Tingbok Inderøy Fougderj 1701

Tingbok Inderøy Fougderj 1701
(Avskrift skrevet av Sissil Bruun Sørensen)
Anno 1701 den 10 Jan blef Retten betient paa Heldom i Aasen i Størdals fogderj, effter høy Edle och Welbaarne hl. Stifftambtmands von Ahnens ordre, paa WelEdle frue hl. Cancelie Raad Drejers Anne Catrina von Strigt(?), hendis Supplique andragende, angaaende Widners forhør om Kongl. Maysts alminding leggende til en Kongl. Maysts efen Saug her i tinglauget ved nafn Hoppelen Saug, huilchen Saug Saug Welbem:te frue for aarlig afgifft har forpagtet huor udinden indfalden nogen tuistighed om en anden saug, som fruen meener at legge i allerhøyst bem:te Kongl. Maysts. alminding, Kaldis Ringfos Saug, som paa Rom tid har veret øde och ubrugt, mens nueligen schal vere ved besigtelse tillagt Sr. Lars Hansen Holst fornemme borger och handelsmand i Thrundhiem, under hiemmel af en liden gaard hand har Kiøbt af Sl. Ifr Baltzersens arvinger Nafnlig Moslien, ofrverende Kongl. Mayst. foeget ofr Størdahlens fougderj Sr. Niels Mejer med effterschr:ne otte lovlig opnefnte laugrettismend, Daniel Wold, Gabriel Hoppelen, Olle Bedsagger, Olle Ringstad, Peder Audahl, Peder Dullum, Olle Hochlingen, och Olle Widul, oben Ermelte Hl. Stifftamt mandtz befahling, til denne Rettis betiening blef lest med ovenstaaende frues Suppliq, Dat. Trhundhiem d. 9? Novembo? 1700, Frue Anne Cathrine von Stricts fuldmegtig monsr. Jørgen Andersen, presenterit och fremlagde en schrifflig Stefning Dat. 18 Dec 1700, findis paa schreven at vere for Lars Hansen Holst d. 22 Decembr 1700 och monsr. Henrich Drejer anvist d. 28 Dec. nest effter. Monsr. Lars Hansen Holdtis fuldmegtig tiener jens Henrichsen møtte for Retten och indgav en witløfftig schrift och formeening, protesterende imod disse Widners forhør som nu begieris, for meenende at Ringfos Saugsted hører under hans oddels gaard Moslien, effter be?otelsens udvisning, som blef lest, Dat. d. 6 July 1700. Widre hafde iche Sr. Lorentz Holtis fuldmegtig at sige. Monsr. Henrich Drejer effter Stefemaal presenterit och suarte: Enddog hand iche var lovlig warslet, wiste iche noget at suare førrend (Folio 35) widnerne ere forhørte, Monsr. Jørgen Andersen paastod at iche nogen protest heller modsigelse Kand forhindre WelEdle fru Anne Catrine Stricts, Widners lovlig forhør effter øvrighedens udstedde ordre, Som eragtis ret och billig til hendis formeente Rettis befordring paa Kongl. maysts Wegne, da blef tilspurt de indstefnte almue om effterschr:ne Poster

om Sl Ifr Baltertzen brugte Ringfos Saug førend hand Kiøbte Mohslie gaard, der til blef suaret af Joen Huusbye och Joen Hochlen at Sl. Ifr Baldtzersen opbygte Saugen om høsten och waaren der effter mindet bonden af gaarden Moslien, och schaffit hannem en anden gaard, besette selv gaarden med folch och neste til samme brugs fremgang, om hand hafde Kiøbt gaarden eller iche, wiste de iche.

Rasmus Knudtzen saugmester blef til Spurt om hand iche schaar paa Ringfor for 31 aar tid ungefehr, hand suarede at hand schaar derpaa i fire aar, det første aar 10 stabler det andet 8 stabler och tuende sidste aarlig 9 stabler derfra Kom hand til Hoppelens saug for saugmesteren

om Ringfos saug iche legger i Kongens alminding schoug, som Kand føris til hopplin Saug, dertil suarte de indstefnte dannemend Joen Hochlen, Joens Huusbye, Rasmus Saugmester, Joen Mosuigen, Peder Wordahl, Olle Huusbye, med fleere tilstede werende almue, at dennem er iche andet bevist end Ringfor Saug er hidindtil har legget i Kongens alminding schoug

om det timmer der huggis ved Ringfor Saug, Kand føris til Hoppelens Saug, blef suaret at det er iche umuligt det io Kand Komme did, dog med stor beCostning

om dennem er bevist at der er nogen saug opbiugt eller weret brugt i Aasen inden Circum ferentz under den hans Kongl. Maysts egen Hoppelen, der til blef suaret, at dennem iche er witterligt, nogen saug at were i brug førend Ringfos Saug, som blef opbiugt af hl. Ifr Baltzersen i den tid hans tillige brugte Hoppelens Saug

om nogen andre har brugt Ringfos Saug, end den som brugte Hoppelen Saug, blef Suaret at der Kon den samme eller en hos hidindtil haffte begge Sauger i brug

om der iche legge tuende Settere imellom den gaard Moslien och Ringfos, huor Saugen af Lars Hansen Holst sig tilrigne, blef Suaret: Ja, den eene Setter tilhører en (Kongens gaard strøket over) Kaldis (Hauerliger? strøket over) Schielstad, den anden under tiende Kongens gaarder Kaldis Dubluen och Nonstad

om dennem iche er witterligt at der har weret hugget tømmer ved moslien til Hoppelens Sauge blev vidnet, at paa nordre side war taget Saug tømmer under Moslj gierde

om bønderne iche har begiert af fruen at hun wille opbiuge Ringfos Saug, blef suaret, at de saadant har begiert for disses bedre magelighed

om Hoppelens Saug Kand Komme noget til Kort eller nachedehl wed Ringfos Saugis brug, blef suaret, at det er ljver? och bequemmeligere at føre och arbejde paa tømmerhugst til Ringfos Saug end til Hoppelen huor ved Hoppelens brug snart Kunde blifue til intet.

Disse forbenefnte Poster bevidnet forbemelte dannemend, med fleere tilstede verende almue, som de wed deris høyeste Eed wil were gestendig, huilchen de och nu, effterat Eedenforclaring af loven dennem war forelest, med opragte fingre bekrefftet, huor effter frue hl. Cancelie (Folio 36) Raadtz fuldmegtig, war et uvilligt tings vitne af retten begierende beschreven, som iche Kunde negtis, helst Effterdj dette Dependerer af hans Kongl. Maysts Interesse, om en huer troe undersaat er pligtig, underdanigst at maintinere.
Anno 1701 Mandagen d. 17 Jan blef holdet ordinarie ting paa Tessem seedvanlig tingsted i Beedstad thingl. ofrverende Kongl. Maysts foeget Sr. Niels Knudtzen med otte Eedsorne laugrettis mend, nemlig: Peder Bratberg, Olle Olsen Ulstad, Niels Bratberg, Olle Inderberg, Jachob Sotberg, Olle Westerhuus, Syfr Rostad och Størcher Røeseeg.
Effterschrefne Kongl. Maysts allernaadigste forordninger blef allerunderdanigst publicerit

om vacation til Preste Embedet, Dat. Kiøbenhafn d. 23 oct. 1700

forbud paa schiench och gave at tage, Hafnie den 23 octobo 1700

Patent om høyste ret 1700, Dat. Jegersberg den 12 octobr 1700

Niels Olsen ofr Røeseeg lod læse sin bøxel Zedel paa en Kongl. Maysts gaard bem:te ofr Røseeg schylder 2 Spand, gaarder har weret i wanmagt och der ofr bevilget for en Kiendelse til 14 rdr, Dat Uduig foeget gaard d. 10 Jan 1701 under fougden Sr. Niels Knudtzens haand och Zignete.
Anno 1701 fredagen den 21 January blef oldet ordinarie ting paa Berg seedvanlig tingsted i Steodtz tinglaug ofrverende Kongl. Maysts foeget Sr. Niels Knudtzen med effterschr:ne otte laugrettis mend, til Rettens betiening for indeverende aar lovlig opnefnt, nemlig Erich Lj, Olle Noem, Ouden Schouge, Olle Nold, Ingbret Braset, Suand Øvenvold, Ifr Grøtum och Olle Nordahl.
Effterschr:ne Kongl. Maysts allernaadigste forordningers Copier, blef allerunderdanigst for meenige almue, publicerit

forbud paa Schiench och gave, Hafn d. 23 oct 1700

forordning om Vacation til Præste Embedet Kiøbenhavn, den 23 oct. 1700

Patent om høyeste Ret aar 1701 Dat. Jegersborg d 12 oct 1700

forordningen om det nye stemplet Papir, Dat. Kiøbenhavn den 25 oct 1700

Olle Steensen Binde, hafde ladet indstefne Aarsle Strand for hun schal hafue ladet hugge u lovlig en gran i hans oddels gaard Schrataas schoug, Contra Parten blef paarobt, mens møtte iche, bøygde lensmand Jachob Bye afhiemlede warslen at were scheet lovlig, ellers war iche tilstede den som war med at give warsel, som formedelst siugdom er forhindret, thj beroer sagen paa nye och lovlig warsel til neste ting.
Anno 1701 Mandagen den 24 January blef holdet ordinarie ting paa Aalberg seedvanlig tingsted i Sparboe tinglaug, ofrverende Kongl. Maysts foeget Sr. Niels Knutzen med effterschr:ne otte laugrettis mend effter mandtahlet lovlig opnefnt, nemlig Johan Gieldvold, Morten Wive, Bent Aalberg, Olle Raade, Poel Schee, Olle Schee, Joen Luchlet, och Johan Ingbretsen Schiefloe, med bøygde lensmanden och meenige tingsøgte almue.
Copie af Kongl. Maysts allernaadigste forordninger, forhen benefnt wed aar och dag, blef allerunderdanigst i meenige almues paahør, liudelig læst och publicerit, fougden lod læse en befaling fra Edle Hl. Borgermester Opdahl, Committerit i Slotzlowen, om Soldaternis udredning och muntering, saa vel for de gamle Regimenter, som Reserven, at for schatte effter forige ordre saa och med Kosthold til Munsert Platzen som blifr holdet sidst in Jan at forsiune.
Thore Rasmussen (Folio 27) Brandtzej lod læse si bøxel Zedel paa 8te øris leje i den Kongl. Maysts gaard Brandtzej gifuet i bøxel = 15 rdr under fougden Sr. Niels Knudtzens haand och Zignete, Dat. Uduig den 12 jan 1701.
Capit De Armis Hans Sejersted med hl. Capit Spleths Dragoner Compagnie, hafde paa bogholderen Sr. Jørgen Pedersens wegne, ladet indstefne effterschr:ne paa Dragun quarteer, for begangne lejermaal, nemlig Joen Larsen Hafstad, och et quindfolch ved nafn Elj, for 3 aar siden passerit, drengen møtte iche, quindfolchet gaar i bøygden med et barn paa och betler sin brød, som iche schal have nogen wisse tilhold, de foreleggis begge til neste ting, effter nye och lovlig warsel at møde, saa fremt der da iche schal dom i sagen.
Maria Thorchilsdaatter for løsagtig lejermaal war indstefne, med en Person ved nafn Per Olsen, som schal ingen wisse boepel have, mens lober om i bøygden med adschiellig Kremmerj och Kiøbmandschab, hun møtte for retten och beretter at samme Person har loven hende Egteschab med sig at indgaae, och har weret her i bøygden nylig for Julehelgen, da hand schal have udlovet i gotfolchis nerverelse at Egte hende, da beroer denne sag til neste ting, inden huilchen tid, dersom denne Egtschabs løffte iche effterkommis, da at lide dom effter loven.
Rannj Poelsdaatter tilholdende paa Langaas, for løslejermaal med Dragun Lars Erichsen nu tienende hos Erich Løed, for 6 aar forhen ungefehr, passerit, hun møtte iche hende er forelagt at møde til neste ting och suare til hendis begangne forseelse effter loven.
joen Hafstad blef paarobt at suare til den slagsmaal, huorfor hand til nest forige ting war indstefnt, hand haver iche faaet lovlig Warsel, til med liusis hans forfald her paa Komne Suaghed.
Monsr. Johan Helsing præsenterit for Retten och begerte dom udj en sag, som Mange gange tilforn har Weret i rette stefnt imellom den Dragon Olle Olsen Langlj, for landschyld af 2 øre til Bartholomæj præbende, som Stifftamtstuen i Thrundhiem madd;te niuder, Olle Langlj war for Retten och endnu begierer Dilation och opfattelse til neste ting, at hand Kand anholde om hos Sessionen herrerne om nermeere frjhed och forschaansel, Monsr. Johan Helsing protesterig harderlig derimod at ingen opsettelse i sagen lengere maa giøris, som hand det eene ting effter det andet em om Kostning har weret for aarsaget at rejse der effter, och end ydermeere for at bevise, at Bartholomæj præbende ejer i samme gaard toe øre, da indgav hand en Capituls Notary Jorde bogs Copie, under Lector udj Thrundhiem welærwærdig hl. magr. Simon Hofs haand och Zignet Dat. d. 18 Xbris 1700, huor udj Speciferis iblant andet at Nederlanglj i Sparboen schylder til bemelte præbende 2 øre, Johan Helsing paastod en endelig dom til betalling med processens beKostning
her udj blef saaledis udj denne ret dømt och afsagt:
Effterdj denne oven bem:te Dragon Olle Olsen Langlj, saa tit och offte har weret stefnt och warslet for Retten, och altid søgt udflugter i formodning til nogen befrielses erholdelse paa Deputationen, som hid indtil iche er bragt til weje, och monsr. Johan Helsing, paa hl. Stifftamtschrivers wege, iche alleenebeviser med en Videmerit Copie Jorde bog, under Lector och Notary Capitulj haans och Zignet at bemelte landschyld tilforn præbendet, med paastand om (Folio 38) endelig dom i sagen, Saa kand Olle Olsen Langlj iche forbj gaaes, hand io bør betahle offt benefnte landschyld af toe øre, til welbem:te hl. Stifftamtschrifr. Erich Madtzen, eller hans beschichede fuldmegtig, for de trende aar hand beretter at have saaed gaarden, och det inden 15 dage effter loven, under søgning i hans boe ved nam och Wurdering, med omKostning 2,5 rdr, dog indKommer denne dom førend Exevutionen scheer, for de høye herrer i Deputationen, Effter Kongl. Maysts allernaadigste anordning.
Kongl. Maysts foeget begierte tingvidne om effter schr:ne Dragon gaarder her i tinglauget, som har legget øde, huoraf ingen Rettighed for nest vigte aar 1700 hafuer weret at beKomme, nemlig: Hougdahl schylder = 2 Spd, giver ofrschud til Cassen, som iche er at bekomme = 5 rdr, Dahlom 4 Spd 12 ml er af lige beschaffenhed ofr schud 4 rdr, bøygde lensmand med laugrettet och meenige almue, bevidnet och tilstod at det sig saaledis forholder.
Iligemaade war Kongl. Mayst foeget tingswidne begierende at hand nu paa tinget hafuer opbødet effterschr:ne Kongl. Maysts gaarder, som afvigte aar laae øde och for Wisse afgifft weret brugt, til høystbiudende for indeverende aar, da præsenterit sig effterschr:ne ofr indeverende aar dennem at bruge, sasom Walchstad schylder 3,5 øre, Peder Gieremstad och Jachob Østeraas for 4,5 rdr, Hofstad 22,5 øre, Joen Bierchen = 3 rdr, Hofstad 2,5 øre, Joen Erichsen for 2,5 rdr, Koldset 1 Spd, Andor Joensen = 3 rdr 1 ort, Soelberg 1 Spd. 16 ml, Joen Lejn och joen Luchlet for 4 rdr med derforuden Soldats underholdning och udredning til Gen. Munstring, Soelberg = 3,5 øre, Olle Larsen for 4,5 rdr, Hougum = 1,5 Spd, Fendrich monsr. Jens Moarchense for 6 rdr 3 ort, huilchet fougden begierte i protocolen at indteignis.
Anno 1701 onsdagen den 26 Jan. blef holdet ordinarie ting paa Saxor seedvanlig tingsted i Inderøens tinglaug, ofrwerende Kongl. Maysts foeget Sr. Niels Knudtzen, med otte laugrettis mend, nemlig Oluf Larsen Norem, Olle Gunnersen Norem, Søren Kieldvig, Jachob Ulstad, Olle Rasmussen Oxaal, Rasmus Folen, Olle Snerting, Roel Haldset.
Allerhøyst for ommelte Kongl. forordningers Copier, blef allerunderdanigst for til stede werende almue liudelig publicerit, Monsr. Rasmus Krags fuldmegtig tiener Niels Godschesen præsenteris for Retten, och hafde ladet indwarsle Peder Joensen nu huusmand paa Gran, for Resterende Rettigheder af en gaard Kaldis Røemolden, som hand beboede sidst Ao. 1696, for Restantz Ao. 95: 5 ort 6 s for Ao 96 = schat och Rettighed = 6 Rdr 2 ort 4 s. Bonden war for Retten och fremviser sig landschyld bog och paastaar iche at wide at were noget schyldig til Sr. Rasmus Krag, Efftersom hand har ladet wurdere wed sin da wrende tiener Monsr. Christian Hof det sidste aar och dagen forend hand fløtte fra gaarden, adtschiellig hans da werende ejendeele som iche udj hans bog er Specificerit, til med findis krags bog och bondens u ofr ens stemmende,
Er denne gang saaledis afsagt:
Enddog at loven i den 5 bogs 13 Capit. 21 Artich. formelder at alle bønder som i et tingl. er beleggende, aarlig en gang til (Folio 39) tinge schal indwarslis och Rigtig afreigning med dennem giøris, som iche med denne er scheed, och Rasmus Krags Restantz och bondens bog iche ofr eens stemmer, thj dømmis bonden frj førend bedre opliusning, om fordringen Kand frem føhris.
Olle Olsen Suarve war indstefnt for Resterende landschyld til Reens Closter for 98, 5 ort 8 s, for 99 = 2 rdr, bøygde lensman Clemend Dahl fremviste bondens bog i rette och meente at Rettighederne war betalt och hand der med at Kraveløs were, tieneren paa stod betaling eller dom effter loven, da kand noch som sees af bondens bog, at denne Restantz rejser sig af fierde penge som hannem for fire aar i bogen er anført och bleven annammet af hans landschyld widre forClaring her om war iche nu at indhente, fuldmegtigen Eschede dom,
blef saaledis afsagt:
I huorvel OlleSuarve er Dragon och beboer Kongl. Maysts gaard, som hannem til quarteer er Asignerit, huor udj Reens Closter er lodejende 2 ørs landschyld, som iche aarlig er betalt før effter Juel, derfor hand prætenderer fierde Penge aarlig 0,5 rdr, som iche er loven modstridig da Kand hand iche forschaanis det samme at betahle til Sr. Krag eller fuldmegtid inden 15 dage under adfærd effter loven, dog indKommer dommen for de høy betroede herrer i Sessionen, før den Excequieris, Effter Kongl. Maysts naadigst anordning.
Joen Syfrsen i Sunderscholmen, huusmand och Soldat som er under Dragon Wehrn, war af Capit De Armis Hans Sejerstad indwarslet, for sammenleje med hans Koene Anne Ollsdaatter, for deris Egte schab, hand møtte for retten och Kand iche fragaae hans Koene en Kort tid, for den ordinarie tid effter brølluppet er gaaet i barsel Seng, formoder at hun derfor nemlig bøder at udgive, saa vel som hand for sin Person der for blifr frj. Capit Armis begierte dom i sagen.
blef afsagt,
Effterdj loven i slig sager giør ingen for schel paa Soldats Koener eller andres da bør hun betahle for sin forseelse = 4,5 ort effter loven.
Hans Christensen Fossom war frem kaldet for retten for sammen leje for sin Egte schab, hand møtte for retten och gav til kiende, at denne sammenlj er passerit paa Fossom som iche sorterer under Dragon quarteer, Hans Sejerstad begierer opsettelse i sagen, och meener det anderledis schal bevisis, Thj opsettis det til neste ting.
Erich Thoersen lod læse sin bøxel Zedel paa 2 Spd 0,5 øre udj den Dragon quarteer Schielven som hannem er bevilget bøxel frj och et halv aars Rettighed, Dat. Thrundhiem d. 6 marty 1700, under bogholderen Sr. Jørgen Pedersens haand och Zignete, findis approberit af Sessionen d. 8 May 1700.
Monsr. Johan Helsing præsenterit for retten, och fremlagte en schriftlig Stefnings Zedel, huor med i rette warsler Welbem:te monsr. Rasmus Krag, Reens Closters gaards och godtzis for pagter, for landschyld, lodejende i en Reens Closters gaard paa Inderøen Kaldis Ingul, til Bartholemæj præbende aarlig af 1 Spd, leggende til ambtschriverstuen i Thrundhiem, som itzige hl. Stifftambtschrfr naad:te niuder, Stefningen under hans haand, er Dat. Trh. d. 16 oct. 1700 er paa schrevet af Sr. Rasmus Krag at were lovlig anvist samme dag. Sr. Rasmus Krags fuldmegtig tiener monsr. Niels Gaadschesen (Folio 40) paa sin Pricipal Krags wegne war til gienmæle och beretter at gaarden Jngul har weret øde och brugt for de halve Rettigheder Anno 91, for 92 och 93 war den brugt af hl. Jachob, der effter er den brugt for schatten och nogle aar til lottis, och formeente at Sr. Krag derofr iche bør betahle nogen landschyld til lottzejerne, saasom hand iche selv deraf niuder sin rettigheder och nogle aar fast iche de Naad:te paabudne schatter.
Monsr. Johan Helsing, paa Stifftamtschriverens vegne, refererit sig til lovens foresigende udj den 3die bogs 14 Capit, 3 och 16 Artich, huor effter hand begierte dom, tilligemed Sagens om Costning, denne sag beroer til i morgen paa dom, da parterne møder der at anhøre.
blef saaledis dømt och afsagt:
Det er woris allernaadigste arve konge och herris, høyberømmelig landis-lov gemes, udj den 3die bogs 14 Capit. 3 Artich. at dersom en eller fleere haver bøxel i een gaard, och dog ere andre medejere, som ingen bøxel der udj have, da schulle de som bøxel, Kiøbe eller Mageschiffte de andre fra sig, eller och schal den som raader bøxelen, fyllist giøre dennem deris landschyld, udj rette tid. Och som den allegerede lov, ej melder om nogen øde gaard, Saa Kand Sr. Rasmus Krag, iche befries fra at betahle til hl. Stifftamt schriver Sr. Erich madtzen, som medejer af et Spand uden bøxel. i den Reens Closters bøxel raadig gaard Jngul paa Inderøen, den Reterende och fordrende landschyld, nemlig fra nyt aar 1693. och til aaritz udgang 1700, aarlig 3 rdr er 24 rdr och det inden 15 dage, under adfærd, Effter loven med omCostning = toe Rixdahler.
Kongl. Maysts foeget Sr. Niels Knudtzen, war begierende tingsvidne om 2de gaarder som sorterede under Dragonerne der er anschreven for ofr schud som iche er at beKomme, nemlig Thronstad = 5 rdr, Dragon quarteer, Salberg 4 Spd 12 ml, Lieut. quarteer legger øde och nuder fæfod, ofr schud 12 rdr, bøygde lensmand med laugrettet och tilstede werende almue bevidnet och tilstod at det sig saaledis forholder.
Monsr. Fendrich Giert Olsen paa Bragstad fremlagde fougdens bevillings Zedel paa en Kongl. Maysts gaard hand beboer kaldis Bragstad schylder 4 Spd som er meget dyre for sin leje, huor ofr hand sig der for nest afVigte aar schal have frasagt, och der ofr er bevilget hannem for Afvigte aar Anno 1700 for afgifft til Kongl. May. for 21 rdr 2 ort 16 s och fremdeelis indtil høyere bud indfindis, afgaar for Anno 1700 = 7 rdr 3 ort 10 s, huor for war begierende tingswidne som iche Kunde negtis.
Kongl. Mayts foeget lod opbiude effterschr:ne allerhøystermelte hans Kongl. Maysts. gaarder her i tinglauget, som for afvigte aar, af en eller anden, effter tingswidnernis for melding har weret brugt for afgifft, thil høystbiudende for indeverende aar 1701, da frem Kom effternefnte, der effter ud Raab, som høyeste bud, afgaf sig som effterfølger, nemlig Huberg schylder 4 øre 8 ml, Christian Wittrop for = 4,5 rdr, Hulberg Olle 4 øre 8 ml, Olle Hoberg for 4,5 rdr, Hogstad 5 øre, Gunner (blank) for 5,5 rdr, Stoche Olle 4 øre, Olle Rasmussen for = 5 rdr, Lyngstad 9te øre, Oluf Nielsen for = 8 rdr, Reiten 2 Spd for 4,5 rdr, Berg 1,5 Spd ingen bud der paa, Bragstad 4 Spd – 21 rdr 2 ort 16 s, Jndier 2,5 Spd, Ingen bud, Gran 4 øre 3 ml, Gran 4 øre (Folio 41) 6 ml, Gran 4 øre 3 m, tilsammen 4 Spd 12 m, Christian Wittrop for 9 rdr, Werdahl 2 Spd, Peder (blank) for 5 rdr 8 s, Werdahl 2 Spd, Giertrud Boesnes for 5 rdr 1 ort, Werdahl 4 øre, Peder Rasmussen for 3 rdr, Hansaas 9 te øre 19 ml, ingen bud. Saxoberg 8,5 øre ibm 1 Spd, Christian Wittrop = 6 rdr, Quistad 6 Spd ingen bud, Kurren 1 Spd 20 m, Clemed Dahl 3 rdr, Grindberg = 2 Spd 4 m ingen bud, Ofr Berg 3,5 øre, lensmanden 3,5 rdr, Solom 1 øre = 1 rdr, Steenstad = 2,5 Spd, Otter 11 rdr 3 ort 40 s, Leerdahl 10 øre = lensmanden 5 rdr, Hielde 1 Spd, Andor blef der om foreenet at niude den paa 4re aar til 1704 aars udgang for 2,5 rdr aarlig, saasom gaarden langsommelig tid har legget øde, den hand schal opbiuge forsuarlig och der effter uden nogen bøxels afgifft, betale de fulde rettigheder, Hool 5 øre Jachob Erichsen, bevilget i Thrende aar for aarlig afgifft = 3 rdr, Jmidlertid at bruge gaarden forsuarlig, och der effter betahle de fulde rettigheder, huor effter Kongl. Mayst. foeget war under Rettens forseigling begierende et Sandferdig tingsvidne, som hannem iche Kunde negtis.
Kongl. Maysts.foeget begierte tingswidne om noget høe paa Allerhøystbemelte øde gaarder her i Prestegieldet, der war indauflet Ao. 1698, tilhørende hans Kongl. Mayst. huilchet er bleven leggendis Usolt, for medelst ingen wilde eller hafde fornøden det at Kiøbe, siden haver Storm och uvejr Revet taget af nogle gamle huuse, huor udj det war lagt, saa det er bleven bederfuet och udøgtig, io aldelis forraadnet, saa det schal were af ingen werdj, saasom Paa Jndgier 12 les wold høe, 4 les agger høe, Gran 12 les wold høe, 4 les Agger høe, ibm 12 les wold høe 6 les agger høe, Werdgl 3 les wold høe, Sandvold Berg, 8 les wold høe, Ofr Berg = 5 les, Reiten 8 les wold høe,Gran 12 les wold høe 4 les agger høe, Er tilsammen = 72 woldhøe och 18 les agger høe à les woldhøe wurderit for 1 ort à les agger høe for 12 s, som er bedervet och til ingen nøtte, bøygde lensmand Clemed Dahl, Peder Saxor och fleere almue tilstaad at det sig saaledis som forschrevet staar i sandhed forholder.
Anno 1701 fredagen den 28 Jan blef holdet ordinarie ting paa Øfre paa Ytterøen, ofrwerende Kongl. Maysts foeget Sr. Niels Knudtzen med Effterschr:ne otte ædsorne laugrettis mend, nemlig Olle Gildberg, Hans Norvig, Anders Jenvig, Erich Erstad, Johan Erstad, Joen Schouge, Lars Jørstad, och Olluf Weraas, for hen allerhøyst bem:te Kongl. Maysts allernaadigste forordning, blef for meenige almue liudelig aflest.
Christopher Larsen lod læse sin bøxel Zedel, paa den Kongl. Maysts gaard Lougsand, schylder 2 Spd, for aarlig afgifft = 6 rdr, indtil aaritz udgang 1706, formedelt gaarden war beboet af en forarmet mand der lidet Kunde formaa der af at suare, gaarden er forfalden och mesten foraadnet paa biugning, och gierder, Effter de passerte 6 aar, suarer hand fuld afgifft schatter och Rettigheder, Dat. Uduig d. 2 Jan 1701, under fougden Sr. Niels Knudtzens Haand och Zignete, och beroer paa Welb:te hl. Stifftambtmands approbation.
Peder Christensen Biørvig, war indstefnt for løs lejermaal med Elen Hansdaatter Norvig ingen af dennem møtte, quindfolchet er suag i barselseng, de foreleggis laugdag til neste ting, effter lovlig gifune warsel at møde.
Peder Amundsen Trøgstad (Folio 42) Kom for Retten, och hafde ladet indstefne, Olle Nørvigen for hand schal have tillagt sig at have taget tuende hans Sildgarn, som hand udsatte en Søndags afften i fiorden paa Lønvigs bugt ved Ytterøen, nest forløben Bartholomæj et aar siden. Oluf Nøvig møtte for Retten, och fragaar, at hand weed iche at have beschylt eller tillagt Peder Trøgstad, at hand har taget hans garn, som beneftne tid Kom bort, Peder Trøgstad frem fordret 2de Widner, Johan och Oluf Grav at sige deris sandhed, huad de her om hafuer hørt, Johan Widnet at forleden Michelstider, war de forn samlet i en Plougdune, och Gieste bud hos Amund Sandstad, da Spurte Olle Nørvig och de iche hafde seet nogen Wuhn til nogen garn, Johan suarede Nej, da suarede Olle, Jeg har selv seet nogen wuhn eller tegn der til wed tromsnesset i borgen. Oluf Thomesen Grav vidnet, at i bem:te Plougdune, tilstpurte Oluf Nørvig sig, som war med i fischet paa Peder Trøgstadtz baad, om hand Jche hafde seet nogen tegn til sine garn, hand suarede Nej, da suarede Oluf Nørvig, at hand selv hafde seet wuhn dertil, och Kiente et garn som hørte sig til. Och som de tog paa at merche disse ord, sagde Oluf Nøvig til Olle tomesen Sandstad, der som du siger at ieg sagde det, siger ieg at du sagde det. Ilige maade hafde Peder Thrøgstad indstefnt Thore Haegen huusmand paa Nørvig grund, och tilspurte hannem om hand iche hafr hørt, at Olle Nørvig sagde til hannem: Thore hiemme paa sin gaard Nørvig, at hand Kiende sin garn igien, paa fischeriet ved Tromsens i borgen, och at der war Kon et Kahle igjen paa det. Olle Nøvig iligemaade fragaar disse ord. Item hafde Peder Trøgstad instifnt Thore Hagen, for hand schal have ført sig i bøygden røgte, der med at han schal have sagt, Jeg har seet garn paa Peder Trøgstads lofft, Thor Kunde iche fragaae at have weret paa et lofft, huor Peder Trøgstades garn hengte, och da saae hand et garn som hand sagde at were lig de bort Komne garn, och beretter bem:te Thor, at en huusmand, Lars Høyen, sagde i Boesnes SaltKiel boed forleden høst aar siden, at garnen blef optaget samme søndags afften de war Udsat, af Pedre Trøgstad, och det hørte de meenige fischere der war tilstede.
Hans Nøst der ejede tuende garn, som war udsat tillige med de tuende Olle Nørvig ejede, och samme tid blef borte, war indstefnt for at sige, om hand Kand have Peder Trøgstad at søge for sine garn, hand suarede Nej, at iche nogen schal bevise at hand lagt hannem det til. Peder Trøgstad for meente ofr saadan Oluf Nørvigs och Tørre Hagens thale och beschylning at were indført i bøygde Røgte, sin ærlig nafn och røgte til for Klejnelse, paastod derfor, at ovenbem:te som hannem saadant uden lovlig bevis har paaført, at de bør straffis effter loven. Olle Nørvig fra gaae de ord som widnis hand har talt och om noget saadant af hannem er scheed har det weret i druchen schab, Thore Hagen iligemaade Dpreserede, at om hand i ubesindighed har talt noget som Kunde were Peder Thrøgstad til fortrydelse, war det aldrig hans meening, at wille tillegge Peder trøgstad nogen ulempe paa sin ærlig Nafn och Røgte. Peder Trøgstad paastod dom effter loven.
blef denne gang givet til afscheed,
Effterdj Lars Høyen, som denne røgte først schal udført, iche møder at suare til stefnemaalet, Saa foreleggis hannem laugdag til neste ting effter nye och lovlig warsel at møde, Da de andre ovenbem:te til samme tid uden widre Warsel møder ad anhøre (Folio 43) huad retten her udinden Kiender och blifr afsagt.
Kongl. Maysts foeget niels Knudtzen, lod udraabe och opbiude effterschr:ne allerhøystbem:te Kongl. Maysts gaarder paa Ytterøen, som bønderneoch opsidderne, nest af Vigte høsteting sig har fra sagt for medelst dis dyrelejende och høye taxt, at de iche formaae at betahle den fulde afgifft, huilchet oc iche i nogle aar tilforn scheet er, da blef effterschr:ne gaarder for Wisse afgifft, saaledis udbragt som følger, udj Jndeverende aar at betahle, Øster Weraas lars schylder = 8te øre, for 8 rdr Lougsand = 2 Spd, Er bevilget Christopher larsen udj 6 aar for aarlig afgifft = 6 rdr och siden suarer fuld rettighed, Berstad 4 øre, Poel for = 6 rdr, Berstad = 2 Spd, Joen for 7 rdr, Berstad Olle Pedersen, 4 øre for 4 rdr, Manswig 1 Spd, Christen for 6 rdr, har lid schade af Elvebrud, Jnderberg Olle = 2 Spd 2 ml, for 8 rdr, Jnderberg Anders 2 Spdd 2 ml for 6 rdr, Ytter Berg øde = 3 1/3 spd, Syfr Biørvig for 7 rdr, ibm 2 Spd, bevilget Syfr for 5 rdr, Nøst 2,5 Spd har lid schade av Elve brud och Wandflod, Hans for 8 rdr, Thrøgstad 3 1/3 Spd for 16 rdr, Graf Olle Tomesen 2 Spd 4 ml, for 6 rdr, Sandstad Amund 8 øre 12 rdr, Bristad = 5 øre 10 ml, Gunner Olsen for 5 rdr, Brustad Peder = 7 øre 10 ml for 7 rdr, Myhr 8 øre, Lars for 14 rdr, Lillemyhr øde 4 øre, Peder Trøgstad effter høyeste bud, for ner verende aar gifuer 6 rdr som beholder hand samme gaard i henseende, at hand belovet for retten at hans Søn den schulle bøxle, Gildberg Morten 8te øre, for 10 rdr, Gildberg Oluf 2 Spd, har lid Stor schade af Jorde fald, som vil nermere besees, Westerhuus Joen 3 Spand for 10 rdr, Jønvig 3 Spd 1 øre, Anders for 8 rdr, Ofr Erstad Johan 3 1/3 Spd for 9 rdr, Schouge øde 4,5 øre, for 4 rdr, ibm 4,5 øre ilige Joen Haldvorsen for 4 rdr, Jørstad 5 øre, Er forudt Lars Oudsen for 3 rdr for medelst hand schal opbiuge gaarden som paa huuse och biugning gandsche er ruinerit, Jørstad 5 øre, Enchen for 4 rdr, Jørstad 3 Spd, Lars Jachobsen for 14 rdr, Ernes 2 Spd som Hl. Jens Juel nogle aar har brugt for afgifft 7 rdr 1 ort 8 s, frasiger sig iligemaade gaarden, om hand iche den for samme afgifft maa niude, Forberg Joen 4 Spd for 116 rdr, Forberg 4 Spd øde for 7 rdr, Stangerholdt = 4 Spd Simen for 16 rdr, huor effter Kongl. Maysts foeget war begierende tingswidne det hannem iche Kunde negtis.
Anno 1701 den 4 Julj war berammet ordinarie sommerting paa Tessem i Beedstad tinglaug, som effter høy Edle och Welbaarne hl. Stifftbefahlingsmandtz ordre ofr den ordinarie tid effter loven, for medelst andre Kongl. forretninger er udsat, ofr verende Kongl. Maysts foeget Sr. Niels Knudtzen, bøygde lensmand Anders Scheevig, med effterschrefne otte laugrettis mend, lovlig opnefnt, nemlig, Olle Olsen Ulstad, Per Bratberg, Niels Bratberg, Olle Inderberg, Jachob Sotberg, Per Rostad Øvne, Niels Ofr Reøseeg och Størcher Røseeg, med menige tingsøgte almue.
Effterschrefne Kongl. Maysts. allernaadigste breve och forordninger blef allerunderdanigst i meenige almis nerverelse liudelig publicerit, Schatte-Brev udj Norge for det aar 1701, forordning om Contracter, Transporter, Migationer, Reverser eller deslige som paa Slet eller u ret sort Papir af det Stemplet, er Schrefne, at Stemplis inden en Vis tid, men siden effter Papir forordningen for holdis af Kiøbenhafn d. 12 Apr. 1701. Copie af Kongl. Maysts allernaadigste brev och bestalling, Udgivet til Edle och høyagtbahre Pieter Drejer den yngre at were General Wejmehtes? Norden fieldtz, och niud af huer bonde fire schielling med widre samme befalings brevs indhold, Dat. Hafn. (Folio 44) den 30 octobr. Ao. 1700, at were Rigtig Copie Fest. Jver Ahnen, dernest andre breve, nemlig monsr. Johan Helsing fremlagde en ordre fra høyEdle och welbe. hl. Stiffoamtmand von Ahnen paa hl. Stiffambtschriver Erich Madtzens begiering, at hand schal oppeberge paa denne ting, de naad:te Paa biudne schatter for indverende aar 1701, och derfore i bøndernis bøger quittere, saa och med Sorenschriveren fougden Niels Knudtzens Restantz, med bøndernis bøger, och huis af hannem paa indverende aars schatter, och de af lægdene paa biudne gevehrspenge, dog et huert for sig, at anteigne, som och retten schal gifueis beschreven, med ydermeere dis indhold Dat. Thrundhiem den 27 Juny Ao. 1701.
Hæderlig och weelærde Mand hl. Willadtz Bing lod læse sin bevillings Sedel paa en Kongl. May øde gaard i Beedstaden Kaldis Beenom, schylder 1,5 Spand, som i langsommelig tid har legget øde, och fast under fæfod, biugningen forraadet och nedfaldne, som hannem er bevilget i fire aar, for aarlig afgifft = 3 rdr, och naar tiden er forløben, da at tilsuare aarlig Sex rdl. indtil en lovmessig affelding scheer, och ingen høere bud sig midlertid indfinder, Dat. Udvig d. 12 octobo. 1700, under niels Knudtzens haand och Zignette, er Approberit af Welbe:te hl. Stifftamtmand Jfuer von Ahnen.
Hans Olsen Strømnes lod læse sin bøxel Sedel paa 1 øre 17,5 ml i den Kongl. Maysts. gaard Strømnes, som Ingborg Jachobs har hannem som sin suoger hafr afstaaet, och hafr i første bøxel for Jordens Ringhed betalt 4 rdr, under fogden Sr. Niels Knudtzens haand och Zignete Dat. Uduig d. 5 Jan. 1701.
Biørn Olsen Mindrom lod læse sin bøxel Zedel paa 1 øre 1 mlaug i Mindrom, Kirche godtz, som paa nogen tid har legget øde, Dat. Thrundhiem d. 18 Dec. 1700 under Stifftschriveren Sr. Morten Wioms haand och Zignette.
Baar Siufrsen Ofr Bartnes lod læse sin bøxel Zedel paa 18 ml i et Engeslet kaldis Sanden, som Henrich Neder Bartnes en tid lang ubøxlet har hafft i brug, och schal tilforn, effter bøsel Zedelens indhold, have legget under ofr Bartnes, betalt i bøxel = 2,5 rdr tilhørende Pastor Dom Kirchen i Thrundhiem, udgivet af itzige Pastor magr. Bonsachs fuldmegtig monsr. Christian Hof, Dat. Ofuer Bartnes d. 4 febr. 1701.
Lars Tomesen Glasøe lod sin bøxel Zedel paa 2 Spd i den gaard Glasøe, Pastor dom Kirchens gods, som hannem er bevilget af itzige Pastor Magr. Bonsachs fuldmegtig Christian Hof i første bøxel for 8 rdr, Dat. thr. d 23 february 1701.
Monsr. Jens Monsen war begierende tingsvidner om en gaard leggende til Werens Kirche, och effter Jordebogen giver landschyld, aarlig 1 øre 18 ml, samme gaard laae øde Anno 1698, och war slaget och auflet høet for schatternis betalling, saa ingen landschyld worder af at beKomme, huilchet laugrettet med meenige almue bevidnet saa at were i sandhed.
Paa Staal Michelsen Quams vegne i Stoeds Prestegield frem Kom for retten Olle Haldvorsen Gudding, och tiltalte effter foregaaende lovlig warsel Eschild Tomesen Loe, for hand nest leden høst haver taget en baad ved Kroghuus land, bem:te Staal Quam tilhørende, uden Wed Kommendis loc och minde, hafft den hos sig den heele winter, fordult, och som det Kom i røgte at baaden war hos hannem, siden er den ført indtil SteenKier wed tuende mend Anders Hougom och Bertel Flechstad, ejeren uafvidende, Eschild Loe møtte och berettede at hand tilligemed 4 andre hans følge nemlig Michel Ovren, Olle Hammer, Lars Jenschuus och Thore Lagrun, war i deris fischerj i borgen och som de Kom til Krogschuus at befordre deris rejse hiem nord ofr fiorden, war deris egen baad af andre bort taget, och iche Kunde Komme tilbage igien for Jis, huor ofr de war nød til at tage Staal Quams baad som var opset paa landet ved Krogschuus, effter en huusmands anledning ved nafn Rasmus Krogschuusneset, och som de Kom hiem om natten med baaden war fiorden tilfrossen med Jis, saa den maatte blive bestaaende der paa landet, huor den blev til waaren nest efter, da Kom bem:te mend Anders Hougom och Bertel Flechstad med fem heste, at schulle føre baaden til Steen Kier, paa Jsen som enda laae fast, och gav dennem for deris umage eller schulle give dennem effter deris forlig 18 s, Olle Haldvorsen beretter at alt saadant war mod ejermandens widenschab, Olle Haldoursen formeente paa Staal Quams Wegne at Eschild bør (Folio 45) Vere pligtig at betahle den schade baaden er tilkommen, i deris penge med processens om Kostning, Eschild Loe replicerit at baaden gl. och heel lech da de tod den fuldfrossen af Js, saa da motte øse den hiele fiorden ofr, och som Parterne iche hafde meere at fremføhre, Er her udj saaledis givet til afscheed.
J huorVel det er iche tilbørligt at tage nogen mands baad eller ejendeele, enten lang eller Kort wej, imod hans willie och minde, saa dog i slig tilfælde hafr nød trang dreven dennem dertil, och som isen, samme dag de roede ofr fiorden, lagdis saa sterch at det iche war mueligt med baaden at Komme til den sted de den tog, huor ofr den saa lenge paa Loes land, vel opset, er bleen bestaaende indtil den af de tuende angifne mend er bleven afhentet, med heste och ført til SteenKier, Saa eragtis for ret och billigt, at Eschild Loe med sit følge, fornøye och betahle Staal Quam, huis bevislig schade samme baad, siden den blef tagen ved Krogschuus land, Kand were tilkommen och det i alle maader schadisløs.
Anno 1701 onsdagen den 6 July blef holdet ordniarie sommer ting paa Mediaas i Snaasens tinglaug, udj Kongl. Maysts foeget Sr. Niels Knudtzens Suaghed i Rejse paa Kommende, war ingen foeget til Justitens betiening ofr verende de otte mænd som retten betiener effter mandtahlet, er effterschr:ne Erich Horiom, Jachob Wegset, Niels Wexset, Peder Bruvold, Olle Langnes, Ingbrit Horiom, Ingbrit Moen, och Michel Hammer. Effterschr:ne Kongl. Maysts allernaadigste udgangne forordningers Copier, blef allerunderdanigst i samtlig almues paahør liudelig for Kyndt och læst.

Kongl. Maysts allernaadigste schatte forordning for nerverende aar 1701 af den 18 April

forordning om Contracter, Transporter, obligationer, reverser eller Som paa slet elle uret sort Stemplet Papir ere schrefne, at stemplis innen en wis tid, men siden effter Papir forordningen forholdis, Hafn d. 12 Apr. 1701.

forbud paa schiench och gafue at give och lage, Kiøbenhaven den 23 oct. Ao. 1700

forordningen om de nye stempler, som til det stemplet Papir her effter brugis schal, Kiøbenh. d 25 octobr 1700.

forordningen om vacation til Prediche Embedet, Kiøbenh. d. 23 oct. Ao. 1700

hl. Gen. wejmester Peder Drejers allernaadigste betaling, at were General wejmester Nordenfields, och niude for sin betiening af huer bonde aarlig 4 s, med widre dis indhold, Dat. Hafn. den 30 octobr. 1700.

Item andre breve och Documenter
Lod Monsr. Johan Helsing læse hl. Stifft amptschrivers memorial til welbaarne hl. Stifftamtmand von Ahnen, forestillende Kongl. Mayst. foeget Sr. Niels Knudtzen at were schyldig en temmelig summa paa Intraderne for 1700, och ingen Suffiant Caution Kand præsentere, effter følge af de høy Kongl. rente Cammer herrers ordre, och der ofr iche Kand betroes, inde verende aars Intrader til oppebørsel, begierene en anden dertil maa betrois, Dat. Thr. amptstue, d. 25 Juny 1701, derpaa welb:te hl. Stifftamtmands Resolution, at monsr. Johan Helsing oppeberger til dette ting, de paa biunde schatter och rettigheder for indverende aar udj Inderøens foegderje, och det udj fogden Sr. Knudtzens ofr verelse, och der fore udj bøndernis bøger publicere, med wider dis indhol, Dat. hr. d. 27 Juny 1701.
Olle Jngbretsen Berg, nu paa Bruvold, lod læse en schiøde paa 12 marchlaug i Bruvold, som Syfr Baarsen Forfen har boet paa, til huilchen Olle Ingbretsen war nemest effter arve linien at indløse, huorfor hand har betalt til Syfr Baarsen 34 rdr med widne samme schiødis indhold.
Jngbret Olsen Øster Klef lod læse sin schiøde paa 1 øre 18 ml i bem:te Øster Klef, som hand nu med sin gamle fader beboer, med ofr et Spand 6 ml, udgivet af welærwærdig och høylærde mand Mag. Peder Schieldrop, Conrector til Thrundhiems Catedrals Schole, paa egen och med arvingers wegne, huor for Jngbrit Olsen har betalt effter schiøtis formeld, 42 rdr, Dat. Thrundh. d. 18 Juny Ao 1701 under welbem:te Peder Schielderops haand och Zignette.
Erich Larsen Hammer lod læse sin schiøde paa en øre 3 ml i Hammer, som hand beboer, uden bøxel, Kiøbt af Oluf Jachobsen Kolberg och Olle Syfrsen Quamseng i Beedstad tinglaug, Dat. Thessem tingstue d. 4 July Ao 1701.
Erich Jensen Nagelhuus, lod læse et vidnis brev, angaaende, hans hustru, Margrethe Joensdatter, huorledis hendis tilstand och ejendeeler (Folio 46) war, da hun med hannem Kom i Egteschab for 3 aar siden, och for de hidindtil har levet uden lifs arving, tilspurte hendis mand hende i deris eget huus udj bøygde lensmand Anders Halduorsen Breede Samt laugrettis mend, Olle Seem, Jørgen Støfren och Peder Monom, deris nerverelse och paahør, huad hendis ejendeele war da hun kom i Egteschab tilsammen, der til hun suarede, at hun iche ejede meere den tid, end de Kleder hun Kunde have paa Kroppen, huilchet bem:te dannemend tillige med Sorenschriveren har forseiglet Dat. Nagelhuus d. 5 April Ao. 1701.
Monsrsr. Johan Helsing lod publicere høy Edle och welbaarne Hl. Stifftamtmands hl. Ifver von Ahnens Resolution angaaende Kongl. Maysts tiende føring til neste lade eller Kiøbsted, som almuen schal findis uvillig udj, at gifue den førsel penge som tilforn har weret udgivet, huilchet den welbaarne herre eragter tilbørlig, at de betahler samme førselpenge med widre dis indhold, Thrundhiem d. 28 April 1701.
Syfr Baarsen lod læse sin bøxel Sedel paa en øris leje i Hoelseng, hands welærw. hl. Mag. Raphael Madtzen Lunds oddelsgaard, giet i bøxel 3 rdr 1 ort 8 s, Dat. Eidt i Schongen den 7 febr. 1701, under Magr. Raphael Lunds egen haand.
For retten frem Kom Johan Høfding Kongl. Maysts. foeget Sr. Niels Knudtzen tiener, och gav til Kiende at hans hosbond Sr. Niels Knudtzen, iche vilde med deele hannem sin afsched førend hand har med vehret paa tinge at fornemme om hans oppebørsel och forhold, Da forestillet almen at de ere iche quiterit i deris bøger for nogle Penge de af leggen har udgivet, saasom til Ammuntions Sleder Liel?pengis rest gevehret at heim hente och KrudPenge, tilsammen af leegget = 26 s, som er af 35 legg = 9 rdr 1 ort 22 s, huorfor hand fremviste sin hosbond Sr. Niels Knudtzens quitering under egen haand, at samme Penge er hannem med fleere i dito Rixdl. betalt d. 29 July 1701.
Frerich Larsen Mediaas med sin broder Erich Larsen Hammer Kom for retten och gaf til Kiende ed tingliusning derif formeente Ret effter loven til noget oddels gode i Øvne som Thorber nu beboer huilchet Jørgen Fiderichsen Klocher har som er deris farbroder, har til sig løst i deris umøndige aar, dog de siden har faaet huer sin andeel af de Penge der for blev udgivet, oddelsgodtzet som mener sig berettiget indløsning er 1 øre 4 ml uden bøxel, om een de fød af den Eldste broder legh, deris farfader war Frerich Jørgensen der beboede den gaard Øvne som samme oddels er beliggende udj. Arn Larsen Øvne liuste och saa sin formeente oddels ret til den anden Part i samme gaard som Einer Larsen sidst beboede, saasom hand er fød den den eldste broder linie.
Olle Taraldsen Wester Klev Kom for retten och til spurte Peder Andersen Dahle om hand iche har fornøyet hannem effter deris foreening = 2 rdr paa det gods i Wester Klev som Olle Taraldsen beboer som har til forn har Kiøbt, och Peder Dahle anchede paa samme Kiøb, effter som hand formeente sig til løsningen nermest berettiget, som hand er fød af den Eldste broder linie, Peder Anderesn Dahle møtte och tilstod, at were derfor for sin prætention i alle maader fornøyet saa hand intet paa samme Kiøb, meere haver at anche.
Anno 1701 fredagen den 8 July blef holdet ordniarie sommerting paa Berg i Stoedtz tinglaug,udj Kongl. mayst. foeget Sr. Niels Knudtzens Suaghed, war ingen foeget ofrwerende Justitien at obagte, de otte mend effter mandtahlet lovlig opnefnt, som retten nerverende aar betiener, nemlig Ingbrit Braset, Erich Nodal, Suend Øvenvold, Ouden Schouge, Erich Lj, Olle Noem, Olle Hoedahl och Olle Nold.
Allerhøystommeste Kongl. Mayst. allernaadigste breve och forordninger, blef allerunderdanigst for meenige tingsøgte Almue, udj deris paa hør liudelig lest och afKyndiget

Schatte bref udj Norge, for det aar 1701

forordning om Cotracter, transporter, obligationer, Reverser, eller deslige, som paa slet eller uret sort af det Stemplet Papir ere schrevet, at stemples inden en vis tid, men siden effter Papirs forordningen forholdis, Kiøbenhafn d. 12 April 1701.

Kongl. myasts. allernaadigste bestalling, til Pieter Drejer den yngre, at were General wejmester over landtzweje och broer och giestgierier Nordenfieldtz i Norge huor for (Folio 47) hans aarligen schal niude af huer bonde 4 s med widre dis allernaadigste indhold, Dat Kiøbenhafn d. 30 octobris 1700.

Dernest andre breve –

welbaarne hl. Stifftbefahlingsmand Ifver von Ahnens ordre, Paa Stifftambtschriveren Erich Madtzens memorial, at monsr. Johan Helsing schal oppeberge paa denne ting de schatter och rettigheder almuen betahler, for indeverende aar, tilforn benefnt, Dat. Thrundhiem d. 27 Juny 1701.

monsr. Baltzer Nielsens forpagtnings brev, udgivet af de høy Kongl. Rente Cammer herrer paa Kongl. maysts Consumption och folche schat med Copultations Pengene som udj Inderøens fougderj falder udj inde verende och nest effterfølgende 2de til 1704 huor af hand aarligen schal betale i Thrundhiems Stifft ambtstue til s. Johanni och Michaelj = 70 rdr, Dat.d. 22 Jan 1701 under Samptlig høybetroede Kongl. Rente Cammer herrers hender

Johan Michelsen Aal lod læse sin bevillings Zedel paa en Kongl. maysts. gaard Aael, den halve Part schylder 5 øre 1 ml som i 10 aars tid har legget øde, som hand naa bruge til aaritz udgang 1703 frj for landschyld och landbehold, der effter at suare de fulde rettigheder, Dat. Udvig d. 3 Jan 1701, under fogden Niels Knudtzens haand och Zignette, findis approberti af høy Edle och welbaarne hl. Stiffbefahlingsmand I von Ahnen.

Morten Ingbretsen lod læse sin bevilling ller bøxel Zedel paa en Kongl. Maysts gaard Kaldis Aasom schylder 2 Spd som har legget øde etc. huilchen hannem er beilget paa 5 aars frjhed, for paa buden schatter, landschyld leding och landbehold, som Reignis fra 1 Jan 1701 och til ultimo Dec. 1706, Dat. Uduig d. 3 Jan 1701, under fogden Niels Knudtzens haand och Zignette, Approberit af Welb:te hl. Stifft ambtmand von Ahnen.

Rasmus Haagensen Wanderaas, lod læse sin bøxel Zedel Et Spand i Wanderaas, Pastor vor frue Kirchis i Thrundh. mensal gods. givet i bøxel och Støfle hud 11 rdr, Dat. Thrundhiem d. 4 Apr. 1701 under itzige Pastor mag. Sebastians haand och Zignete.

Corporal Bent Olsen Nordgaard, lod læse sin bøxel Sedel paa 1 Spd 1 øre i Selj, Welbaare hl. Capit. Huitfelds Assignerit tilleggs quarteer, eller frj gaard, huilchen hand sin lifs tid schal niude, uden bøxel, lejlendings brug gemas effter loven, Dat. Forssom d. 9 Juny 1701 under welbe. hl. Capit haand och Zignete.

Bøygde lensmand Jachob Bye hafde for retten ladet indstefne Marit Olsdaatter Neder Selj, for løsagtig lejermaal med Olle Halduorsen Gudding, hun war for retten och beKiender at were frugt sommelig ved Olle Halduorsen Gudding, som scheede 3 uger for Juel nest forløben, effter hendis beKiendelse. Olle Halduorsen war och for retten, och Kunde eller wilde iche suare til sagen førend quindfolchet har fød sit foster, for medelst hand Kand iche vide om hand er barnefader, hand blef tilspurt om hand Kand sige sig frj for omgiengelse med hende i løsagtighed, det hand iche Kunde benegte. Thj beroer sagen til neste ting, da de begge, uden widre warsel foreleggis at møde for retten.
Erich Thomesen Wennis hafdde wed bøygde lensmanden ladet i rette Kalde effter lovlig warsel, Olle Halduorsen Gudding, for hand schal hafue begegnet hannem ved Steen Kier med ærrørige ord och schielt Erich Wenis for en tiuf, och det Paa tiende tregten paa Steen Kier nylig for nest af vigte Juel, Olle Halduorsen møtte och beretter, at om hand har talt Erich Wennis noget til, paa Erlig navn och Røgtis for Klejnelse, er det af hannem scheet udj druchenschab och ubesindighed, som hand iche Kunde mindis, och Kunde ingen schiellig aarsag have hannem saadan u tilbørlig beschyldning at paasige, Olle Haldvorsen ydermeere nu for retten erchlerede Erich Wennis at hand intet weed elelr har aarsag til at eftersige hannem en det en redelig mand i alle maader vel ejgner och anstaar, huor med Erich Wennis war saa vit fornøyet, och Olle Haldvorsen udinden dette sagisløs hiemfunder, dog endnu med erindring af retten, at hand her effter saadanne frove Insolenser som hand iche alle denne gang imod Erch Wennis har øvet, imod hans løfte och (Folio 48) forpligt, mens end och mange til forn passerit, saa fremt hand iche for alt, om offtere med hannem befindis wil indstaa, och schal staae hannem oven fore, och schal hand betahle til Erich Wennis i om Kostning 1 ort 8 s.
Ærwærdig, hæderlig och wellærde mand hl. Christopher Hersleb, Sogne Prest til Stoedtz meenigheder, hafde ladet i rette warsle Peder Andfindsen Neder Kleboe, for nogen angivelse, for sin landherre Magr. Simon Hof, udj en Suppl. til Welb:e hl. Stifft ambtmand von Ahnen, der udj hand, hl. Christopher Hersleb, formeener, nogle uanstaaende ord schal were hannem paa schrevet, Peder Andfindsen Neder Kleboe møtte for retten, och frem lagde en Suppl. fra til høy Edle och Welb:te hl. Stifftamtmand von Ahnen, ang. bem:te hans landbonde, huor udj giøris beKlageligt, at hl. Christopher giør hannem indpas paa sin gaardtz lejemaal, och wil have fra hannem et Engeslet, som har legget til hans gaard i mands minde, och hand selv u paa anchet har hafft i hefd ofr 20 aar, huor udj begieris befahling, som Kand hindre ald ofr last, indtil rettens middel har Kiendt och dømt i sagen, Dat. Thr. d. 3 Dec. 1700 med dissen widre indhold, med der schrevet welb:te hl. Stifftambtmandtz Resolution, af d. 20 Juny 1701. Hl. Christopher Hersleb til Spurte bonden Peder Andfindsen neder Kleboe om hand har angivet de ord i samme Suppl. som hans ærw. hl. Christopher kand findis were sig for nær, dertil Peder Neder Kleboe suarede, at hand iche har angiet eller sagt andre ord for sin landherre, end hans ærwærdighed hl. Christopher Hersleb, ved tuende mend, haver fra sagt hannem Et Engeslet som har legget under hans paaboende gaard Neder leboe, och sig der ofr beklaget, det meere der er schrevet i Suppl. siger bondet atwere sig ubevist, och iche Kand suare til, huilchet hans ærw. beigerte af retten beschrevet, som hannem iche Kunde negtis.
Olle Siufrsen Schej Soldat, hafde indstefnt Lars Arnsen Dahl for nogle usømmelig ord Lars Dahl schal hafue talt om hannem paa Wanderaas i begravelsen effter Olle Wanderaas, passerit strax effter Juletider, Lars Dahl war for retten och siger sig iche at erindris samme saasom hand war druchen, och som widre blef Spurt effter widne derom, refererit Olle Siufrsen sig til Anders Dahl, och Anders Henrichsen Schej, som nu war tilstede, och godvilligen fremstod och berettede, at de alle ware druchne och da Kom der nogle ord imellom bem:te tuende mænd, saa de blev hitzige paa begge sider huad ord der falt Kand de ejgentlig iche mindis, Lars Dahl bad Olle Siufrsen om forladelse, om hand har talt noget paa hans erlig navn och røgte, huor til hand ingen aarsag siger at Kunde have, mens hannem nu offentlig for retten Erchlerer och schal gifue hannem i omKostning 1 ort.
Anno 1701 mandagen den 11 July, blef holdet almindelig sommerting paa Aalberg seedvanlig tingsted i Sparboe thinglaug, udj Kongl. Maysts. foeget Sr. Niels Knudtzens absentz och Suaghed, war ingen i fougdens sted ordinerit, de otte ædsorne mend som retten for indewerende aar betiener och nu war tilstede nemlig, Johan Gieldvold, Morten Wibe, Olle Langaas, Lars Hammer, Poel Schee, Poel Ovren, Johan Baarsen Schiefloe och Johan Ingbritsen Schiefloe.
Kongl. Maysts allernaadigste Schatte brev, med andre høystbem:te Kongl. Maysts. breve och forordninger, blef for meenige almue liudelig publicerit och aflest, Iligemaade andre høyøvrig brefue och ordres, ligesom paa forige tinge er scheed, och der Specificerit.
Jachob Olsen lod læse sin bøxel Sedel paa 18 mlaug i en gaardtz Part kaldis Fæset, Mære Kirchis gods, udgivet af Stifft Schriveren Monsr. Morten Wiom, betalt bøxel effter loven, Dat. Thrundhiem d. 1 Decembr. Ao. 1700.
Joen Pedersen Oxaar lod læse sin bøxel Zedel paa et Spands leje i Holom, Kongl. Maysts gaard som paa 6 aars tid schal have legget øde, givet udj bøxel fem rdl, som schal were betalt (Folio 49) til Kongl. Maysts foeget Sr. Niels Knudtzen, Dat. Udvig den 3. Jan 1701.
Olle Larsen lod læse sin bøxel Sedel paa 0,5 Spd leje i Lille Rogne som er ved schiffte holdelse i Mæris Sterfboe udlagt til Ifuer von Hadeln, forige liut. givet i bøxel fem rdr. Dat. Forbregt i Werdahlen, d. 22 Jan 1701 under von Hadelens haand och Zignette.
Roald Pedersen lod læse sin bøxel Zedel paa 3,5 øre i Hegstad, som har legget øde paa 15 aars tid, Kongl. Maysts godtz, Er paa huuse och biugning gandsche forfalden och forradnit, huor den hannem er af Kongl. Maysts. foeget Sr. Niels Knudtzen er bevilget foruden bøxel och 7 aars tid fra 1701 aars begyndelse indtil 1708 at bruge for aarlig afgifft 3 rdr, Der effter at suare fuldt, Dat. Udig d. 2 Jan 1701 approberit af Welb:te hl. Stifftamtmand von Ahnen.
Monsr. Tron Pedersen paa Mære, lod læse et Kiøbebrev och schiøde, udgifuet af Anne Margrette Ifuersdaatter paa hendis arvelig tilfaldne oddelsgodt nemlig, udj Elie i Sparboe Prestegield Et Spand med bøxel, den anden Bullingsnæs 1 øre med bøxel, huor for hun har oppebaaren fuld wærd och betalling, til hendis Nødtøfftig underholdning och Klæder iche alleniste for godtzet forbenefnt, mens end och bøxel och Resterende landschyld och rettigheder siden hendis Sl. faders død, uden toe rdl hun beKiender at have oppebaaret af Eli, mens som schiødet indeholder at Eli schylder et Spand det hun selger och afhender, som for er meldet, saa er det forseet udj schrifften, thj Eli schylder 2,5 øre til Sl. Ifr Monsens arvinger och 0,5 øre til Kirchen dog med bøxel ofr et Spand til afg. Ifuer Monsens arvinger, med widre samme Schiødis indhold, Dat. Thrundhiem den 30 May Ao. 1701 at saaledis bevilget er at maa selgis, Fest: høy Edle och Welb:te hl. Stifftamtmand Ifver von Ahnen, til witterlighed under schreven och forseiglet af Sr. Lorens Hansen Holst.
Anders Erichsen Elj frem Kom for retten och gav til Kiende, at have bøxlet sin faders beboende gaard Elie schylder et Spand med bøxel, haver givet i bøxel 10 rdr til Anne Margrette Ifuersdaatter, och som monsr. Tron Pedersen har af hende Kiøbt samme gaard som hun har solt hannem med bøxel och landgilde Siden hendis Sl. fader Ifuer Monsens død, har bem:te Tron Pedersen ladet annamme samme bøxel Zedel, och den endnu beholder, huor ofr den effter loven iche Kunde blive lest, det hand begierte i protocollen at maatte indteignis.
Peder Asbiørnsen Bulling lod læse sin bøxel Zedel paa 2 Spd med bøxel, huor udj hans Kongl. May. ejer 1 øre 12 ml, nu tilhørende monsr. Johan Helsing, schal betahle 10 rdr i første bøxel, som hand nu beretter at were betalt, Dat. Aalberg d. 26 Jan. 1700 under haand och Zignette.
Andbiørn Holom war for retten och hafde ladet indwarsle Joen Pedersen Holom hans Naboe, formedelset hand, nest afvigte Juel Nyt aars afften schal have giort hannem, nemlig Andbiørn, ofrlast i sit eget huus. J det hand slog hans bord i støcher, med en wedschie hand havde i haanden. Joten møtte for retten och siger at hand ingen schade har giort hans Naboe, mens gick ind til hannem dagen for nytaars afften, iche i de tancher at hand wilde øve nogen Clammerj, och som Andbiørn och hand sad och snachede tilsammen, falt der nogle ord imellom Andbiørns quinde och Joen, huorover Joen Kom til at sla i bordet, som i sig selv war schrøbelig, saa den mueligens Kunde refne i støcher, Effter adschiellig ord och tahle Parterne imellom faldt der wenlig for retten ved haandtagelse for ligte, at Joen Pedersen schal betahle til Andbiørn Holom En halv Rixdl. for hans bord och omKostning, med foreleg, de her effter lefr fredlig, som Christne Naboer Wel anstaar, saa fremt de schyldige iche wil med høyere straf ansees.
Capit De. Armis Monsr. Hans Sejersted hafde ladet indstefne et quindfolch ved nafn Elj Zachariasdaatter, for løsagtig lejermaal pass. paa Brandtsej, Dragun quarteer, (Folio 50) med Joen Larsen, nu tienende hos Jachob Bye i Stoedtz gield for ungefehr = 3 aar siden, hun møtte for retten och hafde intet i bøder at betahle, och maa tiene och trelle for barnitz ophold. Bøygde lensmand med laugrettet och fleere almue widner och tilstaar at dette quinde mennische iche ejer de Kleder hun har paa Kroppen, thj er hun tildømt at straffis med fengsel paa Kroppen.
Iligemaade war indstefnt for samme eller lige forseelse, Rannj Poelsdaatter, belegget af Dragun Lars Erichsen for 7 aar siden paa Ofr Løed hos Anders, ejer entit i bøder at betahle, det laugrettet meenige almue bevidnet, huorfore hendis dom udfalder ligesom den forige.
Monsr. Johan Helsing præsenterit for retten och hafde indstefnt lade, Olle Olsen Storbierchen for aabod af en gaard Oxur leggende til Bartholomæj præbende, som Trundhiems Stifftamtstue niuder, her om frem lagdis en dom herpaa tingstedet pass. ao. 1699 den 3 July, som tilholder Olle Bierchen til neste ting der effter at giøre bevislig huad paa aaboden er reparerit och fyllist giort, i vidre fald det at betahle som er tilsammen 12 rdr. Olle Olsen møtte for retten och siger at have biugt forschr:ne taxerede aabod, sommeren effter hand war fløt fra gaarden, det hand Kand bevise med tuende dannemend, nemlig Joen Luchlet och Hemming Rongnes, som strax effter dommen war falden, samme biugning har grandschet och besigtet, huilche tuende mend, nu iche war begge tilstede, thj beroer sagen til neste ting, da Olle Bierchen med de paa berobte tuende mend møder och giør forClaret samme huusbiugnings beschaffenhed, til nermeere dom och Kiendelse,
Welærw. och høylærde Mand Magr. Simon Hof Lecto Theologiæ i Thrundhiem, hafde ladet i rette warsle Bent Andersen Ystgaard for Resterende landschyld af hans beboende gaard Oppem som er Dragun quarteer, af gifuer aarlig udj landschyld til Lectoratet fire rdr. som Resterer for Ao. 99 1 rdr och for 1700 fire rdr. Bent møtte och Kand iche fragaae gielden hand bad om Delation til nest Kommende Olai marchet, bøygde lensmand Olle Raade som sagsøger begierte dom til betalling, effter loven, med processens omKostning och fierde penge, her udj er saaledis afsagt
Effterdj Bent Andersen Ystgaard befindis at were schyldig hans welærw. Magr. Simon Hof til 1700 aars udgang landschyld fem Rixdl. som hand iche Kand modsige, och lofr betalling til nest Kommende Olai marchet, da er der och hannem, paa hl. Magr. behag, til samme tid bevilget, med de wilKor at hand af betahler det resterende, och i fald det iche Scheer, bør det udsøgis af hans boe och ejendeele ved nam och wurdering effter loven med fierde Penge och om Costning 1,5 rdr.
Monsr. Jens Monsern begierte tingsvidne, om tuende Jorde Parter som tilhøre Wernes Kiche i Størdahlen, der laae øde Anno1698, och war alleeniste brugt for schatterne, nemlig Fæset schylder 0,5 Spd och Gulstad schylder 1 øre til Schees Kirche, Da bevidnet bøygde lensmand Olle Raade med laugrettet och meenige almue at bem:te gaarder war alleene brugt for schatterne Ao.1698, saa ingen landschyld, eller andre Jordebogens rettigheder har weret at Bekomme for dito aar.
Monsr. Jørgen Pedersen bogholder Norden filedtz, war begierende ved Capit de Armis Hans Sejerste, en uvilligt tingsvidne, om effter schr:ne Dragun quarteer, her i Sparboe Prestegield och tinglaug, som haver weret øde udj effternefnte aaringer, och den rettighed de ere schreven for til Cassen iche haver weret at beKomme, nemlig, No. 12 Chrøset faaet korn Penge for 98 1 rdr 12 s, och for Dragonen 2:3:6 er 3:3:18 for 99 ligeledis 3:3:18 Er tilsammen 7:3:12 dertid findes intet til betalling uden en SaltKiel som (Folio 51) staar i boen ed Søen, forrustet och aldelis ubrugelig, Jernet er Reint af werdj til = 3,5 rdr som Christopher Frøset beholder och betahler, Resten som iche er at beKomme er 4:1:12 s, No. 22 Langaas, for 97 haet Korn schat 3 ort for 1 huusmand 2 ort, for Dragonen = 2:3:6 for 99, half haet Korn 1 ort 12 s och halfparten for Dragonen 1:1:15 s er til sammen = 5:3:9 = 26 Hoedahlen for Ao 1699, haet Korn schat 1:2:- for Dragonen 2:3:6 for 1700 ligeledis 4:-:6 er 8 rdr 12 s – 28 Heistad, for Ao 1698 haet Korn schat 2 ort 12 s for Dragonen 2:3:6 for 99 ligeledis 3:1:18 och for 1701 halv, 1:2:21: tilsammen 8:2:9: - No. 31 Oppem: for Ao 1695 hart Korn schat – 2 ort 12 s, for Dragonen = 2:3:6 for Ao 96, ligeledis 3:1:18 s for ao 97 halvparten 1:2:21 for Ao. 98 ligeledis 1:2:21 och for 1699, 3:1:18 s tilsammen 13 rdr 3 ort, 34 Yttersmulen for Ao 1695 ligesom nest ovenstaaende 3:1:18 for Ao 1696 3:1:18 for Ao. 97 3 rdr 1 ort 18 s, tilsammen 10:1:6 – 67 Dahlom for Ao. 1700 den halve schat til Cassen som er = 1 rdr 3 ort 9 s, dette foran førte, hafuer iche werit eller er noget til betahling for at beKomme, det widnet bøygde lensmand Oluf Raade med laugrettet och meenige tingsøgte almue, huilchet Capit Des Armis Hans Sejerste, paa Sr. Jørgen Pederens wegne, under rettens forseigling, begierte beschreven, det hannem iche Kunde negtis.
Anno 1701 onsdagen den 13 Julj blef holdet ordinarie sommerting paa Saxhoug Seedvanlig tingsted i Inderøens tinglaug, til Rettens betiening, war opnefnt och tilstede Effternefnte otte laugrettismend, nemlig Olle Larsen Norem, Olle gunnersen Norem, Rasmus Foelen, Roeld Haldset, Olle Oxaal, Jachob Ulstad, Olle Snerting, Elling Jørstad.
Kongl. Maysts foeget Sr. Niels Knudtzen, war iche tilstede, i Retten, mens maa vere suag. Effterschr:ne Kongl. Maysts, allernaadigste breve och forordninger, blef allerunderdanigst for meenige tilstede werende almue, liudelig lest och publicerit

Schatte brev udj Norge fra det aar 1701, Dat. Kiøbenhafn d. 1 Marty 1701

forordning om Contracter, transporter, obligationer och Reverser eller dislige som paa Klet eller uret sort af det Stemplet Papir ere schrefne, at Stemplig til en wis tid, men siden effter Papir forordningen forholdis Dat. Kiøbenh. d. 12 April aar 1701.

Kongl. Maysts. allernaadigste brev och bestalling til Edle Pieter Drejer den yngre, at schal were General Wejmester Nordenfields, huor for hand aarlig, for sig, sin folch tienere, schal niude af huer Jordbrugende bonde 4 s dansche, Dat. Hafn d. 30 Octobr. 1700.

Monsr. Baltzer Nielsen lod for Kynde sin forpagtnings brev over Comsumptionen udj Inderøens fougderj, udgivet af hans Kongl. Maysts høy betroede herrer udj Cammer Collegio och det udj 3de aar fra nye aars dag 1701 til 3die aars dagen 1704 huor af hand aarlig schal betahle til tuende Terminer, udj Thrundh. Stifftamtstue 0 70 rdr, Dat. Rente Cammeret d. 22 Jan. 1701.
Monsr. Johan Helsing lod læse en supl. memorial til høy Edle och welbaarne Hl. Stifftamtmand von Ahnen, med der paa fulte Resolution, at monsr. Johan Helsing schal oppeberge de Kongl. Contributioner, som paa dette ting for inde werende aar af almuen betahlis, och Sr. Niels Knudtzen selv at betiene Justitien, Dat. Thrundhiem d. 27 Juny Ao. 1701.
Syfr Syfrsen Woldset lod læse sin bøxel Zedel paa et Spand 12 ml i Woldset, med 3de underleggende huusmandpladtzer, nemlig: Lien, Elvedahl och Øren, med de WilKor den widre indeholder, haver betalt (Folio 52) i bøxel 13 rdr med støfle hud, udgivet af Pastor til Wor frue Kirche i Trundhiem, Welærw. Magr. Sebastian With, under hans haand och Zignete, Dat. Thrundh. d. 20 May Ao. 1701.
Olle Olsen Tun lod læse sin bøxel Zedel paa 1 øre 21 ml i den gaard Tun, udgifuet af ejeren monsr. Christian Wittop, gifuet i bøxel = 6,5 rdr, Dat. Sundenes d. 25 Juny ao. 1701, under haand och Zignette.
Niels Johansen Bruaas, lod læse sin bøxel Zedel paa en Saxor Kirchis gaard Kaldis Bruaas, schylder et Spand, schal betahle i bøxel 5 rdr, udgiet af monsr. Jens Monsen, af øvrigheden beschichet, indKomsterne for Inderøens Prestegield at oppeberge och betahle, fra aarsdagen d. 1 may 1695 til Dato 1 may 96, Dat. d. 4 Marty 1696.
Elling Ingbrigtseh Jørstad lod læse sin bøxel Zedel paa Et Spand udj Jørstad, udgivet af monsr. Morten Jachobsen fogd, givet i bøxel 5 rdr, Dat. Thrundhiem 2. 20 Juny ao 1701 under haand och Zignete.
Joen Olsen Tangstad, lod læse sin bøxel Zedel paa 1 øre 6 ml i Tangstad i Werren, udgivet af Pastor i Lexvigen, ærværdig hl. Peder Hof, gaarden tilhører Lexvig Kirche, givet i bøxel fire Rdr 16 s, Dat. Lexvigs Prestegaard d. 12 Nov. ao 1700.
Bøygde lensmand Clemend Dahl hafde indstefne Olle Siufrsen paa Woldset i Werren for løsagtig lejermaal med Maritte Syfrsdaatter nu werende paa Grande, ingen af dennem møtte, Haagen Bolemset beretter at drengen Olle Siufrsen tiener sig, och er Enrollerit for Reserve Soldat, Sagen beroer til neste ting, da Kongl. Maysts foeget blifr tilstede, som Kongens Sigt Kand och bør paa tahle.
Ingbrit tilforn tienende hos Fendric Henrich Hansen ved Strømmen, war indsteft for for tilig sengeleje med hans nu hafvende hustrue, møtte iche, Kunde iche bevisis at were lovlig stefnt, thj beroer sagen til lovlig warsel.
Capit. Des Armis Hans Sejerste, hafde ladet i rette stefne Marit Thorchildsdaatter nu tienende paa Sundenes, forløsagtig lejermaal med en omløbemde Kremmer ved nafn Peder Olsen Sagen? haver tilforn wret i rette paa Aalberg tingsted, hun er besovet paa en Dragon quarteer i Sparboe tinglaug, Kaldis Kirchheinnig. Monsr. Christian Wittrop paa Sundenes møtte for retten, och gav til Kiende, at samme quindfolch nu er tieniste hos hannem, for amme for et barn hans barn, hand maae betahle for hendis barn, som er 20 uger gl. i foster ljden løe? hun Kand fortiene, for det første aar, Erbiuder at betahle paa hendis Wegne = 2,5 rdr om hendis straf for begangne forseelse der med Kand for sohnis, huilchet henstillig til det høy betroede Deputation i Thrundhiem,
Anne Thørisdaatter tienende hos Fendrich Krej ved Strømmen, ar indstefnt for løsagtig lejermaal, med Erich Olsen Dragon, hun møtte iche, Hans Sejerstad beretter at hendis hosbonde biuder at betahle for hende = 2 rdr, om hendis straf der med Kand forsohnis, som iligemaade henstillis til Deputationen.
Endnu war indstefnt Jachob Christensen Fosoom for tilig sammenleje med hans hustrue hand nu haver til egte, hand møtte for retten och bestaar sin forseelse, at forseelsen er scheed paa Fossom, och iche paa Sundenes, da effterdj iche anderledis bevisis, henfalder hans bøder effter loven til Kongl. Maysts foeget at betahlis och med Regen schab Suaris, och blifr frj for widre søgning.
Welærwærdig och høylærde Mand magr. Sebastian With Pastor til Wor frue Kirche i Thrundhiem och Inderøens Prestegield, præsenterit for Retten, och gav til Kiende, at hand har weret for aarsaget at lade indKalde for Retten, hæderlig och wellærde mand, hl. Jachob Jørgensen Wesseltofft, formedelst hand schal have bemegtiget sig Prestelig indKomme af tiende och offerschiepper i Werren, (Folio 53) det hand formeener hannem iche med rette at tilhøre, och derom høre en huer af almuens Widner huorledis hl. Jachob med indKomme er aflagt. Stefnings Zedelen som var schriftlig, er bleven leggende hos lensmanden Clement Dahl paa Høe, som den for vedKommende schulde for Kynde, och som bem:te lensmands huus och gaard, er ved ulychelig waade ild total for brent och lagt i asche, er den tilligemed bleven opbrendt. Bøygde lensmand Clement Dahl war for Retten och wedgaar at have lovlig stefnt hl. Jachob Wesseltofft med en schriftlig stefnings Zedel, til Widnisbyrds paahør, om hans Vice Pastoratz ind Komme, som nu til dette ting schulle forhøris, och leverte Copie af Stefnings Sedelen i hl. Jachobs huus, medhavende Lars Halde, som nu och war for retten tilstede – huor paa de aflagde deris Corporlig Eed
Peder Pedersen Saxor fremstod for retten och indgav hl. Jachobs forset och protest, i meening, at om denne steds Ret ville antage dette Prestegields almues widnis byrd, udinden den deeling och schrifttlig forlig af Prestegieldetz ind Komster som imellom Pastoren til vor frue Kirche i Thrundhiem, och Vice Pastores her til stedet for mange aar siden, saa vel af antesessorerne her paa stedet, som deelis Succeforer sluttet er, som dog Dependerer af begge Parternis particuliere sluttede Contracter, och der foruden paafulte Kongl. Maysts Naad:te Confionutioner, protesterer hand i Krafftligste, at den almindelig almue, til saadan vidnis biurds och paafølgende brugsvidnis udfærdigelse ingen lunde bør admitteris, med widre dissen indhold, Dat. Inderøens Prestegaard d. 13 July 1701 blef lest och paaschrevet. magr. Sebastian With, formeente at saadan hl. Jachobs protest iche Kand forhindre hand io af retten maa beKomme et lovligt tingsvidne i seerdelisched om Prestelig IndKomme udj tiende och offer schipper, som hl. Jachob sig en deel tileigner, och har hl. Jachob nogen hiemmel, Contract eller accort om samme indKomster, sig til behielpning, saa ind Kommer det wel for hans forordnet dommer, naar hand der hen blifr warslet. Da kand hl. Jachobs protest iche eragtis til nogen hinder, udj de widners forhør, som er begieret.

Blef frem Kaldet Haagen Bolomset och Peder Wasuig af Werrens Annex, som hafde effter bøygde lensmand Clemend Dahls begiering, indstefnt Arn Larsen Hofde her om at widne sin sandhed, hand aflagde sin Eed och tilstod, at det første hand Kom til Hofde at boe, da war gl. Jens Augustinisøn Vice Pastor herpaa stedet, och oppebahr Prestelig tiende och offer schiepper af Werrens Annex, huad accort eller aftahle der war imellom hannem och hans fader Sl. Hl.Augustinus, som da war Pastor, er hannem ubevist, widre wiste hand iche her over

2. Olle Larsen Schielstad, giorde sin Eed, och bevidnede at hl. Jens Augustinisøn oppebaar Prestelig indKomme af Werren nemlig tiende och offerschiepper, den tid war hl. Augustinus, Pastor til Inderøen, men huorledis detwar udj hans formand hl. Hansis tid, der om er hannem iche noget bevist, eller kand mindis.

Olle Koemolden en mand paa 70 aar, bevidnet ligesom de forige, at den tid hand Kom til gaarden war hl. Jens Augustinisøn och Sogne Prest, och oppebahr Prestelig indKomme som for benefnt, huorledis der om war aftalt, weed hand iche.

Amund Evindsen Schoemager, huusen i Wennischave, Etter aflagde Eed bevidnet, at hand (Folio 54) hørte af Anne Sl. Hl. Peder Breedahls mund och ord, paa Woldset, der hand war at tømre, paa Woldset, blef der talt om Werrens tiende, och hun sagde, at hl. Jens Agustuinisøn den blef forundt at oppeberge af hendis mand hl. Peder Bredahl, som da war Pastor her til stedet, och tilforn i hans faders tid nød hand den iche – huilchet scheede for den Sl. mans hl. Jensis Stori høflighed imod Primarius Pastor och hans folche och tienere, som opholt sig i Prestegaarden, naar de annammede deris Prestelig tiende och andre tillagde indKomme,

Monsr. Jens Monsen war begierende tingswidne om en gaard leggende til Werrens Kirche, Kaldis Flachenberg, schylder 2 Spd 1 øre 6 ml den halve er brugt for schatterne Ao 1698 och den anden halve part war øde, høet der af for dito aar er indaflet och bleven solt for 3,5 rdr, det Jachob Flachenberg for retten bevidnet och tilstod.

Item af Schougset for 95 som Anders beboer, landsch. til af 1 øre och Echen af 0,5 øre er iche at beKomme, som gaarden i mange aar har legget øde. Monsr. Jens Marsel(?) hafde ladet indstefne en Kirchens bonde ved nafn Jachob Stoche for Resterende landschyld for 95, 5 rdr 2 ort 5 s hand møtte och beklager sin slette tilstand och store fattigdom allermeest i de aaringer, da der war miswegst och fich ingen forsterchning til sædKorn, hand er ellers Dragun bonde och maa suare til hest och munstering som der paa endnu Manquerer en stor deel, hand er biuder dog at wil betahle 2 rdr om det Kand warte der med fornøyet, som til widre monsr. Jens Monsens behag henstillis. Item fordrer af Sand i Werren 1 øre lands. for 95, er hospitals bøxel gods och legger øde.

Capit. De Armis monsr. Sejerste Paa bogholderen Monsr. Jørgen Pedersens wegne begierte et uvilligt tings Widne om noglde øde gaarder af Dragon quarterne her udj tinglauget, der hen ligget øde i effter schr.ne arringer, nemlig ao. 68 Neder Salberg, Lieut. quarteer for Ao. 1697 har Kornschat 1 rdr 1 ort 12 s, for 98 1 rdr 1 ort 12 s, for 99, 1 rdr 1 ort 12 s och for 1780 1 rd 1 ort 12 s, tilsammen 5,5 rdr – 80 Schielven for 99: 1 rdr 3 ort 8 – 91. SørBartnes, Kongens Part, der af schyldig for 99, 2 rdr 1 ort 2 s, 102 Leeren Kongens Part, den (Folio 55) schyldig til 99 aars udgang, som ej haver weret at beKomme = 2 rdr 6 s, 104: Tronstad for Ao.99 schyldig = 3 rdr 3 ort och for Ao. 1700 – 3 rdr 3 ort, er 7,5 rdr bøygde lensmand med laugrettet och meenige almue, tilstod och bevidnet at disse for bemelte Dragon gaarders beschaffenhed, sig forholder som for er meldet, bøygde lensmand Clemed Dahl, frem Kom for retten och wæmodeligen gav tilKiende, huorledis hans paaboende gaard Kongl. Mayst. tilhørende, nest afvigte fredag d. 8 July, Er wed ulychelig Ilde brand, aldelis afbrent och totaliter lagt i asche, som ingen af huuserne, som vel var bebiugt, er blefuen igien, undtagen en badstue som stod et støche fra gaarden, och den største deel hans midler ved samme hastig ofr Kommende ulychelig Ildebrand, tilligemed er bleven ødelagt och for brent, det Thorber Haldberg och Olle Suarve bevidnet saa i sandhed at were, huilchet laugrettet och meenige almue er beviser /: des were :/ saaledis at were passerit, huor effter bem:te Clemend Dahl begierte tings widne, I underdanigst formodning, til nogen oprejsning, høy øvrighed.

Anno 1701 fredagen den 15 July, blef holdet ordniarie sommerting paa Øvre paa Ytterøen, med almue af samme tingl. Kongl. Maysts foeget Sr. Niels Knudtzen, war iche tilstede, de otte ædsorne mænd til rettens betiening udj indeværende aar, war Effterschr:ne Olle Gildberg, Hans Norvig, Anders Gildvig, Erich Erstad, Johan Erstad, Joen Schouge, Lars Jørstad och Olle Slipperen, som iche møtte, mens hafde i sin sted bestilt Oluf YderWeraas, den udeblivende lod iche effter loven liuse sin for fald.

Kongl. Maysts allernaadigste forordninger och breve blef ligeledis i meenige almues paahør, liudelig aflest och publicerit, som Paa nest forige ting paa Inderøen Specificerit, Iligemaade andre øvrigheds breve och ordres der sammesteds benefnt.

Niels Thomesen lod læse sin bøxel Zedel paa et Spand 18 ml i en Bache Closters gaard, Kaldis Berg i Moswigen, givet i første bøxel eller Kiendelse 10 rdr, udgivet af forwateren Sr. Andrees Tønder Dat. Rannom d. 30 octobo Ao. 1700, under haand och Zignete.

Welærw. och høylærde Mand Magr. Niels Juel, Decanns. til Thrundhiems dom Kirche, lod ved bøygde lensmanden Madtz Øvre prodi? fremlegge en schrifft udj retten, angaaende et saugbrug, som schal were af Sl. Dispiuder(?) Bredals arvinger oer dragede Sr. David Jachobsen i Thrundhiem for en Sum af 96 rdr 3 ort 5 s, Saugen Kaldis Kulundahl, eller Høyfos Saug, som Sr. David Jachobsen schal have hafft under Direction och Dispensaation her ved 29 aars tid, och formeener hand er pligtig at were responsabel ved Rigtig ling. huad der af er indKommen under det samme hafuer hand och ? øris leje i Slipperen och som det er anteignet ved byeting ? Retten i Thrundhiem, huor Sr. David Jachobsen haver taget ved gi???te, forblifr det der Ved, indtil, om nogen af parterne her ved retten, der om widre hafr aarsag Effter loven at giøre ansøgenlig.

Iligemaade blef oplest, Kongl. maysts foeget sr. Niels Knudsens giorte Arres, paa Same Saugbrug, dis bord och tømmer iche at maa brugis eller drivis, indtil sagens ud drag, och det paa magr. Niels Juels begiering, och løffte for ald dis af Rependerende schadis lidelse, begieringen Dat. Thr. d. 8 April 1701, och fougdens paaschrifft, dagen nest effter, findis och paaschreven af Raadstue Tieneren, at were anvist for Sr. David Jachobsen och Copie derav leverit, samme Dato.

Arresten er giort id bonde lensmand Mads Øvre paa Ytterøen och trende mend, Amund Sandstad, Anders Hadsen? och Lars Stefensen Storrøsche, som deris Zigneter paa samme Papir udviser, Dat. Ytterøen d. 20 Juny 1701. Sr. Davig Jachobsen lod ved Niels Joensen i rette legge sin schrift och formeening udinden (Folio 56) for bem:te Slippper Saugis brug, och adKomst, med dissen witløfftig indhold, saa blef læst, huorudj hand begierer Copie af huis i retten her om passerer, saa velsom at de indleverede och læste Documenter, Dat. Lefanger d. 15 July 1701.

Peder Trøgstad paa y Røren war for retten och begierte dom och Kiendelse udj en sag som paa neste ting war for retten, angaaende et Sildgarn som han er ført i bøgde for, at schulle have taget paa Lønvig bugt, huor om Supra witløfftig protokollerit, fol. 42. Lars høyen huusmand, som war angivet at schulle have och sagt i Boenesnøst i fischeriet, at Peder Trøgstad optog de garn som war udsat paa Lønvig bugt, hand war for Retten, och fragaar, at hand aldrig har nefnt Peder Trøgstads navn til nogen u-Erligt,Med fleere ord och tahle parterne imellom falt,

blef her udj saaledis dømt och afsagt:

Om endschiønt Peder Trøgstad Paastar och formeener at hand paa sin Erlig Nafn och røgte er Cederit,och indført i bøygde røgte, iche dis mindre er ingen af de i acten benefnte Personer, der er indstefnt for de i saadant schal were aarsag, det gestendig, Mens alle fragaar de ord, som Kand Komme Peder Trøgstads Erlig navn och røgte til for Klejning, Erchlerede hannem, at de ingen aarsag har hafft at paa sige hannem noget usømmeligt, da falder denne sag af sig selv, och Peder Trøgstads gode nafn och røgte blifr u beschaaret, i alle maader, J midlertid har Olle Nørvig i sin druchenschab, givet anledning til saadan udføhr, och Tor Hagen der udj weret noget medholdig, Thj bør disse begge at give til Sognetz fattige huer En halv Rixdl. Med erindring och forelegh, for alle och en huer at nogen effterdags iche brejder Peder Trøgstad eller hans Familia saadan udførte bøygde røgte, hannem eller hans, til for lejnelse, saa fremt de der for effter loven iche wil stande til rette.

Peder Christensen YtterBerg huusmand war indstefnt for løs sammenleje med hans nu havende hustrue Ellen Hansdaatter Norvig, hand war for retten och Kand iche negte forseelsen, mens hand tiente den tid i Prestegaarden – enddog forseelsen er passerit paa Norvig, hand beretter at Pastor til Ytterøen ærwærdig hl. Jens Juel har Kortet i hans løn hans bøder, thj tildømmis hand at betahle for sin hustruis forseelse, effter loven, til Ko. Mayst. 4,5 ort.

Anno 1701 onsdagen d. 12 octobo blef holdet ordinarie høsteting paa Tessem seedvanlig tingsted i Beedstad Tinglaug, ofrverende til Justitiens betiening Kongl. Maysts foeget Sr. Niels Knudtzen och monsr. Johan Helsing til at oppeberge Kongl. Indtrader tilligemed de otte laugrettis mend, lovlig opnefnt, nemlig, Olle Olsen Ulstad, Joen Bratberg, Niels Bratberg, Jachob Soet Berg, Peder Rostadøvne, Syfr Rostad, och Størcher Røeseg.

Effterschr:ne høyst Kongl. forordninger blef allerunderdanigst for meenige almue liudelig publicerit,

om grov myntis forbud til udførsel, saa och om opgeld paa Croner, Hafn. d. 26 Apr. 1701
om at Sorenschriveren iche noen falde arveschiffter paa beneficerede, Kirchernis, Hospitals och de fattigis gods, førend de wedkommende som forsuar, der om betimelig er adwahret, Dat. Kiøbenhavn d. 12 marty 1701
høy Edle och Welbaarne hl. Stifftbefahlingsmand Ifuer von Ahnens ordre til Monsr. Johan Helsing at schat oppeberge af Sex Soldater legh til beKostning effter ofrslag, huor til schal betahlis af huer legd Toe or 16 s, til Telter ved regimenterne at forsiune, Dat. Trondheim den 27 aug. 1701

Effterdj den indstefnte quindis Person, der har forseet sig i løsagtighed och auflet barn, och landsloven befahler hendis straf och bøder for saadan forseelse Sex Rixd. huor til hun iche noget schal were ejende, widre end Syfr Waade for hendis fohrsohning tilbiuder, nemlig thoe Rixdl. saa forblifr det der ved, och i det øvrige effter loven at straffis paa Kroppen.

Item war indstefnt en huusmand paa Suarte ved nafn Olle Olson en gifft mand, for løsagtig omgiengelse med et quindfolch Guru Olsdaatter, och auflet barn med hende, Manden møtte for Retten och vedgich forseelsen at were passerit som meldet er, hand haver en saare ringe middel, er fattig och nærer sig ved sin arbejde i bøygden, quindfolchet war nu iche tilstede, saasom hun er en tid lang Rejst her fra och til Trundheim, och derover til dette ting iche Kunde blive Indwarslet. Kongl. Maysts foeget Eschede dom effter loven.

blef saaledis afsagt:

Effterdj denne huusmand Olle Olsen Suarte, iche Kand fragaae, hand io har i sit Egteschab forseet sig med horerj som for er meldet, Da bør hand effter landslovens Siette bogs 13 Capit. 25 artichel at straffis paa hans gods och ejendeele effter yderste formue, ved rettens lovlig adfærd, som første forseelse, quindfolchet blifr warslet til neste ting, at lide dom.

Baar Syfrsen Bartnes hafde ladet ved lovlig Warsel for Retten indKalde, Henrich Nielsen Neder Bartnes, for medelst hand har bemegtiget sig et Eng, Kaldis Sanden, som hand har bøxlet, af Pastor Dom Kirchens fuldmegtig monsr. Christian Hof, och imod? bøxel Zedelen och forbud. Baar Syfrsen fremlagde sin bøxel Sedel udgivet af ermelte C.Hof, som hiemmel til ovenmeldte Engeslet, Dat. Ofuer Bartnes, d. 4 febr. 1701 som er lest paa neste ting der effter den 4 July. Henrich Neder Bartnes møtte och formeente at ermelte Engeslet af hannem forhen er bøxlet, huor om hand fremstillet en bøxel Zedel Dat. 1696 den 6 aug, udgifuet af forige Pastors Enche, Madame Karen Sl. magr. Borchemans, der iche lest paa tinget effter loven. Baar ofr Bartnes frem Kaldte til widne, for at bevise at den Engeslet Sanden der schylder 0,5 spd af gammel tid har hørt under Ofr Bartnes, nemlig Andfind Haagensen paa Hougset, som effter at forclaringen om en falsch Eed huad haver at betyde, lydelig war oplest, givende sin Eed och Widnet, at for ungefehr 40 aar forløben beboede en mand ved nafn Evind Ofr Bartnes of Paa Neder Bartnes en anden af nafn Ingbret, den første formedelst for??ang begierte nogle Penge af den anden til laans, som berettis at were 12 rdr huor ofr hand til forsichring och willighed effterlod sin andeel i Sandens Engeslet, den halve deel, som er 18 ml. Item Olle Evindsen nu tilholdende paa meer bem:te Sanden, och er fød paa Ofr Bartnes den hand och en tid lang har beboet, huis fader war denne mand som Pengene hafde beKommet af Ingbrit Neder Bartnes, hand effter aflagde Eed bevidnet ligesom den nest forige, huor effter dito Engeslet hidindtil har fult Neder Bartnes. Monsr. Christian Hof som hafde udgivet bøxel Sedelen til Baar Syfrsen, der er lovlig forKyndet, war tilstede och paastodat bøxel Zedelen bør staae ved magt och hiemel, och Henrich Neder Bartnes, som derimod, har afhøstet och indført samme, derfor bør settis til rette, och høet at tilføre den bøxlende, med sagens paagaaende omCostning. Henrich Bartne derimod paastod at hannem med rette tilKommer samme Engeslet effter hans bøxelSedels indhold – huorudj for denne gang saaledis afsagt:

Saasom disse tuende gaarder ofr och Neder Bartnes, der hører under en bøxelmand, och landdrot, der ere stridige huem den titbem. Engeslet Sanden schal tilhøre, och Baar Syfrsen Over Bartnes (Folio 58) i rette legger sin bøxel Sedel som adKomst och hiemmel til samme Eng, der for rom tid har tilhørt Ofuer Bartnes och er Kommen derfra formedelst lejlendings ulovlig bevilling och tilladelse, och av trang til Penge, Effter ovenschr:ne vinder udsigelse, Lejlendingen paa Neder Bartnes, der och har bøxel Sedel paa dito Eng, der dog iche er lest paa tinget effter lovens tilhold, och der ofr af igen Krafft, Saa beroer denne sag til neste ting for at indhente den itzige landherre mag. Bonsachs forClaring,om hand noget Kand have her udj at sige, da Parterne afvarter endelig dom och Kiendelse.

Reens Closters forpagter monsr. Rasmus Krags tiener Johan Smit, møtte for retten och hafde ladet indKalde for Resterende landschyld, nemlig Joen Stamnes som beboed wigen Ao 96 och 97 rester aarlig 2 rdr er fire Rixdl. Joen møtte och beretter at have noget at fordre hos welbem:te Krag udj Execution gebøhr, for nogle aar siden da hand war ved militien, och udschichet at Exequere en deel Restantz hos hannem, haver dog ingen quittering eller widre at anvise, thj tildømmis hand, Joen Stamnes, at betahle den rettighed hand er schyldig til Reens Closter af Wigen for 96 och 97 fire Rdl. inden 15 dage under Exevution i hans boe ved nam och wurdering effter loven med omCostning fem rixort. Item Enchen Sl. Hl. Jørgens for landschyld af Neder Vigen for 99 och 1700 aarlig 2 rdr er fire Rixdl. Monsr. Christian Hof Suarede paa hendis vegne och betalte for 1700 til Krags tiener toe Rizdl. for 1699 hafde hun gaarden for afgifft effter foreening, och belovet Hof, at der som Krag iche wil godvillig effter lade samme aars landschyld, wil hand derfor were responsabel.

Hans Exelentz afgangne gehrime Raad Brundtis fuldmegtig monsr. Peder Sørensen Øxendrop, lod ved fougdens tiener Oluf Bruun, for retten frem Kalde en af welbem:te Brandtis bønder her i tinglauget, ved nafn Lars Nielsen der bruger en gaard som i lang tid haver legget øde Kaldis Suarve, at frasige for huad afgifft hand har brugt dito gaard for, Ao. 1699 och 1700, Samme mand møtte och fremviste sin Sedel och tilladelse til gaardens brug, som er sin Sedel och tilladelse til gaardens brug, som er udgivet af forige fuld(meg)tig monsr. Ehnar Højle at bruge gaarden for schatternis betalling, undtagen oddelschat och Rostieniste, huilchet effterKommeren, som ingen høyere biudende fantis her i sin tid, approberit det samme, saa ingen landschyld eller meere Rettigheder, i benefnte 2de aaringer haver weret at beKomme, effter den brugendis tilstaaelse med paa fuldte quiteringens udvisning, huilchet af retten war begierende under forseigling beschreven, det iche Kunde negtis.

Monsr. Johan Helsing wed schatternis oppebørsel och avregning med almuen, war begierende af Retten et tings widne om Kongl. Maysts øde godtz. som i ner verende aar er bleven brugt, dissen beschaffenhed, forholdis som effter følger, Landsem schylder 2 Spd 2 øre 12 ml. Er brugt af Halduor Bertelsen effter fogden Niels Knudtzens bevillings Sedel for sin deel at suar 2 td hafre och nye fore til 2 à 2 bester winteren over, for at indafle Resten til schatternis betalling, bemelte Halduor beretter at were indføhrt imod 40 smaae sommerles høe, och en stor deel derav legget lenge udj och bedervet for medelst u stadig høste wejr, dette høe er effter nermeste schiøn taxerit af werdj à les for 14 s er 5 rdr 3 ort 8 s. Fogden angiver at were saaed af sig form melling af aggeren er 2 ort, er tilsammen 6 rdr en ort och 8 , widre under retning var iche at for denne gaards brug, saasom fougden Niels Knudtzen nu er i suaghed Rejst fra tinget och effter (Folio 59) forschrefne tilstand afgaar paa ongl. Intrader = 1 rdr 2 ort 8 s, Opdahl 1 Spd 12 ml, brugis af Liut. Tønders Enche, effter bøxel eller bevillings Sedel paa frihed for iverende aar, for landschyld leding och landbehold, som afgaar och beløber 3 rdr 2 ort 21 1/3 s, Øvne schylder 1 øre 6 ml, brugis af Oluf Christensen effter bevillings Sedel af Niels Knudtzen frj for schat, landschyld, leding och landbehold, udj = 3 aar til nyt aar at regne naar mand schrivendis vorder 1703, afgaar 3 rdr 22 2/3 s, Enderberg schylder = 5 øre 18 ml, legger øde och er bevilget effter Niels Knudtzens Sedel til brugs indeverende aar for 6 rdr, afgaar = 5 rdr 22 2/3 s, Røseg schylder 2 Spd 2 mlaug, er bevilget Størcher Størchersen effter fougden Niels Knudtzens Sedel med derpaa schreven welbm. hl. Stifftamtmands approbation, formedelst gaarden laae øde, och war paa biugning ruinerit, frj for alle Contributioner och rettigheders betalling, indtil nytaaret 1706, afgaar = 11 rdr 3 ort 12 s, Aas schylder 1 øre brugis af Niels Ofr Røseeg effter Niels Knudtzens bevillings Sedel for 1 rdr, afgaar 1,5 rdr 13 1/3 s, Gulling schylder 2 Spd 2 øre 15 ml, øde, er indaflet høe af Lars Dyrstad och Syfr Rostad til lottis effter fougens bevilling och falder paa huer Part 35 les à 16 s er 5 rdr 3 ort 8 s, afgaar 11 rdr 20 s, Nortug schylder 1 Spd, er bevilget lars Michelsen effter fogdens Sedel for 3 rdr udj afgifft afgaar = 4 rdr 2 ort 20 s, Tessem schylder 5 øre 12 ml, øde, høet er indaflet af hl. Willad Bing effter fougdens bevilling udj afgift for 7 ort, fougden angiver at hafue faaet 2,5 melling agger à 1 ort er 2 ort tilsammen 2 rdr 1 ort 12 s, afgaar = 10 rdr 2 ort 5 1/3 s, Benom schylder 1,5 Spd er bevilget hl. Willads Bing effter Hl. Stifftamtmands approbelde bøxel sedel for afgifft i verende aar 3 rdr, afgaar 6 rdr 1 ort 16 s, Bartnes schylder 0,5 Spd brugis af Lars ibm for 6 ort afgaar 3 ort 16 s, dette er saaledis i retten passerit och fore funden, huor monsr. Helsing, med Regenschabernis beleg, begierte under for seigling beschreven, det hannem iche Kunde negtis.

Monsr. Johan Helsing tilSpurte bøygde lensmanden Anders Scheevig, om forClaring om nogle Engesletter, der schal vere i Kongl. Maysts alminding, och begierte en forteignelse der over huor til hand suarede, forhen at hafue ofr leveret det til Kongl. Maysts foeget Sr. Niels Knudtzen, och hafr ingen gienpart derav, det Helsing war begierende i protocolen at indstegnis.

Anno 1701 d. 14 octobr fredagen blef holdet ordinarie høste ting, paa Mediaas seedvanlig tingsted paa Snaasen Kongl. Myasts foeget war udj sin Suaghed forhindret at were tilstede, de otte ædsorne mend til rettens betiening ware opnefnt, nemlig Michel Hammer, Olle Langnes, Jachob Wexet, Niels ibm, Peder Bruvold, Ingbret Moen, Erich Horiom, och Ingbret Horiom, for ommelt høyst Kongl. forordninger med anden høyørigheds befahling, blef her, ligeledis som paa nest forige tingsted, liudelig aflest. Welærværdig Magr. Peder Schelderops schiøde til Erich Joensen Øster Klef, paa 1 øre 18 ml med bøxel ofr Et Spand 6 ml i bem:te gaard Øster Klev, blef liudelig lest, huor for er betalt af bem:te Erich Joensen 42 rdr med widre samme schiødis indhold, Dat. Thrundhiem d. 20 Sept 1701, under haand och Zignete.

Andfind Størchersen lod læse sin bøxel Zedel paa Et Spands leje i den gaard Mediaas, Effter passert affelding, betalt i bøxel 10 rdr, Dat. Thrundhiem d. 30 July Ao. 1701, och schal bemelte Andfind Størchersen Egte Enchen paa gaarden, udgivet af Mosr. Johan Helsing, som er betroet at oppeberge Kongl. Intrader for nerverende aar her udj fornydet, under hans haand och Zignete.

Baar Mendtzen Eggen anviste sin bøxel Zedel udj retten paa 2 øre i bem:te Eggen, som hans moder Anne Baarsdaatter for hannem har afstaaet, Kongl. Maysts gods, huor af hand udj første (Folio 60) bøxel har betalt til fougden Niels Knudtzen = 6 rdr 2 ort 16 s, Dat. Udvig fogde gaard d. 3 Jan 1701. Monsr. Johan Helsing, som Kongl. Intrader er betroet, protesterit imod denne bøxel Zedel, at den bør at were den bøxlende til ingen nøtte effter dj den iche er lest paa neste ting effter Dato, saasom loven befahleri den 3die bogs 14 Capit. 25 Artichul.

Joen Olsen Fosland af Ofr Halden udj Nommedals fougderj, paa hans wegne Olle Andersen Gran, fremstoed for Retten och lod liuse sin oddels Ret til Bruvold her paa Snaasen, huor til hand formeener sig oddels baaren Ret til Indløsning.

Reens Closters forwalter Sr. Rasmus Krags fuldmegtig tiener, Johan Smidt møtte for Retten paa sin Principals wegne, fremlagde en schrifflig warsel Sedel, huor med hand for retten ind Kalder Mag. Niels Muus Pastor til Snaasen, for Resterende grundleje af 3de sauger udj Størdahls fougderj, nemlig Klevens Saug, i Størdahlen, sampt Biørnaas och Hovens Sauger paa Stranden. Resterende til 99 aars udgang = 23 rdr, Item for 1700 och 1701 aarlig 2 rdr er 4 rdr tilsammen 31 rdr med processens omKostning, indtil denne Ret = 6 rdr med widre indhold, Dat. Trundhiem d. 8 oct. 1701, blef lest och paaschrevet.

Der nest en anden warsel Sedel til Sommer tinget nest avwigt, da ingen af Parterne møtte, dernes en Prouste Rettis dom, om samme sag, som det henviser til werdslig Ret, afsagt d. 6 octobo 1700. Monsr. Peder Johan Studios, Paa sin fader Mag. Muusis wegne war til Wedermæle, och Suarede, Iche at Kunde benegte Stefningen io war for Kyndt, Mens der av blef ingen Copie leveret effter loen til effter retning, saa som welbem:te Mag. Muus da selv iche war tilstede, hand begierte Sagen maatte opsettis til neste ting, at hand dis imidlertid, Kunde indhente huis udj denne Handel, Kunde tiene hannem til nøtte. Da er agtis mag. Muuses Paastand billig och opsettis Sagen til neste ting.

Anno 1701 Mandagen den 17 octobo blef holdet ordinarie høsteting paa Berg Seedvanlig tingsted, med almuen af Stoeds tingl. ofrwerende effter schr:ne ædsorne laugrettismend, lovlig opnefnt, nemlig: Ingbret Braset, Erich Noedahl, Olle Noedahl, Olle Noem, Erich Lj, Ouden Schouge, Olle Nold, och Suend Øvenvold.

Kongl. Maysts foeget Sr. Niels Knudtzen, war udj hans Suaghed, forhindret iche at Kunde opwarte sit Embede. Kongl. Maysts allernaadigste forordning om forbud paa grov mynts udførsel, saa och om opgeld paa Croner, Dat. Kiøbenhavn d. 26 Apr. 1701, blef allerunderdanigst liudelig aflest.

Monsr. Johan Helsing lod læse welb:te hl. Stifftamtmand Ifuer von Ahnens brev, at almuen schal betahle til Telter til land Compagnierne, och Regimenter, af huert leg, 2 ort 16 s, Dat. Thr. d. 24 aug 1701. Item welbem:te hl. Stifft befahlingsmands forbud, at ingen maa selge hester eller schiud til Jempter eller Suensche, under Confichation for den Kiøbende och den selgende at have for brudt ligesaa meget som hand for hestene har beKommet, den 3 part til angiveren och 2/3 part til Kongen. Dat. Thrundh. d. 9 oct. 1701.

Edle hl. Liut ved Infanteridt, Monsr. Peder Lund lod læse sin Kiøbe brev och schiøde, paa et Spand 2 øre, med bøxel over 2 Spd 2 øre 12 ml, udgivet af Giertrud Sørensdatter Sl. Hl. Peder Randulfs effterlefrsche, Dat. Trundh. d. 5 Sept. 1701 under hendis haand och Zignete och til witterlighed som laugwerge underschrevet och for Zeiglet af welærwærdig mag. Peder Schieldrop, Conrector.

Ærwærdig Hl. Christopher Hersleb, lod læse et schiøde paa 17 ml i Dyrstad med bøxel, solt af hans wer broder monsr. Morten Pedersen Borch, Dat. Stoeds Prestegaard d. 15 oct. 1701 under haand och Zignete. Item et schiøde brev til Welbem:te Pastor 4 øris leje med bøxel i Dyrstad, solt af Olle Olsen Enderberg i Beedstaden til witterlighed underschreven af hl. Willadtz Bing, och bøygde (Folio 61) lensmanden i Beedstaden Anders Scheevig, Dat. Inderberg d. 12 october 1701. Oluf Mortensen Rungstad, lod læse et schiøde bref paa 2 øre 6 ml udj Rongstad med bøxel, soldt af ærwærdig hl. Christopher Hersleb, givet der for 18 rdr, Dat. Stoeds Prestegaard d. 17 oct. 1701 under haand och Zignete Stadfestet.

Peder Andfindsen Nordgaard lod læse et schiøde brev paa en øris leje med bøxel i den Jordepart Søuer i Quams Annex, udgiet af Peder Andfindsen Neder Klebeo, huor for hand har betalt 10,5 rdr med widre samme schiødis indhold, Dat. Berg tingstue den 17 octobr. 1701 til witterlighed for Sejlet af bøygde lensmand Jachob Bye och Oluf Berg.

Oluf Einersen lod læse sin bøxel Zedel paa den halve Part i Østbye, schylder til hl. Christopher Hersleb, effter affelding = 1,5 Spd, gifuet i Kiendelse 4 rdr under haand och Zignete, Dat. Stodtz prestegrd. d. 12 oct. 1701.

Einer Rolandsen lod læse sin bøxel Zedel paa 1 Spand 1 øre 23 ml i den gaard Quam, Hl. Christopher Hersleb tilhørende, givet i Kiendelse = 8 rdr, Dat. Stoedtz prestegrd d. 10 oct. 1701 under haand och Zignete.

Poel Arnsen lod læse sin bøxel Zedel paa en Jorde Part kaldis Findstad schylder 1 Spand, Past. Dom Kirchen i Thr. tilhørende, betalt deraf i bøxel 10 rdr, Dat. Thr. d. 5 Sept 1701 under forwalteren Christien Hofs haand och Zignette.

Morten Mortensen Lille Wester lod læse sit Kiøbe brev paa 0,5 Spd i bem:te gaard Lille Wester, uden bøxel, solt af Andfind Joensen Tetlj i ofr Halden Dat. Thidtlie d. 11 July Ao 1701, thil witterlighed for seiglet af Prousten der sammestedtz, Welærw. hl. Peder Refen(Rehen?).

Bertel Tørissen Flechstad, lod læse sin bøxel Zedel paa et spand 0,5 øre i Flechstad, Lector udj Trundhiem Mag. Simon Hof tilhørende, givet i Kiendelse 5 rdr, Dat. Thr. d. 26 Aug 1701.

Peder Pedersen lod læse sin bøxel paa En øre 6 ml i Forset Kirchens gods, udgivet den tids forpagter monsr. Jens Monsen, gifuet i bøxel 4 rdr 16 s, Dat. Trundh. d. 22 apr. 1696.

Olle Halvorsen Gudding war indstefnt for løsagtighed med Marit Olsdaatter Selje som hand har aflet barn med. Hand møtte for retten och Kand iche benegte sin forseelse, bad om naade och iche Strengeste ret. Quindfolchet Kunde iche møde fordj hun er nylig gaaet i barselSeng. Olle Halduorsen bøder for sin Person effter loven 24 lod sølv til Kongl. Maysts med quindfolchet som løsgtighed er med passerit, beroer til neste ting.

Sophia Evindsdatter war indstefnt for løsagtig lejermaal nu tredie gang passerit, for det sidste beschylder hun tuende fraverende Personer med hende at schulle have hafft løsagtig omgiengelse och gaar hun endnu med barnet i barmen, For det første har hun udlagt for barnefader Lars Ifrsen tienende i Thrundhiem hos en Nordlands Zejlende mand, och nu atter beKiender hun paa en militair under officerer.

blef her udj dømt och afsagt,

Effterdj benefnte quinde mennische, sig nu 3die gang med løsagtig lejermaal har forseet, och landtzloven i den 6te bog 13 Capit 9 Artich. befahler hendis straf, saa tilfindis hun der effter at straffis til Kagen.

Erich Evindsen Berg hafde indstefnt Johan Ramstad for en gied hand schal have taget fra hannem fægod høsted for 4re aar forløben, den hand nu iche wil fornøye hannem. Joen Ramstad møtte for retten til wedermæle, och beretter at gieden war ført til hannem i hans fraverelse, och da hand Kom hiem, vilde hand den iche beholde mens sente bem:te Erich bud der igien at afhente, Erich der imod protesterit at hand iche talte derom førend langt paa winteren, ved Juletider, da hand den iche Kunde annamme, och formeente hand bør betahle sig gieden med omKostning pa rettergangen.

blef afsagt,

Effterdj Joen Ramstad har annammet en gied af Erich Berg at tage fægod, foruden nogen rente, och den iche straxen fra sig leveret eller fra ført, Da bør hand betahle Erich Evindsen samme gied ligesaa god som hand den annemmet och gifue udj om Kostning En rixort.

Monsr. Johan Helsing sted? schatternis oppebørsel och afreigning med (Folio 62) almue, war begierende tingswidne, om Kongl. Maysts øde och forarmet godtz her i tinglauget, huis beschaffenhed sig saaledis forholder. Aal schylder 5 ore 1 ml, Er bevilget Johan Michelsen Paa frjhed paa trende aar for landschyls och landbehold, som sluttis til nyt aar 1704, afgaar for i werende aar = 3 rdr 3 ort 16 s, Gierstad schylder 3 Spd 1 øre 4 ml, Er beilget effter fougden Niels Knudtzens bøxel Zedel frj for alle afgiffter 1705, afgaar 19 rdr 1 ort 4 /3 s, til Soldat Henrich Olsen, Knæ schylder 2,5 Spd, Er øde och af fougden bevilget hl. Jeremias til brugd indeverende aar for = 6 rdr, afgaar = 1 ,5 rdr 8 s, Udgaard 0,5 Spd, brugis af Peder Olsen for 6 ort har weret øde i langsommelig tid, afgaar 5 ort 8 s, Tilnes schylder 4 øre er bevilget Størcher Olsen frj for landschyld, leding och landbehold udj 4de aar som ahttis til nyt aar 1704, afgaar dette aar 5 rdr 18 2/3 s, Aasom schylder 2 Spd, Er bevilget Morten Ingbretsen paa 5 aars frjhed fra 1 Jan och til nytaar 1707, frj for ald rettighed afgifft – afgaar for indeverende aar = 14 rdr, Sej schylder = 4 øre er bevilget, effter fougdens Zedel indewerende aar til brugs for 3 rdr, afgaar = 5 rdr 3 ort 8 s, Wester Oxaas schylder 3 Spd, er Slaget til lotte effter fougdens tilladelse och falden paa Kongens Part = 36 les høe, er Kiøbt af Morten Olsen som høystbiudende paa et offentlig ting for 6 rdr, och Effter beretning saaed = 2 melling agger av fougden er = 2 ort, tilsammen = 6,5 rdr, afgaar = 9 rdr 2 ort 22 s, det forholder sig som indført er huoe effter monsr. Helsing begierte thingswidne, det iche Kunde negtis.

Til rettens betiening udj tilstundende aar blev effter mandtallet opnefnt – Olle Mortensen Brunstad, Peder Olsen Stromstad, Tarald Olsen Wohlom, Rolas Aldtsen Heelen, Tarald Poelsen Grøtom, Christopher Olsen Grøtom, Ifuer Joensen Wester Grøtom, och Niels Andersen Aasved.

Anno 1701 den 19 octobr. onsdagen, blef holdet ordinarie høsteting paa Aalberg tingstue i Sparbe tinglaug, ved betiening af 8te ædsorne laugrettis mend lovlig opnefnt, Olle Langaas, Poel Schee, Olle Raade, Johan Ofr Schiefloe, Johand Neder Schiefloe, Johan Gieldvold, Olle Schee och Morten Wibe.

Kongl. Maysts allernaadigste forordning med andre høye øvrigheds befalinger, blef her, ligesom paa nest forige ting, publicerit och aflest, i meenige almis paa hør som war tilstede.

Ærwærdig hl. Christopher Hersleb, Pastor til Stoedtz meenigheder lode læse monsr. Tron Pedersens pantlig obligation paa Capital = 400 rdr af børnepenge, tilfalder Morten Nielsen Lund, som welbem:te hl. Christopher er formønder for, huorfor hand Pantsetter Mære gaard, och derpaa til hl. Christopher har ofrlveret schiøde och adKomst, obligationen Dat. d. 25 febr. 1701 – under Tron Pedersens haand och Zignete til witterlighed under schreven af Hl. Jeremias Hafs och Niels Olsen Wind.

Elias Olsen lod læse sin bøxel Zedel paa et Spands leje i Kongens bøxel gods udj en gaard Kaldis Oudstad, schal betahle i første bøxel 10 rdr, udsted af monsr. Johan Helsing, Dat. Thr. d. 30 July 1701.

Joen Tørissen lod læse sin bøxel Zedel paa et Spand 12 ml udj Oxur hl. Cancelie Raad Roesewingis godtz, udgivet af Monsr. Johan Helsing, effter fuldmagt fra Stifftamtschriver Erich Madtzen och det uden bøxels betaling och frjhed for indeverende aars landschyld och landbehold, Dat. Thr. d. 30 July 1701.

Ellov Butelsen Lønom lod læse sin bøxel Zedel paa en bache Closters gaard Lønom schylder 2 Spand, givet i første feste som en Kiendelse 10 rdr, under ombudtzmanden Monsr. Andrees Tønders hånd och Zignete, dat. Rannom d. 24 Aug. 1701.

Olle Olsen Storbierchen Kom for retten och fremKaldte Joen Luchlet och Henning Rongum, at forclare den aabod hand er ført fore, af Oxwold, huorpaa monsr. Johan Helsing prætenderer paa Hl. Stifftambtschrivers vegne = Da bvidnet bem:te tuende dannemend at den aabod, som war beschreven paa arveschifftet, er fyllistgiort och biugt af Oluf Stor Bierchen, huilchet de effter hans begiering har beseet. Thj dømmis bonden Olle Storbierchen frjfor den søgning.

Til Rettens betiening i tilkommende aar er opnefnt, Olle Steenseng, Eving Bolaas, Aage Kuchaas, (Folio 63) PoelOren, Einer Findstad, Olle Haldaas, Enier Gieschaas, och Anders Schiellegrind.

Reens Closters forpagter Sr. Rasmus Krag, hafde ved sin fuldmegtig tiener Johan Smidt, ladet indstefne Olle Barchald, for landschyld af Ytter Smulen for Ao. 1695 och 96 Resterende, nemlig for 95: 1 rdr 3 ort 22 s, och for 96: 3 rdr, er tilsammen = 4 rdr 3 ort 22 s, Bent Aalberg tilstaar at tuende mend nemlig Bent Woeset och Olle Brasit hafde lovlig indstefnt bemelte Olle Barchald, det de och for retten bevidnet, mens dito Olle Barchald suarer, ligesom han tilforn mange gange har giort, da hand har weret indstefnt at hand intet ejer at betahle med, Ej heller vil møde at suare i retten. Fuldmegtigen paa stod endelig dom til betalling effter loven, och at saadan utilbørlig udflugter, iche bør ansees,

blef saaledis dømt och afsagt:

Effterdj Olle Barchold, tit och offte det eene ting effter det andet, for retten har weret indstefnt, och ingen tid møder och suarer, Da Kand hand wed saadan udflugter, iche Kiendis frj for Sr. Rasmus Krags fordring, mens bør at fornøye de fordrende 4 rdr 3 ort 22 s, och give i omKostning = 1 rdr 1 ort, och det inden 15 dage under nam och wurdering i hans boe och ejendeele, huor de Kand findis.

1701 dagen nest effter d. 20 octobr. blef retten atter betient paa Aalberg tingstue. Da frem Kom for Retten Olle Olsen Wennis fra Werrens Annex i Inderøens tinglaug – och hafde ladet indstefne Olle Olsen Lorvig, formedelst hand schal have taget en gied i blant sine, som war paa greseng i forleden sommer paa Wennis – Olle Lærvigs gied, beretter Olle Vennis at biørnen tog bort, det hand med widne wil bevise och med Eed bekreffte, Enddog tog Oluf lærvig en anden gied, och det paa en Søndag da folch war rejst til kirchen, huilchen tilhørte hans Koenis Søster. Olle Olsen Laarvig møtte iche effter Paaraabning. Saa foreleggis hannem laugdag til neste ting, effter nye och lovlig warsel at møde och suare til sagen.

Monsr. Johan Helsing, wed Rettigheders och schatters oppebørsel och afregning med almuen, war begierende af Retten, Tings widne om effter Kongl. Maysts. øde och forarmet gods, huorav de fulde rettigheder for i werende aar, iche haver wert at bekommen, nemlig = Wechre schylder 2,5 Spd, beboes af en fattig Enche ved nafn Beritte, der iche er god for at suare meere end 12 rdr, afgaar = 9 rdr 1 ort 4 s, Fischnes schylder 4 øre 2 ml, Er bevilget niels Bendixsen frj for alle udgiffter fra nytaar 1700 til nytaar 1704, afgaar = 10 rdr 1 ort 23 1/3 s, Hegstad schylder 1 Spd 12 ml, Er bevilget Roel Pedersen for aarlig afgifft = 3 rdr udj 7 aar til 1708, afgaar = 7 rdr 1 ort 22 2/3 s, Hofstad schylder = 2,5 øre er bevilget Joen Olsen, Effter fougden Niels Knudtzens Zedel til brugs for = 3 rdr, Iligemaade den part i samme gaard = 2,5 øre Tomas Olsen for = 3 rdr, afgaar ofralt 8 rdr 2 ort 10 2/3 s, Walchstad schylder = 2,5 øre brugis af Jachob Østeraas, effter fougdens Sedel for = 4 rdr, afgaar 3 rdr 1 ort 21 1/3 s, Solberg schylder 1 Spd 16 ml, Er bevilget Joen Lejn och Joen Luchlet til brugs for afgifft for 4 rdr afgaar 4 rdr 3 ort 2/3 s, Solberg schylder 1 Spd 12 ml, er bevilget af fogden til brugs til Olle larsen 4,5 rdr, afgaar 5 rdr 1 ort 20 2/3 s, Berstad schylder 2,5 øre, Er bevilget Amund Olsen Effter fougden Zedel for 1,5 rdr, afgaar = 4 rdr 3 ort 21 1/3 s, Kaaberg schylder 1 Spd 1 øre, Er bevilget Peter Sønnich til brugs effter fougdens Zedel for 8 rdr, afgaar 0 3 rdr 3 ort 13 1/3 s, Kabstad schylder 1 øre 6 ml, brugis af Anders Brataas for 5,5 ort afgaar = 2 rdr 1 ort 4 2/3 s, Koldset schylder 1 Spd, brugis af Andor Joensen, effter fougdens Zedel for 3 rdr 1 ort, afgaar 5 rdr 3 ort 8 s, Holom schylder 1 øre 4 ml, brugis af Endre Wist, effter bøxel och bevillings Zedel af Welb. (Folio 64) hl Stifftamtmand approberit, udj 3 aar frj for alle afgiffter, at regne fra nyt aar 1701 til 1703 aars udgang, giet i første bøxel 3 rdr, afgaar 3 rdr 2 ort 9 1/3 s, Hougom schylder 1,5 Spand, brugis af Fendr. Machense effter fougdens Zedel for afgifft = 6 rdr 3 ort, afgaar 6 rdr 3 ort 16 s, forschr:ne gaarder Er af ovenstaaende beschaffenhed, det bevidnet laugrettet med meenige tingsøgte almue

Anno 1701 fredagen den 21 octobo blef holdet ordniarie høstting paa Saxhoug seedvanlig tingstue udj Inderøens tinglaug, ofrverende til Rettens betiening Effterschr:ne otte ædsorne laugrettis mend, nemlig: Oluf Larsen Norem, Olle Gunnersen Norem, Rasmus Foelen, Roeld Haldset, Ole Snerting, Olle Oxaal, Jachob Ulstad och Elling Jørstad. Kongl. Maysts foeget Sr. Niels Knudtzen, war forhindret, formedelst hans Suaghed, oche at Kunde vere ofrverende.

Kongl. Maysts allernaadigste forordning, om forbud paa grov mynts udførsel, saa och om opgeld paa Croner,Dat. Kiøbenhavn d. 26 April 1701 blev allerunderdanigst aflest. Iligemaade Welbaarne Hl. Stifftamtmand Ifuer von Ahnens ordre til fougden om Telter til land Regimenterne, paa nest forige tinge ommeldt. Item for bud paa hester och schiud at udføhris, Olle Olsen Stafren lod læse sin bøxel Zedel paa en Bache Closters gaard Kaldis Stafren, schylder 2 øre givet i Kiendelse 3 rdr under forwaltern monsr. Andrees Tønders hand och Zignette, Dat. Ranom d. 5 sept. 1701.

Jachob Olsen lod læse sin bøxel Sedel paa et half Spands leje i Katteraasen Pastor wor frue Kirchis beneficerit godtz, givet i bøxel och støflehud 4 rdr och 2 Søfr, under magr. Sebastian Wihtis haand och Zignette, Dat. Trundh. d. 13 Aug. 1701.

Jachob Erichsen Hool lod læse sin bøxel Zedel Paa en Kongl. Mayst Jordepart, Kaltis Hool, som har legget øde huilchen er hannem bevilget paa frjhed for bøxel och schal betahle i aarlig afgifft 3 rdr, och det i 4re aar fra 1701 til 1705, udgivet af fougden Sr. Niels Knudtzen, under haand och Zignette, Dat. Uduig fogde gaard d. 12 febr. 1702, approberit af welb. Hl. Stifftamtmand Ifuer von Ahnen.

Oluf Erichsen lod læse sin bevillings Zedel paa en Krichens gaard Grønisbye, schylder Et Spand 2 øre, med bøxel over heele gaarden, den samme schal hand niude paa frjhed for landschyld til Kirchen udj 3 aar for 1700 til 1704, udgivet af Stiffschriveren Monsr. Morten Wiom, Dat. Trhundh. d. 10 marty 1701.

Joen Pedersen lod læse sin bøxel Zedel paa Et halv Spand udj Nøstvold, Pastor wor Kirchis Mensal gods, givet i bøxel 5 rdr och i Støflehud en tønde salt, udgivet af Welbem:te Pastor, Magr. Sebastian With, under haand oc Zignette, Dat. Trundhiem d. 1 Dec. 1700.

Casper Olsen lod læse sin bøxel Sedel paa 18 mlaug i den Bache Closters gaard Øfre dahl i Werrens Annex, som hans Suoger for hannem opladt haver givet i bøxel = 2,5 rdr, udgivet af for walteren monsr. Andrees Tønder, Dat. Rannom d. 27 aug. 1701, under haand och Zignette.

Lars Olsen Følstad, lod læse sin bøxel Zedel paa 4 øre 8 m udj den gaard Følstad i Werren tilhørende Capelanen dom Kirhcen i Thrundhiem, haver betalt udj bøxel 10 rdr, udgivet af hl. Jens Juel paa Ytterøen paa sin broder magr. Niels Wegne, Dat. Ytterøens Prestegaard, den 13 Sept. 1701, under haand och Zignette.

Haagen Amundsen Kirchenes, lod læse sin bøxel Zedel, schylder til Pastor wor frule Kirche i Trundhiem 3 Spd, giver i første bøxel effter foreening 23 rdr, udgivet af magr. Sebastian With, itzige Pastor, Dat. Thrundhiem d. 14 oct. 1701.

Monsr. Johan Helsing wed schatternis oppebørsel, war begierende tingsvidne om effterschr:ne Kongl. maysts. øde och forarmede gaarder her udj tinglauget for indeverende aar, huor udaf de fulde rettigheder iche er at naae eller beKomme, nemlig Holberg schylder 1 Spd 1 øre 8 ml, (Folio 65) brugis af Christian Wittrop paa Sundenes for 4,5 rdr som høystbiudende effter tingvidnis udvisning afgaar = 6 rdr 21 1/3 s, Holberg Olle schylder 1 Spd 1 øre 8 ml, brugis af Olle Larsen, som høystbiudende effter fougden Sedel approberit af Stiffambtmanden for afgifft 4, 5 rdr, afgaar 3 rdr 21 1/3 s, Hogstad schylder 5 øre, er bevilget paa ligemaade som forbemelt, Gunner Olsen, for afgifft 5,5 rdr afgaar = 5 rdr 3 ort 18 2/3 s, Stoche schylder 4 øre er paa lige Wilchor bevilget Olle Rasmussen for afgifft 5 rdr, afgaar = 4 rdr 2 ort 5 1/3 s, Lyngstad schylder 2 Spd 2 øre, er bevilget ligeledis Olle Nielsen for 8 rdr, afgaar = 9 rdr 3 ort 2 2/3 s, ibm 2 Spd 1 øre 4 m, brugis af Niels Olsen effter høyeste bud for = 6 rdr afgaar 9 rdr 2 ort 9 1/3 s, Reiten schylder 2 Spd, brugis paa samme maade for = 4,5 rdr, afgaar = 8 rdr 2 ort, Gousen brugis effter accort effter bevillings Zedels for melding for 4 rdr, udj nerverende och effterfølgende 3de aar for 4 rdr, siden at suare aarlig 10 rdr, indtil bestolding scheer, gaarden schylder 2 Spd 1 øre, afgaar = 19 rdr 2 ort 5 1/3 s, Grønnisbye = 2 Spd, Er bevilget Peder Rasmussen paa frihed udj 4re? aar for alle afgiffter til nyt aar 1704, afgaar = 10 rdr 8 s, Berg schylder 1,5 Spd, brugis af Thron Pedersen effter beretning for 3 rdr, afgaar = 8 rdr 1 ort 16 s, Manom schylder = 1 Spd 12 ml, Er af fougden bevilget Hans Ambiørnsen paa frjhed for alle Rettigheder indtil 1705, afgaar = 7 rdr 10 2/3 s, Hielde schylder 1 Spd, Er effter høyeste bud bevilget Andor Zachariassen for afgifft paa 4 aar til 1704, aarlig for 2,5 rdr, afgaar 3,5 rdr, Hool schylder 1 Spd 2 øre, Er effter fougdens Zedel paa schrefuen Welbem:te hl. Stifftamtmands approbation, bevilget Jachob Eirchsen udj trej aar, til 1705, for aarlig afgifft 2 rdr afgaar = 7,5 rdr 10 2/3 s, Bragstad schylder 4 Spd, brugis effter bevilling lige som for er melt for = 21 rdr 2 ort 16 s, afgaar = 7 rdr 2 rt 16 s, Indgier brugis af EnchenBirgitte effter fougdens bevillings Zedel for 5 rdr, schylder 2,5 Spd, afgaar = 13 rdr 3 ort 8 s, Gran 3de Poster, Er bevilget Christian Wittrop for afgifft = 9 rdr schylder tilsammen 4 Spd 12 ml, afgaar 20 rdr 14 2/3 s, Gran schylder 4 øre 3 m, brugis af Hans Syfrsen Saxor effter bøxel och bevillings Zedel, udj 4 aar, for aarlig afgifft = 4 rdr 12 s, indtil nytaar 1704, afgaar 6 rdr 1 ort 4 s, Reiten Morten schylder 2 øre, Er af fougden Niels Knudtzen bevilget Morten hansen paa frjhed indtil 1704 for aarlig afgifft 2 rdr 2 ort 5 1/3 s, afgaar 1 rdr 2 ort 5 1/3 s, Werdahl schylder 2 Spd, Er bevilget Peder Joensen paa frjhed som høyst biudende for 5 rdr 8s, afgaar 8 rdr 1 ort 16 s, Werdahl = 2 Spd brugis af Enchen Giertrud Boesnes for 5 rdr 1 ort som høystbiudende, afgaar = 8 rdr 1 ort, Werdal schylder 4 øre, Er bevilget Peder Ras. effter approberede Zedels indhold for 3 rdr aarlig, afgaar = 6 rdr 3 ort 21 1/3 s, Hamsaas schylder 3 Spd 19 ml, brugis af Fendrich Krej, Effter fogdens bevilling nerverende aar for = 6 rdr afgaar = 15 rdr 1 ort 5 s, Saxor Berg = schylder begge Parter schylder = 3 Spd 2 øre 12 ml, brugis af Christian Wittrop for = 6 rdr, afgaar = 20 rdr 3 ort 21 1/3 s, Quistad = 6 Spand brugis af Rasmus Høg for 14 rdr, afgaar = 29 rdr 2 ort 16 s, Kurren schylder 1 Spd 20 ml, Er bevilget Clemend Dahl, som høyst biudende for 3 rdr afgaar = 5 rdr 3 ort 4 s, Klet 1 Spd 8 ml, Er effter approberti bøxel Zedel, bevilget Michel Olsen til nytaar 1705 frj for alle rettigheder, afgaar = 7 rdr 3 ort 21 1/3 s, Grindberg schylder = 2 Spd 4 ml, Er bevilget Syfr Johansen for afgifft = 6 rdr, afgaar = 6 rdr 1 ort 8 s, Ofuerberg schylder = 1 Spd 12 ml, brugis af Clemed Dahl, som høyeste bud for 3,5 rdr, afgaar = 5 rdr 1 ort 2 2/3 s, Solom schylder 1 øre beboes af en fattig huusmand for aarlig afgifft 1 rdr, afgaar = 1 rdr 2 ort 5 1/3 s, Steenstad schylder = 2,5 Spd, Er bevilget Otter Olsen for aarlig afgifft 11 rdr 3 ort, afgaar = 5 rdr 1 ort 8 s, Leedahl schylder 3 Spd 1 øre, brugis af Clemed Dahl. for 5 rdr afgaar = 16 rdr 1 ort 13 1/ s, at dette sig saaledis i sandhed forholder beivner laugrettet med tilstede verende almue.

Liutenanten ved (Folio 66) Infanteriet, ved Hl. Boriste? Lieutenant Lemforts Compagnie, WelEdle Peder Lund, war begierende en uvillig attest och Tingsvidne om hans forige Assignerit gaard Koen dens beschaffenhed, for de trende aarigner, nemlig 1698, da monsr. Klyvert fra Fendrich til Liuet. avangerit, Paa den tid at gaarden schylle besaais, och mand schylle allerbest have giort sig Jorden nytig, huorudover, saavelsom formedelst den slethed, den dt aar er bleven leggende øde, och saa got som under fæfoed, Aaret nereffter 1699, har mand iche høyere Kundet udbringe gaarden til huor vel paa offentlig ting, och ellers til mange andre Personer i sehr er udbøden /: Endsom til 16 rdr afgifft, och det ligeledis Ao. 1700. Der til suarede laugrettet och meenige tingsøgte almue at det sig saaledis i ald sandhed forholder, som oven er meldet.

Hans Syfrsen Saxor, lod læse sin bevillings och bøxel Zedel, paa 4 øre 3 ml udj Gran, frj for schatter, leding, landschyld och landbehold, uden lejlendingschatten at betahleaarli ? 4 rdr 12 s och det udj 4 aar til 1704, siden suare fuld rettighed, Approberit af Stifft amtmand von Ahnen Dat. Saxor tingstue d. 21 octobr. 1699 under fogden Niels Knudtzen haand och Zignete.

Anno 1701 Mandagen d. 24 octobo blef holdet ordinarie høsteting paa Øfre tingstue i Ytterøens tinglaug, ofrwerende effterschr:ne otte ædsorne laugrettis mend, nemlig Olle Gildberg, Hans Norvig, Anders Gimvig, Erich Erstad, Johan Erstad, Joen Schouge, Lars Jørstad och Olle Berstad. Joen Schouge war stefn och Kunder der over iche betiene retten, udj hans sted beschichet Olle Weraas. Kongl. Maysts foeget Sr. Niels Knudtzen Kunde iche were tilstede, formedelst hans paa Kommende Suaghed.

Kongl. Maysts allernaadigste forordning om forbud paa grov mynts udførsel, saa och om opgeld paa Croner, blef allerunderdanigst liudelig aflest, dernest welbaarne hl. Stiffamtmands ordre til fogden om Telter til land Regimenterne, som schal for schaffis, och der til betahlis af huer legd, 2 ort 16 s, Dat. Thrundhiem d. 24 Aug. 1701. Item welbem:te hl. Stifftamtmands missire til fougden at ingen imod hans maysts naadigste for bud maa selge til Suensche nation eller Jempter hester eller schiud under dis Confichation, och den selgende at betahle werdien som Kand giøris bevislig, at det er solt fore, som schal were forfalden, en tredie deel til angiveren och de 2/3 Parter til Kongen. Dat. Thrundhiem d. 9 octobo 1701.

Oluf madtzen Stordahl lod læse sin bøxel Zedel paa 0,5 Spandsleje i bem:te Stordahl, som hans fader for hannem opladt haver, leggende pro officioe til Pastor dom Kirhcen itzige Magr. Bonsachs udgivet af samme godtsis forpagter Monsr. Christia Hof, givet i bøxel 5 rdr och Støflehud en Speciedahler Dat. Thrundhiem d. 17 Juny 1701.

For retten præsenterit welErværdig hl. Magt. Niels Juels Diaconus til Trundhiems dom Kirche, hans fuldmegtig monsr. Anders Schøl, som hafde ladet i retten indstefne en deel bønder fra Mosvigen, for at widne om huad tømmer der er leveret til Kaluddahls Saug, nemlig Joen Halduorsen Schouge, Hans Halduorsen Schahl, Christopher Saugmester nu paa Berg paa Ytterøen, Olle Hammer nu i Sandsøren paa Ytterøen, Johan Grav nu i, Anders Kalundahl, Poel Troset, Peder Ofr Troset, Syfr Hammer, Peder Saltvig, Olle Saltvigen, Mons Saltvigen, Olle Langøvne, Syfr Blomaas Saugmester, Anders Slipperen och hans hustrue Marit, Oluf Slipperen och hans wermoder och Randj Slipperen, Kaldtzmendene nemlig bøygde lensmand paa Ytterøen och Amund Sandstad, Syfr Berg och Joen Schaflen war for retten och tilstodat de hafde lovlig stefnt den største deel af disse paa berobte Widner, dernest i retten fremlagde en stefning schriflig, huor ved Sr. David Jachobsen indwarslis til bemelte vidners paa hør, blef lest i retten, Dat. Thr. d. 8 sept 1701, paaschreven at vere lovlig for Kyndt och Copie leveret den 8 7br. 1701.

Sr. David Jachobsen møtte til gienmæle, och indgav en Contra Stefning af indhold at iligemaade lader warsle en deel af almuen til samme sags opliusning, nemlig 20 Personder, Stefningen blef oplest Dat. Ytterøen d. 5 octobr. 1701, blef afhiemlet at were ved Kommende lovlig an Kyndiget. Anders Schøtte protesterit imod dette stefnemaal, iche at were af nogen Krafft, effterj magr. Niels Juel, som hovetmand for Sagen der til er iche lovlig warslet, dernest er afsagt och InterLocutoug dom fra Byetingsretten i Thrundhiem, d. 13. Sr. David Jachobsen lod læse Kongl. Maysts. allernaadigste brev at tilladelse, at som hans Regenschabsbøger med andre middel, i seeniste ulychelig Ildebrand i Thrundhiem er bleven opbrendt, at hans Creditorer paa anfordring maatte giøre deris Corporlig Eed, eller (Folio 67) af bevise fordringen med lovlig quit. eller Vidne, som naadigst er tillat Dat. Kiøbenhavn d. 14 octobo 1686. Anders Schøt derimot protesterit i den meening at denne Kongl. allernaadigste forordning och brev er passerit førend den seeniste lov, dernest blef frem Kaldet effterschr. at give tilKiende huad bord der war schaaren paa Kaludals Saug, nemlig Joen och Hans Schieflen, de aflagde deris høyeste Eed effter loven, och bere Prov i at det første aar saugen Kom i brug, war en saugmester der paa ved nafn Knud, de leverte deris fader Halduor Schaflin Kiøbmands bord, 50 tølter, Joen sagde det hand iche rettere mindes och Hans sagde det er wist och sant, och der udj er scheed afregning i Sr. David Jachobsens egen huus i Trundhiem. Bersuend och Hans Slipperen effter David Jachobsen Regl. leverit 100 tølter, och Johan Grav, da paa langøvre, i Mosuigen som iligemaade aflagde sin Eed, hand tilligemed, Joen och Hans Halduorsønner nest ermmelt, tilstaar, at der foruden den stabel bord som war fuldkommen, och sserdelis afsat, stod en Slump opstablet Kiøbmands bord, som de iche eigentlig solte, mens siuntis at Kunde vere 10 à 12 tølter. Sr. David Jachobsen i denne indfaldende forretnig, protesterit imod disse vidners æd och forhør imod hans indgivne Regl. och Saugbrug, som hand paa staar at were sandferdig och rigtig, och formeener at widnerne er imod sandhed, ville hand iche suare eller høre derpaa, uden vidre bevislighed, Anders Schøt her imod Replicerede, at David Jachobsen iche schal giøre denne hans beschyldning bevist, paastaar derfor at widnisbyrdene maa tagis i Eed och til Examen, huilchet iche Kand negtis. Da blef vidre frem Kaldet Oluf Hammer nu paa Sandsøren, effter af lagde Eed bekiender at hand førte til samme saug den tid Bersuend Slipper war Saugmester, Ao 81, 50 tølter Kiøbmands bord, Johan och Olluf Langøvne, tilstaar effter aflagde Eed at have Kiøbt och schaffet til samme saug, Ao. 81, 50 tølter bord, tilligemed deris Stiffader, Oluf Langøvne, som er død A0, 81, blef leveret af Halduor Schafloe 100 tølter bord, som hans Sønner Joen och Hans tilstaar.

Ao. 88 leveret Oluf Hanner nu paa Sandsøren = 50 tølter. Samme aar, Peder Saltvigen tilligemed hans Søn Oluf, tilstaar at have leveret = 40 tølter Kiøbmandsbord. 94 Haldvor Schaflens sønner Joen och Hans tilstaar at have leveret ved saugen 60 tølger Kiøbmandsbord, dito aar tilstaar Peder Saltvigen at have nedKiørt sin egen bord som hand leveret ved saugen som var for = 2 rdr och for Stabler 6 rdr huor mange tølter det war Kand hand iche nu mindis huilchet hans Søn Oluf ligeledes tilstod – 1687, Joen Schafloe da hand war bleven sin egen Mand tilstaar at have schattet 48 tølter,

88: Johan Grav da paa Langøvne, 12 tølter – dito aar tilstaar Peder Troset, at hand tilligemed Hans Troset, leveret 30 tølter – samme aar leveret Poel Troset – 18 tølter bord, Oluf Hammer nu Sandsøren tilstaar iche at wide rettere end at have schaffet och Kiørt dito aar 12 tølter bord – Christopher Berg och Jens Olsen Tellemoen i Lexvigen tilstaar effter aflagde Eed at de haver hørt Oluf Wingis ord i Lexigen at hand har schaffet til dito Saug 88 i bord for 6,5 rdr er 39 tølter Ao. 1689 Syfr Hammer schaffet bord for 4,5 rdr, er 27 tølter, Joen Schafloen for samme aar = 27,5 tølter, Oluf Lanøvn for samme aar schaffet 10,5 tølter bord, och der for fich røret Klede hos Daid Jachobsen, Oluf nu paa Berg paa Ytterøen som war Saugmester til Kalundahls Saug, 1689 och Jens Olsen Tellemoe war Saugdreng, de tilstaar at der war schaaren af Alt Wingis tømmer i Lexvigen dito aar = 48 tølter bord. Iligemaade tilstaar de at der blef schaaren paa Saugen samme aar ofr alt = 3 Stabler bord.

Christopher Berg Saugmester beretter effter tilspørsel af Anders Schøt, at Joen Moen leveret ao. 90: 21 tølter bord, det hand af mandens egen ord har hørt, och war Olle Hestdahlen af Lexigen saugmester. Noch beretter Christoher Saugmester at der iche er schaaren nogen bord paa Saugen Anno 1691, mens Anno 90? er oven melte bord schaaren – huilchet Poel Trosen med fleere tilstod - Item tilstaar effterschrefne at hafue hugget tømmer til Saugen som laae i Schogen forradnet och iche blef frem Brut nemlig, Peder Salvig = 6 tøler, Joen sahlen 9 tølter, Syfr Hammer 2 td, Christopher Berg = 6 rd ovenschr:ne tømmer blef iche frem Kiørt saasom Saugen war nedlagt nemlig1691.

(Folio 68) Iligemaade blef bem:te dannemend tilSpurt om der iche var tømmer at beKomme til Saugen førend den blef for fløt i høyfos. Der til blef suarit, at tømmere endelig beKommis, med stor omCostning och besuering, och ville de iche give saa mange tølter for en dahler som tilforn. Anders Kalunddahl blef fremfordret och tilspurt effter at hand hafde giort sin Eed, at fra sige huor mange bord der er schaaren paa Kalunddahls Saug, Ao. 88, hand tilstaar at Saugmesteren, Joen Kielsen berettet hos sig at der war schaaren = 2,5 stabel mindre end Sex tølter. Anders Schøt til Spurte bønderne, om der war schaaren mindre paa Saugen i de aaringer Bersuend Slipperen och Joen Kielbertsen schaare end 2 stabler. Der til blev suaret at aldrig war mindre i de aaringer. Widre blef til Spurt meenige bønder som arbejdere til Saugbruget, om der nogen tid er giort afregning med dennem inden ting, Item om dennem war givet bøger eller Reigning, och huor afreigning er holden, de tuende første Poster benegter de iche er scheed, den tredie bereter de at afregning er passerit i Trundhiem och paa Lefanger – item om de har beKommet wahre eller Penge i betalling for deris arbejde. Der til de suarer, at de som ware når begierende och war trengt til at oppebruge wahre forud maatte tage malt och Korn tønder en ort dyrere end det Kunde Kiøbis for reede Penge for paa en anden sted, och de som Kunde forbie indtil bordene war schaaren fich Penge = Item er an ført af David Jachobsen for en tømmer bom til Høyfos Saug 1 rdr som iche er betalt til Christopher Saugmester och en bordwrj at rejdde = 2 rdr er iche betalt eller derpaa lagt nogen arbejde.

Christopher Saugmester blef til Spurt huad udschudt bord Ao. 00 der blef af de til byen førte 3 Stabler 49 tølter. Der til hand suarede at Davids tiener war med hannem ved Ilen och wiste hannem = 16 tølter bord som war udschot. Siufr(?) Blomaas effter tilspørsel beKiender at have schaaret paa Slipper Saug = 3 Stabler 16 tølter och Niels Slipper = 39 tølter – och udschot = 9 tølter. Her effter war begierende et tingsvinde under Rettens forseigling. Monsr. Anders Schøt indgav it Papir i retten af de borgerlig mend i Trundhiem Attesterit angaaende Sr. David Jachobsen Saugbog, begieringen Dat. d. 18 octobo. 1701 och attesten dagen nest effter, d. 19. hujus.

Endnu hafde bemelte Monsr. Anders Schiøt Paa Magr. Niels Gulds wegne ved en schrift warsel Sedel, ladet i rette Kalde Welbem:te Sr. David Jachobsen, om en øris oddels gods i Slipperen, som hand formeener at tilhøre de Bredahler, der paa tilligemed Sliper saug at viise adkomst, Stefningen Daterit d. 16 Sept. 1701 er paa schreven at were for Kynt lovlig lit. A – dernest den henvisning fra byetingsretten, til lovlig udførsel ved Rettens maade paa den sted och for retten, huor godtzet er beleggende, udstod d. 8 Sept 1701 lit. B. Derpaa en Attest fra welærwærdig magr. Simon Hof, paa Magr. Niels Juels begiering, huem den øris leje i Slipperen och Slipper saug, paa arveschifftet effter Sl. Bischop Erich Bredahl er bleven udlagt til, begieringen af d. 15 Juny 1701 och Attesten dagen nest effter, Lit. C. Dernest et Notary Instrument, under Notary Bigil och monsr. Niels Tomesen Wisløfs haand, angaaende otte Documenter och breve, Sr. David Jachobsen af Bispuiden Johanne Sl. Magr. Erich Bredals hafr annammet, angaaende Kalundahls saug, och dis brug, i Ytterøens Prestegield beleggende, Lig. D. Item en Notarie Protest paa Magr. Juels begiering schrifftlig, Dat. Decembr. 1700, meldende at som Sr. David Jachobsen war accorderit med hl. magr. Simon Hof om Kieøb for den øris leje i Slipperen med paa samme grund staaende Saug, huorimod hand protesterer och for meener det staar de Bredalers arvinger som oddel til løsen frem for nogen fremmet, imod derpaa schreven Welbem:te Sr. David Jachobsens och magr. Hofs Suar, under Notary Sr. Niels Tomesens haand och Notary Zeigl. Lit E. der paa fuldte monsr. Rasmus Høgs forige foeget her udj fogderiet hans missire ofrsat paa Stemplet Papir, huor ved hand giør underretning, at den øris leje i Slipperen som omtuistis (Folio 69) haver weret indført i en gl. matricul som findis hos hannem for 82, mens i odelsmandtahlet er Sr. David Jachbosen indført Ao. 85, och siden har suaret oddelsschatten deraf, Dat. Quistad d. 30 Sept. 1701 – originalen war der hos lit. F. Dernest begierende Anders Schiøt at hans indstefnte prov, maate tagis til forhør, nemlig: Anders och Oluf Slipperen, med deris quinder, samt Poel Troset, Christopher Berg, afgangne Bersuend Sliperens quinde, och Randj Slipperen. Anders Slipperen møtte och fremgav en gl. bøxel Zedel, udsted af den tid Lector i Thrundhiem hl. magr. Rasmus til Bersuend Ingbritsen paa et Spands leje i bemelte Sliperen, Dat. Trandh. d. 9 Apr. 1684 lit. G. Anders Slipperens hustrue Maret Hansdaatter war for Retten och forClarede at hun har boet paa Slipperen paa det femte och tiufuende aar, och i de første 7 aar bealte hendis mand landschyld til Christian Richter, aarlig 6 rdr, siden den tid er Rettigheder betalt til magister Rasmus – af de toe øris leje och af den øre som hun meener for 18 aar til David Jachobsen, Ellers beretter bem:te quinde och hendis itzige mand, at deris forige landschyld bog som var ilde haandteret och for slidt, annammet magr. Simon Hof i nest afvigte vinter imod en nye bog. Poel Troset och Syfr Hammer, beretter at have hørt af Bersuend Slipers quinde, som er gl. och iche Kunde møde, at hendis ord om landschylden for de første 7 aar forholder sig ligesom ommeldet er – Anders Schøt til Spurte Poel Trosen Anders Slippers quinde och alle Sandsører: om der iche stod en Saug i Slipper bechen neden for gaarden for nogle och Tiufge aar siden, førend David Jachobsen for 13(?) aar forløben bygde den af nye, dertil de suarede Ja, och war alle Sandsører med at opbygge samme Saug, dertil bestilt af Monsr. Christian Richter, som samme tid boede paa Westrom. Sr. David Jachobsen suarede til Stefnemaalet at hans Documenter och breve, er ved den ulychelig Ilde brand udj Trundhiem Ap. 81 in Aprilis, tillige med meere hans middel lagt i asche, tilligemed de breve om Slipperen er bleven opbrent. 2: suarede huad den Attest Er angaaende Magr. Simon Hof har udsted angaaende den øris leje i Slipperen med Slipper Saug – at naar original schiffte brevet eller arvebogen producoleis, schal hand vidre suare der til. Paa det Document lit D, suarede, ligesom paa den første Post: Paa det Document lit. E, suarede: at Referere sig til sin suar paa samme protest. Paa lit. F: suarede, at have betalt oddelschat och Rostieniste for 78 och fremdeelis atl til Anno 1700 aars udgang, det hand med quitteringer wil bevise, quitteringene wille hand anvise i retten, mens Anders Schiøt protesterit derimod at intet maatte antagis iRette uden det war paa Stemplet Papir ofrsat, - ydermeere och Endelig proponerit David Jachobsen och formeente at det hand har hafft i hefd i 23 aar, uppa anchet, at det er lovlig hefd. Ander Schøt her imod Replicerede at David Jachobsen har wist nogen lovlig adkomst til den øris leje i Slipperen, iche heller effter Stefnemaalet fremført fra hefds widner effter loven, derfor paa staar at David Jachobsens proposition iche Kand eller bør ansees, huilchet hand nermeere til dommeren ind indschuder – David Jachobsen Refererit sig til sit forige suar at hand Documenter er Opbrendt, Anders Schiøt her til suarede, at dersom hand haver hafft nogen lovlig adkomst, at det da maa vere tinglæst, Er det iche scheet da gielder det iche imod et lovlig ugtog af arveschiffte bogen, Widre hafde Parterne iche denne gang at fremføhre, mens beroer til neste ting, imidlertid begierte David jachobsen beschreven huis i Protocolen i denne sag er indført.

Dagen nest effter d. 25 octobr. blef retten atter betient paa Ytterøen, da lod Casper Olsen læse sin bøxel Zedel paa en Bache Closters Jorde Part Kaldis Fremgaard i Mosvigen, schylder Et Spd 1 øre 4 ml, som Povl Joensen tilforn har brugt och beboet, schal give udj en Kiendelse til første fæste 5 rdr under for walteren monsr. Andrees Tønders haand och Zignette, Dat. Winge i Mosvigen d. 0 Julj 1701 – Iligemaade En bøxel Zedel lest, udgivet af Bache Closters forwalter, til Esten Joensen paa 12 ml i Reiten, betalt udj Kiendelse En Rixdahler, Dat. Winge i Mosvigen d. 20 July Anno 1701.

(Folio 70) Monsr. Johan Helsing war begierende tingsvidne, om Kongl. Maysts gødt paa Ytterøen, som er bevilget indeverende aar, formedelst dissen armelig tilstadn och dyre leje paa wisse afgifft huis tilstadn och beschaffenhed sig saaledis forholder.

Weraas schylder = 4 Spd Er effter fogden Niels Knudtzens Zedel med paa schreven welbaarne hl. Stifftamtmands Approbation bevilget Olle Joensen for aarlig af gifft = 16 rdr, afgaar 13 rdr 3 ort 8 s. Øster Weraas schylder 2 Spd 2 øre, er effter bevillings Zedel ligeledis forundt Lars Andersen, for aarlig afgifft = 8 rdr, afgaar = 12 rdr 10 2/3 s, Lougsand schylder = 2 Spd er effter fougden Zedel bevilget Christopher Larsen for afgifft aarlig = 6 rdr indtil nyt aar 1707 afgaar = 9 rdr 1 ort, Eines schylder = 2 Spd Er bevilget hl. Jens Juel Effter approberit Zedels udvisning for aarlig afgifft = 7 rdr 1 ort 8 s, afgaar 7 rdr 3 ort 16 s, Berstad Olle Pedersen schylder 1 Spd 1 øre er bevilget aarlig afgifft = 4 rdr afgaar 5 rdr 3 ort 13 1/3 s, Berstad schylder 4 øre, er bevilget Poel Joensen for aarlig afgifft = 6 rdr afgaar = 3 rdr 1 ort 9 1/3 s, Berstad 2 Spd, Er bevilget Joen Olsen for aarlig afgift 7 rdr afgaar = 8 rdr 1 ort 8 s, Brustad = 5 øre beboes af en fattig Enche der iche formaar, under hendis ruin at suare de fulde rettigheder, haver dog iche nogen Zedel paa frjhed, hun ansees iche at Kand suare meere end schatterne leding och landbehold som er 7 rdr 1 ort 13 2/3 s, afgaar 5 rdr, Brustad Gunner schylder 5 øre 10 ml, er bevilget for aarlig afgifft = 5 rdr afgar 8 rdr 11 s, Brustad 2 Spd 1 øre 10 m, Er bevilget Peder Hansen for aarlig afgift 7 rdr, afgaar 10 rdr 3 ort 2 2/3 s, Stangerhold 4 Spd, Er bevilget Simen Johansen for aarlig afgifft = 16 rdr, afgaar = 13 rdr 3 ort 8 s, Forberg schylder 4 Spd, Er bevilget Joen Amundsen for 16 rdr aarlig afgifft, afgaar = 13 rdr 3 ort 8 s, Forberg schylder 4 Spd, Er bevilget Mads Olsen for aarlig afgifft = 7 rdr, afgaar = 22 rdr 2 ort 11 s, Wansvig = 1 Spd, Er bevilget Christen Pedersen for aarlig afgifft = 6 rdr, afgaar 1,5 rdr 22 s, Inderberg 2 Spd 12 m, Er bevilget Olluf Bertelsen for aarlig afgifft = 8 rdr, afgaar = 7 rdr 1 ort 10 s, Inderberg schylder 2 Spd 2 ml, Er bevilget Anders Olsen for aarlig afgifft = 6 rdr afgaar 9 rdr 1 ort 10 s, Berg schylder 3 Spd 1 øre, Er bevilget Christopher Joensen for = 7 rdr afgaar = 18 rdr 7 1/3 s, Berg = 2 Spd, er bevilget Sifr Poelsen for aarlig afgifft = 5 rdr, afgaar = 10 rdr 1 ort 6 s, Nøst schylder = 2,5 Spd, Er bevilget Hans Hansen for aarlig afgifft = 8 rdr, afgaar = 10 rdr 3 ort 8 s, Nøevig schylder 3 Spd 1 øre, Er bevilget Olle Olsen for aarlig afgifft = 10 rdr, afgaar = 14 rdr 3 ort 13 1/3 s, Trøgstad schylder 3 Spd 1 øre 8 m, Er bevilget Peder Amundsen, for aarlig afgifft 14 rdr, afgaar 11 rdr 1 ort 4 2/3 s, Grav schylder = 2 Spd 2 øre 4 ml, brugis af Johan Pedersen for aarlig afgifft 8 rdr afgaar = 12 rdr 1 ort 6 s, Grav schylder = 2 Spd 4 ml, Er bevilget Olle Tomesen for aarlig afgifft = 6 rdr, afgaar = 9 rdr 1 ort 20 s, Sandstad schylder 2 Spd 2 øre, er bevilget Amund Amundsen for aarlig afgifft 12 rdr afgaar 8 rdr 10 2/3 s, Sandstad = 3 Spd 1 øre, Er bevilget Olle Olsen for aarlig afgifft 10 rdr, afgaar 15 rdr, 1 ort, Myhr schylder 2 Spd 2 øre, Er bevilget Lars Stefensen for aarlig afgifft 14 rdr, afgaar 6 rdr 21 s, Lille Myhr 4 øre Er bevilget Peder Amundsen for afgifft udj indeverende aar for = 6 rdr, afgaar = 4 rdr 15 1/3 s, Røevig schylder 3 Spd, Effter affelding 2 Spd, Er bevilget Arn Christophersen for 12 rdr, afgaar effter affeldingen = 3 rdr, Røevig Joen Olsen, Er af lige beschaffenhed, afgaar = 3 rdr, Gildberg schylder 2 Spd, 2 øre beboes af en fattig mand ved nafn Olle Baarsen som de fleere dyre sat for leje formaar iche at suare meere end 10 rdr, afgaar = 10 rdr 18 2/3 s, Gildberg schylder 2 Spd 2 øre, brugis for 10 rdr, afgaar = 101 rdr 18 2/3 s, Westerhuus = 3 Spd, bevilget Joen Olsen for 10 rdr, udj afgifft afgaar 12 rdr 2 ort, Jenvig = 2 Spd 1 øre, Er bevilget Ander Hansen for aarlig afgifft = 8 rdr, afgaar 16 rdr 3 ort 13 1/3 s, Neder Erstad, 3 Spd, Er bevilget Erich Olse for aarlig afgifft 10 rdr, afgaar 12 rdr 2 ort 16 s, OfuerErstad, 3 Spd 1øre, Er bevilget af forige foeget (Folio 71) Rasmus Høg, for aarlig afgifft = 9 rdr, afgaar = 15 rdr 3 ort 13 1/3 s, Schouge schylder 3 Spd, Er bevilget Joen Halduorsen for 8 rdr, afgaar 14 rdr 2 ort, Jørstad 1 Spd 2 øre, Er bevilget Lars Oudsen for aarlig afgifft = 3 rdr, afgaar = 9 rdr 2 ort 5 2/3 s, Jørstad Enchen, Dorthe Olsdaatter = 1 Spd 2 øre, Er bevilget hende for aarlig afgifft = 4 rdr, afgaar 8 rdr 2 ort 5 2/3 s, Jørstad Lars Jachobsen = 3 Spd, brugis for aarlig afgifft 14 rdr, afgaar = 8 rdr 2 ort 4 s, Forschr:ne gaarder er saa meget høyt och dyre lagt for leje, saa de ingen lunde Kand suare de fulde afgiffter uden de naad:te niuder er billig och lovmessig affelding, och ellers befindis at suare for inde verende aar, som for ommeldt er, huilchet monsr. Johan Helsing under Rettens forseigling, war begierende beschreven til sine Regen schabers belegh och forClaring.

Anno 1701 onsdagen den 30 Novembr blef holdet rettergang ved Strømmen paa Inderøen effter Tiende forwalteren, Monsr. Johan begiering, angaaende en deel fischere som har udsat deris garn Søndags afften, nest afvigt, huilche af andre er optagen, och bragt wed tiende boeden til paa tahle, ofr verende bem:te monsr. Johan Helsing och bonde lensmand Clemend Dahl, med tuende laugrettis mend Peder och Hans Saxor. De som har optaget garnen och nu war tilstede er effterschr:ne Niels Larsen, Olle Zevaldsen, Ander Larsen, Olle Christophersen, Anders Andersen, Jens Jensen, Claus Amundsen, och Henrich Larsen alle fra Trundhiem, de som garnen tilhørte er Poel Troset och med følger 21 garn, Olle Joensen Bartnes = 5 garn, Mens Isaachsen fra Trundhiem = 5 garn, Bent Hofd = 6 garn, Syfr Waade fra Beedstaden = 6 garn, disse sidste undschylder sig at de sette deris garn ud paa den maade at wille fange sild, mens for at de dis suarre Kunde were tilreede om morgenen, och lae forst och Kuld - disse som førte garnene i land beKiender och weed deris Eed wil tilstaae, at alle de opbragte garn stod for Krache och dobbel i føre, och war nogle sild paa de fleste saa tilig om afftenen til mandags ved ott Slet, de prætenderede for deris umage for huer mand saa och tidsSpilde med deris fischerj 1 ort 8 s. Monsr. Johan Helsing paastod at forbemelte fischere der har sat deris garn i søen søndags afften som er imod ald ret och Christelig schich, at de bør at bøde effter loven, och erstatte omCostningen,

blef saaledis af sagt:

Alle disse for bemelte der har udsat deris garn for Krache och dobbel, enn Søndags afften, som er Sabathens ofrtredelse, udj saadan almindelig brug til en stor for argelse for andre, huor ofr Gud maa bort tage sin Welsingelse, Da Eragtis for ret och billigt, at en huer af disse, som deris fischegarn, afftenen om Sabathen har udsat i søen, och iche saasom andre Retsindige, opfrugt deris fische Red schat paa landet at de bør bøde en huer = 3 lod sølv, och betahle til dennem garnene har opbragt, for deris u mage och tidspilde thoe Rixdl. samt udj om Kostning for retten = 2,5 rdr, huilche Penge de schal fornøye før de bortrejser af fischet.