Tingbok Inderøy Fougderj 1700

(Avskrift ved Sissil Bruun Sørensen)

Anno 1700 thisdagen den 16 Jan blef holdet ordinarie thing paa Thessem i Beedstad tinglaug, ofrwerende Kongl. Mays. foeget Sr. Niels Knudtzen samt effterschrefne otte ædsorne laugrettismens, Thøris Øfr Welde, Andfind Mindrom, Evind Meelgaard, Per Hojen, Rasmus Højen,Olle Ugdahl, Rasmus Mindrem, och Morten Jønom.

Effterschrefne Kongl. Maysts allernaadigste forordninger under Welbaarne Hl. Stifftamptmands haand Videmerit, blef Underdangist for meenige almue oplest.

Forordning om Kopheste = och Ildsted samt Rente Penge och Huusleje Schat, udj Norge, Dat. Hafn den 1 Dec. 1699

Forordning om moderation i taxten paa den nye Gradual och Kirche Psalme bog, Hafn den 9 Dec. 1699

Om Stenplet Papir Dat. Hafn den 10 octobr 1699

Patendt om høyeste Ret udj Danmarch Dat. Hafn den 11 oct. 1699

Om de rette nye almanacher, som alleene her effter schal brugis och følgis i Kongens Riger och lande, Hafn den 29 9br 1699

Forbud paa at brende brendevin af huede eller Rug, men alleene af byg hafre och malt, Dat. Hafn den 28 octobr 1699

Land och Capit taxten for afvigte aar 1699

Kongl. Maysts foeget Sr. Niels Knudtzen lod læse sin schiøde och Kiøbe brev paa Uduig i Beedstad gield beleggende, udgivet af Hl. Olle Dorphs Enche Merthe Cahrine, med bøxel af 2,5 Spd, som der udj er ejende, med samtlig bøxel ofr 3 Spand, Dat. Eeg i ofr Rommerige den 12 Sept. 1699. under hendis haand och Zignete, och til witterlighet underschrevet af hendis laugwerge Hl. Christopher Hersleb Vice Pastor i Stoedtz Prestegield.

Thøris Syfrsen Ofr Velle lod lese sin bøxel Zedel paa bem:te gaard Ofuerwelde tilhørende Bache Closter schylder 2 Spd 2 øre 12 ml, givet i bøxel eller Riemdisse? 17 rdr. Dat. Ranom den 17 febr. Ao 1699.

Haterl.(?) och Wellærde Mand Al. Albert Jersin begierte dom i en sag i mellom en Enche paa Nomedals Eid Marit Nordsetter och 2de bønder, Anders och Ingbrig Thøring, angaaende en quie, som dennem af deris land herris fuldmegtig war leveret at bortføre fra gaarden Nordsetter, samme sag har weret for Retten den 12 octobr 99, de tuende bønder som war med deris landherris fuldmegtig, och bort forte samme bemelte quie, den eene Ingbret war tilstede, den anden borte och Rejst til Thrundhiem, hl. Albrit paa stod at de som har ført Enchens ejende af hendis gaard, de derfor bør at suare, och søge sin mand, nemlig = 3 rdr for quien som der war af ?, med sagens paagaaende omKostning. Kongl. Maysts foeget Sr. Niels Knudtzen formente at de bem:te 2de bønder der har taget den for om rørte quie, uden lov och dom, de bør at bøde for Ran effter loven.

blef saaledis givet til afscheed.

Effterdj for indførte 2de fattige bønder, som Magr. Bonsach er tilhørende, af Rettigheders ydelse, hafr effter den formeente lydighed, dennem loven forobliglere, hafr weret med hans fullmegtig, Christian Hof, at annamme en quie, hos en Enche paa Nord Setter, som dennem af hannem i hende er bliven (Folio 2) leverit, iche desto mindre burte de dog effter retters møndighed iche were saadan undergiven, huor for de betahle til Enchen Nordsetter huer en halv Rixdl. for den paa førte møye och fortred, søgende sin regress hos deris landdrot eller fuldmegtig, I det øvrige Reindis de frj for indfaldende protester.

Hæderlig och wellærde Mand Hl. Willadtz Bing frem Kom for retten, som hafde indkaldet Thøris Syfrsen ofr Velde for, noget høe hand hos Hl. Willahs schal have bekommet, leggende i en boed, effter deris foreening for 4 rdr. Thøris Syfrsen møtte for Retten och beklager at moyet war iche udført paa Jorden, effter lovens indhold, och derforuden antog den i en slet tilstand, huor for hand formeener at schee Refusion, de blef effter adschiellig ord och tiltahl, mellom falt, och effter tiden budaf Thøris ofr Welde, at wille give godwillig til Hl. Willadtz, paa Marthe Carinis wegne thoe Rixdl. och udj det øvrige formeener sig at were frj, formelte gaardens slette tilstand, da hand den antog, saa Kiendis her udj, at Thøris Syfrsen over Welde betaler, til Hl. Willadtz Bind de ovenschr:ne 2 rd och udj processens omkonstning 0,5 rdr och dermed were frj for widre søgning.

Jens Henrichsen Hyld, paa Homnes, hafde ladet indstefne Erich Andersen der sammesteds Reens Closters bonde, for schielderj wed deris fischerj ved alle helgens tider, hand møtte for Retten och beretter at hand hafde baadlag och sam fischerj med hans Contrapart, och som hand fornam at saadan fellis brug iche vedblev, siger and, da hand Kom til Søen, at de drog i wejen som andre tuifuer, til Widre i denne sag, blef fremkaldet Erich Olsen huusmand paa Gifren, som effter aflagde Eed bevidnet, at som Erich Andersen Homnes Kom til søen, och de andre Kom i land, sagde Erich, at de foer med tuifs trecher, som hand iche Kunde fragaae, Endelig Er Clert Erich Anders. Homens Jens Henrichesen Hyld at hand intet wiste med hannem end alt got och Erligt och huis af hannem war taltee, at were scheed i hastighed, med denne sig huiler.

Dagen Nest effter, den 17 Jan. blef holdet waaben ting wed Assum af bem:te thingl. paa tingstedet Thessem, Samme dag lod Størcher Størchersen Røeseeg, lod læse sin bøxel och bevillings Zedel, paa 2 Spd 2 ml i Neder Røeseeg, Kongl. Maysts. gods, som Amund Phillippsen sidst paaboede, och hafr i mange aar legget øde, huor ofr biugningen er gandsche forfalden, saa er den hannem af Kongl. Maysts foeget Sr. Niels Knudtzen forundt paa 6 aars frjhed fra 1699 til 1706, Paa Kongl. schatter ledding och ladbehold, siden at suare fuld Rettighed och niude gaarden sin lifs tid effter loven, under fogdens haand, Dat. Uduig den 7 Sept. 1699. Er paaschreven af høy Edle och welbaarne hl. Stifftbefahlings mand Hans Kaas til aaprobation paa Røslj den 22 sept 1699.

Kongl. Maysts foeget Sr. Niels Knudtzen, tilspurte bøygde lensmanden med meenige almue om effterschr:ne Poster som dennem effter den høye øvrigheds ordre er anbefahlet at forschaffe, nemlig:

om de Kaaber Kieler er betalt som Soldaterne schal forschaffis, blef Suaret, at pengene derfor er betalt, udaf de fleeste, saa vit er paabuden

om Soldats wadsucher effter de andordne maade er ferdig, blef Suaret, at de hafr i saadan hast iche weret at bringe til Weje, mens schal med første blifue ferdig

om de har faaet høster af got Smurt leder, Suartis, at de som det hafuer beKommet (folio 3) schal med fordeligst forferdigis

om Soldater har faaet en broget Cartins hald Klud, Suaret: at de bbegierte fogden eller en anden wille Kiøbe et Støche Cartud, och lade dennem giøre, wille de med Penge betahle omCostningen

om 3 heste til huer Compagnies amunition, der om indgav lensmanden en liste

om slederne, effter den anbefahlede maade er ferdig, suaris, at were i arbejde och inden faae dage ferdig

om Soldaterne har faaet sin schor schiorter och Strømper, blef Suaret at de schulle blive ferdig, maa paafordris

Anno 1700 mandagen den 22 Jan blef holdet ordinarie ting paa Berg tingsted i Stoeds tinglaug, ofr werende Kongl. Maysts. foeget Sr. Niels Knudtzen, med Effterschr:ne otte laugrettis mend, som til rettens betiening for indewerende aar lovlig er opnefnt: Størcher Borgen, Thøris Kløfgaard, Thomes Rockstad, Poel Øxnes, Olle Søfr, Baar Søfr, Olle Hegge och Erich Øxnes.

Effterschr:ne Kongl. Maysts allernaadigste forordninger och breve her lige som paa forige thingsted, allerunderdanigst lest och publicerit i meenige tingsøgte almues nerwerelse

forordningen om Stemplet Papir, Hafn den 10 oct. 1699

Rente Cammer herrernis missire, om nogen forseelse, sig udj truchen har indsneget, Dat den 11 Nov. 1699

forordning om Kop, heste och Ildsted, samt Rente Penge och huusleje schat, udj Norge Dat: Hafn den 1 Dec. 1699

Patent om høyeste Ret udj Danmarch aar 1700, Kiøbenhafn den 11 oct 1699

forbud paa at brænde brændevin, af huede eller Rug, mens alle af biug, hafre eller Malt, Kiøbenhafn den 18 oct. 1699

forordning om de rette nye almannacher som allene her effter schal brugis och følgis i Kongens Riger och lande, Kiøbenhafn den 28 Nov. 1699

forordning om forbudet paa alle Slags Korn wahris udforsel af Danmarch och Norge, Kiøbenhavn den 18 Sept. aar 1699.

forordning om Moderation i taxten, paa den Gratual och Kirche Psalme bog, Kiøbenhafn den 9 Dec. 1699

høyEdle och welbaarne Hl. Stifftbefahlingsmand Kaasis Missire til fougden, om de antegnede hester 1696 at were parat, Dat den 29 Dec. 1699.

Lande och Capit taxten for afvigte aar.

Morten Tharaldsen Snueffue lod læse sin schiøde paa 2 øre 6 ml i Rongstad, med bøxel i Egge Annex, huor for er gifuet 18 rdr udgivet af høderlig och wellærde mand hl. Christopher Hersleb, Vice Pastor paa Stoed, Dat. Stoeds Prestegaard den 2 Aug 1699, under haand och Zignete.

Michel Staalsen Quam lod læse sin bøxel sedel paa 5 øre udj Quam, leggende ad mensam, til Pastor Wor Frue Kirche i Thrundhiem, gifuet i bøxel 13 rdr 1 ort 12 s, Dat. Trhd. den 2 Nov. 1699 under Magr. Sebastians haand och Zignete. Størcher Olsen Hegge, lod læse sin bøxel Zedel paa 4 øre i Thiltnes, Kongl. Maysts gods, som i rom tid har legget øde, och biugningen der ofr forraadnet, och det paa frjhed udj 4 aar, fra Nyt 1700 at regne, under fogden Sr. niels Knudtzens haand, Dat. Udvig den 9 oct. 1699.

Imidlertid ting hildis an Kommer Welb. hl. Stifftamtmands breve til fougden, den første om det forhen anbefahlede gevers Penge, som af leggene schal betahlis, straxen at anschaffis imod gewehrnis annemmelse, Dat. Theslie den 18 Jan. 1700, den anden om proprietariernis æd at indhente, effter tilsendte formular, Dat. Theslie den 13 jan. Ao. 1700. bøygde lensmand Jacob Bye hafde for Retten indkaldet Anne Rasmusdaatter nu gaar i bøygden och betler, for løs lejermaal, hun angiver for barns fader Erich Evindsen (Folio 4) som tilligemed war stefnt, och møtte for Retten, och Kand iche sige sig frj for syndig løsagtig omgienglese, med bem:te q.folch, mens meener iche at were fader til det barn hun har auflet, och beretter at have omgiengelse med hende i afvigte aar fierde dagen Juul paa Kleboe, huor de begge tiente hos Olle Olsen, føde barnet 3 uger mindre 2 dager for Michaelis nest afvigt, noch bekiender hun at en gut eller ungdreng fra Elj ved nafn Olle Størchersen har iligemaade hafft løsagtig om giengelse med hende paa bem:te gaard Kleboe nu forleden sommer et aar tilforn om St. Hans tider, och siden en gang ved Lefangers marchitz tider nestlede, drengen war tilstede och beKiente sin forseelse, siger sig af ungefehr 16 aar gammel, End bekiender hun en Egnte mand /huis nafn blifr. urørt, indtil hand blifr lovlig stefnt :/ har hafft legomlig omgiengelse med sig for 3 aar siden, Kongl. maysts. foeget satte i Rette och formeente at alle de som har hafft løsagtig omgiengelse med bemelte quindfolch at baade hun och de bør bøde effter loven, herom blef saaledis afsagt: at Effterdj gedagte quindfolch Anne Rasmusdaatter hafr i løsagtighed auflet barn, och derfor berschylder barnefader, Erich Evindsen, saa och den lille unge dreng Olle Størchersen Elj, som tillige war tilstede och iche deris forseelse Kunde benegte, da bør de samtlig trende Personer, for saadean deris syndige bedriffter, at bøde effter woris høygribelig lands lov, wuindfolchet 12 lod sølv, och de tuende drenge huer 24 lod sølv, och huis de iche de fulde bøder formaar at betahle, da effter den allegerede lov at straffis, med fengsel paa Kroppen. Kongl. Maysts foeget af sohnede med Erich Evindsen, som intet er ejende, widre end Klederne paa Kroppen, som ere slet och ringe, Persohnen tiener hos Olle Berg, som belovede at betahle for hannem udj bøder, til Kongl. Maysts. 5 rdr.

Dagen nest effter thisdagen den 23 jan. blef holdet waaben ting paa bemelte tingsted, med almuen af samme tinglaug, tilstede de ædsorne laugrettis mend, nestleden dag retten betiente.

Frem Kom for Retten Monsr. Johan Helsing tienende forpagter over Kongl. Maysts. anpart af Thiende her udj foegderiet, som hafde prætention paa en gaard, wed nafn Føllings tiende her i Prestegieldet, som hans Welærv. Hl. Magr. Giert Bonsach Pastor til Thrundhiems Dom Kirche, och Stoedtz Prestegield, sig tileigner som Annex gaard, denne sag war for Retten den 30 Juny nest forløben. Monsr Johan Helsing paastod en endelig dom til betalling, Effter forige protest. Monsr. Christian Hof begierte at de Widner hand Kand have til sagens opliusning bør forhøris, Monsr. Johan Helsing paastaar iche at were stefnt til nogen widnisbyrds paahør, mens endnu som tilforn paastod en endelig dom. Wigte af retten och wilde dennem ej anhøre, saasom hand ej der til war lovlig warslet, blef dog frem Kaldet 3de bønder Tarald Følling, Lars Dahl och Olle Wanderaas de beretter at de her iche wist andet end tienden at io har weret betalt til Pastor Dom Kirchen i Thrundh. udj 30 à 40 aar, huor effter Christian Hof paastod sin forige i Rette settelse at det er Annex gaard. Som Parterne intet widre hafde at fremføhre, blef her udj saaledis dømt och afsagt:

Effterdj hans welærw. Hl. magr. Bonsachs fuldmegtig, monsr. Christian Hof, iche producerer nogen funDemensal Document, at den gaard Følling, som er welbem:te Hl. Pastor mensal gaard, har den rettighed som en Annex gaard, som har weret paa disse steder useedvanligt, før den nye høy berømmelig lovs Introduction, som i den anden bogs 12 Capit 12Artich. Iche berettiger en Prest widre end hand har hafft Rolig heft i 20 aar, som iche bevises med tilstrechende (Folio 5) adkomst, Saa Kand iche sees at Christian Hof, har hafft nogen Ret, at annamme alle tiende deeleene af ermelte gaard Følling, om endschiønt det en rom tid wed de tiender paa hans Kongl. Maysts wegne har annammet, saaledis er Kommen i brug, huor imod de /: muligens :/ paa anden maade har nødt wederlag, saa Kiendis her udj, at Magr. Bonsachs fuldmegtig, Christian Hof, bør fra sig levere til Monsr. Johan Helsing som Kongl. Maysts anpart tiende nu omstunder oppeberger, den 3die part som er allerhøyst bem:te hans Kongl. Mayst. tilhørende tiende, af ermelte gaard Følling, ligesom hand den har oppebaaret af lidet och stort, och det inden 15 dage under søgning effter loven, och betahle udj omCostning thoe Rixdlr.

Anno 1700 thorsdagen den 25 Jan. blef holdet almindelig och ordinarie thing paa Aalberg i Sparboe tinglaug, ofrwerende Kongl. Mayst. foeget Sr. Niels Knudtzen, med effterschr. otte laugrettis mend, som nerverende aar, effter mandtallet er opnefnt Retten at betiene, Jacob Østeraas, Thor Brechen, Erich Wist, Morten Wist, Joen Lejen, Olle Grindberg, Olle Thrane och Peder Schieffle.

Alle allerhøyst bem:te Kongl. Maysts allernaadigste breve och forordninger blef her ligesom paa forige tingsteder, lest och publicerit.

Anders Larsen Løed lod læse en schiøde paa noget Jordegods i Nederlød om er udlagt udj afgangne Capit Ifr Monsen Sterfboe, til Friderich Oldeslou, fendrich wed det werdalsche Dragone Compagnie, en øre 13,5 ml, huor for Er betalt 19 rdr. Jens Marchese Fendrich wed det Sparboesche Dragun Compagnie, 1 øre 16,5 ml, huor for er betalt 24 rdr, Dat. Stigom den 7 oct 1699 under deris hender och Zigneter.

Olle Lauritzen Raade lod publicere sin bevilling at were bøygde lensmand udj Sparboe tingl. udj sin afdøde Sl. Fader Lauritz Nielsen Raadis Sted och niude den frjhed och tilleg som der tilhører, udgivit af Kongl. Maysts. foeget Sr. Niels Knudtzen, under haand och Zignete Dat. Uduig den 28 oct. 1699.

Andor Snubstad, Joen Bierchen och Simen Hystad, war indstefnt for schydtzferds forsømmelse til forige høsteting, med rettens betienter fra tingstedet, de møtte och bad om deris forsømmelsis effterladenhed, denne gang at worde for bbøder och straf forschaanet, huilchet och for denne sinde blef samtøgt.

For Retten præsenterit monsr. Johan Helsing, tiende forwalter ofr Kontl. Maysts. tiende udj Inderøens fougderj, och begierte dom i den forhen indstefnte sag, angaaende Kongl. Maysts anpart af Capit Conratz paaboende gaard Steenkiers thiende, samme sag er paa høste tinget her paa stedet, tilforn paatalt, och af Welbem:te Capit Conrats fuldmegtig, Carl Hansen, der udj begieret opsettelse til neste thing. Paa Capit. Conratz wegne møtte ingen effter paaraabelse, Johan Helsing formente at effterdj sagen tilforn tuende gange har weret indstefnt och paa neste ting begieret af hans Contrapart opsettelse til dette tig, som blef tilsted och nu ingen møder fra Capit. Contra til wedermehle, blef her udj saa ledis dømt och affsagt.

Effterdj Monsr. Johan Helsing paa staar en Endelig dom, da kand Capit. Conrat som beboer en gaard der findis indschreven i Mandtahlet, Kaldis SteenKier, som har ingen privilegie eller frjhed som er fremvist i retten, alt saa bør hand at betahle den paa fordrende Kongl Maysts. tiende som af brugende och beboende gaard SteenKier lovligen er falden, Effter Landtz lovens indhold, i den 2de bogs 32 Capit 11 artich. och udj omCostning thoe Rixdl. til Johan Helsing, och det inden 15 dage under søgning effter loven.

Endnu hafde (Folio 6) Monsr. Johan Helsing paa Hl. Stifftamtschriver Sr. Erich Madtzens wegne indstefnt Olle Olsen Langlj, som beboer en Dragon quarter Kaldis som for er melt, Langlj, for Resterende landschyld af thoe øre til Bartholomei præbende, som Stifftamptstuen Naadi er tillagt, uden bøxel. Dragonen Olle Olsen møtte och anviser et Papir fra de Naad:te Deputerende herrer i Sessionen, huor udj hand Demonstrerer, at bruge en Dragun quarter Kaldis Langli, schylder 2 Spd, der foruden tilregnis 1 øre som bestaar udj et støche øde Engeslet, leggende til ampstuen, som iche har weret paa Krevet, och er af Commissariene frjKient fore med dis witløfftere indhold, Dat. Langlie den 25 febr. 99 med der paa schrefuen Sessions herrernis Resolution, som det hen viser til hl. Stifftamtschrivers widre underrretning, som iche der paa er schreven, thi Kand her udj iche dommis førend, for ommelte hl. Stifftamtschrivers underretning der om er indhetet. Som Monsr. Helsing blef udj Retten bem:te Demonstranse til erchlerings erholdelse leveret.

Kongl. Maysts. foeget her paa tinget ligesom forige thingsteder giorde tilspørsel til almuen, om en deel Poster angaaende Soldats udredning om det er parat och forferdiget effter for hen udgifne befahl paa den høye øvrigheds ordre, der til blef Suaret, huad Kost och widre er angaaende, er det hos de beholdne leg ferdig, mens wedscher eller Secher som er paabuden, Kand besuarlig bringis til weje før end de faar en Model huor effter de Kand forferdigis och giøris alle paa en maade, af en schomager eller Reimsmider, som med saadan arbejd er beKient, halsdugene, er af Welb:te hl. Stifftamtmand anordnet af broget Cartun, mens Hl. Capit Huitfeld forclarer at de schal were af huid Cartun, Saa begierer leegsmender at enten fogden eller Capit wille lade dennem forferdige med om Kostningens betalling, effter bilighed.

Anno 1700 Mandagen den 29 Jan. blef holdet ordinarie ting paa Saxor paa Inderøen, ofr verende Kongl. Maysts foeget Sr. Niels Knudtzen, med effterschrefne otte laugrettis mend, til rettens betiening lovlig opnefnt, nemlig Jacob Stoche, Olle Farboe, Niels Klep, Abraham Farboe, Niels Wang, Morten Wang, Peder Klep, och Peter Forset. Tilstede bøygde lensmand Clemedt Dahl, paa Høe, med meenige tingsøgte almue.

Alle forhen paa neste ting, ommelte Kongl. forordninger, huor af Copie under høy Edle hl. Stifftamptmands haand, med andre høy øvrigheds befallinger, blef allerunderdanigst for meenige almue liudelig publiverit.

Hans Gunersen Krogschuus, lod læse sin schiøde paa effterschrefne odelgods i gaarden Giørv som hand har Kiøpt af effter schr:ne nemlig Olle Gabrielsen paa Suinhammer, i Werdahlen 0,5 Spd, Arn Arnsen Selset i Werrens Annex, paa samtl. Jachob Gabrielsens børns wegne Et halv Spand, Olle Gabrielsen den yngre paa Røraas (tegn for kobber) werch 0,5 Spd, Anne Gabrielsdaatter, samtlig børn, paa deris wegne, deris broder Elias Hansen Røst af Sparboe tinglaug, 18 mlaug, Inger Gabrielsdaatter paa Kierchnes 18 mlaug, Item Sl. Aage Gunersens hendøde søsters børn, nemlig 1,5 Spd i bem:te gaard Giørf alt med bøxel, huorfor Hans Gunnersen Krogschuus har fornøyet och betalt for huer Spand thiufge Rixdl til ermelte arvinger och til de andre 18 ml med Widre samme schiødis indhold, Dat. den 10 sept. 1699.

Frem Kom for Retten, forige Kongl. Maysts foeget Sr. Rasmus Høg, som hafde ladet indstefne en deel at give och (Folio 7) giøre wed deris Eed for Claret och under rettet om huis hand dennem Kand til Spørge, effter der om hans indgiver stefnings Zedels widre forclaring, nemlig:

Peder Andersen som schal tilholde hos monsr. Joen Pedersen i Sparboe tingl. paa Mæregaard, huor for hannem sin tilsagde tieniste hafr opsagt, och den imod loven endeviget, och om hans hæderlighed Hl. Jachob Wesseltofft, iche effter hans beretning schal vere aarsag der til, med widre samme stefnings ind. blef lest och paa schrevet. Hl. Jacob war tilligemed indstefnt, hand effter paaraabelse, møtte iche. Rasmus Høg paastod, at hans widner som er indstefnt, matte tagis til lovlig forhør, effterdj hl. Jachob der til er lovlig warslet, enten hand behager at møde eller iche. Da Kand saadant imod loven iche negtis, och blef først frem Kaldet, Peder Andersen, som war Rasmus Høgs tiener, hand effter aflagde Eed, giør Effterfølgende beretnng, Effter at Eedens forclaring war oplest.

Hand har tient hos Rasmus Høg et halft aar, tienede tilforn Hl. Jacob 1,5 andet aar, hafde siden tilsagt Rasmus Høg tieniste paa et half aar, och som hl. Jachob iche wille tilstede hannem schrifftestoelen førend hand mott giøre løffte at hand iche schulle tiene hos Rasmus Høg møtte hand, for at befordre sin saligheds sag, quittere den tieniste, huilchet som hand gav Rasmus Høg tilKiende, blef suaret at hand wilde hafue tiltahle til Hl. Jachob och drengen, for sin schadislidelse, wed samme drengs uformodentlig tienistis undwigelse, det iche alleeniste drengen tilstod, mens tuende widner, nemlig Olle Larsen Quistad, och Anders Johansen Forstad blef beKrefftet. Joen Klocher war indstefnt at Widne i denne sag, och møtte iche. Michel Krachaas Soldat, hl. Jachobs huusmand och Niels Henrichsen Soldat, tienende Hl. Jachob, war iligemaade indstefnt at Vidne i denne sag, mens møtte iche. Rasmus Høg tilspurte Peder Andersen huad løffter hand ydermeere maatte giøre hl. Jachob førend hand blef tilsted absolution, suarede at hand i Preste gaarden den søndag hand gich til schriffte, talte med hl. Jachob och lofde at hand iche schulle Kreve den ersterende løn hos hannem som war 5 ort och iligemaade hos Rasmus Høg resterende løn = 3 rdr, huilchet Presten schulle annamme saa fremt hand iche quitterit sin tieniste hos Rasmus Høg, huor paa hl. Jachob schiød til Provs Michel Krachaaas och Henrich Danielsen, Soldater, der møtte iche som oben benefnt. Siden har hl. Jachob talt med offr bem:te Høgs dreng Peder Andersen och wilde hafue samme i tieniste hos en mand i Werren Wed nafn Anders Persen Øvne, som hand och war tilfredtz med, och motte indgaae, I steden schulle hl. Jachob igien have en dreng i tieniste wed nafn Hans Larsen Soldat, och for at bonden iche wille were hl. Jachob imod, tilstede hand det, mens som denne Soldat iche wilde tiene eller blef hannem tillat, at tiene hl. Jachob, blef der iche meere af, Anders Pedersen Øvne, war tilstede for Retten och bevidner dette, berettende ydermeere, at hl. Jachob war nest sig i en gaard Kaldis Huidberg och siger at have fest tit benefnte dreng til hannem och givet hannem i feste 0,5 rdr nogen tid der effter, rejser hand til Rasmus Høg och wilde fornemme huorledis war beschaffet (folio 8) med drengen, fich til giensuar, at drengen schulde tiene sit aar ud, och strax Rasmus Høg samme tid en schrifft til Presten, som hand iche wilde see paa, mens drengen hafde dog ingen feste Penge faaet af Hl. Jachob. Rasmus Høg fremkaldte bøygde lensmanden Clemedt Dahl och Lars Halde som hafde wed muntlig warsel indkaldet hl. Daniel Bahle Capelan her tilstedet, effter sag søgerens begiering, at widne sin sandhes huis i denne sag kand were til opliusning, fich til giensuar, at som det war en Ministral Sag, wilde hand iche møde førend der om fich sin Proustis befalling, ellers berettede, at den dag drengen Peder Andersen kom til schriffte, den 17 Søndag past Trinitatis, Kom Klocheren Joen i Kirchen til hannem och siger at hand paa hl. Jachobs wegne hafde at sige hannem, hand iche schulle annamme hannem til schriffte, drengen beretter at da hand Kommer til Kirchen, kommer Klocheren til hannem och siger, du maa iche stedis til schriffte før du har weret i Prestegaarde, huorpaa hand straxen samme dag gich derhen for tienisten, och som da belovet at quittere Rasmus tieniste, schulde hand blive annammet, hand forsøger sig strax til Kirchen, och for Kynder hl. Daniel dette, blef hand annammet, huor paa lensmanden och Lars Halde, giorde deris, alt forschr:ne begierte Rasmus Høg, under rettens forseigling, beschreven, det iche wistis, hannem at Kunde negtis.

Monsr. Andreas Tønders ombudsmand ofr Bache Closters gods, hans fuldmegtig tiener, Niels Andersen, præsenterit for Retten och hafde ladet i retten indstefne, Olle Wenis och lars Følstad i Werrens Annex for Resterende landschyld til Bache Closter, nemlig Olle Wennis for landschyld af 2 øre for Ao 97, 98 och 99, aarlig = 2 rdr er 6 rdr, och fierde penge effter loven. Olle Wennis møtte och fremviste Sr. Rasmus Høgs bevillings Zedel til bemelte Olle Wennis, at niude samme gaard for schatterne saasom det war Sl. Præsident Kaasbøls gods, som effter de høye herrers ordre i det Kongl. Cammer Collegie, er bleven Sequesterit, och arvingerne for bøder sig der med at befatte, Dat. ao. 94 den 20 8br. Niels Andersen Paastod och formeente at bonden bør betahle den landschyld hand til Bache Closter er pligtig, effter Jorde bogen, saa som hand deraf maa betahle oddelsschat och Rostieniste til Kongen.

blef her udj saaledis afsagt:

Effterdj Olle Olsen Wennis, wiser i retten sin beviilings Zedel at maa bruge gaarden Wennis for schatterne, kand hannem iche widre paa biurdis, mens som oddels schat och Rostieniste iligemaade er Kongl. schatten, saa bør hand det samme at betahle nemlig, aarlig 3 ort 8 s, och det for oven schr:ne 3de aar, til monsr. Anders Tønder eller fuldmegtig, til Lefangers marchet først Kommende, under søgning i hans boe, effter loven.

Lars Følstad Krevis for 3 aars landschyld af 2,5 øre aarlig er 7,5 rdr, hand møtte och frem wiser først sin bøxel Zedel at hand ichon har bøxlet i gaarden Følstad meere en et Spand och 0,5 øre, der gaarden dog er schylder ofr alt 2 Spd 2 øre 4 ml, huor af bruger den halve part, och betahler landschylden til mag. Niels Juel, i Thrundhiem, frem visende til witterlighed sin landschyldbog, huor udj hannem er tillat at bruge den anden halve del i gaarden for schatterne, huor med hand formeente for widre tiltahle at were frj. Fuldmegtigen paastod dom til betalling effter loven.

blef saaledis afsagt

Effterdj Lars Olsen Følstad, fremviser (Folio 9) sin bøxel Sedel at hand iche har bøxlet meere end et Spand och 0,5 øre i den gaard Følstad, och bruger den halve gaard for schatterne, effter sin landherre magr. Juels bevilling, saa Kand den brugende iche paa dømmis at betahle meere landschyld end hans bøxel Sedel indeholder, och de lodejende at søge Magr. Juel for deris prætenderende landschyld, effter lands lovens forsigende.

Kongl. Maysts foeget her lige som paa de forige tingsteder giorde tilSpørsel til almuen, om Soldaternis udredning effter forige dennem for Kynte anordning, der til blef suaret, at der udaf er lidet eller intet endnu bleven ferdig, saa som en stor deel i leggene ere øde, och det leder til wedscherne och hylsterne schal brugis, iche er saa hastig at bringe til weje, foegen endnu som tilforn alvorligen foreholt och an befahlet meenige almue, saa mange som ere i Soldaters legh, och de uden ophold haver alting parat i beredschab, Effter forige gifne erindring, Etter den høye øvrigheds ordre.

Dagen nest effter den 30 Jan. blef holdet waaben ting paa er melte tingsted Saxor, med meenige almue, udj laugrettitz nerverelse, som i forleden dag betiente retten. Monsr. Tron Pedersen lod læse en schiøde, udgivet af Christian Wittrop paa et Spand, med bøxel ofr 1,5 Spand, udj Sandvold Berg, Wittrops Kiøbte Jordegods, som hand schiøder och afhender fra sig och sine arvinger, til monsr. Tron pedersen och hans arvinger, Dat. Sundenis den 9 Decembr. 1699 under Christian Wittrop haand och Zignete.

Monsr. Lorentz Hansen Holdste fornemme borgerlig handelsmand i Thrundhiem, war tilstede och lod læse, først En schiøde udgivet af auctions Directeuren i Thrundhiem Sr. Suend Busch, som effter WelEr Werdig och høylærde mand, Lector, Magister Simen Hoffis begiering, nest leden de 24 Jan. paa Auction lod opbiude en Suagbiugning leggende i Werrens Annex och Inderøens Prestegield, Kaldis Woldset Saug, huilchen welbem:te holdst, som høyst biudende haver Kiøbt for 164 rdr 1 ort, huilchen Saug hand paa sin bestillings wegne selger schiøder och afhender, fra wed Kommende och deris arvinger til meer bem:te Sr. Holst och hans arvinger, med widre samme schiødis indhold, Dat. Thr. den 27 Martiu Ao. 1699 under Suend Buschis haand och Zignette, blef paa schrevet – for det andet, en bøxel bref, udgivet af Stifft amtschriveren i Thrundhiem Erich Madtzen, Paa samme Saugbrug, Woldset Saug, huor af hand aarlig suarer i grundleje toe rixdl och i Kiendelse = 6 rdr til allerhøystbem:te hans Kongl. Mayst. Dat. Thr. amptschrifrstue den 14 Apr. 1699 under Stiffamtschriverens haand och Zignette – for det 3die, en for rom tid siden gifen bevilling paa samme Woldset Saug brugs optegt af forhen hl. befahlings mand ofr Thrundhiems ampt Hans Hansen, til hl. Peder Bredahl, Canich i Thrundhiem och Sogne Prest til Wor Frue Kirche, huor til effter, besigtelsens tilhold, schal nuidtis tømmer af Wesuig, Ronglj, Girtans, Woldset och Bulmset schouge, Alle Presten boelens Jorder och lejermaal Er lagt for Grundleje aarlig Tou Rixdl, med widre dissen indhold, under hand och Zignete, Dat. Thrundhiems gaard, den 3 Marty 1660.

Kongl. Maysts foeget Sr. Niels Knudtzen tilspurte bøygde lensmanden Clemedt Dahl paa Høe, huorledis en deel høe, som legger paa Kongl. maysts øde gaarder, saavel for Ao 1688 och 99 sig forholder, saa som ingen Penge der for er af en deel iche er ind Kommen, derpaa gaf bem:te lensmand til giensuar, at høet som er indaflet paa effter schr:ne gaarder nemlig, paa Berg for 3,5 rdr, hielde 1 rdr, Hoel 1 rdr, Indgier 4 rdr 1 ort, Gran 10 rdr 3 ort, Werdahl, 3 rdr Ofr Berg 2 rdr 3 ort 12 s at høet paa bem:te gaarder legger u solt, formedelst at de huuse som det (Folio 10) er bleven lagt udj er taggene af Storm och uwejr afrefuen, huor ofr høet af Snee och Regen er bedervet, saa det Er bleven af Ringe eller ingen werdi, och er iche at udbringe effter den werdj, det udj tings widnerne er anschreven fore – huilchet meer bem:te lensmand med meenige almue stadfestede, och fogden der effter begierte et uvilligt tingswidne af Retten beschrevet.

Anno 1700 thorsdage den 1 February blef holdet almindelig ting paa Øfre paa Ytterøen, ofr werende Kongl. Maysts. foeget Sr. Niels Knudtzen, med effterschr.ne loulig opnefnt otte laugrettis mend, nemlig: Syfr Berg, Hans Nøst, Olle Nørvigen, Joen Lønvig, Johan Grav, Olle Sandstad, Lars Myhr, och Arn Rørvigen.

Forommelte Copier af allerhøyst bemelte Kongl. forordniger och Andre høy øvrigheds brev och forordninger, blefue allerunderdanigst for meenige almue liudelig lest.

Olle Andersen Lille Grande lod læse sin bøxel Sedel paa 4 Spd 6 m i en Bache Closters gaard Winge i Mosuigen, som Clemedt Dahl sidst bebeode, givet til en Kiendelse 20 rdr, Dat. Ranum den 26 Nov. 1699, under Bache Closters forpagter Monsr. Anders Thønders haand och Zignette.

Anno 1700 den 16 marty, blef holdet ordinarie Waarting, paa Mediaas paa Snaasen, som formedelst uføre, iche blef holdet paa den rette tid effter lovens indhold, ofr verende Kongl. Maysts foeget Sr. niels Knudtzen, med Effterschrefne otte laugrettismend, lovlig opnefnt, Størcher Jørstad, Baar joensen Jørstad, Baar Andfindsen Jørstad, Andor Jørstad, Ingbrit findsaas och Hans Findsaas, Abraham Findtzaas och Erich Hammer. Alle foromelte allerhlyst Kongl. Mandater och forretninger er her paa tinget ligesom paa forige tingsteder i meenige almues paahør liudelig lest och forKyndet.

Jørgen Andfindsen Aasved lod læse sin schiøde paa fire øris leje i Støfren, hans fader Andfind Joensen forhen tilhørende, som nu er affeldet til 1 Spd leje, huilchen bem:te Andfind Joensen ofr dreger til samtlig sine børn, och hafuer deris Eldste broder Jørgen Andfindsen derfor fornøyet de andre sine med Sødschende, huor af en deel nu war tilstede, och med faderen bem:te Andfind Joensens haand och Zignete bekrefftet, Schiøden er Daterit Snaasen den 8 Marty 1699, under hans haand och Zigete, til witterlighed forseiglet af Olle Joensen Seem, med disse witløfftig indhold, som blef lest och paaschrevet.

Morten Olsen Holom, lod læse sin bøxel Sedel Paa Den Kongl. Maysts gaard Øster Suarve, schylder 1,5 Spd, betalt i bøxlen effter loven femten Rizdlr. Sr. Niels Knudtzens haand och Zignete.

Bent Hansen Østnaar lod læse sin bøxel Zedel paa halve deelen i en Nye Rydnings Pladtz som til sammen er lagt for 8 ml leje, som Peder Poelsen nu beboer och den halve Part for for:te Bent opsat haver, Pladtzen Kaldis Guellien, och schal Egte hans foster daatter, Rygwalt Pedersdaatter, betalt udj bøxel af bem:te 4 ml Effter loven, Dat. Mediaas tingstue, den 16 Martj 1700 under fougdens haand och Zignete.

Oluf Einersen Husen lod læse sin bøxel Sedel paa et øris leje i Husom leggende ad mensam til Snaasens Presteboel, som hans gamle fader Einer for hannem oplat haver gifuet i bøxel 3 rdr 1 ort 8 s. Item bøxlet hannem en Myhr Engeslet, Kaldis Tor Kalds Myren, huor af and aarlig schal give udj rettighed en god baach, til Bartholomio at betahle, wed disse widre wit løfftig indhold, under magr. Niels Muus haand och Zignete, Dat. den 26 7br 1699.

Kongl. Ma. foeget Sr. Niels Knudtzen fremlagde i retten en schrifftlig stefnings Sedel, liuder saaledis: Kongl. Maysts. foeget Niels (Folio 11) Knudtzen, stefner, Effter nest forige Stefnemaals Indhold, paa WelEdle och Welbiurdig Hl. Assessor Eluert Hamonds weigne war? hl. Magister Niels Muus, Sogne herre til Snaasens Prestegield, til at møde udj retten paa dastundende Waarting. Paa Medias den 16. marty nest Kommende, til at indfrj hans udgifne obligation, af Dato d. 14 Aug. Ao 1685 til Sl. Claus Hansen Holdst, som den tid formynder udgiver, och det med Interesse til schadisløs betalling, latendis det ingenlunde under faldSmaal effter loven, Uduigs fogde gaard d. 13 febr. 1700.

Warselen blef afhiemlet ved bøygde lensmand Anders Halduorsen Breede samt Olle och Morten Suarve, at were lovlig for Kynt. Ydermeere hafde fougden til det sidste ting effter loven /: som blef forhindret for medelst uføre, och indtil denne tids berammelse, opfalt :/ ladet indKalde wed muntlig warsel welbem:te hl. mag. Muus for benefnte prætention, wed Kaldtzmend bøygde lensmand Anders Breede, Erich och Anders Brunstad, som nu war tilstede och wed Eeds afleggelse effter loven afhiemlede warselen. Magister Niels Muus blef trende gange paarobt liudelig och møtte iche, ej heller nogen paa hans wegne. Sr. Niels Knudtzen begierte at Mester Muus maatte foreleggis laugdag til neste ting at møde och suare til sagen, med Capital, Rente och omKostning, saa fremt hand iche wil lide dom effter loven, huor udj blef for denne gang saaledis givet til afscheed.

Effterdj magister Niels Muus, effter lovlig warsel iche selv møder for Retten eller lader suare til Sagen, Saa foreleggis hannem laugdag til neste ting, effter atter given lovlig warsel, at møde och suare til sagen, saa fremt der udinden iche schal gaaes effter loven.

Morten Olsen hafde ladet indstefne Olle Michelsen Agle, som hans formønder och werge, for 10 rdr hannem er Kommen til Raet? paa hans rette tilfaldne arvelodder. Olle Michelsen møtte for Retten och beretter at for:ne 10 rdr war udlant til Thomes Joensen den tid boende paa Schartnes, af Morten Olsens moder, førend hand fich werge maalet under hender, meente derfor at were frj och ej at suare til Pengene, som er bleven uvis, formedelst Thomes Joensens i gerahden fattigdom, Morten Olsen war iche fornøyet med Olle Michelsens undschyldning, mens meente hand som formynder effter loven bør suare hannem sin arv schadisløs, Effterdj hand har forbrut at indtahle dennem ved rettens middel, hos den de war udsat fore, och begierte dom.

blef saaledis afsagt,

Olle Michelsen Agle, der haver weret sat til werge for Morten Olsens fædrene och Mødrene arv, och hafft det under hender en rom tid, der iche effter en formynders pligt, har draget omsorg ved retten at indtahle de 10 rdr som war udlant til Thomis Olsen Schartnes, enddog hand effter egen tilstaaelse hor annammet 10 aar rente der af, som er giort rigtighed for, Saa Kand hand iche gaaes forbj hand io maa betahle bem:te Capital 10 rdr til Morten Olsen, havende sin søgning och tiltahle til Thomis Olsen eller huem hannem best siunes, och det inden 15 dage, under adfærd effter loven, med Sagens omKostning = 5 Rixort.

Olle Michelsen Agle hafde ladet indstefne Thomes Joensen nu tilholdende i Underschougen, som hafde taget de oven schr:ne 10 rdr paa Rente af morten Olsens Moder for ungefehr 12 aar siden, hand møtte och beklager sin fattigdom, at hand er ejende aldelis intet til betahling, Olle Michelsen beretter at hans fader Joen Schartnes som tillige med war indstefnt, hafde sagt god for och gaaet i løffte for hannem, det Joen Schartnes aldelis benegter, Endelig effter adschiellig ord och tahle Parterne imellom falt, blef de nemlig Olle Michelsen Agle och Joen Schartnes, saaledis (Folio 12) foreenede ved haandtagelse for retten, at Joen Schartnes schal ved aller første lejlighed, betahle til Olle Michelsen halve deelen af bem:te 10 rdr, som er 5 rdr och Olle Michelsen for sin for sømmelse at indtahle Pengene, de andre 5 rdr och haver de begge deris Regres til Thomes Joensen, enten wed arbejde eller i andre maader som de best siunis at søge deris betalling.

Anno 1700 den 25 Juny blef holdet ordinarie thing paa Thessem i Beedstad tinglaug, ofrverende Kongl. Maysts foeget Sr. Niels Knutzen, med effterschr:ne otte laugrettis mens, Thøris Ofr Velde, Andfind Mindrom, Evind Meelgaard, Per Hojen, Rasmus ibm. Olle Ugdahl, Joen Ugdahl, och Morten Jenom.

Udj meenige almues paahør er effterschr:ne Kongl. Mayst. allernaadigste udgangne breve och forordninger allerunderdanigst publicerit,

om schatterne i Norge for Ao 1700, Dat. Hafn d. 4 Mary same aar

forordning paa huad maade Rostienisten i Norge for det aar 1700 schal udreddis, och betahlis, Dat. Kiøbenhafn d. 12 May Ai 1700

Copie af allerhøyst bem:te hans Kongl. Mayst. allernaadigste patent, at de som iche effter forhen udgange allernaadigste befalling, iche har søgt Kongl. Confirmation paa prioclegion, bestillinger och beneficier, at de med deris underdanigste Suppl. sig anmlder, de i Danmarch inden den 1ste Jan. och i Norge inden den 1 marty nest effter, at de sig der med indstiller inden Pintzedag først Kommende af Danmarch och de af Norge inden St. Hans dag der nest effter, Dat. Kiøbenhafn d. 20 April Ao 1700.

Michel Michelsen Neder Tueraas, lod sin bøxelsedel paa en øris leje i bem:te Neder Tueraas, Magr. Bonsach, Pastor til thrundhiems dom Kirche imod bøxel schal tilhøre huorfor hand har betalt efter bøxel Sedelens indhold i førstefæste, 3 rdr 1 ort 8 s, Dat. Thr. d. 23 Dec 1699 under haand och Zignete.

Jachob Løedensen Sortberg lod læse en bevillings Sedel paa et halv Spand 6 ml i Sortberg tilhørende Hustad Kirche paa Inderøen, huor af hand schulle schal gifue i Kiendelse 2 rdr i Penge effter bøxel Sedelens indhold, Rester 1 rdr 12 s, thoo Rixdl beretter bonden at have betalt, Dat. Inderøens Prestegaard d. 18 Marty 1700 under hl. Wesseltoffts haand och Zignete.

Andfind Syfrsen Waade lod læse sin bøxel Zedel paa en Kongl. Maysts gaard Waade schyldende tilforn 5 Spd 1 øre, mens effter aftag paa øfrighedens ordre och tilladelse er af rettens middel sat for 4 Spd som i bøxel Zedelen effter affeldingens indhold iche er observerit, Udsted af Kongl. Maysts foeget Niels Knudtzen under haand och Zignete, Dat d. 4de sept 1699.

Oluf Christensen Øfne, lod læse sin bevillings Sedel paa en øde part udj Øfne schylder til Kongl. Mayst. 1 øre 6 m, som har i nogle aar legget øde, er bevilget hannem af Kongl. May. foeget, paa 3 aars frihed nemlig 1700 – 1701 och 1702 for alle paabudne schatter, landschyld, leding och landbehold, undtagen Soldatens Gen. munstring udredning, Dat. Udvig d. 1 Marty Ao. 1700.

Marit Andersdaatter nu tilholdende paa Randmoe war indstefnt for løs lejermaal med Rasmus Abrahamsen, som nu findis paa Stafren i Werren i Inderøens tingl. hand war iche tilstede, har dog staaet Kirchens Disciplin for hans forseelse och bekiendelse, Kongl. Maysts. foeget begierte dom effter loven.

blef afsagt

Effterdj dette fattige mennische intet haver at bøde med uden de Pialter hun har paa Kroppen, saa tildømmis hende, effter loven at straffis paa Kroppen.

Sr. Rasmus Krags fuldmegtig tiener Monsr. Niels Godschesen frem Kom for retten, och hafde lovlig i rette warslet Joen Wist, nu boende paa Stamnes, for landschyld af Østervig som hand forhen bebeode, Anno 1698 och 97, af 2 øre aarlig 2 Rdr er 4 rdr med fierde penge effter loven, Warselens under Ingbrit Ystmarch och Gabriel Rendmoe, afhiemlede warselen at were lovlig. Joen Wist møtte iche, eller noge paa hans wegne, der suarte til sagen saa foreleggis hannem laugdag til neste ting effter nye och lovlig stefnemaale at møte aaa fremt der udj iche schal falde dom effter loven.

(Folio 13) Lars Syfrsen neder Bartnes och Baar Syfrsen Ofr Bartnes den første Kongens och den anden Magr. Bonsach Pastor dom Kirchens bonde, hafde ladet ind stefne Henrich Bartnes, formedelst hand iche wil hadle den fæ wej i deris girader, tilligemed denem wed lige och gierde, huor igiennom hans fæ och quæg daglig drivis til beed och græsning. Henrich møtte och beretter, at det har weret saa af gammel tid och der effter sig har rettet. Endelig blef saaledis, for Naeboe wenschab at wed ligeholde, aftalt, at en huer af benefnte Thrende lejlendinger, schal gierde, effter Rigtig afmaaling den tredie part i wejen huor fædriften falder och der med wel forligte.

Anno 1700 d. 28 Juny blef holdet ordinarie Sommerting paa Mediaas Thingsted i Snaasens tinglaug, med almuen der sammestedtz, ofrwerende Kongl. Mayst. foeget Sr. Niels Knudtsen med otte laugrettis mend til Rettens betiening lovlig opnefnt nemlig: Størcher Jørstad, Baar Joensen Jørstad, Baar Andfindsen Jørstad, Andor Jørstad, Ingbrit, Hans och Abraham Findsaas och Erich Hammer, tilstede bøygde lensmand Anders Halduorsen Breede och meenige tingsøgte almue.

Kongl. Maysts allernaadigste Schatte brev for indewerende aar, saa wel som aller høyst bem:te Kongl. forordning, Paa huad maade Rostienesten i Norge for dito aar 1700, schal udreddis och betahlis, blef allerunderdanigst for meenige almue liudelig lest och af Kyndiget.

Dernest lod Thomis Erichsen Sandnes læse et schiøde och indløsnng brev paa hans lovlig berettiget arve oddelsgodtz, som war Pantsat, nemlig et Engeslet paa Snaase hejen Kaldis Omblj indløst af Olle Einersen Langnes for 14 rdr, Item af sin afdøde broder Olle Erichsen Molden i Sandnes som Thomes beboer arfue oddels gods 1 øre, huor for betalt 12 rdr, och af sin anden hendøde broder Nichlas Erichsen Breede 4 ml for 2 rdr saa Thomes Erichsen Sandnes och hans arvinger nu er ejende i ermelte Sandnes med en øris leje hannem selv aarlig tilfalden, 2 øre 4 ml. Schiødet er under forseigling i dag Stadfestet paa tinget udj Retten af Olle Boemoe, Størcher Dahle, Anders Halduorsen Breede och Olle Andersen Gran.

Oluf Einersen Langnes lod iligemaade læse et schiøde och Kiøbebrev paa 1 øris leje i Langnes uden bøxel udgivet och Stad festet af Olle Størchersen Olsen Dahle, Paa en halv øre, och af andre arvinger der udj, benefnt, som er tilsammen = 15 søster lodder huor for hand har betalt til sin wærg fader Størcher Dahle 10 rdr och fro den anden halve øre, til huer af arvingerne 1 Sdlr er tilsammen for den samme halve øre = 10 rdr. Schiødet er Stadfestet i dag paa tingstedet udj retten under Størcher Olsen Dahlis Zignette. Item Baar Joensen Jørstads, Olle Erichsen Monoms, och Peder Monoms Zigneter Aotum Mediaas thingstue d. 28 Juny 1700.

Kongl. Mayst. foeget Sr. Niels Knudtzen paa welEdle och welbyrdige hl. amtmand ofr Stavanger ampt, Edwart Hamneonds wegne, opstod for Retten, och fremlagde en forreleg och Interloeutany dom, som er lovlig for Kyndt for welærwerdig, hæderlig och høylærde Mand Magr. Niels Muus Sogne Prest paa Snaasen angaaende en Summa Penge hand til welbem:te hl. amtmand schal vere schyldig bleven, Paa neste ting udsted d. 16 Marty Ao 1700. Hl. Mag. Muus møtte omsider for Retten och Refererer sig til sin rette foro, och ydermeere præsenterer sig at betahle den fordring hand weed sig at were schyldig, til hl. amtmand Hamond udj mindelighed foruden nogen dom. Sr. Niels Knudtzen Kunde iche imod ordre til stede nogen Dilation mens begierte, Effter i hende havende Documenter en forsuarlig dom. Blef fremlagt hl. Magr. Niels Muusis obligation paa = 130 rdr hand af den Sl. Mand Claus Clausen i Thrundhiem som formønder for welbem:te hl. amptmand Hamond hafr lant och bekommet, Dat. Thr. d. 14 Aug 85 under haand och Zignete, No. 2. Dernest Bye fogden i Thrundhiem Sr. Suens Høysaggers dom och afsagt, til betaling med rente och om Kostning, af sagt d. 17 Nov. 1692. No. 3. Endelig No. 4 fulte fogdens indleg och protest:

at Matr. Muus bør indfrj sin original obligation och dissen Rente Effter bye fogdens doms indhold

om hl. Magr. schulle paastaar at hl. ambtmand Hammond schulle blive wed sin Pant, Saa nefnis ingen Special Pant i obligationen, huor ofr det af bye fogden er forbjgaaet, och for det saae en lovlig och ansuarlig dom til schadis løs betalling med Capital Rendte och (Folio 14) om Costning til Dato, med widre dissen indhold, Dat. Mediaas tingstue paa Snaasen d. 16 Marty 1700.

Sr. Niels Knudtzen forclarede mundtlig i retten at renten siden nestleden waarting, som tild en tid i indlegget er beregnet och Speciferit er med Capital och Rente = 196 rdr 3 ort 17 s fra den tid til Dato, d. 28 Juny 3 maaneders och 3 ugers forfaldne Rente 4 rdr en ort 12 s med procssesens bekostning och doms beschrifuelse, huor paa iligemaade war begierende dom til schadisløs betalling. Och som Parterne iche hafde widre at fremføhre, blef saaledis dømt och afsagt:

Effterdj udj Retten produceris Welærwærdig Hl. Magister Niels Muus Sogne Prest til Snaasens meenigheder, hans udgifne schadis løs obligation til afgangne Claus Clausen i Thrundhiem, paa Capital 130 rdr Welb:te hl. amtmand udpart Hamods Patrimonium, Dat. Thrundhiem d. 14 Aug 1685 och der paa Bye fogden i Thrundhiem, Sr. Suend Olsen Høysaggers dom, til betalling under adfærd effter loven, thj Kand Welbem:te hl. magr. iche forbj gaaes, hand io bør indfrj sin obligation med Capital och rente schadisløs til Dato, alt saa fornyes welErmelte bye foegets dom, at staae och blive i sin fulde Krafft, med Sagens omkostning for denne Ret thrj Rixdahler.

Præsenterit for Retten Reens Closters ombutzmand Sr. Ramsus Krags fuldmegtig tiener Niels Godschesen och i rette lagde en schrifflig stefning och Kaldtz Sedel under bem:te Krags haand, huor med hand for Retten lader indwarsle Welærwærdig och høylærde Mand Mag. Niels Muus Pastor til Snaasens meenigheder, til i dag at møde och wise sin adkomst och bøxelbreve, paa de paa Reens Closters grund havende 3de sauger, udj Størdahlen, Klefuens Saug, udj Lexvig Stranden, Biørnaas och Hovens Sauger, at Kand fornæmis? der af, huor wit dis brug sig bestrecher, och huad grund leje der af aarlig burde waare betalt, med widre dissen indhold, Dat. Thrundhiem d. 15 may 1700. Warsels mendene Baar Joensen och Olle Erichsen Jørstad afhiemlede med deris æd for Retten at Stefningen er magr. Muus an Kyndiget i hans boepæl i Prestegaarden och der af leveret hannem Copie, Magr. Niels Muus møtte iche ej heller nogen paa hans wegne der suarte til Stefne maalet. Niels Gaadschesen paa sin principals wegne fremlagde en protest fra bem:te Krag, Dat. Reens Closter d. 22 Juny 1700. Thieneren begierte dom sagen, blef saaledis denne gang afsagt:

J huor wel landsloven, udj den første bogs 1ste Capit 12 Artich. formelder, at geistligheden och lærde folch udj gieldtz och andre werdtzlige sager, schal søgis for bøygde briche eller byting, dog huis Sagen, for Prousten strax bjleggis Kand i mindelighed, da bør iche for nogen werdslig dommer at indkomme, etc. alt saa henfindis denne Sr. Rasmus Krags prætention, først at lade indkomme for hans welærw. Prousten om den der i mindelighed Kand blive afhandlet.

Bøygde lensmand Anders Halvorsen gav til Kiende for retten at have indwarslet lars Jørgensen Berg for tiende ost Ao 99 och for den falledis paa hans tiende leverance for samme aar, Lars møtte iche, mens war rejst til Thrundhiem, thj beroer sagen til neste ting.

Hl. Magr. Niels Muus begierte Kiendelse imellom sig och begge Findlj ny Rødere, om hans welærwørdigheds Ret effter loven och deris pligt, huor om retten protocollerit nest forløben høste ting, Jngen af Findlj bønder war nu tilstede, thj beroer det til neste thing.

Ingbrit Molden lod sin bøxel Zedel, udgivet mag. Niels Muus paa et øre 4 ml i Aasvold, Dat. Snaasen d. 6 Marty 1699 under haand och Zigneter.

Kongl. Mayst. foeget i alvoligste och Krafftigzte maader, foreholt och anbefahlet bøygde lensmanden, saavelsom meenige almue, at de forfærdiger deris weje, broer och Klopper, och saa som det haver weret seedvanligt at almuen holder en (Folio 15) Rejse baad i wandet, til hans Kongl. Mayst. tienistes fornødenhed, som nu iche er saa døgtig och færdig som det sig burte, da iligemaade foreholt fogden almuen at de schatter den døgtig och ansuarlig i beredschab, inden otte dagis forløb, til hans Kongl. Mayst. tineistis behørende i disse Wanschelige tider.

Anno 1700 onsdagen den 30 Juny blef holdet ordinarie thing paa Berg i Stoedtz tinglaug, ofr verende Kongl. Mayst. foeget Sr. Niels Knudtzen, med effterschr:ne otte laugrettis mend, Størcher Borgen, Thøris Kløfgaard, Thomes Nachstad, Poel Øxnes, Olle Søfr, Baar Søfr, Olle Hegge och Erich Øxnes.

Først blef aller høyst bem:te Kongl. Mayst. allernaadigste udgangne schatte brev for indeverende aar, iligemaade forordning paa huad maade Rostienisten i Norge for samme aar schal udreddis och betahlis.

Hl. Jeremias Hass lod læse et Kiøbe brev och schiøde paa en øre 8 ml med bøxel udj Noem i Stoedtz Prestegield, Item Aasved der schylder aarlig 23 marchlaug, med bøxel, udgivet af Jens Nielsen Gylden i Thrundhiem, under hans haand och Zignette, Dat. Thr. d. 24 febr. 1699.

Noch lod bem:te hl. Jeremias læse et schiøde paa Wester Suanning i Egge Annex schylder 2 øre med bøxel over 2 øre 20 ml, huor for hand har betalt 20 rdr til liuet Klüver, siødet er udsted under hans haand och Zignette, Dat. Fonæs d. 12 Marty Ao. 1699.

Peder Ingbritsen Persgaard, lod læse sin bøxel Zedel paa 2 øris leje i bem:te Persgaard, udgivet af hl. Christopher Hersleb Vice Pastor i Stoedtz gield, under haand och Zignette, Dat. d. 28 Juny Ao 1700.

Erich Pedersen Kippe lod læse sin bøxel Zedel, paa en øris leje, Hl. Christopher Herslebs oddels gods, betalt udj bøxel 3 rd 1 ort 8 s, udgivet under hans haand och Zignette, Dat. Stoedtz Prestegaard d. 28 Juny 1700.

Joen Syfrsen Hoe lod læse sin bøxel Zedel paa 200 ml med bøxel ofr 1 øre 8 ml Samme Pladtz Grindbergen, givet deraf til Hl. Christopher Hersleb i feste 2 rdr, stadfestet under hans haand och Zignete, Dat. Stoedtz Prestegaard d. 28 Juny Ao 1700.

Iffuer Andfindsen Ulven lod læse sin bøxel Zedel paa 2 Spd 3 ml hl. Christopher Herslebs bøxel oddelsgods, och som gaarden i nogle aar har legget øde, Er den hannem forunt uden bøxel eller første festis afgifft, Dat. Stoedtz Prestegaard d. 28 Juny Ao. 1700.

Henrich Olsen Niedahl, lod læse en bevillings och afstaalese Zedel Paa en Kongl. Mayst. gaard kaldis Gierstad i Quams Annex, schylder = 3 Spd 1 øre 4 ml, huilchen Hl. Christopher Hersleb først hafde taget bevillings Zedel Paa af Welbaarne hl. Stifftamtmand Kaasis approbation, och siden ofrlat den med den frjhed hand derpaa schylle niude for alle afgaaende schatter, landschyld och andre Rettigheder til mand schriver 1705 forfalden och gierderne nedraadnet, huilchet hand inden benefnte tid reparerer, och siden suarer den fulde afgifft, udgivet af Kongl. Mayst. foeget Niels Knudtzen Dat. stoed d. 23 Jan. Ao. 1700.

Poel Wanderaasen, lod læse sin bøxel Zedel paa 5 øre i Følling, Hl. Jeremias Hasis odelsgodtz, betalt i første bøxel = 9 rdr under haand Zignete, Dat. Fornes d. 0ct. Ao 99.

Johan Michelsen Aal, lod læse sin bøxel och bevillings Zedel paa 5 øre 1 ml Kongl. Maysts. bøxel gods udj Aale, som haver i nogle aar legget øde, frj for landschyld och landbehold i trej aar indtil mand schriver 1702 under fogden Sr. Niels Knudtzens haand och Zignette, Dat. d. 16 oct 99.

Kongl. Mayst. foeget Sr. Niels Knudtzen, her ligesom paa Snaasen, foreholt almuen at have de baade i god beredschab, døgtig och færdig, der schal brugis som seedvanligt til Kongens tieniste, i Snaasens wand, huor med lensmanden blef befahlet at hafue ved tilsiun, at inden 14 dagis forløb worden effter kommet.

Anno 1700 løfrdagen den 3 July blef holdet ordinarie sommerting med almuen af Sparboe tingl. ofrverende Kongl. Maysts. foeget Sr. Niels Knudtzen, med effter schr.ne otte laugrettis mend, Jachob Østeraas, Thor Brechen, Erich Wist, Endre Wist, Joen Lejn, Olle Rolandsen Grindberg, Olle Thrane, och Peder Schieffle.

Her ligesom paa forige tingsteder, blef allerunder (Folio 16) danigst liudelig lest Kongl. Maysts. allernaadigste schatte breve

om de almindelig schatter i Norge Dat. d. 4 Marty 1700

forordning paa huad maade Rostienisten for inde werende schal betahlis Dat. d. 12 may 1700.

Sorenschriveren Niels Olsen Wind gav til Kiende, at have bøxlet en Engeslet i Kongl. May. alminding Kaldis Drus? Høyen, deraf gifuet Kongens foeget Sr. Niels Knudtzen i første bøxel 1 rdr och siden aarlig til hans Kongl. Mayst. 1 ort, som schal blive til hans gaard Øster Schee.

Monsr. Johan Helsing præsenterit for Retten och gav tilkiende at hand til neste forløbne ting hafde ladet i rette kalde Olle Langlj, som beboer en Dragun quarteer, huor udj amptstuen naad:te niuder och lodejende 2 øris leje, under et præbende Kaldt Bartholomis, huor om ydermere er protocollerit, Supra fol. 6, Dragunen paa samme gaard møtte iche, ej heller til dette ting war indwarslet, thj foreleggis hannem laugdag til Neste paafølgende ting, effter lovlig warsel, at møde udj Retten med huis hand Kand wide sig for fordringen med at befrj.

Niels Bendizsen lod læse sin bøxel Zedel paa 4 øre 2 ml i Fischnes, Kongl. Mayst. gods, som i langsommelig tid har legget øde och saa got som under fæfoed, thj er den hannem af fogden Sr. Niels Knudtzen bevilget udj nerverende och Nest paafølgden 3de aar, frj for alle udgiffter, undtagen General Munstrings udredning til Soldaten, Dat. Uduig d. 15 febr. Ao 1700.

Kongl. Maysts foeget war begierende et uvilligt thingswidne om effter nefnte Dragoun gaarder Kongl. Maysts gods, der legger øde och gifuer ofuer schud, som iche haver weret at bekomme for Ao 1699, nemlig Dahlom = 4 rdr, Brøset = 8 rdr, Hougdahl 10 rdr, Langaas = 2 rdr, bøygde lensmand Olle Raade, med laugrettet och meenige almue, bevidnet at forschr:ne gaarder er af tilstand och beschaffenhed som for er meldet, saa ingen ofrschud for samme aar har for fogden weret at bekomme.

Anno 1700 Mandagen den 5 July blef holdet ordinarie sommerting paa Saxor paa Inderøen ofr verende Kongl. Mayst. foeget Sr. Niels Knudtzen, med effterschr.ne otte laugrettis mend til rettens lovlig betiening, nemlig Niels Wang, Niels Klep, Morten Wang, Peder Klep, Abraham Farboe, Olle Farboe i hans Suaghed, Arn Jølstad, Jachob Størcher och Rasmus Foelen.

Kongl. Maysts allernaadigste schatte brev for werende aar, blef allerunderdanigst for meenige almue liudelig publicerit. Iligemaade Kongl. maysts forordning om Rostienistens paabud for inde werende aar.

Rasmus Andersen lod læse sin bøxel Zedel paa en Reens Closters gaard, Kaldis Stafren, i Werrens Annex schylder 4 øris leje, betalt udj bøxel til Reens Closter ombudtzmand Monsr. Rasmus Krag, 20 Rdr. Dat. Lefanger den 9 marty Ao. 1700.

Aage Evertsen lod læse sin bøxel Zedel paa 5 øre i Krogschuus, Kirche godtz, til Hustad Annex kirche, af hl. Jachob Wesseltofft, Vice Pastor her paa stedet udgivet, Dat. Inderøens Prestegaar 1700 den 24 April, schal betahle i bøxel 16 rdr 2 ort 16 s.

Arn Evindsen Jølstad lod læse sin bøxel Sedel paa 1 Spd 2 øre 12 m i Jølstad, hospitals gods, betalt til Mag. Peder Agthusy? fuldmegtig i Kiendelse, effter dissen indhold = 4 rdr. Dat. Inderøen d. 12 febr 98.

Olle Andersen Watten lod læse sin bøxel Zedel paa 1 øre 4 ml i en Kirchenis gaard, Kaldis Schrimstad, der Klocheren her paa stedet sig tileigner och at hannem under haand och Zignette udsted, af Hans Larsen Wigart, Dat. Inderøen d. 25 Apr. 1700, betalt i bøxel 4 rdr.

Magr. Sebastian With lod læse en schiøde, paa 1 øris leje i Baasnes, udgivet af Thomes Nielsen Friis, Dat. d. 16 marty 1698 under haand och Zignete.

Peder Rasmussen Grønisbye, lod læse sin bevillings Zedel, paa 2 Spd i en Kongl. Maysts øde gaard Kaldis Grønisbye, under fogden Sr. Niels Knudtzens haand och Zignete udgivet paa fire aars frjhed, til 1704 at regne, for schat, landbehold och leding Dat. Uduig, den 5 Juny 1700.

Bøygde lensmand effter fougdens ordre, hafde indstefnt Peder Arnsen Wesing, som har forseet sig med lejermaal och løsagtighed i sit Egte schab med et quindfolch ved nafn And Thørisdaatter, Peder møtte for retten och Kunde iche benegte sin forseelse, quindfolchet møtte iche, som berettis at were suag, fogden formeente och Paastod at (Folio 17) de begge, effter landtzloven, bør dommis til for tiente straf, Ellers remonsteris af lensmanden och bekiente dannemend, at bonden Peder Wesvigs boe, naar gielden er betalt, blifr intet i beold, Saasom den af Sorenschriveren lensmanden och mender tilforn er registerit och givet beschreven, den besovede och løsagtig quindfolch, som undschyldis for hendis suaghed, nu iche Kunde møde, er iligebaade fattig och ejer iche Klæderne paa Kroppen, saa intet udj bøder af dennem er at formode,

blef saaledis her udj dømt afsagt:

Effterdi Peder Arnsen Wesuing, møder for retten och Kand iche benegte, hans løsagtig begangne bedrifft i hans Egtestand, med And Tørisdaatter, som nu iche war tilstede, de och intet begge er ejende i bøder deris forseelse med at forsohne, och landtzlovens indhold, om deris straf er befahlet i den 6te bogs 13 Capit 25 art. saa bør de begge for deris forseelse der effter at lide.

Peder Abrahamsen tienende paa Stafren i Werren och fød i Beedstad, war indstefnt for lejermaal der sammesteds med et løs quindfolch wed nafn, Marit Andersdaatter, for nogen tid siden passerit, drengen møtte iche, mens hans hosbond Rasmus Stafren, gav tilKiende, at hand nyelig er indschreven til reserve Soldat, ejende der foruden intet, saa iche nogen bøder er der at beKomme.

Rangnild Jachobsdaatter nu paa Thronstad war indstefnt for løsagtig lejermaal med en Egte mand som er huusmand paa Huilstad grund Drag. quarteer, hun møtte for Retten och beKiender at forseelsen saaledis er passerit, och tende gange tilforn har forseet sig med løsagtig lejermaal, thj udfalden hendis dom effter landtzlovens formelding i den 6te bogs 13 Capit. 9 artich at hun bør straffis til kagen.

Paa Reens Closters ombudsmand monsr. Rasmus Krags Wegne, war for Retten welagt Niels Godschesen i rette ladet Kalde Olle Suarve Dragun, boende paa en Kogens gaard er udlagt til Dragun quarteer, for en lodejende landschyld Part i Suarve til Reens Closter 2 øre. Hand møtte i retten och anviser sin bog och quittering, som hand iche Kand finde sig fornøyet med, effter dj hand formeener at were hannem paa schrevet et aars landschyld, nemlig 1691, førend hand Kom til gaarden, och er biuden sig at giøre sin æd at hand intet schyldig til rasmus Krag. Det hand til neste ting agter at bevise, saa henstillis til den tid.

Peder Røflom for Røsche hand beboede ao. 96, Rdr Item for 97, 1,5 rdr Noch for Røeflom hand nu beboer for 98 och 99 aarlig 0,5 rdr er tilsammen = 3,5 Rdr, møtte och vedgich, Zacharias Grandhaug for 97 rester 2 ort 11 s, 98 schat och leding 2 rdr 1 ort 10 s, møtte iche, Peder Røemodlen nu Paa Gran for 95: 5 ort 6 s, for 96 schat 6 rdr 2 ort 4 s – refererer sig til Erich Hustad, som der om schal wide beschaffenheden beroer til neste ting. Joen Corporal i Werren søgis for grundleje af hans ibeonde huus for 96, 97, 98 och 99, aarlig 11 ort 8 s, møtte iche. Lars Ulfuen nu paa Saxor Wang, Krevis for et schiud hand schal have faaet hos Rasmus Krag for fire siden 1 Rixdl. hand møtte och beretter at have Decourterit samme Penge for en Reens Closters øde gaard for hans Munster Penge i den tid hand war Soldat, 1 rdr. Lars Hiule huusmand, Krevis for 2 rdr, 96 aar, for 97 = 2 rdr 2 ort 16 s, hand møtte och beretter at have en quit. for det der er betalt, som hans effter Kommer er leveret, er fattig och intet ejende, beroer til neste ting. Berit Oxaal Krevis for Marhily Korn 95 0,5 rdr, hun møtte iche, berettis af Olle Oxul derfor at have leveret en gryde til Rasmus Krag, som war paa den tid alle hendis ejendele. Elling Ellingsen for lejermaal tilig i sin Egte schab for 8te aar siden paa Stafren, effter loven, møtte och wedgich. Thieneren begierte dom ofr de schyldige til betalling effter loven, med om Kostning.

Er saaledis afsagt:

For Schr.ne som møder for Retten och wedgaar gielden, bør at betahle det de med rette er schyldig til Sr. Rasmus Krag, eller hans fuldmegtig, inden 15 dage Effter loven, med sagen omKostning, de andre som begierer opsettelse til neste ting och er lovlig stefnt bør til den tid (Folio 18) indfinde sig enten for retten eller mindelig betalling, och medføhre huis de til befrjelse Kand wide sig tienlig.

Kongl. Mayst. foeget Sr. Niels Knudtzen begierte thingswidne om effterschr:ne Dragun quarteer der laae øde Ao. 99 som er indschreven for ofrschud til fougden at betahle, som iche har weret at bekomme nemlig Thronstad = 5 rdr, Schielven = 3 rdr, Neder Salberg, Lieut. Hoinemans Assignert quarteer legger øde – 12 rdr, bøygde lensmanden med laugrettet och meenige tingsøgte bevidnet, saa at were i sandhed.

Anno 1700 onsdagen d. 7 July blef holdet ordinarie Sommer ting paa Ytterøen, øfr werende Kongl. Maysts foeget Sr. Niels Knudtzen med effterschr:ne otte EedSorne laugrettis mend Syfr Berg, Hans Nøst, Olle Nørvigen, Joen Lønvig, Johan Grav, Olle Sandstad, Lars Myhr, och Arnd Røevig.

Kongl. Mayst. allernaadigste schatte brev for i verende aar blef for meenige almue, liudelig publicerit, iligemaade om Rostienisten.

Oluf Amundsen Grande, lod læse sin bøxel Sedel Paa 2 spd 0,5 øre i Grande i Mosuigen, Pastor Wor Frue Kiche Mensal gods, udgivet af magr. Bastian With, betaler udj første bøxel 24 rdr, Dat. hr. d. 17 Juny 1700.

Erich Olsen Nørvig, lod læse sin bøxel Zedel, paa 3 Spand, som hannem af Kongl. Mayst. foeget er bevilget for 10 rdr, afgifft fra indeverende aar in Clusive och fremdeelis indtil en alminnelig befestening? scheer, och wet entil? til Stifftamtmandens appr. som iche er paa teignet, Dat. Uduig d. 28 oct. 99.

Iligemaade lod Olle Olsen Gildberg læse sin bøxel Zedel paa 3 Spd 1 øre i den Kongl. Maysts. gaard Nøuig, er af forermelte indhold, Dat. Øfre d. 1 febr. 1700.

Anno 1700 den 11 octobr war forsamlede paa Østbye i Stoeds tinglaug Egge Annex, Hl. Christoper Hersleb Pastor til Stoeds meenigheder, tilhørende, til Grandschning och besigtelse huad schade samme gaards agger och Eng har ofr gaaet af Elve brud och Jordefald, och det effter høy Edle och Welbaarne hl. Stifftamtmand, udj hans Sted naad:t befahlet Welbaarne Joen van Afn, hans udstedte schrifftlig ordre och bevilling paa welbem:te hl. Christophers Suppl. andragende, nemlig Anders Dahl, Lars Dahl, Andfind Ulven, Einer Suenning, Morten Sneve och Erich Lunde, da effter at for benefte Respective ordre med forestaaende Suppl. war liudelig oplest, ofrwerende Kongl. Maysts. foeget Sr. Niels Knudtzen, hafr wj Øyensiunlig grandschet och befahret ommelte gaard Østbye, schylder ofr alt 4 Spd 12 ml, dens tilleggende agger och Eng, och befindis en Elv eller bech Sønden for gaarden, huor der sees at den i mange aar, aar effter aar, har udtaget och indbrøt paa gaardens underleggende agger och Eng, til merchelig schade och forringelse, foruden at samme gaard i sig selv er heel ringe och dyresat i taxt och leje, uden nogen soug, lotter eller lumer, indelagt i en trang nabolaug, huor ofr den fast paa 12 à 16 aars tid har legget øde och ubeboet, Saa de dannemend som war opnefnt til denne forretning ichel wille schiønne eller andsee til benfnte gaard, effter Jordens godhes for høyere end otte øre ofuer alt, om den eller af nogen schulle antagis och Komme i Stand och brug. Endelig blef eractet at gaarden Østbye, der tilforn schyldet 4 Spd 0,5 øre, effter for Schr.ne beschaffenhed, och dissen forringelse och schade lidelse, her effter settis for 3 Spd ofr alt och blifr aftaget Et Spand 12 ml huilchet dog be? Paa gundstig den Øvrigheds ? approbation.

Anno 1700 den 12 octobr blef holdet ordinarie ting Paa Thessem i Beedstad thinglaug, ofrverende Kongl. Maysts foeget Sr. Niels Knudtzen med effter schr.ne otte laugrettis mend lovlig opnefnt, nemlig Thøris Ofr Velde, Andfind Mindrom, Even Meelgaard, Per Høyen, Rasmus Høyen, Olle Ugdahl, Joen Opdahl, och Morten Jønom.

Effterschr:ne Kongl. Mayst. breve och anden høy øvrigheds (Folio 19) beffahlinger blef allerunderdanigst och tilbørlig publicerit nemlig:

forordning om for budet paa alle slags Korn och seede wahris udførsel af Danmarch och Norge, Dat. Glüchstad d. 30 July Ao. 1700

forordninge om det sammis løs givelse, Dat. Glückstad den 16 July 1700

forordning om forbuditz løsgivelse paa huede och Rug til brende vin at brende Kiøbenhavn d. 7 sept. Ao 1700

Lieut Tønders Effterlatte Kieriste lod læse en bøxel Sedel paa 3,5 øre i Opdahl, Kongens gaard, som i langtid har legget øde, och formedelst huusenis forfald och forraadnelse er den bevilget hendis afdøde mand Lieut. Tønder foruden nogen bøxels betalling, med 3de aars frjhed for bøxel och landbehold, mens 1702 och fremdelis at suare fuld Rettighed, Dat. Uduig d. 3 July 1699, under fogden Sr. Niels Knudtzens haand och Zignette, findis approberit af hl. stifft befahlingsmand Kaas paa Thessli d. 11 jan 1700.

Maren Sl. Hl. Jørgen Willomsens lod læse sin bøxel Zedel paa en hans mensal gaard til Pastor Dom Kirchen itzige Pastor Magr. Bonsach tilhørende paa en gaard Kaldis Wigen, der udj er iche benefnt gaardens schyld, hun schal suare schatter och alle Rettigheder med widre Dat. Thrundh. d. 5 sept 1699 under magr. Bonsachs haand och Zignette.

Peder Størchersen Bartnes Elden lod læse sin bøxel Zedel paa et Spd 2 øre, Pastor til Beedstaden, hl. Albert jersing mensal gaard, givet i Kiendlese 3 rdr, Dat. Solberg Prestegrd. d. 11 oct. 1700.

Olle Tharaldsen Ersaas lod læse sin bøxel Zedel paa 1 øre 20 ml i Ersaas, Reens Closters gods, udgifuet af ombutzmanden Sr. Rasmus Krag, givet i Kiendelse 1 rdr, Dat Renmoe d. 13 sept 1700.

Olle Larsen Haltug, lod læse sin bøxel Zedel paa et Spand i Haltug Bache Closters godtz, udgivet af ombutzmanden Monsr. Anders Tønder, givet i Kiendelse 3 rdr, Dat. Ranom d. 5 octobr 1700.

Stigtschriveren Sr. Morten Wiom lod læse en schrift indeholdende om Krichens godtzis schouge til freliusning, at ingen dennem til upligt for hugger, Dat. Trondhiom d. 13 sept 1700.

Forige Stifftschriver Sr. Oluf Knudtzen Hammer lod fremlegge en Restantz ofuer Kirchens bønders Rettighed, och schatter som begieris af retten til rigtighed och bestaar i effterfølgende, Mindrom 1 Spd med bøxel, har legget øde, war brugt af sl. lieut. Wærner = 96, manden er død och widis iche huem betahler, Rester schat for 96 3 rdr, 2 s, er intet nu omstunder at beKomme, for 97: 4 rdr 1 ort 3 s, hl. Willadtz Capelan her paa stedet bekommet høet och suarer bem:te schatter, som hand nu erbød sig at betahle til den der Kand have fuldmagt dennem at annamme. for 98: 4 rdr 1 ort 3 s, betalt til Jens Mogensen, for 99: 5 rdr 17 s, er betalt til fogden Sr. Niels Knudtzen foruden 5 s som Rester – fogden foregav at hand iche har ført eller anteignet Stifftschriveren schatterne for 99, til nogen betaling, mens bonden vedholder, som derfor er quitterit. Gaarden har weret øde och brugt i trej aar af Biørn Olsen Mindrom, har ingen bøxel eller bevillings Zedel, Serg. Henrich Homnes Hyld Krevis for landschyld af 0,5 Spd 89, 90, 91 af 0,5 Spd aarlig er 4,5 rdr hand møtte iche. Soetberg Olle Krevis for Resterende landschyld til Hustad Kirche for 91: 1 rdr 1 ort 17 s, hand er fløt fra gaarden for Rom tid siden, Olle Kolberg beretter at der til war udlagt en Kaaber Kiel for samme Penge som siden er betalt, huor for hand wil wise quit. som nu iche war tilstede, Soetberg Michel, 1 øre 18 ml, schal Rester paa 90 och 91 aars landschyld 2 ort 9 s, folchene er bort død i armod och intet at beKomme, Hammer Enchen, 1 øre 12 ml, Rester landbehold for 90, 91 hun er gifft med Tøris Ofr Velde war iche stefnt. Neder Welde Sl. Jørgens arfuinger landschyld til Hustad Kirche af 1 øre for 5 aar til 97: 5 rdr schal were udlagt paa schifftet.

Monsr. Johan Helsing, der war interims foeget Ao. 97 Kom for Reten och til spurte almuen och laugrettet om der war schaaren nogle bord paa Follefos och Aasens Sauger i bem:te aar 97, blef suaret af laugrettet och (Folio 20) meenige almue, at der ingen bord war schaaren paa disse tuende benefnte Sauger Ao. 97, mens war nedlagt och øde huor effter Helsing war begierende et uvilligt tingswidne.

Kongl. Maysts foeget war begierende tingswidne, wed schatternis och Rettighedernis oppebørsel, om allerhøyst bem:te hans Kongl. gaarder her udj tinglauget, der udj indeverende aar findis øde och forarmet, saa der af de fulde rettigheder iche Kand beKommis, och er af effterschr:ne beschaffenhed – nemlig; Øvne Olle 1 øre 6 ml, er bevilget paa frjhed, formedelst gaardens ødeleggende och slette biugning paa trende aar frj for alle udgiffter, effter bevillings Zedels indhold, som schal were approberit af Welbe. hl Stifft befahlingsmand Kaas afgaar = 3 rdr 22 1/3 s, Lunde 1 øre, legger øde och brugis af en forarmet Enche for 1 rdr, afgaar = 1 rdr 2 ort 6 s, Opdahl schylder 1 Spd. 12 ml, Er bevilget Lieut. Tønder paa trende aars frjhed for landschyld leding och landbehold effter bøxel Zedels indhold som er approberit af welbaarne hl. Stifftamtmand Kaas, afgaar – 3 rdr 21 1/3 s, Thessem øde, schylder 5 øre 12 m, er brugt til Gersitz afling til lottis er falden paa Kongens andeel 8te les høe à 1 ort er 2 rdr, saaet 4 Melling agger ``a i leje 1 ort er 1 rdr tilsammen 3 rdr afgaar = 9 rdr 1 ort 5 1/3 s, Inderberg øde, schylder 1 Spd 2 øre, Er bevilget af fougden til den høystbiudende, for medelst ingen der til bøxel eller brug har villet antage, for = 6 rdr, afgaar = 5 rdr 2 ort 10 2/3 s, Bartnes er bevilget Lars Tomesen nerverende aar for 2 rdr hafuer i nogen aar legget øde, afgaar 1 ort 16 s. Nortug schylder 1 Spd, er bevilget af fougden til den højstbiudende, for 3 rdr, afgaar ) 4 rdr 2 ort 20 s, Gulling schylder 2 2/3 Spd 15 ml, som fougden iligemaade formedelst dis ødeleggende i mange aar, har bevilget til brugs for 5,5 rdr, afgaar = 10 rdr 1 ort 4 s, Benom schylder 1,5 Spd har som de fleere i mange aar legget øde och indverende aar er bevilget af fougden til brugs for = 3 rdr, afgaar 7 rdr 1 ort 16 s, Røeseg = 2 Spd 2 ml, Er bevilged paa 6 aars frjhed, for gaarden i mange aar har legget øde, och fast under fæfod, effter bevillings Zedel af welb:te hl. Stifftamtmand Kaas approberit, for alle Rettigheder afgaar 11 rdr 3 ort 12 s. Bøygde lensmanden med laugrettet och meenige almue, bevidnet och tilstod at ovenschr:ne sig saaledis i sandhed forholder, huor effter Kongl. Maysts foeget af Retten under forseigling begierte et uvilligt tingsvidne, det hannem iche Kunde negtis.

Paa samme tid blef offentlig ud bøden til ermelte øde gaarder, som forhen iche er taget i feste, om nogen dennem paa nogen wilkor wille antage,d e sig der til betidentlig wille anmelde.

En Kongl. Maysts gaard Waade er affeldet, effter passerte forretnings indhold = 4 øre afgaar = 10 rdr. Landsem øde, schylder 2 Spd 2 øre 12 ml, er brugt for 4,5 rdr, saasom der ingen effter høgere bud den har willet antage, af gaar = 14 rdr 2 ort, Kongl. Mayst. foeget lod forfatte en Restantz for nerverende aar, ofr huis en huer i dette tinglaug er belfuen schyldig som Specialiter under Rettens forseigling blef givet beschrevet dis Summa = 270 rdr 2 ort 13 s.

Anno 1700 den 15 octobr blef holdet ordinarie ting Paa Mediaas seedvanlig tingsted, ofr verende Kongl. Mayst. foeget Sr. (Rasmus Høg strøket over) Niels Knudtzen, med effterschr:ne otte laugrettis mend, Størcher Jørstad, Baar Joensen Jørstad, Niels Wegset, Andor Jørstad, Ingbret, Hans och Abraham Findaas, och Erich Hammer.

Alle allerhøyst ommelte Kongl. forordninger, blef allerunderdanigst for meenige almue publiserit. Iligemaade blef lest Joen Joensen Kolber øvnis schiøde paa 1 øres leje i Kolver øvne, uden bøxel, huilchen hand som nermest oddel berettiget har indløst af Sine Sødschende och med arvinger, sin Søster Karen Joensdaatter, gifft (folio 21) med Ifr Gunnersen paa Findsaas 8 mlaug, samt af sin broder søn Ingbrit Erichsen, 16 mlaug givet dennem for huer marchlaug En halv Rixdl. Er Stadfestet, under Ingbrit Findsaasis Zignette, och til Witterlighed af Einder Schafland och Peder Monom, Dat. Mediaas tingstue den 15 octobd. 1700.

Olle Poelsen Leerbachen i Nørre Findlie, lod læse sin bøxel Zedel, paa en Ringe nye Rydnings Plads der sammesteds, Kaldis Leerbachen schylder Sex mlaug, brugis for Græsleje, betalt bøxlen effter loven til Kongl. Mayst. foeg. Sr. Niels Knudtzen, bøxel Zedeln udgivet under fougdens haand, Paa Mediaas tingstue den 28 Juny Ao. 1700.

Kongl. Mayst. foeget begierte tingswidne om effterschr:ne gaarder paa Snaasen som wed affelding er passerit, effter derom udstedde forretnings widre formeld, nemlig; Hammer = 2 øre, afgaar paa schatterne = 2 rdr 3 ort 13 s, Seem ½ Spd, der for afgaar 3 rdr 12 s, Støfren – 1 øre afgaar 1 rdr 1 ort 18 2/3 s, Berig Baar 1 øre, afgaar 2 rdr 1 ort 5 1/3 s, Berig Lars 1 øre iligemaade = 2 rdr 1 ort 5 1/3 s, Gravbrodt 2 øre, afgaar 3 rdr 5 1/3 s, Mediaas Enchen 1 øre afgaar = 1 rdr 1 ort 2 2/3 s, Mediaas Friderich 0,5 øre afgaar 1 rdr 1 ort 2 2/3 s, Mediaas Olle 1 øre, afgaar 2 rdr 2 ort 5 1/3 s, dette forholder sig saaledis Effter ergangne forretningers indhold som under rettens for Zeigling er given beschrevet.

Blef under rettens forseigling forfattet en Rigtig Restantz ofr huis almuen udj dette tinglaug, til Dato, for nerverende aar udj Kongl. Schatter Resterer dis Summa opløbende til 0 70 rdr 1 ort 11 s, Monsr. Johan Helsing havde wed bøygde lensmanden ladet indwarsle Lars Berg, formedelst hand wed tiendens Leverantze paa SteenKier, iche leverede fuldKommen maal, som hand havde annammet, Item for døgtig tiende ostis ydelse, dislegesten for øvende usømmelig adfærd ved tiendens leverantze paa SteenKier, hand møtte iche, berettis at were suag, bøygdelensmand Anders Breede beretter at hand er lovlig stfnt af Ingbret Berg och Erich Nagelhuus, som nu iche war tilstede at afhiemle deris warsel, sagen opsettis til neste ting, da hand effter nye och loulig warsel, foreleggis at møde och suare, under adfærd effter loven.

Ingbret Ingbresen Aasvold, Kom for Retten, paa sin broderdaatter Zirj Arnsdaatters wegne, som hafde ladet lovlig ind Kalde Erich och Evind Nagelhuus, formedelst et huusmands pladts paa deris lejemaal, som Kongen tilhører, och er opRyddet for Rom tid siden af Olle Joensen Jampt, som den beboede i Sex aar, och som hand fløttet derfra och drog til Jempteland, gav Nagelhuus opsiddere den tid Niels Larsen nu paa Wexet och Olle Olsen bem:te Jampt = 3 rdr, der effter Kom Arn Ingbritsen ind paa samme platz effter bem:te lejlendingers tilladelse, och gav hand dennem aarlig = 6 ort, i 9 aar tid de boede paa gaarden, siden Eirch och Evind Kom paa gaarden, har hand iligemaade givet til dennem aarlig = 6 ort, paa 6 aars tid, Ingbret Ingbretsen paa sin myndlings wegne meente, at Arns børn bør niude en liden wederlag for den Rydning och arbejde, paa samme platz er anvendt och ophugget af øde march, til 2 rdr. Erich och Evind Nagelhuus paastod at de huuse som er biugt bør leveris Aabodtzfrj, naar de schal suare afgang. Blef saaledis givet til afscheed.

Denne sag Kand iche herpaa stedet afhandlis, mens bør Komme til schiøn och grandschning paa aastedet, at baade gaarden Nagelhuus, den omtuistede platz, Kand tagis i øyensiunlig besigtelse, at der kand schiønis huor vit gaarden der wed er forbedret, med Widre effter lantzloven.

Olle Ingbritsen Jørstad Kom for Retten och gav til Kiende at hand er nermest oddels berettiget til 12 mlaug oddels gods med bøxel udj Bruuold som Syfr beber, som hand agter tilKommende waar at tilfløtte, Syfr war iche til stede, ej heller lovlig stefnt.

Til rettens betiening i tilstundende aar opnefnis effterschr:ne otte laugrettis mend Michel Hammer, Thoste Østvigen, OlleLangnes, Niels Wexet, Jachob Wexet, Syfr Bruvold, Per Bruvold och Ingbret Moen.

Anno 1700 Mandagen den 18 octobr blef holdet ordinarie schatte och sageting paa Berg i Stoedtz tinglaug, ofrverende Kongl. Mayst. foeget Sr. Niels Knudtzen, med effterschr:ne otte laugrettis (Folio 22) mend, Thøris Kløfgaard, Olle Hegge, Olle Søfr, Baar Søfr, Poel Øxnes, Erich Øxnes, Størcher Borgen och Thomas Nastad.

Kongl. Maysts. allernaadigste forordninger er her ligesom Paa forige tingsteder allerunderdanigst lest och for Kynt med wider andre brefue der ommeldende, udj almindelighed.

Hl. Christopher Hersleb Sogne Prest til Stoeds gield, lod læse et sin schiøde paa en gaard Binde leggende paa Stod, paa fire øre 1,5 mlaug, udgivet af Sl. Hl. Steens arvinger, udj gaarden Binde med bøxel, Item 2 øre 6 ml udj Løb uden bøxel, Dat. Binde d. 25 Juny Ao 1700. under wedkommendis hender och Zigneter.

Iffuer Joensen Grøtom lod læse sin schiøde paa en halv øris leje sig och sine medsødschende tilfalden udj hans lejede gaard Grøtum, uden bøxel, nemlig af Christopher Grøtum Kiøbt trej marchlaug for 1 rdr, och Malen Joensdaatter en søsterlod – 3 ml, iligemaade for 1 rdr, Dat. Berg tingstue den 30 Juny Ao 1700 under Christopher Olsen Grøtums Zignete med til witterlighed tuende dannemend af laugrettet, Størcher Borgen och Thøris Kløvgaard.

Olle Ingbritsen Dyrstad war af bøygde lensmanden indstefnt, for medelst hand er beschyldet af et quindfolch som i løsagtighed har aflet barn, och hans som en Egtemand har hafft legomlig omgiengelse i løsagtighed med hende, quindfolchet And Rasmusdaatter war tilstede och fraggar at Olle Ingebritsen iche har hafft legomlig omgiengelse med hende, hun er at ansee som et taabelig mennische, der nu beKiender det nu et andet saa hendis ord iche staar til troende.

Kongl. Maysts. foeget wed schatternis oppebørsel, war begierende et uvilligt tingsvidne om Kongl. Maysts. øde och forarmet godtz her udj ting lauget, huor af de fulde Rettigheder iche har weret at beKomme for indeverende aar – nemlig Aal Johan Michelsen schylder 5 øre 1 ml der er bevilget af fougden frj for landschyld och landbehold Paa trende aar til 1702, afgaar der ved 3 rdr 3 ort 16 s, Gierstad schylder 3 Spd 1 øre 4 ml, er bevilget Henrich Olsen paa frjhed til mand schrife 1705, afgaar = 19 rdr 1 ort 8 s, Knæ schylder 2,5 Spd, øde er, bevilget til høystbiudende for 6 rdr som Hl. Jeremias blef tilsted, afgaar 12 rdr 2 ort 8 s, Aasom schylder 2 Spd, er bevilget.

Morten Ingbritsen paa fem aar frjhed for alle Kongl. udgiffter til Ao. 1705, effter fougdens bøxel Zedeln som beroer paa Hl. Stifftbefalingsmandz approbation, Dat. d. 23 Jan. 1700. afgaar 13 rdr 2 ort, Knæ schylder 2,5 Spd, er bevilged paa frjhed Effter bøxel Zedels udvisning til 1701 aars udgang for alle rettigheder, afgaar 18 rdr 2 ort 8 s. Udgaard, legger øde schylder 0,5 Spd, brugis for 6 ort, afgaar 1 rd 1 ort 8 s, Wester Oxaas 3 Spd, Er bevilget til brugs for 7 rdr i afgifft saasom den i mange aar har ligget øde, afgaar = 9 rdr 22 s, Thiltnes schylder 4 øre, er bevilget paa Hl. Stiffbefahlingsmands approbation paa 4 øre, er bevilget paa hl. Stifftbefahlingsmands approbation paa 4 aars frj for landschyld leding och landbehold indtil 1704, afgaar = 5 rdr 19 s, Iligemaade war begiert at antegines de gaarder som wed affelding er scheet effter lovlig forretnings indhold til aftag saasom Østbye proprietarie godtz 3,5 øre, til afgang = 4 rdr 3 ort 9 s, Flechstad geistlig godtz, 3,5 øre, afgaar 5 rdr 1 ort 4 s, bøygde lensmand Jachob Bye med laugrettet och tilstede verende almue bevidnet at saaledis i sandhed befindis.

Udj til Kommende aar blef til Rettens betiening opnefnt effter mandtallet, nemlig Ingbret Braset, Erich Nordahl, Olle Nordahl, Olle Noem, Suend Øvenvold, Olle Nold, Erich Lj och Oden Schouge.

Anno 1700 thorsdagen den 21 octobr blef holdet ordinarie thing Paa Aalberg i Sparboe tingl. ofr verende Kongl. Maysts foeget Sr. Niels Knudtzen, med effter schr:ne otte laugrettis mend, nemlig Jachob Østeraas, Thor Brechen, Erich Wist, Endre Wist, joen Lejen, Olle Grindberg, Olle Trane och Christopher Schierffe.

Aller høyst bemelte Kongl. forordninger, med andre breve fol. 19 ommeldt, blev her som paa forige tingsteder liudelig lest och publicerit.

Christopher Olsen lod publicere sin bøxel Zedel paa en Dragun quarteer kaldis Frøset, schylder = 3 Spd 1 øre, som paa nogle aars tid haver weret øde leggende, paa huise och gierder noget forfalden, som den hannem foruden nogen bøxels udgifft er festet, under bogholderen Sr. Jørgen Pedersens haand och (Folio 23) Zignete Dat. Thrundhiem den 6 May 1700. Anvist och approberit af Coputationen, paa Kongs gaarden udj Thrundhiem, den 8 may 1700, af Ifuer von Ahn, M. Leegardt och Cornelius Grifler.

Jens Andersen lod læse sin bøxel Zedel paa et Spand 1 øre 22 ml udj den Bache Closters gaard Waadahlen, givet i Kiendelse 10 rdr til forwalteren ofr samme gods, monsr. Anders Tønder, under hans haand och Zignet Dat. Waadahlen d. 24 July Ao. 1700 Olle Olsen Storbierchen lod læse sin bøxel Zedel paa 1 Spd 1 øre udj den Bache Closters gaard Storbierchen, givet i Kiendelse 8 Rdr til forwalteren Sr. Anders Tønder, under hans haand och Zignete, Dat. Storbierchen d. 23 July 1700.

Hl. Niels Larsen Lund, Gudtzords med tiener her i Prestegieldet, war tilstede paa tinget, och Spurte om nogen havde fuldmagt ofr Kirchens gods at bortleje, huor af en øde gaard, Kaldis Tholdberg eller Nordgaard schylder 2 Spd, der har legget øde paa 20 aars tid och der ofr, huusene och gierder aldelis forraadnet, hand biuder deraf udj tilkommende aar udj alt = 6 rdr som hand begierte udj protocollen maatte indtegnis.

Monsr. Johan Helsing Kom for Retten och anviste en warsels Zedel, til monsr. Anders Tønder, forpagter over Bache Closters godtz, for landschyld af 1 2/3 Spd i den gaard Hegstad i Sparboe, som Bache Closter er bøxel Raadig, och Monsr. Helsing der udj lodejende som forbemelt, huor for hand meener den bøxlende effter loven, bør betahle hannem den landschyld af den lod hand der udj er ejende, effter loven, Stefnings Sedelen er Dat. Thr. d. 6 sept. Ao 1700. findis paa schreven af Raadstue tienierne i Thrundhiem, Suend Bersagger och Claus Ribber at were louglig for Kynt udj Anders Tønders absentz paa hans gaard Ranom for hans tieniste folch, och Copie dr av leverit, Saasom Monsr. Anders Tønder iche møder for denne Ret, der iche er hans rette Werneting, saa henfindis denne søgning til hans rette foro, och da gaais derom effter loven med før.

Monsr. Hans Zejerstad, Capit. De Armis ved det Sparboesche Dragoner Compagnie, fremstillet sig for Retten, och effter bogholderen r. Jørgen Pedersen fuldmagt och begiering hafde indwarslet effterschr:ne for Sigt och Sagefald paa Dragun quarteerne her i tinglauget, nemlig

Joen Hafstad for Slagsmaale med Dragun Poel Larsen Bruum, passerit nest afvigte Lefangers marchet paa Biertnes i Werdahlen, Joen møtte och beretter at hand er forligt med sin Contra Part, som nu iche war tilstede, Er ellers en fattig mand der lidet er ejende, naar rettighederne er betalt, da efftersom Ingen Widner herom føris, och Parterne er forligt, Kand denne gang ej widre her wed giøris.

Evind Bruum war indstefn for hand schal have begaaet nogen u sømmelig slagsmaal med sin tiener Lars Pedersen. De war begge for retten, Lars Pedersen beretter at hand er forligt med Evind Bruum om sin prætention, dette schal were passerit i forløben Sommer wed st. Hans tider udj Evind Bruums huus en sødnags afften, da de ved druchen schab Kom i Ueenighed, formedelst Evind siuntis at Lars Tiener vilde søge effter quindfolch och tieniste tøser i sit huus, och andrettet hand paa et lofft huor der laae tuende tøeser, och tog hanem wed haaret, tieneren igien, tog med begge hender i sin hosbonds haar, huorpaa hosbonden fattede hannem i hans gemagt, och laae hand der af uferdig imod 3 uger, Er nu ellers Fridsch och wel til pas, beretter oc at were forligt med Evind Bruum, om den sag, saa hand der intet ancher. (Folio 24) Capit Armie paastod at Kongen bør sin sigt effter loven.

Jonas Salmager Dragun war indstefnt for løs lejermaal med en huusmands Egte quinde, ved nafn Elj Pers daatter, pass. Anno 96, hun møtte och Bekiender sin forseelse, hafr aldeelis intet at bøde med, hun er tilKient at straffis med fengsel paa Kroppen

Maria Torchildsdaatter, for løs lejermaal med Per Olsen, pass. paa en Dragun quarteer, Kirchheining, denne Per Olsen widis iche huor er at findis, er en løsgienger och har ingen boepel her paa stedet. Quindfolchet ligger i barselseng

Berit Thørisdaatter for løs lejermaal med Mons Trommeslager, hand har udstaaet sin straf ved den militaire Ret, hun er tilforn besovet for ungefehr 12 aar siden, gaar i bøygden och betler med barnet paa armen, och har intet i bøder at udgive. Hun er tildømt effter loven at straffis med fengsel paa Kroppen.

Sirj Erichsdaatter for løs lejermaal med Rasmus Leeom, hun møtte iche. Rasmus Lenom møtte for retten och Kand iche fragaae sin forseelse, pass. for toe aars tid siden, nu er hand gifft och beboer en Dragon quarteer Leenom, hand beklager at hans formue er Ringe, siddende i Stor schyld och gield, hand afsonede effter sin formue for Retten med Sex Rixdl. med forderligste at betahle.

Anne Nielsdaatter, for løslejermaal med Soldat Jens Nielsen, hun møtte och har intet at bøde med, hun bør effter loven at straffis paa Kroppen.

Forige Kongl. Maysts. foeget Sr. Rasmus Høg Kom for retten och effter lovlig warsel frem Kaldte Olle Olsen Neder Landstad, for noget arvegods, Paa Sl. Hl. Nathanoels datter paa Ytterøen Lisbets wegne, och hende tilhørende, hos hannem at dito Høg ned sat, nemlig en hest wurderit for 5 rdr och 2de Kiør à 2,5 rdr er 5 rdr, Er tilsammen = 10 rdr med 14 aars Rente, derpaa er betalt med 2de smaa Sølv scheede = 2,5 rdr bonden møtte och beretter at Capitalen er iche meere end 8te Rixdl. Rasmus Høg beretter at det war 10 rdr hand første gang bekom, udj de wahre som for er medt, huor paa er betalt med 2de sølv scheede 2,5 rdr, Rester 7,5 rdr, foruden Renten, Mens saasom Olle Landstad er en fattig mand, och uformuende effter lod Rasmus Høg Renten och begierte dom paa Capitalen, med procecsens om Kostning.

blef saaledis afsagt:

Effterdj Olle Olsen Landstad iche Kand fragaae hand io har annammet en hest och tuende Kiør, Listbeth Nathanaelsdaatters arvelod, for 14 aar siden, och Sr. Rasmus Høg paa Møndlingens wegne, formedelst bondens slette tilstand, effterlader saa mange aars Rente, Da bør hand at betahle det Resterende paa Capitalen, nemlig = 7,5 rdr inden 15 dage effter loven, under søgning i hans boe och midler wed nam och wurdering med processens om Kostning = 5 ort.

Dagen nest effter den 22 octobr. blef retten paa dito tingsted atter betient, och blef imellom Evind Bruum och hans tieniste dreng, Peder Larsen, saaledis dømt och afsagt:

Saasom loven i den 6te bogs 5 art. 5 Capit: tillader at en hosbund maa Refse sine børn och tuende med Kiep eller Wond, och Evind Bruums tiener har begaaet en forseelse, der udj at søge det sted, huor tieniste (Folio 25) quindfolchen om afftenen hafde lagt sig, huilchet hand som en hosbond, iche burde tilstede, Saa Kand iche schiønnis Evind Bruum har giort sin tiener nogen uret, heldst effterdj tieneren, Effter egen tilstaaelse, iche er beschadiget paa sin helbred.

Monsr. Johan Helsing Erstediget for Retten och hafde ladet atter indwarsle, Dragun Olle Olsen Langlj for Resterende landschyld af hans brugende gaard huor udj Bartholomæi præbends er lodejende toe øre, som Stifftambstuen hidindtil har nødt, och itzige Stifftamtschriver, Wel Edle Erich Madtzen approberger, Resterende fra Ao.93 – Joen Langlj møtte och beretter at den schrift hand hafde fra Deputationen, Er indleveret til Monsr. Tron Pedersen paa Mære, som schal have belovet at anvise den for Hl. Stifftamtschriver, den hand iche igien har bekommet, hand beder om Delation til neste ting,

blef denne gang givet til afscheed,

I huorvel Dragon Olle Olsen burte lenge tilforn at have draget omsorg, at erholde en endelig suar, paa hans indgivne Suppl. dog Paa det hand iche schal beklage sig med rettens for hastig ofriling, er sagen optagen til Endelig dom til Neste ting.

Kongl. Maysts. foeget ved schatternis opførsel, begierte tingsVidne om effterschr:ne gaarder her i tinglauget, som indwerende aar har legget øde, eller weret brugt for afgifft, huis tilstand sig saaledis forholder, som Effterfølger, Fischenes, schylder 4 øre 2 ml, Er bevilget Niels Bendizsen paa fire aars frjhed fra 99 at regne, effter bevillings Zedels indhold, som beroer paa Hl. Stifftamtmands approbation, afgaar = 10 rdr 1 ort 23 1/3 s. Hofstad schylder 5 øre har i mange aar legget øde, for nerverende af fougden bevilget til brugs, til høyst biudende, nemlig Joen Birchen den halve Part for 4 rdr 1 ort och Thomes Olsen den anden halve Part for = 5 rdr, afgaar 5 rdr 1 ort 11 s. Hegstad schylder = 3,5 øre, legger øde, Er bevilget Stefen Holde och Joen Myrsloe til brugs for 6 rdr, afgaar 4 rdr 1 ort 23 s. Solberg 1 Spd 16 m, Er bevilget Olle Larsen til brugs nerverende aar for 4,5 rdr som høystbiudende, afgaar 4 rdr 1 ort 21 2/3 s, ibm = 3,5, Er bevilget Joen Luchlet nerverende aar for 4 rdr, afgaar = 5 rdr 3 ort 22 2/3 s, Kabstad øde, schylder 1 øre 8 mlaug, er bevilget Gresleje i afgifft, 5 ort, afgaar 2 rdr 1 ort 18 s, Walchstad = 0,5 øre, bevilget itzige aar Jachob Østeraas for 4 rdr 1 ort 3 s, afgaar 3 rdr 18 2/3 s, Berstad = 2,5 øre er stlaget til lottis af en Enche och indaflet høe paa den halve Part 7 les à 18 s. Kaaberg = 4 øre, Er bevilget Peder Sønnich til brugs for 8 rdr, afgaar = 3 rdr 3 ort 13 1/3 s, som høystbiudende, Lorvig schylder 8 øre 118 ml, beboes af Mons Olsen, som frasagde sig paa forleden høste ting, och maatte fougden, paa gaarden ej schulle legge øde, bevilge hannem den for afgifft 16 rdr 1 ort 14 s, afgaar = 6 rdr, Kaalset 1 Spd, legger øde Er nerverende aar bevilget Andor Joensen for = 3 rdr gresleje afgaar = 5 rdr 8 s, Holum = 1 øre 4 ml, er bevilget Endre Wist som høyst biudende for = 2 rdr afgaar 1 rdr 2 ort 8 s, Holum 1 Spd, laaet øde er bevilget Joen Persen paa trej aars frjhed for 96 aar at reigne, for afgifft, aarlig 4 rdr 2 ort, afgaar = 4 rdr 8 s, Hougom 1,5 Spd, øde, Er bevilget fendrich Machense for = 6 rdr, Wecher schylder 7,5 øre en forarmet Ence, ber(?) iche formaar at suare meere 12 rdr, afgaar 9 rdr 1 ort 4 s, Iligemaade w paarobt effterschr:ne (Folio 26) gaarder som wed affeldning er afgaaet, Effter derom udstede forretningers indhold, nemlig Sietne affeldet 1,5 Spd, afgaar = 9 rdr 3 ort 8 s, Gieldvold 0,5 øre, afgaas 1 rdr 2 ort 1 5/7 s, Bøygde lensmand med laugrettet och tilstede werende almue bevidnet at forschr:ne gaarder er af tilstand, som for er melt.

Kong Mayst. foeget lod forfatte en Rigtig Restantz under rettens for Sejgling, ofr huis hos almuen her i tinglauget for indeverende aar, med Resterer paa Kongl. Schatter och Rettigheder, dis Summa = 417 rdr 3 ort 14 ¼ s.

Anno 1700 den 25 octobo blef holdet ordinarie høste ting paa Saxhoug paa Inderøen, med almuen af sanne tinglaug, ofrwerende Kongl. Maysts foeget Sr. Niels Knudtzen, med effterschr:ne otte laugrettis mens, Jachob Stoche, Niels Wang, Niels Klep, Abraham Farboe, Per Klep, Thøris Rostadøvne, Lars Halde och Syfr Undersagger.

Alle forommelte forordninger blef underdanigst publ. Iligemaade Stifftschrifueren monsr. Morten Wioms schrifflig forbud och fredliusning ofr Kirchernis schouge, Dat.d. 13 Sept. Anno 1700.

Magr. Niels Juel Diaconus til Thrundhiems dom Kirche lod læse et Indtrument eller bøxel Zedel paa en deel Bache Closters schouge, Saasom Øssedahl, Fiines, Yttermolden, och InderMolden, under Thaugstad Saug, som hand har Kiøbt, hafuer af hand i første feste har givet= 6 rdr och aarlig i schougleje 1 rdr Bache Closters godtzis forwalter, Dat. Thr. d. 13 July AO. 1700 under Andreas Tønders haand och Zignete.

Oluf Olufsen Berg, lod læse sin bøxel Zedel paa fire øre 6 mlaug i Berg Brostrop Rimholt Ifrsen tilhørende udj fædrene arv, givet i bøxel, formedelst gaardens brøst fældighed = 6 rdr Dat. Quistad d. 19 Sept Ao 1700.

Morten Hansen lod læse sin bøxel Zedel paa en gaard Reiten schylder toe øris leje, nu omstunden Hl. Cancelie Raas Rosenwinge tilhørende, udgivet af Kongl. Maysts. foeget Sr. Niels Knudtzen, med frjhed paa fire aar, for landschyld, leding och landbehold til den 1 Jan 1704, saasom gaarden laae øde och war forfalden, Dat. d. 11 Jan. 1700. For Resten war af bøygde lensmanden effter fougdens ordre indstefnt Niels och Olle Grønisbys for Slagsmaal udj Oluf Byes huus pass. udj en Prestehenting pass. nest forleden høst Ao. 99, Olle beretter at Niels ofrfalt hannem i sit eget huus, schuede hannem ofr ende och Klønede hannem i ansigtet, saa blodet gich ud, Niels Bye beretter at Olle gaf hannem en Slag under øret, først, och iche wed ejgentlig huor wider tilgich, de Refererer sig paa begge sider til de der samme tid verende widnisbyrd, nemlig Gabriel Aalberg och Elias i Sundneschaven, Item Ingbret Olsen huusmand, de beretter eller at have af sohnet med Presten Hl. Jachob och givet hannem huer = 3 ort, da som disse widnisbyrd nu iche er indstefnt, Saa beroer sagen til neste ting, inden huilchen tid, widnerne indKaldis om dessen adfærd, at giøre opliusning, til Widre Rettens schiøn och Kiendelse.

Capit. de Armis Hans Sejerstad, hafde ladet indstefne effterschr:ne for løs lejermaal paa Dragun quarteer, nemlig Hans Christensen Fossom for tilig sammenleje med sin nu havende hustrue Sara Andersdaatter, hand møtte iche. Joen huusmand i Sundnes holmen Soldat, for for tilig sammenleje med hans hustrue, møtte iche, Olle Olsen huusmand paa Kolstad? grund, Dragun quarteer war indstefnt for løslejermaal i hans Egte schab med et quindfolch, som er dømt til kagen, pass. paa en Kongl. Maysts. gaard Lyngstad, hand møtte for Retten och Kand iche forgaae sin forseelse, Thj bør hand (Folio 27) Effter lands loven i den 6te bogs 13 Capit. 25 Artich. at straffes paa hans yderste formue.

Anne Andersdaatter Enche koene effter Gunner Leeren, for løs lejermaal med Oluf Isaachsen, Dragun, pass. paa Bulling, hun møtte for retten och havet et lidet barn paa armen, ejer for Resten intet, hun er effter lovens tilhold, dømt at straffis med fengsel paa Kroppen.

Disse for hen melte Hans Christensen Fossom och Joen huusmands quinde, som nu iche møtte, foreleggis laugdag til Neste ting at møde och suare til sagen, effter nye och lovlig warsel.

Frem Kom for Retten et quindfolch nu tilholdende i Schongen i en huusmands paa Salthammers wold, ved nafn Marit Joensdaatter, som gav beklagelig til Kiende, at en huusmand paa en Bache Closters gaard paa Røren, wed nafn Niels Wigen, schal hafue i hendis fraverelse talt nogle usømmelig ord om hende och sagt hun war baade en hore och en tasche, Niels Wigen war for Retten och fragaar samme ord, och om noget saaledis er hendet, er det scheet i druchenschab, hand Erchlerede hende for retten at hand for sin Person intet wiste andet med hende, end det som erligt, Er, huorfor hand effter lovens tilhold findis Sagisløs hrein, - naar hand betahler i om Kostning 1 rdr.

Dagen nest effter d. 25 octobr. blef retten atter betient paa Saxhoug tingsted, huor præsenterit for Retten Johan Hansen Helsing, som til spurde i særdelighed bonde lensmand Clemedt Dahl, saa och meenige almue udj Werrens Annex, om dennem witterligt er, nogen Saugbord paa Thangstad Saug i bem:te Annex at were schaaren, det aar 1697 som och huo samme saug er tilhørende, paa huis grund samme Saugsted er bestaaende, och udj huis schoug timmeret der til tagis, huor til lensmanden samt Jachob Molden och Arn Selset widnet at samme saug er i mange aar bleven øde leggende, och ingen bord derpaa huerchen Ao 97 Eller de foregaaende i mange aar, derpaa er bleven schaaren, indtil Ao 98, da den først af Magr. Niels Juel, och Anders Tønder er optaget och Kommen i brug, etc. 99. Saugen er paa Bache Closters grund bestaaende, dog enden af domstochen, legger paa Kirchens gaard Vangstad grund, och tømmeret tages meesten deel i Bache Closters schouge. Huor om bem:te Johan Helsing, Rettens sandferdig tingsvidne war begierende, huilchet hannem iche Kunde negtis.

Frem Kom for retten Madtz Jensen boende ved Strømmen, her udj gieldet, beklagende sig huor ledis hand af Johan Hansen Helsinge blifr søgt for Consumption 8 rdr 40 s, for Anno 1697, da Johan Helsing bem:te Inderøens fougderj betiente, huor ved hand ingen Næring eller brug haver, huor ved hand sig udj sin høye alder med høyaldrende Koene Kand ernære, saa der som hand atter saaledis med Ecvution paa burdis med denne paa fordrende schat, ligesom foregaaende aar 96, da nød hand effterdags ingen Assistentz udj sin ringe næring, som alleene er med 4 s øl at udtappe, Mens møtte i sin høye alder tilbede sig sin ophold, da hand dog i forige tider har veret en god schatte borger och Kiemner i Thrd. Bye, huilchet hand for sin alderdom och w formuenhet, maatte forlade, Begierte der for Attes och widnisbyrd af retten, om det sig iche saaledis forholder, da bevidnet bøygde lensmanden och samtlig almue, som weed Madtz Jensens tilstand, at det sig saaledis forholder som udsagt her ilforn, och som hand boer udj et lide huus, da haver hand lidet at nære sig af, end mindre at gifue Saadan høy schat for,huor (Folio 28) ved hand udj sin och hustruis alderdom Kunde leve.

Reens Closters godsis forpagter Sr. Rasmus Krags fuldmegtig tiener Niels Godschesen, Kom for retten, och hafde ladet indwarsle effterschr:ne nemlig Peder Jensen huusmand paa Følstad for tilig sammenleje md sin nu Egtet quinde, Lars Følstad møtte paa hans vegne och beretter, at lejermaalet er passerit paa Boemset som er geistlig gods, end dog Peder Joensen den tid tiente paa en Reens Closters gaard Stafren, for 9 aars tid siden, Niels Godschesen meente at hand for sin Person, med sine bøder er sag falden til Reens Closter, - huor udj er saaledis dømt och afsagt:

Effterdj lejermaalet er passerit paa en geistlig gaard Bolemset, saa bør bøderne hans Kongl. Mayst at were heimfalden.

Item hafde bem:te Niels Godschesen ladet for retten effter lovlig warsel indKalde Sergeant ved Reserven Joen Schreder Dahl, for grundleje af hans i boende huse paa Refdahls gaards grund i Werrens Annex, for Ao 96, 97, 98 och 99: aarlig 1 ort 8 s er 1 rdr 1 ort 8 s. Joen møtte for Retten och beretter at hand aarlig betahler alle giør de om lejd til bonden paa huis lejemaal hand boer, som de er foreenet om, och intet niuder hand widre en den grund i fieren, som hans huuse staar paa. Niels Godschesen begierte dom til betahling Paa sin Principals wegne, bonden Lars Refdahl meente at Serg. som en huusmand bør suare sig den ringe werdj der af Kand Komme, saasom hand for bøxlet sin gaard med lotter under, och deraf suarer aarlig sin rettighed, her udj saaledis dømt och afsagt,

Saa som Kongl. Maysts allernaadigste udgangne schatte forordning formelder, at huusmend som boer paa lejlending grund huor af lejlending schatter och schylder, schal Komme hannem til hielp udj huis hand udj de tilfelde bør udgive. Saa sees iche Sr. Rasmus Krag Kand have nogen billighed at oppberge noget af samme huusmands grundleje, mens det at tilhøre lejlendingen, som beretter derfor at niude aarlig trej dags arbejde.

Oluf Suarve war iligemaade indKaldet for Resterende landschyld til Reens Closter for 98: 5 ort 8 s, for 99 2 rdr. Sagen war paa nest afvigte Sommertind, effter protocol, formelding Supra fol. 17, for Retten, da Olle Dragon Paa Suarve berettet at wille til dette ting afbevise samme fordring, och hand dog nu iche møder, da begierte fuldmegtigen dom til betaling effter loven.

blef saaledis givet til afscheed,

Paa det Olle Suarve iche schal have aarsag at beklage sig hand med retten for hastig ofrilis, saa endelig foreleggis hannem til neste Waarting at møde och afbevise samme Krav, saa fremt der schal iche schee Endelig dom, effter loven.

Zacharias Grandhoug, Reens Closters bonde, Krevis for 97: 2 orrt 11 s, for 98 schat och leding 3 rdr 1 ort 10 s, Zacharias møtte och fremviste sin bog huor af befindis at gielden er Rigtig, thj til dømmis hand at betahle bemelte 3 rdr 3 ort 21 s inden 15 dage effter loven, under søgning i hans boe effter lovens maade.

Peder Røemolden søgis forgield effter fol. Supra 17: war tilstede paa tinget wille dog iche møde for retten, beraabende sig paa iche at were lovlig stefnt, hand foreleggis til neste ting at møtte for retten och af bevise sin restantz, med quit. eller i andre maader, effter nye och lovlig warsel.

Lars huusmand paa Hiule, war indstefnt for schatter af Oxaal imidlertid hand der war huusmand och brugte gaarden, nemlig for 96: 2 rdr for 97 2 rdr 2 ort 16 s. Lars møtte for retten och tilstaar at have brugt Oxaas i (Folio 29) trende aar for schatterne, huorpaa hand tid effter anden har betalt effter sin formue och tilstand, och paa det sidste da blef hand søgt af Sr. Rasmus Krags tiener Stefen Bruun, och fra wurderit sine fattige midler foruden nogen foregaaende dom och rettens søgning, ved en Reens Closters bonde eller lensmand Kaldet, Peder Wohlen, som det nu iche for Retten Kunde fragaae, at hand med dito Krags tiener war hos ermelte fattige huusmand och anteignet och wurderit hans Ringe midler som iche Kunde opnaae til gieldens betahling, huilchet som af ringe werdj, blef staaende der paa gaarden, den fattig mand fremviste et papir som schal Kaldis hans bog eller quittering, sønderslet och iche effter loven indrettet, hand weed iche huad hand er schyldig, eller det wurderte anteignet for, beKlagende sin fattigdom och slette tilstand. Fuldmegtigen Eschede dom til betalling effter loven.

blef saaledis dømt och afsagt

Effterdi Sr. Rasmus Krag, iche holt den Rigithed med sin bonde Lars Øriesen, som loven siger om Restantz, i den 5 bogs 10 Capit. 51 artichel, ved aarlig afregning, hand har och iche forsiunt hannem med saadan bog och quitering som høyst bem:te lov i den 3 bogs 14 Capit 22 Art naadigst befahler, Endelig har hand wed sin tiener och en Reens Closters bonde søgt bem:te mands boe foruden dom eller foregaaende rettens adfærs, och intet derom er given beschreven, thj Kand Lars Øriesen iche til Kiendis noget at betahle, mens for Sr. Rasmus Krags Krav frjKiendis.

Lensmand Clemend Dahl hafde ladet indwarsle Thor Ras. Udstad for nogen Kalch hand i nestleden sommer har ført til Thrundhj. och iche giort hannem derfor den wedbørlig Rigtighed, Thor møtte och beretter at hand der for har levereit, huis hand var betroet, beraabende sig paa hans med følge Olle Fierestuen och Mette som er lensmandens tiener, til at forclare denne sag, Saa beroer denne tuistighed til neste ting, da paa begge sider fremføris den opliusning som til sagen Kand tiene.

Kongl. Maysts foeget begierte thingsvidne om effterschr:ne aller høystbemelte Kongl. Maysts øde och forarmet gods her i tinglauget indeverende aar, huor udaf de fulde schatter och Rettigheder ice har veret at beKomme – saasom Høeberg schylder 4 øre 8 ml er brugt til lottis af Peder Larsen, saa som ingen anden den har willet antage, er falden paa den halve part, effter lensmandens berettning 8 les woldhøe er 2 rdr, och 2 les agger høe, er 1 ort – afgaar = 8 rdr 1 ort 21 1/3 s. Hoeberg Enchen er bevilget Olle larsen indewerende aar for 4 rdr 1 ort 8 s, afgaar = 3 rdr 1 ort 16 s, Hogstad schylder 5 øre brugis av Gunner Olsen som høystbiudende effter fougdens tilladelse for 5 rdr, afgaar 6 rdr 1 ort 18 s, Stoche 4 øre Er bevilget Olle Rasmussen som høyst biudende for 4 rdr afgaar = 5 rdr 2 ort 6 s, Lyngstad 8 øre brugis af Oluf Nielsen for 7 rdr som høyst biudende afgaar = 10 rdr 3 ort 3 s, Lyngstad = 7 øre 4 ml, er bevilget til høystbiudende som er udfalden til = 6 rdr afgaar = 9 rdr 2 ort 9 1/3 s, Reiten = 2 Spd Er bevilget til høystbiudende for 6 rdr afgar = 7 rdr, Gousen 2 Spd 1 øre har i fast 20 aars tid weret i slet stand och iche derav iche udgivet de fulde rettigheder, dette er bevilget høystbiudende for 6 rdr afgaar 17 rdr 1 ort 21 1/3 s, Grønesbye = 2 Spd Er bevilget af fougden paa 4re aars frjhed effter Zedelens indhold, som broen Hl. Stifftamtmands approbation til 1704, for alle udgiffter frj, afgaar = 15 rdr 8 s, Berg 1,5 Spd er bevilget Tron Pedersen paa Mæregrd som høystbiudende for 3 rdr afgaar = 8 rdr 1 ort 16 s, Marom schylder 3,5 øre, som ingen der paa bedre Condition har villet antage er der bevilget, effter fogdens Zedel, som dog beroer paa approbation paa fire aar frj for (Folio 30) alle udgiffter, afgaar = 8 rdr 10 2/3 s, Hielde = 1 Spd Er bevilget Andor Zachariassen som høystbiudende indverende aar for 3 rdr, afgaar = 3 rdr, Aool? 5 øre brugis af Jachob Erichsen effter fougdens bevilling for = 3 rdr som højstbiudende, afgaar 7 rdr 2 ort 10 2/3 s, Gran schylder = 4 øre 3 ml, Hans Saxor for aarlig afgifft = 4 rdr 12 s paa 4de aars frjhed, er bevilget, Effter amptmandens appr.dog bøxel Zedeln iche præsenterit at læses i retten førend den nu anvisis, Dat. d. 21 octobr. Ao 99, Gran 4 øre 3 ml, Er bevilget Christian Wittrop til brugs inde werende aar, som høyst biudende for 3 rdr, afgaar 6 rdr 20 s, Gran 4 øre 6 ml, Er af fougden paa ligemaade som højstbiudende bevilget for 3 rdr afgaar = 7 rdr 2 ort 3 s, Gran 4 øre 3 ml er bevilget af fougden Christian Wittrop til brugs indeverende aar for 3 rdr, afgaar = 7 rdr 1 ort 16 s, Indgier, brugis effter fougdens tilladelse for 5 rdr, schylder 2,5 Spd, afgaar = 13 rdr 3 ort 8 s, Saasom ingen effter opbud der af meere ville give, Werdahl schylder 2 Spd, bevilget Peder schoemager som høystbiudende, indeverende aar for 4 rdr, effter fougdens Zedel, afgaar = 8,5 rdr, Werdahl 2 Spd er bevilget Enchen paa Boesnes af fougden indeverende aar for 2,5 rdr 2 s, som der ingen schal wre der den for høyere afgifft har willet antage, afgaar 10 rdr 3 ort 12 s, Werdahl 4 øre, er iligemaade bevilget til høystbiudende til brugs, for 2 rdr 2 ort 12 s, afgaar 7 rdr 1 ort 9 1/3 s, Hamsaas 3 Spd 19 m, brugis effter fougdens tilladelse af Fendrich Krej for = 8 rdr som høystbiudende for 8 rdr afgaar 13 rdr 1 ort 6 s, Berg 8,5 øre er bevilget Christian Wittrop til brugs for 4 rdr som høystbiudende, afgaar = 15 rdr 1 ort 21 s, Berg schylder 1 Spd, er bevilget Christian Wittrop som høystbiudende for 2 rdr, afgaar = 5 rdr 2 ort, Quistad schylder 6 Spd er bevilget Rasmus Høg nerverende aar som høystbiudende for 14 rdr och suarer Knegten, afgaar = 29 rdr 2 ort 16 s, Kurren, schylder 1 Spd 7 ml er bevilget til brugs nerverende aar for 3 rdr, afgaar 5 rdr 3 ort 4 s, Klet 1 Spd 8 ml, Er bevilget Michel Olsen paa 5 aars frjhed, effter approberende bøxel Zedels indhold, til 1703 aars udgang, frj for alle Rettigheder afgaar = 7 rdr 3 ort 22 s, Grindberg Syfr schylder 2 spd 4 ml, er bevilget Siufert for 6 rdr, afgaar = 6 rdr 1 ort 7 1/3 s, Overberg øde schylder 3,5 øre, er bevilget til brugs for 3,5 rdr til Eschild Røsche som høystbiudende, afgaar 5 rdr 1 ort 2 2/3 s, Solom øde schylder 1 øre er øde, och bevilget for gresleje = 1 rdr afgaar 1 rdr 2 ort 5 1/3 s, Leerdahl 10 øre, er bevilget Clemed Høe for 5 rdr somhøystbiudende afgaar = 16 rdr 1 ort 13 1/3 s, Steestad Otter schylder 2,5 Spd er forarmet, och iche god for at betahle de fulde Rettigheder hand betahler den halve part deraf som han har bøxlet = 8 rdr 2 ort 4 s, den anden suarer hand = 3 rdr 3 ort, afgaar 5 rdr 1 ort 4 s, Iligemaade war Kongl. Maysts foeget begierende tingsvidne om en allerhøystbem:te hans Maysts gaard som har ved affeldig af taget, Kaldis Høe, schyldet tilforn 5 Spd 1 øre, er aftaget 2 Spd 1 øre, afgaar = 15 rdr 2 ort 14 s, Dette ovenbemelte, bonde lensmanden med tilstede verende almue och laugrettet bevidnet och tilstod saa i sandhed at were passerit och antegnet, som under Rettens forseigling iche Kunde negtis at det io sig saaledis i sandhed forholdis.

Anno 1700 torsdagen d. 28 octobo blef holdet ordinarie høste ting paa Øfre paa Ytterøen, med almuen af same tinglaug, ofrverende Kongl. Maysts foeget Sr. niels Knudtzen med effterschr:ne otte Eedsorne laugrettis mend, nemlig Syfr Berg, Hans Nøst, Olle Nørvig, Joen Løervig, Johan Gran, Olle Sandstad, Lars Myhr och Arn Rørvig.

(Folio 31) For ommelte Kongl. allernaadigst udgangne for ordninger blef her ligesom paa forige tingsteder, allerunderdangist publicerit, iligemaad Stifftschriverens indgiven fred liusning ofr Kirchernis schouge, Item hans Exvel. Hl. Vice Stadtholders anordning om løse folch at paa gribe, Item en anden anordning om tiendens angivning och ydelse, den første Dat. Aggerschuus d. 17 sept. Ao 1700, den anden den 18 oct. samme aar, Hl. Jens Juel och Lieut. Peder Lund lod læse deris schiøde paa den Jorde part i Mosvigen Kaldis ofr Sundset med under leggende saugsted, alt med bøxel, udgifuet af WelEdle och Welbe. hl. obriste Lieut. Johan von Lemfort betalt der for 80 rdr effter widre schiødetz indhold, Daterit lefanger d. 10 Aug 1700, under haand och Zignette.

Olle Joensen Weraas paa ytterøen, lod læse sin bøxel Zedel paa en Kongl. Maysts gaar Ytter weraas schylder 4 Spd, Er bevilget hannem formedelst dens dyr lejende, for aarlig atfgifft 16 rdr, samt at suare Soldatern udredning, er Dat. Øfre tingstue d. 9 Jan 1700 under forden Sr. Niels Knudtzens haand och Zignette, med derpaa schreven webaaren Hl. amptmand von Ahns Approbation d. 30 sept 1700.

Johan Pedersen Gran, lod læse sin bøxel Zedel paa 8te 4 ml i Grav, Kongens gaard, er bevilget hannem uden bøxel, for aarlig afgifft otte Rixdlr. och betahler Soldats udredning, Effter gaardens dyrlejende och slette tilstand, under fogdens Sr. Niels Knudtzens haand och Zignette, Dat Øfre tingstue d. 9 Jan 1700, med paaschreven welb:te hl. amptmand Ifuer von Ahns approbation d. 30 sept 1700.

Olle Olsen lod læse sin bevillings Zedel paa en Kongens gaard Sandstad schylder 3 Spd 1 øre til brugs for aarlig afgifft 10 rdr under fougden Sr. Niels Knudtzens haand och Zignet, Dat. Øfre tingstue d. 9 Jan. Ao. 1700, Er approberit af Stiffamtmanden d. 30 Sept 1700.

Niels Knudtzen lod læse sin bøxel Zedel paa en gaard Lille Grande i Mosvigen, schylder 1 Spd 1 øre til Pastor ytterøen beneficerit, givet i bøxel med støflehud 14 rdr 1 ort 8 s, under itzige Pastor hl. Jens Juels haand och Zignete Dat. Eidt Prestegaard d. 14 febr 1700.

Clemed Storgrande och Niels Lille Grande som fuldmegtig paa egen och med arvingers venge, hafde ladet indstefne Berit Perdaatter formedelst de har hende mistengt for nogle Penge der schylle findis effter en dreng Michel Olsen som døde paa Lille Grande var barnefød i Jempteland, af den anledning, at bem:te Berit sidste nat drengen lefde, schal have annammet Nøyelen til hans schrin, som der effter leveret fra sig, ved schrinens obnleg fantis da ingen Penge uden 14 s udj en Pung, i huor vel samme dreng hafde faaet sin fulde løn hos sin hosbond Anders Lille Grande, 3 rdr foruden en tønde sild och en tønde salt hand echlig? tilforn solte i Thrundh. quindfolchet møtte for retten, och stadelig paastaar at hun ingen Penge har taget eller nødt effter det afdøde mennische, Kand dog iche fragaae, hun io effter drengens begiering annammet hans lomme med en pung udj, som laae under hans hoved i sengen, natten da hand døde, hun til biuder der paa at giøre sin Eed. Contra Parterne meente at hun bør schaffe de Penge tilstede, som ufeilbahr maatte findis, effterdj hun har for mastet? sig uden nogen lovlig adgang at annamme hans lomme, Pung och Nøgel, de begierte en Endelig dom:

blef saaledis afsagt:

Enddog dette quindfolch Berit Persdaatter, her paa Kost sig en stor mistanche, I det hun ar taget den afdøde Michel Olsens, lomme, Nøgel och Pung i hendis bevaring, foruden at lade det (Folio 32) besee af nogen, som hun forclarer at were hendis endfoldighed, och der paa præsenterer at giøre hendis benegtelsis Eed, at hun har iche Ringeste schielling eller Pengis werd nøt af den afdødis middel, da dømmis hun saa vit frj for tiltahle, Mens for hendis forseelse der udj at hun har befattet sig med den afdødis lomme, Nøgel och Pung, bør hun give til de fattige 0,5 rdr och i processens omCostning 1 rdr inden 15 dage at betahle under lovens adfærd.

Anne Persdatter hafde ladet indstefne Peder Christensen Biørvig, for hand schal have Krenchet hende, som er pass. i Prestegaarden her paa stedet, de møtte begge for retten, hand er en ledig karl unden nogen synderlig formue, och hans siud staar iche til at Egte hende, hun paastaar hendis Ret effter loven for hand har Krenchet hende, hand blef tilspurt om hand Kand sige hende noget u Erligt til, det hand beKiender iche at Kunde giøre. Endelig blef de, effter at schiellig ord och tahle foreenet, at Peder Christensen effter hand wilkor och formue, schal betahle til hende 8 rdr den halve deel strax, och den anden halve deel til Lefangers marched først Kommende, huor ved hun lod sin prætention falde.

Monsr. Johan Hansen Helsinge, som betiente Inderøens fougderis bestilling som foeget Ao. 1697 Kom for retten och begierte et uvilligt tingswidne, om en saugsted i Mosvigen under dette tinglaug Kaldis Hamstad Saug, om der paa war schaaren nogle bord i dito aar 97, da bevidnet bøygde lensmanden med laugrettet och meenige almue at samme saug 97 stod øde och ubrugt, den (fire streker) er bestaa end…(strek) paa geistlig Beneficeredis grund, tømmerit der til siden den er kommen i brug tagis i samme godtzis schouge.

Kongl. Maysts. foeget, ved schatternis oppebørsel frem Kaldet effterschr:ne Kongl. Maysts øde och forarmet bønder, der iche formaar at suare de fulde rettigheder, nemlig Øster Weraas Lars schylder 8 øre, Er bevilget Lars Andersen indeverende aar for 8 rdr, afgaar 12 rdr 10 1/3 s, Ytter Weraas, sylder 4 Spd, Er bevilget Olle Joensen effter fougdens Zedel och dens approbation for 16 rdr, aarlig afgifft, afgaar = 13 rdr 3 ort 8 s, Lougstad Poel Kieldsen schylder 2 Spd, for armet, formaar iche at suare de fulde rettigheder, och iche meere end 4 rdr afgaar 11 rdr 1 ort, Eiels? schylder 2 Spd, Er bevilget af forige foeget Johan Torson, Presten her paa stedet, til brugs for aarlig afgifft udj 4 aar huor dette er den sidste, 7 rdr 1 ort 8 s, afgaar = 7 rdr 3 ort 16 s, Berstad schylder = 4 øre er bevilget Olle Persen, effter fougdens Zedel, som høystbiudende for aarlig afgifft 4 rdr afgaar 5 rdr 3 ort 14 s, Berstad Poel schylder 4 øre forarmet for maar iche at suare meere end = 6 rdr afgaar 3 rdr 1 ort 10 s, Berstad schylder 2 Spd, har lenge legget øde, er bevilget indeverende aar Joen Olesn til brugs, af fougden, som højstbiudende for = 7 rdr, afgaar 8 rdr 1 ort 8 s, Brustad 5 øre 10 ml, Er bevilget Gunner Olsen indeverende aar som højstbiudende for 3,5 rdr, afgaar 0 9 rdr 2 or 11 s, Brustad schylder 7 øre 10 ml, Er bevilget itzige aar af fogden Peder Hansen til brugs, som høystbiudende for 5 rdr, afgaar 12 rdr 3 ort 3 1/3 s, Forberg schylder 4 Spd, legger øde schylder 4 Spd, er bevilget Madtz Øvre for = 7 rdr som høystbiudende afgaar 22 rdr 2 ort 11 s, Stangerholt beboes af Simen, schylder 4 Spd, gaarden er meget dyre for sin leje och iche Kand Suare meere end af 3 Spd, afgaar = 7 rdr 1 ort 6 s, Horberg (Folio 33) Joen schylder 4 Spd, forholder sig som nest for er melte, afgaar = 7 rdr 1 ort 6 s, Wansvig Christen, schylder 1 Spd, har lid schade paa sin agger och Eng af Wandflod, der foruden hans aufl en stor deel bedervet af tidzel och uKrud, hand formaatte iche at suare meere end 6 rdr, afgaar 1,5 rdr 22 s, Inderberg schylder 2 Spd 2 ml, Er bevilget Anders Olsen effter fougdens Zedel, som høystbiudende, nerverende aar, for 4 rdr, afgaar 11 rdr 1 ort 10 s, Inderberg Oluf schylder 2 Spd 2 ml, for armet, formaar iche at suare meere end 10 rdr, afgaar = 5 rdr 1 ort 10 s, Berg schylder 3 Spd 1 øre er bevilget Olle Arnsen Biørvig til brugs indeverende aar, effter høyeste bud for 7 rdr, afgaar 18 rdr 7 1/3 s, Berg schylder 2 Spd, brugis paa samme maade for 5 rdr, afgaar 10 rdr 1 ort 6 s, Bøvig, 3 Spd 1 øre, Er bevilget Olle Olsen, effter bevillings Zedels indhold, af Welbaare hl. amptmand approberit for aarlig afgifft 10 rdr, afgaar 15 rdr 13 1/3 s, Nøst Hans schylder 2,5 Spd, beboes af en forarmet bonde som iche, formedelst gaardens dyre leje, och schade lidelse paa Jorden af Wandflod, iche Kand suare meere end = 8 rdr afgaar 10 rdr 3 ort 8 s, Trøgstad Peder schylder 3 Spd 1 øre 8 ml, Er noget lagt for leje, och Kand iche Suare meere end 17 rdr 1 ort 5 1/3 s afgaar = 8 rdr, Grav 0 8 øre 4 ml, er bevilget Johan Persen for aarlig afgifft 8 rdr, effter hl. amtmands approbation, afgaar 12 rdr 1 ort 6 2/3 s, Grav 2 Spd 4 ml er bevilget Olle Tomesen til brugs indeverende aar for 6 rdr, afgaar = 8 rdr 1 ort 19 1/3 s, Sandstad 8 øre, Er bevilget Amund Amundsen for aarlig afgifft 14 rdr 2 ort 10 s, afgaar 5 rdr 2 ort 1 s, Sandstad Olle Olsen schylder 3 Spd 1 øre, Er bevilget Olle Olsen for aarlig 10 rdr i afgifft, effter welbaarne hl. amptmands approbation, afgaar 15 rdr 1 ort 1/3 s, Lille Myhr øde, brugt af Peder Trøgstad for 3 rdr, afgaar 7 rdr 15 1/3 s, Myhr Lars schylder 8 øre, for medelst den dyre leje er iche bemidlet at suare meere, end 14 rdr 21 s, afgaar 6 rdr, Gildberg 2 Spd 2 øre, brugis af Olle Baarsen for 12 rdr, indwerende aar, afgaar 8 rdr 18 2/3 s, Gildberg schylder 8 øre, beboes af en gammel schrøbelig mand Morten Hansen, som nesten er i armod, gaarden som andre, meget dyre lagt for leje, suarer 10 rdr, afgaar = 10 rdr 19 2/3 s, Westerhuus 3 Spd, bevilget Joen Olsen indeverende aar for 8 rdr, som meest biudende, afgara 14 rdr 2 ort, Noruig Hans schylder 2 Spd, har i forige aaringer lid stor schade af misvegst, och der ofr Kommen i fattigdom, hand for maar iche at suare meere nd = 12 rdr, afgaar 2 rdr 1 ort 3 s, Jenvig Anders schylder 3 Spd 1 øre, bonden er forarmet och gaarden af dyre leje, formaar iche at betahle meere end = 10 rdr afgaar 14 rdr 3 ort 13 1/3 s, Neder Erstad, schylder = 3 Spd, Er bevilget Erich Olsen for aarlig afgifft 10 rdr, effter approbation af welbe. hl. amtmand von Ahn, afgaar = 12 rdr 2 ort 16 s, NerErstad schylder = 3 Spd 1 øre, er bevilget Johan Hansen til brugs, for medelst dis dyre leje for = 9 rdr, afgaar 15 rdr 3 ort 13 2/3 s, Schouge øde, schylder 4,5 øre brugis af Mads Øvre for = 3 rdr, afgaar 8 rdr 1 ort, Schouge Joen 1,5 Spd, Er bevilget til brugs indeverende aar, formedelst den laae øde och dyre leje, for 4 rdr afgaar 7 rdr 1 ort, Jørstad = 5 øre, øde, er bevilget Lars Oudsen for højeste bud 0 3 rdr, afgaar 0 9 rdr 2 ort 6 s, (Folio 34) Jørstad = 5 øre, brugis af en for armet Enche for 3 rdr indeverende aar, afgaar 0 9 rdr 2 ort 6 s, Jørstad schylder 3 Spd er meget dyre lagt for leje, beboes af Lars Jachobsen, der er iche bedre end at staar til ansuar for 16 rdr 2 ort 4 s, afgaar = 6 rdr, Iligemaade maa fogden begierende tingsvidne for de affelte gaarder her i tinglauget, och huad der ved Kommer til afKortning, nemlig Øfre paa Ytterøen Kongl. Maysts gods = 5 øre, afgaar = 12 rdr 21 1/3 s, Biørvig Syfr 2 øre, ligeledis hans maysts gods afgaar 5 rdr 5 1/3, Biørvig Olle = 2 øre = 5 rdr 8 s, Biørvig Enchen 2 øre = 5 rdr 8 1/3 s, Lønvig 2 øre = 5 rdr 2 2/3 s, Oudsen 1 Spd 4 ml = 7 rdr 2 ort 21 1/3 s, Grande i Mosuigen, geistlig gods = 2,5 øre = 3 rdr 1 ort 18,5 s, Grande som Clemed beboer 2 øre 2 rdr 3 ort 22,5 s, Røuig paa Ytterøen Kongens gods = 1 Spd = 7 rdr 1 ort 13 s, ibm Joen beboer, 1 Spd 7 rdr 1 ort 13 s, bøygde lensmanden Madtz Olsen Øvre med laugrettet och samtlig tingsøgte almue tilstod at dette saa i sandhed forholdis, huor effter Kongl. Maysts foeget Sr. Niels Knudtzen, begierte et u-villigt tingsvidne, under rettens for Zeigling, det hannem iche Kunde Negtis.