iche bleff Kiendt thil steffnefald effter V.F.B. 9 Cap. 1/2 Rdr.

Fogden haffde ladet steffne Tieran Gaaseland och Anders ibm for en Mast de haffde funden nu forleden waar, i Søen med nogen thau paa, huad aff de haffde thagen noget thau och dulte det, da frembkom de och bekiende selff, at den thid de fand masten, da war det stoer staff paa

14b och hengde beent neder i Søen, och de andre thaug war suøbet omkring masten, och masten war affbrut Vngefer halffanden faffuen vnder masten, da thog de der aff it Spundtzell wandt aff thop masten, och it lidet Keindt thau, som en 9 faffne langt, mehre Kunde hand iche faa der aff, thj det andet sad fast om masten, saa drog hand derfra, och det andet bleff liggendis igien, med det samme hand Roede derfra, da saa hand, at der Roede en baad thil den [fra? bergede den] som Anders och hans Lyrhammer war paaa, och Olle Endre? och Aslach Olden, Och bekiende Anders Gaaseland, at hand haffde soldt hans part aff det de fick thil Gunder Melland for 1/2 Rdr. mens ingen Penge haffde hand faaed endnu, Tierand sonet aff med Fogden,

Fogden Jffuer Knutzen haffde ladet steffne Jens Hannsen i Fiøn, for hand [haffue] schal haffue udj atschillige maader, Wforretit Mogens i Fiøen Føerst at hand war indkommen paa hans Leiemaal, uden hans minde, da wandt Endre Berøen, och Anders Haauig, at hand haffde sambtøckt at hand maate Komme der ind,

for det andet for hand haffde thagen hannem

15a En Koe fra imod hans willie, der imod berete Jens Hansen, at Mogens haffde hafft en Koe thil at føde for hannem, som hand haffde sultit ihiel for hannem, och der for haffde hand [han] giffuen hannem lau thil at thage en aff hans igien, huilcket mogens Aldelis negtit at haffue giort, och ingen Proff fandtis paa enten sider, andet end Jens bekiendte at haffue Koen, da bleff Jens thilkiendt, at før Koen thilbage igien, effter K.B. 1 Cap. och bøde thil Kongen 3 mrk. och siden søge sit effter Lauen,

Noch haffuede Fogden, effter Welb. Berendt Ornings angiffuende, och Slotzherrens befahling ladet hannem steffne, for hand med hans thuende Sønner, schal haffue huset och helit, och Kiøbt och Sold med thiffue, Och frembkom der hoss for retten, Welbtte. Berendt Ornings fuldmegtig Peder Nielsen, och indlagde sit schrifftlig indleg i Rette, at imidlerthid Jens hansen haffued boed i Saugwogh, schal der haffue faaed en Baad aff omfarende Folck, som formeentis at schulde werit thiffstollen, huilchen hans Joncher hoss hannem har lade arrestere, och det Wagtet den haffuer affhendt, thil med schal were steffend och iche møt, huor for hand formeener, at hand bør føre den thilstede, eller fare fredløss med meer hans Joer? giffuende, Jens Hansen møtte

15b i rette och sagde at det war aff had giort, och at Peder Nielsen och hans Joncher haffde giort hannem wold och Wret, och thrud at affbrende hans hus, och negtig derhos, at ingen baad haffde werit arristerit hoess hannem

Welb. Berendt Orning, haffde ladet steffne Kort Klocher, for hand uden landschyld besider den Gaard Tuede hand paa boer, huilchet hand formeendte Wret at were, da møte bette. Cort, och fremblagde hederlig och Høylerdt mand, M. Luduig Mundte Superintendent offr Bergen Stigt, hans Sedell, dat. Bergen den 4 8br nest forleden, och dermed beuiste at hannem [den] aff Welb. Her Candtzeller [och] Jens Bielche, och hannem war beuilget en Kierchens Jord frj at niude, nemlig btte. Tuede, saa lenge hand betiendte samme Klochers bestilling,

Slotzschriffuer Peder Hansen haffde ladet steffne Mogens Fiøen, for hand iche haffue betahlt boxell aff den Gaard hand paa boer thilfulde, och ey heller haffde nogen boxell Zedell, aff Sal. Annanias<?> Absalonsen, der paa, huor for hand sate i Rette, om hand iche burde at haffue forbrut sin Jord, [och Fogden] effter L B. 10 Cap.

16a Och Fogden siden at byge den thil huem hannem løster, bette. Mogens begierte Dilation, da for hans Fattigdom Skyld, undte bette. Peder Hansen hannem dag thil Jul, dog med saadan Condition at saa frembt hans da iche betalde, da Skulde hand intit wiidre befatte sig med Jorden, mens strax uden wiidre process wiige derfra,

Madtz Rossbøe haffde ladet steffne, Lauritz Sørhuglen, for slagsmaal, hand haffde stucken hannem i hans Arm, bleff forligt med hinanden, at Lauritz schulde giffue hannem for hans Skade 3 Rdr. den 1 thil Paasche, och de 2 thil St. hans dag førstkommendis, sonit aff med Fogden paa Kogens wegne,

Niels Dyuig war steffendt for Wlydighed med fordringschab, thrende gange, som Skaffern Arne Bielland berette, Noch Colben Skimmeland och Størck Grindem, huor for en gang Colben och Størck bleff forliigt med Fogden, Niels bleff iligemaade forligt med Fogden,

Erick Søuold war steffend for Wlydighed, at hand iche wilde føre Slotzherren, Johans dyuig i lige maade for Wlydighed, møte huerken bleff Kiendt thil steffnefald effter T. B. 9 Cap. 1/2 Rdr.

16b Noch Loed Fogeden føre i Rete En Kompan wed naffn Knud Christophersen, som for en Kort thiid siden bleff thagen i Sponneuig, och siden aff Welb. Berendt Orning hannem thil sendt da bleff hand thil spurdt for reten om hand haffde Pass och bescheen med at fare, huad thil hand suarede ney, da bleff ført effterschree. Proff offuer hanne. och frembkom først forreten Aschel Langeland, och Proffuit, at hand war med och schulde fore Erick Orning fra Leeruig och thil Øllen, och som de Kom Vd noget paa Weyen, gick en Aare i tho for dennem, huor offuer de maate legge op udj Spaaneuig, och fick den en Aare igien, i det samme Kom der en stor Regen Elling, huor offr Welb. Erick Orningh, och de Folck med hannem war, gick ind i Huset i fore. Spaaneuig, som Hans Smid bode, da gick denne samme Kompan der ude paa marcken, och gick derfra, da spurde Erick Orning, Hans haffde frembde Folck, da suarede hand ia her Kom nogen i Afftes, som haffde hieme i Byen, spurde yder mere huad hans naffn war, da suarede hand, hand widste det iche, spurde end, huort hand wilde hen, da suarede hans enda hand widste det iche, saa drog Erick Orning bort och fick ingen widre bescheen den gang, Och som hand Kom

17a Jt støche Vd paa Fiorden, da Kom der ater en stor Regen, saa de maate wende thilbage igien, och Kom op thil samme sted, da fandt hand denne Compan der och spurde hannem huort hand wilde hen, da suarede hand thil sandeid och spurde huad handuerck hand Kunde, da suarede hand, hand war en Kobberslaar, och Kunde Arbeid bode i Kobber och Tin, huorfor Erick Orning bad hannem følge sig med thil hans Broder Welb. Berendt Orning, hand wilde haffue noget Arbeidet, da wilde hand iche, mens bar i mod, huor offuer hand maate lade? thage hannem, med magt och i det samme de wilde thage hannem, da drog hand hans Kniff och stack fore. Aschell igiennem hans Koffte, och haffde iche Sebiørn Bielland werit, da haffde hand giort hannem schade, siden de det fornam, saa thog de hannem och førde hannem thil Berendt Orning, som strax lod fengselle hannem och sende hannem thil Fogden, siden [drog] bleff en hors hand haffde med sig igien hoss fore. hans smed som siden strax en dag der effter rømbde bort med hinanden, efftersom [Sogn?] bleff beret at hand schal haffue giort nogen Skalchhed i Wogs Skibred, da bleff sagen der hen wiist,

17b Jngebregt Johansen i Hommeluig, haffde ladet steffne Peder Ericksen paa Aaland, for hand haffde schreffuen hannem thil, och begiert far med hannem paa hans Skude thil Christiania, huor offuer hand sagde andre aff som wilde werit med hannem, huorfor hand formeendte hand burde, betahle hannem fragten for sig och Olle Bortued, effterdj hand haffde schreffuen for dennem bade, da effterdj Peder Ericksen schyer sig thil neste Waarting, bleff det och opsat saalenge,

Joen Staffland, haffde ladet steffne Claus Rick, for hand haffuer slagen hannem en Ørefigen at blodet gick effter, bleff thilkiendt at bøde effter MB. 19 Cap. 1/2 mrk. Sølff,

Fogden haffde ladet steffne en wed naff<n> Paul Skiffueuig, for hand war steffend for gangen S?ommer thil Vdbiue med huis bescheen hand haffde aff Kongens Thienniste, och da iche wilde møde huor for hand for den gang bleff Kiendt Thil steffnefald,

Noch haff Peder Nielsen paa Laaden ladet fore. Paul Mattisen steffne for Jt Kabeltau, hand haffuer thaget aff en baaed hannem thilhørig, Anno 1643 den 6? Martij huilcket thau haffde Kost hannem en Rix ort, bette. Paul møte

18a och bekiende at hand haffde thaget Tauet, mens negetig at hand iche widste det kom hannem Thil, mens meendte det at haffue Kommen en Hussmand thil, wed naffn Torgier, Pers. som war hannem schyldig for en blaa hat 1 mrk. siden fick hand hans Stiffader Olle Kielsen det wed huis lending hand thog det, siden, har hand iche seet det, och den thiid hand thog det da laae det i bette. To<r>giers baad, och Engen war hoss den thiid hand thog det, Effter huilcken leilighed fore. Peder Nielsen sate i Rete, om hand iche burde at were Thiuff der for och war dom begierendis, Effter huilcken Leilighed Wj Kunde iche Kiende [widre elle?] Retere, end at bette. Paul, bør at føre thauet thilstede igien, och bøde 3 mrk for thag effter K. B. 1 Cap.

Christen Jebsen paa Bremness, haffue ladet steffne Knud Sortlands Joen ibm. Rassmus ibm. Olle Staffland, Joen ibm. Aslach Kaldis ind Olle Halderagger, Niels Nesse, Olle och Joen Staffland bleff forligt med hannem, och thilkiend at were i Fogdens minde, for deris forseelsse, Knud, Joen och Rasmus Sortland, och Olle Halderagger, bleff Kiendt thil steffnefald, at bøde enhuer 1/2 Rdr., effter T.B. 9 Cap. och giffue wedderparten en billig Kob och tering, de andre ware iche laulig steffend,

18b Noch haffde Christen Jbsen ladet steffne Joen waarland, for schyld och gield møte iche, bleff kiendt thil steffnefald 1/2 Rdr.

Knud Jldøen haffde ladet steffne Mogens i Fiøn for en Quie hand haffuer sultit ihiel for hannem, bleff forligt med hannem om 1/2 Rdr. hand schulde giffue hannem for den,

Aslagh Sælle och Hans Wiche, war steffend for huis Bendix Michelsen haffde [ha] dennem thil at thale, møte huercken bleff kiendt thil steffne fald, at bøde enhuer 1/2 Rdr.

Den 4 Novembr. Holtis Høstetingh paa Windeness i Wogs Skibred, Nerwerendis Kongl Maytz. Foget, Erlig och Welagt mand Jffuer Knudtzen, Carsten Dürhus Sorenschriffuer och effterschreffne Sornemend, Claus Christensen Beckeruigh Lensmand, Salmon Windeness, Johans Windeness, Knud Tissselleuold, Albert Melling, Olle Hauffland, Olle Huckeness, Niels i Funden, Assbiørn Heffuerøen, Jacob Heffuerøen, Biørn Guxne, Niels Steeneuigh, Lauritz Toffteland, Olle Funden, Joen Sanduigen

Olle Remmereid war steffendt for hand iche møte thil Fierdings ting paa Søreid, och ey heller haffde thilsagt Nils [Toffteland] Aarschau,

19a at fare, som hand haffde faaed bud om, at thage med sig, huilcket hand selff bekiende at haffue forsømbt, B?leff først thilkiendt at bøde budfald, for Niels hand forsømbte at giøre bud thil efft. L. B. 52 Cap, 1/2 mrk. Sølff, och for hand selff iche møte och ey heller giorde Laulig forfald, effter L. B. 54 Cap 1/2 mrk. Sølff.

Anders och Suercker Engeuig, war steffend for Ondt forligelss maatte?, møte iche bleff dømbt thil steffnefald, en 1/2 Rdr. T. F B. 9 Cap.

Rassmus Michell och Lauritz Wespestad, haffde ladet steffne, Olle, Hans, Mogens och Simen Remmereyd, for de iche fø[e]rer deris Queg thil setter om Sommeren med dennem, bleff thil kiendt, at fare thil setters saauel som de andre, och intit at haffue i felleds hiem haffue medens de war i fieldet, saa frembt de iche wil liide der for effter lauen, L. B. 38 Cap.

Noch haffde Rassmus Wespestad och de andre der paa Gaarden haffde ladet steffne Simen Remmereid, for hand haffde Kast hans Garn inden i hans, udj Sildefischen, wanset hand haffde forbøden hannem det, huorfor [Olle] Rassmus loed sig nøye med den halffue

19b Part aff huad fisch hand fick, och bleff Simen thilkiendt, at bøde effter L. B. 48 1 mrk. Solff,

Anne Eide, Johans och Arne Bache, war steffendt for at [mø] Proffue i en sag mellem Claus Beckeruig och Johans Skaar, mot ingen, bleff dømbt thil steffnefald, huer 1/2 Rdr. effter Ting. F B. 9 Cap.

Lauritz Lunderøen Kom frem och giorde, Wlyd paa Tinget, saa ingen Kunde haffue Ly for hannem, bleff Kiendt thil at bøde, efft. C. 3. Recess det 10 Cap. 3 mrk. thil dommer och 3 mrk. dansche thil Kongen, och hand war huercken steffend eller Kaldet,

Den 7 10vembr. holtis Høsteting paa Søreid i Oppedalls Skibred, Nerwerendis Kongl. Maytz. Foget Erlig och Welagt mand, Jffuer Knudtzen, Carsten Dürhus Sorenschriffuer och effterschreffne Sornemend,

Jngebregt Hommeluig Lensmand Johan Weduaten, Christopher Malcheness, Tomas Hammerhaug, Berie Wermedall Thomas Hoffdeness, Johans Høffscheland, Morten Helland, Lauritz Katteland, Tosten Hegland Botel Borgen, Rassmus Grimssland, Olle Epland, Torben Hommeluig, Niels Oppedal,

20a Joen Knudtzen som har tiendt Botell Borgen, war steffend for Leiermaal, møte ich, bleff Kiendt thil steffnefald, 1/2 Rdr. effter T. F. B. 9 Cap.

Johans Lauritzen paa Toe?ffuenes war steffend for hand Fischet udj de paa budene bededage nu nest forleden in Aar sonit samt aff med Fogden,

Jacob Eritzuer war steffend for hand haffde Kast med nod effter Sild udj samme dage Vnder Predichen møte iche bleff Kiend thil steffnefald, 1/2 Rdr.

Michell Andersen paa Wæe haffde ladet steffne Olle Olsen paa Øffre Hommeluig, for hand thiisdagen udj Her Abrahams Brøllup, haffde offuerfalden hannem, och Reffuen hans Kiol i sønder, med meget mehre hans Skrifftlig indleg omformelder, huilcket bode hand och hans Fader? sagde at were løgen at det hand haffde schreffuen, men thil dess at beuise, frembuise hand Kiollen, som fandtis sønder reffuen paa den høyere Arm,

Den 21 9bris holtis Reterting paa Aaland, Nerwerendis Carsten Dürhus Sorenschriffuer, Lauritz Totland Lensmand,

Haldor Deggernes, Knud Nødeland, Gregors Andenes, Gabriel Alsuogh, Aschell Langeland, Mogens Grindem,

20b Welb. Berendt Orningh, haffde med woris gunstige her Slotzherre, Welb. [Berendt] Offue Bielche thil Østeraad, hans Skrifftlig steffning, ladet i rete Citere, Peder Ericksen Aaland, med alle andre Sal. Erick Aalands Arffuinger, for at Peder Aaland thilholder sig, Aaland, och halff Lunde, och Efftersom hans Fader Sal. Erick Aaland haffuer Affstaaed hans Adelige frihed, da formener hand, at hand och hans Brøder, bør effter Odelss, at nest det at igien igien indløsse, for skriffuer och dannemend wordering, och hand derfor thil første fardag bør giøre samme Jorder rødelig, med widre steffningens indhold,

her thil at suare møte i rete fore. Peder Aaland, Joen Branduig, Lauritz Totland, Jeroenimus Audesteen, Hans Hetleseter, och sebiørn Hysingstadt, po hans Moder Malene Hysingstads wegne, och berete, at Sal. Erick Aaland, haffde Mageschifft sig Aaland, thil i Kierland, i Quindherit, och fremblagde derhoss, Jt mageschifftebreff, [at Sal?] Daterit Branduig Anno 1610 den 14 Maj, och fandtis Vden paa schreffuen at were forkyndt thil Tinge den 14 Martj Anno 1631 med Jacob Jensen den thiid Sorenschriffuer

21a hans hand Vnder, for meldendis, at Sal. Welb. Erick Joensen thil Branduig, haffde Mageschifft sig Aaland som skylder tho løber Smør och tho huder, och 1/2 løb Smør och 1/2 hud thil i Hetleseter thil aff Sal. Samsom Lauritzen paa Kierland, imod 4 løber Smør och 2 huder i Kierland, och efftersom Kierland war bedre, fich Erick Joensen 100 Rdlr thil Aaboed, med widre breffuitz indhold, med mange widre Breffuis indhold, først it at? hans Fader haffde indløst aff her Christen Lauritzen i Quindher. 2 løbers leie, i Kierland som hans Broder Suercke Joensen haffde giffuen hans Egtehøstru Lisebet Christensdater i Benchegaffue, som hendis och hendis Sal. Mands thuende børn effter deris død war Arffueligen thilfalden, och her Christen effter der deris død, for deris Faderbroder mendte at Offue, Daterit Bergen den 3 7br. Ao 1605. dernest en forligelse oprettit imellem Sal. Otte Tomesen och Høstru Ellen Ericksdater opretis, Daterit 1590 den 31 Julij med des? witlofftig indhold, Noch it Breff Daterit Mochlebosta den 7 8br. Anno 1600 for meldendis om

21b En forliggelse imellem, Sal. Welb. Erich Joensen thil Branduig och och Olle Giermundsen paa Møchlebostad, for meldendis, at bette. Olle schulde beholde en? Landschyld och rettighed aff en Gaard wed naffn Haaland i M?dals? sogn paa sande effter hans høstru bette. Ericks søster huis liffs thiid, men siden effter hans død, at Komme thil bette. Erick Jonsen och hans sande Arffuinger, Noch fremblagde hand it Byttis? breff effter hans Sal. Forfader och Formoder, Daterit Horneland den 16 febr Anno 1609 huis hans Fader [war Arffueligen thilfalden] och Sødschen udj Jordegods med diss widre formelding huor for Partene bleff thil spurt om de haffde noget widre at fremblegge, da suarede Welb. Berendt Ordning iche widre denne gang end hans schriftlig steffning, och Peder Aaland derimod berete at haffue fremblagt hans Odels Breffue der imod, och meendte at hand effter den langsommelig hert.. med hans med-Arffuinger burde følge deris Odell at begierte derhos at Welb. Berendt

22a wilde giøre bau?sligt huad Ret hand har thil at thil? det gods,

derimod begierte Welb. Berendt Orning Tingswidne, om huiss som i dag war paserit, och dom om hand iche burde at haffue ret thil godzit eller sig at indløse,

da effter thiltahle giensuar och denne sags løslighed och efftersom Welb. Berendt Orningen haffer ladet bette. <Berendt> Peder Aaland steffne som at indløse Aaland och halff Lunde aff hannem, och ingen anden beuis fremblegges at godtzit er Kommen fra hans forfader som hand paa taler da Kunde ej? intit Kiende der udj denne gang, mens er optagen sagen thil thacketiisdag, naar de da paa bode sider, effter O. B. Cap. fører deris laulig widnis? biued, huem? thil godset er beretigte, och 2 Velb. Berendt Orning om hand haffuer der ret thil at thale paa schal derom gaais huis ret er,

Den 29 Novembr. ware wj effterschre. Carsten Dürhus Sorenschriffuer, Knud Reisem, Berge Wermedall, Rasmus Grimsland, Peder Oppedall, Tosten Hegland, Roel Tue, forsammellede paa Øffre Hommeluig

22b Olle Olsen ibm. haffde ladet steffne Niels dersammesteds, som boede paa hans Jord, och formendte at hand selff <be> war nermer thil at bruge hans Jord, effterdj hand war Husb... bette. Niels møtte i Rette och meendte effterdj hand haffde leiet hans Jord, burde hand at <?> niude den saalenge som hand giffuer hans Rettighed effter Lougen, och meendte at Olle ingen Ret haffde thil at thale der paa, och war ey heller hans Odell, och war dom begierendis, bemeldte Olle meendt at hand war selff nest at boe paa hans Gaard, och meendte at det war hans Odell, eftersom hand haffde byt med hans Fader i hans egen Odell, och burde derfor at bruge det selff, coh beraabte sig paa Jngebret Hommeluig ..ch larbeen? offuere Hommeluig at de haffde <oppebaarit> hørt deris forligels... och werit offuerwerendis, da møte bade och bekiend at de haffde hørt affdennem bade, det de haffde byt med hindanden, mens iche anderledis werit nogen forliggelse offueruerendis, mensselff berette Olle at hand haffuer giffuen hans fader gods igien i Hardanger, i Gard heder Aacker i Vllandsuangs Saugen, som hand haffuer kiiøbbt aff hans Morsøster, Randuey Berie i Strandebarm anden? beuis bleff iche fremblagt denne gang,

Effter huilchen Leilighed <?> och efftersom Jngen Laulig beuis frembkom for oss huor Kunde erfahres at <det> bette. Olle Olsen haffuer Ret thil at thahle der paa, Kunde wi intit Kiende der udj denne gang, men haffuer opsat Sagen i Sex Vggers dag, om de da kand haffue noget vidre denen sag wedkommende at fremblegge, saa schal der om gaaes huis laug och ret er,

Den 15? December. holtis Steffneting paa Biørndall i Stranduig schibred, huor reten bleff betiendt Aff Carsten Dürhus Sorenschiffuer, Hans Giøen Lensmand, Willick Eide, Peder Haauig, Ellind Giøen, Peder Holdthus, och Suend Biørndall, Laugrettis mend udj bemeldte Skibred,

23b Huor da Jngebregt Størchersen ibm. haffde Ladet steffne hans Moder Astrj hans datter for Aasede udj Biørndall, som hun paa boeer, da efftersom hand formeeendte at hand war hans Faders Eldste Søn, Och Aatte part i Gaarden, hand derfor burde boe paa Gaaden och hans Moder at were sig om and...., och berette derhossathand Aatte selff 6 1/4 mrk Smør med thilhørig wahre i Gaarden, huilchet hand haffuer selff Brugt, alt siden hans Fader døde, huilchet hand intit lenger Kunde helpe sig med, mens meendte hannem burde følge ald Gaarden for billig Rettighed, och de sex mrk. hand haffr. haffuer Moderen gard frillig oplat for hannem,

her thil at suare møtte Moderen i rette, och meendte hun burde følge hendis Jord indtil Laug och dom Kunde sige hende fra, oche berette der hoss at hendis oche hendis Bru..part Vndtages de 6 1/4 mrk. Jngebregt Eier, oc? Ellind haffue Pandtesat nemblig 2? Pund Smør med thilhørig waare,

Da effter thiltahle ggiensuar och denne slags leilighed, och effter som Norgis Lau L. L. B. 1 Cap. formelder, At Encher skulde beholle deris

24a Gaard uden Feste, ald deenstund de sidder Enche, och er deris Hosbond hørig och lydig, Och udj L. B. 14 Cap. formelds At Odelsmand er Wermist? at besiide den Jord hand eyer part udj, dog hand eyer ald Gaarden eller i det ringeste halffparten saa hand Raader for Bøxellen, da effter dj bette. Jngebregt, huilchen Eier heel eller halffpart mens en Ringe deel Jckun 1/5 Part, Kand hannem iche Kiendis thil nogen Aaseede Ald den stund Moderen wil bruge Gaarden, mens Kiendes hende hermed, for denne hans thilthale, effter bette. L. B. 1 Cap. frj, saa wel som ved som det 14. Cap.

Jngebregt Johansen Hommeluig haffde ladet steffne Suend Eide for Skyld och Gield, gaff hannem dog iche Kass mis?,

Den 15 Xbr. bleff holden <høsteting> steffne t... paa Teigland i Stranduig schibred, huor reten bleff betiendt Aff Carsten Dürhus Sorenschriffuer, Hans Giøn Lensmand, Jngebregt Hommeluig Lensmand i Oppedals Skibred, Lass Wamluig, Suend Qualle, Joen Østesta och Jens ibm.

da haffde Paul Johansen paa Møchelebost i Quindherit schibred med Lensmandens steffning, Ladet steffne Astrj Hans datter paa Biørndall i bette. Strranduig schibred, Och thiltalde hende paa 4 mrk. Smørs leie i bette. Teigland, som hand beuiste med Jt Skifftebreff, Daterit SterOmungen? den 5 5 Sept. Anno 1606. Aff Mogens Knutzen den thiid Sorenschriffuer och 4 meed? forseglede, och ware begierendis, at huis enten med Pandte eller Kiøbebreff wilde giøre beuisligt, huor ledes hun war kommen thil det, effterdj hun i Lang thiid haffde oppebaaren Landschyld der aff, och huis hende det mangelet meendte hand godsit burde følge hannem och hans sødschend, effter deris Faders død,

Hertil at suare møtte foe. Astrj i rette och suaret at hendis Sal. mand Størck Biørndall, haffde giffuen hans Broder Johans Omuigen 4 Rdr. derfor, for Vngefer 40 Aar siden, oche beraabte sig endaa wiidre at hendis Sal. mands, coh Johans Omuigen deris Broder, Gunder Haugland war hoss, den thiid hand fick Pengene, Effter huilchen Leilighed, och efftersom Astrj beraaber sig paa Proff, Och O. B. 5 Cap. omformelder at huem som ?vil tahle paa

25a skal steffne den, som hør den Jord hand wil Kiende for Odell, før Jul, at møde paa den Jord, hand paa thaler, Tisdagen Nest effter Paasche Vge, och der føre deris widne, da wil wj haffue Sagen opsat indtil den thiid, och efftersom der fahler? wiidre end paa En steed at bestille T..ketiisdag, skal dennem foreleggis en Wisse dag, som de schal faawise bud om i Rette thiide,

Astrj Hans daatter, haffde Ladet steffne, hendis Landbonde, Marite Teigland, for Aasede, paa den gaard Teigland fore. Marite paa boer, och formeendte effterdj hun Aate selff den største part och war bøxellmand, da bleff hun thilspurt, om hun war husvild, och om hun effter lauen, Kunde sande med hendis Eed at were husuild, huilchet hun iche Kunde giøre, mens haffuer Jord at boe paa, huorfor bette. Marite bleff kiende thil at bruge hendis Jord effter L. B. 1 Cap. som thilholder Eencher at beholle deris Gaard, ald den tiid de sider Enche Vdj? feste dag at de er deris Jord drot hørig och lydig effter Lauen, Oche effterdj fore. Astrj iche Kand beuise at were huswild, effter samme

25b Capt. Mens haffuer Gaard at boe paa, bleff<hun> Marite frj Kiendt for hendis thiltahle, och <effter> ald den stund hun iche er huswild, och efftersom Marite beuiser at haffue thil bodet hendis Thredie thage oche Landschyld i rette thiide, som hun iche wilde Annamme, da bør hun dem at Annamme, effter bette. Capt.

Hans Wiig war steffend for slagsmaal <p> thil forleden Høsteting paa Øckland med Lauirtz Aueland?, bleff thil kiendt at bøde effter M. B. 16 Cap. 7 Rdr.

Lauritz Strømmen war steffend for en Stud, som hans Konne bekiende for reten

26a hand schal haffue forkommen for Lauritz Lindaas, och Sagde derhoss at hand haffde sagt thil hende om Naten som de Laa i Sengen at hand och hans Grande wilde thage den och saa schulde hans Grande Laurtiz, Anbiørnsens Konne Giøre Pølse aff den, beraabte sig paa Proff, huorfor <hand> sagen bleff opsat thil en anden thid,

Peder Eitzuog, war steffend for Odelsgods, som hand iche haffde skatit aff, sagde sig at haffue betaldt, thil Peder Hansen forleden Aar, huor for han. bleff paalagt at haffe beuis fra Peder Hansen derpaa,

Paul Buen Arffuinger, war steffend for 1/2 løb Smør och 1/2 hud i Axdall i Fieldberg schib. som de iche haffuer skattit aff, <Beraabte> Olle Rommereid, som er deris formynder som Godtzit Eier, møte paa deris wegne och beraabte sig paa at Jacob Sunde haffuer brugt der nogen thiid indtil nu i dette Aar ellers haffuer det fuld hannem i 20 Aar, huor for hand meendte at hand burde suare der thil, och begierte Dilation indtil de Kunde faae <suarit> spurt derom, huor dennem bleff forelagt, at lade Jacob steffne hiid thil den thiid de med de første de bliffuer steffend igien,

Peder Løngholm war steffend for <Wlydighed> Tiffuerj, møte iche, dette war den 3. gang hand war steffend for den sag, bleff Kiend til steffnefald effter T. B. 9. Cap.

26b Peder i Wallen haffde Ladet steffne Rasmus Wiige som er hans Land bonde, for hand iche haffe betald hans første Bøxell, ei heller thredie Aars Landschyld, thil med Resterit hand och med ? Aars Landschyld, thil med beuiste hand med Arne Hoppe, at hand paa hans wegne haffde sagt Jorden op och wilde iche bliffue der, huor hun war dom begierendis, bleff thilkiendt at rømme Gaarden effter L. B. 1 Cap.

Mogens Quamme haffe Ladet steffne Erick Wiig, for hand offuerfalden hannem i hans eget Hus, och frembkom derhoss efftere. Proff, da frembkom Gunder Neruiig och Prouid, at at hand och hands? Grande Peder, och Prouit at de haffe warit med Erick Wiig, och førde nogen Øeg hiem thil hans Hus, som gick i deris marck, da den thiid <hand> da kom thil Gaarden, tad? kalde mogens Vd thil dennem som war wred den thiid hand vd thil dennem, och spurde huad de wilde, da suarede de wilde sige hannem til nu som thilforne at hegne sin Øg, och thalde saa thil Erick <at> och spurde huad hand Aate i Gaarden da sagde hand, hand Aatte de i som e..? Anden, med mange ders Ord dennem imellem som hand iche hørde, i det hørde hand at Mogens sagde thil

27a Erick, ret nu schal der fare en dieffuel i dig, och holt sine hender neder paa boxen om hand tog thil sin Kniff eller huad hand meendte der med wedstee hand iche, i det samme slog <Mogens thil> Erick thil Mogens med en Kiep, i det samme saa hand Mogens sin Konne som stoed borte med Huset sige neder och fick wued, gick saa han thil hende och andjet dennem indtil mre, och saa iche heller mere der thil, det samme Proffuit Peder Wiig, och sagde derhoss det hand haffde seet blod rende neder paa hans Kinder det samme Proffuit Asbiørn Aaested, at haffue seed, mens de wiiste iche om blodet kom aff slaget, eller det war aff Iler som hand haffde sat paa sig samme dag, bleff forligt med Mogens om huis hand schal haffue, da effterdj hand selff bekiender at haffue slagen hannem, och Proffuen wiidere at haffue seet Blodet, da b<leff hand kiendt thil at bøde effter M. B. 16 Cap. 8 ortuge och 13 sk sølf thil Kongen,

Fiøens Skibre. Lauritz Totland Lensmand, Anders Haavuig, Knud Holdst, G. Lauritz Totland, Peder Aaland, Arne Mehuus, Peder Hysingstad, Rasmus Berie, Knud Nødeland, Wie Skimmeland, Giermund Teigland, Aschell Langeland, Mogens Grinden, Olle Saxeid, och Mogens Øckland,

27b Christen Jbsen paa Bremnes haffde Ladet steffne Claus Rick paa Melland, for slags maal, hand haffde Skaaren hannem med en Kniff i hans Ansigt, bleff affsaunet med Fogden,

Noch haffde hand Ladet steffne hannem, for en Koe, som hand schal haffue merchet? i Christens egen Flor, och Koen war Christen Pandtsat aff Sl. Mons Melland, huilchet Christen beuiste med thuende mend saa at were och Claus Kunde iche negte det, huorfor Christen bleff thilkiendt at beholde hans pandt indtil hand faar hans Penge, effter K. B. 20 Cap. de 2 mend som war det war, Gabriel och Joen Alsuog,

Christen Nielsen paa Bremnes, haffde ladet steffne Arne dyuig och hans Søn Lauritz ibm. for Jt Hus som de haffuer loffuit at Bygge hannem, som hand schulde giffue dennem 18 Rdr. for, och det schulde were scheed Vngefer for 3 Aar siden, huilchet endnu iche er effterkommit, Effterdj <hand> de intet haffde at foregiffue derimod, da bleff <hand> de thilkiendt at betahle hannem hans Penge igien, som hand <er> haffde betalt der der paa inden halffmaanitz dag eller liide wordering i hans boe, huor wed Kogen Auffler sift effter K B. 3 Cap. och derforuden giffue hannem. i kost och thering for 4 Reiser hand steffend hanem thil Ting 4 Rdr.

28 a Noche haffe hand paa Lyder Skotteberrgen ladet steffne Jacob Sortland, for 2 rdr. bleff thilkiendt at betahle inden 14 dage eller lüde wordering i hans Boe, effter K B. 3 Cap.

Fogden haffde Ladet steffne Hans i Fiøn, for hand haffde Soldt Høe aff Gaarden, och meente at hand iche bude at boe paa Kongens Jord, da frembkom hand for reten och selff goduillig opsagde hans Gaard,

Noch haffde Fogden Ladet steffen Mogens Fiøen, for hand iche haffde effterkommit den løffte hand giorde thil Peder Hansen, med at betahle hans Bøxell inden Jul nest forleden, om hand iche burde derfor strax at wiiche fra Gaarden effter hans forpligtes Liudelse, Effter huilchen Leilighed, wi kunde iche Andet Kiende herudj, en at hand ? bør at Rømme Gaarden, och siden staa Fogden frit fore at bruge den til huem hand wil,

Lauritz Wiigeness war steffendt for Odels Skat, møte iche bleff Kiendt thil steffnefald, effter T. B. 9 Cap. 1 mrk. Sølff,

Fogden haffde ladet steffne Jens Hansen <møte> for <hand> motuillighed, møte iche bleff Kiendt thil steffnefald 1 mrk. Sølff,

28b Samuel Sørhuglen haffde ladet steffne Kield Tued, for skyld och Gield, møte iche, bleff Kiendt thil steffnefald,

Joen Staffland haffde Ladet steffne Claus Riis for noget Jorde gods i Melland paa Bremnnes, Joen schal Anders Selle och hans Søster thil den sag,

Anno 1649 Den 15 och 16 februarj Holtis Waarting paa Birchenes i Etne skibred, med fore. Skaaneuig, Fieldbergen och fore. Etne schibreder, Neruerendis Kongl. Ma. Foget, Erlig och Velagt mand Jffuer Knutzen Carsten Dürhus Sorenschriffuer och efftere. Sornemend,

Skoneuig schib.

Lauritz Johansen Vallen Lensmand, Jesper Effne, Ot Gielmeruigen, Halduor Tued, Erick Øffstebøe, Aslach Effne, Omund Vdagger, Halduor Tarildsøen Matz Teigland, Jacob Seffuereid, Peder Storhug, Torkild Løuig Suend Bauge, Lasse Mortued,

Mogens Joensen, som war steffend til nest forleden Høsteting for slagsmaal, och da bleff thilkiendt at bøde effter M. B. 13 Cap war endnu steffend thil at fyldest giøre dennen, møte iche

29a Fogden haffde Ladet steffne Knud Eintued sin Søn naffnlig Siur, for it Quindfolch hand haffde Aufflet 2 børn med, och iche <møte> endnu bøt for sig, møte iche, mens hans fader fore. Knud Eintued møte och bed sig i rete for hannem, bleff forligt med Fogden,

Tore Sigfusen war steffendt for Tiffuerie møte iche, och som Ot Gielmeruig och Laurs i Wallen berete, haffde hand werit steffend offte thilforne och ingen tiid møt, huorfor Fogden forbøt for reten nogen at enten Huse eller helle hannem, Vnder Laugens straff,

Peder Nielsen i Bømmelen, haffde steffend Peder Storhaug, och Lod hannem tilbiude 18 mrk. Smør och en 6 part i en hud i Berhoffd som hand for femb Aaar siden haffuer Kiøbt aff Tosten halsteensen Sal. Siur Liires Suoger i Suersog, och frembeschet derhoss om <Pede de kunde haffuer> Peder Storhaug Kunde haffue der nogen Kiøbebreff paa, hand da nu schulde frembuise det, och frembuiste derhoss først En Sedell aff fore. Tosten Halsteeensen Wdgiffuen, med fire mends Boemercher Vnder, til bette. Peder Storhaug at hand haffuer oppebaarit 10 Rdr. aff hannem for hans oche hans høstru guri Siursdaters Jordpart i Berhoffd,

29b huor udj hand hiemblet hannem gotzit, Och fremblagde enda der hossJt Welbeseglet Kiøbe Breff, Daterit Mille i Skaaneuig schib. den 15 8br. <Octobris> 1616 at Siur Lire haffde Sold Olle Erichsen paa Mill, 1/2 løb S. och 1/3 part hud. bette. borhaug, huor aff er forne. fader Nielsen over Jt Tinguidne begierendis,

Suend Alne haffde ladet steffne Aslack Effne, for Odels Trette, Aslack war iche laulig steffend,

Her Anders Jensen i Fieldberg, haffde Ladet steffne Østen Fiere for nogen schyld som hand haffde loffuit thil hannem for Auid GrønAas, nemblig 4 1/2 Rxdr. 1/2 phe S. och 2 Søuffschind, bleff, loffuit at betahle huis hand war hannem skyldig thil Høsten.

Matz Teigland som war tilsagt at drage thil Byen med Supplicatzen och iche møt bleff tilkiendtat bøde effter F. B. 2 Cap. 1 mrk Smør?

Etne Skibred, Alffuor Birchenes, Lensmand, Zacharis Norem, Hellie Ramsuig, Elias Fosse, Torbiørn Østrim, Halduor Ekrim, Olle Rame, Lauritz Østrim, Olle Brendland, Rasmus Kaldem, Olle Øsness, Jngemor Fosse, Steffen Wae, Størcher Høyland Abraham Fiøssne,

30a Anders Grønnestad war steffend, for hand giorde modstand, den thiid Lensmanden Alffuor Bircheness wilde kom och wilde Vdwærdere Kongens Skat fra hannem, huilcket hand selff iche Kunde negte, huorfor hand bleff thilkiendt at bøde effter K. B. 3. Capit. 8 Ørtuger och 13 mrk.

Fieldberg Skibred, Tøris Lunde Lensmand, Colbeen i dallen, Torbeen Stumme, Olle Wage, Hellie Nerim, Omund Hammersland, Lauritz Stangeland, Johans Berie, Suend Sanduigen, Søbiørn Stume, Joen Øffrebøe,

Suend(?) Neruig war steffend for skyld och Gield thil en mand i Hardanger, som Faagdens Tenner Niels Mortensen haffde fuldmagt paa, møte iche bleff Kiendt til at giffue wedderparten Kost och tæring, och steffnefald effter Tingfar B. 9 Cap. 1 mrk. Sølff

Erick Andersen Wdbiue, haffde steffendt, Siffuer Wdbiue for Oldelsgods, bleff henuist thil Aasteden, effter O. B. 5. Capit.

Anno 1649 Den 20 Febr. holtis Waarting paa Hiorteland i Strandebarm schibred, med

30b Quindherit oche fore. Strandebarm schibreder. Nerwerendis Kongl. Maytz. Foget Welagt Iffuer Knutzen, Carsten Dürhus Sorenschriffuer och Efftere. Sornemend, Jacob Gunde Lensmand, Ellend Eegh, Johans Røsseland, Knud Omdall?, Johans Traauig, Niels Naterestad, Torgier Røruig, Hans Møchlebost, Torgier Hielmeland, Jens Seglem, Lauritz Boxness, Søren Nerhus, Lauritz Tuland Jngebrigt Løningen

Fogden Jffuer Knutzen haffde ladet steffne Jngebor Storomuig och hendis Tuende Sønner, Olle och Joen, for de for nogen thiis siiden, der hans Tienner Niels Mortensen wilde Vduerdere Ko<n>gens Sagefald och anden Retighed hoss Dennem, imod stoed at lade werdere, Enchen och den ene Søn Jon møte, mens Olle møte iche, som Sagen meest angaar, bette, frembkom och formeendte at haffue Dom førend de wilde Røffue fra Dennem, Fogden lod Sagen beroe indtil en anden thiid,

Fogden haffde Ladet steffne Torgier Hielmeland, for Knud Hielmeland haffde angiffuen

31a hannem, at hand Schulde haffue giort Klammeri i Engeber ?enOmuig daters Brøllup, beraate sig paa Lauritz Fusche, och Johans Lille Omuig til Proff, at de schulde haffue hørt och seet det, huilchet der aldeelis negtit,

Helge Arnissdater, paa deggernes, haffde Ladet steffne, Johans Røsseland for 9 mrk. Smør och en deel i hus, som hand mens hendis sl. mand Helgie degernes Leffuit, haffde giffuit hende meere i Landschyld end siden hans død, nemblig at hand haffde giffuit dennem mens hand leffuit, 1 løb Smør och 9 mrk., och 1/2 hud, och siden hans død nu 7 Aaars thiid ichon 1 løb Smør och 1/3 hud, huor fore de nu fremblagde en forligelsse. Daterit Mai den 17 8br. Anno 1629 formeldendis at Hellgie Deggerness och Johans Røsseland med deres Conforter thilkommer i Røsseland 1 1/2 løb Smør och en løb i ware, deraff thilkommer Tosten Knutzen Sebøe 21 mrk. Smør och ware aff dereffter meget paa hans part effter Smøret siden bytter de andre <och> tho det i tho lige deele saa kommer paa dennem igien 1 løb 15 mrk. Smør, thre giedschind, och penge, som de haffuer thilbyt dennem aff Laurtiz Berrisen imod 18 mrk och 1 løb Salt i Wiig

31b 1/2 løb Smør i Røsseland, saa dennem thilkommer baade offuer alt 1 1/2 løb 15 mrk. Smør 3 giedschind och 3/8 penge, deraff thilkommer Hellie Deggernesses Arfuinger, halparten som er 3 spand 7 1/2 mrk. Smør, 1 1/2 giedschind 1 1/2 ? penge, och huoraff Halduor selff bekiender at Johans Røsseland Aarlig haffuer giffuit dennem 1 løb Smør, och 1/3 parten aff en Hud, huor for Johans Røsseland for denne hans thiltahle bleff fri Kiendt, och noch at hafue giffuen liige der aff, Johans loffuit endnu for wten at giffue dennem thilbørlig Landschyld deraff,

Lauritz Sunde kom fremb for reten, och beklaget, at hans Broder Lauritz Dalland, wilde føre sig ind paa Gaa ? thil hannem, før end dom war gaaed dennem imellem, huorfor Fogden paa Kongens wegne, forbød hannem det at giøre, førend løn och dom haffuer schildt dennem ad.

Siffuer Netteland, kom fremb for reten, och Amagtet over Jt spandsboel i Heauig i Øffuesstegen paa Erik Aakres wegne,

Strandebarm schib. Niels Ness Lensmand, Anders Woge, Siffuer Netteland, Gotschalch Sundal, Olle Riise Lasse Tued, Gulbrand Øffuerhus

32a Tormo Berrie, Haldor Bersen, Johans Linge, Torbeen Koltued, Anders Lunes, Roald Omme, Olle Nor.., Siffuer døsseuig, Anders Hom, och Jon Gaugsuig

Birete Aarsand war steffend, for noget Odels gods, hun iche haffde skattet aff, bleff forligt med Fogden for deris forseelse for 3 Rdlr. huilche hendis Broder Søn, hans furebøe vdlagde, formedelst hand wilde were nest det at indløse for en anden,

Sickfus Kierruig sin Søn naffnlig Willum, Samson <Kierl?> skielnes sin Søn naffnlig Ellend, och Suale offerre waagen, Anders Øffre woegens Dreng war steffend for it Quindefolch wed naffn Jngebor GundersDatter, de haffde offuerfalden och Reffuen hendis Kleder sønder, paa Gaard wed naffn Traa, nest forleden Høst der Høstetinget Holtis paa Øffrewao, och frembførde derhoss effterne Proff, och frembkom for reten Peder Giora, och Prouit at hand war kommen thil Traa, och kom der ind och lagde sig paa Golffuit i nget Halm, siden da saa der war mere Folck som kunde faa Rom paa den ene side, da bar Willum Thraa sin Pigge mer Halm ind,

32b och lagde paa den anden Side, saa kom forne Sualde Øffre Waagen, och Ellum Skielnes, och Sate dennem neder i Halmen, och thog saa bette Jngebor, och sate hende immelm dennem, och lagde hende saa neder i mellem dennen, och sem hun iche wilde ligge, mens begyntte och drages med dennem, coh de med igen deel wilde slippe hende, mens holt fast wed hende, saa kom Willum Traa forne Sickfus Kieruigs Søn, som bor paa Traa, saa bad hun hannem hielpe sig, saa kom hand och thog hende fat i <hendes> handen och under Armen, och drog hende op, saa sagde hun thil ham Willum wildt du hielpe, saa hielp mig thil gaffns, saa thog hand enda bedre paa hende och lote Sualde holt hende om liffuit, olch den anden nemblig Ellend Skielnes med, saa de dreng paa den ene, och Willum paa den anden side, och ingen wilde slippe intil hun begynte at raabe, saa slap Willum och løb thil døren, i det saa de at hun fich besuimmelse, och falt nder paa gulffuit, och det hun raabtre, kom den anden mand Suends Quinde in, och hente noget wand, och kom paa hende, at noget

33a der effter Kom hun for sig igien, siden om anden dagen thiilig, drog hand bort der fra, da laa hun endawed Sengen och Klaget sig ild, det samme Proffuit Knud Mundem, at haffue seet och hørt, hertil denne sag at suare møte Suhfus Kieruig och Samson Skielness huor at suare paa sin Sønns wegne, mens Suale møte iche, ey heller nogen som wilde suare paa hans wegne, huor for hand bleff tilkiendt, at bøde steffne fald effter T. F. B. 9 Cap. ? mrk. Sølff, och efterdj hand er en aff de fornemmiste i den sag, bleff den optagen thil en anden thiid, och da schal Suendes Traas Konne med steffnis,

Olle Boelsta och Olle Brathus i Haalandsdalen, haffde ladet steffne Hagtor Omme, for hand schal haffue sagt paa Neffuerhauufd i Haalandsdal i Brøllup, at de schulde haffue skut en Oxe for it Diur, at de schulde haffue Skut en Oxe for it Diur, Hagtor møte och war hans Ord gestendig och sagde at haffue hørt det aff Johans Omme, Johans Omme berete at haffue hørt aff Knud, Aasse, at Olle Boelsta, och Olle Brathus, haffde schut en Oxe som Kom Jon Skougseid thil for Jt Diur, Knud møte i rete, och bekiende at haffue hørt det aff hans grande Lauritz Aasse, Lauritz

33b war Lauglig steffend, møte iche huor for hand bleff Kiendt thil steffnefald effter T. F. B.- 9 Cap. 1 mrk Sølff

Morten Skougeid hafde ladet steffne Jorgen i Wiiken for hand war nedkommen paa den gaar hand paa boer, som hand eyer part udj och har ingen Bøxell giffuen hannem der aff, och fremblagde derhoss It beseglet Skiffte breff, aff den Sorenschriffuer Jørgen Clemchen? och fir mend beseglet, at Niels Gitløffsen i Østefior war effter hans fader Gietløff Mundem thil byt i Wiige 1/2 løb 6 mrk. Smør och 1/2 hud, och fore. Mortens Konge Christj Gitløffs dater, 21 mrk. och den anden Soster 9 mrk. Smør i bette Gaard, och at ingen enten schulde selge eller pandte den anden thil fortrengsell, huor for hand formeendte hand burde at haffue bygt aff hannem, saauel som den anden, her thil at suare møte Anders i Wogen paa hans wegne, och fremblege en bøxsel Zedell aff Welb. Exell. Mouat Vdgiffuen, daterit Hoffland Ao. 1647 hand bette Zacharias haffde lowet 1 løb Smør och 1/2 hud i bette Wiig, Skiffte breffuit war daterit Mundem den 17 8br. 1646. Effter huilchen Leilighed bemeldte Morten war dom

34a Begierendis om iche burde miste hans part, och huilchet der burde at staa wed magt enten Axell Mouats Bøxell Zedell eller deris Skifftebreff, Effter huilchen Leilighed de bleff thilkiendt at søge Niels Øffstefiord, och den anden beholde Gaarden ald den stund Welb. Axel Mouats Bøxell Zedell staar wed magt,

Jacob Røruig haffde Ladet steffne Peder Gieris SønEngel for hand har beleiet hans dater Anne Jacobsdatger, och wilde at hand schulde egre hende, huilchet hand iche wilde indgaa, huor for hun Kom frem fro Reten, och sigtet hannem for at leien hoss hende siden hun stod skriffte, huilchet hand aldeelis negtig, och bad hende beuise, fore. Engels Fader Peder Røruig, stod for reten? och bød hende och hendis frender for det hans Søn haffde beleien hende 20 Rdr. och 1 Koe, der i mod bød hendis Fader med hende 40 Rdlr. da effter thil takle giensuar och denne Sags Leilighed och efftersom nochsom er witterligt, at de 40 Rdr. han biuder med hende, staar iche thil hans Raad at bringe thilweye, bleff saaledes for Reten affsagt, at hun burde lade sig nøye med de 20 Rdr. och den Koe, som hand haffuer bøden hende, och effter som hand negter at haffue hafft med hende at bestille siden

34b siden hun stod schriffte, och det siunes mest at were scheed aff den Aarsag at hun Kunde dermed faa hannem thil Egte, och hun Kanddet iche beuise, ey heller med Kiends gierning saa befindes, bør hand derfor fri vere, och hun der fore at lüde effter louen,

Luduig Studsuig och Mortin? Skage haffde Ladet steffne G. Mogens Lij och V. Mogens ibid. med den adkombst paa 1 løbs leie i for. Skagge, huor de da suarit de intit haffde der thil at, førend de Loulig <Fore lig> steffende alle Lodseier paa Aasteeden som er Knud Bundhus, Siffuer Netteland, och Siffuer Christopherssen Bielland, huor for det och bleff henuist thil Aasteden,

Siffuer Christophersen Bielland, haffde steffend Mogens Lij, for at løste hans Odelsgods, fra hannem, som er 18 mrk. Smør och 1 giedschind i for. Lij och Sex Mrk. Smør och 10 s. Penge i Gotte, och meente derhoss at boe selff paa Lij. Parterne bleff saaledes forligt, at Mogens Lij Annamit hans Penge som bode? Jordeparter war Vdsat for 24 Rdr.

35a Och bleff Derom saaledes forligt at i steden for den Aasede hannem Kunde thilkomme i Lij, Affstod Mogens gotte for. gotte for Siffr, och schulde Siffuor giffue hannem 2 Rdr. och derimod schulde Mogens Gotte Komme ind paa Lij igien, hoss hans Stiffader Mogens Lij, och hans Moder, huor de paa alle Sider Regte hinanden henderne,

Lauritz Fur haffde opbød for reten 15 Mrk. Smør och 1/4 hud, i Øffre woge thil neste frender och Odelsmend, Jt Spand Smør och Jt geedschind i Øspilddal i Graffuend Sogen i hardanger, Her Jens Loss der imod paa hans Faders Her Samuel Losses wegne frembkom for reten och begierte effterdj hand thilforne haffdemageschifft med for. Hagtor, imod 18 pund Smør i Oppeland paa Woss, da wilde hand haffue hans igien, och saa Kunde Hagtor biude hans eget for. Oppeland op, huilchet och nu opbød om nogen aff nest Odelssmend det vilde kiøbe, Peder ?Bierr kom frem och berettte, at det Spand war hannem pandtsat,

35b for Penge, begierte det intit thil Kiøbs, mens war thilfreds med Hagtor om sine penge, huor for Her Jens Loss paa hans Faders wegne kiøbte det,

Den 23 och 24 Febr. holtis Waarting paa Hammehug?, med Oppedals och Wogs schibreder, Nerwerendis Kongl. Foget Erlig och Forstandig mand Iffue Knutzen, Carsten Dürhus Sorenschriffuer och effterschre. Sornemend,

Wogs schibred?

Claus Christen Becheruig Lensmand Knud Tisseluold, Mogens Hucheness, Lauritz Toffteland, Erik Stangeland, Niels Steeneuig, Olle Remmereid, Olle Aaarbøe, Nils Fundene, Niels Aaarschau, Anders Engeuigen, Joen Sanduig, Olle Walhammer, Arne Eide, Arne Backe, Johans Bache, Johans Skaar,

Niels Funden haffde Ladet steffne Gregors och Lauritz Lande for en part udj Hellesuig, da er effterdj det er en Odels trette faar det at steffnis paa Aasteden effter O. B. 5 Cap. huorthen alle deris Proff uil steffnis

36a Fogden haffde Ladet steffne Jngebrigt Skaar, møtte iche, bleff thilkiend at bøde steffnefald, effter T. F. B. 9 Cap. 1 mrk. Sølff

Johans Skaar, Mogens Hucheness, Arne Eide, och Erick Hoffthammer, war steffendt for det war thilsagt at drage med Fogdens Tienner och iche wilde, bleff thilkiendt at bøde huer effter K. B. 3 Capt. 1/2 mrk Sølff, de 2 er Liuseklosters land bønder, bethaler der,

Claus Christensen Berg, Lensmand haffde Ladet steffne Johans Skaar, for hand skal haffue skieldt hannem for Løgner, wed Møxger Kirkche en gang i Sommer, Johans beraabtre sig paa Proff, som war Jens Klocker, Lauritz Lundøen oche Peder Walhammer, bette. Johans erklerit Claus for Reten intet at wiide mod hannem andet end ere af got, och bleff dermed wenner och welforligt,

Hans Christensen i Kalsøen haffe Ladet steffne Peder Je?nsen paa Kleppa, och Johans Halduorsen Øckland, for skyld och gield, hoss bette. Peder 15 Rdr. 8 s. och hoss Johans 12 1/2 rder ? 5 s. bleff thilkendt at betahle hannem inden 14 dage, eller lüde wordering i deris boe, huor medKongl. Mayts. ?uffer sigt 1 Mrk. Sølff, och Loutig Kost och tæring.

37a udj Pandt, baade løst och fast, alt huis hand eyer eller eiendis worder, oche war derpaa dom begierendis, Anstendis hand erbød sig for reten at giffue hannem thj Rdr. i opsegen? der aff som hand strax wilde Quitere Summen, och mendte der for at den anden haffde sniget sig ind paa Gaarden hannem Veffuer dendis?,

da effter tiltahle giensuar och denne sags Leilighed, och efftersom hand iche Kand forpandte Kongens gods bort thil nogen i sin schyld, mens den thiid hand opsagde sin Jord Kom det Kongens ombudsmand thil at Leie den thil huem hannem løstet, och hand Allerede bortfest den thil en anden Kunde wi intet andet eller Retere Krende herudj, en at hand bør at betahle inden 14 dage eller Lüde wordering i hans boe och om der intit findes, at dersom Rømmer bort inden den thiid, da schal hand igeien Antastis bort inden den thiid, da schal hand igien Antastis och siden liden effter louen K.B. 5 Cap. Noch haffde Fogden Ladet hannem steffne och noget Wrag hand haffde fordølt huilchet hand selff iche Kunde negte, at hand ei hafde funden en Raa och it støche aff it Segell, huorfor hand sate i Rete, om hand iche burde at haffue forbrut sin Gaard, effterdj hand ey heller haffde holden Gaarden wed liige,

37b Da effterdj Søe reten udj 49 ? Kart. formelder, at huem som dølger wrag, schal straffes der for som en Tiuff, och det er ichun en ringe-ting hand fandt, och hand derforuden iche har holden hans Jordepart wed liige som hand burde at giøre effter Louen, kand hand ey heller lenger Kiendis got for At besiide Kongens Jord, mens at were Kongens Foget frit for at bruge den thil huem hand wil,

Oppedals schib.

Ingelbregt Johansen Hommeluig Lensmand, Knud Skaden, Johan Weduatten, Tomas Hammerhaug, Bere Vermedall, Gregoris Lunde, Rassmus Grimssland, Endre Hoppe, Christopher Malcheness, Anders Stølle, Nilels Oppedall, Knud Reisem, Lauritz Katteland Niels Rolsem, Mortten Helland, Anders Øckland, Niels Gielland, Johans Teigland, och Torbiørn Hommeluig,

Rasmus Haagensen war steffend for thuende Leiermaalsager, det ene med it løst Quinde folch, och det andet med hans Festemø som Kom fortilig, bleff affsaunet med Fogden for 4 Rdr. som war effter hans yderste formue,

38a Engelbricht Kaldefoss, som thilsagt at føre Vihseteurn och iche wilde huorfor hand war steffendt, bleff thilkiendet at bøde effter, V.F.B. 15 Capt.

Olle Olsen paa Øfre Hommeluig, war steffend, endnu forden Sag at hand haffde Reffuen Michel Andersen sin Kiol Sønder i H. Abrahans Brøllup huilcket Olle iche Kunde benegre mens beraabte sig paa Proff, huormed hand wilde beuise at det war giort aff Nødwerge, och fremblagde der hoss her Abrahams Zeddel Daterit Tysnes den 21 Fbr. 1649 formeldendis om at Michel selff schal haffue gieffuen Aarsag der thil, och beraabte sig enda paa Welb. Axell Mouat, effter huilchen Leilighed ej intet Kunde Kiende derudj inden deris Proff bleff steffendt, Noch haffde Olle Hommeluig ladet steffne Michel Andersen for Tiffuerj hand haffuer lagt hannem thil nest forleden Høsteting, och fremblagde derhoss hederlig och Wellert mand her Abraham Jørgensen hans Sedel, at hand intit widste enten wed hannem eller hans Høstru andet end got, och dersom Olle sin Konne haffde hafft noget i foruvaring for hannem, da war der

38b ingen Nermer thil end hun, Derimod fremblagde Michel Andersen her Abrahams Zeddel, om at hun haffde hafft nogen Knappe, men huor hun fich dennem wed hand iche, mens haffde faad dennem igien effter begiering, Daterit Tyssness den 22 gbr.? 1648. Noch fremblagde Olle Hommeluig der i mod igien it aff den samme Vdgiffuen Daterit ibd. den 5 X? 1648 formeldende at intet widste enten Olle eller hans høstru at beschylde, Effter huilchen Leilighed wi haffuer optagen sagen effterdj den findes Wanscheerlig, til at Raadføre oss med Offrigheden thil førstkommendis fierding Ting,

Heder och Welderdt mand her Abraham Jørgensen Proust offuer SundhorLen, och sogenprest thil Tyness Prestegield, lod wed Simen Wilumsenn, for end Offendtlig Ret med schrifftlige indleg thage hans Skudsmaal, om nogen enten Vng eller gammel haffde hannem noget at beskylde i nogen maade, de det da nu her paa dete Ting wilde giffue thilkiende, och hannem Vnder forseigling beschreffuen, efftersom der war med? aff alle thre Sagene, huor thil

39a De da suaret saa mange som thilstede war at de intit widste hannem beschylde, saa lenge hand der haffde werit end Ære? och got, och haffde schichet sig inden och Vden Kirche i Leffnit och Lerdom hoss fatig och Riig, Vng och gammel saa de thacket hanem got,

Claus Becheruig haffde Ladet steffne Johans Aase, for huis hand haffde hannem til at tahle møte iche bleff Kiendt thil steffnefald, effter T.F.B. 9 Cap 1 mrk Sølff och giffue wedderparten Kost och Tering

Hans Beldtestad haffuer ladet steffne Gilbert ibm. for hand schal haffue skielt hannem for en Tyff, huilchet hand for meendte hand burde at beuise eller selff bliffue i steden, hertil at suare møte for. Gilbert och forde effter. Proff, da frembkom for reten Niels i Funden och Proffuit, at nu nest forleden Sommer, sad hand i Laxewag med Johans Beltsta i hostrewogen?, da kom bette. hans Beltestad sin Tøes wed naffn Marj Biørnsdater, och sagde thil hannem at hun wilde følge hannem thil sin Faderbroder, Jacob i Stochen?, da spurde hand hende huad wilt du der, hun suarde ieg Kand intet were som ieg er for saadant Leffnit der er

39b med Gilbert och dennem, hand siger de steller fra hannem, och sagde derhoss at hun en gang Kom hiem aff marcken, da sad Gilberdt och fich mad med Lauritz Fereuog, och haffde en Flasche win for sig och drack aff, och siden effter Gilbert war druchen, bad hand Astri Hansis Konne, at hun schulde foruære hannem Maden, och der? hun der giorde, Tog hun aff Smør eschen och strøg Smør offuen aff den med haanden och lagde paa it Fad och bar hen udj en boe hans thilhørig, huor hun lagde det i en Seng under it Aaklede, Siden en Dag sad Vnder en weg i Solchin och Syde, da sagde Tøssen huor ieg Sy ieg haffuer ingen naal, da suarde Piigen, io ieg har seet dem giennem it hul, och sagde derhoss at Krampen war affbrut for døren saa de Kunde thage den ud och sete den ind naar de wilde, och sagde frembdeelis at Gilbert haffde en Quie som hand wilde lade gaa gield, den haffde hand schylt hende for at haffue malchet, huilchet hun sagde hendis Madmoder selff at haffue giort, och wilde? der for iche Tøffue der lenger, thj hun frøctit at hun snart Kunde faa schyld

40a derfor de samme Ord proffuit Johans Øffre Beltesta sin Konne Karj Johans Dater paa samme Thiid och Sted at haffue hørt, Niels Samdal sin Konne Marite Kields Dater kom frem for Reten och prouit det Anders Beltesta haffde sagt i hendis Stue nu nest for Jul at Astri haffde bekiendt, det hun haffde tahgen det alt sammen som war bleffuen bort for Gilbert, foruden en Liusestage och it Linned, huilchet hendis mand och en Buse Konne hoss hende wed Naffn Christi Johans Dater och hørde aff hannem, ellers gich det før som en Bøgdesnach. Hans Sæed war steffend thil at proffue i samme Sag, møte iche, bleff kiendt thil steffnefald 1 mrk. Sølff.

Efftersom der endnu bleff beraabt paa Wiidre Proff, da bleff Sagen optagen thil førstkommende fierdings Ting,

Lauritz Olsen Ness haffde ladet steffne Olle Eppelland paa hans Quinde Tendeued Wegne for 3 Rdr. som hende endnu resterit paa hendis Moders Aarff, huilchet forne. Lauritz beuiste med en Copie aff Skiffte Breffuit under Bendix Michelsens hand och Lensmand, Jngebert Hommeluigs Mundtlige bekiendelse

40b Som paa Skifftet haffuer werit offuer uerendis at hans sig den 1 May Ao. 1647 der byttit holtis haffde sig thil forpligtit at betahle med thre Rixdaller effter thil sambtlig Arffuingerne, imod it Sølffstob, som stod thil pandt hoss Olle Hollekiem, Bleff thilkiendt at betahle hannem inden 14 Dage, eller lüde wordering i hans boe, huor Kong. Ma. Auffler? sigt effter K. B. 3 Capt.

Engebrecht Hommeluig haffde ladet steffne Endre Koste och Botel Norbostad for Vlaulig Skouhug och Græsse Bed i Flader agger schau, møte paa Endre Koste sin Wegne at hans war forlig med Her Peder derom, naar Skouen bliffuer aff Dannemand beseet och worderit huad Schade der er scheed effter I. B. 19. Cap. och det saa steffnis igien schal der om gaaes huis det er,

Knud Skaden haffde ladet steffne Gregoris Horneness, møte iche bleff kiendt thil Steffnefald, 1 Mrk. Sølff effter ? F.B. 9 Capt.

Michel Andersen haffde ladet steffne Olle Hollikien, med woris gunstige Her

41a Slotzheris Steffning for hand schal haffue schieldt hannem for en Løgner, huilchet Olle iche kunde negte we at haffued sagt, indtil saa lenge hand beuiste det haffde skieldt hans Søn for, coh opsettelsse i Sagen begierendis, huorfor Sagen bleff optagen thil forst holdende Fierdings Ting, huor Parterne da uden Wiidne Steffning schal møde,

Fogden thilspurde Almuen for Reten, om der war nogen thilstede aff dennem som haffde werit Borgens mand i den Sag for Olle Hollekim, som war indsteffendt for Commissaria udj Bergen, den thiid hand haffde Thrette med Søffren Bundesen for Uliud paa Tingen, huor thil Sunder Gneppene? och Knud Skoden suarde at de den Thiid war Lensmend, och wel erindret wel at hand bøte der for och war anholden paa Slottet indtil hand fich Borgen, huilche Forloffuere war Knud Møclestue, Johans Haaland och Olle Ness som er døde, och at hand bøte der for, mens mindes iche huormeget, det war

Olle Øffre Hommeluig haffde endnu ladet steffne Niels ibmd. paa hans iord er boende

41b och formeendte, effter dj hand war loulig komen thil Gaarden, och haffde giffuen hans Odell derfor, hand och burde selff at boe der paaa, effterdj hand war selff Huswild, och ingen Jord haffde at boe paa, Bleff for Reten saaledes forligt at Olle schulde (giffue) fly Niels en Teig

Tosten Hegland stod for Reten och Amagtet paa tho Broderparter och 2 Sosterparter i Naw? Lunde, som schal were 1/2 Løb Smør och 1/2 Hud,

Den 26 och 27 Februarj holtis Waarting paa Skirand i Stranduig Skibred, med Ouss och ? Strandeuig schibreder, Neruerendis Kongl. Maytz. Fogedt Erlig och Welerstandige Mand Iffuer Knutzen, Carten Dürhus Sorenschriffuer, (Ouss Schib.)

Olle Haugland Lensmand

42a Eidis Boe, Peder Bøe, Effund Lie, Mogens Mehus, Olle Hegland Mogens ibmd. Lauritz Strønen, Fabians Kuffen, Lauritz Hauge Johans Tued, Siffuer Lunderuig Jæfr? Jellø Anders Eide, Pders Reffsuold Anders Samuog

Olle Steensland haffde endnu ladet steffne Johans Hucheness, for den samme Sag, hand haffde ladet hannem steffne for nest forleden Hosteting paa Haugland, for hand haffde skieldt hans Konne for en Trådkomme? om hand nu haffde thilstede de Proff hand beraabte sig paa den thiid, Parterne møte baade for Reten, och ingen Proff haffde Johans endnu andet end beret det at huer Mand sagde det, da bleff meenige Almue aa mange som thilstede war tilspurt om nogen widste noget mod hende, huor de suarede alle at ingen widste andet om hende end effter hans Ord, och ellers widste ingen noget mod hende, eller i nogen maade at beschylde andet endgot, da effterdj hand det iche Louligen kunde hende offuer beuist, och ingen widste andet med hende en got, bleff hand thilkiendt at bøde effter M. H. 21 Cap 4 Fialemelv? mrk. hende gode Naffn och Røgte uforkrenchet i alle maader

42b Baard Sundøen war steffendt for hand iche wilde føre Sl. (Herr) Ennanias Absalons konne som haffde Slotsherrens Pass, den thiid hun schulde drage her fra Lenit, huor for hand bleff thilkiendt at bøde efft V. B. 15 Cap. 2 mrk. Sølff,

Claus Røtingen war steffend for noget Odelssgods (gods), møte iche bleff kiendt thil at bøde steffnefald effter T.F.B. 9 Cap. 1 mrk Sølff

Lensmanden Olle Jansen haffde med Slotzherren Welb. Offue Bielches steffning ladet steffne Isack Kotil for hand imod Forbud haffde oppebaarit Told aff Jt Orkenäss Skib som beløb sig thil 20 Rdlr. 3 ort och 6/8 som hand iche thilfulde haffde oppebaaren, huorfor Lensmanden aff Tolderne derfor war i forfølnigs, huilcken Told hand haffde betahlt allerede 15 Rdlr. huorfore bete Olle Jansen satte i Rete och som Begierendis om hand iche strax burde at betahle Reten och erstatte hannem billig Kost og Tæring, huorfor hand bleff thilkiendt at betahle inden fiorten dage och giffue Olle 1 Rdlr. i Kost och Tæring och det inden 14 dage, eller biude wordering i hans Boe huorved Kong. Mayt. Auffer sicht? effter K.B. 3 Cap.

43a Stranduig schibd.

Hans Engelsen Giøn? Lensmand Peder Haauig, Peder Ballesem Anders Ballesem, Olle Hiort Agger Issack Øffstestue, Christopher Wiig, Mels Skougeid, Lasse Aaasse, Halduor reffne, Arne Leiland, Morten Nortued, Niels Tofft, Torbeen Windiness, Willich Eide, Torgeir Hiertness, Michell Opsall,

Joen Reffne och en wed naffn Michel Olsen war steffend for slagsmaal paa Kiercheuejen, huorudj effterschre. Proff, och frembkom for Reten Ander Ballesem, och proffuit, at en gang hand for fra Kierchen war bade fore. i Baaden med hannem, da kom dennem nogen Ord i mellem, huorudoffuer bet. Jon slog Heten aff Michel, da suarde Michel och sagde thil Jon, slaar du mig, da schalt du slaa en Fandens Griis, saa drog Jon hans Kniff ud, mens i huad meening widste hand iche, bleff ferligt med Sagen

Jan Eenes haffde wed hans Land boende Olle Tued, ladet i Rete steffne Lauritz Grønnestøl, for en Setter? bøxel som ligger thil Jord. Tued wed naffn Dyrdall, som Lauritz en Tiid lang haffuer brugt, och Johan nu iche Lenger wil unde hannem, och ey heller, effter har henet?

43b Thil sagt intit wiider at befatte sig der med, willet wiige der fra før end Dom, huorfor hand bleff thilkiendt at wiige der fra oche intit wiidre befatte sig dermed, effterdj hand huerchen har leiet det for første bøxell, och ey heller giffu thredie Aartage, och huis Husse hand har derpo, skal hand haffue bort ført inden St. Hans Dag, effterdj der ligger saa lenge Snee, at hand iche førend kan faa dennem bort,

Her Samuel paa Ouss haffde ladet steffne Sine? Haffschor for 11 Aars Landschyld rest 1 spund? Smør och it Giedeschind, som beløber sig Aarlig en Rdlr. Her jens Lots efftrlod det formedelst hun war en Enche paa 8 Rdl. som Olle Boelstad hendis Svoger ragte hannem for, at betahle thil høsten,

Her Jens Lots spurde Willich Eide for Reten om thaa hal Løber Smør som war kommen thil hannem fra Niels Ness, huor den bleff, da suarede hand, at hand haffde send denn thil Issak Øffstestue, Issak bekiende selff at der war kommen tho hal Løber thil hannem for 4 Aar siden, och hand schulde haffue den ene, och H. Samuel den anden, som endnu findes hoss hannem, noch frembkom Peder Holthus och beret at hand haffde leffuerit thil Issach forleden Høst

44a 1/2 Løb som haffde staaed hoss hannem nesten i Aar, som Issach och bekiende at haffue faad, mens sagde det at war hans egen

Anno 1649 Den 12 och 13 Martij holtis ferdings ting paa Sunde i Quindherit Skibrede, med Strandebarm, Skaaneuig, Ettne, Fieldberg, Fions, Fieder och forne. Quindherit Skibreder Nerwerendis, erlig och Welbiurdigt Mand, Axell Mouat thil Hoffland Kongl. Maytz. foget ærlig och Welanstendig Mand Iffuer Knutzen, Carsten Dürhus Sorenschrn. offuer ?

Fiøns skib. och Ettne Schrd. Sornemend, Lauritz Totland, Lensmand Endre Berøen, Ommunde Rolssness, Joen Følchisness, Olle Staffland, Gregoris Aanenes, Samuel Huglen, Gabriel Alsuog, Olle Saxeid, Mogens Grindem, Olle Habbestad, Indre Helland, Ue? Skimmeland

Endre Berøen och Anders Eegeland war steffendt for Anders skal haffue skieldt Endre for at hand haffde oppebaaret Skat aff Siffr Eegeland siden hand war schreffuen Huss arm, Anders kom frem for Retten och erklerit Endre, at huad hand haffde sagt det haffde hand giort i Drukenschab, och bad om forladelse huormed de bleff for ligt,

44b Strandebarm Schibred, Nielss Ness Lensmand Siffr. Ørhaffn, Samson Giere, Lauritz Hiorteland, Peder Giere, Olle Fladeboe, Samsonn Skieldness, Knud Munden, Gotzkalk Sunddal, Siffuer Vetteland, Jon Gougsuig, Hellie Liuness, Haldor Berissen,

Olle Boelstad och Olle Brathus haffde ladet steffne Lauritz Aasse, ? med Slotzherrens steffning, hand schal haffue sagt thil Niels Ness och Sebiørn Omme at de schulde haffue skut en Oxe Joen Skougseid thilhørig for it Diur, som de formeende deris ære at were former, och mendt han dennem det lougligen burde offuer beuiss, eller liide der for effter Louen, Hertil at were møte fordne. Lauritz Aaase i Retten, och bekiende at haffue (s)agt det thil dennem, mens berette der hoss, at hand førend haffde hørt det aff Giertrud Ome, och siden strax i det samme aff hans Brødere paa Tigland i Haalandsdall, Noch fremkom Knud Aasse, och prouit at hand haffde hørt det at Michelsdags thiider at hand haffde hørt det sige aff hans Brødere i Haalandsdal, Noch haffde steffne Morten Skougseid for han schulde haffue sagt thil hans Fader Niels Skougseid

45a at de schal were Rat en Hud i Elffuen och offuertecht med en Helle, som de haffde giort, hertil at suare møte fordne. Morten i Rette och sagdeat haffue hørt det paa Omme i beilstue med Jffuer Mehus aff nogen Børn som haffde sagt det,

Noch war Lauritx Aasse steffend for hand schal haffue skaaren en Quinde wed naffn Ageda Aasse, med en Kniff, at hun blode, bleff forligt med Sagen

Willum Traa, Ellend Skielness, och Suale Øffre Waage, war steffend endnu for det Quindfolch Jngeber Gundersdatter de haffde Øffuerfalden nest forledne Høsteting paa bette. Traa, bleff forligt med hende, at de schulde giffue hende 2 Richsdlr. alle thre thilsammen

Niels Ness haffde steffendt Haldor Berisen for 2 1/2 Rdr. hand haffde betalt thil Joen Black for hannem i Sagefaldsum hand iche wilde betahle hannem igien, huilchet hand beuiste med Joen Blach sin haand, bleff thilkiendt at betahle hannem dennem igien inden 14 Dage eller liide weerdering i hans Boe och giffue Kongl. Ma. Sigt efft K.B. 3 Capt.

45b Quindherits schibr. Jacob Sunde Lensmand Niels Natterestad, Olle Møchlebost, Knud Gudall, Jnge bregt Løning, Diur? Møchelbust, Gotschalck Tued, Søren Nerhus, Torgeir Hielmeland, Lauritz Tueland, Joen Presthus, Jens Seglem, Christopher Møchlebost

Joen Bougeland och hans Broder Erich, tienendis paa Jossnes, haffde ladet steffne Torgier Røruig, for Rølebaas? Ret, de haffde thil den Gaard hand paa boer, som de formeendte hand intit haffde giffuen dennem for, huortil fordne. Torgier møte och suarede at haffue giffuit deris Moder 2 hj? Rixdlr. och dem 4 Rdlr. och frembeførde derhoss Lauritz Boxness som haffde de thuende Brøders Søster, som beret at Torgier haffde leffuerit deris Moder Ingeber, 3 1/2 Rdlr. paa hendis och Børnens wegne, nemlig de 2 Brøder, och til hannem 1/2 Rdlr. paa hans Høstrues Wegne, Torgier beraabe sig paa Prouff, huormed hand agtet at beuisse at de derom war forligt, och begierte opsettelsse thil neste Thing igien, huilchet bleff hannem beuilget.

Joen Branduig haffde ladet steffne Olle Heluig for en Koe hand haffde i Leie, Joen Stiffbørn thilhørig, huilchen war død, som Joen meente

46a hand bur giffue igien, elles beuisse at den war død, aff nogen udød som landen siger, da frembkom Lasse Heluig och prouit at det war hennet witterligt at den war død aff Kalff som erholte med hans Eed, dessligeste prouit Anders Bringe at den war siug och iche døde aff Sult, och giorde baade der paa deris Eed, huorfor hand effter K. 14 Cap. bleff frikiendt for den thiltahle,

Lauritz Bielland, hafde ladet steffne hans Broder Lauritz Sunde, med Fogdenes steffning, for den Part hand boer paa i bette. Sunde, som hand formeendte at war nest thil at besiude, effterdj hand war den eldste Broder och war Husuild, bette. Lauritz beraabtre sig paa iche at were loulig steffend, huorfor Sagen bleff opsat thil iny steffning igien,

Schaauig schibr. Lauritz Johansen Uallen Lensmand Odt Gielmeruig, Gudmond Ølfferness, Halduor Tarildsøen, Johans Malness, Størcher Leckness, Biørn Hegland, Jffuer Lecknes, Omund Udagger, Michel Øffstebøe, Halduor Jndre Matre Suend Bouge, Orm Løuig Lasse Mortued

Ossmunn Ouenddal bleff i Rette ført for det Drab hand for nogen thiid siden begik paa Rasmus Olsen, Hussmand Eintued huorom it

46b Proff, Naffnlig Anders Torgiersen paa Hammersland bleff forhørt forleden Waarting 1648 paa Eettne, och bleff nu effterne. proff udj hans egen neruerelse forhørt, och frembkom først for retten Hans Raffdall, och profuit, at som nu anden paasche dag først kommendes bliff tho aar siden, kom hand thil Bielland som thil Olle ibm. forne. Ossmunds fader, da war Ossmund der, siden liidet der effter kom bete. Rassmus som død bleff der thil gaar den, och efftersom de thilforne sad wed bordet bad de, hannem thil bords, och da beklaget Rassmus sig at hand intit høe haffde, och war en bør høe eller noget aff Olle Bielland begierendis, huor til Ossmund suarede och sagde ieg er hans maag och bedre bekiendt end du, ieg faar intet huor schulde du faa noget, huor til Rasmus suarede om ieg fich en bør høe aff din Uerfader, och gaar neden i laden och tager den der giffuer ieg deg en dieffuel for, der effter sad de noget stille, siden sagde Rassmus til Ossmund wardst du ward paa stand, ney suarede hand ieg wr iche wared sagde Rasmus du sadst som en olm stud, da suarede Ossmus sigendis gack fra mig, Rasmus suarde igien och sagde, ieg sider och giffuer dig en dieffuel, dermed stod e op mod hindanden

47a med burdet, Ossmund offuer for bordet, och den som død bleff fremmen for, och med det samme stach Ossmund hannem it sting i armen, och noget lidet med det en Øye, siden fich de Rassmus ud, och een deel holt den anden inde, siden paa tiisdagen der effter i den anden uge døde hand,

Rasmuss Knutzen paa Eiantued, kom frem for reten och profuitt, at hand kom der ind, da sad bett. Ossmund med hans wærfader och Hans Rafdall, och da war Rassmuss som død bleff nylig indkommen, proffue derhos at haffue hørt och seet liige som bette. Hans Raffdal uandt, en tøss naffnlig Sindeued Gegorisdater, ma Bielland, kom frem och Orendt at hun kom ind i stuen, hørde ingen ord, mens da haffde Rasmus skoden borte, der med bleff de skilt at, andet widste hun der iche aff, och frembkom en effter anden, och giorde der paa deris fulde bogereed effter Louen, Hertil at suare war for. Ossmund thilsteede, och kunde iche negte at det io wq4r som de haffde proffuit, berette der hoss at hand siden Rassmus fich skaden, paa Eiantued effter hand haffte hafft beed effter hannem huilchet en berette wed naffn Mogens Jansen paa Massdallen, at hand haffde wert bud thil Ossmund med for hannem som død bleff at hand schulde komme thil hannem och forlige sig hannem, och berette Ossmund derhos

47b at den thiid hand kom thil hannem, da war hans wærfader Aschel Øffstebø Kune, Eintueds konne, och Rassmus sin egen konne der hoss, da sad hand i sengen och derik? tobach och gaff Ossmund noget med sig, der aff, der bleff hand saaledis forligt med hannem, at hand schulde giffue hannem for hans skade 3 Rdlr. och 1/2 td. korn, huilchen forligelsse scheede fierdepaaschedag, siden tiissdagen der effter som war paa 7 dag døde hand, effter huilchen leilighed Kongl. Maystz. fogt, erlig och Vellagt mand Jffuer for reten och (proffuit) satte i rette, om hand effter foregaaende proff iche burde at liide paa hans liff, coh var dom begierendis, Bette. Ossmund war begierendis at Jacob Sunde Lensmand i Quindherit skibred, och Halduor Matre maate proffue deris sandhed derom, huis dennem war derom beuist, da frembkom Jacob Sunde och proffuit at bette Rassmus som faldt hans Quinde naffnlig Anne Orsmdater, haffde bekiendt, thil høstetinget i Wallen 1647 for dem den thiid saget Sl. Annanias Alsa? och Sl Jørgen Tonitzen for reten at Ossmund war forligt med hendis mand førend hand døde, oche med hende effter hans død, det samme proffuit Haluor Matre, hans slegt och Wenner kom i Rette, och war opsettelsse i sagen begierendis indtil de mente, for sførge den hos offrigheden om nogen naade kunde were

48a at erlange, huilchet bleff dennem beuilget och sagen optagen thil at for forføje sig med offrigheden,

Fiere Schib. Bertel Hansen Øckland Lensmand Olle Huckaas, Størcher Vihoffd, Olle Allmdal, Torchil Lij, Arne Hoppe, Anders Tassuold, Ashild Meggeland, Søren Wiehoffd, Roar Føre, Peder Eidsuog, Morten Liir, Knud Ofsua

Bleff ingen sager forrettet,

Fieldberg schib. Tøris Lunde Lensmand Colbeen Dallen, Gunder Houffland Torbiørn Stume, Peder i Uogen, Tøris Undtsheng, Suend Sanduig, Suend Neruig, Johans Berie, Omund Hammersland, Assbiørn Aaristad Peder Sæbøe, Joen Øffrebøe

War ingen sager

Etne skibred, Jens Østrim, Johans Silde, Abraham Fiøssne, Olle Brendland Tøris Silde

Bleff ingen sager for rettit

48b Den 15. och 16. holtis Feringsting paa Sørejd med Ous, Oppedals och Wogs skibreder, Nerwerendis Kongl. Mayzt. foget erlig och Uelforstandig mand Jffuer Knutzen,

Ous schibr. Carsten Durhus Sorenschriffuer,

Olle Hougland Lensmand Mogens Langeland, Mogens Hegland, Olle Hegland, Johans Hage, Rasmus Noruigen, Joen Hoesetter, Lauritz Hauge, Iffuer Ieldøen Johans Tued,

Claus Becheruig Lensmand i Vogs schibred

Olle Remmerid, Knud Rølland, Lauritz Engeuig, Olle Funden, Niels Funden, Niels Aarschau, Olle Walhammer, Willum Wiig,

Olle Haugland Lensmand i Ouses skibred haffde med Fogden Iffuer Knutzens steffning Ladet steffne Lauritz ibm. for hand haffde staalen Korn aff hans Lade, och frembførde derhoss efftere. Proff, Och fembkom for retten en dreng veed naff Olle Michelsen, paa fore. Haugland, och Prouit at Lensmandens dreng Niels kom thil hannem en Søndag vnder Predichen, och bad hannem gaa med sig i deris Lade, der war en Tiff inde, huilchet hand och giorde, och gick med hannem, och thog stochen vd vnder dørren, och krøb der ind

49a Med hannem, gick saa hen och lagde sig paa it Halmstaal, och koede neder paa hans Skog, med det samme kom Lauritz, ytre Haugland op och thog thre Korn Band, <paa> som laae paa samme Halm Skog, huilche war aff Olle sit Korn, huilche hand stach nder och skiulte i Hans eget Halm, saa thalde de thil hannem, och sagde du schalt faa en dieffuel for det du giorde, gick saa hen och wilde thage dem op, och Olle sin dreng fore. Niels wilde thage dennem op ? dennem, huilchet fore. Lauritz iche wilde thilstede, mens Skude hannem bort, Med det samme kom Olle sin Konne thil gaaendes och sagde thil hannem, Gud ? dig Lauritz for dags verck du har giort, da satte Lauritz sig ned at grede, och thog Jt Band op aff hans eget Korn, och sagde er det aff eders Korn, da wilde Niels igien haffue thagen de thre Band, mens hand Kunde iche Kom thil for Lauritz, huilchet fore. Olle Giorde hans Eed der paa, hertil at suar møte ? Lauritz, bekiende at haffue varit i Laden den gang, och at hand haffde thagen de thre Band,

Noch frembkom Michel ytre Haugland, och Proffuiit at samme dag effter Predichen

49b Kom Olle fremb och Bad hannem, Lauritz Lunde, Olle Olsen yttre Haugland och Anders Indre Haugland, och bad dennem gaa med sig i Laden, och see hans Korn, da fandt de 18 band aff Olle sit Korn i Lauritz sin Lade, och deruden den 3 band som hand haffde lagt neder i Halmen, Huilchet de Kunde Kiende at were Hans Korn paa det war Røt, och alle de andre deris Korn der i laden var hvit hvor paa hand giorde hans Bogered, Noch fremblagde hand de end thre mend, der boemercker vnder en Sedell, som wandt udj wed deris Eed at de haffde Seed det som Michel Prouit, Lauritz negtit iche selff at de ? haffde funden de Band Korn i hans lade, mens neget at hand haffde baarit dem der ind, mens en anden maate haffue giort det paa hans Hans, Mens bekiende derhoss at hand wilde betahle hannem Kornit,

Noch war hans Konne steffende for hun haffde Machet En hans Kiør huilchet hun iche kunde negte, at hun Ioe haffde giort, Bleff thilkiendt at pache sig der aff Gaarden, inden thrende Solmerche, och siden Rømme Lanit, efft. T. B. 1 Cap. och hun effter L. B. 35 Capt. at miste sin hud effter

50a

Lyder Skat hans Tienner Bendt Michelssen, haffe Ladet Steffne, Berge Noruoge, och Nogle flere effter hans vnderschreffne fortegnilse for Skyld och Gield, huilche møte och war Gielden gestendig, bleff thil kiendt at bethale inden halff maanids dag effter K.B. 3 Capt. eller lüde wordering i deris Boe, huor med Kong. Mayts. bør ?,

Claus Gerding, haffde Iliige maade ladet steffne en deel effter en vnderschreffne fortegnilse for skyld och gield, Bleff de sammeleds thil dømbt at betahle inden 14 dage, eller lüde Wordering i deris bo,

Ingebregt Johansen Hommeluig Lensmand, Knud Skaden, Berrie Vermedall, Jacob Møchelstue, Knud Reisem, Olle Møchlestue, Anders Huchefer, S? Toe,

Knud Skaden haffde ladet steffne Gregoris hendeness for nogen Skileds ord, hand haffde offuerfalden hannem med i Bergen nestforleden Sommer, och fremblade derhos hans skrifftlig Indleg, wit løfftig, om des

50b Leilighed, Noch fremblade hand thrende Mend, nemblig Roland Gabrielsen Frands Nielsen, och Tomas Hoffdenes deris vnderschreffne widnesbiurd, at de haffe hørt aff Jon Skottis Quinde Gresillie, sambt Mogens Mouatts Quinde, och hendis Piige Anne Peders datter, at de haffde hørt Gregoris skielde KInud Skaden for en Tiuff skielm och bedragere, Sammeledes fremblagde hand fore. Frands Nielsen och Tomas Hoffdenes deris beshickelst widne skiled Knud for at hand haffde Suiget hannem hans Arff fra, och skulde werren Tyff møte hand Kunde beuise at haffue hans Quitering for hans Arff, Noch fremblagde hand en Vnderschreffen fortegnilse paa huis Arff der war den thiid Knud Skaden kom der thil Gaarden, Gregoris bleff thilspurt huor hand haffde at beuise med det hand haffde Skielt hannem for, huor til hand suarede at hand intit haffde skielt hannem anderledis end at hand haffde Sue? hannem hans Arff fra, Noch fremførde der hoss Knufd Skaden Berie Vermedal, och Hellie Skorpen som Prouit,

51a At de haffde werit offuierwerendis Anno 1649 haffde de werit offuerwerendis och hørt at Knud war forligt med Gregoris om huis Arff Gregoris skulde haffue effter hans Sl. Quinde, och Proffuit at Knud haffde loffuit Gregoris 100 Sletedaller, och huis Gregors war Knud Skyldig schulde der der <!> foruden Skulde Knud effterlade hannem, Gregoris bleff thil spuurt om hand Kunde negte det, huor til hand suarit at hand thog det hand hand fick, mens hand war missholden, Engebregt Hommeluig kom goduillig frem och Proffuit at hand haffde seet Knud giffue hannem 45 Rdr. och hørde at de der med var forligt, Johans Skorpetued Proffuit sammeledis at hand haffde hørt de war forligt, och at Knud haffde hørt de war forligt, och at Knud haffde set hannem hoffeness thil pandt Resten aff samme arff, och at Gregoris haffde giffuit hannem hans boemerche paa at de war forligt,

Efterdj de Proff som schal were i Byen iche war tagen for Borgemester och Raad, och wi war iche heller 12 mend effter Lovuen Kunde wi intit Kiende i den Sag denne gang,

Noch thil Spurde Knud Skaden Gregoris for Reten som hand widste andet med hannem end ? och got, Huor til hand Suarede at hand intit andet widste med hannenm end ?we och got uden haffe sagt noget i druchenschab, huilchet hand iche Kunde erindre, huor ?? de bleff forligt,

51b Jacob Christiansen Kongl. Foget i yttre Sogen, haff med Fogdens Steffning, ladet steffne Sl. Jacob Jensens Arffuinger, for Fogdegaarden i yttre Sogen, som hand midler thiid hand war Foget der sammesteds haffde ladet forfalde, bleff opsat i Sex Vger,

Olle Øffre Hommeluig haffde ladet steffne Nils Tørissen ibm. for hand haffde ladet sig forlüde at hand iche wilde holde den forligelse som de giorde paa Hommeluig Nest forleden Waarting, och bøed hannem En Teig i Eritzuer effter dommens indhold, Huilchet Men? Kiende goded for sin Landschyld, huor hand bleff thilkiendt at Rette i? effter forligelsesn, och haffue fra Hommeluig ført alt huis hand haffuer der inden Corssmesse, sambt den lille Stue hand thilholder udj, som Olle har beuilget hannem at thage med,

Den 20 Marty holtis steffne paa Aartun i skonneuig skibred offuerverendis Carsten Dürhus Sorenschriffuer, Lauritz Vallen Lensmand, Østen Fiere, An? Bauge, Matz Teigland, Siffuer Aa<ckr>e, Jacob Seffuereid, och Michel Øffsteboe, Olle Aartun, haffde Ladet steffne Halduor Biørnebøle, for hand haffde Leit den Part udj bette. Gaard som Enchen Ingebor haffuer opsagt,

52a Huilchen hand formeendte at were nest at leye for ingen anden for nogen anden, effterdj, hands forældre och Folck haffde boed paa Gaarden, fore. Halduor møte i Rette, och berette at Qunden haffde først opsagt Gaarden for hanne. och der effter allereede Leiet den, och giffuen Velb. Axell Mouat paa Bøxellen, med saa skiel at hand wilde beuise det hun haffde opsagt den for han. først, Quinden bette. Ingebor, møtte i Rete och bekiende at hun først haffde opsagt for Halduor, och siden effter Olle och hans folch thalde Ilde thil hende der om, da opsagde hun for dem, Olle Aartun herimod formeendte at effterdj hans folch haffde bygt gaarden, med Huse, da burde hans Folck at were den nest, Velb. Axell Mouatis Tienner Jens Nielsen, møte och i Rete och suarede paa hans I? wegne, och berete at Halduor haffde Leiet Gaarden med saa schiel, at hand Kunde beuise, den war først opsagt for hannem, huor offr. Halduor beraabe sig paa, Michel Øffste bøe och Johans ibm. at hun haffde bekiendt først at haff sagt den op for Halduor, dette haffde hun nu bekiendt for dennem for 14 dage siden, Quinde bekiende selff at hun sammetiid, fick aff Johans der sagde op for hannem en Ost, och siden haffde hun faaed aff Olle en brog en hue och en Koe,

52b Olle beraabte sig paa Joen i Vaagen och och <!> V. Erich Øffstebøe at hun haffde negtit for dennem den thiid hun sagde den op, at haffue sagt den op for Halduor, disse thuende møte iche mens war i Byen, mens Lauritz Øffste bøe møte, och bekiende at hand haffde ført den thiid hun sagden den op for Olle, hende negte at haffue sagt den op for Halduor,

men? effterdj ingen nøyagtig Proff er thil stede, och hun har sagt hendis Gaard op for tho, och ingen Ret fundament kan findes effter hen? des, Kunde wi ey anderledis her udj Kiende, end Axell Mouat, bør haffue magt at biuge den thil huem hand wil, helst effterdj Haluor iche fuldkommenligen Leiet endnu,

Den 3 Aprilis holtis steffnestue paa Nedre-Lunde, offuerwerendis, Carsten Dürhus Sorenschriffuter och? Engelbrigt Hommeluig Lensmand, Olle Øffredalland Anders Stølle, Jehans Teigland, Torberg Hommeluig, Lauritz Katteland Niels Roelsem,

Tosten Øckland, haffde ladet steffne hans Moder Marite Gregoris dater om huis thuist denne. immellem war, som de. Rigtig bleff immellem Regnit,

Den 5 Aprilis holtis Reterting paa Vallen i Skonneuig schibred, Nerwerendis Kongl. Mayt. Foget Erlig och welforstandig mand Iffuer Knutz. Carsten Dürhus Sorenschriffuer, och Efftere. dannemend,

53a Lauritz Johansen Wellen Lensmand, Odt Gielmmeruig, Størcker Leckness, Joen Handeland, Asslach Effne, Iffuer Lecknes, Michel Øffstebøe, Biørn Hegland, Lasse Mortued, Knud Sanduold, Johans Molness, Orm Leuig,

da bleff i Rete ført Ossmund Quandall, och bleff efftere. Proff ført, Och frembkom forreten Knud Eientued och Prouit at den som død blef hans Konne kom och Raabte om Natten, da kom hand ind, i stuen, thil dennem, da haffde Rassmus løst aff hans Arm, och der war løben en heel deel boed der aff, och hand haffde enda it sting i Ryggen, mens Blodet war kommen aff Armen, och der war ingen som saa det Vden hand, och den dødes Konne, siden om Mogens der effter døde hand, Dernest frembkom Østen Fiere och Proffuit, at hand haffde werit beschickelsse wiis thil samme Quinde, da sagde hun thil hannem, at hand haffde tre sting, It i Armen, It wed det ene Øye, och It mellem herene, och det war det werste, mens det Blod som war paa Gulffuit war iche meget, Matz Teigland som war med hannem. samme beskickelse, och hørde hendis Ord møte iche, ? Ossmund bleff thilspurt for Reten om hand

53b widste noget om det sting i Ryggen, Huor til hand suarede at hand iche widste om hand haffde det sting i Ryggen eller iche,

Effter huilcken Leilighed bette. Iffuer Knutzen paa Kongl. Maytz. wegne satte i Rete, och war dom begierendis, om hand iche burde at lüde paa hans hans, Bette. Ossmund begierte naade och iche Retten,

Da effter thiltahle giensuar och denne Sags Leilighed, och effter wj flitteligen haffuer offuerwerit och Randsaget sagen, Kunde wi wi iche eragte Ossmund at haffue giort nogen Nødverge, ey heller foregaaende Proff at Kand Komme hannem thil nogen behielpning, mens at hand for saadan hans begaaede gierninger efftdj Rassmus Olsen thog hans død aff den Skade hand haffde giort, bør der for at lüde paa hans hans halss, efter Louen MH. B.15. Capt. Recessen och Gaards Reten, och Rettis med Suerdet och hans Boeslod, effter ald Loulig schyld och gield er betalet, at were forbrut, effter MB. 11 Cap. dog den gield meendt som war bunden førend der betscheede,

54a Anno 1649 Den 7 Aprilis holtis Reterting paa Horneland i Fiøens schibred, Nerwerendis Carsten Dürhus Sorenschriffuer, Laurit< Totland Lensmand, Gregoris Hysingstad, Joen Folckisness, Peder Hysingstad, Samuel Huglen, Wie Skimmeland, Endre Teigland, Johans Hysingstad, Endre Holland, Omund Øckland, Olle Habbestad, Omund Øckland, Olle Habbestad, och Niels Haauig, Sorne Laugrettis mend i bett. Skibred,

Huor da Lauritz Johansen, paa hans egen och Knud Lauritzens wegne, haffde Ladet steffne Velb. Fru Karen Mouat och hendes med Arffuinger, for huis thiltahle hand dennem haffde, och fremblagde udj den sag, 30 støcker Breffue, Hertil at suare møte Velb. Berendt Orning, och lagde i Rete den sag vedkommende 16 støcker Breffue,

da efftersom det war en witløfftig sag och mange Breffue at igiennem see, da bleff sagen optagen thil i dag Sex Vger, da parterne at møde her paa samme sted, saa schal derom gaaes huis Reter,

Noch haffde Lauritz Johansen med Velbette. woris slotshris steffing, for hans Høstrus Arff, effter hendis Mormoder, Moder och effter hendis Søster, och eller for at schille gield och andet, effter steffnings witløftig

54b indhold, huad da Lauritz Johansen blandt andte Kreffuit 200 Rdhl. effter en Copie, aff It Gields Breff Vdgiffuen aff Velb. Erick, Ottosen, thil hans Søstrer Vores ?aren Ottes dater och Lissbets Ottis dater, paa 400 Rdr. huor for hand haffde sat dennen hans Haffit gaaed thil Vnderpant, Daterit, Tordsness den 4 Junj 1611. Copien Vnderschreffen aff Jacob Jenss Sorenschriffuter, Johans och Niels Lauritz forseglet, paa Torsnes 23 10br 1615. Huor for Velb. Berendt Orning thilspurde hannem om Originalen, huor til hand først suarde at Berendt Orning maate haffue den, mens sagde dog strax hand haffe Leffuerit den fra sig paa Torsness thil Sl. Velb. Erick Ottesen, och Sl. Jens Mogensen, mens huem den haffde widste hand iche eigendtlig, bette. Berendt Orning thilspurde hannem om hand Kreffuit det som en Rigtig schyld, huor til hand suare ia at sagte det 200 Rdr. paa hans Hustrus vegne, Nock fremblagde hand It Breff Daterit Vatne den 1622 30 Janj, for meldendis, at Jens Mogensen paa Vattne haffde betald, och giffuit hannem wederlaug for de Penge, udj Iordegods huor for hand nu intit Kreffuit der effter, Breffuit beseglig, aff fore. Jens Mogens.

55a Vnderschreffuen aff Lauritz Johanss. Velb. Erich Ottesen och Peder Pederss, haffde med Vnderschrffn thil Vitterlighed,

Noch bleff fremblagt It Pandte breff aff Magdelene Christophers dater Vdgiffuen paa 153 dr. Vdgiffuen thil Lauritz Nielsen paa Tordsness, huorfor hun haffde sat, hannem udj pandt 2 løber Smør och 1 hud, udj Fladebøe i Eness Sogn, Daterit Vattne den 28 Martj Anno 1614 Vnderschreffuen aff aff, fore. Magdalene Christophersdater, Ane Orm, Maren Ottess datter och Lissbet Ottis dater, huor effter hand Kreffuit 53 Rdr. med 35 Aaars Rente, huilchet Breff Velb. Berendt Orning, fremuiste en Copie aff, Vnder Iens Søffrenss. och Gerbrandt Smit sin hender, Copien war paa it hel. Arck, huor intet andet war schreffuen paa det sidste blad en en liiden streg med NB. hoss, Originale war iche paa It halff Arck, dete Breff begierte Velbe. Berendt Orning, och Peder Nielsen i ?læst i Rette,

Vdj huilchen Sag Lauritz Johansen fremblagde en heel Andel Breffue, och Berendt Orning der imod hans Suar, Vdj Huilchen Sag dennem strax nu med det første, en huor giffuis beschreffuen at da deris suar derimod kand giffue fra denne beschreffuen,

55b Noch haffde Lauritz Johansen Ladet Vellb. Berendt Orning steffne, Anlangendis Tysne paa Storøen, huilcken sag och bleff optagen, indtil i dag 6 Vger

Den 10 Aprilis holtis steffnestue Paa Branduig, I Fiøens schibred, huor da Retten bleff betiendt aff Carsten Dürhus, Sorenschriffuer, Knut Metteland, Gregoris Aannenes, Aschel Langeland, Haldor Deggerness, Gabriel Alssuig, och Mogens Grindem, Laugrettis mend i bette. Skibred,

Da haffde Velbiurdig? Mand Berndt Orning til Wattne, paa hans Egen och hans Brødris wegne, ladet steffne, Sl. Erick Aaland Arffuinger, i denn mehning at effter som bette. Erick Aaaland war fød aff fri Adelsfolck, och haffde gifft sig med Vfri Quinde, och effterlat sig en heel deel Jordegods, huilchet, hand for menndte hannem och hans Brødere, som nest slegt, der Skild och hilm, effter som de udj thredie och fierde leed er besletit Som werderpart war selff bekiende, At were nest at løsse for Penge, huilck war først Aaland, halffparten i Lunde, och siden alt huis fri hand kunde haffue

56a sig thil handlet i hans Leffuende liffue, och Var her paa Dom begierendis,

her til at suare møte først udj Rette, Joen Branduig, Peder Aaland, Paa Magdalene Hysingstads wegne hendis Søn Sebiørn ibm. Lauritz Totland paa hans Høstru Ellj Ericksdaters wegne, Margrete Augdesteen paa hendis Egen wegne, och paa Sal. Korn Ericks daters Brørns wegne, bette. Joen och for Per Ericksønner, och fremblagde en heel hob Breffue huor med de beuiste huor de war thil deris gods Kommen, och meente ? der effter sambt effter den Lange heffd det deris gods haffde fuld dennem udj det endnu at følge och deris fader haffde skattit for hans gods som en Bunde siden Anno 1611 der den Suensche Friede beyndte, Velb. Berendt Orning derimod thilspurde dennem om de Kunde beuise at deris Fader nogen thiid haffde opsagt hans Adelschab, huor til de suarede at de iche widste at hand nogen thiid det haffde giort, mens hand holdte Soldater aff hands gods i Suensche Fride, och siden haffde hand giffuet Skat och Leding aff hans gods som en Bunde, Welb. Berendt Orning derimod sagde hand hand war en Adelssmand thil hands døde dag, huilchet hand agtit at beuise med it Bref

56b som hand frembuiste Daterit Vattneøe der 9 Martij 1646 Aff Peder Gordtzen udj Bergen Vdgiffuen thil Velb, Berendt Orning, paa thri Brødre och en Søsterpart udj en Saug t? grund Kaldis Geltteigen?,som Velb. Børge Jul, fore. Erick Jonssen med it Adelig Zignett haffde beseglet, sambt Peder Saxe och JenssSørensen haffde thil Witterlighed beseiglet, huor om bette. Peder Aaland sagde, at hand iche widste huor laulig hand war kommen til det gods, bort kalbette. Berendt Orning formeendte sig derimod at were Louglig der thil Kommen, och lod samme breff lest ohc paa schriffue, huilcken sag effdj der udj findess mange Breffue udj aff Adels med forseigligt, huor for wi iche Torde vnderstaa oss at dømme den sag, mens indsatte den for Laug retend?,

Den 13 Aprilis holtis Reterting paa Skielness, i Strandebarm Skibred, huor da Reten bleff bekiendt aff Carsten Dürhus Sorrenschriffuter, och efftere. Laugrettis mend, nembli Lauritz Biørkeland, Lauritz Huchaas, Samson Skielness, Endre Solberg, Si? Tier?, Olle Risse, Johans Aackre, Erick ibm.

57a Siffuer Omme, Herloff Skielness, Knud Munden, och Haldor Bersen, huor da Erlig och Velbiurdig? mand Berendt Orning til Wattne, med woris Her Slotz heres Erlig och Welb. mand Offue Bielche til Østraad, hans skrifftlig steffnings,haffde ladet i Rete Citere Lauritz Johansen paa Tordsness, for nogen Ord hand nest forleden Høsteting som holtis paa Skielness den 11 Octobr. skulde haffue ladet falde, at Velbette. Berendt Ornings Moder Welb. Fru Karen Mouat schulde haffue Røffuit och taget hannem hans Konnis Arffue gods fra, huor da bette. Berendt Orning, paa fore. hans Moders och med Arffuingers Vegne møte i Rete, och til spurde Lauritz Johansen om hand intit haffde aff deris Gods, Huor til Lauritz Johansen suarede, at naar der bleff Rigtig schiffte imellem bette. Berendt Orning hans Moder hannem och hans med Arffuinger, och hans Konne, bade effter hendis Momoder, moder och hendis Søster Maren Ottis datter, saa schulde der bliff suar til, om hand har for meget faad, saa er hand offuer bødig at wedderlegge,

57b Huor da bemelte Berendt Orning loed frembforde hans steffende Proff, och lod først fremb for dre Peder Nielsen i Bømmellen, huilchen bette. Lauritz Johansen formeendte at were hans Tienner, och fuldmegtig, och hans Affuends mand, och iche derfor burde at proffue paa hann. Peder Nielsen der imod for meendte, at hand burde offuer beuise hannem at were hans Affuends mand, eller det war løgen hand sagde, och sagde sig aldrig at wiide at haffue giort hannem imod, thil meed negtit bette. Berendt Orning, fordelig at hand iche war hans Tienner, och ey heller hans fuldmegtig, Och da frembkom for-Reten bette. Peder Nielsen, och Proffuit at 1648 Den 11 Octob. Kom hand op til Øffrewagge, effter at Lauritz Tordsness haffde hafft bud effter hannem och wilde sende It Breff med hannem til Berendt Orning, da sagde Lauritz Johansen iblant Anden snack hannem som faldt om huis Tuistighed, hannem och Sl. Erick Ottesen Arffuinger Kunde were imellem, At de haffde Røffuet

58a och taget hans Konnes Arff Bort, det haffde Fru Karen Giort, och sagde der hoss der ieg iche wilde suare der til, I Kand schuud til Proff om i wil, ieg er min Ord gestendig, huilchet bette. Lauritz Johansen formeendte hand burde at beuise det war iche nock det han sagde, Noch Lod hand frembfordre Anders Hansen paa Øffre wagge, huilchen Lauritz Johansen, meendte at were bette. Berendt Orning Slegt och der for iche burde Proffue, och da opregnede fore. Anders Hansen deris Etleg, saaledes,

2 Fru Anne, 2. Høstru Bodeld,

4 Berendt Orning,

Hvad for bette. Lauritz Johansen formeendte at hand iche Burde wiides, Huorfor wi effterdj Tingf. B. 4 Cap. formelder, at huem som er hinanden inden 4 leed beslegtit men iche widre, da Torde wi ey heller lade hannem Proffue, i den sag,

Noch bleff frembkaldet Niels Kyssness, huilcken Lauritz Johansen formeendte, ey heller Burde at Proffue, efterdj hand haffde hafft,

58b effterdj hand haffde hafft hans Far søster i Senge, och war udj Tredie och Fierde Leed med Lauritz Johansen, och Regnede da deris Etleg op, saaledes,

Tøris Torsnes, war Lauritz Wallens Br...

Afflede, afflede

afflede afflede

3 Marite 3 Lauritz Tordsnes,

afflede

4 Niels Kyssness

Noch bleff frembfordret Gotschalck Sunddall, som Lauritz Johansen i liige maade sagde at were baade Berendt Ornings och hans slegt, huilchet hand selff och sagde, at hans Moder haffde sagt for hannem at hand war slegt til dennem, mens hand kunde iche mindest huor nær, mens sagde dog derhoss at hans Moder och Lauritz Johansen war fulde Sødschendbørn saa de ere? 3die og 4de. och sagde derhoss at Johans Tordsnes och Magdalen Lauritz dat. war Søschend,

afflede afflede

Lauritz Tordsness, Magdalene Gotschalcksd.

Mens huor nær hand war slegt thil Berendt Orning widste hand iche, mens dog haffde

59a hand Offte ført aff hans foreldre, at hand war slegt thil hannem, Welbette. Berent Orning tilspurde Lauritz Johansen, om hand haffde noget i mod det Proff Peder Nielsen haffde wunden, huor hand suarede at hans war hans Tienner, och begierde at wide Berendt Ornings Sogne? mand, huorom hannem saadant sagt haffde, widere haffde hand iche her til at suare denne gang, Huor da bette. Berendt Orning beraabte sig paa wiidere proffit at føre som war Peder Hansen och Knud Lauritzen?, Iffuer Knutzen, hans Tienner Morten, Peder Dürhus, Huorfor der intit bleff wed giort denne gang, mens naar Andre Vpartische Proff føris saa schal der om gaaes huis Ret er,

Paa samme tiid och sted haffde Lauritz Johansen med bette. woris gunstige Her Slotzherris Steffning, ladet steffne Niels Kyssness, Lauritz Olsen Bratun, och Ingeborr Rassmuss dater Stor fosse, thil at Proffue udj Welb. Fru Karn Mouat hendis Børn

59b Hendis Børns Neruerelsse, huor det Arffuegods effter Sl. Maren Ottis dater war affbleffuen och huem det haffde antastet, och bemegtiget, som hun sig Kunde haffue effterlat som hand formehner sig paa hans Høstrus Vegne at thilkomme en Søster lod, Och lod da først fremb kalde Niels Kyssness, och til spurde hannem, huor den Arff som war effter hans Sl. Høstru Maren Ottis dater war aff bleffuen, huor til Niels suare de at lauritz haffde selff antegnede huis det var, huor for hand sagde at Lauritz widste det saa wel som hand, mens effter som hand haffde steffend hannem som It Proff, och iche for huis hand haffde hannem thil at tale, da Kunde hand wiidre stedis thil Proff, Noch thil spurde Welb. Berendt Orning Niels Kyssness om hand haffde hannem eller hans Moder Noget at beskylde i nogen maader huor til hand suarede at hand intit haffde dennem at beschylde, mens haffde Fru Karens Quitering for Arffuen effter hans Begiering, Noch fremb kom Lauritz Olsen Bratun, och Proffuit, at den thiid Lauritz Tordsness och Fru Karn, effter begraffuelsen i samme dage, da stod hand thiilig op om Morgen, da saa hand at Ellen Peders dater, gick neder

60a igennem Gaarden med It Flansch Ting som til en Benche, mens wed iche huort hun bar det hen, eller huem det førde bort, Noch thil spurde bette. Berendt om hand haffde seet at hans Moder enten haffde ladet røffue noget derfra, huor til hand suarede ney, at hand iche wed huem det afførde, mens huis andet der war, war affbaaren, som war bode Tin Kiel och Gryder, war aff ført førend hand stod op, mens hand saa iche huort det bleff, eller huem det afførde, och giorde derpaa hans fulde Bogeræd, Noch bleff frembført Jngeborg Rassmus dater paa Storfosse, och Proffuit at hun samme thiid thilig om Morgen thog En sengdyne och it senge klede, som Ellen Persdater fick hende paa Lofftit, och kaste det neder paa helden i Gaarden, mehre widste hun iche enten huem det neder bar eller huor det bleff, och giorde der paa hendis fulde boger eed, Lauritz Johansen beraabte sig endnu paa mere Proff som den thiid hoss war som war Ellen i Strandebarm, Margrete Offidals, Niels Sættre, som thiendte den thiid paa Klostrit, och en wed naff<n> Lasse, som och war med Fruen, och beklagede sig der hoss, at hand iche Kunde mindes huem der ellers war,

60b Den 14? Aprilis? Holtis Reterting paa Omme i Strandebarm schibred, huor da Reten bleff bleff<!> betiendt aff Carsten Dürhus Sornschriffuer, och effterne. Sornenmend nemblig Anders Waagen, Lauritz Hiorteland, Endre Solberg, Sichfus Tiereuig, Guldbrand Øffuerhus, och Knud Bundhus, huor da En mand aff Bergen wed naffn Christen Michelsen med hans Fuldmegtig Michel Fredricksen, møte i Rette, och haff med woris gunstige Slotzhere Welb. Offue Bielches Steffning Ladet steffne, Hagtor Omme sambt hans Moder och Laugwerge, och haffde til tahle til dennem for 2 1/2 løber Smørs Leie i bette. Omme som de paa boer och dennem thilholder, huilchet hand søgte paa hans egen och paa hans Morbroders Børns nemblig Joen och Ellend Suendsønners i Norfiord deris wegne, och fremblagde der hoss en Copie aff It Bytis Breff Daterit Bergen den 30 Aug. 1578. Copien Daterit Stølle Tingstue den 22 8bris 1627. om formeldendis At Karen Iffuers dater, som haffde for Steffen Loss war thilfalden effter Høstru Herbere? i Wallen udj fore. Omme 2 1/2 løbr Smør, Huilchet hand formeendte hannem at thilkomme, effterdj

61a hand war bette. Karen Iffuers daters dater Søn, och nest thil at Arrfue, med en deel fleere Breffue, her til at suare møte fore. Hagtor och hans Moder i Rette, och berette at det gods de haffde haffde de Kiøbt aff Sal. Senneued? Iffuers daters Arffuinger, meeste parten, och fremblagde It beseglit Pergemends Breff, Daterit Omme den 27 Marty Anno 1644. formeldendis at Torbeen Ørisen? Ome haffde Kiøbt aff Olle Ollsen Aare 1 løb 14 mrk. S., aff Isack Øffuestestue som war hans Høstrus Odelss anpart 21 mrk. Smør, och aff Suend Gudtormsen Ness 1 Spand Smør, och aff Dirick Iffuersen Espeland? 17 1/3 mrk. S. giør til sammen 1 løb 2 pund 22 1/3 mrk. Smør, Selff Aate hans Fader thilforne 17 1/3 mrk. Smør, hans Fader Søstrer Bodel och Helge eier 17 1/3 mrk. Smør, och Olle Hollekiem 1/2 løb 3 mrk. Smør Giør thil sammen 3 løber Smør, huilchet altiid saaledes fuldt haffde, och frembførde derhoss efftere. wiidne, och frembkom først Pharten Linge och Proffuit, en mand 80 Aar wed fuld fornofft, at hand haffde Kiendt en Quinde wed naffn Sendeued Iffuers dater som bode først paa fore. Omme, och Siden paa Lille Linge,

61b hun war bette. Karen Iffuers daters fulde Samsøster, hun Aate och Skattit aff det gods saa lenge hun leffuit, och siden Kom det thil Hendis Børn effter Hendis død, och sagde at hand Aldrig haffde hørt ? der paa Vel Vdj Sexti Aar, eller aff nogen omtahle, andet end det io war hendis Odell førend nu for en 2 eller 3 Aar siden, huor paa hand giorde hans fulde Bogeræed, at hand haffde hørt det samme aff hans Fader som war 90 Aar gammel førend hand døde, Lige det samme Proffuit Peder Giere och Peder Ørhaffn effter hans Fader Siffuer Ørhaffn, som er en mand wed fuld fornofft paa 85 Aar som nu for hans suaghed iche Kunde Komme til Tings, med deris fulde Boger æed, Noch fremkom Niels Ness Lens mand och Suend Nerness och Proffuit Lige de samme Ord effter Gietloff Munden, som er en mand paa 90 Aar wed hans fulde fornofft, mens dog formedelst hand er Blind och suag Kunde hand iche selff Komme thil tinge, och giorde der paa deris fulde bogeræed, Noch frembkom Her. Jens Loss, och Proffuit effter hans Fader h. Samuel Loss som war bette. Karen Iffuer daters Stiffsønn at hand Vel?

62a At de war Søstrer, mens wed dog iche om de war sambsøstrer,

huilchen Sag effterdj der er widnissbiud paa Heffd? imod hans Breffue, ej? effter O. B. 5. Cap. wil haffue indsat for Laugmanden,

Den 16 Aprilis Holtis steffnestue paa Lij i Strandebarm schibred, huor da Reten betiendtis, aff Carsten Dürhus Sorenschriffuer, och efftere. Sornemend, Niels Ness Lensmand, Lauritz Hiorteland, Ander HaffnerAas, Samsom Skielness, Herloff ibm. och Ommund Skage,

Huor da Siffuer Netteland och Mogens Gotte?, haffde med Fogdens Iffuer Knutzens skrifftlig Steffning, ladet i Rete steffne Knud Bundhus, och Siffuer Christophersen, forige Boende paa Bielland, i Hussness, med huis Odelss Breffue de Kunde haffue paa fore. Lj och Gotte?, som de thil holt denn. part udj, Huor da effter at wi flitteligen haffde igiennem seet deris Breffue, och effter Regnit deris Edtleg, befandt wj først, Siffuer Christensen at thil komme Vdj Lj och Gotte, 20 mrk. Smør med thilhørig ware, for det 2. thilkom Knud Bundhus vdj Baade Gaarde, 1 pund 7 1/2 mrk. Smør med tilhørig ware,

62b Siffu Netteland tilkom ilige maade udj Baade Gaarde, som hand nu meesteparten indløste fra G. Mogens Lj 1 pund 7 1/2 mrk. Smør, Mogens Lars Lj til Kom sammeledis i Baade gaarde, 25 mrk. Smør, huilchet dennem saaledis bleff imellem Byt, at Knud Bundhus, Siffr Netteland och bette. Mogens Lauritzen Lj, schulde huer haffue It pund i Lj, med Bøxell och herlighed, dog at mogens schulde niude Aasedet, effterdj hans Folck altiid thilforne har boed der, Noch skulde Siffuer Christophersen haffue hans part som er 20 mrk. Smør i Gotte, Och byge Gaarden Knud Bundhus och Siffr Netteland, huer 7 1/2 mrk., Smør, och Mogens Lj 1 mrk. Smør, alt forne. Smør som er schreffuen følger sin thilhørig Vare, och Siffr Christensen skulde boe paa forne. Gotte,

Den 19 Aprilis holtis steffnestue paa Vdbiue i Fieldbergs schibred, huor da Reten betiendtis aff Carsten Dürhus Sorenschriffuer och effterne. Sornemend, Nemblig Olle Nerim, Gunder Haugland, Tøris Vnderhauffen, Lauritz Lunde, Hellie Nerim, och Johans Berrie, Erick Andersen Vdbiue, haffde steffendt Siuerdt ibm. och Tore Tued i Etne, wilde iche suare formedelst det war i Anfreden?,

63a Den 20 Aprilis holtis Steffne stue paa Berrie i Fieldberg schibred huor da Reten betiendtis aff Carsten Dürhus Sorenschriffuer och effterne. Sornemend,

Kolbeen Dallen, Lauritz Lunde,

Berrie i Wogenn, Omund ibm.

Christen Wieland, och Johans Vdbiue,

Jnguor Olsen Tiendis Welb. Erick Orning, haffde med Welb. Maldte? Seehestedt Befahlings mand offuer Staffuanger Len hans Steffning, Ladet Ossmund Haaland, i Sandeid sogen och Ryfolge Len, haffde ichen 5 Vgers Steffning, wilde iche suare formedelst, hand iche haffde Lauglig dag, 2 Maaneder steffning effter Ting. B. 4 Capt. effterdj. hand boer Vden Laugsognit

Den 5. May holtis Steffnestue paa Skee i Quindherit Skibred, huor Reten betiendtis aff Carsten Dürhus Sorenschriffuer Jacob Sunde Lensmand, Olle Møchlebost, Diur ibm: Knud Guddallen, Torgier Røruig, och Niels Natterstad, da haffde Lauritz Johansen ibm. haffde ladet steffne hans Høstru Anne Anders daters hafffue Sødschende naffnlig Anders Lauritzen paa Skaale, Mattis Lauritzen paa Eeg?, Matz Laursen paa Meel, och Tosten Øye paa hans Høstru Anne Lauritz daters wegne, sambt Peder Skee paa hans Høstru Johanne Lauritz daters wegne,

63b och haffde dennem til at tahle, for It Skiffte som Anno 1641 Den 24 May. stoed paa bette. Skee, effter hans Høstrus Fader Anders Tostensen ibm. imellem hans Høstrus Moder, Anne Mattis dater och hende, da efftersom fiere aff fore. Anders sin Stiffbørn war gifft huilche hand haffde giort Brøllup aff felletz boe før end hand døde, huorfor de nu haffde ilige maade, Tagen forud, den Øngste Broder naffnlig Matz Lauritzens Brøllups gierd och hiemfølge, med hans Høstrus ud aff Uschifft boe, før end de schiffte Boen i thoe mellem dennem, huilchet hand formeendte de iche burde haffue giort, mens strax at haffue byt Boen mit i tho, huor aff hans Konne schulde hafft den enne part, och siden Moren selff at haffue giort Matz hans Brøllup, aff hendis part, effterdj de ey war Samsøschend til Faderen, huor imod de och Kreffuit noget effter deris Sl. Fader, som dennem endnu iche war leffuerit aff Stiffaderen, Bleff med hinanden forligt for Retten, saaledes at huer beholdte huad de haffde faaed, saauel som och om deris Sl. Moders Arff som Nest forleden Høst døde, och Ragte hinanden haand der paa,

Den 5 May holtis steffne stue mellem Tued och Nedere Wage, huor da Retten betientis aff Carsten Dürhus Sorenschriffuer Niels Ness Lensmand, Peder Ørhaffn, Peder Giere, Siffr Omme, Roeld ibm. Siffr Netteland, huor da for oss i Rette presenterit Welb.

64a Axell Mouat til Hoffland, och Anders hans. paa Øffre Wage paa den ene, och Lauritz Krogeid paa hans Høstrus Agate hans dater, och hans Wermoder Karen Tarilds datter paa Angeltude hendis wegne, Niels Angeltued paa hans Stiffbørn Sl. Michel Hansen paa Angeltued hans Børns wegne, Johans paa Meeuigen hans Konne Karj Michels daters wegne, och Michel Jacobsen paa Windeness, paa hans egen och hans Sødschends wegne, sambt alle paa Sambtlig med Arffuingers wegne, som nest for leden Høst, der de war steffendt med woris gunstige Slotzherris steffnings, aff bette. Anders Wogen, loffuede hinanden at møde igien her paa Aasteden i dag, och suare hinanden til Lou och Ret, huor da bette. Anders Wogen foregaff och formeendte at de paa Tued brugte it støcke marck, som hand formeendte hannem at tilkomme, effter en Steen Gaard, som fandtis der paa Bøen huilchen hand formeendte at were Rette schiffte imellem bette. Tued och Nedere Woge, Huor wi da effter at wi grandgiffueligen haffuer forfarit dess leylighed och befunden en Steen gaard, huilchen wiiser med baade ender, paa begge endeschiffter, efftersom de selff wedstoed at were, som war wed den ene Ende schiffte imellem Huchaas, bette. Tued och Nedere Woge, och wed den anden ende, imellem som Offrewoge, Traa, sambt bette. Tued och Nedrewoge, huilchen bette. Steen gaard, iche siunes Uliig, til at haffue werit schiffte imellem bette. Tued och Nedre woge,

64b Mens heel Liig der til, Mens nu befindess der ind, en Gierdisgaard, som bøyer sig noget Krom fra begge Ender neder langs med en Hammer, som siunes mesten at were giort for gierdis gaarden, meget lettere der Kunde holdis wed magt, end der som Steen gaarden staar, Huilchen gaard har werit holden udj. Manneminde, saa lenge nogen Kand mindis, for schiffte imellem begge Gaarder, Upaataldt i offuer 40 Aar eller lenger, huor for de formeendte at det steen gierde iche Kunde Røge den Langsommelig heffd, Da Vnderstod wi oss effter den Leilighed iche til at Kiende udj den sag, mens efftersom O. B. 5. Capt. formelder, At naar nogen taler paa sin heffd, och den det haffuer wil werge dem med Lau och Ret, och sige at den haffuer leiet Vnder det Etlegs udj 30. Aar och mehr och wil det beuise, och den anden fører widne der imod, och Laugretis mendene Tuiffler om huilche Retest er, da maa de indsette sagen for Laugmanden, da effterdj wi saadan omstendigheder, som foresiges befindes, wil wi udj liige maade, haffue dene sag til Laugmandens paa Kiendelsse, om den lange heffd eller den gammele gierdis Gaard bør at Kiendis wed magt,

65a Den 19. May ware wj effterschreffne Carsten Dürhus Sorenschriffuer Gregoris Hyssingstad, Joen Folchesness, Peder Hyssingstad, Samuel Huglen Wie Skimmeland, Peder Teigland, Johans Hyssingstad, Endre Helland Omund Øckland, Olle Staffland paa Olle Habbestads wegne, och Niels Haauig, forsammellede paa Horneland, at Kiende imellem Welb. Fru Karen Mouat, hendis Børn och med arffninger paa den ene, och Lauritz Johansen paa Tordsness, och Knud Lauritzen paa den anden Side, effter den opsettelse, som giordis hersammesteds i deris Sager, den 7 Aprilis Nest forleden, Huor da først for Oss i Rette presenterit, fore. Lauritz Johansen och Knud Lauritzen paa den ene och frembkom for Retten Peder Nielssen som Welbette. Welb. Folckis Fuldmegtig paa den Anden side, och bød sig til at suare paa deris wegne, efftersom hans Juncher Welb. Berendt Orning iche selff haffde stunder til at bie, och fremblagde endnu it Welb. Berendt Orning schrifftlig Indleg formeldendis om huis omkostning hand haffuede giort thil seniste Jule-Laugting, Huilchet hand och wilde haffue wedderlaug for, och war dem Begierendis, Lauritz Johansen och Knud Lauritzen war ilige maade Dom Begierendis, effter deris indlagde Breffue och Documenters formelding.

65b Da effter thiltale gien suar och denne sags Leilighed, och effter at wi huis Breffue och Documenter, for oss er udj rette lagt, flitigen haffuer igiennem seet och grundelig offuerweyet och Randsaget, haffuer wi herudj ey Rettere widst at Kiende och Dømmend sagen saaledes Rettist eragtit och befunden som effterfølger.

Huad den første post Anlanger at Fogden Knud Lauritzen Vden Commiss eller beuis schal haffue Leffuerit til Barbro Orning paa atschillige thiider som beløber sig thil 32 Rdlr. huor Suaris at Fogden haffuer for straxt hende der aff paa weyen, ere Lindesness och henne 6 Rdhlr. Noch beuiser hand med Kiøb manden Hans Dreyers Haand, at haffue giffuit for 3 wager Raff 6 Rdlr. Huilche saa uelsom de hende selff schal were Leffuerit ingen beuis forfindes huorfor wi derudj ey anderledis Kand Kiende end hand i selff der til bør at suare, Men herforuden med Skipper Peter Lueasens beuis at haffue giffuit hannem i fragt aff hendis gods at opføre 6 Rdlr. Noch for melder Kiøb manden Hans Dreyers Sedell paa It Oxhoffuit Wiin hand hannem haffuer betaldt, med 10 Rdr. som hand beuiser med Iffuer Knutzens schriffuelsse at were Kommen til Aasterit i seeniste Bergen Heredage, som Jonsfru Barbro Orning

66a haffde befaldt Fogden At betale, Huorfor oss siunes, de 16. Rdr. hannem billigen bør got giøris,

At Fogden skal haffue affsounet med atschillige for Leirmaals bøder ringere end Recessen med fører, huilchet de 4 mend i deris werck stiller til sin steed, Derom har hand fremblagt beseglede Tings uinder, at deris Formue iche war støre, til med angiffuer hand i hansleg, at samme Personner effter forseelsen har tagen hinanden til ægte, Huorfor hand formehner at det wel Kunde passere, Herimod formener Welbette. Berendt Orning at samme Tingsuinder iche er saa Rigtig som de sig bør, effterdj der ingen aff dennem som derpaa taler er imodsteffendt och Kaldit, och de ey heller er indført i Tingbogen, huorom hand fremblagde, Sorenskriffueren Jens Søffrensen Missive, hannem tilschreffen, formeldendis at de iche war indført i Tingb<o>gen, formedelst de war tagen siden den tiid bette. Knud war Kommen aff med bestilling. Da effterdj samme Leyermaal er begaaen i Hardanger, huor de Pe<r>sonner det begaaed haffuer endnu schal were, henstilles de poster til det Lens och dess thilforordnede dommers paa Kiendelsse, om deris forseelsse har werit saa stor at de med Fengsell och Jern burde at straffes eller ey.

66b Anlangende Landschyld Smørit som begieris 3. Rdr. for Løben, Och Fogden de<r>imod ichon for løben schal haffue ført til Regenschab, 11 ort 4 s. dette haffuer de fire mend i deris werck siundtis saaledes at Kunde passere, huilchet wj ey heller Rettere kunde kiende end det in der wed bør bliffue.

8. 10. och 15 post

Ledings Smørit er soldt wogen for 2 Rdr. Meenis at were forringe huilche de 4 mend i deris werck formeener at were i høyeste maader om det schulde Regnis for 9 ort, Da effterdj for oss udj den post frembleggis først thrende anorderinge beuiser Vnder Hans Dreyer Borger i Bergen sambt Peder Saxe och Knud Lauritzens Hender at Hans, har weris forligt med dennem for de Aaringer, for Anno 1641 42, och 43. paa deris Hossbonds wegne for 2 Rdr. En løb Smør Kiøbmandswegt, dernest er Beuiss aff Hans Dreyer udgiffuen den 25 January 1649. formeldendis at hand paa nogen Aars tiid haffuer Kiøbt samme Smør aff Knud Lauritzen, och giffuen han. Aarligen for huer løb Kiøbmands wegt 2. Rdr. och dersom det iche haffde werit for de Andre woris Skyld, hand aff hannem bekommit haffuer, da wilde hand iche haffue giffuen hannem Vden 10 mrk. Och oss noch som wittirligt er, at samme Smør er det ringeste, som aff Bonden leffueris

67a och sambles ind aff mange ? smaa Kloche? huor for det iche er nær saa got, naar det Bliffuer sammen blandet andet Smør, Kunde wi herudj ey Rettere Kiende, end den post in løben for 2 Rdhle. bør at passere, effterdj der er ichon 3 pd. leffuerit i huer løb.

9. och 16 post

Anlangende den Roug som Fogden har betalt, Hans Dreyer och at were Kommen til Aastritz fornødenhed huorom de 4 med i deris gierd, formelder, at der om wil aff Fogden forschaffes schrifftlig Kundschab, aff Sl. Erick Ottesens fuldmegtig som den tiid war pa<a> Clostrit om det schal got giøris, Saa haffuer hand der om for oss fremblage en Missive aff Iffr Knutzen, Kongl. Maytz. Foget her udj Sundhor Len, som den tiid war den Sl. Welb. mands fuldmegtig pa<a> Clostrit, Hannem tilschreffuen formeldendis om, at hannem war wel Witterligt det in Anno 1642. och 43. bleff hendt wed Henrick Kare, 7 eller 8 tdr. Roug, som hand nu iche Eigendtlig Kunde erindre, om det enten war en Tønde offuer eller Vnder, formedelst hand iche befattit sig med nogen indtegt, paa saadant naar de selff war til stede, dog wed hand wist at de effter schriffuelsse er hendt til Clostritz fornødenhed, mens om enten Knud eller

67b Peder Saxe har betaldt dem wed hand iche, Thj det wed Hans Dreyer best, Da effterdj bette. Hans Dreyers beuis for oss frembleggis paa 8 tdr. Roug, som Knud haffuer betaldt hannem, paa Sl. Welb. Erick Ottesens wegne, som hans Folck hoss hannem haffuer udtagen, och bette. Iffuer Knutzens schriffuelse formelder, at det er hannem nocksom witteligt, at de der er leffert, Kunde wi herudj ey Rettere Kiende end at hannem den post io bør got giøris.

6. 11. post

Anlangendis de 2 Rdr. nogle Bonder er giffuen, for en Jegt med Bord, at føre til it Ladsted, huilche de 4 mend haffuer Kiendt fogdens erklering billig imod, da efftersom udj post, for oss intit andet er fremblagt aff Fogden de bette. 4 mends werck, Kand wi der ey heller anderledis om Kiende.

7. 12. post

Anlangendis en deel Kongens Toldpenge, nemblig 212 Rdr. 1 ort, huorpaa giøris Mangell, at de i Rendterit schulde betahlis, Saa er der om frembuiste, Welb. Fru Karen Mouatz schriffuelsse, til Lauritz Tordsness Daterit Halssnøe Kloster den 12 Juny 1643. huorudj hun paa hendis Kiere Hossbunds gode behaug beuilger han. at maa Annamme til sig eller huis Toldpenge, som hand i Fogdens frawerelsse i det

68a Aar haffde Annammit eller och det Aar til ende falde Kunde, paa huis schyld, hendis Sl. mand effter Haandschriffter hannem schyldig war, huilchet saa effter opbøssellen paa Handschriffterne schulde aff guteris, huilche Haandschriffter och in orignaly er bleffuen fremblagt, och befindis samme Summa derpaa affschreffuen, derimod findes Sl. Erick Ottesens schriffuelsse, Dat. Christianshaffn, den 25 8bris 1644 Welb. Fru Karen Mouat tilschreffuit, Huorudj hand iblandt andet sig storligen forundrer, at Lauritz Johans. har Tord Vnderstaa, och befattit sig med Kongens Told, och dem iche til hannem fra sig Leffuerit, sambt at Lauritz wel weed, at hand hannem paa hans Søns wegne mehre schyldig er, end det som hand, hoss hannem Kand haffue at Kreffue, udj huilchen post de fire mend iche haffuer Vderstaaed denn. at Decernere, Da effterdj det er Adelss Personners Breffue paa bode sider, och det ene imod det Andet, Vnderstaar wi oss iche heller at Kiende udj den post,

8. 13 post.

Huis penge som Sl. Erick Ottesen aff Hans Dreyer schulde haffue Annammit in January 1644. som ingen beuis er for, huilchen de fire mend formener, Sl. Erick Ottesens Quitering burde at were for om det schulde got gøris, Derom fremblagdes endnu

68b En beuis Vnder Laugmanden Weluis Jacob Hansens Haand, at Hans Dreyer haffde negtit for hannem, for Retten iche at haffue leffuerit de 150 1/2 Rdr. til Sl. Erick Ottesen mens til Knud Lauritzen, huilchet Knud ey heller negtit, Dat. Bergen den 29 Jan Anno 1649. Hertil suaredes aff bette. Lauritz Johansen och Knud Lauritzen, at de penge war Leffuerit Sl. Erick Ottesen udj Sl. Jens Skiffes hus, den tiid hans Welb. war inde til Jule Laugting, anlangendis Lauritz Kierlands ?, Huilchet Welb. Fru Karen Mouat in January 1648. paa Semb selff schulde haffue bekiendt, at de udj hendis Neruerelsse war optaldt, och Knud erbiuder sig endnu til at giøre hans Høyeste æd paa, at thil den Sl. Mand er erlagt, Mens effterdj Pengene schulde were leffuerit til den Sl. mand, Welb. Erick Ottesens selff, och hans beuis iche findess derfore, ey heller er nogen proff eller Widniss biurd endnu frembført at Welb. Fru Karen Mouat det schulde haffue bekiendt, at Pengene udj hendis Neruerelsse schulde were leffuit och K. B. 6.Capt. formelder at ingen æd gielder paa en død mand, da Kunde wi herudj ey Rettere Kiende, end at Fogden io selff bør at suare thil den post,

69a De 100 Rdlr. Lauritz Johansen har Annammit som meenis at were aff Kongens Told, de findis paa en aff Sl. Erick Ottesens fremblagde Handschrffter affschreffuen at were betaldt, huilchen post de fire Mend refererer, til fore. 19 postis fork<l>aring, om det saa Kand passere. Mens effterdj effterdj Lauritz Johansen haffuer fremblagt, Welbette. Welb. Fru Karens Breff for de 212 Rdr. 1 ort, huilche den 12 post omformelder, som hand i det Aar haffuer Annammit, Huilche Hun hannem der saauit paa hendis Hossbonds gode behaug beuiliger at opberge, Och denne Summa findes Anschreffuen paa It Andet Aars Regneschab, huilchet Lauritz Johansen beretter effter Fru Karens egen Mundtlig beuilling at haffue Annammit, Som dog huercken Skrifftlig eller Mundtlig endnu er bleffuen foross beuist, da Kunde wJ herudj ey Rettere Kiende, end Fogden och hans forloffuere io bør at suare til den post, och legge de penge med dess rendte siden den tiid de bleff oppebaaret thil bage igien, och siden Lauritz Johansen, at søge huis hand hoss dennem har at fordre med Lau och Ret, At Knud sig til Vdgifft schriffuer at haffue Leffuerit Fru Karen Erick Orning, och Dir<e>k Søster, en deel penge,

69b Huor aff Berendt och Christopher formehner sig deris Quota at were berettigett, huilchet de Fire mend eragter billigt at huis penge Fru Karen selff effter hendis egen Vdgiffne beuiser haffuer Annammit, io hannem bør got giøris i hans Regenschab, Item de 22 Rdr. som Erick Orning effter hans Vdgiffne beuis haffuer Annammit, Ti om endschiøndt at Fru Karen som deris Moder, och Erick som deris Broder noget widre end deris Quota Knud haffue oppebaaret da Kunde de saadant best imellem dennem selff Rete och liqidere Effterdj det er er Ringet mig paa at giøre, Mens huis penge Direck Fester er betalt erfahres aff Fogdens erklering at were for en deel hoss hannem er Vdtagen til Sl. Erick Ottesens Ligs Nedsettelses bekostning?, huilchet dennem Siunes at saauit hand med Dirick Festers beuis forklarer, derfor at were betalt hannem och bør got giøris, da effterdj for oss endnu er fremblagt, Welbette. fru Karrens och Erick Ornings beuiser, och schriffuelse, til Knud om den Summa Penge, och Dirick Festers beuis paa en deel, saa den Sum er beuis nock for, Kunde wj ey anderledis

70a Kiende, udj den post end fore. 4. Mend giort haffuer, at de de penge io bør hannem got giøris.

Det Specerie som Fogden Knud Lauritzen, har Kiøbt och betahlingen giøris thil Mangell formelder de fire mends gierd om, at der om findis Welb. Berendt Ornings egen schreffuen Antegnilsse, at saadant schulde bestilles aff Fogden, Naar nu bleff beuist med den det har Annammit och fremført, saa formoder de at hans Welb. den post selff ?medierer, Da er fore. Berendt Ornings egen Antegnelsse nu ater for oss i Rette lagt, och en wed naff<n> Axell Lauritzen som det schall haffue fremført til Wattnøe hans beuis derhoss at det der war Leffuerit, da effterdj fore. Axell paa de tiider tiendte paa Wattnøe Kunde wj herudj ey anderledis Kiende, end Hand io for den post bør fri at were,

12. 20. post

At der schal were Dom gangen offuer Tuende Sogners Bønder til bøder huilche bøder meenis Fogden burde at haffue indfordret, derimod beretter Fogden at Peder Saxe samme Dom haffuer forhuorffuit och allene aff skriffuern at schall were forseiglet, huilchen Dom iche heller hannem til Execution schal were

70b Leffuerit, eller befahlet, huilchet hand och høyligen benegter, Derimod findes Peder Saxell Sedell, at hand effter Knud Lauritzens schriffuelses begier, hannem som dom schal haffue tilschiket, Der om formelder de fire mends gierd saaledis, Effterdj hand iche Dommen selff haffuer forhuerffuit iche heller endnu beuist at den hannem til Execution er Leffuerit, och anbefahlet, Kunde iche heller eragte at hand dertil pligtig er at suare, medmindre anden nøyachtig beuislighed, derom giøris. Da effterdj, endnu ingen anden beuis derom, for oss er fremlagt Kunde wi ey heller Anderledis Kiende end at hand io for den post bør fri at were.

13. 21. post.

Anlangende en Wessell, som iche i rette tiid er worden betahlt, huorfor Magister Suhm 25 Rdr. er fornøyet, der om formelder de fire mends werck, Saaeffterdj Hans Dreyer som samme wexell har Vdgiffuen (och nu for oss fremblagt en Lige gienpart Vnder hans haand och Seigell, forbinder sig til at erstatte ald deroffr erlidende schade, om den iche til rette tiide bleff betahlt, Och oss nu anuistes L.M. Suhms egen beuis paa fore. 25 Rdrs betahling, paa Wexellens Weffterkommelsse, til

71a Anloffuede tiid, derfor Siunes dennem Fogden dertil bør suare, och hand igien at søge sin erstattning hoss dem det haffuer forAarsaget, Da effterdj samme beuiser den an der bleff for oss i Rette lagt liudendis som foresiges, kunde wi herudj ey Retterekiende, end at Knud io der til bør suare, och søge hans erstatning igien, hoss den hann. haffuer loffuit skadessløss at holde.

71b findes hoss, eller aff sonelsen er scheed med, er Udj Hardanger, som er it andet Fogderie, henstilles den post med dem for indfør den de Leyer maals bøder, til det Lens Dommers paakiendelsse, om och forfarelsse, om saaledis befindiss som angiffuis.

Anlangendis den Kost och Tæring, Welb. Fru Karen, hendis Børn och deris fuldmegtig anschriffuer at haffue werit for Aarsaget at giøre formedelst Kunds forsømmelses Skyld, Huorimod Lauritz Johansen udj hand indleg foregiffuer och protesterer paa Knud Lauritzens wegne formedelst de hannem Vden Laug och Dom, paa Bergenhus haffde ladet arrestere huor hand paa Sexten Vgers tiid maate forbliffue, och iche were megtig selff sin Restandtz at indfordre, mens maate betroe Andre sine Bøgger och Regenschaber, Huilchet hannem ilige maade en stoer omkostning och Skade haffuer for Aarsaget, som hand ilige maade formeener hannem bør igien at erstattis, Da effterdj det er oss noch som witterligt, at hand der saalenge war anholden huilchet iche haffuer for Aarsaget hannem en Ringe omkostning, och en deel aff deris omkostning

72a De alt forhøyt anskreffuen dog haffuer kund ligeuel giffuen Aarsag thil en deel deraff, Saa Kunde wi herudj ey Retere Kiede, end Knud io alligeuel (naar den forsømmelsse och schade hand med den arrest paa Bergenhus haffuer liid, imed deris omkostning Regnis och aff Kortis saauit som billigt kand were) for de Reiser och sorteringer de haffuer giort bør at giffue denne Alle medarffuingerne 100 Rdlr. huilchet de siden haffuer dennem selff imellem at deele, foruden huis deris fuldmegtig saaledis kand haffue werit for Aarsaget at giøre, som kand Regnis til 32 Rdr. huilchet Fogden med mere hand er tilkiendt at betahle, iforne. Poster billigen igien bør got giøris udj huis som effter angiffuelssen kand komme hannem til god, udj det som hand mere til Vdgifft end indtegt, udj hans Regenschaber hand haffue at fordre.

Och for det siste Anlangendis at Lauritz Johansen paa Knuds wegne haffde ladet steffne Welb. Fru Karen Mouat, for en deel Skattepenge, som hun och hendis Welb. fuldmegtiger, Welb. Axell Mouat och Welb. Erick Orning haffde oppebaaren,

72b och iche thilfulde igien paa thilbørlig bethaldt, Derimod satte bette. Berendt Orning i rette, och formeendte at hun for den post med hendis Laugwerge, som den tiid war Welb. Axell Mouat, til hendis werneting med hannem bør Citeris. Huilchet och wil effterkommis, førend udj den post kand ordelis.?

Paa samme tiid och steed war schiket endnu for Reten bette. Lauritz Johansen med hans fuldmegtig, Bendix Michelsen i Kyuig, som aff woris gunstige Her Slotzherre Welb. Offue Bielche war beuilliget Lauritz Johansen til at wdføre huis proces hand kunde haffue med Welb. Berendt Orning och hans Medarffuinger, och war dom Begierendis i den sag som wi lige maade den 7 Apr. Nest forleden optog paa Sex Vgers tiid, Anlandendis det mageschiffte, imellem Sl. Welb. Erich Ottesen och Lauritz Johans. med Tysen och Vtne, och satte i Rette at effterdj Welb. Sl. mands Arffuinger, iche haffde effterkommit deris Vdgiffne obligation thil hannem, om det iche stod hannem friit fore at Trede til hans

73a egen Gaard Tysen igien, och war Dom begierendis, Her til at suare møtte Welbette. Welb. Folches fuldmegtig Peder Nielsen i Rette, och fremblagde en Vnderschreffen Seddell aff Welb. Fru Karen Mouat udgiffuen, formeldendis, at dersom Lauritz Johansen iche wilde nøyes med bette. Vtne da wilde hun wederlegge hannem med saa megen Landschyld i Eidsfiord som hans Anpart i Tyssen war, och strax der paa giffue hannem Breff och Segell, Dermed wilde hand ingenlunde lade sig nøye mens war endelig Dom begierendis.

Da effter tiltale giensuar och denne sags Leiligheed, och de for oss udj rette fremblagde Breffue och Documenters flittig offuerweyelsse, och efftersom Sl. Erick Ottesens eget Vdgiffne Mageschiffte Breff Daterit Watnøe den 7 Marty Anno 1644. Wløckelig formelder, at dersom saa scheede at noget aff fore. Gaard Vtne, som Lauritz Johansen til wedderlaug imod Tyssen bekommit haffr, bleff hannem eller hans Arffuinger udj nogen maader affwunnden, eller enten wed Fieldschreed eller wandflod forringerit, Da Loffuer hand for sig och sine Arffuinger, at forschaffe hannem eller Hans Arffuinger, lige saa got gods och paa saa beleiligen steed

73b igien, och det inden Sex Vgers dag, effter det enten bliffuer hannem eller hans Arffuinger, tilkiende giffuen, Och der nu for oss er bleffuen fremblagt, It affalds Breff, at udj Welb. Fru Karen Mouat hendis fuldmegtig Jens Søffrensens Nerwerelsse, formedelst Fieldschreed er aff Vtne afftagen Enhal Løb Smør och en Hud, Och Welb. Fru Karen Mouat først, och Siden Welbette. Berendt Orning, haffuer udgiffuen deris obligationer til hannem der paa, at wedderlaggt och for nøye hannem med end anden Jord igien, och holde Hannem der med Skadessløs, Huilchet endnu iche er effterkommit, Och Lauritz Johansen iche wil lade sig nøye, med det tilbud, Fruen har boden hannem i dag for Retten, mens er endelig Dom begierendes, Da kunde wi herudj ey Rettere Kiende, end Welbette. Berendt Orning? och Hans medarffuinger, io bør at effterkomme de obligationer, de til hannem udgiffuit haffuer, och wedderlegge hannem med saa god en Jord som Tysen der aff hannem bekommit leffuerer, med Skau och marck Lotter och Lunder, sambt Bøxell och Herlighed, och erstatte hannem ald hand dereffter erlidende Skade, Och det alt effter Sex mands Kiendelsse, inden

74a Sex Vgers dag, hernest effter,

Den 11 Juny Holtis Steffnestue paa Kyssnes udj Strandebarm schibred, huor Retten betiendtis, aff Carsten Dürhus Sorenschriffuer, och Efftere. Sornemend, Endre Solberg, Lauritz Huchaas, Johans Aackre, Erick ibm. Anders Liønes och Sickfus Kjereuig,

Huor da Welfornemme mand Lauritz Johansen med Woris Gunstige Welb. Her Slotzherris steffning, haffde ladet i Rete steffne Niels Samsonsen paa Kyssnes, for hans Høstrus Arffuepart udj, effter hans Høstru Sl. Maren Ottes dater hendis Søster, som hand formeendte iche Reteligen at were schifft, och hertil at suare møtte fore. Niels Kyssnes i Rette, och berette, at Lauritz Johansen haffde Selff registerit, huis der fandtis effter hende, och der war intit schifft udj Boen uden Fæ? och Smaller, der aff fick Lauritz hans part, huilchet Lauritz Johansens Høstru Elisebet Ottes dater, ey heller negtit, huad det andet Løsøre sig anlanger, wed hand intit at suare til førend den registering som Lauritz Johansen, haffde schreffen kommer i Rette, thi Lauritz Johansen och hans høstru widste saauel som hand, huor det Andet war bleffuen, thi de war med sammetiid paa Gaarden med mange flere got Folck,

74b den thiid det kom bort, mens hand saa iche huem det tog, Noch fremblagde, Lisebeth Ottis dater en Sedell aff Tuende uden deris Segell och Boemerche, om nogen Ord de haffde hort aff hende derom, mens effterdj, det iche war tagen til lige bleff det ey heller indført, sammeledis møte paa Welb. Fru Karen Mouat och Berendt Ornings wegne, deris fuldmegtig Peder Nielsen, och lagde i Rete hans skrifftlig indleg, Huorfor we optog sagen til Raadføring til i dag fire Vger,

Noch haffde bette. Peder Nielsen, med Lensmandens Niels Ness hans Steffning ladet i Rete steffne, paa bette. hans principalers wegne, Lauritz Johansen paa Tordsnes, for hans quitering, midler tiid hand war Foget i Hardanger, Huor til hans Høstru Lissbet Ottis dater suarede at hun iche wilde suare thil denne tiid, til den Steffning, Noch haffde hand ladet hannem steffne for den Kost och Tæring, hannem paa Knud Lauritzens wegne, war til kiendt at betalhe hannem, den 19 May Nest forleden, huor til hun ey hell wilde suare effter den steffning?, Huad sig disse poster, anlanger, da wil wi haffue den E om den de Regenschabers Klarering haffue opset wed den anden til i dag fire Vger, Och maae hand fremblegge dom Vnder forseigling i boe anden post schal derom gaaes huis Ret,

75a Den 13 Juny Holtis steffnestue paa Aachre i Strandeuig schibred, Huor Reten betientes aff Carsten Dürhus Sorenschriffuer, Christopher Viig, Halduor Seruold, Niels Hauge, Arne Leiland, Daniel Quale och Niels Tofft, Laugrettis mend der sammesteds, Huor da Paul Johansen Møchlebost i Quindherit, med Bunde lensmandens steffning, haffde ladet i Rette steffne, Astrj Biørndall, och haffde tiltahle thil hende for 4 mrk. Smørs Leier udj Teigland i Haalands dall, som hans Sl. Fader Johans Storanuig for en Rum tiid siden, haffde soldt hans Broder och hendis Sl. Mand Størck Biørndall, som hand formeendte bette. Størck aldrig haffde betahlt hans Fader, huorfor hand formeente hans Gods burde at følge hannem igien, Hertil at suare møte fore. Astrj i Rete och beraabte sig paa at det haffde fuldt hendis Sl. mand och hende offuer 40 Aar, huilcket hun wilde beuise, Och frembæschet Gunder Olsen paa Røe, som war hendis Sl. mands Broder och fore. Pauls Farbroder, som wandt med hans fulde bogeræed, at det war hannem fuld witterligt, at hendis mand haffde betahlt hans Broder de fire marcker Gods for 4 Aar siden, efftersom hun beraabte sig paa widre proff, da bleff sagen osat? til Hostetinget,

Paa samme tiid och Steed haffde Willick Eide och Morten Skougseid ladet steffne Niels Østefiord, for hand imod Skifftebreffuits

75b haffde Bortset hans part i Wiige i Strandebarm, thil Welb. Axell Mouat och Skildt dennem wed deris Bøxell, hertil Suarede bette. Niels at hand war iche loulig Steffendt, huorfor hand ey heller wilde suare denne gang, och løb der med ud, huormed wederparten och denne gang lod det der wed forbliffue, och sagde at hand schulde bliffue Loulig steffendt,

Den 25 Juny holtis Steffnestue paa Berge udj Fieldberg Skibred, huor Reten betiendtis aff Carsten Dürhus Sorenschriffuer, Colbeen i Dallen, Torbeen Stumme, Omund Waagen, Berie i Wogen, Anders Klungeland, och Erick Deggerness, Huor da Inguar Olsen som Tienner Welb. Erick Orning for Raadsmand paa Østereide, haffde med Erlig och Welb. mand Maldte Sehested til Røhaffue Kongl. Maytz. Befahlings mand, offr Staffuanger Len hans Skrifftlig Steffning, ladet i Rete Steffne, Ossmund Haaland i Wigedals schibred, for 1/2 løb Smør och 1/2 hud, i bette. Berrie, som hand kiøbt haffde, huor til hand meendte at were neste Odelssmand, och Beuiste for Reten med Gunder Haaland, sambt Tormo Berssuog och Gunder Eide, som haffde hort Mogens Horne? sin Ord, som haffde werit med hannem och bette. Gunder Haaland, for Jul och til bøden hannem hans Penge och begiert at see hans

76a hans Kiøbe Breff, huilchet hand ey heller selff kunde negte, dernest beuiste hand for Reten at hand war aff Søstern, och de som haffde Soldt det war aff Brodern, huilchet de ey heller kunde negte, dog haffde de en Fader Broder Søn hed Seffuerin Nerim som de meendte at were nermer deris gods end hand, effterdj hand war aff Broderen och Jnguar aff Søstern, Hertil at suare møte fore. Ossmund i Rete, och fremblagde først Jt pandte breff Daterit Waage den 16 Marty Ad 1646 aff en mand wed naffn Lauritz Lauritzen paa Opsall i Wigedals schibred, som udj hand pandtseter hann. bette. Jord som hand aff Birte Hemmings dater i pandt haffuer, for 50 Rdr. for lige saa mange Penge, Dernest fremblagde hand Jt Kiøbe-Breff Daterit bette. Woge den 23 8br. Ad 1649. Aff Lauritz Olsen tiennendis Tøris Vnder haugen til hannem Vdgiffuen, huor udj hand paa hans egen och hans Tuende Søstrers wegne naffnlig Anne och Agete Olssdattre, deris wegne har Soldt hannem fore. gods, for 24 Rdr. och 1 1/2 Rdr. udj Skøtnings øre, saa hand offr alt haffuer giffen dennem derfor, 74 Rdr. och 1 1/2 dr. i Skøtnings øre, Huor til bette. Lauritz haffde ladet sete hans Boe mercke Vnder och ombedet Tøris Lunde Lensmand, Olle Nerim och Christen Villand laugretis mend udj Fieldberg schibred med hannem at besegle, Hertil at Suare møte fore. Lauritz

76b Olsen i Rete, och sagde, at hand noch haffde soldt paa hans egen mens ichepaa hans Søstrers Vegne, som och den en Søster Agete her for Reten sagde, at det iche war scheed med hendis willie, dog bekiende hand at hand haffde breffuit Lese førend hand gaff hans Boemerche der Vnder, huilchet hand goduilligen giorde, det samme Proffuit de thuende mend, Parterne bleff omsider saaledes forligt, at Inguar Olsen effterdj hand war Nermer Odelsbaaren til godtzit end Ossmund Sigursen, at hand schulde giffue hannem hans Vdlagde Penge som er 74 Rdr. 1 1/2 Rdr. i Skøtningsøre, huorpaa hand nu strax her paa steden Leffuerit hannem 154 Rdr. de 10 schulde hand strax giffue hannem naar hand kom hiem, och de 11 1/2 dr. schulde hand thøffue hannem til Høst,

Den 25 Juny, Holtis Steffnestue paa Giereuig udj Fieldberg schibred, huor Reten betiendtis aff Carsten Dürhus Sorenschriffuer, Torbeen Stumme, Gunder Haugland, Knud Hixdall, Erick Deggerness, Anders Klungeland och Olle Roe?, Huor da Kield Einnersens paa hans Stiff børns wegne, haffde ladet steffne, Jacob Dybsland i Quindherit som war deris formynder och Lauritz Giersuig for bette. Kields Børns part udj Giersuig, som dennem effter deris Skiffte breffs formelding thil komm, huilchen de haffde

77a formeendt hannem at bruge och deris om budsmann? iche wilde byge hannem den, Hertil at Suare møte fore. Lauritz i Rette, och fremblagde en Sedell, aff Jacob Busch forige Sorenschriffuer Vnderschreffuen dateris samme dag, som det andet Skiffte Breff som war den 1 Apr. 1649. Effter huilchen Leilighed, wi iche kunde Vnderstaa oss at dømme udj den Sag, mens wil haffue dom hedenuist thil Laugmandens paakiendelsse, huilchet aff de thuende Breffue som bør at staa wed magt,

Den 7 July, ware wi efftere. Carsten Dürhus Sorenschriffuer offuer Sundhor Len, Olle Hiertagger, Niels Sørtued Lauritz Hiertagger, Morten Nortued, Torgier Hiertnes, och Jørgen Lygere Laugretis mend aff Strandeuig schibred forsamblede paa Søreid udj Oppedals schibred, Huor da Michel Anders. Skaaneuig med Woris Gunstige Welb. Her Slotzherris Skrifftlig Steffning, haffde ladet udj Rette Citere Hederlig och Wellerdt mand Her Abraham Jørgensen Proust offuer Sundhor Len och Sogneprest thil Tyssnes prestegield, efftersom det war en Wigtig sag, da optog wi den thil Raadføring udj 6 Vger,

77b Den 9 July, ware Wi Effterschreffne Carsten Dürhus Sorenschriffuer Samson Skilnes, Sichhus Kiereuig, och Herloff Skilnes forsamblede paa Kyssnes i Strandebarm schibred, anlangendis den Sag Lauritz Johansen Torsnes haffde ladet Niels ibm steffne for nest forleden den 11 Juny da effterdj der iche kom de andre mend som war til neffuendt kunde wi intit giøre wed sagen denne gang,

Den 18 Augustj, war wi effterschreffne Carsten Dürhus Sorenschriffuer offuer Sundhor Len, Olle Hiertagger, Niels Sørtued, Lauritz Hiertagger, Morten Nortued, Torgier Hiertness och Jørgen Lyggere, Laugrettis mend udj Strandeuig schibred, effter Sex Vggers opsettelse forsamblede paa Søreid huor da i Rete præssenterit, Michell Andersen Skaaneuig, hans fuldmegtig Bendix Michelsen paa den ene side som haffde thiltale thil Her Abraham Jørgensen Sogneprest thil Tyssnes och Proust offuer Sundhor Len, for huis hannem paa hans Høstru Karen Abels daters wegne thil kom udj Arff effter Hendis Sl. forældre, huorom først bleff fremblagt en forligelse Daterit Tyssnes den 31 Januarj 1647. och siden It aff Michel vdgiffne Affkald noget der effter udj samme Aar udgiffuen, huilche med mehre Documenter bleff lest och paa schreffuen, och efftersom de stride imod hinanden bleff de for Laugmanden induist, Sammetiid, bleff Michel thilkiendt, at giffue for Abraham hans vdlagde Penge effter hans beuises Liudelse, for det Sølff hand aff hannem i Pandt haffde, udj 6 Vgers dag, och H. Abraham der imod at loffuer hannem hans Pant igien,

78a Den 17 Septembr. War wi Effterschreffne, Carsten Dürhus Sorenschriffuer, Gregoris Hysingstad, Peder ibm. Johans Huglen, Samuel ibm. Johans Hysnigstad, och Omund Øckland, effter Laulig thil neffnelsse forsammelede paa Hysingstad, Huor da for Retten presenterit, Erlig och Mandhafftig Claus Wrangel Vissiteeur udj Sundhor Len, och hans fuldmegtig Bendix Michelsen, som med woris Gunstige Her Slotzherris Skrifftlig steffning haffde ladet udj rette Citere, Welb. Christopher Orning, formedelst hand den 23 Juny Nestforleden skal were bort seglit med hans da och endnu førende Skib, foruden nogen Tolds der aff giffuelsse, saauel som och thuende gange hans Indførende war iche angiffuen, huorfor hand udj steffningen saauelsom med sørgende skrifftlig indleg formeendte Skib och gods saa got som den thiid war der hand bortseglet burde at were forbrut, saauel som de ware hand haffde indført och iche angiffen, huilche hand formeendte hand enten saa gode wed hans æed eller wed nøyachtij beuis burde schaffe saa gode thilstede igien, och war her paa dom begierendes,

78b Hertil at suare møte udj Rete hans Broder och fuldmegtig Welb. Berendt Orning, so<m>? erbød at suare for hannem, och fremtalde først? paa Bordet 104 Rdr. som hand preseenterit i Thold for hannem, och berette derhoss at hand tilforne och haffde tilbøden hannem hans told, och berette derhoss at Skibet haffde hiemme udj Fliland och hand haffde ingen part udj Skibet mens hans Reder war i Holland, och deris naffn war Johannis Benes Jacob Fieris, Skielte Simens Sibrandt Heris Marchus Spol?, Jan Jacobsøn, Jan Jacobsen, Jan Petersen, och berette derhoss at hand ingen ware haffde indført uden noget lidet som hans Reder haffde sendt hans Broder som war deris Fagtor, thil hans Tienners for nødenhed, vden huis en Fremmit mand haffde førtt med, som hand haffde fragtit ind med hannem och ført thil Staffuanger, huilchet hand formeendte hand der burde fortolde, til med haffde Vissiterern, bode gange werit selff paa Skibet der war ind kommen, och stod hannem da frit fore, at haffue Vissiterit hans indehaffuende, Huortil Claus Suarit, at hand haffde werit paa Skibet mens det kom hannem intit wed at wisitere førhand det effter Told rullen haffde angiffuit, thil med berete hand at haffue erbøde sig thil

79a Jacob Busch udj Slotzherren Offue Bielches Neruerelsse at betale hannem tolden, huor til Jacob suarede at hand iche torde annamme den, førend hand wilde fly hannem en Seddell fra Slotzherren, at hand maate det giøre, uden hans schade, vdj blandt Andre Breffue som fremblagdes, da fremuiste hand hans Pass, aff Holland, som war Vdgiffuen in august, Nestforleden, huor med hand wilde beuise at were en fremmit, Herom er saaledis for affschediget for Reten at effterdj Christopher Orning som er En Adels mand er betrod Skib och gods, som och effter Søretten bør at suare til Skibet, paa hans Reders wegne, da Vnderstaar udj oss iche at dømme udj den sag, mens wil haffue indsat for woris offuer dommer, anseendis wi iche vnderstaar oss at domme paa En Adelss mand, Och bette. Christopher Orning och formener, iche her, mens for Høyere Ret at wor Dom Vndergiffuer,

Den 18 Septembr. war Wi Effterschrene. Carsten Dürhus Sorenschriffuer, och efftere. Sornemend, Nemblig Joen Følchesnes, Joen Steensuog, Endre Holland, Jacob Induer, Haldor Deggerness, Gabriel Alssuog, alle aff Fiøns Skibred, forsamblede effter Laulig tilneffnelsse, paa Horneland udj bette. Skibred, Huor da for Retten pressenterit Erlig och Mandhafftig Claus Wrangel Vissitieur udj Sundhor Len, med hans fuldmegtig

79b Vellagt Bendix Michelsen, som med woris Gunstige Welb. Her Slotzheris, vndj hans Uelb. frauerelsse, fuldmegtig, Uelb. Børge Jul Hans Skrifftlig Steffning, hade ladet udj Rete Citere, Welb. Berendt Orning, och lod der effter følgende Proff føre, Da frembkom for Reten først Lauritz Totland, Lens mand, i Fiøns Skibred, och wandt, At den 13 Aug., som war paa en Mandag, Mogen Tilig, war hand med Vissiteurern med flere och drog til En Skoesche Skude som laa wed Storen Kiercke, huilchen Vissiteren formeendte at haffue for bøden ware inde, huorfor hand wilde føre dem offuer i Rette Skibhaffn, och forfare dem om den haffde forbøden ware inde, da den tiid de kom thil Skuden gick Welb. Berendt Orning paa den, och da der Claus thalde thil dennem, och sagde at hand wilde, haffue den derfra, da suarede Berendt Orning, at den laa paa hans grund med Ancher och Tau, huem som wilde tage den der fra, det løstet hannem at see paa, mens at hand schu<l>de sagt at den laa paa hans strømme, eller at huem der Tog den, schulde tage den med Blodige finger det hørde hand iche, Mens ellers sagde Berendt Orning at huis der war inde det war hugen i hans Skau, och det wilde hand forsuare, Dernest frembkom Jffuar Jldøen, och wandt lige samme Ord som ? Todtland giorde, och sagde det derhoss at der laa

80a Mqueter paa Skuden och war och Brende Lundte, mens huad de betyde det widste hand iche, thil med haffde de thuende Flage ude, den ene bag, och den anden paa Masten, mens iche wiste Eigendetlig enten det war paa den Agterste, eller fremmerste mast, dernest frembkom, Niels Mortensen Fogdens Tiennere, och Proffuit lige som de andre, sigendis at were kommen med Vissitierern, Lauritz Totla<n>d, och Jffuer Jldøn, paa Skuden, da sagde Berendt til hannem huad hand wilde der, da suarede hand, at hand wilde Vissitere den och haffue den der fra, efftersom den haffde forbøden ware inde, da suarede Berendt Orning at den laa paa hans Grund, och huis der war udj, war hugen udj hans egen fri Skauffue, som hand wilde sende til hans wenner i Skotland, och wilde wel forsuare huis forbøden ware der war inde, huor for de schulde lade den lige, och sagde derhoss at der var en Røe flag Bag ud, widre gaff hand iche stor agt effter, mens ellers laa der Thre Mussqueter po Skuden, mens om de war lat eller ey widste hand iche, mens at Berendt sagde at den laa po hans strømme, eller om de thog den der fra, da schulde de ta den med Blodig finger, det mintis hand iche at haffue hørt, mens ellers Bad hand dennem see til huad de giorde, Sammeledis frembkom Arne Bielland, Proffuit lige som de Andre, Hertil suarede fore. Berendt Orning, och fremlade hans Skrifftlig Jnleg, liudendis

80b Efftersom Claus Wrangell Viseterer, haffr forhuerffuit, Steffning offuer mig til proff at pohøre, saa Efftersom hand udj Steffningen haffuer end noget det ieg schulde haffue sagt Carolus Effuenstanden schude, laa paa mine Strømme, och dersom hand den afftog, schulde hand tage den med Blodige finger, saa weed ieg iche, Huor hand kand vere kommen vdj de maader, til slig hans løgenagtig angiffuen, Thi slig Ord haffuer ieg huercken sagt eller talt, och formener det hand for slig hans Usandferdig Angiffuende, bør at lide och straffes som en løgner, Som laugen formelder, om den Enne, den Anden, løgenagtigen for Offrigheden Angiffuer, mens der som hand paa steden der Skuden laa, den haffde Visseterit, och da haffde befunden Skipperens Wtroschab, at haffue begaaen, vdj huad maader det kunde werit, da er ieg den mand, som willet staaed Vissiterern bj, wed laulig midell den at bliffue megtig, Mens i hans fuldschab, och wlaulig middell, och woldsom Tuang weedste ieg hannem iche at bifalde, Och Er begierende dete mit Suar, maa læses paa schriffuis och Ord for Ord udj Tingbogen indføris och med Proffuen vnder Segel meddeelis, Actum Orningsgaard d. 18 7br. Ao 1649.

Berendt Orning

Paa samme tiid och sted Haff Ko. Ma. Foget, Iffuer Knutzen, med Slotzsteffning, ladet udj Rette Citere Claus Rick, paa Bremness, for hand war staad imod wordering, Claus møte iche,

81a Den 21 Septembris, Ware Wi Effterschreffne, Carsten Dürhus Sorenschriffuer, Rassmus Berrie, ArneMehus, Wie Skimmeland, Aschel Langeland, Niels Haauig och Joen Staffland, Laugrettismend udj Fiøns Skibred, forsamblede paa Hirneland udj bette. Skibred, Huor da for Retten presenterit Erlig och Welfornemme mand, Lauritz Johansen Tordsnes, med hans fuldmegtig Bendix Michelsen, som med woris Gunstige Welb. Her Slotzheris Skrifftlig Steffning, haffde ladet udj Rette Citere, Welb. Frue Karen Mouat, och hendis Sønner och MedArffuinger, hertil at suare møte udj Rette paa bette. Jndsteffuendes wegne, deris fuldmegtig Peder Nielsen, och indlagde atschillige Breffue och Documenter paa bode sider, huilche alle bleffue leste och paa Skreffuen, - Huor effter Welb. Fru Karen Mouat, och hendis Welb. med Arffuinger, bleffthilkiendt effter Laugmandens Dom, at holde Rigtig schiffte med Lauritz Johansen paa hans Høstrus Vegne inden sex Vgers dag, paa Arffuetombten Uattne, och effter rigtig affregning leffuere hende, huis hende udj Arff som de endnu indehaffde kun Restere, bode udj faste gods och løssøre,

3.Anlangendis en anden Gieldsfordring, witløfftigen som ald war offuer 20 Aar gammell effter hans indlegs formelding da bleff dem effter,

81b Den 9 8bris. Holtis Høsteting paa Windenes udj Wags schibred, Nerwerendis Kongl. Maytz. Foget, Erlig och Welagt mand Iffuer Knutzen, Carsten Dürhus Sorenschriffuer, och effterne. Sornemend, Claus Christen Becheruig, Lens mand, Johans Skaar, Olle Remm?eid, Olle Funden, Niels Steeneuigen, Niels Funden, Assbiørn Heffrøen, Abert Mehling, Joen Sanduig, Mogens Helle, Mogens Hucheness, Erick Stangeland, Olle Hauland,

Her Anphin Johansen paa Sunde, haffde steffendt Gunder Driffnes, for hans Tiende som hand iche haffde betaldt paa nogle Aars tiid, bleff thilkient at betahle hannem inden 14 dage eller lide wordering i Hans Boe,

Hans Pedersen, forige Lyder Skøttis tienner, loed hende dom offr Mogens Gloppen, Lauritz Toffteland, Michel Prestbøe, och Niels Tuete for huis de war hannem skyldig det at betahle inden 14 dage eller liide wordering i deris Boe, Jacob Stochen, Johans Nessbøe, och Knud Storuig dømbt thil Steffnefald, huer 1 mrk. s?. och wederparten Kost och tæring,

Jens Klocher thil Sunds gield lod hende dom offr Joen i Nauen, Størck Heffuerø, Michell Rappen och Jacob ibm., for 10 Aars Rettighed, thil hanne. a? Aar? huer 4 Sl. til inden 14 dage at betahle eller lide wordering i deris Boe, Olle Kalsøen och Anbiørn ibm. som iche møte thil Steffnefald,

82a Kong. Maytz. Foget, Lod hende Dom offr alle dem som Resterit med Skat inden thrende Solmercher at betahle eller liide wordering i deris Boe,

Offrighedens Befahling, om Prestegaardens opbiug-huor til de som tilstede war, suarede, at wi betahle nemblig da aff Fettie Sogen,

Den 10 Octobris Holtis Almindelig Høsteting paa Hauland udj Ouss schibred, Nerwerendis Welagt mand Iffuer Knutzen Kongl. Maytz. Foget, Carsten Dürhus Sorenschriffuer och efftere. Laugrettismend, Olle Hauland Lensmand, Mogens Mehuuss, Effuind Lij, Mogens Hegland, Olle ibm. Iffuer Jeldøen, Paul Lysøen, Peder Reffsuold, Anders Samenøen, Johans Seuold, Olle Leffsøen, Lauritz Strømøen, Iann Aaland,

Isack Dauidsen haffde ladet steffne Johans Huchenes, Mogens Rolssuog, Johans Vdschut, Olle Querness, Nielss Tøsse, Oluff Tuen, Mogens Quernes, Oluff Baue, och Jacob Habbe for huis de war hannem Skyldig, huilche meste parten berobte sig paa Regneschab med hannem, huorfor de bleff thilkiendt at holde Rigtig regenschab med hannem inden 14 dage, eller och betahle huis hand kreffuit, eller liide wordering i deris Boe,

82b Her Samuel Loss haffde Ladet Steffne Isack Stenstued, for hand sad inde med hans thredie tage Ubetaldt, bleff thilkiendt at Stille hannem tilfreds och war i hans minde for hans forseelsse,

Noch haffde hand Ladet Steffne Olle Øffre querness, for 8 Rdr. hand war hannem Skyldig paa hans Første Bøxell, som til St. Olsdag forleden Aar 1648 haffue betaldt, bleff effter i Rette setelse tilkiendt, at betahle inden 14. dage eller liide wordering i hans boe,

Kongl. Maytz. Foget Iffuer Knutzen, haffde ladet steffne Isack Dauidsen paa Tøsse, bode for Saugschat Landschat och drengeschat for, for leden, Nerwerende Aar, och for Ao. 1647. for Saugschat, hans Fader Dauid Dauisen møte paa hans wegne, och berette at Jsack iche war hieme mens loffuit at thrende dage effter hand kom hiem da schulde hand stille dem thilfreds,

Noch Lod Fogden hende dom offuer alle dennem som endnu Resterit med nogen Skat inde 3. Soelmercker at betahle, eller liide wordering i deris Boe och Boschab,

Den 16 octobris Holtis Høsteting paa Hommeluig i Oppedals schibred, nerwerendis Kongl. Maytz. Foget Erlig och Welagt mand Iffuer Knutzen, Carsten Dürhus Sorenschriffuer, och effterne. Sornemend, Johan Weuatten, Knud Skaden, Christopher Malchenes Berie Uermedal, Anders Stølle, Johans Teigland,

83a Olle Epland, Gregors Lunde, Rassmus Grimsland?, Niels Rolsem, Johans Høuschelund, Jacob ibm., Knud Reisem, Roel Toe, Tosten Hegland, Christen Bruntued, Anders Øchland,

Olle Hollekiem, haffde ladet steffne Johans Skiolde, for jt Røddebols Ret udj fore. Skiolde, som han. aff Christen Busch, den Tiid Sorenschriffuer, och Sex mend den 6. Novembr. Anno 1641 war thildømt, effter Arne Skiolde som den tiid bode der paa Gaarden at bruge for Bøxell och Rettighed, naar Arne den enten, wil opsige fornogen anden eller wed døden affgick, och nu haffuer fore. Arne, for nogen Aar siden opsagt den for hans Stiffsøn fore. Johans Skiolde, huorudj hand formeendte, hannem war Uret sched, och hand burde at uinde den, efftersom hans forældre effter samme dombs indhold haffde først bygt den, och satte Hus der paa, Bleff saaledes for Retten affsagt, effterdj hand for oss fremblagde Sorenschriffrens dom, at Olle Hollekiem schal uinde den Naar Arne den wil opsige, da kunde wj her udj ey Anderledes kiende, end at effterdj den er opsagt, at Olle Hollekiem Ioe effter samme dom maae uinde den och biuge den hoss Eier, och Johans Toge hans Penge igien som hand dem haffuer nederlagt, med mindre Johans Steffner bette. Christen Busch och hans meddombs mends dom

83b Gilbert Beltestad, haffde ladet steffne hans ibm. och lod føre effterne. Proff, endnu i den sag som war for Retten til Waartinget nestforleden, och fremeschet, en Tøss wed naffn Marj Biørns dater, som Niels i Funden och Karj Johans datter, haffde Proffuit effter, huilchen fuldkommen negtit, at haffue sagt de Ord, de haffde Wunden, bleff opsat til alle Proff bleff steffendt,

Olle Hollekiem, haffde ladet steffne Tosten Øckland, Tosten møt iche, kiendt tilsteffnefald, Welb. Axell Mouats Vgedags Tienner,

Fogeden Lod hende dom offuer Alle dennem som Resterit med deris Skatter, inden 3. dage at betale, eller liide wordering i deris Boe,

Den 19 Octobris Holtis Høsteting, paa Ness, udj Strandebarmschibred, Nerwerendis, Kongl. Maytz. Foget, Erlig och Welagt mand, Iffuer Knutzen, Carsten Dürhus Sorenschriffuer, och effterne. Sornmend, Niels Ness Lensmand,

Anders Waage, Lauritz Hiorteland, Siffr Netteland, Guldbrand Øffrehus, Herloff Skielnes, Roeld Omme, Gotschalck Sundal, Peder Ørhaffn, Knud Mundem, Peder Giere, Siffuer Ørhaffn, Farten Linge, Sickfus Kiereuig, Johans Linge, Oluff Giere, Lasse Tued,

Jffuer Gullicksen, thilholdendis i Stranduig schibred haffde ladet steffne Michel døsseuig, for Een Koe

84a hand forleden Winter haffde hafft at føde for hanne. och efftersom hand iche kunde beuise at Hand den haffde opsagt, och den war falden sig ihiel udj Skauen, och ingen Hyrde war hoss, da burde hand at suare der til som sin haands gierning, och giffue hannem en Koe liige saa god igien, inden halffmonitz dag, eller Liide wordering i hans Boe,

Den 23. Octobris Holtis Høsteting paa Sunde udj Quindheritschibred, Nerwerendis Kongl. Maytz. Foget, Erlig och Welagt mand, Iffuer Knutzen, Carsten Dürhus Sorenschriffuer, och effterne. Sornmend, Iacob Sunde Lensmand.

Johans Rosseland, Ingemaar Traauig, Johans ibm. Torgier Røruig, Jens Nattrestad, Torgier Hielmeland, Hellie Onderim, Lauritz Stuland, Torbiørn Omuig, Jens Seglim, Gotschalck Tued, Knud Gudall, Anders Bringedal,

Kongl. Maytz. Foget, Fodrit i Rette Niels Nattrestad och Knud Guddallen, och thilspurde dennem huad dennem war witterligt om det Horss som bleff funden dod ind udj Omuigdallen, Welb.

84b Axell Mouat tilhørig, Huortil de suarede, at Lauritz Knutzen paa Selberg, kom thil dennem en Mogen och bad dennem gaa med sig och besee den da den tiid de kom neder thil Storuig, da laa den offuen for Bøegaarden, med den ene frammerfod i Gaarden, da war den Hugen paa de høyere side, vngefer som It halff spand lang, med en Øxe, mend huem det haffde giort widste de iche,

Noch frembkom Erick Tued och berette, at dagen nest thil forn førend den bleff funden død, da kiørde? tho smaa Børn aff hans den aff hans Bøe och neder paa Storeomuig bøe, det samme proffuit Lensmanden Jacob Sunde, aff haffue hørt aff Joen Fiechere,

Lauritz Hiertagger och Baard Fieldland, haffde lade steffne, Ingemar Traauig, for hand schal haffue kast hans Eng ihob med hans Grande, Wanseet det war udmarckssteenit, Bleff henuist thil Aasteeden, at der kunde forfaris, om saa var eller ey, huor da schal kiendis derudj huis Ret er,

Joen Myre paa Løfaldstrand, war steffendt for hand iche møtte paa Waabentinget med hans werie, bleff thilkiendt at bøde, effter V. B. 12. Capt. 2 mrk. Sølff, och for hans thuende Werier 2 mrk. Sølff, och dog forschaffe sig werie, Welb. Axell Mouat følger Sagen,

85a Den 26 Octobris, Holtis Høsteting paa Wallen, udj Skaaneuig schibred, Nerwerendis Kongl. Maytz. Foget, Erlig och Welagt mand, Iffuer Knutzen, Carsten Dürhus Sorenschriffuer och effterne. Sornemend, Lauritz Johansen Wallen Lensmand,

Odt Gielmeruig, Biørn Hegland, Størcker Leckness, Siffuer Aackre, Haldor Tued, Halduar Taraldsøen, Matz Teigland, Peder Storhug, Omund Vdagger, Gudmund Ølffernes, Ieronimus Axland, Orm Løeuig, Lasse Mortued, Halduor Jndre Matre, Erick Øffstebøe,

Kongl. Maytz. Foget, Lod udj Rette føre, en dreng wed naffn, Storck Iohansen aff Glame, som war beschyldt for, at schulde haffue hafft Sodomittisches Wiis med en Koe at bestille, Och frembkom for Retten en Quinde wed naffn Agete Joens datter paa Massdal, och Proffuit, at hun kom en Afften som war den fredag Nest for Pinds afften Nest forleden och wilde gaa hen och Malche sin<e> Kiør, da kom hun i maade med hannem, och saa at hand haffde hans omgengelsse med den, drengen war thilstede och bekiende selff at hand en gang haffde hafft hans willie med den, Koen kom her Elias i Skonneuig til, som bette. Agede sin Mand Mogens Massdall haffde i Leie, huilchen nu er hoss drengens Fader Johans Gl<o>me, ydermere bekiende drengen, at haffde bunden den til en Busch med it Liidet støcke Tau, och haffde en liiden Steen at staa paa, Hans Folældere war tilstede, och effter deris berrettning, da er hand paa det Sextende Aar, gammel,

85b Odte Gielmeruig, haffde Ladet steffne gammel Erick Øffstebøe, for 4 Rdr. hand war hannem schyldig, hand bleff thilkiendt at betahle hannem inden 14 dage eller Liide wordering i hans Boe, och dersom hand kand haffue Odt noget at søge, da Lauligen derfor at steffne och kalde hannem,

Noch haffde Fogden Ladet udj Rette steffne en mand wed naffn Hans Loendall som schulde haffue sagt at hans Werfader, schulde hafft Legemlig Beblandelse med hans Quinde, huilcken och nu udj rette møtte, huor da Fogden tilspurde hannem, huor det kom hand war dragen fra hans Konne, da suarede hand at hans Nød och Trang tuang hannem dertil, och til med kunde hand iche forliges med hans Værfader, Da frembkallede Fogden en mand aff Quindheritschibred wed naffn Olle Hielmeland, som Proffuit at hand nest forgangne Waar, war kommen til en Hussmand, som Boer i en Wiig kaldis Busseuig?, udj bette. Quindherit, da war bette. Hans Londal der, som den Nat haffde Leien paa en Gaard heder Selberg da fulde hand hannem indtil Sæm, huor da paa Weyen iblandt anden snach dennem imellem faldt Hans schulde haffue sagt thil hannem, at hand kunde iche forliges med hans Wærfader, hand haffde werit oppe med Øxe och Kniff offuer hannem och sagde derhoss ieg har døldt mere med hannem den schielm, ieg har funden hannem i min Quindes Seng, Bette. Hans negtit iche at hand io haffde Leiet paa den Gaard,

86a Mens Sagde sig iche at kunde mindes, om hand haffde Snacket med bette. Olle Hielmeland eller ey, Noch frembkom Lensmanden Lauritz i Wallen och berette, at bette. Hans Loendall, war kommen udj. hans Gaard at Tige, nu nestforgangen Waar, da haffde hand sagt thil hannem, du est en frisch Vng Karl, du maate wel Arbeid, da suarede hand Gud bedre mig, ieg faar iche were hieme for min Wærfader, hand staar oppe med Øxe offuer mig, saa ieg wed iche naar ieg enten schal giøre Wløcke eller saa, da sagde Lauritz at haffue sagt thil hannem de snacker meget om dig, ieg wed iche om mand tog dig udj It Par Hand Knuffe och førde dig i Fogdegaarden, dermed gick hand ind, siden strax der hand kom vd igien da war hand borte, dette bekiende hand selff saaledes at were tilgaaen

Dernest bleff for Retten fremeschet, bette. Hans, sin Wærfader, naffnlig Christopher Sund?, huilchen Fogden effter forberørte Røgte om hannem fengseligen haffde Ladet hendte, som om forbette. Leilighed bleff thilspurt, huorfor hand iche kunde forliges med hans Maag, och aff huad Aarsag, hand haffde iaget hannem fra hans Konne, och widre om hand noget haffde hafft med hans datter at bestille, hand da wilde were det bekiendt, om endschiøndt hand for noget schulde lide paa Kroppen, at hand Arme Siel kunde bliffue befriet, da suarede hand at hand iche kunde forliges med hans Maag, formedelst hand iche wilde Liude hannem ad, negtit der hoss Haardeligen, at hand aldrig haffde Tenskt och langt mindre giort gierningen och hafft med hans daater

86b Wtogtigen at bestille, ellers sagde hand derhoss, at hand kom en gang thil hans Maag, da sagde hand thil hanne. est du trætt da leg dig paa Sengen hoss min Konne, mens det sagde hand at hand iche kunde mindes, om hand den tiid haffde kast sig paa Sengen eller ey, Ellers vidste hand wel, som hand aff andre haffde hørt, at hand haffde hann?. fortenckt, for at hand och hans dottit? dertil i hob, huilcket hand selff forklarit at were saa meget sagt som de schulde haffue mere at bestille med huerandre end de wilde were bekiendt, och ellers iblandt andre haffde Rassmus Tøffte? en gang sagt thil hannem, din Maag taler meget om dig, hand siger det ieg wil iche sige,

Fremdeelis tilspurde Fogden hannem huor for hand nu udj Lang tiid, iche haffde søgt Kierchen och Herrens Nadwer?, da suarede hand at hand lenge haffde frøgtit for det nu er scheed, det war hannem sagt, at Offrigheden sagde hand war en Fredløss mand, derfor haffde hand siden nest forleden Juletiider, iche Tord gaa til Kiercken, och sagde derhoss at hand for en 40 Aar siden, haffde slagen en Mand ihiel, i Mandals Len, som hand endnu iche haffde Retteligen bøt for, berette dog derhoss at hand for nogen tiid siden, haffde staaed schriffte derfor i Ackre Kierche, som en deel aff Almuen berette saaledes at were, och sagde derhoss at hand wisselig stod schriffte, for hand den tiid, udj 23 Aar thilforne, iche haffde gaaed til Alters,

87a Den 30 Octobris, Holtis Høsteting paa Stølle udj Etne, Nerwerendis, Kongl. Maytz. Foget, Erlig och Velagt mand Iffuer Knutzen, Carsten Dürhus Sorenschriffr och effterne. Sornemend, Aluald Bircheid? Lensmand, Hellie Ramssuig, Jens Østrim, Aslach Kaldem, Olle Ramme, Abraham Fiossenø, Torbiørn Østrim, Haldor Eckrim, Tøris Silde, Anders Flotte, Peder Skildall, Olle Brendeland, Niels Skildall,

Torbeen Engeness, haffde ladet Steffne Peder Skildall for 3. Rdr. hand war hannem skyldig paa en Kiel, bleff thil kiendt at betahle hannem inden 14 dage eller liide Vordering i hans boe, huor med Kongen Auffler? 1/2 mrk. Sølff

Lauritz Østrim Haffde Ladet steffne Roer Haaland, for Skiffte effter hans Sl. Wærfader, da effterdj der ingen schiffte endnu er holden, kunde wi intit wiide udj den sag at kiende, førend først Laulig skiffte war scheed, som med det første faar at effter kommis

Fogden Iffuer Knutzen, haffde Ladet Steffne Tore Nerness, Størck Tofften, Peder Øffrenes, Baard Wennie, Erick Frette, Lauritz Haahem, Tore Quamme, Niels Flachetued, Bottel och Johans Sande, Halduar Echring, Samsonn Ramme, Begge Encher paa Grindem, Olle ibm. Aslach Berie, Toris Tissdal, Elias och Ingemar Faasse, Niels Grefflesetter, Toris Silde, Lauritz Østrim, och Tosten Grønstad, for de forgangne Sommer der Slotzherren war hiemme iche wilde føre hannem och Laugmanden ind i Hardanger, Baard Wenie møtte,

87b och Hans Rych, de 23. bleff thilkiendt, at bøde huer effter V. F. B. 15 Capt. huer 1 Rdl. och derforuden betale Fogden huis hand beuislig har vdlagt at leie andre for,

Peder Stølle stod for Retten och Skieldt Lauritz Litte? for en Skiellem,

Den 3. Novembr. Holtis Almindelig Høsteting paa Lunde udj Fieldberg schibred, Nerwerendis Kongl. Maytz. Foget, Erlig och Welacht mand Iffuer Knutzen, Carsten Dürhus Sorenschriffuer och efftere. Sornmend Tøris Lunde Lensmand, Olle Nerim, Hellie Nerim, Berie Wogen?, Suend Sanduig, Erick Vdbiue, Endre Tindeland, Joen Øffrebøe, Peder Sebøe, Olle Wage, Johans Berie, Olle Roe, Suend Neruig,

Endre och Michel Tiendeland och Mogens Quamme, war steffendt, for de forgangne Sommer war tilsagt at føre Hans Jensen Liuse Klosters Ombudsmand och iche wilde, bleff thilkiendt, huer at bøde huer 1 Rdr. Olle Sualand haffde tilsagt dennem,

Mogens Quamme och Joron? Siffuers dater war steffendt fort It Støche Wedmel hun haffde, som meente hun iche war kommen Ret til, bleff thilkiendt, at hand thil fiørste Ting, schulde beuise at haffue mist Vld som hand siger, och hun da at føre hendis Hiemmel,

88a Fogden haffde Ladet Steffne, Lauritz Giereuig, for hand imod thrende forbud Sedeller, haffde Høstet den Part udj Giereuig, som hans Broder Sl. Ingebregts førend paa bode, efftersom Godtzet, effter Laugmanddens dom paa ny schal schifftes igien, da kunde wi intit kiende i den sag førend Skifftet er staaed,

Sognepresten Her Anders Iensen, Lod tilspørge Almuen om de wilde betahle huis de haffde Wdloffuit til Hoss-spitalit, som de endnu Resterit med, huor til de suarede ia, at de wilde holde och Vdgiffue huis de haffde loffuit,

Inguar Olsen haffde Ladet steffne, hans Landbonde Mogens Berie, for Aasedet i den Gaard hand paa boer, efftersom hand selff war Hussuild, Mogens bleff thilkiendt at Rømme for hannem, och Giøre halffhusene ferdig til 13. dag effter Julehelligt, och beholde siden de andre effter L. B. 7. Capt. och efftersom der berettis, at hand schal haffue forbedret och Biugt Husene, da schal Inguar giffue effter Sex mends Sigelsse, som schal forfare Husene naar hand schal drage derfra,

Den 6 Novembr. Holtis Almindelig Høstting paa Øckland i Fiere Skibred, Nerwerendis Kongl. Maytz. Foget, Welagt Iffuer Knutzen, Carsten Dürhus Sorenschriffr och effterne. Sornemend, Bertel Øckland Lensmand, Først efftersom her bleff udj Rette først thuende Fanger som war aff Fieldberg schibred, da bleff thil den sag at for høre Sex mend aff det Skibred indschreffuen,

88b Olle Arneuig, Omund Hammersland, Asbiørn Westad?, Niels Axdall, Endre Tindeland, aff Fieldb schib. och Peder Eritzuog aff Fiere schibred,

Fo<g>den Lod i Rett føre forne. Tuende Personner, først en dreng wed naffn Ellend Effuindsøn, som war fød paa Gaard heder Stølle i Etne schibred, huilchen bekiende Vngefer for 1 1/2 Aar forleden war kommen i thienniste hoss en mand wed naffn Erick Vdbiue, och thiente der it Aars tiid, siden henued Pindstiiden nestforleden, war hand kommen i med hans Stiffdater wed naffn, Helge Aschels dater, och haffde nogen gang hafft hans wille med hende, mens sagde derhoss at hand iche widste den tiid at de war slegt, førend hand bleff tagen, det hand da fich at wiide, at de wer Sødschende børn, hand aff Søstern och hun aff Brodern, bekiende derhoss at war 16 Aar gammel, Dernest bleff Quindfolcket, frembført, som bekiende lige som hun, at de haffde først hafft deris willie thilsammen henwed Pindstiider nest forleden, och nogle gang siden, huor aff hun war bleff Siugelig, och haffde dog indtil 2. Maaneder effter Juel, mens iche det hun widste det hand war hendis Slegt, førend de bleff tagen, det hendis Forældre da kunde Regne effter at de war saa nær slegt som hand haffde sagt, ellers bekiende hun, Ungefer for en 4 Aar siden haffde eet? Barn med en Mand wed naffn Torcheld Jndbiue och berette at hun endnu, war ichon 20 Aar gammel, som hendis Stiffader och hendis Moder och berette, Stiffaderen war och thilstede,

89a Och Bekiende, at hand aldrig widste det de haffde hafft med hinanden at bestille, førend Afftnen, for som hand gaff Lensmanden det tilkiende, och da haffde hun bekiend det for sin Moder en dag eller thoe tilforne,

Dernest kom thil Bordet effterne. Mend aff Fiereschib. Olle Huckaas, Mogens Westuig, Baard Sneen?, Størk Wiehoffd, Joen Jmmerland, Peder Ertzuog, Endre? Tuede, Torckeld Lij, Arne Hoppe, Ellend Westuig, Roer Føre, Hellie Suendsbøe, Søren Wihoffd Wie ForAas, Olle Biørdall,

Fogden haffde Ladet udj Rette Steffne, Erick Røemyr, for noget Wrag hand haffde funden for gangen Høst Anno 1648 och dølt, aff Jt Bergenschib, Cornelius Apotecker thilhørig, forne. Erick kom frem for Retten och bekiende at hand haffde funden en Kiste som Laaget war affslagen, och hand i en Pung strax hoss Kisten 10. Rdr. och 2. Curantmrk. 7 Bøgger, och 4 Allen Rot Klede, 2 g. Skiorter, Pengene haffde hand bort kommen och Kledet war kommen thilstede, huor aff hans dater haffde soldt 1 1/2 Alen thil en mand wed naffn Arne Tued, och det fick Lensmanden at wiide, och fandt det der, och dermed bleff hand obenbarit, och det war ichon en Allen bret, Noch berette hand at hand samme thiid fand en Pompe, med aldt sit Jern och behøring, och haffde iche Øxe at slaa Jernit aff den med huoroffr hand drog den paa land och

89b Lod den lige, om Afften der effter kom hand igien da haffde Torckeld Molster Tagen Træet bort aff om hand fick mere det widste hand iche, Ellers saa hand at forne. Torkeld och Christier Sør mølster drog fremb med Landet, men huad de fich widste hand iche, Torkeld kom frem och bekiende, at hand haffde tagen det Jern, thil med at hand och Christier haffde gaaed frem med Søen, mens de fandt intit, mens ellers berette hand at de paa Sør Mølster haffde fundet det om fredagen, førend hand fick det at wiide om Løffuerdagen, Mens huad de fick der aff widste hand iche, Erick Rømyr Saunit aff for Retten for 4. Rdr.

Peder Nielsen i Bømmellen haffde ladet steffne Tosten Halsteensen, for huis omkostning hand haffde giort for hannem for hans Konnis Arff mod Morten Lier, som effter hans Antegnilsse beløb sig til 19 Rdr. 2 1/2 mrk. huorfor hand berette, hand haffde Loffuit hannem hans Jordepart udj Berhaug, och frembkom Bertel Hansen Øckland, och Arne Hoppe, och proffuit at hand haffde loffuit han. hans gods udj bette. Berhaug, Bleff forligt,

Lauritz Hoffde, kom frem for Retten, och berette at were Steffendt aff Gunder Meeling, paa Bremness, som Lensmanden berette saa at were, Gunder møtte iche, ey heller nogen paa hans wegne, kiendt til at giffue hans Herschab, som er Liuse Klosters Ombudsmand, Steffne fald

90a 1 mrk. Solff effter Lauen, och wedderparten En Rixort i Kost och Tæring,

Peder Saxe fremførde for Retten en Bomme som hans forige Tienner haffde ladet staa effter sig paa hans Gaard Førde, och begierde at den for Retten maate obnis, paa det om (Gud forbiude) som nu Nyligen der paa Gaarden war scheed, nogen Wløcklig thilfald, med Jldebrand, eller saadant kunde hendis hand iche schulde sige, at der haffde werit noget andet udj, da fandtis der intit andet udj end nogen gammelle Skortecker, och nogen gammel Hoser och Palter som intit dutte,

Den 8. Novembr. holtis Almindelig Høsteting paa Totland, Wdj Fiøns schibred, Nerwerendis Kongl. Maytz. Foget, Erlig och Welagt mand Jffuer Knutzen, Carsten Dürhus Sorenschriffr, och effterne. Sornemend, Lauritz Totland Lensmand, Endre Berøen, Joen Følchesness, Jon Steensuig, Joen Effeuer, Rassmus Berie, Aschel Langeland, Arne Mehuss, Olle Staffland, Haldor Degernes, Olle Habbestad, Jacob Jnduær, Olle Saxeid, Joen Staffland, G. Lauritz Totland, Anders Haauig, Mogens Grindem,

Helge Grønaas War steffendt, for hand haffde Slagens med Enchens Søn i Haauig, udj Sildfischend?, Helge bekiende selff at haffue slagen hannem Vnder Ørit och slagen hannem offr Ende paa Berget, huor for hand bleff thilkiendt at bøde for JIt Neffue? bust effter MB. 16. Capt.

90b Gabriel Alssuog och Christopher Søndstebøe, war steffendt for Jt diur, de schulde haffue schut, uden Laug til<den> bode indsteffendte kom frem och Bekiende at haffue schu<t> Jt diur paa deris Eget Leimaal udj Laugtiden 8 dage effter Bertolemey sidst forleden,

Welb. Berendt Orning, haffde med Woris Gunstige Welb. Her Slotzheris schrifftlig Steffning, ladet udj rete Citere Claus Wrangel Vissiterer udj Sundhor Len, formedelst hand schulde haffue angiffuen hannem løgenagtig for Offrigheden udj hans Vdtagne Steffning, Anlangendis den Skodsche Skude, hand wilde haffue tagen i arrest, som Berendt schal haffue formeendt hannem, med widre Steffningens och andre Documenters indhold, som hans fuldmegtig Omund Stue lagde i Rette, huilche alle bleff Lest och paa schreff., huorimod, bette. Claus Wrangel hans fuldmegtig, Bendix Michelsen Møtte, och fremlagde hans schrifftlig indleg, huilchet och bleff lest och paaschreffuen, Huorom saaledes for Retten bleff affsagt, at effterdj Berendt Orning, har bekiendt och wedgad?, at wilde forsuare huis forbøden ware de kunde were udj Carolus Elffuenstand sin Skude, thj ald hans Last war hugen udj hans egen frj Skaue, och hand wilde sende det thil hans Wenner udj Skotland, da kunde wi intit wide at kiende i dene sag, førend hoffuit sagen, først er thil ende dreffuen,

91a Her Christen Iensen Sogneprest, til Findaass, Prestegield, møtte for Retten och haffde tiltale til Bertel Hansen Øckland for Bøxell aff en Gaard wed naffn Eridtzland, som hand Aatte mere udj vend Kierchen, huorfor hand formeendte at Biuge hans part och iche Kirchen, bette. Bertel møtte goduilligen Vden steffning, och efftersom hand ingen fuldmagt haffde aff stigschriffr, och hand var ey heller steffendt, da kunde wi iche dømme der udj førend hand der til war der Laulig steffendt,

Bertel Hansen Øckland, Kierckombudsmand til Moster Kierche, haffde ladet steffne Tosten Hellie, och haffde thiltale thil hannem paa bette. Kierches wegne, for 2 Aars Landschyld, nemblig for 1648 och 49. som endnu iche war betaldt, huorfor hand satte i Rette och war dom begierendis om ha<n>d iche burde at haffue hans Gaard for brut och dog betale hans Landschyld, bleff thil kiendt at miste hans Gaard effter L. B. 1. Cap. och dog betale hans Landschyld, inden inden 14 dage eller liide Vordering i hans boe,

Ander Troelsen i Engesund, haffde steffendt Bendix Michelsen paa Kyuig, for 2 Rdr. 2 mrk. och 14 S. hand war hannem schyldig, huilche hand formeente hand burde at betale hannem eller liide wordering i hans Boe, bemeldte Bendix møtte, och bekiende at were hannem 1 Rdr. schyldig, och Anders Trolsen haffde en Bog som kom hannem til, naar hand fick den saa war hand hannem 2 Rdr. schyldig, thj hand haffde faaed Jt nød hoss hans Høstru, som hand haffde ichon tagen for 2 1/2 Rdr. det

91b wilde hand iche lade Vnder 3 Rdlr, Anders Trolsen beuiste med Jeronimus Augdesteen, at hand war forligt med hans Konne for de 2 1/2 Rdr. och sagde derhoss at hand ingen Bog haffde Laandt hannem, mens den bog hand haffde, haffde Her Peder Mogensen giffuen han. udj Bendix hans egen Nerwerelsse, efftersom Bendix ingen nøyachtig beuis haffde, imod hans Kraff, da hand til kiendt at betahle hannem de 2 Rdr. 2 mrk. 14 s. inden 14 dage eller liide wordering hans boe, bleff strax bt.? och forligt,

Noch hadde hand ladet steffne Tierand Tued for 6 mrk. och 22 S. och tienden aff 29 W. fisch, bleff thilkiendt at betale hannem inden 14 dage eller liide wordering i hans boe,

Noch haffde hand ladet steffne Claus Rick och Johans Dyuig huilche icke møtte,

Lyder Skøtte sin Tiener Hans Pedersen haffde ladet steffne Olle Habestad, for 6 rdr 2 mrk. 11 S. Jacob Enuer for 2 rdr. 2 mrk. 2 s. Jacob Sortland 2 rdr. 10 S. Tieran Gaaseland for for 18 rdr. 10 s. Willom Mochebach for 1 rdr. 11 s. Michel Folderøen for 3 rdr. 3 mrk. 2 s. och Anders Stochen for 1 rdr. 11s. Bleff kiendt at betahle inden 14 dage eller liide wordering i deris Boe, och giffue hann. Kost och Tæring och Kongen sigt effter Lauen, Erick Seuold war steffendt møtte iche,

Christen Nielsen, haffde ladet steffne en Quinde Ved naffn Anne Hans dater, møte iche,

All Tønnis dater, haffde ladet steffne Rassmus Melling, for huis hand war hendis Sl. mand Skyldig, bleff forligt at hand schulde giffue hende 5 rdr.

92a Endre Berøen, Laug bød thil Neste Pr? paa Olle Knutzens wegne i Bergen 12 mrk. Smør udj Kolliseid,

Noch laug bød hand paa Halduar Gillie hans 3? mrk. Smør i samme Jord, Och for Lauritz Kielsen 3? mrk. Smør udj samme Jord,

Morten Matzen haffde, paa Morten Hansens Wegne ladet steffne, Christopher Gregersen paa Fiøn for 8 1/2 mrk. thildømbt at betale inden 14 dage eller wordering i hans Boe,

Den 17 Novembr. holtis Almindelig Høsteting paa Aackre udj StrandeWig schibred, Nerwerendis Kongl. Maytz. Foget, Welagt Iffuer Knutzen, Hans Tiennere och fuldmegtig Morten Matzen och Niels Mortensen, Carsten Dürhus Sorenschriffuer och effterne. Sornemend, Hans Giøn Lensmand, Endre Sundwor, Anders Ballesem, Peder Haauig, Suend Biørndall, Peder Ballesem, Isack Øffstestue, Lasse Berie, Niels Skaugseid, Christopher Wiig, Suend Quaale, Lasse Wanduig, Joen Østensta, Halduar Sævuold, Lauritz Liøtang, Arne Leiland, Jens Østensta, Joen Haauig, Jørgen Lygere, Torbeen Windenes, Niels Sørstued?,

Niels Sørtued, stod for Retten, och Amaglet, paa Tued paa Reffnestrand, wed Hellernes som ligger der Vnder, fra Skidenebechen, fra Østen och thil Vesten?, effter Breffue och Documenter, Saauelsom och paa noget som er sig thil forhandlet aff dennem som iche er Ode<l>s mand der thil, och er iche Laug bøden, som dog i dag i dobbelt for med leding,

Endre Sunduor, lau liuste, 3? 1/2 mrk. Smør med thilhørig ware udj Liugere, som har sig thil forpandtit aff Axell Reffne,

92b Sebiørn Brøduig, haffde Ladet steffne, Jngebregt Faar? med huis Odelss Breffue hand haffde paa den Jord Faar hand paa boe, som hand kiende sig Odels Ret thil, bleff opset til Lag?, Tissdag effter O. B. V. Cap. at møde paa Aasteden,

Jngebregt Vgelhus, haffde Ladet steffne Torckeld Boelsta, for en Koe hand haffde Loffuit hannem i Opsegen, aff hans Gaard, Jngebregt møte, och war det gestendig, haffde ingen Laulig forwending, huorfor hand bleff thil kiendt at forschaffue han. den inden 14 dage, eller hanne. frit for at søge den som anden Witterlig ged?, med Wordering, huormed Kongen, auffler 1/2 mrk. Sølff effter K. B. 3 Capt.

Anders Anveglen haffde ladet steffne, Jacob Baartued, for nogen Landschyld, udj forne. Baartued, effter som de beraabte dennem paa anden beuis da bleff sagen henuist thil Aasteden, huort hen de faar steffne det første handem obeis?, Jngebregt Iohansen Hommeluig, hade ladet sin Broder Torkeld Bolsta, for Skyld och Gield, huor hand da iblant andet, iche were efftere. Skyldig, som war 6 Rdr. thil Fader, 4 Rdr. thil Christen Hansen, 1 Rdr. thil Suend Gierestad,

Her Abraham Jørgensen, wed hans fuldmegtig Hans Giøn, haffde ladet udj rette steffne Assbiørn Henanger, for en Kierche Koe, och nogle Aars Rendte, Assbiørn møtte och bekiende Skylden, och at den Resterende Rente war 1 Rdr. huilchet hand bleff thilkiendt at betahle inden 14 dage saa uel som Koen eller liide Wordering i hans Boe,

Offue Iensen Raadmand i Bergen, och Ombudsmand offr Allehelgens gods, haffde ladet steffne hans Landbonde, Assbiørn Henanger, for hans Landschyld for 1648. som war 3 Spd. S. och 3 Spand i en hud, som hand bekiende, bleff thilkiendt, at were i Offue Jensens Minde, och stille hannem thilfreds inden 14 dage eller haffue for brut hans Gaard effter L. B. 1 Cap. och dog betalle den Resterende landschyld, eller liide Wordering i hans Boe,

Østefiord, for Bøxellen aff en Gaard..... trandebarm, som de Eier part udj med ..... Hustrues wegne, huor aff hand haffde oppebaa..... Bøxellen aff deris part, bleff saaledis forligt at La... giffue dennem 6 Rdr. aff Samme Bøxell igien, side. ..... schulde de hereffter niude Bøxell huer aff sin part, effter deris Skifftebreffs formelding,

Siffuer Lillie Hage, haffde steffendt Isack ibm. for hand war indkommenn paa den Gaard, som hannem war loffuit, effter hans Werfaders død, da effterdj Faderen leffuer endnu, kunde hannem intit enten thil eller fra kiendis førend den gamle dør,

Den 4 Decembris, Holtis Retterting paa Wallen, udj Skaaneuig schibred, Nerwerendis Kongl. Ma. Foget Welagt Iffer Knutzen, Carsten Dürhus Sorenschriffuer och efftere. Sornemend, Gudmond Ølfferness, Omund Vdage?, Haldor Tued, Peder Storhug, Joen Slaage, och Olle Sun(d)land aff bette. Skibred, Gunder Hauland, Tøris Vnderhaugen, Suend Neruig, Hellie Nerim, Olle Roe, och Sebiørn Stumme aff Fieldberg schibred, Huor da Fogden lod udj Rette føre en dreng aff Aackresogen udj fore. Skaaneuigschib. aff en Gaard heder Glamme, som Nest for leden Høsteting, och war her paa Tinget, och da bleff forhørt Proff offr hannem, for hand haffde hafft Legemlig Beblandelsse med en Koe, huor da først bleff oplæst for hannem, hans bekiendelsse som hand den tiid giorde, at hand haffde hafft hans wille en Gang med Koen, och begierde Naade och iche Retten, Kongl. Maytz. Foget satte i Rette och war dom begierendis, om baade hand och bæstit iche burde straffes paa

93b? .... med Jld och Bran... ... udj wj ey anderledes, widste ..... io for saadan Grou forseelsse, ..... høyestes, bør at miste Liffuit, och baade ..... straffes med baal och Brandt,

Den 15 Xbris, Holtis Retterting paa Beckeruig udj Vags Skibred, offuer werendis Carsten Dürhus Sorenschriffr, Claus Christensen Becheruig Lensmand, Salmon Wed?, Hans Walhammer, Olle ibm. Willom Viig? och Niels ibm. Laugrettismend, Huor da Erlig och Welagt Lauritz Lauritzen, Forige Tolder udj Bergen, med woris gunstige Her Slotzheris Sk<r>ifftlig Steffning haffde ladet udj Rette Citere, Strange Bust?, paa Fettie? for 30 Rdr., huilche hand wed gick och bekiende, huor for hand bleff thilkiendt at betahle hannem inden 14 dage eller liide Wordering i hans Boe, och thil med betale hannem til Børlig Rendte effter 6. procento,