Nordhordland tingbok nr. 45, 1768-1771

Del 1, 1768

1768: 1

Anno 1768. den 6te: Maij bleev Sommer Tinget continueret for Schiolds Skibreede, hvorda:

Sagen indstevnt af Anders Knudsen contra Andreas Crispinusen af Retten bleev paaraabt, men maatte, efter Parternes 3. ganges Paaraabelse, af Ting-Gaarden erfahre det ingen hverken pro eller contra mødte, hvorfore samme, indtil videre beroer, og vedkommende med lovlig udtagen Continuations-Stævning, om de Sagen agter paa enten af Siiderne at continuere, paalægges at forfriske samme til neste Høste-Ting.

Dernæst bleev Sagen indstevnt af Hans Anders: contra Knud Zachariasen paaraabt, i hvilken Procurator Brose mødte for Citanten og paatrængede Dom efter forlængst udført Procedur.

Retten vilde fornemme om den Indstevnte nu efter saa mange Forelæggelser, og tilsidst Rettens sidstleeden Høste-Ting ergangne Kiendelse møder; Men maatte erfahres; det hand efter 3de: Ganges Paaraabelse af Ting-Gaarden, ey hverken selv eller ved Fuldmægtig mødte, hvorfore Retten i slig Anleedning fandt sig nødsagentlig beføyet at forafskeedige saadan Kiendelse.

Eragtet:

Sagen optages til Doms til den 17de: Junij førstkommende, da Extra-Ting her paa Tingstædet Møllendahl samme Dag og Tiid er determineret, hvorda og den Indstevnte, saavelsom og Citant, for Dom i denne Sag at anhøre, sig betimelig om Morgenen tilligemed Laug Rettet haver at indfinde.

Procurator Sønderborg for Provstinde Christie tilkiendegav, at hun ved skriftlig Stevning af 30te: Martij sidstleeden har indstevnt Knud Zachariasen

1768: 1b

at betale 62 rdr 3 mrk Renter efter formeldte Stevnings {dens} nærmere Indhold, den hand i Rette lagde, der saaleedes er lydende:

Dernest fremstillede Proc: Sønderborg den eene Stevne Vidne Lehnsmand Jaen Andersen Tvedteraas til Afhiemling under Declaration, at det 2det: Stevne-Vidne ikke var nærværende, men lovede til nest anstundende Høste-Ting at fremstille samme, og imidlertid i fald den Indstevnte ikke nu møder, var Laugdag begiærende for ham til samme Ting, under Forbeholdenhed, af Citantindens og hendes egentlige Fuldmægtiges Proc: Reutzes Rett og Tiltale til Lehnsmanden hvis Sagen og Stevningen formedelst det 2det: Stevne-Vidnes Crispinus Jensen Lies udeblivelse til næste Ting skulde blive spildt.

Det nærværende Stevne-Vidne Lehnsmand Jaen Andersen Tvedteraas, som, under Proc: Sønderborgs Løfte til neste Høste-Ting at fremføre det 2det: nu udeblivende Stevne-Vidne Crispinus Jensen Lie til Afhiemling bleev admitteret, fremstoed og liige efter sin Paateignings udviis Eedelig afhiemlede Stevnemaaletz lovlige Forkyndelse.

Procurator Sønderborg dernest igientoeg sit forrige og anmoedede om Laugdag til Høste-Tinget, om den Indstevnte nu ike møder, og ellers producerede Copie af den Indstevntes i Stevningen ommeldte Obligation, samt anviiste Originalen til Hiemmel om Copiens Rigtighed, som inden Retten bleev *conferereret, og med Originalen conform befunden.

Den Indstevnte bleev 3de: Gange paaraabt, men ey mødte.

Proc: Sønderborg vedbleev sit forrige.

Eragtet.

Sagen gives Anstand til nestholdende Høste Ting, da den lovlig indstevnte og ey mødende Knud Zachariasen forelægges Laugdag til samme Tiid.

Borgemæster Fasmer loed ved Proc: Kragh i rette lægge et skriftlig Indlæg af Gaar Dags Dato, til hvilken comparenten Refererede sig.

1768: 2

Proc: Brose for Contra-Citanterne, efter at have igiennemlæst Hoved Citantens fremlagde Indlæg, benægtede alt hvad sam/m/e ubeviislig og u-beviist indeholder, samt fremlagde Rettens Kiendelse af 4de Novbr: 1767. paateignet lovlig forkyndt tilligemed Indlæg af Gaar Dags Dato og paatrængede Dom, sær da Sagen af Hoved-Citanten til u-pligt allereede er udhalet og det af acten vil findes at denne Sag aldrig af nogen Sætte-Dommer er bleven behandlet, ey heller nogen Sætte-Dommer dertil udnævnt, og Hoved Citanten end og fra den Tiid af Kiendelsen er bleven ham forkyndt har haft overflødig Tiid til at erhverve en Sætte-Dom/m/er, om hand samme havde behøvet, og saaleedes vedbleev Comparenten at protestere mod all Anstand og paatrænget Dom i denne Sag, som for 3. Aars Tiid siden {som} fra Contra-Citanternes Siide er indladt til Doms.

Proc: Kragh vedbleev sit forrige.

Optages til Kiendelse til Kl: 4. á 5. Slætt i Eftermiddag.

Zacharias Danielsen paa Houcheland tilhørende Madme: Gische Sl: Claus Krohns Enke af Ste: Jørgens Hospitals Kirke-Sogn og Anders Tollevsens Sønn Niels Andersen af Landaas bemte: Madme: Sl: Krohns tilhørende og i forommeldte Kirke-Sogn, item Rasmus Johannesen paa Pladsen Øvre-Træet under fornævnte Houcheland, samt Halvor Nielsen Lægden under bemeldte Gaard Landaas fremstoed for Retten og tilkiendegav med Beklagelse, at de igiennem nogle Aar har lidt stoer Skade paa deres Creatuurer og Hester, som for dennem ere bortdøde, hvorover de holder sig nødsaget at erhverve et lovligt Tingsvidne, for ved Beviis af saadan deres dem tilslagen og trykkende Fatalitet at søge Formildelse udj Extra-Skattens Betalning og altsaa var begiærende, at deres nu tilstæde havende Vidner: Ole Østensen Calfare, Lars Larsen tienende og opholdende sig paa Houcheland, {Knud} Niels Olsen Nesse, og Ole Pedersen tienende i Gryn-Møllen paa Møllendahl, samt Berthe Ols Dr: tienende hos Ole Østensen paa Calfare maatte aflægge Eedelig Forklaring; Om dem ike er bekiendt at forbemeldte Supplicantere have igiennem nogle Aar fra 1763. til denne Tiid lidt Skade paa deres Creatuurer og Hester, og veed at der for eene af dem, sc: Zacharias

1768: 2b

Danielsen er bortdød 20. Kiøer og 2. Hester i bemte: Tiid, og lige leedes for de andre Supplicantere een stoer Deel Creatuurer?

Hvornest det 1ste: Vidne Ole Østensen Kalfare, efter Paaraab fremstoed for Retten, som efter at alvorlig Formaning var givet at vogte sig for Meen-Eed, og Eeden af Lov Bogen saavel for dette som de efterfølgende Vidner i dette Tings Vidne lydelig var oplæst, svarede til den fremsadte qvæstion: til det 1ste: Membram af qvæstionen Resp: Ja hand veed de omspurgte Supplicantere i den omspurgte Tiid har lidt stoer Skade paa deres Creatuurer og Hester, samt at Zacharias Danielsen har mistet 20. Kiøer og 2. Hester foruden Gieder og Faar; til det øvrige af qvæst: ligeleedes besvaret med Ja. Hvorefter sam/m/e Vidne bleev dimitteret.

Det 2det: Vidne Lars Larsen efter aflagd Eed forklarede til den fremsadte qvæstion: eenstemmig med første Vidne. og da samme qvæstion af dette saaleedes var besvaret bleev hand af Retten dimitteret.

Det 3die: Vidne Niels Olsen Nesse fremstoed dernest som efter aflagd Eed bevidnede, og svarede til det omspurgte: Det hand vel veed at der for de omspurgte ere en heel deel Creatuurer bortdøde; men ey ved at determinere nogen viss Summa eller Antal uden \allene/ for Rasmus Johannesen Øvre-Træet, som har mistet af qvæg-Sygen 4. Kiøer, 1. Hest, tilligemed Eendeel Smaat Qvæg. da dette Vidne, efter saadan Examination, bleev dimitteret.

Det 4de: Vidne Ole Pedersen fremstoed ligesaa, og efter aflagd Eed besvarede til den fremsadte qvæstion: det hand vel veed at de omspurgte har mist en temmelig Deel Creatuurer, dog ey kand vidne hvor stoer Antall,, men i besynderlighed veed hand at Halvor Nielsen Lægden foruden smaat Qvæg, har af den beklagelige Qvæg-Syge mistet 9. Kiøer. Hvorefter samme bleev dimitteret.

Det sidste og 4de: Vidne Berthe Ols Datter fremkom dernest, som, efter aflagd Eed, forklarede til den fremsadte qvæstion: at saasom hun har tient hos Halvor Nielsen Lægden en temmelig lang Tiid her for, saa veed hun vist at hand i den omspurgte Tiid har mistet af qvæg-Sygen 13. st/økke/r Kiøer, men hvad de andre har mistet veed hun ey vist. Hvorefter dette Vidne bleev dimitteret.

Indbemte: Mænd begiærede dette Tings-Vidne sluttet, og sig in formâ beskreven meddeelt; hvilket af Retten bleev bevilget.

Paa Rettens tilspørgende svarede Laug Retted og den tingsøgende almue, at de vel er vidende at Supplicanterne i den omspurte tiid har lidt stor Skade paa deres Creature af Qvægsygen, men kunde ey fastsette noged vis antall,

1768: 3

 

Publiceret

20. Lars Nielsen Steensvigs Bøgsel-Seddel til Knud Monsen paa 46 1/2. M/ark Smør i

Skatteskyld, men i Landskyld 36 27/100. M/arke/r Smør 1/2. Tønde og 9/50. Kande Malt

31/200. Huud 1 29/200. Skillings Penge i gaarden Store Mithun. dat: 6te Maij: 1768. med

Rev: ej: dat:

Udi Sagen indstevnt af Borgemæster D: P: Fasmer

contra Sr: Daniël Friele og Madme: Christensen

bleev efter Rettens i Formiddag ergangne Eragtning følgende Kiendelse:

Afsagt.

Da det fra Borgemæster Fasmers Side i dag indkomne grove og nedrige skriftlige Indlæg med videre /: hvis lovlige paatale til beleylig tiid og Stæd tages forbeholden :/ viiser noksom klarlig at hand exiperer imod Dommeren i andleedning af de imellem ham og Borgemæsteren under Ventilation værende betydelige Sager; Saa fandt Dommeren og fornøden at stille denne Sag i beroe til næstholdende Høste ting; paa det Borgemæster Fasmer jmidlertiid hos høye øvrighed kand ansøge den attraaende Sætte Dommer til Sagens Endskabs befordring

Fogden Heiberg begiærede i Protocollen tilført, at siden hand mærkede det Laug-Rettet og Eendeel af Almuen staaer i den Formeening at de Tingholds-Penger, som for dette Skibreede er lignet paa Løbe-Tallet og oppebaaret af Fogderne aarlig skal beløbe sig til meere end det som betales til Sr: Giise for Tingets Holdelse, saa declarerede Fogden, at hand fra dette Aars Udgang af og fremdeeles ey befatter sig med i mindste Maader at oppebærge Tingholdet, men overlader det til Almuen selv, som det egentlig vedkommer at see samme indsamlet og udbetalt. Fogden havde ellers væntet at fortiene Tak af Almuen fordj hand havde paataget sig en Tieneste for at føye Almuen, hvilket hand ikke var forpligtet til, hand formeente og heller at have fortient en Douceur baade for sin Umage, og fordie hand havde staaet i Forskud baade for Skatter og Tinghold.

Og da ey videre [for]? dette Ting var at forrette, ey heller nogen enten med nye eller gamle Sager anmeldte sig for Retten, bleev det sædvanlige Restance-Register over de udestaaende Kongel: Ordinaires Skatters 1ste og 2den: Termin i Retten fremlagt til Rettens attestation, da samme befandtes at beløbe 993 rdr: da der af dette Skibreede paa indeværende Aars Kongel: ordinaires Skatter ey meere er betalt end 7 rdr

 

 

Ahlenfith Skibreede:

Anno 1768. den 9de: Maij bleev Retten til almindelig Sommer-Tings Holdelse sadt med Ahlenfiths Skibreedes Almue i Overværelse af Deres Kongel: Majts: Foged Velædle Hr: Christen Hejberg og de Retten for dette Aar opnævnte Laug-Rettes Mænd, hvis Navne udi afvigte Aars fuldskrevne Justitz-Protocoll fol: 396. findes anførte, hvilke alle

1768: 3b

efter Rettens Paaraab mødte.

Hvorda de samme Kongel: Forordninger og videre høye ordres her for dette Skibreede bleeve publicerede som for næst foregaaende Schiolds Skibreede.

Dernest publiceret

1. Gullack Larsen Fosses Skiøde til Hans Aslachsen Fosse paa 1. Pund 16 M/arke/r Smør 2. Mæhler 2 2/3. Kande Malt i gaarden indre Fosse. dat: 3die: Decbr: 1767. vid: fol:

2. Hr: Johan Plate Bruuns Bøxel-Seddel til Borge Arnesen Tvedt paa 1/2. Løb Smør 1/3. Tønde Malt, og 1/12. Tønde Korn i gaarden Hilland. dat: 14de April: 1768. med Rev: ej: dat:

Hr: Fogden Hejberg ved sin Fuldmægtig Sr: Jacob Jørgen Kastrup andmeldte det hand følgelig Hans Høyvelbaarenhed Hr: Stiftbefalings Mand Scheels ordre som hand in originale fremlagde Dateret 11te April dette Aar, med skriftlig Stevnemaal her til dette ting har jndkaldet drengen Ole Olsøn for begaaede tyverier. derom til examination og forklaring samt vidner at andhøre og dom efter beskaffenhed og nærmere giørende paastand at modtage, alt efter Stevnemaalets nærmere Formeld af dato 11te April som Comparenten jRette lagde der blev oplæst saa lydende Ved hvilket Stevnemaal tillige er jndkaldet under lovens Faldsmaal som Vidner i denne Sag Rasmus Olsøn Fischesætter og Børge Jonsøn Hopland, ligesom og saavel de frastaalne Mænd som Arrestantens Defensor, Procurator Sr: Thommas Steen, herforuden gav Comparenten tilkiende at og med mundtlig Varsel er stevnt som Vidner Pigen Cristi Johannesdatter Todland. Comparenten fremstillede dernæst Stevnevidnerne Lensmand Knud Storoxe og Jens Alver til Stevnemaalets Afhiemling, ligesom hand og havde forandstalted Delinqventen Ole Olsøn fra sin Arrest og hæftelse i Bergen her til tinget ført, og fremstillede ham saaleedes ubunden for Retten. Comparenten skulde ellers formode de samtlige jndstevnte møder.

Hvorefter Stevne Vidnerne fremstode og under Eed afhiemlede Stevnemaalets lovlige forkyndelse, saaleedes som deres paateigning paa Stevnemaalet udviiser, og det under Eed efter Lovens bydende

Actor i Rettelagde dernæst sine af dags dato affattede skriftlige Qvæstioner, hvortil hand bad Retten for det første ville modtage Delinqventen Ole Olsøns Svar og forklaring, Actor endnu erjndrede at tillige med mundtlig varsel er jndkaldet de tvende Mænd Anders Hopland og Lars Amundsøn ibid for at bekræfte deres paa de Staalne Sager eller vahre sadte taxation følgelig deres skriftlige forteignelse som Comparenten i Rettelagde, til hvis afhiemling fremstilled blev Knud Stor oxse, og Jens Alver som under den forhen aflagde Eed bekræfted med lovlig og mundtlig varsel at have jndkaldet forbemelte tvende Mænd til dette ting

1768: 4

Procurator Thommas Steen som den anklagtes beskikede Defensor fremstillede sig for Retten og andviiste den hannem af Høy-Velbaarne Hr: Stiftamtmand Scheel tilhændekomne Høy Respective ordre til at forsvare den anklagte, hvilken Høy Respective befaling er dateret den 11te April sidstleeden, hand nu og i Retten producerede, som blev oplæst saalydende

Derpaa fremstoed Arrestanten Ole Olsøn for Retten uden baand og Fængsel. Som svarede til den fremsatte 1ste Qvæstion: At hand er barneføed i Moe Sogn og Hosangers Præstegield og Ekanger Skibreede paa Gaarden Niiben. Til 2de: Svarede: at hans Forældre ere Huusfolk, faderens navn er Ole som for nogen tiid siden er død og Moderens navn er Brithe Andersdatter Hun endnu levende og opholdende sig paa gaarden Ekanger i Dito Skibreede. Til 3die: Veed ej rettere end at være 20 Aar gammel. til 4de Svarede Nej, til 5te, at hand ej har lært andet end Bonde arbeide.

Actor fremlagde Sogne Præsten Hr: Jens Bergendahls attest af 7de hujus som oplyser den \3die og 4de/ Qvæstion og at hand er 21 Aar gammel, ligesaa erindrede Comparenten og i Rette lagde de hos ham bemelte Ole Olsøn ved hans paagribelse fundne Instrumenter eller saakaldede *Direker (Dirker) og Kraager, Til 6te svarede: Hand var hos sin Morfader Anders Moe fra hand blev fød og i nogle Aar som hand ike til vished kand erjndre eller fastsette, hvorfra hand kom til sin Moder Brithe Andersdatter og opholdt sig hos hende i 4 aar og derfra i tieneste hos Lars Todland i 2 aar fra ham til Ole Erichsøn Hopland og tiendte der 1/2 aar og fra Ole Hopland til Lars Aschildsøn Hopland hvor hand tiente ligeleedes 1/2 aar, derfra til Knud Jonsøn Halsteendalen og tiente der 1/2 aar og dernæst til Sissillia Eicheland hvor hand tiente 1 aar. Den 7de Qvæstion er under 6te besvaret Til 8te Svarede Ja at det forholder sig desværre alt som Qvæstionen indeholder. Til 9de Svarede: at saavidt hand erjndrer var det før Paaske Sidstafvigte. til 10de det skeede om Natten, men hand *opdireke hverken laaser eller dørre saasom der var jngen laaser for. Til 11te Svarede at hand giorde det af Hungers nød og Sult.

Actor herunder bad Retten tilspørge ham om hand da ike hos sin MadModer fik sin tilbørlige pleje og underholdning men derpaa leed mangel? Svarede: hand fik saa lidet at hand ike dermed kunde see sig holden.

Til 12te Svarede: at hand Melkede een Koe som var Anders Vatne tilhørende og melkede den alleene i Munden og havde ike noged Karr eller Kørrel at melke i, og tog ej meere med sig end hand drak paa Stædet, ligesom hand og forklarede at der var ingen som saae derpaa *men (mens?) hand melkede, men da hand gik ud af Fiøsen mødte *hans (hand) Anders Watne som Koen tilhørte Til 13de Svarede: at hand har aldrig melked nogen Koe for Ole Vatne, men alleene een for Anders Watne, hvorom hand forhen har aflagt forklaring.

1768: 4b

Til 14de Svarede: Joe at det forholder sig i alt desværre saaleedes som dette Spørsmaal jndeholder, Til 15de Svarede: at hand den omforklarede tiid, tog 5 lever flad brød, ungefæhr saa meged Smør som kunde ligge i eet Støb paa een halv Kande Rom, lidet ærter og Endelig saameget ost som hand Spiste paa eengang da hand som melt var paa Boen, men hvormeget det i Penge kunde beløbe sig vidste hand ike at kunde giøre Forklaring om Til 16de Svarede: at hand den omspurte tiid ey Stial fleere vahre fra Ole Erichsen Hopland paa Boen, end *alleerede af ham er forklaret, undtagen een forklarings bog, og nogle been og Messing Knapper, hvilke sidste hvormange de vare i tallet erjndrer hand sig ike. Til 17de Svarede Ja lige efter Qvæstionen at der baade var laas for døren til Boen og at samme af ham blev *opdiriket. Til 18de Svarede: at hand opdirikede eet Skab laas og deraf udtog den forhen omforklarede Madvahre, ligesaa opdirikede 2de Kister hvoraf hand tog Forklarings bogen tilligemed Knapperne

Actor herunder bad Retten vilde tilspørge ham, om der i bemelte af ham opdirkede Skab og Kister fandtes fleere Madvahre eller andre Sager af Klæder og videre end de hand tog? Svarede: at i det af ham opdirkede Skab var liggende adskillige Madvahre foruden de hand deraf udtog, som hand og lod ligge efter sig, ligesom og i de tvende ommeldte Kister var liggende nogle Klæder og Rusk (Rüsk) som hand ike rørde og Endelig forklarede: at i den omspurte Boe stod en Kiste med Nøglen i, hvori befandtes eet Sølv belte og nogle Klæder, som hand lod gandske urørt blive tilbage.

Til 19de Svarede: at hand natten efter brød jnd i den omspurte Lars Larsøn Todlands Boe og begik tyverie saaleedes som Spørsmaalet indeholder. Til 20de Svarede: at saavidt hand kand skiønne kunde de af ham Staalne madvahre af Smør, ost og brød opløbe til 1 mrk danske, og derforuden tog hand fra bemelte Lars Todland i Reede penge 9 mrk 13 s. Til 21de Svarede: at hand ej tog fleere vahre den ommelte tiid fra Anders Todland end som hand har forklaret undtagen lidet ærter og Nødder. Til 22de Svarede: at hand opdirkede eet Skab og een Kiste laas, men i døren til Boen forefandt hand Nøglen istaaende ved sin jndgang. Til 23de Svarede: at de Madvahre som hand hos Ole Erichsøn Stial forvarede han oppe paa een Fiøs lem som tilhørte Jon Bergesøn Hopland,

Actor herunder begierede arrestanten tilspurt: om bemelte Jon Bergesøn havde givet ham nogen tilladelse, eller vidste at hand der havde sadt de Stiaalne Koster? Svarede Nej, Jon Bergesøn var derom gandske uvidende

I andleedning af den 23de Qvæstion Svarede Delinqventen at de hos Lars Larsøn Hopland af ham Staalne Madvahre blev strax tilbageleveret saasom hand blev grebet ved gierningen

1768: 5

Actor i andleedning af Delinqventens sidste forklaring bad Retten tilspørge ham af hvem hand saaleedes blev paagreben med tyve Kosterne? Svarede: at det var Lars Larsøn Todlands Kone Inger og hans tienneste dreng Rasmus Olsøn Fiskesætter som attraperede ham ved tyve Kosterne, Til 24de Svarede at alle de Madvahre som hand Stial hos Ole \Hopland/ og Lars Todland blev dem tilbageleveret, ligesom og de fra Lars Larsøn Todland Staalne penge blev tilbageleveret til Larses Kone forbemelte Inger, Til 25de Sv: at de ham nu af Dommeren inden Retten foreviste \2de/ dirker eller Kroger ere *dee selv samme som blev funden hos ham da hand i Lars Todlands Boe blev grebet ved tyve Kosterne? Til 26de Svarede ja, at det i alt forholder sig saaleedes som omspurt er. til 27de Svarede at de omspurte 2de dirker eller Kroger er Af ham taged af dørene hvorpaa de sad, og af ham selv danned til rette for at bruge dem ved de af ham som melt begangne Tyverier Til 28de Svarede: i alt 7 laase, 5 hos Ole Hopland og 2de hos Lars Todland. Til 29de Svarede: det var kort før Paaske Sidstleeden hand begik de ommelte jndbrud og tyverier, men den egentlige dato erjndrer hand sig ike? Til 30te Svarede: Joe! hand har sagt: at der ike skulde være mange laaser hand joe skulde opluke,

Actor bad Retten tilspørge Tyven til hvem hand har sagt det? Og i hvad andleedning? Svarede: at hand har sagt disse ord til Lars Larsøn Todland da hand var greben i hans iboe med Tyve Kosterne.

og endelig til det 31te Spørsmaal Svarede: at hand ej videre veed sig at have staalet end af ham forklaret er undtagen at hand i det Aar hand tiente hos Sisselle Eicheland og førrend hand begik de af ham bekiendte Tyverier, stal lidet Madvahre fra bemelte sin Mad Moder, I det øvrige Sagde Delinqventen at hand jnderlig af hierted angrer og fortryder sine begangne Synder og overtrædelser, hvortil hand af ungdoms daarlighed haver ladet sig forleede, lover een sand omvendelse, og udbeder een naadig Straf

Actor dernæst begierede de jndkaldte Vidner maatte blive fremkaldte og admiterede til vidnesbyrds aflæg hvor for sig separatim, paa de af ham nu i Rettelagde af Dags dato forfattede skriftlige Qvæstioner, forbeholdende sig derunder fornødne Sub qvæstioner til tyveriets Delictumets (delictum/delikt = rettsstridig handling, forbrytelse) Graders oplysning

Efter paaraab mødte af de jndstevnte Vidner Rasmus Olsøn Fischeset og Pigen Cristi Johannes Datter Todland for hvilke Eedens forklaring af Lovbogen blev oplæst og de formaned til Sandheds vedblivelse og at vogte sig for meenEed, hvorefter de aflagde Eed med opragte Fingre efter lovens bydende og foresigende

1768: 5b

Og fremstoed dernæst til Examination og afhør Separat det

1ste Vidne Rasmus Olsøn Fischeset som til 1ste Qvæstion Svarede Veed jndted derom. Til 2det ligesaa Nej. Til 3de ligesaa Nej til 4de og 5te Svarede ligesaa Nej, ey derom noged at være vidende

Actor tilspurte Vidnet, Om hand ike af andre har hørt at saadan Tyverie af Ole Olsøn skal være begaaed hos bemelte tvende Mænd nemlig Anders og Ole Vatne? Svarede, joe hand har vel hørt det af andre sige, men erjndrer ike fleere at navngive af dem som saadant for hannem haver sagt end alleene lensmanden Knud Stor Oxe,

Til 6te Svarede: Veed jndted om det omspurte, til 7de og 8de Svarede ligesaa Nej veed indted desandgaaende at forklare.

Actor begierede Vidnet tilspurt om hand da ike af andre haver hørt at tyven efter 6te 7de og 8de Hoved Qvæstion har indbrudt om Natten udj Ole Erichsøn Hoplands Boe og der staalet fra ham adskillige Madvahre, samt og om hand ike har hørt af andre hvad dato saadant skeede og hvem disse ere? Svarede: at hand har hørdt det sige af Ole Erichsøn Hopland og Kone, at den nu arresterede Ole Olsøn i deres Boe skal have giordt jndbrud og frastaaled dem adskillige Madvahre om natte tiider, men hvad dato saadant jndbrud skeede kunde Vidnet ike forklare ligesom hand og sagde ej have hørt om saadan jndbrud tale af andre end Ole Hopland og Hustrue som melt. Til 9de Svarede: *Svarede: at det var nu i denne Vaar, men enten det var strax før eller efter Paaske kunde Vidnet ike erjndre sig, da antraf dette Vidne Delinqventen Ole Olsøn i Lars Larsøn Todlands Boe, med eendeel Madvahre nemlig nogle lever flad brød, ongefæhr 2 Merker Smør og lidet ost samt een gandske liden deel ærter og nødder, og i Penge 9 mrk 11 s. som hand deri Boen havde staalet men fik ike stunder at føre dem bort Hvorpaa strax efter Vidnet[s] andkomst i Boen og kom tilstæde Vidnets Madmoder Inger Todland med Mand Lars Larsøn Todland, hvorpaa Ole Olsøn blev greben og bragt i forvaring i Lars Todlands Stue natten over. Til 10de Svarede Joe det skeede om Natten. Til 11te Nej veed ike at meere af ham blev staalet Til 12te Svarede: Joe at hand baade var nærværende og selv tog Dirkene eller Krogerne fra ham. til 13de Svarede Joe: at vidnet veed at Delinqventen til tvende laaser at opluke haver brugt disse dirker til 14de Svarede: at hand ike veed at Ole Olsøn haver opdirket fleere laaser end tvende hos Vidnets Husbond Lars Todland

Actor maatte merke at Vidnet er ligesom paaholden med at udsige sin forklaring da dog indted videre begieres af det end Sandhed og det vidnet med een god Samvittighed kand bestaae, bad derfore Retten end eengang alvorlig vilde tilholde Vidnet at vidne sin Sandhed, om det hand haver

1768: 6

Saavel hørt som seet i denne Sag, og saaleedes under denne 14de Qvæstion begierede Vidnet tilspurt, om hand ike haver hørt at Ole Olsøn ligeleedes indbrød og opdirkede laaser hos Ole Erichsøn Hopland? Efter dommerens alvorlige formaning og advarsel til vidned om Sandheds vedblivelse, svarede Vidnet til den fremsatte sub qvæstion at hand derom ej det ringeste er vidende.

Actor i andleedning af Vidnets Svar saavel til denne sub qvæstion som endeel af de foregaaende Spørsmaale, Fant fornøden at lade Vidnet tilspørge om hand er Delinqventen Ole Olsøn i nogen maade beslægted eller besvogret? Svarede Nej, ej endten at være Ole Olsøn beslægted eller besvogret?

Til 15de Svarede Nej at hand ej derom noged veed eller har hørt, Til 16de vidste ike heller noged til oplysning at forklare Til 17de vidste ike heller noged,

Actor herunder begierede Vidnet tilspurt: Om hand ikke haver hørt hans egen Husbond Lars Larsøn Todland givet Delinqventen Ole Olsøn slæt Skuds maal saavelsom Ole Erichsøn Hopland og Enken Sisselle Eicheland at give ham det samme, Svarede Joe, de har alle givet ham eet slæt Skudsmaal?

Actor i andleedning af Vidnets sidste svar bad Retten jndhente hans forklaring hvori saadan slet Skudsmaal bestoed, om det var for Tyverie, drukenskab Trodsighed ladhed eller fleere slags skarns styker og skarnsagtighed? Svarede at det Slette Skudsmaal bestoed i at hand havde begaaed tyverie og andre onde laster.

Endelig bad actor dette Vidne tilspurt om hand ike selv hørte eller af andre har hørt tyven Olle Olsøn at sige det hand havde vel villet stiaalet Sølv belted og meere, men vidste ingen vej eller maade at faae samme udbragt i Penge? Svarede, derom aldeeles indted at være vidende.

og da hverken Actor eller Defensor forlangede dette Vidne videre tilspurt er hand fra Retten bleven demitteret og det

2det Vidne Christi Johannesdatter der ligesom forrige vidne Separat blev examineret og Svarede til de fremsadte Qvæstioner saasom til den 1ste, 2, 3, 4, 5, 6, 7 & 8de Qvæstion svarede i alt eenstemmig med første Vidne ej noged derom at være vidende

Actor begierede Vidnet tilspurt om hun da ej af andre har hørt tale om de i Qvæstionerne 1ste til 8de af tyven Ole Olsøn forøvede Tyverier og af hvem? Svarede, har hverken seet eller hørt noged andgaaende det omspurte.

Actor end videre bad Retten tilspørge dette Vidne hvem hun tiener hos og om hun er tyven Ole Olsøn beslægted eller besvogret Til det 1ste Membrum af Qvæstionen Svarede, tiener hos Lars Larsøn Todland, og til det sidste at hun til tyven Ole Olsøn ej enten er beslægted eller besvogred det allerringeste

1768: 6b

Til 9de Qvæstion Svarede: at det var ongefær Ved Sommermaals tider denne Vaar kort efter Paaske at det omspurte jndbrud af Tyven Ole Olsøn om natte tider skeede udj Lars Larsøn Todlands Boe, hvor Vidnet tilligemed sin husbond og Madmoder var tilstæde og antraf Ole Olsøn med tyve Kosterne i alt saaleedes som af forrige Vidne forklaret er baade ihenseende til Vahre og Penge og de øvrige derved forefaldne omstændigheder. Til 10de ligesom forrige. Til 11te ligesaa. Til 12te Svarede Joe, at Vidnet baade var tilstæde da Tyven Ole Olsøn blev greben af Lars Todland, saae og at hos tyven fandtes de omspurte tvende dirker eller Kroge, ligesom og at forrige Vidne Rasmus Olsøn tyven samme fratog Til 13de Svarede: Hun hørte det af tyven selv sige, at hand havde brugt disse dirker til at opluke Kisterne med hos Lars Todland men selv saae hun det ike. Til 14de Svarede: at hun ej veed, om tyven havde opdirked fleere laaser end tvende hos hendes Hosbond nemlig 1 Kiste og Een Skab laas ej heller har hun hørt noged sige derom af andre. Til 15de Svarede: eenstemmig med forrige Vidne. Til 16de ligesom forrige, Til 17de Svarede veed jndted derom ej heller er ringeste bekiendt om hans opførsel og levemaade uden ihenseende til det af hende nu omvundne og \af/ ham begaaede Tyverie Til Actors \sidste/ sub Qvæstion Svarede: eenstemmig som forrige Vidne.

Tredie Vidne blev paaraabt nemlig Berge Jonsøn Hopland men mødte ike

Actor endnu erjndrede og bad Retten vilde fremkalde de tvende nu afhørte Vidner for at forevise dem de i Retten beroende dirker eller Kroger, Om samme ike ere de samme som ved tyvens paagribelse hos deres Hosbond Lars Todland bleve fundne og ham fratagne, Hvortil de begge eenstemmig Svarede Joe: at de dem nu inden Retten foreviiste tvende Kroger ere de selv samme som hos tyven Ole Olsøn ved hands paagribelse blev funden Hvorefter begge vidnerne ere forløvede, da ej nogen det sidste afhørte vidne havde at tilspørge

Derefter fremstillede Actor Lars Amundsen Hopland for Retten der tillige med Anders Hopland /: hvilken sidste er svag og ike møder :/ har vurderet de staalne Madvahre etc: for at vedstaae den af ham paasatte vurdering, som opteignelsen jndeholder siden hand er een skrivkyndig Mand ligesaa fremstillede Actor de tvende bestiaalne Mænd Ole Erichsen Hopland og Lars Larsøn Todland for at vedtage hvorvidt de dem frastiaalne Sager af tyven er tilbage leveret, samt ellers at forklare hvad deraf fattes og de kand vedkiende sig.

Endelig var og Enken Sisselle Eicheland tilstæde for at forklare eller vedgaae om hun ike haver forfleged tyven Ole Olsøn da han tiente hende

1768: 7

Saaleedes som skee burde,

Actor uformodentlig maatte merke den feiltagelse af lensmanden Knud Stor oxen ved den i Rettelagde opteignelse og vurdering paa de Stiaalne Sager at samme af ham og Jens Alver rettelig vahrene skal være paasatt istæden for de af ham paa opteignelsen andførte tvende Mand Anders og Lars Hopland hvorfore Actor bad at disse rette vurderings Mænd som og uskrivkyndige maatte jnden Retten vedtage vurderingen af dem lovlig at være affatted,

Dommeren i andleedning af den indtrufne feil og mislighed ihenseende til den paa tyve Kosterne sadte vurdering er tillige {af} \med/ lensmanden skeed af een af de nu Retten medbetienende Laug Rettes Meddoms Mænd, saae fornøden i hans stæd at opnævne til Sagens øvrige behandling og Endelige paadømme den Eedsorne Laug Rettes Mand Iver Iversen Monstad der og nu i Retten nedsad.

Hvorefter lensmand Knud Storoxe og Jens Magnesøn Alver for Retten fremstod og efter at den paa de af Ole Olsøn Staalne Koster sadte vurdering for dennem var bleven oplæst, vedtoge de i alt deres paa tyve Kosterne sadte taxt, som Ihenseende til de hos Ole Hopland staalne madvahre beløb til 3 s og de Lars Larsøn Todland fratagne Madvahre 1 mrk 4 s

Dernæst fremstod Lars Larsøn Todland og Ole Erichsøn Hopland der begge tilstod at de rigtig haver igien bekommet de af Tyven Ole Olsøn dem frastaalne Madvahre og Reede penge saa at indted deraf er dem frakommen.

Actor bad Retten vilde tilspørge disse tvende Mænd Om de veed nogen anden foruden de jndstevnte trende Vidner der har seet eller kand vidne noged om de af Ole Olsøn begaaede Tyverier? dette samme Spørsmaal bad og Comparenten Enken Sisselle Eicheland maatte tilspørges Svarede begge: at de ingen fleere Vidner Veed at navngive som i denne Sag kand give oplysning, end de allereede ere jndstevnte.

Endelig fremstod Sisselle Eicheland som declarerede at tyven Ole Olsøn i hendes tieneste har nødt forsvarlig Mad og drike, saaleedes som andre tiener hos bønder nyder. og til den af Actor for hende fremsatte Qvæstion Svarede at hun ike vidste fleere Vidner end de allereede jndstevnte til Sagens oplysning at navngive.

Actor dernæst tilførte, at som det 3de jndstevnte Vidne Jon Bergesøn Hopland ike nu efter paaraab møder for Retten saa var Comparenten desformedelst nødsaget at begiere Sagen udflytted til een kort tiid til eet extra tings holdelse hvilked Comparenten sikerlig haabede høye øvrighed billigede saa meged meere som det er grundet paa lov og Forordning og sigter

1768: 7b

Alleene til at bespare omkostninger ved Delinqventens hensiddelse under Arrest, til hvilken af dommeren saa leedes beRammede tægte dag Comparenten paastoed bemelte Jon Bergesøn Hopland forelagt under Faldsmaals straf sit vidne i denne Sag at deponere, ligesom og Comparenten forbeholdt sig til saadan Extra tings holdelse at jndkalde fleere Vidner til Sagens oplysning, om nogen jmidlertiid kunde opspørges.

Defensor Reserverede den jndstevntes forsvar i belejlig tiid, naar Actor først har slutted Sagen paa sin Side med Endelig paastand og i Rette sættelse.

derefter er saaleedes

Eragted

Da Actor Hr: Fogden Heyberg har begiert denne Sags andstand paa nogen tiid, saavel for at faae forelæggelse for det nu udeblevne vidne Jon Bergesøn Hopland som og om fleere Vidner skulde være at opspørge der i denne Sag kunde give meere oplysning end skeed er, ligesom og actor har paastaaed at denne Sag ved eet Extra ting maatte behandles og sluttes paa det Delinqventen ey alt for lenge til almuens byrde under Arrest skulde blive hensiddende Saa vorder og denne benævnte Sag Determineret ved een Extra Rett at behandles igien her i Alvestrømmen førstkommende 20de Juniji, som den allerførste beleylig tiid for Dommeren, saavel ihenseende til dette Aars nu begyndte Sommer tinge som \andre/ allereede berammede Forrettninger; Til hvilken tiid Vidnet Jon Bergesøn Hopland under lovens faldsmaals straf forelegges at møde og Provemaal at aflegge, ligesom og actor Hr: Fogden Hejberg til samme tiid ville jndhente Stædets høye øvrigheds gunstige approbation ihenseende til den fastsatte tægte tiid og extra Retts holdelse, som Defensor tilligemed Laug Rette og tager i agt til betimmelig møde

3. Johan Korn Dahls Skiøde til Ole Monsøn Spurcheland paa 2 Pd 2 M/arke/r Smør i Ditto Gaard for 170 rdr Dat: 4de februarii 1768 vid: fol: 576

4. Eet Ditto af Dito til Lars Amundsen paa lige brug i Ditto gaard Spurcheland for 158 rdr Dateret 4 febr: 1768 vid: fol: 576

5. Anne Hansen Sl: Justitz Raad Frimans Bøgsel Seddel til Ole Josephsøn paa 1 Pund 3 M/ark Smør 18 Kander Malt og 4 1/2 Kande Korn udj gaarden Schotzen Dat: 4de Januarij 1768 med Reverse af sam/m/e dato

6. Ole Monsøn Spurchelands Bøxels Sæddel til Rasmus Bergesøn paa 12 M/ark Smør 4 Kander Malt og 1/6 Faar udj gaarden Søre Hopland Dat: 9de Maij 1768, med Reverse af samme dato

1768: 8

Publiceret

7. Ole Monsen Spurchelands Skiøde til Rasmus Bergesøn paa 12 M/ark Smør 4 Kander Malt og 1/8 Faar i gaarden Søre Hopland for 48 rdr Dateret 9de Maij 1768

8. Biskop Friderich Ahrentzes Bøxel-Seddel til Hactor Arnesen paa 21. M/ark Smør i gaarden Sættre. dat: 28de: Janv: 1768. med Rev: ej: dat:

Fogden Heibergs Fuldmægtig Jacob Jørgen Kastrup fremstoed for Retten og tilkiendegav, det hans Principal Velbemeldte Hr: Fogden efter Løfte sidstleeden Aars Høste-Ting her til dette Ting med mundtlig Continuations-Stævning har ladet lovlig stevne og indkalde Finderne og Biergerne af det afvigte Aars Foraar paa en liden Holme i Fedje-Fiorden fundne Fustage fransk Brendeviin, Ole Monsen Spurcheland, Lars Larsen Todtland og Aschild Sieursen Todtland, alt til nøyere Examination og Forklaring, angaaende berørte af dem fundne Fustage Brendeviin, samt efter Beskaffenhed og nærmere giørende Paastand Dom at liide

Comparenten bad Retten at Stevne-Vidnerne Christian Walle og Hactor Seim maatte blive fremkaldet til Stevnemaaletz lovlige Afhiemling, ligesom og dernest, at de 3de: indstevnte Mænd som nu møder for Retten maatte blive fremkaldet, og deres Svar paa følgende Qvæstioner ad Protocollum taget

1. Om Fiæren paa den Sand-Banke hvor de fandt Fustagen bleev saa stoer, at Fustagen laae gandske tørt, førend de ved hielp af Floden, efter forhen giorte Forklaring, førte det derfra? eller

2. Om de førte Fustagen saa meget op i Fiæren førend de afførte det, at de tilfulde kunde besee det, og om de og saadant nøyagtig giorde?

3. De har forklaret at Fustagen var i gandske goed Behold undtagen at den eene Bund noget havde kastet sig: Om de da eftersaae og vist erfarede at samme Bundens Kastning og Givelse ikke foraarsagede nogen Lek paa Fustagen, og at Fustagen hverken i den Bund eller andensteds lekkede?

4. Om nogen var nærværende, da de først paa Holmen eller Sand-Banken fandt Fustagen, eller siden kom tilstæde og saae det, forinden de førte det derfra?

5. Om de med Eed og en goed Samvittighed kand bekræfte at de ey aftappede meere Brende-Viin af Fustagen end 6 Kander omtrent, som de forhen har forklaret?

1768: 8b

6. Om Fustagen da de flaadede det fra Øen til Rosness stak dybt i Søen, som om det kunde været fuldt eller flød let og viiste sig meget over Vandet?

7. Om de eller nogen tilsaae og varede paa Fustagen, imedens det næsten 2de: Nætter og Dage laae udi Søen i Rosness-Vaagen fastgiordt ved Clemmet Hansens Jægt? og

8. Om ey meere Brendeviin bleev tappet af Fustagen, mens det laae i Søen ved Rosness, og forinden det af Clemmet Hansen var modtaget, end de forhen forklarede 5. Bouteillers qvantitet?

Hvorefter fremstoede Stevne-Vidnerne Christian Wolle og Hactor Seim, som Eedelig afhiemlede denne Continuations-Stevning{s} mundtlig af dem for Biergerne af ovenmeldte Fustage Brendeviin lovlig at være forkyndt 15. Dage for dette Tings Holdelse.

De 3de: Biergere nemlig Ole Monsen Spurcheland, Lars Larsen Todtland, og Aschild Sieursen ibidem fremstillede sig dernest efter Rettens Paaraab, som, efter at alvorlig Formaning dem af Retten var givet, at vedblive Sandhed saaleedes som de med en frelst Samvittighed for Gud kand vedstaae Replicerede og forklarede til den af Sr: Kastrup fremsadte 1ste: Qvæstion: Det Fustagen laae vel paa den omspurgte Sandbanke temmelig tør og høyt over Vandet, men dog {ikke} befandtes der ikke paa bemte: Sandbanke saa stoer Fiære, at Fustagen laae aldeeles frie, eller kunde være frie fra Vandets Rørelse, som i høyeste Fiære stedse gik over Laggene. Til 2det Resp: det dem med deres ringe Magt var umuelig at røre eller føre Fustagen høyere op i Fiæren end hvor den af Søens Magt befandtes opkastet, saasom samme var alt for stoer, og svær dog besaae de berørte Fustage, imedens det laae der, og kunde ikke videre see at samme var beskadiget uden lidt i den eene Bund, som havde kastet sig, ellers forklarede de at Fustagen, ved høyeste Fiære ey kunde ligge, eller ved deres Nærværelse paa Sandbanken da laae dybere i Vand end circa et godt 1/2. qvarteer. Til 3die: Resp: Saavidt de kunde merke, troede de ikke at Fustagen havde faaet saa stoer Lek, eftersom den Prøve eller det Brendeviin de paa Sand-Banken aftappede var

1768: 9

saa godt, som den afvigte Aars Høste-Ting inden Retten presenterede og proberede Prøve noksom bevidnede, dog tør eller kand de ike gandske sikker indestaae for at Fustagen var uden allermindste Skade naar samme af Vandet gandske bleev optaget og nøyere efterseet.

Kastrup erindrede at dette ellers var tvertimod de indkaldtes forhen aflagde Forklaring naar de sige at Fustagen var i gandske goed Behold unden mindste Lek. Hertil svarede eller nøyere explicerede Biergerne deres Svar til 3die: Qvæstion, at saavidt de kunde forstaae, og efter den aftappede Prøve troer de sikker at Fustagen havde slet ingen Lek.

Til 4de Resp: Ney: liige efter Qvæstionens Formeld. Til 5te: Resp: Ja, og at den omspurgte qvantitet sc: 6. Kander Brendeviin var endnu det aller høyeste de aftappede. Til 6te: Resp: At Fustagen stak daa dybt i Søen, at ey meere deraf oven Vandet var tilsiune efter deres Øyesiun, end ongefæhrlig et Spand eller Qvarteer høyt. Til 7de: Resp: at de alleene den første {Natt} \Dag/ medens Fustagen laae i Rosness-Vaagen ved Clemmet Hansens Jægt fastgiordt, og nogle gange samme Dags Natt tilsaae og varede paa Fustagen, men den anden Natt, som var Natten til Søndagen hverken varede de selv, eller vidste om andre toeg vare paa Fustagen som de Søndags Morgenen befandt paa samme Stæd beliggende, som de om aftenen forloed samme med sine egne Touger belagt.

Kastrup herunder bad Retten tilspørge de Indkaldte om de ey enten da eller siden har hørt at nogen var ved Fustaget samme Natt, som den sidste det laae i Søen ved Rosnesset, og om de ike den følgende Dags Morgen, efter at de det havde overgivet til Clemmet Hansen kunde merke at samme var bleven lættere? Dertil Resp: Hvad det første Membrum af qvæst: betreffer: Ney, til det 2det: Membr: De hverken mærkede det eller gav saa nøye Agt derpaa.

Til 8de: qvæst: Resp: De hverken saae det eller troer det.

Procurator Thomas Steen paa de indkaldtes Veigne fremstillede sig for Retten, og ærbødigst forestillede: at disse Biærgere høylig beklagede, at de i deres Eenfoldighed kand have begaaet nogen Forseelse i denne affaire; Hand begiærede altsaa paa deres Veigne, at med denne Sag maatte beroe

1768: 9b

til nestanstundende Høste-Ting; Da de imidlertiid vilde indgaae {paa} til sine høye Stæder med Ansøgning om, at den/n/e deres uskyldige Forseelse allernaadigst maatte pardonneres.

Kastrup for sin Deel indloed det Rettens Kiendelse.

Eragtet:

Paa det at de indkaldte 3de: Biergere med deres i denne Sag antagne Procurator Sr: Thomas Steen sig ey i nogen Maade skal kunde befinde beføyet til at klage sig med Retten overiilet, allerhelst bemte: Sr: Steens sidste tilførte noksom oplyser Aarsagen til saadan og den/n/e deres Anmoedning, saa kunde Retten desaarsage ey andet end billigen bevilge denne Sags Anstand til næst holdende Høste-Ting.

publiceret

9. Helge Ellings dr: med Laug-Værge Johannes Olsen Smørdahls paa egne og fleere Interressenteres Veigne udstædde Skiøde til Ole Nielsen paa 1. pund 12. M/arke/r Smør \6. Kder: Malt/ udi gaarden Nore-Titland for 76 rdr 4 mrk dat: 10de Maij. 1768. vid: fol:

10. Ole Nielsen Titlands P: Obligation til Johannes Ols: Smørdal og Johannes Michels: Seim som Formyndere for Ingebor og Marthe Michels døttre, paa Summa 38 rdr 2 mrk ej: dat: vid: fol: 577.

11. Ole Olsen Wettaases Odels Skiøde til Ole Nielsen Nore Titland paa 1. pund 12. M/ark Smør og 6. Kander Malt i gaarden Nore-Titland for 6 rdr: ej: dat: vid: fol:

12. Ole Olsen Sættres Skiøde til Hactor Arnesen paa 9. Kander Malt i gaarden Sættre for 7 rdr: ej: dat: vid: fol:

Da Tiiden formedelst de 2de: Kongens og Justice-Sager udi dette Skibreede har derved ey alleene hengaaen den berammede Ting-Dag, men end og til andre vigtige Documenters Expedition er med gaaet Formiddagen af nest paa følgende 10de: hujus, som første Ting Dag for Lindaas Skibreede, saa kunde ey fleere Sager denne sinde, som her til dette Ting har været indstevnte, af berørte Aarsage, da desuagtet Laug Rettet for Lindaas Skibreede tilligemed een stoer deel Almuens Mænd for længe siden til deres berammede Dag og Ting ere ankomne, foretages; hvorfore tilsidst Restancerne for de udestaaende Kongel: ordinaires Skatters 1ste og 2den: Termin af Fogden til Rettens attestation bleev fremlagt, som af dette Skibreede befandtes at beløbe 536 rdr 4 mrk 11 s Skriver \Fem/ Hundrede Tredive og \6/ Rdr Fire Mark og Elleve Skilling og altsaa betalt 113 rdr 1 mrk 5 s.

1768: 10

 

 

 

Lindaas Skibreede:

Den 10de: Ejusdem [1768] bleev Retten til almindelig Sommer-Tings Holdelse sadt med Lindaas Skibr: paa Tingstædet Alverstrømmen i Overværelse af Deres Kongel: Majts: Foged Velædle Hr: Christen Heiberg og de Retten for dette Aar opnævnte Laug Rettes-Mænd, hvis Navne i nestforrige Aars Justitz og Ting-Protocoll fol: 399. findes anførte der alle mødte:

Hvorefter de samme Kongel: Forordninger og videre Ordres her bleeve publicerede, som ved nest foregaaende Ahlenfits Skibreede.

Dernest publiceret

1. Høy-Kongel: Bevilling og Privilegium for Sr: Jacob Rasmusen Lampe paa et Kroehold og Giestgiverie ved Stædet Kiilstrømmen. dat: 15de: Martij: 1768. vid: fol:

2. Hr: Ludvig Daaes Bøxel-Seddel til Mons Hansen paa 18. M/arke/r Fisk og 1/2. Mæle Korn i Gaarden Ulvøen. dat: 16de: aug: 1767. med Rev: ej: dat:

Procurator Thomas Steen mødte for Retten og gav tilkiende at hand efter ordre fra Sr: Hans von Rechen Borger og Mester-Bager i Bergen her for Retten havde ladet indstevne Sr: Jacob Lampe priviligeret Giestgiver i Kiilstrømmen, for skyldig værende 58 rdr 3 mrk 3 s: efter skriftlig Stevnemaal af Dato 9de: Aprill 1768, hvilket Stevnemaal med paateignet lovlig Forkyndelse Comparenten i Rette lagde der saaleedes lydende:

Af den paa forberørte Stevning skeede Forkyndelse erfarede Retten at saadan Forkyndelse er den 18de: Aprill sidstleeden skeet ved Skibreedets Lehnsmand Lars Larsen Fieldsende og Mons Iversen Schoue, hvis Aarsage Retten paaraabte dem, som Stevne Vidner i denne Sag, hvilke ærbødigen fremstoede og eedelig afhiemlede Stevnemaaletz lovlige Forkyndelse af dem saaleedes at være \skeet/ som deres Paateigning udviiser:

Den Indstevnte Sr: Jacob Lampe bleev dernest paaraabt, men mødte ikke.

Citantens Fuldmægtig Sr: Steen i slig Anleedning begiærede Laugdag for den Indstevnte og udeblivende Sr: Jacob Lampe til næste Høste-Ting, til hvilken Tiid Comparenten vilde fremkomme med vedbørlig Reigning og Beviis for den paastevnte Summa, som og med Bereigning paa Processens Omkostninger.

Eragtet.

Sagen gives Anstand til nestholdende Høste-Ting, til hvilken Tiid den lovlig indstevnte men ey mødende Sr: Jacob Lampe forelægges Laugdag.

1768: 10b

 

3. Sieur Andersen Holmaases Skiøde til Michel Michelsen Hundven paa 1/2. Løb Smør 1. Mæhle og 6. Kander Malt i gaarden Holmaas for 62 rdr: dat: 24de: Martij: 1768. vid: fol:

4. Anne Hansen Sl: Justitz-Raad Frimans Bøgsel-Seddel til Ellev Andersen Lie paa 1/2. Tønde Malt og 12 s: i Penge udj Gaarden Udlyren. dat: 3die: Novbr: 1767. med Rev: ej: dat:

5. Ludvig Daaes Do: til Ole Iversen Aasgaard paa 1. Spand Smør og 1. Mæle Malt i gaarden Myching: dat: 4de: April 1767. med Rev: ej: dat:

Lehnsmand Lars Larsen Fieldsende fremstoed for Retten og tilkiendegav det hand paa Ole Larsen Fieldsendes veigne det bemte: Ole Larsen Fieldsendes Søster Christie Ols Dr: formedelst den beklagelige og hende med behæftede spedalske Svaghed for ungefæhr 3. Uger siden, efter Stadz Chirurgi Doctor Bylners foregaaende Besigtelse, i henseende at hendes Svaghed desværre var den saa kaldede spedalskhed, allereede er indlemmet i det i Bergen værende Hospital, hvis Indlemmelses Bekostningers 1.ste: Termin ellereede efter Lehnsmandens Angivende ere til Forstanderen for bemte: Hospital Sr: Herman Lodding betalte; Men da den 2den: og sidste Termins Resterende Indlemmelses-Omkostninger ey endnu ere betalte og den svage Christie Ols dr: ey har kundet eller er i stand til at udreede meere end hvad hun har betalt, nemlig sin Indlemmelses-Omkostninger 1.ste: Termin, saa udbad Lehnsmanden paa bemte: Ole Larsen Fieldsendes Veigne, at saavel Laug Rettet som meenige tingsøgende Almue maatte inden Retten vorde tilspurgt, om dem ikke noksom er bekiendt den svages slette Omstendigheder, i henseende at hun ey meere kand contribuere, end for ommeldt er, og at altsaa den 2den: Termins Indlemmelses-Omkostninger paa Amtet maae Reparteres?

Hvortil saavel Laug Rettet som Almuen svarede, at hendes Omstændigheder ere desværre saa maadelige og slette, at hun ey kand selv udreede den 2den: Termins Omkostninger, men at samme paa Amtet faaer Reparteres.

Hvorom Lehnsmanden forlangede paa bemte: Ole Larsen Fieldsendes Veigne dette Tings Vidne sig beskreven meddeelt, hvilket af Retten bleev bevilget.

1768: 11

 

6. Johannes Tallachsen Recheraases Skiøde til Haldor Olsen paa 18. M/arke/r Smør og 21. Kander Malt udj gaarden Nedre-Tvedt. dat: 10de Maij: 1768. vid: fol:

7. Anne Hans dr: med Laug værge Ole Hansen Svindahls Do: til Ole Iversen paa 6. M/arke/r Smør 3. Kander Malt i gaarden Haadneland som med sin egen Arvepart i Do: gaard bruger i alt 12. M/arke/r Smør og 6. Kander Malt. dat: 10de: Maij: 1768. vid fol:

8. Zacharias Olsen Karlands Bøgsel-Seddel til Jacob Magnesen Kielgavlen paa 1. Pund 3. M/arke/r Smør 18. Kander Malt og 3/8 Faar udj gaarden Karland. dat: 10de: Maij: 1768. med Rev: ej: dat:

9. Ole Hansen Grimstads Skiøde til Niels Larsen paa 2. pund Smør og 1/2. Tønde Malt i gaarden Konglevold for 90 rdr: dat: 11. Maij 1768. vid: fol:

Da nu ey videre denne Sinde paa dette Skibreedes Som/m/er Ting var at forrette, bleev tilsidst af Fogden til Rettens attestation fremlagt Restancen for de ordinaires Kongel: Skatters 1ste og 2den: Termin, som ongefæhrlig beløber til 680 rdr da ey videre paa dette Aars forbemte: 1ste: og 2den Termin er betalt end 3 rdr 3 s:

 

 

Radøe Skibr:

Anno 1768. den 13de: Maij. bleev Rætten til almindelig Sommer-Tings Holdelse, sadt med Radøe Skibreedes Almue paa Tingstædet Alverstrømmen, i Overværelse af Deres Kongel: Majts: Foged Velædle Hr: Christen Heiberg, og de Rætten for dette Aar opnævnte Laug-Rettes-Mænd, hvis Navne udi den for afvigte Aar fuldskrevne Justitz-Protocoll fol: 406. findes anførte, hvilke alle efter Paarab mødte.

Hvorefter de samme høy-Kongel: Forordninger og videre høye Ordres her bleev publicerede som ved næst forrige Lindaas Skibreede.

Dernest publiceret:

1. Skifte-Breev forrettet den 3die: Novembr: 1767. paa gaarden Indhelle efter afgangne Agaathe Peders Dr: vid: fol:

2. Do: forrettet den 4de: Novembr: 1767. paa gaarden Willanger efter afgangne og paa Søen borte blevne Christen Knudsen. vid: fol:

3. \Hr:/ Edvard Mejers Bøgsel-Seddel til Ole Rasmusen Indhelle paa 8. M/arke/r Smør 4. Kander Malt udi gaarden Indhelle. dat: 7de: Maij: 1768. med Rev: ej: dat:

4. Hr: Wilhelm Frimans Do: til Stephen Nielsen Soltvedt paa 18. M/arke/r Smør og 8. Kander Malt udj gaarden Rigstad dat: 3die: aug: 1767. med Rev: ej: dat:

5. Hr: Hans Mossins Do: til Anders Knudsen paa 1/2. Løb Smør og 1/2. Tønde Havre-Malt i gaarden Wettaas: dat: 26de: Martij 1768. {vid: fol:} med Rev: ej: dat:

Fogden Heiberg havde her til dette Ting ladet indvarsle Knud Johannesen Indhelle for at giøre Forklaring om et af ham

1768: 11b

dette Aars Foraar paa Havet funden og biærget støkke nytt Skibs Master-Træe eller saa kaldet Top-Mast, og da bemte: Knud Johannesen og nu møder for Retten, saa bad Fogden hand maatte fremkaldes desangaaende at giøre Forklaring saaleedes, at derudj oplyses hvor, naar, hvad Tiid, paa hvad Stæd og hvorleedes hand fandt berørte Master-Træe med eller uden Jern-Baand, Bloker (Blokker) etc:

Den Indkaldte Knud Johannesen Indhelle mødte efter Paaraab, og forklarede: Det hand Marië-Besøgelses Dags Aften paa Havet 1. fierdings Vey fra de yderste Skiær udi Vesten-Vind og Regn Veyerlig tilligemed sin Datter fandt det omspurgte Støkke Master-Træe, hvilket hand strax flodede til Lands ved sin paaboende Gaard indre-Helle, hvor hand trækket den op paa Landet, hvor den nu er beroende; Ellers forklarede hand at berørte Støkke Master-Træe var uden ringeste Jern-Beslag, og end mindre Takkelage Touver, uden alleene 2de: smaae Stumper gammel Touv, som og at Masten var gandske nye og saa nye, som den nyelig kunde være kommen fra Arbeyderen, da bemte: Mast og efter hans Skiønn kunde være circa 16. a 17. Sællandske alen lang, og circa 10. Tom/m/er tyk i den stoere Ende.

Fogden bad Retten tilspørge Knud Johannesen: Om ike denne hans aflagde Forklaring i alle deele med Sandhed bestaaer; Hvortil hand efter Rettens alvorlige Tilspørsel; svarede, det hand veed fuldkom/m/en vist, at denne hans nu aflagde Forklaring i alle Deele medfører den reene og rette Sandhed.

Fogden dernæst begiærede det passerede Extractviis af Protocollen beskreven.

Fogden Heiberg ved sin Fuldmægtig Jacob Jørgen Kastrup gav tilkiende det hand til dette Ting har ladet lovlig stævne og indkalde med mundtlig Varsel Bottel Larsen Tvedten og Marthe Christians Dr: ibidem for begangne Leyermaal med hinanden og Barn-Avling i Løsagtighed, de begge derom for Retten at tilstaae det paastevnte Leyermaal, og derefter Dom at modtage til Bøders Udreedelse.

1768: 12

Og da de indkaldte møder, saa bad Comparenten de for Retten maatte blive fremkaldet for saadan deres begangne Leyermaal, og Barn-Avling {at tilstaae} med hinanden at tilstaae; Men forinden fremstillede Comparenten Stevne-Vidnerne Lehnsmanden Knud Haaversen Olsvold, og Knud Johannesen ibidem til Stevnemaaletz Eedelige Afhiemling.

Stevne-Vidnerne Knud Haaversen Olsvold, og Knud Johannesen ibidem fremstoede efter Paaraab, som Eedelig afhiemlede Stevnemaaletz lovlige Forkyndelse af dem at være skeet for i Dag 14. Dage siden.

Dernest bleev de 2de: indstevnte Leyermaals Begiængere af Rætten paaraabt, som mødte og inden Retten tilstoed at de med hinanden har begaaet Leyermaal, og at de med hinanden har avlet en Dr: som var død-fød.

Comparenten Kastrup dernæst indloed Sagen til Doms med Paastand, at de indkaldte følgelig Lovens pag: 965. art: 1. vorder dømt at bøde deres Leyermaals-Bøder hand 24. Lod Sølv, og hun 12. Lod Sølv for samme deres begangne Leyermaal.

Eragtet:

Sagen optages til Doms.

Afsagt.

Eftersom det af Fogden paa Justitiens Veigne paastevnte Leyermaal, som Begiængerne og de Indstevnte sc: Bottel Larsen Tvedten og Marthe Christians dr: ibidem med hinanden skal i Løsagtighed have begaaet, af bemte: Leyermaals-Begiængere inden Retten tydelig og lydelig er tilstaaet, og deres Delictum altsaa aabenbare bekiendet, saa vorder hermed kiendt og dømt for Rætt: Det de{n} begge Indstevnte bør, i følge Lovens 6te: Bogs 13de: Cap: 1. art: for saadant deres i Løsagtighed begangne Leyermaal bøde deres Leyermaals-Bøder, nemlig Drengen Bottel Larsen Tvedten med 24. Lod Sølv eller 12 rdr og Pigen Marthe Christians Datter med 12. Lod Sølv eller 6 rdr, {samt udst} som i Mangel af udreedelse og mindelig Betalning, bør, i følge Lovens berørte C: og art:, saavelsom og Forord: af {2} 6te Decbr: 1743 at forsohnes paa Kroppen; Hvilket alt 15. dage, efter denne Doms lovlige Forkyndelse, bør udreedes og efterkommes under Adfærd efter Loven.

6. Hans Christian Gartners Bøgsel-Seddel til Knud Rasmusen paa 12. M/arke/r Smør og 8. Kander Malt i gaarden Bøe. dat: 19de: Decbr: 1767.

1768: 12b

7. Johannes Erichsen Bouges med fleeres Skiøde til Lars Johannesen paa 2. M/arke/r Smør og 1. Kande Malt i gaarden Qvidsteen for 4 rdr dat: 13de: Maij: 1768. vid: fol:

8. Lars Johannesen med fleeres B: Sæddel til Hans Halvorsen paa 1 1/2. pund Smør og 1 1/2. Mæle Malt, samt halve Parten udj Laxe vaagen, hvoraf aarlig skal svares aparte all anden Jorddrottelig Rettighed, i Kiendelse 1 rdr dat: 13de: Maij: 1768. med Rev: ej: dat:

9. Elie Ellefs drs: med Laugværge Mons Monsen yttre Sæbøes Gave-Breev til hendes Sønne-Sønner Ole og Mons Jons-Sønner paa 5 1/4. M/arke/r Smør 2 1/3. Kande Malt og 1 1/6. s/killing/s i Penge i gaarden yttre-Sæbøe. dat: 13de Maij: 1768. vid: fol:

10. Sivert Pedersen Indsyltes med fleeres Skiøde til Sr: Hans Schreuder boende i Bøevaagen paa 18. M/arke/r Smør 18. Kander Malt i gaarden Indsylte for 33 rdr og for odelen 12 rdr tilsam/m/en 45 rdr dat: 9de: Decbr: 1767. {med Rev: ej: dat:} vid: fol:

11. Hans Schrøders Bøgsel-Seddel til Sivert Pedersen Indsylte paa 9. M/arke/r Smør 9. Kander Malt i gaarden Indsylte. dat: 29de Decbr: 1767. med Rev: ej: dat:

Dagen efter den 14de Maij Continuerede Bøygdetinget udj overværelse af det i gaar tilstædeværende Laug Rette,

Publiceret

12. Borgemæster Fasmers til Mons Guttormsøn udstædde Bøgsel Sæddel paa 18 M/arke/r Smør 7 1/2 Kande Malt udj gaarden Ascheland Dat: 6 april 1768

Ved hvilken Bøgsel Sæddel bliver at erjndre til Bøgsel Mandens Mons Guttormsens efterrettning at dette herudjnden under 6 april 1768 bortbøgslede gods i gaarden Ascheland er den 8de December 1767 i følge een ved ober Hoff Retten for Pandte obligations gield over Borgemæster Fasmer erhvervede Dom, og efter foregaaende bekiendtgiørelse ved Placaters udstædelse paa offentlig auction er bortsolgt og tilslaget De Messieurs Jan Berentsøn og Jan Jansøn Frøchen

Hr: Fogden Hejberg ved sin Fuldmægtig Sr: Kastrup æskede Justitz Sagen i Rette Contra Clem/m/et Hansøn Rosnes og Sr: Hans Schrøder, producerede Rettens sidstleeden Høste ting ergangne Forelæggelse for de i Sagen indstevnte Vidner, som efter paateigning lovlig er forkyndt, fremstillede Ellers Kaldsmændene til sammes afhiemling. Forelæggelsen blev i Retten oplæst saa lydende,

derefter bad Comparenten de jndkaldte og forelagde Vidner som hand formodede nu i Retten møder, maatte blive fremkaldet til Provemaal og Eedelig vidnes byrds afleggelse paa de nu i Rettelagde skriftlige Qvæstioner af dags dato, hvorunder dog Comparenten Reserverede sig ved videre fornødne Qvæstioner til Sagens oplysning.

derefter fremstode Kaldsmændene Knud Olsvold og Knud Helle som afhiemlede Laugdagens lovlige forkyndelse under Eed

Af de jndstevnte Vidner mødte Berthe Rasmusdatter Huuse, Friderich Clemmetsøn og Knud Rasmussøn Willanger, hvad det 4de Vidne er betreffende da er samme efter actors andmeldelse ike tilstæde men paa udenlandske Rejser fraværende, Hvornæst lovens Eed for de tilstædeværende vidner bleev oplæst af lov bogen og formaned dem til Sandheds vedblivelse hvorefter de Samtlige aflagde Eed med opragte Fingre efter lovens bydende og

1768: 13

Fremstod da til examination og \Separat/ afhør det

1ste Vidne Berthe Rasmusdatter Huuse som efter aflagde Eed Svarede til 1ste Qvæstion: at det forholder sig som omspurt er at de i Qvæstionen benævnte 3de Mænd flaattede eet Fustagie Fransk brendeviin til Clemmet Hansøn i Rosnes som de ved een Holme i Feige Fiorden ved havet havde funden men kand ej erjndre sig hvad dag eller Datum det var eller passerede. Til 2den Qvæst: Svarede i alt Ja. til 3die Svarede, kunde ej derom giøre nogen forklaring. til 4de Svarede: at det laae dybt i Søen, men egentlig hvor stor part laae over eller i vandet kunde hun ike med nogen vished fastsette. til 5te Svarede: at det forholder sig som Qvæstionen jndeholder alleene med den forskiel at det var ved Bryggen og ike ved Jægten at fustagiet blev oplætted, ligesom hun og ike saae at der af fustagiet efter Clemmet Rosnes ordre blev af hans Søn Clemmet Clemmetsøn tapped \mere/ 2 Bouttellier Brendeviin

Kastrup herunder bad Retten tilspørge Vidnet 1mo Om hun ike har hørt at forhen og imedens fustagiet laae ved Clemmet Hansøns Jægt af ham eller efter hans ordre blev tapped brendeviin af Fustagiet samt hvor meget? og 2do Om Vidnet ikke har hørt at meere end de omvundne tvende Boutellier blev tapped af fustagiet ved Clemmet Hansøns Brygge? til 1ste Svarede: at hun ey om det omspurte ej noged haver hørt? Til 2de Svarede ligesaa Nej, ej derom noged At have seet eller af andre hørt.

Til 6te Hoved Qvæst: Svarede: Joe at Fustagiet jndkom til Rosnes Havnen om aftenen Sildig og det omvundene brendeviin aftapped næstpaafølgende dags morgen Til 7de Svarede hun hverken har seet eller hørt noget derom. Til 8de ligesaa. Til 9de Svarede Nej hun saae det vel men proberede det ike og altsaa ej kand skiønne noged om sammes bonnite Til 10de Svarede: Joe at Clemmet Hansøn /: som Er vidnets Husbonde :/ og Hans Schrøder tog imod fustagiet af *biergene (biergerne), men hvormange dage det var efter at samme var jndkommen paa Rosnes Havnen kunde vidnet ikke med nogen vished forklare, ligesom hun ike heller vidste paa hvad maade eller med hvad vilkor Fustagiet af de omvundne af *Biergene blev modtaged Til 11te Svarede Kunde derom ej noged erjndre sig. til 12te Svarede hun veed ej at nogen passede eller vogtede paa Fustagiet men det laae i havnen ved Rosnes, men dette veed hun at *biergene laae alle oppe i Huus i deres Roelighed om natten Til 13de Svarede: var ike tilstæde da Fustagiet blev optaged ved Rosnes, og følgelig ej heller saae i hvad stand det var endten beskadiget eller ubeskadiget. Til 14de Svarede at hun saae fustagiet nogle dage efter at det til Rosnes var jndkommen, var optaged og laae i Clemmet Hansøns Nøst under hans laas og lukelse.

Kastrup i andleedning af Vidnets Svar til 14de Qvæstion at hun dog saae fustagiet i Clemmet Hansøns Nøst, om det der enten stod paa Enden eller laae og om vidnet da erfarede hvad enten fustagiet var heel eller lækede? Svarede

1768: 13b

Til Qvæstionen, at den tiid Vidnet som melt saae {Vidnet} fustagiet i Clemmet Hansøns Nøst stod det paa enden, men enten det var beskadiget eller ike, lækede eller ike veed Vidnet ej, ligesom hun og forklarede, at da hun forhen har omproved at fustagiet laae i Nøsted var hendes Meening derunder at fustagiet i det omprovede Nøst var beroende, som hun ike bedre forstoed. Til 15de Svarede: veed jndted andgaaende det omspurte at forklare. Til 16de Svarede ligesaa Nej.

Kastrup havde ej videre at tilspørge dette Vidne, som hun allereede under 10de Qvæstion har forklaret at være Clemmet Hansøns tiener, thi blev Vidnet Demitteret og fremstoed dernæst det

2det Vidne Knud Rasmussøn Willanger som svarede til 1ste Qvæst: at hand vel har hørt det omspurte af andre men ike selv seet noged deraf. til 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8 & 9de Qvæstion vidste Vidnet ike at forklare til 10de Svarede: at hand vel har hørt sige det af andre at Clemmet Hansøn og Hans Schrøder tog imod det omspurte Fustagie af Biergerne, men selv ike seet det ligesom ej heller \veed/ hvad dag eller dato det jndkom paa Rosnes Havnen til 11, 12, 13, 14, 15 og 16de Qvæstion vidste Vidnet ike det ringeste til oplysning, da hand ej heller den Omspurte tiid var nærværende, og da actor ej forlangede dette vidne videre tilspurt blev hand fra Retten afskeediged

3die Vidne Friderich Clemmetsøn fremstoed som sagde sig at være 18 aar Gammel, Søn til jndstevnte Clemmet Hansøn, og ej endnu er Confirmeret, men tenker til førstkommende Michælj at fornye sin Daabs pagt ved Confirmation hvortil hand har ladet sig teigne

Kastrup hernæst lod tilføre at hand nok vidste den praxi at Vidne skal have været til Confirmation forjnden det admitteres til nogen Eedelig forklaring skiøndt lovens pagina 128 art: 19de fastsetter alleene med klare ord at vidne under 15ten Aar hverken kand rejses eller fældes og ihvorvel dette jndstevnte Vidne allereede er i sit 18de Aar efter hans egen sigelse, ja heller jndted kand paatvivles hand joe er eet fornuftig og oplyst Menniske, saa begierede dog Comparenten ham under lovens falsmaal forelagt til næstholdende Høste ting sit Vidnesbyrd i denne Sag at aflegge, til hvilken tiid og Comparenten begierede, det formedelst andmelt forfald paa sin Rejse udeblevne Vidne Jacob Clemmetsøn ligeleedes sit vidnesbyrd under faldsmaals straf at aflegge,

derefter er saaleedes

Eragted

Sagen udsettes til næste holdende Høste ting for dette Skibreede, til hvilken tiid saavel det tilstædemødende men formedelst andmelte omstendigheder ej denne Sinde afhørte Vidne Friderich Clemmetsøn, som det paa udenlansk Rejse occuperede Vidne Jacob Clemmetsøn, begge under lovens Faldsmaal forelegges at \møde tilstæde og/ Deponere deres Provemaal i Sagen ligesom og alle Sagens Contra parter paalegges til samme tiid at jndfinde sig, om de noged videre til eller forsvar i Sagen haver at fremkomme paa det Sagen da kand besluttes uden lengere udhal og haver Actor denne Rettens Kiendelse lovlig for alle vedkommen[de] at besørge {lovlig} forkyndt

1768: 14

 

Da nu ey fleere Sager til dette Ting vare indstevnte, ey heller nogen med videre at forrette anmeldte sig efter Rettens Paaraab ved Skydz-Skafferen 3de: gange af Ting-Gaarden, bleev til Rettens Attestation af Fogden i Rette lagt Restancerne for de udestaaende Kongel: ordinaires Skatters 1ste: og 2den: Termin, hvoraf erfaredes at der udi dette Skibreede paa samme ey meere at være betalt end Summa 103 rdr 4 mrk 13 s: altsaa ongefæhrlig til Restance 536 rdr 4 mrk 3 s.

 

 

Guulens Skibreede.

Anno 1768. den 16de: Maij bleev Retten til almindelig Sommer-Tings Holdelse sadt med Guulens Skibreede paa Tingstædet Schierjehavn, i Overværelse af deres Kongel: Majts: Foged Velædle Hr: Christen Heiberg og de Retten for dette Aar opnævnte Laug Rettes-Mænd, hvis Navne i den for dette Aar udskrevne Justitz-Protocoll fol: 398. findes anførte, der alle efter Rettens Paaraab mødte,

Thi bleev dernest de sam/m/e Kongel: Forordninger og videre høye Ordres her publicerede som ved nest forrige Radøe Skibreede.

Publiceret

1. Johannes Knudsen Inderøens Bøgsel-Seddel til Anders Lassesen paa 1. Pund 6. M/arke/r Smør i Gaarden Furrenes. dat: 7de: Janv: 1767. med Rev: ej: dat:

Magne Monsen Schuggedahl fremleverede og anviiste paa Iver Larsen og Halvor Larsen Fosses Veigne en Huud eller Pels af en meget stoer og gam/m/el Biørn, som de 4. a 5. Uger for Juul nestleeden skiød ihiel i deres egen \Ud/Mark af deres Gaard Fosse, og hvorfore hand nemlig Magne Monsen Schuggedahl paa deres Veigne, i følge Forordningen af 8de: Maij: 1733. af Fogden forvæntede for Skuddet godtgiort og udbetalt 2 rdr, som hand paa Fosse-Mændenes Veigne inden Retten af Fogden bekom betalt, og ham bleev overleveret, hvilket efter oven allegverede Forordning saaleedes herved vorder protocolleret, paa det Fogden, efter en af Ambtmanden approberet Ligning, kand samme siden hos Almuen incassere og paa Almuen Repartere.

Dernæst fremstoed for Retten Niels Joensen og Ole Larsen Baarøen, som væmodelig tilkiendegav, det deres paaboende Gaard{s} sub Matriculens No: 145, skyldende i Skatte og Landskyld 9. M/arke/r Smør, er den 25de: Aprill 1768. {er} geraaden i en bedrøvelig Ilds-Vaade, og altsaa forberørte brandlidende

1768: 14b

satte i en fattig og bedrøvelig Tilstand, da de begge Mænd var ude paa Søen eller Havet Vesten fra Udvæhr for at fiske, og Ole Larsens Koene Elie Hans dr:, saavelsom og Niels Joensens Tieneste-Pige var fraværende for at hænte Foer og Biergning for Creatuurene, den Tiid Ilds-Vaaden forberørte 25de: april sidstleeden om Dagen Kloken 10. laae \ey allene/ de fleeste af deres Gaards Huuse i Aske undtagen 1. Floer og 1. liden Høe-Lade, som fra Ildens Lue stoed befriet i behold tilligemed en liden Søe-Boed, men end og berøvet dem fra alt hvad de af ædende og drikkende Vahrer, saavelsom alle deres Sæng- og Gang Klæder var eyende, eftersom ey fleere Mennesker, da Ulykken skeede, vare nærværende end alleene en gam/m/el skrøbelig og elendig Qvinde, navnlig Kari Peders dr:, der neppe med største Møye kunde redde sig med 2de gandske smaae Børn fra Ildens Grumhed, end sige meere; Saa adskillige Folk har maattet af deres Christmedlidende Godhed rekke dem Haanden ved ey alleene at give Børnene hvad de skulle æde, men og hvad de skulle skiule sig udj; da de nu desaarsage af Mangel paa Vaanhuus, maae opholde sig udi den af Ilden tilbage staaende og befriede Høe-Lade, indtil de kand faae Huuser igien opbygde. Hvorover de allerunderdanigst forvæntede at dem, efter foregaaende Ansøgning af Øvrigheden derom, maatte forundes Høy Kongel: allernaadigst Bevilling at nyde 2de: Aars Skatte-Friehed i disse besværlige og særdeeles kostbare Tiider.

Hvorefter saavel Lehnsmanden Hans Henrichsbøe, som tilstæde værende Laug-Rett inden Retten bleev tilspurgt, om dem ikke noksom ey alleene er bekiendt om forberørte ulykkelige Brandskade paa bemte: gaard Baarøen, men end og om deres overmaade usle og elendige Tilstand, som brandskaden har lidt, hvortil saavel Lehnsmanden, som Laug Rettet og meenige Almue svarede: at det desværre i et og alt saa forholder sig, som anført, og at de brandlidende derudover ere sadte i den yderligste Fattigdom og Elendighed.

Herom forlanget tidtbemte: Brandlidende et lovskikket Tings Vidne sig beskreven meddeelt, hvilket af Retten bleev bevilget.

Fogden Heiberg ved sin Fuldmægtig Kastrup begiærede Justitz-Sa-

1768: 15

gen i Rette anlagt afvigte Aars Høste ting contra Gift Manden Mons Monsen Hope og Qvinde Mennesket Agaathe Niels datter for Anden Gang med hinanden begangen Leyermaal og Hoer, producerede Rettens samme Høste ting den 12te: Octobr: 1767. ergangne Laugdags Forelæggelse for Qvinde-Mennesket Agaathe Niels dr: som efter Paateigning lovlig er forkyndt den 2den: hujus. Til sam/m/es Afhiemling Actor fremstillede Kaldsmændene Iver Monsen Hougsdahl, og Iver Gevlesen ibidem, og da berørte Agaathe Niels dr: og nu møder, saa bad actor hun ligeleedes maatte blive fremkaldet for Retten for at tilstaae det paastevnte, og af hende med Mons Monsen Hope 2den: gang begaaede Leyermaal og Horerie, til hvis nemlig Horeries Legitimation actor ellers i Rette producerede Sogne Præsten Hr: Magister Daaes derom under 31te: Decbr: 1767. passerede attest in Copia vidimata, ligesaa producerede actor til Indlemmelse i Acten den hos Mons Monsen Hope under 16de octobr: 1767. skeede Undersøgnings og Seqvestrations Forrettning med paateignet Høy Øvrigheds approbation, hvoraf erfares hand intet i Boes Formue er eyende, da samme er saa lydende:

Kaldsmændene Iver Monsen Hougsdahl, og Iver Gevlesen ibidem fremstoede efter Rettens Paaraab, og Eedelig afhiemlede, efter Paateigningens Udviis, forberørte Laugdags Forelæggelse for de Indstevnte lovligen at være forkyndet:

Dernest bleev det indstevnte og forelagde Qvinde-Menneske Agaathe Niels Dr: af Retten fremkaldet, som vedtoeg Lavdagens lovlige Forkyndelse, og inden Retten væmodigen declarerede og tilstoed at have 2den gang bedrevet Hoer med den Indstevnte Gift Mand Mons Monsen Hope, som og at hun nestleeden Sommer strax efter Ste: Hans dags Tiider kom i Barsel-Sæng med en i dette Horerie avlet Sønn, som i Daaben blev kaldet Niels, og hvilken hun og med sig førte paa Tingstædet; sagde ellers at hun nu opholder sig paa Gaarden Fosse hos Iver Larsen, da hun og declarerede ey endnu at have staaet Skrift, eller udstaaet Kirkens Disciplin.

Actor dernest tilførte, at som det af begge de

1768: 15b

Indstevnte her for Retten er tilstaaet, det de med hinanden 2den: Gang har begaaet Leyermaal og i Horerie avlet det af qvinde Mennesket ved Ste: Hans dags Tiider afvigte Aar til Verden fødte Drenge-barn, saa bør hand Mons Monsen Hope, som den der saaleedes \2den gang/ i sit lovlige Ægteskab, har bedrevet og besmittet sig med Hoer følgelig Lovens 6te: B: 13. Cap: 25de art: ey alleene bøde sin yderste Formue /: om hand nogen eyede /: men end og efter Forord: af 6te Decbr: 1743. bøde dobbelte Leyermaals-Bøder med 24 rdr: til hans Majts: Sagefalds-Cassa, samt efter allegverede Lovens art: forviises Landet; Hvad Qvinde-Mennesket Agaathe Niels dr: angaaer, da bør hun for sin Forseelse og 2den Gang Horeries Synd følgel: Lovens pag: 965. art: 1. bøde sine Leyermaals-Bøder med 12. Lod Sølv eller 6 rdr: med hvilken Paastand og Irettesættelse actor fra sin Siide sluttede Sagen lovgrundet Dom.

Procurator Thomas Steen fremstillede sig for Retten i denne Sag, og gav tilkiende, at hand i følge Høy Velbaarne Hr: Stifts-Befalingsmand Scheels hannem tilhænde komne Resolution af Dato 16de april sidstleeden tegnet paa Hr: Fogeds Heibergs foregaaende skriftlige Ansøgning under Dato 12te: Ejusdem, hvilket Document hand nu i Rettelagde, og derefter begiærede at den Indkaldte Mons Monsen Hope, som nu for Retten persohnlig er tilstæde maatte fremkaldes for Retten, og selv forestille hvad hand til sit Forsvar havde at forestille, saasom Defensor er gandske u-kyndig baade om Sagen og det begangne Leyermaal.

Den Indkaldte Mons Monsen Hope bleev efter Defensors Forlangende fremkaldet, som nu igien ligesom nestleeden Høste-Ting inden Retten tilstoed sit begangne Hoer med qvinde Mennesket Agaathe Niels dr:, declarerede ellers at have en gammel Sængeliggende Koene, og at alle hans ringe Eyendeele ere bortskyldige til andre, hvilket og Eendeel af det tilstæde værende Laug Rett og ting søgende Almue, tilstoede saaleedes at forholde sig.

1768: 16

Defensor Steen, efter saadan Sagens Beskaffenhed, var af den u-forgribelige Formeening, at actors Paastand, endskiønt den er grundet paa Lov, burde limiteres i henseende til saavel Mandens Skrøbelighed, som den Gamle Sængeliggende Koenes uskyldighed, paa det de begge hver for sig kunde frelses fra den Straf, Loven i saa Maade dicterer, og at De herefter kunde boe og leve sammen og deres Brød paa lovlig Maade søge at erhverve.

Actor erindrede alleene, at fordj Mons Monsen Hope har en gammel Koene, gives ham ingen Lov til at synde, og i saadan Henseende Refererede hand sig til sin giorde Irettesættelse over enhver i sær og paastoed Dom.

Defensor vedbleev sit forrige, og formoedede at hans Forsvar vorder taget i behørig Consideration, og dernæst indloed Sagen til Lov forsvarlig Dom.

Eragtet:

Sagen optages til Doms til i Morgen.

publiceret

2. Kisten Ørbechs Sl: Mons Henrichsens Skiøde til Ole Hansen Nerdahl paa 1. pund 12. M/arke/r Smør i gaarden Liehougen for 40 rdr: dat: 13de: Maij: 1768. vid: fol: 580.

3. Ole Hansen Neerdahls Do: til Hr: Thomas Sommer paa 2. pund 6. M/arke/r Smør, ...gd..(?) Halland 12. M/arke/r Smør som har lagt under Neerdahlen, for Summa 56 rdr dat: 16de: Maij: 1768. vid: fol:

4. Henrich Helberg Foormans og Cornelius Foormans Pandte Obligation til Sr: Diedrich J. Fasmer stoer Summa 1252 Rdr: hvorfore pandtsættes deres paa Børholmen værende og beroende Huuser tilligemed Kiøbmands Vahrer circa 50 rdr: viss udestaaende Gield til circa 200 rdr: saavelsom og eendeel LøsØre Effecter og Meubler. vid: fol: 519.

Derefter fremstoed for Retten Sieur Sieursen Rambiør og tilkiendegav, det hans Halv-Søster Ingebor Niels Dr: Riisnes er med den beklagelige Spedalske Svaghed behæftet, og efter den fra Hospitals-Forstanderen i Bergen Sr: Herman Lodding i Retten foreviiste Attest under 30te: Martij 1768. er allereede i Ste: Jørgens Hospital i Bergen indlemmet, da Omkost/ninge/rne til den 1ste Termin{s} vel allereede ere betalte, men sam/m/e hos mange laant, til hvilken Ende hand og anviiste Sogne-Præsten Hr: Ludvig Daaes skriftlige Attest under 9de: Februarij h: a: der noksom beviiser den Svage Ingebor Niels drs: stoere U-formuenhed og fattige Tilstand, i henseende at hun, desværre ey er i stand til at contribuere til sin Indlemmelses-Omkostningers 1ste: og 2den: Termin det allerringeste, men at samme paa Amtet nødvendig faaer Re-

1768: 16b

parteres og lignes; Hvis Aarsage hand paa sin Halv Søsters Veigne begiærede og ærbødigst anmoedede Retten at ville tilspørge saavel Lehnsmanden som Laug Rettet og meenige Almue, om dem ike noksom er bekiendt den svage Ingebor Niels drs: slette og fattige Omstendigheder, i henseende at hun ey er i stand til at udreede Indlem/m/elses Omkostningerne hverken for 1ste eller 2den: Termin; hvortil samtlige baade Lehnsmand Laug Rettet og Almue svarede: at hun er et gandske ussel og fattig Menneske der høyligst trænger til at nyde godt af Omkost/ninge/rnes Erstattning af Amtet saavel for 1ste: som 2den Termin

Comparenten forlangede ærbødigst herom et lovskikket Tings-Vidne sig beskreven meddeelt, hvilket af Retten bleev bevilget.

Erich Hognesen Riisnes fremstoed for Retten, og tilkiendegav, det hand paa sin Myndtling Anne Mons drs: Veigne fra gaarden Hosteland, var af hende ombedet at fremlevere i Retten en af Ste: Jørgens Hospitals Forstander i Bergen Sr: Herman Lodding i Bergen udstædet skriftlig attest under 20de: Febr: nestleeden, hvilken som anviist Comparenten bleev tilbageleveret, der udviiser, at bemte: qvinde-Menneske, formedelst sin medbehæftede spedalske Svaghed er udi Hospitalet i Bergen indlemmet, da hendes Indlemmelses- Omkostninger til den 1ste Termin af adskillige godt Folk er laant og hende medforstrakt, og hun end mindre har Raad eller Leylighed til at udreede den 2den Termins Omkostninger, Hvis Aarsage Comparenten anmoedede Retten vilde tilspørge saavel Lehnsmanden som Laug Rettet og meenige Almue, om dem ike berørte svage og med spedalskhed medbehæftede Qvinde-Menneskes usle og slette Omstendigheder noksom er bekiendt, hvortil de alle eenstemmig svarede: at Hun er et meget fattig Menneske, og i usle Omstændigheder, saa hun høyligst trænger til at nyde af Amtet godtgiort ey alleene Indlemmelses-Omkostningerne for 1ste: men end og for den 2den: Termin, og paa samme Reparteret, og lignet.

Hvorom alt Comparenten forlangede sig et lovskikket Tings Vidne beskreven meddeelt, hvilket af Retten bleev bevilget.

Den 17de: Maij. nestefter bleev Retten atter med samme Laug-Rett sadt,

hvorda udi Sagen indstevnt paa Justitiens Veigne af Velædle Hr: Foged Heiberg contra Mons Monsen Hope og Agaathe Niels dr: følgende Dom af Dommer og Meddoms-Mænd bleev:

1768: 17

Dømt og Afsagt:

Eftersom det ey alleene af de Indstevnte Mons Monsen Hopes og Agaathe Niels Drs: egen inden Retten frievillig giorde Declaration og skeede Tilstaaelse noksom tydelig er afbeviist og demonstreret det mellem dem hinanden begangne og paastevnte Horerie, hvilket den Indstevnte Mons Monsen Hope 2den: gang udi sit lovlige Egteskab med for berørte Qvinde-Menniske Agaathe Niels Datter har begaaet, men end og ved Sogne-Præsten til Lindaas Præstegield Hr: Magister Ludvig Daaes passerede skriftlige Angivelse og attest sub 31te: Decbr: 1767. er bekræftet; Saa vorder efter denne Sags forefundne Omstændigheder hermed af Dommer og Med-Doms-Mænd kiendt og dømt for Rett, det den Indstevnte Mons Monsen Hope for saadant sit udi Egteskab 2den: Gang begangne Horerie, hvorved hand største Forargelse har foraarsaget, bør ey alleene i følge Lovens 6te: Bogs 13de: Cap: 25de: art: at straffes paa sin yderste Formue, som ved den af Actor producerede Undersøgnings- og Seqvestrations-forrettning under 16de: Ocbr: afvigte Aar med paateignet høy-Øvrigheds approbation af 16de: Martij: 1768, befindes at være slet ingen, saa den Straf altsaa maae henfalde, men end og i følge Forordningen af 6te: Decbr: 1743. at bøde dobble Leyermaals-Bøder med 24 rdr og udi Mangel af sammes udreedelse, da, i følge høy bemte: Forordning, at forsohne samme paa Kroppen, og derefter paa Grund af oven allegverede Lovens 6te: Bogs 13de: Cap: 25de: art:, at forviises Landet. Ligesom og det Indstevnte Qvinde Menneske Agaathe Niels-dr: bør for saadant og dette sit letfærdige og forargelige Levnet, samt begangne Leyermaal, i følge Lovens 6te: Bogs 13de: Cap: 1ste: art: at bøde sine Leyermaals-Bøder med 12. Lod Sølv eller 6 rdr:, og i Mangel af sammes Udreedelse, da i følge oven-allegverede Forordning af 6te: Decbr: 1743. at forsohne Bøderne paa Kroppen; hvilket alt 15ten: Dage, efter denne Doms lovlige Forkyndelse, bør udreedes og efterkommes under Adfærd efter Loven.

Actor begiærede Dommen og Acten, saasnart mueligt in formâ beskreven,

Defensor loed tilføre at den Indstevnte Mons Monsen Hope ey formaaer eller er i stand til at appellere paa denne ergangne Dom, men vil formoede, at actor indstevner den til Over-Retten da den Anklagte enten nærmere vil forsvare sig, eller og giøre allerunderdanigst Ansøgning, hvorved hand haabede at finde Deres Kongel: Majts: Naade.

Actor Replicerede, at det mueligens ikke er Defensor ubekiendt at deslige Sager til Ober-Retten bør indstevnes, saa meget meere, som hverken den dømte Mons Monsen eller hans Defensor Procurator Sr: Steen har declareret at være fornøy-

1768: 17b

et med denne Dom, og saaleedes bliver det og en nødvendig Følge at denne Dom for sin tilbørlige Ober-Dommer vorder indstevnt, ligesom og actor i den Henseende har begiæret acten beskreven.

Publiceret

5. Skifte-Breev forrettet den 17de: Maij 1768. paa gaarden Stegalvig efter afgne: Ole Stephensen. vid: fol: 580.

Og da nu ey videre denne sinde for dette Skibreede var at forrette, ike heller fleere Sager indstevnte, efter at Retten havde beordret Skydz-Skafferen Svend Lund 3de: gange at raabe af Ting-gaarden, om nogen havde ved Tinget noget videre at forrette, men ingen i slig anleedning indfandt sig, bleev til Rettens attestation af Fogden fremlagt Restancen over de udestaaende Kongel: ordinaires Skatters 1ste og 2den: Termin, beløber ongefæhrlig 653 rdr 4 mrk 10 s: da ey meere derpaa efter Restancens udviis er betalt end 16 rdr 1 mrk 6 s.

 

 

Herløe Skibreede.

Anno 1768. den 25de: Maij. bleev Retten til almindelig Sommer-tings Holdelse sadt paa Tingstædet Alverstrømmen med Herløe Skibreedes Almue, i Overværelse af Deres Kongel: Majts: Foged Velædle Hr: Christen Heiberg, og de Retten for dette Aar opnævnte Laug Rettes-Mænd, hvis Navne fol: 403. udi afvigte Aars Justitz-Protocoll findes anførte, der alle mødte, undtagen Christian Olsen Fløysand der er svag, og i hvis Stæd, samt paa hvis Vegne hans Fader Ole Stephensen Haatoft sad Retten efter den Eed hand som Laug-Rettes-Mand tilforn har aflagt.

Og bleev derefter, foruden de ved forrige Tinge publicerede Kongel: Forordninger og videre høye Ordres for dette Skibreede følgende \K:/ Forordning og Documenter saaleedes lydelig inden Retten oplæste, som følger:

1. Kongel: Forord: anlangende Arvinger i Stervboer udi Dannemark og Norge at maae forundes det saa kaldede Beneficium Inventarii dat: Christiansborgs Slott den 8de: april: 1768.

2. Stiftamtmand J: E: Scheels Forholds-Ordre til Fogden angaaende en Tønde Smør, som af Opsidderne paa gaarden Sture i dette Skibreede er funden og bierget paa Havet. dat: 17de: Martij: 1768.

3. David Frichs Bøxel-Seddel til Johannes Olsen paa 1. b/ismerpund Smør og 1/3. Huud i gaarden Kraagaas. dat: 2den: April 1768.

4. Claus Wilhelms Korns Do: til Niels Monsen Notenæs paa 12. M/arke/r Fisk i gaarden Sture. dat: 2den: Febr: 1768. med Rev: ej: dat:

5. Sorenskriver men nu afgne: Johan Garmans Bøxel-Seddel til Knud Friderichsen paa 18. M/arke/r Smør 1/4. Tønde Malt i gaarden Goustad, paa sin Moder Madme: Karen Frimans vegne. dat: 25de: April: 1767. med Rev: ej: dat:

6. Pierre Fremmerijes Kongel: fransk Consul i Trundhiem hans udstædde Skiøde til Seigr: Elias Petrus Tuchsen paa 1. Løb Smør og 1. Tønde Malt i gaarden Frechoug. for Summa 1100 rdr: dat: 5te Maij 1768. vide folio.

7. Kammer Raad Dahm Laus Do: til Hr: Fremmerij paa Do: Eyendom for 1000 rdr: dat: 12te: Decembr: 1763. vid: fol:

8. Skifte breev forrettet den 4de Novembr: 1767. paa gaarden Willanger i Radøe

1768: 18

Skibreede efter den paa Søen borte blevne Christen Knudsen, \der/ formedelst bemte: {Jordego} Boes Jordegodses beliggende i dette Skibreede i gaarden Taasche her er bleven publiceret. vid: fol: 580.

9. Mathias Mathiesens udstædde Pante-Obligation paa 2den: Prioritet til Deres Høyærværdighed Hr: Biskop Friderich Ahrentz stoer 30 rdr dat: 18de: Martij 1768. vid: fol:

10. Aflyst og udslettet Ole Aamunds: Idens P: Obligation til Hr: Jens Bergendahl stoer 340 rdr: dat: 17de: Febr: 1761. vid: fol:

Fogden Heiberg ved sin Fuldmægtig Kastrup æskede Sagen i Rette anlagt ex officio (på embets veigne) sidstleeden aars Høste-Ting contra Opsidderne og Beboerne paa Gaarden Hennøe, angaaende den af dem samme aars Som/m/er fundne og optagne Qval, og da de indkaldte nu og møder for Retten, saa bad Comparenten aller først Retten vilde behage at modtage Biergernes Forklaring paa følgende Spørsmaal: Om den af dem fundne Hval tillige bleev funden uden Hale eller Rumpe, eller om samme var ved den, og da tillige indbefattet i det Maal, som {bleev} \de/ lagde paa Hvalen, og af dem forklaret at være 14. Alen lang?

Hvorefter Retten paaraabte Biærgerne af den omrørte Hval, som 4. i Tallet fremstoede og ærbødigen inden Retten besvarede denne af Actor fremsadte qvæstion saaleedes: At der paa den af \dem/ fundne og biergede Hval \ey/ var Hale eller Rumpe, samt at tidtbemte: Hvals Længde var, ligesom de før har forklaret, nemlig 14. Alens Længde, der under indbefattet, men ey længer.

Biærgerne, som desværre i, ved, og under deres brugte Omgang med denne af dem fundne og biærgede Hvall meget har forseet \sig/ og ey iagttaget Lovens allernaadigste Bydende herudinden som det sig burde, fremstoede samtlige og væmodelig tilstoed Deres begangne Forseelse med dette fundne Vrag, samt ærbødigst anmoedede Retten om Sagens Anstand til næstholdende Høste-ting, paa den Grund at de da imidlertid med Deres allerunderdanigste Ansøgning til Vores allernaadigste Arve-Herre og Konge kand indgaae til forvæntende Benaadning, og Strafs Eftergivelse udinden denne deres i dette Fald begangne Forseelse, og brugte Omgang med denne oftbemte: af dem fundne og biærgede Hval; Hvortil en blot Uvidenhed og Eenfoldighed har været hos dem den fornemste og eeneste Aarsage, som enfoldige Bønder.

Comparenten Kastrup kunde vel med goed Grund protestere imod denne af de indkaldte forlangte Anstand, da de har haft Tiid nok til at i verksætte det anmeldte, dog indloed hand det for denne Sinde Rettens Kiendelse.

Eragtet.

Paa det de indkaldte ey i nogen Maade skal have Aarsage at klage sig med Retten overiilet, bliver under Haab af deres

1768: 18b

Andragendes Fuldbyrdelse Sagen bevilget Anstand til næstholdende Høste-ting.

Fogden Heibergs Fuldmægtig Jacob Jørgen Kastrup anmeldte det hans Principal Velbemte: Hr: Foged, her til Tinget har ladet indvarsle Niels Nielsen, Niels Joensen, Ole Johannesen, og Niels Monsen alle Opsiddere og Beboere paa Gaarden Sture for at giøre Forklaring om en af dem dette Aars Foraar paa Havet funden og biærget Tønde Smør, hvilken de derefter til Fogden haver fremført og afleveret, og hvor bemte: Tønde Smør endnu er beroende, og da de 3de: først benævnte Mænd og nu møder, saa bad Comparenten de maatte blive frem kaldet til Forklarings Aflæggelse angaaende berørte af Dem fundne Tønde, saaleedes, at deraf kand erfares hvad Tiid, hvorhelst eller paa hvad Stæd i Søen, og hvorledes De fandt samme.

De indkaldte bleev dernæst af Rætten paaraabte, af hvilke de 3de: Indkaldte Niels Nielsen, Niels Joensen, og Ole Johannesen mødte, som forklarede saavel paa egne, som den, formedelst lovlig Forfald, fraværende, Niels Monsens Veigne: Det de først i Martij Maaned indeværende Aar paa Havet ved de yderste Hav-Skiær i løs Søe udi sterk Nord-Vest-Vind fandt forberørte Tønde Smør som Vrag flydende, heel og for saavidt u-beskadiget efter deres Øyesiun, den de strax samme Dag de fandt den, førte til Fogdens Gaard{en} Strømsnes, og der afleverede den til Fogden Og da de indkaldte ey nu havde videre at kunde herom forklare, saa erindrede og ærbødigen loed de tilsidst tilføre, at saasom de dette omrørte Smør-Træe eller Tønde i aaben Søe efter deres forhen aflagde Forklaring har fundet og biærget, saa formoedede de og, i følge Lov, at nyde Biergnings-Lønn af berørte Smør Tønde med en halv-Part. Og da de indkaldte ey videre havde at erindre bleev samme af Retten dimitteret.

Kastrup indloed denne Biergernes Paastand, om den halve Deel i Bierger-Lønn til Rettens Kiendelse og lovmedholdige Decisum, da hand ellers er forsikkret, at Biærgernes Omgang med bemte: Tønde Smør har været gandske juste og i alle Maader retskaffen, som Tønden med Smørret udi, saaleedes som de har forklaret paa Fogdegaarden er beroende.

Eragtet:

Eftersom Biergernes reedelige Omgang med det af dem fundne og biærgede Tønde Smør ey alleene ved deres egen inden Retten giorde og aflagde Forklaring noksom tydelig \er/ illustreret, men end og ved Fogdens tilførte saaleedes er Ratificeret og bestyrket, at det høyligst kunde være at ønske, det alle andre vilde følge \deres/ Exempel, i henseende saa reedelig at omgaaes og behandle Vrag-Gods, hvor og naar de fandt det; Saa

1768: 19

fandt Retten sig saa meget meere beføyet paa Grund og i Medhold af Lovens 4.de Bogs 4de: Cap: 5te: art: at tilstaae Biergerne en halve Deel af Smørrets Værdie, som dem, naar enten samme efter at have aar og Dag været beliggendes, for at erfares, om rette beviislige Eyermand dertil kunde indfinde sig, eller og at {sam/m/e} det derefter ved offentlig auction lovligen bliver bortsolgt, af Kongens Foged bliver godtgiort og udbetalt, da berørte Lovens art: i første Fald bliver til allerunderdanigst Følge for dem.

Kastrup begiærede det passerede sig beskreven meddeelt, som af Retten bleev bevilget.

Den 26de: ejusdem bleev Retten atter med samme Laug Rett sadt, hvorda bleev publiceret

11. Jon Olsen Berlands Skiøde til Anders Jensen Echeland paa 7 1/2. M/ark Smør og 2 1/2. Kande Malt for 10 rdr 3 mrk, da Kiøberen med den liige saa stoere Part som hand selv eyer, nu i alt bruger 15. M/arke/r Smør, og 5. Kander Malt i Do: Gaard. dat: 25de: Maij: 1768. vid: fol:

12. Peder Knudsen Myrtvedts Do: til Aad Joensen paa 1/3. part udi gaarden Myrtvedt af Skyld 1/2. Løb Smør for 36 rdr: dat: 25de: Maij: 1768. vid: fol:

13. Aad Jonsen Myrtvedts Pante-Obligation til Henrich Hansen Molleklev som Formynder for Tørris Arnesen Fløysand, stoer 20 rdr dat: 25de: Maij: 1768. vid: fol: 582

14. Anders Mathiesen Fløysands Skiøde til Niels Monsen Fløysand paa 18. M/ark Smør og 9. Kander Malt udi gaarden Fløysand for 48 rdr, og da Kiøberen selv eyer ligesaameget bliver saa hans fulde bruug: 1. Pund 12 M/arke/r Smør og 18ten: Kander Malt. dat: 25de: Maij: 1768. vid: fol:

15. Niels Monsen Fløysands udstædde Pante-Obligation til Hr: Jens Bergendahl stoer 60ve: Rdr: dat: 25de: Maij: 1768. vid: fol:

Hvorefter for Retten fremstoed Mons Monsen Haatoft, som ærbødigen æskede i Rette sin mod Anders Brynildsen Fosse nestleeden {anlagde} Høste-Ting anlagde Sag, og i slig anleedning producerede Rettens da ergangne Laugdags Forelæggelse for den indstevnte Anders Brynildsen Fosse, som den 20de: Aprill nestafvigte ved Lehnsmanden Rasmus Dahle og Helje Scharpenesset lovlig forkyndt liige efter deres Paateignings Udviis, som saaleedes er lydende: Formoedede i øvrigt ey alleene at Forkyndelses Vidnerne, men end og den indstevnte Anders Brynildsen Fosse nu møder, da Citanten ærbødigst anmoedede Retten at de første maatte fremkaldes, for Eedelig at afhiemle Laugdagens lovlige Forkyndelse.

Forkyndelses-Vidnerne Rasmus Dahle, og Helje Scharpenesset bleev dernæst af Retten paaraabte, som fremstoede og Eedelig afhiemlede Laug dagens lovlige Forkyndelse for den Indstevnte liige efter Paateigningens udviis.

Fogden Heiberg, som af det i denne Sag forhen passerede og omvundne var bragt i Erfaring, at den Indstevnte Anders Fosse har begaaet Slagsmaal, og følge-

1768: 19b

lig forvirket Bøder til Hds: Majts: Sagefalds-Cassa maatte ex officio indtræde i Sagen med følgende Paastand over den Indstevnte; Nemlig at Anders Fosse for sit begangne Slagsmaal følgelig Lovens 6. B: 7.de Cap: 8.de art: maatte tildømmes at udreede til Hds: Majts: Cassa 3de: 6. Lod Sølv eller 9 rdr:

Den Indstevnte bleev dernæst af Retten paaraabt, som mødte, og sagde sig ey noget videre udi denne Sag, og udinden dette(?) sit Forhold mod Citanten at anføre, men indloed Sagen lovgrundet Dom.

Fogden Refererede sig til sin Paastand.

Eragtet:

Sagen optages til Doms til i Eftermiddag.

Dernest fremstoed ligeleedes for Retten Ole Stephensen Haatoft, som æskede i Rette sin nestleeden Høste-Ting mod Anders Brynildsen Fosse anlagde Skieldsmaals Sag, og i saadan Henseende producerede Rettens næst afvigte Høste-Ting ergangne Laugdags Forelæggelse for den Indstevnte i hans eget Paahør den 20de: Aprill nestafvigte lovlig forkyndt ved Lehnsmanden Rasmus Dahle og Helje Scharpenesset, som Comparenten til sam/m/es Eedelige Afhiemling nu her fremstillede for Retten formoedede, i øvrigt den Indstevnte {nu} møder.

Hvorefter Forkyndelses-Vidnerne af Retten bleve paaraabte, som mødte, og Eedelig, liige efter deres paa Laugdagen skeede Paateigning, {Eedelig} afhiemlede samme at være lovlig forkyndt.

Comparenten hernæst anmoedede Retten, det den Indstevnte maatte paaraabes, for at erfare, om hand noget under denne mod sig anlagte Sag til sit Forsvar kunde have at erindre eller anføre.

Den Indstevnte bleev paaraabt, som mødte, og inden Retten declarerede, det hand ey kand viide {at} noget til sit Forsvar herudjnden at anføre, men indlader Sagen en naadig og lovgrundet Dom

Citanten paatrængede Dom, og tilsidst herom forvæntede Rettens biefaldige Eragtning.

Eragtet:

Sagen optages til Doms til i Eftermiddag.

Hvorefter fremstoed for Retten Gregorius Christiansen Fieldstad som tilkiendegav paa Mons Olsen Søre Selles Veigne, det bemte: Mons Olsens Søster Rangelle Ols Dr: med den beklagelige Spedalske Svaghed er behæftet, hvis Aarsage hand paa

1768: 20

bemte: Mons Olsens Veigne i Rette producerede Hr: Doctor og Stadz Physic[us] Büchners skriftlige Attest under 20de aprill 1768., i henseende at den svage Rangelle Ols dr:, desværre! med saadan befængende og høybeklagelig Svaghed er behæftet, og hun, desaarsage, ey længere blandt andre sunde Mennesker, af Frygt for Sygdommens Smitsomhed, bør taales, men at hun jo før jo heller faaer indlem/m/es udi Hospitalet i Bergen; Men da hendes Omstændigheder ere saa usle og fattige at hun, desværre! ey kand contribuere det allerringeste til sine Indlemmelses-Omkostningers 1ste: end sige 2den: Termin, saa var Comparenten i slig Anleedning ærbødigst Retten anmoedende, at saavel Lehnsmanden som Laug-Rettet maatte inden Retten vorde tilspurgt: Om Dem ikke saavelsom Almuen noksom er bekiendt hendes usle og fattige Omstendigheder, at hun høyligst trænger til at nyde Indlem/m/elses-Omkostningerne ey alleene for 1ste: men og for 2den Termin paa det at samme siden paa Amtet til paafølgende Incassation kand vorde Reparteret; hvortil Alle eenstemmig svarede: Ja; hun desværre trænger altformeget dertil;

Hvornest Comparenten forlangede dette passerede i form af et lovlig Tings-Vidne sig beskreven meddeelt, under Rettens fulde Forseigling, som af Retten bleev bevilget.

Ligeleedes tilkiendegav bemte: Gregorius Christiansen Fieldstad paa Hans Rasmusen Fromrejdes Vegne, det hans datter Christie Hans Datter, efter den af Comparenten, paa bemte: Hans Rasmusens Vegne, i Rette lagde skriftlige Attest fra Doctor og Stadz-Physicus Büchner i Bergen under 17de: Maij 1768., med den beklagelige spedalske Svaghed er besmittet og behæftet, hvis Aarsage hand, formedelst bemte: sin svage Datters og sine egne usle og fattige Omstændigheder, i henseende ey at kunde contribuere det allerringeste til hendes Indlemmelses-Omkostningers enten 1ste: eller 2den: Termin, som til Hospitalet, hvor hun at indlemmes jo før jo heller trænger at indkomme, bør betales, ærbødigst anmoedede Retten, at saavel Laug Rettet, som meenige Almue maatte vorde tilspurgt, om dem ike noksom baade Hans Rasmusens og følgelig hans svage Datter Christie Hans Datters desværre usle og fattige Omstændigheder ere bekiendt, hvortil de alle eenstemmig svarede: Ja, at hans Omstændigheder desværre! ere overmaade usle, da hand tilforn har til Hospitalet været nød at indsende og besørge sin egen Hustrue formedelst samme beklagelige Svaghed ind lemmet.

Hvornæst Comparenten forlangede dette passerede beskreven under Rettens fulde Forseigling med-

1768: 20b

deelt, som af Retten bleev bevilget.

Derefter er udj Sagen jndstevnt af Mons Monsøn Haatoeft mod Anders Brynildsøn Fosse for Slagsmaal er saaleedes

Dømt og Avsagt

Ved de tvende i denne Sag afhørte Vidner Ole Stephensøn Haatoft og Lars Gullichsøn Gripsgaard paa næst afvigte Høste ting aflagde Eedelige forklaring og vidnesbyrd, er det fuldstendig og klarlig bevist og oplyst at jndstevnte Anders Brynildsøn Fosse uden nogen fra Citanten Mons Haatofts Side given andleedning har mod ham begaaed Slagsmaal her udj Alvestrømmens Nordre Stue \nest/ afvigte aars 20de Maij, og givet ham eet ørefigen, hvilked den indstevnte Contra Part som i dag for Retten mødende ej heller har dristed sig til at benægte, eller havt noged imod Sigtelsen at jndvende

Thi bliver paa grund af Sagens omstendigheder og den skeede afbeviisning Kiendt og Dømt for Rett: at jndstevnte Anders Brynildsen Fosse, bør for det imod Citanten Mons Haatoft forøvede Slagsmaal at bøde efter lovens 6te Bogs 7 Capt: 8 art: til Hans Mayts: Sagefalds Cassa sine Slagsmaals Bøder med 3.de gange 6 lod Sølv eller penge 9 rdr, og i mangel af dessens udreedelse i følge Forordningen af 6.te Decembr: 1743 at forsone Bøderne {med arbeide} paa Kroppen, det idømte udreedes 15 dage efter denne doms lovlige forkyndelse, under ellers paafølgende lovlig adfærd.

Udi Sagen andlagt af Ole Stephensøn Haatoft imod Anders Brynildsøn Fosse for nærgaaende og ærerørige ord er saaleedes

Dømt og Avsagt

Naar de i denne Sag afhørte tvende eenstemmige Vidner Mons Monsen Haatoft og Lars Gullichsøn Gripsgaard aflagde Provemaale tages under betragtning, viiser samme meer end tydelig nok at Contra Parten Paagieldende Anders Brynildsøn Fosse den 20de Maij næstafvigte Aar 1767, udj Alvestrømmens Nordre Stue, ej allene har overvældet Citanten Ole Stephensøn med ærerørige ord og nærgaaende Expressioner, men end og desuden viist een meged slæt og nedrig opførsel efter vidnernes udsiigende. Til saadan Contra Partens u-anstendige grove forhold sees dog ej at Citanten i mindste maade har gived nogen Andleedning, ligesom og Contra Parten ved møde for Retten ej har haft mindste forsvar eller indvending paa sin Siide mod Sigtelsen.

Thi Kiendes og dømmes for Rett at de af Contra Parten Anders Brynildsøn Fosse mod Citanten Ole Stephensøn Haatoft udtaldte og \til/ hans æres forklejnelse hensigtende ord og beskyldninger, skal være som Aldeeles udtalte død og mortificeret og ike komme Citanten til nogen Præjudice og nakdeel og Krænkelse paa ærlige navn og rygte ligesom og Anders Fosse for saadan sin forseelse bør at bøde til Sognets Fattige 4 rdr, og i mangel af Bødernes udreedelse i følge Forordningen af 6te Decembris 1743, at Forsohne Bøderne paa Kroppen, det i dømte udreedes 15 dage efter denne doms lovlige forkyndelse under adfærd efter loven

1768: 21

 

Fogden forlangede den første Dom sig beskreven meddeelt, som af Retten bleev bevilget.

16. Mons Olsen Tostensvigs Bøxel-Seddel til Joen Aadsen paa 1. Pund 6. M/arke/r Smør i gaarden Haatoft. dat: 25de: Maij: 1768. med Rev: ej: dat:

17. Elling Østensen Schintvedts P. Obligation til forrige Sorenskriver Johan Garmann og nu hans Stervboe stoer 60ve: Rdr: dat: 3die: Decembr: 1767. vid: fol:

Og da nu ey fleere Sager enten nye eller gamle til dette Ting vare indstevnte eller fremkom efter Rettens Paaraab 3de. gange af Ting-Gaarden, denne sinde for Retten bleev tilsidst af Fogden til Rettens Attestation fremlagt Restancen for indeværende Aars Ordinaires Kongel: Skatters 1ste og 2den Termin som tilkiendegav og udviiste at ey meere for dette Ting derpaa er betalt af dette Skibreede end alleene 58 rdr 3 mrk 3 s: altsaa ongefæhrlig til Restance 586 rdr 2 mrk 13 s.

 

 

Hossangers Skibr:

[1768] Den 27de: Ejusdem bleev Retten til almindelig Sommertings Holdelse sadt paa Tingstædet Alverstrømmen, i Overværelse af Deres Kongel: Majts: Foged Velædle Hr: Christen Heiberg, og de Retten for dette Aar og i dette nemlig Hossangers Skibr: opnævnte 8te: Laug-Rettes-Mænd, hvis Navne fol: 406. udi afvigte Aars Justice-Protocoll findes anførte, der alle efter Paaraab selv mødte;

Og bleev dernest de samme Kongel: Forordninger og videre høye Ordres her ligesaa publicerede, som ved nestforrige Herløe Skibreede.

Dernest publiceret

1. Skifte-Breev forrettet den 25de: aug: 1766. paa Gaarden Mielstad efter afgangne Lars Nielsen. vid: fol: 582.

2. Hr: Gerhard Geelmuydens Odels lysning paa 1. Løb 12. M/ark Smør, 1 Tønde, og 12. Kander Malt i gaarden Hatland, som af Kipperen Lars Clemmetsen til nærværende Opsiddere er bortsolgt. dat: 29de: April 1768. vid: fol: 582.

3. Hr: Hans Mossins Bøxel-Seddel til Johannes Monsen paa 1/2. Løb mindre 1/2. s: Smørs Leye i gaarden Bircheland. dat: 27de: Octobr: 1767. med Rev: ej: dat:

4. Hr: Jens Rennords udstædde Fæste-Seddel til Johannes Halvorsen Bircheland paa en Huuse-Grund i Bernestangen. dat: 20de Maij 1768.

Næste dagen den 28de Maij 1768, Continuerede Bøygde tinget for Hossanger Skibreede udj overværelse af forbemelte Laug Rette

Publiceret

Een Bøgsel Seddel udstæd af Hr: Provsten Reimord til Anders Knudsen paa 1/4 part i eet Laxe Værpe Dat: 20de Maij 1768.

Og da nu efter paaraab ingen indfant sig som med Sager havde at gaae i Rette, Saa er dernæst af Fogden til Rettens attestation frem lagt Restancen for jndeværende Aars 1ste og 2den Termin som viiser at ej meere for dette ting er betalt af Hossanger Skibreede end 34 rdr 1 mrk 4 s og altsaa til Rest 475 rdr 4 mrk 12 skilling.

Hvorefter Tinget er slutted og ophævet

1768: 21b

 

 

Echanger Skibr:

[1768] Den 30te: Ejusdem bleev Retten til almindelig Sommertings Holdelse sadt paa Tingstædet Alverstrømmen med Echangers Skibreedes Almue i Overværelse af Deres Kongel: Majts: Foged Velædle Hr: Christen Heiberg og de Retten for dette Aar opnævnte 8te: Laug-Rettes-Mænd, hvis Navne udi afvigte Aars Justice-Protocoll fol: 407. findes anførte der alle efter Paaraab mødte;

Og bleev dernest de samme Kongel: Forordninger og videre høye Ordres ligeleedes for dette Skibbreede publicerede, som for nestforrige Hossangers Skibreede.

Dernest

1. aflyst og udslettet Ole Knudsen øvre-Hellands Pante-Obligation til Deres Velærværdighed Hr: Lyder Johan Smith, som Forstander for Hossangers Præstegields Fattig-Cassa stoer 33 rdr: dat: 22de Novbr: 1764. vid: fol:

2. Magne Halvorsen Nyegaards Skiøde til Knud Gullichsen Farristvedt paa 12. M/arke/r Smør i Gaarden Nyegaard for 22 rdr: dat: 14de: April: 1768. vid: fol:

3. Ole Bleges Do: til Joen Haldorsen Hodne paa 27. M/arke/r Smør og 12. Kander Malt i gaarden Gillesvig for 24. rdr: dat: 1 Febr: 1768. vid: fol:

4. Deres Høyærværdighed Hr: Biskop Friderich Ahrentzes Bøxel-Seddel til Niels Sieursen paa 1/2. Løb Smør i gaarden Øvre-Echanger. dateret 4de Martij: 1768. med Rev: ej: dat:

5. Joen Mariagers, som Forstander for Seminario Fridericiano, hans udstædde Do: til Johannes Iversen paa 1/2. Løb Smør 1/4. Tønde Malt i gaarden Echnæs. dat: 12te: Maij: 1768. med Rev: ej: dat:

Dernest fremstoed Lehnsmanden Ole Fyllingen med ærbødighed for Retten, som paa Madme: Agnethe Sl: Johan Stoltses Veigne æskede Sagen i Retten, anlagt afvigte Aars Høste-Ting contra Ole Halvorsen Padøen, og til den Ende producerede Rettens for den Indstevnte, men ey mødende Ole Halvorsen da ergangne Laugdags Forelæggelse som paateignet lovlig forkyndt den 9de: hujus nestleeden for den Indstevnte af Forkyndelses-Vidnerne Lehnsmand Ole Fyllingen og Joen Hielmaas, da saavel LehnsManden som Joen Hielmaas sisterede sig for Retten Laug-Dagens Forkyndelse, liige efter Paateigningen, Eedelig at afhiemle, samt dernest i Rette lagde et af Citantinden tilligemed Laugværge Sr: G: Greve underskreven og skriftlig forfattet Indlæg under Dags Dato hvorudi hun ey alleene paastaaer at Debitor Ole Halvorsen ved endelig Dom vorder tilfunden at betale hende de paastevnte 4 rdr 1 mrk Siger Fiire Rdr: og Een Mark, men end og at erstatte denne foraarsagede Processes Omkostninger billigst med 3 Rdr: Siger Tree Rdr: og med saadan Paastand indloed Sagen fra sin Siide lovgrundet Dom; {Og er} Da bemte: Indlæg \er/ saa lydende.

Da Citantindens Fuldmægtig i øvrigt formoedede at den

1768: 22

Indstevnte nu møder, og desaarsage anmoedede ærbødigst Retten vilde lade ham af Ting-Gaarden 3de gange paaraabe, for at erfare om hand denne gang ey endnu vil beære Retten med sin Møde, enten selv eller ved nogen paa sin Siide for at observere hvad hand nemlig den Indstevnte til Forsvar for sig udinden dette Søgemaal kunde lovmedholdig have at anføre, og erindre.

Forkyndelses-Vidnerne bleev dernest af Retten paaraabte som ærbødigen for Retten fremstoede og Eedelig afhiemlede Laugdagens lovlige Forkyndelse liige efter deres Paateignings-Udviis.

Skydz-Skafferen Ole Olsen Echnes bleev dernæst at Retten beordret 3de: gange af Ting-Gaarden at paaraabe den Indstevnte, men maatte u-væntelig erfahres, at hand hverken selv persohnlig mødte, eller ved nogen Fuldmægtig loed møde paa sin Siide.

Citantindens Fuldmægtig Refererede sig i et og alt til det af ham paa hendes Veigne \i Dag/ i Rettelagde Indlæg med sam/m/es indeholdende Paastand, og derefter paastoed Dom, hvilket alt hand ærbødigst submitterede Rettens Kiendelse.

Eragtet:

Sagen optages til Doms til i Morgen.

Den 31te: Ejusdem nestefter bleev Retten atter med samme Laug-Rett sadt,

hvorda udi Sagen indstevnt af Madme: Agnethe Sl: Johan Stoltzes contra Ole Halvorsen Padøen følgende Dom bleev

Afsagt:

Eftersom Citantinden paa den eene Siide ved sin afvigte Aars Høste-ting i Rettelagde og producerede Reigning under 26de: Septembr: 1767 har oplyst og demonstreret hvorudi de crediterede Vahrer og dette paastevnte Søgemaal beløbende 4 rdr 1 mrk Siger Fiire Rdr og Een Mark, bestoed, som hun først i Septembr: Maaned 1764, efter bemeldte Reignings Udviis, har borget og forstrakt den Indstevnte Ole Halvorsen Padøen med; Men den Indstevnte Ole Halvorsen Padøen derimod paa den anden Siide, hverken forrige Rettes Dag paa afvigte Aars Høste-Ting, efter Stævningen, ike heller nu, efter Laugdags Forelæggelse, har vildet beære Retten med sin Møde, hvorved hand som begge Rettes Dage mod Søgemaalet slet intet enten selv eller ved Fuldmægtig haver haft at erindre, i saadan Henseende har vedtaget Søgemaalets Rigtighed, og sin til Citantinden retmæssig skyldig værende Reigning stoer 4 rdr 1 mrk;

Saa vorder hermed, efter denne Sags forefundne Omstændigheder kiendt og dømt for Rett: Det den Indstevnte Ole Halvorsen Padøen ey alleene bør til Citantinden Madme: Agnethe Sl: Johan Stoltzes betale sin til hende skyldigværende, og af sig u-imodsagde Reigning

1768: 22b

stoer 4 rdr 1 mrk Siger Fiire Rdr og Een mark, men end og at erstatte hende denne Processes foraarsagede og ubillig ibragte Omkostninger skadesløs med 2 rdr 3 mrk: Hvilket alt 15ten Dage efter denne Doms lovlige Forkyndelse, bør udreedes og efterkommes under Adfærd efter Loven.

Publiceret

6. Skifte-Instrument forrettet den 30te Maij 1768. efter afgne: Lars Nielsen Wicho, hvis eyende Jordegods 9 M/arke/r Smør 6. Kander Malt i gaarden Wicho vurderet for 30 rdr og 3 6/7. M/arke/r Smør 2 4/7. Kande Malt i gaarden Store-Ourdahl vurderet for 12 rdr 3 mrk bleev udlagt paa eeneste Dr: Ingebor Lars dr: gift med Erich Larsen Wicho. vid: fol:

7. Erich Larsen Wichos Gave-Breev paa 18. M/arke/r Smør og 12. Kander Malt i bemte: gaard Vicho til sin Svoger Jon Nielsen Vicho. dat: 30te: Maij 1768. vid: f:

8. Jon Nielsen Wichos Vilkaars-Breev til Erich Larsen Wicho. dat: ej: vid: f:

9. Berge Nielsen og Mons Nielsens Odels-Skiøde til Jon Ellingsen paa 1. pund Smør og 1 1/2. Mæle Malt i gaarden Kalsaas for 10 rdr ej: dat: vid: fol:

10. Mons Jensen Klevens Skiøde til Hans Olsen paa 7 1/2. M/ark Smør og 1. pund Smør udi gaarden Kleif for 30 rdr ej: dat: vid: fol:

11. Ole Knudsen Hellands Do: til Gullich Heljesen paa 1/4. part i gaarden Øvre Helland af Skyld 9. M/arke/r Smør og 3. Kander Malt for 91 rdr ej: dat: vid: fol:

12. Johannes Monsens Bøgsel-Seddel til sin Sønn Mons Johannesen paa 9. M/arke/r Smør 6. Kander Malt i gaarden Store Ourdahl, imod at hand skal til sin Fader svare aarlig Vilkaar 1. Tønde Korn, 1 Koe- og 3. Faare Foster. dat: 30te Maij 1768. med Rev: ej: dat:

13. Johannes Johannes: den ældre og *Johannes: Johannesen den yngres Do: til Knud Larsen paa 18. M/arke/r Smør og 1/4. Mæle Malt i gaarden Niøtvedt. ej: dat: med Rev: ej: dat:

14. Hr: Johan Witthes Do: til Anders Monsen paa 18. M/arke/r Smør og 1/8. tønde Malt i gaarden Rommereim. dat: 17de: Martij: 1768. med Rev: ej: dat:

Da nu ey fleere Sager til dette Ting vare indstevnte, ey heller nogen med Documenter eller videre at forrette anmeldte sig for dette Ting, bleev til Rettens Attestation fremlagt af Fogden 1. Tings-Vidne i henseende hans Antagelse{s} udi sit for aaret 1766. allerunderdanigste Regenskab sammes 3de: Post, om der berørte Aar her i Skibreedet fandtes nogen priviligeret Giest giver-Stæd til Reysendes Fornødenhed, hvortil baade Laug Rett og Almuen svarede Ney, det ingen saadan/n/e omspurgte Kræmmer og Borger Leyer hverken er eller har været her i Skibreedet. 2. Restancen for de i dette Skibreede ubetalte Kongel: ordinaires Skatters 1ste og 2den Termin beløbende ongefæhrlig 452 rdr 4 mrk 5 s., da herpaa for dette Aar og disse Terminer ey meere er betalt end 25 rdr 1 mrk 11 s.

Hvorefter Retten bleev ophævet og Laug-Rettet dimitteret.

 

 

Mielde Skibr:

A/nn/o 1768. den 2den: Junij bleev Retten til almindelig Sommertings Holdelse sadt paa Tingstædet Nedre Mielde med Mielde Skibreedes Almue

1768: 23

i Overværelse af Deres Kongel: Majts: Foged Velædle Hr: Christen Heiberg og de Retten for dette Aar opnævnte Laug-Rettes-Mænd, hvis Navne udi afvigte Aars Justice-Protocoll fol: 413. findes anførte, der alle efter Rettens Paaraab mødte;

Og bleev dernæst de same Kongel: Forordninger og videre høye ordres for dette Skibreede publicerede, ligesom ved nest foregaaende Echanger Skibreede.

Dernæst publiceret

1. Sorenskriver Johan Garmans Skiøde til sin Sønn og Successor i Embedet paa 4 1/2. Løb Smør i gaarden Nedre Mielde, og 1 1/2. Løb Smør i gaarden Aaseim med alle dessens vedhørende og underliggende Herligheder for Summa 2500 rdr: dat: Sandvigen. den 23de: Decembr: 1767. vid: fol: 585.

2. Johan Garmans udstædde Kirke-Skiøde til sin Sønn Sorenskriver Henrich Garmann paa Mielde Capell, Hougs- Hoved, saavelsom og Gierstad og Brudvig annex-Kirker for 500 rdr dat: 23de Decembr: 1767. vid: fol: 585.

3. Mons Bastesen Hatlands med fleeres Skiøde til Stephen Monsen Grøve paa 1. Pund 1 1/2. M/ark Smør og 8te: Kander Malt i gaarden Grøve. dat: 4de Decbr: 1767. vid: fol:

4. Hr: Samuël Legangers Cappellan pro Persona til Evenvigs Præste-Gield hans udstædde Skiøde til Knud Johannesen paa 1. pund 16. M/arke/r og 1/2. M/ark Smør i gaarden Wevle for 180 rdr: dat: Fonnevig den 21de: Novbr: 1767. vid: fol:

5. Karen Magrethe Sl: Svartzkops Fæste-Seddel paa en øde Nøst-Tuft under Wallestrands Leyemaal til Erich Johannesen Houge dat: 25de: Maij 1768.

6. Lars Rasmusen Børcheland lader Tinglyse sin Myndtling Niels Iversen Loftaases arve-Midler 24 rdr: som hand ey mod aarlig Rente har efter Forespørsel hos andre vederhæftige Folk har kundet faaet udsadt, hvorefter bemte: Penge af Retten bleev forseiglede og Vergen med attest paa sammes Rigtighed tilbageleveret.

7. Publiceret Johannes Olsøn Wefles Skiøde til Ole Johannesøn paa 1 Pund 6 M/ark Smør 20 Kander Malt udj gaarden Søre-Revim for 150 rdr Dat: 2de Junij 1768. vid: folio 587.

8. Stephen Monsøn Grøves til Erich Johannesøn Houge udstædde obligation Stoer 40 rdr mod Pant udj gaarden Grøve 1 Pund 1 1/2 M/ark Smør og 8 Kander Malt. Dat: 2de Junij 1768 vid: f: 587

9. Knud Johannesøn Wefles obl: til Hr: Joshva Schafner Residerende Cappellan til Hougs Præste-Gield stor 99 rdr mod Pant med 1ste Prioritet udj gaarden Wefle 1 Pund 16 1/2 M/ark Smør 4 Kander Malt med bøgsel og over bøgsel til 16 M/ark Smør 4 Kander Malt, Dom Kirken i Bergen tilhørende. Dat: 2de Junij 1768. vid: folio 587

10. Een ditto udstæd af Ole Johannesøn Revim til Ole Nielsøn *Vefne og Johannes Gullichsøn Gierstad paa Myndtling Lars Larsøns veigne Stor 80 rdr mod Pandt med anden Prioritet udj gaarden Reveim 1 Pund 6 M/ark Smør og 20 Kander Malt. samt 1ste Prioritet udj Debitors løsøre Effecter Dat: 2 Junij 1768 vid: fol: 588

11. Een Ditto udstæd af bemelte Ole Johannesøn Reveim til Michel Wefles efterlatte Enke Karen Heljesdatter Wefle paa Capital 60 rdr hvorfore er Pandtsatt med første Prioritets Rett 1 bismerpund 6 Merker Smør udj gaarden Reveim samt 20 Kander Malt udj Ditto Gaard. Dateret 2den Junij 1768. vid: fol: 588.

1768: 23b

 

Derefter mødte for Retten paa Velædle og Velbyrdige Hr: Capitain Friderich Christian Holches veigne Sergiant Lydike og gav tilkiende at Velbemelte Hr: Capitainen har seet sig andleediget ved Mundtlig Varsel til dette ting at lade ved Stevne Vidnerne Lensmanden Johannes Søre Ascheland og Marchus Mit Mielde jndkalde Skafferen Erich Larsøn Mitmielde at andhøre Vidner andgaaende hans forsømmelse med Skyds tilsigelse for Citanten, efter tilsigelse, saa er og Vidnerne naunlig Sergiant Johannes Harbist, Hans Hougsbøe og Mons Gudmundsøn øvre Mielde alle under Faldsmaal jndvarslede alt til eet lovlig tings vidnes erhvervelse til Contra Partens undgieldelse for den Citanten tilføyede ophold til Hans Mayts: tiennestes forsømmelse. Hvorefter Lydike begierede Contra Parten og Vidnerne paaraabt og i mangel af deres Møde og varselens vedtagelse da Indstevningens afhiemling.

Contra Parten Erich Larsøn Mit Mielde blev paaraabt men mødte ike, vidnerne var alle tilstæde og vedtoge lovlig varsel.

thi fremstode forbemelte Stevne Vidner og under Eed afhiemlede i denne Sag at have tildeelt den jndstevnte lovlig varsel i alt saaleedes som for andført er der for dennem af dommeren blev oplæst

Lydike derefter begierede Vidnerne Eedfæstede, og at de derefter maatte giøre een General forklaring om alt hvad de denne tings vidne Sag til oplysning kand være vidende, Vidnerne fremstoede, for hvilke Eedens forklaring af lov bogen blev oplæst og de formanet til Sandheds vedblivelse og at vogte sig for meenEed og dernæst aflagde Eed med opragte fingre efter lovens bydende og da det befindes at vidnet Mons øvre Mielde medbetiener Retten som Laug Rettes Mand saa nedsad i hands stæd Anders Halland

Da 1ste Vidne Sergiant Johan Harbist fremstod og aflagde følgende forklaring: at kort før Paaske sidstleeden een Løverdags aften men den egentlige Dato erjndrer Vidnet sig ike kom Citanten Hr: Capitain Holch Rejsende til Vidnets Huus Hougsvigen og samme aften sendte sin under officeer til Skafferen jndstevnte Erich Larsøn Mit Mielde med ordre til om Morgenen næst efter \Kl. 7,/ at skaffe Skyds til Hossanger 2 Miil med tvende Mand og Færings baad, Men om Morgenen kom dog ingen Skyds til den bestemte tiid, før noged lengere ud paa dagen ungefæhr Kloken 9 1/2 Slætt da det eene jndstevnte Vidne Mons øvre Mielde kom alleene og havde hverken mand eller baad med sig, da bemelte Mons Mielde proponerede for Citanten om hand vilde tage toe mand foruden sig saa vilde hand selv forsyne dem med een 6 Erings baad, hvortil Citanten Svarede Nej, at hand Alleene vilde have den bestilte Skyds 2 Mand og 1 Færings baad hvorpaa bemelte Mons Mielde gik bort til Vidnet Hans Hougsbøe og fik hannem med sig, og Vidnet laanede dem baad for at skydse Capitainen paa sin Rejse til sit havte Compagnies afleverelse og videre vidste Vidnet ike at forklare thi er hand og fra Retten Demitteret. og Fremstoed dernæst det

 

1768: 24

2de Vidne Mons Gudmundsøn øvre Mielde som forklarede: at een løverdags aften kom Skafferen Erich Larsøn til Vidnets Huus øvre Mielde og tilsagde ham at Skydse Citanten næstpaafølgende Søndags Morgen fra Hougsvigen til Hossanger som er 2 Miil, og tage sin egen baad som er een 6 Eering, dog udlod Skafferen sig ike med hvad slags baad det skulde være, men sagde alleene som meldt Vidnets egen baad, ligesaa erjndrer og nu Vidnet sig at det var Kloken 7 om Morgenen som hand blev tilsagt at møde i Hougsvigen dog nu ved nøyere eftertanke falder det Vidnet i erjndring at Skafferen var ike hos ham før samme dags Morgen et par timer før hand skulle Rejse, blev og sagt af Skafferen at Vidnet skulde faae een Mand fra neste Mielde med sig, som dog ike kom hvorfore Vidnet noget blev opholdt, og til sidst Rejste til Hougsvigen og forespurte sig hos Citanten om hand vilde tage 2 Mand foruden Vidnet, og Vidnets baad \som/ var een 6 Ering, hvortil Citanten svarede Nej hand vilde kuns have den forlangte Skyds 2 Mand og 1 Færing I hvilken andleedning vidnet gik bort til Hans Hougsbøe og fik ham med sig og Sergiant Harbist laandte dem baad og videre havde vidnet ike at forklare thi blev hand demitteret. og

3die Vidne Hans Halvorsøn Hougsbøe fremstoed som forklarede at hand een Søndags Morgen ungefæhr Kloken 9 eller halv tie Slet blev tilsagt af Mons øvre Mielde at fare med ham i Skyds fra Hougsvigen til Hossanger med Citanten Hr: Capitain Holch som vidnet og giorde sig strax ferdig og fuldte med, men kand ingenlunde erjndre sig hvad dag og datum det var, og videre vidste hand ike at forklare thi blev hand afskeediget

Lydike derefter begierede sig det passerede paa Citantens Veigne udj tings vidne form beskreven meddeelt

Dom af Retten blev bevilget

Hvorefter Trende gange lydelig blev udraabt om nogen videre med Sager havde at gaae i Rette, men da jngen jndfandt sig blev til sidst af Hr: Fogden fremlagt til oplæsning Skatte Restancerne over 1ste Termin dette aars ordinaire Skatter som viiser at derpaa alleene er betalt 74 rdr 5 mrk og endnu staar til Rest den Summa 469 rdr 1 mrk.

Derefter er dette Ting Slutted og ophævet

 

 

Arne Skibr:

[1768] Den 3die: Ejusdem bleev Retten til almindelig Sommertings Holdelse sadt med Arne Skibreedes Almue paa Tingstædet Nedre-Mielde i Overværelse af Deres Kongel: Majts: Foged Velædle Hr: Christen Heiberg og de Retten for dette aar opnævnte 8te Laug-Rettes-Mænd, hvis Navne udi afvigte Aars Justice-Protocoll fol: 420. findes anførte, hvilke alle efter Paaraab mødte.

Og bleev dernæst de samme Kongel: Forordninger og videre høye Ordres for dette Skibreede publicerede, som for næst forrige Mielde Skibreedes Almue.

publiceret

1. Hr: Assessor Thomas Løw Preuses udstædde Pandte Obligation til Madme: Sophia Sl: Peder Jørgensen Egelsdorphs stoer 295 rdr: dat: 24de: Febr: 1768. vid: fol: 588.

1768: 24b

2. Diedrich Elertsen som Kirke Værge for Nye-Kirken, hans udstædde Bøxel-Seddel til Erich Olsen og Sieur Bergesen paa gaarden Rachnes i Hossanger Skibreede boende, paa et Laxeværp under Gaarden Sandvig, paa den Part som Leylendigs viis af Opsidderen Anders Arnesen nu til Bøxel beboes, imod aarlig Afgift 2 rdr: og den erlagde Bøxel 4 rdr: dat: 20de: April: 1768. med Rev: ej: dat:

3. Henrich Garmans paa sin Moeder Venche Garmans Veigne udstædde Bøxel- og Fæste-Seddel til Jens Johannesen paa 1. Huuse og Nøste-grund under Store Sandvigens Leyemaal, strekkende sig i Længde 21 1/2. Alen nest ved og neden for Abraham Marcussens Reberbahne beroende, som Hans Joensen for bemte: Jens Johannesen goedvillig afstaaet haver. dat: Mielde den 24de: Aprill: 1768. med Rev: ej: dat:

4. Ditto af Do: til Hans Joensen paa et Enge Plads i Store-Sandvigen Hejen kaldet, og en paa bemte: Pladz værende Huuse grund, som Jens Johannesen som forrige Bruger goedvillig for ham afstaaet haver. dat: 24de: April 1768. med Rev: ej: dat:

5. Do: af Do: til Rasmus Nielsen paa et Enge Plads Holmen kaldet, beliggende i Store-Sandvigen mod 15 mrk: aarlig Erlæggelse og Arbeyds med Fløttnings Penge 2 mrk 4 s dat: 30te Aprill: 1768. med Rev: ej: dat:

6. Diedrich Nielsens udstædde Transport Skiøde til Sr: Claus Biscoph paa en Huuse-Vaaning imellem Sr: Hans Fæsters Huus paa den Søndre og et Sl: Sorenskr: J: Garmans Sterv boe tilhørende Huus paa den Nordre Siide, og den almindelige Vey paa den Østre Siide for 165 rdr dat: 2den Jan: 1768 vid: f: samme har tilforn af Erich Nielsen været eyet og beboet.

7. Claus Bischops udstædde P: Obligation til Diedrich Nielsen stoer 165 rdr: dat: 2den: Janv: 1768. vid: fol: 589

8. Diedrich Nielsens i Bergen{s} Declaration, at, eftersom den til sig udstædde P: Obligation under 29de: Aprill: 1755. udstædde P: Obligation af Erich Nielsen er forlagt og bortkommen, maae og bør samme i hvis Hænder den end maatte være, herefter som magtesløs og mortificeret ansees, da Creditor i sam/m/e forlanger berørte Obligation af Pandte Bogen i Kraft af denne Declaration udslettet. dat: 2den: Janv: 1768. vid: fol:

Publiceret for det 9de Høyvelbaarne Hr: Stiftbefalingsmand Scheels til Sr: Simen Heen udstedde bevilling paa at være Procurator udj det Søndre Bergenhuusiske Amt, Dateret 22. februarii 1768

10. Enken *Sohie Salig Major Beerent Frøchens efterleverskes udstædde Bøgsel Sæddel til Halsteen Bergesøn paa 2 Pund 18 M/ark Smør udj gaarden Jordalen dat: 2de April 1768.

11. Ole Bleges Bøgsel Sæddel til Mons Hansøn paa 1/2 Løb Smør udj Espelie, Hammers Kirke tilhørende og underliggende, hvoraf og fuldte en ligelydende Reverse begge Dateret den 13de Januarij 1768

1768: 25

12. Hr: Sorenskriver Sl: Johan Garmanns til Hr: Capitain Albert Christopher Barchlaj udstæd auctions Skiøde hvorved Sælges gaarden Sahlhuus skyldende 2 Pund Smør, samt tilhørende Giestgiver Privilegium og videre tilsammen for 1000 rdr Dateret 11. april 1767

Hr: Fogden Hejberg ved sin fuldmægtig Sr: Jacob Jørgen Kastrup æskede Sagen i Rette andlagt sidstleeden Aars Høste ting, Contra Niels Olsøn Piber i Store Sandvigen for Resterende Nærings Skatter, producerede Rettens samme ting ergangne Laugdags forelæggelse og fremstillede Kalsmændene Lensmanden Anders Morvig og Skyds skafferen Diderich Lindemann til sammes afhiemling

Efter paaraab mødte ike Piberen Niels Olsøn thi blev Laug Dagens lovlige forkyndelse af Kaldsmændene under Eed bekræfted.

Fra Contra Parten Niels Olsøn blev i Retten fremleveret hans ved Procurator Synderburg forfattede Indlæg og tilsvars skrift udj Sagen af 28de Maij 1767, med derved følgende Soldater Pas begge saa lydende

Kastrup til det i Rettelagde skrift Replicerede: at der ingen feiltagelse som indkaldte Piber Niels Olsøn har fremtonet i sit Indlæg, men een beviist sandhed som tings vidnerne for Aarene 1764 og 1765 Legitimerer og ligesaa lidet som det i Rette lagde afskeeds Pas tillader Niels Olsøn at bruge nogen ulovlig næring, saasom af øll tapperie etc: saalidet befries hand og derved for den af saadan haandtering og næring, allernaadigst paabudne nærings Skatt, Ellers merkede Comparenten af jndlegget at Piberen Niels Olsøn forhen og før de paastevnte aar har brugt saadan næring som hand selv tilstaar, hvorfore Comparenten alleene her denne sinde Reserverede sig i belejlig tiid hannem for den videre Nærings Skatts betaling i saa fald at paafordre og tiltale, Men for de paastevnte 4 rdr paastoed Comparenten Dom tilligemed foraarsagede Omkostninger skadesløs 4 rdr.

Sagen optages til Doms.

Sr: Jacob Jørgen Kastrup paa sin Principal Hr: Fogden Hejbergs veigne begierede Sagen i Rette andlagt afvigte Aars Høste ting for Resterende Consumption og Andre Skatter imod Sr: Claus Biskop i Store Sandvigen i Rette lagde Laug dagen samme ting, som blev oplæst saa lydende,

Efter paaraab mødte ike Contra Parten Sr: Claus Biskop med tilsvar thi fremstode Kaldsmændene Anders Morvig og Diderich Lindemann som forklarede under Eed med opragte Fingre efter loven at de med meere end fulde 14 dages varsel haver forkyndt den oplæste Laugdag for Contra Partens Boepæhl i hans eged paahør

Comparenten Sr: Kastrup igientog sin afvigte Aars Høste ting giorte i Rettesættelse og paastand med dette tillæg at jndkalde Sr: Claus Biskop foruden

1768: 25b

De paastevnte Skatter tillige vorder tilfunden at oprette denne foraarsagede Processes Omkostning billigst med 4 rdr, som hand alt jndlod under Lovmedholdig Dom

Eragted

Sagen bliver optagen til Doms,

Procurator Sr: Jacob Preutz af Bergen fremstod for Retten og i Rettelagde hans udstedde Stevning imod Giert Busk boende udj Store Sandvigen ved Bergen af Dato den 10de Maij Sidstleeden med paateigning at sam/m/e Stevning for den jndstevnte ved Lensmanden Anders Morvigen og Skydsskafferen Diderich Lindemann den 14de Dito Lovligen var bleven forkyndet, samme Stevning blev oplæst saa lydende.

Hvorefter Comparenten Preutz fremstillede forbemelte Stevne vidner til Stevningens afhiemling med begier at den jndstevnte maatte paaraabes om møde skulle

Stevne Vidnerne derefter fremstode og under Eed afhiemlede Det oplæste Stevnemaals Lovlige forkyndelse i alt at være passeret saaleedes som deres paateigning udviiser.

Efter paaraab mødte ike indstevnte Giert Busch men fra ham blev ved Skydsskafferen Diderich Lindeman fremleveret hans skriftlige Exceptions skrift af 3die Junii 1768 som blev oplæst saaleedes lydende

Citanten derpaa i Rettelagde hans skriftlige forsætt af dags dato og tillige deshos andviiste den derudj andførte Giert Busches under dato 4de Februarii 1764 tilstillede originale Bilette til Conference og udj hvilked Citantens forsætt findes jndlemmed Citantens Speciale bereigning for udgifter og salarium udj de Citanten af Busch opdragne Rettergangs Sager for Bergens Byetings Rett og hvilken Reigning efter Busches forlangende hannem blev tilstilled den 7de Februarii samme Aar 1765, og da Citanten nu bemerker Busch lader møde ved jndkomne exceptions skrift henskydende sig fra denne Rett som hand vil formeene ej skulde være hans Competente Forum, saa fandt Citanten fornøden derudjnden at Replicere at hand ej veed rettere end Store Sandvigen ved Bergens Bye beliggende Sorterer under Arne Skibreede i Nordhorlehns Fogderie og at jndstevnte Busch udj bemelte Store Sandvigen virkeligen der er Boesatt og ligesaa samme stæds holder dug og disk, hvilked ike Alleene er Stevne Vidnerne bekiendt men end og Laug Retted og Arne Skibreedes meenige Almue, thi haver i Citantens formeening den indkomne exception aldeeles ingen stæd i lov, uandseet at Busch som Skipper pro tempore og ike meere af Bergens Byes øvrighed skulde have vundet borgerskab, hvilked om end var skeed aldeeles var uvedkommende denne Rett, som uigiendriveligen efter loven er hans Rette og fastsatte Værne ting, thi formodede Citanten som hand

1768: 26

Og paastoed at jndkomne exception som aldeeles er ulovgrundet ej vorder Reflecteret paa, men derimod at den jndstevnte alvorlig nu forelegges for denne Rett til denne Sag at svare og derudjnden i Relation saavel af Citationen som Citantens i Rettelagde jndlæg imodtage dom efter yderligere Reserverende i Rettesættelse, til hvilken Ende Citanten formodede at saadan foreleggelse skeer til næste Høste ting paa det og at den jndstevnte imidlertiid og ej skal være uvidende om hvad nu fra Citantens side er bleven i Rettebragt, Indlægget blev i Retten oplæst og den foreviiste Bilette mod dens jndførsel i Indlægged Confereret og Rigtig befunden samt med andviisnings paateigning Citanten tilbageleveret.

Dommeren fandt fornøden i andleedning af den jndkomne exception at fremkalde de forbemelte, Stevne vidner som bleve tilholdte under deres forhen aflagde Eed at forklare, om de ike efter deres forrige forklaring og paa stevningen skeede paateigning forkyndte Stevnemaalet for Contra Parten Giert Busches eged iboende Huus og Boepæhl i Store Sandvigen under Arne Skibreede og i hans eged paahør, og hvad hand ved forkyndelsen Svarede? Resp: Ja at de i alt saaleedes som paateigningen udviiser haver forkyndt Stevnemaalet, og at Contra Parten Giert Busch virkelig er boende i det Huus hvor Stevningen ham er forkyndt nemlig i Store Sandvigen under Arne Skibreede og der holder dug og disk som og af Laug Retted blev gestendiget,

derefter er saaleedes

Eragted

Dommeren kand ike finde nogen billig føye i Relation af det jndkomne exceptions skrift og derudj Allegerede Lovens Capitel om værne ting /: som inapplicabel i dette tilfælde :/ \at afviise Stevnemaalet/ Allerhelst da Stevnevidnerne ved deres Eedelige aflagde forklaringer inden Retten har gestendiget at Contra Parten Giert Busch er boende i Store Sandvigen under Arne Skibrede og der holder dug og disk. Thi nyder Sagen sin fremme efter det jndkomne Stevnemaal hvis lovlige forkyndelse er beviist, ligesom og Contra Parten Giert Busch paalegges til næstholdende Høste ting for Arne Skibreede at møde tilstæde og Sagen at tilsvare uden lengere udhal

Procurator Jacob Preus som Fuldmægtig af Mogens Andersøn Tringereid i Bergen fremlagde een skriftlig Stevning imod Jan Nielsøn Commandeur af dato 10de Maij Sidstleeden med paateigned forkyndelse af lensmanden Anders Morvig og Skafferen Diderich Lindemann som Comparenten for Retten fremstillede til Stevnemaalets afhiemling. Stevnemaalet blev i Retten oplæst og af Stevnevidnerne afhiemled efter paateigningen at være passeret.

Citantens Fuldmægtig andleediget af det jndkomne fra den Jndstevnte fandt fornøden at begiere Sagen udsat til neste Høste ting om enskiøndt noged

1768: 26b

fra den Jndstevntes Side maatte i Rette komme, efterdie Comparenten til den tiid paa hans Principals veigne Agtede at begiegne Sagen med Continuations Stevning og derved tillige at føre Vidner til hans Sags bestyrkning

Efter paaraab mødte ike den jndstevnte men fra hans Side blev ved Diderich Lindemann indleveret Contra Partens ved Procurator Kragh forfattede Indlægs skrift af gaar dags dato som blev oplæst saalydende,

og derefter er saaleedes

Eragted

Sagen i følge Citantens Fuldmægtiges begier udsettes til næste ting, for at jndkomme med det fornøden Andseende Continuations Stevning

Publiceret

for det 13de Jan Øchaas med der fleeres udstædde Skiøde til Erich Monsøn paa 1 Pund 17 1/5 Merker Smør 20 3/5 Kander Malt i gaarden Westerlien for 103 rdr Dateret 9de Decbr: 1767

14. Een Obligation udstæd af Erich Monsøn til Gregorius Lie og Johannes Jordahl paa Capital 80 rdr, mod Pandt udj Gaarden Westerlien 2 Pund Smør 1/2 Tønde Malt: Dat: 3 Junij 1768. begge folio 595

15. Udsletted Jens Johannesøns til Salig Hr: Sorenskriver Garmann udstædde Pandte forskrivelse stoer 40 rdr, mod Pandt udj hands iboende Huus i Sandvigen, Dateret 5te octobris 1765, og tinglyst den 25de Novembris samme aar, som nu efter Qvitering af 3die Junij 1768 er indfriet vid: folio 471.

Næste dagen den 4de Junii 1768, Er Sage Tinget igien Continueret udj overværelse af samme Laug Rette som i gaar var tilstæde,

Hvorda! Udi Sagen andlagt af Velædle Hr: Fogden Hejberg mod Claus Biskop for Resterende Kongelige Skatter er saaleedes

Dømt og Avsagt

Den fra Citanten Velædle Hr: Fogden Hejbergs Side i denne Sag fremlagde Reigning oplyser Søgemaalet de paastevnte 6 rdr 3 mrk 8 s at være Resterende og jndestaaende Consumption og Folke Skatt hos jnd{e}stevnte Claus Biskop for aarene 1764 og 1765, og da Contra Parten bemelte Claus Biskop, ej enten efter den ham lovlig tildeelte jndvarsling eller paafølgende Laugdagelse haver mødt tilstæde eller andmelt forfald Har hand ved saadan sin stiltienhed og udeblivelse ligesom givet tilkiende at hand mod Sag og Søgemaal ike haver haft noged Rettmæssigt at erjndre og jndvende, og altsaa Tilfindes Contra Parten berørte Claus Biskop at betale til Citanten Hr: Fogden Hejberg de paastevnte 6 rdr 3 mrk 8 s samt i Processens omkostninger 3 rdr, Der alt udreedes inden femten dage efter denne doms lovlige forkyndelse, under ellers paafølgende adfærd efter loven,

Udi Sagen andlagt af Velbemelte Hr: Fogden Hejberg contra Niels Olsøn Piber i Sandvigen boende for

1768: 27

Nærings Skatt pro 1764, og 1765. er saaleedes bleven

Dømt og Avsagt.

Til Sidstafvigte aars Høste ting for dette Skibreede har Citanten Velædle Hr: Fogden Hejberg ladet jndkalde denne Sags Contra Part Niels Olsøn Piber i Sandvigen til Doms lidelse for Resterende Nærings Skatt, af hans i aarene 1764 og 1765 holdte øll Tapperie i alt 4 rdr efter derover fremlagde Reignings udviisende, men da den jndstevnte ej samme tiid mødte er hand forelagt Laug dag til næste Sommer Ting da Contra Parten bemelte Niels Olsøn ved Sagens i Rettetagelse og paaraabelse har ladet i Retten fremlegge eet under 28de Maij 1768 forfattede Indlægs skrift, med derhos fuldte afskeeds Pas og demission af Hans Mayestets tieneste som Soldat Sub dato 9de octobris 1765, Hvorved hand søger at Legitimere sig berettiget til hans brugte Øll tapperie, deels paa den grund at hand i de Aar for hvilke Nu Nærings Skatt fordres stoed i Kongens tieneste som Soldat og deels fordie hand nogle aar forhen /: da hand efter egen tilstaaelse har brugt lige øll tapperie :/ ej er afkrævet saadan Nærings Skatt med det videre samme Jndlæg efter actens udviisende omformelder

Hvorjmod Citanten velbemelte Hr: Fogden Hejberg foruden forhen Allegerede Reigning har ladet fremlegge Extract af de ved Høste tingene 1764 og 1765 for Arne Skibreede til Fogdens Reignskabs beleg tagne Tingsvidne andgaaende de som bemelte Aaringer til Nærings Skatts svarelse ere andgivne og derefter er Sagen fra Citantens Side til doms deduceret saaleedes som acten omformelder

Tages nu under betragtning beviisernes tilstand paa een og Anden Side, da har Citanten ej alleene ved Reigning oplyst Kraved, men end og ved den fremlagde tingsvidne Extract beviist at Niels Olsøn Piber for den paastevnte Nærings Skatt til svarelse er andgiven ligesom ej heller findes nogen medhold af lov eller udj saa tilfælde udgangne Kongelige allernaadigste andordninger til at frie tage Niels Olsøn for Søgemaalet efter hans u\lov/grundede paastand

Men Kiendes og Dømmes for Rett: at Indstevnte Niels Olsøn Piber bør betale til Citanten Hr: Fogden Hejberg den paastevnte Nærings Skatt for Aarene 1764 og 1765 med 4 rdr samt i Processens omkostninger 3 rdr, der udreedes inden 15 dage efter denne doms lovlige forkyndelse under adfærd efter loven

Publiceret

16, Erich Nielsøn Yttre Arnes paa sin Hustrue Brithe Olsdatters veigne udstædde Penge mangels lysning til 1 Pund Smør 1/3 Huud 4 Kander Malt udj gaarden Seim Dat: 4 Junij 1768

17. Een Obligation udstæd af Hr: Capitain Barchlaj til Hr: Jens Bergendahl paa Capital 200 rdr, mod Pandt udj Gaarden Sahlhuus 2 Pund Smør. Dateret 23de April 1768 vid: folio 591

Efter 3de Ganges paaraab jndfandt jngen sig som med Sager havde at gaae i Rette thi er dernæst af Hr: Fogden Hejberg fremlagt Skatte Restancerne over de ordinaire Skatters 1ste Termin dette Aar som viiser at alleene er betalt 46 rdr 1 mrk 8 s og endnu Rester 591 rdr 3 mrk 8 s

Hvorefter Tinged er ophævet

1768: 27b

 

 

[Extra Ting for Schiolds Skibreede]

Anno 1768 den 17de Junii Er Rætten sadt paa Tingstædet Møllendahl i Schiolds Skibreede, i følge den ved seeneste Høste ting faldne Eragtning og Rettens Kiendelse for at foretage og til Endskab befordre den af Velædle Hr: Fogden Hr: Hejberg mod Anders Fyllingen for beskyldninger andlagde Sag med det videre, og mødte da tilstæde de samme 8. Eedsorne Laug Rettes Mænd som ved Sommer tingets holdelse var tilstæde

Procurator Sr: Sønderburg for Hr: Foged Hejberg til dette Extra ting Refererede sig til Rettens seeneste for Sommer tinged ergangne bevilgelse til samme da fremlagt, samt nu i Rettelagde Hr: Fogden Hejbergs skriftlige ankyndigelse til den jndstevntes Fuldmægtig Hr: Procurator Reutz Dateret den 7de denne maaned med Hr: Procurator Reutzes paateigning af den 11te Passato, og som Fogden derved har offereret sig til uden Contra Stevning, og ligesaa fuldkommen som den var udtaged og incammineret at taale dom i denne Sag ved Reconvention, saa protesterede Comparenten paa dom formeenende at den jndstevnte jngen videre grund eller andleedning kand have til udsettelse, allerhelst naar betragtes, at Procurator Reutz som den jndstevntes Fuldmægtig ved sin paateigning indted haver haft imod den giorde offerte, men alleene haver henviist \Citanten til/ den jndstevnte selv paa hvis veigne hand haver forhen mødt og ligesom derved sagt at hand jndted videre til Sagen holder fornøden at svare, for bekostningerne paastoed hand ellers tillæg af 7 rdr, det Producerede blev oplæst saa lydende

Contra Parten Anders Fyllingen mødte og jndleverede sit skriftlige forsvar og jndlægs skrift af dags dato som blev oplæst saa lydende,

Procurator Synderburg i andleedning af det jndkomne Indstillede paa Citantens veigne 1mo at jndstevnte Anders Fyllingen som mødende er underretted betimmelig om denne Sags foretagelse i denne Extra Ret, og om Fogdens offerte som forhen tilført, altsaa ingen undskyldning kand have for, at hand ike haver besørget det fornødne til oplysning fra sin Siide 2do at Fogdens andlagde Sag er mod ham en particulaire ...st(?) ike som een af øvrigheden andseet Delinqvent, men een fogden som melt har tiltale for sin egen deel, og altsaa ike af Høye øvrighed har kundet nyde bevilling til Defensor, hand paaberaaber sig forgieves at have andsøgt, efterdie hand lige med een hver anden part bør at forsvare sig selv og 3tio at saavel Anders Fyllingens paaberaabte Forordninger som hans andet foregivende bliver upasseligt til enten videre Udsettelse eller ophold i Sagen, naar overveyes at hand lovlig er kaldet til Sagen, overbeviist det hand er søgt for, hvorimod jngen ophitted undskyldning kand gielde enten formedelst uformuenhed og uforstand eller andre maader \..?../ efter Citantens lovgrundede paastand Stricte bør undgielde den Comparenten altsaa igientog med Protest mod videre udhal

Contra Parten Anders Fyllingen Reffererede sig til det af ham jnd-

1768: 28

Givne Jndlæg udj eet og alt

derefter er saaleedes

Beslutted

Den af Sagens Citant Velædle Hr: Fogden Hejberg nu i Rettekomne declaration viiser at hand modtager ald Contra afbeviisning paa den paagieldende Anders Fyllingens Side uden nogen foregaaende varsel, ligesaa viiser og det fra Contra Partens Side nu under dags dato jndgivne Indlæg, at Contra Parten bemelte Anders Fyllingen har protesteret imod Sagens beslutning denne Sinde, deels fordie hand ike er tildeelt den efter hans formeening i saa tilfælde fornøden andseende varsel og deels fordie hand efter foregivende ej har faaed den fornødne Defensor, som af ham skal være andsøgt, Saa paa det at Anders Fyllingen ej i sin tiid skal have allerringeste føye, til at besvære sig over Sagens for hastige beslutning saa jndvilges ham endnu engang for alle udsettelse til næst andstundende 19te Julj, jhenseende til den af høye øvrighed bevilget {udsettelse og} Extra Retts holdelse i denne Sag til sammes hastigste befordring, Til hvilken tiid Contra Parten og paagieldende Anders Fyllingen haver at j Rette føre alt hvad hand fra sin side agter fornøden til paaberaabende Contra afbeviisning, thi i manglende fald bliver dom afsagt uden fleere udsettelsers jndvilgelse

Derefter er udj Sagen andlagt af Hans Andersøn Contra Knud Zachariasøn saaleedes

Dømt og Avsagt

Ved Skriftlig Citation Dateret 16de Septembris 1765 har Citanten Hans Andersøn ladet Knud Zachariasøn jndstevne til 1765 Aars Høste ting for Schiolds Skibreedes Almue paa Tingstædet Møllendahl til vidners paahør og doms lidelse fordie Contra Parten Knud Zachariasøn ej enten efter Accord og foreening har ladet Citanten faaed gaarden Unneland i besiddelse og brug ej heller ville tilbagebetale den belovede halve Bøgsel med 37 rdr 3 mrk tilbage, ligesom og skal have nægted Citanten Hans Andersøn at udtage eendeel sine Eiendeele af eet Contra Parten tilhørende Nøst, uagted, dog at Effecterne med Contra Partens minde skulle være jndsatt, med det videre Stevnemaalet omformelder Efter samme Stevnemaal er og Sagen den 3de octobris 1765 falden i Rette, da fra Citanten Hans Andersøns Side er ført og afhørt tvende Vidner Crispinus og Erich Chrispinussøn Lie der begge eenstemmig forklarer at Contra Parten Knud Zachariasøn af Citanten Hans Andersøn har modtaged i Bøgsel penge af 1 1/2 Løb i gaarden Unneland 75 rdr ligesom og at Citanten i dets Stæd maatte lade sig nøye med een liden Gaard Lie kaldet, mod de løfter at hand om eet Aars forløb ej alleene skulle faae den tilbøgslede anpart i Unneland i besiddelse og brug men end og den halve betalte Bøgsel tilbage, hvorefter Sagen er gived andstand til Sommer tinged 1766, da Sagen fra Citantens Side er slutted under dom ved skriftlig paastand med derhos hæftede beskikelses documente det første dateret 5te Maij 1766 og det sidste som er Dateret 4de Septembris 1765 viiser Citantens mindelige tilbud til Contra Parten Knud Zachariasøn om at modtage den halve Bøgsel af Unneland 37 rdr 3 mrk, uden Søgemaal tilbage, samt tillige blive udleveret

1768: 28b

Eendeel løsøre Effecter som Citanten under denne Sag paaklager i Contra Partens Nøst som melt at være beroende og ham nægted. Sagens 3die session den 7de Octobris 1766 er denne Sag atter i Rettetaget, og da efter Contra Partens Knud Zachariasøns i Rettelagde Contra Stevnemaal Sub Dato 6te Maij 1766 afhørt de forhen bemelte tvende fra Citantens Side førte Vidner, hvorved Contra Parten søger at overbeviise Citanten, deels at hand paa ulovlig maade er fraviget sin tilbøgslede andpart i gaarden Lie, og deels at hand ej har opfyldt een med Contra Citanten Knud Zachariasøn, om eendeel Creaturers afhendelse slutted Accord og foreening med det videre, og hvorefter Sagen adskillige gange har nydt udsættelse efter Contra Partens begiering

Tages nu under Betragtning beviisernes tilstand paa een \og/ anden Side, da sees deraf klarlig at Citanten Hans Andersøn har afbeviist Sigtelsen ihenseende til den af gaarden Unneland tilbage fordrende halve Bøgsell 37 rdr 3 mrk, og at Contra Parten Knud Zachariasøn har væred uvillig samme efter foregaaende mindelig tilbydelse at tilbagebetale, men andgaaende at eendeel løsøre Effecter Citanten tilhørende, skulle være beroende \i Contra Partens nøst/ og af ham nægted udleverelse, derom er fra Citantens Side ved Vidnernes examination indted Moreret eller oplyst, ligesom og at Contra parten Knud Zachariasøn efter det fra hans Side i Rette lagde Contra Stevnemaal, ej har afbeviist noged som i denne Sag kand komme ham til befrielse og undskyldning

Og altsaa Kiendes og Dømmes for Ret: i følge denne Sags forefundne omstendigheder, at Contra Parten Knud Zachariasøn bør betale til Citanten Hans Andersøn den paastevnte \halve/ Bøgsel af gaarden Unneland med 37 rdr 3 mrk Samt i denne Processes foraarsagede omkostninger 8 1/2 rdr, Da Parterne for det øvrige gives Regresse Til hinanden for de her under denne Sag ventilerede og samme uvedkommende samt til deels ubeviiste Poster, j fald de samme ved yderligere Søgemaal trøster sig til at proceqvere, og Endelig kand den af Citanten ved Doms deduction paastaaede Renter af Bøgselen forbemelte 37 rdr 3 mrk, som upaastevnte ike komme under paadømme.

Det idømte udreedes 15 dage efter denne doms lovlige forkyndelse under ellers paafølgende adfærd efter loven

Der efter er Extra tinged for denne Sinde bleven Slutted og ophæved

1768: 29

 

 

Extra Ting for Alenfiths Skibreede

Anno 1768 den 20de Junii, Er Retten sadt paa Tingstædet Alverstrømmen i Alenfiths Skibreede i følge den ved seeneste afholdte Sommer Skatte og Sage ting for Dito Skibreede faldne Rettens Eragtning og beslutning udj den af Stædets Foged Velædle Hr: Christen Heyberg imod Delinqventen Ole Olsøn for Tyverie og jndbrud {mod} paa Justitiens veigne Andlagde Sag, til eet Extra tings holdelse til denne Sags desto hastigere Endskabs befordring, og mødte da tilstæde de samme 8te Eedsorne Laug Rettes Meddoms Mænd som bemelte Sommer ting bievaanede og Retten medbetient

Hr: Fogden Hejberg ved sin Fuldmægtig Sr: Kastrup mødte som actor og allerførst Producerede in originale den Constituerede Stiftbefalings Mand Hr: Justitz Raad de Fines approbation og billigelse under 3die hujus til det her i dag udj denne Sag berammede Extra tings holdelse, dernæst i Rettelagde Comparenten Rettens paa sidste Sommer ting den 9de Maij ergangne Kiendelse. og tillige foreleggelse for det da udeblevne Vidne Jon Bergesøn Hopland med paateigned forkyndelse, som begge bleve oplæste saa lydende.

Videre Producerede Comparenten til Actens følge den hos Delinqventen Ole Olsøn eller over hands Ejendeele holdte undersøgnings og seqvestrations Forrettning, hvoraf erfares hans heele Boeds Formue eller Hoved Lod Knap Renderer 8 s.

Actor lod end videre tilføre at hand her til tingstædet har ladet transportere fra sin arrest i Bergen Delinqventen Ole Olsøn og nu hannem for Retten uden baand og fængsel fremstillede

Hvornæst Actor Paastoed at det forelagde og nu mødende vidne Jon Bergesøn Hopland eller Berge Jonsøn Hopland maatte blive fremkaldet til Provemaal paa de Af Actor forhen fremlagde skriftlige Qvestioner. da det ellers ike har været Actor muelig at faae opspurt fleere Vidner der i denne Sag og om de af Malverfanten (Malefikant = forbryter, ugjerningsmann) begangne tyverier kunde give oplysning.

Delinqventen Ole Olsøn var tilstæde løs og leedig her for Retten men hans af Høye øvrighed Andordnede Defensor mødte ike efter paaraab, endskiøndt at Retten fra I Morges betids og indtil Kloken 5 1/2 Slet eftermiddag i vente paa hans Møde havde opholdt sig.

Derefter blev fremkaldet Vidnet

Berge Jonsøn Hopland som nest at vedtage lovlig varsel, sagde sig at være 19 aar gammel, men ej endnu Confirmeret, og nu gaar og læser til Confirmation for Sogne Præsten for Hossanger Præstegield Hr: Smit, for hvilked vidne Eedens forklaring af lov bogen blev oplæst og hand formaned og aldvorligen paamindt i alle maader. uden nogen forbeholdenhed at aflegge saadan forklaring som han om paaædskes med Eed kand gestendige

1768: 29b

Derefter Svarede Vidnet paa de fremsatte Qvæstioner saaleedes. Til 1ste 2de 3de 4 og 5te Qvæstion vidste indted at forklare til Oplysning Til 6te Svarede: har ike selv seet det herudjnden Omspurte tyverie og jndbrud forøve af Delinqventen Ole Olsøn, men vel hørt det sige af andre, ligesom og seet adskillige Madvahre hos sin Fader Jon Hopland som blev sagt af denne Ole Olsøn at skulle være stiaalet fra Ole Erichsøn Hopland og lagt paa Jon Hoplands Floor lem hvor Lars og Anders Hopland og fandt samme Til 7de Svarede: har hørt det sige af Delinqventen Ole Olsøn selv at det skeede om natten. Til 8de Svarede: at det omspurte jndbrud skal være skeed natten til onsdag nest efter sidstleeden Paaske, ligesom og at Ole Olsøn samme tiid skal have staalet 1 forklarings bog med nogle Messing Knapper og 1 Messinghængsle hvilked hand saae Tyven selv leverede til varens Eiermand Ole Hopland. Til 9de Svarede: har indted derom selv seet men vel hørt det af andre sige til 10de 11, 12 og 13de vidste indted at forklare. Til 14de Svarede har hørt det selv sige af tyven Ole Olsøn at hand hos Ole Erichsøn Hopland har opdirket 2de Boer, 2de Skabe og 2 Kiste laase til 15de 16 og 17de vidste Indted at forklare

Actor dernæst lod tilføre at hand vel paa Grund af lovens 1 Bogs 13 Capt 19 art kunde paastaae dette vidnes Eedfæstelse paa den aflagde forklaring, saa da dog samme vidnes forklaring i alt er overeenstemmende med Delinqventens egen frievillige aflagde forklaring og tilstaaelse lod hand det dermed beroe som delinqventens forklaring vil blive beviis nok. Vidnet er derefter fra Retten bleven forløvet

Actor /: for ike at opholde Retten med at fremme sin paastand over Delinqventen skriftlig, særlig da næsten den gandske dag og indtil Kloken over 5 Eftermiddag forgieves er henløben med at bie paa Delinqventens Andordnede Forsvar Procurator Sr: Thommas Steen som ej endnu efter paaraab enten Persohnlig eller skriftlig møder eller møder lade, for hvilken hands utilbørlige opholdelse samt videre deraf flydende hand nemlig Sr: Steen vel og billig bør Repondere og jndestaae :/ Indlod sig dernæst ad Protocollen med følgende demonstration og i Rettesættelse, at endskiøndt vel ike tilfulde med de førte og Eedelig afhørte Vidner er overbeviist Delinqventen Ole Olsøn meere end det eene Tyverie og jndbrud om natten hos Lars Larsøn Todland saa bliver dog formodentlig Delinqventens her paa tingstædet jnden Retten afvigte 9de Maij aflagde reene og utvungne bekiendelse legitimation nok udjnden de paastevnte og Af ham forøvede tyverier og Indbrudder alt om natte tiide, ligesom og samme bestyrkes med de bestiaalne Mænd saavel Ole Erichsøn Hoplands som Lars Larsøn Todlands her inden Retten forrige Rettes dag giorde *delaration sc: at varene fra dem vare stiaalne og igien af Tyven Ole Olsøn dennem tilfulde tilbagegivne

1768: 30

Hvorhos ej ulige eller ugrundet anmerkes, at over ham som een saavel kiendt nattetyv skulde vel nogen vanskelig paa gierningen og med Kosterne overkomme, eller ved de af ham giordte jndbrud eller oplukelse, {samt} blive foruroliget, som hand baade paa Gaarderne og i de bestaalne Mænds Huuse var i sær bekiendt efterdie hand kort forhen hos eenhver af dem havde tiendt, og altsaa saa meget desmeere frie og Siker kunde passere uden at enten Hund eller Hane som mand siger eengang skulde Giøe af ham og desuden havde forsynet sig med dirker og saa kaldede tyve Nøgler, hvormed hand uden nogen allarm kunde indbryde og virkelig og efter hans egen og vidnernes aflagde forklaringer med de i Retten beroende 2de dirker og Kroge opbrød og oplukede for sig, saa han i den henseende var een meere farlig og listig tyv end om hand havde været ubekiendt thi settes i Rette, at Delinqventen Ole Olsøn for de af ham begangne tyverier ej alleene efter lovens 6 Bogs 17 Capt 40 art: bør bøde Tvigield af det stiaalne som efter taxation beløber jndbereigned de Contante penge 2 rdr 1 mrk 15 s med 4 rdr 3 mrk 14 s: Samt sin Hoved lod om hand nogen havde til Hans Maytts: Cassa, Men end og for derved og derunder om natten giorde jndbrudde, følgelig Forordningen af 4de Martj 1690, have sit liv forbrudt i galgen og Dømmes til at henges, med hvilken deduction og paastand Actor paa sin side jndlod Sagen lov grundet Dom, Men ihenseende Defensor ej endnu med noged Forsvar for Delinqventen haver mødt saa soubmitterede Actor det til Rettens Kiendelse saadan hans utilbørlige udeblivelse og hvorvidt Sagen nu kand blive at tilendebringe, da hand i fald udsettelse skulle fornødiges faar \vel billig/ være andsvarlig for hvad omkostninger derved maatte foraarsages og i hvilked fald dog Actor maatte erjndre ike at kunde Comparere her igien førend sidst in Julj, formedelst de forestaaende endnu uafholte Vaasse Sommer tinge

Eragted

Endskiøndt Delinqventen Ole Olsøns af Høye øvrighed andordnede Defensor Procurator Simen Steen var tilstæde ved Sagens Seeneste behandling paa Sommer tinged for Alenfits Skibreede den 9de Maij 1768 og hørt Sagens determination til i dag, har hand dog nu udeblevet og ej enten selv mødt eller ved andre ladet møde, med noged til eller forsvar i denne Sag paa Delinqventens veigne, thi understaar dommeren sig ike denne sinde ved dom at beslutte denne betydelige Sag, hvorudj Defensor ike hidjndtil har oplyst eller søgt at oplyse det allerringeste til Delinqventens forsvar, men stilles Samme Sag i beroe til foretagelse igien her paa tingstædet Alverstrømmen førstl: 29de Julij, til hvilken tiid Procurator Steen \paalegges/ med tilsvar i denne Sag at jndkomme til Sammes tilendebringelse, ligesom

1768: 30b

Hand og haver at tilskrive sig selv den andsvar og de bekostninger hand derved billig paakommer, Laug Retted iagttager samme tiid betimmelig møde

 

 

[Extra Ting for Schiold Skibreede]

Anno 1768 den 19de Julij, Er Retten sat paa Tingstædet Møllendahl i Schiolds Skibreede, til een Extra Retts holdelse udj een Sag som af Velædle Hr: Fogden Hejberg er Andlagt imod Bonden Anders Ingebretsøn Fyllingen for nærgaaende beskyldninger og videre grov opførsel, alt i følge den i Sagens Seeneste session den 17de Junii Sidstleeden faldne Rettens Eragtning, og mødte da tilstæde til Rettens medbetiening de samme 8: Eedsorne Laug Rettes Mænd, som forhen ved denne Sags begyndelse er Protocollen tilførdt,

Procurator Sr: Sønderburg mødte og i Rettelagde, Rettens seeneste Eragtning, med paateigning Om dens lovlige forkyndelse af 27de Junij afvigte, hvorimod hand haabede at Procurator Reutz som nærværende ej havde noget at jndvende, eller hvad Forkyndelsen betreffer, men skulle det dog skee var Kaldsmændene Lensmanden Anders Tveteraas og Michel Michelsøn Sædahl tilstæde, som Comparenten i saadan Fald, paastoed admitteret til deres paateignings Eedelige afhiemling

Procurator Sr: Reutz paa Anders Fyllingens veigne mødte og som hand nu maae see at Rettens Kiendelse vidnesfast skal være forkyndt i Comparentens Huus den 27de passato udj hans fraværelse, saa maatte hand ogsaa troe samme skiøndt hand samme Kiendelse ej før har seet, mindre deraf nogen Copie er efterlatt i huuset som hand dog formeener efter lov skee burde men dette at forbiegaae saa andviiste Comparenten for Retten in originale Anders Fyllingens udstædde Contra Stevning og tillige til Vidnernes ydermeere Førelse paa Contra Qvæstioner af dags dato med begier om sammes paateigning af Retten at være Andviist ligesom hand og deraf til jndlemmelse i Acten for det første fremlagde een Verificeret gienpart, i hvis Andleedning hand maatte begiere Sagen udsatt til Høste tinged først kommende, at samme efter forkyndelse for alle vedkommende den tiid kunde i Rette falde, jmidlertiid og næst at Referere sig til loven og den Kongelig Forordning af 3de Martj 1741, protesterede hand imod ald overiilelse, og ellers i andre maader forbeholdt hands Rett.

Procurator Sønderburg paastoed afhiemlingen siden den giorde tilførsel af Sr: Reutz er vaklende og gaar ham alleene selv and og ike hans Principal, hvorefter hand forbeholdt sig det tilførte ellers at besvare, den fremlagde Rettens Eragtning blev oplæst saaleedes lydende

Derefter fremstoed forbemelte Varsels vidner og under Eed afhiemlde, at de i alt saaleedes som deres paateigning udviiser haver forkyndt den for dem oplæste og Sagens seeneste session passerede Rettens Eragtning, saavel for Contra parten

1768: 31

Anders Fyllingen som hans Fuldmægtig Procurator Sr: Reutz, ligesom de og forklarede, at der af dem ingen Copie blev leveret eller begiert af den forkyndte Eragtning

Procurator Reutz i den andleedning begierede Kaldsmændenes nærmere declaration, om de hafde nogen Copie til enpresentation enten for Anders Fyllingen eller Comparenten. Svarede Nej, at de ingen Copie medbragte.

Procurator Sønderburg hernæst for Hr: Fogden Hejberg Refererede sig til det i Retteførte tingsvidne, under hvilked indstevnte Anders Fyllingen har mødt, og vidnernes forklaring deri, som er overbeviisendes at den andvente Contra Stevning ingen Grund har den hand og desformedelst modsagde, nest at paatrenge endelig Dom i Relation til Rettens ergangne Kiendelse, kraftigst protesterende mod videre Andstand i det haab at om samme imod formodning skulde blive bevilget formedelst forbemelte andviiste Contra Stevning, tiden til bemelte Contra Stevning blev forkorted og jndskrænked saaleedes at der til sammes lovlige forkyndelse og jRetteførelse ej blev bevilged meere end 5 a 6 uger som meere end overflødig tiid, siden Fogden Hejberg imod Forkyndelsen indted har at jndvende, men alleene mod Stevningen selv.

Procurator Reutz Reffererede sig til sit forrige og i sær til den nedlagde protest imod overilelse, men endnu meere indstillelse til dommerens betragtning, at her ingen lovlig føye er til at haste, at det er paa den beste Aarets tiid for Vidnerne, og endelig at der er andre som skal stevnes end som Fogden, samt at der ike er mange uger til bage fra den tiid som Fogdens Fuldmægtig har Determineret og jndtill Høste tinged bliver holdt, saa det ikun ansees forgieves at umage dommeren og laug Retted til fleere Extratinge

Procurator Sønderburg submiterede at Contra Parten Anders Fyllingen og Fuldmægtig baade under det i rettelagde tings vidne og denne hoved Sag, har haft meere end frist og lejlighed nok til at See Sagen paa deres Siide tilendebragt, men har i den stæd søgt uforsvarlig udflugt og at opholde Sagens Slutning, hvilked og det nu sidst tilførte udviiser, er eet vist foresatt øye merke baade hos vederparten og Fuldmægtigen, hvorfore og da Contra Stevningen indeholder ting som er Sagen og Qvæstionen i den uvedkommende samt at den til Høste tingeds holdelse fra denne tiid af er mer end 9 til 10 uger, hand protesterede imod den begierte lange andstand til Contra Stevningens Forkyndelse, som ufornøden og igientog sit forrige om tiidens indskrænkning da der formedelst Sagens vigtighed er bevilged extra Rett

Procurator Reutz som benægtede alt ubeviislig tilførdt beskyldning igientog atter sit forrige. Derefter er den andviiste Contra Stevning med Rettens paateigning

1768: 31b

tilbageleveret, efter at den med originalen inden Retten er Confereret og Rigtig befunden, og dernæst saaleedes

Eragted

Det i denne Hoved Sag passerede og Protocollen tilførte viiser at Contra parten Anders Fyllingen efter erholdte udsettelser ey har fremkommed med det ringeste til sit Paaberaabende forsvar, men nu i dag til sidst ladet andviise Contra Stevning i Sagen med begier om Sagens udsettelse til Høste tinged og endskiøndt Dommeren i saadan andleedning kunde have billig og lovlig føye til Sagens beslutning ved doms afsigelse denne Sinde, Saa dog paa det Contra Parten kand have meere end tiid nok til den fremviiste Contra Stevnings forkyndelse med det videre til sit forsvar {forsvar} fornøden andseende, indvilges Sagens andstand til næstandstundende Høste ting for Schiolds Skibreede, som nærmere ved aldmindelig ting berammelse bliver bekiendtgiot, da hand til samme tiid paalegges at jrette føre og fremkomme alt hvad hand til sit forsvar maatte eragte fornøden, uden fleere udflugter og indvendinger til Sagens hensigtende prolongation,

 

 

[Aastæds Rett paa gaarden Echanger i Echanger Skibreede]

Anno 1768 den 28de Julii Er Retten sadt paa gaarden Echanger i Echanger Skibreede, til een Aastæds Sags administration og paadømme, andlagt af Echangers opsiddere og Ejere nemlig Afg: Jon Larsøns Enke Anne Magnesdatter Rasmus Andersøn og Ole Larsøn, Contra gaarden Fyllingens Ejere Erich Nedre Fyllingen, Anders Olsøn Reistad, Anders Aschildsøn Reistad og Erich Meelkrogen, andgaaende Merke og Skielne Strækningen jmellem bemelte Gaarder Nedre Echanger og Fyllingens Skov og udmark, og mødte nu tilstæde til Rettens medbetiening, efterskrevne 8te Eedsorne Laug Rættes Mæddoms Mænd som af Velædle Hr: Fogden Hejberg ere udnevnte nemlig: 1. Ole Olsøn Moldvigen, 2. Mons Monsøn Indre Eide, 3. Sieur Christensøn *ibmd, 4. Erich Christensøn Yttre Eide, 5. Elling Arnesøn Yttre Eide, 6. Ole Johannesøn Øvre Echanger 7. Iver Johannesøn Høeland og 8de: Stephen Iversøn Høeland, som alle sagde sig at være til Parterne ubeslægtede undtagen Erich Christensøn Yttre Eide, i hvis stæd nedsad Ole Monsøn øvre Echanger

Hvorda! Citanterne Nemlig Paa Enken Anne Magnesdatters veigne hendes Laugværge Niels Nielsøn Revim, samt Rasmus Andersen og Ole Larsøn, der jndgav deres under 2den Maij 1768 udferdigede skriftlige Stevnemaal i denne Sag som i Retten blev oplæst og tilligemed dets paaskrifter saavel ihenseende til Sagens tægte tiid som Mænds udnævnelse er saa lydende

Alle Sagens Contra Parter, Samt vidner og alle Andgrænsende mødte og vedtoge lovlig varsell saamange som i Stevnemaalet findes benævnte.

Citanterne begierede de mødende vidner Eedfæstede og afhørte

Fremstoed derpaa Vidnerne Erich Olsøn

1768: 32

Ryeland, Amund Arnesøn Lechnes, Ole Olsøn Gauserie og Lars Hansøn Sættre, for hvilke Eedens forklaring af lov bogen blev oplæst og de formaned til Sandheds udsigende og vedblivelse, saaleedes som de trøster sig til ved Eed at bekræfte

Contra Parterne Sagde at de for nærværende tiid ej havde noged til Søgemaalet at Svare, men forbeholdt lovlig tiltale og Sagens Contra afbeviisning i sin tiid.

Fremstoed saa

1ste Vidne Erich Olsøn Ryeland Som sagde sig at være 56 aar gammel, barnføed paa gaarden Hopland i Alenfiths Skibreede og nu boende paa Gaarden Ryeland i ditto Skibreede, Som Citanterne begierede tilspurdt, Om hand kand forklare de rette Skielne merker jmellem Nedre Echanger og Fyllingen? Svarede at hand aarene 1731 og 32 var i tienneste paa gaarden Fyllingen og den part deraf som Erich Fyllingen nu paaboer, hos sin afdøde Broder Johannes hvis Hustrue afdøde Anne Heljesdatter fortalte Vidnet at hun var barnføed paa Gaarden Nedre Echanger og i sin barndom og tilvoxsende ungdom kunde mindes at der stoed een fuldkommen merkes gard opsadt jmellem Fyllingen og Nedre Echanger af Furue Ribler eller Ryeholdt, hvilken gierdes eller Merkes gard staaende omtrent i Nor og Sør efter hendes sigende gik saa langt op paa Sletten saa høyt at der var een gange vejen jmellem gierdes garen og det strax ved liggende Braatte eller berghall, ligesom og at der paa vestre Siden af bemelte Merkes gard stoed een torne slagen Furue, som Fyllingens Ejere tileignede sig, men tileignede sig ike nogen Furrue træer lengere op, hvilken strekning ham nemlig Vidnet af hans Broder Johannes og Hustrue blev foreviist, samt een Stub som skulde være af den foromvundne Furue, den vidnet og kand andviise, og for Resten vidste ike videre denne Sag til Oplysning at kunde forklare, men sagde sig til begge Sagens Parter at være ubeslægted,

og derefter fremkaldet

2det Vidne Amund Arnesøn Lechnes 48 aar gammel som sagde sig at være barnføed paa Gaarden Giervig i Alenfiths Skibreede og nu boende paa gaarden Lechnes i Alenfiths Skibreede, som svarede til den fremsatte Qvestion: at hand kom til gaarden Fyllingen og den af Erich Fyllingen nu brugende Part, at boe 1751 og boede der i 10 aar, og blev hand da af gaarde partens forrige Ejere forbemelte Johannes foreviist strekningen {at gaae} jmellem Nedre Echanger og Fyllingen at gaae omtrent i Syd ost og Nord West igiennem baade Mark og skoug over een Houg paa hvis vestre Side stoed en tør Furue og I det øvrige blev vidnet ike foreviist nogen merke jmellem Echanger og Fyllingen enten udj Steen eller træe men Fyllingens beboere brugde deres Skov hugst paa vestre Siden af den torre Furue upaa-anked, efter saadan strækning som af vidnet omprovet er. Endnu forklarede Vidnet at ernævnte Johannes foreviiste Vidnet i Nordvest Strekning een stor flad steen staaende i en Myr som skulde være een Mærke steen jmellem Nedre Echanger og Fyllingens Ejendomme, og videre hafde vidnet ike at forklare men sagde sig at kunde andviise merke stæderne, og til begge Parter ubeslægtede.

Dernæst fremstoed

1768: 32b

3die Vidne Ole Olsøn Gouserie som sagde sig at være 41 aar Gammel, barnføed paa Gaarden Hindenes i Echangers Skibreede og nu boende paa Gaarden Gauserie i Alenfiths Skibreede svarede til Qvæstionen: at hand har tiendt paa gaarden Echanger i 10 aar og qviterede saadan tienneste for een 15 Aar siden, og blev vidnet i den tiid hand som meldt tiendte paa Echanger hos nu afdøde Lars Echanger af ham viist strekningen jmellem Echanger og Fyllingens Skov og Marker at gaae i Syd Oest. Og Nordvest, og i den Søre Ende nogle Furue Ribler efter een Merkes Gard som der havde staaed, samt paa væstre Side af gierdes Garen een *een stub af een Furue som der var nedfældet, ligesaa blev og vidnet viist i den Nor Wæstre Ende af strekningen een steen staaende i een Myr, ligesaa erjndrede vidnet sig og af bemelte Lars Echanger at være viist een steen staaende eet *Stike (Styke) Sønden for den omvundne Furue i een halv breke der og {og} skulde være een viisere og merke Steen j strækningen jmellem Echanger og Fyllingens Ejendomme, og hug og brugte Echanger og Fyllingen Skoven efter saadan strekning Echanger paa den østre og Fyllingen paa den væstre Side. Endelig viiste og Lars Echanger Vidnet paa Søndre parten og \i/ strekningen 3de flade steene liggende paa hinanden i een Myhr kaldet Bloteschar Myren

Citanterne derefter begierede Vidnet tilspurt om hand ike veed at Erich Fyllingen har hugget østen for samme strekning i den part som skulde tilhøre Echanger 4 Furuer? Svarede joe hand har hørt sige af afg: Jon Larsøn Echanger at Erich Fyllingen skal have hugged paa østre Side Af det omprovede merke strekning 4 Furue træer, som vidnet og veed og kand Andviise Stubbene, tilligemed de øvrige omvundne Merke stæder, sagde ellers ej i det allerringeste ej til nogen af Parterne at være beslægted.

Fremkaldet

4de Vidne Lars Hansøn Sættre som sagde sig at være 58 aar Gammel barnføed paa Echanger lie i Echanger Skibreede og nu boende paa Gaarden Sættre i Alenfiths Skibreede der Svarede til Qvæstionen at hand har opholdt sig paa gaarden Fyllingen i {Aatte} \fem/ Aar, og er een Aatte Aar siden hand fløttede fra Fyllingen og i ald den tiid hand sig samme steds opholdt veed at strekningen jmellem Echanger og Fyllingen gik i Syd ost og Nord Vest efter Dahlføret og at Echanger brugte hugster paa østre og Fyllingen paa vestre Side upaa-anked, men nogen vis merke var hand ej vidende om, men kunde vel andviise det ommelte Dahlføre, og Sagde til Parterne at være ubeslægted. Til Citanternes Sub qvæstion Svarede: veed jndted derom.

Citanterne begierede de tvende første Vidner Sub qvæstionen fremsadt til besvarelse, Svarede veed indted herom.

Dernæst begierede Citanten bemelte tvende Vidner tilspurt, Om dem

1768: 33

Er bekiendt, at Fyllingens Ejere afgangne Jon Echanger uafvidende eller jmod hans Samtyke giorde eet nyt Merke jmellem Echanger og Fyllingens Ejendomme? Svarede De har ike selv seet eller veed noged om saadan merkes gang, men har det vel hørt sige af bemelte afdøde John Echanger at der jmod hans villie af Fyllingens Ejere var giort nye Merke jmellem Echanger og Fyllingen.

Citanterne begierede at Retten derefter vilde foretage Siun og begrandskning over de omtvistende Aastæder og Skielne merker.

Dommeren derefter i følge med Laug Retted, begge Sagens Parter og de jndstevnte andgrændsende samt Vidnerne begav sig ud i Skaugen for at fuldføre den forlangte befaring over Aastæderne og begyndte fra Echanger i væstlig strækning til een Myr Bloteskar Myren kaldet, hvor Vidnet Ole Gauserie andviiste den af ham omvundne og i Myren liggende Steene, som skulde være 3 i talled, men nu ike kunde sees at være meere end toe, da Steenene og i den bløde Myr var noged nedsiunked, den øverste af samme som var een liden flad Steen blev med Compassen Confereret og befunden at pege ongefæhr jmellem Nord og Nord West og Syd og Syd {og} ost, hvor og blev foreviist i lige strekning adskillige Furue Rifler eller Furue Støer nedsiunken eller nedliggende i Myren som viisere at samme steds een gierdes gard for lang tiid siden har staaed. Ved den ommelte Steen i Bloteskar Myren mødte andgrendsende Jon Fyllingen og andviiste een Eeg 48 Skrit østen for steenen som hand paastoed at skulde være eet lovlig Merke jmellem Echanger og Fyllingen. Derfra begav Retten sig i Nord West til een Breke hall hvor Ole Gouserie andviiste een i siden af samme staaende flad løs steen pegende ongefer jmellem N: og N: O: og Syd og Syd West, Ved denne steen mødte Ole Fyllingen som andgrænsende og paastoed at rette Skielne og merke jmellem Echanger og Fyllingen paa dette Stæd burde være udj een 13 Skrit østen for samme steen staaende Furue merked med tvende Kors. Citanterne henholt sig til den af Vidnet Ole Gouserie giorde andviisning Samme steds fremstoed og Vidnet Lars Sættre og andviiste det af ham omprovede Dahlføre som befandtes 17 Skrit østen for den berørte strekning, Fra denne sidst beskrevne Merke Steen begav Retten sig eet lidet Styke i Nord væstlig strækning, hvor Vidnerne Ole Gouserie og Erich Ryland Andviiste Stubben af den omvundne torne slagne Furue paa vestre Side af strekningen, ligesaa andviiste og Vidnet Ole Gouserie paa østre Siden af strekningen og den berørte Furue Stub, Stubbene af de af ham omvundne \4re/ Furue træer som af Erich Fyllingen der skal være nedhugget

1768: 33b

Derfra i Nord væstlig strækning Vidnet Aamund Lechnes Andviiste den af ham omprovede Jord houg som med Smaae Busker er begroed, hvor 16 Skrit paa Væstre Siden af Hougen fandtes een gammel og fortorret Furrue Stub med nogle gamle ligesaa fortorrede qvister, I samme Strækning ungifæhr 27 Skrit fra Hougen befandtes een Furue Stubbe med eet Kors over udj samt een Steen paaliggende som tilstædeværende Andgrændsende Niels Fyllingen vedtog at være rigtig Skielne merke jmellem Echanger og hans paaboende part i Fyllingen, I samme strækning begav Retten sig til een Myr, hvor Vidnerne Aamund Lechnes og Ole Gouserie andviiste een i samme Myhr staaende flad steen, som dog var nesten nedfalden formedelst Stædets Fugtighed, ligesom og Vidnet Erich Ryland andviiste 4 Skrit vesten for samme Steen adskillige Furue Stoker og tilhugne gamle Pæle som viiser at samme steds i den berørte strækning har staaed een gierdes gaard,

og da befaringen saaleedes var tilendebragt begav Retten sig igien hiem paa Aastæden Echanger, hvor befaringen blev lydelig oplæst, og af Vidnerne tilstaaede, hvorefter Citanterne begierede Vidnernes Eedelige afhiemling paa hvad af dem i dag er omproved og udsagt samt giort andviisning paa.

Vidnerne derefter aflagde Corporlig Eed efter loven ej rettere eller Sandere for gud at være vidende end af dem forklaret er, og giort udviisning paa.

Hvorefter Vidnerne fra Retten er bleven afskeediget og forløved.

Contra Parterne derefter begierede alle eenstemmig Sagens udsettelse til een for dommeren beleilig tiid for at jndkomme med hvad de til sit forsvar og Contra afbeviisning i Sagen agter fornøden

Citanterne dernæst jndstillede den af Contra Parterne begierte udsettelse til Dommerens forgodtbefindende

Eragted

Da Samtlig denne Sags Contra Parter har begiert udsettelse i Sagen for at jndkomme med fornøden andseende tilsvar kand samme dem ike heller lovmedholdig nægtes men jndvilges til den 19de Septembris førstkom/m/ende Til hvilken tiid Contra Parterne haver at jndkomme med hvad de til deres forsvar maatte fornøden eragte uden udflugter og Sagens udhal, og haver det nu tilstædemødende Laug Rette samme tiid at iagttage betimmelig møde.

1768: 34

 

 

[Extra ting for Alenfith Skibreede]

Anno 1768 den 29de Julii Er een Extra Rett sadt og administreret paa Tingstædet Alverstrømmen i Alenfiths Skibreede, udj Hr: Sorenskriver Henrich Garmanns Lovlige forfald af dessen Eedtagne Fuldmægtig Hans Lessøe, til een paa Justitiens veigne af Hr: Fogden Hejberg mod drengen Ole Olsøn for Tyverie og Indbrud andlagde Sags behandling og paadømme følgelig Rettens seeneste Session passerede Eragtning og Kiendelse

Og mødte da tilstæde til Rettens medbetiening de samme 8te Eedsorne Laug Rettes Meddoms Mænd, som forhen i denne Sag har mødt og Protocollen findes tilførdt. \undtagen at for Christian Walle mødte nu Knud Walle/

Hvorda! Actor Hr: Fogden Hejberg mødte ved sin Fuldmægtig Sr: Jacob Jørgen Kastrup og fremlagde Rettens seeneste ergangne Kiendelse til denne Sags forfløttelse til i dag med Delinqventens Andordnede Forsvar Procurator Steens skriftlige paateigning under 1ste hujus, hvorefter Actor ej andet skulde formode end at Defensor bemelte Sr: Steen nu møder med tilsvar i denne Sag og til Doms i Rettefører hvad hand til forsvar for Delinqventen maatte have at fremføre, Actor andmeldte ellers at hand ligeleedes har til tinged i dag har ladet forandstalted Delinqventen Ole Olsen hidført og ham og nu for Retten ubunden fremstillede.

Fra Delinqventens andordnede Defensor Procurator Steen er {Siden} nogle dage efter Sagens seeneste Session Dommeren tilhendekommen eet hans skriftlige forfattede Indlæg af 14de Junij Sidstleeden saaleedes lydende. Ligesaa er dommeren seenere tilhendekommen eet Dito forsvars skrift af 12te Julij, som er affatted i andleedning af at det ej til rette tiide blev jndleveret og indhendiged hvorved Steen har som Defensor jndladt Sagen under Dom.

Actor Reffererede sig til sin forrige Rettes dag lovmedholdige i Retteførte paastand og paastoed Dom

Delinqventen Ole Olsøn der for Retten uden baand og fængsel var tilstæde, blev af Dommeren tilspurdt om hand vidste noged videre til sit forsvar at erjndre{de}? Hvortil hand svarede Nej, men jndlader Sagen under een Rettferdig dom med Hiertelig Anger og Ruelse over sine begangne Ungdoms Synder, overtrædelser og forseelser mod Guds og Kongens lover, lover een aldvorlig boed og bedring samt beder om sine fortiente straffers formildelse.

Og da Sagen saaleedes pro & Contra er beslutted under domm føret og Sorenskriveren sig med Laug Retted om Dommens afsigelse at Conferere og Consulere, samt forelæst dem alt hvad i denne Sag er Passeret

1768: 34b

Er med Alles eenstemmighed saaleedes bleven

Dømt og Avsagt

Ved skriftlig Citation de Dato 11te April Sidstleeden, har denne Sags Actor Velædle Hr: Fogden Hejberg efter Høye øvrigheds Ordre paa Embeds veigne jnstitueret Action jmod Delinqventen drengen Ole Olsøn til undgieldelse for de af ham forøvede Tyverier og jndbrudder, og Sag derefter ved Sommer tingeds holdelse for Alenfiths Skibreede den 9de Maij 1768 som Delinqventens værne ting incammineret, da og Delinqventen bemelte Ole Olsøn som uden baand og fængsel for Retten var tilstæde, har efter foregaaende af Actor for ham fremsættende Qvæstioner giordt een frievillig og utvungen bekiendelse og forklaring saavel om hans Forældre og opholds Stæder, som og over de af ham hos Ole Erichsøn Hopland Lars Larsøn Totland og Enken Sissillia Iegeland begangne og paastevnte Indbrudder og tyverier, samt hvad jnstrumenter hand til saadan sit onde Forsætts iverkstillelse og fuldførelse har brugt, de hand og som i Retten af actor fremlagde har vedkiendt sig, alt saaleedes som Acten nærmere udviiser, Denne hans bekiendelse bestyrkes ydermeere, med de fra actors Side samme tiid i denne Sag Eedelig afhørte Vidner, Saasom 1ste Vidne Rasmus Olsøn Fischeset prover paa Actors 9de qvæstion, at vidnet var tilstæde i hans hosbonds Lars Todlands Boe, da Tyven Ole Olsøn, der efter jndbrud blev paagreben med Kosterne ihænde /: som bestoed af Madvahre og penge 9 mrk 11 s: der tyven og straxsen blev frataged :/ Samt selv tog Dirkene eller Tyve nøglerne fra ham, og tillige var vidende om at de vare brugte til 2de Laasers oplukelse hos Lars Totland 2det Vidne Christi Johannesdatter tienende bemelte Lars Totland prover i alt eenstemmig med første Vidne ihenseende til Delinqventen Ole Olsøns jndbrud og paagribelse i Lars Totlands Boe, de fundne Koster hos ham og Sorterne samt tillige saae de af ham brugte Dirker og hørte hans tilstaaelse om, at hand samme havde brugt til nogle laasers oplukelse hos Lars Totland. Dernæst er fra Actors Side fremlagt opteignelse over de af Tyven Ole Olsen Staalne Koster og penge i alt til beløb 2 rdr 1 mrk 15 s, Dat: 13de april 1768, hvilke vahre og penge Erich Hopland og Lars Todland som samme er frastaalet jnden Retten har vedkient {dem} samt tilstaaed igien at have bekommed udj eet og alt. Ved Sagens behandling og Vidnernes examination har Delinqventens andordnede Defensor Procurator Steen ej fremført det Allerringeste til Delinqventens forsvar

1768: 35

Og befrielse men stiltiende aqvieseret mod alt hvad fremført er og Reserveret sig tilsvar i sin tiid, Hvorefter Sagen paa de grunde som Acten viiser er udsatt til næstpaafølgende 20de Junij. Tægte tiden bemelte 20de Junii; Er Sagen atter ved eet af høye øvrighed bevilgede Extrating behandlet paa Tingstædet Alverstrømmen, og da afhørt vidnet Berge Jonsøn Hopland, der alleene til deels bekræfter og tilstaar hvad af forrige Vidner er omvundet, og til deels overeenstemmer med Delinqventens egen bekiendelse hvorefter Sagen fra Actors Side er slutted under Dom med paastand følgelig Lovens 6te Bogs 17 Capt 40 articul samt Forordningen af 16de Martj 1690, Men da Delinqventens andordnede Defensor Procurator Steen verken Personlig eller skriftlig lod møde i Sagen med tilsvar fandt Retten det alt for betenkelig at belutte een saa betydelig Sag som denne uden nogen slags tilsvar fra den paagieldendes Side, og derfore stillede Sagen i beroe til i dag. Da jmidlertiid er jndløben tvende af Procurator Steen affattede Jndlægs eller Forsvars skrifter Sub Dato 14de Junii og 12te Julij 1768, hvorved bemelte Defensor Steen vil have paastaaed, at da Delinqventen Ole Olsen er ung, taabelig, i sin Saligheds Sag uoplyst og ej Confirmeret /: endskiøndt hand efter fremlagde Præste Attest af 7de Maij 1768 er over 21 aar :/ Samt jnden Retten giort een frievillig bekiendelse om sine begangne forseelser med viidere, bør hand alleene ansees til strafs lidelse efter Lovens Pagina 1014 art: 33,. Tages nu under betragtning denne Sags omstendighed, da viiser Acten at Delinqventen Ole Olsøns forøvede og oplyste tyverier alleene bestaar i nogle faae Mad vahre og 9 mrk 11 s i penge hvilke Madvahre Delinqventen og paaklager af hungers nød at være dreven til at stiele, og altsaa ihenseende til det staalnes beløb, ej kunde andsees for andet end smaat tyverie, Men naar derimod overvejes maaden paa hvilken tyverierne ere begangne nemlig ved jndbrud om natten, og adskillige Kister og Skabers oplukelse med tyve Nøgler og dirker saa findes indted som i nogen maade kand frietage Delinqventen Ole Olsøn, fra den straf som fastsettes i Forordningen af 4de Martj 1690, der med klare og tydelige ord preskriberer saaleedes: At den som om Natten indbryder i nogen Mands Huus ihenseende at hans forset kunde være lige saa snart at myrde som til at stiele om hannem skeede Hinder eller modstand, skal Dømmes til Galgen

1768: 35b

Disse Forordningens saa klare og tydelige ord jndeholder ingen exception eller undtagelse, i straffens fastsettelse findes ike hellere ved nogen seenere Kongelig Allernaadigst Andordning forandret, modereret eller Mortificeret langt mindre understaar denne Rett sig derover at giøre anden fortolkning og udtydning, Men altsaa paa grund af Delinqventen Ole Olsens giorde frievillige og utvungne bekiendelse, vidnernes Eedelige aflagde forklaringer, og de øvrige i denne Sag skeede afbeviisninger af os Kiendes og Dømmes for Rett at Delinqventen Ole Olsøn for forøvede Indbrudder og tyverier i følge den forallegerede Kongl: allernaadigste Forordning af 4de Martj 1690 bør Miste sit liv i Galgen og da den af actor Hr: Fogden Hejberg i Sagen fremlagde Registerings og Taxations Forrettning {viiser} Dat: 13de April 1768 viiser at Delinqventen Ole Olsøn jngen Effecter er Ejende Kand heller ike den i lovens 6 Bogs 17 Capt 40 art: fastsatte Tvigield eller Boeslod blive at paaskiønne eller Fastsette. Denne Dom bør Delinqventen Ole Olsøn lide og udstaae 15 dage efter sammes lovlige forkyndelse, dog soubmitteres den allerunderdanigst under Hans Kongelig Mayestets allernaadigste Metigation og Naade.

(Dommen er underskrive/stadfesta med 9 segl/bumerke)

Delinqventen Ole Olsøn som ved dommens aflæsning var tilstæde blev tilspurt om hand med den affattede dom var fornøyed, Svarede: at hand forhaaber Moderation for straffen og underkaster Sagen{s} Kongens Mildhed og Naade

 

 

[Aastæds Rett paa gaarden Echanger i Echanger Skibreede]

Anno 1768 den 19de Septembris, Er Retten sadt paa Gaarden Echanger i Echangers Skibreede til een aastæds Sags behandling og paadømme andlagt af Echangers opsiddere nemlig afg: Jon Larsøns Enke Anne Magnesdatter, Rasmus Andersøn og Ole Larsøn, Contra Gaarden Fyllingens Ejere, nemlig Erich Fyllingen Anders Olsøn Reistad, Anders Aschildsen Reistad og Erich Meelkrogen og mødte da tilstæde efterfølgende af Hr: Fogden Hejberg eefter Contra Parternes forlangende ved skriftlig Reqvisition af 8de Augustj 1768 /: som fremlagt blev :/ hans andordning af 2den hujus, {efterfølgende nemlig} Aatte Eedsorne Laug Rettes Mænd naunlig 1. Aamund Washelle, 2. Erich Biørge, 3. Baste Eidsness, 4. Ole Eidsness, 5. Lars Biørndahl 6. Carl Rødland, 7. Weemund Simonsøn Røe og 8de i stæden for Ole Svindahl sad Ole Monsøn øvre Echanger.

1768: 36

For Retten mødte tilstæde {af} denne Sags Citanter Enken Anne Magnesdatter med Laugværge Iver Høland som {h} \hun i/ Dette fald til Laugværge haver andtaged :/ Rasmus Andersøn og Ole Larsøn Echanger, ligesaa mødte og af Contra Parterne Erich Fyllingen, Anders Olsøn Reistad og Anders Aschildsen Reistad men Erich Meelkrogen mødte ike tilstæde

Hvorda! af denne Sags Contra Parter blev fremlagt deres i denne Sag udstyrede Contra Stevnemaal af 8de augustj 1768 saa lydende. Som de dog ike har ladet forkynde da Saavel Citanterne{s} som Contra Parterne efter de sidstes giorde andmeldelse, skal have opretted jmellem dem forlig ved Mundtlig Samtale om Sagens mindelige afgiørelse uden videre Rettens behandling; og det paa følgende maade at for eftertiden skal de rette Merker jmellem Fyllingen og Echanger være saaleedes: Mærked tager sin begyndelse paa det saa kaldede Gaaseberg derfra i Syd ostlig strekning til een Steen i Gaaseberg Myren, derfra i lige strekning paa det høyeste af den derved næst liggende Breke, ydermeere derfra i samme strekning til een stor Furue merked paa Nord West og Syd ostre Side med eet Kors paa hver Side, derfra i lige strekning til eet lidet fladagtig Lang Berg, derfra i samme strekning til een flad steen i Bloteskar Myhren staaende, paa østre Side af een liden vand høel hvilked foreskrevne Merke skiel uryggelig skal holdes og efterkommes saaleedes at Fyllingens Ejere skal være berettiged til Ejendom/m/en paa Væstre og Echanger paa østre Side, hvorom bemelte Fyllingens Ejere begierede Dommeren vilde modtage de tilstædeværende Echangers Ejeres Svar og Erklæring ligesom og Anders Olsøn Reistad gav tilkiende at hand vil jndestaae \for/ paa fraværende Erich Meelkraaens veigne at forliged saaleedes som forbemelt, er indgaaed Endelig er og fra Contra Parternes Side declareret at til næste høste ting skal lovlige Merkes breve paa begge Sider andgaaende samme strekning blive opretted

Citanterne nemlig Enken Anne Magnesdatter med den sig nu andmeldende og tilstædemødende Laug værge Iver Høeland, Rasmus Andersen *Eicheland, Ole Larsen *Eicheland paa egne og Myndtling Lars Jonsøns Veigne /: hvilken sidste nemlig Myndtlingen Lars Jonsøn er een LodsEjere i denne Gaard :/ vedtoge at de med det her af *Conparterne andmelte Forlig i alle maader er fornøyed, og at derom til næste ting skal blive lovlig Merkes breve opretted og i alt fornøyed med at Sagen andgaaende Fyllingen og Echangers Merke for saavidt her er paastevnt i alt Mortificeres.

Og hvorefter begge Sagens Parter begierede at Sagen maatte paa deres ansvar udgaae

1768: 36b

Derefter er saaleedes af Dommeren bleven

Eragted

Da begge denne Sags Contra Parter har erklæred at Sagen paa den maade som Protocollen er tilført, er bleven forligt og i mindelighed tilendebragt, Saa vorder og samme for denne Sinde ophæved paa de tilstædemødendes Parters eged Ands- og tilsvar, ligesom de og haver til neste ting de af dem paaberaabte Merkes breve at lade forfatte og lovlig tinglyse

 

 

Høste Tingene

for Sartors Skibreede

Anno 1768 den 3die Octobris, Er Retten sadt paa Tingstædet Tøsøen til eet aldmindelig Høste Skatte og Sage tings holdelse for Sartors Skibreedes Almue, I Hr: Sorenskriver Henrich Garmanns Svagheds Forfald af hans Eedtagne Fuldmægtig Hans Lessøe, følgelig den ham meddeelte og af den Constituerede Stiftbefalings Mand Høyædle og Velbaarne Hr: Justitz-Raad de Fine udstædde Constitution af (ope rum)

Overværende udj Retten Kongelig Mayestets Foged Velædle Hr: Christen Hejberg, Saa var og tilstæde til Rettens medbetiening de samme 8te Eedsorne Laug Rettes Mænd som ved Sommer tingets holdelse vare nærværende og forhen Protocollen ere tilførte.

Hvorda! først blev allerunderdanigst Læst og Publiceret

Kongelig allernaadigst Forordning angaaende Extra Paabud af Geistlige og Verslige Betientes Gage og anden Embeds Indkomst, saa og af Pensioner og benaadninger udj Norge for 2 aar Dateret Gottorph Slott den 14de Maij 1768.

2. blev læst Een skrivelse fra den Constituerede Stiftbefalings Mand Høyædle og Velbaarne Hr: Justitz Raad de Fine Dat: 5te Sept: 1768, hvorved Hr: Fogden Heyberg Communiceres eet Kongl: allernaadigst Rescript af 22de Julij Sidstleeden andgaaende at Arvinger i Stervboer for eftertiiden skal være befriede for forløvs Penge af deres tilfaldne Arve parter at svare, naar samme ej beløber sig til 10 Rixdaler.

3. blev Publiceret Eet til Hr: Fogden Hejberg fra Velbemeldte Hr: Justitz Raaden tilhendekomne Messive af 13de Septembr: 1768, hvorved bekiendtgiøres at Delinqvent penge for Nordhorllehns og Waasse Fogderie er i alt 78 rdr 49 skilling og Hospitals penge 94 28 s

Dernæst indkom fra Almuen til Publication følgende Documenter,

1. Een Bøgsel Sæddel udstæd af Hans Ravel i Bergen til Rognel Olsen hvorved bortbøgsles gaarden Dahls Ejde Dateret 4de Martj 1768.

Hr: Fogden Hejberg derefter andmelte, at hand ved een her paa tingstædet afviigte Sommer ting den 2den Maij holden Examination angaaende den af Erich Nielsøn Sæhlstøen paa Havet dette Aars foraar fundne og biergede Skibs Merke tønde var kommen i erfaring om at bemelte Erich Nielsøn samme tønde uden enten nogen andmeldelse for vedkommende øvrighed, eller Syn og taxation over

1768: 37

Tønden havde Solt og afhendet samme til Sr: Jochum Schiønnemann paa Glesver, har Fogden i den henseende til dette ting med mundtlig Varsel lovlig jndstevnet saavel bemelte Msr: Schiønnemann til forklaring derudjnden og at tilstaae Kiøbet samt derefter hand saavelsom Erich Nielsøn Sæhlstøen for saadan deres utilbørlige og lovstridige omgang med {..} \den/ fundne Vrag Merke tønde at lide Dom efter Sagens nærmere forefindende beskaffenhed og forbeholdende paastand, denne Sag begierede Hr: Fogden i Rette ved sin Fuldmægtig Kastrup hvem allerførst Producerede den under berørte 2den Maij passerede Examinations Forrettning og begierede samme for Schiønnemann oplæst samt hand derefter tilspurdt. 1. Om hand ikke har kiøbt bemelte Skibs Merke tønde af \Erich/ Nielsøn Sæhlstøen, hans formeentlige biergnings part derudj for 16 rdr og 2 tønde Rug for det 2det Om hand derom nemlig om tønden og at den paa Havet var funden som vrag gav vedkommende Øvrighed nogen Communication eller underrettning, tillige med om den af ham med Erich Nielsøn sluttede Accord og Kiøb om tønden, og 3die Om hand endnu haver samme tønde hos sig i behold og i samme stand som den blev funden og hvor, eller om hand samme igien haver solt og hvor den nu er beroende.

Efter paaraab Mødte begge de indstevnte Sr: Jochum Schiønnemann og Erich Nielsøn Sæhlstøen som Vedtoge lovlig Varsel at være tildeelt.

Hvorefter den fremlagde Forrettning for Schiønnemann tillige med de fremsadte Qvæstioner blev oplæste, og af ham gived følgende Svar saasom til 1ste: Svarede: at det forholder sig i alt saaleedes som omspurdt er. Til 2det Svarede: at førrend hand accorderede med Erich Nielsøn Sæhlstøen om biergnings parten udj den af bemelte Erich Nielsøn fundne og nu omstevnte Skibs vrage eller Merke tønde, tilspurte hand Erich Nielsøn Sæhlstøen om hand andgaaende tøndens findelse havde givet Lensmanden her i Skibreedet underrettning, hvortil Erich Nielsøn Svarede Jae, men angaaende Accorden om Biergnings Parten Sagde Schiønnemann ej at have gived øvrigheden nogen Communication Til 3die: At tønden er endnu i god behold og henført til Store Sandvigen under Arne Skibreede hvor den nu er beroende og kand faaes saasnart ordre dertil gives.

Erich Nielsøn Sæhlstøen der som melt var tilstæde begierede tilført, at da hand erfarer af den af ham paa sidst afvigte Sommer ting aflagde og nu oplæste forklaring, at hand af ubetenksomhed har udsagt ej at have gived lensmanden nogen underrettning

1768: 37b

Om Merke tøndens findelse, Saa erklærede hand dog at hand er villig til at aflegge Corporlig Eed paa, at hand forjnden hand sluttede Accord med Sr: Schiønnemann om sin biergnings part i tønden, lod lensmanden ved een af sine tienneste drenge bekiendtgiøre at den nu omstevnte tønde af ham var funden hvilke hand ike erjndrede sig ved hans forhen aflagde forklaring at give tilkiende

Sr: Schiønnemann tilligemed Erich Nielsøn Sæhlstøen derefter forestillede: at de vel nu erfarer at have begaaet een forseelse ihenseende deres omgang med tønden, men forsikrer dog at ingenlunde er skeed af nogen hensigt til at fordølge tønden, men alleene af manglende oplysning, at deres omgang med berørte Merke tønde var ulovlig, som de ike for nu har været vidende om, haabede altsaa at de for nogen slags straf eller Mulcts lidelse bliver befriet og forskaanet allerhelst da tønden endnu er i god behold og skal blive udleveret saasnart ordre fra øvrigheden derom skeer.

Sr: Kastrup ihenseende at bemelte vrag tønde endnu efter Msr: Schiønnemanns aflagde forklaring er i behold og under hands forvaring paa det Omsagte Stæd i Store Sandvigen begierede Sagens andstand til næstkommende Aars Sommer Ting for jmidlertiid og jnden den tiid, at faae tønden paa lovlig maade ordentlig besigtiged taxeret og auctioneret Om ej nogen Ejermand til dend tiid sig skulde Legitimere, da det ellers ved nermere Kiendelse Sagen vil andkomme paa Dommeren hvorvidt baade Schiønnemans og Erich Nielsøns foregivende og undskyldning ihenseende til omgangen med tønden kand Reflecteres

Eragted

Sagen i følge Citantens begier gives andstand til nestholdende Sommer ting for dette Skibreede

Hr: Fogden Hejberg ved sin Fuldmægtig Sr: Kastrup gav tilkiende det hand i andleedning af Clemmet Pedersøn Telles afvigte Sommer ting den 2den Maij ved examination her for Retten aflagde forklaring om det af hannem afvigte aars foraar ved Havet fundne og biergede Støke vrag eller saa kaldede Skibs Maste træe hands omgang dermed ved at Sælge \det/ til Sr: Albret Henrich Mejer i Bergen eller rettere hands Kiøbsvend paa Glesver Sr: Jochum Schiønnemann, uden enten foregaaende andmeldelse for Øvrigheden eller taxation

1768: 38

Over samme, har desformedelst hertil dette ting lovlig jndkaldet {saavel} bemelte Msr: Jochum Schiønnemann som rettelig Kiøbere til forklaring derudjnden og derefter hand tilligemed finderen Clemmed Pedersen Telle for saadan deres utilbørlige omgang at lide Dom til undgieldelse efter Sagens nermere forefindende beskaffenhed og derefter giørende i Rettesættelse.

Comparenten bad de jndkaldte maatte blive fremkaldet for Retten og Producerede Extract viis finderen Clemmet Pedersens aflagde forklaring om bemelte Maste træe afvigte Sommer ting, og begierede samme nu for Retten oplæst, samt Sr: Skiønnemann derefter tilspurt. 1. Om hand ike af Clem/m/ed Pedersøn Telle har kiøbt bemelte Støke Maste træe for 3 rdr 4 mrk 8 s: 2det om hand derover lod holde nogen taxation eller gav Øvrigheden derom nogen underrettning at træet af ham saaleedes var kiøbt, og af Clemmed Pedersen Telle som vrag funden. Og 3die om hand endnu haver samme Maste træe i behold hos sig eller hvor det siden er afblevet

Indstevnte Sr: Skiønnemann og Clemmed Pedersen Telle mødte begge og vedtoge lovlig Varsel.

Derefter blev den fremlagde Forrettning oplæst, samt af Skiønnemann til de fremsatte Qvæstioner svaret saaleedes. Til 1ste Svarede Joe, at det forholder sig som Qvæstionen jndeholder. Til 2det Svarede Nej, at det omstevnte Støke træe ike som \ham/ bekiendt er bleven taxeret, ej heller er øvrigheden gived nogen underrettning om, enten at træed af deponenten var {funden} Kiøbt ej heller at det af Clemmed Telle var funden til 3die Svarede at træed af ham er solt til Sr: Christopher Sohlrider for 3 rdr 4 mrk 8 s: og nu er beliggende ved Braae benken i Bergen og der kand faaes.

Sr: Kastrup dernæst lod tilføre at som bemelte Maste træe endnu er beroende inde ved Braaebenken i Bergen og der efter Sr: Skiønnemanns forklaring kand faaes i samme stand som det af finderen Clemmed Telle er funden og Solt, Saa begierede Comparenten Sagen udsatt til næstkommende aars Sommer ting for jmidlertiid og jnden den tiid, at faae samme Maste træe lovlig vurderet og Solgt.

De jndstevnte bad tilført, at da deres forseelse ved omgangen {alleene} med det omstevnte Maste træe alleene har havt sin oprindelse af manglende oplysning, om hvorleedes de i saa fald paa lovlig maade skulde have opført \sig/, Saa var de og af den forhaabning at de ej med nogen strafs lidelse derfore bliver anseet.

Eragted

Sagen udsettes til næstholdende Sommer ting for dette Skibreede

1768: 38b

 

Næste Dagen den 4de Octobris, Er Bøygde tinged igien Continueret udj overværelse af det i gaar tilstædemødende Laug Rett og da læst og Publiceret:

2. Eet Deele Brev over eendeel Jorde Gods i Gaarden Lie Schierret Dateret 3die octobris 1768 vid Pandte Bogen fol:

3. Eet Dito over eendeel Jordegods i gaarden Nord Eide af samme Dato fol:

4. Eet Skiøde udstæd af Niels Lønningen og Anders Jonsøn Slætten til Gregorius Olsøn Flesland og Anders Andersøn Arrefiord paa 1 Pund 13 1/6 M/ark fisk i gaarden Steensland, det Solte deraf i aldt for den summa 21 rdr 2 mrk 10 s Dateret 4de octobris 1768, folio.

5. Eet Dito udstæd af Wintzens Trengereide til Enken Brithe Michelsdatter Lie paa 9 M/ark Fisk udj gaarden Nipen for den summa 16 rdr af denne dags dato folio

6. Eet Dito udstæd af Niels Nielsøn Biørøen og Peder Pedersøn Echerhofde til Ole Nielsøn Nipen paa 18 M/arke/r Fisk udj gaarden Nipen for 24 rdr Dateret 3die octobris 1768. folio

7. Eet dito udstæd af Lars Larsøn Schoge til Ole Kleppe og Hans Kalve paa 1 Pund 3 M/ark Fisk udj gaarden Schoge for 50 rdr dito dato fol:

8. Eet dito udstæd af Ole Ellingsøn Worland til Johannes Rasmusøn Mit Tvedt paa 7 1/5 M/arke/r Fisk udj gaarden Mid Tvedt for 11 rdr og 8 skilling Datteret 4de octobris 1768

9. Een Bøgsel Sæddel udstæd af Ole Olsøn Kallestad til Grim Hansøn paa 1 Pund 12 Merker Fisk udj gaarden Kallestad af samme dato, og hvormed faldt een lige lydende Reverse

10. Een dito udstæd af {dito} Peder Larsøn Knapshoug til Bottel Espensøn paa 9 M/arke/r Fisk udj Gaarden Gietanger af dito Dato og hvormed fuldte ligelydende Reverse

11. Een dito udstæd af Johannes Jacobsøn Tælle og Peder Larsøn Knapshoug paa 2 Pund 2 Merker Fisk udj gaarden Søre Fielde \til Peder Olsen/, af samme dato, og hvormed fulte een ligelydende Reverse

12. Een Dito udstæd af Ole Arnesøn Kleppe og Hans Arnesøn Kalves til Lars Larsøn Schoge paa 1 Pund 3 M/ark Fisk udj gaarden Schoge, af gaar dags dato, og hvoraf fuldte een ligelydende Reverse

Procurator Sr: Sønderburg fremstod for Retten og tilkiendegav for Dirirch Gundersøn som ved døden er afgangen hands eeneste datter som er gift med Hans Larsøn i Nordfiord, og altsaa for denne sidstes med Hustrue at have jndstevnt til dette ting {..} Salig Mads Bagers Enke sig opholdende paa Sund under dette Skibreede hos hendes Sviger Søn David Giersøn med Laugværge bemelte hendes Sviger Søn David Giersøn for gield 20 rdr efter beviis af 6te augustj 1763, og fremlagde skriftlig Stevning med paateigned lovlig forkyndelse, hvilken hand begierede af Stevne Vidnerne afhiemled Stevnemaallet Dat: 1ste Septr: 1768 blev oplæst saa lydende

Contra Partjnden Anne Salig Mads Bagers samt Hr: David Giertsen blev paaraabt men mødte ike ej heller nogen paa deres veigne med tilsvar, thi fremstode de brugte

1768: 39

Stevne Vidner Hans Leerøen og Windzens Tosøen som afhiemlede under Eed med opragte Fingre efter loven Stevnemaalets lovlige forkyndelse saaleedes som deres paateigning udviiser.

Sønderburg derefter begierede de udeblevne Laug daged til næste ting

Eragted

Indstevnte men ej denne sinde tilstædemødende Anne Salig Mads Bagers samt Hr: David Giertsøn gives Laugdag til næste ting at møde og Sagen at tilsvare

Hr: Fogden Hejberg derefter fremlagde til paafølgende examination de sædvanlige tings vidner til hans Reegnskabs belæg, og blev da Examineret 1. Den in anno 1732 holdte examination om Laxse og Silde Vaagerne etc her udj Skibreedet Hvortil blev svaret, at i Algerøens Laxse vaag Iile Næsset kaldet Er dette aar fisked noged lax saa deraf kand svares i Skatt 2 mrk danske, af Bildøens Silde vaag 1 rdr og i fleere af de nu for Laug Retted oplæste Laxse og Silde vaager erklærede de ej at have faldt noged fiskerie hvoraf det allermindste i Skatt kunde svares. 2. blev examineret det Store Tings Vidne bestaaende af 15ten Poster hvortil blev Svaret, til 1ste og 2det at dette aar ej nogen forandring i saa maade som omspørges er skeed her udj Skibreedet Til 3die Svarede at jndted vrag i dette aar er funden, undtagen at Erich Nielsøn Sæhlstøen har funden een Skibs Merke tønde hvortil ej endnu nogen Ejermand har andmelt sig. Til 4de Svarede at ej nogen saadan Saug som omspurt er her udj Skibreedet findes Til 5te at her ike findes fleere end de Sædvanlige Kræmmer Lejer nemlig Glesver, Lokøens og Solsvigens Til 6te Svarede at der ike findes fleere end Iver Boeberg i Kirchevaagen Til 7de 8, 9, 10, 11, 12, 13, 14, og 15 Svarede at derudj jngen forandring findes men i alt nu som forrige Aaringer, dog forbeholdt Sorenskriveren sig andgaaende den 9de Post ved de udstædende Dessignationer at give den rette oplysning 3. Tingsvidnet andg: de tvende her i Skibreedet værende Gastgiebere Mons Stephensøn Buchen og Frantz Dieche i Bratholmen bruger eller befatter sig med nogen \anden/ handel end deres blotte Giestgieberie, hvortil saavel almuen som Laug Retted svarede nej at de ike er vidende at de omspurte sig med nogen anden handel befatter og Endelig for det 4de fremlagt til attestation det ved Seeneste Sommer ting examinerede odels Mandtall

Derefter fremstoed opsidderne paa gaardene Telle, Nipen, Mid Tvedt og øvre Tvedt, Thomas Rasmusøn Nipen, Grim Olsøn Telle, Johannes Rasmusøn Mid Tvedt og Asser Thommasøn

1768: 39b

Øvre Tvedt som andmeldede at de til dette ting med lovlig Mundtlig varsel haver ladet jndkalde Mons Nielsøn, Ole Nielsøn og Niels Monsøn alle boende paa gaarden Hidzøen, samt Hans Hansøn og Niels Hansøn boende paa Gaarden Syltøen fordie de ej alleene uden Citanternes tilladelse haver skaared og Reved lyng paa deres fælles udmark, men end og fornermed dem med ved natte tiide at udsætte Makrel og Silde garn paa de Stæder under Citanternes Land hvor der paa de tiider Kastes med Not, for saadan deres ulovlige omgang at lide dom i hoved Sag med omkostninger, Men da de paagieldende som nu ved tinged har væred tilstæde men just nu er hiem Reist, ike alleene har tilstaaed deres forseelse, men end og loved og forsikret at de fra saadant foretagende for eftertiiden skal endtholde sig, Saa har og Citanten ladet Sagen for denne gang falde, og ej samme agter at fuldføre, og nu fremlagde, de jndstevntes tilstaaelse om deres forseelse af denne dags dato, hvorefter de begierede at Sagen paa Grund deraf maatte udgaae

Eragted

Sagen efter Citanternes begier, for denne sinde udgaar og Mortificeres

tinglyst

13. Eet Skifte brev forretted paa Gaarden Eide i Sartors Skibreede efter afg: Mons Thommassøn den 10de Junij 1768 vid: Pante bogen fol: 594

14. Eet afkald udstæd af Christen Kraachaas til Friderich Olsøn Spiel for hans Hustrue Brithe Andersdatters arve Midler Dat: 5te octobris 1768

Hr: Fogden Hejberg derefter fremlagde de ordinaire Skatte Restancer for 2den Termin dette Aar, som beløber sig i alt til 142 rdr 1 mrk 1 s der for Almuen og Laug Retted blev oplæst og i alle maader uimodsagt.

Derefter er til Laug Rette for næstkommende Aar 1769 udnævnt efterfølgende 1. Johannes Leerøen, 2. Amund Tønnevig, 3. Sivert Trellevig, 4. Knud øvre Gaalten, 5. Niels Nielsøn Landraae, 6. Mads Windenes, 7. \Michel/ Jacob s: Agotnes, 8. Ole Søre Fielde, hvilke samtlige ej tilforn haver medbetiendt Retten ej heller aflagt deres Laug Rettes Eed, Thi haver de samtlige ved næstholdende Sommer ting 1769 at møde og med lovlig Attest beviise saadan Eed at have aflagt, ligesom de og derefter haver at møde til Rettens medbetiening ej alleene ved de jndfaldende Skatte og Sage tinge men end og ved hvad andre Extra Retter som maatte blive andordned

Derefter er bleven trende gange lydelig udraabt om nogen fleere noged ved Sage tinged havde med Sager at gaae i Rette men da ingen jndfandt sig er tinged for denne Sinde Slutted og ophæved

1768: 40

 

 

Skiolds Skibreedes Høste Ting 1768.

Anno 1768 den 6te Octobris, Er Retten sadt paa Tingstædet Møllendahl til eet aldmindelig Høste Skatte og Sage tings holdelse for Schiolds Skibreedes almue af den udj Velædle Hr: Sorenskriver Henrich Garmanns lovlig forfald Constituerede Hans Lessøe, og var da overværende Kongelig Mayestets Foged Velædle Hr: Christen Hejberg og de samme 8te Eedsorne Laug Rettes Mænd som ved Sommer tinged vare tilstæde og forhen Protocollen ere tilførte.

Hvorda! Først blev allerunderdanigst og underdanig læst de for Sartors Skibreede Publicerede og i Protocollen paa Folio 36 extraherede Kongl: allernaadigste Forordning og Rescript og anden Høy Øvrigheds ordre og Skrivelse, Samt dernæst fra almuen jndkom til Publication følgende Documenter

1. Eet Skiøde udstæd af Ole Rasmussøn Tarlebøe til Gullach Monsøn paa 1 Pund Smør i Gaarden Tarlebøe for 430 rdr Dat: 6te Maij 1768

2. Een obligation udstæd af Frue Elisabeth Steuner Sl: Hr: Krigs Raad og Krigs Commissair Undahls til Sr: Steen Wirtmani Brügmann paa Capital 102 rdr 2 mrk 11 s med Pandt udj eendeel løsøre Effecter Dateret 10de Septr: 1768.

3. Een Revers og tilstaaelse andgaaende forbemelte løsøre Effecter at samme Velbemelte Frue Undahl ere til laan og brug leverede af samme Dato

4. Een Bøgsell Sæddel udstæd af Sogne Præsten til Fanøe Præstegield Hr: Jørgen Meldahl til Peder Pedersøn Gribstad hvorved bøgsles udj Gaarden Houcheland Smør og Malt 2 Pund eller 8 skilling Dateret 4de Julij 1768, og hvormed tillige fuldte een ligelydende Reverse og bøgsel Sæddel af samme Dato

5. Een Ditto udstæd af Ditto til Siur Stephensøn Rivenes paa lige Skyld udj Gaarden Houcheland Dateret 1ste Julij 1768, og hvormed tillige fuldte een ligelydende Reverse,

6. Een ditto udstæd af Ditto til Soldat Iver Pedersøn Tvedt paa Løb hud 1/8 tønde Malt udj gaarden Søre Jellestad Dateret 30te Augustj 1768 og hvoraf tillige fuldte ligelydende Reverse

7. Een ditto udstæd af Sr: John Mariager /: som Forstander for det i Bergen allernaadigst bevilgede og oprettede Semenarium Fridericianum :/ til Mons Larsøn paa parten i Gaarden Laugdefiord som skylder 1 Løb Smør 1 Faar og Huud, Dateret 24de Februarii 1768, hvoraf tillige fuldte een ligelydende Reverse

8. Aflyst een Obligation udstæd af Iver Stephensøn øvre Aandeland til Knud Zachariassøn for Capital 104 rdr, mod Pandt udj adskillige Løsøre Effecter, Dateret 3die Maij 1758 og tinglyst den 5te octobris samme aar som nu efter qvitering af 23de octobris 1765 er betalt. Vid: folio 72.

9. Een Bøgsel Sæddel udstæd af Sogne Præsten til Fanøe Præste gield Hr: Jørgen Meldahl til Jacob Hansøn Grimseide paa 2 Pund 6 Merker Smør Løb hud i gaarden Grimseide Dateret 30te augustj 1768, og hvoraf blev fremlagt een ligelydende Reverse,

1768: 40b

 

Hr: Fogden Hejberg bad Retten vilde tilspørge Laug Retted og Almuen. Om det ike er dem bekiendt at drengen Poulus Henrichsøn som forhen tiente hos Hans Monsøn her paa Møllendahl og afvigte Sommer ting for forøved Slagsmaal blev dømt at bøde Slagsmaals bøder med 9 rdr Allereede lenge førrend Dommen over hannem gik var reist bort og til Søes og ej siden den tiid er tilbagekommen, samt om det ikke er Almuen bekiendt, baade at bemelte dreng var yderlig fattig og jndted her eller hos sin forrige Hosbonde har efterladt sig hvoraf Bøder kunde udreedes?

Lensmanden og Almuen Svarede at det er dem bekiendt at den omspurte Poulus Henrichsøn var bortreist før den over ham erhvervede Dom blev afsagt ihenseende til hans forøvede Slags maal, ligesaa har den og hørt \sige/ at Skibet hvormed hand afreiste skal være foru-løked og hand bortebleven, og endelig Sagde de sig og viidende om at bemelte Poulus Henrichsøn ingen Effecter har efterladt sig hvoraf nogen Bøder kunde udreedes.

Hr: Fogden begierede det Passerede under eet lovskiked Tingsvidne beskreven meddeelt til sit allerunderdanigste Regnskabs belæg for dette Aar.

Som blev bevilged.

Hr: Fogden Hejberg andleediget af Skoe Lapperen paa Cahlfahret Erich Bartromsøn ufindelighed ved at søge betaling hos ham for idømte Bøder til Justitz Cassen 10 rdr efter een over ham afvigte Aar ergangne Ober Hoff Rettes Dom begierede desformedelst Laug Rætted og den meenige Almue tilspurt Om det ike er dennem bekiendt at bemelte Erich Bartromsøn her af Fogderiet og til Nordland er bortreist, samt om den ikke er vidende at hand var aldeeles Pover og fattig og ike det ringeste her har efterladt sig, hvoraf de idømte Bøeder kunde udreedes? Svarede \2/ Jae \1/ Eenstemmig (Svarede Eenstemmig Jae) at det er dem bekiendt at den omspurte Erich Bartromsøn skal være reist til Nordland, ligesom de og er fuldkommen forvisset at hand her af Præstegieldet er reist i de alleryderligste fattige Omstendigheder og jndted det allerringeste efterladt sig som kunde blive til Bøders betaling,

Fogden om hvis Passeret er var tingsvidne begierende til Legitimation og beviis ved sit Reignskab for benævnte Bøder

Som blev bevilged

Hr: Fogden Hejberg ved sin Fuldmægtig Sr: Jacob Jørgen Kastrup gav tilkiende: det hand paa Justitiens veigne her til dette ting med mundtlig varsel {har} ladet lovlig stevne og jndkalde Enke qvinden Christie Larsdatter Undeland til at lide dom for i sit Enke Sæde begangne Løsagtighed og Lejermaal, med een uden for dette Fogderie sig opholdende Person

1768: 41

og da bemelte Enke Qvinde og nu møder for Retten saa bad Comparenten for det første at hun maatte blive fremkaldet for at tilstaae sin forseelse og begangne lejermaal.

Indstevnte og paagieldende Christie LarsDatter Undeland, mødte for Retten og næst at vedtage lovlig Varsell, tilstoed Sigtelsen og at hun havde begaaet lejermaals forseelse i hendes Enkestand, og ungefæhr een 14 dage før Sancte Hans dags tiider sidstleeden kommen i Barsel Seng med een endnu levende datter som i daaben er givet det navn Ragnille

Actor bad den jndkaldte maatte tilspørges og forklare hvem hendes barne fader er og hvor *hun (han?) sig opholder Svarede det var een gift mand ved navn Anders søn(?) (Poulsøn/Co..søn/O..søn) som skal opholde sig paa Syndnes ved Bergen

Actor dernæst lod tilføre at som Enke qvinden Christie LarsDatter her for Retten haver tilstaaet det hun i sit Enke Sæde har begaaed Lejermaal og i løsagtighed Avled det af hende ved St: Hans dags tiider dette aar til Verden fødde Pige barn Saa jndlod Comparenten Sagen til doms mod hende med denne Paastand: at hun for sin begangne Løsagtighed og leyermaall i sit Enke Sæde vorder dømt til at bøde 12 Lod Sølv eller 6 rdr, følgelig lovens 6te Bogs 13 Capt 1 articul

Paagieldende Christie Larsdatter Sagde: at hun havde indted til hendes befrielse at jndvende, men alleene beklagede hendes Slette omstendigheder, da hun jndted haver at betale Bøder med.

Derefter er saaleedes

Dømt og Avsagt.

Med den Indstevnte Christie Larsdatter Undelands nu for Retten aflagde frievillige forklaring er Sigtelsen tilfulde oplyst og at hun i sin Enke stand i løsagtighed har ladet sig besvangre og fød Barn. Thi bør bemelte Christie Larsdatter og for saadan hendes begangne Lejermaals forseelse at bøde efter Lovens 6te Bogs 13 Capt 1 Articul til Actor Hr: Fogden Christen Hejberg 12 Lod Sølv eller Penge 6 rdr og i mangel af Bødernes udreedelse da i medhold af lovens forallegerede Capitul og articul, samt Forordningen af 6te December 1743 at forsone Bøderne paa Kroppen. Det idømte udreedes 15 dage efter denne Doms Lovlige Forkyndelse under ellers paafølgende Lovlig adfærd,

Hr: Fogden Hejberg ved sin Fuldmægtig Sr: Kastrup andmelte det hand paa Justitiens veigne til dette ting med mundtlig varsel har ladet Lovlig stevne Ingebor Larsdatter Hope for begangne lejermaal og løsagtighed med een u-nævnt Mands Persohn uden for Fogderiets Jurisdiction, Hun derom at lide Dom for saadan sin forseelse og begangne lejermaal til undgieldelse og Bøders udreedelse efter loven. Comparenten skulde altsaa formode den jndkaldte tøes Ingebor Larsdatter møder og vedtager

1768: 41b

Varsel men i andet fald fremstillede hand Stevne Vidnerne Lensmanden Jahn Tvetteraas og Michel Sædahl til Stevnemaalets afhiemling.

Qvinde Mennisked Ingebor Larsdatter Hope blev paaraabt men mødte ike thi er jndvarslingen af forbemelte Stevne Vidner under Eed afhiemlet Lovlig at være passeret.

Actor I den henseende maatte begiere Ingebor Larsdatter Laugdaget til næstkommende Aars Sommer ting.

Dernæst er af Dommeren saaleedes

Eragted

Indstevnte Paagieldende Ingebor Larsdatter Hope som ej denne sinde efter Lovlig tildeelt jndvarsling haver mødt tilstæde med tilsvar, gives laugdag til næste ting at møde og Sagen at tilsvare.

Publiceret

10. Eet af Sl: Sorenskriver Garmann udstæd Auctions Skiøde til Daniel Friele hvorved ham Sælges gaarden Hope skyldende 3 Løber 18 Merker Smør beliggende i Schiolds Skibreede og Nordhorlehns Fogderie for den Summa 1168 rdr toe Mark og 6 skilling. Dateret 19de Decembris 1764 fol: 596

11. Een obligation udstæd af Joen Ellertsøn til Sr: Henrich Steen paa Capital 200 rdr, mod Pandt med 2den prioritets Rett udj gaarden Store Tvedt samt eendeel løsøre Dat: 8te octobris 1764 fol: 597

Procurator Sr: Sønderburg tilkiendegav til dette ting at have jndstevnt med mundtlig Varsel Zacharias Danielsøn Houcheland, Rasmus Johannesøn øvre Træet, Halvor Nielsøn Legden og Niels Andersøn Landaas til betaling af 4 rdr som hand nemlig Comparenten hos dem tilkommer pro Salario for tingsvidne som for dem er erhverved afvigte Sommer ting med processens omkostning og derom Dom lide, og fremstillede de tvende Stevne Vidner Lensmand Jan Tvetteraas og Michel Sædahl, som forbemelte haver varslet til dette ting den 27de Junij afvigte dom som melt at modtage til afhiemling efter deres Comparentens skriftlig meddeelte forkyndelse den hand i Rette lagde.

Contra Parterne bleve paaraabte men mødte ike thi fremstode forbemelte Stevne Vidner og bekræftede med Eed at de saaleedes haver jndkaldet Contra Parterne i denne Sag, som deres {paa} for dem oplæste skriftlige forklaring udviiser.

Procurator Sønderburg begierede *den (de) jndstevnte Laugdaget til Sommer tinget.

Derefter er saaleedes

Eragted

Contra Parterne Zacharias Danielsøn Houcheland, Rasmus Johannesøn øvre Træet, Halvor Nielsøn Lægden, {Halvor} og Niels Andersøn Landaas som ej denne sinde efter lovlig tilstevning haver mødt tilstæde, gives laugdag til næste Sommer ting for dette Skibreede at møde og Sagen at tilsvare,

1768: 42

 

Procurator Sr: Sønderburg for Hr: Fogden Hejberg i Rette ædskede hans mod Anders Fyllingen Reiste Sag, som fra Extra tinget til dette ting er udsatt, og derefter paatrengte Dom efter forhen udførte Procedur under forbeholdenhed af det fornødne for Hr: Fogden om noged denne sinde udj Sagen skulde jndløbe.

Procurator Sr: Johan Reutz for jndstevnte Anders Ingebretsøn Nedre Fyllingen mødte og i Rettelagde hans til dette ting udstædde Contra Stevning, til Vidnes førelse med paateigning at samme for alle vedkommende lovlig er bleven forkyndt hvorefter hand vilde fornemme om de samtlige Indstevnte møder thi i mangel deraf var Kaldsmændene ved haanden som samme forkyndelse Eedelig kunde afhiemle og begierede at de jndstevnte først maatte paaraabes

Stevnemaalet blev i Retten oplæst saa lydende

Procurator Sr: Sønderburg forbeholdt jndsigelse imod Stevnemaalet for saavidt den andrører Vidners førelse til sammes og Vidnernes bortviisning, da der i Stevningen ej er melt noget hvorom Vidnerne skal aflegge Forklaring, som efter lov dog skee burde naar Vidnerne skulle være at admittere og saadant ikun nu til Rettens overvejelse jndlod, for Resten paastoed hand at Qvæstioner maae j Rette legges for at erfare om de samme løber ud paa den Resita som Stevningen \har/ i sin begyndelse, hvilked bliver uden for Fogdens Sag, og uden fornødenhed, og altsaa ike heller efter lov og Comparentens formeening kand være at andtage, .ne..d.k(?) herom forbeholdt hand det videre j fald Vidnerne skulde møde

Procurator Reutz da hand fornam at jngen af de fleere jndstevnte efter paaraabelse nu møder begierede Stevne Vidnernes afhiemling tilført efter paateigning paa Stevnemaalet, da hand derefter vilde fremføre det videre fornødne,

Stevnemaalet andtages til Vidnernes afhør da under Examination skal blive iagttaged det fornødne fra Dommerens Side

Af de indstevnte Vidner mødte ingen efter paaraab, thi er stevningen af forbemelte Stevne Vidner under \Eed/ afhiemled i alt saaleedes at være forkyndt som deres paateigning udviiser

Procurator Sr: Reutz udj saadan andleedning og da jngen af Vidnerne efter paaraab nu møder, ike heller til Vedermæhle stevnte

1768: 42b

Frue Bildsøe med Laug værge, ike heller Monsr: Kastrup jndstillede til Retten, at Sagen i den andleedning for det første maatte blive udsatt til i morgen Formiddag, da det nu er saa silde paa aftenen Kloken ved 8 Slett, og Vidnerne hvoraf eendeel i dag er seet, forventelig er bort Reist, da Comparenten naar Vidnerne formodentlig i morgen møder vil i Rette legge de fornødne Contra Qvæstioner,

Procurator Sønderburg at den begierte andstand til i morgen ingen grund har af lov siden Vidnerne nu ike møder, ellers haabede hand at om Retten skrider til at jndvilge anstand, den da bliver saa billig at Comparenten kand jndkomme med det fornødne.

Procurator Sr: Reutz Svarede: at Hr: Fogden Hejberg er lovlig stevnt til i dag, og til i dag burde hand og have jndkommet med alle sine formeentlige exceptioner, hvilke dog slet ike kand gielde, siden Stevnemaalet allereede af Retten er Agnoseret som lovlig Comparenten jndst{evnt}illede for det første sit petitum til Retten

Sønderburg tenkte at hands Rett paa hans Principals veigne til exceptioner var ham fuldkommen Reserveret, hand vedblev derfore samme og sit videre jndstillede, og uden at tage deel i Sagens udsettelse protesterede paa Dom.

Procurator Reutz igientog sit forrige {og} under ald vedbørlig forbeholdenhed,

Derefter er saaleedes

Eragted

Sagen udsettes til i morgen Kloken 9 Slett Formiddag da Parternes Fuldmægtiger igien ville jndfinde sig

Hr: Fogden Hejberg ved sin Fuldmægtig Kastrup ædskede Justitz Sagen i Rette andlagt afvigte Sommer ting Contra Lars Nielsøn Steensvig med tvende Sønner Tollef og Niels Larsønner for øved Slagsmaal mod og paa Jacob Dolvig efter det bemelte Sommer ting i Rette lagde tings vidne og ihenseende bemelte Indstevnte ej til dette ting efter foregivende samme Sommer ting, har begiegnet Sagen med nogen Contra Stevning og til Vidners førelse om deres befrielse /: Hvortil og formedelst hvilked de til dette ting blev billiget Sagens andstand :/ Saa paatrengede Comparenten Dom i Sagen efter denne paastand, at de Samtlige hver for sig følgelig lovens 6te Bogs 7 Capituls 8 articul

1768: 43

Vorder dømt at Bøde Slagsmaals Bøder med trende 6 Lod Sølv eller penge 9 rdr Samt een for alle og alle for een at erstatte foraarsagede omkostninger billigst med 3 rdr,

Procurator Sr: Hichmann var for Retten tilstæde og paa forberørte indstevnte Lars Steensvigen og Sønners veigne /: under benægtelse af hvad de af Velædle Hr: Fogden Hejberg jndstevnte og afhørte Vidner i denne Sag har deponeret fornevnte hans Principaler til fornermelse :/ ydmyg tilkiendegav at ermelte hans Principaler formedelst paakomne og lang varig vedvarende Svaghed siden afvigte Sommer tings holdelse ej har kundet faae besørget den fornødne Stevning udferdiget til attraaende Tings vidne hvorudj de paa deres Side agter og skal kunde faae Sagen end bedre oplyst ved lovfaste og u-partiske Vidner, nemlig Peder Jacobsøn Nord Eide Ole Olsøn Grimstad og Niels Mogensøn Hopes Eedelige Vidnesbyrd hvorfore altsaa forermelte jndstevnte høylig var nødsaget at udbede Sagens andstand til næste andstundende Aars berammende Sommer Ting, og under Protest imod overilelse afvartede Retten Lovfølgelig billiger for det første den nu begierte Andstand paa det Citanterne ej skal betages deres lovlige Rett og Rettes forsvar, som før velbemelte Hr: Foged saa heftig paatrenger slutted ved Dom efter udførte formeentlige alt for haarde paastand.

Kastrup paastoed Dom, thi om de indstevnte efter Procurator Sr: Hichmanns foregivende og undskyldning /: mueligens da indted andet haves til udflugt og udhal :/ har været syg, saa har dog ike deres nu mødende Procurator Sr: Hichmann væred Svagelig, der altsaa deres partes om noged ellers til deres forsvar og friefindelse havde været, havde iagttaget.

Procurator Hichmann declarerede det hand ej for i dag formiddag har været andmodet af de jndstevnte at plaidere Sagen for dem hvilked hand og med Eed om fornøden giøres kunde affirmere (bekrefte) ligesom hand heller ike videre veed af hvad i Sagen passeret er, end hvad bemelte hans Principaler i Eenfoldighed for ham har forestillet i hvilken

1768: 43b

Henseende hand maatte til sin forrige procedur med videre udbede det passerede af Vidnernes forklaring Extract viis beskreven meddeelt, og endnu som *for (før) begiere Sagens andstand.

Kastrup for ike at opholde Retten, da det allereede er silde paa aftenen Soubmitterede det alleene Rettens Kiendelse

Derefter er

Eragted

Endskiøndt denne Sags Contra Parter Lars Steensvigen og Sønner Tollef og Niels Larssønner har haft meere end tiid nok til at i Rettekomme med det fra deres Side paaberaabte Contra Stevnemaal, Saa indvilges dog dem eengang for alle Sagens andstand til næstandstundende Sommer ting, til hvilken tiid de haver at j Rette komme med hvad tilsvar de fornøden eragter, uden lengere udhal til Sagens Prolongation, det i dag begierte Extractum Protocolli skal og blive beskreven meddeelt ved afhentelse og imod vedbørlig betaling

Næste dagen den 7de Octobris, Er Sage tinged igien Continueret udj overværelse af det i gaar tilstædeværende Laug Rette.

Derefter blev de sædvanlige tings vidner til Hr: Fogdens Reignskabs belæg fremlagde og: 1. Examineret Det Sædvanlige tings vidne andgaaende Laxse og Silde vaager og om noged derudj er kasted hvoraf Skatt kunde svares, Hvortil blev Svaret at i Dolvig Silde vaag er fisked saaleedes at deraf kand svares i Skatt for dette Aar 1 rdr, I de andre I Examinationen omspurte Silde *vager (vaager), var ike saadant fiske falden hvoraf Skatt kunde Svares. 2. Det Store Tings vidne bestaaende af 15 Poster hvortil blev svaret saasom til 1ste 2, 3, & 4de at det forholder sig i aar som forrige Aaringer uden nogen forandring, Til 5te Svarede at her af de omspurte findes Damsgaard, Houcheland, Nyegaard \og/ Møllendahls Giestgiverier, Til 6te Svarede at her i Skibreedet findes øll tappere Aschild Larsøn Fløen, Niels Willemsøn ibd, Niels Sandahlsbræchen, Willem Larsøn Schaalevigs Enke, Elling Ellingsøn i Syndnes unge Elling Ellingsøn *ibeid og Colbiørn ibeid, samt Sr: Bastian Reimers paa Noraas og fleere ike Til 7de og 8de Svarede Nej, til 9de vidste almuen ike at giøre nogen forklaring, og forbeholdt Sorenskriveren sig desandgaaende at give den fornødne oplysning. Til 10. Som hans Kongelig Mayestet indted Jordegods her i Skibreedet haver, kand heller ingen bøgsel falde. Til 11te Svarede Nej. Til 12te ligesaa Nej, da her i Skibreedet er aldeeles ingen Skove til 13de ligesaa Nej, til 14de Joe Skydsen var dem rigtig betalt

1768: 44

Til 15de ligesaa Ja! 3. Examineret tingsvidnet andgaaende om Giestgiveren i Kongshavn Erich Nielsøn befatter sig med anden Handel og Næring end hans Giestgiverie Hvortil blev Svaret, Nej at hand sig ej med videre befatter 4. Examineret tings vidnet andgaaende de som for skeede aftag nyder Skatte friehed bestaaende af 3de Qvæstioner Hvortil blev svaret saasom til 1ste at opsidderne paa Unneland nyder Rigtig Skatte friehed for det paa bemeldte Gaard skeede aftag, 2. At Landskylden bliver dem rigtig af Jorddrotterne godtgiort efter deres brug. Og 3die at gaarden snarere aarlig forringes end forbedres. Og 5. Odels Skatte Mandtallet fremlagt til Attestation som ellers paa Sommer tinged blev examineret

Velædle og Velærverdige Hr: Jørgen Wiggers mødte og indgav Rettens seeneste Sommer ting passerede laug dag udj Sagen som hand mod Høyædle og Velbaarne Hr: obriste Lieutnant Phillup Nicoll haver andlagt den hand begierede afhiemled i mangel af Contra Partens møde

Dernæst Producerede Citanten Hr: obriste Lieutnant Nicolls Klage indgivet til hans Høyærverdighed Hr: Biskop Arentz den 9de octobris 1765, hvilken hand ærbødigst begierede for Retten oplæst paateignes og Acten tilførdt,

Procurator Sr: Reutz var tilstæde for Hr: obriste Lieutnant Nicoll og vedtog saavel Stevningens som laug dagens lovlige forkyndelse, endskiøndt hand kunde have lovlig føye til derimod at exipere siden Citanten Hr: Wiggers ike har benævnt nogen Vis tægte Dag udj Stevningen, der dog efter lov burde have skeed.

Ellers er laugdagen og den jndkomne Klage i Retten oplæst og saaleedes lydende

Procurator Reutz som havde seet og hørt oplæse den af Citanten j Rette Producerede Copie Memorial til Hr: Biskoppen, havde og vendted at hand tilligemed originalen ogsaa skulde have fremlagt sin egen derpaa teignede erklæring til Sagens vedbørlige oplysning og paa det deraf kunde udfindes hvem der udj skrifter meest havde beskyldet hverandre, Men da dette ike er skeed maatte Comparenten under videre lovlig forbeholdenhed af Hr: Nicolls Rett afvarte hvad Citanten efter sit Stevnemaal videre maatte have at i Rette lægge, tilligemed hans Sluttelige paastand til Doms.

Citanten Svarede hertil: Hand formeenede det tilkom Msr: Reutzes Principal selv at oplyse sin Sag, til den Ende er hand jndstevnt at forsvare sin falske opdigtede og usandferdige Klage, naar saa er skeed skal hand jndfinde sig med sin paastand, vil Msr: Reutz her for denne Rett paa sin Principals veigne igientage hvad Hr: obriste Lieutnant Nichol i sin Klage har andført, og erklære det for

1768: 44b

U-rigtig, vil Citanten lade falde ald paastand, naar derhos Hr: obriste Lieutnanten betaler ham for de ved hans Klage paaførte bekostninger med 20 rdr, hvorom Citanten forvendtede Msr: Reutzes erklæring,

Procurator Reutz næst at vedblive sit forrige svarede: At saavel Hr: obriste Lieutnanten som Comparenten ere Mænd og ikke Børn, der veed at behandle een Sag, og de samme tanker har de og om Hr: Wiggers, hvis pligt det er at beslutte sin sag til Doms med paastand, da det derefter ike skal mangle det fornødne derimod paa den jndstevntes Side, jmidlertiid benægtede Comparenten ald ubeviisligt.

Citanten Svarede hertil: da hand tilstrekelig har beviist ved Copie af Obriste Lieutnantens jndgivne Klage at Hr: obriste Lieutnanten har meleret sig med uvedkommende ting, for at Sværte Citanten hos høye øvrighed uden skyld og da hand merker Msr: Reutz vil Krybe i Skiul for ikke hans Principal skal have ord for nogen fornermelse saa begierede Citanten Sagen opsadt til næste ting for at forsøge om Hr: obriste Lieutnant Nicoll ike i mindelighed vil falde paa billige tanker, at hand kunde undgaae den fortiente paastand og i Rettesættelse, skulde det mangle skal Citanten til ald tienneste opfylde Msr: Reutzes begier

Procurator Reutz merkede hos Hr: Wiggers een trudsell som dog vel forhaabentlig i sin tiid vil blive uden Effect, og dernæst at Hans Velærverdighed ike kand bare sig for slette expressioner imod Comparenten, naar hand siger at Comparenten vil Krybe i Skiul, hvilked hand andsaae for een meget slætt tænke eller tale maade af Citanten hand jndstillede derfore den begierte andstand til Retten under ald forbeholdenhed

Citanten Reffererede sig til sitt forrige.

Derefter er saaleedes bleven

Eragted

Sagen i følge Citantens begier gives andstand til næstholdende Sommer ting for dette Skibreede.

Den fra i aftes udsatte Sag andlagt af Hr: Fogden Hejberg imod Anders Fyllingen blev igien paaraabt og i rettetaged

Procurator Sr: Sønderburd for Hr: Fogden Hejberg i andleedning af at hand merkede at Anders Fyllingens Fuldmægtig paatrenger at faae de af ham tilkaldte Vidner førte, uden at mindste fornødenhed dertil existerer siden Vidnerne har aflagt om den heele begivenhed deres Eedelige forklaring, og de selv samme Vidners nu paa nye søgende Vidnesbyrd ike kand være uden til at forvilde den Sandhed som de forhen har omprovet, fandt sig altsaa beføyet til at protestere imod samme Vidners nye førelse og derpaa forventede Rettens Kiendelse, allerhelst da Stevningen ike nævner det Vidnerne anderleedes end forhen er forklaret nu skal omprove, men om endelig Retten imod denne skeede protest skulle admittere Vidnerne, hvorover Hr: Fogden Hejberg forbeholdt sig Anke i sin tiid forhaabede Comparenten

1768: 45

At Vidnernes forhen aflagde forklaring bliver dem bekiendtgiort, saa at de ike formedelst feiltagelse udj Erjndringen af det de haver omvundet skulle nu det er saa lenge siden komme til at sige sig selv jmod.

Procurator Reutz for Contra Citanten Sagde at Vidnerne nu ere tilstæde, og at Comparentens Desein ej hensigter til andet end at faae een nøyere og udførligere explication og forklaring over hvad de forhen har vidnet, hvilket hverken lov forbyder eller kand nægtes meere i denne Casu end i alle andre sær da Anders Fyllingen paa sidste Høste ting ike havde nogen Procurator tilstæde der da kunde havde observeret det som nu skal skee efter at Comparenten er bleven forsynet med Copie af det passerede tings vidne, hand holdt derfore den skeede exception derimod aldeeles utilstrækelig og ugyldig, og derimod urgerede paa sit forrige til Vidners andtagelse og Svar paa Contra Qvæstioner Som til den Ende skriftlig blev i Rette lagt af gaard dags dato som i Retten blev oplæst saaleedes lydende

Af de jndstevnte Vidner mødte Siur Unneland, Lars Larsøn Nedre Biercheland, Ole Larsøn Schage, Erich Larsøn Aadland, Aschild Larsøn i Floen, Lars Pedersøn Syndnes.

Derefter blev disse Vidner af dommeren forelæst Eedens forklaring og formaned at vogte sig for meenEed, og at de under deres forhen aflagde Eeds Kraft giør een Sandferdig forklaring til hvis de til Sagens nøyere oplysning kand blive tilspurt

Procurator Synderburg observerede at den første Contra Qvæstion i andleedning af Vidnes Svar paa 6te og 14de Hoved Qvæstion hvor paa Vidnet har udsagt at Contra Citanten udtalede det omspurte med Høy Røst at nu i samme Contra Qvæstion omspørges: Om Røsten hos den jndstevnte var høyere end den plejer at være, og at deraf at Contra Citanten ved denne omvej i spørsmaalet vil have Vidnet til at giøre forandring i sin aflagde forklaring, naar Vidnet ike nu saa lige kunde erjndre og vide at bestemme Contra Citantens udtale, uden ved enten at formindske eller forandre det Vidnet forhen har forklaret og altsaa at denne Qvæstion er *Capsiii (Capsici?) og til forvirrelse, da det vel maae blive ved det Vidnet forhen har forklaret uden nogen forandring eller tillæg. Saadant er eenhver af de fremsatte Contra Qvæstioner beskaffen og ike omspørgende noged nyt eller særdeeles forefalden ved den omforklarede begivenhed men noget til forklaring eller forandring paa Vidnes udtryk og Svar paa Hoved Qvæstionerne, hvorved samme maatte blive forvildet, hand protesterede altsaa jmod Contra Qvæstionernes besvarelse som jndretted paa saadan maade og til saadan Ende at Vidnerne ike uden skade for deres aflagde forklaringer kand besvares og forventede Rettens Kiendelse hvorved Vidnerne for Contra Qvæstionernes besvarelse maatte frietages, forbeholdt anke om noged derimod

1768: 45b

Skulle skee, og med indted i dette fald sig ville befatte

Procurator Reutz ville ike bruge vidtløftighed ellers ville tiiden ved lang besvarelse paa det vidtløftige tilførte, men hand paastoed alleene og vendtede lovlig Rette pleje til de samtlige Contra Qvæstioners besvarelse af Vidnerne og tvilede ike paa at joe Dommeren ved Retsindig at overveje samme joe noksom selv befinder at der ike det ringeste ved Contra Qvæstionerne intenderes som kunde stride imod hvad de forhen har vidnet, men at hensigten derved er alleene for at faae den reene Sandhed i alle sine omstendigheder fra først til sidst grundig som skee bør oplyst, og altsaa Protesterede Comparenten imod alt som kunde skee, Anders Fyllingen til last i nægtende tilfælde,

derefter er saaleedes

Eragted

Det Parterne \nu/ under Sagens videre behandling, efter først i gaar dags i Rette førte Contra Stevning omhandler: bestaar fornemmelig derudj, at Hoved Citanten Hr: Fogden Hejberg ved Fuldmægtig fremfører, som af ham observeret, at under berørte Contra Stevnings paasøgte, blandt andet maatte ligge eet saadant skiult Desein at vidnerne ved intenderte Examination paa nye lettelig kunde som Eenfoldige folk nu komme til at forandre Deres forhen aflagde Eedelige Vidnesbyrd, og modsige sig selv eller rettere den Eedelige Deposition, de hver i sær har forhen i denne Sag aflagt, og paa den Grund paatrenger De fremlagde Contra Qvæstioners afviisning og besvarings nægtelse; Men naar derimod betragtes at Contra Citanten tillige i sit Contra Stevnemaal jntenderer at faae oplyst det som efter hans formeening kand blive tienlig til hans forsvar i denne Sag; Saa holt Retten betenkelig at afslaae, Citantens forhen afhørte Vidner paa nye at føres efter Contra Stevningen og de i dag fremlagde Contra Qvæstioner, da dommeren paa det nøyeste skal iagttage ved Qvæstionernes fremsættelse at forelæse og erjindre Vidnerne om hvad de forhen i denne Sag har omvundet og forklaret paa det de ej af misforstaaelse og urigtig begreb om Qvæstionerne skal vidne mod sig selv og deres forhen under Eed aflagde forklaring, Saa haver og Parternes Fuldmægtiger pro & Contra at endtholde sig fra Sub qvæstioner og mellemtaler til Vidnerne indtil eet hvert Vidne for sig af dommeren er bleven Examineret Lovgemæs, efter foregaaende betydelse af deres som melt forhen aflagde Eedelige Provmaale i denne Sag, og forjnden deres Svar til Contra Qvæstionerne vorder andtaged og Protocollen tilførte, I hvorleedes end Contra Citanternes forunderlige Procedurs maade i sin tiid kand blive at erjndre

1768: 46

Derefter er af Retten fremkaldet det i Sagen forhen afhørte

1ste Vidne Siur Undeland som først blev formaned til Sandhed og dernæst forelæst den af ham forhen i denne Sag aflagde forklaring, og Svarede paa nu fremsatte Qvæstioner saaleedes. til den af Procurator Reutz fremsatte 6te Qvæstion eller i dessens andleedning: at hand Reffererer og henholder sig til den paa 6te og 10de Qvæstion forhen aflagde forklaring udj eet og alt

Procurator Reutz paastoed at Vidnets Svar maatte jndhentes og tages til Protocollen paa den første Contra Qvæstion hvilked hand fornemmer endnu ike er skeed,

Procurator Sønderburg Soubmitterede at Vidnet alt har svaret til den første Contra Qvæstion og formeente at Vidnet indted videre kand aftvinges til besvarelse.

Procurator Reutz under vedbørlig forbeholdenhed paatrengede sit forrige paafølgelig Stevning og Rettens Kiendelse eftersom indted i Contra Qvæstionen findes Lovstridigt, langt mindre noget til Contradiction imod hans forrige aflagde forklaring, men Qvæstionen meged meere maae tiene til oplysning. Vidnet Svarede at Den jndstevnte talte høyere end hand plejer men om hand Var vreed kunde Vidnet ej vide men vel hørte at hand sc: Anders Fyllingen formeente at være frie for Smaae Redslerne saavelsom for anden Skatt, og hvilked skeed som af vidnet er forklaret med Høy Røst.

Til 7de Svarede: at hand ej veed rettere end hvad forhen af ham i denne Sag er forklaret men deraf erjndrer hand sig ike nu at Extra Skatten da var omtalt hvilked var i andleedning af Procurator Reutzes 2de Qvæstion. Til 3die Contra Partens Qvæstion og i andleedning af Vidnets forhen besvarte 10de Qvæstion, forklarede nu at hand ike kand erjndre sig nu at summen paa Smaae udreedslerne da blev nævnt, og i det øvrige henholt sig til sit forrige desandgaaende givne Svar. Til Contra Partens givne 4de Qvæstion og i andleedning af forrige besvarte 5te Qvæstion Svarede nu at hand til sin dertil givne forklaring \henholder/ og at hand ike hørte at Fogden med nogen trudsel begægnede ham sc: Anders Fyllingen.

Procurator Reutz benægtede for Anders Fyllingen hvad dette Vidne forhen har forklaret paa Fogdens 15de Qvæstion nemlig at Anders Fyllingen skulde have sagt det hand ej betalte mindste Skatt uden ved Excecution, da hand aldeeles ike bekiender saadanne ord for sine som desuden ike med nogen af de andre Vidners forklaringer findes beviist og hvilked i sig selv Contradicere dermed at der

1768: 46b

Den omvundne tiid jmellem Fogden og ham ej var anden Dispute eller tale end alleene om de tvende Aars omtvistede Smaae udreedsler ligesom det og sees af Acten at Anders Fyllingen uden Execution betalte Kongens Cron Skatt, og at der ike heller blev nævnt om nogen Extra Skatt Paafølgelig kunde heller ike Anders Fyllingen havde udladt sig saaleedes som dette Vidne har forklaret, til 5. Qvæstion Svarede: at hand henholdt sig \til/ det til 20. Qvæstion forhen giorde forklaring og indted videre nu vidste at forklare,

Procurator Reutz tog til anmerkning til sin tiid hvor underligt dette Vidne har giort forklaring lige efter den 20de Fogdens Qvæstion og udj alt bejaet samme, nemlig at Anders Fyllingen uden at give Fogden tiid til at tale strax skulde have begyndt at overvælde Fogden med Grovhed og beskyldninger da dog Vidnet efter Comparentens 5te Qvæstion ike har kundet giøre mindste Grede for hvorudj det skulle have bestaaet hvilked dog eet hvert fornuftig Vidne maatte kunde giøre.

Procurator Sønderburg jndstillede hvor aldeeles uforsvarlig Anders Fyllingens Forhold er baade i at ville formalicere sig over Vidnets forhen aflagde forklaring, og i at ville have andet Svar og forklaring af vidnet end hand kand erjndre og hand forhen med Sandhed har forklaret og at hand saaleedes derudj end og saa uforskyldt andgriber Vidnet, ligesom hand forhen har andgrebet Fogden, og legger brøde til brøde.

Procurator Reutz tog sig Reserveret Proceduren i Hoved Sagen at erjndre og besvare efter fornødenhed at besvare det tilførte.

Til 6te Svarede: veed jndted derom. Til 7de Svarede: at hand den omspurdte tiid vel saae at Anders Fyllingen leverte paa ting bordet penge i een Pung *med (men?) veed eller saae ike om dermed fuldte nogen Skatte bog ej heller erjndrer sig \om/ videre af det omspurte, ..(?) at at forklare.

Procurator Synderburg observerede {.} de skriftlige Qvæstioner at den nu forekommende 8de og den efter i Qvæstionen merkede 8de er gandske forvirret og uforstaaelig, med mindre derunder Indbefattes

1768: 47

tillige at Fogden handlede om de tvende aars Skatter som Anders Fyllingen formedelst brand Skade var befried for og paa andleedning deraf skal have sagt, at hand ike kand imodtage Skatt enten af Anders Fyllingen eller anden Mand for de 2 aar som Forordningen giver een brandlidende befrielse, thi det lod sig ike giøre, at Fogden kunde bruge de ord at hand ingen Skatt tog af nogen mand ej heller af bemelte Anders Fyllingen Just i det samme da hand tog jmod Skatten, altsaa bad Comparenten at dette ved Qvæstionens fremsættelse maatte observeres, siden den skal være med de fleere Qvæstioner efter Sr: Reutzes erklæring fra først af i andleedning af Vidnes forhen aflagde forklaring

Procurator Reutz næst at erjndre at Vidnet allereede Offentlig har udladt sig med Svar paa denne Qvæstion saaleedes at hand hørte Fogden nægtede at tage Anders Fyllingens Skatt hvilked hand begierede Protocollen tilført Svarede til Sr: Synderburgs tilførte at det ike er om tildrageligheden paa Sommer tinged 1767 som herunder er omspurt men spørsmaalet er om det som skeede paa Høste tinged derefter hvorfore den forklaring som af Sr: Synderburg er tilført ike her bliver passelig, for Resten paatrengede han denne og de øvrige tilbageværende Qvæstioners besvarelse og ellers bad at dommeren ved Svarets jndhentelse vilde observere at det er een feil skrift af Copiisten at tvende gange er nævnt den 8de Qvæst: hvilket lettelig kand Redresseres under forklaringens jndhentelse.

Procurator Synderburg henholt sig til sit forrige og bemerkede at Fogdens 3de og 7de Qvæstion til dette Vidne forhen bekræfter hans tilførtes Rigtighed og at Vidnes Svar paa Fogdens 10de og 19. Qvæstion forhen ligeleedes viiser at om Fogden har sagt at hand ike tog Skatt ud af nogen mand, hand da just har sagt samme i andleedning af at Anders Fyllingen hverken vilde betale Skatt eller de saa kaldede Smaae Redsler for 1764 & 1765 og ihenseende til at Anders Fyllingen havde lidt brand Skade og for de bemelte Aar var frie for Jord Skatten men ej for de andre

1768: 47b

Smaae udredsler, thi paastoed hand Qvæstionen maatte som forhen melt fremsættes for vidnet og hans Svar derpaa jndhentes,

Reutz benægtede alt ubeviislig tilført og vilde i sin tiid viise den feiltagelse som Sr: Sønderburg har giort ved at Confundere tildrageligheden paa begge tingene i hinanden, thi Comparentens Qvæstion er tydelig og alleene gaar ud paa Skattens nægtelse af Fogden paa Høste tinged 1767, og derom har vidnet allereede erklæret sig som Comparenten atter begierede af dommeren tilførdt

Vidnet Svarede i andleedning af dend fremsatte 8de Qvæstion: at paa afvigte Aars 1767 Aars Høste ting hørte Vidnet at Fogden sagde at hand ej tog Skatten af Anders Fyllingen, og da vidnet end videre af Retten blev erjndret i hvad andleedning saadant skeede svarede hand at det var i saadan andleedning som hand forhen paa Fogdens Qvæstioner har forklaret

Procurator Reutz begierede Vidnet tilspurt for tydeligheds skyld og for at undgaae Confussion og forvirrelse i henseende til Vidned. Om der paa Høste tinged blev talt jmellem Fogden og Anders Fyllingen om de Smaae udreedsler for Aarene 1764 og 1765, og om ike denne tale om Redslerne alleene skeede paa Sommer tinged, uden at derom noged blev nævnt paa Høste tinged, da Fogden den tiid nægtede at modtage Anders Fyllingens Skatt? Saasnart de af Procurator Sr: Reutz fremsatte og i Rette lagde skriftlige Qvæstioner {har} er af vidnet bleven besvaret skal denne Sub qvæstion og for vidnet blive fremsadt og maatte Dommeren ellers i følge den ergangne Eragtning erjndre Sr: Reutz at Endtholde sig fra fleere Sub qvæstioner indtil de skriftlige Qvæstioner først er besvared.

Paa det øvrige af den 8de Qvæstion nemlig Om ike laug Retted eller nogle af dem da bad Fogden at tage Anders Fyllingens Skatt, men om Fogden ike svarede atter Nej, Saa at ieg derover maatte tage Skatten og min Skatte bog tilbage, og om Vidnet ike har hørt eller veed, at Anders Fyllingen i dette Aar alligevel har maatted taale Excecution for samme 1767 Aars Skatt, Svarede Vidnet, at hand af det

1768: 48

Omspurte indted veed eller har hørt, undtagen at Anders Fyllingen selv har sagt til vidnet at hand maatte taale Excecution for den omspurte Skatt, men af andre har vidnet ike hørt det. Til 9de Svarede at den andleedning {som} \hvoraf/ Vidnet kunde skiønne at Anders Fyllingen var vreed var af hans Ansigts gebærde og at hand nemlig Anders Fyllingen Sad og Snoede sig paa benken fra een side til een anden og kunde i det øvrige ike nermere eller forstaaeligere forklare sig. Paa 10de Qvæstion Svarede: at hand hørte tvende gange at Fogden {havde} blev af Anders Fyllingen beskyldt for at have giort ham urett, ligesom og uretten skulde bestaae derudj at fogden havde ladet Smaae Redslerne hos ham ud exeqvere, og af det øvrige af Qvæstionen vidste vidnet ike at giøre forklaring om, undtagen, at hand hørte Anders Fyllingen sagde at hand af Fogden var bleven qvitteret for Skatten men ike for Smaae toldene Til 11te Svarede: at hand hørte at Anders Fyllingen Soer i sin tale til Fogden, det øvrige af qvæstion vidste vidnet jndted om

Procurator Reutz frafalt sin 12te Qvæstion til dette Vidne og i dets stæd begierede at Vidnet vilde Explicere sig hvad ord det var Anders Fyllingen brugte i henseende til Sværgen. Svarede Anders Fyllingens tale til Fogden falt saaleedes: ja Gud har du giort mig urett.

Paa Sr: Reutzes forhen fremsatte og endnu ubesvarede sub qvæstion forklarede Vidnet: at andgaaende Smaae Redslerne blev jmellem Fogden og Anders Fyllingen talt saavel paa Høste som Sommer tinged 1767

Procurator Reutz jndstillede at de øvrige vidner maatte blive forelagde under Faldsmaal at møde til næstholdende ordinaire Sommer ting 1768 i fald Retten ike skulle ville determinere noged udsettelses ting efter Forordningen af 19de augustj 1735, eftersom de tvende ting dage ere forløbne og her i Morgen forestaaende nye Sager som nødvendig maae føres i Rette, ligesom hand og jndstillede at Frue Bildsøe og Sr: *Claus Kastrup til samme tiid maatte gives Laugdag, siden de ej endnu har mødt

Sr: Jacob Jørgen Kastrup som Fuldmægtig for afg: Cammer Raad Bildsøes Stervboe var for Retten nærværende og saaleedes paa bemelte afg: Cammer Raadjnde Bildsøes veigne som hendes p: t: laugværge paa hendes og egne veigne vedtog lovlig at være stevnt

1768: 48b

Til Sagen ligesom og hans paateigning paa Stevnemaalet saadan udviiser i øvrigt declarerede hand at hverken Enke Fruen eller hand noged viidere her til Sagen havde at svare som Restancerne af alle slags Kongelige Skatter og paabudde for lengst er over givet Hr: Fogden Hejberg til jnddrivelse følgelig derom ergangne Høylovlig Cammer Collegii Ordre og saaleedes bliver da ufornøden enten Enke Fruen eller ham at laugdage

Procurator Reutz frafalt saavel Frue Bildsøe som Sr: Kastrup at lade laugdage.

Procurator Sønderburg for Fogden protesterede paa den forlangte foreleggelse at skee udj korteste tiid

Og efter at Vidnet først fra Retten er bleven demitteret er saaleedes bleven

Eragted

Da Dommeren erfarer i henseende til den store mængde af Sager som til dette ting ere jndstevnte, foruden den gamle og fra sidste Sommer ting udsatte Sager at samme i Den tiid som nu er til overs /: da det allereede er silde paa aftenen anden ting [dag]? :/ ej kand alle komme under behandling, Saa vorder i medhold af Forordningen af 19de augustj 1735 dens 8de Articul eet udsettelses ting berammed til foretagelse her paa tingstædet Møllendal førstkommende 15de Novembris og efterfølgende dage Til hvilken tiid denne Sag gives andstand og De endnu uafhørte Vidner Johannes Olsøn Borge, Lars Larsøn Nedre Biercheland, Ole Larsøn Schage, Erich Larsøn Aadland, Aschild i Fløen, Lars Pedersøn Syndnes og Mons Schare under lovens faldsmaal forelegges da at møde og Provemaal i Sagen at aflegge

Velærverdige Hr: Albreth Hatting mødte selv for Retten og Producerede sin lovlige forkyndte Stevning mod Torgier Olsøn opholdende sig i Slettebachens udmark beliggende under agtbare og velfornemme Madamme Mechtele Margrethe Hr: Lyder Sinnings Ejendom, for den mod ham saa uforskammede som løgnagtige beskyldning skriftlig jndgivet til Hans Høyærverdighed Hr: Biskop Arentz den 27de Julij indeværende aar, af hvilken hans skriftlige beskyldning Citanten fremlagde een af hans Høyærverdighed Hr: Biskop Arentz Verificerede Copie, som grunden til hans udstedde Stevnemall hvilke begge Documenter udj Retten lydelig blev oplæst og er eenhver for sig saaleedes lydende

1768: 49

Efter paaraab mødte ike nogen af de jndstevnte thi fremstode Stevne Vidnerne Lensmanden Jahn Tvetteraas og Michel Michelsøn Sædahl som under Eed afhiemlede Stevnemaalets lovlige forkyndelse lige efter deres paaskrift.

Efter som den paagieldende ike var tilstæde begierede Citanten hannem tillige med Madamme Sinning forelagt laugdag til nestkommende Sommerting

derefter saaleedes

Eragted

Indstevnte men ej denne Sinde tilstædemødende Torgier Olsøn Slettebachen og Madamme Sinning gives laug dag til næste ting at møde og Sagen at tilsvare

Derefter er {fra} Retten fremlagt følgende Documenter fra almuen til Publication

10. Eet Skiøde udstæd af Daniel Friel til Bergithe Friele Salig Christian Christensøns paa 1 Løb 54 M/ark Smør udj gaarden Indre Hope med Fosnes Tret for 584 rdr Dat: 8de Julj 1768.

11. Eet Ditto udstæd af Lars Jacobsøn Nedre Totland til hans Søn Jacob Larsøn paa 1 Pund 3 M/ark Smør Huud udj gaarden Nedre Totland for 63 rdr Dateret 6te octr: 1768

12. Een Contract udstæd af Jacob Larsøn til sin fader Lars Jacobsøn Totland og Moder Sisselle Nielsdatter andgaaende begges leve Kaar Dateret samme dags Dato

13. Een obligation udstæd af Gullach Monsøn Tarlebøe til Sr: Christopher Sneeder paa Capital 200 rdr mod Pant udj gaarden Tarlebøe 1 Pund Smør Dateret 16de Maij 1768.

14. Specification over eendeel til forsikring stillede Effecter for eet Penge laan af 100 rdr udstæd af Gullich Monsøn til Ole Rasmussøn og Dateret den 9de Maij 1768

15. Een obligation udstæd af Daniel Friele til hans Søster Enken Bergitha Friele paa Capital 584 rdr mod pant udj gaarden Indre Hope og Fosnes *Træt (Træet) den halve part Dateret 20de Julij 1768.

16. Een Bøgsell Sæddel udstæd af Sr: Jan Mariager til Lars Christensøn paa 18 M/erke/r Smør udj gaarden Drotningsvig, Dat: 28de Martj 1768

17. Een ditto udstæd af Ole Johannesøn Tønnevig til Ole Andersøn Brevig paa 1 Pund 18 Merker Smør udj gaarden Brevig, Dat: 4de octobris 1768

18. Een ditto udstæd af Sr: David Bremer til Mons Olsøn Smøraas paa 2 b/ismerpund 12 M/erke/r Smør udj gaarden Smøraas, Dat: 1ste october 1768

af hvilke trende bøgsel Sædler fuldte ligelydende Reverser

19. Een odels lysning udstæd af Thommas Olsøn Sandven til og angaaende odels løsnings Retten til 2 Pund 6 M/ark Smør 1/6 Huud udj gaarden Nedre Totland, Dateret 6te october 1768.

20. Een Dito udstæd af Halvor Salamonsøn med Curator Lars Henrichsøn Søre Biørøen andgaaende odels Retten til 1 Pund 3 M/erke/r Smør 12 Kander Malt og Huud udj gaarden Grimstad, som er Dateret 7de octobris 1768.

21. Eet afkald udstæd af Niels Henrichsøn i Bergen til Niels Olsøn Biørndahl, for hans Hustrue Gurie Olsdatter tilfaldne Arv Dateret den 7de octobris 1768

1768: 49b

 

Dagen derefter den 8de Octobris Er Sage tinged igien Continueret udj overværelse af de i gaar og forgaars til stædemødende Laug Rettes Mænd

Procurator Sr: Reutz mødte og æskede den Sag i Rette som seeneste Sommer ting efter Stevning blev i Retteførdt for Frue Provstjnde Christje Contra Knud Zachariasøn for skyldig værende 62 rdr 3 mrk og fremstillede det da udeblevne Stevne Vidne Chrispinus Jensøn Unneland, med begier at naar samme afhiemling er skeed den jndstevnte dernæst maatte forelegges nye laug dag til det berammede udsettelses ting her paa Møllendahl den 15de Novembris førstkommende.

Stevne Vidnet Christpines Jensøn Lie eller Unneland fremstoed for Retten for hvilken det i Sagen fremlagde Stevnemaal blev oplæst, og derefter des lovlige forkyndelse af ham under Eed afhiemlet saaleedes som paateigningen udviiser

Contra Parten Knud Zachariassøn blev paaraabt men mødte ike thi er af Retten saaleedes bleven

Eragted

Contra Parten Knud Zachariasøn som ej nu haver mødt tilstæde gives Laugdag til det berammede udsettelses ting den 15de Novembris og efterfølgende dage at møde og Sagen at tilsvare

Udj Sagen jndstevnt af Hr: Cammer Assessor Thommas Løw Preus Contra Bastian Reimers og Moder Madamme afg: Jørgen Reimers Efterleverske, fremstillede sig Procurator Sr: Jacob Preus paa Citantens Veigne og enpresenterede for Retten Lensmanden Jan Andersøn Tvetteraas og Michel Michelsøn Sædahls til Eedelig afhiemling at have til nærværende Høste ting jndstevnt i følge seeneste Høste ting givne laugdags foreleggelse efter Citantens Continuations Stevning lovligen jndkaldet bemelte jndstevnte Personer og hvorover Comparenten begierede varsels Mændenes afhiemling.

Paagieldende blev paaraabt men mødte ike thi blev jndvarslingen af forbemelte Stevne Vidner afhiemlet.

Preutz begierede Sagens andstand til næste Sommer ting til dens videre lovlige befordring

Udsettelsen er jndvilged til næste Sommer ting

Den Sag jndstevnt af Christopher Bærentzøn imod Bastian Reimers blev paaraabt og derudj mødte Citantens Fuldmægtig Procurator Sr: Preus som forklarede denne Sag af beskaffenhed som næst forrige og andleediget deraf nemlig Varselens Mislighed {blev} Procurator Preus begierede Sagens andstand til næste Sommer ting, for at besørge det videre derudj fornødne

Eragted

Sagen i følge Citanten Fuldmægtiges begier gives andstand til næste holdende Sommer ting for dette Skibreede

1768: 50

 

Procurator Sr: Sønderburg for Velærverdige Hr: Jørgen Wiggers I Rettelagde Hands skriftlige Stevning til tings vidne, Contra Poul Jacobsøn Biørndahl, Niels Olsøn ibid, Knud Andersøn Hetlevig Gudmund Stephen: *Sættra, Haagen Gudmundsøn ibid Mons Larsøn Schare, Johannes Torgiersøn Ladefiord, og Siur Larsøn Pladsen med paateignet forkyndelse om samme skriftlige stevning Dat: den 19de Septr: Sidstleeden, forkyndelsen forretted saavel for disse Hoved Mænd som de i Stevningen benævnte Vidner og paastoed Stevne Vidnerne Jan Andersøn Tvetteraases og Michel Michelsøns Sædahls afhiemling.

Stevne vidnerne dernæst fremstod og efter at Stevnemaalet i Retten for dem var bleven oplæst afhiemlede de under Eed med opragte Fingre efter loven sammes lovlige forkyndelse saavel for Parter som Vidner lige efter paaskriften

Procurator Sr: Peder Reutz mødte for de i stevningen benævnte Parter, forestillende: at naar den Høystærede Rett vil behage at eftersee Stevnemaalet, da vil den befinde, at det hvorom Vidnerne skal forklare egentlig andgaar Ole *Isaaschsøn ved det at de, nemlig Parterne /: Som dog in totum benægtes :/ skulde have jaget Skoleholderen Ole Isaachsøn bort fra dem; thi Stevne maalet siger at de samtlige skulde have foreenet sig til at bortjage ham. Da nu lovens 2den Bogs 11 Capt: 10 art: Siger: at Præst maae ike bevare sig med værslige bestillinger eller agere Procurator til hvilked hand dog sigter ved denne sin Stevning ved at antage sig Ole Isaachsøns Partes altsaa paastoed Comparenten at Stevningen som ulovskiked maae vorde forkasted, da hand i det øvrige Reffererede sig til hans skriftlige Exception som herhos blev fremlagt af Dato 6te hujus som blev oplæst saa lydende. Hvorefter Comparenten ervartede Rettens afviisnings Kiendelse paa Hr: Wiggers udtagne Stevning.

Procurator Sønderburg for Citanten Hr: Wiggers som de jndstevntes Sogne Præst bemerkede at hverken den nu fremsatte Mundtlige eller jndleverede skriftlige saa kaldede Exception jndbefatter det allermindste som enten viiser nogen mangel i Stevningen mod lov at være begaaet eller nu under Vidnernes førelse og dette tingsvidnes behandling kand komme under allermindste betragtning og er den af Sr: Reutz allegerede lovens 2den Bogs 11 Cap: 10 art: ej heller passelig thi den forbyder Præster at jndlade sig i andre betienteres Embede og i uvedkommende Sager at entrere der \er/ aldeeles fremmed fra Citanten Hr: Wiggers som ikun I eged tilfælde og for at viise de jndstevntes forhold imod hans som deres Præstes forandstaltning efter Skole Forordningen, samt til at viise urigtigheden udj jndstevntes Klage paatrenger Vidners førrelse, hand paastoed derfore I mangel af Vidnernes møde dennem forelagt under faldsmaal til Sommer tinged at møde deres Vidnesbyrd at aflegge, og forbeholdt Citanten ihenseende til Indlæggets Indbefattende, paa een anden tiid naar Sagen bliver paastevnt til doms, hvorunder det Moverede hører at iagttage og sluttelig

1768: 50b

Reffererede sig til lovens 1ste Bogs 5 Capt 9 art med benægtelse af alt ubeviisligt og herudj vendtede Rettens pleje

Procurator Reutz Replicerede: at har Skoleholderen *Anders Isachsøn noged at tiltale de jndstevnte for, da bør hand giøre det i eged navn og ej skiule sig under Hr: Wiggerses venger som ved loven er forbuden at jndlade sig i deslige Sager mindre at inqvirere, thi vedblev Comparenten under alle lovlige forbeholdenheder og Reservation af ankemaal sin lovgrundede paastand om Stevnemaalets forkastelse

Procurator Synderburg Reffererede sig til sit forrige og Stevningen som viiser at Citanten ike har entreret i noged paa Skoele holderen Ole Isaachsøns veigne eller noged ham paa Person angaaende paastevnt, men alleene de jndstevntes sammenholdighed og foretagende udj at giøre hinder udj Skoele Væsenets fremgang ved opsættzighed og egenmyndig foretaged som vedkommer Citanten som Præst der skal paasee Skoele Væsenets tarv, hvormed den sidste jndvending og er besvaret.

Reutz haabede at den Rett som lovens 2. Bogs 11 Capt 10 art: giver ike betages hans Committentere, Ellers erjndrede Comparenten at andordningen andgaaende Skoelerne paa landet i Norge af 5te Maj 1741 dens 5te Post giver Meenigheden paa landet tilladelse at andtage sig Skoeleholdere saa at det saa meged mindre vedkommer Hr: Wiggers at agere Procurator for Ole Isaachsøn, hvorfore Comparenten kunde ike andet end forvente hans Stevnemaal som forbuden og Inqvisitorisk forkasted, anmerkende ellers at Skole holderen Ole Isaachsøn er Stevnt til Vidne i sin egen Sag.

Derefter er af Dommeren saaleedes bleven

Eragtet:

De udj denne tilstevnte Tingsvidne Sag indkaldede Contra Parters nu mødende Fuldmægtig Procurator Sr: Peder Reutz har ved sit i Dag indgivne Skriftlig Exceptions-Skrift af 5te hujus og viidere Mundtlige Procedur urgeret paa Stevnemaalets afviisning ihenseende til dens formeentlige lovstridige og Inqvisitoriske Indretning; og til saadanne sine Exceptioners Styrke, allegerede saavel lovens 1ste Bogs 4de Cap: 5 Art: som 2den Bogs 11 Capituls 10de Art:, samt den om Skoelerne paa Landet i Norge den 5te Maij 1741 udgangne Anordnings 5te Post. Tages nu under betragtning det fremlagde Stevnemaal og Confereres med de fra Contra Parternes siide fremførte Grunde og allegerede Lovs Articler, finder Dommeren dog ikke tilstrekkelig Grund til

1768: 51

Sammes afviisning: thi nyder det tilstevnte Tings Vidne sin fremme, efter det i Rette komne Stevnemaal; Men da \ej kand viides om/ den udj Stevningen \benevnte/ Skoeleholder Ole Isaacsen i sin Tiid Sagen kand blive omrørende og derunder i een og anden maade blive benævnt, kand hand ikke til Vidnesbyrds aflæg herudinden blive admitteret. De øvrige Vidner Nafnlig Anders Wejdemejer i Olv-øen (Olv-øien), Claus Nielsen, Møller udj Grafdahl, Daniel Sørensen Forpagter sammesteds, Erich Larsen Damsgaard, Lars Joensen ibidem, Peder Larsen Løngbye, Rasmus Christophersen Myhre, Hans Nielsen ibidem, Ole Larsen Kiøkkelvig, Niels Asbiørnsen Leervig, Hans Johannesen Godvig, Knud Chrostophersen Bredvig, alle under Lovens Faldsmaal forelægges til næste Sommer-Ting for dette Skibbreede at møde og Provemaal i Sagen at aflegge, da Dommeren ved Vidnernes Examination og Qvæstionernes fremsættelse fra Citantens Siide skal iagttage det fornødne til Sagens Lovlig behandling.

Procurator Sr: Brose mødte for Sr: Bertel Meyer og fremlagde hans Stevning af 19de Septr: Sidstleeden paateigned lovlig forkyndt, hvorved hand har ladet jndstevne Hans Nielsøn Gieringen med de i Stevningen benævnte Vidner hvilken Stevning hand begierede af Kalds Mændene afhiemlet.

Procurator Reutz mødte for jndstevnte Hans Nielsøn og declarerede at hand i mindelighed ville betale den Resterende Skatt, naar hans lejlighed dertil bliver og saa snart muelig blive kand, men hvad de paastevnte 5 rdr andgaar, for 3 aars saa kaldet Nøste leje da benægtede hand at være samme skyldig, siden hand ike med Citanten er accorderet om nogen Nøste leje.

Ellers tilstoed Contra Parten Hans Gieringen at hand af de tvende Mænd som Stevningen omformelder er bleven erjndret om samme 5 rdr at betale og tillige samme tiid paamindt om Extra Skatten betaling.

Citanten i den henseende begierede alleene under fornøden Reservation Sagen udsatt til næstkommende Sommer ting.

Sagen i følge Citantens begier gives andstand till neste ting

Derefter er af Retten saaleedes bleven

Beslutted

Den store Mængde af Sager som til dette ting er jndstevnt og til deels uafgiorte har andleediget, *at (eet?) udsettelses

1768: 51b

Ting her for dette Skibreede til den 15de Novembris førstkommende og efter Følgende dage, till hvilken tiid de endnu overblevne og ej denne Sinde behandlede Sager skal blive foretagne og haver Laug Retted samme tiid at i agttage betimmelig møde

Derefter fremlagt Skatte Restancerne for 2den Termin dette aar som i alt beløber til 897 rdr 3 mrk 5 som blev oplæst og af laug Retted og almuen uimodsagt

Og endelig er udnævnt til Rettens medbetiening næst andstundende aar 1769, efterfølgende nye Laug Rettes Mænd naunlig: 1. Ellef Olsøn Espeland 2. Johannes Nielsøn Houcheland, 3. Niels Hougstad, 4. Lars Olsøn Nesthun, 5. Mons Stephensøn Dolvig, 6. Poul Larsøn Schare, 7. Haachen Gudmundsøn Sættre og 8. Hans Olsøn Øjejorden hvilke forbemelte Mænd ej tilforn haver aflagt deres laug Rettes Eed.

Efter paaraab var ej videre denne sinde ved tinged forretted thi er samme ophæved

 

 

Høste Tinget for Herløe Skibreede 1768

Anno 1768 den 10de Octobris, Er Retten sadt paa Tingstædet Alverstrømmen til eet aldmindelig Høste Skatte og *og Sage tings holdelse for Herløe Skibreedes Almue, overværende udj Retten Kongelig Mayestets Foged Velædle Hr: Christen Hejberg saa var og tilstæde til Rettens betiening de samme 8te Eedsorne Laug Rettes Mænd som ved Sommer tingeds holdelse vare nærværende, undtagen at i stæden for Ole Stephensøn Haatoft sad nu Christian Olsøn Fløysand,

Hvorda! Først blev allerunderdanigst Publiceret den for Sartors Skibreede paa Folio 36 extraheret Kongelig Allernaadigst Forordning, ligesaa og læst andre ergangne Øvrigheds ordre og Communicationer

Og dernæst jndkommen til Publication fra almuen efterfølgende breve og Documenter nemlig,

1. Eet Skifte Brev forretted paa Gaarden Iden efter afgangne Mand Ole Aamundsøn begyndt den 14de Julij 1767 og Slutted den 28de Martj 1768. Vid: folio

2. Eet Skiøde udstæd af Martine Rodevald Salig Cammer-Raad og Foged Oluf Lund Bildsøes, med Laugværge Hr: General Krigs Commissaire von Geelmeyden til Hr: Fogden Christen Hejberg paa Gaarden Strømsnes kaldet, skyldende Skatte Skyld 2 bismer Smør, men i Landskyld 1 Pund 12 Merker for den Summa 1200 rdr, Dateret 8de augustj 1768;

1768: 52

3. Eet Ditto udstæd af Sr: David Frich til hans Søn Hr: Raadmand Frich hvorved Sælges og hiemles følgende Ejendomme: 1mo Gaarden Kleppestøe skyldende 2 bismer Smør med paastaaende Huuse Bygninger, samt besætning og Inventarium, 2do Een Rydnings gaard Dahlen kaldet, 3tio Een Liden Rydnings Plads Næsset kaldet, 4. Gaarden Øvre Kleppe skyldende 2 Løber Smør, 5te Gaarden Nedre Kleppe skyl: 1 Løb 2 bismer 11 23/24 M/erke/r Smør, 5. Een nye Rydnings Gaard Duevigen kaldet med Huuse og Inventarium tilsam/m/en for den Summa 2900 rdr Dateret 21de Januarij 1767 folio

4. Een Obligation udstæd af Sr: David Frich til Sr: Bærent Gundersøn paa Capital 700 rdr, mod Pandt udj efterfølgende Ejendomme Kleppestøe 2 Pund Smør, øvre Kleppe 2 Løber Smør, Nedre Kleppe 1 løb 1 Pund 20 23/24 Merker Smør og 10 Kander Malt Dateret den 3die Januarij 1747 og tinglyst den 16de Maij samme aar som nu efter Qvitering af 22de augustj 1768, og derfore Mortificeres.

5. Eet Skiøde udstæd af Sogne Præsten til Mangers Præstegield Hr: Wilhelm Frimann til Mons Monsøn Haatoft, paa een Jordepart i gaarden Aasebøe skyldende i skatte Skyld 2 Pund 6 M/erke/r Smør og i landskyld løb Smør tønde Malt for 70 rdr Dat: 3die octr: 1768.

6. Een odels overdragelse udstæd af Caspar Ridz til Hr: Consull Alexander Wallace paa odels Retten til 1 løb Smør udj gaarden Toft Dateret 29de Maij 1767 fol: 600

7. Een Bøgsel Sæddel udstæd af Hr: Krigs Raad Claus Wilhelm Korn til Rasmus Heinesøn Opsen paa 1 Pund 6 M/erke/r Fisk udj gaarden Søre Selle Dateret 3die Decembris 1767

8. Een Dito udstæd af Hr: Wilhelm Frimann til Ingebret Helgesøn paa een Gaarde part udj Biørndahlen skyldende udj Skatte Skyld 1 Pund 22 Merker Smør og Landskyld 1 Pund Smør tønde og 6 Kander Malt. Dateret 18de Maij 1768

9. Een dito udstæd af Hr: Consul Alexander Wallace til Niels Monsøn paa 8 Merker Smør udj gaarden Hennøe Datert 9de aug: 1768

af hvilke trende Bøqsel Sædler medfuldte ligelydende Reverser

10. Een obligation udstæd af Jacob Frich Vice Borgemæster i Bergen til Høyædle og Høyærverdige Hr: Biskop Nicolaj Christian Friis paa Capital 1900 rdr, med pandt udj de heroven for No: 3 extraherede Ejendomme Dateret 22de augustj 1768.

11. Een obligation udstæd [af] Sr: Jorris Lampe til Hr: Krigs Raad Koren paa Capital 100 rdr, mod pandt med 2de Prioritets Ret udj Giestgiver Stædet Alverstrømmen Dat: 22de Maij 1767

12. Eet Rydnings brev udstæd af Krogh til Lars Ellingsøn paa een liden Plads under gaarden Hop Strømhougen kaldet. Dat: 1ste octobr: 1768

13. Een Bøgsel Sæddel udstæd af Hr: Krigs Raad Koren til Niels Erichsøn paa 18 M/ark Smør 1/8del tønde Korn udj gaarden Koursbøe Dat: 10de Sept: 1768

14. Een Dito udstæd af Ole Olsøn Rong til sin Søn Johannes Olsøn paa 17 1/3 M/ark i Fisk udj gaarden Rong. Dateret 10de octobris 1768

af hvilke tvende Bøgsle Sædler tillige fuldte ligelydende Reverser af samme Datis.

1768: 52b

 

Næste Dagen den 11te Octobris 1768, Er Sage tinged igien Continueret udj overværelse af de i gaar tilstædemødende laug Rettes Mænd og blev da Publiceret

15. Eet Declarations skrift udstæd Af Niels Nielsøn Aasbøe til Hr: Krigs Raad Koren andgaaende den af bemelte Niels Aasbøe forøvede ulovlige Skov Hugst. Dat: 11te octobris 1768

16. Eet Dito udstæd til Dito af Johannes Torgiersøn Hanevig andgaaende lige forseelse af samme dato

17. Een Bøgsel Sæddel udstæd af Henrich Holbech til Anders Monsøn paa 19 2/11 M/ark Smør og 9 9/11 Kander Malt udj gaarden Miaatvedt som er Dateret 8de octobris 1768.

18. Een Dito udstæd af Lars Hansøn Landsvig til sin Søn Hans Larsøn paa 14 2/5 M/ark Smør udj gaarden Landsvig Dat: 11te octr: 1768

19. Een Dito udstæd af Michel Olsøn Windenes med de fleere till Knud Iversøn paa 15 3/5 M/ark Fisk udj gaarden Rong Dat: dito dato

20. Een dito udstæd af Mons Larsøn Tostensvig med Curatores Niels Kieldstad og Anders Toft til Anders Mathiasøn paa 1 Pund 4 4/5 M/ark Smør og 14 2/5 Kande Malt 2/5 Faar i gaarden Bragstad Indre af samme Dato,

af hvilke 4 bøgsel Sædler tillige fuldte ligelydende Reverser.

Derefter er Examineret de Sædvanlige Tingsvidner til Fogdens Reignskabs beleg, saasom 1. Den in anno 1732 holdte Examination andgaaende Laxse og Silde Vaagerne her i Skibreedet? Hvortil blev Svaret, At ej noged Fiskerie i de omspurte Vaager er falden hvoraf nogen skatt kunde svares. 2. Det store Tingsvidne bestaaende af 15ten Poster hvortil blev Svaret saasom til 1ste og 2den Post at det forholder sig dermed som forrige aaringer. Til 3die at der i dette Aar er funden af Niels Jonsøn Sture, Niels Nielsøn ibid og Ole Johannesøn ibid een Tønde Smør paa Haved og videre er *ijke funden eller berged til 4de Svarede Nej. Til 5. Svarede at her i Skibreedet ej findes fleere \end/ som i fior er andført. Til 6te Svarede at det forholder sig som forrige Aaringer. Til 7de 8, 9, 10, 11, 12 og 13 Svarede Nej at ej noged af det omspurte her i Skibreedet findes dog forbeholdt Sorenskriveren sig andgaaende den 9de Post ved sine udsteddende Dessignationer at giøre og give nøyere oplysning. Til 14de og 15de Svarede: at det forholder sig som omspurt er.

Endelig blev fremlagt til attestation Odels Skatts Mandtallet som paa nestafvigte Sommer ting er examineret.

Tinglyst

21. een Pandte Obligation udstæd af Rasmus Magnesøn Dahle til Sr: Johan Garmann paa Capital 17 rdr mod Pandt udj Gaarden Dahle løb Smør 2 Mæhler og 6 Kander Malt som er Dateret den 12te octobris 1768.

Hr: Fogden Hejberg efter forrige tiltale Contra Opsidderne og beboerne paa Gaarden Hennøe ædskede samme Sag i Rette ved sin Fuldmægtig Sr: Jacob Jørgen Kastrup

1768: 53

Og ihenseende de jndkaldte paa Sidstleeden Sommer ting blev billiget Sagens andstand til dette ting under foregivende at de med deres forseelse og urettelige omgang med den af dem fundne Hval ville gaae Supplicando til Verks og derom giøre allerunderdanigst andsøgning, saa skulde Comparenten for det første afvarte hvorvidt de paagieldende saadan haver i Verkstilled, og hvad Resolution de derudjnden haver faaet

Lensmanden Rasmus Dahle mødte paa Hennøe jndstevnte Opsidderes Veigne og paa deres veigne og efter deres begiering gav tilkiende, at bemelte Jndstevnte forlængst til Deres Mayestett haver nedsendt deres allerunderdanigst Supliqve om befrielse for Strafs lidelse for deres ved omgangen med den fundne Hval begangne forseelse, af hvilken Supliqve Comparenten andviiste een ligelydende Copie Dat: (ope rum) Sidstleeden og paa Grund deraf begierede Sagen i beroe stillet til næste Sommer ting, da vedkommende formeener til den tiid at anskaffe Kongl: allernaadigst Resolution hvorleedes desandgaaende forholdes skall.

Kastrup ville troe lensmandens foregivende og Declaration paa de jndstevnte Hennøe Mænds Vægne, og saaleedes vilde hand da heller ike for denne Sinde være imod den forlangte andstand til næstkommende Sommer ting.

Sagen i følge Contra Parternes begier beroer

til neste Sommer ting for dette Skibreede

Derefter blev fremlagt Skatte Restancen for tilbagestaaende Kongl: ordinaire Skatters 2den Termin dette aar som beløber i alt 419 rdr 3 mrk 5 s der i Retten blev oplæst og af almuen og laug Retted uimodsagt

Og Endelig er til laug Rette for andstundende Aar *1768 (1769) bleven udnævnt og andordnet efterfølgende 1. Ole Ellingsøn Tveten, 2. Lodvig Henrichsøn Tveten, 3. Ole Olsøn Nedre Kleppe, 4. Mons Andersøn øvre Kleppe, 5. Diderich Olsøn øvre Kleppe, 6. Rasmus Hansøn Rong, 7de Mons Olsøn Rong og 8de Rasmus Pedersøn Rylland.

Og som ingen jndfant sig som meere for Sage tinged hafde at forrette er samme for denne Sinde slutted og ophæved

 

 

Høste Tingene for Radøe Skibreede

Anno 1768 den 13de Octobris, Er Retten sadt paa Tingstædet Alverstrømmen i Alenfiths Skibreede, til eet aldmindelig Høste Skatte og Sage tings holdelse for Radøe Skibreedes almue, overværende i Retten Kongl: Maytts: Foged Velædle Hr: Christen Hejberg og efterskrevne Eedsorne Laug Retteds Mænd som ved Sommer tingeds holdelse vare tilstæde

Hvorda! Efter at allerunderdanigst og underdanig var læst og Publiceret de for forrige Skibreeder bekiendtgiorde Kongelige allernaadigste, og andre øvrigheds ordre og skrivelser, er derefter fra almuen till Publication efterfølgende Documenter

1768: 53b

1. Eet Skifte Brev passeret paa Gaarden Indre Sæbøe den 1ste Julij 1768 efter afg: Qvinde Brithe Nielsdatter. Vid: folio 603.

2. Eet Dito forretted paa samme Gaard efter afgangne Anne NielsDatter, af samme dato. Vid: fol: 603

3. Eet Auctions Skiøde udstæd af Hr: Sorenskriver Garmann til dHrer: Jahn Jahnson & Johan Bærentsøn Frøchen og interessentere, hvorved dennem Sælges og hiemles efterfølgende Ejendomme nemlig Sæbøe Kirke med underliggende Jordegods, Gaarden Ascheland skyldende 2 løber Smør 1 Tønde og 1 Mæhle Malt, udj gaarden Dahle 1 Pund 12 M/erke/r Smør 3 Mæhler Malt, og gaarden Houcheland skyldende 2 løber Smør 1 Tønde og 1 Mæhle Malt for 602 rdr Dateret 27de Septembris 1768.

4. Een Bøgsel Sæddel udstæd af Niels Nielsøn Hielmen til Ole Nielsøn paa 9 M/erke/r Smør udj gaarden Nedre Waagenes Dat: Alverstrømmens Tingstæd den 25de Maij 1768.

5. Een Dito udstæd af Hr: Krigs-Raad Koren til Rasmus Magnessøn paa gl: Michel Nordangers brug udj gaarden Nordanger Dat: 20de Dec: 1767

6. Een Dito udstæd af Dito til Mons Nielsøn Ystebøe paa 18 M/ark Smør og 18 Kander Malt udj gaarden Nordanger Dat: 12te octobris 1768

af hvilke trende Bøgsel Sædler fuldte ligelydende Reverser

7. Een Bøgsell Sæddel udstæd af Hr: Justitz-Raad Hans Christian Gartner til Christen Monsøn paa 7 Merker Smør udj Gaarden Nedre Qvallem samt 6 Kander Malt udj dito gaard. Dat: 10de octobr: 1768 deraf ingen Reverse

8. Een Dito udstæd af Hr: Wilhelm Frimann til Halvor Bergesøn Kolstad paa 1 Pund 3 M/ark Smørs Leje udj gaarden Indre Morchen Dat: 16 Maij 1768. hvoraf tillige fuldte een ligelydende Reverse.

9. Een Dito udstæd af Hr: Justitz-Raad Gartner til Aamund Thomasøn Ohnes paa 1 Mæhle Malt og løb Smør [udj] Dend Gaard Miøs Dateret 19 Julj 1768 hvormed fuldte ingen Reverse

10. Eet Vilkors brev udstæd af Ole Clausøn Woxtougle til Ole Monsøn Woxtougle andgaaende den sidstes leve brød og underholdning Dateret 13de octobris 1768

11. Een Bøgsel Sæddel udstæd af Hr: Frimann til Lars Stephensøn Sylte paa 6 M/erke/r Smør og 8te Kander Malt udj gaarden Rigstad, Dateret 8de Septr: 1768 og hvoraf fuldte een ligelydende Reverse

12. Een dito udstæd af Enken Malene Clemmetsdatter med Laugværge Rasmus Dahle til Jon Michelsøn paa 13 M/erke/r Smør udj gaarden Haaland Dat: 10de octobris 1768, hvoraf tillige fuldte Reverse

13. Een Bøgsel Sæddel udstæd af Hr: Frimann til Johannes Olsøn paa 12 M/ark Smør 8te Kander Malt udj Gaarden Rigstad Dat: 6te Junij 1768 og hvoraf tillige fuldte een ligelydende Reverse

14. Een Bøgsel Sæddel udstæd af Sr: Hans Schrøder til Mons Poulsøn Indsylte paa 9 Merker Smør og 9 Kander Maldt udj gaarden Nore Indsylte Dateret den 8de Januarii 1768 og hvoraf tillige fuldte een ligelydende Reverse af samme Dato

1768: 54

15. Een Dito udstæd af Hr: Justitz Raad Gartner til Ole Jonsen paa 12 M/erke/r Smør og 8te Kander Malt udj gaarden Bøe, Dateret den 10de Decembris 1767, og hvoraf fuldte jngen Reverse

Hr: Fogden Hejberg lod ved sin Fuldmægtig Sr: Kastrup i Rette begiere Justitz Sagen andlagt mod Clemmet Hansøn i Rosnes og Sr: Hans Schrøder i Bøevogen, hvem Producerede Rettens paa sidstleeden Sommer ting for dette Skibreede ergangne Kiendelse og foreleggelse for de da udeblevne Vidner Friderich og Jacob Clemmetsøn: med paateigned lovlig forkyndelse, ligesaa Andmelte Comparenten at saa vel Biergerne af det fundne Fustagie brendeviin /: Hvorom Sagen er :/ Som de andre Sagen vedkommende saavel nu til dette ting som forhen til Sagen af Hr: Fogden lovlig ere varslede, og da de nu alle møder for Retten, saa bad Comparenten for det første de forelagde Vidner maatte blive fremkaldede til Provemaal, paa de fra Actors Siide i Rette lagde skriftlige Qvæstioner.

Laugdagen blev i Retten oplæst og af Stevne Vidnerne Lensmanden Knud Olsvold og Knud Johannesøn ibid under Eed afhiemled i alt saaleedes at være passeret som deres paateigning udviiser.

af de laugdagede mødte Sr: Hans Schrøder samt begge Vidnerne, men Clemmet Rosnes mødte ike, saa mødte og af Biergerne Ole Monsøn Sporcheland og Lars Larsøn Totland som andmelte at den 3die Biergere Aschild Siursøn Totland ved døden er afgangen, ligesom og de mødende vedtoge lovlig Varsel

derefter blev de tvende mødende Vidner Friderich og Jacob Clemmetsønner fremkaldet, og af lovbogen forelæst Eedens forklaring samt aldvorlig formaned til at vedblive Sandhed og at vogte sig for MeenEed, som de og lovede og derefter aflagde Eed med opragte Fingre efter loven og dernæst til Examination og afhør admitteret som det

3die Vidne Friderich Clemmetsøn Søn af jndstevnte Clemmet Hansen Rosnes som sagde siden seeneste Sommer ting at være i sin Daabes Pagt Confirmeret. og dernæst svarede til Actors skriftlige fremsatte Qvæstioner saasom til 1ste at hand vel har hørt at de benævnte trende Mænd den omspurte tiid flaadede til Clemmet Hansen i Rosnes eet Fustagie Fransk brendeviin som af dem skal være funden paa Feige Fiorden, men selv ike seet det, ligesom ej heller veed at giøre forklaring om den egentlige Dato, naar saadant er skeed.

Procurator Steen begierede tilførdt at de tvende jndstevnte Biergere nemlig Ole Monsøn Spurcheland og Lars Larsøn Totland men den tredie nemlig Aschild Siursøn Totland at være ved døden afgangen mødte for Retten tilligemed Comparenten som deres andtagne Procurator hvilken Producerede Clemmet Hansen og Hans Schrøders beviis Dat: Rosnes den 29de Martj 1767 at de haver modtaged det fundne Fustagie med videre samme beviises jndhold. og ellers erjndrede at det nu mødende Vidne er een Søn af Clemmed Hansen. det i Rettelagde beviis blev i Retten oplæst saa lydende.

Kastrup begierede tilførdt at naar

1768: 54b

Procurator Steen havde skullet og villet mødt for Biergerne /: som hand nu merker :/ havde det været meere ordentlig enten strax eller og siden at tilkiendegive uden at falde ind i Vidnes forklaring under dets Examination; hvad ellers hans erjndring andgaaer, da er det ike Clemmed Hansen men Fogden som til Sagens oplysning har stevnt Vidner

Steen formeente at Actors Fuldmægtiges tilførte ike behøvede noged tilsvar, saasom Laug Retted kand være vidne at Comparenten {fra} det først Sagen i dag blev inCammineret Andmelte sig at møde paa bemelte sine Principalers veigne

Dommeren i andleedning af Procurator Steens tilførte, maatte jndhente Laug Rettes Svar om Msr: Steen er nægted at tilføre eller andmeldte sig i Protocollen paa Biergernes Veigne? Hvortil de Svarede at de ike har hørt at Procurator Steen før nu har andmelt sig paa Biergernes veigne, men vel at dommeren har i andleedning af Sr: Steens Samtale med Vidnet tilholdt ham at andføre i Protocollen hvad hand havde at fremføre

Derefter Svarede Vidnet til den fremsatte 2den Qvæstion at hand ved sin hiemkomst een Løverdags aften saae det omspurte Fustagie Fransk brendeviin laae i Sundet ved Rosnes men vidste ike hvad tiid samme der var andkom/m/en var ike heller tilstæde da Fustagiet blev ført paa land, men veed ike rettere end at det skeede næstpaafølgende Søndags Morgen. Til 3die Svarede ej derom at kand give nogen oplysning? Til 4de Svarede: at da hand som melt een Løverdags aften kom hiem til sin Fader Clemmed Rosnes og saae det omspurte Fustagie, laae det efter andseende Høyt paa vandet dog det samme aften var mørk Vejerlig. Til 5te Svarede at hand om det i Qvæstionen jndeholdende indted er vidende eller da var tilstæde. Til 6te Veed jndted derom. Til 7de Svarede ligesaa Nej derom at være uvidende. Til 8de ligesaa Nej Til 9de ligesaa nej, Til 10de Svarede, Har vel hørt sige af andre at Clemmet Hansøn og Hans Schrøder skal have taged imod \det/ paastevnte Fustagie Franske brendeviin af biergerne, men ike paa hvad maade eller med hvad vilkor, ej heller hvad dag og Dato ligesom hand og erklærede af det omspurte indted selv at have seet Til 11, 12 og 13de vidste jndted at forklare. Til 14de Svarede at hand har hørt sige at Fustagiet laae i hans fader Clemmed Hansens Nøst, men ike selv seet det, ej heller veed under hvis forvaring det beroede. Til 15de Svarede veed indted derom. Til 16de Svarede ligesaa derom at være uviidende

Kastrup bad Retten ville tilspørge Vidnet, om det da aldeeles ike saae eller har sett det omqvæstionerede

1768: 55

Fustagie med brendeviin imedens det var hos hans fader og udj hans forvaring paa Rosnes beroende Svarede: at hand Saae det alleene som af ham forhen omproved er da det paa Vandet var liggende men ike siden det kom paa landet

Og da jngen af Parterne forlangede Vidnet videre tilspurt er hand fra Retten afskeediged og fremkaldet som

4de Vidne Jacob Clemmetsøn broder til næstforrige Vidne som svarede til 1ste Qvæstion Svarede eenstemmig med forrige Vidne. Til 2de 3, 4, 5, 6, 7, 8 og 9de Svarede, derom ej det ringeste til oplysning enten at have seet eller hørt, og var samme tiid i Bergen, Til 10de Svarede ej derom selv noged at have seet, men vel hørt af andre sige at Clemmet Hansøn og Hans Schrøder tog imod det omspurte fustagie Franske brendeviin men ike paa hvad maade eller med hvad vilkor ej heller hvad Dag og dato Til 11te 12 og 13de vidste indted at forklare, da hand ej samme tiid var nærværende Til 14de Svarede: at have selv seet det omspurte Fustagie at ligge i sin fader Clemmed Hansens Nøst og under hans laas og lukelse, og der beroede jndtil samme efter Fogdens ordre af lensmanden blev bortført, hvor hen, vidste ike, og skeede bortførselen paa langfredag afvigte Aar 1767 Til 15de Svarede derom jndted at være vidende Til 16de Svarede: at hand vel har hørt at der af Fustagiet skal være tapped een Boutellie Fransk brendeviin, men ike naar eller \af/ hvem saadant er skeed.

Kastrup i andleedning af Vidnets Svar til 14de Qvæstion bad Retten ville jndhente hans nøyere forklaring i hvad stand hand saae Fustagiet i hans Faders Nøst om det laae der som saadant eet Fustagie aldmindelig plejer at ligge og om det da lækede eller hand derpaa merkede nogen aabning? Svarede: at da Vidnet som melt saae Fustagiet i hans faders Nøst stod det paa Enden og saae tillige at den øverste band var beskadiget.

og da ingen forlangede dette Vidne videre tilspurt er hand fra Retten bleven afskeediget og Demitteret

Steen for de mødende biergere Reserverede deres lovlige forsvar til den tiid og Stæd, naar den mod dem andlagde Sag foretages.

Kastrup ihenseende at Sagen mod Finderne og biergerne af berørte Fustagie brendeviin endnu er under Ventilation saa maatte hand desformedelst begiere Sagens andstand til næstholdende Sommer ting.

Derefter er af Retten saaleedes bleven

Eragted

Sagen i følge Actors Fuldmægtiges begier beroer til næstholdende Sommer ting for dette Skibreede

1768: 55b

 

Derefter er fremlagt de sædvanlige tingsvidner til Fogdens Reignskab belæg og 1. bleven examineret Hvad Fiskerie som i de omspurte Silde og Laxse Vaager er falden og hvad Skatt deraf kand Svares. Hvorpaa Laug Retted og almuen gav til svar: at dennem ej vidende, saadant Fiskerie i nogen af de omspurte Laxse eller Silde Vaager her i Skibreedet er falden hvoraf Skatt kand Svares. 2de Examineret det store tings Vidne bestaaende af 15ten Poster hvortil blev Svaret saasom Til 1ste og 2den Svarede at det forholder sig som forrige aaringer Til 3die Svarede: at Knud Johannesøn Indre Helle dette Aar har funden eet Støke Maste træe paa Haved, og videre vidste de ike dette Aar at være funden eller bierged Til 4de Svarede Nej, til 5te at det forholder sig som sædvaanligt. Til 6te 7, 8, 9, 10, 11, 12, 13, 14, 15 Svarede at det forholder sig som forrige Aaringer, dog forbeholdt Sorenskriveren sig andgaaende den 9de Post ved sine udstædende Dessignationer at give nøyere oplysning. 3. fremlagt til Attestation Odels Skatts Mandtallet som paa seeneste Sommer ting er Examineret.

Publiceret

16. Een Bøgsel Sæddel udstæd af Hr: Justitz-Raad Gartner til Knud Olsøn paa 9 M/erke/r Smør 6 Kande Malt og 9 Merker Fiskes Leje udj Gaarden Wildanger Dateret 2den April 1768

17. Een Dito udstæd af Hr: Consul Walles til Rasmus Nielsøn Dahle paa *paa 1 Pund Smør 8 Kander Malt udj gaarden Marøen Dat: 9de april 1768

hvoraf fuldte ligelydende Reverse.

Simon Olsøn Nore Waagenes derefter mødte for Retten og tilkiende gav ved Mundtlig varsel til dette ting at have ladet jndkalde Michel Michelsøn Qvalem til at andhøre Vidner og liide dom angaaende eet lam som er bleved borte for Simmen Olsøn Waagenes og igien funden hos Michel Michelsøn Qvalem og Søn Simen Michelsøn /: hvilken sidste og som Part i Sagen er indstevnt :/ med Citantens Merke paa som de dog ike har villet tilbage levere. Som vidner er under lovens Faldsmaal med 14 dages varsel jndkaldet Niels Arnesøn Nore Waagenes, Niels Olsøn ibid og Marthe Nielsdatter, vidnerne mødte og vedtoge lovlig Varsell ligesom og de tvende jndstevnte Contra Parter, da og Simen Michelsøn Qvalem tilkiendegav at have ved Mundtlig Varsell Contra Stevnt Simen Waagenes for tillagde beskyldning at skulle have frataged hoved Citanten eet lam, desandgaaende at andhøre Vidnerne Knud Jonsøn Qvalem, Marthe Knudsdatter Qvalem og Magdeli Johannesdatter, samt Anne Henrichsdatter Qvalem /: der alle under Faldsmaal ere jndstevnte, og derefter lide dom efter Sagens beskaffenhed, samt Processens omkostninger Skadesløs at tilsvare.

Hoved Citanten saavel som alle sidstbemelte Vidner var tilstæde og vedtoge lovlig Varsell

Derefter er Eedens forklaring af lovbogen oplæst for Vidnerne

1768: 56

Og de formaned til Sandheds vedblivelse og at vogte sig for meenEed, Hvorom de og giorde løftte, fremstoed

1ste Vidne Niels *Andersøn Nore Waagenes som aflagde Eed og derefter forklarede: at i Vaar dette Aar strax forrend de begyndte at Spade Jorden, blev eet lam borte for Citanten Simen Waagenes, der var merked saaleedes at der var Klipped et støke oven af begge ørene af samme, dette Lam var borte for hoved Citanten til noged efter Paaske, da Citanten i overværelse af Vidnet fandt eet lam hos Simen Qvalem som begge ørerne var eet Støke afskaaret, og tillige skaaret eller Klipped eet skaar need efter udj begge ørene, hvilked lam hoved Citanten udj overværelse af Michel og Simen {Vaagenes} \Qvalem/ vedkiendte sig og sagde at hand gik efter sit merke men Michel og Simen Qvalem nægtede det og sagde ike at være hoved Citanten tilhørende, i det øvrige erklærede Vidnet at hand ike kand sige hvem lammed egentlig var eller er tilhørende, som er ham ubekiendt. Endelig Lagde Vidnet og dette til: at da Hoved Citanten som forklaret er tileignede sig lammed Sagde Michel Qvalem til Simen Waagenes at hand kunde tage lammed om det var hans, dog skulde hand svare ham dertil. Hvorpaa Simen Waagenes Svarede disse ord: Jeg tager ingen Lam førrend Retten skiller os ad. Jeg slipper det igien til Smalerne som jeg tog det; og da ingen forlangede Vidnet videre tilspurt blev det fra Retten afskeediged og igien fremkaldet som det

2det Vidne Niels Olsøn Waagenes som aflagde Eed og derfter forklarede: at hand eengang i denne Sommer Sidstleeden Saae eet Lam jmellem Simen Qvalems Smaler som var merked efter Simen Waagenesses merke nemlig eet støke oven af begge øren afskaared veed og at Simen Waagenes sig samme tileigner efter merked, men hvem af samme Lam er Ejere kunde vidned ike giøre nogen forklaring om. ej heller vidste videre til Sagens oplysning at prove. derefter er vidned afskeediget og igien fremstoed som

3die Vidne Marthe Nielsdatter opholdende sig hos sin fader paa gaarden Waagenes som aflagde Eed og derefter forklarede: at Vidnet i denne Sommer har seet eet lam jmellem Qvalems Smaler der var merked efter Simen Waagenes sit merke nemlig eet Støke oven af begge ørene afskaaret eller afklipped, dette lam skal Simen Waagenes efter sigende tilengne sig efter merked, og Simen Qvalem derimod sagt at være sit

1768: 56b

Men hvem Lammed egentlig tilhører er vidnet gandske ubekiendt, men dette veed hun at hoved Citanten mistede i Sommer eet lam som var af lige Coleur og størrelse som dette vidnet med det omprovede merke saae jmellem Qvalems Souer, der var hvid, og {var} med een Sort flæk paa høyre øre og høyre øye, ligesom det som Hoved Citanten mistede, videre vidste Vidnet ikke [at]? forklare. Thi blev hun fra Retten afskeediged.

Derefter fremstoed af de, af Contra Citanten jndstevnte Vidner som

1ste Vidne Knud Jonsøn Qvalem der aflagde Eed og derefter forklarede: at hand er vidende at Simen Qvalem i denne afvigte Sommer ved Pindse dags tiider havde eet hvidt lam hiemme paa Bøen som var Sygt, der var merked efter Simens Qvalems sædvaanlige brugende merke, nemlig eet Split i det eene øre, vidnet har og siden hørt sige at Simen Qvalem skal have skaared eet Støke oven af begge ørene af samme lam, i andleedning af at det var Syg, ligesaa har og vidnet hørt sige af andre at Simen Waagenes skal tileigne sig bemelte lam efter Merked, men selv veed Vidnet ike hvem som er dette omstevnte lams rette Ejermand. videre vidste Vidned ike at forklare thi blev det fra Retten afskeediged og fremkaldet det

2det Vidne Marthe Knudsdatter Qvalem som aflagde Eed og derefter forklarede: at vidnet er vidende at Simen Qvalem havde eet hvidt lam staaende nu i sidste Sommer hiemme ved hans Gaard som efter sigende var Syg Saae og at Simen Waagenes i Sommer /: den visse dato erjndrer vidnet sig ike :/ kom Simen Waagenes til Vidnets paaboende gaard Qvalem med eet hvid lam som begge ørene var eet støke afskaaren, og Spurte vidnet om lammed tilhørte hende hvortil hun svarede Nej, og Sagde Simen Waagenes videre jeg tør ike Sætte min Siel paa at det er mit lam men vel at det er mit merke, ieg vil lengere Vørd og Spørge mig for, og derpaa gik sin Vej, Ellers forklarede Vidnet sig angaaende saa \vel/ Hoved som Contra Citantens merke som forrige vidne. og videre vidste ike at forklare thi blev hun afskeediget og fremstoed dernæst

3die Vidne Magdeli Johannesdatter boende paa Qvalem som aflagde Eed og derefter forklarede at hun nu i Sommer Sidstleeden saae Eet hvidt lam staaende hiemme paa Simen Qvalems Bøe som var Syg, dog var vidnet samme ike saa

1768: 57

Nær at hun saae hvorleedes det var merked, men dette veed hun, at Simen Qvalem plejer at merke sine Smaler med eet Split i det Venstre øre, har og hørt sige at Simen Waagenes tileigner sig dette lam efter Merked da nu skal være eet støke af begge øren afskaaren, men hvem samme virkelig tilhører er Vidnet ubekiendt. videre vidste Vidnet ike at forklare, thi blev hun Demitteret og Endelig fremstoed

4de Vidne Anne Henrichsdatter boende paa Gaarden Qvalem der efter aflagd Eed forklarede saaleedes i alt eenstemmig som det næst forrige Vidne og videre vidste hun ike thi blev hun afskeediged

Parterne derefter paa begge Sider paastoed dom efter de pro & Contra førte og afhørte Vidner, da de formoder at eenhver efter Sagens befindende beskaffenhed bliver tildeelt den Ret som lov medfører

Derefter er i denne Sag saaleedes for Rett Kiendt

Dømt og Avsagt

Denne Sags Hoved Citant Simmen Olsøn Nore Waagenes har til dette ting med mundtlig Varsel ladet jndkalde Michel Michelsøn og Søn Simen Michelsøn Qvalem at andhøre Vidner og lide Dom, i andleedning af eet lam, som fra Citanten i sidst afvigte Sommer er bortkommed, og hand nu vedkiender sig hos Simen Michelsøn Qvalem og blant hands Smale eller Faare Flok at være beroende, og for at Legitimere Sigtelsen fra sin Side jndkaldet trende Vidner, der efter aflagde Eed Vidner saasom 1ste Vidne Niels Arnesøn Waagenes prover at Hoved Citanten Simmen Waagenes i sidste afvigte Sommer mistede eet Lam som var merked efter hans sædvaanlige brugende merke, nemlig eet Støke oven af begge *ørnene (ørene) afskaaret, ligesom og at Hoved Citanten nogen tiid derefter fandt eet lam iblandt Simen Qvalems Smaler eller Faar med lige merke, undtagen at i begge *ørnene var skaaret eet Split need efter med det meere. 2det Vidne Niels Olsøn Waagenes forklarer alleene at have seet i sidst afvigte Sommer 1 Lam iblandt Simen Qvalems Smaler som havde Hoved Citantens Merke og hand sig derefter tileignede Men 3die Vidne Marthe Nielsdatter har aflagt een nøyere og fuldstendigere forklaring, Thi naar hun først eenstemmig med første Vidne har affirmeret, saavel at Hoved Citanten har misted eet lam i Sidstafvigte Sommer som og ihenseende til dets merke legger hun ydermeere dette til, at det lam som hun saae iblandt Simen Qvalems Smaler eller Faare Flok, var i alt af lige størrelse og Farve som det Hoved Citanten mistede, med de fleere

1768: 57b

Og tydeligere Kiendeteign som acten viiser. Derimod har Contra Citanten Simmen Michelsøn Qvalem gaaet h: Citanten Simen Waagenes i møde med Contra Stevning og jndkaldelse, til Contra Vidners førelse og oprettnings nydelse for Sigtelsen, har og ladet fra sin Side afhøre 4re Vidner der under Eed forklarer at Contra Citanten benævnte Simmen Qvalem nu i sidst afvigte Sommer havde eet hvidt lam staaende paa Qvalems hiemme bøe som var Syg og 1ste Contra Citantens afhørte Vidne Knud Jonsøn Qvalem legger dette til at paa samme fandtes Simen Qvalems Sædvanlige merke 1 Split i det venstre øre og at Vidnet havde hørt sige at Simen Qvalem i andleedning af, lammet var Sygt havde ladet eet støke af begge *ørnene afskiere, ligesom og Alle Vidnerne ere eenstemmige derudj, at Simen Qvalem altiid plejer at merke sine Smaler med eet Split i venstre øre

Tages nu under betragtning og overvejelse de pro & Contra fremførte beviisligheder, da har vel ike Hoved Citanten saa nøye oplyst Sigtelsen som skee burde, Men derimod kand og fornuftig uddrages store formodninger paa den anden Siide i andleedning af at det omstevnte lam er befunden jblandt Simen Qvalems Smaler eller Souer med eet fremmed merke som den tileignende Ejere Simon Qvalem ej tilforn beviislig haver brugt Paafølgelig vil vel lovens 1ste Bogs 14 Capt 6 articul herudjnden blive een uforbiegiengelig Regel og Rettesnoer

Og altsaa paa Grund af de forandførte befundne omstendigheder Kiendes og Dømmes for Rett: at Contra Citanten Simen Michelsøn Qvalem, Bør jnden Retten ved Corporlig [Eed]? At bekræfte \enten/: at det omstevnte af Hoved Citanten Simen Waagenes sig tileignede og hos Simen Qvalem beroende lam er bemelte Simen Qvalems egen affødning, eller paa hvad anden lovlig maade hand lammed er bleven Ejende, og i saa fald, og naar Contra Citanten dette opfylder, da {friefindes} \Bør/ hand for Hoved Citanten Simen Waageneses tiltale i denne Sag aldeeles frie at være og denne processes omkostninger paa begge Sider ophævet. Men skulde Contra Citanten Simen Qvalem ike trøste sig til at aflegge, den herved paalagde Eed, da bør hand ej alleene at tilbagelevere det af hoved Citanten Simen Waagenes sig efter Merke vedkiendte og hos Simen Qvalem befundne lam men end og for sin veigerlighed i at aflevere{t} lammet paa Hoved Citantens andmodning, at Bøde til Radøe Skibreedes og Bøe Sogns Fattige 1 rdr, og endelig erstatte udj denne Processes omkostninger 2 rdr, og da den fra Hoved Citantens Side som part jndstevnte Michel Michelsøn Qvalem ej noged i denne Sag er overbeviist som kand blive ham til deelagtighed

1768: 58

I Sagen og \den/ giorde Sigtelse, Saa bliver hand for Hoved Citantens tiltale friefunden, Det i sidste tilfælde idømte udreedes af paagieldende 15 dage efter denne doms lovlige forkyndelse under ellers paafølgende adfærd efter loven

Derefter blev fremlagt de ordinaire Skatte Restancer for 2den Termin dette aar, som beløber til 491 rdr 1 mrk, der blev oplæst og af almuen og laug Retted uimodsagt

Dernæst er til Laug Rette for næstandstundende Aar 1769 udnævnt følgende 1. Niels Erichsøn Hole, 2. Rasmus Sivertsøn Oelsvold, 3. Johannes Andersøn Ulvaten, 4. Tørris Monsøn Kolstad, 5. Mons Knudsøn Grinnem. 6. Johannes Johannesøn øvre Qvalem, 7. Rasmus Rasmussøn Lille Tvet og 8de Johannes Hansøn Willanger

Og da ingen efter 3de ganges paaraab jndfandt sig som videre for Sage tinged havde at forrette er Retten Slutted og ophævet

 

 

Høste Tingene for Gullens Skibreede

Anno 1768 den 17de Octobris, Er Retten sadt paa Tingstædet {Alverstrømmen} Schierjehavn til eet aldmindelig Høste Skatte og Sage tings holdelse for Guulens Skibreedes almue, overværende udj Retten Kongelig Mayestets Foged Velædle Hr: Christen Hejberg og de samme 8te Eedsorne Laug Rettes Mænd som ved Sommer Tingets holdelse vare tilstæde og Protocollen forhen ere tilførte

Hvorda! Først blev allerunderdanigst og underdanig læst Kongelig allernaadigst Forordning og andre Communicationer

Og derefter jndkom fra almuen til Publication følgende Documenter

1. Een Bøgsel Sæddel udstæd af Høyædle og Velbaarne Hr: Etats Raad og Laugmand Claus Bager til Niels Larsøn paa 1 Bismer/pund 3 Merker Smør udj Gaarden Birkenes dateret 7de octobris 1768.

2. Een ditto udstæd af Hr: Wilhelm Frimann til Ole Bastesøn paa løb Smør udj gaarden Todtland Dateret 10de Maij 1768

af hvilke begge Bøgsell Sædler fuldte ligelydende Reverser

Aamund Olsøn Haveland andviiste 28 rdr 4 mrk 12 s som er hans Myndtling Marithe Hansdatter tilhørende og hende tilfalden ved Skifted efter Faderen Hans Tvedten den 6te Junii 1757, og hvilke penge hand begierede maatte udraabes om nogen samme mod lovlig Renters Svarelse og Jorde gods pant maatte behøve, og da ingen jndfandt sig, blev pengene ham mod Rettens forseigling tilbageleveret

Johannes Andersen Bøgeland som formynder for Ragnild Johannes Datter enpresenterede 3 rdr 3 s som var bemelte hans Myndtling tilhørende, om nogen samme mod Renter maatte behøve men da jngen jndfandt sig er pengene ham mod Rettens forseigling bleven tilbageleveret

1768: 58b

 

Hr. Fogden Hejberg havde til dette ting paa Justitiens Veigne ladet Lovlig stevne og jndkalde med Mundtlig Varsel Christen Olsøn Wirchesdahl og hans Sted datter Karie Hansdatter som de der med hinanden skal have haft omgang til barn avling, og saaleedes med hinanden begaaet Blod skam, de begge derom til examination og forklaring at aflegge samt derefter Dom til undgieldelse at lide, ligesom ogsaa den jndstevnte Christen Olsøns Hustrue og Karie Hansdatters Moder Anne Jonsdatter{s Moder} til vedermæhle er kaldet

Sagen lod Fogden i Retteføre ved sin Fuldmægtig Sr: Jacob Jørgen Kastrup, som allerførst Producerede Sogne Præsten Hr: Sommers andmeldelse og attest af gaar dags Dato, andgaaende paastevnte delictum Hvorefter Comparenten fremstillede for Retten uden baand og fængsel begge de jndkaldte, og begierede at de hver for sig maatte blive fremkaldet til examination og forklaring, paa følgende Spørsmaalle /: efter at Retten først havde jndhented deres Svar paa de sædvanlige følgelig Forordningen af (ope rum) fra Dommerens Side giørende Spørsmaale, om deres alder, føde Stæd, Confirmation, og haandtæring etc :/ nemlig: 1. Ihenseende til ham Christen Olsøn Wirchesdahl 1mo Hvor hand fra sin ungdom har opholdt sig? 2do Hvorlenge hand har væred Boesiddende Mand og gift her i Skibreedet, samt hvor og med hvem? 3tio Om hand har Børn og hvor mange 4to Om hand nu ike er i ægteskab med Anne Jonsdatter og om hun ike er kiødelig Moder til Karie Hansdatter. 5to Om hand ike har haft legemlig omgiengelse til Barn avling med denne sin Sted datter Karie Hansdatter og saaleedes i Blodskam besvangret hende med det Foster hun nu er saa frugtsommelig med og 6te Om hand ike til saadan skiendig gierning og bedrevet blodskam har overtalet, loked og som \fader/ trued hende hans Sted datter Karie Hansdatter dertil, for det Andet ihenseende til hende Karie Hansdatter 1. Hvor hun fra sin ungdom af har opholdt sig, 2. Om hun er eller har væred gift, 3. Om Christen Olsøn Wirchesdahl ike er hendes Sted Fader, og er i ægteskab med hendes endnu levende Moder Anne Jons Datter 4de Om hun ike med bemelte hendes

1768: 59

Sted Fader Christen Olsøn har haft legemlig omgang til Barn avling. 5te Om hun ike nu befinder sig Svanger og ved ham nemlig hendes Stedfader Christen Olsøn har avled det foster hvormed hun Reeder til Barsel og 6te Om Christen Olsøn hendes Stedfader til saadan skiendig gierning og omgang med sig, har overtalt, loked eller truet hende.

Procurator Sr: Thommas Steen som af høye øvrighed andbefaled Defensor for de tvende denne Sag paagieldende Personer, var for Retten tilstæde og i følge den ham andbefalede Defension ville paaagte og observere deres bæste forsvar, saa vidt muelig være kand og hand dertil finder andleedning,

fremstod dernæst Delinqventen Christen Olsøn *Wircheland for Retten uden baand og fængsel, og efter at dommeren havde alvorlig formaned og advaret at giøre een Sandferdig bekiendelse andgaaende den af ham med sin Sted datter Karie Hansdatter forøvede Syndige Gierning og begangne Blodskam forklarede: at være henimod 40 aar gammel, Barnføed paa gaarden Giethuus i Aardahls Skibreede og Indre Sogns Fogderie hvor hand var hos sine forældre indtil sit alders 11te aar da hand kom til at tiene hos een mand paa gaarden Brevig under Evenvigs Præstegield og Yttre Sogn Fogderie, og var der i 4re aar, Siden i tieniste paa Haveland i Guulens Skibreede hvor hand forblev i 7 aar indtil hand jndlod sig i ægteskab med sin første og afdøde Hustrue Marithe Hansdatter hvorefter Christen Olsøn Wirchesdahl Svarede paa de fra actors Side fremsatte Qvæstioner saaleedes: 1te Er forhen besvaret til 2det Svarede: hand har Boed her i Skibreedet ungefæhr 15 aar 12 aar i ægteskab med hans afdøde Hustrue Marithe Hansdatter og 3 aar med hans endnu levende Hustrue Anne Jonsdatter Til 3die Svarede at have af ægteskabed med første Hustrue 3de endnu levende Børn 1 Søn og 2 døttre af hvilke børn den ældste er 11 aar gammel til 4de Svarede at det forholder sig i alt som Qvæstionen indeholder Til 5te: at det desværre forholder sig som Spørsmaalet indeholder, og at hand med veemodig Suk og taare bekiender at have besvangred sin Steddatter Karie Hansdatter med det Foster som hun nu gaar frugtsommelig med. Til 6te Svarede: at hand ike enten har loked eller trued hende til den Syndige omgiengelse og barnavling som de med hinanden har begaaed, men dette tilstaar hand at hun som ung og Eenfoldig sig af ham til denne onde gierning lod overtale uden nogen modstand og at \hand/ dertil var begyndere og aarsage

1768: 59b

I det øvrige havde Delinqventen indted til sit forsvar eller befrielse at jndvende, men næst at Suke til gud om een naadig forladelse for denne hans begangne Blodskams gierning, haaber at hans Kongl: Mayestet beviiser ham naade og lindrer den fortiente straf.

Herefter fremstoed Delinqventjnden Karie Hansdatter uden baand og fængsel som ligeleedes blev formaned til Sandferdig Bekiendelse og forklarede: at være 19ten og i det 20de Aar barnføed paa Gaarden Wirchesdahl i Guulens Skibreede og for eet Aar siden blev Confirmeret i hendes Daabes Pagt dernæst Svarede til de fremsatte Spørsmaale saaleedes: Til 1ste Svarede: at hun stedse til denne tiid har væred hiemme hos hendes Moder Anne Jonsdatter paa Gaarden *Wircheland. Til 2det Nej. Til 3die at den omspurte Christen Olsøn Wirchedahl er hendes Stedfader og i ægteskab med hendes endnu levende Kiødelige Moder Anne Jonsdatter til 4de Svarede Joe! Hun maae med Hiertens Veemodighed og ængstelse bekiende at hun med bemelte hendes Stedfader Christen Olsøn Wirchedahl har havt Legemlig omgiengelse til Barns avling, og til hvilken Syndige gierning som hun nu med mange Suk og taare bejamrer har ladet sig forleede af ungdoms daarlighed. Til 5te Svarede ligesaa Jae, at det desværre forholder sig i alt saaleedes som Qvæstionen indeholder. ligesom hun og venter sig i Barsel Seng med det foster hun gaar Svanger med til førstkommende Juul Til 6te Svarede: at hendes Stedfader Christen Olsøn *Wirdahl ike har Enten truet eller loked hende til den med hende havde Syndige omgiengelse og Barn Avling, men hun som eet ungt Eenfoldig og daarligt Menniske ike hafde nogen forstand til at nægte hendes Stedfader den onde og Syndige omgiengelse som hand paa andmodning hos hende uden nogen vegring har haft. Øvrigens giør hendes onde og af ungdoms daarlighed begangne gierning hende hiertelig ondt har derover een inderlig og oprigtig Anger og Ruelse, haaber een Naadig Gud som forlader hende og \denne/ Alle hendes begangne forseelse, og udbeder tillige een Naadig Konge, som af Mildhed og Naade vil formilde den straf som hun med hendes Syndige og onde gierning har fortiendt

Delinqventen Christen Olsøn Wirchedahls Hustrue Anne Jonsdatter var tilstæde for Retten og med Sorrig og

1768: 60

Bedrøvelse beklagede den ulykelige tilstand som hendes Mand Christen Olsøn Wirchedahl ved sin{e} Syndige omgiengelse {har bragt} med hands Sted datter Karie Hansdatter har *brugt (bragt) saavel sig selv som hun og hendes datter udj, erklærede tillige at hun gierne for sin deel vil forlade hendes Mand den af ham begangne forseelse, og derfore alleene af hierte ønsker for det første at gud som hand med sin syndige gierning har fortørnet vil give ham sine grove Synders naadige forladelse, og dernæst at Hans Kongl: Mayestett vil beviise ham Mildhed og naade og forlindre straffen, da hun for sin deel gierne vil tage mod ham igien og leve den øvrige tiid ligesom forhen med ham i eet Kierligt Ægteskab.

Defensor Steen ihenseende den bekiendelse som Qvinde Mennisked Karie Hansdatter nu for Retten haver giort nemlig at hun til førstkommende Juul venter sig i Barsel Seng begierede at med denne Sags videre behandling maatte beroe i det mindste til Januarii Maaned {inde} næstandstundende aar 1769, hvorudjnden hand forventede Rettens biefald.

Actor, næst at have Produceret til oplysning og jndlemmelse i acten i sin tiid den hos Delinqventerne over deres Ejendeele og Effecter passerede Registration og taxations samt Seqvestrations Forrettning, kunde ej andet end andsee Defensor Procurator Steens forestilling og begiering om denne Sags andstand indtil Delinqventjnden er kommen i Barsel Seng, lovmedholdig og billig, ja deels fornøden som derved end og misgierningen desmeere og klarere vil blive oplyst, hvorfore actor alleene indlod det Rettens billigelse, naar og hvor denne Sag, efter hendes nedkomst igien skal blive foretaged, ved eet i saafald af høyere øvrighed billiget Extra ting, om hvilked sidste jngenlunder paatviler joe og vil blive bevilged, ligesom og Actor paa sit høye stæd vedbørlig skal andsøge

Eragted

Denne Sag i følge de forandførte omstendigheder stilles i beroe til videre og indtil Delinqventjnden Karie Hansdatter er kommed i Barsel Seng med det Foster hun gaar Svanger med da Tægte tiiden til denne Sags viidere behandling nærmere ved berammelse skal blive fastsatt og Determineret efter actors derom *fovendte forandstaltning

1768: 60b

 

Publiceret

3. Eet Skiøde udstæd af Hans Larsøn Miømnen med *den fleere til Claus Olsøn paa 18 Merker Smør og 3 Kander Malt udj gaarden Haveland for 20 rdr Dateret 17de octobris 1768

4. Eet Dito udstæd af Knud Monsøn Hougsdahl med de fleere til Johannes Gregoriussøn paa 18 M/ark Smør udj gaarden Stegalvig for 20 rdr Dateret 16de Maij 1768.

5. Eet Dito udstæd af Ole Olsen Riisøen til Hr: Magister Ludvig Daae paa 1 Pund 6 M/ark Smør udj gaarden Riisøen for 49 rdr Dateret 24de Maij 1765

6. Een Bøgsel Sæddel udstæd af Hr: Provsten Jens Rennord til Ole Erichsøn Steene paa løb Smør tønde Malt i Gaarden Steene Dateret 23de Septembris 1768

7. Een Dito udstæd af Hr: Thommas Sommer til Erich Nielsøn Underthun paa 2 Pund 6 M/ark Smør udj gaarden Nerdahl Dat: 6te Junij 1768

8. Een Dito udstæd af Dito til Ole Hansøn Miømnen paa Løb Smør udj gaarden Nappen Dat: 3de Maij 1768

9. aflyst een obligation udstæd af Iver Bottelsøn Unneland til Hr: Pastor Sommer paa Capital 22 rdr mod pandt udj gaarden Unneland 22 M/ark Smør Dateret 25de Maij 1762 og tinglyst samme dato, som nu efter Qvitering af 2den april 1768 er betalt og derfore Mortificeeres.

Sr: Jacob Jørgen Kastrup paa sin Principal Hr: Fogden Hejbergs Veigne fremstod for Retten og gav tilkiende, det velbemelt hans Principal paa Justitiens veigne her til dette ting, med mundtlig Varsel haver ladet Lovlig jndkalde drengen Michel Nielsøn Matre og Qvinde Mennisket Christie Hansdatter Matre som de der med hin anden I løsagtighed har begaaed Lejermaal de begge derom at giøre forklaring og tilstaaelse, samt derefter at lide dom til undgieldelse og bøders udreedelse, Comparenten formodede ellers at begge de indstevnte møder, men i andet fald fremstillede hans Stevne vidnerne Magne Schuggedahl og Hans Nordahl til Stevne maaleds afhiemling

Begge de jndstevnte og paagieldende Michel Nielsøn Matre og Christie Hansdatter Matre mødte og næst at vedtage lovlig til dette ting at være jndkaldet til doms lidelse for det af dennem begaaede lejermaal, declarerede: at hand nemlig Michel Nielsøn Matre er 18 aar gammel og ej endnu gaaed til Confirmation og Qvinde Mennisked Christie Hansdatter 22 aar gammel {som} sagde for een 3 aars tiid at have gaaet \til/ Confirmation, i det øvrige tilstod de begge eenstemmig at det desværre er alt for Sandt at de med hverandre har haft legemlig omgiengelse til barn avling ligesom og Christie Hansdatter venter sig i Barsel seng ongefæhr om een tre uger, med det Foster som hun nu gaar Svanger med og ved Michel Matre har avled, Saa forklarede de og begge at denne besvangrelse er skeed under ægteskabs løfter som de og i tiden agter saa snart mueligt at fuldbyrde, - og Endelig Sagde de til hverandre ej i Ringeste maade at være beslægtede

1768: 61

Actor maatte merke at drengen Michel Nielsøn ej endnu haver væred til Confirmation, men er nu under præparation dertil og at hand saaleedes under saadan sin præparation har besvangret Qvinde Mennisked jndkaldte Christie Hansdatter formedelst hvilken omstendighed hand maatte begiere denne Sags andstand til nestkommende aars Sommer ting for jmidlertiid og jnden den tiid at Refferere samme Høye øvrighed i fald eet forsvar skulle eragtes fornøden for dennem at beskike.

derefter er saaleedes

Eragted

Sagen i følge actors begier jndvilges andstand til næstholdende Sommer ting for dette Skibreede

Derefter er de Sædvanlige tingsvidner til Fogdens Reignskabs belæg bleven examinerede nemblig. 1. Angaaende om noget Fiskerie her i Skibreedet dette aar er falden hvoraf Skatt kunde svares, Hvortil almuen og laug Retted Svarede Nej. 2. Det store tingsvidne bestaaende af 15ten Poster: hvortil blev Svaret Saasom til 1ste 2, 3, 4, og 5te Svarede: at det forholder sig i alt som forrige Aaringer, til 6te Svarede: at det forholder sig ligesom næst forrige aar 1768 undtagen at Henrich Hansøn Elling Ambiørnsøn, Ole Larsen og Joseph Poulsøn i aar ej har brugt nogen handling enten med tobak eller brendeviin som de i Fior til Skatts svarelse var andgivet for til 7de 8, 9, 10, 11, 12, 13, 14 og 15de: at det forholder sig i alt som forrige aaringer, dog forbeholder Sorenskriveren sig ihenseende 8. & 9. Post ved sine udstædende Dessignationer at giøre nøyere oplysning. 3. Tingsvidned andgaaende de her i Skibreedet befindende aftags gaarder nemlig Store Matre, lille Matre og Hougsdahl, Hvortil blev svaret saasom til 1ste Ja til 2det at opsidderne ejer selv Gaarderne og til 3die Svarede: at de omspurte gaarder ej siden det skeede aftag i noged ere forbedrede men snarere forverrede 4. Tingsvidnet andgaaende om giestgiveren her i Schierjehavn Gabriel Jæger bruger nogen anden handel end hans blotte Giestgiverie hvortil blev Svared Nej, Endelig for det 5te blev fremlagt til attestation odels Skatts Mantalled som paa seeneste Sommer ting er bleven examineret

Derefter Sr: Ludolph Withe lod andmelde at hand til dette ting med mundtlig Varsel haver ladet jndkalde Hans Ingmorsøn Birch for skyldige gield 7 rdr 1 mrk 6 s, at lide dom i Hoved Sag og omkostninger, men da hverken den paagieldende Contra Part eller Stevne Vidnerne mødte kunde ej videre med Sagen fortfares

1768: 61b

 

Tinglyst

10. een obligation udstæd af Kloker Sr: Porelius til Sandor Kaae paa Capital 100 rdr mod pandt udj eendeel Løsøre Effecter, Dateret 22de octobris 1762

11. Eet Skiøde udstæd af Ole Larsøn Qværsøen med de fleere til Anders Mathiasøn Hosteland paa 12 M/ark Smør udj Gaarden lille Qværnøen for 6 rdr Dateret 18de octr: 1768

12. Eet ditto udstæd af Jon Olsøn Duesund med de fleere til Rasmus Erichsøn paa 20 M/ark Smør udj gaarden Norland for 15 rdr, Dateret 18de octobris 1768.

13. Eet Skiøde udstæd af Siur Michelsøn Miømnen til Hr: Magister Ludvig Daae paa 18 M/ark Smør 1/8 Faar i gaarden Miømnen for 27 rdr Dateret 18de octobr: 1768

14. Eet Dito udstæd til Dito af Even Johannesøn Brandsdalen paa 1 Pund Smør i gaarden Brandsdalen for 38 rdr som er Dateret samme dags dato.

Lensmanden Hans Henrichsbøe for Sr: Ludolph Witthe andmeldede at de i dag paaraabte Stevne Vidner Hans Ottesøn og Jon Andersøn Molde, nu er tilstæde for at afhiemle den varsel som de paa bemelte Witthes veigne haver gived Hans Ingmorsøn Birch til doms lidelse for skyldige 7 rdr 1 mrk 6 s: Samt at *arstatte Processens omkostninger

Contra Parten Hans Bierch blev paaraabt men mødte ike thi fremstode forbemelte Stevne Vidner og afhiemlede under Eed at de med fulde 14 dages varsell haver jndkaldet Hans Bierch til doms lidelse i denne Sag Saaleedes som jndført er.

derefter blev Produceret Citantens Indlægs skrift *at (af) 15de hujus som blev oplæst saaleedes lydende.

og af Retten saaleedes

Eragted

Lovlig Indstevnte men ej denne sinde tilstædemødende Contra Parten Hans Ingmorsøn Birch gives laug dag til næste Sommer ting at møde og Sagen at tilsvare

Derefter blev fremlagt Skatte Restancerne for dette Aars 2den termins ordinaire Skatter i alt 206 rdr 1 mrk 2 s Som blev oplæst og af Laug Retted og almuen uimodsagt

Ole Siursøn Hosteland andviiste 3 tender og Eet Støke Skind af een voxsen Ulv fældet i Hoxøe Marken, som lang tiid havde ligged og taged forraadnelse til sig forrend den blev funden, og derfore begierede laug Rettes og Almuens Svar, om det ike er dem bekiendt at hand for noged over 1 aar Siden skiød denne Ulv, Som og laug Retted og almuen med ham bekræftede og tilstode at forholde sig i Sandhed

1768: 62

 

Til Rettens medbetiening for tilkommende Aar 1769 er udnævnt følgende: gamle Mænd Ole Siursøn Eide og Arne Arnesøn Hope, nye Mænd Ole Rognaldsøn Biørchnes, Jetmund Østensøn ibiid, Hans Jensøn Flolie, Jon Larsen Eide, Jon Andersøn Holzøen og Ole Monsøn Woxset

Og da ingen efter 3de ganges udraab indfant sig som videre for Sage tinged med Sager havde at gaae i Rette er tinged slutted og ophævet.

 

 

Høste Tinged for Lindaas Skibreede 1768

Anno 1768 den 21de octobris, Er Retten sadt paa Tingstædet Alverstrømmen til eet aldmindelig Høste Skatte og Sage tings holdelse for Lindaas Skibreedes almue overværende udj Retten Kongelig Mayestets Foged Velædle Hr: Christen Hejberg, og *dee samme 8te Eedsorne Laug Rettes Mænd som ved Sommer tinget vare tilstæde.

Hvorda! efter at allerunderdanigst og underdanig var læst Kongelige allernaadigste Forordning og andre øvrigheds ordre, indkom dernæst fra almuen til Publication følgende Documenter

1. Eet Skifte brev forretted paa Gaarden Sæveraas efter afg: Ole Olsøn den 10de Novembris 1767. Vid: Pandte bogen folio,

2. Eet Skiøde udstæd af lensmanden Lars Fieldsende med de fleere til Jon Larsøn paa 3 M/ark Smør 1 Kande malt og 1/12 Faar udj gaarden Monstad for 7 rdr Dateret 11te Maij 1768.

3. Een obligation udstæd af Michel Michelsøn Holmaas til Sr: Aamund Lie paa Capital 40 rdr mod Pandt udj gaarden Holmaas løb Smør 1 Mæhle og 6 Kander Malt Dateret 24de Martj 1768.

4. Een ditto udstæd af Peder Isaachsøn Hane til Sr: David Frich paa Capital 116 rdr mod Pant udj Sævrøen 6 Kander Malt 1 Pund 12 M/ark Fisk som er Dateret 23de Junii 1767.

5. Een Ditto udstæd af Danchert Dankertsøn til Sr: Joachem Danchertsen paa Capital 2000 rdr mod Pant udj Fiske Væhret Fedie med Huuser, Søe Redskab, Jægter, baader med viidere Dateret den 22de Maij 1768.

6. Een Bøgsel Sæddel udstæd af Enke Frue Anne Hansøn Sl: Justitz [Raad] Frimanns til Mons Olsøn Hopeland paa 10 M/ark Smør Mæhle 4 Kande Malt udj gaarden Hopeland. Dat: 14de april 1768

7. Een dito udstæd af Dito til Rasmus Olsøn paa een part udj gaarden Hopeland 19 M/ark Smør 19 Mæhle Malt Dat: 18de april 1767

8. Een ditto udstæd af Hr: Etats Raad og Laug mand Claus Bager til Jon Iversøn 12 M/ark Smør, 12 M/ark Fisk og 4 Kander Malt, Dat: 19de aug: 1768

af hvilke trende Bøgsel Sædler fuldte ligelydende Reverser

9. Eet Skiøde udstæd af Mons Larsøn Aaraas med de fleere til Ole Erichsøn Oxnes paa 18 M/ark Smør 12 M/ark Fisk udj gaarden Oxnes for 50 rdr Dat: 11te Maij 1768

10. Een Bøgsel Sæddel udstæd af hans Høyærverdighed Hr: Biskop Arentz til Michel Olsøn paa 15 M/ark Smør 6 1/8 Kande Malt 5/24 Faar udj gaarden Fondenes Dat: 16de augustj 1768 og hvoraf tillige fuldte een ligelydende Reverse

1768: 62b

 

Sr: Hans von Rechen hafde efter Rettens Laug dags foreleggelse for Sr: Jacob Lampe i Kiilstrømmen afsagt ved Sommer tinged den 10de Maij indeværende Aar, ladet jndkalde bemelte Lampe hvilken laug dags foreleggelse med paateigned forkyndelse Procurator Steen paa Citantens veigne i Rette lagde som blev oplæst saaleedes lydende. ligesaa fremlagde hand og Citantens Speciele Reigning paa den paastevnte Summa og hvad derpaa siden Stevnemaalet udgik er bleven betalt. Paa hvilken Reigning og fandtes Speciel bereigning paa denne Sags omkostninger hvorefter hand paastoed skadesløs dom, saavel for Hoved Stoelen som omkostningerne.

Fra Jacob Lampe blev jndlevered ved lensmanden Lars Fieldsende hans skriftlige forfattede tilsvars skrift i Sagen af 19de hujus som blev oplæst, saalydende

Procurator Steen for Citanten benægtede dend jndkomne forestillelse der alleene hensigter til ophold og udflugt hand begierede derfore Dom efter Stevnemaalet og fremlagde Reigning, samt lovlige Renter af den paastevnte Summa fra Stevningens Dato til betaling skeer, hvorudj hand forvendtede Rettens biefald.

Derefter er saaleedes

Eragted

Paa det Contra Parten Jacob Lampe ej skal have nogen føye til Klage over Rettens overilelse, jndvilges ham denne gang Sagens andstand til næste Sommer ting for dette Skibreede, til hvilken tiid bemelte Contra Part haver at fremkomme med hvad tilsvar hand fornøden maatte eragte, da hand og betimmelig skal blive beskreven meddeelt hvad forlanged er imod betaling og ved afhentelse

Derefter er til examination fremlagt den Sædvanlige tings vidner til Fogdens Reignskabs belæg, saasom 1. Tingsvidnet andgaaende hvad Fiskerier udj de her i Skibreedet befindende Laxse og Silde Vaager dette Aar er falden, og {dette aar} om deraf i aar nogen Skatt kand svares? Hvortil Laug Retted og almuen svarede Nej at ej noged Fiskerie i de omspurte Vaager dette aar er falden hvoraf Skatt kand betale[s] eller blive at fastsette. 2det Store tings vidne bestaaende af 15 Poster, hvortil af laug Retted og almuen blev svaret saaleedes

1768: 63

Til 1ste 2, 3 & 4 Svarede: at det forholder sig som forrige Aaringer, til 5te ligesaa til 6te 7, 8, 9, 10, 11, 12, 13, 14 & 15 Svaret at det og forholder sig som forrige aaringer, dog forbeholdt Sorenskriveren sig ihenseende den 8 & 9de Post ved sine udstædende Dessignationer give nøyere oplysning. 3. blev fremlagt til Attestation Odels Skatts Mandtallet som paa Seeneste Sommer ting er bleven Publiceret og examineret

Er Publiceret

11. Een Fred Lysning udstæd af Hr: Fogden Hejberg andgaaende Fedie øer og Holmer Dat: 21de octobris 1768

12. Een Bøgsel Sæddel udstæd af Hr: Magister Ludvig Daae til Hans Olsøn paa løb Smør udj gaarden Loftaas, Dat: 15de oct: 1768

13. Een Dito udstæd af Enke Frue Anne Hansøn Salig Justitz Raad Frimanns til Ole Olsen paa b/ismerpund Smør 1/6 huud udj gaarden Niøten Dateret 2den april 1768.

14. Een ditto udstæd af Dito til Jacob Olsøn paa bism/erpund 1/6 huud i Gaarden bemelte Niøten af samme Dato

med hvilke trende originale Bøgsel Sædler fuldte ligelydende Reverser

Hr: Fogden Hejberg ved sin Fuldmægtig Sr: Jacob Jørgen Kastrup andmelte det hand paa Grund af indkomne andmeldelse og andgivelse fra Cappelanen pro Loco for Lindaas Præstegield Hr: Andreas Heggelund Seehuus her til dette ting paa Justitiens veigne med Mundtlig Stevnemaal har ladet jndvarsle de tvende Ægte Folk Magne Ditlefsøn Knarvigen og Hustrue Anne Monsdatter for ond forligelsemaal og usamdrægtighed med hinanden samt videre derved givende forargerlige levnet, de begge derom til forhør og examination samt Vidner om saadan deres forargerlige levned og usamdrægtighed særdeeles efter andgivelse paa Qvindens Siide at andhøre, og endelig efter Sagens forefindende beskaffenhed dom til undgieldelse at liide til Vidner i Sagen, er ligeleedes med mundtlig Varsel under lovens Faldsmaal jndstevnt Johannes Nielsøn og Niels Olsøn samt Niels Iversøn Knarvig som grander og beboere med jndstevnte.

Comparenten skulde formode de Samtlige jndkaldte møder da hand ellers i andet fald havde ved haanden Stevne Vidnerne Lensmanden Lars Fieldsende og Mons Iversøn Schouen til Stevnemaalets Eedelige afhiemling Hvorefter Comparenten begierede først de jndkaldte ægte folk maatte blive fremkaldet til forhør og examination

Af de jndstevnte mødte Magne *Michelsøn Knarvigen og Vidnet Niels Olsøn Knarvigen, men fleere af de jndstevnte mødte ike thi fremstode forbemelte Stevne Vidner og under Eed afhiemlede jndvarslingens lovlige forkyndelse for saavidt de øvrige indstevnte betreffer.

Derefter fremstoed den jndstevnte Magne Ditlefsøn Knarvigen som forklarede at hand har leved i ægteskab med sin Hustrue Anne Monsdatter i een 14 aars tiid, og i de sidste tvende aar har hun bemelte Anne Monsdatter omgaaet Deponenten

1768: 63b

paa een meged haard og u-andstendig og forargerlig maade, ej alleene ved at forøde de ringe Effecter og Ejendomme som de begge vare Ejende, men end og naar hand i ald stilhed og med Sagtmodighed har erjndret hende desandgaaende, slaged ham baade blaae og blodig træked ham i haaret og ilde medhandled {hende} \ham/, saa at hand een trende gange har baared merker og Synlige Kiendeteigne af hendes onde medfart Ja hun har end og med øxse og liaae vildet dræbe ham dersom hand ike hafde afverget hendes overfald erklærede ellers at hand ike veed i nogen maade at have gived bemelte hans Hustrue Anne Monsdatter nogen aarsag eller andleedning til hvad hun imod ham har forøved Deponenten var altsaa begierende at hans Hustrue for hendes omgang med ham efter forefindende omstendigheder maae vorde andseet, da det er ham ike muelig at leve med hende paa saadan maade som hun nu i de tvende sidste aar af deres ægteskab har opført sig.

Actor fandt fornøden til Sagens nærmere oplysning at lade den mødende Magne Ditlefsøn følgende tilspørge 1. Hvoraf saadan haard Medfart som hans Hustrue efter hans forklaring har begiegnet ham med i disse sidste tvende Aar haver Reist sig meere end de forbiegangne 12 aar? 2. Om hand ike dertil har givet sin Hustrue Anne Monsdatter nogen andleedning enten med Knurren og Murren eller paa een haardere maade opirret hende til vreede jmod sig? 3die Om Hustruen Anne Monsdatter meere disse tvende sidste Aar end forhen har forødet hans gods og hvori saadan forødelse bestaar, som for det 4de Om hun ike har vildet arbeide tillige med ham og strebet til fælles bæste, men enten der eller der afhendet og afsedt deres Ejendeele eller i andre maader Ruineret samme. Og 5te Om hand i disse sidste tvende Aar som forhen har opført sig paa een lempfeldig og Christelig maade imod sin Hustrue som een Retskaffen mand eigner og andstaar? Til 1ste Svarede at hand veed ingen aarsag dertil, thi paa hans Side har hand alleene erjndret sin Hustrue andgaaende deres godsets forødelse og advaret hende at lade saadant være

Actor herunder bad Retten ville jndhente hans forklaring Om hand da haver merked at hands Hustrue i disse sidste aaringer har feelet noged paa Forstanden og Sindets Kræfter, eller om hun af bare ondskab og arrighed saaleedes har forholdt sig imod ham? Svarede at hand ej hos sin Hustrue har merked nogen mangel paa forstanden, men at

1768: 64

Hendes omgang mod ham har alleene væred een virkning af hendes egen ondskab og Sinds bitterhed

Til 2det Svarede: Hand har ingen andleedning gived hende, men alleene som melt erjndret hende om deres ringe Ejendeeles forødelse, og advaret hende til een Sparsommeligere levemaade{?} Til 3die: at hans Hustrue Anne Monsdatter i de tvende sidste aar har ilde medhandled deres Ejendomme og med vreede og bitterhed slaged i støker, saavel dørre som træe Boeskab og hvad videre hun har faaed i henderne uagted hand derom haver advaret hende ej med saadan ondskab og grumhed at opføre sig, da Deponenten og tilstoed at hun i de første 12 aar af deres ægteskab har opført sig imod ham paa een sømmelig og skikelig maade. Til 4de at hans Hustrue vel paa andmodning har arbeidet noged til fælles bæste, men ike med saadan flittighed og vinskibelighed som de forrige aaringer, men alleene med een ond villje og efter paamindelse. Til 5te Svarede: at hand saavel i de tvende sidste som forrige aaringer har begegnet sin Hustrue paa een Christelig og sømmelig maade

Actor begierede den mødende Magne Ditlefsøn \tilspurt/ hvor gammel hand og Hustrue er, samt om de haver Børn sammen og hvormange? Svarede hand er ongefæhr 40 aar gammel og hans Hustrue 37 Aar, og i deres ægteskab haft 5 Børn hvoraf de trende endnu lever, den ældste 14 aar og den yngste 4 aar gammel.

Actor havde og meere at tilspørge ham men begierede at det mødende Vidne Niels Olsøn Knarvig maatte blive fremkaldet til Provemaal\s aflæg/ ligesom og Comparenten fremstillede Iver Olsøn Hellestvedt som selv villig uden Stevnemaal møder for at aflegge vidnesbyrd i denne Sag, begierede derfore at de begge Historisk viis under Eed maatte forklare hvad de udjnden denne Sag haver seet og hørt. derefter fremstod de tvende forbemelte Vidner som efter at Eedens forklaring for dennem af lovbogen var bleven oplæst og de formanet til Sandheds udsigende aflagde Eed med opragte Fingre efter lovens bydende og dernæst andtaged til Provemaals aflæg

1ste Vidne Niels Olsøn Knarvig Som vandt og forklarede: at hand omtrent een 20 aars tiid har boed paa Gaarden Knarvig eet lidet Støke fra jndstevnte Magne Ditlefsøn Knarvigens boepæl, og i de tvende sidste Aar hørt at der haver væred ond forligelse maal jmellem Magne Ditlefsøn og hans Hustrue Anne Monsdatter og at Qvinden Anne Monsdatter har bandet og Skieldet paa hendes Mand og holdt eet ont og Syndig levned og opførsel mod ham, men de egentlige talemaader kunde vidnet ike erjndre sig, saasom hand alleene uden for huuset haver hørt samme, ligesaa har og Vidnet mange Gange seet Magne Ditlefsøn været blaae og blodig i ansigted og ilde tilreed, og hørt hans beklagelse over at hans Hustrue Anne Monsdatter

1768: 64b

Haver tilføyed ham saadan skade, men Vidnet har Aldrig enten seet eller hørt at Magne Ditlefsøn dertil har gived sin Hustrue den allermindste andleedning ved nogen uandstendig eller usømmelig opførsell Endelig Lagde Vidnet dette til: at hand af Magne Ditlefsøn har hørt sige at hans Hustrue Anne Monsdatter vilde dræbe ham med øxser og liaae, og i saadan ond Sinde og bitterhed, slaget i støker adskillige af deres Effecter saasom bord benken med meere, og hvilked skal være skeed alleene af Anne Monsdatters ondskab, da vidnet aldrig har erfared eller veed at hun mangler noged paa forstanden eller Sindets Kræfter;

Actor bad Retten vilde tilspørge Vidnet om hand nogen af de jndstevnte Ægtefolk ere beslægtede eller besvogrede? Svarede Nej!

derefter er dette Vidne afskeediged og fremkaldet det

2det Vidne Iver Olsøn Hellestvedt, forklarede: at være til de jndstevnte ægtefolk ubeslægtede og ubesvogrede, og er boende paa gaarden Hellestvedt eet gandske lidet Støke fra Knarvig hvor Magne Ditlefsøn og Hustrue boer, har og hørt at der jmellem disse tvende ægtefolk har været een syndig leve maade, som skal have sin oprindelse af Konens ondskab mod manden, vidnet har og seet at Magne Ditlefsøn er kommen fra sit Huus blodig og jlde tilreed i ansigted og at Magne Ditlefsøn har beklaged sig over at være saaleedes tilreed af sin egen hustrue, og at hun udj saadan sin ondskabs hidsighed haver slaged bord benken i Stuen i Støker, og da vidnet samme tiid fuldte Magne Ditlefsøn ind i hans Stue saae hand og at benken var i støker men Magnes Hustrue saae hand ike da hun havde skiuled sig men Vidnet har selv hørt at hun har tilstaaed at have slaged hendes mand, thi da Vidnet eengang foreholdt hende sc: Anne Monsdatter hendes onde opførsel mod hendes Mand og spurde hende hvorfore hun saaleedes havde slaget manden at hand endnu under det eene øye bar merke derefter Svarede hun alleene, at hun ike havde giordt det for indted, dog sagde Vidnet at hand ike er vidende at Magne Ditlefsøn paa nogen uandstendig eller uskikelig maade haver begegnet sin Hustrue Anne Monsdatter eller givet nogen andleedning til hendes onde opførsel mod ham, ej heller veed vidnet at den jndstevnte Anne Monsdatter mangler noged paa Forstanden, i øvrigt Sagde Vidnet at hand har hørt Røgte om Anne Monsdatter[s] onde opførsel mod Manden i eet par aars tiid ligesom og Magne Ditlefsøn har fortalt Vidnet at Magnes Hustrue Anne Monsdatter

1768: 65

Har overfaldet ham, med øxse og liaae og vildet dræbe ham, men selv har vidnet ike seet det

Actor erjndrede om Laug dag for de samtlige jndkaldte men nu ej mødende nemlig Anne Monsdatter og de tvende Vidner Johannes Nielsøn og Niels Iversøn Knarvig samt Vidnerne forelagt under lovens Faldsmaal, nestkommende aars Sommer ting at møde, og begierede tilsidst udtog af Protocollen af det passerede.

derefter er saaleedes

Foravskeediged

Paagieldende Anne Monsdatter som ej denne sinde efter lovlig tildeelt Indvarsling haver mødt tilstæde med tilsvar gives laugdag til neste Sommer ting for dette Skibreede, ligesom og de udeblevne Vidner Johannes Nielsøn og Niels Iversøn Knarvig til samme tiid under Lovens Faldsmaal forelegges at møde og provemaal i Sagen at aflegge

Procurator Sr: Thommas Steen fremstillede sig for Retten ærbødigst tilkiendegivende at den Engelske Consul i Bergen Hr: Allexander Wallace høylig havde væred foraarsaget og vel beføyet at jndkalde hans lejlending Mons Fusesøn Syslach ej alleene fordie hand er ham skyldig eendeel Landskyld, men allermeest fordie at den jndstevnte Syslach har forbunden sig i Gield for Resterende ordinaire og Extraordinaire Skatter til den Summa 27 rdr 1 mrk 11 s: Hvorom Citanten bliver fordret af Kongl: Maytts: Foged Hr: Hejberg, og hvorpaa hand allereede har maatted afdrage og betale 5 rdr 2 mrk 6 s: og for de øvrige 21 rdr 5 mrk 5 s: bliver hand endnu fordret af velbemelte Hr: Fogden. Paa begge disse prætentioner belovede Comparenten Steen med behørig Reigning at i Rette komme. ligesom hand og paastoed denne Sags foraarsagede bekostning efter det mundtlig Stevnemaal hvorved lejlendingen Syslach ere jndkaldet at modtage Dom efter Sagens forefindende beskaffenhed.

Contra Parten Mons Fusesen Syslach blev paaraabt men mødte ike thi fremstoede Stevnevidnerne lensmanden Lars Larsøn Fieldsende og Mons Schoue som afhiemlede under Eed med opragte Fingre efter loven at de med fulde 14 dages Varsel haver for Citanten Consul Wallace jndkaldet lejlendingen Mons Fusesen Syslach, fordie Citanten for ham har maatted betale \en/ andseelig Sum af Kongl: Skatter samt for resterende landskyld derfore efter loven at taale dom, til vedbørlig undjieldelse samt at erstatte denne Processes omkostninger i alt skadesløs

1768: 65b

Dernæst fremlagde Procurator Steen den forhen paaberaabte Hr: Foged Hejbergs til Citanten indgivne Reigning Dateret den 23de Septembris Sidstleeden og da den jndstevnte nu ike møder saa begierede hand hannem forelagt laug dag til næstholdende Sommer ting, *thi (til) hvilken tiid Citanten belovede at indkomme med sin egen Reigning paa den paastevnte Lejlendings Resterende Skatt. Reigningen blev oplæst saaleedes lydende,

og dernæst af Dommeren saaleedes

Eragted

Indstevnte og udeblevne Mons Fusesen Syslach gives laugdag til neste Sommer ting for dette Skibreede at møde tilstæde og Sagen at tilsvare

Procurator Thommas Steen fremstoed for Retten og gav tilkiende at Iver Arnesøn udKielen af Lindaas Skibreede havde ladet indkalde Ole Jonasen tienende Sr: Danchert Danchertsen Hejberg fordie hand havde med ærrørige og nærgaaende ord udskieldet Citanten at lide Dom til at udreede Bøder og betale denne Processes foraarsagede omkostninger, til Vidner i denne Sag havde Citanten ligeleedes ved mundtlig Varsel under lovens Faldsmaal ladet jndkalde følgende 4re Vidner nemlig Michel Michelsøn og Knud Olsøn Fondenes Samt Jacob Wichene og Ole Erichsøn Oxnes

Vidnerne mødte alle og vedtoge lovlig varsel men Contra Parten Ole Jonasen mødte ike ej heller nogen paa hans Veigne med tilsvar, thi fremstode Stevne Vidnerne Lars Fieldsende og Mons Schoue som afhiemlede jndvarslingen under Eed, og at samme af dem saaleedes er passeret som tilført er

Procurator Steen begierede dernæst at de jndstevnte og mødende Vidner hver for sig maatte fremkaldes til Eedelig forklaring og at svare paa fornødne Qvæstioner,

derefter er Eedens forklaring af lovbogen for Vidnerne oplæst og de formaned til Sandheds vedblivelse og at vogte sig for meenEed hvorom de og giorde løfte og derpaa aflagde Eed og fremstoed dernæst til Vidnesbyrds aflæg det

1ste Vidne Michel Michelsøn Fondenes som Separat blev afhørt, og derefter forklarede: at hand indted om denne paastevnte Sag er vidende til oplysning men erjndrer vel at i Sommer ved St: Hansdags tider een Morgen stund saae vidnet den jndstevnte

1768: 66

Ole Jonasen kom Roende og Rejste hiem til hans Hosbonde, og undervejs talte med een Mand til hvem hand sagde, nu haver ieg i dag Roed Een Aare af for een Mand. Og videre hørte hand ike

Steen tilspurte Vidnet, Om hand ike veed hvem den afbrekede aare{de} var tilhørende? Svarede: Vidste ike hvem aaren var tilhørende

derefter er Vidnet afskeediget og dernæst fremstoed

2det Vidne Ole Knudsøn Fondenes som forklarede, at hand eengang denne Sidstafvigte Sommer ved St: Hans dags tiider var paa baad med jndstevnte Ole Jonasen og saae da at hand roede een aare i støker som var Vidnet tilhørende, men hørte ike samme tiid at der blev talt noged om Iver udKielen, ligesom Vidnet ej heller vidste noged videre at giøre forklaring om.

derefter vidned Demitteret, og det

3die Vidne Jacob Erichsøn Wichene som sagde sig til begge Sagens Parter ubeslægtede og dernæst forklarede: at i Sist afvigte Sommer ved St: Hans dags tiider da Vidnet tillige med mange andre fleere laae paa Fiskerie ved Feige øerne og \var/ paa land samme steds hørte Vidnet at Iver udKielen sagde til Contra Parten Ole Jonasen disse ord, hvorfore er de saa grove og Roer aarene i støker for Folk, hvortil Ole Jonasen straxsen svarede: det Løy du baade som een Skielm og som een Tyv, var min Hosbond hiemme Skulde du faaed een banked trøye, men du skal vel faae den. og videre vidste hand ike

thi bleev hand afskeediged og derefter fremkaldet, det

4de Vidne Ole Erichsøn Oxnes, som forklarede i alt eens stemmig med næst forrige vidne uden nogen forbeholdenhed eller forandring

derefter er Vidnet fra Retten afskeediget

Procurator Steen for Citanten begierede at den jndstevnte som Sagen paagielder og nu ike møder maatte forelegges laug dag til næstholdende Sommer ting, da Citanten til samme tiid ville jndkomme med paastand saavel i hoved Sagen som Processens omkostninger

Dommeren fandt fornøden at jndføre at jmedens denne Sag har væred behandled, er Retten i Citanten Iver udKilens stæd som laug Rettes Mand betiendt af Ole Oxnes.

derefter er saaleedes

Eragted

Contra Parten Ole Jonassøn som ej denne sinde efter tildeelt jndvarsling haver mødt tilstæde gives laug dag til næste ting for dette Skibreede at møde og Sagen at tilsvare

1768: 66b

 

Publiceret

15. Eet Skiøde udstæd af Joseph Konglevold til Jon Larsøn Dychsteen paa 2 Pund Smør tønde Malt udj gaarden Konglevold for 65 rdr Dat: dags dato

16. Een Bøgsel Sæddel udstæd af Hr: Provsten Rennord til Joseph Monsøn paa 2 Pund udj gaarden Brundsland, Dateret den 10de Martj 1768

Derefter fremstoed for Retten Halvor Michelsøn Schoue og tilkiendegav at hands paaboende gaardepart udj Nore Schouge under Matricul No 70 og efter nu foreviisende Skatte bog skylder i Skatte Skyld 1 Pund 15 M/erke/r Smør og i landskyld 1 Pund 11 4/5 M/ark Smør 2 Mæhler 2 3/5 Kande Malt ved ulykelig Ildsvaade den 4de Junij Sidstleeden ihenseende til sammes paastaaende Huuse bygninger aldeeles er lagt i aske, og af alle Bygningerne ej fleere tilbage end alleene een Flor og een Løe, hvilken ulykelige Ildebrand opkom om natte tiider da alle var gaaed til hviile, Saa alle Comparentens Ejende Løsøre Effecter og Huus geraad, af Jern og træe Vahre, Lin og Sænge og gang Klæder alle bleve opbrendte og indted berged, hvorom Halvor Michelsøn begierede Laug Retteds og Almuens Svar om samme sig ej saaleedes som af ham anddraged er i alle maader forholder.

Hvortil saavel Laug Retted som den øvrige tingsøgende almue Svarede at Halvor Michelsøn Schouges Nu jnden Retten giorde andmeldelse i alt medfører Sandhed og er dem alle bekiendt.

Halvor Michelsøn derefter begierede det passerede som eet tings vidne beskreven meddeelt, for samme til sine Høye Stæder at jndsende til forventende Skatte friehed.

Som blev bevilged.

Hr: Fogden Hejberg derefter begierede Laugrettets Svar andgaaende de tvende {sig} her i Skibreedet befindende og hans Mayestet tilhørende ødegaarder nemlig Bachebøe og Søre Fieldsbøe om nogen samme for afgift vil bruge hvortil blev Svaret Nej:

og dernæst fremlagt Skatte Restancen for 2de Termins ordinaire Skatter dette aar beløbende til 782 rdr 5 mrk, som blev oplæst og af almuen uimodsagt

Udnevnt til Laug Rette for andstundende aar *1768 (1769), følgende. 1. Aamund Jonsøn Leervaag, 2. Magne Ingebretsøn indre Kielen, 3. Hans Jacobsøn ibid 4. Knud Andersen Weeraas, 5. Ole Erichsøn Fanebust, 6. Anders Houge, 7. Niels Siursøn Tvedt og 8. Amund Bergesøn Nævedahl

1768: 67

 

Og da ingen efter 3de ganges paaraab indfandt sig som videre for Sage tinged havde at forrette er samme ophæved.

 

 

Høste Tinged for Alenfiths Skibreede 1768

Anno 1768 den 24de octobris, Er Retten Sadt paa Tingstædet Alverstrømmen til eet aldmindelig Høste, Skatte og Sage tings holdelse for Alenfiths Skibreedes almue, overværende udj Retten Kongelig Mayestets Foged Velædle Hr: Christen Hejberg og dee samme 8te Eedsorne Laug Rettes Mænd som ved Sommer tingeds holdelse da vare tilstæde,

Hvorda! først blev allerunderdanigst og underdanigst læst Kongl: allernaadigste og andre Høye øvrigheds Ordre og bekiendtgiørelse og dernæst indkom til Publication fra almuen følgende Documenter

1. Eet Skifte brev passeret paa Gaarden Indre Fosse den 14de Maij 1768, efter afgangne Qvinde Gurie Monsdatter vid: folio

2. Eet Skiøde udstæd af Hr: Lieutnant Niels Dahl til Baste Aamundsen paa 10 skillings Jord udj gaarden Sporcheland for 161 rdr Dateret den 25de Maij 1768.

3. Een obligation udstæd af Baste Aamundsen til Ole Hansøn Næsse paa Capital 48 rdr mod Pandt udj gaarden Sporcheland 10 skillings skyld Dateret 11te Februarii 1768.

4. Een odels Lysning udstæd af Enken Helge Ellingsdatter{s veigne} med laugværge Procurator Preus, paa de tvende umyndige Børn Ingebor og Marthe Michelsdøttres veigne angaaende deres til Gaarden Titland havende odels Løsnings berettigelse Dat: den 7de octobris 1768.

5. Een Bøgsel Sæddel udstæd paa Frue Knagenhielms veigne af Krogh til Ole Olsen paa 18 M/ark Smør 1 qvarter Malts landskylds leje udj gaarden Alver Dat: 31te Decembris 1767

6. Een dito udstæd af Enke Frue Anne Hansøn Salig Justitz Raad Frimanns til Johannes Bendixsøn paa 18 M/ark Malt 1 Mæhle Korn 3 Kander udj gaarden Toftinge Dat: 22de Junii 1768

af begge disse fulte Reverser

7. Een Dito udstæd af Ditto til Guttorm Carlsøn paa 1 Pund 3 M/ark Smør Malt 18 Kander og Korn 4 Kande Dat: 17de Martj 1768 med Reverse

8. Eet Skiøde udstæd af Anders Pedersøn Fæste og Stephen Bessessen til *til Hr: Lieutnant Gerhard Christian Ravn paa Giestgiver stædet Brude Knappen med underliggende øde gaard for 247 rdr, Dateret den 30te Decembris 1767.

9. Eet Dito udstæd af Hans Aslachsøn Fosse og Niels Pedersen Slætten til Willum Pedersøn Slætten paa 21 3/5 M/ark Smør 14 2/5 Kande Malt udj gaarden Slætten for 60 rdr Dateret 9de Maij 1768

10. Eet Dito udstæd af Niels Johannesøn Heldahl til Mons Monsøn Grøtvedt paa løb Smør og Faar udj gaarden Grøtvedt for 46 rdr Dateret 24de octobris 1768

11. Eet Dito udstæd af Stephen Bessesøn Ystebøe til Anders Pedersøn Fæste paa 18 M/ark Smør tønde Malt udj gaarden Nore Fæste for 35 rdr Dateret 24de octobris 1768

12. Eet Dito udstæd af Halvor Bastesøn Fischesætter til sin Søn Anders Halvorsøn paa 1 Pund 6 M/ark Smør, 20 Kander Malt udj Gaarden Fischesætter for 25 rdr 1 mrk 8 skilling Dateret den 24de Octobris 1768.

1768: 67b

13. Een odels lysning, udstæd af Hans Knudsøn Møchesvold paa sin Søn Christian Hansøns veigne, andgaaende Odels Løsnings Retten til 1 løb Smør 1 tønde Malt i gaarden Nedre Mychesvold Dateret 24de octobris 1768

14. Een Dito udstæd af Christian Rasmussøn Møchesvold andgaaende odels løsnings Retten til 2 Pund 11 M/ark *M/ark Smør i gaarden Hopland Dateret samme dags dato

15. Een Bøgsel Sæddel udstæd af Anders Qvamme med de flere til Willum Pedersen Slætten paa 10 4/5 M/ark Smør 7 1/5 Kande Malt udj gaarden Slætten, Dateret 9de Maij 1768, og hvoraf tillige fuldte een ligelydende Reverse.

Johannes Bendixsøn Toftinge som Formynder for Ragnille Siursdatter Schotsund, andviiste for Retten udj Reede penge 21 rdr 3 mrk, som er bemelte hans Myndtling tilhørende og hende efter Forældre tilfalden, som hand begierede maatte opbydes om nogen af den tingsøgende Almue samme maatte behøve imod Renters Svarelse og Sufficant Pandt i Jordegods, Men da ingen andmelte sig, er Pengene ham med forseigling tilbageleveret.

Hr: Fogden Hejbergs Fuldmægtig Sr: Jacob Jørgen Kastrup ædskede Justitz Sagen i Rette Contra Ole Monsøn Sporcheland Lars Larsøn Totland og Aschild Siursøn ibid, og da de Samtlige jndkaldte ej paa deres ansøgning til sit høye Stæd haver Reuseret saa proceqverede Comparenten Sagen til doms med denne paastand: at de samtlige Indstevnte for deres Skiødesløse og mislige omgang, med det af dem fundne og biergede Fustagie Franske brendeviin ej alleene bør miste eller have forbrudt til hans Mayestets Cassa, den dennem ellers deraf følgelig lov tilkommende Biergnings Part, men de bør end og een for alle og alle for een at betale det af dem af Fustagiet efter deres aflagde Forklaring aftappede brendeviin omtrent 6 Kander eller 18 Potter dobbelt, med 48 s potten /: da brendeviinet her inden Retten blev proberet og funden godt :/ er :/ 9 rdr, Samt hans Mayestets Told Rettighed deraf med 3 rdr, alt til Hans Mayestets Casse.

Procurator Steen mødte for Ole Monsøn Sporcheland og Lars Larsøn Totland den tredie nemlig Aschild Siursøn Totland Sagde hand at være ved døden afgangen i afvigte Sommer og forestillede at disse tvende hans igienlevende Principaler ere baade fattige og eenfoldige bønder, der boer paa eet Stæd udj Skibreedet hvor aldrig forefalder noged vrag eller vrag Gods, de Reffererede sig til deres allereede giorde Sandferdige bekiendelse og ike har prætenderet nogen biergnings løn, de formodede altsaa at Actors Fuldmægtiges mod dem giorde paastand

1768: 68

Vorder Modereret og at de for actors tiltale vorder befriede,

Actor Reffererede sig til sin paastand udj eet og alt og paatrengede Dom.

Procurator Steen ligeleedes jndlod Sagen under dom og formodede Rettens Milde behandling

Eragted

Sagen optages til doms til i Morgen

Derefter blev de sædvanlige Tingsvidner til Hr: Fogdens Hejbergs Reignskabs beleg bleven examinerede, Saasom 1: Tingsvidnet andgaaende om noget Fiskerie i de her i Skibreedet befindende Laxse og Silde Vaager er falden hvoraf Skatt kand Svares; Hvortil af laug Retted og almuen blev svaret Nej! 2det Det store Tingsvidne bestaaende af 15ten Poster og dertil Svaret, til 1, 2, 3, 4. 5, 6, 7, 8, 9, 10, 11, 12, 13, 14 og 15 Post at det forholder sig ligesom forrige aar, dog forbeholdt Sorenskriveren sig andgaaende den 8de 9de Post at give ved sine udstædende Dessignationer nærmere oplysning 3. Tingsvidnet andgaaende om Giestgiverne her udj Skibreedet Jørritz Lampe og Lieutnant Ravn befatter sig med anden handel end deres blotte giestgiverie Hvortil eenstemmig blev svaret Nej! 4. Odels Skatts Mandtallet blev fremlagt til attestation, da samme ved seeneste Sommer ting er examineret

Dernæst er udj Sagen andlagt af Velædle Hr: Fogden Hejberg, Contra Ole Sporcheland, Lars Larsøn og Aschild Siursøn Totland for deres med eet funden Fustagie fransk brendeviin brugte ulovlige omgang. saaleedes for Ret Kiend

Dømt og Avsagt

Udi Aaret 1767 den 27de Martii, Blev af de trende her i Skibreedet da boende Mænd nemlig Ole Monsøn Sporcheland, Lars Larsøn og Aschild Siursøn Totland, ved een Holme paa een Sand grund i Feige Fiorden funden eet oxse Hoved eller Pibe med Fransk brendeviin som de uden foregaaende bekiendtgiørelse for vedkommende Øvrighed afleverede til der i Egnen boende Gastgivere Clemmet Hansøn og Hans Skrøder i Rosnes. Denne med den øvrige Findernes ulovlige og skiødesløse omgang med det fundne Fustagie Franske brendeviin, har andleediget Stædets Foged og denne Sags Citant Hr: Christen Hejberg, at lade jndkalde disse forbenævnte trende Mænd til næst efterholdende Sommer ting den 16de Maji til forklarings afleggelse andgaaende hvorleedes det berørte Fustage var funden og hvad

1768: 68b

Omgang dermed af dennem var brugt, da og berørte Ole Sporcheland, Lars og Aschild Totland alle mødte og eenstemmig forklarede paa actors fremsatte Qvæstioner, ej alleene at de det omstevnte Fustage, oxsehoved eller Pipe franske brendeviin ved een Holme i Feje Fiorden den 27de Martii 1767 havde funden, ved deres ankomst halv tørt liggende efter anseende ubeskadiget, undtagen at den eene bond noged havde kasted sig, ligesom og at de paa samme Holme eller øe sadte hull paa Fustagiet under Spunset med een Kniv og derefter aftappede 6 Kander eller 18 Potter brendeviin, og Endelig afleverede Fustagiet i Rosnes, hvor de og efter sigende af Alteration udkastede i Søen de 18 Potter brendeviin, som de forhen havde aftappet, med det meere som deres forklaring efter Actens udviisende omformelder. Hvorefter Sag mod disse Findere til Doms Lidelse, efter Høye øvrigheds forandstaltning er jnstitueret og inden Retten inCammineret og *anhenggiggiort ved næst paafølgende Høsteting den 9de octobris og Sagen paa de grunde som acten viiser stillet i beroe til indeværende Aars Sommer Ting da alle finderne atter var tilstæde, og næst deels at bestyrke og affirmere deres forhen aflagde forklaring, end nøyere gav oplysning om een og anden omspurte omstendighed, ligesom de og ved deres mødende Fuldmægtig Procurator Steen lod forestille: at den mislige omgang som de med det fundne Fustagie havde brugt, var alleene een virkning af deres Eenfoldighed og ingen frievillig forseelse, samt lod begiere Sagens andstand til dette nu holdende Høste ting, for jmidlertiid paa sine Høye stæder at Supplicere om eftergivelse for den begangne forseelse Ved Sagens i rette førelse denne Sinde, har da Sagens Citant og actor, ladet Sagen proceqvere til Doms saaleedes som acten viiser; Hvorimod findernes mødende Fuldmægtig Procurator Steen alleene har andmeldt den eene af sine Commitenteres Aschild Totlands dødelige afgang og slutted Sagen til doms med paastand: at hans Principaler ihenseende til deres ukyndighed om den rette og efter lov anbefalede omgangs maade og forhold med fundne vrag Gods, maatte befries for den over dem af actor giorde paastand.

Overvejes nu denne Sags omstendigheder da viiser vel findernes aflagde forklaringer, paa den eene Siide deres Skiødesløse og ubetenksomme omgang, med det af: dem fundne Fustagie brendeviin ej alleene ved straxsen efter at have fundet samme at stike Hull derpaa og deraf 18 Potter Brendeviin eller meere at udtappe, men end og at levere det fra dem til andre: uvedkommende Personer, forjnden

1768: 69

Derom mindste andmeldelse til vedkommende øvrighed var skeed, og det fundne vrag gods paa lovlig maade sadt i Sikerhed. Derimod kand og paa den anden Siide lettelig uddrages at den af finderne Ole Sporcheland, Lars og Aschild Totland med det fundne Fustagie brendeviin brugte omgang, meere er skeed af skiødesløshed og ubetenksomhed end af eet virkelig ond forsætt til at begaae nogen Svig, langt mindre legge dølsmaal paa det fundne vrag Gods, de har og ike benytted sig det ringeste af det aftappede brendeviin, men tvert imod efter eged siigende /: som ej heller anderleedes er beviist :/ ved deres andkomst til Rosnes udkastede det alt i Søen saa det ej er kommen til nogen nytte.

Thi bliver Paa grund af Sagens forefundne omstendigheder Kiendt og Dømt for Rett: At Ole Sporcheland, Lars og Aschild Totland for deres ulovlige omgang med det af dem fundne Fustagie Franske brendeviin, Bør at have forbrudt den dem ellers efter lov deraf tilfaldne biergnings Part, der til Hans Maytts: Cassa hiemfalder, ligesom dee og til samme Cassa betaler, for de aftappede 6 Kander eller 18 Potter brendeviin des enkelte verdie med 24 s: potten til sammen 4 rdr 3 mrk, Men for Told Rettigheders svarelse befries de, da ej heller noged af det aftappede brendeviin er bleven i Landet eller Consumeret. Af de idømte 4 rdr 3 mrk, udreeder Ole Sporcheland 1 rdr 3 mrk, Lars Totland 1 rdr 3 mrk og Aschild Totlands Enke og arvinger ligesaa 1 rdr 3 mrk, femten dage efter denne doms Lovlige forkyndelse under ellers paafølgende Lovlig adfærd.

Hr: Fogden Hejberg i andleedning af indkomne andmeldelse fra Skibreedes Lensmand Knud Johannesøn Stor Oxe har funden sig beføyet paa Embeds veigne her til dette ting med mundtlig varsel at lade lovlig jndkalde Ole Endresøn Berrefiord for hans mod bemelte Lensmand brugte grove ord og expressioner, da hand nemlig Lensmanden efter ham tillagde ordre var hos bemelte Ole Endresøn Berrefiord for at kræve Extra Skatten eller derfore at giøre udpantning, den jndkaldte om saadan sin opførsel og forhold at høre Vidner alt til eet lovlig tings vidnes erhvervelse, Men da Comparenten maatte formerke at hverken StevneVidnerne eller den jndstevnte denne Sinde møder ubemeldet den formalitet ved Stevnemaalet skal være underløbet at kalde hans Compagnie Cheff til Vedermæhle /: thi den jndstevnte er National Soldat :/ Saa maatte Comparenten des aarsage begiere Sagens andstand til nestkommende aars Sommer ting for til samme tiid at begiegne samme med Continuations Stevning.

Sagen stilles i beroe til næstholdende Sommer ting for dette Skibreede

1768: 69b

 

Simen Andersøn Honnesdahl paa egne og Iver Iversøn samt Haagen Pedersøn Honnesdahls veigne mødte før Retten og beklagelig andmeldede, at deres paaboende gaard Hannesdahl under Matricul No/me/ro 68, og Skyldende i Skatt 1 Løb Smør og 1 tønde Malt ved ulykelig Ildsvaade den 12te hujus er lagt i aske, Saa at alle de paa gaarden befindende Huuse Bygninger alle ere opbrendte undtagen trende Løer og 2de Floor eller Fæe huuse, hvilke tvende sidste dog har taged nogen skade af Ildens storhed, ligesaa er og alle trende beboernes Ringe løsøre Effecter som befandtes i Huuserne gandske opbrendte og deraf jndted Reddet uden de faae Klæder som de havde paa sig, Saa de derved er bragt i den yderste fattigdom, Thi var det Comparenten Simen Andersen udbad sig laug Retteds og almuens Svar indhendted, om det sig ej saa i alt forholder i Sandhed som anddraged er?

Hvortil laug Retted og almuen Svarede Joe! At det er dem gandske vel bekiendt at Simmen Hannesdahls andmeldelse medfører i alt Sandhed og at bemelte gaard Hannesdahl ved ulykelig Ildsvaade afbrendte den forbemelte tiid.

Simen Andersen Hannesdahl, begierede det passerede som et tings vidne beskreven meddeelt for samme til sine Høye stæder at lade jndsende til forventende Skatte friehed.

Som og blev bevilged

Til Attestation blev fremlagt Skatte Restancen for 2de Termins Ordinaire Skatter dette aar opløbende til 335 rdr 12 s som blev oplæst og af laug Retted og almuen uimodsagt

Derefter er til laug Rette for andstundende aar 1769 udnævnt nye Mænd Anders Hansøn Alver, Christen Olsøn Fæste, Haldor Jonsøn Berrefiord, og Erich Erichsøn Hielmtvedt Gamle Mænd Ole Olsøn Lille Oxe, Peder Haaversøn Næsse, Hans Olsøn Næsse og Knud Hansøn Walda

Og da ingen efter 3de ganges udraab jndfandt sig som videre for Sage tinged havde med Sager at Gaae i Rette er Tinged ophævet.

 

 

Udsættelses Ting for Schiolds Skibreede

Anno 1768 den 15de Novembris, Er Retten sadt paa tingstædet Møllendahl i Schiolds Skibreede, til eet udsettelses tings holdelse for Schiolds Skibreedes almue i følge den ved Seeneste Høste ting faldne Rettens Eragtning, til eendeel Sagers behandling som fra Høste tinget til i dag vare udsatte og Retten medbetient

1768: 70

Af de samme 8te Eedsorne Laug Rettes Mænd som ved Høste tingets holdelse vare tilstæde.

Hvorda! Procurator Sr: Peder Reutz mødte for Proustjnde Christie og i Rette lagde Rettens Seeneste afsagde Laug dags Kiendelse paateignet at være Lovlig forkyndt. Laug dagen blev oplæst saalydende.

Contra Parten Knud Zachariasøn blev paaraabt, men mødte ike, thi fremstode Varsels Vidnerne Lensmanden Jan Andersen Tvetteraas og Michel Michelsøn Sædahl som afhiemlede under Eed laugdagens lovlige forkyndelse i alt saaleedes som deres paaskrift udviiser at være passeret;

Derefter i Rettelagde Comparenten Reutz Copier saavel af obligationen som Zachariasøns egen Messiviske vedtægt til sammes opsigelse, til Conference med originalerne som herhos andviises. Hvilke Comparenten udbad sig tilbage med paateigning at være anviist, i hvis Relation Comparenten paastoed at den jndstevnte Knud Zachariasøn ved dom maae vorde tilpligted at betale det paastevnte Søgemaal med Capital og Renter, samt 6 rdr i Processens omkostninger hvormed hand indlod Sagen Dom

Sagen optages til Doms

Procurator Sr: Petter Reutz mødte paa Anders Fyllingens veigne og producerede Rettens under 7de octobris Sidstleeden [?....], som efter paateigning befindes Lovlig forkyndt. Hvorefter Comparenten erjndrede om de forelagde Vidners møde og bad at Retten i saa fald ville forelægge dem de forhen fremsatte Qvæstioner til besvarelse.

Procurator Sønderburg for Hr: Fogden Hejberg mødte og Reffererede sig til sit forhen forestillede og tilførte samt jnsisterede paa den samme nøyagtighed ved de nu intenderede vidners førelse som forhen er brugt og iagttaged ved det første Vidnes førelse sidstleeden 7de octobris.

af de jndstevnte Vidner mødte Ole Larsøn Schage, Erich Larsøn Aadland, Aschild Larsøn i Fløen og Lars Pedersøn Syndnes, det femte Vidne Johannes Olsøn Borge er Syg efter den nu af lensmanden Jan Tvetteraas giorde andmeldelse nu jnden Retten og de øvrige tvende Vidner Lars Larsøn Øvre Biercheland og Mons Schare findes i Rettens Kiendelse udstrøgen og ej nogen Laug dag for dem af Stevne Vidnerne forkyndt.

Hvorfore Comparenten Reutz frafalt samme Vidner, da hand faar formodentlig meere end overflødig oplysning hos de nu mødende, og derfore paastoed dem til Vidnesbyrds aflæg admitterede.

Sønderburg lod det hvile paa Contra Citanten og Fuldmægtig at udj den i Rettelagde foreleggelses Kiendelse er overstrøged tvende Vidners navne som Contra Citantens Fuldmægtig og nu har frafaldet, saa at samme ej bliver hoved Citanten eller hans Sag til nogen nakdeel i sin tiid.

Procurator Reutz Replicerede at hand har Vidner nok til størke for hans Principals Sags Rettferdighed

1768: 70b

Og derfore vedblev at paatrenge de nu mødende Vidner førte til forklarings afleggelse efter forhen fremlagde Qvæstioner.

Dommeren derefter fant fornøden at jndhente Stevne Vidnerne Jan Tvetteraas og Michel Sædahls forklaring om de tvende Vidner Lars Biørcheland og Mons Schares navne vare i laug dagen udstrøgen og udslettede, da den dem til forkyndelse blev overleveret, Hvortil de Svarede Ja, at dem vare saaleedes overstrøgne som de nu befindes

Reutz Sagde at hand frafalt som forhen disse Vidner og overlod det til Citanten i fald hand ved Continuations Stevning vil jndkalde dem nemlig de tvende sidste i dommerens tilførsel benævnte til forklaring[s] afleg.

Derefter er Samtlige Vidnerne formaned til Sandhed og fremkaldet som det

2det Vidne Ole Larsøn Schage til forklarings afleggelse

Procurator Sønderburg soubmitterede at ved den nu fremsatte 1ste Qvæstion til dette Vidne kand Meeningen ej være andet i Relation til Vidnets Svar og forklaring forhen end om Vidnet vedbliver sin forhen aflagde forklaring at Anders Fyllingen med hæftighed nægtede at betale de omspurte Skatter, eller hand nu vil sige noged derjmod og bestemme hvorudj hæftigheden enten med Geberder eller høytalende ord blev forretted, altsaa bad hand at denne Census af Qvæstionen maatte forelegges vidnet til besvarelse som den virkelige Contra Qvæstion i sig selv.

Procurator Reutz som var uvant at bruge Kunster, bad veemodigst paa Anders Fyllingens veigne, at den Rett dog maatte vederfares ham, at Contra Qvæstionen maatte oplæses for ham til hans besvarelse.

Procurator Sønderburg for fogden var forsikred om at naar Contra Qvæstionen ligefrem for Vidnet var oplæst, som Reffereret til een anden forhen besvaret Qvæstion, og Retten derefter vilde tilspørge Vidnet om hand forstoed Qvæstionen i sin Vidtløftige Relation som melt, vidnet da maatte svare hand ej forstoed Qvæstionen, altsaa bad Comparenten veemodigen paa Fogden Hejbergs veigne at Retten vilde sondere Nervus eller det egentlige i Contra Qvæstionen, som vel formodentlig blev befundet at være det som Comparentens nu tilførte om Qvæstionens meening indeholder, og samme des følgelig forelegge vidnet til besvarelse.

Procurator Reutz som tilforn har skudt laug Retted til Vidne

1768: 71

Om Ole Larsøns forklaring paa 1ste Qvæstion som var at hand den omstevnte tiid med beskedentlighed og skikelighed opførte sig imod Fogden, udbad sig den Justice af Retten at dette hans Svar maatte føres til Protocollen i hvis mangel hand Reserverede sig omnia beneficia juris

Sønderburg Replicerede at Vidnet endnu ike har svaret paa den første Contra Qvæstion efter sammes fremsettelse af Retten, men at Sr: Reutz Particulairement har tiltalt Vidnet og faaet eet svar, som om det havde været saaleedes som hand haver ladet tilføre, ej kand siges at være svar paa den første skriftlige Contra Qvæstion, thi ved denne er \ej/ spurt om, Anders Fyllingen opførte sig skikeligen imod Fogden eller ike, men alleene hvorudj den hæftighed bestoed som af Vidnet forhen er forklaret paa 7de Hoved Qvæstion at hand nægtede Skatternes betaling, altsaa vil at vidnet skal udtryke hæftigheden i ord eller gierning. Desformedelst protesterede Comparenten, mod noged Svar af Vidnet at blive andtaget efter Sr: Reutzes mellemtale Qvæstionen uvedkommende, og bad at Sr: Reutz fra saadant maatte afholdes, sær da vidnet er eenfoldig, og Retten i følge Lov meere blive den som har at forklare og oplyse Vidnerne om Qvæstionernes meening, og samme til Vidnerne at fremsette, og derpaa svaret at modtage.

Procurator Reutz udbad sig den Rett at Vidnet maatte tilspørges, om hand ike i den tiid hand for Retten er fremstilled svarede til Qvæstionen at Anders Fyllingen den omstevnte tiid opførte sig med skikelighed og andstendighed \mod/ fogden? Om hvilked laug Retted er til vidne i fornøden tilfælde.

Procurator Sønderburg igientog sit forrige og protesterede mod denne Qvæstion som uden for Stevningen i saavidt Sr: Reutz vil have forklaret noged som jmellem ham og vidnet kand være foregaaed, der tydelig sees at være denne Qvæstions væsentlige indhold, just i det hand spørger om hvad Vidnet nu skal have sagt, at være passeret, men ike hvad den tiid da Anders Fyllingen handlede med Fogden passerede som er den omstevnte tiid

Reutz vedblev at paatrenge den sidst fremsatte Qvæstion for Vidnet fremsatt,

1768: 71b

Dommeren derefter oplæste endnu eengang for alle dette Vidnets Svar paa Hoved Citantens fogden Hejbergs 7de Qvæstion, samt Qvæstionen ligesom og Contra Partens for ham fremsatte 1ste Qvæstion, og derefter gav saadan Svar: at hand ike kand benægte eller modsige hvad af ham forhen til Svar paa hoved Citantens 7de Qvæstion er forklaret, men i andleedning af Contra Partens nu oplæste Contra Qvæstion, {blev} Lagde Vidnet dette til at Samtalen jmellem Hr: Fogden Hejberg og Anders Fyllingen blev til sidst hæftig paa begge sider men kand ike erjndre hvad ord der blev talt.

Dommeren derefter maatte tage {Vidnes} \Laug Rettes/ tilstaaelse I henseende til den af Sr: Reutz fremsatte Qvæstion andgaaende hvad dette Vidne forhen uden for Protocollen skal have Svaret paa denne Contra partens 1ste Qvæstion. Hvortil de svarede: at de hørte vel at Vidnet Sagde strax efter at Qvæstionen for ham var bleven oplæst at hand ike merkede at Anders Fyllingen den omspurte tiid opførte sig med nogen hæftighed mod Hr: Fogden Hejberg, men dog erklærer at hand ike veed rettere end af ham nu forklaret er ligesom de og har hørt hans tilstaaelse om at hand ike forstod den af ham nu besvarede første Qvæstion{en} da den i begyndelsen blev fremsatt

Til den 2den Contra Partens Qvæstion Svarede: hand hørte Alleene at Anders Ingebretsen formeente sig frie for Extra Skatten den omspurte tiid /: saavidt vidnet nu erjndrer :/ og videre veed hand ike her til at forklare. Til 4de Qvæst: Svarede Joe! Hand hørte at Fogden Sagde til Anders Fyllingen at hand skulde blive exceqveret, men enten det var for Skatter eller Smaae udreedsler vidste vidnet ike, ligesom og vidnet hørte at Anders Fyllingen dertil svarede Saa faar I saa at giøre.

Procurator Sønderburg da den 5te Qvæstion af Hoved Qvæstionerne nu forefalder at fremsættes til dette Vidne og denne jndbefatter Spørsmaall om det som under 20de Qvæstion af fogden Hejberg i sit erhvervede tings vidne er omspurt og af vidnet forklaret, men denne Fogden Hejbergs 20de qvæstion og vidnets Svar paa samme jndfalder mit udj den begivenhed som udj den foregaaende 18 og 19 Qvæstion fra Fogden Hejberg er omspurt, og altsaa tillige med 20de Qvæstion og svar maae blive Vidnet bekiendt, til eftertanke og erjndring om hvad Vidnet nu ved den 5. Contra Qvæstion bliver omspurt, paa det at Vidnet

1768: 72

Som ved Contra Qvæstionen snart kand blive forvildet, hvilked og synes at være denne Contra Qvæstions hensigt ej skal føres af uvidenhed i vildreede herom forvendtede hand og Rettens pleje og Sr: Reutz ej bliver tilladt imod Forordningen af 3die Martj 1741 particulair uden for Protocollen at handle med Vidnet eller at fremsætte saaleedes nogen Qvæstion til Vidnet.

Procurator Sr: Reutz benægtede alldeeles Procurator Sønderburgs sidst tilførte, i at hand skulle have handlet med Vidnet, men da Anders Fyllingen har udvirket Contra Stevning i Sagen, saa bør ham heller ike nægtes Vidnernes Svar paa hans fremsatte Contra Qvæstioner, hvorfore Comparenten paastoed eengang for alle, at Qvæstionen i sin fuldkomne Sammenheng maatte oplæses for Vidnet i hvis mangel hand saae sig beføyed, under alle lovlige forbeholdenheder af hans Committentes Rett at absentere sig, og overlade bestyrelsen til Procurator Sønderburg.

Procurator Sønderburg for hans Principal var ike imod at Procurator Reutz efter hans Contra Stevning for Anders Fyllingen søgte ald den videre oplysning der var muelig for ham at erholde, men var alleene jmod at saadant skulde skee med Sandheds forkrænkelse, og vidnes forvildelse thi havde hand i følge dette sidste just giort begiering om at Fogdens 18, 19, & 20de Qvæstion med Vidnets svar paa samme maatte oplæses for Vidnet, og derefter Vidnets Svar paa 5te Contra Qvæstion indhendted, hvorudj hand og haabede biefald, som noget der var Lovligt og juste og der ej kunde prejudicere Sr: Reutzes 5te Qvæstions besvarelse, saalenge Sandhed at søge var sammes øyemeed.

Procurator Reutz i Kraft af hans Contra Stevning paatrengede Vidnet afhørt efter hans Contra Qvæstioner til Sandheds opdagelse uden at jndlade sig til besvarelse paa Procurator Sønderburgs fremførte og det under forhen tilførte absentation,

Vidnet derefter Svarede til 5te Qvæstion af Contra Parten fremsatt og efter \at/ hans forhen givne Svar paa 18, 19 & 20de Qvæstion for ham var bleven oplæst: at hand vedbliver sin forhen aflagde forklaring, tillige erklærende at hand alleene erindrer at Anders Fyllingen Sagde till Fogden Hejberg den omspurte tiid, at Fogden giorde ham urett, men hvad anden tale eller hidsighed som da forefalt kunde vidnet ike erjndre noged om

1768: 72b

Til 6te Svarede: vidste indted derom at forklare. Til 7de Svarede: at Anders Fyllingen den omspurte tiid laae frem paa ting bordet een Pung med penge udj men saae ike om dermed fuldte nogen Skatte bog, ej heller hørte hvad tale jmellem Fogden og Anders Fyllingen forefaldt, videre end dette at Fogden sagde: at naar hand skulde beskyldes kunde hand hverken tage Skatt af ham eller nogen anden Mand.

Procurator Sønderburg for Fogden Hejberg begierede Retten vilde jndhente vidnets Svar paa følgende Qvæstion: Om Vidnets Svar paa Contra Qvæstionerne ike er saavidt hand nu \er/jndret og om hand ike i alt vedbliver sin forhen aflagde forklaring under Fogdens tingsvidne

Procurator Reutz gav tilkiende, at der ligger nogle Subtile Contradictioner i dette vidnets forklaring til Contra Qvæstionerne imod Hoved Qvæstionerne hvilke hand opgav under Rettens nøyagtigste opmerksomhed,

Procurator Sønderburg forbeholdt svar i sin tiid herpaa og for Resten forlangede sin Qvæstion Vidnet forelagt.

Procurator Reutz protesterede jmod denne Qvæstions fremsættelse for Vidnet siden det Alleene har at bestille med Contra Citantens Qvæstioners besvarelse, men ej Med hoved Citantens thi hand har eengang afhørt Vidnet, men ej den første, hvorfore hand urgerede paa Qvæstionens afviisning.

Procurator Sønderburg vedblev sin paastand om Qvæstionens besvarelse som Conform med Lovens 1ste Bogs 13de Capt: 7 art: og ellers nøye overeensstemmende og til oplysning om Vidnets forklaring sammenhæng og grund.

Vidnet efter Qvæstionens fremsættelse for Ham Svarede: at hand ike veed rettere og Sandere end af ham nu i denne Sag har forklaret, ligesom hand og vedbliver den af ham under Fogdens tingsvidne aflagde forklaring og da ingen forlangede dette Vidne videre tilspurt blev hand fra Retten demitteret og afskeediget

Og da det allereede er langt ud paa aftenen Saa vorder Sagens videre behandling stilled i beroe til i morgen tilig Kloken 8te Slett, da Parterne igien haver at møde tilstæde, ligesom og de tvende nu mødende, men ej afhørte Vidner paalegges da betids igien at jndfinde sig, for at deponere deres forklaring og Provemaal i Sagen,

1768: 73

 

Dagen efter den 16de Novembris, Er udsettelses tinged igien Continueret udj overværelse af det i gaar tilstædemødende Laug Rettet

Da Procurator Reutz begierede at Vidnet Erich Larsøn Aadland maatte fremstilles til Examination og fremsatte til Vidned denne Qvæstion Om ike Vidnet saae at Anders Fyllingen den anstevnte (om-) tiid fremlagde paa ting bordet een pung med penge med sigende at det var hans Skatt for 1767 som hand vilde betale, og hvad Fogden dertil svarede og om hand nægtede samme at modtage eller ike?

Procurator Sønderburg mødte og ville paahøre Vidnernes forklaring, forbeholdende Fogdens Ret.

derefter blev fremkaldet til examination og afhør det

3die Vidne Erich Larsøn Aadland Som Svarede til den fremsadte Qvæstion saaleedes: At hand den omspurte tiid saae at Anders Fyllingen lagde paa ting bordet een pund med penge udj tillige sigende at det var hans Skatt for 1767, hvortil Fogden svarede, at eftersom Anders Fyllingen hafde beskyldt Fogden for at have giort sig urett kunde hand ike tage Skatt af ham eller nogen anden mand.

Og da jngen forlangede dette Vidne videre tilspurt blev hand fra Retten afskeediget og fremkaldet

4de Vidne Aschild Larsøn i Fløen som Sr: Reutz begierede maatte give svar paa den til næst forrige Vidne fremsatte Qvæstion. Hvorpaa Vidnet svarede eensstemmig med nestforrige Vidne. Hvorefter Vidnet er Demitteret

Procurator Reutz som havde oplysning nok til sin Sags styrke Paa Anders Fyllingens Side, frafalt Vidnet Lars Pedersøn Syndnes. Hvorefter Comparenten in originalj andviiste een Sæddel Dateret den 30te augustj 1768 under Executanten Lydikes haand hvorved hand beviiste at Anders Fyllingen er exeqveret for den samme Skatt for aared 1767 som hand tilbød sig efter Vidnernes forklaring at betale i mindelighed. originalen begierede hand sig tilbage leveret med andviisnings paateigning, efter at den er Confereret med Copien skrevet paa jndlegged som hand jrettelagde, hvoraf noksom Contra Citantens uskyldighed paa den eene Siide, og Fogdens hæftighed og ilde begiegnelse imod Anders Fyllingen Paa den anden Side tilstrækelig er afbeviist, i slig andleedning indlod hand Sagen under denne høystærede Rettes lovgrundede dom.

Procurator Sr: Sønderburg observerede at den andviiste Qvittance som udj Indlegged nu fra Procurator Sr: Reutz i Rette leveret er inddraged ej vedkommer denne Sag men viiser tilligemed de i Indlegged indførte gravamina og den paastand der sluttelig blant andet er giort om at vil have tilbage 2 rdr 5 mrk 15 s: som paa Skatten 1766 er betalt ved Execution i aaret 1766, efter det derom i det producerede tingsvidne jnddragne eller Fogdens bereigning i samme hvorleedes Anders Fyllingen Continuerer med baade at

1768: 73b

Beskylde og fornerme Fogden og med at tergiversere sig for at yde hans pligt efter Konge bud j hvis andleedning og under benægtelse af hvad Vidnerne som i dag ere førte har forklared baade uden for Sagen og uden erjndring af den rette tiid Conform deres forrige forklaring, hand Reffererede sig til den forhen aflagde paastand og den samme igientog med ydermeere paastand at Anders Fyllingen under tilleg af Sagens bekostninger maae blive tilpligted foruden de forhen bereignede at betale tvende Extra Retters bekostning til Dommeren og laug Retted, jtem bekostningen paa afvigte Høste ting og dette udsettelses ting, jndbereigned Comparentens Salarium for Reiser møde og tiids spilde hver gang 5 rdr til sammen 30 rdr som tillegges den forrige bereignings beløb, Hvorom hand afvartede Dom uden videre i nærværende tiid at ville udlade sig paa Contra Parten Anders Fyllingens Fuldmægtiges udflugter

Procurator Reutz var forsikret paa at denne Høytærede Dommere jndseer at Anders Fyllingen ike af Fogden er vederfaret den ret som hand burde, i det hand loed exeqvere for den Skatt som hand mindelig tilbød sig at betale paa tinged 1767, hvorfore hand end og har greben til den yderlighed at sætte i Rette paa hans ære hvilked hand opgav til Rettens Retsindige overvejelse og i Relation til hans forrige og under benægtelse af alt ubeviisligt paastoed lovgrundet Dom

Procurator Sønderburg indlod at det som alleene her er jndstevnt til paadømme er Anders Fyllingens forhold paa Sommer og Høste tinged 1767, og ej videre altsaa haabede hand at Retten saadant paaagter ved Dom og at executions Qvitteringen af 1768 for Skatten 1767, ej Releverer Fogden til mindste prejudice efter den førte afbeviisning

Procurator Reutz Svarede: at Anders Fyllingens uskyldighed noksom er beviist og derfore har hand og udtaged Contra Stevning til Satisfactions erholdelse, hvilked fogden Hejberg og bliver ham skyldig for hans ham tillagde ære angribende i Rettesættelse.

derefter er saaleedes

Beslutted

Sagen optages til Doms afsigelse her paa tingstædet Møllendahl førstkommende 14de Decembris, da Laug Retted haver betiids at møde tilstæde

Derefter er i Rettetaged Rasmus Olsøns og Lars Knudsens Sag mod Henrich Pedersen og fleere, Da Procurator Brose for hoved Citanterne begierede Sagens andstand til næstholdende Sommer ting og Copie af hvad i Sagen fra først jndtil denne tiid Protocollen er tilført, under ald lovlig forbeholdenhed af sine Parters Rett

Eragted

Sagen i følge hoved Citanternes begier beroer til næst

1768: 74

Holdende Sommer ting for dette Skibreede, til hvilken tiid hvad nu er forlanged skal blive meddeelt beskreven

Efter 3de ganges Lydelig udraab indfandt sig ingen som med Sager videre ved dette Extra og udsettelses ting havde at gaae i Rette, thi er samme og for denne Sinde Slutted og ophæved.

 

Høste Tinget for Hossanger Skibreede 1768

Anno 1768 den 21de Novembris Er Retten sadt paa det andordnede ting stæd Bernestangen i Hossangers Skibreede, til eet aldmindelig Høste Skatte og Sage tings holdelse for Ditto Skibreedes almue overværende udj Retten Kongelig Mayestets Foged Velædle Hr: Christen Hejberg og de samme 8te Eedsorne Laug Rettes Mænd som ved Sommer tingets holdelse vare tilstæde.

Hvorda! først blev allerunderdanigst og underdanig læst den for forrige Skibreede bekiendtgiorde Kongelig allernaadigste Forordning og andre Høye øvrigheds ordre, og dernæst

Hans Høyvelbaarne Hr: Stiftbefalingsmand Christian Pettersens Placat hvorved ald Landprang og forprang aldvorlig forbydet. Dat: 12te Novbr: 1768,

Og Endelig jndkom til Publication fra almuen følgende Documenter

1. Skiftebrev, forretted paa Gaarden Hoshofden den 10de Novembris 1767, efter afdøde Mand Anders Johannesøn. Vid: folio.

2. Ditto paa Gaarden Søre Røsland efter afgangne Enke Kone Marthe Gudmundsdatter den 9de Martj 1768, vid: fol:

3. Eet Ditto forretted paa Gaarden Langeland den 10de Martj 1768 efter afgangne Kone Ingebor Andersdatter. Vid: fol:

4. Eet Ditto forretted paa Gaarden Hesjedahl den 11te Junii 1768 efter afg: Karie Andersdatter vid: Pandte bogen folio

5. Eet Ditto paa gaarden Nore Mielstad efter afgangne Myndtling Karie Larsdatter den 27de Octobris 1767. vid: folio

6. Eet Ditto forretted paa gaarden bemelte Nore Mielstad samme Dato efter Myndtlingen Lars Larsøn, vid: folio

7. Eet Deelings brev forretted efter afgangne Knud Siursøn den 24de Septr: 1768 over eendeel Jordegods udj gaarden Hougstvedt af Skyld 19 M/ark Smør og 4 Kander Malt, vid: folio

8. Eet Skiøde udstæd af Mons Bastesøn Hatland til Mons Bastesøn Grimstad paa 9 Mark Smør og 8 Kander Malt udj gaarden Grimstad for 60 rdr Dat: 4de Decembris 1767.

9. Eet Skiøde udstæd af Enken Elisabet Margrethe Salig Olrichis til Hr: Lyder Johan Smith paa eendeel Huuse Bygninger paa gaarden Lille Hamre og Holme for 234 rdr Dat: 19de Maij 1764

10. Een Vilkors Contract udstæd af Anders Nielsøn Gatland til Enken Anna Halvorsdatter andgaaende hendes leve Kaar Dat: 21de Novbr: 1768

11. Eet Skiøde udstæd af Mons Johannesøn Hannestvedt til Ole Andersen Bysem [paa] 11 2/3 M/ark Smør 6 2/3 Kander Malt udj Søre Byssem for 25 rdr Dateret 21de Novembris 1768.

12. Een Vilkors Contract udstæd af Ole Andersen Byssem til hans Moder Brithe Erichsdatter om hendes Leve Kaar. Af sam/m/e Dato

13. Eet Skiøde udstæd af Johannes Løste med de fleere til Elling Olsøn Langeland paa 1 Pund 9 M/ark Smør 11 Kander Malt udj gaarden Langeland for 42 rdr 4 mrk, Dat: 21de Novembris 1768.

14. Een obligation udstæd af Elling Olsøn Langeland til Magne Olsøn Grønaas paa Capital 43 rdr 5 mrk 8 s: mod pant udj gaarden Langeland 1 Pund 9 Merker Smør 11 Kander Malt med 1ste Prioritets Rett. Dateret 21de November 1768

1768: 74b

15. Eet Skiøde udstæd af Erich Jonsøn Nore Rosland (Røsland) til Ellef Jonsøn Kleveland paa 3 M/ark Smør 4 Kander Malt udj Gaarden Kleveland for 8 rdr, Dat: 21de Novembris 1768.

16. Een grund Sæddel udstæd af Erich Rosland (Røsland) til Johannes Wahre og Halvor Hagenes paa een Nøste grund i Fotlands Vaagen, af samme Dato

17. Johannes Giedrims etc Bøgsel Sæddel til Ole Pedersen Svennem paa 1 Pund 12 Merker Smør 24 Kander Malt udj gaarden Giedrim, Dateret 22de Novembris 1768

18. Een Dito udstæd af Aschild Tørrissøn Rosland (Røsland) til Anders Jacobsen paa 1 Pund Smør 1 Mæhle Malt udj gaarden Røsland Dateret 21de hujus.

19. Een Dito udstæd af Anders Nielsøn Hole til Jon Olsøn Loetvedt (Løetvedt) paa 18 M/ark Smør 18 Kander Malt udj gaarden Loetvedt (Løetvedt), af samme dato som næst forrige

20. Een Dito udstæd af Hr: Giert *Gielmeydel til Mons Olsøn Walstrand paa Løb Smør i Agnesgaard Dat: 15de april 1768

21. Een Ditto udstæd af Niels Heldahl og Ole Ofthuus (Øfthuus) til Ellef Jonsøn Kleveland paa 6 M/ark Smør 8 Kander Malt udj gaarden Kleveland. Af 21de Novembris 1768

af hvilke Bøgsel Sædler fuldte ligelydende Reverser

22. Een Vilkors Contract udstæd af Ole Pedersen Giedrim til Johannes Knudsen Giedrim andgaaende den sidstes leve Kaar Dat: gaar dags Dato.

Derefter er de sædvanlige tings vidner til Fogdens Reignskabs belæg bleven examinerede Saasom 1. Om noged Fiskerie dette aar i de her i Skibreedet befindende Laxse og Silde vaager er fisked, hvoraf Skatt kand svares, Hvortil Laug Retted og almuen svarede Nej at ej noged Fiskerie dette Aar er falden. 2de Det store tings vidne jndeholdende 15ten Poster Hvortil blev svaret at det forholder sig i alt som forrige aaringer, uden \at/ de veed derudj nogen Forandring, dog forbeholdt Sorenskriveren sig ihenseende til den 8de og 9de Post ved sine udstædende Dessignationer at give nøyere forklaring. 3. Aftags Tings vidnet at det forholder sig ligesom forrige aaringer. 4. fremlagt Odels Skatts Mandtalled som paa seeneste Sommer ting er examineret

Ole Borgesøn (Børgesøn) Toschedahlen derefter mødte for Retten og tilkiendegav at hand til dette ting med mundtlig varsell haver ladet jndkalde Jon Siursøn Toschedalen at høre Vidner og lide dom til strafs lidelse og bøders udreedelse for ærrerørige og høystfornermelige beskyldninger samt overfald med hug og Slag mod Citanten samt at erstatte Processens omkostninger skadesløs, som Vidner er under Falds maal ere jndstevnte Knud Magnesøn Stavnes og Magne Johannesøn Kalstad der mødte og vedtog lovlig varsel, men Contra Parten Jon Toschedalen mødte ike efter paaraab

1768: 75

Thi fremstode Stevnevidnerne Torris (Tørris) Andersen Bernes og Ingebret Olsøn Bernes som afhiemlede under Eed med opragte Fingre efter Loven at de med meere end fulde 14 dages Varsel haver jndkaldet Jon Siursøn Toschedalen til at høre Vidner og lide dom andgaaende hans mod *Citantens (Citanten) udøvede opførsel med Hug og Slag, samt ærerørige og høystfornermelige beskyldninger, samt erstatte Processens omkostninger skadesløs.

derefter er Vidnerne fremkaldet, og Eedens forklaring for dennem af lovbogen oplæst og formaned til Sandheds vedblivelse som de og tilsagde, og fremstod

1ste Vidne Knud Magnesøn Stavnes som aflagde Eed og derefter aflagde følgende forklaring efter at det andet Vidne først var udviist at omtrent 3 dage for St: Hans dag sidstleeden blev Vidnet fra Citanten tilkaldet at høre paa eendeel beskyldninger som Jon Toschedalen havde tillagt Citanten og var da Citanten tillige med Contra parten og tvende Mænd fra Sønfiord paa Marken ved Toschedalen, da disse tvende Mænd fra Sønfiord som nu ere ustevnte fortalte Vidnet at Jon Toschedalen hafde sagt til Citanten du er een tyv og har staaled umyndiges penge og da Citanten derpaa bad Mændene drages til Minde, gav Jon Siursøn Toschedalen Citanten 2de Slag under øret med sin haand, hvilked og Jon Siursøn Toschedalen for Vidnet tilstoed at have sagt og giort i alt videre vidste Vidnet ike at forklare

thi blev hand fra Retten afskeediget og igien fremkaldet det

2det Vidne Magne Johannesøn Kalstad som aflagde Eed og derefter forklarede: i alt eenstemmig som forrige Vidne udj eet og alt, med dette tillæg at det var udj Jon Siursøn Toschedalens Stue da bemelte Jon Siursøn giorde tilstaaelse {mod} om hvad hand til og imod Citanten hafde talt og giort hvilked og det første Vidne som endnu for Retten tilstæde gestendigede.

Citanten derefter begierede udeblevne Contra Part Jon Siursøn Toschedalen Laug daget til næste ting

Eragted

Contra Parten Jon Siursøn Toschedalen som ej denne sinde efter lovlig jndvarsling haver mødt tilstæde med tilsvar, gives Laugdag dermed til næste ting at jndkomme saaleedes som hand fornøden maatte eragte,

Derefter er fremlagt til attestation Skatte Restancerne for 2de Termin dette aar beløbende til 243 rdr 1 mrk 10 s. som blev oplæst og af laug Retted og almuen uimodsagt

Til Laug Rette for tilkommende aar 1769 er udnævnt følgende 1. Tørris Andersøn Yttre Bernes, 2. Ole Olsøn Indre Bernes, 3. Ole Bergesøn Fotland, 4. Anders Andersen Søre Øfsthuus, 5. Anders Andersen Søre Røsland 6. Rasmus Anders: Svennem, 7. Ole Iversen Langeland og 8de Knud Bergesøn Gielvig

Og da ingen efter 3de ganges lydelig udraab indfant sig som videre for Sage tinged havde at forrette er samme for denne Sinde Slutted og ophævet

1768: 75b

 

 

Høste Tinget for Echanger Skibreede 1768

Anno 1768 den 24de Novembris, Er Retten sadt paa tingstædet Bernestangen til eet aldmindelig Høste Skatte og Sage tings holdelse for Echangers Skibreedes almue, overværende udj Retten Kongelig Mayestets Foged Velædle Hr: Christen Hejberg, og de samme 8te Eedsorne Laug Rettes Mænd som ved Sommer tingeds holdelse da vare tilstæde.

Hvorda! først blev allerunderdanigst og underdanig Læst de paa næst foregaaende Høste tinge Publicerede Kongelig allernaadigste Forordning og andre Høye øvrigheds ordre, og dernæst fra almuen jndkom til Publication følgende Documenter.

1. Skifte Brev forretted paa Gaarden Nedre Echanger den 10de Novbr: 1767 efter afgangne Jon Larsøn Vid: Pante bogen fol:

2. Eet Ditto paa Gaarden Padøen efter afgangne Erich Larsøn den 1ste Julij 1767 vid: fol:

3. Eet Dito paa Gaarden Fyllingsnes efter afgangne Qvinde Ingebor Monsdatter den 7de Martj 1768. vid: folio

4. Eet Skiøde udstæd af Mons Bastesøn med de fleere til Halvor Gudmundsen paa 12 M/ark Smør udj gaarden Langedahl for 28 rdr Dateret 23de augustj 1768. vid: fol:

5. Eet Dito udstæd af Enken Anna Helene Frørup til Mons Andersen Aatterstad paa Løb Smør i gaarden Egefet for 100 rdr, Dat: 23de Novbr: 1768.

6. Een odels lysning udstæd af Mons Andersen Otterstad til 1 Pund Smørs leje udj gaarden Otterstad. Dat: 14de octobris 1768

7. Een ditto udstæd af Ole Erichsøn Elvig til 21 M/ark Smør 3 Kander Malt udj gaarden Hope, Dat: 2den Junii 1760.

8. Eet Skiøde udstæd af Ole Blege til Aamund Magnesøn paa 27 M/ark Smørs leje og 12 Kander malt udj Gaarden Gielsvigen for 24 rdr Dat: 1ste Februarij 1768

9. Een Bøxel Sæddel udstæd af *af Hr: Cancellie Raad Boalt til Magne Aamundsen paa 27 M/ark Smør, t/ønde Korn og Faar udj gaarden Rylland. Dat: 26de octr: 1768

*9. Eet Skifte brev forretted paa Gaarden Aschevig den 15de Junij 1768 efter afg: Corporal Iver Wiche vid: Pante bogen Folio

10. Eet Skiøde udstæd af Ole Blege til Jens Monsøn udj gaarden Neeraas 2 Pund Smør 2 Mæhler Malt for 10 rdr Dat: 6te Maij 1768

11. Eet Dito udstæd af Dito til Sergiant Iver Simensøn Aschevig paa Hossanger Kirke og underliggende Moe Capell tilligemed Inventarium og Rettighed for 170 rdr Dat: 13de februarie 1768

12. Een Bøgsel Sæddel udstæd af Anders Steenstøen og Erich Meelcheraaen til Anders Knudsøn Fyllingen paa 17 M/ark Smør 11 Kande Malt og 3/16 Faar. Dat: 16de Martj 1768.

13. Een Ditto udstæd af Siur Indre Eide med de fleere til Ole Ellingsøn Eide paa 12 M/ark Smør 4 Kander Malt udj Gaarden Yttre Eide Dat: 24de Novembris 1768.

af hvilke bøgsel Sædler fuldte een ligelydende Reverse

Knud Gullichsøn Nyegaard derefter andviiste eet Skind taged af een fuld voxsen Biørn som af ham i sidst afvigte Høst er fældet, hvilken biørne Hud af Hr: Fogden Hejberg blev merked, ligesom og Knud Gullichsøn Nyegaard inden Retten tilstoed at være af Velbemelte Hr: Fogden betalt 2 rdr i Skud penger og derefter er biørnehuden ham tilbageleveret

1768: 76

 

Derefter er de sædvanlige tings vidner til Fogdens Reignskabs belæg bleven examineret, Saasom for det første Examinationen andgaaende de her i *Præstegieldet (Skibreedet?) værende Laxse og Silde Vaager, og om saadant Fiskerie dette aar derudj er falden hvoraf Skat kunde betales Hvortil blev af almuen og Laug Retted Svaret Nej? 2. Det store tings vidne jndeholdende 15 Poster Hvortil blev svaret at det forholder sig i alt som næst forrige aaringer undtagen at til den 13. Post Svarede at her i Skibreedet i dee Benificerede Skove ej videre er hugged end 10 tømmer stoker hvorom af vedkommende er giort Edelig andgivelse ligesaa forbeholdt Sorenskriveren sig til den 8de og 9de Post ved sine udstædende Dessignationer at give nærmere forklaring 3. aftags Tings Vidnet, Hvortil blev gived samme Svar som ved sidst afvigte Høste ting andført er 4. fremlagt odels Skatts Mandtalled som sidstafvigte Sommer ting blev examineret

Derefter er fremlagt til Attestation Skatte Restancerne for 2de Termin ordinaire Skatter dette aar I alt opløbende til den Summa 254 rdr 5 mrk, som blev oplæst og af Laug Retted og almuen uimodsagt

Til Laug Rette for næstandstundende aar 1769 er udnevnt følgende gamle Mænd 1. Aamund Magnesøn Gielsvig, 2. Ole Andersøn Søre Qvinge, 3. Berge Hielmaas og 4de Erich Fyllingnes nye Mænd 1. Bertel Iversøn Nore Qvinge, 6. Ole Andersøn Søre Qvinge, 7. Arne Monsøn Jordahl og 8de Lars Knudsøn Schaar.

Og da ingen efter 3de ganges paaraab jndfant sig som videre for Sage tinged havde at forrette, er samme Slutted og ophæved

 

 

Høste Tinget for Mielde Skibreede 1768.

Anno 1768 den 28de Novembris, Er Retten satt paa tingstædet Gaarden Nedre Mielde, til eet aldmindelig Høste Skatte og Sage Tings holdelse for Mielde Skibreedes almue, udj overværelse af Kongelig Mayestets Foged Velædle Hr: Hejberg, og de samme Aatte Eedsorne Laug Rettes Mænd som ved Sommer tingeds holdelse da vare tilstæde

Hvorda! Først blev allerunderdanigst læst de for forrige Skibreeders Almue bekiendtgiorde Forordninger, og dernæst andre øvrigheds ordre Hvorefter jndkom til Publication følgende Documenter fra almuen

1. Skifte Brev forretted paa Gaarden Qvidsteen efter afgangne Inger Olsdatter den 14de Martj 1768 vid: Pandte bogen folio 617

2. allerunderdanigst Publiceret Kongl: allernaadigst Bevilling til Niels Harbist paa at bruge giestgiverie og Kroe hold ved Stædet Hougsvigen Dat: 9de Decembris 1766

3. Een Bøgsel Sæddel udstæd af Hr: Giert Gieldmeyden til Jens Olsøn paa løb Smør 24 Kander Malt udj gaarden Antuun, Dat: 19de April 1768. af hvilken Bøgsel Sæddel tillige fuldte een ligelydende Reverse

4. Een Penge mangels lysning udstæd af Knud Magnesøn Midgaarden andgaaende 1 Pund 6 M/ark Smør 1 Mæhle 4 Kander Malts jndløsning udj gaarden Klevland. Dat: 28de Novembris 1768

5. Eet Skiøde udstæd af Mons Johannesøn Hechland til Helge Larsøn paa 21 Merker Smør udj gaarden Hechland for den Summa 62 rdr af denne dags dato

6. Eet ditto udstæd af Niels Haldorsøn Haure til Johannes Olsøn Hartvedt paa 22 Merker Smør 1 Mæhle Malt udj gaarden Haure for 50 rdr af samme Dato

1768: 76b

7. Een Bøgsel Sæddel udstæd af Anders Monsøn Qvamme med de fleere til Ole Erichsøn paa 18 Merker Smør Mæhle Malt udj Gaarden Loftaas i Mielde Skibreede Dateret 28de Novembris 1768 og hvoraf tillige fuldte een ligelydende Reverse

8. Lars Monsøn Lohnes udstædde opbydelse andgaaende hans Myndtling Mons Aschildsøn Ryschelands arve Capital bestaaende af 34 rdr 8 s af næst forbemelte Dato

9. Iver Loftaases Dito andg: Myndtlingen Iver Larsøns arve Midler Capital 20 rdr af samme Dato.

10. Anders Qvammes Dito betreffende Mons Iversøns arve Midler penge 20 rdr, af Dato som melt.

Og da ingen efter foregaaende opbydelse og udraab indfandt sig som forlangede disse trende Arve Capitaler mod lovlig Renters svarelse og Sufficant Pant, er pengene af Retten forseiglet og Formynderne igien tilbageleveret

11. Eet Skiøde udstæd af Johannes Andersøn Lithue med de fleere til Siur Johannesøn paa 1 Pund 6 M/erke/r Smør og 20 Kander Malt udj Gaarden Søre Reveim for 73 rdr Dateret 28de Novembris 1768.

12. Een obligation udstæd af Niels Magnussøn Havre til Sr: Johan Garmann paa Capital 15 rdr mod pandt udj Gaarden Haure 22 M/ark Smør 1 Mæhle Malt, som er Dateret 24de Novembris 1767.

13. Een Ditto udstæd af Hr: Sorenskriver Henrich Garmann til faderen nu Salige Hr: Sorenskriver Johann Garmann paa Capital 2500 rdr mod Pandt udj gaarden Nedre Mielde skylder med Bøgsel og Herlighed 4 Løb Smør saavelsom underliggende Gaard Aaseim 1 løb Smør, begge med første Prioritets Rett. Dateret: 23de Decembris 1767

14. Een Ditto udstæd af Velbemelte Hr: Sorenskriver Henrich Garmann til Salig Sorenskriver Johann Garmann paa Capital 500 rdr mod Pant med 1ste Prioritet udj Hougs, Gierstad, Brudvig og Mielde Kirker, af samme Dato som næst forrige

15. Een fæste Sæddel udstæd af Hr: Sorenskriver Garmann til Stephen Monsøn Niels Johannesøn og Knud Nielsøn Grøve paa een anpart udj Lundeklevs Sæter Støel mod aarlig afgift 1 rdr Dateret 29de Novembris 1768, hvorhos tillige fuldte een ligelydende Reverse.

*14. Eet afkald udstæd af Ole Johannesøn Qvidsteen til Knud Andersen Qvidsteen for hans Hustrue Signe Larsdatters efter faderen Lars Einersøn Qvidsteen den 22de Martj 1758, tilfaldne arv 8 rdr 3 mrk 3/7 s: Dat: 29de Novbr: 1768

Derefter er fremlagt til Examination Fogdens Tings vidner til hans Reignskabs belæg saasom 1. Det store tingsvidne bestaaende af 15 Poster Hvortil blev svaret at det forholder sig i alt som forrige aaringer uden nogen forandring dog forbeholt Sorenskriveren sig andgaaende den 8de og 9de Post ved sine udstædende Dessignationer at give nærmere oplysning 2. Tings vidnet andgaaende om Giestgiveren Niels Harbist bruger anden Handel og næring end hans blotte giestgiverie Hvortil af almuen og Laug Retted blev svaret Nej, at hand sig ej med videre befatter. 3. Fremlagt til Attestation Odels Skatts Mandtallet som ved sidste Sommer ting er examineret

Publiceret

15. Een Bøgsel Sæddel udstæd af Sr: Johan Garmann til Mons Helgesøn paa 18 Merker Smør og 12 Kander Malt udj gaarden Blom Dateret 29de Novembris 1768, af hvilken Bøgsel Sæddel fuldte een ligelydende Reverse

1768: 77

 

Derefter er fremlagt til attestation Restancerne over 2den Termins ordinaire Skatter dette aar beløbende sig til 168 rdr 5 mrk 6 s: som blev oplæst, og af Laug Retted og almuen uimodsagt.

Til Laug Rette for andstundende aar 1769 er udnævnt og andordnet nye Mænd, 1. Ole Johannesøn Qvidsteen, 2. Michel Olsøn Hundhammer, 3. Ole Johannesøn Rønhovde 4. Ole Monsøn Søre Reveim og Lars Nielsøn Waatle, gamle Mænd Niels Nielsøn Nore Reveim, 6. Johannes Magnesøn Wefletved og 8de Mons Johannesøn Elvigen

Og da ingen efter 3de ganges udraab jndfandt sig som videre for Sage tinged havde at forrette er samme igien slutted og ophæved

 

 

Høste Tinged for Arne Skibreede 1768.

Anno 1768 den 30te Novembris, Er Retten sat paa Tingstædet Nedre Mielde til eet aldmindelig Høste Skatte og Sage tings holdelse for Arne Skibreedes almue overværende udj Retten Kongl: Mayestets Foged Velædle Hr: Christen Hejberg, saa var og tilstæde de samme 8te Eedsorne Laug Rettes Mænd som ved Sommer Tingeds holdelse da vare tilstæde.

Hvorda! Først Blev allerunderdanigst og underdanig læst og Publiceret de for forrige Skibreeders almue bekiendtgiorde Kongelige allernaadigste Forordninger og andre Høye øvrigheds ordre, og dernæst Indkom fra Almuen til Publication følgende Documenter

1. Eet Skifte Brev forretted paa Gaarden Biørcheland den 21de Martj 1768 efter Niels Aamundsøn. Vid: Pandte bogen folio:

2. Eet Ditto forretted paa Gaarden Telvigen efter afgangne Johannes Monsøn den 18de Martj 1768. vid: folio

3. Eet Ditto forretted paa Gaarden Herland efter afgangne Anne Anders Datter den 17de Martj 1768: vide folio

4. Eet Ditto forretted paa Gaarden Teigland efter afgangne Qvinde Sigrie Olsdatter den 19de Martj 1768:

5. Aflyst Jens Johannesøn i Sandvigen til Salig Sorenskriver Garmann udstædde Pante forskrivelse Dateret 26de Novembr: 1764 og tinglyst samme Dato paa den Capital 30 rdr, mod Pant i Debitors Huuse i Sandvigen, som nu er jndfried efter den paa obligationen skeede paateigning.

6. Een ditto udstæd af Peder Jansøn Hardt til Hr: obriste Lieutnant Jan von de Velde paa Capital 1400 rdr mod Pant i Debitors Huuse Bygninger, Reeber bane samt Enge Plads og videre Dat: 24de april 1764, og tinglyst 24de Maij samme aar som nu efter qvitering af 30te Septembris 1768 er betalt og derfore Mortificeres.

7. tinglyst Eet Skiøde udstæd af Hr: Auctions Directeur Bærent Frøchen til Sr: Nicolaj Jæger i Sandvigen paa eet der beliggende Nøst og 60 Par Qværne Steene /: afg: Sr: Erich Didichens Stervboe forhen tilhørende :/ for 453 rdr 8 s: Dateret 28 april 1768.

8. Eet Ditto udstæd af Hans Andersen Reebslager til Petter Nielsøn paa eet Huus i Store Sandvigen for 18 rdr Dat: 17de augustj 1768

9. Een obligation udstæd af Wilhelm Friderich Jæger til Niels Knag Jæger paa Capital 280 rdr mod Pant med 2de Prioritets Rett udj Debitors Ejende Huuse Vaaninger i Store Sandvigen Dat: 10de Martj 1768.

10. Een Ditto udstæd til Madamme Wenche Salig Hr: Sorenskriver Johann Garmann, af Jens Johannesøn paa Capital 40 rdr mod pant i Debitors Huuser i Store Sandvigen Dateret 8de Septr: 1768.

11. Een Dito udstæd af Jørgen Larsøn Lods i Store Sandvigen til Velbemelte Garmann paa Capital 20 rdr mod Pant udj Debitors Ejende Huus og Nøst i Store Sandvigen. Dateret 26de Septembris 1768

1768: 77b

12. Een odels Lysning af Sr: Johan Garmann udstæd betreffende odels Løsnings Retten til Gaarden Stanghelle skyldende 2 Pund Smør tønde Malt Waxdahl 2 Løber Smør 2 Huder og 1 Fierring Lax og Gaarden Hane Løb Smør Dateret 30te Novembris 1768.

13. Eet Skiøde udstæd af Hr: Cammer Assessor Jørgen Brøcher til Hr: Lieutnant Lars Johan With paa gaarden Yttre Hordvigen skyldende Landskyld 2 Løber Smør og 2 Huuder og i Skatte Skyld 2 Løber Smør for 400 rdr er Dateret 6te Junij 1768.

14. Een obligation udstæd af Marchus Rasmussøn Rebslager i Store Sandvigen til Hr: Cammer Assessor Jørgen Brøcher paa Capital 1400 rdr, mod Pant udj Debitors jboende Huuse med tilhørende Reber bane og *Pek (Pak) Huus, af Muur og nagle fast samt indreedning. Dateret 28de Septembris 1768.

15. Een Dito udstæd af Rasmus Larsøn til *til Ole Børresøn i Bergen paa Capital 300 rdr, mod pant udj Debitors Huuse Vaaninger i Store Sandvigen, med vedhørende 2de Høelader og Nøst med 1ste Prioritets Rett, er Dateret 29de Januarii 1765.

16. Eett Ditto \Skiøde/ udstæd af Jens Johannesøn til Hans Joensøn paa eet Huus i Store Sandvigen for 70 rdr Dat: 8de Novembris 1768.

17. Eet Dito udstæd af Hans Jonsøn til Jens Johannesøn og arvinger paa Eet Huus og Nøst i Store Sandvigen for 70 rdr Dat: samme Dato

18. Een Bøgsel Sæddel udstæd af Hr: Cancellie Raad Jens Boalt til Ole Michelsøn paa 12 M/ark Smør og 1 Vaag næver udj gaarden Schulestad Dat: 20de april 1768.

19. Een Vilkors Contract udstæd af Velbemelte Hr: Cancellie Raad Boalt og Ole Michelsøn andgaaende Ole Johannesøns leve Kaar af gaarden Schulestad Dateret 14de Julij 1768.

20. Een Bøgsle Sæddel udstæd \af/ Madamme Wenche Garmann til Elling Beyer paa 1 Støke Enge Slætte som Ole Bergesøn tilforn haver tilbøgslet sig, i længden 107 alen og i bredden 58 alen Dat: 26de Novbr: 1768

21. Eet Dito udstæd af Dito til Elling Beyer paa eet Støke Enge Slette med aarlig afgift 9 mrk 4 s: Dat: 26de Novbr: 1768.

22. Een Dito udstæd af Ditto til Niels Olsøn paa een Nøste grund i Store Sandvigen mod aarlig afgift 3 mrk 12 s: Dat: 8de octbr: 1768

23. Een ditto udstæd af Dito til Christen Abrahamsøn paa een Huuse grund i Store Sandvigen mod aarlig afgift 4 mrk 4 s: Dat: 23de Novbr: 1768

24. Een ditto udstæd af Dito til Ole Pedersen paa een grund i Store Sandvigen 11 alen lang 5 alen bred: Dat: 26de Septr: 1768

25. Een dito udstæd af Dito til Christian Sneider paa een grund i Store Sandvigen mod aarlig afgift 1 rdr 4 s: Dat: 8de octobris 1768.

26. Een dito udstæd af Dito til Niels Erichsøn paa een grund sammesteds 13 alen lang 8 al: bred. Dat: samme dags Dato.

27. Een ditto udstæd af Ditto til Peder Andersøn paa 1 Støke Enge Slætte eller øde mark i Store Sandvigen Dat: 23de Novbr: 1768

28. Een Dito af Dito til Lars Monsøn paa een Huuse grund i Store Sandvigen mod aarlig afgift 4 mrk 4 s: Dat: 8de octobris 1768

29. Een Ditto udstæd af Ditto til Knud Pedersøn paa eet støke øde grund i Store Sandvigen Dat: 26de Septr: 1768

30. Een ditto udstæd af Dito til Jon Rasmusøn paa een Huuse grund 14 alen lang 10 al: bred. Dat: 20de Novembris 1768.

31. Een ditto udstæd af Madamme Karen Frimann Salig Johann Garmanns til Peder Nielsøn paa een Huuse grund i Store Sandvigen 13 al: lang 8 al: bred, mod aarlig afgift 3 mrk 12 s: Dat: 21de Julij 1768

32. Een ditto udstæd af Sl: Sorenskriver Johan Garmann til Rasmus Larsøn paa eendeel Enge pladser. Dat: 28 Januarij 1765

1768: 78

 

Sr: Henrich Normann Borger og Handelsmand udj Bergen havde her for Retten ladet jndkalde Sr: Wilhelm Jæger Reebslager boende udj Sandvigen til at betale ham skyldig værende 311 rdr 4 mrk 12 s, efter skriftlig stevnemaal, som af Procurator Thommas Steen med paateigned forkyndelse nu blev i Rette lagt, for Retten oplæst og saaleedes lydende

Contra Parten Wilhelm Jæger blev paaraabt men mødte ike thi fremstode Stevne Vidnerne Gustavus Pettersøn og Anders Davidsen Boes og afhiemlede under Eed med opragte Fingre efter Loven Stevnemaalets Lovlige forkyndelse saaleedes som deres paa Stevningen skeede paateigning udviiser

Steen paa Citantens Veigne udbad laugdag for den udeblevne til næstholdende Sommer ting

Eragted

Lovlig jndstevnte men ej denne sinde tilstædemødende Contra Part Wilhelm Jæger gives laugdag til næste Sommer ting for dette Skibreede at møde og Sagen at tilsvare

Ligesaa havde og Velbemelte Sr: Henrich Normann for Retten ladet jndstevne bemelte Sr: Wilhelm Jæger og hands Reebslager svend Ole Iversen een for begge og begge for een at betale skyldig værende 91 rdr 5 mrk 13 s, med skriftlig varsel hvilken med sin paateignede forkyndelse Procurator Steen i Rette lagde og ville fornemme om nogen af de jndstevnte møder. Stevnemaalet Dat: 3de Novbr: 1768 blev i Retten oplæst saaleedes lydende

Contra Parten Wilhelm Jæger blev paaraabt men mødte ike, fra Reebslager Svend Ole Iversøn blev jndgivet hans skriftlige ved Procurator Kragh forfattede tilsvars skrift af 28de hujus som blev oplæst saaleedis lydende

Hvorefter forbemelte Stevne Vidner afhiemlede Stevnemaalets lovlige forkyndelse under Eed saaleedes at være passeret som deres paateigning udviiser.

Procurator Steen for Citanten formeente at den fra Ole Iversen jndkomne exception skal findes aldeeles ulovgrundet, jmidlertiid begierede hand deraf Copie og Reserverede sit forsvar derjmod til næste Rett, til hvilken tiid hand og begierede laug dag for den jndstevnte Jæger som nu fornemmes ej møder, ligsom hand og belovede til samme tiid at i Retteføre det i Stevnemaalet i Retteførte Gields beviis og hvad videre hand i Sagen agtede fornøden at fremføre

Eragted

Contra \Parten/ Sr: Wilhelm Jæger gives Laugdag til næste ting for dette Skibreede at møde og Sagen at tilsvare, ligesom og hvad forlanged er skal blive beskreven meddeelt mod betaling og ved afhentelse

1768: 78b

 

Publiceret

33. Een Fredlysning udstæd af Hr: Fogden Hejberg andgaaende een saa kaldet Kirke og Skouge teig Toen Dat: 30te Nov: 1768

34. Eet Skiøde udstæd af Mons Erichsøn til sin Søn Hans Olsøn paa 1 Pund 12 M/ark Smør og 16 Kander Malt udj gaarden Nore Qvamme for 120 rdr Dat: 30te Novbr: 1768

35. Een obligation udstæd af Mons Erichsøn Herfindahl til Anders Nielsøn Helle paa Capital 41 rdr, mod Pant udj gaarden Herfindahl 1 Pund Smør af samme Dato.

36. Een Dito \Revers/ udstæd af Gregorius Mogensøn Blindem til lensmanden Anders Morvigen paa eendeel Løsøre Effecter som Debitor stiller til underpant for Capital 32 rdr som hand forhen efter obligation af 27de Novembris 1764 har laant Reversen Dat: 30te Nov: 1768

37. Eet Skiøde udstæd af Told betiendt Gustavus Wilhelm Segelke til Sr: Henrich Steen paa 1 huus i Store Sandvigen for den Summa 220 rdr Dateret 30te Januarii 1768

38. Een Bøgsel Sæddel udstæd af Anders Olsen Fogstad og Anders Yttre Arne til Haldor Ingebretsøn paa 1 Pund 16 M/erke/r Smør udj gaarden Dahle Dateret 30te Novembris 1768, hvorhos tillige fuldte een ligelydene Reverse.

39. Een odels lysning udstæd af Hans Ellersøn i Bergen paa sin Hustrue Magrethe Olsdatters veigne, andgaaende 18 Merker Smør og 12 Kander Malts jndløsning i gaarden Falchanger Dat: 30te Novembris 1768

40. Een obligation udstæd af Haldor Jensøn Taqvam til \Sr:/ Johan Garmann paa Capital 14 rdr mod Pandt udj gaarden Indre Taqvam 12 Merker Smør og Faar Dateret 1ste Decembris 1768.

Fra Sr: Hans Fæster blev jndleveret eet skriftlig Stevnemaall Dateret 14de Novembris 1768, hvorved til dette ting var indvarslet Jens Johannesøn i Sandvigen for skyldige 3 rdr 5 mrk 11 s: at lide dom i Hoved Sag og omkostninger

Contra Parten Jens Johannesøn blev paaraabt men mødte ike, thi fremstode de brugte Stevne Vidner Gustavus Pettersøn og Ole Hansøn Thune som afhiemlede under Eed med opragte Fingre efter loven, at de det for dem inden Retten oplæste Stevnemaal Lovlig haver forkyndt saaleedes som deres paateigning udviiser, med det ydermeere tillæg at de haver ved Stevnemaalets forkyndelse tilsagt Contra Parten Jens Johannesøn mundtlig at møde her paa tingstædet den 30te Novbr: samt 1ste og 2den Decembris 1768

derefter blev fra Citanten indleveret hans skriftlige Indlæg af 28de Novembris 1768. saalydende,

og dernæst saaleedes

Eragted

Contra Parten Jens Johannesøn som ej denne sinde efter Lovlig jndvarsling haver mødt tilstæde gives laugdag til næstholdende Sommer ting for dette Skibreede, at jndkomme med fornøden eragtende tilsvar.

Iver Larsen Nummedahl Lod andmelde til dette ting efter nu fremleggende Skriftlig Stevning af 14 Novembris 1768 at have ladet Indkalde Isach Pedersøn Klemann i Store Sandvigen for skyldige 5 rdr 3 mrk, at lide dom i Hoved Sag og omkostninger.

Contra Parten Isach Kleman blev paaraabt men mødte ike thi er Stevningen af forbemelte Stevne Vidner under Eed afhiemled, med tillæg foruden paa Stevningen skeede paateigning, at de for Contra Parten ved Stevnemaalets forkyndelse haver tillige bekiendtgiort at tinged her for Arne Skibreede skulde holdes den 30te Novembr: 1ste og 2den Decembris 1768.

derefter blev jndleveret Citantens under 28de Novembris 1768 forfattede skriftlige jndlæg og doms paastand som blev oplæst saaleedes lydende.

1768: 79

Hvorefter af dommeren saaleedes er bleven

Eragted.

Lovlig Indstevnte men ej denne sinde tilstædemødende Contra Part Isach Pedersøn Klomann gives Laugdag til næstholdende Sommer ting for dette Skibreede at møde og Sagen at tilsvare

Procurator Sr: Johan Reutz Lod andmelde til dette ting paa Sr: Friderich Fossvinkels veigne ved nu i Rettelagde skriftlig Stevning af 28de Septr: 1768 at have ladet jndkalde Knud Helgesøn lods boende i Sandvigen for skyldige penge 18 rdr, at lide Dom i Hoved Sag og omkostninger, alt efter det skriftlige Stevnemaals nærmere formeld som blev oplæst saaleedes lydende

Citanten derefter lod jndgive sit skriftlige forfattede Indlæg og Doms paastand i Sagen af 28de Novembris 1768 saa lydende

Hvorefter er saaleedes efter Stevnemaalets afhiemling,

Eragted

Contra Parten Knud Helgesøn gives Laugdag til næste Sommer ting for dette Skibreede at møde og Sagen at tilsvare hvilken laugdag tages beskreven og besørges Lovlig forkyndt

Publiceret

41. Een Bøgsel Sæddel udstæd af Madamme Karen Frimann Salig General Told Forvalter Johan Garmanns efterleverske til Ole Larsøn Dahle paa 1 Pund Smør 16 Kander Malt udj Gaarden Tellevigen Dateret den 23de Martj 1768, og hvoraf tillige fuldte een ligelydende Reverse.

42. Een Dito udstæd af Premier Lieutnant Hr: Lars Johan With til Berge Larsøn paa 1 Pund Smør og 1/3 Hud i gaarden Yttre Horvig Dateret 18de Junii 1768, hvoraf ingen Reverse fuldte.

43. Eet Skiøde udstæd af Mons Larsøn i Store Sandvigen til Lars Larsøn Myrdahl paa Løb Smør udj Gaarden Myrdahl for 120 rdr Dateret 1ste Decembris 1768:

44. Eet Ditto udstæd af Mons Hitland med de fleere til Mons Johannesøn paa 18 M/ark Smør 4 Kande Malt udj gaarden Biørcheland for 30 rdr Dateret 1ste Decembris 1768.

45. Een Declaration udstæd af Ole Heljesøn yttre Taqvam til Ole Knudsen Taqvam andgaaende eendeel den sidste tillagde beskyldninger Dat: 2den Decembris 1768.

Derefter blev de Sædvanlige Tingsvidner til Fogdens Reignskabs belæg bleven examinerede saasom 1. Examinationen andgaaende Tellevigens Laxse Vaag, hvortil blev svaret at ej noged derudj dette aar er fisked hvoraf Skatt kand betales. 2. Det store tings vidne jndeholdende 15 Poster Hvortil blev svaret i alt som for Alenfiths Skibreede er udsagt og forklared undtagen til 5te Post at Sahlhuus og Steenestøen ere de tvende Priviligerede Giestgiver Stæder som findes i Skibreedet til 6te Svarede at udj Sandvigen under dette Skibreede ere følgende Personer som dette aar haver holdet øll Tapperie med anden borgerlig Næring Sc: 1. Nicholaj Jæger 2. Ole Holmann, [3.] Johan Seehuus, 4. Baste Eschildsøn, 5. Giert Storms Enke, 6. Hans Fæster, 7. Mons Nielsøn, 8. Niels Olsen Piber 9. Ole Hansøn og 10de Jan Ulrich og fleere ike og forbeholder Sorenskriveren sig jhenseende den 8de og 9de Post

1768: 79b

At give nøyere forklaring ved sine udstædende Dessignationer 3. Aftags Tings Vidnet, hvortil blev svaret som for forrige Skibreeder 4. blev fremlagt Odels Skatts Mandtalled som paa næstafholdende Sommer ting er bleven examineret, Og Endelig Skatte Restancerne for 2de Termins ordinaire Skatter dette aar beløbende til 262 rdr 3 mrk 12 s. som blev oplæst og af Laug Retted og almuen uimodsagt

Dernæst blev til Laug Rette for næstandstundende aar 1769 udnævnt og andordnet følgende nye Mænd 1. Johannes Nielsøn FossMarch, 2. Johannes Johannesøn Indre Arne, 3. Gregorius Olsøn Biørcheland, 4. Stephen Bergesøn Rødland, gamle Mænd 5. Fabian Fabiansøn Kirke Brudvig, 6. Ole Ludvigsøn Melcheraaen, af Sandvigen nye Mænd: 7. Rasmus Larsøn og Rasmus Nielsøn Fon.

Og da ingen efter 3de ganges udraab jndfant sig som videre for Sage tinged havde at forrette er samme for denne Sinde bleven slutted og ophævet

 

 

Extra Ting paa Møllendahl i Schiolds Skibreede

Anno 1768 den 14de Decembris, Er Retten sadt paa Tingstædet Møllendahl i Schiolds Skibreede til Doms afsigelse udj eendeel Sager som dertil fra 15de Novembris Sidstleeden og til i dag følgelig Rettens da ergangne Eragtning vare udsatte, og mødte da tilstæde til Rettens medbetiening Efterskrevne 8te Eedsorne Laug Rettes Mænd naunlig: 1. Peder Nielsøn Houge, 2. Ole Andersøn Nore Eide, 3. Arne Monsøn Søraas, 4. Ole Jacobsøn Sylen, 5. Størch Pedersøn Søevigen 6. Poul Monsøn Hornes, 7. Mons Jacobsøn Houge og 8de Mons Nielsøn Haaland.

Hvorda! Udi Sagen indstevnt af Provstjnde Cristie Contra Knud Zachariassøn for Gield er saaleedes

Dømt og Avsagt

Da ved skriftlig Citation, Sub 30te Maij Sidstleeden, af Citantjinden Provstjnde Christies andtagne Fuldmægtig Procurator Johan Reutz udstæd og forfatted den Lovlig Indstevnte Knud Zachariasøn er indkaldet at lide Dom til Resterende Renters betaling, Citantjnden i Kraft af den jndstevntes sig meddeelte og ihændehavende Pante obligation, med 3die Prioritets Rettighed stoer 250 rdr, af Dato 18de Februarii 1763, som den 6te Maij næst efter inden Tinge Lovlig er Publiceret, tilgodekommer af forberørte Capital 250 rdr, hvis aarlige Interesse 5 procento beløber 12 rdr 3 mrk og fra obligationens Dato til aarsdagen 1768, for disse 5 aar følgelig i alt Renderer 62 rdr 3 mrk saavelsom og til denne processes Omkostningers skadesløse Erstatning, Men den jndstevnte derimod ej med ringeste tilsvar udjnden dette Søgemaal enten selv eller ved Fuldmægtig nogen Rettes dag har ladet møde, som hand og herforuden ved skriftlig Messive Sub 22 Maij næstleeden til Citantjndens forbemelte Fuldmægtig Procurator Reutz har vedtaged ej alleene 14 dags tiid efter Sidstleeden St: Hans dags tiider at afbetale de af Citantjnden paastevnte Renter, men end og i samme tilstaaed obligationens Lovlige opsigelse saavel for Capital som Renter ligesaa fult som samme var skeed ved Beskikelses Vidner, dersom hand ike inden den af sig selv Stipulerede tiid og Termin betalte disse paastevnte Renter, Saa i hvorvel i stevningen ike findes benævnt eller paastevnt Capitalens opsigelse, men alleene Renter som af samme Restede kand dog aldrig den jndstevntes som Debitors egen frievillige herudjnden skeede skriftlige Declaration frietage ham fra tillige at

1768: 80

Betale og udreede saavel Capital som Renter efter den fra Citantjndens Fuldmægtiges Side inden Retten aflagde paastand

Thi vorder altsaa efter denne Sags omstændighed hermed Kiendt og Dømt for Rett: Det den Indstevnte Knud Zachariasøn til Citantjnden Provstjnde Christie i følge Lovens 5te Bogs 13de Capituls 1 articul ej alleene bør betale oftbemelte Obligationens indeholdende Summa 250 rdr Skriver 250 rdr men end og sammes efterstaaende og af den jndstevnte under Sagens drift uimodsagde Resterende Renter fra Obligationens Dato til Aarsdagen 1768 Forfalden med 62 rdr 3 mrk /: dog de bedre Prioriteredes Rett herunder aldeeles uforkrænket og Reserveret, samt at erstatte Citantjnden denne Sags foraarsagede Omkostninger billig med 6 rdr Hvilked alt 15 dage efter denne Doms lovlige forkyndelse udreedes og efterkommes under ellers paafølgende adfærd efter loven.

Derefter er af Dommeren med Laug Retted som Meddoms Mænd udj den Sag som af Hr: Fogden Hejberg mod Bonden Anders Engebretsøn Fyllingen er andlagt for nærgaaende og ærerørige beskyldninger Confereret om Dommens afsigelse og ej derudj med dennem blevet Eenige er først tilført saaleedes Dommerens

Votum.

At Bonden Anders Ingebretsøn Fyllingen har paa Tingstædet Møllendahl ved Sommer tinget den 4de Maij og Høste tinged den 7de octobris 1767, offentligen for den heele ting søgende almue tillagt Kongelig Mayestets Foged over Nordhorlehn og Wosse Fogderie velædle og velviise Hr: Christen Hejberg at skulle have foruretted ham i Skatternes oppebørsel, det er tilstrækelig nok med de fra Hoved Citanten Hr: Fogden Heybergs Siide under Tings vidnet den 4de Novembris 1767 erhverved paa det af høye øvrighed bevilged Extra Ting førte Vidner oplyst og beviist, i sær naar betragtes 1ste 2, 4, 5 og 6te Vidners svar paa de fremsatte Qvæstioner, som paa den eene Siide oplyser Hoved Citanten Hr: Fogden Hejbergs brugte Koldsindighed og omtenksomhed i at overbeviise og overtyde Contra Citanten Anders Engebretsøn Fyllingen om sine som Skatte bonde paaliggende pligters Hørsommelige efterlevelse og Resterende Skatter og Smaae udreedselers erlæggelse, og paa den anden Siide jllustrerer Contra Parten Anders Engebretsøn Fyllingen desuagted mod Hoved Citanten udøvede grove opførsell som har forandleediget at Hoved Citanten Hr: Fogden Hejberg ike har kundet andet som een Retskaffen og ærekiær Embedsmand, end at Conservere sig for saa nærgaaende og hans lempe og Embede fornermelige beskyldninger og altsaa har haft største føye og aarsage til Søgemaaled der fra Hoved Citantens Siide til paafølgende Doms erholdelse ved Stevning Sub Dato 18de april Sidstleeden ved Sidstavigte Sommer ting for Schiolds Skibreedes almue den 5te Maij indeværende aar er incammineret og ved skriftlig deduction og paastand af 5te Maij 1768 slutted under dom saaleedes som acten viiser. Hvorda af Retten efter den af hoved Citanten producerede Høye øvrigheds Resolution af 2de Maij Sidstleeden til Extra tings bevilgelse blev forafskeediget at denne Sag til den 17de Junij h: a: blev udsat og den jndstevnte paalagt at i Rette føre sin paaberaabte

1768: 80b

Contra Stevning med videre fornøden eragtende til og forsvar, Hvorefter Sagen fra tiid til anden ihenseende de af Contra Parten Anders Engebretsøn Fyllingen saa tit og ofte begierte og erholdte udsettelser er ruineret og prolongeret ved udflugter og jndvendinger, uden at fremkomme med noged til Sagens afbeviisning fra sin Side indtil Sidstafvigte Høste ting den 6te octobris, da Contra Parten Anders Engebretsøn Fyllingen ved Fuldmægtig Procurator Reutz lod fremlegge een skriftlig Contra Stevning Dat: 19de Julij 1768, og Contra Qvæstioner under 6te octobris h: a: affatted til foregivet jntenderende oplysning for Hoved Citantens udj Tingsvidne Sagen fremførte skriftlige Hoved Qvæstioner Sub 4de Novembris a: p: i hvis andleedning og følge og er examineret 4re af de fra Hoved Citantens Siide forhen afhørte Vidner, af hvis forklaringer dog ey kand uddrages {an}det allermindste til størke for Contra Partens imod Hoved Citanten giorte grove og nærgaaende beskyldninger.

Og overvejes nu denne Sags omstendigheder efter de som melt pro & Contra afhørte Vidner, da sees af det alt Hoved Citanten Hr: Fogden Hejbergs Koldsindige og betenksomme omgangs maade mod Contra Citanten den heele tiid og Sag igiennem, geleydet med Kierlige Erjndringer og overbeviisninger, Men derimod Contra Citantens grove hidsige og ærerørige samt Continuerende forsvars udflugter, med at forhale Sagen fra een Rettes dag til een anden Thi af Contra Citantens førte Vidner efter Contra Stevningen kand dog aldrig i nogen maade Demonstreres hans uskyldighed, eller den sig af Hoved Citanten formeentlige tilføyede urett med Skatte oppebørsell som hand jnden Kongens Rett har beskylt Hoved Citanten for, hvilked end meere ej alleene ved de i tingsvidnet førte Vidner Ratificeres, men end og af Hoved Citantens foran i Acten i Rette lagde Verificeerede Extract af Casse Bogen ydermeere oplyses, der ej alleene udviiser at Contra Citanten som brand lidende er af hoved Citanten Godgiort tvende aars Skatte friehed i aarene 1764 og 1765, men end og ført til Restance i samme Smaae Redslerne pro 1764 med 7 mrk 14 s, og dito for aared 1765 med 1 rdr 3 mrk 15 s, samt paa Skatterne for 1766 4 rdr 4 mrk 2 s, der i alt udgiver 7 rdr 3 mrk 15 s, som Contra Citanten paa 1767 aars Sommer ting betalte, men hvorpaa endnu stoed til Rest 2 rdr 2 mrk 14 s: og hvilke Contra Citanten selv efter Vidnernes Svar til den 15de Hoved Qvæstion provocerede Hoved Citanten til at exceqvere, og som efter hans Embeds medforskeede ved Militair assistence den 10de aug: a: p: ligesom og Hoved Citanten paa 1767 aars Sommerting affordrede Contra Citantens Skatte bog for i samme for de betalte 7 rdr 3 mrk 15 s. at qvitere med det videre og meere.

I saadan andleedning Kiendes og dømmes for Rett at Bonden Anders Ingebretsøn Fyllingen som offentligen inden tinge da Fogden udj sit Embedes udøvelse

1768: 81

var occuperet, har angrebet med forandførte beskyldninger i henseende til deres beskaffenhed i Relation med Lovens Pagina 910 art: 11te Kand andsees for at være Citantens ære og Embede fornermelige. Bør for saadanne af ham mod hans Øvrighed brugte ærerørige og ubeviislige Calumnier bøde sine Tre Mark som een Løgnere efter Lovens 6te Bogs 4 Capit: 16 art: og samme Bogs 21 Capt: 2 og 7 articuler samt desuden at Bøde 3de 40 lod Sølv til saadan deeling som lovens 1ste Bogs 22 Capt: 4 art: befaler, samt hans ord som aabenbare usandferdige og Løgnagtige aldeeles at være Mortificerede og i ingen maade prejudicere Hoved Citanten Hr: Fogden Hejberg; og Som temere Litigans Bør Contra Parten Anders Ingebretsøn Fyllingen at bøde følgelig Forordningen af 23de Decembris 1735 til Justitz Cassen 1 rdr og Endelig i Processens omkostninger 40 rdr, alt inden 15 dage efter denne doms Lovlige forkyndelse under videre omgang efter Lov og Forordninger

Og dernæst af Laug Retted som Meddoms Mænd saaleedes

Dømt og Afsagt

Da Vii udj denne Sag som af Fogden Hr: Christen Hejberg er Andlagt mod Bonden Anders Engebretsøn Fyllingen for hands paa Sommer og Høste tinged 1767 mod Hoved Citanten udviiste forhold har taged under vores betragtning de paa begge Sider fremførte beviiser og vidner, Saa sees vel paa dend eene siide at Anders Engebretsøn Fyllingen paa een usømmelig og uandstændig maade den forbemelte tiid har overvældet Kongl: Mayestets Foged Hr: Christen Hejberg med beskyldninger at være i Skatte oppebørselen foruretted, men paa den anden Siide findes ike saa fuldstendig oplysning hvorefter Contra Parten Anders Engebretsøn Fylling kand tilfindes den af Hoved Citanten Hr: Fogden Hejberg over ham paastaaede straf og undgieldelse da Hr: Fogden Hejberg ike har villed modtage af Anders Fyllingen \den/ for 1767 andbudne Skatt

og altsaa af os Kiendes og dømmes for Rett at de af Anders Engebretsøn Fyllingen mod Hr: Fogden Hejberg udtalte beskyldninger bør være aldeeles død og magtesløse og hvorfore Anders Fyllingen skal være pligtig inden Retten at giøre Hoved Citanten Hr: Fogden Hejberg een tilstrækkelig afbigt, samt betale i processens omkostninger 20 rdr de idømte udreedes af Contra Parten Anders Fyllingen 15 dage efter denne doms lovlige forkyndelse under ellers paafølgende lovlige adfærd

(Dommen underskrive med 8 bumerke i lakksegl)