Avskrift ved Håkon Aasheim/Ættehistorisk institutt/SAB
(1719: 190b)
Anno 1719 d/en 10 Januarij er efter Høivelbaarne H/er/r Vice Statholders Resolution og forrige afskedigelse holdet Aasteds Ret udi Kilestrømmen /: efterdi Guds haarde indfaldende Veir forhindrede at komme der ud den 12 Decembr/is 1718; som var berammet, og de andre tvende Lensmanden Elluf Mundal derefter gifne ordre til samme forretnings fuldbyrdelse d/et ene af 16 Decembr/is 1718 og det andet derpaa af 19 Decembr/is samme Aar, ere blefne nedlagde og Mand 3de dager paa steden har forretningen ej kundet fuldføre for Mænds forsømmelsis skyld, som til samme forretning vare opnefnte :/ med efterskrefne Mænd Siur Littun, Knud Wickne, Ole Hartvet, Haldor Wichno, Ole Wefle, og Knud Mæle;
Paa H/er/r Johan Madsons Arvingers og Enkis Veigne møtte ærværdige H/er/r Christen Kraag og tog til gienmæle og paa den anden side Citanten Johan Jokkum Kling;
Hvorpaa vi begave os samme paa Kilstrømmen staaende huuser, S/igneu/r Jokkum Kling tilhørende at besigtige som vare bestaaende derudi, Den ene Vaaning som udi lengden Var 27 al/en lang, paa Vestre side 14 al/en bred og paa østre side 17 al/en bred, mit imellem Vaaningen en fri gang indbereignit i lengden. Paa Vestre side \neren (eller noren?) til/ 1 boe 8 al/en lang, 6 al/en bred; 1 dito 3 al/en bred, 6 al/en lang, 2de dito 6 al/en mindre et qvarter, lengden og bredden: Item 1 borrestue 11 sælands al/en lang udi Vestre Kandt og 10 al/en udi østre Kandt, med 1 lidet tilsat timret Kammer af 3de Vegger, sampt udi Gangen 1 lidet Kammer med bord afskiøt; paa den søndre side er ellers borrestue Veggene af Vand fordervede og skamferede, udi samme Borrestue Var en \brøstfeldig/ skorsteen med 1 liden bagerovn udi og begge siden af huusets bredde mod Vest og ost en liden Svale af bord tilsat. Oven over paa Vestre side 1 Kammer 8tte sælands al/en lang og 5 Sælands al/en bred med 3de Vegger, item 1 dito mod Nord 4 1/2 al/en bred, 8tte Sælands al/en lang med 3de Vegger. Nok 1 Stue 11 al/en lang, 8 1/2 al/en bred, med 1 gammel sønder Jern Kakkelovn udi og \brøstfeldig/ muret pibe, sampt 10 Vinduer udi.
1719: 191
En daglig Stue med Syv enkelte Vinduer udi af lengde 10 Sælands alen og 6 al/en bred med en liden Jernkakkelovn udi bilegger kaldet; 1 Kiøkken med muret skorsteen udi sampt et lidet spiskammer, item 4re smaa enkelte Vinduer udi Kiøkkenet, Kiøkkenet med Spisekammeret 6 al/en udi Kandt, og paa østre side 1 liden Svale langs Ved stuen og Kiøkkenet. \Stue Veggen mod øst af slagreign beskadiget/ Taget ovenpaa denne Vaaning fattedis Spær, Næver og troug og Var brøstfeldig, item Var bordtaget paa Søndre side brøstfeldigt. Paa Nordre side af denne lengde var en gang paa bolverk anlagt. Dernest blev besigtiget et stav ildhuus 7 1/2 al/en lang 8 al/en bred med en brøstfeldig af graasteen og Leer opsat Skorsteen og temmelig stor Bagerovn, hvorpaa dog taget var brøstfeldigt; End fantes paa holmen en flor staaende som H/er/r Christen Kraag forklarede at være fløt af Jokkum Kling fra den bøxlede Gaard Budalen kaldet, Lindaas Præsteboel tilhørende, og det uden \den beneficerede/ ejerens videnskab eller samtykke, Thi paastod hand at samme flor ej her kunde inddragis iblant de andre af Jukkum Kling paa Kilstrømmens Grund tilhørende huuser; men Jukkum Kling derimod sagde, at naar hand forlader Budalens bruug, skall hand forsiune Gaarden Budalen med forsvarlig flor igien; Thi blev den udi øjesiun tagen af lengde 9 Al/en lang og 8 al/en bred af gammel og Nyt tømmer opsat og iblant de andre huuser indreignet; Sluttelig blev udi øjesiun taget 1 Stavnøst 14 al/en lang og 8te al/en bred som saavit af os kunde fornemmis udi dette frosteveir at være nogenledis forsvarligt.
Mons/ieu/r Kling producerede først derefter 1 saa Kaldet attest af 16 Julij 1718 dernest et Stevnemaal af 14 Nov/embris 1718 nok et saa kaldet Mænds Værk af dato 30 Junij item et indleg af 12 Decembr/is 1718.
Parterne bleve tilraadde til forlig, hvortil Jochum Kling svarede rent ud nej, mens H/er/r Christen Kraag var dertil meget tilbøjelig.
Efter deris Majest/ets allernaadigste forordning af 24 Febr/uarij 1708 specificeris omkostningerne. Sorenskriveren for hans Reisis Omkostning paa hans egne penger til dato 2 rdr 4 merker 8 s/killing forseiglingspenge 1 mark 4 s/killing, forseiglet papier 4 merker 8 s/killing, beskrivelsen 4 merker for forretningen 5 Rdr, *mændene for deris Umage;* Mændene for deris Umag hver 1 rdr 6 rdr, for Reisens fortering 4 merker til sammen 16 rdr 4 s/killing.
Videre end andført af ejendomme, sagde Johan Jochum Kling sig ej at være ejende.
Da blev af os samptlige for Ret dømt og afsagt.
Efterat Retten, baade efter den Høikongelige OberhofRettis Dom og Høi-Velbaarne H/er/r Vice Stattholder deris Excellence H/er/r Baron Friderik Kroghs høirespective ordre
1719: 191b
hafde nøje efterseet og eftergrandsket de paa Kilstrømmens Grund bestaaende huuser og Bygninger og om dends Værdi skiønnet, befinder Retten at de kand være værde 280 Rdr og ej mere; hvilken summa To hundrede 80 Rdr Mad/a/me Ane S/a/l/ig/ H/er/r Johan Madsons paa egne og medarvingers Veigne, tilfindis at betale Johan Jukkum Kling, for ermelte paa Kilstrømmens Grund, efter specification udi acterne, bestaaende huuser, imod huusernis røddiggiørelse;
Og som begge parter udi Sagen ere lige Grundede, saa vit denne qvæstion er angaaende og *og den allernaadigste udgangne forordning af 24 Feb/ruarij 1708 befaller at Retten skal paakiende hvem den skal betale, saa tilfindis Mad/a/me Ane Johan Madsens og Johan Jukkum Kling at betale dend til sammen med 16 Rdr 4 s/killing.
Efter Dommens afsigelse tilbød ærværdig H/er/r Christen Kraag S/igneu/r Johan Jochum Kling de for Kilstrømmens huuser tildømte Penge imod huusernis Røddiggiørelse, men hand ermelte Kling vilde dem ej modtage, hvilket H/er/r Christen Kraag begierede Protocollerit at indføris som blef efterkommet.
Anno 1719 d/en 13 Martij, er, efter Høiædle og Velbaarne H/er/r Stiftbefalingsmand Andreas Undals høi-respective Resolution paa S/igneu/r Jens Festers andragende af dat/o Bergen d/en 3 Decembr/is 1718 holdet Extraordinaire Ret og Ting paa Møllendal udi dend Sag imellem S/igneu/r Edevart de Place og Assessor Wilhelm Hansen, nærværende samme tid det opnefnte Laugrettet af fogeden Lem paa S/igneu/r Harders begiering af 2 Martj 1719, nafnlige Lensmanden Ole Totland, Jacob Tors/øn Bratland, Albert Tisted, Elias Riple, Nils Dyngeland, Peder Henne, Ole Sandal, Vincents Tistad, Paul Schiold,
Hvorda Mons/ieu/r Harder befuldmegtiget paa S/igneu/r Festers Veigne, som Sagen paa S/igneu/r de Places veigne hafde at fuldføre, først producerede Høiædle og Velbaarne Stiftbefalingsmand Undals Resolution, samme sag *af (at) afhandle af dat/o 7 Decembr/is 1718 og dernest stevnemaalet, som blev læst;
Velædle og Velbyrdige Assessor Wilhelm Hanssen møtte ikke, efter 3de gangers paaraabelse, ej heller nogen paa hands veigne;
Stevnevidnerne Lars Mellishoug og Lars Myrdal, tvende boesatte Mænd udi Schiolds Schibbrede afhiemblede edelig at have stevnt Velædle og velbyrdige Assessor Vilhelm Hanssen
1719: 192
med i dag fiorten dagis Varsel og for denne Sag og til dette Ting og sted og talte med hands Stiffdatter Jomfru Frorup paa Steenegard;
Monsieur Harder møtte og producerede Gienpart af Assessor Hanssens d/en 2 Apr/ilis 1707 udgifne Obligation til fru Margrete S/a/l/ig/ Ryes stor 1900 Rdr Croner; at betalis et halvt aar efter Loulig opsigelse; paa hvilken Obligation renterne er afskreven at Være betalt til 2 Ap/rilis 1716; hvorom hand anviste Originalen og confererit rigtig over eens stemmende; dernest producerede hand gienpart af Capitain Poul Christian Ryes Transport af 16 Martj 1718 til S/igneu/r Edevart de Place paa Obligationens Capital og dends tilstaaende Rente til 2 Apr/ilis 1716, saavelsom indtil betaling skeer og med originalen confererit rigtig at Være; endelig producerede hand Jens Festers original opsigelse til Assessor Hansen af 20 Apr/ilis 1718 med Raadstue tienerne som opsigelsis Vidner deris af samme dato skeede forretning, endelig producerede hand extract af Mons/ieu/r Places ordre ifra Mons/ieu/r Place til Citanten Fester at indtale og indsøge bemelte Capital og Renter, hvorom hand anviste originalerne saavit som copierne ommelder; og videre paastod Laudags foreleggelse til førstholdende Vaarting her udi Schibbredet.
Afsagt.
Assessor Wilhelm Hanssen foreleggis Laudag til dend 15 Apr/ilis 1719 at møde og svare til Sagen og Stevnemaalet, hvorda videre skal afhandlis hvis lou og Ret medfører.
Anno 1719 d/en 24 Martij er holdet almindeligt Vaar Restantz- og Sage Ting med Guulens Schibbredis Almue paa Gaarden Hougsdal, nærværende Kongl/ig Maj/este/ts foget S/igneu/r Jens Lem, Bøidelensmanden Ole Hougsdalen og edsorne og tilforordnede Laugrettesmænd Tore Eide, Ole Ottesen Byrknæs, Ole Høvig, Erik Høvig, Ole Nilsen Eide, Østen Byrknæs, Svend Vikhe (Viko/Vedvik), og Joen Eide med mere Tingsøgende Almue,
Hvorda, efterat Retten Var sat udi deris Maj/este/ts høje Nafn og Almuen til fredelighed og ædruelighed advaret, blev først publicerit deris Maj/este/ts allernaadigste Skatte forordning for 1719 for de ordinaire Contributioner, dat/erit Kiøbenhafn d/en 5 Decembr/is *1719 (1718).
1719: 192b
2. Deris Kongl/ig Maj/este/ts allernaadigste forordning om Krigs styren udi Norge for 1719 dat/erit Kiøbenhafn d/en 19 Decembris 1718.
3. Deris Kongl/ig Maj/este/ts allernaadigste patent om højeste Ret for Aar 1719 dat/erit Kiøbenhafn d/en 24 Octobr/is 1718.
Dernest blev Sagerne foretagne og hafde da
Velærværdige Mag/ister Stabel ladet stevne Knud Anders/øn Nordahl til at betale sig dend paalagde Aabod paalagt efter usvekket Dom eller forretning paa hands brugende Gaardeparters huuser Nordal, med de paagaaende og tildømte Omkostninger d/en summa 32 rdr 5 merker 4 s/killing og betale sig denne Processis forvoldte Omkostning, saasom ingen mindelig betaling til dato er paafult.
Knud Andersøn Nordal møtte og tilstod Stevnemaalets loulige forkyndelse;
Mag/ister Stabel producerede først forretningen; og siden tilspuurte dend indstevnte om hand ej baade før besigtelsen og siden besigtelsen er skeed, har tilbud ham mindelig forlig, end ogsaa for ringere end paalagt er ? hvortil hand svarede ja; end tilspuurt om hand ej siden forretningen skede har tilbudet ham det for 20 Rdr, hvortil hand svarede jo: men foregav ej at have Midler til at byde noget. Magister Stabel efter intercession eftergav ham den for 17 rdr; men som Knud Andersøn blev tilspuurt, om hand kunde fornøje dette uden Dom, svarede hand nej; Citanten foregav at hand ej for sin skyld søger dette, men for sin Gaards Conservation og til Leilendingens fremtarv som gaarden antaget haver; thi paastod Citanten Dom til dessens betaling.
Afsagt.
Saasom Citanten af sær godhed, formedelst intercession af Retten haver eftergivet \af/ sin Prætension (Prætention) paa den tildømte Aabod til 17 rdr, og derpaa paastaar Dom til betaling, efterdi ingen mindelig er skeed, saa tilfindis Knud Andersøn Nordal at betale Citanten Mag/ister Stabel de søgende 17 rdr inden 15 dager under Nam efter Loven.
Mag/ister Nicolaus Stabel haver ladet stevne Ole Andersøn Lie først at betale sig resterende Landskylder for 2de Aar og producere sin landskyldbog, sampt for det andet til strafs lidelse for Motvillig fløtning og erstatte denne Processis Omkostning.
Dend indstevnte blev tilspuurt om hand herfore loulig er stevnt ? hvortil hand svarede ja: dernest tilspuurt om hand er ind stevnt at producere sin landskyldbog ? hvortil hand svarede ja, men denne sinde ej kunde fordi hand blev taget i fløtning med Oberste Leutenant *Grein (Green) og kom ej igien førend i nat, saa hand ej har Været hiemme; end tilspuurt hvorfore hand ej har giort sin
1719: 193
fløtning ? dertil svarede at hand aldrig har veigret skyds uden hand har Været i loulig forfald og aldrig veigret betaling til dem som for ham skydset, end og tilbudet sin landskyld men er ej bleven modtaget; men efter forklaring af Citanten blev tilspuurt, om dette tilbud skeede for stevnemaalet, eller [efter] dette Stevnemaal; hvortil hand svarede at det skede efter Stevnemaalet;
Afsagt.
Til Rettens opliuslighed behøvis baade ejerens og Leilendingens bog, som til neste Ting vil produceris hvorda videre skal kiendis hvis lou og Ret medfører.
Lensmanden Ole Hougsdalen paa Daniel Nils/øns Veigne lader stevne Ole Høvigen til at betale sig for Crediterit Gods Aar 1714 resterende 2 rdr 3 merker og erstatte denne Processens Omkostning.
Ole Høvigen møtte og tilstod stevnemaaletz loulige forkyndelse og sigtelsens rigtighed, og aldrig har disputerit ham Søgningen, men ventede at faaet advarsel for Stevnemaalet. Ole Høvig blev tilspuurt om hand ej har talt med Manden siden Stevnemaalet, ? hvortil hand svarede nej.
Lensmanden vilde give dilation paa Citantens Veigne til Sommer-Tinget efter den indstevntis Begiering om hand inden dend tid vilde betale, som dend indstevnte Ole Høvig lovede.
Afsagt.
Efter Lensmandens begier givis Ole Høvig dilation til Søgningens betaling inden førstholdende Sommerting, og hvis løftet ej bliver af ham efterkommet inden dend belovede Tid, skal Citanten efter loulig Stevnemaal, skee hvis lov og ret medfører.
Lensmanden haver ladet stevne Hemming Randal til Bøders erleggelse for fortilig sammenleje og barneavling med sin hustrue.
Hemming Randal møtte og tilstod Stevnemaaletz loulige forkyndelse hand blev tilspuurt hvad Tid hand hafde Bryllup med sin huustrue ? hvortil hand svarede 8tte dager efter Sankte Hans Tid; og er for ungefær 3 Uger siden kommen i barselseng. Fogeden tilspuurte ham om hand kunde negte at hand jo har haft omgiengelse med sin hustrue 4 Uger for Brylluppet ? hvortil hand svarede Nogen tid tilforne, dog ej for Festningen eller Trolovelsen!
Fogeden begierede tid til at indhendte Præstens attest om deris Copulation og det avlede Barns tid, for deraf at udfinde hvad Tid det differerer paa hands sigende: som retten bevilgede.
Fogeden tilspuurte dernest Laugrettet og tilstæde Væ-
1719: 193b
rende Almue om dem ikke er Vitterligt at Aar 1718 Laae øde efterskrefne Gaarder og gaardeparter udi Gulens Skibbrede *Øde, saasom Udi Korsvold 16 merker Smør, Biørnebotten 12 merker Smør, udi Kiellingvold 18 merker Smør og Øfre Berge 1 p/un/d 6 merker Smør ? hvortil de svarede alle, at det udi sig selv sandferdigt er og sig saaledis i sandhed forholder hvorom de og Vel er vidende. 2. Om herudi Schibbredet findis Sauger hvoraf skattis bør ? hvor til de svarede nej. 3. Om her findis Huusmænd eller strandsiddere, som bruger haandverker eller Næring med Øltapperi eller udi andre Maader og dog ikke til nogen kiøbsted ere borgere ? hvortil de svarede nej. 4. Om der findis andre Huusmænd som ikke bruger handværker eller haver nogen anden Næring at leve af, men dog beboer deris egne Huuse og derfore enten udi forrige Aaringer eller dette aar haver skattet ? hvortil de svarede at af saadanne findis ej andre end de som omdrager og tigger. 5. Om der findis nogle Pebersvenne eller ledige Karle som hverken ere boesatte eller tiener udi Aars tieniste, eller dog nogle saadanne, som bruger kiøbmandskab med heste eller slagtefæ eller andre Varer ? hvortil de svarede at af saadanne slet intet findis. 6. Om noget Arveløs Gods er hands Kongl/ig Maj/este/t Aar 1718 tilfalden eller 6te eller 10de Penge for Arvs afførsel ? hvortil de svarede at saadant slet indtet er forefalden. 7. Om Nogle forlovs Penge hans Kongl/ig Maj/este/t Aar 1718 paa Kongens eget beholdne gods er tilfalden ? hvortil de svarede nej. 8. Om noget Vrag det Aar 1718 er Vorden befunden ind drivende udi dette Skibbredis udhafne eller Grunder ? hvor til de svarede at Aar 1718 er saadant slet indtet forefaldet udi dette Skibbrede.
Dette begierede fogeden under rettens forseigling beskreven, som blev efterkommet.
Dernest blev Odels-mandtallet paa de Selvejende forfattet og for Almuen oplæst, sampt rigtig befunden og af Retten forseiglet.
Sluttelig blev restantzerne saavel paa ordinaire som extraordinaire Skatter for Almuen oplæst med Bøndernis Bøger confererit og rigtig befunden og under Rettens forseigling fogeden tilbage leverit.
Anno 1719 d/en 27 Martij er holdet almindeligt Vaar restantz og Sage Ting med Lindaas Schibbredis Almue udi Brude Knappen, nærværende Kongl/ig Maj/este/ts foget over Nordhordlehn og Wos S/igneu/r Jens Lem, Bøidelensmanden Mikkel Oenæs
1719: 194
og edsorne og tilforordnede Laugrettesmænd, *Raasmus Holmaas, Mikkel Gaulen, Thommes Kaalaas, Haldor Hodne, Ole Sæveraas, Nils Schoge, Mons Schoge og Nils Rosnæs for Halvor Fieldsende, med mere Tingsøgende Almue,
Hvorda, efterat Retten Var sat, og Almuen til fredelighed, ædruelighed og erbødighed imod Retten og dends betiente advaret, er først publicerit de allernaadigste forordninger og anordninger som fol/io 192 findis extraherede.
Efter Skatterne saa vit dennesinde var at faa, vare anammede, blev foretaget Sagerne og først Kongens og havde da
Bøidelensmanden Mikkel Oenæs til deris Kongl/ig Maj/este/ts interressis beobagt, ladet stevne Mikkel Schodven til Bøders erleggelse efter loven for begangne Løsagtighed med Sygni Andersdatter Lodtvet, som nu anden gang har forseet sig med saadan løsagtighed, hvilken Sygni Andersdatter og er indkaldet til Veddermæle, saavelsom til strafs lidelse og Bøders erleggelse efter loven.
Mikkel Schodven møtte for retten og vedtog loulig at Være stevnt for denne Sag; og forklarede at efter hands reigning er alt tiden ude efter dend omgiengelse hand skulle have haft med hende, saa hand ikke, kand holde sig for Barnefader; dog kunde hand ikke negte at have haft omgiengelse med hende.
Sygni Andersdatter møtte ikke, men Lensmanden paa hendis Veigne, svarede at hon nu Var siug, men begierede tid til Sommertinget.
Fogeden tilspuurte Mikkel Schodven om hand kand fragaa det hand jo har tilstaaet for ham forseelsen og belovet Bøderne for sig og hende ? hvortil hand svarede; ja hand kand det ej negte.
Afsagt.
Sagen givis rum til Sommertinget at dend udeblivende Sygni Andersdatter kand indkaldis og indkomme \med/ sit svar til Spørsmaal at giøre til Rettens nermere opliuslighed og paakiendelse.
Mogens Ydstebøe tillige med Lars og Christian alle opsiddere paa Gaarden Ydstebøe, haver ladet stevne Martinus Rongevær for utilbørlig hugster udi deris tilbøxlede Gaardeparters Skoug, alt til strafs lidelse efter loven.
Martinus Rongevær møtte ikke, ej heller nogen paa hands Veigne; ej heller Stevnevidnerne som skulle afhiemble;
Thi henvisis Sagen til Loulig stevnemaal.
1719: 194b
Ligeledis tilspuurte fogeden Laugrettet og Almuen udi Lindaas Schibbrede, om dem ej er Vitterligt at Aar 1718 udi dette Skibbrede Laaeg øde og usaaet efterskrefne Jorder og Gaardeparter, saasom udi Lechvold 1 p/un/d 7 1/2 merker Smør udi Lervaag 1 p/un/d 12 merker Smør, udi kaland 9 merker Smør, udi Kaardahl 21 merker Smør, udi Weraas 1 p/un/d 18 merker Smør, udi Øfre Syslach 22 merker Smør, udi Kaalaas 1 løb 9 merker Smør, udi Holmaas 1 p/un/d 21 merker Smør, udi Houchaas 1 p/un/d 12 merker Smør, udi Weddefield 1 p/un/d 21 merker Smør, udi Nedre-Tvet 2 p/un/d 16 merker Smør, Bachebøe 1 p/un/d 12 merker Smør, *Nere-Fieldsbøe 1 p/un/d 15 merker Smør, Søre Fieldsbøe 1 løb Smør, Dragøen 1 p/un/d 12 merker Smør, udi Konglevold 1 løb 1 p/un/d hvortil alle svarede, at det sig sandferdig saaledis forholder og til Aaret langt mere øde bliver. 2. Om her udi Skibbredet findis Sauger hvoraf Skattis bør ? hvortil de alle svarede nej, og at de aldrig har været her eller kand komme. 3. Om her findis huusmænd eller strandsiddere, som bruger Haandverker eller Næring med øltapperie, eller udi andre Maader og dog ikke til nogen kiøbsted ere Borgere ? hvortil de svarede at af saadanne herudi slet indtet findis. 4. Om her findis andre huusmænd som ikke bruger haandverker eller haver nogen anden Næring at leve af, men dog beboer deris egne huuse og deraf enten udi forrige aaringer eller nu har skattet og kand skatte ? hvortil de svarede at alle de her findis ere bedlere og tiggere. 5. Om her findis nogle Pebersvenne eller ledige Karle, som hverken ere boesatte eller tiener udi Aars tieniste, eller dog nogle saadanne som bruger kiøbmandskab med Heste og Slagtefæe eller andre Varer ? hvortil de svarede at af saadanne slet ingen udi dette Schibbrede findis. 6. Om noget Arveløs gods er Hans Kongl/ig Maj/este/t Aar 1718 tilfalden eller 6te og 10de Penge for arvs afførsel ? hvortil de svarede nej, at indtet saadant er forefaldet Aar *Aar 1718. 7. Om nogle forlovs penge Hans Kongl/ig Maj/este/t Aar 1718 paa Kongens eget beholdne Gods er tilfalden ? hvortil de svarede nej. 8. Om noget Vrag det Aar 1718 er befunden inddriven udi dette Skibbrede eller paa dends grunder og udhafne ? hvortil de svarede at af saadant indtet er forefalden.
Dette begierede fogeden under Rettens forseigling beskreven, som ej kunde negtis.
Sluttelig blev restantzen, saa vel paa ordinaire som extraordinaire Skatter forfattet og for Almuen lydelig oplæst, med Bøndernis Bøger confererit og rigtig befunden og af Retten forseiglet til restantsernis inddrivelse.
1719: 195
Og som ingen flere indfandt sig som Sager hafde indkaldet til paatale blev retten denne sinde paa dette sted ophævet og Tinget opsagt.
Anno 1718 d/en 28 Martij er holdet Almindeligt Vaar Restantz og Sage Ting med Radøe Schibbredis Almue udi Brude Knappen, nærværende Kongl/ig Maj/este/ts foget over Nordhordleehn og Wos S/igneu/r Jens Lem, Bøidelensmanden Nils Sæbøe og edsorne og tilforordnede Laugrettesmænd Erik Kaalaas, Mons Giere, Iver Solem, Ole Ulvatten udi Knud Bogis Sted, Johannes Nødtvet, Lars Ystebøe, Rasmus Miøs, og Simen Waagenæs med mere Tingsøgende Almue,
Hvorda, efterat Retten udi deris Maj/este/ts høje Navn, var sat, og Almuen til fredelighed, ædruelighed og erbødighed imod Retten og dends betiente advaret, er først publicerit alle de allernaadigste forordninger og Anordninger som fol/io 192 findis extraherede.
Dernest blev publicerit
(1.) Knud Gielmeidens udgifne Bøxelseddel til Johannes Tollefsen paa 1 løb Smør udi Mælingen, dat/erit Bergen d/en 14 Januarij 1719.
2. Brynild Eilertz udgivne Bøxelbrev til Hans Olsøn paa 1 pund Smør udi Daland, dat/erit Wichingevaag d/en 26 Martij 1719.
3. Johannes Qvidstens udgifne bøxelbrev til Nils Olsøn paa 18 merker Smør og 9 kander Malt udi Qvidsteen, daterit Brude Knappen d/en 28 Martj 1719.
Dernest blev Sagerne foretagne og først Kongens og hafde da
Bøidelensmanden Nils Sæbøe ladet stevne Rasmus Tiore og Torkel Storeim af *Lyese Clostrests* gods til at anhøre Jens Houkeland, Ole Houkeland og Hans Wettaasis Vidnisbyrd om deris øvede Slagsmaal.
Rasmus Tiore og Torkiel Storem møtte og tilstode at Være loulig stevnte til at anhøre Vidnisbyrdenis forklaringer.
Vidnisbyrdene Jens Houkeland, Ole Houkeland og Hans Wettaas møtte og forklarede at Være loulig stevnte til at aflegge deris edelige depositioner i denne Sag; hvorpaa eden blev dem først forelæst og betydet, sampt tilholdet deris Sandhed at udsige.
Hvorpaa blev først fremkaldet Jens Houkeland, som efter edens afleggelse om sit sandferdige Vidnisbyrd, saaledis udsagde: at hand hørte da de reiste fra udskrivelsen fra Ascheland at Rasmus Tiore og Torkield Storem begge brødre komme paa Baaden hvor deponenten og var udi Kieklerie om et Qværnested eller Qværnebek, hvorda Torkel formeente sig at Være fornermet med Qværnebek og Rasmus trettede paa dette, lagde Torkel Storem til Rasmus *Tore (Tiore) med haanden og Var til sammen imellem skienderie, men ordene kunde hand nu ikke erindre dog slog Rasmus ej igien til Torkield.
1719: 195b
Dette hands Vidnisbyrd blev for Retten for ham oplæst og tilstod hand det saa at Være som indført er.
Ole Houkeland blev dernest fremkaldet, som efter edens afleggelse om sit sandferdige Vidnisbyrd, saaledis forklarede: at hand var og med paa Baaden hvor disse indstevnte og det andre Vidnisbyrd Vare, fornam hand nok klammerie mellem Rasmus Tiore og Torkield Storem paa baaden med Ord tale, som hand nu ikke egentlig kand erindre, dog vare de ikke ærrørige, da saa hand at Torkield Storem slog Rasmus Tiore med sin haand af Vred huu hvilket Vidnisbyrd for ham blev oplæst og tilstaaet saa at Være.
Hans Wettaas blev dernest fremkaldet som efter edens afleggelse om sit sandferdige Vidnisbyrd forklarede saaledis: at da begge brødre Rasmus Tiore og Torkield Storem vare komme i kiekkel og Jens Houkeland ledde deponenten til baaden, komme de tvende nemblig Rasmus og Torkield bag efter ham kieklende førend de Var indkomne i Baaden; og Vexledis baade Søde og onde Ord imellem dem; og Var alt deponenten indkommen udi Baaden og Torkield med, saavelsom Rasmus, ginge de af og ud igien i Baaden kieklende om dette qvernehuus, saa vilde Torkield gaa af Baaden og Rasmus bad ham følge sig paa Baaden, de skulle Være gode Venner, saa gik Torkel ind og som de roede, for Torkield en tid vil af, men Rasmus sig kieklede om dette forommelte Qværnehuus, men som de saa got som vare komne til landet lagde Torkield til Rasmus; men som de vare komne paa land continuerede samme kieklerie, dog saa hand ikke Rasmus at slaa til Torkield.
Dette begierede fogeden paa Widings Veigne beskreven til Tingsvidnis erholdelse.
Dito Lensmand har ladet stevne Ole Marøen og Johannes Hougland tvende Brødre for Indbyrdis Slagsmaal, til vidne derom Ole Houland og Nils Houland.
De indstevnte møtte og tilstode Varselen at være sig given loulig, dog fragaaende Sigtelsen.
Ole Hougland og Nils Houland møtte og tilstode loulig at være stevnte til at aflegge deris edelige depositioner i denne Sag; hvorpaa blev fremkaldet først
Ole Houland, som efter edens afleggelse om sit sandferdige Vidnisbyrd udsagde: at hand tillige med Ole Marrøen og Johannes Houland vare udi Peder Jonsens huus, hvor og Nils Houland Var, sagde Ole Marøen til Johannes, du er ingen fagne Broder og ikke holder jeg dig for en fagne Mand, saa toge de i brøstet paa hin anden, men hvem som først greb fat paa hin anden kand hand ej erindre, dog tumlede de hin anden og droge saa
1719: 196
paa dørren, om de siden komme sammen ude kunde hand ikke *side (sige), saasom hand ej Var ude, dog Var det ej af godhed de vare sammen inde; dette hands Vidnisbyrd blev oplæst for ham for Retten og af deponenten saa tilstaaet at Være tilgaaet.
Nils Hougland blev dernest fremkaldet, som efter edens afleggelse om sit sandferdige Vidnisbyrd udsagde: at Ole Marøen sagde til Broderen Johannes du er ingen fagne Broder og ingen fagne Broder holder jeg dig for, da sagde Johannes til sin Broder Ole, du haver min fars-Arv borte, da fornam nok deponenten som sad og saaeg ud af Vinduet at de Vare komne sammen med henderne, og saaeg hand sig om at de hafde fat paa hin anden i klæderne og drogis af Vred huu, dog finge de hinanden ej til Jorden; og sagde deponenten saa til dem, erindre Eder at i ere brødre, da forlode hin anden og ginge ud, og fuldte Johannes siden sin grande Ole Hougland hiem - dette hands Vidnisbyrd blev for ham oplæst og tilstaaet sandhed at Være af ham som indført er udsagt; dog tilstode de begge at Ole Marrøen var noget drukken, men Johannes indtet.
De indstevnte for Sagen tilstode at Vidnisbyrdenes forklaringer ere ej at modsige og anderledis ej at Være passerit.
Fogeden paastod straf over dem efter Loven andre Ufredelige til exempel og afskye for uforligelighed.
Afsagt.
Saasom Vidnisbyrdene ej explicite forklarer om Slagsmaals øvelse, men mere om usømmelig, læstværdig og forargelig uforligelighed mellem Brødre, saa tilfindis de begge, nemblig Ole Marøen og Johannes Houland, en hver for sig at bøde til de fattige 1 Rdr, til straf for uforligelig brøderskab; hvilke Bøder af rettens Middel til de mest nødlidende skal distribueris, paa det saadan uforligelighed kunde hemmis, og tilkiendis de saa for Videre bøder i denne Sag; saa og mortificeris de imellem dem hafde ord, at de ej kommer nogen af dem til allerringeste forkleinelse;
Ole Bøe er stevnt for fortilig sammenleje og Barneavling med sin huustrue Giertrud Mikkelsdatter 6 Uger for deris bryllup.
Dend indstevnte møtte og tilstoed Stevnemaalets loulige forkyndelse, og Sigtelsens
1719: 196b
rigtighed.
Fogeden paastod Dom efter Loven til Bøders erleggelse.
Afsagt.
Efterdi dend indstevnte Ole Bøe tilstaar Sigtelsen, da tilfindis hand at bøde for sig og sin huustrue til sammen 3 rdr 2 merker 4 s/killing inden 15 dager under Nam efter Loven.
Johannes Qvalem er stevnt for fortilig sammenleje med sin huustrue Ane Nilsdatter og barne Avling 3 Uger for deris Bryllup til Bøders erleggelse efter loven.
Dend indstevnte møtte og tilstod Stevnemaalets loulige forkyndelse; og Sigtelsens Rigtighed;
Fogeden paastod Dom til betaling for bøderne.
Afsagt.
Som dend indstevnte Johannes Qvalem tilstaar Sigtelsen, saa tilfindis hand for sig og sin huustrue at bøde til sammen 3 rdr 2 merker 4 s/killing inden 15 dager under Nam efter Loven.
Lensmanden Nils Sæbøe haver ladet stevne Johannes Houland efter forrige tiltale og til at anhøre Kari Bøes edelig forklaring angaaende hand(s) adfærd paa Tinget med Skafferen Hans Wettaas og Hans Wettaas til Vedermæle.
Kari Bøe møtte for Retten og tilstod at Være loulig stevnt til at aflegge hendis edelige deposition i denne Sag.
Johannes Hougland tilstod at Være Varslit til at anhøre hendis forklaring i denne Sag.
Hans Wettaas møtte til Veddermæle.
Kari Bøe efter edens afleggelse om sit sandferdige Vidnisbyrd forklarede: at da hon Iblant andre vare paa Tingstædet Ascheland udi Ildhuuset, hvor Erik Qvalem tillige med *Johannes Hougland* sadde og drikke, begyndte Erik Qvalem og Hans Wettaas at tale sammen og sagde Erik Qvalem til *hands (Hans) Wettaas og fortalte ham at hand hafde Været udenlands for Baadsmand og var Vel kommen til Norge igien, da sagde Hans Wettaas til Erik Qvalem kand skee du var en af dem som løbte af Kongens tieniste; da kom *Johannes Hougland* ind gaaende i Ildhuus dørren og sagde til Hans Wettaas, paa Marken med dig det dend verste Mand førde dig, hvorpaa *hands (Hans) udgik og som hand Var udkommen sagde Hans Wettaas til Johannes Hougland, drager du Kniven til mig her paa Tingstedet, saa skalt du faa det verste du kand faa, enda blev deponenten inde og ej udgik og derfore ej kand sige: enten hand hafde Kniv ude eller ej, saasom hon ej udgik.
Johannes Hougland blev tilspuurt om hand ej viste at Ting dend tid Var sat
1719: 197
og at hand Var paa tingstedet; hvortil hand svarede ja, dernest blev Johannes Hougland tilspuurt hvad hand vilde med Hans Wettaas ud for dørren, hvor hand udfordrede ham, svarede hand at hand vilde Hans Wettaas skulle holde sin Mund til; og som hand blev tilspuurt om Hans Wettaas talte noget ilde om ham ? svarede hand nej.
Fogeden paastoed at Kongens Sigt og interresse nøje maatte udsøgis af denne Sag.
Almuen foregav at Johannes Hougland var en fattig Mand.
Afsagt,
Saasom stor fattigdom findis hos dend indstevnte og forseelsen af en skrøbelig drukkenskab er giort saa tilfindis Johannes Houland at bøde til Kongen for hands uskikkelige adfærd paa tinget 5 rdr inden 15 dager under Nam efter Loven.
Johannes Houland har ladet stevne Rasmus Jensen Grindem efter forrige tiltale.
Rasmus Jensen Grindem sagde sig ved tvende Vidnisbyrd Ole Sætre og Simen Sæbøe ladet afhøre Ole Monsøn Øfre-Qvalems tale, som dette til ham skal have sagt.
Ole Sætre og Simen Sæbøe møtte og forklarede at have hørt af Ole Monsøn Øfre Qvalem, da de vare hos ham som beskikkelsis Vidner for Rasmus Jensen Grindem udi Rasmus Jensens nærværelse at Ole Monsøn gandske fragik det hand ej hafde sagt til Rasmus Grindem at Johannes Houland skulle have taget Sild af Rasmus Grindems Garn; og derpaa aflagde deris eed;
Rasmus *Qvalem (Grindem) forklarede at have endnu et Vidne Mons Johans/øn Myching, som skulle bevise Ole Monsøn, det hand det for Rasmus Grindem har sagt, men som forklaris, at Ole Monsen Øfre-Qvalem er død, kand nu ingen Vidnisbyrd føris imod ham.
Rasmus Grindem tilstod, at hand vel hafde sagt, at Ole Monsøn Øfre-Qvalem skulle have sagt saadant til ham, men ej givet ham selv Sag derfor.
Afsagt.
Som de tvende allerrede førte Vidnisbyrd Torgier og Joen Grindem ej forklarer at Rasmus Grindem skal have beskyldt Johannes Houland, men mere Skylden vilde udfalde paa Ole Mons/øn Øfre-Qvalem, om hand levede, saa faar Sagen bortdøe med den døde Mand og Rasmus Grindem derover for Citantens Johannes *Haalands tiltale frikiendis i denne Sag; Og som Johannes *Haaland ej, formedelst Ole Monsens død
1719: 197b
kand faa sin tilbørlige satisfaction for de udspredde Ord, saa mortificeris de herved, at de ej kommer Johannes *Haaland eller hands til allerringeste forkleinelse.
Processens Omkostning ophævis paa begge sider.
Dernest blev restantzen saa vel paa ordinaire som extraordinaire Skatter forfattet, for Almuen lydelig oplæst og af Retten forseiglet saasom de med Bøndernis Bøger var over ens stemmende.
Item blev Odelsmandtallet paa Selvejerne udi dette Skibbrede in dupplo forfattet, oplæst rigtig befunden og forseiglet.
Sluttelig tilspuurtis Almuen af fogeden Lem om dem ej er vitterligt at Aar 1718 her udi Skibbredet laaeg øde og usaaet efterskrefne Gaardeparter Brattougle 2 p/un/d 12 merker Smør og Kaalaas 2 p/un/d 10 merker Smør ? hvortil de svarede ja, at det Sandhed er. Item blev igientaget de 7 andre qvæstioner og tilsvaret at af saadant slet indtet er forefaldet eller findis.
Anno 1719 d/en 29 Martij er holdet almindeligt Vaar restantz og Sage Ting med Allenfitz Schibbredis Almue udi Brude Knappen, nærværende Kongl/ig Maj/este/ts foget over Nordhordleehn og Wos, Bøidelensmanden Elluf Mundal og edsorne og tilforordnede Laugrettesmænd Børge Grødtvet, Ole Giervig, Magne Mundal, Rasmus Tvet, Johannes Caperdalen, Iver Siurset, *Thommet Øfstegaard, Elluf Mitgaard med mere Tingsøgende Almue,
Hvorda, efter at Retten var sat og Almuen til fredelighed og ædruelighed sampt erbødighed imod Retten og dends betiendte Advaret, er først publicerit deris Maj/este/ts allernaadigste forordninger og Anordninger, sampt høiøfrigheds befalinger som fol/io 192 findis extraherede.
Efterat Skatterne saavit denne sinde var at bekomme vare anammede blev foretaget med Sagerne og hafde da
Kari Fiskesætter ladet stevne Ingeborg Olsdatter Fiskesætter efter forrige tiltale, item det udeblivende Vidne Erik Erstad sin Sandhed om samme at forklare.
Ingeborg Olsdatter møtte og tilstod Stevnemaaletz rigtighed; sampt at *hand (hon) med en steen Kastede efter en hund men trefde Grandkaane: og ikke mente hende.
Vidnet Erik Erstad møtte at Være loulig stevnt til at aflegge sit edelige deposition i denne Sag hvorpaa Vidnet blev fremkaldet og Eden for ham forelæst og betydet; sampt tilholdet sin sandhed efter Edens afleggelse at udsige, som og for Retten sin corporlige ed aflagde om sit sandferdige Vidnisbyrd og saa-
1719: 198
ledis udsagde: at hand Var udi Gaarden paa Fischesætter tillige med Johannes Smisdal og flere da Ingeborg Fiskesetters Mand skulle udmarchere forleden Aar Michaeli tider, blev hand Var at Ingeborg Fischesætter hafde en steen i haanden, som hand siden saa i lugten men ej af hvem dend blev udkast, dog blev hand Var at Kari Fischesætter hafde faaet skade end blev tilspuurt om Kari Fischesætter ikke Klagede sig at have faaet skade af samme Steen af Ingeborg (kastet?); dertil hand svarede at hand det ej kunde negte: end tilspuurt hvad Ingeborg svarede, da Kari Fischesætter Klagede paa Ingeborg, svarede hand at det ej kand erindre, og som hand blev tilspuurt hvor langt hand var fra hende, svarede hand strax ved; Og som hand blev tilspuurt hvad aarsagen Var til deris trette, svarede hand sig det ej at vide; og som hand blev tilspuurt om Kari Fischesetter var blodig, svarede hand paa Kinden saa hand hende blodig at Være; og som hand blev tilspuurt om hand viste Kari Fischesætter fik det af Stenen, eller andet, slutter hand det kom af Steenen.
Ingeborg Fiskesætter blev tilspuurt om hon med sin Saligheds Ed kunde bekræfte, det hon ej med samme steen, hvormed Kari Fiskesætter er kastet og beskadiget, meente hende, men som hon forklarer hunden ? hvortil hon svarede nej, det hon ej derpaa vilde giøre sin eed.
Fogeden paastod at saadan uenighed ej bør gaa ustraffet, hvorunder Kongens Sigt ligger men at den nøje til Kongens interesse bliver observerit ved Dom.
Afsagt.
Det ene Vidnisbyrd Johannes *Smidstad forklarer at hand har seet Ingeborg Fischesætter Kaste sin grandKone Kari Fiskesætter udi Andsiget med en Steen og dend indstevnte Ingeborg Fiskesætter ej fragaar samme at have giort, dog med dend undskyldning at hon ej har meent sin Grandkone Kari Fiskesætter dermed, men en huund i Gaarden; det andet Vidnisbyrd Erik Erstad slutter og at samme er skeed af Ingeborg Fiskesætter, om endskiønt hand ej explicite kand udsige sig det at have seet; Saa efterdi her ej er overeens stemmende Vidnisbyrd, men fast formodning; saa foreleggis Ingeborg Fischesætter sig Sagen ved Ed til første Ting at fralegge som igien holdis, eller og Kari Fischesætter tilladis sam/m/e sig tilføjede Skade ved Ed at bekræfte af Ingeborg Fiskesætter frivillig at Være tilføjet; hvorda siden endelig skal vorde paakiendt.
Jesper Heiberg paa frue Ane Lindis Veigne lader stevne Martinus Remme efter forrige tiltale.
*Martinus Remme tilstod at Være loulig Varslet for denne Sag; *Martinus blev tilspuurt om hand ej haver landskyldbog hvoraf
1719: 198b
kand seeis hvad hand skyldig er, og om den med hendis Jordebog er over eens stemmende ? hvortil hand svarede jo, og producerede den i retten: hvilken til conferentze blev taget og rigtig befunden.
Thi paastod Heiberg Dom efter loven.
Afsagt.
Efterdi *Mathis Remmes Landskyldbog med dend indleverede copierede Jordebog af Jordejeren fru Ane Lindis er overeens stemmende, saa tilfindis *Mathis Remme at betale fru Ane Lindis de resterende Landskylder med 5 rdr 2 merker 9 s/killing inden 15 dager under Nam efter loven og betale denne Processis Omkostning med 2 merker 8 s/killing inden 15 dager under Nam efter loven.
Fogeden tilspuurte Almuen om dem ej er vitterligt, at Aar 1718 her udi Skibbredet laaeg øde og usaaet efterskrefne Gaarder Remme 1 løb Smør, Bergtvet 20 merker Smør! hvortil de svarede, at det alt for sandt er: item proponerede hand de 7 efterskrefne poster, hvortil de svarede at af saadant slet indtet forefalt.
Item blev forfattet odelsmandtallet over Selvejerne udi dette Skibbrede og af Retten forseiglet.
Sluttelig blev restantzerne forfattet og for Almuen oplæst, med Bøndernis bøger Confererit og rigtig befunden og af Retten forseiglet.
Anno 1719 d/en 31 Martij er holdet Almindeligt Vaar restantz og Sage Ting med Herløe Schibbredis Almue paa Tingstedet Frechau, nærværende Kongl/ig Maj/este/t(s) foget over Nordhordleehn og Wos Seig/neu/r Jens Lem, Bøidelensmanden Anders Tveten og edsorne og tilforordnede Laugrettesmænd Jonas Toskem, Arne Refskar, Iver Hopland, Nils Alvøen, Halver Toskem, Rasmus Monsøn Frommereid, Joen Floen Gregorius Houland, med mere Tingsøgende Almue,
Hvorda, efter at Retten var sat og Almuen til fredelighed ædruelighed og ærbødighed imod Retten og dends betiente advaret, er først publicerit alle de allernaadigste forordninger og anordninger sampt Høiøfrighedz befalinger som fol/io 192 findis extraherede.
Høiædle Velbaarne H/er/r Stiftbefalingsmand Undals ordre angaaende designation paa alle Perle Elver udi fogederiet med Gaardenis og opsiddernis Nafne, som til Ablachum Nordmands efterretlighed skal levere, samme daterit d/en 25 Martj 1719 udi Bergen.
Ditoes ordre angaaende underretning paa det biergede Vin og Brendevin, med biergerne Nafne og hvor det er leverit, dat/erit Bergen d/en 29 Martj 1719.
Nils Knags udgifne Bøxelbrev til Jon Rasmusøn paa 18 merker fiskis landskyld udi Schiold, dat/erit Hops gaard d/en 9 Junij 1718.
1719: 199
Nils Knags udgivne bøxelbrev til Knud Anders/øn paa 1 p/un/d Smør og 1/6 deel t/ønne Maltis leje udi Berland, dat/erit Hops gaard d/en 30 Decembr/is 1718.
Mette Lucies udgifne bøxelbrev til Nils Johans/øn paa 1/2 løb Smør og 1 qvarter Malt udi Sunde, dat/erit Sunde d/en 2 Januarij 1719.
Seeverin Seehuusens udgifne bøxelbrev til Johannes Hansen paa 1/10 part udi Hennøe, dat/erit Bergen d/en 10 Nov/embris 1718.
Knud Mons/øn og Johannes Mons/øn Helles udgifne bøxelbrev til Magne Jons/øn paa Brite Monsdatters Børns deel udi Toschem, dat/erit Ascheland d/en 27 Nov/embris 1718 ./.
Fru Magdalena Fleischers udgivne Skiøde tillige med Hans, Peder og Nils Hofmands udgivne Skiøde til H/er/r Assistents Raad og President Christian Kraag paa en Sædegaard kaldet Asch, skyldende 1 1/2 løb Smør, 1 huud, 1 t/ønne Mallt, 1 t/ønne Korn, 1 faar og Penge 12 skilling, med paastaaende Bygninger og hvad derved Muur og Naglefast findis derforuden af Creaturer 36 Kiør, 2de gra oxer, og 2de hæster, sampt 3de gaarder Haneviig 1/2 løb Smør 3 Mæler Korn og 1 faar, Stien med bøxel 1/2 løb Smør, Malt 1 t/ønne, Aasbøe med bøxel Smør 1/2 løb, 1 faar og 1 qvarter Malt, dat/erit Bergen d/en 25 Januarij 1719.
Christian Kraag, Assistents Raad og Præsident udi Bergen hands udgifne Pante-obligation til deris HøiærVærdighed Biscoppen Clemens Smidt paa Capital 400 Rdr, hvorfore er pandsat Aschegaard, Aasbøe, Stien og Hanevig udi Herløe Schibbrede beliggende dat/erit Bergen d/en 26 Januarij 1719.
Zidsele Kaas S/a/l/ig/ Jonas Lilienschiolds udgifne Bøxelbrev til Isak Nils/øn Rosland paa 18 merker Smør 1/4 t/ønne Malt, 1/2 faar udi Schindtvet, dat/erit Herløegaard d/en 16 Decembr/is 1718 ./.
Laugmand Nils Knags udgifne Skiøde til Jomfrue Ane Margrete Lilienschiold paa efterskrefne Gaarder Wiig 2 p/un/d fisk, Schiold 1 Vaag fisk, Hatten 1 Vaag fisk, udi Kaarsbøe 1/2 løb Smør 1/4 t/ønne Korn, dat/erit Hops gaard d/en 3 Octobr/is 1718 ./.
Dernest blev Sagerne foretagne og hafde da
Velbyrdige frue Kaas ladet med skriftlig Kald og Varselseddel af dato Herløe Gaard d/en 16 Januarij 1719 ladet stevne Jens Ryland som blev læst.
Jens Ryland møtte og tilstod loulig at være stevnt for denne Sag. Og svarede til spørsmaal at det første hand blev denne øx Var, saae hand dend staaende udi sin vedskykke og det første hand blev *hand (dend?) Var som var en torsdag fire Uger ungefær for Juul, spuurte hand sine folk om de ej viste hvem som ejede samme øx svarede nej at de det ej viste; og meente hand at samme øx maatte være baaren i hands huus, saasom hand er Smed, og tenkte at den kunde Være baaren til ham at forbedre; og som en Mand af Echeland Lars fire dager efter hand hafde først bleven den Var kom til
1719: 199b
ham og hielpe ham til at legge Golv udi en Stue, sagde hand til samme Mand, som hafde med sig en god øx, gak ud at tag en anden øx her er staaende og brug dend, hvilket Var den samme hand nu for Retten anviste, som behøvede reparation, saasom dend dog maatte forbedris; en dag derefter kom Johannes Rosland til ham og saa denne øx hos Jens Ryland, da sagde Jens denne har staaet hos mig i otte dager og jeg er dend ej ejende hvorpaa manden svarede ham, i hvem som ejer den eller ej saa vil den ferdig giøris. 8tte dager derefter kom Christopher Vigebøe til ham og tilspuurte hand Christopher Wigebøe om denne øx maatte tilhøre hands Grande, saasom hands Grande hafde begieret af Jens Ryland at hand skulle forbedre en øx for ham, svarede Christopher Wigebøe, jeg troer ej at det er min Grande Jensis øx, men hon er mesten lig en af Herløe øxene: imidlertid kom Lars Echeland til ham at vilde Male, da leverede hand ham samme øx til at hugge Isen af Qværnekalden med, som og kierede sig at hand tvilte paa at hand fik male for Herløe folket, som var ventendis, sagde Jens til ham at naar hand hielper dem qværnen løs, bliver hand vel hiulpen med *melderen; og da hand kom til qværnen Var allerrede Herløe drengene kommen, hvorda Herløe drengene spuurte Lars Echeland om hand ejede samme øx, svarede hand nej; og som de spuurte ham hvor hand fik dend fra sagde hand fra Jens Ryland, dog ejer Jens dend ikke, men en anden maa eje *dem (dend), og som de begierede samme øx af ham til Laaenis, vilde hand ikke, men bad dem gaa til Jens og Laane den af ham, dog aabenbarede de ikke for ham at den hørte Herløe til: og som Lars Ekeland ej vilde laane (dem?) den tog Arne Olsøn fru Lilienschiolds dreng den fra ham og bad hand sige Jens Ryland at hand har taget dend. Siden drog de hiem til Herløe og kom saa derfra igien til Lars og begierte at hand skulle skaffe øxen til den mand hand hafde faaet den af, giorde hand saa velsom Ole Baars/øn og *Henie Ols/øn Øpsøen til Jens med dend; og da de tre *Ryland komme var Jens ej hiemme, men hands Koene og spuurte de efter manden, da Koenen svarede at hand ej var hiemme men ude i marken vilde de bie saa kom hand vel hiem, men de biede ikke dend tid, men droge hiem; 8tte dager derefter skikkede fruen Ole Baarsen og Arne Olsen til Ryland og tilspørge Jens om hand ej kunde faa mand for sig hvorledis øxen var der hos ham kommen ? hvortil Jens svarede at hand kand det ej sige, saasom hand ej ved hvordan den er der indkommen;
Og begierede Mons/ieu/r Harder paa Velbyrdige frue Lilienschiolds Veigne som producerede sin givne fuldmagt af 28 Martij 1719, samme sag at tractere, at de indkaldede Vidnisbyrd Ole Baarsen, Arne Olsøn, *Henie Olsen, Lars Echeland; edelig maatte afhøris: og blev saa Eden for dem oplæst og dem tilholdet sin sandhed at udsige og først fremkaldet
Ole Baarsen og de andre imidlertid udviste, som efter edens afleggelse
1719: 200
om sit sandferdige Vidnisbyrd udsagde: at den sidste dag hand hafde øxen udi sin haand paa Gaarden Herløe var aftenen for Alle Helgens dag 1718, dend samme som nu for Retten blev anviist, og ej saaeg hand samme øx igien førend i Julen imellem Juul og Hellig Tre Konger, da den blev af *Henie Olsen og Arne Olsen ført til Gaarden Herløe, dagen efter som fruen fik øxen paa Herløe kom hand hiem og drog hand til Lars Echeland \ved qværnehuuset/ tillige med Henie Ols/øn og Arne Olsen for at faa at vide af Lars Echeland hvor hand var kommen til øxen, og gik af drengene Henie Olsen til Echeland for at tale med Lars at hand skulle komme ned til dem i qværnehuuset, og som Henie kom igien og hafde ikke Lars med sig, gik hand og de andre tvende Henie Olsen og Ole Baarsen til Lars Echeland paa hands gaard og spuurte hvor hand er kommen til øxen, svarede hand dem, hvor jeg er kommen til dend der skal hon snart blive baaren igien, jeg skal gaa til min mand, og gik hand tillige med de andre Herløe drenge og Lars til Ryland og sagde da Lars til Jens Rylands Koene her er den øx som Jens Ryland laante mig, da Var Jens ej hiemme, men hands Koene, som sagde hon kand ikke vide hvordan den er der kommen, paa Gaarden er dend kommen: og blev saa øxen efter dem paa Gaarden Ryland; derefter droge de hiem igien til fruen og sagde hende beskieden og mod 8tte dager derefter drog hand og Arne Ols/øn til Jens Ryland igien og i førstningen fant de ham ej hiemme men gik til ham i marken og da de der komme, sagde hand til Jens, fruen vilde gierne vide hvorledes øxen var til ham kommen paa Gaarden; hvortil hand svarede at hand kunde det ej vide hvordan den var kommen der, og vilde selv give til dend beste Koe hand ejede at hand viste hvem som hafde bragt den udi hands huus. Attestanten blev tilspuurt om denne for Retten anviste øx var dend samme som fruen har vist ? hvortil hand svarede ja.
Det andet vidne Arne Olsen blev dernest fremkaldet som efter edens afleggelse om sit sandferdige Vidnisbyrd udsagde: at øxen blev mist paa samme tid som forrige Vidne om melder og ved Hellig Tre Konger tider kom hand til qværn(en) for at male, som tilhørte Jens Ryland, blev hand først Var en øx staaende og gav ikke saa meget agt paa den siden saa hand paa den og sagde til Lars Echeland som var ved qværnen og malede, det er ej min, men Jens Ryland tilkommer dend, dog ejer hand dend ikke heller thi dend har ligget hos ham siden for Julen, saa vilde de have igien til laans af ham at hugge ved med, hvilket Lars veigrede dem, men bad ham gaa til Ryland at faa
1719: 200b
en til Laans: da blev øxen staaende i huuset og da de skulle gaa hiem tog deponenten øxen fra Lars og bad ham sige Jens Ryland det; og drog hand saa hiem tillige med *Hennie og da de kom/m/e hiem kiendte de øxen, dagen derefter drog hand og de andre til qværnen igien; dog forklarede hand ej At have været paa Gaarden Echeland med de andre 2de drenger; mens mod en 8tte dager derefter var hand tillige med Ole Baarsen paa Ryland og passerede da som forrige Vidne har forklaret om Jens Rylands Svar.
Dernest blev fremkaldet Henie Ols/øn Øpsøen som efter edens afleggelse om sit sandferdige Vidnisbyrd udsagde: som første Vidne indtil de sidste gang var hos Jens Ryland, da var hand ej med; men Ole Baarsen og Arne Ols/øn dog forklarede hand at dette var den samme øx som nu for Retten blev anvist.
Jens Ryland begierede at hands Vidner Christopher Vigebøe, Ole Ryland, Johannes Rosland og Lars Echeland, som hand haver indkaldet til at forklare om hand ej haver aabenbaret for dem at denne øx Var kommen udi hands huus og spuurt dem om nogen kunde vide hvem som hafde baaret den i hands huus;
Mons/ieu/r Harder Tog til gienmæle udi Vidnisbyrdenis afhørelse: og blev da først fremkaldet
Christopher Vigebøe: som efter edens afleggelse om sit sandferdige Vidnisbyrd udsagde at Jens Ryland nogle Uger for Juul afvigte sagde til deponenten udi Jens Rylands huus hvor hand Var og blev Var denne øx, dette er en brav øx, det er saa sagde Jens Ryland, og denne øx sagde Jens Ryland at Være sat udi sin skøkke og haver spuurt alt sit folk om den og kand ej faa nogen ejermand til den, hvorpaa Christopher sagde, ejermanden kommer vel, det er ligt en af Herløe øxene sagde deponenten, det er saa sagde Jens.
Ole Ryland blev dernest fremkaldet, som efter edens afleggelse om sit Sandferdige Vidnisbyrd udsagde: at hand blev var denne øx udi Jens Rylands skykke spuurte hand og Jens hinanden, hvem maa eje denne øx, sagde hand det ved jeg ikke, jeg kiendis ikke med dend, og det først de blev den Var, var ungefær 3 Uger for Juul afvigt; og hafde de spuurt een og anden om denne øx hvorledis den kunde være kommen der, men \ingen/ viste at give underretning derom; og sagde deponenten sig at være ofte hos Jens Ryland spuurt om hand ej kunde erindre sig at den var baaren til ham og af hvem, men hand viste det ej at sige.
Johannes Rosland blev dernest fremkaldet, som efter edens afleggelse om sit sandferdige Vidnisbyrd udsagde: at Jens Ryland hafde sendt ungefær otte dager for Juul bud til ham om et Karband, som deponenten bar til ham og Var 3 Mænd tilforne udi Stuen Lars Echeland, Jens Ryland og Nils Vig, udi samme stue hvor hand indkom, blev hand Var samme øx udi Stuen og sagde dette er en brav øx, det er saa sagde Jens, men hon tilhører mig
1719: 201
ikke, hon er sat udi min Skykke, maaskee at giøris færdig.
Jens Ryland blev tilspuurt om hand tilstaar disse Vidnisbyrders forklaringer undtagen at hand haver sagt det er saa; som hand endnu siden tilstod.
Harder forestillede Retten at det er med de førte Vidner bevist det øxen som Tvistes om, hvilken er fremviist og er funden hos Lars Echeland, sampt af hands Mand Jens Ryland tilstaaet at Være Lars Echeland levert, tilhører Citantinden og er hende frastaalen; de undskyldninger som Jens Rylland fører henstiller hand til Retten om de kand Være loulige eller komme ham til befrielse i henseende at hand ikke med publiqve Kundgiørelse haver aabenbaaret denne bortstaalne øxe, hvilke vidnerne forklarer hand sig ikke skal have vedkiendt og allerhelst i henseende til at hand baade har tilstaaet for Christopher Vigebøe at det Var Herløe øxen og efter dend tid ikke kundgiort dend dem, hand paastod saa Dom at øxen bør følge Citantinden som sit Gods og om Jens Rylland, som ikke kand skaffe hiemmelsmand hvorledis øxen er kommen til ham bør i det mindste efter foregaaende Omstendighed fralegge sig med eed det hand ikke ved hvorledis bemelte øxe er kommen i hands Boe og ellers erstatte Processens Omkostning.
Hvorpaa Jens Rylland aflagde for Retten sin ed det hand ej ved paa hvad maade samme øx udi hands huus er kommende.
Fogeden Lem formeente at efterdi samme øx skal være tyvstaalet og ej gierningsmand findis dend da maatt blive beliggende og forvaret indtil dend sandskyldige kunde oppedagis og afstraffis.
Da blev af os samptlige for Ret dømt og afsagt.
Efterdi Jens Rylland hverken haver fortiet den omtvistende øx, da hand dend udi sit huus er bleven var, men for sine Naboer det tilkiendegivet, som Acterne udviser, udi hvis huus ofte, ham uafvidende bliver indbaaret Øxer og andre Jern Redskab at forardbeide, saasom hand er Smed: endogsaa nu efter Citantindens Velbyrdige frue Lilienschiolds fuldmegtiges paastand, haver aflagt sin Ed for Retten det hand ej om samme Øx er vidende paa hvad maade den er kommen udi hands huus, saa viger Jens Ryland Sagesløs for Citantindens tiltale i denne Sag; og bør ikke denne Citation komme Jens Ryl-
1719: 201b
land eller nogen af hands til allerringeste forkleinelse paa ærlige gode Nafn og rygte men være som uskrefne og utalt: og som ej \beviser/ denegeris det jo denne omtvistede øx efter Vidnisbyrdenis forklaringer tilhører fru Kaas, saa bliver dend ogsaa hende følgagtig; Processens Omkostninger ophævis paa begge sider.
Fogeden Lem tilspuurte Almuen og Laugrettet om dem ej er vitterligt at Aar 1718 laaeg øde og usaaet efterskrevne Gaardepart udi Herløe Schibbrede Indre-Bragstad 2 p/un/d 12 merker Smør ? hvortil de svarede at det sig sandferdig forholder: item blev proponerit de andre 6 qvæstioner, hvortil de svarede at af saadant slet intet findis; om vrag svarede de at hvad funden er til General Toldforvalter Gaardmand er leverit.
Fogeden Lem Lod efter Velædle og Velbyrdige H/er/r Assistentz-Raad og Præsident Christian Krogs begier udi Kongens Høje Nafn fredlyse Asche gaards, Hanevig, Aasbøe og Stiens Skouger, at ingen understaar sig herefter at hugge enten Brendeved eller Anden gangved under Lovens haarde Straf; thi vilde en hver nu see sig forre og tage sig Vare for Skade, som de ellers ved saadan ulovlig adfærd, om de antreffis imod dette forbud at handle, selvvillig paakoster sig.
Siden blev Odelsmandtallet paa Selvejerne forfattet in duplo og af Retten forseiglet,
Sluttelig blev forfattet restantzerne saa vel paa ordinaire som extraordinaire Skatter, for Almuen oplæst og med Bøndernis Bøger confererit og rigtig befunden og af Retten forseiglet til restantzernis inddrivelse.
Anno 1719 d/en 13 Aprilis er holdet almindeligt Vaar, restantz og Sage Ting med Sartor Schibbredis Almue udi Buchen nærværende Kongl/ig Maj/este/ts foget over Nordhordleehn og Wos Seig/neu/r Jens Lem, Bøidelensmanden Nils Bildøen og edsorne og tilforordnede Laugrettesmænd, Anders Bache, Iver Landraa, Lars Trengereid, Ole Eide, Mikkel Knuds/øn Bache, Anders Nipen, Ole Nore-Biørøen, og Grim Tæle, med mere Tingsøgende Almue,
Hvorda, efterat Retten var sat og Almuen til fredelighed, ædruelighed og ærbødighed imod Retten og dends betiente advaret, er først publicerit alle de allernaadigste forordninger og anordninger som fol/io 192 findis extraherede.
Deris Kongl/ig Maj/este/ts allernaadigste forordning om det Stemplede papir af dato Kiøbenhafn d/en 23 Januarij 1719 ./.
1719: 202
Rente-Cammeretz patent af dat/o 25 Febr/uarij 1719 om forpagtningerne udi Norge *Nordfield, saavel Consumption, som acuse folke og familie Skat, item tiender og andre:
Slotz Lovens høibydende ordres om Skatternis prompte betaling af dat/o Aggerhuus d/en 22 Martij 1719.
Høiædle og Velbaarne H/er/r Stiftbefalingsmand Undahls ordre om Skatternis inddrivelse af dat/o Bergen d/en 29 Martj 1719.
Hans Hansøn Bildøens udgivne afkald til Nils Bildøen paa 60 Rdr 4 merker 12 s/killing Jordegodset indbereignet og underskrevet til Vitterlighed af Warner Ros og Peder Frandsen Wulf af dat/o Bergen d/en 15 Martj 1719 ./.
Elling Worland fremstod dernest for Retten og begierede et Louskikket Tings vidne om sin festemøes Lussi Mikkelsdatters Slegtskab til sin forrige huustrue Ane Larsdatter, saasom hand til samme egteskabs fuldbyrdelse har giort allerunderdanigst Ansøgning om Allernaadigst bevilling til samme at erholde; og hafde hand dertil indkaldet tvende boesatte Mænd her udi Skibbredet, nafnlige Hans Mikkelsen Lerøen og Aamund Jensøn Børnæs deris edelige forklaring om samme Slegtskab at aflegge: og fremstod da en efter anden af dem og edelig udsagde, at Lussi Mikkelsdatters faders moder Ane Golten, var Elling Worlands forrige huustrue Ane Larsdatters Moders Alis Andersdatters Søster og saaledis hin anden udi andet og 3die leed beslegtede; dette begierede Elling Worland under Rettens forseigling beskreven til Tings vidnis erholdelse, som Retten consenterede.
Kongl/ig Maj/este/ts foget Jens Lem haver med mundtlig Varsel ladet stevne S/igneu/r Mathias Droschoug Viciteur ved Buchen for utilbørlig medhandling med Exsecutanterne og hands tiener Otte Gietmundsøn, da de Vare udsendt at udexseqvere hos ermelte Droschoug dend allernaadigste paabudne og resterende dagskat \og dragunskat for 1717/ og indkaldet exsecutanterne *Schergiant Nils Falch og Soldaterne, Ole Torbiørnsen More, og Ole Jensen sampt sin tiener Otte Gietmundsøn \og Lensmanden Nils Bildøen/ edelig at aflegge deris depositioner om ermelte Droschougs \samme tid øvede/ trudseler mod dem og anden samme tid imod fogeden udi hands fra værelse udøste nærgaaende Ord, og Mathias Droschoug til Vedermæle, og endelig til endelig Dom og Straf efter Loven, for saadan ubeføjet omgang.
Mathias Drossoug blev tilspuurt om hand Var louglig stevnt for denne Sag: hvortil hand
1719: 202b
svarede at h/and svarer indtet i dag men vil have Contra stevning i Sagen.
Stevnevidnerne Aamund og Ole Børnæs, sampt Ole Nilsøn Bildøen afhiemblede edelig at have stevnt ham Loulig med mere end fiorten dagis [Varsel] for denne Sag og til dette ting og talte med ham selv udi hands huus, sampt indkaldet ham til at anhøre Vidnisbyrdenis forklaringer!
Vidnisbyrdene møtte og vilde selvillig aflegge deris edelige depositioner i denne Sag, omendskiøndt det er uden for deris Værneting;
Mathias Droschoug absenterede sig for Retten og sagde sig ej i dag at Vilde svare;
Fogeden paastod at Vidnisbyrdene maatte, som loulige ere indkaldede nu afhøris efterdi Stevnevidnerne haver forklaret loulig at have stevnt Mathias Droschoug til Vedermæle: hvorpaa eden blev dem forelæst og tilholdet deris Sandhed at udsige; og blev først fremkaldet
*Schergiant Nils Falch, og de andre medens hand Vidnede udvist, som efter edens afleggelse om sit Sandferdige Vidnisbyrd udsagde: at dagen som hand kom til Mathias Droschoug kand hand egentlig ikke erindre, men da hand tillige med de andre exsecutantere komme i fra Gaarden Lerøen til Svinøen hvor Mathias Droschoug er boende, og \vilde/ gaa op udi hands huus fant hand huuset være *beprydet med en deel Baadsfolk og slap ej ind men dørren blev tilslaget for dem af *Mathisens huustrue, og kom han selv Mathias derefter udløbende af dørren paa huuset og spuurte deponenten hvad hand der vilde bestille, svarede hand at Være kommen ud paa kongens Veigne efter fogedens begier og tilladelse af Obersten at exseqvere hos ham resterende Skatter, da svarede Mathias dem, jeg haver ikke med fogeden at bestille, de andre fogeder har ej faaet, ej heller skal hand faa noget hos mig og ingen exseqver penge betaler jeg, hvortil Schergianten svarede Mathias Droschoug, jeg giører som jeg haver ordre fra min Oberst og fra fogeden, her staar fogedens tiener vil hand ophøre, lader jeg mig nøje med hvad hand giør! hvorpaa Droschoug svarede jeg har slet indtet med fogeden at bestille, og staar ej under hands Commando, ej heller under Obersten og Stiftamptmanden, men allene af Kongen; og vilde de have noget, da truede hand dem paa livet; jeg haver ikke med fogeden at bestille hand kand plage sine bønder den Krypplingen, dend Skeve hund og Lands røver; og sprang Mathias Droschoug inde i sin stue med blodet Kaarde i haanden, og truede at hugge, stikke og skyde: sigende om i staar her i fiorten dager; skall i hverken faa Penger eller exseqver penger: hvorpaa fogedens tiener drog til sin huusbond og refererede ham hvad
1719: 203
passeret Var; men Mathias truede at de ei skulle komme med livet af holmen om de rørde saa got som 2 s/killing hos hand; de og saae hvor hand udi deris Nærværelse ladet sit gevæhr med *havel (haggel), som Var fire pistoler og en børse og lagde derpaa fengekrud; og Mathias Droschoug trekkede *han (saa?) sin Kaarde til fogedens Tiener; medens Schergianten bemegtige sig tillige med Soldaterne hands ladde Gevæhr.
Dernest blev fremkaldet Soldaten Ole Torbiørns/øn More: forklarede enstemmig som Schergianten undtagen at hand ej saa børsen at blive lad, og ej heller at hand trekkede paa kaarden; men slog paa sit *Kaarefæste, det samme forklarede siden Schergianten saa, hvad Kaarden var angaaende, at Være passerit.
Ole Jensen blev dernest fremkaldet, som om sit sandferdige edelige Vidnisbyrds afsigelse forklarede: enstemmig som forrige undtagen at hand ej saa Mathias løbe i Stuen med blot Kaarde.
De forklarede end videre alle tre at Mathias Droschoug truede at skyde saa lenge hand hafde Gevæhr paa dem, hans hustrue skulle hugge og hands pige stikke; og Var ikke det nok, da skulle de hielpe sagde hand, pegende paa Baadsfolkene som udi stuen var siddende:
Lensmanden Nils Bildøen blev dernest fremkaldet og aflagde sin edelig deposition i Sagen som med exsecutanterne Var; at hand Var et stykke fra huuset, derfore kunde hand ikke saa omstendelig høre alting som exseqvered, men dette sagde Mathias som hand hørte; jeg haver ikke med fogeden at bestille, jeg staar ikke i hans skatte Bog, hand kand plage sine Bønder, der hand kand faa en god kiole og god Vest for, der far 18000 diefle i den Kreksede skeve hund, slaaende paa fogedens tieners skuldre sigende: sig din huusbond det, videre kand hand ej sige.
Fogeden begierede, at efterdi hand forefinder af disse indstevnte Persohners forklaringer Sagen at Være af særdelis stor Vigtighed begieris af Retten at alt hvad som passerit er maa givis beskreven paa det hand derved kand andrage dette for sin Allernaadigste Konge og hands allernaadigste resolution derefter til tilbørlig revance forhaabentlig forvendte; som Retten consenterede.
D/en 14 dito blev Retten igien sat sammesteds med foranførte.
1719: 203b
Hvorda fogeden tilspuurte Almuen og tilstædeværende Laugret, om ikke udi dette Schibbrede laaeg øde og Usaaet 1718 efterskrevne Gaardeparter, saasom Obsøen 9 merker Smør Brattenborg 12 merker Smør ? hvortil de svarede at det sig sandferdig forholder; ligeledis proponerede hand for dem de 7 andre qvæstioner, hvortil blev svaret, at indtet saadant forfalden er det aar 1718.
Hans Nilsen paa S/igneu/r Christian Justesens Veigne producerede et skriftlig Stevnemaal hvortil blev levert til forseiglet papir fogeden Lem 6 s/killing, paa det Sagens drift ej skulle forhindris; samme Stevnemaal var dat/erit Berg/en d/en 13 Martj 1719 som blev læst.
Monsieur Brun paa Mad/a/me Weilandts veigne møtte og tog til gienmæle i Sagen:
Almuen Var ej tilstæde uden lougrettet, som sagde sig derom indtet at kunde forklare, uden de rigtig haver betalt hvad de Vare søgte for.
Dernest blev Odels Mandtallet for Almuen oplæst og rigtig befunden og af Rettens Middel forseiglet.
Sluttelig blev restantzen saavel paa de ordinaire som extraordinaire Skatter for Aar 1718 forfattet, for Almuen oplæst og med bøndernis bøger confererit og rigtig befunden og af Rettens Middel forseiglet.
Anno 1719 d/en 15 Aprilis er holdet almindeligt Vaar restantz og Sage Ting med Schiolds Schibbredis Almue paa Gaarden Søreide, nærværende Kongl/ig Maj/este/ts foget over Nordhordlehn og Wos S/igneu/r Jens Lem, Bøidelensmanden Ole Totland, og edsorne og tilforordnede Laugrettesmænd Jacob Bratland, Halvor Biørndal, Peder Henne, Ole Sandal, Vincentz Tistad, Elias Riple, Paul Schiold, og Albert Tistad med mere Tingsøgende Almue,
Hvorda, efterat retten udi deris Maj/este/ts høje nafn var sat og almuen til fredelighed og ædruelighed imod Retten og dends betiente advaret, er først publicerit de allernaadigste paabudne Skatteforordninger, andre høikongl/ig forordninger og anordninger som fol/io 201 og 202 findis extraherede.
Henrik Wessels udgifne Panteforskrivelse til S/igneu/r Hans Jonæsøn Ruus paa 200 Rdr hvorfore er pantsat hands Kaabbermølle paa Møllendal staaende, samme daterit Bergen d/en 5 Apr/ilis 1718 ./.
Biscop Clemens Smidtis udgivne bøxelbrev til Mons Olsøn paa halv deelen udi Ole Pedersens brug udi Hope, daterit Bergen d/en 28 Januarij 1719.
Hans Schreuders udgifne bøxelbrev til Rasmus Arnes/øn paa hands salig faders Arne Rasmus/øns brug udi Nordre Jellestad, dat/erit Milde gaard d/en 5 Nov/embris 1718 ./.
Dernest fremstillede sig for Retten Mons/ieu/r Christian Justesen
1719: 204
og producerede et skriftlig Stevnemaal af dat/o Bergen d/en 13 Martj 1719 som blev læst saa formeldende:
Monsieur Lars Brun møtte paa Mad/a/me Weilandts veigne og toeg til gienmæle: hvorpaa Retten tilspuurte Almuen som tilstæde Var og Lougrettet om de ikke kand erindre sig at da hand reiste med S/a/l/ig/ Weilandt paa Tingene og for at assistere ham med at oppebærge Skatterne ved den ene ende, strax leverede paa Tinget til S/a/l/ig/ Weilandt de oppebaarne Penger ? hvortil de svarede at de ikke andet kand sige end det jo skeede. Mons/ieu/r Brun tilspuurte Laugrettet og den øfrige Almue om der var nogen blant dem som med eed kunde og Vilde præstere at dend oppebørsel som er skeed af S/igneu/r Justesen paa S/a/l/ig/ Laugmand Weilandts veigne, minste med meste skilling er ham nemblig Weilandt inden tinge af Justesen leverit ? hvorpaa Iver Birkeland Edelig forklarede at de penger som af Justesen blev oppebaaret meden hand saae det blev af ham strax kastet udi S/a/l/ig/ Weilandts skaal.
Lensmanden Ole Totland forklarede og edelig at saavit hand saa og fornam, blev de af Justesen oppebaarne Penger, leverit udi Weilandt(s) Skaal.
Paal Aase forklarede og Edelig at saavit ham saae blev baade de Penger som Weilandt og Justesen taalte, kastet udi en skaal hvor Weilandt sad;
Mons/ieu/r Brun reserverede sig paa Mad/a/me Weilandts Veigne at Mons/ieu/r Justesen med hendis Søns S/a/l/ig/ Weilandt(s) qvittering bør bevise dend tilstaaende summa af ham oppebaaret til 16000 Rdr.
Christian Justesen svarede til S/igneu/r Brunis indsigelse at den ikke var compatibel med Stevningens Indhold. Mons/ieu/r Justesen begierede tings vidne af Retten og under dends forseigling, som blev consenterit.
Mons/ieu/r Harder paa Jens Festers Veigne stevner Assessor Wilhelm Hansen efter forrige tiltale.
Paa Assessor Hanssens Veigne møtte Procurator Furstenberg, som gav tilkiende at Velbemelte H/er/r Assessor meget forundrer sig over at Her/r Major Rye skal have Negotierit eller transporterit dend paastevnte Obligation til Citanten Monsieur de Place, saasom hand, nemblig H/er/r Assessor skal have giort H/er/r Major Rye fornøjelse for dend største deel af samme Obligations summa, og altsaa skulle H/er/r Assessor ikke have vendtet eller
1719: 204b
formodet at Velbemelte H/er/r Rye skulle have overdraget til Place hands Obligation i sin fulde Værd; ligesaa forundrer og H/er/r Assessor sig over at Mons/ieu/r de Place har fundet sig saa villig at imodtage samme Obligation, uden først i allerringiste at tilspørge eller med H/er/r Assessor at conferere om det hafde sin fuldkommen rigtighed med samme Obligation og om derpaa ej noget Var betalt; Og efterdi saadant ikke er skeed, da lader det sig ansee, at Mons/ieu/r Place og Rye i saa maade har forstaaet hin anden og at Mons/ieu/r Place \i saa maade/ {hverken} ikke skulle have anammet Obligationen eller betalt Pengene uden en particulaire intresse; thi at jo Mons/ieu/r Place haver haft kundskab om at H/er/r Assessor Hanssen har betalt endeel paa samme Obligation, det vilde hand formene at klarligen kand fornemmis af fornevnte Placis skrivelse til H/er/r Assessor Hanssen de dato 14 Maj nestleden, som comparenten dennesinde ikkun vilde forevise Retten, og for nermere at forestille denne Post, saa foreviiste hand og en attest af Velbaarne H/er/r Oberste Leutenant Gren og hands frue udgivet; og som hand ellers foregav, at til denne Sags omstendelig opliusning behøvis nogen tid for at udvirke contrastevning og derudinden tillige at inddrage H/er/r Major Rye til Veddermæle, saa Var comparenten foraarsaget at begiere Sagens udsettelse til Sommertingene, til hvilken Tid hand dend paaberaabte Stevning vil haabe at have udvirket.
Harder paa Citantens veigne svarede at dend inpertinente beskyldning som H/er/r Assessor Hanssen i denne Rettergang mod Mons/ieu/r Place fører, finder Retten vel at være u-efterretlig, Og efterdi H/er/r Assessor Hanssen ej ellers tilstaar Obligationen, men end og den af Rye derpaa udgifne Transport, og ikke beviiser med qvittering eller afskrivelse paa Obligationen, i følge af Lovens 5te Bogs 13 Cap/itul sidste articul, at have derpaa aflagt betaling. Lovens 5te Bogs 13 Cap/itul 4 art/icul forbiuder og at nogen omtvistet gield skal have ligning til afkortning imod *henere (senere) obligationer; saa hvad simulate tilstaaelse Assessor Hanssen end kand have med Capitain Rye udinden deris mellemværende, kand det efter foregaaende beskaffendhed, efter Citantens formee-
1719: 205
ning ikke validere eller gielde til denne transporterede Obligation, ej heller skulle hand formene Retten inleder nogen saadan Rettergang; hvorimod saavelsom dend derom begierte opsettelse hand protesterede og paastoed Dom til betaling for Obligationens summa, med sine Renter og Omkostninger.
Furstenberg replicerede, at hvorvit hands i dag giorde demonstration vil anseis efterretlig eller blive Mons/ieu/r Place paagieldende, det vil ankomme paa Dommerens Decision. At H/er/r Assessor Hansen, som Contraparten foregiver, skal have tilstaaet Citantens fordrings rigtighed, det fornemmer vel Retten af forhen giorde forestillelse, contrarum: Og som Lougen reqvirerer at hvad som bevisis paa en creditors fordring at være betalt, bør at komme til afkortning og liqvidation, saa skulle comparenten formene at det og bør Observeris og validere i denne Sag; og at H/er/r Assessor Hanssen bør at consederis en beleilig tid til at giøre hands nermere forestillelse, saasom comparenten skulle formene, at det allerrede af de foreviste Documenter er at erfare Citantens prætentions mislighed, og at H/er/r Assessor ikke er skyldig, det som hand bliver tiltalt for, hvilket nermere til dend tid, som Sagen er begiert at udsettis, nermere skal vorde illustrerit, hvorudi hand vilde formode Rettens biefald.
Harder svarede at naar Dommeren eftertenker at H/er/r Assessor Hanssen ikke paaberaaber sig nogen afbeviislighed som kunde komme i denne Sag Retten til opliusning, saa vilde hand desto mere forvendte at Retten afviser Sagens disto lengere ophold, men begierede Dom.
Furstenberg svarede, at ved hands paaberaabte bevisligheder, vil og ufeilbarlig følge hands bevisligheder og det til den forberørte begierte Tid.
Afsagt.
Assessor Wilhelm Hanssen foreleggis til nest holdende Ting her udi Skibbredet at indkomme med alle de Bevisligheder, som kand afbevise enten noget at Være betalt paa denne indstevnte Obligation, eller som directe mentionerer paa denne indstevnte Obligations summa og Renter at skal decurteris
1719: 205b
da endelig af Retten skal kiendis hvis Lov og Ret medfører; skulle Velbemelte Assessor Hanssen have nogen søgning, uden for de i hende havende Enten qvitteringer eller andre afbevisligheder, til H/er/r Major Rye, da vil H/er/r Major Rye søgis for sit Rette forum, saasom hand her ej kand dragis \derfra/ uden hand godvilligen kunde formaaes hertil at svare.
Mons/ieu/r Harder paa Mad/a/me Weilandts veigne lader med muntlig Varsel stevne S/igneu/r Hans Risbrig at betale de til Salig Weilandts *Stevboed (Stervboed) skyldig Værende 50 Rdr med rente deraf fra de ere forstrakte og til betaling skeer, sampt at erstatte Processens Omkostning.
Paa Hans Risbrigts veigne møtte ingen ej heller hand selv;
Stevnevidnerne Lars Millishoug og Lars Myrdal tvende boesatte Mænd her udi Schibbredet afhiemblede edelig at have stevnt S/igneu/r Hans Risbrig med i dag 14 dagis Varsel for denne Sag og til dette ting og talte med ham selv.
Harder møtte paa Citantindens Veigne og producerede Mons/ieu/r Risbrigs skrivelse af 21 Apr/ilis 1716, hvormed det bevisis at hannem dend tid af S/a/l/ig/ Laugmand Weilandt er forstrakt 30 Rdr. Dernest fremlagde hand en extract af S/a/l/ig/ Laugmand Weilandts over endeel sine Debitorer forfattede specification af S/a/l/ig/ Laugmand underskrevet og forseiglet de dat/o 15 Febr/uarij 1718, hvorom hand anviste originalen til conference og copie deraf indgav; ved hvilken hand beviiste at Mons/ieu/r Risbrig til dend tid i alt skulle Være skyldig 50 Rdr, for hvilke efter Stevnemaalet Citantinden paastaar skadesløs Dom; og efterdi dend indstevnte nu ej møder erindrede hand om laudag til neste Ting efterat hand hafde producerit Stiftbefalingsmandens bevilling samme Sag at tractere.
Afsagt.
S/igneu/r Hans Risbrig foreleggis Laudag til nestholdende Ting at møde og svare til Sagen, saafremt ej Dom efter de irette lagde Documenter skal Vorde afsagt.
S/igneu/r Henrich von Rechen lader stevne Rasmus Olsviig at lide Dom til at ryddig giøre de ham paa Gaarden Olsvig bevilgede huuse for aarlig afgift og dend omliggende brug, hvilke huuse med brug hand haver ladet forfalde, øde og forderve og sig haver frasagt, item at betale de resterende 14 rdr 3 merker afgift og erstatte Processens Omkostning.
Rasmus Olsvig møtte ikke ej nogen paa hands Veigne.
Stevnevidnerne de forrige forklarede edelig at have stevnt ham med
1719: 206
i dag 14 dagis Varsel for hands boepæl og talte med ham selv.
Mons/ieu/r Harder producerede Stiftbefalingsmandens bevilling samme Sag at tractere og derefter paastod laugdags foreleggelse som Retten consenterede.
Lensmanden Ole Totland haver ladet stevne Jukkum Møller som tiener paa Grafdal, som haver besvangret Ingeborg tienende S/a/l/ig/ fru Risbriig alt til deris bøders erleggelse efter loven.
Ingen af de indstevnte møtte ej heller nogen paa hans Veigne eller hendis;
Fogeden gav tilkiende at have lagt arrest paa Jukkum Møllers Løn til Bøderne og lige saavel dennesinde stevnt til Bøders betaling, som arresten ved magt kiendelse;
De forrige Stevnevidner afhiemblede edelig at have stevnt dem begge med mere end 14 dagis Varsel for denne Sag og til dette Ting og talte med pigen Ingeborg og Møllerens huusbond S/igneu/r Hans Risbrig.
Fogeden paastod laudags foreleggelse for de indstevnte til neste ting som Retten consenterede.
Velbaarne Oberste von Kraag lader stevne Velædle Cammer Raad Schreuder efter forrige tiltale.
Paa Cammer Raad Schreuders Veigne møtte Peder Bejer og indgav hands skriftlige forsæt af dat/o Milde d/en 14 Apr/ilis 1719 som blev læst.
Lars Aase producerede paa Velbaarne H/er/r Oberste von Kraags Veigne en udreigning under H/er/r General Toldforvalter Gaarmands haand, af dato 14 Apr/ilis 1719, men som samme var paa ustemplet Papir kunde den ej modtagis imod forordningens bydende.
Imidlertid blev end H/er/r Cammer Raad Schreuder paalagt fuldkommen uden nogen undskyldning at indkomme til neste Ting med alle de bevisligheder hand agter at betiene sig af i denne Sag, hvor imidlertid og ham skal meddelis gienpart af alle documenter og Protocollen til efterretlighed.
S/igneu/r Jochum Schrams Skiøde til Henrik Wessel paa Kaabber og qværnemøllen ved Aarestad Elv staaende blev tinglyst af dat/o Bergen 5 Apr/ilis 1718.
S/igneu/r Jesper Stochofs udgifne Skiøde til Joachim Schram paa Kaabber og Kornmølle sampt hoestaaende stald dat/erit Bergen d/en 24 Febr/uarij 1718 ./.
Mag/ister Ole Storms udgifne Bøxelbrev til Henrik Wessel paa Korn og Kaabbermøllens Grund og et engestykke, hvorfor er givet bøxel 80 rdr og skal give aarlig afgift 12 rdr 4 merker, dat/erit Bergen d/en 21 Maj 1718.
Joen Monsøn haver ladet stevne Erik Pedersøn Timmernæs med skriftlig Varsel, af dat/o Bergen d/en 18 Martij
1719: 206b
1719, som blev læst.
Erik Peders/øn møtte og tilstod herfore at være given loulig Varsell;
Jon Mons/øn producerede sit skriftlige indleg af dat/o Bergen d/en 14 Apr/ilis 1719 som blev læst:
Erik Pedersen blev tilspuurt om hand tilstaar disse ord at være talt af ham ? hvortil hand svarede, at meget derudi ej er af ham talt. Erik Pedersen blev tilspuurt om hand kand ved andre Vidnisbyrd afbevise saa ej at Være passerit ? hvortil hand svarede nej. Erik Pedersen forklarede at Baar Lund hafde sagt til ham at Joen Mons/øn skulle have taget de Penger som blev borte paa Hougsdal,
Baar Lund kunde ikke fragaa \at/ have sagt det, som nu og var nærværende, og siger sig det at have hørt af en anden.
Erik Peders/øn blev tilspuurt om hand kand bevise Joen Monsøn nogle Skalke og skielms stykker over ? hvortil hand svarede nej.
Fogeden Paastoed, at efterdi det er en Sag, hvorunder Kongens intresse verserer Kongens Sigt maatte observeris.
Citanten refererede sig til hvis indgivet er og paastod Dom og Processens Omkostnings erstatning.
Formedelst intercession (Intercesion = mellomkomst) af Retten lod Jon Monsen sig overtale af Christen medynksomhed det hand ej vilde efterstræbe hands ære, men lade sig nøje med en fuldstendig ærklæring, som Retten ham kunde foreskrive og derforuden faae en tilstrekkelig Omkostning.
Da blev af os samptlige for Ret dømt og afsagt.
Efterdi Joen Monsøn med det for Byetinget erhvervede og for denne Ret producerede Byetingsvidne af 19 Decembr/is 1718 beviser med Peder Iversens og Nils Mathisens edelige aflagde, enstemmige Vidnisbyrd, det Erik Pedersøn, hafver ilde tiltalt ham paa hands hæder og ære, og Erik Peders/øn ej efter tilspørgelse af Retten kand igiendrive de for Byetinget afhørte Vidnisbyrd, langt mindre overbevise Joen Monsøn noget utilbørligt, saa tilfindis Erik Pedersøn for saadan sin Kaadmundendhed og ubevislige udsigende /: der ellers hafde fortient haardere Straf :/ efter Citanten Jon Monsens egen forbøn at ærklære Joen Monsøn her for Retten og afbede sin store forseelse hos Jon Monsøn; foruden det at de haarde udtalte ord ej bør komme Joen Monsøn eller nogen af hands til allerringeste forkleinelse paa ærlige gode nafn og rygte, men være og blive som døde og u-talte; udi Processens Omkostning betaler Erik Pedersøn Jon Monsøn
1719: 207
6 Rdr inden 15 dager under Nam efter Loven; dog reserveris Kongl/ig Maj/este/ts foget sin tiltale til Erik Peders/øn paa Kongl/ig Maj/este/ts veigne saavit Bøderne angaar; Og som Erik Pedersøn udi den ene beskyldning haver skaffet Mand for sig Baar Lund, som det for Retten tilstaaet haver, saa reserveris Citanten sin tiltale til Baar Lund i dend post ubehindret.
Derpaa afbad Erik Pedersøn for Retten hos Joen Mons/øn sin forseelse, og ærklærede ham det hand ej andet end alt hvad got og ærligt er, haver haft aarsage eller kand sige om ham og derpaa end overleverede ham sin haand med ydmyg bøn om det samme.
Jon Hougsdal stevner Baar Lund efter forrige tiltale og til at anhøre Elias Øfstebøes og Joen Sandals Vidnisbyrd i denne Sag *at efter forrige afskedigelse af 14 Octobr/is 1718:
Baar Lund tilstod at have talt det *med (men?) have hørt det af andre at Jon Monsøn skulle have taget de bortstaalne Penger paa Hougsdall.
Joen Monsøn begierede at Vidnisbyrdene Jon Sandal og Elias Øfstebøe maatte edelig afhøris og forklare hvad Baar Lund til dem om Joen Hougsdal sagt haver, efterdi hand nu er nærværende; og som nu tilstaar efter tilspørgelse at Være loulig stevnt baade for Sagen og til at anhøre Vidnisbyrdenis forklaringer.
Vidnisbyrdene møtte og forklarede at være louglig stevnt til at aflegge deris edelige forklaringer i denne Sag; hvorpaa Joen Sandal (Samdal?) først blev fremkaldet som efter edens afleggelse om sit sandferdige Vidnisbyrd udsagde: at der gik snak udi Bøigden at Baar Lund skulle have været mistenkt for det tyverie som skeede paa Hougsdal, hvorpaa deponenten gik til Baar og sagde, der sigis saadant om dig er du frie, saa giør dig frie, hvorpaa Baar svarede, jeg skal nok være frie men Joen er ikke frie men ej nafngav hvorudi.
Elias Øfstebøe blev dernest fremkaldet, som efter edens afleggelse om sit sandferdige Vidnisbyrd udsagde: at hand var inde paa Hougsdal med noget Korn, da var og Baar Lund paa Vejen mod ham, som sagde til deponenten, hør du ikke *gitte om Erik har faaet sine Penger igien, nej sagde deponenten, dend som tog dem, tog dem vel ej for at bære dem hiem igien; da sagde Baar Joen har taget dem, som boer i byen, skal jeg troe sagde deponenten, ? hvorpaa Baar sver at hand nemblig Jon hafde taget dem.
Baar Lund blev tilspuurt
1719: 207b
om saa Var passerit, hvortil hand svarede at det Var usandferdigt som Vidnisbyrdene forklarede. Endelig paastod Baar Lund at Joen burde bevise hvor hand var dend nat dette passerede: Baar blev tilspuurt om hand dette hafde sagt og beskyldt Joen Mons/øn; hvortil hand svarede, at hand vel haver sagt det, men allene fortalt det for dem, hvad BøideRykte der gik derom og ej hafde nogen meening dermed.
Joen Monsøn paastod satisfaction paa de ærrørige Ord som udspred er og erstatning for Processens Omkostning.
Da blev af os samptlige for Ret Dømt og afsagt.
Efterdi Vidnisbyrdene ej explicite og eenstemmige forklarer Baar Lunds tale paa en tid at Være hørt, men Baar Lund selv mere uforstandig end af ret anledning saadan tale haver udspred om Joen Mons/øn saa tilfindis hand nemblig Baar Lund at afbede hos Joen Monsen sin forseelse og ubevislige udsigende, som ej bør komme Joen Monsøns eller nogen af hands til allerringeste forkleinelse paa ærlige gode nafn og rygte og Være som Døde og utalte, udi Processens Omkostning betaler Baar Lund Joen Mons/øn 1 rdr inden 15 dager under Nam efter Loven.
Hvorpaa Baar Lund afbed hos Jon Monsøn sin hastige ubevislige udsigende og bad Jon Monsen om forladelse.
Fogeden tilspuurte Laugrettet og tilstædeværende Almue om dem ej er vitterligt, at Aar 1718 udi dette Schibbrede Laae øde og usaaet efterskrefne Gaardeparter saasom Øfre Bratland 2 p/un/d 18 merker Smør og udi Lønninge 2 p/un/d Smør ? hvortil de svarede samptlige, at det sig sandferdig forholder; dernest proponerede hand de andre 7 qvæstioner, som forhen findis specificerede, til dem, hvortil de svarede, at hverken noget saadant det aar 1718 er forefaldet eller udi dette Schibbrede findis; hvilken deris Svar fogeden under Rettens forseigling, til Tingsvidnis erholdelse, beskreven Var forlangende, som blev efterkommet.
Derefter blev Odels mandtallet paa Selvejere eller Selvbrugende udi dette Schibbrede forfattet, oplæst, rigtig befunden og forseiglet af Retten fogeden tilbage leverit.
Sluttelig blev restantzerne, saavel paa ordinaire som extraordinaire Skatter for dette Schibbrede forfattet, med Bøndernis Bøger confererit og rigtig befunden, lydelig oplæst og af Rettens Middel forseiglet;
Ligeledis restantzen forfattet for 1717, oplæst, rigtig befunden og af Rettens Middel forseiglet.
1719: 208
Anno 1719 d/en 17 Aprilis er holdet almindeligt Vaar, restantz og Sage Ting med Arne Schibbredis Almue paa Gaarden Arne, nærværende Kongl/ig Maj/este/ts foget over Nordhordlehn og Wos S/igneu/r Jens Lem, Bøidelensmanden Peder Larsøn Arnetvet og edsorne og tilforordnede Laugrettesmænd Ole Tuenæs, Stephen Qvame, Jørgen Nordal, Haldor Songstad, Iver Teiland, Jens Taqvam, Tørris Arne, og Iver Tveten med mere Tingsøgende Almue,
Hvorda, efterat Retten udi deris Maj/este/ts høje nafn Var sat, og Almuen til fredelighed, ædruelighed og ærbødighed imod Retten og dends betiente advaret, er først publicerit alle de Allernaadigste forordninger og Anordninger, sampt høi-Øfrighedz befalinger, som fol/io 201 og 202 findis extraherede.
Dernest blev publicerit
1. Christian Hanssens udgifne Panteforskrivelse og pante-obligation til S/igneu/r Peter Borchen, hvorfor er pantsat hands iboende huus udi Store Sandvigen, dat/erit Sandvigen d/en 14 Sept/embris 1718.
2. Velbyrdige frue, fru Magdalena Fleischer S/a/l/ig/ Biscop Nils Smedtis udgifne Skiøde til H/er/r Raadmand Magnus Schiøtte paa Gaarden Aasetvet med bøxel af Jordskyld 1 løb Smør 1 t/ønne Malt med paastaaende Huuse, Kielder og endeel Timmer af et huus som blev nedtaget, sampt et stort nøst ved Søen og Qværnehuus, saaog 10 Kiør og 1 oxe, en hest med videre, dat/erit Bergen d/en 7 Octobr/is 1718 ./.
3. Jomfru Charlotta Amalia Lilienschiolds Skiøde til Edle Raadmand Magnus Skiøtte paa Gaarden Hougland af Skyld 4 p/un/d og 1 t/ønne Malt med Bøxel, dat/erit d/en 26 Aug/usti 1717 ./.
4. Jomfru Ane Margrete Lilienschiold og Sidsele Kistine Lilienschiolds, tillige med frue Zidsele Kaasis odels-transport til S/igneu/r Hans Christian Gartner Byetingskriver i Bergen paa Gaarden Hougland, dat/erit Bergen d/en 29 Decembr/is 1718 ./.
5. Anders Aschelands udgifne Skiøde til H/er/r Byetingskriver Hans Christian Gartner paa Gaarden Hougland af skyld 4re p/un/d Smør og 1 t/ønne Malt, dat/erit Bergen d/en 4 Apr/ilis 1719, til samme gaard er og soldt bøxelen.
6. Ole Hemvigens udgifne bøxelbrev til Anders Bastes/øn paa 2 p/un/d 6 merker Smør udi Kirke Brudvig, af dat/o Hoshofde d/en 21 Nov/embris 1718, hvilken blev tilholdt at anvise til Sommertinget sin revers til ejeren paa det dertil anordnede papiir, saafremt samme Bøxelseddel skulle være ham tienlig.
7. Johannes Anders/øn Øfste Mieldis udgifne bøxelbrev til Erik Bastes/øn paa 18 merker Smør udi Fogstad, dat/erit Øfste-Mielde d/en 5 Januarij 1719 og tilholdt til Sommertinget det samme som forrige.
Dernest blev Sagerne foretagne og først Kongens
1719: 208b
Bøidelensmanden Peder Larsøn Arnetvet haver ladet stevne Helge Weaa en Enkekone for begangne Lejermaal med ud-Commenderit Soldat Anders Nilsøn til bøders erleggelse efter Loven.
Dend indstevnte møtte ikke ej heller nogen paa hendis Veigne; og det ene Stevnevidne Erik Stavenæs møtte ej heller, thi henvisis Sagen til Loulig Stevnemaal.
Fogeden tilspuurte Almuen og tilstæde Værende Laugret om dem ej er vitterligt at Aar 1718 udi dette Skibbrede laaeg øde og usaaet udi Mælinge 1 p/un/d 12 merker Smør ? hvortil de svarede, at det dem vel er vitterligt og udi sig selv sandferdigt. Til de 7 andre (qvæstioner) svarede at indtet saadant er forefaldet eller findis her udi Skibbredet det aar 1718.
Dernest blev Odels mandtallet paa Selvejerne og selvbrugende udi dette Skibbredet oplæst, efter forfattelse og rigtig befunden og af Retten forseiglet,
Sluttelig blev restantsen, saavel paa de ordinaire som extraordinaire Skatter for Aaringer 1717 og 1718 for almuen oplæst og rigtig befunden med Bøndernis bøger overens stemmende og af Rettens Middel til restantsernis inddrivelse forseiglet.
Anno 1719 d/en 18 Aprilis er holdet Aasteds-Ret paa Gaarden Nedre-Rachnæs med 8tte dertil af Kongl/ig Maj/este/ts foget over Nordhordleehn og Wos S/igneu/r Jens Lem opnefnte Mænd, nafnlige Johannes Johans/øn Hemvig, Nils Kleveland, Ole Tyssen, Nils Bernæs, Vemmund Vare, Magne Kleppe, Jacob Helland, og Anders Hannestvet, angaaende en odels løsning til en deel udi gaarden Nedre Rachnæs, S/a/l/ig/ Haaver Rachnæs tilhørende:
Hvorda Ole Haavers/øn Mielstad og Gutorm Rachnæs producerede skriftlig Stevnemaal i Sagen af dato Mielstad d/en 29 Nov/embris 1718 som blev læst:
Lars Rachnæs møtte og svarede at være loulig stevnt for denne Sag: og forklarede at have tilbudet Citanterne at imod tage Pengerne efter Skiftebrevet naar hand kunde faa bøxlet Gaardeparten udi Raknæs; Citanterne forklarede at de haver begieret Skiødet af Lars Raknæs, som nu forklarer at det Var bortkommet. Lars Raknæs blev tilspuurt om hand kunde erindre hvor gammelt Skiødet Var paa dette *omtviste gods eller gaardepart ? hvortil hand svarede 30 Aar; Lars Raknæs blev tilspuurt om hand da ej er vitterligt at dette er Citanternis odel ? hvortil hand svarede at Citanternis fader hafde imidlertid pandtsat godset som blev indløst da hand kom i egteskab med hands Koene nu Citanternis *huustrue; og er det nu ungefær 9 aar siden.
Dernest blev spuurt efter Skiftebrevet; som af Ole Mielstad producerit blev, sluttet d/en 6 Decembr/is 1715 hvorudi Ane Olsdatter, som nu er Lars Raknæssis Koene er tilfunden at lade sig udløse af disse omtvistede 10 1/2 merker Smør 3de Kande malt udi Gaarden Raknæs af Citanterne, som de rette odels baarne og bruge parten saalenge hon sad ugift.
Citanterne blev tilspuurt om Lars Raknæs haver tilbudet at imod tage Pengerne ? hvortil de svarede at det skeede 3die dag Paaske, men de begierede igien
1719: 209
Skiødet, som for Gaarden var udgivet, dog tilstoed Lars at have prætenderit 4 rdr over Vurderingen. Hvorpaa Citanterne tilbød ham for Retten de, efter Skiftebrevet ommelte Penger 12 rdr for Godset udi Gaarden Rachnæs, som hand imod tog.
Denne Processis Omkostning specificeris efter dend allernaadigste udgangne forordning af 24 Febr/uarij 1708, Sorenskriveren for dagens forretning 2 rdr, forseiglingspenge 1 mark 4 s/killing forseiglet papier 4 merker 8 s/killing, beskrivelsen 4 merker, Mændene hver 1 mark er 1 rdr 2 merker, Lensmanden at tilsige og stevne 2 merker, og som skydsen fra og til steden af dem selv er giort anføris indtet derfor, til sammen 5 rdr 1 mark 12 s/killing.
Da blev af os samptlige for Ret dømt og afsagt.
Efterdi Lars Raknæs paa sin huustrues veigne Ane Olsdatter, nu for Retten haver imodtaget de Tolv Rixdaler, som disse omtvistede 10 1/2 merker Smør Tre Kander Malt udi Gaarden Raknæs ere taxerede for paa Skiftet af 6 Decembr/is 1715 og saaledis efterlevet dend for *SkifteforRetten gifne decision. Da bliver og disse 10 1/2 merker Smør 3 Kander Malt udi Rachnæs Citanterne Ole Mielstad og Gutorm Raknæs til ejendom og odel, saavit det ej prioriterer de nermere odelsberettigede.
Denne Processis forvoldte Omkostning betaler Citanterne og contraparten til helften efter forhen giorte specification med 5 Rdr 1 mark 12 s/killing.
Anno 1719 d/en 20 Aprilis, er holdet Almindeligt Vaar restantz og Sage Ting med Mielde Schibbredis Almue paa Gaarden Reistad, nærværende Kongl/ig Maj/este/ts foget over Nordhordlehn og Wos S/igneu/r Jens Lem, Bøidelensmanden Johannes Anders/øn Øfste-Mielde og edsorne og tilforordnede Laugrettesmænd Anders Stoke, Ole Eide for Haldor Vikno, Anders Hafre, Nils Aasem, Knud Wikno, Johannes Johansøn Øfste Mielde, Thommes Reistad og Erik Hekkland med mere Tingsøgende Almue,
Hvorda, efterat Retten udi deris Maj/este/ts høje nafn var sat og Almuen til fredelighed, ædruelighed og ærbødighed imod Retten og dends Betiente advaret, er først publicerit alle de allernaadigste forordninger og Anordninger som fol/io 201 og 202 findis extraherede.
Kongl/ig Maj/este/ts foget ofver Nordhordleehn og Wos S/igneu/r Jens Lems udgifne bøxelseddel til Christen Andersøn paa 18 merker Smør og 12 Kander Malt udi Gaarden Søre-Ascheland af dato Bergen d/en 8 Febr/uarij 1719, hvorda og blev tilholdet at producere til Sommertinget til *til ejeren forskrivelse efter forordningen.
Hermand Henrik Feifs udgifne bøxelbrev til Ole Halversøn paa fru Schønnebøls Veigne paa 1 p/un/d 7 1/2 merker Smør udi Gaarden Søre-Wesetter, dat/erit Bergen d/en 2 Januarij 1719 og samme tilholdet til Sommertinget at producere sin til ejeren efter forordningens tilhold paabudne forskrifvelse.
1719: 209b
Lensmanden efter ordre af fogeden haver ladet stevne Rangvei Mogensdatter efter forrige Rettens afskedigelse af 24 Octobr/is 1718 til at nafngive hvem hendis avlede Barns fader er.
Rangvei Monsdatter møtte og tilstod Stevnemaaletz loulige forkyndelse; og tilstoed efter tilspørgelse at hendis Barns fader er dend Svendske fangne under officerer Anders Harchapæus.
Dend Svendske fange var og her indkaldet og tilsagt at møde for at høre hands sigende derimod. Anders Harchapeus møtte og forklarede at hand ikke kand negte at have haft legemlig omgiengelse med Rangvei Monsdatter, men efter hands reigning skulle noget fattis paa tiden, som efter udreigning var paa 4re Uger;
Hvorpaa Rangvei Monsdatter blev tilspuurt, om hon med Ed og opragte fingre, kunde for Retten forklare at ingen anden er hendis barns fader end ermelte Anders Harcepæus, og derpaa giorde sin ed, det *hand (hon) ej med noget andet menniske end med ermelte Harchapeus har haft omgiengelse og derfore blev delibererit (Deliberere = veie for og imot, drøfte, rådslå) for dend andsatte Mulct.
Dernest tilspuurte fogeden Almuen og Laugrettet som nu tilstæde Var, om dem ej er vitterligt at Aar 1718 udi dette Skibbrede laaeg øde og usaaet Erstad 2 p/un/d 6 merker Smør ? hvortil de svarede ja, at det sandhed er: siden proponerede hand for dem de 7 andre qvæstioner, hvortil de svarede, at Aar 1718 af saadant udi dette Schibbrede indtet forefalden eller findis.
Sluttelig blev restantzen saavel paa ordinaire, som extraordinaire Skatter for Aar 1718 forfattet, for Almuen lydelig oplæst, med Bøndernis Bøger confererit og rigtig befunden og af Rettens Middel forseiglet.
Item blev odels-mandtallet paa Selvejere, der selv dem beboer oplæst, rigtig befunden og af Rettens Middel forseiglet.
Anno 1719 d/en 22 Aprilis er holdet Almindeligt Vaar restantz og Sage Ting med Haasanger Schibbredis Almue paa Tingstædet Hoshofde, nærværende Kongl/ig Maj/este/ts foget over Nordhordleehn og Wos S/igneu/r Jens Lem, Bøidelensmanden Nils Hannestvet og edsorne og tilforordnede Laugrettesmænd Johannes Kleveland, Magne Kleppe, Vemmund Vare, Nils Bernæs, Olle Tøssen, Nils Kleveland, Ole Hemvigen, og Jacob Helland med mere Tingsøgende Almue,
Hvorda, efterat Retten udi deris Maj/este/ts høje nafn var sat og Almuen til fredelighed, ædruelighed og ærbødighed imod Retten og dends betiente advaret, er først publicerit alle de allernaadigste udgangne forordninger og anordninger som fol/io 201 og 202 findis extraherede.
Wilhelm Hanssens udgifne bøxelseddel, til Lars Jacobs/øn paa 1/2 p/un/d Smør, udi Fieldanger dat/erit Steenegaard d/en 5 Januarij 1719 men tilholdt til Sommertinget at producere reversen til ejeren udgivet.
Dernest blev Sagerne foretagne, efter Skatterne, saavit dennesinde Var at bekomme, Vare Anammede, og hafde da først
De tvende opsiddere paa dend Gaard Fotland udi Haasanger Schibbrede i Nordhordleehn fogederie nafnlige Haldor Olsøn Fotland og Halvor Johans/øn Fotland, som til sammen bruger udi gaarden Fotland 1 løb og 12 merker Smør, fremkaldet tvende boesatte Mænd her udi Schibbre-
1719: 210
det, nafnlige Anders Johansøn Hannestvet og Aschild Haldorsøn Bærnæs edelig at forklare om den ulykkelige Vaade Ild som Søndag Morgenen tilig, 4 Uger for Juull afvigte aar nedlagde deris gaardeparters huuser, med anden deris fattige boehave af ædende og drikkende, sampt Klæder udi aske, og blev af alle gaardens huuser ej mere bierget end 1 flor og 1 lade og 1 liden stue; men 4re buer, 1 stor borgestue, 1 flor og et Ildhuus med Vedhuus opbrendte; hvorpaa de tvende indstevnte Mænd fremstode for Retten og den ene efter den anden edelig udsagde at det sandfærdig forholder i alting disverre for dem som skaden haver lidt, hvorudover de ere satte i stor fattigdom og er ej andet bierget af deris indboe end deris Umyndige Smaa børn nøgne, som de vare fødde til Verden.
Dette begierede disse tvende Mænd af Retten beskrevit til Tingsvidnis erholdelse for allerunderdanigst at søge deris Kongl/ig Maj/este/t om nogen skatte frihed; hvilket Retten Consenterede.
Lars Raknæs haver ladet stevne Ole Haavers/øn Mielstad for resterende Løn og for endeel flaade Veed de haver haft sammen til regenskab derfore, saasom hand tillige med ham haver bekostet samme Veed, men ej faaet profitten af dend og betale derforuden denne Processis Omkostning.
Ole Mielstad blev tilspuurt om hand ej for denne Sag er loulig stevnt, ? hvortil hand svarede jo. End blev tilspuurt om hand er skyldig Citanten Løn, svarede hand at hand ej har tient sit aar Ud, som hand ej har giort;
Lars Raknes blev tilspuurt om hand hafde tilsagt Ole Haaversen tieniste ? hvortil hand svarede, at hand kand ej negte at hand har tilsagt ham tieniste, men ej vare de foraccorderede om en vis tid, enten aar eller halvt Aar, men meente ej andet end Sommerardbeidet Eller saalenge hand hafde tid til at tiene;
Ole Haaversen blev tilspuurt om hand kunde bevise Lars Raknæs at have lovet sig aars tieniste ? hvortil hand svarede ja; ved hvem blev tilspuurt svarede hand sin Søn og Sønnekoene; Citanten paastod at hertil burde være uvillige Vidner og ej saa nær beslegtede ? hvortil hand svarede ej andre at have, men vilde lade sig nøje med Citantens benegtelsis ed udi dette tilfelde: Citanten paastod at Naar Ole Mielstad vilde giøre sin ed derpaa vilde hand igien lade sig nøje ? hvortil Ole Svarede at h/and begierede tid til at opsøge andre Vidnisbyrd.
Ole Mielstad sagde sig at vilde betale Lars Raknæs for saa meget hand haver tient ham, som var halve; og som de bleve for Retten accorderede om 1 rdr 3 merker, Ole at give og Lars at tage; Kunde Retten ej fravige dette tilbud eller foreening.
Dend anden Post dend indkiøbte Ved angaaende forklarede Citanten at hand og Ole Kiøbte en flaade strangeved for 4 rdr til sammen; hvor Citanten halve ardbeidende for sig og halve for Ole Mielstad som hand halve tiendte og holdt sig paa sine egne dager Kost; hvilket Ole tilstod saa at Være; nu forklarer og Citan-
1719: 210b
ten at hand Vel af Ole Mielstad haver faaet sine udlagde Penger 1 (2?) rdr igien, men ej for sin andeel af flaade løn og af den avange som kunde havis derpaa dog kunde Citanten ej negte at hand jo selvvillig imodtog Penger af Ole Mielstad defore dog at hand skulle have betaling for sit ardbeide; og som Ole Mielstad blev tilspuurt hvor meget, sagde hand 1/2 Rdr; men Citanten sagde sig at Være lovet 1 rdr. Citanten blev tilspuurt om hand kunde bevise sig at være lovet 1 rdr ?
Og som der proponerit imellem dem til forlig derom blev det sluttet paa 4 merker 8 s/killing for ardbeidet udi denne post.
Afsagt.
Efterdi Ole Mielstad selvillig tilstaar Citanten Lars Raknæs for tieniste 1 rdr 3 merker og for ardbeide paa *Vedden 4 merker 8 s/killing til sammen 2 rdr 1 mark 8 s/killing, saa tilfindis Ole Mielstad at betale Citanten Lars Raknæs de 2 rdr 1 mark 8 s/killing med 2 merker udi Processens Omkostning inden 15 dager under Nam efter Loven.
Lars Raknæs haver ladet stevne Ole Haavers/øn Mielstad for sig tillagde nærgaaende Ord, til strafs lidelse efter Loven og erstatte ham denne Processis Omkostning.
Ole Mielstad møtte og tilstod at være stevnt for Sagen; men fragaar Sigtelsen.
Citanten blev tilspuurt om hand kunde bevise dend Indstevnte det sigende, hvorpaa hand efter tilspørgelse svarede at have indkaldet et Vidne Ole i Vaagen;
Vidnet møtte og tilstod at Være stevnt til at vidne i denne Sag og flere var ej tilstæde end dette indstevnte;
Ole Mielstad tilstod at være stevnt til at anhøre Vidnisbyrdets forklaring:
Hvorpaa Vidnet blev fremkaldet og tilholdt sin Sandhed at udsige: som efter edens afleggelse om sit sandferdige Vidnisbyrd udsagde: at da Ole kom ned til Søen gaaende hvor deponenten og Citanten samme tid Var, da sagde Ole Haaversøn til Lars Raknæs, du haver agtet min baad som et tyv og skielm. Dend indstevnte blev tilspuurt om saa var passerit, sagde hand ja, men forklarede ej at have sagt til Lars Raknæs at hand Var det.
Lars Raknæs henskiød sin Sag under Rettens Skiøn og Dom;
Ole Mielstad svarede at hand ej haver meent noget ondt der med *mend haver talet dette af en hastighed uden eftertanke og forklarer ej at have andet at sige om Citanten uden hvad got er.
Da blev af os samptlige for Ret dømt og afsagt.
Efterdi Citanten Lars Raknæs er udi Acterne erklæret af Ole Haaversen ej at vide om hannem uden alt hvad ærligt og got er og Citanten Lars Raknæs henskyder sin Sag under Rettens Kiendelse; saa kiendis for Ret at Ole Haaversøn her for Retten at afbede hos Citanten Lars Raknæs sin forseelse; foruden det at de her indførte og af Ole Haaversøn hastige udtalte Ord, ej bør komme Lars Raknæs eller nogen af hands paa ærlige gode Nafn og rygte til allerringeste
1719: 211
forkleinelse, men være som døde og utalte; udi Processens forvoldte Omkostning betaler Ole Mielstad til Lars Raknæs 1/2 Rdr inden 15 dager under Nam efter Loven.
Hvorpaa Ole Haaversøn ærklærede ham for Retten det hand ej indtet om Lars Raknæs er vidende end alt hvad got og ærligt er og bad ham nu for Retten forlade sig denne forseelse med haandgivelse, hvormed og Citanten var fornøjet.
Haldor Fotland har ladet stevne Siur Galteland fordi hand vil formene sig at hugge udi Galtelands Skoug hvortil Citanten er medejer, til sin afbrendte gaards opbyggelse til formodentlig bevilling af Retten saasom ingen Medejer saadant efter hands tanke kunde formenis.
Siur Galteland blev tilspuurt om hand for denne Sag er loulig stevnt. Siur Galteland blev tilspuurt om hand kand fragaa det jo Citanten er medejer udi Gaarden Galteland ? hvortil hand svarede: at Citanten ejer hands halve brug. End tilspuurt hvorfore hand vil formene Citanten dette ? svarede hand at hand selv haver forfaldne huuser og behøver det; end tilspuurt om Skougen var deelt imellem dem ? hvortil hand svarede, at dend er ubyt og haver til denne tid været ubyt og forklarede at hand vilde at Citanten ej skulle hugge de beste træer, men at skaane dem til gaardens huuser.
Haldor Fotland formeente, det nøden driver ham nu til at hugge og haver hand seet igiennem fingre med dend indstevnte det hand haver hugget aarlig 3 á 4 t/ylter og soldt og Citanten derimod indtet førend nu har hugget; saa henstillede hand nu dette under Rettens Skiønsomhed.
Dend indstevnte blev tilspuurt om Citanten har hugget tilforne noget udi hands Mark ? hvortil hand svarede nej, ikke førend nu:
Afsagt.
Efterdi dend indstevnte Siur Galtland selv tilstaar baade at Citanten Haldor Fotland er dend halve ejere tillige med ham selv udi dend indstevntis brug, og tilforne ej udi sin andeel, som dog er ubyt imellem dem udi dends indstevntis brugende Skoug, førend nu Ildebrands nød tvinger ham til at hugge; saa kand Retten ej bifalde Siur Galtlands formening; men efter Lovens 3de Bogs 13 Capit/ul 3 articul kiende for Ret, at Citanten Haldor Fotland maa udi denne nødsfald hugge til sin afbrente Gaard(s) nøtte udi Galtlands Skoug, saavit hands halve andeel udi Siur Galtlands brug kand taale; Skulle Siur Galtland siunis sig at blive (lide?) Skade ved Haldor Fotlands hugster da ved Mænd tilladis ham loulig at skifte Skougen, i følge af lovens 3de Bogs 12 Capit/ul 18 articuls bydende.
1719: 211b
Haldor Fotland haver ladet stevne Siur Galtland for ham tiltalte nærgaaende ord og kaldet ham ærrørigt til Strafs lidelse efter Loven; til Vidne derom Anders Hannestvet og Nils Indre Bærnæs. Siur Galtland har med Contrastevning ladet stevne Haldor Fotland for truende ord, nemblig at det skulle angre Siur Galtland at hand formenede ham at hugge udi Gatlands Skoug og nu stevnt samme Vidner.
Til Vidne derom ere indkaldede samme Vidner, og som det ene Vidne Nils Bernæs bistod Retten, maatte udi hands sted bisidde Retten Knud Miøs.
Nils Bernæs og Anders Hannestvet møtte og forklarede at være loulig stevnt udi denne Sag til at aflegge deris edelige depositioner.
Siur Galtland blev tilspuurt om ha/n/d haver skieldet ham utilbørligt ? hvortil hand svarede nej.
Haldor Fotland blev og tilspuurt, om hand hafde truet Siur Galtland at det skulle angre ham før end hand døde ? hvortil hand svarede nej.
Derpaa blev Nils Bernæs fremkaldet, som edelig forklarede saaledis: at Siur Galtland kom til dem imod aftenstund, som de hafde hugget og ardbeidet og gik omkring og saa hvad der var hugget, da siger Siur Galtland til Haldor Fotland, er det vel at fare saa med min Skoug ? rie diefvelen i Vold sagde Siur til Haldor, hvorpaa Haldor svarede, tykkis dig i dag at det er vel at du skielder paa mig som nu ligger i Kol og aske, du skal angre det førend du dør, da sagde Siur jeg haver nogle furrer staaende her som jeg selv har alet og kand ej andet faa til mine raadne huus siunis dig det ret at Være handlet med min Skoug; hvorpaa Haldor Sagde, efterdi du saa tiltaler mig skal jeg tage andre fire karer med mig i morgen og gaa hougen igiennem og hugge; hvorpaa Siur sagde, dend som tager med overvold fra mig er ikke bedre end den som stæl fra mig. Hvilken hands forklaring blev oplæst og tilstaaet saa at være og ej videre at være passerit.
Dernest blev fremkaldet Anders Hannestvet, som efter edens afleggelse om sit Sandferdige Vidnisbyrd forklarede: eenstemmig som forrige.
Retten tilspuurte dem hvad paastand de giorde imod hin anden; hvortil Haldor Fotland [svarede] at hand satte det under Rettens Skiøn: og derpaa gave de for Retten hin anden haanden og bade hin anden alt got, hvilken deris handel Retten stadfestede.
Haldor Siurs/øn haver ladet stevne Knud Fitie efter forrige tiltale og det ene Vidnisbyrd Aase Larsdatter efter forrige afskiedigelse.
Knud Fitie møtte for retten og tilstod louligen at Være stevnt for denne Sag og til at anhøre Vidnisbyrdetz forklaring; Knud Fitie forklarede at have ligget udi en stor Siugdom og kand ej Vide eller erindre hvad hand haver talet; og ved ej noget ondt at sige om Haldor Siurs/øn, men skulle hand have talt noget, saa er det af hastighed og u-eftertenksomhed.
Hvorpaa Citanten sagde at naar hand bliver ærklæred for Retten
1719: 212
og nyder sin Omkostning erstattet, er hand Vel fornøjet.
Hvorpaa Knud Fitie erklærede ham for Retten det hand ej andet om ham er vidende end alt hvad ærligt og got er og bad omforladelse for denne hastige ubesindighed som udi hands Svaghed maa Være skeed, derforuden tilbød sig Knud Fitie at give Haldor Siurs/øn 1 rdr udi Processens Omkostning.
Fogeden paastod at Kongens Sigt maatte observeris, men som Retten ej seer af de uoverensstemmende Vidnisbyrd, at Knud Fitie til nogen Straf Bøder kand imputeris (Eng.: impute = tilregne, regne, tillegge, beskylde) blev hand derfore befriet.
Da blev af os samptlige for Ret dømt og afsagt.
Efterdi Citanten Haldor Siursøn ej andet forlanger af Knud Fitie, end at blive for Retten erklæret af hannem, og at nyde 1 rdr omkostning for sin omkostning; da tilfinder Retten Knud Fitie at afbede hos Haldor Siursøn sin hastige udsigende, med disse ord, det hand ej andet om ham nemblig Haldor Siurs/øn er vidende, uden alt hvad ærlig og redeligt er og betale ham efter tilbud denne Processis forvoldte Omkostning med 1 rdr inden 15 dager under Nam efter Loven; foruden det at samme her indførte ord ej bør komme Haldor Siursøn eller nogen af hands paa ærlige gode nafn og rygte til allerringeste forkleinelse udi nogen Maade men være som døde og utalte; og som Vidnisbyrdenis forklaring og ej ere overensstemmende og paa en Tid, saa frikiendis hand for videre Strafbøder i denne Sag.
Hvilken ærklæring og for Retten, efter Dommens sigende blev giort med de i samme Dom indførte Ord.
Fogeden tilspuurte Almuen og Laugrettet om nogen af dem kand sige, at Lensmanden Nils Hannestvet, som derfore skal være beskyldt d/en 15 Apr/ilis 1719, ved offentlig holde session at have forstukket og fordult det beste mandskab fra Kongens tieniste, thi som det er kommen for hands ører Kunde hand det ej uudspuurt og ueftersøgt lade passere; efterdi herved Kongens tieniste hellers skulle *defrauderis ((Defraudasjon = svik, underslag) ? hvortil de svarede at hand derudi er uskyldig og gandske frie, saasom de nok som ere nu saa udlette at ej bedre findis, ej heller viste de det om anden øfrighed at sige.
Dernest proponerede fogeden Lem for Almuen og Laugrettet de forhen indførte 7 sidste qvæstioner udi det forlangende Tingsvidne, angaaende Sagebrug, huusmænd, Pebersvenne, Arrveløs gods etc.
1719: 212b
hvortil Almuen og Laugrettet svarede, at af saadant Aar 1718 udi dette Skibbrede indtet fandtis eller forefalt; hvilken Almuens Svar, fogeden under Rettens forseigling, til Tingsvidnis erholdelse beskreven Var forlangende, som ej kunde modsiges.
Dernest blev restantzen for de ordinaire og extraordinaire Skatter for Aar 1718 forfattet, for Almuen lydelig oplæst og rigtig befunden, sampt af rettens Middel forseiglet.
Sluttelig blev Odels mandtallet paa Selvejerne og Selvbrugende forfattet og oplæst, rigtig befunden og af Retten forseiglet.
Anno 1719 d/en 24 Aprilis er holdet almindeligt Vaar Restantz og Sage Ting med Echanger Schibbredis Almue, paa Tingstedet Eide, nærværende Konglig Maj/este/ts foget over Nordhordleehn og Wos Seign/eu/r Jens Lem, Bøidelensmanden Iver Esem og edsorne og tilforordnede Laugrettesmænd Anders Eide, Iver Storsetter, Lars Eide, Stephen Eide, Christen Eide, Børge Biørsvig, Lars Schaar, Mons Storsetter, med mere Tingsøgende Almue,
Hvorda, efterat Retten var sat, og Almuen til fredelighed, ædruelighed og ærbødighed imod Retten og dends betiente Advaret, er først publicerit alle de allernaadigste forordninger og Anordninger, sampt høiøfrigheds befalinger som fol/io 192, sampt 201 og 202 findis extraherede.
Dernest blev publicerit H/er/r Søren de Finis udgifne bøxelbrev til Mons Olsøn paa 1/2 løb Smør og 1/2 Mæle Malt udi Nodtvet, dat/erit Phanøe d/en 22 Januarij 1719, hvilken Mons Olsøn blev tilholdet at producere til Sommertinget sin til ejeren givne revers.
Og som Skatterne vare anammede saa vit dennesinde var at erlange blev qvæstionerit om Sager vare indkaldede hvortil indtet blev svaret.
Derefter proponerede fogeden Lem for Almuen og Laugrettet om dem ej er vel vitterligt at Aar 1718 laaeg øde udi dette Skibbrede efterskrefne Jorder, saasom Egebotten Sex marker Smør, udi Neraas 22 1/2 merker Smør, udi Røe 8 1/2 merker Smør ? hvortil de svarede, at de det vel ved og sandferdig kand attestere: dernest proponerede hand for dem de 7 andre qvæstioner, som forhen findis udi Protocollen extraherede; hvortil de svarede, at af saadant Aar 1718 indtet er forefalden eller herudi Schibbredet findis; hvilken Almuens Svar fogeden under Rettens forseigling beskreven var forlangende, som blev efterkommet.
Opsidderne paa Gaarden Indre Eidsnæs af Echanger Schibbrede, nafnlige Lars Siurs/øn, Lars Vemmunds/øn og Siur Monsen, som selv ejede og beboede Gaarden Indre Eidsnæs af Skyld 1 1/2 løb Smør, fremstillede sig for Retten med vemodig Klagemaal over den uformodentlige ulykke af Vaade-Ild
1719: 213
der haver nedlagt deris ejende og paaboende Gaard Indre-Eidsnæs udi aske, hvoraf ikkun blev bierget Laden; men for Lars Siurs/øn af huuser 1 Borrestue, 5 buer, 1 flor, 1 Ildhuus, 1 Vedhuus og 1 faarehuus; for Lars Vemmunds/øn og Siur Monsøn 1 Stor Borrestue, 1 floer, 1 ildhuus, 2de timmer boder, 2de timmer klæver, 2de Vedhuus, 1 Stald, alle Velbebyggede, gandske opbrendte \til aske/ tillige med alt andet deris ejendeel af ædende og drikkende, item et menniske jammerlig i den eene stue opbrent til aske med; og begierede at deris Naboe Mænd, som samme ulykke ansaa og vilde komme dem til hielp, Nafnlige Lars Echnæs og Salamon Echnæs deris edelig forklaring derom at giøre; som og for Retten comparerede og en efter anden edelig udsagde, at alt hvad af dem andraget er disverre for dem, sandferdigt er og mere miserabel sig forholder end andraget er, baade om huuser, og anden deris ejendom saa og om det indebrendte menniske, hvorover disse 3de mænd \med/ deris smaa Børn ere satte udi en megit slet og elendig fattigdom; denne deris Svar begierede de søgende under Rettens forseigling beskreven, som blev bevilget.
End fremstillede sig for Retten Lars Olsøn Etterdalen af Echanger Schibbrede og begierede et louskikket Tings vidne om den ulykkelige Ildebrand som haver nedlagt hands ejende Gaards huuser paa hands ejende Gaard Etterdalen af Skyld 12 merker Smør udi aske tillige med andre hands fattige ejendele undtagen qvæg, hvor hand da mistede af huus 1 Borrestue, 2 timmerboder og 1 Ildhuus og begierede at disse Indkaldede Mænd Salamon Echnæs og Simon Ascheland, som samme haver beseet, deris edelige forklaring derom maatte giøre; som og for Retten sig indstillede og forklarede edelig enhver for sig, at det sandferdigt ere som af Lars Olsøn angivet, er, hvilket de vel vidende med god Samvittighed kunde bevidne efterdi det med deris egne øjne have seet, og ej videre af alle gaardens Huuser at være igienstaaende uden 1 flor og en Lade; denne deris edelig forklaring hand af Retten til tingsvidnis erholdelse, beskreven var forlangende, som blev bevilget.
Derefter blev restantzen for 1717 oplæst og forseiglet, item restantzen for 1718 paa ordinaire og extraordinaire Skatter forfattet, oplæst og forseiglet;
Item odels mandtallet paa Selvejere og Selvbrugende forfattet, for Almuen oplæst, rigtig befunden og af rettens Middel forseiglet.
Anno 1719 d/en 28 Aprilis er holdet besigtelsis Ret paa Gaarden Møllendal efter Velædle Stifts Prousten Magister Storms forlangende med 6 af Kongl/ig Maj/este/ts foget S/igneu/r Jens Lem til
1719: 213b
samme forretnings fuldbyrdelse opnefnte Mænd, Lensmanden Ole Totland, Albert Tistad, Halvor Biørndal, Peder Henne, Wincents Tistad, og Elias Riple, for at besigtige de huuse paa Møllendal staaende, som Enken Lenke Dideriksdatter beboer med andre gaarden tilhørende huuser,
Hvorda paa Stift Proustens Veigne møtte S/igneu/r Johan Barth og producerede en Varselseddel som blev læst.
Paa Lenke Møllendals Veigne møtte hendis Svoger Petter Segelken og vedstod Stevnemaalets loulige forkyndelse, da (der?) dog Enken tillige selv comparerede og efter tilspørgelse svarede at samme huus som nu Enken hands Vermoder bor udi er Velædle Stifts Prousten tilhørende, men da hands Vermoder her indfløttede Var samme huuser gandske brøstfeldige med gulv, lofter, og renner, som efter loven burde vedligeholdes, hvilket hon haver ladet forferdige som det nu staar og dertil med opset et Ildhuus som paa Gaarden er bestaaende sampt flor og Lade af nyt og holdet dem ved hefd til denne tid og endnu ikke skulle manqvere noget derpaa efter hendis formening; skulle Stifts Prousten kunde haft nogen føje til at søgt hende foer huusebod, formener hon at hand fortilig angriber hende derudi fordi hon gandske er resolverit (Resolvere = beslutte, avgjøre) til at forbedre dem saa de skal blive lougyldige og ikke anderledis skal befindis efter hendis død.
Bart møtte paa Stifts Proustens veigne og gav tilkiende at den øjensiunlige slette tilstand, som gaardens huuser og tilhørende bygninger, saavelsom Jordebrugets slette hefd der haver foranlediget H/er/r Stift Prousten denne Aabods og besigtelsis forretning efter Loven at søge, giver hannem fremdelis aarsage at anmode Rettens Middel de vilde ubesverget tage alting udi øjesiun og besigtelse nemblig huusene og bygningerne hvad derpaa brøstfeldig er, saavelsom Jorden hvorledis den aldelis ligger aaben og uindhegnet og derefter en loulig og forsvarlig aabod, efter foregaaende taxation vil paalegge Enken vedbørlig at tilsvare og dertil fornøjelig udleg hos hende at giøre, hvorunder Stifts Prousten formener at de gode Mænd, som til denne forretning ere opnefnte derefter forderligst kunde foretage sig ardbeidet og reparationen at bringe til rigtighed paa Enkens bekostning; thi hvad Enkens løfte og tilbud er angaaende, da er det noget som Stifts Prousten ikke derpaa kand lade ankomme men faar see paa Gaardens hefd at den jo før jo bedre kand komme udi behørig tilstand; ellers producerede hand en extract af registeringen holden efter S/a/l/ig/ Jacob Gise under forrige Sorenskriver S/a/l/ig/ Hans Teistes
1719: 214
haand, hvoraf Retten kand fornemme, hvad Stifts Proustens prætentioner i de tider haver været, saa og hvad huuse og bygninger Gaarden og Jorden bør følge; hvilken hand formener, som usvekket, er efter retlig (efterretlig) nok. Derhos bemelte Barth tilkiendegav at hvad de 6 rdr angaar, som ved registeringen efter Enkens Salig Mand blev udlagt til Aaboed, da haver Stifts Prousten gotgiort Enken samme Penger udi hendis landskyld, som hendis Landskylds qvitantz bog noksom skal udvise, hvorimod hon selv skulle lade reparere hvis Aabod, som paa Gaardens huuser nødvendig behøvedis, men hvorledis det er skeed, finder vel Retten ved nermere besigtelse.
Peter Segelchen paa sin Værmoders Veigne formenede at Stefnemaalet hafde ikke dend indfald om Jorden skulle blive besigtiget; og som det siunis at blive vidløftig nermere at demonstrere for Retten, begierede hand copie af hvis som var protocollerit, sampt af dend extract som udi Retten var indleverit og formenede at ingen besigtelse maatte tagis eller skee for udinden Retten hafde givet tid og rum at hand først kunde svare skriftlig til Sagen, hvorpaa hand afvartede (avventet) Dommerens kiendelse.
Barth henstillede Retten til overvejelse om denne S/igneu/r Segelchens proposition ikke hensigter til ophold, Rettens Middel til møje og ufornøden omkostninger; Thi det følger af sig selv at indtet aabod, uden besigtelse rimelig kand giøris og derfore paastod hand forretningens expedition efterdi Enken til dette Aaboed haver faaet loulig Varsel og conseqventer til den besigtelse som følger aabod paa.
Retten tilspuurte Mons/ieu/r Segelchen om disse udi denne producerede extract anførte huuser ej ere gaarden tilhørende eller dette sluttede skifte ved nogen anden dom forandret ? hvortil hand svarede at de anførte gaardepartens huuser tilhører Gaarden; ikke heller kunde hand sige at det skifte er bleven forandret, saasom skiftet blev *blev paaanket, men om denne Post blev forandret eller indstevnt kand hand ej sige;
Afsagt.
Efterdi dend indstevntis fuldmægtig S/igneu/r Peter Segelchen ej, efter Rettens tilspørgelse kand benegte, at de, udi den producerede extract af Skiftet, Sluttet efter S/a/l/ig/ Jacob Gise d/en 25 Julij 1704, anførte \og specificerede/ huuse jo Stift Prousten er tilhørende og dette brug vedkommende, eller kand anvise
1719: 214b
for Retten, at den Skifteforretning udi den Post er af anden Ret svekket, saa kand Retten ej opholde med denne besigtelsis forretning, efterdi Enken Lenke dertil er loulig kaldet, men efter Stevnemaaletz indhold foretager sig med de dertil opnefnte Mænd en loulig huusebesigtelse.
Hvorpaa vi begave os Gaardepartens huuser at besigtige, og først den store Vaaning, bestaaende af 1 stue med Jern-Kakkelovn udi, 1 liden Kielderbod, 1 lidet Kiøkken hos, et loft ovenpaa med et Spisekammer, bestaaende af gamble Vegge som ej Slagreign haver ruinerit, men af elde skamferet, udi kiøkkenet fattedes 1 laas for dørren, som vil kaaste 1 mark 8 s/killing. Paa loftet og i daglig Stuen fattis 18 ruder á 2 s/killing stykket 2 merker 2 s/killing; oven paa loftet har den ene Veg skut sig noget ved tvende stokker, hvilken vil tilbagesettis med 2de oplenninger 4re hagespigere og Skrue ardbeid som alt vil kaaste 1 rdr; Til Bordtag og Vinskeder behøvis 8tte tylter bord á 2 merker t/ylten med Kiørsel og førsel 2 rdr 4 merker, ardbeidsløn dertil 1 rdr; Næver til taget behøvis 10 Vaager á 1 mark Vaagen 1 rdr 4 merker, nok fattis 2de renner á 18 al/en lange og stykker 3 merker er 1 rdr, tvende Torveller á 1 mark stykket 2 merker, ardbeidsløn dertil 1 rdr; nok 8tte stykker Velæs á 6 s/killing stykket 3 merker til sammen paa dette huus 9 rdr 2 merker 10 s/killing.
Dernest Ildhuuset som med Næver og Gavelen at faa tilbagers kunde kaaste 1 rdr.
3. Et fæhuus eller flor *at (af) timmer 10 al/en lang og 9 al/en bred sampt en derhos af Standerverk opsat Stald; dend fattedis 3de nye stokker á 1 mark stykket 3 merker, 3de oplenninger til samme Veg 4 *merker al/en lange á 4 s/killing stykket 12 s/killing, til bordtag paa samme side 2 t/ylter á 2 merker t/ylten 4 merker, brøstet paa nordre side fattedis 2de oplenninger á 6 alen lange á 8 s/killing st/ykket 1 mark, et Torveld 10 al/en lang 10 s/killing, bordtag for Nordre gavel 3 t/ylter 1 rdr, Næver 3 Waager 3 merker, ardbeidsløn til alt dette med skrue ardbeide 1 rdr 3 merker, til sammen 4 - 3 - 6.
4. Laden 17 al/en lang og 13 al/en bred foruden den lille ved siden annecterede Sval, fattis 1 Stav, som kaaster 1 mark til bordtag og Vinskeder behøvis 8 tylter bord á 2 merker t/ylten 2 rdr 4 merker, tvende torveld á 17 al/en lange for 1 mark 4 s/killing st/ykket er 2 merker 8 s/killing, Næver til taget 6 vaager á 1 mark Vaagen 1 rdr, ardbeidsløn hertil 2 rdr er 6 rdr 1 mark 8 s/killing.
Til sammen denne Aabod 21 rdr 1 mark 8.
Hvad det udi extracten anførte Svinehuus og Gamle Vedhuus angaar, da forklarede Enken at de ej var eller haver Været gaarden tilhørende men af hendis S/a/l/ig/ Mand opbygte; derimod Monsieur Barth refererede sig til extracten i rettelagt; og hvad *Vedernis vedligeholdelse Jordens dyrkelse og gierdet angik som Mons/ieu/r Barth anfører at skulle besigtige da befatter Retten sig ej der med siden stevnemaalet ej mentionerer det;
Saavit denne dag forrettet.
Herhos anføris \efter/ dend allernaadigste forordnings bydende denne Processis Omkostning; Sorenskriveren for dagens forretning 3 rdr, beskrivelsen 4 merker forseiglet papir 1 mark 8 s/killing Kaast og skyds eftergav Retten; Mændene for deris Umage hver 1 mark er 1 rdr Stevningens forkyndelse 10 s/killing
1719: 215
til sammen 5 rdr 2 s/killing; og paastod saa Mons/ieu/r Barth dom til aabod og omkostnings erstatning.
Da blev af os for Ret dømt og afsagt.
Efter besigtelsens foretagelse og dends udi Acterne specificerlige udreigning, befindis at Enken Lenkis brugende Gaardeparters Huuser behøver til Aabod 21 rdr 1 mark 8 s/killing, som til Huusenis nødvendige vedligeholdelse vil tilgaa; Thi haver Enken Lenke, efter samme paalagde Aabod, inden Martini førstkommende, *forsvalig at lade reparere disse Gaardepartens huuser; eller og Stifts Prousten Mag/ister Storm efter dend tid at have magt ved Nam at udsøge fra Enken Lenke denne paalagde Aabod 21 rdr 1 mark 8 s/killing og selv gaardepartens huuser derfore lade reparere; Og som Enken Lenke har foraarsaget Stifts Prousten Mag/ister Ole Storm til at skride til denne Rettergang, da betaler og Enken Lenke denne Rettergangs omkostning foruden Aaboden med 5 rdr 2 s/killing.
Anno 1719 d/en 2 Maj, er efter Høiædle og Velbaarne H/er/r Stiftbefalingsmand Andreæ Undals høi-respective ordre af 20 Martij 1719 holdet extraordinare Ret paa Gaarden Hennøe, angaaende det forulykkede Skib, som d/en 11 Decembr/is 1718 der strandede; med 8tte af Kongl/ig Maj/este/ts foget S/igneu/r Jens Lem opnefnte Laugrettis Mænd, Gregorius Houland, Jonas Toskem, Jon Floen, Halver Toskem, Rasmus Mons/øn Frommereid, Nils Alvem, Iver Hope og Arne Refskar, hvorda og Møtte paa fogedens Veigne udi hands loulige forfald Bøidelensmanden Anders Tveten, sampt efter ordre af Stiftbefalingsmanden S/igneu/r Christopher Gaarmand;
Hvorda og Comparerede for Retten opsidderne paa Gaarden Hennøe, Hans Henne, Lars Henne, Ole Hennøe, Johannes Henne, Thommes og Nils Hennøe; som paa samme Gaard boe og bruger; hvilke bleve tilholdte deris edelige Sandferdige forklaringer at udsige om hvad som Retten dem kunde tilspørge baade om Skibets forulykkelse og Biergningen; hvorda og først blev fremkaldet
Hans Henne; som blev tilspuurt hvad tid hand blev først var dette Skib; hvortil hand svarede mod Middagen d/en 11 Decembr/is 1718 end tilspuurt om hand ej blev var dagen tilforne eller aftenen tilforne noget Skib uden for Landet; hvortil hand svarede nej; end tilspuurt om hand ej hørte nogen skyden eller raaben om natten før dette Skib forulykkede af folk eller Skud, eller saa teign til at folk og Skib Var i nød med Løgters ophengelse eller andet saadant; hvortil hand svarede nej: end tilspuurt hvad Vinden var dend Nat, svarede sydvest og haart Veir: end tilspuurt om hand ej, da hand blev Skibsvraget Var, fornam levende folk ? hvortil hand svarede
1719: 215b
at hand ej fornam enten døde eller levende folk, og var Skibet saaledis conditionerit da hand saa det at Baanden var af det paa den ene side og dog stod fokke masteren oppe med en liden afbrøt Stump, Cajytten sønderslaget, og Søen dref ind paa den ene side af Skibet og ud paa anden side; end tilspuurt paa hvad sted ungefær dette Skib har stødet, hvortil hand svarede, paa en øe Nødøen Kaldet; end tilspuurt om folk der kunde biergis om de hafde været paa Skibet, svarede hand ja, men hendis første knek har hon faaet uden for, førend dend kom saa langt paa lasten ind drivende; end tilspuurt hvad last dend hafde, svarede trælast som nu bierget er, og om *bedre under* (under båten?) har været kunde hand ej vide; end tilspuurt hvor megit biergit er af samme Last; svarede hand, at hand tillige med de andre biergere har bierget af Lodbielker fra 7 til 10 al/en 20 1/2 tylt; af Skottebielker 13 tylter; 2de Ankertoug, et Cabeltoug, et Varpanker, 1/2 gammel reb af et ankertoug, nogle Smaa afkappede stumper tougverk af Vant og andet tougverk; 1 gammelt Seigl, tvende bojer; 2de sønderslagne stykker Skibs vrag; og ej videre: End tilspuurt om hand ej har fundet enten Kister eller andet saadant, hvortil hand svarede nej; ej heller Baad med Skibet; Mons/ieu/r Gaarmand tilspuurte Hans Henne hvorledis Skibet var conditionerit da de inddrog til ham og gav det tilkiende, som var d/en 15 Decembr/is 1718 ./. hvortil hand svarede, da og ganske synderslagen; Cajutten af til Mersanen; ald banden borte, og dend største deel af Lasten driftig, den ene side gandske indslaget og hengede et stykke af den ene side ved en bielke fast til det andet stykke Vrag. End tilspuurt om \hand og/ de ej kunde have bierget Skibet med sit første Skade ? hvortil hand svarede umuelig for stormende Vers skyld, saasom Søen stod paa landet,: og forklarede hand at hand og de andre biergere med allerstørste møje og fare har bierget dette som foran findis specificerit; og særdelis Toug værket og Varpankeret; End tislpuurt hvad Tid de gav Mons/ieu/r Gaarmand det tilkiende, svarede hand d/en 15 Decembr/is, saasom det var umuelig før formedelste det continuerende stormende Veijr at kunde komme til noget menniske:
Dend samme forklaring giorde og de andre opsiddere paa Hennøe nafnlige Lars, Ole, Johannes, Thommes og Nils Hennøe, dend ene efter dend anden eenstemmige.
Mons/ieu/r Gaarmand som og tillige med sine folk Var tilstæde, blev tilspuurt udi hvad tilstand hand befalt dette Vragskib at Være, da hand til Hennøe ankom; som svarede at have fundet Skibet conditionerit, som foranført er, baade sønderslagen og \endeel af/ Lasten driftende, dog giorde hand største flid til at bierge eendeel af lasten og tilhielpe at faa det drivende Vrag fastgiort udi en bugt med allerstørste travaillie om morgenen derefter andtog hand folk paa egen bekostning for at henføre dette Vrag paa et sikkere sted, for at faa bierget hvad biergis kunde, samme aften blev derom givet fra ham rapport til Stiftamptmanden, saasom vejret da begynte at bedage at mand kunde faa bud til Bergen, som og med folkene tilbagers gav ham ordre tillige med Bøidelensmanden at stræbe at bierge det meste giørligt
1719: 216
var; som hand og troelig har efterkommet og er saa bierget udi hands Nærværelse hvad foranført er, og betalet biergerne, undtagen Lensmanden;
Siden blev de biergede Varer efterseet, nemblig 20 1/2 tylter lodbielker, som af os blev Vurderit tylten for 5 Rdr og det af dend aarsage at det ej herfra kand føris uden større omkostning og endelig med Skib maa skee eller store Jagter; som Kostbart og dyrebart er; saa og farligt, thi om det med flaade ardbeid skulle fremføris, bliver træerne med borring fordervet og foragtet derfore af de udenlendske som saadan ladning behøve; de andre smaa bielker eller skottebielkerne ansettes for 2 Rdr tylten af foranførte raison (årsak); og skal herved nogen profit havis vil det auctioneris i Bergen paa dend Maade at dend Kiøbende selv afhendter det, ellers, bliver ingen profit for Kongen. Nok laaeg tvende stykker af Vraget, som af os blev taxerit med det lille Jern derpaa kand findis for 4 rdr.
Anno 1719 d/en 16 Junij er efter Høiædle og Velbaarne H/er/r Stiftbefalingsmand Undals gifne Mundtlige Befaling, holdet Extraordinare Ret med efterskrefne Laugrettesmænd Gregorius Toft, Ole Giervig, Nils Hole, Ole Hole, Iver Teiland, Gregus Seuraas, Siur Fieldschaal, og Halvor Nepstad,
Hvorda fremstillede sig for Retten Ærlige og Mandhaftige Dannemand Aamund Anders/øn Søre-Rosland og producerede det allernaadigste erhvervede Kongebrev af dat/o Kiøbenhafn Slot d/en 7 Apr/ilis 1719 hvorudi ham allernaadigst er tillat at maa træde i Egteskab med Marrite Gudmunsdatter Miøs, hvilke begge skal være hin anden udi 3de lige led beslegtede og efter det Kongl/ig Allernaadigste Brevs tilhold, hvorudi hand er forpligtet at bevise det hand sin festemøe ej nermere beslegtiget eller besvogret er, begierede at hands indkaldene Vidner Knud Miøs og Ole Miøs, tvende bosatte Mænd udi Norhordleehns fogederie og Hammers Præstegield, edelig maatte afhøris om hands og hands fæstemøes slegtskab, hvilke begge og møtte og en hver efter anden edelig for Retten forklarede at Aamund Andersøn Søre Rosland, af Nordhordlehns fogederi og Hammers Præstegield, hands fadermoder Mari Gudmundsdatter Miøs, og hands fæstemøes Marrite Gudmundsdatter Miøsis faderfader Rasmus Gudmundsøn Miøs vare sødskende og saaledis Aamund Andersøn Søre Rosland og Marrite Gudmundsdatter hinanden i tredie lige led beslegtede: denne deris edelige aflagde
1719: 216b
deposition begierede Aamund Andersøn Søre Rosland under Rettens forseigling beskreven til Tingsvidnis erholdelse.
Afsagt.
Det begierte Tingsvidne bevilgis Aamund Anders/øn Søre Rosland under Rettens forseigling beskreven.
Anno 1719 d/en 30 Junij er efter høiædle og Velbaarne H/er/r Stiftbefalingsmand *Andrææ Undals høirespective Resolution af 25 Maj holdet besigtelsis Ret paa \Præste/Gaarden Lindaas, med 6 af Kongl/ig Maj/este/ts foget over Nordhordleehn og Wos S/igneu/r Jens Lem opnefnte Mænd, Ole Mitgaard Ole Klevedal, Lars Ols/øn Hopland, Anders Capperdalen, Siur Icheland, og Christian Hopland, sampt møtte og Kongl/ig Maj/este/ts foget S/igneu/r Jens Lem selv paa Kongens Veigne, og Bøidelensmanden Elluf Mundal.
Hvorda først blev oplæst H/er/r Nils Schiottis fuldmægtigis indgifne Memorial, med Stiftbefalingsmandens paateignede Resolution. H/er/r Nils Schiotte møtte selv tillige med Lambert Harder;
H/er/r Christen Kraag møtte paa Enchens Veigne og formeente først at det var Unødvendig at Citanten haver hid indkaldet en Procurator som er imod loven, for det andet, ingen af Almuen er Kaldet her til af Lindaas Gield, og hon selv ej er loulig kaldet;
Harder erklærede sig paa H/er/r Nils Schiottis Veigne til det første at hand nemblig Comparenten er Nærværende til denne besigtelse, svarede, hand, at her ikke stædis nogen Rettergang, end og ikke saadan Rettergang som loven distingverer (Distingvere = skjelne, utmerke (seg) fremfor andre) Procuratoren imod Bøiden at udføre, reqvirentens Memorial og dend derpaa af Stiftbefalingsmanden gifne bevilling formener \ h/and/ / disforuden authoriserer ham nok til denne besigtelse, thi uden det Kunde ingen bevilling paafølge; Den anden exception er om Almuens tilkaldelse og da skulle det Vel Være underligt at kalde een heel Almue, ikke heller er det beviist efter Lovens 2 Bogs 12 Capi/ul at almuen er pligtig noget i denne tilfelde; Den 3die er om Enkens Kald og Varsel, da om end skiøndt Enken ikke haver faaet 14 dagis Kald og Varsel at møde i sit eget huus, saa skulle hand ikke Vente at det kand give nogen difficultet;
Citanten blev tilspuurt om ingen Stevnevidner møder som Kald og Varsel kunde afhiemble ? svarede hand nej.
Afsagt.
Lovens 1ste Bogs 4 Capit/ul 1 articul siger explicite at ingen Besigtelse siun eller grandskning bør skee, uden den det angaar, dertil er loulig kaldet; da, som Enken Ane S/a/l/ig/ H/er/r Johan Madsons tillige med Arvingene ej befindis hertil loulig stevnt, ej heller eendeel af Lindaas Schibbredis Almue, som Sagen er paagieldende, saavit de Huuser angaar de efter Loven bør vedligeholde, saa kand
1719: 217
Retten ej foretage nogen forretning førend herudi først loulig kald og Varsel tagis; til samme tid vilde og S/igneu/r Harder forsiune sig med Høiøfrigheds tilladelse at hand denne Sag maa tractere, saasom Lovens 1ste Bogs 9 Capit/ul 15 articul det uden exception befaller; da og videre udi Sagen skal afhandlis hvis lou og Ret medfører.
Anno 1719 d/en 5 Julij haver jeg tillige med Bøidelensmanden Mikkel Onæs og 6 af fogeden opnefnte Mænd Magne Rosnæs, Nils Rosnæs, Mons Werraas, Mikkel Schaarnæs Mikkel Siurset, Jacob Monstad, og Ole Spiutøen, været paa dend Gaard Lervaag i Lindaas Schibbrede beliggende, efter Høiædle og Velbaarne H/er/r Stiftbefalingsmand *Andrea Undals skriftlige begiering af dat/o Bergen d/en 25 Maj 1719, for at see Jorden Lervaag ret byttet og afsteenet, af hvilken Gaard H/er/r Stiftbefalingsmanden er brugende 1/3 part, som Lenge haver ligget øde og ubebygget, samme tid Var og Varslet de andre paa samme Gaard Lervaag boende Leilendinger Rasmus, Nils, og Enken Botele, som og ginge med os og anviste os skiel og skifte, hvorefter Markesteener bleve nedsatte, paa det enhver kunde *hvide hvad de skulle slaa og ikke dend ene indtrenge sig paa dend anden, efterdi vi slet ingen Markesteener fant, ej heller kunde Enken Botele anvise os hvorledis hon haver af gammel tid slaaet paa den side over elven imod H/er/r Stiftbefalingsmandens brug, thi maatte mand det retteste mand Kunde afpeile det med Markesteener, saadant som det nu staar, saa at det første merke imellem Rasmus og Citanten gaar fra Bue-noven paa østre side, og imod *udsøe til den store steen og siden derfra efter de andre Merker imod Nord, alt som Markesteenerne findis nedsatte; siden paa den Norderste side af den anden boe ned til Søe vejen og saa fremdelis søe Vejen ad; imellem Enken og Citanten fra Elven og imod Nordost alt efter de nedsatte merkesteener og saa øst der fra i Gierdisgaarden; hvilket alt i samptlige Opsidderis Nærværelse og tilkaldelse skeed er, saaledis at enhver holt det upaaklageligt af os at være Giort og dermed Var fornøjet.
Anno 1719 d/en 15 Julij er holdet Aasteds Ret igien paa Præstegaarden Lindaas efter forrige afskedigelse, nærværende paa fogedens Veigne og udi hands Loulige forfald ved Compliteringerne hands beskikket befuldmægtig tiener
1719: 217b
Peder Bejer, sampt forrige af fogeden ved forrige gang opnefnte Mænd af Hammers Gield tillige med Bøidelensmanden; item møtte samme tid af Lindaas Almue Lensmanden Mikkel Onæs, Erik Sætre, Mons Østrem, Jacob Tofting, Gudmund Rosnæs, Ole Berraas, \Mikkel Schaarnæs,/ sampt møtte samme Tid Enken selv og hendis Svaager H/er/r Christen Kraag og Citanten ærværdige H/er/r Nils Schiøtte.
Dend af Lindaas Schibbrede tilkaldede Almue efter tilspørgelse svarede at have betalt til afgangne S/a/l/ig/ H/er/r Johan Madson aarlig Penge for at vedligeholde de huuser, som dem tilkommer at vedligeholde hvilket de og nu bød efterkommeren H/er/r Nils Schiøtte aarlig efter gammel sædvane; hvorimod hand og vilde lade sig nøje og selv vedligeholde dem herefter for dend aarlige indtegt af Almuen, forsaa *saavit (forsaavit) dem tilkommer at Vedligeholde.
Ellers lod H/er/r Nils udgive et skrift at hand haver eftersøgt ved sin fuldmægtig at faa udtaag af S/a/l/ig/ Abois Protocol om dend huusebesigtelse som da skulle Være holdet af dat/o Bergen 4 Julj 1719 men at den ej \er/ at finde, som hand begierede i denne act maatte indragis.
Hvorpaa vi begave os først Almuens huuser at besigtige og først
(1.) Herresalen med sine tvende Cammere, \om/ hvilke de af Lindaas Almue indkaldede Mænd, forklarede, at da S/a/l/ig/ H/er/r Johan Madsøn tiltrædede Præstegaarden, var den udi en meget slet tilstand som dend salig Mand og har forbedret med en muret kielder under; dend Vaaning bestaaende af en Stue med Vinduer paa tvende sider, det ene kammer mod Vest og andet mod øst og udi det ene kammer og herrestuen 1 Skorsteen med Camin som at forbedre med bord, Næver, Render og torveld sampt ardbeidsløn 4 rdr.
2. Borrestuen med Klæven af alderdom og ej vanrygt eller draabefald, fordervet, om hvilken og Lindaas Almues tilkaldede Mænd tilstode saa at have Været af *bollinger, da S/a/l/ig/ H/er/r Johan Madson dend selv anammede, som dend nu befindis; thi kand dend ingenlunde af os ansees til nogen reparation, men vil af Lindaas Almue selv nye opbyggis og forskaffis, undtagen taget, som Enken svarer - efter Almuens egen tilstaaelse.
3. Floren eller Stalden delit i tvende, bleve dernest besigtiget, og først den ene imod Nord ved Ildhuuset staaende hvilken fattedis Svild, bordtag, skrueardbeid, oplenninger og tag, som udi alt at reparere med Knæer og alt vil kaaste efter Voris udreigning 10 rdr.
4. Den anden floer, hvor udi timmeret noget af elde var fordervet, fattedis hellers 4re Svilder, sampt nogle Spær 4re i tallet, bordtag og skrueardbeid hvilket alt at forbedre vil kaaste 10 rdr.
5. 1 Stald gandske forsvarlig.
6. Nok 1 skinnefloer Præstegaardens huuser Vedkommende som Præsten selv bør vedligeholde 9 1/2 Al/en lang foruden Svalen som derhos er annecterit, hvilken at forbedre fattedis
1719: 218
tvende tylter bord á 2 merker t/ylten er 4 merker, 1 Kippe Næver 1 mark 8 s/killing, ardbeidsløn 4 merker 8 s/killing til sammen 1 rdr *3 merker (4).
Item Laden dernest som og tilkommer Præsten at Vedligeholde og fattedis til Aaboed 24 rdr.
Dernest Udladen imod Vest bestaaende, som vil forbedris med bordtag og Stavlejernis rettelse, sampt Spær, Soler og husval træer, som i alt vil kaaste 6 rdr.
Item Nøstet ved Søen staaende, som fattedis lit bordtag endeel Spær, Torveld og tag, sampt noget troug, hvilket at reparere vil kaaste 8 rdr.
2de gamble Smalehuus fantis der og, som Presten skulle vedligeholde, hvilke begge vare forraadnede, og af os blev sluttet saaledes at en nye skulle for dem begge forskaffis; hvortil allerrede paa Toften laaeg 1 1/2 tylt nytt timmer og andre materialer, saa Resten at forbedre, opbygge og forfærdige, vil kaaste udi alt 5 rdr.
Nok blev besigtiget et ildhuus med sit skot, som hvad Veggene angik fantis forsvarlig, naar dend med tvende oplenninger paa de tvende sider blev forbedret, taget med Næver forsiunet og paa østre side med Torveld, hvilket alt at reparere vil kaaste 2 rdr.
Sluttelig en Skiøkke af Stavardbed opsat, som af dend salig mand var tilbygget \med(?) skykke/ efter Lindaas Almuis Mænds sigende med 1 Stav lenge, men nu at reparere vil kaaste 1 rdr 3 merker.
Summa paa Aaboden 72 rdr.
End blev funden paa Præstegaarden en Vaaning imod Vest staaende af dobbelt høide, nedre 1 stue med Jernkakkelovn item Sengekammer hoes, sampt kiøkken og Spiskammer udi Kiøkkenet og med ret skorsteen; oven til 3de lofter eller Cammer med timmer afdeelt og paa det ene Cammer 1 Camin, som Enken selv tilhørte og hon selv efter hendis salig Mands formand kiøbt hafde; item oven for mod Nord 2de smaa stuer med Jernkakkelovner udi og opmuret Skorsteen udi, sampt gang hoes, af hvilke tvende kakelovner dend ene tilhører Præstegaarden, som tilforne efter dend beretning mand nu fik, skal have staaet i herrekammeret og hid op forfløt, saasom ingen enten original eller gienpart \af nogen besigtelse/ Os blev over leverit;
Item tilhørte Enken 1 flor Qvalfloren kaldet, vesten for kirken bestaaende, item et Torvhuus øst i gierdet staaende item et qværnehuus med qværn, som alt Enken tilkom uden Præstegaardens bygning.
1719: 218b
Dernest begierede Enken at dette maatte inddragis udi forretningen hvad inventarium hon leverede .....?....... H/er/r Nils Schiotte, saasom 7 Kiør med aldrige Unge og gamble til sammen, 1 graoxe 3de aar; 1 hest 13 aar; 1 Sexringsbaad af Værdi 3 rdr 3 merker hvilket H/er/r Nils tilstod at have faaet. Af Bøger 1 Nye dansk Bibel 4 Tomi in Octavi, Frideric Secundi Bibel in Folio. En Passional in dri odecimi, Alterbog, Extract af Alterbogen, Ritualet: hvilket her Nils tilstod at have bekommet. Nok af Treboeskab 1 egehalvtønde, 1/2 dito, Sex *meelstrykker eller tomme tønder med 1 bund, 2de g/am/l/e/ firretønder; Sex Melkeboller, 4re træfader, 6 trætallerkener, 1 Smørfad, 1 Bord udi Røgstuen á 3 al/en uden stoel; 1 lidet Bord med en egelist om endene, 1 Jern lampe, 1 Kierne, 1 gammelt Kar paa 4 1/2 t/ønne, 1 g/amme/l borre paa 6 t/ønner nye imod en g/amme/l paa 12 t/ønner, 6 Bergen gylden hver beregnet til 12 s/killing danske; hvilke H/er/r Nils tilstod at have faaet.
Dernest begierede Ærværdige H/er/r Nils Schiøtte at dette udi Acten maatte specificeris at ham var fornøjelse skeed for dend gandske Aabod, og Enken Ane S/a/l/ig/ H/er/r Johan Madsons ligeledis begierede at dette maatte indføris at hende at være skeed fornøjelse for sine ejende huuser paa Lindaas af H/er/r Nils, saa at indtet imellem dem nu saavit huusene og Aaboden er angaaende er mellemstaaende.
Item begierede H/er/r Nils og Enken Ane S/a/l/ig/ H/er/r Johan Madsens at dette maatte indføris at de og om Præstegaardens Avling vare forligte saaledis at H/er/r Nils betaler 24 Rdr til Enken for hendis 3die part af avlingen \undtagen den af Enken forstrakte Sæd./
Deris ærværdighed H/er/r Nils Schiøtte \tillige med Enken/ begierede at dette og maatte udi forretningen inddragis at hand Var forenet med Enken S/a/l/ig/ H/er/r Johan Madsons angaaende pensionen af Kaldet, for 18 rdr og de tvende gaarder til Enkegaard Schaarnæs og Spieldnæs; hvormed de begge vare fornøjede:
Hernest specificeris Omkostningerne til denne forretning fogeden for hands Umage for begge dages forretninger 5 rdr, og reisen 3 rdr. Sorenskriverens salarium begge dagis forretninger 5 rdr, første reise til Steden 1 mark 8 s/killing forretningens beskrivelse 4 merker forseiglingspenge 1 mark 4 s/killing forseiglet papir 1 mark 8 s/killing. Mændene for deris Umage hver 3 merker er 3 rdr. Hvilket H/er/r Nils Schiøtte selv betaler.
Anno 1719 d/en 17 Julij er holdet Almindeligt Sommer Skatte og Sage Ting med Guulens Schibbredis Almue paa Gaarden Eide, nærværende paa Kongl/ig Maj/este/ts Veigne hands beskikket fuldmegtig Tiener Peder Bejer, Bøidelensmanden Ole Hougsdalen og edsorne og tilforordnede Laugrettesmænd, Joen Eide, Tore Eide, Ole Høvig, Ysten Byrknæs, Ole Byrknæs, Ole Eide, Svend Vige, Erik Søre Høvig, med mere Tingsøgende Almue,
Hvorda, efterat Retten
1719: 219
udi deris Kongl/ig Maj/este/ts høje nafn Var sat, og Almuen til fredelighed, ædruelighed og ærbødighed imod Retten og dends betiente advaret, er først publicert,
(1.) Deris Kongl/ig Maj/este/ts allernaadigste forordning angaaende adskelligt Justitien angaaende, dat/erit Kiøbenhafn d/en 31 Maj 1719.
2. Slotz Lovens ordre angaaende at enhvers allerunderdanigste Erklæring paa hvad opsendis strax nedsendis af Dat/o Aggerhuus-Slot d/en 21 Apr/ilis 1719.
3. Slots Lovens Patent af dato Christiania d/en 20 Maj 1719 angaaende fri skyds til Lands og Vands ophævelse, for saa vit ej til Armeens *forpflegning (Tysk: pflegen = pleie, røkte, passe, bruke) benødiges; sampt hvad for hver Miil paa visse tider om Aaret skal betales.
4. Slotz Lovens anordning af samme dato hvad hver gastgiever for Spisning, Natteleje skal betalis, sampt for Staldrum til hest og hestefoder, item for tiener og Seng.
5. C N Gabel(s) ordre til fogeden angaaende Skatternis inddrivelse af dato Christiania d/en 29 Junij 1719.
6. S/igneu/r Weibyes ordre til fogeden Lem angaaende Skatternis prompte inddrivelse under exsecution af dat/o Christiania d/en 17 Junj 1719 ./.
Dernest blev Sagerne foretagne, og Som ingen Kongens Sager Vare indstevnte blev foretaget andre og hafde da
Mag/ister Nicolaus Stabel ladet stevne Ole Lie efter forrige tiltale og Erik Nefdal, sampt Ole Høvigen til at bevise at hand har tilsagt ham, nemblig Ole Lie udi *Skylds (Skyds), da hand Var forlegen ved sine Kirkereiser;
Ole Lie tilstod at hand ej da skydsede, saasom hand var udi skyds med en Capitain ved Nafn Schreuder, som hand vilde bevise naar ham maatte forundis tid. Dernest producerede Ole Lie sin Landskyld bog ham af sin ejer given, som med Jordejerens bog for Retten blev confererit og rigtig befundne; erbød sig ellers at betale baade Landskyld og 3dietage, sampt hvad skyds for ham kand Være lejet; og blev befunden efter sin bog at Være skyldig 1 rdr 4 merker 14 s/killing og for Skydsen lejet for ham 1 mark 8 s/killing til sammen 2 rdr 6 s/killing.
Citanten begierede at ham maatte givis tid til Høste Tinget at hand kunde faa tage en loulig huusebesigtelse, da hand da vilde udføre alting loulig med ham.
Afsagt.
Efter Citantens paastand givis Sagen Rum til dend begierte huusebesigtelse loulig kand tagis;
Medens dette blev forrettet erbød disse trende Mænd Lensmanden Ole Hougsdalen, Joen Eide og Mogens Rørtvet at træde udi Caution for Ole Lie baade om hands fredelighed og skikkelighed imod sin ejer og andre hands Naboer; hvorfore Præsten formedelst intercession (medhandling) af Retten lod sig nøje, dog, om dette mislingede at have sin Ret upræjudicerit (Ikkje ha tapt sin rett).
Dernest blev dend allernaadigste paabudne dagskats taxation
1719: 219b
for 1719 med efterskrefne Mænd foretaget, saasom Lensmanden Ole Hougsdal, Ole Høvig, Ole Ottes/øn Byrknæs, Ysten Byrknæs, Mons Molland, Nils *Arechet (Areklet?), Ole Fibisdal, Nils Kieldbiu, Svend Vike, Erik Høvig, Ole Rambiør, Joen Nærdal.
Dernest blev restantsen saa vel paa de ordinaire som Extraordinaire Skatter for 1718 forfattet, for Almuen oplæst og rigtig befunden sampt af Retten forseiglet.
Item tilspuurte fogedens fuldmegtig Almuen om nogen kand sige sig at have betalt det allerringeste paa dend allernaadigste paabudne dagskat for 1719 ? hvortil de svarede, at derpaa ej ringeste er betalt, men alt for stor restants udi andre Ting hos dem.
Dernest blev forfattet specification paa hvad der Var betalt udi dend allernaadigste paabudne ordinaire skats tvende Terminer for 1719; og tilstaaet af Almuen ej derpaa videre at Være betalt, hvilket beløb sig til dend summa 76 Rdr 2 merker 2 s/killing.
Anno 1719 d/en 19 Julij er holdet besigtelsis Ret paa Qvalvaagnæsset Lindaas Præsteboel underliggende, som af ærværdige H/er/r Christen Kraag bebois, efter hands forlangende for at see hvad Aaboed paa Gaardepartens egne Huuser kunde paakomme, med 6 dertil af fogeden opnefnte Mænd, Siur Icheland, Christian Hopland, Lars Hopland, Anders Capperdal, Ole Klevedal, Ole Mitgar, og Bøidelensmanden Elluf Mundal, sampt paa fogedens Veigne hands beskikket fuldmegtig Peder Bejer,
Hvorda af deris Ærværdighed H/er/r Christen Kraag Var indkaldet hand(s) Værmoder Mad/a/me Ane S/a/l/ig/ H/er/r Johan Madsons, som nu ej møtte, men efter H/er/r Christens beretning Var fornøjet med forretningens fuldbyrdelse, sampt til Veddermæle deris Ærværdighed H/er/r Nils Schiøtte Sogne Præst til Lindaas, og endeel af Lindaas Sogns Almue, Mikkel Oenæs, Mikkel Schornæs, Nils og Aamund Qvalvaag, for at tilkiendegive hvad huuser Gaarden tilkommer og Gaardebruget,
H/er/r Nils og de fire Mænd tilstode at Være louligen kaldede til denne forretning; hvorda først blev giort af Mændene og Citanten anvisning paa Gaardens huuser:
1. 1 Lade med Stald Gaarden tilhørende, som fattedis Torveld paa østre side og liden forbedring paa Bordtag paa søre siden, sampt Stalden at ophøjes, hvilket alt vil kaaste 2 rdr med ardbeids løn.
2. Udfloren gammel, hvilken at forbedre med Vindskee, Tag, bordtag, Svilder, brøst og ardbeidsløn 4 rdr vil kaaste;
3. Hiemmefloren fattedis noget tag, sampt bordtag paa Søre side, Torveld og 1 stykke af langsvilden, brøstet vil settes paa Nordre Enden tilbagers, Tag i Gangen og troget, tvende Nye beter; torveld, hvilket at forbedre med Materialer og Ardbeids løn vil kaaste 8 rdr.
1719: 220
4. Borrestuen af elde paa Vestre side fordervet, som vil indfeldis stykker udi, sampt Var Noverne paa Østre side forraadnet; hvilket alt at forbedre med *Gelvet vil kaaste 6 rdr.
5. Drengebuen mod Nord staaende, hvis *bollinger passerer, men fattis Gulv og bordtag som vil kaaste 3 rdr.
6. Ildhuuset fattedis noget Næver og Noverne vil beklædis paa østre side, hvilket alt vil kaaste 2 rdr.
7. 1 Liden Boe, fattedis lit til at klæde Naaverne paa østre side og ellers at forbedre vil kaaste 3 merker.
Til sammen denne Aabod som Enken herpaa svarer 24 rdr 3 merker.
End forklarede de fire Mænd af Lindaas Gield indkaldede, de, eldste som da levede, nafnlige Mikkel Onæs, Mikkel Schornæs Aamund og Nils Qvalvaag, efter tilspørgelse, efterdi ingen besigtelse fantis for at være givet, langt mindre for os producerit blev, at her har staaet en gammel stue tilforne paa 8 al/en, som Gaarden tilhørte og nu gandske er borte, men da S/a/l/ig/ H/er/r Johan Madson hid kom, meget slet conditionerit; for hvilken stue blev lagt en liden stue nord i Gaarden staaende med et lidet skot af *biørne-ardbeid opsat; hvilken om den end var mindre \end/ dend forrige gamble de fire Mænd nu holdt bedre; hvilken stue med sin Skorsteen undtagen kakkelovn blev lagt i forriges sted.
Dernest befantes paa Qvalvaagnæs bestaaende og Enken tilhørende efterskrefne huuser, først 1 Vaaning, bestaaende af 1 Stue med Jernkakkelovn, 1 Cammer med kiøkken neden til og Skorsteen udi, sampt oven til 1 loft og 1 lidet Cammer med bord afskildt, hvilket efter H/er/r Christens begiering paa Enkens Veigne blev Vurderit og taxerit for 80 Rdr efter Siun og grandskning.
Paa den anden side af Gaarden, Nye Stuen, dend røde Stue, imellem begge Stuer 1 lidet Cammer med bord afdeelit og ved Nordre ende af dend røde Stue 1 lidet Cam/m/er og 1 liden Kielder under Vurderit til sammen 80 rdr.
End en Liden nye stue med Cammer af H/er/r Christen selv op bygt som hand ej forlangede at taxeris.
Dernest specificeris Omkostningerne til denne forretning Sorenskriverens reise 4 merker 8 s/killing, dagens forretning 3 rdr, forseiglet papir 1 mark 8 s/killing forseiglings penge 1 mark 4 s/killing beskrivelsen 2 merker Mændene hver 1 mark 8 s/killing er 1 rdr 3 merker og Lensmanden 2 merker til sammen 6 rdr 2 merker 4 s/killing.
Hvilken Omkostning H/er/r Christen selv tilsvarer, men Enken Aaboden.
Samme dag er holdet besigtelse paa Gaarden Nore Feste paa den Gaardepartes huuser som Ole *Søre Feste bruger og
1719: 220b
beboer og først paa
(1.) Laden, som vilde gandske nedtagis og ej ringere kunde forbedris med tag, bordtag, troug, Spær, Staflejer, brøst og ardbeidsløn - end for 8 rdr.
2. Dend halve floer som Ole ejede gandske nedraadnet hvoraf ej kunde bruges mere end endeel langstokker, som kunde tiene til Kridinger, dends halve deel at forbedre og ferdig giøre vil kaaste 6 Rdr.
3. Halvdelen udi et trevegget Ildhuus med *børneardbeid opsat gandske nedfalden og borte af 9 al/en *bredde (lengde) og 6 al/en bred, dend halve deel at opbygge deraf vil kaaste 4 rdr.
4. Borrestuen at forbedre med tag og bordtag *at forbedre* sampt Svild vil kaaste 6 rdr,
Til sammen disse huusers Aaboed som Ole Feste svarer 24 rdr;
Dernest specificeris Omkostningerne Mændene for deris Umage hver 1 mark er 6 merker, Sorenskriverens salarum 2 rdr forseiglet papier 1 mark 8 s/killing forseiglings penge 1 mark 4 s/killing tilsammen med beskrivelsen som er 2 merker dend summa 3 rdr 4 merker 12 s/killing, hvilke Ole Feste og svarer, som Sagskyldig, til sammen Aabod og Omkostning 27 rdr 4 merker 12 s/killing.
Anno 1719 d/en 21 Julij er holdet Sommer- Skatte og Sage Ting med Allenfits Schibbredis Almue udi Brude Knappen, nærværende paa Kongl/ig Maj/este/ts fogetz Veigne hands beskikket Tiener Peder Bejer, Bøidelensmanden Elluf Mundal og edsorne og tilforordnede Laugrettismænd Børge Nepstad, Ole Giervig, Magne Mundal, Johannes Capperdal, Rasmus Tveten, Iver Siursetter, Thommes Øfstegaard, og Elluf Mitgaard med mere Tingsøgende Almue,
Hvorda efterat Retten var sat og Almuen til fredelighed ædruelighed og ærbødighed imod Retten og dends betiente advaret, er først publicerit de allernaadigste forordninger og Anordninger som fol/io 219 findis extraherede.
Dernest Ole Joensøn Fieldschaalnæssis, Joen Joens/øn Fieldschaalnæssis, Ole Hoshofdis, sampt Anders Anders/øn Totlands udgifne afkald for hands hustrues Arv, dat/erit Lechnæs d/en 10 Maj 1719 ./.
Dernest blev taxationen over dend allernaadigste paabudne dagskat for 1719 med efterskrefne Mænd Rasmus Læknæs, Tollef Mundal, Nils Aase, Ole Elsaas, Rasmus Tveten, Lars Gousereid, Christian Mychisvold, Jacob Tofting og Lars Tveten foretaget og endelit, sampt forseiglet.
Derefter blev restantzen over de ordinaire Skatter for 1718 og dagskat for 1718 forfattet for almuen oplæst og rigtig befunden og af Rettens Middel forseiglet,
Sluttelig blev forfattet lista paa hvad en deel af Almuen udi dette Schibbrede haver betalt paa de 2de forfaldne terminer for 1719 saa og at ingen har betalt paa dend allernaadigste paabudne dagskatz tvende terminer for 1719 det ringiste.
Anno 1719 d/en 22 Julij er holdet Almindeligt Sommer Skatte og Sage Ting med Radøe Schibbredis Almue udi Brudeknappen nærværende \paa/ Kongl/ig Maj/este/ts fogets Veigne hands beskikket fuldmægtig Tiener Peder Bejer, Bøidelensmanden Nils Sæbøe
1719: 221
og edsorne og tilforordnede Laugrettismænd, Erik Kaalaas, Mons Giere, Knud Boge, Iver Solem, Johannes Nødtvet, Lars Ystebøe, Rasmus Miøs og Simon Waagenæs med mere Tingsøgende Almue,
Hvorda, efterat Retten udi deris Maj/este/ts høje Nafn var sat og Almuen til fredelighed, ædruelighed og ærbødighed imod Rettens og dends betiente advaret, er først publicerit alle de allernaadigste forordninger og anordninger som fol/io 219 findis extraherede.
Dernest blev foretaget taxationen over dend allernaadigste paabudne dagskat for 1719 med efterskrefne Mænd Knud Yttre Sæbøe, Gunder Tolleshoug, Anders Ascheland, Erik Kaalaas, Knud Boge, Ysten Næsse, Villum Grindem, Simon Vaagenæs, Rasmus Miøs, af Lyre Sogn Mons Giære og Lars Ystebøe.
Derefter fremstillede sig for Retten Mikkel Christensøn Waagenæs og Brite Rasmusdatter Nødtvet, som haver erlanget deris Kongl/ig Maj/este/ts allernaadigste tilladelse af dato Clausholm d/en 12 Julij 1718 at maa træde udi egteskab sammen omendskiøndt de ere hin anden i tredie leed beslegtet, og begierede at efterskrefne Dannemænd Lars Ystebøe og Magne Nødtvet maatte giøre deris edelige forklaring om samme deris slegtskab, hvilke begge dannemænd Lars Ystebøe og Magne Nodtvet for Retten møtte og efter edens afleggelse om deris sandferdige Vidnisbyrd en efter anden udsagde at Mogens Ystebøe, som var Brite Rasmusdatters Moderfader, var Siri Qvalems Broder, hvilken Siri Qvalem var \Mikkel/ Christensen Waagenæssis Modermoder, og saaledis Mikkel Christensøn Waagenæs og Brite Rasmusdatter Nødtvet hin anden i 3die Led beslegtede:
Denne deris edelige forklaring begierede Mikkel Christensøn Waagenæs under Rettens forseigling beskreven til Tingsvidnis erholdelse, som Retten consenterede.
Dernest blev forfattet restantzen saavel paa de ordinaire skatter som extraordinaire for 1718 for almuen lydelig oplæst og rigtig befunden, og af Rettens Middel forseiglet.
Sluttelig blev forfattet lista paa hvad enhver af dette Skibbredis Almue har betalt paa de tvende forfaldne Terminer af dend ordinaire skat for 1719, som beløb sig til dend summa 124 rdr 9 s/killing, sampt at ej Videre paa dend allernaadigste paabudne dagskat for 1719 af
1719: 221b
dette Skibbredis almue er Vorden betalt end af een Mand ved Nafn Knud Sæbøe 4 merker 8 s/killing.
Og som Natten førend mand dette hafde forrettet alt Var henløben til halvgaaen to, maatte Retten af mødighed ophævis.
Anno 1719 d/en 24 Julij er holdet almindeligt Sommer Skatte og Sage-Ting med Lindaas Schibbredis Almue udi Brude Knappen, nærværende paa fogedens Veigne og udi hands forfald hands beskikket befuldmægtig tiener Peder Bejer, Bøidelensmanden Mikkel Oenæs og edsorne og tilforordnede Laugrettismænd, Nils Rosnæs, Nils Schoge, Ole Sæveraas, Haldor Hodne, Thommes Kaalaas, Mikkel Gaulen, Mons Schoge Rasmus Holmaas med mere Tingsøgende Almue,
Hvorda, efterat Retten udi deris Kongl/ig Maj/este/ts høje Nafn er vorden sat, og Almuen til fredelighed, ædruelighed og ærbødighed imod Retten og dends betiente advaret, er først publicerit de allernaadigste forordninger, anordninger og høiøfrigheds befalinger som fol/io 219 findis extraherede.
Dernest blev foretaget dagskattens taxation for 1719 med efterskrefne Mænd af Lyre Sogn Mikkel Grimstad og Stephen Brudvold, af Mychings Sogn Sander Tvete og Ole Sæveraas, af Lindaas Sogn Rasmus Holmaas og Nils Rosnæs, af Østrems Sogn Peder Hopland og Jacob Førland af Fedie Sogn Mikkel Huuse og Joen Kopper.
D/en 25 dito blev Retten igien sat sammesteds med foranførte hvorda først blev foretaget Sagerne og efter Skik Kongens først: og hafde da
Bøidelensmanden Mikkel Onæs ladet stevne Mikkel Schodven efter forrige tiltale sampt Sygni Andersdatter til Veddermæle.
Sygni Andersdatter møtte og Vedstod Varselens louformelighed og end dette at hon ej haver haft med anden at bestille end med ermelte Mikkel Schodven; og hand at være hendis rette Barns fader og hvad Tid *hand (hon) hafte sidst haft omgiengelse med ham kand hon ikke vide. Hon blev tilspuurt hvad hon nu hafde at bøde med ? svarede hon indtet.
Lensmanden paastod Dom for saadan Løsagtighed efter Loven.
Afsagt.
Efterdi Mikkel Schodven selvillig haver rettet for sig og erlagt for sin begangne forseelse med Sygni Andersdatter og barneavling med hende sine bøder efter lovens 6te Bog 13 Capitels 1 articul 12 rdr, saa kand Retten ej videre Dom for dend forseelse over ham felde, saasom hand foruden det har udstaaet Kirkens disciplin; men som Sygni Andersdatter nu anden gang er befunden i denne
1719: 222
horagtige forseelse og barneavling, da tilfindis hon først at bøde for samme forseelse 6 rdr inden 15 dage under Nam efter Loven og entvige det Kirkesogn \hon sig forseet udi haver./ Og i fald hon ej haver at erlegge bøderne med, da i følge af den allernaadigste forordning af 5 Januarij 1714 at forsendis til Bergens børnehuus sine idømte bøder med 8 s/killing om dagen at op ardbeide.
Lucas Olsøn haver ladet stevne Rasmus Wabu for resterende landskyld 11 rdr 2 merker indbereignet 1719 aars Landskyld til betaling og Processens omkostnings erstatning.
Dend indstevnte møtte og tilstod Stevnemaalets loulige forkyndelse og efter tilspørgelse tilstod ej At have Landskyldbog eller dend faaet, omendskiøndt hand haver begieret bog; dog kunde hand ikke negte Søgningen; end tilspuurt hvor meget hand bruger ? svarede 1/2 løb Smør 1/2 t/ønne Malt, og giver aarlig Landskyld 2 rdr 3 merker, og sidder saa fri for ald ejer skyds.
Lensmanden paa Ejerens Veigne paastod Dom til betaling efter dend indstevntis tilstaaelse og Processens forvoldte Omkostnings erstatning.
Afsagt.
Efterdi dend indstevnte Rasmus Wabu tilstaar Sigtelsens rigtighed, da tilfindis hand at betale Citanten S/igneu/r Lucas Olsøn de ham søgende 11 rdr 2 merker hvorudi er indbereignet landskylden for 1719, inden 15 dager under Nam efter Loven og betale denne forvoldte Processis Omkostning med indtet, saasom ingen derfore kræver og forseiglingspenge af dend indstevnte Selv er betalt.
Mikkel Schodven haver ladet stevne Knud Lødtvet fordi hand haver ilde skieldet ham, til Vidne derom *Josehp Lødtvet og Ole Schodven, alt til strafs lidelse efter Loven.
Knud Lødtvet møtte og tilstod loulig at Være stevnt for Sagen og til at anhøre Vidnisbyrdenis forklaringer.
Vidnerne Josep Lødtvet og Ole Schodven møtte og tilstode louligen at være stevnt til at aflegge deris edelige Depositioner i denne Sag.
Knud Lødtvet svarede at hand selv 3die gik til Mikkel Schodven dend tid Sygni Andersdatter var kommen i barselseng hos ham paa Lødtvet, og tiltalte Mikkel Schodven at hand skulle drage omsorg for Sygni Andersdatters barns daab, da vilde hand nemblig Mikkel Schodven det ej giøre; hvorpaa Knud Lød-
1719: 222b
tved blev Vred og talte nogle ord til Mikkel Schodven, hvorfore hand ej vilde have omsorg derfore, efterdi hand holdt ham dertil *forplig (forpligtig) til; og som hand da blev tilspuurt hvad ord det Var, svarede hand, at hand sagde til Mikkel Schodven havde i Været en brav Karl havde i ej talt disse ord at i ej skulle eller vilde have omsorg derfore; da kom Mikkel selv 3die dagen derefter, da sagde Knud Lødtvet sig at have talt samme ord;
Mikkel Schodven begierede at de indkaldede Vidnisbyrd maatte afhøris ! for hvem først eden blev op holdt og dem tilholdt Sandheden at udsige, og først fremkaldet
Ole Schodven, som efter edens afleggelse om sit sandferdige Vidnisbyrd forklarede: at Knud Lødtved sagde til Mikkel Schodven at hand taler hvad hand vil, og haver ej giort som en brav *Karn (Karl) men et skiems stykke imod mig sagde Knud til Mikkel og ej til nogen anden, hvilken attestanten deraf kunde vide, saasom hand Var op kaldet med Mikkel at Knud skulle forsiune Barnet med daaben - videre ærrørige ord blev ej talt; vidnet blev tilspuurt *og (om) Mikkel skieldede paa Knud ? hvortil deponenten sagde nej.
Joseph Lødtved blev dernest fremkaldet, som efter edens afleggelse om sit sandferdige Vidnisbyrd forklarede: enstemmig som forrige Vidne:
Knud Lødtvet sagde at disse ord kom deraf at Mikkel efter hands sigende skulle vilde Kaste skylden paa ham, hvilket Mikkel gandske fragik; End tilspuurt Knud *Løddtved om hand kunde overbevise Mikkel Schodven noget utilbørligt eller skiems stykke, eller med andre Vidnisbyrd igiendrive disse førte at de ej retelig haver Vidnet ? hvortil hand svarede nej og hafde een Mand som hand meente ej skulle have hørt det, og om hand skal have talt disse ord er det sked af hastighed.
Citanten henstillede sin Sag under Rettens kiendelse.
Da blev af de 8tte Mænd for Ret dømt og afsagt tillige med mig.
Knud Lødtvet er indkaldet af Mikkel Schodven for ham tiltalte nærgaaende Ord, hvilken tale af Knud Lødtvet udsagt, Mikkel Schodven med de tvende førte Vidnisbyrd haver overbeviist Knud Lødtvet; denne Knud Lødtvets haarde udsigende om Mikkel Schodven, tilstaar Knud Lødtvet ej at kand Mikkel Schodven overbevise, langt mindre igiendrive de allerrede derom af Mikkel Schodven førte Vidnisbyrd, men om saadant af ham nemblig Knud Lødtvet skal være sagt, siger hand det at være skeed af hastig ubesindighed;
Thi kiendis for Ret at ermelte Knud Lødvet her for Retten afbeder sin forseelse og hastige ubetenksomhed om Mikkel Schodven talt og her for Retten beder ham om forladelse; foruden det at samme hastige ubetenksomme og ubevislige
1719: 223
Ord af Knud Lødtvet talt, ej bør at komme Mikkel Schodven eller nogen af hands til allerringeste forkleinelse paa ærlige gode Nafn og rygte, men være som døde og utalte og betaler Knud Lødtvet til Mikkel Schodven herforuden denne Processis Omkostning med 2 merker 8 s/killing inden fembten dager under Nam efter Loven.
Knud Lødtvet afbad saa for Retten hos Mikkel Schodven sin hastige ubetenksomhed og ærklærede ham det hand om ham ej Andet hafde at sige uden hvad ærligt og got Var og derpaa gav Mikkel Schodven sin haand hvormed Citanten og Var fornøjet.
Derefter blev restantsen saavel paa den ordinare som extraordinare skat for 1718 oplæst efter forfattelsen og rigtig befunden, item restanten paa høeskatten og Munster som ecvipagie Penger, hvorimod ingen indsigelse blev giort og af Retten derfore forseiglet;
Dernest blev taget under Rettens forseigling hvad en hver af dette Skibbredis Almue haver betalt paa 1719 aars tvende forfaldne terminer, sampt at indtet af dette Skibbredis Almue paa dagskattens 2de terminer for 1719 er betalt.
Anno 1719 d/en 27 Julij er holdet Sommer Skatte og Sage Ting med Echanger Schibbredis Almue paa Tingstedet Eide, nærværende paa Kongl/ig Maj/este/ts fogets S/igneu/r Jens Lems Veigne og udi hands loulige forfald, hands beskikket befuldmægtig tiener Peder Bejer, Bøidelensmanden Iver Esem og edsorne og tilforordnede Laugrettesmænd, Anders Eide, Iver Storset, Lars Yttre Eide, Christen Eide, Stephen Eide, Børge Biørsvig, Lars Schaar, Mons Storsett med mere Tingsøgende Almue,
Hvorda, efter at Retten udi deris Kongl/ig Maj/este/ts Nafn var sat og Almuen til fredelighed ædruelighed og ærbødighed imod Retten og dends betiente advaret, er først publicerit alle de allernaadigste forordninger og Anordninger, som fol/io 219 findis extraherede.
Slotz Lovens ordre af dato Slotz Loven d/en 3 Julij 1719 angaaende en høe skatte udredning af Aggerhuus Christiansand og Bergens Stifter, hvoraf skal betalis og erleggis af hver fuld gaard 2 Skippund høe i natura eller med penge 1 1/2 Rdr.
Stiftbefalingsmand Undals ordre angaaende rigtige tiærre-Tønders afskaffelse under 2 rdrs bøder og som skal anammes under Vragers haand, og betaler Vrageren om hand .....d... første gang 4 rdr og erstatte Skaden og anden gang miste sin bevilling
1719: 223b
Dernest blev foretaget taxationen over dend allernaadigste paabudne dagskat for 1719 med efterskrefne Mænd af Myching Sogn Mons Yttre Hindenæs og Ole Indre Hindenæs, og Hammers og Haasanger Sogn Ole Ese, Ole Molvig, Lars Schaar og af Moe Sogn Lars Helland Erik Aatterstad, og Rasmus Øfre Helland og Bøidelensmanden og af os samptlige forseiglet.
Derefter blev Restantzen saa vel paa dend ordinaire som extraordinaire skatter for 1718 forfattet, for Almuen lydelig oplæst og rigtig befunden og af Retten forseiglet,
Item blev forfattet under Rettens forseigling hvad en deel af dette Schibbredis Almue paa de tvende terminer for 1719 haver betalt, item inchludert at ingen af dette Schibbredis Almue det ringeste paa 1719 aars dagskat har betalt og af Retten forseiglet.
Og som ingen Sager til paakiendelse vare indstevnte blev Retten dennesinde paa dette Sted ophævet.
Anno 1719 d/en 29 Julij er holdet Sommer- Skatte og Sage Ting med Haasanger Schibbredis Almue paa Tingstedet Hoshofde, nærværende Bøidelensmanden Nils Hannestvet og paa Kongl/ig Maj/este/ts fogetz Veigne, hand(s) beskikket befuldmægtig Tiener Peder Bejer, sampt edsorne og tilforordnede Laugrettesmænd, Anders Hoshofde udi Johannes Hemvigens Sted, Magne Kleppe, Vemmund Vare, Nils Bernæs, Ole Tøssøn, Nils Hole, for Johannes Kleveland, Nils Kleveland, og Jacob Herland, med mere Tingsøgende Almue,
Hvorda, *efter Retten udi deris Maj/este/ts høje Nafn var bleven sat og Almuen til fredelighed ædruelighed og ærbødighed imod Retten og dends betiente advaret er publicerit alle de allernaadigste forordninger, sampt høiøfrigheds befalinger, som fol/io 219 og 223 findis extraherede.
Derefter blev foretaget taxationen over dend allernaadigste paabudne dagskat for 1719 med efterskrefne Mænd, Magne Kleppe, Ole Hole, Joen Hesjedal, Ole Grimstad, Ole Tepstad, Ole Tirevold, Johannes Hesjedal, Nils Bernæs, Vemmund Vare, Ole Birkeland, og Arne Rosland og Nils Hannestvet Lensmanden forfattet og forseiglet.
Dernest blev foretaget Sagerne og hafde da
Halver Fotland ladet stevne Siur Galtland fordi ermelte Siur Galtland haver hugget udi hands Skoug imod hands Villie til strafs lidelse efter Loven.
Siur Galtland møtte og tilstod herfore at være loulig stevnt og fragaar ej at have hugget i Fotlands Skoug, men i Galtlands Skoug; hvor om dend indstevnte vilde føre Vidnisbyrd Johannes Knuds/øn Svennem;
Citanten formeente at efterdi hands formænd de 3die for ham haver hugget der, og utilspuurt af Siur Galtland som nu Siur Galtland tilegner sig, saa forment hand at det tilkom sig og ej Siur Galtland, hvorom ha/n/d føre Vidnisbyrd at sam/m/e Skouge Teig hvorudi Siur Galtland have hugget, tilhører Fotland, og ej Galtland, hvilke Vidner ere Ole Biørndal, Haldor Fotland
1719: 224
Sæphind Fotland, Magne Bærnæs.
Afsagt.
Lovens 1ste Bogs 16 Capit/ul 1 art/icul siger udtrykkelig at naar nogen beklager sig forurettet paa Skou, Jord Eng og skouskifter, med Videre, som ikke kand kiendis paa førend Syn og besigtelse skeer, da skal derpaa dømmis paa Aastæden af Sorenskriveren og 6 mænd og der i følge af Lovens 1ste Bogs 13 Cap/itul 9 art/icul vidnerne afhøris og føris;
Thi henvises Sagen til aastæden, hvor da og Vil indkaldis hvad Vidnisbyrd en hver kand have til Sagens oplysning, da endelig skal Vorde dømt hvad Lov og Ret medfører.
Derefter blev restantzen saavel paa de ordinare som extraordinaire Skatter for 1718 forfattede, for Almuen oplæst og rigtig befundne og af Retten forseiglede.
Sluttelig blev taget under Rettens forseigling hvad en hver af dette Skibbredis Almue paa de tvende Terminers ordinare skat for 1719, haver betalt, sampt at intet paa dagskattens terminer for 1719 af nogen af dette Skibbredis Almue er Vorden erlagt hvilket ej allene blev lydelig oplæst og tilstaaet rigtig at være, men og derpaa forseiglet.
Anno 1719 d/en 1 Augusti er holdet Sommer Skatte og Sage Ting med Mielde Schibbredis Almue paa Gaarden Reistad nærværende udi Kongl/ig Maj/este/ts fogets loulige forfald hands beskikket befuldmægtig tiener Peder Bejer, Bøidelensmanden Johannes Øfste-Mielde og edsorne og tilforordnede Laugrettesmænd Anders Stokke, Haldor Wichno, Anders Hafre, Erik Hekkland, Thommes Reistad, Nils Aasem, Knud Wikno, og Johannes Johans/øn Øfste Mielde,
Hvorda, efterat Retten udi deris Kongl/ig Maj/este/ts høje Nafn var sat og Almuen til fredelighed, ædruelighed og ærbødighed imod Retten og dends betiente advaret, er først publicerit alle de allernaadigste forordninger og anordninger, sampt høiøfrigheds befalinger, som fol/io 219 og 223 findis extraherede.
Dernest S/igneu/r Stud Østrits/øns udgifne Pante forskrivelse til Velædle Stiftamptskriver Seehuusen paa 150 Rdr, for hvilken summa iblandt andet er pantsat efterskrefne Gaardeparter udi Nordhordleehn udi Kirke Brudvig i Arne Schibbrede 18 merker Smør og udi Sundland i Mielde Schibbrede 18 merker Smør og et qvarter Malt, daterit Bergen d/en 4 Aug/usti 1718 ./.
Efterat Skatterne vare anammede saavit denne sinde var at bekomme, blev foretaget med Sagerne, og hafde
Bøidelensmanden Johannes Øfste-Mielde ladet stevne Mons Bragvatten, en egtegift mand, som haver sin levende hustrue for begangne løsagtighed og barneavling med Ane Rasmusdatter Bragvatten, og hende til veddermæle, sampt begge
1719: 224b
til Strafs Lidelse efter Loven.
Mons Bragvatten møtte og tilstod Stevnemaalets loulige forkyndelse og sigtelsens Rigtighed;
Paa Ane Rasmusdatters Veigne møtte Nils Ascheland og tilstod Sigtelsen og Stevnemaalet, og var denne deris forseelse paa begge sider første gang;
Lensmanden paastod Dom efter Loven.
Afsagt.
Efterdi [ingen] af de indstevnte ej fragaar Sigtelsen, saa tilfindis Mons Bragvatten for sin første begangne forseelse \med barneavling/ udi sit egteskab medens hand haver levende huustrue med Ane Rasmusdatter Bragvatten, at straffis yderlig paa sin formue og Ane Rasmusdatter at bøde 12 lod Sølv inden 15 dager under Nam efter loven, sampt begge at stande aabenbare skrift, item for videre forargelse at forekomme tildømmis Ane Rasmusdatter Bragvatten som tilholder sig paa samme Gaard Bragvatten, dend at fravige og anden sted sig tieniste at antage.
Mad/a/me Alida Gaarmand haver ladet stevne Ole Halvers/øn Rodland til betaling for resterende Landskylder og 3dietager dend summa 10 Rdr 3 merker 12 s/killing og erstatte denne Processis Omkostning skadisløs, sampt at lide straf for forbuds overtrædelse;
Dend indstevnte møtte og tilstod Stevnemaalets loulige forkyndelse og fragaar Søgningen og at hand ej mere er skyldig end 4 rdr 3 merker 6 s/killing saasom hon skal have lovet ham Jorden for 3 rdr bøxel, Thi blev ham paalagt til neste Ting at anvise sin bøxelseddel for at see deraf hvad hand skulle give udi Bøxel, alt til Rettens nermere opliuslighed.
Siden blev taxationen over dend allernaadigste paabudne dagskat for 1719 med dette aars Laugret forfattet og tiltaget Siur Littun Ole Vefle, og Magne Borge, sampt af os forseiglet.
Derefter blev restantzen paa de ordinaire og extraordinare Skatter for 1718 forfattet, oplæst, rigtig befunden og af Retten forseiglet, sampt blev under Rettens forseigling taget beskreven hvad en hver paa dette aars tvende Terminer har betalt og hvor meget, item at ingen af dette Skibbredis Almue det allerringeste paa de tvende forfaldne Terminer for 1719 aars dagskat det allerringeste har betalt.
Anno 1719 d/en 3 Augusti er holdet Sommer- Skatte og Sage Ting med Arne Schibbredis Almue paa Gaarden Yttre Arne, nærværende paa Kongl/ig Maj/este/ts fogets Veigne hands beskikket befuldmegtig tiener Peder Beejer, Bøidelensmanden Peder Lars/øn Arnetvet og edsorne og tilforordnede Laugrettesmænd Stephen Qvame, Jørgen Jordal, Nils Hougland, Haldor Songstad, Iver Teiland, Jens Taqvam, Iver Tveten og Ole Tuenæs med mere Tingsøgende Almue
Hvorda efterat Retten udi deris Maj/este/ts høje nafn var sat, og Almuen til fredelighed, ædruelighed og ærbødighed imod Retten og dends betiente advaret, er først publicerit alle de allernaadigste
1719: 225
forordninger, og anordninger, sampt høiøfrigheds befalinger, som fol/io 219 og 223 findis extraherede.
Dernest blev publicerit Stod Østenchs udgifne Obligation og panteforskrivelse til Velædle Stiftamptskriver Severin Seehusen paa 150 Rdr, for hvilken Capital iblandt andet er pandtsat endel Gaarder herudi Nordhordlehn, nemblig udi *Byyn (Bryn?) paa Wos 1/2 løb Smør 1/4 løb Smør udi Kirke Brudvig og 1/4 løb Smør og 1 Qvarter Malt udi Sundland, dat/erit Bergen d/en 4 Aug/usti 1718.
Else S/a/l/ig/ Hieronimus Wibuschis udgifne Skiøde, tillige med hendis Lauværges Samtykke S/igneu/r Henrik Fari.. og til Vitterlighed Jens Fester, til S/igneu/r Jacob Jacobs/øn hans huustrue og Arvinger paa tvende hende tilhørende huuse-Vaaninger, bestaaende paa den Søndre og nederste deel af hendis bøxlede plads udi Store-Sandvigen, dat/erit Bergen d/en 8 Julij 1717 ./.
Nils Fløens udgifne Skiøde til Mogens Gregoriussøn Helland paa 5 *2/8 (eller 2/3, men det må vera 2/5) merker Smør udi Helland, saa ermelte Mons Gregoriussøn nu er ejende med de 21 3/5 merker Smør hand selv arvet haver efter fader og Moder i samme Gaard 1 p/un/d 3 merker Smør, Skiødet daterit Arne d/en 3 Aug/usti 1719.
Halvor Tuenæssis tillige med Nils Fløens udgivne Skiøde til Johannes Johans/øn Helland paa 16 1/5 merker Smør udi Helland, saa hand med de 10 4/5 merker Smør hand selv efter fader og Moder paa sin huustruis Veigne arvet haver udi Gaarden Helland er ejende 1 p/un/d 3 merker Smør, samme Skiøde er dat/erit Arne d/en 3 Augusti 1719 ./.
Dernest blev publicerit deris Kongl/ig Maj/este/ts allernaadigste forordning af dato Christiania d/en 11 Julij 1719 at alle de gamble bøxelseddeler, som tilforne haver været udgifne og nu paa det dertil forordnede Stemplet papir efter forordningen af 23 Januarij 1719 skal omskrivis, uden betaling skal publiceris.
Derefter blev foretaget taxationen over dend allernaadigste paabudne dagskat for 1719 med Laugrettet, og Anders Lødtvet, sampt bøidelensmanden Peder Larsøn Arnetvet forfattet og af os samptlige forseiglet.
D/en 4de dito blev Retten igien sat sammesteds med foranførte Laugrettesmænd hvorda fremstillede sig for Retten
Mons Halstensøn og begierede Vemodelig at hands tvende indkaldede Vidnisbyrd Mons Clemmetss/øn Blindem, og Stephen Anbiørs/øn Blindem maatte aflegge deris edelige forklaring om dend Ulykkelige Vaade Ild, som d/en 15 Aprilis 1719 om midnats tid nedlagde hands Gaardeparters huuser paa Blindem udi Aske, nemblig 1 stor stue, 1 Senge boe og et Ildhuus, sampt andre hands fattige ejendele og ej fik reddet andet end hands qvæg, hands Gaardeparts brug angav hand at Være, som og hands skattebog og udviste 2 p/un/d 9 merker Smør *? hvilket tvende indkaldede for Retten møtte og aflagde deris edelige Depositioner eenstem-
1719: 225b
mige et efter andet, at i aar 1719 om midnats tid overfalt denne stakkels Mand en Vaade Ild og nedlagde udi aske, for ham 3de af ham selv nye opbygte huuser, 1 stue, 1 Sengeboe og et Ildhuus, saasom samme Mand antog en øde gaard \part/ af skyld 2 p/un/d 9 merker udi Blindem i Arne Schibbrede beliggende og miste denne fattige Mand alle hands andre ejendele af ædende og drikkende, sampt Klæder og Sædekorn, saa hand udi en slet og Miserabel tilstand er sat, det de Vel Vidende med God samvittighed kand bevidne, saasom de paa samme gaard er boende; dette begierede Mons Halstensøn under Rettens forseigling beskreven til tingsvidnis erholdelse; som Retten consenterede.
Dernest blev forfattet restantzen saa vel over de ordinaire som extraordinaire skatter for 1718 og for almuen oplæst, hvorimod ingen indsigelse blev givet uden ved Ole Taqvam, og af Retten forseiglet, item blev taget under Rettens forseigling *forsegling beskreven hvad enhver paa 1719 aars tvende forfaldne terminer har betalt, sampt at indtet paa 1719 aars dagskat af dette Skibbredis almue er betalt.
Sluttelig blev publicerit Magdalena S/a/l/ig/ Biscop Smidts udgifne Panteforskrivelse til H/er/r Christopher Gaarmand paa 350 Rdr courant, af dato Bergen d/en 18 Januarij 1718 hvorfor er pantsat dend halve deel udi dend Gaard Asch med tilliggende Adelig frihed og tilhørende Gaarder Hanevig, Stie og Aasebøe, Bielcherøen 2 løber Smør, udi Arne Schibbrede Myrdal 2 p/un/d 6 merker Smør 1/2 t/ønne malt, med Videre udi Sundhordlen beliggende.
Anno 1719 d/en 5 Augusti er holdet Sommer Skatte og Sage Ting med Herløe Schibbredis Almue paa gaarden Frechau nærværende paa Kongl/ig Maj/este/ts foget S/igneu/r Jens Lems Veigne og udi hands loulige forfald, hand(s) beskikket befuldmægtig tiener Peder Bejer, Bøidelensmanden Anders Anders/øn Tvet og tilforordnede Laugrettesmænd, Jonas Toskem, Joen Floen, Iver Hopland, Nils Alvøen, Rasmus Mons/øn Frommereid, Halvor Toskem, Aadne Refskaar, og Gregus Houland, med mere Tingsøgende Almue,
Hvorda efterat Retten udi deris Maj/este/ts høje Nafn var sat og Almuen til fredelighed, ædruelighed og ærbødighed imod Retten og dends betiente advaret, er først publicerit alle de allernaadigste forordninger og Anordninger sampt høiøfrigheds befalinger, som fol/io 219, 223 og 225 findis extraherede.
Magdalena Fleischeris udgifne Panteforskrivelse til H/er/r Christopher Gaardmand paa 350 Rdr, hvorfore er pantsat halvdelen udi Gaarden Asch med tilliggende adelige frihed, item Hanevig, Stie og Aasbøe (i) Herløe Schibbrede, sampt udi Sartor Schibbrede Bielcherøen 2 løber Smør, udi Arne Schibbrede Myrdal 2 p/un/d 6 merker Smør 1/2 t/ønne Malt, udi Sundhordlehn Gripne i Opdals Schibbrede beliggende 1 1/2 løb Smør 2 huuder, dat/ert Bergen d/en 18 Januarij 1718.
Dernest fremstillede sig for Retten \de/ Dannemænd af Radøe Schibbrede nafnlige Siur Johannes/øn og Rasmus Nils/øn af Marøen som begge udi samme gaard Marøen bruger 1 løb Smør og 1 pund,
1719: 226
og begierede at deris indkaldede Vidnisbyrd S/igneu/r Christopher Garman, som paa samme Gaard Marøen er boende, og Mari Simonsdatter Marøen gift med Nils Thommes/øn Marøen Edelig Maatte afhøris om den ulykkelige dem overfaldende udi deris fraværelse, ved Natte Tider, ved havet, Ildebrand, som nedlagde deris Gaardeparters huuser og andre deris fattige ejendeele udi Aske *? hvilke Vidnisbyrd og møtte og et efter andet udsagde at Natten for d/en 13 Aprilis indeværende aar da alle Mandfolk var ude at søge deris Næring med fiskeri, overfalt disse tvende mænds huuser, som Var femb i tallet nemblig 1 stor stue, hvorudi de begge tilholdte, 3de gode Sengeboder og et Ildhuus, en ulykkelig Ildebrand om natte tider og nedlagde disse huuser med ald anden deris fattige ejendel udi aske, saa at deris hustruer og Børn 8tte i tallet, kommer udspringende paa Marken saa nøgne de Vare fødde til Verden, og ej det allerringeste fik bierget, undtagen flor og lade og qvæget, hvilket de Vel Vidende kand og Vil med god Samvittighed bevidne, og derom alt for meget er vidende, og dend jammer anstaar, saasom de paa sam/m/e Gaard er boende, og nøisom nok stræber at bierge resten af huusene, som Gud gav dem lykke til, denne deris forklaring begierede Citanterne under Rettens forseigling beskreven til tingsvidnis erholdelse som Retten consenterede.
Dernest blev publicerit fru Zidsele Kaasis udgivne bøxelbrev til Mons Larsøn Sture paa 1/2 løbs leje udi Rosland af dato Herløe gaard d/en 16 Apr/ilis 1719 men ingen Revers anviist.
Efterat Skatterne saavit dennesinde var at bekomme vare anammede blev foretaget med taxationen over dend allernaadigste paabudne dagskat for 1719 med efterskrefne Mænd, Gudmund Gielmen, Nils Heggøen, Johannes Oen, Joen Heggøen, Hendrik Gielmen, Johannes Fosse, Anders Hopland, Samuel Stien, Lars *Toskvigen (Tøssvik?/Torsteinsvik?), Johannes Frechaug, Mons Frechaug, Askild Rambnanger og Unge Lars Tveten og samptlige Laugret tillige med Nils Erstad og af os samptlige forseiglet.
Dernest blev foretaget Sagerne og først Kongens og hafde da.
Bøidelensmanden Anders Tveten til deris Kongl/ig Maj/este/ts interressis beobagt ladet stevne Margrete Jacobsdatter for begangne Lejermaal og Barne avling med Jacob Johansøn som er bort rømt, til strafs lidelse efter Loven.
Dend indstevnte Margrete Jacobsdatter møtte og tilstod loulig at være stevnt for denne
1719: 226b
Sag og tilstod sigtelsen, saa at ingen anden er hendis avlede Barns fader end ermelte Jacob *Johannesøn, som er bortrømt til Nordlandene.
Lensmanden paastod Dom over dend indstevnte efter Loven.
Afsagt.
Efterdi Margrete Jacobsdatter tilstaar Sigtelsen at have avlet barn med bortrømte Jacob Johansøn, saa tilfindis hon i følge af Lovens 6te Bogs 13 Capitels 1ste articul at bøde 12 lod Sølv for begangne løsagtighed inden 15 dager under Nam efter Loven og stande aabenbare Skrift; skulle hon ej hafve at erlegge Bøderne med, da tilfindis hon i følge af dend allernaadigste forordning af 5 Januarij 1714 at forsendis til Bergens Børnehuus sine idømte Bøder med 8 s/killing om dagen at opardbeide.
Derefter blev restantzen saavel over dend ordinare som extraordinaire skat for 1718 forfattet, for almuen lydelig oplæst og forseiglet; sampt blev taget under Rettens forseigling hvad en hver af Almuen i dette Skibbrede paa de tvende terminer ord/inaire skat for 1719 kand have betalt, sampt at indtet paa dagskatten for 1719 af dette Schibbredis Almue er betalt.
Anno 1719 d/en 7 Augusti er holdet Sommer Skatte og Sage Ting med Sartor Schibbredis Almue udi Buchen, nærværende udi Kongl/ig Maj/este/ts fogets S/igneu/r Jens Lems loulige forfald hand(s) beskikket befuldmegtig tiener Peder Bejer, Bøidelensmanden Nils Bildøen og edsorne og tilforordnede Laugrettesmænd Anders Bache, Grim Tæle, Anders Nipen, Ole Eide, Mikkel Knuds/øn Bache, Lars Trengereid, Ole Biørøen og Iver Landraa med mere Tingsøgende Almue,
Hvorda efterat Retten udi deris Maj/este/ts høje Nafn Var sat og Almuen til fredelighed, ædruelighed og ærbødighed imod Retten og Dens Betiente advaret, er først publicerit alle de allernaadigste forordninger og anordninger som fol/io 219 223 og 225 findis extraherede.
(1.) Dernest blev publicerit Magdalena Fleischers udgifne panteforskrivelse til Velærværdige H/er/r Christopher Gaarmand paa 350 Rdr af dat/o Bergen d/en 18 Januarij 1718 hvorfore er pantsat efterskrefne Jordegodz halvdelen udi Ask med sine adelige friheder, item Hanevig Stie og Aasbøe, nok udi Sartor Schibbrede Bielcherøen 2 løber Smør, udi Arne Schibbrede Myrdal 2 p/un/d 6 merker Smør 1/2 t/ønne Malt, item udi Sundhordlehn Gripne 1 1/2 løb Smør 2 huuder;
2. Ole Olsøn Gietangers Børns Lodseddel paa 2 p/un/d 6 merker fisk udi Nedre Golten sluttet d/en 19 Junj 1719.
3. Synneve Olsdatters lodseddel af 19 Junj 1719 paa 31 Rdr 2 merker 4 1/2 s/killing sampt paa efterskrefne Gods udi Sollesvig 4 merker fisk for 2 rdr og udi Stensland 2 pund 59/65 merker fisk for 32 rdr 5 merker 9 5/6 s/killing.
4. Hans Olsøns udgifne Skiøde til Morten Monsøn Knapschoug paa 10 merker fisk udi Laachøen dat/erit Buchen d/en 7 Aug/usti 1719.
5. Nils Nipens udgifne Skiøde til Mikkel Tørres/øn paa 1/2 pund fisk udi Nipen dat/erit Buchen d/en 7 Aug/usti 1719.
1719: 227
6. Nils Johansøn Nipens udgifne Skiøde til Ole Hansøn paa 1/2 pund fisk udi Nipen, dat/erit Buchen d/en 7 Aug/usti 1719.
7. Magdalena S/a/l/ig/ Biscop Smidts udgifne Bøxelbrev efter seeniste allernaadigste forordning til Rasmus Ivers/øn paa 2 p/un/d Smør udi Bielcherøen og samme tid anviist reversen, af dat/o 4 Julij 1719, publicerit ud/en betaling.
8. Ditoes udgifne Bøxelbrev til Stephen Monsøn paa 1 p/un/d Smør hvoraf var bøxlet paa nyt 8 merker Smør og ej tilforne tinglyst, dat/erit Bergen d/en 4 Julij 1719.
9. Ditoes udgifne bøxelbrev til Ole Olsøn paa 1 p/un/d Smør hvoraf nu er nyelig bøxlet 8 merker Smør og ej betalt tinglysing for førend nu, dat/erit Bergen d/en 4 Julij 1719.
10. Ditoes udgifne bøxelbrev til Ingebrigt Bielcherøen paa 2 p/un/d Smør udi Bielcherøen hvoraf tilforne var betalt tinglysning og nu uden betaling igien tinglyst dat/erit Berg/en d/en 4 Julij 1719.
11. Hans Olsøn Algrøens udgivne bøxelbrev til Ole Thommes/øn paa 2 p/un/d fisk udi Algrøen af dat/o Buchen d/en 7 Aug/usti 1719 og samme tid anvist sin revers, som alt ej tilforne er tinglyst.
12. Peder Hambres udgivne bøxelbrev til Jacob Nilsøn paa 3 spand fisk udi Hambre dat/erit Buchen d/en 7 Aug/usti 1719.
D/en 8 dito blev Retten igien sat med foranførte sammesteds hvorda blev foretaget med Sagerne og hafde da
Winciantz Trællevig ladet stefne Ole Hommelsund fordi hand haver tiufkiend hands barn \Rasmus Joens/øn / og Ilde medhandlet det derforuden til Vidner derom Thommes Varrøen og Marrite Hansdatter tienende Mogens Varøen, enten samme hands beskyldning at bevise eller derfore lide Dom efter Loven.
Ole Hommelsund møtte ikke, ej heller nogen paa hands Veigne,
Stevnevidnerne Morten Sæle, og Mikkel Lars/øn tienende Lensmanden Nils Bildøen afhiemblede edelig at have stevnt Ole Hommelsund med mere end fiorten dages Varsel for denne Sag og til dette Ting item indkaldet ham til at afhøre disse indstevnte Vidnisbyrders forklaringer.
Citanten begierede At hands indkaldede Vidnisbyrd maatte afhøris:
Vidnerne møtte og tilstode Loulig at Være stevnte i denne Sag. Dernest blev fremkaldet det ene Vidne Thommes Varøen som efter edens afleggelse om sit sandferdige Vidnisbyrd udsagde, at hand Var paa Gaarden Trællevig for ungefær 1 Maanet siden eller mere, for at hielpe Vincents til at Spade, da kom Ole Hummelsund paa Trellevig og banket paa Citantens huuser, men ej indgik, da udgik Vincentz Trællevig til dend bankende Ole Hummelsund, da sagde Ole Hummelsund til Vincents Trællevig, din Søn Rasmus haver taget sild af mit garn, hvortil Vincents svarede det ved jeg ej af, ej heller har jeg befalet mit barn
1719: 227b
saadant at giøre, hvorpaa Ole Hummelsund afdrog og sagde til Wincentz du skal betale laget inden enden tar;
Sønnen Rasmus var og tilstæde og tilspuurtis om hand hafde taget sild af hands garn, ? hvortil hand svarede nej, og sagde saadant uskikkeligt skal ham aldrig overbevisis.
Det andet Vidne Marrite Hansdatter forklarede edelig enstemmig, som forrige Vidne, og sagde sig at have *Være samme tid paa Gaarden Trællevig og inde i samme stue eller huus med forrige Vidner og alting anhørte.
Afsagt.
Ole Hommelsund foreleggis til neste Ting at møde og ærklære sig imod de allerrede førte Vidnisbyrd og videre at tilsvare Sagen, hvorda endelig skal kiendis hvis Lov og Ret medfører.
Dernest blev foretaget dagskattens taxation over dette Skibbredis Almue for 1719 med Laugrettet og Bøidelensmanden og af os samptlige forseiglet.
Derefter blev forfattet restantzen saavel paa den ordinare som extraordinaire skat for 1718 og for almuen oplæst og rigtig befunden, sampt forseiglet, item blev taget under Rettens forseigling beskreven hvad en hver af dette Schibbredis Almue paa 1719 aars tvende Terminer kand have betalt, item at indtet paa 1719 aars dagskat er betalt,
Og som ingen videre efter paaraabelse, fremstillede sig, som Sager hafde indstevnt, blev Retten dennesinde paa dette sted ophævet.
Anno 1719 d/en 9 Augusti er holdet Sommer, Skatte og Sage Ting med Schiolds Schibbredis Almue paa Gaarden Søreide, nærværende udi Kongl/ig Maj/este/ts fogets fraværelse hands beskikket befuldmægtig tiener Peder Bejer, Bøidelensmanden Ole Totland og edsorne og tilforordnede Laugrettesmænd, Jacob Bratland, Albrigt Tistad, Halver Biørndal, Peder Henne, Ole Sandal, Vincents Tistad, Elias Riple, Paal Schiold med mere Tingsøgende Almue.
Hvorda, efterat Retten udi deris Maj/este/ts høje Nafn var sat, og almuen til fredelighed ædruelighed og ærbødighed imod Retten og dends betiente advaret, er først publicerit alle de allernaadigste udgangne forordninger og Anordninger, sampt høiøfrighed(s) befalinger som fol/io 219, 223 og 225 findis extraherede.
Dernest blev publicerit Kist... ..artea S/a/l/ig/ Smidt tillige med Seig/neu/r Jacob Philups underskrivelse udstedde bøxelseddel til Erik Peders/øn paa 19 skilling buegildt udi Store Mittun dat/erit Bergen d/en 24 Febr/uarij 1719 og annecterit derhos det forseiglede papiir efter forordningens maade paa 1 mark 8 s/killing.
Ditoes udgivne bøxelbrev til Nils Villums/øn paa 19 skilling bugilt i samme gaard Mittun af samme dato
1719: 228
og paa samme maade udrettet, som og blev publicerit.
Derefter blev foretaget Sagerne og hafde da
S/igneu/r Lambert Harder ladet stevne paa Mad/a/me Weilands Veigne S/igneu/r Hans Risbrig efter forrige tiltale.
Paa Hans Risbrigs Veigne møtte Nils Mathisøn boende paa Lyngby og indgav hands skriftlige indleg af dato 6 Augusti 1719 som blev læst;
Harder møtte paa Citantindens Veigne og formente at efterdi Stevnemaalet tydelig forklarer Søgningen, Risbrig og er given lovlig Varsel og Laudag og ikke fører noget loulig forfald, saa paastod hand Dom, saavel i hovetsagen som Processens Omkostninger og protesterede imod lengere Opsettelse.
Afsagt.
Hans Risbrig bevilgis copie af de i rettelagde Krafs bevisligheder af Citantinden Mad/a/me Weilandts til nestholdende Ting her i Skibbredet, da hand og foreleggis uden videre ophold at svare og besvare Sagen, saafremt da og Dom, efter de i rettelagde bevisligheder da skall Vorde afsagt.
Dito lader stevne Rasmus Olsvigen efter forrige tiltale paa S/igneu/r von Rechens Veigne.
Rasmus Olsvig møtte og tilstod Stevnemaalets loulige forkyndelse. Tilspuurt af Retten om hand noget bøxelbrev haver, hvortil hand svarede nej, men anviste et paa slet papir sig af S/a/l/ig/ Grette Schroeder given; som ej kunde af Retten antagis saasom det Var paa ustemplet papir, ellers fremlagde hand et skiftebrev sluttet af da Værende Sorenskriver Christian Aboe 1696 d/en 16 Novembris hvorved hand Vilde bevise huusene sig at tilkomme; men om Gielden svarede at hand har betalt paa denne Gield med ardbed 3 rdr og fordi Ejeren har taget tvende kiør fra ham af de hende tilkom, formener hand ej at kand svare dend fulle forpagtning, saasom samme kiør forleden Vaar blev taget; Og som hand blev tilspuurt hvad Tid hand plejer at betale afgiften, ? svarede hand høst og Vaar;
Mons/ieu/r Harder begierede Tid til at conferere sin Principal om dette af dend indstevnte fremført.
Afsagt.
S/igneu/r Lambert Harder bevilgis til nestholdende Ting her udi Skibbredet at conferere sin Principal om hvad dend indstevnte har foregivet at bør decurteris alt til Rettens nermere opliuslighed og paakiendelse.
S/igneu/r Lambert Harder haver ladet stevne Wilhelm Hansen efter forrige tiltale og Rettens forrige kiendelse.
Paa dend indstevntis Veigne møtte hans Procurator Furstenberg og anviste Retten en Contrastevning i denne Sag som formedelst tidens Korthed ikke for Vedkom-
1719: 228b
mende har kundet bleven loulig forkyndt, ellers gav Furstenberg Retten tilkiende at H/er/r Assessor Hanssen haver eendel Vidner, som hand til denne Sags Opliusning Uforbigiengelig er foraarsaget at føre, som ikke til denne Tid har kundet skeed, hvorfore hand maatte begiere Tid til at forhverve sine bevisligheder og at indkalde sine Vidner til sit forum til deris forklaring, hvilket alt at faa udrettet og samme her i Retten at faa producerit, maatte hand endnu nødvendig begiere tid til Sagens udsettelse til neste Ting.
Harder paa Citantens Veigne møtte og protesterede imod denne Sags lengere ophold, thi Sagen er I sig selv saa reen og Klar, at indtet \imod/ den kand Gielde uden qvittering eller afskrivelse paa obligationen; den Contrastevning hvilken Assessor Hanssen her nu ladet fremvise er til H/er/r Major Rye, Concernerer Reigning og afreigning med Videre slig Vidløftighed, der ikke med denne Søgning efter Loven kand have nogen convenients (Konveniens = god tone, skikk og bruk); de Vidner, hvilke Assessor Hanssen alligerer nefnis ikke, og om end saa var, skulle hand formene de gielte ikke efter Loven og allerhelst, efterdi de skal paagielde Capitain Rye, formeente hand de Var i fra denne Sag; den seniste Rettens kiendelse og hvad den tilholder, har Assessor Hanssen ikke i nogen deel præsterit, Thi refererede hand sig til den og begierede Dom uden lengere ophold.
Furstenberg replicerede, at naar H/er/r Assessor Hansen indkommer med hand(s) paaberaabte bevisligheder da skal Retten deraf formodentlig fornemme at Sagen paa Contrapartens side er ikke saa pure og Klar, som den nu insimuleris; og da skal Retten noksom fornemme, at H/er/r Major Rye ikke haver været authoriserit til at transportere dend omtvistede Obligation til S/igneu/r de Place ej heller Place nogen Ret saasom hand formener at søge betaling hos Assessor Hanssen, at have: Og som Comparenten formener at hovetsagen bestaar derudi, hands beraabte bevisligheder vil og derpaa gielde, saa skulle comparenten formode, at H/er/r Assessor Hanssen ikke med Retten bliver overilet, men at hannem givis tid til at deducere sin Sag og forsvare sig imod Citantens tiltale, saaledis vilde Comparenten formode at Retten bevilgede dend begierte
1719: 229
Opsettelse.
Harder vilde uden videre Vidløftighed allene svare dette at Loven forbyder Sagens udsettelse og denne udsettelse som Assessor Hanssen begierer, beraaber sig hverken paa nafngivne bevisligheder, ej heller paa saadanne bevisligheder, som kand have nogen convenients (god tone, skikk og bruk) med denne Sag; det er mere end Aar leden siden Assessor Hanssen blev giort bekiendt denne Søgning og saaledis haft tid til at søge sine afbevisligheder; Thi refererede hand sig endnu til Rettens seeniste Kiendelse og begierer Dom.
Furstenberg formenede at H/er/r Assessor Hanssen tilfulde havede explicerit (Eksplisere = forklare) sig hvorhen hands begierte opsettelse sigter, nemblig til at føre Vidner til denne Sags opliuslighed og sin forhaabentlige befrielse for Placis tiltale; Videre eller nermere formener Furstenberg at skulle Være vidløftig paa denne tid at udlade (indlade?) sig, vilde derfore ikkun referere sig til sit forrige og formodede at Retten billiger dend begierte opsettelse.
Afsagt.
Lovens 1ste Bogs 5 Capit/ul 9 articul forbyder en Dommer at veigre nogen Vidnisbyrds førelse enten at stæde, forhøre eller forhøre lade; Thi bevilgis H/er/r Assessor Hanssen til nestholdende høste-Ting at lade afhøre sine Vidnisbyrder til Sagens opliuslighed og samme Tid at indkomme med alle bevisligheder i Sagen, Thi ellers bliver uden videre opsettelse endelig Kiendt efter indgifne bevisligheder i Sagen.
Oberste von Krog haver ladet stevne Cammer Raad Hans Schreuder efter forrige tiltale;
Paa H/er/r Cammer Raad Schreuders Veigne møtte Ole Magnesøn Giellestad og anviste hands skriftlige forset af dato Milde gaard d/en 5 Aug/usti 1719, som var en stevning til Vidners afhørelse for Byetinget i Bergen denne Sag angaaende hvorudi Her Oberste von Krog til Veddermæle er Varslet og begierede derhos tid til samme tingsvidnis erholdelse, for at producere i Retten til Sagens opliuslighed.
Peder Bejer indgav paa Oberste von Krogs Veigne udreigning af H/er/r General Told forvalter Gaardmand af dato 14 Apr/ilis 1719 med stemplet papir og begierede Dom.
Afsagt.
Lovens 1ste Bogs 5 Capitels 9 articul forbyder Dommere at veigre Vidnisbyrds førelse enten at stæde forhøre eller forhøre lade, thi bevilgis H/er/r Cammer Raad Schreuder tid til nestholdende Ting her udi Schibbredet at faa *erhvertet imidlertid det paaberaabte Tingsvidne og det tillige med alle andre afbevisligheder at fremkomme til
1719: 229b
Sagens Opliuslighed reqvirerende, da og endelig uden videre ophold, saafremt det ej efterkommis, dom afsiges efter hvad af Citanten indgivet er.
Ole Eide har ladet stevne Joen Eide fordi hand uden lov og Dom haver nedkastet hands gods og ejendom paa Marken til strafs lidelse efter Loven; Joen Eide haver med Contrastevning ladet stevne Ole Eide fordi hand spend hans dørrer ind paa hands huuser, hvor hand boer og sig tilbøxlet haver til strafs lidelse efter Loven, og siden indgaaet udi hands huus om natte Tider og med draget Kniv da hand og hand(s) Koene laaeg udi deris seng og truet dem med Kniv og andet skadeligt gevæhr.
Joen Eide blev tilspuurt om hand har bøxlet Gaarden hand paaboer af Eigeren H/er/r Søren de Fine ? hvortil hand svarede ja, men ej faaet bøxelseddel;
Ole Eide blev tilspuurt om hand ej har opsagt Gaard og gaardshuuser hvor hand er boende for Joen Eide ? hvortil hand svarede ja: og tilstod derfore at have bekommet 5 Rdr.
Joen Eide blev tilspuurt om hand har givet ham forlov at boe hos sig, eller det er given ham af ejeren, hvortil Joen svarede at hand gav ham forlov at boe derudi fra M/ichaeli \til/ S/anc/t Hans tid og Ej lengere, men har *har opholdt sig derudi uden hands forlov 2 aar, og Ole tilstod ej at have ejerens Mindes til.
Og som Ole Eide blev tilspuurt om hand har indbrud Jon Eidis huuser(s) \dør/, svarede hand, at hand ej har spent dem op *med (men?) skut 3de ganger paa dem og saa gik dørren i stykker;
Joen Eide blev tilspuurt hvorfore hand udbar og udkastede hands ting, dertil hand svarede at hand var foraarsaget at giøre det for ufredeligheds skyld; Joen Eide blev tilspuurt om hand kand afbevise Ole Eide at have om natte Tid indkommet til sig og sin hustrue medens de laage og truede dem med ondt, hvortill hand svarede; at hand kunde ingen vidnisbyrd faa dertil saasom det Var natte Tide:
Parterne bleve tilspuurte om de noget videre inden sagen hafde at sige til opliuslighed; hvortil de svarede nej.
Afsagt.
Saasom Ole Eide selv tilstaar at have med haandemagt indbrut Joen Eidis tilbøxlede Gaardepartis Buedør saa den sønder er inddreven paa Gulvet, saa tilfindis hand i følge af Lovens 6te Bogs 14 Capitels 1 og 4de articler at betale Joen Eide, først skaden efter uvillige Mænds sigelse og dernest at Bøde for herverk 3de fyrretyve lod sølv imod dend som huuset ejer, andre saadanne uroelige hoveeder til straf og afskye, sampt betale denne Processis Omkostning inden 15 dager under Nam med 2 merker 8 s/killing danske.
Fogeden Lem haver ladet stevne Nils Lyngbye, Mons Nygaarden og Lars Nygaarden for Motvillighed i at skydse paa Tingreiserne eller udskrivelsen;
De indstevnte møtte og tilstode Stevnemaalets loulige forkyndelse og sagde sig ej af Modtvillighed at haver u-
1719: 230
deblivet, men formedelst urigtig bud; saasom ingen af dem skulle haver faaet tiden at vide, Lars Nygaard angav sig ellers at Være Præstens medhielper og derfore formodede at Være fri;
Fogedens tiener paastod straf efter Loven.
Afsagt.
Sagen udsettis til fogedens nærværelse om hand denne forseelse denne gang vilde eftergive.
Dernest blev tinglyst Assessor Wilhelm Hanssens udgifne Skiøde til S/igneu/r Hans Christian Gartner paa Kaabbeltvet skyldende 1 løb Smør, dat/erit Stenegaard d/en 11 Januarij 1718.
Mag/ister Chlemens Smidt, Biscop over Bergens bispestoel hands efter dend allernaadigste forordning af 23 Januarij 1719 om det stemplede papir underdanigste fornyede bøxelseddel til Mogens Mogensøn paa 1/2 løb Smør 1/4 deel huud og 1/4 deel faar (Gard ikkje nemnd) af dato Bergen d/en 5 Aug/usti 1719, som blev Tinglyst uden betaling efter deris Maj/este/ts allernaadigste befaling;
Derefter blev foretaget taxationen over dend allernaadigste dagskat for 1719 med efterskrefne Mænd Albert Tistad, Halver Biørndal, Peder Henne, Vincents Tistad, Poul Schiold, Elias Riple, Joen Grimen, Jacob Bratland, Hans Jellestad Jens Liland, Tollef Hope Anders Helgepladset og Lars Nygaard tillige med Bøidelensmanden og forseiglet.
Endelig blev forfattet restantzen saa vel paa de ordinaire som extraordinaire Skatter for 1718 og for almuen lydelig oplæst, hvorimod ingen indsigelse er bleven giort og af Retten derefter forseiglet.
Sluttelig blev taget under Rettens forseigling hvad eendeel af dette Skibbredis Almue paa de ordinaire Skatter for 1719 har betalt og oplæst, item inddraget i samme Tingsvidne at ingen af dette Skibbredis Almue det allerringeste paa 1719 aars Krigsstyr eller dagskat har betalt.
Anno 1719 d/en 8 Septembris er holdet besigtelse paa dend Gaard Træland i Lindaas Schibbrede beliggende med 6 dertil af Kongl/ig Maj/este/ts foget S/igneu/r Jens Lem opnefnte Mænd, lensmanden Mikkel Onæs, Nils Qvalvaag, Aamund Qvalvaag, Ole Qvalvaag, Jacob Qvalvaag, Ole Schodven, Mikkel Goulen for at besigtige Ole Andersøn Trælands Gaardeparters huusers Brøstfeldighed, og derpaa ligge forsvarlig Aaboeds
Hvorda og Ole Træland blev tilspuurt om ej hand til denne besigtelse var loulig Varslet af hans ejer ? hvortil
1719: 230b
hand svarede ja *? end tilspuurt hvor lenge hand denne Gaard beboet haver, ? svarede 3 1/2 Aar; og samme part bøxlet haver af S/a/l/ig/ H/er/r Johan Madson og derfore givet i bøxel 8 rdr; men sagde sig nu ej at have bøxelseddel, men samme ham af salig Weilandt at Være foretaget og tilstod at have faaet huusebode efter sin forrige salig Koene 8 merker 8 s/killing,
Hvorpaa vi begave os efter Ærværdige H/er/r Nils Schiøttis begiering, (som?) samme tid møtte hands bøxlede Gaardepartes huuser at besigtige og.
1. Laden, som fattedes Bordtag paa Søre side, noget Næver til taget, hvilket alt med Ardbeds løn vil kaaste 2 rdr 3 merker.
2. Den søre Bue fattedis tag, som 8tte Vaager Næver kand forbedre hvilket vil kaaste 1 rdr.
3. Mitbuen fattedis 2 Vaager Næver som vil kaaste 1 mark 8 s/killing.
4. Stuen dens Vegger fordervet tillige med taget, hvilket at reparere med alt ej ringere vil kaaste end 4 rdr.
5. Ildhuuset, dend *Veste (Vestre) Veg, gandske fordervet, taget gandske brøstfeldig, svalen uden bordtag, 1 tylt trog hvilket alt Vil Kaaste 6 Rdr.
6. Floren med timmer, troug, Spær, Næver og ardbeds løn kand ej Ringere forbedris end for 6 rdr;
Bliver da heele Gaardens Aaboed 19 rdr 4 merker 8 s/killing;
Hernest specificeris Omkostningerne, Sorenskriveren for dagens forretning 2 rdr, forseiglet papir 1 mark 8 s/killing beskrivelse 2 merker Mændene hver 1 mark er 1 rdr og lensmanden 1 mark 8 s/killing, skyds 3 merker til sammen Aabod og Omkostning 24 rdr (og 8 sk.), hvilket Ole Træland betaler, saafremt hand ej inden 8tende Maanets udgang (Det er oktober) reparerer huusene, til Jordejeren H/er/r Nils, som derfore selv da lader reparere dem.
Anno 1719 d/en 16 Octobr/is er holdet almindeligt Høste- Skatte og Sage-Ting med Guulens Schibbredis Almue paa Gaarden Risnæs, Nærværende Kongl/ig Maj/este/ts foget over Nordhordlehn og Wos S/igneu/r Jens Lem, Bøidelensmanden Ole Hougsdalen og edsorne og tilforordnede Laugrettesmænd Tore Eide, Ole Høvig, Ole Nils/øn Eide, Ysten Børknæs, Ole Ottesøn Børknæs, Svend Vikke (Viko), Erik Søre Høvig og Joen Eide,
Hvorda, efterat Retten udi hands Maj/este/ts høje Nafn var sat og Almuen til fredelighed, ædruelighed og ærbødighed imod Retten og dends betiente advaret, er først publicerit
Deris Maj/este/ts allernaadigste Resolution af 4 Sept/embris 1719 over Toldbetienten Mathias Droschougs opsetsighed imod fogeden Jens Lem og exsecutanterne, hvorudi ermelte Droschoug af deris Maj/este/t er tilfunden at gaa udi Bergenhuus festning 6 Uger paa Vand og Brød og giøre derefter fogeden tilstrekkelig afbed.
1719: 231
Deris Kongl/ig Maj/este/ts allernaadigste patent om Aardals Kaabberverks afstaaelse til hvem derudi vilde participere af dato Frederichsborg d/en 21 Aug/usti 1719.
Deris Maj/este/ts allernaadigste forordning anlangende at de som indskikker Relationer, Memorialer eller suppliqver til hands Maj/este/t, Cancellcevice, Rente-Cammeret, Admiralitetet, General Commissariaterne, eller andre Collegier skal separere Materierne og ej indføre udi en relation, Memorial eller suppliqve flere Materier end de som til et hvert sted henhører af dat/o Kiøbenhafn d/en 10 Martij 1719.
Slotz Lovens ordre angaaende høeskattens inddrivelse og dends paabud for 1719 af hver fuld Gaard af dato Slots Loven paa Aggerhuus Slot d/en 3 Julij 1719.
Deris Maj/este/ts allernaadigste forordning af dato Christiania d/en 11 Julij 1719 at saa mange bøxelseddeler som tilforne haver betalt deris tinglysning skall Tinglyses uden betaling.
Stiftbefalingsmand Undals brev til fogeden Lem af 10 Maj 1719 at S/a/l/ig/ Wellands Cautionist skal efter Rente Cammerets Resolution betale de til Almuen for 1714 formeget oppebaarne Penger 1160 Rdr 1 mark 4 s/killing.
Rente Cammeretz forklarings Brev over d/en allernaadigste udgangne Papiir forordning af 23 Januarij 1719 at til hver bondis brug skal brugis 3 ark papir af No: 19 eller No: 20 ligesom de haver brug til af dato Rente Cammeret d/en 1 Julij 1719.
Rente Cammerets Brev af 19 Aug/usti 1719 om forhold af fogeden udi adskillige Poster angaaende det Stemplede Papiir til de Nye festebreve, Bøger og reverser som skal indrettis.
Deris Maj/este/ts allernaadigste Resolution af dato Christiania d/en 8 Julij 1719 at hvem som er tildømt at bøde til Vor Frelseris Kirke paa Christians hafn og ikke har betalt eller betaler dem, skal fra Dommens dato svare Renter til betaling skeer.
Stiftbefalingsmandens Resolution af 26 Aug/usti 1719 paa Almuens suppliqve af dato Bergen d/en 12 Aug/usti 1719 at Almuen skal tilbage betalis de for 1714 formeget af Welant oppebaarne 1160 Rdr nogen Mark og skilling.
Statholders Resolution af 4 Aug/usti 1719 paa Almuens underdanige suppliqve af dato 23 Julij 1719 at en hver Reisende som ikke foreviser Statholderens egen (eget) Pas, skal betale til Wands og lands skydsen efter Stedens beskaffendhed.
Rector á Møinichens fornyede bøxelseddel af dat/o 19 Aug/usti 1719 paa 1/2 løb Smør 1/2 pund fisk Tinglyst uden betaling bogen anvist og ej reversen anvist - eller dend gamble Bøxelseddel at den er tinglyst.
1719: 231b
Mag/ister Ole Storms udgivne bøxelbrev *til af dato Bergen d/en 4 Octobris 1719 til Knud Josepson paa 1 p/un/d Smør 1/2 faar og 9 Kander Malt udi Nedre Grinde - ej anvist reversen og qvitteringsbogen.
D/en 17 dito blev Retten igien sat sammesteds, hvorda, efterat det overblefne af Skatterne var anammet, blev foretaget med Sagerne og først Kongens; og hafde da
Lars Brun paa S/a/l/ig/ Veilands Veigne ladet stevne Torkil Aslaks/øn for begangne Løsagtighed og Barneavling med Brite Hendriksdatter, som tilforne er dømt alt til sine Bøders erleggelse efter Loven hvilken gierning er skeed aar 1715 og hon derfore dømbt,
Torkield Aslaks/øn møtte selv for Retten og tilstod Stevnemaalets loulige forkyndelse og Sigtelsens rigtighed.
Lars Brun paastod dom efter Loven - og dend indstevnte tilkiendegav sin uformuenhed og fattigdom.
Afsagt.
Som Torkel Aslaks/øn tilstaar sigtelsen, nemblig at have avlet barn med Brite Hendriksdatter, saa tilfindis hand at bøde til Kongen efter Lovens 6te Bogs 13 Capit/ul 1 art/icul 24 lod sølv inden fembten dager under Nam efter Loven.
Fogeden Jens Lem haver ladet stevne Joen Eide og Ole Eide fordi at Joen Eide hafde beskyldt Ole Eide fordi at hand skal have hugget udi hands Skoug uden tilladelse, hvor om Ole Eide sagde \det/ at Være løgn, hvilket skeede paa Vaartinget 1719, alt til Sagens undersøgning.
Og som disse tvende vare Laugrettesmænd dette aar, sad udi deris sted Peder Hendriksbøe og Mons Hougsdal.
De begge indstevnte møtte og tilstode stevningens loulige forkyndelse;
Joen Eide svarede at hand dend tid Var saa drukken at hand det ej kunde erindre; dog sagde Ole at ordene *hvad passerit: og som Vidnisbyrdene vare dette Aars Laugrett maatte Sagen udsettis til neste Ting.
Johannes Røe stevner legsmanden Ole Nedre Ostgulen efter forrige tiltale af 12 Nov/embris 1717 til at betale sig resterende 22 s/killing af Gaarden Kaarsvold som laaeg udi hands legd.
Ole Nedre Ostgulen svarede at hand som legsmand ej kunde svare det hand ej har bekommet af ejeren men naar hand faar det vil hand gierne betale det;
Johannes Røe paastod at ham maatte tilkiendis det ham ej af Legden har faaet og tilsvare ham denne Omkostning.
Ole Nedre Ostgulen formente ...?... (sig for) Omkostning at delibereris (Deliberere = veie for og imot, drøfte, rådslå) siden hand har krævet de som slog dend øde gaardspart, nemblig Øfre Opdals opsiddere og indtet har faaet, thi kunde hand indtet tage det ud uden Dom, saasom hand ej kunde exseqvere det.
Afsagt.
Efterdi Ole Nedre Ostgulen ej haver bekommet af Legden disse af Citanten Johannes Røe søgende 22 s/killing
1719: 232
hvor ofte hand haver krævet det, og Soldaten dog bør have sin manqverede udredning, saa kand dog Soldaten Johannes Røe ej miste hvad Kongen allernaadigst haver tillagt ham, saasom det ham ej er betalt, men Legsmanden Ole Nedre Ostgulen faar de ermelte 22 s/killing betale og søge loulig legsbrødrene eller Jordejeren igien, til hvem og Johannes Røe givis regres sin Omkostning at udsøge.
Dernest tilspuurte fogeden Laugrettet og tilstædeværende Almue om nogen forandring med Skatte Matriculen og Jordebogen siden 1717 Aars udgang er forefalden ? hvortil de svarede nej. 2. Om ej hands Kongl/ig Maj/este/ts eget gods og beneficerede godz \ikke/ er det samme som det 1717 aar befandtis og at deraf ej siden dend tid noget er forbyttet ? hvortil de svarede at saavit de ved er ingen forandring derudi skeed. 3. Om udi det aar 1719 ej efterskrefne Gaarder har ligget øde hvoraf ej nogen høeskat eller andre saadanne extraordinaire Skatter er Vorden betalt eller kunde blive betalt, saasom Kaarsvold 16 merker, Biørnebotten 12 merker, udi Øfre-Berge 1 p/un/d 6 merker ? hvortil de alle svarede at dette og sandferdig sig forholder. 4. Om Noget Vrag det aar 1719 paa dette Skibbredis Grunder er funden ? hvortil de svarede nej. 5. Om her findis Sauger hvorpaa Bord skieris ? hvortil de svarede nej. 6. Om nogen Huusmænd og Strandsiddere som bruger haandverker eller næring med øltapperi eller andre Maader her findis, som dog ikke til nogen Kiøbsted ere Borgere ? hvortil de svarede at ej andre her findis end Gastgiæver sædet. 7. Om her findis andre Huusmænd som bruger haandverker eller haver nogen anden Næring at leve af, eller beboer deris egne huuse og derfor i dette aar haver skattet eller kunde skatte ? hvortil de svarede at hvad af saadanne findis ere tiggere og betlere. 8. Om her findis Pebersvenne eller andre ledige Karle, som hverken ere boesatte eller tiener udi Aars tieniste eller dog nogle saadanne som bruger kiøbmandskab med heste og Slagtefæe eller andre saadanne Varer ? hvortil de svarede at af saadanne aldelis ingen findis. 9. Om noget arveløs gods er hands Kongl/ig Maj/este/t det aar 1719 tilfalden; item 6te og tiende penge for Arvs
1719: 232b
afførsel, ? hvortil de svarede at af saadant, slet indtet det Aar 1719 er forefalden *? 10. Om nogle forlovspenge paa Kongens eget beholdne Gods det Aar 1719 er tilfalden udi dette Skibbrede, hvortil de svarede nej.
Daniel Rafnsberg fremstod for Retten og udi anledning til sine af det Høikongl/ig Rente Cammer tilstillede anteignelser tilspuurte Laugrettet og samptlige tilstædeværende Almue, om ikke Guri Joensdatter der er beligget af Lasse Sætenæs, ikke udi sin Barselseng med *med bemelte Lasse sit Barn er ved døden afgangen, ligeledis at hon ikke det allerringeste har efterlat sig til sine Bøders afbetaling ? hvortil de samptlige svarede, at det sig saaledis i alle Maader forholder baade at hon udi sin Barselseng med bemelte U-egte Barn er ved døden afgangen, ligeledis at hon ej det ringeste til sine Bøder for bemelte gierning var ejende, men gandske udfattig og betlende; hvilket svar Ranfsberg under Rettens forseigling beskreven begierede som ham ej kunde negtis.
Ligeledis tilspuurte Daniel Rafnsberg Laugrettet og tilstæde Værende almue om nogen af dem ved eller kand sige at der udi de Aaringer 1712, 1713 og 1714 da hand Var Constituerit foget, er falden eller Været noget Vrag enten af Skib eller udi andre Maader, hvorved deris Maj/este/t Kunde eller burde være noget tilført ? hvortil de eenstemmige svarede nej, at udi bemelte Aaringer indtet Vrag er seet eller funden, som til deris Maj/este/ts interresse kunde henregnis, hvilket svar hand under Rettens forseigling beskreven var forlangende, som blev bevilget.
S/a/l/ig/ Laugmand Veilandts fuldmægtig Lars Brun fremstoed dernest og tilspuurte Laugrettet og tillige med dend øfrige Almue om dennem Var bekiendt at her udi Schibbredet Annis 1715 og 1716 nogle Strandsiddere eller Huusmænd haver været, som efter forordningen burde Skatte ? hvortil Laugrettismændene tillige med dend øfrige Almue enstemmig svarede, at udi forbemelte Aaringer ingen Huusmænd, som bruger noget Haandverk eller Strandsiddere, som bruger Næring af Øltapperie eller andre Kiøbmandskaber i dette Schibbrede sig haver opholdt; Eller haver været og endnu er Huusmænd, som bor paa Leilendingers grund og udi Leilendingers huuse, hvilke ere forarmede folk og tiggere - ydermere tilspuurte
1719: 233
Lars Brun om udi Aaret 1715 og 1716 udi dette Schibbrede haver været pebbersvenne, som haver brugt Kiøbmandskab med heste, Slagtefæe eller andre Vahrer, item om Bøndersønner som haver brugt nogen handel og efter forordningen buurde Skatte ? hvortil Laugrettet med samptlige Almue svarede at ingen saadanne folk udi forbemelte Aaringer her udi Schibbredet haver været - dernest tilspuurte bemelte Brun om Almuen var vitterligt at nogen Sauger eller bordskiersell aar 1715 og 1716 udi dette Skibbrede haver Været, hvoraf hans Kongl/ig Maj/este/t Saugbord og Saugmester Skatten burde bereignis ? dertil dend samptlige Almue eenstemmig Svarede at ingen Sauger eller Borskiærsel udi forbemelte Aaringer i dette [Skibbrede] haver Været eller er;
Nok i anledning af det Høikongl/ig Cammer-Collegii fremsendte anteignelse-poster udinden S/a/l/ig/ vice Laugmand Veilandts allerunderdanigste Regenskaber 1715 og 1716 æskede Lars Brun ledingen tilbage som Lensmanden Ole Hougsdal bemelte Aaringer var gotgiort;
Lensmanden svarede, at hand formodede efter de allernaadigste udgangne Skatteforordninger at nyde Ledingen fri, saavelsom alle hands formænd haver nødt og vil hand i denne fald referere sig til forordningen, hvorefter det hannem er gotgiort.
End tilspuurte Lars Brun Lensmanden Ole Hougsdalen om hand hafde indstevnt for Retten Peder Jacobs/øn Store Qværnøen og Guri Mathisdatter sampt Ingebrigt Olsøn Nappen og Ane Hansdatter Kløftvet at lide Dom til betaling for deris udi Aaret 1715 og 1716 begaaede Lejermaaler ?
Lensmanden Ole Hougsdalen svarede at Lars Bruns ordre hannem derom var indløben, men Ingebrigt Olsøn Nappen og Ane Handsdatter Kløftvet vare forlengst med hin anden kommen udi egteskab og boer udi Lindaas Schibbrede, saa hafde hand og efter derom forhen ergangne Kiendelse af dennem oppebaaret Egteskabs Bøder, 3 rdr 2 merker 4 s/killing som hand til salig Veilandt hafde leverit; ydermere svarede Lensmanden at Peder Jacobs/øn Store Qværnøen forlengst er udCommenderit i Kongens tieniste, hvilket og dend øfrige Almue paa Spørsmaal biefalt, sampt og at Guri Mathisdatter lenge forhen var bortløben af Schibbredet enten til Bergen
1719: 233b
eller et andet sted og at de begge Vare nogle forløbne Tiggere som for Landet om og aldelis indtet ejende derom vilde Lænsmanden tillige med flere aflegge deris Corporlige eed naar forlangendis.
Dernest blev restantzen saavel paa de ordinaire som extraordinare skatter for aar 1719 oplæst og rigtig befunden, saavelsom paa Høeskatten og af Retten forseiglet.
Sluttelig blev opnefnt Laugrettesmænd som tilstundende Aar 1720 Retten skal betiene, Mathis Nappen, Lars Nappen, Elling og Hans og Jacob Miømjen og Peder Hendriksbøe, og tvende Unge som først for Laugmanden haver at aflegge deris Laugretteseed, Nils Areclet og Knud Mittun.
Anno 1719 d/en 20 Octobr/is er holdet Almindeligt Høste Skatte og Sage Ting med Lindaas Schibbredis Almue udi Brude Knappen, nærværende Kongl/ig Maj/este/ts foget over Nordhordlehn og Wos S/igneu/r Jens Lem, Bøidelensmanden Mikkel Onæs og edsorne og tilforordnede Laugrettesmænd Rasmus Holmaas, Mons Schoge, Thommes Kaalaas, Haldor Hodne, Ole Sæveraas, Mikkel Gaulen, Nils Schoge, og Nils Rosnæs med mere Tingsøgende Almue,
Hvorda, efterat Retten udi deris Maj/este/ts høje Nafn var sat og Almuen til fredelighed ædruelighed og ærbødighed imod Retten og dends betiente advaret, er først publicerit alle de allernaadigste udgangne forordninger og anordninger som fol/io *130 og *131 (230 og 231) findis extraherede.
Dernest blev publicerit Stiftamptskriver Seehuusens udgivne bøxelbrev til Johannes Ols/øn paa 1/2 løb udi UdKielen dat/erit Bergen d/en 15 Aug/usti 1719, ej anvist revers med gienpart af bøxelseddelen og bogen.
Ditoes udgifne bøxelbrev til Christen Hans/øn paa 1/2 løb Smør udi Udkielen dat/erit 11 Maj 1719 ej anvist revers og bog.
Biscop Clemens Smidt(s) bøxelbrev til Johannes Ols/øn paa faderens halve brug som efter hands angivelse var 19 1/2 merker Smør udi Fondnæs dat/erit Berg/en d/en 14 Octobr/is 1719 ej anvist revers og bog.
Jomfrue Ane Margrete Lilienschiolds udgivne Skiøde til Mons Einers/øn Veraas paa Gaarden Weraas, skyldende aarlig 2 p/un/d Smør og 1 t/ønne Malt, dat/erit Herløe Gaard d/en 17 Julij 1719.
Mag/ister Caspar Rømers udgifne Bøxelbrev til Baste Mikkels/øn paa 1/2 løb 9 merker Smør og 3/4 huud udi Hundven daterit Bergen d/en 4 Octobr/is 1719 og samme tid anvist reversen men ej Bogen.
D/en 21 dito blev Retten igien sat sammestedz med foranførte hvorda blev foretaget med Sagerne og havde da forrige Constituerit foget
S/igneu/r Daniel Rafnsberg ladet stevne Ane Eriksdatter Risøen for begangne Lejermaal og barneavling udi sit egteskab medens hon havede levende Mand, med Tollef Botelsen til Strafs lidelse efter Loven.
Ane Risøen møtte og tog til gienmæle
1719: 234
omendskiøndt hende ej var given den loulige Varsel og tilstod sigtelsen at have med ermelte Tollef Botels/øn avlet Barn.
Rafnsberg paastod at hon bliver tilfunden at bøde sine Bøder efter yderste formue,
Afsagt.
Efterdi Ane Eriksdatter frivillig tager til gienmæle uden anden Varsel og tilstaar for Retten sin begangne forseelse og barneavling udi sit egteskab medens hon haver levende Mand, med Tollef Botelsøn, da tilfindis hon ifølge af Lovens 6te Bogs 13 Capit/ul 25 articuls tilhold at straffis yderlig paa sin formue.
Mons/ieu/r Lars Brun haver i følge af forrige kiendelse af 25 Julij 1716 ladet stevne Ingebrigt Olsøn da tienende paa Nappen og Ane Jonsdatter til deris Bøders erleggelse efter Loven for begangne forseelse og Barneavling sammen.
Ingebrigt Olsøn møtte paa egne og Ane Jonsdatters Veigne møtte og tilstod Stevnemaaletz loulige forkyndelse, sampt forklarede at have fuldbyrdet sit egteskab nu i Sommer S/anc/t Hans tider før har hand ej kundet fuldbyrdet det fordi hand ej hafde Jord at forsørge hende Ved og har allerrede betalt sine egtebøder.
Mons/ieu/r Bruun paastod at de bør betale deris fulde bøder omendskiøndt de ere komne i egteskab, siden det ej er skeed til dend af Retten forelagde Tid; dog tilstod hand at Salig Laugmand Veilandt havde oppebaaret egtebøder 3 rdr 2 merker 4 s/killing.
Afsagt.
Vel haver Retten d/en 25 Julij 1716 ved interlocutorie (Eng.: interlocutory = som er i form av en samtale, samtaleform) Kiendelse forelagt disse indstevnte Ingebrigt Olsøn og Ane Jonsdatter at fuldbyrde deris egteskab i det ringiste med trolovelse unden Mikaeli samme Aar, ellers skulle de søgis for fulde Bøder; i fra dend tid til nu er ej nogen søgning skeed af da Værende foget Ædle S/a/l/ig/ Laugmand Weilandt, men af hannem oppebaaret Egtebøder 3 rdr 2 merker 4 s/killing; Siden dend tid til nu ere disse indstevnte kommen udi egteskab og nu Søgis for fulde bøder, hvilket Retten ej kand bifalde; Thi som Lovens 6te Bogs 13 Capit/ul 1 articul explicite siger at naar 2de som haver begaaet barneavling med hin anden egter hver andre, da skal hand betale halv femte lod Sølv og hon halft saa meget, bøderne paa denne Maade ere og af afdøde Weilandt paa samme maade oppebaarne, og \af dem/ fuldbyrdede; men dømmer
1719: 234b
for Ret at de ej videre kand tilfindis at svare end de allerrede betalt haver og tilstaaet er at Være oppebaaret, og frikiender dem saa for Mons/ieu/r Bruns videre paastand i denne Sag.
Dernest fremstod for Retten Colbeen Throns/øn Fieldanger og begierede at hands tvende indkaldede Vidner Rasmus og Ole Hougsmyr maatte aflegge deris edelige depositioner om dend skade ham af en ulykkelig Vaade Ild paa hands brugende Gaardepart Fieldanger af Skyld et pund Smør er tilslagen i Vaar dette aar 3de dager for Vorsmis høje liuse dag er tilslagen med hands Gaardepartes huuser og ejendele, som samme medens de stode paa ardbeidet og Spade deris ager nedlagde ej allene alle hands gaardepartes huuser uden Laden, mens end ogsaa en nye floer med 8tte store *høfder (hoveder = best) udi aske; og end hands anden ejendel, hvorudover hand er sat udi en meget slet og jammerlig tilstand, ej ejende mere end hand stod og ardbeide udi;
De tvende indkaldede Vidner møtte for Retten og tilstode hertil louligen at være indkaldede; og et efter andet enstemmig forklarede efter edens afleggelse om deris sandferdige Vidnisbyrd forklarede, at samme tid som Citanten udsiger medens hand stod og ardbeidede paa sin ager blev de vare Ilden høilius dag at komme igiennem huusene, hvilken tog saadan overhaand at førend de kunde komme der til var alt Ildhuuset og floren med otte best udi aske lagt, og ej var mueligt for dem at bierge men blev siden opbrendt 1 Borrestue, 1 Sengeboed, et Loft, og ald hands Anden fattig ejendel og giort til aske, hvilket de disvere vel kunde bevidne, saasom de dend elendighed alt for meget saaeg og bleve Vare, og ej vare god for at bierge; hands tilstand er og saa elendig at hand slet intet er ejende.
Denne deris edelige forklaring begierede hand under Rettens forseigling til Tingsvidnis erlangelse beskreven, som Retten consenterede.
Dernest fremkom for Retten S/igneu/r Rafnsberg og tilspuurte samptlige Laugrett og tilstæde Værende Almue om nogen af dem kand sige eller veed at udi de Aaringer 1712, 1713, 1714 er funden nogen Vrag videre end de af Mikkel Huuse fundne og fordølgede Bord, som ved Dom dessens omstendighed er bevislig giort; hvortil de eenstemmige svarede at uden de ommelte og af Mikkel Huuse fundne Bord, er udi dette Schibbrede ej ringiste Vrag i ermelte Aaringer funden eller opedaget; hvilket Svar Rafnsberg begierede under Rettens forseigling beskreven, som blev consenterit.
1719: 235
End tilspuurte Rafnsberg om ikke Hans Olsøn Helsing udi de aaringer 1712 og 1713 var enroullerrit Matros udi deris Maj/este/ts Tieniste og om ikke bemelte Hans Olsøn nu herudi Schibbredet er boende og udi ommelte Aaringer brugte dend Gaard Severøen som skylder udi Landskyld efter Matriculen fisk 1 Vaag Korn 1/2 t/ønne og udi Skat Smør 2 p/un/d 6 merker ? hvortil de alle svarede det saaledis at Være udi Sandhed at fornefnte Hans Olsøn udi bemelte Aaringer var enrollerit matros udi deris Maj/este/ts Tieniste og at hands Koene samme Tid beboede dend Gaard Severøen der skylder som før er meldt, hvilket dem alle Var vidende.
2. Om ikke Reserv Soldat Stephen Nilsøn Hundven der har beligget Marthe Monsdatter ikke ogsaa haver lovet for Retten at egte hende og om hand ikke strax der efter, førend hand hands løfte og Egteskab kunde fuldbyrde, maatte efter ordre udi Deris Maj/este/ts tieniste udmarchere, hvorfra hand endnu ikke er hiemkommen ? hvortil de eenstemmige Svarede, at det sig saaledis i alle Maader forholder, som her sagt er, baade med hands egteskabs løfte og hastige udmarch i deris Maj/este/ts tieniste, hvor hand endnu, det de ej andet er vidende, beroer.
3. Om ikke de Gaarder Søre Fieldsbøe og Bachebøe, der ere deris Maj/este/t tilhørende for de Aaringer 1712, 1713 og 1714 har Været gandske øde og ubeboet, hvilke skylder nemblig Søre Fieldsbøe i Skat Smør 1 løb og udi Landskyld Smør 1 løb Korn 1/2 t/ønne Bachebøe i Skat Smør 1/2 løb og udi Landskyld Smør 1/2 løb Malt 1 t/ønne; ligeledis om det nogensinde har *vaaret (været) mueligt at faa dem beboet og brugt, enten for skat eller leje, endskiøndt de mange gange til adskillige har *vaaren til besiddelse opbuden ? hvortil de samptlige svarede det at Være sandferdigt at bemelte 2de gaarder deris Maj/este/ts tilhørende har udi 3de forermelte Aaringer *vaaren øde og Ubrugt og at det ej har *vaaren mueligt, samme Gaarder at faa beboet og sat udi Stand.
4. At Femme Johansdatter der er besovet af Ole Schoge, er her af Skibbredet for lenge siden entviget og ingen ved hvor hon er henfaren, ligeledis om \hon/ noget til sine Bøders *belaling var ejende, langt mindre efterlod
1719: 235b
sig ? hvortil de eenstemmige svarede at bemelte Femme Johansdatter strax efter sin Barselseng er her af Schibbredet bortreist og ligeledis at hon ikke det ringeste var ejende til sine Bøders betaling men gandske fattig og betlende.
Monsieur Lars Brun S/a/l/ig/ vice Laugmand Veilandt(s) fuldmægtig tilspuurte Laugrettet tillige med dend øfrige Almue efterskrefne Poster.
1. Om dennem var Vitterligt at her udi Skibbredet A/nn/o 1715 og 1716 haver Været nogen Strandsiddere, som da brugte Næring af Øltapperi eller anden Kiøbmandskab, item huusmænd, som brugede handværker, hvilke efter forordningen burde skatte ? Laugrettesmændene med samptlige Almue svarede eenstemmige at ingen saadanne Strandsiddere eller huusmænd forbemelte Aaringer haver Været udi dette Skibbrede.
2. Om nogen Pebbersvenne, som haver brugt Kiøbmandskab med Heste, Slagtefæe eller andre Vahrer item bøndersønner, som haver brugt nogen handel udi dette Schibbrede annis 1715, 1716 har været ? hvortil Laugrettesmændene, sampt og Almuen svarede at aldelis ingen saadanne folk forbemelte Aaringer her udi Schibbredet sig har opholdet eller Været.
3. Om nogen Sauger eller bordskiørsel annis 1715 og 1716 udi dette Schibbrede haver været hvoraf Saugebord og Saugmester Skatten hans Kongl/ig Maj/este/ts til indtegt allerunderdanigst buurde bereignis ? dertil Laugrettesmændene med samptlige Almue svarede at udi forbemelte Aaringer ingen Sauger eller bordskiørsel udi dette Schibbrede haver været.
4. Om dennem ikke var vitterligt at dend Gaard Bachebøe der aarlig skylder efter Matriculen udi Skat 1 p/un/d 12 merker Smør og giver Landskyld af 1/2 løb 1/2 t/ønne Malt, sampt Gaarden Søre Fieldsbøe som giver Skat af 1 løb Smør og aarlig Landskyld 1 løb Smør 2 Mæle Malt udi de aaringer 1715 og 1716 haver ligget øde og ubebygt, sampt til tinge Været opbuden for at faa dem i brug og hæfd ? hvortil de svarede jo.
Dernest fremkaldede bemelte Lars Brun Lensmanden Mikkel Onæs for Retten og i anledning af forbemelte antegnelsis Poster eskede Ledingen af ham tilbage som salig Veilandt 1715 og 1716 bemelte Mikkel Onæs hafde gotgiort; Lensmanden svarede at hand ingen Leding kunde levere tilbage, saasom dend Kongl/ig allernaadigste skatteforordning hannem og alle
1719: 236
Lensmænd samme allernaadigst forunder og i saa fald refererede sig til forordningen, som hannem for denne prætention befrier.
Fogeden Jens Lem proponerede alle Tie qvæstioner som paa Guulens Ting bleve proponerede og findis registrerede udi protocollen under fol/io 232 og af Almuen saaledes som foregaaende besvaret saa herved ej er ringiste difference som til observance Kunde anføris imod bogen.
Allene dend tredie qvæstion om det øde Godz hvormed sig saaledis dette Aar 1719 udi Lindaas Schibbrede forholder og ligger øde, nemblig Lervaag en halv løb S/mør Kaland 9 merker Smør, Weraas 1 p/un/d 18 merker S/mør Øfre Syslak To pund 18 merker Smør, Kaalaas En løb 9 merker Smør, Nedre Tvet 1 løb et pund Smør, Bachebøe 1 pund 12 merker Smør, Nore Fieldsbøe 1 p/un/d 15 merker Smør Søre Fieldsbøe 1 løb Smør, Dragøen 1 p/un/d 12 merker Smør, Konglevold 1 løb Smør, Bruntland To pund Smør, Hellistvet 1 pund 21 merker Smør, Nedre Syslak 2 p/un/d 15 merker Smør, hvilke fogeden under Rettens forseigling beskreven var forlangende som Retten consenterede.
Dernest blev opnefnt Laugrettesmænd som tilstundende Aar 1720 Retten skulle betiene nemblig 6 gamble Johannes Famestad, Anders Famestad, Nils Qvalvaag, Jacob Qvalvaag, Aamund Qvalvaag, Ole Qvalvaag og tvende Unge, som først for Laugmanden efter loven haver at aflegge deris Laugrettes eed, Knud Syslach, og Sæbiørn Tvibernæs.
1719: 236b
Sluttelig blev restantzen saavel paa de ordinaire som extraordinaire skatter for Aar 1719 forfattet for almuen lydelig oplæst, med Bøndernis Bøger overeens stemmende og af samptlige Laugrettet forseiglet,
Saaledis af mig denne Protocol ved Guds
medardbeidende hielp paa dette Tingsted sluttet.
Testor
Arnoldus de Fine.