Anno 1718 d/en 11 Januarij, er efter Høiædle og Velbaarne H/er/r Stiftbefalingsmand Undals høirespective ordres og Resolution teignet paa Jacob Hingstis suppliqve d/en 8 Decembr/is 1717 holdet extraordinaire Ret udi Store Sandvigen i Jacob Hingstis huus, nærværende Bøidelensmanden Børge Selvig og edsorne og af Bøidelensmanden i fogedens loulige forfald opnefnte Laugrettesmænd Nils Hiorteland, Mons Hiorteland, Lars Angeltvet, Lars Aastvet, Jens Ulsetter, Jørgen Jordal, Halsten Rodland, Mons Blindem,

Hvorda, efterat Resolution og suppliqven først var bleven oplæst, hvorda S/igneu/r Harder paa Citantens Veigne indføre lod at have indkaldet de tvende Vidnisbyrd, Jacob paa Wibuschis plads og Rangele Jansdatter til at aflegge deris Edelige depositioner over de ord Rasmus Rebslager skulle have talt og tillagt, hand og indkaldet Rasmus Rebslager til Veddermæle,

Mons/ieu/r Hersleb møtte paa Rasmus Rebslagers Veigne og indgav først Velbaarne H/er/r Stiftbefalingsmand Undals tilladelse af 10 Januarij 1718, Rasmus Rebslagers Sag at agere, dernest erklærede hand paa Rasmus Ingebrigtsøn(s) Veigne og efter hands derom til ham giorte forklaring, det hand aldeelis er Ubeviist at hand noget om Jacob Hingst skulle have talt eller udsagt, og i fald anderledis skulle befindis, som hand dog ej Vil forhaabe, saa er det skeed udi hands drukkenskab og udi et publiqve Vershuus hvor baade hand og Jacob Hingst haver siddet og drukket tilsammen og til den ende, skulle hand formeene at hvad ord og samtale imellem dennem udi Krohuus kand forefalde, ej kand eller bør anseis af Nogen Værdi, hvorom hand nermere refererede til Lovens 6te Bogs 21 Capit/ul 1 art/icul og i øfrige henskiød Rasmus Ingebrigtsøn til sin befrielse, til den allernaadigst udgangne forordning af 8 Januarij 1711, som hand og Vil formode

1718: 132b

skal blive hannem til befrielse i sin Tid og af Retten taget udi Consideration.

Harder paa Hingstis Veigne reserverede sig sin indsigelse og remonstrantse (Remonstrans = innvending, motforestilling) imod dette, naar Sagen engang til Dom proseqveris, foruden det, Var det Unødigt Noget derom at vertere (Vertere = vende om, oversette) men hand begierede at de indkaldede og Nærværende Vidner, i følge af Loven separat maatte afhøris og eden Vorde forelæst.

Vidnerne møtte og tilstode at Være loulig stevnt til at aflegge deris Edelige depositioner i denne Sag.

Mons/ieu/r Hersleb tilstod paa Rasmus(is) Veigne at ham Var given Varsel loulig at *at anhøre Vidnisbyrdenis forklaringer, hvorpaa Eden for dem begge blev oplæst, og dem begge tilholt sin sandhed at Vidne, og først fremkaldet Rangele Jansdatter; efter at det andet Vidne, medens hon aflagde sin ædelige forklaring var bleven, udvist, som efter edens \afleggelse/ forklarede saaledis: at i høst efter Mikkels dag da Laugmand Veiland Var udi hendis huus forsamlet om dagskatten, siuntis den ene at staa højere end den anden og siger Rasmus til Jacob Hingst jeg staar højere i dagskat end nogen anden her udi Sandvigen og du nemblig Jacob Hingst sidder med større brug end jeg nemblig Rasmus, hvortil Jacob siger til Rasmus det kand du ikke bevise, hvorpaa Rasmus igien siger til Jacob det kand jeg bevise dig, fordi du har baade Ager og eng Koe og Sou, og brendevins kedel, er timmer ma/n/d og Møller og nu kommer du og Vil forderve voris handsVerk, hvorimod Jacob sagde det forholder sig ikke saaledis og svarte høfligt, men Jacob Var ædru og Rasmus drukken, og sagde Rasmus til Jacob at hand fordervede deris handtverk, hvorpaa Rasmus blev sagt til af Jacob, du har nemblig Rasmus engang tilbødet mig nemblig Jacob Hingst paa en hukkert (2-mastet fartøy, flatbunnet og med fyldig skrog) at bytte, hvorpaa Jacob svarede, den tid Var jeg ikke resolverit (Resolvere = beslutte, avgjøre) men nu er jeg og Vil bytte, derpaa toge de hver andre i haanden og Jacob Jacobs/øn slog imellem, derpaa sagde Jacob Hingst til deponenten at hon skulle Være vidne til dette, hvorpaa hon svarede jeg har hørt i vil bytte, men ikke hvad det er i vil bytte, lad mig faa at høre hvad det er i har byttet, saa vil jeg vidne, da svarede Rasmus Rebslager, ja Rangele Det jeg meente at bytte koene, saa svarer Jacob Hingst det kommer ikke paa Koenebytte men nu har byttet hvad vi ejer og haver, hvorpaa deponenten svarede, dette er mere end jeg haver

1718: 133

hørt; hvorpaa hon gik ud en stund, saasom det Var udi hendis eget huus, og til slutning hørte hon Rasmus sige til Jacob Hingst, du omgaaes {mig} med rævetrekker eller bruger rævetrekker, hvilket egentlig Var kand nu ikke Erindre og sagde Rasmus sig at skulle bevise det med en *skot (skat?): hvorimod i blant andet siden Jacob siger til Rasmus, du raaber saa meget paa min fortieniste er saa meget, Gud fader din din ikke maatte blive mere end min har Været paa et par aar; da blev Rasmus ifrig og siger til Jacob du buurte ikke være en bufast mand udi Sandvigen og sagde ogsaa til Jacob du giør ikke forsvarligt ardbeid, hvorpaa Jacob svarede, det vil vel give sig med tiden hvem der har giort forsvarligt eller ej; hvilken forklaring for Vidnet blev oplæst og tilstaaet saa at Være og end dette at ikke hørde Jacob med Uhøflighed begeigne den anden; Herslef tilspuurte Vidnet hvorlenge omtrent Rasmus Ingebrigtsøn den dag disse omvundne Ord skal Være passerit havde siddet i hendis huus og drukket og om hand ikke drak i Compagnie med Jacob Hingst og om Rasmus ikke Var overstadig drukken ? hvortil hon svarede at hand satte med de andre fra Morgenen Klokken Ungefær 9 eller 10 og til om aftenen 10 á 11 og passerede disse ord Klokken 10 om aftenen, men Jacob kom ikke til dem og udi deris Compagnie før klokken 2 á 3 om eftermiddagen samme dag; og drak Jacob i Compagni Ved bordet med dem dog først af et krus øl for sig selv og siden med dem og Var Rasmus drukken, og formante deponenten Rasmus det hand skulle gaa ind til fogeden, hvortil Rasmus svarede indtet; 2. Tilspuurte attestantinden om det ikke er almindeligt Vershuus hos hende for alle og enhver ? hvortil hon svarede at det er alle folk vitterligt. Mons/ieu/r Harder tilspuurte Vidnet hvoraf hon kand sige eller under sin ed betyde at Rasmus Rebslager Var drukken eller og om hendis Vidnisbyrd skal have den mening at Rasmus Rebslager skal have være(t) drukken af hvis (det som) hand drak ? eller og om hon virkelig kand sige at hand ikke stilte sig drukken an ? hvortil hon svarede at hand og Jacob Jacobs/øn sad og drak først udi hamborger aqvavit 28 s/killing foruden øl og brendevin som Laugmand Weilandt betalte for dem og sig selv fire i tallet til 7 merker danske, deraf siger hon at hand Var drukken; Harder tilspuurte deponenten om hon saae Rasmus tale nogit paa sin fornuft og forstand ? hvorpaa hon svarede at hand Var gandske beskienkt og drukken og hafde hand ikke det Vaaren hafde hand Vel ikke talt som giort er: Harder

1718: 133b

tilspuurte end Vidnet om hon gik strax ud af stuen da Rasmus Rebslager og Jacob Hingst skulle Være kommen i ord og ikke hørde noget eller kom ud før end hon siger de ord til slutning at Være talt ? hvortil hon svarede at have først været inde saalenge det om byttet passerede og siden gik ud og kom saa ind igien da det andet passerede, videre sagde hon sig ikke at vide af hvad passerit er medens hon Var ude.

Derefter blev det andet Vidne Jacob Jacobs/øn indkaldet: som først sagde sig ej at Vilde Vidne fordi hand Var drukken; dernest at hand ikke dennesinde Var stevnt til at aflegge noget Vidnisbyrd; hvorpaa stevnevidnerne Johannes Ingebrigtsøn skaffer udi Store Sandvigen, og Knud Andersen en boesat Mand her afhiemblede Edelig det hele 3de Mand og for nu seniste Værende Juul Var udi Jacob Jacobs/øns huus paa Vibuschis og stevnede ham til at møde udi Jacob Hingstis huus den 10 dag Juul, til at Vidne hvad hand hafde hørt udi Rangele Banens huus da Rasmus og Jacob Var til ord sammen og talte med hands hustrue: Jacob Jacobs/øn aflagde derpaa sin ed for Retten det hand den *dad (dag) Rasmus Rebslager og Jacob Hingst Vare til ord sammen udi Rangele Banens huus Var gandske drukken og kand sig ikke erindre hvad da passerit er. Harder tilspuurte Vidnet om hand ikke kand erindre sig at Jacob Hingst var henkommen udi Rangele Banens huus og hørte at *fogen (fogeden) bad ham komme til sig med sin Skat en anden tid og om ikke Rasmus Rebslager den tid Var der og om ikke Rasmus Rebslager og Jacob Hingst kom i ord om dagskatten om deris Næring og brug og deris boes bytte ? hvortil hand svarede at kand sig erindre at Jacob Hingst kom i Rangele Banens huus, men kand ikke sige at fogeden sagde til Jacob det hand skulle komme til ham i Byen eller anden Tid med sin skatt, og Var Rasmus der i huuset saa megit kunde hand og erindre, men ikke rettelig sige om deris forklaring, satte dog og spilte kaart og Var Rasmus Rebslager drukken men deponenten mere; Harder tilspuurte deponenten ydermere om hand ikke hørte Rasmus Rebslager sige til Jacob Hingst samme, at Jacob Hingst omgikkis med rævetrækker, giorte Uforsvarlig eller falsk ardbeide og hvad flere og mere slige haarde ord Rasmus Rebslager kand have talt ? hvortil deponenten sagde sig ej noget af dette til fuldkommenhed at kand erindre;

Mons/ieu/r Harder begierede Sagens udsettelse paa en beqvem Tid for at fremføre hvad bevisligheder hand mere kand have til dette Tingvidnis erlangelse.

Herslef tilspuurte Vidnet om det ikke Var udi et Krohuus som deponenten og Rasmus Ingebrigtsøn hafde siddet og drukket, hvortil hand svarede baade hand og enhver ved det.

Dernest blev fremkaldet forrige til høstetinget førte Vidne Hermand Wingaard, som blev tilspuurt om hand Vilde her uden Videre stevne-

1718: 134

maal Vidne og svare til hvad spørsmaaler Rasmus Rebslagers fuldmegtig Jacob Herslef kunde tilspørge ham, som dertil svarede ja; hvorpaa Hersleff tilspuurte attestanten om Rasmus Rebslager nefnte Jacob Hingst ved Nafn da disse af hannem forhen omvundne ord skal Være passerede ? hvortil hand svarede ja: dernest tilspuurte hand om denne tale passerede i Rangele Banens huus og om hand ikke ved at det er et Vershuus ? hvortil hand svarede at ordene passerede om aftenen ungefær 9 eller 10; til slutning om hand ikke ved og saa med sine øye at Rasmus Rebslager, samme tid da dette skal Være passerit Var overstadig drukken og om ermelte Rasmus Rebslager ikke drak med hands hosbund i Compagnie ? hvortil hand svarede *at som kunde see hvad* (?at som han kunne se var?) Rasmus drukken og drak med Jacob Hingst i Compagnie.

Hersleff paa Rasmus Ingebrigtsøns Veigne erklærede sig det hand med Ed kand benegte om Retten det ham vilde paalegge det hand nemblig Rasmus Ingebrigts/øn ikke ved eller kand sig erindre at have *tocherit (Touchere, fransk = berøre, røre ved, snerte. Føle seg touchert = føre seg fornærmet) Jacob Hingst i Nogen Maader med nogle Utilbørlige ord eller tale, saasom hand den dag til langt ud paa aftenen hafde siddet og drukket, og for den aarsage skyld, lidet eller indtit kand have vist hvad hand i saa fald kand have talt, hand reserverede sig ellers i det øfrige at udtage contrastevning i Sagen til sin befrielse naar Sagen til Doms af Citanten bliver indstevnt.

Harder sagde at hand Vil reservere sig sit Giensvar imod Rasmus Ingebrigts/øns proposition som er loustridigt thi hand er allerrede med de tvende førte Vidner og deris Vidners eenstemmigheder at have talt nærgaaende ord imod Citanten, saasom nu at have beskylt ham for at have omgaaet med rævetrekker, nu at have giort falskt eller Uforsvarligt ardbeide, nu at hand ikke Var Vært at Være en boesiddende Mand, hvorom de tvende Vidner ere eenstemmige; hvilket er nok utilbørligt talt om det ikke er Citantens ære og lempe for Nær og Rasmus Ingebrigtsen er strafskyldig efter Lovens 6te Bogs 21 Capit/ul 4 art/icul, hvis leilighed hand ved hovetsagens nermere skulle bevise, ellers begierede hand Sagens udsettelse indtil Videre.

Hersleff tilspuurte Citanten om hand haver andre eller flere Vidner som hand agter udi denne Sag at føre at hand da i følge af Lovens 1ste Bogs 13 Capit/ul 15 articul dennem nu bør Nafngive, thi ellers seer Rasmus Ingebrigts/øn sig ikke fortruden til i sin tid at tage til gienmæle.

Harder erklærede sig at de Vidner *at (hand?) agter at føre er folkene i Rangelis

1718: 134b

huus Eli Anne og hendis (Rangelis) Mand Jens Hiermand.

Afsagt.

Sagen udsettes til d/en 7 Febr/uarij 1718 da parterne Vilde lade fremkomme hvad Vidner og bevisligheder de kunde have som udi dette forlangende Tingsvidne bør uddrages.

Samme dag og samme sted blev og holdet extraordinaire Ret efter høiædle og Velbaarne H/er/r Stiftbefalingsmand Undals Respective Resolution paa S/igneu/r Nils Bagges paa Citantens Veigne Sag for Capitain Fraje (Faje) imellem ham og Rasmus Rebslager dat/erit d/en 18 Decembr/is 1717, med foranførte Mænds Nærværelse.

Hvorda Rasmus Rebslager er bleven stevnt med Minnelig Varsel, af indhaald saaledis, efterdi i da jeg nestleden høste Ting som holdtis i Arne Schibbrede lod eder paa Capitain Robbert Davids/øns veigne stevne for et ankertougs Ulovlige og Uforsvarlige forardbeidelse, samme tid ikke møtte, saa i følge af Stiftbefalingsmandens tilladelse stevnis eder herved efter forrige tiltale at møde d/en 10 Januarij 1718 udi Jacob Hingstis huus i Store Sandvigen Dom udi bemelte Sag efter Lou og billighed at undgielde.

Mons/ieu/r Herslef paa Rasmus Ingebrigts/øn(s veigne) møtte og producerede skriftlig Contrastevning i Sagen af dat/o 31 Decembr/is 1717 som blev læst.

Harder møtte paa Citantens fuldmegtiges Mons/ieu/r Bagges Veigne og begierede at Retten vilde meddele ham Copie af Contrastevningen og Sagens udsettelse til en beqvem Tid til at indkomme med hands indsigelse der imod; og formeente at hand burte Nafngive de ord eller den sigtelse om hvilket hand forlanger disse indstevnte Vidnis forklaringer og derefter Robbert Davidsøn med Varsel til Veddermæle indstevnt i følge af lovens 1ste Bogs 4 Capit/ul 5 art/icul.

Hersleb paa Rasmus Ingebrigts/øns Veigne møtte og begierede at de indstevnte Vidner som nu ere tilstæde maatte for Retten blive fremkaldet for at aflegge deris forklaring helst efterdi Citanten endnu ej har giort nogen indsigelse imod Varselens forkyndelse:

Harder svarede at Kaldmendenis forkyndelse udviser Varselet hvor louligt det er.

Afsagt.

Retten kand ikke andtage disse Vidner til nogen edelig forklaring førend den eller de, som samme Vidnisbyrders forklaringer Concernerer dertil er louligen til Veddermæle stevnet, thi udsettes med Sagen at Parterne kand faa den loulige Varsel til d/en 9 Febr/uarij 1718.

Samme dag er holdet extraordinaire Rett sammesteds efter Stiftbefalingsmandens Resolution imellem Albert Skriver og Daniel Warner; hvorda S/igneu/r Nils Bagge

1718: 135

paa S/igneu/r Albert skrivers Veigne har ladet stevne Daniel Warner, saa formeldende: I er af mig paa de Messieurs Albert Skrivers og Henrik Staamands Veigne indstevnt til sidstleden høste Ting, som holdtis i Arne Schibbrede at indfrie eders Obligation eller Termins brev til S/a/l/ig/ Cort von Lybæch(s) Enke; Men efterdi at i samme tid ikke mødte, saa haver bemelte Gode Mænd af Velbaarne Stiftbefalingsmanden faaet tilladelse Sagen videre imod Eder til et extraTing at lade forfølge, da, som Tinget d/en 10 Januarij først kommende bliver holden i Store Sandvigen hos Jacob Hingst; saa stevnis eder der at møde, sampt efter i rettesettelse Dom at lide.

Berent Hakmand Daniel Warners stifsøn indgav hands Stiffaders underskrevne Indleg af 10 Januarij 1718 som blev læst af indhold Mons/ieu/r Herslef paa Citanternis Veigne paastod Dom i Sagen efterdi dend indstevnte selv tilstaar de paastevnte Penger efter hands forskrivelse at Være pligtig, og at Daniel Warner tillige ude bliver tilfunden at betale Processens Omkostning tilstrekkelig, hvad sig ellers den af Warner paaberaabte fuldmagt fra Stifteforvalterne angaar, da formener Citanterne at det er noget som ej kand Concernere denne Sag efterdi dend indstevnte selv maa tilstaa Pengene at Være pligtig.

Afsagt.

Mons/ieu/r Bagge vilde paa Citanternis Veigne til d/en 7 Febr/uarij 1718 igien her sammesteds ved extract *unders Stifteforvalternis hænder udi S/a/l/ig/ Cort von Lybechs Sterfbod bevise hvorledes det sig med samme fordring forholder og hvem dem at indcassere dertil er beordret, saasom denne Ret derpaa ej kand kiende førend forklarlig opliusning derom fra dem forskaffes; hvorda videre skal handlis hvis Lou og Ret medfører.

Anno 1718 d/en 7 Februarij er igien holdet extraordinaire Ting udi Store Sandvigen i S/igneu/r Jacob Hengs huus udi den Sag imellem ham og Rasmus Ingebrigtsøn Rebslager angaaende Nogle ord dem Var faldet imellem, nærværende Nils Hiorteland, Lars Aastvet, Jens Ulsetter, Mons Hiorteland, Lars Angeltvet, Jørgen Jordal, Mons Blindem og Halsteen Rodland,

Hvorda, paa Citantens Jacob Hingstis Veigne indfant sig hans Procurator S/igneu/r Lambert Harder hafde ladet stevne Abel Nilsdatter og Jens Hiermand at bære deris Vidne om Rasmus Rebslagers ærrørige ord og tiltale til Jacob Hingst

1718: 135b

sidstleden høst udi Jens Hiermands huus og Rasmus Ingebrigtsøn til Veddermæle, item til samme tid og Ting lader Jacob Hingst stevne Rasmus Rebslager at lide Dom til Straf efter Loven formedelst hands imod Citanten brugte nærgaaende tiltale, som paastevnt er, sampt erstatte Processens Omkostning. Item indgav S/igneu/r Jacob Herlef paa Rasmus Ingebrigtsens Veigne hans skriftlige Contrastefning af dat/o Sandvigen d/en 10 Januarij 1718 som blev læst.

Abel Nilsdatter møtte og Vedstod at Være stevnt til at aflegge sin edelig deposition i denne Sag.

Jens Hiermand Møtte ikke.

S/igneu/r Jacob Herslef, efter tilspørgelse tilstod at Rasmus Ingebrigts/øn herudi Var stevnt til Veddermæle.

Abel Nilsdatter blev tilspuurt hvor gammel hon Var, svarede imellem 17 og 18 aar: for hvem Eden først blev oplæst og dernest tilholdt sin sandhed at udsige hvilken da efter Edens afleggelse om sit sandfærdige Vidnisbyrd saaledis forklarede: ej at have været inde og om hon end iblant indkom gav hon ikke agt paa hvad der blev talet.

Udi Contrastevningen af Rasmus Ingebrigtsen udsted, haver hand indkaldet Vidner Rangele Jens Hiermands og Helke Hansdatter, hvilke Vedstode loulig at Være stevnte til at aflegge deris edelige depostioner om hvad dem kand Være passerit imellem, nemblig Jacob Hingst og Rasmus Ingebrigts/øn angaaende trussels ord;

Mons/ieu/r Harder tog paa Jacob Hingstis Veigne til gienmæle.

Rangele Jansdatter blev dernest fremkaldet, som efter Edens afleggelse om sit sandfærdige Vidnisbyrd forklarede: at Nyt aars dag om aftenen kom Jacob Hingst udi hendis huus dog drukken og tilspurte attestantinden om hon Var vred fordi hon Var stevnt, hvortil hon svarede nej: derpaa siger Jacob jeg kand tenke i holder med Rasmus fordi hon sagde sig ej at kunde Vidne at Rasmus hafde kaldet Jacob Hengst med ubillige Nafne; da siger Jacob om jeg ingen Ret *for (får?), skal hand dog ikke undgaa mig enten det Var paa Gade eller stier kand hon sig ikke erindre Vist, saasom hon siunis det at have Været en af disse ord: og Var udi Stuen ej flere tilstæde end deponenten Jacob Hingst og det andet indstevnte Vidne, men ej hørte hon Jacob Hingst sige at hand enten saa eller saa vilde handle med Rasmus.

Helke Hansdatter det andet Vidne møtte, som efter edens afleggelse om sit sandfærdige Vidnisbyrd forklarede: at Jacob Hingst kom som forrige Vidne forklaret haver udi forrige deponentis huus, Da hørde hon Jacob Hingst sige, efterat hand tilforne med Rangele hafde talet adskilligt, kand jeg ikke faa Ret, saa skal jeg selv betale ham. Og som Mons/ieu/r Harder spuurte om hand nefnte Rasmus eller Rasmus Rebslager, svarede hon, hand nefnte allene Rasmus; og ej enten gader eller stier at *udforne ham paa; og Var ej flere den tid Nærværende;

Monsuer Harder paa Jacob Hingstis Veigne

1718: 136

gandske benegter den i Contrastevning sigtelse, enten at have sagt og *midre (mindre?) tilsagt Rasmus Rebslager; derefter hand formeente at Rasmus Rebslager ved de *førtte Vidner er overbevist at have angrebet Jacob Hingst med ord hands Lempe fornær, hvilke han onstendelig seenste Rettis dag haver Citerit, paastaaende at hand derfore efter loven bør lide og gielde og erstatte denne Processis Omkostning skadesløes, sampt at den tilleg af Retten ved Dom bliver Mortificerit, saa at det ikke kommer Jacob Hingstis ærlige Nafn og rygte til forkleinelse eller præjudice; og som Rasmus Rebslager ikke med de førte Vidner har bevist Jacob Hingst at have brugt nogle undsigelsis ord til ham, mindre at have øvet noget imod ham, saa vild hand forhaabe at faa frikiendelse for den post.

Mons/ieu/r Herslef paa Rasmus Ingebrigtsens Veigne forestillede at som ingen af de af Citanten indstevnte Vidner eenstemmig har kundet paatyde Rasmus Ingebrigtsen noget det hand nogle Ubeqvems ord imod Citanten har ladet udfalde, videre end som en løs tale, hvilken imellem dem kunde Være talt udi Compagnie og af Rasmus Ingebrigtsøn udi hands drukkenskab det hand nu forklarer aldeelis ej at kand erindre eller ved nogen skiel eller føje dertil, mens derimod vil Rasmus Ingebrigtsøn formene de af ham førte Vidner at have overbevist Jacob Hingst det hand udi deris præsence skal have undsagt ham, hvorfore hand formener og paastaar for den post, at Jacob Hingst derfor efter loven bliver anseet, og for det øfrige og for saa vit Jacob Hingstis Citation angaar, derom refererer Rasmus Ingebrigtsen sig til Lovens 6te Bogs 21 Capit/ul 1 art/icul sampt den Kongl/ig Slots loves anordning af 8 Januarij 1711 hvorefter hand vil formode for Hingstis tiltale og sigtelse at nyde frikiendelsis Dom og at Hingst bliver tilfunden at betale Rasmus Ingebrigtsøn Processens forvoldte Omkostning.

Harder begierede at Maatte see den alligerede anordning thi hand Ved der intet om i hvad tilstand den er, ikke heller kand hand troe at den ophæver loven efter hvilken Jacob Hingst denne Sag har indført og forfult, i øfrige begierede Dom.

Da blev for Ret Dømt og afsagt af os samptlige.

Denne Sags tildragelighed reiser sig først af nærgaaende Ord, som Rasmus Ingebrigtsøn sigtis for at

1718: 136b

have udøst og udtalt imod Jacob Hingst udi Rangele i Banens Huus i hands drukkenskab, hvilke vel aldelis ikke vare sømmelige, efter eendeel af Vidnernis forklarelse, dersom de af en ædru Mund og ej i krohuus Vare talte: men som Rasmus Ingebrigtsøn ved sin fuldmægtig lader indføre, det hand ej allene, om samme Ord, som endeel af Vidnerne siger af ham i hands drukkenskab Vare i Krohuus udtalte, er gandske u-afvidende, men End og ej at Vide skiel eller føje dertil; saa bør de ej heller komme Jacob Hingst eller nogen af hands til allerringeste forkleinelse paa Ære, gode Nafn eller rygte men Være som døde og utalte, og befries Rasmus Ingebrigtsøn i følge af Lovens 6 Bogs 21 Capit/ul 1 articul for Bøder i denne sag for saa vit ordene angaar. Dernest søgis Jacob Hingst igien af Rasmus Ingebrigtsøn for truende ord udsagt paa samme sted og i lige drukkenskab om Rasmus Ingebrigtsøn, for hvilke Jacob Hingst deels af lige Aarsage, deels af ej fuldkom er beviste frikiendis. Men hvad sig Processens Omkostninger angaar, da som Rasmus Ingebrigtsøn dertil dog haver været først aarsage, er det og billigt at hand samme til Jacob Hingst med 5 rdr betaler inden 15 dager under Nam efter loven.

Mons/ieu/r Bagge gav eller(s) tilkiende paa Robbert Fajes Veigne at Sagen Contra Rasmus Rebslager Var forligt.

Anno 1718 d/en 28 Februarij Klokken 2 om eftermiddagen, er Retten igien sat paa *Arestad udi den Sag imellem ædle Velærværdige H/er/r Stifts Proust Mag/ister Ole Storm og S/igneu/r Hermand Morritz med flere, nærværende samme Mænd, som tilforne forrettningen haver bivaanet,

Hvorda Procurator Mons/ieu/r Christen Bierig producerede Stifts Proustens Mag/ister Storms Skriftlige Stevnemaal af dato Bergen d/en 11 Febr/uarij 1718 som blev læst; derhos proponerede ermelte Bierig at efterdi Hermand Morrits ved seeniste Rettens holdelse beraabte sig paa tvende Vidner at føre, haver Mag/ister Ole Storm, for at betage Hermand Morritz den ophold hand udi Sagen kunde tenke at vilde giøre, ej allene beskikket det ene Vidnisbyrd Hans Peders/øn Wanhøvel og derpaa erholdet hands Svar, hvilken beskikkelse med det derpaa teignede Svar hand producerede, men end og straxen for Byeting Retten indstevnet samme Vidne, til hands givne Svar paa beskikkelsen dessens beedigelse, hvorefter det endelig er udfalden at bemelte *Peter Wanhøvel haver aflagt sit Vidnisbyrd paa Hermand Morritzes udtagne Stevning, hvorom Comparenten i rettelagde det erhvervede Tingsvidne. Nu Vilde hand i det øfrige forvente ej allene Ane S/a/l/ig/ Jørgen Elfrings forklaring, men end og Hermand Morrits besvarelse hvad hand i sagen kand have, hvorefter hand sin nermere paastand og i *rettelfelse(?) (rettesettelse?) giøre vilde.

Mons/ieu/r Poul Jacob Førstenberg møtte for Retten paa S/igneu/r

1718: 137

Hermand Morrits Veigne, og proponerede, at hand af de udi Sagen passerede acter, har fornummet, at qvæstionen først bestaar derudi, om Stifts Prousten haver været Vidende om den udbrutte demmings opbyggelse paa hands Udmark Aarestad, da, i hvorvel Velbemelte H/er/r Stifts Prousten udi hands udtagne hovet-Stevnemaal ligesom sigter Hermand Morrits og de andre interresserede Møllere at de uden bemelte Proustens Villie og Videnskab skal have anlagt bemelte demming, da haver dog Stifts Prousten under Sagens drift og examination giort den declaration, at hand ikke kand sige aldelis at have Været Uvidende om samme demmings opbyggelse, hvoraf Comparenten skulle formene, at den Undskyldning som nu Prousten behager at giøre om U-videnhed om sam/m/e demmings opbyggelse, maa forholde sig langt anderledis ..? Saa fornemmis at H/er/r Stifts-Proust i ligemaade siger sig at Være Uvitterligt om bemelte demmings forhøjelse og reparation, da dog Hermand Morrits forklarer at under dato 24 Maj nest afvigt, derom haver tilskrevet Prousten; saa og talt med Stifts Prousten derom, udi hands nemblig Moritses eget huus, da Stifts Prousten skal have Været tilfreds med at den omtvistede Demming er bleven forhøjet; Skulle nu ikke Retten, vilde reflectere paa saadan Moretses forklaring, da er hand alle tider bydig det med sin Ed at verificere; Anlangende hovetsagen i Sig selv, da formenis at Retten nok deraf finder dends forsvarlighed at samptlige Møllere haver været eenraadige og samstemmige efter gammel vedtegt og Skik, baade til at op bygge og forhøje den nu ud brytte dem/m/ing. Og i særdelished har Jukkum Schaale derudi været meget geskeftig; thi hand baade har været med at antage ardbeids folkene, saa og lagt dem mere til udi ardbeidsløn end de andre haver eragtet for billig; belangende Skaden, da er den ene ikke mere skyldig derudi end den anden, men at Vandets fo..l og Magt har ødelagt demmingen og foraarsaget den Ulykke som derved er tildraget, og altsaa skulle Comparenten formeene at den Skade, som ved saadan Ulykkelig hendelse eller Vaadis gierning er arriverit, som ingen ./.../hed kand Vide sig sikker og fri for naar Gud Vil Straffe, ikke kand settes i lige Værd og Straf med den Skade, som paa en forsetlig Maade eller formastelse skeer, som loven udi den 5te Bogs 11 Capi/tul 9 art/icul omtaler. Hvad sig angaar, den paastand som Citantens fuldmegtig uden for Stevnemaalet har formerit, angaaende den berettigelse til nøglernis forvaring til Sortediget, som af eldgammel Tid har fult ved Morretzens huus, hvoraf havis rigtige og gyldige adkomst breve

1718: 137b

da er det en Post som comparenten formener nu ikke kand komme under Rettens paakiendelse;

Paa det indstevnte Vidnis Veigne møtte S/igneu/r Joachim Friel og erbød sig at ind levere hendis Skriftlige edelige forklaring om Retten den vilde antage og tillade; ellers imod Hermand Morritses proposition forestillede hand, at digens første opbyggelse er ikke det, som har foraarsaget Stifts Prousten denne Proces men demmingens sidste forhøjelse, hvorudi Hermand Morrits allene har Været author (opphavsmann) og begyndere; ellers Var hand og paa Elfrings Enkes Veigne foraarsaget at tilspørge Moritsen, om ikke nøgelen til Sortediget altid har fult hendis Mølle ligesaa Vel som hands og om ikke de hver sin Uge har haft nøgelen udi hiemme og forvaring.

Fyrstenberg formenede at Retten ikke kunde admittere noget skriftlig forklaring af Ane Elfrings med mindre hon selv Var her for Retten og saadan hendis skriftlige forklaring oplæste og beedigede: hvad hellers Mons/ieu/r Friel behager at proponere at Mons/ieu/r Hermand Morrits allene har Været anhengere (påhenger/pådriver?) og author til den udbrutte demmings forhøjelse det benegter og contradicerer (motsier) Hermand Morrits i alle Maader; og naar Retten behager at igiennemsee de passerede acter, skal det befindis at baade Jukkum Schaale og een ved Nafn Hans og de andre flere møllere derudi haver Været interesserede. Angaaende den qvæstion om nøgelens forvaring da forholder det sig saaledes som Mons/ieu/r Friel har proponerit, nemblig At nøgelen til Skifte har været udi forvaring hos Hermand Morrits og Elfrings Enke og det fra Eldgammel tid uden nogen paa-anke; Fyrstenberg ellers til Retten indstillede om ikke H/er/r Stifts Prousten til det indstevnte Vidnis examen og afhørelse burde ogsaa have stevnt de andre Møllere; og om det vel forinden det skeer til examination og forklaring kand admitteris.

Bierig imod Mons/ieu/r Førstenbergs forhen fremsette proposition, svarede: at det nok ud af acterne er at fornemme, saavelsom af de førte Vidners forklaringer ej allene at Hermand Morrits for demmingens forhøjelse har Været formand og hovetmand men end og at hand udi demmingens udbrydelse allene og ingen anden er aarsage, saa det er saa Udtrykkeligt og fuldkommen bevist at Skaden ikke, som Mons/ieu/r Fyrstenberg formeener af Vaade, men fordi Hermand Morrits ikke, efter forhøjningen var opsat har paapasset at optrekke tromperne i rette tider eller da det overflødige Reignvæir Var; thi hafde det sked, da kunde Skaden have Værit forekommen over alt, saa siger Lovens 5 Bog 11 Capit/ul 9 art/icul udtrykkelig, at dersom nogen mand stemmer Mølledam eller andet Vand end det louligt er og det siden ud bryder og giør Skade, bør hand dend betale, hvilket Mag/ister Ole Storm og formener Hermand Morets i denne Sag og efter dends beskaffenhed bør giøre, Skulle hand formene sig noget til de andre Møllere, hvilket hand dog ikke for denne Ret haver giort, *paastan, da kand hand hos dem søge sin regres som hand best Ved, Ellers negtede Stifts Prousten gandske og aldeelis at Være Vidende om bemelte demmings forhøjning; Mons/ieu/r Førstenberg mener vel ved Hermand Morritses Ed at verificere det; men Stifts Prousten der-

1718: 138

imod formeener i særdelished, efterdi Hermand Morrits seeniste Rettis holdelse har beraabt sig paa at bevise Stift Prousten det med Vidner, som hand da beraabte sig paa, hvoraf det ene hannem alt er *brøstet, at Sigtelsen er af den beskaffenhed, det Hermand Morrits bør bevise den samme og hvad hand i saa maader Urigtig foregiver. Hvad den paastand Mons/ieu/r Furstenberg giør om at de andre Møllere til dette Vidnis afhørsel skulle kaldis til Veddermæle, da forestillede hand derimod dette, først at Hermand Morrits allene og ingen anden, seniste Rettis holdelse har beraabt sig paa Vidners førelse om ovenmelte sigtelse, at Stifts Prousten skulle Være Vidende om bemelte demmings forhøjelse, for det andet at Hermand Morrits ikke for Byetings Retten da hand stevnede Petter Wanhøvel til Vidnisbyrd, haver stevnt i anders Nafn end udi sit eget og ikke paa de andre Mølleris Veigne tillige men for sig selv allene; endelig for det 3de at Hermand Morrits for Bytings Retten, da Peter Wanhovel var indstevnt af Stifts Prousten til Vidnisbyrd og da Hermand Morrits allene var stevnt til Veddermæle, ikke har haft denne indsigelse eller paastand om de øfrige Mølleris tilkaldelse; det Vidnisbyrd, som ved Mons/ieu/r Friel har ladet fremlegge sit hendis skriftlige forklaring, er en Enke, som ikke plejer at søge Ting, dog skulle Retten forlange Videre forklaring af hende end skriftlig giort er, eller og at tvende Mænd; efter lovens 1ste Bogs 13 Capit/ul 4 art/icul skulle afhøre hendis Vidnisbyrd, da kand ikke Stifts Prousten være derimod; men om Retten skulle forgot befinde det sidste, da vilde hand formode at det medens Retten holdis, maatte med tvende af Laugrettet udi Parternis Nærværelse skee, helst som Ane Elfrings tet ved Aarestad er boende: sluttelig vilde hand formode at Dommeren vel overvejer den Ubillige ophold, som Hermand Morrits i denne Sag til dends befordring giort haver, at det ved Sagens paakiendelse, bliver considererit (Konsiderere = betrakte, overveie) saaledis at Stifts Prousten, som ved de adskillige giorte paaskuder og opsettelser, er bragt i vidløftig og Kostbar omkostninger, at de Stifts Prousten tilstrekkelig og skadesløes Vorder erstattet.

Mons/ieu/r Furstenberg kortelig replicerede at det af de passerede acter udi Sagen og i særdelished af Mikkel Seetterstøls, som demmingen har forhøjet hands edelige forklaring er at fornemme at Hermand Morrits ikke allene haver staaet for samme demmings ophøjelse, men at Jukkum Schaale, Hans Møller og de andre Møllere har ladet sig det lige høit være angelegen; og som de forklaringer, som med ed bekræftis formenis at Være af større Waleur og Gyldighed, end de beretninger, som interresserede Persohner udi Sagen uden Eds afleggelse fremkommer med, saa formodis at Retten

1718: 138b

Paa samme Vidnis deposition reflecterer og lader ikke Hermand Morrits komme til præjudits den forklaring som af andre uden bevislig Confirmation i Sagen er bleven aflagt. Angaaende Trompens trekkelse, som Contraparten foregiver at det Vedkom Mons/ieu/r Hermand Morrits at beobagte, da formener Comparenten at det ligesaa Vel kom de andre Møllere til at have den tilsiun som Hermand Morrits og naar Acten Confereris, saa kand deraf fornemmis at Baade Jukkum Schaall og Hermand Morrits har vildet agte sig paa fieldet for at tilsee demmingen, men af overflødig Vand og Uveir derudi hindret; ellers saa fornemmis ilige maade af acten at den ikke er een Maner og Skik at trekke trompen op i Vaat Veir, uden saa er de vil forspilde alt det samlede Vand og lade det løbe i Søen uden alles nøtte; af alle disse omstendigheder skulle Comparenten formene at Mons/ieu/r Hermand Morrits ikke allene skulle \...de/ Actroneris og tiltalis i denne Sag, som nu fornemmis at contraparten intentioneris til, hvilket dog er stridende imod hans forrige procedeur og paastand i Sagen hvor hand baade har stevnt og sat i rette over samptlige Møllere, hvilket siunis at skulle være langt Louformeligere end at Hermand Morrits allene skulle staa til Ansvar og de andre Møllere derfra aldelis skulle exciperis (unntas), hvilket hand formodede ikke bør skee, men at Retten Ved Sagens paakiendelse ikke mere exciperer den ene end den anden for den skade gield som Retten skulle eragte at Være forfalden; i det øfrige refererede hand sig til sin forrige paastand og om Retten siunis at ville admittere det indstevnte Vidne til forhør at det da skeede paa Loulig Maade.

Afsagt.

Retten holder det billigt at Mad/a/me Elfrings udi egen Persohn for Retten møder og sin edelige forklaring aflegger eller sin skriftlige Ed for Retten oplæser; men kand ej see at Stifts Prousten Mag/ister Ole Storm er beføjet andre til Veddermæle at indkalde, for saa vit hon er stevnt til at giøre forklaring om, end S/igneu/r Hermand Morrits allene; thi foreleggis ermelte Ane Elfrings at møde her for Retten paa Gaarden Aarestad d/en 15 Martij 1718 om formiddagen Klokken 10 sin edlig deposition at aflegge eller skriftlige at oplæse udi S/igneu/r Hermand Morrits eller fuldmegtiges hosværelse, hvorda Videre udi Sagen skal kiendis hvis billigt er.

Anno 1718 d/en 15 Martij blev Retten igien sat sammesteds med foranførte Mænd,

Hvorda Mons/ieu/r Bierig gav tilkiende at have indvarslet Enken Ane Elfrings efter seeniste Rettens kiendelse og S/igneu/r Hermand Morrits til Veddermæle;

Enken Ane møtte persohnlig og tilkiendegav at Være loulig stevnt til at aflegge hendis edelig Deposition i denne Sag; ligesaa tilstod Hermand Morrits fuldmegtig det samme at Være indkaldet loulig til at anhøre Vidnisbyr-

1718: 139

dets forklaring; hvorpaa Citantens contraparts fuldmegtig begierede at Eden for Vidnet maatte oplæsis som Retten consenterede: hvorpaa Ane Elfrings fremstod for Retten \og/ aflagde sin corporlige eed sin sandhed at Vidne og selv for Retten oplæste sit skrevne Vidnisbyrd. Mons/ieu/r Bierig paa Citantens Veigne møtte og tilspuurte Mons/ieu/r Furstenberg tillige med Hermand Moritz om de noget haver at qvæstionere Vidnisbyrdet om. Fyrstenberg tilspuurte vidnet om hon ikke hørte da Stifts Prousten var udi Hermand Morrits huus, at der blev talt om det udbrutte diges reparation og forhøjelse eller og om den omvundene samling af Møllerne og Stifts Prousten var skeed til anden ende end til det ommelte digis reparation og forhøjelse ? til det første svarede hon nej; Bierig protesterede imod Mons/ieu/r *Fysterbergs anden part udi qvæstionen, hvilken hand formener gandske at Være uden for Sagen og at Vidnet derved, om hon nogen forklaring derpaa skulle giøre vidner ej allene over sig selv, men end og over andre flere, som ikke dette Vidne at anhøre ere kaldede. Fyrstenberg bad at Retten vilde observere Mons/ieu/r Bierigs giorde exception hvorudinden hand declarerer at Vidnet er en interreserit udi Sagen, som dog løber imod hands forrige procedeur, i det øfrige indstillede hand til Rettens decision om Vidnet bør svare til hans qvæstion eller ikke. Bierig vilde sette til side denne gang hvad svar Mons/ieu/r Furstenberg kand have fortient: dette vilde hand dog giøre anvisning paa at acten udviser hvorledis comparenten paa Stifts Proustens Veigne haver procederit som gandske ikke strider imod dette, skulle Retten forefinde det at Vidnet burte giøre sin forklaring paa bemelte qvæstion, da, for at lede Mons/ieu/r Furstenberg paa dend rette vej, vilde hand tilspørge Vidnet, hvem som haver ladet sammenkalde møllerne og de andre ? Furstenberg helt ufornøden, at svare noget til Mons/ieu/r Bierigs unøttige dicenter men indstillede den moverede dispute til Rettens kiendelse og \naar/ Retten der udinden har deciderit saa skal Furstenberg indkomme med hands videre Svar i Sagen.

Afsagt.

Saasom af Vidnisbyrdet eskes den forklaring som concernerer fraværende og ej tilkaldede og hende selv paagieldende, saa kand Retten ej paalegge hende nogen forklaring derom at giøre udi de paagieldendis fraværelse og Utilkaldelse;

Mons/ieu/r Furstenberg producerede paa Mons/ieu/r Hermand Morits Veigne et skriftlig indleg hvoraf Retten formodentlig skal fornemme den hele Sags beskaffenhed, som hand begierede nu for Retten maatte oplæsis og udi ac-

1718: 139b

terne inddragis, samme daterit d/en 15 Martij 1718.

Bierig derimod svarede at Stefningen med den derpaa fulte forklaringer i rettergangen, beviser anderledes end Mons/ieu/r Furstenberg dend forestiller; men det siunis ligesom Mons/ieu/r Furstenberg haver *sprunger over det som er det fornemste udi Sagen; thi enhver af de indstevnte, foruden Vidnisbyrder som er hørt i Sagen, paatyder jo klarlig Hermand Morritz, at hand har Været den første begyndere til dette diges forhøjelse og de andre har kun Været de som ligesom har maatt følge Hermand Morritz; Hermand Morrits har ikke heller i denne Sag ved nogen Contrastefning enten indkaldet eller tiltalt nogen at Være med hannem interesent udi Skaden som sked er, hvorved jo Hermand Morrits efter Comparentens formening har taget skylden paa sig, efterdi hand allene forsvarer sig og ikke flere Det øfrige af Mons/ieu/r Furstenbergs forestillelse finder hand nok at Mons/ieu/r Furstenberg haver giort sig stor Umage for Hermand Morrits og at hand ligesom vil giøre Rettergangen ulovlig, men hand gaar gandske forbi hvad ophold Udflugter og forevendinger Hermand Morits i denne Sag haver giort, hvilke hand tenker at skiule med det nu fremlagde skrift; Hermand Morrits har, som Retten er bekiendt paataget sig at føre afbevislighed imod Stifts Prousten, beraabt sig paa Vidner, ingen ført, saa dersom Stifts Prousten ikke hafde tenkt at forekomme Hermand Morrits udflugter og Vidløftige opsettelser, i det H/er/r Stifts Prousten selv har maat stevnt de Vidner {Stifts Prousten} Hermand Morrits har beraabt sig paa, saa hafde det seet langt ud førend Hermand Morrits af sig selv havde befordret Sagen til endskab, dette gaar alt Mons/ieu/r Furstenberg forbi, men vil dog formode at Dommeren ikke glemmer Hermand Morits udi de Omkostninger som Stifts Prousten baade forhen og endnu paastaaer; for saa vit Mons/ieu/r Furstenberg udi det fremlagde indleg vil forestille, at dette omtvistede demmings forhøjning er sked med Stifts Proustens minde og Consents (Konsens = bifall, samtykke) er aldelis Urigtig, og efterdi Mons/ieu/r Furstenberg haver informerit om Sagen og vel seet at ingen endnu har paatydet H/er/r Stifts Prousten det, ja og at H/er/r Stifts Prousten her for Retten selv haver det benegtet med mere som acterne udviser, saa er det ikke anstaaelig for Mons/ieu/r Furstenberg at skrive noget hvortil acterne ikke haver givet ham nogen anledning. H/er/r Stifts Prousten vil da uden nogen videre og vidløftig demonstration allene begiere at Dommeren vilde overveje saavel hvad i dag er proponerit, som hvad forhen i rettergangen er passerit, hvorved hand igien tager hans forrige paastand med dette tilleg, at Hermand

1718: 140

Morits bør være den, som bør være Stifts Prousten responsabel (Eng.: Responsible = ansvarlig) for den Skade, som ved det forhøjede dige eller demming og dets Udbrydelse Stifts Prousten er tilføjet, hvilket hand henstiller til Rettens retferdige paaskiønnende, hvorunder hand vil formode og paastaa at Stifts Proustens paastand, som er grundet paa Loven, Ret og billighed finder biefald, saavel om Skadens opretning, som om prioriteten til Vandet. Og endelig at de vidløftige Omkostninger som Hermand Morits ved sine Opsettelser og Udflugter har foraarsaget bliver Stifts Prousten tilstrekkelig tillagt hvorom alt hand begierer Dom.

Mons/ieu/r Fyrstenberg derpaa svarede at som hand fornemmer at alt det vidløftige som Mons/ieu/r Bierig nu har proponerit, er en repetion af hands forrige Ugrundede paastand, saa vilde hand ikke opholde Retten med at besvare det, men allene refererede sig til hands skriftlige indleg hvorudinden Retten er illustrerit den gandske Sags egentlige sammenheng, hvorefter hand saa vilde indstille sagen til en endelig og retsindig paadømmende.

Mons/ieu/r Friel s/om møtte paa Enken Ane Elfrings veigne, sagde at hand vilde formode det Retten noksom finder Sagen af anden Natuur og beskaffenhed end Mons/ieu/r Førstenberg dend ved sin seeniste Rettis dag giorte proposition og ved sit denne dag indleverede skriftlige forsæt har vildet afmale; Thi saavit som bemelte Enkes Persohn angaar da udviser de passerede acter at hon udi alt er uskyldig og ikke er det af Mons/ieu/r Morits hende overbevist, at hon nogensinde har givet samtykke til den omtalte digis forhøjelse og mindre at hon skulle have samtykt at den saaledis skulle forhøjes eller forhøjelsen blive saa høj at derved nogen fare skulle Være ved at befrygte og over alt saa hafde demmingen mueligens ikke udbrut, dersom den hafde Værit forseen med friskytter eller i den sted, efter bygningsmandens gotfindende hafde været i stæden fore friskyttet gravet en Veit fra diget igiennem den hoesliggende Myr; Vel har Enken Ane, som hon i sit skriftlige indleg første Rettis dag har givet tilkiende, betalt hvad paa hendis part af Hermand Morrits har været bereignet til dikernis reparation at skulle betalis, men saa sees af Bygningsmandens forklaring alt at bemelte forhøining har Værit imod hendis Villie og dertilmed saa kand bemelte betaling, efter hendis formeening ikke nu forbinde hende til noget ansvar tillige med Morrits; thi den betaling er allene skeed, for

1718: 140b

med at stille Morits for saa vit tilfreds og at forekomme ald eftertale; thi vilde hon haabe at hon, som af Stifts Prousten ved første stevnemaal er indstevnt, nu bliver af Dommeren for Velbemelte Stifts Proustens tiltale i denne Sag frikiendt.

Furstenberg til den vidløftige tale Monsuer Friel haver fremsat, vil som noget ubevuslig og uden ald grund ikke svare noget til, saasom hand ikke seer, at det kand Være Elfrings Enke til mere befrielse end de andre møllere; vilde da med hvad hand i Retten har proponerit og producerit uden videre repliqve submittere (underkaste) Sagen til en endelig Dom;

Og som Parterne bleve tilspuurte om de nu noget Videre havde til deris Sags bestyrkelse paa alle sider at indgive, blev svaret nej. Sorenskriverens forretning 6 Rdr anføris efter den allernaadigste forordning. \For skyds 1 Rdr/ Mænderne for 5 sessioner og for deris reiser fra og til deris huus her 10 merker er 10 Rdr 4 merker. Lensmanden og hands medhavende Mand for stevningerne at forkynde og afhiemble 2 Rdr 4 merker, dommens beskrivelse 4 merker, forseiglet papir 4 merker 8 s/killing forseiglingspenge 1 mark 4 s/killing og for fortæren (mat og drikke) 2 Rdr 4 merker 4 s/killing.

Da blev af os samptlige for Ret dømt og afsagt.

Sagen reiser sig først af en paa højeste field udi Aarestad udmark forhøjet /: imod 3 al/en højere end den aar 1708 har Været da den først blev anlagt :/ demming Aar 1717 in Mujo paa en gammel demming Qviturdiget kaldet, hvilken demming Aar 1717 d/en 5 Sept/embris er udbrut fra højeste field og taget sit løb tvert over dybeste dal fra Vesten til østen; *digt (Dikte/dikke = gjøre tett, tette) i Sortedigefieldet, og der, af dend utallige mengde med sig tagende Steen og Gruus, anlagt en demming over den hele Dal over 160 al/en lengde, 60 al/en bredde og 16 al/en høide, og saaledes foraarsaget, at hele Isdalen Aarestads Gaardz beste og gandske U-mistelige Udmark, med den derudi staaende Skoug, imod et Canon-Skud i lengden, imod Nord strekkende, otte alen under Vand er lagt, Denne store tilføjede Skade paa Stifts Prousten Mag/ister Ole Storms Udmark Isdalen kaldet, Aarestad Gaard tilhørende, siger Edle Stifts Prousten Mag/ister Ole Storm at Være kommen af den forhøjelse, som paa samme udbrutte demming skal være giort, ham som ejer gandske U-afvidende, og derfore har været foraarsaget ved Stevnemaaler for Aastæde Retten at indkalde Mons/ieu/r Hermand Morritz, S/a/l/ig/ Jørgen Elfrings Enke Ane, Jukkum Schaale, Enken Sara, Mons/ieu/r Ditmer Kochum, Mons/ieu/r Henrik Barner paa Skoemagernis Veigne, S/igneu/r Jesper Stochof, Enken Kistine og Hans ved Rosterens Mølle Enken Lucie og S/igneu/r von Wida, som alle haver møllebrug og Møller staaende udi Aarestad Elv, at være overværende, naar samme tilføjede Skade af Retten bliver udi Øjesiun taget, og Mons/ieu/r Hermand Morrits enten allene eller med flere, som Sagen kand udfalde og acterne udvise, den tilføjede Skade Citanten med de

1718: 141

derpaa Gaaende Omkostninger tilsvare, sampt producere hvad bevilling og Ret de kand have til samme forhøjede nu udbrutte demming at opsette. 2. Paastaar Stifts Prousten Edle Mag/ister Ole Storm at prioriteten over Wandet og demmingerne ham allene bør tilkomme. Nu forklarer Mons/ieu/r Hermand Morritz at ham paa samptlige Mølleris og møllebrugendis Veigne og til alles nøtte og beste, af Edle Stifts Prousten Mag/ister Storm skal være givet forlov, til samme diges forhøjning, hvorom hand siger sig tydelig at have tilskrevet Stifts Prousten Mag/ister Storm d/en 24 Maj 1717, da og Stifts Prousten dertil skal have betalt paa sin anpart 9 merker 6 s/killing danske, sampt at have tilkiendegivet Stifts-Prousten, at hand tillige med de andre Møllere hafde sluttet med en Bonde om samme forhøjelsis Ardbeide, hvortil enhver af de møllebrugende haver betalt sin Contingent, hvilket alt ermelte Moritz ved sin corporlige Ed præsenterer at verificere. Dette benegter Stifts-prousten Mag/ister Ole Storm aldelis og ligeledis præsenterer sin Ed, det hand aldri haver givet nogen forlov til denne udbrutte demmings forhøjelse, eller nogen med ham derom talt haver; hvorpaa Mons/ieu/r Hermand Morrits begierer Tid til at indkalde Vidner Hans Peter Wanhøvel Borger og Skomager udi Bergen, sampt Mad/a/me Ane Elfrings det Stifts-Prousten at overbevise, hvorom den første for Byetinget har Vidnet og det andet for hiemtings-Retten og begge ej noget explicite udtalt, som kunde Være Stifts Prousten præjudicerligt; da dog Hermand Morritz vil formene det ej kunde have været Edle Stifts-Prousten uvidende. Endeel af de andre Møllere vil vel og foregive om forhøjningen at have været U-vidende; men baade det ene Vidne og *bygninsgmandens forklaring udtyder anderledis og kand ej selv fragaa at de jo til ardbeidet har contribuerit Penger; Thi om end Mons/ieu/r Hermand Moritz og Enken Ane tillige med ham, efter acternis udviis og Bevillings brevets lydelse, kand være givet bevilling, som bevillingsbrevet af 5 Julj 1664 ommelder, for at alting skulde gaa regulair Til og Vandet paa Visse tider kunder trekkis og til demmis, saa kand det ikke obligere dem til particulair Ansvar for denne eller anden Skade, som til alle møllebrugendis nøtte og med deris Videnskab var opsat, eller deliberere (veie for og imot, drøfte, rådslå) de andre møllebrugende for ansvar dertil, efterdi de ikke har bevist derom at have Været uvidende, helst efterdi de og ere forpligtede til at reparere digerne og demmerne ved lige holde i da hvad den første Postis Paastand angaar, kand Retten ej andet kiende eller af acterne udfinde, end jo den Skade, som ved den/n/e udbrutte demming er skeed, og af os til 120 Rdr taxerit, bør proportionaliter reponderis (Reponere = legge tilbake) Edle Stifts-Prousten af samptlige møllebrugende ved Aarestad Elv; til at

1718: 141b

faa igiennembrut demmingen for at forskaffe Vandet frit udløb /: som over Isdalen er staaende :/ som tilforne, at Stifts-Proustens Udmark igien kand blive brugelig, som for hver og alle som \hand det vil bevilge/ til fæ og heste beed er U-mistelig: Hvad sig den anden paastand om Vandetz prioritet er angaaende, da befindis af acterne at Hermand Morritz og Mad/a/me Elfrings, efter deris irettelagde Skiøder ere Ejere for Grunden deris Tydske Møller staar paa, sampt Møller og til dels udi Vand og demminger, omendskiønt det ej kand modsiges det jo Stifts-Prousten er største ejere til baade Vand og Grund, efter hands i rettelagde Skiødis udviis, som alt udi acterne ere inddragne; thi kand de ikke som Leilendinger men ejere tracteris, og derfore ej af denne Ret betages dem Nøgelen til Vandet og digerne, at faa Vand til deris brugs nøtte og behøvende; dog saaledis at Edle Stifts-Prousten Mag/ister Storm; som største ejere og Grundeherre, ej kand eller bør disputeris nogen Nøgel til demmer og diger at lade giøre og fri disposition derover at trekke og trekke lade, naar ham behager; saavit som det ej krenker Herman Morrits og Ane Elfrings Skiøder, som for er melt; udi Processens Omkostninger betaler samptlige Møllebrugende Edle H/er/r Stifts-Prousten 24 Rdr.

Anno 1718 d/en 16 Martij er holdet extraordinaire Ret udi Store Sandvigen udi S/igneu/r Jacob Hingstis huus nærværende Bondelensmanden Børge Selvig og edsorne og tilforordnede Laugrettismænd Lars Aastvet, Nils Hiorteland, Mons Hiorteland, Jørgen Jordal, Lars Angeltvet, Jens Ulsetter, Halsten Rodland, Mons Blindhem

Udi den Sag imellem S/igneu/r Albert Schriver, Henrik Staamand og Daniel Warner, hvorda møtte paa Citanternis Veigne Jacob Herslef og ifølge af den seeniste ergangne kiendelse fremviste Skifteforretningen sluttet efter salig Cort von Lybæchs Enke d/en 1 Junij 1716 hvoraf udfindes ved dens endelige Slutning at ej nogen anden seqvestration (Sekvestrasjon = midlertidig beslagleggelse) er giort end allene at med skifte og deling er udsat indtil de høje herrer udi Cammer Collegio deris ordres om deris Kongl/ig Maj/este/t skulle have nogen prætentioner, der udi Boen kand indhentis; saa at Daniel Warners foregivende derudinden er urigtig, mens tvert derimod bevisis, med foranmelte Skiftebrev at Albert \Skriver/ af Boens forValtere er anbefallet Boens Midler at ind cassere, saavel den visse, som Uvisse tilstaaende Gield med Videre, hvilket hand og har taget sig paa at efterkomme, og som hand dertil af Øfrigheden er bleven beskikket Boens Midler som meldt at incassere, saa vilde det kom/m/e paa hans ansvar i sin Tid, om nogen misbetaling hos Daniel Warner efter hands udgifne forskrivelse skulle skee og derfore til den Ende har Været beføjet hannem for Retten at tiltale, i sær efterdi hand ej har efterlevet hands

1718: 142

forskrivelse med Terminernis betalelse udi rette Tid og derfore til den ende nu paastaar Dom over bemelte Daniel Varner til den resterende betalings afClarering under Nam udi Møllen og dends dependentier med rente indtil betaling sker, sampt og denne Processis forvoldte Omkostning skadesløs.

Daniel Warner møtte for Retten og indgav hands skriftlige forsæt af dato Store Sandvigen d/en 16 Martj 1718 som blev læst.

Herslef imod Daniel Warners i dag indgivende replicerede, at hvad sig angaar den reparation som Warner formener at tilkomme, da skulle comparenten Være uden tanke at det Vel falder af sig selv, nemblig at ingen reparation kand eller bør ham givis, naar contractens egentlige beskaffenhed af Retten bliver taget udi observation, hand refererede sig til sit forrige og paastod Dom.

Da blev for Ret dømt og afsagt.

S/igneu/r Albert Skriver og Henrik Staamand søger Daniel Warner til at lide Dom til betaling og indfrielse paa en som de kalder obligation til Ane Salig Cort von Lybechs af dato 10 Januarij 1714 \udgiven/, stor 2400 Rdr, naar derfra først bliver afdraget Capital og Renter som d/en 10 Januarij 1715 er betalt 445 Rdr 4 merker 4 s/killing, men da samme som de kalder obligation udi Retten bliver indleverit, befindis den at være en termins Contract af Salig Ane Cort von Lybechs og Daniel Varner; Albert Skriver og Henrik Staamand underskreven og indgaaet udi S/igneu/r Peter Henriksøn Fasmers og Johan Buchofs hosværelse til Vitterlighed; hvilken Termins Contract er indrettet saaledis, at Daniel Warner skulle give for Store Sandvigs møllen, Boder og tilhørende kaabbermølle 2400 Rdr, som udi Syv nest efterfølgende Aar skulle betales og hver Termin 342 6/7 Rdr, saaog svaris Rente af den, ved hver Termins erleggelse igienstaaende og resterende Capital indtil den igienstaaende og resterende Capital til d/en sidste Termin 1720, bliver contenterit og betalt; og imidlertid skulle Daniel Warner ovenbemelte Mølle, sampt tilhørende Boder og Kaabbermølle udi Possession og virkelig brug tage og giøre sig saa nøttig som hand best viste og kunde, dog at hand skulle holde Møllen og dessen tilhørende Ved god hefd, saa indtet deraf bliver forfalden, sampt at Daniel Warner tilforpligter sig Møllen, dens Boder og kaabbermølle skulle staa paa hans egen eventyr om nogen Ulykkelig hendelse sig skulle tildrage, og naar da den seniste Termin var betalt skulle Daniel Warner forskaffis Skiøde paa samme Mølle; men skulle imidlertid manqvere betaling paa forberørte Terminer eller Renter udi rette tider efter Contractens tilhold, skulle dette sluttede kiøb derved være ophævet dog at hand skulle holde Ane S/a/l/ig/ Cort von Lybechs og hendes Arvinger skadesløs; Saa befindes det at Paa samme oprettede Contract ikkun er betalt den første Termin 342 6/7 Rdr og Renter til d/en 10 Januarij 1715

1718: 142b

og indtet siden dend tid af Daniel Warner enten paa terminerne eller Renterne betalt, saa nu paa Capitalen foruden Renterne er resterende 2057 Rdr 14 s/killing; da som Lovens 5te Bog 1 Capit/ul 2 art/icul udtrykkelig taler at alle Contracter som frivilligen giøris af dennem der ere Myndige og komme til deris loualder, skulle holdis i alle deris ord og punkter, og Daniel Warner ej haver præsterit hvad hand udi samme Contract indgaaet haver, da kand Retten ej anderledis kiende end jo Daniel Warner bør betale til S/igneu/r Albert Schriver og \Henrik/ Staamand paa Ane Cort von Lybechs veigne de paa samme Contract, som hand har forpligtet sig til skadesløs at betale 2057 Rdr \rest/, med sine Renter til betaling sker, eller derfore taale indvisning (utlegg, eksekusjon, tvangsfullbyrdelse) udi Møllen, Boerne og Kaabbermøllen udi Store Sandvigen bestaaende inden 15 dager under Nam efter loven, sampt erstatte denne Processis forvoldte Omkostninger med 8 Rdr under lige adfærd efter loven.

Anno 1718 d/en 22 Aprilis er holdet Almindeligt Vaar restants og Sage Ting med Schiolds Schibbredis Almue paa Gaarden Søreide, Nærværende Høiædle og Velbaarne H/er/r Stiftbefalingsmand Undal, Kongl/ig Maj/este/ts foget S/igneu/r Jens Lem, Bøidelensmanden Ole Totland og edsorne og tilforordnede Laugrettesmænd Nils Borge, Knud Riple, Mons Grimen, Arne Totland, Rasmus Biørndal, Nils Øfre Dyngeland, Stephen Mittun, Simen Mittun med mere Tingsøgende Almue

Hvorda, efterat Retten Var bleven sat og Almuen til fredelighed ædruelighed og ærbødighed imod Retten og dends betiente advaret, er først publicerit

(1.) S/igneu/r Jens Lems Allernaadigste meddelte bestalling til at Være foget over Nordhordlehn og Wos, date/rit Kiøbenhafn d/en 21 Febr/uarij 1718.

2. Deris Kongl/ig Maj/este/ts allernaadigste forordning om skatterne for 1718 som ere de ordinaire.

3. Deris Kongl/ig Maj/este/ts allernaadigste forordning anlangende nogle imod Missions Collegium udgivne Nærgaaende Bøger og Skrifter saavelsom de, hvilke efterdags kunde udgivis deris Confiscation med videre, samme dat/erit Kiøbenhafn d/en 28 Januarij 1718.

4. Deris Maj/este/ts allernaadigste forordning om paabud af Liigkister af Egetrær over ald Danmark og Norge, dat/erit Kiøbenhafn d/en 30 Novembr/is 1717.

5. Deris Kongl/ig Maj/este/ts allernaadigste forordning om forbud paa alle slags fede Vares udførsel af Danmark og Norge til fremmede stæder, dat/erit Kiøbenhafn d/en 20 Decembr/is 1717 ./.

6. Kongl/ig allernaadigste placat om Korn Vares toldfrie indførsel udi Norge, sampt moderation udi Tolden af alle slags fede Vahre, som fra fremmede stæder udi Norge indføris, saalenge Søen for inde Værende Aar 1718 er navigable dat/erit Kiøbenhafn d/en 14 Martj 1718.

7. Kongl/ig Allernaadigste forordning om prompte assistence at skee af Rettens betiente til efterstaaende Told og Consumption af oplaget, sampt resterende Skatters indrivelse hos de skyldige, samme dat/erit Kiøbenhafn d/en 14 Febr/uarij 1718.

1718: 143

8. Ordre fra Slotzloven til Stiftamptmanden efter General Wedels andragende, at ej noget Mandskab, i hvor de ej tiener, for udskrivelse maa forskaanis dat/erit Bergen d/en 18 Januarij 1718.

9. Deris Maj/este/ts Høikongl/ig Rente Cammers ordre omTørfisk udførsel at tilladis Trundhiem og Bergens Stifter, dog saa at saa meget holdis i reserva at floden kand forsiunis med, samme daterit d/en 5 Martij 1718.

10. Deris Høiædle Velbaarendhed Stiftbefalingsmand Undalls gudelige Anordning angaaende ald uskikkelig driks afskaffelse ved Kirkerne dat/erit Bergen d/en 25 Januarij 1718.

11. Deris Høiædle Velbaarendheds ordre til fogeden at efterforske det entvigede Søefolk dat/erit Berg/en d/en 7 Apr/il 1718.

12. Henrik Kulenkamps udgivne Pante Obligasjon til S/igneu/r Mats Formand for 100 Rdr, hvorfore er pantsat halvedelen udi den øverste Mølle Dals Mølle og underliggende Grunder og herligheder dat/erit Bergen d/en 14 Martj 1718.

13. Ditoes udgivne Panteforskrivelse til Mats Formand paa Capital 115 Rdr, hvorfore er pantsat halvdelen udi den Mølle paa Møllendahl, som S/igneu/r Hermand Morrits nu bruger og beboer hvorpaa Renterne er afskrevet for 1 aar, samme dat/erit Bergen d/en 24 Maj 1717 ./.

14. Stiftbefalingsmand Undals og Johan Just Guliks skiøde til Stiftamptskriver Sehusen paa Gaarden Windaas af dat/o Bergen d/en 15 Januarij 1717, samme gaard er skyldende 1 p/un/d 8 merker Smør.

15. Philip Felgenhauers udgivne mortification og re....aletions brev til Mag/ister Ole Storm paa Grund og Vand hvorpaa hands bøxlede Mølle er bestaaende dat/erit Bergen d/en 25 Febr/uarij 1718.

16. Lector Bornemans udgivne bøxelseddel til Nils Johansøn Smøraas paa 1 løbs leje udi Øfre Tittelstad dat/erit Bergen d/en 14 Febr/uarij 1718.

17. Johannes Brøgers udgivne bøxelseddel til Rasmus Mikkelsøn Sæle (på?) Iver Sædals brug, samme daterit Bergen d/en 24 Januarij 1718.

18. Ole Bornemans udstedde bøxelseddel til Mikkel Thomes/øn Dolvig paa 1/2 løb (smør) 1/4 t/ønne Malt 1/12 huud udi Dolvig dat/erit Bergen d/en 16 Martj 1718.

19. Georg Friderik von Krogs udgivne bøxelseddel til Lars Nilsøn paa 2 1/2 løb Smør 1 t/ønne Malt udi Nordaas dat/erit Bergen d/en 16 Febr/uarij 1718.

20. Mag/ister Ole Storms udgivne bøxelseddel til Jonas Wistmand paa den halve part i Valkemøllens eller stampe Møllens Grund og Vand dat/erit Bergen d/en 19 Martj 1718.

21. Mag/ister Storms udgivne bøxelseddel til Rasmus Rasmusøn Ølbes og hans hustrue paa et Møllebrug som Kistine før brugte dat/erit Bergen d/en 29 Decembr/is 1716 ./.

22. Peder Pedersøns udgifne bøxelseddel til Joen Jacobs/øn Samdal paa 1/2 løb Smør udi Samdall dat/erit Liuse Closteret d/en 24 Apr/ilis 1705.

23. Nok S/igneu/r Jacob Widings paa ligesaameget til samme Mand daterit Liuse Closteret d/en 29 Junij 1717.

1718: 143b

24. Velædle og Velbyrdige Assessor Wilhelm Hansens udstædde Caution for fogeden Jens Lems fogede tieniste og intradernis Oppebørsel dat/erit Steenegaard d/en 29 Decembr/is 1717.

D/en 23 dito blev Retten igien sat sammesteds med foranførte og udi deris Nærværelse, hvorda blev publicerit

Lector Bornemans udgifne bøxelbrev til Povel Olsøn Dolvigen paa 18 merker Smør 6 Kander Malt og 1/8 huud dat/erit Bergen d/en 4 Febr/uarij 1718.

Mag/ister Joachim Kaaes udgivne bøxelbrev til Erik Peders/øn Lille Borge paa 1/2 løb Smør udi Borge dat/erit Bergen d/en 20 Apr/ilis 1718 ./.

Dernest blev Sagerne foretagne og havde da

Bondelensmanden til deris Kongl/ig Maj/este/ts interessis beobagt ladet stevne Samuel Store Tvet for fortilig sammenleje og barneavling med sin hustru for deris bryllup og hende til Vedermæle, alt til Bøders erleggelse efter loven.

Ingen af de indstevnte møtte ej heller nogen paa deris Veigne;

Stevnevidnerne Lensmanden Ole Totland og Anders Nodtvet afhiemblede at have stevnt ham med i dag 14 dagis Varsel paa Storetvet og talte med hands tienistepige Aaggete:

Fogeden begierede Laudags foreleggelse for de indstevnte til neste Ting som Retten consenterede.

Afsagt.

Samuel Storetvet foreleggis Laudag til nestholdende Ting her udi Skibbredet at møde og svare til Sagen og Sigtelsen.

Dito hafde ladet stevne Baar Lund for samme Sag.

Baar Lund møtte og tilstod stevningens lovlige forkyndelse og tilstod at hands hustrue kom udi barselseng 5 Uger efter deris bryllup.

Fogeden paastod Dom til Kongens bøders erleggelse.

Afsagt.

Efterdi Baar Lund selv for Retten tilstaar at hands koene er \5 Uger/ efter deris bryllup kommet udi Barselseng og født Barn, da tilfindis hand at bøde til deris Maj/este/ts for sig og hende i følge af Lovens 6 Bogs 13 Capit/ul 1 art/icul 3 Rdr 2 merker 4 s/killing inden 15 dager under Nam efter Loven.

Joen Monsøn haver ladet stevne Erik Hougsdal til at anhøre Vidnisbyrd Lars Olsøn *Sandal (Samdal?) og Lars Haaland om den udspredde tale hand om Citanten skal have udsagt, og Erik Hougsdal til Veddermæle At anhøre Vidnisbyrdene.

Erik Hougsdal møtte og tilstod at Være loulig stevnt til at anhøre Vidnisbyrdenis forklaringer.

Vidnerne Lars *Samdal og Lars Haaland møtte og forklarede at Være loulig stevnt til at aflegge deris edelige depositioner i denne Sag; hvorpaa Eden blev dem forelæst og dem tilholdet deris sandhed at udsige:

Lars *Samdal blev dernest fremkaldet og tilhold sin sandhed at udsige, hvor imidlertid det andet Vidne blev udvist medens hans forklaring skulde

1718: 144

afhøris som efter edens afleggelse om sit sandfærdige Vidnisbyrd, saaledis udsagde: det hand slet indtet hafver hørt Erik Hougsdal noget tale om Joen Monsøn, forklarede ellers at hand var indkommen i Jon Monsøns huus da hand(s) hustru, nemblig Jon Mogensøns spuurte ham om hand ej haver hørt hvad de siger om hendis Mand i bøiden, hvortil de svarede de kunde ikke holde for deris ører, men ej nafn gav nogen eller den indstevnte.

Det andet Vidne blev dernest fremkaldet, som efter edens afleggelse forklarede: det hand ej kand sige sig det allerringeste at have hørt af Erik Hougsdal tale eller sige om Joen Monsøn som usømmeligt Var.

Citanten begierede til *til neste Ting at indkalde Else Hansdatter Hougsdal - som retten Consenterede.

Assessor Wilhelm Hanssen haver ladet stevne Jens Liland fordi hand haver entviget hands tieniste uden given Aarsag til loulig erstatning og satisfactions erholdelse efter Loven.

Jens Liland møtte og tilstod loulig at Være stevnt: forklarede at have Være(t) Opsagt af sin huusbond Michaeli tider og dog tient ham over sidst aar i fiorten dager.

Efterdi ingen Møder paa *Citanten Citantens Veigne maatte Retten lade det beroe til Citanten kunde fremføre bevislighed i Sagen.

Anders MadHopen haver ladet stevne Stephen Bache, til *til at anhøre Vidnisbyrdern(e) Ole og Henrik Hetlevig og Halver Sætres edelige forklaringer angaaende Stephen Baches udsigende om Citanten til strafs lidelse efter Loven;

Vidnisbyrdene møtte og tilstode Stevnemaalets loulige forkyndelse.

Stephen Bache forklarede ej derfore at Være gifvet loulig Varsel thi kunde hand ikke tage til gienmæle,

Stevnevidnerne forklarede *forklarede det ej bliver fiorten dager førend nu paa Mandag kommer; thi henviste Retten Sagen til loulig stevnemaal.

Velædle Assessor Wilhelm Hanssen lod ved Kongens foget S/igneu/r Jens Lem fredlyse sin Gaarde Skoug paa hands ejende Gaard Mittun enten for Leilendingerne eller andre, uden saa Vit loven en Leilending befaler.

Mons/ieu/r Brun paa Mad/a/me Salig Hans Castensens Veigne forlangede af Retten specificerit extract paa hvis Penge S/igneu/r Christen Justesen efter Bøndernis Bøgers udvis og derudi teignede qvitantzer hafde paa afdøde Vice Laugmand og foget S/igneu/r Henrik Weilandts Veigne, medens hand Var udi hands brød af fogederiet oppebærget; Og som S/igneu/r Justesen selv Var Nær Værende og præsenterede sin tilstaaelse, at have

1718: 144b

Paa S/igneu/r Weilandts Veigne oppebaarit Til tolf, fiorten a 16000 Rdr og kand saa ikke see hvad saadan specificerit opførsel skulle giøris fornøden, hvorved Lars Brun var fornøjet - og under Rettens forseigling beskreven var forlangende, som Retten consenterede;

Det samme forlangede og Mons/ieu/r Brun at faa under Rettens forseigling om Mons/ieu/r Hans Risbrig, men som hand ej Var tilstæde og det end og fantis Umuelig dennesinde saadan fuldstendig forretning /: formedelst de mangfoldige forretninger som ved dette Ting forefalt :/ at indrette, maatte mand dermed ..qvilsiere til Sommertinget, i hvor gierne end Retten hafde ønsket begieringen at kunde have efterkommet.

Fogeden S/igneu/r Jens Lem tilspuurte Almuen og samptlige Laugrett om udi Schiolds Schibbrede findis nogle Sauger hvorpaa Bord skieris ? 2. Om der findis Huusmænd og strandsiddere, som bruger haandverker eller Næring med øltapperi eller i andre Maader og dog ikke til nogen Kiøbsted ere Borgere. 3. Om der findis andre Huusmænd som ikke bruger HaandVerker eller haver nogen Anden Næring at leve af, men dog bebor deris egne Huuse og derfore enten udi forrige Aaringer eller dette Aar haver skattet ? 4. Om der findis nogle Persohner eller ledige karle, som hverken ere boesatte, eller tiener i Aars tieniste, eller dog nogle Saadanne som bruger kiøbmandskab med Heste eller Slagt-fæe eller andre Varer ? 5. Om noget Arveløs gods ere hans Kongl/ig Maj/este/t aar 1717 udi forbemelte Skibbrede tilfalden eller siette eller tiende Penge for Arvs afførsel. 6. Om nogle forlovsPenger Hans Kongl/ig Maj/este/t det Aar 1717 paa hands eget beholdne Gods udi dette Skibbrede er tilfalden ? 7. Om Noget Vrag det Aar 1717 af dette Skibbredis Almue er bleven funden. 8. Om ikke udi dette Skibbrede var ødeliggende Aar 1717 udi Øfre Bratland 2 p/un/d 18 merker Smør og udi Lønning 2 p/un/d Smør ?

Til de Syv Poster svarede de at indtet noget saadant her udi Schibbredet Aar 1717 sig har tildraget men til den 8de Post svarede de at den sig sandfærdig forholder.

Mons/ieu/r Lars Brun tilspuurte Almuen om dennem Var Vitterligt at Ole Olsøn Biørgen og Brite Olsdatter

1718: *150 (Sidenumra i originalen går slik: 144, blank - d.v.s. 144b, deretter rett til 150)

Biørgen, som vare halfsøskende til faderen og hafde avlet Børn sammen, for hvilken forseelse de fra livet ere dømte og exsecution over dem ved S/anc/te Hans Tider Aar 1717 holdt, haver efterlat sig Midler, hvoraf de selv kundet opholde *sin eller deris Maj/este/t kunde noget tilfalde ? For det andet om Harmeke Hansdatter, som d/en 22 Aug/isti 1715, for begangne Lejermaal med Jacob Mikkelsøn Gimmeland er tilfunden at bøde 12 lod Sølv, noget til Bødernis Betaling vare ejende ?

Til det første svarede Almuen at Ole Olsøn Biørgen og Brite Olsdatter Biørgen aldelis ikke var ejende noget og til det andet svarede de ligeledis.

Siden blev matriculen af fogeden Lem forfattet, oplæst examinerit og rigtig befunden og af Retten forseiglet; ligeledis salig Weilandt S/igneu/r Jens Lems Odelsmandtal og Mandtal paa beneficerit gods blev og examinerit og for sin rigtigheds skyld forseiglet.

Mons/ieu/r Lars Brun lod og forfatte restantzen paa hvad Almuen Salig Weilandt pligtig Var, saa og en lista paa hvad Salig Weilandt Almuen igien bør gotgiøre og tilbage give af dagskatten for 1714 hvilke begge ogsaa bleve forseiglede. Saa blev og Restantsen paa de ordinaire skatter for 1717 og dagskat f/or 1717 af fogeden Lem forfattet, for Almuen oplæst og rigtig befunden og fogeden under Rettens forseigling tilbage leverit. Saaog blev af fogeden Lem forfattet restantse paa extraskatterne som Legdevis skal Contribueris, oplæst for Retten og af Rettens Middel forseiglet tilbage leverit.

Anno 1718 d/en 25 Aprilis er holdet Almindeligt Vaar restantz Sage og skatte Ting med Sartor Schibbredis Almue udi Buchen, Nærværende Høiædle og Velbaarne H/er/r Stiftbefalingsmand og Justitz Raad Andreas Undal, Kongl/ig Maj/este/ts foget S/igneu/r Jens Lem, Bøidelensmanden Nils Bildøen og edsorne og tilforordnede Laugrettesmænd Knud Bache, Nils Arefiord, Christen Knapschoug, Ole Waage, Ole Landraa, Ingebrigt Bielkerøen, Ole Lerøen, Ingebrigt Toften med mere Tingsøgende Almue,

Hvorda, efterat Almuen til fredelighed ædruelighed og ærbødighed er bleven advaret og Tinget udi Kongens høje Nafn sat er først publicerit de allernaadigste forordninger og Høiøfrigheds befalinger, som fol/io 143 findis extraherede.

2. Henrik Ravels udgivne Skiøde til Knud Monsen Bache paa 1 Vaag fisk udi Nordtoften med andel udi LaxeVaagen dat/erit Bergen d/en 27 Nov/embris 1717.

1718: 150b

3. Mag/ister Erik á Møinikens udgivne bøxelseddel til Ole Mons/øn Fiøre paa 40 1/2 merker fisk udi Dale, dat/erit Bergen d/en 22 Sept/embris 1717.

4. Ole Cosmusøn Bornemans udgivne Bøxelseddel til Morten Mons/øn Føre (Fiøre) paa 1/6 part udi Knapschoug dat/erit Bergen d/en 10 Januarij 1718.

5. Ditoes udgivne bøxelseddel til Nils Knuds/øn Bildøen paa 1 p/un/d 3 merker Smør udi Sechingstad dat/erit Bergen d/en 4 Januarij 1718.

6. Ole Goltens udstedde Bøxelseddel til Christian Olsøn paa 1/2 Vaag fisk udi Steensland dat/erit Bergen d/en 30 Martj 1718.

7. Kari Eriksdatter og Anders Larsens udgivne bøxelseddel til Anders Nilsøn paa 1/2 Vaag fisk, dat/erit Buchen d/en 25 Apr/ilis 1718.

8. Jens Tøssøens udgivne bøxelbrev til Endre Monsøn paa 1 Vaag 18 merker fisk udi Ulvesetter, dat/erit Buchen d/en 25 Apr/ilis 1718 ./.

9. Iver Rasmusøn Føris udgivne afkald til Elling Thommisøn Worland paa hands Moderne Arv dat/erit Bergen d/en 19 Martj 1718.

10. Abraham Wessels udgivne bøxelbrev til Baar Torsen paa 15 merker Smør udi Glesnes, dat/erit Bergen d/en 16 Januarij 1718 ./.

11. Biscop Clemens Smidtis udgivne bøxelseddel til Anders Hansøn paa 1/4 part udi Gaarden Telnæs dat/erit Bergens Bispegaard d/en 31 Martij 1718.

D/en 26 dito blev Retten igien sat sammesteds hvorda enda blev Continuerit med skatternes oppebørseler og restantsernis forfattelse og imidlertid publicerit

Zidsele Rues udgivne bøxelbrev til Oluf Ols/øn paa 1/2 p/un/d fiskis leje udi Hagenæs dat/erit Bergen d/en 5 Januarij 1717.

Derefter blev Sagerne paaberaabte, og hafde da

Bøidelensmanden Nils Bildøen paa samptlige Almuens Veigne hafde, i følge af en erhvervet Laugtingsdom afsagt d/en 20 Junij 1703 hafde ladet stevne Simon Schoge, Villum og Vincentz Store Sangolt som samme dom haver overtraad med ubillig toskegarns fiskeri og paa de forbudne steder det brugt, hvorog deris Garn paa en Ret af Lars Dale, Iver Fielde, og Ole Nils/øn er bleven \af Søen/ optagen, til formodentlig strafs lidelse efter samme Doms indhold, som saa lang tid haver ligget Usvekket;

Simon Skoge, Villum Sangolt møtte og tilstode Stevnemaalets loulige forkyndelse, paa Wincentsis Veigne møtte Johannes Sangolt og tilstod Stevnemaalet; og alle trende tilstod at have brugt garnbrug imod dommens indhold, som flere til dem haver giort, som de meente burte tiltalis; og ikke allene kunde søgis; thi begierede de at Sagen maatte udsettis til alle de andre kunde, som dem bruger indstevnis,

Lensmanden derimod formeente at efterdi disse indstevnte nu tilstaar gierningen for hvilken de ere stevnte, saa bør de og derfore straffis; Lensmanden blev tilspuurt hvad disse 3de optagne garn kunde Være Værd: som dertil svarede at det kunde taxeris, hvorpaa Peder Laachøen og Nils Kaartvet tilkiendegav det 7 merker danske at Være Værd.

Da blev for Ret dømt og afsagt,

Efterdi de indstevnte Simon \Schoge/ og Villum Sangolt, samt Johannes Sangolt paa Vincentz Sangolts Veigne, selv for Retten tilstaar at have brugt Toskegarn /: som af foranførte

1718: 151

Mænd, som acterne udviser paa Rettens Veigne ere optagne :/ imod den usvekkede Doms formeld og den derudi dicterede straf, saa kand Retten ikke ansee deris Paastand, om at flere som ej nu indstevnte Langt mindre nafngivne ere, det samme skulle giøre, omend at give dem videre ophold i Sagen; men efter deris for Retten giorte tilstaaelse i følge af samme producerede Doms indhold, dømmer deris garn som anholdte ere confiscable, halvdelen til Kongen og halvdelen til de Mænd, Lars Dale, Ole Nilsøn sampt Iver Fielde som dem optaget haver og derforuden erstatte denne processis forvoldte Omkostning med 1/2 Rdr inden 15 dager under Nam efter Loven; Skulle de indstevnte vide af flere som saadan uloulig Brug haver, da gives dem frihed dem loulig at indkalde og bevislig tiltale.

Lars Dale haver ladet stevne Nils Schoge fordi hand har skieldet ham paa hands ære, til Vidne derom Ole Schoge, Simen Schoge og Iver Tøssøen, alt til satisfactions erholdelse og strafs lidelse efter loven.

Nils Schoge møtte for Retten og tilstod for Retten at Være loulig stevnt for denne Sag; men benegtede Sigtelsen; og formeente at Vidnerne ikke kunde afhøris, saasom de siger hand, var ejende Not sammen, og skulle de siger hand have taget en deel af hands fortieniste med Noten og tillagt Lars Dale; hvilket hand formeente at Være sked sig uret udi; dog forklarede hand det hand ej andet med Lars Dale viste end alt hvad som got og skikkeligt Var.

Vidnet, det ene som møtte nafnlig Simon Schoge, tilstod loulig at Være stevnt; og efter edens afleggelse forklarede: at da hand Var til bryllups paa Schoge ved Hellig 3 kongers tid, hvor da og Ole Schoge og Iver Tøssøen med flere vare nærværende: beskyldte Nils Schoge Lars Dale at have taget Penge fra sig, og kand ikke erindre sig hvad ord der før passerede dem imellem, ej heller hvad efter passerede; og ej Videre;

De andre indstevnte Vidner møtte ikke; thi begierede fogeden at Sagen maatte udsettis til neste Ting at de udeblivende Vidner kunde indkaldis.

Afsagt.

Sagen udsettis til førstholdende Ting at de borteblivende Vidner igien kand indkaldis til at aflegge deris edelige depositioner i denne Sag, til videre sagens opliuslighed.

Samme Syv qvæstioner som for Schiolds Schibbredis Almue er giort, blev og for denne Almue og tilstædeVærende Laugrett proponerit, som dertil svarede at af de Syv foranførte Poster indtet udi dette Skibbrede Aar 1718 noget er forefaldet: End tilspuurte fogeden dem om ikke efterskrevne Gaarder Obsøen 9 merker Smør og udi Dale 18 merker Smør og Brattenborg 12 merker Smør laaeg øde 1717 ? hvortil de svarede alle ja: hvilken Almuens Svar hand under Rettens forseigling beskreven Var forlangende, som ej kunde negtis.

1718: 151b

Derefter blev restantzen paa Laugmand Weilandts forfattet og for almuen lydelig oplæst, hvis summa beløb sig til 26 rdr 1 s/killing, og efter begiering forseiglet til inddrivelse.

Dernest fremstillede sig for Retten Mons/ieu/r Lars Brun paa Madame S/a/l/ig/ Hans Castensens Veigne og tilspuurte dend Tingsøgende Almue. 1. Om noget forbrut Odelsgods, item Arveløs gods sampt siette og tiende Penge, saa og forlovs penge paa Kongens eget gods, hans Kongl/ig Maj/este/t udi foromrørte Skibbrede udi Aaret 1715 var tilfalden ? hvortil samptlige Almue svarede, at hands Kongl/ig Maj/este/t ikke ringeste deraf Aar 1715 var tilfalden. 2. Om noget Strandvrag allerførst bemelte deris Kongl/ig Maj/este/t efter Loven tilhørende udi bemelte Schibbredes udgrunde og forstrande samme Aar Var inddreven ? hvorpaa de alle ærklærede sig, at de ikke til noget Vrag, samme Aar hafde fornummet. 3. Om fløtningsfolket, som haver giort fordringskab for Rettens betienter herfra til neste Tingstæder, ikke alltid hafde derfor efter Skatteforordningen, erlanget deris rigtige Betaling ? dertil alle vedkommende, som Skydset 1715 hafde befordret, ikke det mindste kunde modsige, men tilstod at dennem derfore er sked rigtig betaling, hvilket Velbemelte Lars Brun under Rettens forseigling beskreven Var forlangende, som ej kunde modsiges.

Nok fremstillede sig for Retten ermelte Lars Brun og begierede at Ole Andersøn og Mons Olsøn Glesnæs som ere Thommes Nilsøns nermeste Grander, maatte giøre deris edelige forklaringer paa følgende spørsmaal. 1. Om dennem Var Vitterligt at bemelte Thommes Nilsøn udi Aaret 1715 d/en 5 Aug/usti for indbrydelse udi sin Stiffaders Huus er tildømt at bøde 3de 40 lod Sølv, noget til Bødernis afbetaling var eller er ejende ? hvorpaa bemelte Ole Andersøn og Mons Olsøn for Retten fremstod og efter aflagde ed forklarede at hand aldelis intet Var eller er ejende, men mere bortskyldig end hand kand betale. 2. Fremkaldede bemelte Lars Brun Lensmanden Nils Bildøen og tilspuurte hannem og dend gemene Almue, om Johannes Nilsøn Tøssøen, som udi Aaret 1715 d/en 11 Nov/embris er tildømt at straffes yderlig paa sin formue

1718: 152

formedelst begangne Lejermaal med Guri Nilsdatter og hon for samme forseelse at bøde 12 lod Sølv noget til samme Bøders Betaling var ejende ?

Lensmanden Nils Bildøen forklarede at Johannes Nilsøn har derpaa betalt 5 Rdr og Guri Nilsdatter 3 Rdr, det hand og den samlende Almue med ja og sandhed bekræftede.

Derefter blev Matriculen af fogeden Lem forfattet lydelig oplæst, og rigtig befunden, saavel paa løbetallet, Landskylden, som paa ejerne og beneficerede og et ligeledis af Lars Brun forfattet, oplæst og confererit og overensstemmende, som efter begiering af Retten blev forseiglet,

Sluttelig blev restantsen af fogeden Lem forfattet saa vel paa de ordinaire Skatter for 1717 som dagskatten for samme Aar lydelig oplæst, og med bøndernis bøger confererit og rigtig befunden og efter forlangende af Retten forseiglet.

Anno 1718 d/en 27 Aprilis er holdet Vaar- restantz og Sage Ting med Herløe Schibbredis Almue udi Strudshafn nærværende Høiædle og Velbaarne H/er/r Stiftbefalingsmand Andreas Undal udi fogedens Loulige forfald ved Completeringerne hans tiener Morten Dal, Bøidelensmanden Anders Tveten og edsorne og tilforordnede Laugrettesmænd Mikkel Sæle, Mons Frechau, Jacob Rong, Jan *Rogn, Magne Husebøe, Aarne Tielsted, Rasmus Hougland, Jon Heggøen med mere Tingsøgende Almue,

Hvorda, efterat Tinget udi deris Kongl/ig Maj/este/ts høje nafn var bleven sat og Almuen til fredelighed, ædruelighed og ærbødighed imod Retten og dens betiente advaret er først publicerit alle de allernaadigste forordninger og høiøfrigheds Befalinger som fol/io 142 og 143 findis extraherede dernest blev publicerit

1. Caspar Riks udgivne bøxelbrev til Nils Carlsøn paa Mogens Mikkelsens part udi Turøen dat/erit Bergen d/en 21 Januarij 1718 ./.

2. Nils Bagges udgivne bøxelbrev til Anders Andersøn paa Anders Arnesøns brug udi Yttre Bragstad dat/erit Bergen d/en 29de Martj 1718.

3. Zidsele S/a/l/ig/ Jonas Lilienschiolds udgivne bøxelbrev til Mikkel Christensøn paa 1/2 Vaag fiskis leje udi Tielstad, dat/erit Herløe d/en 14 Decembr/is 1717.

4. Nils Bagges udgifne bøxelbrev til Anders Anbiør/n/s/øn paa 1/4 part af 1 1/2 løb Smør og 1 1/2 t/ønne Maltis leje udi Bragstad dat/erit Bergen d/en 11 Nov/embris 1717 ./.

5. Nils Knags udstedde Bøxelseddel til Mikkel Joensøn Store Fuscanger paa 18 merker S/mør og 6 merker fiskis leje udi Store Fuscanger dat/erit Bergen d/en 7 Januarij 1718.

1718: 152b

6. Jørgen Christensens udstedde bøxelseddel til Ole Andersøn paa 3 s/killing udi Malt og Smør udi Nedre Kleppe dat/erit Bergen d/en 16de Apr/ilis 1718.

7. Ditoes udgivne bøxelbrev til Joen Hansøn Schaaleviig paa 5 s/killing udi Nedre Kleppe dat/erit Bergen d/en 11 Decembr/is 1717 ./.

8. Jomfrue Lilienschiolds udstedde bøxelseddel til Mikkel Ols/øn paa Nils Bloms halve brug, dat/erit Herløe gaard d/en 23 Octobr/is 1717.

9. Seeverin Seehuusens udgivne bøxelseddel til Lars Olsøn paa 18 merker Smør og 9 Kander Malt udi Fluxand, dat/erit Bergen d/en 11 Januarij 1718.

10. Ditoes udgivne Bøxelbrev til Iver Johans/øn Holme paa 2 p/un/d 6 merker Smør og 1/2 t/ønne Malt udi Hiertaas, dat/erit Bergen d/en 11te Januarij 1718.

11. Stiftskriver Hans Hvits udstedde [bøxelbrev? til] Tollef Torgiers/øn paa 1 pund Smør og 1 *Kander Malt udi Lervig dat/erit Damsgaard d/en 8 Februarij 1718.

12. Peter Henriksøn Kiøbkes udstedde bøxelbrev til Torlev Torgiersøn paa 18 merker Smør og 1 qvarter Malt udi Lervigen, dat/erit Hammersnæs d/en 28 Martj 1718.

13. Zidsele Kaasis udgivne bøxelseddel til Torgier Monsøn paa 1 p/un/d 4 merker fisk udi Tielstad, dat/erit Herløe d/en 6 Decembr/is 1717 ./.

14. Rebekka salig Berent Henriksens og Laurits Miltzous udstedde Skiøde til Seeveriin Seehuusen paa 2 løber Smør og 1 1/2 t/ønne Malt udi Fluxand, dat/erit Bergen d/en 11 Januarij 1718.

15. Nils Aamundsøns Lodseddel paa hans ejende deel udi Dale paa 21 15/16 merker fisk med proportional andeel udi Vaagen dat/erit Bergen d/en 23 Decembr/is 1717 ./.

16. Lauritz Miltzous udgivne Bøxelseddel til Johannes Joensøn paa 1/2 løb Smør og 18 Kander Malt udi Fluxand, dat/erit Bergen d/en 18 Febr/uarij 1716 (6-talet usikkert) ./.

17. Nils Knags udgivne bøxelbrev til Ole Knuds/øn Brevig paa 20 merker fisk udi Brevig dat/erit Hops Gaard d/en 13 Apr/ilis 1718.

D/en 28 dito Retten igien sat med foranførte hvorda blev continuerit med skatternis oppebørsel og liqvidation efter S/a/l/ig/ *afdøde Weilandt.

D/en 29 dito igien Retten sat med foranførte og udi deris Nærværelse, hvorda saasnart liqvidationen var giort, saa at usk...inde formedelst bøgernis samling, blev foretaget Sagerne og hafde da.

Bøidelensmanden efter ordre af fogeden ladet stevne Rasmus og Johannes Nordsæle, som af Motvillighed ej haver villet møde med deris Vaaben at anvise efter Loven, da de dog dermed ej skulle have haft ringeste undskyldning.

Begge de indstevnte møtte for denne Sag og vedstode Stevningens loulige forkyndelse og efter tilspørgelse svarede at hverken siugdom eller U-veir hafde forhindret dem, men Johannes beklagede at hands Grander som havde lovet ham føre og følgeskab slog ham feil og bleve hiemme hvorudover hand ikke kunde komme frem allene. Men Rasmus hafde ingen und-

1718: 153

skyldning at fremføre. Johannes erbød sig at vilde skaffe Vidnisbyrd paa sin Uskyld i det hand ej kunde faa følgeskab.

Lensmanden paastod Dom efter loven.

Afsagt.

Efterdi Rasmus Nore Sæle saa kiekkelig bekiender sin motvillighed i at møde paa Vaabentinget, som efter deris Exellencis Statholderens ordre var berammet at holde og der anvise sine Vaaben som Loven ham anbefaler at føre, og nu efter tilspørgelse og examination ej kand fremføre tilstrekkelige og bevislige aarsager for samme sin motvillige forsømmelse, saa i følge af den allernaadigste *udgange Anordning af 8 Apr/ilis 1711 tildømmis hand til neste festning som er Bergens der i *atte dager for samme sin motvillighed at gaa i ardbeide; Johannes Nore Sæle som trøster sig til at bevise sit forfald bevilgis til neste Ting det loulig at giøre hvis ikke Retten med Sagen da til Doms skal fortfare.

Dernest blev Matriculerne sampt odels Mandtallerne Confererede oplæste og rigtige befundne og af samptlige Rettens betiente forseiglede.

Item blev restantserne forfattede paa afdøde vice Laugmand Weilandt(s) fordringer og for Retten oplæste efterat liqvidation var giort og forseiglede til restantsernis indrivelse.

Dernest proponerede fogeden Lem for Almuen og tilstædeværende Laugrett. 1. Om udi dette Skibbrede findis nogle Sauger hvorpaa Bord skæris ? hvortil de svarede at her hverken findis eller har fundet saadant i dette Skibbrede udi det aar 1717. 2. Om her findis Huusmænd og Strandsiddere, som bruger Haandverker eller næring med Øeltapperie eller i andre Maader og dog ikke til nogen kiøbsted ere Borgere ? hvortil de svarede at udi dette Skibbrede ingen af saadanne findis. 3. Om der findis andre Huusmænd og Strandsiddere som bruger haandverker eller haver nogen anden næring at leve af, men dog beboer deris egne huuse og derfore udi forrige Aaringer og dette Aar haver skattet ? hvortil de svarede at hvad af saadanne her findis ere udgaaende stakkere, der aldri haver eller kand svare Skatter. 4. Om her findis nogle Pebersvenne eller ledige karle eller tienere, som hverken ere boesatte eller tiener i Aars tieniste, eller og nogle saa-

1718: 153b

danne, som bruger Kiøbmandskab med Heste eller Slagtefæe eller andre Varer ? hvortil de svarede at af saadanne ej heller her findis nogle. 5. Om noget arveløs gods er hands Kongl/ig Maj/este/t Aar 1717 udi forbemelte Skibbrede tilfalden, eller siette og tiende penge for Arvs udførsel ? hvortil de svarede, at indtet deraf eller er forefaldet Aar 1717. 6. Om nogle forløvspenge hans Kongl/ig Maj/este/t Aar 1717 paa hands eget beholdne Gods udi dette Skibbrede er tilfalden ? hvortil de svarede nej. 7. Om noget Vrag dette Aar 1717 af dette Skibbredis Almue er funden ? hvortil de svarede at udi dette Skibbrede er funden fire tønder Tran, som til Toldforvalter Gaarmand udi Bergen ere leverede. 8. Om ikke udi dette Skibbrede aar 1717 efterskrefne Jorder haver ligget øde, nemblig Yttre Bragstad 1 p/un/d 16 1/2 merker Smør og Indre Bragstad 2 p/un/d 12(?) (10?, 11?) merker Smør, hvortil de svarede ja, hvilken Almuens Svar fogeden begierede beskreven under Rettens forseigling, som ej kunde modsiges.

Anno 1718 d/en 2 Maj er holdet almindeligt Vaar restants og Sage Ting med Radøe Schibbredis Almue udi BrudKnapen, nærværende Høiædle og Velbaarne H/er/r Stiftbefalingsmand Undal udi fogedens S/igneu/r Jens Lems loulige forfald hands beskikkede fulmægtig Morten Dal, Bøidelensmanden Nils Sæbøe og edsorne og tilforordnede Laugrettesmænd, Jon Sylte, Jon Solen udi Anders Sæbøes sted, Knud Yttre Sæbøe, Mons Soltvet, Anders Ascheland, Nils Instebøe, og Gunder Villanger sampt Knud Villanger med mere Tingsøgende Almue,

Hvorda efterat Retten udi deris Maj/este/ts høje nafn var bleven sat, og Almuen til fredelighed ædruelighed og ærbødighed imod Retten og dens betiente advaret, er først publicerit alle de allernaadigste forordninger og høiøfrigheds befalinger som fol/io 142 og 143 findis extraherede.

Dernest blev publicerit

(1.) Mad/a/me Magdalena S/a/lig/ Biscop Smidts udgivne Bøxelbrev til Knud Olsøn Waagenæs paa 1 p/un/d S/mør og 16 Kander Malt udi Waagenæs dat/erit Bergen d/en 19 Martij 1718.

2. Mag/ister Hvittis udgivne Bøxelbrev til Johannes Qvame paa 12 merker Smør og 8tte Kander Malt udi Qvame, dat/erit Mangers Præstegaard d/en 12 Apr/ilis 1718.

3. Birgitte S/a/l/ig/ Schumagers udgivne Bøxelbrev til Mons Simonsøn paa 1 p/un/d 3 merker Smør udi Yttre Sæbøe, dat/erit Bergen d/en 28 Apr/ilis 1718.

4. Mag/ister Clemens Smidts udgivne Bøxelbrev til Anders Olsøn Strømme paa 18 merker S/mør og 1 Qvarter Malt udi Strømme dat/erit Bergen d/en 20 Apr/ilis 1718.

5. Catharina de Creqvies udgivne Bøxelbrev til Ole Rasmus/øn paa 18 merker S/mør og 12 Kander M/alt udi Bøe, dat/erit Bergen d/en 10 Martij 1718.

6. Mag/ister Hans Hvittes udgivne Bøxelbrev til Torbiørn Knuds/øn paa 18 merker S/mør og 9 K/ander M/alt udi Nore Morken, dat/erit Mangers Præstegaard d/en 15 Dec/embris 1717.

1718: 154

7. Velbaarne H/er/r Stiftbefalingsmand Undals tillige med fogeden Lems udstedde bøxelseddel til Mogens Johans/øn paa 18 merker Smør og 12 kander Malt udi Myching dat/erit Bergen d/en 8 og 12 Martj 1718.

8. Joen Paalsøn og Villum Andersens udgivne Caution for ermelte Mogens Johans/øn som *ermele Myching bøxlet haver dat/erit Stenegaard d/en 8 Martj 1718.

9. Catharina de Creqviis udgivne bøxelbrev til Mikkel Ols/øn paa 12 merker Smør og 10 Kander Malt udi Øfre Qvalem dat/erit Bergen d/en 2 Januarij 1718.

10. Mag/ister Hans Hvittes udgivne bøxelbrev til Gudmund Mons/øn paa 18 merker Smør og 8tte Kander Malt udi Reistad, daterit Manger d/en 18 Martij 1718.

Lensmanden paa Rebekka S/a/l/ig/ Berent Henriksens og S/igneu/r Lars Miltzous Veigne som Cautionister for S/a/l/ig/ afdøde foget S/igneu/r Mads Holm, lod fremkalde Anders Dale og Knud Sæbøe edelig at forklare om ikke Rasmus Dalhe, som formedelst angivne omgiengelse med en koe blev arresterit aar 1702 og for hiemtinget dømt og siden for Laugtinget frikiendt haver siddet udi fengsel hos da Værende foget Mads Holm paa hands gaard Fladøen udi 24 Uger og der nødt sin underholdning ? hvortil den ene efter den anden edelig forklarede, at hand blev paagreben 14 dager for S/anc/t Hans tider og sad der til 14 dager for Juul samme Aar og imidlertid nød sin underholdning, som saadan fange tilkom forsvarlig; saa og bleve de indkaldede Vidner tilspuurte om hand selv havde noget at betale sin underholdning, af, eller den haver betalt ? hvortil de svarede at hverken ejende hand dend tid noget, ej heller nu, thi kunde hand ikke \have/ betalet fogeden noget derfore. 3. Blev saa tilspuurte hvor hand sig opholder ? dertil de svarede, at hand siden dend tid har haft sit ophold hos sin Stiffader, som har maat give ham sit ophold for Guds skyld, da hand dog, som en Vanvittig indtet kand giøre noget til Vedderlaug derimod.

Morten Dal tilspuurte Almuen og Laugrettet, om udi deris Skibbrede findis nogle Sauger hvorpaa Bord skieris ? hvortil de svarede at der hverken findis eller haver været saadant udi deris Skibbrede nogen Tid. 2. Om her findis huusmænd og Strandsiddere, som bruger haandVerker, eller næring med Øltapperi og dog ikke til nogen Kiøbsted ere Borgere ? hvortil de svarede, at Af saadanne her indtet findis. 3. Om der findis andre Huusmænd, som ikke bruger haandverker, eller haver nogen anden Næring at leve af, men dog beboer deris egne huuser og derfore udi forrige Aaringer og dette Aar haver skattet ? hvortil de svarede, at hvad af saadanne her findis, da ere de mest tiggefærdige.

1718: 154b

For det fierde om her findis nogle Pebersvenne eller ledige karle, som hverken ere boesatte eller tiener i Aars tieniste eller nogle saadanne, som bruger kiøbmandskab med heste eller slagtefæe eller andre Varer ? hvortil de svarede at af saadanne ingen her findis, 5. Om nogen Arveløs gods, sampt forbrut Odelsgods, sampt 6te og tiende Penge for Arv afførsel, item forlovs penge paa Kongens beholdne Gods udi dette Skibbrede Aar 1717 deris Kongl/ig Maj/este/t er tilfalden ? hvortil de alle svarede nej. 6. Om noget Vrag det Aar 1717 af dette Schibbredis Almue er funden ? hvortil de svarede at indtet noget saadant det Aar 1717 er forefaldet. 7. Om ikke udi dette Skibbrede aar 1717 har ligget øde efterskrefne Gaarder, nemblig udi Kaalaas 2 p/un/d 10 1/2 merker Smør og udi Myching 1 p/un/d 3 merker Smør ? hvortil de svarede ja, sampt forklarede at udi Brattougle og samme Aar 1717 laag øde 2 p/un/d 12 merker Smør; hvilken Almuens Svar, hand begierede under Rettens forseigling beskreven, som ej kunde modsiges *?

Derefter blev matriculen oplæst og rigtig befunden, som af begge fogeder vare forfattede, sampt odels mandtallet og af Retten forseiglede; item blev restantsen af Laugmand Weilandtz fordringer efter rigtig liqvidation med almuen, forfattede og forseiglede item restantsen af fogeden Lem paa ordinaire og extraordinaire Contributioner forfattet og forseiglet;

Anno 1718 d/en 3 Maj er holdet Almindeligt Vaar restants og Sage Ting med Allenfits Schibbredis Almue udi BrudKnappen, nærværende Høiædle og Velbaarne H/er/r Stiftbefalingsmand Undal, udi fogeden S/igneu/r Lems Sted hand(s) tiener Morten Dalh, Bøidelensmanden Elluf Mundal og edsorne og tilforordnede Laugrettesmænd Ole Clevedal, Lars Ols/øn Hopland, Lars Eriks/øn Hopland, Børge Ryland Halver Næsse, Nils Nesse, Halvor Nepstad Askild Hoopsdal med mere tingsøgende Almue,

Hvorda, efterat Retten var sat udi deris Maj/este/ts høje Nafn og Almuen til fredelighed ædruelighed og ærbødighed imod Retten og dends betiente advaret, er først publicerit de Allernaadigste forordninger og høiøfrigheds befalinger som fol/io 142 og 143 findis extraherede.

Dernest blev publicerit

(1.) Mag/ister Clemens Schmidts udgivne bøxelseddel til Baste Jensøn paa 18 merker Smør og 15 kander Malt udi Erstad, dat/erit Bergens Bispegaard d/en 31 Januarij A/nn/o 1718.

2. Johan Garmands udgifne bøxelseddel til Mons Rasmus/øn Hopland paa 3 Spand og 3/4 Huud udi Seim, dat/erit Bergen d/en 24 Novembr/is 1718 ./.

1718: 155

3. Mathis Røselers bøxelseddel til Mons Jensøn paa 2/3 deele af Inge Johansdatters brug udi Sellevold dat/erit Berg/en d/en 10 Novembr/is 1717 ./.

4. Hans Hvids udgivne bøxelseddel til Tollef Iversøn paa 1/2 løb Smør og 1/2 t/ønne Malt udi Hielmetvet, dat/erit Damsgaard d/en 25 Janu/arij 1718.

5. Mons Hopland og Anders Caperdalens udgifne bøxelseddel til Arne Ellufsøn paa 1/2 løb Smør og 1 Mæle malt og 1/2 Mæle Korn udi Yttre Giervig dat/erit Brudeknappen d/en 5 Apr/ilis 1718.

D/en 4 dito blev Retten igien sat sammesteds med foranførte hvorda blev publicerit

Kisti Hopland og Mons Rasmusøns Hoplands udgivne bøxelseddel til Aamund Lars/øn paa 2 p/un/d Smør og 1/2 t/ønne Malt og 1/3 faar udi Hopland dat/erit BrudeKnappen d/en 3 Maj 1718.

Og efterat Skatterne saavit dennesinde var at bekomme Vare blefne fra Almuen oppebaarne og ingen Sager til paakiendelse vare indstefnte, fremstod Morten Dalh paa fogeden S/igneu/r Lems Veigne og tilspuurte Almuen og tilstæde Værende Laugrett. 1. Om udi deris Skibbrede findis nogle Sauger hvorpaa bord skiæris, ? hvortil de svarede, at der hverken findis eller haver Været saadant udi deris Skibbrede. 2. Om her findis Huusmænd og strandsiddere, som bruger haandverker, eller Næring med Øltapperie og dog ikke til nogen kiøbsted ere Borgere ? hvortil svaredis at saadanne her indtet findis. 3. Om der findis andre Huusmænd, som ikke bruger haandtVærker, eller haver nogen anden Næring at leve af, men dog beboer deris egne Huuse og derfore udi forrige Aaringer og dette Aar haver skattet ? hvortil de svarede, at hvad af saadanne her findis, da ere de udfattige folk. 4. Om her findis nogle Pebersvenne, eller ledige Karle, som hverken ere boesatte, eller tiener udi Aars tieniste, eller og nogle saadanne som bruger kiøbmandskab med heste eller slagtefæe eller andre Varer ? hvortil de svarede, at af saadanne her indtet findis. 5. Om noget Vrag dette aar 1717 af dette Skibbredis Almue er bleven funden ? hvortil de svarede nej. 6. Om noget arveløs gods, sampt forbrut Odels gods, item siette og tiende penge for Arvs afførsel, item forlovs penge paa Kongens beholdne gods udi dette Skibbrede Aar 1717 Kongl/ig Maj/este/ts er tilfalden, hvortil de alle svarede nej; hvilken Almuens Svar ermelte Dahl under Rettens forseigling beskreven Var begierende, som Retten ej kunde frafalde.

Siden bleve Matriculerne in triplo oplæste og rigtig befundne og af Retten efter examination, forseigled, ligeledes forseiglet hvad Almuen hos S/a/l/ig/ Laugmand Weilandt hafde til gode og hvad de ham efter liqvidation bleve pligtige.

1718: 155b

Item blev restantsen paa de ordinaire og extraordinaire skatter for 1717 forfattet af S/igneu/r Lem, og for Almuen lydelig oplæst og af Retten forseiglet.

Anno 1718 d/en 5 Maj er holdet Almindeligt Vaar restants og Sage Ting med Lindaas Schibbredis Almue udi Brudknappen nærværende Høiædle og Velbaarne H/er/r Stiftbefalingsmand Andreas Undall, udi fogedens S/igneu/r Jens Lems loulige forfald med Udskrivelse hans tiener Morten Dahl Bøidelensmanden Mikkel Oenæs og edsorne og tilforordnede Laugrettesmænd, Magne Rosnæs, Nils Rosnæs, Mikkel Siursætter, Ole Findisbøe, Hans Rise, Magne Kaland, Jacob Synnevaag Ole Aaraas, med mere Tingsøgende Almue,

Hvorda efterat Retten Var bleven sat og Almuen til fredelighed og ædruelighed, sampt ærbødighed imod Retten og dends betiente advaret, er først publicerit alle de allernaadigste Kongelige befalinger, forordninger og Anordninger som fol/io 142 og 143 findis extraherede.

Dernes brev publicerit

Giertrud de Finis udstedde bøxelbrev til Envold Nilsøn paa 1/2 løb Smør udi Kielen, dat/erit Bergen d/en 10 Januarij 1718 ./.

D/en 6 dito Retten igien sat med foranførte og udi deris hosværelse da blev publicerit

H/er/r Johan Madsons udgivne bøxelseddel til Lars Larsøn Kypper paa 18 merker Smør 18 merker fisk og 6 kander Malt udi Lille Hopland eller Nordre Niøten dat/erit Lindaas Præstegaard d/en 27de Febr/uarij 1718 ./.

Evind Oxnæssis udgivne Skiøde til Rasmus Evindsøn paa 18 merker Smør og 1/2 pund fisk udi Oxnæs dat/erit Bergen d/en 2 Januarj 1718.

D/en 7 dito blev Retten igien sat sammesteds med foranførte hvorda efterat Skatterne saavit dennesinde Var at bekomme Vare anammede fremstod fogeden Lem og tilspuurte Almuen og tilstæde Værende Almues Laugrett 1. Om udi deris Skibbrede findis nogle Sauger hvorpaa Bord skiæris ? hvortil de svarede nej. 2. Om her udi Skibbredet findis huusmænd og strandsiddere som bruger haantverker eller næring med øltapperie og dog ikke til nogen kiøbsted ere Borgere ? hvortil de svarede nej. 3.. Om der findis andre huusmænd som ikke bruger Haandverker eller haver nogen anden næring at leve af, men dog beboer deris egne Huuse og derfore udi forrige Aaringer og dette Aar 1717 haver skattet ? hvortil de svarede at herudi findis allene betleferdige. 4. Om her findis nogle Pebersvenne eller ledige karle, som hverken ere boesatte eller tiener udi Aars tieniste, eller og saadanne som bruger Kiøbmandskab med heste eller slagtefæe eller andre Varer ? hvortil de svarede at udi dette Skibbrede fantes ingen saadanne aar 1717. 5. Om

1718: 156

Noget Arveløs gods, sampt forbrut Odels gods, item siette og tiende penge for Arvs afførsel, saaog forlovs penge paa Kongens beholdne gods udi dette Skibbrede Aar 1717 er tilfalden ? hvortil de alle svarede nej. 6. Om noget Vrag Aar 1717 af dette Skibbredis Almue er bleven funden ? hvortil de svarede nej. 7. Om udi dette Skibbrede Aar 1717 ikke Laaeg øde efterskrefne Jorder, nemblig udi Førland 21 merker Smør udi Lechvold 1 p/un/d 7 1/2 merker Smør, udi Lervaag en halv løb Smør; udi Kaland 9 merker Smør, udi Kaardal 21 merker Smør, udi Weraas 1 p/un/d 18 merker Smør, udi Øfre Syslak 22 merker Smør udi Kaalaas 1 løb 9 merker S/mør, udi Holmaas 1 p/un/d 21 merker Smør, udi Houchaas 1/2 løb Smør, udi Weddefield 1 p/un/d 21 merker Smør, udi Nere-Tvet 2 p/un/d 16 merker Smør, Bachebøe 1/2 løb Smør, Nore Fieldsbøe 1 p/un/d 15 merker Smør, Søre Fieldsbøe 1 løb Smør, Dragøen 1/2 løb Smør, udi Konglevold 4re p/un/d Smør ? hvortil de svarede ja; hvilken Almuens Svar fogeden under Rettens forseigling beskreven var forlangende, som Retten ej mod forlangende kunde veigre; at *At saaledis inden Tinge for Retten passerit er testeris med undertrykte forseiglinger.

Dernest blev restantzen af fogeden Lem paa de ordinaire og extraordinaire contributioner forfattet og for Almuen lydelig oplæst sampt rigtig befunden og af Retten forseiglet.

Derefter blev den giorte liqvidation paa S/al/ig/ Laugmand Weilandts Veigne for Almuen oplæst, *samp restantsen paa hvad enhver ham kunde blive pligtig og af Retten forseiglet, saa og bleve Matriculerne in triplo oplæste og rigtig befundne, sampt af Retten forseiglet, tillige med Odelsmandtallerne.

Anno 1718 d/en 9 Maj er holdt Almindeligt Vaar restants skatte og Sage-Ting med Gulens Schibbredis Almue udi BrudeKnappen, nærværende Høiædle og Velbaarne H/er/r Stiftbefalingsmand Undal, Kongl/ig Maj/este/ts foget S/igneu/r Jens Lem, Bøidelensmanden Ole Hougsdal, og edsorne og tilforordnede Laugrettesmænd, Gietmund Aanneland, Ole Nils/øn Stene, Joen Brandanger, Siur Halsvig, Ole Sande, Ole Fibesdal Ole Stene og Mons Rørtvet med mere Tingsøgende Almue,

Hvorda, efterat Retten udi deris Kongl/ig Maj/este/ts høje Nafn var sat, og Almuen til fredelighed ædruelighed og ærbødighed imod Retten og dends betiente Advaret, er først publicerit alle de allernaadigste forordninger og Anordninger, sampt høiøfrigheds befalinger, som fol/io 142 og 143 findis extraherede.

Dernest blev publicerit

(1.) Severin Seehuusens udgivne Bøxelseddel til *Joensøn paa 1/2 løb Smør og 1/2 faar udi Randall dat/erit Bergen d/en 29 Junj 1717.

1718: 156b

2. Mag/ister Stabels udgifne bøxelseddel til Joseph Paulsøn paa 1 pund Smør udi Lille Nordall, dat/erit Evenvig d/en 13 Decembr/is 1717.

3. Seeverin Seehuusens udgifne bøxelseddel til Hemming Mons/øn paa 1/2 løb Smør 1/2 faar udi Randall dat/erit Berg/en d/en 11 Martj 1718.

4. Arnoldi de Finis udstedde bøxelseddel til Peder Ottesøn Berge paa 1/2 løb Smør udi Mitbøe dat/erit Frøsetter d/en 7 Apr/ilis 1718.

5. Christopher Andersøn(s) udstedde bøxelseddel til Endre Olsøn paa 27 merker Smør og 9 merker fisk udi Lie dat/erit Henriksbøe d/en 15 Decembr/is 1717.

6. Mag/ister Stabels udstedde Bøxelbrev til Troel Mikkelsøn paa 1/2 Vaag Smørs leje og 6 merker udi Gaarden Willisvigen d/en 7 Decembr/is 1713.

7. Giertrud de Finis og Arnoldi de Finis udstædde skiøde til Hans Jons/øn *Værdal (Iflg. Gulen-boka er det Nerdal) paa Svaberg af Jordskyld 12 merker dat/erit Horvigen (uten dato)

8. Johan Pægelous udstedde bøxelbrev \til/ Jørgen Gregoriussøn paa 18 merker Smør udi Kieldbiu, dat/erit d/en 30 Martij 1718 ./.

D/en 10 dito blev Retten igien sat sammesteds hvorda, efterat skatterne saavit dennesinde Var at bekomme, vare anammede, blev først foretaget med Sagerne og først Kongens, hvorda

Bøidelensmanden Ole Hougsdalen hafde ladet indstevne Jørgen Monsøn Wadsvig for begangne horeri og barneavling med Sygni *Arnbiørsdatter, udi hands Egteskab medens hand haver levende Koene og som samme Pige haver født barn udi Dølsmaal ere hon tillige derfore indstevnt, saavelsom hand; for at faa at Vide hvor samme Sags tildragelighed sig maa Være og have tildraget, iligemaade haver hand indstevnt de paa Gaarden Wadsvig boende og tienende folk, Ole Wadsviig og Peder Vadsviig, Kari Peders Koene og Jørgens Koene Rangele, til at Vidne om ermelte Sygni *Asbiørnsdatter nogen sinde for dem haver tilkiendegivet at have Været frugtsommelig; item indkaldet Mænd Otte Berge og Josep Westevig, som samme Barn da det blev til Evenvigs kirke ført, haver besigtiget, edelig at forklare, om de har seet nogen teign paa ermelte Sygnies barn at det frivillig kunde Være ombragt.

Jørgen Wadsvig og Sygni Asbiørnsdatter møtte begge ustokkede og ublokkede for Retten og tilstode Louligen at Være stevnte for denne Sag.

Ole Wadsviig og Peder Wadsviig møtte og forklarede edelig at Være loulig stevnt til at aflegge deris edelige forklaringer i denne Sag.

Josep Westevig møtte og edelig forklarede at Være loulig stevnt til at aflegge sin edelig deposition i denne Sag;

De andre trende Otte Berge, Rangele Wadsvig og Kari Wadsvig møtte ikke, som og laage Siuge efter beretning.

Jørgen Wadsvig blev tilspuurt om hand Var fader til det barn som Sygni Asbiørnsdatter født haver ? hvortil hand svarede ja; og Sygni Asbiørnsdatter forklarede og ej at afvide anden barnefader end ham; Sygni blev tilspuurt om hon nogensinde for folk haver tilkiendegivet at have Været frugtsommelig ? hvortil hon svarede nej og som hon blev tilspuurt hvorfor hon det har fortiet, svarede hon at hendis taabelighed det har forvoldet; tilspuurt hvorfor hon ikke begierede menneskelig hielp af qvindemennisker da hon fornam at hendis fødetid tilstundende, efterdi folk laag i samme boe hvor hon fødde i Sengen der hon laaeg allene ? hvortil hon svarede at hendis blyferdighed og daarskab det forvoldede: forklarede og at have dult det for de folk som laaeg i samme Boe at hon hafde ont, ja end sige født barnet; og forklarede at have født barnet i brekningen

1718: 157

af dagen; og kom hendis Madmoder som Var Jørgens koene til hende en tid eller stund der efter at hon hafde født; og spuurte hende om hon hafde ondt, da svarede hon Maadmoderen ja, og fortiede for hende hvor til sted at hon hafde født barnet som laaeg dødt i sengen hos hende og strax, derefter, efter at Madmoderen var udgaaen, kom manden Jørgen, som Barnefader er, til hende og spuurte hende hvad ondt hon hafde, da aabenbarede hon ham tilstanden og sagde at hon hafde født barnet, som nu laaeg døt hos hende i sengen; da svarede hand hende og sagde, hvorfore gik du ikke *lysmaal med det, /: som er at sige født som folk har vist der af :/ hvortil hon svarede ham, tag du alt sammen og bær bort; og som hon blev tilspuurt hvor hen, svarede hon i stuen; svarede og efter tilspørgelse ej at have nogen sinde været tiltalt af Jørgen at fordulde det; som viste af at hon Var med barn; og som hon blev tilspuurt hvad Jørgen svarede hende da hon aabenbarede det for ham at Være frugtsommelig, svarede hon at hand sagde det hand ej kunde giøre nogen forhindring derudi, og som hon blev tilspuurt om barnet havde liv da det blev født, svarede hon nej \og at det havde Været dødt hos hende i fiorten dager/ hvor mange Mennisker der laaeg i samme Boe den nat hon fødde; hvortil hon svarede Peder Gregoriussen Wadsvig, hands huustrue Kari og endel Børn;

Dernest blev fremkaldet Peder Wadsviig og Ole Wadsviig, som ere Vaanhafte paa Wadsviig, edelig at forklare deris Sandhed om hvad dem kunde blive tilspuurt, for hvem eden blev oplæst og deris Sandhed tilholdt at udsige; og derefter det ene Vidne Ole Wadsvig udvist medens det andet Vidne Peder Wadsvig sin edelig deposition aflagde: hvilken efter edens afleggelse om sit sandferdige Vidnisbyrd udsagde: at Sygni for ham har fortiet at have Været frugtsommelig, og laaeg udi seng hos sin hustrue udi samme boe, hvor Sygni fødde; og hørte at hon hafde ondt, men ej talte til hende, men hans Koene tilspuurte hende hvad hon feilede, da hon svarede at have faaet ont i Ryggen og hovedet; og som hand og hands hustrue tilbød sig at slaa lius til hende, undsloe hon sig derfore og ej vilde; og som de Vilde have hende ind hvor lius var, Vilde hon ikke føer dagen kom; men forklarede efter tilspørgelse ej at have hørt graad af barn i Boen hvor de laaeg; ej heller sagde hon til dem hvad hon fattedes andet end før forklaret er, langt mindre begierede hielp af dem; forklarede ellers at have tilkiendegivet Sygnies Madmoder da de af Boen udgik om Morgenen tilig til deris Ardbeide at Sygni hafde ondt, som de saaeg gik ind til hende, efterat de Vare udgangne og hende det hafde sagt, at Sygni hendis tienistepige hafde ondt: men Sygni forklarede det \hon/ fortiede for dem at have født barn; og hafde barneondt, som Sygni selv tilstaaet; og forklarede end Sygni derhoes at hvad hand forklaret haver disverre for hende Sandhed er; hand blev ellers tilspuurt naar hand fik at Vide at hon hafde født barnet; hvortil hand svarede, at som hand Var kommen i sin lade og stod og treskede, kom folk som hand strax maatt skydse, fra hvilken skyds hand ej hiemkom førend om aftenen, da fornam hand at barnet laaeg i benken og fik at høre hvor tilstode: men forklarede ej at have seet teign til Mord paa det, som hand kunde sige:

Dernest blev fremkaldet Ole Wadsviig

1718: 157b

som efter edens afleggelse om sit sandferdige Vidnisbyrd forklarede: at Sygni aldrig for ham eller hands det hand afved, har tilkiendegivet at være frugtsommelig; og forklarede efter tilspørgelse ej at have faaet at Vide om barnefødselen før om aftenen, saasom hand ej Var hiemme førend dend tid, men hands Koene som død er siger at have været tilkaldet i stuen hvor barnet blev indbaaren og forklaret hvor tilstoed: forklarede ellers ej at have givet agt paa om barnet var dødet af mennisker.

Josep Westeviig blev dernest fremkaldet, som efter edens afleggelse om sit sandferdige Vidnisbyrd udsagde: at da hand tillige med Lensmanden, Otte Berge, Elling og Hans Miømjen udi Sogne Præstens Velerverdige Mag/ister Stabels Nærværelse ved Evenvigs kirke, hvor barnet var bleven henførdt, det besaaeg, kunde de ej see at mennisker skulle have dræbt det, dog Var halsen hengende og slengende:

Lensmanden tilkiendegav og at have indkaldet tvende Mænd Elling Miømjen og Hans i Miømjen som tillige med ham samme Tid besigtede barnet 4re dager efter barnefødselen, edelig at forklare hvad de derom Og dette barns lig kunde have seet og fornummet; hvilke og begge tilstode at Være stevnte til at aflegge deris edelige forklaringer i denne Sag, og forklarede Elling først edelig ligesom Josep og at Barnet Var et fuldkommen barn \men Naflen ej bunden paa det/

Hans Miømjen forklarede dernest edelig: som forrige:

Fogeden henstillede Sagen til Rettens gotfindende:

Afsagt.

De tvende udeblivende Vidner Rangele Olsdatter og Kari Gietmundsdatter foreleggis til d/en 30 Maj 1718 paa Hougdal at møde deris edelige forklaringer at aflegge til Sagens Videre opliuslighed.

Lensmanden Ole Hougdalen havde og ladet stevne Lisbet Joensdatter holdende til paa Stembøe at Vidne over Ole Næssis adfærd med S/a/l/ig/ Henrik Næsse, og Ole Næsse til Veddermæle.

Lisbet Jonsdatter tilstod at Være loulig stevnt til at aflegge sin ædelig forklaring i denne Sag; Ole Næsse tilstod at Være loulig stevnt til at anhøre Vidnisbyrdets forklaring; hvornest eden for Vidnisbyrdet blev oplæst og det tilholdt sin sandhed at udsige, som efter edens afleggelse om sit sandfærdige Vidnisbyrd forklarede: at Ole Næsse kastede Henrik Næsse Imod Jorden og kuede ham med Knerne, og klagede ikke Henrik paa Ole Næsse efterat hand hafde gaaet fra ham men da hand lagdes til sengs, som Var 5 dager der efter hørte deponenten den afdøde Henrik Klage over Ole Næssis medhandling og gav ham aarsage for sin død; dog gik hand imedens fra den Tid hand hafde været slagen eller Kuet af Ole i Bøiden og bad sig hid og did, uden nogen kiære.

Fogeden henstillede Sagen til Rettens paakiendelse.

Afsagt.

Sagen optagis til Doms til d/en 30 Maj 1718.

Dito havde ladet stevne Jørgen Andfindsøn Sandnæs for fortilig sammenleje med sin huustrue Helge Rasmusdatter til bøders erleggelse efter loven;

Den indstevnte møtte og tilstod Varselen og Sigtelsen og forklarede at have haft bryllup Michaeli tider og hands hustru kommen i barselseng Paaske tider derefter:

Fogeden paastod dom efter Loven;

Afsagt.

Efterdi Jørgen Andfindsøn tilstaar at have haft fortilig sammenleje med sin hustrue Helge Rasmusdatter, hvorover hon har født barn 1/4 aar forhastig efter brylluppet, da tilfindis hand at bøde for sig og hende 3 rdr 2 merker 4 s/killing inden 15 dager under Nam efter loven.

1718: 158

Otte Nedre Opdal haver ladet stevne Lars Opdal til at Vidne om *Johannes Opdals trudsler og ham til Veddermæle;

Vidnet og Contraparten forklarede at Være louligen stevnte: og forklarede Lars Opdal efter edens afleggelse saaledis: at Otte Opdal kom til ham at hente ham med for at høre paa de ord *Anders Opdal truede ham med; og som hand kom paa Gaarden, spurte deponenten Otte hvor til stod, hvortil Otte svarede at hand ikke torde gaa hiem førend hand fik Vidner som kunde høre paa *Larsis ord; og derpaa raabte Otte til *Anders at hand skulde gaa ud og sige det samme; og da *Johannes kom ud, bar det til ilde med dem, og sagde *Johannes til Otte hvad er det du henter folk her ned til ? og sagde *Johannes til Otte, som vilde have ham af Jorden som hand har bøxlet, gaar jeg her i fra, saa skal du blive reur, som hand forstaar til stor fattigdom. Otte paastod at naar hand fik dom paa ham for at afvige Gaarden som hand haver sig tilbøxlet, var hand fornøjet med Sagen;

*Fogen (Fogeden) formente at efterdi hand med truende Ord har omgaais hand da maatte tilfindis at bøde derfore.

Afsagt;

Efterdi Citanten ej forlanger andet end at *Johannes Opdall, som haver indtrenget sig udi hands gaardepartes huuse og der øver ufredelighed og Uforligelighed, hvorved Leilendingen stor indtrengsel skeer, saa kand Retten ej fravige Citantens paastand, som finder billighed med J.y, men Dømmer for Ret at *Johannes Opdal entviger inden fiorten dager Otte Opdals tilbøxlede Gaardeparters huuser, helst efterdi Jordejeren Johannes Opdal ingen tilladelse til disses besiddelse givet haver, paa det videre Uenighed og befrygtende fare kunde forekommes; saa fremt hand ej skal ansees som den der lever Retten overhørig;

Dernest tilspuurte fogeden Lem Almuen og tilstædeværende Laugrettesmænd 1. Om udi dette Skibbrede findis nogle Sauger, hvorpaa Bord skieris ? hvortil de alle eenstemmige svarede nej. 2. Om her findis Huusmænd og Strandsiddere, som bruger haandverker eller næring med Øltapperie og dog ikke til nogen kiøbsted ere Borgere ? hvortil de svarede at Aar 1717 ingen af saadanne fantis. 3. Om der findis andre Huusmænd og Strandsiddere som ikke bruger haandVerker eller haver nogen anden Næring at leve af, men dog beboer deris egne huuse og derfore udi forrige Aaringer og dette Aar haver skattet, hvortil de svarede nej. 4. Om der findis nogle pebersvenne eller ledige karle, som hverken ere boesatte eller tiener udi Aars tieniste, eller og nogle saadanne som bruger kiøbmandskab

1718: 158b

med Heste eller Slagtefæe eller andre Varer ? hvortil de svarede at af saadanne her ingen findis. 5. Om noget Arveløs gods, sampt forbrut Odels gods item siette og tiende penge for arvs afførsel, item forlovs penge paa Kongens beholdne Gods udi dette Skibbrede Aar 1717 deris Kongl/ig Maj/este/t Var tilfalden ? hvortil de svarede nej. 6. Om noget Vrag det Aar 1717 af dette Skibbredis Almue er bleven funden ? hvortil de svarede nej. 7. Om udi dette Skibbrede Aar 1717 ikke laaeg øde og Usaaet efterskrefne Jorder, saasom udi: Randal 2 p/un/d Smør, udi Korsvold 15 merker Smør, Biørnebotten 12 merker Smør, Øfreberge 1 p/un/d 6 merker Smør, udi Kiellingvold 18 merker Smør ? hvortil de svarede, det foranførte vist og sandt Var; hvilken Almuens Svar Velbemelte foget under Rettens forseigling beskreven Var forlangende som ej kunde negtis.

Dernest fremstillede sig for Retten Mons/ieu/r Lars Brun paa Mad/a/me S/a/l/ig/ Hans Castensens Weilandts Veigne og tilspuurte dend tilsøgende Almue 1. Om noget forbrut Odels gods, item Arveløs gods, sampt siette og Tiende penge, saa og forlovs penge paa Kongens eget gods, hans Kongl/ig Maj/este/t i foromrørte Skibbrede udi Aaret 1715 var tilfalden ? hvortil de svarede nej. 2. Om noget Strandvrag Allerførstbemelte deris Kongl/ig Maj/este/t efter Loven tilhørende, paa forbemelte Skibbredis Udgrunde og forstrander, samme Aar Var inddreven ? hvortil de svarede nej. 3. Om fløtningsfolket, som haver giort fordringskab for Rettens Betienter herfra til neste Tingstæder, ikke Alltid hafde derfore, efter skatteforordningen erlanget deris rigtige betaling ? hvortil de svarede jo: hvilket Velbemelte Mons/ieu/r Lars Brun under Rettens forseigling beskreven var forlangende, som ej kunde modsigis.

Derefter blev Matriculerne sampt odels Mandtallerne for Almuen oplæste, med Skiøderne confererede og i alle puncter rigtige befundne og af Retten forseiglede og derefter restantzerne paa de ordinaire og extraordinaire skatter forfattede og rigtige befundne og af Retten forseiglede, som og liqvidationerne efter salig laugmand Weilandts oppebørseler oplæste og forseiglede, sampt og restantzerne og tillige forseiglede;

1718: 159

Anno 1718 d/en 14 Maj er holdet Almindeligt Vaar, restants og Sage-Ting med Echanger Schibbredis Almue paa Hoshofde, nærværende udi Høiædle og Velbaarne H/er/r Stiftbefalingsmand Undals loulige forfald hands beskikkede befuldmegtig tiener S/igneu/r Georg Giersin, Kongl/ig Maj/este/t(s) foget S/igneu/r Jens Lem, Bøidelensmanden Iver Esem og edsorne og tilforordnede Laugrettesmænd, Knud Wæland, Ole Ols/øn Indre Hindenæs, Ole Anders/øn Indre Hindenæs, Nils Asgaard, Iver Hope, Iver Hølleland, Ole Æse og Anders Søre Qvinge, med mere Tingsøgende Almue,

Hvorda, efterat Retten er bleven sat udi deris Maj/este/ts høje Nafn og Almuen til fredelighed og ædruelighed imod Retten og dends betiente Advaret, er først publicerit alle de allernaadigste forordninger og høiøfrigheds befalinger som fol/io 142 og 143 findis extraherede.

Derefter blev publicerit

(1.) Mikkel Zanders/øn Zander Zanders/øn og Nils Echelands paa egne og Moders Veigne udgifne Skiøde til Lars Vemmunds/øn paa 18 merker S/mør og 12 Kander Malt udi Indre Eidsnæs, dat/erit Indre Eidsnæs d/en 27 Januarij 1718.

2. Ingebrigt Biørndalls, Lars Holmes og Ingeborg Eidis udgivne bøxelbrev til Mons Mons/øn Indre Eide paa 23 merker Smør og 3 Kander M/alt udi Indre Eide, dat/erit Bergen d/en 16 Apr/ilis 1718.

D/en 16 dito blev Retten igien sat sammestedz med foranførte hvorda end blev Continuerit med liqvidationen paa Salig Weilandts Veigne og Skatternis anammelse, saavit dennesinde Var at bekomme og efterat Skatterne vare oppebaarne blev foretaget Sagerne og hafde da

Bøidelensmanden Iver Esem ladet stevne Marrite Mikkelsdatter for begangne Barneavling udi Løsagtighed med udCommederit Soldat Siur Monsen Storsetter, til Bøders erlangelse efter loven.

Marrite *Monsdatter møtte og tilstod Stevnemaalet og sigtelsen, at have avlet Barn med UdCommenderit Soldat Siur Monsøn og hand at Være hendis fødde Barns rette fader;

Fogeden paastod Dom efter Loven og forordningen.

Afsagt.

Som Marrite Mikkelsdatter selv tilstaar sigtelsen at have Avlet barn uden egteskab med udCommenderit Soldat Siur Monsøn, da tilfindis hon at bøde efter Lovens 6te Bog 13de Capit/ul 1 articul til deris Maj/este/t for samme sin forseelse første gang 12 lod sølv inden fembten dager Under Nam efter Loven; og i fald hon ej haver at erlegge bøderne med, da i følge af den allernaadigste udgangne forordning af 5 Januarij 1714 at forsendis til Bergens børnehuus sine tildømte Bøder med 8 s/killing om dagen at opardbeide.

Dernest tilspuurte fogeden Lem Laugrettet og tilstædeVærende Almue 1. Om udi deris Schibbrede findis Sauger hvorpaa Bord skiæris ? hvortil de svarede nej. 2. Om her udi Schibbredet findis Huusmænd og Strandsiddere som bruger haandVerker eller Næring med Øltapperie og dog ikke til nogen kiøbsted ere Borgere ? hvortil de svarede nej. 3. Om der

1718: 159b

findis andre Huusmænd, som ikke bruger haandverker eller haver nogen anden Næring at leve af, men dog beboer deris egne Huuse og derfore udi forrige Aaringer og dette Aar 1717 haver skattet ? hvortil de svarede nej. 4. Om der findis nogle Pebbersvende eller ledige Karle, som hverken ere boesatte eller tiener udi Aars tieniste eller og saadanne, som bruger kiøbmandskab med Heste eller slagtefæe eller andre Varer ? hvortil de svarede at udi dette Skibbrede ingen af saadanne aar 1717 fantes. 5. Om noget Arveløs gods, sampt forbrut Odels gods, item siette og tiende penge for Arvs afførsel, saa og forlovs penge paa Kongens beholdne Gods udi dette Skibbrede aar 1717 er tilfalden ? hvortil de alle svarede nej. 6. Om noget Vrag af dette Skibbredis Almue Aar 1717 er funden ? hvortil de svarede, at hverken forleden Aar eller noget Aar, er saadant funden. 7. Om udi dette Skibbrede Aar 1717 ej har ligget øde efterskrefne Jorder, saasom Egebotten 6 merker Smør, udi Næsbøe 1 p/un/d Smør, udi Næraas 22 1/2 merker Smør og udi Røe 8 1/2 merker Smør ? hvortil de svarede, at det sig saaledis forholder; hvilken Almuens Svar fogeden under Rettens forseigling beskreven Var forlangende, som ej kunde Modsiges.

Siden blev Matriculerne in triplo oplæste og Confererede sampt odels Mandtallerne og rigtig befundne og derefter af Retten forseiglede.

Ligeledis blev liqvidations Verket af S/a/l/ig/ Weilandts fuldmegtig Mons/ieu/r Lars Brun forfattet oplæst, og rigtig befunden baade paa hvad Bønderne ham pligtig Var, saa og hvad hand dem tilbage skal levere og af Retten forseiglet, ligeledis lod fogeden Lem forfatte restantzen baade paa ordinaire og extraordinaire skatter, og rigtig befunden, sampt af retten forseiglet.

Anno 1718 d/en 17 Maj, er holdet Almindeligt Vaar restantz og Sage Ting med Haasanger Schibbredes Almue paa Tingstædet Hoshofde udi Nærværelse af Høiædle og Velbaarne H/er/r Stiftbefalingsmand Undals beskikkede befundmægtig tiener S/igneu/r Georg Giersin, Kongl/ig Maj/este/ts foget S/igneu/r Jens Lem og edsorne og tilforordnede Laugrettismænd, Ole Haaland, Nils Raknæs, Ole Tirevold \udi/ Ole Birkelands \sted/, \Johannes Rachnæs/ Ole Nore Mielstad, Lars Sandalen, Torkield Mossevold, Ole Tepstad, sampt Lensmanden Nils Hannestvet med mere Tingsøgende Almue,

Hvorda, efterat Retten udi deris Maj/este/ts høje Nafn var sat, og Almuen til fredelighed ædruelighed og ærbødighed imod Retten og dends betiente advaret er først publicerit, alle de allernaadigste forordninger, Anordninger og høiøfrigheds befalinger, som fol/io 142 og 143 findis extraherede.

(1.) Dernest Høiædle og Velbaarne H/er/r Stiftbefalingsmand Undalls høirespective Resolution paa Mag/ister Erik á Møinichens andragende paa 2de Svendske fangers Veigne Thomas Hugoth og Erik

1718: 160

Møchling, samme dat/erit Bergen d/en 14 Maj 1718.

2. Brite Vemmundsdatter tillige med Vemmund Varis og Nils Hannestvets udgivne bøxelseddel til Askild Anders/øn paa 1 p/un/d Smør og 1/2 t/ønne Malt udi Helland, dat/erit Hoshofde Tingsted d/en 23 Nov/embris 1717 ./.

3. Peder Ladstads udgivne Bøxelbrev til Lars Nils/øn paa 20 merker Smør og 16 Kander Malt udi Heldall, dat/erit Hoshofde d/en 17 Maj 1718 ./.

4. Mons Helland, Børge Litland, og Knud Miøsis udgivne bøxelbrev til Halvor Johansøn paa 1 p/un/d Smør og 16 Kander Malt udi Fotland, dat/erit Hoshofde d/en 16 Maj 1718.

Og som Skatterne Vare anammede blev foretaget med Sagerne hvorda

Lensmanden hafde ladet stevne *Ander Hannestvet efter forrige tiltale og Magne Kleppe til Veddermæle, sampt Synneve Kleppe til Vidne;

Synneve Kleppe møtte og efter edens afleggelse forklarede det hon ej haver set Anders Hannestvet slaae Ingebrigt Kleppe.

Fogeden henstillede Sagen til Rettens paakiendelse.

Afsagt.

Som de indkaldede Vidnisbyrd baade forrige Rettisdag og denne ej eenstemmige forklarer det Anders Hannestvet med hug og Slag haver *udforuret og tracterit Ingebrigt Kleppe, og det af dend indstevnte og er bleven benegtet, saa kand Retten ej andet end finde Anders Hannestvet Sagesløs for denne paastevnte Sag.

Haldor Fotland haver ladet stevne Ole Grimstad for en resterende Kirkesmale, som hos Ole Grimstad efter Kirkestolens udviis at være inde og ej er leverit.

Ole Grimstad tilstod Varselen at Være sig loulig forkyndt; og svarede det hand ej haver haft mere end en smale som hand har fra sig leverit; og ej mere;

Citanten forklarede det *det med Kirkestolen skal kunde bevisis at hand nemblig Ole Grimstad skal tilsvare; og som blev tilspuurt om hand hafde Kirkebogen at fremvise svarede hand nej:

Afsagt.

Som heele opliusligheden bestaar derudi at Kirkestoelen eller saa kaldet Kirke regenskabs bogen til Rettens opliuslighed produceris, saa haver Citanten samme til neste Ting at producere hvorda Videre skal kiendis hvis lou og ret medfører.

Fogeden proponerede dernest de 6 forrige qvæstioner som paa forrige Tingsted ? hvortil de alle svarede, at af saadant udi dette Skibbrede, Aar 1717, slet indtet forefaldet eller fantes.

Siden blev Matriculerne for Retten oplæste og confererede sampt rigtig befundne tillige med Odels Mandtallerne og af Retten forseiglede.

Item blev liqvidations Verket af S/igneu/r Lars Brun paa Weilandts Veigne, forfattet, baade paa hvad resterer ham af Almuen og hvad Almuen ham igien skulle betale oplæst og rigtig befunden, det og retten forseiglede.

Sampt blev fogeden Lems forfattede restantzer, saavel

1718: 160b

paa ordinaire som extraordinaire skatter for Almuen oplæst og forfattet, sampt rigtig befunden, hvilket af Retten og blev forseiglet.

Anno 1718 d/en 19 Maj er holdet Almindeligt Vaar restantz og Sage Ting med Arne Schibbredis Almue paa Gaarden Yttre-Arne, nærværende Kongl/ig Maj/este/ts foget S/igneu/r Jens Lem, Bøidelensmanden Børge Selvig og edsorne og tilforordnede Laugrettesmænd, Johannes Tveten, Mons Sem, Gregis Toft, Baste Gaupaas, Tørres Arne, Erik Arnetvet, Johannes Bresten og Tørres Schrejen med mere Tingsøgende Almue

Hvorda, efterat Retten udi deris Kongl/ig Maj/este/ts høje Nafn Var bleven sat, og Almuen til fredelighed, ædruelighed og erbødighed imod Retten og dends betiente advaret, er først publicerit, alle de allernaadigste forordninger og Anordninger som fol/io 142 og 143 findis extraherede, dernest blev publicerit:

(1.) H/er/r Raadmand Magnus Schiøttis udgivne bøxelbrev til Anders Nore-Ascheland paa den Gaard Hougland, af skyld 1 løb 1 p/un/d Smør og 1 tønde Malt, dat/erit Bergen d/en 22 Decembr/is 1717 ./.

2. Mikkel Garnæssis tillige med Kari Arnetvet og Erik Arnetvetz udgifne bøxelseddel til Peder Larsøn paa 1/2 løb Smør og 1/2 t/ønne Malt udi Arnetvet, dat/erit Yttre Arne d/en 19 Maj 1718.

3. Severin Seehuusens udgivne bøxelbrev til Lars Johansøn paa 1/2 løb Smør og 9 Kander Malt udi Birkeland, dat/erit Bergen d/en 12te Martj 1718 ./.

4. Kisti Tollefsdatter og Anders Blindems udstedde bøxelbrev for Jøsten Stephens/øn paa 1/2 løb Smør og 1 1/2 Mæle Malt udi Øfre Selvig, dat/erit Bergen d/en 2 Januarij 1718.

D/en 20 Maj er Retten igien sat sammesteds med foranførte, hvorda blev foretaget med liqvidations Verket og Skatternis oppebørseler - dernest blev Tinglyst

5. Severin Seehuusens udgivne bøxelbrev til *Stepen Anbiørnsen paa 1/2 løb Smør og 1/2 t/ønne Malt udi Blindem dat/erit Bergen d/en 5 Martj 1718.

Derefter blev Sagerne foretagne og først

Examen over en løsgienger som Almuen hafde grebet, hvilken blev tilspuurt hvad hands Nafn Var, som svarede Dagfind, og skulle Være kommen fra Christiania, og hafde indtet Pas med sig, og kunde indtet andet forklare efter tilspørgelse end at Være kommen fra Wos, og her ned, og er ugift, men forklarede at skulle Været Soldat i Christiania og ej bekommet afskeed for sin tieniste og skulle Være dimitterit det aar Kongen Var her i Norge 1704 og har intet vist Værelse siden den tid har haft, men saaledis draget omkring Landet uden at tage tieniste af nogen; og som hand blev tilspuurt hvorfore hand holt sig i skiul for folk der hand blev Grebet, og ikke gik til huus, som fattige for at bede om natte herberge, svarede hand, at der Var allene qvindemennisker hiemme som vare redde for ham, saasom hand Var udi stuen først og gik saa ud igien; og som hand blev tilspuurt hvorfore hand ikke

1718: 161

imod tog folkenis tilbud at blive der om natten ? svarede hand at hand vilde gaa i anden gaard at faa sig Mad; og som hand blev tilspuurt om hand indtet bevis hafde fra Præsterne hvor hand har Vandret bøiderne igiennem om sit forhold og lefnet; svarede hand nej, og at hand ikke har Været i nogen kirke siden hand fik *ondt i Kirken, og som hand blev tilspuurt hvorlenge det er siden, sagde hand sig det ej at kunde erindre: Siden forklarede hand at have Været baadsmand og Værvet og derfra som før er meldt dimiterit aar 1704; eller(s) klagede Almuen sig at de mister natte Tider baade hvad de skal æde og klæde sig af, saa og deris baader af deris nøster, efterdi her haabeVis skal omdrage iblant løsgiengere men enten denne haver det bedrevet eller ej kunde de ikke sige, efterdi de ham ikke i nogen saadan gierning er overkommen, men holdis fordegtig af dem.

Johannes Ingebrigtsøn haver ladet stevne Kari Uhren og hendis Mand Tore Nils/øn efter forrige tiltale.

Kari Uhren møtte paa egen og Mands veigne og tilstod Stevningens loulige forkyndelse, og tilstod at hvad Citanten fordrer nemblig 3 rdr *hvor udlagt til ham. Og som dend indstevnte paastod at naar Johannes Ingebrigtsøn vilde giøre sin ed paa Søgningens rigtighed, da vilde hon betale det; som Citanten og giorde og aflagde sin corporlige ed det Søgningen rigtig er og de fordrende 3 rdr ham med rette tilkommer og til denne Tid ubetalte.

Afsagt.

Efterdi Johannes Ingebrigtsøn efter dend indstevntis Kari Uhrens paastand, haver aflagt sin corporlige eed det de af hans Søgende 3 rdr hos hende rigtig er at søge og endnu af hende ubetalte, da tilfindis Kari Uhren tillige med hendis Mand Tore Nils/øn at betale Citanten Johannes Ingebrigtsøn de søgende 3 rdr med 1 rdr udi Processens forvoldte Omkostning inden 15 dager under Nam efter Loven.

Mikkel Olsøn Songstad haver ladet stevne Mikkel Monsøn Songstad efter forrige tiltale.

Mikkel Monsøn paastod at sagen maatte udsettis til der kunde holdis aastede Ret om Sagens egentlige ophav.

Mikkel Olsøn paastod Dom efter hvad indført er.

Fogeden begierede at det maatte indføris at hand begierede at Sagens Prætentioner paa Kongens Veigne maatte reserveris til loulig paatale.

Da blev af os samptlige for Ret dømt og afsagt.

Sagen reiser sig af nærgaaende Ord som Mikkel Monsøn haver udtalt imod Mikkel Olsøn Songstad, dem hand har været foraarsaget at paatale, og til deels af Vidnisbyrdene ej ere ubeviste, men som saadant af en hastig ubesindighed og U-eftertenksomhed

1718: 161b

mere ere af Skrøbelighed udtalte, end de ere meente i sig selv, saa bør Mikkel Monsøn ærklære Mikkel Olsøn her for Retten, det hand de, udi Ubesindighed udtalte Ord, ej haver haft Aarsage eller føje til at udsprede og udsige om Mikkel Olsøn, foruden, at de samme ord ej bør eller skal komme Mikkel Olsøn eller hands til allerringeste forkleinelse paa ærlige gode Nafn og rygte, men Være som døde og U-talte; Udi Processens Omkostning betaler Mikkel Monsøn, Mikkel Olsøn 1/2 Rdr inder 15 dager under Nam efter Loven; dog bliver Kongl/ig Maj/este/t(s) foget S/igneu/r Jens Lem, paa Kongens Veigne reserverit sin tiltale paa Kongl/ig Maj/este/ts bøder udi denne Sag ubehindret.

Hvorpaa Mikkel Monsøn ærklærede Mikkel Olsøn, det hand om ham ej andet end alt hvad got er haver haft aarsage at sige og derpaa bad ham om forladelse.

Lensmanden haver ladet stevne Nils og Johannes Jabne for øvede slagsmaall og ilde Medhandling af Nils Jabne imod sin Grande Johannes Jabne; til Vidne Johannes Johans/øn Olsnæs og Magdali Olsdatter tienende paa Sætterdal;

Nils Jabne møtte for Retten og tilstod loulig at Være stevnt for denne Sag; og begierede tid til neste Ting, saasom hand nu ikke Var beqvem til at forsvare sig, da hand udførlig vilde demonstrere Sagen; hvilket Retten samtykkede.

Og som ingen Stevnevidner møtte udi Hans Hellis Sag contra Nils Hiermand og Rangele Hansdatter, som Stevnemaalet kunde afhiemble, kunde udi Sagen ej Videre foretagis, i mangel af Stevnevidnernis forklaringer om stevnemaalets loulige forkyndelse.

Fogeden proponerede for Almuen og Laugrettet de 6 forhen proponerede qvæstioner ? som dertil svarede at Af saadant udi dette Skibbrede Aar 1717 ej noget er forefaldet eller funden; endelig tilspuurte hand dem, om ikke udi dette Skibbrede aar 1717 laag øde udi Mælingen 1/2 løb Smør ? hvortil de svarede jo; hvilken Almuens Svar ermelte foget under Rettens forseigling beskreven Var forlangende, som blev efterkommet.

Anno 1718 d/en 23 Maj er holdet Almindeligt Vaar, restants og Sage Ting med Mielde Schibbredis Almue paa Gaarden Yttre Arne, nærværende Kongl/ig Maj/este/t(s) foget S/igneu/r Jens Lem, Bøidelensmanden Johannes Øfste Mielde og edsorne og tilforordnede Laugrettesmænd, Ole Eide, Baste Restad, Magne Houge, Ole Rønhofde, Stephen Eide, Baste Mons/øn Reistad, Nils Restad og Anders Stoche med mere Tingsøgende Almue,

Hvorda efterat Retten var bleven sat og Almuen til fredelighed ædruelighed advaret, er bleven publicerit alle de allernaadigste forordninger og anordninger som fol/io 143 og 142 findis extraherede.

1718: 162

Casten Baggis udgifne Bøxelbrev til Hans Rasmusøn paa S/a/l/ig/ Nils Knudsens brug udi Hafre, dat/erit Bergen d/en 6 Maj 1718.

D/en 24de dito blev Retten igien sat sammesteds med foranførte, hvorda blev continuerit med Skatternis oppebørseler og S/a/l/ig/ Weilands liqvidations Verk - og Som Skatterne Vare oppebaarne, saa vit denne sinde vare at bekomme, blev foretaget med Sagerne og først Kongens og hafde da

Bøidelensmanden Johannes Øfste Mielde til deris Kongl/ig Maj/este/ts interressis beobagtelse ladet stevne Rangvei Monsdatter til sine bøders erleggelse for begangne løsagtighed og barneavling, sampt at tilkiendegive hvem hendis barns fader er.

Dend indstevnte møtte ikke *me/n/d indgav ved Skafferen Mons Veset hendis skriftlige indleg, hvorudi hon tilkiendegiver at en af de Svendske fanger ved Nafn Anders skulle Være hendis barns fader;

Fogeden begierede tid til Sommertinget at indkalde hende og den nafngivne til Videre Sagens examination som Retten consenterede.

Fogeden proponerede for Almuen og Laugrettet foranførte Sex qvæstioner, som til forrige Skibbreder ere giorte ? hvortil de svarede *af (at) indtet af saadandt udi deris Skibbrede aar 1717 var forefalden; sluttelig tilspuurte hand, om ikke udi dette Skibbrede aar 1717 laag øde Erstad 2 p/un/d 6 merker Smør, hvortil de svarede jo: hvilken Almuens svar hand under Rettens forseigling beskreven var forlangende, som blev efterkommet.

Siden blev restantzen saa vel paa de ordinaire som extraordinaire Contributioner af fogeden Lem forfattet, oplæst og rigtig befunden og af Retten forseiglet;

Derefter blev restantzerne paa S/a/l/ig/ Laugmand Weilandt(s) ansøgende, saavelsom hvad hand efter liqvidations Verket Almuen pligtig blev oplæst og forseiglet;

Saaog Matriculerne og odels Mandtallerne som efter Almuens beretning rigtig Vare befundne og af Retten forseiglede.

Anno 1718 d/en 30 Maj er holdet extraordinaire Ret paa Gaarden Hougdall efter forrige afskeedigelse paa Vaartinget d/en 10 Maj 1718, nærværende Bøidelensmanden Ole Hougsdalen og edsorne og tilforordnede Laugrettismænd, Mogens Rørtvet, Ole Fibisdal, Joen Brandanger, Ole Sande, Siur Halsviig, Ole Nils/øn Steene Gietmund Aanneland og Ole Andersen Steene, fogeden kunde ej selv møde formedelst completeringerne som hand samme Tid bivaante,

Hvorda for Retten møtte Jørgen Wadsvig og Sygni Asbiørnsdatter, sampt de tvende Vidner Rangele Olsdatter og Kari Gietmunsdatter;

Jørgen Wadsviig og Sygni Asbiørnsdatter tilstode at Være louligen stevnte for Sagen og til at anhøre Vidnisbyrdenis forklaringer;

Rangele Olsdatter og Kari Gietmunsdatter forklarede og efter tilspørgelse at Være louligen stevnte til at aflegge deris edelige depositi-

1718: 162b

oner i denne Sag, for hvem og eden blev oplæst og dem tilholdet deris Sandhed at udsige: hvorpaa blev fremkaldet Rangele Olsdatter som efter edens afleggelse om sit sandfærdige Vidnisbyrd forklarede: efter tilspørgelse at Sygni Asbiørnsdatter ej for hende nogensinde har tilkiendegivet at Være frugtsommelig ej heller kunde hon det bemerke, omenskiønt hon hende udi fire Aar haver tient; og forklarede end ydermere at da hon var tilkiendegivet af Peder og hans koene at Sygni hafde haft ondt dend nat, gik hon indtil hende med drikke, hvoraf hon noget drak, dog fortiede ej Sygni for hende *hvortilstod at hon hafde fød Barn og Barnet Var dødt; og da det led til Middags Var hendis Mand hiemkommen som deponenten til hende Viste at see hvad pigen fattedis, da aabenbarede Sygni først for ham hvor tilstod, og da hørde deponenten dem begge græde nemblig Jørgen og Sygni, som de komme med Barnet bærendis ind i stuen;

Sygni blev tilspuurt hvorfore hon fortiede for folk at Være frugtsommelig, ej tilkiendegav for dem i same Boe liggende at hon hafde barneondt, hvorfore hon ej tilstædde dem at slaa lius for sig eller ledie sig indtil Liuset, hvorfor hon ej aabenbarede strax for dem førend de gik ud at hon hafde fød, hvorfore hon fortiede det for sin Madmoder denne deponent og saaledis indtil mod middagen dette forduldet til Jørgen som hende besvangret hafde hiemkom og indkom til hende ? hvortil hon svarede at hendis taabelighed og blyferdighed Var aarsage dertil.

Og som Rangele Olsdatter blev tilspuurt om hendis Mand ikke Vilde baarit det hemmelig bort, som født Var; dertil hon svarede nej, men hand tillige med hende, som før er meldt kom strax ind med det, efter at hand som før ermelt Var hiemkommen og med Middagstid indkom/m/en til titmelte Sygni. Deponenten blev og tilspuurt om hendis Mand ej hafde sagt hende at Sygni Var frugtsommelig ? hvortil hon svarede nej. Deponenten blev end tilspuurt om hon saaeg nogle dødelige teign paa Barnet, ? hvortil hon svarede nej: og som hon blev tilspuurt hvad coleur Barnet hafde da hon saaeg det, svarede hon, rødbrunt;

Dernest blev fremkaldet Kari Gietmundsdatter som efter edens afleggelse om sit sandfærdige Vidnisbyrd forklarede: alt ligesom hendis Mand Peder før forklared haver enstemmig: og udi øfrige forklarede som Rangele Olsdatter: forklarede end ydermere at Barnet ej blev aftoet førend om aftenen og da saaeg hon det som snarest og gav ej agt saa fuldkommen derpaa, eller kunde sige at have seet flek eller skade paa det.

Lensmanden paa fogedens Veigne paastod Dom efter loven.

Da blev af os samptlige for Ret dømt og afsagt.

Til Justitiens Befordring er for denne Ret indkaldet Jørgen Monsøn Wadsviig, en Egtegift Mand der haver sin levende hustrue for begangne Løsagtighed og Barneavling med *Syni Asbiørnsdatter; hvilken Sygni Asbiørnsdatter ikke, foruden forrige Synd, saa retteligen haver omgaaet med sit foster som *som skee buurde, men det fortiet og dødt hos hende bleven funden, Thi ere hon og Jørgen Monsøn begge ind-

1718: 163

stevnte til at lide Straf efter Loven for deris begangne Synd og anden Mishandling, som acterne kunde udfalde og som en hver udi Gierning skyldig kunde Være; Og er som først vist efter tilstaaelse af Parterne at Jørgen Monsøn, der haver sin levende Huustrue, haver besvangret Sygni Asbiørnsdatter, sin tieniste qvinde, saa at hand skal Være hendis fødde Barns rette fader og hon ej at afvide anden fader til sit Barn end ham; for det andet disverre har ermelte Sygni Asbiørnsdatter, efter Acternis udviis, fortiet for alle Mennisker \undtagen Barnefaderen/ at være Svanger eller frugtsommelig, endog fordult og fortiet sin Tilstand, da fødetiden hende overkom, som Peder Wadsviig og hans hustrue Kari \forklaret haver/ som laaeg i samme Boe den Nat hvor hon fødde, ikke heller efter tilbud af dem, vildet tilstæde dem at slaa Lius for sig eller føre hende i Stuen hvor Lius Var, da de hørde hon gav sig at have ondt, langt mindre har hon begieret dend ordentlige hielp, som hende kunde betiene i saadan paakommende Nød, men afslaget deris giorde tilbud med at optende lius til hende og føre hende i stuen hvor lius Var, med den undskyldning at hon haver lit ondt i Ryggen og det gaar vel over; end ogsaa fortiet for dem at have født Barn, ja endog lenge efter at de af Sengeboen om Morgenen Vare udgangne til deris ardbeide, fortiet det for hendis Madmoder, som kom ind til hende, at spørge efter hvor hon levede, da de udgaaende Peder og hands koene Kari Madmoderen hafde berettet at Sygni hafde haft ont om Natten; indtil Barnefaderen, hendis *huusbons Jørgen Monsøn, efter sin hiemkomst, ved middags tider kom indtil hende og spørger efter hendis tilstand, da aabenbarer Sygni for ham at have født Barn, som er dødt; og da hand tiltaler hende derfore at hon ikke har gaaet i Liusmaal dermed, det er aabenbare, svarer hon ham, tag det altsammen og bær bort;

Thi kand retten ikke ansee hendis undskyldning tilstrekkelig, at hon siger det at Være skeed af Taabelighed og blyferdighed, ej heller at hon foregiver at Barnet fiorten dager har været dødt i hendis liv; Thi om end Besigtelsis Vidnerne Joseph Westevig, Hans og Elling Miømjen, trende ærlige Boesatte Mænd i Gulens Schibbrede, som barnet udi Præstens og Lensmandens hoesværelse har besigtiget, da det til kirke blev ført at begraves, ej noget explicite kand udsige, at Barnets hals kunde Være omdrejet eller ej, saa forklarer de dog enstemmige at Barnet Var fuldkommen og livligt af coleur, og Naflen utilbunden; hvorfore Retten ej anderledes kand ansee denne Sygnies Omgang, end for fødsel i Døls-

1718: 163b

maal og i følge af Lovens 6te Bogs 6te Capit/ul 8de articul dømmer for Ret, at efterdi Sygni Asbiørnsdatter, som først har fortiet at have Været frugtsommelig, fordult sin føde Tid, da hon kunde have faaet hielp og sit foster for De i samme Boe liggende folk og for alle fra brekningen af dagen da hon hafde født til mod Middagen, indtil hendis huusbonde indkom til hende, som og Var hendis barnefader, til hvem hon har brugt uanstaaelige ord, ej brugt ordentlige beskikkede Midler, bør \ermelte Sygni Asbiørnsdatter/ derfore at miste sit Liv, saaledis at hendis Hovet afhuggis med Sverd; dog for at conservere Samvittigheden, skal Sagen allerunderdanigst remonstreris Deris Kongl/ig Maj/este/t til videre Allernaadigste dispensation. Og som ermelte Sygni Asbiørnsdatter declarerer Jørgen Monsøn, hendis Barns fader fri for ald U-tilbørlig tilskyndelse og befindis end af acterne at hand har repremenderit hende for hendis adferd, da tilfindis ermelte Jørgen Monsøn for samme sin begangne Løsagtighed udi sit egteskab, at straffis yderlig paa sin formue og stande aabenbare Skrift.

Dernest blev afsagt Dom imellem Henrik Nessis Hustrue og hendes Naboe Ole Næsse;

Ole Næsse søgis vel for denne Ret for at skal have ilde medhandlet med afdøde Henrik Næsse, som hand derfore ligesom beskyldis at have været hands Banemand og det allene, fordi den afdøde Henrik Næsse skal have klaget over Ole Næsse og ligesom beskylt ham for sit livis afkortelse: men som af acterne udfindis, bevisis ej Ole Næsse med hug og Slag, *od eller eg* at have saaret eller utilbørlig medhandlet med Henrik Næsse, og ermelte Henrik Næsse foruden det har gaaet bøiden omkring og giort sit fuldkomne ardbedte efterat Ole Næsse skal have efter sigende skued Henrik Næsse imod jorden, og det uden nogen klage af Henrik Næsse over ermelte Ole. Enstemmige Vidner end og ikke paatyder ham nemblig Ole Næsse nogen medhandling, som døden kunde Causere (årsakes), eller udtrykkelig udsiger det eenstemmigt som kunde tilfinde Ole Næsse strafskyldig; Thi frikiendis Ole Næsse for denne Sag.

Bertel Totland blev dernest fremkaldet som blev tilspuurt om hand Aar 1698 nød skatte frihed af sin afbrente Gaard Totland af da Værende foget Mads Holm, ? hvortil hand svarede at første Aar nød ham af Mads Holm skattefrihed, men aaret efter maatte hand betale det samme op igien, enten hand siden bød det eller ej, kand hand sig nu ikke erindre, efter saa lang Tids forløb.

Anno 1718 d/en 20 Junij er holdet Aasteds-Ret paa dend Gaard Indre-Songstad udi Arne Schibbrede, efter Mikkel Monsøns forlangende med 6 af Kongl/ig Maj/este/ts foget over Nordhordlehn og Wos S/igneu/r Jens Lem til samme forretning opnefnte Mænd, Laurs Aastvet, Halsteen Rodland, Magne

1718: 164

Arne, Nils Arne, Ole Hole, Johannes Olsen Tuenæs, og udi Lensmandens dødelige frafald paa Kongens Veigne Mogens Flactvet,

Hvorda Mikkel Monsøn hafde ladet indkalde sin Grande paa samme Gaard Mikkel Olsøn, dend hand forklarer skal forurettet sig baade indengierds udi sin bøe, saa og udengierds udi Udmarkens *Sletter (Slotter?), til formodentlig forandring udi den misfær ham siunis at Være skeed, derudi, helst som Citanten formener sig at nyde efter sit Skiødis Udvis lige Ret med sin Grande, saasom hand saaVel skal have kiøbt sig en tredie part i Gaarden som hand, af hvilket hand lige skatter og skylder med ham, hand forklarede og at have indkaldet endeel Vidner, Ole Taqvam og Baar Borge som om samme paaankelse skulle giøre edelig forklaring, saa og Nils Trengereid;

Mikkel Olsøn møtte og tilstod herfore at Være Varslet med tvende Mænd; og indkaldet Vidner paa hans side til at bevise det hand ej anderledis bruger end som hands formand paa samme \part/ hand nu *bøer (boer?) for ham brugt haver, hvilket hands Skiøde og tilholder ham, Mændene som her om skal giøre forklaring er Knud Romsloe, Erik Qvidsten;

Parterne tilstode paa begge sider at Vilde tage til Gienmæle baade for Sagen og til at anhøre Vidnisbyrdenis forklaringer.

De fire af begge parter indkaldede Vidner tilstode at Være louligen stevnte til at aflegge deris edelige Depositioner i denne Sag; for hvem Eden blev da oplæst og en efter anden tilholdt Sandhed at udsige: hvorpaa først blev efter Lovens 1ste Bogs 19 Capitels 9 art/icul fremkaldet Citanten Mikkel Monsøns Vidnisbyrd og først

Ole Taqvam, som forklarede at ham ikke er vidende efter tilspørgelse om nogen fornermelse udi indmarker eller paa Bøen; men om Udmarken forklarede hand at for Ungefær 40 Aar siden var hand der med sin fader Ole Songstad, som paa denne samme part udi Songstad Var boende, da Var Hans Jordal som dend tid Var Bøidelensmand, med Mænd, som nu alle ere for rum tid siden døde paa Øfste-Helleren, som og kaldes slotten, da bleve slottene der oppe deelede udi 3de parter, og brugede Mikkel Olsøns formand dend part, som nu tvistes om der oppe, men Mikkel Olsøn tilstod at have givet sin prætention paa den part, som endnu af ham skal holdis; og ej Videre; men hvor *vit (i vidde?) det Var lovede hand At giøre anvisning paa. Videre Ved hand ikke at nogen paaankelse paa de nedrige Parter skulle Være; hvorpaa hand aflagde sin ed, det hand ej rettere og sandere ved eller haver hørt, end hand nu forklaret haver.

Baar Borge blev dernest fremkaldet; som denne samme lodd, som nu Mikkel Monsøn bruger, haver for 24 Aar siden beboet og brugt, som lovede at skulle anvise os udi udmarken hvorledis hand dend tid slod, ubehindret; og vilde da ikke Retten antage hands ed førend hand først hafde anvist os hvorvit samme gik derefter blev hand tilspuurt om nogen klage om Indbøen i *detted tid skeede; hvortil hand svarede at alting dend tid Var, som det nu er indengierds.

Mikkel Olsens Vidne Knud Romsloe, blev

1718: 164b

dernest fremkaldet, og forklarede efter tilspørgelse ej at have hørt nogen paaankelse om hiemmeJorden; men udmarken, som Kaldis Øfste Helleren, forklarede hand, at hands fader Mons Eriks/øn, som den Tid brugte Mikkel Olsens part i Songstad, siuntis sig og At Være fornærmet udi samme Udslot, da de Mænd Vare, som Ole Taqvam har forklaret om, her at skifte Granderne imellem, og som hands fader den Tid ej siuntis at skee Ret, gik hand hiem, men lensmanden og Mændene steenede ud slottene imellem dem; men strax derefter gik hands fader op igien, da hand fornam de hafde udsteenet, da spørgede hands fader Mendene om det øverste merke skulle gaa i den store steen og de 2de *blik som ere i bierget, hvortil mendene da svarede ja, saa tog hands fader det indste stykke og *hands tog det yderste, som den Tid brugte Mikkel Monsens part; og som de fornam det ene stykke Var forlidet, tillagde de Ole Ols/øn, som den Tid brugte Andersis part og brugte deponenten sin part continuerlig derefter; og hand blev tilspuurt hvor vit den øverste slotteteig ned gik imod Vest, og begyndte de ved en steen end Vest og endte ved en heller imod Øst, og om det øfrige forklarede hand at Vilde vise Merket og derpaa giøre Eden;

Erik Qvidsten forklarede om udslotten paa Helleren; som Mikkel *Olsøn selvvillig har afstaaet og Mikkel *Olsøn tilstaar; men om indbøen forklarede hand, at hands fader Mons Eriksøn, som brugte Mikkel Olsøns part, hand slog i haagarden fra huuset eller bøegærden og ned i siøen og hands fader slog ikke udfor den, ej heller hands Naboe inden for den, og brugte hands fader det saaledes udi 39 Aar, og ligeledes siden den Tid har Mikkel Ols/øn brugt det om resten vilde hand giøre sin Anvisning og derpaa aflegge sin Eed.

Derpaa udgik jeg med samptlige Mænd af Mine meddoms mænd, tillige med begge Parter og de tvende Vidner Knud Romsloe og Erik Qvisteen, sampt Ole Taqvam, og Baar Borge og Nils Trengereid kom til os udi Marken; hvorda Knud Romsloe og Erik Qvidsten anviste for Retten hvorledis det forrige merke gik, nemblig fra Nordvest ved nederste Hammer og Mod Sydost, mit fra de tvende store steener under Hammeren, og til Øfrehammeren hvor trende Stener mod Sydost blev sat; dette Var det stykke, som Mikkel Olsøn, Mikkel Mons/øn Selvvillig efterstod og blev givet, af hvad hand tilforne med sine formænd upaaanket hafde brugt; siden forklarede de samme at Mikkel Olsøns Slotte Teig gik fra forrige øverste merke frem ved Ruserne imod de tvende Blik i Hamrene og derfra til Andersis Merkestener, som staar paa Sydostre side af Uuren; dette Mikkel Olsøns stykke, siuntis Mikkel Monsøn at Være for drygt eller forstort og vilde deraf have en portion til; men Mikkel Olsøn svarede Mikkel Monsøn, siunis dig at jeg, som bruger lige meget Jord med dig og min part saavelsom du haver kiøbt, haver formeget af udslotter imod dig, saa tilbyder jeg dig Mikkel Monsøn nu for Retten at du tager alle mine udeslotter, saa vil jeg Mikkel Olsøn lade mig nøje med dine igien; dette tilbud vilde ikke Mikkel Monsen antage, uden Mikkel Olsøn vilde tillige afstaa baade indbøe og huus og hiem med, men Mikkel Olsøn svarede, at først

1718: 165

er dette en Post Stevnemaalet Uvedkommende, for det andet har en hver kiøbt sig sit brug, som hands formænd det brugt haver, og formodis ej at kunde tvinges her til af nogen Ret imod hands Skiødis udvis. Nok forklarede de tvende Vidner Knud Romsloe og Erik Qvidsten at merket op i Slottet eller nedst i Groven, gik fra den Steen, som blev sat Markesteener udi og imod *Hellen øst efter, hvor Markesteenen blev sat ved den søre side; /: Og som en Mand ved Nafn Erik {Qvidsten} Romsloe sagde uindkaldet og utilkaldet, som da gik med at merket skulle gaa udi en firkantet Steen, blev hand tilspuurt, hvor sam/m/e Steen var Liggende, og kunde det ikke sige, eller om hands forrige sigende allerringeste bevislighed præstere :/ fra Helleren Øst ad imellem hammeren som strekker sig imod os; Om det sidste merke ved berge forklarede de tvende forrige Vidner Erik Qvidsten og Knud Romsloe tillige med Nils Trengereid, som da tilkom at det gik saaledis som Stenerne ere satte; og det andet lille stykke som Raavden eller Roven kaldis tilhører Mikkel Olsens part, og fra Merkestenerne gaar lige i Søen: Om Haagaren forklarede de samme efter anvisning at merket gik saaledis som Mikkel Olsøn det nu bruger, og Videre {de} hafde de ikke hørt førend i dag; og forklarede Erik *Romsloe at det nu er 30 Aar siden dette bruug saaledis upaatalt og upaaanket er fult som hand i dag har forklaret, og Knud Romsloe forklarede dette som hand forklaret haver upaaanket at have fult Mikkel Olsens parter udi 36 aar, som hand kand mindes og vare disse tvende Mænd her baade fødde og op fødde: om den nederste part vare begge parter efter udsteening forenede: hvorpaa de begge aflagde deris corporlige Ed for Retten at de ikke rettere og sandere ved for Gud end de i dag forklaret og anvist haver;

Nils Trengereid forklarede at de tvende forrige Vidners forklaringer kunde hand ikke modsige, og om det stykke ved haagarden som Gaar om kring Mikkel Olsøns huus paa østre side kand hand nok erindre sig at have hørt sige af de paa Mikkel Monsens part boende at det skulle Være givet for en Møllested af dem, for mange Aar siden, men ej at de ankede derpaa at den Var given, men siden den Tid nu for nogle Aar haver Mikkel Ols/øn tillige med hands grande opsat Qværn paa Møllesteden og brugt sam/m/e lille engestykke; og har hand hørt det af sin fader, som for ham har sagt dette at Være hørt af deris fader, som er deponentens faderfader; hvorpaa hand forklarede edelig ej rettere at have hørt eller ved end hand forklaret haver.

Ole Taqvam sagde sig at have hørt af hands *fadderbroder Hans Songstad at *toener ved *hagarden skulle være vedderlaug for Møllesteden, men om Tiden fra hvilket dette skulle være *begylt (begynt?, eller muligens: brugt) *være over 70 Aar hvilken hand under forrige ed forklarede: og Ankede hands fadderbroder paa dette:

Mikkel Monsøn tilspuurte {Mikkel} Nils Trengereid om hand ikke hørte *ikke at de ankede paa at skiftet ej skeede udi den firkantede steen; hvortil hand svarede at hand Var et lidet barn i den stund og

1718: 165b

Agtede smalen, da hørde hand at Naboerne vel ankede paa at de sloge ned om steenen; men de holdt Dog samme for merke, saaledes som det i dag er udsteent.

Mikkel Monsøn blev tilspuurt om hand vilde imodtage Mikkel Olsøns part af *udesletter; hvortil hand svarede; at dersom Mikkel Olsøn vilde lade ham *for (faa?) indengierds og udengierds, da vilde hand give Mikkel Olsøn til overs alle de fire Aakersletter; men Mikkel Olsøn svarede nej, fordi den tid de fire Aakerpletter bleve tillagde hands part, Var den ikke saa god, som dend nu er og kand ingen truge ham til at give hands formænds flid og hands eget ardbeide bort; som hand selv haver forbedret.

Og som Mikkel Olsøn blev tilspuurt om hand ikke vilde efterlade *Thonen, som var givet efter de tvende (trende?) Vidners forklaringer for Møllesteden, svarede hand, at hand ikke kand veigre Mikkel Monsøn at søge sig Møllested, men ikke vilde miste *Thoenen: Mikkel Olsøn erbød sig siden at eftergive *Thonen til Mikkel Monsen og Mikkel Monsøn derimod at skaffe sig selv Qværnested.

Efter allerunderdanigste *folge af forordningens tilhold af 24 Febr/uarij 1708 anføris for Sorenskriverens fortæring til Aastæden 4 merker, dagens forretning 2 rdr, forseiglingspenge 1 mark 4 s/killing forseiglet papir 4 merker 8 s/killing, beskrivelsen 4 merker, skyds er forskaffet fra og til steden thi anføris indtet derfor; Mændene for deris Umage hver 1 mark er 1 rdr, Lensmanden for at tilsige 1 mark 8 s/killing, tilsammen 5 rdr 3 merker 4 s/killing saavit denne dag forrettet.

Da blev af os samptlige for Ret dømt og Afsagt.

Mikkel Monsøn Songstad søger vel sin Grande Mikkel Olsøn Songstad for denne Ret at skulle have fornærmet ham udi sine udeslotter og indbøe i Gaarden Songstad, og derpaa haver indkaldet Vidner Ole Taqvam, Baar Borge, og Nils Trengereid, samme at afbeviise; hvorimod Mikkel Olsøn haver indkaldet tvende Vidnisbyrd Knud Romsloe og Erik Qvidsten, tvende Brødre, fødde og opfødde paa Gaarden Songstad, til at giøre deris forklaring om Skeel og skifte inden og udengierds, som det af Alders Tid fult haver hver part; de af Mikkel Monsøn indkaldede Vidner ere først in overeens stemmende og til deels Mikkel Olsøn medholdelige, og Mikkel Olsøns Vidnisbyrd Knud Romsloe og Erik Qvidsteen gandske overeens stemmige udi ald deris forklaring baade indengierds og udengierds, hvorefter og Markestenerne ere opsatte, saasom de Mikkel Olsøns Part over 30 Aar fult haver, om hvilket Lovens 5te Bogs 5 Capit/ul 4 og 5 articler ere Mikkel

1718: 166

Olsøn medholdelige; Mikkel Olsøn end og derforuden tilforne har givet Mikkel Monsøn en Slotte-Teig for fredeligheds Skyld og end præsenterer sin Grande Mikkel Songstad at tage alle sine nemblig Mikkel Olsens Slotte-Teiger udengierds, saa vilde hand nemblig Mikkel Olsøn tage Mikkel Monsens igien; dette tilbud har ikke Mikkel Monsen vildet modtage, uden Mikkel Olsøn tillige vilde skifte med ham indengierds; hvilket Mikkel Olsøn ej vil, eller Retten imod hands Skiødis og Vidnisbyrds medholdelige forklaringer kand *obtrudere (Er dette obstrudere? = forhale) ham Til, ud/en forsaa Vit at Mikkel Olsøn selvvillig har udaf Udmarkens Slotte-Teiger baade før og nu eftergivet og af Bøen Tonen Kaldet for Mølle-Steden efterlat efter de derpaa nedsatte Markestener, saaledis at Mikkel Olsens Øde Tofter og *Møgested, ej herunder indbegribes, og Mikkel Monsøn herefter selv forskaffe sig Møllested;

Og dømmis da for Ret efter de afhørte eenstemmende Vidnisbyrders forklaringer af Mikkel Olsen indstevnt, at det herefter dags skal forholdis baade indengierds og udengierds imellem Mikkel Monsøn efter de opsatte Markestener; og hvem som herefterdags baade imod forlig og teigernis udstening hin anden fornermer, foruden den straf Loven omtaler, at give til de fattige for Uforligelig Grandelaug 6 rdr.

Og som Retten er forpligtet at paakiende hvem denne Processis bekostning skal betale, da, som Mikkel Olsøn ej findis herudi denne Trette at have givet Aarsage og *giorlig tilforne har villet rette for sig, saa kand Retten ej tilfinde ham nogen Omkostning at svare, men Mikkel Monsøn den bør erstatte med 5 rdr 3 merker 4 s/killing.

Anno 1718 d/en 25 Junij er holdet Aasteds-Ret paa dend Gaard Sætre udi Schiolds Schibbrede med Sex dertil af Kongl/ig Maj/este/ts foget S/igneu/r Jens Lem opnefnte Mænd, Halvor Biørndal, Arne Totland, Rasmus Biørndal, Nils Nedre Dyngeland, Ole Raae, og Nils Øfre Dyngeland,

Hvorda Stephen Olsøn Sætre hafde ladet stevne Anders Olsøn Madhopen for fortrengsel udi hands udmark, fæbet, og fiskekast, hvortil hand nu Var \aarsaget at/ indkalde ham for at faa forandring derudi, efterdi Anders Madhopen, efter hands sigende, skall prætendere mere af hands Jordepartis tilhørende ejendele end hand har billig adgang til; hvortil hand og hafde Ejerens Velærværdige Mag/ister Bornemands tilladelse, samme sag at foretage.

Anders Madhopen møtte for Retten og tilstod herfor ej at Være loulig stevnt: ej heller møtte stevnevidnerne, som Sagen kunde afhiemble. Anders Madhopen blev til-

1718: 166b

spuurt om hand vilde tage til gienmæle i Sagen uden Videre stevnemaal ? hvortil hand svarede ja: Og som Anders Madhopen tilkiendegav at have indkaldet Vidnisbyrd Ole *Follesaøe og Nils Lerøen til at Vidne om skiel og skifte imellem Madhopen og Sætre; hvilke forklaringer At anhøre Stephen Sætre sagde sig ej at Være indkaldet til, men dog for Processen kunde gribe endskab vilde hand tage til Gienmæle samme at anhøre.

Stephen Sætre blev tilspuurt om hand hafde Vidnisbyrd som hand tenker at føre ? hvortil hand svarede nej: men henstillede sin Sag til Rettens Skiønsomhed.

Vidnerne Ole Follisøe og Nils Lerøen møtte og tilstode ej at Være stevnte for denne Sag, dog Vilde de frivillig Vidne i Sagen. Hvorpaa Eden blev dem forelæst og dem tilholdet deris Sandhed at udsige: og blev da først fremkaldet

Ole Follesøe forklarede at de Madhopen sloge ner i Søen ved den store steen som staar det store berg udi, som hand lovede at giøre anvisning paa og ved ikke om at de som beboede Sætre skulle have oppebaaret landzlod af hvad der er kastet, hvilket kand ungefær have Vært udi 40 Aar hvorpaa hand aflagde sin eed, det hand ikke rettere og sandere ved end hand vidnet haver.

Dernest blev fremkaldet Nils Lerøen som forklarede at imod en tyve Aar ved hand det at have passerit med slotten til samme steen som forrige Vidne haver omvundet, men naar kast haver Værit, haver de Madhopen begyndet at sette noten uden fore men ej trekket til lands førend de Norden for steenen ere komne hvorpaa hand aflagde sin ed det hand ej rettere og sandere Vist end ham afforklaret er;

Deris Velædle Velærværdighed H/er/r Lector Borneman var selv tilstæde for at see begge sine Leilendinger at skee hvad Ret er.

Hvorpaa vi begave os med Vidnisbyrdene at beskue merkerne og anviste de aflagde Vidnisbyrd os først stenen mod skifte enden imod Sør, som følger efter de nedsatte Markesteener fra Sønden, fremved Halden og op imod Gierdsenden (Gaards-) af Sætre Bøen, paa øverste Rust; og Endemerket paa Nordre siden af Madhopens udmark endis ved den nedsatte ende af udmarkens gierde ved Nedre Halden og saa Sør ad frem ved Rusterne og op imod Klypet;

Stephen Sætre blev tilspuurt om hand hafde andre Vidnisbyrd at nafngive og føre, saa skulle ham givis Tid dertil: hvortil hand svarede nej men henstillede sin Sag til Rettens gotfindende.

Saavit denne dag forrettet.

Efter den allernaadigste forordning af 24 Febr/uarij 1708 anføris for Sorenskriverens forretning 2 rdr, forseiglingspenge 1 mark 4 s/killing, beskrivels/en 4 merker forseiglet papir 4 merker 8 s/killing Mænderne 6 merker og Lensmanden 2 merker til sammen 4 rdr 5 merker 12 s/killing.

Da blev for Ret dømt og afsagt af os samptlige.

Af de for denne Ret førte Vidnisbyrd om Skiel og Skifte og efter den Anvisning, som de edelige enstemmige Vidnisbyrd haver aflagde, kand Retten ej anderledis udfinde end det jo faar forblive efter de edelige afsagde Vidnisbyrd, /: helst efterdi Citanten tilstaar, ej andre Vidner at have :/ saaledis at Madhopen, efter de, ved den Søndre Steen ved det blanke skier, nedsatte Steener, som der uden for er liggende,

1718: 167

er ejende fra Steenerne Nord efter og under Halden eller Rusten indtil Nordre ende af Bøe gaarden paa øverste Ruust af Sætre Bøe, og oven for at tilhøre imod Vest Sætre, Hvad fiskekast ellers Sønden for Steenen og skierret kunde falde paa Sætre Land og begyndis at trekke paa, af andre end Opsidderne selv, da tilkommer fierdeparten af Kasteds beholdning; denne Processis bekostning betaler Stephen Sætre med 4 rdr 5 merker 12 s/killing,

Anno 1718 d/en 30 Junij er efter deris Excellencis Høivelbaarne H/er/r Geheime Raad og Vice Statholder Baron Krags høistbydende Resolution af dato Christiania d/en 30 Apr/ilis 1717 paa Johan Joachim Klings underdanige andragende af samme dato med 6 af Kongl/ig Maj/este/ts foget S/igneu/r Jens Lem opnefnte Mænd Ole Eide, Ole Vefle, Peder Aasem, Ole Fyllingsnæs, Ole Hatland, Anders Nore-Ascheland \uden for S/igneu/r Johan Madsons Gield/ skeed Comparation udi Kilstrømmen, for at skulle taxere de der bestaaende huuser efter samme Resolutions Indhold; hvorda og var overværende fire af Velædle og Velbyrdige Bergen Byes Velforordnede Magistrat \efter Jochum Klings foreslagelse/ opnefnte Mænd Christian Brønsøe, Nicolaus Grubin, Lange Olsøn, og Hermand Olsøn, til at være overværende, naar samme forretning blev foretaget.

Monsieur Johan Jochum Kling blev tilspuurt om hand ikke hafde den Høi Kongl/ig Overhofrettis Dom at anvise os, hvorefter denne forretning kunde foretagis for at see hvorvit taxeris skulle, ? hvortil hand svarede at det hand Klaget haver er at hand ikke har kundet faa Dommen. Mons/ieu/r Kling blev tilspuurt om hand har tilkaldet H/er/r Johan Madson eller nogen af hands til denne forretning efterdi ingen af dem møder eller nogen paa hands Veigne; hvortil hand svarede ja.

Og som ingen stevnevidner møtte, som stevnemaalet kunde afhiemble: gav Retten denne Kiendelse efterat Retten hafde med en time *pasti enterit*.

Afsagt.

Lovens 1ste Bogs 4 Capit/ul 1 articul siger explicite at ingen besigtelse, Siun eller grandskning bør skee uden dend det angaar dertil loulig er kaldet, og som ingen stevnevidner nu for Retten møder, som Stevnemaalet kand afhiemble, kand Retten ej foretage noget førend lovlig kald og Varsel givis eller loulig afhiemblis at stevnemaalet loulig er forkyndt.

Anno 1718 d/en 5 Julij er holdet Besigtelsis Ret paa Gaarden Nordall Præstebolet udi Evenvig allernaadigst beneficerit med for at besigtige Knud Andersens forrige Gaardeparters Huuser paa Gaarden Nordall, hvorfra hand er affløt og derpaa med Sex af Kongl/ig Maj/este/ts foget S/igneu/r Jens Lem opnefnte Mænd, Tore Eide, Joen Nærdal, Ole Dale, Ole Høvigen, Ole Nilsen Stene og Siur Halsviig, og derpaa ligge forsvarlig Aabod; saaog paa Gierdisgaarden;

Knud Andersøn møtte selv og tilstod hertil at Være given loulig Varsel;

Mag/ister Nicolaus Stabel, den beneficerede ejer møtte og og begierede at huusene maatte besigtiges om de forsvarlige ere og ej behøver Aabod; og begierede at dette maatte indføris at hand mindelig har an-

1718: 167b

modet sin forrige Leilending Knud Nordal om at forskaffe Gaarden forsvarlig; og derom søge mindelig forlig at omkostninger kunde sparis; dette forklarede Knud vel at være skeed en tale derom med hands huustrue, men ej med hand selv, dog kunde hand ikke negte at hands Koene hafde advaret ham derom.

Derpaa begave vi os Gaardepartens Huuser, som Knud Anders/øn Nordall paa hands brugende part udi Nordal hafde besiddet fra hvilken Gaard hand er affløt, at besigtige, og først

1. Borrestuen, hvilken fattedis til Tag Tolv Vaager Næver á 12 s/killing vaagen 1 rdr 3 merker 0 s/killing, til Gulv i Stuen tre tylter Bord á 1 mark 12 s/killing t/ylten med Kiørsel 5 merker 4 s/killing; femb tillaaser á 4 s/killing stykket 1 mark 4 s/killing tvende fiøler til benk á 6 s/killing stykket, 12 s/killing. Svalen ved Vestre siden af Stuen med Soler, Standere, Næver og Bordtag 1 rdr.

2. Buen fantes forsvarlig naar 1 tylt Bord forskaffis for 1 mark 12 s/killing og 1 Liige for 6 s/killing.

3. Skykken Gandske borte, hvilken vil kaaste med alt af Staver, tverstokker, tag, Sper, Troug, bordtag, Næver og ardbeidsløn og torvelder, sampt Krografter 6 rdr 3 merker.

4. Melkestuen, fattedis til Gulv, og Bordtag trende tylter Bord á 1 mark 12 s/killing t/ylten 5 merker 4 s/killing og til Tag 3 Vaager Næver á 12 s/killing Vaagen 2 merker 4 s/killing.

5. Ildhuuset fattedis 3de Svilder, tag, Bordtag, Næver, Spær Trog, som alt vil kaaste med Ardbeidsløn 5 rdr.

6. Florene til fæet og Smaaqvæget, derids reparation vil kaaste med ardbeidsløn og alt tilbehør, som fornødendheden e.sigerer 6 rdr 3 merker.

7. Laden fattedis 16 Vaager Næver á 12 s/killing Vaagen 2 rdr, en tylt Bord til Bordtag 1 mark 12 s/killing een Solestok 1 mark en Saumdrejel 2 s/killing og tvende Spær á 6 s/killing stykket 12 s/killing.

8. Blev spuurt efter et Qværnehuus; hvortil af Knud blev svaret at det var ført op i Gaarden til et Kalvehuus hvor det endnu er bestaaende til Gaardpartens nøtte;

Er da summen paa denne Gaardeparters huusers brøstfeldighed, som af Knud Andersøn Nordal bør svaris 25 Rdr 4 merker.

Dernest blev talet om Gierdisgaardens Brøstfeldighed, hvilken nu *forsildig er at beskue, saasom først en anden Mand gaardeparten har andtaget og den ej førend nu er paaanket som ved Kaarsmisse udi Grandernis sammenkaldelse burde skee, foruden det at Knud Anders/øn siger sig den loufør at have giort;

Thi kand Retten ej sig dermed denne sinde befatte siden der ingen Vidner er, som om dends brøstfeldighed da Knud dend forlod, nu forklaring kand giøre.

Saavit denne dag forrettet.

Dernest specificeris i følge af den Allernaadigste udgangne forordning af 24 Febr/uarij 1708 hvad Omkostninger paa denne forretning vil tilgaae; Sorenskriverens dagis fortæring paa hands reise 4 merker Skyds paa hands egen bekostning til Aastæden 4 merker 8 s/killing, dagens forretning 2 rdr Skyds hiem igien til Bergen med 3de Mænd 6 Mile 1 rdr 3 merker forseiglingspenge 1 mark 4 s/killing, denne forretnings beskrivelse 2 merker, forseiglet

1718: 168

Papiir til forretningen 1 mark 8 s/killing; Mændene hver for deris Umage 1 mark er 1 rdr; Bøidelensmanden for at tilsige og Varsle 2 merker, til sammen 7 rdr 1 mark 4 s/killing

Og som samme Allernaadigste forordning befaller at mand og skal paakiende hvem Omkostningerne skal tilsvare, saa, efterdi Knud Andersøn Nordall er befunden skyldig udi Aaboden som paalagt er og saaledis foraarsaget den beneficerede Jorddrot Velærværdige Mag/ister Nicolaus Stabell til denne Rettis forhandling at skride ved sin ilde adfærd med Gaardepartens huuser, da tilfindis Knud Nordal at betale Citanten Mag/ister Stabell, foruden Aaboden, som efter specification beløber sig til 25 rdr 4 merker \end/ og denne Processis forvoldte Omkostning med 7 rdr 1 mark 4 s/killing, til sammen 32 rdr 5 merker 4 s/killing.

Anno 1718 d/en 8 Octobris er, efter Jordejeren Velædle og Velbyrdige Wilhelm Hanssens Begier, holdet Besigtigelse paa dend Gaard Nore-Niøten i Lindaas Schibbrede og Nordhordleehns fogederi beliggende, med 6 dertil af Kongl/ig Maj/este/ts foget over Nordhordleehn og Wos Seig/neu/r Jens Lem opnefnte Mænd Lensmanden Mikkel Oenæs, Mons Lechvold, Mikkel Schornæs, Nils Niøten, Thommes Solem, Jacob Synnevaag,

Nemblig til at besigtige frafløtte Mikkel Nilsøns Niøtens gaardeparters huuser og derpaa ligge forsvarlig Aaboed, udi hvis sted er tilfløt paa Gaarden Niøten igien Lars Lars/øn Niøten;

Mikkel Niøten nu boende paa Hopland møtte og Var nærværende og giorde ingen indsigelse imod Varselen,

Thi blev efter Citantens Leilendings Lars Niøtens begier begyndt besigtelsen og først besigtiget

Borrestuen eller Røgstuen; som indvendig fantis forsvarlig, naar Gulvet med 4re tylter Bord á 1 mark 8 s/killing t/ylten forskaffis 1 rdr nok fire tillaaser á 3 s/killing st/ykket 12 s/killing ardbeidsløn dertil 1 mark 8 s/killing til den ene fiøl til benken 1 mark paa den østre side af svalen fattedis 8tte bord som Kaaster 1 mark, 1 huusvals træe 8 al/en 8 s/killing Næver 2 Vaager 1 mark 8 s/killing til sammen dette huus 2 rdr 4 s/killing.

Dernest Boen ved stuen imod sør staaende: fattedis 1 torveld paa østre side 6 al/en lang 6 s/killing og 4re Vaager Næver 3 merker, ardbeidsløn dertil 1 mark til sammen 4 merker 6 s/killing.

Derefter Ildhuuset med *Skiøkken fattedis 1 torveld 7 al/en 7 s/killing Næver 4re Vaager *Næver 3 merker, ardbeidsløn 1 mark til sammen 4 merker 7 s/killing.

Derefter 2de florer, som fattedis 1 tylt Spær á 2 merker 4 T/ylter troug á 1 mark 8 s/killing 1 rdr, 2de torveld á 12 al/en 1 rdr 8 s/killing Næver 30 Vaager *Næver 3 rdr 4 merker 8 s/killing Bordtag og trel i floren 9 t/ylter bord 2 rdr 1 mark 8 s/killing 8tte opstandere 4 al/en lang á 4 s/killing stykket 2 merker 3de spær i brøstet á 9 al/en 8 s/killing til sammen, Ardbeidsløn dertil 2 rdr, øpstekroger 8 st/ykker for 8 s/killing 2de sædstræe á 12 al/en 1 mark 8 s/killing til sammen 10 Rdr. Den anden efter specification 2 rdr 3 merker.

Floren at forbedre i alt vil kaaste 10 Rdr.

Bliver saa dette huusepartis Aaboed 26 Rdr 1 s/killing.

1718: 168b

End fantis en flor paa øde Toft opsatt, som har overstaaet den Tid som loven omtaler den burdte Være fløt udi, Thi kunde Retten indtet befatte sig dermed denne gang, efterdi det Var en particulair sag, som Var imellem ejeren og ham;

Saaledis denne dag denne forretning fuldendet.

Dernest *speciferis efter deris Kongl/ig Maj/este/t(s) allernaadigste forordning omkostningerne til denne forretning. Sorenskriverens forretnings reise paa hands egen Omkostning 3 merker 2de mile dagens fortæring 4 merker dagens forretning 2 rdr, forseiglet papiir 1 mark 8 s/killing beskrivelse 2 merker, forseiglingspenge 1 mark 4 s/killing, Reisen herfra til Brudeknappen 1 mark 8 s/killing, er 4 rdr 1 mark 4 s/killing, Lensmanden og Mændene for deris Umage 1 rdr 2 merker, til sammen denne forretnings Omkostning 5 rdr 3 merker 4 s/killing.

Da som deris Kongl/ig Maj/este/ts allernaadigste forordning udtrykkelig mentionerer at retten skall paakiende hvem Omkostningerne skal betale, saa, efterdi Jordejeren har Været nødsaget til denne forretning at begiere og Mikkel Niøten allene skyldig udi Aaboden, saa tilfindis hand foruden den paalagde Aabod 26 Rdr 1 s/killing, endogsaa at svare denne forvoldte Omkostning med 5 rdr 3 merker 4 s/killing, til sammen 31 rdr *4 merker *4 s/killing.

Anno 1718 d/en 13 Octobris er holdet Almindeligt Høste- Skatte og Sage Ting med Schiolds Schibbredis Almue paa Gaarden Søreide, nærværende Kongl/ig Maj/este/ts foget over Nordhordleehn og Wos S/igneu/r Jens Lem, Bøidelensmanden Ole Totland og edsorne og tilforordnede Laugrettesmænd Nils Borge, Mons Grimen, Arne Totland udi Knud Riples Sted, Rasmus Biørndal, Arne Totland, Stephen Mittun, Nils Dyngeland og Simen Mittun med mere tingsøgende Almue,

Hvorda, efterat Retten var bleven sat, og Almuen til fredelighed, ædruelighed og ærbødighed imod Retten og dends betiente advaret, er først publicerit:

(1.) Deris Kongl/ig Maj/este/ts Allernaadigste forordning om Krigsstyren for 1718, dat/erit Kiøbenhafn d/en 26 Apr/ilis 1718. Item Rente Cammeretz taxt paa Nordhord og Wos fogederie for 1718 4600 Rdr.

2. Deris Kongl/ig Maj/este/ts allernaadigste forordning om Pærlefangsten udi Christiansands og andre Stifter, dat/erit Kiøbenhafn d/en 28 Maj 1718.

3. Slotzlovens anordning om Høeskat af Bergens Stift, som skal for 1718 betalis af hver fuld Gaard 4 rdr 3 merker dat/erit Aggerhuus Slot d/en 30 Maj 1718.

4. Ditoes Anordning af 19 Sept/embris 1718 om samme Høeskat, hvorudi den er bleven modererit til 3 rdr af hver fuld Gaard.

5. Deris Høiædle Velbaarendhed og Velædle Velbyrdighed Biscop Smidts taxation over dagskattens taxation for 1718 paa geistligheden.

6. Det høikongl/ig Rente Cammers anordning af dat/o Rente Cammeret d/en 11 Junij 1718 at af hver leg (legd) skal betalis nu og herefter aarlig Munderingspenge 3 rdr.

7. Deris Høiædle Velbaarendhed Stiftbefalingsmand Undals anordning om opbud paa Børsemænd og *Værbare Mænd til Landets defension dat/erit Bergen d/en 4 Octobr/is 1718.

8. Rente Cammeretz ordre om Executions indrivelse med resterende Skatter af dato Rente Cammeret d/en 23 Julij 1718.

9. Lars Bruns advarsel til alle at ingen med efterskrevne Skatskyldige

1718: 169

maa handle *er (e/lle/r?) kiøbe Jordegods, førend deris Kongl/ig Maj/este/t for sine resterende Skatter er Vorden fornøjet, nemblig H/er/r Cammer Raad Schreuder, som skal restere 113 rdr 6 s/killing H/er/r Amptmand Frimand 12 rdr 1 mark 5 s/killing H/er/r Byefoget Hans Ruus 3 rdr 7 s/killing Mad/a/me Catharina Wolptmands 26 Rdr S/a/l/ig/ Ane Mikkels Arvinger 41 rdr 5 merker Jonas Russis Enke 13 rdr 1 mark 12 s/killing dat/erit Bergen d/en 12 Octobr/is 1718.

10. Henrik Wessels udgivne Pante forskrivelse til S/igneu/r Jan von de Felde paa 200 Rdr, hvorfore er pantsat Kaabbermøllen paa Møllendall bestaaende med dets tilhørende, samme dat/erit Bergen d/en 5te Prilis 1718 ./.

Dernest blev igiennemløbet taxationen over den allernaadigste paabudne dagskat for 1718 med efterskrevne Mænd af Hougs Gield Nils Borge og Mons Houkeland, af Birkelands Sogn, Mons Grimen, Arne Totland, Nils Dyngeland og Arne Totland, af Phanøe Gield Mikkel skal Være Simon Mittun, Haaken Hornæs, Paal Øfstebøe, Mons Giellestad, Rasmus Biørndal af Domkirke Sogn, og Halver Biørndal.

D/en 14 dito blev Retten igien sat sammesteds med foranførte, hvorda

Ole Nils/øn Tistad lod Tinglyse sin af Karl Walle og Ane Bratland udgivne Bøxelseddel paa 2 p/un/d 6 merker Smør og 1/2 huud udi Smøraas, samme dat/erit Bergen d/en 25 Maj 1718.

Biscop Smidtis udgivne bøxelbrev til Ane Andersdatter paa Solemsvigen, dat/erit Bergen d/en 16 Octobr/is 1715 ./.

Johan Garmands udgivne Bøxelbrev til Jens Hansen paa 1/2 løb 4 1/2 merker Smør udi Liland, dat/erit Bergen d/en 7 Januarij 1718.

D/en 15 dito blev Retten igien sat med foranførte, hvorda med Sagerne blev foretaget og som ingen Kongens Sager af Lensmanden var indkaldet, Møtte

Velbaarne H/er/r Oberste Von Krog og gav tilkiende at have stevnt VelÆdle og Velbyrdige H/er/r Cammer Raad Hans Schreuder efter forrige tiltale.

Paa Cammer Raad Hans Schreuders Veigne møtte ingen, ej heller hand selv,

Stevnevidnerne Lars og Paal Søraase afhiemblede edelig at have stevnt ham med i dag er 14 dagis Varsel for denne Sag og til dette Ting og talte med ham selv paa hans boende Gaard Milde;

Velbaarne H/er/r Oberste von Krog møtte selv personlig for Retten og eskede Dom.

Afsagt.

Velædle H/er/r Cammer Raad Hans Schreuder, foreleggis end engang for alle at svare til nestholdende Ting directe og uden videre indvendig til Sagen, sampt samme Tid indgive alt hvad hand agter fornøden til sin Sags remonstrantze, saafremt, Retten ej da nødsagis til, efter Citantens i rette lagde Documenter at Kiende og dømme, til samme tid Vilde H/er/r Oberste von Krog producere hands endelige specificerlige paastand i Sagen til Rettens expedition.

1718: 169b

Joen Hougsdall stevner Baar Lund til at anhøre Elias Øfstebøis og Jon Samdals Vidnisbyrder over de ord, Baar Lund skal have udspred om Citanten;

Baar Lund møtte selv ikke, ej heller nogen paa hands Veigne;

Vidnerne Elias Øfstebøe og Joen Sambdal møtte ikke heller;

Stevnevidnerne Lars Myrdal og Nils Frotvet møtte for Retten og afhiemblede ikkun at have givet dem 9 dagers Varsel, thi *blev sagen henvises Sagen* til loulig stevnemaal.

Hans Scheje haver ladet stevne Brite Træet for Skieldsord udtalt om ham, til Vidner derom Lars Aase og Iver Birkeland.

Brite Træet møtte ikke ej heller nogen \paa/ hendis Veigne.

Vidnerne møtte begge og tilstode loulig at Være stevnt til at aflegge deris edelige depositioner i denne Sag.

Stevnevidnerne Ole Raae og Vincents Tistad afhiemblede edelig at have stevnt Brite Træet med i gaar Var fiorten dagis Varsil til dette Ting og til denne Sag.

For Vidnerne blev da først Eden oplæst og dem tilholdt deris Sandhed at udsige og først fremkaldet

Lars Aase, som efter Edens afleggelse om sit sandfærdige Vidnisbyrd udsagde: at hand fra Kirken en Søndag kom gaaendis, da gik hand Ved Veggen hvor Brite Træet boer, da sagde Hans Scheje til Brite, som ved huus veggen her sig selv sad, vil i nu Brite staa ved de ord i om mig og mine Børn har talt, saa har jeg nu to Mænd at høre samme ord, som Var attestanten og Iver Birkeland, efter dem kom handsis Koene og børn gaaende til samme huus, da siger Brite til ham og dem, gaar i ikke fra mig, skal jeg *ligge eder i hovedet med mine skoe; hvorpaa attestanten vente sig der fra og vilde ikke høre paa det, men gik hen og fik sig hos hende noget at drikke blev hand Var at Brite Træet slog til hansis datter Marrite med et lidet stykke træe; hvor da *hans *afstyrede; og som de gik der fra, løb Brite Træet efter dem og ref hovetklædet af forermelte hansis datter, kaste det imod Jorden og trædde paa det; lit derefter, som de gik derfra Og Vilde gaa hiem, løb Brite Træet enda efter dem, greb fat paa hansis Koene og skuede hende imod Jorden, og andre ord hørte deponenten ej Brite udsige end hon skieldede hansis Børn for *reigstebikkier.

Iver Børkeland blev dernest fremkaldet,, og efter edens afleggelse om sit Sandferdige Vidnisbyrd, sagde ej andet at have til at forklare end som forrige Vidnisbyrd.

Afsagt.

Berite Træet foreleggis til nestholdende Ting efter foregaaende Loulig Varsel at møde og erklære sig imod de allerrede første Vidnisbyrd, sampt Videre besvare Sagen, da og endelig skal blive dømt hvis Lov og Ret medfører.

1718: 170

Fogeden Lem haver efter Høiædle og Velbaarne H/er/r Stiftbefalingsmand Undals høirespective Resolution paa General Toldforvalters Gaarmands andragende af 3 Sept/embris 1718, ladet indkalde Nils Borge, Jacob Borge og Ole Borge, som \af/ samme hand(s) bortkomne Gods skal have kiøbt til at fremføre deris hiemmel eller derfore straffis efter loven.

Nils Borge og Jacob Borge møtte for Retten og tilstode Stevningens loulige Varsel; sampt forklarede at de haver kiøbt lærret af en, som kom reisende hos dem, Klæd som en Borger og udgivende sig for at Være kommen nylig fra Hamborg ved en Engelsk *fergat (fregat?), og hafde ført samme lærret med sig udi tønder, hvor det skulle bleven Vaat, og talte samme Mand tysk, som lærretet hafde og tilstod Nils at have kiøbt self 3de al/en for 3 merker og Jacob 1 al/en for 1 mark, som dog af hands Koene blev kiøbt udi hands fraværelse og Kunde hand da have til en 10 tolv al/en og blev anvist; og af Retten forseiglet, og aflagde Jacob Borge for Retten sin ed at have givet for dette lærrit, som hand afviste og af dend persohn kiøbt 1 mark al/en og dette lærret var det samme som blev kiøbt.

Fogeden paastoed at de dog burte *mulitteris for deris forseelse efterdi de haver kiøbt med Ubekiendte Persohner.

Nils *Ascheland giorde sin ed for Retten det hand aldri enten viste eller kunde tenke at samme kunde ulovlig være tilkommen, saasom den hand kiøbte med først Var Vel klæd, siden talte tysk, udgav sig for en nylig ankommen Mand fra Hamborg og Waanligt er at saadanne omfarer og altid har omfarit.

Afsagt.

Efter deris edelige forklaringer for Retten giort og de anviste Varer, kand Retten ej ansee dem skyldige, men frikiender dem for Lovens straf i dette tilfelde.

Lensmanden Ole Totland haver ladet indkalde 2de Vidner Arne Totland og Nils Dyngeland, udi hvis sted sad Retten igien Ole Raae og Halvor Biørndal, saasom samme tvende Mænd vare laugrettismænd i Aar til at edelig *forklære om ikke de tvende delinqventer \ Ole Ols/øn og Brite Olsdatter / som vare halvsødskende og fra livet bleve dømte for deris barneavling sammen, blev sat til *Væretægt og Kost hos ham fra Nytt Aars dag 1716 og til 2de dager for S/anc/t Hans dag 1716; hvor imidlertid de af Citanten er bleven med Kost og Vareteigt forsiunede; som er til sammen 23 Uger; hvorpaa en efter anden aflagde deris edelige depositioner at dette sig sandferdig forholder, saaledes at samme delinqventer bleve af fogeden S/a/l/ig/ Weilandt leverede til Lensmanden Ole Totland fra Nytt aars dag 1716 og til tvende dager for *Nytaars dag (St. Hans dag) 1716 og hos samme Kost og Varetegt bleve forsiunede; hvilket Lensman-

1718: 170b

den under Rettens forseigling beskreven Var forlangende som blev Consenterit.

Dernest blev opnefnt Laugrettesmænd som tilstundende Aar 1719 Retten skulle betiene, nemblig 6 gamle, som tilforne haver aflagt deris Laugrettesed Halvor Biørndal, Jacob Thorsøn Bratland, Elias Riple, Albert Tistad, Wincents Tisted, Paal Schiold og tvende Unge, som først for Laugmanden efter loven haver at aflegge deris Laugrettesed Peder Hennøe og Ole Sandal.

Sluttelig blev restanterne, saavel for ordinaire som extraordinaire skatter for Retten lydelig oplæst confererede og rigtig befundne og af Retten forseiglede.

Anno 1718 d/en 17 Octobr/is er holdet Alminnelig Høste- Skatte og Sage Ting med Sartor Schibbredis Almue udi Buchen, nærværende Kongl/ig Maj/este/t(s) foget over Nordhordleehn og Wos Seig/neu/r Jens Lem, Bøidelensmanden Nils Bildøen, sampt edsorne og tilforordnede Laugrettesmænd Knud Bache, Nils Arefiord, Christen Knapschoug, Ole Waage, Ingebrigt Bielkerøen, Ole Landraa, Ingebrigt Toften og Ole Lerøen med mere Tingsøgende Almue,

Hvorda, efterat Retten udi deris Kongl/ig Maj/este/ts høje Nafn Var sat, og Almuen til fredelighed, ædruelighed og ærbødighed imod Retten og dends betiente advaret er først publicerit alle de Allernaadigste forordninger og Anordninger sampt høiøfrigheds befalinger som fol/io 168 findis extraherede.

Dernest blev publicerit

(1.) Biscop Schmidtis udgivne Bøxelbrev til Paal Monsøn Foldenæs paa 1 fierding tosk udi Fondenæs, dat/erit Bergens Bispegaard d/en 18 Junij 1718.

2. Ole Baarnemands udgifne Bøxelseddel til Ole Frederiksøn paa 1/2 Vaag fisk udi Spield, dat/erit Bergen d/en 14 Januarij 1718.

3. Mette Ranfsbergs udgivne Bøxelbrev til Lars Dideriksøn paa 1 huud 3 merker udi Selstøe, dat/erit Bergen d/en 31 Maj 1718.

4. Anders Bachis udgifne Bøxelbrev til Anders Anders/øn paa 3 Spand fisk udi Worland, dat/erit Bache d/en 23 Apr/ilis 1718.

5. Ane Pedersdatter Bildøens bøxelbrev til Engel Hansøn paa 1/2 Vaag fisk udi Bildøen, dat/erit Buchen d/en 17 Octobr/is 1718 ./.

6. Stephen Aagotnæssis udgivne Bøxelbrev til Mikkel Jacobs/øn paa 1 p/un/d 3 merker fisk udi Aagotnæs, dat/erit Buchen d/en 17 Octobr/is 1718.

7. Jesper Stochofs udgifne Skiøde til Seig/neu/r Joachim Schram paa hands Kaabbermølle med tilhørende redskab, sampt hos staaende Bygninger og Værelsen tillige med dend dertil hørende Qværne-Mølle og hos staaende Stald dat/erit Bergen d/en 24 Februarij 1718.

8. Seig/neu/r Joachim Schrams udgifne Skiøde til S/igneu/r Henrik Wessel paa forrige Møller ham af S/igneu/r Stochof soldte, dat/erit Bergen d/en 5 Apr/ilis 1718 ./.

9. Mag/ister Ole Storms udgifne Bøxelbrev til S/igneu/r Henrik Wessel hands hustrue og deris Arvinger paa Møllegrunder og engeslette dat/erit Bergen d/en 21 Maj 1718.

1718: 171

D/en 18 dito blev Retten igien sat med foranførte, hvorda med Skatternis oppebørsel først blev foretaget.

Knud Bache lod for Retten opliuse endeel Børne-Penger til nogle og fembti Rixdaler, Rangele Hendriksdatters Børnebørn Johannes, Hans og Nils Olsønner og Peder Olsøn tilhørende, hvorfore hand Var sat til formynder, om nogen imod samme summa som hand for Retten anviste for Rente vilde andtage, men som ingen indfandt sig eller dem var begierende for aarlig Rente, maatte hand samme Penger til forvaring antage dette begierede hand af Rettens Middel beskreven, som ham blev bevilget, saasom hand samme til befrielse for sig i sin Tid necessiterede (Eng.: Necessitate = nødvendiggjøre).

Dernest blev opnefnt Laugrettesmænd, som tilstundende Aar 1719 Retten skulle betiene, nemblig Sex Gamble, som tilforne haver aflagt deris Laugretteseed Ole og Anders Bache, Anders Nipen, Ole Biørøen, Lars Trengereid, Iver Landraa og 2de Unge som først for Laugmanden haver at aflegge efter loven deris Laugtings eed, nemblig Mikkel Knuds/øn og Ole Eide.

D/en 19 dito blev Retten igien sat sammesteds med foranførte Og som ingen Sager enten af Kongens eller andres Vare indstevnte blev først forseiglet den over den Allernaadigste paabudne dagskat for 1718 forfattede Taxation,

Dernest blev restantzerne, saavel paa de ordinaire som extraordinaire skatter for Almuen lydelig oplæst efterat de vare forfattede, med Bøndernis Bøger confererede og rigtig befundne og deraf af Retten forseiglede.

Mons/ieu/r Peder Jensen Sundts fuldmægtig lod oplæse en restantze paa endeel udestaaende Skatter for 1711 nemblig 2 rdr 6 s/killing, som og blev forseiglet.

Og saaledis blev nu dette Ting dennesinde endet og ophævet.

Anno 1718 d/en 21 Octobris er holdet Almindeligt Høste- Skatte og Sage Ting med Herløe Schibbredis Almue paa Tingstædet Frechau nærværende Kongl/ig Maj/este/ts foget over Nordhordleehn og Wos Seig/neu/r Jens Lem, Bøidelensmanden Anders Tveten og edsorne og tilforordnede Laugrettesmænd Jacob Thommes/øn Rong, Joen Heggøen, Rasmus Hougland, Jan Rong, Magne Huusebøe, Arne Tieldstad, Mons Frechau, og Mikkel Sæle med mere Tingsøgende Almue,

Hvorda efterat Retten var bleven sat, og Almuen til fredelighed, ædruelighed og ærbødighed imod Retten og dends Betiente advaret, er først publicerit alle de allernaadigste forordninger og Anordninger, sampt høiøfrigheds Befalinger, som fol/io 168 findis extraherede.

Dernest blev publicerit Paal Nilsøn Heggøens udgifne Skiøde til Nils Olsøn Heggøen paa 1/3 deel udi Gaarden Heggøen med ald dendz tilhørende Herlighed af Laxevaager og alt, dat/erit Bergen d/en 7de Sept/embris 1718.

1718: 171b

Velbyrdige frue Magdalena Fleischers udgifne Panteforskrivelse til Velædle Stiftamptskriver Severin Seehuusen paa 668 rdr 2 merker 4 s/killing, hvorfore er pantsat for samme Capital med paaløbende Rente efterskrefne Gaarder i Herløe Schibbrede Eicheland 1 løb Smør 1/3 t/ønne Malt, udi Radøe Schibbrede Indre Helle 2 løber Smør 1 1/2 t/ønne malt Nordre Waagenæs 1 løb Smør 1 t/ønne Malt, *Nordre Wagenæs 1 løb Smør 1 t/ønne Malt*, Hodneland i Lindaas Schibbrede 2 p/un/d Smør 1/2 t/ønne Malt, udi Gulens Schibbrede Store Høvigen 1 løb Smør Malt 1/2 t/ønne Store Matre 1 løb Smør 1 faar, udi Echanger Schibbrede Dyrdal 1/2 løb S/mør Malt 1/2 t/ønne Tofte 2 løber Smør 1 faar, Asgaard 1 p/un/d 18 merker Smør 1 faar, Store Sethre 1 løb Smør 1 faar dat/erit Bergen d/en 23 Febr/uarij 1718.

Bodil S/a/l/ig/ Jonas Heltis udgivne bøxelbrev til Knud Johans/øn paa 1 p/un/d 10 merker fisk udi Gaarden Nore-Sæle; dat/erit Berg/en d/en 21 Julij 1718.

Marthe S/a/l/ig/ Diderich Lampes udgifne Bøxelbrev til Ole Johans/øn paa 1/2 pund fisk udi Nesse, dat/erit Bergen d/en 12 Maj 1718.

Zidsele Kaasis S/a/l/ig/ Jonas Lilienschiolds udgivne bøxelseddel til Erik Rasmusen paa 1/2 løb Smør udi Bratshoug dat/erit Herløe gaard d/en 22 Junij 1718.

Velbaarne frue Zidsele Kaasis udgivne advarsel til alle at ingen kiøber eller handler med Jomfrue Birte Lilienschiolds fuldmægtig efterskrefne Gaarder Tieldstad, Harchestad og Eide førend hende af ermelte hendis Jomfru datter er skeed fornøjelse for sin forstrekning og afkald meddelt for sit formynderskab, samme dat/erit Bergen d/en 21 Sept/embris 1718.

D/en 22 dito blev Retten igien sat sammestedz med foranførte hvorda, efterat Skatterne vare oppebaarne, saa vit dennesinde var at bekomme, blev foretaget med Sagerne og hafde da

Joen i Floen ladet stevne paa sin hustrues Ane Rasmusdatter Floens Veigne, Rasmus Floen fordi hand haver tillagt hands huustrue at have staalet fra ham høe og andet alt til strafs lidelse efter loven og vedbørlig satisfaction for hands udspredde tale;

Dend indstevnte møtte for Retten og vedstod Louligen at være loulig stevnt for denne Sag, men fragik ikke at have beskyldt hende for denne Sag eller noget saadant tillagt hende Citantens huustrue;

Citanten paastod at dend indstevnte burte *purgere (Eng.: Purge = bl.a. rense) sig med sin Eed; men Citanten blev af Retten tilspuurt om hand hafde Vidnisbyrd, som det sigtede kunde afbevise ? hvortil hand svarede nej, men have siden beskikket ham derfor da hand samme haver fragaaet.

Den indstevnte forklarede at være beskyldt af Citantens \Koene for/ tyveri, som hon og fragik og hand efter tilspørgelse at fragik at manqvere Vidnisbyrd.

Kongens foget paastoed, at efterdi her under verserer Kongens Sigt, der da bør dømmis efter Kongens Lov.

Afsagt af os alle samptlige

Som baade Citantens Huustrue Ane Rasmusdatter sigter Rasmus Fløen for at have beskylt sig for Tyverie, som af ham er bleven benegtet og af hende

1718: 172

ubevist og Rasmus Fløen ligeledes tillegger Ane Rasmusdatter det samme om sig at have udtalt, hvilket af hende ogsaa benegtis og af ham er bleven ubeviist og beggis deris Adfærd uskikkelig er; saa kand Retten ej andet udfinde, end de for deris Uforligelighed og kaadmundendhed bør begge, en hver for sig Give til de fattige 1 rdr inden 15 dager Under Nam; hvilke penger af Rettens Middel til de meste nødlidende udi fogederiet skal vorde uddelt, paa det saadan ubevislig kaadmundendhed kunde derved hemmis.

Lensmanden Anders Tveten haver ladet indkalde Gundele Olsdatter til at forklare hvem hendis Barnefader er;

Gundele Olsdatter møtte for Retten og forklarede at hendis Barns fader er Knud Hansøn Hennøe, som er udCommederit for Matros - eller Marin Soldat;

Samuel Stien haver ladet stevne Rasmus Hougland at levere sig til bagers 1 Sølv forgylt spende, som til ermelte Rasmus Hougland af Citantens Koene for 14 merker er sat til forsikkring for endeel Veed eller Bolverk, som Citanten hos ham for ermelte Varer hafde nedsat til forsikkring; og som ermelte Rasmus Hougland ham det *denegerer og derfore prætenderer Renter, som ham aldrig ere lovet eller tilsagt, og hand end har faait sine penge 14 merker danske, saa paastaar hand Dom til sit godsis igiengivelse;

Rasmus Hougland tilstod herfore at Være loulig stevnt;

Citanten blev tilspuurt om samme Spende hos ham paa Rente var nedsat; hvortil hand svarede nej.

Rasmus Hougland blev tilspuurt om hand kand bevise at samme hos ham paa Rente Var nedsat; hvortil hand svarede nej. Rasmus Hougland blev tilspuurt om ham ikke allerrede er betalt penger af Citanten for Spendet, hvortil hand svarede jo ? og at samme penger ham blev leverit Søftesok (Syftesok = 2/7) i Sommer; Rasmus Hougland blev tilspuurt hvorfore hand ikke til Citanten har leverit Spendet efterdi pengene ham er betalt, hvortil hand svarede at hand formeente sig at burde have leje derfore; men Citanten forklarede som *for (før) det ej at have udlovet.

Afsagt.

Efterdi Rasmus Hougland allerrede er leverit af Citanten Samuel Stien 14 merker danske for det for Bolverk hos ham til forsikkring nedsatte spende og end ikke kand afbevise at samme hos ham af Samuel Stien for Rente har været udsat eller nedsat, saa holder Retten det billigt at Rasmus Hougland leverer Citanten Samuel Stien sit nedsatte Spende til bagers uden nogen videre Rentis erleggelse inden 15 dager under Nam.

1718: 172b

Dernest fremstillede sig for Retten Rasmus Olsøn af Bergen som den 17 Octobris imod aftenen af Guds *Vair (Væir) og Vind Kuldseiglede her paa Byefiorden imod Flødskallen ved Salhuus landet liggende og samme tid Er kommen paa Kiøllen tillige med hands medCammerat Lars Nilsøn i Bergen boende, af hvilken baadekiøl hand af Landets almues Mænd er bleven bierget, men mistet aldt sit medførende Gods 3 T/ønner \fransk/ Salt og 2de t/ønner Malt, sampt endeel tobak og 1/2 Anker Enkelt brendeviin, sampt Baaden sønderslagen; hvorom ham begierede Almuens Vidnisbyrd; men som biergerne ej for retten Vare tilstæde, uden Opsidderne paa Gaarden Frechau Mons \og Johannes/, som berettede at samme Aften blev hand ført til ham af biergerne snart halvdød, men hvad hand kand have mist ved de ikke uden baaden; at Være sønderslagen \ved Heggernæsset udi Herløefiorden/ uden hos dem er bleven opført 1 t/ønne Malt, som blev bierget og 1 liden Kagge brendeviin.

Siden blev taxationen over den allernaadigste paabudne dagskat for den allernaadigste paabudne dagskat for 1718 forfattet for Almuen med efterskrefne Mænd Lensmanden Anders Tveten Anders Ramnanger, Niels og Clemmet Hougland, Rasmus Nore Hougland, Anders Viig, Jacob og Jan Rogn, Mikkel Søre Sæle, Joen Heggøen, Arne Tielstad, Magne Huusebøe, Peder Landsviig, Gudmund Hielmen, Jonas Tosken, Halver Holme, Samuel Stien, Niels Erstad, Anders Dahle, Mons Frechau og siden oplæst og af samptlige forseiglet.

Derefter blev restantsen saavel paa ordinaire, som extraordinaire skatter for Aar 1718 forfattet, for Almuen oplæst med Bøndernis Bøger Confererit og rigtig befunden og af samptlige Rettens Middel forseiglet.

Sluttelig blev opnefnt Laugrettesmænd, som tilstundende Aar 1719 Retten skulle betiene Jonas Tosken, Arne Refskaar, Baste Siurdal, Iver Hopland, Gregorius Willums/øn Hougland, og 3de Unge som først for Laugmanden haver at aflegge deris Laugretteseed, Halver Ols/øn *Toskem (Toskem/Toskeim ligg i Alenfit sk.r. Tosken/Toska i Herdla), Nils Alføen, og Rasmus Monsøn Frommereide.

Endelig blev forfattet af Mons/ieu/r Peder Jensen Sundts fuldmægtig tiener restantse paa endeel skatter for aar 1711, beløbende sig til 15 rdr 9 s/killing, som og for Almuen blev lydelig oplæst hvorimod ingen indsigelse er bleven giort, thi er den udstæd under Rettens forseigling til executions inddrivelse.

Anno 1718 d/en 24 Octobris er holdet almindeligt Høste- Skatte og Sage-Ting med Mielde Schibbredis Almue paa Gaarden Reistad, nærværende Kongl/ig Maj/este/ts foget over Nordhordlehn og Wos Seig/neu/r Jens Lem, Bøidelensmanden Johannes Øfste-Mielde og edsorne og tilforordnede Laugrettesmænd, Nils Burkeland udi Stephen Eidis sted, Anders Ascheland udi Ole Eidis sted, udi Ole Reistads sted Mons Ascheland, Magne Houge, Ole Rønhofde, Nils Restad, Baste Mons/øn Reistad og Baste Johans/øn Reistad med mere Tingsøgende Almue,

Hvorda, efterat Retten var

1718: 173

bleven sat og Almuen til fredelighed, ædruelighed og erbødighed imod Retten og dends betiente advaret, er først publicerit alle de Allernaadigste forordninger og anordninger sampt høi-øfrigheds Befalinger som fol/io 168 og 169 findis extraherede.

S/igneu/r Henrik Kulenkamps udgivne Skiøde til Stiftamptskriver Severin Seehuusen paa en deel Jordegodz og særdelis udi Mielde Schibbrede Hofden 1 løb Smør dat/erit Bergen d/en 13 Apr/ilis 1718 ./.

Seeverin Seehusens udgifne bøxelbrev til Ole Jons/øn paa 1/2 løb Smør 1 Mæle Malt udi Kleveland, dat/erit Berg/en d/en 29 Julij 1718.

Dernest blev taxationen over den allernaadigste paabudne dagskat for 1718 foretaget med Mielde Schibbredis Almue med efterskrefne Mænd, Lensmanden Johannes Øfste-Mielde, Anders Ascheland, Baste Mons/øn Reistad, Johannes Johans/øn Øfste-Mielde, Nils *Riestad, Baste Aaudestad, Johannes Houge, Gutorm Hundhammer, Ole Hartvet, Mons Øfste Mielde, Anders Hafre, Baste Røskeland, Ole Birkeland, Baste Johans/øn Reistad, Magne Houge, Baste Røskeland, Aamund Greve, Ole Rønhofde, Niels Burkeland.

D/en 25 dito blev Retten igien sat sammestedz med foranførte, hvorda først blev begyndt med Skatternis annammelse og continuerit til Natten.

D/en 26 dito blev Retten igien sat sammestedz, hvorda først blev foretaget med Sagerne og Som Kongens Sagefalds Sag var indkaldet, blev dend først forhandlet og hafde da

Bøidelensmanden Johannes Øfste Mielde til deris Kongl/ig Maj/este/ts interressis beobagt, haver ladet stevne Rangvei Monsdatter, efter forrige tiltale \til/ sine Bøders erleggelse og at nafngive for Retten hvem hendis Barns fader er.

Dend indstevnte møtte ikke, ej heller nogen paa hendis Veigne;

Stevnevidnerne Magne Houge og Skafferen Mogens Weset afhiemblede edelig at have stevnt hende udi hendis Huusbondis Jan Altonais huus med i gaar Var 21 dagis Varsel for denne Sag og til dette Ting og talte med hende selv.

Fogeden paastod at efterdi hon nu tvende Ganger er given Varsel for denne Sag, hon da maatte paaleggis at møde til neste Ting under en anselig Mulct, saasom herunder baade verserer deris Maj/este/ts høje interresse, saa og større synd herunder kand ligge *skuilt (skiult) end mand ved, som derved og kunde gaa ustraffet og i øfrige paastod Dom til Bødernis erleggelse.

Afsagt.

Efterdi Rangvei Monsdatter først befindis Loulig stevnt og efter Laudags foreleggelse ej møder

1718: 173b

eller lader svare til Sagen, langt mindre efterlever forrige kiendelse om at nafngive for Retten hendis Barnefader, da tilfindis hon først at bøde for begangne Løsagtighed og Barneavling efter Lovens 6te Bogs 13 Capit/ul 1 art/icul 12 lod Sølv inden 15 dager under Nam efter loven; og foreleggis hende end under 4 rdr *stafbøder (straf-), foruden forrige, til først holdende Ting at møde persohnlig og nafngive hvem hendis Barns fader er, og det, om ikke efterlevis, under nam at udsøgis, saasom Retten ingen undskyldning i denne Sag kand ansee, efterdi deris Maj/este/t(s) interresse herunder verserer.

Mad/a/me Alida Gaarmands lader stevne sin forrige Leilending Ole Halvorsøn Rodland at betale sig resterende Landskylder og 3dietage til sammen 10 rdr 3 merker 12 s/killing og betale hende derforuden denne Processis Omkostnings erstatning.

Af Stevnevidnerne møtte ikkun Skafferen paa Weset og ej dend indstevnte, thi blev Sagen henvist til loulig stevnemaal.

Derefter blev taxationen over den allernaadigste paabudne dagskat for 1718 for almuen oplæst og af foranførte forseiglet.

Siden blev restantzen saa vel paa de ordinaire som extraordinaire skatter for Almuen lydelig oplæst, saavelsom for 1717 som 1718 og med Bøndernis Bøger Confererit og rigtig befundne, thi blev den af Retten forseiglet.

Sluttelig blef opnefnt Laugrettesmænd, som tilstundende Aar 1719 Retten skulle betiene, nemblig 6 gamble, som tilforne Retten haver betient, Anders Stokke, Anders Hafre, Haldor og Knud Vikno, Niels Aasem, og Johannes Johans/øn Øfste Mielde, og tvende Unge, som først for Laugmanden haver at aflegge deris Laugrettiseed, Thommes Reistad og Erik Hechland.

Anno 1718 d/en 27 Octobr/is er holdet almindeligt Høste Skatte og Sage Ting med Arne Schibbredis Almue paa Gaarden Yttre Arne nærværende Kongl/ig Maj/este/ts foget over Nordhordlehn og Wos Seig/neu/r Jens Lem, Bøidelensmanden Peder Larsen Arnetvet og edsorne og tilforordnede Laugrettesmænd, Johannes Tveten Mons Sem, Baste Goupaas, Tørres Arne, Tørres Skrejen, Erik Arnetvet, Johannes Bresten, og Gregorius Toft med mere Tingsøgende Almue,

Hvorda, efterat Retten udi deris Kongl/ig Maj/este/ts høje Nafn Var sat og Almuen til fredelighed, ædruelighed og ærbødighed imod Retten og dends Betiente advaret, er først publicerit alle de allernaadigste forordninger og høiøfrigheds Befalinger som fol/io 168 og 169 findis extraherede.

Derefter blev publicerit

(1.) Mademoiselle Ane Ottisdatter tillige

1718: 174

med hendis Curators ærværdige Mag/ister Caspar Røimers (Rømers) underskrivelse, udstedde Skiøde til Velædle Severin Seehusen paa 1 1/2 løb Smør udi Dall (Dale i Arne sk.r.) i Hougs Gield, dat/erit Berg/en d/en 10 Sept/embris 1718.

2. Velbyrdige Jomfrue Ane Margrete Lilienschiolds udgivne Odels Ret og penge-Mangel paa Gaarden Hougland i samme Arne Schibbrede beliggende, dat/erit Berg/en d/en 24 Octobr/is 1718.

3. Peder Larsøn Arnetvetz af fogeden gifne bestalling til Lensmands Embede udi Arne Schibbrede dat/erit Stenegaard d/en 21 Julij 1718 ./.

Dernest blev taxationen over den allernaadigste paabudne dagskat for 1718 med efterfølgende Mænd foretaget Lensmanden Peder Larsøn Arnetvet, Johannes Ols/øn Tuenæs, Johannes Tuenæstvet, Mons Seim, Baste Gaupaas, Tørres Arne, Mons Helle, Mons Stanghelle, Ole Kirke Brudvig, Tørris Skrejen, Erik Arnetvet, Johannes Bredstein, og Gregus Toft.

D/en 28 dito blev Retten igien sat sammestedz med foranførte, hvorda blev foretaget med Skatternis oppebørseler og continuerit til Klokken 11 om Natten, da mand med samme for retten opbrød den Aften.

D/en 29 dito blev Retten igien sat med foranførte hvorda først blev continuerit med Skatternis anammelse, som ej dagen tilforne for Nattens hielp kunde expederis og derefter foretaget med Sagerne, og hafde da.

Bøidelensmanden Peder Larsøn Arnetvet ladet stevne paa Anders Brudvigs Veigne Knud Røberg for skieldsord og Blodhug eller blodslag øvet uden aarsag imod Anders Brudviig til Vidne Mikkel Garnæs og Magne Arne, alt til strafs Lidelse efter loven.

Anders Brudvig møtte for Retten, men Knud Rødberg ikke, ej heller nogen paa hands Veigne efter 3de gangers paaraabelse.

Stevnevidnerne Nils Trengereid og Nils Arne møtte og afhiemblede edelig at have stevnt ham loulig for denne Sag og talte med ham selv paa hands Gaard Rødberg.

Vidnerne møtte og for Retten og ej modsagde Stevnemaalet;

Citanten forklarede at Knud Rødberg haver beskyld ham for \en/ skielm, som hand ikke har ladet *upetalt (upaatalt) kundet hengaa, siden hand vil haabe ingen skall have aarsage at paatale ham saaledis, foruden det hafde Knud Rødberg og foraarsaget ham blod af hands andsigt ved hands adfærd.

Hvorpaa Vidnisbyrdene bleve fremkaldede og først

Magne Arne, som efter edens afleggelse om sit sandferdige Vidnisbyrd udsagde saaledes: at da lensmanden tillige med en stor Deel Almue var samlet paa denne Gaard Yttre Arne og mesten deel hafde oppebaarit restantserne, kom Anders Brudvig fra Søen

1718: 174b

og op til dem hvor de sad i Stuen og klagede at Knud *Berge skulle have skieldet ham for en skielm og medførte samme tid med sig en blodig klud, som hand sagde at have faaet ved Knud Rødbergs adfærd og var samme Tid blodig paa Næsen, men hvorledis hand hafde faaet det kunde hand ikke sige, men da Knud *Berge indkom med ham negtede Knud *Berge ikke at have jo skieldet Anders Brudvig for en skielm, men hvorledis tilforne Var passerit dem imellem kand hand ej vide;

Mikkel Garnæs blev dernest fremkaldet, som efter edens afleggelse om sit sandfærdige Vidnisbyrd forklarede eenstemmig som forrige Vidne: og bleve deris forklaringer for Retten oplæste og end af dem tilstaaede:

Afsagt.

Knud *Berge foreleggis laudag til neste Ting at møde og svare til Sagen til Videre Rettens opliuslighed, sampt erklære sig imod de allerrede førte Vidnisbyrd.

Fogeden hafde ladet stevne Lars *Fosmars (Fosmark) og Mons Stanghelle for øvede slagsmaal udi et Barsøl paa Stanghelle Vidnerne derom Mons Helle og Johannes Stanghelle, alt til strafs lidelse efter Loven.

Begge de indstevnte møtte for Retten og tilstode louligen at Være stevnte for denne Sag og fragik Søgningen.

Vidnerne Mons Helle og Johannes Stanghelle møtte og forklarede at Være loulig stevnte til at aflegge deris edelige depositioner i denne Sag:

Og blev først Mons Helle fremkaldet, som efter edens afleggelse om sit sandferdige Vidnisbyrd forklarede: at nu forbigaaende S/anc/te Hans tid et Aar siden var hand udi et barsøl paa Stanghelle, saa hand at Lars Fosmark og Mons Stanghelle vare sammen frem paa gulvet og Usamde, og drogis i haaret sammen og bar det saa ner fra benken med dem og Mogens underst, mens Vare begge meget drukne; men hvad ord der passerede imellem dem kand hand sig ikke egentlig erindre; hvilken forklaring for ham for Retten blev oplæst og tilstaaet saa at Være som indført er;

Det andet Vidne Johannes Stanghelle forklarede edelig efter edens afleggelse saaledis: at hand derom ej er vidende, siden hand ej var inde.

Fogeden begierede Tid til neste Ting at indkalde Ingeborg Fosmarken og Aamund Helle, til videre forklaring i denne Sag, som retten bevilgede.

Fogeden efter Resolution af Stiftbefalingsmanden paa Velædle General Toldforvalteren Johan Garmands Veigne haver ladet stevne Ole Tuenæs, Johannes Tuenæssis Koene Birte, Birte Johannes Iversens, Ole Fosmarks datter Kari, Ole Mikkels/øns Koene Marte, Nils Tuenæssis døttre Lucris

1718: 175

og Birte, Guri Tuenæs, Marte Monsis tienistepige, Af Aasem Johannesis Søn Ole og hans huustrue Sygni, af Seim Botele Seim, Brite Seim, Brite Seim, Af Indre Arne Kari Joens Koene, Mari og Marrite Indre Arne, Zidsele, og Ingeborg Indre Arne, Johanne Indre Arne, Joens Koene Birte Af Mieldem Giertrud Johansdatter, Ane Mieldem, huuskoene Siri Mieldem, Marrite Jensis Koene, Ingeborg Siursdatter fordi de haver kiøbt af 2de omløbende endeel lærret som H/er/r General Toldforvalteren foregiver fra sig at Være staalet; hvorda først blev oplæst General Toldforvalterens indgivne Memorial med Stiftamptmandens derpaa teignede Resolution.

De indstevnte tilstode alle at Være louligen stevnte for denne Sag.

Brite Tunæs blev tilspuurt hvor meget lærret hon kiøbte 1 al/en for 1 mark og ej hafde det med; Brite Johannes Iversøns forklarede at have kiøbt 1 al/en som til General Toldforvalteren Er leverit og var givet 14 s/killing for; Lucri og Birte Tuenæs kiøbte til sammen 2 1/2 al/en til General Toldforvalteren allerrede leverit og derfor givet for al/nen 14 s/killing; Guri Tuenæs har kiøbt 1 al/en som hendis Mand er afreist med som for Soldat er udskrevet; Marte Monsis tieniste pige har kiøbt 2 al/en á 14 s/killing al/nen ej leverit; Ole og Sygni Aasem tilstode at have kiøbt til sammen 11 al/en som til General Toldforvalteren var leverit; og var kiøbt for 12 s/killing al/nen. Botele Seim tilstod at have kiøbt 1 al/en som til General Toldforvalteren er leverit; Kari Tuenæs har kiøbt 10 al/en som til General Toldforvalteren er leverit á 14 s/killing al/nen. Ole Mikkelsen Tuenæssis Koene Marrite har kiøbt 3 al/en som og til General Toldforvalteren er leverit; Brite Seim har kiøbt 1 al/en, leverit til General Toldforvalteren; og end kiøbt for Monsis Koene 2 al/en og leverit til Toldforvalteren; Kari en al/en, alt leverit til General Toldforvalteren, Mari og Marrite Indre Arne Kiøbt til sammen 2 al/en á 14 s/killing al/nen til Toldforvalteren leverit; Zidsele kiøbt 1/2 al/en leverit til Toldforvalteren, Ingeborg Indre Arne kiøbt 2 al/en leverit til fogeden. Johanne Indre Arne kiøbt 1 al/en leverit til Toldforvalteren; Brite Jons Koene *kiøb 1 al/en for 14 s/killing, leverit til Toldforvalteren; Giertrud Mieldem kiøbt 2 al/en leverit til Toldforvalteren; Ane Mieldem kiøbt 5 al/en alt leverit til Toldforvalteren; Siri Mieldem 6 al/en og leverit til Toldforvalteren; Marrite Jensis Koene kiøbt 1 al/en ej leverit, *mend Manden afreist dermed; Ingeborg Siursdatter, kiøbt 1 al/en leverit til fogeden;

De indstevnte bleve tilspuurte om de ikke kiender disse selgere; hvortil de svarede nej; men angav sig for fremmede og at selge dette for nød skyld, foregivende at have lit skibbrut.

1718: 175b

End bleve de tilspuurte om de kunde kiende dem hvis de saa dem igien ? hvortil endeel svarede at de meente de skulle kiende dem igien. De bleve tilspuurte om de *kunde ikke af dette kiøb,* saasom lærretet seer ud at Være meget Værd, som nu for Retten indleverit er ? hvortil de svarede, det de Vil og kand giøre deris eed paa det de ej kunde eller viste at det Var staalet, langt mindre at de Vare *Kiefs (Tiufs) Med videre.

Fogeden paastod at efterdi det befindis af de indleverede for Retten Varer at godset langt over gaar dend priis som det er kiøbt for, hvoraf hand Vil slutte de kunde see og fornemme det, saadanne Varer ej maatte Være loulig tilkomne, de og ikke kand anvise deris hiemmelsmand af hvem de haver kiøbt det, saa paastaar hand de derfore bør lide straf, saasom saadan uloulig handel baade er loustridig og fører skadelige Conseqvencer med sig !

Da blev af os samptlige for Ret dømt og afsagt.

Vel befindis det af Acterne det disse indstevnte kiøbere, som udi Acterne findis specificerede, haver opkiøbt endeel lærret, hvilke de ej har kundet eller kand giøre anvisning paa, hvem, eller hvo de haver været, af hvilke kaaster *3 al/en for Retten er anvist; Men som de fleeste af de kiøbende har været Umyndige, der har manglet saadan eftertanke, som udi saadanne Occasioner (Eng.: Occasion = tilfelle, anledning, årsak) kunde brugis; de andre som Myndige ere endogsaa erbyder sig med Ed at forklare det de ej Tiufs medvidere ere, eller kunde tenke at dette af dem kiøbte Gods skulle Været ulofligt tilkommet; det meeste af Godset end og ej ejermanden tilbage leverit, hvoraf retten kunde erfare om alt Var af et slag og lige got, saa kand Retten ej andet tenke end jo deris Enfoldighed, som kiøbt haver, herudi har Været Aarsage, og saaledis af samme Aarsage frikiender dem for Strafbøder i denne Sag, men deris kiøbte Gods at være tilfalden, i følge af lovens 6te Bogs 17 Capit/ul 5 art/icul ejermanden uden noget Vedderlaug.

Derefter blev restantzen, saavel paa ordinaire som extraordinaire skatter for 1717 og 1718 for Almuen lydelig oplæst, hvorimod ingen indsigelse blev giort, thi blev den under Rettens forseigling udsted.

Mons/ieu/r Peder Jensen Smidts fuldmægtig tiener lod og for Retten oplæse en restantze, hvorimod ingen indsigelse blev giort, thi blev den ham under Rettens forseigling tilbage leverit.

1718: 176

Siden blev dagskattens taxation for taxer mændene oplæst og af samptlige forseiglet.

Sluttelig blef opnefnt Laugrettesmænd som tilstundende Aar 1719 Retten skulle betiene, nemblig Sex gamble, som tilforne haver aflagt deris Laugretteseed, Ole Tuenæs, Iver Tveten, Jens Taqvam, Haldor Songstad, Niels Hougland og Stephen Qvame, Jørgen Jordall, Iver Teigland, af hvilke 8tte de tvende Haldor Songstad, og Iver Teigland, først for Laugmanden haver at aflegge sin Laugretteseed hvornest da, de, til Rettens Betiening skal Vorde antagne.

Anno 1718 d/en 17 Novembris er holdet Almindeligt Høste- Skatte og Sage-Ting med Echanger Schibbredis Almue paa Tingstædet Eide, nærværende Kongl/ig Maj/este/ts Constituerit foget over Nordhordlehn og Wos Seig/neu/r Jens Lem, Bøidelensmanden Iver Esem og edsorne og tilforordnede Laugrettesmænd Ole Indre Hindenæs, Knud Wæland, Iver Hølleland, Nils Asgaard, Ole Indre Hindenæs, Iver Hope, Anders Søre Qvinge, Ole Esem, med mere Tingsøgende Almue,

Hvorda, efterat Retten udi deris Maj/este/ts høje Nafn var sat, og Almuen til fredelighed, ædruelighed og ærbødighed imod Retten og dends betiente advaret, er først publicerit alle de Allernaadigste forordninger og Anordninger sampt høi-øfrigheds befalinger, som fol/io 168 og 169 findis extraherede.

Mad/a/me Magdalena S/a/l/ig/ Mag/ister Smedts udgifne panteforskrivelse til Velædle Severin Seehusen for Capital 688 Rdr 2 merker 4 s/killing, for hvilken Capital iblant andet er pantsat Jordegods udi dette Schibbrede Dyrdal 1/2 løb Smør Malt 1/2 t/ønne Tofte 2 løber Smør 1 faar, Asgaard 1 p/un/d 18 merker Smør 1 faar, *Stosetter 1 løb Smør 1 faar, dat/erit Berg/en d/en 23 Febr/uarij 1718 ./.

Lector Ole Cosmusen Bornemands udgifne bøxelbrev til Siur Johans/øn paa 1/2 løb Smør og 1 qvarter Malt udi gaarden Echnæs, dat/erit Bergen d/en 9 Martij 1718 ./.

Dernest blev foretaget Taxationen over den allernaadigste paabudne Krigs styr for 1718 med foranførte Laugrettesmænd og end Nils Hielmaas og Mons Hielmaas, sampt Johannes Echnæs, og Siur Strømme og Askild Moe af Moe Sogn.

D/en 18 dito blev Retten igien sat sammestedz med foranførte, hvorda, efterat Skatterne, saavit dennesinde var at bekomme, vare anammede, fremkom for Retten

Lars Siursøn og Lars Wemmundsøn Indre Eidsnæs, og begierede af Kongl/ig Maj/este/ts foget S/igneu/r Jens Lem, at, saasom deris Skouge parter meget af fremmede forhugges, saa bliver de foraarsagede at begiere af Kongl/ig Maj/este/t foget

1718: 176b

det hand udi deris Kongl/ig Maj/este/ts høje Nafn vilde fredlyse deris ejendele og ejende skougeparter udi deris paaboende Gaardeparter at ingen *ingen derudi understaar sig til at hugge eller uden forlov sig der indfinde under lovens Straf, og forbuds brydelse; hvilket og for Retten blev lydelig forbud forkyndt og enhver advaret sig derfra at endtholde under forbuds forbrydelse og Videre Straf, som loven ommelder.

Derefter blev Sagerne foretagne og hafde

Ole Wadsil ladet stevne Anders \ Anders/søn / Totland for 1 Ung Geed eller Kille, som hand fra hands Moder Anne Eide skulle have sig bemegtiget som sit eget, som hand formeener dog at tilkomme sin afdøde Moders Sterfboed og dend beholdt og endnu haver.

*Ander Totland møtte ikke, men hands fader Anders Eide paa hands Veigne; og tilstod Varselens loulige forkyndelse; og erbød sig paa sin Søns Veigne at hands Søn præsenterer sig for Retten at erlegge sin corporlige Eed det hand ej rettere veed og Vidste end dend tid hand samme best førte hiem at hand mente det sit at Være og ej viste rettere, saasom samme best hafde samme Coleur som hands;

Citanten sagde at vilde bevise det med sine Naboer Stephen Eide og Nils Totland at sam/m/e best var og er den afdødis hands Moders opfødning; og som samme Mænd bleve fremkaldede forklarede enhver for sig at samme omtvistede best hafde Ole Wadsils Moders Merke;

Anders Totland foreleggis til neste Ting at møde og for Retten sin ed corporlig aflegge det hand ej rettere viste, da hand samme omtvistede Qvæg udi sit Verge tog; end sam/m/e Var hand eget; hvorda Videre skal kiendis hvis lov og Ret medfører.

Lensmanden Iver Esem haver ladet stevne Anders Monsøn Aatterstad for begangne Barneavling med Tore Olsdatter, som ere hinanden i 3die lige leed beslegtede til strafs lidelse efter loven.

Anders Monsøn møtte for Retten og tilstod stevningens loulige forkyndelse, men paa hendis Veigne møtte hand og tilstod gierningen; men forklarede at have afskrevet til Kongen om Naade at komme udi egteskab med sam/m/e beslegtede; og som hand blev tilspuurt hvor lenge det er siden at hand haver ladit nerskrive, svarede hand udi April Maanet 1718.

Afsagt.

Sagen givis Rum til Vaartinget igien at den indstevnte kand forskaffe sig den Kongelig Naade, som søgis og for Retten til Opliuslighed producere, da videre udi Sagen endelig skal kiendis hvis lou og Ret sig medfører.

Brite Johannesdatter har ladet stevne Ingebrigt Biørndal fordi hand haver forholdet hende de hende paa Skiftet efter S/a/l/ig/ Magne Aschevig udlagde for tieniste løn 3 rdr tvende best, som hand ej udi Rette tider har vildet udløse, men indtil høstens

1718: 177

Tid paa hendis eget ansvaar ladet hengaa, til at levere hende samme omtvistede best in natura, saasom hand ingen forsvar for dem imidlertid har vildet udstaa og betale hende den/n/e processis Omkostning skadesløs;

Ingebrigt Biørndal møtte for Retten og vedstod loulig at Være stevnt for denne Sag, og blev tilspuurt om hand haver tilbudet ermelte Citantinde penger for samme Creaturer da skiftet blev holdet, hvortil hand svarede *nej; end blev hand tilspuurt hvad Tid hand bød hende penger for samme Creaturer ? hvortil hand svarede 3 Uger efter S/anc/t Hans tid; da dog skiftet blev holdet 2de dager for Vaarsmis; end blev tilspuurt om hand hafde vildet betale Citantinden de omtvistede beest, om de imidlertid havde bortdød førend hand hafde leverit dem til løsning ? hvortil hand svarede, det vilde have Været spørsmaal til;

End forklarede Citantinden at Ingebrigt havde ladet giort forbud paa samme Qvæg og dem sig havde bemegtiget; herom begierede fogeden reservation paa Kongens Veigne for Ulovlig handel. Citantinden paastod at hand maa tilfindis at levere hende samme Creaturer og erstatte hende Processens Omkostning.

Afsagt.

Efterdi Citantinden Brite Johannesdatter ved en loulig skifteforretning er udlagt for sin søgning efter salig Magne Aschevig 2de Unge best for 2 rdr, som paa hendis eget ansvar og risico har gaaet udi mere en 10 Uger og imidlertid ingen penger hende for sam/m/e Creaturer tilbøden, siden da qvæget Var kommen sig saa vit at det paa gresning kunde berge sig og saag lifligt ud, har den ene arving Ingebrigt Biørndal for appetit til samme Creaturer og da Vildet dem udløse, men ej tør efter Rettens qvæstion giøre sin ed paa at om samme Creaturer imidlertid skulle dødt de for hands reigning skulle have Været,

Thi kand Retten ej see hand(s) omgang at Være louformeligt, men dømmer for Ret, at efterdi samme omtvistede Creature, som foruden det Ingebrigt Biøndal sig dristig haver *bemegtighed, skal efter skiftebrevets bydende tilhøre Citantinden Brite Johansdatter og hon Magt have ved 2de Mænd, efter fogedens anordning at udtage og sig saa nøttig giøre som hon best Ved og Kand, derforuden betaler Ingebrigt Biørndal hende for denne foraarsagede Proces udi Omkostning

1718: 177b

2 merker 8 s/killing inden 15 dager under Nam efter loven; og reserveris Kongl/ig Maj/este/ts foget paa Kongens Veigne herforuden ald tiltale til Ingebrigt Biøndal efter Loven for omgang med forliidet.

Siden blev opnefnt Laugrettesmænd, som tilstundende Aar 1719 Retten skulle betiene, nemblig Sex gamble, som tilforne haver aflagt deris Laugrettesed, Anders Indre Eide, Lars Yttre Eide, Iver Storsett, Mons Storset, Børge Biørsvig, Lars Knudsen Schaar og tvende Nye som for Laugmanden først efter loven haver at aflegge deris laugrettesed, Christen Indre Eide og Stephen Yttre Eide.

Siden blev restantzen saavel paa de ordinaire som extraordinaire skatter for 1717 og 1718 lydelig oplæst og rigtig befunden, thi blev de under Rettens forseigling fogeden tilbage leverit,

Derefter blev dagskattens taxation for 1718 for Retten oplæst og af Vedkommende forseiglet.

Sluttelig blev Monsieur Peder Jensen Smidts restantz paa 1 rdr 8 s/killing oplæst og forseiglet.

Anno 1718 d/en 19 Novembris, er holdet Almindeligt Høste Skatte og Sage-Ting med Haasanger Schibbredis Almue paa Tingstedet Hoshofde, nærværende Kongl/ig Maj/este/ts foget over Nordhordleehn og Wos, Bøidelensmanden Nils Hannestvet og edsorne og tilforordnede Laugrettesmænd Ole Mielstad, Nils Raknæs, Torkel Mossevold, Ole Tepstad, Ole Blegeli udi Lars Sandalens sted, Ole Tirevold, Ole Haaland, Ole Birkeland, med mere Tingsøgende Almue,

Hvorda, efterat Retten udi deris Kongl/ig Maj/este/ts Høje Nafn Var bleven sat og Almuen til fredelighed, ædruelighed og ærbødighed imod Retten og dends betiente advaret, er først publicerit alle de Allernaadigste forordninger og høiøfrigheds Befalinger som fol/io 168 og 169 findis extraherede.

2. Ole Hemvigens udgivne Skiøde til Anders Eide paa 6 merker Smør og 16 Kander Malt udi Kleveland, dat/erit Bergen d/en 19 Decembr/is 1717 ./.

3. Fogeden Lems Constitution til Nils Hannestvet paa at Være Bøidelensmand udi Haasanger Schibbrede dat/erit Stenegaard d/en 16 Mart/ij 1718.

4. H/er/r General Toldforvalter Johan Garma/n/d paa Hans Hendrik Urdals Veigne udgivne Skiøde til Ole Johans/øn Eide paa 18 merker Smør og 6 Kander Malt udi Eide i Haasanger Schibb/rede beliggende, dat/erit Bergen d/en 10 Julij 1718 ./.

D/en 21 Novembris blev Retten igien sat sammestedz med foranførte hvorda blev publicerit

1718: 178

Ole Birkeland tillige med Anders Tepstads udgifne Bøxelbrev til Peder Fusesen Tepstad paa 9 merker Smør 7 1/2 Kande Malt udi Tepstad, daterit Hoshofde Tingsted d/en 21 Nov/embris 1718.

Peder Aasems bøxelbrev til Ole Antoniusøn paa 1 p/un/d Smør og 18 Kander Malt udi Aasem, dat/erit Hoshofde Tingsted d/en 21 Nov/embris 1718.

Erik Jonsøn Roslandz paa egne og Sødskendis Veigne udgifne Afkald til Ole Johans/øn Hembvigen dat/erit Hoshofde d/en 21 Nov/embris 1718.

Ole Johansøn Hembvigs udgifne Skiøde til Johannes Olsøn paa 18 merker Smør og 12 Kander Malt udi Hembvig, dat/erit Hoshofde Tingsted d/en 21 Nov/embris 1718 ./.

Dernest blev Sagerne foretagne og hafde da

Halver Siversen ladet stevne Knud Fitie fordi hand har tillagt ham tyveri, til Vidne derom Peder Ladstad og Magne Langeland, alt til strafs lidelse efter loven.

Knud Miøs møtte paa Knud Fities Veigne og forklarede at Være loulig stevnt for denne Sag og til dette Ting og til at anhøre Vidnisbyrdenis forklaringer; og foregav at dend indstevnte ej Var frisk og kunde selv møde, videre hafde hand paa hands Veigne ej at svare;

Peder Ladstad og Magne Langeland møtte og forklarede at Være louglig stevnte til at aflegge deris edelige depositioner i denne Sag, hvilke at afhøre Citanten *paastod.

Peder Ladstad efter Edens afleggelse om sit sandferdige Vidnisbyrd forklarede at da hand stod ved sit nøst og ardbeidede, Var ved Nøstet samme Tid Citanten og Knud Fitie, da siger Citanten til deponenten nu hører i paa at Knud Fitie \haver/ *skielder (skieldet) mig for tyverie, hvorpaa Knud Fitie svarede borte blev det og en steds for det, men ej nafngav nogen, Videre kand hand ikke forklare, og Var ingen dend tid sammestedz tilstæde;

Magne Langeland efter edens afleggelse forklarede dernest: at hand tillige med Knud Fitie ginge fra Søen fra Hatlands Vaagen, da bad Knud Fitie deponenten sige til Halvers Moder at Halver skulle skaffe æsken igien og ej videre;

Citanten forklarede at have end indstevnt Ole Hatlands pige Aase Larsdatter til at vidne i denne sag, som ej møtte ej heller kunde Ole Hatland hendis huusbonde, som paa hendis Veigne (møtte) fragaa det hon jo var loulig stevnt og forklarede paa pigens Veigne at hon for ham har sagt at have hørt, da hon kom engang gaaende med en børre Ved til Søes og Knud Fitie samme tid Ved Søen Var udi sit eget nøst, hørte hon Citanten sige til Knud Fitie du skal blive en tyv og skielm indtil du beviser mig at have taget æsken, hvortil Knud svarede Halvor, du er det hvor som er,

Afsagt.

Det udeblivende Vidne Aase Larsdatter foreleggis under 4 rdr straf til de fattige at møde persohnlig til neste

1718: 178b

Ting og aflegge sin edelige forklaring i denne Sag, og samme tid haver Knud Fitie at møde til at ærklære sig imod de allerrede førte Vidnisbyrd, til Videre opliuslighed i Sagen og Rettens endelig paakiendelse.

Ole Hole har ladet stevne Askild Heldal at erlegge ham noget for hands hest, som er fordrevet af Askild indtil hand døde og forhaaber derfore i det ringeste at Nyde halve skaden betalt.

Askild Heldal møtte for Retten og tilstod stevningens loulige forkyndelse og forklarede at udi *Var (Aar?) 1718 da stode aanden Var, tog hand sin egen hest udaf stalden og Red den udom bøgarden, ved hvilken bøgard hand stod og spadet paa en ager, og da hands hest hafde gaaed der udi 2 a 3 timer, kom Ole Holis hest løbende fra Hoshofde mark og ned udi hands udmark tet ved bøe garden, medhavende med sig en hors (hoppe) og strax attaqverede hands hest og bed ham og som hands hest ej var god for at møde saasom dend Var en folle, lod hand sin dreng gaa ud at hente sin tilbagers, saasom hand frygtede for at Citantens skulle beskadige hands unge hest og som drengen som udsent Var ej kunde faa fat paa hands hest gik hand selv efter og vilde tage sin hest, da kommer hands hest løbende og Oles efter, og retirerede hands hest for Oles indtil hand Sende som slaar i Bøgarden, da blev Aschilds hest saa megit bet af Oles at hand maatte tage atter flugten til Geilen som sted fand af qvæg at hesterne ej skulle giøre skade paa qvæget og som Oles hest endnu vilde attaqve hands hest og kom løbende efter hands hest, falt Olis i Geilen og brød hesten af sig.

Citanten blev tilspuurt om saa var passerit, hvortil hand svarede ja.

Afsagt.

Som hverken Askild Heldals Hest haver bet i hiel Citantens hest, ej heller af nogen jaget udi uføre, men af sin egen *hildsighed i at forsøge og efterfølge Aschilds hest har størtet og brekket sig til døde, saa kand retten ej finde Aschild skyldig til nogen betaling eller erstatning, men aldelis frikiender ham for Citantens Søgning i denne Sag.

Ole Mielstad og Gutorm Raknæs haver ladet stevne Lars Raknæs til at lade sig udløse af hands faders odel udi Raknæs og imod tage Penger for Citanternis Rette odel 9 merker Smør og 5 (+ 1/2 til? Retta og overskrive) *Kande Malt;

Lars Raknæs møtte for Retten og tilstod Varselens forkyndelse og mente at efterdi det ej er tilforne løst førend nu, mente hand at det nu tilkom ham ej at lade det følge.

Citanterne præsentered Pengerne udi retten 12 rdr; dend indstevnte vilde ej modtage Pengerne.

Sagen henvises til Aasteden at den der, efter lovens 5te Bogs 3de Capit/ul 10 articul, hvilket naar skeer, videre skal kiende hvis lov og Ret medfører.

Derefter fremstod for Retten *Sæbiørnsen Gausereid* og begierede

1718: 179

et edelig Tingsvidne angaaende hands Svaagers (Ser ut som retta til: Søns) Erik *Sæbiørsen Gausereids Slegtskab til hand(s) datter Marrite Larsdatter Gielvig og dertil havde indkaldet tvende ærlige og boesatte Dannemænd af Hammers Gield og Nordhordleehns fogederi Johannes Børtvet og Lars Eriksøn Hopland til at giøre deris edelige forklaring om samme Slegtskab, hvilke efter hin anden for Retten edelig forklarede at Erik Sæbiørnsen Gausereidis *fader Lars Lechnæs, var Marrite Larsdatter Gielvigs faders Sæbiørn Gielvigs broder, og Erik *Sæbiørn Gausereid(s) Moder Ingeborg Larsdatter Haaland, var Marrite Larsdatter Gielvigs Moders Brite Larsdatter Haalands Søster og saaledis hin anden paa fæderne sider udi andet og 3die leed beslegtede og paa Møderne udi Andet lige leed beslegtede:

Denne deris edelige forklaring begierede Sæbiørn Gausereid, i følge af det Allernaadigste Kongebrevs bydende af dat/o Claasholm d/en 9 Julij 1718, som og for Retten lydelig blev oplæst, under Rettens forseigling beskreven, som blev bevilget.

Fogeden Lem begierede et Tingsvidne angaaende en fange ved Nafn Marrite Monsdatter, som Aar 1699 skal have paa hiemtinget bekiendt at have fød et barn i dølsmaal 6 aar tilforne, for hvilken gierning hon skal have Værit arressterit 78 Uger, om nogen af dem kunde sige hvorlenge hon hafde siddet fengslet, ? hvortil dend største deel af Almuen svarede at dem vel er vidende at samme menniske langt over Aar Var siddende udi Arrest, Men hvor meget eller lenge det var over et Aar, kand de sig, efter saa lang tids forløb, ej egentlig erindre:

Dette deris Svar fogeden under Rettens forseigling beskreven Var forlangende, som ham ej kunde *mosiges eller denegeris (Eng.: Deny = nekte, avslå).

Derefter blev opnefnt Laugrettesmænd, som tilstundende Aar 1719 Retten skulle betiene, nemblig Sex G/am/l/e/ som tilforne haver aflagt deris Laugretteseed Johannes Hemvigen, Johannes Kleveland, Nils Kleveland, Magne Kleppe, Wemmund Ware, Jacob Herland, og tvende Unge som ej tilforne haver aflagt deris Laugretteseed Ole Tøssen og Nils Indre Bernæs, hvilke haver efter Loven for Laugmanden *haver at aflegge deris ed og tage derfra bevis med sig til Rettens betiening.

Sluttelig blev restantzen saavel paa de ordinaire som extraordinaire skatter for Aar 1718 forfattet, for Almuen oplæst og fogeden forseiglet til bage leverit.

1718: 179b

Endelig blev og dagskattens taxation for Almuen, paa Tinget forfattet, oplæst og forseiglet;

Item en restantze Mons/ieu/r Peder Jensen Smidts tilhørende forfattet af hands tiener og oplæst, hvorudi ingen indsigelse ved oplæsningen skede, thi blev dend ham forseiglit tilbage leverit.

Anno 1718 d/en 23 Novembris er holdet Almindeligt Høste- Skatte og Sage Ting med Allenfits Schibbredis Almue udi Brude Knappen, nærværende Kongl/ig Maj/este/ts foget over Nordhordleehn og Wos Seig/neu/r Jens Lem, Bøidelensmanden Elluf Mundal, og edsorne og tilforordnede Laugrettesmænd Lars Olsøn Hopland, Lars Eriks/øn Hopland, Nils Næsse, Halvor Nepstad, Askild Hosdal, Halvor Næsse, Børge Ryland, og Ole Klevedal med mere Tingsøgende Almue,

Hvorda, efterat Retten, udi deris Maj/este/ts høje nafn Vare sat, og Almuen til fredelighed, ædruelighed og ærbødighed imod Retten og dends betiente advaret, er først publicerit alle de Allernaadigste forordninger og Anordninger sampt høiøfrigheds Befalinger, som fol/io 169 findis extraherede.

Dernest blev publicerit Capital Taxten for Aar 1718, saaledis at 1 t/ønne hvede i Aar svarer i Landskyld 3 rdr 3 merker, 1 t/ønne Ruug 2 rdr 3 merker 1 t/ønne buug 1 rdr 4 merker, 1 t/ønne blandingskorn 1 rdr 1 mark, 1 t/ønne hafre 5 merker Landskyld af 1 t/ønne Malt 2 rdr, 1 t/ønne Korn 2 rdr, 1/2 (eller 4?) *Mæler Korn i Sogn 1 rdr, Kongens tiende ubereignet som s....? udi Nordhordlehn 2 rdr t/ønnen dat/erit Bergen d/en 28 Octob/ris 1718.

Derefter blev taxationen for den allernaadigste paabudne dagskat for 1718 forfattet med efterskrefne Mænd Elluf Mundal, Ole Klevedal, Lars Eriks/øn Hopland, Lars Ols/øn Hopland, Børge Ryland, Lars Tveten, Rasmus Tveten, Christian Mychissvold, Gulak Berfiord, Thommes Øfstegaard og Halvor Nepstad.

D/en 24 dito er Retten igien sat sammesteds med foranførte Hvorda blev tinglyst

Hans Bærraasis tillige med Ole Mykkeltun og Christian Hoplands udgifne Bøxelseddeler til Nils Børges/øn Ryland paa 1/2 løb Smør og 30 Kander Malt udi Nedre Hopland, dat/erit Brudeknappen d/en 24 Nov/embris 1718.

Elluf Mundal tillige med Zander Tvetens udgifne Bøxelbrev til Lars Børges/øn paa 1/2 løb Smør og 18 Kander Malt udi Gaarden Yttre Giervig, dat/erit Hundven d/en 13 Junij 1718 ./.

1718: 180

Og efterat Skatterne, saavit dennesinde Var at bekomme Vare *advarede (anammede), blev foretaget med Sagerne, og først Kongens og hafde da

Christian Hopland ladet stevne Anders Paalsen Seim fordi hand har tillagt ham tyveri, nemblig at have staalet en Buk, til Vidne derom Mogens Rasmusen Seim og Nils Huusmand, alt til strafs Lidelse efter Loven.

Anders Paalsen Sem møtte for Retten og vedstod loulig at Være stevnt for denne Sag;

Disligeste hafde Anders Seim ladet stevne Christian Hopland fordi hand skal have skuet ham og draget ham udi hands haar, til Vidne derom Mogens Rasmusøn Sem og *Huusmand;

Christian Hopland tilstod og at Være loulig stevnt til at anhøre Vidnisbyrdene og for Sagen.

Anders Paalsøn fragik ej at have tillagt Citanten denne gierning.

Christian Hopland fragik det hand ej haver enten skuet eller dragit Anders Paalsøn udi haarit.

Vidnerne Mons Rasmusøn og Nils Huusmand tilstode at Være louligen stevnte til at aflegge deris Vidnisbyrder i denne Sag. Hvorpaa Eden blev dem forelæst og dem tilholdt under lovens Straf deris Sandhed at Vidne;

Hvorpaa først blev fremkaldet Mons Rasmusen Seim og imidlertid det andet Vidne udvist medens dette Vidnede, som efter edens afleggelse om sit sandfærdige Vidnisbyrd forklarede: at Anders Sem kom Nord i Vaagen udi Hoplands Vaagen, hvor attestanten og Var og Vilde tage sig en Baad til at drage ud og fiske med som Mons Knudsen Hopland tilkom, da Var og Christian Hopland samme Tid og sammesteds nærværende og vilde ikke tilstæde Anders Seim at udtage Baaden, da svarede Anders Sem at have forlov til at tage sam/m/e Baad, og Christian Hopland vilde ikke, siden det var den eniste baad og vilde have den til at see efter sild med, og tog derpaa aarene af Baaden fra Anders, Anders vilde ikke slippe dem og som de drogis om Aarene dref Anders imod frem skiøtten af Baaden og slap Aarene og bar saa Christian dem op i nøstet, da sagde Anders til Christian, men ej nafngav ham, du er dog en bukketiuf og derfor har du Varet *stevt til tinge, men intet Slagsmaal eller haarddrag saa ham af dem

1718: 180b

hvilket Vidnisbyrdetz forklaring for ham blev oplæst og tilstod saa at Være. Ellers forklarede hand at Christian Hopland tog i boxene paa Anders Seim, men om det Var af Vred huu, kand ikke vist sige, af godhed mente hand det kunde ikke Være.

Dernest blev indkaldet Nils Huusmand, som efter edens afleggelse om sit sandfærdige Vidnisbyrd forklarede: enstemmig som forrige undtagen dette at da Anders løb efter Christian Hopland og vilde have Aarene fra ham, *sage (sagde) Christian til Anders skuende ham i Skuldrene, gak fra mig. Videre hafde hand ej seet eller fornummet.

Anders Seim sagde sig ej at kunde have erindret sig at have skieldet Christian derfore.

Christian Hopland sagde sig ej at kunde tale nogen saadan sag, men vil enten vide sig uskyldig, eller straf skyldig og giorde fogeden end sin Paastand paa Kongens Veigne at retten vilde nøje observere baade ordene og gierningen og paakiende hvad straf enhver derfore kunde have fortiendt.

Da blev for Ret dømt og afsagt af os samptlige.

Vel haver Christian Hopland indstevnt Anders Seim fordi hand skal have ham tillagt Tiufs Sag og derpaa indkaldet tvende Vidnisbyrd, hvilke vel forklarer at Anders Seim skal have sagt du er en bukketiuf, men ej *naufgav hvem Bukketiufven Var, foruden det at Anders Seim siger sig at vide noget saadant om Christian Hopland; Iligemaade stevnis Christian Hopland af Anders Seim, fordi Christian Hopland, skal have haard draget og skuet ham, hvilket Vidnisbyrdene ej heller har kundet directe forklare;

Thi anseer Retten dem begge Uskyldige, saa at Christian Hopland ej kand imputeris (Eng.: Impute = tilregne, tillegge, beskylde), i mangel af Bevis, straf for slagsmaal, ej heller Anders Sem for *skieldmaal af samme aarsage; ikke heller bør de her indførte Ord, saasom de ere blefne ubevislige, komme Christian Hopland, til nogen fokleinelse paa ærlige gode Nafn og rygte men være som døde og utalte, og saaledes ophæves Sagens bekostning paa begge sider.

Kari Fiskesætter har ladet stevne sin Grandkaane Ingeborg Olsdatter Fiskesætter, fordi hon skal have kastet hende udi Ansigtet med en steen, saa blodet har rendet efter ansigtet, til Vidne derom Johannes Smisdal og Erik Erstad;

Paa Ingeborg Olsdatters Veigne

1718: 181

møtte Iver Lie og tilstod stevningens loulige forkyndelse og forklarede at nogle ord skulle Være kommet imellem disse tvende koener da Ingeborgs ma/n/d skulle gaa ud og blev kastet af Ingeborg med en steen i Ansigtet.

Johannes Smisdal møtte for Retten og vedstod stevningens loulige forkyndelse. Det andet Vidne møtte ikke.

Stevnevidnerne Erik Vatne og Nils Seim afhiemblede edelig at have stevnt ham med mere end fiorten dages Varsel og talte med hands huusbond Ole Aadderaas.

Det tilstædeværende Vidne Johannes Smisdal blev tilholdt sin Sandhed at Vidne, som og efter edens afleggelse om sit sandferdige Vidnisbyrd forklarede: at hand som Legsmand var paa Fischesætter og skulle *lare (lære?) til Soldaterens udmarts; blev hand Var at Ingeborg kastede Kari udi Ansigtet med en steen; Kari Fischesætter sagde at dette kom der af at hendis grandekone blev Vred fordi Kari indbandt sit qvæg, hvilket Ingeborg fortrød, foregivende at floren blev hende betaget, fordi hendis Qvæg ej tillige blev indbundet, hvilket Kari Fiskesætter ej vilde hende denegere (negte), men ej forskaffe hvad der reqvireredis til at indbinde sam/m/e Qvæg.

Afsagt.

Ingeborg Fiskesætter foreleggis til Nestholdende Ting her udi Skibbredet at møde og svare til Sagen sampt ærklære sig imod det allerrede førte Vidnisbyrd, item anhøre det andet udeblivende Vidnisbyrd, som til neste Ting foreleggis at møde under 4 rdr straf til de fattige, hvorda videre udi Sagen skal foretagis hvis lov og ret medfører.

Jesper Heiberg har ladet stevne Mathis Remme paa fru Ane Lindis Veigne til at betale hende resterende landskyld 5 rdr 2 merker 9 s/killing og betale denne Processis Omkostning skadesløes.

Mathis Remme møtte [ikke] ej heller nogen paa hands Veigne.

Stevnevidnerne Erik Vatne og Nils Seim afhiemblede edelig at have stevnt ham med mere end 14 dagis Varsel for denne Sag og talte med ham selv.

Jesper Heiberg paa Citantindens Veigne producerede først udtaag af landskyldbogen, dernest reigning paa grøden og siden fuldmagt for Sagen at agere og derefter paastod Laudags foreleggelse

1718: 181b

til *meste Ting for dend indstevnte.

Afsagt.

Mathis Remme foreleggis til nestholdende Ting her udi Skibbredet at møde og svare til Sagen saafremt ej Dom efter hvis i rettelagt og producerit er, skal Vorde afsagt.

Derefter blev opnefnt Laugrettesmænd, som tilstundende Aar 1719 Retten skulle betiene, Iver Siursetter, Thommes Øfstegaard, Elluf Mitgaard, Magne Mundal, Børge Grødtvet, og Ole Giervig og tvende unge, som først for Laugmanden efter Loven haver at aflegge deris Laugrettiseed, Rasmus Tveten og Johannes Caperdalen.

Siden blev restantzen paa de ordinaire og extraordinaire Skatter for 1718 og 1717 forfattet, for Almuen oplæst med Bøndernis bøger confererit og rigtig befunden og af samptlige forseiglet som retten betiente.

Ligeledis en restantz af S/igneu/r Peder Jensen Smidt, som ej blev ved oplæsningen modsagt og derfore under Rettens forseigling attesterit.

Sluttelig blev dagskattens taxation af foranførte Mænd efter dens publication for Retten forseiglet.

Anno 1718 d/en 26 Nov/embris er holdet Almindeligt Høste Skatte og Sage Ting med Radøe Schibbredis Almue paa Tingstædet Ascheland, nærværende Kongl/ig Maj/este/ts foget over Nordhordleehn og Wos Seig/neu/r Jens Lem, Bøidelensmanden Nils Sæbøe og edsorne og tilforordnede Laugrettesmænd Jon Sylte, Joen Solem, Knud Yttre Sæbøe, Mons Soltvet, Anders Ascheland, Nils Indstebøe, Gunder Willanger og Knud Willanger, med mere Tingsøgende Almue,

Hvorda, efterat Retten udi deris Kongl/ig Maj/este/ts høje Nafn Var sat, og Almuen til fredelighed ædruelighed og ærbødighed imod Retten og dends betiente advaret, er først publicerit alle de Allernaadigste forordninger og Anordninger som fol/io 169 findis extraherede.

Dernest blev publicerit Peder Hofmands udgifne bøxelbrev til Johannes Monsøn paa 9 merker Smør og 5 Kander Malt udi Yttre Helle, dat/erit Sandvigen d/en 9 Nov/embris 1718.

Birgitta S/a/l/ig/ Schumachers udgifne bøxelbrev til Joen Stephens/øn paa 1 p/un/d Smør udi Indre Sæbøe, dat/erit Bergen d/en 4 Julij 1718.

1718: 182

Agnete S/a/l/ig/ Hans Castensens udgifne bøxelbrev til Lasse Monsen paa 18 merker Smør og 12 Kander Malt udi Søre Houcheland, dat/erit Berg/en d/en 1 Julij 1718.

Major Anders Johan Storms udgifne bøxelbrev til Ole Johans/øn Sørlie paa 18 merker Smør og 18 Kander Malt udi Sørlie dat/erit Søhvig d/en 29 Junj 1718.

Mag/ister Hans Wittis udgifne bøxelbrev til Ole Johans/øn paa 1/2 løb Smør i Gaarden MangersNæs, daterit Mangers Præstegaard d/en 31 Maj 1718 ./.

Ole Titlands udgifne bøxelbrev til Erik Eriks/øn paa 18 merker Smør og 12 Kander Malt udi Søre Vettaas, dat/erit Ascheland d/en 26 Nov/embris 1718.

D/en 28 dito blev Retten igien sat sammestedz med foranførte, hvorda, efterat Skatterne, saavit dennesinde Var at bekomme, vare anammede, blev foretaget med Sagerne og først Kongens og hafde da

Bøidelensmanden Nils Sæbøe, til deris Kongl/ig Maj/este/ts interressis beobagt, ladet stevne Ane Waxtiol for begangne Lejermaal udi sit *Egtkesæde til strafs lidelse efter Loven og nafngive, hvem hendis Barns fader er;

Dend indstevnte møtte ikke, ej heller nogen paa hendis Veigne;

Stevnevidnerne møtte og vilde afhiemble Stevnemaalet, da fremkom dend indstevnte og tilstod Varselens loulige forkyndelse, og udlagde til Barnefader Hans Hansøn Toule, udCommenderit Matros; og som hon blev tilspuurt hvem efter hin anden løb, svarede hon, de begge efter hin anden, foregivende derhoes at hand hafde lovet hende Egteskab; Og som hon blev tilspuurt *og (om) hond med Venner og samfrender kunde bevise at noget Egteskabs løfte var begyndt iblant dem; hvortil hon svarede nej, men at det var skeed indbyrdis imellem dem.

Fogeden paastod Dom efter loven til Bøders erleggelse, efterdi her ej kand bevislig giøris enten forlovelse eller trolovelse.

Afsagt.

Efterdi dend indstevnte Ane Waxtiol ej kand afbevise enten forlovelse eller trolovelse at Være skeed imellem hende og hendis nafngifne Barns fader Hans Hansøn Toule, saa kand Retten ej ansee hendis foregivende tilstrekkeligt, men i følge af lovens 6te Bogs 13 Capit/ul 1 art/icul tildømmer hende at bøde for begangne løsagtighed og Barneavling med udCommenderede Matros

1718: 182b

Hans Hansen Tougle 12 lod Sølv inden 15 dager under Nam og stande derforuden Aabenbare skrift; Og i mangel af Bødernis erleggelse, i følge af dend Allernaadigste forordning af 5 Januarij 1714 tildømmis hon til Bergens Børnehuus sine idømte Bøder med 8 s/killing om dagen at opardbeide.

Dito hafde ladet stevne Ane Jacobsdatter Sætre efter forrige tiltale, sampt Ole Jacobs/øn Sætre og Gudmund Sætre som Cautionister.

Dend indstevnte møtte ikke men paa hendis Veigne Cautionisterne Ole Jacobs/øn Sætre og Gudmund Sætre og bleve tilspuurte om de haver noget Beviis om forlovelse; hvortil de svarede nej.

Fogeden paastod, at efterdi Ane Jacobsdatter ej nu møder men af fogederiet Borte er, de da bliver tilfunden Bøderne hos Cautionisterne og de at søge dem de haver Caverit for.

Afsagt.

Efterdi de tvende Cautionister ej for Retten præsenterer dend de haver Caverit for, saa kand deris Maj/este/ts Bøder ej lide \en/ afkortning, men de begge tilfindis nemblig Ole og Gudmund Sætre at svare hendis nemblig Ane Jacobsdatters bøder med 6 rdr inden 15 dager Under Nam, hvorimod dem givis fuldkommen regres at søge paa loulig Maade deris skadesløse betaling igien hos Ane Jacobsdatter som de haver caverit for.

Knud Manger har ladet stevne Christian Morchen fordi hand skal have draget Kniv til Kisti Kolstad at skade hende med, til Vidne derom Arne Morken. Christian Morken har med Contrastevning ladet stevne Kisti Kolstad for nærgaaende udtalte ord, over ham, til Vidne derom Arne Morken.

Christian Morken møtte og tilstod loulig at Være stevnt for denne Sag; ligeledis tilstod Kisti Kolstad; Christian Morken tilstod at have draget Kniven til at skiære et stykke af hendis forklæde fordi hon skieldede ham for Tyv og mente at dette hand skar af hendis forklæde skulle tiene ham til beviis; og fragik det hon ej hafde skieldet ham for nogit, men hon blev skieldet af ham for Tyv og det sagde hon at have sagt ham selv at Være, det fragik Christian Morken; og som Christian Morken blev tilspuurt om hand hafde Vidnisbyrd; svarede hand nej;

Fogeden henstillede Sagen til Rettens kiendelse.

Ellers forklarede Kisti Kolstad, at dette var kommen deraf at hon hafde en Horsøg (hoppe) til Laaens, som Christian Morken vilde bemegtige sig og det vilde hon ikke, thi da hon vilde forhindre dem at bruge hvad hende Laant Var, kom dette oprør der af;

Christian Morken kunde ikke negte det hand

1718: 183

jo samme og hafde taget imod hendis Villie, men ikkun kiørte et las dermed.

Da blev af os samptlige for Ret dømt og afsagt.

Efterdi Christian Morkens adfærd er skeed af U-forstandighed og enfoldighed mere end \af/ ondskab mod Kisti Kolstad og Kisti Kolstads skielsmaal om Christian Morken og er bleven ubeviist, saa anseer Retten deris beggis Adfærd, som grande Uforligelighed, thi tilfindis de begge baade Christian Morchen og Kisti Kolstad for Uforligelighed at bøde enhver for sig 2 merker danske til de fattige; med advarsel herefter at leve fredelig under haardere straf.

Lensmanden \har ladet stevne/ Johannes Houland fordi hand paa Tinget her har draget Kniv til *til Skafferen Hans Wettaas, til Vidne derom Mikkel Glad og Erik Qvalem sampt Ole Hougland, Mons Bøe, Rasmus Houglands Koene Brite, Nils Bøes Koene Kari, alt til strafs lidelse efter loven;

Johannes Houland møtte og tilstod loulig at Være stevnt for denne Sag og fragik Sigtelsen;

Alle Vidnerne møtte, undtagen Kari Bøe; og tilstode Stevnemaaletz loulige forkyndelse hvorpaa Eden blev oplæst for Vidnisbyrdene og dem tilholdt deris Sandhed at udsige, og fremstod da først

Mons/ieu/r Glad og efter edens afleggelse om sit sandferdige Vidnisbyrd forklarede, at hand sad udi Ildhuset da kom Johannes Hougland ind i Ildhuuset hvor Hans Vettaas var inde tilforne og tog Hans Wettaas udi skuldrene sigende til ham, kom ud med mig og raabte deponenten til Hans blif hos mig og sagde da Johannes Hougland til Hans Wettaas med ond expression (uttrykk) hand skal herud, derpaa de begge ginge paa dørren og som de kom ud hørte deponenten et stort skrig og som *ham (hand?) reiste sig op for at see hvad det Var, blev hand Var Johannes Hougland stod og Vred sig men ej saa nogen Kniv, og Var alt *hands (Hans) Wettaas retireit (retirere = trekke seg tilbake) sig bag huuset, videre ved hand ej at Vidne. Det samme forklarede hand at hans tiener kand vidne samme: og Vare Johannes Hougland ej samme Tid drukken.

Dernest blev fremkaldet Erik Qvalem som efter edens afleggelse om sit sandferdige Vidnisbyrd forklarede: at hand og Hans Vettaas vare udi Ildhuuset, da kom Johannes i Ildhuuset sigende til Hans Vettaas, hvad ord er det du haver her gak ud af Ildhuuset, derpaa sagde Hans Vettaas jeg har ikke ondt giort, hvorfore skal jeg gaa ud; derpaa sagde Johannes

1718: 183b

gak ud eller dend verste skal føre dig ud, derpaa gik Hans Vettaas ud og da hand kom ud af Ildhuuset saa hand Hans Vettaas være bag Ildhuuset, da hand tilforne hafde hørt skriget, men ej saa Johannes have nogen Kniv ude:

Magne Hougland blev dernest fremkaldet og efter edens afleggelse om sit sandferdige Vidnisbyrd forklarede: ej allerringeste derom at kunde sige, saasom hand dend tid sat udi Tingstuen.

Ole Hougland blev dernest fremkaldet, som efter Edens afleggelse forklarede, ej derom det allerringeste at Være Vidende saasom hand den tid dette skulle Være passerit var udi Kleven.

Mons Bøe blev dernest fremkaldet som efter edens afleggelse om sit sandferdige Vidnisbyrd forklarede: ej derom det allerringeste at Være vidende saasom hand Var udi Kleven.

Brite Hougland blev dernest fremkaldet, som efter edens afleggelse om sit sandfærdige Vidnisbyrd forklarede: ej derom at Være noget Vidende, saasom hon dend Tid var udi Klæven.

Nils Bøes Koene Kari møtte ikke; Stevnevidnerne Simen Sæbøe og Nils Olsvold afhiemblede edelig at have stevnt hende med mere end 14 dagis Varsell for denne Sag og till dette Ting og talte med hendis Mand Nils Bøe.

Hans Aslaks/øn blev dernest fremkaldet, som efter edens afleggelse om sit sandferdige Vidnisbyrd forklarede: enstemmig som Mons/ieu/r Glad undtagen dette at deponenten ej gik ud og saae hvad ude passerede.

Fogeden paastod at det ene udeblivende Vidne til førstholdende Ting maatte paalegges under Straf at Møde.

Afsagt.

Det udeblivende Vidne Kari Bøe foreleggis til nestholdende Ting at møde under 4 rdr straf og aflegge hendis edelige forklaring til Rettens videre opliuslighed og rettens endelige paakiendelse.

Rasmus Tiore er stevnt for Slagsmaal med sin Broder Torkiel Storeim, til Vidne derom Jens Houkeland, Ole Houkeland og Hans Wettaas.

Rasmus Tiore tilstod at Være loulig stevnt for Sagen; Mens Torkiel Storeim forklarede Lensmanden ej At have stevnt til at a/n/høre Vidnisbyrdene;

Thi kunde Retten ingen Vidnisbyrd Afhøre uden dend det angaar og til Veddermæle bliver indkaldet.

Johannes Houland har ladet stevne Rasmus Jens/øn Grindem, fordi hand har beskyldt ham for at have taget Sild af hands Garn, til Vidne derom Torgier Grindem og Joen Grindem, alt til strafs lidelse efter Loven.

Rasmus Jensen Grindem møtte

1718: 184

for Retten og tilstod loulig at Være stevnt for denne Sag og til at anhøre Vidnisbyrdenis forklaringer; og fragik Sigtelsen;

Johannes Hougland begierede at de indstevnte Vidnisbyrd maatte edelig afhøris.

Torgier Grindem og Joen Grindem møtte og forklarede at Være loulig stevnte til at aflegge deris edelige depositioner i denne Sag hvorpaa blev først fremkaldet

Torgier Grindem, som efter edens afleggelse om sit sandferdige Vidnisbyrd forklarede: at Rasmus Jensen Grindem var kommen til Lands fra Garnene førend hand og andre 3 Mænd med sig Jens Paalsøn, G/am/l/e/ Rasmus Grinden og Villum Grinden, da sagde Villum til Rasmus, hvor staar til i dag Rasmus har du faaet nogen sild; hvortil Rasmus svarede hvor skal jeg faa sild, de har draget mit garn op, men jeg kunde ikke see hvad folk det Var, da sagde Rasmus sig at have raabt 2de ganger og ingen svarede, men 3de gang hand raabte, svarede G/am/l/e/ Ole Qvalem det haver Johannes Houland giort, som har dragit Noens garn i haab og har til 40 sild i sin baad som af Rasmusis Garn skulle Være taget, og nogen Tid derefter vilde hand drage til sine Garn, da Var Johannes der med en tom baad og bad deponenten ham hielpe sig som hand og giorde og da hand spuurte Johannes om hand hafde faaet sild, svarede hand To og gav deponenten ham 10 sild hos sig for hielpen; men enten Johannes hafde mere eller mindre i Baaden end sagt var, kand deponenten ej sige, saasom hand ej gav agt derpaa.

Dernest blev fremkaldet Joen Grindem, som efter edens afleggelse om deris sandferdige Vidnisbyrd forklarede: enstemmig som forrige, undtagen dette at Johannes Houland ej hafde mere udi sin baad, da de gave ham de 10 sild end 2de sild;

Rasmus Grindem sagde sig dette at have hørt af Ole Monsen Qvalem, som er hands Mand - til videre opliuslighed, hvilket retten consenterede.

Rasmus Grinden blev ham tid given til neste Ting.

Mons Bøe og Nils Giere har ladet stevne Ane Sætre fordi hon ikke vil fremskaffe hvad Gods deris S/a/l/ige/ Moder tilkom til rigtig skifte og deeling.

Ane Sætre møtte for Retten og tilstod loulig herfore at Være stevnt;

Citanterne blev tilspuurt hvad Gods de Manqverer som ej er fremkom/m/en ? som var 6 rdr, som Enken siger at Være givet hendis Mand; ....(?) Sætre (Førnamnet overskrive/retta. Mest truleg er det Ane) forklarede at da hendis Salig Værmoder Helge Sætre levede og brugte Sætre efterat hon Var fløt fra Giære, hvor hon ikke kunde forligis med sin Svoger(?) .....(?) Giære (Dei 2 første orda overskrive/retta) efterat hon paa Strømme og en tid lang hafde Været hos sin Søn

1718: 184b

*Strømme, fløttede hon omsider til gaarden Sætre, imidlertid tiente hendis Mand, den afdødis Søn hos Johannes Birkeland, som da af Moderen til hielp blev hiemtaget paa Sætre og efterat hon hafde brugt ham et Aar overlod hon samme Gaardepart til sin Søn dend indstevntis Mand, da lagde hendis Søn dend indstevntis Mand for den afdøde hands Moder 6 rdr og for dem vilde hand have vedderlaug; derpaa komme Citanterne og skulle skaffe ham lige derfore og blev efter hendis sigende af dem ham tillagt for sine 6 rdr 1 Koe for 4 rdr og 2 rdr udi 1 belte. Foruden dette forklarer dend indstevnte At have haft den afdøde hos sig udi 6 Aar og 16 Uger laaeg hon paa sin seng siug, imidlertid vilde ingen see til hende; dend indstevnte forklarede at naar hendis Mand hiemkom/m/er vilde de da giøre deris ed paa at de 6 rdr ej ham bør tilkomme, vil hon, om hon skulle Klæder af lig betale dem før kunde hon ej giøre det;

Afsagt.

Efterdi dend indstevntis Mand ej er hiemme, men udi loulig forfald og udi Kongens tieniste som Sagen og denne dispute egentlig angaar, saa faar med Sagens udfald dertil beroe indtil mand enten kand faa tilskrive ham eller og de kand understaae sig med god sanvittighed at aflegge deris Ed paa at de 6 rdr ej rigtig er.

Martinus *Rangevær (Raangevær) haver ladet stevne Jens Helle og Knud Helland fordi faderen Jens Helle har forhindret sin Søn Knud Helland at komme udi sin tieniste hos ham, og Knud Helland fordi hand har ogsaa forhindret sin Broder Knud Jensøn Toft og hafde af ham anammet haandpenger til tieniste og hafde end erhvervet ham frihed af Capitain Ferdi derfore, som hand producerede under hands haand af dat/o Bergen d/en 18 Maj 1717.

Jens Helle og Knud Helland møtte og tilstode ej louligen at Være stevnte for denne Sag, *men (med?) ikkun 8tte dagis Varsell, dog vilde de tage til gienmæle; og forklarede ej at have været vidende om hands Søn og Broder hafde taget tieniste hos ham og Vilde hands Broder *eller (ellers?) tiene Kongen end Martinus for siugdoms skyld af Spedalskhed, som Var paa dend Gaard - og ved ikke om hands Søn har taget haandpenger men dog ej skal negte det jo Sønnen har sagt til ham og hands broder siden at have taget haandpenger.

Afsagt.

Efterdi den som Sagen egentlig angaar ej dertil loulig er stevnt, saa vil hand indstevnis for Sagen, hvorda videre udi Sagen skal kiendis hvis lou og Ret medfører.

Mons/ieu/r Christopher Garmand fremkom for retten og tilspuurte meenige Almue om dem ikke er, disverre for ham Vitterligt at hands paaboende Gaard Marøens af Jordskyld 1 løb 2 p/un/d (smør) dends huuser af god biugning, med ald andens hands ejendeele af

1718: 185

indboe en Søndag for Alle Helgens dag Aar 1717 blev udi aske lagt medens hand Var ved Kirke og gik til Herrens *Nadere, hvortil de alle enstemmige forklarede at de med god Samvittighed, vel Vidende kand bevidne {at} at det sig sandferdig forholder, saaledis at ej det ringeste for ham enten af hands Velbebyggede huuser \eller gods/ undtagen flor og Lade for ham blev til overs. Dette begierede hand under Rettens forseigling beskreven, som blev Consenterit.

Dernest fremstod for Retten den for 1711 Aars Constituerede foget udi Nordhord og Wosse fogederie S/igneu/r Peder Jensen Smidts fuldmægtig Nils Schnidtler og tilspuurte Laugrettet med samptlige Almue om dem var Vidende at samme Aar nemblig 1711 nogen Munderingspenge af dend Marinske district udinden dette Schibbrede af ermelte S/igneu/r Smidt oppebaaret blef, hvortil alle enstemmig svarede Nej, og efterdi herforuden Skattebøndernis Bøger findis til Beviis at saadant af merbemelte S/igneu/r Peder Jensen Smidt ikke er oppebaaret;

Thi begierede bemelte Nils Schnidtler, paa samme sin Principals Veigne, at dette maatte Vorde Protocollerit og hannem af Retten beskreven meddelis, som hand ingenlunde negtis Kunde, men dette saaledis for Retten at Være passerit; testerer vi med underteignede Signeter.

Sluttelig blef opnefnt Laugrettesmænd som tilstundende Aar 1718 Retten skulle betiene, nemblig Erik Kaalaas, Knud Boge, Johannes Nødtvet, Iver Solen, Mons Giere og 3de Unge som først for Laugmanden haver at aflegge sin Laugrettiseed, Lars Ystebøe, Rasmus Miøs, og Simen Vaagenæs, hvorefter de da for Laugrettesmænd til Rettens betiening skal vorde antagelig.

Derefter blev restantzerne af fogeden Lem forfattede, med Almuens Bøger confererede og rigtig befundne baade for Aar 1717 og 1718 og under Rettens forseigling fogeden tilbage leverit.

Siden blev dagskattens Taxation for Almuen af efterskrefne Mænd Lensmanden Nils Sæbøe, Joen Solem, Knud Yttre Sæbøe, Anders Askeland, Ole Ulfvatten, Johannes Nødtvet, Magne Nødtvet, Lars Kaartvet, Knud Helle, Jon Sylte, Mons Soltvet, Gunder Villanger, Knud Villanger, Nils Indstebøe forfattet, Oplæst og forseiglet.

1718: 185b

Anno 1718 d/en 30 Novembris er holdet Almindeligt Høste Skatte og Sage-Ting med Lindaas Schibbredis Almue udi Brude-Knappen, nærværende Kongl/ig Maj/este/ts foget over Nordhordlehn og Wos S/igneu/r Jens Lem, Bøidelensmanden Mikkel Onæs og Edsorne og tilforordnede Laugrettesmænd Hans Rise, Magne Kaland, Ole Findisbøe, Ole Aaraas, Jacob Synnevaag, Mikkel Siurset, Nils Rosnæs, Magne Rosnæs med mere Tingsøgende Almue,

Hvorda, efterat Retten udi deris Maj/este/ts høje Nafn var sat, og Almuen til fredelighed, ædruelighed og ærbødighed imod Retten og dends Betiente advarit, er først publicerit alle de Allernaadigste forordninger og høiøfrighedz Befalinger som fol/io 169 findis extraherede.

Dernest blev publicerit

(1.) Henning Frimands udgifne Skiøde til Severin Sehusen paa Gaarden Kaalaas To løber 18 merker Smør med Bøxel, dat/erit Bergen d/en 27 Maj 1718 ./.

2. Niels Knags udgifne Bøxelbrev til Ole Jons/øn Solem paa 1 pund 8 merker Smør udi ???? (Gardsnamnet retta/overskrive til uleselighet) dat/erit Bergen d/en 18 Octobr/is 1718.

3. Lauritz Nagels udgifne bøxelbrev til Jacob Jacobs/øn paa 18 merker Smør og 1/4 t/ønne Malt udi Førland, dat/erit Berg/en d/en 1 Junj 1718.

4. Mad/a/me Ane S/a/l/ig/ H/er/r Johan Madsons udgifne bøxelbrev til Ingebrigt Olsøn paa 6 merker Smør 2 Kander Malt og 1/12 huud udi Solem, dat/erit Lindaas Præstegaard d/en 11 Julij 1718.

5. Magdalena Smidtis udgivne Pante forskrivelse til Severin Seehusen paa *Hodlneland udi Lindaas Schibbrede med mere gods andensteds af skyld 2 p/un/d Smør 1/2 t/ønne Malt dat/erit Bergen d/en 23 Febr/uarij 1718 ./.

6. H/er/r Jonas Mechelborgs udgifne bøxelbrev til Christopher Halvors/øn paa 1/2 p/un/d Smør og 1/4 t/ønne Korn udi Kaardal, dat7erit Lille Ham/m/er d/en 26 Aug/usti 1718 ./.

7. S/igneu/r Danchert Dancherts/øns udgifne bøxelbrev til Mathias Mikkels/øn paa et huusmandsplads paa Fedie Udhougen kaldet, dat/erit Fedie d/en 25 7br (Septembris) 1718 ./.

D/en 1 Decembris blev Retten igien sat sammestedz med foranførte hvorda blev publicerit Knud Heggernæssis og Mikkel Tønnebustis skiøde til Gulak Grov paa 8 merker Smør 13 1/3 Kande Malt udi Grov, dat/erit Hundven d/en 13 Junj 1718 ./.

Mag/ister Caspar Rømers udgifne Bøxelbrev til Jacob Jacobs/øn paa 1/4 deel udi Hundven, dat/erit Bergen d/en 2 Apr/ilis 1718.

Ditoes udgifne bøxelbrev til Peder Siurs/øn paa 1/4 deel udi Hundven dat/erit Bergen d/en 22 Januarij 1718 ./.

Dernest blev foretaget Sagerne, og som ingen Kongens vare indstevnte hafde

Hans Langøen ladet stevne Martinus Rongevær efter forrige tiltale.

Martinus møtte og tilstod loulig at Være stevnt for denne Sag - og fragik Vidnisbyrdenis forklaring. Martinus Rongevær sagde at have søgt herpaa

1718: 186

fordi hands folk hafde klaget for ham at de ej kunde roe med fred forbi Langøen; hvilket Hans Langøen paa sin huustruis Veigne gandske benegter at være passerit og ej skal kunde ham overbevisis; Martinus blev tilspuurt om hand noget kunde afbevise ved Vidnisbyrd at hands folk er udforenet af Ane Langøen ? hvortil hand svarede nej; End blev tilspuurt om hand med andre Vidnisbyrd kunde igiendrive disse forrige afhørte ? hvortil hand svarede nej.

Parterne bleve tilspuurte om de noget Videre udi Sagen til Rettens opliuslighed hafde at proponere eller registere lade ? hvortil de svarede nej; og Prætenderede Hans Langøen satifaction af Martinus Rongevær og Processens Omkostnings Erstatning.

Fogeden Lem forestillende Retten at Kongens Sigt, efter hands tanke herunder verserrer, som hand formoder Retten tager udi agt.

Da blev af os samptlige for Ret dømt og Afsagt.

Hans Langøen indkalder Martinus Rongevær fordi hand ved Vidner skal have beskikket hands huustrue Ane for at skal have talt uansvarlige Ord om hon og ligesom tillagt hende at have løst til at føre folk udi Skade. Dette benegter Martinus gandske at Være skeed som og er bleven aldelis ubeviist; men de indkaldede tvende Vidner Evind Oxnæs og Ole Mathisen forklarer at Martinus Rongevær sagde udi Citantens Huus at hands beskikkelse Var for Vis Vas og end brugte de ord til Citantens Koene at hon ligesom skulle have løst til at føre folk udi Ulykke; denne Martinussis omgang \an/seer Retten mere at være sked af Ubetenksomhed og ubesindig hastighed end andet;

Thi kiendis for Ret, at Martinus Rongevær for Retten her ærklærer Citanten Hans Langøen paa hands huustruis Veigne, det hand om hende og dem ej Andet har eller kand sige og vide end hvad sømmeligt og skikkeligt er og betale Hans Langøen derforuden for denne Processis paaførte Omkostning inden 15 dager 5 merker danske under Nam, og *delibereris (Deliberere = veie for og imot, drøfte, rådslå, overveie) for videre Bøder i denne Sag.

Martinus blev tilspuurt om hand vilde ærklære ham efter Dom, hvorpaa hand sagde, ja og ærklærede ham

1718: 186b

hand ej andet om Hans Langøen eller hands Koene har at sige eller Vide end alt hvad ærligt og sømmeligt er og bad ham derfore om forladelse.

Opsidderne paa den afbrente Gaard Hodneqvam udi Lindaas Schibbrede og Nordhordleehn fogederie af 1 løbs leje udi Smør, nafnlige Erik Nilsøn, Nils Ivers/øn og Arve Peders/øn fremstillede sig for Retten og begierede af Retten et louskikket Tingsvidne om deris Ulykkelige tilstand og Elendighed, og derpaa hafde indkaldet Ole Iversøn Hodneland og Ole Nataas af samme Skibbrede edelig at forklare deris Elendighed, hvorpaa et efter andet forklarede at Aar 1718 d/en 28 Septembr/is om Midnats tid kom en Ulykkelig Vaade Ild udi disse opsidderis Huuse og udi adske *nedlage 5 Nye huus og 4re middelmaadige aldrende Huuse med en stor deel af deris indsamlede Høe og ald anden deris fattige ejendele, saa at de med største nød *nøge fik bierge deris Liv og derover ere satte udi en meget slet og jammerlig tilstand med deris huustruer og børn, hvorpaa et efter andet af de indkaldede Vidnisbyrd Edelig forklarede at alting sig sandfærdig, som anført er, sig forholder som de med god samvittighed kand Vidne, saasom de disver, det med deris egne øjne haver seet; denne deris Edelige forklaring begierede opsidderne under Rettens forseigling beskreven, som blev bevilget.

Fogeden Lem tilspuurte Almuen om de ikke kand erindre sig om Baadmand Hans Synnevaag fra 1697 til 1705 inclusive nød skattefrihed af sin paaboende Gaard Synnevaag udi Lindaas Schibbrede, hvorpaa tvende Dannemænd Mikkel Siurset og Jacob Synnevaag, som vare hands nermeste grander, edelig forklarede, at de nok kand erindre sig, at samme Hans Synnevaag, om høste Tiden, paastod skattefrihed af Gaarden Synnevaag, saavit hand brugte og derpaa førte beviis udi Retten for fogeden at det ham skulle tilkomme; men om hand nødt det eller ej kand de ikke sig fuldkommen erindre efter saa lang tids forløb men da hand døde var der stor fattigdom efter ham og ved ikke hvor hands kone maa Være afbleven men haver hørt at hon skulle Være død for rum tid siden.

Fogeden Lem tilspuurte og Almuen om dem ikke er *Vitterlighed at delinqventen Karen Jacobsdatter har lenge siddet fengslet, fra livet dømt og henrettet; eller hvor lenge hon ungefærlig sadt udi fengsel før

1718: 187

sin henrettelse ? hvortil tvende Vidner af Almuen nafnlige Jacob Toftinge og Ole Bærraas edelig forklarede at samme Qvindemenniske sad lenge udi arrest formedelst hon hafde ombragt sit eget foster og imidlertid bortrømte og blev paagreben igien og saa sad siden fra Mikaeli og til Vaaren igien og derefter blev Rettet paa Holmen udi Qværnefiorden; og sad hon Vel, saa vidt de kand erindre over et Aars tid.

Derefter blev restantzen saavel paa ordinaire som extraordinaire skatter for Aar 1717 og 1718 af fogeden Lem forfattet, for Almuen oplæst og med Bøndernis Bøger Confererit og rigtig befunden og fogeden under Rettens forseigling tilbage leverit;

Item en liden restantze af Peder Jensen Smidts fuldmegtig for 1711 for Almuen oplæst hvorimod ingen indsigelse er bleven giort, Thi blev den under Rettens forseigling tilstillet;

End paastod hand et Tingsvidne om at intet af Marin Legderne udi dette Skibbrede af Munderings penge for Aar 1711 Var betalt, hvilket ham ikke kunde negtis, saasom Almuens bøger end ogsaa udviste at indtet enten var fordret eller betalt.

Sluttelig blev opnefnt Laugrettesmænd, som tilstundende Aar 1719 Retten skulle betiene nemblig 6 gamble, som tilforne haver aflagt deris Laugrettis eed Thommes Kaalaas, Rasmus Holmaas, Halvor Fieldsende, Mikkel Gaulen, Nils Schoge Mons Schoge og 2de Nye som først for Laugmanden efter Loven haver at aflegge deris Laugrettesed, Ole Sæveraas, og Haldor Hodne.

Endelig blev taxationen over den allernaadigste paabudne dagskat for 1719 af efterskrevne Mænd forfattet med fogeden og Sorenskriveren, nafnlige Mikkel Onæs, Aamund og Anders *Lyrem, Magne Rosnæs, Hans Rise, Mikkel Siurset, Ole Findisbøe, Jacob Synnevaag, Ole Aaraas, Magne Kaland, Ole Rembnor, for almuen oplæst og af os samptlige forseiglet.

1718: 187b

Anno 1718 d/en 5 Decembris er holdet almindeligt Høste Skatte og Sage Ting med Guulens Schibbredis Almue paa Tingstædet Halsviig, nærværende Kongl/ig Maj/este/ts foget over Nordhordlehn og Wos Seig/neu/r Jens Lem, Bøidelensmanden Ole Hougsdalen og edsorne og tilforordnede Laugrettesmænd Mons Rørtvet, Ole Nilsøn Stene, Joen Brandanger, Siur Halsviig, Ole Sande, Ole Fibisdal, Gietmund Aanneland, og Ole Anders/øn Stene med mere tingsøgende Almue,

Hvorda, efterat Retten udi deris Kongl/ig Maj/este/ts høje Nafn var sat og Almuen til fredelighed, ædruelighed og ærbødighed imod Retten og dends Betiente advaret, er først publicerit alle de allernaadigste forordninger og Anordninger, sampt Høiøfrigheds Befalinger, som fol/io 169 findis extraherede.

Dernest blev publicerit frue Magdalena S/a/l/ig/ Mag/ister Smeds udgifne Panteforskrivelse til Velædle Stiftamptskriver Severin Seehusen paa efterskrefne Gaarder iblant andre herudi Schibbredet Søre Høvigen 1 løb Smør Malt 1/2 t/ønne, Store Matre 1 løb Smør 1 faar dat/erit Bergen d/en 23 Febr/uarij 1718 ./.

Amptmand Henning Frimands udgifne Skiøde till Stiftamptskriver Seehusen paa efterskrefne Gods udi Gulens Schibbrede beliggende Totlansdalen 1 p/un/d Smør med Bøxel, Hegerøe (Hegerøn?) 1 løb Smør med Bøxel, Lille Matre 1 løb 1 pund Smør med Bøxel dat/erit Bergen d/en 27 Maj 1718.

Gregorius Aannelands udgifne Bøxelbrev til Østen Gregoriussøn paa 1 p/un/d 2 merker Smør udi Aanneland, dat/erit Frøsetter d/en 3 Aug/usti 1718 ./.

D/en 6 dito blev Retten igien sat sammesteds med foranførte hvorda blev publicerit

Daniel Rafnsbergs udgifne Skiøde til Ole Olsøn Bersviig paa Gaarden Bersvig af skyld 1/2 løb Smør 1/2 t/ønne Malt, dat/erit Bergen d/en 8 Nov/embris 1718 ./.

Jens Lems udgifne bøxelseddel til Mathis Peders/øn paa 18 merker Smør udi Gaarden Merkisdalen, dat/erit Halsvig d/en 6 Decembr/is 1718 ./.

Efterat Skatterne saavit dennesinde Var at anamme vare oppebaarne, blev foretaget med Sagerne og først Kongens; og hafde da

Bøidelensmanden til deris Kongl/ig Maj/este/ts interressis beobagt ladet stevne Ingeborg Pedersdatter for begangne Løsagtighed og Børneavling til sine Bøders erleggelse og nafngive hvem hendis Barns fader er;

Ingeborg Pedersdatter møtte for Retten og vedstod Stevnemaaletz loulige for-

1718: 188

kyndelse og sigtelsens rigtighed; Og som hon af fogeden blev tilspuurt hvem fader var til denne frugt hon bærer svarede hon, Josep Svendske; hvor hafde hon med ham at bestille blev hon tilspuurt ? hvortil hon svarede, paa Marken udi Høvige-Brekken, hvorlenge siden det er siden denne omgiengelse skeede ? svarede hon Anden dag Paaske i dette Aar; Og som hon blev tilspuurt hvor tit hon med samme hafde haft omgiengelse ? svarede hon 2de ganger paa en dag; end tilspuurt om hon ikke haft omgiengelse med ham enten før eller siden, svarede hon nej: foregivende at hon af ham Var tvungen dertil og truet med Kniv; End tilspuurt om samme Tvang for nogle Mennisker var tilkiendegivet da hon kom til dem at den saa af hende kaldede Voldtegt af ham skulle Være skeed ? svarede hon, hendis taabelighed var derudi aarsage.

Fogeden tilspuurte om hon kunde med Ed og opragte fingre kunde sværge at ingen anden end denne angifne Svendske Joseph var allene den som baade hafde besvangret hende og var rette Barnefader til dette foster ? svarede hon ja, det hon det med god samvittighed kunde giøre:

Fogeden paastod Dom efter Loven.

Afsagt.

Efterdi Ingeborg Pedersdatter for Retten tilstaar sin begangne forseelse og Barneavling med dend Svendske fange Josep; da tilfindis hon for samme sin begangne Løsagtighed uden Egteskab eller Trolovelse, at bøde, i følge af Lovens 6te Bogs 13 Capit/ul 1 art/icul 12 lod Sølv inden 15 dager under Nam efter Loven; og i mangel af Bødernis erleggelse, tilfindis hon, i følge af den allernaadigste udgangne forordning af 5 Januarij 1714 at forskikkis til Bergens Børnehuus, sine resterende Bøder med 8 s/killing om dagen at opardbeide.

End hafde Bøidelensmanden ladet indkalde Marte Mathisdatter til at giøre forklaring om hendis Mands Abraham Pedersens afgang af Verden der er ved sit land funden død og formodentlig druknet sig selv, til at anhøre Dom om samme handel, disligeste er end stevnt tienistepigen Alis til at forklare hvad hon herom kand Være vidende, item Peder Undalen, Svend Kiellingvold, Ole Jacobs/øn Bransdal, Jon Myre, Gregus Halland, som samme døde

1718: 188b

menniske haver optaget, baade til at forklare hvor samme blev funden og om de haver set nogle teign at det af Mennisker eller anden Ulykkelige hændelse sig kunde være tilslagen.

Marrite Mathisdatter møtte ikke men paa hendis Veigne Reinert Lund; tienistepigen Alis møtte og forklarede hertil at Være kaldet, Peder Undalen, Svend Kiellingvold, Ole Jacobs/øn Bransdal, og Gregis Halland møtte og forklarede hertil at Være kaldede og til at giøre deris forklaringer.

Reinert Lund forklarede paa Koenens Veigne at hon ikke viste af sin Mands gierning enten den var ond eller god, mens da hon var udgaaen at see til det ringe Qvæg de hafde, Var hendis Mand imidlertid udgaaen, som laaeg udi sin seng da hon var hiemme, og da hon indkom igien Manden opstaaen, udgaaen, og borte og blev funden tet ved Næsset udi Siøen. End tilspuurt om hand nogen tid hafde hørt nogle utaalmodige ord af ham eller seet teign til Desperation ? hvortil han svarede paa hendis Veigne, det saadant aldri af dend frafaldne var hørt.

Alis tieniste pige giorde samme forklaring som forrige og sagde sig ej at have hørt nogle Ord af ham, som kunde hensigte til Desperation men efter tilspørgelse svarede at hand blev funden Norden for huusene i Søen og blev ikke funden førend paa 3die dag derefter.

Peder Undalen, som Var en af de Mænd, der samme Mand af Søen op tog blev tilspuurt \hvor/ hand blev funden, svarede som pigen Alis; hvorlenge efter at hand blev sagnet hand blev op tagen ? svarede paa 3die dag *? men saaeg ej allerringeste teign til at samme Menniske kunde Været beskadiget enten af od eller eg eller noget mistenkelig teign ? dertil svared Nej! End tilspuurt om samme Mand endelig maatte gaa denne Vej ved Søen, enten til anden gaard eller Vand ? svarit nej; ej heller var den vej farlig at gaa, hvorved hand laag udi Søen.

Svend Kiellingvold blev dernest fremkaldet, som og Var en af de Mænd som samme Mand optog, og forklarede efter Spørsmaal som forrige.

Ole Jacobs/øn Bransdalen blev dernest fremkaldet, som forklarede som forrige.

Gregus Halland blev dernest fremkaldet som forklarede eenstemmig som forrige undtagen at hans skoe blev funden et lidet stykke fra den sted hand laag paa

1718: 189

landet staaende; og Ole Bransdalen og forklare og dette samme.

Joen Myre blev dernest fremkaldet som Og giorde samme forklaring som forrige undtagen at hand ej er bleven hands skoe Var.

Fogeden paastod efterdi her ej kand giøris nogen forklaring om ermelte fundne Abraham Pedersen, det hand kand have Været Vanvittig, taabelig, eller tviflraadig, ej heller befunden teign paa ham at Være af Nogen beskadiget, hands Midler og hovetlod at tildømmis Kongen.

Afsagt.

Efterdi Abraham Pedersøn hverken haver Været tviflraadig, eller befunden beskadiget efter besigtelse, men hands Skoe paa Landet, lit fra hvor hand er bleven funden, staaende, saa kand Retten ej ansee hands Gierning anden en forsetlig og derfore i følge af Lovens 6te Bogs 6te Capitels 21 articul tildømmes ermelte Abraham Pedersens hovetlod til Kongen.

Mag/ister Nicolaus Stabel haver stevnt Knud Myre til at betale ham den Aabod hand for gaarden Nordals huuser er tilfunden at svare med Omkostning tilsammen 32 rdr 5 merker 4 s/killing og betale hand derforuden denne foraarsagede Processis Omkostning.

Knud Myre møtte og tilstod Varselen sig louglig at Være forkyndt;

Mag/ister Stabel efter sit brev begierede Tid til Vaartinget at producere besigtelsis forretningen, da hand Videre vilde giøre sin endelig paastand. Som Retten consenterede.

Lars Mortensøn Morup haver ladet stevne Endre Øfre-Opdall til at betale ham resterende 9 Rdr 3 merker 11 s/killing \foruden resterende landskylder og 3die tager efter Bogen/ og betale ham denne Processis Omkostning.

Dend indstevnte møtte og tilstod sigtelsen og begierede dilation til betalingen dog saavit som det crediterede gods 9 rdr 3 merker 11 men landskylderne formente hand at Være ikkun 3de rdr 2 merker 1 s/killing, hvormed Mons/ieu/r Morup formedelst mellemhandling lod sig fornøje og paastod herpaa skadesløs Dom.

Afsagt.

Eftersom Endre Oppedal ej fragaar Sigtelsen og Citanten end og formedelst mellemhandling har vist godhed og eftergivet 3de aar, saa tilfindis Endre Oppedal at betale Citanten \Lars Morup/ de endnu resterende tolf Rixdaler 5 merker 12 s/killing inden 15 dager under Nam efter loven og erstatte ham denne Processis Omkostning ligeledis med 4 merker under lige adfærd efter loven.

1718: 189b

Mons/ieu/r Lars Morup har ladet stevne Johannes Klocheid at betale sig resterende 1 rdr 4 merker 2 s/killing for forstrakte Kornvarer og betale denne Processis forvoldte Omkostning Skadisløs.

Dend indstevnte møtte og tilstod Varselens loulige forkyndelse, ligeledis Sigtelsen.

Citanten paastod Skadesløs Dom med Processens omkostnings erstatning.

Afsagt.

Efterdi Johannes Klocheid ei fragaar Sigtelsen da tilfindis Johannes Klocheid at betale Citanten de ham pligtige 1 rdr 4 merker 2 s/killing inden 15 dager under Nam efter Loven og erstatte Processis Omkostning med 4 merker danske under lige adfærd.

Dito ladet stevne Svend KiellingVold til betaling for resterende 1 rdr 1 mark 12 s/killing.

Svend Kiellingvold Møtte og tilstod Varselen og forklarede at Være skyldig ikkun 1 rdr og derfore har pantsat ham en Sølvring for 5 merker hvilket Citanten fragik og formeente at hands proposition bliver holdet urigtig. Svend blev tilspuurt hvem med ham var da dette skulle Være skeed, svarede hand *hands (Hans) Næsse.

Mons/ieu/r Morup ladet efter Rettens medhandling accordere sig til 2 merker 12 s/killing og paastod sin Rests Omkostning.

Afsagt.

Efterdi Svend Kiellingvold efter Citantens gode medhandling end befindis at blive S/igneu/r Morup skyldig 2 merker 12 s/killing, saa tilfindis hand at betale ham sam/m/e rest 2 merker 12 s/killing med 2 merker 8 s/killing udi Processens forvoldte Omkostning til dato under Nam efter Loven.

End haver Mons/ieu/r Morup ladet stevne Siur Børknæs at betale sig resterende summa efter Dom afsagt aar 1711 paa Sommertinget.

Siur Børknæs møtte og tilstod loulig at Være stevnt for denne Sag og sagde sig at ej vide hvad hand pligtig er;

Mons/ieu/r Morup paastod fornyelsis Dom hvorpaa allene er betalt siden 4 rdr.

Afsagt.

Efterdi ingen Dom, hvor af *sundmen kand udfindis her produceris, saa Udsettis Sagen til Vaartinget, hvorda skal kiendis hvis louligt er.

Dito ladet stevne Ole Clausen Nere-Opdal at betale efter sin salig faders Bog 4 rdr 3 merker 8 s/killing:

Dend indstevnte forklaredis for mange aar at Være død, thi vil hands Arvinger herom stevnis.

Dito ladet stefne Ole Simons/øn Nedre Ostgulen at betale sig efter sin salig faders Baag resterende 1 rdr 1 mark 1 s/killing og erstatte ham denne Processis Omkostning.

Ole Simens/øn Nedre Ostgulen møtte ikke, ej heller nogen

1718: 190

paa hands Veigne.

Stevnevidnerne Lars Opdal og Joen Opdal forklarede edelig at have stevnt ham for hands boepæl med i dag fiorten dagis Varsel og talte med hands huustrue.

Mons/ieu/r Morup paastod laudag til neste Ting for dend indstevnte.

Afsagt.

Ole Simonsøn Nedre Ostgulen foreleggis laudag til nestholdende Ting her udi Schibbredet at møde og svare til Sagen, saafremt ej Dom efter Citantens paastand skal Vorde afsagt.

Dernest fremstillede sig for Retten Christopher Anders/øn Hendriksbøe og begierede et louskikket Tingsvidne om den Ulykkelige Ildebrand som overfalt hands Gaardeparters huuser med ejendele paa Gaarden Hendriksbøe af Skyld 1/2 løb 8 merker; hvortil hand hafde indkaldet tvende af hands Naboer Peder Hendriksbøe og Balser Mittun deris edelige forklaring derom at giøre og forklarede et efter andet edelig at samme Mand mistede udi den brand 6 Velbebyggede store huus løverdags aften efter Mikkels dag, med alle de fattige ejendele af ædende og drikkende, medens hand Var ved Kirkereisen og kom hands huustrue og 6 Umyndige Børn, saa nøgne derfra, som de vare fødde til Verden og et menniske indebrant, saa at samme Mand nu ved sam/m/e Ilde nød er sat udi yderste Armod og fattigdom, ja største elendighed, og haver ikke det ringeste til sin underholdning, uden hvad medlidende Mennisker at Christen medynksomhed kunde og vilde af medlidendhed giøre. Denne deris forklaring begierede hand under Rettens forseigling beskreven, som blev bevilget.

Derefter blev opnefnt Laugrettesmænd som tilstundende Aar 1719 Retten skulle betiene, nemblig Sex gamle som tilforne haver aflagt deris Laugretteseed, Svend Viko, Ole Nore Høvig, Erik Søre Høvig, Joen Eide, Ole Nils/øn Eide, Tore Eide, og tvende Unge, som først for Laugmanden efter loven haver at aflegge sin Laugrettesed, Ole Ottes/øn Byrknæs og Ysten Byrknæs;

Derefter blev restantzen, saa vel paa de ordinaire som extraordinaire Skatter for Aar 1717 og 1718 forfattet med Almuens Bøger Confererit og rigtig befunden og forseiglet fogeden tilbage leverit.

Ligeledes begierede Nils Schnidtler paa S/igneu/r Peder

1718: 190b

Jensen Smidts Veigne et Tingsvidne at ingen af dette Schibbredis Almue, saavit Marinlegderne angaar har betalt Munderingspenge det aar 1711, som af Almuen ej Var betalt efter deris Bøgers udviis og derfore ham ej kunde disputeris beskreven.

Sluttelig blev Dagskattens Taxation med efterskrefne mænd forfattet, nemblig Lensmanden Ole Hougsdalen Ole Andersen Stene, Peder Hendriksbøe, Ole Sande, Niels Eide, Ole Stene, lydelig oplæst og forseiglet.