NHL T.b. nr. 35 1719-1722
 
 
 
 

(1721: 101b)

Anno 1721 d/en 24 Martij er efter Høiædle og Velbaarne H/er/r Stiftbefalingsmand *Andreæ Undals høi respective Befaling paa Johannes Ellingsøn Bysems andragende paa Johannes Askilds/øn Litlands og Kari Andersdatter MitGaards veigne, holdet extraordinare Ret paa Gaarden Frøsetter med efterskrefne Mænd, Ole Hougsdal, Mons Risnæs, Mons Hougsdal, Gietmund Risnæs, Rasmus Lille Slire, Ole Rambiør, Ole Store *Stire (Slire), og Josep Frøsetter, for at forskaffe reqvirenterne et louskikket Tingsvidne om deris Slegtskab, samme høirespective Befaling af Stiftbefalingsmanden udgivet er daterit d/en 19 Febr/uarij 1721 og for Retten blev læst af indhold: Dernest blev oplæst deris allernaadigste erhvervede Kongebrev af dat/o 17 Januarij 1721, og videre møtte for Retten Johannes Askilds/øn Litland,

1721: 102

og begierede at hands indkaldede Vidnisbyrd Askild Johans/øn Litland og Iver Nils/øn Siursetters edelige depositioner om deris Slegtskab for Retten maatte afhøris hvilke Vidnisbyrder og for Retten møtte og tilstode hertil louligen at Være kaldede, og \et/ efter andet edelig og enstemmelig udsagde: at Giertrud Litland, Johannes Askilds/øn Litlands faderModer og Elling Bysem Kari Andersdatter Mitgaards Moderfader vare fuldsøskende og saaledis Johannes Askilds/øn Litland Og Kari Andersdatter Mitgaard hin anden i 3die lige led beslegtede; denne deris edelige aflagde depositioner begierede Johannes Askilds/øn Litland under Rettens forseigling beskreven til Tingvidnis erholdelse.

Det begierte tingsforhør beVilgis under Rettens forseigling beskreven.
 
 
 
 

Anno 1721 d/en 1 Maj er holdet almindeligt Vaar, Restantz og Sage Ting med Guulens Schibbredis Almue paa Gaarden Risnæs, nærværende Kongl/ig Maj/este/ts foget over Nordhordleehn og Wos S/igneu/r Jens Lem, Bøidelensmanden Ole Hougsdalen og edsorne og tilforordnede Laugrettesmænd, Hans Undertun, Peder Myhre, Ole Tvet, Henrik Tvet, Josep Frøsetter, Jens Nedre Ostgulen, Rasmus Slire, og Guldbrand Brandanger, med mere tingsøgende Almue,

Hvorda, efterat Retten udi deris Maj/este/ts høje Nafn var sat og Almuen til fredelighed, ædruelighed og ærbødighed imod Retten og dends betiente advaret, er først Tinglyst

1. Deris Kongl/ig Maj/este/ts allernaadigste forordning og forbud paa Spil og Leeg formedelst hendis Maj/este/ts dronningens død dat/erit 15 Martij 1721.

2. Item forordningen om Skatternis paabud i Norge for 1721, dat/erit Kiøbenhafn d/en 30 Decembr/is 1720.

3. Deris Kongl/ig Maj/este/ts Allernaadigste forordning om de extraordinaire Skatters Paabud i Norge for Aar 1721 dat/erit Kiøbenhafn d/en 10 Januarij 1721.

4. Det Høikongl/ig Cammer Collegii foranstaltning om 16 s/killing st/ykkers og marke stykkers Cassering for de aaringer 1718 og 1719 dat/erit 17 Febr/uarij 1721.

5. Kongl/ig allernaadigste forbud hvorved Handelen til og fra Hans Majestets Riger og Lande paa adskillige mistenkte Steder udi Vester og Øster Søen suspenderis og ophævis, saa lenge dend der g..h..ende Smitsom Siugdom varer med videre Anstalt, dat/erit 25 Nov/embris 1720.

6. Capitel Taxten for 1720 under Høiædle og Velbaarne Stiftbefalingsmand Undals og Velædle Høi ærværdige H/er/r Biscop Smidts hænder saa at 1 t/ønne hvede bliver 3 rdr 4 merker 1 t/ønne Ruug 2 rdr 3 merker 1 t/ønne Byg 1 rdr 4 merker 1 t/ønne Blanding Korn 1 rdr 1 mark, 1 t/ønne havre 5 merker 8 s/killing og af landskyld og Ledings Korn 1 t/ønne Malt 2 rdr, 1 t/ønne Korn 2 rdr 4 Mæler Korn i Sogn 1 rdr dat/erit 20 Nov/embris 1720.

7. Deris Kongl/ig Maj/este/ts forordning om Toldseiglernis Brydelse paa Skiberommene (Norsk Hist. Leksikon: Skiperom = laste-/handelsfartøy) over alt udi Danmark og Norge dat/erit Kiøbenhafn d/en 17de Martij 1721.

8. Stiftbefalingsmanden Velbaarne Andreas Undals høirespective ordre til fogeden og Sorenskriveren Lem og de Fine at examinere Bøndernis bøger hvormeget en hver af Glad og Peder Jens/øn Smidt har oppebaaret udi Skat det Aar 1711 dat/erit 15 Apr/ilis 1721.

9. Ditoes høirespective befaling at eftersee Lars Bruns angivelse angaaende de 400 Rdrs dagskat, hand har foregivet af Weilandt at være oppebaaret og ei Kongen til indtekt bereignet, med Videre dat/erit 20 Apr/ilis 1721.

10. Ditoes ordre angaaende en Capitain des Armees navnlig Christen Mørk som haver begaaet et drab og Mord paa en Lensmand af Sundhordlehn nafnlig Zacharias Spilde at eftersette samme og om muelig paagribis dat/erit 15 Apr/ilis 1721.

11. Kongl/ig Allernaadigste Mandat angaaende Toldens sampt Tiære og Trælast-Tiendens direction udi Norge, som er Cammer-Raad og General Tolddirecteur Ole Løke anbetroed dat/erit 14 Martij 1721.

1721: 102b

12. Deris Kongl/ig Maj/este/ts allernaadigste Placat om Tiære og trælastis tiende angivelse som for Norges Indbyggeres egne Reigninger til andre stæder udskibes, dat/erit 14 Martij 1721.

13. Hans Kongl/ig Maj/este/ts allernaadigste Placat andgaaende det udi Siæland beliggende Lotterie Gods, som ved de dertil beskikkede Commissarier skal overleveris, som dem til Gevinsterne er tilfalden dat/erit 5 Martij 1721.

14. Stiftbefalingsmand Velbaarne Andreas Undals Høirespective Resolution paa Bergens Borgeris Memorial, at ei nogen af Almuen til udfarere eller høkere maa selgis, dat/erit 31 Januarij 1721.

15. Giertrud de Finis bevilgede Grundeseddel til Hans Anders/øn paa Undalvigen (Åmdalsvik), item hands derpaa fulte revers dat/erit 12 Febr/uarij 1721.

16. H/er/r Laugmand Knags bøxelbrev til Anders Tors/øn paa 1 p/un/d 16 ½ merker Smør udi Birknæs, item reversen dat/erit 26 Januarij 1720.

17. Severin Seehuusens bøxelbrev til Hans Joens/øn paa Risøen af skyld 2 ½ pund fisk dat/erit 17 Apr/ilis 1721, ei anvist reversen.

18. Stiftskriver Hans Hvidts bøxelbrev til Jørgen Hans/øn paa gaarden Knarvig af skyld ½ løb 6 merker S/mør dat/erit 28 Decembr/is 1720.

19. Mathis Qværsøens bøxelbrev til Nils Joens/øn Dyregrov paa 9 merker Smør, item leilendingens derpaa fulte revers dat/erit 1 Maj 1721.

D/en 2den Maj er Retten igien sat med foranførte hvorda blev, efterat Skatterne, saavit betalte bleve, vare anammede, foretaget taxationen over den allernaadigste paabudne Krigsstyr for 1721 med efterskrevne Mænd Jacob Miømjen, Lars Nappen, Henrik Tvet, Jens Ostgulen, Ole Anders/øn Stene, Ole Boge, Rasmus Slire og Josep Frøsetter og Guldbrand Brandanger.

Dernest blev publicerit fogeden Jens Lems udstedde bøxelbrev til Peder Rasmus/øn Nore Glaver paa 18 merker fisk, item Leilendingens derpaa fulte revers dat/erit begge Risnæs d/en 1 Maj 1721.

Derefter blev foretaget med Sagerne og først Kongens, og hafde da

Bøidelensmanden Ole Hougsdalen til Kongens interressis beobagt ladet stevne Kari Mikkelsdatter Matre for anden gang udi sit Egteskab, medens hon haver haft levende Mand Siur Matre, som haver været ude i Kongens tieniste \begangne/ horeri og barneavling \nu/ ved \Mons/ Halstens/øn Kalhofde, en Soldat, til strafs lidelse efter Loven og Mogens Halstens/øn til Veddermæle.

Kari Mikkelsdatter Matre møtte for Retten og vedstod forrige bekiendelse;

Mons Halstens/øn Kalhofde møtte ikke ei heller nogen paa hands Veigne;

Stevnevidnerne Henrik Tvet og Ole Tvet, afhiemblede at de ei havde givet ham lovlig Varsel, saasom Tinglisten for seent fremkom;

Fogeden paastod over Kari Mikkelsdatter Dom efter Loven.

Efterdi dend indstevnte Kari Mikkelsdatter for Retten tilstaar, at have anden gang udi sit egteskab, medens hon haver levende Mand, som da var i Kongens tieniste nafnlig Siur Matre, begaaet Lejermaal og barneavling \nu/ med Soldaten Mons Halstens/øn Kalhofde, da hon tilforne end haver begaaet et med Anders Hans/øn Tverberg; thi tilfindis hon i følge af Lovens 6te Bogs 12 Capit/ul 25 articul at straffis paa sit Gods og rømme dette Stift udi tvende Aar;

Dito haver ladet stevne Knud Aamundsøn Trodal og Siri Jacobsdatter for begangne Lejermaal og Barneavling, begge til bøders erleggelse efter Loven.

Siri Jacobsdatter møtte og tilstod forrige bekiendelse; nemblig at Knud Aamunds/øn Trodal er hendis rette barns fader.

Dend indstevnte Knud Aamunds/øn Trodal møtte ikke, ei heller Stevnevidner, som Kunde afhiemble.

Fogeden begierede Tid til neste ting at faa afhørt dend nafngivne Barnefaders bekiendelse. Som Retten consenterede.

Dito haver ladet stevne Ole Hans/øn Grimen, som haver besvangret en gift *dag (dog?) Opedals Koene, nafnlig Daarte Knudsdatter, der i ligemaade haver sin levende Mand Joen Hans/øn, som for sin Spedalskhed er indført udi Bergens Hospital; samme Daarte Knudsdatter, er og siden

1721: 103

for sin Spedalskheds skyld indført udi samme Bergens Hospital, hvor hon i dølsmaal haver ombragt sit barn, som hon var svanger med og *og medens hon levede beskylte Ole Hans/øn for at have tilskyndet hende til denne gierning, hvorom hand for Bergens Byetings Ret er vorden examinerit: fohøret blev oplæst for ham og tilstaaet; men som hand blev tilspuurt hvad Tid hand var i Hospitalet sidst og talte med hende ? svarede 14 dager for Juul: end tilspuurt hvad hand meente med de Ord, at hon kunde forsvare baade sig og dig ? svarede hand: at hand meente at hon skulle ikkun aabenbare det for folk: end tilspuurt om hand selv det for nogen har aabenbaret at hon var frugtsommelig ? svaret nej: dog Kand og gierne vil med god samvittighed sagde hand, giøre for Retten sin corporlige Eed, at hand i ingen maade haver tilskyndet hende til saadan gierning, ei heller talede \om/ eller aabnede saadant for ham, at hon hafde nogen ond gierning i sinde; tilspuurt om hand noget Var i Byen dend tid denne gierning skal være skeed, ? svarede nej, men hiemme paa sin tilbøxlede Gaard Grimen; som og Almuen tilstod saa at Være.

Fogeden paastod Dom efter Loven.

Efterdi Ole Hansen baade nu, saavelsom for Byetinget d/en 14 Januarij 1721 fragaar ei at have afficerit Daarte Knudsdatter, den hand dog haver besvangret, til at begaa nogen usømmelighed, imod sit foster, samme hand, baade for Byetinget og her for Retten ei er bleven overbeviist, hand end og med Saligheds Ed erbyder sig samme paatydelse af hende at benegte; saa tildømmes hand, i følge af lovens 6te Bogs 13 Capit/ul 1 art/icul, at bøde for sit første begangne horeri og barneavling 24 lod Sølv og stande aabenbare Skrift; Bøderne vil erleggis inden 15 dager under Nam, eller i følge af dend allernaadigste forordning af 5 Januarij 1714, vil hand forsendis til Aardals Kaabberverk, sine idømte Bøder med 8 s/killing om dagen at opardbeide.

Mag/ister Nicolaus Stabel haver ladet stevne Joen Sætenæs for forstrakte 3 rdr, hvorfore ham var pantsat 1 Koe, og hverken haver betalt pengene eller Koen; til betaling, saa og til refusion fordi hand haver fraviget dend Citanten tilsagde tieniste med Kirkeroer, alt til betaling, refusion og Processis Omkostnings erstatning.

Jon Sætenæs møtte og vedtog Varselen; og tilstod at være sin Præst pligtig de 3 rdr og ei det ringiste har betalt, enten Penge eller Varer; om den anden post svarede hand at have for foraccorderit betaling contraherit at roe Citanten til Kirke et Aar; men continuerede dermed ikkun et halvt Aar, og i den mening vilde forholde hand de 3 rdr at de Kunde afkaartis i dend begaaede roer, og derforuden har hand føet for ham i to Aar 1 best; som hand mener at komme til afkortning;

Christopher Andersøn paastod Dom til betaling og Processens Omkostnings erstatning.

Efterdi dend indstevnte selv tilstaar baade at være Citanten Velærværdige Mag/ister Stabel skyldig de søgende 3 rdr; saa og at have fraviget dend accord som hand med Citanten om Kirkens fløtning paa et Aar haver indgaaet; men derimod foregiver at have hos Citanten til gode for tvende aars forløn af et best aarlig 4 merker er 1 rdr 2 merker, som hand for-

1721: 103b

<meen> sig at bør til \af/Kortis komme ; samme ei heller fragaaes af Citantens fuldmægtig Christopher Anders/øn jo endnu at Være ubetalte; saa tildømmes Joen Sætenæs at betale Citanten Mag/ister Nicolaus de endnu resterende 10 merker inden 15 dager under Nam efter Loven; og som hand udi dend anden Post selv haver brut sin contract med at roe sin Præst imod foraccorderit betaling, for den expirerede Tid, da i følge af Lovens 3de Bogs 21 Capit/ul 11 articul, at have forbrut sin halve Aars foraccorderede tieniste løn, halvdeelen til Citanten og halvdelen til sit Herskab; samt betale derforuden denne Citanten foraarsagede Omkostning med 2 merker danske, under lige adfærd efter Loven.

Rasmus Slire lod opbyde sin myndlings Hans Olsøns tilfaldne Midler af summa 20 Rdr 4 merker 5 ¾ s/killing Rede penger, som hand for Retten fremviiste; om nogen dem for Rente vilde antage imod tilbørlig Pant, men som ingen sig indfandt blev hand tilholdet dem at forvare til hand kunde faa dem sikker udsat.

Sluttelig blev restantzen forseiglet saavel for de ordinare som extraordinaire skatter for 1720, og hvad paa 1721 Aars termin var betalt og af Retten forseiglet.

SognePræsten Ærværdige Mag/ister Nils Schytte, tilspuurte den deel af Almuen af Sandnæs Sogn, som vare tilstæde, om de vilde lade opbygge den borrestue paa Lindaas Præstegaard bestaaende, eller hand skulle den, ? hvortil de svarede at de vilde Præsten skulle bygge det; hvortil hand svarede, saa begierede jeg 10 s/killing af Manden ? hvortil de tilstædeværende svarede, for deris skyld og for sig skal det ikke feile; de andre raader for sig: hvilket hand begierede protocollerit;
 
 
 
 

Anno 1721 d/en 6 Maj er holdet almindeligt Vaar- Restantz og Sage-Ting med Lindaas Schibbredis Almue udi BrudeKnappen, nærværende Kongl/ig Maj/este/ts foget over Nordhordleehn og Wos S/igneu/r Jens Lem, Bøidelensmanden Mikkel Onæs og edsorne og tilforordnede Laugrettesmænd Nils Niøten, Jacob Førland, Thommes Solem, Anders Austrem, Mons Lerøen, Mons UdLyren, Mons Lechvold og Mons Hans/øn Østrem med mere Tingsøgende Almue,

Hvorda, efterat Retten var sat og Almuen til fredelighed ædruelighed og ærbødighed imod Retten og dends Betiente Advaret, er først publicerit alle de allernaadigste forordninger og Anordninger, sampt høi øfrigheds Befalinger som fol/io 102 findis extraherede: dernest blev publicerit.

1. H/er/r Christen Kraags bøxelseddel til Nils Nils/øn Rosnæs paa ½ løb Smør 16 Kander Malt uden at anvise Reversen dat/erit 11 Decembr/is 1720.

2. Ditoes bøxelbrev til Magne Bæsses/øn Rosnæs, paa ½ løb Smør 16 Kander Malt, uden at anvise reversen dat/erit 5 Decembr/is 1720.

3. Lauritz Nagels bøxelbrev til Jacob Førland paa 27 merker S/mør 18 Kander Malt udi Førland uden revers dat/erit 26 Aug/usti 1720.

4. H/er/r Christen Kraags bøxelseddel til Ingeborg Gudmundsdatter paa ½ t/ønne Korn landskyld 2 skilling og udaf Næsset 3 s/killing ud/en revers dat/erit 12 Decembr/is 1720.

5. Ditoes bøxelbrev til Lars Mons/øn paa 3 Mæler Korn landskyld 1 mark og udi Næsset 4 s/killing uden revers at anvise dat/erit 27 Febr/uarij 1721.

6. Ditoes bøxelbrev til Rasmus Nils/øn paa 3 Mæler Korn, 1 mark landskyld udi penge og 4 s/killing udi Næsset, dat/erit 16 Junij 1720.

7. Ditoes bøxelbrev til Anders Helges/øn paa ½ løb Smør ½ t/ønne Malt udi Houge, uden at anvise reversen dat/erit 28 Decembr/is 1720.

8. Hermand Henrik Feifs udstædde bøxelbrev til Knud Mikkels/øn Maraas paa ½ løb Smør ½ t/ønne Malt og 1 qvarter Korn udi Maraas, item reversen dat/erit 17 Apr/ilis 1721.

9. Ditoes nemblig H/er/r Kraags bøxelbrev til Joen *Joes/øn paa Malt 1 Mæle, penge landskyld 6 s/killing udi Udlyren, uden revers dat/erit 1 Decembr/is 1720.

10. Ditoes bøxelbrev til Nils Ols/øn Søre Niøten paa 1 p/un/d Smør 1/3 huud, uden revers dat/erit 9 Decembr/is 1720.

11. Ditoes bøxelbrev til Ole Ols/øn paa ½ p/un/d S/mør 1/6 huud udi Søre Niøten, uden reversen dat/erit 9 Decembr/is 1720.

1721: 104

12. H/er/r Christen Kraags bøxelseddel til Nils Peders/øn paa 15 merker S/mør 6 Kander Korn udi Søre Schoge uden revers dat/erit 11 Decembr/is 1720.

13. Ditoes bøxelbrev til Lars Johans/øn paa 1 ½ Mæle Korn, 8 s/killing penge landskyld og for Næsset 2 s/killing uden revers dat/erit 6 Decembr/is 1720.

14. Ditoes bøxelbrev til Anders Christians/øn paa 3 Mæler Korn, 1 mark penge landskyld og 4 s/killing udi Næsset dat/erit 5 Decembr/is 1720.

Dernest blev forfattet Taxationen over den allernaadigste paabudne dagskat for 1721 med Bøidelensmanden Mikkel Onæs, Mons Stuberg, Mikkel Grimstad, Stephen Tveteraas, Nils Schoge, Mons *Grin, Nils Peders/øn Schoge, Anders Østrem, Knud Tongen, Jacob Førland, Halver Schodven, Asgrim Knarviig og af os samptlig forseiglet.

Derefter blev tinglyst

15. Mad/a/me Elisa Catharina Wolptmands udgivne Panteforskrivelse til Biscoppen Mag/ister Clemens Schmidt paa Capital 100 Rdr hvorfore er pantsat Øvre Dale i Herløe Schibbrede 4 p/un/d S/mør ½ Mæle Korn, Nedre Tvet 1 l/øb Smør 1 ½ t/ønne og 2 Kander Korn eller Malt, Holmaas 1 løb Smør 3 Mæler Malt i Lindaas Schibbrede beliggende, *Biørndalh ½ løb Smør ½ t/ønne M/alt Kaalaas 1 p/un/d S/mør 1 ½ M/æle Malt i Echanger Schibbrede beliggende, Scherping i Mielde Schibbr/ede 1 løb Smør ½ t/ønne Malt, dat/erit 5 Aug/usti 1720.

16. H/er/r Christen Kraags bøxelbrev til Mikkel Nils/øn paa ½ løb 3 merker S/mør 3 Mæler og 3 Kander Malt uden revers dat/erit 5 Decembr/is 1720.

17. Ditoes bøxelbrev til Peder Johans/øn Hopland paa ½ løb 3 merker Smør 3 Mæler og 3de Kander Malt, uden at anvise reversen dat/erit 5 Decembr/is 1720.

18. Laugmand Knags bøxelbrev til Nils Mikkels/øn Siursætter paa 12 merker S/mør 4 Kander Malt udi Østrem, uden reversen at anvise dat/erit 5 Apr/ilis 1721.

19. H/er/r Christen Kraags bøxelbrev til Ole Ols/øn paa ½ løb S/mør 1 ½ Mæle Malt udi Grimstad, uden reversen at anvise dat/erit 6 Martij 1721.

20. H/er/r Christen Kraags bøxelbrev til Mikkel Halstens/øn paa ½ løb S/mør 1 ½ Mæle Malt udi Grimstad, uden reversen at anvise dat/erit 5 Nov/embris 1720.

21. Giertrud de Finis bøxelbrev til Engevold Kielen paa 18 merker S/mør 12 Kander Malt og 1/8 huud, med Leilendingens derpaa fulte revers dat/erit 6 Decembr/is 1720.

22. Ditoes bøxelbrev til Jacob Ols/øn paa 18 merker S/mør 12 Kander Malt og 1/8 huud udi Kielen item leilendingens derpaa fulte revers dat/erit 6 Decembr/is 1720.

23. Knud Grimstens bøxelbrev af Giertrud de Fine bekommet paa 1 p/un/d Smør 16 Kander Malt og ½ huud udi Kielen, item leilendingens revers dat/erit 6 Maj 1721.

24. Giertrud de Finis bøxelbrev til Jacob Rasmus/øn paa 12 merker S/mør 8 Kander malt og 1/8 huud udi Kielen, item leilendingens revers dat/erit 6 Decembr/is 1720.

25. Hans Peter Veivisers bøxelbrev til Knud Nils/øn paa 1 p/un/d S/mør udi Øfre Syslach item leilendingens revers dat/erit 30 Nov/embris 1720.

D/en 7 dito blev Retten igien sat sammestedz med foranførte, hvorda blev tinglyst

26. Dankert Dankertsøns bøxelseddel til Thommes Kaapper paa 1 p/un/d 3 merker Smør udi Kaapper uden at anvise reversen dat/erit 19 Decembr/is 1720.

27. Ditoes bøxelbrev til Mikkel Thommes/øn Huuse paa 1 Vaag fisk ¼ t/ønne Malt udi Huuse uden at anvise reversen dat/erit 19 Decembr/is 1720.

28. Ditoes bøxelbrev til Joen Anders/øn paa 1 p/un/d 3 merker Smør udi Kaapper, uden at anvise Reversen dat/erit 19 Decembr/is 1720.

Efterat Skatterne vare Anammede saavit vare at betale blev foretaget med Sagerne og først Kongens og havde da

Kongl/ig Maj/este/ts S/igneu/r Jens Lem stevnet Mad/a/me Wolptmands efter forrige tiltale.

Dend indstevnte møtte ikke, ej heller nogen paa hands Veigne;

Stevnevidnerne Jacob og Iver Førland afhiemblede Edelig at have stevnt hende for hendis boepæl udi Bergen efter forrige tiltale og talte med hendis tienistepige, Varselen er skeed over 14 dager;

Fogeden Lem i rettesatte, at efterdi hon nu ei, efter forrige hendis andragende nu haver forskaffet hendis foregivende fra Kammeret; Gaarden saavit som rester af nemblig udi Nere Tvet \hvad den/ skylder i aarlig Skatt findis ingen specification om, ei heller hvad dend er i landskyld;

Saasom ingen specification \paa bruget/ produceris hvoraf disse Skatter skal ind krævis, nemblig paa dends brugs storlighed af Skat og landskyld, saa vil saadant først *efer (efter) det Høikongl/ig Rente Cammer underdanigst indhendtis, at Retten kand faa at vide vist hvad Kongen allerunderdanigst skal tildømmis for sine prætentioner.

1721: 104b
 
 

Johan Jochum Kling haver ladet stevne Christian Kaland fordi hand haver staalet og afbrudt af hands Jegt 4re Bord, som udi Christian Kalands Nøst er funden, til strafs lidelse efter loven og vedbørlig erstatning saavel for paaførte Skade, som Processens Omkostning.

Dend indstevnte møtte ikke, ej heller nogen paa hands veigne;

Stevnevidnerne Jacob og Envold Kielen afhiemblede edelig at have stevnt Christian Kaland for denne Sag og til dette Ting og talte med ham selv.

Christian Brønhøe møtte paa Citantens Veigne og begierede at Lensmanden og hands Søn maatte tilholdis at giøre deris forklaring herom og at dend indstevnte maatte foreleggis laudag til neste ting at møde og svare.

Lensmanden sagde sig ei at være kaldet til at aflegge noget Vidnisbyrd, men Bordene ere i hands Verie (verje) som udi dend indstevntis nøst funden blev.

Christian Kaland foreleggis Laudag til nestholdende Ting herudi Schibbredet, efter loulig given varsel at møde og ærklære sig imod Stevnemaalet, til hvilken tid og Johan Jockkum Kling faar loulig indkaldet Lensmanden Mikkel Onæs og hands Søn Peder, om hand deris edelige forklaringer desidererer, da videre udi Sagen skall kiendis hvis lou og Ret medfører.

Dito haver ladet stevne Lars Lille Hopland til betaling for resterende 4 Rdr 2 merker 8 s/killing og denne Processens omkostnings erstatning.

Dend indstevnte møtte ikke, ei heller nogen paa Laris veigne;

Stevnevidnerne Rasmus Hougemyr og Ole Hougemyr afhiemblede edeligt at have stevnt ham loulig for denne Sag med mere end loulig Varsel og talte med ham selv.

Christian Brønhøe begierede laudags foreleggelse for dend indstevnte.

Lars Lille-Hopland foreleggis laudag til nestholdende Ting her i Schibbredet at møde og svare til Sagen, saa fremt ej Dom efter Stevnemaalet skal vorde afsagt.

Knud Tongen haver ladet stevne Jacob Qvalvaagen paa sin Søsters Synneve Johansdatters veigne at betale hende resterende løn paa Skiftet efter hands Salig Koene udlagt 2 rdr 8 s/killing, og erstatte denne Processens forvoldte omkostning.

Dend indstevnte møtte ikke ei heller nogen paa hands Veigne.

Stevnevidnerne Lensmanden Mikkel Onæs og Ole Hougemyr afhiemblede edelig at have stevnt ham for denne Sag og til dette Ting og talte med ham selv; men det andet Vidne sagde sig ei at have været med;

Thi henvisis Sagen til loulig Stevnemaal.

H/er/r Nils Schiøtte haver ladet stevne begge Skafferne Envold og Jacob Kielen til strafs lidelse fordi de haver tilsagt skyds og Kommet paa Kirkegaarden medens folkene var ved og i Kirken og trekket dem af Kirken til skyds og saaledis forsømt Guds tieniste og brut helligdags Roelighed:

Begge de indstevnte møtte og tilstoed at de ere blevne truede til denne gierning og ei selv kand læse eller skrive eller vide hvad Ærende saadanne farer med, men drivis ofte til med hug og slag til saadan gierning, og var sent op til at eftersee *Skuudroingen (Skottkeiping? - ein båttype) og selv for dem oplæste sit Pas fra Slotsloven som trykt var: men kand hverken læse eller skrive.

Jesper Heiberg paa Citantens Veigne møtte og foregav derimod at Citanten vil formode i følge af Lovens 6te Bogs 3 Capit/ul 3 art/icul og 5 art/icul ei vorder anseet men paastod dom Efter lovens 6te Bogs 3 Capit/ul 1 art/icul tillige med Processens omkostnings erstatning:

De indstevnte formeente at efterdi denne gierning ei er giort til deris egen nytte, men til Kongens tieniste, saa har de som eenfoldige ei derudi kundet giøre andet end dem befalet er og af sin foresatte øfrighed tilsagt er.

Efterdi de for Retten indkaldede forklarer, at denne gierning af dem, ei til privat egen nøtte, mens til Kongens egen tieniste og gavn er skeed, de og ikke, som eenfoldige, selv kand læse eller skrive og skulle frygte for, at begaa større forseelse i at negligere dend fordrende skyds, end at tilsige den, helst,

1721: 105

efterdi denne Reisende fremviste sit trykte pas, som udi Kilestrømmen blev læst og foregivet at være rigtig og ei taale ophold; thi frikiendes de denne gang for Citantens tiltale, og omkostnings erstatning.

Derefter blev publicerit Ane S/a/l/ig/ H/er/r Johan Madsons Skiøde til H/er/r Christen Kraag paa de huuse paa Qvalvogsnæsset bestaaende hende tilhørende efter det Verk eller forretning som d/en 19 Julij 1719 sammesteds er skeed, dat/erit 18 Nov/embris 1719.

H/er/r Nils Schiøtte haver ladet stevne Iver Træland for resterende Landskylder dend summa 2 rdr 5 merker 6 s/killing hvoraf skal kortis 1 mark 4 s/killing, til betaling og Processens Omkostnings erstatning.

Dend indstevnte møtte og tilstoed Søgningens Rigtighed;

H/er/r Nils Schiøtte paastod dom til betaling med Processens omkostning og 4de penge efter Loven.

Efterdi dend indstevnte Iver Træland tilstaar Sigtelsens rigtighed, saa tilfindis Iver Træland at betale Citanten de søgende 2 rdr 4 merker 2 s/killing og fierdepenge 4 merker ½ s/killing tilsammen 3 rdr 2 merker 2 ½ s/killing inden 15 dager under Nam efter Loven.

Derefter, saasom ingen flere sig angave, der Sager havde paastevnt blev restantzen forfattet saavel paa ordinaire som extraordinaire Skatter, for Almuen oplæst, og af os samptlige forseiglet, saasom ingen indsigelse ved oplæsningen blev giort.
 
 
 
 

Anno 1721 d/en 8 Maj er holdet almindeligt Vaar Restantz og Sage-Ting med Radøe Schibbredis Almue udi BrudeKnappen, nærværende Kongl/ig Maj/este/ts foget S/igneu/r Jens Lem, Bøidelensmanden Nils Sæbøe og edsorne og tilforordnede Laugrettesmænd Lars Kartvet, Johannes Haugland, Ole Miøs, Mikkel Dale, Gunder Villanger, Knud Villanger, Ole Nils/øn Toule og Mons Rigstad, med mere Tingsøgende Almue,

Hvorda, efterat Retten udi deris Maj/este/ts høje Navn var sat og Almuen til fredelighed, ædruelighed og ærbødighed imod Retten og dends betiente advaret, er først tinglyst alle de allernaadigste udgangne forordninger, Anordninger, Patenter og Høiøfrigheds Befalinger som fol/io 102 findis extraherede.

1. Dernest Mag/ister Hans Wittes udstedde Obligation til H/er/r Christen Kraag paa Capital 290 Rdr dat/erit 1 Junij 1720.

2. Agnete S/a/l/ig/ Hofmands bøxelseddel for Anders Olsøn og Mikkel Dale som bleve Casserede fordi de Vare paa 12 s/killings papir, men som mand eftersaae bruget Var det delet og passerer, saa hver nu ikkun bruger 18 merker S/mør 1 ½ Mæle Malt [daterit] 26 Januarij 1720.

3. Joen Rasmus/øn Toules revers til Mag/ister Ole Storm paa hands brug udi Woxtiøl paa ½ løb Smør 12 Kander Malt dat/erit 16 Decembr/is 1720.

4. Hans Wittes bøxelbrev til Jens Joens/øn paa 12 merker Smør og 10 Kander Malt udi Birkeland, Mælands Kirke tilhørig, Damsgaard d/en 20 Decembr/is 1720.

5. Ditoes bøxelseddel til Johannes Halvors/øn paa 1 p/un/d 4 merker Smør 23 ½ Kande Malt udi Birkeland Mælands Kirkesogn tilhørig dat/erit 30 Martij 1720.

6. Mag/ister Hans Wittes bøxelseddel til Hans Joens/øn Sæbøe udi Syndste Tiore paa 1 p/un/d Smør 18 Kander Malt, item leilendingens revers dat/erit 3 Maj 1721.

7. Major Storms bøxelseddel til Lars Nils/øn paa 18 merker Smør og ½ t/ønne Malt udi Øfre-Waagenæs, uden reversen at anvise dat/erit 14 Octobr/is 1720.

8. Mag/ister Ole Storms bøxelseddel til Nils Hansøn paa 16 merker Smør og 8 Kander Malt udi Olsvold, item reversen dat/erit 16 Decembr/is 1720.

9. Ditoes bøxelseddel til Ole Halvorsøn paa 1 p/un/d Smør og 12 Kander Malt i Olsvold item reversen dat/erit 16 Decembr/is 1720.

10. Ditoes bøxelbrev til Knud Olsøn paa 1 p/un/d Smør 1 qvarter Malt udi Olsvold, item reversen dat/erit 16 Nov/embris 1720.

11. Ditoes bøxelbrev til Elluf Olsøn paa 1 p/un/d 8 merker Smør 16 Kander Malt udi Olsvold item reversen dat/erit 16 Decembr/is 1720.

12. Ditoes bøxelbrev til Hans Peders/øn paa 1 p/un/d Smør 1 qvarter Malt udi Olsvold, item reversen dat/erit 16 Decembr/is 1720.

Derefter blev foretaget taxationen over den allernaadigste paabudne dagskat for 1721 med efterskrefne Mænd Bøidelensmanden Nils Sæbøe, Lars

1721: 105b

Kartvet, Erik Kaalaas, Erik Qvalem, Mikkel Dale, Ole Nils/øn Toule, Gunder Villanger, Johannes Houland, og af os forseiglet.

13. Laugmand Nils Knags bøxelbrev til Mons Mons/øn Ystebøe paa ½ løb Smør ½ t/ønne Malt uden at anvise reversen dat/erit 30 Decembr/is 1720.

14. Major Storms bøxelseddel til Gudmund Nils/øn Øfre Vaagenæs paa 12 merker S/mør 16 Kander Malt dat/erit 7 Febr/uarij 1720

15. Knud Gielmeidens udstedde bøxelbrev til Elias Hovertsøn paa 3 løber udi Mælingen uden reversen at anvise dat/erit 9 Martij 1721 ./.

D/en 10 dito blev Retten igien sat med foranførte, hvorda efterat Skatterne saavit dennesinde var at bekomme Vare anammede og de paabudne revisioner fuldente, saavit giørligt Var, blev foretaget med Sagerne og havde da

Bøidelensmanden Nils Sæbøe ladet indkalde Hans Lie og Rasmus Solem efter forrige tiltale, sampt de udeblivende Vidner Anders Solem, Rasmus Lars/øn Ole Lie, Magne Solem, og Knud Halland;

De indstevnte møtte og tilstode louligen at være stevnte for Sagen og til at anhøre Vidnisbyrdenis forklaringer, Vidnisbyrdene Rasmus Lars/øn var ej stevnt, men Anders Solem, Ole Lie, Magne Solem og Knud Halland \møtte/ og tilstode louligen at Være stevnte til at aflegge deris edelige depositioner i denne Sag; de indstevnte for Sagen møtte som førermelt og tilstode deris Gierning.

Fogeden henstillede Sagen til Rettens paakiendelse, efterdi de ej ere ejende det Ringiste efter Almuens beretning.

I henseende til de indstevnte Hans Lie og Rasmus Solems store fattigdom og uformuendhed, tildømmes de for deris uforligelighed med hver andre at bøde hver for sig til de fattige 1 rdr inden 15 dager under Nam efter loven; hvilke Bøder de fattige Spedalske og Siuge Lemmer i dette Skibbrede skal komme til hielp i deris elendighed.

Dito haver ladet stevne Knud Manger efter forrige tiltale og tvende Vidner Elling Manger og Helge Manger.

Nils Rasmus/øn møtte paa Knud Mangers Veigne og tilstod Stevnemaalets louformelighed; Vidnerne møtte og tilstode louligen at Være stevnte til at aflegge deris Edelige forklaringer i denne Sag: hvorpaa Eden blev dem forelæst og betydet og først fremkaldet Elling Manger, \som/ efter Edens afleggelse om sit sandfærdige Vidnisbyrd udsagde: intet sig derom at være vidende: det andet Vidne møtte, og efter edens afleggelse forklarede slet intet at have seet, uden at Halvor Manger kom Gaaendis fra Stem/m/en Vaad og bekiendte for dem at Knud Manger hafde Kastet ham i Vandet, og Var vaad gandske over hovedet og til fødder, saa intet tørt paa ham fantis; det samme forklarede og Elling Manger, men ingen af dem Saaeg det;

Fogeden formeente at efterdi disse indstevnte Vidners forklaringer *giører Knud Manger aldelis mistenkelig udi denne Sag og for denne gierning, saa paastod hand at hand nemblig Knud Manger sig med Ed maa Sagen fralegge.

Saasom Sagen falder meget mistenkelig, saa foreleggis Knud Manger i følge af Lovens 1ste Bogs 14 Capit/ul 6 art/icul til førstholdende Ting sig Sagen ved Ed at fralegge, eller og Citanten bliver tilstedet i følge af samme Bogs og Capitels sampt 9 (7?) articuls medfør til bekræftelsis ed at giøre, da videre udi Sagen skal kiendis hvis lov og Ret medfører.

Anders Aadland haver ladet stevne Anders Dale fordi hand *havr (haver) tillagt sig paa uskikkelig Maade at vilde tage fisk i fra ham nemblig Peder Harkestad; til bevisning, \eller/ og strafs lidelse;

Anders Dale møtte og sagde sig det at have hørt det af Johannes *Dafvøen af Herløe Schibbrede: og sagde sig det at have hørt og skal bevise med Vidner at have hørt af Johannes Daføen, nemblig Joen Waxtiøl, Hans Indre Toule og

1721: 106

Ysten Lunde; men Johannes Daføen var ei loulig stevnt til at anhøre Vidnisbyrdenis forklaringer; thi kand indtet foretagis førend ham givis loulig Varsel.

H/er/r Christen Kraag haver til et loulig Tingsvidnis erholdelse ladet stevne Gudmund Strømme til at fremskaffe sine Bevisligheder paa de Beskyldninger hand haver tillagt de Mænd af Lille Lindaas Knud og Simon af Liuse Clostret.

Gudmund Strømme sagde sig at have indkaldet Vidner Rasmus Miøs, Nils Miøs, Mons Ols/øn Nordanger, Mons Eriks/øn Nordanger, Ole Anders/øn Soltvet, Nils Soltvet, Nils Nils/øn Giære, Mons Ystebøe, Lars og Christian Ystebøe;

Alle Vidnisbyrd møtte undtagen Lars og tilstode loulig at Være stevnte for denne Sag.

De indstevnte møtte og tilstode ei hertil at Være tilkaldede; dog vilde de tage til Gienmæle.

Rasmus Miøs blev fremkaldet og efter Edens afleggelse forklarede ei at have seet dem nogen Søndag roe ud, men Naar de ere udkomne, have de indstevnte Været der; Nils Miøs forklarede som forrige Vidne. Mons Olsøn Noranger forklarede og som forrige. Mons Eriks/øn svarede som forrige. Ole Anders/øn forklarede som forrige. Nils Soltvet forklarede end som forrige. Nils Nils/øn Giære forklarede som forrige; Mons Ystebøe forklarede som forrige; Christian Ystebøe forklarede som forrige.

Alle Vidnerne bleve tilspurte hvor langt det Var fra Lille Lindaas til Hendøe, svarede eenstemmig 1 ½ Miil; og roes fra landet ¼ Miil og undertiden ½ Mile og Kand saadant stykke Vei roes af dem 4 timer: og forklarede de, at naar de udkom, hafde Lille Lindaas folk alt faaet fisk; men som de bleve tilspurte hvad Tid de udkom sagde dend Middagen om Mandagen.

Jesper Heiberg begierede dette Til Tingsvidnis erholdelse beskreven; som Retten consenterede.

Sluttelig blev restantzen saa Vel paa de ordinaire som extraordinaire Skatter for 1720 forfattede og oplæste og af Retten forseiglet, saasom ingen indsigelse derimod blev giort.

Mons Ystebøe aflagde sin edelig deposition om dend passagie ved BrudKnappen d/en 27 Martij 1721 skeed; og saaledis udsagde at som hand og tvende Mænd fra Sogn nafnlig Ole og Aamund kom roende i Slettilsundet bleve de Var en baad ved et Brat berg ligge rægende og samme tid Var sterk Vind at Baaden laag og sloge mod Berget, hvorover de bleve raadige at redde Baaden at den ei skulle komme til skade og som de til rode bleve de Vare at 1 par Aarer laaeg i baaden den ene udi hamble Vidien og den anden uden Vidie og toge saa baaden og *brignede (bringede) ham udi en Viig frem at hand ei skulle slaaes sunder, udi Baaden Vare tvende fæster af Baste toug tørre, og *solde (sagde?) deponenten til sine medhavende, dette maa Være en skiøtter Baad (Norsk Hist. Leksikon: Skjøtt-/skyttbåt, kanskje ein mindre type skjærbåt = orlogsfartøy brukt i skjærgarden under den store nordiske krig), efterdi der laaeg lit blod i den og dersom vi vinder (seier/fortel) i Brudeknappen skal vi sige af Baaden, og som de 2 á 3 børseskud fra første sted Vare komne hvor de fant Baaden, komme 3 Mænd roende og spurte deponenten med sine medhavende om de ei saa nogen Baad ? dem (deri?) de svarede jo, saa bade de deponenten og de andre paa hands Baad roe med sig og vise dem baaden, som deponenten og giorde og hialp dem at roe Baaden udi Brudeknappen og lod skrive udi BrudeKnappen hvorledis den saae udi; efterdi folkene foregav at have mist Karlen som udi Baaden Var; og Var samme Baad Bloede paa Toftens Vestre Leed hvor en Karl plejer at sidde og Noget paa aaren samme Leed af Baaden og noget i Bordet paa samme Leed af Baaden og var ingen tillie i Baaden

1721: 106b

og ingen eller intet Blod i Baaden; og begierede de Mænd af deponenten at hand og hands medhavende skulle hielpe dem at *sukne (sokne), men de undskyldede sig, saasom de skulde roe og *bøjle en jord*.
 
 
 
 

Anno 1721 d/en 12 Maj er holdet almindeligt Vaar- Skatte og Sage Ting med Allenfits Schibbredis Almue paa Tingstædet Qvame, nærværende Kongl/ig Maj/este/ts foget over Nordhordleehn og Wos S/igneu/r Jens Lem, Bøidelensmanden Elluf Mundal og edsorne og tilforordnede Laugrettesmænd, Mons Titland, Ole Titland, Mikkel Fosse, Knud Fosse, Mons Sællevold, Knud Soltvet, Lars Fosse, og udi Ole Levestads sted Ole Lie,

Hvorda, efterat Retten Var sat og almuen til fredelighed, ædruelighed og ærbødighed imod Retten og dends betiente advaret, er først Tinglyst alle de forordninger, og Anordninger, sampt høi-Øfrigheds Befalinger som fol/io 102 findis extraherede; dernest blev publicerit

1. Johannes Berrefiords udgivne Skiøde til Capitain Friderich Armandus de Thórmølen paa Gaarden Mycheltun af landskyld 1 løb Smør 1 tønde Malt dat/erit Onæs d/en 27 Apr/ilis 1721; og samme Tid lod opbyde om de rette odelsbaarne vilde indløse den, de da inden 1 Maanet indfinder sig med Penger.

2. H/er/r Ludvig Schultz skiøde til Mag/ister Hans Witte paa 1 part udi Næsse, af Skyld 1 løb Smør 1 t/ønne Malt, dat/erit 6 Sept/embris 1720.

3. Ole Elsaasis udgivne Skiøde til Corporal Arne Anders/øn Qvame paa ½ løb S/mør 18 Kander Malt udi Elsaas dat/erit 12 Maj 1721.

4. Thomes Haavers/øn Øfstegaards revers til sin ejer om sit brug dat/erit 26 Sept/embris 1720, item Anders Joens/øns revers paa sit brug af samme Vid udi og samme dato.

5. H/er/r Christopher Gaarmands bøxelbrev til Stephen Ols/øn paa ½ løb Smør ½ t/ønne og ½ Mæle Korn eller Malt udi Store Oxe, uden at anvise reversen dat/erit 23de Octobr/is 1720.

6. H/er/r Christen Kraags bøxelbrev til Joen Jørgens/øn Schotsund paa 27 merker S/mør 18 Kander Malt 4 ½ Kande Korn, uden at anvise reversen dat/erit 9 Sept/embris 1720.

7. Ditoes bøxelbrev til Knud Ols/øn paa 27 merker Smør 18 Kander Malt 4 ½ Kande Korn udi Schotsund, uden at anvise reversen dat/erit 3 Julij 1720.

8. H/er/r Christopher Gaarmands bøxelbrev til Mons Nils/øn paa ½ løb Smør ½ t/ønne og ½ Mæle Korn udi Store-Oxe, uden at anvise Reversen dat/erit 23 Ocrobr/is 1720.

9. Ditoes bøxelbrev til Nils Rasmus/øn paa ½ løb Smør ½ t/ønne og ½ Mæle Malt, uden reversen at anvise dat/erit 23 Octobr/is 1720.

10. Ditoes bøxelbrev til Iver Rynnelds/øn paa ½ løb Smør ½ t/ønne ½ Mæle Malt udi Store Oxe, uden reversen at anvise dat/erit 23 Octobr/is 1720.

11. Ditoes bøxelbrev til Ole Endres/øn paa 2 p/un/d Smør 1 1/3 deel faar udi Watne, uden at anvise reversen dat/erit 25 Octobr/is 1720.

12. Ditoes bøxelbrev til Aamund Ols/øn paa 2 p/un/d S/mør 1 1/3 faar udi Watne, uden at anvise reversen dat/erit 25 Octobr/is 1720.

13. Mons Mons/øns revers til Lars Tveten paa hands tilbøxlede brug udi Qvame daterit 12 Octobr/is 1720.

14. Hans Hvittis bøxelbrev til Joen Nils/øn paa 18 merker Smør 2 s/killing penge og 6 Kander Korn dat/erit 22 Octobr/is 1720.

Derefter blev foretaget taxationen over dend allernaadigste paabudne dagskat for 1721 med efterskrefne Mænd Lensmanden Elluf Mundal, Knud Schare, Gulak Berrefiord, Anders Øfstegaard, Aamund Watne Iver Lie, Nils Aase, og Lars Tveten og af os samptlig forseiglet.

15. Dernest H/er/r Christopher Garmands udstedde bøxelbrev til Ole Ols/øn paa 2 p/un/d S/mør 23 Kander Malt udi Øfre Totland uden reversen at anvise dat/erit 25 Octobr/is 1720.

16. Ditoes bøxelbrev til Knud Anders/øn paa ½ løb Smør ½ t/ønne Malt udi Øfre Totland, ud/en reversen at anvise dat/erit 25 Nov/embris 1720.

17. Ditoes bøxelbrev til Christian Magnes/øn paa ½ løb S/mør ½ t/ønne Malt udi Øfre Totland uden bøxelseddelens revers at anvise dat/erit 25 Octobr/is 1720.

18. Nils Sæbøe, Aamund Storeim, Erik Eriks/øn Kaalaas, Erik Eriks/øn Wettaas, Mons Ellings/øn Tiore, Mons Eriks/øn Hopland, og Kisti Børgedatters skiøde til H/er/r Jonas Mechelborg paa 2 løber Smør udi Mundal dat/erit Lille Hammer d/en 12 Maj 1721.

D/en 13 dito blev Retten igien sat med foranførte og paa samme Sted, hvorda, efterat Skatterne saavit dennesinde vare at bekomme, vare blefne anammede og de befallede revisioner, saavit giørligt Var efterseede, blev foretaget med Sagerne og først Kongens og hafde da

Bøidelensmanden Elluf Mundal indkaldet Diderik Hønnechen og hands huustrue Ane Lange deris Edelige depositioner for Retten at aflegge om dend

1721: 107

bortkomne Soldat udi BrudeKnappen, item Abel Fæste som liget opsuknede, item Anders Askeland som Kisten til den afdøde giorde, item Nils Berrefiord at forklare om Baadens skibbelse, som funden blev, hvorudi dend bortkomne Mand haver Været, item Aamund Langenæs, om samme at forklare; alt til et Louskikket tingsvidnis erholdelse.

Ved Jesper Heiberg blev fremlagt Diderich Hønnechen og hands huustrues edelige forklaring skriftlig forfattet af dat/o Brudeknappen d/en 10 Maj 1721 som blev læst;

Abel Fæste blev dernest fremkaldet og tilholdet ved sin saligheds Eed at udsige sin forklaring, der og efter edens afleggelse udsagde: at en af Jegtefolkene, hvilken jegt var fra Nordfiord, kom til ham og begierede 3de Mænd til hielp at sukne efter dette bortkomne menniske, men fik ham og en Soldat som tienede ham ved nafn Ole til hielp og suknede en dag, men ei fant ham, anden dagen drog deponenten ud igien med samme Jegtemænd og ingen anden og blev hand funden af dem Norden for Brudeknappen paa 14 favner dybt, og flaadede de ham efter Baaden til Jegten og toge Jegtefolkene liget ind paa Jegten og ei blev besigtiget medens hand var der, men blev Var at hand Var hugget i Armen, hvad arm det Var kunde hand ei vist sige; helt ind til Beenet, og havde i samme haand eller Arm tvende huug, som paa Klæderne Viistes, hvilke ikke havde gaaet igiennem skiorten men igiennem Klæderne hvorudi hand dobbelt var beklæd med, og til Raade (tilrådde) deponenten Jegtefolkene at lade besigtige liget ved fire Mænd, som ei af dem blev giort det hand Ved, om blodet forklarede hand som Mogens Østebøe, som var seet i Baaden. Siden forklarede deponenten at Soldaterne og Sergianten komme om bord paa Jægten, og saa liget, da sagde deponenten til dem, Karlen er ilde medhandlet og ser ei Vel ud; hvorda da sagde Sergianten, da viste deponenten af huggene; dertil svarede Sergianten ingen skade har jeg giort ham mere end dig; hvortil deponenten svarede, jeg kand ingen legge det til; men soldaterne svarede intet;

Anders Askeland blev dernest fremkaldet og edelig udsagde: at Abel Fæste kom til ham og begierede at deponenten skulle komme til Brudeknappen at giøre ligkiste til det bortkomne og nu igien fundne menniske, hvortil deponenten var villig og da hand kom til BrudeKnappen lod Abel Fæste deponenten see vel til liget saasom hand havde blevet Var et hug udi hands arm som deponenten forklarede vare Venstre Arm, og som hand kom til Jegten, vilde Mændene have ham ombord, dem hand ikke kiente, men vilde ikke, men strax i land at giøre Kisten ferdig, og derpaa giorde hand Kisten ferdig og lod Nordfiordfolkene bære den ned paa bryggen og da hand med dem nedkom, bade de ham at følge dem ombord og legge ham i kisten, men sergianten forbød deponenten det tillige med de 2de Soldatere, alligevel for deponenten paa Jegten og saa at de udtoge liget af Seiglet, som det laaeg indsvebt udi, da og soldaterne tillige med Sergianten var ombord, og hand tog laaget af Kisten, og vilde da sergianten \tillige med Soldaterne/ *ligge (legge) liget tillige med Soldaterne, udi sine Klæder i Kisten; hvortil deponenten svarede, det skal ei skee, dog drog deponenten Klæderne af hands høire haand, men sergianten skiulede hands Venstre haand med sin Støvel og vilde ei tillade deponenten at see Armen og medens hand droges med Klæderne og hafde faaet begge trøjerne af ham og snuede sig bordt for at ligge Klæderne fra sig, medens toge Soldaterne og Sergianten liget og

1721: 107b

*og hastig lagde det i Kisten; derpaa talte deponenten ei videre om det, saasom hand indtet kunde faa at see, eftersom hand alt Var nedpakket, nemblig liget i Kisten, men hialp dem at Spigre Kistelaaeget; derpaa droge Soldaterne i land og deponenten med sig og vilde Jegtefolkene og de andre at deponenten skulle hielpe dem at føre liget til Kirkegaard, det hand Veigrede, saasom de ei vilde give ham opliusning om den afdøde paa hvad Maade hand Var bortkommen; og vilde saa deponenten drage hiem, men de vilde ei slippe ham førend om dagen derefter, og blev deponenten hos dem i Brudeknappen den Nat, saasom hand ei kom i Kisten eller liget i Kisten blev lagt førend i *afdage bild*; om Morgenen vilde deponenten drage hiem men hand Vilde ikke og sagde, sig der med ei at vilde befatte, saasom ingen øfrighed det var tilkiende givet: om baaden forklarede hand at have seet noget blod der udi paa Tofte og Aare;

Nils Berrefiord blev dernest fremkaldet som efter edens afleggelse om sit sandfærdige Vidnisbyrd udsagde ei andet at Vide uden at have seet nogle blodsdraaber uden paa Keipen af Baaden; om det andet viste hand slet indtet.

Aamund Langenæs blev dernest fremkaldet, som edelig udsagde: ei andet at have observerit end lit blod paa Tofte og aare; og blev det Var i det hand roede forbie; men var ei tilstæde da hand blev funden eller lagt i Kiste.

Fogeden tilspuurte Lensmanden og Vidnerne om nogen af dem havde ham dette tilkiende givet ? hvortil de svarede nei: og forstode de ei sig paa at giøre det, saasom de meente Hønnechen burte have giort det;

Lensmanden Elluf Mundal haver ladet stevne Ole Gulaks/øn Fæste og Tyri *Johansdatter efter forrige tiltale;

Tyri *Jacobsdatter møtte ikke ei heller nogen paa hendis Veigne. Ole *Gulas/øn blev ved sit forrige.

Som under denne Sag kand være de Ting der kunde drage store conseqventzer efter sig, efterdi Ole Gulaks/øn endnu, som før ei vil tilstaa at være fader til Tyri *Johansdatters Barn; og hon dog af ham foregiver at være besvangret; thi igientagis forrige Kiendelse og tilholdis Tyri Johansdatter her for Retten under forrige *Strav (Straf) at møde sin edelig forklaring at udsige alt til Rettens nermere opliusning og endelig paakiendelse og det til førstholdende Ting.

Rector Erik á Møiniken haver ladet stevne Nils Kinæs til at betale sig resterende Landskylder og 3dietage 3 rdr 5 merker 8 s/killing, item til arrestens loulige forfølgelse og til strafs lidelse for veigring at imodtage ny bøxelseddel efter allerhøist bemelte Kongl/ig forordning af 23 Januarij 1719, item fordi hand haver truet Gaarden og Gaardens huuser med Ild og brand, ruinerit Skougen til Gaarden og huusene ladet forfalde, alt til erstatning og strafs lidelse efter loven;

Nils Kinæs møtte og tilstod loulig for denne Sag at være stevnt; og tilstod at Være skyldig de søgende 3 rdr 5 merker 8 s/killing: om den anden post svarede hand, at hand ei har faaet mer bud end engang og mente at hand *tiere skulle faaet bud; om trudselerne talede hand at det ham aldrig skal kunde overbevisis; og foregav ei at eje saameget som Børnepengene kunde beløbe sig, som hand indesidder med, og foregav end videre, at Gaarden skal være ham frabøxlet uden opsigelse og dom; Om Skogen og huusene svarede hand, at intet af dem Var ruinerit; som til Syne er: og vilde hand have sig reserverit sin tiltale til de Mænd som have beskyldt ham om At have truet Gaarden med ulykke.

Siden ingen Skifteforretning er udsted efter Nils Kinæssis Koene hvis dødsfald Retten har været ubekiendt, da henvisis denne Søgning om Gielden til Skifte Retten; hvad Skougen og huusene

1721: 108

ere angaaende, som foregivis af Citanten at Være brøstfeldige og ruinerede, og af den indstevnte forklaris at være Conformelige, da henvisis den post til loulig besigtelse; om de truende ord givis Nils Kinæs rum til neste Ting at føre Vidner at det ham ubevislig er paalagt efter paastand.

H/er/r Christen Kraag haver ladet stevne Nils Berrefiord fordi hand paa en hellig dag og Søndag førte Ved til Bergen og forsømmede samme dag Prædikken ved den Kirke hand burde søge, alt til strafs lidelse efter Loven.

Nils Berrefiord møtte og tilstod at være loulig stevnt for denne Sag og kunde ikke negte at jo have ført dend Søndag hans datter til Bergen, som havede ligget Verfast hos ham imod en Maanet, og havde udi sin baad for 4 s/killing udi Veed; og kunde ikke negte, at jo Prædikken var ved Lyre Kirke samme dag og Prædikken forsømt af ham;

Fogeden paastod at efterdi hand om Sagen ei tilforne har været vidende, saa begierede hand dilation til neste Ting at formere sin Prætention i Sagen, saasom her under verserer Kongens bøder.

Dend begierte dilation bevilgis fogeden Lem til neste Ting, efter Stevnemaal sin irettesettelse at formere.

Dernest blev tinglyst

Baste Isdal og Lars Eriks/øn Hoplands paa deris Myndlingers Veigne udstedde Skiøde til Brite Monsdatter paa 8 merker Smør og 6 Kander Malt, dat/erit Qvame d/en 13 Maj 1721.

Og som efter paaraabelse ingen flere Sager vare eller nogen sig indfant som Sager havde indstevnt, blev Retten dennesinde paa dette sted ophævet.
 
 
 
 

Anno 1721 d/en 15 Maj er holdet almindeligt Vaar, Restantz og Sage-Ting med Herløe Schibbredis Almue paa Gaarden Frechau, nærværende Kongl/ig Maj/este/ts Velbetrode foged over Nordhordleehn og Wos S/igneu/r Jens Lem, Bøidelensmanden Anders Tveten og edsorne og tilforordnede Laugrettesmænd Anders Dale, Nils Toft, Jens Hesdal, Hans Alvem, Rasmus Alvem, Anders Herløver, Anders Viig, Rasmus Hougland med mere Tingsøgende Almue,

Hvorda, efterat Retten var sat og Almuen til fredelighed, ædruelighed og ærbødighed imod Retten og dends betiente advaret, er først publicerit alle de allernaadigste forordninger og Anordninger sampt høiØfrigheds befalinger som fol/io 102 findis extraherede.

Derefter blev oplæst.

1. Mad/a/me Elisa Catharina Wolptmands udstedde panteforskrivelse til Biscoppen Mag/ister Clemens Schmidt paa 100 Rdr, hvorfore er pantsat iblant andet Øvre-Dale i Herløe Schibbrede beliggende 4 p/un/d S/mør ½ Mæle Korn, dat/erit 5 Aug/usti 1720.

2. Marrite Hansdatter Qvalems skiøde til Mikkel Ols/øn Qvalem paa 4 ½ merker fisk udi Rong dat/erit 19 Octobr/is 1720.

3. Ditoes Skiøde (?? - ordet overskrive/retta, truleg frå "bøxelbrev") til Mathis Olsøn paa 4 ½ merker fisk udi Rong, dat/erit 19 Octobr/is 1720.

4. Høiædle og Velbaarne H/er/r Stiftbefalingsmand Undals høi-respective befaling og Resolution paa Bøidelensmanden Anders Tvetens andragende angaaende den af ham, paa bemelte Herløe Schibbredis Almues Veigne opbygte Nyestue dat/erit 30 Januarij 1721.

5. Seeverin Seehuusens bøxelbrev til Nils Anders/øn paa 18 merker S/mør og 12 Kander Malt udi Holme, uden at anvise reversen dat/erit 17 Octobr/is 1720.

6. Laugmand Knags bøxelbrev til Ole Baardsøn paa Gaarden Lille Fuscanger uden reversen at anvise dat/erit 14 Nov/embris 1720.

7. Tosten Lars/øn paa Henrik Frimands Veigne udstedde bøxelbrev til Nils Ols/øn Erstad paa ½ løb 4 merker S/mør 20 ¾ Kande Malt og 4/9 af et faar, uden at anvise reversen dat/erit 14 Junij 1720.

8. Ditoes bøxelbrev til Ole Olsøn paa 1 p/un/d 6 merker Smør 1/3 faar 1/3 t/ønne Malt udi Erstad, uden reversen at anvise dat/erit 7 Junij 1720.

1721: 108b

9. Seeverin Seehusens bøxelbrev til Johannes Mikkels/øn paa 18 merker S/mør 9 Kander Malt udi Fløgsand, uden reversen dat/erit 5 Apr/ilis 1720.

10. Peder Hofmands bøxelbrev til Baste Johans/øn paa 18 merker S/mør 6 Kander Malt udi Refschar item leilendingens revers dat/erit 5 Decembr/is 1720.

11. Cammer Advocaten H/er/r Cancellie Bredals fuldmagt til Procurator S/igneu/r ... Jacob Furstenberg paa hands Veigne at observere hands Sager og Embede dat/erit 4 Januarij 1721.

Dernest blev taxationen over dend allernaadigste paabudne dagskat for 1721 forfattet med efterskrevne Mænd Lensmanden Anders Tveten, Chlemmet Hougland, Nils Hougland, Rasmus Nore Hougland, Anders Viig, Nils Toft, Lars Tostensviig, Hans og Rasmus Alfvem, Anders Herlever, Jonas Toskem, Mons Schellanger, Anders Ryland, Nils Erstad, Baste Siurdal og Arne Refskaar og af os samptlig forseiglet.

12. Mag/ister Ole Storms bøxelbrev til Anders Andersøn paa 1 p/un/d Smør og 12 Kander Malt, item Leilendingens revers dat/erit 13 Decembr/is 1720.

13. Ditoes bøxelbrev til Iver Nilsøn paa 1 p/un/d Smør 1 Mæle Malt udi Hopland, item leilendingens revers dat/erit 13 Decembr/is 1720.

14. Ditoes bøxelbrev til Hans Arnes/øn paa 1 p/un/d Smør og 1 Mæle Malt, udi Hopland, item leilendingens revers dat/erit 13 Decembr/is 1720.

D/en 10 dito blev Retten igien sat sammesteds med foranførte, hvorda efterat Skatterne, saavit dennesinde var at bekomme, vare anammede og *og revisionerne skeed, som paabudet er, blev tinglyst.

15. Jens Lem paa Stiftamptskriver Seehusens Veigne udstedde Bøxelbrev til Johannes Fløgsand paa ½ løb Smør 18 Kander Malt, item leilendingens revers, dat/erit 11 Octobr/is 1720.

Dernest blev foretaget med Sagerne og som ingen Kongens Sager vare indstevnte, blev foretaget med Almuens Sager; og havde da

Gregorius Houland og Anders Træet ladet stevne Jacob Baarsøn Fuscanger at betale sig paa deris huustrues Veigne resterende Børnepenger, som dem skal være tilfalden efter deris huustrues Broder Marcus Taraldsøn og hos ermelte Jacob Baarsøn bestaaende dend summa 8 rdr, og erstatte denne Processis forvoldte Omkostning.

Dend indstevnte møtte ikke efter 3de gangis paaraabelse, ei heller Nogen paa hands Veigne.

Stevnevidnerne Stephen Berland og Rasmus Hougland møtte for Retten og edelig aflagde at have stevnt ham med mere end 14 dagis Varsel for denne Sag og til dette Ting og talte med hands Koene;

Citanterne begierede Laudags foreleggelse for dend indstevnte til neste Ting.

Jacob Fuscanger foreleggis Laudag til neste Ting at møde og svare til Sagen, saafremt ei dom efter Stevnemaalet skal blive afsagt.

Fogeden Lem udi anledning af de giorte anteignelser udi hans allerunderdanigste aflagde Regenskaber for 1717 fremviste hands Cassabøger og bereigningsbøger, for de aaringer hand fogederiet har betient, for derved at bevise hvad odelskat og Rostieniste Gaarden Bratshoug No: 60 af Herløe Schibbrede svaret haver, og befantis der dends skyld at være 2 Mæler Malt og ½ Vaag fisk; disforuden blev tilstæde Værende Almue, sampt Laugrettet tilspuurt, om de er vidende at benefnte Gaard Bratshou anden skyld eller højere skyld end indbemelte 2 Mæler Malt og ½ Vaag fisk skyldende er; hvortil de svarede, at saavit de vidende er, er af Gaarden Bratshoug ei svaret mere odelskat og Rostieniste end af indbemelte 2 Mæler Malt og ½ Vaag fisk; det alt fogeden forlangede hannem under Rettens forseigling maatte givis beskreven, som consenterit blev.

Sluttelig blev restantzen saa vel paa ordinaire som extraordinaire Skatter for 1720 oplæst og forfattet og af Retten forseiglet, saasom ingen indsigelse derimod blev giort.
 
 
 
 

Anno 1721 d/en 17 Maj, er efter Høiædle og Velbaarne H/er/r Stiftbefalingsmand og Justitz Raad *Andreæ Undals høi Respective befaling paa Velædle og Velbaarne H/er/r Major Christian Wilhelm de Segelchens ansøgning af 10 Maj 1721 og Velbaarne Herres Resolution

1721: 109

af 14 Maj 1721 holdet Aadsteds og besigtelse Ret paa Gaarden Eidsvaag med efterskrefne af Kongl/ig Maj/este/ts foget S/igneu/r Jens Lem og nefnte Mænd Anders Dale, Nils Erstad, Johannes Refskaar, Aadne Refskaar, Baste Refskaar og Ole Sagstad, at besigtige Gaarden Eidsvaag med dessen paastaaende Huuse, Møller og Videre som dertil ligger og med rette tilligge bør og samme derefter loulig taxere og Vurdere etc, hvor da H/er/r Major Segelchen havde ladet indkalde Ambling Hanssen som fuldmægtig for de selgende til Veddermæle, ved Besigtelsen, Amling Hanssen møtte og vedstod til denne forretning loulig at Være kaldet og tog til gielmæle;

Hvorpaa vi da begave os til at besigtige

(1.) Møllen 60 al/en Skougmaal lang og 16 al/en bred, som fattis 3de Lange bielker 16 al/en lange á 1 rdr stykket *6 rdr 2de understandere á 2 merker st/ykket 4 merker, til Bordtag loft og Gulv 90 t/ylter Bord á 2 merker 4 s/killing t/ylten 33 Rdr 4 merker 8 s/killing, til Næver paa Taget 60 Vaager á 1 mark Vaagen 10 Rdr, Bolverk under Møllen 4 t/ylter Bord á 1 rdr 3 merker t/ylten 6 Rdr, ardbeidsløn til dette med at ligge Bord, indsette Bordverket med skrue-Ardbeidet, item at forskaffe Torv til Taget at tekke 18 rdr. Neder i Møllen fattedes tvende juulstokker et KammeJuul, et VandJuul og noget paa et andet Kammejuul og Vandjuul, hvilket med materialer vil Kaaste 7 rdr med de tvende Store jerntapper, end fattis en jerntappe udi det 3de juul som vil Kaaste 4 rdr; og ardbeidsløn til alt dette 36 rdr. Til loftet at ligge udi Møllerens Kiøkken 2 merker; Skorsteenen udi samme Kiøkken at reparere med Materialer og Ardbeidsløn 1 rdr; ovnen som fantis i samme stue gandske sønder paa den ene side; Benkene at giøre til Stuen 1 rdr, Ruder i møllestuen at indsette udi bly 1 rdr; end fattedis et steenkar som vil kaaste 3 rdr; 2de dito forfaldne at reparere 1 rdr, et jernbaand om den ene Møllesteen vil Kaaste 3 rdr tilsammen denne Mølle Aabods = 196 Rdr 4 merker 8 s/killing. Steenerne til Møllen vare de tvende ganger gode, det 3die par forsledne; men sekker og duuger til Møllen fantis ikke.

2. Nøstet at forfærdige fattis til BolVerk 4 t/ylter á 1 rdr 3 merker - 6 rdr, til Bordtag 30 t/ylter Bord á 2 merker 4 s/killing t/ylten 11 rdr 1 mark 8 s/killing. Næver til Taget 40 Vaager á 1 mark Vaagen 6 rdr 4 merker, ardbeidsløn dertil 8 rdr, Vedtoug at ophidse med og *Kraag (Krake?/Kroge?) til 2 rdr 1 mark - tilsammen 34 Rdr 8 s/killing.

3. Bryggen fra Nøstet til Møllen dertil behøvis 10 tylter Bolverk á 1 rdr 3 merker - 15 Rdr, 16 t/ylter Bord á 2 merker 4 s/killing t/ylten 6 rdr, ardbeidsløn dertil 3 rdr 3 merker tilsammen 24 rdr 3 merker.

4. Floren fattedis Svild paa Nordre side 15 al/en lang 2 merker, skrueardbeid 4 merker, 1 tylt spær 10 al/en lang á 4 merker, end fattis dend søndre Svild 15 al/en lang á 2 merker og ardbeidsløn 4 merker, Bord til dette huus 12 t/ylter - 3 rdr 3 merker, trende oplendinger á 6 s/killing st/ykket - 1 mark 2 s/killing, fire torveller á 12 al/en lange 12 s/killing st/ykket 3 merker; Næver til Taget 40 Vaager á 1 mark - 6 rdr 4 merker; een hagespiger hvor bugten er 1 mark, ardbeidsløn til dette 8 rdr, tilsammen dette huuse aabod 21 rdr 4 merker 2 s/killing.

5. Laden fattedis 6 tylter Bord á 2 merker 4 s/killing t/ylten 2 rdr 1 mark 8 s/killing, et underslag paa Nordre side 12 s/killing; Næver til taget 60 Vaager á 1 mark Vaagen 10 rdr 4 fembten al/en torveld á 1 mark - er 4 merker, ardbeidsløn hertil med Torv at anføre 8 rdr: tilsammen denne Aaboed - 21 rdr 0 mark 4 s/killing.

6. Slusen oppe med Stemmen fattedis 3 t/ylter Bord 1 rdr 12 s/killing, 2 tylter Bordverk (Bolverk?) á 1 rdr 3 merker t/ylten 3 rdr; Ardbeidsløn 1 rdr 4 merker er 5 rdr 4 merker 12 s/killing.

7. Render med sin broe til store-Møllen fattedis saa meget at Materialer og ardbeidsløn vil kaaste 20 rdr.

8. 3de Skotrender, hvoraf dend lengste var dend beste og vil kaaste at forbedris med 3 rdr.

9. Smalefloren 8 al/en bred og 8 al/en lang fattis Næver 8 Vaager 1 rdr 2 merker 3de Svilder, sampt dør med hengsler, item Torvelder, som vil Kaaste med ardbeidsløn 4 rdr 3 merker - tilsammen 5 rdr 5 merker.

10. Dend Vaaning med dend gamble Sal og Cammer oven paa, sampt Melke-stue og Ildhuus nere, hvoraf indtet siden forrige Besigtelse var reparerit, gandske brøstfeldig, dog var nere i ildhuuset een indmuret Kaaberkiedel og udi Melkeboden en jernkakkel-

1721: 109b

ovn og udi ildhuuset en Skorsteen, paa samme huus var steentag, men saa forfalden at det ei kand repareris uden det i bund maa rivis og igien opbygges.

11. Borrestuen fattis til Gulv 4 t/ylter Bord 9 merker, fire tillaaser á 12 s/killing s/tykket 3 merker Svalen paa Nordre side gandske nedfalden og vil nye opbyggis, som i alt vil kaaste med Bordene 8 rdr.

12. Dend store Vaaning fattedis gavel, Kiøl, Vindbord og Render 150 pannesteen, item Stuk uden for huuset paa den østre side til Kiøkkenet, trappe til haven og trappe til forstuen, Muren under huuset gandske brøstfeldig, Skorsteenen neden til Taget vil ned rivis, hvilket alt vil Kaaste med materialer og Ardbeidsløn tilsammen 25 rdr.

13. 1 liden havreqværn fattedis 2 t/ylter Bord 4 merker 8 s/killing 4 Vaager Næver 4 merker 0 s/killing ardbeidsløn 3 merker - tilsammen 1 rdr 5 merker 8 s/killing - uduelige Steener.

14. Haven med planteværk, bord og Standere at forfærdige 5 rdr.

15. Udladen af Standerverk opsat, til hvis reparation vil tilgaae med standerverk, Bordtag, Næver til taget og Ardbeidsløn 9 rdr

Tilsammen disse huusenis Aaboed = 381 rdr 3 merker 10 s/killing.

Efter deris Kongl/ig Maj/este/ts allernaadigste reglement ansaais Sagens Omkostning Sorenskriverens Reise paa sin egen Omkostning til stæden 2 merker 4 s/killing dagens forretning 3 rdr, skyds hiem igen 2 merker 4 s/killing beskrivelse 4 merker, forseiglingspenge 1 mark 4 s/killing - 4 rdr 3 merker 12 s/killing, Mændene hver for deris umage 1 mark 4 s/killing tilsammen 1 Rdr 1 mark 8 s/killing og saaledis denne forretning samme dag tillendet. Fogeden for at lade tilsige Mændene med dend der til gaaende Lejede Skyds 1 rdr tilsammen 6 Rdr 5 merker 4 s/killing.
 
 
 
 

Anno 1721 d/en 19 Maj, er holdet almindeligt Vaar- Restantz og Sage-Ting med Sartor Schibbredis Almue udi Buchen, nærværende Kongl/ig Maj/este/ts foget over Nordhordleehn og Wos S/igneu/r Jens Lem, Bøidelensmanden Nils Bildøen og edsorne og tilforordnede Laugrettesmænd Nils Biørøen, Arne Schoge, Simen Schoge, Lars Landraa, Iver Tøssøen, Nils Kaartvet, Vinciantz Hambre, og Jacob Tøssøen, med mere Tingsøgende Almue,

Hvorda, efterat Retten udi deris Maj/este/ts høje Navn var sat og Almuen til fredelighed, ædruelighed og ærbødighed imod Retten og dends betiente var advaret, er først publicerit alle de allernaadigste forordninger og Anordninger, sampt høi øfrigheds befalinger som fol/io 102 og 108 findis extraherede - dernest blev publicerit.

1. Lensmanden Nils Bildøens Skiøde til sin Søn Anders Nils/øn Bildøen og hands arvinger paa 2 p/un/d fisk udi Bildøen dat/erit 16 Maj 1721.

2. Rector Erik á Møinikens bøxelbrev til Erik Lars/øn paa 1 p/un/d 2 ½ merker Smør, uden leilendingens revers at anvise, dat/erit 2 Apr/ilis 1721.

3. Severin Svanenhielms bøxelbrev til Ingebrigt Rasmus/øn Nore Tvet paa 1 p/un/d fisk, ud/en reversen at anvise dat/erit 16 Maj 1721.

4. Ditoes bøxelbrev til Rasmus Ingebrigts/øn paa 2 p/un/d fisk udi Nore Tvet, uden leilendingens derpaa fulte revers dat/erit 16 Maj 1721.

5. Clemens Schmidts bøxelbrev til Hans Halvers/øn paa ¼ t/ønne Torsk udi Nore Echerhofde, uden leilendingens revers dat/erit 30 Martij 1721.

D/en 20 Maj er Retten igien sat sammesteds med foranførte, hvorda, efterat Skatterne, saavit dennesinde var at bekomme, vare anammede blev foretaget med Sagerne og hafde da.

Fogeden Lem i allerunderdanigst følge af det Høikongl/ig Rente-Cammer Brev af 12 Octobr/is 1720 indkaldet Ole Hansøn Schoge, som hafde nedsent sin allerunderdanigste suppliqve at blive af med Gaarden Brattenborg udi Sartor Schibbrede beliggende af Skyld ½ p/un/d Smør og landskyld 1 p/un/d fisk, til at ..vise(?) sine adkomster og fra sige sig samme Gaard til Kongen med ald tilliggende uden Vederlaug,

Ole Hans/øn Schoge møtte og først producerede det skiøde hands Salig fader Hans Schoge var meddelt baade paa Nordvig og Brattenborg af dat/o 6 Martj 1700 derhos forklarende at samme lenge til forne øde var liggende førend hands Salig fader dend kiøbte; dernest producerede hand Skifteforretningen efter hands Salig fader sluttet d/en 24 Maj 1715 for at bevise at dend ham og hands sødskende var

1721: 110

tilfalden; og derhoes møtte og foregav uden ringiste Vedderlaug at afstaa dend Gaard Brattenborg til Kongen.

Fogeden paastod Dom til ejendom paa Kongens Veigne efter Ole Schogis egen frasigelse paa egne og medinterressenters Veigne.

Efterdi Ole Hansøn Schoge baade udi sin allerunderdanigste memorial til Kongen af 26 Junij 1720, saa og sin nu for Retten giorde frasigelse, frasiger sig Gaarden Brattenborg af Skatte skyld ½ pund Smør og af Landskyld 1 pund fisk med ald tilliggende og underliggende Rettighed og herlighed, saa fradøm/m/is nu Ole Hansøn Schoge og alle hands Arvinger forbemelte Gaard Brattenborg fra denne doms dato og allerunderdanigst tildømmes hands Kongl/ig Maj/este/ts til evindelig odel og ejendom med ald tilliggende og underliggende herlighed, saa at ingen efterdags allerringiste Possession, uden Kongen *alle (allene?) tilkommer.

Dito haver ladet stevne Mons Lerøen og Andfind Olsøn Søre- Fielde for øvede Tingfredsbrydelse og slagsmaal paa Høste Tinget, item til at anhøre efterskrefne Vidner Nils Biørøen og Mikkel Vaage, Ingebrigt Bielcherøen og Stephen Bielkerøen, alt til Strafs lidelse efter Loven.

Mons Lerøen og Andfind Søre Fielde møtte og tilstode louligen at være stevnte for denne Sag; hellers sagde Anfind Olsøn ei at kunde erindre at have giort det; Mons Lerøen svarede og sagde; Slagen blev jeg eller Kasten (slått eller kasta? på) med en tinpotte udi mit andsigt ved øjet, saa blodet randt, men enten det var mig meent eller ej, kand jeg ei sige, dog fik jeg det, som vitterligt er og gierne tilgiver ham hvad med mig giort er;

Vidnerne Nils Biørøen, Mikkel Vaage, Ingebrigt Bielkerøen og Stephen Bielkerøen; af hvilke de 3de uden Ingebrigt møtte, og tilstode louligen at Være stevnte til at aflegge deris Vidnisbyrd i Sagen: og blev da først fremkaldet Nils Biørøen, som efter Edens afleggelse om sit sandfærdige Vidnisbyrd udsagde: at hand og Mons sadde nere i stuen og drukke og talte sammen og Mons reiste sig fra Bordet for at vilde gaa ud og i det samme blev hand var og saae at Mons blødde og sagde sig at have faaet samme skade af Anfind Søre Fielde, dog saae hand ikke, at Andfind kaste ham; ikke heller fornam hand at Mogens det allerringiste tiltalte Anfind Søre Fielde, videre sagde deponenten sig ei at afvide: Mikkel Vaage fremstoed dernest og efter edens afleggelse om sit sandfærdige Vidnisbyrd udsagde: og forklarede som forrige: Stephen Bielkerøen aflagde sin Eed ei at have seet det, at det af Andfind blev giort, men da gierningen var skeed og hand hørte Ole Lerøen sige til Andfind, dette skal du betale, blev hand var at Mons Lerøen Var blodig i ansigtet. Ingebrigt Bielkerøen fremkom dernest og edelig forklarede, at Anfind Søre Fielde holt potten i haanden og slog til Mons Lerøen dertil at blodet rente ned af Monsis Ansift.

Fogeden begierede til overflød til neste Ting at indkalde Ole Lerøen, Rasmus Bielkerøen og Peder Hambre, deris edelig forklaring til neste Ting at udsige, som Retten consenterede.

Johannes Sangolt haver ved fogeden ladet stevne Gunder og Nils Lille Sangolt for mod ham paa sidste høste Ting øvede skieldsord;

De indstevnte møtte og tilstode louligen at være stevnte for denne Sag; og forklarede Nils Sangolt at hand nemblig Johannes Sangolt vilde betage ham noget af den rettighed hands gaard Lille Sangolt tilhørende, som Nils ei vilde miste, da svarede Johan/n/es til ham nemblig Johannes, gid du dette fortære paa din sotteseng dertil skulle Nils have svaret du bad som en skielm; men Johannes svarede derimod at det ham ei skal overbevises; og ei er stevnt for den Sag; Gunder forklarede at have skieldet Johannes for at have giort som *eEn tyv, hvilket hand forklarede deraf at Være kommet, at Johannes sin hest var indsat af Gunder fordi den hafde beskadiget hands Ager og Eng og Johannes samme hest indtagen og anden gang, deraf af

1721: 110b

hastighed udsagde Gunder de forommelte ord; Johannes derimod sagde sig at have udtaget hesten efter Gunders Koenis tilladelse og hvis samme skade hafde været besigtiget, kunde hand have betalt det;

Johannes Sandgolt foregav at have indkaldet til overflød Vidner i denne Sag Villem Sangolt, Thommes Schage, Nils Mikkelsen og Vincents Store Sangolt; de tvende første møtte og tilstode at være loulig stevnte til at aflegge deris Vidnisbyrder i denne Sag: Villum Sangolt forklarede edelig at have hørt af Nils Sangolt sige til Johannes Sangolt, du er en Gammel skielm; hvilke ord komme deraf at de, nemblig Johannes og Nils Sangolt drogis om *Qval øre been*, som Johannes vilde have og Nils ei vilde miste, da sagde Nils til Johannes, du giorde som en gammel skielm; og Gunder sagde til Johannes end ydermere du Johannes giorde som en gammel skielm, du haver staalet af mit huus; Thommes Schage forklarede at Nils Sangolt sagde til Johannes da de, som før er melt drogedis om forermelte Qvalbeen, som Johannes bemegtige sig Vilde, sagde Johannes til Nils gid du tære det paa din sotteseng, da sagde Nils igien, du beder igien som en gam/m/el skielm; og at Gunder sagde til Johannes, du har taget af mit huus medens jeg var borte.

Nils og Gunder Sangolt forklarede og at have indkaldet Vidner Lars Dale og Mons Telnæs og Ole Telnæs som nu ere udi loulig forfald til at vidne og begierede tid til første Ting samme at afhøre lade: item begierede Johannes tid til sine tvende udeblivende at lade afhøre; som Retten tilstæde til første Ting at skee.

Knud Bache, Mikkel Knuds/øn Bache Peder Hambre, Vinciants Hambre, Jacob Tøssøen, Azer, Mikkel og Ørians Kousland, og Mikkel Mikkels/øn Bache fremkomme for Retten og tilkiende gav, at have optaget efter en Laugmands dom af 20 Junij 1703 optaget 8tte Toskegarn af Førlands opsiddere Nils Ole og Torkield, item Kleppis opsiddere, Elling, Ole, Johannes og end en Johannes, Rasmus, item fra en huusmand i KleppeWig Rasmus Olsøn, for at faa samme garn Confisqverede, at de ei imod dommen skulle brugis andre fattige Almues Mænd til trengsel, hvilke bønder ere af Liuse Closters gods; Garnene bleve for Retten anviste og af uvillige Mænd taxerede:

Citanterne bleve tilspuurte hvor de toge disse garn ? dertil de svarede: at have taget 2de af Førlands opsidderis baad førend de vare udsatte; de andre at være tagne af Søen, belagde med ile, 2 á 3 favner fra faste landet.

Vurderingsmændene Ole Schage, Nils Kaartvet, Peder Nore Echerhofde, og Lars Landraa forklarede at samme 8tte garn Kand Være Værde 5 Rdr; {som}

Som Førlands og Kleppes opsidere til denne Sag ei ere indkaldet, da vil de til neste Ting indkaldis til veddermæhle for at faa udfunden om de tilstaar samme Garn sig at Være tilhørende og om som forklaret er, sig saaledis forholder, da videre skall kiendis hvis lov og Ret medfører.

Sluttelig blev restantsen saa vel paa de ordinaire som extraordinaire Skatter for 1720 forfattede og oplæste og af Retten forseiglede.
 
 
 
 

Anno 1721 d/en 23 Maj er holdet almindeligt Vaar, restants og Sage-Ting med Schiolds Schibbredis Almue paa Gaarden Søreide, nærværende Kongl/ig Maj/este/ts foget over Nordhordleehn og Wos S/igneu/r Jens Lem, Bøidelensmanden Ole Totland og Edsorne og tilforordnede Laugrettesmænd, Lars Aase, Nils Stensvig, Halvor Biørndal, Mikkel Grimstad, Ole Lone, Nils Houge, Nils *Øfstuus og Mikkel Dolvig med mere Tingsøgende Almue,

Hvorda, efterat Retten Var sat og Almuen til fredelighed, ædruelighed og ærbødighed imod Retten og dends betiente advaret, er først publicerit, alle de allernaadigste paabudne forordninger og høiøfrigheds anordninger som fol/io 102 og 108 findis extraherede - dernest blev publicerit

1. Johan Jørgen Mestmakers udstedde panteforskrivelse til Mad/a/me Elisa Catharina Wolptmands paa Capital 100 Rdr hvorfore er pantsat gaarden Tarlebøe af skyld som matriculen udviser dat/erit 2 Martj 1720.

2. Mad/a/me Wolptmands transport paa Johan Jørgen Mestmakers panteobligation 100 Rdr til Biscop Clemens Schmidt dat/erit 5 Aug/usti 1720.

1721: 111

3. Mikkel Paalsøn Indre Hopis Skiøde til Kistina Adelus von Wida paa 1 løb 15 ¾ merker Smør udi Gaarden Hope dat/erit 20 Decembr/is 1717.

4. Paal Larsøn Søraasis Skiøde til Kistina Adelus von Wida paa 1 p/un/d 5 ¼ merker Smør udi Hope dat/erit 20 Decembr/is 1717.

5. Ole Olsøn Hopis Skiøde til Kistina Adelus von Wida paa 2 pund 10 ½ merker S/mør udi Hope, dat/erit 20 Decembr/is 1717.

6. Nils Villums/øn Indre Hopis Skiøde til Kistina Adelus von Wida paa 2 p/un/d 10 ½ merker Smør udi Hope dat/erit 20 Decembr/is 1717.

7. Lector Bornemands bøxelbrev til Mons Mons/øn Søre Jellestad paa 18 merker Smør ¼ huud og 3 Kander Malt, item Leilendingens revers dat/erit 20 Maj 1721.

8. Biscop Clemens Schmidts bøxelbrev til Hans Gudmunds/øn paa 1 løb 8 merker Smør udi Nedre Bircheland dat/erit 5 Apr/ilis 1721 uden reversen at anvise.

9. Lector Bornemands bøxelbrev til Peder Albregtsøn paa ½ løb Smør ½(?) huud udi Nedre Tittelstad, item leilendingens derpaa fulte revers dat/erit 5 Febr/uarij 1721.

10. Toldforvalter Johan Gaarmands bøxelbrev til Anbiørn Colbeens/øn paa 1 ½ løb udi Fiøsanger, uden reversen at anvise dat/erit 14 Febr/uarij 1721.

11. Capitain Walqvard Risbregts lod publicere sin OdelsRet til alt hands Salig faders gods udi Nordhordleehn dat/erit 21 Maj 1721.

12. Lector Bornemands bøxelbrev til Lars Rasmus/øn *Øfstuus paa 1 løb Smør udi Øfre Tittelstad, uden at anvise reversen, dat/erit 24 Apr/ilis 1721.

13. Ditoes bøxelbrev til Stephen Ols/øn Sætre paa ½ pund Smør udi gaarden Sætre, item leilendingens derpaa fulte revers dat/erit 19 Maj 1721.

14. Ditoes bøxelbrev til Marete Poulsdatter paa 18 merker Smør 3 Kander Malt udi Strømme, item Leilendingens revers dat/erit 20 Maj 1721.

15. Mons Søvigs bøxelseddel til Mathis Salamons/øn paa 21 merker Smør og 12 Kander Malt udi Houkeland item reversen dat/erit 22 Maj 1721.

D/en 24 dito blev Retten igien sat sammestedz med foranførte, hvorda efterat Retten Var sat igien og Skatterne saa vit dennesinde var at bekomme, vare anammede, blev foretaget med Sagerne; og først Kongens og havde da

Bøidelensmanden Ole Totland til deris Kongl/ig Maj/este/ts interressis beobagt ladet indkalde Anders Birkelands Koene Kari til Veddermælle, medens dom Afsagdis, hvis Mand nu i Ondsdags mod Solens nedgang hiemkom fra Byen og som hand gik til sit huus, vente hand fra dem og sporenstreks løb ned til et Vand og paa uchristelig Maade sig selv ombragte til at faa hands Hovetlod tildømt Kongen; dend ombragtis Søster Barbro Larsdatter møtte for Retten og tilstod gierningen; og Var indkaldet eendel Vidner Ole Høverstun Hans Birkeland, Nils Monsøn Birkeland, Brite Høverstuun, Johanne Birkeland, og Helge Monsdatter Birkeland deris edelige depositioner at afsige om denne handel, hvilke og alle møtte og tilstode hertil louligen at Være stevnte; hvorpaa Eden blev dem forelæst og betydet, sampt tilholdet deris sandhed om denne handel at udsige: og derpaa først fremkaldet

Ole Hoverstun som efter edens afleggelse om sit sandferdige Vidnisbyrd udsagde: at hand var med ham paa baaden til Bergen tillige med eendeel andre og hørte intet underveis af ham tale, uden at hand tvende gange underveis sagde: Gud hielpe mig! hvortil deponenten svarede Gud hielpe baade dig og os; da de vare hiemkomne til deris land, hialp hand dem baaden i nøstet, tog *til (sin?) Børre paa sig og gik stille(?) med ham fra Søen til deris huus og var imidlertid intet ord talet imellem dem paa Vejen; men som de gik opad Vejen skiltis hand fra dem, nemblig deponenten til sit huus og ei ved af hvad passerit Var siden, førend de komme og fortalte ham det siden; hand blev ellers af Retten tilspuurt om hand hafde fornummet at samme menniske hafde før været tungsindet eller Vankelmodig ? hvortil hand svarede nej:

Hans Birkeland blev dernest fremkaldet, som efter edens afleggelse om sit sandferdige Vidnisbyrd udsagde: alt som forrige; uden dette, at da hand tillige med denne Anders Birkeland Vare komne nær til huuset hvor manden boede, gik deponenten for i Vejen og blev indtet af dem talet, medens de ginge, hørte hand det ene Vidne Barbro raabte at hand nemblig Anders Kaste byrden fra sig og løb ned til Vandet, og som hand begyndte at løbe efter ham og bad ham bie hand Vilde tale med ham, løb Anders Birkeland end hastigere indtil hand

1721: 111b

kom imod Vandet, da blev hand Var at Anders Var alt udkommen og stog under hagen i Vand, da raabte deponenten til ham, ach Grande kom til mig og bed Gud om dine Synders forladelse; derpaa slog Anders sig for sit bryst med begge hender og sank ned i Vandet og dubbede selv hovedet neer og blev død; Retten tilspuurte deponenten om de ei kunde kommet i Vandet for at redde ham ? hvortil hand svarede nej, saasom der var efje baand hvor de hafde omkommet; udi om de det hafde giort: deponenten sagde sig ei at have hørt eller selv veed at hand skulle have været tungsindet eller Vankelmodig ? hvortil hand svarede, sig det aldrig at have hørt; end tilspuurt om denne bortkomne Var drukken der til svaret nej men gandske fastende for saadant.

Det 3die Vidne Nils Monsøn Birkeland 20 Aar g/amme/l blev dernest fremkaldet og edelig udsagde: ei at have været med paa baaden, men blev raabt *at (af?) Barbro og løb hand saa til forrige Vidne og løb efter ham begge, og blev Var hvor Anders sprang udi Vandet under ansigtet, da raabte deponenten til ham, ach Grande kom i land, da stod Anders og kavede med begge hænder i Vandet og sank ei gandske under førend livet var af ham, og i øfrige forklarede som forrige Vidne.

Brite Hoverstun forklarede som første Vidne:

Johanne Birkeland forklarede og som forrige:

Helge Monsdatter 19 Aar g/amme/l blev dernest fremkaldet og edelig udsagde: som første Vidne:

Barbro Larsdatter blev dernest fremkaldet \ 19 Aar g/amme/l / og edelig udsagde: at da hon efter ham gik op ad Søvejen som de skulle gaa til Andersis huus, hørte hon ham tale ach gud hielpe mig for min gamble Koene; og som hon siger til ham igien, i har ikke giort noget ondt; hvi bekymrer Eder saa, saa satte hand sin børre ned, sigende: jeg gaar ei hiem; hvorpaa deponenten svarede, ach min Kiere Broder hvor vilt du da hen, ? hand svarede jeg gaar hen og giør noget ondt af mig, dette vilde hon afhindre, dertil hand svarede, gaar du ikke fra mig, skal jeg giøre ondt paa dig; hvorpaa begyndte hand at løbe, hon løb og op til gaarden og fant først Nils Mons/øn Birkeland, som løb til Johannes for at løbe efter ham; og hvad da er passerit har forrige Vidner forklaret: ei heller efter Spørsmaal kunde hon sige at hand haver været plaget med nogen urolighed.

Kistina Adelus von Wida haver med skriftlig Kald og Varselseddel ladet indkalde Ole Olsøn og Mikkel Paalsøn Indre Hope, af dato 8 Maj 1721, som blev læst;

De indstevnte møtte ikke, ei heller efter paaraabelse nogen paa deris Veigne.

Stevnevidnerne Ole Totland og Lars Myrdal møtte og edeligt forklarede at have stevnt dem d/en 13 Maj 1721 thi henvisis Sagen til loulig Varsell: og blev stevnemaalet extraderit (ut-/avlevert) Nils Jørgens/øn paa Citantindens Veigne at lade til neste Ting forkynde:

H/er/r General Toldforvalter Johan Garmand haver med skriftlig Varsel ladet stevne Mons og Rasmus sampt Anders paa Pladset og Ragni paa Damsgaard.

Af de indstevnte møtte ingen uden Anders paa Pladset og Stevningen var end og ei fiorten dager forkyndt.

Lovens 1ste Bogs 16 capit/ul 1 articul siger explicite at naar nogen beklager sig at Være forurettet paa Jord eng, Skou, etc hvorpaa ikke kand kiendis uden paa Aastæden ved grandskning, her og udi Sagen ikke er loulig Varsel til Vidners afhørelse; saa henvisis den ene post til Aastæden og den anden til loulig Stevnemaal, hvilket naar skeer, videre skal handlis hvis Loven medfører.

Lensmanden haver ladet stevne Anders Knudsøn Øfste-Mielde og Brite Agnisdatter for begange Lejermaal og Barneavling med hin anden til deris Bøders erleggelse efter Loven;

Anders Knuds/øn møtte og tilstode loulig at Være stevnt for denne Sag og tilstod gierningen; Brite Agnisdatter møtte ikke, ei heller nogen paa hendis Veigne.

Stevnevidnerne Ole Totland og Lars Myrdal afhiemblede edelig at have stevnt hende med mere end 14 dagis Varsel

1721: 112

for denne Sag og til dette ting og talte med hende selv;

Fogeden paastod loudags foreleggelse for den udeblivende til neste Ting;

Brite Agnisdatter foreleggis Laudag til neste Ting at møde og svare til Sagen og Sigtelsen da og Anders Knuds/øn haver at møde til Veddermæle, da Videre udi Sagen skal kiendis hvis Loven befaller.

Dito haver ladet stevne Ole Mogensøn og Brite Torgersdatter [for] for tilig sammenleje og barneavling udi deris Egteskab, Alt til egtebøders erleggelse efter loven; tilstod Sigtelsen og stevnemaalet og at hands huustrue fødde førend brylluppet blev giort.

Fogeden paastod Dom efter Loven.

Efterdi Ole Mogensøn for Retten tilstaar at have avlet Barn med sin huustrue førend copulationen skeed er, da tilfindis hand i følge af Lovens 6te Bogs 13 Capit/ul 1 articul at bøde for hende og sig til deris Kongl/ig Maj/este/ts 3 rdr 2 merker 4 s/killing udi Egtebøder inden 15 dager under Nam efter Loven.

Brite Myrdahl haver ladet stevne Siri Myhrdal fordi hon skal have ilde slaget hende, til Vidne derom Lars Carlsøn og en pige tienende Giertrud Fieltvet, item for skieldsord sam/m/e tid.

Siri Myhrdal møtte ikke ei heller nogen paa hendis Veigne;

Stevnevidnerne Ole Totland og Nils Øfstuus afhiemblede edelig at have stevnt hende med mere end fiorten dagis Varsel for denne Sag og til dette Ting og talte med hende selv;

Lars Carls/øn møtte ikke; som stevnevidnerne forklarede og at have stevnt.

Citantinden møtte og paastod loudags foreleggelse for den udeblivende og vidnet under straf at Møde.

Siri Myrdal foreleggis Laudag til neste Ting herudi Skibbredet efter loulig given Varsel at møde og svare til Sagen; og Vidnet Lars Carls/øn som nu er loulig stevnt og ei møder, foreleggis samme Tid; efter given loulig Varsel igien at møde under 4 Rdr Bøders erleggelse til Kongen sit edelige Vidnisbyrd at udsige, da videre udi Sagen skal handlis, hvis Lov og ret medfører.

Mons Andersen haver ladet stevne Enken Ane Liusevold at betale sig resterende Løn for et Aar, hvortil hand Var hyret efterdi hon ham uden Aarsage af sin tieniste har drevet.

Dend indstevnte møtte og forklarede, at hon ei kunde beholde ham i tieniste, saasom hand ei gierde hendis Gaards gierde forsvarlig, men qveget grøden opædet, hvilket hon vilde bevise med Anders Simens/øn Øfstebøe og Lars Ulsmoe hvilke hon hafde der til indkaldet og hand nemblig Mons Anders/øn til Veddermæle; ikke heller vilde hand adlyde hende naar hon ham befalede noget til sin gaards nøtte, men fik ilde ord af ham: Mons Anders/øn blev tilspuurt om hand haver giort sit befallede ardbeide udi hendis tieniste uden Knur og mur ? dertil hand svarede: at ei anderledis skal ham overbevisis: Mons blev tilspuurt om hand var stevnt til at anhøre disse Vidnisbyrd, ? dertil svaret ja.

Derpaa blev Vidnet Anders Simens/øn fremkaldet og tilholdet sin Sandhed at udsige: og edelig udsagde at have selv seet, at hand haver, naar Ane Liusewold ham tiltalte at giøre noget Gaarde ardbeid truet hende med begge hænder og banket i bordet mod hende og det med saadant sinde at skummet stod igiennem Munden paa ham, ei heller efterkom hand som en tiener sit løfte med at holde hendis giærdis gaard forsvarlig; hvilket

1721: 112b

hand selv haver seet, og at have seet Qvæget komme igiennem Gierdisgaarden som uforsvarlig af ham blev holdet, og Mogens selv at have seet det, men ei vilde uddrive qvæget af Ageren men gik med og sad sig i Ildhuuset, hvilket hand meente Var en tiener u-anstaaelig; hand blev tilspuurt hvor Mange qvæg ? svaret første gang 3de store best, og siden holdt det alt gaaende, og blev Ageren gandske opædet *unden et stykke, og Var hendis Skade over 4 t/ønner Korn;

Lars Ulsmog forklarede edelig, ei at have været tilstæde da hand efter forrige Vidnisbyrds forklaring, skal have utilbørlig skikket sig med hende, ei heller at have været overværende da qvæget udbrød, men at Gierdis gaarden har været og Var uforsvarlig holden det haver hand seet, men skaden som paa hendis Ager er giort, er over 4 tønder Korns skade, thi det haver hand selv seet.

Mons Andersøn svarede til spørsmaal, at hand af yderste efne har gierdet, men som der er til Gaarden vidløftig gierdis gaard og hand var ene tiener der ofte med andre Gaardens nøttige Sager blev forhindret det ardbeide, kunde hand det ei overkomme alt at giøre: men heele Aarsagen foregav hand at hand blev hadet derfore, at hands Matmoder havde ham mistenkt for tienistepigen og derfore maatte hand rømme; Mons *Larsøn begierede tid til neste Ting at lade afhøre Lars Birkeland og *Seffen Birkeland om dend tale som var imellem hand og hands Matmoder som Retten consenterede.

Dernest blev publicerit

1. Magister Ole Storms bøxelbrev til Jonas Wistmand paa en Valke Mølle dat/erit 5 Octobr/is 1720, item leilendingens revers.

2. Ditoes bøxelbrev til Jochum Hartvigs/øn Schaale paa en Mølle qværns brug, item leilendingens revers dat/erit 23 Decembr/is 1720.

3. Ditoes bøxelbrev til Catharina Werdelmands paa en Grund hvor paa hands huuse staar og et .ZEng(?) dat/erit 24 Decembr/is 1720, item leilendingens revers af samme dato.

4. Ditoes bøxelbrev til Rasmus Rasmus/øn Olbør paa halvdeelen udi en mølle Nils Hans/øn fordum tilhørende, item leilendingens revers dat/erit d/en 28 *Aug/usti 1721*,

Sluttelig blev restantsen saa vel paa de ordinaire som extraordinaire Skatter forfattet, oplæst og forseiglet.
 
 
 
 

Anno 1721 d/en 27 Maj, er holdet almindeligt Vaar restants Skatte og Sage-Ting med Arne Schibbredis Almue paa Gaarden Indre Horvig nærværende Kongl/ig Maj/este/ts foget over Nordhordleehn og Wos S/igneu/r Jens Lem, Bøidelensmanden Peder Larsøn Arnetvet og edsorne og tilforordnede Laugrettesmænd Lars Angeltvet, Lars Aastvet, Ole Kirke-Brudvig, Nils Espeli, Johannes Sætterdahl, Mons Olsnæs, Jens Ulsetter, Nils Fosmark med mere Tingsøgende Almue,

Hvorda, efterat Retten Var sat og almuen til fredelighed, ædruelighed og ærbødighed imod Retten og dends betiente advaret, er først Tinglyst alle de allernaadigste forordninger og Anordninger, sampt høiøfrigheds befalinger som fol/io 102 og 108 findis extraherede.

Dernest fremstillede sig for Retten Ole Mittun og begierede at hands Vidner Iver Birkeland, Mons Birkeland, Salamon og Johannes Birkeland maatte afhøris om hands broders Anders Birkelands Svaghed, som disverre haver udi uroelighed ombragt sig selv udi et lidet Vand ved sin paaboende Gaard Birkeland;

De indkaldede Vidner møtte og tilstode sig hertil louligen at Være indstevnte, og blev da først fremkaldet

Iver Birkeland, som edelig udsagde, at paa et Aars tid \og der over/ har hand været Vinslen (?? - Tysk: winseln = klynke, pipe) i sit hode, dog betred megen Gudfrygtighed, men altid imod hands Vane været tankefuld, og skal have faaet dette af et Stangen af en Veder som medens Manden sov, støtte ham for hovedet, hvilket og siuntis paa hands hoved og klagede den affaldne at det altid ligesom *sikkede (sukkede?) i hands hovet og siden dend tid ei var sig selv lig, saasom hand tilforne var gladvoren førend denne hendelse ved stangingen, ham paakom, og

1721: 113

naar nu tvende Mænd stod og talede sammen, meente hand at de talede om ham og hands tilslagende tilfælden.

Mons Birkeland forklarede edelig som forrige; og end dette tillagde at hand aldrig gik til eller fra sit Bord uden guds paakaldelse, men nu paa et fierding Aar talte hand lit Visligt.

Salamon Birkeland forklarede edelig, som forrige:

Johannes Birkeland forklarede og enstemmig som forrige.

Ole Mittun begierede deris forklaringer under Rettens forseigling beskreven som Retten consenterede.

Ole Christophersøn udi Store Sandvigen haver ladet stevne Jan Jensøn for nærgaaende ord og til at anhøre Vidnisbyrd som hand haver indkaldet, Knud Anders/øn, og Rasmus Olsøn deris edelig forklaring derom at giøre, samme stevning blev læst af dato 14 Januarij 1721.

Dend indstevnte Jan Jens/øn møtte ikke ei heller nogen paa hands veigne efter 3de ganger paaraabelse:

Stevnevidnerne Johannes Ingebrigts/øn og Hans Monsøn begge boende i Sandvigen afhiemblede edelig at have stevnt ham med mere end fiorten dagis Varsel for denne sag og til dette Ting og ieg og(?) talte med ham selv;

Citanten møtte og begierede at hands indkaldede vidner som for Retten nu møder maatte edelig Afhøris, derpaa bleve vidnisbyrdene tilspuurte om de louligen Vare stevnte til at aflegge deris edelige forklaringer i denne Sag ? hvortil de svarede ja:

Derpaa blev det ene Vidne Knud Anders/øn fremkaldet sin sandhed at udsige: at Jan Jensøn stod ved Christopher Rebslagers bane og falt ord imellem dem tilforne som hand ei kand erindre, dog hørde hand at \Jan/ Jens/øn skieldede Ole Christophers/øn for en Canaille og ei videre, dog hørte hand ingen ord af Ole Christophersøn med (mod?) den anden:

Rasmus Olsøn blev dernest fremkaldet, som blev tilspuurt hvor gammel hand var og svarede dertil 22 Aar, og tilholdt sin sandhed edelig at udsige; og efter edens afleggelse udsagde: enstemmig som forrige:

Citanten begierede dilation til at afhøre det 3de udeblivende Vidne som Retten consenterede.

Dernest blev publicerit

1. Jacob Widing(s) udstedde bøxelbrev til Mons Ivers/øn paa ½ løb Smør 3/8 t/ønne Malt udi Øfre Romsloe, item leilendingens revers dat/erit 18 Decembr/is 1720.

2. Ditoes bøxelbrev til Erik Knuds/øn paa ½ løb Smør 3/8 t/ønne Malt udi Øfre Romslo item leilendingens revers dat/erit 18 Decembr/is 1720.

3. H/er/r Claus Schavenii bøxelbrev til Ole Simens/øn paa 1 p/un/d Smør 6 Kander Korn udi Fosmark, item leilendingens revers dat/erit 28 Martij 1721.

4. Tørres Lars/øns Skiøde til Hendrik Mons/øn paa Gaarden Fyllingslij af skyld 18 merker Smør dat/erit 24 Januarij (overskrive/retta) 1721 ./. siger: 24 Januarij 1721.

5. Henningia Smidts skiøde til Erik Herfindal paa 1 p/un/d Smør udi Gaarden Herfindal dat/erit 8 Januarij 1721.

6. Ditoes udgivne Skiøde til Johannes Knuds/øn paa 1 p/un/d Smør udi Herfindalen dat/erit 8 Januarij 1721.

7. Mogens *Hovig og Jens Inste Horvig(s) udstedde certificatz angaaende de ½ løb Smør 1 Mæle Malt udi Aalmaas Erik Aalmaas tilhørende, dat/erit Yttre Horvig d/en 4 Decembr/is 1720.

D/en 28 dito blev Retten igien sat sammesteds med foranførte, hvorda efterat Skatterne, saa vit dennesinde var at anamme, vare oppebaarne, blev foretaget med Sagerne; og havde da fogeden

Fogeden Jens Lem ladet stevne Mogens Børgesøn *Terchnæs for fortilig sammenleje med sin huustrue udi deris egteskab, til egteskabs Bøders erleggelse.

Mons *Terknæs møtte ikke ei heller nogen paa hands Veigne efter paaraabelse;

Stevnevidnerne Joen Falchanger og Ole Angeltvet afhiemblede edelig at have stevnt ham med mere end fiorten dagis Varsel for denne Sag og til dette Ting og talte med hands Koene;

Fogeden Lem begierede Laudags foreleggelse for dend indstevnte.

Mogens Børges/øn Terchnæs foreleggis laudag til nestholdende ting her udi Skibbredet at møde og svare til Sagen og Søgningen.

1721: 113b
 
 

Major Segelchens skriftlige Stefnemaal imod Østen Stephens/øn Selvig blev producerit af 7 Maj 1721; og læst;

Paa dend indstevntis Veigne møtte ingen ei heller paa Citantens Veigne thi kunde intet i Sagen foretagis.

Siur Qvame haver ladet stevne Østen Øfre Selvig formedelst hand haver sultet en Kalv ihiel for hand, som hand hafde antaget paa foster og derpaa havde forend betalt for lønnen, til refusion for Skaden og fosterlønnens igiengivelse med videre processens omkostning.

Paa dend indstevntis Veigne møtte hands huustrue Aagete Olsdatter og tilstod paa sin Mands Veigne som syg *log, at være loulig stevnt for denne Sag: dog forklarede at ingen skal bevise hende over at have sultet ham ihiel, men bestet at have været indsiug og advaret Citanten derom, bestet og ikke er død førend mod S/anc/t Hans dag paa Bøden;

Siur Qvame tilstod at være engang advaret om at bestet var ufrisk efter paaske, dog paa den maade at det haver været siug men nu er til lit bedrings; Citanten paastod at dend indstevnte maatte bevise at Kalven haver været siug: hvortil hon svarede at have Bodel Jensdatter, Kari Johansdatter, Ole Jørgensøn, som dette skal have seet, hvilke at afhøre Retten hende til neste Ting tillod.

Mikkel Sætterstøel haver ladet stevne Marrite Aalmaas for resterende penger 2 rdr 3 merker 6 s/killing til betaling og denne Processis forvolte Omkostnings erstatning.

Dend indstevnte møtte ikke for Retten ei heller nogen paa hendis Veigne:

Stevnevidnerne Joen *Fachanger og Ole Angeltvet afhiemblede edelig at have loulig stevnt hende med mere end 14 dagis Varsel for denne Sag og til dette Ting og talte med hende selv.

Citanten møtte og forklarede at hands søgning herudi bestaar at hand og hendis Salig Mand Erik Aalmaas Kiøbte tilsammen en hest af S/a/l/ig/ H/er/r Jonas Storøen(?) for 3 rdr 1 mark og udlagde hand paa sin part først 1 rdr 3 merker 8 s/killing; siden de havde kiøbt hesten vilde Præsten ei være fornøjet under 3 rdr 3 merker for hesten og udlagde Citanten 2/3 af pengene for hesten udi de 2 merker som er 21 2/3 s/killing; end laant hand 4 p/un/d Næver 1 mark 4 s/killing og 3de side bord som Citantens Var á 12 s/killing st/ykket 2 merker 4 s/killing, item har Erik Aalmaas, dend indstevntis Mand oppebaaret høeskat for ham 12 s/killing, tilsammen 2 rdr 3 merker 6 s/killing; hesten har siden den indstevntis Mand soldt *hesten og beholdt alle pengene; og af Retten blev hand tilspuurt hvor lenge det Var siden, svarede omtrent 11 á 12 Aar og skal end bevise mange gange at have krævet dend indstevntis Mand i levende live for samme penger, om fornøden giøris: og paastod laudag til neste Ting for dend indstevnte som Retten consenterede.

Mikkel Sætterstøel har end ladet stevne Marrite Aalmaas for øl.ue(?) ord paa Skiftet efter hendis salig Mand, da hand proponerede sin Søgning og til vidne derom Mons Sætterstøel og Greguus Lie, alt til refusion og Processens Omkostnings erstatning.

Dend indstevnte møtte ikke ei heller nogen paa hendis Veigne.

Det ene Vidne Mogens Sætterstøl møtte og tilstod loulig at Være stevnt til at aflegge sit Vidnisbyrd i denne Sag; Gregus Lie møtte ikke.

Stevnevidnerne Joen Falchanger og Ole Angeltvet afhiemblede edelig at have stevnt Marrete Aalmaas med mere end fiorten dagis Varsel for denne sag og til dette Ting og talte med hende selv, item indkaldet hende til at anhøre Vidnisbyrdene som indkaldet ere, nok stevnt Gregus Lie til at Vidne i denne Sag.

Citanten begierede at det ene nærværende Vidne Mons Sætterstøel maatte blive edelig afhørt; hvorpaa eden ham blev forelæst og betydet, sampt tilholdet sin Sandhed at udsige og efter edens afleggelse om sit sandfærdige Vidnisbyrd udsagde: at hand var overværende

1721: 114

paa Skiftet efter salig Erik Aalmaas da Citanten Mikkel Sætterstøl sit Krav indgav for Skifte Retten; da sagde Marrite Aalmaas til Mikkel Sætterstøl, dersom du kræver og søger dette fra mine Umyndige, skal mine børn, naar de til voxer, giøre dig ald dend fortræd de kand, siden da dette blev oplæst forklarede Vidnet at Marrite Aalmaas sagde at hendis Børn skulle giøre Mikkel Sætterstøls Børn ald den fortræd de kand, som Mikkel skal fortryde og ei videre at have hørt.

Citanten begierede at det udeblivende Vidne maatte foreleggis at møde til neste Ting og aflegge sit Vidnisbyrd og dend indstevnte at svare til Sagen.

Marrite Aalmaas foreleggis til neste Ting at møde og svare til Sagen og ærklære sig imod det allerrede førte Vidnisbyrd, item foreleggis det udeblivende Vidne Gregorius Lie, som nu befindis loulig at være stevnt under 4 rdr bøder til Kongen, at møde sin edelige forklaring for Retten at aflegge, hvorda videre udi Sagen skal kiendis hvis Lov og Ret medfører.

Derefter blev restantsen saa vel paa de ordinaire som extraordinaire skatter for 1720 forfattet, for Almuen oplæst og af Retten forseiglet.

Sluttelig blev taxationen over dend allernaadigste paabudne dagskat for 1721 foretaget med efterskrevne Mænd, lensmanden Peder Larsøn Arnetvet, Nils Fosmark, Jens Ulsetter, Lars Aastvet Lars Angeltvet, Nils Espel, Ole Kirkebrudvig, Johannes Sætterdal, Mikkel Songstad, Ole Ols/øn Hougland og Askild Tuenæs og af os samptlig forseiglet.
 
 
 
 

Anno 1721 d/en 30 Maj er holdet almindeligt Vaar, Restantz og Sage Ting med Mielde Schibbredis Almue udi Ane Mensis (Mentz) huus i Hougsvigen, nærværende Kongl/ig Maj/este/ts foget over Nordhordleehn og Wos S/igneu/r Jens Lem, Bøidelensmanden Johannes Øfste Mielde og edsorne og tilforordnede Laugrettesmænd, Nils Mit Mielde, Anders Borge, Magne Borge, Ole Rønhofde, Iver Røskeland, Nils Aasem, Jens Antun, Mons Bragvatten med mere Tingsøgende Almue,

Hvorda, efterat Retten udi deris Kongl/ig Maj/este/ts høje Navn var sat og Almuen til fredelighed, ædruelighed og ærbødighed imod Retten og dends Betiente advaret, er først publicerit alle de allernaadigste forordninger og anordninger, sampt høiøfrigheds befalinger som fol/io 102 og 108 findis extraherede.

Dernest blev publicerit

1. Mad/a/me Wolptmands Panteforskrivelse til Velædle Biscop Clemens Schmidt, hvorfore i blant andet er pantsat Scherping i Mielde Schibbrede beliggende af skyld 1 løb Smør ½ t/ønne Malt for Capital 30 Rdr, dat/erit 5 Aug/usti 1720.

2. Mad/a/me Elisa Catharina Wolptmands Transport til deris Velædle Høiærværdighed Biscoppen paa Capital 30 Rdr, hvorfore er pantsat Gaarden Schierping af skyld som før er melt, dat/erit 18 Octobr/is 1720.

3. Mad/a/me Ane Randulf(s) fornyede Bøxelbrev til Ole Ols/øn Nore-Wæfle paa 2 p/un/d 8 ½ merker Smør 13 ½ Kande Malt, uden reversen at anvise dat/erit 22 Octobr/is 1720.

4. Mag/ister Clemens Schmidts udstedde bøxelbrev til Nils Jens/øn paa 9 s/killing udi Reistad uden reversen at anvise dat/erit 17 Apr/ilis 1721.

5. Herman Henrik Feifs paa fru Josina Maria Schønebøls veigne til Halsteen Halstens/øn paa 1/5 løb S/mør 6 *merker Kander Malt udi Hechland, item leilendingens derpaa fulte revers dat/erit 18 Apr/ilis 1721.

6. Ditoes bøxelbrev til Johannes Joensøn paa 1 p/un/d S/mør 16 Kander Malt udi Nordre Wesetter, item leilendingens revers dat/erit 28 Febr/uarij 1721.

Dernest blev taxationen over dend allernaadigste paabudne dagskat for 1721 med foranførte laugret forfattet og af os samptlig forseiglet.

1721: 114b
 
 

7. H/er/r Claus Schavenii bøxelbrev til Ole Johans/øn Havre paa ½ løb Smør 16 Kander Malt udi Hartvet, item leilendingens revers dat/erit 4 og 5 Martj 1721.

8. Ditoes bøxelbrev til Ole Nils/øn paa ½ løb Smør 12 Kander Malt udi Schistad, item leilendingens revers dat/erit 17 Apr/ilis 1721.

9. Hermand Henrik Feifs paa fru Schønnebols Veigne udgivne bøxelbrev til Aad Ols/øn paa 18 merker Smør 12 Kander Malt udi Tveteraas, item leilendingens derpaa fulte revers dat/erit 26 Apr/ilis 1721.

Dernest fremstillede sig for Retten Anders Ivers/øn Brudvig og begierede for Retten at de tvende indkaldede dannemænd Anders Stokke, og Lars Stokke edelige forklaringer maatte afhøris om Iver Anders/øn Brudvig og Magdeli Larsdatter Brudvigs Slegtskab, som allerunderdanigst ansøger hans Kongl/ig Maj/este/ts om Egteskabs bevilling for slegtskab, hvor nær de ere hin anden beslegtede:

De tvende Vidner møtte for Retten og et efter andet edelig udsagde, at Iver Andersøn Brudvigs fader-Moder Brite Brudvig, og Magdeli Larsdatter Brudvigs Moder-Moder Magdeli Vig vare sødskende og saaledis disse 2de hin anden i 3die lige leed beslegtede; disse deris edelige depositioner begierede Anders Ivers/øn Brudvig under Rettens forseigling beskreven, som Retten consenterede.

Dernest blev tinglyst

10. Ole Vefles udstedde bøxelseddel til S/a/l/ig/ Jacob Vefles Enke Kari Johansdatter paa 1 p/un/d 4 merker S/mør udi Vefle med reversen dat/erit Hougsvig d/en 28 Maj 1721.

11. Mad/a/me Elisa Catharina Wolptmands transport til deris Velædle Høiærværdighed biscoppen paa 20 Rdr, hvorfore er underpant Schierping dat/erit 28 Octobr/is 1720.

Sluttelig blev restantsen saa vel paa ordinaire som extraordinaire Skatter for 1720 forfattet og oplæst og af os samptlig forseiglet.

12. Knud Ols/øn Revem og Ole Ols/øn Hartvets, sampt Ole Johans/øn Revems Skiøde til Niels Mons/øn paa 14 merker Smør og 4 Kander Malt udi Nordre revem, dat/erit Hougsvig d/en 28 Maj 1721.
 
 
 
 

Anno 1721 d/en 5 Junij er efter Ærværdige H/er/r Jonas Mechelborgs begier holdet besigtelsis Ret paa dend Gaard Nedre Mundal i Allenfits Schibbredis Tingsted beliggende, for at besigtige i hvad tilstand de huuser paa samme ham tilkiøbte Gaard Nere Mundal af skyld 2 løber efter hands derpaa bekomne Skiødis udviis af dato Lille Hammer d/en 12 Maj 1721, med Sex dertil af fogeden Lem opnefnte Mænd Ole Clevedal, Mons Sem, *Olee Giervig, Siur Icheland, Iver Siurset, Thommes Øfstegaard, og havde hand indkaldet Ole Hopland og Aamund Storem til Veddermæle, som dog ei møtte; hvorda først blev besigtiget

(1.) Hermands part af Huuser og begyndt paa Buen med hos staaende Kammer paa Søre siden, hvilken fattedis 11 Nye Spær - 5 merker 8 s/killing 12 Kipper Næver á 1 mark 12 s/killing Kippet 3 rdr 3 merker; Torveld - 3 merker, Ardbeidsløn dertil 3 rdr, Svalen fattedis 1 Sole 1 mark 8 s/killing, 3de standere 12 s/killing, 2 ½ t/ylt Bord á 2 merker t/ylten - 5 merker ardbeidsløn dertil 4 merker til loftet fattis 4 bord 10 s/killing Skorstenen gandske forfalden og til nedfalds og ingen Vinduer i stuen = 9 rdr 5 merker 6 s/killing.

2. Dend Nordre Bue fattedis 1 stok under Vinduet, 4 bord, hvilket alt vil Kaaste med Materialer og ardbeidsløn dertil 1 rdr, paa øfre side fattedis bord og ardbeidsløn til 3 merker, Kammeret fattedis bord og ardbeidsløn til dends forfærdigelse 2 merker. Bordtag paa Vestre side fattis 2 t/ylter Bord og vil ald bortaget nedrives og opsettis igien, og dertil vil tilgaa med bord og ardbeidsløn 2 rdr 4 merker. Udi gangen fattis bord og ardbeidsløn som vil Kaaste at forfærdige 1 mark = 4 rdr 4 merker.

3. Borrestuen fattedis til tilfang af Bord, standere Husvoltræer til 2 Rdr, og ardbeidsløn 1 rdr til taget paa den side 6 Kipper á 1 mark 14 s/killing Kippet - 1 rdr 5 merker 4 s/killing, ardbeidsløn 4 merker = 5 rdr 3 merker 4 s/killing.

4. Ildhuuset fattedis 9 Kipper Næver á 1 mark 14 s/killing Kippet 2 rdr 4 merker 12 s/killing tvende torvelder 24 s/killing 1 Sømdreile i Gavelen 8 s/killing, en Sole 8 s/killing 2 t/ylter Bord 4 merker ardbeidsløn til bordtaget og taget 1 rdr 4 merker = 5 Rdr 2 merker 4 s/killing.

5. Floren fattedis til Gulv 2de Sæstræd á 12 s/killing st/ykket 1 mark 8 s/killing. 6 Soler á 4 s/killing st/ykket 1 mark 8 s/killing

1721: 115

Bord til Gulv 1 rdr, ardbeidsløn 4 merker, til taget 6 Vaager Næver á 1 mark 14 s/killing Kippet 1 rdr 5 merker 4 s/killing 2de Nye torveld á 1 mark st/ykket 2 merker, ardbeidsløn at tekke 1 rdr = 5 rdr 2 merker 4 s/killing.

6. Laden forbedris Kand med 2de Kipper Næver 3 merker 12 s/killing.

7. Nøstet vil forbedris med materialer og Ardbeidsløn \og 2 tylt bordverk/ til 7 rdr.

8. *Qværehuuset (Qværn-) fattis 2de Soler, Svilstokker, Bord, Næver og ardbeidsløn 2 rdr.

9. Hestestalden gandske nedfalden og materialier borte vil kaaste med alt - 3 rdr.

10. Smalefloren vil forbedres med 4 Kipper Næver 1 rdr 1 mark 8 s/killing; til Spær, beiter oplenninger 2 merker 8 s/killing ardbeidsløn 4 merker er 2 rdr 2 merker.

Tilsammen disse huusers Aaboed = 45 Rdr 4 merker 14 s/killing.

11. End fattedis en skiøkke paa Hermands part som gandske er nedfalden og ei videre til overs end 2de standere, vil kaaste med materialer og Ardbeidsløn i alt = 12 rdr.

Tilsammen disse huusers Aaboed = 57 Rdr 4 merker 14 s/killing.

Dernest blev besigtiget Magnes Huusers part, som møtte og uden Stevnemaal tog til gienmæle og først blev besigtiget

1. Buen paa den søndre ende af forrige lengde bestaaende, fattis Næver til 1 rdr, bordtag 6 merker, torveld 1 mark ardbeidsløn 1 rdr = 3 rdr 1 mark.

2. Nok den anden Boe, derudi Svolen at forbedre med Bord 3 tylter Bord 1 rdr, 2 standere 1 mark 4 s/killing, ind i Buen 2de bielker 2 merker 8 s/killing, 6 Kipper Næver 1 rdr 5 merker 4 s/killing, Ardbeidsløn dertil 6 rdr, tilsammen 9 rdr 3 merker.

3. Borrestuen fattes 8 nye Spær á 8 s/killing st/ykket 4 merker, 1 bielke under Svilstokken 1 mark 1 br...stroe 1 mark 4 Kipper Næver 1 rdr 1 mark 8 s/killing 1 Rende 3 merker; 1 torveld 1 mark 1 par trofiøler 10 s/killing 1 tylt Bord i Gulvet 2 merker, ardbeidsløn 2 rdr 4 merker tilsammen 6 rdr 2 s/killing.

4. Melkebuen forsvarlig og Klæven fattedis ikkun et bord 3 s/killing.

5. Floren fattis 3de torvelder 2 merker 4 s/killing, Næver 10 Kipper 3 rdr 12 s/killing; nok tvende torveld 24 s/killing bordtag 8 bord 24 s/killing ardbeidsløn til dette 1 rdr 2 merker tilsammen *5 Rdr 8 s/killing*.

6. Smalehuuser gandske forsvarlige.

7. Stalden fattedis 2de torvelder 12 s/killing ½ t/ylt Bord 1 mark, Næver 1 Kippe 1 mark 14 s/killing, ardbeidslønnen 1 mark tilsammen 4 merker 10 s/killing.

8. Ildhuuset fattedis 1 Kippe Næver 1 mark 14 s/killing og ei videre.

9. Laden fattis 10 nye fieler 2 rdr 4 merker, Ardbeidsløn 1 rdr 2 merker. Taget behøver 2 Kipper Næver 3 merker 12 s/killing til draabenæver; tilsammen 4 rdr 3 merker 12 s/killing.

10. Smalehuuset derom meente Magne at det ei kunde kom/m/e ham til ansvar, saasom ingen tuft for ham der har været; men som hand blev tilspuurt om hand har bekostet dette selv, svarede hand, at have affløt det fra en gammel gaardens Toft hvordet *for (før?) hans tid var staaende og der op, thi tilfant Retten at deraf bør svaris aabod paa hvad brøstfeldighed derpaa findis, efterdi samme huus har været gaarden og gaardeparten af arilds tid tilhørende og af ham burde vedligeholdes hvor det har været bestaaende, eller ansvaris om det gandske var bortkommen; og mændene tilholdet derpaa samme at i øjesiun tage og dends brøstfeldighed Ansette tillige med de andre, og forefantis samme af denne omstendighed nemblig at Være gandske til nedfalds og uduelig, dends lengde 3 al/en bred og 6 al/en lang og vil kaaste til at opbyggis med timmer bord, spær, troug, Næver tag og alt, sampt ardbeidsløn 4 rdr.

11. Skykken fattis 1 tylt bord 2 merker.

Bliver da heele Aaboden paa hans part dend summa 33 Rdr 5 merker 3 s/killing.

Efter deris Kongl/ig Maj/este/ts allernaadigste forordnings tilhold specificeris denne omkostning, Sorenskriverens Reise fra og til steden blev given fri af H/er/r Jonas, Sorenskriverens dagens (?? - ordet overskrive/retta) forret-

1721: 115b

ning 3 rdr, forseiglingspenge 1 mark 4 s/killing, beskrivelse 2 merker; fogeden angav sin Prætention for Mændene at tilsige 1 rdr, Mændene for deris Umage *her (hver?) 1 mark 4 s/killing 1 rdr 1 mark 8 s/killing tilsammen 5 rdr 4 merker 12 s/killing hvilket H/er/r Jonas selv erbød sig at betale og saaledis er denne forretning samme dag tilendebragt, Og efterdi forseiglet papiir blev leverit ei videre svaris.
 
 
 
 

Anno 1721 d/en 6 Junij er holdet almindeligt Vaar, Restants og Sage Ting med Haasanger Schibbredis Almue paa Ting stedet Hoshofde, nærværende Kongl/ig Maj/este/ts foget over Nordhordleehn og Wos S/igneu/r Jens Lem, Bøidelensmanden Nils Hannestvet og edsorne og tilforordnede Laugrettesmænd Ole Grimstad for Peder Ladstad, Anders Hoshofde for Johannes Lone, Lars Hatland, Nils Øfstuus, Johannes Holme for Lars Holme, Vemmund Vare for Ole Hatland, Ole Hole, og Stephen Lone, med mere Tingsøgende Almue,

Hvorda, efterat Retten i Hans Maj/este/ts høje Navn var sat og Almuen til fredelighed, ædruelighed og ærbødighed imod Retten og dends betiente advaret, er først publicerit alle de allernaadigste forordninger og Anordninger, sampt Høiøfrigheds befalinger som fol/io 102 og 108 findis extraherede - dernest blev publicerit.

1. H/er/r Søren de Finis Panteforskrivelse til Giertrud de Fine paa 134 Rdr hvorfore iblant andet er pantsat Leraa (Leiro) i Haasanger Schibbrede beliggende 2 p/un/d 12 merker Smør, dat/erit 23 Sept/embris 1721.

2. Nils Hannestvets revers til fogeden Lem paa Capital 106 Rdr dat/erit 19de Apr/ilis 1721.

3. Mad/a/me Elisa Catharina S/a/lig/ Johan Wolptmands Skiøde til Nils Johans/øn Hannestvet paa ½ løb Smør ½ t/ønne Malt udi Indre Bernæs, item udi Nedre Kleppe ½ løb Smør ½ t/ønne Malt, udi Øfre Kleppe ½ løb Smør 30 Kander Malt udi Lødtvet ½ løb Smør 12 Kander Malt, dat/erit 21 Decembr/is 1720.

4. Ditoes Skiøde til Anders Johans/øn Hannestvet paa ligesaameget som Nils Johans/øn udi samme Gaarder dat/erit 21 Decembr/is 1720.

5. Stiftskriver Hans Wittes bøxelbrev til Knud Ols/øn paa 9 merker S/mør udi Tvet, dat/erit 14 Decembr/is 1720, hvilken part er Kirkegods.

6. Henrik Emeshofs bøxelbrev til Lars Knuds/øn Litland paa ½ løb Smør Tydske Kirken i Bergen tilhørende dat/erit 9 Apr/ilis 1721.

7. Ole Aasem, Nils Kleveland, Askild Nordaas og Fuse Birkeland og Johannes Holmes Schiøde til Ingebrigt Olsøn Kleppe paa 1 p/un/d Smør 18 Kander Malt udi Gaarden Aasem dat/erit 6 Januarij 1721 ./.

8. Baste Røskelands udstedde bøxelbrev til Knud Aads/øn paa 1 p/un/d S/mør 1 Mæle Malt udi Horsaas, item leilendingens revers dat/erit 28 Maj 1721.

9. Mag/ister Ole Storms bøxelbrev til Johannes Askilds/øn paa ½ løb 6 merker Smør 1 Mæle Malt i Nedre Rachnæs, item leilendingens revers dat/erit 5 Decembr/is 1720.

D/en 7 dito blev Retten igien sat med foranførte hvorda, efterat Skatterne, saavit dennesinde var at bekomme, vare anammede, blev foretaget med andre Sager: hvorda

Nils Kleveland fremstillede sig for Retten og begierede at hands tvende indkaldede Vidner Mogens Helleland og Sæfri Myching maatte edelig afhøris og deris forklaringer protocolleris og siden under Rettens forseigling beskreven ham meddelis, om Gudmund Johans/øn Kleveland og Ane Nilsdatter Klevelands Slegtskab, som haver erholdet deris Kongl/ig Maj/este/ts allernaadigste bevillig af 7 Aprilis 1721 at maa træde i Egteskab sammen om endskiønt de, efter deris allerunderdanigste andragende ere hin anden i tredie og tredie led beslegtede; de tvende Vidner møtte for Retten og et efter andet edelig udsagde at Mari Kleveland Gudmund Johans/øn Klevelands fadermoder, og Jacob Kleveland Ane Nilsdatter Klevelands faderfader vare hin andens Sødskende og saaledis Gudmund Johans/øn Kleveland og Ane Nilsdatter Kleveland hin anden udi tredie lige leed beslegtede; disse Vidnisbyrders Edelige aflagde depositioner begierede Nils Kleveland under Rettens forseigling beskreven til Tingsvidnis erholdelse, som Retten consenterede.

Peder Olsøns fornyede bøxelbrev til Ane Ladstad paa 19 ½ merker S/mør item leilendingens derpaa fulte revers dat/erit 7 Junij 1721.

Lars Sæbiørns/øn Lechnæs og Lars Sæbiørns/øn Gielvig(s) Arvinger paa egne og de andre Arvingers Veigne til deris døde Broder Johannes Lars/øn Gielvigs børn i Kiøbenhafn, begierede at disse tvende indkaldede ærlige boesatte

1721: 116

dannemænd i Haasanger Schibbrede og Nordhords fogederi i Bergens Stift Ole Mielstad og Erik Søre Haaland, edelig maatte afhøris og deris edelige forklaringer dem til Tingsvidne beskreven meddelis om deris Slegtskab til afdøde Johannes Lars/øn Gielvigs børns i Kiøbenhafn, hvilke Vidnisbyrder for Retten møtte og efter edens afleggelse om deris sandferdige Vidnisbyrder udsagde et efter andet eenstemmig at Johannes Larsøn Gielvigs Arvinger i Kiøbenhafn ere disse efterskrevne hands første Broder endnu levende, Lars Sæbiørns/øn Gielvig, hands anden Broder Lars Sæbiørns/øn Lechnæs, død og haver efterlat sig 7 Børn alle levende nafnlige Lars Gausereid, Sæbiørn Gausereid, Stephen Horvigen, \Marrite Horvigen/ Ane Lechnæs og Ingeborg Myhr og Lisebeth Fyllingen, Johannes Lars/øns 3de Broder Haaver Sæbiørns/øn Rachnæs død og efterladende sig 2de Sønnebørn Lars og Oluf Olssønner, og en datter Marrite Raknæs, Johannes Lars/øn Gielvigs Søster Brite Sæbiørnsdatter levende og hands anden Søster Giertrud Sæbiørnsdatter og levende:

Retten tilspuurte Vidnisbyrdene om de Vare fulde Sødskende som nu nafngivet er, efterdi *efterdi Johannes Gielvig skrev sig Johannes Lars/øn og de andre Sæbiørns børn; dertil de svarede: at de ere til fader og Moders Kiødelige Sødskende; men Johannes sagde sine Sødskende da hand udreiste eller reiste fra Norge at de skulle skrive ham Johannes Lars/øn og ei Johannes Sæbiørns/øn, at de ei udenlands skulle giebe ham med saadant ubekient nafn:

Disse Vidnisbyrdenis edelige aflagde depositioner begierede Citanterne under Rettens forseigling beskreven til Tingsvidnis erholdelse, som Retten consenterede.

Lensmanden Nils Hannestvet haver ladet stevne Knud Monsøn Huusmand, tilholdende paa Fitie for haardrag med Erik Fougstad, til Vidne derom Gibbus Fitie;

Knud Monsøn møtte for Retten og tilstod at have draget Erik Fougstad i Haaret, og kom klammeriet deraf at da hand for fattigdoms skyld maatte forlade sin Gaard, som Erik Fougstad fik efter ham, og hvad ham var tilhørende af lensmanden til resterende Skatter blev udtaget, fortrød hand paa at Erik Fougstad ikke vilde løse godset og de en tid der efter vare ved et(?) huustak(?) og havde lit drukket, tog hand Erik Fougstad som gik med ham med *hin (sin?) haand i haaret, sigende du Var vel værd at skulle have noget, og sad Erik Fogstad da hos ham med børre paa Ryggen;

Dend indstevnte erbød sig at giøre Erik Fogstad afbed for sin forseelse og Erik Fogstad var dermed for Retten fornøjet; som og skeede og af Retten deris forliig blev confirmerit efterdi fogeden ingen paastand om bøderne giorde.

Peder Øfstuus haver ladet stevne sine Grander Ole Arnesøn og Enken Marrite for refusion fordi deris smalebeest haver opædet hans ager \i høst Var/ og til denne processens Omkostnings erstatning.

Ole Arnes/øn og Enken Marrite møtte og tilstode louligen at Være stevnte for denne Sag: og tilstode at ikke allene deris Smaler men mange Anderis har giort denne Skade: og forklarede de indstevnte at de og haver erbødet sig at betale hvad paa dem kommer; og ærbødet ham for hvert beest som de ejede, en kande Korn, men ei kunde imodtagis;

Citanten blev tilspuurt hvad Mænd skaden haver besigtiget ? svaret Ole Hole og Nils Hole, men Nils Hole er død; Ole Hole svarede at Skaden Kunde hand reigne til 1 ½ Vaag: og begierede og tilbød sig Ole Arnes/øn at give ham 1 p/un/d Korn og Enken ligesaa som tilforne.

Men Citanten paastod Omkostningens erstatning.

Efterdi de indstevnte Ole Arnes/øn og Enken foregiver at have

1721: 116b

selv villig vilde Rettet for sig, men de allene indkaldede for at paaføris Omkostning og erbødet Citanten hver et pund Korn, saa finder Retten Ole Arnes/øn og Enken Marrite efter tilbydelse at repondere (Reponere = legge tilbake) Peder Øfstuus denne Skade hver med 1 p/un/d Korn som de selv villig for stevnemaal haver tilbudet, og delibereris (Deliberere = veie for og imot, drøfte, rådslå) saa for Videre Omkostning i denne Sag.

Haldor Fotland haver ladet [stevne] Lars Brynnels/øn Hougstvet for Rede laante Penger af Børne Midler 4 merker og 1 mark 4 s/killing for et Koleje til betaling og denne Processis forvoldte Omkostnings erstatning.

Dend indstevnte møtte ikke, ei heller nogen paa hands Veigne.

Skafferen Ole Tveten og Mons Hougstvet det andet møtte ikke; thi henvisis Sagen til loulig stevnemaal.

Rector á Møiniken haver ladet stevne Lars Ols/øn Mielstads tieniste pige og Lars Ols/øn Mielstad for Uloulig Skouhug i Birkelands Mark, til Strafs lidelse efter loven og indkaldet tvende Mænd, som samme Skade haver besigtiget Ole Tepstad og Johannes Tepstad, item øxen som fra samme er tagen medens de stode og huggede, alt til Strafs lidelse efter loven og Processens forvoldte Omkostnings erstatning.

Ingen af de indstevnte møtte ei heller nogen paa deris Veigne; af Stevnevidnerne møtte ikkun Anders Tepstad thi henvisis Sagen til Loulig Stevnemaal.

Ole Tøssøen lader stevne Magdeli Siursdatter, til betaling for resterende 2 rdr 4 merker hvorfore ham paa Skiftet d/en 16 Sept/embris 1719 er skeed udleg og decision og erstatte denne Processis forvoldte Omkostning.

Ole Nore Mielstad møtte paa dend indstevntis Veigne og tilstode Stevnemaalets loulige forkyndelse, sampt producerede i Retten Skiftebrevet, hvorudi findis deciderit ham til udleg for sin Søgning efter Magdeli Siursdatters egen tilstaaelse 3de geeder med Kied 1 rdr og hos Enken 5 merker og børnene 5 merker, efterdi Kravet imod Slutningen af Skiftet først fremkom; formynderen til Børnene Joen Kleppe er ei stevnt.

Til neste ting givis Enken Magdeli Siursdatter laudag, efterdi ingen nu noget positive for hende svarer, at ærklære sig imod stevnemaalet, da og formynderen for de Umyndige Joen Kleppe tillige Vil Varsles, efterdi Kravet og concernerer de Umyndige, da Videre skal kiendis hvis lou og Ret medfører.

Sluttelig blev restantzen saa vel paa ordinaire som extraordinaire Skatter forfattet, oplæst og af Retten forseiglet.
 
 
 
 

Anno 1721 d/en 9 Junij, er holdet Almindeligt Vaar- Restantz og Sage Ting med Echanger Schibbredis Almue paa Tingstedet Eide, Nærværende Kongl/ig Maj/este/ts foget over Nordhordleehn og Wos S/igneu/r Jens Lem, Bøidelensmanden Iver Esem og edsorne og tilforordnede Laugrettesmænd Anders Eide, Ole Yttre-Eide, Ole Aatterstad, Ole Helleland, Ole Fyllingen, Iver Fyllingen, Børge Biørsvig for Lars Eide, Anders Totland for Christen Indre Eide med mere Tingsøgende Almue,

Hvorda, efterat Retten var sat og Almuen til fredelighed, ædruelighed og ærbødighed imod Retten og dends betiente advaret, er først Tinglyst alle de allernaadigste forordninger og Anordninger sampt høiøfrigheds Befalinger som fol/io 102 og 108 findis extraherede.

1. H/er/r Søren de Finis Panteforskrivelse til Mad/a/me Giertrud de Fine paa Capital 134 Rdr hvorfore er pantsat Egemo 1 pund Smør, Fielde 1 p/un/d Smør, Sætre 9 merker S/mør Nipen 9 merker Smør Dyrcholbotten 6 merker Smør Studzedal 18 merker Smør, dat/erit Phanøe Præstegaard d/en 23 Sept/embris 1720.

2. Mad/a/me Volptmands panteforskrivelse til Biscop Schmidt paa 30 Rdr, hvorfore er pantsat heri Skibbredet Biørndal ½ løb Smør ½ t/ønne Malt, Kalsaas 1 p/un/d S/mør 1 ½ Mæle Malt i Echanger Schibbrede dat/erit 5 Aug/usti 1720.

3. Agnete Burrenæi Skiøde til Mag/ister Caspar Rømmers paa dend Gaard Ascheland af skyld 2 løber S/mør 4 faar dat/erit 20 Januarij 1719.

1721: 117

4. Wilhelm Hanssens bøxelbrev til Simon Ellufsøn paa 1 p/un/d Smør ½ Mæle Malt udi Nummedalen, uden reversen at anvise dat/erit 4 Maj 1721.

5. Ditoes bøxelbrev til Ole Larsøn paa 18 merker S/mør 3 Kander Malt udi Øfre Helleland uden reversen at anvise dat/erit 4 Maj 1721.

6. Mag/ister Caspar Rømmers bøxelbrev til Henrik Tostens/øn paa ½ løb Smør item leilendingens revers dat/erit 12 Decembr/is 1720.

7. Knud Olsøn og Brite Olsdatters bøxelbrev til Knud Tors/øn paa 21 merker Smør og 8 Kander malt udi Wæland, item leilendingens revers dat/erit 14 Decembr/is 1720.

8. H/er/r Søren de Finis bøxelbrev til Arne Lars/øn paa 18 merker Smør udi Fielde ud/en reversen at anvise dat/erit 5 Nov/embris 1720.

Derefter blev taxationen over den allernaadigste paabudne dagskat for 1721 med Laugrettet undtagen Anders Eide og i hans sted Ole Hindenæs tillige med Lensmanden og af os samptlig forseiglet.

D/en 10 dito blev Retten igien sat sammesteds med foranførte, hvorda blev tinglyst

9. Ole Mitgaards udstedde bøxelbrev til Ole Ols/øn paa Gaarden Heltvet af skyld ½ løb Smør, item leilendingens derpaa fulte revers, dat/erit 10 Junj 1721.

10. Mag/ister Ole Storms fornyede bøxelseddel til Nils Rommerem paa ½ løb Smør 1 Mæle eller qvarter Malt, item leilendingens revers dat/erit 14 Decembr/is 1720.

Efterat Skatterne saa vit dennesinde var at bekomme, vare anammede, blev foretaget med Sagerne og havde

Anders Hannestvet ladet stevne sin Broder Aamund Johans/øn Søre-Qvinge og sin fader Johannes Tofte at betale sig resterende Rede laante Penger 5 Rdr og betale denne Processis forvolte Omkostning.

Dend indstevnte Johannes Tofte møtte og tilstod loulig at Være stevnt for denne Sag;

Aamund Johansøn Søre Qvinge møtte og tilstod loulig at være stevnt for denne Sag;

Johannes Tofte blev tilspuurt om hand disse Penger haver laant, ? svarede hand ja; men til sin Søn Aamund Qvinge;

Aamund Qvinge blev tilspuurt om hand disse Penger til sin nøtte har faaet ? hvortil hand svarede, at have faaet dem til dend Sags udførelse mod Anders Qvinge og som hand var tilskyndet til denne Trette, meente hand sine Venner burte hielpe ham fordi hand tabte.

Citanten paastod betaling for sin Søgning, efterdi Aamund Qvinge ei kand negte, at det jo til hands nøtte er *envendt (anvendt).

Efterdi Aamund Qvinge ei kand fragaa, det jo disse af hands fader Johannes Tofte af sin Søn Citanten Anders Hannestvet laante 5 Rdr, til hands Sags Procedeur og hands nøtte ere laante og anvente; og ikke til faderen Johannes *Qvinges (Toftes) egen nøtte; saa dømmis for Ret at Aamund Qvinge bør betale Citanten Anders Hannestvet de hos ham søgende og til hands nøtte forstrakte 5 Rdr inden 15 dager under Nam efter loven og erstatte denne Processis forvoldte Omkostning med 2 merker 8 s/killing, alt under lige adfærd efter Loven.

Fogeden Lem i anledning af de giorte anteignelser udi hands allerunderdanigste aflagde Regenskaber pro 1717, tilspuurte Laugrettet og dend gandske Almue, om dennem upaatviflelig er vidende, at Gaarden Fielde No 72 ikkun skylder 18 merker Smør ? hvortil de svarede: at Gaarden Fieldes egentlige Skyld er og har Været 18 merker Smør, det og opsidderen med sin Rettigheds Bog afbeviiste for Retten; hvilket alt fogeden forlangede under Rettens forseigling maatte givis beskreven, som ei heller kunde negtis;

Fogeden Lem havde ladet indkalde Elling Hannestvet, Marrite Hannestvet, Gulak Anders/øn tienistedreng, Anders Hannestvet og de tvende besigtelse Mænd Magne Kleppe og Johannes Byrkeland til at giøre forklaring om de kunde vide noget som kunde have anlediget Ragnild Vemmundsdatter, til denne ulykkelige Gierning i at dræbe

1721: 117b

sig selv i Vandet, item om hon kunde have Været svanger, eller om besigtelses Mændene haver bemerket nogen siunlig Skade paa hende, med Videre:

Af de indkaldede fremstillede sig først Marrite Hannestvet, som efter Edens afleggelse om sit Sandfærdige Vidnisbyrd forklarede: deponenten blev tilspuurt hvorlenge Ragnilde Vemmundsdatter hende tient havde, ? svarede 6 Aar! og imidlertid ingen uroelighed af hende fornummet eller tanke til Saadant; ei heller videre ringiste anledning til denne gierning, men altid *levende og skiemtsom menniske og ingenlunde ved at hon var frugtsommelig, men da en dreng Ole Pers/øn Østre Kleppe vilde *befrie hende, sørgede hon derfore, dog hverken sagde ja eller nej at vilde have ham; ingen ærende var hon heller vist af hende den dag denne syndige gierning blev giort; men som de havde noget Korn liggende i en tyrkebrye, bad deponenten hendes ..vesøster (?? - overskrive/retta på) eller medtienende pige see til Kornet og spuurte efter Ragnilde Vemmundsdatter, da sagde den lille pige hende at Ragnilde var Udgaaet, og som de en stund derefter spuurte efter hende og hørde hos Naboerne efter hende Var hon ei at finde og blev ei funden for dagen derefter mod Middags tider, saasom de gik da og søgte efter hende, da hon blev fundet strax uden for Hannestvets Nøst liggende paa *bonden (bunden) i Søen, et lidet stykke fra land;

Magne Kleppe det ene besigtelsis Vidne møtte og edelig udsagde: ei som nermeste Naboe at have nogensinde hørt ømpt om nogen uroelighed af hende og ved sit siun ei allerringeste Skade fornam hende af noget menniske at Være vedderfaret, ei heller teign til frugtsommelighed, ei heller steden, hvor udfor hon laaeg farlig, at hon af Vanvare kunde være udfalden, men frivillig at være giort af hende, saasom der ingen alfare vei var, men afsidis og ei var vist noget ærende paa de stæder.

Den anden besigtelsis Vidne Johannes Eriks/øn Birkeland kunde ei møde saasom hand nu udi Bergen paa munsterpladsen er bestaaende, ligesaa Elling Hannestvet og Gulak, hvilke som Soldater, af Munstringen forhindris deris forklaringer at aflegge:

Anders Hannestvet forklarede ei nogensinde at have hørt eller fornummet den allerringiste vankelmodighet af Ragnilde ei heller at hon kunde have været frugtsommelig, eij heller var hand overværende da hon blev optaget eller hende siden besaae at hand nogen forklaring om hende kunde giøre enten hon Var beskadiget eller ei;

Knud Nils/øn Andaas fremstod dernest og edelig udsagde: at have tient et Aar i *Brod med Ragnilde paa Hannestvet og slet intet fornummet allerringiste urolighed eller mistanke til noget saadant af hende: men alt før denne gierning disverre skeede, draget fra Hannestvet.

Brite Monsdatter 24 Aar g/amme/l fremstod dernest og edelig udsagde: at have tient paa Hannestvet et Aar medens Ragnilde tiente der og aldrig fornummet det *allerringe teign til tungsindighed, langt mindre mistanke til saadant som skeed er, ikke heller kunde hon fornemme noget af hende at være Teign til frugtsommelighed; men eengang som hon fornam Ragnilde græd, spuurte hon hende om de vilde tvinge hende til giftermaal, ? svarede Ragnilde hende nei; og videre talte hon ei med hende; og skeede denne tale dem imellem dagen tilforne: og var altid et skikkeligt og gladvorren menniske.

Sluttelig blev restantsen saa vel paa ordinaire som extraordinaire Skatter for 1720 forfattet, for Almuen oplæst og ingen indsigelse derimod giort og af Retten forseiglet.
 
 
 
 

Anno 1721 d/en 30 Junij er holdet besigtelsis Ret paa dend Gaard Aarestad i Nordhords fogederie og Schiolds Schibbrede beliggende, efter Velædle Stifts-Prousten Mag/ister Storms Ansøgning til Velbaarne Stiftbefalingsmand Undal af 14 Maj 1721 og hands derpaa fulte Resolution af samme dato, med 6 dertil af fogeden Lem opnefnte Mænd Lensmanden Ole Totland, Paal Bynæs, Ole Hope, Arne Totland, Ole Sandal og Mikkel Dolvig, item fogeden selv, for at, i følge af de allernaadigste skatteforordninger at besigtige dend u-reparertige Skaden som samme gaard Aarestad er tilføjet af et udbrut dige

1721: 118

som dends beste og gandske umistelige udmark Iisdalen Kaldet under Vand haver lagt og betaget det ophold og føde, som hands Qvæg om Sommeren skulle benøttige sig af;

Stiftsprousten møtte selv for Retten og producerede en Laugtingsdom afsagt d/en 22 Sept/embris 1719, hvorudi der er tildømt til aftag efter loulig besigtelse, item en underRetz dom af 11 Sept/embris 1717, af hvilken hand begierede Vidnisbyrdenis forklaringer om Skaden i denne act maatte ind dragis; ellers gav Stifts Prousten Mag/ister Storm tilkiende at den forhaling han haver giort med Sagen paa denne Maade at angribe, er aarsage at hand tenke ved Omkostninger at kunde faa Vandet ud; men som det er og bliver U-mueligt, omendskiøndt dertil allerrede er anvendt over 60 Rdr, saa var hand nu nødvendig aarsaget til at søge aftag, efterdi hands qvæg ei kand faa sin føde om Sommeren, hands lille Skoug under Vand lagt, tillige med den beste udmark over 8 al/en under Vandet, da begierte hand samme Skade nu efter besigtelse maatte taxeris,

Hvorpaa Vi begave os at besigtige hvad Skade Gaarden Aarestad er vedderfaret og findis som besigtelsen i Underretz-acten og Lougtingsacten udviser; thi holder vi for billigt, at Gaarden Aarestad, som udi sit brug er ved denne hændelse meget svekket, efter voris sandfærdige og retsindige skiønsomhed bør nyde aftag paa 2 p/un/d Smør; og saaledis denne forretning samme dag tilendebragt.

Hernest specificeris denne Processis Omkostning fogeden for sin Reise fra og til steden for Skyds paa egen bekostning 4 merker 8 s/killing dagens forretning 3 Rdr; Sorenskriverens Reise fra og til steden paa egen bekostning 3 Rdr, dagen(s) forretning 3 rdr fortæring frem og tilbage 1 rdr 2 merker forseiglingspenge 1 mark 4 s/killing beskrivelse 4 merker, forseiglet papiir 1 mark 8 s/killing, Mændene hver 1 mark 6 merker, tilsammen 13 rdr 1 mark 4 s/killing.
 
 
 
 

Anno 1721 d/en 3 *Junij (Julij), er efter Bøidelensmanden Anders Tvetens begiering og Høiædle Velbaarne H/er/r Stiftbefalingsmand Undals Resolution paa hands andragende af 7 Januarij 1721 og paafulte Resolution af 30 Januarij 1721 holdet besigtelse paa Gaarden Frechau med Sex af Kongl/ig Maj/este/ts foget dertil opnefnte Mænd, Elluf Mundal, Ole Mitgaard, Thommes Øfstegaard, Ole Giervig, Joen Aase og Halvor Nepstad for at besigtige den af Bøidelensmanden Anders Tveten paa Almuens Veigne og efter deris begier til Rettens betiente opbygde Stue hvad den Kand Være Værd.

Og gik vi da omkring og besaa baade indvendig og udvendig Huuset og befant at Stuen med timmer, spær og Render at opsette 24 rdr, Ardbeidsbord, til Loft gulv, bord benker og Sengestæder, dørre og luger 25 t/ylter *af (á) 2 merker t/ylten = 8 rdr 2 merker, nok til *Trov (Troug), bordtag og gavler 25 t/ylter bord á 1 mark 8 s/killing t/ylten = 6 rdr 1 mark 8 s/killing. Næver til taget 14 Kipper á 1 mark 8 s/killing - 3 rdr 3 merker. De 3de Vinduer ere forærede til stuen, og Vindue Karmen Kaaster 3 merker. En jern Vindovn Vejer 13 Vaager 2 p/un/d 4 merker á 4 merker 8 s/killing Vaagen - 10 rdr 1 mark 12 s/killing, dørren til Spieldet og ovnen 1 rdr 4 merker 8 s/killing; Piben til Skorsteenen med Steen, Kalk, Grundvold at legge, kost og tæring - 5 rdr, 100 Spigere 1 mark 4 s/killing. Tillaaser til Gulvet og oplenninger til bordtaget 1 rdr 3 merker. Til Steenmuren under huuset at ligge, Torv at skiære og frem føre item 100 egenagler 3 rdr 10 s/killing. Kiørsel og førsel for Bord at fremføre og opkiøre

1721: 118b

á 6 s/killing t/ylten 3 rdr 12 s/killing; Kalk, leer, Mursteen og ofnen at fremføre og opkiøre 1 rdr, Lugen for Vinduet at giøre, Benkerne i stuen bredere at giøre, Bordstoel under Bordet og den ene dør i gangen 1 rdr 3 merker - ellers formeente Lensmanden at ham for hands Mage og Umage med bygningen maatte tilleggis efter hands reigning, hvilket Retten ikke vilde, men henstillede denne post til Almuens egen Skikkelighed og Kierlighed for ham; tilsammen dette huusis bekostning, saavit rigtig tilgaaet er 70 Rdr 6 s/killing og saaledis denne forretning samme dag til endebragt. Ardbeidsløn til Bordardbeidet 12 rdr = 82 rdr 0 mark 6 s/killing.

Hernest specificeris denne forretnings Omkostning Sorenskriverens Reise for hans egne Penge frem og tilbage 7 ½ Miil á 8 s/killing Milen med 3 Mænd 1 rdr 5 merker 4 s/killing forseglingspenge 1 mark 4 s/killing, forseiglet papiir til forretningen 1 mark 8 s/killing beskrivelsen 2 merker dagens forretning 2 rdr fortæring 1 rdr 2 merker Mændene for deris Umage hver 1 mark 8 s/killing - 1 rdr 3 merker fogeden for at lade tilsige Mænder efter hands begier 1 rdr. Tilsammen 8 rdr 3 merker.
 
 
 
 

Anno 1721 d/en 4 Julij er holdet Aasteds-Ret paa Gaarden Qvalem med otte dertil af Kongl/ig Maj/este/ts foget S/igneu/r Jens Lem opnefnte laugrettismænd Erik Kaalaas, Joen Solem, Hans Olsvold, Nils Helle, Anders Askeland, Johannes Manger, Ole Miøs, og Villum Grindem, for [at] besigtige den Skade som ermelte Qvalems opsiddere paa deris Udmark Qvalemsnæsset er tilføjet af S/igneu/r Christopher Gaarmand, Marøens opsiddere med Torve skiering og et anlagt giærde over søen og sundet imellem Qvalem og Marøen, som haver forhindret det almindelige fiskeløb til indenfor liggende Gaarder, Qvalem Bøe og Hougland, alt denne Rettergang er skeed efter Jordejeren H/er/r Hans Christian Gartners forlangende for foranførte Gaarde, hvis ejendomme, efter hands beretning her ved skal Være skeed fornermelse; til samme tid og sted haver hand indkaldet S/igneu/r Christopher Gaarmand tillige med hands landbønder og leilendinger paa Marøen boende Rasmus Nils/øn, Siur Johans/øn Rasmus Mikkels/øn, Nils Thommes/øn og Ole Joens/øn, item Vidner i Sagen Johannes Qvidsten, Gregorius Sæbøe, Rasmus Toskem, Knud Henriks/øn Helle og gammel Mikkel Bøe deris edelige depositioner om hvis (det som) Sagen kand være paagieldende at udsige, samme Skriftlige Stevnemaal var daterit Bergen d/en 5 Junij 1721.

Mons/ieu/r Gaarmandz paa egne og opsidderis Veigne vedtog Varselens loulige forkyndelse: Af Vidnerne møtte Johannes Qvisten og Gregorius \Sæbøe/ som forbudet giorde, item Rasmus Toskem og G/amme/l Mikkel Bøe, men Knud Henriks/øn Helle møtte ikke formedelst alderdoms skrøbelighed; Rasmus Toskem forregav at *Rasmus Toskem* ikke kunde antagis til Vidne fordi hand havde sin datter herpaa gaarden boende; men Mons/ieu/r Gartner derimod paastod at Vidnet bør Vidne efterdi det concernerer ejendomme; og forestillede at hand ikke haver indkaldet nogen af Qvalems opsiddere; vel haver Rasmus Toskem forhen beboet Qvalem og for nogle aar siden bøxlet en anden gaard Toskem, hvilken Gaard *Tosken ikke er Citanten tilhørende og saaledis kand Rasmus Toskem ikke kaldis noget Villig eller partisk Vidne; thi saadanne Vidner, som nu ikke beboer gaarden men tilforne haver haft Kiendskab af dends ejendomme behøvis nu til forklaring og Rettens opliusning; og derfore begierede at Vidnet i følge af Loven maatte aflegge sit sandferdige Vidnisbyrd i Sagen.

Afsagt. Efterdi Rasmus Toskem ei er, som lovens 13 Capit/ul 1ste Bog 18 articul ommelder udi nogen gierning hermed interresserit, men allene skal Vidne om tvende parters ejendomme, som nu mod hin anden strider, saa tilfinder Retten ham sin edlige forklaring at udsige i denne Sag hvorpaa eden blev dem forelæst og betydet og Vidnerne separerit og først

Rasmus Toskem tilholdet sin Sandhed at udsige: som efter edens afleggelse udsagde:

1721: 119

at hand tilforne har boet her paa Gaarden Qvalem udi 47 Aar og har brugt Qvalemsnæsset ubehindret saaledis som det er og hverken givet noget til Marøen derfore, ej heller haver de af Marøen derfore noget krævet, ikke heller haver de af Marøen givet noget til Qvalem fordi de haver drevet deris Qveg derover; ligeledis haver de tilforne brugt det ubehindret, ikke heller haver hand seet eller fornummet Marke steene eller tegn til markeskiel seet, men Vel \hørt/ at de af Marøen haver haft *Kan dertil (Norsk Hist. Leksikon: Kann = i Nordhordland betegnelse på et sted eller punkt som trasisjonelt blir holdt for å være grensepunkt mellom to gårder), men hvorvit ved hand ei.

Mons/ieu/r Gaarman tilstod selv at samptlige Qvalems opsiddere altid *hon (haver?) brugt dette Næs til hagebede: bemelte Vidne forklarede efter tilspørgelse at have hørt at Marøens opsiddere skulle have givet til Qvalem en *drifost (Same som "raakost"? - nemnd nedanfor) fordi de maatte drive deris qvæg over Qvalemsnæsset til *Qvalmoe; efter spørsmaal svarede deponenten ei at sige at nogen af Marøen haver vist ham noget sted hvor dette Kand kunde Være eller skulle Være. Mons/ieu/r Gaarmand tilstod selv for Retten for ungefær 36 aar siden at have lagt det Vaae eller stenget det sund med steen imellem Qvalemsnæsset og Marøen; paa spørsmaal svarede hand at have angivet dette for fogeden Jan Torsøn som dend tid Var at S/igneu/r Gaarmand denne stengsel havde giort, efterdi hand ei kunde naa ejeren som dendtid boede i Findmarken, som dem dertil svarede, at Broen skulle optagis omenskiønt en fra Kiøbenhafn skulle hentis som den med tenderne skulle optage; og ei givet nogen ejere det tilkiende førend for 4re Aar siden det til nu Værende ejer S/igneu/r Gartner: og efter Gaarmands tilspørsel svarede at hand og alle svarede at landet Qvalemsnæsset dem var tilhørende:

Det andet Vidne Mikkel Bøe blev dernest fremkaldet, som edelig udsagde: og forklarede edelig som forrige om Næsset: og at de af Marøen \engang/ hafde oversat deris hester derover, men af Qvalem blev best drevet; ei heller haver hørt andet end de af Marøen har kannet sig der men ei hvorvit, langt mindre seet Markesteene eller teign dertil:

Rasmus *Tosken blev dernest fremkaldet og tilspuurt hvor gammel hand er ? svared 78; og Mikkel *Qvalem (Bøe?) tilstod med 70 Aar g/amme/l og om hestene forklarede de begge eenstemmig: om *raakosten (Same som ovannemnde "drifost"?) forklarede som forrige; men af hvem eller hvortit kand hand ei erindre.

Gartner forestillede Retten at Knud Helle, som forhen har tient paa Qvalem en Mand 80 Aar og selv er med 80 Aar, ved og meget Vel, saavelsom alle Andre Naboer at Qvalemsnæsset upræjudicerit (Her i tydinga: uhindra) har hørt og Været brugt af Qvalems opsiddere og i henseende til Christopher Gaarmands egen tilstaaelse derom for Retten, indstillede hand til Retten om det Var fornøden at bemelte Knud Helle formedelst Alderdom og Svaghed skulle i anledning af Loven ved tvende Mænd at afhøris; hvorved Mons/ieu/r Gaarmand Var tilfreds:

Thi opnefnte Retten Lensmanden Nils Sæbøe og Mons Tiore udi begge parters Nærværelse derhen strax at forføje sig og hands edelige forklaring at afhøre og her igien for Retten edelig at udsige.

Gartner i henseende til Mons/ieu/r Gaarmands egen Vedstaaelse agtede ellers ufornøden at qvæstionere det ene Vidne Mikkel Bøe eller flere om den anlagde *Steenvor: men tilspuurte Qvalems opsiddere om de haver tilkiendegivet nogen ejere det førend S/igneu/r Gartner som før er melt, og om Jan Tors/øns Svar svarede de som forrige Vidne: Gartner forestillede at ved hands Nærværelse paa Gaarden Qvalem d/en 27 Maj 1716 først fornam at Mons/ieu/r Gaarmand hafde anlagt dend af ham selv tilstaaende Steenvor, hvorover hand da ved de tvende Mænd Johannes Hougland og Mikkel Bøe lod ham advare saadant med mere hands forhold at rette og hvorom hand nu for Retten indgav dend for-

1721: 119b

retning skriftlig: de tvende Mænd møtte for Retten og vedstod forretningen saa at Være som nu indgivet er: dernest producerede *hands forbudets forretning og forlangede det samme af Mændene at Være forrettet edelig: men af Gaarmand af Retten forelæst og tilstaaet saa at Være: og tilstod S/igneu/r Gaarmand at have skaaret Torv efter forbudets forkyndelse:

Mons/ieu/r Gaarmand tilstod og at have stevnt 3de *Voner (Vidner?) Nils Blom, tilforne boende paa Marøen, g/amme/l Ole Halvers/øn Sæle og Gunder Mikkels/øn Tolleshoug til at Vidne i denne Sag.

Gartner proponerede at endskiønt Mons/ieu/r Gaarmands Stevnemaal er stridende imod 1ste Bogs 4 Capit/ul første art/icul og kunde excipere derimod, sampt at Retten derefter kunde underkiende hands Stevnemaal, saa dog for at evitere Vidløftighed og faa denne Sag til endskab, tog hand saavit til gienmæle at comparenten og i sær Retten kunde ansee Mons/ieu/r Gaarmands øjemerke herudi hvad hand vil bruge under prætext for at evitere fra dend velfortiente Straf loven hannem for hands gierninger tilsiger:

Og blev da Nils Blom først fremkaldet som udsagde: at da hand for ungefær 56 Aar siden fik en enke som boede paa Marøen og selv dertil boede med hende: sagde hands huustrue til ham at Mikkel *Qvalem og Mons Qvalem sagde *hende (Ordet truleg overstroke) bad om Qvalemsnæsset og betalte derfore til hendis formand: hvor høit kunde hand ikke sige: mens da hand boede der fik hand eller begierede: Mons/ieu/r Gaarmand tilspuurte Vidnet om hand ikke har hørt om noget Markeskiel, hvortil hand svarede: at naar hand roede til Kirke med Naboer, sagde gamble Torgier at mærket i Qvalemsnæsset imellem Marøen og Qvalem skulle være i en steen Qvitbring kaldet, hvorpaa hand lovede at giøre anvisning; end tilspuurt af Gaarmand hvor gammel hand Var den Mand Torger Marøen, svarede 70 Aar og hands huustruis Værfader: men ellers tilstod hand at Marøen aldrig brugte Næsset: men de af Qvalem aldrig kastet der ved landet førend for 2 Aar siden: Gartner tilspuurte Vidnet hvor g/amme/l hand er ? svarede imod 78 Aar *? tilspuurte hvorlenge det er siden hands Koene døde som det forklaret haver ? svaret 48 Aar: item tilspuurt om hand ei kand forskaffe flere Vidner som kunde have hørt dette af hands Koene eller Værfader, svaret nej: 4. Efterdi attestanten forklarer at hand ikke haver oppebaaret noget for Qvalemsnæsset, om hand fornam at nogen af hands andre Naboer paa Marøen i een eller anden Maade oppebar noget af Næsset for Næsset eller viste sig nogen Ret til saadant at prætendere ? hvortil hand svarede ei At have seet noget af Qvalem siden hand kom at være betalt, og ei viste om de har begiert, ei heller viste hand hvad ret de hafde til at kræve det: men efter tilspørgelse svarede: at de af Marøen ej haver brugt næsset til fielbed, men Qvalems opsiddere: om hand ved at bestyrke sin forklaring om den angivne steen at Være en Markesteen af Rettens Middel nedsat ? svarede det hand ei viste derom at forklare: men om *raakost ved *hands intet at sige: derpaa aflagde hand sin eed det hand ei rettere og sandere sampt mere viste end hand nu forklaret haver:

Dernest blev fremkaldet Ole Sæle og udsagde: at være baade fød og opfød paa Marøen og haver hørt at Marøen skulle eje et stykke af Qvalemsnæsset og skulle vise steenen som merket skal Være; men om det er en Markesten ved hand ikke: men Marøen har aldrig brugt Næsset men Qvalem \til fæbed/: men aldrig haver seet og fornemmet at noget af Qvalems opsiddere var betalt for Næsset \men at have hørt det/ men om *Raakosten ei at have hørt noget, sagde ellers at Være imod 80 Aar; men hand viste ei nogen adkomst dertil \at det tilhører Marøen men/ at Qvalems opsiddere

1721: 120

altid har brugt dette Næss, ei heller haver hand hørt at da sundet blev stenget de af Qvalem tileignet sig landet. Gartner derefter proponerede at som Qvalems opsiddere hafde Næsset i fuldkommen brug og possession, saa var det et tilhold nok til Næsset; Gaarmand svarede at have haft Næsset imidlertid til fri drift med sit fæe over omendskiønt det for 2 á 3 aar siden ham af Gartner disputeris: sluttelig aflagde Ole Sæle sin eed om sin sandfærdige forklaring og at Marøen altid har kastet der og i hands tid har de \af/ Qvalem aldrig begieret landslod.

Dernest blev Gunder Tolleshoug fremkaldet imod 76 Aar g/amme/l og udsagde at have tient i to aar paa Marøen og naar de roede end i Vaagen sagde de gamle Mænd af Marøen Nils Siurs/øn en gam/m/el lensmand og Torgier at de af Marøen skulle eje et stykke af Næsset Qvalemsnæsset kaldet og derpaa viste steenen som hand meener at finde og kunde anvise: item at have hørt at de af Qvalem skulle betalt noget til Marøen for Næsset, men selv ei have fornummet det: men ei at have hørt de af Marøen være forhindret noget Kast paa landet og at Marøen haver haft fri Raak der over Næsset, men om *Raaosten ei at have hørt noget af Marøen at Være betalt for driften over Næsset: paa Gartners Qvæstion svarede Vidnet ei at vide at den omtalte steen af Rettens Middel at Være opsat. 2. Om Marøen hafver brugt Qvalemsnæsset ? svaret nej, men Qvalems opsiddere har brugt det og derpaa aflagde sin Eed ei rettere og sandere at vide end nu forklaret er.

De forrige Gaarmands Vidner bleve nu alle 3 tilspuurte om Qvalems opsiddere haver brugt Qvalemsnæsset andet end til fæbede eller fiskekast tillige ? hvortil de svarede til fæbedet, men i 26 Aar hand Var der kaste de ikke, hvad siden er skeed ved hand ikke, hvilket Ole Sæle forklarede, men Nils Blom forklarede at for 22 aar siden hafde Qvalems Mænd kastet et Kast og saaledis explicerede sig imod forrige forklaring om de 2de aar siden, men om de siden den tid har kastet der ved hand ikke; alle 3de tilspuurt om de ved om Mons/ieu/r Gaarmand ejer de kast paa Qvalemsnæsset som Mons/ieu/r Gaarmand har kastet paa ? hvortil de svarede at de mente at det tilhørte ham fordi Gaardmand tilholder sig landet, og efter tilspørgelse af Gartner om de hafde nogen beviis hvorefter de kunde bestyrke deris sigende ? svaret nej ei andet end hvad de haver hørt for sig.

Rasmus Toskem og Mikkel Bøe svarede til Gartners spørsmaal om de af Qvalem ei haver kastet paa Qvalemsnæsset ? og landet runt om næsset ? dertil de svarede at de naar leilighed har været har kastet baade selv og ved samlet Laug for 20 Aar siden og siden med efter Rasmusis forklaring og efter Mikkels forklaring baade før og siden. Mons/ieu/r Gaarmand tilspurte dem om de har kastet uden hands Villie imod h/ands Villie og til at giøre ham fortræd ? svarede at have kastet uden at spørge ham der om.

Lensmanden Nils Sæbøe og Mons Tiore som vare afsente til at afhøre Knud Henriks/øn Helles Vidnisbyrd vare nu tilbage komne og forklarede edelig: at Knud Helle forklarede for dem under aflagde ed at hand var 86 aar gam/m/el og tiente paa Qvalem i 6 Aar, Og alle tid hørte at Qvalem har haft sit fæbede udi Qvalemsnæsset og brugt næsset ? om de betalte noget til de af Marøen for Næsset ? hvortil hand svarede nej, men de alltid udbedede det med deris Qvæg; men at de af Marøen hafde sin Raak der i gien-

1721: 120b

nem og en Raakost hørte hand at de talte om at de Af Marøen skulle have givet til de Qvalem før hands tid, men enten det var sandt eller ei viste hand ikke: men nogen markesten eller Markeskiel udi Næsset eller over Næsset hverken hørte hand eller saae udi hands tid, men hørte at de af Marøen skulle have Kand i Næsset: og lige forklaring baade om Næssets brug og Raakosten sagde hand sig at have hørt af sin Koene hvis fierde mand *her Var, og Var opfød paa Qvalem, men enten det Var Vist ellere ej Viste hand ikke.

Derefter forføjede vi os til Qvalemsnæsset for efter Vidnisbyrdenis forhen giorte forklaring at skulle eftersee det Kand eller det saa af dem nafngivne merke; samme Næs og overgik, men ei fant eller overkom \ei/ noget som Kunde kaldis Markestene baade udi Parternis og Vidnernis Nærværelse; derfra forføjede vi os til Skaden som skulle være giort paa Torv skieringer udi Qvalemsnæsset og fantes 25 torvskaarer, som efter Skaden kunde ansees til 1 ½ Rdr. Det saa kalde kan (kann) som Mons/ieu/r Gaardmands Vidner anviste os og vilde foregive at Være Markestener, kunde vi ikke til Markestener imod samvittighed ansee; saasom det var en steen ur og de ei derfra Vare gode over det heele Næs at anvise os een eniste steen som derimod corresponderede, omendskiønt de og vi derom tillige flittig og nøyagtig granskede, men den anviste Kan for ganske u-efterretlig anseer imod det lange af Qvalems opsiddere *hefte (heste?) brug og hefde. Mons/ieu/r Gaarmand forklarede ellers at hand ikke har kundet brugt eller bruge lade dette ham formente tilkommende stykke af Næsset for den store bekostning af Gierdisgaard s/om vilde tilgaa imellem Qvalem og hans formente ejendeel; derforuden ogsaa imellem Næsset og hands paaboende gaard Marøen hvor qvæget blev Vant til at *oversvemme tilbagers paa hands bøe hvor hand og blev aarsaget til at holde et gierde baade for at hindre den skade hands bøe kunde tilføjes ved oversvømmingen og i henseende til at qvæget kunde komme bort naar de ved Nattetider skulle begive sig paa *Svem og strømmen kunde forsette dem, dog alligevel har hand tilholdet sig det til for Torvskiering som hand nu Manqverer, som tilforne nu alt er besigtiget. Gartner formeente at Retten af alle omstendigheder nok seer at Mons/ieu/r Gaarmands *optenke (optenkte?) forestillelser ikke kand komme ham til nøtte eller befrielse i denne Sag og for at faa ende paa ald foregaaende Mons/ieu/r Gaarmands Vidløftighed og fordi at comparenten og hands formænd til Qvalem har haft Qvalemsnæsset deris ejendom udi rolig ...fid(?) og Possession fra Arilds tid, saa tilspuurte hand Mons/ieu/r Gaarmand i følge af Lovens 5te Bogs 5 Capit/ul 5 art/icul hvad loulig beviis og grund hand nu haver at i rettelegge hvormed hand formener at vilde tilvende sig noget af Comparentens ejendom ? hvortil hand svarede at Mons/ieu/r Gartner skulle anvise ham adkomst og Mons/ieu/r Gartner refererede sig til Lovens alligerede Post; sampt Mons/ieu/r Gaarmand refererede sig til de allerrede førte Vidner saasom Gaarden ham udi hands Umyndige Aar er tilfalden udi Arv efter hands S/a/l/ig/ faderfader; men siden dend tid hand er kommen til Gaarden hafde hand hørt at endeel af Næsset ham skulle Være tilhørende, som tilforne med Vidner er forklaret. Gartner *referede sig og til sine Vidners førte forklaringer og dend alligerede lovens articul og i det øfrige ind gav sin skriftlige paastand; dernest indgav Mons/ieu/r Gartner sit skriftlige indleg: og meente Gaarmand at hvad *Vaarren (Steenvoren) angik kunde derpaa ingen tale eller paatale skeed, efterdi hand derpaa hafde hefd over 36 Aar. Gartner svarede at Christopher Gaardmand aldrig skulle bevise at hand haver haft loulig adkomst til at ligge *Vaarren, men Vel

1721: 121

at hand efter loven for saadan gierninger burde ansees og saaledis kand hand paa et utilbørlig og ulovlig brug \ei/ faa et hefd. Parterne bleve tilspuurte om de noget videre hafde at producere til Rettens opliuslighed ? hvortil de svarede en hver for sig, at de refererede sig til sit forrige: uden Gartner forlangede at føre Vidner over den Skade Vaarren de inden for boende har tilføjet.

I følge af deris Maj/este/ts allernaadigste seeniste udgangne forordning, at ved alle Aasteds Tretter, til Ober Retternis eftersiun skal skee af uvillige Mænd afridsning paa det omtvistede udi begge Parters overværelse, efter Compassens anviisning; da henvisis denne Qvæstion til forsvarlig afritsning udi begge parters Nærværelse og med deris tilstaaelse underskreven at saa er; hvilket naar skeed er det Retten vil tilkiende givis, da Retten skyndeligst skal indfinde sig endelig at paadømme; til hvilken Tid og vil indkaldis de Vidner, som Citanten S/igneu/r Hans Christian Gartner agter at føre over den Skade, som vedderfaret er ved den af Mons/ieu/r Gaarmand *Gaarmand anlagde Steenvor og Mons/ieu/r Gaardmand loulig til Veddermæle at indkaldes, da som før er melt, endelig skal kiendis saafremt ei nogen af Parterne sig paa andre Vidnisbyrder skulle paaraabe.

Og saavit dend dag forrettet.
 
 

Anno 1721 d/en 18 Julij blev Retten igien sat paa Gaarden Qvalem efter forrige forafskeedigelse med forrige Mænd, undtagen Mons Helle i Villum Grindems sted;

Hvorda begge Parter Møtte, og hafde Byeskriver Gartner ladet indstevne S/igneu/r Christopher Gaarmand og hands leilendinger til at anhøre følgende Vidnisbyrd som og ere indstevnte, Rasmus Toskem, Mikkel og Nils Bøe, Johan/n/es Nils/øn Hougland, Magne Hougland, Rasmus Lille T[vet] til at giøre edelig forklaring om ikke fiskeriet i Qvalemsvaag og inden for Marøen er merkelig forringet fra dend Tid bemelte Gaarman giorde hinder i det rette løb i Sundet med den fra Qvalemsnæsset til Marøen anlagde *Steen vaar* frem for tilforis(?) saa ej hvis videre de endnu til Sagens klare opliusning kand blive tilspuurt, og alt siden til endelig dom.

Mons/ieu/r Gaarmand møtte paa egne og leilendingers Veigne som og Vare Nærværende og imodtoge Varselen.

Gartner efter Rettens ergangne Kiendelse i følge af dend Kongl/ig allernaadigste udgangne forordning, producerede den reqvirerende afvitsning; dernest forestillede Gartner, at foruden Mons/ieu/r Gaarmand forhen har tilstaaet, at hand siden lensmand og Mænd paa Rettens Veigne hafde forrettet den i rettelagde forretning, at have continuerit med at opskiære Torv som forbuden Var, saa er det bekiendt at hand samme Torv mesten af landet i en baad oven til Marøen haver ladet hiemføre, disforuden fornemmes og at hand resten af Torven siden Rettens Middel var paa Aastedet ligeledis haver bortført, altsaa vilde hand nu fornemme om Mons/ieu/r Gaarmand det benegter ? dette tilstod Mons/ieu/r Gaarmand. Dernest begierede Gartner at de indkaldede Vidner Maatte tagis til edelig forklaring og til den ende producerede hand nogle af sine behøvende qvæstioner skriftlig: og blev da

Rasmus Toskems efter edens afleggelse forklaring til 1ste spørsmaal: at det er vitterligt at Vaarren har skadet fiskeriet, og at have hørt at macrelVaagen inden for sundet ved Qvalem, er lagt

1721: 121b

for een halv Vaag; om det sidste Post angaaende Grunderne i første spørsmaal svarede hand ei at kunde sige noget den anden qvæstion sagde hand sig at have hørt af fordums tid: til tredie Post svarede hand saa at Være.

Mikkel Bøe blev dernest fremkaldet og Edelig udsagde til første Spørsmaal, at have hørt Gaarden at Være forhøjet for Vaagens skyld, og kand Være Mueligt at Stenvaaren, som nedlagt er, maa hindre; og paa den østre side kand Vel Grundene hindre til den anden qvæstion svarede hand sig ei at Være Vidende, uden den sidste ting deraf, hvorom hand refererede sig til sit forrige: til 3de post svarede hand at det Ved hand saa at Være passerit;

Nils Bøe fremstod dernest og edelig udsagde til første spørsmaal: svarede at have boet i 30 aar og Næsset af Qvalems opsiddere brugt og de af Qvalem kastet ligesaa fuld som Gaarmand naar fisken gik til.

Johannes Nilsøn Hougland fremstod dernest og Edelig udsagde: ei at have hørt noget om raakosten, men at Qvalems opsiddere i 36 Aar har kastet paa Qvalemsnæsset;

Rasmus Lille Tvet udsagde edelig at de af Qvalem udi 29 Aar har brugt Qvalemsnæsset, og \have hørt/ at de af Qvalem tilholt sig Kan i Næsset og de af Marøen haver givet raakost for at drive qvæget over Næsset, men enten det er saa eller ei ved hand ikke: og at have hørt fogeden Jan Torsen tiltale Gaarmand for SteenVaaren.

Gartner forestillede at baade Qvalemsnæssets brug og fiskerie er fra Arilds tid brugt af Qvalems opsiddere som en sand ejendom til Gaarden, hvorfore hand agtede ufornøden at føre videre Vidner, hand indgav ellers sit skriftlige endelige indleg og begierede Dom.

Mons/ieu/r Gaarmand begierede opsettelse og Copie af begge Mons/ieu/r Gartners indlegger til besvarelse;

Gartner indstillede til Retten om Christopher Gaarmands søgte ophold imod loven i denne Sag kand tillades efterdi loven befaller i slige Sager at dommeren med sine meddomsMænd strax skal dømme paa Aastedet; altsaa lenge Mons/ieu/r Gaarmand ikke kand forestille Retten nogen kraftig Aarsage hvorfore hand skulle vilde spilde endelig dom i Sagen, thi Citantens skriftlige forsetter ere ikke af anden Vidløftighed *en at Mons/ieu/r Gaarman meget Vel nu kand replicere derimod og saaledis protesterede hand imod ald opsettelse.

Mons/ieu/r Gaarmand sagde for at forekom/m/e vidløftighed begierede hand og dom nu.

Hernest specificeris denne Processis forvoldte Omkostning Sorenskriveren første dags forretning 3 rdr skyds fra og til steden for første reise anføris intet for, saasom den af Citanten blev skaffet skyds denne gang til steden paa \sin/ egen bekostning 4 merker 8 s/killing hiem igien skaffis mig det fri, denne dags forretning 2 rdr fortæring under Veis 4 merker, forseiglet papiir 4 merker 8 s/killing, forseiglingspenge 1 mark 4 s/killing, beskrivelse 4 merker Lensmanden for Varselen at forkynde, forbudet at giøre og afhiemble Ved sine Mænd 1 rdr De 8tte Mænd hver 3 merker er 4 rdr de Mænd som afridsningen giorde 4 rdr tilsammen 13 rdr 4 s/killing foruden de 4 rdr som Mændene der afridsningen giorde bør have.

Sagen reiser sig deraf at Christopher Gaarman, Ejermand for Gaarden Marøen, tillige med hands Landbønder paa Gaarden Marøen, haver paa Qvalemsnæsset, Gaardene Øfre og Nere Qvalem tilhørende, skaaret 25 steds Torv udi Udmarken, hvilket Ejeren for Qvalems Gaarder Byeskriveren Hans Christian Gartner ei har vildet taale, saasom samme Qvalemsnæs,

1721: 122

som er det faste Land og af Qvalems opsiddere Mand efter Mand over 100 Aar upaaanket allene været brugt til fæbede, og derfore giort forbud paa den af Christopher Gaarman selv og hands Leilendinger paa Marøen opskaaren Torv ei at maa bortføris før Dom i Sagen Var gangen, som forbudet ved Lensmanden og Mænd d/en 23 Maj 1721 giort udviser; item haver Byeskriveren Hans Christian Gartner paastevnt, sampt høilig paaanker at Christopher Gaarman haver ladet stenge et Sund imellem Qvalemsnæsset og hands Gaard Marøen med en stor Steengaard /: hvilket Sund tilforne var 4re favner dybt :/ det Citanten Gartner formeen ei allene at Være loustridigt, siden derved skal forhindris det almindelige fiskeløb, som igiennem samme Sund tilforne indtog, men end ogsaa Bøe, Hougland og Qvalem, hands inden for samme Sund i Polden liggende Gaarder, derved at forhindris Næring og Brug med at fange dend Velsignelse af Sild og Makreel, som der af Naturen vedvant at igiennem løbe og ind i deris Vaager at søge, med videre stevnemaalet indeholder, at til reparation for Skaden, Processens Omkostnings erstatning og det giorte forbuds Confirmation. Imod dette Stevnemaal giør Christopher Gaarmand paa egne og sine leilendingers Veigne denne Indsigelse, at hand formeen sig at tilhøre endeel af Qvalemsnæsset og derfore ikke kunde forbydes at bruge sin egen formeente Ejendom, men tager den skaaren Torv til sig og svarer enten Penge eller Mark igien som Sorenskriveren og Mænd kand taxere det for, om det ham frakiendis, som hands Svar til forbuds Mændene udviser; og hvad Stenvaarren eller Stengelen i Sundet imellem Qvalemsnæsset og Marøen er angaaende, sagde ermelte Gaarman det at Være skeed for 36 Aar siden og derpaa meente at have hævd, efterdi ingen Søgning før nu derpaa er giort. Begge parter hafde indkaldet vidner i Sagen, som og bleve afhørte: alle forklarer eenstemmig at vide det Qvalemsnæsset altid haver været brugt af Qvalems opsiddere allene og ingen anden til fæbeed, det og S/igneu/r Christopher Gaarman selv tilstaar; eendeel af Vidnerne forklarer at have hørt de af Marøen skulle tilholdet sig et Kan udi Qvalemsnæsset, men ei hvorvit, langt mindre seet eller fornummet Markestene; eendeel vil ligesom anvise hvor de skulle have hørt Kannet at have Været, nemblig udi en Steen Qvidbring kaldet, og saa over Næsset, eendeel igien forklarer at have hørt at de af Marøen skulle have betalt til Qvalems opsiddere fordi de maatte drive deris Qvæg over Qvalemsnæsset til dend Øe Qvalmoe, Marøen tilhørende en Raak-ost /: det er en ost for at drive Qvæget over Næsset :/ andre igien at have hørt de af Qvalem skulle i nogen tid have givet til Marøens opsiddere for endeel af Næsset, aarlig Noget, men ei hvor meget, og saaledis Vidnisbyrdene i hvad de have hørt, imod hin anden stridende; men hverken har de af Marøen i 50 Aar og derover af Qvalem faaet, eller til Qvalem betalt noget, langt mindre paa

1721: 122b

nogen af siderne i den Tid noget Krævet enten for Næs eller Raak-ost. Retten haver og udi Parternis og Vidnisbyrdenis hos og Nærværelse, sampt medværelse taget udi øjesiun hvor det saa formeente Kan skulle have været, hvor Marøen, efter eendeel af Vidnernis Sagn skulle have hørt merket at Være; men hverken finder Markesteene der eller heele Næsset over i hvor troelig derefter er gransket, ei heller kunde Gaarmand og Vidnisbyrdene anvise eller bevise hvor de Vare, som fornødentlig til saadan Sag og Sags udkrævedis, thi holdis dette deris udsigende for fabel og videre explicerer den derover af Mændene, med begge Parters tilstaaelse og underskrivelse forfattede afridsning denne situation klarlig. Nu siger jo lovens 5te Bogs 5 Capit/ul 1 3 og 4de articler udtrykkelig, at hvad mand haver haft i roelig hævd u-anket og upaatalt i 20 Aar beholder man angerløst uden anden Adkomst at fremvise og mand saa Vel paa Brug som ejendom kand fange Hævd, naar det ikke er til Pant forleening eller forsvar. Christopher Gaarmand, som vil tilholde sig deel af Qvalemsnæsset, hverken med adkomstbreve, dom/m/e eller tilstrekkelige Beviser har gotgiort sig nogen deel at tilkomme i Qvalemsnæsset i følge af lovens 5te Bogs 5 Cap/itul 5 art/icul, saa kand Retten ikke frakiende Qvalems Gaarder det som de saa lang tid upaaanket haver brugt, mand efter Mand, men Dømmer for Ret at Qvalemsnæsset allene tilhører og bør nu som tilforne tilhøre Qvalems gaarder, uden hvilket de og ikke om Sommeren, kunde føde deris Qvæg. Den anden Post angaaende forbudet som Christopher Gaarmand og leilendinger har brut og af Citanten Hans Christian Gartner dog loulig giort; da, som det er skeed formedelst Vrang andragende for Gaarman og den, der kunde tenke efter Relation af andre at eje noget i Næsset, saa delibereris og frikiendis Christopher Gaarman og hands Leilendinger for forbudets overtrædelse som i lovens 1ste Bogs 19 Capit/ul 17 art/icul omtalis og betaler hands og hands leilendinger den giorte Skade paa Qvalemsnæsset med Torvskiering, til Jordejeren Hans Christian Gartner, efter Voris Skiønsomhed 1 rdr 3 merker. Dend 3de Post, angaaende Steenvaaren fra Qvalemsnæsset til Marøens land lagt, da som Christopher den indtil Aar 1716 /: da det først idzige Ejer er tilkiendegivet efter advarsels Skriftets formæld og udviis :/ upaatalt haver haft over 28 Aar og nu først paaanket for Retten, kand Retten ikke finde Christopher Gaarman til nogen Ansvar derfor saasom hand alt haver haft roelig hævd derpaa. Processens Omkostning betaler begge Parter med 13 rdr 4 s/killing og hver dend halve deel, efterdi noget paa begge sider baade er Vundet og tabt.
 
 
 
 

Anno 1721 d/en 21 Julij, er holdet almindeligt Sommer Skatte og Sage-Ting med Guulens Schibbredis Almue paa Gaarden Risnæs, nærværende udi fogedens Sted hands tiener Peder Bejer, Bøidelensmanden Ole Hougs-

1721: 123

dalen og edsorne og tilforordnede laugrettismænd, Peder Næsse, Jens Ost Gulen, Joseph Frøsetter, Gietmund Risnæs for Ole Tveten, Joen Brandanger for Gulbrand Brandanger, Henrik Tvet, Hans Undertun og Rasmus Lille Slire,

Hvorda Retten blev sat udi hands Maj/este/ts høje Nafn og Almuen advaret til fredelighed, ædruelighed og ærbødighed imod Retten og dends betiente, og saa foretaget med Skatterne at oppebærge, uden indtet Var at Tinglyse.

Dernest blev Sagerne foretagne og ingen af Kongens Sager Vare dennesinde indkaldede, Thi blev andris foretagne og først havde

Mag/ister Nicolaus Stabel efter forrige tiltale ladet Stevne Lars Norgulen;

Lars Norgulen møtte for Retten og tilstod loulig at Være stevnt for denne Sag; og forklarede at have været udi rette Tide hos Citanten og betids opsagt de ham betrode tvende fornød, som da vare levende, og ei af Citanten vilde modtagis, og efterat de Vare fremfødde møste hand ei allene denne sig på for leverede af Citanten Kalv, men end ogsaa 9 af sine egne bester og det ei af Sult, men af siugdom, Braasiuge Kaldet; den anden er endnu levende og end et Aar født, som nu befindis forsvarligt; og da den ene Kalv døde, forklarer dend indstevnte at have draget til Citanten og bødet ham forligelse og end dette at føde enten et eller tvende beest for Kalven.

Paa Citantens Veigne møtte ingen.

Lars Norgulen haver til neste Ting ved sine grander at bevise, det ei dette omsøgte best af Sult er bortdød og at hand Citanten Mag/ister Stabel haver tilbudet forliig, alt til Sagens nermere opliuslighed, da videre i Sagen skal kiendis hvis lov og Ret medfører.

Lensmanden havde stevnt Torkel og Joen Nyhammer efter forrige tiltale angaaende dend hugster som uden forlov skal være skeed udi Evenvigs Mark;

De indstevnte møtte og producerede Mag/ister Stabels Brev, Sagen allerrede med ham at være forligt; og Joen at have haft forlov dertil, som Citanten sig derefter har erindret. Torkel blev tilspuurt hvor mange garskier hand haver hugget ? svaret 20 á 30 skier: og af Ved nogle Børrer, alt af Skat og udueligt Veed.

Lensmanden paastod Dom efter Loven: Retten tilspuurte hvad 30 garskier Kaaster, ? svaret 10 s/killing.

Som af acterne befindis at Joen Nyhammer er bevilget det lille stykke Træe at hugge, som hand tilforne haver været søgt, og den andens nemblig Torkiel Nyhammers hugster at beløbe sig efter Mænds taxation til 10 s/killing; hvilken forseelse ham af Jordejeren er efterlat og Retten vil forhaabe Hans Kongl/ig Maj/este/ts ei skulle mishage at *mands en fattig Mands ære udi saa ringe Sag og forseelse forskaaner, saa frikiendis dend første Joen aldeelis og den anden Torkield Nyhammer tilfindis at udgive til de fattige udi Evenvigs Hovetsogn 4 merker, at hand kand fraholde sig herefterdags for saadan og anden forseelse.

Dernest blev forfattet hvad enhver af Almuen paa dette Ting paa de ordinaire Skatter betalte og Oplæst, som beløb sig til dend summa 87 rdr 9 s/killing.

Og som intet Videre var at forrette, blev Retten dennesinde her brut.
 
 
 
 

Anno 1721 d/en 23 Julij er holdet Sommer Skatte og Sage Ting med Lindaas Schibbredis Almue udi Brude Knappen, nærværende udi fogedens Sted hand(s) beskikket tiener Peder Bejer, Bøidelensmanden Mikkel Onæs og edsorne og tilforordnede laugrettesmænd Mons Lechvold, Mons Austrem,

1721: 123b

Mons Udlyren, Anders Austrem, Mons Lerøen, Thommes Solem, Jacob Førland, og Nils Niøten med mere Tingsøgende Almue,

Hvorda efterat Retten udi deris Maj/este/ts høje Nafn Var sat og Almuen til fredelighed, ædruelighed og ærbødighed imod Retten og dends betiente advaret, blev først tinglyst.

1. H/er/r Christen Kraags paa Amptmand Frimands Veigne udstedde fornyede bøxelbrev til Iver Peders/øn Synnevaag paa 6 merker S/mør 4 Kander Korn uden reversen at anvise dat/erit 19 Decembr/is 1720.

2. Ditoes bøxelbrev til Jacob Mons/øn Synnevaag paa 1 p/un/d Smør 2 Mæler og 4re Kander Malt, uden reversen at anvise dat/erit 19 Decembr/is 1720.

3. S/igneu/r Dankert Dankerts/øns udstedde bøxelbrev til Peder Nils/øn Huse paa 1 Vaag fisk og ¼ t/ønne Malt udi Huse, uden reversen at anvise, dat/erit 19 Decembr/is 1720.

Dernest blev Sagerne foretagne og efterdi ingen af Kongens Vare indkaldede blev foretaget efterskrevne.

Siur Mielstad haver ladet stevne Mogens Stephens/øn Sletten paa egne og medinterressenters Veigne til at betale resterende landskyld af sit Brug udi Sletten efter indleverede Reigning og erstatte denne Processis forvoldte Omkostning.

Mons Sletten møtte og tog til gienmæle udi Sagen:

Paa Citantens Veigne producerede Jesper Heiberg special Reigning af Smør og Malt ½ løb, og at ham udi 16 Aar ei mere er betalt udi landskyld og 3dietage end 2 rdr penge og 2de smaler á 3 merker st/ykket 1 rdr, tilsammen 3 rdr, og odel og Rostieniste Skat udi 4re Aar aarlig 4 merker er 2 rdr 4 merker tilsammen 5 rdr 4 merker; saa hand endnu rester 16 rdr. Mere tilstod Mons Sletten ei at have betalt.

Citanten paastod dom efter loven med Processens forvoldte Omkostnings erstatning.

Efterdi Mons Stephens/øn Sletten ei benegter jo at Være sin Jordejer Siur Mielstad skyldig dend søgende summa 16 rdr og tillige \tilstaar/ ei mere at have betalt end Citanten anfører, saa tildømmes Mons Stephens/øn Sletten at betale Citanten *Mons Stephens/øn Sletten* (Siur Mielstad) de søgende og endnu resterende 16 rdr med 2 merker 8 s/killing danske udi Processens forvoldte omkostnings erstatning tilsammen 16 rdr 2 merker 8 s/killing, alt at udredis og betalis inden 15 dager under Nam efter Loven.

Dernest blev restantzen paa de ordinaire Skatter for Aar 1720 forfattet og oplæst og ingen indsigelse derimod giort, sampt af Retten forseiglet; item blev forfattet hvad enhver af dette Skibbredis Almue paa de ordinaire Skatter for 1721 havde betalt og Oplæst og forseiglet.
 
 
 
 

Anno 1721 d/en 24 Julij er holdet almindeligt Sommer Skatte og Sage-Ting med Radøe Schibbredis Almue udi Brude Knappen, nærværende Kongl/ig Maj/este/ts fogets tiener Peder Bejer paa hands Veigne, Bøidelensmanden Nils Sæbøe og edsorne og tilforordnede Laugrettesmænd Lars Kartvet Ole Miøs, Johannes Hougland, Gunder Villanger, Knud Villanger Mikkel Dale, Mons Rigstad, Ole Nils/øn Toule med mere Tingsøgende Almue,

Hvorda, efterat Retten udi Hans Maj/este/ts høje Nafn Var sat og Almuen til fredelighed, ædruelighed og ærbødighed imod Retten og dends Betiente advaret, blev publicerit.

1. Severin Seehusens udstedde bøxelseddel til Knud Joseps/øn paa 9 merker S/mør 9 Kander Malt udi Indsylte, item leilendingens derpaa fulte revers dat/erit 2 Decembr/is 1720.

Dernest blev foretaget med Sagerne og hafde da først Efter forrige tiltale

Bøidelensmanden Nils Sæbøe ladet stevne Knud Manger for Afsigtens formeld af 10 Maj Lupis Anni Sagen sig ved eed at fralegge:

Knud Manger møtte og Vedstod hertil loulig at Være stevnt, og erbød sig sin Saligheds eed derom at giøre; og edelig udsagde ei frivillig med haandgierning eller tanke til gierning haver kastet sin grande Halvor Manger udi Vandet.

Lensmanden Paastod Dom efter loven.

Efterdi Knud Manger edelig for Retten haver fralagt sig Sagen ei at have af sin Villie med nogen handgierning langt mindre med intention kastet sin Grande Halvor Manger i Vand, saa Viger Knud Manger Sagefri i denne Sag og for denne Søgning, saasom ieg ingen Vidner samme ham har kundet paatyde.

1721: 124
 
 

Anders Dale haver ladet stevne Johannes Daføen af Herløe Schibbrede som hafde berettet sig den sigtelse angaaende Anders Aadland, at hand vilde tage fisk i fra Peder Harchestad; samme hands beretning for ham at fragaa eller tilstaae;

Johannes Daføen møtte for Retten og tilstod hertil Stevnt at Være og tog til Veddermæle, sampt at have berettet for Anders Dale at Anders Aadland vilde tage fisk fra Peder Harchestad.

Johannes Daføen hafde ladet stevne Lasse Tielstad som samme sagn for ham haver berettet;

Lasse Tielstad møtte og tog til gienmæle og tilstod at have berettet forrige for Johannes Daføen og hørt dette af Peder Harkestad, som hand og nu haver stevnt til at tilstaa til sagn:

For Peder Harchestad møtte Lensmanden Nils Sæbøe og efter ordre svarede at hand formodede at blive stevnt til sit Værneting hvor hand boer.

Saasom Peder Harchestad ei selv villig for Retten vil møde efterdi hand boer udi et andet Skibbrede Herløe Schibbrede Kaldet, og de andre søgende haver Mand fra Mand viist sin Sags Mand, saa foreleggis Lasse Tielstad tillige med hovet Citanten Anders Aadland at indkalde til Høstetinget Peder Harchestad sit udsigende enten at fragaa eller tilstaa, da videre udi Sagen skal foretagis hvis lou og Ret medfører.

Stephen Sæbdal og Magne Sæbdal haver ladet stevne Ole Sørlie og hands Koene Ane fordi de tvende ganger haver nedrevet hand(s) faare eller saa Kaldet smalehuus uden lov og dom, hvilket Citanterne og deris formænd fra Arilds tid haver brugt, alt til erstatning, strafs lidelse og Processens omkostnings erstatning.

Ole Lie møtte og tilstod at Være loulig stevnt for denne Sag, det samme giorde og hands hustrue; og fragik ei at have nedbrut noget smalehuus for dem;

Citanterne bleve tilspuurte om de hav[de] Vidnisbyrd om denne gierning ? svarede at deris Koener Ingeborg og Synneve saa denne gierning: for hvem denne Lovens Ed blev oplæst og betydet, sampt Vidnisbyrdene separerit og først fremkaldet Ingeborg Rasmusdatter og edelig udsagde: at have seet med sine egne *seet at Ole Sørlies Koene Ane nedrev deris smalehuus af Steen opsat med Tag paa og rullede Steenen ned for bakken, hvilket smalehuus var opsat til skiul for Citanternis qvæg; det andet Vidne Synneve Mikkelsdatter edelig udsagde: ej At have seet nogen giøre det, men at det Var giort, da hon Kom paa støelen.

Citanterne bleve tilspuurte om de andre Vidner havde i denne Sag ? hvortil de svarede Elling Halland og Ane Stephensdatter Sæbdal.

De udeblivende Vidner Elling Halland og Ane Stephensdatter foreleggis til neste Ting, deris edelige forklaringer i denne Sag at aflegge til Rettens opliusning, da videre udi Sagen skal kiendis hvis lou og Ret medfører.
 
 
 
 

Anno 1721 d/en 26 Julij er holdet almindeligt Sommer Skatte og Sage-Ting med Allenfits Schibbredis Almue udi Qvamsvaagen, nærværende paa Kongl/ig Maj/este/ts fogetz Veigne, hands beskikkede tiener Peder Bejer, Bøidelensmanden Elluf Mundal og edsorne og tilforordnede Laugrettesmænd Mons Titland, Ole Titland, Knud Knuds/øn Fosse, Mons Sellevold, Mikkel Fosse, Knud Soltvet, Lars Fosse og Ole Levestad, med mere Tingsøgende Almue,

Hvorda, efterat Retten udi deris Kongl/ig Maj/este/ts høje Navn var sat og Almuen til fredelighed, ædruelighed og ærbødighed imod Retten og dends betiente advaret, er først tinglyst.

(1.) Ole Camstrups udstedde Pante forskrivelse til Mad/a/me Wenche von der Lippe paa Capital 100 Rdr, hvorfore til special underpant er pant-

1721: 124b

sat Gaarden Remme i Allenfits Schibbrede beliggende af skyld 1 ½ løb Smør og dends inventarium 10 Melkekiør og en oxe, dat/erit Bergen d/en 26 Martij 1721.

2. Lector Ole Bornemands udstedde Bøxelseddel til Ander(s) Ols/øn Levestad paa 2 p/un/d Smør og 32 (22?) Kander Malt udi Honnisdal, item leilendingens derpaa fulte revers dat/erit 30 Junij 1721.

Og saasnart Skatterne vare foretagne til betaling og anammet saa vit til betaling var at bekomme blev foretaget med Sagerne og havde da

Bøidelensmanden Elluf Mundal paa Siur Ichelands Veigne ladet stevne Simon Monsøn tienende Lars Icheland fordi hand natte tide uden Siur Ichelands Minde af hands Stald haver udtaget hands Hest og ridet dend uden forlov 1 ½ fierdings Vei alt til strafs lidelse efter loven og Processens Omkostnings erstatning.

Dend indstevnte møtte for Retten og vedstod loulig for denne Sag at Være stevnt: og paastod bevis i Sagen: efter *tilspørsmaal svarede, ei at kunde negte jo natte Tide uden forlov have udtaget Citantens hest og ridet dend 1 ½ fierding-Miils Vei; tilstoed og at samme Nat laaeg hyppig snee paa marken.

Lensmanden paa Citantens Veigne paastaar dom efter Kongens Lov.

Efterdi Simon Monsøn tilstaar uden ejeren Siur Ichelands villie ridet hans hest 1 ½ fierdingsmiils Vei, da tilfindis hand i følge af lovens 6tte Bogs 17 Capit/itul 41 art/icul at bøde derfore 3de lod Sølv og giøre hesten saa god som den Var, sampt betale Citanten Siur Icheland denne forvoldte Processis Omkostning med ½ Rdr alt at udredis inden 15 dager under Nam efter loven.

Dernest blev restantsen saa vel paa de ordinaire som extraordinaire Skatter for Aar 1720 oplæst og hvad en hver paa dette Ting udi dette Skibbrede betalt haver og af Retten forseiglet.
 
 
 
 

Anno 1721 d/en 28 Julij er holdet almindeligt Sommer Skatte og Sage Ting med Herløe Schibbredis Almue paa Gaarden Frechau, nærværende udi fogedens loulige forfald hands beskikkede tiener Peder Bejer Bøidelensmanden Anders Tveten og edsorne og tilforordnede laugrettesmænd, Nils Toft, Anders Viig, Jens Hesdal, Hans Alvem, Rasmus Alvem, Anders Herlevær, Anders Dale, Rasmus Hougland med mere Tingsøgende Almue,

Hvorda, efterat Retten udi deris Maj/este/ts høje Navn var sat, og Almuen til fredelighed, ædruelighed og ærbødighed imod Retten og dends Betiente Advaret, er Vorden tinglyst.

1. Fru Sissele Kaas og hendis Jomfru datter Ane Margrete Lilienschiolds panteforskrivelse til Hans Christian Gartner paa Capital 70 rdr hvorfore er pantsat udi Kaursbøe 1 p/un/d 12 merker S/mør ¼ t/ønne Korn og Schiold 1 Vaag fisk, dat/erit Bergen d/en 27 Febr/uarij 1721.

2. Jacob Riiks bøxelbrev til Jacob Hans/øn Turøen paa 1 p/un/d fisk og andeel udi laxeVaagen, item leilendingens derpaa fulte revers dat/erit 12 Martj 1721.

3. Fru Zidsele Kaasis bøxelbrev til Johannes Siurs/øn paa 18 merker S/mør 3 Kander Malt udi Schintvet, uden reversen at anvise dat/erit 2 Maj 1721.

4. Laugmand Nils Knags bøxelbrev til Mons Anders/øn paa ½ løb Smør ½ huud udi Fosse uden reversen at anvise dat/erit 27 Martj 1721.

5. Fru Kaasis advarsels skrift om dem som fornermer hendis land med at bortskiude æderfugle, opsnappe deris Eg og dun, sampt optage østres (østers) for hendis ejendeele, dat/erit 26 Julij 1721.

6. Colbeen Olsøn og Johannes Mons/øns contract angaaende deris mellemværende og hvad herefter imellem dem skal handlis og holdis dat/erit Frechau d/en 16 Maj 1721.

7. Laugmand Knags bøxelbrev til Anders Mikkels/øn paa 6 merker S/mør 2 merker fiskis landskyld udi Store Fuschanger uden reversen at anvise, men som samme Bøxelseddel Var stiilet paa 3de persohner hver ligesom Anders Mikkels/øn paa 6 merker S/mør 2 merker fisk, blev den *hiemviist til nye bøxelseddel for dem hver sam/m/e dat/erit 9 Apr/ilis 1721.

1721: 125
 
 

Efterat Skatterne saavit dennesinde var at bekomme, vare anammede blev foretaget med Sagerne og først Kongens og havde da

Kongl/ig Maj/este/ts foget S/igneu/r Jens Lem ladet stevne Ole Ols/øn Frommereide med skriftlig Stevnemaal af 6 Julij 1721 og Rasmus Frommereid til Veddermæle.

Ingen af de indstevnte møtte for Retten, ei heller nogen paa deris Veigne.

Stevnevidnerne Ole Ellings/øn Fuschanger og Anders Mikkels/øn Fuschanger afhiemblede edelig at have stevnt de udeblivende med i dag 14 dagis Varsel og talt med Koenen til Rasmus Frommereie, Ole Ols/øn selv, Ole Hans/øn det ene Vidne, Rasmus og Siur Kiergaards Koener;

Lensmanden paastod laudag for de udeblivende og Vidnerne under straf at Møde.

De for Sagen indstevnte Rasmus Frommereid og Ole Ols/øn Frommereid foreleggis laudag til nestholdende Ting herudi Schibbredet, efter loulig given Varsel at møde og svare til Sagen, sampt paaleggis de indkaldede Vidner Ole Hans/øn Frommereid, Rasmus og Siur Kiergaard, til neste Ting under 20 lod Sølvs bøder hver, at møde og deris edelige forklaring i Sagen til Rettens opliuslighed at aflegge, da og videre skal kiendis hvis louligt er.

Dernest blev forfattet restantzen saa vel paa de ordinaire som extraordinaire Skatter for 1720 forfattet og oplæst, sampt af Retten forseiglet, item forfattet hvad paa dette Ting paa de ordinaire skatter for 1721 er betalt som beløb sig til dend summa 69 Rdr 3 s/killing og af Retten forseiglet.
 
 
 
 

Anno 1721 d/en 30 Julij er holdet Almindeligt Sommer Skatte og Sage Ting med Schiolds Schibbredis Almue paa Gaarden Søreide, nærværende udi fogeden Lems sted, hands beskikket befuldmægtig tiener Peder Bejer, Bøidelensmanden Ole Totland, og edsorne og tilforordnede Laugrettesmænd Niels Steensviig, Halvor Biørndal, Ole Lone, Nils Øfstuus, Nils Houge, Mikkel Dolvig, Mikkel Grimstad,

Hvorda efterat Retten udi hands Maj/este/ts høje Nafn Var sat og Almuen til fredelighed, ædruelighed og ærbødighed imod Retten og dends betiente advaret, er først tinglyst

1. CammerRaad Hans Schreuders udstedde bøxelbrev til Elias Knuds/øn paa Gaarden Lille Milde af skyld 1 løb Smør til livis brug, dog uden leilendingens revers at anvise dat/erit Milde Gaard d/en 30 Maj 1721.

2. Ditoes bøxelbrev paa 3de Aar eller Aaremaal fra 3 Maj 1721 til 1724 at reigne til Ole Nils/øn paa 2 ½ løb Smør udi Store Milde, uden reversen at anvise dat/erit Mildegaard d/en 30 Maj 1721.

3. Ditoes bøxelbrev til Ole Lundgaarden paa Aaremaal fra 3 Maj 1721 til 24 uden reversen at anvise dat/erit 4 Junij 1721.

Mademoiselle Kistine Adelus von Wida haver ladet stevne Ole Olsøn og Mikkel Paalsøn Indre Hope efter forrige Afskedigelse af 24 Maj 1721 ./.

Ingen af de indstevnte møtte ei heller Nogen paa deris Veigne;

Lensmanden Ole Totland og Lars Myrdal afhiemblede edelig at have ikkun givet dem 8tte dagis Varsel; thi henvisis Sagen som før til loulig stevnemaal - og blev leverit ham Stevnemaalet igien til loulig forkyndelse.

Dernest blev forfattet hvad enhver af dette Schibbredis Almue havde betalt paa dette Ting paa de ordinaire Skatter for Almuen oplæst rigtig befunden og af os forseiglet, item restantsen forfattet for Aar 1720 oplæst og forseiglet, det som paa dette Aars ordinarie Skatter inden Tinge blev betalt beløb sig til dend summa 177 rdr 5 merker 10 s/killing.
 
 
 
 

Anno 1721 d/en 31 Julij er holdet besigtelse paa dend Gaard Grafdal udi Schiolds Schibbrede, efter Velbaarne H/er/r Major Andreas Storms for-

1721: 125b

langende, for at besigtige Gaarden Grafdals huuser og Mølle i hvad Stand den nu findis og hvad reparation der til hører, med 6 af Kongl/ig Maj/este/ts foget S/igneu/r Jens Lem dertil opnefnte Mænd Lensmanden Ole Totland, Albert *Tistet, Lars Byenæs, Jokkum Schaale, Paal Byenæs og Halvor Biør/n/dal,

Hvorda bleve tilspuurt fru Else Lilienschiold og S/igneu/r Hans Risbrig, som og nærværende vare, om de hertil Vare Kaldede ? hvortil fruen svarede ja og Hans Risbrig tog til gienmæle paa egne og Broders Veigne:

Hvorpaa vi begave os til Møllen og dends brøstfeldighed først ansaa:

1. Malebetstoelen, strekkende sig til fire Gænger hvorpaa dog ikkun 3de Gænger Vare indlagde, vil ner i Grund at Nyt Bolverk kand underleggis, en Nye Malebetstander, een Nye Sole under Malebetstanderen, Kiørsel og førsel til Bolverket, skrueardbeid til Bolverket, Solen Standerverket paa østre side, 40 Rdr; Nok fattis 3de standere, 4re bielker 1 Sole, alt af Sperer som vil Kaaste 8 rdr; item behøvis til østre sides bordtag ved øfre-Møllen 30 t/ylter Bord á 2 merker t/ylten = 10 Rdr, ardbeidsløn dertil 3 rdr 3 merker fire hundrede Spiger 5 merker Item fattis 3de skotrender, som vil giøris af Muscovitiske planker og Sidebord med Materialer og Ardbeidsløn = 15 rdr 1 Maalebets bielke at skiøde for Rummet af fierde Gienge 4 rdr og 3de andre samme sarch at skiøde med ardbeidsløn 8 rdr. Tvende Mølle-Kar at forbedre 4 merker; et nyt Bandhiuul med Spiger og alt sampt Ardbeidsløn 18 rdr. 3de sekker til Møllen 4 merker. De andre 2de hiuul at forbedre med Ardbeidsløn 4 rdr 1 mark. 200 Spiger 5 merker. Til et kammehiuul Kramper og Spiger 1 rdr; til at forkamme Juulene med drift = 3 rdr. 3de Nye Jernbaand om de 3de Qværnesteener 12 rdr. 3de Ringer i øjet at forbedre á 2 merker st/ykket 1 rdr. 2de nye Ringer af Jern om en Juulstok 4 rdr. 2de Velklaaser (Verklaaser?) med draager 1 rdr. Nyt gulv under alle fire Gænger, hvoraf nu ikkun 3 findis 16 t/ylter Bord med ardbeidsløn \og Spiger/ 11 rdr 4 merker. Planker til Mølleloftet til Male-Møllen 15 t/ylter á 2 rdr 2 merker t/ylten 40 Rdr; ardbeidsløn til hver t/ylt 3 merker 4 s/killing, 7 rdr 3 merker. En tylt stikbielker 12 rdr. Hagespiger 12 á 1 mark st/ykket - 2 rdr og ardbeidsløn 4 merker. Planker til øverste loft 50 t/ylter á 2 rdr 2 merker t/ylten 126 rdr 4 merker. Ardbeidsløn dertil 25 rdr. En Nye Vinde med Vindetoug - 5 rdr. Gavlen at forbedre med Materialer og Ardbeidsløn 2 rdr. Det østre Sperrelag at forbedre 2 rdr. Taget med Spær paa øfre Møllen Meget brøstfeldigt, hvorfore vil produceris special Reigning hvad det Vil Kaaste, som Citanten bør gotgiøris, saasom det af os umuelig kand taxeris ei heller gandske Casseris. Gulvet over, hvor Godset nedstyrtis, med dobbelt gulv, 12 t/ylter Bord, med det gamle indreignet, materialer 6 rdr 3 merker ardbeidsløn 2 rdr, Spiger 200 = 5 merker. Ved Skiødningen paa Vestre side af Taget, med Render, Bord, Næver og Ardbeidsløn = 3 rdr. Gavlen i søre ende at forbedre med Bord, spiger og Ardbeidsløn 2 rdr. 1 Sole at skiøde med en bielke paa 12 al/en 5 merker. Planker til Udmøllens Mellemloft 15 t/ylter á 2 rdr 2 merker t/ylten 40 rdr. Ardbeidsløn 7 rdr 3 merker. Solen fattis 3de Vinduer 3 rdr. Nere Møllen af Materialer af Lange tverbielker, Stikbielker, Standerverk, Bolverk under Møllen, Soler og ald tilbehør, med ardbeidsløn og skrueardbeid, kand ingenlunde repareris under 300 rdr saasom ikke en langbielke 44 fod lang og 11 á 12 tommer tyk, duer, hvoraf stykket ei nu kand ind kiøbis under 1?? Rdr (Blekk-klatt over). Nere Gulvet at ligge der til Bord 40 t/ylter á 2 merker t/ylten 13 rdr 2 merker, ardbeidsløn 5 rdr. Skorsteenen i Møllerens stue at forbedre, sampt Kakkelovn at forskaffe og indsette 12 rdr. Muuren at ligge under Møllen, saa vit denne sinde brøstfeldigt Vare 5 rdr. Standere paa Vestre side af øfre Møllen at indsette og støtninger at til sette, item Sole at ind legge og skøde - 7 rdr; til at Kiøre tilfanget ner af Skougen 6 rdr 3 merker. Tappen til Møllen at forfærdige og ny giøre 4 rdr. Skuuret over Vinden at forferdige 4 merker. Øvre Stemmen at forfærdige med Trompen og friskiøttet, item

1721: 126

Nere Stemmens friskiøt at nedlegge, med Bord, Materialer og ardbeidsløn som fattedis = 40 rdr; Elven fra Stemmen til Møllen at renske 3 rdr tilsammen Møllens Aaboed = 782 rdr 2 merker.

Dernest blev besigtiget Gaardens huuser og

1. Flor og lade af Timmer opsat, som ei kand repareris med Tag, Svilder, hanebielker, Stormbaand, tillaaser, Gulv, Skrueardbeid, Næver og alt, under 120 rdr. Borrestuen med Gulv, hvortil behøvis 9 t/ylter bord, Brøsterne at skrue been, Sex oplenninger, hagespiger og torv til taget, sampt Ardbeidsløn = 14 rdr 0 mark. Bagerovn og Skorsteen i Stuen at giøre 5 rdr. Den Nore lengde 54 al/en lang, bestod allene af et Skrov af Bollinger, uden Tag, loft, gulv eller Noget; om det skal forfærdiges vil derfore produceris i sin Tid special Reigning med sine bielager af qvitteringer, og saa derefter gotgiøris og betalis. Dend store Vaaning er saa forfalden at den neppelig repareris under 440 rdr; og hvad reparation derpaa giøris vil gotgiøris efter Reigning og hosfølgende beviiser. End stod en Vaaning paa den søre ende af Gaarden hvor S/igneu/r Hans Risbrig har tilholdet, hvorpaa var suetag allene; dend at forfærdige behøver 100 Rdr summa paa gaardhuusenis Aabod 679 rdr; summa Aaboed paa Mølle og huuser = 1461 rdr 2 merker.

Hernest specificeris denne forretnings Omkostning fogeden for at tilsige Mændene efter begier 1 rdr, Sorenskriverens Reise til steden 4 merker 8 s/killing dagens forretning 3 rdr; forseiglet papir 1 mark 8 s/killing forseiglingspenge 1 mark 4 s/killing; Mændene som ved forretningen Vare fordrede hver 1 mark 8 s/killing, er 1 rdr 3 merker. Og som mig fri skyds tilbagers blev givet, anføris intet derfore; Beskrivelse til denne forretning efter Loven 3 merker fortæring anføris ei heller dennesinde noget for; bliver da denne forretnings heele bekostning = 7 rdr 1 mark 4 s/killing.
 
 
 
 

Anno 1721 d/en 1 Augusti er holdet almindeligt Sommer Skatte og Sage-Ting med Arne Schibbredis Almue paa Gaarden Inste Horvig nærværende Kongl/ig Maj/este/ts foget S/igneu/r Jens Lem, Bøidelensmanden Peder Lars/øn Arnetvet og edsorne og tilforordnede Laugrettismænd Lars Angeltvet, Lars Aastvet, Ole Kirke-Brudviig, Nils Espeli, Mons Olsnæs, Johannes Sæterdal, Johannes Tuenæstvet for Nils Fosmark, og Jens Ulsetter med mere Tingsøgende Almue,

Hvorda efterat Retten udi deris Maj/este/ts høje Nafn var sat og Almuen til fredelighed, ædruelighed og ærbødighed imod Retten og dends betiente advaret er først publicerit

1. Anders Ols/øn Nedre Kleppe, Ole Haavers/øn Isdal, Haaver Ols/øn, Anders Houcheland, Baste Iisdal, Joen Kraagaas, Anders Kaabbeltvet og Anders Nere Kleppis skiøde til Byeskriver Hans Christian Gartner paa ½ løb S/mør ½ t/ønne Malt udi Qvame med Bøxel dat/erit Bergen d/en 23 Junij 1721.

2. Hans Christian Gartners advarsels skrift angaaende dem som flekker Næver af hans Skoug Hougland, derfra at entholde sig, saafremt de ei som tyver vil anseeis dat/erit Bergen d/en 28 Julij 1721.

3. Siur Anders/øn Kaaldals Bøxelbrev til Johannes Nils/øn paa 13 ½ merker Smør udi Langhelle, item leilendingens revers dat/erit 3 Julij 1721.

4. H/er/r Claus Schavenii bøxelseddel til Soldat Ole Johans/øn paa 12 merker Smør og 1 Vaag Næver udi Olsnæs, item leilendingens revers dat/erit 2 Apr/ilis 1721.

Efterat Skatterne saa vit dennesinde var at bekomme Vare anammede blev foretaget med Sagerne og først Kongens.

1721: 126b
 
 

Lensmanden Peder Larsøn Arnetvet havde ladet stevne Mons Børges/øn *Terchnæs efter forrige tiltale;

Ingen af de indkaldede Møtte ei heller mere end det ene stevnevidne, thi vil stevnemaal igien loulig udstædis.

Ole Christophers/øn haver ladet stevne Jan Jens/øn for nærgaaende ord til erstatning og Processens forvoldte Omkostnings erstatning.

Paa Jan Jens/øns Veigne møtte Koefod og indgav hands skriftlige *fortsæt af 1 Aug/usti 1721 som blev læst;

Ole Christophers/øn indgav dernest sit skriftlige forsæt af 1 Aug/usti 1721, som blev læst;

Retten tilspuurte Citanten hvad hand forstoed under det skielte ord sig at Være fornermet: svarede hand sig ingen explication at vilde derom giøre, saasom hand ei forstod det.

Sagen reiser sig deraf at Ole Christophersøn siunis sig fornermet ved ord udaf Jan Jensøn udtalt udi et fremmet Spraag, hvilket hand holder for nærgaaende; men som samme ords explication ei findis efter Sprogets egenskab at være ærrørigt, eller saa meget utilbørligt at det med Pengestraf kand ansees; Jan Jensøn og for Retten udi sit Indleg tilstaar ei at kand erindre sig noget utilbørligt at have talt eller udsagt; saa frikiender Retten Jan Jens/øn for Bøder i denne Sag; dog efterdi hand nemblig Jan Jens/øn har aarsaget Ole Christophers/øn til Rettergang, saasom hand har holdet ordet usømmeligt, da tildømmes Jan Jensøn at betale Ole Christophers/øn Processens forvoldte Omkostning med 1 rdr inden 15 dager under Nam efter Loven.

Siur Qvame haver ladet stevne Østen Øfre Selvig efter forrige tiltale;

Dend indstevntis huustrue møtte igien og foregav ei at have haft Tid til at indkalde Vidnerne; thi givis hende Rum til neste tid de forhen Nafngivne Vidner af dend indstevnte at indkalde:

Mikkel Sætterstøl haver ladet stevne Marrite Aalmaas efter forrige tiltale angaaende de søgende 2 rdr 3 mark 6 s/killing efter hendis Mand Erik Aalmaas;

Paa dend indstevntis Veigne møtte Iver Teigland og gandske benegtede Søgningen, sampt forklarede at hendis salig Mand skulle have meer tilgode hos ham, end hon søgis for.

Mikkel Sætterstøl forklarede at have indkaldet Vidner i Sagen Knud Houchaas og Clemmet Hylche i denne Sag, og Marrite Aalmaas tilstod at Være loulig stevnt til Veddermæle:

Vidnerne møtte og tilstode loulig at Være stevnte til at aflegge deris edelige forklaring i denne Sag: hvorpaa eden blev dem forelæst og betydet, sampt tilholdet deris Sandhed at udsige: og først fremkaldet

Knud Houchaas, som efter edens afleggelse om sit sandfærdige Vidnisbyrd udsagde: at vide det Mikkel Sæterstøl udlagde Pengerne for Hesten og hafde hørt af Erik Aalmaas naar hand blev af Mikkel Sæterstøel Krævet for hesten og bord, sagde Erik sig at skulle holde reigning med ham nemblig Mikkel og Var pengene i hesten 9 merker 8 s/killing; men hvor stor summa der egentlig var imellem dem kunde hand ikke vide.

Chlemmet Hylke efter Edens afleggelse forklarede: ei andet at vide end at Mikkel Sætterstøll ejede 9 merker 8 s/killing udi hesten og ei videre enten de var betalt eller hvad Mikkel tilkom.

Dend indstevnte forklarede at Mikkel Sætterstøel havde oppebaaret af et ardbeid alle Penger hvoraf Erik hendis salig Mand skulle have haft en stor summa, men ei fik hand; thi holt hendis Mand disse penger tilbage. Dend indstevnte blev tilspuurt om hon med god samvittighed kunde med Ed benegte ei at Være Citanten skyldig ? hvortil hon svarede, at hon forlanger Mikkel Sætterstøels eed derom, da vilde hon betale det: hvorpaa Mikkel Sæterstøel aflagde sin corporlig eed at hand med rette tilkommer disse søgende 2 rdr 3 merker 6 s/killing hos salig Erik Aalmaas.

Som Mikkel Sæterstøel for Retten efter dend indstevntis paastand haver aflagt i følge af lovens 1ste Bogs 14 Capit/ul 5 art/icul sin corporlige Eed med ald rette at tilkomme de søgende, efter S/a/l/ig/ Erik Aalmaas 2 rdr 3 merker 6 s/killing; saa tildømmis hands efterlatte Enke Marrite Aalmaas samme 15 merker 6 s/killing Mikkel Sæterstøel at betale inden 15 dager under Nam efter loven og udi Processens Omkostning 2 merker danske under lige adfærd.

1721: 127
 
 

Mikkel Sætterstøel haver ladet [stevne] Marrite Aalmaas efter forrige tiltale angaaende skieldsord og Gregorius Lie til Vidne efter forrige Afskeedigelse under 4 rdr bøder at møde sin edelig forklaring at aflegge i denne [Sag.]

Dend indstevnte møtte for Retten og vedstod stevnemaalet sig loulig at Være forkyndet: item tilstod Gregus Lie sig loulig stevnemaal at Være forkyndt til at Vidne i denne Sag: som og blev fremkaldet og edelig udsagde: at da Mikkel Sætterstøel kom paa Skiftet og krævede sin skyld, sagde Enken Marrite mine Børn skal loue dig Mikkel om jeg ei kand loue dig fordi du kræver uloulig.

Mikkel Sætterstøel blev tilspuurt om hand ei vilde forlige sig med sin Modstander, saa at de skulle Være altid Venner ? hvortil hand svarede ja og derpaa gave de hin anden haanden herefter at Være Venner og enhver tilholde sine Børn til skikkelighed og fredferdighed.

Lensmanden paa Perle Inspecteuur Abraham Normans Veigne haver ladet stevne Anders Wos udi Store Sandvigen fordi hand har negtet Perle inspecteuren skyds udi sine Kongelige forretninger;

Dend indstevnte Anders Wos møtte ikke ei heller nogen paa hands Veigne.

Stevnevidnerne Johannes Ingebrigts/øn og Johannes Ols/øn afhiemblede ei at have givet ham loulig Varsel, thi henvisis Sagen til loulig stevnemaal.

Dito haver ladet indstevne Hans Nils/øn Houchaas, Hans Ols/øn Knud Ols/øn Houchaas, Chlemmet Hylche, Gregus Toft og Stephen Toft, Iver Aalmaas Daniel og Enken Aalmaas, Magne Bruraas og Nils Bruraas, edelig at forklare om de enten selv eller ved deris folk haver optaget nogen skiel udi Hylchies elv, som løber disse gaarder imellem;

Alle de indstevnte møtte og [Hans Nils/øn Houchaas] forklarede edelig at hand hverken selv eller ved sine folk haver opsanket og opsamlet nogen Skiel af *Houchaas elv sig eller nogen af sine til Nøtte eller vidende at de var tienlige, men vel for mange aar optaget skell af elven, eendeel som tørre laa paa biergene af fugle opdragne Endeel friske til at hielpe deris qværn til rette med, men ei siden forordningen nu sidst opkom;

Knud Houchaas forklarede edelig som forrige. Hans Ols/øn forklarede og som første. Chlemmet Hylche forklarede og som første og end dette aldrig at have givet nogen forlov til saadan giærning langt mindre befaling; Greguus Toft forklarede aldrig at have nogensinde kommet der eller hands folk. Stephen Toft forklarede edelig aldrig selv eller ved sine at have fisket skel nogensinde i denne Elv. Iver Aalmaas forklarede edelig ei udi 30 Aar at have ved sig selv rørt en skeel der, eller vist hvad den duede til, men allene af galskab i de tider skaaren en op for at see hvad mad der var udi. Daniel Aalmaas forklarede edelig ei nogensinde uden af barnagtighed at have taget skel der, eller haft videnskab om saadan nøtte eller tanke til nøtte. Enken Marrite Aalmaas forklarede edelig som forrige: Magne og Nils Bruraas forklarede edelig som første.

Dernest blev restantsen for de ordinaire og extraordinaire skatter for Aar 1720 oplæst og forfattet sampt forseiglet.
 
 
 
 

Anno 1721 d/en 4 Aug/usti er holdet almindeligt Sommer Skatte og Sage Ting med Mielde Schibbredis Almue udi Hougsvigen, Nærværende paa fogedens Veigne hands beskikket befuldmegtig tiener Peder Bejer, Bøidelensmanden Johannes Øfste-Mielde, og edsorne og tilforordnede Laugrettismænd, Ole Rønhofde, Anders Borge, Magne Borge, Nils Aasem, Iver Røskeland, Jens Antuun, Mons Bragvatten, og for Nils Mit Mielde Ole Houge, med mere Tingsøgende Almue,

Hvorda, efterat Retten udi hands Maj/este/ts høje Navn var sat og Almuen til fredelighed, ædruelighed og ærbødighed imod Retten og dends betiente advaret, er foretaget med Skatterne(s) anammelse

1721: 127b

Dernest blev publicerit

1. Severin Svanenhielms udstedde Skiøde til Anders Nils/øn paa 1 p/un/d Smør og 1 Mæle Malt udi Wefletvet med bøxel og herlighed dat/erit Bergen d/en 8 Julij 1721.

2. Ditoes udstedde *bøxelbrev (Skiøde?) til Siur Johans/øn paa 1 p/un/d Smør og 1 Mæle udi Wefletvet med Bøxel dat/erit 8 Julij 1721.

3. Ane Sophie Randulfis bøxelbrev til Gulak Johansøn som Arne Ols/øns Enke ægter paa ½ løb 1 ¾ merker Smør og 9 ¼ Kande Malt udi Nore-Wefle, uden leilendingens revers at anvise dat/erit 12 Apr/ilis 1721.

4. Nils Hans/øn Mæle bøxler Vemund Mons/øn Søre Borge 1 p/un/d [Smør] 16 Kander Malt, item hands derpaa fulte revers dat/erit 3 Aug/usti 1721.

5. Severin Svanenhielms skiøde til Nils Mons/øn Røvem paa ½ løb Smør udi Røvem dat/erit 15 Julij 1721.

6. Ditoes Skiøde til Anders Magnes/øn paa 1 p/un/d S/mør 6 Kander Malt udi Revem, dat/erit 15 Julij 1721.

7. Ditoes skiøde til Helge Anders/øn paa 1 p/un/d S/mør 16 Kander Malt udi Revem dat/erit 15 Julij 1721.

Efterat Skatterne saavit dennesinde var at bekomme, var anammede blev foretaget med Sagerne; og havde da

Lensmanden Johannes Øfste-Mielde ladet stevne Iver Anders/øn Brudvig og Magdeli Larsdatter Brudvig for fortilig sammenleje udi deris Egteskab, til Egte Bøders erleggelse efter Loven.

Ingen af de indstevnte møtte ei heller nogen paa deris Veigne efter 3de Gangers paaraabelse:

Stevnevidnerne Ole Wesetter og Johannes Nore Wesetter afhiemblede edelig at have stevnt ham med i dag 14 dagis Varsel for denne Sag og til dette Ting.

Lensmanden paastod Laudag for de indstevnte udi denne Sag til neste Ting.

Iver Andersøn og Magdeli Larsdatter Brudvig foreleggis Lavdag til neste Ting at møde og svare til Sagen, saafremt ei dom, efter Stevnemaalets udviis skal Vorde afsagt.

Erik Qvisten haver ladet stevne Halvor *Tiellang for en Kiedel udlagt til Skifteforretningen, som hand vil sig tilløse og ham bliver negtet.

Halvor *Tiellang møtte og tog til gienmæle i Sagen; at Kiedelen udi Skiftet paa Trengereid blev udlagt til Skifte salarium, som til løsning blev opbydet, men ingen vilde løse; og siden af Johannes Askeland blev udløst af Arne Schulestad paa Enkens Veigne, da Enken sagde sig at vilde søge sine Venner til bestyrkelse samme paa hendis Veigne at indløse inden fiorten dage og hvis det ei skeer, skall Kiedelen høre dig til: da de fiorten dage vare expirerede og snart 3 Uger, sagde Enken sig Kiedelen ei at tilkomme, men vare fra hende, og være hos Arne Schulestad, og som dend indstevnte vilde indløse Kiedelen fra ham, svarede Arne Schulestad, jeg kand saa gierne lade mig udløse af den Ma/n/d jeg fik ham fra, hvortil dend indstevnte svarede, naar med gode skee kand skal det skee, saasom det haver været mine forfædris; til Vidne at det ham paa de Conditioner *selgit er at løse inden 14 dager havde hand Siur Veaa Ingeborg Rasmusdatter Thommes Trengereids enke som for Retten møtte, blev tilspuurt om Kiedelen dem ei blev tilbuden at løse paa Skiftet ? hvortil hon svarede jo: end tilspuurt om ikke Kiedelen haver \af/ Tiellang blev indløst paa den Maade at den inden fiorten dage skulle indløsis ? hvortil hon svarede nei:

Dend indstevnte blev tilspuurt hvor mange Vidner, svaret, et Siur Veaa. Halvor Tiellang blev tilspuurt om Kiedelen til hans nøtte blev indløst ? svaret jo, dog pantsat til andre for penger tilspuurt hvad Kiedelen Var taxerit, ? svaret 6 rdr. Halvor Tiellang blev tilspuurt om hand ikke nu vilde imodtage de 6 rdr ? svaret ja;

Efterdi Halvor Tiellang selvvillig for Retten erbyder sig at imodtage pengene 6 rdr for den omtvistede Kiedel og dem for Retten anammet, saa frikiendis hand omkostnings erstatning i denne Sag og Kiedelen at tilhøre Erik Qvisten.

1721: 128
 
 

Mad/a/me Apollone SvartsKopf haver ladet stevne Anders Gierstad som hende havde tilsagt hans Svaager hende til Sommer Ardbeide og derpaa taget haandpenger, men siden ei efterkommet den tilsagde tieniste, til refusion og Processens Omkostnings erstatning.

Anders Gierstad møtte og tilstod loulig at Være stevnt for denne Sag; men ei tilsagt hende nogen tieniste uden med hands egen Villie og samtykke; og derpaa taget haandpenger paa den Maade om det Var med hands Svaagers Villie;

Askild Daltvet forklarede at det nu er alt over et halvt Aar siden haandpengene var anammet og ei frasagt eller opsagt nogen tieniste siden den Tid eller hiem baaret haandpenger;

Anders Gierstad sagde sig at have fra sagt sig denne tieniste d/en Onsdag for Skierstordag at det ei blev af og lovede saadant at bevise ved Rasmus Schistad og Simon Gierstad; og end bevise at have tilbødet hende tieniste Karl i *hendis Svaagers sted.

Som Anders Gierstad forklarer for Retten ikkun At have lovet Citantinden hans Svaager paa Visse Vilkaar, om det Var med hands villie, og onsdagen for Skierstordsdag dette Aar advaret hende det det ei blev af, sampt tilbødet hende en anden udi sin Svaagers Sted, som hand lover at bevise med Rasmus Schistad og Simon Gierstads edelig depositioner; thi foreleggis ham til nestholdende Ting samme paaberaabte Vidnisbyrd edelig at faa afhørte til Sin Sags bestyrkelse, da og Citantinden om hon andre Vidnisbyrder, som *coetrair (contrari) kand bevise ogsaa kand indkalde til at afhøris, da af Retten skal blive kiendt, hvis Lovligt er.

Mademoiselle Ane Catharina Giermands haver ladet stevne Thommes Reistad til at lade sig udløse af Sundland og Brudvig som Citantinden holder sig berettiget udi, alt efter Skiødets udviis.

Dend indstevnte møtte ikke ei heller Nogen paa hands Veigne.

Stevne Vidnerne Mogens Bragvatten og Askild *Datvet afhiemblede edelig at have stevnt ham med mere end 14 dagis Varsel for denne Sag og talte med ham selv.

Citantinden paastod indløsnings dom paa hendis Odel af hendis Broder soldt efter den samme Skiødet ommelder.

Lovens 5te Bogs 3 Capit/ul 10 art/icul siger udtrykkelig, at hvem sig for Odelslysningsmand til noget Jordegods vil beholde og derpaa vil tale, skal stevne dem eller den som det ejer, om høsten Naar høe og Korn er afhøstet eller i det seeniste for Juul paa den Jord som paa tales Tisdagen nest efter Paaske Uge for Sorenskriveren og 8tte Uvillige Mænd, og om hand eller dem Umyndig er, ved sin formynder at skee i følge af samme Bogs 2 og 10 art/icul af 3 Capit/ul thi foreleggis Citantinden Mademoiselle Ane Catharina Giermands tillige med sin formynder, samme Lovens Poster at efterleve, da videre udi Sagen skal Kiendis hvis Lov og Ret medfører.

Oluf Revem haver ladet stevne Knud Revem for ulovlig hugster udi hands Skoug, til erstatning og Strafs lidelse efter loven.

Knud Revem møtte for Retten og tilstod loulig at Være stevnt for denne Sag: og forklarede at hand formeente at have hugget i sin egen Skoug og ei andens, saasom fire formænd for hannem der haver hugget.

Citanten formeen-

1721: 128b

te at samme ham tilkommer og ei tilforne haver af andre Været hugget end denne indstevnte, thi forhaabede hand det sig at tilhøre: og derpaa havde de indkaldet Vidner, da forafskeedige Retten.

Lovens 1ste Bogs 16 Capit/ul 1 art/icul siger udtrykkelig Naar nogen beklager sig at Være forurettet paa Jord, Eng, Skougskifter, Gierder etc. som ikke kand kiendis paa førend Siun og besigtelse skeer, da henvisis Sagen til Aastæden, hvor og hver skal og Maa lade *afføre (afhøre?) sine Vidnisbyrd om skiel og skifte, da skal kiendis baade paa hovetsagen og andet som louligt er.

Lensmanden Johannes Øfste Mielde haver ladet stevne Magdeli Mikkelsdatter Tveteraas for begangne lejermaal og barneavling med Helge Monsøn Soldat under *Højelsens Compagnie (Anders Sebold Høyelse) og Helge til Veddermæle.

Magdeli Mikkelsdatter møtte for Retten og tilstod loulig at Være stevnt for denne Sag og tilstod at Være besvangret af Helge Mons/øn Soldat. Helge Mons/øn møtte ikke ei heller nogen paa hands Veigne, ikke heller mer end det ene stevnevidne.

Soldaten Helge Mons/øn vil loulig indstevnis til første Ting at møde, enten at tilstaa eller fragaa om hand fader er og erkiender sig for til det foster som Magdeli Mikkelsdatter er svanger med da videre skal kiendis hvis lou og Ret medfører.

Dernest blev forfattet hvad enhver paa dette Aars resterende ordinaire Skatter har betalt, som beløb sig til dend summa 173 rdr 5 merker 12 s/killing, saa og forfattet restantsen paa Skatterne for 1720, oplæst og forseiglet begge.
 
 
 
 

Anno 1721 d/en 6 Aug/usti er holdet almindeligt Sommer Skatte og Sage Ting med Haasanger Schibbredis Almue paa Tingstedet Hoshofde, nærværende Kongl/ig Maj/este/ts fogetz beskikkede befuldmægtige tiener Peder Bejer, Bøidelensmanden Nils Hannestvet og edsorne og tilforordnede Laugrettesmænd Johannes Lone, Stephen Lone, Peder Ladstad, Lars Hatland, Lars Holme, Nils Øfstuus, Ole Hatland og Ole Hole med mere Tingsøgende Almue,

Hvorda, efterat Retten udi hands Maj/este/ts høje Navn var sat og Almuen til fredelighed, ædruelighed og ærbødighed imod Retten og dends Betiente advaret, blev publicerit.

1. Mag/ister Anders Bings udstedde Bøxelbrev til Johannes Ellings/øn paa 1 p/un/d Smør og 1 qvarter Malt udi Birkeland, uden reversen at anvise som leilendingen ham skulle igien meddele; dat/erit Berg/en d/en 21 Maj 1721.

Efterat Skatterne saa vit dennesinde var at bekomme vare anammede blev foretaget med Sagerne og hafde da

Bøidelensmanden Nils Hannestvet paa Mag/ister Erik á Møinichens Veigne ladet stevne Lars Mielstad og tieniste pige Kari Olsdatter for uloulig Skouhugster udi Birkelands Mark og Skoug.

Lars Mielstad møtte for Retten og forklarede sig intet at have hugget udi Birkelands skou eller givet sin tieniste qvinde ordre til saadan gierning; tieniste pigen Kari Olsdatter møtte ikke ei heller nogen paa hendis Veigne, ikke heller var hon stevnt i Sagen.

Efterdi Lars Mielstad for Retten benegter, det hand hverken selv haver hugget noget udi Birkelands skou, eller befalet sin tienistepige at hugge; da vil den som gierningen giort haver allene for Sagen indkaldis, uden saa ei Citanten med Vidner hendis hosbond kand overbevise, saadan gierning at have giort, da videre skal kiendis hvis lou og Ret medfører.

Ole Tøssøen haver ladet stevne Magdeli Siursdatter efter forrige tiltale.

Johannes Birkeland møtte for den indstevnte som hende egtet haver og paastod beviis for Pengenes søgning: og at Koenen fragaar det nu;

Retten tilspuurte Lensmanden hvad Mænd derpaa Skiftet Var ? svarede: Magne Kleppe, Nils Bærnæs, og hand selv; thi paalagde Retten Ole Tøssøen til neste Ting at indkalde de foranførte Mænd til forklaring om ikke Enken da tilstod for dem at Ole Tøssøens skylled urigtig Var.

Den indstevnte paastod at Citanten maatte aflegge

1721: 129

sin eed at Søgningen rigtig er; som og Ole Tøssøen for Retten aflagde, det hand rigtig søgen og med rette bør tilkomme disse søgende Penger.

Efterdi Ole Tøssøen for Retten haver aflagt sin corporlige Eed med rette at tilkomme de hos Magdeli Siursdatter søgende 1 rdr 2 merker, da tilfindis hon at betale Citanten de søgende 1 rdr 2 merker med 2 merker udi Processens forvoldte Omkostning inden 15 dager under Nam efter Loven.

Sluttelig blev forfattet restantzen saa vel paa de ordinarie og extraordinarie Skatter for 1720, item hvad enhver paa dette Aars ordinarie Skatter dennesinde betalte og af Retten oplæst og derefter forseiglet.
 
 
 
 

Anno 1721 d/en 7 Augusti er holdet Almindeligt Sommer Skatte og Sage Ting med Echanger Schibbredis Almue paa Gaarden Eide, nærværende udi Kongl/ig Maj/este/ts fogets sted hands beskikkede befuldmægtig tiener Peder Bejer, Bøidelensmanden Iver Esem og edsorne og tilforordnede Laugrettesmænd Anders Eide, Ole Yttre-Eide, Christen Indre Eide, Lars Eide, Lars Knuds/øn Schaar for Ole Helleland, Lars Mons/øn Schaar for Ole Aatterstad, Ole Fyllingen og Iver Hielmaas med mere Tingsøgende Almue,

Hvorda, efterat Retten udi hands Maj/este/ts høje Navn var sat, og Almuen til fredelighed, ædruelighed og ærbødighed imod Retten og dends Betiente Advaret, blev foretaget med Skatternis oppebørsel.

Og som ingen Sager enten Kongens eller andre vare indstevnte, eller noget at tinglyse, blev forfattet restantserne, da pengerne vare anammede, saa vit enhver baade paa restants og ordinarie Skatter hafde at betale, restantsen saa vel paa ordinaire og extraordinaire Skatter for 1720, sampt hvad enhver paa dette Aars ordinare Skatter betalte, for Almuen oplæst og rigtig befunden og af Retten forseiglet.
 
 
 
 

Anno 1721 d/en 1 Sept/embris er holdet Aastedz Ret paa den Gaard Fotland imellem Halver Johans/øn Fotland og den ene Opsidder paa Gatland Siur Mikkels/øn Gatland angaaende en Skouge Teig som Siur Galtland vil fornerme Citanten Halver Johans/øn Fotland udi, med 8tte dertil af Kongl/ig Maj/este/ts foget opnefnte Mænd, Bøidelensmanden Nils Hannestvet, Jacob Herland, Ole Aasem, Ole Miøs, Anders Hoshofde, Magne Kleppe, Vemmund Vare, Peder Tepstad, hvorda og Citanten hafde ladet indkalde ejeren for endeel af bemelte Siur Galtlands part Haldor Ols/øn Fotland til Veddermæle, om hand nogen indsigelse herudi hafde at giøre bemelte sin ejendom angaaende, item hafde Citanten ladet indkalde Vidner Ole Ols/øn Biørndal og Magne Anders/øn Bærnæs, edelig at forklare at den deel udi Skougen hvorudi ermelte Siur Galtland hafde hugget, ham og ei Siur Galtland var tilhørende, item at forklare om Skiel og Skifte imellem ham og Citanten, og Siur Galtland til Veddermæle indkaldet saa velsom ejeren Haldor Fotland;

Dend indstevnte for Sagen Siur Galtland møtte og tog til gienmæle i Sagen; Haldor Fotland møtte ogsaa og tog til gienmæle i Sagen; hvorpaa Vidnerne bleve fremkaldede og tilspuurte om de ei ere louligen stevnte i denne Sag til at aflegge deris edelige depositioner ? hvortil de svarede ja: thi bleve de fremkaldede deris edelige depositioner at aflegge og først

Ole Biørndal: som forklarede: som 60 Aar Var gammel paa Fotland fød og opfød og for 34 Aar siden tiente S/a/l/ig/ Anders Fotland og tilforne S/a/l/ig/ Børge Fotland 2 Aar,

1721: 129b

da huggede hands hosbonder neder i Roukleppen noget ovenfor hvor Siur Galtland nu har hugget, og gik Merket sønden i Roukletten lit nede i og nord efter Brunene og til *Revurer (Revuren) og blev aldrig der af Galtland hugget, eller nogensinde derpaa talet.

Det andet Vidne Magne Bernæs blev dernest fremkaldet og forklarede: at for 40 Aar siden tiente hand hos S/a/l/ig/ Børge Fotland og da huggede de oven for der nu af Siur Galtland hugget er og sagde hands husbond at Merket gik oven for det, som forrige Vidne forklaret haver; og derpaa giorde begge deris ed ei rettere eller sandere at Vide end forklaret er:

Haldor Fotland igien sagde ej mere eller mindre at prætendere end Vidnerne forklaret haver, thi saa haver det altid været sagt for ham.

Siur Galtland blev tilspuurt om hand nogensinde i denne lange Tid haver anket til tinge her dette som de gamle hugget haver, ? hvortil hand svarede nej ei derpaa nogensinde før at have anket det: Siur Galtland kunde ikke negte at jo Børge Fotland for de omtalte Aar siden havde udhugget denne nu omtvistede Teig; som nu igien opvoxet er hvorudi hand nu har hugget og aldrig derpaa haver anket.

Derpaa begave vi os med Vidnisbyrdene at besigtige alting og tilspørge dem om de nogen Markesteener kunde anvise, lige det samme tilspuurt Siur Galtland; men ingen af dem kunde sige om Markestener eller anvise dem, ei heller kunde vi finde nogen, hvor flittig derend blev grandsket; Vidnisbyrdene anviste os ett stæd Rævuren Kaldet, hvor der stod en *selge (seljetre?) der skillemerket begyndis og siden sør efter og op efter i Noverne Roukletten *gaa (paa?) og indtil Hagelhouen.

Siur Galtland blev tilspuurt om hand haver Vidnisbyrd i Sagen at bevise det ham tilkommer hvor hand haver hugget ? hvortil hand svarede Johannes Svennem og Ane Fielschaal: end tilspuurt om hand forlanger tid til at faa ført de nafngivne Vidnisbyrd ? hvortil hand svarede nei:

Derpaa bleve parterne igien *udviste og dem tilspuurte om de noget videre til Sagens opliusning havde at fremføre ? hvortil Halver svarede nej; og Siur svarede nei:

I følge af deris Maj/este/ts allernaadigste forordning specificeris denne Sags Omkostning Sorenskriverens *dagis fortæring paa Reisen 4 merker, dagens forretning 2 rdr, forseiglingspenge 1 mark 4 s/killing forseiglet Papir 3 merker, beskrivelse 2 merker, for reisen frem og tilbagers tilføris intet saasom det er forskaffet fri; Mændene hver for deris Umage 1 mark 8 s/killing er 2 Rdr, tilsammen 5 rdr 4 merker 4 s/killing - og saaledis denne Sag denne dag forrettet.

Sagen reiser sig deraf at Siur Galtland, som ei udi 40 Aars Tid efter Vidnisbyrdenis forklaringer haver hugget *hugget neden for Rævuren i Fotlands Lien og søndst efter Brunene til Hagelhouen førend nu, da dog S/a/l/ig/ Børge Fotland, S/a/l/ig/ Anders Fotland ubehindret og upaaanket der altid har hugget: Vidnerne og forklarer at Merket og Kannet for Fotland saaledis har gaaet som førermelt og nu anviist er, da kand Retten ikke imod lov/ens 5te Bogs 5 Capit/ul 3 og 4 art/icul frakiende Halver Fotland det, som hand og hands formænd haver haft baade udi brug og hævd til Nu upaaanket; Siur Galtland ikke heller kand i følge af lovens 5 B/ogs 5 Cap/itul 5 art/icul fremvise nogen adkomst og Rettighed dertil /: Jordejeren Haldor Fotland til en deel af Siur Galtlands part ikke heller forlanger mere end Ydermere forklaret haver og anvist, som hand og siger ret at Være,

Thi dømmis for Ret at Halvor Fotland bør tilhøre dend omtvistede Teig fra Rævuren og sønst efter Brunene til Hagelhouen alt hvad som paa østre side er af hands deel og dertil beviis blev nu hugget Merker udi Brudnene denne bogstaf F at nu ei højere op mod Vest af Fotland maa hugges end dend bogstaf F

1721: 130

viser; den af Siur Galtland huggede i samme Teig Ved tildømmis og Halver Fotland, og Siur Galtland tilfindis end og at betale denne Processis forvoldte Omkostning med 5 rdr 4 merker 4 s/killing saasom hand Halvor Fotland har tvunget til denne Rettergang.
 
 
 
 

Anno 1721 d/en 4 Sept/embris er efter Høiædle og Velbaarne H/er/r Stiftbefalingsmand og JustitzRaad *Andreæ Undals høirespective befaling af 6 Aug/usti 1721 holdet extraordinaire \Ræt/ paa Gaarden Frechau med 8tte dertil af Kongl/ig Maj/este/ts foget opnefnte Mænd Anders Dale, Rasmus Hougland, Nils Toft Jens Hesdal, Hans Alvem, Rasmus Alvem, Anders Viig Anders Herløver, for at faa edelig udfunden hvad en hver af Skipper John Renunts Skib, som forulykkede Natten til anden dags Juul 1720 hafde bierget, hvor det er bleven henført og hvad i behold deraf endnu kand Være; af de biergere som godset hafde bierget indfant Gudmund, Henrik, Mikkel, og Hendriks dreng Knud Monsøn, som efter Edens oplæsning og betydning, fremkaldet Gudmund Gielmen som efter edens afleggelse om sin sandferdige forklaring udsagde: at hand og hands medbiergere biergede som udi specificationen indført er baade har ardbeidet og bierget: og af dem til Byen ført 26 t/ønner Tiære og S/igneu/r Jan von de Felde leverit, og paa Gielmen er end nu liggende 15 t/ønner som biergerne for biergerettighed tilkommer, hvoraf dog de forklarer en stor deel at Være udlekket, saasom Tønderne alle vare beskadigede: Eet fokkeseigl forklarede hand og at Være til Bergen ført og Jan von der Felde leverit, resten at Være liggende *Hennøe: de andre tvende forklarede enhver for sig enstemmig som forrige, og alle efter tilspørgelse, at ei videre end specificationen ommelder af dem bierget: Lensmanden Anders Tveten aflagde og sin corporlige ed at ham ei er vidende mere at Være bierget end den indgivne specification ommelder; flere biergere møtte ei thi kunde ikke flere *eller (heller) afhøris, men vil til neste Ting i høst holdis møde deris edelige forklaringer herom at giøre under Straf 10 Rdr bøder saafremt ei Guds Veir skulle Være Aarsage til forhindringer.
 
 
 
 

Anno 1721 d/en 24 Octobris er holdet almindeligt Høste- Skatte og Sage Ting med Sartor Schibbredis Almue udi Buchen, nærværende Kongl/ig Maj/este/ts foget over Nordhordleehn og Wos S/igneu/r Jens Lem Bøidelensmanden Nils Bildøen og edsorne og tilforordnede Laugrettesmænd, Nils Biørøen, Arne Schoge, Simen Schoge, Lars Landraa, Iver Tøssøen, Nils Kartvet, Vincentz Hambre, og Jacob Tøssøen med mere Tingsøgende Almue,

Hvorda, efterat Retten udi hands Maj/este/ts høje Nafn var sat og Almuen til fredelighed, ædruelighed og ærbødighed imod Retten og dends Betiente advaret, er først tinglyst.

1. Deris Kongl/ig Maj/este/ts allernaadigste forordning at alle Confiscations Sager efterat Dom for UnderRetten er fældet af de paaskadende lige for Cammer Retten skulle indstevnis og at Told offinanterne og Cetienterne udi de Confiscations Processer, hvor de ikke selv ere angivere maa nyde beneficium sa upertatis Fridrichsborg d/en 23 Junij 1721.

2. Deris Kongl/ig Maj/este/ts allernaadigste Patent om det udi Kiøbenhafn anordnede lotterie dat/erit Frideriksborg d/en 7 Julij 1721.

3. Deris Kongl/ig Maj/este/ts allernaadigste Placat angaaende 1 rdr forhøjelse Told paa hver Cubicfod fremmet Marmor som udi Danmark og Norge indføris dat/erit 21 Julij 1721.

1721: 130b

4. Deris Maj/este/ts allernaadigste Placat af 21 Julij 1721 angaaende Hommerhandlingen i Norge dat/erit ut supra.

5. Deris Kongl/ig Maj/este/ts allernaadigste Placat, angaaende Hans Kongl/ig Maj/este/ts udi Kongeriget Norge tilhørende Landsbye *Kirkerkers (Kirkers) bortforhandling dat/erit 18 Julij 1721.

6. Deris Kongl/ig Maj/este/ts allernaadigste Concession hvorved Hendis Maj/este/ts dronningen er overdraget fri disposition over Pærlefangsten i Norge daterit 18 Julij 1721.

7. Deris Kongl/ig Maj/este/ts allernaadigste Aabet Brev at alle høje og nedrige Geistlige Verslige og Militair Betiente udi gandske Norgis Rige skulle Paa de, til den Nye Matriculs indrettelse Committerede Personer i alle billige og muelige tilfælde tilhaande (være?) dat/erit 7 Julij 1721.

8. Ditoes allernaadigste Aabet Brev angaaende en Nye Matriculs indrettelse i Norge dat/erit 7 Julij 1721.

9. Deris Maj/este/ts allernaadigste befaling angaaende præcaution for Pesten som sig haver indsneget udi Normandien dat/erit 13 Sept/embris 1721.

10. *Slostlovens (Slotslovens) om samme dat/erit 26 Sept/embris 1721.

11. Høiædle og Velbaarne Stiftbefalingsmand Undals [ ?? ] angaaende Postbønder hvilken paa hver ting maa publiceris og igientagis dat/erit 1 Sept/embris 1721.

12. Ditoes ordre at tage under Rettens forseigling hvad Peder Jens/øn og Glad betalt er af Almuen dat/erit 20 Octobr/is 1721.

13. Cammer Collegii ordre til Magistraten at det udi behold Værende papiir for 1720 stemplet 19 og 20 skal af dem Authoriseris til at forbringis til bøxelbreve reverser og qvitteringsbøger for det Aar 1721 saalenge det strekker dat/erit 12 Maj 1721.

14. Høiædle og Velbaarne H/er/r Stiftbefalingsmand Undal, Biscop Smidt, Severin Svanenhielm Patent, angaaende Kirketiendis og Kirkernis selgelse dat/erit 16 Octobr/is 1721.

15. Stiftbefalingsmandens Brev at fogederne skal notificerit Skifterne dat/erit 5 Aug/usti 1721.

16. Ditoes foranstaltning at eftersette Stiemænd og røvere hvor de Kand antastis sampt løsgiengere dat/erit 14 Octobr/is 1721.

17. Deris Kongl/ig Maj/este/ts allernaadigste forordning angaaende det Kiøbenhafnske lotterie dat/erit 9 Junij 1721.

18. Ditoes brev at ved en extraordinaire Ret skal holdis forhør angaaende det forulykkede Skib ved Hennøe dat/erit 6 Aug/usti 1721.

19. Maren S/a/l/ig/ Mikkel Ulriks Bøxelbrev til Johannes Johans/øn paa 1 pund fisk udi Sæle uden reversen at anvise dat/erit 20 Octobr/is 1721.

20. Biscop Smidts(??: Overskrive/retta) bøxelbrev til Ole Nils/øn paa 18 merker Smør udi Folnæs, uden *bøxelseddelen (reversen?) at anvise dat/erit 30 Sept/embris 1721.

21. Mikkel Galtens Skiøde til sin Svaager Mons Knuds/øn og hands datter Ane Mikkelsdatter paa 1 p/un/d 3 merker fisk udi Nedre Golten dat/erit 13 Junij 1721.

Almuen udi dette Skibbrede Var begierende at de hver Mand til tinghold maatte givis Aarlig 1 mark danske, og hvis det ikke tilstrekkede sig Vilde de give mere at det kunde fornøjelig Vorde betalt, hvormed Rettens betiente Var fornøjet.

Dernest fremstillede sig for Retten Knud Børnæs, som paa sin Søns Ulve Knuds/øn/s Veigne og Aagete Mikkelsdatter Nipens Veigne havde erhvervet Kongl/ig allernaadigste dispensation at de forommelte maatte træde i Egteskab sammen omendskiønt de ere hin anden i andet leed beslægtede, dat/erit Kiøbenhafns slot d/en 21 Martj 1721 og begierede at hands indkaldede Vidner Morten og Anders Nipens edelige forklaringer om dette slegtskab maatte for Retten afhøris, hvilke Vidner og for Retten Møtte og et efter andet edelig og enstemmig udsagde, at Ulve Knuds/øns Moder Kari Monsdatter Nipen og Aaggete Mikkelsdatter Nipens Moder Ingeborg Nilsdatter Nipen Vare halvsødskende og saaledis Ulve Knuds/øn og Aaggete Nilsdatter Kiødelige sødskende Børn og udi andet leed beslegtede; denne deris edelige forklaring begierede Knud Børnæs under Rettens segl beskreven, som Retten consenterede.

22. Morten Nils/øn Nipens eller Sæles udgivne Skiøde til Maren S/a/l/ig/ Mikkel Ulriks paa 1 p/un/d fisk udi Sæle dat/erit 24 Octobr/is 1721.

1721: 131

23. Ole Hansøn Schogis udstedde bøxelbrev til Winciants Jacobs/øn paa ½ Vaag fisk udi Nordvig dat/erit 24 Octobr/is 1721, men fattis reversen.

24. Stiftskriver Hans Clemmets/øn Hvits bøxelbrev til Christen Haaversøn paa Gaarden Dommedal Sunds Kirke tilhørig af landskyld 1 ½ Vaag fisk daterit Damsgaard d/en 13 Nov/embris 1721.

D/en 25 Octobris blev Retten igien sat med foranførte sammestedz, hvorda blev Tinglyst

25. Anfind Mons/øn Trengereids og Mons Monsøn Kallestadz Mageskifte-Brev paa Andeel af Gods udi Trengereid og Kallestad dat/erit Buchen d/en 25 Octobr/is 1721.

26. Ole Monsøn Kallestads Mageskifte Brev med Mikkel Waage og Anders Knapschoug paa 18 merker fisk udi hver sin Gaard dat/erit Bukken d/en 25 Octobr/is 1721.

27. *Mon (Mons) Mons/øn Kallestad og Anfind Mons/øn Trengereids Mageskifte Brev udi Kallestad og Trengereid dat/erit 25 Octobr/is 1721.

28. Mikkel Waage og Anders Knapschougs Mageskiftebrev med Ole Monsøn Kallestad paa 18 merker fisk udi Trengereid dat/erit Buchen d/en 25 Octobr/is 1721.

Knud Bache, Mikkel Knuds/øn Bache, Peder Hambre, Vinciantz Hambre, Jacob Tøssøen, Azer, Mikkel og Ørjans Kousland og Mikkel Mikkels/øn Bache haver ladet stevne Nils, Ole og Torkield Førland, item Kleppes Opsiddere Elling, Ole, Johannes og Rasmus efter forrige tiltale, angaaende de af dem tagne Toskegarn baade af Søe og Baad;

De indstevnte comparerede ei før Retten;

Stevnevidnerne Thommes Schoge og Peder *Echerhofid afhiemblede edelig at have givet dem ikke fult 14 dagis Varsel og hafde de indstevnte svaret ei her at Kunde comparere førend de talte med deris Hosbond Mons/ieu/r Widing;

Fra Monsieur Widing blev begieret tid til contrastefning ...? skriftlig Missive dat/erit 24 Octobr/is 1721.

Citanterne møtte alle og begierede at de gamble afsagde dom/m/e maatte oplæsis: som og skeede: fogeden tilspuurte Citanterne om de haver de omtvistede 8tte garn med sig ? hvortil de svarede ja: hvortil fogeden end udnefnte 2de Mænd at taxere disse 8tte Garn og efterat de hafde igiennemseet dem, nemblig Grim Mittvet og Ingebrigt Bielcherøen tillige med Lensmanden, og oversaae sam/m/e Garn at Kunde nu Være Værde 3 Rdr 2 merker, saasom de haver faaet megen skade siden sidste Vurdering. Fogeden holt for got at tage dem til sig udi forvaring.

Lovens 1ste Bogs 4 Capit/ul 1 art/icul siger udtrykkelig, at ingen Rettergang maa stædis imod Nogen, uden dend det angaar dertil er loulig Kaldet; da som Kleppe og Førlands Opsiddere ej er given den Varsel, som Loven omtaler nemblig 4re Uger, de og ei kand tvingis til imod sin Villie at dragis fra sit Værneting, og deris Huusbond S/igneu/r Jacob Widing endog har begieret Tid til neste Ting sin paa de indkaldedis hands leilendingers Veigne, Contrastevning i Sagen at formere, saa bevilgis dem Tid til neste Ting samme at faa udvirket, imidlertid forbliver de paagrebne Garn paa en Ret under forvaring til Sagens uddrag.

Johannes Sangolt haver ladet stevne Gunder og Nils Sangolt efter forrige tiltale, item indkaldet 3de Vidner Mons og Ole Telnæs, og Lars Dale;

Lars *Dolne (Dale) Møtte ikke, de andre tvende Vidner Mons og Ole Telnæs møtte; Citanten og de indstevnte møtte ogsaa for Retten; hvorpaa Eden blev Vidnerne forelæst og dem tilholdet sin Sandhed at udsige: og først fremkaldet

Mons Telnæs som efter edens afleggelse om sit sandfærdige Vidnisbyrd udsagde: at hand sadt et stykke derfra og hørte at Johannes krævede bøxel af qval som fanget Var af Gunder og Nils Sangolt, hvilket de ham veigrede: og enten Johan-

1721: 131b

nes Sangolt sagde, da Gunder og Nils ei vilde tillade ham det begierte af qvalen, enten Gid du maa fortære det paa din sotte seng, eller fortære det paa din sotteseng kand nu egentlig ikke erindre, men sotteseng nefnte Johannes og ei videre hørt end forklaret er;

Det andet Vidne Ole Telnæs blev dernest fremkaldet som efter edens afleggelse om sin Sandheds forklarelse udsagde: at Johannes Sangolt krævede deel af en fangen qval, som Gunder og Nils formeente ham, hvorover Johannes Sangolt sagde gid du fortære det paa din sotte seng! dertil sagde Nils du sagde som en skielm;

Fogeden begierede endnu tid til at lade afhøre Winciants Sangolt det udeblivende Vidne og Lars Dale til Neste Ting.

Lars Dale som nu er stevnt til at aflegge sin edelige forklaring i denne Sag foreleggis til neste Ting sit edelige Vidnisbyrd at aflegge i denne Sag under 10 Rdr bøder og Vincentz Sangolt som siug er, hand(s) vidnisbyrd til neste Ting at afhøre beordris Ole Hansøn Schoge og Simon Schoge, som samme her igien til tinge edelig haver at fremføre til Rettens nermere opliuslighed og endelig paa kiendelse.

Arne Schoge paa egne og Christen Schogis Veigne fremstillede sig for Retten og begierede, at hands tvende indkaldede Vidner Ole Hansøn Schoge og Simon Schoge maatte edelig afhøris om den Skade af en ulykkelig Ildebrand dem blev overgaaen d/en 10 Augusti 1721; hvilke og for Retten møtte og et efter andet edelig og enstemmig udsagde; og først

Simon Schoge: at Christen Schoge som bruger udi Gaarden Schoge 1 p/un/d og 3 merker Smør, natten til d/en 10 Augusti af en ulykkelig ildeVaade miste 1 stue med forskot, en Sengeboe med Klæve, flor eller fæhuus, laden med det halve indsamlede for og ald sit huusgeraad, og 3de Mennisker til indebrændte, tvende hands børn og 1 tieniste pige, og fik ej mere bierget end en gammel seng at ligge paa saa hand udi en jammerlig stand er sat; om Arne Schoge, som brugte udi Gaarden Schoge og 1 p/un/d 3 merker smør forklarede hand at Være lagt i aske for alle hands huus, foruden floren, dertil end op brent og i aske lagt hands indsamlede høe, og hands boeskab, og ei fik mere reddet end en liden Kiste og en Kiedel som forbrendet blev og udi asken lidet gavnlig blev fundet;

Ole Hansen Schoge: forklarede eenstemmig som forrige:

Arne Schoge og Christen Schoge begierede dette til tingsvidnis erlangelse beskreven.

Dernest blev opnefnte Laugrettesmænd som tilstundende Aar 1722 Retten skulle betiene nemblig gamble Ole Nedre Børnæs, Knud Bache, Mikkel Nipen, Ole og Iver Landraa, Ole Nore Biørøen, og tvende Unge, som først for Laugmanden haver at aflegge deris laugrettised Ole Christophers/øn Nere Børnæs, og Ole Mons/øn Kallestad.

Derefter blev restantsen saa vel paa ordinare som extraordinaire Skatter for Aar 1721 oplæst og forfattet og af Retten forseiglet: item forfattet odelsmandtallet paa selvejerne udi dette Skibbrede, oplæst og rigtig befunden og forseiglet;

Sluttelig tilspuurte fogeden Laugrettet og Almuen udi dette Schibbrede 1. Om nogen forandring med Skatte matriculen siden 1717 Aars udgang, sampt Jordebogen enten ved Aftag eller

1721: 132

paaleg var passert ? hvortil de svarede nei. 2. Om hands Kongl/ig Maj/este/ts eget og beneficerede Gods ei er det samme som det Aar 1717 befantis og deraf ei siden dend stund noget er forbyttet ? dertil blev *svvaret: der udi er ingen forandring giort, saa vit *dend (dem) vitterligt er. 3. Om noget Strandvrag dette Aar 1721 paa Sartor Schibbredis grunder eller af disse indbyggere paa Havet udi Søen eller Strandsiden funden er ? hvortil de svarede eenstemmede at ei noget Vrag er funden, som til fogeden er leverit. 4. Om her findis Sauger hvorpaa Bord skieris som enten til ordinaire eller extraordinaire Skat dette Aar kunde være anseet ? hvortil iligemaade blev svaret nei. 5. Om nogen huusmænd eller strandsiddere som bruger haandverker, Øltapperi eller udi andre slige Maader og dog ikke til nogen Kiøbsted ere borgere sig herudi Schibbredet opholder ? hvortil blev svaret at aldeelis ingen saadanne udi dette Ting langs gandske district er at finde. 6. Om der findis andre huusmænd, som bruger haandverker, eller haver noget anden Næring at leve af eller beboer deris egne huuser og derfore pro 1721 har skattet Eller kunde skatte ? hvortil blev svaret at ingen andre huusmænd end betlere og tiggere udi Schibbredet er at finde. 7. Om her findis Pebbersvenne eller andre leedige Karler som hverken ere boesatte, eller tiener udi Aars tieniste, eller dog nogle saadanne, som bruger Kiøbmandskab med Hæste og Slagtefæe eller andre saadanne Varer ? derpaa givis giensvar, saadanne Persohner ved de ingenlunde af at sige. 8. Om noget arveløs eller forbrut Odelsgods eller Kiøbegods hans Kongl/ig Maj/este/t Aar 1721 er tilfalden, item 6te og tiende penge for arvs Afførsel ? hvortil de svarede at af alt saadant ei noget 1721 er forefalden. 9. Om noget forhandsPenger paa Kongens eget beholdne Gods 1721 er falden og oppebaaret ? dertil blev iligemaade svaret nej.
 
 
 
 

Anno 1721 d/en 27 Octobris, er holdet almindeligt Høste- Skatte og Sage-Ting med Schiolds Schibbredis Almue paa Gaarden Søreide, nærværende Kongl/ig Maj/este/ts foged over Nordhordlehn og Wos S/igneu/r Jens Lem Bøidelensmanden Ole Totland og edsorne og tilforordnede Laugrettesmænd Nils Steensviig, Mikkel Grimstad, Niels Øfstuus, Halvor Biørndal, Nils Houge, Ole Lone, Nils Borge for Lars Søraas og Mikkel Dolvig,

Hvorda, efterat retten Var sat og Almuen til fredelighed, ædruelighed og ærbødighed imod Retten og dends Betiente advaret, er først publicerit alle de allernaadigste forordninger, Anordninger, sampt Høi-øfrigheds foranstaltninger som fol/io 130 findis extraherede - dernest blev publicerit

1. Stiftskriver Hans Chlemmets/øn Hvidts bøxelbrev til Jens Eriks/øn paa ½ løb Smør ½ t/ønne Malt udi Espeland, Hougs Kirke tilhørig dat/erit 3 Apr/ilis 1721.

2. Mag/ister Joachim Kaaes bøxelbrev til Nils Joens/øn Bratland paa ½ løb Smør udi Lille Borge ud/en reversen at anvise dat/erit 14 Martij 1721.

3. Mag/ister Ole Storms bøxelbrev til Ditmar Kochum paa eendeel i Stampemøllen paa Aarestads Elv beliggende dat/erit 23 Decembr/is 1720.

4. Lector Bornemands udstedde bøxelbrev til Hendrik Nilsøn paa 5 s/killing landskyld af Malt og Smør, tilforne udi den rette tid Tinglyst reversen; denne dat/erit 22 Octobr/is 1721.

1721: 132b
 
 

D/en 28 Octobris blev Retten igien sat med foranførte, hvorda blev foretaget med Sagerne og først Kongens og hafde da:

Bøidelensmanden Ole Totland ladet stevne Anders Houcheland og Brite Agnisdatter for begangne Lejermaal og Barneavling til Bøders erleggelse efter loven.

Paa Anders Houchelands Veigne møtte Lars Houcheland og tilstod at Være fader til Brite Agnisdatters avlede Barn og ei vil egte hende;

Joen Muremester paa Brite Agnisdatters Veigne gav skriftlig ind at Brite Agnisdatter bekiender ei anden barnefader at have end Anders Houcheland;

Fogeden Paastod Dom efter loven til Bøders erleggelse.

Efterdi de indstevnte Anders Houcheland og Brite Agnisdatter ei kand fragaa sigtelsen, men Anders Houcheland tilstaar at Være fader til det Barn Brite Agnisdatter avlet haver og Brite Agnisdatter og tilstaar at ei afvide anden fader til sit Barn end hand, thi tildømmis Anders Houcheland og Brite Agnisdatter at bøde i følge af Lovens 6te Bogs 13 Capit/ul 1 art/icul at bøde hand for sig 12 rdr og hon 6 rdr inden 15 dager under Nam efter Loven; skulle de indtet have at bøde med, da i følge af den allernaadigste forordning af 5 Januarij 1714 tildømmes Anders Houcheland til Aardals Kaabberverk sine idømte Bøder med 8 s/killing om dagen at opardbeide og Brite Agnisdatter til Bergens børnehuus sine idømte Bøder med 8 s/killing om dagen at opardbeide.

Ole Nordeide haver ladet stevne Nils Myren for sig tillagde ærrørige Ord og sig end givne huug og slag til Vidne derom Iver og Lars Tøssøen af Sartor Schibbrede og dem som *Skode (Skade?), Citanten haver tilføjet Nils og Ole Biørøen.

Nils Myren tilstod at Være loulig stevnt for denne Sag og fragaar Sigtelsen paastaaende det sig at maatte overbeviisis.

Citanten blev tilspuurt om hand havde indkaldet Vidner, svaret nej, saasom de ere af andet Schibbrede:

Citanten haver til neste Ting at lade indkalde de paaberaabte Vidnisbyrd, da Videre udi Sagen skal kiendis hvis lov og Ret medfører.

H/er/r General Toldforvalter Johan Gaarmand haver ladet stevne sin leilending Jens Liland fordi hand, imod giorte forbud, haver til Gaardens svekkelse solt Gaardens høe bort, hvorved Gaarden ruineris og hand forbudet haver overtraaed alt til strafs lidelse for begangne adfærd.

Jens Liland møtte og tilstod at Være loulig stevnt for Sagen; og tilstod at have først førend forbudet skeede taget haandpenger paa høet, men siden forbudet skeede, *at (af) S/igneu/r Benoni Echof at være afhentet fra hands Gaard Liland af en udlade:

Dend indstevnte begierede Tid til neste Ting at afbede sin forseelse hos sin Jorddrot, som Retten consenterede.

Joen Rasmus/øn Schoge haver ladet stevne Ane Monsdatter Riple fordi hon haver tillagt ham usømmelige Gierninger, til Vidne derom Lensmanden Ole Totland og Arne Øfre Totland.

Dend indstevnte møtte ikke ei heller nogen paa hendis Veigne efter paaraabelse.

Stevnevidnerne Ole og Arne Totland afhiemblede edelig at have stevnt hende med mere end fiorten dagis Varsel for denne Sag og til dette ting og talte med hende

1721: 133

selv;

Citanten begierede laudags foreleggelse for dend indstevnte og end foregav at have beskikket dend indstevnte for det udsigende ved Lensmanden Ole Totland og Arne Øfre Totland, og derpaa erholdet hendis Samvitlige Svar.

Ane Monsdatter som nu befindis loulig stevnt, foreleggis til neste Ting at møde og svare til Sagen, da og Citanten haver at indkalde de tvende beskikkelse Vidner Lensmanden Ole Totland og Arne Øfre Totland at forklare hvad dend indkaldede dem svaret haver og hende til Veddermæle da videre skal kiendis hvis lov og Ret medfører.

De 9 qvæstioner som for Sartor Schibbredis Almue bleve proponerede, bleve her igien itererede (gjentatte) og svaret som af forrige Almue.

Derefter blev forfattet Listen paa hvad en hver selvejer udi dette Schibbrede er ejende og brugende og for Retten oplæst og som der imod ingen indsigelse blev giort blev den af Retten forseiglet og siden Restantzen forfattet paa de allernaadigste ordinaire og extraordinaire Skatter for 1720 og 1721, for Retten oplæst og som ingen indsigelse derimod blev giort af Retten forseiglet.

Item lod Korntiendens forpagter Anders Tveten forfatte sit tiende restantse register udi dette Skibbrede for Retten oplæst og ham forseiglet tilbage leverit.

Sluttelig blev opnefnt Laugrettesmænd som tilstundende Aar 1721 Retten skulle betiene nemblig Sex gamble som tilforne haver aflagt deris Laugretteseed, Nils Borge, Lars Houcheland, Rasmus *Nede Dyngeland, Elias Riple, Lars Bontvet, Mikkel Søvig, og tvende Nye som først for laugmanden haver at aflegge deris eed Marcus Borge, og Lars Mellishoug.
 
 
 
 

Anno 1721 d/en 30 Octobris er holdet almindeligt Høste- Skatte og Sage Ting med Arne Schibbredis Almue paa Gaarden Yttre Horvig, nærværende Kongl/ig Maj/este/ts foget S/igneu/r Jens Lem, Bøidelensmanden Peder Larsøn Arnetvet og edsorne og tilforordnede Laugrettesmænd, Lars Aastvet, Lars Angeltvet, Mons Olsnæs, Ole Kirke Brudvig, Johannes Sætterdal, Nils Espelie, Jens Ulsetter Nils Fosmark med mere Tingsøgende almue,

Hvorda, efterat Retten Var sat, og Almuen til fredelighed, ædruelighed og ærbødighed imod Retten og dends betiente advaret, er først publicerit alle de allernaadigste forordninger og Anordninger, sampt høiøfrighedz befalinger som fol/io 130 findis extraherede: dernest blev Tinglyst

1. H/er/r Christen Kraag paa hands svigerfaders Amptmand Frimands veigne udstedde bøxelbrev til Nils Knuds/øn Hougland af 10 Febr/uarij 1721 paa ½ løb S/mør ½ huud og ½ faar udi Yttre Arne, uden reversen at anvise.

2. Knud Viknes udstedde bøxelbrev til Johannes Mons/øn af 30 Octobr/is 1721 paa ½ løb Smør ½ faar udi Gaarden Taqvam, uden revers dat/erit Ut supra.

3. Lars Olsøn Yttre Brudvig og Aamund Grovis udstedde Bøxelbrev til Lars Olsøn paa 1 p/un/d 9 merker Smør udi Gaarden Yttre Brudvig uden revers.

4. Kari Stephensdatter Hiorteland tillige med Jens Ulsetter formynder for de Umyndige, item Stephen Toft, Jørgen Jordal og Mons Hiorteland(s) bøxelbrev til Joen Ols/øn med revers af dat/o 4 Decembr/is 1720 paa ½ løb Smør ½ t/ønne Malt udi Gaarden Hiorteland.

1721: 133b
 
 

D/en 31 dito blev Retten igien sat sammesteds med foranførte hvorda blev foretaget med Sagerne og hafde da

Bøidelensmanden Peder Larsøn Arnetvet ladet indkalde Johannes Stanghelle, Ole Fosmark, Synneve Torkieldsdatter boende paa Sætterdal, til at giøre forklaring om de er vidende at bemelte Gønnete som tiente hos Johannes Stanghelle og Ole Fosmark, edelig at forklare hvorledis samme tieniste pige haver forlat deris tieniste, allerhelst her spørge; det hon skulle Være svanger, om de ei noget af hende haver hørt enten om svangerskab eller barnefader; item indkaldet en huusmand Nils Tongen Kaldende, som samme Gønnete til Bergen haver ført at forklare hvad samme Gønnete til ham underveis kunde have *falt (talt?) samme Materie angaaende.

Johannes Stanghelle møtte og forklarede at Være loulig stevnt til at Vidne i denne Sag; Ole Fosmark møtte ikke; men stevnevidnerne Nils Arne og Baste Arne afhiemblede edelig at have stevnt ham med i Gaard 14 dagis Varsel til at Vidne i denne Sag, og talte med ham selv; Synneve Torkieldsdatter møtte ikke, ej heller det ene stevnevidne; Nils Tongen møtte ei heller; men forrige stevnevidner afhiemblede edelig at have stevnt ham med sam/m/e Varsel som forrige og talte med ham selv:

Det ene Vidne Johannes Stanghelle møtte og efter edens afleggelse om sit sandferdige Vidnisbyrd udsagde: at den stund hon tiente ham som var 3die hver Uge, kunde hand ikke fornemme at ermelte Gønnete tienistepige enten lavede til Barsel, eller nogensinde det aabenbarede for ham at lave til Barsel, men foregav ei at kunde trivis i denne tieniste: men vel af fremmede folk have hørt at ermelte Gønnete skulle lave til barsel eller være svanger;

Fogeden Lem begierede tid til neste Ting at faa udkaldet alle grander til Vidne i Sagen at giøre forklaring edelig om dem noget herom kand Være vidende: som Retten consenterede. Men Nils i Tongen foreleggis til neste Ting at møde og edelig udsige sit Vidende under 10 Rdr bøder til Kongen.

Ane Monsdatter Birkeland har ladet stevne Marcus Hole til at betale sig resterende løn og Klæder 3 rdr 4 merker 2 s/killing til betaling og Processens omkostnings erstatning, item indkaldet ham til strafs lidelse for begangne hug og slag \af Synneve Monsdatter hans Koene/ til Vidne Anders Nils/øn, Mons Blindem, Helge Mons/øn Gierstad.

Marcus Hole møtte ikke efter 3de gangers paaraabelse, ei heller nogen paa hands Veigne; Stevnevidnerne Nils og Baste Arne afhiemblede edelig at have stevnt ham med i *Gar (Gaar) fiorten dagis Varsel for denne Sag og til at anhøre Vidnerne og talte med ham selv; item Synneve hands Koene for slagsmaalet. Anders Nils/øn og Helge Monsøn Gierstad møtte og tilstode louligen at Være stevnte til at Vidne i denne Sag:

Anders Nilsøn forklarede edelig ej, at have seet noget slagsmaal imellem dennem vel at Citantinden Klagede at Være slaget af Synneve og var blodig, men Synneve Negtede det ej, da Citantinden talte derom; og dette skulle Citantinden have fordi hon ei lengere vilde tiene der.

Helge Mons/øn forklarede edelig at have seet Citantinden meget ilde at Være slaget blodig først af en øse

1721: 134

og siden af en tindle (skjæke), men ei saa at Citantinden blev slaget, ikke heller at have talt med Synneve Hole, det \.... af andre skal/ Være slaget og videre derom at være vidende.

Marcus Hole foreleggis til neste Ting at møde og svare til Sagen og Søgningen, ligeledis tilholdis Synneve Hole at møde til neste Ting og erklære sig imod de allerrede førte Vidnisbyrd, da videre skal kiendis hvis lov og Ret medfører.

Fogeden har ladet stevne Ole Salhuus fordi hand har negtet at føre Brev og ordris til Lensmanden Anders Tveten Kongl/ig tieniste angaaende, til *stravs lidelse efter loven.

Dend indstevnte møtte ikke ei heller nogen paa hans Veigne.

Stevnevidnerne afhiemblede ei At have givet ham loulig Varsel, thi henvisis Sagen til loulig stevnemaal.

Lensmanden haver ladet stevne Mons Børges/øn *Terchnæs efter forrige tiltale af 28 Maj 1721.

Paa Mons Børges/øns Veigne møtte Nils Espel og indgav hands skriftlige indleg af 29 Octobr/is 1721, som blev læst.

Fogeden begierede tid til at faa producerit Præstens attest om hvad tid Citanten med sin huustrue blev copulert og hvad tid barnet blev døbt alt til Sagens opliuslighed, som Retten consenterede.

Siur Qvame har ladet stevne Østen Øfre Selvig efter forrige tiltale, item indkaldet Vidner Bodel Jensdatter tienende Major Segelchen, Kari Johansdatter og Ole Jørgens/øn og Jørgen Jordal;

Ingen af de indstevnte Vidner Møtte efter paaraabelse;

Stevnevidnerne Joen Falchanger og Ole Angeltvet afhiemblede edelig at have stevnt Bodel Jensdatter, Ole Jørgens/øn og Jørgen Jordal med i dag 14 dagis Varsel til at Vidne i denne Sag: og talte med Oles Koene, Jørgen Jordals Koene og Bol Jensdatter selv;

De indkaldede Vidner som nu ere louglig stevnte og ei møder, foreleggis til neste Ting at møde deris edelige forklaringer at udsige, under 10 Rdr bøder hver om udebliver efter videre Varsel, da skal kiendis hvis lov og Ret medfører.

Christi Selvig har ladet stevne Christi Flactvet til at betale sig dend udlovede løfte 3 Vaager Korn aarlig og et Kufoster hvilket hende resterer, alt til betaling og Processens omkostnings erstatning - til Vidne derom at løftet indgaaet er Anders Blindem og Gregus Lie;

Christi Flactvet møtte ikke ei heller nogen paa hendis Veigne; Vidnerne møtte og tilstode loulig at Være stevnte i denne Sag:

Stevnevidnerne Joen Falkanger og Ole Angeltvet afhiemblede edelig at have stevnt hende med i dag 14 dagis Varsel og talte med hende selv.

Joen Falchanger indgav Citantens skriftlige forsæt af 30 Maj 1720.

Vidnet Greguus Lie møtte og edelig udsagde: at have hørt at Christi Flactvet lovede Citantinden fordi hon skulle opsige sin Jord for Sønnen *Jøsten aarlig 1 t/ønne Korn og et Koefoster; og var Anders det andet Vidne samme Tid hos; det andet Vidne forklarede edelig som forrige Vidne:

Halsten Horvig møtte for Moderen og svarede at have beskikket Citantinden om hon trøstede sig til

1721: 134b

lengere at styre Gaarden ? hvorpaa hende blev svaret, at Naar hon fik opsagn vilde hon opsige Gaarden; men Kand ei negte løftet.

Joen Falkanger paa Christi Selvigs Veigne paastod dom til betaling for 2de *ars rest.

Saasom Citantinden Kisti Selvig med de indkaldede Vidnisbyrd Gregorius Lie og Anders Flactvet beviser det dend indstevnte Christi Flactvet har lovet Citantinden aarlig for afstaaelse fra sit brug 1 t/ønne Korn og et Koefoster og samme hende for tvende Aar resterer, thi tilfindis Christi Flactvet at betale Citantinden Christi Selvig de søgende og endnu resterende 2 t/ønner Korn enten in Natura eller med Penge 2 rdr og for 2de aars Koefoster 1 rdr 2 merker tilsammen 3 rdr 2 merker med 2 merker 8 s/killing udi Processens forvoldte omkostning inden 15 dager under Nam efter loven; hvad den søgning angaar som hon formerer og udi sit Stevnemaal incorporerer (innlemmer) Jøsten Stephens/øn udi, da henvisis den post til lovlig Stevnemaal da enhver skal Vederfaris hvis Ret er efter lovens bydende.

Dernest blev opnefnt Laugrettesmænd som tilstundende Aar 1722 Retten skulle betiene nemblig 6 gamble, som tilforne haver aflagt deris Ed, Mons Brudvig, Mons og Nils Helle, Gregus Souraas, Halsten Rødland og Mons Hiorteland og tvende Unge, som først for Laugmanden, efter loven haver at aflegge deris ed, Anders Lødtvet, og Stephen Toft.

Derefter blev forfattet liste paa selvejerne og selvbrugende udi dette Skibbrede, for Retten oplæst og som ingen indsigelse derudi blev giort, af Retten forseiglet.

De foranførte Qvæstioner som for \de/ andre er giort blev og her itererede og svaret som af forrige.

Sluttelig blev restantsen saa vit paa ordinare som Extraordinarie skatter for almuen oplæst og forfattet, sampt forseiglet, ligeledis restantsen paa Korntienden udi dette Skibbrede.
 
 
 
 

Anno 1721 d/en 3 Nov/embris er holdet almindeligt Høste Skatte og Sage Ting med Mielde Schibbredis Almue udi Hougsvigen, nærværende Kongl/ig Maj/este/ts foget S/igneu/r Jens Lem, Bøidelensmanden Johannes Øfste Mielde og edsorne og tilforordnede Laugrettesmænd Ole Rønhofde, Nils Mit Mielde, Anders Borge, Magne Borge, Nils Aasem, Jens Antun, Mons Bragvatten, og Iver Røskeland med mere Tingsøgende Almue,

Hvorda, efterat Retten udi deris Maj/este/ts høje Navn var sat og Almuen til fredelighed, ædruelighed og ærbødighed imod Retten og dends betiente Advaret, er først publicerit alle de allernaadigste udstedde forordninger og Anordninger, sampt høj-Øfrigheds Befalinger som fol/io 130 findis extraherede - dernest publicerit.

1. Anders Hallands paa egne og Børns Veigne udgivne Bøxelbrev af 4 Nov/embris 1721 til hands Søn Mons Anders/øn paa 20 merker S/mør 3 1/3 Kande Malt udi Halland.

2. Stiftamptskriver Svanenhielms udgivne Skiøde til Ole Joens/øn Fieldschaalnæs paa ½ løb Smør udi Revem dat/erit 15 Julij 1721.

3. Elisa Catharina S/a/l/ig/ Johan Wolptmands udgivne Skiøde til Askild Ols/øn Loftaas paa ½ løb Smør ¼ t/ønne Malt udi Loftaas dat/erit 23 Octobr/is 1721.

4. Ditoes Skiøde til Ole Olsøn Sogneb..re paa ½ løb S/mør ½ t/ønne Malt udi Schierping dat/erit 19 Octobr/is 1720.

5. Assessor Wilhelm Hanssens udstedde bøxelbrev paa 18 merker S/mør ½ t/ønne Malt til Magne Nilsøn Heggebøe udi Nere Kleppe.

Derefter blev opnefnt Laugrettesmænd som tilstundende Aar 1722 Retten skulle betiene, nemblig 6 gamble, som før haver aflagt deris Laugretteseed, Ole Birkeland, Anders Præstuun, Ole Hartvet, Haldor Wikne

1721: 135

Knud Wikne og Gutorm Hundhammer, og tvende Unge, som først for Laugmanden haver at aflegge deris Laugretteseed Erik Ols/øn Blom og Anders Antun.

Derefter blev forfattet Odelsmandtallet paa selvbrugende ejere i dette Skibbrede, for almuen oplæst og forseiglet, item restantsen paa ordinaire og extraordinaire Skatter og tiende restantzen, oplæst, ingen indsigelse derimod giort og af Retten forseiglet.

De forrige Qvæstioner som af fogeden udi de andre Schibbreder er vorden proponerit, bleve her igientagne for dette Schibbredis Almue; og blev deris svar til hver qvæstion, som forrige Schibbreders Almuer svarit haver.
 
 
 
 

Anno 1721 d/en 4 Novembris er holdet Almindeligt Høste Skatte og Sage-Ting med Haasanger Schibbredis Almue paa Hoshofde, nærværende Kongl/ig Maj/este/ts foget over Nordhordlen og Wos S/igneu/r Jens Lem, Bøidelensmanden Nils Hannestvet og edsorne og tilforordnede Laugrettesmænd Johannes Lone, Peder Ladstad, Lars Hatland, Lars Holme, Nils Øfstuus, Ole Hole, Ole Hatland, Stephen Lone, med mere Tingsøgende Almue,

Hvorda, efterat Retten udi deris Kongl/ig Maj/este/ts høje Nafn var sat og Almuen til fredelighed, ædruelighed og ærbødighed imod Retten og dends betiente Advaret, er først publicerit alle de allernaadigste forordninger og Anordninger som fol/io 130 findis extraherede. Dernest

1. Ole Halversøn Svennems udgivne Skiøde til Nils Ols/øn Geiterem paa 1 p/un/d 3 merker S/mør 12 Kander Malt udi Svennem dat/erit 4 Nov/embris 1721.

2. Mag/ister Erik á Møinichens udstedde bøxelbrev til Ole Lars/øn paa 27 merker S/mør og ¼ t/ønne Malt udi Svennem, uden reversen at anvise dat/erit 4 Nov/embris 1721.

3. Ole Grimstads udstedde bøxelbrev til Anders Ols/øn paa 1 p/un/d 3 merker S/mør 12 Kander Malt udi Svennem item reversen dat/erit 1 Sept/embris 1721.

4. Mag/ister Erik á Møinichens udstedde bøxelseddel til Ole Nils/øn Hielmaas paa 1 p/un/d 3 merker S/mør 22 ½ kande Malt udi Sandalen uden reversen at anvise dat/erit Hammers Præstegaard d/en 22 Sept/embris 1721.

5. Joen Øxendals revers til H/er/r Nils Weinvich af 25 Sept/embris 1720 paa sit tilbøxlede brug.

6. Ole Miøsis Caution til Mad/a/me Schumagers for Kari Olsdatter Biøndal for resterende landskylder og huuseboede dat/erit 7 Octobr/is 1721.

7. Nils Hannestvetz bøxelbrev til Siur Gulaks/øn paa 1 p/un/d 12 merker S/mør 12 Kander Malt udi Løetvet, uden revers dat/erit 24 Martij 1721.

8. Herman Henrik Feifs paa frue Josina Maria Schønnebols Veigne udstedde bøxelbrev til Endre Tostens/øn paa 18 merker S/mør 6 Kander Malt udi Fitie item Leilendingens revers dat/erit 7 Octobr/is 1721.

9. Ditoes bøxelbrev til Elluf Ols/øn paa 18 merker S/mør 6 Kander Malt udi Fitie, item leilendingens revers dat/erit 7 Octobr/is 1721.

D/en 5 dito blev Retten igien sat sammesteds; hvorda Lensmanden Nils Hannestvet lod tinglyse sin Odels løsnings Ret til alt det gods hands salig fader Johannes Hannestvet Var tilhørende, det samme giorde hand og for sin Broder Anders Johans/øn/s Veigne, og tillige lod tilkiendegive hands Pengemangel.

Derefter begierede fogeden at de forrige qvæstioner, som til forrige Skibbreders Almuer oplæst her igien maatte itereris, som og skeede og blev deris svar som forrige Almues Mænd svaret havde; item blev forfattet Odelsmandtallet paa hvad en hver her udi Skibbredet er selvejende og selvbrugende, for Retten oplæst og forseiglet, sampt restantzen paa alle Kongelige Contributioner og af Retten forseiglet.

Item blev opnefnt hvad Laugrettesmænd tilstundende Aar 1722 Retten skulle betiene, nemblig 6 gamble, som tilforne haver aflagt deris Laugretteseed, Johannes Langeland, Ole Grimstad, Mons Grimstad, Johannes Nordaas, Johannes Søre Bysem, Haldor Nore Bysem, og tvende Unge som

1721: 135b

først for Laugmanden efter loven haver at aflegge deris Laugretteseed, Askild Noraas, og Børge Litland.

Sluttelig blev forfattet Tiendeforpagterens liste paa hands restantse oplæst for Retten og forseiglet.
 
 
 
 

Anno 1721 d/en 5 Novembris, er holdet almindeligt Høste- Skatte og Sage-Ting med Echanger Schibbredis Almue paa Tingstedet Eide, nærværende Kongl/ig Maj/este/ts foget over Nordhordleehn og Wos S/igneu/r Jens Lem, Bøidelensmanden Iver Esem og edsorne og tilforordnede Laugrettesmænd Lars Eide, Ole Aatterstad, Ole Fyllingen, Iver Fyllingen, Anders Totland for Anders Eide, Christen Eide, Ole Eide, Ole Helland med mere Tingsøgende Almue,

Hvorda, efterat Retten udi hands Maj/este/ts høje Nafn Var sat og Almuen til fredelighed, ædruelighed og ærbødighed imod Retten og dends betiente advaret, er bleven tinglyst alle de forordninger og Anordninger sampt høiøfrigheds befalinger, som fol/io 130 findis extraherede. Dernest blev tinglyst

Peder Hofmands udstedde bøxelbrev til Nils Nils/øn paa 1 p/un/d Smør 7 ½ Kande Malt udi Biørge med leilendingens revers dat/erit 21 Martij 1721.

D/en 6de dito blev Retten igien sat sammesteds med foranførte hvorda

Helge Wadsil formynder for Børge Olsøn Hannistvet lod opbyde hands Myndlings tilfaldne Rede Arve Midler saa mange som liqvidations forretningen ommelder, om nogen samme Capital for loulig Rente og billig forpantning vilde antage; men som ingen sig indfant, blev hands tilholdet, samme udi forsvarlig Varetegt at giemme.

Derefter blev opnefnt Laugrettesmænd som tilstundende Aar 1722 Retten skulle betiene, nemblig 6 gamble, som tilforne aflagt haver deris Laugretteseed, Anders Anders/øn Totland, Iver Echnæs, Lars Indre Echnæs, Ole Ese, Anders Biørge, Lars Øfre Echanger, og tvende Unge som først for Laugmanden haver aflagt deris Laugretteseed, Mons Heggertvet, Anders Høland.

Item itererede fogeden Lem forrige Qvæstioner for dette Schibbredis Almue angaaende Vrag, Arvs afførsel, Huusmænd etc: og end dette om ikke Gaarden Næsbøe dend halve deel ligger øde ? hvortil de svarede omsider ja at det sandferdig sig forholder og om første som forrige Almue:

Sluttelig blev forfattet restantzen saa vel paa ordinare som extraordinarie Skatter udi dette Skibbrede, for almuen oplæst og ingen indsigelse derimod giort, og af Retten forseiglet; item blev oplæst kongens tiende restantze, og forseiglet; sampt odelsmandtallet paa Selvejere og selvbrugende udi dette Skibbrede og forseiglet og som ingen Sager her Vare indstevnte blev Retten dennesinde her ophævet.
 
 
 
 

Anno 1721 d/en 21 Novembris er holdet almindeligt Høste- Skatte og Sage Ting med Herløe Schibbredis Almue paa Gaarden Frechau, nærværende Kongl/ig Maj/este/ts foget over Nordhordleehn og Wos S/igneu/r Jens Lem, Bøidelensmanden Anders Tveten og edsorne og tilforordnede Laugrettesmænd Anders Dale, Nils Toft, Anders Viig, Jens Hesdal, Hans Alvem, Anders Herlevær, Rasmus Alvøen, Rasmus Hougland med mere Tingsøgende Almue,

Hvorda, efterat Retten udi deris Maj/este/ts høje Nafn var sat, og Almuen til fredelighed, ædruelighed og ærbødighed imod Retten og dends betiente advaret, er først publicerit alle de Kongl/ig allernaadigste forordninger og anordninger, sampt høiøfrigheds befalinger som fol/io 130 findis extraherede - dernest blev publicerit.

1. Peder Hofmands udstedde Skiøde til Baste Johans/øn paa 18 merker S/mør 6 Kander Malt og ¼ faar udi Refskaar, dat/erit Sandvigen d/en 26 Aug/usti 1721.

2. Ditoes udstedde Skiøde til Arne Nils/øn paa 18 merker S/mør 6 Kander Malt og ¼ faar udi Refskaar, dat/erit Sandvigen d/en 26 Aug/usti 1721.

3. Ditoes Skiøde til Johannes Bastes/øn paa 18 merker S/mør 6 Kander Malt og ¼ faar udi Refskaar, dat/erit 26 Aug/usti 1721.

4. Elisa Catharina S/a/l/ig/ Wolptmands Skiøde til Anders Bastes/øn Røsetter paa 4 p/un/d S/mør ½ Mæle Korn udi Øfre Dale dat/erit 24 Sept/embris 1721.

1721: 136

5. Præsident Kraags udstedde Bøxelbrev til Ole Ellings/øn Huse paa dend Rydningsplads Asch Nygaard Kaldet uden revers at anvise dat/erit 28 Sept/embris 1721.

6. H/er/r Christopher Gaardmands udstedde fornyede Bøxelseddel til Mikkel Arnes/øn Hessnæs paa ½ løb Smør ¼ t/ønne Malt, uden revers dat/erit 25 Octobr/is 1720.

7. Ditoes bøxelbrev til Anders Hessnæs paa ½ løb S/mør ¼ t/ønne Malt, uden reversen at anvise dat/erit 25 Octobr/is 1720.

8. Emmikke S/a/l/ig/ Ole Jens/øns bøxelbrev til Povel Lars/øn Herløver paa 2 p/un/d S/mør uden reversen at anvise dat/erit 30 Aug/usti 1721.

9. Ditoes bøxelbrev til Joen Rasmus/øn paa 2 p/un/d S/mør udi Herløver uden reversen at anvise dat/erit 30 Aug/usti 1721.

10. Ditoes bøxelbrev til Torkel Torgels/øn paa 2 p/un/d S/mør udi Gaarden Herløver uden reversen at anvise dat/erit 30 Aug/usti 1721.

11. Ditoes bøxelbrev til Anders Jacobs/øn paa 2 p/un/d S/mør udi Herløver, uden reversen at anvise dat/erit 30 Aug/usti 1721.

12. Hermand Henrik Feifs udstedde bøxelbrev til Niels Hans/øn paa ½ løb 6 merker S/mør udi Siurdal item leilendingens derpaa fulte revers dat/erit 5 Decembr/is 1720.

13. Sidsele Kaas S/a/l/ig/ Jonas Lilienschiolds udstedde bøxelseddel til Thomes Christens/øn paa 9 merker fisk udi Hatten, uden reversen, dat/erit 7 Maj 1721.

14. Ditoes bøxelbrev til Nils Johans/øn paa 3 1/3 s/killing udi Kaursbøe, uden reversen at anvise dat/erit 28 Febr/uarij 1721.

15. Peder Hofmands udgivne Skiøde til Knud Andersøn paa ¼ part udi Refskaar af skyld 18 merker S/mør 6 Kander Malt og ¼ faar dat/erit 26 Aug/usti 1721.

16. Jørgen Christens/øns bøxelbrev til Nils Anders/øn paa 5 skillings landskyld udi Øfre-Kleppe, item leilendingens derpaa fulte revers dat/erit 28 Apr/ilis 1721 ./.

D/en 22 Nov/embris er Retten igien sat med foranførte, hvorda blev foretaget med Sagerne og hafde da

Bøidelensmanden Anders Tveten ladet indkalde efterskrevne Mænd Nils og Joen Heggøen, Peder og Lars Harkestad, Ole, Knud, Mikkel, Nils, Mons, Arne Tielstad, Mons, Mikkel Jacobs/øn, Rasmus, Mikkel Ivers/øn Hans, Nils Alvem, Joen, Thommes, Nils, Ole Schiold, Christen, Lars, Simen, Knud, Christian Ols/øn, Nils, Christen Jacobs/øn, Paal, Johannes, G/amme/l Johannes Sture, Johannes, Ole og Nils Hatten, Nils Hofden, Iver Nordviig, Ole, Johannes, Nils, Knud Nøtenæs, Knud, Johannes, Nils, Ole Halvers/øn, Ole Rasmus/øn Nore Sæle; Nils, Hans, Larsis Enke, Ole, Thommes og Johannes Hendøen; *Eide Magne*,

Fogeden tilspuurte lensmanden og Almuen om hand ei havde indkaldet opsidderne i fra Hendøen og til Strømmesund kaldet, ? hvortil hand svarede ja; item tilspuurt Lensmanden om hand hafde indkaldet flere Gaarder paa det sted som kunde participere udi dette Vrag ? hvortil hand svarede sig ei at afvide flere end indført er.

Lars Harkestad møtte. Mons Tielstad møtte ikke, G/amme/l Johannes Sture møtte ikke; Ole Halvers/øn Nore Sæle møtte ikke. Paa Larsis Enke af Hendøen møtte hendis Mand Mons Hansøn: alle de andre indkaldede Vidner møtte for hvem eden lydelig blev oplæst og en hver tilholdet deris Sandhed at udsige: og først fremkaldet

Nils Heggøen som efter edens afleggelse om sit sandferdige Vidnisbyrd udsagde: at hand, hand(s) Grande Nils og Ole paa Holmen imod Nyt aars tider 1721 var paa Hendøen og biergede af det forulykkede Vrag 1 t/ønne tiere og leverit til Styremanden paa Skibet, og blev attestanten leveret halve deelen af tieren in Natura for biergeløn; og andre Reisen biergede hand og de andre Mænd en skibsblok, som hand haver hos sig, og ei tilforne haver angivet, saa som hand siuntis den ei at være brugelig;

1721: 136b

og ei videre bierget;

Joen Heggøen møtte ikke; dernest fremstillede sig

Peder Harkestad, som efter edens afleggelse om sin sandfærdige forklaring udsagde: at hand tillige med *Lasse Tielstad* (Lasse Harkestad?) havde bierget 6 Kander tiere, som laaeg løs paa Søen uden at Være fylt i tønder derforuden 8 tierestaver og nogle biørkeskier til 10 i tallet af brendeved og noget sønderslaget Eeg af skibet, eendel stykker ej lengere end et Spand lang; og ei videre:

Ole Tielstad blev der nest fremkaldet og edelig udsagde: at have bierget af Søen af sønderslaget Tiere til 5 á 6 Kander og Vare med ham dend tid en dreng ved Nafn Johannes Rasmus/øn Tielstad; item nogle Staver af sønderslagne tiere tønde Staver til 14 s/killing og brendevedskier af bierkeved til 15 á 16 s/killing.

Knud Tielstad blev derefter fremkaldet og edelig udsagde: at hand tillige med Ole Tielstad var ude og skulde bierge og fant ei videre end 6 skier veed; og ei videre bierget ei heller med andre *Vaarte, og skeede hands biergning efter Nyt aar 1721.

Mikkel Tielstad forklarede dernest edelig: at hand tillige med Arne og Torkel Tielstad ved Nyt aars aften [var] ude ved Hennøe og biergede 20 tierestaver af synderslagne tynder og 6 skier, og ei videre, og ligger samme biergede stykker endnu paa land.

Nils Tielstad møtte dernest og edelig udsagde: ei at have bierget og ei kommet der:

Arne (Tielstad) blev dernest fremkaldet og edelig udsagde: eenstemmig som Mikkel:

Mons Alvem fremstoed dernest og edelig udsagde: ei At have Været der: mens hands dreng haver Været med Mikkel Jacobs/øn.

Mikkel Jacobs/øn (Alvem) forklarede edelig, at hand og Monsis dreng Peder Halvers/øn Nyt aars Aften 1721 vare ved Hennøe og fant 9 biørkestaver og til 9 tierestaver som ligger endnu paa bierget og ei videre.

Rasmus Alvem fremstod dernest og edelig udsagde: ei at have kommet der endsige bierget noget ved sig selv.

Mikkel Ivers/øn Alvem forklarede dernest edelig: at hand tillige med Hans Alvem, Nils Alvem og Rasmus/is Søn Nils biergede en tiere tynde med en botten udi og samlede af søen hver 4 Kander tiere som drev paa Søen, tilsammen 16 Kander tiere og ei videre den gang og anden gang biergede de fire biørkeskier; hvilke ei angivne ere;

Hans Alvem forklarede edelig: som forrige:

Nils Alvem forklarede edelig: som forrige:

Jon Schiold forklarede dernest edelig: at hand tillige med Thommes, Ole Schiold og Nils Schiold og Nils Hofden biergede af sønderslagne tieretønde staver 26 st/ykker 28 skier af brende og 1 t/ønne med 1 Kande tiere udi og ei videre og skede dette Nyt aars aften 1721.

Thommes Schiold udsagde edelig som forrige:

Nils Schiold forklarede edelig som forrige:

Ole Schiold forklarede edelig: ei videre at have bierget end de tvende foranførte forklaret haver, som endnu udi behold ligger, saafremt ei dem nu indfaldende store floed og Storm det haver udtaget.

Christen Sture blev dernest edelig formanet sin Sandhed at udsige: at hand tillige med Thommes Christens/øn haver bierget 3 dager efter Nyt aar 1721, 20 tierestaver, 14 brendeved skier og tvende halvebotner og ei videre, og fik de af dette *Skreb 4 Kander tiere samlet.

Lars Sture forklarede dernest edelig: ei At have kommet der og deraf ei faaet noget:

Simen Sture aflagde dernest edelig forklaring: at hand tillige *tillige med Christian Jacobs/øn Nils og Simen, Torsdagen efter Nyt aar 1721 vare ved Hennøe og biergede 20 skier, 20 sønderslagne staver og imod 8tte Kander tiere som laaeg op i landet af søen op skyldt og ei videre:

Knud Sture forklarede edelig: ei at have været der endsige bierget.

Christian Ols/øn (Sture) forklarede edelig: ei at have kommet der, endsige bierget:

Nils Sture forklarede edelig som Simen:

Christen Jacobs/øn (Sture) forklarede edelig som Simen.

Paal Sture forklarede edelig: ei at have været der:

Johannes (Sture) forklarede som forrige:

Johannes Hatten forklarede der-

1721: 137

nest edelig: at hand tillige med sine Grander af Hatten, Iver Vig, Johannes og Ole Notenæs, samlede af Sønderslaget tiere paa Søen drivende til en tønde første gang, andre gang 30 st/ykker skier af staver og botner sønderslagne, og 4 á 5 sønderslagne bord; men ei angivet for nogen førend nu;

Ole Hatten forklarede edelig som forrige og skede dette Nyt aars aften,

Nils Hatten forklarede edelig som forrige, og hafde Været med dem;

Nils Hofden forklarede edelig: som forrige af Schiolds Mændene forklaredt er:

Iver Nordvig forklarede edelig at have bierget og med været med Hatte Mændene og hands forklaring som deris eenstemmig:

Johannes Nore Sæle forklarede dernest edelig: at hand tillige med Knud Sæle har bierget en tønde med 3de baand paa tom og blev opsamlet af søen drivende tiere af sønderslagne t/øn/der til 8 Kander og dagen efter end 1 tom t/ønde med 2de Kander tiere, som og af Søen blev *opsandet (opsanket) og siden meed ½ t/ønne *Kiære med Søe som angivet er.

Nils Sæle forklarede dernest: edelig At have tillige med Ole, Rasmus Sæle, *fant 6 Kander tiere drivende i Søen og af dem tid efter anden opsamlet, anden dagen funden 1/3 deel t/ønne tiere udi 1 t/ønne.

Knud Sæle blev dernest fremkaldet og edelig udsagde: edelig som Johannes og Ole Rasmus/øn.

Ole Rasmus/øn Sæle forklarede edelig som Rasmus og Nils og de andre:

Ole Nøtenæs forklarede edelig: som Hatte Mændene.

Johannes Nøtenæs forklarede edelig som Hatte Mændene:

Nils Notenæs forklarede at have tillige med Granden Nyt aars aften 1721 funden til 4re Kander tiere, og samlet dem af nogle drivende sønderslagne staver, skier, og botner sampt 2de sønderslagne Bord:

Knud (Notenæs) forklarede edelig som forrige:

Nils Hendøen forklarede edelig: at hand tillige med Hendøe Mændene haver bierget til 41 t/ønner 1 fokkeseigl, 1 bogspryt, 1 Raae, 9 østerlands *bords og ei Videre:

Hans Hendøen forklarede edelig som forrige:

Mons Hansøn forklarede som forrige og hafde Været med dem i *laug (lag):

Ole (Hendøen) forklarede som forrige og end dette at have bierget af Søen drivende 3 Kander tiere:

Johannes (Hendøen) forklarede edelig som Hans.

Magne Eide forklarede edelig ei at have bierget noget eller fundet det allerringiste.

Hennøe Mændene bleve tilspuurte hvor lenge de ardbeidede der ? svaret som Lensmanden optegnet haver.

Flere møtte ikke her og ei heller kunde afhøris.

Siden blev foretaget andre Sager og havde da

Bøidelensmanden Anders Tveten ladet stevne Jørgen Christens/øn ejermand for Kleppestøe med skriftlig Kald og Varsel af 31 Octobr/is 1721: som blev læst:

Dend indstevnte møtte ikke ej heller nogen paa hands Veigne:

Stevnevidnerne Stephen Berland og Arne Bragstad afhiemblede edelig at have stevnt ham med i Gaard 14 dagis Varsel paa Kleppestøe og talte med forpagteren Asbiørn.

Loven taler om at naar noget Stevnemaal skal udstædis skal det forkyndis for den Vedkommendis Boepæl, da, som Jørgen Christens/øn ei er stevnt hvor hand holder dug og disk da henvisis Sagen til loulig forkyndelse, hvilket naar skeer skal Videre udi Sagen kiendis hvis lov og Ret medfører.

Lensmanden Anders Tveten haver ladet stevne Mikkel Gaustad, Nils og Simen Goustad, fordi de haver ladet Commissionens ordre 24 Sept/embris 1721 ham tilstillet og dem tilkommet d/en 24 Sept/embris 1721 og ei for-

1721: 137b

skikket, hvorved deris Maj/este/ts høi-magtpaaliggende tieniste er hindret til strafs lidelse for forsømmelse til vidne hvad tid samme ordre dem tilkient indkaldet Knud Refskaar som samme brev haver leveret til dem, alt til strafs lidelse efter loven;

De indstevnte møtte for Retten og tilstode louligen at Være stevnte for denne Sag: og *bedføreren (bud-) forklarede at have leveret brevet og ordren til Mikkel Goustads Kone Anne; og skede det medens Solen Var oppe; de indstevnte forklarede ei at have været hiemme da brevet kom;

Almuen blev tilspuurt hvor langt det Var til neste Gaard ? svaret ¼ Miil: og blev brevet baaret til Simens Koene og fra hende til Mikkels Koene og ingen frembar, den 3die Mand var ei hiemme ei heller hands Koene.

Lensmanden paastod dom efter hands Maj/este/ts forordning til strafs lidelse saasom den som skyds forsømmer, allerheldst i denne *foresag (føresag?) hvor enhver bør Gaa Commissionen til *hande (haande), derfore til bøde at ansees.

Dend undskyldning som Simen og Mikkel Goustad Vil forevende i denne forseelse, kand Retten ei anse gyldig; thi brevføreren beretter at brevet medens Sol Var oppe til Goustad blev leverit og tid Var til neste Gaard før Solens nedgang det at fremføre; Aarsagen til hele forhindringen bestaar ikkun i tvistighed imellem begge Granders hiemmeværende huustruer hvem som ei skulle fremføre; da som her udi forsømmelsen er skeed og deris Maj/este/ts høi magtpaaliggende tieniste ved deris opsedsighed negligerit, da tilfindis de begge Simen og Mikkel enhver for sig at bøde 1 lod sølf inden 15 dager under Nam efter Loven for samme Brevs forsømmelse,

Lensmanden Anders Tveten haver ladet stevne Ole Lars/øn Fløisand paa Kari Andersdatters Veigne at betale hende resterende løn og Klæder dend summa 2 rdr 3 merker og erstatte hende denne Processis forvoldte Omkostning.

Ole Larsøn møtte og tilstod loulig at Være stevnt for denne Sag og tilstod hende at Være pligtig alting uden Skoene hvorpaa hende er leverit 1 mark saa hon rester 2 rdr 2 merker.

Lensmanden paastod dom til betaling og Processens Omkostnings erstatning.

Saasom Ole Larsøn ei kand fragaa at være pligtig Kari Andersdatter for resterende løn og Klæder 2 rdr 2 merker og samme endnu ubetalt ere, da tilfinder Retten Ole Larsøn at betale Citantinden Kari Andersdatter samme hende tilstaaende og endnu ubetalte 2 rdr 2 merker med 2 merker 8 s/killing udi Processens forvoldte Omkostning inden 15 dager under Nam efter Loven.

Anders Aadland haver ladet stevne Peder Harchestad for ham tillagde uskikkelige ord; til refusion og Processens Omkostnings erstatning;

Peder Harkestad møtte og tilstod loulig at Være stevnt for denne Sag; men tilstod ei at have talt andet om ham eller vide end alt hvad got er og derpaa gav hin anden haanden ei noget om ham at Være andet Vidende end alt got, og derpaa blev de forligte.

Ane Johansdatter haver ladet stevne Nils Aadland for hende tillagde uskikkelige beskyldning for Troldom, saadant at bevise eller derfore at lide og dertil haver hon indkaldet Vidner Baste og Knud Refskaar;

Nils Aadland møtte og tilstod loulig at Være stevnt for denne Sag og tilstod sigtelsen, sigende samme at have sin oprindelse deraf at ham er lovet ont af hende og siger det ham at Være skeed, og derpaa have sagt: og at ham er lovet ondt af hende som Vidner skal bevise. Nils blev tilspuurt om hand med Vidner kand bevise Citantinden at have begaaet nogen Troldom ? hvorpaa hand svarede

1721: 138

at have sin fader og Moder, Nils Mathis/øn og Marrite Stephensdatter, Synneve Andersdatter hands Koene: dog tilstod hand at hverken hand eller de Vidner har seet nogen gierning af Citantinden,

Citantindens Huusbond henskiød sin Sag til Rettens Kiendelse og Sagens Omkostnings erstatning.

Nils Aadland tilladis at føre sine nafngivne Vidner for at lade udfinde om noget hende kand overbevisis, da Retten videre skal kiende hvis lou og Ret medfører.

Derefter blev opnefnt Laugrettesmænd som tilstundende Aar 1722 Retten skulle betiene Mikkel Blom, Nils Dale, Joen Heggøen, Ole Haatuft, Mons Frechaug, og 3de Unge som først for Laugmanden haver at aflegge deris Laugretteseed, Ole Knuds/øn Bredvig, Ole Bragstad, og Stephen Berland.

Sluttelig blev forfattet restantzen saa vel paa ordinare som extraordinarie Skatter for dette Skibbredis Almue oplæst og forseiglet, item de forrige qvæstioner for forrige Skibbreder og svaret som forrige svaret haver; item forfattet Odelsmandtallet over de selvejende og selvbrugende oplæst og forseiglet.

Derefter fremkom Rasmus Nilsøn Alvem og lod tinglyse hands af Knud Anders/øn sig givne Skiøde paa 18 merker Smør 6 Kander Malt og ¼ faar udi Refskaar dat/erit 22 Nov/embris 1721.
 
 
 
 

Anno 1721 d/en 24 Nov/embris er holdet almindeligt Høste Skatte og Sage-Ting med Allenfits Schibbredis Almue udi Brudeknappen nærværende Kongl/ig Maj/este/ts foget over Nordhordleehn og Wos S/igneu/r Jens Lem, Bøidelensmanden Elluf Mundal og edsorne og tilforordnede Laugrettesmænd Mons Titland, Ole Titland, Mikkel Fosse, Lars Fosse, Ole Levestad, Knud Soltvet, Knud Søre Fosse, og Mons Sellevold med mere Tingsøgende Almue,

Hvorda, efterat Retten udi deris Maj/este/ts høje Navn var sat og Almuen tilholdet fredelig, ædruelig og ærbødig sig forholder medens Tinget Varet og til hvers hiemkomst, er først publicerit alle de allernaadigste forordninger og Anordninger sampt høiøfrigheds Befalinger som fol/io 130 findis extraherede - dernest blev publicerit

1. Ole Lars/øn Espelands udstedde Skiøde til Anders Anders/øn paa hands ejende part udi Gaarden Espeland af skyld 2 p/un/d 6 merker Smør og ½ t/ønne Maltis Landskyld dat/erit d/en 24 Nov/embris 1721.

2. Ole Klevedal og Iver Lies udstedde Skiøde til Christian Hopland paa 1 p/un/d 6 merker Smør 25 Kander Malt udi Hopland, dat/erit 25 Nov/embris 1721.

3. Tosten Lars/øn paa S/igneu/r Hendrik Frimands veigne udstedde fornyede bøxelbrev til Nils Gulaks/øn paa 18 merker S/mør 1 Mæle M/alt udi Søre-Monstad, uden reversen at anvise dat/erit 12 Junij 1720.

4. Ditoes fornyede bøxelbrev til Ole Joens/øn Levestad paa 1 p/un/d 8 merker S/mør 1 M/æle Malt og ½ faar, udi Levestad, uden reversen at anvise dat/erit 17 Dec/embris 1720.

5. Biscop Schmidts udstedde bøxelbrev til Halvor Mons/øn Grimstad paa ½ løb Smør 1 Mæle Malt og ¼ faar uden reversen at anvise dat/erit 21 Febr/uarij 1721.

6. Rector á Møinikens bøxelbrev til Knud Nils/øn paa ½ løb S/mør 6 Kander Malt udi Kinæs, uden reversen at anvise dat/erit 16 Febr/uarij 1721.

Dernest fremstillede sig for Retten Magne Mikkelsøn Heggebøe, som hafde erhvervet deris Kongl/ig Maj/este/ts allernaadigste Bevilling af dato Friderichs Bergs Slot d/en 6 Octobr/is 1721 at maa egte Karen Larsdatter Fitie omendskiøndt de hin anden udi 3die leed ere beslegtede, og begierede at deris Indkaldede Vidner Ole Hatland og Stephen Lone, som nu for Retten møder, maatte edelig afhøris om samme deris Slegtskab; hvilke begge for Retten Møtte og et efter andet edelig udsagde, at Magne Mikkels/øn Heggebøes faderModer Mari Heggebøe og Kari Larsdatter

1721: 138b

Fities ModerModer Guro Sagstad vare Sødskende og saaledis Magne Mikkels/øn Heggebøe og Kari Larsdatter Fitie hin anden i 3die lige led beslegtede:

Disse Vidners aflagde edelige forklaringer, begierede Citanten Magne Heggebøe under Rettens forseigling beskreven til Tingsvidnis erholdelse.

Det begierte Tingsvidne beVilgis Magne Heggebøe under Rettens forseigling beskreven.

Bøidelensmanden Elluf Mundal haver ladet stevne \paa/ Anders Paalsen Sems \Vegne/ {for} Nils Paals/øn fordi hand haver beskyldt hands tienere at de haver Melket hands nemblig Nils Paalsens Qvæg til Vidnisbyrd om saadan paasagn Ingeborg Watne og Christian Steffens/øn Smørdall, alt til strafs lidelse efter loven og Processens Omkostnings erstatning.

Nils Paalsen møtte for Retten og tilstod loulig at Være stevnt for denne Sag; men fragik Sigtelsen;

Citanten møtte og begierede at de indkaldede Vidner maatte afhøris hvoraf allene møtte Christian Stephens/øn som tilstod loulig at Være stevnt til at Vidne i denne Sag, for hvem eden blev oplæst og betydet, samt tilholdet sin Sandhed under eed at aflegge; hvilken og efter edens afleggelse om sit sandferdige Vidnisbyrd udsagde: at have hørt af Nils Paalsen i høst da de stode og skar paa Ageren og Nils sloe haae /: komme Nils og Anders udi ord sammen hvilke hand ei kand erindre :/ da sagde Nils Paals/en til Anders, din Tøs melker mine faar i marken;

Det andet Vidne kunde ej for Svaghed møde. Thi blev udnefnt af Retten 2de Mænd Ole Christens/øn og Erik Watne udi begge parters Nærværelse hendis edelige Vidnisbyrd at afhøre og siden til neste Ting her igien at føre, alt til Rettens videre opliuslighed:

Dito haver ladet stevne Synneve Andersdatter tienende Magne Mundal fordi hon haver haardraget Giertrud Haaversdatter tienende Tollef Mundal alt til strafs lidelse efter loven;

Ingen af de indstevnte efter 3de gangis paaraabelse, møtte,

Stevnevidnerne Ole Christophers/øn og Erik Watne afhiemblede edelig at have stevnt dem [med] mere end fiorten dagis Varsel for denne Sag og til dette Ting og talte med dem selv;

Fogeden begierede laudags foreleggelse for de indstevnte.

Synneve Andersdatter og Giertrud Haaversdatter foreleggis laudag til neste Ting her i Skibbredet *heldis (holdis) efter given Varsel at møde og svare til Sagen, saafremt ei dom efter Stevnemaalet Vorder afsagt.

Dito har ladet stevne Johannes Askilds/øn Mitgaard og Kari Andersdatter til egteskabs bøders erleggelse for fortilig sammenleje.

Johannis Askilds/øn møtte og svarede at hands bryllup blev holdet Paaske Tider og hans Koene i barselseng S/anc/t Hans Tider samme Aar 1721.

Fogeden Paastod dom efter Loven.

Saasom Johannes Askilds/øn tilstaar at have holt bryllup i Aar 1721 og hands huustrue S/anc/t Hans tider derefter kommet i Barselseng, da tilfindis hand at bøde for sig

1721: 139

og hende i følge af Lovens 6te Bogs 13 Capit/ul 1 art/icul 3 rdr 2 merker 4 s/killing inden femten dager under Nam efter Loven;

Lensmanden blev tilspuurt om hand ei haver stevnt Tyri Johansdatter, som er paalagt under 4 rdrs straf at møde sin Barnefader at nafngive ? hvortil hand svarede ja; men Stevnevidnerne Vare ei til stæde; thi Kunde Retten ei videre uden afhiembling dennesinde udi denne Sag foretage.

Dernest blev opnefnt Laugrettesmænd som tilstundende Aar 1722 Retten skulle betiene, Sæbiørn Feste, Nils Berfiord, Johannes Berfiord og Gulak Berfiord, Jacob Tøftinge og Ole Bærraas, og tvende Nye som først for Laugmanden haver at aflegge deris Laugrettised Anders Smørdal og Jacob Ryland.

Johannes Olsøn Fyllingen og Ole Klevedals udstedde bøxelbrev til Baar Ivers/øn paa ½ løb Smør ½ t/ønne Malt udi Hopland, item leilendingens derpaa givne revers, begge af dato 24 Nov/embris 1721.

Derefter blev Restantzen paa Skatterne forfattet, for Almuen oplæst og rigtig befunden og af Retten forseiglet, item forfattet Odels Mandtallet paa Selvejerne og Selvbrugende udi dette Skibbrede og forseiglet, saa og restantzen forfattet af Kirke tiendens forpagter Anders Tveten og forseiglet; item proponerede fogeden de Qvæstioner som til forrige Schibbreders Almuer oplæste ere, angaaende Vrag, forlovsPenge, Arvs afførsel, huusmænd og Pebbersvenne etc: og svaret som af forrige Schibbreders Almuer.
 
 
 
 

Anno 1721 d/en 25 Novembris er holdet almindeligt Høste Skatte og Sage-Ting med Radøe Schibbredis Almue udi Brudeknappen nærværende Kongl/ig Maj/este/ts foget over Nordhordleehn og Wos S/igneu/r Jens Lem Bøidelensmanden Nils Sæbøe og edsorne og tilforordnede Laugrettesmænd Lars Kartvet, Ole Miøs, Johannes Hougland, Gunder Willanger, Mikkel Dale, Knud Willanger, Mons Rigstad, Ole Toule med mere Tingsøgende Almue,

Hvorda, efterat Retten udi deris Maj/este/ts høje Navn var sat og Almuen til fredelighed, ædruelighed og ærbødighed imod Retten og dends Betiente Advaret, er først Tinglyst alle de allernaadigste forordninger, Anordninger og høiøfrigheds Befalinger som fol/io 130 findis extraherede - dernest blev publicerit,

1. Birgitte S/a/l/ig/ Schumagers udstedde Bøxelseddel til Nils Ols/øn paa 3 ½ s/killings brug udi Yttre Sæbøe uden reversen at anvise dat/erit 10 Aug/usti 1721.

2. Major Andreas Storms bøxelbrev til Mons Rasmus/øn paa 13 ½ merker S/mør 11 ¼ Kande Malt udi Miøs, ud/en reversen at anvise dat/erit 13 Sept/embris 1721.

D/en 26 dito blev Retten igien sat sammesteds med foranførte, hvorda først blev Continuerit med de øfrige Skatter at anamme, dernest, blev publicerit

Nils Knags udgivne bøxelseddel til Ole Peders/øn paa 1 p/un/d S/mør 16 Kander Maltis landskyld udi Ystebøe uden reversen at anvise dat/erit 30 Decembr/is 1720.

Derefter blev foretaget Sagerne og hafde da

Bøidelensmanden Nils Sæbøe ladet indkalde efterskrevne Mænd Knud Olsøn, Knud Joens/øn, Ole Rasmus/øn og [??: Joen - sjå nedanfor blant dei som ikkje møtte] Nere Waagenæs, Arne, Gudmund og Ole Øfre Waagenæs, G/amme/l Mikkel, Knud og Johannes Qvalem (Nere Qvalem), Erik, Mikkel, Ole, Mons og Johannes Øfre Qvalem, Rasmus Lille Tvet, Magne

1721: 139b

Rasmus, Nils, Johannes Nils/øn Helland, Mons Hans/øn, Mons Mons/øn, Nils Olsøn, Ole Jacobs/øn, Nils Ols/øn og Johannes Bøe, Rasmus Nils/øn, Siur, Rasmus Mikkels/øn, Nils, Ole, Iver Marøen, Mons og Gudmund Rigstad, Ole, Erik, Joen, Ole Rasmus/øn, Knud Indsylte, G/amme/l Joen, Gregus, Nils Udsylte, Gudmund og Torgier Rigstad, Gunder, Knud, Bottel, Ole og Johannes Willanger, Nils og Einer Rosnæs, Ole Mikkels/øn, Rasmus, Ole Eriks/øn, Jacob, Nils, Anders, Ole Miøs, G/amme/l Rasmus, Mons Ols/øn, Rasmus Ols/øn, Mons Eriks/øn, Ole Johans/øn, Ole Ols/øn og Isak Noranger, Nils, Magne, Johannes, G/amme/l Ole, Unge Ole og Thommes Soltvet, edelig at forklare hvad en hver af dem bierget haver af det ved Hennøe forulykkede Skib som 1720 Jule aften ved Hennøe blev forulykket:

Alle de indkaldede møtte undtagen Knud *Ols/øn, Ole Rasmus/øn og Joen Waagenæs, Arne og Gudmund Øfre Waagenæs, Rasmus Tvet, Mons Hans/øn, Mons Mons/øn og Nils Ols/øn Bøe, Gudmund Reistad, Ole, Erik, Joen, Ole Rasmus/øn og Knud Indsylte, Ole og Johannes Willanger, Einer Rosnæs, Ole Eriks/øn og Unge Ole Miøs, Isak Noranger, Magne og G/amme/l Ole Soltvet, og møtte ikkun Hans Wettaas allene, som dette Stevnemaal skulle afhiemble: hvornest eden for dem alle som nærværende Vare, blev oplæst og betydet, og enhver tilholdet sin Sandhed at udsige og ei betynge sin egen Samvittighed for dette forgiengelige timelige; og først fremkaldet

Knud *Ols/øn (Joensøn?) Nere Waagenæs, som efter edens afleggelse om sit Sandfærdige Vidnisbyrd udsagde: ei have været der end sige bierget:

Ole Øfre Waagenæs forklarede edelig som forrige: ei heller begge de have hørt hvad andre bierget haver:

Gamble Mikkel Nere-Qvalem udsagde edelig ei heller at have været der:

Knud Nere Qvalem udsagde edelig, at have bierget tillige med Unge Mikkel af tiere som laaeg opdrevet paa Landet af sønderslagne tønder og Staver hver til 2 (3?) Kander tiere:

Johannes Nere Qvalem forklarede edelig at have opsamlet af drivende tiere paa biergene mere Ureent end reent til 2de Kander, og ei videre:

Erik Qvalem forklarede edelig slet indtet at have bierget;

Mikkel Qvalem forklerede som Knud Nere Qvalem og var med ham paa Baaden;

Ole forklarede edelig som Erik.

Mons forklarede edelig at have opskrabet af ureent tiere af Steenerne, som opskyldet Var og menget med tang hand og Johannes hands grande hver til 2de Kander:

Johannes forklarede edelig som Mons.

Magne forklarede edelig at have bierget med Johannes hver til 2 Kander og nogle faa bierke skier og ei Videre:

Johannes forklarede som forrige:

Rasmus forklarede edelig tillige med sin dreng at have bierget til 2de Kander tiere af steenene i biergene, som af Søen opskyldt Var; og ei Videre:

Nils forklarede edelig tillige med Johannes at have opskrabet af biergene til 6 Kander tiere og ei Videre uden ½ deelen af 1 sønderslagen tiere t/ønne botten og en stav, som de kaagede deris Mad Med før de droge fra landet;

Nils Bøe forklarede edelig tillige med Ole Marøen \at have/ opskrabet til 5 Kander tiere af biergene:

Ole Mons/øn, Johannes Nils/øn og Rasmus Lilletvet, dog møtte ei Rasmus og edelig udsagde de tvende dagen efter 1st(e) tre Konger dag at have bierget Af tang og tiere 5 Kander, 1 botten og 3 bierkeskier, 3 *Kiere skier; og ei videre:

Ole *Iste Bøe forklarede at hand tillige med Mons Hans/øn og Nils Ols/øn biergede til 6 Kander tiere som blev opskrabet af Steener.

1721: 140

Johannes Bøe forklarede at hand tillige med Nils Houland havede bierget 6 Kander tiere af bierget med tang, som blev opskrabet af Landet;

Rasmus Nils/øn Marøen forklarede dernest edelig: ei at have faaet mere end med sin Grande Siur til 1 Kande tiere af Landet opsanket;

Siur forklarede edelig at have tillige med Rasmus Nils/øn og Rasmus Mikkels/øn opsamlet til 4 Kander og ei videre:

Rasmus Mikkels/øn forklarede som forrige:

Nils forklarede edelig som forrige:

Iver Marøen forklarede edelig ei at have Været der;

Ole Marøen forklarede edelig tillige med Gaardmands dreng at have bierget 4 Kander som af landet blev samlet; og siden med Nils Nere (Nore?) Bøe til 5 Kander;

Mons Rigstad forklarede edelig at have bierget saa meget at hand behøvede 1 Kande til at bræde sin Sexring og kand reigne det for 3 Kander og Var med ham den tid hands Grande Gudmund;

Joen Udsylte forklarede edelig ei at have været der;

Gregus Sylte forklarede edelig at have tillige Med Nils og Ole Rasmus/øn at have samlet til 6 Kander tiere og 3de træskaaler;

Nils forklarede som forrige edelig:

Gudmund *Risnæs forklarede edelig at have tillige med Knud *Willang og Torgier *Risnæs bierget til 9 tierestaver og 5 træskier, og til Mands 2de Kander er 6 Kander;

Torgier forklarede edelig at have med forrige bierget til 6 á 8 Kander og Veed som forrige:

Gunder Willanger forklarede edelig at have bierget tillige med Knud, Botel og Johan/n/es til 6 Kander, som blev opsamlet af tangen og bierkeskier 24 og 16 sønderbrutne tierestaver.

Knud forklarede edelig som forrige.

Botel forklarede edelig som forrige:

Nils Rosnæs forklarede edelig at have bierget 4 skier ½ botten og 3 staver med sin dreng Lars Rasmus/øn:

Ole Mikkels/øn Miøs forklarede edelig at hand tillige med Rasmus hafde opsamlet af Søen til 5 Kander tiere af urent tiere og fant i en skaar 1 Spiger til en Stav og skeede dette udi Vaarfiske:

Rasmus forklarede edelig som forrige:

Jacob forklarede edelig ei at have fundet mere end saa mange staver at hand har skrabet til en halv kande tiere af og Var samme tid med ham Ole Eriks/øn.

Nils forklarede edelig at have fundet 6 staver, otte Skier og noget Ved af botnen og Noget touskrab i smaa stykker; og ei videre;

Anders forklarede ei at have kommet der før efter Kyndelmisse og da af Søen opsamlet til 2de Kander tiere og Var med ham dend tid Ole Og Aamund.

Rasmus Noranger forklarede edelig at have tillige med sin Søn opsamlet til 6 Kander tiere urent af landet skrabet, 6 Spigere, Og lit sønderbrut toug; og ei videre:

Mons Olsøn forklarede at have opsamlet til 5 Kander tiere nogit sønderbrut toug og Nogle bolter til et fiskesnøris d...søg ei (er?) tienlige.

Rasmus Ols/øn forklarede som Mons Ols/øn og Var med ham;

Mons Eriks/øn forklarede edelig at have tillige med Ole Ols/øn og Ole Johans/øn opsamlet til 6 Kander urent tiere og saa meget tou Verk som kunde bruges til en toum paa en høeslæde:

Ole Johans/øn forklarede edelig som forrige og end 3de smaa Spigere og ei Videre:

Ole Ols/øn forklarede edelig som begge forrige:

Nils Soltvet forklarede edelig ei at have kommed der før Kyndelsmisse tider og da haver skrabet af biergene saa meget hand kunde bræde en baad med; nemblig færringsbaad:

Johannes forklarede edelig ei det ringiste at have bierget.

Unge Ole

1721: 140b

forklarede edelig ei det ringiste at have fundet.

Thommes forklarede edelig ei det ringiste at have fundet og ei kommet der.

Mons/ieu/r Christopher Gaarmand har ladet stevne Opsidderne paa Qvalem Erik, Ole, g/amme/l Mikkel, Unge Mikkel, Knud, Simen, Johannes, Mons og Johannes Johans/øn fordi de har giort ham fiske spilde ved sin Not som stengt stod og samme sønderrevet alt til refusion for paaført Skade og Processens Omkostnings erstatning;

Alle de indstevnte møtte for Retten og tilstode louligen for denne Sag at Være stevnte; men fragik Sigtelsen og paastod saadant dem maatte Vorde overbeviist;

Citanten blev tilspuurt om hand Vidner i denne Sag hafde som hand(s) indleg udviser og de derudi Nafngivne Vidnisbyrd, videre skal forklare: af dat/o 26 Nov/embris 1721 som blev læst.

Af indlegget tilstod Erik at hand og hands medværende udi Christopher Gaardmands folks hosværelse Rasmus Mikkels/øn og Anders Johans/øns Nærværelse løste Gaarmands Not som Var belagt og drog den imod en færrings lengde paa Qvalems Land og belagde den saa igien, paa det de kunde faa trekke deris Not som udsat Var; men ei noget andet skal dem overbevisis.

Gaarmand begierede at hands tvende Vidner Rasmus og Anders maatte afhøris:

Rasmus Marøen forklarede edelig at have seet og da var nærværende da Christopher Gaardmands Not var stengt og belagt og saa at Erik Qvalem og hands Medværende løsnede Gaarmands belagde Noet og tregte den 1 færringsbaads lengde og belagde Qvalems mændene siden Noten; blev Var at sild i Gaarmands Not var, men hvor meget kunde hand ei sige: og ei videre, og forklarede deponenten efter tilspørgelse at samme steds var 3 fafner dybt;

Anders forklarede edelig, at Qvalem mændene løsde hands hosbonds Gaardmands belagde silde not og Kastede Kavlene i Søen og trekte den Nor med landet som en færringslengde og belagde Qvalemsmændene siden Noten igien;

Mons Olsøn forklarede dernest edelig: og enstemmig som forrige; fornam og sild at Være i Noten men ei hvormeget;

Vidnerne kunde ikke efter tilspørgelse sige at, Nogen sild derved Kunde Være udkommen i det de af Qvalem trekkede Noten, løsede dend og fastgiorde den igien; ikke heller at Qvalems mændene giorde Skade paa Noten;

Qvalems Mændene bleve tilspuurte om ei Gaardmand havde udsat sin Not førend de kastede ? hvortil de svarede ja: end tilspuurt om Christopher Gaarmand ei Nær med Landet Var kommet førend de kastede ? svarede jo, men ei i Læsning;

Fogeden paastod, at, efterdi her er sat i rette paa Vold etc med videre hvorunder Kongens interresse verserer, da Vilde hand have sig den paatale reserverit:

Qvalems mændene blev tilspuurte hvor meget fisk de finge ? svaret ½ t/ønne;

Gaarmand referede sig til sit indleg og paastod dom;

Citanten Christopher Gaarmand indkalder Qvalems opsiddere Erik, Ole, Gamble Mikkel, Unge Mikkel, Knud, Simen, Johannes, Mons og Johannes Johans/øn, fordi de haver løst hands belagde Silde not og derved forvoldet ham fiskespilde, og sønderrevet hands Not; alt til erstatning og Processens

1721: 141

forvoldte Omkostnings erstatning; derimod Qvalems opsiddere forklarer og ei benegter at de jo har løsladet Citantens fastgiorde not og den En baads lengde lenger fremdraget og igien belagt; det samme forklarer og de 3de indkaldede Vidner - og ingen af dem kand sige at de indstevnte har beskadiget Noten eller dend sønderrefvet. De indstevnte som haver løsladet Citantens Not og deris derved trekket tilstaar ei videre at have fanget end en halv tønde sild; ingen kand Vist udsige om Silden ved samme af de indstevntes løsladelse kand Være udsluppet; saa kand Retten ei andet udfinde end i følge af Lovens 5 bogs 10 Capit/ul 20 art/icul kiende, efterdi dend siger at den som først udgav sit Tov skal have *drætten (drotten/avdrotten?), at Qvalems mænds opsidderis fangst Efter deris tilstaaelse ½ t/ønne fisk eller Sild af værdi 1 rdr, bør tilhøre Citanten Christopher Gaarmand og hver af Qvalems mændene derforuden give til Citantens folk 4 s/killing, og erstatte denne forvoldte processis omkostning med 4 merker danske inden 15 dager under Nam efter loven.

Lensmanden Nils Sæbøe haver ladet stevne Kari Nilsdatter som er kommet i Barselseng paa Ascheland at nafngive sin barnefader og erlegge bøder efter Loven;

Kari Nilsdatter møtte og tilstod at Være besvangret af en Ung Karl ved Nafn Ole, fra Trundhiem og kom i lag med ham i Bergen, men ei ved videre hvad hands fader hedde eller ei, skulle hellers være en Søefarende Mand af Trundhiem og nu bortreist udenlands;

Fogeden *pastod dom efter Loven.

Efterdi den indstevnte Kari Nilsdatter tilstaar at være besvangret af en Persohn ved Nafn Ole fra Trundhiem, som nu skal Være reist udenlands, og ei anden fader til sit avlede Barn skal have, da tilfindis hon i følge af Lovens 6te Bogs 13 Capit/ul 1 articul at bøde for samme sin forseelse 12 lod sølv inden 15 dager under Nam efter Loven.

Johannes Giære er stevnt for fortilig sammenleje med sin huustrue i deris egteskab, alt til egtebøders erleggelse efter loven.

Dend indstevnte møtte og forklarede at have haft bryllup Helgemis tider 1720 (1.11.1720) og hands Koene kom/m/en i barselseng *Kormisse tider 1721 (3.5.1721);

Fogeden paastod dom efter loven;

Efterdi Johannes Giære tilstaar, at have fortilig holt sammenleje med sin huustrue og saaledis avlet Barn over 2 Maaneder fortilig, saa tilfindis hand at bøde for sig og hende 3 rdr 2 merker 4 s/killing inden 15 dager under Nam efter Loven.

Ole Noranger haver ladet stevne Kari Noranger fordi hon har truet ham og hands med ont og skieldet hands hustrue for tyv, til Vidne derom Mons Eriks/øn, Ingeborg Isaksdatter, Rasmus Ols/øn og gamle Mons Noranger; alt til strafs lidelse efter Loven.

Dend indstevnte møtte og tilstod Stevnemaalets loulige forkyndelse, men fragik Sigtelsen;

1721: 141b

De 3de Vidner Mons Eriks/øn Rasmus Olsøn og Mons Noranger tilstode louligen at Være stevnte til at Vidne i denne Sag; Ingeborg Isaksdatter møtte ikke; Stevnevidnerne Rasmus og Ole Miøs afhiemlede edelig at have stevnt hende med mere end fiorten dagis Varsel til at Vidne i denne Sag og talte med hende Selv;

Mogens Eriks/øn forklarede edelig: at i Sommer da de hiem gikke og skulle faa Middags Mad og komme i Noranger Gaard begynte Citantens hustru at beskylde Kari Nordanger fordi hon skulle have slaget en Koe i hiel for hende, dertil Kari Noranger svarede, Vanislongs /: som er at sige paa anden danske :/ det er alltid om hon giort det; siden sagde Citantens huustrue til hende Kari Nordanger, du slaar snart mig ihell og, hvortil Kari Noranger svarede: det Kand snart være giort og kand giøris med ringlekasting videre ved hand ikke.

Rasmus Ols/øn fremstod dernest og edelig udsagde: at have seet, da hand blev kaldet til at besee Citantens Koe som var ihælslaget, at da den Var flaaet saae hand nok at den Var slaget i hovedet, men hvem det haver giort ved hand ikke;

G/amme/l Mons Noranger fremstod dernest og edelig udsagde: som forrige eenstemmig og ei videre ved at føre;

Ingeborg Isaksdatter som nu befindis loulig stevnt til at vidne i Sagen og ei møder foreleggis til neste Ting at møde og aflegge sit edelige Vidnisbyrd under 10 rdr Straf bøder.

Ole Mykkisvold haver ladet stevne Sygni Halvorsdatter til betaling for hendis Mand Tørris laante 1 rdr og Processens Omkostnings erstatning.

Dend indstevnte møtte og tilstod Stevnemaalet, men ei at afvide Søgningen forend hendis Mand var afreist at der da sagdis til hende af Jacob Tofting at hendis Mands Klæder skulle staa hos Citanten for 1 rdr; men Citanten forklarede ei deraf det ringiste at have faaet; og at hands Klæder skulle staa hos Jacob Tofting; dend indstevnte begierde tid til at faa indkaldet Jacob Tofting som disse Klæder med mere skall have hos sig og saa faa fast underretning om Sagen; Som retten consenterede.

Stephen Sæbdal og Magne Sæbdal har ladet stevne Ole Sørli efter forrige tiltale af 24 Julij 1721: item Vidnerne Elling Halland og Ane Stephendsdatter.

Elling Halland fremstod og edelig udsagde: at have været paa den anden side af Vandet og saa Ole Sørlies kone gaa ind i Marken hvor Smalhuuset stod og blev Var da hon der kom at torv og steen af smalhuuset fløj i Veiret og som ingen anden der Var uden Oles Kone kunde og ingen anden uden hon giøre det.

Ane Stephensdatter fremstod dernest og edelig udsagde: edelig som forrige Vidne;

Ole Sørlie mente at efterdi de sat det op uden forlov hand da kunde nedrive det uden dom;

Oles Koene tilstod at have giort det af uforstandighed og hast som saadant for hende af andre skal Være giort som for saadan gierning ei haver blevet stevnt.

Fogeden paastod dom efter Loven;

Efterdi Ane Jacobsdatter af 3de indkaldede og førte Vidnisbyrder er bleven overbeviist og til deels ei selv kand fragaa at have nedrevet Citanternis opbygte af Steene faarehuus til skiul for dem for ont Veir og det uden Lov og Dom, da tilfindis Ane Jacobsdatter at bøde for samme sin Gierning i følge af lovens 6te Bogs 14 Capit/ul 4 og 5 articler herverk 3de fyrretyve lod Sølv inden 15 dager

1721: 142

under Nam og exsecution efter Loven.

Kari Noranger har ladet stevne Ane Olsdatter fordi hon haver skieldet Citanten for en Morder og sagde hende at Være Værd til at steges og brændis:

Paa dend indstevntis Veigne møtte hendis Mand og tilstod Stevnemaalets loulige forkyndelse: og forklarede at de havde flaaet dend beskadige Koe og lagt hovedet udi sin boe, skulle hand mene Citantinden det haver udtaget og derpaa beskyldte hende for at have taget hovedet ud; end tilspuurt om hand Vidner (haver?) om denne sigtelse, svaret nej.

Ane Olsdatter foreleggis til neste Ting her persohnlig at møde og enten at fragaa eller tilstaa sigtelsen, da videre skal kiendis hvis lou og ret medfører.

Derefter blev opnefnt Laugrettesmænd som tilstundende Aar 1722 Retten skulle betiene Anders Askeland, Knud Helle, Mons Byrkeland, Villum Grindem, Jens Houcheland, og 3de Nye som først for Laugmanden haver at aflegge deris Laugretteseed Knud Helland, Jacob Daland, Rasmus Houland.

Derefter blev oplæst den forfattede restantze over Kongelige Contributioner og som ingen indsigelse derimod giort blev af Retten forseiglet, item forfattet odels Mandtallet over selvejerne og selvbrugende og forseiglet; saa og itererit de qvæstioner som for forrige Skibbreders Almuer oplæst er og af Almuen her som andre siden svaret, saa og lod Lensmanden Anders Tveten oplæse sin forfattede restantse paa Tienden *oplæse og af Retten forseigle;
 
 
 
 

Anno 1721 d/en 27 Nov/embris er holdet almindeligt høste Skatte og Sageting med Lindaas Schibbredis Almue udi Brudeknappen, nærværende Kongl/ig Maj/este/ts foget over Nordhordleehn og Wos S/igneu/r Jens Lem, Bøidelensmanden Mikkel Onæs og edsorne og tilforordnede Laugrettesmænd Nils Niøten, Mons Lyren, Jacob Førland, Mons Lechvold, Mons Østrem, Anders Østrem, Mons Lerøen og Thommes Solem med mere Tingsøgende Almue,

Hvorda efterat Retten udi deris Maj/este/ts høje Nafn var sat og Almuen til fredelighed, ædruelighed og ærbødighed imod Retten og dends betiente advaret, er først publicerit de allernaadigste forordninger og anordninger sampt høiøfrigheds befalinger som fol/io 130 findis extraherede - dernest blev publicerit

1. H/er/r Christen Kraags udstedde bøxelseddel til Ole Johans/øn paa 1 p/un/d Smør 1/3 huud udi Niøten ud/en reversen at anvise dat/erit 11 Decembr/is 1720.

2. Dankert Dankerts/øns udstedde bøxelbrev til Johannes Knuds/øn paa Pladset Moløeen (Moldøyna), uden reversen at anvise dat/erit 19 Decembr/is 1720.

3. Ditoes bøxelbrev til Ole Mons/øn Molojen (Moldøyna) paa det plads i Fedie, uden reversen at anvise dat/erit 19 Decembr/is 1720.

4. Ditoes bøxelbrev til Knud Mons/øn Borilde paa Fedie, uden reversen at anvise dat/erit 19 Decembr/is 1720.

5. Ditoes bøxelbrev til Knud Johans/øn paa pladset Nore Tongen, uden reversen at anvise dat/erit 19 decembr/is 1720.

6. Ditoes bøxelbrev til Knud Nils/øn Mittongen paa pladset Fedie ud/en reversen at anvise dat/erit 19 Decembr/is 1720.

7. Ditoes bøxelbrev til Knud Mons/øn paa pladset Stuberg uden reversen at anvise dat/erit 19 Decembr/is 1720.

8. Ditoes bøxelbrev til Gutorm Ols/øn paa Pladset Nore Tongen daterit 19 Decembr/is 1720.

9. Ditoes bøxelbrev til Christian Ols/øn paa Pladset Muren ud/en reversen at anvise dat/erit 19 Decembr/is 1720.

1721: 142b

10. Dankert Dankertsens bøxelbrev til Ole Mons/øn paa Pladset Stuberg uden reversen at anvise dat/erit 19 Decembr/is 1720.

11. Ditoes bøxelbrev til Jacob Gudmunds/øn paa Pladset Moløjen uden reversen at anvise dat/erit 19 Decembr/is 1720.

12. Ditoes bøxelbrev til Ole Ols/øn paa pladset Hougen ud/en reversen at anvise dat/erit 19 Decembr/is 1720.

13. Ditoes bøxelbrev til Ole Gudmunds/øn paa Pladset Blaastakken uden reversen at anvise dat/erit 19 Decembr/is 1720.

14. Ditoes bøxelbrev til Ole Nils/øn paa pladset Moløjen uden reversen at anvise dat/erit 25 Octobr/is 1721.

15. Ditoes bøxelbrev til Johannes Ols/øn paa pladset Ingeborgpladset uden reversen at anvise dat/erit 19 Decembr/is *1721 (1720?).

16. Ditoes bøxelbrev til Joen Nils/øn paa pladset Wiigen uden reversen at anvise dat/erit 19 Decembr/is 1720.

17. Hans Ols/øn Dyrnæssis bekomne bøxelbrev af Giertrud de Fine paa Gaarden Dyrnæs af skyld 1 p/un/d Smør, item leilendingens derpaa givne revers dat/erit 22 Aug/usti 1720.

18. Hans Hofmands udgivne Skiøde til Ole Sæveraas paa 1 p/un/d Smør 4 Kander Korn og 2/3 faar udi Sæveraas, dat/erit 18 Sept/embris 1721.

19. Leutenant Esaias Smidts udstedde bøxelbrev til Erik Hodneland paa 1 p/un/d Smør og 6 Kander Malt udi Hodneland uden reversen at anvise dat/erit 24 Julij 1721.

20. Elisa Catharina S/a/l/ig/ Johan Wolptmands udstedde bøxelbrev til Ole Nils/øn paa 18 merker S/mør 1 ¾ *merker Mæle Korn udi Nore Tvet, ud/en reversen at anvise, dat/erit 17 Apr/ilis 1721.

21. Børge Kaalsaasis udgivne Skiøde paa 1 p/un/d S/mør og 1 Mæle Malt udi Sletten dat/erit Brudeknappen d/en 27 Nov/embris 1721:

22. H/er/r Christen Kraags udstedde bøxelbrev til Anders Anders/øn Houge paa ½ løb Smør ½ t/ønne Malt uden reversen at anvise dat/erit 13 Decembr/is 1720.

23. H/er/r Christen Kraags udstedde bøxelseddel (til: ikkje namn nemnd) paa 15 ¾ merker S/mør 9 ¾ Kande Malt udi Nore Schoge ud/en reversen at anvise dat/erit 21 Maj 1720.

24. Ditoes bøxelbrev til Nils Ivers/øn paa 15 ¾ merker S/mør 9 ¾ Kande Malt udi Nore Schoge ud/en reversen at anvise dat/erit 21 Maj 1720.

D/en 28 dito blev Retten igien sat sammesteds med foranførte hvorda blev continuerit med Skatternis oppebørsler.

25. Dankert Dankerts/øns udstedde ny bøxelbrev for Mons Ols/øn *Myren paa pladset Muren uden reversen at anvise dat/erit 19 Decembr/is 1720.

26. Ditoes fornyede bøxelbrev til Mons Ols/øn paa pladset Blaastakken uden reversen at anvise dat/erit 19 Decembr/is 1720.

27. Ditoes fornyede bøxelbrev til Knud Mons/øn paa pladset Borilde ud/en reversen at anvise dat/erit 19 Decembr/is 1720.

28. Ditoes fornyede bøxelbrev til Mathis Mikkels/øn paa pladset Udhouen ud/en reversen at anvise dat/erit 19 Decembr/is 1720.

29. Ditoes bøxelbrev til Hans Knuds/øn paa pladset Mittongen uden reversen at anvise dat/erit 19 Decembr/is 1720.

30. Ditoes fornyede bøxelbrev til Jens Mikkels/øn paa pladset Eide ud/en reversen at anvise dat/erit 19 Decembr/is 1720.

31. Ditoes fornyede bøxelbrev til Lars Hans/øn paa pladset Wigen uden reversen at anvise dat/erit 19 Decembr/is 1720.

32. Ditoes fornyede bøxelbrev til Rasmus Eriks/øn paa pladset Hougen uden reversen at anvise dat/erit 19 Decembr/is 1720.

Derefter blev foretaget at examinere eendeel af dette Skibbredis Almue nafnlige Mikkel og Peder Huuse, Thommes og Joen Kopper, Mathias Udhouen, Jens Eide, Mons i Grind, Christian Muren, Erik Sturen (Stuven/Stuffuen?), Johannes paa Berge, Mons, Knud og Ole Stuberg, Lars Wigen, Ole Hougen, Ole Blaastakken, Ole og Knud Børen, Knud, Hans, G/amme/l Knud og Gutorm Tongen, Ole Moldøen, Knud Holmen, Jon Waagen, Martinus og Erik Rongevær, Thommes og Hans Korsøen, Wendel og Baar Severøen, Jacob Børilde, Ole, Peder, Joen og Nils Rembnor, Erik, Lars og Iver Sætre, Ole, Bastian og Knud Qvalvaag, Gregus og Magne *Ofnæs (Øksnes), Ole, Mons, Aamund

1721: 143

og Rasmus Bersviig, Mons Magnes/øn, Mons Anders/øn, Jacob, Ole Mons/øn og Ole Hans/øn, sampt Christian Østrem, Mikkel, Lars, Peder og Gietmund Hopland, Hans og Mons Lerøen, Peder og Ole Aaraas, alle edelig at forklare hvad enhver af dem bierget haver af det forulykkede Skib ved Hennøe som Jule Nat 1720 der brød;

Alle af Fedie møtte undtagen Johannes Berge, Ole Stuberg og G/amme/l Knud Tongen som ligger siug: af de andre møtte alle undtagen Erik Rongevær, Hans Koursøen, Jacob Borilde, Nils Rembnor, Erik Sætre, Lars Sætre, Ole, Bastian og Knud Qvalvaag, Gregus og Magne *Ofnæs (Øksnes), Peder og Ole Aaraas;

For alle de indstevnte blev oplæst eden, dem betydet og enhver tilholdet sin Sandhed at udsige: og derpaa først fremkaldet

Mikkel Huuse, som efter edens afleggelse om sit Sandfærdige Vidnisbyrd udsagde: ei at have fundet mere end 1 sønderslaget Bord, 2de Spigere og Nogle faa Brendevedskier; ei heller afvide hvad andre har fundet;

Peder Huuse forklarede edelig ei at have ej fundet videre end et bord og nogle Brendevedskier og var den tid med ham hands dreng; ikke heller at afvide hvad andre kand have fundet!

Thommes Kopper blev dernest fremkaldet og edelig udsagde: ei selv mend hand(s) børn at have bierget 1 tønde tiere som blev leverit til Gudmund Gielmen;

Mathis Udhouen forklarede edelig at have tillige med Mons i Grind fundet Spillet paa Skibet, som Gudmund Gielmen er tilkiendegivet og ligger endnu paa Landet.

Jens Eide forklarede edelig ei andet at have fundet end af drivende urent tiere til 5 á 6 Kander;

Christian Muren forklarede edelig at have fundet 1 bord 1 sønderrevet pude og nogle tiereskier;

Erik Sturen (Stuven/Stuffuen?) forklarede edelig at have fundet fire Bord, 2de halve botner og fire biørkeskier og ei videre;

Mons Stuberg forklarede edelig ei at have fundet videre end nogle tiereskier og 1 tieret Bord;

Knud forklarede edelig at have fundet et tierebord og 1 fang med sønderslagne tierestaver;

Lars Vigen forklarede det samme som Christian Muren;

Ole Hougen forklarede at have bierget 1 tierebord og nogle Skier af Ved;

Ole Blaastakken [forklarede] edelig ei at have kommet der;

Knud Børen forklarede at have fundet 2de sønderslagne bord, nogle botner, skier og gravet af Bierget kund urent tiere til 4 Kander;

Ole Børen forklarede at have fundet 1 fang skier og til 2 Kander urent tiere som af bierget er gravet,

Knud Tongen afhiemblede edelig at have fundet en raa, 1 Master, 4re bord og til fire Kander tiere, og saa meget toug i Masteren som til et baadefæste; raaen og Masteren ligger paa Fedie og biergelønnen dem af Gudmund Gielmen betalt.

Hans Tongen forklarede edelig som forrige;

Gutorm forklarede edelig: som forrige og end med en anden at have bierget 2de bord 4 Kander tiere af urent tiere og tvende Spigere;

Ole Moldøn forklarede edelig at have fundet nogle skier og schravet til 2de kander tiere af biergene:

Knud Holmen forklarede edelig ei at have bierget videre en 2 á 3 skier.

Joen *Wagen forklarede edelig ei At have bierget mere end 2 stykker af sønderslagne Bord og nogle skier; og ei Videre;

Martinus Rongevær forklarede edelig; at have fundet 1 slumpt tiere i en tønde saa got som fuld, angeven til Hielme mændene, 1 bord og ei Videre;

Thommes Koursøen tilstod edelig at have fundet 2 tomme tiereskrov, af t/øn/der, 6 skier;

Vendel Severøen forklarede tillige med Baar Severøen at have fundet 1 tønde tiere, 1 planke, 5 á 6 tierer og Ved stamner, 1 bord,

1721: 143b

Baar Sæverøen forklarede edelig, som forrige; og en 2de tomme tønde tiereskrov med 1 botten udi.

Ole Rembnor forklarede edelig: at have alle fire bierget 10 bord, en egeplanke, 1 penge og saa meget tiere af Veden til at bræde tvende baader Med; og nogle tiere Vedskier af sønderslagne tønder, hvilket alt er angivet og Hielme Mændene leverit, og ingen biergningsløn dem derfore betalt.

Peder forklarede edelig som forrige.

Det samme giorde og Joen;

Iver Sætre forklarede Edelig 1 tønde med en botten af tiere med 3 Kander tiere udi; og *2 á *2 biørkeskier.

Ole Bersviig forklarede edelig: ei at have fundet mere end en tiere tønde med 1 botten udi uden tiere.

Mons Beersvig forklarede edelig at have bierget 1 tieret/ønne med 1 Qvarter tiere udi, som angivet er;

Aamund forklarede som forrige.

Rasmus forklarede som forrige.

Mons Magnes/øn forklarede edelig at have bierget 3 bord, og 1 planke, og nogle tierevedskier og Bordstykker og saa mange Spigere som kunde Veje 10 merker.

Mons Hans/øn forklarede edelig som forrige og end dette at have bierget saa meget urent tiere at de kunde bræde hver sin baad;

Anders forklarede som forrige.

Jacob forklarede edelig som forrige:

Ole Monsøn forklarede edelig at have tillige med Ole Hans/øn bierget 9 bord, og hver sin børre skier, af hvilket de fik skrabet til 2 kander tiere hver; og end bierget tvende sønderslagne tieretønder med ingen botten og tiere udi.

Ole Hans/øn forklarede edelig som forrige:

Christian forklarede edelig som Mons Hansen.

Mikkel Hopland forklarede edelig ei noget at have fundet;

Lars Hopland forklarede at have fundet til 2de fanger skier og ei videre:

Peder forklarede edelig at have tillige *met Gietmund fundet til 2 fang Vedskier og Urent tiere til 3 Kander hver.

Gietmund forklarede edelig som forrige:

Hans Lerøen forklarede edelig at have fundet et sønderslaget bord 2de rene bord, 2de spigere og gravet til 1 Kande tiere af fieldskaarrene;

Mons Lerøen forklarede edelig at have fundet saa mange skier og sønderslagne bordstykker at hand fik afskrabet saa meget som til en færringsbaad at bræde.

Flere møtte ikke, thi kunde ej flere afhøris.

Knud Tongen haver ladet stevne Jacob Qvalvaagen at betale sig paa sin Søsters Veigne hende paa Skiftet efter Jacobs Koene udlagte 2 rdr 8 s/killing og erstatte denne Processens omkostning og end 1 rdr hende tilfalt udi Arv efter sin Søster;

Dend indstevnte møtte og tilstod sigtelsen; men fordi hon skulle have taget et Spende fra ham, ham uafvidende derfore vil hand ei betale det: og hvad den Rdr angaar hon søger ham for udi resterende Søsterarv, den siger hand at have contenterit.

Jacob Qvalvaag foreleggis til neste Ting at producere skiftebrevet efter hands salig Koene Sluttet, for deraf at see om denne Søgende Arv er contenterit; saa og tilholdet Knud Tongen at fremføre det omtvistede

1721: 144

Spende, alt til Rettens opliuslighed, da videre skal kiendis hvis lov og Ret medfører.

Lensmanden haver ladet stevne Carnilske Lervaagen for begangne Lejermaal til bøders erleggelse sampt at Nafngive sin Barnefader;

Carnelske Lervaagen møtte ikke, men paa hendis Veigne hendis fader Rasmus Lervaag; og svarede at hands datter nafngiver en Soldat ved Nafn Ole Hans/øn Miøanger;

Carnilske Lervaagen foreleggis til neste Ting selv persohnlig under 4 rdr strafbøder at møde og selv for Retten udi Soldatens Ole Hans/øn Miøangers hosværelse, nafngive tiden; da Retten videre skal Kiende hvis lou og Ret medfører.

Dito haver ladet stevne Christian Kaland fordi hand skal have bortaget af Jokkum Klings Jegt, som stod paa land bord, til strafs lidelse efter loven.

Christian Kaland forklarede ei at have taget nogle Bord, *med (mend) fundet paa Søen af Klings bord, som hand ei før viste, 4 bord, hvilke hand førte hiem og lod dem der ligge og ei angav dem; førend hand engang kom til Kling, da sagde Kling sig dem at tilhøre; og skall ingen ham overbevise denne Søgning; Retten tilspurte om nogle Vidnisbyrd er som samme Søgning ham kand overbevise ? hvortil blev svaret nej.

Efterdi Christian Kaland ei overbevisis at have taget disse omtvistede Bord, da finder Retten ham Sageløs hiem for denne Søgning.

Jacob Qvalvaag haver ladet stevne Peder *Hundvem fordi hand gik i Citantens skiøkke og udtog 2 á 3 st/ykk Veed og foregav det sit at Være, saadan paasagn at bevise eller derfore lide efter loven;

Peder *Hundvem haver med contrastevning ladet stevne Jacob Qvalvaag fordi hand skal have taget tvende butter af 3 stykker af hands Mark, og fundet dem i Citantens huus eller skiøkke;

Citanten paastod at Peder Hundven sin sigtelse maa bevise; hvortil hand svarede Stephen Bruvold og Jacob Hundven, som skal bevise at have baaret butten paa stuen og finder den at høre *Reten (Peder?) til;

Jacob blev tilspuurt om hand er kaldet til disse Vidner ? hvortil hand svarede nej.

Ingen Vidnisbyrd kand afhøris førend Jacob Qvalvaag til Veddermæle kaldis; thi henviser Retten Sagen, saa vit *Vidsnibyrdene (Vidnis-) angaar til loulig Stevnemaal, sampt Vidnernis Siun udi hovetCitantens hos Værelse, da Retten videre skal kiende hvis lov og Ret medfører.

1721: 144b
 
 

Lensmanden Mikkel Onæs efter ordre af fogeden har ladet stevne Mad/a/me Elisa Catharina Wolptmands efter forrige tiltale.

Paa Mad/a/me Wolptmands Veigne møtte ingen; efter paaraabelse;

Stevnevidnerne Ole Hougmyr og Knud Maraas afhiemblede edelig at have stevnt hende med mere end 4 Ugers Varsel for denne Sag og til dette Ting og talte med hende selv:

Fogeden udi anledning af seeniste interlocutarie Kiendelse forklarede fogeden, at saa viit hand kunde forstaa og Af Cammer Collegii høje ordres, under 7 Octobr/is 1719 /: hvorudi forordningerne og restantserne aarlig Viis findis anførte :/ udfinde, maa dem øde havt udi Tvet (Nedretveit), i de aaringer fra 1695 til 1704 inclusive have skyldet og været udi Skat 2 p/un/d ¾ merker S/mør og udi landskyld 1 p/un/d 5 ¼ merker S/mør 2 Mæler 2 ¼ Kande, som er dend fierdepart udi Gaarden, hvilken skyld og part udi Gaarden Tvet, fogeden paastod hands Kongl/ig Maj/este/ts maatte Vorde tildømt.

Efterdi ordre af det høi Kongl/ig Cammer Collegii Befaling til Citanten fogeden Lem om at indkræve hos Mad/a/me Wolptmand resterende Skatter fra de aaringer 1695 til 1704 inclusve, aarlig 3 rdr 39 s/killing tilsammen 34 rdr 67 s/killing af Gaarden Tvet i Lindaas Schibbrede beliggende, haver hand med Stevnemaal af 23 Sept/embris 1720 /: efterat hand først mindelig Betaling havde søgt og ei erlanget :/ indkaldet Mad/a/me Elisa Catharina Wolptmands for Bøidetinget, for, paa Hans Kongl/ig Maj/este/ts Veigne at søge betaling i samme Gaard Tvet for det søgende; hvorimod giør Mad/a/me Wolptmand denne Indsigelse at hon først samme Gaard Tvet med mere Gods havde kiøbt Aar 1702 d/en 11 Febr/uarij og derfore denne Søgning ei komme hende til Ansvar, med mere hendis indleg udviser; Men som deris Kongl/ig Maj/este/ts allernaadigste forordning af 14 Febr/uarij 1718 udtrykkelig befaller, at naar nogen bliver tilsent udførlig Bereigning fra det Kongl/ige Rente Cammer paa hvad nogen kand være skyldig, Rettens betiente da til Prompt betaling at assistere; saa Kand Retten ei andet, end, i allerunderdanigste følge af Allerhøistbemelte forordning, tildømmer hands Kongl/ig Maj/este/t efter fogedens udreigning for de søgende 34 rdr 67 s/killing udi Gaarden Tvet 2 p/un/d ¾ merker S/mør af Skat og landskyld 1 p/un/d 5 ¼ merker S/mør 26 ¼ Kande Malt, hvilket Hans Kongl/ig Maj/este/ts herefter til evindelig odel og ejendom bør følge fra denne dags dato af at reigne; hvorimod Mad/a/me Wolptmands givis fuldkommen regres, til dem som hende samme Gaard soldt haver, sin skadesløse betaling igien at udsøge paa louligste Maader skee kand.

1721: 145
 
 

Dernest fremstillede sig for Retten opsidderne paa Gaarden Smørdal Joen og Knud, hvilken Gaarden skylder i Skat 1 løb Smør og begierede at deris indkaldede Vidner Haldor og Lars Hodne tvende boesatte ærlige Mænd her udi Skibbredet edelig maatte afhøris og edelig forklare om den ulykkelige Ildebrand som 8tte dager før Mikkeltider i Aar nedlagde udi aske deris paaboende Gaards huuser og andet deris ejendele og ei videre igien staaet end en flor og Laden;

Begge Vidnerne møtte for Retten, og \et/ efter andet edelig udsagde at disse tvende Mænd ei mere bierget fik end 1 floer og laden og Knud fik ej mere bierget end hand gik udi og den anden saa mange Klæder hand gik udi; og halvdelen af høet som paa den ene florlem laag; Af huuser hvad opbrent blev ere 1 borrestue, tvende Sengeboder, tvende Vedskykker tvende Ildhuus 2 Klæver og 1 fæhuus; hvilket de Vel Vidende kunde bevidne, saasom de nermeste Gaard er boende paa og selv opløbe at bierge, men alting opbrent førend de opkomme;

DenneVidnernis edelige forklaring begierede de indstevnte beskreven til tingsvidnis erholdelse, som Retten consenterede;

Dernest blev opnefnt Laugrettesmænd som tilstundende Aar 1722 Retten skulle betiene Evind *Ofnæs (Oxnes), Erik Sætre, Ole Aaraas, Jacob Synnevaag, Jacob Kielen, og Mons Fondnæs, og tvende Unge som først for Laugmanden haver at aflegge deris laugrettised Joen Rembnor og Mons Magnes/øn Austrem.

Derefter blev forfattet restantzen saa vel paa de ordinarie som extraordinarie skatter, for Almuen oplæst og forseiglet, item restantzen paa Tienden oplæst og forseiglet; saa og forfattet Odels mandtallet paa selvejerne og selvbrugende i dette Skibbrede for almuen oplæst og forseiglet, saa og itererit de qvæstioner som till forrige Schibbreders almuer qvæstionerede, og end dette om ikke Søre Fieldsbøe 1 løb, Bachebøe 1 ½ løb er øde liggende og med gode Conditioner opbudne, men af ingen modtagne ? hvortil de svarede jo ei heller er nogen Rettighed af forbenefnte øde Gaarder til denne foget leverit;

Sluttelig blev publicerit Jørgen Christens/øn Morsins udstedde bøxelseddel til Siur *Hofres/øn paa 5 skillings leje udi Qvalvaagen, item leilendingens derpaa fulte revers dat/erit 25 Nov/embris 1721.
 
 
 
 

Anno 1721 d/en 1 Decembris er holdet almindeligt Høste Skatte og Sage Ting med Gulens Schibbredis Almue paa Gaarden Risnæs, nærværende udi fogedens Sted hand(s) beskikket befuldmegtig tiener Peder Bejer, Bøidelensmanden Ole Hougsdalen og edsorne og tilforordnede Laugrettesmænd Peder Næsse, Jens Ostgulen, Ole Tvet, *Joses (Josef) Frøsetter, Guldbrand Brandanger, Hendrik Tvet, Hans Undertuun, Rasmus Slire, med mere Tingsøgende Almue,

Hvorda, efterat Retten udi hands Maj/este/ts høje Nafn var sat og Almuen til fredelighed, ædruelighed og ærbødighed imod Retten og dends betiente Advaret, er først publicerit alle de Kongl/ige forordninger, Anordninger og høiøfrigheds befalinger som fol/io 130 findis extraherede - dernest blev publicerit

1. Giertrud de Finis udstedde bøxelseddel til Gietmund Ols/øn paa 18 merker S/mør udi Sande, item leilendingens derpaa fulte revers dat/erit 20 Aug/usti 1721.

1721: 145b

2. Hans Miømjens udstedde Bøxelbrev til Peder Joens/øn paa 13 merker Smør item reversen dat/erit 1 Decembr/is 1721.

3. Giertrud de Finis udgifne bøxelbrev til Lars Paals/øn paa 1 p/un/d 6 merker Smør udi Røe, uden reversen at anvise dat/erit 1 Decembr/is 1721.

4. Mag/ister Stabels udstedde bøxelbrev [til] Ole Anders/øn paa 2 p/un/d S/mør udi Nordal ud/en reversen at anvise dat/erit 24 Nov/embris 1721.

D/en 2 Decembr/is blev Retten igien sat med foranførte hvorda blev tinglyst

Ane Joensdatter, Hans Dale, Jørgen Wadsvig og Nils Kiellingvolds udstedde Skiøde til Jens Rasmus/øn paa ½ løb Smør udi Nordgulen dat/erit Risnæs d/en 1 Decembr/is 1721.

5. Peder Hofmands udstedde bøxelbrev til Mons Nørland paa Schæggedalen ½ løb Smør, item reversen dat/erit 19 Nov/embris 1721.

Og efterat Skatterne saavit dennesinde var at bekomme, vare anam/m/ede, blev foretaget med Sagerne, og hafde da;

Bøidelensmanden Ole Hougdalen ladet stevne Jørgen Sandnæs til fornyelsis dom for fortilig sammenleje med sin hustrue og derfore dømt at bøde 3 rdr 2 merker 4 s/killing;

Stevnevidnerne Ole Og Nils Duesund afhiemblede edelig at have givet ham fiorten dagis Varsel for denne Sag og talte med ham selv;

Lensmanden paastod dom efter forrige til Confirmation.

Efterdi Jørgen Sandnæs forhen \ d/en 10 Maj 1718 / er dømt for fortilig sammenleje udi egteskab med sin Koene at bøde til Kongen 3 rdr 2 merker 4 s/killing inden 15 dager under Nam efter Loven, saa fornyes nu forrige dom, ligesom den her ordlydende var indført for at faa fuldbyrdet exsecutionen om ei mindelig betaling skeer.

Anders Nordal haver ladet stevne Erik Myre for uskikkelige paasagn at bære had til ham udi 3 Aar; til Vidne derom Anders Glosvig og Peder Undall; alt til strafs lidelse efter loven,

Erik Myre møtte for Retten og tilstod loulig at Være stevnt for denne Sag; og forklarede at Anders Nordal Skiøv ham over ende i Baaden, tog ham *hartag (haartag) og udi hands skieg og derpaa sagde hand; meen du jeg kand give dig saadant til udi 3 Aar;

Vidnerne møtte og tilstode loulig at Være stevnte til at Vidne i denne Sag: og blev derpaa Eden dem forelæst og betydet og dernest tilholdet deris Sandhed at udsige og først fremkaldet

Anders Glosvig som edelig udsagde: at begyndelsen til denne ulempe var at de gik op førend de reiste af Byen og drak hver sin halve pegl brendevin og var deponenten og de tvende Andre Anders og Peder Undal alt kommet i Baaden og Erik stod paa bryggen, da sagde Peder til Erik, du kand vel give mig for 2 s/killing i brendevin, hvorpaa Erik sagde kom op saa skal du faa og Peder og Erik fultis op og hand og Anders sadde i Baaden og som hand siuntis tiden være noget lang, sagde hand til Anders jeg maa gaa op og see hvor de bliver af, og da hand og Anders op komme til dem, havde de en potte øl paa haanden og drak deponenten engang deraf, og Anders ikke og gik de saa alle i baaden og gave sig paa Reisen, og skulle drage mellem skibene og hielpes ad til de komme igiennem skibelengene, gik deponenten frem met og sad sig at roe med et par Aarer og de 3de bagi baaden, da sagde Peder Undalen til Erik Myre gak bag og set dig ner stille i Baaden og lettede til unden hands haand for at hielpe ham til at nedsette sig, da snuede Erik sig til Peder, greb ham udi begge hands axler og kastede Peder Viaaben i skudden (båtskuten?); da stod Anders

1721: 146

i rummet ved Erik og sagde Anders til Erik, tog i ham og bad ham med gode sidde sig ner og være stille at folk ej skulle lee dem ud; derpaa Erik greb til Anders med begge Armene og lagde ham ned langs efter Styre Rum/m/et derpaa stod Anders op da Erik slap ham og sagde; havde jeg tenkt de tog i mig med onde, endog ieg haver hvide spirer i mit skieg, skulle jeg vel holde dig og være Mand derfore; derpaa de alle sette sig til at roe Anders og Erik satt sammen, deponenten for i (foran) og Peder Undalen med hamlings Aarer og sagde Peder til Erik du skal betale mig min hue du haver fortyndt for mig i dag, og dette sagde Peder Nogle gange; hvorpaa Erik spurte hvad hand derfore vilde have; Peder sagde 8 s/killing; Erik svarede 6 Kunde vel giøre det, ja vel Nok sagde Peder betal mig 6 s/killing for huen saa ere vi tvende forligte; siden Erik hørte da at Peder lod sig nøje med 6, bød hand ham fire; Peder stod alt paa de 6 s/killing og vilde hellers tage Erik sin hue og sette paa sit hovet, dermed reiste Peder sig op, \vilde/ tage huen af Erik og drogis de derom og Peder blev den ei megtig; derefter komme de uden ved buene ved Sandvigen, hvor deponenten gik op med baadefestet og belagde indtil de kunde faa giøre Masteren ferdig; derpaa Anders Nordal tog Masteren op og som de den hafde afsat gik hand til Anders Nordal som da Vare komme i fremrummet i Baaden og tog Erik Peder i armene og lagde ham i fremrummet ned, da sagde Peder Undal til Anders Nordal, du Anders Grande min hielp mig op igien og slap Anders touene tog Erik op og sette ham paa fremste Toften, og de vare begge om at hielpe Peder op, som var noget drukket, og vilde Peder og Erik sammen som Anders vilde forhindre, og tog med bagvent haand paa Erik og lagde ham ned i rum/m/et; og som Peder og Anders stode mod Erik, ved hand ikke om de sloge ham, og stod en Mand i buen og vant (heiste) op salt hvilken bad deponenten gaa frem og skillie dem ad, enten de sloge Erik eller ej ved hand ikke, og som Manden saa at deponenten ei vilde gaa til dem kom en byemand roende til baaden deris, sigende, hvad giøre de, giører i Vold paa Manden ? nej sagde Anders, først har hand slaget huen bort fra den ene og siden vil hand i fær med mig; byemanden spuurte hvem hand haver slaget huen bort fra, Peder sagde for mig og derpaa betale Erik Peder de 6 s/killing for huen; og begyndte Erik at græde af harm og sagde til Anders, du er en ser mand fordi du fik 5 rdr for qvigen din og jeg ikkun 2 rdr for mit best; og du soler dig paa dine store Sønner hvortil Anders svarede, hvad nød haver du af mine Sønner, hvad fortræd giør de dig, jeg tenker du vil giøre reisen(?) med mig som med Knud Nordal at faa mig op i indtet; og sagde Erik ja Anders jeg hafde ikke troet at du saa skulle faret med mig i dag, jeg kand ikke give dig til

1721: 146b

i 3 Aar; og skiendte Erik saa lenge paa Anders og sagde Erik end siden jeg kand ikke give dig til udi 20 Aar; og droge de saa hiem efter og krekkledis sammen indtil de komme til Alvestrømmen da denne tale blev endet; og som de komme et stykke paa Vejen lenger Nord, dagen efter sagde Anders til Erik, hvorledis er du sindet Erik i dag, i gaar var du som en biørn i dag som en vengeskut ørn; Erik svarede jeg er i dag saa god som i gaar; og kunde jeg sagde Erik ikke give dig til om det Var i 3 Aar:

Peder forklarede: det samme som forrige:

Citanten og Erik tilstod og det samme;

Af denne hele Acts forklaring, sampt parternis tilstaaelse fornemmis, at alting af et uskikkeligt drukkenskab er skeed, og aarsagen til alt dette har været Erik Myre, som sig ei har vildet lade styre udi sit drukkenskab, men mod dem som har vildet sagt (søgt?) hands beste med at unde ham roelighed og hvile, er teet sig vredagtig \og/ med haandgierning skuet baade Citanten Anders Nordal og Peder Undal over ende i Baaden, og saaledis søgt ligesom at *invetiere sig paa dem;

Thi tilfinder Retten ham at bøde til de fattige inden 15 dager To mark danske; og afbede sine trudseler her for Retten hos Citanten Anders Nordal, og betale ham sagens omkostning med 2 merker danske; Peder Undalen, som imod lovens 1ste Bogs 1ste Capitels 3 articul har vildet tage sig til Rette og bemegtiget sig Erik Myres hue at give til fattige ½ lod Sølv; som under lige adfærdt skal udredis efter loven, hvilke bøder, skal anvendis til de syge lemmers hielp udi dette skibbrede.

Peder Hendriksbøe har ladet stevne Ole Flolie fordi hand udbeder hans hage med sit Qvæg og sine hæster;

Ole Flolie møtte ikke ei heller nogen paa hands Veigne; og lovede Peder Henriksbøe at bevise at samme sandhed er;

Saafremt Ole Floli ei fraholder sit Qvæg fra Citantens Mark, saa foreleggis en hver at gierde efter som de haver Jord til i følge af lovens 3 bogs 12 Capit/ul 20 articul, og derefter en hver under Straf sit vedligeholde eller og erstatte ald den skade deraf kommen er;

Ole Risnæs har ladet stevne Ole Hans/øn Hougsøen fordi hand haver hugget uden lov udi hands Mark alt til strafs lidelse efter loven;

Dend indstevnte møtte ikke ei heller nogen paa hands Veigne;

Stevnevidnerne lensmanden Ole Hougsdalen og Lars Risnæs afhiemblede at have stevnt ham med i gaar 14 dagis Varsel og talte med hands hustrue,

Ole Hans/øn foreleggis laudag til neste Ting at møde og svare til Sagen og Sigtelsen.

1721: 147
 
 

Derefter blev forfattet restantsen saa vel paa ordinarie som extraordinarie Skatter for Aar 1721, for Almuen oplæst og forseiglet, item odelsmandtallet paa Selvejerne og selvbrugende og oplæst sampt forseiglet, item blev itererit de qvæstioner som til forrige schibbreder ere oplæste og af dette skibbredis Almue som forrige svaret;

Sluttelig blev opnefnt Laugrettesmænd som tilstundende Aar 1722 Retten skulle betiene, nemblig 6 g/amb/l/e/ og 2de Unge de g/amb/l/e/ Svend Vige, Ole Dale, Joen, Ole, Ole Nils/øn Steene, Siur Halsvig og 2de Unge som først for Retten haver at aflegge deris laugrettised, Rasmus Hosteland og Ole Bogen.