(1726: 45b)

Anno 1726 d/en 25 Aprilis er holdet almindeligt Vaar restantz Skatte og Sage-Ting med Gulens Schibbredis Almue udi Scherjehafn, nærværende Kongl/ig Maj/este/ts foged over Nordhordlehn og Wos S/igneu/r Jens Lem, Bøigdelensmanden Ole Hougsdal og edsorne og tilforordnede Laugrettesmænd, Ole Anders/øn Steene, Ole Nore Høvig, Ole Nils/øn Steene, Ole Eide, Lars Risnæs, Jørgen Knarvig, Siur Halsvig, Ole Store Slire, med mere Tingsøgende Almue,

Hvorda efterat Retten udi hands Maj/este/ts høje Nafn var sat, og Almuen til fredelighed, ædruelighed og ærbødighed imod Retten og dends betiente advaret, er først Tinglyst:

1. Deris Kongl/ig Maj/este/ts allernaadigste Skatte forordning for Aar 1726, dat/erit Fredensborgs Slot d/en 4 Decembr/is 1725.

2. Deris Maj/este/ts allernaadigste Resolution dat/erit Friderichsborg d/en 8 Febr/uarij 1726 angaaende den dispute imellem Velbaarne H/er/r Stiftbefalingsmand Undal og H/er/r Major og General Veimester Lydzou saa at vacationen og Constitutionen til Gast giæberierne allene Vedkommer Stiftsbefalingsmanden dat/erit ut supra.

3. Stiftbefalingsmand Undals resolution angaaende Aasene broes opbyggelse, saa at hver Mand skal betale dertil 4 á 5 s/killing daterit 26 Octobr/is 1725.

4. Capituls taxten for 1725 dat/erit 19 Nov/embris 1725 at 1 t/ønne hvede 3 rdr 3 merker 1 t/ønne Ruug 1 rdr 5 merker 1 t/ønne byg 1 rdr 3 merker 1 t/ønne BlandingsKorn 1 rdr 1 mark 1 t/ønne havre 5 merker. Landskyld og Leding Korn 1 t/ønne Malt 2 rdr 1 t/ønne Korn 2 rdr, 4re Mæler Korn i Sogn 1 rdr; havre tienden i Norge og Nordhordlehn 2 rdr.

5. Ordre angaaende General Munstringen dette Aar 1726 dat/erit 18 Febr/uarij 1726.

6. Ordre at Søefolket ei maa antage noget landfolk og de enroullerede mariner og legsmandskabet skal comparere for Commendeur Helgaard dat/erit 2 Apr/ilis 1726.

1726: 46

7. Stiftbefalingsmand Undals anordning angaaende Biscop Mullers fri Reise udi visitats og fri skyds med 10 Karle, dat/erit Bergen d/en 23 Martj 1726.

8. Stiftbefalingsmand Undals anordning paa *tre foged Ole Zacharias/øn/s andragende angaaende en bortrømt delinqvent at eftersøgis som formedelst begangne omgiengelse med et best er dømt til Baal og Brand og af fengselet har udbrudt, dat/erit Berg/en d/en 22 Januarij 1726.

9. Stiftbefalingsmand Undals Resolution af dat/o 29 Nov/embris 1725 paa H/er/r Nils Schottis andragende, angaaende tiendens ydelse af fiskerie i Fedie.

10. Ditoes Resolution paa endeel Almues Mænds andragende angaaende en Uskik ved Vaarfiske, som der gaar i *Svang, daterit Bergen d/en 27 Januarij 1726.

11. Biscop Marius Mullers udstedde bøxelbrev til Ole Anbiørns/øn paa 18 merker Smør ¼ pund fisk udi Undertun, dat/erit Bergen d/en 24 Octobr/is 1725.

Derefter blev foretaget med Auctionen over H/er/r Stift Amptskriver Svanenhielms gods udi Nordhordlehn beliggende efter de overleverede conditioner under de committeredis hænder, af dat/o Bergen d/en 4 Decembr/is 1725 hvilke bleve oplæst saa lydende: 1. At Kiøberen til fardag 1726 som er d/en 1 Maj maa tiltræde sit Kiøb efter Loven; men fra Auctionens dato ejendom/m/en og dessen tilhørende at Være for Kiøberens egen risico. 2. At hvis som nu selgis og Kiøbis, bliver Kiøberen til Odel og ejedom uden Løsning af Stiftamptskriveren eller hans Arvinger. 3. Pengerne som herfor udlovis skal inden 6 Uger fra Auctionens dato betalis til den nu Værende Stift Amptskriver Assessor Hanssen imod qvittering her udi Bergens Stiftamptstue. 4. Paa Auctions stædet skal den Kiøbende strax stille nøjagtig Caution for den udlovede Summa og betalingens Sikkerhed. 5. Naar Pengerne saaledis som melt imod qvittering er leverit, og qvitteringen Commissarierne leveris, da skal skiødet paa det Kiøbte baade af Commissarierne og Stiftamptskriver Svanenhielm underskrives og forseiglis. 6. Stemplet papir til Skiødet, dessen beskrivelse og andre derved hørende Omkostninger, betaler den Kiøbende selv.

Paa Stift Amptskriver Svanenhielms og Assessor Hanssens Veigne møtte ingen, da dog fogeden forklarede dem tiden og stæden skriftlig at have tilkiendegivet, og blev saa med Auctionen begyndt, og først indsat d/en Gaard Randalen af Smør 1 løb og 1 faar, hvorom Leilendingerne og opsidderne loulig Varsel var givet, for d/en summa 70 rdr; men ingen indfant sig som bød: dernest blev indsat Risøen 1 p/un/d 6 merker Smør for 24 rdr, ingen af opsidderne møtte, ei heller nogen som byede, og indsat siden for 30 rdr. Dernest blev indsat Miømjen 2 løber og 1 faar for 72 rdr løben, og møtte opsidderne selv: men ingen bød: siden blev ind-

1726: 46b

sat Lille Vadsøen, efterdi de andre Leilendinger foresatte sin Vanmagt: Lille Vadsøen skylder 1 p/un/d Smør; indsat 24 rdr og møtte opsidderen; siden blev indsat for 10 rdr og Heiberg bleven høistbydende for 20 rdr; Store Vadsøen 1 løb, dends opsidere møtte ikke indsat for 72 rdr blev siden indsat for 40 rdr og tilslaaet fogeden for høistbydende for 50 rdr. Strømme 4 pund Smør; indsat for 80 rdr: af hvis opsiddere Lars og Ole møtte. Opsidderen Lars bød for heele Strømme 44 rdr, men Auctionen Kunde og Vilde ikke tilslaae det Kiøb, saasom de holt det for ringe; men henstille det til Vedkommendis approbation om de det selvvillig vil og Kand indgaae. Dernest blev indsat Nedre Berge 1 løb for 50 rdr, opsidderen nærværende: men ingen bød, ei heller leilendingen selv det allerringiste derpa. Myhre 1 løb Smør hvorpaa Erik og Cornelles boer; hvoraf Erik møtte indsat for 50 rdr; men Leilendingen Erik bød 20 rdr for hele Løben hvilket ei kunde tilslaaes, men annoteris til vedkommendes efterretlighed; Slengesol 2 p/un/d 6 merker Smør hvorpaa Gregorius og Ole boer indsat for 40 rdr; men ingen af Leilendingerne møtte ei heller indfant sig nogen til at byde. Dernest blev indsat Haveland af skyld 2 løber Smør ½ t/ønne Malt angivet før at være accorderit med Mikkel Jørgens/øn for heele Gaarden 165 Rdr og derpaa at Være betalt 18 rdr; og nu indsat for samme summa; men de andre hands Grander Mikkel Joensen, Iver og Peder forklarede ei at have givet Mikkel nogen fuldmagt for sig at byde, og Mikkel forklarer her for Auctionen ikkun at have budet paa sin anpart og ei paa de andres og var med ham den tid Peder Nesse; men Mikkel bød for sin part 1 rdr marken, \ og stillede Mag/ister Stabel til Caution derfore / de andre bød ikke: og Kand saa Auctionen ei slutte noget med denne gaards Kiøb formedelst indbekomne tvistighed om første accord efterdi nu ingen byder. Ellers angav fogeden at have giort dette bud for ....?....(?) andre at byde; og om ejermændene det højere kand udbringe vil hand gierne fravige Kiøbet til vedkom/m/endis nøtte; det samme svarede ogsaa Heiberg;

Ellers blev den gandske almue tilkiendegivet hvad øfrigt gods selgis skulle udi de andre Skibbreder og dagene og stæden notificerit.

Dernest blev Sagerne foretagne og hafde da

Mag/ister Stabel ladet stevne Anders Myhre, Iver Myhre, Knud Kiellevold, Povel Lund, Cornelles og Erik Myhre alle for Motvillighed og benegtelse udi Skydz for betaling, da H/er/r Wingaard begierede dem til skydz til *til anbetrode Meenighed;

Af de fire indstevnte møtte Anders Myhre, Knud Kiellingvold, Paal Lund, og Erik Myhre, de andre tvende møtte ikke, ei heller nogen Stevnevidner; ellers antog de 4re indstevnte Varselen omendskiønt de ei loulig Vare stevnte;

Anders Myhre forklarede at have været tilsagt af

1726: 47

Skafferen for betaling 8tte dager for Juul og hafde ei selv hverken Veed eller andet til sit huus, tilforne giort en Skydz for at skulle *skulle faa betaling, men fik ikke og af .?.(?) foranførte Aarsage den negtet og for dessens forfald;

Skafferen blev tilspuurt om touren for disse tilsagde falte dennesinde at skydse enten for betaling eller uden betaling ? svaret ja:

Knud Kiellingvold forklarede *af (at) have Aarsaget sit forfald ved Siugdom, Ligeledis Paal Lund, som Skafferen ogsaa tilstod sandhed at Være;

Erik Myhre aarsagede sig for at Være madløs og have hverken meel eller Brød;

De tvende udeblivende vare ei heller givne loulig Varsell;

De tvende udeblivende Iver Myhre og Cornelles Myhre som denne tid ei loulig ere stevnte vil givis Varsel til neste Ting, at svare for sig, da endelig dom i Sagen skal gaa hvis Ret er;

Dernest lod fogeden Lem efter Ærværdige H/er/r Niels Schiøttis begiering, fredlyse Bogen, Ohmundbotten, Sandnæs og Qvame for ald Jagen og skyden af dyr, hiorter eller hinder.

Sluttelig blev forfattet restantsen saa Vel paa forrige Aars Skatter som paa dette Aars første termin, oplæst og af Retten forseiglet, efterdi ingen indsigelse derimod er bleven giort.

Og som ingen efter paaraabelse videre havde Sager indstevnt til paakiendelse, blev Retten dennesinde paa dette Sted ophævet og Tinget brut.
 
 
 
 

Anno 1726 d/en 27 Aprilis er holdet Almindeligt Vaar Skatte og Restants Ting med Lindaas Schibbredis Almue udi Kilestrømmen, nærværende Kongl/ig Maj/este/ts foged over Nordhordlehn og Wos S/igneu/r Jens Lem, Bøigdelensmanden Mikkel Berraas og edsorne og tilforordnede Laugrettesmænd, Halver Fieldsende, Mikkel Gaulen, Nils Schoge, Anders Houge, Ole Famestad, Haldor Hodne, Ole Sæveraas, Johannes Famestad, med mere tingsøgende Almue,

Hvorda, efterat Retten udi hands Maj/este/ts høje Nafn var sat, og Almuen til fredelighed Ædruelighed og ærbødighed imod Retten og dends betiente advaret, er først tinglyst, alle de allernaadigste forordninger, Anordninger og høiøfrigheds befalinger, som fol/io 45 og 46 findis extraherede.

Derpaa blev proponerit de samme conditioner for dette Skibbredis Almue om Svanenhielms gods og først indsat første gaard Weddefield af Skyld 2 p/un/d 6 merker Smør 1 Mæle Korn og 1 faar; og indsat efter Stift Amptskriver Svanenhielms andragende skall være budet for af Leilendingen og opsidderen Johannes 110 rdr, og derpaa betalt 8 rdr; men Johannes forklarede ei at have budet mere end 100 Rdr hvilket hand med eed vil bekræfte; og blev tilspuurt om hand for de 100 rdr vil staa fast, ? hvortil hand svarede: ja: og blev saa Gaarden efter Stiftamptskriverens forlangende opsat til auction om nogen noget videre derfore vilde give og stillede sig til Caution Knud Tongen og Halvor Fieldsende: Dernest blev indsat Gaarden UdKielen af skyld

1726: 47b

1 Vaag fisk og 1 t/ønne Korn; for 50 rdr; Leilendingerne selv tilstæde: og bøed Johannes for den første halve deel 24 rdr og derfore stillede Lensmanden Mikkel Berraas til Caution; den anden halve deel blev og tilslaget Christopher for 24 rdr, dernest blev stillet Caution af Mad/a/me Klings: Dernest blev indsat Gaarden Kalland af skyld 1 løb Smør 1 t/ønne Malt og 1 faar; opsidderne alle tilstæde: og blev først indsat for 100 rdr og siden for 80 rdr; men ingen bød; og ringere siuntis os ei at Kunde selge den; dernest blev indsat Gaarden Tvibernæs af Skyld ½ løb Smør Malt 3 Mæler: opsidderne møtte selv: indsat først for 60 rdr: ingen bød; siden indsat for 50 rdr: enda ingen bød; og der fore ikke kunde ringere indsettis eller selgis noen at forurette den ejende: men henstiller videre til Vedkommendis ordre; dernest indført Gaarden Kaalaas af skyld 1 ½ løb Smør og 1 ½ t/ønne Malt: siden blev det opsidderne paa Gaarden Tvibernæs tilslaget for 50 rdr; og for Sæbiørn stillet Sorenskriver de Fine; og for Anders Ole Sæveraas; af Kaalaas er den halve øde: indsat for 100 rdr men ingen bød \omendskiønt Leilendingerne møtte/ siden indsat for 90 rdr; men ingen bøed: dernest blev indsat Smørdal af skyld 1 p/un/d og 1 Mæle Malt: nyelig afbrent: opsidderen Knud Aamunds/øn møtte: indsat for 30 rdr: ingen bød; siden indsat for 25 rdr: enda ingen bød; siden indsat for 20 rdr: endnu ingen bød; ei heller bød ringere. Dernest blev indsat den part i Gaarden Wig endnu usolt af skyld 1 p/un/d Smør 8 Kander Malt og 1/3 huud; paa hvilken Ole boede: indsat for 27 rdr, saasom de tvende parter tilforne ere solt for samme summa; men ingen bød; siden indsat for 20 rdr: men ingen bød; dernest blev indsat Gaarden Selgelie af Skyld 2 p/un/d Smør Malt ½ t/ønne; indsat for 24 rdr: ingen bøed, og siden indsat for 20 rdr; men ingen enda bød. Sluttelig indsat gaarden Hougsmyhr af skyld ½ løb Smør ½ t/ønne Malt: opsidderne tilstæde; indsat for 50 rdr; ingen som bød; siden indsat for 40 rdr: men ingen bød enda ei heller det eller mindre bud; Sluttelig blev indsat for dette Skibredis Almue Fonnebust, af skyld 2 løber Smør 2 t/ønner Malt; indsat for 165 rdr: alle opsiddere tilstæde: ingen bød; undtagen Baar som bød for sin part 24 rdr; som ei kunde tilslaaes for efterdi den var en af de beste parter og gaardens bonitet bedre summa udfordrer.

Dernest blev tinglyst

(1.) Nils Kidsetters udstedde Skiøde til Arne Olsøn Bruvold paa 16 ½ merker Smør 4re Kander Malt udi Bruvold, item leilendingens derpaa fulte revers, dat/erit Kilstrømmen d/en 27 Apr/ilis 1726.

2. Peder Hofmands udstedde bøxelbrev til Ole Ellufsøn Ascheland paa 16 merker Smør 5 1/3 Kande Malt og imod ¼ part faar udi Hodneqvam item leilendingens derpaa fulte revers dat/erit Sandvigen d/en 13 Martj 1726.

3. Severin Svanenhielms udstedde Skiøde til Siur Anders/øn Wig paa ½ løb Smør og 6 Kander Malt udi Wig daterit Bergen d/en 15 Decembr/is 1725.

1726: 48

4. Severin Svanenhielms udstedde Skiøde til Knud Mikkelsøn Wig paa ½ løb Smør og 6 Kander Malt, dat/erit Bergen d/en 15 Decembr/is 1725.

5. Evind *Ofnæssis udstedde Skiøde til Rasmus Larsøn Huse paa 18 merker Smør 12 merker fisk udi Ofnæs, dat/erit Kilstrømmen d/en 27 Apr/ilis 1726.

6. Ditoes udgivne Skiøde til Mikkel Hielmen paa 18 merker Smør og 12 merker fisk udi Ofnæs, dat/erit 27 Apr/ilis 1726.

7. Giertrud de Finis udstedde Bøxelbrev til Soldat Siur Olsøn paa 16 merker Smør 8 Kander Malt udi Gaulen, dat/erit Kilstrømmen d/en 27 Apr/ilis 1726.

Dernest blev Sagerne foretagne og hafde da

Hans Langøen ladet stevne Evind Ofnæs med skriftlig Varsel af dat/o 24 Apr/ilis 1726 for den summa 46 rdr 4 merker, bestaaende af revers og andre forstrakte Vahrer!

Dend indstevnte møtte og fragik ei stevnemaalets rigtighed;

Citanten paastod dom efter Stevnemaalets formeld; og producerede reversen af 21 Apr/ilis 1725.

Som dend indstevnte ei fragaar Sigtelsen, saa tilfindis Evind Ofnæs at betale Hans Langøen de hannem efter *same tilstaaende revers og tilstaaende gield 46 Rdr 4 merker inden 15 dager under Nam efter Loven, og erstatte hand denne Processis forvoldte Omkostning derforuden med 2 merker 8 s/killing, under lige adfærd;

Kongl/ig Maj/este/ts foget haver ladet [stevne] Joen Kopper for fortilig sammenleje med sin huustrue Mari Monsdatter til egtebøders erleggelse efter Loven;

Ingen af de indstevnte møtte, ei heller nogen paa deris Veigne;

Stevnevidnerne Ole Blaastakken og Ole Hougen afhiemblede edelig at have givet dem for denne Sag mere end 14 dagis Varsel og talte med Joen Kopper selv;

Fogeden paastod Laudags foreleggelse for de indstevnte til neste Ting.

Joen Kopper, som nu, efter Stevnevidnernis forklaring, befindis loulig stevnt og ei møder eller lader svare til Sagen, foreleggis Laudag til nestholdende ting igien at møde og svare for sig, efter given Varsel, thi ellers bliver udi Sagen efter Stevnemaalets formeld Kiendt.

Gudmund Joensøn Indre Lyren \har/ stevnt \Peder Hundven/ efter forrige tiltale for at have udskieldet og haardraget, Peder Hundven og de derudi nafngivne Vidner Jacob Hundven og Elias Sletten efter forrige Rettis Kiendelse;

Peder Hundven møtte og fragik sigtelsen, paastaaende at Sigtelsen ham med Vidnisbyrd maatte bevisis: hvorpaa Gudmund Joensøn begierte sine indstevnte Vidners afhørelse; og Møtte Vidnerne Jacob Hundven og Elias Sletten, og tilstode loulig at Være stevnte til at Vidne i denne Sag; for hvem og Eden blev oplæst betydet og forklaret, sampt tilholdet deris Sandhed under Straf at udsige: og blev

1726: 48b

da først fremkaldet

Elias Sletten; som efter Edens afleggelse om sit sandfærdige Vidnisbyrd udsagde: ei at have seet at Peder Hundven haarddrog Gudmund Lyren; men vel *af (at?) Peder Hundven tog Gudmund i Armen og drev ham til Dørren; og Var Peder Vred, og kom deris trette af 1 s/killing; i det at Gudmund begierede løn for *Melder (kornmaling) af Peder 3 s/killing; men Peder sagde sig at have betalt efter forligelse 2 s/killing; og bød Gudmund Jacob paa Peders Veigne 2 s/killing efter forligelse og Peder vilde endelig have 3 s/killing hvilken omtvistede 1 s/killing Gudmund erbød sig at vilde betale; og hyttede Peder til Citanten med haanden efterat hand Var ført til dørren af Peder, sigende; gak fra mig du fæhund; Videre viste hand ei at sige:

Dernest blev indkaldet Jacob Hundven, som var udvist medens det første Vidne Vidnede: og edelig udsagde: at have blevet var udi Qværnehuset medens Gudmund Var *det (der?) og det andet Vidne Elias at Peder Hundven tog Gudmund med sin Venstre *haar (haand) udi hands haar og hyttede ad ham med dend anden haand, og skeede dette af Vred huu; og reiste dette Clammeri sig af dette, at Gudmund kom op til dem medens de malede for Elias, sigende til deponenten, hvorledis er fat med Os efterdi du Var saa god og lod din dreng gaa og slaa paa Qværnen for mig og lovede at male for ham for 2 s/killing, og Peder siger at drengen sagde for ham 2 s/killing og som Peder tilspuurte dem om hvad de talde om, hvorpaa Gudmund svarede at det var om den skilling hand krævede hands huusbond om; og Peder vilde have 3 s/killing hvilke Gudmund bød Peder og lagde den omtvistede skilling paa *luren, og bad Gudmund gaa paa dørren, Gudmund sigende sig ei noget ondt at have giort, derpaa Peder siger til ham gak ud din fæhund;

Hvilken forklaring af Vidnerne dend indstevnte tilstod, saa at være passerit.

Gudmund Lyren henstillede Sagen til Rettens Kiendelse; og fogeden reserverede sig ved á parte stevnemaal paa Kongens Veigne Bødemaals faldet at lade paatale;

Af denne Rets acter findis det og af Vidnisbyrdernis forklaringer, at Peder Hundven haver ubesindig og utilbørlig skieldet Gudmund Lyren for en fæhund; hvilke ord, omendskiønt de ikke ere gandske ærrørige, saa ere de dog utilbørlige; thi finder Retten dem af den beskaffendhed at Peder Hundven for hands utilbørlige tale, bør bøde til Kongen 2 lod Sølv inden 15 dager under Nam; og derforuden ærklære ham offentlig her for Retten, det hand ei andet om Gudmund Lyren er vidende, end alt hvad erligt er, og erstatte ham derforuden denne Processis forVolte omkostning med 2 merker 8 s/killing, under lige adfærd efter loven - derforuden reserveris fogeden sin tiltale paa øfrige Bøder ved á parte Stevnemaal i denne Sag og derpaa erklærede Peder Hundven dend indstevnte for retten at hand om ham ei andet end hvad ærligt er, ved at sige.

1726: 49
 
 

Ole Indre Lyren haver ladet stevne Anders Indre Lyren efter forrige tiltale og Rettens foreleggelse, item det udeblivende Vidne Marte Eriksdatter efter forrige afskeedigelsie; item nafngav Anders at have stevnt Marrite Nilsdatter nu tienende paa Rembnor hos Ole Jacobs/øn til at vidne i sam/m/e sag.

Begge Vidnerne og de for Sagen værende møtte, og tilstod Vidnerne loulig at Være stevnte til at Vidne i denne Sag: og efterat Eden for dem begge var oplæst, betydet og forklaret, sampt tilholdet deris Sandhed at udsige, og fra hin anden separerede; blev først til forhør fremkaldet,

Marte Eriksdatter; som edelig udsagde: at have været udi Ole Lyrens huus *huus da Anders Lyren der indkom; og sad og drakke paa Benken og kom saa bud til hende, efterat hand var udgaaen og sagde til hende, at der er kommen uenighed imellem Ole og Anders; og gik saa ind i Oles Stue, da var alt Anders ude og ved ei hvad passerit dem imellem; og gik saa deponenten atter ud og fant Anders staae ude i Gaarden og fultis med ham i Stuen; og ved ei hvad passerit Var i mellem dem; og tiente hon hos Anders og har ei videre at forklare; og hørte hon siden sige af Ole, da Ole kom ud paa Gaarden af Stuen at hand maa og skall slaa ham udi sit eget huus.

Det andet Vidne Marte Nilsdatter blev dernest indkaldet, som efter edens afleggelse om sit sandfærdige Vidnisbyrd udsagde: ei at have været udi Oles Stue, da Anders der inde Var, men var i Joen Lyrens huus og blev var Anders og Rasmus/is Koene følgis sammen i Andersis stue, og blev Var at Ole og hands børn sad uden for deris stue, og Ole hafde en stok i haanden, som af et afbrut Spær, men talede ei et ord, ei heller viste hon hvad hand derved vilde, og gik saa ud igien og blev ei videre Var.

Ellers forklarede Vidnerne efter Spørsmaal at begge Mænd efter Prædikken Nye Aars dag, vare drukne;

Og som Retten tilspuurte dem begge om de nu noget Videre til deris Sags opliuslighed hafde at anføre, ? blev svaret nej: og Ole forklarede ei anden Paastand at have over ham eller imod ham, om øfrigheden det vil tillade, naar hand ikkun kand Være sikker i sit huus og paa sit Liv.

Denne Sags tildragelighed, disverre! har taget sin begyndelse Nytaars dag 1725 af uenighed og drukkenskab, da dagen ellers burde med taknemmelighed for Herrens Naadige Og uforskylte beteede Velgierninger for forbigangne Aar, været anvendte, og i stæden for drukkenskab, brugt heller bøn og paakaldelse; Af Vidnernis forklaringer erfaris en af drukkenskab disverre og udi drukkenskab af Anders Lyren øvet ond og ueftertenksom tanke om sin Grande Ole Lyren, hvilken tanke har forført ham til mistanke og ubillig tanke om sin grande Ole, som ei af Acterne findis at have anlediget ham dertil; thi bør Anders Lyren for samme hands udi drukkenskab øvede ubesindige uforligelighed og Den Velsignede Nytaars dags Vanhelligelse ved drukkenskab og uforligelig lefnet, bøde hellig brøde 3de lod Sølv; dog med denne Alvorlige advarsel, at hvis hand efterdags skulle betre nogen ukierlighed eller ufre-

1726: 49b

delighed, imod sin Grande Ole eller hans huus, eller den anden imod ham, skal enhver, hvis *brøst herefter derudi findis uden de Rette bøder Loven determinere Kand, end ogsaa givis forud til de fattige i Lindaas Præste gield 10 Rdr; derforuden betaler Anders Lyren denne Processis Omkostning til Ole med 4 merker dandske, alt at udredis inden 15 dager under Nam efter Loven.

Anders Lyren har stevnt Ole Lyren fordi hand skulle have skieldet ham for en Tyv til Vidne derom Lars Mons/øn, Lars Johans/øn og Rasmus Nils/øn og Gudmund Joensøn; alt til strafs lidelse efter Loven;

Ole Lyren møtte for Retten og fragik sigtelsen;

Citanten begierede sine Vidnisbyrds afhørelse; Alle Vidnerne møtte for Retten og tilstode loulig at være stevnte til at Vidne i denne Sag: for hvem eden blev oplæst betydet, og forklaret, sampt tilholdet deris Sandhed at udsige: og først fremkaldet

Lars Mons/øn som edelig udsagde: at disse ord og dette Vidnisbyrd skal Være skeed *over for* (for over) et Aar; og Var Anders paa baaden samme tid; det samme forklarede Lars Johans/øn det samme forklarede de tvende andre Vidner, at det er nu i høst kommende 2 aar siden;

Lovens 1ste Bogs 13 Capit/ul 22 art/icul forklarer tydelig at hvo Vidne Vil føre paa hvis (det som) en anden sagt haver, hand skall giøre det paa ferskhed og til første ting, da som sam/m/e sag efter Vidnernis forklaringer som nu sigtis for er skeed over for aar og dag, saa kand Retten ei dennesinde med Lovens 1ste Bogs 13 Capit/ul 22 og 23 articler nogen Vidnisbyrd denne sinde antage efter saa lang forløb. Fogedens paastand er at Anders Lyren for samme ubevislige tilleg bør ham reserveris ved á parte Stevnemaal at paatale.

Ole Lyren haver ladet stevne Anders Lyren fordi hand forleden Aar høsteting 1725 medens Retten udviste dem for at give interlocutorium i Sagen, skal have talt uden for dørren paa tingstedet til Ole og truet ham med disse ord: du skal faa en diefvel førend jeg skillis med dig; Vidnerne derom Ole og Arne Tvederaas; item Nils og Halvor Hundven; alt til strafs lidelse efter Loven.

Anders Lyren møtte og fragik Sigtelsen;

Vidnerne Ole og Arne Tvedteraas møtte dennesinde, de andre vare ei stevnte, og tilstode louligen at Være stevnte til at Vidne i denne Sag: og forklarede først

Ole Tvedteraas edelig: at Anders sagde: uden for dørren, du skal faa en ulykke førend vi skillis ad, men ei nafngav nogen; dog passerede dette medens Anders gik Ole forbi:

Det andet Vidne Arne Tvedteraas, forklarede edelig, at Anders sagde, der skal skee en ulykke imellem os begge to førend vi skillis ad; og skede dette medens parterne bleve udviste fra Retten forleden Aar 1725.

Ole Lyren

1726: 50

begierede de andre Vidners afhørelse som nafngivte er til neste ting.

Ole Lyren bevilgis tid til neste ting at faa afhørt de nu nafngivne tvende Vidner Nils og Halvor Hundven som ei er stevnt, til Videre opliuslighed i Sagen, da og skal kiendis hvis Ret er.

Thommes og Ole Solem er stevnt for ærrørige øvede ord imod hin anden og slagsmaal udi Joen Solems Barsøl, til Vidne derom Gudmund Lyren, Ole Soltvedt, Johannes Hiertaas, Mons Giære hvilke Vidner dennesinde ei Ere blevne stevnte; og Parterne fragik Sagen.

Thi blev Sagen henvist til Vidnisbyrdenis loulige indkaldelse og afhørelse;

Anders Endresøn Wig Soldat, er loulig stevnt for fortilig sam/m/enleje med sin huustrue Siri Aamundsdatter Vig; til egtebøder paa sin huustrues part 1 rdr 12 s/killing;

Dend indstevnte møtte ikke, ei heller nogen paa hands Veigne;

Stevnevidnerne Ole Bruvold og Arne afhiemblede edelig at have stevnt hands Koene med i dag 14 dagis Varsel for denne Sag og til dette Ting og talte baade med Manden og Koenen.

Fogeden paastod Laudags foreleggelse til neste ting, som Retten consenterede.

Derefter blev restantsen for 1725 aars skatter forfattet og oplæst, item blev forfattet paa hvis enhver paa dette Aars termin betalt haver, oplæst og forseiglet.
 
 
 
 

Anno 1726 d/en 29 Aprilis er holdet almindeligt Vaar- restants Skatte og Sage Ting med Radøe Schibbredis Almue, udi BrudeKnappen, nærværende Kongl/ig Maj/este/ts foged over Nordhordlehn og Wos Seig/neu/r Jens Lem, Bøigdelensmanden Nils Sæbøe og edsorne og tilforordnede Laugrettesmænd, Ole Miøs, Rasmus Miøs, Rasmus Lille Tvet, Christian Ystebøe, Ole Kaalstad, Mons Reigstad, Nils Kolstad, Rasmus Hougland, med mere Tingsøgende Almue,

Hvorda, efterat Tinget udi hands Majestæts høje Nafn var sat, og almuen til fredelighed, ædruelighed sampt ærbødighed imod Retten og dends betiente advaret, er først tinglyst alle de allernaadigste forordninger og Anordninger sampt høiøfrigheds befalinger, som fol/io 45 og 46 findis extraherede.

Derefter blev til Auction opbudet Indsylte af Skyld 1 løb Smør 1 ½ t/ønne Malt, nærværende Joen, og Knud, Paal, af opsidderne; men som leilendingerne forklarede at udi denne gaard ere tvende ejere som hver ejer halvedeelen, understod sig ei at byde paa mere end dend halve deel af Gaarden som er ½ løb Smør 36 Kander Malt; efterdi her tvistis om ejer, men Joen bydde 24 Rdr paa 4de parten af gaarden som er 18 merker Smør 18 Kander Malt, og for den anden 4re part bød Lensmanden 25 rdr 3 merker og ej flere bød eller mere; thi understod Retten ei at selge det for denne priis efterdi gaarden er god, siden bød Joen for fierdeparten 32 Rdr, som hand og Søn bruger, men ei endu blev modtaget dette Bud men henstillet til Vedkommendis eget gotfindende; bødet siden 36 Rdr og stillet Caution Nils Udsylte.

Dernest blev publicerit

(1.) Jacob Rasmus/øn Udhellis udstedde Skiøde til Rasmus Nilsøn Indre Helle paa 12 merker Smør 6 Kander Malt dat/erit 29 Apr/ilis 1726.

2. Mag/ister Wittis udstedde bøxelbrev til Jens Halvorsøn paa ½ løb Smør 12 Kander Malt udi Søre Morken dat/erit 4 Martj 1726 item reversen.

1726: 50b

3. Hans Christian Gartners udstedde bøxelbrev til Mikkel Eriks/øn paa 6 merker S/mør 5 Kander Malt udi Øfre Qvalem, dat/erit 29 Martj 1726.

4. Lensmand Anders Tvedtens udstedde bøxelseddel til Anders Johansøn paa 13 ¾ merker Smør 1 Mæle Malt udi Børcheland, item leilendingens revers dat/erit 26 Apr/ilis 1726.

5. Arne Eriks/øns udstedde bøxelbrev til Jacob Arnes/øn paa 16 merker Smør 5 ¾ Kande Malt og 3 s/killing i penger udi Yttre Sæbøe dat/erit 29 Apr/ilis 1726.

6. Hans Christian Gartners udstedde Bøxelbrev til Anders Johans/øn paa 12 merker Smør 8 Kander Malt udi Hougland, dat/erit 4de Febr/uarij 1726.

Derefter blev Sagerne foretagne og hafde da

Mikkel Langenæs stevnet Nils Rosnæs for sig overskieldende \[ord]/ til Vidne derom Lars Oxe, Ole Ystebøe og Brite Knudsdatter Oxe; og ordene som Nils Rosnæs skal have tiltalt ham med er at hand skal Være skieldet for skielm;

Dend indstevnte møtte og tilstode at Være loulig stevnt for denne Sag, men ei kand erindre at have talt disse ord; men at hand er overfaldet af *af Soldaten, skal hand bevise med Vidner; som ere fremmede: og uden Jurisdictionen en stor deel;

Citanten begierede Vidnernis afhørelse, hvilke alle møtte og tilstode louligen at være stevnte til at Vidne i denne Sag, for hvem eden blev oplæst, betydet og forklaret sampt tilholdet deris Sandhed at udsige og efterat de vare separerede, blev først fremkaldet

Lars Oxe, som edelig udsagde: at da hand skulle roe ud til at fiske paa Fedie, var hand og mange samlede hos Nils Rosnæs for at tage natteleje, da hørte hand snak af Mikkel Langenæs at hand vilde drage til Moldøeholmen og trekke sin Baad op der og der holde natteleje, men for Uveir kunde hand ikke, og trekkede deponenten og alle de andre deris Baader op paa Rosnæs land, undtagen Mikkel Langenæs, som ei optrekkede sin, om aftenen hørte deponenten ei andet imellem Citanten og den indstevnte end hvad got Var og skikkeligt, om morgenen blev Veiret got og en hver lavede sig til afreise, saa hørte hand Mikkel Langenæs og Nils Rosnæs være høimælede sammen og de kom ind ad dørren gik Nils Rosnæs først ind og Mikkel bag efter og sagde Nils Rosnæs da til Mikkel Langenæs du er en skielm, derpaa svarede Mikkel Langenæs, meener du jeg er red dig, hvorpaa Nils Rosnæs atter sagde du er og skal blive en skielm; og ei videre, uden Mikkel svarede: og sagde: til Nils, hvad ont har jeg giort dig at du altid saa overfuser mig ? da sagde Nils Rosnæs til Mikkel; salva venia (det er: med respekt å melde) at sige: jeg giør det og det i dig: flere ord har deponenten ei hørt passere imellem dem; dog forklarede deponenten at Nils ei nafngav Mikkel, men vente sig til ham da hand talede disse haarde ord;

Ole Ystebøe blev dernest fremkaldet og edelig udsagde: at have hørt Nils Rosnæs samme tid skielde Mikkel Langenæs for en skielm; men ei nafngav ham, men vente sit ansigt mod hans da hand talede disse ord; og ei Videre: uden Nils Rosnæs end sagde at vilde giøre det og det udi hand; end tilspuurt om Nils Rosnæs var drukken den tid ? svaret nej, men ædrue;

Det 3die Vidne Brite Knudsdatter afhiemblede edelig:

1726: 51

at have hørt af Nils Rosnæs sige, den ..?..(? - ordet overskrive/retta på) med den røe huen som har de smaa gutene med sig har vist haft Kaagesild udi not; og ei nafngav eller pegede paa nogen og Mikkel var da alt afreist;

Nils Rosnæs begierede tid til at lade føre andre Vidner om Mikkels forhold og *comport i hands huus.

Nils Rosnæs bevilgis tid til neste ting at faa forskaffet sig det paaberaabte tingsvidne og at føre contra Vidner i Sagen, alt til Sagens videre opliuslighed og paakiendelse i Sagen.

Ole Nilsøn Sletten er stevnt for resterende Bøder 2 rdr 1 mark 8 s/killing efter laudags foreleggelse af 1725.

Nils Sletten møtte paa hands Veigne og tilstod hands Stevnemaals loulige forkyndelse, og ei videre;

Fogeden paastod dom til betaling.

Ole Nilsøn Sletten som først befindis loulig stevnt og nu efter laudags foreleggelse ei møder og indsigelse giør, tilfindis at betale de resterende 2 rdr 1 mark 8 s/killing inden 15 dager under Nam efter Loven.

H/er/r Christen Tunboe lader stevne Nils Eriks/øn Sletten efter forrige tiltale og passerede interlocutorie Kiendelse;

Nils Eriks/øn begierte opsettelse til neste ting: og paa Citantens veigne møtte ingen;

Sagen givis rum til Sommertinget igien efter den indstevntis paastand, da videre skal Kiendis uden videre opsettelse i Sagen.

Marte tienende paa Sletten lader stevne Rasmus Rasmus/øn Nødtvedt fordi hand under ægteskabs løfte skall have haft sammenleje med *hand (hon) og kiødelig samqvæm;

Dend indstevnte møtte ikke ei heller nogen paa hands veigne; men formeente at ham bør givis 4re Ugers Varsel;

Dend *indstevnte blev tilspuurt om hon har noget beviis paa hands tilstaaelse om omgiengelse; hvortil hon svarede: at ei kand erindre det, men det maa være Vidnefast tilstaaet for Præsten.

Siden den paagieldende Rasmus Rasmusøn ei er given den Varsel som loven omtaler, saa vil saadant til neste ting igien skee, da videre skal kiendis hvis Ret er;

Mikkel Johans/øn Nere Tvedt stevnt for fortilig sammenleje med sin huustrue til egtebøders erleggelse.

Paa den indstevntis Veigne blev svaret af Lensmanden at hand begierede tid til Sommertinget, som blev bevilget;

Haagen og Elling Halland stevnte for skieldsord og slagsmaal efter forrige tiltale;

Lensmanden svarede paa deris Veigne at de ligger siuge; thi udsettis Sagen til Sommertinget.

Jacob Jens/øn Helle stevnt for Lejermaal med et qvindemenniske af Sandvigen;

Ingen møtte ei heller Stevnevidnerne thi henvisis Sagen til loulig stevnemaal.

1726: 51b
 
 

Villum Grindem haver ladet stevne Christian *Soltvedt (sjå nedanfor) for skieldsord, Vidnerne derom Mons Instebøe, Rasmus Mons/øn Soltvedt, og Ole *Soltvedt Koene, skal være Mons Giæris Koene Brite.

Villum Grindem blev tilspuurt hvad ord hand skal have skieldet ham med, ? svaret: Tyv:

Dend indstevnte forklarede ei herom at Være vidende, saasom hand gandske var drukken; men at de talede om en *veed;

Citanten begierede sine Vidners afhørelse: hvilke og møtte og edelig udsagde: først Mons Instebøe. Ellers tilspuurte Retten først Villum *Grinden om hand ikke var fornøjet med dend indstevntis ærklæring ? svaret nej: end tilspuurt dend indstevnte om hand ei offentlig vilde ærklære ham ? svaret jo:

Mons Instebøe forklarede ei at have vært i stuen da de var sammen, men hørte ude at Christian kalde Villum for Tyv, og ei ved videre rod eller fod dertil, men om morgenen bad Christian om forligelse til Villum og Var Christian da ordene blev talet overstadig drukken;

Rasmus Monsøn forklarede edelig: at have siddet med flere i Stuen hvor Villum og Christian ogsaa vare og sadde med dem og drukke, da sagde Christian, i ere tyve og bedragere, og kom Christians Koene derpaa og tog ham ud, men deponenten sagde at ingen blev nafngivet; forklarede efter Spørsmaal selv at have været noget drukken, men Christian var end mere;

Brite forklarede at have været ude og lagt sin Mand til qvile og hørte da han Kom ind at Christian skieldede Villum for en Tyv, og var gandske drukken da dette skeede;

Villum Grindem henstillede Sagen til Rettens Kiendelse.

Sagens oprindelse bestaar herudi at Christian *Miøs (Soltvedt) udi overstadig drukkenskab ilde \har/ udførmet Villum Grindem med ærrørige ord, som Vidnerne tydelig forklarer; men som Christian *Miøs offentlig for Retten vil *igienkalder sine ord og erbyder sig til offentlig afbedelse; saa, i *regarde (Regardere = betrakte, legge merke til), af hands drukkenskab og fattigdom dømmis her for Ret, at Christian *Miøs for sin ubesindige i drukkenskab udøste tale til Villum Grindem, bør bøde til Kongen 3 lod Sølv inden 15 dager; og her for Retten offentlig ærklære Villum Grindem og igientage sine ord, med denne expression (Ekspresjon = uttrykk); det hand ei andet haver og ved at tale om Villum Grindem, end alt hvis erligt og en ærlig Mand anstaaeligt, er; foruden dette mortificeris disse af Christian *Miøs ubesindige udtalte ord af Retten, saa at de ei bør komme Villum *Grinden eller nogen af hands til allerringiste forkleinelse paa gode nafn og rygte, men være som døde og

1726: 52

utalte; udi Processens Omkostning betaler end Christian Miøs til Villum Grindem 1 rdr, alt at udredis og betalis inden 15 dager under Nam efter Loven - og derpaa efterkom Rettens Kiendelse; med afbedelsen.

Mag/ister Witte haver ladet stevne Joen og Erik Sylte for Hellig brødes erleggelser, fordi de en Søndag reiste til Bergen med Slagter;

Joen Sylte møtte og forklarede at have reist hiemmen fra imod dagningen til Søndagen og førte for En anden Mand en Kalvkoe til Bergen, som siug laag (må vera mannen som låg sjuk) og endnu syg ligger; og derfore fik 1 mark for sin reise; 8tte dager der efter forklarede Mons Reigstad paa Eriks Veigne at hand 8tte dager derefter en Søndags Morgen reiste til Byen med en Melkekoe;

Retten forefant dennesinde at de hver skulle give til de fattige udi Blokken ½ Rdr; og ei videre begaa saadan forseelse.

Sluttelig blev restantsen paa de forrige Aars Skatter og dette aars første termin forfattet og oplæst, sampt forseiglet.
 
 
 
 

Anno 1726 d/en 30 Aprilis er holdet almindeligt Vaar restants Skatte og Sage Ting med Allenfits Schibbredis Almue paa Tingstædet Qvame, nærværende Kongl/ig Maj/este/ts foged over Nordhordlehn og Wos Seig/neu/r Jens Lem, Bøigdelensmanden Elluf Mundal og edsorne og tilforordnede Laugrettesmænd, Thommes Øfstegaard, Halvor Nepstad, Lars Lechnæs, Baar Hopland, Aamund Haannisdal, Askild Hougsdal, Magne Mundal, Ole Lechnæs, med mere Tingsøgende Almue,

Hvorda, efterat Retten udi hands Maj/este/ts høje nafn var sat, og Almuen til fredelighed og ædruelighed, sampt ærbødighed imod Retten og dends betiente advaret, er først tinglyst alle de allernaadigste forordninger, og anordninger, sampt høiøfrigheds befalinger som fol/io 45 og 46 findis extraherede.

Dernest blev tinglyst Ole Bergesøn Sellevolds udstedde Skiøde til Morten Mortens/øn paa 15 3/14 merker Smør 7 5/7 Kande Malt udi Gaarden Yttre Fosse, selv arvet 15 3/14 merker Smør 7 5/7 Kande Malt i samme gaard, tilsammen 1 p/un/d 6 3/7 merker Smør 15 3/7 Kande Malt, dat/erit Qvame Tingsted d/en 30 Apr/ilis 1726.

Derefter blev Auctionen foretaget med det godz H/er/r Svanenhielm udi dette Schibbrede tilhørende, efter foranførte og førhen oplæste conditioner og 1. Siursetter af skyld 1 løb Smør: leilendingerne tilstæde selv; og ei bød, siden indsat for 66 Rdr: og da blev bødet af dem 42 rdr; men ei blev imodtaget; siden blev bødet af dem 50 rdr; og ei videre, thi blev det ei imodtaget, efterdi annoterit (Annotere = opptegne, anmerke) stod, at samme gaard tilforne skulle vært budet for 60 Rdr; siden indsat Fischesætter 1 løb Smør 1 t/ønne Malt for 90 rdr: af hvilke ikkun møtte Ole; men ingen bød, enten af leilendinger eller andre mere eller mindre. Siden blev indsat gaarden Kaland af Lindaas Schibbrede af Skyld 1 løb Smør Malt 1 t/ønne faar 1 st/ykk *faar (for) 10 rdr hvoraf Christian ¼ part med det øde af hvilket hand og Kiøbe ¼ part og derfore bød 17 rdr 3 merker og ham tilslaget, og stillet Caution Mikkel Bærraas.

Dernest blev foretaget Sagerne og først Kongens og hafde da

1726: 52b
 
 

Lensmanden til Kongens interresse ladet stevne Nils Paalsen Sem for øvede huug paa sin Broder Anders Seim en Søndag udi hands eget huus efter Rettens forrige Kiendelse:

De indstevnte møtte ikke ei heller nogen paa deris Veigne;

Stevnevidnerne Aamund Haannisdal og Baar Hopland afhiemblede edelig at have stevnt Andersis Koene med mere end fiorten dagis Varsel og Varslet Nils og Anders samme Tid: Anders Sems Koene heder Marrite men ei Varslet dem til at anhøre Brite Nilsdatters Vidne.

Som de paagieldende ei ere stevnte til at anhøre Brite Nilsdatters Vidne, saa kommer dennesinde deris forklaring ei at blive antaget; det udeblivende Vidne Marrite som ellers Ere loulig stevnt foreleggis til neste Ting igien at møde sit edelig Vidnisbyrd at aflegge under 20 lod Sølvs bøder, og i øfrige vil forrige Kiendelse efterlevis.

Ole Fiskesætter har ladet stevne Nils Paalsen Sem efter forrige tiltale;

Halvor Fiskesetter paa Olis Veigne foregav hans loulige forfald ved Svaghed og Nils Paalsøn møtte ikke heller og contrastevnede i Sagen;

Thi blev Sagen udsat til Sommertinget;

Arne Espeland er stevnt for fortilig sammenleje med sin huustrue til egtebaøders erleggelse;

Dend indstevnte forklarede at have holt bryllup med sin Koene Helgemis tid 1725 og hands huustrue kommen i Barselseng 3 Uger for Juul samme Aar; foregav ellers at Være enroullerit marin og for sin part formeente at Være frie;

Fogeden begierede Tid til at faa Præstens attest herom at dis *rigtere med Sagen kand Være; som Retten bevilgede fogeden til neste Ting.

Mikkel Berraas haver ladet stevne efter forrige kiendelse Mathis Hougsdal til at forklare hvad Tid det omtvistede Brev eller ordre hos ham er ankommen og til hvem hand det igien leverede og hvad Tid og de andre ligesaa indtil Erik Vatne;

Paa {Askilds} \Matis/ Veigne møtte Askild og forklarede at Mathisis Koene forklaret haver at dette omtvistede brev kom til dem *Merafte tider 5 á 6 om Aftenen og der laaeg det om natten og om Morgenen tilig gik deris Søn Mathis med det til Icheland og leverede det til Ane Ichelands Søn et halvtvoxen barn;

Mons Espeland paa Enken Ane Ichelands Veigne svarede at hendis Søn leverede til en fattigt menniske og hafde lovet at bære det til Vatne;

Erik Vatne forklarede at da hand kom hiem imod dage tider at faa Mad, laaeg dette brev paa hands bord, hvilken hand tilspuurte hvem dette skulle tilhøre, svarede til Lensmanden og gik saa dette sam/m/e menniske med det til Seim og bar saa samme menniske det ald Vejen til Næsse, hvor det blev overført til Monstad;

Mikkel Berraas henstillede sin Sag til Rettens Kiendelse.

Efterdi denne forseelse med denne høiøfrigheds ordre

1726: 53

har først taget sin forseelse hos Mathis Hougsdal og siden hos Ane Icheland og resten Erik Watne, og Mikkel Berraas paa denne undersigelse ved stevningen har anvent omkostning ½ Rdr og forsømt sine dager ved tingets Søgelse saa finder Retten billigt, efterdi fogeden eftergiver sin Prætention paa Bøder, at disse 3de Mathis Hougsdal Enken Icheland og Erik Vatne bør betale Lensmanden Mikkel Berraas sin anvente Omkostning med 1 rdr; dog med dette forbehold, at enhver efterdags under høiere Straf entholder sig fra saadan forseelse.

Brite *Monsdatters Isdals og Mikkel Moldeklefs bøxelbrev til Magne Willums/øn Nere-Tvedt paa ½ løb Smør og 27 Kander Malt udi Isdal dat/erit 30 Apr/ilis 1726.

Stephen Sletten og hands huustrue ere tilstevnte for fortilig sammenleje med sin huustrue;

Dend indstevnte møtte ikke, thi blev med Sagen udsat til Sommertinget;

Ole Sletten er stevnt for fortilig sammenleje med sin hustrue til Egtebøders erleggelse: er ej at finde: thi beroer Sagen til den paagieldende loulig stevnis.

Sluttelig blev restantsen forfattet paa forleden Aars Skatter og denne første termins Skatt oplæst og forseiglet;
 
 
 
 

Anno 1726 d/en 2 Maj er holdet almindeligt Vaar, Restants og Skatte sampt Sage-Ting med Herløe Schibbredis Almue udi Strudshafn nærværende Kongl/ig Maj/este/ts foged over Nordhordlehn og Wos S/igneu/r Jens Lem, Bøigdelensmanden Anders Tvedten og edsorne og tilforordnede Laugrettesmænd Ole Frechaug, Rasmus Hougland, Iver Hopland, Siur Kiergaard, Nils Erstad, Jon Kraagaas, Mikkel Moldeklef og Chlemmet Hougland, med mere tingsøgende Almue,

Hvorda efterat Retten var sat udi hands Maj/este/ts høje Nafn og Almuen til fredelighed, ædruelighed og ærbødighed imod Retten og dends Betiente advaret er først tinglyst alle de allernaadigste udgangne forordninger og Anordninger, sampt høiøfrigheds befalinger som fol/io 45 og 46 findis extraherede.

Dernest blev publicerit

(1.) Anders Tvedtens udgivne Panteforskrivelse til fogeden Lem paa 260 Rdr, hvorfore er pantsat Øfre-Tvedt af aarlig landskyld 1 løb Smør 1 t/ønne og 1 Mæle Malt med Bøxel, item de derpaa staaende huuser og qvæg og creaturer og anden inventarium, item Holme 1 løb Smør 1 t/ønne Malt, Nere Tvedt 1 pund Smør 1 Mæle Malt, dat/erit 8 Maj 1724.

2. Anders Christensøn Højerups udstedde Bøxelbrev til Petter Rasmus/øn paa 18 merker fiskis leje udi Turøen, uden reversen at anvise dat/erit 15 Decembr/is 1725.

3. Ane Margrethe Lilienschiolds udstedde odels Løsnings Ret paa efterskrevne Godz Heggøen, Alvøen, Nesse, Hofden og Kaaursbøe og sin nu havende Penge mangel, dat/erit 24 Apr/ilis 1726.

4. Mag/ister Erik á Møinichens udstedde Bøxelbrev til Mikkel Johansøn Fosse paa 2 p/un/d Smør 16 Kander Malt udi Mæland, uden reversen at anvise, dat/erit 17 Januarij 1726.

1726: 53b

5. Marte S/a/l/ig/ Diderik Lampes udstedde bøxelbrev til Johannes Nilsøn Dale paa 2 s/killing udi Næsse, item leilendingens derpaa fulte revers, dat/erit Bergen d/en 6 Aprilis 1726.

Dernest blev Sagerne foretagne: og hafde da

Casper Rik stevnet Jacob Toft med skriftlig Varsel af 2 Martj 1726 som blev læst;

Jacob Toft møtte og tilstod Stevnemaalets loulige forkyndelse: og indgav sit skriftlige Indleg af 2 Maj 1726 som blev læst og Mons/ieu/r Furstenbergs tiener Hans Stephensøn blev tilspuurt om hand vidner hafde at indgive ? svaret nej:

Retten itererer dend Kiendelse som d/en 15 Decembr/is 1725 given er saa at Citant og contrapart skal begge indgive debits og credits Reigning paa deris Mellemhavende; hvilken ikke til denne tid er efterkommet; saa forelegger Retten dem begge sam/m/e til nestholdende ting at efterkomme til Rettens nermere examination; og som Jacob Toft nu begierer tid til neste ting at indstevne med contra-Stevning *Jacob (Casper) Rik i denne Sag, saa kand Retten ham saadant ei negte, dog at saadant alt paa begge sider efterkommis, til endelig paakiendelse i Sagen.

Lensmanden Anders Tvedten har ladet stevne Nils og Jacob Turøen, fordi Jacob Turøen skal have beskylt Nils Turøen for at have opslaget hans Søeboed hvorudi hand hafde sin fisk liggende og tviflig paa endeel deraf at Være borttaget;

Begge de indstevnte møtte og tilstode loulig at Være stevnte for denne Sag.

Nils Toft blev tilspuurt om hand har indgaaet udi sin grandes huus eller Søebod ham uafvidende og der indbrudt; dog var det ei paa den tid været begiert tilladelse til det; ei heller var denne fisk fisket med fellis not som udtaget blev, men med hveris not og udi separate Vaager; og var dette skeed imod Mandens samtykke; fogeden tilspuurte dem om de denne forseelse vilde hin anden forlade! hvortil de svarede: ja, og de lenge siden det havde eftergivet; og endnu vil eftergive hin anden det;

Fogeden paastod at efterdi parterne sig selv haver foreenede angaaende den imellem dem begangne forseelse, saa kunde det for saa vit dem imellem passere, dog reserverede hand sig sin tiltale paa Kongens Veigne Sigten angaaende.

Som parterne imellem sig selv Sagen angaaende ere forligte saa forbliver det herved dennesinde, dog saa at Kongens foged reserveris paa Kongens Veigne ved á parte Stevnemaal bøderne at indtale;

Ole Monsøn Tosvigen og Ane Clemmetsdatter Rogn ere stevnte for Lejermaals bøder sammen uden egteskab;

Vincents Tosvigen møtte paa den indstevntis Veigne og tilstod Stevnemaalets loulige forkyndelse og tilstod at Være fader til Ane Clemmetsdatters avlede;

Ane Clemmetsdatter møtte ikke ei heller nogen paa hendis Veigne efter 3de gangers paaraabelse;

Stevnevidnerne Johannes Aadland og Haaver Mæland afhiemblede edelig

1726: 54

at have stevnt hende med mere end *fiortis dagis Varsel og talte med Moderen Mari Rogns tienistepige, hvis nafn hand ei erindrer; dog er samme udi tieniste hos den indstevntis Moder;

Fogeden paastod dom efter loven til Bøders erleggelse.

Som Vincent Tosvigen paa den indstevnte Ole Monsøn Tosvigens Veigne lader tilstaa Sigtelsen, saa at hand er fader til Ane Clemmetsdatters fødde Barn; og Ane Clemmetsdatter ei møder efter laudags foreleggelse og lader svare til Sagen; saa tilfindis Ole Monsøn Tosvigen at bøde for begangne Løsagtighed og barneavling med Ane Clemmetsdatter Rogn i følge af Lovens 6te Bogs 13 Capit/ul 1 articul 24 lod Sølv og Ane Clemmetsdatter 12 lod Sølv inden 15 dager under Nam efter Loven; Skulle de intet have at bøde med, da i aller underdanigste følge af den allernaadigste udgangne forordning af 14 Januarij 1724 tilfindis de begge at straffis med gabestokken;

Mons Olsøn Viig haver ladet stevne Mons Jacobs/øn Wig for begangne Slagsmaal Vidnerne derom Rasmus Monsøn og Rasmus Olsøn Wig, alt til strafs lidelse efter Loven;

Mons Jacobs/øn Wig møtte og tilstod loulig *loulig at være stevnt for denne Sag, men fragik Sigtelsen;

Vidnerne Rasmus Monsøn og Rasmus Olsøn Vig møtte og tilstode louligen at Være stevnte til at Vidne i denne Sag; og efterat Eden var dem *forlelæst, betydet og forklaret, sampt tilholdet deris Sandhed at udsige og indtet dølge, sampt separerit fra hin anden blev først fremkaldet

Rasmus Monsøn, som edelig udsagde: ei nogensinde at have seet disse tvende stridende parter at have haft uenighed sammen; Mons Olsøn blev tilspuurt Naar dette skulle være skeed; svaret for Vinter i Julen; tilspuurt hvem deponenten var paa baaden med ? svaret: med Mons Jacobs/øn Wig; Mons Olsøn blev tilspuurt om dette skulle Være skeed samme tid ? svaret ja: deponenten blev tilspuurt hvem hand Var paa baaden med ? første Gang svaret Ole Monsøn 24 Aar g/amme/l og som de hafde bierget nogle Bord af et forulykket Skib, skikkede deponenten bud efter Ole Mons/øns fader Mons Jacobs/øn at skulle bierge flere; og kom saa Mons Jacobs/øn ned; og steg i baaden til ham, og imidlertid udkom Mons Ols/øn med sin Søn og vilde da deponenten indtage de biergede Bord som *paa (laa?) paa et uleiligt sted og føre dem paa et andet sted for at conservere dem, og kom saa Mons Olsøn og vilde bierge de bord som vare af landet igien udskylte og vilde bierge dem; som Mons Olsøn ei vilde, men end tog bord og biergede paa land, og fant saa paa at den Mand Mons Jacobs/øn Skulle slaa ham, hvilket deponenten sagde sig ei at have seet;

Derpaa blev indkaldet Rasmus Olsøn Wig: som efter Spørsmaal svarede at have gaaet til Alters og være imod 18 aar gammel; og edelig udsagde: ei at have

1726: 54b

seet nogen haandgierning iblant disse indstevnte, ei heller været ude med nogen baad, men staaet paa landet et børseskud fra dem og formedelst Veir og Vind ei kunde høre deris tale: ei heller observeret noget; dog kunde hand merke at begge baader vare ude og biergede bord, men ei kunde observere anten ord eller haandgierning af dem øvet; efter Spørsmaal, svarende, ei flere Baader med folk at have seet den tid, eller observerit nogle folk paa landet staaende, som herom kunde Vidne ?

Mons Olsøn blev tilspuurt om hand flere Vidner hafde i Sagen at nafngive; hvortil hand svaret nej:

Som Mons Olsøn Wig fragaar Sigtelsen og det paastevnte ei kand overbevise Mons Jacobs/øn Wig; saa viger hand Sagisløs i denne Sag for Citantens tiltale; Processens Omkostninger ophævis paa begge sider.

Magne Aamundsøn Fosse en egtegift Mand som haver sin levende huustrue Ingeborg, er stevnt for begangne udi sit Egteskab Lejermaal med Ingeborg Hansdatter Langenæs, til strafs lidelse efter loven for samme begangne Horerie og hende ligesaa for første løsagtighed at bøde efter loven;

Arne Bragstad møtte paa Magne Aamundsøns Veigne og tilstaar Sigtelsen;

Haaver Joensøn Mæland møtte paa Ingeborg Hansdatters Veigne; og tilstod at ingen anden *en (end) Magne Aamundsøn Fosse er hendis fødde Barns fader.

Fogeden paastod dom til strafs lidelse og bøders erleggelse efter loven;

Efterdi Magne Aamundsøn Fosse ved Arne Bragstad lader for Retten tilstaa sin udi sit Egteskab begangne forseelse og horerie med sin tieniste Qvinde Ingeborg Hansdatter, medens hand haver levende huustrue og Ingeborg Hansdatter, ved Haaver Joensøn Mæland lader tilstaa at ingen anden end ermelte Egtegift Mand Magne Aamundsøn hende besvangret haver; saa tilfindis Magne Aamundsøn i følge af Lovens 6te Bogs 13 Capit/ul 25 art/icul at straffis yderlig paa sin formue; og Ingeborg Hansdatter at bøde i følge af Lovens 6te Bogs 13 Capit/ul 1 art/icul 12 lod Sølv inden 15 dager under Nam efter Loven; og i fald de ei skulle have at bøde det, da i allerunderdanigst følge af den allernaadigste udgangne forordning af *5 (14?) Januarij 1724 hendømmis Magne Aamundsøn til Aardals Kaabberverk i Sogn sine idømte Bøder med 8 s/killing om dagen at opardbeide og Ingeborg Hans-

1726: 55

datter i allerunderdanigst følge af den allernaadigste udgangne forordning 14 Januarj 1724 at straffis med gabestokken.

Elling Stien haver ladet stevne Samuel Stien fordi hand skal have ilde udførmet ham 3de dager for høste tinget \og .....?......./ til Vidne herom Helge Stien og Johannes Aasebøe; alt til strafs lidelse efter Loven;

Samuel Stien blev tilspuurt om hand har forbrut sig imod sin neste og Citanten;

Ingen af Vidnerne møtte da de dog vare louligen stevnte; Anders(? - namnet overskrive/retta på) Bragstad og en *paag (ung gut?) vare stevnevidner; thi bleve Sagen henvist til loulig Stevnemaal.

Efterdi det ene Stevnevidne ei kand admitteris til edelig forklaring, saa forelegger Retten Citanten til neste Ting Vidnisbyrdene loulig at indkalde, da og skal kiendis hvis lou og Ret medfører.

Hans Hesdal haver ladet stevne Mikkel Johansøn Fosse fordi hand Citanten uadspuurt haver taget hands Hest og kiørt med, hvorover hesten er død funden dagen efter neste ved hvor hand forrige dag ulovet blev brugt, til Vidner derom Anders Nedre Tved, Ole Sagstad, Kari Nilsdatter; item Anders Halvorsøn Holme og Ole Rasmusøn Hestenæs; alt til strafs lidelse for ergangne forseelse og ham øvede Skadis erstattelse sampt Processis omkostning at refundere;

Paa Mikkel Johansøn Fossis Veigne møtte Arne Bragstad og forklarede paa Mikkel Johansøns Veigne, at hand ei befinder sig loulig stevnt; og efter examination af Retten til Stevnevidnerne var ham ei given mere *en (end) 7 dager Varsel.

Loven vil ikke tillade ringere Varsel for Saadan Sag som denne er *en (end) 14 dager; thi kand Retten ikke admittere nogen Vidnisbyrds afhørelse før end den paagieldende dertil loulig bliver stevnet; hvilket naar sker; skal videre Kiendis hvis louligt er.

Lensmanden Anders Tvedten paa S/a/l/ig/e Proust Mag/ister Ole Storms Veigne haver ladet stevne Ole Kleppestøe for resterende tiende Smaatiende og Aars offer 2 rdr 3 merker 8 s/killing G/amme/l Lars og Sønnen 5 rdr 5 merker 6 s/killing, Unge Lars Tvedt 1 rdr 5 merker 3 s/killing Stephen Rafnanger 8 rdr 5 merker 10 s/killing, Tollef Rafnanger 6 rdr 8 merker 2 s/killing, Jacob Rafnanger 2 rdr 6 s/killing, Anders Anfindsøn Nedre Kleppe 3 rdr 20 s/killing Ole Olsøn 1 rdr 3 merker 11 s/killing, Anders Olsøn 3 rdr 3 merker 4 s/killing, Joen Mikkelsens Enke 3 rdr 5 merker 12 s/killing Eilert Øfre Kleppe 2 rdr 3 merker 12 s/killing; Ole Kleppestøe 8 rdr 4 merker 4 s/killing, Ane S/a/l/ig/ Joens Enke 4 rdr 5 merker Andfinds Ingeborg 2 rdr 3 merker 4 s/killing til betaling og Processens Omkostnings erstatning.

Anders Olsøn Ole Kleppestøes Søn møtte paa Ole Kleppestøes veigne og svarede at hands fader aldriig har brugt eller ladet ved andre bruge Gaarden Tvedt; Om det andet Kunde hand ei sige noget positive, saasom hands fader er afsindig og ingen under-

1726: 55b

retning kand faa fra ham, eller qvitteringer paa nogen betaling efter tilspørgelse har at fremvise;

Paa Lars Tvets Veigne møtte hands Søn Ole Larsøn og svarede til de anførte 9 rdr 1 mark 10 s/killing at hand intet positive derom er vidende, ei heller hvad qvittering derfore er;

Unge Lars Møtte ikke; Stephen Rafnanger møtte ikke; ei heller Tollef Rafnanger; ei heller Jacob Rafnanger;

Anders Andfindsøns bog udviste at Være skyldig 3 merker 10 s/killing.

Ole Olsøn søgt for 9 merker 11 s/killing, svaret ja.

Begge Anderserne tilsammen 3 rdr 3 merker 4 s/killing tilstaaet;

Joen Mikkels/øns Enke; anført 3 rdr 5 merker 12 s/killing men *broste paa Aarsofferet, at hon ei mere pligtig er efter afreigning end 3 rdr 2 merker 4 s/killing;

Eilert Kleppe anført for 2 rdr 3 merker 12 s/killing, men ei rester mere end 2 rdr 2 s/killing.

Ane S/a/l/ig/ Joens Enke anført for 4 rdr 5 merker; til 1719 inclusive; 4 rdr 5 merker; men efter Skiftebrevet af 1 Apr/ilis 1718 er S/a/l/ig/ Mag/ister Storm for sin fordring udlagt paa Skiftet efter hendis salig Mand efter fordring til 1718 inclusive 2 rdr 4 merker 8 s/killing og ei videre fordret og rester saa for 1719 2 merker 4 s/killing og udlegget som ei er leverit 2 rdr 4 merker 8 s/killing.

Andfinds Ingeborg fordris for 2 rdr 3 merker 4 s/killing, er 1718 udlagt paa skifte 3 merker 8 s/killing og rester for 1719 1 mark 10 s/killing - 5 merker 2 s/killing.

De andre udeblivende vil Rigtig debets og credits Reigning giøris paa, af Citanten da dom over alle skal gaa.

Ole Andersøn Hougland haver ladet stevne Chlemmet Hougland, efter Rettens forrige Kiendelse til at efterleve den da ergangne Kiendelse.

Chlemmet Hougland møtte og efterlevede Rettens forrige Kiendelse og ærklærede Citanten Ole Hougland med de expressioner Retten har foreskrevet.

Sluttelig blev restantsen for dette Aars første termin og forrige Aars Skatter forfattet og oplæst og af Retten forseiglet - og Tinglyst sluttelig som da indkom Mad/a/me Weiners forbud til de Vedkommende Nævermand og flere som hende indfalder udi hendis Næring.
 
 
 
 

Anno 1726 d/4 Maj er holdet almindeligt Vaar restants Skatte og Sage Ting med Sartor Schibbredis Almue udi Schogsvaag, nærværende Kongl/ig Maj/este/ts foged over Nordhordlehn og Wos S/igneu/r Jens Lem, Bøigdelensmanden Nils Bildøen og edsorne og tilforordnede Laugrettesmænd Jacob Tøssøen, Peder Hambre, Ole Mons/øn Kallestad, Villum Mittvedt, Hans Olsøn Hidsøen, Lars Ystvedt, Ole Waage, Nils Foldnæs, med mere tingsøgende Almue,

Hvorda, efterat Retten udi hands Maj/este/ts høje Nafn var sat, og Almuen til fredelighed, ædruelighed og ærbødighed imod Retten og dends betiente advaret, er først tinglyst alle de allernaadigste udgangne forordninger og Anordninger, sampt Høiøfrigheds Befalinger, som fol/io 45 og 46 findis extraherede. Dernest blev tinglyst

1. Høiædle og Velbaarne H/er/r Stiftbefalingsmand Undals Resolution for Gastgiæberen Herman Pettersøn Buchen angaaende den indpas som ham sked er imod GastGiæbers Privilegierne, at forhindre og efter Loven og Anordningerne at ...?.... dat/erit 10 Martij 1726.

2. S/a/l/ig/ Diderik Lampes udstedde forpligt, fra Opsidderne paa Algrøen til at nyde den fangene fisk af Lax efter Contract, om Kiøbet paa Gaarden Algrøen for den skal staa ved magt, dat/erit 16 Januarij 1710.

1726: 56

3. Mette Rafnsbergs udstedde bøxelseddel til Ole Nilsøn paa 18 merker Smør udi Øfstvedt, dat/erit Bergen d/en 1 Maj 1726 uden reversen at anvise.

4. Hans Jacobs/øn Todes udstedde Bøxelbrev til Daniel Hansøn paa 12 merker Smør 6 merker fisk udi Søre Echerhofde, dat/erit 20 Aprilis 1726, uden reversen at anvise.

5. Ingebrigt Rasmus/øn Sollesvigs udstedde Skiøde til Mathias Rasmusøn paa den odels Ret og herlighed som ham tilkommer efter Loven paa 20 merker fiskis Leje udi Sollisvig dat/erit 12 Apr/ilis 1726.

6. Ingebrigt *Rasmusøn udgivne Skiøde til Mathis Rasmusøn paa 20 merker fiskis Leje udi Sollesvig, dat/erit 12 Apr/ilis 1726 udi samme Skiøde er indført en particular contract at Ingebrigt Rasmusøn skal beboe samme gaard uden videre Bøxel sin livis Tid og op bygge og forbedre huusene og holde dem ved hefd, saavit som en leilending vedkommer og bør og aarlig betale først hands Kongl/ig Maj/este/ts paabudne Skatter og tolder og dernest til Mathias Rasmusøn de derpaa *arlige (aarlige) udgifter efter Loven og derfore for Gaarden at Være betalt 18 rdr dat/erit 12 (18?) Apr/ilis 1726.

Dernest blev opbydet Gaarden Neretvedt af Skyld 1 1/3 Vaag fisk, paa de forrige conditioner udi Leilendingernis og opsiddernis hos værelse; men ingen bød undtagen Thommes Bildøen som bød endnu de 25 rdr 1 mark 8 s/killing siden bød Thommes Bildøen 26 rdr; siden bøde hand 30 rdr og derpaa blev hand den tilslaaet som høistbydende derfore; dertil Stillet Caution Lensmanden Nils Bildøen.

7. Mikkel Knudsen Bache, Ole Lerøen og Ingebrigt Bielkerøens udstedde Bøxelseddel til Ørje Gregoriussøn paa 1 p/un/d Smør udi Lerøen, iten Leilendingens revers dat/erit 4 Maj 1726.

8. Mikkel Goltens udstedde Bøxelbrev til Grim Olsøn Mittvedt paa 1 p/un/d fisk udi Gaarden Mittvedt, uden leilendingens revers derpaa at anvise dat/erit 4 Maj 1726.

9. Hans Jacobs/øn Todes udgivne Mortification paa de ord som ere indførde udi deris Skiøder angaaende Nore Baarøen(?), hvorudi Var indført noget dem til præjudice, som ved dette Skrift .?. Mortificerit ..?.. dat/erit An/n/o 1725.

10. Halvor Mikkelsøn Echerhofde og Mikkel Lars/øn Sechingstads udstedte bøxelseddel paa 22 ½ merker Smør udi Ulvesætter uden leilendingens revers at fremvise dat/erit 4 Maj 1726.

11. Nils Andersøn Kobbeltveds udstedde Bøxelbrev til Mons Nilsøn paa ½ Vaag fisk udi Kaabbeltvedt; dat/erit 4 Maj 1726.

12. Mikkel Nilsøns udstedde bøxelbrev til Mons Mikkelsøn paa 1 p/un/d 7 ½ merker fisk udi Gaarden *Aagaattnis (Aagaatnæs), item hands derpaa udstedde revers dat/erit 4 Maj 1726, item Leilendingens derpaa udstedde revers dat/erit samme dato.

13. Alis Olsdatters udgivne Skiøde til Johannes Aamundsøn Mittvedt paa 12 24/25 merker fiskis Leje udi Mittvedt og andeel udi tilliggende Laxevaag dat/erit 4 Maj 1726.

14. Zidsele Monsdatters udstedde Skiøde til Ole Hansøn Schoge paa 1/6 deel udi Laxevaagen Angskottet(?) med tilliggende herlighed, hvorfore er betalt 40 Rdr siger fyrre og Tiuve Rixdaler dat/erit 4 Maj 1726.

15. Mikkel Tørres/øn Nipens udstedde Skiøde til *Ulfre Knuds/øn paa ½ Vaag fisk udi Nipen, dat/erit 4 Maj 1726.

1726: 56b

16. Anders Nipens udstedde Skiøde til Jens Anders/øn Nipen paa ½ Vaag fisk udi Nipen dat/erit 4 Maj 1726.

Dernest blev foretaget Sagerne, og efterdi ingen Kongens Sager blev foretaget med de andre og hafde da

Villum von der Lippie indstevnt Østen Pettersøn efter forrige tiltale og Rettens forafskiedigelse af 22 Novembr/is 1725;

Dend indstevnte møtte ikke ei heller efter 3de Ganges paaraabelse.

Stevnevidner er ..?..(? - Mannsnamnet ikkje leseleg - overskrive/retta på) Landraa og *AdZel Jen Jensøn* (Adzer Jensøn) skulle afhiemble Stevnemaalet, men den ene af Stefnevidnerne møtte ikke,

Paa Citantens Veigne møtte Jesper Heiberg og *contracarede dend indstevntis foregivende og med ed skulle bekræfte at den indstevntis sigende ubillig ere; og blev saa Sagen henvist til loulig Stevnemaal *henvist.

Saa som nu ingen Stevnevidner møder som Varselet kand afhiemble og Citanten dend indstevntis paastand gandske benegter, saa vil endnu dend indstevnte til neste Ting stevnis, loulig og proseqveris, da udi Retten videre skal Kiendis hvis lov og Ret medfører.

Efter Spørsmaal var ei andre Sager indstevnt end Jacob Tøssøen og Nils Biørøen hafde berettet om Halver Echerhofdis eendeel ..?.. og endeel ordskab, til Vidner Jacob Tøssøen og Nils Biørøen at have truet de omkringboende Naboer med Mord og Brand og Vidner derom Halver og Ole Echerhofde, Peder Tøssøen, og Brite Thommesdatter, Kari Jacobsdatter, Iver Tøssøens Koene Ane Larsdatter Nils Nilsøn Biorøen og Halvor Mikkelsøn til veddermæle - alt til Tingsforhørs erholdelse;

Halvor Mikkelsøn Echerhofde møtte for Retten og fragik ei at være lovlig stevnt til at anhøre disse Vidnisbyrds forklaringer; men være talt derom med ham førend 2den Paaskedag;

Stevnevidnerne AdZer Jensøn og Nils Trengereid af den ene møtte ikke men allene den anden, thi Kand Retten ei imodtage noget af disse til forklaring.

Som ingen Stevnevidner i Sagen møtte Som Sagen kand afhiemble, saa kand Retten ei noget imod ham foretage førend loulig Stevnemaal skeer.

Sluttelig blev restantsen saa vel af forrige som dette Aars første termin forfattet og oplæst og af Retten forseiglet.
 
 
 
 

Anno 1726 d/en 6 Maj er holdet almindeligt Vaar Restantz Skatte og Sage-Ting med Schiolds Schibbredis Almue paa Søreide, nærværende Kongl/ig Maj/este/ts foged over Nordhordlehn og Wos S/igneu/r Jens Lem Bøigdelensmanden Ole Totland og edsorne og tilforordnede Laugrettesmænd, Elias Riple, Peder Henne, Nils Dyngeland for Marcus Espeland, Nils Øfstun(? - utydelig skrive), Marcus Borge, Nils Heldal Nils Kirke Birkeland, Jens Espeland med mere tingsøgende Almue,

Hvorda, efterat Retten udi hands Maj/este/ts høje Nafn var sat og Almuen til fredelighed, ædruelighed og ærbødighed imod Retten og dends Betiente advaret, er først tinglyst alle de allernaadigste forordninger og anordninger som fol/io 45 og 46 findis extraherede -

1726: 57

dernest blev tinglyst

Henrik Henriksøns udstedde Bøxelbrev til Iver Adsersøn paa 1 p/un/d 3 merker Smør udi Nordre Jellestad, item leilendingens derpaa fulte revers dat/erit 10 Januarij 1726.

Ditoes udstedde bøxelseddel til Hans Christophersøn paa 18 merker Smør udi Nordre Jellestad, item leilendingens derpaa fulte revers dat/erit 2 Apr/ilis 1726.

Lensmanden Ole Totland haver ladet stevne Petter Nilsøn Store Tved efter Rettens forrige Kiendelse af 30 Apr/ilis 1725 at møde og svare til den beskyldning Magdalena Nilsdatter ham haver tillagt:

Dend indstevnte møtte ikke, ei heller nogen paa hands Veigne;

Stevnevidnerne Ole Totland og Lars Myrdal afhiemblede edelig at have givet ham mere *en fiorten dagis [Varsel] for denne Sag og til dette ting og talte med hands Søster i Fløen;

Fogeden paastod dom efter Loven til Lejermaals Bøders erleggelse og anden forelagt Straf.

Som Petter Nilsøn Store Tvedt ei møder eller lader svare til Sagen og findis Rettens Kiendelser overhørig; saa tilfindis hand at bøde sine Lejermaals Bøder med 12 rdr inden 15 dager under Nam efter Loven for begangne Barneavling med Magdalena Nilsdatter; sampt for Rettens overhørighed end ogsaa at betale den derudi ansatte *Mulk (Mulkt) 4 rdr under lige adferd.

Albert og Peder Nedre Tilstad er stevnt for overhørighed med Skyds negtelse til H/er/r Oberste Leutenant Green, da hand reiste fra Battalions Munstringen afvigte Aar 1725.

Ingen af de indstevnte møtte ei heller nogen paa deris Veigne,

Stevnevidnerne Nils Birkeland og Lars Myrdal, afhiemblede edelig at have stevnt dem med mere end fiorten dagis Varsel for denne Sag og til dette ting og talte med dem selv;

Fogeden paastod Laudags foreleggelse for de indstevnte.

De udeblivende Albert og Peder Tilstad foreleggis Laudag til nestholdende ting at møde og svare til Sagen, saafremt ei dom efter Stevnemaalet skal Vorde afsagt.

Lars Birkeland og Arne Øfre Totland haver ladet stevne Lars Bynæs fordi hand uden lov og minde haver opbrut i Kirken grafsted til sin Koene, ophugget bielkerne og ei for ringiste betaling derfore, at erstatte; samme at betale og Processens Omkostnings erstatte.

Dend indstevnte møtte ikke ei heller nogen paa hands Veigne;

Stevnevidnerne Nils Birkeland og Lars Myrdal afhiemblede edelig at have stevnt ham med mere *en 14 dagis Varsel for denne Sag og til dette ting og talte med ham selv.

Citanterne paastod Laudags foreleggelse.

Lars Byenæs foreleggis Laudag til nestholdende ting at møde og svare til Sagen, saafremt ei dom skal Vorde afsagt efter Stevnemaalet.

1726: 57b
 
 

Lars Myrdal haver ladet stevne Lars Hammersland efter forrige tiltale;

Lars Hammersland møtte og producerede Skiftebrevet af 13 Sept/embris 1709 hvorudi stod anført at Brite Siursdatter er udleg skeed for 1 rdr og derfore faaet til udleg 1 buk 3 merker og 1 lorre (borre?) 3 merker - hvilken hand siger sig at have betalt, men derpaa ingen bevis at have - men ei vilde giøre sin ed derpaa siden mennisket var bortdød, men heller vilde betale.

Citanten paastod dom efter Loven;

Efterdi Lars Hammersland ei beviser sig at have betalt Brite Siursdatter den paa hendis Veigne af Lars Myrdal efter hendis død søgende 1 rdr, og ei derpaa vil giøre sin ed at samme er betalt, Men heller vil betale, saa tilfindis Lars Hammersland samme efter Skiftebrevet søgende 1 rdr Brite Siursdatter pligtig at betale til Lars Myrdal med 2 merker 8 s/killing udi Processens Omkostning inden 15 dager under Nam efter Loven.

Amptmand Michael Storm haver ladet stevne Henrik Vessel med skriftlig Varsel af 6 Maj 1726.

Dend indstevnte møtte ikke ei heller nogen paa hands Veigne; ikke heller det ene Stevnevidne Lars Fløen; thi henvisis Sagen til loulig Stevnemaal.

Ole Smørraas haver ladet stevne Lars Olsøn Smørraas fordi hand haver bemægtiget sig hands brugende part i Smørraas og ei vil igiengive ham sin derpaa udlagde Bøxel, sampt erstatte denne Processis forvoldte omkostning.

Dend indstevnte møtte ikke, ei heller nogen paa hands Veigne efter 3de gangis paaraabelse;

Stevnevidnerne Lars Myrdal og Nils Birkeland afhiemblede edelig at have stevnt Lars Olsøn Smørraas med mere end 14 dagis Varsel for denne Sag og til dette ting og talte med hands Koene Mari Monsdatter.

Citanten paastod Laudags foreleggelse for den indstevnte.

Lars Olsøn Smørraas foreleggis Laudag til neste ting at møde og svare til Sagen og Sigtelsen, thi ellers bliver efter Citantens paastand dømt i Sagen.

Jukkum Schaale haver ladet stevne Ditmar Kochum efter forrige tiltale, og ei videre Stevnt i Sagen;

Dend indstevnte møtte ikke efter 3de gangis paaraabelse, ei heller nogen paa hands Veigne.

Lensmanden forklarede ei at have haft Stevnevidner med sig i Sagen; dennesinde; Jukkum Schaale; item den udi samme indleg ommelte attest fra Giert Strandigen af 17 Nov/embris 1725:

Som Ditmar Kokkum ei dennesinde er loulig stevnt saa vil saadant skee til neste ting igien; da hand og haver at indgive alt hvis hand agter fornøden i Sagen til giensvar; thi ellers bliver uden videre opsettelse naar Stevnemaalet ikkun rigtig afhiemblis, endelig Kient i Sagen.

Dernest blev tinglyst Ove Holms udstedde pante obligation til Petter Henriksøn Fasmer paa 800 (?: 8-talet uvisst) Rdr dat/erit 17 Julij 1725.

1726: 58
 
 

Dernest blev restantsen forfattet paa forleden Aars Skatter og dette Aars første termin, sampt oplæst og forseiglet, og som ingen flere, efter paaraabelse, indfant sig, som Sager hafde indstevnt, blev Retten dennesinde paa dette sted ophævet.
 
 
 
 

Anno 1726 d/en 8 Maj er holdet almindeligt Vaar- restants Skatte og Sage Ting med Arne Schibbredis Almue paa Gaarden Yttre Horvig, nærværende Kongl/ig Maj/este/ts foged over Nordhordlehn og Wos S/igneu/r Jens Lem, Bøigdelensmanden Peder Larsøn Arnetvedt og edsorne og tilforordnede Laugrettesmænd, Ole hole, Mons Herland, Haldor Songstad, Askild Tuenæs, Lars Melkeraaen, Erik Horvig, Johannes Euchaas, Jens Ulsetter, med mere tingsøgende Almue,

Hvorda, efterat Retten udi hands Maj/este/ts høje Nafn var sat, og Almuen til fredelighed, ædruelighed og ærbødighed imod Retten og dends betiente advaret er først tinglyst alle de allernaadigste forordninger og Anordninger, sampt høiøfrigheds befalinger som fol/io 45 og 46 findis extraherede.

Dernest blev foretaget med Auctionen over Svanenhielms godz og 1. Houchaas af Skyld 1 ½ løb Smør, Malt ½ t/ønne, opsidderne nærværende; indsat for 130 Rdr; men ingen bød; siden bød opsidderne tilsammen 80 Rdr; men blev dem ei derfore tilslaget, saa som Gaarden mere var værd; siden bød Hans Olsøn 47 rdr, men ei blev imodtaget; siden bød Hans Olsøn 50 rdr for halvedeelen og stillede Caution for Pengerne, Lensmanden Peder Arnetvedt;

Derefter blev tinglyst

Christen Kraags udstedde bøxelbrev til Johannes Monsøn Helle paa 18 merker Smør ¼ huud og ¼ faar dat/erit 15 Decembris 1725, item leilendingens revers af samme dato.

Honne Bennechens udstedde bøxelbrev til Ole Olsøn paa 18 merker Smør udi Sandvig dat/erit 6 Apr/ilis 1726, item leilendingens derpaa fulte revers.

H/er/r Giert Gielmeidens udstedde bøxelbrev til Ole Olsøn paa ½ løb udi Lødtvedt, dat/erit 16 Aprilis 1726.

Erik Joensøn Indre Arnes udstedde bøxelbrev til Soldat Haldor Nilsøn paa 1 p/un/d Smør ½ huud udi Indre Arne dat/erit 8 Maj 1726.

Dernest fremstillede sig for Retten opsidderne paa Gaarden Stanghelle, Johannes, Mons og Tosten hvilke bruger tilsam/m/en Gaarden Stanghelle af Skatteskyld 1 løb Smør, udi Nordhords fogederi og Arne Schibbrede beliggende; og begierede at disse indkaldede Vidner Mons Helle og Tørres Skreen edelig maatte afhøris og forklare om den ulykkelige Vaade Ild, som 8tte dager for Kyndelsmis dette Aar nedlagde deris paa boende Gaard huuser udi Aske nemblig 2de borrestuer, 2de Sengeboder, 2de Ildhuus, 1 floer, 1 lade, nok tvende stuer, 2de Klæver, item *indrebrent deris faar og 3de Ungnød, og ald deris anden ejendeel af ædende Vahre, og huus geraad som Klæder, og nær selv hafde indebrent; og foret af høe afbrent med;

Derpaa fremstod Vidnerne og et efter andet edelig og enstemmig forklarede at alt disverre som anført er sandferdig sig forholder, og end dette at de maatte

1726: 58b

tage deris Qvæg fra dem og føde det for dem iblant Almuen saa de disvæer var satte udi en meget slet og elendig tilstand,

Citanterne begierede hvis (det som) for Retten var passerit under Rettens forseigling beskreven, som blev bevilget.

Mons Blindems udstedde bøxelbrev til Lars Monsøn paa 18 merker Smør udi Myhrdal, dat/erit 8 Maj 1726.

Dernest blev indsat Gaarden Bircheland af Skyld 2 løber Smør 3 Mæler Malt indsat for 160 Rdr, af hvis opsiddere ei møtte flere end Joen Birkeland; men ingen bød enten mere eller ringere.

Lensmanden haver ladet stevne Samuel Joensøn og Sygni Larsdatter for begangne Lejermaal og Barneavling sammen til Bøders erleggelse.

Paa Samuel Joensøns veigne møtte Petter paa Stølen og indgav paa hands Veigne hands skriftlig indleg af 8 Apr/ilis 1726 som blev læst; men selv tilstod hon at have gaaet 42 Uger med dette Barn; men hon vedstod endnu for Retten *af (at) ingen anden er hendis Barns fader end ermelte Samuel Joensøn;

Sagen givis Rum til Samuel Joensøn fremkommer at hand da inden tinge persohnlig møder og svarer til de qvæstioner Retten ham forelegger, da videre og endelig i Sagen for dem begge skal kiendis hvis Ret er.

Ole Mikkelsøn Sætterdal en egtegift Mand er stevnt for begangne Løsagtighed og barneavling udi sit Egteskab med Daardi Monsdatter og Daardi Monsdatter Herfinsdal til veddermæhle, sampt begge til Strafs lidelse og Bøders erleggelse efter Loven;

Ole Mikkelsøn møtte og tilstod Sigtelsen og at Være Fader til Daardi Monsdatters avlede Barn;

Paa Daardi Monsdatters Veigne Mons Herfindal møtte paa sin datters Veigne og tilstod, at ingen anden er hendis Barns fader end ermelte Ole Mikkelsen;

Fogeden paastod dom efter loven til Strafs og Bøders erleggelse eller og i dessens Mangel at de straffis Efter forordninger; men *fogeden (faren?) paastod at hon bør være fri for Bøder saasom de alt ere betalte.

Ole Mikkelsøn Sætterdal som for Retten tilstaar udi sit egteskab at have beganget horerie og Barneavling med Daardi Monsdatter, tilfindis i følge af Lovens 6te Bogs 13 Capit/ul 25 articul at straffis yderlig paa sin formue, eller og i allerunderdanigst følge af den allernaadigste udgangne forordning af 19 Aug/usti 1724 dersom hand intet haver at bøde med at straffis med Gabestokken; Daardi Monsdatter som haver erlagt sine tilfaldne Bøder for sin forseelse og giørlig rettet for sig, kand udi denne Sag

1726: 59

ei videre for denne forseelse dømmis.

Mons Joensøn Boende i Bergen haver ladet stevne Rangele Jansdatter forhen boende i Sandvigen ved Skriftlig Stevnemaal af dat/o 8 Apr/ilis 1726 som blev læst; udi samme Sag hafde Bodel S/a/l/ig/ David Mitteltuun ogsaa *stevne (stevnt) Rangele Jansdatter med skriftlig Stevnemaal af 8 Apr/ilis 1726;

Rangele Jansdatter Møtte ikke, ei heller anden en Johannes Skaffer \der/ indleverede et document af 19 Apr/ilis 1726, som hand ei viste hvem ham \det/ hafde {det} overleverit, af Nafn og ei heller var befuldmegtiget af Rangele Jansdatter dertil.

Stevnevidnerne Johannes Ingebrigtsøn og Lars Tostens/øn afhiemblede edelig at have stevnt Rangele Jansdatter med i dag 4 Ugers Varsel og talte med Heche (Helke?) Hysing som var i Rangelis huus i Sandvigen; afhiemblede ligeledis at have stevnt hende paa Bodel Middeltuuns veigne for denne Sag og til dette ting med 4re Ugers Varsel og talte med Heche (Helke?) Hysing og hendis datter udi hendis huus;

Paa Citanten Mons Joensøns Veigne møtte Jesper Heiberg og først producerede hands af Citanten givne fuldmagt for Sagen dat/erit Bergen d/en 2 Maj 1726 som blev læst; dernest producerede en af Jens Hiermand udgiven Pante obligation af Capital 50 Rdr dat/erit 22 Sept/embris 1722 og tinglyst 28 Apr/ilis 1723 som blev læst; comparenten forestillede end videre at efterdi Jens Hiermand som dend pantsettende er reist her fra Stedet hvor hand hafde hands boepæl, saa ingen tilforladelig underretning nu kand havis hvor hand er at finde; Pante obligationen ei allene forbinder ham, men end ogsaa hands huustrue og Arvinger at Være Citanten ansvarlig for alle sine prætentioner, saa vil da comparenten paa Citantens Veigner formode, at det nu irettelagde Stevnemaal som alleene er stilet paa Rangele Jansdatter af forberørte Aarsage bliver holdet gyldig; vist nok er det at Obligationen ikke af \Citanten/, Rangele Jansdatter eller hendis Mand loulig er opsagt, men foruden at Obligationen ikke forbinder ham dertil, saa har og Jens Hiermand ved hands bortreise herfra Steden forvoldet disse suspicioner, at hand som aldelis insufficant fikk Betaling, herved ..?.de betoge Citanten hands prioritet paa samme Pant, skulle nu Retten finde for got at dette i rette producerede Stevnemaal burde validere, saa kunde comparenten for dennesinde ikke andet end paastaa Laudags foreleggelse for dend indstevnte; hvis ikke, og at Retten skulle *traltere Sagen af den beskaffendhed for dend indstevnte, som den hvis forum ikke egentlig vidis, vilde hand og dertil af Retten udbede sig tid, hvad sig ellers den saa kalte irettelagde Process af Rangele Jansdatter udgiven, angaar, da endskiønt her for Retten samme Document af Skafferen Johannes Ingebrigtsen, er indleverit, saa kunde hand dog ingen forklaring giøre, hvem ham samme har overleverit.

1726: 59b

Aldelis negter hand og at dette af Rangele ham ei er overleverit, det og desforuden kand seeis at det ungefær ikke er hendis egen haand eller af hende selv skreven, saa formenede Comparenten at Retten nok tager udi Consideration hvorvit samme Skrift kand være tilstrekkeligt; *hands skulle ellers til Slutning paa Citantens Veigne udbede sig dette, at efterdi hand fornemmer her i dag ved Stevnemaal formeris proces imod Jens Hiermand af sam/m/e beskaffendhed og udi samme Pant søgis betaling, saa vilde hand forestille, om det ikke kunde finde Rettens biefald, at efterdi Pantet er meget mindre Værd, end Derpaa er laant; *Obligationen og begge en dag* skal Være publicerede og saaledis begge lige prioriterede; huuset nu aldeelis staar aabet uden nogen menniskers tilsiun og derved kunde lide merkelig skade og aldelis forraadnelse og ruinerelse til begge panthavendis præjudice, at da samme huus ved offentlig Auction kunde blive soldt og Pengerne derfore enten udi Rettens hænder deponeris eller hos andre sufficante mænd indsettis og siden Pengerne imellem de panthavende deelis alt for at inmagere Omkostninger paa begge sider; men dog vilde Citanten have sig reserverit *at (alt?) hvad hand paa Capitalen med forfaldne resterende Renter, tillige med denne Processis forvoldte Omkostning kunde blive ham af de panthavende i vidrige fald reponderit hvorefter hand Rettens kiendelse var begierende.

Mons/ieu/r Hans Ottesen paa Madame Boel S/a/l/ig/ Middeltuuns [Veigne] møtte og producerede den til hænde af Jens Hiermand og hands huustrue Rangele Jansdatter d/en 10 (16?) Febr/uarij 1723 udgivne panteobligation og d/en 8 Apr/ilis nest efter tinglyste paa Capital 50 Rdr hvorpaa ingen Renter er betalt; saa og derhos Citantindens skriftlige paastand saaledis som det comparenten i hænder er leverit; dat/erit 8 Maj 1726 som blev læst;

Heiberg blev anlediget at forestille Retten at hand vel seer Mons/ieu/r Hans Ottesøn paa Citantinden Mad/a/me Bodel S/al/ig/ David Middeltuuns veigne at møde, men dog ikke producerer nogen fuldmagt, at hand til samme Procedeur af hænde er Authoriserit, saa vilde hand i dette tilfælde have Retten insinuerit om nogen Procedeurs foretagelse af bemelte Mons/ieu/r Hans Ottesøn udinden denne Sag kand skee; hand fornemmer og

1726: 60

til ydermere bestyrkelse, udi hands forrige fremsatte propositioner, at Citantinden Bodel Mejer udi hendis Documenter som for Retten er indlagt, tilstaar at Jens Hiermand er henreist udi et andet Rige og saaledis ei nefner eller ved udi hvilket Rige eller paa hvad sted hand er at finde, thi haabede hand at hands forrige giorde demonstrationer i Sagen finder Rettens føjelige biefald; i øfrige refererede hand sig til sit forrige.

Hans Ottesøn forestillede at Retten considererer, at fremsende sine bevisligheder i Retten ved hvilket bud hon vilde, i sær som udlegget af hende selv er underskrevet, og følgelig deraf vilde formode Mons/ieu/r Heibergs proposition derudinden ikke kommer i Nogen consideration, i øfrige paastoed hand dom i Sagen;

Ellers erindrede Heiberg at Retten vilde tage det til opliuslighed at dag og datum udi sidste obligation er raderit og ei forseiglet; af Jens Hiermand;

Ellers var Hans Ottesen fornøjet med at huuset blev solt efter Heibergs proposition,

Retten finder ikke at Parterne med deris Varsel og Kald har fult Loven; thi som Jens Hiermand er dend som Obligationerne har udgivet og ei til Processen er kaldet, saa vil saadant skee, førend endelig dom i Sagen kand afsigis; dog finder Retten billigt, at efterdi herudi Retten ligger klare beviser og for begge parter ligegyldige, at Jens Hiermands ejende og af ham og huustrue forlatte huus i Sandvigen staaende ved offentlig Auction \efter parternis ..?../ til den høistbydende maa selgis og de derfore udlovede penger udi Retten at Leveris indtil endelig dom i Sagen er gangen.

Nils Jensøn haver ladet stevne Mons Olsøn for skieldsord efter forrige tiltale.

Mons Olsøn møtte ikke ei heller nogen paa hands veigne;

Stevnevidnerne Johannes og Lars afhiemblede edelig at have stevnt ham med i dag 3 Ugis Varsel for denne Sag og til dette ting og talte med hands Koene;

Johannes Ingebrigtsøn indleverede Nils Jensøns skriftlige indleg af 7 Maj 1726, som blev læst;

Nils Jensøn haver til neste ting at fremsende et louskikket tingsvidne paa hands over Mons Olsøn angivende til Rettens opliuslig, da og skal blive kiendt hvis louligt er.

Ole Birkeland haver ladet stevne Joen Bircheland, Chlemmet Birkeland og Daniel Birkeland at erstatte ham dend skade som deris faar paa hands ager giort haver; hvilken skade, af Johannes Eukaas og Stephen Eukaas er besigtiget og taxerit.

Af de indstevnte møtte ikkun Joen Birkeland, forklarede ikke at vilde betale ham førend de andre ham betalte; de andre møtte ikke;

Stevnevidnerne Jon *Fachanger og Aamund

1726: 60b

Mælingen afhiemblede edelig at have givet dem mere end 14 dagis Varsel for denne Sag og til dette ting og talte med Clemmets Koene, og Joen Birkeland og Konen til Daniel; de tvende mænd som skaden besigtigede: og edelig udsagde at Skaden ikke ringere end med 1 t/ønne Korn Kunde oprettis;

De tvende udeblivende Chlemmet og Daniel Birkeland som nu befindis loulig stevnt og ei møder og svarer i Sagen foreleggis laudag til nestholdende [Ting] at møde og svare til Sagen, saafremt ei dom efter Stevnemaalet skal vorde afsagt.

Dernest blev tinglyst Jacob Widings udstedde bøxelbrev til Abraham Hanssen Nedre Selvig paa 1 løb 1 p/un/d Smør dat/erit 8 Januarij 1726.

Ditoes udstedde bøxelbrev til Anders Peders/øn paa 1 løb Smør og et faar udi Jordalen dat/erit 10 Januarij 1726.

Fogeden Lem hafde ladet indkalde gamble Brite Selvig Johannes Selvig og hans huustrue sampt tieniste pigen Brite tillige med det hele huus *gesinde (Tysk: Gesinde = tyende, tjenestefolk) under salighedsEed at forklare hvad det var for et qvindemenniske som der har fød uægte børn, hvad Barnemoderen heder og hvem Barnefader til disse uægte Børn er; med videre som dem af Retten kand vorde tilspuurt,

Ingen af de indstevnte møtte ei heller nogen paa deris Veigne;

Stevnevidnerne Jon Falkanger og Aamund Melingen afhiemblede edelig at have stevnt Brite Selvig med mere end fiorten dagis Varsel og talte med datteren Brite, item stevnt datteren Brite samme tid og talte med hende selv, item Brite *agte pige* (passepike) som *agsde (agtede/passet på) disse uægte børn, item Johannes og Johannessis Koene Brite og talte med Koenen;

Fogeden paastod de maatte foreleggis under en hvis straf at møde til neste ting deris Sandhed at udsige.

Som Stevnevidnerne edelig haver forklaret at have stevnt g/amme/l Brite Selvig, unge Brite, Johannes og de andre tvende tieniste piger Briterne til at giøre forklaring i denne Sag og de ei møder saa foreleggis de enhver for sig under 20 lod Sølvs bøder at møde og giøre forklaring om dette paastevnte; til neste ting.
 
 
 
 

Anno 1726 d/en 11 Maj er holdet almindeligt Vaar- Restants Skatte og Sage Ting med Mielde Schibbredis Almue paa Reistad, nærværende Kongl/ig Maj/este/ts foged over Nordhordlehn og Wos S/igneu/r Jens Lem, Bøigdelensmanden Johannes Øfste Mielde og edsorne og tilforordnede Laugrettesmænd Nils Vikne, Anders Præstun, Johannes Burkeland, Magne Schaar, Lars Qvidsten for Haldor Vikno, Thommes Reistad for Ole Hartvedt, Johannes Askeland

1726: 61

for Knud Vikne, Ole Birkeland, med mere Tingsøgende Almue,

Hvorda, efterat Retten udi hands Maj/este/ts høje Nafn var sat og Almuen til fredelighed, ædruelighed, og ærbødighed imod Retten og dends betiente advaret, er først tinglyst alle de allernaadigste udgangne forordninger og Anordninger, sampt høiøfrigheds Befalinger som fol/io 45 og 46 findis extraherede. Dernest blev extraherit

1. Det Høi kongl/ig Rente Cammer Collegie ordre til fogeden Lem af 20 Apr/ilis 1716 angaaende at *ale de Rødningspladser, Qværner og Sauger som ikke ere taxerede, for hvis Landskyld skulle settis;

2. En usvekket ergangen dom af 22 Martij 1703 angaaende en Almindings Skoug Mielde Schibbredis Almue allene Vedkommende, hvilken efter Kongl/ig Maj/este/ts foged H/er/r Mads Holms befaling af 30 Octobr/is 1702 allene var bevilget Elling Solbierg og Knud Schistad;

3. Giertrud S/a/l/ig/ Raadmand Baggis tillige med hendis Lauværge H/er/r Raadmand Christen Sørensens udstedde Bøxelbrev til Niels Rasmus/øn paa ½ løb ringere 1 s/killing udi Havre, uden reversen at anvise, dat/erit 15 Apr/ilis 1726.

4. Ole Wæflis udstedde Bøxelbrev til Mons Magnesøn paa 40 merker Smør udi Søre-Wefle, item leilendingens derpaa fulte revers, dat/erit begge d/en 1 Maj 1726.

5. Appollone H/er/r Otte Edvarsøns udstedde bøxelbrev til Gulak Johans/øn Langeland paa 1 p/un/d Smør ½ t/ønne Malt udi Gierstad, dat/erit 11 Maj 1726, uden reversen at anvise.

Dernest blev foretaget med Auctionen udi dette Schibbrede over H/er/r Svanenhielms gods efterat conditionerne vare oplæste; og blev da først opslaget til Auction Hofden af Skyld 1 løb Smør; Leilendingerne tilsagde og advarede, og ei mødende; indsat for 60 Rdr men ingen bød, ringere eller mere; siden indsat for 50 Rdr men ingen bød, ringere eller mere; dernest Oudestad Smør 1 p/un/d og 18 Kander malt, indsat for 40 Rdr, ingen bød ringere eller mere; dernest indsat for 30 rdr; Lensmanden bød 10 rdr, men ei tilslaget, saasom det abelig holtis; dernest indsat Windaas af *Smør (Skyld) ½ løb Smør; indsat for 20 rdr ingen bød ringere eller mere; siden indsat for 15 rdr, men ingen bød; undtagen Lensmanden Johannes Øfste Mielde 5 rdr; men ei tilslaget.

Dernest blev foretaget med Sagerne og hafde da, efterdi ingen Kongens Sager var, først.

Nicolaus Jung Johan ladet stevne H/er/r Giert Gieldmeiden efter forrige tiltale af 13 Nov/embris 1725.

H/er/r Giert Gieldmeiden møtte ikke, ei heller nogen paa hands Veigne;

Stevnevidnerne Ole og Nils Wesetter afhiemblede edelig at have stevnt ham med i dag 14 dagis Varsel for denne Sag og til dette ting og talte med ham selv;

Nicolaus Jung Johan møtte selv for Retten og indgav sin til ham giorte beskikkelse af 27 Aug/usti 1725 som blev læst, med H/er/r Gieldmeidens derpaa fulte Svar, item indgav Citanten hands skriftlige indleg i Sagen af 10 Maj 1726; og leverede Stemplet papir til Reigningen og derpaa paastod dom.

Nicolaus Jung Johan lader for denne Rætt indkalde Ærværdige H/er/r Gierdt Gielmeuyden efter en afsagt Dom den 23de Julij 1725, imellem ham og Forpagteren Anders Tvedten, angaaende et af H/er/r Gierdt Gielmeyden

1726: 61b

allene uden 2de Mænds tiltagelse till sig, forfatted Mandtall paa Consumption- Faalke- og Familie-Skatt den 9de Junij 1723, hvorefter Citanten er søgt till betaling og med excecutionsTvang, efter ærværdige H/er/r Gierdt Gielmeuydens angivelse har maat betalt, foruden exeqver-penge 4 Rdr 2 merker 8 s/killing; disse ud-exeqverede penger, haver Citanten Nicolaus Jung Johan først søgt Forpagteren Anders Tvedten for at Refundere ham; Men som Retten den 23de Julij 1725 af de acters Revision har fornummet, at Forpagteren Anders Tveten udi sam/m/e process war u-schyldig, der ikun har søgt, at faae ved attesterede efter Præstens \indgivne/ Mandtaller ud-exceqveret den ophørsel, som Saagnepræsten H/er/r Gierdt Gielmeuyden allene har opført; og Rætten ike den tid har kundet ansee Sognepræstens H/er/r Gierdt Gielmeuydens derefter og imod sit Mandtall udgivne attest af 4de Sept/em/br/is/ 1724, efter at saa lang tiid war expireret; men tilfunden Citanten Jung Johan det af Forpagteren opførte at betale, og søge sin Regress til den som Mandtallet allene udgivet haver imod Forordningens Allernaadigste bydende af 1682 den 4 Capit/ul 4 art/icul alt efter sam/m/e ergangne Doms widere udi denne act indførte formæld; siden den tid og efter den henvisnings Dom indkalder Nicolaus Jung Johan H/er/r Gierdt Gielmeuyden for Mielde Tingstæd, samme ham tilføyede schade formedelst u-rigtig indgivet Mandtall, efterdij hand beviser ved sin udgivne bøxelseddel af 4de Maij 1723 og tinglyst den 14de Julij sam/m/e Aar, som ei tilkom/m/er sam/m/e at svare, hvilchen forseelse af Præsten og Citanten tilstaaes den 4de Sept/em/br/is/ 1724; i mindelighed søges og H/er/r Gierdt Gielmeuyden wed beschikelse af 27de Julij 1725 sam/m/e process at forekom/m/e, men forgiæves, og efter Lavdags foreleggelse paa forrige interlocutario af 13de Nov/em/br/is/ 1725 endnu dennesinde intet svarer, eller noget forfald lyser;

Thi Dømmes for Rætt, af foranførte beschaffenhed og i Allerunderdanigste følge af Lovens 1ste bogs 4de Cap/ite/ls 32 art/icul at efterdj H/er/r Gierdt Gielmeuyden nu efter Lav-Dags foreleggelse, ei møder, eller allerringeste svarer till Sagen, eller lader lyse noget forfald louligt, det H/er/r Gierdt Gielmeuyden ei allene bør betale Citanten Jung Johan de udi \hovet/ Stævnemaalet opførte 10 Rdr 5 merker 8 s/killing, men end ogsaa nu efter sidste Reigning opførte 9 Rdr, tilsam/m/en Nitten Rixdahler Fem Mark og Aatte Skilling inden femten dager under Nam efter Loven.

Ane Ments haver ladet stevne Mons Olsøn Heggen at svare hende fordi hand angriber hende udi sin Gastgiæber Næring, alt til strafs lidelse efter Loven.

Mons Olsøn møtte og tilstod

1726: 62

herfore loulig at være stevnt, og indgav sit skriftlige indleg af 11 Maaj 1726 som blev læst; men tilstod ei har skrevet det selv, men at have ladet det forfatte ved en Procurator i Bergen, og efter qvæstion svarede at være fornøjet med det som forfattet er og det af ham begiert er og af ham selv underskreven; dernest producerede hand sit pas fra General Commissariatet, af 11 Apr/ilis 1714; item et g/ammel/t admiralitets pas af 20 Aug/usti 1707 som blev læst saa formeldende: nok et af 21 ..?.. 1724, og videre formodede at have frihed til at selge øl, tobak og Brendevin, efter hands friheder og hands Commendeurs ordre;

Citantinden Ane Ments møtte og paastod at efterdi hon er beskikket af høiøfrighed til at være allene gastgiæber, hende da ingen inpas kunde skee imod hendis constitution og videre indgav sit skriftlige indleg af Dato Hougsvigen d/en 8 Maj 1726.

Mons Olsøn blev ellers tilspuurt om hand videre hafde at indgive i Sagen ? svaret nej: efterdi hands Commendeur ei var nærværende;

Ane Ments paastod dom til at faa ham som dør i dør med hende sidder fradømt det hand ei imod de hende givne privilegier hvorfore hon skatter sig maa befatte.

Efterdi Mons Olsøn beraaber sig ved sine anviste pas paa særdelis friheder, \Land/ Politien og Gastgiæberne givne privilegier stridende imod, saa vil saadant Af ham produceris til neste ting for at confrontere dem imod det Mons Olsøn paaraaber, da videre udi Sagen skal kiendis hvis lov og Ret medfører.

H/er/r Giert haver ladet stevne Johannes Wiig for Skiensmaal og urolighed paa hands og ved hands Kirkereise til Vidne Rasmus Hougsberg, Lars Qvidsten, Anders Sundland, Johannes Øfste Mielde fra Havre, Mons Neste Mielde Soldat, Johannes Sundland;

Johannes Wig møtte ikke ei heller nogen paa hands Veigne; saasom hand var udi loulig forfald paa Munstring:

Stevnevidnerne Ole Halvorsøn og Nils Sør Weset, afhiemblede ei at have stevnt ham med mere end 14 dagis Varsel for denne Sag og til at anhøre vidnerne;

Som Johannes Wig ei er given mere end 14 dagis Varsel og udi fremmed Jurisdiction er boende, til at anhøre disse Vidnisbyrd, saa kand Retten indtet foretas i denne Sag, førend den paagieldende, loulig Varsel er given, da og videre skal afhandlis hvis lou og ret medfører.

Dito haver ladet stevne Ole Schistad og Koene som huusmænd og huusqvinde for ardbeids negtelse til Præstegaarden, samme at betale og Processens Omkostnings at tilsvare, sampt for Motvillighed at straffes.

Ole Schistad møtte for Retten og tilstod at efter tilsigelse være tilsagt at giøre til ardbede paa Præstegaarden ? hvortil svaredis ja: og tilspuurt hvorlenge de borte bleve ? svaret: et Aar: tilspuurt om hand da Var siug efterdi hand ei Kunde svare ardbede ? svaret nej: tilspuurt videre om hand siunis at have giort Vel derudi ? svaret: ved ikke:

Citanten indgav hands skriftlige indleg af 10 Maj 1726 som blev læst: og efter paastod dom.

1726: 62b

Ole Schidstad som for sig og huustrue ei haver nogen undskyldning for deris modvillighed i ardbeide til Præstegaarden og haver i tvende aar benegtet ham det, tilfindis at betale for sig og huustrue for 2de Aar 2 merker 8 s/killing og erstatte ham denne Processis Omkostning med 5 merker, tilsammen 1 rdr 1 mark 8 s/killing, inden 15 dager under Nam efter Loven; skulle Ole Schistad herefter findis uvillig tillige med Koene saadan forseelse tiere at begaa, da skal de foruden betalingen af dagen 10 s/killing, end ogsaa bøde for Motvillighed hver 2 rdr.

Dito haver ladet stevne Ole Vatle efter forrige tiltale.

Dend indstevnte møtte ikke ej heller nogen paa hands Veigne;

Ole Sør Wesetter og Nils Søre Wesetter afhiemblede, skal være Anders Hansøn Watle afhiemblede edelig at have givet ham mere end 14 dagis Varsel for denne Sag og talte med ham selv.

H/er/r Giert lod indgive sit skriftlige indleg af dat/o Hougs d/en 10 Maj 1726 som blev læst.

Ole Watle som endnu ei møder og efter Rettens forrige Kiendelse efter loven hvis (det som) ham da forelagt er, tilfindis samme til nestholdende ting at efterkomme; Thi ellers bliver efter Citantens paastand endelig dømt i Sagen.

Lensmanden Johannes Øfste Mielde tilspuurte Elling Solbierg hvorved hand haver fordervet Schibbredet og den (det?) forarmet; hvortil hand tilsvarede, at have det derfore sagt, at der skulle være Oppebæret af alle legder 6 rdr: Retten tilspuurte ham naar dette var skeed ? svaret for 16 Aar; og ei mere deraf at have faaet igien en 2 rdr 1 mark 8 s/killing og derudover begieres oedel og endeel af dem angiver at det skulle Være 16 Aar. Lensmanden tilspuurte Elling Solbierg om hand er fiscal eller befuldmægtig af hele Schibbredet til denne beschyldning ? svaret Anders Gierstad, som svaret hverken at tilskyndet ham dertil, ei heller forbudet ham det; og blev Elling Solbierg tilholdet denne beskyldning til første ting at afbevise.

Lars Børgesøn Hannisdal haver ladet stevne Thommes Reistad, at indløse sin odels jord Hannisdal ½ løb Smør som er den halve jord eller af landskyld 1 p/un/d S/mør 16 Kander Malt; og for dend summa 12 rdr.

Thommes Reistad møtte og svarede ikke stort paa dette Stevnemaal.

Efterdi Lars Børgesøn Hannisdal paataler ham odels løsning, saa vil saadant skee efter Loven til neste tisdag eller *tektetisdag (Norsk Hist. leksikon: Tektedag = i dansk-norsk rettsspråk den fastsatte tingdag for behandling av en sak) efter Paaske, og der føre hvis sine *odes- (odels-)

1726: 63

Vidner, hvorvit hand til samme berettiget er, da skal videre udi Sagen Kiendis hvis lov og Ret medfører.

Dernest blev restantzen for forleden Aars Skatter forfattet og oplæst sampt af dette Aars første termin og af Retten forseiglet.
 
 
 
 

Anno 1726 d/en 13 Maj er holdet almindeligt Vaar restantz Skatte og Sage-Ting med Haasanger Schibbredis Almue paa Gaarden Hoshofde, nærværende Kongl/ig Maj/este/ts foged over Nordhordlehn og Wos S/igneu/r Jens Lem, Bøigdelensmanden Nils Hannistvedt og edsorne og tilforordnede Laugrettesmænd Olle *Tossen (Tøssen), Rasmus Galtland, Nils Bernæs, Ole Arnes/øn Miøs, Jørgen Øfstuus, Sephind Fotland, Anders Øfre Kleppe og Jacob Herland, med mere Tingsøgende Almue,

Hvorda efterat Retten udi hands Maj/este/ts høje Nafn var sat, og Almuen til fredelighed, ædruelighed og ærbødighed imod Retten og dends betiente advaret, er først tinglyst alle de allernaadigste udgangne forordninger og Anordninger, sampt høiøfrigheds befalinger som fol/io 45 46 og 61 findis extraherede. Dernest blev tinglyst

1. Vemmund Wahres udstedde Skiøde til Nils Johans/øn Hannistvedt paa ½ løb Smør ½ faar udi Wahre med Bøxel, dat/erit 22 Junij 1725.

2. Askild Jacobs/øns udstedde bøxelbrev til Mikkel Siurs/øn Galtland paa 1 p/un/d 18 2/3 merker Smør 21 1/9 Kande Malt udi Nordaas, dat/erit 13 Maj 1726.

Nils Hannistved haver ladet stevne Elling Hannistvedt, fordi hand, ved sin fragaaelse skal have hugget for meget udi hands Skoug til erstatning og Processens Omkostnings erstatning.

Elling Hannistvedt møtte og tilstod herfore loulig at være stevnt; og formeente indtet utilbørligt at have handlet;

Lensmanden Nils Hannistvedt indgav sit skriftlige formæld af 12 Maj 1726 som blev læst;

Elling Hannistvedt formeente at hvad løst og fast er, ham bør tilkomme og hvad ham ved Skifte er tillagt ham allene tilkom og ei nogen anden og hvis videre angivet er;

Retten finder denne Sags tildragelighed af denne beskaffendheed at den dependerer baade af siun og grandskning angaaende Skougens \angivne/ ruin og de andre derudi paaraabte poster ere der uden fore; saa *børst (bør) først skee paa Skougens og Jordens, sampt huusernis paaklagelse en loulig besigtelse, da og om *rislen (Norsk Hist. Leksikon: Risle = helvetes-ild = hudsjukdom), naar det er skeed, skal skee hvis Ret er.

Joen Kleppe haver ladet stevne Anders Hannistvedt efter forrige tiltale og loudags foreleggelse 9 merker og til Vidne derom Haldor Fotland, men hverken møtte Haldor Fotland som vidne; dog siger dend indstevnte at have hørt af sin Koene at have tilstaaet ham de 5 merker men ei de 4 merker.

Efterdi her ingen Vished om nogen ting er om denne tvistighed, og den indstevnte tilstaar ikke af Rettighed, men af gavmildhed 5 merker og det indstevnte Vidne er selv Sagen concernerende og paagieldende og imod sit eget løfte ei selv Kand vidne, saa finder Retten billigt, at Anders Hannistvedt efter betydelse bør betale Citanten Joen Kleppe de udlovende(?) 5 merker og resten at tabis, sampt Processens Omkostning paa begge sider at være ophævet.

1726: 63b
 
 

Dernest blev forfattet restantzen for forleden Aars Skatter *forfattet oplæst, tillige med restantzen for den første termin af dette Aar og af Retten forseiglet.

Og som ingen flere Sager efter paaraabelse vare indstevnte saa blev Retten denne sinde her ophævet.
 
 
 
 

Anno 1726 d/en 14 Maj er holdet Almindeligt Vaar- restantz Skatte og Sage-Ting med Echanger Schibbredis Almue paa Tingstædet Eide, nærværende Kongl/ig Maj/este/ts foged over Nordhordlehn og Wos S/igneu/r Jens Lem, Bøigdelensmanden Iver Esem og edsorne og tilforordnede Laugrettesmænd Mons Storsetter, Iver Hope, Børge Biørsvig,Ole Aandaas, Erik Tofte, Iver Helland, Iver Storsetter, Anders Søre-Qvinge, med mere Tingsøgende Almue,

Hvorda, *efter (efterat) Retten udi hands Maj/este/ts høje Nafn var sat og Almuen til fredelighed, ædruelighed og ærbødighed imod Retten og dends betiente advaret er først tinglyst alle de allernaadigste indgangne forordninger og anordninger, sampt høiøfrigheds befalinger som fol/io 45 46 og 61 findis extraherede.

Ole Aatterstad haver ladet stevne Mons Aatterstad efter forrige tiltale, og Vidnet Ane Hansdatter, Brite Olsdatter Helland, Magdeli Iversdatter Almelien:

Ane Hansdatter og tilstod loulig herfore at være Kaldet; Brite Olsdatter møtte ikke, men lod lyse sit loulige forfald ved Ole Helland, Magdeli Iversdatter møtte ikke, Brite Larsdatter møtte ikke heller; men ikkun det ene stevnevidne Ole Helland møtte;

Det Nærværende Vidne Ane Hansdatter blev eden forelæst og betydet, sampt tilholdet hendis Sandhed at udsige: og efter edens afleggelse om sit sandfærdige Vidnisbyrd udsagde: at denne omtvistede Buk kom deris Qvæg om natten, Nemblig Lars Hellands og Anders Hellands qvæg af *leed (lét/farge) qvid under bugen \og/ lit op siderne resten var sort; men ei saa hvem der tog det uden hands datter Marie og der blev dræbt; Vidnet blev tilspuurt om hon ved anten denne Buk var Ole eller andre tilhørende ? hvortil hon svarede derom ei at være vidende.

Som de trende Vidner, Brite Larsdatter, Brite Olsdatter og Magdeli Iversdatter ei møder, ei heller Stevnevidnerne som stevnemaalet skulle afhiemble, saa vil de [til] neste ting igien stevnis og deris edelig forklaring afsige, da videre skal kiendis hvis lou og Ret medfører.

Peder Andersøn Askeland er stevnt for fortilig sammenleje med sin huustrue til Bøders erleggelse; tilstaaende sin forseelse udi dette tilfælde, men ei kunde ret nafngive alting. Men fogeden accorderede med ham for 2 rdr.

Som fogeden selv af godhed har afkortet disse bøder til 2 rdr, saa tilfindis Peder Andersøn samme 2 rdr inden 15 dager under Nam at betale.

Siur Siursøn Fieldskaal lader stevne sin Søn Fuse Vadsil fordi hand Uden hands minde og forlof en paa Fieldschaal staaende Qværn, sampt Kald, Teine og JernRedskab ungefær af Værdi 5 á 6 rdr, Vidnerne derom Siur

1726: 64

Adskildsøn Fieldskaal og huustrue Maggeli med flere, som ellers derpaa saaeg;

Fuse møtte for Retten tilstaaende Stevnemaalet men fragik sigtelsen og at dette skal være skeed med Citantens hands faders Villie; Vidnerne møtte ikke: men tilstod siden at have ført det bort, men hands fader var ei hiemme: dog siger hand sig dertil at have haft forlov.

Peder Bejer møtte paa Citantens Veigne, og refererede sig til Stevnemaalet og paastod dom.

Efterdi Fuse Wadsil foregiver at have haft Citanten sin faders minde til denne afførsel, da vil saadant af ham afbevisis til neste Ting, til hvilken tid og Siur Fieldschaal selv for Retten haver at møde og tilstaa eller fragaa, om hand imod hands udgivne Stevnemaals formæld, haver tillat sin Søn Fuse Vadsil samme omtvistede at afføre, da videre skal kiendis hvis lov og Ret medfører.

Fogeden hafde ladet indstevne Nødtveds opsiddere med flere angaaende en forulykket Vaasseskude med mere; men ingen af dem møtte ej heller Stevnevidner; thi henvisis Sagen til loulig Stevnemaal.

Mons Nore Qvinge Aamund Søre Qvinge og Anders Søre Qvinge haver ladet stevne Siur Øfraas og Ole Anders/øn Hindenæs, som hafde lejet deris Jegt til Bergen og høi lys dag med et got Veir sam/m/e paa heelt land seiglede og beskadigede, samme den foraarsagede Skade at betale og refundere denne processis bekostning.

Siur Øfraas møtte for Retten og tilstod loulig at Være stevnt for denne Sag; og tilstod at have været selv med paa Jægten dend dag og beklagede sin modgang at have seiglet den paa land Svenæsset Kaldet; og var med ham paa Jegten Mons Yttre Hindenæs, som af Ole Anders/øn Hindenæs var lejet;

Ole Andersøn Hindenæs møtte ikke ei heller mere end det ene stevnevidne;

Jægten hafde eller(s) faaet sin Skade saaledis at Kiøl og Stevne var split af, halsen sund er; og meget ilde medfaren, saa den ei tilfulde kand repareris.

Citanterne bleve tilspuurte hvad prætention de haver paa denne Skade ? svaret 6 rdr.

Ole Andersøn Hindenæs som ei møder \vil/ til neste Ting igien møde, tillige at svare, da endelig skal kiendis hvis lou og Ret medfører.

Dernest blev foretaget med Auctionen og oplæst conditionerne og først opslaget Gillisvig af skyld 1 ½ løb Smør Malt 1 t/ønne Opsidderne selv nærværende: indsat for 80 Rdr; men ingen bød dernest indsat gaarden Neraas af skyld 1 løb Smør Malt 3 Mæhler indsat for 30 rdr, men ingen bød; ingen bød enten mere eller mindre;

Sluttelig blev restantzen forfattet paa forleden Aars Skatter og dette Aars første termin og oplæst, sampt af Retten forseiglet.

1726: 64b
 
 

Derefter blev Tinglyst

1. Anders Andersøn Indre Eide og Anders Nilsøn Indre Eides udstedde Skiøde til Nils Halvorsøn Tofte paa et Tømmernøst og den grund det paastaar paa Eide 18 al/en i lengden og 10 al/en i bredden dat/erit Eide Tingsted d/en 14 Maj 1726.

2. Anders Andersøn Indre Eide, Lars Yttre Eide, Nils Halvorsøn Tofte og Børge Olsøns udgivne Skiøde til Anders Nilsøn paa 1 p/un/d 16 merker Smør 13 ½ Kande Malt udi Indre Eide dat/erit Eide Tingsted d/en 14 Maj 1726.

3. Lars Nilsøn Nedre Echanger og Mikkel Hansøn Nedre Echangers udstedde Skiøde til Nils Eriksøn Totland paa 12 merker Smør 10 Kander Malt udi Totland hvor hand selv paaboer dat/erit Eide Tingsted d/en 14 Maj 1726.

Og som ingen flere Sager, efter paaraabelse, blev angivet, blev Retten dennesinde her ophævet.
 
 
 
 

Anno 1726 d/en 29 Maj er, efter Ædle H/er/r Raadmand Schiøttis begiering holdet besigtelse paa den Gaard *Aaastvedt, med 6 dertil af Kongl/ig Maj/este/ts foged S/igneu/r Jens Lem opnefnte Mænd, Mons Hiorteland, Johannes Bresten, Johannes Euchaas, Nils Espel, Jens Ulsetter og Stephen Euchaas

Hvorda H/er/r Raadmand Schiøtte møtte og producerede sit skriftlige Stevnemaal, Leilendingen Lars Aastvedt concernerende; af dat/o 11 Maj 1726 som blev læst;

Lars Aastvet møtte selv og tilstod Stevnemaalet omendskiønt hand ikke saa loulig dertil Var kaldet; dernest producerede hand et andet stevnemaal af 13 Maj 1726 som blev læst.

Paa Bispinde Smidts Veigne møtte Mons/ieu/r Peder Hofmand;

Lauværgen H/er/r General Toldforvalter Garmand med sin paateignelse gav tilkiende intet paa besigtelsen imod selgeren langt mindre egne veigne have at erindre;

Hans Lars/øn hafde og paategnett loulig at Være Varslet, foregivet formedelst forfald ei at Kunde møde; hvilket forfald ei loulig er bevist, ej ligeledes paa Broderens veigne svaret;

Hvorpaa vi begave os at besigtige Leilendingens Lars Aastvets brugende Gaarderparters huuser: og først

(1.) Borrestuen af 10 alnis lengde; hvorefter Raadmand Skiøtte forklarede at den fellis brugis og vedligeholdes for af ham og leilendingen Lars, hvilken hand for 4re Aar siden har maat ladet reparere, og bekostet 3 t/ylter stokker store siger hune á 2 merker 4 s/killing t/ylten 1 stor helle 2 merker 8 s/killing, ardbeidsløn 8 merker, 1 dør 2 merker; ovnen 4 merker med sit tilbehør; tilsammen; 3 Rdr 5 merker 4 s/killing, og end derforuden forklarede {Lars Aastv} Raadmand Schiøtte at ald den tid hand er brugt af Lars Aastvet *nu ved ved* er vedligeholdet; Lars Aastvet forklarede ej at have været fordret noget herom og derfore vil ..ste(?) (eske?) sin betaling igien, hvilken H/er/r Raadmand Schiøtte straxen betalede: men Retten lod dette giorde Verk taxere og befantis at hertil var tilgaaet 2 ½ t/ylt bord á 2 merker 8 s/killing t/ylten, er 1 rdr 4 s/killing, ardbeidsløn 1 rdr; hellen 2 merker 8 s/killing dørren 1 mark 8 s/killing; og Skorstenen 4 merker, tilsammen 3 rdr 2 merker 4 s/killing paa Larses part 1 rdr 4 merker 2 s/killing.

2. En Sengeboed som tilforne ilde var beskadiget, nu nylig reparert med forsvarlig tag, indvendig fattis den ½ t/ylt planker 5 merker ardbeidsløn 4 merker 1 Svild paa Nordre side 2 merker og skrue ardbeid, at indsette dend 3 merker. Bordtag for svalen 1 tylt bord 2 merker; ardbeidsløn 2 merker loftet at forbedre 1 ½ t/ylt Bord med ardbeidsløn 1 rdr.

3. Floren fattedis Bordtag 6 t/ylter bord á 2 merker /t/ylten = 2 rdr, ardbeidsløn 4 merker

1726: 65

4. Smale floren fattedis 3 t/ylter bord á 2 merker t/ylten 1 rdr, Svilden paa Westre siden 1 mark 1 torveld paa østre side 8 s/killing; Ardbeidsløn 4 merker.

5. Laden fattis 2de Stavlejer á 3 merker stykket 1 rdr; 1 1/2 t/ylt Spær á 4 merker t/ylten - 1 rdr; 1 Sole 8 s/killing Bordtag og til Søre brøstet 4 t/ylter á 2 merker t/ylten - 1 rdr 2 merker til Siderne 4 t/ylter á 2 merker t/ylten 1 rdr 2 merker til Troug 12 t/ylter á 1 mark 8 s/killing t/ylten 3 rdr: 2de Vinskeder for 1 mark. ? Torveld 16 al/en lang á 1 mark stykket; Næver til taget; 20 Vaager á 2 mark 8 s/killing Kippet; Ardbeidsløn hertil 8 Rdr.

Dernest begave vi os udi parternis hos og Nærværelse at eftersee hvis Rødning og forbedring Jorden kunde være tient med og anviste os H/er/r Raadmand Schiøtte først en Maade hvorpaa Gierdisgaarden kunde forkortis, jorden til eng og Ager indhegnis og med tiden til engeslette og Ager opryddis og begynte vi først at gaa til Biørneløbet og derfra til *Kovigen (Kevigen/Krevigen), hvor H/er/r Raadmanden anviste os som før er melt en Maade at forkorte Gierdet paa, som dog ved vidløftigere indheigning tilforne var molesterit, samme indheigning til *Kevigen (Krevigen) erbød H/er/r Raadmand Skiøtte sig at vilde vedligeholde og ferdig giøre og endis samme gierde i Søen; derfra begave vi os paa Vestre side af Buche Hougen sør ad Vinterskare, fra Vinterskaret uden for Buchefot Hougen ner ad Søen vilde Citanten H/er/r Raadmand Schiøtte at Leilendingen Lars skulle vedligeholde eller opsette, og saa snart dette gierde af dem paa begge sider Var ferdig giort; da gierdet imellem dem at deelis udi lige tvende deele og enhver tilholdis Ager og Eng at oprydde;

3. Paa ankede Raadmand Schiøtte at Leilendingen Lars som fellis Stue med ham haver og holder sine folk derudi ei dend haver ildet om vinteren til fellis brug: Lars Aastvedt derimod replicerede at undertiden har ligget hands dreng der og derfore formeente det ei kunde tilkomme ham lige at holde; Retten tilspuurte H/er/r Raadmand Schiøtte hvor lenge hand har haft gaarden ? svaret 8 Aar;

4. At hand haver ladet hugge træerne til upligt paa hands indbøe; dertil Leilendingen svarede at hvad derudi er giort, ham uafvidende er skeed og imod hands Villie. Og

5. Derfore frasagt ham gaarden d/en 22 Decembr/is 1725, allerhelst at H/er/r Raadmand Schiøtte hafde reserverit sig udi bøxelseddelen, fordi hand nemblig Leilendingen udi forrige Aaringer ei haver giort sin pligt, ved Gaardens vedligeholdelse; hvorpaa Retten eskede Leilendingens bøxelbreve og producerede hand først sin af H/er/r Cancelli Raad og biscop Mag/ister Nils Smidt bekomne bøxelseddel af 30 Martj 1694, tinglyst d/en 14 Junij 1694 samme Aar, som blev læst: item dend fornyede af dato Bergen d/en 12 Nov/embris 1720 og blev saa H/er/r Raadmand Schiøttis i rettesettelse at efterdi her befindis at huusene ere udi saadan brøstfeldig og slet tilstand, jorden ikke udi ald hands tid er røddet, hand og hugger paa bøen imod Citantens minde og tilladelse og saaledis ikke efterkommer sin pligt efter bøxelbrevet, at hand da efter dends indhold har forbrut sin bøxelret; men skulle hand vilde fremdelis herefter forholde sig lydig, reparere huusene tilbørlig og indheigne Jorden tillige med ham loulig og forsvarlig, aarlig rødde jorden efter Lovens 3de Bogs 15 Capit/ul 1 art/icul i det mindste til en fierdings sæd, som efter gammel skik og brug skal Være 37 1/2 al/en udi lengde og bredde, da vil hand for denne gang oversee med ham og allene derpaa

1726: 65b

erholde Kiendelse tillige med denne Processis foraarsagede Omkostning hvorpaa hand var Rettens dom og Kiendelse begierende.

Lars Aastvedt formeente at saadant burde dem tilforne Advaris.

For denne Ret søger H/er/r Raadmand Schiøtte sin Leilending Lars Aastvedt til at svare ham først efter Rettens taxation Aabod paa hands brugende Gaardeparters huuser. 2. At indheigne og Abbreviere (forkorte) Gierdisgaarden og udmarken til fællis Rødning og forbedring til Ager og Eng. 3. Fordi hand ei til fellis brug haver forsiunet Borgestuen udi 8tte Aar med Varme. 4. Fordi hand uden Citantens Minde og imod hands Villie og advarsel skal have omhugget til Upligt de paa Bøen staaende træer, og des aarsage. 5. Været nødt til at frasige ham sit tilbøxlede brug. Imod det første giør Leilendingen ingen indsigelse og til den anden Post finder hand sig villig til indheigningen efter Citantens forslag, som af Retten og er anseet nøttig, til 3. post svarer ei at have haft mere end en dreng der liggende og derfore ikke saa til fuld kundet holde med de andre; til 4de svaret at hvad der er skeed; er skeed imod hands Villie og ham u-afvidende og til 5te post tilholder hand sig sine bøxelbrever; da, som Retten efter grandskning har erfaret at Leilendingen Lars Aastvedt udi Aaboden er skyldig og efter taxation pligtig at svare 30 Rdr 3 merker 2 s/killing, saa finder Retten det billigt, at paalegge Lars Aastvedt samme huuser inden S/anc/te Hans tider 1727 forsvarlig at lade ferdiggiøre, dog dertil at benøtte sig Gaardens Skoug, undtagen til Bord, og hvis forbemelte reparation inden forelagde Tid ei af Leilendingen Lars Aastved efterkommis, da Jorddrotten H/er/r Raadmand Schiøtte at have magt til at loufæste hans Avl og derfore selv, saa vit den kand tilstrekke, at lade huusene reparere. Den anden Post andgaaende indheigningen, da, som Retten finder billigt og for Gaarden og Jorden tienlig at samme nye gierde opsettis til Jordens forbedring, hvoraf H/er/r Raadmand Schiøtte efter eget tilbud tilkommer at gierde fra Sydøstre Leed til Krevigen og Lars Aastvedt fra Buchehougen sør ad Vinterskaret og sør til Søen, saa bør samme gierden for dem begge inden Korsmisse 1727 at være ferdige, eller og den forsømmelige at svare til ald den Skade, som ved hands forsømmelse foraarsagis. 3. Den 3die Post angaaende den fellis stue med fellis Varme at vedligeholde, da efterdi Lars Aastvedt benøtter sig af at indlogere sin

1726: 66

tiener der, bør hand den efter Loven hver anden aften med Varme at vedligeholde eller for Motvillighet at betale for hver aftens forsømmelse 4 s/killing. Den 4 post, efterdi Lars Aastvedt foregiver sin uvidendhed om hands folkis øvede fortrædelighed med den paa bøen staaende Skougs omhuggelse, da frikiendis hand for den til denne tid af dem øvede forseelse, efterdi ham anderledis ei er bleven overbeviist, dog imod denne advarsel, at saafremt noget saadant efterdags skeer, efterdi Lars Aastvedt som Leilending derom nu er advaret, da at bøde for hver Stue 1/2 Rdr og søge sin regres igien hos sine uskikkelige tienere. Hvad sig ellers den 5te Post er, angaaende frasigelse, som Citanten ved *hand (hands) seeniste forestillelse dog har modererit, saa finder Retten ham ei skyldig til sin gaards og Jords fravigelse; men tilholder ham herefter, saasnart Gierdisgaarden er ferdig giort at oprydde saa meget aarligt som louligt er, og Retten billig kand dictere. Denne Processis foraarsagede Omkostning betaler Lars Aastedt herforuden med 7 rdr 4 merker 8 s/killing, hvilke inden 15 dager under Nam bør udredis.
 
 

Anno 1726 d/en 29 Maj er, efter Anslagelse, holdet Auction udi Store Sandvigen efter Rettens Kiendelse og parternis samtykke d/en 8 Maj sidstleden og paa efterskrevne conditioner efter Mons Joensøns og Boedel Middeltuuns forlangende.

At hvem som bliver kiøber til dette huus, som staar paa ubøxlet Grund beholder huuset til fast ejendom fra Auctionens dato, men ei Grunden at følge huuset uden ejerens tilladelse.

At huuset paa den kiøbendis egen risico fra Auctionens dato, til affløtningen skeer, bliver.

At for kiøbet bliver strax stillet nøiagtig Caution af den kiøbende for betalingens sikkerhed.

At de udlovede penger inden 6 Uger til Rettens betiente leveris.

At skiødets beskrivelse og auctions Omkostningen af den Kiøbende selv betalis;

Huuset var tilforne \for/ Auctionen taxerit af Jacob Jacobs/øn og Jan Jensøn for 55 Rdr; Jan Jensøn som grund ere bøxlet haver vilde gierne tillade at huuset der bliver staaende, dog saa, at naar hand opretter *banen (Reperbanen?) og betager liuset for huusets Vinduer paa den ene side, ei nogen fortræd derved sker: og blev saa til Auction opbudet og bød saa Rasmus Rebslager 60 Rdr og Madame Bejer 65 rdr dernest bød Rasmus 66 Rdr og siden Jan Jens/øn 82 (84?) rdr og derfor præsentered sig til Auction Rasmus Ingebrigtsøn.

1726: 66b

Anno 1726 d/en 26 Junij, er, efter H/er/r Nils Schiøttis forlangende begiering holt besigtelse paa en Gaard Sandnæs udi Gulens Schibbrede beliggende paa Leilendingen Jørgen Anfindsens huuser, med Sex dertil af Kongl/ig Maj/este/ts foged Jens Lem opnefnte Mænd, Lensmanden Ole Hougsdal, Ole Anders/øn Stene, Joen Eide, Ole Nils/øn Eide, Ole Rambiør og Mons Hougdalen, for at efterse Leilendingen Jørgen *Halsvigens brugende Gaardeparters huusers brøstfeldighed;

Hvorda og møtte Citanten Velærværdige H/er/r Nils Schiøtte og Leilendingen Jørgen Sandnæs, som tilstod Stevnemaalets loulige forkyndelse; Retten foregav, om det falt Ejeren behageligt og for Leilendingens fattigdoms Skyld at hand vilde behage at dilatere ham til Aaret igien er ? hvortil Citanten svarede at nu forbøn derud skulle følges, og hand gierne vil dilatere ham til Aaret igien, dog paa denne maade, at efterdi Sorenskriveren af Barmhiertighed eftergav sin Loumæssige prætenderede Ret dennesinde, saa vilde hand det lade passere; dog med reservation at hand vilde have sig reserverit en loulig besigtelse paa Skougen tilkommende Aar; hvilket Retten consenterede.

(1726: 66b)

Anno 1726 d/en 15 Julij er holdet almindeligt Sommer Skatte og Sage-Ting med Gulens Schibbredis Almue udi Scherjehafn, nærværende udi fogedens sted, hands befuldmægtig tiener Peder Bejer, Bøigdelensmanden Ole Hougsdalen og edsorne og tilforordnede Laugrettesmænd Nils Eide for Ole Nils/øn Eide, Ole Store Slire, Siur Halsvig Jørgen Knarevig, Lars Risnæs, Ole Nils/øn Steene, Ole Nore Høvig, Ole Anders/øn Stene, med mere tingsøgende Almue,

Hvorda, efterat Retten udi hands Maj/este/ts høje nafn var sat, og Almuen til fredelighed, ædruelighed og ærbødighed imod Retten og dends betiente advaret, er først tinglyst,

1. Deris Kongl/ig Maj/este/ts allernaadigste Placat og forbud anlangende at ingen slags Egetømmer af Danmark og Norge til fremmede stæder maa udføris, dat/erit 24 Junij 1726.

2. Deris Kongl/ig Maj/este/ts allernaadigste Patent om Søe Enrolleringens ophævelse dat/erit 25 Maj 1726.

3. Deris Kongl/ig Maj/este/ts allernaadigste Placat anlangende Kiøbenhafn at nyde Oplags frihed paa 4 Species Vine, Brendevine, Salt og Tobaks blade dat/erit Frideriksberg d/en 1 Junj 1726.

4. Deris Kongl/ig Maj/este/ts allernaadigste forbud paa at alle slags KornVahrers udførsel *udførsel af Danmark og Norge dat/erit Frideriksberg d/en 8 Junij 1726.

5. Det høikongl/ig Rente Cammers ordre at af alle udi den nye Matricul 1723 ansatte Rødningspladser og Qværner, og Vaager skal contribueris skat dat/erit 20 Apr/ilis 1726.

6. RenteCammerets ordre og udreigning paa hvis af Kirketienden herefter skal betalis dat/erit 27 Apr/ilis 1726.

7. Ane S/a/l/ig/ Dirik Hønnekens Klageskrift over Lensmanden Ole Hougsdalen og Almuen og den derpaa fulte resolution, dat/erit 14 Junj 1726.

1726: 67

8. Nils Knagenhielms udstedde bøxelbrev til *Iver Henriks/øn* Qvernøen (Gulenboka kallar han Henrik Iversøn) paa 1 p/un/d 3 merker Smør udi Børchnæs, dat/erit 26 Apr/ilis 1726 uden reversen at anvise.

9. Severin Svanenhielms udstedde bøxelbrev til Aslak Aslaks/øn paa 1 p/un/d Smør udi Store Vadsøen dat/erit 7 Maj 1725.

10. Hans Petter Veiviser og Ester Pedersdatter Buskis udstedde Skiøde til Daniel Anders/øn Tongedal paa 2 p/un/d 5 merker Smør udi Tongedalen dat/erit 20 Octobr/is 1725.

*10. Severin Svanenhielms udgivne Skiøde till Knud Christophersen Indre-Øen paa Gaarden Stævnebøe der schylder 1 Løb Smør 1 Faaer daterit 10de 8br (Octobris) 1725.

Og efterat Skatterne saavit dennesinde var at bekomme vare anammede, blev foretaget med Sagerne og hafde da

Bøidelensmanden Ole Hougsdalen ladet stevne Mikkel Knuds/øn for begangne lejermaal med Brite Olsdatter Store Slire alt til Bøders erleggelse efter loven.

Paa Mikkel Knuds/øns Veigne møtte Ole Olsøn Store Slire og svarede at hand vilde egte hende; men paa Brite Olsdatters Veigne møtte ingen, da dog *Stevnevidnelser (-vidnerne) Ole Store Slire og Lars Risnæs forklarede at have stevnt hende lovlig.

Paa Citanten fogeden Lems Veigne møtte hands fuldmægtig Peder Bejer og henstillede Sagen til Rettens Skiønsomhed;

Efterdi Ole Olsøn Store Slire paa den indstevnte Mikkel Knudsøns Veigne møder og lader forklare at ermelte Ole Olsøn Brite Olsdatter vil egte og ingen paa hendis Veigne møder som samme tilstaar; da finder Retten for got, at saa fremt noget egteskab imellem dem skal loulig holdis, samme inden førstkommende Michaelis fuldbyrdis loulig, thi ellers reserveris fogeden hands loulige tiltale til Bøderne efter loven, ifald dette negligeris.

Dito haver ladet stevne Hans Molde og Ole Bransdalen for Slagsmaal og Blodhug og Hans Molde for uloulig Skouhug udi Brandsdals marken, begge til Strafs lidelse efter Loven.

Begge de indstevnte møtte og tilstode loulig at Være stevnte for denne Sag;

Hans Molde møtte og tilstod at have ladet hugge Brendeveed udi Bransdals mark, dog foregivende at dette skulle være skeed ved hands ejeris tilladelse; hvorpaa hand blev tilspuurt om hand haver permissions seddel at anvise ? svaret nej: men hellers tilstod at intet Slagsmaal var skeed; Retten tilspuurte Hans Molde om hand ikke blev hugget med øx da hand var

1726: 67b

herude at tage sig dette uloulige Skoughug fore ? svaret, nej, men at Ole Bransdalen huggede hans børre toug af da hand dermed sad, men ei beskadige hands lemmer eller Krop.

Ole Bransdalen tilstod saa at Være passerit;

Siden Citanten ei selv er tilstæde som permission skal have givet, saa vil saadant udsettis til neste ting at videre forklaring kand givis i Sagen.

Dernest blev forfattet restantsen for forleden Aars Skatter og dette Aars tvende terminer, for Almuen oplæst og ingen indsigelse derimod giort og af Retten forseiglet.

Og som ingen Sager flere efter paaraabelse blev angivet, saa blev Tinget dennesinde her brut.
 
 
 
 

Anno 1726 d/en 16 Julij er holdet Almindeligt Sommer Skatte og Sage Ting med Lindaas Schibbredis Almue udi Kilstrømmen, nærværende udi fogedens loulige forfald hands beskikket befuldmægtig tiener Peder Bejer, Bøigdelensmanden Mikkel Berraas, og edsorne og tilforordnede laugrettesmænd, Halvor Fieldsende, Mikkell Gaulen, Nils Schoge, Anders Houge, Ole Famestad, Ole Sæveraas, Haldor Hodne, Johannes Famestad med mere tingsøgende Almue,

Hvorda, efterat Retten udi hands Maj/este/ts høje Nafn var sat, og Almuen til fredelighed, ædruelighed og ærbødighed imod Retten og dends betiente advaret, er først tinglyst alle de allernaadigste forordninger og Anordninger, sampt høiøfrigheds befalinger, som fol/io 66 og 67 findis extraherede - dernest blev tinglyst:

1. Mag/ister Caspar Rømmers udstedde bøxelbrev til Peder Mikkelsøn paa 1 p/un/d 21 merker Smør 5/8 deel huud udi Gaarden Hundven, item leilendingens derpaa fulte revers, dat/erit 16 Maj 1726.

2. Biscop Marcus Mullers udstedde bøxelbrev til Knud Magnesøn paa 1/2 løb Smør udi Hope, uden reversen at anvise, dat/erit 4 Maj 1726.

3. H/er/r Christen Kraag paa H/er/r Amptmand Frimands veigne udstedde bøxelbrev til Besse Nilsøn paa 18 merker Smør og 8 Kander Malt udi Rosnæs, uden reversen at anvise, dat/erit 5 Apr/il 1726.

4. Nils Asgaard og Johannes Famestads udstedde Skiøde til Ole Alfs/øn paa 1/2 p/un/d Smør og 20 Kander Malt udi Øfretvedt (Øfre Tvedt), dat/erit 16 Julij 1726.

5. Jacob Christens/øn Øfretveds (Øfre Tveds) udstedde Skiøde til Anders Knuds/øn paa 18 merker Smør og 30 Kander Malt udi Øfre Tvedt, dat/erit 16 Julij 1726.

Og efterat Skatterne saavit dennesinde var at bekomme vare anammede, blev foretaget med Sagerne og hafde da

Kongl/ig Maj/este/ts foged S/igneu/r Jens Lem ladet stevne Thommes og Ole Solem for ærrørige Skieldsord og Slagsmaal udi Joen Solems Barsøl til Vidner derom Gudmund Lyren, Ole Soltvedt, Johannes Hiertaas og Mons Giære, alt til strafs lidelse efter loven.

1726: 68

Thommes og Ole Solem møtte og tilstode loulig at være stevnte for denne Sag; men efter tilspørgelse, svarede at Vidnerne det faar forklare;

Alle Vidnerne møtte og forklarede loulig at Være stevnte i denne Sag til at Vidne; fogedens fuldmægtig Peder Bejer begierede Vidnernis afhørelse; for hvem og eden blev oplæst og betydet sampt forklaret og dem tilholdet deris Sandhed ufordølget at udsige, og efterat eden var oplæst bleve de andre Vidner udledde medens Gudmund Lyren vidnede og aflagde sin edelig forklaring saa lydende: at have været med udi Joen Solems Barsøl hvor ogsaa Thommes og Ole Solem med Var; tillige med de 3de andre Vidner som udvist ere; og hafde Ole og Thommes onde og Vredagtige ord imellem sig og imod hin anden, og steg Ole Solem fra Bordet, trekkede Koften af sig og fordrede Thommes ud til Slagsmaal; og skieldede Ole Thommes for en \M/areTyv (MæreTyv); omsider kom Thommes frem paa gulvet fra Bordet, staaende med nedsenkte hænder og sagde: see her er jeg, giør nu med mig hvad du vilt; men ei blev noget slagsmaal Var; men som Vidnet blev tilspuurt hvad mæretyv skulle Være ? svarede hand fisketyv, saasom Mær er et Veld i smaa aaer til at fange ørreter udi.

Ole Soltvedt blev dernest indkaldet og edelig udsagde at Ole Solem eggede sig paa Thommes Solem, som bad om fred, men Ole vilde have Thommes fra Bordet og paa Gulvet, og Thommes kom paa Gulvet og passerede da som første Vidne forklaret haver; om skieldsmaalet; hvilket Thommes negtede, men tilstod at have ved sin dreng ladet fiske i aaen en *Køe ved et lidet stykke garn som hand fik af sin *freneke (frenke); og tog siden Ole fat paa Thommes udi hands skuldrer og vilde sat ham ned, som Thommes ei vilde; siden Loed Verten udledde dem paa dørren, hvad der uden for passerede ved hand ikke;

Johannes Hiertaas blev dernest indkaldet og edelig udsagde: mestendeels som de andre undtagen at hand ei viste om hand nemblig Ole Manede ham fra Bordet til slagsmaal eller ej; og i øfrige som forrige Vidner om Skieldsmaalet; men ei observerit allerringiste Slagsmaal:

Mons Giere blev dernest indkaldet og edelig udsagde: at have lidt observerit ophavet til disse indstevntis trette; men hørte dem begge skielde hin anden for Tyve; saa at Ole skieldede Thommes for en Mære Tyv og Thommes igien Ole for en Alter tyv; hvilket hand ei Kunde efter tilspørgelse giøre forklaring om hvad det skulle betyde; dog forklarede hand og de andre Vidner at Thom/m/es og Ole vare meget beskienkte;

Og som Thommes blev tilspuurt hvad hand formeente med Altertyv ? svarede hand at Ole var det fordi hand holt sit offer tilbagers for herrens Præster;

Peder Bejer henstillede Sagen til Rettens paakiendelse;

Sagens oprindelse bestaar herudi at imellem disse tvende indstevnte grander Ole og Thommes Solem, er udi drukkenskab skeed uforligelighed og skieldsmaal, som den ene den anden ei har overbevist; men beskyldningerne ere dem begge dog af Vidnerne overbeviste; thi finder Retten

1726: 68b

Sagen af denne beskaffendhed, at de begge, formedelst deris uforligelighed Og øfved skielderie i følge af Lovens 6te Bogs 21 Capit/ul 4 art/icul bør bøde til Kongen hver for sig 3de lod Sølv, inden fembten dager under Nam efter Loven; dog med denne hos føjede Advarsel, at saafremt nogen af dem efterdags med uforligelighed imod hin anden befindis, skal de foruden de rette bøder efter loven, end ogsaa give til de fattige 4 rdr;

Peder Hundven er stevnt af fogeden fordi hand her for Retten d/en 27 Apr/ilis 1726 skal have tilstaaet at have haardraget Gudmund Joensøn og hyttet til ham af vred hue, alt til Bøders erleggelse for samme Adfærd.

Dend indstevnte møtte ikke efter 3de gangers paaraabelse, ei heller nogen paa hands veigne.

Stevnevidnere Ole Bruvold og Aadne Bruvold forklarede ei at have givet ham loulig 14 dagis Varsel til denne Sag; thi henvisis Sagen til lovlig stevnemaal.

Ole Indre Lyren er stevnt af fogeden fordi hand til høstetinget 1725 skal have beskyldet Anders Lyren for, som dog ei er bleven beviist, at Anders Lyren vilde sette ild paa hands huus; alt til strafs lidelse for samme ubevislige beskyldning,

Ole Lyren forklarede hertil at Være anlediget af Vidnerne, som dog siden for ham har *brøstet; og henstillede Sagen til Rettens Kiendelse;

Ligeledis er stevnt Ole Lyren fordi hand skal have *beskyld ham for at fordre sig ud til *duel (duell) og slagsmaal om natte Tider, og dog er bleven ubevisligt;

Fogedens fuldmægtig paastod dom efter loven.

Ole og Anders Lyren som \med/ ubevislige tilleg og beskyldninger hin anden har importunerit (Eng.: importune = bl.a. plage), hvorved uforligelighed i Christendommen er øvet blant dem, bør begge for deris ubevislige beskyldninger bøde til Kongen hver 2 lod Sølv; inden 15 dager under Nam efter loven; og mortificeris saa deris hin anden tillagde beskyldninger, at de ei skal Komme dem eller deris til allerringiste forkleinelse paa ærlige gode nafn og rygte men være som døde og utalte.

Ole Lyren har ladet stevne Anders Lyren efter forrige tiltale fordi hand skal have truet ham med ulykke uden for ting dørren 1725 sampt indkaldet de tvende nafngivne Vidner Nils og Halvor Hundven til at vidne i denne Sag.

Af Vidnerne møtte ikkun Halvor Hundven; Nils møtte ikke; Halvor tilstod at være loulig stevnt til at Vidne i Sagen. Citanten paastod Vidnets afhørelse, som edelig udsagde: at Anders nefnte ulykke, men ei nafngav nogen hvem den skulle faa;

Ole Lyren forlangede ikke det udeblivende Vidnis afhørelse men var fornøjet med hvad Retten herudi vilde Kiende;

Anders Lyren blev tilspuurt om hand meente sin Grande

1726: 69

Ole dermed,? svaret nej;

Parterne bade Retten at de dennesinde straffen maatte forbigaa, saa skulle de daglig beflitte sig paa forligelighed og Kierlighed.

Siden begge parter lover for Retten Efterdags at føre et Christeligt og forligeligt levnet, og ei, om de *brøder nogensinde igien, vil de ei afbede sig den haarde Straf som Loven kand paabyrde dem; saa vil Retten og dennesinde lade straffen tilside settis, men skulle nogen af dem efterdags af dem falde i uforligelighed og det dem overbevisis, skal den som der udi befindis skyldig foruden Rette bøder end ogsaa bøde til de fattige 16 Rdr.

Soldat Anders Endresøn Vig stevnt efter forrige tiltale paa sin huustrues veigne at bøde for fortilig sammenleje;

Soldaten møtte og tilstod sigtelsen, men formeente at hands huustrue ogsaa burde være fri for egtebøder efterdi hand er Soldat;

Peder Bejer henstillede Sagen til Rettens Kiendelse og paastod bøders erleggelse paa hendis part.

Retten forlanger herom Præstens Attest før endelig dom i Sagen gaar hvad tid Copulation har Været og om Barnets daab.

Gudmund Lyren haver ladet stevne Mons Halstensøn Kaalaas for uskikkelige skieldsord, til Vidne derom Joen Lyren og Ole Jacobs/øn tienende i Kilstrømmen, alt til strafs lidelse efter Loven og processens omkostnings erstatning;

Mons Halstens/øn møtte for Retten og tilstod Stevnemaalets louformighed, end tilstaaet at have Af hastighed skieldet ham for en huund af aarsage for hand ei fik Mad til Kiøbs;

Vidnerne møtte og tilstode loulig at Være stevnte for denne Sag at vidne udi; og efterat eden for Vidnerne var oplæst, betydet og forklaret sampt tilholdet deris Sandhed at udsige; blev først fremkaldet

Joen Lyren som edelig udsagde: at i Sommer da udskrivelse stod her i Kilstrømmen sagde Mons Halstensøn til Gudmund Lyren, de er verre *en (end) hunder er paa Lyren for jeg kunde ikke faa Mad for Penger da jeg var hos eder;

Ole Kilstrømmen aflagde edelig sin forklaring som forrige;

Mons Halstensøn blev tilspuurt \af/ hvem hand hafde begieret Mad for penger ? svaret hos Koenen hands Johannes; hvilket Mons Halstensøn blev paalagt til neste ting at afbevise;

Mons Giære haver ladet stevne Arve Qvame for en ham overleverit øx for 2 og et halft aar siden samme ham at betale og processens omkostning at erstatte;

Paa Arve Qvames Veigne møtte Nils Schoge og svarede at hand skal bevise ham over at have leverit ham øxen;

Arve Qvame foreleggis til neste ting personlig at møde og svare til Sagen selv, da videre skal kiendis hvis lov og Ret medfører.

Hans Kraasøen haver ladet stevne Lars Dyrnæs fordi hand skal have optaget deris fiskeveld som udsat var ved deris eget land og det paa land oplagt og sit eget Veld og Laxenot igien

1726: 69b

udsat dem til fortrengsel, samme dem tilføjede Skade at refundere og Processens Omkostning erstatte;

Dend indstevnte møtte ikke ei heller nogen paa hands veigne,

Stevnevidnerne Joen og Peder Rembnor afhiemblede edelig at have stevnt ham med i Gaar 14 dagis Varsel for denne Sag og til dette ting og talte med hands Koene;

Citanten møtte og paastod laudags foreleggelse for *de indstevnte.

Lars Dyrnæs som nu befindis loulig stevnt og ei møder eller lader svare til Sagen, foreleggis laudag til neste ting at møde og svare til Sagen, thi ellers bliver efter Stevnemaalet endelig Kiendt i Sagen og efter den paastand Citanten lader giøre.

Lensmanden hafde ladet stevne Johannes Halvors/øn Kaardal for begangne horeri med Anne Erikdatter og hende til Veddermæle, sampt begge til strafs lidelse efter Loven.

Johannes Halvors/øn møtte for Retten og tilstod at vilde egte hende; men hon møtte ikke.

Efterdi dend indstevnte Johannes Halvorsøn for Retten tilstaar at vil egte og har begieret Egtevielse med Anne Eriksdatter, saa udsettis med Sagen til Høstetinget at Egteskabet skal fuldbyrdis, da og videre skal Kiendis hvis Lov og Ret medfører.

Lucas Steen haver ladet stevne Rasmus Wabu for resterende Landskylder 11 rdr 1 mark 8 s/killing, samme at betale og Processens omkostning erstatte.

Dend indstevnte møtte for Retten og tilstod at være sin ejer skyldig, men ei saa meget og begierede tid og *omdrag med betalingen; forklarede ellers forleden Aar at have betalt 3 rdr 1 mark 8 s/killing og i Vaar 2 rdr, som ei i hands bog paa den Naade staar afskreven.

Retten forlanger til neste ting underretning om den indstevntis angivelse at forleden aar skal Være betalt 3 rdr 1 mark 8 s/killing og i dette Aar 2 rdr; efterdi det ei i bogen saaledis findis anført; da videre skal kiendis hvis Lov og Ret medfører.

Lensmanden paa Anders Lyren haver ladet stevne Ole Jacobs/øn som haver solt Anders Lyren en hest paa 8 á 9 Aar, og derfore skulle give 6 rdr 4 merker; men som hesten er langt over den alder den angivet er, saa vil hand ei staa ved Kiøbet; saasom heste Kiøberne haver givet ham an for 14 á 15 Aar g/amme/l men Ole Jacobs/øn tilstod nu at hesten var 12 Aar nu og forleden Aar høst fik Anders hesten;

Ole Jacobs/øn henstillede sin Sag til Rettens Kiendelse og vilde afslage 10 merker.

Anders Lyren vil til neste

1726: 70

ting indstevnis som Sagen paagielder, da videre skal Kiendis hvis Lov og Ret medfører.

Jacob *Qvalvaagoe haver ladet stevne Zander og Mikkel Tveito fordi de skal have hugget udi hands Myndlings Mark Øfretvedt Alt til strafs lidelse efter Loven;

Zander og Mikkel møtte ikke; men Johannes Famestad og Ole Famestad forklarede at der skal Være giort forbud paa Marken indtil Retten hafde skilt dem ad;

Sagen udsettis til høstetinget at de indstevnte selv kand svare for sig;

D/en 17 dito blev Retten igien sat sammesteds med foranførte; hvorda igien blev foretaget med Sagerne; og hafde da

Knud Tongen ladet stevne Peder Huuse fordi hand bemegtiget sig en stok som hands tiener hafde bierget; samme at refundere;

Peder Huuse møtte for Retten og tilstod Stevnemaalets louformelighed og tilstod at have taget stokken, som laaeg fast giort; og blev forligt om at bytte dette ringe deel;

Sluttelig blev restantsen for forleden Aars Skatter forfattet og oplæst item restantsen paa dette Aars tvende Terminer og af Retten forseiglet.

Item lod Jan Willumsøn paa sin huustrues Veigne tinglyse sin odels ret til alt det gods som solt er af hands Kieristes forældre udi hendis Umyndige Aar.
 
 
 
 

Anno 1726 d/en 17 Julij er holdet almindeligt Sommer Skatte og Sage Ting med Radøe Schibbredis Almue udi Brudeknappen nærværende udi fogedens loulige forfald hands beskikket befuldmægtig tiener Peder Bejer, Bøigdelensmanden Nils Sæbøe og edsorne og tilforordnede Laugrettesmænd Ole Mikkelsøn Miøs, Rasmus Miøs, Mons Rigstad, Rasmus Hougland, Johannes Hougland, Nils Kaalstad, Ole Kaalstad, Christian Ystebøe med mere tingsøgende Almue,

Hvorda, efterat Retten udi hands Maj/este/ts høje Nafn var sat, og Almuen til fredelighed, ædruelighed og ærbødighed imod Retten og dends betiente advaret, er først tinglyst alle de allernaadigst udgivne Brever og forordninger som fol/io 66 og 67 findis extraherede. Dernest blev tinglyst

1. Alida Svanenhielms, Velbaarne H/er/r Stiftbefalingsmand Undal, H/er/r Oberste Munthe og Nils Baggis Skiøde til Joen Nilsøn Indsylte paa 18 merker Smør og 18 Kander Malt udi Indsylte med bøxel, dat/erit 29 Junij 1726.

2. Major Andreas Johan Storms udstedde bøxelbrev til Nils Knuds/øn paa 6 merker Smør udi Helleland uden reversen at anvise, samme bøxelseddel dat/erit Grafdal d/en 14 Junij 1726.

3. Mag/ister Wittes udstedde bøxelbrev til Rognald Olsøn paa 18 merker Smør 18 Kander Malt udi Kidsetter, item leilendingens derpaa fulte revers dat/erit 15 Julj 1726.

4. Jan Villumsen lod tinglyse sin odels løsnings Ret til alt det gods som hands huustruis fader kand have bortsolt.

5. Høyædle og Welbaarne H/er/r Stiftbefalingsmand Undals Skiøde till Capitain Tormeulen paa 2 p/un/d 10 M/erke/r Smør udj Gaarden Kaalaas, dat/erit 28de May A/nn/o 1726.

1726: 70b

6. Christian Halvorsøn Morken og Aamund Haldorsøn Kartvedt lod tinglyse deris odels Ret till Gaarden Boge paa 4 1/2 s/killing; og derhos lod tinglyse deris Pengemangel.

Mikkel Langenæs haver ladet stevne Nils Rosnæs efter forrige tiltale; og Nils Rosnæs producerede sit skriftlige Indleg eller Stevning af 17 Julij 1726 som blev læst og med de derudi nafngivne Vidner;

Mons Tofting møtte, Jacob Lars/øn ligesaa, de andre nafngivne ikke vare og ei møder og forklarede Vidnerne at hvad de nu herom skal Vidne er alt Over to Aar siden.

Saasom Nils Rosnæs udi hands stevnemaal foregiver at disse indkaldede af ham Vidner, skal vidne paa ord som over to Aar siden er passerit ham og hovet Citanten imellem; Vidnerne og det selv samme efter tilspørgelse forklarer over to Aar siden at Være passert, saa kand Retten ikke imod Lovens 1ste Bogs 13 Capit/ul 21 art/icul tillade disse Vidners afhørelse uden den paagieldende Mikkel Langenæs *den (dem) nu selvvillig vil anhøre og deris anhørelse tilstæde.

Mikkel Langenæs henskiød sig herudi til Loven og dem ei vil lade anhøre.

Retten tilspuurte Nils Rosnæs om hand haver andre Vidnisbyrd dend indstevnte hands sigtelse at overbevise, end disse nu angivne og for saa lang tid siden ? svaret nej.

Mikkel Langenæs paastod dom efter Loven.

Denne Sags tildragelighed reiser sig heraf at Nils Rosnæs Ubesindig haver beskyldet og udskieldet Soldat Mikkel Langenæs ærrørig, hvilke ord ogsaa ere blevne ubevislige; for hvilken ord Citanten henstiller sin Sag under Rettens Kiendelse efter Loven saasom hand paa sin ære er beskyldet; dend indstevnte derimod foregiver ei at kand erindre sig saadant af ham at være talt, men om det er skeed, er det af stor ubesindighed;

Thi finder Retten for got, at Nils Rosnæs her offentlig for Retten bør renocere (gi avkall på, avstå fra) de af ham udtalte ord og offentlig ærklære Citanten for Retten og afbede sin forseelse udi hastig ubetenksomhed udtalt; foruden at de ubevislige udtalte ord ei bør komme Citanten Mikkel Langenæs til allerringiste forkleinelse paa ærlige gode nafn og rygte men være som døde og utalte; derforuden bør Nils Rosnæs bøde til Kongen 6 rdr inden fembten dager under Nam efter Loven og erstatte Citanten denne ham foraarsagede Processis Omkostning med 9 merker dandske under lige adfærd.

Derpaa erklærede Nils Rosnæs Mikkel Langenæs for Retten med disse ord, at hand beder ham om forladelse for

1726: 71

hvad Af ham af hastighed udtalt er og renocerer de Af ham ubevislige ord her for Retten bedende Citanten om forladelse for sin ubesindighed og ærklærer ham og hands for alt det som got er.

H/er/r Christen *Tombøe (Tunboe) lader stevne Nils Eriksøn Sletten efter forrige tiltale og seniste Rettis Kiendelse;

Dend indstevnte møtte for Retten og tilstod stevnemaalets louformelighed, og hafde ei noget at indsige herimod; førend *hand Søn kommer og derfore begierede Sagens opsettelse til Høstetinget;

Paa Citantens veigne møtte ingen.

Efterdi ingen paa Citantens Veigne møder og dend indstevnte begierer opsettelse til neste ting, saa bevilgis ham det paa denne Maade, at hvad hand agter at betiene sig af til bevis eller gode i Sagen, maa uden videre opsettelse da skee, thi ellers bliver endelig dømt i Sagen.

Fogeden Lem haver ladet stevne Nils Soltvedt som d/en 23 Octobris 1725 er tilfunden at ægte Ingeborg Torbiørnsdatter enten samme at have fuldbyrdet til egtebøders erleggelse, eller hele Bøders erleggelse;

Dend indstevnte møtte ikke ei heller nogen paa hands veigne, uden siden indstillede sig Ole Miøs som paa hands Veigne svarede; at hand begierede opsettelse til Høstetinget personlig at svare for sig, som Retten bevilgede.

Dito haver ladet stevne Haagen og Elling Halland efter forrige tiltale, item Vidnerne Ole Lie, Magne Solem og Rasmus Solem; alt til endelig dom i Sagen.

De indstevnte for Sagen og Vidnerne møtte alle og tilstode loulig at Være stevnte i Sagen og til at Vidne; for hvem eden blev oplæst, betydet og forklaret, sampt tilholdet deris Sandhed at udsige og først fremkaldet

Ole Lie, som edelig udsagde: ei noget herom at Være vidende:

Magne Solem udsagde edelig intet af deelene at have seet eller hørt;

Rasmus Solem forklarede edelig herom intet at Være vidende.

Lensmanden forklarede herom ei flere Vidner at have;

Udi Mangel af beviis paa Sigtelsen viger de begge fri for straf dennesinde, dog tilfindis dem af Retten til fredelighed, saafremt den første som dermed betrædis ei foruden rette bøder skal give til de fattige 4 rdr, naar de dermed beviislig betrædes.

D/en 18 dito blev Retten igien sat med foranførte, hvorda igien blev foretaget med Sagerne, og hafde da

Gudmund Vaagenæs har ladet stevne Arne Vaagenæs fordi hand har taget *Bakke ned(?) og udbredet agerrenen paa Citantens Bøe, til Vidne derom er stevnt Christian og Rasmus Vaagenæs; Arne Vaagenæs haver med Contra stev-

1726: 71b

ning ladet *igen (igien) stevne Gudmund Vaagenæs fordi hand skall have slaget 7 Saater høi fra ham paa hands bøe;

Denne Sags tildragelighed i følge af Lovens 1ste Bogs 14 Ca/pitul 1ste art/icul henvisis til Aastædet, hvor da skal kiendis naar det skeer hvis lou og ret medfører.

Dernest fremstillede sig paa Benjamen Næverman Borger og *og indvaaner i Bergen hands Veigne hands Søn Otte Næverman som tilkiendegav at hands fader ved hands Odels gaard Fløen kaldet i Herløe Schibbrede liggende, har for 3de Aar siden paa Gaarden Fløen ved Søen ladet opføre et Værelse og leilighed for der at holde adskilligt Kræmmeri for de omkring boende Bønder og fiskere der sommetider Kand avle Sild og andet ved deris Nøter indfiordz, og hand igien forsiune dem med hvis (det som) de til deris nødtørftige underholdning og avls drift kunde behøve og forlange naar de ikke til Byen kunde komme formedelst haard indfaldede Vejr og besverlig Vej paa 3 1/2 Mil fra Bergen liggende, og altsaa tilspuurte de af ham indvarslede Mænd, nemblig Halvor og Johannes Toskem, Mons og Joen Birkeland, Johannes Mikkelsen Tvedt, Johannes Indhelle, Knud Mithelle og Jens Udhelle, som og alle for Retten møtte og tilstode loulig at Være stevnte til at Vidne i denne Sag, item Laugrettet og andre tilstæde værende Almues Mænd

1. Om denne hands plads for dennem og andre inde paa faste landet eller øen Radøe omkringboende Bønder ikke er og ligger beleilig og saa beqvem at de ikke, for en ringe Ting de maatte i Nøds eller Svagheds tilfælde, behøve, skal være foraarsaget at henroe og fare der forbie tvers over den store fiord af en Stiv Miils vei længde, hvor det aabne hav staar ind og til enten af de tvende Kræmmerlejer nemblig Jordholmen eller Hendøen for deris behøvende der paa disse tvende stæder at afhendte.

Ti allene de indkaldede Vidner, men end og det tilstædeværende Almue og Laugret svarede hertil at dette oprettede Kræmmerleje paa Fløen af H/er/r Nævermand opbygt er for dem som inden for fiorden boer meget nyttelig og beqvem og dem umuelig ofteste at udkomme til de andre tvende Kræmmerlejer Jordholmen og Hendøen, naar \haardt Veir indfalder/ de enten skulle behøve et eller andet at Kiøbe saa og selge af hvis (det som) de indfiords avler saasom samme tvende

1726: 72

pladser ligger fra *Floen (Fløen) over en stiv Miil og saa got som blotte hav at reise over.

2. Om de ikke paa Floen og den der oprettede Kræmmerleje kand faa deris behøvende med mindre besværlighed Og fare, nemblig de som inden for fiorden boer og paa den store Øe Radøe ? hvortil de alle svarede ja at det sig sandferdig forholder og førend de vilde roe til Hennøe derefter, vilde de før drage til Bergen og hos ham nemblig Nævermand bekommer de oftest Bye Kiøb.

3. Om ikke Stedet for disse *saavesom for andre fiskere som Søger havet ved fiskeries tilløb eller udi aabenbare fiskerie, ligger meget beqvem, sampt beleilig at de der den ringe avl, som Gud dem giver, kand afsette naar Uleilighed formedelst Storm og uveir ikke tillader dem dermed at kand komme til Bergen som derfra er 3 og 1/2 miils Vej ? hvortil de svarede at det for dem er meget beleiligt og meest naar haart Veir indfalder, thi ellers Kunde deris Vahrer fordervis, og umuelig Kand de roe om den store fior dermed, før maatte de fare til Bergen.

4. Om de ikke som indkaldede ere sampt de andre kand med Sandhed sige og forklare at udi de tvende *Aar (Aars) tid Benjamen Næverman har haft og holdt paa denne sit plads Floen Kræmmerie, har selt Gode og friske Vahrer for de ankommende hannem haver besøgit og udi Kiøb og Sal handlet redelig og givet dem *dem priis som de i Bergen Kunde have ? hvortil de svarede alle ja og takkede ham for redelig og oprigtig medfart med dem, og begierer at høi øfrighed vilde tillade ham at sidde der, saasom deris beste derved befordris.

Hvad for Retten passerit er begierede Otte Nævermand paa sin faders Veigne beskreven til tingsvidnis erholdelse, som Retten consenterede.

Dernest blev restantsen saavel paa forleden Aars skatter som dette Aars tvende terminer forfattet og oplæst og forseiglet, saasom ingen indsigelse derimod blev giort.
 
 
 
 

Anno 1726 d/en 18 Julij er holdet Almindeligt Sommer Skatte og Sage Ting med Allenfits Schibbredis Almue paa Tingstedet Qvame, nærværende udi fogedens loulige forfald, hands beskikket befuldmægtig tiener Peder Bejer, Bøigdelensmanden Elluf Mundal og edsorne og tilforordnede Laugrettesmænd Ole Lechnæs, Magne Mundal, Askild Hougsdal, Aamund Haannesdal, Baar Hopland, Lars Lechnæs, Halvor Nepstad, og Thommes Øfstegaard med mere tingsøgende Almue,

Hvorda, efterat Retten udi hands Maj/este/ts høje Nafn var sat, og Almuen til fredelighed, ædruelighed og ærbødighed imod Retten og dends Betiente advaret er først tinglyst alle de allernaadigste udgangne

1726: 72b

Patenter, forordninger og Anordninger som fol/io 66 og 67 findis extraherede dernest blev tinglyst.

1. Biscop Marcus *Mulles (Mullers) udstedde Bøxelbrev til Eskild Ivers/øn paa 18 merker Smør udi Sætre, uden reversen at anvise dat/erit 13 Apr/ilis 1726;

2. Nils Knagenhielms udstedde bøxelbrev til Ole Peders/øn paa 1/2 løb Smør og 1/4 t/ønne Malt udi Tvedt, uden reversen at anvise, samme Bøxelseddel dat/erit d/en 4 Maj 1726.

Og efterat Skatterne saavit dennesinde var at bekomme vare anammede, blev foretaget med Sagerne og hafde da

Bøigdelensmanden ladet for Retten indkalde Nils og Anders Sem efter forrige tiltale, item Vidnet Marrite Seim der under 20 lod sølvs Bøder er paalagt at Vidne;

Begge de indstevnte møtte og tilstode loulig at Være stevnte og til at anhøre det indkaldede Vidne, ligeledis tilstod Vidnet at Være loulig [stevnt] at Vidne i Sagen - for hvem Eden blev oplæst, betydet og forklaret sampt tilholdet sin Sandhed at udsige og intet dølge; hvilken og derefter edelig udsagde: at Nils Paalsøn Sem kom en Søndag i deris stue og begyndte at *skiendte og bande de og reist saa op af forsætet som hand hafde sat sig paa og gik op til hendis Mand som sad i sit høisæde og slog ham med sin haand i ansigtet eller hovedet, saa huen gik af eller drev af hands hovet, dog Var Nils Seim ei drukken samme dag og ei videre kand erindre, dog efter spørsmaal svarede at hendis Mand ei giorde ham det allerringiste.

Sagen udsettis til det andet Vidnis forklaring kand afhøris.

Dito haver ladet stevne Aslak Hansøn Fosse for fortilig sammenleje med sin huustrue alt til straf lidelse og egte bøders erleggelse efter Loven,

Dend indstevnte blev tilspuurt hvad tid hands Bryllup stod, svaret S/anc/te Hans dag og hands huustrue kommen i Barselseng Kyndelsmisse tider;

Herom reqvireris Sognepræstens attest til videre efterretlighed.

Dito haver ladet stevne Arne Espeland efter forrige tiltale til egtebøders erleggelse, som da Var paalagt at forskaffe Præstens attest;

Dend indstevnte møtte og hafde ikke SognePræstens attest, men foregav denne sind er at være skeed ved hands *udmarks (utmarsj?);

Peder Bejer henstillede Sagen til Rettens Kiendelse.

I regarde af hands forfald finder Retten billig at hand ei videre bør bøde end for sin hustrue 2 rdr 12 s/killing hvilke inden 15 dager under Nam bør erleggis og for sin egen person være frie.

1726: 73
 
 

Fogeden haver ladet stevne Ole Sælevold og Mons Sællevold for indbyrdis Slagsmaal sammen Pinse tider dette Aar; til Vidne Nils Siurdal og Johannes Tollishoug alt til strafs lidelse og Bøders erleggelse efter Loven.

De indstevnte møtte og tilstode loulig at Være stevnte for denne Sag, men ei vidnerne;

Mons Sællevold forklarede at hand blev af Ole forbudet et stykke bøe at Kiøre over Ole tilhørende, men *Mogen (Mågen? = svoger, eller Mogens?) formeente at maatte Kiøre, da sagde Ole at hand ei skal Kiøre uden hand vil være saa goed som Verfader og slog saa næven i bordet for ham og tog ham i Skiegget;

Ole forklarede at da først hand kom i stuen var hand lit drukken og hørte at Mons talede om en *Ved og negtede ham for den paa Vejen men ved ei hvad videre var skeed, men var drukken og Mons lit med - Vidnerne refererede hand sig til og dets forklaring.

De nafngivne Vidner vil loulig indstevnis til edelig forklaring i denne Sag, da videre skal kiendis hvis lov og ret medfører.

Ole Sællevold haver ladet stevne Mons Sællevold fordi hand ei vil holde Gaardsens *Gield (Gierd?) ved lige med ham som veigris.

Mons Sællevold møtte for Retten og tilstod sigtelsen.

Som denne Sag dependerer af Siun og grandskning, saa henvisis denne Sag til Aastæden, hvilket naar skeer skal kiendis hvis lou og Ret medfører.

Askild Helland haver ladet stevne Barbro Olsdatter som hafde tilsagt ham sin tieniste og derpaa taget fæstepenger, sampt Været udi hands tieniste 5 Uger og siden qvitterit tienisten og gaaet til hands Broder i tieniste alt til strafs lidelse efter Loven.

Magne *Muldal (Mundal) svarede for den indstevnte at hon begierede tid til høsten;

Citanten møtte og forklarede at hand tilspuurte hende om hun blev hos Knud Nepstad ? hvortil hon svarede ham at have været nok og lenge der og ei ville blive hos ham lenger; siden tilspuurte hand hende om hon Vilde tiene ham og Knud halve ? hvortil hon svarede nej, men vilde tiene ham allene; hvorpaa Citanten svarede at hand ikke vilde bede mere om hende førend hand talede med Knud; saa gik hand otte dager derefter og talede med Knud derom om hand vilde have pigen igien saa vilde hand ei bede om hende men vil hand ikke have hende, saa vilde hand bede efter hende; hvorpaa ham intet svar af Knud blev givet og leverede saa pigen haandpenger som Knud saa der paa og da intet talede der imod, og sagde saa til pigen

1726: 73b

nu lider jeg paa din tieniste efterdi du haver taget imod haandpenger og din huusbond seer derpaa og ei taler derimod; hvortil hon svarede hand beder ei om mig, nu tid er at bedis om tienere og ei taler imod haandpengene saa vil hand ei have mig og jeg ei være hos ham; og kom saa Knud da det led til Vaaren da tienestepigen skulle kom/m/e til Citanten og baed om hende til tieniste, hvortil Citanten siger sig at have svaret, hvis hand kunde skaffe ham en anden, saa vilde hand overdrage ham hende, ellers kunde hand ikke, saasom dette skeede først Vorsmisbild. Siden fik de Johannes Dalen at gaa til Citanten at bede ham fra Knud overdrage sig denne omtvistede tienistepige, hvilket Citanten sagde sig ei at Kunde giøre, men naar hon kommer til ham i tieniste, skal hand see til at overlade hende til ham halve en stund indtil hand kand faa sig nogen hielp; og var saa en Uge hos Citanten og gik saa til Knud en Uge og Varede dette saaledis at hon i fem uger var hos ham og blev Knud saa hielpeløs og miste sin pige, da vilde hon til Knud som hielpeløs var, da gav Citanten hende lov paa en Uge indtil Knud kunde høre sig om hielp, og kom saa ei mere igien og kom Knud siden til ham og sagde ham at hand ei fik pigen igien, som og sked er.

Barbro Olsdatter foreleggis til neste ting personlig at møde og svare til Sagen; thi ellers bliver der endelig dom i Sagen given efter Citantens paastand.

Derefter blev restantsen for forleden Aars Skatter forfattet og oplæst, item restantsen paa de tvende terminer og forseiglet.
 
 
 
 

Anno 1726 den 19de Julij er holdet almindeligt Sommer- Skatte og Sage-Ting med Herløe Skibredes Almue paa Frechoug; nerværende paa Kongl/ig May/este/ts Foegeds veigne hans Fuldmægtig Tiener Peder Bejer, Bøygde Lensmanden Anders Tvedten, og Eedsorne og tilforordnede LaugRættesmænd, Nils Erstad, Iver Hopland, Jan Krogaas Siur Kierregaard, Ole Frækhoug, Michel Moldeklef, Rasmus Haugland, Clemmet Søre Hougland, med mere Tingsøgende Almue;

Hvorda, efterat Rætten udj hans May/este/ts høye Navn var sat, og Almuen med øvrige tingsøgende advaret, at forholde sig Ædruelig, Fredelig og Skichelig inden Tinget mod Rætten og dendz betiænte, er først Publiceret alle de Allernaadigste udgangne Forordninger, anordninger og patenter

1726: 74

som folio 66 og 67 findis extraherde - dernæst blev Tinglyst.

1. Peder Hofmands bøxelbrev /: med Leilendingens hosføyede Revers :/ till Nils Ellingsen paa 18 M/erke/r Smør og 6 Kander Malt; dat/erit 21de Junij 1725.

2. Welædle og Høyærværdige Biscop Mullers bøxelbrev till Oluf Willumsen; paa 1/2 løb Smør 1 fierding Malt dat/erit 29de Martij 1726.

3. H: Hendrichsen Urdals bøxelbrev till Nils Mikkelsen paa 1/2 løb Smør 1/2 t/øn/de Malt dat/erit 4de Maij 1726.

4. Præsident Christian Krags udstedde panteforskrivelse til Adelis Bredal paa 300 Rdr dat/erit 10 Julj 1726.

Og efterat Skatterne saavit dennesinde var at bekomme vare anammede blev foretaget med Sagerne; og hafde da
 
 

Elling Stien ladet stevne Samuel Stien for Slagsmaal efter forrige tiltale: item Vidner Helge Stien og Johannes Aasebøe, alt til strafs lidelse efter Loven;

Samuel Stien møtte og tilstod loulig at Være stevnt baade for Sagen og til at anhøre Vidnisbyrdene;

Begge Vidnerne møtte og tilstode at Være loulig stevnt til at vidne i Sagen; hvis Vidnisbyrders afhørelse Citanten forlangede; for hvem og eden blev oplæst betydet og forklaret sampt tilholdet deris Sandhed at udsige og først fremkaldet

Helge Stien som edelig udsagde: Efter Spørsmaal, hverken at have seet hendis Mand slaa Citanten, eller truet ham af Vred hue eller hørte ham udskielde og ilde tiltalis; efter Spørsmaal af Citanten svarede Vidnet, at hendis Mand Samuel Stien haver slaget Vand over Citantens Huustrues brøst; og Samuel Stien svarede at dette skeede derfore at Citantens Koene var skiden og hand vilde tage hende reen; Citanten ?{.....}? tilspuurte vidnet om ei hands huustrue blev neddrevet af dend indstevntis stue ? svared nej: men ud leed:

Det andet Vidne fremstod dernest og edelig udsagde: at da hand blev begiert af Elling Stien at gaa ind i Samuel Stiens huus og der indkom, kom Elling Stien med efter og hands Koene siden derefter; og hilsede Elling i huuset og bad Guds fred, og blev ei var hvad Svar derpaa blev givet, og tilspuurte Elling Stien Samuel hvad hand hafde giort, ham(?), saasom hand nu har vidne med sig at anhøre det, da svarede Samuel hvad har jeg giort dig efterdi du sanker prov paa mig; derpaa Elling sagde øgede dine og Smaalen din op æder Ageren din; hvorpaa Samuel svarede: har jeg saa ofte betalt dig saa kand det enda skee; derpaa taugde Elling en stund saa reiste Samuel sig op af benken som sad og ardbeidede paa et Kiørrel og {sagde} tog Elling fat i skuldrene og rystede ham, og kom saa Ellings Koene igiennem stuedørren sigende, saasaa her er Vakkert huus, da tog Samuel hende i dørren og vilde lede hende ud og fik hende ei ud, siden tog hand hende derfra ned til et Skab og ledde hende ud og

1726: 74b

slog saa en Vandpotte over hendis brøst, enten det Var urin eller reent vand, ved hand ikke; og kunde hand ei vist vide paa hvad Maade Og hvorledis hon kom paa dørren, men ellers sagde hand deponenten at Være begiert til \at/ gaa der ind fordi Samuel vilde giøre Mord paa ham ? hvilket hand fragik;

Videre sagde Parterne sig ei at have at erindre i denne Sag, men henstillede Sagen til Rettens

Kiendelse.

Retten finder Sagen *at (af) denne beskaffendhed at uforligelig grandhefd imellem disse indstevnte har været, hvorved Synd og ondskab er voxet som begge parter ere skyldige udi; i det den ene haardelig beskylder, den anden igien verre svarer og handler; thi finder Retten billig, at de begge bør bøde til de fattige for deris uforligelige levnet med hin anden, saa at Elling bør give 2 lod Sølv og Samuel 4 lod Sølv inden 15 dager under nam; dog med denne advarsel, at hvem af dem med uforligelighed, uden ved loulig Rettergang sit Klage og forurettelse ærbødig fremfører, skal foruden de rette bøder end ogsaa give til de fattige forud 4 rdr.

Velbaarne frue Grans har ladet stevne Bøigdelensmand Anders Tvedten med skriftlig Varsel af 25 Junj 1726 som blev læst saa formeldende:

Dend indstevnte møtte ikke ei heller nogen paa hands Veigne; da dog Stevnemaalet ved hands paateignelse befindis at Være forkyndt uden reservation; dend indstevnte møtte ikke, ei heller nogen paa hands veigne;

Paa Citantindens Veigne møtte Christian Højer og begierede laudags foreleggelse for den indstevnte.

Efterdi Bøidelensmanden Anders Tvedt ved sin paateignelse uden exception paa Stevnemaalet tilkiendegiver at Stevningen ham er forkyndt, og nu ei møder eller lader svare til Sagen, saa forelegges ham efter Citantindens fuldmægtige Mons/ieu/r Højers paastand laudag til først holdende ting i Sagen at besvare, thi ellers bliver efter Citantindens Stevnemaal og andre giørende prætentioner endelig kiendt i Sagen.

Casper Rik lader stevne Jacob i Toft efter forrige tiltale og *og hafde Jacob i Toft med Contrastevning ladet indkalde Casper Rik af dato 1 Juli 1726, som blev læst;

Hans Stephensøn Mons/ieu/r Furstenbergs tiener møtte paa hands Veigne som fuldmegtig for Casper Riks Sag og Svarede efter Spørsmaal at hand ei ved eller har hørt at denne Stevning skal Være loulig forkyndt og ingen ordre fra sin

1726: 75

principal derom hafde at svare; hand indgav ellers paa Mons/ieu/r Furstenbergs Veigne *ed (et) indleg af 19 Julj 1726 som blev læst saa formeldende.

Jacob Toft producerede hands indleg af 19 Julij 1726 som blev læst.

Efterdi Caspar Rik efter Rettens Kiendelse har indgivet *teigning (Reigning?) og Jacob Toft begierer deraf copie til *besvvarelse, saa bevilgis ham saadant til neste ting at faa besvaret, sampt da og bevise, om hand nogensinde af Caspar Rik har været bog begierende og den ei faaet, da videre skal kiendis hvis lou og Ret medfører.

Hans Hesdal haver ladet stevne Mikkel Johansøn Fosse efter forrige tiltale, til Vidne derom Anders Nedre Tvedt, Ole Sagstad, Kari Nilsdatter, Anders Halvorsøn Holme, og Ole Rasmus/øn Hestenæs,

Mikkel Johansøn Fosse møtte og tilstod loulig at Være stevnt for denne Sag og til at anhøre disse Vidners forklaringer;

Vidnerne møtte ogsaa og tilstode loulig at Være stevnte til at Vidne i Sagen;

Mikkel blev tilspuurt om hand har ulovet taget Citantens hest og den brugt,? svaret at hand ei kand vide om det Var hands eller en andens; tilspuurt hvorledis Leeten paa hesten Var ? svaret røbrun og at det Var en øeg; forklarede ellers at hands huusbond ei var hiemme og hand tilspuurte sin Madmoder hvad hand og de andre tienere skulle giøre, som dem svarede at de Kunde gaa bortom gaarden og tage lit torv op af diget og ligge det over marken til tørking, saa sagde Ole, hesten vor skal være vis (vid?) i dag, saa svarde Madmoderen dem om de ei finder deris egen faar de tage hvem de finder og skeede dette tet med Gierdesgaarden i Myhren; og tog saa Ole et bettel med lig Nord om gaarden og gik saa til Ardbeids og besaa paa og hvorledes de skulle faa torven op, saa sagde Ole at hand vilde gaa op og finde hesten, hvorpaa Citanten sagde sig ei at Kunde befatte sig med at tage under torven og vilde selv gaa efter hesten, gik saa et lidet stykke op i gierde ved et smale huus et got steenkast fra det sted de stod og saa nord efter Marken og blev Vare øker ved *Askild Hougen* (Stadnamnet Askildhaugen?) og sagde maaskee hand ei er der, saa svarede de andre ham, saa tag enqvard eller hvad du finder, saa gik hand Nord og fant ei deris, hvilket hand og sagde til sine medtienerne, hvilke svarede ham, saa maa du tage hvem du finder og hafde saa en øg hiem og lagde seel paa hand, drog nord om gaarden i myren og læssede paa hesten eller øgen og kiørte det op paa bakkene til torkning, videre *brek saa hand ei paa øgen da hand sleppede ham, men tilstod at have kiørt med øgen fra frokost tid til merafte tid og hvilet imellem stunde; og ei saa ham siden enten levende eller død.

Citanten begierede Vidnernis afhørelse - for hvem

1726: 75b

Eden blev oplæst betydet og forklaret, sampt tilholdet deris Sandhed at udsige og først fremkaldet

Anders Nedre Tvet som edelig udsagde: efter tilspørgelse ei at have kiendt Hans Hesdals øg, dog hafde den lysebrun farve; men som hand mod Middags bild skulle gaa i marken og et stykke fra stod dend indstevnte og de andre Lensmandens drenger og kiørte med en fremmed øeg af Leed som Hans Hesdals men tenkte at det var Vitteis Enkis øg; og var ingen øg dø den dag de kiørte men dagen efter kom tidende at der laaeg en død øg og Hans Hesdal hafde mist sin, som der død laaeg og var den samme øg som den indstevnte kiørte med; men vejen var en tie favner lang de kiørde med; men om hon døde af dend kiørsel eller ei, det kand hand ei sige;

Ole Sagstad forklarede dernest edelig: at hand var paa Lensmandens Gaard og ardbeidede den samme Tid dend indstevnte med de andre drenger drog i Marken, da blev hand Var at Mikkel kom ridende bort med løden paa en øg med seele, tindle og slede, og for bort i Marken med den og blev var at det var en fremmed øg og ei deris egen, af leed Liøs rød eller rødbrun, saa for drengene i Marken og kom Anders Nere Tved andre Morgenen til ham medens hand stod paa ardbeidet og sagde, Ole har du noget hørt om den øgen som ligger død i Marken ? hvortil deponenten sagde nej: og sagde Anders til Ole har du ikke hørt det saa tie ? og derpaa svarede Ole, ligger der en død, hvortil Anders svarede ja: Ole tilspuurte Anders hvem mener du der ejer ham ? Anders svarede jeg tror det maa Være Vitter Koenens sin, saa sagde Ole, gaar den her oppe; ja sagde Anders hand plejer gaa her saa tag om tag om Sommeren, og sagde Anders det var synd i at de skulle miste øgen, hvortil Ole svarede: mener du det var den samme de kiørde med, ja sagde Anders hva Var det heller; og har end hørt det af andre (i) Naboeskabet at det var den samme øg som de kiørde med som død laag; ligeledis hørt det af Nils Erstad og flere; og ei at det var anden øg end de har kiørt med;

Kari Nilsdatter blev dernest fremkaldet og edelig udsagde: ei at have seet det selv men hørt det af Anders Halvorsøns Broder Johannes som fortalte sin fader at Anders Halvorsøn hafde sagt at de var befalet at bruge hvad øg de fant, naar de ikke fant deris egne, at Kiøre torv med og sagde at de hafde taget Hans Hesdals øg og kiørt med saa nær til Qvels og der de slippede ham der laaeg ham og var sam/m/e øg som de kiørde med; og har samme dreng forkyndt det samme for hendis husbond Arne Hiertaas, som og det af samme dreng har hørt;

Anders Halvors/øn

1726: 76

Holme forklarede edelig som var 19 Aar g/aame/l at hand tiente Lensmanden Anders Tvedten; og forklarede som forrige indtil de kom ned med Øgen og kiørte hand med øgen som var rødbrun; og gik med kiørselen som Mikkel forklaret haver, men ei saa ham siden den Var død; og mest opraadnet; og ved ei om det Var samme øg de kiørte med dog var den fremmet og ingen har liust øg uden Hans Hesdal;

Ole Rasmus/øn Hestenæs aflagde dernest sit edelige Vidne i Sagen; og forklarede som Mikkel hafde forklaret, men ei ved om det var samme øeg som de kiørde med, som død laag;

Som Vidnerne og tienerne tilstaar at være beordret af sin Madmoder Marte Nilsdatter til at tage og Kiøre med denne fremmede øg, saa vil hon tillige med de andre indkaldis for at høre hendis tilstaaelse; da videre skal kiendis hvis lou og Ret medfører.

Dernest blev restantsen forfattet paa forleden Aars Skatter og dette Aars tvende terminer, *da videre skal kiendis hvis lou og Ret medfører.*

S/igneu/r Jan Willumsøn lod paa sin huustrues Veigne tinglyse sin Odels Ret til hvis Gods hendis salig fader kand have bortsoldt,
 
 
 
 

Anno 1726 d/en 23 Julij er holdet almindeligt Sommer Skatte og Sage Ting med Sartor Schibbredis Almue udi Schogsvaag nærværende udi fogedens loulige forfald hands beskikket befuldmægtig tiener Peder Bejer, Bøigdelensmanden Nils Bildøen og edsorne og tilforordnede Laugrettesmænd, Arne Skoge for Nils Foldnæs, Jacob Tøssøen, Ole Monsøn Kallestad, Villum Mittvedt, Hans Hidsøen, Lars Ystvedt Peder Hamre, Ole Waage med mere Tingsøgende Almue.

Hvorda efterat Retten udi hands Maj/este/ts høje Nafn var sat og Almuen til fredelighed, ædruelighed og ærbødighed imod Retten og dends betiente advaret, er først tinglyst alle de allernaadigste forordninger og anordninger, sampt høiøfrigheds Befalinger som fol/io 66 og 67 findis extraherede - dernest blev tinglyst

Høiædle og Velbaarne H/er/r Stiftbefalingsmand Undals Høirespective Constitution til Mathias Rasmusøn paa at Være Kræmmer udi Sollisvigen dat/erit 3 Julij 1726.

Ole Cosmus/øn Bornemands udstedde bøxelbrev til Jens Nils/øn Snechevigen paa 9 merker Smør udi Strømme dat/erit 28 Maj 1726.

Ditoes udstedde bøxelbrev til Mikkel Olsøn Dolvigen paa 1 1/2 pund fisk udi Arefiord, dat/erit 18 Decembr/is 1725.

Thommes Hans/øn Schages udstedde bøxelseddel til Rasmus Nils/øn paa 18 merker fisk udi Schage, dat/erit 23 Julij 1726.

Og som ingen Sager til paakiendelse Vare indstevnte blev Restantserne forfattet og forseiglet.
 
 
 
 

Anno 1726 d/en 24 Julij er holdet almindeligt Sommer Skatte og Sage Ting med Schiolds Schibbredis Almue paa Gaarden Søreide, nærværende udi fogedens

1726: 76b

Loulige forfald *hand beskikket Befuldmægtig tiener Peder Bejer, Bøigdelensmanden Ole Totland og edsorne og tilforordnede Laugrettesmænd, Albert Tistad, Arne Bratland, Nils Øfre Dyngeland, Nils Heldal, Lars Myrdal, Nils Birkeland, Jens Espeland, og Nils Øfstuus med mere tingsøgende Almue,

Hvorda, efterat Retten udi hands Maj/este/ts høje Nafn var sat, og Almuen til fredelighed, ædruelighed og ærbødighed imod Retten og dends Betiente advaret, er først tinglyst alle de allernaadigste forordninger og anordninger sampt høiøfrigheds befalinger som fol/io 66 og 67 findis extraherede - dernest blev tinglyst

1. Lector Bornemands udstedde bøxelbrev til Mons Rasmus/øn paa 12 merker Smør udi Knappen, item leilendingens derpaa fulte revers dat/erit 26 Apr/ilis 1726.

2. H/er/r Amptmand Michael Storms udstedde Bøxelbrev til Ane S/a/l/ig Jacob Giesis paa 1/2 løb Smør udi Møllendal, item leilendingens derpaa fulte revers dat/erit 5 Decembr/is 1725.

3. Stephen Olsøn Sætre og Johan Adolphi udstedde Skiøde til Ole Johansøn Smørraas paa 5 1/4 merker Smør 7/144 huud udi Smørraas, tilforne arvet og Kiøbt 18 merker Smør 25/144 huud, saa hand nu er ejende over alt 23 1/4 merker Smør 32/144 huud udi Smørraas, dat/erit Søreide d/en 24 Julij 1726.

4. Catharina Osia de Finis udstedde bøxelbrev paa et aaremaal til Anders Hansøn paa 4 p/un/d Smør udi Søreide, uden reversen at anvise, samme Bøxelseddel dat/erit 20 Julij 1726.

5. Wilhelm Hansens udstedde Bøxelbrev til Nils Olsøn Østevold paa 1 løb Smør og 1/2 huud udi Schage, item leilendingens derpaa fulte revers dat/erit 8 Martij 1726.

6. Lars Schiold, Mikkel Grimstad og Anders Madhopens udstedde Skiøde til Nils Olsøn Østevold paa hver sine 9 merker Smør 1/16 huud udi Schage, tilsammen 27 merker Smør 3/16 huud, derforuden selv ved sin huustrue Arvet d/en 14 Sept/embris 1709 9 merker Smør 1/16 huud og d/en 2 Sept/embris 1711 18 merker Smør 1/8 huud, tilsammen alt det hand udi Gaarden Schage er ejende 2 p/un/d 6 merker Smør 3/8 huud udi Schage dat/erit 24 Julij 1726.

Og efterat Skatterne Saavit dennesinde Var at bekomme vare anammede, blev foretaget med Sagerne og først Kongens og hafde da

Bøigdelensmanden Ole Totland haver ladet stevne Anders Millistvedt, fordi hand for ungefær et Aar siden haver antaget et løst qvindemenniske udi sit huus som der hos ligget i Barselseng og ladet hende fra sig Komme uden at have givet øvrigheden det til kiende, derfore at straffis efter Loven.

Dend indstevnte blev tilspuurt om hand ei herfore loulig er stevnt,? svaret jo; end efter tilspørsel svarede at i fior lit herefter kom der udi hands huus et qvindemenniske som hos ham laaeg i barselseng og fødde et Barn som blev døbt paa Phanøe efter hands sigende af H/er/r Søren de Fine, og at samme Barn var

1726: 77

en datter; og ei have givet fogeden eller Lensmanden det tilkiende; og var hos hende da hon fødde hans huustrue Marrite og Kari Olsdatter Vaxbøe; og heder samme Giertrud Jacobsdatter, som end nu skal tilholde i Bergen og kom til ham paa en Søndags Morgen og fødde Barnet om Mandagen og Onsdagen derefter barnet døbt og om torsdagen blev hon ført til Bergen ved en fremmet Mand som nu sigis at være død og ei nafngav hans nafn;

Peder Bejer paa fogedens Veigne paastod dom efter Loven;

Som Anders Millistvedt for Retten tilstaar ei over tre fierding aar at have givet Øvrigheden tilkiende det løse Menniskes Barnefødsel, men det ladet fra sig komme uden at øfrigheden om de *reqvistis kunde efterspørge som til opliuslighed om saadannes omstendigheder reqvireris, bør for saadan hands fordølgelse i følge af Lovens 6te Bogs 13 Capit/ul 30 art/icul at straffis paa sin yderste formue.

Arne *Toltand (Totland) og Lars Birkeland haver stevnt Lars Byenæs efter forrige tiltale og laudags *forelleggelse;

Lars Byenæs møtte for Retten og formeente at have Rettighed til at grave hands huustrue, hvor hand haver gravet tilforne uden vedderlaug;

Citanterne møtte og forklarede ei at være accorderit med ham om noget eller hand dem noget bydet haver; og paastod dom efterdi liget blev gravet paa Gulvet og derfore ei betalt, hand da bør betale dem efter ordonnancen, og erstatte Skaden;

Og Lars henstillede Sagen til Rettens Kiendelse og vilde give dem deris begiering om ei anderledis skal skee; og blev saa accorderit om 8 merker.

Efterdi parterne ere \med/ hin anden forligte om 1 rdr 2 merker om Grafsteden, saa tilfindis Lars Byenæs samme at betale inden 15 dager under Nam efter Loven, og erstatte Processens Omkostning med 1/2 Rdr under lige adfærd.

Fogeden haver ladet stevne Albert og Peder Tistad efter forrige tiltale;

Skafferen Ole Mittun møtte for Retten og forklarede at de indstevnte ei vilde fløtte men hafde negtet dem;

Peder Tistad møtte og forklarede at have været med *skiøvn (sjøen? / sjøvei?) og vilde fløtte og da vilde Skafferen ei at hand skulle fare, laante dem sin baad og ei fik lov at føre;

Albert forestillede Retten at Være Præstens Medhielper, og hafde derfore giort sin undskyldning fordi hand hands embedis Veigne skulle møde paa Præstegaarden Phanøe; hvor hand ogsaa møtte som hands Grande og Præst vidne skal om paagielder; foruden det foregiver hand og at Skafferen haver tilsagt andre som hand fordølger;

Peder Bejer henstillede Sagen til Rettens Kiendelse og producerede Stiftbefalingsmandens attest om fri skyds pas af 18 Maj 1725.

Efterdi Albert Tistad forklarer for Retten at Være Præstens Medhielper og udi sit Embedets forretning tilsagt at møde paa Phanøe Præstegaard

1726: 77b

dagen efter hvor hand har været; Loven ogsaa befrier ham for ald Skyld, undtagen naar det Kongelige foget(? - ordet retta på) igiennem Reiser eller anden høinødvendig Aarsag landet trenger; Peder Tistad ogsaa forklarer som ei heller modsigis at have været med *Søven (sjøen? / sjøvei?) og vildet giort sin skyds sampt til samme skyds udlaant sin Baad, som *hands endog selv har villet følge, saa viger begge disse indstevnte fri for Citantens tiltale i denne Sag.

Lars Byenæs haver ladet stevne Paal Bynæs for sig pligtige dagløn for Hopsbruen og det for 13 dags ardbeids; samme ham at betale og erstatte Processens Omkostning;

Paal Byenæs møtte for retten og blev tilspuurt hvem som endnu rester paa Bruen,? svaret Anders Hammersland, hos Dolvigen 4 Mænd, Paal Eide, Joen Noreide, paa Houkeland 4re Mons Søvigen; Iver Søvigen; af hvilke Anders Hammersland har betalt, Stephen Dolvigen har betalt, Mikkel Dolvigen betalt Paal Dolvigen betalt, Mons Søvigen Ogsaa betalt, Rasmus og Mons betalt og Nils Eide betalt, saa Paa Eide rester Joen Noreide, Ole og Mathis Houcheland, og Iver Søvig erbyder sig for 8 s/killing.

Paal blev tilspuurt om hand har været tilsagt til at indkræve disse penger ? svaret nej.

De endnu herudi resterende vil inden første søgis til mindelig betaling med paagaaende omkostning; eller og vil de indkaldis til neste ting baade til betaling og Processens Omkostnings erstatning.

Jukkum Schaale har ladet stevne Ditmer Kokkum efter forrige tiltale og Rettens Kiendelse af 6 Maj afvigt.

Ditmer Kokkum møtte ikke efter 3de gangis paaraabelse ei heller nogen paa hands Veigne;

Jockkum Schaale møtte for Retten og paastod dom i Sagen.

Stevnevidnerne Lars Myrdal og Lars Lilletvedt afhiemblede at have givet ham Løverdags 14 dagis Varsel og talte med hans Koene.

Sagen optagis til doms til i Morgen Klokken 7, da den skal vorde afsagt.

S/igneu/r Henrik Korts /: der paa hands huustrues Blanseflor Schottis veigne er odelsberettiget Og rette odels løsningsmand til de tvende Tydske Møllegrunder med dessens tilhørende pertinentier inden og uden gierds etc som nu tildeels beboes af S/igneu/r Hermand Morrits og af Madame S/a/l/ig/ Jørgen Elfrings efter de derpaa udstedde Skiøder og Kiøbebreve dessens formeld :/ lader lyse hands Pengemangel til at indløse de tvende benefnte Møllegrunder og herligheder, saasom hand som melt som odelsberettiget dertil agter dem med redepenger at indløses og indfries.

Ole Smørraas haver ladet stevne Lars Olsøn Smørraas efter forrige tiltale af 6 Maj nest afvigte;

Dend indstevnte møtte Og tilstod loulig at være stevnt for denne Sag og ei igiengivet ham sin bøxel paa de 6 merker Smør hand haver

1726: 78

tiltaget sig uden Lov og dom, svaret nej: og forklarede Lensmanden Ole Totland og Arne Totland og Nils Dyngeland at den tid Accorden skeede imellem ham og Nils d/en 24 Apr/ilis 1723 om at Ole for en Kort tid skulle have afstaaet til Nils Smørraas 1 p/un/d Smør blev af dem udsteent efter mellemhandling end 6 merker Smør udi dette pund Smør soldte siden Nils til sin Broder, som imod denne conditionale Accord bemegtiger sig uden dom dette pund og 6 merker Smør uden bøxels tilbage leverelse, som heele sammenhengen er;

Lars Olsøn forklarede at skal bevise at dette omtvistede pund Smør af ham har ment beboes efterdi hands stedfader ei vilde bruge det; men den 1 s/killing eller de 6 merker Smør har hand ei bedre vist af ? *Lars svarede at have tilbudet ham Gaardeparten til bøxel, men ei kunde overtale ham dertil, og nafngav Elluf Nodtved og Anders Nødtvedt;

Elluf og Anders Nødtvedt vil til neste Ting indkaldis for at aflegge deris Edelige forklaring om dend indstevnte har tilbudet Citanten hands ejende deel til Brug og besiddelse, da videre skal kiendis hvis lou og Ret medfører.

D/en 25 Julij blev Retten igien sat med foranførte Laugrettesmænd; hvorda blev *Afsag (Afsagt) dom imellem

Af denne Sags acter og Parternis indgivne Vidløftige Documenter udfinder Retten, at saavel Citantens fader, som Jukkum Schaale selv ere forbuuden til, naar Valkemøllens ejere og Ditmer Kochum nu haver haft fornøden Vand til deris Valke Mølle, at holde stille for dem efter de i rette lagde Documenters udviis, imod den derudi ansatte Betaling; dog finder ikke heller Retten, at naar Gud giver Vand i stor Velsignelse til alles nøtte, det da for Citanten bør spildis, naar alle der brugende kand være og blive hiulpne; Og Rætten holder og billig, at ligesaavel som Jukkum Schaale er og forbliver efter BevillingsBreve, Contracter, Bøxelseddeler og U-svekkede Dom forbuuden til i tørke og Manqvement paa Vand, at overlade prioriteten til Ditmer Kochum efter foranførte Documenter, saa bør ikke heller Ditmer Kokkum, naar Gud giver saadan Velsignelse af Vand, at hand og Jukkum Schaale begge ubehindret kand have deris fuldkomne Brug, bevise \U-Christelig/ fortrædelighed i at Lade Vandet til unøtte spildis, hvorom Vidnisbyrdene tydelig har forklaret dennesinde saaledis at Være tilgaaet, uden den som herimod bevislig handler vil være tiltenkt at give til de fattige 4 rdr; naar hands Brøst efterdags derudi bevislig skulle findis.

1726: 78b

Og som den anden paastevnte Post ei er bleven overbeviist Ditmer Kokkum, saa bliver hand og derfore dennesinde i denne Sag frikiendt; og ophævis saa Processens Omkostninger paa begge sider.

Dernest blev tinglyst Nils Øfstuus og Ole Ulsmoes paa egne og medinteressenters Veigne udstedde bøxelbrev til Lars Jacobs/øn paa 2 p/un/d 17 5/11 merker Smør og selv er ejende 6 6/11 merker Smør, tilsammen 1 løb Smør, dat/erit 14 Julij 1726 item reversen af samme dato.

Sluttelig angav Bøidelensmanden Ole Totland at have ladet stevne et løst qvindemenniske som hand haver utilkiendegivet spuurt at skal have ligget i Barselseng paa Millistvet af nafn Giertrud Jacobsdatter, og der avlet Barn eller rettere sige fød Barn som ved Phanøe døbt er, alt til sine Bøders erleggelse og at nafngive hvem hendis Barnefader er;

Dend indstevnte møtte ikke, ei heller nogen paa hendis veigne efter 3de gangers paaraabelse.

Stevnevidnerne Ole Mittuus og Ole Raae afhiemblede edelig at have stevnt hende med i gaar var otte dagis Varsel for denne Sag;

Thi henvisis Sagen til nyt Stevnemaal.

Til endskab blev forfattet restantsen saavel paa forleden Aars Skatter, som dette aars tvende terminer og for Almuen oplæst og af Retten forseiglet, og som ingen flere Sager efter paaraabelse denne sinde blev indstevnt, blev Retten og her ophævet..
 
 
 
 

Anno 1726 d/en 27 Julij er holdet almindeligt Sommer Skatte og Sage Ting med Mielde Schibbredis Almue paa Gaarden *Reistadd, nærværende udi fogedens loulige forfald hand(s) beskikket befuldmægtig tiener Peder Bejer, Bøigdelensmanden Johannes Øfste Mielde og edsorne og tilforordnede Laugrettesmænd, Ole Birkeland, Ole Hartvedt, Lars Qvisten, Magne Schor, Johannes Burkeland, Knud Wikne, Anders Præstun, og Nils Vikne med mere tingsøgende Almue,

Hvorda efterat Retten udi hands Maj/este/ts høje Nafn var sat, og Almuen til fredelighed, ædruelighed og ærbødighed imod Retten og dends betiente advaret, er først publicerit alle de allernaadigste udgangne forordninger og Anordninger, sampt høiøfrigheds Befalinger, som fol/io 66 og 67 findis extraherede. Dernest blev tinglyst

Magne Schaar og Aamund Groves udstedde bøxelbrev til Johannes Bastesøn paa 12 merker Smør og 8 Kander Malt i Hannisdalen dat/erit 27 Julij 1726.

Dernest fremstillede sig for Retten Knud Rødberg, Siur Littun og Jacob Joensøn og paa egne og medarvingers Veigne begierede disse tvende Mænd Anders *Brøg og Thommes

1726: 79

Havres edelige depositioner om deris Slegtskab til afdøde Ingeborg Larsdatter, som døde paa en gaard Sande Kaldet i Nordfiord; hvilke begge for Retten møtte og edelig forklarede sampt enstemmig, at Ole Larsøn Stavenæs, var den afdøde Ingeborg Larsdatters eldste Broder, som nu selv har efterlat sig Børn Johannes Havre, Magdeli Olsdatter, som og begge ere døde og haver efterlat sig Børn Johannes Havre (sine born:), en Søn Ole Hartvedt, og datter Magdeli Littun, og Marrite *Johansdatter (Johannes-), *Kari (Må vera Magdeli) Olsdatter, død og efterlat sig tvende døttre. Dend afdøde Ingeborg Larsdatters anden Broder Mikkel Jabne, død og har efterlat sig *en Søn\er/ Knud Rødberg, Anders Hane, Mons Hechland, Ole Setterdal, og datterdatter Helge Qvame, som hands lod arver; den afdødis 3die Broder Joen Larsøn Holdus, død, og har efterlat sig en Søn Jacob Joens/øn Holdus, som hands lod arver; den afdødis 4de Broder Morten Larsøn Setterdal, død og haver efterlat sig en Søn Johannes Mortens/øn og endeel andre Børn hvis nafne de ei kunde sige som hands lod arver; dend afdødis Ingeborg Larsdatters eldste Søster Synneve Vaxdal, død, og har efterladt sig BørneBørn Aaggete, Synneve, og Ane som hendis lod arver; den afdødis anden Søster Ane Fosmarken død og efterlat sig tvende døttre Ingeborg og Gundele som hendis lod arver, den afdødis 3de Søster Ane Larsdatter Sætterdal, død, og haver efterlat sig 3de Børn Askild Kalleklou, Lars Langhelle, og Magdeli, som hendis Lod arver; saa hendis Arvinger ere 4re fuldbrødre Lodder og 3de fuldsøstre Lodder;

Citanterne begierede beskreven hvad for Retten passerit er til tingsvidnis erholdelse, som Retten consenterede;

Og efterat Skatterne saa vit denne sinde var at bekomme vare anammede, blev foretaget med Sagerne og hafde da

H/er/r Giert Gieldmeiden hafde ladet stevne Johannes Viig til at anhøre efterskrefne Vidner Rasmus Hougsberg, Lars Qvidsteen, Anders Sundland, Johannes Øfste Mielde fra Havre, Mons Neste Mielde, Johannes Sundland, angaaende dend uroelighed og skieldsmaal ermelte Johannes Vig øvede imod ham ved Kirken Brudvig og siden ved hands hiemreise fra Kirken.

Johannes Vig møtte ikke efter paaraabelse af 3de ganger;

Stevnevidnerne Ole Weset og Ole Windaas afhiemblede edelig at have stevnt ham med nu i fredags Var fire Ugers Varsel til at anhøre foranførte Vidner og talte med ham selv paa Gaarden Wiig.

Alle Vidnerne møtte og forklarede edelig at Være stevnte til at Vidne i denne Sag;

Paa Citantens Veigne møtte Rasmus Joensøn og paastod Vidnernis forklaring og afhørelse, for hvilke Vidner, eden blev tydelig oplæst, forklaret og betydet, sampt tilholdet deris Sandhed

1726: 79b

at udsige: og først fremkaldet

Rasmus Hougsberg som edelig udsagde, til Citantens skriftlige indsente spørsmaal. 1. Om hand ei saae at Tambour Johannes Vig kom til Præsten paa Alle Helgens dag afvigte Aar paa den lige Vei hand gik fra Kirken, faa skrit derfra og med vred mun (mund) og Geberder tiltalede ham ? svaret ja; og sagde disse ord til Præsten dersom du haver taget min dreng fra mig, faar du selv lønne ham, jeg lønner ham ikke. 2. Tilspuurt om hand ei saa at Johannes Viig i samme Vrede Geberder løftede sin Staf hand hafde i haanden nu op nu ned imod ham medens hand tiltalede Præsten ? svaret ja, og at hand var vredagtig: fordi Præsten hafde faaet hands dreng fra ham; 3. Forklarede ellers at Johannes Viig sagde til Præsten naar det skal gaa derpaa an, saa æstimerer jeg dig ikke mere end den Kiep ieg bær i haanden; *3. Om Vidnet ikke hørte at Præsten med ald sagtmodighed talte til Johannes Viig at hand ikke skulle bære sig saa ad, hafde hand noget med ham at tale kunde hand komme til ham paa præstegaarden nu var det ei Tid med videre samme spørsmaal indeholder ? svaret ja. Til fierde spørsmaal svaret: at Tamburen svarede at hand ei æstimerede ham mere end den staf hand hafde i sin haand, men ei talede det om andre end om Præsten; til fembte spørsmaal svaret at Johannes Tambour fulte efter Præsten til hands baad, bandede og *skieldene bort i veiret som hand dog forstod at tilstaa Præsten; men siden de droge fra land og Johannes Viig var kommen i sin Baad, hørte hand intet af Johannes tale;

Lars Qvisten blev dernest fremkaldet og edelig udsagde: at Johannes Viig kom til Præsten samme dag strax neden for Kirkeledet vredagtig, men hvad ord hand talede til Præsten kand hand ei vide siden hand var nere ved Baaden; forklarede til andet spørsmaal, at da Johannes var kommen ned til Baaden løfte hand sin Staf op og sagde, har du taget drengen fra mig skal du betale ham som en raisonabel Mand; men Præsten svarede ei andet igien end dette drengen har jeg og drengen faar jeg beholde, jeg kand ikke selv dyrke min jord; men Johannes svarede igien ieg æstimerer dig ligesaa meget som min Kiep jeg bær i min haand; og var Johannes drukken den dag og fulte efter Præsten vredagtig ner ad til Baaden \som paa Vejen paserede/, men ordene kunde hand ei høre af ham; forklarede ellers efter spørsmaal at Johannes roede efter dem siden de lagde fra land, men ei blev var eller hørde de noget uskikkeligt.

Anders Sundland blev dernest fremkaldet og edelig udsagde: som forrige og at ordene som udtalte blev af Johannes siuntis hand at skee af ifrighed; hørde ham og sige jeg æstimerer det ligesaa meget som den stok, men hvem eller hvad det Var, kand hand ikke vide men at Præsten bad ham tale med sig om hand hafde noget at tale med ham paa Præstegaarden, men kand ei erindre hvad Svar Tambouren derpaa gav, videre ved hand ei at forklare;

Johannes Øfste Mielde blev

1726: 80

dernest fremkaldet og edelig udsagde: at det første hand hørte af tambouren tale, var dette da de vare komne paa Bryggen ved Søen har du taget min dreng fra mig maa du betale ham raisonabelt og talte videre om den ordre som skal være udgivet om at blive assisterit tienere, formeenende hand som Soldat, burde frem for en anden nyde dreng, og sagde jeg æstimerer det lige saa meget som den Kiep jeg bær i min haand, men hvem eller hvad hand der med meente kunde deponenten ei sige forvist; og ei er videre herom vidende.

Mons Neste Mielde forklarede edelig: at da Præsten kom gaaendis neden for Kirkegaarden, kom Johannes Tambour til hand \og sagde/ at hand holt det underligt at nogen kunde udgive ordre til at fratage en Soldat sin dreng, saasom hand burde have en for en anden, efterdi hand kunde komme til at marchere ud og hafde saa ingen som kunde bære et Vedfang for hands Koene, og da hand kom lenger til Søen, hørte hand Johannes Tambour sige med opløftet Kiep i haanden, hand æstimerer det ligesaa meget som sin Kiep hand bær i haanden men hvem eller hvad hand svaret, dermed, kand hand ikke vide, og hørde ei noget videre passere siden hand og de vare komne hver i sin Baad; dog kunde hand ikke andet merke end at Johannes af Vrede talede med Præsten og ei kand erindre om Præsten noget svarede ham;

Johannes Sundland forklarede ei at have været den dag ved Kirken og derfore herom slet intet er vidende.

Ellers blev af tieneren begiert dette beskreven som for Retten passerit er;

Johannes Wig vil til neste ting indkaldis for at ærklære sig imod disse afhørte Vidner, og om hand kand have Contra vidner i Sagen tillades ham dem sam/m/e tid efter Loulig omgang at faa afhørte, ellers bliver Citanten Tingsvidnet bevilget.

Dito H/er/r Giert haver ladet stevne Ole Vatle efter forrige tiltale;

Ole Vatle møtte for Retten og fremførte dette blinde menniske med sig ved Nafn Lars Mikkelsen; som angav at hands Midler som Ole Vatle hafde fra ham bestode udi 12 rdr og har hand været hos Ole Vatle udi 24 Aar siden hands forældre døde; og efter tilspørgelse svarede at Præsten har lovet ham Livs brød, men om hand vil have ham der naar hand ikke faar noget af sit med sig, som lenge fortæret er, ved hand ikke og Ole forklarede end og om Præsten endnu ikke vil have ham, skal ham ikke herefterdags fattis huus og rygt, men Mad kunde hand ikke love ham alt, men Almuen for hielpe (forhielpe) ham med; Men efter tilspørgelse svarede dette blinde Menniske, at hand ei kand negte eller fragaa end jo Ole Vatle har fortient langt mere af ham end disse 12 rdr; og henstillede sin Sag under Rettens Kiendelse.

Retten finder denne Sag af saadan beskaffendhed efter examination og egen tilstaaelse af dette svage menniske Lars Mikkelsen, der selv tilstaar

1726: 80b

for Retten at Ole Vatle langt mere har fortient af ham end hand er ejende som Var 12 rdr, efterdi hand hos ermelte Ole Vatle har nøt underholdning og rygt udi 24 Aar; hvoraf ikkun kommer paa hvert Aar ½ rdr; Ole *Valte (Vatle) endogsaa for Retten lover at saafremt hand skulle forskydis, af Præsten skal huus og rygt ei efterdags feile ham, og vil hand haabe de andre Almuis Mænd og rekker ham sin barmhiertige haand til Livs ophold;

Thi kand Retten ei imod Samvittighed og dette Svage Menniskes egen retsindighed tilfinde Ole Watle at fra sig levere de 12 rdr, som udi 24 aar billig er fortæret men henstiller til Citanten om hand af Miskundhed uden vedderlaug vil bevise sin udlovede barmhiertighed saasom hand ei kand tilfinde Ole Vatle til den prætentions Ansvar: skulle dette elendige Menneskes tilstand ei bevege ham til sin belovede barmhiertighed, vil Retten leve i det gode haab, at denne Christendede Menighed nok seer der hen, at dette Svage Menniske ei formedelst mangel af Livis nødtørft skulle crepere.

Ane Ments har ladet stevne Mons Olsøn Heggen efter forrige tiltale og Rettens forrige foreleggelse; hvilken møtte og svarede ei videre at have til at producere end allerrede indgivet er;

Ane Mends møtte og formeente at maintineris (opprettholdes - av engelsk: maintain) udi sit Constitution, og paastod dom; men dend indstevnte forklarede at skal bevise, det hon ei holder sit gastgiæberie forsvarlig med Vahrer som bør forholdis;

Efterdi Mons Olsøn Heggen beskylder Ane Ments for ei forsvarlig at holde vedlige sit gastgiæberi saa foreleggis hand saadant til høste tinget at giøre \bevisligt/, da videre skal kiendis hvis Lov og Ret medfører.
 
 
 
 

Anno 1726 d/en 29 Julij er holdet almindeligt Sommer Skatte og Sage Ting med Arne Schibbredis Almue paa gaarden Yttre Horvig, nærværende Kongl/ig Maj/este/ts foged over Nordhordlehn og Wos S/igneu/r Jens Lem, Bøigdelensmanden Peder Larsøn Arnetvedt og edsorne Laugrettesmænd Jens Ulsetter, Halsten Rødland, Gregorius Søraas, Lars Melcheraaen, Askild Tuenæs, Erik Horvig for Ole Hole, Haldor Songstad, Mons Herland med mere tingsøgende Almue,

Hvorda, efterat Retten udi hands Maj/este/ts høje nafn var sat og almuen til fredelighed, ædruelighed og ærbødighed imod Retten og dends betiente advaret, er først tinglyst alle de allernaadigste udgangne forordninger og anordninger sampt høiøfrigheds befalinger som fol/io 66 og 67 findis extraherede - dernest blev tinglyst

1. Ole Olsøns udstedde revers til Ole Olsøn paa ½ løb udi gaarden Lødtvedt dat/erit 16 Apr/ilis 1726.

2. Alida Svanenhielms udstedde tillige med Stiftbefalingsmand Undal, H/er/r Oberste Munthe og H/er/r Byfoged Baggis Skiøde til Hans Olsøn

1726: 81

paa 1 p/un/d 6 merker Smør 12 Kander Malt udi Houchaas, dat/erit 29 Junij 1726.

3. Abel Cathrine S/a/l/ig/ de Finis udstedde bøxelbrev til Lars Anbiørnsøn paa en halv løb Smør udi Nore Melcheraaen, dat/erit 4 Maj 1726, uden reversen at anvise.

4. Thommes Andersøn Hanes udstedde Skiøde til Jacob Johansøn paa 18 merker Smør og 1 qvarter Malt udi Stavenæs, dat/erit 29 Julij 1726.

5. Thommes Andersøn Hane og Jacob Johans/øns udstedde contract imellem hinanden angaaende Gaarden Stavenæs af skyld 18 merker Smør og et qvarter Malt i *Hanoe (Stavenæs?), dat/erit 29 Julij 1726.

6. Brite Olsdatters udstedde Skiøde til Ole Marcus/øn Seim paa 1 p/un/d Smør 1/3 huud og 4 Kander Malt udi Seim, dat/erit 29 Julij 1726.

7. Mons Johansøns Arv og Gields fragaaelse af dato Sandvigen d/en 27 Julij 1726.

Og efterat Skatterne saavit dennesinde var at bekomme vare anammede, blev foretaget med Sagerne, og hafde da

Kongl/ig Maj/este/ts foged S/igneu/r Jens Lem efter forrige tiltale, indvarslet Brite Selvigen, Johannes Selvigen, og hands huustrue sampt deris huus gesinde (Tysk: gesinde = tyende, tjenestefolk) foran specificerit, under saligheds Eed at forklare, hvad enten det var et, eller flere Løsagtige Qvindemennisker som fødde uægte Børn paa Gaarden Selvigen afvigte Aar 1725, hvem de vare, hvor de sig nu opholder, hvad de heder, hvem de rydelig og sandfærdelig for Barnefader haver an og nafngivet med mere som Retten kand finde fornøden at om spørge, saa at denne begangne forargelige Synd kand blive oppedaget og afstraffet;

Ingen af de indstevnte møtte efter 3de gangers paaraabelse.

Petter Johannes/øn møtte og producerede at have faaet noget af Brite Selvigen skriftlig, at angive, som var paa slet papir og som blev til bage leveret efterdi dend indstevnte ei kand skrive.

Stevnevidnerne Joen Falkanger og Aamund Mælinge afhiemblede edelig at have med i Onsdag 14ten dagers Varsel stevnet Brite Selvig, Johannes Selvig, Brite datteren gift med Johannes og tieniste pigen Brite og talte med alle paa Kleppe til at Vidne i denne Sag og først været paa Selvig hvor de før boede;

Fogeden Lem producerede Velærværdige H/er/r Rector Og Mag/ister á Møinichens Brev af 8 Nov/embris 1725 som blev læst; nok producerit et andet brev af Velbemelte SognePræst af 9 Decembr/is 1725 som blev læst; fogeden paastod en gang for alle de indkaldede som nu ei møder til at aflegge deris edelige depositioner i denne Sag, angaaende denne fast *uhørlige (uhyrlige?) og meget forunderlige Sag, maatte under skarpeste straf foreleggis til neste ting, persohnligen at møde og svare til Sagen; som Vidner.

Som Stevnevidnerne forklarer edelig endnu at have loulig indstevnt de forhen alligerede Brite Selvig, Johannes og Koene, sampt tieniste pige Brite til at Vidne

1726: 81b

i denne saa vigtige Sag \af Sogne Præsten angivet/ hvorunder deris Kongl/ig Maj/este/ts høje interresse ligger og andre farlige ting end ogsaa kand ligge skiulte, saa foreleggis de alle Brite Selvig, Johannes Selvig, og Koene Brite, sampt tieniste pige Brite, som nu alle siden denne handel, ere fløtte fra Selvig og til Kleppe, til nestholdende ting igien hver under 20 lod Sølvs bøder at møde og forklaring udi Sagen at giøre, saasom Retten ei kand ansee noget indleg eller forklaring skriftlig, efterdi Brite Selvig eller de andre ei kand skrive, men dersom de *nogelt skriftlig vil fremføre med sig, bør de det selv for Retten at oplæse, da af Retten videre skal handlis hvis Lov og Ret medfører.

Brite Asbiørnsdatter haver med skriftlig Varsel ladet stevne Lars Myrdal af 20 Julij 1726.

Lars Myrdal møtte og tilstod herfore at være loulig stevnt; tilstaaende at Barnet kom til hende med hands Villie og tiente i to Aar hos hende i Selvigen; men at Barnet maatte løbe fra hende formedelst hug og slag, sampt hunger og sult, og møtte Barnet selv af Nafn Anders Lars/øn som faderen nu forklarer at være 15 á 16 aar g/amme/l og forklarede det samme;

Petter paa Stølen møtte paa Citantindens veigne og paastod at faderen burde ført Barnet hiem igien eller ogsaa tilføjede Skade hænde at Erstatte;

Efterdi Baade faderen til Barnet og Barnet selv forklarer at have maat entviget denne tieniste formedelst hug og sult, og haard medfart, saa bør Brite Selvig ved sine huusgesindes (Tysk: gesinde = tyende, tjenestefolk) at bevise sin uskyldighed herudi, da Retten videre skal kiende hvis Lov og Ret medfører.

Dernest blev publicerit Mons Hiortelands udstedde Skiøde til Mons Flactvedt paa 9 merker Smør 4 ½ Kande Malt udi Gaarden Øfre Selvig, selv arvet lige saa meget 9 merker Smør 4 ½ Kande Malt, tilsam/m/en 18 merker Smør 9 Kander Malt, dat/erit 29 Julj 1726.
 
 
 
 

Anno 1726 d/en 30 Julij er holdet almindeligt Sommer Skatte og Sage Ting med Haasanger Schibbredis Almue paa Tingstedet Hoshofde, nærværende udi fogedens loulige forfald hands beskikket befuldmægtig tiener Peder Bejer, Bøigdelensmanden Nils Hannistvedt og edsorne og tilforordnede Laugrettesmænd, Ole *Tossen (Tøssen), Rasmus Galtland, Sæphind Fotland, Ole Miøs, Jørgen Øfstuus, Haldor Fotland, Anders Kleppe og Mons Helland med mere tingsøgende Almue,

Hvorda efterat Retten udi hands Maj/este/ts høje Nafn var sat, og Almuen til fredelighed, ædruelighed og ærbødighed imod Retten og dends betiente advaret, er først tinglyst alle de allernaadigste udgangne forordninger og Anordninger, sampt høiøfrigheds Befalinger som fol/io 66 og 67 findis extraherede.

1726: 82
 
 

Og efterat Skatterne saavit dennesinde var at bekomme vare anammede blev foretaget med Sagerne og hafde da

Bøigdelensmanden ladet stevne Ole Knudsøn Kallestad for begangne lejermaal med et qvindemenniske af Vosse Præstegield navnlig Ane Adskildsdatter til Bøders erleggelse efter loven.

Dend indstevnte møtte og tilstod forseelsen og Synden, haver ellers efter fogedens angivelse betalt 6 rdr paa sine Bøder og nu for Retten betalte strax de andre 6 Rdr.

Efterdi dend indstevnte Ole Knudsøn haver fornøjet de resterende 6 rdr for Retten, saa Kand retten ei videre falsmaal ham tilfinde.

Aamund Bysem haver ladet stevne Ole Grimstad fordi hand har kiørt med hands Hest ulovet og derved fanget Skade da hand hafde lejet udmark til ham hos Ole Tvedten, samme at refundere og erstatte denne Processis forvoldte Omkostning.

Ole Grimstad møtte for Retten og tilstod at være loulig stevnt for denne Sag og tilstod at have ladet sin dreng kiøre med hesten og Kløvet engang med ham; men forklarede at Hesten haver drevet hands øg i Marken og at andre haver kiørt med ham siden hand Kiørt med ham, som hand vil til høste tinget indstevne at de Sagen kunde paa engang afgiøris.

Ole Grimstad bevilgis tid til høste tinget at faa indkaldet de Mænd som hand foregiver med samme Hest at have Kiørt, for at see om de eller hand da bliver skyldig i Sagen.

Sæphind Fotland haver ladet stevne Jacob Helland fordi hand haver optaget og oprevet en af ham nedlagt stok paa hands egen Grund til at indstemme Vand med til sin qværn, samme ulovlige handel at straffis her efter Loven.

Paa Jacob Hellands veigne møtte hands Søn Mons Hoshofde, og tilstod stevnemaalets loulige forkyndelse; og tilstod at hand og hands fader haver optaget samme Stok fordi det foraarsagede Skade paa hands Jord;

Citanten møtte og fragik hverken at have tilladt dem at optage Stokken eller Stemmen, og har tilbudet at erstatte hvad Skade denne nedlagde Stok kunde foraarsage;

Denne Sags tildragelighed som reiser sig af demmen og Vandløb, saa henvisis Sagen derhen, hvor da skal dømmes hvis lou og Ret medfører.

Børge Litland haver ladet stevne Lensmanden Nils Hannistvedt og Ole Hannistvedt til at fravige et Møllesteds Grund paa Fotland hvor de haver opsat deris qværn efterdi Citantens Leilending Sæphind ingen Grund

1726: 82b

til sit qværn haver,

Lensmanden svarede at være herfore loulig stevnt og formeente at efterdi hands og Oles qværn *ei (nu?) haver staaet paa samme sted over 60 aar ubehindret og ukræeft til tinge til denne tid, det ogsaa herefter fremdeelis maa blive bestaaende, og henstillede Sagen til Rettens Kiendelse.

Denne Sag henvisis til Aasteden, hvor Sagen bør examineris og paakiendis,

Sluttelig blev restantsen paa de tvende terminer forfattet og oplæst sampt restantsen paa de tvende terminer og af Retten forseiglet.
 
 
 
 

Anno 1726 d/en 31 Julij er holdet Almindeligt Sommer Skatte og Sage Ting med Echanger Schibbredis Almue paa Tingstedet Eide, nærværende udi fogedens loulige forfald hands beskikket befuldmægtig tiener, i Bøigdelensmandens sted hans Søn Magne Esem og edsorne og tilforordnede Laugrettesmænd Mons Storsetter, Iver Hope, Børge Biørsvig Ole Aandaas, Erik Tofte, Iver *Høland (Hølleland), Anders Søre Qvinge og Iver Storsetter med mere Tingsøgende Almue,

Hvorda efterat Retten udi hands Maj/este/ts høje Nafn var sat og Almuen til fredelighed, ædruelighed og ærbødighed imod Retten og dends Betiente advaret, er først tinglyst alle de allernaadigste udgangne forordninger og Anordninger sampt høiøfrigheds Befalinger som fol/io 66 og 67 findis extraherede - dernest blev tinglyst

Iver Eidsnæssis udstedde Skiøde til Ole Fyllingsnæs paa 1 Pund Smør og 16 Kander Malt udi Yttre Eidsnæs, dat/erit 29 Nov/embris 1725.

Og efterat Skatterne saavit dennesinde var at bekomme vare anammede blev foretaget Sagerne og hafde da

Kongl/ig Maj/este/ts foged S/igneu/r Jens Lem ladet stevne alle opsiddere paa Gaarden Nødtvedt og deris huusgesinde (Tysk: gesinde = tyende, tjenestefolk), saa mange som Vidnisføre ere, under saligheds Ed at forklare hvad de ere vidende om den Wosse Skuudes forulykkelse, som med folk, nemblig Ole Nilsøn Horvej; Berje Styve og Simen Lille Wig *samp (sampt) ladning udi Ostrefiorden omkom og hvad de haver funden og brugt af meerbemelte ladning, hvorledis de dermed haver omgaaet og om de saadant biergede gods for deris foresatte øfrighed har tilkiendegivet; særdelis og hvad aarsage Nils Olsøn Nødtvedt opskar den af hannem biergede kiste og udtog hvad derudi fantis og siden leverede dend tom til Ole og Nils Elvig; Nils og Ole Elvig tilholdes og at møde paa Echanger Schibbredis Ting for der at aflegge deris Vidnisbyrd, om alt hvad de om denne tildragelighed kand være vidende og blive tilspuurte; og stevnis Nødtveds opsiddere til at anhøre disse Vidnisbyrd.

Af Nødtvedts opsiddere møtte Nils Olsøn, Lars Johans/øn, Magne Ols/øn Johannes Christens/øn Mathis Olsøn huusdreng; men ingen af Elvigen møtte; som

1726: 83

og udenfor dette Skibbrede ere boende; for de nærværende blev Eden oplæst, betydet og forklaret, sampt tilholdet under straf deris edelige forklaring sandferdelig at udsige, og blev saa først fremkaldet

Nils Olsøn som edelig udsagde: og til første Spørsmaal svarede ei at have blevet Var naar denne Vosseskude blev borte langt mindre seet dem i Nød eller hørt deris raab, forklarede ellers at have fundet nogle fiøler af Vosseskudens Vrag og en Kiste med tillugt og fant samme Kiste om Løverdags Morgenen, ondsdagen derefter i den anden uge blev der spuurt efter Kisten af Nils Horvei og kom de Elvigen til dem og ham og spurde om de hafde fundet noget og bierget af Skuden ? da sagde hand dem hvad hand hafde fundet; hvilket hand forend hafde aabnet, men ei nogen tilkiendegivet det, eller derom at have tilsagt; og efter Spørsmaal svarede at have opskaaret laaget omkring laashagen og optaget den og var derudi ei andet end brød; efter Spørsmaal svarede ei at have tilkiendegivet nogen det, at hand hafde funden den førend der blev spuurt efter; ei heller at have tilkiendegivet enten Lensmanden eller øfrigheden det førend derom blev spuurt af Elvigemændene; efter videre tilspørgelse svarede at have leverit Elvigemændene Kisten i dend af ham aabnede stand; da den blev af dem paa Nils Horveigs veigne forommelte dag efterspuurt;

Lars Johansøn blev dernest fremkaldet og edelig udsagde: ei at have blevet var naar Skuden borte blev, eller folkene der paa eller hørt deris raab om hielp, men fant roren af Skuden heel, og lidet stykke af æsingen paa 3 favner langt og tov 6 favner langt; hvilket hand leverede til de samme Mænd af Elvigen; item nogle smaa spilder af Vengen som og blev leverit;

Magne Olsøn blev dernest fremkaldet og edelig udsagde: ei at have blevet Var Skuden da den borte blev, ei heller folk derpaa, eller hørt deris nødsraab; og slet indtet af det *det forulykkede fundet;

Johannes Christensøn fremstod dernest og edelig udsagde: ei at have seet Skuden da den borte blev, eller seet folk i nød eller hørt deris raab; forklarede ellers at have fundet begge *Farnene (Norsk Hist. Leksikon: Farm = båtlast. Farmrom = lasterom i båt), styerstaangen, et lidet tomt bøtte, hvilket hand fant løverdags morgenen og leverede det onsdagen derefter til Nils *Elsvigen som det ei med sig tog, men lod det ligge efter sig paa landet hos dem paa Nødtved hvor det endnu er liggende.

Mathis Olsøn fremstod dernest og edelig udsagde: ei at have enten seet Skudens forulykkelse eller bleven folk Var, eller hørt deris raab, eller fundet noget af dens gods;

Fogedens fuldmægtig paastod Tingvidnis beskrivelse som Retten bevilgede.

Ole Aatterstad haver ladet stevne Mons Aatterstad efter forrige tiltale;

*Ander (Anders) Monsøn hands Søn møtte paa hands Veigne og gav tilkiende at have stevnt Maggeli Iversdatter Almelie, Brite Olsdatter Nere Helland, Brite Larsdatter Nedre Helland til at Vidne i denne Sag hvilke alle møtte og tilstode loulig at Være stevnte til at Vidne i denne Sag; og først fremkaldet

Magdeli Iversdatter som edelig udsagde: og til spørsmaal svarede ei at vide om denne omtvistede Buk er dend som Ole Aatterstad har slagtet og holdet for sin.

Brite Olsdatter forklarede dernest edelig: som forrige:

Brite Larsdatter forklarede ede-

1726: 83b

lig: som forrige:

Ole Aatterstad henstillede Sagen under rettens kiendelse;

Sagens oprindelse bestaar herudi at Mogens Aatterstad ubeviislig og ugrundet haver beskyldet Ole Aatterstad for at skulle have tagit en buk ham uvedkommende, og først dertil nafngivet sin Sagsmand, som efter indkaldelse det har fragaaet, siden indkaldet 3de Rettes dagis Vidner, som alle ham har beviset \ved deris forklaring,/ dersom nu denne Mand skulle nyde lovens haarde straf falt det ham alt for tungt, helst efterdi hand er en Mand paa nogle og aatteti Aar; Og derhos en meget fattig Mand, men i henseende til hands store alderdom, hvoraf dette maa være kom/m/et mere af en ubetenksom barnagtighed end Grund, efterdi det er og bliver i sig selv ubevisligt; saa finder Retten derfore billigt, at Mons Aatterstad for denne hands ubesindighed bør bøde til Kongen 6 rdr; og offentlig afbede sin forseelse, foruden at den ubevislige udtalte beskyldning ei bør komme Ole Aatterstad eller nogen af hands paa ærlige gode Nafn og rygte til allerringiste forkleinelse, men være som døde og utalte udi Processens Omkostning betaler end og Mons Aatterstad, Ole Otterstad 2 rdr, alt at udredis og betalis inden 15 dager under Nam efter Loven.

Siur Andersøn Fieldschaal haver ladet stevne sin Søn Fuse Vadsil efter forrige tiltale;

Fuse Wadsil møtte og tilstod at Være loulig stevnt for denne Sag; Paa Citantens Veigne møtte Erik Horvig, og begierede paa Citantens Veigne Sagens opsettelse til Høste tinget.

Efter Citantens paastand opsettes sagen til Høste Tinget, da videre efter Citantens paastand og bevislighed skal kiendis hvis lou og Ret medfører.

Fogeden haver ladet stevne Knud Nygaard og Ole Nere-Helland for indbyrdis slagsmaal paa en Sabbatzdag, Vidner derom Magne Esem, Rasmus Øfre Helland og Simon Flateqval;

Begge de indstevnte møtte for Retten og tilstode louligen at være stevnte for denne Sag;

Af Vidnerne møtte Magne Esem og Rasmus Øfre Helland, som forklarede loulig at være stevnte i denne Sag; det 3die Vidne var udenfor denne Jurisdiction.

Peder Bejer begierede Vidnernis afhørelse: at Knud Nygaard, Ole Helland med flere sadde og havde tale om noget Smør sammen paa Moe i Søndag, da blev Knud Nygaard vred og Kastede nogle Penger paa Bor-

1726: 84

det til Ole Helland som for det omtalte Smør var leverit, hvorpaa Ole Helland som sad oven for Bordet, sprang frem paa Gulvet, og Knud Nygaard stod og op og tog en trælurk op og holdt med anden haand i Oles bryst, hvem af dem først slog, kunde hand ei sige, men den hand blev Var først at slaa var Knud Nygaard, som slog til Ole med haanden og blev deponenten ei var at Ole tog i mod, dog hørde hand sige at Ole først slog af andre, men selv saa hand ei videre end hand forklaret haver;

Rasmus Øfre Helland fremstod dernest og edelig udsagde; at hand sat paa forsæte og talte penger for Magne Esem og Knud sad i Kraaen og talte ogsaa penger, en sølvdaler tilbagers; og hafde Knud ogsaa butter med Smør leveret til Ole og sprang op i samme tid og sagde til Ole holt du Kieft, Ole steg fra Bordet frem paa Gulvet og tog Knud en Kiep og gik *saa Ole og Knud tumlede sammen paa Gulvet og blev saa Var at Knud slog Ole nævehug 2 slag hvilket Knud tilstod;

Knud Nygaard angav at skal anderledis afbevise med andre Vidner; Anders Næsse, Halver (Haldor) Lavig, Johannes Lavig og Knud Hougen som det forklare skal, som ham blev bevilget til neste ting at føre.

Ole Aatterstad haver ladet stevne Anders Monsøn til at bevise sin sigende at hand sidstleden høsteting har beskyldt ham her for Retten; og dertil at have Vidner Laugrettet som det kand bevise; som ham blev tillagt at føre til neste ting.

Christen Eide haver ladet stevne Mons og Iver Storset for uloulig hugster i hands bøxlede Skougepart; alt til strafs lidelse efter loven;

De indstevnte møtte for Retten og tilstod loulig herfore at være stevnt og at have hugget nogle træer til at gierde for dem paa Eide; dend anpart dem tilkommer at vedligeholde; men Citanten forklarede ei at have været varskuet om nogen gaard, men at have mist uloulig sin Skoug; skulle Retten finde ham til at holde efter paaanke noget gierde eller gierdepart, saa skal hand saavit hands part loulig kand tilkomme;

Mons og Iver Storsetter begierede tid til Høste Tinget at faa indkaldet opsidderne paa Eide igien som Retten bevilgede.
 
 
 
 

Anno 1726 d/en 2 Augusti, er efter Ole Sellevolds begiering holdet Aasteds Ret paa dend Gaard Sellevold med 6 af Kongl/ig Maj/este/ts foged S/igneu/r Jens Lem opnefnte Mænd Nils Aase, Joen Aase, Ole Titland, Rasmus Tvedten, Aadne Giervig og Lensmanden Elluf Mundal;

Til hvilken dag og Tid Ole Sællevold haver ladet stevne sine Grander, Mons Sellevold, Ole Berges/øn, Nils Andersøn, Ole Grimsøn, Brynnild Simens/øn til at holde *Geilegaarden ved lige, som ligger til nedfalds; hver efter sin an-

1726: 84b

part, saasom hand formedelst dessens brøstfeldighed lider skade paa Ager og Eng, eller og samme at refundere; derforuden hafde hand ladet Kalde Jacob Olsøn Isdal og Helge Olsdatter til at giøre edelig forklaring om hvorledis denne Lod af Jord er brugt; item indkaldet Mons allene for at hand bruger en uloulig vei; samme at aflade eller erstatte Skaden.

Alle opsidderne møtte og tilstode loulig at have faaet Varsel til denne Rettergang og Sag; Ole Børges/øn producerede et gammelt document af 3 Julij 1634 som blev læst. Ellers forklarede Ole at Thommes Messel ogsaa hafde været fornøjet med denne Rettergang, at enhver skulle giøre hvad de burde;

Hvorpaa vi begave os at besigtige Geilen; derimod har Mons stevnt paa den Nordre Vedt, at den ham tilkommer; og mælte vi saa geilegaarden med stang 73 i tallet og stangen 9 al/en er *637 (657) al/en og derforuden 2de favner 6 al/en; tilsammen paa begge sider 1314 al/en (Talet retta/overskrive, men stadfesta såleis: \1314/ ) hvorimod Mons forklarede at hand mener at fordi holder forgaard skulle hand være fri for geilegaard; hvorimod Ole forklarede at det kand ikke saa Være, saasom hand og de andre holder Haagaarden paa Norelotten; og tog saa samme i øjesiun: og da vi der opkom/m/e kunde opsidderne ingen fuldkommen forklaring derom giøre enten den dem eller neste Gaard tilkom; og som Ole Sellevold erbød sig til, at vilde paa sin part tage saa meget, som ringere i Geilen hafde end de af Haagaarden, saa kunde ham ei nermere, efter hands formening komme; og blev saa parterne saa forenede, at hver løb skulle holde af geilegaarden 156 al/en paa hver side og halv løbs brug 78 al/en paa hver side; den Nordeste *Veed (Veit) at tilhøre Mons allene og herefter at Kiøre den Vestreste Vej efter stikkers udviis og blev sat stikker ner for hvers part af Gierdet saa og for Kiørsele Vejen; Geilegaarden at Være saa forsvarlig at Smalen ikke ruinerer bøden ved trak og trøe; Lederne at Vedlige holdis alternative af hver løbs brugende aarlig og saa Opsatte Varsmisse tider, og smalen da at fraholdis af Bøen; saa Ager og Eng ei for nogen beskadigis;

Denne Sags tildragelighed reiser sig heraf at Ole Sellevold haver ladet paa aastæden Sællevold indkalde sine Grander Mons Sællevold, Ole Berges/øn, Nils Andersøn, Ole Grimsøn, Brynnild Simensøn fordi de ei vil tillige med ham, som ikkun bruger 1/4 part i Jorden, holde Geilegaarden ved lige som paa begge sider er 1314 al/en, men saa got som allene vil bebyrde ham der med, samme efter Rettens Kiendelse at tilfindis, efter Anpart i Jord ved udmaaling at Vedligeholde og derforuden indstevnt Mons for at kiøre den gamble Vej; og ei den nye op tagne, sampt ei at tilladis at maa lade sine faar gaa og drivis paa hands Bøe fra Vaarsmisse om Vaaren og til indhøstningen er skeed; Mons derimod har og stevnt Ole igien fordi hand forhindrer ham en Veit paa hands Bøe paa Nordiste lod; denne paa ankelse haver vi taget udi øjesiun og befunden at Geilegaarden paa begge sider er 1314 al/en;

1726: 85

hvoraf de fire Leilendinger indtet har vedligeholdet men allene de tvende Ole og ( ope rum ); hvilket gandske ubilligt er; og producerede *vil (vel?) Ole Bergesøn et gammelt forligelse Brev imellem de da værende levende leilendinger, hvorudi staar, at alle 4re Leilendinger skal enhver efter sin Anpart holde smalegangen ved lige, hvilken ingen af dem kand forklare os hvor den er, ligger, eller haver ligget; Nu Var det gandske ubilligt, at tvende Leilendinger skulle have ald Byrden for de andre, da dog en hver, efter sin anpart udreder baade Skat og Landskyld; og Loven vil at enhver Undersaatt og Leilending helst paa en Gaard og hvor udi de alle har fællis og lige Nøtte, skal efter Brug ind deelis Gierder, ligesaa vel som Agere og Eng ud delis; Alle opsidderne af Geilen har lige nøtte, Saa finder og Retten at de alle bør bære lige byrde og derfore ud deelit til hver løbs brug 156 al/en og paa hver halve Løb 78 al/en og der ladet opsette Markesteene tvers over Geilen paa begge sider; hvilken Geilegaard bør være saa forsvarlig at Creaturerne ei beskadiger Jorden formedelst dens uforsvarlige Vedligeholdelse; hvorimod de ogsaa alle participerer (Partisipere = delta, ha lodd i) udi haagierdets Vedligeholdelse efter deris brugs anpart og storlighed; Hvad sig ellers Kiørslevejen er angaaende; som Mons har vedtaget at bruge; da blev Ole og hand derom forligte at hand den skulle herefter bruge, dog saaledis at hand skal holde udi Geilegaarden tvende Leed for Vejens skyld. Hvad sig ellers Veten er angaaende, som Mons paa anker at Ole vil fratage sig; da som den af udmarken haver sit tilløb og udløb over Monsis bøe, bør den og Monsis part at tilhøre; hvad sig ellers den paa anke er, angaaende faarenis drivelse paa Bøen; *de (da?) naar Vaarsmis er leden, bør ingen faar andensteds drivis end igiennem Geilegaarden eller indladis paa nogen Mands bøe og Ager, saafremt den skyldige ikke vil staa til Ansvar for ald den Skade derved tilføjis: saa og skal settis Leed op i Ole Bergesøns Løis søre ende i Geilegaarden, hvilket Leed Ole Berges/øn Mons og Nils Vedligeholder; Af Geilegaarden tilhører Mons Sellevold at vedligeholde fra Nordeste ende til første nedsette steener; dernest Ole Berges/øn til neste nedsette steener sør efter, siden Nils til neste steener sør efter igien, derefter Ole Nils/øn til neste steener sør efter igien, saa Ole Grimsen til neste steener sørefter og saa Brynnild hiemst til Gaarden, saa og et lidet stykke fra Ole Nilsøns Løe til Vestre kandt, hvor som førermelt skal i settis et Leed og slaaes paa Løe bordtaget (løeveggen), som før er melt og af forommelte ved lige holdis; hvormed alle opsidderne vare fornøjede og derefter Venligen bleve forligte.
 
 
 
 

Anno 1726 d/en 12 Septembris er efter Bøigdelensmanden Nils Hannestvedts begiering holt Aasteds-Ret paa

1726: 85b

Gaarden Hannistvedt med Sex dertil af Kongl/ig Maj/este/ts foged S/igneu/r Jens Lem opnefnte Mænd, Askild Heldal, Ole Miøs, Stephen Heldal Johannes Heldal, Lars Holme, og Ole Hole;

Hvorda Bøigdelensmanden Nils Hannistvedt paa sin Broders Veigne hafde ladet indkalde Elling Joensøn at være til svars for hvis som kand manqvere paa hands forlatte Part udi Hannistvedt ved huus og Skoug siden den sidste giorde slutning og accord og dessens ulovlige medhandling at tilsvare, sampt processens Omkostnings erstatte.

Elling møtte og forklarede at om alt dette skal lenge siden være skeed et louligt forliig imellem dem og ved af ingen fare før nu og derom være anmodet om af Skafferen paa Tvedten; men Lensmanden forklarede at det allene skeede om en deel skoughug og gierdisgaard og Møgekiørsel: Retten tilspuurte Elling om de haver Vidner om deris forligelse ? hvortil ei positive blev svaret noget enten nej eller ja:

Derpaa Lensmanden begierede vi vil gaa hen og see til hvad manqverer: siden angav Mons Hoshofde og Skafferen Hans Yttre Bernæs; og begave vi os saa at besigtige Gaardens huuser paa Hannistvedt og Ellings part, nemblig glasstuen, Laden, Smaa Buen, Skykken, floren, Loftet, Smale og Giedehuuset, Ildhuuset hvoraf Elling tilkom 1/3 deel, Nøstet ved Søen, Udløen og udfloren og blev derpaa paalagt aabod 29 Rdr 1 mark; men siden bleve Nils Hannistvedt og Elling accorderede om 13 rdr 3 merker; og Lensmanden Iver Esem at svare til Buen, som stod udi den Nye af Nils kiøbte stue, Bordtag, Rende og Næver 2 rdr 3 merker; om prætentionen angaaende Renderne gandske forligt er saa og Skoughugster og alt andet Aske og Rognestuerne; om de 14 Rdr 1 mark 11 s/killing bleve de saa forligte, at hver skulle lide halve skade og Lensmanden nu ikkun betale 7 rdr 13 s/killing; saa og kom Elling og Nils Hannistvedt til forlig om et par renner og 2de Kipper Næver, at Nils Hannistvedt betaler ham 9 merker; og saaledis ald tvistighed ophævet imellem Parterne: og betalte saa Lensmanden Nils Hannistvedt Elling for sin part efter taxation af Retten alle Pengerne strax saa nær som paa 20 Rdr 2 merker 4 s/killing;

Lensmanden Iver Esem tilspuurte Lensmanden og samptlige Arvinger om de nu vilde indløse ham efter taxation af Retten, saa var hand villig at imod tage Penger for Godset ? hvis ei, saa vilde hand beholde Godset for sig og sine arvinger upaa anket, og derom forventede deris ansvar ? Lensmanden for sin Person svarede hverken at vilde indløse det eller paatale det nogensinde; og ligeledis svarede for sin Broder Anders; Anders svarede, naar hand faar lit for odelen vil hand Være fornøjet; og Helge svarede at vilde have duelig for odelen; og paastod saa for Odels Retten 10 Rdr, men Lensmanden bød 6 Rdr, eller og vilde have Penger. Lensmanden haand rekte Iver Esem paa de 6 Rdr; og Helge Var og fornøjet med de 6 rdr og Anders svarede: at Være fornøjet med det samme nemblig 6 rdr for odelen.

1726: 86
 
 
 
 

Dagen derefter blev holdet Aastæds Ret igien med foranførte Mænd paa Gaarden Fotland,

Hvor da Børge Litland, ejer for Sæphind Fotlands part, hafde ladet stevne opsidderne paa Gaarden Hannistvedt Bøigdelensmanden Nils Hannistvedt og Ole Hannistvet, til at affløtte et af deris forfædre paa Fotlands Grund opsatte Qværn og føre det paa deris eget Land;

De indstevnte møtte og toge til Gienmæle; og svarede at vilde være fornøjet med hvad Retten giorde i dette tilfælde; og om Retten skulle finde det got at deris Qværnhuus skulle fløttis, der da maatte deelis Elven dem imellem;

Og som Parterne \efter giordte forslag/ ikke kunde forligis ved at det skulle forblive ved hvis (det som) gammelt har været; og Lensmanden og Ole end paastod at dersom de skulle fløtte vil de ei niude de andre af ørrete Kastet, saasom de ei gaar paa Fotlands Land med deris toug, og de Fotland Kand Kaste ved deris eget Land, hvoraf de dog tilforne har givet dem, formedelst eenigheds skyld og forligelse med qværnen anpart; og som ingen af Parterne end Kunde forligis derom, opsatte vi eller indskar udi Bruen et Kaars hvor halve Elv paa begge sider skulle være saa at den østre part tilhører Hannistvedt og den Vestre Fotland;

Og som ingen af Parterne, efter Spørsmaal, mere havde at lade indføre end skeed er: blev refererit om Dommen.

Efter øjesiun af Retten og tilstaaelse af de indstevnte findis At Grunden hvor paa Nils Hannistvedt og Ole Hannistvedts Qværn staar, tilhører Fotland og Børge Litlands ejendom, hvis Leilending Sæphind derfor har lidt skade; saa kand Retten ei andet Kiende, efterdi Jordejeren eller Grundeherren ei vil tillade det der lenger at staa, at Nils Hannistvedt og Ole Hannistvedt bør fløtte deris Qværnehuus fra Fotlands Grund og føre det paa deris eget Land, og er saa Aaen deelit dem imellem og indskaaret en Kraas udi Bruen over elven, hvor af den østre deel af Vandet tilhører Hannistvedts opsiddere og den Vestre Fotlands og bør den ene ei at føre sine slaag \og Sløer/ lengere ud imod den \andens/ end forommelte Kraas i Bruen staar, under 4 rdr straf for hver gang det sker til de fattige, for uden anden straf efter Loven; hvad sig ellers det paa ankede Ørrete Kast angaar, da som Fotlands opsiddere ei dertil loulig er stevnet og den ene opsidder fra værendis, Kand Retten dennesinde intet der med giøre førend loulig stevnemaal skeer, da Kiendis skal hvis Lov og Ret medfører; denne Processis forvolte omkostning betaler Børge Litland og Nils Hannistvet og Ole Hannistved tilsammen med 4 rdr, efterdi de udi Sagen lige Grundige ere.

1726: 86b
 
 
 
 
 
 

Anno 1726 d/en 14 Octobr/is er holdet almindeligt Høste Skatte og Sage-Ting med Guulens Schibbredis Almue udi Scherjehafn, nærværende Kongl/ig Maj/este/ts foged over Nordhordlehn og Wos S/igneu/r Jens Lem, Bøigdelensmanden Ole Hougsdalen og edsorne og tilforordnede Laugrettesmænd Ole Anders/øn Stene, Ole Store Slire, Siur Halsvig Jørgen Knarvig, Lars Risnæs, Ole Eide, Ole Nils/øn Stene og Ole Nore Høvig,

Hvorda, efterat Retten udi hands Maj/este/ts høje Nafn var sat, og Almuen til fredelighed, ædruelighed og ærbødighed imod Retten og dends betiente advaret, er først tinglyst

1. Deris Maj/este/ts allernaadigste forordning om 12 og 2 skillings stykkers reduction og nedsettelse dat/erit Friderichsberg d/en 15 Julij 1726.

2. RenteCammerets brev af 20 Julij 1726 at 12 s/killing stykker for Aar 1726 ogsaa skal gaa for 10 s/killing.

3. Item deris Kongl/ig Maj/este/ts allernaadigste forordning om Sexten skillings stykkers reduction til 15 s/killing dat/erit Fredensborg d/en 31 Julij 1726.

4. Forordningen angaaende Maste og Bielke Bruget over alt baade Sønden og Nordenfields i Norge dat/erit Fredensborg d/en 20 Aug/usti 1726.

5. Placat og nærmere Anordning angaaende for de i Kiøbenhafn allernaadigst bevilgede 4re Species af Viine Brendevine, Salt og Tobak dat/erit Fredensborg d/en 20 Aug/usti 1726.

6. RenteCammerets Brev af 7 Sept/embris 1726 at Croner skal gaa som de i blant Almuen gielder.

7. Forordning angaaende hvad Mynt Kiøbmands Reigninger og fordringer skal betalis udi som førend Myntens reduction var forfalden dat/erit Fredensborg d/en 14 Aug/usti 1726.

8. Jacob Vidings udstedde Pante forskrivelse til fogeden Lem paa 180 Rdr hvorfore er pantsat Indre Hougsdalen i Gulens Schibbrede 1 1/2 løb Smør 1/2 t/ønne Malt, Exe 1/2 løb Smør i *Vadsvøs (Vassvær) ottring (Ekse ligg i Holebygd ottring) og *Gulbra (Gullbrå i Holebygd ottring) 18 merker Smør, item fire smaa Guldringer med diamanter udi og en rund sølveske dat/erit Eidsvaag d/en 3 Aug/usti 1726.

9. Hans Petter Veiviser og Ester Buskis udstædde Skiøde til Peder Haaversen paa 12 merker Smør i Stornæs, dat/erit 21 Aug/usti 1726.

10. Ditoes udstedde Skiøde til Mons Siurs/øn paa 12 merker Smør i Stornæs, dat/erit 21 Aug/usti 1726.

11. H/er/r Christen *Knnags (Knags) udstedde Skiøde til Brite Nilsdatter paa Gaarden Hoxøen (i Masfjorden sokn) paa *2/2 (1/2) pund fisk, dat/erit Qvalvaagnæs d/en 11 Octobr/is 1726.

1726: 87

12. Ole Hougsdalens udstedde revers til fogeden Lem paa 56 Rdr dat/erit 21 Maj 1726.

Dernest blev foretaget auctionen paa H/er/r Svanenhielms Gods efter de høje Herrers Comitteredis ordre af dat/o Bergen d/en 12 Sept/embris 1726 og først indsat

Gaarden Randal af Skyld 1 løb Smør og 1 faar for 60 Rdr ingen bød; siden indsat for 40 Rdr; siden indsat for 30 Rdr da bød Joen opsidder for den halve deel 20 Rdr; og da bød H/er/r foged Lem for H/er/r Assessor Hanssen for hver part 21 Rdr; og siden bød opsidderne hver for sin Part Joen og Hemming hver 25 Rdr og stillede Hemming til Caution Guldbrand Brandanger; og for Joen stillede sig Caution H/er/r fogeden Lem;

Gaarden Miømjen af Skyld 2 løber Smør 1 faar indsat for 72 Rdr løben; alle Leilendinger tilstæde: og bød da H/er/r foged paa H/er/r Assessor Hanssens Veigne for 1/4 part 30 Rdr; som Hans beboer, Lars, Mikkel og Frederik og for Larsis fierde part 21 Rdr blev Assessor Hanssen kiøbende; Larsis fierdepart kiøbt af Assessor Hansen for 21 Rdr; Mikkels part indsat for 20 Rdr og blev saa neste Kiøber dertil Frederik \Ellingsøn/ for 31 Rdr og stillede til Caution for Pengerne Mathis Qværsøen.

Gaarden Strømme af Skyld 4re Pund Smør; indsat for 80 Rdr, nærværende alle opsiddere Peder, Lars og Ole; Og blev saa Lars kiøber for den halve Gaard hans part og Oles Part som er 2 pund Smør 30 Rdr og tilslaget; og Peder blev Kiøber for halve gaard 2 pund Smør 30 Rdr; og stillede Lars til Caution for sig fogeden Lem; og for Peder Mathis Nappen.

Nedre Berge af Skyld 1 løb Smør og tilslaget Assessor Hanssen for 22 rdr.

Myhre 1 løb Smør hvorpaa boer Cornelles og bruger 18 merker Smør og Erik 2 p/un/d 6 merker Smør; tilsammen 1 løb; tilstæde Leilendingerne; og blev Erik Kiøber for 2 p/un/d 6 merker Smør for 28 rdr og stillede sig Cautionister H/er/r Mathis Stabel og Sorenskriver de Fine; Cornellesis Part blev solt til Mad/a/me de Fine for 11 Rdr af Skyld 18 merker Smør;

Gaarden Haveland af Skyld 2 løber Smør 1/2 t/ønne Malt, indsat for 165 Rdr, alle Leilendinger tilstæde; Mikkel \ Jørgens/øn / Haveland forklarede at have budet tilforne paa sin fierdepart 41 Rdr 1 mark 8 s/killing og derpaa betalt haver 18 rdr, og det resterende vil betale og derfore stillede Caution H/er/r Mathis Stabel. Mikkel Joensøns 1/4 part indsat for samme penger; men ei vilde byde og solt som høist bydende til H/er/r Assessor Hansen 25 Rdr. Peder Monsøns 1/4 part indsat og tilslaget H/er/r Assessor Hansen som høist-

1726: 87b

bydende for 25 rdr; Iver Bendixens part indsat; og tilslaget H/er/r Assessor Hanssen for 25 rdr, som høist bydende.

Slengesoel af Skyld 2 p/un/d 6 merker Smør, nærværende den ene Leilending Ole; og indsat for 40 Rdr, men ingen bød; siden indsat for 30 Rdr men ingen bød; siden indsat for 20 Rdr da tilslaget Assessor Hanssen for 25 Rdr som høist bydende.

Anders Olsøns bekomne Bøxelbrev af Hendrik Pægelou paa 17 merker Smør udi Kielbiu dat/erit 11 Apr/ilis 1726.

Catharina S/a/l/ig/ Stabels udgivne Bøxelbrev til H/er/r Mathis Stabel paa 4re pund Smør udi Gryten dat/erit 16 Julij 1726.

Nils Knagenhielms udstedde bøxelseddel til Mathias Hansøn paa 22 1/2 merker Smør udi Bremnæs dat/erit 29 Dec/embris 1725.

Dernest blev indsat Gaarden Risøen af Skyld 1 p/un/d 6 merker Smør for 30 Rdr, Leilendingen tilstæde og blev saa Assessor Hanssen tilslaget den for 25 Rdr.

D/en 15 Octobr/is 1726 Retten igien sat med foranførte hvorda blev tinglyst

Severin Svanenhielms udstædde Skiøde til Lars Torgers/øn Qvamsdalen paa Gaarden Totlandsdalen (Totlandsvik i Masfjorden) af Skyld 1 pund Smør dat/erit Bergen d/en 25 Maj 1725.

Og efterat Skatterne saavit dennesinde var at bekomme vare anammede, blev foretaget med Sagerne og først Kongens, og hafde da

Bøigdelensmanden Ole Hougsdalen efter forrige tiltale ladet indstevne Mikkel Knuds/øn og Brite Olsdatter alt til Bøders erleggelse efter Loven.

Af de indstevnte møtte Mikkel Knuds/øn og tilstod Stevnemaalets loulige forkyndelse; den indstevnte Brite Olsdatters Veigne møtte ingen, ei heller hon selv;

Stevnevidnerne Anders *Ranbbierg (Rambjørg?) og Ole Bache afhiemblede edelig at have stevnt hende med nu i Mandags Var 14 dager og talte med hende selv udi Ole Sliris huus hvor hon tiener;

Mikkel *Olsøn (Knudsøn) møtte og tilstod endnu som tilforne at vilde Egte hende men ingen paa hendis veigne møtte hende;

Fogeden paastod, at efterdi ikke, har efterlevet Rettens interlocutorium og ei fuldbyrdet noget teign til egteskab, saa vilde hand forestille Retten om dette ikke mere hensigter til at forkorte Kongens interresse eller at fuldbyrde dette af ham foregivne Ekteskab;

Retten tilspuurte dend indstevnte, om hand Kunde stille Caution for at præstere Bøder, siden med Egteskab ikke er fuldbyrdet, at skulle fuldbyrde det; hvortil hand svarede: hvortil frem stillede sig Anders Rambiør og Ole Ols/øn Store Slire, saafremt de ei egtede hin anden;

Retten dilaterede tiden endnu til d/en 3 Nov/embris 1726 at de skulle fuldbyrde deris egteskab eller og de tilfindis at svare deris egtebøder; hvis øfrige bliver efterkom-

1726: 88

met, svarer de allene egtebøder;

Tore Nyhammer haver ladet stevne Gregorius Qværnøen fordi hand, ham ei vitterligt, har frataget ham sin tieniste dreng hvorved hands ardbeide er forsømmet, samme adfærd efter Loven at erstatte med Processens Omkostning;

Dend indstevnte møtte for Retten og tilstod loulig at være stevnt for denne Sag; og forklarede at hand og hands grande var udi Citantens huus tilforne for at vilde tage til sig Drengen; men ei talte med Citanten, men siden den tid var hands Koene otte dager derefter inden for Kidøen paa Hegge Vaagen og tog drengen til sig uden huusbondens Villie; dog foregivende at drengen skulle ilde medhandlis; og derom skal Være vidner Marrite huuskoene, og Maren Friis, som skal bevise at barnet skal være ilde medfaret; hvoraf ingen møder;

Thi blev dend indstevnte givet tid til neste ting uden videre opsettelse samme at føre til endelig Doms erlangelse;

Johannes *Nede Opdal haver ladet stevne Peder *Kielbbiu, fordi hand skal have bemegtiget sig nogle Klæder hos Nils Kielbiu liggende, samme at levere tilbage saa vit hands anpart er udi og erstatte ham denne Processens Omkostning.

Dend indstevnte møtte for Retten og tilstod loulig at Være stevnt for denne Sag; forklarende at have laant dette ind stevnte til sin fars dag, men ei taget noget;

Citanten blev tilspuurt om hand har holdet Skifte efter hans Koene ? svaret nej: end tilspørt om det er deelit imellem dem ? svaret nej:

Siden intet Skifte er holdet imellem Citanten og den indstevnte, saa vil saadant skee, paa det rigtig liqvidation imellem parterne Kand skee;

Derefter blev forfattet restantsen paa de ordinaire Skatter for dette Aar 1726 oplæst og forseiglet, saa og Odels Mandtallet paa Selvejerne for dette Schibbredis Almue, oplæst og forseiglet.

Item opnefnt Laugrettesmænd som tilstundende Aar 1727 Retten skulle betiene, nemblig 6 gamle som tilforne Retten har betient Gietmund Aanneland, Mathis Nappen, Hans Miømjen, Ole Boge, Rasmus Hosteland og Nils Areclæt, item tvende Unge som først for Laugmanden haver at aflegge deris Laugrettesed Ole Torsvig og Lasse Brandanger.

Item blev foretaget det almindelige Tingsvidne om de 9 Poster og svaret som forrige; item specification paa fiøle og Grundeskatten, hvorom intet andet var *en (enn?) Scherjehafn; som aarlig giver 12 s/killing.

Item Mandtall paa hvad en hver udi Tiende yder i dette Schibbrede og forseiglet.

1726: 88b
 
 

Item tilspuurte fogeden Almuen om udi de Aaringe 1723 *1725 (1724) og 1725 falt nogle Bøder 3de fyrretyve lod Sølv eller andre slige store straffer ? hvorom enhver af dem takkede Gud som hafde befriet dem for saadant og ønskede at det herefter ei videre maatte skee.

Item om noget arveløs Gods udi Gullen Schibbrede her det Aar 1724 var falden ? svaret nej: og som efter paaraabelse ei flere Sager dennesinde til paakiendelse vare indstevnte, blev Retten dennesinde her ophævet.
 
 
 
 

Anno 1726 d/en 17 Octobris er holdet almindeligt Høste Skatte og Sage Ting med Lindaas Schibbredis Almue udi Kelstrømmen, nærværende Kongl/ig Maj/este/ts foged over Nordhordlehn og Wos S/igneu/r Jens Lem, Bøigdelensmanden Mikkel Berraas og Edsorne og tilforordnede Laugrettesmænd Halver Fieldsende, Mikkel Gaulen Ole Sæveraas, Anders Houge, Halvor Fieldsbøe Nils Schoge, Jacob Qvaalvaag, Haldor Hodne, med mere tingsøgende Almue,

Hvorda, efterat Retten udi hands Maj/este/ts høje Nafn var sat, og Almuen til fredelighed, ædruelighed og ærbødighed imod Retten og dends Betiente advaret, er først tinglyst alle de allernaadigste udgangne forordninger og Anordninger, sampt høiØfrigheds Befalinger som fol/io 86 findis extraherede - dernest blev tinglyst;

1. H/er/r Nils Schiøttis udstedde Bøxelbrev paa 18 merker Smør 1 Mæle Malt udi Myching til Ole Monsøn, item Leilendingens derpaa fulte revers, dat/erit 5 Octobr/is 1726.

2. H/er/r Nils Schiøttis bøxelbrev til Lars Dyrnæs, eller rettere at sige bevilling til at optage Laxevarp paa *Kaarsforis land dat/erit 3 Maj 1726.

3. Siur Melstad og Ole Klevedals udstedde Skiøde til Anders Mons/øn Sletten paa 1 p/un/d S/mør 12 Kander Malt udi Gaarden Sletten, dat/erit 17 Octob/ris 1726.

4. Laugmand Nils Knagenhielms udstedde Bøxelbrev til Mons Magnes/øn Østrem paa 12 merker S/mør og 4 Kander Malt og 1/2 p/un/d fiskis Brug udi Østrem dat/erit 4 Apr/ilis 1726.

Derefter blev foretaget Auctionen paa H/er/r Svanenhielms Gods efter oplæste Conditioner efter første ordre og de Herrer Committeredes nu givne endelige ordre; og først indsat

De tvende parter udi Kaland 2 p/un/d 6 merker Smør 36 Kander Malt og 3/4 faar, Ole og Mons; og saa indsat Magnes Brug tilsammen 1 p/un/d 3 merker S/mør 18 Kander Malt og 3/8 faar; for 40 rdr ingen bød, siden indsat for 30 Rdr; og blev indsat for 20 rdr og tilslaget Assessor Hanssen for 24 Rdr som høist bydende: dernest indsat Oles Part halften imod forrige part: tilslaget Assessor Hansen for 8 rdr 3 merker

1726: 89

Monsis part indsat for 8 rdr; tilslaget Assessor Hansen for 8 rdr 3 merker.

Dernest indsat Gaarden Kaalaas af Skyld 1 1/2 løb Smør 1 1/2 t/ønne Malt tilstæde Leilendingerne Thommes, Ole, og Anders/is Enke; og her indsat 1/4 Part for 30 Rdr; tilslaget Thommes for 22 Rdr 3 merker og stillet Cautionist for sig Gudmund Rosnæs; Nok indsat Ole Kaalaasis Part: tilslaget ogsaa for 22 rdr 3 merker og stillet til Caution Gudmund Rosnæs: Nok indsat Enkens Part 1/4 part: tilslaget Assessor Hanssen for 13 Rdr som høist bydende: Nok indsat Halsteens 1/4 part for 10 Rdr tilslaget Assessor Hanssen for 10 Rdr 3 merker.

Nok indsat Gaarden Smørdal af Skyld 1 p/un/d Smør 1 Mæle Malt; hvorpaa opsidderen Knud Aamundsøn boer; indsat for 30 Rdr; ingen bød; siden indsat for 20 rdr ingen bød, siden indsat for 10 Rdr ingen bød, saa indsat for 6 Rdr og blev saa Assessor Hanssen tilslaget for 6 Rdr 1 mark.

Siden indsat en part udi Gaarden Wig af Skyld 1 p/un/d Smør 8 Kander Malt og 1/3 huud; indsat for 20 Rdr; men udsat til i Morgen formedelst deris udeblivelse; ligeledis med HougsMyhr og Selgelie;

Sluttelig indsat Gaarden Fonnebust af Skyld 2 løber Smør 2 t/ønner Malt; tilstæde Baar, Goute og Johannes; og først indsat Mikkels part efter Skatskyld 1/2 løb 4 1/2 merker Smør for 40 Rdr ingen bød; dernest indsat Baars Brug af samme Skyld: Nok indsat Hansis part af Skatskyld 1 p/un/d 3 merker ingen bød; Nok indsat Goutis part af Skatskyld 1 p/un/d 3 merker S/mør for 30 Rdr; Sluttelig indsat Johannesis part af Skyld 2 p/un/d 6 merker Smør i Skat for 60 Rdr tilslaget opsidderen Johannes for 32 rdr 2 merker - og hafde ingen Caution at stille derfore; siden indsat Joens Part af Skyld 1 p/un/d 3 merker Smør; siden fik hand til Caution Sorenskriveren for 10 Rdr Halvor Fieldsende for 5 Rdr, Hargøtt(?) Sørebøe i Dals Schibbrede \5 Rdr/, fogeden Lem 6 Rdr: siden blev indsat alld den øfrige Gaard af Skyld 2 løber 18 merker Smør; og førend den blev indsat bød Baar for sin part af Skyld 1/2 løb 4 1/2 merker 24 Rdr; og blev saa H/er/r Assessor Hanssen den tilslaget for 27 Rdr Paa Mikkels part af Skyld 1/2 løb Smør 4 1/2 merker Smør 27 Rdr 3 merker og blev saa Jacob Qvalvaagen den tilslaget for 28 Rdr; Caution Lensmanden Mikkel Berraas Hansis part 1 p/un/d 3 merker S/mør: tilslaget H/er/r Assessor Hanssen for 16 Rdr; Nok Goutis Part indsat af Skyld 1 p/un/d 3 merker S/mør for 10 Rdr; siden tilslaget H/er/r Assessor Hansen for 10 Rdr Joens part indsat for 10 rdr af Skyld 1 p/un/d 3 merker ogsaa tilslaget Assessor Hanssen for 11 Rdr.

Siden indsat Gaarden Hougsmyr af Skyld 1/2 løb Smør og 1/2 t/ønne Malt; tilstæde Leilendingerne; som hver 1/2 deel er brugende og først opnefnt Oles Part af Skyld 18 merker S/mør 12 Kander Malt; indsat for 24 Rdr ingen bød, indsat siden for 20 Rdr; enda ingen bød indsat for 16 Rdr nok indsat for 12 rdr; og tilslaget Assessor Hansen for 12 Rdr; Rasmus/is part indsat

1726: 89b

for 10 Rdr, ingen bød, siden tilslaget Assessor Hansen for 9 Rdr.

Dernest blev tinglyst H/er/r Christen Kraags udstedde bøxelbrev til Gudmund Joens/øn paa 1/2 t/ønne Korn og Penge landskyld 12 s/killing, item Leilendingens derpaa fulte revers dat/erit 3 Apr/ilis 1726.

D/en 18 Octobr/is blev Retten igien sat med foranførte;

Hvorda for Retten blev anført tvende Persohner en som angav sig at hede Søren Andersen og anviste et pas med sig af dat/o Husum (i Danmark) d/en 22 Decembr/is 1720 at have staaet for Musqveterer under H/er/r Oberste Peter Schavenii Regimente, og tilstod At have faaet sit pas samme *alterminerede Tid: og hafde med sig sin Moder og huustrue Ane Magdalena Og fremførte beviis derfor af 12 Decembr/is 1725 og attest af 6 Aug/usti 1726 dog ikkun Copie en saa kaldet beviis om deris Egteskab; og anviste en Dom af 10 Junij 1721 at hendis (Moderens) mand skal Være droknet: Og Retten tilspuurte dem hvad hantering de bruger at nære sig af ? svaret at søge Christmilde Mennisker om Almisse. *En (End) tilspuurt om de ei have lært noget hvorved de paa et vist sted kunde nedsette sig at ernære sig ? svaret nej:

Fogeden paastod, at vilde *tilbage sig alle disse attester og tilsende dem til den høje øfrighed for at indhente hands sentiment (Sentiment = følelse, tanke, mening) over dem, dog haver de ei begaaet nogen insolentz ((Insolent = uforskammet) herudi Skibbredet; som Retten bevilgede: *foregiger (foregiver?) ellers at resten *at (af) deris beviser skal ligge hos Politiemesteren i Bergen;

D/en 19 dito blev Retten igien sat sammesteds med efterskrefne hvorda fremkom at tinglysis

H/er/r Amptmand Henning Frimands udstedde Skiøde til H/er/r Christen Kraag paa 1/2 løb Smør 1/2 t/ønne Malt udi Gaarden Houge i Lindaas Schibbrede beliggende daterit Mangers Præstegaard d/en 22 Junij 1725.

Baar Johansøn Famestads udstedde Panteforskrivelse til H/er/r Christen Kraag paa 22 1/2 Rixdaler, hvorfore er pantsat hands udi Gaarden Famestad ejende og Madame Schumacher tilkiøbte part, dat/erit 7 Aprilis 1722 (Siste talet i 1722 usikkert)) hvorpaa stod afskreven 3de Aars Renters afbetaling.

Dernest blev indsat en part udi Gaarden Wig af Skyld 1 p/un/d S/mør 8 Kander Malt og 1/3 huud, og indsat først for 20 rdr, ingen bød siden indsat for 10 rdr; og blev saa tilslaget Assessor Hanssen for 5 Rdr.

Selgelie af Skyld 2 p/un/d S/mør 1/2 t/ønne Malt for 20 rdr; ingen bød, siden indsat for 10 rdr, enda ingen som bød; indsat saa for 6 rdr men ingen som bød eller vilde byde lit eller noget.

Og blev saa Sagerne foretaget og først Kongens; og hafde da

Bøidelensmanden Mikkel Berraas ladet indstevne egtegift Mand og Soldat Aamund Litlehofde for be-

1726: 90

gangne udi sit egteskab, medens hand haver levende huustrue horeri og Barne avling med Siri Jacobsdatter og Siri Jacobsdatter till Veddermæle sampt begge til strafs lidelse efter Loven;

Af de indstevnte møtte Aamund Litlehoved og forklarede at have haft legemlig omgiengelse med hende 14 dager for *gl: (g/amme/l) Juul forleden Aar; Paa hendis Veigne Jacob Hundven og forklarede at hon ei nafngiver ingen anden *er (end) ermelte Aamund Litlehofde og derpaa har staaet Skrift og udlagt i Cordørren det samme;

Fogeden henstillede Sagen til Rettens gotfindende.

Efterdi egte gift Mand og Soldat Aamund Litlehofde ei positive for Retten vil tilstaa at være rette fader til Siri Jacobsdatters Barn som hon nu gaar Svanger med; Siri Jacobsdatter ogsaa for Retten ved *Peder (Jacob?) Hundven lader tilstaa, at ingen anden er fader til hendis frugt hon bærer paa end ermelte Aamund Litlehofde; hvorpaa hon ogsaa har udstaaet Kirkens disciplin; da som hon ei endnu er kommen i Barselseng, udsettis med Sagens endelige paakiendelse til den Tid, at da Retten kand confrontere dend af Aamund Litlehofde angivne Tid, til videre examination og endeligere paakiendelse i Sagen.

Dito haver ladet stevne Peder Hundven som for Retten d/en 27 Aprilis 1726 har tilstaaet at have haardraget Gudmund Jonsøn og hyttet til ham af Vred huu til bøders erleggelse efter Loven.

Dend indstevnte møtte ikke ei heller nogen paa hands Veigne;

Stevnevidnerne Ole og Aadne Brudvold afhiemblede edelig at have givet ham for denne Sag med nu i Mandags Var 14 dagis Varsel og talte med ham selv paa Gaarden Hundven;

Fogeden paastod Laudags foreleggelse for dend indstevnte.

Peder Hundven, som nu efter Stevnevidnernis edelige forklaringer befindis loulig stevnt og ei møder eller lader svare til Sagen, foreleggis Laudag til nestholdende ting efter given varsel at møde og svare til Sagen, thi ellers bliver endelig dom, efter fogedens paastand afsagt,

Dito haver ladet stevne Soldat Anders Endresøn Viig og huustrue efter forrige tiltale; og forrige interlocutario.

Paa dend indstevntis veigne møtte Anders Endresøn Viig og endnu ei producerede SognePræstens Attest, og efter tilspørgelse tilstod at ei have søget Præsten om attest; tilstaar ellers at have holt bryllup med sin huustrue 13 dag Juul og hon at Være kommen i Barselseng 14 dager for Vaarsmis:

Fogeden paastod Dom efter Loven til hendis anparts Bøders erleggelse.

Efterdi Retten befinder af Acterne og den tilstaaelse for Retten giort, at den indstevntis huustrue haver fød Barn 10 á 11 Uger efter deris Bryllup og deris Maj/este/ts Allernaa-

1726: 90b

digste forordning delibererer en Soldat for første Lejermaal, saa lenge hand er ugift; saa bliver hand ogsaa delibererit for Egtebøder saavit paa hands part ankommer, men tilfunden at bøde for sin huustrue hendis anpart egte bøder, som er 1 rdr 12 s/killing inden 15 dager under Nam efter Loven.

Dito haver ladet stevne Nils Knuds/øn Hundven og huustrue Kari Knudsdatter til egtebøders erleggelse efter Loven, dog tilkiendegav hand at Nils Knuds/øn er Soldat;

Ingen af de indstevnte møtte ei heller nogen paa deris Veigne;

Ole og Aadne som stevnet havde forklarede ikkun at have givet dem 8tte dagis Varsel saa henvisis hand igien \til/ Loulig Varsel.

Dito haver ladet stevne Johannes Halversøn Kaardal og Ane Eriksdatter efter forrige tiltale;

Johannes Halversøn møtte og tilstod at Være bleven fæstet eller trolovet siden Rettens foreleggelse;

Fogeden paastod Dom efter Loven.

Johannes Halversøn Kaardal og Ane Eriksdatter tilfindis efter tilstaaelse for Retten for avlede Barn førend deris egteskabs fuldbyrdelse at bøde tilsammen 3 Rdr 2 merker 4 s/killing udi egtebøder inden 15 dager under Nam efter Loven.

Gudmund Lyren haver ladet stevne Mons Halsteensøn Kaalaas efter forrige tiltale og Rettens foreleggelse af 16 Julij 1726 og indkaldet Johannesis Koene som nu ligger i Børne Koppen, thi kunde intet foretagis før samme Vidne kommer;

Mons Giære haver ladet stevne Arve Qvame efter forrige tiltale; og Rettens foreleggelse;

Dend indstevnte møtte ikke, efter 3de gangers paaraabelse ei heller nogen paa hands veigne; dog tilstod *dend indstevnte* (Citanten Mons) at have faaet sin øx igien; men siunis at burde have omkostning igien; dog tilstod hand at øxen var nye.

Siden den indstevnte har giørligt rettet for sig og leverit Citanten nu igien siden hand sidst stevnede en nye øx for en gammel, og derved dog foraarsaget Citanten til omkostning; saa finder Retten billigt at hovetsagen annulleris og Mortificeris, men Arve Qvame bør give ham til hielp udi anvente Omkostninger 20 s/killing danske.

Hans Craassøen og grande haver ladet stevne Lars Dyrnæs efter forrige tiltale;

Lars Dyrnæs haver igien med contrastefning ladet indstevne dem fordi de haver beskyldet ham for at have optaget deris fiskevæld, item indstevnt dem for at erstatte ham dend skade som de har tilføjet ham ved det de har forhindret ham

1726: 91

at bruge hans tilbøxlede land;

Citanterne bleve tilspuurte om hvem de haver til Vidne om at deris fiskeveld er opdraget ? svaret Martinus Rongevær og Josep Sæverøen; og *efterad Eden for dem begge blev oplæst, betydet og forklaret, sampt tilholdet deris Sandhed at udsige; blev først fremkaldet

Martinus Rongevær som edelig udsagde: ei at have seet nogen optage disse omtvistede Veld eller Not, men at den laae paa land og Lars Dyrnæsis var udsat, og som hand spurte Lars *Dyrnæsis om Citantens Not, svarede hand at den ligger paa land og de kand see dem; men ei sagde hvem den skal have optaget; mens *hans sage* (hand sagde) til Lars giør ikke den Vel som Aabørrer for hin anden: svarede Lars slet indtet;

Dernest blev indkaldet Josep Severøen som edelig udsagde ligesom forrige eenstemmig:

Og som Retten tilspuurte dem om de hafde flere Vidner i Sagen som herom kunde forklaring giøre ? svarede de nej:

Lars Dyrnæs blev tilspuurt om hand haver optaget Citanternis Noet og Veld ? svaret nej:

Siden sigtelsen ei dend indstevnte er bleven overbeviist, eller endnu med andre Vidner efter tilspørgelse, kand overbevisis; saa viger dend indstevnte Lars Dyrnæs formedelst og negtelse og mangel af beviis, sagesløs i denne Sag, og ophæves Processens Omkostninger paa begge sider.

Jacob Qvalvaagen har ladet stevne Mikkel og Sander Tvedte fordi de skal have hugget udi hands Myndlings Mark udi Øfre Tvedt, alt til strafs lidelse efter Loven.

Begge de indstevnte møtte for Retten og tilstod stevnemaalets loulige forkyndelse; men tilstaar at have hugget hos dem selv; hvilket de lover at bevise og Citanten foresiger Contra at skal vidne.

Denne Sag, som dependerer *at (af) besigtelse siun og Grandskning, sampt odels ejendom, henvises til Aastæden, hvorhen, naar Parterne efter Lovens bydende indkalder Sorenskriveren med Sex Mænd som fogeden opnefner, skal Parterne imellem dømmis hvis forsvarligt er.

Mikkel Berraas haver ladet stevne Halver Fieldsende for øvede forseelse her paa tinget; hvorom de begge for Retten bleve forligte og foreenede, saa at den ene haandrekkede den anden og bad Halvor om forladelse paa hvis passerit er;

Dernest blev opnefnt Laugrettesmænd som tilstundende Aar 1727 Retten skulle betiene, nemblig Sex gamble som før haver aflagt deris Laugretteseed Niels Qvalvaagen, Ole Qvalvaagen, Jacob Qvalvaagen, Lars Mons/øn Indre Lyren, Ole Indre Lyren, Mons Udlyren, og tvende unge som først for Laugmanden haver at aflegge deris Laugrettes-

1726: 91b

Eed efter Loven, hvorefter de siden skal vorde antagelige, nemblig Ole Nataas og Josep Øfretvedt;

H/er/r Christen Kraag haver ladet stevne Enken Ingeborg Gudmundsdatter Indlyren at svare ham den aabod som af Retten giort er nemblig 27 Rdr 3 merker 12 s/killing og erstatte denne Processis Omkostning eller stille Caution for 34 Rdr;

Dend indstevnte møtte ikke ej heller nogen paa hendis [Veigne] og ei mere end det ene stevnevidne; thi blev Sagen henvist til loulig Varsel.

Halsteen Lofaas har ladet stevne Anders Tvibernæs fordi hand har tillagt ham at taget Ostrer af hands *Lands, samme at bevise eller derfore at straffis;

Anders Tvibernæs møtte og fragik Sigtelsen; og derom ei at have Vidner uden g/amme/l Knud Lofaas; som til neste ting vil afhøris til Videre afhørelse i Sagen.

Derefter blev foretaget restantsen, at forfatte sampt oplæst og forseiglet, item Odelsmandtallet, og Mandtal paa Tienden oplæst og forseiglet: item proponerit de forrige Qvæstioner til dette Schibbrede som forrige og af dem som disse svaret nej; saa og tilstaaet at udi Tveite laaeg øde de Aaringer 1722 og 1723 2 p/un/d 3/4 merker Smør;

Og som efter paaraabelse ingen flere indfant sig, som Sager til Paakiendelse hafde indstevnt, blev Retten dennesinde her ophævet.
 
 
 
 

Anno 1726 d/en 21 Octobris er holdet almindeligt Høste Skatte og Sage Ting med Radøe Schibbredis Almue i Brudeknappen, nærværende Kongl/ig Maj/este/ts foged over Nordhordlehn og Wos S/igneu/r Jens Lem, Bøigdelensmanden Nils Sæbøe og edsorne og tilforordnede Laugrettesmænd Ole Mikkelsøn Miøs, Rasmus Miøs, Mons Rigstad, Nils Kaalstad, Ole Kaalstad, Johannes Hougland, Rasmus Hougland, Christian Ystebøe med mere tingsøgende Almue,

Hvorda, efterat Retten var sat udi hands Maj/este/ts høje Nafn og Almuen til fredelighed, ædruelighed og ærbødighed imod Retten og dends betiente advaret, er først tinglyst alle de breve og ordrer som fol/io 80 findis extraherede.

Dernest blev samme dag reist til en forretning paa Gaarden Schotsund for at besigtige Leilendingen Knud Ols/øns Gaardepartis tilhørende huuser, med 6 dertil af Kongl/ig Maj/este/ts foged S/igneu/r Jens Lem opnefnte Mænd, Elluf Mundal, Børge Ryland, Aamund Ryland, Jacob Ryland, Aamund Honnisdal, Iver Lie,

Til hvilken besigtelses fuldførelse var indkaldet Knud Ols/øn som ogsaa tilstod at være loulig stevnt til denne forretnings fuldførelse, hvorda og møtte paa Jorddrottens veigne H/er/r Christen Kraag, som

1726: 92

begierede besigtelsens fuldførelse og først besigtiget

(1.) Borrestuen hvoraf den Nordre part tilkommer ham at vedligeholde: hvilken fattedis 1 Sole som vil Kaaste 3 merker ardbeidsløn 1 mark 8 s/killing Næver 6 Kipper á 2 merker 4 s/killing Kippet 2 rdr 1 mark 8 s/killing; Ardbeidsløn hertil 4 merker, til Klæven fattis timmer til 9 merker dandske ardbeidsløn hertil 1 rdr, tilsammen 6 Rdr.

2. Floren er saa elendig at den heele flor ikke kand ansees til 2 rdrs Verdi; vil af nye opbyggis og dertil fattis 2 t/ylter timmer á 14 al/en lange 6 Rdr og kand nøttis af det gamble til Gulv og brøst; 2de festræer 14 al/en lang á 1 mark st/ykket 2 merker 4re beter á 10 al/en á 1 mark st/ykket 4 merker 2 t/ylter Spær á 2 merker 8 s/killing t/ylten - 5 merker 8 t/ylter udskot Bord til troug á 2 merker t/ylten 2 Rdr 4 merker, 11 Kipper Næver á 2 merker 4 s/killing 4 rdr 12 s/killing, 8tte øpsekroger 8 s/killing tvende torvild á 1 mark 4 s/killing st/ykket - 2 merker 8 s/killing til baaser 2 t/ylter bord 4 merker ardbeidsløn 4 Rdr; tilsammen 19 rdr - 4 - 12 foruden opkiørselen 4 merker tilsammen - 20 - 2 - 12, hvoraf gaar en fierdepart som Jacob svarer 5 Rdr 11 s/killing; bliver 15 rdr 2 merker 1 s/killing.

3. Buen 10 al/en lang fattis paa Søre side vil repareris med 15 merker, det østre Brøst 1 rdr 3 merker det vestre brøst vil brukis og kand indbereignis i forrige anførte 16 Spær á 2 merker t/ylten 3 merker 6 s/killing troug 4 t/ylter udskot bord 10 merker, til Bordtag 6 t/ylter Bord 2 rdr; til Gavelen 3 1/2 t/ylt 1 rdr 1 mark oplenninger 8tte stykker 6 s/killing st/ykket 3 merker Næver 10 Kipper, 4 rdr 1 mark 2de torveld á 1 mark st/ykket - 2 merker 6 øpsekroger 6 s/killing til Gulv 4re planker 10 al/en á 1 mark 8 s/killing st/ykket - 1 rdr tillaaser 3de tillaaser 12 s/killing st/ykket 2 merker 4 s/killing 1 bete for 1 mark; ardbeidløn til alt dette 4 rdr 3 merker tilsammen 15 rdr 5 merker.

4. Ildhuuset hvoraf den halve deel ham tilkommer, fattis 5 Kipper Næver 1 rdr 4 merker.

5. Laden 15 1/2 al/en breed 10 al/en lang, gandske til nedfals, kand ei repareris ringere end med 14 Rdr;

Tilsammen disse huusers Aabod foruden nøstet - 52 Rdr 1 mark 3 s/killing og paa nøstet vil 2de torveld 10 al/en 1 mark 8 s/killing og Spær og Næver til 4 merker 8 s/killing, ardbeidsløn 3 merker tilsammen 9 merker og hele Aaboden 53 Rdr 4 merker 3 s/killing.

Ellers forklarede H/er/r Christen at have ladet ved Lensmanden og Elluf Mundal, Nils Valle og Knud Schare efter fogedens ordre ladet giøre Arrest paa Leilendingens effecter af høe og Korn og halm, og derom fremført sin ordre af 7 Octobr/is 1726 hvilke og møtte og forklarede samme arrest at have giort, og nu bleve befallede at taxere hvad høe og Korn kunde være Værd; og blev saa høet Vurderit baade i Laden og Andre huus for 10 Rdr, Korn og halm 6 Rdr; tilsam/m/en 16 Rdr.

Herforuden specificeris denne processens Omkostning, fogeden for arresten at giøre 2 rdr 3 merker Sorenskriveren for hans Umage og dagens forretning 2 rdr forseiglet papiir 3 merker forseiglingspenge 1 mark 4 s/killing, beskrivelse 2 merker, fløting 2 merker 8 s/killing Mændene for deris Umage 1 Rdr 1 mark 8 s/killing, tilsam/m/en 7 Rdr. Aabod og Omkostning 60 Rdr 4 merker 3 s/killing.

Retten og ejeren tilspuurte Leilendingen Knud til om hand ei burde stille Caution for At reparere floer og Lade til først holdende S/anc/te Johannis tider ? svaret nej: at kunde skaffe dem.

1726: 92b

Hvorpaa Ærværdige H/er/r Christen Kraag paastod dom til betaling udi hands effecter og den giorte arrestis vedligestaaelse saavel udi hvis arresterit er, som hvis endnu kunde findis i hands boe, som dog ikke til en 3die deel kand tilslaa.

Efterdi Knud Schotsunds brugende Gaardeparters huuser findis saa meget brøstfeldige at de efter siun og grandskning har opløbet til dessens reparation 53 Rdr 4 merker 3 s/killing og omkostninger 7 rdr, tilsam/m/en 60 Rdr 4 merker 3 s/killing, hvorfore er giort loulig arrest paa høe og Korn efter taxation 16 Rdr og paa tvende kalver 1 rdr tilsammen 17 Rdr; Knud Schotsund end ikke heller efter Rettens \og Citantens/ tilspørgelse kand stille Caution for Aaboden eller reparationen inden S/anct/e Johannis tilkommende aar at giøre, end ogsaa allene paa flor og Lade; saa kand Retten ikke andet, end følge Lovens rene ord og tilfinde Knud Schotsund at betale baade Aabod og omkostning 60 Rdr 2 merker 13 s/killing og confirmeris den derpaa giorte arrest; saa at Jordejeren H/er/r Amptmand Frimand ei allene bliver prioriterit udi det arresterede gods og det sig strax maa bemegtige; mens ham givis ogsaa prioritet i hvis andet her findis af hands effecter; saa vit andre nermere ikke kand være prioriterit, alt at efterkommis inden 15 dager under Nam.

Dernest blev publicerit deris Kongl/ig Maj/este/ts Allernaadigste Skiøde til fru Edel S/a/l/ig/ Oberste Leutenant Grans paa Hammers hovetKirke med underliggende annexer Haasanger, Seim, Mæland Sunde og Moe Capel deraf dependerende for uden, Qvægelejer og Jordegodz til Kirkerne sorterende Jordegods Birkeland i Mangers Sogn 1 løb Smør og 1/4 t/ønne Malt med Bøxel med videre samme Skiøde indeholder, dat/erit Frideriksborgs Slot d/en 29 Januarij 1725.

Item Velbaarne fru Edel Grans Skøde og transport paa samme Kirker med dessens dependentier som det Kongl/ig allernaadigste Skiøde indeholder, til Lensmand Anders Tvedt: dat/erit 30 Julij 1726.

Item Anders Tvedtens Panteforskrivelse til Mad/a/me Edel S/a/l/ig/ Oberste Leutenant Grans paa Capital 500 Rdr, hvorfore er pantsat Hammers Kirke med annexerne og *og alt det til samme Kirker udi Skiødet dependerende herligheder, og Jordegods hvoraf i dette Schibbrede er beliggende Gaarden Birkeland dat/erit 30 Julij 1726.

Item en imellem Velbemelte fru Grans og *og Anders Tvedten oprettet Contract af 30 Julij 1726.

1726: 93
 
 

Christopher Garmands udstedde bøxelbrev til Christian Knuds/øn paa 1 p/un/d Smør 8 Kander Malt udi Marøen, uden reversen at anvise, samme Bøxelseddel dat/erit Marøen d/en 2 Martj 1726.

Anno 1726 d/en 22 Octobris blev Retten igien sat sammesteds med foranførte hvorda blev tinglyst:

Peder Hofmands udstedde bøxelbrev til Mikkel Monsøn paa 9 merker S/mør og 6 Kander Malt udi Haaland, item Leilendingens derpaa fulte revers dat/erit 18 Sept/embris 1726.

Og saa snart med Skatterne Var tilendebragt, blev foretaget med Auctionen paa H/er/r Svanenhielms tilhørende Gaard Indsylte af Skyld 2 p/un/d 6 merker Smør, Malt 1 t/ønne og 6 Kander, hvorpaa Erik og Rasmus beboer 1/3 deel, Paal og Enken 1/3 deel, og Ole Rasmus/øns Enke 1/3 deel; og blev saa først indsat Erik og Rasmusis part for 30 Rdr: ingen bød derpaa: og siden indstillede sig Rasmus Mons/øn Soltvet som bød 24 Rdr: og blev saa den part tilslaget Assessor Hanssen for 26 Rdr 2 merker. Dernest indsat Paal og Enkens part for 30 Rdr: og blev budet siden derfore 24 rdr af Povel: og blev saa Povel det tilslaget for 30 Rdr 1 mark og stillede sig Cautionist Mons Rigstad. Sluttelig indsat Ole Rasmusens Enkes Part for 30 Rdr: dernest blev budet af Lensmanden Nils Sæbøe 26 rdr og siden tilslaget Lensmanden Nils Sæbøe den for 30 Rdr 8 s/killing: og stillede sig saa til Cautionist for Pengerne, Joen Solem;

Siden blev foretaget med Sagerne og først Kongens og hafde da

Bøigdelensmanden ladet stevne Nils Soltvedt og Ingeborg Torbiørnsdatter for begangne lejermaall efter forrige tiltale og til Bøders erleggelse efter Loven;

Nils Soltved møtte og tilstod loulig at Være stevnt for denne Sag paa egne og hendis Veigne og tilstod at have holdt bryllup noget efter Paaske dette Aar; men før avlet Barn;

Fogeden paastod Dom efter Loven.

Efterdi de indstevnte Nils og Ingeborg Torbiørnsdatter alt har fuldbyrdet Egteskab med hin anden, saa tilfinder Retten dem i følge af Lovens 6te Bogs 13 Capitels 1 art/icul, at bøde egtebøder tilsammen 3 Rdr 2 merker 4 s/killing inden 15 dager under Nam efter Loven.

Seig/neu/r Jan Villumsen har ladet stevne Johannes Qvidsteen med skriftlig Varsel af 28 Sept/embris 1726 som blev læst:

Johannes Qvisten møtte for Retten og tilstod Stevnemaalets loulige forkyndelse og formeente at ingen Procurator maatte staa i Rette imod en bonde paa Landet; hvorpaa Procurator Reus producerede Stiftbefalingsmandens tilladelse at tractere denne Sag af dat/o 16 Octobr/is 1726 som blev læst; og til den anden Post svarede at Citanten bør producere hvis Rettighed hand haver at paatale denne odels løsnings Ret; og skal for nogle Aar siden være opliust en Kongl/ig allernaadigste forordning *af (at) intet Gods, som Kongen og Kroenen har tilhøret maa indtalis, hvorefter hand sig allerunderdanigst holder; Men Monseur Reus forklarede her om ei at Være vidende:

1726: 93b

men om saadant skulle Være, paastod hand dend indstevnte det maatte bevise: og paastod at dend indstevnte end ogsaa ved Rettens Kiendelse maatte tilholdis at producere det paastevnte og derefter begierede Rettens afskiedigelse.

Lovens 5te Bogs 5 Capit/ul 5 art/icul siger udtrykkelig at naar nogen siger sig at tilhøre en ejendom som en \anden/ Værge haver, saa er den ei pligtig at føre sin adkomst tilstæde med mindre den som søger ejendommen fører sine Bevisninger frem hvorved hand ejendommen vil inlade(?); og den Kongl/ig allernaadigste forordning af dato Rosenborgs Slot d/en 25 Junij 1723 udtrykkelig forbyder at ingen odels løsnings Ræt paa det Gods som Kongen og Kroenen har tilhørt maa ved nogen Ret paatalis \som den indstevnte foregiver Cronen at have tilhørt/ den første Post kand ei den indstevnte tilfindis \at efterleve/ men Citanten tilholdis sin odels Ret og adkomst at producere; og end ogsaa gotgiøre at søgende og indtalende Gaard ei Cronen har Været tilhørende, da videre skal kiendis hvis Lou og Ret medfører.

Hans Christian Gartner har ladet stevne med skriftlig Varsel Mons og Gudmund Rigstad og Joen Indsylte at betale ham Landslod af den fangst de har giort udi hands Vaag Stølevaagen kaldet tilsammen 3 rdr 1 mark 10 s/killing og erstatte ham denne Processis forvolte Omkostning.

De indstevnte møtte og tilstode stevnemaalets loulige forkyndelse og at have fanget saa meeget som anføris, men selv ført det til Bergen og giort det i Penger, saa deris møje ei kand være for indtet, siunis og at Citanten Kræver og prætenderer for meget, og vil betale hvad Retten kand tilfinde dem;

Lensmandens paa Citantens Veigne paastod dom efter Stevnemaalet og Processens Omkostnings erstatning.

Efterdi de indstevnte forklarer for Retten selv at have roet til Bergen med det fangende og det udi Penger anvent, saa vel til deris som Landrottens Minde, saa finder Retten at de ei højere, formedelst hafte møje, efterdi den ei paa stæden er krævet, bør betale \dennesinde/ end for en siette deel af beholdningen, som er 3 rdr 2 merker 6 s/killing hvoraf decorteris de allerrede ved hands leilendinge oppebaarne 1 Rdr 5 merker, og tilfindis de indstevnte Mons, Gudmund Rigstad og Joen Indsylte at betale disse endnu resterende 9 merker 6 s/killing med 2 merker 8 s/killing udi Processens omkostning inden 15 dager under Nam efter Loven.

Fogeden Lem haver ladet stevne Ole Nils/øn Sletten, som blev Dømt udi Aaret 1723 d/en 13 April i Bøder hvorpaa hand endnu

1726: 94

resterer 2 rdr 1 mark 8 s/killing hands paa Sletten staaende huus blev desformedelst loulig arresterit og derfore arresten tillige med Sagen indstevnt til endelig paakiendelse;

Mændene som arresten giorde Lensmanden Nils Sæbøe, Nils Instebøe og Ole Instebøe som arresten giort haver, møtte ogsaa og forklarede for Retten at have giort arrest og forbud paa dette huus og at det ei førend dom gik maatte afføre huuset;

Dend indstevnte møtte ikke, ei heller nogen paa hands veigne;

Stevnevidnerne Hans Vettaas og Lensmanden afhiemblede edelig at have givet ham mere en 14 dagis Varsel for denne Sag og talte med ham selv og faderen.

Fogeden paastod Laudags foreleggelse for den indstevnte og arrestens ved magt Kiendelse.

Ole Nilsøn Sletten som efter Stevnevidnernis edelige forklaringer, bevisis at være givet loulig Varsel for denne Sag, og ei møder eller lader svare til Sagen foreleggis Laudag til neste ting igien at møde og svare til Sagen, da og videre skal Kiendis hvis Lou og Ret er, saavel hovetsagen, som arresten angaaende.

Anders Askeland haver ladet stevne Joen Solem for en ham solte Koe 4 Rdr 3 merker, hvorpaa ham rester alle Penger, sam/m/e at betale og Processens Omkostning at erstatte.

Dend indstevnte møtte og tilstod herfore loulig at være stevnt; herfore forklarede at have kiøbt den, men da den fremkom, befantis Koen at være og have skufeld paa Koen, siden ladet den gaa til fedme og ei at førris, og end ei vil betale den; ellers vilde *hands bevise at sam/m/e Koe med et brev ei var ferdig eller forsvarlig til Melk dog tilstaaende at den ei var bleven umælket fra NytAars dag til Bededag; dog iblant advaret Citanten at hente den fastelavens tider; Citanten siger *siger sig at have end i Sommer haft løfte paa sin betaling. Joen tilstod at have lovet ham penger som accorderit var; paa den Maade at hand Citanten skulle søge Koenen; Men Citanten forklarer anderledis at hand ei anderledis er for accorderit end at have Penger hos ham. Citanten forklarede end ogsaa for den indstevntis Skyld af Vendskab vilde *aflage (afslage) 1 rdr;

Efterdi Citanten end ogsaa imod første accord med den *indstevnt *aflaar (afslaar) paa Kiøbet for denne paa ankede Koe, hvorom var accorderit 4 rdr 3 merker; samme best ogsaa haver været udi dens Værge som kiøbt den haver først fra Nytaar til fasten, siden fra fasten til Bedag og derfra til nu og udi den Kiøbendis Værge, saa kand Retten ei andet udfinde end jo Joen Solem, som med Citanten har accorderit og ham

1726: 94b

paa kiøbet leverit Penger, bør betale ham de endnu resterende 3 rdr 3 merker med 2 merker udi Processens Omkostning inden 15 dager under Nam efter Loven: hvorimod Joen Solem givis fuld regres til den hand kiøbt den havet for, sin skadesløse betaling igien at udsøge.

D/en 23 dito blev Retten igien sat med foranførte hvorda blev forfattet restantsen over dette Skibbredis Almue, oplæst og forseiglet, item tiende Mandtallet og forseiglet saa og odels Mandtallet forfattet og forseiglet sampt oplæst.

Item tilspuurt om nogle Bøder af 3de fyrretyve lod Sølv eller andre høje strafbøder det Aar 1724 er falden her i Schibbredet svaret ei andet End Hans Rasmus/øn Helland Boeslod er tildømt Kongen, formedelst opsedsighed imod sin øfrighed og Tørres Grindem samme dag at bøde 3de 15 lod og 6 Rdr til Kongen.

Item at intet odels gods er forbrut det aar 1724 til Kongen hvorom og sandferdig blev svaret Nej:

Saaog de andre qvæstioner som før er melt og svaret som tilforne;

Sluttelig blev opnefnt Laugrettesmænd som tilstundende Aar 1727 Retten skulle betiene og først 5 gamle som tilforne har aflagt deris Laugretteseed, Gunder Villanger, Knud Villanger, Mons Ystebøe, Anders Dale, Jacob Daland, og 3de Unge som først for Laugmanden haver at aflegge deris Laugrettesed, Anders og Nils Strømme, og Joen Vaxtiol; hvorefter de til Retten skal vorde antagelige.
 
 
 
 

Anno 1726 d/en 24 Octobris er holdet Almindeligt Høste- Skatte og Sage Ting med Allenfits Schibbredis Almue paa Tingstædet Qvame, nærværende Kongl/ig Maj/este/ts foged over Nordhordleehn og Wos S/igneu/r Jens Lem, Bøigdelensmanden Elluf Mundal og edsorne og tilforordnede Laugrettesmænd Thommes Øfstegaard, Lars Lechnæs, Halvor Nepstad, Ole Lechnæs, Magne Mundal, Askild Hougsdal, Baar Hopland og Aamund Haannisdal,

Hvorda, efterat Retten udi hands Maj/este/ts høje Nafn Var sat, og Almuen til fredelighed, ædruelighed og ærbødighed imod Retten og dends betiente advaret, er først tinglyst alle de allernaadigste udgangne forordninger, sampt høiøfrigheds Befalinger, som fol/io 80 findis extraherede.

Dernest blev tinglyst deris Kongl/ig Maj/este/ts allernaadigste Skiøde til Velbaarne fru Grans paa Hammers hovetKirke og underliggende annexer, Haasanger, Seim, Alvesund, Mæland og Moe Capel, sampt

1726: 95

qvæg og tiende item Jordegods Alvesunds Kirkes underliggende Jordegods Levestad i Seims Sogn sex mark Smør og 6 Kander Malt uden Bøxel, af Alvesunds Kirketeig givis aarlig 2 rdr 3 merker, Hielmetvedt 1 løb Smør 1 t/ønne Malt med Bøxel dat/erit Frideriksborgs Slot d/en 29 Januarij 1725.

Velbaarne fru Grans givne Skiøde paa forermelte Kirker til Anders Tveten, med ald dessens tilhørende som Kongens Skiøde ommelder, dat/erit Horv/igen d/en 30 Julj 1726.

Anders Anders/øn Tvedtens Panteforskrivelse til Velbaarne fru Grans paa 500 Rdr, hvorfore hende er pantsat Hammer Kirke med underliggende annexer, tiende, qvæg og det der udi specificerede Jordegods dat/erit Horvigen d/en 30 Julij 1726.

Item en imellem Velbaarne fru Gran og Anders Tvedten oprettet termin forskrivelse af dat/o Horvigen d/en 30 Octobris 1726.

Jacob Tveds udgivne bøxelbrev til Berge Joensøn Aase paa 1 p/un/d 3 3/4 merker Smør 24 Kander Malt udi Qvame, uden reversen at anvise, dat/erit 24 Octobr/is 1726.

Jacob Jacobs/øn Tøftinges udstedde Afkald til Christian Nils/øn Schare, af dat/o Qvame Tingsted d/en 24 Octobr/is 1726.

Askild Joens/øn Heldals udstedde bøxelbrev til Mons Ols/øn Grødtvedt paa 18 merker Smør og 1/4 faar udi Grødtvedt, uden Leilendingens *bøxelseddel (revers?) at anvise dat/erit Heldal d/en 21 Aug/usti 1726.

D/en 25 dito blev Retten igien sat sammesteds med foranførte hvorda blev tinglyst

Christian Smidts udstedde Skiøde til Aamund Olsøn Vatne paa 1/2 løb 4 1/2 merker Smør udi Gaarden Titland, dat/erit Bergen d/en 16 Octobris 1726.

Ditoes udgivne Skiøde til Elling Monsøn paa 1/2 løb 4 1/2 merker Smør udi Titland dat/erit Bergen d/en 16 Octobr/is 1726.

Siden blev foretaget Auctionen med Stiftamptskriver Svanenhielms tilhørende [Jordegods i Allenfits Schibbrede, og først indsat

Gaarden Fiskesætter] af Skyld 1 løb Smør og 1 t/ønne Malt, paa hvilket halve brug af Skyld 1/2 løb S/mør 1/2 t/ønne som Arne beboer indsettis for 40 rdr; og blev saa tilslaget Halver Bastes/øn for 52 rdr: til Cautionist H/er/r foged Lem; dernest indsat Oles Part af lige skyld 1/2 løb S/mør og 1/2 t/ønne Malt for 40 Rdr; og tilslaget Ole Fidschesæter som høist bydende for 45 Rdr som stillede til Caution ingen eller kunde faa:

Siden blev indsat Gaarden Siursetter af Skyld 1 løb Smør, Leilendingerne Johannes og Mikkel tilstæde, og indsat hver halvepart for 30 Rdr, og saa tilslaget Johannes den halve part for 31 rdr; til Cautionist Lensmanden Elluf Mundal; siden indsat Mikkels Part af Skyld 1/2 løb Smør for 30 rdr; ogsaa tilslaget Mikkel den som høist bydende for 31 Rdr; som

1726: 95b

stillede til Cautionist: Sæbiørn Lars/øn Gausereide.

Siden blev tinglyst Brite Olsdatter tillige med hendis Lauværgis Mons Bragvattens samtykke, udstedde Bøxelbrev til Soldat Knud Magnes/øn paa 18 merker Smør 12 Kander Malt udi Hougsdal, dat/erit 25 Octobr/is 1726.

Siden blev Sagerne foretagne og 1 Kongens og hafde da

Bøigdelensmanden Elluf Mundal ladet indstevne for Retten Aslak Hansøn Fosse efter forrige tiltale og Rettens forafskeedigelse d/en 18 Julij 1726;

Dend indstevnte møtte og producerede ingen attest fra Præsten, saasom hand siger sig ei at have forstaaet at hand skulle forskaffe den.

Fogeden paastod at den indstevnte maatte paaleggis at Skaffe Præstens Attest naar hands bryllup stod og hvad tid hands barn blev døbt.

Aslak Hansøn foreleggis til nestholdende ting her udi Schibbredet at fremvise SognePræstens attest om, hvad tid hands bryllup eller copulation er skeed og hvad tid deris første sammen avlede Barn er døbt da videre skal Kiendis udi Sagen hvis Ret er.

Mons Sællevold haver ladet stevne Ole Sællevold for slagsmaal og skieldord nest afvigte Pinsedag til vidne derom, Nils Siurdal af Herløe Schibbrede og Johannes Tollishoug af Radøe Schibbrede, sampt granderne paa Fosse, Morten Mikkel, Lars og Povel alt til strafs lidelse efter Loven;

Det ene Vidne Nils Siurdal møtte; Johannes Tollishoug møtte ikke men de fire paa Fosse, Mikkel, Morten, Lars og Povel møtte, for hvilke, efterat Eden blev oplæst og betydet sampt forklaret, og tilholdet deris Sandhed at udsige: Og blev saa først fremkaldet

Nils Siurdal, som edelig udsagde: at have været udi Lars Fossis stue første Pinsedag forleden Aar, hvor da og var *Oles Sellevolds Koene, Gamle Koenen til Lars og Johannes Tolleshoug; og da var Ole og Mons Sællevold i samme stue og hørte hand da tale af Ole og Mons at Ole Kiærede paa (for) fætrak og Mons for Veiten og truede Ole at skulle skaffe penger af Monsis Pung, men Mons for inde og gik og satte sig i Larsis Hougsæte og gik Ole til Bordet og lagde sig paa bordet, da raabte Mons faar jeg ikke have mit skieg i roe for dig, og min far med ligge fredelig i Jorden for dig, dog saa hand ei at Ole hafde haanden i hands Skieg; da reiste Mons sig op i Hougsædet, og tog et gammelt tinfad som stod paa Bordet, holt samme i haanden, sigende, du var Værd en skiørve fæed fordi ei for være fred og folk kand ei ligge i fred i jorden for dig; saa satte Mons tinfadet ned paa Bordet, som var bleven bognet; videre blev ei talet; forklarede og

1726: 96

Mons ei slap tinfadet af sin haand eller rørde Ole derved videre sagde hand sig ei at afvide:

Mikkel Fosse forklarede edelig, ei herom noget at være vidende:

Paal Fosse forklarede edelig ei derom noget at Være vidende;

Morten *Sellevold (Fosse) forklarede ei heller derom noget at Være vidende:

*Paal (Lars) Fosse forklarede edelig ei heller derom noget at Være Vidende:

Fogeden paastod at Oles Koene Maggelie og det udeblivende Vidne Johannes Tolleshoug Kunde føris til neste ting, som Retten consenterede.

Joen Levestad har ladet stevne sin grande Arne Levestad fordi hand haver slaget Eller spendet hands huustrue, taget ham selv strubetag og indladet sit Qvæg udi hands Kornstour efter at hand hafde faaet sit ind og sam/m/e beskadiget; derfore at straffis og at erstatte den giorde Skade:

Dend indstevnte møtte og tilstod at være loulig stevnt for denne Sag; Arne Levestad fragik Sigtelsen, at hand hverken har taget strubetag eller spent hands huustrue eller indladet sit qvæg uden indlat en Koe og bunden den paa sin egen Bøe.

Citanten blev tilspuurt om der er Vidner i Sagen om dette, eller kand skaffe Vidner;

Formedelst mangel af beviis udi denne Sag nødis Retten til at frikiende Arne Levestad for Straf i denne Sag.

Ole Aadderaas haver ladet stevne Hemming og Nils Aadderaas til at efterleve det forlig som de begge har indgaaet imod ham efter deris bøxelseddelers udvis nemblig at hver af dem skulle give ham 1 t/ønne Korn og føde en Koe for ham, og at producere deris bøxelseddeler samme angaaende:

Begge de indstevnte møtte og producerede Hemming først sin bekomne Bøxelseddel af 16 Julij 1725 hvorudi staar at den gamble skal have 1 t/ønne Korn og Et Koe foster; og ligeledis i det andet. De indstevnte bleve spuurte for Retten om de kunde forklare, at de haver imodsagt disse Vilkaar ? svaret nej: Hemming Aadderaas forklarede videre, at skal bevise med Vidner, at hands Værfader ham dette vil eftergive, og at det af ham ei er indgaaet *? hvilke hand nafngav faderen Magne Sandvig, sampt StedModer Kari, item Johannes Toskem og Ole Kalsaas, og Kari hands Koene;

Efterdi Hemming Aadderaas forklarer for Retten nu at skal bevise med Vidner, som hand nu for Retten nafngiver, at anderledis skal forholdis, saa givis ham rum nu til neste ting samme at afbevise, da skal Kiendis videre hvis Ret er.

1726: 96b
 
 

Nils Næsse haver ladet stevne Hemming Aadderaas fordi hand skal have skieldet ham for 3 merkes Mand, samme at bevise og Processens Omkostning erstatte,

Dend indstevnte svarede herom ei at være vidende.

Stevnevidnerne Lensmanden Elluf Mundal og Iver Lie afhiemblede edelig at have stevnt ham for denne Sag med mere end 14 dagis Varsel for denne Sag og talte med ham selv, sampt Være Vidne i denne Sag.

Citanten begierede Vidnernis forklaringer i Sagen: hvorpaa Elluf Mundal det første Vidne edelig udsagde: at først kom der en tale imellem Nils og ham angaaende en Koe som Hemming har fød for hands *Velforældre; og sagde at ham var ei mere Værd *en (end) 3 merker saa taugde Hemming en lang stund og sagde til Nils Næsse, du er en 3 merker mand;

Iver Lie forklarede edelig som forrige.

Dend indstevnte forklarede ei saaledis at have meent det.

Citanten blev tilspuurt hvad Satisfaction hand herom paastaar ? svaret: at referere sig til Loven, dog ei søger hands Ulempe.

Denne Sags tildragelighed reiser sig af ubevislig \hastig/ tilleg som Hemming Aadderaas haver talet om sin Svaager Nils Næsse; hvilke dersom de efter Lovens Maade skulle haardelig straffis; men efterdi Citanten selv ei søger hands ære, saa finder Retten for billigt, at Hemming Aadderaas formedelst hands ubevislige tilleg bør bøde til de fattige 3de lod Sølv inden 15 dager under Nam efter Loven sampt erstatte Nils Næsse denne Processis Omkostning med 1/2 Rdr under lige adfærd; foruden dette bør hand og offentlig for Retten afbede sin forseelse imod Nils Næsse med disse ord, at hand ei andet om ham er vidende end alt hvad ærligt og got er, og hvad af ham talet er, er skeed af hastig ubesindighed; derforuden bør ei heller disse ubevislige af Hemming Aadderaas udtalte ord, komme Nils Næsse eller nogen af hands Arvinger, til allerringiste forkleinelse paa ærlige gode nafn og rygte, men Være som døde og aldeelis udtalte.

Peder Qvame har ladet stevne Ole Sællevold paa sin Stifsøns Knud Anders/øns Veigne, som har tient Ole Sællevold og ei faaet fuld løn og klæ-

1726: 97

der; sampt for 8te Ugers tieniste paa andet Aar, samme at betale og Processens Omkostning erstatte; forklarede at fattis et par Klæder og noget for en skiorte; og tilstod at Være tilsagt andet aars tieniste, men drog derfra formedelst sult og uforligelighed imod hin anden; end *tilstod (tilspuurt) Knud Andersøn hvad beviis hand haver paa den fattelse (mangel) hand angiver, svaret: Barbroe tienistepige og at have Klaget sig for Brynnild Sællevold og sin fader; item forklarede Stiffaderen at have Vidner paa at Ole Sellevolds Koene ved Knud Fosse og Anders Øfre Qvame haver frasagt sig drengen; og af dem møtte Anders Qvame som forklarede edelig at Ole Sælevolds Koene sagde til ham at hon ei vilde have ham fordi hand førde en styg med sig: det andet Vidne Knud Fosse forklarede edelig at Ole Sællevolds Koene sagde til dem, det hon ei vilde have denne dreng fordi hand førte en Styg med sig.

Knud Andersøn givis dilation til neste ting at faa afhørt de nafngivne Barbro tienistepige og Brynnild Sællevold, da videre skal kiendis hvis Lou og Ret medfører.

Fogeden i anledning af et til ham fra det Høikongl/ig Rente Cammer indkomne ordre hafde for Retten ladet indkalde Soldat Ole Pedersens Rylandz formynder Stephen Sletten til at skaffe beviis paa hvormeget de til forrige Constituerede foged S/igneu/r Daniel Rafnsberg hafde betalt, af Ole Pedersens tilfaldne ArveMidler, som vare tildømte Kongen fordi hand nemblig Ole Peders/øn hafde deserterit af hans Maj/este/ts tieniste;

Da møtte for Retten Anders Erstad som fremviste S/igneu/r Daniel Rafnsbergs qvittering af følgende indhold paa Dommen skreven:

Efder denne doms indhold er mig af formynderen Ole Vatne, betalt den *resterende Soldat Ole *Ole Pedersens tilfaldne Arve Midler, baade efter fader og Moder, som efter en Lodseddels Anvisning fra Sorenskriveren beløber sig til 14 Rdr 5 merker 12 s/killing hvoraf fragaar 3 merker 8 s/killing for mændernis umage, som ei paa Skiftet tilfulde blev udlagt, bliver saa igien 14 rdr 2 merker 4 s/killing, hvilke til mig rigtig er betalt, hvorfore qvitteris af Daniel Rafnsberg. Bergen d/en 10 Apr/ilis 1716;

Hvilken qvittering fogeden for Retten begierede udi tingsvidnet indført, som Retten consenterede.

Dernest blev opnefnt Laugrettesmænd som tilstundende Aar Retten skulle betiene, nemblig 6 gamble Ole Giervig, Aadne Yttre Giervig, Ole Simens/øn Isdal Baste Iisdal, og Joen Søraas, og Nils Noraas, saa-

1726: 97b

og tvende Unge, som først for Laugmanden haver at aflegge deris Laugretteseed, Knud Simens/øn Nere Fosse, og Jacob Jacobs/øn Tuftinge.

Derefter blev restantsen forfattet oplæst og forseiglet, saa og odelsmandtallet, item tiende registerit; item tilspuurte fogeden om nogen 60 lod Sølv bøder eller 3de fyrretyve lod Sølv eller andre saadanne høje Bøder Kongen er tilfalden de Aaringer 1723, 1724 og 1725 ? hvortil de svarede nej, sampt tilspuurt de forrige qvæstioner angaaende de sædvanlige tingsvidner og endnu svaret som før.
 
 
 
 

Anno 1726 d/en 28 Octobris er holdet almindeligt høste Skatte og Sage Ting med Haasanger Schibbredis Almue paa Tingstedet Hoshofde, nærværende Kongl/ig Maj/este/ts foged over Nordhordlehn og Wos S/igneu/r Jens Lem, Bøigdelensmanden Nils Hannistvedt og edsorne og tilforordnede Laugrettesmænd, Ole Tøssen, Rasmus Galteland, Mons Helland, Haldor Fotland, Sæphind Fotland, Anders Kleppe, Jørgen Øfstuus, Ole Miøs, med mere tingsøgende Almue,

Hvorda, efterat Retten udi hands Maj/este/ts høje Nafn var sat og Almuen til fredelighed, ædruelighed og ærbødighed imod Retten og dends betiente advaret, er først tinglyst alle de allernaadigste forordninger og Anordninger, sampt høiøfrigheds befalinger, som fol/io 80 findis extraherede.

Peder Olsøns udstedde Bøxelbrev til Fuse Nils/øn paa 19 ½ merker Smør udi Ladstad, uden reversen at anvise dat/erit 28 Sept/embris 1726.

Joen Johansøn Wallestrands udstedde Bøxelbrev til Anders Joensøn paa 25 ¾ merker S/mør 14 ½ Kande Malt udi Ladstad, uden leilendingens revers at anvise dat/erit 27 Octobr/is 1726.

Ole Fieldschaalnæssis udstedde Bøxelbrev til Elling Monsøn paa ½ løb [Smør] 12 Kander Malt udi Nore Myching dat/erit 28 Octobr/is 1726.

Ole Fyllingsnæs, Ole Aasem, Nils Mielstad og Nils Revems udstædde Skiøde til Askild Heldal paa 1 p/un/d 1 ½ merker Smør og 18 Kander Malt udi Aasem dat/erit 28 Octobr/is 1726.

D/en 29 dito blev Retten igien sat sammesteds med foranførte, hvorda blev tinglyst

Wilhelm Hanssens udstedde bøxelbrev til Lars Knuds/øn paa 1 p/un/d Smør udi Flateqval, dat/erit 4 Octobr/is 1726

Item tinglyst deris Kongl/ig Maj/este/ts allernaadigste Skiøde til Velbaarne fru Ædel S/a/l/ig/ Oberste Leutenant Grans paa Hammers hovetKirke med underliggende annexer, Haasanger, Sunde, Mæland, Sem og Moe Capel, sampt Tiende og Jordegods udi Haasanger Schibbrede Tvedt 18 merker Smør, *Møching (Må vera Mjøs) 18 merker Smør 1 Mæle Malt med bøxel dat/erit Friderichsberg d/en 29 Januarij 1726.

1726: 98
 
 

Fru Grans udstedde Skiøde til Anders Tveten paa Hammer hovetKirke med underliggende annexer og deris pertinentier alt efter det Kongl/ig Skiødis udvis, dat/erit Horvigen d/en 30 Julj 1726.

Anders Tvedtens panteforskrivelse til Velbaarne fru Grans paa 500 Rdr, hvorfore er pantsat Hammer hovetKirke med underliggende annexer og tiende sampt Jordegods af dat/o 30 Julij 1726.

Anders Kleppe, Knud Fieldschaal, Knud Nepstad og Askild Herlands udstedde bøxelbrev til Ole Ols/øn Hannistved paa 1 p/un/d 3 merker S/mør 12 Kander Malt, indbereignet hvad hand selv arvet haver, uden leilendingens revers at anvise dat/erit 28 Octobr/is 1726.

Nils Johans/øn Hannistvedt, Anders Johansøn og Helge Wadsils Skiøde til Iver Esem paa efterskrevne Jordegods Grøsvig ½ løb Smør ½ t/ønne Malt, udi gaarden Eide ½ løb S/mør 1 Mæle Malt, udi Langedalen 12 merker Smør med bøxel, hvorfore er betalt med odels Retten 117 Rdr 3 merker, dat/erit 29 Octobr/is 1726.

Og efterat Skatterne saavit dennesinde var at bekomme vare anammede, fremstillede sig for Retten opsidderne paa Gaarden Wahre i Haasanger Schibbrede beliggende Vemmund og Mogens, som begge bruger udi Gaarden Wahre tilsammen 1 løb Smør og begierede at deris indkaldede Vidner, de tvende dannemænd Jacob Herland og Halver Fotland edelig maatte forklare om den Ulykkelige Ildebrand, som 8tte dager for Kyndelsmysse dette Aar haver nedlagt deris paaboende gaardepartis huuser udi Aske af en Ulykkelig Vaade Ild, med andre deris effecter; hvilke begge for Retten møtte og et efter andet edeligt og enstemmig udsagde at for dem udi Aske er nedlagt, 1 Borrestue, 1 Underboe med Loft over, et Ildhuus; 1 Bu og Stue Ved Ildhuuset og 1 skiøkke, item deris Korn og alt deris anden ejendom, undtagen qvæg; saa intet huus mere paa Gaarden igien er staaende end Laden og fæhuuset; hvilket de vel vidende, som neste Grander, disverre! kand sandferdig bevidne, saa disse stakkels tvende Mænd med hustru og Børn ere satte udi en meget slet og elendig tilstand;

Citanterne begierede hvis for Retten passerit er, under Rettens forseigling beskreven; som blev consenterit.

Og blev Saa Sagerne foretagne og først Kongens, hvorda

Bøigdelensmanden Nils Hannistvedt havde ladet stevne Nils Aslaks/øn og Ingeborg Aamundsdatter for begangne lejermaal til deris Bøders erleggelse efter Loven.

Begge de indstevnte møtte for Retten

1726: 98b

og tilstode louligen at være stevnte for denne Sag og tilstod Nils Aslagsøn at være fader til Ingeborg Aamundsdatters Barn og hon tilstod at have ingen anden fader til sit Barn end ermelte Nils Aslaks/øn.

Fogeden paastod dom efter Loven til Bøders erleggelse eller strafs lidelse efter de allernaadigste udgangne forordninger.

Efterdi Nils Aslaks/øn for Retten tilstaar at være fader til Ingeborg Aamundsdatters avlede Barn og Ingeborg Aamundsdatter ogsaa tilstaar ei at afvide anden barnefader end Nils Aslaks/øn og begge vil egte hinanden, saa tilfindis de for saadan deris øvede løsagtighed, at bøde, Hand for sig 24 lod Sølv og hon for sig 12 lod Sølv inden 15 dager under Nam efter Loven sampt i mangel af Bødernis erleggelse tildømmis de begge i allerunderdanigst følge af den allernaadigste forordning af 19 Aug/usti 1724 at stande i Gabestokken; alt at efterkommis under lige adfærd efter Loven.

Dito haver ladet stevne Ragnilde og Brite Aasem for uforligelighed og skieldsord, Alt til strafs lidelse efter Loven; Vidner derom Lensmanden Nils Hannistvedt og Ole Tvedten;

Ingen af de indstevnte, efter 3de gangers paaraabelse møtte, ei heller Nogen paa deris Veigne.

Stevnevidnerne Hans Bærnæs og Ole Tveten afhiemblede edelig at have givet dem i gaar Var 14 dagis Varsel for denne Sag og dette ting og talte med Ragnilde selv og Brite selv.

Siden forklarede det ene stevnevidne anderledis; thi henvisis Sagen til loulig Stevnemaal.

Dito haver ladet stevne Jacob og Brite Herland for uforligelighed.

Jacob Herland møtte selv og paa Brite Herlands veigne møtte hendis Mand Askild *Helland, som tilstode loulig at være stevnte i denne Sag. Jacob Herland forklarede at have talet om nogle Smaler som fortilig blev udlat paa deris Bøe, og da svarede Askild noget ilde og tillagt ham at hands hund skulle have dræbt hands faar; hvorom Jacob siger sig at have svaret, at hvis det Kand bevisis skal hand baade dræbe hunden og betale skaden, da svarede Askilds Koene at Vemmund Vare skulle have blevet Var hands hund Giør den skade ? hvorom

1726: 99

Vemmund sagde nej: at hand aldrig haver seet eller sagt det, siden sagde Askild end videre, at du haver bandet ont i mine faar, saa de nu meest er ende, hvorom alt den anden fragik og benegtede;

Fogeden henstillede Sagen til Rettens Kiendelse.

Denne Sag finder Retten at have yppet sig deraf, at den ene Grande har været tildeels vanartig imod den anden; hvilken uforligelighed ikke sømmer Christne; thi finder Retten billig, at de indstevnte nu tilholdis efterdags at beflitte sig paa Kierlighed og enighed, og den ene den anden ei til Synd og ondskab anledige; thi hvis det herefter befindis, skal ei allene den skyldige, som loulig bevisis over, uforligelighed at øve, *forud (foruden) bøde til de fattige 3 Rdr; men end ogsaa straffis med anden loulig mulct og viger de saa begge dennesinde i forhaabning til bedre forligelighed, fri for videre straf i denne Sag.

Dito haver ladet stevne Halvor Halvorsøn Miøs *er stevnt* for fortilig sammenleje med sin huustrue, alt til egtebøder efter Loven; den indstevnte er alt død; og intet efterladt sig: hon er her ei [i?/fra?] Schibbredet, men uden for; thi henvisis Stevnemaalet til nye indkaldelse paa det sted, hvor hon sig opholder.

D/en 30 dito blev Retten igien sat med foranførte hvorda

Siur Fieldschaal hafde ladet stevne Askild Fieldschaal fordi hand ei haver holdet sit løfte ham given, da hand Askild fik bøxle gaarden Fieldschaal, hvilken accord Citanten med tvende Vidner Erik Horvig og Ole Anders/øn Hylche vil bevise; samme giorte løfte at efterkomme og Processens Omkostning.

Askild Fieldskaal møtte og tilstod loulig at Være stevnt for denne Sag; og forklarede, at imellem Siur og ham Var talt om at Siur skulle med ham styre halve bruget, medens Koenen levede, hvilket hand nu foregiver ei at turde understaae sig uden ejerens Minde, og producerede saa Askild sin bekomne bøxelseddel af dato Bergen d/en 14 Febr/uarij 1725 og d/en 7 Maj samme Aar Tinglyst som blev læst: ellers forklarede Adskild at have at Kiære paa Siurs Anpart, baade med humblegaard og hugster, som Siur allene har bemegtiget sig med;

Retten tilspuurte dem om de ei med hin anden kunde foreenis om en vis afgift; og præsenterede Askild at give Siurs Koene Livs ophold medens hon levede; og det baade med føde og *opagt; og end ogsaa føde 2de Kiør for hende; og om hon ingen vil lade føde, skal hand dog opholde hende med opsiun og opagt. Men

1726: 99b

Siur Fieldschaal vilde ei imodtage disse Conditioner saasom hand ei kunde forlade sin Koene; hvorimod Askild lovede ham samme stue frit medens Koenen levede, til at boe udi: Men Siur vilde at enten forliget skulle holdis eller at hand maatte bøxle sin Gaard igien; og blev saa Vidnerne afhørte; som vare tilstæde; og først

Erik Horvig: som edelig udsagde: at Askild og Siur førend Askild bøxlede være med hin anden saaledis forligte at de skulle bruge bruget tilsammen, alt med hands Moder, nemblig Siurs Koene levede og siden paa en anden Maade, Askild skulle og bruge af Siurs effecter paa Gaarden fantis af Kop og Kierrel; og end videre vare de saa forligte, at Adskild skulle bøxle og Siur skulle give Ole opsagn tilbage, derimod skulle Askild forsvare huusene;

Det andet Vidne Ole Hylke fremstod dernest og edelig udsagde: edelig og eenstemmig som forrige:

Adskild veddersagde at ei have indgaaet saadant forliig, men vel talt derom af dem, dog ei af ham consenterit (samtykt); Askild blev tilspuurt om hand anderledis kand afbevise end disse har forklaret ? svaret ei at have andre Vidner;

Retten tilholder Siur Fieldskaal at faa til neste Ting extract af ejerens Jordebog, om hvad conditioner ved Askilds bøxel staar indført, til nermere opliuslighed i Sagen; da og endelig skal kiendis hvis Lov og Ret medfører.

Dernest blev forfattet restantsen paa dette Aars skatter oplæst og forseiglet, item tiende Mandtallet, saa og odelsmandtallet oplæst og forfattet, saa og qvæstioneret de samme qvæstioner angaaende tingsvidnene og af dem svaret som forrige;

Sluttelig blev opnefnt Laugrettesmænd som tilstundende Aar 1727 Retten skulle betiene, nemblig Sex gamble, som før haver aflagt deris laugrettesEd, Lars Holme, Johannes Holme, Knud Miøs, Ole Nils/øn Miøs, Ole Hole, Peder Ladstad, og 2de Unge som først for Laugmanden haver at aflegge sin ed Johannes Tvedten, og *Sævri Myching.
 
 
 
 

Anno 1726 d/en 30 Octobris er holdet almindeligt Høste Skatte og Sage-Ting med Echanger Schibbredis Almue paa Gaarden Esem, nærværende Kongl/ig Maj/este/ts foged over Nordhordlehn og Wos S/igneu/r Jens Lem, Bøigdelensmanden Iver Esem og edsorne og tilforordnede Laugrettesmænd, Mons Storsætter, Iver Hope, Ole Biørsvig, Ole Aandaas Erik Tofte Iver Hølleland, Anders

1726: 100

Søre Qvinge og Iver Storsetter med mere Tingsøgende Almue.

Hvorda, efterat Retten udi hands Maj/este/ts høje Nafn var sat, og Almuen til fredelighed, ædruelighed og ærbødighed imod Retten og dends betiente advaret; er først tinglyst alle de allernaadigste udgangne forordninger og Anordninger, sampt høiøfrigheds befalinger, som fol/io 80 findis extraherede - dernest blev tinglyst

Nils Hannistved, Anders Johans/øn Hannistved og Helge Wadsils udstedde Skiøde til Iver Esem paa endeel Jordegods og særdelis udi Gaarden Langedalen her i Schibbredet 12 merker Smør, dat/erit 29 Octob/ris 1726.

Hermand Hendrik Feiifs udstedde bøxelbrev til Ole Olsøn paa 18 merker S/mør og 18 Kander Malt udi Houge, item leilendingens derpaa fulte revers dat/erit 17 Januarij 1726.

Derefter blev foretaget Auctionen over H/er/r Svanenhielms Jordegods udi dette Schibbrede og først indsat gaarden

Gillisvig af Skyld 1 ½ løb Smør 1 t/ønne Malt, hvorpaa er boende Nils, Johan/n/es Magne, Sæphind og Halvor, som alle være nærværende: og først indsat Johannes som bruger ¼ part 27 merker S/mør 1 Mæle Malt; for 20 Rdr: ingen bød; siden indsat for 16 Rdr, da bød leilendingen 5 Rdr og saa tilslaget Assessor Hanssen for 10 Rdr som høistbydende: siden indsat Nilsis part for 20 Rdr af samme brug: ingen bød; siden indsat for 16 Rdr: endnu ingen bød; siden indsat for 6 Rdr og saa tilslaget Assessor Hanssen for 11 Rdr 2 merker som høistbydende: dernest indsat Magnis part af lige skyld for 20 rdr: ingen bød; siden indsat for 16 rdr ingen bød; siden indsat for 6 rdr og saa tilslaget Assessor Hanssen som høistbydende for 10 Rdr 4 merker dernest indsat Sæphinds part som er en 1/6 part af skyld 18 merker S/mør 8 Kander Malt: indsat for 15 rdr ingen bød, siden indsat for 5 Rdr: ingen bød; saa indsat for 3 rdr og tilslaget fogeden for 4 Rdr for Assessor Hanssen som høistbydende: dernest indsat Halvers part af Skyld 9 merker S/mør 4 Kander Malt; og indsat, efterdi ingen vil byde for 1 rdr: og tilslaget Assessor Hanssen som høistbydende for 2 rdr 4 merker.

Dernest indsat Gaarden Næraas af skyld 1 løb Smør 3 Mæler Malt, hvoraf er bebygt de 2 parter og 2 parter øde: indsat for 20 rdr: ingen bød, siden indsat for 10 Rdr: siden indsat for 5 rdr og saa tilslaget Assessor Hansen som høistbydende for 6 rdr.

D/en 31 Octobr/is blev Retten igien sat, hvorda blev tinglyst

Mad/a/me Abel (Abil) Catharina de Finis udstedde Bøxelbrev til Mons Joensøn Rommerem paa ½ løb S/mør ¼ t/ønne Malt udi Rommerem, item leilendingens derpaa fulte revers dat/erit 17 Octobr/is 1726.

Ditoes bøxelbrev til Ole Hansøn paa 18 merker Smør udi Fielde, uden leilendingens revers at anvise, dat/erit 16 Junj 1726.

Dernest blev forfattet restantsen over dette Aars Skatter og for Almuen oplæst og forseiglet, sampt odelsmandtallet, og tiende Mandtallet, item qvæstionerit de samme

1726: 100b

qvæstioner til dette Schibbredis Almue som forrige angaaende tingsvidnerne og af dem svaret som forrige nej, at indtet saadant her er faldet.

Sluttelig blev opnefnt Laugrettesmænd som tilstundende Aar 1727 Retten skulle betiene, nemblig 6 g/am/l/e/ som tilforne haver aflagt deris Laugretteseed, Lars Monsøn Schaar, Ole Molvig, Nils Aurdal, Mons Aurdal, Ole Sætre, Lars Rommerem og tvende unge, som først for Laugmanden haver at aflegge deris Laugretteseed, hvorefter de til Retten skal vorde antagelige; Knud Lars/øn Schaar, Knud Molvigen; og som Natten alt var henskredet til elleve og helligdagsaften blev Retten dennesinde her ophævet;
 
 
 
 

Anno 1726 d/en 18 Novembris er holdet almindeligt Høste Skatte og Sage Ting med Mielde Schibbredis Almue paa Gaarden Reistad, nærværende Kongl/ig Maj/este/ts foged over Nordhordlehn og Wos S/igneu/r Jens Lem, Bøigdelensmanden Johannes Øfste Mielde og edsorne og tilforordnede Laugrettesmænd Nils Vikne, Ole Birkeland, Haldor Vikne, Ole Hartvedt, Gunder Elvig, Knud Vikne, Johannes Burkeland og Magne Schaar, med mere Tingsøgende Almue,

Hvorda, efterat Retten udi hands Maj/este/ts høje Nafn var sat, og Almuen til fredelighed, ædruelighed og ærbødighed imod Retten og dends betiente advaret, er først tinglyst, alle de *forordordninger og anordninger, sampt høiøfrigheds befalinger, som fol/io 80 findis extraherede.

Dernest fremførte Lensmanden Johannes Øfste Mielde for Retten Ole Tostensøn som hafde med sig sin foregivende Koene Brite Jespersdatter, item hans Søster Inger Tostensdatter og en gammel Koene, som nu ei Var at finde og nafngivet af dem at Kaldis Marte Rasmusdatter og være hands Værmoder; men *Inge Tostensdatter hafde intet pas og beviis; end foregav hand Lensmanden at have optaget hands baad paa en Ret, som var af en Syndfiords bygning, indtil hand fik beviis for at baaden endelig var kommen; samme tid indstillede sig for Retten Ole Hylche, og Dave Endres/øn som paaklagede en uskikkelig medfart af dem paa Gaarden Hylche med truen og andet, og særdelis Klagede over Inge Tostensdatter og den fraværende Marte Rasmusdatter; og forklarede Ole Hylche at de kom til ham den tid paa dagen som Qvæget givis og begierede huus,

1726: 101

tilforne hafde hand indtaget tvende fattige Søefarende og ei, formedelst meget smaa huus, som Almuen tilstaar at hand haver, kunde huuse dem, og de vare imod 7 Mennisker, da sagde disse her fremførte nemblig den gamble fraværende og Ole Tostens/øns Koene og greb ham i Skuldrene og vilde giøre Melest og haardhed imod ham; og som Manden vilde vise dem til neste Gaard Toft, saasom hand ei saa mange mennisker kunde bierge, foregav de at skulle tage huus med Magt paa Kongens Veigne, og foregav den gamble at have en broder i Kiøbenhafn som var General og en anden som var foged; hvorpaa hon hettede Manden i skulderen truende at hon skulle denge ham, og sigende derhos hon haver dengt en Mand tilforne, lige det samme giorde Ole Tostensøns Koene, og forklarede end Manden at hvis fogeden hafde Været hiemme, hafde hand ville reist derud og givet deris Voldsomhed tilkiende; forklarede end at disse qvindemennisker vare gandske drukne; men Ole Tostens/øn forklarede hand at have været stille og intet ont giorde, men raadde til det gode,

Det andet menniske David forklarede det samme; som dette forrige;

Retten tilspuurte Ole Tostens/øn hvor hand er fød; svaret oven for Christiania udi Hesval; end spuurt hvorfore hand derfra drog ? svaret fordi hand ei vilde være under dette Nye Regiment og vare en huusmands Søn og heller ville tiene her under; hafde ellers ingen pas derfra her at anvise; enten fri Reisepas eller andet, men foregav at det skulle ligge efter i Bergen; end tilspuurt ham hvad tid hand kom her i Bergen ? svaret nu pinsedag 3 Aar; end spuurt hvorlenge hand har tient under Gvarnisonen her, svaret 3 aar *? og have faaet sit pas for 10 á 12 Uger siden end spuurt hvorfore hand ikke lenger ville tiene her, svaret at Obersten ei vilde have ham; siden tilstod at have Kiøbt sig derfra og hafde faaet hielp dertil fra sine Venner øster Ole Ols/øn paa Ringerige i Hole Præstegield, som hialp ham med 2 rdr; og for resten solte sit huus i Bergen neren for Schioldal i Strengehafven staaende, og blev Kiøbt af en gammel mand Ole; End tilspuurt om hand Kom gift her til Bergen ? svarede ja: tilspuurt hvorlenge gift, svaret 4 ½ Aar, og at *hand (hands) Moder og Søster først Kom her i fior vaar; Siden tilspuurt ham hvad bevis hand haver for denne medførte fremmede Baad ? sva-

1726: 101b

ret ei andet end her nu anvisis. End tilspuurt hvad Baad hand hafde med sig, da hand reiste fra Bergen ? svaret; liden færring, som imod denne blev byt og gav sin gamle Munderings Kiole imellem; og heder samme Mand Johannes Herbrands/øn som er Smed og ei bruger gaarde men boer i Echefiorden i H/er/r Peder Dyrhuus Gield; færringen at have Været en Nordfiordbygning og Være Kiøbt i Bergen af en Mand Nils Togne udi Stigens Schibbrede og gav ham derfore 2 rdr 3 merker.

Siden indkaldet Ole Tostens/øns Koene og efter tilspørgelse svarede at have Været gift med ham Ole Tostens/øn 4re Aar nu til Juul, og have faaet pas eller bevis af nu afdøde Prest Thommes Rosing, hvilken i Bergen er Beroende; og fulte hendis Moder med hende og Søster samme tid de kom her, men Moderen drog øster igien; siden reiste hon til øster igien og hentede hendis Værmoder, som nu skal være hos hendis Broder Lars Elias/øn som er hendis halvbroder og boer i Førde(?) Sogn i Syndfiord, hvor de og har Været i Aar; om Baaden forklarede hon som Manden, men lagde dette der til at de end gav nogle skillinger til mellem; og heder samme Mand Johannes Smed og boer i *Syndfiords: forklarede hellers at have solt deris huus i Bergen for at betale deris Gield med; og hafde saa mange Penger til overs at de løste passet med fra Præsten, og fik for huuset 5 rdr; og blev samme huus soldt til en g/amme/l Mand ved Nafn Ole;

Inger Tostensdatter svarede til spørsmaal at have været eller kommet hid i Bergen i Maanet for Juul forleden Aar og ei har været her før; og fulte hendis Moder da med hende og ei kand erindre hendis Moder at have Været her før og tog saa med til sin Broder Ole Tostens/øn som hafde et lidet huus i Strengehafnen; og drog først fra Bergen i Vaar med en Mand Lars Kaldet holdende til paa en Gaard i Syndfiord Helle Kaldet; og ardbeider paa Vefskender; og er broder til hendis BroderKoene; og fulte saa Ole Tostens/øn tilbagers for roers hielp, men viste slet intet om Baaden at forklare; og forklarede at hendis broderKoenis Moder Kom til dem i Strøm/m/en her Nor og var 8tte dager siden hon Kom til dem; og forklarede end at hon, Broder og Koene var for fiorten dager siden i Bergen, for at Kiøbe 2 merker saaltraae;

Og bad saa Ole Hylche at Retten vilde skaffe ham beskrivelse for disse og andre.

Derpaa blev tinglyst Lars Bastes/øn og Rasmus Bastes/øns udgivne Skiøde til Johannes Bastes/øn paa 8 merker Smør 5 1/3 Kande Malt udi Gaarden Hannisdal dat/erit 27 Julj 1726.

1726: 102
 
 

Dernest blev foretaget med Auctionen over S/a/l/ig/ Svanenhielms Gods i dette Skibbrede beliggende og først indsat

Gaarden Hofden af Skyld 1 løb Smør, nærværende den ene opsidder Erik, for 40 Rdr, ingen bød, siden for 30, og 20, ingen bød, og siden for 6 Rdr og tilslaget Assessor Hanssen som høist bydende for 10 Rdr;

Siden indsat Gaarden Audestad af skyld 1 p/un/d Smør 18 Kander Malt for 27 rdr og tilslaget Johannes Knuds/øn som høist bydende for 28 Rdr og stillede Cautionist Halver Tielland;

Derefter indsat Gaarden Windaas af Skyld ½ løb Smør og indsat for 10 Rdr; sampt tilslaget Assessor Hansen som høist bydende for 11 Rdr 2 merker.

Mad/a/me Everdsen haver ladet stevne Lars Rødland, Johannes Houge og Ole Hannisdal, hvilke Mænd er befunden i hendis udlade og har bedervet og faret ilde med det der indsamlede høe, endskiønt samme udlade af hendis tienere var tilnaglet og igienladt, alt den giorde skades erstatning, straf efter loven og Processen at refundere; til Vidne derom hendis tiener *Knud Mikkels/øn* og hendes Søn Petter Jesper, som har antreffet dem i samme udlade;

De indstevnte møtte for Retten og tilstode loulig at Være stevnte for denne Sag; og tilstod Lars Rødland at have gaaet der ind og fant ingen dør for sig men stod huuner for som hand ei fornam at være tilnaglet; Johannes Houge forklarede at have fundet det aabet for sig og Lars Rødland og Ole Hannisdal var der *for (før) ham; Ole Hannisdal forklarede at der var aabet da hand indkom, men hvem som inde Var førend hand kom, kand hand ei erindre; men de forklarede at Lars gik for dem og da fantis det aabet; og aabnede Lars fiælene; som ei vare naglefaste men opsatte ved steene;

Citantens fuldmægtig Jesper Heiberg begierede det hos værende Vidnis afhørelse; som møtte og tilstod loulig at Være stevnt til at vidne i denne Sag;

*Mikkel Knuds/øn* (Knud Mikkelsøn?) aflagde edelig sit Vidne at udladen sam/m/e dag, som disse om Natten laaeg der, blev tilslaget med trænagler og af dem fantis opbrut og disse indstevnte laaeg i laden; men hvad skade høet hafde faaet ved hand ei; hand forklarede ogsaa at fiølene vare sønderbrutte; og var ei mørkere end de kunde gaaet til Gaarden;

Og begierede Citantindens fuldmægtig at faa tid til neste ting at føre det udeblivende

1726: 102b

Vidne, som Retten consenterede.

Erik Halland haver ladet stevne Magne Houge til at fravige sin paaboende Gaardepart Houge, som Magne nu bruger og skal Være Citantens Odel, hvorpaa hand haver budet ham penger, samme at afstaa og erstatte Processens Omkostning;

Magne Houge møtte og tilstod at være stevnt for denne Sag.

Lovens 5te Bogs 3 Capit/ul 10 art/icul siger udtrykkelig at hvo der vil holde sig til Løsningsmand til noget Odelsgods som en anden haver kiøbt og vil tale derpaa da skal hand stevne den som haver den Jord, som hand sig vil til Odel Kiende om høsten naar høe og Korn er afhøstet eller i det ringiste for Juul at møde paa den Jord hand paataler tisdagen nest efter Paaske Uge foer Sorenskriveren og 8tte uvillige Mænd som ikke nogen af Parterne ere beslegtigede til at anhøre Løsningsmandens Vidner, med Videre;

Thi henvisis Sagen til Aastæden; hvorhen naar parterne loulig stevner, skal Kiendis hvis lov og Ret medfører.

Johannes Loene haver ladet stevne Joen Borge til at efterleve den Accord som var sluttet imellem ham og Brite Hansdatter, til Vidne derom Jan i Rogn og Hans Fløgsand;

Dend indstevnte møtte og tilstod loulig at være stevnt for denne Sag: og tilstod at have contraherit med hende om at føde for hende 1 Koe og give hende 1 t/ønne Korn; og har givet hende det medens hon Var paa Gaarden, men siden hon fløtte derfra, vil hand ei give hende det; men efter tilspørgelse svarede hand at det ei var talt om enten det var medens hon var der, eller da hon vilde fløtte derfra; og var ei nefnt noget videre;

Som Joen Borge ei kand fragaa jo at have lovet Brite Handsdatter fordi hand kom til Gaarden at føde for hende en Koe aarlig og give hende en t/ønne Korn, og udi samme accord ei er mentionerit enten det skulle vare medens hon Vare der eller naar hon drog derfra; saa finder

1726: 103

Retten billig at den accord som uden forbeholdning af dend indstevnte er giort, bør efter Lovens 5te Bogs 1 Capit/ul 1 og 2den articler staa ved magt; saa at Joen Borge aarlig bør svare sit løfte baade med foster og Korn saalenge Citantinden lever, og refundere hende denne Processis omkostning med 2 merker danske, alt at udredis inden 15 dager under Nam efter Loven.

H/er/r Giert Gieldmeiden haver ladet stevne Aasems opsiddere *Sæfri, Lars, Nils fordi deris Smaler haver beskadiget hands bøe, til vidne derom at hand haver tilholdet dem samme Creaturer derfra at holde, er indstevnt Brynnild Magnes/øn Mons Øfste Mielde og Johannes Øfste Mielde; alt til den giorde Skadis refusion og Processens Omkostnings erstatning.

De indstevnte møtte og tilstode loulig at Være stevnte for denne Sag; og formenede at deris Creature ei skal have giort saa stor skade, saasom de haver alt for ringe deel, deraf, og forklarede at for samme stykke Mark ei er forsvarlig gierde;

Derefter blev indgivet H/er/r Giertis skriftlige forsæt af 17 Novembr/is 1726 som blev læst:

De tvende Mænd Mons Øfste Mielde og Brynnild møtte for Retten og tilstode at have besigtiget skaden forleden Aar og advaret dem at fraholde deris Qvæg; og tilstaar opsidderne at det er skeed, men at de for samme har forligt sig med Præsten og gav ham ardbeds derfore, saa at Nils slog for ham en dag og de andre to dager, og undrer saa paa at denne Sag nu paatalis; men i Aar har ingen besigtiget skaden;

Efterdi de indstevnte foregiver at have erlagt ved ardbeid den skade som deris Qvæg forleden Aar har giort, og Citanten ei selv er tilstæde, som det kand tilstaa eller fragaa, saa vil Citantens svar herom havis til neste ting om den post sig saaledis forholder, som de indstevnte foregiver, da og endelig skal kiendis hvis lou og Ret medfører.

Einer Rivenæs har ladet stevne Siur Rivenæs, fordi hands Koe har stanget hands best uden for fieldet, samme giorde skade at betale og erstatte Processens Omkostning *skuldesløs (skadesløs?);

Stephen Rivenæs møtte paa den indstevntis veigne og tilstod Stevnemaalets loulige forkyndelse; men ei tilstod Sigtelsen;

Citanten angav herom at have Vidne sin datter

1726: 103b

Kari Einersdatter og et andet lidet Barn; for hvem Eden blev oplæst betydet og forklaret, sampt tilholdet sin Sandhed at udsige, og efter edens afleggelse forklarede: at Einers Koe gik for i Vejen og Siurs kom bagefter gaaende som var kollete, da fattede Siurs Koe med hovedet Citantens bag til saa hon gik over ende og rullede ud for og blev dræbt samme tid.

Siur Rivenæs haver til neste ting personlig at møde og *æblære (ærklære) sig udi Sagen, da videre skal handlis hvis louligt er.

Ane Mens haver ladet stevne Mons Ols/øn efter forrige tiltale og Rettens afskeedigelse;

Mons Olsøn møtte og tilstode end nu som før beskyldningen, men den ei bevislig giorde; og indgav dernest sit skriftlige forsæt af 18 Nov/embris 1726 og derudi nafngivet Vidner Mons Ascheland, Christen Ascheland, Ole Søre Weset, Knud Vikne, Ole Olsøn Watle, Aad Vigen, Tosten Vatle; hvilke Vidner møtte og tilstode at være stevnte til at Vidne i denne Sag;

Ane Ments forklarede ei at være stevnt til at anhøre vidnisbyrd i Sagen, dog vilde hon tage til gienmæle i Sagen; og fremstod først

Mons Ascheland som edelig udsagde: ei noget at have at klage, men for 3 aar siden at have været der og begieret Salt 2 á 3 Kander, og da var det ei at faa.

Christen Ascheland forklarede edelig ei noget at have at Klage og at have for 2 á 3 aar siden kiøbt salt hos Mons 2 á 3 Kander;

Ole Søre Veset forklarede ei at være stevnt, men selvvillig vil Vidne; at have begiert af Ane Mens en Kande salt men ei fik hand; siden tilspurte hon Vidnet at have begiert af Mons Salt, medens hon hafde det, svaret nej:

Knud Vikne forklarede edelig: ei at have noget at Kiære;

Ole Ols/øn Watle forklarede slet intet at have at Kiære;

Aad i Vigen forklarede edelig: ei noget at have at klage.

Tosten Vatle forklarede ei at Være stevnt, men selvvillig vil forklare: og forklarede edelig at have begiert Salt hos hende men fik intet;

Retten tilspuurte dend indstevnte om det kand bevisis at nogle fremmede reisende har ei faaet deris fornødendhed; svaret at hand det ei kand oppasse;

Ane Ments paastod sluttelig at hon formodede at nyde beskiermelse efter høiøfrigheds foranstaltning.

Og som parterne ei mere

1726: 104

haver at indgive end allerrede skeed er efter tilspørgelse

Denne Sags tildragelighed reiser sig heraf at Ane Ments er d/en 23 Maj 1722 af dette steds høje øfrighed beskikket til at holde Gastgiæberie udi Hougsvigen og at ingen hende derudi bør giøre indtrengsel: nu *imildlertid fremkommer en Licenterit Matros Mons Olsøn og nedsetter sig hos hende 20 á 30 skrit fra denne Priviligerede og holder øl, Brendeviin og anden *Salmiod det hende af høiøfrighed allene givne Privilegium \hvorfore hon og skatter/ og det i anledning af hands medførte passer (pass); som dog ei tillader ham de rette priviligerede at fornerme; hvorover Citantinden d/en 16 Maj 1725 indgiver sin allerydmygeste suppliqve og Klageskrift til dette steds høje øfrighed, som da befaller og forbyder intet indpas hende at maa skee; dette uagtet, continuerer Mons Olsøn med samme handel; Thi er hon nødsaget ved stevnemaal sin Ret at maintinere; med paastand at blive efter sin Constitution beskiermet; Nu vil ikke den allernaadigste Gast Giæberne meddelte Privilegium at nogen de priviligerede gastgiæbere maa giøre indpas; den indstevnte og ikke kand fremføre noget particulair bevis at hand for andre af hands stand, en særdelis frihed er given; ingen allernaadigst forordning eller Retten er bekient som samme tillader, imod de priviligerede gastgiæbere at skee, ei heller for denne Ret producerit;

Thi dømmis for Ret, at Mons Olsøn bør at entholde sig fra at giøre denne *beskikke (beskikkede) af høiøfrighed Gastgiæber efter, nogen indtrengsel, imod hendis givne privilegium \og Høiøfrigheds forbud/ saafremt hand ikke vil have alle sine Varer forbrut hvormed hand efterdags antreffis \at handle imod høiøfrigheds forbud/ og der foruden bøde 16 Rdr.

Derefter blev restantsen for dette Skibbredis Almue oplæst og forseiglet, saa og tiende Mandtallet og Mandtal paa selvejerne, item de andre Tingsvidner som paa forrige stæder og af dem svaret som før;

Siden blev opnefnt Laugrettesmænd som tilstundende Aar Retten skulle betiene nemblig 6 g/am/l/e/ Baste Johans/øn Reistad, Baste Mons/øn Reistad, Thommes Reistad, Aamund Græve, Erik Blom og Gutorm Hundham/m/er, nok tvende unge som først for Laugmanden

1726: 104b

haver at aflegge deris Laugretteseed, Nils Jensøn Søre Reistad, Mons Johans/øn Røskeland;

Og som ingen flere Sager til paakiendelse vare indstevnte, blev Retten dennesinde her ophævet og tinget brut.
 
 
 
 

Anno 1726 d/en 20 Novembris er holdet almindeligt Høste Skatte og Sage Ting med Arne Schibbredis Almue paa Gaarden Horvigen, nærværende Kongl/ig Maj/este/ts foged over Nordhordlehn og Wos S/igneu/r Jens Lem, Bøigdelensmanden Peder Lars/øn Arnetved og edsorne og tilforordnede Laugrettesmænd, Mons Herland, Ole Hole, Haldor Songstad, Adskild Tuenæs, Lars Melkeraaen, Gregorius Seuraas, Halsten Rødland og Jens Ulfvesetter med mere tingsøgende Almue,

Hvorda, efterat Retten udi hands Maj/este/ts høje Nafn var sat og Almuen til fredelighed, ædruelighed og ærbødighed imod Retten og dends betiente advaret, er først tinglyst alle de allernaadigste forordninger og Anordninger, sampt høiøfrigheds befalinger som fol/io 80 findis extraherede.

Dernest blev foretaget med Auctionen over Stift Amptskriver Svanenhielms gods her i Schibbredet beliggende og først indsat

Hans Hansens part (i Birkeland?) af Skyld 2 p/un/d 6 merker Smør og 12 Kander Malt og indsat for 48 rdr: tilslaget Hans Hans/øn for 50 Rdr som høist bydende; og stillede til Cautionist sin fader Hans Nils/øn.

Dernest indsat Ole Aamunds/øns part \i Birkeland/ af Landskyld ½ løb Smør 9 Kander Malt; og saa tilslaget Ole Aamunds/øn for 33 rdr; og stillede Cautionist Halsten Rødland;

Siden indsat Chlemmets part af lige skyld med forrige for 32 rdr; og tilslaget Chlemmet som høist bydende for 33 rdr og stillede Cautionist Mons Blindem;

Siden indsat Daniels part af lige skyld for 32 rdr: og tilslaget ham som høist bydende for 33 rdr og stillede Cautionist Halsten Rødland;

Dernest indsat Joens Part af lige skyld, som fogeden efter Cautionistens og de høje Commissariers bevilling bortsolt til Mons Joens/øn som var den forrige leilendings Søn for 60 Rdr ellers for desto mere overflød lod hand den endnu paa auctions stedet udraabe om andre trøstet sig over den summa at byde og derpaa begierede auction for den part: og som ingen bød højere, men alle sagde den at Være forhøit opspent, blev den ham tilslagen for hvem fogeden stillede sig til Cautionist.

Dernest blev tinglyst Hans Christian Gartners udstedde bøxelbrev til Joen Johans/øn paa 3/8 t/ønne *Malt (Lax?) udi Dale, dat/erit 13 Octob/ris 1726.

Johannes Johans/øns udstedde bøxelbrev til Johannes Anders/øn Dale paa ¼ t/ønne Lax udi Dale dat/erit 8 Julij 1726.

1726: 105
 
 

*Johannes Johans/øns udstedde bøxelbrev til Johannes Andersøn Dale paa 1/4 t/ønne Lax udi Dale, dat/erit 8 Julij 1726.*

Deris Kongl/ig Maj/este/ts Skiøde til fru Ædel Holberg paa Hammers hovet Kirke med underliggende annexer tiender, leje Kiør og Jordegods, udi dette Schibbrede *Esplid 1 løb Smør 3 qvarter Malt, Aalmaas 1/2 løb Smør 1 Mæle Korn med bøxel, dat/erit Friderichsbergs Slot d/en 29 Januarij 1725.

Fru Grams Skiøde til Anders Tvedten paa for ermelte Kirker, Tiende og Jordegods af 30 Julij 1726.

Anders Tvetens panteforskrivelse til Ædel Holberg paa 500 Rdr, hvorfore er pantsat for ermelte Kirker og gods af 30 Julij 1726.

Jens Halstens/øn Ulsetters udgivne Skiøde til Hans Jens/øn paa 1/2 løb S/mør 1 Mæle Malt udi Ulsetter dat/erit 5 Apr/ilis 1726.

D/en 21 dito blev Retten igien sat sammesteds med foranførte hvorda blev tinglyst

*Henning Wilhelm Boltes udstedde bøxelbrev som skylder aarlig i Landskyld 4 rdr 4 merker 8 s/killing og 3dietaget 4 merker 8 s/killing, dat/erit 12 Aprilis 1725.*

D/en 22 dito blev Retten igien sat sammesteds med foranførte, hvorda blev tinglyst:

S/igneu/r Jacob Widings udstedde Panteforskrivelse til fogeden Lem paa Capital 400 Rdr contant, hvorfore ere pantsat Jordal skyldende aarlig 3 løber Smør og 2 faar, Selvigen 1 løb 1 p/un/d Smør, Eidsvaag 1 løb Smør foruden paastaaende Mølle og alt som Jorden tilhører, dat/erit 13 Maj 1726.

Og efterat Skatterne saavit dennesinde Var at bekomme vare anammede, blev foretaget med Sagerne og først Kongens; og hafde da

Kongl/ig Maj/este/ts foged S/igneu/r Jens Lem efter Rettens afskeedigelse og interlocutorio af 29 Julij 1726 ladet indkalde Brite Selvig, Johannes og Koene sampt tieniste pige Brite; hvilket interlocutorium dem ogsaa loulig er forkyndt;

Brite Olsdatter Boende i Bergen, møtte paa Brite Selvigens veigne og forklarede paa hendis Veigne at Brite Selvig foregiver at have tilkiendegivet for Byefogeden i Bergen og SognePræsten Mag/ister Erik á Møiniken hvad hon hafde at forklare og resten begierede af øvrigheden her at vide hvad hon skulle forklare; dog at interlocutorium er hende loulig forkyndt tilstod hon og foregav at hon er siug.

Johannes Selvig og Koene Brite møtte ikke heller; ei nogen paa deris Veigne;

Stevnevidnerne Nils Espel og Jon Falchanger afhiemblede edelig at have stevnt dem med mere end 4re Ugers Varsel og Varselen tillige med interlocutorium for dem oplæste og talte med Johannes Selvigen og Koene Brite selv, mend nu med Brite Selvigen selv, udi hands stue og oplæste interlocutorium for dem;

Brite tieniste pige møtte og efterat Edens afleggelse om sit sandferdige Vidnisbyrd udsagde: og først blev tilspuurt om hon \ei/ hos Brite Selvig tiente der da fremmet folk laae der i Barselseng ?

1726: 105b

svaret ja: item tilspuurt hvorlenge siden det er siden de eller den laag hos Brite Selvig i Barselseng ? svaret forleden Aar for Juul, hvormange Uger det var for Julen kunde hon egentlig ikke erindre; tilspuurt hvem det var som laaeg der i barselseng [?] svart en tøs som hon saae ved nafn Siri, men hvorlenge hon Var der kand hon ikke vide; men om noget andet var det viste hon ikke saasom hon ei saae det; men var der inde I stuen hos sin Madmoder da Siries Barn Var fød, det ene som døde; men saa dog et barn paa Gaarden, hvem den *nøtte (møtte?) viste hon ikke; og Var inde da det ene barn blev fød hendis Madmoder g/amme/l Brite Selvig, men om datteren var inde med ved hon ikke, saasom hon passede paa Stiet; dog viste hon ikke enten en Moder fødde dem eller ej; forklarede siden at begge børn bleve førte til Byen, men ikkun et hiem igien; videre sagde hon ei at kiende:

Fogeden Lem paastod, at seeniste interlocutorii Kiendelse over de Endnu udeblivende Vidner ei allene maa og bør følgis, men at Retten fremdelis vilde see der hen, det deris Modvillighed, som ikkun kand hentydis til Sandheds skiulelse og Kongens interris fordølgelse og defraudation (svik, underslag), saaledis med Straf og Mulcht maatte blive anseet at de uden nogen slags forevending til neste ting bør og maa møde for deris Sandhed udi denne Sag at udsige, om mand ikke heller skulle finde sig foraarsaget denne deris store dumdristighed paa de høje stæder at andrage;

Efter de af SognePræsten Velærværdige Mag/ister Erik á Møiniken d/en 8 Nov/embris 1725 og 9 Decembris ejus dem anni tilstillede skriftlige tilkiendegivelse om det dobbelte horerie som er skeed paa Gaarden Selvigen udi Brite Selvigens huus, hvor tillige Johannes Selvig og Koene Brite, sampt tieniste pige Brite har været; har Retten d/en 29 Julij 1726; efter fogedens paastand, formedelst Sandheden at faa udforsket \paalagt dem/ at vidne, til deris Kongl/ig Maj/este/ts høje interressis observation; og de tilforne vare kaldede at vidne, paalagt dem hver under 20 lod Sølvs bøder at møde og Vidne i denne Sag; samme ergangne interlocutorium er endnu for dem loulig forkyndt; dets uagtet møder hverken g/amme/l Brite Selvig, ei heller Johannes og huustrue Brite, men ikkun tieniste pigen Brite som sit edelige Vidnisbyrd har aflagt, og derfore for den paalagt straf bliver befriet;

1726: 106

Af de andre *tiende (tenestefolk) møder ingen, men paa Brite Selvigs veigne en Koene i Bergen Boende Brite Olsdatter kaldet, som til samme Brite Selvig skal være, efter hendis sigende, beslegtiget, foregivende Brite Selvigens Svaghed, den hon dog ei tør beedige: paa Johannes Selvig og Koenis Veigne, møder ingen som noget forfald lyser;

Thi finder Retten billig efter Citantens paastand, at de tvende udeblivende Johannes og Koene Brite, enhver for sig bør bøde for motvillighed i at vidne 20 lod Sølv til Kongen; gamble Brite Selvig foreleggis endnu engang for alle til neste ting personlig at Møde og sit edelige deposition i Sagen at aflegge, Og som udi denne vigtige Sag, hvoruden Kongens høje interresse verserer, ved Sandheds Skiule, Kongens høje \og billige/ interresse kunde *befinldis (befindis) og derfrauderis skal den og paa høje stæder allerunderdanigst blive forestillet at saadanne og deslige andre findende formodentlig udi deris onde forsæt, kand blive hemmet.

Dito haver ladet stevne Samuel Joensøn og Sygni Larsdatter efter forrige tiltale.

Samuel Joensøn møtte ikke, ei heller nogen paa hans Veigne;

Stevnevidner Johannes Ingebrigts/øn og Johannes Olsøn, begge i Sandvigen boende, afhiemblede edelig, at have stevnt ham med mere end fiorten dagis Varsel for denne Sag og til dette ting og talte med hands Moder Kari hvor hand tilholder;

Sygni Larsdatter lod indgive ved forrige sit skriftlige indleg af 20 Nov/embris 1726.

Fogeden paastod dom i Sagen til Bøders erleggelse efterdi Samuel Jons/øn for ham har berettet at være barnefader og allerrede paa bøder betalt 4 rdr.

Som Samuel Joensøn haver tilstaaet, at være fader til Sygni Larsdatters avlede Barn og derpaa betalt Bøder 4 rdr, saa tilfindis hand endnu at betale de resterende bøder 8 rdr, og Sygni Larsdatter at bøde 6 rdr alt at udredis inden 15 dager under Nam efter Loven:

Dito haver ladet stevne Marte i Sandvigen, Marte i Nøstet kaldende, for øvede hug og slag paa Anne Larsdatter, alt til Bøders erleggelse efter Loven.

De indstevnte møtte ikke ei heller nogen paa deris Veigne;

Stevnevidnerne de forrige afhiemblede edelig at have stevnt dem begge for denne Sag og talt med dem selv; thi blev dem forelagt Laudag til neste ting igien.

Dito haver ladet stevne Nils Jabne og Gønnete qvindemenniske, som hand tilforne udi sit egteskab har besvangret for nu igien begangne lejermaal og bøders erleggelse efter Loven.

Ingen af de indstevnte møtte efter 3de gangers paaraabelse;

Stevnevidnerne Askild og Thommes Sem afhiemblede edelig at have stevnt dem med

1726: 106b

mere en fiorten dagis Varsel og talte med dem selv.

Fogeden paastod Laudags foreleggelse for de indstevnte til neste Ting.

De udeblivende foreleggis Laudag til neste ting at møde og svare til Sagen, thi *eller (ellers) gaar dom efter Citantens paastand.

Mons Joensøn boende i Bergen har efter Rettens seniste ergangne Kiendelse paa Vaartinget d/en 8 Maj sidstleden ladet stevne Jens Giermand forhen boende i Sandvigen med skriftlig Stevnemaal af dato 14 Sept/embris 1726, som derefter d/en 20 Octobr/is 1726 for Bergens Lauting er vorden publicerit;

Dend indstevnte møtte ikke, ei heller nogen paa hands Veigne;

Stevnevidnerne Johannes Ingebrigtsøn og Johannes Olsøn afhiemblede edelig at have 7 Uger for dette ting udi Nærværelse og tilkaldelse af neste Nabo Koener, Margrete Pedersdatter Brite Castensdatter og Mette Nilsdatter, efterdi ingen tilholt sig i hans huus, forkyndt, foranførte Stevnemaal; for vedkommende;

Paa Citantens Veigne møtte Mons/ieu/r Herberg og forestillede, at efterdi alle udfordrede loulige reqvisita ved stevnemaalet er observerit, den indstevnte alligevel ikke selv møder eller møde lader, Sagen at tilsvare, saa kunde hand for denne gang ei videre paastaa end Laudags foreleggelse for den indstevnte.

Efterdi den indstevnte selv ei møder eller lader svare til Sagen, saa foreleggis ham Lavdag til neste ting at møde og svare for sig; thi ellers bliver endelig dom i Sagen efter Citantens indgivende bevisligheder afsagt.

Dernest blev forfattet restantsen for dette Skibbredis Almue, oplæst og forseiglet, sampt forfattet Odelsmandtallet, tiende Registeret, og de andre Tingsvidner som for forrige Schibb/reder og af dem svaret som forrige og forseiglet;

Sluttelig opnefnt Laugrettesmænd som tilstundende Aar Retten skulle betiene, Børge Houchedal, Lars Lars/øn Melkeraaen, Ole Melkeraaen, Ole Sandvig, Johannes Sætterdal, og Tørres Skreen; og tvende Unge som først for Laugmanden haver at aflegge deris Laugretteseed, Halsteen Boge og Nils Rasmus/øn Espel.
 
 
 
 

Anno 1726 d/en 25 Novembris er holdet Almindeligt Høste Skatte og Sage Ting med Schiolds Schibbredis Almue paa Gaarden Søreide, nærværende Kongl/ig Maj/este/ts foged over Nordhordlehn og Wos S/igneu/r Jens Lem,

1726: 107

Bøigdelensmanden Ole Totland og edsorne og tilforordnede Laugrettesmænd, Marcus Espeland, Elias Riple, Peder Henne Marcus Borge, Nils Birkeland, Jens Espeland, Nils Heldal, og Nils Øfstuus med mere tingsøgende Almue,

Hvorda, efterat Retten udi hands Maj/este/ts høje Nafn var sat og Almuen til fredelighed, ædruelighed og ærbødighed imod Retten og dends betiente advaret, er først tinglyst alle de allernaadigste forordninger og Anordninger, sampt høiøfrigheds Befalinger som fol/io 80 findis extraherede.

Dernest blev tinglyst Lector Bornemands udstedde Bøxelbrev til Crispinus Jensøn paa 2 p/un/d Smør udi Gaarden Houcheland, item Leilendingens derpaa fulte revers, dat/erit 25 Octobr/is 1726.

Ditoes udstedde Bøxelbrev til Mons Paalsøn paa 1/2 løb Smør 1/2 huud udi Grimseide, item Leilendingens derpaa fulte revers, dat/erit 23 Nov/embris 1726.

Marcus Mullers udstedde Bøxelbrev til Ane Andersdatter paa *paa pladset Solemsvigen dat/erit 4 Octobr/is 1726.

Amptmand Michael Storms udstedde Bøxelbrev til hands Moder Mad/a/me Ane S/a/l/ig/ Mag/ister Oles paa 2 1/2 (2-talet usikkert) løb Smør udi Aarestad, dat/erit 18 Januarij 1726.

Ditoes udstedde Bøxelbrev til endeel Skoemagere i Bergen paa en Mølle og Nøstegrund udi Aarestad Elv staaende og ved Lundgaards Vandet, dat/erit 9 Martj 1726.

Biscop Mullers udstedde Bøxelbrev til Salamon Nilsøn paa 1 p/un/d 7 1/2 merker Smør udi Gaarden Hope dat/erit 30 Martj 1726.

D/en 26 dito blev Retten igien sat sammestedz med foranførte, hvorda, efterat Skatterne, saavit dennesinde var at bekomme vare *advarede (anammede), blev foretaget med Sagerne og hafde da

Lars Ulsmoe stevnet Stephen Sætre at levere fra sig noget ham tilhørende Jordegodz, som Stephen Sætre tilholder sig udi Gaarden Hammersland, deraf at svare ham Landskyld og afgift og erstatte ham denne Processis omkostning skadesløs;

Stephen Sætre møtte og producerede et Skiøde paa samme gaard af 22 Octobr/is 1717 paa samme omtvistede; som blev læst; Lars Ulsmoe blev anvist for Retten Skiødet og Boemerket som under hands Nafn er sat og tilspuurt om det ei var hands boemerke ? hvorpaa hand anviste for Retten sit Boemerke, som i alle maader med det undersatte accorderede; men derhos efter tilspørgelse svarede ei at have givet det ud paa dette Kiøb eller derom er vidende; og begge erbød sig med Eed at ville forklare det; Citanten det hand ei hafde udgivet sit merke og faaet betaling; og den indstevnte at hand hafde betalt godset og faaet Citantens merke derpaa selvvillig - Retten tilspuurte dem begge om noget menneske var overværende hos dem da dette skeede; svaret ei andet end Citantens Koene; og blev saa parterne herom saaledis foreenede at de hver skulle have den halve Skade baade udi Kiøb og omkostning, saa at Gaardeparten tilhører Stephen og hand derfor betaler 1 Rdr 3 merker 4 s/killing; og derpaa haandrekkede hin anden og forligt af Retten Stadfestet;

1726: 107b
 
 

Lars Byenæs haver ladet stevne Paal Byenæs, item Joen Noreide Ole og Mathis Houcheland, Iver Søvig.

De indstevnte møtte alle omendskiønt alle møtte; Joen Noreide møtte og svarede ei at have betalt; Mathis Houcheland forklarede ei at have betalt og at det ei heller tilkommer ham siden Broen var færdig giort 2 Aar før end hand kom der at boe, og boede da paa Gaarden en Mand ved Nafn Johannes, Iver Søvig forklarede og at hand kom paa Gaarden efter Broen var færdig giort og bode der da Rasmus Stensvig, som da boede der;

Citanten henstillede Sagen til Rettens Kiendelse: og betalte saa disse tvende Joen Noreide og Ole Houcheland hver sin 1 mark; men Citanten gav til kiende at reste med nu 7 merker og at hand maatte faa sin regres til Paal Byenæs;

Vel haver disse tvende indstevnte Joen Noreide og Ole Houcheland nu først for Retten haver betalt Citanten de penger de vare ham pligtig og Citanten Lars Byenæs derpaa haver giort omkostning ved Rettergang; saa er det billigt de og *succurrerer (Sukkurere = unnsette) ham med noget omkostning, nemblig hver med 6 s/killing danske, som og bør udredes inden 15 dager under Nam efter Loven; for de resterende 7 merker givis ham regres hvor hand best ved og Kand sin skadesløse betaling at indsøge.

Ole Smørraas haver ladet stevne Lars Olsøn Smørraas efter forrige tiltale, og havde da og Lars Olsøn ladet stevne Elluf og Anders Nødtvedt til at vidne i Sagen;

Lars møtte og tilstod loulig at Være stevnt for Sagen, Vidnerne møtte og tilstode loulig at være stevnt i Sagen;

Citanten indgav sit skriftlige Indleg af 26 Nov/embris 1726 som blev læst:

Dend indstevnte blev tilspuurt om hand har givet ham sin bøxel igien ? svaret nej og ei Krævet; hvilken bøxel paa disse 6 merker beløber sig til 1 rdr 1 mark 11 s/killing;

Citanten henstillede Sagen til Rettens Kiendelse.

Som Lars Olsøn Smørraas tilstaar ei at have leverit Citanten tilbage de for de 6 merker af ham brugende og af Citanten før bøxlende 6 merker og derpaa beløber sig til 1 rdr 1 mark 11 s/killing, saa tilfindis Lars Olsøn samme Citanten at betale inden 15 dager under Nam efter Loven og ophævis saa Processens Omkostning i denne Sag.

Dernest blev tinglyst Lars Olsøn Øfre Birkeland og Arne Olsøns Totlands udgivne Skiøde til Nils Halvors/øn paa en grafsted udi Birkelands Kirke dat/erit 26 Nov/embris 1726.

Ditoes udgivne Skiøde til Ole Arnes/øn Sandalen paa en grafstæd udi Birkelands Kirke under de tvende første stoler neden for Choret paa Nordre side, dat/erit 20 Nov/embris 1726.

1726: 108
 
 

Derefter opnefnt Laugrettesmænd som tilstundende Aar *1726 (1727) Retten skulle betiene Nils Borge, Jacob Borge, Halvor Biørndal, Nils Schage, Nils Øfre Dyngeland, Arne Øfre Totland, og tvende Unge som først for Retten haver at aflegge deris Laugretteseed, Ole Ulsmoe, og Johannes Houge, hvorefter de til Rettens betiening skal vorde antagelige.

Siden blev forfattet restantsen over dette Skibbredis Almue for Almuen oplæst og af Retten forseiglet, item forfattet tiende Mandtallet, odels mandtallet og Mølleskatt mandtallet, oplæst og forseiglet; saa og proponerit for dette Skibbredis Almue de qvæstioner, som for forrige Schibbreder skeed er, angaaende Vrag, Sager, Huusmænd *ect (etc) med Videre og af dem svaret som forrige.

Siden tilspuurte Kongl/ig Maj/este/ts foged S/igneu/r Jens Lem udi underdanig Anledning af det høi Kongl/ig RenteCammers giorte Anteignelser udi Nordhord og Wosse fogederiers allerunderdanigste aflagde Regenskaber, tilspuurte Retten og den øfrige Almue, om de ikke gandske vel var vidende at Ane Johansdatter Lund som d/en 27 Apr/ilis 1722 blev dømt udi Bøder for begangne Lejermaal, er aldelis udfattig og intet haver at betale sine idømte Bøder med og disforuden er saadan Tosse at hon ikke kand sørge for sig selv, men stedse behøver og maa søge got folkis tilsiun og Omsorg ? hvilket alt Almuen bejaede: og derhos forklarede, at hendis tilstand er langt ringere *er end proponerit er;

Fogeden forlangede dette under Rettens forseigling, som ikke kunde negtis.

Og som ingen flere efter paaraabelse indfant sig som Sager hafde indstevnt, blev Retten dennesinde her ophævet.
 
 
 
 

Anno 1726 d/en 28 Novembris er holdet almindeligt høste Skatte og Sage Ting med *Sator (Sartor) Schibbredis Almue udi Buchen, nærværende Kongl/ig Maj/este/ts foged over Nordhordlehn og Wos S/igneu/r Jens Lem, Bøigdelensmanden Nils Bildøen og edsorne og tilforordnede Laugrettesmænd Jacob Tøssøen, Peder Hamre, Lars Ystvedt, Hans Hidsøen, Villum Mittved, Ole Kallestad, Ole Waage og Nils Foldnæs med mere tingsøgende Almue,

Hvorda, efterat Retten udi hands Maj/este/ts høje Nafn var sat og Almuen til fredelighed, ædruelighed og ærbødighed imod Retten og dends betiente advaret, er først tinglyst alle de allernaadigste forordninger og Anordninger, sampt høiøfrigheds Befalinger som fol/io 80 findis extraherede.

Dernest blev tinglyst deris Kongl/ig Maj/este/ts allernaadigste confirmation paa Velbaarne H/er/r Stiftbefalingsmand Undals Constitution paa et Kræmmerleje paa Sollesvigen, dat/erit 27 Sept/embris 1726.

Mad/a/me Alida Svanenhielms tillige med de høje herrer committeredis høiædle og Velbaarne H/er/r Stiftbefalingsmand Undals og Velbaarne H/er/r Oberste Munthe, sampt H/er/r Byefoget Bagge(s) Skiøde til

1726: 108b

Thommes Olsøn Bildøen paa 4 p/un/d fisk udi Nore Tvedt, dat/erit 31 Maj 1726.

Bodil S/a/l/ig/ Jonas Heltis udstedde Skiøde til Ingemoe Hanssen paa gaarden Toften af skyld 1 1/2 Vaag fisk og LaxeVaag Risenoven sampt tvende huusmandspladser ved Søen, hvorfore er betalt 450 rdr dat/erit 8 Maj 1726.

Thommes Mitzels bøxelseddel til Iver Christophers/øn paa 2 p/un/d fisk udi Syltøen, dat/erit 9 Octobr/is 1726.

Mikkel Knuds/øn Baches bøxelbrev til Ole Hans/øn paa 18 merker Smør udi Gaarden Nortoft og underliggende Vaager dat/erit 28 Nov/embris 1726.

Mons Knuds/øn Golten, Vincents Hambre, Iver Tøssøen og Lars Dales udstedde Skiøde til Mikkel Knuds/øn Bache paa 19 merker *fiskis udi Bache dat/erit 28 Nov/embris 1726.

Jacob Tæles udgivne Skiøde til Tørres Jacobs/øn paa 1/2 Vaag 6 merker fiskis Landskyld med underliggende part udi Laxevaagerne dat/erit 28 Nov/embris 1726.

Peder Laachøens udstedde bøxelbrev til Nils Peders/øn paa 1/2 Vaag fiskis Lanskyld udi Laachøen dat/erit 28 Nov/embris 1726.

Ole Landraaes udstedde bøxelbrev til Johannes Rasmus/øn paa 1 p/un/d fisk udi Sollevig og leilendingens revers dat/erit 28 Nov/embris 1726.

D/en 29 Novembris blev Retten igien sat med foranførte, hvorda blev tinglyst.

Vice Biscop Tanchis udstedde bøxelseddel til Arent Thommesøn paa 18 merker fiskis Landskyld udi Gaflen dat/erit 26 Nov/embris 1726 uden reversen at anvise.

Og som *Sagerne (Skatterne) saavit dennesinde var at bekomme, vare anammede, blev foretaget med Sagerne, og som ingen Kongens Sager vare indstevnte blev foretaget med andre Sager og hafde da

Gastgiæberen Hermand i Buchen ladet stevne Christen Klokker til Sunds Præstegields for begangne imod hands allernaadigste Privilegier Ølsal, alt til strafs lidelse for saadan formastelse, saasom forbud derpaa er giort, til Vidne derom Ingebrigt Bielkerøen og Stephen Bielkerøen.

Dend indstevnte møtte for Retten og tilstod louligt at være stevnt for denne Sag; Vidnerne møtte ogsaa og tilstode loulig at være stevnte til at vidne i denne Sag;

Dend indstevnte blev tilspuurt om hand haver soldt til Almues Mænd eller fremmede Reisende øl og brendevin ? svaret at naar nogen det af ham har været begierende, har hand det overlat dem, som nødtørftig har kundet behøve det, og paa en og anden maade har vedderlagt det, iblant mere end det er verdt; naar de søger den leed hvorveed hand boer;

Dernest producerede Hermand Buchen det af Stiftbefalingsmanden til fogeden givne forbuds ordre af 10 Martij 1726, som for Retten blev oplæst og af Klokkeren tilstaaet ham at Være forkyndt; ved Lensmanden Nils Bildøen og Peder Monsøn og Peder Peders/øn Nore Echerhofde;

Dend indstevnte blev tilspuurt om

1726: 109

hand kand fragaa at have solt øel og Brendeviin siden dette af Høiøfrighed befallede forbud skeed er ? hvortil hand svarede: at have overlat for reisende som det har begieret en dryk øl og Brendeviin efter begiering af de søgende og derfore sked vedderlaug: hvorpaa Retten begierede at Vidnerne skulle afhøris; og efterat eden for dem alle begge var oplæst, betydet og forklaret, sampt tilholdet deris Sandhed at udsige, blev først fremkaldet

Ingebrigt Bielkerøen, som efter edens afleggelse om sit sandfærdige Vidnisbyrd udsagde: og blev tilspuurt om hand nogen tid været hos dend indstevnte hvor øl og Brendeviin er soldt; ? hvortil hand svarede at have seet at udi Klokkerens huus er soldt øel hos Klokkeren, men om Brendevinet har været hands eller andris i huuset, ved hand ikke; end tilspuurt om hand har blevet det Var siden forbudet er skeed; svaret ja:

Stephen blev dernest fremkaldet og edelig udsagde: og svarede til spørsmaal at ei kand negte at hand jo har været ved Kirke at Klokkeren har soldt øel, men hands Værmoder Brendevin og undertiden 1 s/killing i Tobak; og at dette skeede siden forbudet, og skeed i denne sam/m/e udi begge deris nærværelse;

Dernest producerede Christen Klokker sit indleg af 28 Nov/embris 1726 som blev læst:

Citanten henstillede Sagen til Rettens Kiendelse om dette hands indgivende burde ansees til louligt forsvar, eller de bør *soutineris (Sutinere/Sutenere = underholde, understøtte, livberge seg) efter deris Kongl/ig Maj/este/ts allernaadigste Privilegium.

Retten tilspuurte om de noget videre hafde at indgive end allerrede indgivet er ? svaret nej:

Af denne Rets acter befindis og de derudi afhørte Vidnisbyrd, at Klokkeren paa Sund Christen Holst imod den Citanten Hermand Buchen allernaadigste givne Privilegium og den af Høiøfrighed siden d/en 10 Martij 1726 giorte forbud har holt øelsal og Brenneviins sal udi hands huus, omendskiønt hand foregiver sin Værmoder at have solt Brendeviin; saa kand Retten \ei ansee hans foregivende gyldig/ ei andet *ei (i) følge deris Kongl/ig Maj/este/ts allernaadigste Bevilling og døm/m/e for Ret, at Klokkeren Christen Holst for denne *hand (hands) opsedsighed imod Høiøfrigheds forbud bør bøde 10 rdr til de fattige; og hvis hand efterdags skulle videre indtrenge sig udi Citantens Næring, bør hand være forfalden, naar hand derom, bevislig befindis, {at være forfalden} udi 20 rdr Mulct til Qvæsthuuset; udi Processens omkostning betaler end ogsaa Christen Holst Citanten Hermand Buchen med 48 s/killing; alt at udredis og betalis inden 15 dager under Nam efter Loven.

Dito haver ladet stevne Ole Børnæs for ølsal ved Vaagen ved Kirken som antaget paa en Ret er, for samme at bøde og Processens Omkostning at erstatte; de Mænd, som taget .?. haver er Mikkel Mikkels/øn Bache, og Joen Anders/øn Glesnæs;

Ole Børnæs møtte for Retten og forklarede at ølet ei ham tilkom, mens hands tieniste pige Magdeli Rasmusdatter, og Johannes Jacobs/øn og hverken selv brugt det før eller siden - dog tilstod hand at ølet hørte dem

1726: 109b

til, og var ølet fal paa en Søndag; men som de indstevnte ei møtte blev Sagen henvist til loulig Stevnemaal for Magdeli Rasmusdatter og Johannes Jacobs/øn da videre skal kiendis hvis lov og Ret medfører.

Else S/a/l/ig/ H/er/r Jørgens haver ladet stevne Ole \ Nils/øn / Børnæs, Ole Christophers/øn Børnæs, at levere fra sig den hende tilhørende og af dem oppebaarne Landslod, og til Sagens opliusning indstevnis Knud Torres/øn og Jens Olsøn, saasom de skulle have bekommet udi Landslod 54 rdr; samme at svare og Processens Omkostning at erstatte.

De indstevnte møtte for Retten og tilstode loulig at være stevnte for denne Sag og tilstod at have paa begge Gaarder faaet tilsam/m/en 54 Rdr; som er deelit imellem dem, dog haver de stengt og andre op draget saa de paa deris Veigne ei har faaet mere end 36 rdr; hvorudi de dog selv har været participerit for den halve deel med deris egen nodt; og haver end 3de ejere til deris brug og Jord, som er Kirken, Præsten og Citantinden; derforuden forklarede de, at førend de kand fange noget, maa tvende Sund stengis, som af deris Naboer skeede; og da blev først op kastet med de andre Nøter, saa de af denne fangst har contribuerit 1/3 part, og de andre hver sin 3diepart saa Enken og Citantinden ei mere tilkommer end 4 rdr.

Af denne forklaring finder Retten at de indstevnte Ole Nils/øn og Ole Christophersøn efter udreigning og forklaring ei mere bør betale end 4 rdr af deris part, efterdi flere ejere ere til gaarden og flere Nøter ere brugte før end sam/m/e velsignelse kunde fangis, som ogsaa part hafde i Vaagen thi kand Retten ei mere tilfinde disse indstevnte Ole Nils/øn og Ole Christophersøn at svare Citantinden Else S/a/l/ig/ H/er/r Jørgens end foranførte 4 rdr, hvilke inden 15 dager bør betales under Nam efter Loven.

D/en 30 dito blev Retten igien sat sammesteds med foranførte hvorda

Nils Søre Biørøen haver ladet stevne Thommes Schage, fordi hand har uden Lov og Dom tiltaget sig den Rettighed af Qvalen i Schogsvaag fanget, ham og hands Gaardepart tilhørende derfore at straffis efter Loven og erstatte den ham tilføjede Skade med Processens forvoldte omkostning; og derom kaldet Vidner til at bevise at samme hands Gaard er tilhørende Peder Nore Biørøen, Haldor Echerhofde samme at afbevise,

\Paa/ Citantens veigne møtte Hans Søn Mikkel Schage og foregav sin faders Svaghed;

Stevnevidnerne Adser Jens/øn

1726: 110

og Peder Nore Biørøen afhiemblede edelig at have stevnt ham med mere end fiorten dagis Varsel for denne Sag og til at anhøre disse Indkaldede Vidnisbyrdis forklaringer og talte med ham selv;

Citanten begierede Vidnisbyrdenis forklaringer at faa afhørt; og blev først fremkaldet

Peder Nore Biørøen, som edelig udsagde: at tvende *tofler (tafler) tilkommer Søre Biørøen af hver fisk i Schogsvaag fangis tilhører Søre Biørøen, og saa fik deponenten da hand boede paa Søre Biørøen og hands formænd for ham, Mand efter Mand, saavit hand har hørt og selv erfaret;

Haldor Echerhofde forklarede edelig: at tvende tafler tilhører Søre Biørøen af hver Qvalfisk i Skogsvaag fangis; og har dette følget Søre Biørøen saa lenge denne Mand har blevet og før;

Citanten begierede Laudags foreleggelse for den indstevnte.

Dend indstevnte Thommes Schoge foreleggis Laudag til neste ting at møde og svare til Sagen; thi ellers bliver dom givet efter Stevnemaalets udviis og andre af Citanten giørende prætentioner.

Derefter blev opnefnt Laugrettesmænd som tilstundende Aar 1727 Retten skulle betiene, nemblig 6 gamble som før haver aflagt deris Laugretteseed, Mikkel Nipen, Ole og Simen Schoge, Lars Olsøn og Lars Eriks/øn Landraa, Nils Arefiord, item tvende Unge, som først for Laugmanden haver at aflegge deris Laugretteseed Jacob Østvedt, og Nils Eriks/øn Laachøen.

Siden blev forfattet restantsen over dette Skibbredis Almues Skatter, sampt odelskatten og for Almuen oplæst og forseiglet, item Tiende Mandtallet; saa og odelsmandtallet, og efter Oplæsning forseiglet; saa og proponerit de qvæstioner til dette Skibbredis Almue som forrige om de ordentlige tingsvidner og af dem svaret som forrige; og som ingen flere hafde Sager indstevnt blev tinget dennesinde her ophævet.
 
 
 
 

Anno 1726 d/en 2 Decembris er holdet Almindeligt Høste Skatte og Sage-Ting med Herløe Schibbredis Almue udi Strudshafn, nærværende Kongl/ig Maj/este/ts foged over Nordhordlehn og Wos S/igneu/r Jens Lem, Bøigdelensmanden Anders Tvedten og edsorne og tilforordnede Laugrettesmænd Nils Erstad, Ole Frechaug, Siur Kiergaard, Mikkel Moldeklef, Iver Hopland, Rasmus Hougland, Chlemmet Hougland, Jan Kraachaas med mere tingsøgende Almue,

Hvorda, efterat Retten udi hands Maj/este/ts Høje Nafn var sat og Almuen til fredelighed, ædruelighed og ærbødighed imod Retten og dends betiente advaret, er først tinglyst alle de allernaadigste udgangne forordninger og Anordninger, sampt høiØfrigheds Befalinger, som fol/io 80 findis extraherede,

1726: 110b

dernest blev tinglyst

Moerits Petters/øn Lufts udstedde Skiøde til Halsten Tørres/øn Dale paa 1/2 løb Smør 1/2 t/ønne og 1/8 t/ønne Korn udi Dahle, daterit d/en 2 Octobr/is 1726.

Ditoes udstedde Skiøde til Ole Olsøn paa 1/2 løb Smør 1/2 t/ønne og 1/8 t/ønne Korn udi Dahle, dat/erit 2 Octobr/is 1726.

Fru Magdalena Smidts udstedde Skiøde til Anders Nils/øn paa Et pund Smør og et qvarter Malt udi Søre Aadland, hvorfore er betalt 30 Rdr, dat/erit 22 Junij 1726.

Ditoes udstedde Skiøde til Nils Nilsøn paa 1 p/un/d Smør 1 qvarter Malt udi Søre Aadland hvorfore er betalt 30 rdr, samme Skiøde dat/erit d/en 22 Junij 1726.

Jacob Olsøn Rogns udstedde bøxelbrev til Johannes Jacobs/øn paa 1 p/un/d 6 merker fisk udi Rogn, dat/erit 2 Decembr/is 1726 og Leilendingens derpaa fulte revers.

Venke S/a/l/ig/ von der Lippeis bøxelbrev til Ole Knuds/øn paa 1/8 part udi Follisøen dat/erit 5 Apr/ilis 1726.

Nils Knagenhielms udstedde bøxelbrev til Ole Rasmus/øn paa 15 merker Smør udi Nore Hougland, dat/erit 10 Maj 1726.

Mette S/a/l/ig/ *Jørgens Christens/øns udstedde bøxelbrev til Johannes Lassesøn paa 1 p/un/d Smør udi Øfre Kleppe, dat/erit 21 Januarij 1726.

Ditoes bøxelbrev til Anders Ols/øn paa 1/2 løb Smør udi Øfre-Kleppe, dat/erit 9 Aug/usti 1726.

Præsident Kraags udstedde bøxelbrev til Hans Einers/øn Davanger paa halvedeelen udi Aasebøe, dat/erit 5 Octobr/is 1726.

Nils Knagenhielms udstedde bøxelseddel til Ole Monsøn paa 1 p/un/d 7 1/2 merker Smør og 1/3 huud udi Faasse dat/erit 12 Julij 1726.

Ditoes bøxelbrev til Anders Jacobs/øn *Ranfnanger paa 12 merker S/mør 1/3 huud og 4 Kander Malt udi Øfre-Rafnanger dat/erit 30 Maj 1726.

Stiftbefalingsmand Undals høi respective Resolution paa Marte S/a/l/ig/ Dirik Lampes Ansøgning af 24 Junij 1726, samme Resolution dat/erit 5 Julij 1726.

Deris Kongl/ig Maj/este/ts allernaadigste Skiøde til Velbaarne fru Grans paa Hammers Kirker med underliggende annexer, Mæland, Haasanger, Alvesund, Seim og Moe Capell, item tiende og qvægleje sampt Jordegods her i Schibbredet beliggende Lervig 1 p/un/d Smør 16 Kander Malt, Miaatved 1 *1 løb Smør 3 qvarter Malt med bøxel, *Lervig 1 p/un/d S/mør 16 Kander Malt* dat/erit Friderichsbergs Slot d/en 29 Januarij 1726.

Edel Holbergs udstedde Skiøde til Anders Tvedten paa samme Hammers Kirker med underliggende Jordegods og tiende, sampt qvægleje dat/erit 30 Julij 1726.

Edel Holbergs og Anders Tvedtens opsatte Contract af 30 Julij 1726 paa samme Kirkekiøbs betaling.

Anders Tvedtens panteforskrivelse til fru Grans, hvorfore er pantsat Hammers Kirker og gods dat/erit 30 Julij 1726.

1726: 111
 
 

Anders Andersøn Tvedtens udgivne Skiøde til Dirik Andersøn paa et huus staaende paa Holme grund 18 al/en i lengden og 10 al/en i bredden, bestaaende af fire Værelser en Stue og 2de Kammere og Kiøkken med opmuret skorsteen, item JernKakkelovn i stuen, 2de kammere og Kieller under huuset dat/erit 24 Nov/embris 1726.

Major Storms udstedde Bøxelbrev til Hans Nils/øn paa *Miøs (Niøs?) (Mjøs ligg i Radøy sk.r.) Nils Halvors/øns part, dat/erit 4 Nov/embris 1726.

Ole Mikkelsen Windenæs sit udgivne Bøxelbrev til Nils Mikkels/øn paa 16 merker fisk i Midsiø dat/erit 2 Decembr/is 1726.

Lars Tostensvigs udstædde bæxelbrev till Rasmus Olsen paa 12 M/erker Fisk udj Gaarden Wiig: dat/erit 2den Dec/em/br/is/ 1726 Lejlendingens Revers af samme dato anvist.

D/en 3 dito blev Retten igien sat med foranførte, hvorda blev tinglyst

*Lausdommer (Laugmand) Nils Knagenhielms udstedde bøxelbrev til Mathias Olsøn paa 6 merker Smør 14 merker fisk og 1/6 faar udi *Ohnes (Ones ligg i Lindås sk.r., men Oen i Herdla) dat/erit 1 Junij 1726.

Laugmand Nils Knagenhielms udstedde Skrift til hans Leilendinger angaaende den dristige forhindring de agter at giøre hands Not, naar de selv har kastet, og vil ubillig oppebærge landlodden, ejerne tilhørende dat/erit Hops Gaard d/en 2 Decembr/is 1726.

Hans Grønbek paa sin Principals Velædle Nils Knagenhielms veigne haver ladet stevne Lars Olsøn Tvedt for resterende Landskyld og 3die tage til dette aars udgang 29 Rdr 3 merker 12 s/killing, item Ole Lars/øn Tvedt for resterende Landskylder 10 Rdr 5 merker, og indkaldet dem tillige at medtage deris Bøger med sig til conference, samme deris skyld ved dom at blive tilfunden at betale og erstatte denne Processis foraarsagede Omkostning Skadesløs;

Ingen af de indstevnte efter paaraabelse møtte ei heller nogen paa deris Veigne;

Stevnevidnerne Arne Bragstad og Nils Valle, afhiemblede edelig at have stevnt Ole Larsøn Tvedt og Lars Olsøn Tvedt for denne Sag og til dette ting med mere end fiorten dagis Varsel og talte med Lars Olsøn Tvedt selv og Ole Larsøns Koene;

H/er/r Laugmand *Knag møtte selv og anviste for Retten sin original Jordebog hvorudi befantis at de den summa som paastevnt er, ere pligtige; for resten paastod Laudags foreleggelse for de indstevnte.

Lars Olsøn Tvedt og Ole Larsøn Tvedt, som efter Stevnevidnernis edelige aflagde depositioner befindis loulig at være stevnte for denne Sag, Og ei møder, foreleggis Laudag til neste Ting igien efter loulig given Varsel, at møde og svare til Sagen, thi ellers bliver, uden videre opsettelse efter Citantens Stevnemaal og andre giørende paastande, endelig dømt i Sagen.

Dito haver ladet stevne Johannes Baarsøn Kaallevaag og Daniel Baarsøn Kaallevaag, fordi de uloulig vil tilholde sig den rettighed af hands Land paa Gaarden Kaallevaag ved Landlod af Silde fangst, samme at fra sig levere og erstatte denne Processis omkostning skadesløs, og hvis de ei endelig vil tilstaa hvor meget det er, som dem af opsidderne paa

1726: 111b

Oen, Jan Hetlevig og hands Søn, Nils og Ole Hougland, Mikkel Blom og Ole Vaage er betalt, der, saa vit hand kand have udspuurt skal Være af opsidderne paa Oen 3 rdr 4 merker af Jan Hetlevig og hans Søn, Nils og Ole Hougland 2 rdr 3 merker, af Mikkel Blom 3 rdr 8 s/killing og Ole Vaage 2 rdr 2 merker, tilsammen 11 rdr 3 merker 8 s/killing, samme ei allene at fra sig legge, men endog at erstatte denne Processis forvoldte Omkostning og om de ei mindelig vil tilstaa, da samme mænd foranført indkaldet det dem at overbevise.

De indstevnte møtte for Retten og tilstode loulig at være stevnte for denne Sag; og foregav at de ei, efter tilspørgelse kunde ret erindre hvad de hafde oppebaaret, og først tilspuurt om opsidderne paa Oen, ? svaret ei at kunde mindis hvor meget; men af Hetlevigs mænderne faaet 2 rdr 3 merker udi 12 s/killing stykker, efter reductionen som nu ikkun giør 2 rdr 8 s/killing om Mikkel Blom svarede de ei at kunde erindre hvormeget: om Ole Vaage kunde de ei heller vist vide hvormeget, dog tilstod de at have faaet af dem alle;

Citanten foregav at have indkaldet tvende Vidner Arne Bragstad og Nils Valle, som kand bevidne efter de angivnis egen bekiendelse hvor meget de har betalt til de indstevnte, hvilke ogsaa møtte og edelig udsagde:

Arne Bragstad at Johan/n/es Oen hafde bekiendet for ham at have betalt til de indstevnte først 15 merker og siden saa vit hand kand erindre 4 á 6 merker og var samme penger betalt i gammel Myndt, tilsammen 21 merker. Jan Hetlevig hafde bekiendt for ham 15 merker udi gammel myndt; Mikkel Blom 3 rdr 8 s/killing og Ole Vaage bekiente 14 merker udi reducerit myndt;

Nils Valle forklarede edelig at Johannes Oen hafde bekiendt for ham 3 rdr 4 merker udi g/amme/l Myndt; Jan Hetlevig 15 merker udi gammel Myndt, og Mikkel Blom 3 rdr 8 s/killing udi g/amme/l Myndt, og Ole Vaage udi reducerit Myndt 14 merker.

Lensmanden Anders Tvedten aflagde sin eed at have hørt samme ord af Johannes Oen lige efter specificationen som forrige: og var de alle 3de sammen allesteds uden paa Vaage var allene de tvende første;

Retten tilspuurte de indstevnte om de kunde negte at de har faaet saa mange Penger som deponenterne forklaret haver ? svaret nej; dog kunde de det ei ret og vist erindre;

Citanten paastod at hand formeente som Rette Landherre at tilkomme ham af hvis (det som) ved fremmede Nøter kastis, men hvad de med egne Nøter kaster begierer hand ei af; og derpaa begierede forrige skrift at oplæsis af dato: Hops gaard d/en 2 Decembris 1726.

De indstevnte indgav deris skriftlige forsæt af dato Kollevaagen d/en 2 Decembr/is 1726 som blev læst:

Ellers reserverede Laugmanden sig sin tiltale til de expressioner de haver brugt i deris indleg; og som Parterne ei videre udi Sagen havde at indgive blev endelig kiendt;

Vel givis en Leilending frihed til at bruge sit bøxlende Land til hands nøtte og brug \saavit louligt er/ men derfore er ham ikke given Herredom og Magt ved andre at lade bruge Land og strand, som de vil; thi naar mand confererer Lovens 5te Bogs 12 Capit/ul 4 og 17 articler, da seeis klarlig deraf hvad Rettighed en Jordherre tilkommer af sit Land, og flere steds

1726: 112

i Loven talis om lige saadant, da, som Citanten Velædle H/er/r Knagenhielm ei pretenderer nogen Rettighed af hvis opsidderne for deris Land ved deris eget Veld og Not fanger, men allene hvad ved fremmede og Gaarden uvedkommende fangis, saa finder \Retten/ de indstevntis paastand ubillig, og dømmer for Ret, at efterdi de indstevnte ei negter, at have oppebaaret af Landherrens H/er/r Knagenhielms Gaard Kaallevaag dem uvedkommende den Rettighed som ham tilkommer efter Vidnisbyrdenis forklaringer af Oen 3 rdr 4 merker g/amme/l myndt, som giør reducerit 17 merker ? *merker ? s/killing (2 siste tala uleselege) af Jan Hetlevig g/amme/l Myndt 2 rdr 3 merker, som giør reducerit 2 rdr 8 s/killing af Blom g/amme/l Mynt 3 rdr 8 s/killing, som giør reducerit 2 Rdr 3 merker 5 s/killing og af Vaage 2 rdr 2 merker reducerit myndt tilsammen udi reducerit Myndt, tilsammen 9 Rdr ? merker ? s/killing (2 siste tala uleselege), saa tilfinder Retten dem samme 9 Rdr ? merker ? s/killing (2 siste tala uleselege) Citanten H/er/r Knagenhielm inden 15 dager at betale og erstatte ham der foruden denne Processis forvoldte omkostning med 3 rdr; alt at udredis inden 15 dager under lige adfærd.

Nils Madsen tienende Johannes Kaallevaag og Johannes Daniels/øn haver ladet stevne Chlemmet Hougland fordi hand rode efter dem paa Veien som de for Natte tider for at slaae dem, til vidne Anders Magnesøn Hougland, Hans Olsøn Kraagaas tienende Laugmanden, og end forklarede at skulle rive tarmene af dem om hand naadde dem; alt til strafs lidelse efter Loven; og som Chlemmet var Laugrettesmand, sad udi hands sted Retten Nils Heggøen;

Chlemmet Hougland tilstod loulig at være stevnt for denne Sag, og gandske fragik Sigtelsen; foregivende ei at kunde formeenis at roe sin ordinaire Vej; hvor den laag;

Vidnisbyrdene møtte og tilstode loulig at være stevnte til at vidne i denne Sag; ligeledis tilstod Chlemmet at være stevnt til at anhøre deris Vidnisbyrd; thi blev Eden for dem oplæst, betydet og forklaret, sampt tilholdet deris Sandhed at udsige: og blev saa vidnisbyrdene separerit og først fremkaldet

Anders Magnes/øn Hougland; som edelig udsagde: at have roed med Chlemmet paa samme Baad og rode Citanterne for og Chlemmet efter deris rette Vej og sagde til Citanterne naadde jeg dokker saa skulle jeg give dokker Kiot for de Næs, og Kaldede Citanterne Chlemmet Kiot for de Næs; videre ved hand ei at forklare eller hvad de ord skal betyde, som ikke heller Laugrettet viste at forklare hvad det skulle betyde;

Dernest blev indkaldet Hans Olsøn Kraagaas som edelig udsagde: at have roet paa Baad/en med Chlemmet og forrige Vidne, da sagde Chlemmet til Citanterne naadde jeg eder, da skulle jeg give eder Kiot for de Næs; og kaldede Citanterne Chlemmet Kiot for De Næs førend hand talede til dem og sagde Chlemmet end videre til dem, kommer i saa igien en anden gang skal i *vundis (mindis?) det; men hvad det skulle betyde det ord Kiot for de Næs, svarede hand nej.

Og som Citanterne blev tilspuurt hvad det ord skulle betyde svarede de begge ei at vide det; men Nils Madsøn forklarede ei at have talt det, og gav skylden paa Johannes Danielsøn og Johannes Danielsøn foregav den anden talede det med.

Retten tilspuurte Citanterne om de hafde flere Vidnisbyrd udi denne Sag end anført er ? svaret nej:

Citanten

1726: 112b

henstillede denne sin ubevislige af Citanten tillagde Sag og beskyldning om den bør gaa uafstraffet; og forventede Processens Omkostning.

Sagens oprindelse bestaar herudi efter Acternis udviis og Vidnisbyrdenis forklaringer at Citanterne Nils Madsøn og Johannes Danielsen haver først tillagt Chlemmet Hougland haarde beskyldninger ligesom at have truet dem paa livet, da dog Vidnisbyrdene forklarer at Citanterne haver lagt øgenafn paa Chlemmet Hougland, hvorover hand billig har vildet have revange, men ei udformet den enten med ord eller gierning; da, som saadan af Citanterne den indstevnte tilføjede ubevislige tilleg ei er bleven beviist, men Citanterne deris uartighed tydelig overbevist, saa bør de og, for Retten her afbede hos den indstevnte deris forseelse og erstatte ham derforuden denne ham ubevislige tillagde Proces med 1/2 Rdr inden 14 dager under Nam efter Loven; foruden dette mortificeris af Retten deris ubevislige Chlemmet Hougland [tillagde] beskyldning at den ei kommer ham eller nogen af hands til allerringiste nakdeel og præjudice, men Være som døde og utalte, og derforuden at bøde til de fattige for deris U-artighed 2 lod Sølv, tilsammen, under lige adfærd efter Loven.

Derefter giorde de for Retten med haandrekning deris afbedelse til Chlemmet Hougland at hand vilde give den deris u-artige forseelse til og forlade dem det.

Casper Rik haver ladet stevne Jacob i Toft efter forrige tiltale, item Jacob i Toft stevnet Caspar Rik igien med Contrastevning efter forrige tiltale.

Hans Limbech møtte paa Citantens Veigne og paastod dom i Sagen.

Paa Contra Citantens veigne møtte Procurator Cornelius, som med alle benegter noget paa Contra Citantens Veigne Casper Rik at være skyldig og som Rik under Processens drift har producerit mueligens en irregulair Reigning og hvorom Comparenten ikke haver nogen Kundskab, saa er hand foraarsaget at begiere copie deraf og tid til neste ting samme med videre Sagens tilstand at besvare;

Efterdi Contra Citanten ei før nu, som en enfoldig Mand har haft noget forsvar, som om hands Sag er vidende, saa kand Retten ei andet *en (end) bevilge Contra Citanten denne hands begiering med at faa den forlangende copie; dog saa, at Sagen da, uden Videre opsettelse endelig maa besvaris og til endelig doms afsigelse.

Hans Hesdal haver ladet stevne \Anders/ Mikkel Johans/øn Fosse med flere og Lensmandens Koene Marte Nilsdatter efter forrige tiltale af 1ste Julij og den da ergangne Kiendelse.

De indstevnte møtte for Retten og tilstode loulig

1726: 113

at være stevnte for denne Sag og tilstod Lensmanden paa huustrues veigne at hon hafde befalet dem at tage en fremmet hest, men om det var den, viste hon ikke, som død blev befunden; og forklarede Lensmanden at have paa sin huustrues veigne indstevnt Anders og Mikkel fordi de uloulig har brugt hesten;

De indstevnte forklarede ei at Kunde sige det de hafde ordre til at bruge ham uskikkelig: og Ole Rasmus/øn den 3die møtte ikke; og indgav derpaa Lensmanden *hand (hands) skriftlige Indleg af 2 Decembr/is 1726 som blev læst:

Retten tilspuurte Hans Hesdal som for Retten møtte, hvad samme Hest kunde være værd ? svaret 6 Rdr: men efter Rettens forslag lod sig Accordere for 5 Rdr.

Af Acterne befindis at de indstevnte, Anders, Mikkel Johansøn og Ole Rasmusøn haver efter deris Madmoders tilskyndelse taget Citantens hest og brugt den, og strax derpaa er død funden; nu kand de ikke forklare at dem er given lov til at bruge den uskikkelig, mens ContraCitanten Lensmanden Anders Tvedten formener at de bør svare den herover tilføjede Skade allene; da, som Citanten Nils Hesdal er sked uskyldig Skade, tilkom/m/er ham og at have sin skade lidelsis betaling; en huusbond ei heller bør repondere for sine tieneris uskikkelighed allene; saa finder Retten Sagen af denne beskaffendhed, at hvis tienerne ei hafde haft lov at tage Hesten, hafde den bleven urørt, og hvis de ikke hafde siden handlet uskikkelig med den hafde den været ved live;

Thi dømmis for Ret, at baade den som lov gav og de som brugte bør fellis betale den Citanten tilføjede Skade over sin hestis Mistelse med 5 rdr og erstatte ham derforuden denne Processis forvoldte omkostning med 1 rdr, tilsammen 6 rdr; alt at udredis og betalis inden 15 dager under Nam efter Loven.

Dernest blev af fogeden Retten og Almuen tilspuurt hvor Marie Monsdatter som for et lejermaal udi fogeden Rafnbergs Tid beganget med Ole Haatoft, nu var at finde, og om de viste at hon var af den tilstand sine bøder med Penge at betale, de da det nu for Retten skulle giøre bekiendt og fremføre sandferdig forklaring ? hvortil Laugrettet svarede at hon holder til huuse paa Sunde, gaar gandske klædeløs og er gandske udarmet og behielper sig med tryglen;

Dette begierede fogeden under Rettens forseigling beskreven, som Retten consenterede.

Derefter blev forfattet restantsen over dette Skibbredis Almue, oplæst og forseiglet, saa og odels mandtallet, tiende Mandtallet og de qvæstioner her for blev giort de forrige tingsvidner angaaende og af dette Skibbredis Almue, svaret, som af forrige Schibbreder.

1726: 113b

Sluttelig blev opnefnt Laugrettesmænd som tilstundende Aar 1727 Retten skulle betiene nemblig 5 g/amb/l/e/ som før haver aflagt deris eed Mons Jacobs/øn Wig, Jan Rogn, Baste Refskaar, Nils Biøndal, Ole Bragstad og 3de unge som først for Laugmanden haver at aflegge deris Laugretteseed, Nils Koursbøe Joen Echeland, Hans Hopland, hvorefter de til Rettens betiening skal vorde antagelige.