Tingbok Inderøy fougderj 1699
Anno 1699 den 16 Jan holtis ordinarie ting paa Thessem i Beedstad tinglaug, ofrverende Kongl. Maysts foeget Sr. Niels Knudzen, samt effterschrefne otte laugrettis mend Thomes Tueraas, Anders Gielen, Olle Danielsen Houvig, Per Elden, Olle Størvold, Baar Wennebo, Per Sprouden, och Amund Hielde, i hans sted i hand Suaghed, Hans Grande, Mons Hielde.
War indstefnt af lensmanden en quindfolch wed nafn Marit Larsdaatter besovet af en Soldat Peder Johansen Benom, hun møtte for Retten, hafr intet at forsone sine bøder med, thj ansees dette och af den beschaffenhed at hun for sin forseelse bør straffis med fengsel paa Kroppen effter loven.
Kongl maysts. foeget opbød offentlig effterschrefne Kongl. maysts øde gaarder om nogen dennem wille antage for bøxel eller afgifft, effter schatte brevet, nemlig. Ytter Waade 2 Spd 2 øre, Landsem 2 Spd 2,5 øre, Øfne 1 øre 6 ml, Inderberg 0 1 Spd 2 øre 18 ml, Røeseeg 2 Spd 2 ml, Aas 1 øre, Gulling 2 Spd 2 øre 15 ml, Nortug 1 Spd, Lunde 1 øre, Thessem 1 Spd 2 øre 12 m, Benom 1,5 Spd. Kongl maysts foeget, ved Rettens settelse, fredlyste Kongl. maysts Kirchens och Benifiserede schouge, at ingen dennem imod forhugger eller forhugge lader.
Anno 1699 den 21 Jan løfrdagen blef holdet ordinarie ting paa Berg i Stoedtz tingl. ofr werende Kongl. maysts foeget monsr. Niels Knudtzen, samt effterschrefne otte laugrettis mend, nu paa tinget af tilstede werende tingalmue opnefnt, saa som de der Retter for nerverende aar burte at betiene, iche formedelst uføre Kunde fremKomme, nemlig, Ingbrit Braset, Per Kleboe, Ingbret Storwester, Lars Tiltnes, Anders Helset, Per Schiefloe, Joen Helset, och Per Persen Retlio.
Capituls och lande taxten blef for afvigte aar 98 lest, Item Kongl. maysts allernaad:te forordning och forbud paa Korn Wahris udførsel af Danmarch och Norge, saa og taxt paa Rug, Biug och hafre, i Danmarch, Dat. Kiøbenhacn den 15 0br. 1698.
Bøygde lensmans Jachob Ingbritsen Bye, lod læse sin schiøde paa 4 Spd i Bye med bøxel, solt til hannem af Anna Schielderop, Sl Magr. Søfren Hansens i Thrundhiem, under hendis haand och Zignette, givet for Spandet 72 Rdr til witterlighed underschrevet och forZeiglet af hendis Søn som laugwerge Magr. Peder Schieldrop, Dat. Thr. den 8 Nov. 1698.
Kongl. Maysts foeget Sr. Niels Knudtzen hafde i Retten ladet indKalde Olle Halduorsen Guding for Woldbøder och slagsmaal hand er paa dømt, effter for Rom tid passerte dom, huor paa dito Olle har betalt 40 rdr, det Resterende effter dommen er 29 rdr, huorfor Olle Halduorsen, som ingen middel er ejende, til det schyldige at betahle, uden nogen uvisse gield, som hand angiver, nemlig Corporal Olle Tharaldsen 0 25 rdr, Hemming Aasved 10 rdr och 18 woger Korn, Olle Schoge 0 qoger korn, Olle Johansen Gudding 16 woger Korn. Ingen af disse benefnte møtte, iche heller Kunde møde formedelst u-føre, Thj begierte welbemelte foeget et u willigt tingswidne wed tilspørsel hos tilstede werende almue, om dissen beschaffenhed wed sine Regenschabers forClaring, da bevidnet bøygde lensmand Jachob Bye med laugrettet och tilstede werende almue at Olle Haldvorsens middel er iche meere tilstrechende end hand allerede har betalt, och de schyldige Olle halduorsen beraaber sig paa er nogle fattige folch, der aldelis intet er ejende, saa der iche er noget for bemelte Resterende = 29 rdr at beKomme, huilchet Kongl. maysts foeget begierte af Retten beschrevet, det iche Kunde negtis.
Anno 1699 Mandagen den 23 Jan blef holdet ordinarie ting paa Aalberg i Sparboe tingl. ofrverende Kongl. ma. foeget Sr. Niels Knudtzen med effterschrefne lovlig opnefnte otte laugrettis mend, nemlig Baar Rannom, Anders Røg, Anders Løed, Anders Rannom, Joen Hofstad, Rasmus Hofstad, Evind Bruum och Eschild Løed.
Kongl. Maysts foeget her som paa forige tinge fredlyste Kongl. Maysts och de benefiserede schouge och alminder, at ingen dennem til upligt forhugger eller forhugge lader, under den straf som loven befahler.
Monsr. Johan Helsing lod læse sin Kiøbe bref och schiøde udgivet af Hl. Assessor Eilert Caspersen Schiøller paa effterschrefne Jordegodtz i Sparboe gield och tingl. nemlig Bulling med bøxel ofr 2 Spd, landschyld 2 øre 12 ml, och uden bøxel, udj Jørom 1 øre 6 ml, Hegstad Et Spand 2 øre, Øster Ryen En øre 12 ml, Nordgaard 16 ml och Fischnes = 14 ml, som er tilsammen med bøxel och uden bøxel, landschyld = 3 Spd 2 øre 12 ml, under welbemelte Assessors haand och Zignette, til witterlighed under schrefuet af tuende Thrundhiems borgere, nemlig, Christian Gartner och Peder Poelsen, Dat. Thr. den 17 Nov. 1698.
Kongl. maysts foeget lod Wed rettighedernis oppebørsel och paa fordring for nestafvigte aar, paaraabe Effterschrefne som af Dragun gaardene Rester med ofrschud, nemlig: Frøet, 8 rdr, bebeos af en forarmet Lieutenantz Enche som intet saaer af gaardens Jord och iche heller er der noget til betalling hos hende at beKomme, Langaas gifr ofrschud = 2 rdr, ligger øde, och war brugt af en forarmet Dragon der iche Kunde formaae at saae noget, saa der af er iche noget at beKomme, Hougdahlen staar for ofrschud = 10 rdr, legger øde och er intet at beKomme, Dahlom = 4 rdr, Er af samme beschaffenhed, huilchet bøygde lensmand Lars Raade med laugrettet och tilstede werende almue, bevidnet saa at were i sandhed, huilchet fougden begierte under rettens forseigling, wed sine Regenschaber at forClare. Iligemaade war welbemelte foeget begierende tingswidne om effterschrefne Jordegods udj afgangne Capit. Ifr Monsens Sterfboe, som til hans Mayst. er udlagt, och er iche af den beschaffenhed, at landschylden eller de fulde rettigheder der af er at beKomme, nemlig Holom schylder 1 Spd, derpaa er auflet 10 sommerles høe ?a 1 ort er 2,5 rdr, afgaar 5 rdr 2 ort 8 s, Seem Joen schylder 2 Spd, brugis for schatten, afgaar landschyld och landbehold = 6 rdr 2 ort 16 s, det bøygde lensmanden med laugrettet och tilstede werende almue beKreftet saaledis at forholdis.
Anno 1699 onsdagen den 25 Jan blef holdet ordinarie ting paa Saxor paa Inderøen, med almuen af Inderøens tingl. ofr werende Kongl. Maysts. foeget Sr. Niels Knudtzen samt otte lovlig opnefnte laugrettis mend, nemlig Anders Boesnes, Gollich Boesnes, Peder och Hans Saxor, Lars Halde, Olle Werdahl, Olle och Niels Saxor. For tilstedevrende almue blef publicerit land och Capiturs taxten paa Korn Wahre och andre Species, for nest afwigte aar 1698, Dat. den 19 Nov. samme aar. Anders Pedersen paa Lille Huidberren i Werrens Annex lod læse sin bøxel Sedel paa 1 øris leje i bemelte gaard, perpetuerit til Ytterøens Preste bord, givet i bøxel 4,5 rdr som er ofr Seedvanlig bøxel taxt en tredie deel, meere, for gaardens belejlighed, udgivet af Pastor til Ytterøen, Hl. Jens Juel, under hans haand och Zignette, Dat. Ytterøens Prestegaar den 17 Dec. 1697. Kongl. Maysts foeget wed schatternis och Restandtzernig oppebørsel giorde anfordrning om ofrschud af effterschrefne Dragon quarteer, (Folio 118) nemlig: Thronstad = 5 rdr, Scheilven = 6 rdr, Røsche = 2 rdr, Da bevidnet bøygde lensmand Niels Larsen med laugrettet och meenige almue at bemelte gaarder som tihlhører hans Kongl. Mayst legger aldelis øde och slais til lottis til De Dragoners løns af betalling, som gaardene er Assignerit, saa der intet for benefnte ofr schud er at beKomme, huilchet fougden begierte af retten beschrevet, til sin Regenschabers belegg.
Iligemaade war begierende tingswidne om nogle øde leggende Kongl. maysts gaarder, som effter monsr. Johan Helsings Restandtz er schyldig for 97 nemlig Enchen Stoche = 2 rdr 6 s, Hans Gran 2 rdr 90 s, bøygde lensmand Niels Larsen samt Peder och Hans Saxor, med laugretet och fleere almue bevidnet at disse fattige folch er intet ejende til dissen betalling, mens gaar i bøygden och betler deris brød.
Item om Sl. Capit Ifr Monsens gods, som legger øde och iblant andet er falden paa Kongl. Maysts lod effter indleverede Specification Effterschrefne som iche for nest afvigte aar = 98 laae øde och nogle brugtis for schatten, nemlig: Ulstad Jachob, brugis for schatten schylder til Kønigen 2 øre, afgaar landschyld = 2 rdr, landbehold af 4 øre: 1 ort 18 2/3 s, ibm. øde 1 Spd 6 ml, høet er indaflet til lottis, och falden paa den halve part 10 sommerles høe à 1 ort er 10 ort, afgaar paa schatterne 1,5 rdr 1 ort 23 s, landschyld och landbehold = 2 rdr 10 2/3 s, Huile, brugis af Oluf for schatterne afgaar landschyld af it Spand, 3 rdr, landb. af 2 Spd 2 øre = 3 ort 13,5 s, Reiten schylder 2 øre, høet er indaflet til lottis, och falden = 8 sommerles er = 2 Rdr, afgaar 2 Rdr 12 s, Leerdahl 1 Spd 12 s, som Creditorer staar anschreven for som iche widis hus mon were, och indført i Kongl. Maysts Jordebog, gaarden ligger øde, och iche udj høstetingswidnet anført, afgaar landschyld, landbehold och Resterende schatter = 2 rdr 3 ort 13 1/3 s, Kongl. maysts foeget lod opbiude hans maysts øde gods her i tinglauget, ofr en huer i sehr om nogen dennem til brugs wil antage paa en eller anden maade, de da betimelig wille give sig til Kiende.
Iligemaade lod Monsr. Jesper Madtzen hospitals godtzis forwalter, opliude Thrundhiems hospitals øde gods her i tinglauget, nemlig: Letnes baroes(?) par, Oppem, Ørdahl, och Sande i Werren, om nogen dennem for schatternis betalling wil antage, de sig da betimelig lade indfinde.
Monsr. Johan Helsig paa Hl. Stifftamtschriverens wegne begierte nogen Endelighed, udj den indstefnte saf for rom tid siden, angaaende Kirsten Lille Bierchens, Olle Tørissens och Olle Helsings midler, som til hans Kongl. May. schal vere hiemfalden, och som fornemmis at forige foeget monsr. Johan Torsens schal have lenge forhen schal have sig deris midler antaged, for Kongl. maysts schatter med widre, saa begiere Helsing et lovligt tingswidne, hos laugrettet och almuen, om de noget siden den tid hafr werit eller er ejende, der til blef suaret af bøygde lensmanden samt laugrettet, at det noch som er bevist at Olle Tørisen och Olle Helsing, war dømte til Bremmerholm, saa de intet siden den tid har Kundet for huerve, Kiersten Lille Bierchens tilstand er heel slet och ringe, saa hun intet war eller er ejende.
Mads Olsen tilholdende paa Jørstad Soldat, war indstefnt for fortilig sammenleje med sin nu egte hustrue Anne Persdaatter, De ere begge fattige och har intet at bøde med, hand for sin Person er Soldat, ch effter den høye øvrigheds anordning frj, och hun Anne Persdaatter, effter bøygdelensmandens och laugrettis tilstaaelse, ejer iche uden nogen Ringe pialtede Kleder paa Krooppen, saa intet i bøder er at beKomme.
Frem stod for Retten Sergeant under Hl. Capitain Spelts Compagnie, Hans Sejerstad, som paa Welbemelte Capit. Wegne, begierte et uvilligt tings Widne, om (Folio 119) nogle Soldaters fødested her i Prestegieldet, som schal were fød paa Dragon quarteer, nemlig Baar Olsen alminding nu tilholdende wed Rørvig søen som huusmand, schal were fød paa den Dragon gaard, Neder Quams grund i en huusmands stue ved søen, da Want Peder Saxor, Hans Saxor och Peder Nielsen Quam, at bemelte Baar Olsen er barnefød paa benefnte Neder Quams grund, Lars Olsen Schreder, schal were barnefød paa Bartnes, som er nu Dragon quarteer, hand paarobte til Widner, Olle Andersen Bartnes, Andbiørn Hielde, Jørstad Hielde, Olle Olltersen Bye och fleere almue, at benefnte Olle Larsen schreder er fød paa den Dragon quarteer Sør Bartnes Kongens Part, Rom tid førend den til Dragon quarter blef udlagt. Anders Johansen Soldat, schal were barnefød paa den i seeniste Commission til Dragon udlagde quarteer, Wohlen det bevidnet Peder Saxor, Olle Persen Saxor, och Hans Saxor med fleere, Item Peder Joensen Schoemager, Soldat er fød i en huusmandsstue paa Wohlens grund, som nu er Dragon quarteer, det bemelte dannemend med gandsche ting almue war witterligt, huor effter Dito Sergeant paa sin Hl. Capit. Wegne, begierte et u villigt tingsvidne som hannem iche Kunde negits.
Anno 1699 fredagen den 27 January blef holdet ordinarie waar ting paa Øfre paa Ytterøen, med almuen af samme tinglaug, ofrwerende Kongl. Maysts foeget sr. Niels Knudtzen med otte mend af laugrettet, nemlig Joen Forberg, Elias Kiølsvig, Joen Besen Berg, Arn Wansvig, Christen Wansvig, Siufr Biørvig, Olle Biørvig, Christopher Berg.
Kongl. Maysts foeget fredliuste Kongl. Kirchernis och Hospitals schouge, at ingen dennem forhugger eller forhugge lader, til upligt, imod loven under den straf som loven befaler.
Blef liudelig lest en bøxel brev, paa Ljøvn saug i Mosvig Annex udj Inderøens fougderj, som er for fløt for nogle aar til Setter fos, tilforn tilhørende Sl. afgangne Hals Kolbye och hans Sl. hustrue Karen Olsdaatter, dom den ærwærig och høylærde mand Magr. Niels Juel, Diaconus til dom Kirchen i Thrundhiem har Kiøbt tilligemaade Bache Closters forwalter monsr. Andreas Tønder, udgivet af Kongl. maysts. Stifftamtschriver Edle Erich Madtzen, och Er søger de til samme saugbrug, forhen udmerchede och tilwiste schouge, effter ældgaaende besigtelse, saa som Grande och Hindberg schouge tj bøxlis dennem deris lifs tid, Grand och Hindberg schouge, med underliggende langsmarchen, och Hindberg Wold, i nerverende Annex, paa den søndre side Røedtzhege til lovlig timmer hugst under Setter fos Soug, huor af udj schoug och grundleje til huoer nyt aar aarlig erleggis i amptschriverstuen = 2 rdr och i første bøxel och fester = 3,5 rdr, Ellers maa de ingen paa forhavende brug och frjhed præjudirere, Ej heller hans Kongl. Mayst. Kirchernis eller Prestenis boelatz schouge til nogen u pligt forhugge, men i alle maader følger landsloven, och derom udgangne Kongl. ordinantzer, til Stadfestelse under welbemelte Hl. Stifftamptschrivers haand och Zignette, Dat. Thrundhiems ambtstue den 10 Sept. 1698.
Iligemaade en bøxelbreg, udgivet af Hl. Stifftamtschriver Sr. Erich Madtzen, til welbemelte magr. Niels Juel och monsr. Andreas Tønder, paa Tangstad Soug i Werrens Annex i Inderøens prestegield, som forhen tilhørte afgangne Hans Kolbye Iligemaade Hamstad Saug i Mosvigen, huor til bøxlis, den forhen til samme Saugbrug udenverchede och tilvist schouge, saa som til Tangstad, Thangstad schoug, Item til Hamstad, Hamstad och Meelvold schoug, huor af Suaris af Thangstad saug, i schoug och grundleje = 2 rdr, och af Hamstad Saug paa samme maade = 2 rdr, Dat. Thrundhiems ambtschriverstue den 16 Decembr. 1698, under haand och Zignette.
For Retten frem Kom Thomes Ifrsen Opgrande, som hafde indstefnt for Retten Joen Olsen Berg begge fra Mosuigen, for medelst bemelte Joen och hans hustrue och daatter, schal forholde hannem sine midler, hand til bemelte Berg har henført, nemlig 1,5 td hafre, och quartere lant, 1 wog biug, 1 faar løden schindfeld, 1 par finstøfle, 2 sølvscheede, Item en Kiste, med toe sølvscheede och andet smaat, som hand vil nefne, en nye heste grime Kostet ½ rdr, noch beklager at de forholder hannem sin løn och Kleder for et aars tieniste løn, Joen Berg med hans daatter Marit Joensdaatter, møtte til wedermæle, hand beretter at Thomis Grande Kom i hans gaard paa de maade at Egte hans daatter, och niude huis ejendeele der fantis, och det ved anledning af Thomisis Stifmoder Sara Rolsdaatter, som war Berg och begierte det samme paa hans wegne, det samme Tomis iche Kunde benegte, dog beretter med den Comdition at forsøge om det stod hannem an, huis iche, da at niude Kost och løn som en tiener, Joen Berg benegter dette aldelis at Tomis Komm paa hans ich udj andre meening end Egte hans daatter som forommelt, Joen Berg frem Kaldte at widne Sara Rolesdaatters ord, bøygde lensmand Mads Øvre och Siufr Biørvig, de beretter at hendis war, at Thomis schulle Komme til gaarden paa den maade at egte Joens daatter, Widre omstendigheder war iche nefnt, ydermeere til at widne om dette wesen, war for Retten Anders Lille Grande och Clemet Storgrande af Mosvigen, de effter aflagde Widnet at de war begiert af Joen Berg, nest lede aar for Paasche at Komme til hans beboende gaard Berg och høre Tomis Ifrsens ord, om hand wilde blive fast wed hans løffte, det effter Kom de och da de Kom til gaarden spurte de Tomis om det samme, hand spurte Joen huad hand schulle have i medgifft med hans daatter, Joen suarede, den part i Salt Kielen som hand ejer och noget meere som Kunde findis i gaarden, huor paa Thomis suarede ieg maa blive derved, och derpaa tog baade faderen och daatteren i haand, angaaende den Kiste, som Tomis ejede och stod effter hannem paa Berg, i Sengstuen, beretter hans daatter Marit Joensdaatter, at hun tog af sengstuen paa et lofft, huor den siden er afbleven, er hende ubevist, huorpaa baade hun och hendis fader wille giøre deris Eed. Parterne belfue foreenede om deris tuistigheder saaledis, at Joen Berg och hans daatter, schal levere Thomis Ifrsen tilbage af hans indførte gods, en Sølvscheed, en schindfeld, och det par findstøfle huor med de om ald deris mellom werende strigiheder schal were wel fornøyet, och her effter leve i wenlig forligelse paa begge sider, de øvrige midler som Tomis har paa gaarden Berg indført, beholder Marit Joensdaatter for den Spot och schade hende war tilføyet.
Kongl. Maysts foeget lod opbiude Kongens øde gods paa Ytterøen om nogle kand were tilsiundtz dennem paa nogen wilKor at antage, de det da wilde give til Kiende.
Anno 1699, løfrdagen den 4 Marty, blef effter froegaaende berammelse, holdet ordinarie ting med almuen af Snaasens tinglaug, paa Breede der sammesteds, som effter loven schulle have veret holden den 18 Jan. nest forløben, som da formedelst uføre iche war mueligt at Kunde schee, ofr verende Kongl. maysts. foeget Sr. Niels Knudtzen, bøygde lensmand Anders Halduorsen Breede, med Effterschrefne otte laugrettis mend, lønlig opnefnt, nemlig Olle Kindstad, Olle Klef, Erich Klef, Olle Taraldsen Klef, Anders Taraldsen Klef, Per Gifstad, Ingbrit Gifstad, och Olle Erichsen Jørstad. Copie af Kongl. Wahris udførsel af Danmarch och Norge, Dat. Kiøbenhafn den 15 Nov. 1698, blef allerunderdanigst for tilstede verende liudelig publicerit. Iligemaade land och (Folio 121) Kierchenis Korn och andre waris taxt for afvigte aar 1698.
Peder Larsen Dahle lod læse sin bøxel Sedel paa ½ øre i Dahle eller Wolden, givet i bøxel 1 rdr 2 ort 16 s, udgifuet af forige Pastor Sl. Niels Mortensen Lund, Dat. den 3 Jan. 1691 under hans haand och Zignette.
Olle Jachobsen Kindstad lod læse sin schiøde paa 1 øre 11 ml, med bøxel i bemelte Kindstad, udgivet af den hæderlig oc wellærde mand Hl. Peder Randulf Sogne Prest i Thonsberg, under hans haand och Zignet Dat. Thonsberg den 11 oct. 1693, blef paaschrevet.
Anno 1699 den 26 April, war af Kongl. Maysts foeget Sr. Niels Knudtzen berammet Extraordinarie ting paa Steen Kier, om et Clammerj och Slagsmaal schal vere passerit nest afvigte den 16 february, paa Steen Kier, imellem Reens Closters ombudsmand Sr. Rasmus Krags tiener Stefen Pedersen Bruun, och en Reens Closters bonde ved nafn Erich Olsen Lunde, hans tieniste dreng, nafnlig Joen Bergesen, huilche dreng en Kort tid der effter er hendød, och det Effter høy Edle och welbaarne Hl. Stifftbefahlingsmand Hans Kaasis ordre, Dat. Teslie den 2. Apr. 1699 paa forestaaende Sr. Krags begiering, Dat. Reens Closter den 31 Marty samme aar, ofrwerende paa Kongl. Maysts foeget Sr. Niels Knudtzens vegne, i hans suaghed, hans fuldmegtig monsr. Niels Piil, med Effterschrefne otte laugrettis mend af Stoodtz tingl. lovlig opnefnt, Anders Dahl, Lars Hundloe, Olle Aspe, Olle Quam, Per Aspe, Andfind Lj, Per Monsen hatlinghuus, och Peder Michelsen Hatlinghuus. Tilstede bøygde lensmand Jachob Ingbrigtsen Bye. Ermelte Sr. Krags schrift til welbaarne Hl. Stifftamtmand, med derpaa schrevne Resolution blef liudelig lest, dernest fremlagde monsr. Piil en Copie af et schrifft til sr. Krag, huor udj hand giver til Kiend, at retten schal betienis paa Steenk Kier den 26 Apr. udj samme Sparglett slagsmaals sag, i Stoedtzgield, at ermelte Krag eller hans fuldmegit med sin tiener Stefen Bruun, til samme tid wille møde, och da paa tahle sagen effter hans missiris indhold, med widre dis formelding, Dat uduig i Beedstaden den 8 Apr. 1699 under fougden Niels Knudsen haand, 3. En stefnings Sedel udsted af Kongl. Maysts foeget Sr. Niels Knudtzen huor ved ind Kaldis først den afdøde, Joen Bergesens arvinger, om de noget haver at proporere derpaa imod bemelte Stefen Bruun, Iligemaade Henrich Ifrsen and(?) ved Steen Kier boende, huor slagsmaalet schal were begynt, dernest Johan fergemand der sammestedtz, saaoch lensmanden Jachob Bye, med de tuende mend den hendøde person har effter fogdens ordre beseiglet, alle at widne deris sandhed til sagens opliusning, Dat. Uduig i Beedstaden den 7 Apr. 1699. Reens Closters ombudsmand Sr. Rasmus Krag, saa och hans tiener som bemelte Slagsmaal schal have øvt, blef trende gang liudelig paarobt mens ingen fantis som til sagen burte suare. Joen Bergesens arvinger som efftermaals mend, war hans moster Giøde Arnsdaatter, en bedaget gl. quinde tilholdende paa Buvarp paa Nommedahls Eid i Nommedals fogderj, hun ved en missre giør forClaret, at hun iche haver noget widre at pretendere end huis Retten der udinden Kans schiønne, Dat. Nommedals Eidt den 22 Apr. 99. Olle Christophersen Raade af Sparboen, war tilstede effter den hendøde Joen Bergesens halfsøster Marit Bergdaatter vegne, effter hendis begier, och berettede, at hun intet synderig er bevist om den action, och hun iche talte med sin broder effter at slagsmaalet war passerit, huor for hun iche Kunde have noget i sagen at suare. Monsr. Niels Piil, Paa sin Principal Kongl. Maysts foeget Sr. Niels Knudtzens wegne replicerede, paastaar och beretter, at Sr. Krag iche haver presenterit sin tiener Stefen Bruun Personlig, at hand hannem effter Welbaarne Hl. Stifftbefahlings mands Respective (Folio 122) ordre af Theslie den 2 Apr. Kunde bevahre, som hand agtet ansuarlig, derfor formeener Piil Sr. Krag, bør indestaae och suare til Stefen Bruuns person, om noget herudinden schulle forefalde til præjudice. belf denne gang saaledis givet til afscheed:
Effterdj Reens Closters forwalter Sr. Rasmus Krag, effter egen schriflig begier til welbaarne Hl. Stiffteamtmanden iche møder och paatahler sagen, som Reens Closter effter adKomst tilhører, Iche heller bevisis at tegte dagen er hannem anKyndiget, samme beschaffenhed har det med sagvolderen Stefen Bruun, thj Kand Widner i deris fra werelse uden lovlig warsel iche forhøris, mens stillis paa beroe indtil i sagen er ganget lovlig Kald och warsel.
Anno 1699 Mandagen den 26 Juny blef holdet ordinarie sommerting paa Thessem i Beedstad thinglaug ofuerverende Kongl. Ma. foeget Sr. Niels Knudtzen, med de laugrettismen louglig opnefnt Retten at betiener, nemlig Thomas Tueraas, Anders Gielen, Olle Danielsen Honvig, Peder Elden, Olle Størvold, Baar Wenneboe, Per Sprouden och Amund Hielde.
Effterschrefne Kongl. Maysts allernaadigste udgangne forordninger dis Copier, blef allerunderdanigst lest oc publicerit.
Kongl. maysts foeget Sr. Niels Knudtzen fremgav en remonstranse til høy Edle och welbaarne Hl. Stifftamtmand om den naad:te effter loven tillagde arbejde, som bør were til fougdegaarden af nest omleggende bønder, med dissen witløfftigere indhold, Dat. den 2. Marty 1699, huor paa welbemelte Hl. Stifftamtmands Resolution war schrefen, af den 20 Marty samme aar af meening: Effterdj Schydtzfærd er ophefuet, som samme arbejder effter loven schulle were forschaanet for, och den eene bonde med den andre i saa maader Kand hielpis at drage byrder, er bevilget fogden at niude af huer bonde for samme arbejde aarlig = 4 s, huilchet almuen udj dette tingl. samtlig vedtok och der udj war fornøyet.
Haagen Larsen lod læse sin bøxel Zedel paa et Spands leje i Ofr Tueraas, Kongens gods udgivet af fougden Sr. Niels Knudtzen betalt der af i bøxel 10 rdr, Dat. Uduig den 6 April 1699 under haand och Zignet,
Iligemaade Morten Bertelsens bøxel Zedel paa it Spand och 4 ml i Bratreit Kongens gods, givet i Kiendelse = 4 rdr saa som gaarden war fast øde och i wan magt och ingen den effter høyere opbud wille antage.
Olle Henrichsen lod læse sin bøxel paa otte øre mindre toe ml i Thessen, Pastor Dom Kirchens god nu omstunder niuder mag. Bonsach, Dat. den 17 Juny 1699, givet i bøxel 24 rdr och i Støflehud 2 rdr. Ingbret Einersen lod læse sin bøxel Sedel paa Thørring Pastor dom Kirchen tilhørende, gifuet i Kiendelse 3 rdr, Dat. Thr. den 10 Marty 1699, under SognePrestens haand och Zignette.
Olle Ingbritsen Størvold lod læse sin bøxel Sedel paa 3,5 øris leje i den gaard Størvold, tilhørende hans Exl. Hl. Jehrime Raad Brandt, som af Kongl. Maysts foeget er udsat effter fuldmagt, givet i bøxel Sex Rixdlr. Dat Uduig den 10 Apr. 1699.
Monsr. Johan Helsing lod læse sin bøxel bref paa Follefos, Hielde eller Ousen Souger, Item Waade Saug, som tilforn har weret i brug mens en lang tid nedlagt, samme bøxel brev er Dat. af amtstuen i Thr. den 20 Feb. 1699 huoraf gifuis i første bøxel af bemeelte 8de sauger aarlig = 12 rdr i grundleje = 3 rdr 1 ort, under Stifftamtschrifueren Erich Madtzens haand och Zignete. Kongl. maysts foeget lod forfatte i retten en rigtig Restantz ofr indeverende aars forfaldne 2de Terminers schatter dis Summa opløbende til = (blank) som under rettens forseigling blef givet beschrevet.
Anno 1699 onsdagen den 28 Juny blef holdet ordinarie schatte och sageting paa Breede paa Snaasen, med almue af bemelte Snaasens tingl. ofrverende Kongl. Maysts foeget Sr. Niels Knudtzen med de otte lovlig opnefnte laugrettismend, Olle Kindstad, Peder Gifstad, Baar Andfindsen Jørstad, Olle Mediaas, Erich Klef, Olle Klef, Anders Klef, och Olle Jørstad, tilstede bonde lendmand Anders Halduorsen Breede, med meenige tingsøgte almue.
Effterschrefne Kongl. maysts allernaadigste forordningers Copier under Welbaarne Hl. Stifftamtmand och Justitz Raad Hans Kaasis haand videmerit, blef allerunderdanigst for almuen liudelig publicerit.
den forommelte Remonstrance for Welbaarne Hl. Stifftamtmand af fougden, at niude af almuen huer bonde i foegderiet i arbeids penge 4 s, blef ligeledis lest.
Ingbrig Ingbritsen Horiom lod læse sin bøxel paa 1 øre 15 ml i Horiom, udgivet af Reens Closters Ombudsmand Sr. Rasmus Krag, gifuet i bøxel 5,5 Rdr Dat. Snaasen den 14 Sept 1698 under haand och Zignette.
Bøygde lensmand hafde for Retten indKaldet Lars Einersen Øvne for løslejermaal med Beritte Mendsdaatter Eggen, hand møtte for Retten och tilstaar sin forseelse, quindfolchet møtte iche, der er iche at formode nogen Egteschab af dennem at Kand indgaaes, huor om den besovede quindfolchis broder, Butolf Mendtzen Eggen i hendis Suaghed giør forClaring. Da Effterdj bøygde lensmanden med almuen testerer at forbenefnte 2de Personer intet haver eller er ejende i bøder at betahle och tj bør de effter lovens anledning udj den 6te bogs 13 Capit. 1ste artich at straffis med fengsel paa deris Krop.
Item Ingbrit Tomesen Sandnes, iligemaade for løslejermaal med Anne Persdaatter Ulfnesset, de møtte begge for retten Ingbrit Tomesen beretter at hand er paa seeniste Munstring til Soldat Enrollerit och staar wirchelig i Kongens tieniste, och er der foruden intet ejende i bøder at betahle, quindfolchet er ligeledis fattig och ejer iche noget til bøder at udgive effter bøygde lensmandens och laugrettitz widne, blef her udj saaledis afsagt: Effterdj Ingbret Thomesen er nu Enrollerit och schreven wirchelig i Kongens tieniste for Soldat, och ejer der foruden intet til bøder at udgive, saa beroer hans Straf under den Militarische Ret, quindfolchet Anne Persdaatter der ejer intet at betahle i bøder, hu n bør lide effter loven til straf paa Kroppen.
Kongl. Maysts foeget wed schatternis oppebørsel giorte omfordring om de befahlede gevehr Penge for huer legh 3 rdr 1 ort 8 s, som for rom tid er paabøden at udgivis och samme gevehr for schreven och bestilt wed Kiøbmanden Lorens Hansen Holst i Thrundhiem.
Effter høyEdle och welbaarne Hl. Stifftbefahlings mands ordre och Contract, huor udj almuen fantis meget u villig formedelst de tilforn har Kiøbt gevehr, de begierte Delation til høstetinget, da de enten Wil giøre deris flid wed underdanig Supl. at niude forschaansel, eller betahle fyldigst, imod gewehrens Extradition.
Kongl. Maysts foeget Sr. Niels Knudtzen lod forfatte Restantz ofr de tuende terminer af indverende aars schatter, som Resterer och er ubetalt till Dato, under Rettens forseigling, dis Summa bestigende =
Anno 1699 fredagen den 30 Juny blef holdet ordinarie schatte och sageting paa Berg i Stoedtz tingl. ofrverende Kongl. Maysts foeget Sr. Niels Knudtzen, med effterschrefne lovlig opnefnte laugrettismend, Anders Dahl, Peder Monsen Hatlinghuus, Anders Engom, Anders Taraldsen Schee, Arn Øvne, Andfind Lj, Lars Hundloe, och Joen Søfder, tilstede werende bøygdelensmand Jachob Bye med meenige tingsøgte almue.
Kongl. Maysts allernaadigste forordningers Copier blef for meenige almue. ligesom nest forige tingsted ommelt liudelig publ.
Kongl. Maysts. foeget giorte en trindring? til almuen om de forhen omforeenede Natholdtz Penge i hans formands tid, huor ofr de har besuerget sig for øvrigheden at were for meget betalt, hand begierte at wide deris meening, at de enten wille giøre den nathold som loven befahler, eller i mindelighed derfor effter en huer gaards lejemaal derfor betahle noget effter billighed och side blive frj for widre umag och besuering. Der til af samtlig almue blef suaret at de gierne effter hans maysts allernaadigste low wil fornøye de der til berettiget, effter en billig ligning, som saaledis i dag paa tinget blef indgaaet och samtøgt, at af en gaard paa 3 Spd i 2 Spd. och et Spand gives advenant otte schielling, af et halv Spand indtil en øre 6 s, och af alle ander der under = 6 s, huilchet de godvillig indgich och war med fornøyet.
Monsr. Johan Helsing hafde ladet i Rette Kalde Olle Andersen Følling, formedelst hand iche har ladet levere sin tiende afvigte aar 1698, effter loven, som hand hafde angivet paa alle 3 parter at were 1 td 1 schippe biug och 2 rd hafre tilligemed smaatienden. Bonden møtte for Retten och giør forClaret, at hand har leveret alle tiendens Poster til Pastor (Folio 124) Dom Kirchen Magr. Bonsachs fuldmegtig Christian Hof, huorfor hand dog haver ingen quittering, ligesom hand tilforn imidlertid i = 7 aar aarlig har betalt tienden til Pastor Dom Kirchen, som formeener sig det berettiget, Johan Helsing protesterit och mente at Olle Følling bør levere sin tiende effter loven, trejdobbelt, med sagens forwolte omCostning och begierte en ansuarlig dom.
blef saaledis denne gang afsagt.
Olle Andersen Følling, bør ligesaavel, som andre hans Kongl. Maysts. undersaatter, der aufl bruger, at levere sin tiende, paa de anordnede steder, och om endschiønt hans landherre Welærw. Mag. Bonsach eller fuldmegtig schal have bemegtigte sig samme tiende, foreleggis hannem til neste ting, at producere, huis adKomst och frihed det Kand hiemle och berettige, saa fremt hand iche wil lide dom effter loven.
Paa ærwærdig och Wellærde Mand Hl. Albert Jersins Wegne Pastor til Beedstad meenigheder, Erstediget for Retten monsr. Rasmus Høg, som effter lovlig Kald och warsel hafde tiltahle til effterschrefne bønder af Stoedtz meenigheder der har fischet sild i Beedstaden och under dens grund, och iche ydet deris tiendesild til Presten och Kirchen effter loven, nemlig Erich Lunden, hand vedgaar at have verit i Sildfischet och bekommet = 4 rdr givet tiende til Kongen och intet til Presten eller Kirchen i Beedstaden, hand beretter at have leveret Prestens och Kirchens anparter til Hl. Christopher paa Stoed under huis Sogn de er beboende, Item Tharald Følling, Anders Axnes, Andfind Ulfuen, Olle Rømoe, Christopher Rein, Helle Anders møtte iche, Einer Biørdahl, Olle Carlsen Hatling, Peder Udgaard, Olle Oxaas, de alle samtlig giør samme forCalring som Einer Lunde, at de har leveret (Her er det sølt blekk som fullstendig dekker teksten på halvparten av siden. Ordene på venstre del av siden:
Kongen, saa vit hans anpart, mens P
de, ført hiem och leveret til der
Christopher Hersleb, de sam
iche har vist lovens indhold, om saada
och som saadant dennem nu først er bleven
effter Rette sig der effter, Monsr. Rasmu
Alberts wegne begierte at de som har fischet i
hed och iche levererit deris tiende efft……., at de
bør betahle ond p..chens be…….ing
blef saaledis gifuet til afscheed,
Effterdj evenbemelte bønder som har fischet under Beedstad meenigheds grendtzer, samtlig undschylder sig, samtlig at were uKyndig i loven, huorledes tienden schulle deelis, huor wed det och som første gang, foruden widre til rette fattelse passerer, dog betahler de til Presten och Kricherne i Beedstaden den tiende loven foresiger, som er den halve deel af huers tredie deel, och i om Costning Retter gang och stefnemaal samtlig = 1,5 rdr.
Anno 1699 mandagen den 3 July blef holdet ordinarie schatte och sageting paa Aalberg i Sparboe tingl. ofr verende Kongl. Maysts foeget Sr. Niels Knudtzen med otte lovlig opnefnte laugrettis mend nemlig, Erich Løed, Eschild Løed, Evind Bruum, Baar Random, Anders Random, Joen Hafstad, Rasmus Hafstad och Anders Røg.
Kongl. Maysts allernaadigste forordninger, disesn Copier, under Welbaarne Hl. Stifftamtmands haand videmerit, blef for meenige almue publicerit effter indhold af forige fol. 123.
Monsr. Christian Frost fornemme handelsmand i Thrundhiem, lod læse sin lodtz Zedel for fordrende gield i Sl. Capit Ifr Monsens Sterfboe, paa 684 Rix. 24 s, som bestaar i effterfølgende – hos monsr. Tron Pedersen Cont. 292 rdr 24 s, Thønne = 2 Spd 8 ml med bøxel for 152 rdr, Steigom 1 Spd 2 øre med bøxel ofr = 2 Spd 1 øre for 120 rdr, Hamren et Spand 2 øre med bøxel = 120 rdr under Schiffteforwalteren Niels Olsen Winds haand och Zignette. Monsr. Tron Pedersen lod læse sin Kiøbe brev och schiøde paa Mæregaard, af 6 Spd med bøxel, afgangne Capit. Ifr Monsens godtz, huor for hand betahler 1094 rdr med Inventarium och widre effter schiødets indhold, Dat. Thrundheimden 16 marty 1698 under hl. major ?, hl major Leegardtz, som Curator for børnene och arvinger hans haand och Zignette, samt under schiffte forwalter Niels Olsen Winds haand, Dat. Thr. den 16 Marty 1698, til witterlighed underschrevet af de fornemme borgelig mænd, Lorentz Hansen Holst och Hermand Treschou. Monsr. Liuet. Højneman (Folio 125) lod opbiude sin assignerit gaard Salberg paa Inderøen i Rørens tingl. effter de høye herrer i Deputationer deris resolution,om nogen der vil antage bruge och føre i brud, da schal der niude 3de aars frihed af ald afgifft, baade til Cassen och lieut, och der foruden niude 3de aars frjhed och med behørig biugning tømmer afriterit, Dat. Deputation i Thrundhiem den 28 febr. 1699.
Thore Pedersen Gravaas lod læse sin bøxel Zedel, paa et Spand leje i Gravaas givet i bøxel 14 rdr, Dat. Thrundh. den 20 febr. 99, under landejeren Anna Sl. Laurs Brixis haand och hendis Sl. mands Zignette.
Lars Christopherse Struchstad lod læse sin bøxel Zedel paa 1 Spd 1 øre i bemelte Strugstad givet i bøxel 12 rdr, Dat. Thr. den 21 febr. 1699 under ejernes, Anne Sl. Lars Brixis haand.
Hans Larsen Sietne lod læse sin bøxel Zedel paa 4 Spd i Sietne som er ved affelding afsat til 2,5 Spd givet i bøxel 10 rdr tilhører Lector i Thr. magr. Simon Hof under hans haand och Zignette Dat. Trh. den 17 febr. 1699.
Kongl. maysts foeget Sr. Niels Knudtzen lod forfatte en Restandtz och anteginelse huad af de 2de terminers schatter for indwerende aar kand were forfalden och Restere som iche nu paa tinget er bleven betalt, dis Summa opløbende til =:
Monsr. Johan Helsing hafde i rette Kaldet weledle hl. Capit. Conrat martin de Jeger boende paa Steenkier for medelst hand indeholder sin tiende som en Jordebrugere, imod Kongens love, hand eller ingen paa hans wegne møtte effter paaraabelse, kaldtzmendene Baar Rannom och Rasmus Hafstad møtte och afhiemlet warslen effter loven, Monsr. Helsing protesterit, at Capit Conrat som bruger en gaard huor af aufl falder at hand bør betahle och levere sin tiende effter loven, ligesom andre, och der paa eschede en forsuarlig dom, med sagens beKostning.
denne gang afsagt:
Effterdj Capit Conrat de Jeger befindis lovlig warslet och ingen paa hans Wegne møder at giøre forClaret, huad Ret hand haver at indholde den tiende som loven en her berettiger, saa foreleggis hannem laugdag til neste ting at fremvise huad frjhed hand derfor Kand have, saa fremt hand iche wil lide dom til betalling, effter loven.
Monsr. Johan Helsing paa Hl. Stifftambtschriver Sr. Erich Madtzens wegne, hafde indstefnt for Retten Oluf Olufsen paa Stor Bierchen for aabod och Rettighed af Oxvold, som naad:te er tillagt schrifuerstuen, nemlig aabod = 12 rdr, och Resterende Rettighed = 12 rdr, huorpaa anføris at were betalt = 4 rdr och det effter schiffte forretning pass. den 20 Aug. 1695. Bonden møtte for Retten coh hafver ingen modsigelse i Rettighedens fordring, Mens aaboden formeener hand siden af sig were fyllistgiort, som hand meener at bevise med dannemend naar besichtelse scheer, huor til hand sig Refere monsr. Helsing derimod formeente at bonden burte levere gaarden ved sin fratrødelse, ved besigtelse, huad Reparation hand effter den tid har levert Kand iche uden lovlig bevis tilstreche, her paa eschede en lovlig och forsuarlig dom, med processens forvoldende om Costning.
blef saaledis afsagt.
Effterdi Olluf Olsen som nu beboer den Bache Closters gaard Stor Bierchen, wegaar at were schyldig, af hans, som en lejlending, fra fløtte gaard Oxvold, som amptschifr stuen er berettiget, udj landschyld och Rettighed = 11 rdr, Saa bør hand det samme betahle til sin landherre eller hans fuldmegtig, inden 15 dage effter loven med omCostning = 2 rdr, Aaboden angaaende, da dersom bonden Olle Olsen iche til neste ting lovlig beviser at det er fyllistgiort, bør hand det samme at fornøye, under lovens adfærd som fore sagt, Effterdj hand derfor har annammet fyldist wærd och betalling.
Anno 1699 onsdagen den 5 July blef holdet ordinarie schatte (Folio 126) och sageting paa Saxor paa Inderøen med almuen af samme tinglaug, ofrverende Ko. Maysts foeget Sr. Niels Knudtzen med effterschrefne otte laugrettis mend, nemlig Peder wohlen, Arn Jøstad, Bent Rotvold, Morten Kieldaas, Syfr Undersagger, Lars Jølstad, Olle Næs, och Elling Jørstad, tilstede bøygde lensmand Clemed Andersen Dahl paa Høe med den meenige tingsøgte almue.
Copie af de 4re Kongl. Maysts allernaadigst udgangne forordninger, forhen fol. 123 beneft, blef for tilstedewerende almue, liudelig lest.
Clemet Andersen Dahl lod læse sin bøxel Sedel paa den Kongl. Maysts gaard Høe, tilforn schyldende 5 Spd 1 øre, som effter affelding for lang tid siden er sat for 3 Spd. huilchen Sorenschriveren Niels Olsen Wind nogle aar har beboet, och paa Neste høsteting sig fra sagt, som nu er af itzige Kongl. Maysts. foeget, effter opbiudelse paa offentlig ting, bewilget bemelte Clemed Dahl uden bøxel at niude for 0 3 Spd for aarlig afgaaende schatter och rettigheder, under haand och Zignette Dat. Ytterøens tingstue den 11 Marty 1699, huilchen er approberit af høyEdle och welbaarne Hl. Stifftamtmand Kaas paa Theslie den 12 Juny 1699.
Michel Olsen lod læse sin bøxel brev paa et Spand 8 ml Kongen gaard kaldis Klet paa Røren, som har legged øde och paa biugning forfalden, som af Kongl. foeget Sr. Niels Knudtzen er bevilget hannem frj for schatter landschyld leding och landbehold paa fem aar, indtil nye aar 1704, under haand och Zignete, Dat. Saxor tingstue, den 25 Jan 1699. findis approberit af høyEdle och Welbaarne Hl. Stifftamt mand Kaas den 12 Juny 1699. Niels Christophersen lien lod læse sin bøxel Zedel Paa En gaards plads i Werren kaldis Hommelvigen, med underleggende øfne, Mane, schylder 1 øre tilhørende Wejsvig kirche, udgivet af Stifftschriveren Oluf Knudtzen Hammer, under hans haand och Zignete, Dat. Thr. den 10 Marty 1699.
Syfr Pedersen lod sin læse sin bøxel Zedel paa et Spand 2 øre och 6 ml udj Saxor, som Niels Knudtzen sidst bebeode, perpetuerit Thrundhiems laugdommer, udgivet af Welbaarne Hl. Cancelie Raad och laugmand Pieter Drejer, Dat. Rønningen den 23 Marty 99, under haand och Zignette.
Monsr. Lieut. Hønemand lod her fra paa forige ting i Sparboe opbiude sin Assignerit gaard Neder Salberg effter Deputation herrernis Resolution Dat. Thr. den 28 febr. 99, huor af Copie blef lest och paaschrevet.
Monsr. Rasmus Høg forige Ko. Maysts foeget, begierte tingswidne om en Manzahls eller anteignet Post fra det høy Kongl. Rente Cammer for aar 1693, No. 100, saaledis af indhold, Med den øde gaard Leerdahlen, fra Creditorene, effter udlegged ej har willet antage, huorfor Kortis = 13 rdr 12 s, Resterende oddelschat och Rostieniste, wille effter Dicissionen forholdis effter lovens udganget af ambt schriverstuen i Thrundhiem den 12. April 1699 uder Stifftambtschriveren i Thrundhiem Erich Madtzens haand. Rasmus Høg forClarede at samme Summa for den øde gaard Leerdahl paa Inderøen, bestaar af 9 aars oddelssaht och Rostieniste som war udlagt effter Sl. Hl. Hans Paust i Nommedahlen til nogen langt frawerende Creditorer i Bergen som de iche wille wedKiendis, och beløber af 3,5 øre aarlig 5 ort 20 s. Hand begierte derom et uvilligt tingsvidne om dis sandferdig forhold, da bevidnet laugrettet med samt ting almue, at dennem er bevist benefnte gaard Leerdahl har ligget øde i for ermelte aaringer och førend den tid, saa ingen af lodtzejerne som der ujd war henlagt sig den wille wedKiendis, huilchet hannem iche Kunde benegtis under forseigling at gives beschrevet, och er samme 3,5 øris gods anført i Kongl. Maysts Jordebog af nu verende foeget Sr. Niels Knudtzen. Item for en antegnelse Post i dito Høgs Regn. for Ao. 1694 No. 124, ligeledis under amtschriverens haand, Dat. Thr. amtstue den 15 May 99, saaledis af indhold, Kortis for Wonde fangers underhold och Refselse, 10,5 rdr, da wil widre med behørige attest forClaris at Misdederne sig intet har effterlat, til samme udgiffts (Folio 127) beKostning, saa och scharpRetterens bevis for sin saleris at forschatte, der til suarede Laugrettet at dennem iche er bevist at de ermelte tuende Misdedere som Høg beretter at Kaldis Kachammer Berit och Beritte Larsdaatter ejede noget til betalling, mens hand dennem med deris smaa børn maatte lade underholde indtil dom war gangen och Excecution war scheet, saa intet derfor Kunde were at eller erholde huor effter hand begierte et uvilligt tingswidne det hannem iche Kunde negtis.
Anno 1699 fredagen den 7 July blef holdet ordinarie schatte och sageting paa Øfre paa Ytterøen, med almuen af Ytterøens tingl. ofrverende Kongl. Maysts foeget Sr. Niels Knudtzen med Effterschrefne otte lovlig opnefnte laugrettismend, nemlig Joen Forberg, Elias Kiølsvig, Olle Berg, Anders Berg, Arn Wansvig, Christen Wansvig, Olle Biørvig och Syfr Biørvig, tilstede bøygde lensmand Madtz Øfre, med samtlig tingsøgte almue. Copie af Kongl. Maysts Naadigst udgangne forordning, blef fra ligesom paa forige tingsteder liudelig lest och forKynt i tilstedeverende almues paahør.
Erstediget for Retten paa Pastor domKirchen i Thrundhiem, welærwærdig magr. Bonsachs Wegne, monsr. Christian Hoff och lod fred liuse hans Principals mensaliæ gaarders schouge i Mosvigen at ingen dennem til upligt imod loven forhugger eller forhugge lader, som liudlig blef udrobt, huilchet bemelte fuldmegtig begierte udj protocolen at anteignis.
Anno 1699 den 8 July, blef effter høy Edle och welbaarne Hl. stifftbefalingsmand och Justitz Raad Hans Kaasis ordre paa effternefnte lejledinger af Ytterøen, som er Kongens egne bønder, nemlig Syfr Thomesen Ofr Biørvig, schylder til Kongl. Mayst med bøxel Et Spand 2 øre, ?, och Olle Arnsen Neder Biørvig, schylder toe spand, tillige med en Part i benefnte neder Biørvig som legger øde och schylder ilige maade toe Spand, deris Supplique andragende, huilchen med paateignede Resolution war af effterfølgende meening, at saa som deris beboende gaarder er iche alleniste meget høyt och dyre sat for taxt och leje, som mange andre fleere her paa stedet, der nu af den aarsag legger øde och udørchet mens der for uden har lid stor schade Paa agger och Eng, af Elvebrud och Jordens udfald, thj begierer de Rettens middel til grandschning och besigtelse derpaa, som kand sette gaarden for den taxt och leje den Kand Kiendis døgtig och god for, Dat. Ytterøend den 25 febr. 1699, der paa schrefuet welbaarne Hl. Stifftamtmands ordre, saaledis, Sorenschriveren udj Inderøens fougderj Niels Olsen Wind, hafr udj Kongl. Maysts foegets och wedkommendis ofrWerelse, med behørige laugrettis mend, indbemelte begiering, saa vit Kongl. bogstaver tillader, lovligen och forsuarlig at effterkomme, tesli den 20 Marty 1699, blef lest paa aastedet, til samme forretning war opnefnt effterschrefne Sex laugrettis mend, nemlig Mads Olsen Øvre, Peder Thrøgstad, joen Løuvig, Lars Jørstad, Poel Troset och Mads Stordahlen, ofrverende Kongl. Maysts foeget Sr. Niels Knudtzen /: hafr vi øyensiunlig granschet och befahret ofr Rørvigs tilleggende agger och Eng, som er befunden af en saare slet tilstand, och løber igiennem Jorden Norden for gaarden en bech, som har giort schade paa agger och Eng, til med er Jorden meget høyt och dyre lagt af taxerit, Ingen schoug eller luder findis til gaarden. Effter forschrefne beschaffenhed, blef saaledis Kiendt och Eragtet, at ermelte gaard Ofr Biørvig iche Effter sin godhed Kand suare af meere end Et Spands leje, huilchet beroer paa den gunstig øfrigheds nermeere approbation. Dernest hafr wj begivet os til Neder Biørvig, schylder begge Parter fire Spand, de 2 Spd øde, huilchen gaards agger och Eng er sammen blandet til bytter, och er befunden wed øyensiunlig besigtelse at agger och Eng har lid merchelig schade och en bech, som løber igiennem Jorden, som er Kient och eragtet, dersom den ellers schal blifue bestandig beboet, iche høyere at kand taxere och suare end af thoe Spand 2 øre ofr alt, och blifr aftaget et Spand en øre.
Anno 1699 den 8 July, effter høyEdle och Welbaarne Hl. Stifftbefahlingsmand och Justitz Raad Hans Kaas ordre, udj Kongl. Myasts foeget Sr. Niels Knudtzens ofr verelse, war effterschrefne Sex laugrettis mend, nemlig bøygde lensman af Inderøen Clemet Dahl, samt Peder Trøgstad, Joen Lønvig, Lars Jørstad, Poel Throset och madtz Stordahlen, forsamlede paa Øfre paa Ytterøen paa en af felding forretning, Effter lejlending der sammestedtz mads Olsen Øvris Suppl. andragende, formedelst hans beboende gaard som tilhører Kongl. Maysts schylder 4 Spd, ?, Wand flod paa agger (Folio 128) och Eng schal were beschadiget, och begierer at den schade maatte grandschis och Kiendis huad der har aftaget och huor meget den her effter er god for, samme Suppl. med paaschrefne Resolution blef lest paa aastedet, huor udj tilligemed hafde Lars Olsen lejlending paa Oudsen her sammesteds andraget sin gaards schade af Elvebrud och wandflod, Dat. ytterøen den 15 Apr. 99, da haver wj først grandschet och høyesiunlig befahret Øfris agger och Eng med udmarch och tilleggende, som befindis effter deris dyre lejende heel slet och ringe, Mens gaarden er leggende mellom tuende fiorder, huor giør aarlig schade paa agger och Eng, ved wandets ofr schøllelse, der har udtagen en temmlig deel der af, saa samme gaard som er uden schoug eller anden herlighed, iche er Capabel eller god for at suare af høyere end toe Spand En øre, blifuer da aftaget et Spand toe øre, der Effter haver wj i ligemaade grandhset och besigtiget Oudsens underleggende agger och Eng och bekiender at den iche alleeniste er meget høyt sat for taxt och leje, Mens har der foruden lid stor schade af en bech, som løber igiennem Jorden, der har udbrudt agger och Eng, Iligemaade hafr 1 øre borschyllet en temmelig deel deraf, saa gaarden derofr er Kommen i Wanmagt och bonden forarmet, thj Eragter wj den iche at were god for meere end Et Spand 2,5 øre, och blifr da aftaget Et Spand fire marchlaug, huilchet alt beroer paa den gunstig Øvrigheds nermeere approbation.
Anno 1699 den 10 Augustj, Effter høyElde och Welbaarne Hl. Stifftamtmands ordre, och udj Kongl. maysts foeget Sr. Niels Knudtzens ofververelse, ware Effterschrefne Sex ædsorne laugrettis mend af Snaasens tinglaug, nemlig Olle Michelsen Agle, Peder Erichsen Monom, Niels Larsen Wexet, Jørgen Andfindsen Støfren, Niels Joensen Nagelhuus tilligemed bøygde lensmand Anders Halduorsen Breede, forsamlede paa Seem udj Snaasens tinglaug, Kongl. Maysts eget gods, Effter lendingen der sammesteds Andfind Olsens Suppliwue anholdende hos Welbaarne Hl. Stifftamtmand Kaas med hans welbaarenheds der paa schrefne ordre, at grandsche och besigtige bemelte gaards tilleggende agger och Eng, schylder 2 Spand 12 ml med bøxel, huilchen angivis meget at were beschadiget, af Jordefald och Elvebrud, tilligemed tuende andre aller høyst bemelte Kongl. Maysts. gaarder er sammesteds, som iligemaade schal were beschadiget, nemlig Berig och Mediaas Suppl med welbemelte befaling blef lest, Dat. den 14 oct. 1698, da blef først øyensiunlig taget i befahring Seems underliggende agger och Eng, at befindet at det samme noget er beschadiget, af Wandflod, som om waarens tid, naar Sneen løsner i fieldet bort schyller och udfelder store støcher tillige, och paa adschiellige steder har det sin løb under Jorden, som for aarsager at Jorden saaledis udfalder och med suencher som siunis fremdeelis at Continuere, til gaarden, der aarlig udbryder agger och Eg, gaarden til merchelig schade och afbrech, Effter forschrefne omstendigheder, samt nermeste grandschning och ofr wejelse, Er tit benefnte gaard Seem, schyldende aarlig En Spand 12 ml, Kient och Eragtet at suare i høyeste af 1,5 Spd, och blifr for dissen schade lidelse aftaget Et half Spand.
Dernest hafuer wj begifuet os til Berig iligemaade Kongl. Maysts gaard, schylder toe Spand toe øre 18 ml, beboed af tuende lejlendinger, Lars Jørgensen och Baar Ingbretsen, denne gaard har ligeledis som om den forige er meldt, lid merchelig schade paa agger och Eng, wed Jordens udfald och Elve brud, som iche til nogen nøtte och brug Kand forbedris, Saa den schade som alleerede der paa er scheed Er agtis vil aftag, for toe øris leje och blifr da gaarden, som før war toe Spand to øre 18 ml, huor udj aller høystbemelte hans Kongl. mayst. ejer bøxelen, med landschyld ofr 2 Spd 15 ml. Pastor Snaasen, et halv Spand och selvEjere 15 ml, aftaget paa Kongl. May. anpart 1 øre 12 ml, Paa Pastor Snaasens andeel, otte marchlaug och Paa bonde deel 4 ml, her effter staaendis for thoe Spand 18 ml.
Dagen Nest Effter den 12 Aug. blef ligesom forermelte, ved grandschning och besigtelse, nøye bafahret den Kongl. Maysts gaard Mediaas, schylder til allerhøystbemelte Kongl. Mayst. toe Spand toe øre, dens agger och eng som er heel Scharp och Ringe, hafuer iligemaade lid stor schade af Elvebrud och Jordens udfeld, baade paa agger och Eng, som aarlig saaledis wedbliver, Effter forschrefne afbrech och hade lidelse, Er gaardens lejermaal befunden, effter dens itzige godhed, at blifue staaende for toe Spand, och er afgaaet toe øre, her hos er at achte sat til forbemelte trende gaarders ejendeeler, findis ingen Rydnings land, huor ved Jorden Kand forbedris til nøtte eller opKomst, huilchet beroer Paa den gunstig øvrigheds nermeere approbation.
Anno 1699 thorsdagen den 12 octobr blef holdet ordinarie høsteting paa Tessem seedwanlig tingsted, med almuen af Beedstad thinglaug, ofrwerende Kongl. Maysts foeget Sr. Niels Knudsen, med Effterschrefne 8te lovlig opnefnte laugrettismend, nemlig: Anders Gielen, Olle Danielsen Horvig, Olle Størvold, Peder Elden, Baar Wenneboe, Amund Hielde, Thomes Tueraas, och Peder Sprouden.
Først blef Copie af Kongl. Maysts allernaadigste forordninger, allerunderdanigst for meenige almue liudelig forKyndt.
Kongl. maysts Sr. Niels Knudtzen hafde for retten ladet indstefne Maren Tessem och hendis tuende sønner, Einer och Michel Evindsønner formedelst de schal have opfischet nogle schielfisch, huor udj Egte Perler findis, bemelte hendis tuende sønner, schulle have baaet dette werch, och det moderen iche uviterligt, effter Stefnings Zedelens indhld, som blef lest af Dato den 27 Sept. 99, findis paa schreven at were for Kyndt den 30 dito. Olle Henrichsen Thessem som nu er gifft med Enchen, møtte for Retten och suarer at der er iche scheed lovlig warsel, och wil iche widre denne gang suare til sagen førend det scheer.
blef denne gang givet til afscheed,
Effterdj disse idstefnte 2de smaa umyndige drenge med deris moder Maren Thessem, deris Stiffader och hendis Mand Olle Henrichsen møtte, och siger sig iche at were lovlig stefnt, det och stefningens paaschrifft i sig selv udviser, da beroer sagen paa nye och lovlig warsel.
Ærværdig hederlig och Wellærde mand Hl. Albert Jersin, SognePrest her til Beedstad Prestegield, hafde ladet indstefne 2de bønder Anders och Ingbrit Thøring, formedelst de den 18 Sept. nest afvigt schal have ulovlig bort taget och borført en quie, fra en Enche paa Nommedals Eid, under Nommedahls foegderj, Ved Nafn Marit Nordsetter, och det i hendis fraverelse, bemelte tuende Mend møtte for retten och beretter, at deris landherris fuldmegtig tiener, nemlig Magr. Bonsachs tiener, Christian Hof, befalte dennem at gaae hen til bemelte gaard Setter at tage der en quie och føre bort, huilchet de af deris Enfoldighed, och i henseende til den lydighed at war deris landdrot pligtig effterKom, och fuldmegtigen bemelte Christian leverte dennem samme quie, som de trechede bort paa hans ordre och ansuar. Welbemelte Hl. Pastor Hl. Albert, paa Enchen, Marit Nordsetters Wegne, som er hans landbonde, och mensalie gaard, beKlaget saadan haar adfærd, och i huor vel hand Kunde have anledning at søge fornefnte 2de Mend som bortførte den quie, Mens som de beraaber sig paa deris landherris tiener, sm der til har givet dennem ordre, lader hand sin Prætention saa wit denne gang beroe, Paa den maade, at ovenschrefne tuende mend ansøger deris landherre at lade sin fuldmegtig møte, som hovetmand for sagen til neste ting, at suare til sin adfærd, och huis prætention der ved Kand fremføhris.
Hæderlig och wellærde mand Hl. Willadtz Bing, gudsords tiener her til stedet, hafde paa Sl. Hl. Olluf Dorphs Effterlefersche, Mærthe Carinis wegne, ladet indwarsle Thøris Syfrsen Ofuer Welde, for noget høe hand schal have Kiøbt, den tid hand tilfløtte bemelte Ofr Welde. Thøris, effter paaraabelse møtte iche, Kaldsmendene, Mons och Amund Hielde møtte och afhiemlede at have givet lovlig warsel, thj fore leggis hannem laugdag til neste ting, effter nye och lovlig warsel, at møde saa fremt der da iche schal gaae dom i sagen.
Monsr. Lieut Tønder Kom for retten och hafde ladet indstefne Lare Tomesen Honset, for et Engeslet hand sig tileigner under den Kongl. Maysts gaar Opdahls lejemaal, som welbemelte Lieut. har bøxlet, och for meener iche med rette at tilhøre, Lars Hoset som er iligemaade Kongens bonde møtte for retten, och beretter at hand har nødt samme Engeslet frj och helslig saa lenge hand har beboet gaarden imod 17 aar tid, Enddog hand undertiden har ladet det bruge af andre formedelst wit fraliggende och ubelijlighed, och som Lars Honset (Folio 130) for nerverende aar har selv slaget samme Eng, formeener hand at niude høet, och det schal føre her effter hans beboende gaard til, indsetter hand til rettens schiøn, de begierte Kiendelse i Sagen, som denne gang saal. er afsagt,
Lars Thomesen Honset bør for dette aar, niude sin arbeid och afl af bemelte Engeslet, och siden om nogen derpaa ancher forfølgis det effter loven paa aastedet.
Lars Johansen tilholdende paa Glasøe som tilhører Bartholomæi præb. och henhører under schriftstuen eller amtstuen i Thrundhiem, nu Sr. Erich Madtzen, hafde ladet indstefne Peder Sprouden for hand schal have hugget ulovlig paa Glasøe grund, Peder Sprouden war for retten och undschylder sig at hand iche retter viste end det tihlhørte under et Engeslet unnder Foesnes, som hand hafde lejet, imidlertid, burte Peder Sprouden iche at indvelde sig paa en anden gaards ejendom, som hand undschylder sig af w-widenhed at were scheed, da som schaden iche schal were at ansee af stor werdj, betahler Peder Sprouden i om Kostning En Rixort, och dermed were frj for søgning.
Kongl. maysts foeget Sr. Niels Knudsen wed schatternis oppebørsel och afregl. med almuen, war begierende tingvidne, om effterschrefne allerhøyst bemelte Kongl. May. øde och forarmet godz her i tinglauget, saasom, Waade schylder = 2 Spd ? øre, brugis effter fougdens bevilling som høyeste bud for = 8 rdr, afgaar = 13 rdr 16 2/3 s, Landsem schylder 8,5 øre, øde, derpaa er indhaflet høe = 12 sommerles høe ?a 1 ort, saaet i Jorden 7,5 melling à 1 ort er tilsammen = 4 rdr 3 ort 12 s, afgaar = 15 rdr 2 ort 18 s, Øfne, schylder 1 øre 6 ml, brugis for 5 ort, afgaar = 2 rdr 1 ort 22 1/3 s, Opdahl = 3,5 øre, brugis af Lieut. Tønder for schatterne = 5 rdr 1 ort 21 1/3 s, afgaar 0 3 rdr 2 ort 13 1/3 s, Bratberg Niels forarmet, formaar iche at suare landschyld, leding och landbehold som er 5 rdr 3 ort, Peder ibm. er af samme tilstand, och ? landschyld, afgaar som forbemelt = 5 rdr 3 ort, Inderberg, schylder 5 øre 18 ml, brugis for 4 rdr 3 ort, afgaar = 7 rdr 18 2/3 s, Røeseeg schylder = 2 Spd 2 ml, deraf er indauflet høe for 2 rdr i Jorden saaet 15 mellinger er 3 rdr 3 ort, er tilsammen = 5 rdr 3 ort, afgaar = 7 rdr 1 ort 20 s, Aas brugis for 1 rdr afgaar 2 rdr 13 1/3 s, Røeseg Enchen Oulo, forarmet, formaar iche at landschyld, leding och landbehold, som er = 7 rdr 1 ort 16 s, Gulling 8 øre 15 ml, brugis for = 6 rdr, afgaar = 11 rdr 12 s, Nortug, brugis for = 3 rdr, afgaar = 5 rdr 1 ort 12 s, Lunde, brugis for 11 rdr afgaar = 1 rdr 3 ort 13 1/3 s, Tessem 0 5,5 øre, derpaa er aflet høe 14 sommerles er 1 rdr 3 ort, saaet af aggeren 4 melling er = 1 rdr, afgaar 10 rdr 3 ort 13 1/3 s, Benom, 1,5 Spd, brugis for 4,5 rdr, afgaar = 6 rdr 1 ort, Barnes ½ Spd, brugis for 2 rdr, afgaar 1 rdr 8 s, hammer Enchen forarmet, formaar iche at suare meere end 1,5 rdr, afgaar 1,5 rdr 13 1/3 s, Hougset Olle = 4 øre, forarmet, formaar iche at suare landschyld, leding och landbehold, som er 5 rdr 4 2/3 s, Andfind ibm. 2 øre er samme beschaffenhed, afgaar 2 rdr 2 ort 3 s, DahlEcher Olle forarmet formaar iche at suare landschylden, leding och landbeh. som er 4 rdr 23 s, Kuchedahl Ingbrit, 1 øre, forarmet, formaar iche at suare landschyld, leding och landbehold som er = 1 rdr 1 ort 3 s, Honset Lars 2 Spd, formaar iche at suare landschylden som er 6 rdr, bøygde lensmand Anders Scheevig, med samtlig almue bevidnet at forschrefne gaarders tilstand forholder sig som oven er meldt, huilchet welbemelte Kongl. Maysts foeget af retten under forseigling begierte beschrevet, Wed sine underd:te Regneschabers forClaring. Noch fremKom en fattig Kongl. Maysts bonde, som er gammel och Kommen i armod och Wanmagt, hans effter lensmandens och laugrettitz tilstaaelse, formaar iche at betahle landschyld, leding och landbehold som er 2,5 rdr 18 2/3 s,
Effterschrefne otte mend effter Mandtahlet er inntegnet til retten betiening, udj tilKommende aar, Thøris ofr Welde, Andfind Mindrom, Evind Meelgaard, Peder Hoyen, Rasmus Hojen, Olle Opdahl, Joen Opdahl, Morten Jønom.
Anno 1699 løfrdagen den 14 octobr. blef holdet ordinarie schatte och Sageting paa Breede paa Snaasen med almuen af samme tingl. ofr Verende Kongl. Maysts. foeget Sr. Niels Knudzen, med otte Eedsorne laugrettis mend, som nerverende aar til rettens betiening effter loven ere opnefnt, nemlig Olle Kindstad, Peder Gifstad, Ingbrit Gifstad, Olle Jachobsen Klef, Erich Klef, Olle Tharaldsen Klef, Anders Klef, och Olle Jørstad, tilstede werende bøygde lensmand Anders Breede, med samtlig tingsøgte almue.
Ovenschrefne och indtegnede paa Nest forige ting, Kongl. Maysts allernaad:te breve och forordninger, blef allerunderdanigst udj meenige almues paahør, liudelig lest och forKyndet, Lars Joensen Wester Nagelhus, lod for Kynde sin schiøde, paa 2,5 øre i bemelte gaard Wester Nagelhuus med bøxel ofr 2 øre 14 ml, Kiøbt af hans werfader Olle Syfrsen Nagelhuus, war pandsat til afg. Olle Schatland for 36 rdr som hand har betalt, Item til Evind Andersen, for en huusmands platz Kaldis Trøen fem Rixdl. 1 ort, til Einer Øvre for et fische wand Kaldis Sejsøe 1 rdr 1 ort, til Jørgen Friderichsen Klocher for en øre i Ansund? 24 rdr, for en Engeslet Kaldis Huusvold = 3 rdr, for Blomljen Nj Rixdl. tilsammen = 78 ½ rdr, under Vjenends(?) forseigling, Dat Saraasen den 14 oct 99.
Syfr Baarsen Bruvold, lod læse et gl. schiøde paa en halv øris odelsgods i bruvold, udgivet af (Folio 131) Bertel Thomesen, til Olle Tomesen Bruvold, huor hand har betalt 16 rdr, udgivet paa Mediaas tingstue paa Snaasen den 9 Decembr. 1671, findis under vedbørlig forsegling, med hos teignet den tid werende Sorenschriver Lauge hansens haand.
Abraham Fredirchesen lod læse sin bøxel Zedel paa et Spand 9 ml i Findsaas, Kongens gaard, som laae øde foruden bøxels afgifft och frj for landschyld och landbehold paa et aar, Dat. Snaasen den 23 Juny 1699 under fogden Sr. Niels Knudtzens haand och Zignete . Kongl. Maysts foeget Sr. Niels Knudtzen begierte et uvilligt tings widne af retten, om en allerhøyst bemelte Kongl. Maysts øde gaard, Kaldis Findsaas, som er bleven bevilget, Hans Olsen och Abraham til brugs for frjhed paa landschyld och landbehold, som er = 4 rdr 16 s, for tuende aar nemlig 1698 och 99 uden bøxel och siden at suare de fulde udgiffter, Effter deris bevillings Sedel, af Welbaarne Hl. Stifft befahlings mand approberit, dens widre indhold.
Ingbret Andersen Boemoe, Kom for Retten, och hafde ved lovlig warsel indKaldet Olle Olsen Boemoe, formedelst bemelte Olle schal beboe en Jordeplads i form. Boemoe, som fremmet och iche oddel berettiget, det hand formeener sig, effterdj hand er af oddelsljnen, om iche andre, derfor hannem er prioriterit, vil indløse och bruge, Olle Olsen Boemoe møtte och beretter at den som oddels berettiget effter loven, nemlig ifuer Botolsen, der har samtøgt at Olle Olsen Boemoe maatte indløse hans pantsatte godz, der nu paa anchis af Ingbret Andersen, det iche Kand niude, saa vil hand eller hans børn godtzet selv indløse och det beboe, och det i tilkommende Waar, huormed Ingbrit Boemoe war fornøyet, naar det effter Kommis.
Morten Olsen hafde ladet indwarsle Olle Michelsen Agle, som sin werge for = 10 rdr af hans fædrene arv, som er Crediterit Thomes Landsem, och intet ejende at betahle samme penge med, Olle Michelsen møtte och beretter at samme 10 rdr war Crediterit Thomes Landsem førend hand til werge blef beschichet, huor fore hand meener iche at were pligtig dennem at tilsuare. Olle Michelsen begierte opsettelse i sagen til Neste ting, at indstefne de hand meener at were sin mand for Pengene, nemlig Joen Schartnes, som er Thomes Landsems fader, derimod Paastod Morten Olsen, at Olle Michelsen som hans beschichede Werge, bør fornøye sig for Pengene om hand har forsømt i rette tide dennem at indtahle,
blef denne gang givet til afscheed.
Effterdj Olle Michelsen Agle begierer opsettelse i sagen, til neste ting, saa beroer sagen saa lenge, til endelig dom.
Welærw. och høylærde mand Mag. Niels Muusis fuldmegtig Mendts Olsen Gran, beretter at Findlj bønder war hannem sin Prestelig Rettighed effter loven, mens som det iche war mueligt for dennem, paa denne aars tid at Komme hid ofr fieldet, beroer det effter nye och lovlig Warsel til neste ting.
Til rettens betiening udj nestKommende aar war opnefnt Effterschrefne otte ædsorne Mend, nemlig Baar Joensen Jørstad, Størcher Jørstad, Baar Andfindsen Jørstad, Andor Jørstad, Ingbrit Findsaas, hans Findsaas, Abraham Findsaas och Erich Lasen Hammer.
Anno 1699 Mandagen den 16 octobr blef holdet ordinarie høste ting paa Berg i Stoeds tinglaug, med almuen der sammestedtz, oververende Kongl. Maysts foeget Sr. Niels Knudtzen, med otte laugrettis mend til rettens betiening lovlig opnefnt, nemlig Anders Dahl, Per Michelsen Hatlinghuus, Erich Hegge, Olle Lj, Arn Øfne, Per Mogensen Hatlinghuus, Andfind Lj, och Lars Hundloe,
Tilstede bøgde lensmand Jachob Bye och meenige tingsøgte almue. Alle for omteignede paa Nest forige tinge indførte allernaadigste Kongl. breve och forordninger, med andre øvrigheds breve, blef underdanigst och høysommelig lest och for Kyndt, i meenige almues paahør.
Ingbrit Michelsen Braset lod for Kynde sin siøde paa en halv Spand i Braset, hans fædrene oddel fornyet af hans medsødschende och deris arvinger, Dat. Berg thingsute den 21 Jan 1699, til witterlighed forseiglit af Olle Olsen Berg, och Michel Olsen Indbrynd, foruden wedkommendis Zigneter och boemercher.
Olle Michelsen Nold lod sin bøxel sedel læse paa 12 ml i bemelte nold, Kongl. Maysts godz, givet i bøxel effter loven 1,5 rdr 16 s, Dat. Berg den 16 oct 99 under fogden Sr. Niels Knudsens haand och Zignet.
Michel Erichsen lod læse sin bøxel Zedel paa En øre Dals ovnet, tilhørende Anne Sl. Magr. Sohrens i Thrundh. under hendis haand, Dat. Thr. den 22 apr. 1699, findis beneftnt der udj huad i bøxel er gifuet, mens den bøxlende beKiender selv = 3 rdr 1 ort 8 s,
Olle Størchersen tienende paa Elj och Erich Evindsen paa Berg, war indstefnt løs lejermaal med Anne Rasmusdaatter, de blef paarobt och møtte iche, Kaldsmendene Rasmus och Peder Løb, afhiemlede at have giort dennem lovlig warsel, Kongl. maysts foeget, formeente at de bør paa gribis och blive i wirchelig arrest eller stille Caution, formedelst de iche schal iche undrømme førend de har udstaaet deris straf effter loven, derom er min meening: at Kongl. Maysts foeget som er allernaadigst betroet, Pastien (bokstavene ol? er ført over dette ordet) och Kongl. Intrader, bør den udinden Dispencere, effter sin møndighed, som hand agter ansuarlig.
Monsr. Helsing frem Kom for retten, som hafde ladet i rette Kalde, Olle Andersen Følling, formedelst hand iche har leveret sin tiende som andre Kongl. undersaatter, sagen war indstefnt til nest forige ting effter protocolens udvisning for. 123. Olle Andersen Følling tilligemed Mag. Bonsachs fuldmegtig Monsr. Christian Hof, møtte for retten, bonden endnu som tilforn beretter at have leverit sin tiende til sin land drots tiener och meener at forsuare sin oppebørsel. (Folio 132) Christian Hof Paastaar at mag. Bonsach, ligesom hand formand bør niude samme gaard tiende frj, och seerligen effter woris høy Priselig lovs indhold, i den andre bogs 12 Capit 3 Artich. pag 307, som ommelte gaard, Johan Helsing formeente at Mag. Bonsach iche schal have nogen lovlig adkomst, langt mindre med attest fra Capitulet, schal Kunde bevise at denne gaards tiende hans Embede och Kald er tillagt, och om en schiønt hand i nogle aar eller hans formend, har hafft Kongens anpart, af de Wedkommende, saa har de derimod igien nødt bedre der imod. Christian Hof Kaldte nogle mend for retten at widne om dis beschaffensched, Monsr. Johan Helsing paastaar en endelig dom, och iche at were stefnt at paahøre nogen widre med sagens paa gaaende beKostning. Christian Hof, formodet iche med rette at blive ofrilt, førend hand paa sin Pricipals wegne, Kand naae at indKalde och fremføre huis til opliusing i sagen Kand tiene.
blef denne gang saaledis afsagt:
Effterdj Christian Hof, Paa sin Principas, Mag. Bonsachs wegne beierer opsettelse i sagen, da paa det hand iche schal have aarsag at Klage med retten hastig at ofrilis, opsettis sagen til neste ting, och til den tid at fremføre, huis til den formeente frjhed, paa den om tuisted tiende af Følling, lovlig hiemmel och adkomst, Kand tiene.
Christian Hof hafde ladet indstefne 2de af Mag. Bonsachs landbønder, Thøris och Størcher Fieldet, for de iche møtte for ungefehr = 3 uger siden, at fremdrice nogle Creatur, saa som de iche har for dette eller forige aaringer, giort nogen schyds som de burte effter loven, de møtte och undschylder sig, at der de iche fiche betidentlig bud, mens saa snart de fich den, gich de i wejen, da war Christian rejst, hand formeente at saadan undschyldning iche Kand ansees, och at de for ulydighed bør straffis effter loven, och betahle de som frem førte Creaturene 1 rdr med sagen beKostning.
Effterdj beneftne tuende Magr. Bonsachs landbønder, undhylder sig at de iche har beKommet betimelig bud, om schydsfærd, Kand den denne gang iche ansees til widre brøde och straf, end de end at de fornøyer Christian Hof den Rixdlr. hand for dennem har betalt for samme fæets drifft til Werdahlen, med omKostning 2 ort,
bemelte Christian Hof, hafde ladet indstefne Anders Seem for landschyld af et Spand i Seem for 95, 96 97 och 98. Bonden er for armet, och i form. aaringer har hans Kongl. Maysts mist sin landschyld, Effterschrefne beschaffenhed Kand ej lodsejerne beKomme hos hannem nogen landschyld.
Kongl. Maysts. foeget war begierende tingsvidne om effterschrefne allerhøystbemelte Kongl. Maysts øde och forarmet godtz her udj tinglauget, for indverende aar, nemlig Aal, schylder 5 øre 1ml, der paa boer en forarmet Enche der iche formaar at suare landschylden som er 3 rdr 3 ort 2 s, Aal øde brugis effter bevilling af Johan for 6 rdr, afgaar = 5 rdr 1 ort 17 s, Gierstad schylder = 3 Spd, Er bevilget Hl. Christopher Hersleb, paa frjhed i 6 aar, af Hl. Stifftambtmand Confirmerit, afgaar 22 rdr, Knæ schylder 2,5 Spd, brugis for 6 rdr, afgaar 13 rdr 3 ort 16 s, Knæ = 2,5 Spd, Er bevilget Michel Ingbretsen paa frihed, det sidste nerverende aar, som afgaar er 19 rdr 3 ort 16 s, Udgaard øde 1? Spd, brugis for 1,5 rdr, afgaar = 1 rdr 3 ort 8 s, Thiltnes 1 øre brugis for 1 rdr, afgaar 1 rdr 3 ort 11 s, Thiltnes Lars schylder 1 Spd, for armet, afgaar landschylden som er 3 rdr, Aasom øde schylder 2 Spd, brugis for 6 rdr, afgaar 8 rdr 3 ort 8 s, Selj 4 øre, brugis for 3 rdr, afgaar = 6 rdr 1 øre 8 1/3 s, Øster Oxaas – Enchen och Olle Ifrsen, niuder effter bevilling de ? aar frj afgaar = 22 rdr 16 s, Engom Anders schylder 5 øre 15 ml, formaar iche at betahle Kongl. Maysts. landschyld som er 3 rdr 14 s, bøygde lensmand Jachob Bye med laugrettet och meenige almue tilstood eensstemmende, at disse ovenschrefne gaarder er af tilstand och beschaffenhed, som for er meldet.
Anno 1699 onsdagen den 18 oct. blef holdet ordinarie høste ting paa Aalberg i Sparbo tingl. med almuen der sammestedtz ofr verende Kongl. Maysts foeget Sr. Niels Knudtzen samt effter schrefne otte ædsorne laugrettis mend, nemlig Baar Random, Anders Random, Anders Løed, Anders Røg, Joen Hafstad, Rasmus Hafstad, Eschild Løed och Evind Bruum.
Alle forommelte høy Kongl. breve och forordninger med andre ørigheds brev och ordrer, paa Thessem ting ommelt, blef liudelig for meenige almue oplæst. Monsr. Rasmus Aagesen, borger til Thrundhiem och boende paa Werdals øre, lod læse en Kiøbe brev, paa 1 øris leje i Stigom uden bøxel, udgivet af Anders Andorsen boende paa Hitteren under hans haand och Zignete, til witterlighed under schrevet af Hans Pedersen Ovit, Dat. Werdahlsøre den 18 Dec. 1694. Item et Kiøbe bref udgivet af Hans Ingbritsen Langaas, Oluf Erichsen Solom, och Joen Christophersen paa Werdahls øre paa deris hustruis och wedKommendis wegne, paa et halv øris leje i Høde i Sparboe uden bøxel som de afhender til Sr. Rasmus Aagesen, Dat. Werdals øre den 9 Marty 1698 under Olle Erichsen Solems Zignete, Hans Ingbritsen Langaasis boemerche och Joen Christophersens haand.
Poel Lauritsen Bruum lod sin bøxel lese paa 1 Spd 2 øre 12 ml den Bache Closters gaard Bruum, givet i bøxel = 18 rdr 1 ort 8 s, under forwalteren, Anders Tønders haand och Zignete, Dat. Rannom den 8 Juny 1699.
Lars Olsen war indstefnt for løs lejermaal med et quindfolch, Kaldis Sirj Larsdaatter som døde paa barselseng (Folio 133) och effterlod et Sped børn, hand møtte for retten och er wanfør i den wenstre arm, hafuer aldelis intet i bøder at betahle, det quindfolch hand har beligget, och er død har ingen middel sig effterlat, saa der er heller intet i bøder at beKomme, effter laugrettitz och almuens tilstaaelse. Kongl. Maysts foeget formeente at drengen bør straffis med fengsel paa Kroppen, effter loven.
Er afsagt:
Effterdj forbenfnte wanfør Person Lars Olsen, har intet i bøder at betahle da bør hand, effter loven at straffis paa Kroppen.
Dagen nest effter den 19 oct. blef retten iligemaade betient, præsenterit Monsr. Johan Helsing, och i retten frem gav et foreleg til Hl. Capit. Conrat de Jeger for Resterende och indeholdende tiende af SteenKier, for Ao. 1696, 97 och 98, som findis lovlig forKyndt och Copie der af leveret, Monsr Carl Hansen paa Steen Kier møtte paa Capit Conrats wegne, och indgav schrifftlig hans forset, i meening, at Johan Helsing bør fremvise huad ret hand haver at Kreve tiende af Steen Kier, som formedelst fergestedet af gammel tid har weret frj, och begierer opsettelse i sagen til neste ting. Monsr. Johan Helsing paastod en Endelig och forsuarlig dom, effter loven med processens bekostning,
blef saaledis end denne gang gifuet til afscheed,
Effter Capit. Conrat Martin de Jeger begierer opsettelse i Sagen til neste ting, saa beroer sagen til den tid til endelig dom, da parterne har at frem føre huis de paa enten sider til opliusning Kand tiene.
Kongl. Maysts. foeget begierte tingswidne om effterschrefne Kongl. Maysts øde och for armet gods i nerverende aar her udj tinglauget nemlig, end fattig Enche Kari Wechre, schylder 7,5 øre, forarmet och formaar iche at suare meere en 8 rdr, afgaar 14 rdr 2 ort 12 s, Langli Olle, schylder 2 øre 3 ml, gl. Casserit Dragon quarteer, och boes af en forarmet mand, der iche formaar at betahle meere, effter almuens beretning och widne end = 3 rdr 3 ort 22 s, afgaar 1 rdr 2 ort 22 s, Fischnes Niels, brugis Effter bevilling for = 6 rdr 12 s, afgaar 5 rdr 1 ort 3 s, Hegstad øde 3,5 øre, brugis af Stefen Holde och Joen Myrsloe, for 5 rdr 2 s, afgaar 6 rdr 21 s, Hofstad øde = 5 øre, brugsi for 6 rdr 3 ort, afgaar = 9 rdr 18 2/3 s, Walichstad, 2,5 øre, øde, brugis for 4 rdr 1 ort 3 s, afgaar 3 rdr 2 ort 19 s, Solberg 1 Spd 16 ml, øde er slaget til lottis och falden 9 les wold høe à 1 ort och 4 les agger høe à 12 s, 2,5 rdr, saaed i ageren 4 mellinger à 1 ort er 1 rdr, tilsammen 3,5 rdr, afgaar = 5 rdr 3 ort 17 s, noch Soelberg, 3,5 øre er af samme beschaffenhed, er falden lotte høe = 8 les à 1 les agger høe er 2 rdr 12 s, afgaar = 8 rdr 2ort 1 s, Andstad Lars 1 øre, forarmet, afgaar landschyld leding och landbehold 0 1 rdr 1 ort 3 s, Boestad = 2,5 øre øde, er indaflet lottis høe 10 les, agger høe 4 les er 3,5 rdr saaet 2 melling agger à 1 ort, er tilsammen = 3,5 rdr afgaar = 3 rdr 1 ort 22 s, Thrøgstad Peder ¼ Spd er bevilget for 4 rdr 22 s, afgaar 3 ort 13 s, Øfne Peder 1 øre, brugis effter bevilling for 1 rdr 3 ort 8 s, afgaar 1 rdr 2 ort 22 s, Kabstad legger under fæfod schylder 1 øre 8 ml = 4 rdr 18 s afgaar, Koldset Andor = 1 Spd, brugis til lottis er falden høe for 5 ort 2 mellinger sæd er til sammen 1 rdr 3 ort, afgaar 8 rdr 16 s, Holom Poel øde 1 øre 4 ml, brugis for 1 rdr 3 ort, afgaar 2 rdr 1 ort 1 s, Holugom øde 1,5 Spd, brugis for 6 rdr 3 ort, afgaar 8 rdr 1 ort, Grindberg Olle Andersen 1 øre 6 m, brugis paa frjhed til detet aars udgang afgaar 4 rdr 16 2/3 s, Grindberg Olle Rolandsen, formaar iche at betahle end 2 rdr 18 s, afgaar 1 rdr 3 ort 16 s, bøygde lensmanden med laugrettet och meenige almue bevidnet forschrefne gaarders tilstand er af ovenschrefne beschaffenhed.
Hospitals godtzis for walter, Monsr. Jesper Madtzen begierte tings widne om effterschrefne hospitals gods, som har lagt øde i effterschrefne aaringer, nemlig Lynom laae øde 1698, er en Dragon Corporals quarteer, givet landschyld til hospitalet = 3 rdr aarlig, Holdahl, Dragon quarteer, landschyld af ½ Spd, laa øde 97, 98 och 99. Riisen, landschyld af 1 øre magr. Raphael Lund och ejer och lader brug for schatterne landschylden har iche weret at beKomme 1697, 98 och 99, Soelberg øde, Kongl. Maysts gods, schylder til hospitalet 1 øre 4 ml, som iche har weret at bekomme for 1697, 98 och 99, bøygde lensmand med amuen bevidnet at det sig saa i sandhed forholder.
Corporal Joen Holstad? frem Kom och begierte af Kongl. Maysts foeget Stand quarteer, udj Compagnietz District, da blef samtøgt af meenige almue, at de af Soldats leggene for huer gaard brugende ville betalle 4 s, i ware eller Penge och siden for ald widre fortred och stand quarteer at were frj, huor om de war godvillig foreende.
Anno 1699 fredagen den 20 octobr blef holdet ordinarie ting (Folio 134) paa Saxor paa Inderøen, med almuen af Inderøens tingl. ofrwerende, Kongl. maysts foeget Sr. Niels Knudtzen samt effterschrefne otte ædsorne laugrettis mend, nemlig Per Wohlen, Arn Jølstad, Lars Jøtstad, Syfr Undersagger, Bent Rotvold, Morten Kieldaas, Olle Nes, och Elling Jørstad.
Allerhøystbemelte Kongl. maysts forordniger och andre høy vørigheds ordrer fol. 129 ommelt blef allerunderdanigst och hør sommeligst for meenige almue liudelig publicerit.
Welagte Clemet Andersen Dahl, lod læse sin bevilling at were bestilt til bøygdelensmand udj Inderøens tinglaug, udj afgangen Niels Larsens sted, Dat. Udvig fougdegaard den 8 April 1699. Ingbret Baarsen? lod læse sin bøxel Sedel paa et Spand i Mahlerbye, hans Exvell. Hl. Gehrime Raad Brantis godtz, gaarden schylder = 3 Spd, givet i bøxel 8te Rixdl. under fuldmegtigen Peter Sørensen Øxendrops haand och Zignete, Dat. thr. den 30 July 1699.
Kongl. maysts foeget begierte tingsvidne om effterschrefne Kongl. øde och for armet gaarder udj Indewerende aar, huad deraf er beKommet och huad afgaar, Huberg 4 øre 8 ml, brugis for 3 rdr, afgaar = 8 rdr 2 ort 5,5 s, Huberg øde er falden lottis høe, 6 les høe à 1 ort agger høe 2 les `1 12 s er 1 rdr 3 ort, afgaar = 6 rdr 3 ort 6 s, Hogstad 5 øre brugis effter bevilling for 4 rdr, afgaar 8 rdr 1 ort 18 2/5 s, Stoche 4 øre, brugis for 3 rdr, afgaar = 7 rdr, afgaar = 7 rdr 2 ort 5 1/3 s, Lyngstad øde 8 øre, brugis fro 6 rdr,a fgaar 13 rdr 10 2/3 s, Lyngstad øde 7 øre 4 ml, brugis til lottis, Er indaflet høe, woldhøe 10 sommerles à 1 ort er 2,5 rdr, saaet 4 melling à 1 ort er 3,5 Rdr, afgaar 13 rdr 1 ort 18 s, Reiten = 2 Spd, brugis effter bevilling for 4,5 rdr, afgaar = 9 rdr 3 ort 8 s, Gousen øde 3 ½ Spand, brugis for = 4 rdr, afgaar = 20 rdr 3 ort 5 2/3 s, Grønnisbye = 2 Spd, brugis effter bevilling for 5 rdr, afgaar 11 rdr 2 ort 8 s, Berg 1,5 Spd, øde brugis til lottis, er falden paa Kongens part effter lensmandens angivende 10 sommerles woldhoe, och = 2 les Aggerhøe, er 2 rdr 3 ort, afgaar 10 rdr, Manom øde = 3,5 øre brugis effter bevilling, for 3,5 rdr afgaar = 4 rdr 1 ort 3 s, Hielde 1 Spd, brugis effter bevilling for 3 rdr, afgaar 0 3 rdr 2 ort 16 s, Hool = 5 øre, brugis effter bevilling for 4 rdr, afgaar = 7 rdr 3 ort 18 2/3 s, Bragstad = 4 Spd, brugis for 23 rdr 2 ort 16 s, afgaar = 7 rdr, Lille Werstad 1 Spd, brugis for = 3 rdr 2 ort 16 s, afgaar = 4,5 rdr, Indgier 2,5 Spd, brugis effter bevilling for = 3,5 rdr, afgaar = 17 rdr 16 s, Gran øde, 4 øre 3 ml, brugis effter beviling for 4 rdr 12 s, afgaar 6 rdr 1 ort 4 s, Gran 4 øre 6 ml, er beilget for 5 rdr, afgaar = 6 rdr 1 ort 10 2/3 s, Gran 4 øre 6 ml, er bevilget for 5 rdr, afgaar 0 6 rdr 1 ort 10 2/3 s, Gran 4 øre 3 ml, brugis effter bevilling for 5 rdr, afgaar = 4 rdr 3 ort 20 s, Gran øde 4 øre 3 ml, brugis til lottis, Er falden høe for 2 ,5 rdr afgaar 8 rdr 3 ort 16 s, Werdahl, øde 2 Spd, brugis fro 4 rdr, afgaar 10 rdr 3 ort 8 s, Werdahl 2 Spd, slais til lottis, er indaflet høe for 0 2,5 Rdr, saaet 3 mellinger er 3? ort, afgaar 11 rdr 3 ort 8 s, Werdahl 0 4 øre, øde, brugis for gresleje = 1,5 rdr afgaar 0 9 rdr 1 ort 6 s, Hamsans øde = 3 Spd 19 ml, brugis for 8 rdr, afgaar 14 rdr 2 ort 13 1/3 s, Ring, brugis af Hl. Jachob, Aarfald brugis iligemaade af Hl. Jachob, Berit = 8,5 øre brugis for = 4 rdr, afgaar = 16 rdr 3 ort 10 s, Berg 1 Spd, slaget til lottis er aflet = 7 les Woldhøe, 1,5 las agger høe er = 7 ort 10 s, afgaar = 7 rdr 22 s, Questad = 6 Spd, brugis for 18 rdr, afgaar = 27 rdr, Kurren for = 3 rdr, afgaar 6 rdr 2 ort 12 s, Klet 1 Spd 8 ml, bevilget effter Hl. Stiffamtmandz approbiation, effter bevilling for frjhed for ald afgifft afgaar = 8 rdr ? ort 14 s, Grindberg = 2 Spd 4 ml, brugis for 6 rdr, afgaar = 7 rdr 2 ort 15,5 s, Ofuer Berg = 3,5 øre, brugis af Eschild Rester? for = 3,5 rdr, afgaar = 6 rdr 11s, Solom 1 øre brugis for 1 rdr afgaar = 1 rdr 3 ort 14 s, Steenstad Otter 2,5 Spd, brugis for schatterne, afgaar 8 rdr 3 ort, Høe = 5 Spd 1 øre, er bevilget effter affelding och bevilling for 3 Spd, afgaar 15 rdr 2 ort 22 s, Leerdahl øde schylder 10 øre, brugis for 5 rdr, afgaar = 17 rdr 2 ort 22 s, Ulstad jachob 4 øre war af Capit Ifr Monsens gods som dette aar war henlagt til hans Kongl. Mayst. brugis for 4 rdr, iligemaade Morten Ulstad 1 Spd 6 ml, er bevilget for 2 rdr 1 ort afgaar for begge parter = 10 rdr 6 2/3 s, Huile brugis for 6 rdr schylder 3te øre, afgaar 10 rdr 10 2/3 s, Reiten 2 øre brugis for 2 rdr, afgaar 2 rdr 3 ort 2 2/3 s, bøygde lensmanden med laugrettet och tingsøgte almue tilstod och beretter at det saaledis i sandhed forholder.
Hospitals forwalter Monsr. Jesper Madtzen, war begierende et uvilligt tingsviden om effterschrefne gods som er øde och for armet, leggende til Thrundhiems hospital, huor af de fulde Rettigheder for effterschrefne aaringer iche haver weret at bekomme, nemlig Letnes dschylder 1 Spd 2 øre 12 ml, er udlagt til Dragon quarteer, och er brugt for schatterne Ao 1697, 98 och 99, Sande 2,5 Spd, er af samme beschaffenhed, Oppem schylder 2 øre, Er i lige tilstand, Schielven Kongl. Maysts gaard och Dragon quarteer schylder til hospitalet (Folio 135) 1 Sod ? øre øede 97, 98 och 99, Meelhuus Dragon quarteer och legger øde schylder til hospitalet 2 øre, Horberg Kongens godtz schylder til hospitalet 1 Spd. er øde, Ytter Stoche, schylder til sops. 8 m, er af lige tilstand, Lyng 1 øre Kirchens gods, legger øde, Følstad schylder til hospitalet 0 8 ml bebeos, Ørdahl 2 øre øde, Klet schylder til hospitalet 8 m, øde, Hofstad schylder til hosp. 12 ml, øde, bøygde lensmand med laugrettet och samtlig almue tilstod at forschrefne gaarder legger øde, saa der er iche nogen landschyld der af at bekomme.
Anno 1699 den 23 octobr Mandagen blef holdet ordinarie ting paa Øfre paa Ytterøen, ofrwerende Kongl. Maysts. foeget Sr. Niels Knudtzen, samt effterschrefne otte Eedsorne laugrettis mend, Syfr Biørvig, Olle Biørvig, Joen Forberg, Anders Berg, Elias Kiølsvig, Christen Wansuig, Arn Wansvig och Olle Berg.
Først blef allerunderdanigst lest alle for ommelte, Kongl. Maysts allernaadigst udgangne breve och forordninger, saavel andre øvrighedens ordrer och befallinger. Magister Niels Juel Diaconum til dom Kirchen i Thrundhiem, lod læse en bøxel Sedel, paa Liøver Saugbrugs schouge, som henhører under Bache Closter, gifuer der af aarlig schougleje toe rdr. under forwalteren Anders Tønders haand och Zignete, Dat. Rannom den 15 Aug. 1699.
Clemedt Kielsen paa Storgrande i Mosuigen, hafde ladet ved lovlig warsel IndKalde bøygde lensmanden paa Inderøen, Clemet Dahl paa Høe, for noget laxefischerj brug, de har hafft til fellis imidlertid bemelte Clemedt Dahl, boende paa Winge i Mosuigen, huor ved Clemedt Grande meener sig at were fornermet af den anden och hans folch och tienere, i det der af laxe teinen eller Ruse er bort taget tende fische hannem uvitterlig, Clemedt Dahl war til wedermehle och iche benegter hand io har taget av teinen 2de smaa fische, dog wed sin dreng hannem uvitterlig, som saaledis er scheed, at Clemed Dahl, wille Rejse til byen til Olav market, da sagde Joen Huusmand ved Winge søen, som er Clemedt grandis suoger, at der war fisch i teinen, at hand schulle gaae ned och tage den af førend otteren aad den op, imidlertid war Clemed Grande paa Inderøen, och derpaa gich drengen Olle Caspersen ned och tog fischen af teinen som war 2 smaa øreder, som hand forretter tilstod at were hans hosbond /: den tid Clemed Dahl :/ uvitterlig. Clemed Dahl hafde ladet indstefne, Contra, Clemed Grande, for nogle schields ord hans schal have ofr faldet hannem med udj Thrundhiem paa bachlandet i et kroehuus, i druchenschab, Clemed Grande suarer at hand iche er witterligt at have schielt Clemed Dahl, er noget saadant passerit, er det scheed i drucheschab och hannem uvitterigt. Effter adtschiellig ord och tahle parterne i mellom, Er det Endelig sluttet der med at Clemedt Dahl fornøyer Clemed Grande effter billighed, for huis hand paa hans fischerj har giort hannem til Rort, Clemed Grande derimod Erchlerer Clemed Dahl at hand iche Wed andet med hannem end got och erligt, iche heller har hand talt andet om hannem sig bevist, uden det er scheet i drucheschab, huor ved disse stridigheder falder af sig selv.
Monsr. Christian Hof paa sin Principal Magr. Bonsachs Wegne, Pastor til Thrundhiems dom Kirche Kom for Retten och gav til Kiende at have indwarslet en deel bønder af Mosvigen, for de schal hafue hugget i Mag. Bonsachs schouge under hans præbende gods i Mosuigen, da som befindis at de bønder som werchet schal have begaaet iche har faaet lovlig warsel, saa beroer her med til lovlig Kald och Warsel, da at gaaes der om saa vit loven och Kongl. Naad:t for ordninger paa biuder.
Kongl. Maysts. foeget Sr. Niels Knudtzen ved schatternis och afregnings oppebrøsel och Rigtighed med almuen war begierende ting widne om alle hlyst bemelte Kongl. Maysts. øde och for armet gods for indeverende aar, her udj tinglauget, saasom Ytter Weraas, schylder 4 Spd, beboes af Olle Joensen, gaarden er saa dyre sat for taxt, at den iche Kand suare sine udgiffter huor ofuer den beboende er gerahden i fattigdom, saa hand iche formaar at betahle meere for indewerende aar end 15 rdr 1 ort 8 s, afgaar 15 rdr 3 ort 8 s, Øster Weraas Lars, 8te øre, brugis effter bevilling for 6 rdr, afgaar 15 rdr 1 ort 18 2/3 s, Poel Lougsand schylder 2 Spd, forarmet, formaar iche at betahle meere end 4 rdr afg. 12 rdr 2 ort 8 s, Einis 2 Spd, brugis af Hl. Jens Juel for 7 rdr 1 ort 8 s, afgaar = 8 rdr 1 ort, Berstad Olle = 4 øre, øde, brugis effter bevilling for 4 rdr, afgaar = 6 rdr 2 ort 5 1/3 s, Berstad Poel 4 øre formaar iche at betahle landschylden som er 3 rdr 1 ort 12 s, leding 3 ort landbehold 1 ort 18 2/3, afgaar = 5 rdr 1 ort 19 s, Berstad Joen 2 Spd, brugis effter bevilling for 7 rdr, afgaar 9 rdr 2 ort 16 s, Brustad Gunner 0 5 øre 10 ml er bevilget for = 3,5 rdr, afgaar 10 rdr 2 ort 2 s, Brustad Peder schylder 7 øre 10 ml, brugis effter bevilling for 5 rdr, afgaar = 14 rdr 11 1/3 s, Stangerholt Simen, schylder 4 Spd, beboer en dyre gaard af leje, der iche Kand suare de afgaaende rettigheder och formaar iche, under hans yderste Ruin at betale (Folio 136) Landschylden som er 12 rdr, Forberg øde 4 Spd, brugis effter bevilling for = 7 rdr, afgaar 13 rdr 2 ort 1 s, Forberg Joen = 4 Spd, Er for dens dyre lejende och høye afgiffter iche god for at suare landschylden som er = 12 rdr, Christen Wansvig 1 Spd, er af forige ommelte beschaffenhed, formaar iche at suare landschylden som er 3 rdr, Inderberg Olle 2 Spd 2 ml, er en fattig mand der har hafft misvegst och formaar iche at betahle landschylden som er = 6 rdr, Ingerberg Anders schylder = 2 Spd 2 ml, brugis for = 4 rdr, afgaar 12 rdr 2 ort 18 s, Schierve Niels schylder 4 øre, formedelst misvegst er Kommen i fattigdom, afgaar landschylden som er 4 rdr, Berig Peder = 3 1/3 Spd, brugis Effter bevilling for 7 rdr, afgaar 19 rdr 1 ort 15 1/3 s, Berg Syfr 2 Spd er fattig och formaar iche at betahle landschylden meere end med 6 rdr, afgaar 10,5 rdr 14 s, Nøst Hans = 2,5 Spd, forarmet, formaar iche at suare meere end = 6 rdr, afgaar 14 rdr 16 s, Nøluig 0 3,5 Spd er fattig Enche der iche formaar at betahle meere end 10 rdr, afgaar = 16 rdr 22 s, Thrøgstad Peder = 3,5 Spd 8 ml, Er dyrlejende och formedelst misvegst Kand iche suare meere end = 14 rdr, afgaar 12 rdr 2 ort 13 1/3 s, Grav Johan schylder = 8 øre 4 ml, er af forommelte tilstand, suarer = 10 rdr, afgaar 11 rdr 2 ort 14 2/3 s, Olle Grav = 2 Spd 4 ml, brugis effter bevilling for 6 rdr, afgaar 10 rdr 3 ort 3 1/3 s, Sandstad Amund 8 øre brugis for = 14 rdr 2 ort 10 s, afgaar = 6 rdr 3 ort 8 2/3 s, Sandstad øde = 2 Spd, brugis for 6 rdr, afgaar = 10 rdr 2 ort 8 s, Sandstad Olle = 4 øre brugis af en fattigmand for = 5 rdr, afgaar 5 rdr 3 ort 14 1/3 s, Lille Myhr øde, brugis for = 3 rdr afgaar 8 rdr 3 1/3 s, Røevig ager?, har schyldet = 3 Spd er affeldet at staae for 2 Spd, som der paa boende er iche midlet at suare fuldrettighed udaf, och iche meere end = 10 rdr, afgaar = 13 rdr 2 ort, Røluig Joen = 3 Spd, Er aflige tilstand, afgaar 13 rdr 2 ort, Gildberg Olle schylder 8te øre, formaar iche at betahle meere end schatterne afgaar = 10 rdr 2 ort 15 2/3 s, Gildberg Morten 8te øre, er aflige baschaffenhed afgaar 10 rdr 2 ort 13 1/3 s, Noruig Hans = 2 Spd, formaar iche at betahle landschylden som er 5,5 rdr, Westerhuus Joen = 3 Spd, Er bevilget for 3 rdr, afgaar 15 rdr 3 ort 8 s, Jøenvig Anders 10 øre, er forarmet, suarer ) 8 rdr, afgaar 18 rdr 21 1/3 s, Neder Erstad Enchen 0 3 Spd, formaar iche at betahle landschylden som er 9 rdr, Over Erstad Johan, 3,5 Spd, brugis effter bevilling for = 9 rdr, afgaar = 17 rdr, 21 1/3 s, Schouge øde er 3 Spd, slaget til lottis och falden høe for 4 rdr, afgaar = 19 rdr 3 ort 8 s, Jørstad 5 øre øde, brugis af Lars Oudtzen for 4 rdr, afgaar 3 rdr 1 ort 20 s, Enchen Jørstad øde schylder 5 øre brugis effter bevilling for = 3 rdr, afg. 10 rdr, 1 ort 20 s, Løuuig Joen har schyldet 2 Spd, er af tagen 2 øre, huor wed afgaar = 5 rdr 2 ort 18 s, Brustad Jachob schylder 5 øre er en fattig mand som har lid miswegst i dette och forige aaringer, formaar iche at betahle landschylden som er 0 5 rdr, Myhr Lars schylder = 8 øre er forarmet, afgaar landschylden = 8 rdr, Jørstad Lars = 3 Spd, er aflige tilstand, afgaar landschylden = 9 rdr, Solatter schylder 2 øre 8 ml, er fattig och formaar iche at suare landschylden = 2 rdr, bøygde lensmand Madtz Øvre med laugrettet och meenige tingsøgte almue tilstod at for indførte gaarder er af beschrefen tilstand och beschaffenhed huor effter fogden war, som for er meldt, begierende tingsvidne under Rettens forSejling, at belegge sin aller underdanigste regenschaber med, det hannem iche Kunde negtis.
Anno 1699 mandagen den 18 Decembr blef retten beteint ved Strømmen paa Inderøen, Effter Monsr. Johan Helsing begiering, som er berettiget Kongl. Maysts anpart af thiende silden, nerverende aar at oppberge, formedelst en deel fischere paa Silde fiorden, schal have udsat deris garn, nest leden løfrdag afften, som bemelte helsing formeener er imod hans Kongl. Maysts. allernaadigst udgangne lov ohc statuer, ofr werende bøygde lensmand Clemed Dahl, Peder och Hans Saxor.
Da blef først fremkaldet Christen Weraas fra Ytterøen, med sin følge
Monsr. Johan Helsing formeente och protesterit at ovenschrefne som har udsat deris garn løfrdagen, der Kunde lige bagtis førend Søndagen, de bør at bøde hellig brøde effter loven med derpaa anwente om Kostning och begierte dom, Ovenermelte fischere war tilstede, och begierte, at de iche maatte ansees i strengeste maader, saa som det en tid lang hafr weret i brug at garn er belfuen udsat løfrdags afften, Monsr. Johan Helsing paastod, at saadan ugudelighed och forargelse, imod loven och Kongl. Statuer, iche Kand undschyldis med andris Exempel, de samtlig bad om naade och iche strengeste Ret, monsr. Helsing paastod iche yderste Extremitet, mens lod sagen denne gang falde naar de beg schyldige betahler hannem sin aavente bekostning, med at optage garnene och rettens middel, til 5 rdr, da forblifr det och der wed for denne gang, med adwarsel och fore-legh, at en huer end holder sig fra saadan uschichelighed, och Sabbatens Misbrug, huorfore Gud Kunde have aar sag at bortvende sin welsignelse, som dette aar her ved stedet /: hans nafn were ære :/ er givet.
Saaledis Paa Thingene och udj Retten at were passerit och schrevet, Test. Kongl. Maysts allerunderdanigste Sorenschriver over Inderøens Sorenschriverj
N. O. Wind.