Anno 1717 d/en 29 Januarij, er efter Høiædle og Velbaarne H/er/r Stiftbefalingsmand Andreæ Undals skriftlige Befaling, holdet extraordinaire Ting paa Gaarden Hennøe, nærværende udi Velbaarne Herris fraværelse, hands beskikkede fuldmegtig tiener S/igneu/r Jens Woensen, Bøidelensmanden Anders Tvet og edsorne og tilforordnede Laugrettesmænd Nils Dale, Nils Erstad, Ole Søre Sæle, Jacob Lille Fuscanger, Anders Ramnanger, Lars Tostensvig, Ole Oden, Mons Viig, med flere af Radøe, Lindaas og Herløe Schibbredes til-
1717: 72b
sagde Almue, for at holde en inqvisition over det ved Hennøe Land forulykkede Skib; baade om dends ulykkelige hendelse og hvad af samme Skibsvrag og Varer kand Være bierget; fogeden har ej dennesinde kundet møde formedelst tilslagende Svaghed;
Hvorda blev foretaget først examen over Skibetz forulykkelse og det af de Mænd, som først Skibsvraget vare blevne Var, Hans Henne, Nils Henne Ole Henne, Thommes Henne, Lars Hennøe, alle boende paa den Gaard Hennøe hvor dette Skib er forulykket: for hvem Eden blev oplæst og dem tilhold deris Sandhed at udsige uden dølgsmaal, saafremt de ikke vilde vente sig haard Straf, om anderledis dem skulle kunde \den Tid/ overbevises end de nu for Retten forklarer:
Hvorefter blev først fremkaldet Nils Hennøe, som efter edens afleggelse forklarede at Søndags Morgenen d/en 6 Decembris 1716 fornam hand at dette Skib var forulykket, som hand nedgik at tilsee sin Baad, da hand fornam at en stor tønde laaeg ved Hans Hennes Søebod, hvor hand gik hen, og fornam at det var talget/øn/d/e/; da sagde hand med sig selv, uden tvifl haver skib ragt ulykke i nat, og Var Vinden den tid Vest norvest usigelig stormende Veir, saa ingen var god for at udkomme førend Middag var over, da de med største livs fare maatte søge sundet igien og takke Gud som biærgede dem; og havde samme Vind Continuerit fra løverdagen for søndagen d/en 6 Decembr/is og continuerit til d/en 7 ejus dem: (same år) Torsdagen og fredagen og en deel af Løverdagen var Vinden med storm, sydost sydvest og indtil nordvest med usigelig storm, saa at aldrig saadan søebur kand være at ihukomme. Om Mandag Morgenen havde Væiret lagt sig noget, da de udføre med at bierge, hvorda de fornam sønderknuset Vrag og intet heelt, og fornam ingen levende menniskers, men allene en død Mand lagt i en Vel tildikket (Dikte/dikke = gjøre tett, tette) og beget (beksmurt) kiste, hvilken kiste var staaende paa et stykke af Vraget: efter tilspørgelse svarede hand ej at have seet torsdagen, fredagen, og løverdagen før dette Skib efter hands meening blev forulykket, seet noget skib uden for Vollen, eller ved dag eller nat hørt skut eller seet teign til noget Skib, langt mindre om søndagen raab eller skrig af folk. Om Mandagen som hand tillige med Hansis Søn Johannes, sampt Ole Strøm/m/e *Gudmud Strømme og Nils Strømme af Radøe Schibbrede; heele samme dag biergede endeel, Talg, Vox, hamp og line \Var uveiret nogenledis regierligt/ og flød hampen og Linen den dag som af dem blev bierget: hvilket tillige med hvad Efter den tid blev bierget, er bragt her paa steden i S/igneu/r Nævermands huus, hvad Vox og talg angik; hamp og lin maatte ligge paa marken; hand forklarede ellers at om mandagen da de biergede var Vinden sydost aflandig Vind, Tisdagen derefter østlig, dog ej sterkere end mand kunde roe baade til og fra Bergen, og første mand de gav det tilkiende var stiftbefalingsmanden, hvilket skeede om fredagen d/en 11 Decembr/is om aftenen og er herfra til Bergen 5 Miile: Mons/ieu/r Woensen tilspuurte deponenten hvorfore hand ikke tilforne gav stiftbefalingsmanden eller anden øfrighed det tilkiende, som nermere Var; hvortil hand svarede, at hand tillige med de andre vilde bierge medens Vinden stod paa land, og siden efter at hand, nemblig Vinden, blev aflandig vilde de først bierge førend det dref til hafs igien; og producerede Mons/ieu/r Wonsen hands ham af Stiftbefalingsmanden givne ordre af 11 Decembris 1716 for at tilkiendegive at ald forunden omtalt af hans herre
1717: 73
er bleven giort. Efter tilspørgelse svarede attestanten at fra hands boepæl Hennøe til Lensmanden er 3 Mile Veis.
Dernest blev fremkaldet Ole Strømme, som efter edens afleggelse om sit sandfærdige Vidnisbyrd forklarede: at hand var tillige med *hand (hands) Grander, efter gammel sædvane, udrod til Hennøe at fiske d/en 30 Novembris 1716, og blev paa Hennøe Land liggendis til torsdagen som var d/en 3 Decembris nest efter, da hand hafde tenkt at roe hiem, men maatte formedelst uvæir, \som om aftenen sig tilslog/ blive paa Hennøe liggende, og var vinden den dag sydost; indtil aftenen, da den blev sterkere; om fredagen blev vinden sterkere med *syost, da det var umuelig at løbe fiorden, om fredags aftenen sprang Vinden til Sydvest, om Løverdagen blev Vinden Vesten og til Nordvest \om natten til Søndags/ meget haart og sterk Væir, saa at Søen slog over store holmer, og i medens de laaeg her de dage fornam de indtet skib uden for landet, ej heller, skyden af Skib, om natten, eller raab eller folk, hvorved de kunde tenke eller fornemme, at noget Skib var i fare; om søndagen om morgenen, som Nils Hennøe gik til siøs, raabte hand paa drengene, da klædde deponenten sig og tillige med andre gik hen at see hvad paa færde Var; da fornam de, udi en Vig, Nord paa Hennøe Land, en talge tønde var, og nogen sleden hamp Ved Landet, sampt tomme matter, hvilket for Søens Brusen Var umuelig den tid for dem at bierge; dog forsøgte hand og de andre at komme ud, og som de drog igiennem sundet, blive de Var en hampebundt kom rekende, dend de førte indt til Lands og belagde, men Søen tog den bort igien; saa de aldrig blev den Var igien; siden forsøgte de atter igien at bierge, men maatte for Uveir takke Gud de kom til bagers og biergede livet. Mandags Morgenen droge de ud igien, da Veiret hafde lagt sig, for at bierge, da saae de ikke igien 1/3 part af hvad som tilforne laaeg der; hvor hand tillige med de andre biergede endeel talg, Vox, hamp og Liin; og svarede deponenten at de ej kunde give nogen det tilkiende førend de sendte folk til Bergen, og hvis de før hafde reiste fra landet og til Bergen, hafde alting været borte af Vraget og hvad bierget er, saasom vinden blev om Mandagen \østen/ sydost, og om tisdagen sydost, og samme aften igien Vesten: og var med ham i Compagnie, Nils Strømme og Gudmu/n/d Strømme.
Dernest blev indkaldet Gudmu/n/d Strømme, som efter edens afleggelse forklarede: enstemmig som forrige:
Derefter blev indkaldet Nils Strømme; som efter edens \afleggelse/ forklarede enstemmig som forrige Vidne, og bleve deponenten tillige med hands Grander Ole Strømme og Gudmund Strømme tilspuurte, om de ikke fornam nogen levende folk ved Vraget, ? hvortil de svarede nej: men \vel at/ have seet en tildikket Ligkiste med et liig udi, som iblant andet af Vraget blev ført paa Land.
Siden blev indkaldet Johannes Hansøn, som efter Edens afleggelse *forlorede: enstemmig som Nils Hennøe.
Dernest blev fremkaldet Hans Hennøe, Ole Henne, Lars Hennøe og Thommes Hennøe, som alle, efter edens afleggelse forklarede: ej at have været hiemme den tid Skibet blev for-
1717: 73b
ulykked og kom ej fra Bergen førend om mandags aftenen d/en 7 Decembr/is da de dog havde draget til Bergen d/en 2 Decembr/is, hvor de maatte ligge til om manddagen for stormende Vejr; og kand saa indtet om Skibets forulykkelse sige: men siden de hiemkom, gave de sig i Compagnie med Strøms mændene og Nils Hennøe at bierge hvad der kunde.
Derefter blev indkaldet Magne Houland som efter Edens forklarelse aflagde sit Vidnisbyrd saaledis: som Ole Strømme forklaret haver.
Siden blev indkaldet Rasmus Houland, som efter edens afleggelse om sin Sandheds forklaring udsagde: som forrige Vidne:
Efter ham blev indkaldet Mons Helle; som efter edens afleggelse om sit sandfærdige Vidnisbyrd, forklarede som forrige:
Knud Monsøn fremkom dernest og edlig forklarede: som forrige:
Johannes Monsøn forklarede dernest edelig: som forrige undtagen dette at hand tvende dager førend forrige Vidne, var alt udkommen til Hennøe fiskevær:
Gudmund Vaagenæs forklarede edelig og enstemmig som forrige:
Derefter blev indkaldet \igien/ Opsidderne paa Hennøe, og Johannes Hansen og Ole Strømme, Nils Strømme og Gudmund Strømme, som alle vare i et selskab at bierge, og bleve tilspuurte først om de ikke kunde forklare under forrige \Eed/ hvor ungefær dette Skib har brut ? hvortil de svarede nej: dernest under samme Ed hvor meget de har bierget, ? hvortil de svarede at de det ej ret kand erindre, men alt hvad der er bierget er her leverit i huuset paa holmen i Monsiuer Nevermands Huus, førend Mons/ieu/r Woensen ankom her til steden Hennøe, dog saavit de kunde erindre var det 11 matter Vaad liin, af hamp Syv busker, af Talg løs talg 26 t/ønner, nok tvende fustagier (Fustasje = tønne, fat) heele af Talg, af Vox 23 Vaager; og under samme ed forklarede ej at have ladet bortkomme, dem Vidende, til en skillings Værdi, eller leverit deraf eller soldt, til en eller anden det allerringeste af det biergede Gods, eller endnu have noget deraf i behold; foruden dette har de bierget et g/amme/l/t/ mærsegl, som tillige med det andet her er leverit, tillige med tvende smaa lapper eller traver af et stykke *sielg (seigl), item 1 søkiste{n} som samme tid er leverit.
Magne og Rasmus Hougland svarede efter tilspørgelse ej at kunde sige hvor Skibet maa Være først stødt. Siden gav de tilkiende hvormeget de hafde bierget, som er 2 t/ønner talg af smaat synderknuset talg, og 1 busk Vaad hamp; hvorom de alleene har Værit; siden har de bierget tillige med Mons Austrem, Erik Jacobs/øn Austrem, Ole Mons/øn Austrem, Christian Johansøn Austrem, Mikkel Hansøn Austrem, Hans Aamundsøn Lerøen, Mons Monsøn Lerøen; 2de busker Vaad hamp; videre hafde de ej bierget: hvorpaa de 7 aflagde deris ed; hellers forklarede Rasmus og Magne Hougland at have utilkiendegivet endnu Jernbolter til 1 pund Jern.
Mons Helle, Knud, Johannes Helle og Gudmund Wogenæs forklarede under forrige Eed ej at kunde Vide hvor Skibet har stødt; hellers gav de til kiende at have bierget og leverit hver 5 t/ønner smaa stykker talg; 3 Vaager Vox, 2de Matter Vaad Liin; 4re busker hamp; og gav tilkiende nu at have bierget en Kiste som de sagde at skulle \have/ Været aaben og hidindtil har Været utilkiendegivet for alle: foruden dette gav de tilkiende at have funden en stok med sex smaa bolter udi, som og hidindtil har været util-
1717: 74
kiendegivet.
Siden fremkom Gudmund Gielmen, Henrik Gielmen, Mikkel Gielmen, Ole Sæle, Johannes Sæle, Erik Qvalem, Rasmus Qvalem, Arne Qvalem, Simon Waagenes, Arne Waagenæs, Mikkel Qvalem, Ole Waagenæs og efter edens afleggelse forklarede om deris biergning edelig: at have bierget Sex busker hamp af *dend (dem?) til sammen, af Lin femb Matter og endeel stumper af toug værk, 2de smaa stykker Seigl lapper; noksom siden Juledagene er bierget 1 fokke vant afhugget ved Masten, 1 fokke seigl sønder, og andet smaat toug værk af stenge Vant, som ved passerseddel fra Mons/ieu/r Garmand er indbragt til toldboden og endeel blokker; og endeel løs hamp som og er angiven. Erik Qvalem havde foruden dette bierget 1 bunt Vaad hamp tillige med Jens Ryland 5te dag Juul som og Var angivet til Mons/ieu/r Gaarmand;
Mons Reigstad (Rekstad i Radøy sk.r.) med hands interressentere, Mons Rasmus/øn Reistad, Joen Nilsøn Sylte, Erik Sylte, Anders Sylte, Gregus Sylte, Knud Willanger, Gudmund Risnæs, Torgier Risnæs, Knud Waagenes, Knud Olsøn Waagenæs, Joen Waagenæs, Ole Waagenæs, Jens Helle, Henrik Helle, og Ole Helle; forklarede edelig at have bierget med foranførte Mænd 1 bunt hamp og 12 Matter Liin; som de og enhver for sig eenstemmig forklarede og foruden 1 her med talg og lit Jern;
Siden fremkom Gudmund Sætre med sine biergningsmænd Knud Rasmus/øn Helland, Knud Jensøn Helland, Ole Jacobs/øn Sætre, Ole Olsøn Dahland, Hans Rasmus/øn Helland, Jacob Olsøn Dahland Knud Siurs/øn Daland, og edlig forklarede om deris biergning: nemblig 1/2 busk hamp og 5 Matter Liin, som \de/ tilforne har tilkiendegivet, og nu leverede de 1 par sølv bogespender, som de sagde sig paa et brædt at have fundet iblant hampen liggende, og ej videre at have fundet af noget slag, hvorpaa enhver for sig aflagde deris Corporlige Eed, dog sagde de sig at have lit jern og smaa toug stumper, og fundet en t/ønne med lit *kiære (tjære) udi; som S/igneu/r Christopher Gaarmand er leverit.
Siden fremkom Mons/ieu/r Christopher Gaarmand og edelig forklarede at have bierget 2 busker hamp, og femb matter Liin ved hands folk, og siden store mastestangen paa fiorden, som og her til lands af hands folk er opført, men noget skamfilet, skiverne haver hand taget i sin giemme paa det der ej skulle blive bortstaalne.
Ole Hopland, Mons \ Hans/øn / Østrem, Peder Hopland, Mikkel Hopland, Lars Hopland, Gietmund Hopland ej tilstæde for Svagheds skyld, Anders Austrim, Jacob Austrim, som alle vare udi en biergning; forklarede edelig først Ole Hopland at have bierget Sex matter Liin, som blev leverit til en persohn i Bergen her paa steden, som lovede at svare til deris skade \de/ derfore kunde lide, s/om og gav dem til sammen derfor 9 merker; hvilke Sex matter Liin samme Persohn tog med sig paa sin Baad og bortførte; og har hand ej dette for nogen førend nu tilkiendegivet; Persohnen sagde hand ellers at kiende naar hand seer dend igien; og videre har hand ej bierget; Mons Hansøn Østrem af samme laug, forklarede som forrige Ole Hopland; Peder Hopland af samme laug forklarede Edelig som forrige: Mikkel Hopland forklarede dernest edelig, som forrige: undtagen dette at hand ej Var med at levere det i baaden; Lars Hopland, Anders Østrim og Jacob Østrem forklarede som forrige: Mons/ieu/r Woensen tilspuurte dem, hvad tid de paa dagen leverte forbemelte Persohn samme Sex bunter liin ? hvortil de svarede, at det var om aftenen og imod solens nedgang førend Mons/ieu/r Woensen var udkom/m/en;
1717: 74b
og var de ald bortreist førend Mons/ieu/r Woensen var kommen; iligemaade tilspuurte hand dem om de har givet Lensmanden, fogeden, eller Mons/ieu/r Christopher Gaardmand, eller nogen anden øfrighed det til kiende ? hvortil de svarede nej; og viste de ikke bedre end hand, som angav sig for at have orde \til/ at have indseende med Vraget, skulle holde dem hinderløes; dog forklarede de siden, at hand bad dem sige, at hand hafde været med dem at opsogne det, og tenkte saa derefter at være *fixerede, thi begierede de af ham Godset igien, men det kunde ikke blive dem følgagtigt.
Rasmus Noranger fremstod derefter og edlig forklarede, ej at have bierget mere end lit smaa Ved, saa meget hand kunde kaage engang Mad med;
Ole Johans/øn Noranger fremstod derefter og edlig forklarede som forrige:
Halvor Siursøn Brudknappen forklarede dernest edelig, at have tillige med Friderich Busch, og tvende Sundfiordmænd, bierget 3 Matter Liin, 10 merker Vox, af talg 1 Vaag 1 p/un/d 3 favner Vantetoug; hvilket udi Brudknappen blev leverit; og fik hand samme reise 7 jernbolter; anden reisen fiik hand 2de Busker hamp som til Mons/ieu/r Woensen, med endeel stubbet toug blev leverit, sampt 1 lidet stykke Vox, som Mons/ieu/r Busch beholdte, sampt biergede hand nogle Jernbolter, som de utilkiendegivet bortførte, sampt fant hand en qvindfolks tofle af Ryslæder;
Mons/ieu/r Hønnechen var og tilstæde der af Mons/ieu/r Woensen blev tilspuurt om hand dette gods udi Brudknappen blev leverit, ? hvorpaa hand svarede; at Frederik Busch har leverit ham 2 busker liin; og 1 stykke Vox 10 merker og 1 p/un/d 8 merker talg, nogle Spigere, og 2 a 3 blokker, og 3de favner Vantetoug; det 3de bunt liin leverede Frederich Busch de biergere af Sundfiord som med ham Var, hvorpaa Mons/ieu/r Hønnechen aflagde sin ed;
Nils Rosnæs forklarede edelig om sin biergning det samme som Halvor om sin anden Reise.
Ole Miøs, Rasmus Noranger, Magne Noranger, Jacob Miøs, Rasmus Miøs, Anders Miøs, forklarede edelig en efter en anden ej at have bierget mere end saa meget smaat talg de engang kunde smørre deris støfler med.
Aamund Miøs og Nils Miøs forklarede edelig ej at have fundet mere end en hat fuld af talg.
Johannes Houland, Nils Houland, Ole Hougland, forklarede edelig ej at have fundet andet end noget smaat jern; og saameget hamp de engang kunde stikke i en kipe.
Nils Norebøe, Mikkel Norebøe; forklarede edelig, at have bierget 1 bunt liin, hvilken er angiven og leverit til Mons/ieu/r Alter og 1 skibsraa med 3 a 4 stropper paa, og 5 spigere siden;
Mikkel Bøe og Nils Olsøn Bøe forklarede edelig, ej at have bierget andet end nogle spigere.
Johannes Dahland, Magne Daland, og Mons Sætre, som vare medbergere med Gudmund Sætre, forklarede edelig som Gudmund Sætre.
Jon Rasmusøn Lørvig og Hans Lie, forklarede edelig ej at have bierget mere end en færingskut med hamp; som angivet er, og 1 bolt paa 3 merker, samt en Vaat med talg og 1 spøtet hue;
Knud Manger forklarede edelig ej at have fundet mere end Imod 3 merker vaad hamp.
Mons Qvalem, Johans Qvalem, og Ole Qvalem forklarede edelig ej videre at have bierget end saa meget smaa hamp et fiskesnøre kunde giøris af.
1717: 75
Johans og Nils Qvalem afhiemblede edelig, ej at have bierget andet end saa meget Ved de kunde kaage med;
Ligeledis forklarede Anders, Nils og Erik Helle edelig.
Ligeledis Anders og Knud Helles forklaring.
Nils Sylte og Joen Udsylte forklarede edelig ej at have faaet eller bierget mere *en (end) to Spigere og saa meget smaat talg s/om udi en Vaat kunde gaae.
Nils Nøtenæs og Knud Nøtenæs afhiemblede edelig ej at have bierget andet end en fingRing som blev ført til Bergen, sampt har de bierget 6 Spigere og ej mere.
Mons/ieu/r Christopher Gaarmand som før hafde Vidnet om sin biergning, nærværende gav tilkiende at have paa H/er/r General Toldforvalters Veigne reist paa sin egen bekostning fra hands Gaard Marøen her til Hennøe, for paa General Tolforvalterens Veigne, at observere efter den fuldmagt ham Var given, hvad Gods kunde blive bierget for Toldens erleggelsis skyld, sampt videre, thi vilde hand forhaabe hands Reisis Omkostning ham vorder af Varene erstattet, foruden hands biergeRet for det angivne Gods hand ved sine folk har opfisket og angivet.
Anno 1717 d/en 6 Februarij er holdet extraordinaire Ret paa Møllendal udi S/igneu/r Herman Morrits huus, udi den Sag imellem S/igneu/r Jacob von Wida og Velædle og Velbyrdige Cammer Raad Hans Schreuder, nærværende Laugrettesmænd Hermand Morrits, Nils Dyngeland, Poul Schiold, Mons Grimen, Joen Grimen, Poul Aase Lars Aase og Mikkel Mittun;
Hvorda Mons/ieu/r Bierig paa H/er/r Cammer Raad Schreuders Veigne producerede skriftlig stevnemaal af dat/o Bergen d/en 22 Januarij 1717 som blev læst.
Paa Mons/ieu/r von Vidas Veigne møtte hans Broder S/igneu/r Hans von Wida og indgav S/igneu/r von Vidas skriftlige indleg af dat/o Bergen d/en 6 Febr/uarij 1717 som blev læst, og derpaa indgav Reigningen af S/igneu/r Badscher underskreven.
Mons/ieu/r Bierig indgav paa H/er/r Cammer Raad Schreuders veigne den i Stevnemaalet ommelte Laugtingsdom, og protesterede imod den af von Wida begierte opsettelse og paastod Dom efter hvis (det som) forhen i rette lagt er.
Afsagt.
Paa det S/igneu/r Jacob von Wida ej skal have aarsage at klage sig overilet med Retten, efterdi hand foregiver endnu ej at kunde \til/ denne tid have forskaffet sig sine behøvende bevisligheder, da bevilges ham dilation til nestholdende Vaarting her udi Schiolds Schibbrede, samme at forskaffe og til Rettens opliuslighed indgive, saafremt Retten ej da foraarsages med Sagen endelig at fortfare.
Anno 1717 d/en 1 Martij er holdet Vaar- restantz og Sage-Ting med Arne Schibb/redis Almue paa Gaarden Tuenæs, nærværende udi Velædle Laugmand Weilands Loulige forfald S/igneu/r Hans Risbrech Bøidelensmanden Børge Selvig og edsorne og tilforordnede Laugrettesmænd, Aamund Helle, Mons Helle, Ole Fosmark, Gregorius Seuraas, Lars Angeltvet, Jens Ulsetter, Johannes Tuenæstvet, udi Halsten Rødlands sted, Ole Seim, med mere tingsøgende Almue,
Hvorda, efterat Retten var sat, og Almuen til fredelighed, ædruelighed og ærbødighed imod Retten og dends betiente advaret, er først publicerit.
(1.) Den allernaadigste udgifne skatteforordning for Aar 1717 af dat/o Kiøbenhafn d/en 7 Januarij 1717.
2. Det allernaadigste udgivne Paabud af Jordegods, sampt Grund skat af Kiøbstæderne over alt udi Danmark og Norge til Friderichshalds Byes Opkomst, dat/erit Kiøbenhafn d/en 28 Decembr/is 1716 ./.
1717: 75b
3. Deris Kongl/ig Maj/este/ts allernaadigste udgivne Placat angaaende forrige General Krigs-Commissarie von Platens Midler og effecter behørig at angive, dat/erit Kiøbenhafn d/en 11 Januarij 1717.
4. Deris Kongl/ig Maj/este/t nu Salig og Høiloflig Ihukommelse Kong Christian den fembtis allernaadigste forbud paa Misbrug som ved aldskillige Varers ind og udførsel paa ulovlige steder Nordenfields i Norge til Kongl/ig Maj/este/ts Toldrettigheds besvigelse skal begaaes af dato Kiøbenhafn d/en 8 Aug/usti 1691: og Stiftbefalingsmandens ordre samme angaaende dat/erit Berg/en d/en 13 Febr/uarij 1717.
5. Høiædle og Velbaarne H/er/r Stiftbefalingsmandens ordre angaaende skatternis inddrivelse og restantsernis udferdigelse af dato Berg/en d/en 19 Januarij 1717.
6. Ditoes ordre samme angaaende dog at restantserne specificerlig skulle udtages af dat/o Berg/en d/en 19 Januarij 1717 ./.
7. Mag/ister Erik á Møinichens udgivne panteforskrivelse til Velædle og Velbyrdige Assessor Wilhelm Hanssen paa 1100 rdr, hvorfore er pantsat Naadsens Aaret af Hammers og Bergens Skoelis indkomster, sampt efterskrevne Gods udi Lille Slire 1/2 løb Smør Wadsvig 2 p/un/d S/mør og 1/2 Vaag fisk, Kiellingvold smør 1 løb, Glavær fisk 1 Vaag og hands arvelig tilfaldne andeel udi Frouningen og Laumand Aasen i Sogn dat/erit Berg/en d/en 11 Januarij 1710 ./.
8. Alida de Rochies udgivne skiøde til Lensmanden Johannes Øfste-Mielde paa den Gaard Waxdal udi Nordhordleehns fogederi og Arne Schibb/rede beliggende, skyldende aarlig 2 løber Smør To huuder og en fiering Lax, dat/erit Mielde Gaard d/en 20 Februarij 1717 ./.
9. Johannes Øfste Mieldis udgivne skiøde til Nils Andersøn Helle paa bøxelraadigheden til de 18 merker Smør 12 Kander Malt og 1/4 huud ham udi Gaarden Helle soldt d/en 19 Febr/uarij 1712, daterit Øfste Mielde d/en 23 Januarij 1717 ./.
10. Mag/ister Ole Storms udgivne bøxelbrev til Johannes Iversøn paa 1 pund Smør og 1 Mæle Malt udi Gaarden Tuenæs, hvorfore er betalt Bøxel 9 rdr, dat/erit Berg/en d/en 23 Januarij 1717 ./.
11. Stiftamtskriver Seeverin Seehuusens udgivne Bøxelbrev til Jan Olsøn paa 2 p/un/d Smør og 1/2 t/ønne Malt udi Westelien, dat/erit Bergen d/en 5 Febr/uarij 1717 ./.
12. Ditoes udgivne bøxelbrev til Johannes Johansøn paa 1/2 løb S/mør og 1/2 t/ønne Malt udi Rolland, dat/erit Berg/en d/en 24 Febr/uarij 1717 ./.
13. Brite Olsdatter og Johannes Olsnæssis udstedde bøxelseddel til Lars Olsøn paa 27 merker S/mør og 9 Kander Malt udi Yttre-Brudvig, daterit Tuenæs d/en 1 Martij 1717.
D/en 2 Martij er Retten igien sat med foranførte specificerede sammestedz; undtagen Johannes Tuenæs sad i Johannes Tuenestvetens sted;
Hvorda Stephen Tuft hafde ladet stevne Gregorius Tuft efter forrige tiltale, sampt Vidnet Chlemmet *Hulkie: som nu er frisk og ej Møder.
Stephen Tuft paastod, at efterdi Vidnet Chlemmet Hylke er efter hans foregivende loulig stevnt, dog da det blev examinerit var Manden Stephen Tuft selv et stevnevidne; thi henvises Sagen til Loulig stevnemaal.
Lensmanden Børge Selvig til deris Maje/ste/ts intraders observation haver ladet stevne Mons Olsnæs for ilde medhandling mod Johannes Olsøn Olsnæs udi hands egen stue baade med beskyldning som uloulig var, og dernest angreb Mons Olsnæs ham i hans haar og drog ham nemblig Johannes Olsøn Olsnæs efter haaret over Johannes Olsen Olsnæs egen benk og udi Johannes Olsnæssis egen
1717: 76
stue; alt til strafs lidelse efter loven.
Mons Olsnæs møtte og tilstod stevnemaalet sig loulig at være forkyndt; og fragik sigtelsen saasom hand sagde sig at have været drukken og ej kand erindre saadant af sig mod hands grande Johannes Olsøn Olsnæs at være begaaet.
Johannes Olsøn Olsnæs sagde sig herom at have gode Vidner, nemblig Johannes Johansøn Olsnæs og Johannes Johansøn Olsnæssis datter Ingeborg; som holder til begge udi en stue;
Mons Olsnæs tilstod efter tilspørgelse og at være loulig stevnt til at anhøre disse Vidnisbyrders forklaringer;
Vidnisbyrdene møtte begge: som tilstode louligen at være stevnte til at vidne deris sandhed i denne Sag; hvorpaa Eden blev dem forelest og de begge tilholdte deris sandhed at vidne, med alvorlig formaning derhoes at de intet skulle dølge, ej heller af hvad noget, som ej var passerit udsige.
Og blev saa Ingeborg udvist medens faderen Johannes Johansøn Olsnæs vidnede, hvilken efter edens afleggelse om sit sandfærdige Vidnisbyrd saaledis forklarede: at hans nemblig deponentens Søn var udi Mons Olsnæssis stue, hvor og Mons Olsnæs samme tid Var inde, da gik Mons Olsnæs ud af sin stue følgende deponentens Søn ud, til hvem deponentens Søn Johannes Johansøn sagde, kom med mig udi min faders stue, som Mogens og giorde; og som Mons Olsnæs var indkommen der, bad, attestantens grande, Johannes Olsøn Olsnæs, du haver fellis stue med deponenten, Mons Olsnæs komme og sidde sig ner, som Mogens og giorde og satte sig hos hans stue grande Johannes Olsøn Olsnæs, saa gik Mons derefter ud, og sagde deponenten til ham, vilt du ikke sette dig ned og drikke engang med mig, hvortil Mogens svarede ham, jo jeg vil komme igien; og da hand nemblig Mogens kom igien satte hand sig hos deponenten, hvorda Mogens og deponentens grande Johannes komme i snak om 1 skilling; da reiste Johannes op og gik frem paa Gulvet, spørgende hannem hvorledis hand farer ad i aften, da tog Mogens deponentens grande Johannes i haaret og trekket ham efter haaret mod gulvet; mens Mogens sagde deponenten at været have den tid drukken:
Siden blev indkaldet deponentens datter Ingeborg, som efter edens afleggelse om sit sandferdige Vidnisbyrd forklarede: eenstemmig som forrige Vidne; undtagen dette hon tillagde, at Mogens sagde til Johannes Olsøn Olsnæs, du haver bedraget mig for 1 skilling som en hund;
Johannes Olsøn Olsnæs paastod ej anden straf over ham end afbed nu for Retten og denne Processis Omkostning.
Mons/ieu/r Risbrech paa fogedens Veigne reserverede sig sin tiltale paa Kongl/ig bøders Veigne.
Afsagt.
Som Johannes Olsøn Olsnæs ej paastaar anden straf, saavit sig angaar, over Mogens Olsnæs *en (end) et afbed nu for Retten og denne foraarsagede Processis Omkostning; da kand Retten ej andet end billige Citantens paastand, og tildømmer Mons Olsnæs her for Retten at afbede sin begangne forseelse mod Johannes Olsøn Olsnæs og derforuden betale ham denne Processis forvolte Omkostning med 2 merker 8 s/killing inden 15 dager under Nam; dog bliver Velædle Laugmand Weilandt paa
1717: 76b
Kongens Veigne reserverit sin tiltale paa Kongens Sigt, som ved denne samme Sag henger, uveigerlig.
Peter Henriksøn Fasmer lader stevne Rangele Jonsdatter til at betale ham 16 rdr og denne forvoldte Processis Omkostning.
Dend indstevnte møtte ikke, ej heller nogen paa hendis Veigne, som dog efter stevnemaalets paaskrift fantis loulig at være stevnt;
Erik Waleur paa Citantens Veigne udgav hans speciale Reigning og paastod laudags foreleggelse for den indstevnte.
Afsagt.
Rangele Jansdatter forelegges laudag til nestholdende Ting at møde og svare til Sagen og sigtelsen, saafremt ej Dom efter hvis (det som) allerrede indgivet er skal Vorde afsagt.
Johannes Tuenæstvet fremstod dernest for Retten og tilspuurte Postmanden paa Tuenæs Ole Larsøn Tuenæs hoes hvem hands Søn Gregus Johansøn haver tient til at bære Posten, hvorlenge ermelte hans Søn Gregorius Johansøn har været udi hands nemblig Ole Larsøn Tuenæssis tieniste til denne tid at bære Posten; hvortil Ole Larsøn Tuenæs svarede at Gregorius Johansøn haver tient hos ham til at bære Posten udi 10 samfelde Aar nu til Paaske 1717. Det samme bevidnede Nils Tuenæs, og det begge edelig for Retten; hvilket Johannes Tuenæstvet under Rettens forseigling beskreven var forlangende, som af Retten blev bevilget.
S/igneu/r Hans Risbrigt, paa Velædle Laugmand og foget Henrik Weilandts veigne, og udi hands Louglige forfald tilspuurte tilstædeværende Almue, 1. Om noget forbrut Odelsgods, item arveløs gods, og Midler, sampt 6te og 10de Penge, saaog forløvs Penge \paa/ kongens eget Gods hans Kongl/ig Maj/este/ts i foromrørte Skibbrede forbigangne Aar 1716, var tilfalden ? hvortil samptlige Almue svarede at hands Maj/este/t ikke ringiste deel deraf var tilfalden. 2. Om noget strandvrag allerhøistbemelte deris Kongl/ig Maj/estet efter Loven tilhørende, paa forbemelte Skibbredes udgrunde og forstrande samme Aar var inddreven ? hvorpaa de alle erklærede sig at de ikke til noget Vrag nestleden Aar hafde fornummet. 3. Om fløtningsfolket, som haver giort fordringskab for Rettens betiente herfra til neste Tingsteder ikke altid hafde derfor efter skatteforordningen erlanget deris rigtige Betaling ? dertil alle vedkommende, som skydsen Aar 1716 hafde befordret ikke det mindste kunde modsige men tilstoed at dennem derfor er skeed rigtig betaling hvilket Velbemelte S/igneu/r Risbrech under Rettens forseigling var forlangende; som ej kunde modsiges.
Siden blev restantzen saavel paa ordinaire skat for 1716, som extraordinaire skat for 1714 og 1716, sampt Legdepengene for Almuen lydelig oplæst, og som ingen indsigelse derimod er giort, er den S/igneu/r Hans Risbrigt, paa Velædle Laugmand Weilandts veigne, som skatterne for ham oppebar, forseiglet af retten til execution leverit, hvis summa var 670 rdr 3 merker 4 s/killing.
Og som ingen flere til paakiendelse hafde Sager indstevnt, blev Retten dennesinde paa dette sted ophævet.
Anno 1717 d/en 4 Martij er holdet Vaar- restantz og Sage Ting med Mielde Schibbredis Almue paa Gaarden Reistad, nærværende udi Velædle Laugmand og foget S/igneu/r Henrik Veilands loulige forfald S/igneu/r Hans Risbrigt, Bøidelensmanden Johannes Øfste Mielde og edsorne og tilforordnede Laugrettesmænd Baste Røskeland Gunder Elvig, Magne Borge, Siur Littun for Anders Borge, Lars
1717: 77
Halland, Knud Qvidsteen, Gutorm Hundhammer, Johannes Johans/øn Øfste Mielde for Niels Mitmielde, med mere tingsøgende Almue
Hvorda, efterat Retten blev sat, er først publicerit, efterat Almuen til fredelighed ædruelighed og ærbødighed imod Retten var advaret, alle de Kongelige allernaadigste forordninger, anordninger og Høiøfrigheds befalinger, som fol/io 75 findis extraherede.
Jens Hiermands udgivne Skiøde til Anders Nore-Ascheland paa 18 merker Smør og 1 Mæle Malt udi Sundland, og 18 merker Smør udi Kirke Brudvig dat/erit Store-Sandvigen d/en 12 Nov/embris 1716 ./.
Gregorius Monsøn Toft, Johannes Euchaas, og Ole Monsøns udgifne Skiøde til Anders Røsetter paa 1/2 løb Smør og 12 Kander Malt udi Daltvet, dat/erit Røsetter d/en 16 Aprilis 1716.
Herman Henriks paa Velb/yrdige frue Justina Maria Macodies veigne, udgifne bøxelbrev til Jens Larsøn Skydsskaffer paa 18 merker Smør og 12 Kander Malt udi Antun, dat/erit Bergen d/en 15 Decembr/is 1716.
Casten Bagges udgivne bøxelseddel til Johannes Monsøn Gierstad paa 3 1/2 s/killing og 1 1/2 merker Smør udi Gaarden Gierstad, dat/erit Bergen d/en 22 Febr/uarij 1717.
Stiftamptskriver Severin Seehuusens udgivne Bøxelbrev til Siur Johansøn paa 1 p/un/d Smør og 1 Mæle Malt udi Wefletvet dat/erit Bergen d/en 15 Decembr/is 1716.
Mag/ister Erik á Møinichens udgivne panteforskrivelse til Velædle og Velbyrdige Assessor Wilhelm Hanssen paa 1100 rdr, hvorfore er pantsat Naadsens Aaret af Hammers og Bergens Skoelis indkomster, sampt efterskrefne Gods udi Lille Slire 1/2 løb, Wadsvig 2 p/un/d Smør og 1 Vaag fisk, Kiellingvold 1 løb Smør, Glavær 1 Vaag fisk, sampt tilfaldne andeel udi Frouningen og Laugmands aasen i Sogn; dat/erit Berg/en d/en 11 Januarij 1710.
D/en 5te dito blev Retten igien sat sammesteds med foranførte undtagen Anders Borge og Niels Mit Mielde, som i dag selv Retten sad; da, som ingen Sager vare til paakiendelse efter paaraabelse indstevnte; blev foranførte 3de qvæstioner for dette Skibbrede giort, som og for Arne Schibbredis Almue giort er, hvorda er bleven svaret til en hver post saaledis: at forleden Aar 1716 indtet forbrut odelsgods eller arveløs gods, sampt 6te og tiende penge, eller forløvspenge paa Kongens eget gods Var falden; ej heller Strandvrag; og til det 3de svarede alle de som skyds fra Ting til andet fra dette sted havde giort, dem derfore rigtig var betalt efter forordningen; hvilket Almuens svar S/igneu/r Risbrech paa Velædle Laugmand Weilandt(s) veigne under Rettens forseigling Var begierende, som ej kunde negtis.
Siden blev restantzen saa vel paa de ordinaire skatter for 1716, som extraordinaire for 1716 og 1714 lydelig for almuen oplæst, sampt legdepengeskatten, og som ingen indsigelse derimod er bleven giort, blev den S/igneu/r Hans Risbrech paa Velædle Laugmand Weilandts veigne under Rettens forseigling tilbage leverit til executions indrivelse, som over alt beløb sig til den summa 325 rdr 5 merker 11 2/9 s/killing.
Anno 1717 d/en 6 Martij er holdet Vaar restantz og Sage Ting med Haasanger Schibbredis Almue paa Gaarden eller Tingstædet Hoshofde, nærværende udi Velædle Laugmand Weilandts loulige forfald S/igneu/r Hans Risbrech, Bøidelensmanden Johannes Hannestvet og edsorne og tilforordnede Laugrettesmænd Johannes Raknæs, Nils Fielschaal, Ole Grimstad for Aschild Heldal, Johannes Bysem, Haldor Bysem, Anders Hoshofde, Siur *Fielskal, Ole Hoshofde
1717: 77b
med mere Tingsøgende Almue,
Hvorda efterat Retten er bleven i deris Maj/este/ts høje Nafn sat, og almuen til fredelighed, ædruelighed og ærbødighed imod Retten og dends Betiente advaret, er først publicerit alle de allernaadigste forordninger, anordninger og høiøfrighedz Befalinger som fol/io 75 findis extraherede.
(1.) Dernest Rector Erik á Møinichens udgifne Panteforskrivelse til Velædle og Velbyrdige Assessor Wilhelm Hanssen paa 1100 rdr, hvorfore er pantsat Lille Slire 1/2 løb Smør, Wadsvig 2 p/un/d Smør 1/2 Vaag fisk med tilliggende Gastgieveri, Kiellingvold 1 løb Smør Glavær fisk 1 Vaag og hands andeel udi Frønningen, sampt Naadsens Aaret af Hammers Gield og Rectoratet, dat/erit Bergen d/en 11 Januarij 1710.
2. Jacob Herlands udgivne Skiøde til sin Søn Mons Jacobsøn paa Tolv marker Smør og tolv kander Malt udi Gaarden Helland dat/erit Hoshofde d/en 6 Martij 1717.
3. Henrik Henriksøn Urdals udgivne bøxelseddel til Lars Wemmundsøn paa 1/2 løb Smør og 1/2 faar udi Gielvig dat/erit Bergen d/en 25 Novembris 1716.
D/en 8 Martij er Retten igien sat sammesteds med forhen specificerede, hvorda, efterat skatterne, saavit denne sinde var at bekomme, vare anammede, er foretaget med Sagerne og først Kongens, og havde da
Bøidelensmanden Johannes Hannistvet ladet indkalde Ole Tørrisøn Birkeland for begangne Lejermaal med Synneve Hansdatter Vadsil /: hvilket qvindemenniske er sødskinde barn med Ole Birkelands forrige Koene Brite Ellingsdatter, som nu alt for et aar siden død er :/ til strafs lidelse efter loven item indkaldet Synneve Hansdatter tillige, for begangne Horeri med Ole Tørresen til lige straf efter loven.
Begge de indstevnte møtte og tilstod at være loulig stevnt for denne Sag: tilstod at have begaaet denne forseelse med hin anden, saa at Ole Birkeland efter tilstaaelse er Synneve Hansdatters rette Barnefader, som var Oles forrige Koenis farbroderdatter, ligeledis tilstod Synneve Hansdatter ej at vide af anden barnefader end Ole Tørresøn Birkeland;
Retten tilspuurte dem om de vilde egte hin anden ? hvortil hand svarede at saafremt hand for sin fattig doms skyld kunde faa forstrekning til Konge brevs indløselse, vilde hand gierne egte hende, og begierede saa dilation til sommertinget igien.
Afsagt.
Den begierte dilation bevilgis dem til Sommertinget igien hvorda Sagen til videre paakiendelse vil indstevnis.
Johannes Langeland haver ladet stevne Siur Andersøn Fieldschaal fordi hand haver bortaget de Midler, som hos Mons Fieldschaal af Siur Fieldschaalds Midler ved Dom var indsat, til strafs lidelse efter Loven for samme formastelse; item indkaldet Mons Fieldschaal, hos hvem Midlerne var indsatte, efter at executionen hos Siur Fielschaal var giort, til at tilstaa eller fragaa om samme hos ham udi forvaring indsatte Midler med hans Villie eller uden hans Videnskab ere Siur Fielskaal leverede, eller af Siur Fieldschaal uden hands Villie udtagen.
1717: 78
Af stevnevidnerne møtte ikkun Johannes Bysem, det andet Vidne Nils Hole møtte ikke; som sagen kunde afhiemble; thi henvisis Sagen til loulig stevnemaal.
Mons Helland haver paa sin Værmoders Kari Halstendatter Fotlands veigne stevnet hendis Søn Børge Litland og hendis Svaager Nils Fotland, til (at) efterleve en aftale og løfte som af dem deris Moder er giort, nemlig at Børge Litland haver loft sin Moder da hand fik hendis brug en tønde korn aarlig og et Koefoster; og Nils da hand fik hendis Brug udi Fotland haver samme hende lovet; og betale denne Processis Omkostning.
Børge Litland møtte tillige med Nils Fotland og tilstode at være louligen stevnte for denne Sag: og tilstod Børge Litland at have loft sin Moder et Koefoster og 1 tønde Korn naar hon trenger, som hand allerrede udi 2de aar giort haver, hvilket hand tilspuurte Citanten om hand kunde negte det, som af ham blev tilstaaet.
Nils Fotland svarede at have loft samme løfte til hende men ej til dem: og vilde gierne holde det naar ham derfore skulle skee vedderlaug.
Hvorpaa de begge bleve tilspuurte om de kand negte ved deris Saligheds Eed at de ej hafde lovet hende det uden betaling ? hvortil de svarede nej.
Afsagt,
Kari Halstensdatter haver at møde til nestholdende Ting og ved eed bekræfte sin sigtelse, og saafremt Svaghed hende skulle tilslaa, da have Erik Johansøn og Erik Jonsøn hendes edelig tale at afhøre og det edelig til tinge føre, til Rettens videre paakiendelse.
Samme trende propositioner bleve giort for dette Skibbredis Almue. 1. Om forleden Aar 1716 noget forbrut Odelsgods, sampt Siette og tiende penge eller forløvspenge paa Kongens beholdne Gods var tilfalden i dette Skibbrede ? hvortil de svarede nej. 2. Ej heller viste de efter tilspørgelse om noget Strandvrag aar 1716 at være falden. 3. Ej heller kunde de andet sige end dem var betalt rigtig efter forordningen skyds betaling aar 1716 som fra Ting til andet Rettens betiente hafde skydset.
Siden blev restantzen saavel for dagskatten for 1714 som for 1716 og ordinaire skat for 1716 og legde sampt munstrepengene for almuen lydelig oplæst, hvorimod ingen indsigelse er vorden giort; thi er den S/igneu/r Hans Risbrech, som Tingene udi Velædle Laugmand og foget Henrik Weilandts sted, bivaanede og skatterne, saavit erlanges kunde, oppebaar, under Rettens forseigling, efter forlangende, til restantzernis inddrivelse leverit.
Sluttelig blev oplæst Helje Wadsils udgivne skiøde til Fuse Siursøn Fieldschaal paa 4 1/2 merker Smør 3 3/4 Kande Malt udi Gaarden Wadsil, saa ermelte Fuse Siursøn Fieldschaal nu er ejende med de 13 1/2 merker Smør 11 1/4 Kande Malt hand selv med sin hustrue arvet haver d/en 15 Julij 1713 - 18 merker Smør 15 kander Malt udi Gaarden Wadsil, samme skiøde er dat/erit d/en 8 Martj 1717 paa Hoshofde.
Og som ingen flere Sager til paakiendelse, efter paaraabelse vare indstevnte blev Tinget dennesinde paa dette Sted ophævet.
Anno 1717 d/en 9 Martij er holdet vaar restantz og Sage Ting med Echanger Schibbredis Almue paa Tingstædet Eide, nærværende udi Velædle og Velbyrdige Laugmand og foget S/igneu/r Henrik Weilandts loulige forfald S/igneu/r Hans Risbrig, Bøidelensmanden Iver Esem og edsorne og tilforordnede Laugrettesmænd, Nils Hielmaas, Ole Fyllingsnæs, Aamund Asgaard, Ole Høeland, Ole Kalsaas, Erik Svindal, Magne Fyllingsnæs, Elling Lie, med mere Tingsøgende Almue,
Hvorda, efterat Retten
1717: 78b
udi deris Majestets Høje Navn var sat og Almuen til fredelighed, ædruelighed og ærbødighed imod Retten og dens Betiente advaret, er først publicerit alle de allernaadigste forordninger, anordninger og Høiøfrighedz Befalinger som fol/io 75 findis extraherede dernest:
Wilhelm Hanssens udgivne bøxelbrev til Mons Nilsøn paa 12 merker S/mør udi Steensland dat/erit Steenegaard d/en 8 Febr/uarij 1717 ./.
Agnete S/a/l/ig/ Mag/ister Samuel Schreuders udgivne bøxelbrev til Anders Ellufsøn paa 18 merker Smør og 1/2 faar udi Ascheland, dat/erit Berg/en d/en 8 Martj 1717 ./.
Mag/ister Erik á Møinichens udgivne bøxelbrev til Hans Magnesøn paa 27 merker S/mør 1/4 t/ønne Korn og 1/4 faar udi Rylland, dat/erit Berg/en d/en 13 Febr/uarij 1717 ./.
Magdalena salig Smeds udgivne bøxelbrev til Nils Anders/øn Wæland paa 18 merker Smør og 1 qvarter Malt udi Gaarden Wælandt dat/erit Bergen d/en 6 Decembr/is 1716 ./.
Herman Henrik Feiff paa Velbaarne frue Justina Maria Schønefets (Schjøther iflg. Myking-boka) veigne udgivne bøxelbrev til Ole Monsøn paa 18 merker S/mør 18 Kand/er Malt udi Houge, dat/erit Bergen d/en 3 Martj 1717 ./.
Ditoes udgivne Bøxelbrev til Ole Jacobs/øn paa 18 merker S/mør 18 Kand/er Malt udi Gaarden Houge, dat/erit Bergen d/en 17 Febr/uarij A/nn/o 1717 ./.
Nils Olsøn Nedre-Echangers udgivne Skiøde til Lars Nilsøn Nere Echanger paa tolf marker Smør og 8tte Kander Malt udi Nere Echanger dat/erit Eide Tingsted d/en 9 Martij 1717.
D/en 10 dito blev Retten igien sat sammesteds med foranførte hvorda S/igneu/r Hans Risbrig, som paa Velædle Laugmand Weilandts veigne Skatterne oppebar, saavit dennesinde var at bekom/m/e tilspuurte tilstædeværende Almue og Laugrettet 1. Om forleden Aar 1716 udi dette Skibbrede noget forbrut Odels Gods, sampt Siette og tiende penge, eller forløvs penge paa Kongens beholdne Gods, var tilfalden ? hvortil de svarede, at forleden Aar 1716 slet intet noget af saadant deris Kongl/ig Maj/este/t udi dette Skibbrede var tilfalden. 2. Efter tilspørgelse svarede de, at de ikke til noget Strandvrag aar 1716 hafde fornummet. 3. Om fløtningsfolket, som haver giort fordringskab for Rettens Betiente Aar 1716 fra dette Ting til andet, ej haver nødt deris rigtige Betaling efter Skatteforordningen ? hvortil de eenstem/m/ige svarede, saa mange som skydset hafde Aar 1716 fra dette Tingsted til andet, at dem derfore Var skeed Rigtig Betaling; hvilket Almuens Svar til disse trende foranførte qvæstioner, S/igneu/r Hans Risbrig under Rettens forseigling beskreven var forlangende, som ej heller kunde negtis.
Siden blev restantzen saavel paa dagskat for 1714 som ordinaire Skat 1715, som dagskat og ordinaire skat for 1716 og Legspengene, for Almuen lydelig oplæst og som ingen indsigelse derimod af nogen er Vorden giort, er den S/igneu/r Hans Risbrig, som skatten udi Velædle Laugmand Weilandts sted oppebar og præsenterede, efter forlangende under Rettens forseigling, til restantsernis inddrivelse leverit som beløb sig til den summa 531 rdr 4 merker 4 s/killing.
Og som ingen Sager enten Kongens eller andre til paakiendelse vare indstevnte, blev Retten dennesinde paa dette sted ophævet.
1717: 79
Anno 1717 d/en 12 Martij er holdet almindeligt Vaar restantz Skatte og Sageting med Allenfits Schibb/redis Almue paa Tingstedet Qvame, nærværende udi Velædle Laugmand Weilandts veigne S/igneu/r Hans Risbrig, Bøidelensmanden Elluf Mundal og edsorne og tilforordnede Laugrettesmænd, Anders Capperdal, Ole Watne, Siur Icheland, Haaver *Aalvor for Ole Helleland, Jacob Elsaas, Ole Elsaas, Nils Walle, Knud Walle med mere Tingsøgende Almue,
Hvorda, efterat Retten udi deris Kongl/ig Maj/este/t(s) høje Nafn var sat, og Almuen til fredelighed, ædruelighed og ærbødighed imod Retten og dends Betiente advaret, er først publicerit de Kongl/ig allernaadigste forordninger, Anordninger og Høiøfrigheds Befalinger, som fol/io 75 findis extraherede.
(1.) Dernest blev publicerit Hans Berraasis paa egne og medinterressenters Veigne udgivne Bøxelbrev til Nils Paalsøn paa 1/2 løb Smør og 30 Kander Malt udi Nedre Hopland, dat/erit Qvame Tingsted d/en 12 Martij 1717 ./.
2. Johannes Berfiords udgivne Bøxelseddel til Rasmus Nilsøn paa 1/2 løb Smør 1/2 t/ønne Malt udi Mycheltuun dat/erit Berg/en d/en 19 Febr/uarij 1717.
3. Mons Fosse lod ting lyse paa sine Myndlingers Veigne Odelsretten og Pengemangel til 28 merker Smør og 18 2/3 Kande Malt udi Søre Fosse, som deris fader Marrite og Synneve Monsdøttris, fader Mons Søre Fosse til Anders Røsetter soldt havde; samme dat/erit Qvame Tingsted d/en 12 Martj 1717 ./.
4. Magne Mundal og Anders Nepstads udgivne Skiøde til Børge Grødtvet paa 12 merker Smør udi Siurset, dat/erit Berg/en d/en 5 Febr/uarij 1717.
5. Magne Mundal og Anders Nepstads udgivne Skiøde til Ole Mitgaard paa 1 pund Smør udi Siursetter, dat/erit Bergen d/en 5 Februarij 1717 ./.
6. Marrite Olsdatter Tiore, Lars Stephensen Halland, Johannes Sem, paa Marrite Stephensdatters Veigne, Halvor Nesse paa Siur Stephensens Veigne og Lars Olsøn Hoplands udgivne Skiøde til Ole Hopland paa 4re pund Smør 1 t/ønne Malt og 3/4 faar udi Øfre og Nedre Hopland, uden odelsret, dat/erit Semb d/en 24 Febr/uarij 1717 ./.
D/en 13 dito er Retten igien sat sammestedz med foranførte, hvorda først Lensmanden tilstod efter tilspørgelse ej nogen Kongens Sager dennesinde at være stevnt: men
Ole Levestad hafde stevnt sin Søn Knud Levestad, for hvem hand haver opsagt sit brug, paa det handz Søn skulle give ham udi sin høje alderdom Livs ophold til nødtørftighed, hvilket ham nu bliver negtet, til at efterkomme hands Løfte, eller ved Retten at blive tilfunden at give ham aarlig 1 t/ønne Korn og et Kufoster.
Knud Levestad møtte for Retten og vedstod Loulig at være stevnt for denne Sag, benegtende ej at have lovet faderen dette Løfte: men Gaarden at være ham af faderen paakast, som den ej lengere var god for at styre.
Ole Levestad sagde efter tilspørgelse nu derpaa ej at have Vidner, saasom de der vare Nærværende, nu alt ere døde.
Sønnen tilstod der nest at have lofvet sin fader føde, saa lenge hand var god derfor.
Faderen begierede at hands Søn maatte giøre sin corporlige Eed paa at hand ej haver lovet ham føde ? hvortil Sønnen svarede at hand vilde gierne giøre sin eed paa at hand ej haver lovet sin fader livs føde, men ikkun saalenge hand selv hafde noget: men Vilde nu give ham aarlig 2 Vaager Korn.
Sønnen blev dernest tilspuurt om hand ikke Vilde give sin fader 3 Vaager Korn aarlig ? hvortil hand svarede ja; og blev saa denne Sag ophævet - og af Retten samme løfte Confirmerit, sampt forseiglingspenge eftergivet og anden omkostning eftergivet.
1717: 79b
S/igneu/r Dirik Hønnechen stevner Lars Olsøn Hopland efter forrige tiltale:
Lars Olsøn Hopland møtte og tilstod loulig at Være stevnt for denne Sag: og tilstod at Vilde betale naar hand saaeg sin haand; men ej negtede at have givet sin haand ud paa 8tte merker til Mag/ister Stabel og ej til Hønnechen: ej heller tilstod hand at Hønneken hand skrevet sin haand derunder ham vidende.
Mons/ieu/r Hønnechen tilstod ej at kunde finde hands haand eller have den udi sit Værge.
Thi paastod Lars Hopland at blive frikendt for S/igneu/r Hønnechens tiltale i denne Sag.
Mons/ieu/r Hønneken formeente at denne Omkostning ham maatte erstattes af Lars Hopland.
Afsagt.
Som Mons/ieu/r Hønneken selv tilstaar ej at have Lars Hoplands haand for disse 8tte mark, ej heller nogen haand til ham for samme summa at Være givet, men som Cautionist for Lars Hopland samme Lars Hoplands udgivne haand til Mag/ister Stabel at have underskrevet; det Lars Olsøn Hopland dog gandske benegter; da frikiendis Lars Olsøn Hopland for Mons/ieu/r Hønnechens tiltale i denne Sag, og Mons/ieu/r Hønnechen og for videre ansvar i Sagen; dog reserveris Mag/ister Stabel til hvem Lars Olsøn Hopland for disse 8tte mark haver udgivet sin haand, sin loulig tiltale til Lars Hopland, efter Loulige foregaaende stevnemaal.
Processens omkostninger ophæves paa begge sider i denne Sag.
Derefter blev tilspuurt af S/igneu/r Hans Risbrech paa Laugmand Weilandts veigne først (1.) om forleden Aar 1716 Kongen udi dette Skibbrede Var tilfaldet noget forbrut Odelsgods, arveløs Gods, Siette og tiende penge, sampt forløvspenge paa Kongens eget beholdne gods ? hvortil de svarede nej: 2. Ej heller viste de af noget Vrag forleden Aar i dette Skibrede at være indkommen; 3. Ikke heller kunde de andet sige end dem jo forleden Aar var betalt rigtig skyds efter forordningen saamange, som Rettens betiente fra dette ting til andet skydset hafde.
Sluttelig blev restantzen saavel paa dagskatten for 1714, som for 1716 og ordinaire skat for 1716 og legdepengeskatten for Almuen lydelig oplæst, hvorimod ingen indsigelse er vorden givet, thi blev den S/igneu/r Hans Risbrig, som Tinget udi Velædle Laugmand Weilandts sted Bivaanede og skatterne oppebar, under Rettens forseigling til restantsernis inddrivelse tilbage leverit, som beløb sig til den summa 664 rdr 1 mark 6 s/killing.
Anno 1717 d/en 15 Martij er holdet almindeligt Vaar- restantz og Sage Ting med Lindaas Schibbredis Almue udi Kilstrømmen, nærværende udi Velædle Laugmand og foget Henrik Weilandts loulige forfald S/igneu/r Hans Risbrig, Bøidelensmanden Mikkel Oenæs og edsorne og tilforordnede Laugrettesmænd Elling Heltvet, Jacob Monstad, Mons Fondnes, Halsteen Lauaas, Jacob Kielgavlen, Mons Weraas, Joen Lillaas, Jacob Keelen med mere Tingsøgende Almue,
Hvorda, efterat Retten var udi deris Maj/este/ts høje *naven sat, og Almuen til fredelighed, ædruelighed og ærbødighed imod Retten og dends Betiente advaret, er først publicerit alle de aller-
1717: 80
Naadigste udgivne forordninger, Anordninger og Høiøfrigheds Befalinger, som fol/io 75 findis extraherede.
(1.) Derefter blev publicerit Bastian Reus tillige med Kirsten S/a/l/ig/ Leutenantz Reusis udgivne Pante-forskrivelse til S/igneu/r Jørgen Christensøn paa 80 rdr, hvorfore er pantsat Qvalvaagen med paastaaende Huuse, dat/erit Bergen d/en 15 Decembr/is 1716 ./.
2. Peder Hofmands udgivne bøxelbrev til Lars Olsøn paa 18 merker Smør og 1/4 faar udi Hodne; dat/erit Sandvigen d/en 16 Febr/uarij 1717 ./.
3. Lars Nagels udgivne Bøxelbrev til Siur Jonsøn (Jorisøn?) paa 18 merker S/mør og 1/4 t/ønne Malt udi Førland hvorfore er betalt Bøxel 1 rdr dat/erit Bergen d/en 15 Febr/uarij 1717.
4. H/er/r Johan Madsons udgivne Bøxelbrev til Kolbeen Trondsøn Kaelhofde paa 18 merker Smør og 1/4 huud udi Fiellanger: dat/erit Lindaas d/en 18 Januarij A/nn/o 1717 ./.
5. Ditoes udgivne bøxelseddel til Iver Endresen Wiig paa 1/2 løb Smør og halvanden Mæle Malt udi Grimstad, dat/erit Lindaas, Præstegaard d/en 19 Febr/uarij 1717 ./.
6. Mikkel Fieldsendis udgivne Skiøde til Joen Smørdal paa fire Marker Smør og 2 Kander Malt udi Smørdal, dat/erit Bergen d/en 16 Decembr/is 1716 ./.
D/en 16 dito blev Retten igien sat med foranførte hvorda blev foretaget Sagerne at paakiende.
Mons Lechvold haver ladet stevne Thommes Solem, fordi hand haver forbandet ham og de andre Mænd som haver været med i Taxationen og lagt dagskatten; til strafs lidelse for saadan ubillig tale.
Thommes Solem møtte og tilstod at være loulig stevnt for denne Sag, gandske fragaaende derhoes sigtelsen.
Mons Lechvold blev tilspuurt om hand havde Vidnisbyrd i denne Sag ? hvortil hand svarede, at have indkaldet Erik Sætre dennesinde \til/ at vidne i denne Sag;
Thommes Solem forklarede og at Være Varslet til at anhøre dette Vidnis forklaring.
Dernest fremstod Erik Sætre og efter edens afleggelse om sit sandfærdige Vidnisbyrd forklarede: at hand kom roende ved Fedie landet, hvor Thommes Solem og Var liggende med sin Baad, da sagde hand, fanden have dem som dagskatten taxerede; jeg haver faaet formeget og kand ej betale det: videre har hand ej hørt.
Mons Lechvold blev tilspuurt om hand havde flere Vidnisbyrd i Sagen ? hvortil hand svarede Joen Solem og Mikkel Solem og begierede dernest tid til at indkalde samme til neste Ting.
Afsagt.
Mons Lechvold bevilges Tid til neste Ting de navngivne Vidner til Sagens opliusning at indkalde til Rettens videre opliusning og paakiendelse.
Aamund Lyren haver ladet stevne Anders Lyren for hand haver ubevislig skieldt ham og hands folk for æreløs folk, til Vidne derom Nils Lyren og Nils Berfiord; alt til strafs lidelse efter loven og denne Processis Omkostnings erstatning.
Anders Lyren møtte for Retten, tilstod at være, efter tilspørgelse, loulig stevnt for denne Sag og til at anhøre Vidnisbyrdenis forklaringer: men gandske fragik Sigtelsen.
Vidnisbyrdene møtte og tilstod at Være loulig stevnt til at aflegge deris Vidne i denne Sag: og efterat det ene Vidne Nils Lyren var udviist medens Nils Berfiord, som er boende i Allenfits Schibbrede og her vilde selvvillig Vidne, sin sandhed forklarede; blev fremkaldet Nils Berfiord, som efter edens afleggelse forklarede: at anden dag Juul 1716 da hand gik fra kirken og til Søes med hands Søn Nils Lyren hvor Anders og gik med, siger Anders til Niels Lyren som haver Aamund Lyrens Stifdatter, du er indkommen med Æreløs folk; hvortil Nils Lyren siger til Anders, siger du mig dette
1717: 80b
til eller min fader, svarede Anders forrige, du er indkommen med æreløs folk. Og som Nils Lyren selv er interressent i denne Sag og det concernerer (vedrører) ham selv, kand hand ej til Vidne i denne Sag antages.
Aamund Lyren blev tilspuurt om hand haver andre Vidnisbyrd i denne Sag ? hvortil hand svarede nej.
Afsagt.
Som Aamund Lyren selv tilstaar ej at have andre Vidnisbyrd i denne Sag, saa frikiendis Anders Lyren for Aamund Lyrens tiltale i denne Sag.
Aamund Lyren haver ladet stevne Anders Lyren paa hans Stifdatters Ingeborg Indlyrens Veigne for Anders giør hende fornermelse udi en qværn med redskab, som de har til sammen, til erstatning baade for tilføjede ubillighed og Processens Omkostning.
Anders Lyren møtte og tilstod at være loulig stevnt til dette Ting for denne Sag; og tilkiendegav at Citantinden er ejende halvparten af huuset og qværneredskab, men ej udi qværnesteenene; om hvilket er kiendt for skifteRetten tilforne.
Afsagt.
Som Sagen dependerer af Bygning, som ej kand kiendis paa førend paa Aastæden, saa henvisis Sagen derhen, hvorhen naar den loulig bliver stevnt, skal videre kiendis hvis lou og Ret medfører.
Aamund Lyren Lader stevne Ole Lyren fordi hand haver tillagt ham at have staaelet en fiøell af Tingstuen paa Lyren, hvorom hand haver indkaldet Vidner Joen og Haaken Lyren samme at afbevise:
Ole Lyren møtte og tilstod ej derfore at Være stevnt;
Stevnevidnerne Lars Lyren og Nils Lyren møtte og forklarede edelig at have stevnt Ole Lyren for denne Sag og til dette Ting med i dag fiorten dages Varsel om morgenen tilig og talte med ham selv.
Joen Lyren og Haaken Lyren møtte og tilstod at Være loulig stevnte til at Vidne i denne Sag.
Ole Lyren tilstod, omendskiønt hand ej var stevnt til at anhøre Vidnisbyrdenis forklaringer, saa vilde hand dog selvvillig tage til gienmæle udi Sagen, saasom hand Viste sig herudi at Være uskyldig; hvorpaa eden for Vidnisbyrdene blev oplæst og de tilholdt deris sandferdige forklaring at giøre hvorpaa Haaken Lyren blev udvist medens Joen Lyren vidnede, som efter edens afleggelse om sit sandfærdige Vidnisbyrd saaledis forklarede: at da hand tillige med Ole gik til Siøs paa deris boende Gaard Lyren da samme tid ingen anden Var hos, siger Ole til deponenten, hand Aamund Været nu stevnt, hvorfore sagde deponenten, Ole svarede fordi hand skal have baaret noget af Tingstuen, ej nefnende hvad slag det Var, hvilket for en tre Uger siden er passerit.
Dernest blev fremkaldet Haaken, som efter edens afleggelse om sit sandfærdige Vidnisbyrd forklarede: at som hand stod hiemme for nogen tid siden og talte end med sin Grande Ole, sagde Ole at en af granderne skulle have sagt ham at Aamund havde baaret noget Næver af Tingstuen.
Aamund blev tilspuurt om hand hafde andre Vidner at nafngive i denne Sag, hvortil hand svarede nej.
Saa blev af os samptlige for ret dømt og afsagt.
Efterdi de indstevnte Vidnisbyrder ej ere overeenstemmende som Lovens første bogs trettende Capitels første articul ommelder ej heller noget tilstrekkeligt paa en Tid At være sked udsiger, hvorved Ole Lyren noget er *overbist som strafværdigt er, da frikiendis Ole Lyren for Aamund Lyrens tiltale i
1717: 81
denne Sag; Processens Omkostninger ophæves paa begge sider.
H/er/r Christen Kraag haver ladet stevne Wendel Larsøn Severøen efter forrige tiltale af 21 Julij 1716.
Vendel Larsøn møtte for Retten og vedstod at Være loulig stevnt i denne Sag forklarende derhoes at have udgivet til Graffestning 1 forsvarlig og dygtig Koe til deelings imellem begge Præster for en Mand som døde, efter hvem ej det allerringeste var til overs og ej have lovet mere ud; saasom der ej noget var videre efter ham end Præsterne fik; og sagde vel H/er/r Christen til Vendel, jeg faar have 1 Rdr, da svarede Wendel jeg skal tale med min fader derom og ej videre udgivet noget løfte, og skal det være nu imod Sex aar siden dette er passerit.
Aamund Lyren formeente at Prousten skulle kunde bevise dem det over; hvorfore hand begierede dilation samme at føre: som blev bevilget saavit loven tillader.
H/er/r Johan Madsen haver indkaldet Mo/n/s/ieu/r Johan Jukkum Kling efter forrige tiltale.
Paa Johan Jukkum Klings veigne indgav Erik Waleur hands skriftlige indleg af ham selv underskrevet, dat/erit Bergen d/en 12 Martij 1717 ./.
Nils Bager paa H/er/r Johan Madsons Veigne indgav hands skriftlige indleg dat/erit Lindaas d/en 15 Martij 1717 ./.
Stevnevidnerne Søren Fondnes og Christian Kaland afhiemblede edelig at have Varslet S/igneu/r Johan Jukkum Kling paa H/er/r Johan Madsons Veigne at møde i Retten igien og svare til forrige Sag hvorfore hand neste Ting paa Lyren var stevnt nemblig til at betale Citanten den \hos/ ham søgende skyld.
Og blev af Citantens beskikede *prosteiert (protesterit) imod videre opsettelse i følge af forrige Kiendelse.
Afsagt.
Ærværige H/er/r Johan Madson SognePræst til Lindaas Præstegield indkalder Johan Jukkum Kling for denne Ret at betale sig de udi underRetsdommen afsagt d/en 20 Julij 1712, sampt Laugtingsdommen afsagt d/en 14 Sept/embris 1713 og den Kongl/ig Oberhofrets Dom afsagt d/en 23 Aprilis 1714 tildømte omkostninger til sammen 45 rdr udi den paatvungne Proces angaaende Mons/ieu/r Johan Jukkum Klings nu paaboende Grund Kilstrømmen Kaldet, som under Præstebolet er liggende, sampt seeniste Oberhofrettis Dom til fornyelse og erstatte ham denne Processis Omkostning, saasom Citanten der samme Domme tildømte Omkostninger ej mindelig har kundet erlange; hvorimod ej noget giensigeligt af Mons/ieu/r Johan Jukkum Kling er giort, uden at hand {seeniste}\denne/ Rettis dag, da hand tilforne tvende ganger er loulig stevnt, vil undskylde sig med ej at vide hvorfore hand er stevnt \og nu vil have Copier af hvad i rettelagt er/ det dog stevnevidnerne edelig har forklaret, saa kand Retten ej opholde denne reene Sag eller imod Citantens Paastand bevilge ham videre opsettelse \saasom den indstevnte haver originalerne af de tvende første domme og den seeniste dom som er forkyndt/ men dømmer for Ret og fornyer den ergangne Usvekkede Høikongelige Oberhofrettis Dom: der siger: at den Plads ved Kilstrømmen som Johan Jukkum Kling paaboer er ikke Johan Jukkum Kling tilhørende, men henhører under Præstebolet, og som Johan Jukkum Kling ikke enten ved bøxel eller bevillingsseddel beviser sig i nogen Maade til samme Plads berettiget, saa
1717: 81b
bør bemelte Johan Jukkum Kling have samme Plads i Minde af Præsten H/er/r Johan Madson, eller U-opholdelig fravige den, imod at Præsten betaler ham de huuse som findis paa Pladsen, med hvis forbedring der ellers kand befindis paa samme Plads at Være anvent, alt efter U-villige Mænds kiendelse. Saaledis bifaldet den indstevnte Laugmandsdom, udi Processens omkostning betaler Johan Jukkum Kling til H/er/r Johan Madson tredive Rdr; herforuden at betale efter underrets Dommen 3 rdr og Laugtingsdommen 12 rdr, til sammen 45 rdr, saasom dommene ej ere underkiendte men confirmerede, herforuden tildømmes Johan Jukkum Kling at betale denne processis forvolte omkostning med 2 rdr, til sammen 47 rdr til Citanten H/er/r Johan Madson inden fembten dager under Nam efter loven saasom det ej heller af den indstevnte er efter seeniste kiendelse directe svaret til Sagen.
Derefter blev Almuen og Laugrettet tilspuurt om forleden Aar 1716 udi dette Skibbrede noget forbrut Odelsgods item Arveløes Gods, sampt Siette og Tiende Penge eller forløvspenge paa Kongens beholdne Gods Kongen var tilfalden ? hvortil de eenstemmige svarede, det dem vidende, slet indtet af noget saadant Kongen udi dette Skibbrede forleden Aar 1716 var tilfalden. 2. Om noget Strandvrag forleden Aar 1716 udi dette Skibbrede var inddreven ? hvortil de svarede at slet indtet herudi Skibbredet var indkommen. 3. Om de kunde negte at dem jo forleden Aar, efter Skatteforordningen, saa mange, som Rettens Betiente fra dette Ting til andet skydset havde, rigtig fire skilling Miilen ? dertil saa mange som skydset hafde forleden Aar 1716 svarede, at dem derfore er skeed rigtig betaling, hvilket Almuens Svar S/igneu/r Hans Risbrig under Rettens forseigling beskreven var forlangende, det ej kunde negtis.
Sluttelig blev restantsen for Lindaas Skibbredis Almue forfattet paa Vaartinget, holdet udi Kilstrømmen d/en 16 Martij 1717 med Lindaas Schibbredis Almue, er lydeligen for Retten oplæst, og som ingen indsigelse derimod af Almuen er giort, enten paa ordinaire skat for 1715 og dagskat for 1715 sampt dagskat for 1716 og ordinaire skat 1716 og *lengdepengene (legde-), blev den S/igneu/r Hans Risbrig, som tingene udi Velædle Laugmand Weilandts sted bivaanede og skatterne oppebar, saavit var at bekomme, under rettens forseigling tilbageleverit, til restantzernis inddrivelse.
Anno 1717 d/en 17 Martij er holdet almindeligt Vaar restants skatte og Sage Ting med Guulens Schibbredis Almue paa Tingstedet Halsvig nærværende udi Velædle Laugmand Weilandts Loulige forfald S/igneu/r Hans Risbrig, Bøidelensmanden Ole Hougsdalen og edsorne og tilforordnede Laugrettesmænd: Elling Miømjen, Joen Ostgulen, Jens Ostgulen, Ole Slire, Henrik Tveten, Nils Kieldbiu, Hans Miømjen og Jacob Miømjen med mere tingsøgende Almue,
Hvorda, efterat Retten var sat og Almuen til fredelighed, ædruelighed og ærbødighed imod Retten og dens betiente advaret, er først publicerit alle de allernaadigste forordninger og høiøfrighedz befalinger som fol/io 75 findis extraherede.
1. Dernest blev publicerit Erik á Møinichens udgivne panteforskrivelse til Velædle Assessor Wilhelm Hanssen paa 1100 rdr hvorfore er pantsat Lille-Slire 1/2 løb Smør, Vadsvig 2 p/un/d Smør og 1/2 Vaag fisk, udi Kiellingvold
1717: 82
1 løb Smør, Glavær fisk en Vaag, sampt underliggende Gastgieberie Scherjehafn til Wadvig og hands andeel udi Frønningen og Laugmands aasen, saavit hand arvet haver, item Naadsens aaret af Rectoratets og Hammers Gield, samme dat/erit Berg/en d/en 11 Januarij 1710.
2. H/er/r Johan Madsons udgivne bøxelbrev til Jørgen Trondsøn Kalhofde paa 18 merker Smør udi Furrebotten, dat/erit Lindaas Præstegaard d/en 18 Januarij 1717.
3. H/er/r Johan Madsons udgivne bøxelbrev til Jørgen Anfindsøn Hope paa 1/2 løb Smør og 1/2 Mæle Malt udi Sandnæs, daterit Lindaas Præstegaard d/en 6 Martij 1716.
4. Lars Hoplands tillige med Bertel Qvingedals, Gutorm Anvigs, Erik Qvingedal og Mikkel Hoplands udgivne Skiøde til Johannes Andvig paa 12 merker Smør og 1/3 faar (Gard ikkje nemnd) dat/erit Halsvig d/en 17 Martij 1717 ./.
D/en 18 dito blev Retten igien sat sammestedz med foranførte: hvorda
Mag/ister Nicolaus Stabel med skriftlig Kald og Varselseddel dat/erit Evenvig d/en 16 Febr/uarij 1717 lader stevne *Mikken Monsøn Nyhammer, som blev læst.
Mikkel Monsøn møtte for Retten og tilstod at være loulig stevnt for denne Sag. *Mikken Monsøn svarede til Stevnemaalet det hand vel af hastighed har indladet sig med en tale, den hand fortryder og vilde gierne ærklære sin SognePræst det hand ej noget, end ikke det allerringeste præjudicerligt om ham eller hands embede ved eller udsige eller kand udsige, og derpaa leverede for Retten sin Siælesørger sin haand, bedende, det hand ej vilde fortryde hands hastighed som hand herved renocerer (Renonsere = gi avkall på, avstå fra) og ærklærer sin SognePræst uskyldig for alting.
Og proponerede Mag/ister Stabel tillige ved General qvæstion for den gandske samlede Almue om nogen af dem kunde sige ham noget usømmeligt og uansvarligt til ? hvortil alle med en raabende Mund svarede: Gud Velsigne Vor Præst og lad os lenge nyde ham, ja velsignet være ham for hver dag hand har været vor Præst, vi ikke uden alt got og Vel om ham at sige, som iblant os har levet som en Guds retsindig Præstemand.
Mag/ister Stabel haver ladet stevne Jacob og Jørgen Nordal for ulovlig hugster udi Evenvigs Præstegaards skov, da de uden hans villie, videnskab eller tilladelse, medens hand var paa sin kirkereise, haver hugget 10 Spær og 2 større træer til strafs lidelse efter loven.
Begge de indstevnte møtte for Retten og Vedstode loulig at være stevnt for denne Sag: tilstod sigtelsen at alt dette var giort af dem uden tilladelse af ejeren.
Mag/ister Stabel vilde ej dennesinde paastaa Dom over dem.
Mons/ieu/r Risbrech begierede, efterdi herudi er Kongens Sigt, fogedens tiltale paa Kongens Veigne, maatte ham reserveris, som Retten billig holder.
Mons/ieu/r Brynild Elers boende udi Wichingevaag fremstod for Retten og tilspuurte tilstædeværende Almue, om dem ikke er vitterligt at hand uden noget Kiøbmandskab, ernærer sig ikkun med fiskeri som en anden Bonde ? hvortil de svarede at hans næring er ikkun at drage ud at fiske som en bonde, og ej bruger noget Kiøbmandskab end noget mere end en bonde, enten med fiskesalteri, ald et Kiøbmandskab eller Ølsal; 2. Om ikke hands tilstand var gandske slet ? hvortil de svarede: fik hand ikke en fisk af Søen ved sit eget slæb, saa viste de ikke hvad hand skulle leve af, som er en fattig Mand: hvilket Almuens svar hand under Rettens forseigling til Tingsvidnis erlangelse beskreven var forlangende som blev bevilget.
Mag/ister Nicolaus Stabels udgivne bøxelbrev til Torkel Aslaksen paa 1/2 løb S/mør udi Nyhammer, dat/erit Evenvig d/en 16 Martij 1717.
Seeverin Seehusens udgivne Bøxelbrev til Peder Paalsøn paa 1/2 løb Smør og 1/2 p/un/d fisk udi Strømme, dat/erit Bergen d/en 11 Januarij 1717.
1717: 82b
Dernest blev de 3de propositioner, som for forrige Skibbrede giort er for dette Skibbrede giort angaaende forbrut odels gods, Arveløs gods, Siette og tiende penge, sampt forløvspenge paa Kongens beholdne gods, item strandvrag og skyds betaling for Rettens betiente, hvortil er svaret som af forrige.
Sluttelig blev restantsen saavel paa de ordinaire skatter for 1716, som dagskat for 1714 og 1716 og legdepengerne lydelig for Almuen oplæst, hvorimod ingen indsigelse af Almuen er vorden giort, thi er S/igneu/r Hans Risbrig, som Tingene udi Velædle Laugmand Weilandts sted bivaanede og skatterne saavit dennesinde var at bekomme, oppebar, under Rettens forseigling til restantzernis inddrivelse, tilbage leverit.
Anno 1717 d/en 1 Aprilis, er holdet almindeligt Vaar restantz og Sage Ting med Schiolds Schibbredis Almue, paa Gaarden Søreide, nærværende Udi Velædle Laugmand Weilandts absence S/igneu/r Hans Risbrigt, Bøidelensmanden Lars Dyngeland og Edsorne og tilforordnede Laugrettismænd, Mikkel Mittun, Paul Øfstebøe, Lars Bontvet, Johannes Gimmeland, Ole Lone, Joen Grimen, Nils Houge og Halvor Biørndal med mere Tingsøgende Almue,
Hvorda, efterat Tinget var sat og Almuen til fredelighed, ædruelighed og ærbødighed imod Retten og dends betiente advaret, er først publicerit de allernaadigste udgivne forordninger og høiøfrigheds anordninger, som fol/io 75 findis extraherede.
(1.) Dernest blev publicerit Cicilia Hiortis udgivne Skiøde til Velædle Severin Seehuusen paa Øfre-Natland og Slettebachen sampt paa samme Gaarder befindende qvæg og inventarium 25 Kiør og 1 Graoxe, 2de qviger paa andet aar, og 3de brugshester med videre inventarium hvorfore er betalt 735 rdr; daterit Bergen d/en 9 (eller 1) Martij 1717 ./.
2. Giertrud Knudsdatters udgivne Skiøde til Velædle og Velbyrdige Assessor Wilhelm Hanssen paa 18 merker og 1/8 huud udi Schage dat/erit Bergen d/en 30 Martij 1717 ./.
3. Wilhelm Hanssens udgivne bøxelbrev til Joen Rasmusøn paa 1 løb Smør og 1/2 huud udi Gaarden Schage dat/erit Steenegaard d/en 26 Martj 1717 ./.
4. H/er/r Claus Schavenii udgivne bøxelbrev til Marcus Johansøn Hole paa 1/2 løb S/mør og 1/2 t/ønne Malt udi Espeland, dat/erit Hougs-Præstegaard d/en 13 Febr/uarij 1717 ./.
5. Wilhelm Hanssens udgivne bøxelbrev til Ole Eriksøn paa 18 merker Smør og 1/2 huud udi Tongeland dat/erit Stenegaard d/en 30 Nov/embris 1716 ./.
6. Elisa Catharina S/a/l/ig/ Johan Wolptmands udgivne Bøxelbrev til Lars Eriksøn paa 1/2 løb Smør Bugildt udi Tongeland dat/erit Bergen d/en 4 Januarij 1717 ./.
7. Mons Poulsøns Bratlands udgivne Bøxelbrev til Oluf Nilsøn Natland paa 2 p/un/d 6 merker Smør og 1/2 T/ønne Malt udi Bratland, dat/erit Berg/en d/en 27 Martij 1717 ./.
8. Wilhelm Hanssens udgivne Bøxelbrev til Nils Halversøn paa En løb S/mør og 1 t/ønne Malt udi Øfre-Dyngeland, dat/erit Stenegaard d/en 8 Martij 1717 ./.
9. Ditoes udgivne Bøxelbrev til Lars Halvorsøn paa 1/2 løb Smør og 2 giedskind udi Mellishoug dat/erit Stenegaard d/en 15 Martij 1717 ./.
10. Mag/ister Ole Bornemans udgivne Bøxelbrev til Lars Jacobs/øn paa 1/2 løb Smør og 1/2 huud udi Nedre Tittelstad, dat/erit Bergen d/en 2 Januarij 1717.
11. Dernest blev publicerit Fru Else Liliensciolds begiering af 31 Martij 1717 og hendis tilfaldne deel udi Skiftebrevet af 31 Augsuti 1715 nemblig udi hofetgaarden Grafdal med underliggende gods og tilliggende herlighed 892 rdr 3 s/killing nok for hendis Broderlod udi Grafdal og underliggende Gods 223 rdr 3/4 s/killing.
1717: 83
12. Ole Elsaassis udgivne Skiøde til Mogens Jacobsøn Sølen paa tolv merker Smør og To kander Korn udi Sølen daterit Søreide d/en 1 Aprilis 1717 ./.
13. Ole Elsaassis udgivne Skiøde til Mons Torsøn Sølen paa Tolv merker Smør og to kander korn udi Sølen, dat/erit Søreide d/en 1 Aprilis 1717 ./.
14. Guri Christophersdatters udgivne Skiøde til Ane Nilsdatter paa 9 merker Smør og 6 Kander Malt udi Flesland, dat/erit Søreide d/en 1 Aprilis 1717 ./.
15. Guri *Nilsdatters udgivne Skiøde til Lars Halvorsøn paa 9 merker Smør og Sex Kander Malt udi Flesland, dat/erit Søreide d/en 1 Aprilis 1717.
D/en 2den dito blev Retten igien sat sammestedz med foranførte - hvorda Sagerne blev foretagne og først Kongens, og havde da
Velædle og Velvise Laugmand og foget Henrik Weilandt ladet indkalde for Retten tvende halvsødskende til faderen Ole Olsøn og Brite Olsdatter der nu anden gang haver lagt udi et syndigt levnet og imod Guds og kongens Lov avlet Børn med hin anden, omendskiønt de for deris første begangne syndige gierning vare dømte, nu til strafs lidelse efter Loven, andre saadanne udædiske Mænnisker til afskye.
Begge de indstevnte svarede efter tilspørgelse at Være louligen stevnte for denne Sag tilstod Sigtelsen saa at hon efter tilspørgelse ej viste af nogen anden Barnefader til dette sidste avlede Barn end hendis halvbroder Ole Olsøn, og hand tilstod og at være fader til dette siste avlede Barn; efter tilspørgelse svarede Brite Olsdatter at barnet var dødt fød; og var nærværende sam/m/e tid udi Barns nød ordentlige Midler af qvindemennisker; efter tilspørgelse svarede Brite Olsdatter at hon ikke kunde negte at hon jo, da seeniste ergangne domme over hende var gangne \viste/ at det Var synd hon havde giort, og havde hendis syndige kiød kommen hende til denne gierning. Hon svarede og at hon ikke kunde negte det hon jo, siden seniste afsagde domme var bleven undervist af sin Prest og degn om sin synd; hon blev og tilspuurt efterdi hon er bleven undervist om sin Synd, hvorfore hon da ikke har entholdet sig fra at begaa anden gang denne Synd ? hvortil hon intet andet svarede end hand begierte det af hende: hon blev og tilspuurt nu efterdi hon ikke nu som forrige gang havde aarsage at klage over at hon maatte ligge hos ham i en seng formedelst fattigdom af forældrene, hvorfore hon nu ikke har entholdet sig fra hands samqvem; hvortil hon svarede at de laaeg hver nat separate fra hin anden, men om natten kom hendis halvbroder Ole Olsøn til hende; og vilde hon imodstaa først men siden ej kunde, dog raabte hon ikke at hendis Broder denne gierning vilde fuldbyrde med hende, da dog mange mennisker hvor de laag, i samme stue var liggende: ej heller efter tilspørgelse kunde hon sige nogen tid at have Været fra sin fornuft.
Halvbroderen Ole Olsøn blev dernest tilspuurt; om hand ikke viste at det Var synd (det) hand første gang hafde begaaet, hvortil hand svarede jo: hvorfore hand ikke har entholdet sig fra at begaa anden gang saadan synd ? Altformeget Satans indskydelse. Om hand ikke er bleven undervist om sin Synd af sin sielesørger: hvortil
1717: 83b
hand svarede at være undervist om sin synd baade af degn og Præst, og tilstode begge at have været i Kirken ofte siden og hørt Guds ord, hvortil hand svarede at hand ej har kundet modstaa Satans fristelser ej heller efter tilspørgelse kunde hand sige nogen tid at have været fra *sit sands* (sin sans): ej heller har eller kand hand negte efter tilspørgelse at hand jo har søgt til hende og hon til ham.
Mons/ieu/r Risbrig paa H/er/r Laugmand Weilandt(s) Veigne paastod over disse efter deris egen bekiendelse og tilstaaelse straf efter lovens 6 Bogs 13 Capit/ul 14 art/icul og var Dom begierende.
Da bliver af os samptlige for Ret dømt og afsagt.
Efterdi Ole Olsøn og Brite Olsdatter sødskende til faderen for Retten tilstaar anden gang imod Guds og Kongens lov at have haft legemlig omgiengelse med hin anden og anden gang avlet Barn med hin anden, da de dog udi fengsel separate fra hin anden har været lagt og om deris synd har været Vidende og undervist; da kand Retten ej fravige Lovens 6te Bogs 13 Capit/ul 14 art/icul, men i følge af den dømmer for Ret at Ole Olsøn og Brite Olsdatter bør miste deris liv og deris hoveder med Sværd at afhugges.
Lensmanden lader stevne Kari Andersdatter som tiente Nils Houge og der er beligget og blevet med Barn til strafs lidelse efter Loven og tilkiendegive hvem hendis Barnefader er.
Anders Nilsøn den indstevntis fader møtte; og tilstod at Halvor Biørnsøn var hendis Barns fader, hvorom hand producerede hands brev til hands datter, hvorved hand vilde bevise at hand vil egte hende og er samme Karl soldat; dog forklarede hand efter tilspørgelse at hands datter ej *hart giort barsel;
Mons/ieu/r Risbrig begierede at Sagen maatte opsettis til hon hafde giort barsel og staaet skrift at Præstens Bevis om hvem hon til Barnefader haver udlagt, kunde fremvises, til Rettens Videre opliusning;
Velbaarne H/er/r Oberste von Krog haver med skriftlig Varsel ladet stevne Velædle og Velbyrdige CammerRaad Hans Schreuder af dat/o Bergen d/en 12 Febr/uarij 1717 ./. som blev læst.
Paa H/er/r CammerRaad Hans Schreuders Veigne møtte ingen efter paaraabelse ej heller hand selv:
Stevnevidnerne Lars og Poul Søraas afhiemblede edelig at have stevnt Velædle og Velbyrdige H/er/r CammerRaad Hans Schreuder med mere end fiorten dages Varsel for denne Sag og til dette ting og talte med ham selv paa hands gaard Milde som samme Stevnemaal selv igiennemlæste.
Velbaarne H/er/r Oberste von Krog møtte selv for Retten og producerede først Rente-Cammeretz Resolution af 31 Januarij 1715 og Rente Cammeretz Brev til sig af 31 Januarij 1715 hvormed hand vilde bevise at Rente Cammeret haver tilfunden H/er/r CammerRaad Schreuder det søgende at betale; dernest et udtag af Renteskriver Smidts og Rasmusens hænder af dato Rente Cammeret d/en 6 Julij 1715, item Poul Ranfsdorfs udtag under hands haand paa det overblefne oplag for 1702 og 1703, item en forklaring, item Copie af Rente Cammeretz skrivelse til H/er/r CammerRaad Schreuder af dato 10 Octob/ris 1716 og endelig H/er/r CammerRaad Schreuders brev af 5 Januarij 1717, og begierede dernest laudag til Neste Ting.
Afsagt.
Velædle og Velbyrdige H/er/r CammerRaad Hans Schreuder
1717: 84
forelegges laugdag til nestholdende Ting her i Schibbredet at møde og svare til Sagen og Sigtelsen.
Ole Monsøn Houkeland haver ladet stevne Brite *Agnesdatter (Er Agne eit mannsnamn?) fordi hon ej vil tiene ham /: da hon dog haver beholdet festepenger udi 5 Uger minder en dag; og skulle hendis tieniste bleven begyndt nu til Paaske 1717 /: til at blive ved sin tilsagde tieniste hos ham eller derfore straffis efter loven.
Mikkel Mittun paa den indstevntis Veigne møtte og svarede paa den indstevntis Veigne, at hende skal være nød (nødet?) festepenger paa; Hand begierede \at/ den indstevnte nu maatte paaleggis ved Eed at fragaa at hon ej har oppebaaret festepenge, og at hon har haft nogen forord med mig det hand sagde sig ej at Være løs af forrige tieniste, som Retten hende paalagde.
Velædle og Velbyrdige Assessor Wilhelm Hanssen haver ladet stevne Hans Knudsøn for uloflig hugster udi Mellishoug mark, til Strafs lidelse efter loven.
Dend indstevnte møtte ikke ej heller Nogen paa hans Veigne;
Stevnevidnerne Nils Øfre Dyngeland og Lars Halvors/øn afhiemblede med eed og opragte fingre at have stevnt ham loulig til dette Ting og sted for denne Sag og talte med hands Madmoder Marte Olsdatter Millishoug.
Erik Waleur paa Velædle Assessor Hansens Veigne paastod at dend indstevnte maatte forelegges laudag til Neste Ting at Møde.
Afsagt.
Hans Knudsøn forelegges Laudag til neste Ting her i Skibbredet at møde og svare til Sagen.
D/en 3de Aprilis blev Retten igien sat med foranførte,
Hvorda blev oplæst restantzen saa vel paa de ordinaire skatter for 1715 og 1716, som dagskat for 1714 og 1716, item Munstrepengene, og som ingen indsigelse derimod er vorden giort er den S/igneu/r Hans Risbrig, som Tingene udi Velædle Laugmand og foget Henrik Weilandts loulige forfald bivaanede, og Skatterne saavit dennesinde var at bekomme oppebar, under Rettens forseigling, til restantzernis inddrivelse, tilbage leverit, hvis summa er 1514 rdr 1 mark 13 s/killing.
Derefter blev Almuen tilspuurt om forleden Aar 1716 udi dette Skibbrede noget forbrut Odelsgods, item Arveløs gods, sampt Siette og tiende Penge, item forlovspenge paa Kongens beholdne Gods Kongen var tilfalden ? hvortil de svarede nej. 2. Om noget Strandvrag forleden Aar 1716 udi dette Skibbrede var inddreven ? hvortil de svarede ligeledis nej. 3. Om de kunde negte, at dem jo var rigtig betalt, efter den allernaadigste udgivne skatteforordning, saa mange som Skydset havde Rettens Betiente fra dette ting til andet, 4 s/killing milen ? hvortil de svarede at dem rigtig er betalt, saamange som forleden Aar 1716 har skydset Rettens Betiente fra dette Ting til andet, efter Skatteforordningen fire skilling Milen, hvilken Almuens Svar til disse trende foranførte qvæstioner S/igneu/r Hans Risbrig under Rettens forseigling beskreven var forlangende, hvilket ham ej kunde negtis.
Og som ingen flere Sager til paakiendelse efter paaraabelse Vare indstevnte blev Retten dennesinde paa dette sted Klokken 3/4 qvarter til 10 ophævet.
1717: 84b
Anno 1717 d/en 5 Aprilis er holdet almindeligt Vaar- restantz og Sage Ting med Sartor Schibbredis Almue paa Gaarden Bildøen, nærværende udi Velædle Laugmand Weilandts absence S/igneu/r Hans Risbrig, Bøidelensmanden Nils Bildøen og edsorne og tilforordnede laugrettesmænd Mons Foldnes, Nils Biørøen, Mikkel Nipen, Nils Kaartvet, Nils Foldnes, Jacob Tøssøen, Arne Schoge, Nils Schoge, med mere tingsøgende Almue,
Hvorda, efterat Tinget var sat og Almuen til fredelighed, ædruelighed og ærbødighed imod Retten og dens betiente advaret, er først publicerit alle de allernaadigste udgivne forordninger og Anordninger, sampt høiøfrigheds Befalinger som fol/io 75 findis extraherede - dernest blev publicerit
Mag/ister Oluf Bornemands udgivne Bøxelbrev til Mathias Larsøn Ulvesætter paa 2 p/un/d 6 merker fisk udi Sechingstad, dat/erit Bergen d/en 4 Januarij 1717 ./.
Ole Olsøns udgivne bøxelbrev til Søren Mikkelsøn paa 2 p/un/d 6 merker fiskis landskyld udi Golten dat/erit Bildøen d/en 5 Aprilis 1717 ./.
Høiædle og Velbaarne H/er/r Baron Friderik Krogs Resolution paa Mikkel Baches, Ole Lerøen, Nils Nipen, Mikkel Knudsøn Bache, Ole Algrøen, Hans Algrøen og Ole Landraas, indgivne Memorial angaaende deris forseelse og opsedsighed imod deris foresatte øfrighed, *hvordi (hvorudi) de ere tilholdte at deprecere (Depresiere = redusere i verdi) saadan deris begangne imod deris foresatte øfrighed forseelse, og saafremt efterdags nogen forseelse af dem skulle spørges, da uden videre dom at ophenges, samme dat/erit Christiania d/en 17 Octob/ris 1716 ./.
Jens Andersøn Refdal lod publicere et patent angaaende det forulykkede Skib Fridericus Tertius dens fal dat/erit Berg/en d/en 3 Apr/ilis 1717.
Rente Cammeretz Resolution og anordning angaaende Amptmand Storms *oppebørsen paa fisketienden, at den efter eldgammel tid skal betales og ydes, dat/erit Rente Cammeret d/en 13 Martij 1717 ./.
Deris Kongl/ig Maj/este/t(s) allernaadigste forordning angaaende Suppliqver og unødige projecter og hvor de skal insinueris dat/erit Kiøbenhafn d/en 20 Febr/uarij 1717 ./.
Iver Olsøn Tøssøens udgivne Bøxelbrev til Rasmus Jacobs/øn Aase paa 15 merker fiskis leje udi Aase dat/erit Bildøen d/en 5 Apr/ilis 1717.
D/en 6 dito blev Retten igien sat med foranførte sammesteds, hvorda,
Ole Haakenes (Haukenes) af Sundhorlehn haver ladet indkalde Morten Sæle og Mikkel Næsse, til at giøre forklaring om Brite Monsdatters bortkomst, til Veddermæle Brite Kallestad hos hvem ermelte Brite Monsdatter tiente og Sønnen Lars Monsøn;
Morten Sæle og Mikkel Næsse møtte for Retten og tilstode at være loulig stevnt til at giøre deris Edlig forklaring i denne Sag;
Brite Kallestad og Lars Monsøn tilstode og at Være loulig stevnte til at anhøre Vidnisbyrdenis forklaringer:
Mikkel Næsse blev derpaa fremkaldet, som efter edens afleggelse om sit sandfærdige Vidnisbyrd forklarede: at have ardbeidet hos Brite Kallestad, hos hvem Brite Monsdatter da tiente, da dette passerede for slottemad; og stod Brite Monsdatter hos dem og ardbeidede med dem om aftenen og *va (var) meget glad, og gik de fra ardbeidet sammen hiem og fik sig til sammen Mad, og da fornam hand ej andet
1717: 85
end alt got; da de havde faaet mad gik deponenten tillige med Lars Monsøn og Lars gietlegut og lagde sig at sove og Brite Monsdatter udi sin Seng i samme Boe som deponenten laaeg udi, men enten Brite Mogensdatter laaeg udi sine klæder eller ej kunde hand ikke egentlig sige, da det lysnede om morgenen gik deponenten der fra til sit eget huus paa Næsse staaende, og laaeg Brite Monsdatter efter ham udi sin egen seng, og hvad siden er passerit ved hand indtet af.
Siden blev fremkaldet Morten Sæle, som efter Edens afleggelse om sit sandfærdige Vidnisbyrd forklarede: at Ole Haukenæs og Baar Bøe komme til deponenten, 8tte dager efter at Brite Monsdatter var bortkommen, og spuurte Citanterne Brite Kallestad, hvem Brite Monsdatter tiente, paa Gaarden Kallestad, hvor deponenten samme tid Var Nærværende, om hon ikke viste hvor Brite Monsdatter var afbleven, ? hvortil Brite Kallestad svarede nej: hvorpaa videre blev spuurt af Citanterne om der (er) field som hon kunde komme til skades udi ? hvortil ligeledis blev svaret nej hvorpaa Brite Kallestad tilspuurte Citanterne og deponenten om de vilde søge efter hende ? hvortil de svarede nej: og sagde Brite Kallestad at Brite Monsdatter var betalet sin Løn (men) enten det var aftenen før eller fordags efter kand hand ej vist erindre; videre viste hand ej af:
Citanterne henskiød sin Sag udi Rettens Kiendelse. Citanterne blev ogsaa tilspuurte om de kunde forskaffe bedre opliuslighed for Retten eller flere Vidnisbyrd i denne Sag ? hvortil de svarede nej.
Da blev af os samptlige for Ret dømt og afsagt.
Saasom af de indstevnte Vidnisbyrd i denne Consuentisose Sag, ej noget udsiges hvordved Brite Kallestad eller hendes Søn Lars Monsøn noget strafværdigt kand imputeris (Eng.: impute = tilregne, tillegge, beskylde), ej heller af Citanterne bedre opliuslighed om Sagen kand efter tilspørgelse forskaffes, end allerrede giort er; da kand Retten ej andet end frikiende Brite Kallestad og hendis Søn Lars Monsøn for Citanternis tiltale i denne Sag. Processens omkostninger ophæves paa begge sider.
Dernest blev restantzen for almuen udi dette Skibbrede lydelig oplæst, saavel paa ordinaire skat for 1716 og 1715, som dagskat for 1714 og 1716 hvorimod ingen indsigelse er vorden af Almuen giort, thi blev den S/igneu/r Hans Risbrig som Tingene udi Velædle Laugmand Weilandts sted bivaanede, og skatterne, saavit dennesinde var at bekomme, oppebar, under Rettens forseigling til restantsernis inddrivelse tilbageleverit hvis summa Var, Siu hundrede 83 rdr 2 merker 2 s/killing.
Sluttelig blev Almuen og Laugrettet udi Sartor Schibbrede (tilspurt), 1. Om forleden Aar 1716 udi dette Skibbrede, var noget forbrut Odelsgods, item Arveløs gods, sampt Siette og Tiende-Penge item forlovspenge paa Kongens beholdne Godz, Kongen Var tilfalden ? hvortil de enstemmige svarede nej. 2. Om noget strandvrag forleden Aar 1716 udi dette Skibbrede var inddreven ? hvortil de svarede, at dem vidende indtet forleden Aar 1716 var indkommen.
1717: 85b
3. Om de andet kunde sige end jo dem rigtig var betalt saa mange, som Rettens Betiente fra dette Ting til andet forleden Aar 1716, hafde skydset, efter den allernaadigste Skatteforordning, fire skilling Milen ? hvortil saa mange, som forleden Aar 1716 Rettens betiente skydset havde, svarede, at dem rigtig var betalt fire skilling, efter Skatteforordningen for hver Miil; hvilken Almuens Svar S/igneu/r Risbrig under Rettens forseigling beskreven, til Tingsvidnis erlangelse, var begierende, som ham ej kunde negtis.
Anno 1717 d/en 7 Aprilis er holdet Vaar- restantz og Sage Ting med Herløe Schibbredis Almue paa Gaarden Frechau, nærværende udi Velædle Laugmand Weilandts Absence S/igneu/r Hans Risbrig, Bøidelensmanden Anders Tveten og edsorne og tilforordnede laugrettesmænd, Jacob Olsøn Rong, Mikkel Næsse, Paal Herlevær, Lars Harkestad, Halvor Holme, *Hals (Hans) Alvøen, Elling Ekeland, Anders Hestenes, med mere Tingsøgende Almue,
Hvorda, efterat Retten var sat, og Almuen til fredelighed og ædruelighed, sampt ærbødighed imod Retten og dends Betiente advaret, er først publicerit de allernaadigste forordninger og høiøfrigheds befalinger og ordres som fol/io 75 findis extraherede - dernest blev publicerit.
Velbaarne frue Sidsele Kaasis S/a/l/ig/ Jonas Lilienschiolds udgivne Skiøde til Mikkel Busch, paa efterskrefne Gods, Husebøe udi Herløe Schibbr/ede skylder aarlig 2 løber Smør og 1/2 t/ønne Malt, udi Sundmør fogederie Øfre-Soure 1 Vaag 1 pund, Nedre Soure 1 Vaag 1 p/un/d 12 merker Korsfiure 1 p/un/d 12 merker Ridse 1 Vaag 1 p/un/d 12 merker, Øfre Breche 2 p/un/d 6 merker, dat/erit Herløe Gaard d/en 12 Februarij 1717 ./.
Erik á Møinichens udgivne bøxelbrev til Ole Halstensøn paa 2 p/un/d Smør og 16 Kander Malt udi Mæland, dat/erit Hammer d/en 16 Januarij 1716 ./.
Mad/a/me Elisa Catharina Wolptmands udgivne Bøxelbrev til Anders Anfindsøn paa 20 merker Smør og 26 Kander Malt udi den Gaard Nedre-Kleppe, dat/erit Bergen d/en 13 Febr/uarij 1717 ./.
Nils Knags udgivne bøxelbrev til Ole Andersøn Hougland paa 18? merker Smør (8-talet retta på) 9 merker fisk og 1 1/2 Kande Malt, sampt fierdepart udi Laxevaag, dat/erit Hopsgaard d/en 10 Octob/ris 1716 ./.
D/en 8de dito er Retten igien sat sammesteds med foranførte:
Hvorda blev publicerit efter Velbyrdige frue Lilienschiolds begiering af 31 Martij 1717 hendes tilfaldne deel udi Skiftebrevet af 31 Augusti 1715 udi Iden 1 p/un/d 3 merker Smør for 62 rdr 3 merker.
Og blev saa Sagerne foretagne og først Kongens, hvorda,
Bøidelensmanden havde ladet stevne Mari Jacobsdatter Wiig til strafs lidelse efter loven for begangne Lejermaal og at tilstaa hvem hendis Barnefader er.
Ole Wig møtte og tilstod paa hendis veigne efter hendis ordre at hon Var loulig stevnt, og tilkiendegav paa hendis Veigne at hendis Barnefader er Knud Olsøn Qvame af Radøe Schibbrede, som forleden Aar ved Pinsetider blev udskreven til Baadmand; og skal samme
1717: 86
Persohn have lovet hende Egteskab, og samfrender afved og har ermelte Pehrson skrevet hende til siden hands afreise, hvorom blev producerit hans Brev af 8 Decembr/is 1716.
Afsagt.
Lensmanden haver at indkalde Samfrænderne til Sommertinget til at forklare om denne forlovelse, da skal videre derudi kiendis hvis lou og Ret medfører.
Dito ladet indstevne Gundele Olsdatter Hendøen for begangne Lejermaal, til strafs lidelse efter loven og at tilkiendegive hvem hendis Barns fader er, som hon nu avlet haver;
Dend indstevnte møtte ikke, ej heller nogen paa hendis Veigne.
Stevnevidnerne Stephen Bærland og Knud Mæland, møtte for Retten og edelig afhiemblede at have stevnt Gundele Olsdatter for denne Sag og til dette Ting med mere end fiorten dagers Varsel og talte med hende selv paa Gaarden Hennøen.
Afsagt.
Gundele Olsdatter forelegges laudag til nestholdende Ting her udi Skibbredet at møde og svare til Sagen, saafremt ej Dom efter Stevnemaalet skal Vorde afsagt.
Erik Waleur paa Mad/a/me Bruuns Veigne haver ladet stevne Anders, Nils og Chlemmet, sampt Magne Hougland, til at betale Mad/a/me Bruuns resterende Tiende og Offer; som de hendes salig kieriste efter hands Bogs udviis pligtig er, nemblig Anders 3 merker 12 s/killing, Nils 3 merker, Chlemmet 2 merker 4 s/killing, Magne 3 merker 12 s/killing og betale denne Processis Omkostnings erstatning.
Ingen af de indstevnte møtte ej heller nogen paa deris Veigne.
Stevnevidnerne Stephen Bærland og Lensmanden Anders Tveten afhiemblede med Eed og opragte fingre, at have stevnt dem loulig og talte med Andersis koene, Nils selv, og sagde til Nils og Anders om Chlemmet og Magnes Stevnemaal, saasom ingen af dem var hiemme;
Erik Waleur begierede over de indstevnte Laudags foreleggelse til neste Ting.
Afsagt.
Anders, Nils, Chlemmet og Magne Hougland forelegges laudag til nestholdende Ting udi Skibbredet at møde og svare til Sagen, saafremt ej dom efter Stevnemaalet og andre i rettelagde bevisligheder skal afsiges.
Dito ladet stevne Anders Davanger paa forermeltis Veigne for resterende 4 1/2 aars tiende og offer 8 merker 14 s/killing, Johannes Davanger for lige meget, Einer f/or *ligemet, til betaling og denne Processens Omkostnings erstatning.
Anders Davanger møtte og tilstod stevnemaalet sig loulig at Være forkyndt, ligeledis Johannes og Einer. De indstevnte møtte og forklarede efter tilspørgelse ej at være hende noget pligtige, men derfore at have betalt hendis salig Mand; ej heller havde de efter tilspørgelse qvittering derom; de indstevnte bleve tilspuurte om de vilde giøre deris saligheds eed paa at det søgende er betalt, efterdi den salig Mand, som det opførte haver i sin Bog, ved døden
1717: 86b
er afgangen; hvortil de svarede nej, men vilde heller lide til Betaling;
Erik Waleur paastod Dom til betaling efterdi de hverken kand fremvise qvittering eller det søgende ved ed kand og Vil benegte som Citantindens salig mand opført haver, og denne Processis Omkostning skadesløs.
Afsagt.
Saasom de indstevnte Anders Johannes og Einer Davanger ej kand fremvise qvittering for Citantindens krav, eller efter tilbydelse deris Eed paa søgningens afbetaling kand og vil aflegge, da tilfindis de at betale Citantinden Mad/a/me Bruuns enhver for sig de hos dem søgende, efter den salig Mands Mag/ister Andræ Brun opførte 8 merker 14 s/killing med 2 merker til sammen udi Processens Omkostning inden 15 dager under Nam efter loven.
Dito ladet stevne Eilert Øfre Kleppe for 4 1/2 Aars tiende og offer Joen for 6 1/2 aar, 8 merker 12 s/killing, Andfind 6 1/2 Aar, 1-3-12 s/killing Knud 2 1/2 Aar rester 2 merker 8 s/killing til betaling og Processens Omkostning.
De indstevnte møtte og tilstod loulig at være stevnte for denne Sag; og formente Eilert ej at være mere pligtig end for 2 1/2 aar; men dog hafde hand ingen qvittering eller derfore vilde giøre sin Eed efter anmodning af Retten; Joen tilstod søgningen; Anfind tilstod som forrige;
Citanten giorde forrige proposition.
Afsagt.
Som Eilert Øfre Kleppe ej haver qvittering eller vil det søgende ved Ed besværge, da tilfindis hand at betale Citantinden de søgende 1 rdr 4 merker 4 s/killing, og som Andfind det søgende tilstaar da tilfindis h/an/d at betale de søgende 1 rdr 3 merker 12 s/killing, ligeledes Knud de søgende 2 merker 8 s/killing, alle inden femten dager under Nam efter loven, herforuden at betale Processens omkostning med 2 merker 8 s/killing til sammen under lige adfærd efter loven; ligeledes tilfindis Joen at betale de søgende 8 merker 12 s/killing inden fembten dage under Nam efter loven.
Lensmanden Anders Tveten haver med skriftlig Varsel ladet stevne Rasmus Frommereid af dat/o Tvet d/en 12 Martij 1717, som blev læst.
Rasmus Frommereid møtte for Retten og tilstod herfore at være loulig stevnt: det første spørsmaal tilstod hand; det andet spørsmaal tilstod hand og; den 3die post negtede hand; den fierde post negtede hand og;
Vidnerne som lensmanden havde ind stevnt begier hand dernest at maatte afhøris og bleve de paaraabte nemblig Stephen Berland, Knud og Lars Tvet, Nils og Ole Erstad, Rasmus Monsøn Frommereid møtte ikke, ej heller Simon Træet, Baste Siurdal møtte ogsaa, Ole Haatoft som alle tilstode at være louligen stevnte til at aflegge deris Vidnisbyrder i denne Sag: Anders Lervig og Rasmus Lervig møtte ogsaa for Retten og tilstode det samme; Ole *Aaasbøe, Mikkel og Nils Hegernæs møtte ikke. Hvorefter eden blev dem alle forelæst og enhver af Retten tilholdt sin sandhed at udsige, og sandfærdelig Vidne; og blev derefter fremkaldet
Stephen Berland; som efter edens afleggelse om sin sandfærdige forklaring saaledes
1717: 87
udsagde: 1. At hand, Rasmus Frommereid haver sagt, at Anders Tveten udi hands tid, da Rasmus Frommereid var lensmand, 1715 om Vinteren, har forkyndet en ordre og derved befallet at hvem som af Almuen vilde fare til Byen og give penger skulle blive fri for dagskatten for 1715. 2. Haver Rasmus Frommereid sagt, har taget Penger af endeel af almuen udi Skibbredet til den ende at befri og forskaane dem for dagskatten, og det igien paalagt andre. 3. Haver Rasmus Frommereid sagt at halvedel af Skibbredet nemblig Holsnøen, haver af den største deel af Almuen givet Penger til Anders Tveten for at de skulle befries for dagskat, og det lagt paa andre igien af Skibbredet, nemblig Aschøen og Øegaarden. 4. Haver Rasmus Frommereid sagt at Anders Tveten haver gaaet *et og mange gange til høiøfrighed og *begaaet at skydsen er paakom/m/en Almuen udi Herløe skibbrede; saaog at Anders Tveten har krævet flere penger paa fløtningen end hand burde, saa har og Lensmanden sagt at dersom Anders Tveten lengere skulle faa regiere, blev Askøen og Øegaardene ruinerede; ligeledes har Rasmus Frommereid sagt at Anders Tveten haver tilsniget sig samme hands forrige Embede: *Saog har Rasmus Fromered om Anders Tveten sagt at hand var aarsage til at tinget nu Varer lengere end tilforne og saaledis bebyrder Almuen videre hafde hand ikke at forklare.
Dernest blev fremkaldet Knud Tvet for Retten og efter edens afleggelse forklarede, at hand hørde i Vinter for Juul, at Rasmus Frommeid sagde til en stoer deel af Almuen at Lensmanden Anders Tveten hafde oppebaaret en stoer deel penge af Almuen paa Holsnøe paa det de skulle befries for dagskatten; og passerede dette paa et fiskeplads paa havet og var end attestanten paa samme Baad.
Lars Tveten, som efter edens afleggelse om sit sandfærdige Vidnisbyrd forklarede: enstemmig som forrige Vidne, som Lensmanden Rasmus Frommereid og selv tilstoed at have sagt;
Nils Erstad blev dernest fremkaldet, som efter edens afleggelse forklarede: først at have hørt det samme af Rasmus Frommereid som tvende forrige Vidner om Anders Tveten nu værende lensmand, og at hand nemblig Anders Tveten har oppebaaret 8tte skilling for at befrie folch i Skibbredet for dagskatten og saalenge hand lever, nemblig Rasmus Frommereid, skal der nu Værende lensmand lit have at leve af.
Ole Erstad fremstod dernest og efter edens afleggelse forklarede: at Rasmus From/m/ereid har sagt om Anders Tveten det hand skal have taget Penger af nogle Mænd paa Holsnøe for at slippe for dagskat hvilke ord af Rasmus Frommereid er talt i deponentens eget huus, ligeledis sagt om Anders Tveten at hand nemblig Anders Tveten skal have sagt og udgivet en ordre at hvem som har lyst at fare til Byen og give Penger, skulle
1717: 87b
forlindris i dagskatten, item har Rasmus Frommereid sagt om Anders Tveten, at naar hver ma/n/d Vilde give Anders Tveten til en Kande øel skulle de slippe for dagskat; hvilket alt passerede i høst.
Baste Siurdal fremstod dernest og edelig forklarede: om dagskatten som forrige:
Ole Haatoft forklarede edelig som forrige Vidne, hvilken Mand Var paa Baad med Baste Siurdal i høst Michaeli tider:
Anders Lervig fremstod dernest og edelig forklarede: at Skafferen skulle efter Rasmus Frommereids sigende, være udsent af Anders Tveten med en ordre at hvem som vilde give Penger skulle slippe i dagskat, og skulle 3de Mænd have givet Anders Tveten Penger, iligemaade sagde deponenten sig at have hørt af Rasmus Frommereid at hand sagde om Anders Tveten det hand oppebar flere Penger af Almuen for skydsen end hand buurte.
Rasmus Lervig fremstod dernest og edelig forklarede: at Rasmus Frommereid sagde ved fiskeklakket (Norsk Hist. Leksikon: Fiskeklakk = fiskegrunne) Muulen at Rasmus Frommereid sagde om Anders Tveten at ermelte Anders Tveten var aarsage til at fløtningen paa Almuen var paakommen, og ej videre.
Rasmus Frommereid blev tilspuurt om hand det sigende kand nu bevise: og dertil have Vidnisbyrd; hvortil Rasmus Frommereid svarede at have Vidnisbyrd, Rasmus Hougland, Gregorius Hougland og Simon Træet; Mens som lensmanden Rasmus Frommereid tilstod for Retten ej haver stevnt Anders Tveten til Veddermæle at anhøre deris Vidnisbyrd: hand tilkiendegav ogsaa derfore at have Ole \ Ols/øn / Frommereid, Ole Hansøn Frommereid, Rasmus Monsøn Frommereid; og videre Vidner havde hand ikke.
Afsagt.
Rasmus Frommereid haver paa først holdende ting at indkalde de Nafngivne Vidner Rasmus Hougland, Gregorius Hougland, Simon Træet, Ole Olsøn Frommereid, Ole Hansøn Frommereid og Rasmus Monsøn Frommereid, til at giøre deris edlig forklaring i denne Sag og vedkommende indkalde til Veddermæle, som det angaar, alt til Sagens videre paakiendelse, imidlertid haver Anders Tveten at indkalde de udeblivende Vidner i Sagen, som nu ej Vare tilstæde.
Dernest blev publicerit Mons Paulsøn Rongs udgivne Skiøde til Thommes Monsøn paa 14 merker fisk udi Rogn dat/erit Frechou d/en 8 Aprilis 1717 ./.
Derefter blev Restantzen for dette Skibbredis Almue forfattet saavel paa de ordinaire Skatter for 1715 som 1716, item dagskat for 1714 og 1716 sampt Munstrepengene; hvilket og for Almuen lydelig blev oplæst hvorimod ingen Indsigelse er Vorden giordt, thi blev den S/igneu/r Hans Risbreg paa Velædle Laugmand Weilandt(s) *Veigle under Rettens forseigling, til restantsernis inddrivelse, ved exeCution tilbage leverit hvis *humma Var 879 rdr 1 mark 12 s/killing.
1717: 88
Sluttelig blev de 3de qvæstioner for dette Skibbredis Almue som forrige Schibbreder giort, angaaende forbrut Odelsgods, Arveløs gods, Siette og tiende Penge, item forlovspenge paa Kongens beholdne Gods udi dette Skibbrede aar 1716 var tilfalden ? hvortil de svarede nej: 2. Om noget Strandvrag forleden Aar 1716 udi dette Skibbrede var indkommen ? hvortil de svarede at de ved et Skib forleden Aar 1716, nylig for Juul forulykkede paa Hennøe, og hvad deraf er bierget findis anført udi det forhør som der over er holdet. 3. Om de andet kunde sige, end dem jo rigtig Var betalt, saamange som Rettens Betiente skydset hafde forleden Aar fra dette Ting til andet, rigtig efter skydsforordningen 4 s/killing miilen ? hvortil de svarede at det Var at ønske de saa rigtig blev betalt for de idelige fri fløtninger de maa giøre for dem som kommer fra og til Christiania; thi af Rettens betiente bliver de rigtig betalt, efter skatteforordningen 4 s/killing milen, saamange som dem skydser og skydset haver fra dette Ting til andet; hvilket Almuens Svar S/igneu/r Risbrig under Rettens forseigling beskreven Var forlangende, som blev udstæd.
Og som ej flere Sager til paakiendelse vare indstevnte blev Retten dennesinde paa dette sted ophævet.
Anno 1717 d/en 10 Aprilis er holdet Vaar restantz og Sage-Ting med Radøe-Schibbredis Almue paa Tingstedet Ascheland, nærværende udi Velædle Laugmand Veilandts sted S/igneu/r Hans Risbrig, Bøidelensmanden Rasmus Sæbøe og eedsorne og tilforordnede Laugrettesmænd Ole Morchen, Hans Olsvold, Mogens Udhelle, Willum Grindem, Johannes Qvame, Jens Houkeland, Mikkel Dale og Nils Kolstad med mere Tingsøgende Almue,
Hvorda, efterat Retten er vorden sat og Almuen til fredelighed, ædruelighed og ærbødighed imod Retten og dends Betiente Advaret, er først publicerit de allernaadigste forordninger og høiøfrigheds befalinger, som fol/io 75 og 84 findis extraherede.
Dernest blev publicerit Jens Sørensen Bergendals udgivne bøxelbrev til Hans Olsøn paa 18 merker Smør og 12 Kander Malt udi Gaarden Wettaas, dat/erit Bergen d/en 3 Febr/uarij 1717 ./.
D/en 12 dito blev Retten igien sat med foranførte, hvorda blev publicerit
Mag/ister Ole Storms udgivne bøxelseddel til Ole Torgiersøn paa 18 merker Smør og Sex Kander Korn udi Waxtiøl dat/erit Berg/en d/en 16 Martij 1717 ./.
Dernest blev foretaget Sagerne og først Kongens, og hafde
Bøidelensmanden Rasmus Sæbøe ladet stevne Lars Morken fordi hand har bort taget for Ysten Mangernæs 5 bord, manden uafvidende og Ysten Mangersnæs til Veddermæle til strafs lidelse efter loven;
Lars Morken møtte for Retten og tilstod loulig at Være stevnt for denne Sag: kunde ikke negte
1717: 88b
efter tilspørgelse at hand jo havde taget fem uskodt bord fra Ysten Mangernæs uden forlov, som udi salig H/er/r Otte Edvardsens huus paa Næsset var indlagt;
Ysten Mangersnæs henskiød Sagen under Rettens skiønsomhed og forlangede ikkun Bordenis betaling.
Da blev af os samptlige for Ret, dømt og afsagt.
Efterdi Lars Morken selv for Retten tilstaar at have borttaget, Ysten Mangernæssis femb bord, indlagt paa Næsset udi S/a/l/ig/ H/er/r Otte Edvarsøns huus, og ej tilforne med noget saadant eller andet uskikkeligt er befunden, da for hands ungdoms og samvittigheds skyld og for at conservere et Menniskes timelige Velfært udi saa ringe forseelse, tildømmes hand at stande aabenbare Skrift og betale Ysten Næsse de ham fratagne bord med 10 s/killing, sampt dobbelt saameget som bordene ere Verde 20 s/killing til sammen 1 mark 14 s/killing item 2 merker udi denne Processis omkostning inden fembten dager efter Loven under Nam.
Opsidderne paa Qvames Sag var forligt, som foruden det var en Aasteds-trette.
Derefter blev restantzen lydelig for Almuen oplæst saavel paa de ordinaire skatter for 1715 som 1716, sampt dagskatten for 1714 og 1716, hvorimod ingen indsigelse blev giort, thi blev den S/igneu/r Hans Risbrig, som Tingene udi Velædle Laugmand Weilandt(s) sted bivaanede og skatterne, saavit dennesinde var at bekomme oppebar, under Rettens forseigling til restantsernis inddrivelse leverit, hvis summa var 484 rdr 5 merker 1 s/killing.
Sluttelig blev Almuen og Laugrettet tilspuurt 1. Om forleden Aar 1716 Kongen udi dette Skibbrede, noget forbrut Odels gods, Arveløs gods, Siette og Tiende-Penge, sampt forlovs-Penge paa Kongens beholdne Gods, var tilfalden ? hvortil de svarede, at indtet af saadant Kongen udi dette Skibbrede var tilfalden forleden Aar 1716. 2. Om noget Vrag forleden Aar 1716 udi dette Skibbrede var inddreven ? hvortil de svarede nej. 3. Om de andet kunde sige end dem jo, saa mange som forleden Aar 1716 hafde skydset Rettens Betiente fra dette Ting til andet, rigtig er betalt efter den allernaadigste Skatteforordning fire skilling Milen ? hvortil de svarede, at de ønskede, dem saa rigtig blev betalt for de andre mangfoldige fri fløtninger de giør, som de nok rigtig for Rettens betienters skyds er bleven betalt efter Skatteforordningen 4 skilling Milen; hvilken Almuens Svar under Rettens forseigling, til Tingsvidnis erlangelse S/igneu/r Risbrig var forlangende beskreven, som ham ej kunde negtis.
Og som ingen flere indfant sig, som Sager til paakiendelse hafde indstevnt til paakiendelse, blev Retten dennesinde paa dette sted ophævet.
1717: 89
Anno 1717 d/en 29 Maj er holdet extraordinaire Ret paa Gaarden Møllendal, nærværende Edsorne Laugrettesmænd Mikkel Mittun, Paal Øfstebøe, Lars Bontvet, Johannes Gimmeland, Ole Lone, Jon Grimen, Nils Houge og Halvor Biørndal, udi den Sag af S/igneu/r von Wida contra H/er/r CammerRaad Schreuder reist, og af H/er/r CammerRaad Schreuder med Contrastevning contra von Wida proseqverit, hvorda Mons/ieu/r Bierig paa H/er/r CammerRaad Schreuders Veigne producerede seniste ergangne afsigt, og refererede sig dernest til hvad af H/er/r CammerRaad i denne Sag indgivet er og paastod Dom.
Nils Sørensen S/igneu/r von Widas tiener møtte paa hans Veigne og tilstod Varselen og dernest indgav von Widas skriftlige indleg af 24 Maj 1717 som blev læst; og indgav de derudi paaberaabte Documenter og var saa Dom begierende.
Mons/ieu/r Bierig paa H/er/r CammerRaad Schreuders Veigne herimod svarede at hand refererede sig til H/er/r CammerRaads Contra-Reigning og hvad sig angaar den prætenderende igiengivelse, da tilstaar Schreuder ham ikke noget, saalenge hand ikke fremlegger saadan beviis som H/er/r CammerRaad i Contra Reigningen paastaar; det oxehovet Viin betreffende (Norsk Hist. Leksikon: Oksehode = rommål, særlig for vin, brennevin, øl, eddik og ymse typer olje), refererede hand sig til *CammerRRaad Schreuders Contra Reigning; de 937 rdr 48 s/killing angaaende, da forklarede H/er/r CammerRaad at det ikke Vedkommer denne deris Reigning, men dependerer af Consumptionen, som de har været interresserit udi med hver andre og saa vit liqvidationen derom angaar, da bliver der efter CammerRaads ansøgning udnefnt(e?) Kongl/ig Commissarier, det imellem dem at liqvidere; i det øfrige refererede hand sig til hvis indgivet er og begierede Dom.
Begge parter blev dernest tilspuurt om de noget Videre havde at indgive hvortil de svarede nej.
Da blev for Ret dømt og afsagt.
Denne Sags tvistighed reiser sig endeel af Bogskyld og andre Reigninger, endeel af tvende obligationer, for hvilket S/igneu/r Wida haver for denne Ret til endelig liqvidation ladet indstevne Velædle H/er/r CammerRaad Hans Schreuder og samme Sag er og med Contra stevning af H/er/r CammerRaad Hans Schreuder contra von Wida proseqverit; hvorda Retten forefant i følge af Lovens bydende, samme vidløftige Sag, dependerende af Reigninger og obligationer til Uvillige mænds liqvidation at henvise men samme interlocutorie (Eng.: interlocutory = som er i form av en samtale, samtaleform) kiendelse, som til mænds liqvidation var udgivet, er for laugtinget indstevnt og jeg tilholdet ved laugtingsdommen, mig dessens udreigning allene at foretage; og efterat Sagen efter Laugtingsdommens kiendelse er bleven indkaldet og parterne tilholdet deris endelige demonstrationer at indgive og ej Videre frem-
1717: 89b
lagt er end acterne udviser, har Retten maat fortfare med Sagen og parterne ved endelig Dom adskille; da hvad sig først Bogskylden er angaaende, saa er imellem CammerRaad Schreuder Mikkel Normand og von Wida, hvilke begge første som interressentere udi de S/igneu/r von Wida anfortrode Manufactuur Verker og fabriqver aar 1695 oprettet en, med sit rette sort papir, igiennemdraget, Numererit og af dem alle trende forseiglet Bog, hvorudi adskillige forstrekninger paa Penge og Varer findis indført S/igneu/r von Wida af H/er/r CammerRaad Schreuder og Normand giort, sampt hvad dem Tid efter anden af S/igneu/r von Wida kand være betalt; udi hvilken Bog fol/io 60 Mons/ieu/r von Wida med egen haand skriver og underskriver at blive CammerRaad Schreuder og Mikkel Normand skyldig d/en 30 Decembr/is 1698 3545 rdr 81 s/killing og fol/io 62 skriver S/igneu/r von Vida d/en 13 Junij 1699, foruden disse foranførte 3545 rdr 81 s/killing at blive end skyldig 1700 rdr, hvilke hand balancerer med disse 3545 rdr og saaledis selv med egen haand skriver og underskriver at blive efter Bogen skyldig 5245 rdr 81 s/killing hvoraf H/er/r CammerRaad Hans Schreuder dend halve deel tilkommer, som er 2622 rdr 88 1/2 s/killing. Af disse 5245 rdr 81 s/killing, siger von Wida sig af H/er/r CammerRaad Schreuder og Mikkel Normand at være eftergivet først 363 rdr dernest 1911 rdr 64 s/killing, til sammen 2274 rdr 64 s/killing, da hvad S/igneu/r Normands anpart heraf er anlangende, saa er det en post; som denne Sag gandske er Uvedkommende, saasom hand udi denne Sag hverken er stevnt eller har ladet stevne; Men hvad sig CammerRaad Schreuders anpart deraf er angaaende, som af S/igneu/r von Wida herfore med mere, for denne Ret er stevnt og med Contra-Stevning samme Post med Videre contra von Wida proseqverer; da negter H/er/r CammerRaad Schreuder Aldeelis, det hand aldri, hvad hans halve anpart af de 2274 rdr 64 s/killing, har det allerringeste heraf S/igneu/r von Wida eftergivet; ej heller har S/igneu/r von Wida enten med Vidnisbyrd, eller Schreuders haand sit foregivende beviist; Thi om Mons/ieu/r Normand, end skulle have /: som CammerRaad Schreuder er Uvedkommende :/ eftergivet S/igneu/r von Wida sin halve andeel, som for sit eget var Raadig; saa kand
1717: 90
det ikke obligere H/er/r CammerRaad Schreuder, som magt haver at disponere over sin egen anpart og ej noget til eftergivelse underskrevet haver, at giøre det samme.
Og udviste Bogen klarlig uden nogen exception eller limitation fol/io 11 og 12, det von Wida, en fuld myndig Mand, har selv skrevet og underskrevet den Tid at have været skyldig til H/er/r CammerRaad Hans Schreuder og Mikkel Normand iblant andre der anførte summer først 363 rdr og siden 1911 rdr 64 s/killing, som da iblant de andre der anførte summer opføris til 3976 rdr 39 s/killing hvilke hand siden fol/io 61 igientager, og saa fol/io 62 slutter at blive skyldig efter Bogen d/en 13 Junij 1699 dend summa 5245 rdr 81 s/killing til dem begge; hvoraf H/er/r CammerRaad Schreuders halve anpart, som før er Melt da Var 2622 Rdr 88 1/2 s/killing og kand saa Mons/ieu/r von Widas blotte sigende imod hands egen hands underskrivelse og H/er/r CammerRaad Schreuders benegtelse ej validere; eller S/igneu/r von Wida for H/er/r CammerRaad Schreuders halve anpart af de 2274 rdr 64 s/killing bogskyld delibereris (Deliberere = veie for og imot, rådslå, drøfte) at tilsvare; men udfinder Retten klarlig at S/igneu/r von Wida d/en 13 Junij 1699, efter Bogens udviis, da var CammerRaad Schreuder skyldig paa hans halve andeel 2622 Rdr 88 1/2 s/killing, for hvilken Capital S/igneu/r von Wida udi Bogen, hands indgivne Reigning og sluttelige Indleg tilstaar H/er/r CammerRaad {Schreuder} simpel Rente; hvorimod H/er/r CammerRaad Schreuder paastaar Rentis Rente, som ej af den/n/e Ret; saavit bogskyld og Reigning angaar, finder bifald, men ikkun tillegges for denne Post {enkelt}\simpel/ Rente. Paa denne summa er tid efter anden, betalt adskillige *sundmer (summer), som baade bogen particulaire Reigninger og qvitteringer udviser, thi Reignis første renterne af Capitalen 2622 rdr 88 1/2 s/killing fra d/en 13 Junij 1699 til 3 Aug/usti 99 á 5 pro Centum 18 rdr 44 s/killing, til sammen Capital og Renter 2641 Rdr 41 1/2 s/killing; Og som herpaa af S/igneu/r von Wida er betalt efter Bogens udviis fol/io 61 og hans tilstaaelse udi hands Generale Reigning d/en 3 Aug/usti 99 til H/er/r CammerRaad Hans Schreuder paa hands anpart 287 rdr 48 s/killing da bør de fra samme Capital og Renter fradragis og blev da S/igneu/r von Wida H/er/r CammerRaad Schreuder skyldig igien d/en 4 Aug/usti 99 2353 rdr 89 s/killing, heraf tilReignis renterne fra d/en 3 Aug/usti 1699 og til 26 Sept/embris 99 17 rdr 21 s/killing, hvilke Renter til Capitalen lagt; giør dend summa 2371 rdr 14 s/killing; samme dato er betalt til S/igneu/r Hans Mathias af S/igneu/r von Wida paa H/er/r CammerRaad Schreuders veigne 100 rdr,
1717: 90b
efter fremlagde Beviis af 26 Sept/embris 1699, hvilke naar fradragis, bliver Capitalen som S/igneu/r von Wida da H/er/r CammerRaad pligtig Var 2271 rdr 14 s/killing; derforuden efter indgivende findis von Wida at være skyldig til H/er/r CammerRaad Schreuder, efter een Byetingsdom afsagt d/en 14 Aug/usti 1699 angaaende en protesterit Vexel med sine omkostninger 211 rdr 72 s/killing, som S/igneu/r von Wida siger sig ej at afvide; men som herimod ej af S/igneu/r von Wida er anviist nogen qvittering, samme at Være CammerRaad Schreuder betalt, kand denne Ret ej fravige den Usvekkede Dom, men den til Last for von Wida anfører og tilleggis CammerRaad Schreuders Credit *sundma, og blev da S/igneu/r von Wida H/er/r CammerRaad Schreuder skyldig med disse 211 rdr 72 s/killing 2428 rdr 86 s/killing. Renter heraf fra d/en 26 Sept/embris 1699 til d/en 3 Aug/usti 1700 som er 10 Maaneder 1 Uge 105 rdr 79 s/killing; nok bliver S/igneu/r von Wida efter en anden particulair Reigning af ham selv i rettelagt af dat/o 27 Oct/obris 1699 skyldig CammerRaad Schreuder 37 rdr 61 s/killing; hvilke tillige med foranførte Renter 105 rdr 79 s/killing, tillagt forrige Capital 2428 Rdr *68 s/killing, blev S/igneu/r von Wida da H/er/r CammerRaad skyldig 2626 rdr 34 s/killing. Den 3de Aug/usti 1700 er herpaa betalt af von Wida til H/er/r CammerRaad Schreuder ved en Vexel paa Peter Wartbierg 1000 Rdr, som udi Bogen fol/io 61 findis af H/er/r CammerRaad Schreuder afskreven; hvilke tusinde Rdr, naar fradrages, blev da igien Capitalen 1626 rdr 34 s/killing som S/igneu/r von Wida da H/er/r CammerRaad pligtig Var. Af disse 1626 Rdr 34 s/killing tilreignis renterne fra 3 Aug/usti 1700 til 5 Octob/ris 1701 som er 1 aar 2 Maaneder og 2 dager, 95 Rdr 24 s/killing, blev da Capital og Renter som von Wida H/er/r CammerRaad Schreuder den Tid pligtig Var 1721 rdr 63: Samme dato, som Var d/en 5 Octob/ris 1701 har S/igneu/r von Wida herpaa betalt, efter H/er/r CammerRaad Schreuders derpaa udstedde qvittering 1000 Rdr; hvilke naar fradragis blev S/igneu/r von Wida den tid H/er/r CammerRaad Schreuder skyldig 721 Rdr 63 s/killing; Af denne Capital tilreignis H/er/r CammerRaad Schreuder Renter af S/igneu/r von Wida til Januarj Maanet 1702, 9 Rdr 2 s/killing, hvilke Capitalen tillagt, giør 730 rdr 65 s/killing, som S/igneu/r von Wida dend tid CammerRaad Schreuder pligtig blev; herfra af-
1717: 91
gaar Consumptions igiengivelse for 1701, efter H/er/r CammerRaad Schreuders tilstaaelse udi hans Contra Reigning 46 rdr hvilke naar fradragis, blev S/igneu/r von Wida H/er/r CammerRaad til den Tid pligtig 684 rdr 65 s/killing, Renter heraf fra d/en 5 Januarij 1701 til 16 Augusti 1703, som er 19 Maaneder 11 dager er 55 rdr 46 s/killing hvilke naar Capitalen tilleggis giør 740 rdr 15 s/killing, {siger syvhundrede førretyve Rdr 15 s/killing} som von Wida da pligtig Var; derpaa har S/igneu/r von Wida betalt d/en 16 Aug/usti 1703 efter qvitteringens udviis af 7 Nov/embris 1703 til H/er/r CammerRaad Schreuder 500 Rdr; hvilke naar fradragis, blev da igien Capitalen 240 rdr 15 s/killing; heraf Reignis Renterne til in Martj 1706 32 Rdr, hvilke capitalen tillagt, giør dend *sundma 272 rdr 15 s/killing som von Wida da H/er/r Cam/m/erRaad pligtig blev. Da er in Martio betalt af von Wida til H/er/r CammerRaad efter qvitteringens udviis, som H/er/r CammerRaad selv udi sin Generale contraReigning anfører 200 rdr, hvilke naar fradrages, bliver igien Capitalen 72 rdr 15 s/killing som von Wida efter Bogen og particulaire Reigninger den tid H/er/r CammerRaad skyldig Var; Renter heraf til d/en 7 Januarij 1709 er *er 2 aar 10 Maaneder, 10 Rdr 21 s/killing hvilke Capitalen tillagt giør dend summa 82 rdr 36 s/killing. Samme Tid er von Wida foruden dette bleven skyldig til H/er/r CammerRaad Schreuder efter skiftebrevets udviis af Januarij 1709, holdet efter Salig Bærent Uldrik, 30 rdr, hvilke vel af von Wida modsiges, men ej afbevises at være betalt, eller for højere Ret derfore frikiendt, thi tillegges samme 30 rdr H/er/r CammerRaad Schreuder og tilføris forige summa som giør in allis da 112 rdr 36 s/killing, hvorimod S/igneu/r von Wida anfører udi sin generale Reigning at tilkomme hos H/er/r CammerRaad Schreuder til 1709 Aar in Musive for Grundelejer af H/er/r CammerRaad Schreuders huuse og ejendomme 42 rdr 88 s/killing imod hvilken opførsel H/er/r CammerRaad paastaar special Reigning da hand det søgende saa vit billigt er vil betale; men som H/er/r CammerRaad Schreuder ej med qvittering beviser det søgende at Være betalt, eller det absolute denegerer, gotgiøris Monsieuer Won Wida de 42 rdr 88 s/killing, hvilke fradragne, bliver S/igneu/r von Wida igien skyldig til H/er/r CammerRaad Schreuder 69 rdr 44 s/killing derforuden for den københafnske Reise 148 rdr og for en hest 26 Rdr, item paa et oxehovet Viin 10 rdr, til sammen 253 rdr 44 s/killing, derforuden bliver S/igneu/r von Vida skyldig til H/er/r CammerRaad efter hans til her CammerRaad og
1717: 91b
Normand udgivne tvende Obligationer den ene af fierde Nov/embris 1695 stor 1453 rdr 56 s/killing, hvoraf Schreuders halve anpart er 726 rdr 76 s/killing, den anden af anden Januarij 96 stor 924 rdr 64 s/killing, deraf Schreuders anpart 462 rdr 32 s/killing til sammen Capital 1189 rdr 12 s/killing, hvoraf bør svaris Rentis Rente, saasom sees af Magistratens Dom at Obligationerne lyder paa skadesløs betaling, deraf tilreignis Rentis Rente til 2 Januarij \1710/ som giør den summa 2253 Rdr 18 s/killing, hvilke naar forrige Capital tilleggis, giør 2506 Rdr 60 s/killing som S/igneu/r von Wida da skyldig blev til H/er/r CammerRaad Schreuder: hvorimod S/igneu/r von Wida anfører sig at tilgode komme hos H/er/r CammerRaad Schreuder Consumptions igiengivelse fra 1702 til 1707 saasom 1701 aars Consumption tilforne er ham gotgiort, aarlig 46 rdr giør til sammen 276 rdr; hvorimod her CammerRaad Schreuder udi hands contra Reigning giør denne indsigelse, at naar S/igneu/r von Wida med Magistratens attest beviser, det hand udi sine Regenskaber, haver ført Manufactuur huuset det tilgode /: saasom hand fra dend tid in majo 1702, da den Ulykkelige Ildebrand lagde samme Manufactuur-huus udi Aske, ej nogen med Spisning af dets lemmer haver underholdet, og samme igiengivelser huuset allernaadigst ere tillagde, til refusion for Consumptions ydelse, og betaling for hvis (det som) udi bemelte huus bliver Consumerit og i samme Aaringer ej noget af von Wida er udlagt, skal ham de fordrende igiengivelser som melt er gotgiøris; da som Mons/ieu/r von Wida med copie af Kongl/ig allernaadigste dispensation af 10 Febr/uarij 1682 beviser at Consumptions igiengivelse allernaadigst er tillagt aarlig Manufactuurhuuset og andre fattigehuuse, saa og med copie af Magistratens repartion (Repartisjon = fordeling, utligning) af 16 Febr/uarij 88 at Consumptions igiengivelse det aar Var til Manufactuurhuuset 46 Rdr, saa kand Retten ej andet, efterdi H/er/r CammerRaad Schreuder ej derfore fremlegger nogen qvittering samme at være betalt, end gotgiøre Mons/ieu/r von Wida de 276 Rdr, hvilke naar fra dragis, bliver igien Capital 2230 rdr 60 s/killing. Renter deraf til 2 Sept/embris 1710 er 74 Rdr 33 s/killing, til sammen 2304 rdr 93 s/killing, da er her CammerRaad betalt efter hans tilstaaelse udi hans Contra Reigning først 60 Rdr 12 s/killing dernest for 1 pund indigo (blått fargestoff) 12 rdr, nok ved een af H/er/r CammerRaad Schreuder approberit Reig-
1717: 92
ning 937 rdr 48 s/killing, hvilke H/er/r CammerRaad Schreuder vil foregive at dependere af Consumptions intraderne, som hand siger von Wida, som sin fuldmegtig at have oppebaaret; men som samme Regning hverken lyder der paa, eller med nogen reservation eller limitation af H/er/r CammerRaad paaskreven at den deraf haver sin oprindelse, eller producerit noget bevis for denne Ret at von Wida har været H/er/r CammerRaads fuldmægtig derudi thi anføris de H/er/r CammerRaad til debet, hvilke naar forrige 62 Rdr 12 s/killing tillegges, giør 999 rdr 60 s/killing; disse 999 rdr 60 s/killing, forrige 2304 rdr 93 (skilling) fradragne, bliver igien von Wida H/er/r CammerRaad skyldig 1305 rdr 33 s/killing; Rentis Rente heraf til d/en 24 Julij 1712 giør den summa med Capitalen 1429 rdr 93 s/killing; da er derpaa betalt 1 t/ønne kiød 5 rdr, 14 favner graasteen 25 rdr 64 s/killing og for en Reigning fra farveren 9 rdr 8 s/killing er 39 rdr 72 s/killing; hvad de 31 Rdr 24 s/killing er angaaende, som S/igneu/r von Wida foregiver sig for et Oxehovet Vin at tilkomme hos H/er/r CammerRaad Schreuder, da kand Retten ej von Wida dem til afkortning for mangel af Beviis gotgiøre; naar nu de 39 Rdr 72 s/killing fra de 1429 rdr 93 s/killing fradragis, bliver igien Capitalen som von Wida da skyldig er 1390 rdr 21 s/killing hvilken capital med Rentis Rente til 29 Maj 1717 giør 1676 rdr 39 s/killing, som S/igneu/r von Wida tilfindis at betale H/er/r CammerRaad Schreuder inden 15 dager under Nam efter loven og derforuden erstatte denne Processis omkostning med 8 rdr under samme adfærd efter Loven.
Anno 1717 d/en 31 Maj er efter S/igneu/r Giert Gielmeidens og S/igneu/r Jacob Widings skriftlige begier til fogeden og muntlige Begier til mig, sampt skriftlige anmodning af dem, med efterskrevne af fogeden Veilandt opnefnte Mænd, Gregorius Lie, Jens Ulsetter, Halsteen Rodland, Mons Flactvet, Lars Angetvet, Lars Aastvet, holdet Besigtelse paa Gaarden *Eisdvaags huuser og Mølle i hvad stand den nu findis, sampt beskreven dends Aabod og brøstfeldighed og hvad reparation den nu behøver \og indkaldet Amling Hansøn som kiøber til Veddermæle/
Hvorpaa vi begave os først til Møllen og den beskuede nøyagtig, hvilken befantes udi en meget slet tilstand, hvis lengde Var 60 Alen skoige? (skoeg?) Maal (Skogalen = alenmål på tømmer) og 16 Alen bred; Vandsien af den gandske forfalden, hvorudi ej fantes mere end 3 stander forsvarlig {...?...}\ingen/ soler; den siden fattedis da 23 standere af 8 alens *lenge eller høyde; hvoraf hver stykke vil kaaste 2 merker 8 s/killing 42 Alen soler, hver sole 15 alen lang 1 fod bred, hvoraf stykket kaaster 3 rdr stykket er 9 rdr nok fattedis over alt 15? (eller 16) heele Bielker á 16 alen lang: á 1 rdr stykket med flaateløn er 16 rdr nok 1/2 t/ylt skiødningsbielker á 2 mark 8 s/killing stykket med flaateløn er 2 rdr 3 merker; nok 12 bielker paa 12 alen lang som skal gaa paa Mølle bielken á 4 merker stykket 8 rdr; paa østre siden fattedis 3de soler á 15 alen lang og 1 fod bred á 3 rdr stykket er 9 rdr. Nok 5 standere á 2 merker 8 s/killing st/ykket 2 rdr 8 s/killing; Murlege paa den østre side
1717: 92b
fattedis á 18 alen lang, og 1 spærrelag 18 alen lang, som vil kaaste stykket 1 rdr er 2 rdr. Den vestre Gavel haver ingen standere som jo ere tienlige. Den østre Gavel vil giøris gandske nye og findis intet træværk udi den som tienlig er; dertil behøves 6 standere á 2 merker 8 s/killing st/ykket 1 Sole 16 alen 1 hovetbielke 16 alen á 2 rdr st/ykket er 4 Rdr, 1 løsholt 16 alen for 1 rdr; nok tvende krysband á 16 alen lang á 4 merker st/ykket 1 rdr 2 merker; *Galvspirer fatter 2de 10 alen og 2 paa 5 alen, kaaster 4 merker 8 s/killing. Løsholter paa begge langsiderne behøves 60 alen paa hver side, hvor til behøves paa hver side 5 stykker træ á 12 alen, til sammen 10 stykker, hver stykke vil kaaste á 4 merker stykket 6 rdr 4 merker, og da skal hver stykke være 6 tommer i klenenden i bredden. Nok fattedes 4 lang band paa Vansien 16 alen lang og 5 tommer i smaaenden á 4 merker stykket er 2 rdr 4 merker som Gregorius Lie sagde sig inden 3de dager herpaa steden derfore at skaffe. 1 Lang aas vil spidses paa 6 alen, hvis bredde 1 fod i kanten 1 rdr. Spær til taget behøvedis 4 t/ylter á 11 alen *langde á tylten for 1 rdr 2 merker T/ylten er 5 rdr 2 merker. Tolv torvveld á 10 alen lang paa begge sider á 1 s/killing alen er 2 rdr 2 merker 8 s/killing. 12 Ryholter til stormbaand, á 6 s/killing stykket er 4 merker 8 s/killing. 12 dito oven paa taget til at ligge under Velosset 4 merker 8 s/killing; 2 t/ylter Verlæss 30 stykker á 8 s/kiiling stykket er 2 rdr 3 merker. Underslag paa begge sider for 2 rdr. Til Bordtag behøves intet naar mand tager det gamble til hielp paa den østre side: Til troug behøves 60 tylter saasom det andet var utienligt; á 2 merker t/ylt borden er 20 Rdr. Bordtag til Vandsiden foruden gavelen 61? (eller 31) t/ylter 3 bord 15 rdr 3 merker 12 s/killing (15-talet utydeleg skrive, difor teke oppatt:) siger 15 rdr 3 merker 12 s/killing. Bordtag til den østre gavel 12 t/ylter á 3 merker t/ylten 6 Rdr. 10 Render paa 15 Alen lange á 1 rdr 1 mark st/ykket med førsel 1 rdr 4 merker. Arken paa Møllen træ fang Juul, ardbeidsløn til Julet, haketoug med hake tapper og pande 10 rdr 1 mark. 1 Toug til skrotvinden 4 rdr. Julet forsvarligt med Juulstok. Næver til Møllens tag behøves 200 Vaager á 1 mark Vaagen 33 rdr 2 merker. Det mellemste loft blev lagt til det nederste Golfs forbedring og de tvende andre lofter behøver hver 50 t/ylter er 100 t/ylter á 3 merker t/ylten 50 rdr. Møllehuuset fattedis med Vinduer og Vindueposter 2 rdr 1 mark. Til loftet udi Møllehuuset 4re t/ylter bord á 2 merker 8 s/killing er 1 rdr 4 merker. 1 hengsel til dørren 1 mark 8 s/killing. Til Bolverk under Møllen behøves 6 tylter og til raastolen 5 tylter; á tylten 1 Rdr 3 merker er 16 Rdr 3 merker. Ardbeidsløn til Møllen undtagen løbende Redskab 80 Rdr. Torv til taget 6 rdr. Udi Egenagler 1000 á 10 s/killing hundrede er 6 merker 4 s/killing nok 500 Spiger á 4re for 1 s/killing; er 1 rdr 1 mark 8 s/killing. 100 bindingsspiger á 1 s/killing stykket 1 rdr 4 s/killing. 30 hakespiger 1 rdr 5 merker 5 s/killing. Tvende dørrer med hengsler efter udreigning kaaster til sammen 4 merker. Derforuden fattedes paa det løbende Redskab først 1 Nyt jul med tilfang og ardbeidsløn 10 rdr nok tvende kamme Juul med tilfang og ardbeidsløn hver 8 rdr er 16 rdr; 1 Juulstok med Ardbeidsløn 14 rdr. 1 Møllebenkmak sole 24 alen lang 1 fod bred 4 rdr. 2de Maalebet standere 2 fod
1717: 93
bred, 3 alen og 1 fod lang for 10 rdr. 4re tversoler 1 fod bred, 4 alen og 1 fod lang á 5 merker stykket 3 rdr 2 merker; 3de tylter lidsket bord til Kar á 2 merker tylten 1 rdr. Till kammeved til alle 3de Julene 2 rdr, til 3 drifter 1 rdr 3 merker. 2de t/ylter Maalebets stoel á 2 merker t/ylten 4 merker, 5 t/ylter bordvirk til raastoel var tilforne skreven. 4re t/ylter *huu (huun) til Raastoelen at bedekke med á 1 mark 8 s/killing tylten er 1 rdr, drager og klodser 2 rdr, forud/en Spiger og ardbeidsløn. Til det nederste Vandjuul 60 Klinkesøm 1 rdr 4 s/killing. Bord til Julet 1/2 T/ylt Sidebord for 1 rdr; 1 tylt udskot bord 2 merker. 1 Mølle jern at forstaale 9 merker. Tvende Juultapper at forbedre 1 rdr; 1 Jernband at sveise 1 mark, Renderne som vandet løber paa at forbedre 5 rdr 1 forskiøt til diget dens tilfang 2 rdr. Stener til Møllen fantes saa mange at møllen var brugbar; Til kistene at forbedre 1 1/2 t/ylt bord 3 merker. 3de sekker fattedis som vil kaaste 1 rdr 12 s/killing. 1 Sigteduug med remmer og tilbehør fattedis som vil kaaste 2 rdr 3 merker. Fem qværnepikker vil forstaaeles 5 merker, for kufotten at forkloue *hand 8 s/killing. 1 Slegge var forsvarlig. Armer til Juulstokken behøvis 9 stykker á 1 s/killing st/ykket 1 rdr 3 merker. 2de baand paa hver af de 3? (talet er retta på) kar med Spiger, er til sammen 2 rdr 3 merker. Egenagler 300, á 10 s/killing hundrede 1 mark 14 s/killing. Spiger til friskøttet 50 st/ykker 17 s/killing, Ardbeidsløn herfore 34 rdr;
Derefter blev besigtiget nøstet, som fattedis Tag hvortil behøvedis 30 Vaager Næver á 1 mark Vaagen 5 rdr. Til Bordtag og bryggen fra nøstet til Møllen 16 tylter Bord á 2 merker t/ylten 5 rdr 2 merker; til Bryggen 1 t/ylt Bolverk 1 rdr 3 merker. 2de lange træ til broen 18 alen lange 1 rdr. Ardbeidsløn dertil med Torv at forskaffe 5 rdr. Vindetoug vil kaaste 2 rdr, hakerne dertil 1 mark.
Floren behøvede 30 Vaager Næver á 1 mark Vaagen 5 rdr. Til bordtag 2 t/ylter á 2 merker t/ylten 4 merker. Ardbeidsløn dertil 3 rdr.
Laden fattedis ikkun 2 Vaager Næver for 2 merker og torv med ardbeidsløn 3 merker.
Den Vaaning med dend Gamle sal og kammer, ovenpaa, sampt Melkestue og Ildhuus neren, fantes meget brøstfeldig; udi Ildhuuset fantes en nermuret kaaberkiedel; og i Melkebuen en Jernkakkelovn; sampt i Ildhuuset en forsvarlig skorsteen nogenledis: den behøver 1 lang aas i Salen 18 alen lang, bord og underslag til tag og bordtag med tilfang og ardbeidsløn 6 rdr.
Smalehuuset var forsvarligt naar 1 Vaag Næver derpaa blev lagt; sampt kunde Hestestalden med 3 merker forbedris.
Borstuen fattedis 8 Vaager Næver er 1 rdr 2 merker, 2de torvald 12 alen lang 3 merker, 2de t/ylter bord til Gulvet 4 merker. Ovnen i stuen to Rixdaler at forbedre.
En liden havreqværnehuus fantes der uden steener.
Den store Vaaning fattedis Gavel og pannesteen og kiøl, sampt steen til skorstenen og reparation til Grunden særdelis paa den Vestre side; hvilket alt vil koste 1 rdr 3 merker 8 s/killing. Nok fattedes 1 trappe til haven som kunde kaaste 1 mark. Plankeverket om haven var og meget brøstfeldigt og vil kaaste med soler, Bord og Ardbeidsløn til reparation saa det nogen kort tid kunde staa 3 rdr.
Broen ved Elven forfalden
1717: 93b
hvortil behøver 3 1/2 t/ylter huun á 1 mark 8 s/killing t/ylten 5 merker 4 s/killing, underverket kand nogenledis for en kort tid passere ardbeidsløn dertil 4 merker 12 s/killing.
Stemmen til det store Vand og damstokken at forbedre vil kaaste 14 rdr.
Bliver saa den heele Brøstfeldighed paa Gaardens huuser og biugninger sampt Mølle, dammer og damstokker med Broer fantes og af os skiønnet er 527 rdr 1 mark 10 s/killing.
Hellers tilkiendegav Amling Hansøn med Gaarden at Være leverit inventarium 1 kiør, 1 g/amme/l hest, Otte Souer og 2 fiorlam og tvende smaa lam, to øxer og 3de spader, 1 *Selle (sele) og 1 kløfsalen, 1 par Meiser, 26 Melkekoller, 7 Melkebøtter, 2de skierringer og 1 bagstehelle, 1 *driftetroug (dryfte-), 1 Sigte eller hersold, 2de møgslæder 3de River, 1 bielke med skaaler og lod, 3de g/am/l/e Sigder, 1 kierne.
Og blev saa ej mere denne dag forrettet.
Anno 1717 d/en 14 Junij er, efter deris Kongl/ig Maj/este/ts allernaadigste skatteforordnings tilhold af dat/o 15 Januarij 1716 og den anden af 7 Januarij 1717, Udi Høiædle og Velbaarne H/er/r Stiftbefalingsmandens Befuldmegtig Tieners S/igneu/r Jens *Woedsens (Woensens), udi hands herris Loulige forfalds nærværelse, sampt ædle vice *Laugmad Weilandt og Constituerit foget S/igneu/r Henrik Weilandt, Bøidelensmanden Ole Totland, og Taxationsmænd Paal Byenæs, Mons Fyllingen, Mikkel Søvig, Paal Aase, Ole Raa, og Mikkel Mittun, og efter Velbaarne H/er/r Stiftbefalingsmandens Undals derpaa fulte høibydende ordre af 19 Maj 1717 foretaget at taxere de udi Nordhordleehn forefundene Ryddepladser, hvilket siden igien er igientaget d/en 24 dito ved aparte skrivelse af 24 Maj nest efter, efter hvilken ordre begyndelsen er skeed udi Schiolds Schibbrede paa SchaalevigsNæsset udi Ejerens S/igneu/r Von Rechens \og opsidderen Joen Hansøns hosværelse/ hosværelse; hvorda først er Publicerit deris Kongl/ig Maj/este/ts allernaadigste skatteforordning saavit heraf dette eller denne forretning Concernere; dernest deris høiædle Velbaarendheds udstedde ordres;
Laugmand Weilandt som foget herpaa steden formeente at saadanne Rydninger ikkun hensigtede til hvad pladser som af Almindinger var Ryddet, som hand nermere magtede at demonstrere for Cammer Collegio.
Mons/ieu/r Vonsen tilspuurte H/er/r Laugmand Weilandt paa hvad Maade hand denne Allernaadigste forordning forstoed ? hvortil S/igneu/r Weil/andt refererede sig til sit forrige;
*Eller (Ellers?) formodede fastelig Mons/ieu/r Woensen at fogeden som en tro kongens tiener ikke giør nogen dispute eller difficultet udi denne saa rene og klar en Sag, da hand derforuden ikke tviflder det hand, med allerstørste hørsomhed og allerunderdaniste
1717: 94
skyldighed efterlevende deris Kongl/ig Maj/este/t(s) allernaadigste udgangne forordninger, som tilforne ere extraherede, til hvilchen ende og høimagtpaaliggende Verk, saasom sam/m/e Concernere i deris Kongl/ig Maj/este/t(s) høje interresis i agt tagelse, Høiædle og Velbaarne H/er/r *Stiftbefalingsmad Undal har Været foraarsaget /: da hand, udi dette Aar fik kundskab at aldskillige Røddepladser her udi Nordhordlehns fogederi skulle findis, som ikke til skat og landskyld udi Matriculen vare anførte, i hvor vel fogeden forlengst burde have givet saadant tilkiende :/: at befalle hannem saadant, inden d/en 19 Maj 1717 derom at forføje ald Vedbørlig anstalt og en lista og designation over samme Pladser, med project til Besigtelsernis berammelse, at indgive; men som derom, førend høi bemelte Velbaarne H/er/r Stiftbefalingsmandens afreise ikke indkom, er fogeden derom atter d/en 24 Maj bleven erindret, og tilholdt d/en 14 Junij nest efter førstkommende paa Schaalevigenæsset at tage en begyndelse og saa fremdelis udi fogederiet; saa hand nu paa sin herris Veigne ikke vilde tvifle, at fogeden til allerførstbemelte deris kongl/ig Maj/este/ts høje intressis og denne forretnings Uopholdelige begyndelse og fuldførelse, har efter allerunderdanigste pligt, forføjet ald vedbørlig anstalt.
Fogeden derimod replicerede at hand ikke kand forstaa at forordningen andet hensigter til end rydningspladser udi Almindinger, og saasom denne plads ligger under hovetgaarden Kiøkkelvig, saa tilspuurte hand Mons/ieu/r von Rechen om hand vilde have den lagt ? hvortil hand svarede at skal hand ligges da faar hand ligges af hovetgaarden particulair fra: vedstod hellers Mons/ieu/r von Rechen at have faaet Varsel til denne forretning: fogeden siunis at være fornermet med at Mons/ieu/r Vonsen og ikke Stiftbefalingsmanden havde en anden edsoren fuldmegtig beskikket; herom holt Mons/ieu/r Vonsen unødig at tilsvare H/er/r Laugma\n/d noget, saasom hands herris befaling var nok for ham og hand beskikkede udi sin fraværelse og loulige forfald paa landet hvem hand siuntis beqvem dertil Laugmanden Uadspurt [.?.] Retten disse disputer uagtet, og for at giøre deris Kongl/ig Maj/este/t tienist tilspuurt Mons/ieu/r von Rechen hvor lenge det er siden at samme gaardeplads Schaalevigen var ryddet hvortil de svarede at anno 1682 skede begyndelsen og til denne tid er det bleven ulagt og ej taxerit: hvilken
1717: 94b
plads er consenterit dem af forfædrene S/a/l/ig/ Mag/ister Otte Schreuder, til Rødning at optage.
Thi foretog vi os samme plads med Udmarken at besigtige, som fantes forsvarlig; hvad indmarken eller Bøen er angaaende, da kand derpaa fødis 6 Bester og Saaes to tønder; thi blev den ansat til Landskyld og skat, aarlig 1 p/un/d Smørs Landskyld og skat; hvorimod om flere bester herefter skulle tillegges, derfore bør betalis gresbede til hovetgaarden Kiøkkelvig, af hvis udmark dette er røddet; og nyder for de 6 bester fellis græsgang, Efterdi udi 35 Aar samme til denne Tid har været upaaklagelig hvorved hovetgaarden Kiøkkelvig ingen afgang kand skee.
Samme dag klokken var 5 om eftermiddagen, blev med foranførte Mænd foretaget besigtelse paa Gieringsvigen under Kiøkkelvig liggende og af dends Udmark opryddet, hvor da ej med os Vilde bivaane H/er/r vice Laugmand Weiland, udi Erik Hylds nærværelse paa S/igneu/r von Rechens Veigne, hvorda opsidderens koene Var hiemme som efter tilspørgelse svarede, at dette plads for Nogle og *3dive (30) Aar siden er bleven opryddet og af dem til denne Tid beboet, hvilket af os blev besigtiget indengierds og udengierds; Udengierds har den ej Videre fæbed end hvad hovetgaarden Kiøkkelviig tilkommer. Indengierds kunde samles saa meget høe at af Bøen kand fødes 4re best; der saaes 1 1/2 t/ønne korn; Skoug og fiskerie af Vaager var der ej til dem, thi blev den ansat af os (til) 1/2 pund Smør; udmark *tillegeggis dend af Hovetgaarden til 4re kiør, efterdi hovetgaarden den udi saa lang tid har kundet taale uden skade; skulle flere store *høfder herefter dags paa dette plads tilleggis, vil dends fæbed til Hovetgaarden Kiøkkelviig betalis.
Og som Laugmand Weilandt tilforne exsiticerede sig ved forrige forretning at ingen flere Vare advarede som Ryddepladser havde, thi kunde, i hvor gierne mand end hafde ønsket det; uden ejernis Advarsel videre forretninger uden stevnemaal eller vedkommendis tilkiendegivelse foretagis; da dog S/igneu/r Wonsen forestillede ham at hand dertil hafde nemblig Laugmand Weiland, haft tid nok efter ordre samme at i verk stille og foranstalte.
Og blev saa Mændene tilspuurt af S/igneu/r Wonsen paa Velbaarne H/er/r Stiftbefalingsmandens Veigne hvor mange flere pladser endnu Ulagde ere ? udi Schiolds Schibbrede ? hvortil de svarede Bachen ved Kongshafn; Lien under Grafdal; Hollen under Damsgaard; Stranden under Damsgaard; Slettebachen under Natland; Hunstadnæsset under Hunstad, Gotlandsvigen under Brevig;
Anno 1717 d/en 15 Julij er holdet Almindeligt Sommer Skatte og Sage Ting med Sartor Schibbredis Almue udi Buchen, nærværende udi Høiædle og Velbaarne H/er/r Stiftbefalingsmand Undals fraværelse hands beskikkede befuldmegtig tiener S/igneu/r Jens Woensen
1717: 95
Ædle vice Laugmand og Constituerit foget S/igneu/r Henrik Weilandt, Bøidelensmanden Nils Bildøen og edsorne og tilforordnede Laugrettesmænd Mons Foldnes, Nils Biørøen, Mikkel Nipen, Nils Kaartvet, Nils Foldnæs, Jacob Tøssøen, Aadne Schoge og Nils Schoge med mere Tingsøgende Almue,
Hvorda, efterat Retten var sat og Almuen tilholdet, til ædruelighed, ærbødighed og fredelighed, er først publicerit.
(1.) Deris Kongl/ig Majes/te/ts allernaadigste forordning angaaende Krigsstyrer for 1717 dat/erit Kiøbenhafn d/en 12 Apr/ilis 1717 ./.
2. Deris Kongl/ig Maj/este/ts allernaadigste patent angaaende Hans Henrik Ravnzøns Midler og effecter, hvor de findis at notificeris Regierings-*Canelliet udi Glykstad, dat/erit Kiøbenhafns Slot d/en 13 Maj 1717.
3. Deris Majest/ets allernaadigste patent angaaende de reformeredis frihed for persoenelle Skatter dat/erit Kiøbenhafn d/en 4 Junij 1717 ./.
4. Høiædle og Velbaarne H/er/r Stiftbefalingsmandens ordre angaaende 15 dragoners udredelse af dette fogederies Verdslige betientere og andre bemidlede, dat/erit Bergen d/en 16 Junij 1717 ./.
5. Stiftbefalingsmandens Resolution paa endeel af Wosse Almues supplique angaaende dagskattens udredning for 1714 med mere; hvorudi dend gemene Almue er befriet for dends dagskat og paabud, men de bemidlede tilfalt samme at betale, dat/erit Bergen d/en 24 Maj 1717.
6. Høiædle og Velbaarne Herris constitution til sin befuldmegtig tiener S/igneu/r Jens Woensen Tingene udi Nordhordlehn at bivaane, daterit Bergen d/en 24 Maj 1717 ./.
Dernest havde Stiftbefalingsmanden(s) beskikkede Befuldmegtig S/igneu/r Woensen esket den af de høje Herrer for Financerne og tilforordnede udi Cammer-Collegio fogeden forlengst anbefallede Matricul, som ermelte foget udi sin skrivelse af 19 Maj nest afvigt til Høiædle og Velbaarne H/er/r Stiftbefalingsmand Undal, havde givet tilkiende paa disse forestaaende Sommertinge at Vilde tage af Sorenskriveren, Laugrettet og den tilstæde Værende Almue efter examination attesterit, hvilken fogeden os producerede, og Stiftbefalingsmandens beskikkede befuldmægtig tiener til examination overleverit, men som ermelte Woensen ikke fant Matriculen udi saadan form indrettet, som de Høje Herrer for Financerne og udi Cammer Collegio forlanger udi deris høibydende af 9 Nov/embris 1715, saa Vel til Velbaarne H/er/r Stiftbefalingsmanden selv som fogederne, efter den enhver derom tilstillede model, ej heller var bagefter Matriculen anført og bereignet de Kongl/ig Contributioner, af den fulde Matriculs beløb uden afkortning, og derfore sagde ikke at kunde ansee dette Verk for andet end en Concept til Matriculen, saa anviste hand fogeden for en siddende Ret dend fra det høikongl/ig Rente Cammer Stiftbefalingsmanden tilsendte Model hvorledes samme Matricul skal indrettes og tilspuurte H/er/r vice Laugmand og Constituerit foget Weilandt om hannem ikke ligesaadan Model fra det Kongli/g Rente Cammer vare tilkommen ? og hvorfore hand ikke Matriculen paa dend
1717: 95b
Maade hafde indrettet og ellers begierede om hannem nogen anden senere Model Var tilstillet, hand da nu Vilde fremvise den at Matriculen derefter Vedbørlig kunde Vorde examinerit: Laugmanden sagde sig hertil indtet at vilde svare saasom det ikke her var hands forum. Endnu hafde hand esket det anbefallede Mandtal over Odelskattens Mandtal, og fordi samme ej heller fandtis indrettet efter dend indkomne og anviste Model, foruden at derudi Var inddraget eendel beneficerit Gods som ikke Vedkom Odels-Mandtallet sagde hand ej at torde understaa sig samme til nogen examination at foretage og paa lige maade giorde til fogeden foranførte spørsmaal; hvortil fogeden svarede at Cammer Collegium var hands rette forum. Endnu paafordrede hand Mandtallet over det beneficerede Gods med Præsteskabets og Geistlighedens angivelse til nermere conference; Laugmand Weilandt producerede deraf en copie og sagde at originalen tiligemed Præsteskabets originale angivelse til det høikongl/ig Cammer forlengst var nedsendt, hvorefter stiftbefalingsmandens befuldmegtig Woensen sagde at i hvor vel hand i følge af det Kongl/ig Rente Cammers ergangne ordres af 9 Nov/embris 1715 kunde være beføjet ikke at foretage sig denne af fogeden saa kaldet Matricul til Nogen examination foruden at hand foresagde fogeden, at denne imod Modellen, efter saa lang tids forløb indrettede Matricul og odelsmandtal ikke bliver af Stiftbefalingsmanden approberit forinden samme paa den Maade indrettes som dend fogeden dertil fra det Høikongl/ig Rente Cammer tilstillede Model foresiger og den høibydende ordre naadigst befaller og saaledis forestillede fogeden at hand fik at takke sig selv om hannem nogen Uleilighed skulle *tilstagis (tiltagis?), formedelst samme saaledis som anbefallet er, ej er indrettet, saa vilde ha/n/d dog for at *faciliter (fasilitere = gjøre lettere) fogeden dermed igiennem løbe denne saa kaldet Matriculs løbetal paa disse sommertinge udi Norhords fogederie og i det øfrige formodede at fogeden saaledis indretter hands Matricul og Odels Mandtal, som anbefallet er.
Dernest blev publicerit
(1.) Abraham Wessels udgivne bøxelbrev til Samson Jonsøn paa 15 merker Smør udi Glesnæs, dat/erit Bergen d/en 8 Julj 1717.
2. Jørgen Breders udgivne Bøxelbrev til Ole Christophersøn paa hands Værfaders brug udi Nedre Børnæs dat/erit Børnæsvaagen d/en 21 Martj 1717.
3. Mogens Knudsøn, Vincents Hambre og Lars Olsøn Dales udgivne Skiøde til Mikkel Knuds/øn Bache paa 12 merker fisk udi Bache, dat/erit Bache d/en 11 Maj 1717.
4. Knud Bachis udgivne bøxelbrev til *Ander Johans/øn paa 1 1/2 Spand fisk udi Spilde, dat/erit Buchen d/en 15 Julij 1717.
5. Knud Baches udgivne bøxelbrev til Nils Tørresøn paa 1 Spand fisk udi Spilde dat/erit Buchen d/en 15 Julij 1717.
6. Hans Jacobsøn Todes udgivne bøxelbrev til Nils Nilsøn paa 1 pund Smørs leje udi Mitfielde, dat/erit Bergen d/en 4 Junij 1717.
1717: 96
Mons/ieu/r Wonsen tilspuurte Almuen og Laugrettet om nogen ryddepladser her findis som ej for Skat og Landskyld ere satte ? hvortil de svarede Sørlie; og under Sørtoften 2de paa plads, de tvende sidste ere røddede for 4re Aar siden og Sørlie er imod 20 aar siden den blev ryddet.
7. Hans Jacobs/øn Todes udgivne bøxelbrev til Anders Olsøn paa 2 p/un/d fisk udi Schaalevigen dat/erit Bergen d/en 10 Julij 1717 ./.
D/en 16 Julij blev Retten igien sat sammesteds med foranførte, hvorda blev først continuerit med Skatternis oppebørsel;
Dernest blev publicerit Rasmus Tostensøns udgivne bøxelbrev til Rasmus Stephensøn paa 6 20/27 merker fisk udi Landraa, dat/erit Buchen d/en 16 Julij 1717 ./.
Derefter, saa snart Skatterne vare betalte, saavit dennesinde var at bekomme, blev foretaget taxationen over den allernaadigste paabudne Krigsstyr for 1717 med foranførte Laugrettesmænd og tvende til Hans og Mons Lerøen.
D/en 17 dito blev Retten igien (sat) sammesteds med foranførte og de tvende forhen specificerede med Laugrettet taxations-Mænd, hvorda først blev fuldbyrdet taxationen over den allernaadigste paabudne dagskat for 1717 hvis summa udi dette Schibbrede var 525 rdr 3 merker 13 s/killing.
Lensmanden Nils Bildøen haver ladet indkalde Lars Monsøn Kallestad som haver tilstaaet at skulle være barnefader til Brite Aamundsdatters foster, hvilchen Brite Aamundsdatter er funden død udi et Vand liggende at befunden at have Været frugtsommelig; til sine Bøders erleggelse.
Dend indstevnte møtte for Retten og tilstod loulig at Være stevnt for denne Sag; tilstaaende endnu som før at have vildet egtet hende; og saaledis formodede for fulde Bøder at blive forskaanet;
Fogeden tilspuurte dend indstevnte om hand ved levende Vidnisbyrd kand bevise at hand med hende har været forlovet, eller og med hendis Venner kand bevise og egne Venner at have været forlovet med hende og forsikret hende om egteskab ? hvortil hand svarede at hand det ej for nogen af sine Venner har aabenbaret men allene for pigen selv: men skulle være aabenbaret af Pigen for hendis Broder Baar Aamundsøn Bøe allene.
Laugmanden paastoed at dend indstevnte bliver tilfunden at bøde sine fulde bøder, efterdi hand ej med Samfrænder loulig kand bevise det nogen trolovelse imellem dem er sluttet, og kunde hand ikke imodtage denne hand sigende for tilstrekkeligt i denne Sag, saasom hand ikkun anseer det for en optenkt undskyldning.
Afsagt.
Som Lars Monsøn ej fragaar det hand jo haver været fader til det foster Brite Aamundsdatter har været med, og ej nu kand afbevise med fellis Venners loulige Vidnisbyrd at nogen forlovelse imellem dem er sluttet i levende *livende live, men det indtil nu for sine Venner fordølget, da kand Retten ej andet end følge fogedens paastand, og tilfinde Lars Monsøn at bøde sine fulde Bøder 24 lod sølv inden 15 dager under Nam efter loven.
Mons/ieu/r Wonsen tilspuurte dernest om de Mænd af dette Skibbredet som forleden Aar paa Sommertinget giorde den usømmelige tumult, nu Vare tilstæde at efterleve deris Excellence H/er/r Baron Kraghs Resolution paa deris underdanige Supplichve angaaende samme deris begangne forseelse; hvoraf eendeel møtte, men de 3de hovetmænd Vare borte; thi befallede Woensen at de til Høstetingets første dag skulle møde og samme Resolution underdanigst efterleve saafremt de ikke vilde Vente sig straf for deris opsedsighed.
Dernest blev restantsen paa de ordinaire Skatters 2de terminer for 1717, sampt extraordinare Skatter for 1715 og 1716 lydeligen
1717: 96b
for Almuen oplæst, og som ingen indsigelse derimod af de tilstædeværende er giort, er den ædle Vice Laugmand Weilandt og foget, efter begier under Rettens forseigling, til Exsecutions inddrivelse tilbage leverit, hvis summa var 543 rdr 5 merker 9 s/killing.
Og som ej videre Sager efter paaberaabelse vare indstevnte blev Retten dennesinde paa dette sted ophævet.
Anno 1717 d/en 19 Julij er holdet almindeligt Sommer Skatte og Sage Ting med Herløe Schibbredis Almue paa Gaarden Frechau, nærværende udi Høiædle og Velbaarne H/er/r Stiftbefalingsmand Undals loulige forfald hans beskikkede befuldmegtig Tiener S/igneu/r Jens Wonsen, ædle vice Laugmand og Constituerit foget Henrik Weilandt, Bøidelensmanden Anders Tveten, og edsorne og tilforordnede Laugrettesmænd Lars Harchestad, Paal Herløver, Elling Icheland, Anders Hestenæs, Halvor Holme, Jacob Rong, Mikkel Næsse, Rasmus Hougland udi Hans Alvøens sted, med mere Tingsøgende Almue,
Hvorda, efterat Retten, udi deris Maj/este/ts Høje Navn var bleven sat, og Almuen til fredelighed, ædruelighed og ærbødighed imod Retten og dends Betiente advaret, er først publicerit de allernaadigste udgangne forordninger og høiøfrigheds befalinger som fol/io 95 findis extraherede, dernest blev publicerit.
(1.) Velædle Laugmand Nils Knags udgivne Bøxelbrev til Ole Eriksøn Alvem paa 1/2 Vaag fisk udi Gaarden Schiold dat/erit Bergen d/en 15 Junij 1717.
2. Jaen de Rytters udgivne bøxelbrev til Johannes Jacobs/øn paa 1 p/un/d 6 merker fisk udi Søre Sæle, dat/erit Bergen d/en 9 Febr/uarij 1717 ./.
Mons/ieu/r Woensen tilspuurte dernest om her findis nogen Ryddepladser herudi Schibbredet som ej for Skat og Landskyld ere ansatte ? hvortil de svarede at under Herløe Gaard er liggende Horsøen, Obsøen, Aadlandsvigen, Schraamestad, Oxnæs, Guldbrandsøen, item Lougøen under Nor Sæle, Sætre under Hope: hvilke pladser lenge for deris tid haver været opryddede, men Lougøen er ryddet for 7 á 8tte aar siden, videre viste de ikke af.
Mons/ieu/r Woensen tilspuurte den tilstædeværende Almue om de noget over fogeden og Sorenskriveren haver at klage, hvortil Almuen svarede nej, saasom de om dem ej andet hafde at sige End det som got Var.
Nils Knags udgivne bøxelbrev til Ole Olsøn Frommereide paa 16 merker Smør udi Gaarden Frommereide er dernest publicerit af dat/o Bergen d/en 17 Decembris 1716 ./.
Ditoes udgivne bøxelseddel til Mikkel Joensøn paa 6 merker Smør 14 merker fisk og 1/6 faar udi Ohne, dat/erit Bergen d/en 25 Junij 1717 ./.
Mikkel Buschis udgivne transport til Velædle og Velbyrdige Jomfru Ane Margrete Lilienschiold paa efterskrevne gods Husebøe udi Herløe Schibbrede skylder aarlig 2 løber Smør 1 1/2 t/ønne Malt udi Syndmørs fogederie Jørgenfiords Schibb/rede Øfre-Soure 1 Vaag 1 p/un/d, Nedre Soure 1 Vaag 1 p/un/d 12 merker Rodve Schibbrede Korsfirr 1 p/un/d 12 merker Rise 1 Vaag 1 p/un/d 12 merker Wandelfvens Schibb/rede Øfre Breche 2 p/un/d 6 merker af dato Bergen d/en 4 Maj 1717 ./.
Bodel S/a/l/ig/ Jonas Heltis udgivne bøxelseddel til Nils Johans/øn Ulfvatten paa 1 p/un/d 6 merker fisk udi Nøtenæs med underliggende Laxevaag dat/erit Berg/en d/en 28 Junij 1717.
Zidsele Kaasis udgivne Bøxelbrev til Ole Rasmusøn paa 1/2 Vaag fisks leje udi Tielstad, dat/erit Herløe d/en 27 Martij 1717 ./.
D/en 20 Julij er Retten igien sat sammesteds med foranførte, hvorda er publicerit
Velædle Severin Seehuusens udgivne bøxelseddel paa 18 merker Smør og 1/2 Vaag fisk udi Floen dat/erit Bergen d/en 12 Julij 1717 ./.
1717: 97
Rasmus Frommereidis ærklæring til nu Værende Bøidelensmand Anders Tveten, blef dernest publicerit af dat/o Frommereid d/en 12 Julij 1717, som udi hans hosVærelse blev oplæst og tilstaaet af ham at være udstæd og underforseiglet.
Bodel S/a/l/ig/ Jonas Heltis udgivne bøxelbrev til Ole Rasmusøn paa 18 merker fisk og 8tte Kander Malt udi Nor Sæle, dat/erit Frechau d/en 20 Julij 1717 ./.
Og som Skatterne Saavit dennesinde var at bekomme vare oppebaarne blev foretaget med Sagerne, og hafde da
Bøidelensmanden Anders Tveten ladet stevne Maria Jacobsdatter Wig efter forrige tiltale sampt frenderne Nils Sæbøe og Paal Heggøen til forklaring efter forrige afskeedigelse;
Maria Jacobsdatter Vig møtte for Retten og tilstod at Være louglig stevnt for denne Sag, og tilstod at hendis barnefader Var Knud Olsøn Qvame, som ere udcommenderit for Matros og er udgaaet førend de kunde fuldbyrde deris egteskab, og at samme imellem dem Var sluttet skal Vidne Nils Sæbøe og Paal Heggøen.
Paal Heggøen møtte ikke, ej heller nogen paa hans Vegne;
Nils Sæbøe møtte og forklarede selv villig her at Vilde Vidne, omendskiønt det ikke var hands rette Værneting; som efter edens afleggelse om sit sandfærdige Vidnisbyrd forklarede: at Knud Olsøn Qvame som nu er ude i kongens tieniste; begierede at hand tilligemed Paal Heggøen skulle tale for ham, at hand begierede Marie Jacobsdatter Vig til egte, og om det Var med hendis Villie og Forældrenis Raad og samtykke, vilde hand have hende til egte, dog sagde hand førud sig ej at have jord at forsørge hende med, thi svarede forældrene at de vil Vare vel tilfreds med egteskabet, naar hand vilde tiene dem et aar indtil en Jord eller gaard kunde blive ledig, videre hafde hand ej at forklare uden at persohnen træedde strax til tienisten hos forældrene og af samme tieniste blev udskrevet, og som deponenten *foram (fornam) at Pigen var bleven frugtsommelig, skrev hand ham til og fik svar fra ham af 30 Febr/uarij 1717 som hand producerede: hvilchen blev læst. Nok producerede Marie Jacobsdatter Wig hans brev af dato 7 Apr/ilis 1717 som blev læst.
Laugmand Weilandt paastod at efterdi af de 3de i rette lagde brever er bevist tillige med det ene førte Vidne at dend indstevnte har Været forlovet med den hon foregiver at være sin forlovede som videre af acterne er udvist, thi paastod hand at hon bliver tildømt at bøde sine egte bøder, saasom hand fornemmer at deris forlovelse har værit sandfærdig og intit har forhindret deris egteskab uden hands hastige udcommendering.
Afsagt.
Som Marie Jacobsdatter Vig med de trende i rettelagde Brever fra sin forlovede festemand Knud Olsøn Qvame bevisliggiør det indtet har forhindret deris egteskab uden hands hastige udcommendering; da kand Retten ej tilfinde hende videre at betale end egteskabs bøder, som er paa hendes anpart 2 1/4 lod sølv i følge af lovens 6te Bogs 12 Capit/ul 1 art/icul inden fembten dager under Nam efter Loven.
1717: 97b
Dito haver ladet stevne Tosten *Tostvig en gift Mand for begangne Lejermaal udi sit egteskab da hand haver levende koene med Synneve Iversdatter *Toskvig og Synneve Iversdatter til gienmæle, og begge til strafs lidelse efter loven:
Begge de indstevnte møtte for Retten og tilstod at Være loulig stevnte for denne Sag. Tilstaaende sig tilstod at hon tilstod at have ingen anden fader til sit barn end ermelte Tosten *Tostviig; hand tilstod det samme at Være fader til hendis barn.
Laugmand Weilandt paastod, at efterdi de indstevnte tilstaar sigtelsen, hand da bliver tilfunden at straffis yderlig paa sin formue og hon at bøde sine fulde bøder efter loven.
Afsagt.
Som de indstevnte tilstaar sigtelsen saa tilfindis Tosten Tostviig for hans begangne horeri udi sit egteskab da hand haver levende koene, med Synneve Iversdatter at straffis yderlig paa sin formue og Synneve Iversdatter at bøde for sin begangne *løsøgtighed med Tosten Tostvig 12 lod sølv, inden fembten dager under Nam efter loven og begge at stande Aabenbare skrift.
Dito lader stefne Gundele Olsdatter Hendøen efter forrige tiltale.
Dend indstevnte møtte ikke ej heller nogen paa hendis Vegne.
Stevnevidnerne Lensmanden Anders Tveten og Stephen Berla/n/d afhiemblede med ed og opragte fingre at have stevnt hende med mere end fiorten dages Varsel for denne sag til dette Ting.
Vice Laugmand Weilandt paastod at dend indstevnte bliver paalagt under en vis straf at møde til neste ting at forklare hvem hendis barns fader er, og end tilfunden at bøde hendis fulde bøder.
Afsagt.
Som Gundele Olsdatter først befindis loulig stevnt og nu efter laudags foreleggelse ej møder eller lader svare til Sagen da tilfindis hon at bøde efter lovens 6te Bogs 13 Capit/ul 1 articul, for begangne horeri 12 lod sølv inden femten dager under Nam efter loven og stande aabenbare skrift; og forelegges derforuden at møde persohnlig til høstetinget og forklare hvem hendis Barns fader er, under 4 rdr straf til de fattige, dersom hon herimod er overhørig.
D/en 21 dito blev Retten igien sat sammesteds med forhen specificerede, hvorda er Tinglyst
Johannes Sæles Udgivne bøxelseddel til Nils Aamundsøn Dale paa 10 31/32 merker fisk udi Dale, dat/erit Frechau d/en 21 Julij 1717 ./.
Dernest Else Lilienschiolds S/a/l/ig/ Risbreks udgivne pante-obligation til S/igneu/r Hermand Schreuder paa 100 rdr, hvorfore er pantsat den Gaard Iden af dat/o 21 Januarij 1716.
Siden blev foretaget taxationen over den allernaadigste paabudne dagskat for 1717 med laugrettet og efterfølgende Mænd Anders Ramnanger Ole Olsøn Kleppe, Gregorius Houland, og Nils Nøtenæs og Jonas Tosken og Nils Heggøen, Jacob Thommes/øn Ronge, Gunder Schiellang(er) og Mogens Frechau og af os samptlige forseiglet
1717: 98
hvis summa for dette Schibbrede beløb sig til 494 rdr 2 merker 2 s/killing.
Sluttelig blev restantzen forfattet saa vel paa de ordinaire Skatters tvende terminer, som resterende Skatter for 1715 og 1716, sampt 1717 forfattet og for Almuen lydelig oplæst, og som ingen indsigelse derimod af tilstædeværende er giort, er den ædle vice Laugmand Weilandt, efter begier under Rettens forseigling tilbage leverit, hvis *humma (summa) Var 786 rdr 3 merker 15 s/killing.
Anno 1717 d/en 23 Julij er holdet Sommer Skatte og Sage Ting med Radøe Schibb/redes Almue paa Tingstædet Ascheland, nærværende udi høi ædle og Velbaarne H/er/r Stiftbefalingsmand Undals Loulige forfald, hands beskikkede Befuldmægtig tiener S/igneu/r Jens Woensen, ædle vice Laugmand og Constituerit foget S/igneu/r Henrik Weilandt, Bøidelensmanden Rasmus Sæbøe og Edsorne og tilforordnede Laugrettesmænd Mons Helle, Nils Helle, Hans Olsvold, Mons Byrkeland, Jens Houkeland, Johannes Qvame, Nils Kalstad, og Mikkel Dale, med mere Tingsøgende Almue,
Hvorda, efterat Retten var bleven sat, og Almuen til fredelighed, ædruelighed og ærbødighed imod Retten og dends Betiente Advaret, er først publicerit alle de allernaadigste udgangne forordninger og Anordninger, sampt Høiøfrigheds Befalinger, som fol/io 95 findis extraherede. Dernest blev publicerit
(1.) Ædle Laugmand Weilandts udgivne Constitution til Nils Rasmusøn Sæbøe til at Være Lensmand udi Rasmus Sæbøes sted, som samme sit Embede for Retten opsagde af dato Aschelands Tingstue d/en 23 Julij 1717 ./.
2. Catarina de Creqvi S/a/l/ig/ Peder Lems udgivne Bøxelseddel til Johannes Johansøn paa 1/2 pund Smør og 10 kander Malt udi Øfre Qvalem, hvorfore er betalt bøxel 3 rdr 3 1/2 merker dat/erit Berg/en d/en 5 Junij 1717 ./.
3. Mag/ister Ole Storms udgivne bøxelseddel til Nils Hansøn paa 16 merker S/mør og 8tte kander korn udi Olsvold, hvorfore er betalt Bøxel 3 rdr, samme dat/erit Bergen d/en 24 Aprilis 1717 ./.
4. Stiftskriver Hans Wittes udgivne bøxelseddel til Gudmund Eriks/øn paa 18 merker S/mør 1/2 Mæle Malt udi Maraas, hvorfore ingen bøxel er tagen, men leilendingen forobligerit derimod huusene at opbygge, dat/erit Kilstrømmen d/en 1 Maj 1717 ./.
S/igneu/r Wonsen tilspuurte Laugrettet og tilstædeværende Almue om de viste at nogen ryddepladser fantes som ej for skat er lagt, hvortil de svarede det de ej andet viste end Molde-holmen under Willanger.
Brynnild Eilertz udgivne bøxelseddel til Magne Thommes/øn paa 1/2 løb Smør udi Daland af dato Wichingevaag d/en 26 Nov/embris 1716 blev Tinglyst.
Johan Friderik Tuxens udgivne Bøxelbrev til Erik Monsøn paa 12 merker Smør og 1 Mæle Malt udi Noranger, dat/erit Bergen d/en 22 Aprilis 1717 ./.
D/en 24 dito er Retten igien sat sammesteds med foranførte, hvorda blev continuerit med Skatternis oppebørsler,
Dernest blev taxationen over den allernaadigste paabudne dagskat for 1717 foretaget med efterskrevne Mænd Johannes Qvidsten, Hans Olsvold, Jens Houkeland, Mikkel Dale, Nils Helle, Mikkel Qvalem, Johannes Manger, Nils Kolstad, Mons Birkeland, Ole Miøs, Knud Boge, Mons Ystebøe, og Mons Helle, hvis summa beløb sig til 285 rdr 5 merker 12 s/killing.
Sluttelig blev restantzen saa vel paa de ordinaire skatter for 1716, som
1717: 98b
ordinaire skatter for 1715 og extra skatter for 1715 og 1716 forfattet og lydelig for Almuen oplæst, hvorimod ingen indsigelse af den til stædeværende Almue er vorden giort; thi blev den fogeden efter forlangende under Rettens forseigling tilbage leverit til Restantzernis inddrivelse hvis summa var 619 rdr 3 merker 8 s/killing.
Anno 1717 d/en 29 Julij er holdet Almindeligt Sommer, Skatte og Sage Ting med Lindaas Schibbredis Almue paa Gaarden Indlyren nærværende udi Høiædle og Velbaarne H/er/r Stiftbefalingsmand Undals fraværelse hands beskikkede befuldmegtig tiener S/igneu/r Jens Woensen, udi Velædle og Velbyrdige Laugmand og Constituerit foget S/igneu/r Henrik Weilandts sted Lars Brun, Bøidelensmanden Mikkel Onæs og edsorne og tilforordnede Laugrettesmænd Jacob Monstad, Halsteen *Lofaas (Løfaas), Jacob Kielen, Mons Weraas, Jacob Kielgaflen, Jon Lillaas, Elling Hellistved, Mons Fondnæs med *med mere Tingsøgende Almue,
Hvorda, efterat Retten Var sat og Almuen til fredelighed, ædruelighed sampt ærbødighed imod Retten og dens betiente advaret, er først publicerit de allernaadigste udgivne forordninger og høiøfrigheds anordninger, som fol/io 95 findis extraherede.
Dernest blev publicerit Nils Knags udgivne bøxelbrev til Christian Hans/øn paa 12 merker Smør 4re Kander Malt og 12 merker fisk udi Østrem, dat/erit Bergen d/en 5te Febr/uarij 1716 ./.
Mons/ieu/r Wonsen tilspuurte Almuen, om de af viste det nogle Ryddepladser udi dette Skibbrede fantis, som ej for Skat og Landskyld vare satte ? hvortil de svarede nej, undtagen Raadmandsøen og Østremsnæsset, og Langøen, og Scherholmen under Ulføen.
Mons/ieu/r Woensen gav tilkiende at som hand nu fornemmer man at H/er/r Vice Laugmand absenterer sig fra tingene og udi sit sted beskikker sin fuldmegtig Mons/ieu/r Lars Brun, saa hafde hand dette før Laugmandens afreise allene at erindre at som hand ved disse allerrede holdte tingers betiening ved Norhordlehns fogederi ved skatternis afbetaling paa min Herris høiædlig Velbaarne H/er/r Stiftbefalingsmand Undals Veigne meget Ugierne har fornummet at H/er/r Vice Laugmand og Constituerit foget Weilandt ikke haver brugt den af Stiftbefalingsmanden for 1716 for Nordhordleehns fogederie authorisereede Cassabog i følge af deris Maj/este/ts allernaadigste Skatteforordninger og det høibydende Cammer Collegie derom forlengst giorte anstalter, men i den sted brugt en U-authoriserit og Uforseiglet Bog, saa hand derfore ikke kunde Vide hvad rigtighed samme Bog med Bøndernis Bøger kunde have, saa fant hand sig beføjet paa høibemelte sin herris Veigne at tilspørge H/er/r Vice Laugmand og Constituerit foget hvorfore hand ikke har betient sig af den rette anordnede og authoriserede af Stiftbefalingsmanden Cassa bog, hvortil Laugmanden indgaaende svarede sig allene at dependere af Cammer Collegio og ej denne Ret; hvorpaa hand forestillede den Constituerede foget, u-agtet at hand udi Wosse fogederi hafde fornummet det samme og at fogeden ej heller der hafde holdt nogen Cassa bog for 1716 at det Vilde komme paa hans ansvar og derhos formodede, at fogeden ikke vilde bære nogen fortrydelse over at hand reserverede sin Herris Velbaarne H/er/r Stiftbefalingsmandens tiltale til fogeden derover og videre derudinden giørende demonstration for den høje øfrighed, hvilket alt, som nu for Retten og paa de forrige tinge er passerit og udi Protocollen indført, hand af Retten ved tingernis afholdelse begierede beskreven.
1717: 99
D/en 30 dito blev Retten igien sat sammesteds med foranførte hvorda blev continuerit med Skatternis oppebørsler og imidlertid fremkom efterfølgende og lod tinglyse deris Skiøder og
1. Bøidelensmanden Iver Esems udgivne Skiøde til Johannes Rasmusøn Nere Tvet udi Gaarden Nere Tvet hvor hand selv bruger og beboer 6 merker Smør og 3 kander Malt, saa ermelte Johannes Rasmusøn er ejende med de 12 merker Smør og 18 kander Malt hand for 40 Aar arvet haver 18 merker Smør 21 kander Malt dat/erit Esem d/en 23 Junj 1717.
2. Ole Eidsnæssis, Magne Lies og Mikkel Mikkels/øn Fonnebostis udgivne Schiøde til Zander Zandersøn Øfre Tvet, saasom Ole Eidsnæs haver soldt ham 2 1/2 merker Smør 3 5/6 kande Malt, Magne Lie selger ham 3 merker Smør og 5 kander Malt; Mikkel Mikkelsøn Fonnebust selger 3 merker Smør 4re kander Malt, udi Øfre Tvet; saa ermelte Zander Zandersøn nu er ejende udi Øfre Tvet, med de 5 merker Smør og 7 2/3 kande Malt hand selv for 28 Aar siden Arvet haver udi samme Gaard *Nere Tvet 13 1/2 merker Smør 20 1/2 kande Malt, dat/erit Bergen d/en 7 Maj 1717 ./.
3. Ole Eidsnæssis, Mikkel og Zander Øfre Tvet og Nils Nedre Tvets udgivne Skiøde til Iver Esem udi Nedre-Tvet til sammen 15 merker Smør og 16 kander Malt eller korn, saa ermelte Iver Esem nu er ejende med de 9 merker Smør og 8 kander korn hand selv arvet haver til sammen udi gaarden Nedre Tvet 1 p/un/d Smør og 1/2 t/ønne korn; Actum Bergen d/en 22 Junj 1717 ./.
4. Ole Eidsnæssis og Magne Lies udgivne Skiøde til Mikkel Zandersøn Øfre-Tvet paa 5 1/2 merker Smør 8te 5/6 kande Malt udi Gaarden Øfre Tvet, saa ermelte Mikkel Zandersøn nu er ejende med de 5 merker Smør 7 2/3 kande Malt, hand for 28 Aar siden arvet haver, til sammen udi Gaarden Øfre Tvet 10 1/2 merker Smør 16 1/2 kande Malt, samme dat/erit Bergen d/en 7de Maj 1717 ./.
5. Iver Esems udgivne bøxelseddel til Anders Monsøn paa 18 merker Smør og 21 kander korn udi Nere Tvet, dat/erit Øfstegaard d/en 24 Maj 1717 ./.
Dernest blev Sagerne foretaget og havde da.
S/igneu/r Peter Badscher paa S/igneu/r Søren Løchstørs veigne stevnit Johan Juchum Kling at møde paa Lyrens Tingsted d/en 29 og 30 Julj 1717 og efter forrige tiltale Dom at lide, saavel om hovetsagen som Processens omkostninger.
Juchum Kling møtte ikke, ej heller nogen paa hands Veigne efter paaraabelse.
Stevnevidnerne Mikkel Onæs og Rasmus *Hougmur (Haugsmyr) afhiemblede med ed og opragte fingre at have stevnt ham med over 6 Ugers Varsel til dette Ting og for denne Sag og talte med hans Hustrue.
Peder Bejer udlagde paa S/igneu/r Peter Badschers veigne, som fuldmegtig for S/igneu/r Søren Løchstør hans skriftlige indleg af dat/o Bergen d/en 28 Julj 1717 som blev læst.
Afsagt.
Efterdi S/igneu/r Johan Juchum Kling, efter trende af Citanten givne Stevnemaaler, ej noget mod Citantens S/igneu/r Søren Løchstørs opførte Reigning, giensigeligt og giendriveligt producerer, da kand Retten ej andet end tilfinde S/igneu/r Johan Juchum Kling at betale Citanten S/igneu/r Søren Løchstør, efter hands indgivende Reigning dend søgende summa 50 rdr 0 merker 4 s/killing, og 4 rdr udi Processens forvoldte omkostning \til dato/ til sammen 54 rdr 0 merker 4 s/killing inden 15 dager under Nam efter Loven.
1717: 99b
Derefter blev taxationen over den allernaadigste paabudne dagskat for 1717 med efterskrevne Mænd af Lindaas Sogn Mons Weraas, Halsten Løvaas, Knud Bruntland, Anders Houge, af Mychings Sogn Mons Schoge, Ole Sæveraas, Ole Nataas og Mikkel Tveten, af Lyre Sogn, Mogens Hundven, Knud Tveteraas, Mons Udlyren, Og Anders Indlyren, af Austrems Sogn Mons Fondnæs, Jon Lillaas, Nils Niøten og Børge Niøten; hvis summa beløber sig til 277 rdr 5 merker 9 s/killing.
Sluttelig blev restantzen saa vel paa de ordinaire skatter for 1716, som 1717 og extraordinaire Skatter for 1715, 1714 og 1716 forfattet og for Almuen lydelig oplæst, hvorimod ingen indsigelse af de tilstædeværende er Vorden giort, thi blev den fogedens fuldmegtig efter forlangende under Rettens forseigling Efter forlangende tilbage leverit hvis summa Var 869 rdr 1 mark 7 s/killing.
Hellers havde ædle vice Laugmand Weilandt for hands afreise for Retten tilkiendegivet, som og blev oplæst, det hand beskikkede sin tiener Mons/ieu/r Lars Brun paa sine Veigne, til at oppebærge alle skatter og tilse hands Embede paa hands eget ansvar udi hands fraværelse.
Og som ingen flere Sager, efter paaraabelse til paakiendelse var ind stevnte, blev Retten dennesinde paa dette sted ophævet.
Anno 1717 d/en 31 Julij er holdet Almindeligt Sommer Skatte og Sage-Ting med Allenfits Schibbredis Almue paa Tingstedet Qvame nærværende udi Stiftbefalingsmandens fraværelse, hands befuldmegtig Tiener S/igneu/r Jens Woensen, udi ædle vice-Laugmand Weilandts sted, hands befuldmegtig Mons/ieu/r Lars Brun, Bøidelensmanden Elluf Mundal og Edsorne og tilforordnede Laugrettesmænd, Anders Capperdalen, Ole Elsaas, Mons Hopland, Nils Walle, Ole Helland, Knud Walle, Jacob Elsaas, og Siur Icheland, med mere Tingsøgende Almue,
Hvorda efterat Retten udi Deris Maj/este/ts høje Nafn var bleven sat, og almuen til fredelighed, ædruelighed og ærbødighed imod Retten og dends Betiente advarit, er først publicerit alle de forordninger og høiøfrigheds befalinger, som fol/io 95 findis extraherede. Dernest blev publicerit
(1.) Mag/ister Caspar Rømers udgivne bøxelbrev til Anders Joensøn paa 1/2 løb Smør 1/2 t/ønne Malt og 6 kander Korn udi Øfstegaard, dat/erit Bergen d/en 5 Junij 1717 ./.
2. Anders Paalsen Sembs udgivne Skiøde til Askild Olsøn Helland paa 6 merker Smør 5 kander Malt udi Gaarden Helland, dat/erit Helland d/en 24 Maj 1717 ./.
D/en 2 Augusti er Retten igien sat sammesteds udi Nærværelse af foranførte: hvorda blev foretaget med Sagerne: og hafde da
Bøidelensmanden Elluf Mundal stevnt Christian Hopland fordi hand uden Lov og Dom har udkast Nils Paalsøns godz af hands bøxlede huusers og frataget ham den bøxelseddel ham af dem var givet, og for Retten publicerit, til strafs lidelse efter Loven;
Anders Elsaas møtte paa den indstevntis Veigne og tilstod stevnemaalet sig at Være loulig forkyndt, men begierede opsettelse til neste Ting, da hand videre vilde besvare Sagen.
Mons/ieu/r Brun henstillede til Rettens gotfindende.
Afsagt.
Christian Hopland bevilgis opsettelse til neste Ting sin Sag uden videre indvending at forsvare; thi ellers bliver af Retten kient efter de indgivende Bevisligheder *Kiendt.
Dernest blev publicerit Høiædle og Velbaarne H/er/r Stiftbefalingsmand Undals ordre til ædle vice Laugmand Weilandt først om Mandtals
1717: 100
forskaffelse til sectionen, 2. At providere (Providere = forsyne, sørge for) de enroullerede med den anbefallede provision til den determinerede (Determinert = avgjort, bestemt) Tid paa Lerdals øren. 3. Saa og at Almuen skal forskaffe efter deris Excellence H/er/r General Weddels forestillelse, de hiemmeværende Reserver, en graa Vadmels kiole 1 sort hat med en graa Lesse om, et par skoe og 1 par strømper, eller os i mangel deraf at forskaffe penger der til dat/erit Tærøen d/en 22 Julij 1717 ./.
Derefter blev taxationen over den allernaadigste paabudne dagskat for 1717 med efterskrevne Mænd, Haaver Alver, Baste Erstad, Knud og Mikkel Fosse, Sæbiørn Fæste, Johannes Berfiord, Ole Echeland, Ole Elsaas, Mons Hopland og Ole Helland Ole Iisdal og Børge Iisdal, hvis summa var og blev 373 Rdr 3 merker 5 s/killing.
Siden fremkom Lars Andersøn og lod Tinglyse hans bekomne bøxelseddel af Rasmus Andersøn Hougsdal paa 1/2 løb Smør og 30 Kander Malt udi Søre Echeland af dat/o Hougsdal d/en 31 Maj 1707 ./.
Sluttelig blev restantzen saa vel paa ordinaire Skatter for 1716, som 1717, sampt dagskat for 1716 forfattet og for Almuen lydelig oplæst, hvorimod ingen indsigelse er vorden giort, thi er Mons/ieu/r Brun, som Skatterne paa S/igneu/r Weilandts veigne oppebar under Rettens forseigling tilbageleverit, hvis *humma (summa) Var 712 rdr 6 s/killing.
Endelig blev Almuen tilspuurt om de viste nogen ryddepladser her udi Skibbredet, som ej for Skat og Landskyld vare lagde ? hvortil de svarede nej.
Anno 1717 d/en 3 Augusti er holdet Almindeligt Sommer Skatte og Sage Ting med Echanger Schibbredis Almue paa Tingstædet Eide, nærværende udi Høiædle og Velbaarne H/er/r Stiftbefalingsmand Undals loulige forfald, hands beskikkede befuldmægtig Tiener S/igneu/r Jens Woensen, Udi ædle Laugmand og Constituerit foget Henrik Weilands absence hand(s) beskikkede befuldmægtig Lars Brun, Bøidelensmanden Iver Esem og tilforordnede Laugrettismænd Nils Hielmaas, Ole Høeland, Ole Fyllingsnæs, Ole Kalsaas, Aamund Asgaard, Erik Suindal, Magne Fyllingsnæs, Elling Lie, med mere tingsøgende Almue,
Hvorda, efterat Retten udi deris Maj/este/ts høje Nafn vare sat, og Almuen til fredelighed, ædruelighed og ærbødighed imod Retten og dends betiente adVaret, er først publicerit alle de allernaadigste forordninger og høiøfrigheds befalinger som fol/io 95 og 99 sampt fol/io 100 findis extraherede.
Mons/ieu/r Woensen tilspuurte dernest Laugrettet og tilstædeværende Almue om de viste og kunde tilkiendegive det nogen ryddepladser udi dette fogederies Skibbrede fantes, som ej for skat og landskyld vare satte; ? hvortil de svarede nej!
Item tilspuurte Woensen Almuen om de hafde sig noget at besværge over fogeden ? hvortil de svarede ej andet end om udredningspengene, item om de hafde noget at klage over Sorenskriveren ? hvortil de svarede nej.
1717: 100b
Dernest blev publicerit Magdalena S/a/l/ig/ Smidts udgivne bøxelseddel til Ole Nilsøn paa 1 p/un/d Smør og 1/6 faar udi Tofte, daterit Bergen d/en 7 Aprilis 1717.
Ditoes udgivne bøxelbrev til Anders Nilsøn Tofte paa 2 pund Smør og 1/3 faar udi Tofte, dat/erit Bergen d/en 24 Apr/ilis 1717 ./.
Alida de la Roche S/a/l/ig/ Hermand Gaardmands udgivne bøxelbrev til Ole Ols/øn paa 1 p/un/d Smør 8tte Kander Malt udi Yttre Eidsnæs, dat/erit Mielde d/en 20de Maj 1717 ./.
Og efterat Skatterne, saavit dennesinde Var at bekomme vare anammede, blev foretaget med Sagerne, og havde da
Bøidelensmanden Iver Esem til deris Maj/este/ts tienistes interressis beobagt ladet indkalde Hemming Olsøn og Ane Olsdatter til sine bøders erleggelse for begangne Lejermaal og barneavling sammen.
Begge de indstevnte møtte og tilstode at Være loulig stevnt for denne Sag; saa at hand tilstod at være fader til det avlede Barn, som hon fød haver, og tilstod (hon) ej at afvide anden fader til sit Barn end hand.
Mons/ieu/r Lars Brun irettesatte det de, efter deris tilstaaelse bliver tilfunden at bøde fulde lejermaals Bøder, og i Mangel af Bødernis betaling at straffes efter forordningen.
Afsagt.
Som de indstevnte Hemming Olsøn og Ane Olsdatter tilstaar Sigtelsen, saa at ej fragaar at være fader til Ane Olsdatters avlede Barn, og hon ligeledes tilstaar at hand er fader til hendis datter hon født haver, saa tilfindis de begge ifølge af Lovens 6te Bogs 13 Capit/ul 1 articul begge at stande aabenbare skrift, og Hemming Olsøn derforuden at bøde efter samme articuls tilhold 24 lod og Ane Olsdatter 12 lod sølv inden femten dager under Nam efter Loven; skulle de ej have midler til Bødernis erleggelse, da tilfindis og tildømmes Hemming Olsøn til Aardals kaaberverk, sine resterende bøder med 8 s/killing om dagen at opardbeide, og Ane Olsdatter til Bergens børnehuus sine resterende bøder med 8 s/killing om dagen at opardbeide, alt i følge efter den allernaadigste udgangne forordning af 10 Januarij 1714.
D/en 4de dito blev Retten igien sat sammestedz med foranførte; hvorda siden ej flere Sager vare indstevnte; blev foretaget taxationen over den Allernaadigste paabudne dagskat for 1717 med efterskrevne Mænd Nils Hielmaas, Ole Sætre, Ole Hindenæs, Ole Fyllingsnæs, Magne Ascheviig, Anders Totland, Aamund Asgaard, Magne Fyllingsnæs, Nils Tofte, Iver Hope, Knud Wæland, Nils Aurdal, Ole Høeland og Lensmanden Iver Esem, hvis summa blev 163 rdr 12 s/killing.
Sluttelig blev restantsen forfattet saa vel paa de ordinaire skatter for 1715 som 1716 og 1717, sampt dagskat for 1715 og 1716; hvilchet og for Almuen blev lydelig oplæst, hvorimod ingen indsigelse er vorden giort, thi blev den fogedens fuldmegtig S/igneu/r Lars Brun under Rettens forseigling tilbage leverit, hvis summa Var 773 rdr 4 merker 5 s/killing.
Anno 1717 d/en 5 Augusti er holdet Sommer- Skatte og Sage Ting med Haasanger Schibbredis Almue paa Tingstedet Hoshofde, nærværende udi Stiftbefalingsmand Undals louglige
1717: 101
forfald hans beskikkede befuldmægtig Tiener S/igneu/r Jens Wonsen udi Vice Laugmand *Weilandst absence Mons/ieu/r Lars Brun, Bøidelensmanden Johannes Hannestvet og Edsorne og tilforordnede Laugrettesmænd Johannes Raknæs, Askild Heldal, Johannes Bysem, Haldor Bysem, Anders Hoshofde, Siur Fielschaal Ole HosHofde og Joen Nore Bysem med mere Tingsøgende Almue
Hvorda, efterat Almuen til fredelighed, ædruelighed og ærbødighed imod Retten og dends betiente advaret og Tinget udi deris Maj/este/ts høje nafn sat, er først publicerit de allernaadigste udgivne forordninger og høi øfrigheds ordres og Befalinger som fol/io 95 og 100 findis extraherede.
Mons/ieu/r Woensen tilspuurte Laugrettet og tilstædeværende Almue om de viste af nogle ryddepladser at sige herudi fogederiet \at/ søge som ej for skat og Landskyld ere ansatte, ? hvortil de svarede at her ej andet fantes end et plads udi Exingedalen Ladvighaugen kaldet, som for nogle 20 Aar siden er bleven opryddet.
Mons/ieu/r Vonsen tilspuurte Almuen og Laugrettet om de noget havde at klage over deris foget ? hvortil de svarede nej: dernest om de havet at beklage sig over deris Sorenskriver ? hvortil de svarede nej.
Mag/ister Clemens Schmidts udgivne bøxelseddel til Knud Siursøn paa 1/2 løb 6 merker Smør udi Fieldschaal dat/erit Bergen Bispegaard d/en 19 Junij 1717 ./.
D/en 6 dito er Retten igien sat sammestedz med foranførte, hvorda Sagerne bleve foretagne og først Kongens og hafde da
Bøidelensmanden Johannes Hannestvet, til deris Kongl/ig Majestets interresse, haver ladet indstevne Ingebrigt Kleppe og *Ander Hannestvet for øvede slagsmaal ved Haasanger Kirke seeniste bedag, til vidne derom Magne Kleppe, Iver Kleppe, Hans Bærnæs, Haldor Byrkeland, Ole Byrkeland; hvorom Retten giorde saadan kiendelse at Sagen ej bliver til examination foretaget, førend Stiftbefalingsmandens Velbaarne Andreas Undals Resolution derom forskaffes at samme skal for Retten afhandles, dat/erit Aggerhuus Slot d/en 8 Januarij 1717 ./.
Johannes Langeland lader indkalde Mogens Fieldschaal og hands hustrue Johanne Fieldschaal, hos hvem den kaabberkiedel var indsat til forvaring for Johannes Langeland efter execution giort af Lensmanden Johannes Hannestvet, efter fogedens ordre hos Siur Fieldschaal, til Sommertinget d/en 5 eller 6 Aug/usti 1717 paa Tingstedet Hoshofde, edlig at forklare om \de/ samme efter dom hos Siur Fieldschaal udexeqverede Kaabberkiedel, haver leverit til Siur *Fielschal tilbagers, eller om den af Siur Fieldschaal dem U-afvidende er med magt frataget, ligeledes og til same tid og sted, stevnis Haldor Fotland og Siur Galtland som vare med Lensmanden ved executions forretningen, edlig at forklare, om ikke samme kiedel efter Dom hos Siur *Fieldschal var udexeqverit og til forvaring hos Mons Fieldschaal og hands koene nedsat; Endelig til Veddermæle stevnis *eder (videre?) Siur Fieldschaal, samme
1717: 101b
Tid at møde, alt til et louligt Tingsvidnis erholdelse.
Paa Siur Fieldschaals Veigne møtte hands Søn Fuse Siursøn; Mons Fieldschaal møtte paa egne og hustrues Veigne; Siur Galteland møtte og og Haldor Fotland;
Siur Fieldschaals Søn Fuse forklarede at hands fader var loulig stevnt for denne Sag og til at anhøre Vidnisbyrdenis forklaringer;
Mons Fieldschaal Haldor Fotland og Siur Galtland forklarede at Være loulig stevnt til at aflegge deris edelige depositoner i denne Sag.
Fuse Siursøn blev tilspuurt om hand samme udexeqverede Kiedel fra Mons Fieldschaal enten med Magt haver taget, eller om det er skeed med Mons Fieldschaals tilladelse, ? hvortil hand svarede at hand fik den med Monsis tilladelse, og ærbød ham, nemblig Mons Fieldschaal 4 rdr for kiedelen efter Dommen.
Mons Fieldschaal blev dernest tilspuurt om hand samme hos sig staaende efter Dom kiedel, haver leverit Siur Fieldschaal efter hands Søns sigelse godvillig ? hvorfore først eden blev ham forelæst og hand tilhold sin sandhed at Vidne og efter edens afleggelse forklarede: at hand først forbøed Fuse Siursøn at tage kiedelen som hos deponenten efter Dom var indsat, men som Fuse Fieldschaal, sagde sig at eje noget i kiedelen og den nu vilde tage og strax til deponenten fremføre saa snart den Var brugt, hvortil deponenten svarede at naar du fører hand tilbage igien saa er alting Vel.
Haldor Fotland blev dernest fremkaldet og tilhold sin sandhed at forklare efter spørsmaal: og efter at hand sin corporlige ed for Retten hafde aflagt om sit sandfærdige Vidnisbyrd forklarede efter spørsmaal saaledes: at hand Var med en Vurderingsmand, da samme udexeqverede kiedel hos Mons Fieldschaal blev nedsat; og samme tid sagt til Mons Fieldschaal at hand ej samme kiedel skulle fra sig levere førend pengene efter Dom belv betalt.
Siur Galtland blev dernest fremkaldet s/om efter edens afleggelse forklarede, at have været med da kiedelen blev udexeqverit hos Siur Fieldschaal efter Dom, og blev hos Mons Fieldschaal indsat, med de forord at hand ej fra sig skulle levere samme kiedel førend Lensmandens ordre videre ved hand ikke.
Johannes Langeland begierede dette forhør af Retten beskreven till Tingsvidnis erholdelse, som Retten consenterede.
Nok lader Bøidelensmanden stevne Ole Birkeland og Synneve Hansdatter Wadsil efter forrige tiltale.
Ole Birkeland møtte ikke ej heller nogen paa hands Veigne;
Stevnevidnerne Hans og Askild Bernæs afhiemblede Edelig for Retten at have stevnt Ole Birkeland for denne Sag og til dette Ting med i onsdags Var fiorten dages Varsel og talt med ham selv paa hans Gaard Birkeland;
Synneve Hansdatter møtte og forklarede edelig at Være louglig stevnt for denne Sag, og efter tilspørgelse svarede ej at Være lovet af ham noget Egteskab og
1717: 102
havde indtet videre at indvende.
Mons/ieu/r Lars Brun paa ædle vice Laugmand Weilandts veigne refererede sig til lovens Siette Bogs 13 Capit/ul 13 art/icul og paastod Dom.
Afsagt.
Saasom Ole Birkeland for Retten tilforne d/en 5 Martj 1717 haver tilstaaet sigtelsen at have besvangret Synneve Hansdatter Wadsil, som er hands forrige afdøde koenis Sødskende Barn og hon tillige ej fragaar det hand nemblig Ole Birkeland og ingen anden hendis Barns fader er, da kand Retten ej fravige lovens 6te Bogs 13 Capit/ul 13 art/icul men tildømmer dem for begangne forseelse, begge at stande aabenbare Skrift og straffes yderlig paa deris formue, sampt i følge af samme articul tildømmer Ole Tørresen at begive sig paa Aurdals Kaabberverk i tvende Aar til ardbeide og Synneve Hansdatter at forføje sig af Præstegieldet udi tvende Aar, for videre forargelse at forekomme, alt under straf af fengsel, dersom dette af dem ej efterkommes.
Ole Fieldschaaldnæs haver ladet stevne Ole Tørresøn Bircheland fordi hand haver hugget udi Citantens ejende Skoug Nore-Myching 3de furretræer en af 24 Alen, en 16 alen og 1 18 alen, hvilchen Skoug tilforne har været Tinglyst og fredlyst, alt til strafs lidelse efter loven og det giorte forbuds forfølgelse.
Dend indstevnte møtte ikke, ej heller nogen paa hands Veigne.
Stevnevidnerne Askild Bernæs og Knud Tveten afhiemblede edelig at have stevnt ham til dette Ting og for denne Sag, samme Tid forbudet blev giort.
Citanten paastod Laugdags foreleggelse til neste Ting, som Retten biefalte.
Og som ingen flere Sager vare indstevnte efter paaraabelse blev foretaget taxationen over den allernaadigste paabudne dagskat for 1717 med efterskrevne Mænd Johannes Raknæs,Ole Grimstad, Jacob Raknæs, Joen Hesjedal, Anders Næsse, Johannes Noraas, Jacob Helland, Ole Hoshofde hvis summa blev 331 rdr 11 s/killing.
Sluttelig blev restantsen saavel paa de ordinaire skatter 1715 1716 og 1717 forfattet, sampt for extraordinaire Skatter 1715 og 1716, hvilket for Almuen lydelig oplæst, hvorimod ingen indsigelse af de tilstæde Værende er Vorden giort, thi blev den Mons/ieu/r Lars Brun, som Tingene udi Ædle Laugmand Weilandts Absence betiente, efter forlangende under Rettens forseigling tilbage leverit, hvis summa Var 605 rdr 3 merker 5 s/killing.
Anno 1717 d/en 7 Augusti, er holdet Almindeligt Sommer Skatte og Sage-Ting med Mielde Schibbredis Almue paa Gaarden Reistad, nærværende udi Høiædle og Velbaarne H/er/r Stiftbefalingsmand Undals Loulige forfald, hands beskikkede befuldmægtig tiener S/igneu/r Jens Woensen, udi ædle vice Laugmand Weilandts absence Mons/ieu/r Lars Brun, Bøidelensmanden Johannes Øfste-Mielde, og edsorne og tilfor-
1717: 102b
ordnede Laugrettesmænd Baste Røskeland, Gunder Elvig, Nils Mitmielde, Anders Borge, Magne Borge, Lars Halland, Knud Qvidsten og Gutorm Hundhammer med mere Tingsøgende Almue,
Hvorda efterat Retten udi deris Maj/este/ts høje Nafn var bleven sat, og Almuen til fredelighed, ædruelighed og ærbødighed imod Retten og dends betiente Advaret, er først publicerit de Allernaadigste forordninger, sampt høiøfrigheds befalinger og ordres som fol/io 95 og 100 findis extraherede. Dernest blev publicerit
(1.) Jacob Sæfrisøn Wemmelvigs udgivne Skiøde til Halsten Nilsøn Dale paa 1/2 løb Smør udi Wemmelvig daterit Bergen d/en 3 Martj 1717 ./.
2. Hans Ottesøn Schreuders udgivne bøxelseddel til Johannes Hans/øn paa 1 løb 1/2 p/un/d Smør udi Rønhofde dat/erit Bergen d/en 25 Maj 1717.
3. H/er/r Johan Widings udgivne bøxelbrev til Jon Johans/øn Koppen paa 1/2 løb Sex Marker Smør udi Rønhofde daterit Bergen d/en 1 Junij 1717 ./.
4. Mag/ister Hans *Horts (Hiorts) udgivne bøxelbrev til Rasmus Børgesøn paa 1/2 løb Sex Marker Smør udi Rønhofde daterit Mangers Præstegaard d/en 26 Junj 1717 ./.
Mons/ieu/r Woensen tilspuurte dernest Almuen om de viste at nogen Ryddepladser fantis at angive som ej for skat og Landskyld af ere lagd, hvortil de svarede nej.
Mons/ieu/r Woensen tilspuurte dernest om de havde noget at klage paa deris foget og Sorenskriver, ? hvortil de svarede nej, men takker dem for god og oprigtig tieniste og medhandling.
D/en 9 dito blev Retten igien sat sammesteds med foranførte hvorda først blev foretaget Sagerne og hafde da
Ærværdige H/er/r Claus Schavenius tillige med handz medtiener H/er/r Hans Hiort haver ladet stevne Thrine Lund, for ubeqvems ord om dem udspred, hvilket hand tillige med Medtieneren vilde hende overbevise med indkaldede Vidner Karen Rasmusdatter boende i Bergen og Johanne Jacobsdatter deponentens datter, udi hvis huus samme Utilbørlige Ord om Citanterne skal Være udtalt, deris sandhed derom at udsige og Thrine Jacobsdatter til Gienmæle, sampt havde Citanterne ladet indkalde Johannes Øfste-Mielde, Knud Øfste-Mielde, Mons Øfste Mielde Ole Wæfle, Mons Søre Weset til at forklare om Præsterne 3de Paaskedag og sadde udi Lensmanden Johannes Øfste-Mieldes huus, som Thrine Lund haver udspred og drukke sig drukne, da de ikke formedelst Gud stormende Vejr af Snee dog kunde komme til Kirken Gierstad, og om det ikke for dem haver Været Umuelig samme dag at fremkomme; til Vedermæle er ind kaldet Thrine Lund, alt til Vidnisbyrd(s) afhørelse og strafs lidelse med paafulte Processis Omkostning, efter loven.
Thrine Lund blev
1717: 103
3de ganger paaraabt og ej møtte ej heller nogen paa hendis Veigne;
Stevnevidnerne Mons Weset og Lars Hannesdal afhiemblede med Ed og opragte fingre at have stevnt Thrine Lund for denne Sag til dette Ting, med i dag fiorten dagis Varsel og talte med hendis Maler Lorents Petersøn, sampt udkaldet hende samme Tid til at anhøre disse indstevnte Vidnisbyrds forklaringer.
Karen Rasmusdatter og hendis datter Johanne Jacobsdatter af Bergen tilstode at vilde selvvilligen møde her omendskiønt det ej er deris Værneting og aflagde deris edlige forklaringer. Johannes Johansøn Øfste-Mielde Knud Øfste-Mielde, Mons Øfste-Mielde og Mons Søre-Weset forklarede at Være loulig stevnt til at aflegge deris edelige depositioner i denne Sag. Hvorpaa Eden først for dem alle blev oplæst og enhver alminnelig tilholdet sin sandhed at udsige: og blev da først fremkaldet
Karen Rasmusdatter, som efter edens afleggelse om sit sandfærdige Vidnisbyrd saaledis udsagde: at Ugen efter Paaske 1717 var Thrine Lund udi Deponentens huus i Bergen, da udsagde Thrine Lund om H/er/r Claus og hands Medtiener H/er/r Hans Hiort, at de forsømte Prædikken ved Gierstad og sadde hos Lensmanden Johannes Øfste-Mielde begge og fylte sig, hvortil Deponenten sagde til Thrine Lund, de gode Mænd har vel ikke formedelst den store faldende sne kundet fremkomme som og er blød, hvortil Thrine Lund sagde, og svarede Deponenten, saa kunde hand have ladet fare sin Capelan thi hand kunde saa Vel have kommet til kirke, som hendis Mand,
Johanne Jacobsdatter blev dernest fremkaldet som efter edens afleggelse om sit sandfærdige Vidnisbyrd, saaledis forklarede /: efterat hon havde til spørsmaal først svaret sig at Være 18 aar g/amme/l :/ efter *efter skriftlig indgivende under hendis haand Vidnisbyrd, som hon selv for Retten oplæste.
Derefter blev Johannes *Johannes Øfste-Mielde som efter edens afleggelse om sit sandfærdige Vidnisbyrd forklarede: at samme dag, som var 3de Paaskedag, Var Vinden synden \og om Morgenen got Væjr mestedeel/ og drev Vinden sneen tilsammen udi store fonder, saa alle Vejer og daler blev med store fonder opfylt, saa det U-myeligt Var for noget Menniske at fremkomme, omendskiøndt dertil blev brugt Menneskelig hielp ved skufling og dref Vinden H/er/r Hans Hiort af hesten iblant sneen saa at dersom deponenten iblant andre ej havde været nærværende hafde det staaet om H/er/r Hansis liv; og som det Var Umueligt at fremkomme indtoge Præsterne udi deponentens faders huus paa Øfste-Mielde; hvor slet ingen drik blev foretaget, som utilbørligt sagt er.
Knud Øfste-Mielde blev dernest fremkaldet, som efter edens afleggelse om sit sandfærdige Vidnisbyrd forklarede: at Vejene Vare opfylte med snee sampt dalene og stormen saaledis tiltog at hesten ej kunde staae uden den blev holdet, og i det øfrige forklarede det sam/m/e *fore (som?) forrige Vidne;
Mons Øfste-Mielde blev dernest fremkaldet og efter edens afleggelse om sit sandfærdige Vidnisbyrd, saaledis forklarede: enstemmig som
1717: 103b
forrige Vidne, og end dette *af (at) Præsten ej lengere Var udi Lensmandens huus, efterat hand Var tilbage kommen, end en halv time indtil hand kunde faa tillige med sin Medtiener riste sneen af sig.
Nils Borge indgav dernest begge Præsters skriftlige underskrevne Indleg af dat/o Hougs Præstegaard d/en 9 Aug/usti 1717, som blev læst saa formeldende: og i det øfrige paastaar laudags foreleggelse til Neste Ting.
Afsagt.
Thrine Lund forelegges Laudag til neste Ting at møde og svare til Sagen, sampt ærklære sig imod de allerrede førte Vidnisbyrd, uden videre undskyldning, alt til sagens Videre og endeligere paakiendelse.
Dernest blev taxationen over den Allernaadigste paabudne dagskat for 1717 med Nils Reistad, Ole Reistad, Baste Reistad Anders Borge, Magne Borge, Anders Askeland, Knud Qvidsten Gutorm Hundhammer, foretaget hvis summa blev 157 rdr 3 merker 13 s/killing.
Sluttelig blev restantsen saa vel paa de ordinaire skatter for 1716 som 1717, sampt dagskat for 1716 forfattet og for Almuen lydelig oplæst, hvorimod ingen indsigelse er Vorden giort, af tilstædeværende, thi blev den Mons/ieu/r Lars Brun, som Tingene udi ædle laugmand og Constituerit foget Henrik Weilandts Absence betient og skatterne oppebar, under Rettens forseigling tilbage leverit, hvis summa beløb sig til 436 rdr 5 merker 3 s/killing.
Anno 1717 d/en 10 Augusti er holdet Almindeligt Sommer Skatte og Sage-Ting med Arne Schibb/redis Almue paa Gaarden Yttre-Arne, Nærværende udi Høiædle og Velbaarne H/er/r Stiftbefalingsmand Undals Laulige forfald, hans beskikkede befuldmægtig tiener S/igneu/r Jens Woensen, udi ædle vice Laugmand og Constituerit foget Henrik Weilandts absence Mons/ieu/r Lars Brun, Bøidelensmanden Børge Selvig og edsorne og tilforordnede Laugrettesmænd Aamund Helle, Mons Helle, Magne Arne for Ole Fosmark, Lars Angeltvet, Gregorius *Seuraas, Jens Ullesetter, Halsteen Rodland, Ole Seim med mere Tingsøgende Almue,
Hvorda efter at Retten var sat udi Deris Maj/este/ts høje Nafn og Almue til fredelighed, ædruelighed og ærbødighed imod Retten og dens betiente Advaret, er først publicerit alle de allernaadigste forordninger, patenter, sampt høiøfrigheds ordres og befalinger, som fol/io 95 og 100 findis extraherede.
Mons/ieu/r Woensen tilspuurte dernest Almuen og Laugrettet om de kunde tilkiendegive nogle ryddepladser, som ej for skat og Landskyld ej ere ansatte ? hvortil de svarede Nej.
Dernest tilspuurte hand Almuen om de noget hafde at Klage over deris foget og Sorenskriver ? hvortil de svarede, nej, men takker dem for god betiening.
Derefter blev publicerit
(1.) Jens Hiermands udgivne Skiøde til Anders Ascheland paa 18 merker Smør og 1 Mæle Malt udi Sundland, og 18 merker Smør udi Kirke BrudViig dat/erit Store Sandvig d/en 12 Nov/embris 1716.
2. Nils Langelands udgivne Skiøde til Ole Fabiansøn Fosmark hans hustrue Magdeli Johansdatter paa 1 pund Smør og 1 fierding korn udi Fosmark dat/erit Arne d/en 10 Aug/usti 1717 ./.
1717: 104
3. Jens Hiermands udgivne Panteforskrivelse tillige med hands hustrues Rangele Jansdatters til S/igneu/r Hans Mathias paa 96 rdr hvorfore er pantsat Henrik Stods paa Sundmørs udgivne Obligation paa 93 dens halve part, item halvdelen af Ole Petersøn Samsøns obligation paa 44 rdr, item nogle obligationer og Grunder udi Stavanger og af den udestaaendis Gield hos Hougs Almue d/en halvedeel, samme forskrivelse er dat/erit Sandvigen d/en 20 Nov/embris 1716 ./.
4. Johannes Øfste-Mieldes udgivne bøxelbrev til Reserve Soldat Johannes Ingebrigtsøn paa 18 merker Smør 12 Kander Malt og 1/4 huud udi Gaarden Helle dat/erit Øfste-Mielde d/en 7 Maj 1717 ./.
5. Ole Monsøn Indre Taqvams udgivne Skiøde til Jens Mikkels/øn Taqvam paa 1 p/un/d Smør, en tredie deel faar udi Indre Taqvam, daterit Yttre Arne d/en 10 Aug/usti 1717 ./.
6. Johannes Brøgers udgivne Bøxelseddel til Nils Nilsøn paa 1/2 løb Smør og 1/2 t/ønne Malt udi Mieldem, dat/erit Bergen d/en 5 Maj 1717, hvorfore er betalt Bøxel 6 rdr.
D/en 11 dito blev Retten igien sat med foranførte, hvorda først blef publicerit
Seeverin Seehuusens udgivne bøxelbrev til Daniel Olsøn paa 1/2 løb Smør og Nie kander Malt udi Birkeland dat/erit Bergen d/en 27 Martj 1717 ./.
Siden blev foretaget med Sagerne og hafde da
Mad/a/me Alida Gaardmand haver ladet stevne leilendingerne paa sin Gaard Wasdal, Mons Larsøn for resterende Landskyld 12 rdr; Mons Ols/øn for 8 rdr, Ørjans for 3 rdr 5 merker 3 s/killing, Nils for 3 rdr 5 merker 14 s/killing til betaling og denne Processis Omkostnings erstatning.
Mons Larsøn tilstod at Være loulig stevnt for denne sag og tilstaar Søgningen; Mons Ols/øn tilstod stevnemaalets loulige forkyndelse og Søgningens rigtighed, Nils tilstod og sigtelsen; Ørjans møtte [ikke] ej heller nogen paa hands Veigne.
Stevnevidnerne Nils Yttre Arne og Baste Arne afhiemblede med ed og opragte fingre at have stevnt Ørjans Wasdal for denne sag og til dette Ting med mere end fiorten dages Warsel og talte med ham selv.
Mons/ieu/r Lars Brun paastod paa Citantindens Veigne over Mons Larsøn, Mons Olsøn og Nils Vasdal efter deris tilstaaelse \Dom til betaling/ og Processens Omkostnings erstatning; og som Ørjans ej møder, saa paastod hand Laudags foreleggelse over ham til neste Ting.
Afsagt.
Som de indstevnte Mons Larsøn, Mons Olsøn og Nils Wasdal tilstaar sigtelsen, saa tilfindis Mons Larsøn at betale Citantinden Mad/a/me Alida Gaardmand de søgende 12 rdr, Mons Olsøn tilfindis at betale hende de søgende 8 rdr og Nils Wasdal tilfindis at betale hende de søgende 3 rdr 5 merker 14 s/killing \alle/ inden fembten dager under Nam efter Loven, og erstatte hende foruden tilsammen denne forvolte til dato omkostning med 4 merker; under lige adfærd efter loven; Og som Ørjans Wasdal ej denne sinde møder der dog befindis loulig at Være stevnt, saa forelegges hand laudag til neste Ting at møde og svare til sagen, saa fremt ej Dom efter stevnemaalet skal Vorde afsagt.
Helmik (Helmit?) Lem lader stevne Jens Hiermand og Rangele Jansdatter
1717: 104b
for ham pligtige 27 rdr 1 mark, til betaling og denne Processis Omkostnings erstatning.
Jens Hiermand og Rangele Jansdatter møtte ikke efter 3de gangers paaraabelse, ej heller nogen paa deris Veigne.
Stevnevidnerne Johannes Ingebrigtsøn og Anders Monsøn boende udi Store Sandvigen, afhiemblede med Ed og opragte fingre at have givet dem over 5 Ugers Varsel for denne Sag og talte med dem selv.
Mons/ieu/r Lars Brun paastod Laudags foreleggelse til neste Ting for de indstevnte, som Retten befalte.
Peter Henriksøn Fasmer stevner Rangele Jansdatter efter forrige tiltale.
Den indstevnte møtte ikke ej heller nogen paa hendis Veigne.
Forrige stevnevidner afhiemblede Edelig med opragte fingre at have stevnt hende med mere end 14 dages *Varsen for denne Sag og til dette Ting og talte med hende selv.
Peder Bejer paastod paa Citantens Veigne Dom til betaling og denne Processis forvolte Omkostnings erstatning.
Afsagt.
Efterdi Rangele Jansdatter først befindis loulig stevnt og efter laudags foreleggelse ej møder eller lader svare til Sagen, saa tilfindis hon at betale Citanten Peter Henriks/øn Fasmer de hos hende søgende 16 rdr med 1 rdr i Processens til dato forVolte Omkostning inden fembten dager under Nam efter Loven.
Mikkel Busch lader med muntlig Varsel stevne Rangele fordum S/a/l/ig/ Hans Pedersens, saavelsom hendis Idsige Mand Jens Hiermand at lide Dom til betaling for 55 rdr 1 mark 6 s/killing og derunder at giøre Leverantse og rigtighed for de Citanten paa Skiftet efter hendis Mand udlagde 40 rdr, dets udleg, sampt at erstatte processens Omkostning.
Ingen af de indstevnte møtte ej heller nogen paa deris Veigne.
Stevnevidnerne Stephen Danielsen Flactvet og Johannes Ingebrigtsøn afhiemblede edelig at have stevnt dem med mere end fiorten dagis Varsel for denne Sag og til dette Ting.
Peder Bejer indgav Citantens Reigning og paastod laudags foreleggelse til neste Ting.
Afsagt.
Rangele Jansdatter og hendes Mand Jens Hiermand foreleggis laudag til neste Ting at møde og svare til Sagen saafremt ej Dom skal Vorde afsagt efter indgivende.
Johannes Ingebrigtsøn haver ladet stevne Kari Uhren \og Tore Nilsøn hendis Mand/ at betale ham 3 rdr og denne Processis Omkostning.
Ingen af de indstevnte møtte.
Stevnevidnerne Stephen Danielsøn Flactvet og Johannes (Anders?) Monsøn afhiemblede med ed og opragte fingre at have stevnt dem loulig for denne sag og til dette Ting og talte med hende konen selv.
Johannes Ingebrigtsen indgav hans skriftlige indleg af dato Store Sandvigen d/en 24 Nov/embris 1716 som blev læst.
Nils Hetlebache indgav Karen Olsdatters skriftlige indleg af dato Bergen d/en 6 Aug/usti 1717 som blev læst.
Johannes Ingebrigtsøn forklarede at hand med Bøidelensmanden Børge Selvig og Nils Hiorteland skal bevise at samme søgende 3 rdr ere ham for 6 á 7 aar siden udlagt paa Skiftet efter Kari Uhrens Mand, Mons Simonsøn, saa at hvad hon her siger skal findis gandske urigtigt; som Retten consenterede.
1717: 105
Derefter blev publicerit Henrik Mejer Juniors udgivne bøxelseddel til Nils Rasmusøn paa halve Hitlands brug, dat/erit Bergen d/en 4 Apr/ilis 1717.
Siden blev taxationen over den allernaadigste paabudne dagskat for 1717 med efterskrevne Mænd foretaget, nemblig, Nils Hetlebakke, Magne Langhelle, Mikkel Garnæs, Hans Olsøn Houkaas, Joen Byrkeland, Erik Arnetvet, Johannes Qvame, Anders Brudvig, Gregus Tuft, Daniel Waxdal, Johannes Mielden, Ole Mithaarvig hvis summa blev 283 rdr 1 mark 8 s/killing.
Sluttelig blev restantsen saa vel paa de ordinaire skatter for 1715, 1716 og 1717, som dagskat 1716 forfattet og for Almuen lydelig oplæst, hvorimod ingen Indsigelse af de tilstædeværende ved oplæsningen er vorden giort, thi blev den Mons/ieu/r Lars Brun, som Tingene udi Velædle vice Laugmand Weilandts absence betiente og skatterne saavit dennesinde Var at bekomme, oppebar, under Rettens forseigling tilbageleverit, hvis summa beløb sig til 627 rdr 3 merker 14 s/killing.
Anno 1717 d/en 16 Augusti er holdet ordinaire Sommer og Sage Ting med Schiolds Schibbredis Almue \paa Gaarden Hope/ saasom Skatte Tinget er holdet d/en 14 tilforne, hvilket jeg formedelst tilslagende Svaghed ej har kundet bivaane, nærværende udi *udi Høiædle og Velbaarne H/er/r Stiftbefalingsmand Undals Loulige forfald, hand(s) beskikkede befuldmegtig tiener S/igneu/r Jens Wonsen udi ædle Laugmand Weilandts fraVærelse hands tiener Mons/ieu/r Lars Brun, Bøidelensmanden Ole Totland og edsorne og tilforordnede Laugrettismænd Mikkel Mittun, Paal Øfstebøe, Nils Houge, Johannes Gimmeland, Ole Lone, Joen Grimen, Lars Bontvet og Halvor Biørndal,
Hvorda, efterat Retten udi deris Maj/este/ts høje Nafn var sat og Almuen til fredelighed og ædruelighed advared, er først publicerit alle de allernaadigste udgangne forordninger og høiøfrigheds Befalinger, som fol/io 95 og 100 findis extraherede. Dernest blev publicerit
(1.) Walqvard Risbrigs udgivne Panteforskrivelse til Wilhelm Hanssen paa 250 rdr i Croner, hvorfore er pantsat Grafdal med paastaaende Mølle, som underliggende og tilliggende Gods dat/erit Bergen d/en 13 Maj 1702 ./.
(2.) Wilhelm Hanssens udgivne Transport til S/igneu/r Hermand Schreuder paa S/a/l/ig/ Commissarie Risbregts tvende udgivne obligationer, den ene af 11 Martij A/nn/o 1699 og den anden af 13 Maj 1702, hvorpaa ermelte Risbreg da var bleven skyldig, som ved S/igneu/r Herman Schreuder er Vorden betalt 1255 rdr 1 mark 7 s/killing, da som udi de tvende obligationer, S/igneu/r Wilhelm Hanssen er pantsat for hans Capital og skadesløse Renter Grafdal gaard, med paastaaende Mølle og hoesliggende og underliggende gods, saa er S/igneu/r Hermand Schreuder, samme obligationer med lige Ret transporterit, hvilken Transport er dat/erit Berg/en d/en 15 Febr/uarij 1717 ./.
3. Stephen Sætres og Lars Birkelands udgivne Bøxelseddel til Anders Olsøn paa *paa 2 p/un/d Smør og 1/2 huud udi Hammersland daterit Bergen d/en 24 Aprilis 1717 ./.
4. H/er/r Claus Schaveniussis udgivne bøxelseddel til Ole Olsøn Nore-Qvame paa 1/2 løb Smør udi *Schaaldaal, dat/erit Hougs Præstegaard d/en 19 Apr/ilis 1717.
5. Hans Schreuders udgivne bøxelseddel til Hans Thommes/øn Søre-Jellestad, paa 1/2 løb 3 merker Smør udi Søre Jellestad, dat/erit Milde d/en 12 Apr/ilis 1717 ./.
1717: 105b
*5. Velbyrdige Hans Schreuders udgivne Bøxelbrev til Ole Magnes/øn paa *paa 1/2 løb 3 merker Smør udi Søre-Jellestad, dat/erit Milde d/en 20 Maj 1717 ./.
6. Oluf Cosmus/øn Bornemanns udgivne bøxelbrev til Ole Jacobs/øn paa 1/2 løb Smør og 1 qvarter Malt udi Ulsmog, dat/erit Berg/en d/en 7 Apr/ilis 1717 ./.
7. Ditoes udgivne bøxelseddel til Nils Mons/øn Sølen paa 1/2 løb Smør 1/2 huud 1/2 qvarter Malt udi Kirkebirkeland, dat/erit Berg/en d/en 16 Apr/ilis 1717 ./.
8. Ditoes udgivne bøxelbrev til Anders Johans/øn Rødland paa 1/2 pund Smør udi Helleren, dat/erit Berg/en d/en 19 Apr/ilis 1717 ./.
9. Dernest fremkom Ole Olsøn Indre Hope og begierede at hands bekommene skiøde paa 2 pund 10 1/2 merker Smør udi Gaarden Indre Hope maatte blive publicerit, som S/igneu/r Jacob von Vida til ham d/en 25 Junij 1717 har udgivet, hvorimod S/igneu/r Seehusen giorde Retten erindring efter hands skrivelse formæld af 3 Julij 1717, det skiødet ej burde Tinglyses, saasom S/igneu/r Won Wida ej haver fornøjet Kongen det hand ham pligtig Var, men Retten har ej understaaet sig at Veigre ham Tinglysning, dog saa at Kongens prætentioner hervet ganske bliver reserverit og upræjudicerit hos den selgende og kiøbende.
10. S/igneu/r Jacob von Widas udgivne Skiøde til Mikkel Paals/øn Indre Hope paa 1 løb fembten 3/4 merker Smør udi Indre Hope af dat/o Bergen d/en 25 Junj 1717 blev med lige Vilkaar og reservation for Deris Majest/et publicerit.
11. Paa lige Maade blev Jacob von Widas udgivne Skiøde til Nils Willumsøn paa 2 p/un/d 10 1/2 merker Smør udi Gaarden Indre Hope publicerit, af dat/o Bergen d/en 25 Junij 1717 ./.
12. Ligeledes hands udgivne Skiøde til Paal Larsøn paa 1 p/un/d 5 1/4 merker Smør udi Indre Hope publicerit af dat/o Berg/en d/en 25 Junij 1717 ./.
Dernest blev Sagerne foretagne og havde da
Bøidelensmanden Ole Totland, til deris Maj/este/ts interressis beobagt ladet stevne Ane Jacobsdatter der haver lagt i barselseng paa Lund hos Baar Lund, og nu begivet sig udi Bergen, til strafs lidelse efter loven og at bekiende hvem hendis barns fader er;
Dend indstevnte møtte ikke, ej heller nogen paa hendis Veigne;
Stevnevidnerne Lensmanden Ole Totland og Johannes Gimmeland afhiemblede edelig for Retten at have stevnt hende med nu i Løverdags Var 3 Ugers Varsel til dette Ting for *dette Sag og talte med hende selv paa Gaarden Lund.
Mons/ieu/r Brun paa fogedens Veigne paastod laudags foreleggelse til neste Ting for den indstevnte, som Retten Consenterede.
Dito ladet stevne Kari Andersdatter Lone efter forrige tiltale.
Dend indstevnte møtte ikke ej heller nogen paa hendis Veigne.
Stevnevidnerne Lensmanden Ole Totland, og Jon Grimen afhiemblede Edelig at have Varslet hende for denne Sag til dette Ting.
Mons/ieu/r Brun paastod Dom over den indstevnte til at *naufgive under straf hvem hendes Barns fader er og derhos forskaffe Præstens attest hvem hon der har udlagt til Barns fader, som Retten consenterede.
Ingeborg Nordvig lader stevne Marrite Strømme til at erstatte sig en koe, som hon hende hafde betroet paa leje udi 9 Aar og betale hende lejen til, sampt denne Processis Omkostning.
Dend indstevnte møtte ikke ej heller nogen paa hendis Veigne; af Stefnevidnerne møtte ikkun det ene Ole Raae, thi henvises Sagen til loulig stevnemaal.
Velbaarne H/er/r Oberste von Krog haver ladet stevne Velbyrdige H/er/r CammerRaad Hans Schreuder efter forrige tiltale.
1717: 106
Johan Friderik Piper indgav S/igneu/r Peter Badschers indleg paa Velb/yrdig/e CammerRaad Schreuders Veigne af dat/o Berg/en d/en 14 Augusti 1717 som blev læst;
Velbaarne H/er/r Oberste von Kraag henstillede dette til Rettens Kiendelse.
Afsagt.
Den begierte dilation til nestholdende Ting bevilges Mons/ieu/r Peter Badscher paa H/er/r CammerRaad Schreuders Veigne, da hand og udførlig vilde besvare Sagen uden Videre indvending og indgive alt hvad som da behøvis til Sagens opliuslighed alt til Rettens endelig paakiendelse.
Dernest fremstillede sig for Retten Nils Steensvig paa egne og Enkens Ane Nilsdatters Veigne og tilspuurte Almuen og tilstæde Værende Laugrett, om dem ikke, disverre for dem, er Vitterligt at deris ejende Gaard Steensviig af skyld 1 løb 2 p/un/d og 6 merker dens \Velbebyggede/ huuser 17 i tallet tillige med deris andre fattige ejendeele af en Ulykkelig Vaade Ild d/en 19 Junij 1717 om eftermiddagen klokken et, er i aske lagt; saa at slet indtet af alle gaardens huuser tilbage er staaende uden allene en høelade ? hvortil Almuen og Laugrettet svarede; det dem vel er vidende og altfor vist hvad Nils Steensvig siger; hvilket de vel Vidende og med god Samvittighed kand og Vil bevidne for Gud og ald øfrighed; hvilkens Almuens svar hand beskreven under Rettens forseigling til Tingvidnis erholdelse var forlangende, som Retten consenterede.
S/igneu/r David Manusen? (Mariusen?) haver med skriftlig kald og Varselseddel ladet stevne Velbyrdige fru Else Lilienschiold og S/igneu/r Hans Risbrig af dat/o Bergen d/en 30 Julij 1717 som blev læst.
Ingen af de indstevnte møtte ej heller nogen paa deris Veigne.
S/igneu/r Nils Bogge paa Citantens veigne møtte og indgav Citantens speciale Reigning paa Søgningen af dat/o Bergen d/en 18 Aug/usti 1717 og i det øfrige paastod Laudags foreleggelse for de indstevnte sampt formeente at de een for alle og alle for een bør hertil i følge af lovens 5te Bogs 2 Cap/itul 84 art/icul at svare.
Afsagt.
Velbyrdige fru Risbrig og Hans Risbrig foreleggis Laudag til nestholdende Ting her udi Schibbredet at møde og svare til Sagen saafremt ej Dom efter hvis indgivet er, skal vorde afsagt.
Dernest blev restantzen saa vel paa dagskat 1714 som ordinaire Skat 1716 og 1717, sampt dagskat for 1716 lydelig for Almuen lydelig oplæst, hvorimod ingen indsigelse af de tilstædeværende er Vorden giort, thi er den Mons/ieu/r Lars Brun, som Tingene udi ædle Laugmand Weilandts sted betiente, under Rettens forseigling tilbage leverit, hvis sum/m/a beløber sig til 1000 rdr 3 merker 11 s/killing ./.
Sluttelig blev taxationen over den allernaadigste paabudne dagskat for 1717 med efterskrevne Mænd foretaget, nemblig Lars Houkeland, Ole Lone, Mons Sølen, Johannes Gimmeland, Joen Grimen, Mikkel Hope, Lars Bontvet, Wincents Tistad, Paul Aase, Rasmus Biørndal og Jukkum Schaale, hvis summa beløb sig til 502 rdr 3 merker 3 s/killing.
1717: 106b
Anno 1717 d/en 20 Augusti er holdet almindeligt Sommer Skatte og Sage-Ting med Guulens Schibb/re/de Almue paa Tingstædet Halsvig, nærværende udi Høiædle og Velbaarne H/er/r Stiftbefalingsmand Undals loulige forfald, hans beskikkede befuldmægtig tiener S/igneu/r Jens Woensen, udi ædle vice Laugmand og Constituerit foget Henrik Weilandts absence hands beskikkede befuldmægtig tiener Mons/ieu/r Lars Brun, Bøidelensmanden Ole Hougsdalen og edsorne og tilforordnede Laugrettesmænd Joen Ostgulen, Jacob Miømjen, Nils Kielbiu, Ole *Stire (Slire), Henrik Tveten, Jens Nere Ostgulen, Elling Miømjen, og Hans Miømjen,
Hvorda efterat Retten udi deris Maj/este/ts høje nafn Var bleven sat, og Almuen til ædruelighed og ærbødighed imod Retten og dends betiente advaret, er først publicerit alle de allernaadigste udgangne forordninger, og høiøfrigheds befalinger, som fol/io 95 og 100 findis extraherede. Dernest blev publicerit
(1.) Mats Formands udgivne bøxelbrev til Truls Aslaksøn paa 1 p/un/d Smør udi Nedre-Opdal dat/erit Berg/en d/en 5 Nov/embris 1716.
2. Seeverin Seehusens udgivne bøxelbrev til Lars Ellingsøn Miømjen paa 1/2 løb Sex merker Smør udi Miømjen, dat/erit Bergen d/en 10 Apr/ilis 1717.
3. Giertrud de Finis udgivne Bøxelseddel til Hans Jonsøn paa resten af halve bruget med hans forrige dat/erit Horvigen d/en 4 Januarij 1717.
Siden tilspuurte Mons/ieu/r Wonsen Laugrettet og Almuen om de afviste det nogle ryddepladser her udi Skibbredet fantes, som for aarlig Skat og Landskyld ej Vare ansatte, ? hvortil de svarede, at Wichingevig (-vaag?) under Byrknæs, og Baarøen ej til denne tid for skat og Landskyld vare ansatte.
End tilspuurte dem om de sig noget over deris foget og Sorenskriver havde at besværge; hvortil de svarede nej, men takkede en hver af dem for god betiening og havde indtet andet at sige om dem uden alt ære og got.
D/en 21 dito blev Retten igien sat sammesteds med *forførte og udi deris hoesværelse; hvorda først blev publicerit.
H/er/r Johan Matzons udgivne Bøxelbrev til Fuse Rasmus/øn Bogen paa *paa 2 p/un/d Smør udi Aasmundbotten, dat/erit Lindaas Præstegaard d/en 13 Apr/ilis 1717 ./.
Ditoes udgivne bøxelbrev til Lars Nilsøn Matre paa 1/2 løb 4 1/2 merker Smør 1/2 t/ønne og 3 kander korn udi Hosteland, dat/erit Lindaas Præstegaard d/en 5 Apr/ilis 1717 ./.
Siden blev Sagerne foretagne og hafde Da
Bøidelensmanden Ole Hougsdalen ladet stevne Ole Næsse fordi hand skal have slaget sin Grande Henrik Næsse, som nogle dage derefter er død og haver klaget sin død paa ham, til Vidne derom Peder Næsse og Hans Næsse;
Ole Næsse møtte for Retten og tilstod at Være loulig stevnt for denne Sag og til at anhøre disse Vidnisbyrders forklaringer; Peder og Hans Næsse møtte og, og forklarede at Være louglig stevnte til at aflegge deris Edelige Depositioner i denne Sag. Ole Næsse forklarede efter tilspørgelse ej \at/ have slaget Henrik Næsse, men allene skud ham. Hvornest Eden for dem alle blev oplæst og de tilholdte deris Sandhed at udsige; og blev da først
1717: 107
fremkaldet Peder Næsse, som efter edens afleggelse om sit sandfærdige Vidnisbyrd, udsagde at den afdødis kone Guri kom udi Deponentens Stue og begierede, en dag før hand døde, at hand Vilde komme ind til dem, og som hand Var indkommen, siger den afdødis kone sig at have Været hos alle Granderne, men Ole vilde ikke komme, hvorpaa den afdøde sagde, hand kand giøre hvad hand Vil, men om jeg dør sagde Henrik Næsse til dem, nemblig Peder og Hans, om jeg dør, saa skal i Være saa god og sige til Lensmanden, hvorledis de har handlet med mig, men *naufgav (navngav) ingen; hvorpaa Deponentens Grande Hans siger til Henrik, du staar endnu op, hvorpaa S/a/l/ig/ Henrik svarede, staar jeg op igien, saa skal jeg selv sige Lensmanden det, og om jeg end staar op igien sagde hand ydermere, saa bliver jeg dog aldri mig til gangs igien.
Derefter blev fremkaldet Hans Næsse (som) efter edens afleggelse om sit sandfærdige Vidnisbyrd; forklarede enstemmig som forrige Vidne:
Hansis kone Brite sagde Lensmanden sig og at have indstevnt til at forklare om Slagsmaalet: hvilken møtte og efter edens afleggelse om sit sandfærdige Vidnisbyrd forklarede: at hon saag den afdøde Henrik at komme frem til Ole og greb udi Ole og Ole siden greb udi ham saa Henrik falt paa Jorden, Videre saaeg hon ikke, saasom hon da gik ud og ej saaeg Videre.
Mons/ieu/r Brun begierede dilation til Høstetinget at fornemme om ej flere Vidnisbyrd og tilstrekkeligere kunde forskaffes om denne Sag, som Retten Consenterede.
Siden blev taxationen over den allernaadigste paabudne dagskat for 1717 med efterskrevne Mænd foretaget Jacob Miømjen og Elling Miømjen, Henrik Tveten, Nils Kieldbiu, Ole Slire, Rasmus Slire, Anfind Hope, Hogne Hougsvær; hvis summa var 182 rdr 1 mark 3 s/killing.
Sluttelig blev restantsen saa vel paa de ordinaire Skatter for 1716 som 1717, sampt dagskat 1716 forfattet og for Almuen lydelig oplæst, hvorimod ingen indsigelse er Vorden giort, thi er den Monsieur Lars Brun, som Tingene udi ædle vice Laugmand og Constituerit foget Henrik Weilandts sted, betiente og skatterne, saavit Var at bekomme, oppebar, under Rettens forseigling bekreftet tilbage leverit hvis summa Var 587 rdr 4 merker 12 s/killing.
Og som ingen flere Sager efter paaraabelse til paakiendelse vare indstevnte, eller indfant sig som ville gaa i Rette, blev Retten dennesinde her brut og Tinget ophævet.
Anno 1717 d/en 17 Septembris er holdet Aasteds og besigtelsis Ret paa den Gaard Søevig, efter Jordejeren Lars Bynæssis begier hos hans Leilending Mogens Mikkelsøn, hans brugende Gaardeparters huuser angaaende med efterskrefne Mænd, Lensmanden Ole Totland, Ole Raae, Paal Bynæs, Anders Madhop, Mikkel Søvig og Ole Hope,
Hvorda Mons Mikkelsøn blev tilspuurt om hand Var loulig Varslet hertil, hvortil hand svarede, at omendskiøndt hand ej loulig er stevnt, saa vilde hand dog tage til gienmæle;
Hvorpaa vi begave os Gaardepartens huuser at besigtige og først
1. Den Lille Borgestue som
1717: 107b
fattedes fire nye Svilder á 12 s/killing stykket 3 merker, Tie Vaager Næver á 12 s/killing Vaagen 1 rdr 1 mark 8 s/killing, nok 14 Spær á 3 s/killing s/tykket 3 merker 12 s/killing, To Tylter Bord til troug á 1 mark 8 s/killing Tylten 3 merker. Tvende torveld á 12 s/killing stykket 1 mark 8 s/killing. Et Vindskej træd for 8 s/killing, 1 tylt bord til bordtag 1 mark 8 s/killing ardbedsløn hertil 1 rdr 3 merker til sammen herpaa 4 rdr 5 merker 12 s/killing.
2. Klæven gandske forraadnet og vil kaaste efter udreigning til sammen 3 Rdr med timmer, troug, spær, tag og ardbedsløn.
3. Floren fattedis bordtag tre tylter á 1 mark 8 s/killing t/ylten 4 merker 8 s/killing. Otte Vaager Næver á 12 s/killing tylten 1 rdr. 1 torveld 12 s/killing, ardbedsløn dertil 1 mark 8 s/killing er til sammen 2 rdr.
4. Laden fattedis 1 tylt bord og 1 Vaag Næver, er 2 merker 4 s/killing.
5. Paa hands halve deel udi Ildhuuset fattedis 1 bielke 8 s/killing. En tylt bord 1 mark 8 s/killing, Sex Vaager Næver 4 merker 8 s/killing ardbedsløn 3 merker, er 1 rdr 3 merker.
6. Paa hans anpart udi den store Stue og det stykke og side hand deraf tilkommer at holde ved lige, fattedes tvende Spær for 1 mark, fire Vaager Næver 3 merker, halvanden tylt bord 2 merker 4 s/killing, ardbedsløn 2 merker er 1 rdr 2 merker 4 s/killing.
7. Udløen gandske nedfalden og opbrent vil forskaffes Nye igien og efter udreigning vil kaaste 3 rdr.
8. 1 Stavenøst gandske borte og vil kaaste igien at forskaffe 3 rdr.
Bliver da hele Aaboden paa disse huusers brøstfeldighed til sammen den summa 19 Rdr 1 mark 4 s/killing som Leilendingen Mogens Mikkelsøn bør tilsvare.
Til forretningens bekostning specificeris efter deris Kongl/ig Majes/ste/ts allernaadigste forordnings tilhold, Til Sorenskriveren for hands Umage 2 rdr, skyds og fortæring ej bereignet, beskrivelsen 2 merker, forseiglet papir 1 mark 8 s/killing, forseiglingspenge 1 mark 4 s/killing. Mændene hver 1 mark er 1 rdr; til sammen 3 rdr 4 merker 12 s/killing. Og som samme allernaadigste forordning tilholder at deri skal kiendis paa hvem der skal betale Omkostningerne; da som Jordejeren Lars Bynæs er høilig foraarsaget til denne Proces, saa tilfindis Leilendingen Mons Mikkels/øn Søvig at svare Jordejeren Lars Bynæs foruden Aaboden som forhen specificerit er til den summa 19 rdr 1 mark 4 s/killing end ogsaa denne foraarsagede Omkostning med 3 rdr 4 merker 12 s/killing, tilsammen 23 rdr.
Anno 1717 d/en 28 Septembris er holdet Aasteds Ret paa den Gaard *Arestad, nærværende dertil opnefnte Mænd, ved Lensmanden Ole Totland, Nils Borge, Lars Houcheland, Mons Grimen, Mons Houkeland, Tore Lone, og Joen Grimen; efter høi ædle og Velbaarne H/er/r Stiftbefalingsmandens Committeredis Resolution af dato Bergen d/en 7 Sept/embris 1717 ./. hvorda Mons/ieu/r Bierig producerede Skriftlig Stevnemaal af dat/o Bergen d/en 11 Sept/embris 1717 som blev læst.
Hermand Moritz møtte og Vedstod at være loulig stevnt for denne Sag; Joachim Friile møtte paa S/a/l/ig/ Jørgen Elfrings Veigne og tilstod Varselen; Jochum Schaale, Enken Sare, Monsiur Ditmer Kochum, Henrik Barner paa Schomagernis Veigne, møtte og Vedtoge Varselen,
1717: 108
Jesper Stochof møtte ikke, Enken Lucie, Enken Kistine og *hones (hanes = Hanes/Hans) som bruger Postmesterens møtte *møtte ikke, ej heller Mons/ieu/r Von Vida.
Stevnevidnerne Ole Totland og Ole Fløen afhiemblede Edelig at have stevnt foranførte med i dag 14 dagis Varsel for denne Sag og til dette sted og talte med Stochofs Kieriste, Enken Lucie, Enken Kristine og *hans (Hans) selv, sampt samme dag med S/igneu/r von Widas datter, item tilkiendegav S/igneu/r Bierig paa Citantens Veigne at have Varslet Rasmus Harrebache, Nils og Anders Kaabbeltvet til at Vidne i denne Sag;
De indstevnte forklarede ej at Være stevnt til at anhøre Vidnisbyrd i denne Sag;
Bierig paa Citantens Veigne formeente at som bemelte Vidner møder og allene skal giøre forklaring om Isdalens udmark hvorledis den Var dannet før den formedelst demmingens udbrydelse under Vand blev sat og om den ejendom ikke Var den allerbeste ejendeel af StiftsProustens Udmark, saa og om friskiøtterne var aabnet paa Demmingen, eller trompen, enten kort før eller da den brød ud, \item/ om de ved, hvem eller hvad har Været aarsage til demmingens udbrydelse, endelig om en bonde ikke nok kunde haft sit brug og ernæret sig paa den Mark som nu staar under Vand, dersom det hafde Været Mueligt at den kunde have været mistelig fra Aarestad og de fleris qvæg og hester, saa formener hand at deris forklaring nok kunde andtagis til opliusning i Sagen.
Afsagt.
Lovens 1ste Bogs 4 Capit/ul 1 art/icul siger udtrykkelig uden nogen limitation eller exception at ingen Vidnisbyrd maa føris uden den det angaar dertil er loulig Kaldet, da som de indstevnte forklarer ej at være kaldet til at anhøre disse indkaldede Vidnisbyrders forklaringer, kand Retten ej dennesinde dem andtage, førend de, som det paagielder louligen dertil bliver kaldet, hvilket naar skeer, skal Videre udi sagen foretagis og kiendis som Ret er.
Bierig begierede at saavit de *indstenvte har faaet loulig Varsel, hvilket de og tilstaar, Vidnisbyrdene uvedkommende, maatte svare til stevnemaalet, først Jukkum Schaale, først om hand Ved hvad den demming der er udbrut og har giort skade paa Isdalens beste udmark, hvad den kaldes; hvortil hand svarede Qvituur diget, 2. Naar den blev anlagt og begyndt, hvortil hand svarede omtrent 9 Aar, 3. Naar den blev forhøjet; hvortil hand svarede, imellem Pinsti og S/anc/t Hans tid denne Sommer; 4. Hvor mange alen eller qvarter den blev forhøjet, hvortil hand svarede paa enderne til to alen og mit paa til 2 1/2 alen, 5. Om demmingen siden den er bleven forhøjet, er af nogen af Møllerne bleven tilseet, eller hvad Tid det sidst skeede ? hvortil hand svarede nej, at siden hand blev forhøjet Er det ikke tilseet. 6. Om friskiøtterne vare blevne Aabnede da de fornam det daglige tiltagende Reign at continuere, ? hvortil hand svarede at de øverste friskiøtterne haver staaet aabnet siden demmingen blev ferdig men ej grindskiøtterne; 7. Om trompen er bleven løst i sonden overflødig Reign eller siden det nu udbrutte dige blev forhøjet ? hvortil hand svarede
1717: 108b
at trompen siden dette diget blev forhøjet, alle tider har staaet til. 8. Om ikke demmingens udbrydelse kunde bleven forekommet, dersom trumpen havde bleven løst ? hvortil hand svarede jo. 9. Om der hafde Været god tilsiun til demmingen, om den da ikke kunde have bleven ved Magt ? hvortil hand svarede ja, men forklarede at de havde været paa Vejen og Vilde derop, men kunde ikke opslippe for Vejrs skyld. 10. Hvad dag demmingen brød ud ? hvortil hand svarede den 5 Sept/embris Klokken 2 om eftermiddagen, og var der tilforn overflødig Reign i nogle dager. 11. Hvor mange demminger der haves paa fieldet som løb til Sorte.diget ?, og hvad hver for sig kaldis; hvortil hand svarede: et kaldis T...evandet, et Nydiget, et Sætre Vandet, et Langeli Vandet, og saa det som Udbrød. 12. Om hand ikke og fler paa Aarestads elv, ikke observerede at det første demmings brudet skeede, og om de ikke frygtede for at alle Møllestæderne paa Elven skulle undergaa og begyndte med deris ejendom at flygte ? hvortil hand svarede ja, dog kunde Sorte diget imodtaget det Vand; forklarede ellers at det udbrutte dige kunde tage saameget Vand, som de otte dager om dagen kunde Male af. Endelig tilspurte hand Jukkum Schaale hvem som tilholder sig frihed over dette Vand og dige ? hvortil hand svarede Hermand Morritz og Ane Elfrings og de bør og tilsee samme diger. Og naar de andre smaa Møller behøver Vand maa de begiere det af Hermand Morritz og Ane Elfring, som dem da bliver behielpelig med Vand;
Mons/ieu/r Joachim Frile som paa Ane Elfrings Veigne møtte som lauværge, producerede hendes skriftlige formening af dato 28 Sept/embris 1717 som blev læst.
Mons/ieu/r Hermand Morritz gav tilkiende at hans befuldmegtig som hands Sag haver andtaget, ej dennesinde formedelst andre Høikongl/ige forretninger kand møde, thi begierede hand tid, til hands forsvar kunde møde, saasom hand ukyndig udi Landslov og Ret, ej sig selv kand forsvare.
Mons/ieu/r tilspuurte dernest Mons/ieu/r Stochof om \hand viste/ hvad den udbrutte demming kaldis, som dertil svarede nej, ej heller hvad tid den blev andlagt, til 3die svarede at det skede i Sommer; til fierde, svarede at hand det ikke vist ved, men efter berettelse skulle have Været 3 alen og holder hand ikke det Vand for at have Været tienligt uden allene til læstegods; til den femte post svarede at efter sigelse skal diget ikke Været rørt siden den tid, og trompen alle tider tilstaaende; og Var der et meget overflødigt Vand tilforne førend det udbrut, og hvis det havde Været aabet havde det mueligens Conservet demmingen, om tilsiun ved hand intet andet end Jukkum Schaale har sagt ham at de vilde have Været paa fieldet, men er ej kommen der til; dagen kand hand ikke erindre af datoen, men det ved hand at det skede en søndag eftermiddag; hvor mange flere fielddemminger der ere Ved hand ikke, saasom det hoshavis mere til Læstegods end hans brug. Til den tolte post svarede hand at hand ikke Var der selv, men hands folk, som der oppe Var maatte retirere af huusene af frygt for skade; og tilholder S/igneu/r Hermand Morrits sig Rettigheden til digerne, da hand dog ej andet afved end ejerne af hvem hand har bøxlet; forklarede ellers at have contribuerit imod hands pligt til dette udbrutte dige efter S/igneu/r Hermand Morrits begier. Endelig forklarede at Hermand Morritz allene har paa-
1717: 109
taget sig denne demming og holder sig til *til frihed at trekke og trekke lade. Mons/ieu/r Stochhof forklarede ellers efter tilspørgelse, at nøgelen til Svarte diget har ligget hos Lungaards ejere tilforne, men blev siden leverit til Lene for gammel tid udi den store \Tydske/ mølle som skulle vexlis imellem dem til opsiun at alting kunde gaa ret til og enhver kunde nyde efter sit bøxelbrev, men enten dem derved blev given frihed til at regiere over Vandet eller ej Ved hand ikke, saasom hand ingen anden ejere for Grund og Vand ved end Mag/ister Ole Storm nu;
Mons/ieu/r Bierig tilspuurte Enken Kistine hvad det udbrutte dige kaldes hvortil hon svarede Sviturs diget. Til det 2. svarede at det er imod 10 aar siden demmingen af begyndelsen som udbrut er, blev anlagt; 3. At den blev forhøjet i denne Sommer, 4 til 3 1/2 alen forhøjet, 5. At Hermand Morrits tillige med Jukkum Schaale drog hendis huus forbi 4re Uger omtrent tilforne førend diget udbrød, for at vilde paa fieldet til at trekke diget op, men kunde ej formedelst uvejr opslippe. 6. Viste her indtet at svare, ej heller om trompen var løst, men d/en 5 Sept/embris udbrød Vandet eller demmingen, om fieldiget svarede hon som Jukkum Schaale, til det tolvte svarede at hon fløttede og frygtede for at Mølle stæderne skulle undergaa og derfore maatte flygte af sit boepæel; og at Hermand Morrits har holt sig til at trekke digerne dog har de smaa møller lagt deris anpart til at reparere dem.
Lucie blev dernest tilspuurt, som svarede til det første spørsmaal som Jukkum Schaale, 2. Til det andet svarede hon at det var nie aar siden, 3. At demmingen i sommer blev forhøjet 4. og at det blev forhøjet med 3 alen, 5. Kunde hon intet svare ej heller til det 6 og 7de og heller om 8 og 9 post, til det tiende svarede at det Var i søndag 3 uger siden det udbrød imellem et og 2 om eftermiddagen, om digerne paa fieldet svarede hon at der er 4re men kand ikke saa vide nafn paa dem, Til det tolfte forklarede hon at de *frigtede meget at det nedbrutte dige skulle ramme deris boepæl og derfore af frygt for Vandet maatte løbe af deris huuser, dem de frygtede for skulle bleven udtagne tilkiendegav at Hermand Morrits har paataget sig frihed til digerne at bygge og trekke;
Hans Thommesøn blev tilspuurt og svarede til første spørsmaal som Jukkum Schaale, 2. Ved hand ej af saasom hand da ej Var kommen til Møllen; men at den skulle Været forhøjet til 2 alen og forhøjningen skede i som/m/er; hand forklarede ej at afvide nogen skal have tilseet demmingen siden den blev forhøjet; men da Var Jukkum Schaale og Hermand Morrits oppe da forhøjningen Var giort og besaae ardbedet, men da Var indtet Vand kommen i diget at kalde eller tale om; til 6 og 7 post ved hand indtet at forklare; at den er blevet optrekket siden forhøjningen skeede, men meget Vand og reign var der førend diget udbrøt; og tiende sagde ha/n/d for nytten give at dersom trompen hafde Været oppe hafde ej skaden skeed; men saa hafde og Vandet ej Veret dem til nøtte naar det ikke skulle demmes; og om dends udbrydelse svarede hand som forrige eller første {..?..} nemblig Jukkum Schaale; og er der foruden dette udbrutte dige fire paa fieldet som hand gav samme Nafn som Jukkum Schaale; og frygtede hand og de andre da de fornam at demmingen udbrød at Vandet skulle have giort dem skade saa de maatte flye af deris huuse.
1717: 109b
Og har Hermand Morrits og Enken holt sig til frihed over demmingen og digerne.
Enken Sara blev dernest tilspuurt som til første svarede: at den kaldis Qviturdiget og Var det omtrent 9 aar siden dette dige først blev anlagt, og blev forhøjet i sommer, og er sagt for hende at skal Være forhøjet til 2 á 2 1/2 alen, dog har hon ej seet det, ikke viste hon at diget Var tilseet af nogen af dem, uden det maa Være giort af Herman Morrits og Ane hvorom hon ej er Vidende; *forkarede ellers ej at Være Vis at trekke trumpen op omendskiønt det reigner hyppig saasom digerne er giort til At samle Vand, men det Var Vist nok sagde hon, at dersom det havde Været aabnet hafde \det/ ikke brøt ud; og brød denne demming ud nu i søndags Var 3 Uger siden; og er paa fieldet foruden det udbrutte dige endnu fire paa fieldet, som hon nafngav som Jukkum Schaale; forklarede ellers at have frygtet for Vandets skade, men hon blev dog i sit huus, og til at trekke diget op Ved hon ingen at holde sig frihed til uden Hermand Morrits og Enken Ane,
Mons/ieu/r Bierig tilspuurte dernest Ditmer Kochum; at hand ved ikke af diger og demminger at sige eller forfatte sig end uden Naar Hermand Morrits og de andre lader forferdige deris betaler hand og de andre deris anpart derudi, og at samme diges begyndelse skal Være sked for 9 aar siden har hand hørt; og har hand ikke betalt noget til dette forhøjede digets demming; saasom hand holt diget got nok for som det var tilforn og siuntis hand bedre at de hafde forbedret dette udbrutte dige, end de forhøjede det. Om det 8 og 9 Post siuntis hand at dersom diget hafde staaet med sin forrige høide og ej bleven demmet førend det nye paabygde hafde festet, kunde diget Vel bleven bestaaende efter hands tanke: og holder Hermand Morrits sig til at have magt til at trekke og demme diget, og har hand derover maatt fatte (mangle) Vand iblant, saasom efter hands forklaring det ej skal forholde sig med den frihed, som den dem af eldgammel tid er tillat forklarede og at hand ej afved andre at skulle have bestilt denne forhøjing uden Jukkum Schaale og Hermand Morritz; men det ved hand fuldkommen at Enken Ane var imod at diget ej skulle forhøjes, saasom hand har hørt det at hendis egen Mand Mons/ieu/r Joachim Frile paa Enkens Veigne tilspuurte Jokum Schaale om det ikke hannem vel er Vitterligt at S/igneu/r Hermand Morrits er rette Hovetmand for digets forhøjelse og om hand ikke har accorderit med Bonden som *forstod (forestod?) ardbeidet førend Enken nogensinde viste af forbemelte forhøjelse skulle skee ? hvortil hand svarede at hand ikke ved enten det var med hendis videnskab eller ej, men da hand kom ned af fieldet fornam hand at hon var vred derfore at diget skulle forhøjes.
Bierig tilspuurte Mons/ieu/r Warner og de øfrige om de har faaet deris Vand i rette tid, hvortil de svarede ja, at de derpaa indtet havde at klage; saasom de sielden Malede: og naar de maler, maler de af det Vand som er, men \hvem/ som allers har frihed til Vandet, kand de ikke sige, men dersom naa noget dige er bleven forfærdiget har de betalt til Hermand Morritz deris anpart derudi; dog erkiender de Stiftsprousten for deris ejere af hvem de har bøxlet Vand og Grund og svarer aarlig Landskyld og 3dietage naar forfalder.
1717: 110
Mons/ieu/r Warner forklarede ellers at hver gang de lader trekke diget betaler de til Hermand Morrits 12 s/killing, ligesaa til at demme som de med Hermand Morritsis qvittering derfor kand bevise, og betaler de foruden til Hermand Morrits, naar nogen reparation til digerne skeer, efter hands Reigning, som hans qvitteringer skal udvise thi kand de ikke heller efter deris formening tilsvare til nogen skade som skee kand; saasom de ej har forsvar for diget eller ansvar, men betaler gierne for at holde digerne ved lige, videre ved de ikke af.
Mons/ieu/r Bierig begierede dernest at Retten tillige med sine Meddoms Mænd vilde tage den udbrutte demming og den derved tilføjede skade udi øjesiun, hvilket og skeede: Da vi der indkommen hvor Skaden sked Var, saa Vi Stemmen paa fieldet som nedbrud er, efter Voris Skiønsomhed fra ende til ende at have Været 48 alen; i tykten eller bredden 8 alen, og Sex alen dyb med det ny tilsatte paa to alen høide, hvilken nedbrutte demming, som har lige taget sit fald fra Vesten paa øverste field, til østen i nederste Ende i Sorte dige fieldet, findis neden til 60 alen bred og over 160 al/en i lengden og har kastet sig i høiden 16 alen, hvilket har foraarsaget at udmarken Norden for med den derpaa staaende Skoug, Aarestad Gaard tilhørende, under Vandet er lagt, uden paa en deel steder paa Grundene \endnu/ kand sees toppen af træerne: Vandets høide som over den der værende Udmark er staaende, paa et Canon skud i lengden, er til 8tte al/en dyb, hvorved den almindelige Postvej og Udmark paa 8tte alen dybt under Vandet er lagt, formedelst den mangfoldige mengde af steen og grus, som nedfalden er af det udbrutte dige har giort en demming over hele dalen; saa den udmark nu Umuelig kand Være til ringeste nøtte eller brug, førend med stor bekostning, en bred Vej, til Vandets Udløb, igiennem den store Mengde af grus og steen som haver giort sig nu til en fast demming, bliver giort, hvilke er befunden som før ermelt paa 16 alen høide og 60 al/en bredde; saa at Aarestad Gaard meget er svekket ved dette der staaende Vand, som dends forrige brug til fæbed med (end?) forhindrer; naar endnu Vandnet med stor bekostning bliver udled, kand vi først see \klarlig/ hvad skade Udmarken, som nu under Vand er liggende har taget og om den til Videre febed kand blive brugelig.
Mons/ieu/r Bierig paa Citantens Veigne eragtede fornøden at indstevne Vedkommende til i dag indstevnte at anhøre Rasmus Harrebakke og Nils og Anders Kaabbeltvet deris forklaring om hvad dennem kand blive tilspuurt, samme Vidner hand og til den Tid Dommeren berammer vil indkalde, saa siuntis ham og nødig til samme tid at indkalde de Mænd, som dem/m/ingen haver forhøjet, til hvilket alt hand begierede en beleilig tid, derhos hand begierede at Dommeren vilde paalegge Hermand Morits at indkomme og producere de adkomster og bevisligheder hand i denne Sag, saavit demmingen og Vandet Vedkommer kand have;
Afsagt.
Sagen udsettis til d/en 16 Octobris at Citanten efter begier kand faa indkaldet de paaberaabte Vidnisbyrd til Videre
1717: 110b
opliuslighed i Sagen, til hvilken tid Mons/ieu/r Hermand Morrits vilde indgive hvad hand kand have til forsvar i denne Sag alt til Rettens opliuslighed, hvorda videre skal giøris hvad Lov og Ret medfører.
Anno 1717 d/en 16 Octobr/is er Retten igien sat med foranførte Mænd, hvorda Mons/ieu/r Christen Bierig paa Edle Mag/ister Storms Veigne producerede hans skriftlige Stevnemaal af dat/o Bergen d/en 2 Octob/ris 1717 som blev læst,
Mikkel Sætterstøl, Rasmus Harrebakke, Nils og Anders Kaabbeltvet møtte og forklarede at være stevnte til at aflegge deris Edelige forklaringer i denne Sag;
Mons/ieu/r Hermand Morrits selv og hands fuldmægtig Edle Byefoget Bagge møtte og tilstod at Være loulig stevnte for denne Sag og til at anhøre Vidnisbyrdenis forklaringer;
Ane Elfrings møtte ikke; Stevnevidnerne Ole Totland og Lars Mællingshoug afhiemblede Edelig at have stevnt hende med i dag fiorten dagis Varsel for denne Sag og til at anhøre Vidnisbyrdenis forklaringer.
Mons/ieu/r Warner og Mons/ieu/r Kochum møtte og tilstode at Være hertil Loulig stevnt baade for Sagen og til at anhøre Vidnisbyrdenis forklaringer.
Jukkum Kisten, Sare, Lussi og Hans møtte og tilstode stevnemaalet;
Jukkum Schaale og Jesper Stochof og S/igneu/r von Wida møtte ikke, ej heller nogen paa deris Veigne. Stevnevidnerne afhiemblede Edelig at have stevnt dem med i dag fiorten dagis Varsel baade for Sagen og til at anhøre Vidnisbyrdenis forklaringer; og talte med Jukkum Schaales Kone, og med Stochhofs Koene, og S/igneu/r von Widas datter,
Edle Bagge paa S/igneu/r Hermand Morits Veigne møtte og saasom det egentlig er hovetsagen paagieldende om Stifts Prousten Mag/ister Storm haver Været Vitterligt om det omtvistende eller udbrutte Demming eller dige, dets opsettelse eller forhøjelse eller ikke, saa tilspuurte hand Velbemelte Stifts Proustens fuldmegtig Mons/ieu/r Bierig, om Stifts Prousten *bemegter (benegter), at hand Anno 1708 jo haver tillat bemelte Hermand Morrits og de andre Ved Møllendals Elv boende Møllere at lade demme det nu udbrutte Vand op i fieldet, paa det at bemelte Vand udi tørke og om Vinteren udi sterk frost kunde Være samptlige Møllere til nøtte og fordeel og per Conseqvens (ifølge slutning?/som en følge derav?) ikke Stifts Prousten, som Ejermand for den største deel deraf ej til Unøtte; og om Stifts Prousten ikke for sin andeel samme Tid har betalt til bemelte demmings opsettelse og opbyggelse 9 merker 6 s/killing danske; dernest, om Stifts Prousten benegter at Hermand *Morritsen d/en 24 Maj indeværende Aar, skriftlig haver tilmeldet ham, at bemelte demming Manqverede reparation og at det kunde Være fornøden at den noget blev forhøjet ? item om hand Kand negte at Hermand *Morritsen udi sit huus d/en 25 samme Maanit haver sagt ham at hand med de andre Møllere hafde sluttet med en Bonde som skulle forhøje diget og det reparere og om da ikke Stifts Prousten ønskede dennem der med til lykke; Skulle Stifts Prousten dette ikke absolute Vilde tilstaae eller fragaae, da Hermand *Morritsen dog forklarer at hand allet der med Ed og en God Samvittighed kand bekrefte saaledes
1717: 111
at Være passerit, saa reserverer hand sig de beviser hand sig derom kand have at føre *?
Mons/ieu/r Bierig paa Stifts Proustens Veigne møtte og hertil svarede, at H/er/r Stifts Prousten aldelis negter at have givet Hermand Morrits nogen tilladelse til demmingen at forhøje; videre kunde Comparenten paa Stifts Proustens Veigne ej erklære sig, saasom derudi efter hans formeening er befattet alt hvad denne Sag kand Vedkomme; hand begierede at de indstevnte maatte fremkaldis til forklaring efter Stevnemaalet.
S/igneu/r Bagge begierede at Mons/ieu/r Bierig og vilde svare til den første qvæstion om Prousten ej haver tillat Hermand Morrits at demme Vandet 1708 ? Derimod sagde Mons/ieu/r Bierig at hand sig ikke derpaa videre kunde erklære end sked er.
Derpaa blev fremkaldet Mikkel Sætterstøl, som efter edens afleggelse om sit sandferdige Vidnisbyrd svarede: og blev tilspuurt om hand ej Var dend som byggede demmingens forhøjelse ? hvortil hand svarede ja og blev dernest tilspuurt hvor meget demmingen blev forhøjet, hvortil hand svarede omtrent 3 alen; blev dernest tilspuurt hvem som accorderede med ham, dertil svarede hand at hand ikke forstaar rettere end at jo Jukkum Schaale Hermand Morrits og *handz (Hans) vare alle derom, saasom de alle talede med hand derom udi Hermand Morrits huus; dog sagde hand at de tog *hans (Hans) med sig derom siden; blev dernest tilspuurt om hand ikke hafde talt med Ane Elfring derom, hvortil hand svarede at løverdags aftenen, dagen førend de gik til fields, var hand udi hendis huus \da/ kom Jukkum Schaale sam/m/e tid udi hendis huus og blev saaledis imellem ham og dem aftalt at han tillige med Jukkum og han (ham?/Hans?) skulle ride op paa fieldet at besee diget, da svarede Jukkum at hand ej den tid eller dag kunde gaa paa fieldet, saasom hand om morgenen tilig som var søndagen maatte Vær i Byen; hvorpaa Enken Ane siger, skal jeg fare til fields saa vil jeg fare strax om Morgenen, som var om søndags Morgenen, hvormed attestanten var tilfrids; samme løverdags aften kom Bud fra Hermand Morits til ham at hand der skulle gaae ned, som deponenten og giorde og kom ikke siden i Enkens huus førend hand Var forligt med Hermand Morrits og de andre, s/om tillige med ham droge paa fieldet om Morgenen, men om aftenen, nemblig Søndags aftenen kom hand til hende igien efterat de hafde Været paa fieldet, og forklarede hende hvormeget de vilde have paabygt og at hand derfore skulle have 13 Rdr; men Enken svarede derom intet hverken ilde eller Vel. Mons/ieu/r Fril tilspuurte deponenten om Enken Ane ikke var misfornøjet dermed, eller om hand hørte at hon Var fornøjet med den slutning, sampt om attestanten kunde sige at have Varslet hende, da hand med Hermand Morrits og de andre tog til fields for at besigtige diget og accordere om hvad derpaa skulle forhøjes ? hvortil hand svarede at hand intet kunde sige at have hørt af hende det hon enten var fornøjet eller misfornøjet derved, førend Jukkum Schaale sagde ham Søndags aftenen i Bergen at *hund var \mis/fornøjet dermed; dog svarede hand til spørsmaal af S/igneu/r Bugge formerit at Enken tillige med Jukkum Schaale var hos da hand fik sin sidste afreignings betaling for ardbeidet og den tid var hon og alle de andre ret fornøjet dermed, Fril tilspuurte attestanten paa Enkens Veigne hvad det Var hon var fornøjet med, og om *hand (hon?) sagde sig at være fornøjet med at diget 3 Alen Var forhøjet ? Hvortil hand svarede at hand til-
1717: 111b
forne hafde sagdt hende at diget skulle saameget forhøjes og som h/and ikke hørde hende sige noget derimod da hand blev betalt, mente hand hon dermed at have været fornøjet, men om hon hafde besigtiget ardbeidet eller ikke, det ved hand ikke om, ej heller om hon har Været kaldet der til, men engang som hand kom ned til hende medens hands ardbeidende fik hand 9 merker af hende for hendis part udi ardbeidet resten fik hand Af Hermand Morritses egen haand, udi de andris hosværelse, nemblig Anes og fleris, hand hørte og da hand fik sin sluttelig betaling at Jesper Stochof sendte sine penge ned ved sin tiener Anders. Fril tilspuurte ham paa Enkens Veigne hvem der Var paa fieldet da diget Var ferdig giort til at besee den ? hvortil hand svarede at det Var Hermand Morrits og Jukkum Schaale og det 8tte dager efterat Ardbeidet var ferdig giort. Dernest tilspuurte Fril om ikke attestanten hafde advaret Hermand Morrits at trekke trompen paa det Vandet ikke skulle Voxe paa det Nye ardbeide og foraarsage demmingens udbrydelse ? hvortil deponenten svarede at *hands (Hans) en torsdag gik ned til Hermand Morrits førend ardbeidet Var fuldfærdiget 8tte dage tilforne og sagde at Vandet Var fuldt til det gamle Ardbede og nu maatte hand *kome op at trekke diget at det ikke skulle komme til det nye ardbeide; hvortil Hermand Morrits da skal have svaret at hand ikke kunde lade Vandet løbe i søen for indtet, og naar stemmen kommer og Vandet er ude, hvor skal jeg da tage Vand igien; hvorpaa deponenten endnu advarede ham at hand dagen derefter skulle skaffe 2de karler op at trekke Vandet, da lovede Mons/ieu/r *Moretsen deponenten at hand og Jukkum Schaale skulle komme op om fredagen og om det ej skeede, skulle de vist komme op om løverdagen; Jukkum Schaale tilstod at have hørt det sam/m/e af deponentens Mund samme dag; men ingen af dem kom den belovede tid; derefter ardbeide deponenten igien 8te dager, og imidlertid opkom ingen at trekke diget, saa begierede deponenten, efterat diget Var fuldferdiget, at de skulle komme op og trekke diget og besee ardbeidet, og da talede hand med Hermand Morrits; otte dager derefter komme først Jukkum Schaale og Hermand Morrits op og besaa ardbeidet, da var deponenten ej ved ardbeidet tilstæde; og imidlertid fra første gang varskuede hand Hermand Morrits allene at hand skulle trekke diget, saasom den nye demming ikke kunde taale Vandet førend det fik fastighed og det samme siger hand at have sagt til de andre uden til Enken Ane, men mener at hon skulle have hørt det. Hellers forklarede hand at have Varskuet dem allene og ej nogen andre at have været overværende da dette passerede. Mons/ieu/r Bierig tilspuurte attestanten om hand giorde friskytterne paa demmingen ? hvortil hand svarede at de ej begierede dem af ham, saasom de Vilde have Vandet skulle faa et andet sted \at/ udløbe; og tilforne var ej friskøttere eller paa den gamle demming;
Hermand Morrits tilspuurte Jukkum Schaale og de andre Nærværende, om ikke hand, strax efterat indbemelte demming Var forhøjet, har talt dem til om udi hands huus at gaa paa fieldet og med Spader grave et frit udløb igiennem Myren fra Demmingen ? hvortil Jukkum Schaale og *hans (Hans) svarede nej, det samme giorde alle de andre: Mons/ieu/r Morrits svarede at det ej imellem ham og deponenten saaledis
1717: 112
er passerit som hand forklaret haver.
Rasmus Harrebakke blev dernest fremkaldet, som efter edens afleggelse forklarede: og til Mons/ieu/r Bierigs Spørsmaal om hand ved hvordan Isdalens udmark var dannet førend den under Vand er bleven sat, formedelst demmingens udbrydelse, hvortil hand svarede at det Var hans beste udmark Harestad Gaard tilhørende, saa vel til fæbed, som til skoug og skiunesøer for qvæget ved Elven, og Er samme udmark, som nu under Vandet er staaende, gandske umistelig for Aarestad Gaard baade for den fæbed, skoug for qvæget at skule sig udi formedelst Uveijr som kunde indfalde, sampt og imod stor hede at staa udi den sagte igiennem samme del rindende elv; og *Vor (hvor?) tilforne hvor nu demmingen har udbrudt og taget sit fald staaet en smuk Voxter skoug, som nu gandske er bortaget af den store mengde steen; og kunde sammesteds have blevet en smuk liden jord til at ernære sig af for en bonde. Om friskiøtterne vare aabne paa demmingen, svarede hand at ej afvide.
Nils Kaabbeltvet blev dernest fremkaldet, som efter edens afleggelse om sit sandfærdige Vidnisbyrd forklarede: at det var en smuk plan med deilig Græsmark, smaa Skoug og rindende Elver og den beste Aarestad gaard tilhørte, og dersom dette Vand ej udkommer ved hand ikke hvor Aarestads qvæg skal faa sit sommerbede, saasom der udi Var lige saa slette planer, som Aarestads egen indbøe, og i øfrige forklarede som forrige Vidne udi alle Maader.
Anders Kaabbeltvet blev dernest fremkaldet, som efter Edens afleggelse om sit sandfærdige Vidnisbyrd forklarede: som forrige enstemmig.
Dernest producerede bemelte Bierig det til Mag/ister Ole Storm paa Aarestad og dets underliggende herligheder udgivne skiøde af S/a/l/ig/ Ane Juul og Blanceflor Schot af dat/o 11 Junij 1707 hvormed hand beviste Citanten at Være berettiget til Svarte-dige Vandets Stemmer, Diger og andet med Videre efter bemelte Skiød(e)s indhold, hvilket hand til den ende haver fremlagt og i anledning af den forklaring de forhen indstevnte senniste gang her for Retten paa Aarestad haver forklaret, det Hermand Morrits ligesom holder sig berettiget til Vandet at demme og demme lade, Thi ville hand hand tilspørge Hermand Morrits hvad bevislighed hand derfore haver og om hand noget efter Rettens seeniste foreleggelse, enten til bevis eller befrielse haver at producere.
Mons/ieu/r Bagge paa Hermand Morrits Veigne producerede hans original skiøde paa hans Mølle og Grund, af dat/o 1697 d/en 24 Martij, udi hvilchet hannem tilstaaes anpart udi Elv, Vand og diger, med bøxel herlighed, ald anden afgift og Rettighed og saaledis at kand tilegne sig andeel og Ret udi alle de Vande og diger, som haver været indrettede til de opsatte Møllers Brug og drift; dernest fremlagde hand ligesaa en original tilstaaelse af dat/o 5 Julij 1664, udgiven af den tids Ejermænd til *Arestad og dends underliggende, udi hvilchen det tilstaaes og for bemelte ejere og deris Arvinger bevilges at Lene Knudsdatter som den tid beboede og ejende Herman *Morritsen nu paaboende grund, skulle have Ret at holde og have hoes sig Nøgelen til Laaset for Sorte diget, saa og at Være berettiget til at aabne for de andre Smaa møller paa sine Visse tider, alt efter samme bevilgnings egentlige indhold
1717: 112b
hvortil hand sig refererede, formenende at hannem indtet af den frihed, som nu haver fult hands formænd og hannem over 50 Aar, kunde afgaa; dog var hand Vel tilfreds uden for Processen at der kunde Vedtages og sluttes imellem Prousten Velædle Mag/ister Storm, hannem og de andre som haver Møllebrug ved Møllendals Elv, En Vis contract hvorefter en hver kunde vide sig at regulere, Uenighed derved at forekomme, som til denne tid efter bemelte Hermand Morritses forklaring sig skal have indsneget;
S/igneu/r Friel paa Enken Mad/a/me Elfrings Veigne producerede et skiøde af dato 7 Maj 1697 udgiven af Jacob Jacobs/øn Gise og Johan Henrik Slytter til S/a/l/ig/ Jukkum Gævers paa den Mølle som nu af Elfrings Enke brugis og beboes Hand producerede og et andet skiøde af 14 Junij 95 som forbemelte Skiøde sig paaberaaber; dernest S/a/l/ig/ Jukkum Gievers tilstaaelse, at det kiøb af bemelte Gise og Slytter var giort *foer S/a/l/ig/ Elfrings; af hvilche documenter Retten da kand fornemme hvorvit Enken i diger og dammer er berettiget; hellers refererede hand sig til Enkens udgifne skriftlige Indleg og igientog hendis benegtelse, i det at hon ingen sinde har givet sit samtykke til den paastevnte Demmings U-loulige forhøjelse.
Mons/ieu/r Kochum forklarede, at som hand ikke ved af noget Diges eller demmings forhøjelse, og derfore herfore paastaar frikiendelsis Dom:
Jukkum Schaale formente at efterdi hand ikke har haft myndighed til at opsette nogen diger, men allene for fredeligheds skyld betalt Penger dertil hand da herfor bliver befriet noget at tilsvare.
Bierig paa Stifts Proustens Veigne imod de fremlagde tvende skrifter af Hermand *Morritsen, svarede: at det første Vel beviser hvorvit Hermand Morrits kand Være ejende men dog ikke i ringeste Maader modsiger at jo H/er/r Stifts Prousten haver prioriteten og Rettigheden for Sortedigs Vandet, diger og demmer og alle andre dislige; det andet skrift kand ikke andet bevise end bevilgning om hvorledis med nøgelen til Laasen for Sorte diget maa forholdes og som dend tid var andre ejere, som da kunde giøre og lade som dennem behagede, hvormed Stifts Prousten er ejere baade for Aarestad og Møllendal, saa kuldkaster Stifts Proustens skiøde alt saadan forhen given tilladelser; i særdelished, saasom det ikke, i den sidste skrift, det ringeste om prioriteten til Vandet eller Sortediget eller andre diger og demmer, nefner, men samme Skrift er alleniste udrettit som til en orden og skik i mellem Møllerne allene og ikke til nogen ejendom, eller prioritet fremfor H/er/r Stifts Prousten; thi blev hans Paastand at prioriteten over Sorte digs stemmen saavelsom diger og alle andre stemmer, at oplukke og tillukke allene bør tilkomme H/er/r Stifts Prousten og det i anledning af forbemelte H/er/r Stifts Proustes i rettelagde adkomst og Skiøde; dernest henstillede hand til Dommeren og hands meddoms Mænd, som den tilføjede skade paa hands Udmark haver taget udi øjensiun, hvad de kand ansee Skaden for og hvad for samme Skade paa Aarestad Skatter kunde aftages; hvorefter hand Vil formode at Skaden bliver taxerit og hvad denne Jordskyld kand ansees for, paa det hand derefter kunde giøre sin allerunderdanigste ansøgning om Aarestads Jord aftag. Hand
1717: 113
begierede og at hannem til den ende under Rettens forseigling maatte tilstilles et udtog af denne allt, saavit besigtelsen og skadens taxation kand Vedkomme; hand paastod og at Hermand Morrits, ved den forventende endelig Dom bliver tilfunden det snareste mueligt er, før snee og frost paakommer, tillige med de flere Møllere og Andre, at udlede Vandet fra det sted hvor det nu paa H/er/r Stifts Proustens Aarestads underliggende Mark, saa og at Hermand Morrits tillige med de øfrige Møllere bliver tilfunden at erstatte H/er/r Stifts Prousten den skade som hannem ved dette demmings udbrydelse er tilføjet, og derforuden at erstatte hannem Processens Omkostninger, saavelsom de øfrige medgaaende Omkostninger tilstrekkelig. Paa det Spørsmaal, som Hermand Morrits ved H/er/r vice Byefoget Bagge til Comparenten har giort angaaende at H/er/r Stifts Prousten 1716 (eller 1706, talet retta på) siger 1708 af begyndelsen skal have tilladet Hermand Morrits at opsette demmingen paa fieldet, da kand H/er/r Stifts Prousten sig ej derom egentlig erindre om det saa er eller ikke, og endskiøndt saa kunde Være, saa haver ikke denne demming, men dends forhøjelse som paa demmingen skeede og Hermand Morritses efterladenhed at tilsee Vel med Vandet at udtrekke i tide, været aarsage til demmingens udbrydelse og den paafølgende skade som sked er til hvilken forhøjelse paa demmingen H/er/r Stifts Prousten endnu som tilforne benegter ej at have givet Hermand Morrits nogen tilladelse.
Bagge paa S/igneu/r Hermand *Morritsens Veigne kunde ikke formode andet end at jo Stifts Prousten paa ansøgning, nyder aftag eller afslag paa Gaarden Aarestads contributioner og udgifter, formedelst denne Ulykkelige hendelse og efter Sagens beskaffendhed, men *Harmen *Morritsen skulle ikke vente at Stifts Prousten tillige vilde have betaling hos ham derfore, imidlertid, som dog i rettesettelsen saaledis er formerit, saa vilde Hermand *Morritsen med sin endelig Paastand derimod lade det beroe indtil Sorenskriveren og hands Meddoms Mænd haver taxerit Aaverket efter Loven; Og hvad sig angaar den Grums og steen som det udbrutte Vand haver nedført, da er Hermand *Morritsen aldri uvillig, men helst til dato tvert imod frem for andre Været Velvillig, at faa saa vit deraf til side bragt, saa at Vandet deraf kunde faa sit udfald fra Stifts Proustens Udmark Isdalen, og indtil da at Retten haver skiønnet om Aaverket i sig selv, refererer Hermand *Morritsen sig at føre Vidnisbyrd om Stifts Proustens bejaelse angaaende det udbrutte dige og demmings reparation og forhøjelse, foruden det at Hermand Morrits saadant udi Protocollen har ladet anføre det med Ed at Vilde bekræfte; dog skulle det Være ham allerkierist at dis imidlertid kunde treffis en billig og tilbørlig forening, om Sagen og de deraf udflydende disputer, thi hvad Stifts Proustens Skiøde angaar, saa formener Hermand *Morritsen at det ikke imod Loven kand krenke eller udi nogen deel til
1717: 113b
side sette Hermand *Morritzens brev, som er af eldre dato; hvilket og alt udi mellemhandling og Venlig foreening kunde udresserig og hielpe til rette efter billighed.
Stifts Prousten tilspuurte S/igneu/r Hermand Morrits om hand kand fragaa det hand jo, da hand sidst var udi Stifts Proustens huus, forklarede det hand og selv bekiendte at Stifts Prousten jo var Uskyldig udi den forhøjelse som giort er paa dette udbrutte dige ? hvortil hand svarede, det hand sig det ej kand Erindre: Stifts Prousten imod Procurator Bagges replicqve angaaende den udbrutte demmings forhøjelse, svarede hand, som for Gud, for Retten og med en god samvittighed, at hand aldri enten af Mons/ieu/r Hermand Morrits, eller Nogen anden er bleven tilspuurt, eller afvist den demmings forhøjelse, hvilchet hand alltid erbyder sig til, naar det hannem af Retten paalegggis, at giøre sin Eed, det samme refererer hand at Mons/ieu/r Hermand Morrits udi hands Søns Amptmand Storm(s) nærværelse, tilstod hand, at hand om demmingens forhøjelse Aldri hafde talt med Stifts Prousten eller begiert det af ham: hvilket af Mons/ieu/r Morrits blev talt udi Stifts Proustens huus nogle dager efter diges udbrydelse. Derpaa tilspuurte Stifts Prousten de andre møllere som nu tilstæde Var om nogen af dem nogensinde har talt eller begiert det af ham ? hvortil de alle svarede nej: men Jukkum Schaale forklarede at Hermand Morritz hafde sagt til ham, at have Stifts Proustens tilladelse derom. Hvad det angaar om diges anleggelse for 1708, da sagde hand sig derom ej at kunde give Ed, saasom hand sig det ej kand vist erindre eller benegte. Hvad Mons/ieu/r Bagge videre prætenderer paa Skattens taxation, da anseer Prousten det ikkun til en prolongation, og indstillede det til Dommerens skiøn. Stifts Prousten tilspuurte hans underhavende Møllerne, om de ikke ofte har klaget for ham, at de ikke kunde faa Vand paa de behørige tider naar de buurte, ? Jukkum Schaale og Kochum svarede jo, de andre svarede indtet positiv. Hermand Morrits blev tilspuurt om hand nogen Vidnisbyrd om Stifts Proustens tilladelse havde, hvortil hand svarede ej mere end et. Med sluttelig tale forklarede Stifts Prousten at de fleste hands beste *Kast udi Sortediget er fordervet formedelst oftbemelte demmings udbrydelse.
Parterne bleve tilspuurte om de noget videre hafde at indgive; hvortil S/igneu/r Hermand Morrits svarede at hvad som giort er giort til alles beste og nøtte.
Afsagt.
Sagen optages til endelig Dom til d/en 20 Octobr/is 1717.
Anno 1717 d/en 20 Octobris er Retten igien sat sammesteds med foranførte Mænd, hvorda og Møtte Mons/ieu/r Bierig paa Stifts Proustens Veigne, Hermand Morrits, Jukkum Friel paa Enkens Veigne, Mons/ieu/r Hans Peters/øn paa Schomagernis Veigne;
Mons/ieu/r Hermand Morrits anviste it af ham selvunderskreven stevnemaal om at vilde indkalde Vidnisbyrd til at forklare det Velærværdige Stift Proust Mag/ister Storm ham skal have givet tilladelse til samme udbrutte demmings forhøjelse, hvilke Vidner der *staa (staar) anført at Være Hans Peders/øn Schomager og Ane S/a/l/ig/ Elfring, samme dat/erit d/en 20 Octobr/is 1717.
Bierig paa Stifts Proustens Veigne derimod svarede at Hermand Morrits ikke seniste gang da Retten her paa Aarestad blev
1717: 114
holden har nefnt nogle Vidnisbyrd men hand har paa Dommerens tilspørgelse erklæret sig at hand ikkun et Vidne da hafde og ellers ikke erklæret sig videre paa Dommerens tilspørgelse, disse Vidner og som hand beraaber sig paa ere selv interresserende udi Sagen, derfore de Vel ikke imod Lovens tilhold bør vidne, i saa maader protesterede hand, saavel imod de paaberaabte Vidners førelse, som imod sagens og Dommens opsettelse, men begierede uden Videre ophold Dom i Sagen.
Afsagt.
Lovens 1ste Bogs 5 Capit/ul 8(?) art/icul tilholder en Dommer det hand ej bør veigre \nogen/ Vidner at føre, thi givis ham Tid til at indkalde dem, hvor da vel af Retten skal blive observerit enten de bør afhøris eller ikke.
Anno 1717 d/en 23 Octobr/is er holdet Almindeligt Høste- Skatte og Sage Ting med Schiolds Schibbredis Almue paa Gaarden Søreide, nærværende Kongl/ig Maj/este/ts Constituerit foget S/igneu/r Jens Lem, Bøidelensmanden Ole Totland og Edsorne og tilforordnede Laugrettesmænd Paal Øfstebøe, Rasmus Biørndal i Halvor Biørndals sted, Lars Bontvet, Ole Lone, Johannes Gimmeland, Nils Houge, Joen Grimen og Torgier Birkeland udi Mikkel Mittuns Sted, med mere tingsøgende Almue,
Hvorda efterat Retten var sat udi deris Maj/este/ts høje Nafn og Almuen til fredelighed ædruelighed og ærbødighed imod Rettens Betiente advaret, er først publicerit
(1.) Høiædle og Velbaarne H/er/r Stiftbefalingsmand Undals Constitution til S/igneu/r Jens Lem, fogederiet at betiene, dat/erit Berg/en d/en 27 Sept/embris 1717.
2. Ditoes ordre angaaende Dragoner Skattens Taxation for 1717 af dat/o Berg/en d/en 27 Sept/embris 1717 ./.
3. Deris Kongl/ig Maj/este/ts allernaadigste ordre angaaende en høeskat, som af hver fuldgaard med 1 rdr 3 merker skal betales dat/erit Koldinghuus Slot (ope rum) Julij 1717.
*2. Slotlovens ordre angaaende det samme af dato Aggerhuus slot d/en 16 Aug/usti 1717 ./.
*3. Stiftsbefalingsmandens derpaa fuldte ordre af dato 30 Aug/usti 1717.
4. Stiftbefalingsmandens ordre efter Slotslovens foranstaltning paa H/er/r Oberst Huidfelts andragende til endeel Oxel, Rode sækker og Skreppers anskaffelse af dato Berg/en d/en 7 Oct/obris 1717.
D/en 25 dito blev Retten igien sat med foranførte undtagen Ole Raae sad Retten for Torgier Birkeland, hvorda blev publicerit
Lars Olsøns, Mogens Mogens/øn Peder Schaalevigsnæsset, Stephen Mittun Marrite Larsdatter Øfsthuus, Wincents Nordeide, Tore Nils/øn Bratland, Nils Øfsthuus, Lars Ulsmoe, Arne Totland, Stephen Birkeland, Lars Birkeland, Mikkel Vaage, Nils Schoge, Anders Grimstad, *Lin (Lena?) Kaabbeltvets udgivne Schiøde til Stephen Olsøn Sætre paa 1 p/un/d 16 merker Smør og 5/12 huud udi Hammersland med bøxel og herlighed, dat/erit Søreide d/en 22 Octobr/is 1717.
Dernest Lod Mons/ieu/r Christian Justesen tinglys(e) sin forpagtnings Contract med det Høikongl/ig Rente Cammer paa Kirkens Korntiende for aaringer 1717, 1718 og 1719 for aarlig afgift 548 Rdr 4 merker 8 s/killing dat/erit Rente Cammeret d/en 25 Sept/embris 1717 ./.
1717: 114b
Derefter blev publicerit Rasmus Rasmus/øns udgivne panteforskrivelse til Velædle Stiftamptskriver Seehusen paa 65 rdr hvorfore er pandtsat det huus og den Mølle, staaende paa Øfre Møllendal med videre rørende og tilhørende Gods dødt og levende dat/erit Bergen d/en 20 Julj 1717 ./.
D/en 26 dito blev Retten igien sat samme steds med foranførte.
Hvorda fremstillede sig for Retten ærlige og agtbare Dannemand Nils Mitmielde af Mielde Schibbrede, som haver erhvervet deris Kongl/ig Maj/este/ts allernaadigste tilladelse Brev af dato Kiøbenhafns Slot d/en 7 Aug/usti 1717 for hans Søn Fabian Nils/øn Hundham/m/er og Daarte Nilsdatter, som ere hin anden i tredie lige led beslegtede at maa tillades Egteskab, naar de først paa behørige steder haver bevisliggiort at de ej hinanden Nærmere udi slegt og Svaagerskab paarører end angivet er, thi havde hand for Retten indkaldet tvende ærlige Mænd af Mielde Schibbrede, Anders Stoche og Knud Qvidtsen til at Vidne om samme hands Søns Fabian Nilsøn Hundhammers og Daarte Nilsdatters slegtskab, hvilke og her for Retten personlige møtte og efter tilspørgelse, gav tilkiende det de her selvvillig vilde aflegge deris Vidnisbyrd omendskiøndt det var uden for deris Værneting, s/om og efter edens afleggelse om deris sandferdige Vidnisbyrd herom saaledis forklarede, at Fabian Nilsøn Hundhammers Moderfader Lars Havre, og Daarte Nilsdatters faderfader Fabian Blom vare sødskende og saaledis hin anden \3die/ lige led beslegtede hvilket deris edlige forklaring Nils Mitmielde under Rettens forseigling beskreven Var forlangende, som Retten Consenterede.
Lensmanden Ole Totland havde ladet indkalde Ane Jacobsdatter efter forrige tiltale.
Dend indstevnte møtte ikke, men paa hendis Veigne Baar Lund, som gav tilkiende at samme Menniske hos ham hafde ligget i barselseng, men ej det samme for sin Øfrighed fogeden gaf tilkiende;
Stevnevidnerne Lars Bontvet og Halver Nilsøn afhiemblede Edelig for Retten at have stevnt hende med igaar fiorten dagis Varsel for denne Sag og til dette Ting paa Lund hvor hon laag i barselseng og talte med Baar manden hos hvem hon hafde liggit i Barselseng;
Fogeden Jens Lem paastod Dom over den indstevnte over Loven og vilde have sig reserverit sin tiltale til Baar Lund, som hende haver slippet fra sig uden at tilkiendegive ham det;
Afsagt,
Efterdi Ane Jacobsdatter først befindis loulig stevnt og efter laudags foreleggelse ej møder eller lader svare til Sagen, da tilfindis hon at bøde efter deris Maj/este/ts allernaadigste Lovs 6te Bogs 13 Capit/ul 1 articul for sin løsagtighed
1717: 115
og barneavling 12 lod Sølv inden fembten dager under Nam efter Loven, og efterdi Baar Lund hos hvem hon haver ligget i Barselseng selv for Retten tilstaar ej fogeden det at have tilkiendegivet førend hon derfra er reist, saa reserveris Kongl/ig Maj/este/ts foget S/igneu/r Jens Lem hans lovlige tiltale til Baar Lund i alle Maader.
Lars Byenæs haver ladet stevne Mogens Søvig at betale den tildømte *huusebøde 23 rdr efter forretningens udvis af 17 Sept/embris 1717; og som hand til samme tildømte Aabod har været foraarsaget ved Kongens foget at lade giøre arrest paa Mogens Søevigs effecter af qvæg, høe og Korn, saa vilde hand herved loulig lade forfølge Sagen og den derover giorte arrest, med paastand Dom til betaling saavel efter besigtelsens udvis, som den giorte arrest og andre foraarsagende omkostninger.
Mogens Søvig møtte og tilstod herfore loulig at Være stevnt og efter tilspørgelse svarede ingen betaling hertil at have.
Lars Bynæs indgav original besigtelsens forretningen, og tilkiendegav at Ved arresten ej videre gods fantis end tvende koe for 6 rdr end en Koe 1 rdr 4 mark tvende smaler med lam 1 rdr, 1 baad 1 rdr, 1 *bører 3 merker Tvende Kister 1 mark, 1 bomme 8 s/killing til sammen 10 rdr 2 merker 8 s/killing, foruden høe og Korn.
Mogens Søevig blev tilspuurt om hand ikke kunde skaffe Caution for at huusene skulle til Vaaren blive opbygt, eller de derfore at svare Citanten den tildømte Aabod med paagaaende Omkostninger ? hvortil hand svarede nej;
Lars Bynæs paastod Dom til betaling og arresten at blive kiendt ved Magt, saavelsom hands anvente Omkostninger at blive kiendt ham Til.
Afsagt.
Efterdi Mogens Søvig ej efter tilspørgelse kand stille Citanten Caution for den tildømte Aabod 23 rdr og de paa denne sag anvente Omkostninger, saa kand Retten ej andet udfinde, end jo den giorte arrest over Mogens Søvigs effecter bør kiendis ved magt; og Lars *Søvig (Bynæs) at have Ret til at søge sin Betaling udi Mogens Søvigs effecter for den tildømte Aabod 23 rdr og udi Processens Omkostning 2 rdr, til sammen 25 rdr, hvilke Mogens Søvig tildømmis at betale Citanten Lars Bynæs inden fembten dager under Nam efter Loven.
Erik Pedersøn Lille Borge fremstillede sig dernest for Retten som haver erhvervet deris Kongl/ig Maj/este/ts allernaadigste brev at Egte Marte Olsdatter Espeland, som udi samme allernaadigste Kongebrev af dato Kiøbenhafns Slot
1717: 115b
d/en 28 Maj 1717 skal Være hin anden i tredie lige led beslegtede, og som samme Allernaadigste Egteskabs bevillings brev befaller at de først paa behørige Steder skal bevislig giøre at de hver andre ej nermere, end som forskrevet staar udi slegt eller svaagerskab paarører, saa haver hand derom indkaldet 2de Mænd af Schiolds Schibbrede, ærlige og Uberygtede deris sandfærdige forklaring derom at udsige, Mikkel Søvig og Nils Houge hvilche *efteefter edens afleggelse om deris sandfærdige Vidnisbyrd forklarede: at Erik Peders/øn Borges Modermoder Kari Houge og Marrite Olsdatter Espelands faderModer Marrite Heldal, Vare sødskende, og saaledis dis hin anden udi 3de lige led beslegtede; mend derhos forklarede at Erik Borgis Moderfader \Ole Houge/ var Marrite Olsdatters, forrige Mands Nils Espelands fader, Mogens Espelands Broder, og saaledis Erik Borge til Marrite Olsdatters forrige Mand Nils Espeland udi andet og 3die led beslegtiget hvilchen deris forklaring hand under Rettens forseigling beskreven Var forlangende, som Retten bevilgede: at saaledis det inden Tinge for Retten passerit er, testeris med Voris undertrykte forseiglinger.
Daniel Ranfsberg forrige Constituerit foget fremkom for Retten udi anledning af de hannem fra det Høikongl/ig Rente-Cammer tilsente anteignelser for hans betienings tid 1712, 1713 og 1714 og tilspuurte tilstædeværende Almue udi Schiolds Schibbrede, om nogen kunde sige at nogen ryddepladser, for de aaringer 1712, 1713, 1714 for aarlig skat og skyld ere lagde ? hvortil de svarede, at udi de 3de Aaringer ingen ryddepladser for aarlig Skat udi dette Skibbrede, ere blefne lagde 2. Om nogen Sauger udi dette Skibbrede Eller bord skaaren udi bemelte Aaringer ? hvortil de svarede, at herudi Skibbredet hverken findis Saug eller bord skaaren udi de Aaringer. 3. Saa og tilspuurte hand for det 3de om noget Arveløs Gods, forbrut Odelsgods item siette og tiende penge, saa og forlovs penge for afførsels Godz paa Kongens beholdne Godz er falden udi bemelte Aaringer ? hvortil de svarede, at udi de Aaringer Er indtet saadant udi dette Skibbrede forfalden; hvilchet deris Svar S/igneu/r Ranfsberg under Rettens forseigling beskreven Var forlangende, det Vi hannem ikke har kundet negte, men samme hannem hermed tilstillet.
Dernest blev opnefnt Laugrettesmænd som tilstundende
1717: 116
Aar 1718 Retten skulle betiene nemblig 5 g/am/l/e som tilforne haver aflagt deris Laugrettes Ed Nils Borge, Mogens Grimen, Knud Riple, Arne Øfre Totland, Rasmus Biør/n/dal, og 3de Unge, som først for Laugmanden efter loven, haver at aflegge deris Laugrettes Ed Simon Yttre Mittun, Nils Øfre Dyngeland, Stephen Mittun.
Sluttelig blev restantzen paa de ordinaire Skatter for 1717 sampt Odel og Rostieniste for Almuen lydelig oplæst og som ingen indsigelse derimod er vorden giort, og indtet paa de andre extra ordinaire skatter er Vorden betalt, er det fogeden S/igneu/r Lem efter forlangende under Rettens forseigling tilbage leverit.
Anno 1717 d/en 28 Octobr/is er holdet Almindeligt Høste Skatte og Sage Ting med Sartor Schibbredis Almue paa Gaarden Bildøen, nærværende Constituerit foget S/igneu/r Jens Lem, Bøidelensmanden Nils Bildøen og edsorne og tilforordnede Laugrettesmænd Mons Foldnæs, Nils Foldnæs, Nils Biørøen, Nils Kaartvet, Jacob Tøssøen, Arne Schoge, Nils Schoge og Nils Nipen for Mikkel Nipen, med mere Tingsøgende Almue,
Hvorda, efterat Retten udi deris Maj/este/ts høje Nafn Var bleven sat og Almuen til fredelighed, ædruelighed og ærbødighed imod Retten og dends betiente advaret, er først publicerit alle de allernaadigste forordninger, sampt anordninger og høiøfrigheds befalinger, som fol/io 114 findis extraherede.
Derefter blev paaraabt Mikkel Bache, Ole Lerøen, Nils Nipen, Mikkel Knudsøn Bache, Oluf Algrøen, Hans Algrøen, og blev tilholdet, efter deris Excellentse H/er/r Baron Friderich Kraags høibydende Resolution af dat/o Christiania d/en 17 Octobr/is 1716 og Stiftbefalingsmandens befuldmegtig tiener S/igneu/r Wonsens derpaa fuldte befaling at samme Resolution allerhørsommeligst skulle efterlevis til dette Høste Ting, deris offentlige afbedelse at giøre: hvilchen de saaledis aflagde, at *be (de) bade Øfrigheden skulle tilGive dem denne deris begangne forseelse og ej see til eller mere tenke paa deris store Ubesindighed som de begaaet haver, lovende herefter at tage sig vare for saadan og anden forseelse.
D/en 29 dito blev Retten igien sat sammesteds med foranførte hvorda blev tinglyst
(1.) Stephen Algrøens udgivne Bøxelbrev til Thommes Stephensøn paa 1 p/un/d fisk, af dato Bildøen d/en 29 Octob/ris 1717.
2. Mag/ister Oluf Cosmusøn Bornemands udgivne bøxelbrev til Nils Andersøn paa aarlig landskyld 1/4 tosk, dat/erit Bergen d/en 4de Maj 1717 ./.
Opsidderne paa Gaarden Strømme i Sartor Schibbrede af Jordskyld 1/2 løb Smør, nafnlige Ole Mogens/øn, Nils Nilsøn, fremkomme beklagelig for Retten og tilspuurte tilstædeværende Almue og Laugrettet udi Sartor Schibbrede, om dem
1717: 116b
ikke er vitterligt og udi frisk minde at deris Gaardeparters huuser forleden Aar 1716 Pinsetider, Mandagen for Pinsti, at alle Gaardens huuser med deris andre fattige ejendele høilys dag 8tte i tallet af en Ulykkelig Vaade Ild, i aske blev lagt, saa at ikke et eniste huus igien blev bestaaende ? hvortil de alle eenstemmige svarede at det sig sandfærdig i alle Maader forholder saaledis som tilspuurt er; hvilket de vel Vidende med God samvittighed kand og Vil bevidne, hvilken Almuens svar de Under Rettens forseigling til Tingsvidnis erholdelse, beskreven Var forlangende, som Retten ej kunde fravige dem at meddele.
Dernest blev opnefnt Laugrettesmænd som tilstundende Aar 1718 Retten skulle betiene, nemblig Sex gamle som tilforne haver aflagt deris Laugretteseed, Ingebrigt Nordtoft, Ole Lerøen, Knud Bache, Ole Vaage, Christen Knapschoug, Nils Arefiord, *Nils Arefiord (namnet retta/skrive over eit anna), og tvende Unge som først efter Loven haver at aflegge deris Laugrettes Eed for Laugmanden Ole Landraa og Ingebrigt Bielkerøen.
Derefter blev restantsen paa de ordinaire skatter for 1717 forfattet for Almuen lydelig oplæst og af Retten forseiglet fogeden tilbage leverit.
Endelig blev og af Retten attesterit hvorvit Almuen til forrige foget paa dette Aars skatter havde til Laugmand Weilandt betalt.
Sluttelig fremstillede sig for Retten S/igneu/r Daniel Rafnsberg forrige Constituerit foget og udi Anledning af de hannem fra det Høi-Kongl/ig Rente Camer ham tilsente Anteignelser for hans Betienings Tid de Aaringer 1712, 1713 og 1714, tilspurte Om nogen kunde sige at nogle Ryddepladser ere optagne og for Aarlig skat og Landskyld udi de Aaringer Lagde ? hvortil de svarede, at udi de Aaringer er indtet noget saadant forfaldet i dette Skibbrede. 2. Om nogen Sauger udi dette Skibbrede findis, eller Bord skaaren udi bemelte Aaringer ? hvortil de svarede, at her udi Schibbredet aldri har Været enten Saug, langt mindre Bord skaaren nogensinde saavit de selv kand Vide og af forfædrene hørt haver. 3. Om noget Arveløs gods eller forbrut Odelsgods, item siette og tiende penge, saa og forlovs Penge for
1717: 117
afførsel paa Kongens beholdne Gods udi de Aaringer er falden ? hvortil de svarede, at udi dette Schibbrede indtet noget saadant Var tilfalden. Hvilchet S/igneu/r Ranfsberg under Rettens forseigling beskreven Var begierende, som ham ej heller kunde negtis.
Og som ingen Sager til paakiendelse til dette Ting Vare indstevnte blev Retten paa dette sted ophævet og Tinget dennesinde endet.
Anno 1717 d/en 2 Novembris er holdet almindeligt Høste Skatte og Sage-Ting med Herløe Schibbredis Almue paa Gaarden Frechau, nærværende Kongl/ig Maj/este/ts Constituerit foget S/igneu/r Jens Lem, Bøidelensmanden Anders Tveten og edsorne og tilforordnede Laugrettismænd, Lars Harkestad Paal Herdlevær, Elling Echeland, Anders Hestenæs, Hans Alvem, Halvor Holme, Jacob Rong, Mikkel Næsse med mere Tingsøgende Almue,
Hvorda, efterat Retten udi deris Maj/este/ts høje nafn Var sat, og Almuen til fredelighed ædruelighed og erbødighed imod Retten og dends betiente Advaret, er først tinglyst alle de ordres og befalinger sampt anordninger som fol/io 114 findis extraherede.
(1.) Elisa Catharina S/a/l/ig/ Wolptmands udgivne Skiøde til S/igneu/r Jørgen Christensøn paa 2 løber Smør udi Øfre-Kleppe og En løb Smør udi Nedre Kleppe, dat/erit Bergen d/en 16 Martij 1717 ./. blev dernest tinglyst, item
(2.) Magdalena Fleichers S/a/l/ig/ Mag/ister Nils Smidts udgivne Panteforskrivelse til deris Høiærværdighed H/er/r Clemens Smidt paa 400 rdr, for hvilchen Capital ham er Pantsat, hendis halve deel udi Achere gaard, Hanevig, Aasbøe og Stien, dat/erit Bergen d/en 23 Sept/embris 1717 ./.
(3.) Lod S/igneu/r Hans Tode publicere S/igneu/r Casper Richs (Ruhs?) udgivne forpligt til Abel Lauritsdatter Salholt, angaaende den Gaard Toftes *reluition (Norsk Hist. Leksikon: Reluisjon = innløsning av pant eller tilbakekjøp av eiendom som er solgt under betingelse av gjenkjøpsrett) , dat/erit Bergen d/en 14 Martj 1705 og derhos paa sine Børns Veigne lod tinglyse deris Odels Retts forbehold til samme Gaard.
4. Nils Bagges udgivne Bøxelbrev til Arne Olsøn paa 1/4 part udi Gaarden Yttre-Bragstad, hvilken gaard som uden bøxel og efterfølgende Aars Landskylds ydelse er forundt, med de Vilkaar at hand samme Gaardepart med forsvarlige Bønderhuuser skal bebygge, dat/erit Bergen d/en 23 Sept/embris 1717 ./.
5. Rebekka S/a/l/ig/ Bærent Henriks/øns tillige med Laurits Miltsous udgivne bøxelbrev til Ole Larsøn paa 2 p/un/d Smør udi Fløgsand dat/erit Bergen d/en 6 Sept/embris 1717.
1717: 117b
6. Henrik Frimands udgivne bøxelseddel til Nils Ols/øn Erstad paa 1/2 løbs leje udi Erstad, dat/erit Bergen d/en 16 Sept/embris 1717.
7. Jomfru Ane Margrete Lilienschiolds udgivne bøxelbrev til Nils Jonsøn paa hans faders brug udi Husebøe, dat/erit Herløe d/en 28 Octob/ris 1717.
8. Magdalena S/a/l/ig/ Biscop Smidt udgivne bøxelbrev til Nils Nilsøn paa 12 merker Smør og 6 Kander Malt udi Søre-Aadland, dat/erit Bergen d/en 12 Febr/uarij 1717 ./.
D/en 3de dito blev Retten igien sat sammesteds med foranførte hvorda
Mad/a/me Bruus haver ladet stevne Jan Hetlevig for resterende Tiende og offer for 1 1/2 Aar, førend hendis S/a/l/ig/ Mands frafald;
Jan Hetlevig møtte og tilstod Varselet; og efter tilspørgelse vedstod ej mere at være hende pligtig end 7 s/killing;
Lensmanden begierede tid til at conferere med Citantinden derom, som Retten consenterede.
Derefter blev af S/igneu/r Daniel Rafnsberg samme 3de qvæstioner formerit for dette Skibbredis Almue, som for forrige angaaende Ryddepladsers legd for aarlig skat og Landskyld, Saugebrug, Arveløs gods, forbrut odels gods, siette og tiende penge, afførsel for arv paa Kongens beholdne Gods, ? hvortil de alle eenstemmige svarede, det udi dette Skibbrede indtet noget af saadant udi de Aaringer er forfalden eller tilfalden. Hvilchet Almuens Svar S/igneu/r Rafnsberg, under Rettens forseigling beskreven Var begierende, som ham ej heller kunde negtis.
Dernest blev opnefnt Laugrettesmænd som tilstundende Aar 1718 Retten skulle betiene, nemblig 5 gamble, som tilforne haver aflagt deris Laugrettes Eed, Rasmus Hougland, Mikkel Søre Sæle, Jacob Thommes/øn Rong, Joen Heggøen, Mogens Frechaug, og 3de Unge eller Nye, som først for Laugmanden efter deris Kongl/ig Maj/este/ts allernaadigste Lovs tilhold haver at aflegge deris Laugrettes Eed, Joen Rong, Arne Tielstad, Magne Husebøe.
Sluttelig blev restantsen paa de ordinaire skatter for Almuen oplæst af fogeden forfattet hvorimod ingen indsigelse er Vorden giort thi blev den fogeden tilbage leverit under Rettens forseigling.
Anno 1717 d/en 6 Novembris er holdet Almindeligt Høste Skatte og Sage Ting med Radøe Schibbredis Almue paa Gaarden Ascheland, nærværende Kongl/ig Maj/este/ts Constituerit foget S/igneu/r Jens Lem, Bøidelensmanden Nils Sæbøe og Edsorne og tilforordnede Laugrettesmænd Mogens Helle, Nils Helle, Hans Olsvold, Jens Houkeland, Johannes
1717: 118
Qvame, Mikkel Dale, og Nils Kaalstad og Mogens Birkeland med mere Tingsøgende Almue,
Hvorda, efterat Retten udi deris Maj/este/ts høje Nafn er bleven sat, og Almuen til fredelighed, ædruelighed og ærbødighed imod Retten og dends betiente Advaret, er først publicerit alle de forordninger og anordninger, som fol/io 114 findis extraherede: dernest blev publicerit
(1.) Abraham Wessels udgivne skiøde til S/igneu/r Peder Joensøn paa Gaarden Lille Tvet i Radøe Schibbrede beliggende af Jordskyld en halv løb Smør og en fierde del t/ønne Malt, dat/erit Bergen d/en 13 Aug/usti 1717.
2. S/igneu/r Hans Hvittis udgivne bøxelseddel til Johannes Hans/øn paa 18 merker Smør og 1/2 Mæle Malt udi Marraas, daterit Kilstrømmen d/en 1 Maj 1717 ./.
Dernest blev Sagerne foretagne og hafde da
Bøidelensmanden Nils Sæbøe til deris Kongl/ig Maj/este/ts interressis beobagt ladet stevne Hans Lille-Tvet, en Egtegift Mand, til strafs lidelse for begangne udi sit Egteskab, da hand haver levende Koene, horeri og Barne-avling med Ingeborg Torbiørnsdatter, item indkaldet Ingeborg Torbiørnsdatter til Veddermæle og ligeledes \til/ Bøders erleggelse efter Loven.
De indstevnte møtte for Retten og tilstode loulig at Være stevnte for denne Sag og tilstod begge Sigtelsen, saa at hand vedgaar at Være hendis avlede Barns rette fader, og hon ej at afvide anden Barnefader end ham;
Fogeden i rettesatte over dem begge efter Loven saa at hand bliver tilfunden at straffis yderlig paa sin formue og hon tildømt at bøde sine 12 lod Sølv.
Afsagt.
Efterdi de indstevnte tilstaar Sigtelsen da tilfindis Hans Lille-Tvet for sin imod Ingeborg Torbiørnsdatter begangne horeri udi sit Egteskab, at straffis yderlig paa sin formue, og Ingeborg Torbiørnsdatter at bøde 12 lod sølv inden fembten dager under Nam efter Loven; eller i mangel af Bøderne at forsendis til Børnehuuset i Bergen, der sine tildømte Bøder med 8 s/killing daglig at opardbeide; sampt tilfindis de begge derforuden at stande aabenbare skrift.
Dito haver ladet stevne Ane Jacobsdatter Sætre som er Besvangret til at tilkiendegive hvem hendis Barnefader er og lide straf efter Loven.
Dend indstevnte møtte for Retten og tilstod at hendis Barnefader er Jon Olsøn af Nordland og havde samme Persohn lovet hende Egteskab, hvilket hon med hans Brev af dat/o Werøen \ d/en 6 Julij 1717 / vilde bevise, hon blev dernest tilspuurt om hon med samfrender kand bevise at nogen forlovelse og trolovelse imellem hende og denne Jon Olsøn er foregaaet og sluttet ? hvortil hon svarede det hon ej mere bevis haver end hon indgivet haver; hon blev tilspuurt hvorfore hon ikke blev i landet der Nord og fuldbyrdede dette Egteskab; hvortil hon svarede at lengsel til dette sted drev hende dertil; blev og tilspuurt om hon med
1717: 118b
Præstens attest fra det sted hon er kommen kand bevise nogen trolovelse imellem dem at Være sluttet ? hvortil hon svarede nej.
Ole Jacobs/øn Sætre og Gudmund Sætre caverede for hende til fogeden at hon skulle blive hos dem tilstæde til Sommertinget, da de indtill den tid og begierede tid til at forskaffe bevis derom eller og at Persohnen imidlertid kand ankomme, det udlovede at præstere \eller .e.... (hende?) finde udi Retten igien/ som Retten consenterede.
Knud Johansøn Olsvold har ladet stevne Ole Olsvold og hands koene fordi de skal have skaaren Korn af hans Ager, til Vidnisbyrd derom har hand ladet indkalde Gunder Tolleshoug og Knud Ols/øn Olsvold.
Ole Olsvold og hands hustrue Kisti møtte og tilstode louligen at Være stevnte for denne Sag; fragik gandske Sigtelsen.
Vidnisbyrdene Gunder Tolleshoug og Knud Ols/øn Olsvold møtte og tilstode at Være loulig stevnte til at aflegge deris Vidnisbyrder i denne Sag,
De indstevnte for Sagen tilstode og at Være loulig stevnt til at anhøre deris Vidnisbyrders forklaringer.
Og efterat Eden først for Vidnisbyrdene Var bleven oplæst og de tilholde deris sandhed under lovens høje *strav at indsige; og blev fremkaldet først Gunder *Tollehous, som efter Edens afleggelse om sit sandfærdige Vidnisbyrd, saaledis forklarede det hand ej haver seet Ole Olsvold eller hands hustrue at have skaaret Korn af Knud Johansøn Olsvolds Ager op; men saaeg at Ageren Var opskaaren, men ingenlunde hvem det giorde hand afved.
Knud Olsøn Olsvold fremstod dernest og efter edens Afleggelse om sit sandfærdige Vidnisbyrd forklarede enstemmig som forrige.
Fogeden reserverede sig sin tiltale paa Kongens Veigne udi Sagen.
Afsagt.
Efterdi Ole Olsvold benegter sigtelsen tillige med sin hustrue, som dem og er bleven u-overbevist af de indkaldede Vidnisbyrd, thi Viger Ole Olsvold og hands hustrue Sagesløs for Citantens Knud Johans/øn Olsvolds tiltale i denne Sag, og reserveris dem og fogeden ald sin tiltale til *Johannes Olsvold, for den over Ole Olsvold og hans hustrue fremførte Nærgaaende beskyldninger.
Mikkel Fosse haver ladet stevne Simon Sæbøe for øvede Slag og *Næve-puust, til Vidne derom Ole Sæbøe, Halvor Vettaas, Stephen Sæbøe, og Rasmus Tiore.
Sagen henvises til Stiftamptmandens Resolution indhentis om dend maa foretagis.
Kisti Olsdatter haver ladet stevne Guri Tiore til at betale sig de hende laante 4 rdr rede penger og betale hende derforuden et aars resterende Løn, sampt denne processis forvoldte Omkostning.
Guri Tiore møtte og tilstod stevnemaalet, tilstod at Være hende skyldig hende 3 rdr 3 merker og et aars løn og Klæder som anslaaes efter Mænds sigelse 3 rdr 3 merker, som Citantinden Var fornøjet Med og Var derefter Dom begierende saavel for Sagen som for Omkostningerne.
Afsagt.
Som Guri Tiore ej fragaar Søgningen, da tilfindes hon at betale Citantinden Kisti Olsdatter de hende Søgende og tilstaaende 7 rdr 3 merker med 2 merker 8 s/killing udi Processens til dato an-
1717: 119
vente Omkostning, til sammen 7 rdr 5 merker 8 s/killing inden 15 dager under Nam efter Loven.
Derefter blev Laugrettesmænd opnefnt som tilstundende Aar 1718 Retten skulle betiene, nemblig 6 g/am/l/e/ Halvor Indre Sæbø Knud Yttre Sæbøe, Anders Askeland, G/am/l/e/ Joen Sylte, Mons Soltvet, Nils Eriks/øn Sletten og tvende Unge som først for Laugmanden haver at aflegge deris Laugretteseed Gunder Jacobs/øn Willanger, og Knud Willanger.
Dernest lod Mons/ieu/r Justesen forfatte restantze register paa Kongens anpart Korntiende som hand sig haver tilforpagtet, hvilchen for Almuen blev lydelig oplæst, og som ingen indsigelse derimod er Vorden af de tilstædeværende giort, blev den ham under Rettens forseigling tilbage leverit.
Mons/ieu/r Daniel Rafnsberg fremstillede sig og her for Retten og proponerede for dette Skibbrede forrige Spørsmaaler, hvorpaa Almuens og Laugrettets svar blev at indtet af saadant udi dette Skibbrede de aaringer er forfalden.
Derefter blev restantzen paa de ordinaire skatter for Aar 1717 forfattet og for Almuen lydelig oplæst, med bøgerne confererit og rigtig befunden hvorimod ingen indsigelse er Vorden giort; thi blev den fogeden efter forlangende, under Rettens forseigling tilbage leverit.
Sluttelig blev under Rettens forseigling taget hvor vit forrige foget af dette aars ordinaire indkomster hafde oppebaaret og for almuen lydelig oplæst og med Bøndernis Bøger rigtig befunden.
Anno 1717 d/en 8 Novembris er holdet Høste Skatte og Sage-Ting med Lindaas Schibbredis Almue paa Gaarden Lyren, nærværende Kongl/ig Maj/este/ts Constituerit foget S/igneu/r Jens Lem, Bøidelensmanden Mikkel Onæs, og Vurderingsmænd Elling Helltvet, Mons Fondnæs, Joen Lillaas, Jacob Kielgavlen, Moens Weraas, Halsten Louaas, Jacob Kielen, Jacob Monstad, med mere Ting søgende Almue,
Hvorda, efterat Retten udi deris Maj/este/ts høje nafn Var sat og Almuen til fredelighed, ædruelighed og ærbødighed imod Retten og dens betiente Advaret, er først publicerit alle de ordres, forordninger og anordninger, som fol/io 114 findis extraherede. Dernest blev publicerit
H/er/r Johan Madsens udgivne Bøxelbrev til Erik Hansøn paa et pund Smør og en halv tønde og fire kander Malt udi Tykhelle, dat/erit Lindaas Prestegaard d/en 5te Aprilis 1717.
1717: 119b
D/en 9 Novembris er Retten igien sat sammesteds med foranførte, da efterat Skatterne, saavit dennesinde Var at bekomme, vare blevne anammede, blev foretaget med Sagerne og hafde da
Hans Olsøn Langøen ladet stevne Martinus RongeVær, fordi hand haver ladet beskikke ham udi hans huus i hans fraværelse, for at tilkiendegive hvad hand med samme beskikkelse vil forestaae, efterdi hand udi Citantens huus, da hand hiemkom og tilspuurte ham hvad og hvorfore denne Beskikkelse Var, svarede Martinus *Viskevaske (visvas), derhos sigende til Citanten at hand fører alle Mennisker udi Ulykke, og da Citanten tilspørger Martinus som sagde sig at have beskikket ham fore *Viskevarske, om hand have tiltalt ham eller talt om hands heder og Ære noget, svarede hand, noget saadant, hvorfore Citanten giver tilkiende at have Været foraarsaget at indkalde Martinus Rongevær, hans tilleg Citanten at afbevise baade i det hand have tillagt ham at *skul (skulle) føre alle mennisker udi Ulykke, saa og at hand skulle have eftertalt ham paa hans Ære, som hand med indkalde Vidnisbyrder Evind Oxnæs og Ole Mathisøn Rembnor skal og vil overbevise Martinus Rongevær om sig at have sagt, eller derfore lide straf efter loven, og betale ham denne aftvungne Processis Omkostning.
Martinus Rongevær møtte ikke efter 3de ganges paaraabelse, ej heller nogen paa hands Veigne;
Evind Oxnæs og Ole Mathisøn møtte for Retten og tilstode at Var louligen stevnte til at aflegge deris Edelige depositioner i denne Sag.
Stevnevidnerne Søren Fondnæs og Christian Kaland afhiemblede Edelig at have stevnt Martinus Rongevær for denne Sag og til dette Ting med i dag 3 Ugers Varsel og talte med hands kone og tillige indkaldet ham at anhøre disse indstevnte Vidnisbyrders forklaringer.
Derpaa blev Eden for Vidnisbyrdene oplæst, og dem tilholdet deris sandhed at udsige efterat Retten først hafde forklared Eden for dem og hvad det betyde om de ej sandferdeligen Vidnede og dend straf derpaa følger baade evig og timelig hvorpaa først blev fremkaldet
Evind Oxnæs, som efter Edens afleggelse om sit sandfærdige Vidnisbyrd forklarede: at Martinus Rongevær kom til deponenten for en Sex Uger eller derover siden og begierte af ham tillige med Ole Mathisøn at de Vilde følge med ham for at *hør paa noget snak i Langøen, hvorpaa deponenten tilspørger Martinus Rongevær hvad det skulle Være for noget snak, ? da svarede hand at hand
1717: 120
har hørt noget Visvas og det vil hand ud og høre om de vil tilstaa, hvorpaa de droge til Langøen, hand deponenten og Ole Mathisøn, og da de der komme, gik Martinus udi stuen til Hansis Koene, da de bleve udi en anden stue og hvad der med passerede kand hand ikke sige saasom hand ikke var der inde; derpaa raabte Martinus (på?) deponenten og Ole *Ma{t}rtinus (Mathisøn) i den stue hvor hand og Hansis Koene Var inde og bad dem hør paa hvad der passerer og da hand og det andet vidne der indkom tilspuurte Martinus Hans Langøens Koene, om hon vil tilstaa sit snak, andre ord forklarede deponenten at Martinus ej sagde dem til, da svarede Hansis Koene, jeg har indtet talet, og medens de der stode kom Hans Langøen hiem fra Byen, og tilspuurte Martinus hvorfore hand beskikker hans huus ? dertil svarede hand, det er for noget VisVas; hvorpaa Hans tilspuurte ham har vi skieldet dig paa heder og ære, eller derom talt, da svarede Martinus, noget sligt; og sagde end videre Martinus Rongevær, jeg har hørt sige at du, nemblig Ane(? - namnet retta/overskrive) Hansis Koene skal have løst, til at føre mange folck udi Ulykke; videre passerede der ikke.
Det andet Vidne blev derpaa fremkaldet nemblig Ole Mathisøn Rembnor som efter Edens afleggelse om sit sandfærdige Vidnisbyrd forklarede enstemmig som forrige Vidne;
Afsagt.
Martinus Rongevær foreleggis laudag til nestholdende Ting at møde og ærklære sig imod de allerrede førte Vidnisbyrd og det beskyldte eller tillagde at afbevise, thi hellers bliver Dom afsagt efter hvad allerrede forklaret er om forsømmelse herimod skulle ske;
Derefter blev Laugrettesmænd opnefnt, som tilstundende Aar 1718 Retten skulle betiene, nemblig 6 gamle, som tilforne haver aflagt deris Laugrettesmænds Eed, Magne Kaeland, Hans Rise, Ole Finnesbøe, Mikkel Sirsetter, Nils Rosnæs, Magne Rosnæs og tvende Unge som først for Laugmanden efter Loven haver at aflegge deris Laugretteseed, Jacob Synnevaag og Ole Aaraas.
Dernest blev publicerit Høiædle og Velbaarne H/er/r Stiftbefalingsmand Undals ordre af dat/o Berg/en d/en 4 Nov/embris 1717 angaaende skatternis inddrivelse, saavel ordinaire, som extraordinaire under exsecution.
Item Velbaarne Herris ordre angaaende Grødens Vext udi Aar 1717 for derefter at ligne Capituls taxten dat/erit Bergen d/en 8 Novembris 1717 ./.
Derefter begierede den Constituerede foget S/igneu/r Jens Lem under Rettens forseigling beskreven, om hand ikke efter Høiædle og Velbaarne H/er/r Stiftbefalingsmand Anders Undals ordres, med alvorlighed har paafordret de
1717: 120b
for 3de Aar siden paabudne General Munster Penger af disse her udi Skibbredet befundende tretten Landlegder, af hver legd 5 rdr 3 merker, item om ikke af fogeden blev paakrævet den til regimentet manqverende eqvipagie efter Obriste Hvitfelts bereigning af forbemelte Landlegder, af hver legd 7 merker 9 s/killing hvorom Legsmænderne forhen skriftlig ordres til dessens inddrivelse af fogeden Var tilstillet, men ingen alligevel indfant sig nu paa tinget med ringeste skilling til nogen af disse tvende Posters Afbetaling, foregivende, at deris Leilighed denne Gang ej Var der til; hvilket alt fogeden under Rettens Beseigling begierede beskreven, som vi ej har kundet Veigre, men samme hannem tilstillet.
Iligemaade fremstillede sig Mons/ieu/r Daniel Ranfsberg og tilspuurte tilstæde Værende Almue og Laugrettet om nogen kunde sige at nogen Ryddepladser for Skat og Landskyld de aaringer 1712, 1713 og 1714 ere Lagde ?. 2. Om nogen Sauger findis hvorpaa er skaaren Bord udi bemelte Aaringer ? 3. Om noget Arveløs-gods eller forbrut Odelsgods, item siette og tiende Penge, saa og forlovs Penge for afførsel paa Kongens beholdne Gods herudi Skibbredet for bemelte Aaringer Er falden. Hvortil de eenstemmige svarede at udi dette Skibbrede indtet noget af alt dette opreignede udi ermelte Aaringer er falden; hvilket Almuens Svar S/igneu/r Rafnsberg under Rettens forseigling Var begierende beskreven, som ham ej kunde negtis, men ham forseiglet blev meddelit.
Mons/ieu/r Justesøn forlangede og restanten over Kongens tiende, af Korn, som hand sig haver tilforpagtet, som for Almuen blev oplæst og som ingen indsigelse derimod er bleven giort, blev den ham under Rettens forseigling til restantsernis inddrivelse, tilbageleverit.
Sluttelig blev restantsen paa de ordinaire skatter for aar 1717 forfattet for Almuen lydelig oplæst og med bøndernis bøger confererit og rigtig befunden, hvilken under Rettens forseigling fogeden blev efter forlangende til restantzernis inddrivelse, tilbage leverit.
1717: 121
Anno 1717 d/en 12 Novembris er holdet Almindeligt Høste Skatte og Sage-Ting med Guulens Schibbredis Almue paa Gaarden Halsviig, nærværende Kongl/ig Maj/este/ts Constituerit foget S/igneu/r Jens Lem, Bøidelensmanden Ole Hougsdalen og Edsorne og tilforordnede Laugrettesmænd, Joen Ostgulen, Jacob Miømjen Jens Ostgulen, Ole Store Slire, Henrik Tveten, Nils Kieldbiu, Hans Miømjen, Elling Miømjen, med mere Tingsøgende Almue,
Hvorda efterat Retten er bleven sat, og Almuen til fredelighed og ædruelighed advaret, er først publicerit alle de allernaadigste ordres og befalinger som fol/io 114 og 120; dernest blev publicerit.
(1.) Mad/a/me Giertrud de Finis udgivne bøxelbrev til Sorenskriveren Arnoldus de Fine paa en Gaard Frøsetter kaldet, skyldende aarlig landskyld 1 løb Smør 1/2 t/ønne Malt og 1 huud, dat/erit Horvigen d/en 3 Nov/embris 1717 ./.
2. Ole Cosmus/øn Borneman(s) udgivne bøxelbrev til Lasse Rasmus/øn paa 1 p/un/d 6 merker Smør udi Øfre-Ostgulen dat/erit Bergen d/en 15 Martj 1717 ./.
3. Giertrud de Finis udgivne bøxelbrev til Anders Hansøn paa halvdeelen af Ole Hallelands brug, dat/erit Horvigen d/en 6 Januarj 1717.
D/en 13 dito blev Retten igien sat sammesteds med foranførte, hvorda blev publicerit.
(1.) Endre Hougens, Ole Haveland (Kan og vera Halland, då namnet er retta på), Nils Dyrgrov og Aagete Havelands udgivne skiøde til Jørgen Hans/øn Nordgulen paa 2 p/un/d 6 merker Smør udi Nordgulen, dat/erit Halsvig d/en 12 Nov/embris 1717 ./.
2. H/er/r Johan Madsons udgivne bøxelseddel til Lars Monsøn Risnæs paa 18 merker Smør og 1 Mæle Malt udi Risnæs, dat/erit Lindaas Præstegaard d/en 6 Nov/embris 1717 ./.
Otte Nedre Opdal haver ladet stevne Johannes Nere Opdal, fordi hand haver truet ham med disse ord, at naar hand gaar fra Opdalen skulle Citanten blive reur; som efter landsens spraag skal være udarmet; til strafs lidelse for saadanne trudseler. Til Vidne derom Joen Opdal og Lars Opdal.
Johannes Nedre Opdal møtte og ikke Vedtog Varselen;
Stevnevidnerne Peder Næsse og Joen Opdal afhiemblede edelig at have stevnt ham med nu i tisdags Var 14 dagers Varsel for denne Sag og til dette Ting og talte med ham selv paa gaarden Opdal;
Johannes Nedre Opdal efter tilspørgelse fragik det hand ej disse truende ord talt haver.
Det ene Vidne Joen Opdal Møtte og efter Edens afleggelse om sit sandferdige Vidnisbyrd forklarede: at i høst i Korn skorret da Otte Nedre-Opdal stod og ardbeidede, paa sin Jord og hand hørde syndig Væsen imellem dem, blev deponenten hentet til at høre tillige med Lars paa Johannes Opdals trudseler over Otte Opdal, og da de kom ned, gik de sammen til Ottes huus, hvorda Johannes Var hiemme, da raabte Otte Johannes ud, og da Johannes kom ud, sagde Otte jeg tor ikke nu
1717: 121b
gaa til mit huus uden Vidnisbyrd og mænd, da sagde Johannes til Otte, drager jeg her fra saa skal du Otte blive reur.
Det andet Vidne møtte ikke.
Johannes Opdal tilspuurte deponenten om hand ikke haver hørt at Otte Opdal truede ham med at hand skulle sleje hand op ? hvortil hand svarede nej. Johannes Opdal tilspuurte Vidnet om hand ikke haver hørt Citanten skielde ham paa sin ære ? hvortil hand svarede nej.
Og som det andet Vidne ej møtte saae beror med sagen til neste Ting at det andet Vidne kand afhøres.
Lensmanden Ole Hougsdalen haver ladet stevne Sygni Olsdatter for begangne Lejemaal og barneavling med udCommenderit Soldat Lars Nils/øn Hosteland, som er hands første forseelse, til sine Bøders erleggelse efter Loven.
*Syni Olsdatter møtte og Vedstod Loulig at Være stevnt for denne Sag og tilstod sigtelsen at have aflet Barn med Lars Nilsøn Soldat;
Fogeden paastod dom over den indstevnte til sine Bøders erleggelse eller strafs lidelse efter loven.
Afsagt.
Som Sygni Olsdatter tilstaar sigtelsen at have avlet uden egteskab barn med Lars Nils/øn Soldat, saa tilfindis hon i følge af Lovens 6te Bogs 13 Cap/itul 1 articul at bøde til Kongen for begangne samme løsagtighed 12 lod sølv inden 15 dager under Nam efter Loven; skulle hon ej have at erlegge sine idømte Bøder med, da tildømmes hon til Bergens Børnehus sine idømte bøder med 8 s/killing om dagen at opardbeide.
Lensmanden Ole Hougsdalen haver ladet stevne Guro Olsdatter til at Vidne om Ole Næssis Agdfærd med S/a/l/ig/ Henrik Næsse: Ole Næsse til Veddermæle.
Det indstevnte Vidne efter edens afleggelse om sit sandfærdige Vidnisbyrd forklarede: at salig Henrik Næsse Var skyldig Ole Næsses stifdatter En Sou, som Ole Næsse vilde udtage af deris flor, men med betalingen bar de ikke imod, men lovede hende betaling, hvorpaa Ole af forbittrelse Greb til Henrik Næsse, kastede ham imod Jorden og med Knerne gik paa hans brøst og slog ham med henderne, drog ham saa derfra og ind i gaarden, settende ham imod bordtaget paa huuset og ilde handlede med ham hvorda strax Henrik Klagede sig over Oles Ilde medfart med ham, gik saa paa fødderne i fem dager siden og derefter døde, og dagen før han døde klagede hand meget paa Ole og viste konen til Ole at hand skulle
1717: 122
komme til ham, men Ole Vilde ikke; da bad hand hende gaa til granderne Peder og Hans, at hand Vilde tale med dem og sige dem at hand klagede sin Svaghed over ham og da de komme ind sagde den afdøde til dem, min siugdom er allene aarsage dertil; hvorefter Ole indkom, og spurte om de nu allerrede haver dømt fangen; hvorpaa Henrik, som da i sengen siug laaeg sagde til Ole, dette meen (mén) jeg nu haver er du Ole aarsage til allene, lever jeg, saa skal jeg sige Lensmanden det, dør jeg, saa har jeg sagt det til granderne at min Koene kand have Vidne paa mine ord, om hon vil tale derpaa: hvorpaa Ole sagde, det staar ikke paa, du kommer vel op igien; og da manden var død, kom der blod slintrer op af hands hals, som Peder Næsse, Mikkel Haveland og Iver Nordgulen saaeg paa, hvad aarsage dertil er, lader hon fornuftige folk skiønne over; saasom det ikkun var 5 dager imellem hand blev slaget og til hand døde, efterdi hand ikkun 2de dager derefter gik paa sine fødder \med svaghed/ og strax til sengs og derefter som før er meldt døde.
Fogeden begierede tid til extract af Protocollen ham meddelis til Videre foranstaltning, som Retten bifalte.
Derefter blev opnefnt Laugrettesmænd som tilstundende Aar 1718 Retten skulle betiene Ole Mitbøe, Mons Rørtvet, Ole Fibisdal, Siur Halsviig, Ole Anders/øn Steene, og Ole Nilsøn Steene og tvende Unge som først for Laugmanden haver efter loven at aflegge deris Laugrettised, Joen Brandanger og Ole Trols/øn Sande.
Johannes Røe haver ladet stevne Ole Nedre Ostguulen for resterende 22 s/killing og 1 skiorte;
Dend indstevnte møtte og tilstod stefningen sig at Være loulig forkyndt; men at have betalt ham hvad af Legden sig er leverit foruden for 21 merker S/mør som laaeg øde paa Krosvold;
Ole Nedre *Opdal blev tilspuurt om hand med Ed tør bekræfte sig at have betalt Citanten denne søgende skiorte og de søgende 22 s/killing; hvortil hand svarede sig at kunde giøre sin ed paa at have betalt det, men ej til den søgende; Ole Nedre Ostgulen begierede tid til Vaartinget at hand kunde indstevne den anden Legsmand Peder Undalen, saasom hand ikke rettere ved end ham samme skiorte Penge er leverit, som Retten consenterede.
Derefter blev restantzen paa de ordinaire skatter forfattet for Almuen lydelig oplæst og med Bøndernis bøger Confererit og rigtig befunden, og fogeden under Rettens forseigling tilbageleverit.
Mons/ieu/r Rafnsberg proponerede forrige qvæstioner til dette Skibbredis Almue, hvortil blev svaret som til forrige.
1717: 122b
Iligemaade tog fogeden under Rettens forseigling at til ham ej noget er bleven betalt af udredningspenge, Høepenge eller øxe og skreppe sampt rodesekke penger.
Ranfsberg tog og derefter restantzen paa Kongens Korntiende paa Mons/ieu/r Justetsens Veigne.
Anno 1717 d/en 17 Novembris er holdet Høste- Skatte og Sage-Ting med Allenfits Schibbredis Almue paa Tingstædet Qvame, nærværende Kongl/ig Maj/este/ts foget S/igneu/r Jens Lem, Bøidelensmanden Elluf Mundal og Edsorne og tilforordnede Laugrettesmænd Anders Caperdalen, Siur Ikeland, Mons Hopland, Jacob Elsaas, Ole Helland, Ole Elsaas, Knud Valle og Nils Valle med mere Tingsøgende Almue,
Hvorda, efterat Retten udi deris Maj/este/ts høje Nafn er bleven sat, og Almuen til fredelighed, ædruelighed og ærbødighed imod Retten og dends betiente advaret, er først publicerit de allernaadigste ordres og befalinger som fol/io 114 og 120 findis extraherede. Dernest blev publicerit
(1.) Baron Friderich Krags anordning angaaende Soldatere som vil desertere dat/erit Christiania d/en 22 Octobr/is 1717 ./.
2. Mogens Hellands udgivne Skiøde til Elluf Mundal paa 18 merker Smør og 9 Kander Malt udi Gaarden Yttre Giervig, daterit Bergen d/en 10 Sept/embris 1717.
3. Nils Knags udgivne bøxelbrev til Elling Olsøn Tepstad paa 18 merker Smør og 1/4 t/ønne Malt og 1 halvt faar udi Nepstad, dat/erit Hops gaard d/en 27 Sept/embris 1717 ./.
4. Johan Gaardmands udgivne bøxelbrev til Nils Paalsøn Lie paa 1/2 løb Smør og 1/2 huud udi Seim dat/erit Berg/en d/en 12 Nov/embris 1717.
5. H/er/r Christen Kraags udgivne bøxelbrev til Halvor Siurs/øn paa 18 merker Smør og 1 Mæle Malt udi Søre Feste, dat/erit Qvalvognæs d/en 6 Octob/ris 1717.
D/en 18 dito blev Retten igien sat sammesteds med foranførte; hvorda først blev continuerit med Skatternis oppebørseler.
Lensmanden Elluf Mundal Stevner Christian Hopland efter forrige tiltale, og Nils Paalsøn til Veddermæle;
Christian Hopland møtte for Retten og Vedstod loulig at Være stevnt herfore;
Nils Paalsøn møtte og tilstod herfore at Være givet loulig Varsel;
Christian Hopland efter tilspørgelse svarede at have udtaget en liden Kiste og nogle Klæder af Nils Paalsøn bøxlede \gaardeparters/ huuser udi Hopland; Christian Hopland blev tilspuurt om hand ikke dette har giort uden tilladelse; Og Dom, hvortil hand svarede, at hand havde en brav Mands ordre dertil; for det andet tilspuurt om hand ikke har bøxlet ham samme Gaardepart i Hopland og siden uden Dom
1717: 123
det fra ham taget,: hvortil hand svarede at hand ikke kand negte det, men haver haft en brav Mands ordre dertil, som hand for Retten nafngav men ej indføris.
Nils Paalsøn blev tilspuurt om dette Gods er udtaget med hands tilladelse ? hvortil hand svarede nej, men at Christian Hopland har taget det ud da hand var borte og ikke hiemme.
Lensmanden indgav dernest Iver Lies klagemaal paa sin Stifsøns Veigne med paateignede Resolution som blev læst;
Nils Poulsøn blev tilspuurt om hand har negtet At have den i resolutionen ommelte Pige hvortil hand svarede nej:
Fogeden paastod at efterdi hand saadant har giort uden Lov og Dom, da paastaar hand at Christian Hopland derfore bør bøde sine Voldsbøder og saasom hand foruden det har handlet ilde imod sin Leilending, da paastod hand at hand disforuden bør bøde 20 rdr.
Afsagt.
Efterdi Christian Hopland ej kand fragaa, det hand jo har uden Lov og Dom ind gaaet udi Nils Poulsøn Hoplands tilbøxlede Gaardeparters huuser og der uden Nils Paalsøns Villie \Videnskab/ og tilladelse, af hans bøxlede Gaardeparters huuser, udbaaret og udtaget Nils Paalsøns Kiste og endel af hands klæder; da kand Retten ej andet udfinde, end jo Christian Hopland /: omendskiøndt hand foregiver at have dertil haft en Mands ordre, som ej for Retten er indlagt :/ bør i følge af Lovens 6te bogs 14 Capit/ul 2 art/icul for samme hands øvede gierning, bøde for herverk trende fyrretyve lod inden fembten dager under Nam efter Loven; hvad sig den anden paastand angaar som fogeden har ladet giøre, da kand Retten den ej følge, saasom hverken er klaget eller afbevist at Christian Hopland med hug og Slag har overfaldet sin leilending Nils Paalsøn Hopland.
Ole Hopland har ladet stevne Christian Hopland for forurettelse udi Elve fiskerie, i det Christian Hopland skal have optaget hands teigner af hands fiskeleje, til strafs lidelse efter Loven,
Christian Hopland møtte og tilstod loulig at Være stevnt for denne Sag; forklarede at have ikkun lagt sin teine ned i sin formands brug, som hands formand Hans Hopland før brugte;
Lars Eriksøn Hopland møtte paa Ole Hoplands Veigne, og forklarede at Ole Hopland selv har forarbeidet dette brug, som Christian Hopland nu bemegtiger sig;
Christian Hopland forklarede at hand først haver lagt sin teine ned i dette omtvistede leje, saasom hand
1717: 123b
siger sig det at have Været hands formands, og det blev optaget af Ole Hopland og nedlagde Ole Hopland sit i steden, og siden tog hand *Ole (Oles?) teine op og lagde sin i steden igien;
Fogeden reserverede sig Kongens tiltale i denne Sag.
Afsagt.
Lovens 1ste bogs 16 Capit/ul 1 art/icul siger udtrykkelig, at naar nogen beklager sig forurettet paa Jord, Eng, skouskifter, Gierder, Vandfald, fiskeri etc. som ikke kand kiendis paa uden besigtelse, siun og granskning, da henvises hovetsagen til Aastæden og reserveris fogeden hands tiltale for resten paa Kongens Veigne; naar endelig Dom i hovetsagen gangen er.
Christian Hopland lader stevne Ole Hopland og Lars Hopland til at forsvarlig holde haagierde imellem dem;
Lars Hopland møtte paa egne Veigne, men paa Ole Hoplands Veigne møtte hans Koene og tilstod stevnemaaletz loulige forkyndelse; formenende deris Gierder saa loulige skulle Være som handz; hvortil Christian svarede, at saa vit som gierdet er, er forsvarligt, men den største deel fattes af deris anpart det vil Citanten have de skulle forfærdige;
Afsagt.
Sagen faar henvisis til aastæden hvor hen naar parterne den forlanger, skal kiendis og udmaales hvad en hver efter proportion bør Vedlige holde om ej g/am/l/e/ merker findis og da ligeledis paakiendis hvem Omkostningerne skal betale.
Derefter blev opnefnt Laugrettesmænd som tilstundende Aar 1718 Retten skulle betiene, nemblig Sex gamle, som tilforne haver aflagt deris Laugrettes Ed Lars Olsøn Hopland, Lars Eriks/øn Hopland, Børge Ryland, Halvor Næsse, Nils Næsse, og Ole Klevedal; og tvende nye, som først for Laugmanden haver at aflegge deris Laugrettes Ed, Halvor Nepstad og Askild Hougsdall.
Derefter blev restantzen paa de ordinaire skatter for Aar 1717 forfattet og for Almuen lydelig oplæst, efterat den først med Bøndernis Bøger var confererit og rigtig befunden, og fogeden efter forlangende under Rettens forseigling tilbageleverit.
End lod fogeden for Almuen udi dette Skibbrede publicere Velbaarne H/er/r Stiftbefalingsmandens seeniste indløbne ordre om de General Mun-
1717: 124
strepenger for Aaringer 1713 og 1714, hvorefter da Lensmanden udi samme district fremlagde den forrige constituerede foget Ædle H/er/r vice Laugmand Henrik Weilandts qvittering dat/erit 15 Maj 1717 for samme udredningspenge, nemblig á 24 legder, á legdet begge aar 5 rdr 3 merker, tilsammen 132 rdr; ligeledis blev og aflæst den ordre om Soldaternis manqverende eqvipage, efter Oberste Hvidfelts specification og dessen beløb derefter alvorligen paafordret, men alle Vedkommende undskylte sig med Uformuenhed samme Paabud nu strax at betale; det altsammen fogeden begierede under Rettens forseigling at faae beskreven, som ikke kunde negtis, men saaledis inden Tinge af Retten bekræftet.
Fogeden Lem begierede og af Retten forseiglet hvormeget af forrige foget ædle Wice Laugmand Weilandt paa dette aars ordinaire skatter var oppebaaret; som og for Almuen blev oplæst og af Retten forseiglet ham tilbage leverit.
Endelig fremstillede sig og for Retten S/igneu/r Rafnsberg og tilspuurte nærværende Almue, om nogen kunde sige det nogen Ryddepladser for skat og Landskyld de Aaringer 1712, 1713 og 1714 ere Lagde ? 2. Om nogen Sauger der findis, hvorpaa udi bemelte Aaringer er skaaren Bord ? 3. Om noget Arveløs eller forbrut Odelsgods, item siette og tiende Penge, saa og forlovsPenge for afførsel paa Kongens beholdne Gods her i Skibbredet for bemelte Aaringer er faldet, ? hvortil de svarede at af saadant indtet her er faarefaldet uden hos Ole Pedersøn Ryland som 1713 er deserterit af deris Maj/este/ts tieniste og derfore tildømt at miste sine arve-Midler, som hos hans formynder Ole Watne beroer, hvilket Almuens Svar S/igneu/r Rafnsberg under Rettens forseigling Var beskreven begierende, som ham ej kunde negtis, men af Retten blev meddelet.
Og som ingen efter 3de gangers paaraabelse indfant sig som Sager hafde og vilde gaa i Rette, blev Retten dennesinde paa dette sted ophævet.
Anno 1717 d/en 20 Novembris er holdet Almindeligt Høste Skatte og Sage-Ting med Echanger Schibbredis Almue paa Tingstedet Eide, nærværende Kongl/ig Maj/ste/ts
1717: 124b
Constituerit foget S/igneu/r Jens Lem, Bøidelensmanden Iver Esem og Edsorne og tilforordnede Laugrettesmænd Nils Hielmaas, Ole Fyllingsnæs, Ole Høiland, Ole Kalsaas Aamund Asgaard, Erik Svindal, Magne Fyllingsnæs, Elling Lie med mere Tingsøgende Almue,
Hvorda efterat Retten var bleven sat og Almuen til fredelighed, ædruelighed og ærbødighed imod Retten og dends betiente advaret, er først bleven Tinglyst alle de ordres og befalinger, sampt anordninger som forrige Tingsted ommelder.
D/en 22 dito blev Retten igien sat sammestedz med foranførte, hvorda, efterat Skatterne saavit dennesinde Var at bekomme, Vare Anammede blev foretaget med Sagerne.
Erik Tofte har ladet stevne Iver og Mogens Storsetter at svare ham til dend skade som deris hunder har giort hands faar, i det de har dræbt 3de faar for ham, og derforuden svare ham denne Processis Omkostning.
Iver Storset møtte paa begge indstevntis Veigne og tilstod stevnemaalet; og forklarede ej at afvide det handz hund skal have giort denne skade:
Citanten blev tilspuurt om hand nogen Vidner haver, som haver seet at disse Mænds hunder haver giort ham den tilføjede skade ? hvortil hand svarede at have selv overkommet dem og hands Grande paa neste Gaard Lars Qvame skal have kiendt disse Mænds hunder paa deris *blaffen og var sam/m/e hands bester dræbt om aftenen og om morgenen fantis det ene best endnu Varmt;
Dend indstevnte vilde gierne tage til gienmæle at høre Lars Qvammes Vidnisbyrd; som og møtte at aflegge sit Vidnisbyrd i Sagen; og forklarede at have hørt Storsetters hunder blaffe og giø om helgemis aften (Helgemesse = 1. nov.) i Storsetters Mark, og samme aften siges at skal Være drebt et smalebest for Citanten i Storsetters Mark men enten des (deris?) hunder eller andris har giort det, ved hand ikke, saasom hand ej saa det, ej heller Ved hand om samme hunder *giedde (giødde) paa Ref eller andet.
Citanten fremførte og et Vidne Randi Johansdatter, som derom skulle Vidne; Men Iver Storset efter tilspørgelse forklarede sig ej til dette Vidnisbyrds forklaring at anhøre, at Være stevnt. Citanten blev tilspuurt om hand haver andre Vidnisbyrd som haver seet at disse indstevntis hunder enten har jaget hands faar eller bidt dem ? hvortil hand svarede ej andet at have end smaa børn som efter tilspørgelse fantes at Være et 6 aar et andet 9 Aar, som vare ej prov gilde.
1717: 125
Afsagt.
Efterdi Citanten ej kand afbevise at de indstevntis hunder har foraarsaget Citanten denne Skade, saa Viger Iver og Mogens Storsetter, i mangel af Vidnisbyrd sagesløs dennesinde.
Ole Storsetter har ladet Stevne Magne Askevig for ham tillagde utilbørlige ord, nemblig at hand skal have tient ham for en falskner og bedrager, hvilket skeede i som/m/er femb Uger for Mikkels dag, og har Citanten maat forlade sin tieniste for samme aarsages skyld; til Vidnisbyrd derom Bol Askevigen Larsis Koene, og Anne Askevig, Magnes Koene.
Magne Askevig møtte og tilstod at Være loulig stevnt for denne Sag og til at anhøre Vidnisbyrdenis forklaringer. Magne Askevig blev tilspuurt om hand har tillagt Citanten denne beskyldning ? hvortil hand svarede nej:
Ingen af Vidnisbyrdene møtte;
Stevnevidnerne Ole Wadsil og Nils Totland afhiemblede at have stevnt disse tvende Vidnisbyrd til at aflegge deris edelige forklaringer i denne Sag med nu i torsdags Var 14 dages Varsel og talte med dem selv;
Afsagt.
De indstevnte Vidnisbyrd Boel Askevig og Ane Askeviig foreleggis til nestholdende Ting at møde og aflegge deris Edelige depositioner i denne Sag under 10 rdr straf bøder; og saafremt Svaghed dem skulle tilslaa vil samme deris Vidner med tvende ærlige Mænd Ole Høiland og Nils Hielmaas edelig afhøris og til tinge igien edelig fremføris, alt til Rettens videre opliusning og paakiendelse i Sagen.
Mad/a/me Bergitte S/a/l/ig/ Schumachers haver ladet stevne Magne Qvinge fordi hand har oppebaaret 1 rdr mere af hende for en Koe som Ole Rødland hende hafde soldt, og for samme Rdr ej giort Ole Rødland nogen betaling eller sagt ham der om, da hand dog ikkun har Været foraccorderit med Magne Askevig paa hendis Veigne for samme Koe om 4 rdr og dog af hende Oppebaaret 5 rdr, til samme Pengers igiengivelse og videre strafs lidelse.
Magne Qvinge møtte og tilstod at Være loulig stevnt for denne sag, men fragaaende ej at Være foraccorderit med Magne Askevig om 4 rdr paa Mad/a/me Schumagers Veigne.
Magne Askevig som ej udi Sagen stevnt Var forklarede ej at have været accorderit med ham paa hendis Veigne om 4 rdr; men ham Var bøden her paa Gaarden Eide 4 rdr for den og bad hand ham gaa til Mad/a/me Schumagers og tilbyde hende denne
1717: 125b
Koe og forsikkrede ham at hand Nok fik de 4 rdr, men dog skulle hand søge sit Kiøb det beste hand kunde.
Magne Qvinge blev tilspuurt om hand ikke for Citantinden har sagt sig at have været foraccorderit med Magne Askevig paa hendis Veigne for 5 rdr for denne Koe ? hvortil hand svarede nej. Magne Qvinge blev tilspuurt hvorfore hand ikke har levert den 5te Rdr til Manden Ole Rødland, ? hvortil hand svarede at den 1 rdr er bortgaaen til told og baadeleje med fremførsel, saasom hand hafde 2de Karle foruden den leilendingen Magne skyssede hende 4re Miil paa deris egen Kost, sampt baadeleje Norden for Eide, dertil gik den Rdr ud;
Paa Mad/a/mes Veigne blev forklaret at have foruden givet Magne Qvinge 1 mark for fremførselen; Men Magne sagde den sig at Være forærit af hende fordi hand skaffede hende Koen;
Afsagt.
Ole Rødland; som i denne Sag er den Mand der mest siunis at Være skadelidende, vil til første ting indvarslis for at fornemme om hand er bleven for samme Kiøb paa hands Veigne fornøjet, eller og hvad prætention hand paa Magne Qvinge kand have til Videre sagens paakiendelse.
Dernest blev Mad/a/me Agnete Schreuders udgivne Skiøde til Ole Olsøn Hope paa 1/4 part udi Gaarden Hope, publicerit, af dat/o Berg/en d/en 5 Febr/uarij 1716 ./.
Derefter blev taget restantsen paa Kongl/ig Korntiendes anpart udi dette Skibbrede af S/igneu/r Ranfsberg paa Mons/ieu/r Justesens Veigne og af Retten forseiglet.
End fremstod Mons/ieu/r Rafnsberg for Retten og proponerede forrige 3de qvæstioner for dette Skibbredis Almue, angaaende Ryddepladser aar 1712; 1713 og 1714; sampt om Sauge her findis hvorpaa Bord udi forbemelte Aaringer er skaaren; Item om noget Arveløs gods, sampt siette og tiende Penge, forbrut odelsgods item afførsel paa Kongens beholdne Gods udi forbemelte Aaringer de Aaringe udi dette Skibbrede Var forfalden ? hvortil de enstemmige svarede at udi dette Skibbrede, indtet af saadant de aaringer Var forfalden.
Derefter blev restantsen paa de ordinaire skatter for dette aar af fogeden forfattet, med Bøndernis bøger confererit og rigtig befunden, sampt tingsvidne begiert paa at indtet af Udredningspengene for aar 1713 og 1714 er bleven betalt, ej heller paa dagskatten for 1717, eller paa dend efter H/er/r Obrist Hvidfelt manqverende eqvipage
1717: 126
noget efter for Retten derom oplæste specification, som fogeden ej heller kunde negtis.
Item blev af fogeden tagen under Rettens forseigling hvorvit til forrige foget paa dette aars ordinaire Skatter er Vorden betalt.
Sluttelig blev opnefnt Laugrettismænd som tilstundende Aar 1718 Retten skulle betiene, nemblig 6 gamble, som tilforne haver aflagt deris Laugrettiseed, Nils Asgaard, Ole Ols/øn Indre Hindenæs, Ole Anders/øn Indre Hindenæs, Iver Hope, Knud Tors/øn Wæland, Iver Hølleland, og tvende Unge, som først for Laugmanden haver at aflegge deris Laugrettised efter Loven, Anders Søre Qvinge og Ole Esem.
Anno 1717 d/en 24 Novembris er holdet Høste Skatte og Sage-Ting med Haasanger Schibbredis Almue paa Tingstædet Horshofde, nærværende Kongl/ig Maj/este/ts Constituerit foget S/igneu/r Jens Lem, Bøidelensmanden Johannes Hannestvet og Edsorne og tilforordnede Laugrettesmænd, Johannes Raknæs Jacob Raknæs, Johannes Bysem, Haldor Bysem, Askild Heldal, Anders Horshofde, Siur Fieldskaal og Ole Horshofde, med mere Tingsøgende Almue,
Hvorda, efterat Retten Var sat udi deris Maj/este/ts høje Nafn og Almuen til fredelighed, ædruelighed og ærbødighed imod Retten og dends betiente Advaret, er først publicerit de allernaadigste ordres og befalinger, sampt høiøfrigheds anordninger som forrige Rettes dag findis specificerede.
Dernest blev tinglyst Hennings Caspers udgivne Skiøde til Velædle Laugmand Knag paa en Gaard Fladaas; skyldende 2 pund Smør og 2 Mæler Malt, dat/erit Bergen d/en 26 Julij 1717.
Item blev tinglyst Hans Hendrik Christensøn Urdals udgivne Pante-obligation til Velædle General Toldforvalter Gaarmand paa 140 rdr, hvorfore er pantsat efterskrevne Gaarder Breche i Nærøens Schibbrede i Sogn beliggende, skyldende aarlig 1 løb S/mør med bøxel, Hetlebache udi Nordhordleehns fogederi og Arne Schibbrede beliggende med bøxel 1/2 løb Smør og 1/2 t/ønne Malt, Søre Mielstad i Haasanger Schibbrede beliggende 1/2 løb Smør 1/2 t/ønne Malt, Mossevold med bøxel 1/2 løb Smør 2 qvarter Malt Dale med bøxel 1/2 løb Smør 1 faar, Eide i Hougs gield i Eidfiord 18 merker Smør 6 Kander Malt, Steene i Udlands Schibbrede i Sogn 1/2 løb Smør og 4re Mæler Korn og Ramsøe uden bøxel 1/2 løb Smør og 1 bukkeskind dat/erit Bergen d/en 22 Martij 1717 ./.
Dernest blev tinglyst deris Kongl/ig Maj/este/ts allernaadigste Resolution, angaaende at af hver fuld Gaard skal betales 1 rdr 3 merker eller 1 Skippund høe dat/erit Kiøbenhafn Slot d/en 22 Octob/ris 1717.
1717: 126b
Derefter blev Tinglyst Capitels taxten paa alle Kornvarer saa at 1 tønde hvede er i aar anslaget til 3 rdr 3 merker, 1 t/ønne Ruug 2 rdr 3 merker, 1 tønde biug 1 rdr 4 merker, 1 t/ønne blendingskorn 1 rdr 1 mark, 1 t/ønne hafre 5 merker, Landskyld og leding Korn 1 t/ønne Malt 2 rdr, 1 t/ønne Korn 2 rdr, 4re Mæler Korn i Sogn 1 rdr, men hvad Kongens tiende Korn udi Nordhordleen angaar, da efter den Anordning som udi det Kongl/ig Rente-Cammer giort er og paa de Almindelige Tinge publicerit, gives endnu for t/ønnen 2 rdr, samme dat/erit Berg/en d/en 19 Nov/embris 1717 ./.
Og efterat skatterne saavit dennesinde Var at bekomme Vare *advarede (anammede), blev foretaget med Sagerne og hafde da
Johannes Botnen ladet stevne Haldor Fotland og Synneve Fotland fordi de haver tillagt hans Søn Knud Johans/øn at have begaaet uskikkelig hantering; som Jacob Herland og Nils Hannestvet skal have hørt;
De indstevnte møtte ikke; ej heller nogen paa deris Veigne, ej heller mere end det ene stevnevidne, thi henvises Sagen til loulig stevnemaal.
Johannes Langeland haver stevnt Siur Fieldschaal at betale sig de efter dom d/en 29 Nov/embris 1715 tildømte 4 rdr hvorfore med andet ham er sked execution udi en Kiedel, og som Siur Anders/øn Fieldschaal haver bemegtiget sig samme udleg og ej Citanten derfore betalt, er hand bleven foraarsaget at indstevne ham nu igien til Betaling og forrige Dom til fornyelse, sampt at erstatte ham videre denne Processis Omkostning.
Fuse Siurs/øn dend indstevntis Søn møtte og forklarede at hands fader for denne Sag loulig er stevnt; og svarede Videre at Pengene er hos ham tilstaaende og skal ham leveris; men som hand blev tilspuurt om hand nu hafde samme Penger at indlevere udi Retten ? hvortil hand svarede nej: men hafde dem hiemme:
Johannes Langeland paastod fornyelsis Dom til betaling.
Fuse Siurs/øn forklarer at *hand (hands?) fader har bødet ham mindelig Pengerne; hvilket Citanten fragik, og som Fuse Siurs/øn sagde sig at Nils Hannestvet det skulle have hørt;
Nils Hannestvet aflagde sin *ede den hand aldrig har hørt at Siur Fieldschaal mindelig har tilbødet Citanten disse søgende 4 rdr.
Johannes Langeland paastod at efterdi ingen Penger nu for Retten præsenteris skadesløs Dom.
Afsagt.
Efterdi Siur Andersøn Fieldschaal ej endnu haver fornøjet Citanten Johannes Langeland de ham tildømte d/en *d/en 29 Nov/embris 1715 4 rdr, saa fornyes dend da ergangne Dom og tilfindis Siur Anders/øn Fieldschaal at betale Johannes Langeland de hand der udi tildømte 4 rdr ligesaa fuldt som samme Dom herudi ord efter andet Var indført og betale ham derforuden i denne nu til dato anvente Omkostning 4 merker tilsammen 4 rdr 4 merker inden 15 dager under Nam efter Loven; hvad Videre Omkostning Johannes Langeland end skulle foraarsages
1717: 127
herpaa at giøre, betaler Siur Anders/øn Fieldschaal herforuden allene, som selv voldende.
Lensmanden Johannes Hannestvet haver ladet stevne Anders Hannestvet for øvede overlast paa Ingebrigt Kleppe paa *Bedag (Bededag) ved Haasanger Kirke, til Vidne derom Magne Kleppe, Iver Kleppe Hans Bernæs, Haldor Byrkeland, og Ingebrigt Kleppe til Veddermæle.
Anders Hannestvet møtte og tilstod loulig at Være stevnt for denne Sag.
Vidnerne Magne Kleppe, Iver Kleppe, Hans Bærnæs, og Haldor Byrkeland møtte for Retten og tilstode at Være loulig stevnte til at aflegge deris Vidnisbyrd i denne Sag.
Ingebrigt Kleppe møtte og tilstod at Være Varslet hertil.
Anders *Haasanger (Hannestvet) blev tilspuurt om hand har slaget Ingebrigt Kleppe paa Kirke Gaarden den bedag fierde fredag efter Paadske i dette Aar; hvortil hand svarede, det hand sig det ej kand erindre, saasom hand Var noget drukken; og maa Vidnisbyrdene derom bedre Være Vidende; hvorpaa Eden for Vidnisbyrdene blev oplæst og forklaret for dem hvad den betyde og tilholdt at giøre deris sandferdige forklaring: og først blev fremkaldet
Magne Kleppe som efter Edens afleggelse om sit sandfærdige Vidnisbyrd forklarede: at hand ikke saa noget andet end Ingebrigt Kleppe blev kast imod Jorden af Anders Hannestvet og laaeg paa eller ovenpaa Ingebrigt Kleppe, hvilket skeede paa Kirkegaarden Ved Haasanger Kirke bedagen efter Paadske da de begrove et lig og var Anders Hannestvet noget drukken; men slet ej fornam at Ingebrigt noget tiltalte eller giorde Anders Hannestvet;
Dernest blev fremkaldet Iver Kleppe som efter edens afleggelse om sit sandferdige Vidnisbyrd forklarede at bedagen efter Paadske da de skulle bære et lig til Haasanger kirke, og Vare komme paa land med det siger Anders Hannestvet til Ingebrigt Kleppe, du have *brøxlet mig fordi vi skulle drikke paa den gamle Koene, hvortil Ingebrigt slet indtet svarede, og som de med liget kom op paa Kirkegaarden og hafde set det ned saa hand Anders Hannestvet gaa til Ingebrigt og gribe udi ham enten det var i axelen eller haaret kand hand sig egentlig ikke erindre, men imod Jorden maatte Ingebrigt og Anders Hannestvet ovenpaa ham; men efter tilspørgelse kunde hand ikke sige, at Anders Hannestvet hafde nogen aarsage dertil.
Det 3die Vidne Hans Bernæs blev dernest fremkaldet og efter Edens afleggelse om sit sandferdige Vidnisbyrd udsagde: at Ingebrigt sagde da de Vare ferdige at optage liget ved Kirkgaardens Land til Anders, jeg mener de Vil drikke lenger paa den gamle Koene og ej grave hende ned førend i Morgen, og var da dagen
1717: 127b
imod aftenen, og hørde deponenten at de Kivede medens de baare liget omkring Kirken, nemblig Ingebrigt og Anders, men ej gav act paa hvad de talede, og som de sette liget ner, saag deponenten sig bagom og blev Var Anders vilde tage fat paa Ingebrigt som laaeg paa Jorden, dersom Joen Kleppe ej hafde afværget det, som holt Anders Hannestvet; og kunde deponenten ikke rettere see end det jo Var af Vred *hun (huu, hue); hvilket skede bededagen efter Paadske og Var Anders noget drukken;
Det fierde Vidne Haldor Byrkeland blev dernest fremkaldet, som efter edens afleggelse om sit sandferdige Vidnisbyrd forklarede: enstemmig som forrige, undtagen dette at hand forklarede at meden de bar liget omkring kirken hørte hand Ingebrigt Kleppe skielde Anders Hannestvet for en hunsvot.
Efter tilspørgelse forklarede deponenterne at efterskrevne Jørgen Kleppe, Ingeborg Kleppe Magdeli Kleppe, Synneve Kleppe vare og med liget og Vare paa Kirke Gaarden samme Tid;
Fogeden begierede Tid til Vaartinget disse at indkalde til edelig forklaring udi Sagen som Retten consenterede.
Lars Tveten haver stevnet Nils Blegeli, hvem hand uden betaling har laant sin hest at opkiøre fra søen uden betaling en deel timmer og træfang, og som samme Nat efter at hand hafde laant ham sin hest, hesten er død, som af Nils Blegeli er led ud for Citantens Grind og ej lengere kommen end der død bleven liggende, saa nødis hand til at stevne ham for samme hestis betaling, efterdi hand den udtilbørlig skal have brugt.
Nils Blegeli møtte og tilstod at Være loulig stevnt for denne Sag: og tilstod efter *tilstod (tilspørgelse) at have brugt Citantens hest fra om Morgenen klokken 8tte til Klokken fem om aftenen og kiørde 2de las til sit hus og tvende paa Vejen; og kunde hand ikke see nogen skavank paa samme hest, dog Var ej ejermand og Med ham medens hand kiørte men hand brugte ham allene og var ingen folk som saaeg paa ham.
Citanten blev tilspuurt hvor g/amme/l/ hesten Var ? dertil hand svarede 7 Aar; Citanten blev tilspuurt hvor meget hesten kunde Være Vært ? hvortil hand svarede at hand ikke hafde soldt ham under 4 rdr 3 merker. Og som Citanten blev tilspuurt om hand ikke vilde lade sig fornøje med 3 rdr for hæsten ? hvortil hand svarede jo /: med hvilket tilbud og Nils Blegeli Var fornøjet og den med 3 rdr erbød sig at betale. Og blev de end accorderede at *Vide (Vilde) svare Vil de halve herpaa Gaaende Omkostninger; hvilket forlig Retten stadfestede.
Gudmund Wadsil lader stevne Synneve Fotland at betale sig paa sin salig Mands Veigne 1 rdr 3 merker for resterende Ardbed paa Wadsil; til dessens betaling;
Knud Miøs møder paa dend indstevntis Veigne og tilstod stevnemaalet, mend
1717: 128
gav derhos tilkiende at Synneve Fotland nu ligger i barselseng og ej kand tilsvare Sagen;
Ole Vadsil paa Citantens Veigne erbød hands ed om Søgningens rigtighed at ham for dette Ardbeide ej noget er betalt.
Afsagt.
Synneve Fotland haver til neste Vaarting at aflegge sin Ed det hon om denne Søgning er uvidende, eller og Gudmund Wadsil tilstædis at besværge Søgningens rigtighed, og i fald Gudmund Wadsil for Svagheds skyld ej selv kand møde, da opnefnis Ole Wadsil og Fuse Fieldschaal at afhøre hands edelige forklaring derom og den Edelig igien for Retten aflegge til Sagens Videre paakiendelse.
Mons/ieu/r Rafnsberg tilspuurte Laugrettet og Almuen udi dette Skibbrede om de kand sige at de aaringer 1712, 1713 og 1714 da hand betiente fogederiet, nogen ryddepladser for Skat og Landskyld ere lagde ? Item om her findis nogen Sauger hvorpaa her er bord skaaren ? 3. Om noget Arveløs Gods sampt forbrut Odels gods, item siette og tiende Penge, *sam (sampt) afførsel paa Kongens beholdne gods i dette Skibbrede er funden ? hvortil de svarede, at udi dette Skibbrede i de Aaringer intet af saadant er forfalden *?
Derefter tog hand restantzen paa Kongens anpart tiende udi dette skibbrede forfattet og forseiglet.
Fogeden Lem tog dernest restantsen paa de ordinaire Skatter for dette aar forfattet, for Almuen oplæst, med bøndernis bøger confererit og rigtig befunden og fogeden under Rettens forseigling tilbage leverit.
Blev saa derefter opnefnt Laugrettesmænd som tilstundende Aar 1718 Retten skulle betiene, nemblig 6 Gamble, som tilforne haver aflagt deris Laugrette Ed Ole Haaland, Nils Raknæs, Ole Tirevold, Ole Birkeland, Ole Nore Mielstad, Lars Sandalen, og tvende Unge som først for Retten haver at aflegge deris Laugrettis Eed, *Torkeed (Torkild) Mossevold og Ole Tepstad.
Anno 1717 d/en 27 Novembris er holdet Almindeligt Høste Skatte og Sage Ting med Mielde Schibbredis Almue paa Gaarden Reistad, nerværende Kongl/ig Maj/este/ts Constituerit foget S/igneu/r Jens Lem; Bøidelensmanden Johannes Øfste Mielde og Edsorne og tilforordnede Laugrettesmænd Baste Røskeland, Udi Gunder Elvigs sted Baste Monsøn, Anders Borge, Magne Borge, Lars Halland, i Knud Qvidstens sted Knud Wikne, Gutorm Hundhammer, og udi Nils Mitmieldis sted Johannes Johans/øn Øfste-Mielde, med mere tingsøgende Almue,
Hvorda, efterat Retten er bleven udi deris Maj/este/ts høje Nafn sat og Almuen til fredelighed, ædrue-
1717: 128b
lighed og ærbødighed imod Retten og dends betiente Advaret, ere først publicerit alle de ordres, allernaadigste Anordninger og forordninger, sampt høi øfrigheds befalinger, som fol/io 126 findis extraherede.
Dernest blev publicerit Johannes Hafres, Iver Loftaasis, Joen Havres, Johannes Rongveds, tillige med Nils Rasmusens og Kari Houges udgivne Skiøde til Elling Eriks/øn Houge paa 22 merker Smør 14 1/2 Kande Malt udi Røvem, daterit Reistad d/en 26de Nov/embris 1717 ./.
Hvorefter Sagerne blev foretagne og hafde Da
Bøidelensmanden Johannes Øfste-Mielde til deris Maj/este/ts interressis beobagt ladet stevne Randvei Monsdatter for begangne første Løsagtighed og Barne-avling til strafs lidelse efter Loven og tilkiendegive hvem hendis Barns fader Var.
Dend indstevnte møtte ikke ej heller nogen paa hendis Veigne.
Skafferen Mons Veset det ene stevnevidne, Møtte allene og ej det andet Mogens Askeland, som Sagen skulle afhiemble loulig at Være indstevnt; thi henvisis Sagen til Loulig stevnemaal.
Knud Vikno haver ladet stevne Anders Nilsøn *Haure for resterende Landskylder 4 rdr 4 merker til betaling og denne Processis Omkostnings erstatning;
Anders Nilsøn møtte og vedstod loulig for denne Sag at Være stevnt; tilstaaende og sigtelsen, men formeen at give for meget Landskyld, hvilket for Retten blev efterseet og befunden ej at Være mere men mindre \end/ efter forordningen og Loven;
Knud Vikno paastod Dom over den indstevnte til betaling og denne Processis Omkostning.
Afsagt.
Efterdi er befunden at Citanten Knud Wikno ej søger mere af sin Leilending end Loven og den allernaadigste Landskylds forordning ommelder, og den indstevnte tillstaar ej det søgende at have betalt, da tilfindis Leilendingen Anders Nilsøn Hafre at betale sin Landrot Knud Wikno de ham for fire aars Landskyld og fierdepenger søgende 4 rdr 4 merker inden 15 dager under Nam efter Loven og betale derforuden denne Processis forvoldte Omkostning med 2 merker under lige adfærd efter Loven.
Jens Rodland lader stevne Anders Aadnes/øn Mæle for 5 merker sig pligtige for 1 Kofte og 1 par skoe ham overdraget, som endnu er U-betalt, til betaling og denne Processens Omkostnings erstatning.
Dend indstevnte møtte ikke ej heller nogen paa hands Veigne.
Stevnevidnerne Mikkel Mæle møtte ikke, men det andet Stevnevidne Skafferen Mons
1717: 129
Weset møtte allene, som stevnemaalet skulle afhiemble; thi henvisis Sagen til loulig stevnemaal.
Derefter blev restantzen for dette aars ordinaire Skatter forfattet, med Bøndernis bøger confererit og rigtig befunden og for Vedkommende og tilstædeværende Almue lydelig oplæst, hvorimod ingen indsigelse er Vorden giort, thi er den fogeden efter forlangende Under Rettens forseigling tilbage leverit.
Monsieur Daniel Rafnsberg fremstod dernest og proponerede forrige 3de spørsmaaler for dette Skibbredis Almue, angaaende Ryddepladser, Sauger, Arveløs og forbrut odels gods, siette og tiende Penge, forlovs Penge for afførsel paa Kongens beholdne Godz udi dette Skibbrede de Aaringer 1712, 1713 og 1714 Vare forefaldne ? hvortil Almuen svarede at de aaringer intet noget af saadant Var forefalden, uden 1713 da deris Kongl/ig Maj/este/ts paa den Gaard Ascheland er tilfalden udi afførsels-penge 1 rdr; hvilket Svar Mons/ieu/r Ranfsberg under Rettens forseigling begierede beskreven som ham ej kunde negtis.
Af Retten begierede og fogeden Lem forseiglet hvorvit til Ædle Vice Laugmand Weilandt paa dette Aars ordinaire skatter Var bleven betalt, som og blev forfattet og oplæst og derefter forseiglet.
Item blev taget Tings forhvervet Tingsvidne paa at intet paa den allernaadigste paabudne høeskat, eqvipagie skat, Munstrepenge udi dette Skibbrede Var betalt undtagen til Laugmand Weiland for de tvende Aars munstrepenger af 10 legder som Lensmanden anviste qvittering for.
Sluttelig blev opnefnt Laugrettesmænd som tilstundende Aar 1718 Retten skulle betiene, nemblig Ole Eide, Stephen Eide, Baste Monsøn og Baste Johansøn Reistad, Nils Monsøn Søre Reistad, Ole Reistad, som tilforne haver aflagt deris Ed og tvende Unge som først for Laugmanden efter loven haver at aflegge deris Laugrettised Ole Rønhofde og Magne Houge.
Anno 1717 d/en 1 Decembris, er holdet Almindeligt Høste Skatte og Sage Ting med Arne Schibbredis Almue paa Gaarden Yttre-Arne nærværende Kongl/ig Maj/este/ts Constituerit foget S/igneu/r Jens Lem, Bøidelensmanden Børge Selvig og Edsorne og tilforordnede Laugrettismænd, Aamund Helle, Gregus Seuraas, Halsteen Rodland, Jens Ulsetter, Ole Fosmark, Ole Seim, Lars
1717: 129b
Angeltvet og Mogens Helle, med mere tingsøgende Almue,
Hvorda, efterat Retten udi deris Maj/este/ts høje Nafn er bleven sat og Almuen til fredelighed ædruelighed og ærbødighed imod Retten og dends betiente advaret, er først bleven publicerit alle de allernaadigste ordres og Befalinger, sampt høiøfrigheds Anordninger som fol/io 114 og videre findis extraherede. Dernest blev publicerit
(1.) Hans Henrik Urdals udgivne Panteforskrivelse til Velædle H/er/r General Toldforvalter Johan Gaarmand paa 140 Rdr, hvor for iblandt andet er pandtsat d/en gaard Hetlebache i Arne Schibbrede, dat/erit Bergen d/en 22 Martj 1717 ./.
2. Johannes Brøgers udgifne Bøxelseddel til Jens Monsøn paa S/a/l/ig/ Erik Mieldems part udi Mieldem, dat/erit Bergen d/en 3de Nov/embris 1717 ./.
3. Marius Johansøn Holes udgivne Skiøde til Mogens Mariusøn paa 1/2 løb Smør 1 Mæle Malt (Gard ikkje nemnd), dat/erit Bergen d/en 4 Sept/embris 1716 ./.
D/en 2 dito blev Retten igien sat sammesteds, hvorda efterat Skatterne, saavit dennesinde Var at bekomme Vare anam/m/ede blev foretaget med Sagerne: hvorda
Mikkel Busch lader stevne S/igneu/r Jens Hiermand og Rangele Jansdatter Efter forrige tiltale:
De indstevnte blev 3de Ganger paaraabte, men ingen af dem møtte, ej heller nogen paa deris Veigne:
Stevnevidnerne Stephen Flactvet og Joen Birkeland møtte og afhiemblede edelig at have stevnt hende og ham med mere end fiorten dagis Varsel og talte med dem selv nu i Løverdags Var 3 Uger:
Mons/ieu/r Harder indlagde dernest Stiftbefalingsmandens Resolution denne Sag at agere og dernest paastod Dom til betaling og denne Processis Omkostning i det mindste med 8 rdr.
Afsagt.
Efterdi Rangele Jansdatter tillige med hendis Mand S/igneu/r Jens Giermand befindis loulig stevnt og efter laudags foreleggelse ej Møder eller lader svare til Sagen saa tilfindis de at betale Citanten S/igneu/r Mikkel Busch de dem søgende 55 rdr 1 mark 6 s/killing med 4 rdr udi denne Processis forvoldte Omkostning tilsammen 59 rdr 1 mark 6 s/killing inden 15 dager Under Nam efter loven.
S/igneu/r Hans Helles lader stevne S/igneu/r Jens Hiermand og hans hustrue for skyldig Værende 19 rdr 5 merker 4 s/killing til betaling og denne Processis Omkostnings erstatning, reserverende sig sin tiltale til de forordnede Kaldsmænd som til de efter indstevningen at afhiemble, har *førsomt (forsømt) at Møde:
Ingen af de indstevnte møtte efter paaraabelse.
Stevnevidnerne Stephen Flactvet og Joen Birkeland; afhiemblede Edelig som før.
Mons/ieu/r
1717: 130
Harder paa Citantens Veigne møtte og producerede forrige Resolution og Citantens Reigning og paastod Laudags foreleggelse for de Udeblivende som Retten consenterede.
Jacob Hingst stevner Rasmus Rebslager til et tingsvidne angaaende hands imod Citanten afvigte Høst udi gotfolkis *forsamgling udøste nærgaaende ord, der om at anhøre Vidne Rangele Jens Hiermands (kone), Jacob paa Wibeshis plads og Hermand Wingaard;
Rasmus Ingebrigtsøn møtte ikke ej heller nogen paa hands Veigne.
De forrige Stevnevidner afhiemblede edeligt at have stevnt Rasmus Rebslager med i morgen kommer 5 Ugers Varsel for denne Sag og til dette Ting sampt indkaldet ham til at Anhøre Vidnisbyrdenes forklaringer i denne Sag. Ligeledis forklarede de edelig samme dag at have indkaldet disse indstevnte Vidnisbyrder til at aflegge deris Edelige forklaringer i denne Sag, af hvilke det ene ikkun Hermand Wingaard kaldet nu møtte og forklarede at Være stevnt til at Vidne i denne Sag; som efter tilspørgelse forklarede at Være 24 aar og have gaaet til herrens bord og nu tiener S/igneu/r Jacob Hingst. Hvorefter Eden blev ham forelæst og tilholdet sin sandhed at Vidne;
Paa Citantens Veigne møtte S/igneu/r Lamber Harder og producerede Høiædle og Velbaarne H/er/r Stiftbefalingsmand Undals høirespective Resolution af 27 Nov/embris 1717 denne Sag at tractere; og paastod dernest at dette Vidnisbyrd maatte tilholdes sin Ed at aflegge om sin Sandheds forklaring hvilkens efter edens afleggelse forklarede at i denne høst efter Mikkels dag, da hand tillige med Jacob paa Vibuschiis plads Vare udi *Range Jens Hiermands huus, hvor hon selv og Var tilstæde, og Jacob Hingst selv Var tilstæde, hørte hand først Rasmus Rebslager sige til Jacob at hand vilde bytte Koe og Sou og ald ejendel med ham; hvortil hand nemblig Jacob Hingst, som hand siunis at kunde erindre sig, da sagde ja, og passerede dem nogle ord derefter imellem, som deponenten sagde sig nu ej at kunde erindre, men Rasmus Rebslager udbryder med disse ord derefter til Jacob Hingst, at hand haver giort falsk ardbeide, var en skielm og tyv, for *end Reverenker og revetrekker og Var ikke værd at Være en boesat mand udi Sandvigen;
Mons/ieu/r Harder tilspurte Vidnet først om hand kand Vidne eller sige at Jacob Hingst med ord eller i andre Maader gav Rasmus Rebslager aarsage til disse sine udtalte ord ? 2. Om Jacob Hingst ikke strax gik bort og skiød de nærværende til Vidne uden at svare videre dertil ? hvortil deponenten svarede at af Jacob Hingst Var ej ringiste anledning
1717: 130b
Rasmus Rebslager dertil given, men saasnart disse ord af Rasmus Rebslager vare udtalte, skiød hand de tilstædeværende til Vidne og gik derfra uden videre at tiltale Rasmus Rebslager.
Mons/ieu/r Lambert Harder erindrede dernest om Laudag for den indstevnte og de indkallede Vidnisbyrd, som nu ej møder maatte forelegges til neste Ting under straf at Møde.
Afsagt.
Rasmus Rebslager forelegges til nestholdende Vaarting her udi Skibbredet at møde og svare til Sagen, sampt forelegges de tvende Udeblivende Vidnisbyrd Rangele Jansdatter og Jacob paa Vibuschiis plads til samme Tid at møde og deris Edelige depositioner at aflegge under 4 rdr straf saafremt nogen Udeblivelse herimod efter given varsel skulle skee.
Helmik Sem haver ladet stevne Rangle Jansdatter og hendis Mand Jens Hiermand efter forrige tiltale.
Ingen af de indstevnte møtte efter paaraabelse.
Stevnevidnerne Stephen Flactvet og Joen Birkeland afhiemblede Edelig at have stevnt hende og ham med i morgen kommende 5 Ugers Varsel for denne Sag til dette Ting og talte med dem selv.
Mons/ieu/r Lars Brun paastod dom til betaling og denne Processis Omkostnings erstatning.
Afsagt.
Jens Hiermand og Rangele Jansdatter som befindis Loulig stevnt og efter laudags foreleggelse ej møder eller lader svare noget til Sagen, tilfindis at betale Citanten Helmik Sem de dem Søgende 27 rdr 1 mark med 3 rdr udi denne Processis Omkostning tilsammen 30 rdr 1 mark inden 15 dager under Nam efter Loven.
Agnete S/a/l/ig/ Hans Castensøns lader stevne Rangele Jansdatter og hendis Mand Jens Hiermand for hvad hon til Stervboden pligtig er, som *hand (hon?) under skifteforvalternis hender vilde til neste Ting indgive, alt til betaling og denne Processis Omkostnings erstatning.
Stevnevidnerne afhiemblede Edelig som tilforne, efterdi de ikke som indstevnte Vare møtte,
Mons/ieu/r Lars Brun paastod laudags foreleggelse til neste Ting som Retten consenterede.
S/igneu/r Giert Mester lader stevne S/a/l/ig/ Dominicus Naguls Enke Margrete til at betale sig de ham pligtige 10 rdr 3 merker 8 s/killing efter indgivende Reigning til hende selv og betale derforuden denne Processis Omkostning.
Dend indstevnte møtte ikke, ej heller nogen paa hendis Veigne.
1717: 131
Stevnevidnerne Stephen Flactvet og Joen Birkeland afhiemblede edelig at have stevnt hende med i Løverdags Var 3 Ugers Varsel for denne Sag og til dette Ting og talte med hende selv.
Christen Hansen Ædle Byefoget Bagges tiener indgav Citantens Reigning og paastod der nest laudags foreleggelse for den indstevnte, som Retten consenterede.
S/igneu/r Nils Bagge paa Capit/ain Robbert Fajes Veigne lader stevne Rasmus Rebslager med skriftlig stevnemaal af dat/o Bergen d/en 18 Nov/embris 1717, som blev læst.
Dend indstevnte møtte ikke efter paaraabelse ej heller nogen paa hands Veigne.
Christen Hansøn paa Citantens Veigne indgav en Robbert Davidsen udi Tranqvebar d/en 16 Apr/ilis 1716 meddelte attest un[der] 3de Mænds hænder, som blev læst: og anviste derhos for Retten et stykke af touget, som nogenledis saaledis udsaaeg; men enten det var af det omtvistede toug eller ej kand ej Retten sige endnu, dernest paastod hand laudags foreleggelse som Retten bifalte.
Mons/ieu/r Bagge paa S/igneu/r Albert skrivers Veigne lader stevne tillige paa Henrik Staamands Veigne S/igneu/r Daniel Warner med skriftlig Varsel af dat/o Bergen d/en 17 Nov/embris 1717 som blev læst;
Daniel Warner møtte ikke efter paaraabelse ej heller nogen paa hands Veigne; da dog stevnemaalet fantis edelig af Byens Kaldsmænd paaskreven at Være loulig forkyndt.
Christen Hans/øn Ædle Byefoget Bagges tiener indgav hands fuldmagt denne Sag at tractere udgiven Af Albert Skriver og Henrik Staamand af dat/o Bergen d/en 10 Aug/usti 1717. Dernest contracten af dat/o Bergen d/en 10 Januarij 1714. Dernest indgav hand S/igneu/r Bagges skriftlige indleg, som blev læst af dat/o Berg/en d/en 1 Decembr/is 1717 som og blev læst og dernest paastod laudags foreleggelse for den indstevnte, som Retten consenterede.
Johannes Ingebrigtsøn haver ladet stevne Kari Uhren efter forrige tiltale og Bøidelensmanden Børge Selvigen og Nils Hiorteland til at aflegge deris forklaringer herom efter forrige kiendelse og Kari Uhren og hendis Mand Tore Nilsøn til Veddermæle.
Stevnevidnerne Stephen Flactvet og Joen Birkeland forklarede at have stevnt hende for Sagen men ej til Vidnisbyrdenis forklaringer at anhøre.
Thi henvises Sagen igien til loulig stevnemaal ved Vidnisbyrdenis forklaringer.
Mikkel Olsøn Songstad lader stevne Mikkel Mogensøn Songstad, fordi hand haver slaget ham for nær og for meget af Citantens tilhørende Slotte Teig; og derforuden skieldet ham paa hands ære, hvorom hvad skieldet Var Vidnisbyrdene Johannes Aarne en huusmand her boende, Kari Mogensdatter Songstad, og Luceche Mogensdatter Songstad Videre forklare
1717: 131b
kand; alt til strafs lidelse efter loven og denne Processis Omkostnings erstatning.
Mikkel Monsøn møtte ikke selv men paa hands Veigne Erik Romsloe; og tilstod at hand nemblig Mikkel Monsøn Var loulig stevnt for denne Sag og til at anhøre Vidnisbyrdenis forklaringer.
De tvende Vidnisbyrd Johannes Aarne og Kari Mogensdatter Songstad møtte og tilstod at Være loulig stevnte for at aflegge deris edelige forklaring i denne Sag angaaende skieldsordene.
Thi henvises Sagen om udeslotten til Aastæden og afhøris Vidnisbyrdenes forklaringer.
Citanten paastod Vidnisbyrdenis forklaringer maatte afhøris og blev først fremkaldet Johannes Aarne og det andet udvist medens hand Vidnede: som efter Edens afleggelse om sit sandfærdige Vidnisbyrd forklarede: at nu i høst udi slotten medens Mikkel Mogens/øn og Citanten stode og slage høe udi Udmarken, Var hand med Nils Arne der ude at nedbære høe fremoed de stode og sloge hørde hand Mikkel Monsen skielde Citanten for en gammel tyv, og sagde Mikkel Ols/øn til Mikkel Monsøn først du har ikke ret til at slaa høe her hos mig og paa min mark, som jeg ejer og min formands brugt haver, hvorpaa Mikkel Mons/øn svarede som før er forklaret og Videre hørte hand ikke Citanten tiltale Mikkel Monsøn førend dette svar eller beskyldning skeede.
Kari Monsdatter blev dernest fremkaldet, som efter Edens afleggelse om sit sandfærdige Vidnisbyrd forklarede: og forklarede ligesom forrige Vidnisbyrd, undtagen dette at Mikkel Monsøn sagde derhos til Mikkel Ols/øn du er en gammel tyv og nu første begynder jeg.
Citanten begierede at det 3de Vidne maatte og afhøris;
Afsagt.
Mikkel Monsøn foreleggis Laudag til neste Ting at møde og ærklære sig imod de førte Vidnisbyrd og videre tilsvare Sagen, saafremt ej Dom efter hvad anført er skal Vorde afsagt.
Derefter begierede fogeden Lem under Rettens forseigling hvorvit til forrige foget Laugmand Weilandt er Vorden betalt, item taget under Rettens forseigling restantsen paa de ordinaire skatter for 1717, som for Almuen blev lydelig oplæst, med bøndernis Bøger confererit og rigtig befunden og af Retten forseiglet.
Mons/ieu/r Ranfsberg fremstod dernest og proponerede forrige 3de qvæstioner angaaende ryddepladser Sauger, arveløs gods, Siette og tiende Penge, forlovs Penge for afførsel paa Kongens beholdne Gods etc
1717: 132
med Videre; hvilke dertil svarede at de Aaringer 1712 og 1713 og 1714 indtet af Saadant udi dette Skibbrede er forefalden.
Item begierede fogeden Lem under Rettens forseigling at intet til ham af Munstrepengene for de aaringer 1713 og 14, sampt eqvipagie Penger og Høeskatten til ham er Vorden betalt, som og skeede.
Sluttelig blev opnefnt Laugrettesmænd som tilstundende Aar 1718 Retten skulle betiene nemblig 6 g/am/l/e/ Erik Arnetvet, Mogens Sem, Johannes Tuenæstvet, Tørris Arne, Baste Gaupaas, og Gregus Toft, og tvende Unge som først for Retten hafuer hos Laugmanden *af (at) aflegge deris Laugrettisæd, nemblig Johannes Bresteen og Tørris Refskreen.