Tingbok Inderøy Fougderi 1698

Anno 1698 den 17 January, blef holdet ordinarie thing paa Thessem i Beedstaden tinglaug, ofrwerende Kongl. Maysts foeget Constitueret ad Interim, Monsr. Johan Helsing, med otte laugrettis mend, til Retten betiening, indeverende aar Effter mandtallet opnefnt, nemlig Peder Johansen Bratret, Peder Jachobsen Ibm, Michel Malmoe, i hans sted Olle Danielsen Houvig, Joen Malmoe, i hans sted Anders Gielen, Ingbret Ystmarch, i hans sted Arn Bahrdahl, Gabriel Randmoe, Peder Redsem och Olle Strømnes.

Effterschrefne Kongl. Maysts allernaadigste udgangne forordninger, blef allerunderdanigst for meenige och tilstede werende liudelig lest och publicerit

  1. om grove Misdederis Straf, Dat. Hafn den 16 oct 1697
  2. Forbud paa alle slags Korn wari udførsel, af Danmarch och Norge til fremmede steder, Hafn, den 2 Nob. 1697

Morten Bertelsen Thyring lod læse sin bøxel Sedel paa en Hospitals gaard Kaldis Melmarch schyldende aar Et Spand 12 ml, huor af hand har givet 1 rdr i Kiendelse, och udlovet et Slagternød saa got som = 3 rdr, udgivet af hospitals forstander och Prest Mag. Peder Henrichsen Aschanius, Dat. Thrundhiem den 29 Aug 1697 med underschrifft och wilkor, at hand hielper Enchen til rette det meste umoligt er, blef paa schrevet.

Per Arnsen Nortug, Malen Arnsdtr Wigen, paa hendis wegne, hendis broder Per Arnsen, Item Lars Joensen Roem, Paa Ifr Arnsen Wigens wegne, som er død och hafde i Pant effter hans mundtlig beretning 1 øre for = 7 rdr, for hans fædrene arf som forschrefne Ifr Arnsen har for Kommet, de samtlig nu paa tinget liudelig opbød 2,4 øre oddels godts i Østerwigen som deris broder den Ene arving nu beboer, wed nafn Anders Arnsen, om ingen af neste oddelsbaarne frender den Kunde were sindet at Kiøbe, at den sig wilde anmelde i rette tid effter loven.

For Retten war atter idKaldet af bøygde lensmane Anders Scheeuig en quindis Person wed nafn, Anne Amundsdaatter, besovet paa Grandhuus her sammesteds, och har weret udj fogden Johan Torsons brød, Paa Fossom i Stoeds tingl. siden nest afwigte waar, paa den maade at hun schulde tiene for bøderne, effter hendis beretning, Person som hende har besovet nafnlig Jachob Arnsen, er hende i tredie leed beslegtet, huorom paa nest forige ting protocellerit, Effter udvisning Supra (Folio 74) fol. 63 handd schal tiene hos en Nordlandfahrr i Thrundhiem wed nafn Thomas Hansen, och war iche her wed steden at finde. Quindfolchet Anne Amundsdaatter beKiendte sin forseelse och bad om en naadig dom, hun ejer aldelis intet i bøder at udgive. Monsr. Johan Helsing satte i Rette och formeente hun bør straffis effter loven pa. 971 och begierde dom,

blef saaledis afsagt:

Effterdj forschrefne quindis person Anne Amundsdaatter, Effter Egen beKiendelse har auflet barn i løsagtighed, med Jachob Arnsen hende i tredie leed beslegtet, Och landsloven i den 6te bogs 13 Capit 13 Artichel formelder, at saadanne Personer Effter sagens beschaffenhed, schal begive sig til Nordlans fischelejer, thj dømmis hun der hen paa thoe aars tid sig at begive, och naar hun effter den tid derfra, fører Rigtig widnisbyrd fra øvrigheden och Presten paa de steder, forblifr hun huor hende lyster. I de øvrige Er der intet hos hende udj bøder och Sligt at beKomme, Effter egen och meenige almues Attest.

Monsr. Johan Helsing begierte et uvilligt tingswidne, om effterschrefne bønders tilstand, som har beKommet af Kongl. Maysts. magazin Korn i Thrundhiem, Anno 1696 och ere forarmede och intet til betalling hos at beKomme, nemlig Einer Nortud 1 td biug, Ingbret Thessen ½ td biug, bort død i yderste armod, Oluf Aas och Oluf Lund ½ td. biug, ejer intet i betalling, huilchet laug Rettet med meenige almue bevidnet, saa at were i sandhed,

Ærdyderige Matronæ Karen Sl. Mag. Borchmans, hafde ladet ind Stefne Effterschrefne bønder for landgilde och Resterende Rettigheder i hendis Sl. Mands och egen tid, derom blef af Monsr. Hielde i Retten indleveret, Monsr. Jens Mogensen, som hendis fuldmegtis, hans schrifftlig protest och Regning, huorpaa blef fremKaldet, først AndersThøring som sagis for 8 Rixdl 2 ort 5 s, Effter hans bogs udwisning, huorudj hand Ingen modsigelse hafde, widre end bad om Delation, i denne haarde och dyre tid, och at den tredie deel landschyld for 96 maatte blive got giort effter Øfrighedens naadig befahling. Morten Thyring schyldig effter bogen, med sæde Korn och Rettigheder ofr alt 12 rdr 1 ort 12 s, Item landschyld for 96, 2 rdr 1 ort 4 s, derpaa betalt = 9 rdr 1 ort 16 s, hand møtte och wedgich gielden undtagen et schiud, som er hannem paa Regnet och auschreven for 3 Rixdl. huilchet hand antog paa foer om høsten 94 och hafde den til waaren til pløyning, ligeledis aar der effter siden tog hans tiener den til Glasøe och pløyede der sammesteds med den, en Kort tid der effter drebte biørnen Mæren, och siger Morten hand aldrig war forligt med nogen om Kiøbet, och bad mange gange de wilde tage den fra hannem, blifr hans gield med schiudet = 5 Rdr 1 ort 16 s, Amund Hielde schyldig effter bogen med 96 aar, 12 rdr 3 ort 12 s, hafde ingen modsigelse, Peder Sprouden, effter bogen landschyld, i beregnet landbehold och Rettigheder for 96, 5 rdr 2 ort 18 s, hand møtte och hafde ingen modsigelse, udj fordringen, Oluf Evindsen Ulstad schyldig effter bogen landschyld och landbehold for 96: 5 Rdr, noch fordris for bøxel 10 rdr, anschreven 95. Oluf Evindsen Ulstad war for Retten och siger sig iche at were nogen bøxel schyldig, och det en langsommelig tid siden hand bøxlede och wil giøre hans høyeste Eed paa at hand har betalt den udlovende bøxel effter Kongen forordning och fich dog ingen bøxel Sede, for meere at blive frj for den Krav, Henrich Bartnes møtte och har ingen bog, med sig, mens lagde den hiemme, Soldat Olle Ulstad for lejermaal, paa frjgrden Hielde = 1,5 rdr, møtte iche, Jens Monsen Effter hans schrifflig forset, begierte dom ofr de schyldige til betalling, med processens forwoldte om Kostning Effter loven och begierte dom,

blef afsagt:

Effterschrefne Indstefnte som hafr mødt for Retten och wedgaaet gielden de tildømmis den samme at betahle inden 15 dage effter loven under (Folio 75) søgning i deris boe wed nam och wurdering, dog med den moderation den høye øvrigheds ordre ommelder, at dennem en huer for sig for 96 Kortis den tredie Part af landschylden, den schiud Morten Thøring har hafft paa foer, betahler hand den halve part udaf nemlig 1,5 Rixdl. och Olle Evindsen Ulstad Kand iche søgis for nogen bøxelpenge, Effterdj de udj saa langsommelig tid iche er indført i hans landschyld bog, førend effter Sl. Mag. Borchmans død, mens bør der fore were frj. Och betahle de samtlig udj omKostning 1,5 Rdr. Den Soldat Olle Olsen Ulstad som søgis for lejermaals bøder leggis laugdag for til neste ting at møde och suare til Sagen.

Monsr. Johan Helsing til Spurte bøygde lensmand Anders Scheevig, med laugrettet och meenige almue, om de bevist nogen handwerchs folch, øltappere, huusmend, tieniste drenge, Peber suenner, eller andre saadanne, der bør schatte effter hans Kongl. Maysts allernaadigste schatte brev for Ao 1697 der til blef suaret af dennem samtlig, at de iche er witterlig nogen her i tinglauget, der er formuende at schatte, mens den største deel gaar med betlerstaven, huor effter Helsing war begierende et u-villigt things widne, det hannem iche Kunde negtis.

Anno 1698 den 19 January, blef holdet ordinarie thing paa Mediaas i Snaasens tinglaug, med almuen der sammestedtz, ofr verende Kongl. Maysts. Constituerede foeget ad Interim monsr. Johan Helsing, med effterschrefne otte laugrettis mend, til Rettens betiening for nerverende aar loulig opnefnt, nemlig Olle Mediaas, Joen Holseng, Burolf Holseng, Siufr Kiøblj, Olle SteenKier, i hans forfald Niels Wexet, Erich Hyllen, Joen Kindstad, Syfr Kindstad, møtte iche, i hans sted Syfr Bruvold til nefnt, allerhøyst for ommelte Kongl. Maysts allernaadigste breve och forordninger

  1. om grove Morderis straf, Hafn den 16 oct. 97,
  2. Forbud paa alle Slags Korn Wahrers udførsel af Danmarch och Norge, til fremmide steder, Hafn. den 2 Nov. 1697

blef aller underdanigst for meenige almue liudelig publicerit.

Item høyEdle och welbaarne Hl. Stiffamtmandtz Kaasis ordre til fogden

  1. om tingene at settis betimelig och i Rette tid
  2. almues Suppl. at schrivis af Sorenschriveren och ingen anden, uden hand det negter eller selv angaar.
  3. Sneeploug at ordineris, til wejernis opclarelse om winteren
  4. om warder och wetters wed lige holdelse.

Dat. Thesling den Nov. 1697.

Olle Jachobsen Kindstad lod læse et Kiøbe brev och schiøde paa 2 øre 3 ml udj hans paaboende gaard Kindstad med bøxel, Kiøbt af Bertel Joensen Dahle, huorfor hand har betalt hannem 51 Rixdl. under bemelte Bertel Joensens Zignette, til witterlighed for Seglet af lensmand Anders Haldvorsen och laugrettismand Joen och Syfr Kindstad, Dat. Mediaas tingstue den 19 Jan 1698, blef paa schrevet.

Item Syfr Joensen Kiøblj, sin schiøde, paa 16 ml uden bøxel, hans paaboende gaard Kiøblj, udgivet af Niels Joensen Øvensund, huorfor er betalt til Niels Joensen af Siufr Kiøblj = 8te Rixdl. under hans Zignette och til witterlighed for Seglet af bøygde lensmand Anders Breede, Joen och Syfr Kindstad, Dat. Mediaas tingstue den 19 Jan. 1698, blef paa schrevet.

Hl. Magister Niels Sogne Prest paa Snaasen Kom for Retten och begierte at den sag angaaende Erich Joensen Klef om tiende suig, huor om forhen protocolerit fol 66, maatte komme til endelighed enten wed forligelse eller dom, Erich Klef, war for Retten tilstede, tilligemed de 2de dannemend Olle Seem och Jørgen Aasvold, som war udsent at Inquirere om tienden, Erich Klef for Retten, bad Olle Seem och Jørgen Aaswold om forladelse, for huis u sømmelig ord, hand har dennem med begegnet, Enten for Retten eller paa andre, udj en u besindig hastighed har talt, huilchet bemelte mand war saa wit med fornøyet, naar hand her effter iche lader nogle ord passere dis angaaende, deris Erlig nafn til for Klejnelse, det hand belovede her effter at holde dennem forschaanet for, och wiste iche noget med dennem, som Kand touchere, deris Erlig nafn och Røgte, huorpaa de for Retten wed haandtagelse blefue forligte, saa vit deris Personer Kand were betreffende. Angaaende tiendens urigtig (Folio 76) angivelse och ydelse, da afsohnet hand sin sag for Retten, at betahle til wed Kommene, nemlig for tiendens for urettelse = 5 rdr. I processens om Kostning = 2 ort och til Olle Seem och Jørgen Aasvold ½ rdr, huor med denne sag schal were død och magteløs.

Monsr. Johan Helsing lod effter Stefnemaal frem Kalde bøygde lensmand Anders Halduorsen Breede och Baar Jørstad, som brugte den halve gaard Findsaas afvigte aar 1697 som legger och tilhører Kongl. Maysts. tilligemed Ingbret Findsaas som beboer som lejlending den anden halve part udj formelte Findsaas, at giøre forClaring om en deel tømmer som er huggen i samme gaards schoug och Er Kiørt til wandet paa samme gaards lejemaal, monsr. Helsing tiltalte dennem huorfor de iche hafde givet hannem som i fogdens sted, paa Kongl. Maysts Wegne tilKiende, om samme tømmer hugst, der til de alle trej suarede, at de har aldrig givet nogen forloc at hugge i gaardens schoug, iche heller war det dennem bevist, at det blev huugen, huor paa de wilde och giøre deris Eed om paa Krevis, Johan Helsing meente at de iche Kunde befrj sig med deris Eed, Effterdj tømmeret er huggen i Kongens gaards schoug, huor for de bør were ansuarlig effter loven, Mag. Niels Muus fremstillet sig for Retten och beretter at hans tienere har hugget en deel Ringe tømmer i Ulsnesset, som Welbemelte mag. Muus befahlede dennem at bede om forlov hos wed Kommende, har de hugget det uden forlov, er det imod hans willie, drengernis nafne er Jachob Frerichsen Soldat och Michel Erichsen Spre Som nu iche war tilstede mens paa Inderøen hos Hl. Daniel. Det hugne tømmer schal were, som er fremKiørt til wandet 13 tølter ungefehr, Johan Helsing formeente at magr. Niels Muus bør were derfor ansuarlig, effterdj det wed hans tienere er scheed, huorimod mag. Muus formeente at som hand iche har befahlet sin tienere uden forlov at hugge det allermindste stoch eller spiud, uden lejlendingernis forlov, at hand iche er ansuarlig for deris gierning, mens om nogen forseelse er scheed, det da at Komme paa dennem selv. Monsr. Johan Helsing, paastod en Endelig Kiendelse,

blef denne gang givet til afscheed:

Effterdj de tuende Personer der hug bemelte tømmer, och da tiente Mag. Muus iche er tilstede ej heller lovlig stefnt, da beroer sagen til neste ting, imildertid wil schougen besees och befahris om det Kand were gaarden Findsaas til stor schade och huad godhed samme tømmer Kand were udaf.

Lensmand Anders Breed hafde indstefnt Jens Bertelsen paa Seem, for landschyld af hans paaboende gaard Sem, huor udj hand er lodejende 18 ml, Resterende for 5 aar = 3 Rdr 3 ort, derpaa betalt = 5 ort, rester = 2,5 Rdl, Item forhen schyldig = 2 rdr. Jens møtte for Retten och wedgaar landschylden at were schyldig = 2,5 Rdr, derpaa beretter hand at were betalt i hans frawerelse = 6 woger nafr ½ Rdr, de 2 Rdr beretter Jens at have betalt til Niclas Breede nu hendød, udj Thrundhiem, wed hans ned Rejse til Danmark for 4 aar siden, derimod suarer Anders Breede, at det iche er saa i sandhed, och paarobte Olle och Andfind Seem, som war med Nichlas Breede i byen, paa den tid samme 2 Rdr schulle were betalt, de widnede at de fuldte med Sl. Nichlas Breede sammetid hiem igien fra byen, da angrede Nichlas Breede at hand iche tog samme Penge hos Jens Seem, derudaf formeener Anders Breede at Jensis beretning iche er saa som hand fremfører, de blef effter adtschiellig ord och tahle saaledis foreenede, at Jens Seem schal betale til Anders Breede = 3 Rixdl. 2 ort 20 s, och schal tage de 6 woger nafr igien, uden de derom Kand accordere, betallingen schal schee inden nest Kommende St. Hans dag. Monsr. Johan Helsing tilspurte (Folio 77) bøygde lensmanden Anders Breede, samt laugrettet med meenige ting almue, om dennem war bevist nogen haandwerchs folch, øltappere, huusmend, Pebber Suenner eller andre, huilche der effter Kongl. Maysts schatte brev bør gifue schat til allerhøyst bemelte Kongl. Maysts der til de samtlig suarede, at dennem iche er bevist nogen haandwerchs folch der paa stedet, eller andre af saadanne, der effter allerhøyst bemelte hans Kongl. Maysts allernaadigste schatte forordning, nogen schat for afvigte aar 1697 Kunde betahle, huilchet monsr Helsing af Retten under forseigling begierte beschrefuet.

Anno 1698 den 21 Jan. blef holdet almindelig och ordinarie ting paa Berg i Stoeds tingl. med almuen der sammesteds, ofr verende Kongl. Maysts constituerede foreget ad Interim, monsr. Johan Helsing med otte laugrettis mend effter mandtahlet lovlig opnefnt nemlig Einer Suenning, Andfind Ulfuen, Lars Meelhuus, Olle Michelsen Schee, Anders Engom, Olle Wanderaas, Lars Dahl och Anders Henrichsen Schee.

Kongl. maysts allernaadigste forordninger blef aller underdanigst for almuen i deris nerverelse liudelig publicerit.

  1. om grove Morderis Straf, Hafn den 16 oct. Ao 1697
  2. forbud alle slags Korn Wahris udførsel af Danmarch och Norge, til fremmede steder, Hafn den 2 9br. 1697

Item høy Edle och welbaarne Hl. Stifft befahlingsmand Hans Kaasis ordre til fogden,

  1. om tingene at schal holdis och leggende i Rette tide effter loven
  2. at ingen af almuen som hafr aarsag at Supplicere maa søge andre end Soren schriveren, at schrive for dennem
  3. om snee plouge til wejenis wedlige holdelse om winteren at ordineris
  4. om Warder och wetters forferdigelse, och wed lige holdelse, Dat. Thr. den 9 Nov. 1697.

Jens Hansen Elleraas, lod læse sin bøxel Sedel paa den Kongl. Maysts gaard Elleraas schylder 1,5 Spand, givet i bøxel, formedelst gaardens Ringhed och dyrlejende otte Rixdl. Daterit Quistad de 25 oct. Ao. 1697, under den Constituerede foeget ad Interim Johan Helsings haand och Zignete er Confirmerit, af høyEdle och welbaarne Hl. Stifftamtmand Kaad den 2 Dec. 1697.

Item Olle Michelsen Aspis bøxel Zedel, paa den Kongl. Maysts øde gaard Aspe, schylder 1 Spd, toe øre, som hannem er bevilget uden bøxels betalling, samt et aars frjhed paa landschyld och landbehold,siden niuder hand gaarden sin lifstid, naar hand forholder sig effter loven, Dat. Quistad den 25 oct. 1697 Comfirmerit af welbaarne Hl. Stifftamtmand Kaas, paa Theslin den 2 Dec. 1697.

Per Butolfsen Østgaard, lod læse et Kiøbebrev och schiøde fra Olle Halduorsen Gudding, som hand har solt til hannem for nogle aar siden och derpaa nu ladet giøre schiøde paa fire øre 18 ml i benefnte Østgaard, huorfor hand effter deris forClaring har betalt 24 Rixdl. Dat. Berg tingstue den 16 oct 97, til witterlighed for seglet af laugrettet, som samme til Retten betientes.

Morten Mortensen Lillewester hafde indstefnt Ingbret Michelsen Braset, for noget oddelsgodtz i Braset som schyler ½ Spand med bøxel, som bemelte Ingbrit Michelsen beboer, och Morten Mortensen formeener sig paa sin hustrues Wegne Marit Olsdaatters wegne, effter sin Moder, afdøde Berit Michelsdaatter at tilhøre och arvelig berettiget. Ingbret Michelsen møtte och beretter at hand har betalt sine sødschende huis dennem udj samme gods war berettiget, och det for lang tid, mens som hans gaard formedelst Ildebrand, u lychelig blef lagt i asche, blef det schiøde och Kiøbe brev hand derpaa hafde, tilligemed opbrendt, huor om hand fremlagde et lovlig tingswidne, passerit 1684 den 10 octobo, huor udj Thøris Michelsen Øxnes, nu paa Klefgaard, och Olle Henrichsen Nordahl bevidnet at det war dennem witterligt saaledis at were passerit, och at Ingbrit Michelsen har betalt sine med arvinger deris en huer sin andeel, samme tings widne pros. 1684 den 10 ict. Morten Lille Westers hustrue war tilstede och paastaar at hendis moder ingen betalling har beKommet for sin moders arve odel som war 3,5 ml i Braset, at hendis morbroder Ingbret Braset som beboer godtzet, bør bevise at det hende er fornøyet, eller derfor were ansuarlig, Thøris Michelsen paa Klefgaard som nu war tilsted, blef fremKaldet for Retten at forClare sin widne som hand tilforn har for Reten aflagt. (Folio 78) hand beretter, at for ungefehr Sexten aar forløben, war hand i begravelse indbøden, effter Michel Olsen Brasen, och hørte och saae, at Ingbret Michelsen som nu beboer Braset betalte til den Eldste broder, Olle Michelsen Agle nu paa Snaasen De Penge for samme oddelsgods Kunde beløbe, huorpaa hand erbiuder sig at giøre sin æd, som er scheed for ungefehr 16 aar siden som forschrevet. Morten Lille Wester paa sin hustrue Marit Olsdaatters wegne for meente at Ingbret Braset bør were hende ansuarlig for hendis andeel i den gaard Braaset paa sin Sl. Moders wegne, eller bevise med schiøde at de ere betalt. Ingbret Braset beroblte sig paa widne, och begierte at sagen maatte opsettis til nest ting at føre dennem huor med hand agter at giøre forClaret, at hand har betalt sin søster afgangne Berit Michelsdaatter for den andeel hendis oddelsgods i den gaard Braset, da berer sagen til neste ting, och Parterne at indstille sig, med huis de paa enden sider Kand Wide til sagens opliusning.

Sr. Rasmus Høg, forige Kongl. Maysts foeget stillet sig for Retten och giorte anfordring om oddelsschat och Rostieniste af 1 øre i Løb som sjulle tilhøre Uduig arvinger, huoraf hand hafr at fordre odels schat och Rostieniste, i sin betienings tid, for 11 aar, aarlig 1 ort 16 s, som hand har giort hand Mayst. Regenschab for, om nogen af de rette arvinger derfor wil suare, ellers foraarsagis hand at søge godtzet i betalling, huilchet hand begiert i protocolen at anteignis, huor paa hand har oppebaaret 1 rdr. Johan Helsing hafr at fordre for 97 1 ort 16 s, huor for hand formeente at were prioriterit.

Baar Ingbretsen Aasen frem Kom for Retten och hafde ladet indstefne Michel Gustad, for han schulle have sagt, at Soldaterne gich om med tigger poser, Michel Gustad møtte och beretter at hand har det af andre at Baar Ingbretsen har talt de ord, mens iche af hans egen mund, samme ord schal were passerit i det Kroehuus paa SteenKier, i forleden sommer wed Johanni tider, Peder Ingbretsen Schierve war tilligemed stefnt for hannem schal hafue angivet samme ord pa munstering i Thrundh. hand møtte, och agter til neste ting nermeere at giøre det bevislig alt saa beroer sagen til nest ting, da en huer fører sine Widne til sagens opliusning.

Monsr. Johan Helsing tilspurte bonde lensmand Jachob Bye, laugrettet och meenige almue, om dennem war bevist nogen her i tinglauget, som bør gifue schatt effter hans Kongl. Maysts naadigste udgangne schatte forordning, for af vigte aar 1697, saa som haandwerchs folch, øltappere, Pebber suenner, tieniste drenge, øltappere eller andre slige, der til blef suaret der findis iche nogen her i tinglauget af saadanne, der formaar at give schat, huilchet Helsing begierte i protocolen at indførins och af Retten under forseigling at maatte sig meddelis.

Anno 1698 den 22 January blef holdet ordinarie ting paa Aalberg i Sparboe tingl. med almuen der sammesteds, ofrwerende Kongl. Maysts. Constituerede foeget ad Interim monsr. Johan Helsing, imod otte laugrettis mend, lovlig opnefnt, nemlig Morten Wist, Endre Wist, Amund Holom, Olle Lorvig, Olle Waaset, Ellof Lynom, Jens Bolling, Olle Langaas møtte iche, i hans sted blef til nefnt Baar Ranom.

Kongl. Maysts allernaadigste udgangne forordninger,

  1. om grove misdederes och morderis Straf, Hafn den 16 oct 1697
  2. forbud om alle slags Korn=wahris udførsel av Danmarch och Norge, til fremmede steder, Hafn den 2 Nov. 1697.

Item høyEdle och welbaarne Hl. Stifftamtmands befaling om seigene? och meere, fohen ommeldet.

Item Capituls och landetaxten for afvigte aar 1697, under Hl. Stifftambtmand Kaasis haand.

Haagen Erichsen lod læse sin bevillings Zedel paa en Kongl. Maysts øde gaard Solberg, schylder 1 Spd 16 ml, huilchen hand niuder foruden bøzel och samt 4re aars frjhed for landschyld och landbehold, Dat. Quistad den 25 oct 1697, under den Constituerede foeget, Johan Helsings haand och Zignette, Er confirmerit av welbaarne Hl. Stifftamtmand Kaas af Theslin den 2 Decembr 1697.

Olle Hansen Kaldset lod læse sin bøxel Sedel paa 8te mlaug i en Kongl. Maystss gaardspart Kaldis Kaldset betalt udj bøxel 1 Rdr 2 ort, Daterit ? (Folio 79) den 29 Marty 97, under fogden Johan Torsons haan.

Hl. Capit Splet war tilstede och erwartede dom och kiendelse udinden den forhen pa forniste ting agerte sag om den Suppliq med meere dis angaaende, protocollerit, Supra fol 68. Roland Oppem under huis nafn samme Suppl. blev indgivet møtte iche, endschiønt det war hannem forelagt, hans hustrue Else Andersdaatter war endnu for Retten och suarede, at hendis Mand er gammel och suag, och derfor iche Kunde møte, hun møtte for Retten och wil iche fragaae noget af det andragede u udschyldende hendis mand iche at have medwerende eller set sin haand eller Zignet derunder, med adtschiellig ord och tahle som af hende blef fremført, der nochsom Kunde ansees til nogen Correx. Capit. Splet begierte dom i sagen Effter loven.

blef saaledis afsagt:

Effterdj Roland Oppem, huis nafn der er schrefuet under Suppliche forige ting eller nu under at, och hans hustru Else Andersdaatter undschylder hannem, at hand iche war i Thr. den tid det blev schrevet, da Kand hand, som en aldrende och suag mand iche ansees Interesserig, hans hustru Else Andersdaatter som har ført saadant paa bahnen for den høy øvrighed, giører iche sin andragende bevisling, widre end hun med sin Importune tahle och hidtzige Affecter for Retten for Clarer, som ingen bjfald havis, til med er den Supl. som Hl. Capit. Splet befinder sig toucheret wed, iche af den det har schrevet, er bekienten och sligt effter landsloven er befahlet Sorenschrifueren at forfatte, som der udj er forbjgaaet, Saa Kand det iche ansees for Hl. Capit Splet til nogen forKlejnelse eller nachdeel, mens Roland quinde Else Andersdaatter at giøre Hl. Capit en offentlig afbedelse, och betahle udj Kost och Thering trej Rixdl.

Effterschrefne bønder af Hl. Capit Ifr Monsens Sterfboe, war indstefnt for Retten for Resterende schat och Rettigheder, nemlig Nichlas Oudstad landschyld for 95: 16 s, for 96 och 97: 5 Rdr, der paa betalt 2 Rdr, haagen Rongnen for 97: 1 Rdr 2 ort 16 s, Anders Seem och Anders Størset af Rongem landsch. och landb. for 97: 1,5 Rdr 16 s, de møtte och beretter at de brugte gaarden som laa øde for schatten, Joen Sem Rester effter afregl. til 97 aars udgang schat och landschyld 47 Rdr 2 ort 18 s, møtte och foregifuer, at hand har brugt gaarden nogle aar for schaten, hafr dog ingen bevis, Erich Elj Rester 18 rdr, Eschild Løed Rester til 97 aars udgang = 13 Rdr 1 ort 8 s, møtte och hafde intet til betalling, Joen Olsen Dragon af Løed 1 Spd 6 ml, schyldig = 7 rdr 23 s, Joen Hafstad schyldig 10 rdr 3 ort 6 s, Simen Olsen Holom Rester 5,5 rdr 16 s, er forarmet, Joen Persen Oxur Rester 31 rdr 1 ort 18 s, siger sig bruge gaarden for schatten, Jens Boling schyldig 9 rdr 1 ort 8 s, Rasmus Olsen Bullingsnes schyldig 2 rdr 22 s, forommelte bønder møtte for Retten och hafde intet til betalling, belofuede sig med aller første der med at indstille, huor paa det indtil widre beroer.

Frem Kom for Retten Monsr. Rasmus Krags tiener Stefen Bruun som hafde ladet i rette warsle effterschrefne bønder, for effterstaaende Rettigheder, nemlig Olle Erichsen Sunden for landschyld 95: 1 rdr 3 ort 22 s, for 96: 3 Rdr och for 97: iligmaade 3 rdr, møtte iche, Olle Warset och Anders Mortensen Aalberg afhimelet warselen at hand war lovlig stefnt, Morten Wibe for landsch. 96: 1,5 Rdr, 97: lands. 5 rdr, møtte iche, Bent Aalberg och Hans Ifrsen Østeraas widnet at hand war lovlig stefnt, tieneren begierte dom ofr de schyldige til betalling med om Kostning Effter loven,

blef saaledis gifuet til afscheed:

Effterdj de inCiterende iche møder effter lovlig stefnemaal, da foreleggis de laugdag til neste ting, at møde, och suare til deris gield under doms lidelse, wed Execution effter loven.

Monsr. Johan Helsing til Spurte bøgde lensmand Lars Raade, samt laugrettet och meenige almue om dennem war bevist, nogen haandwerchsfolch, øltappere (Folio 80) Strandsiddere, huusmend eller Pebber suenner, der bør schatte for nest afvigte aar 97, effter Kongl. Maysts allernaadigste udgangne schatte forordning, huortil blef suart, at dennem iche nogen der i tinglauget, af dislige, war beKient, der formaar at schatte effter allerhøystbemelte hans Kongl. Maysts allernaadigste schatte brev, huilchet Johan Helsing af Retten under forseigling war begierende beschrefuet. Iligemaade war monsr. Helsing begierende tingwidne om effterschrefne som har beKommet Mad Korn af Magazin huuset i Thrundheim Anno 1696, huorfor nu intet til betalling er beKomme, nemlig Baar Hegstad 1/2 td biug, hand er bortrejst af thinglauget och fogderiet, som en betler och er intet til betalling, Einer Fischnes 1 td biug, forarmet och formaar iche at betahle, Andor Rabstad 1/2 td biug, er af lige beschaffenhed, huilchet monsr. Helsing af Retten under forseigling begierede beschrefuet.

Anno 1698 Mandagen den 24 Jan blef holdet ordinarie Rette och schatte ting paa Saxor paa Inderøen, ofrwerende Kongl. Maysts Constituerede foeget ad Interim, Monsr. Johan Helsing, med Effterschrefne otte laugrettis mend, lovlig opnefnt, nemlig: Anders Boesnes, Hans Saxor, Lars Halde, Gullich Boesnes, Per Saxor, Olle Werdahl, Olle och Niels Saxor.

Kongl. Maysts allernaadigste forordninger forhen ommelt blef aller underdanigst for meenige almue, liudelig aflest och for Kynt, Iligemaade høyEdle och welbaarne Hl. Stiffamtmands ordre til forgden tingene, Supl. och meere, Dat Teslie den 9 Nov. 97, høyachtbahre Sr. Hans Uldrich tolder i Thrundhiem, lod læse en obligation af høylærde magist. Simon Hof, lector Theoligic i Thrundhiem udgivet paa 99 Rdr, som wel ermelte Hl. Mag. belofr at betahle til Sr. Hans Uldrich inden en halv aar och dags forløb effter underschrefne dato med paaløbende Interesser, och til for sichring for Capital och Rente, transporterer Hl. Mag. til Sr. Hans Uldrich, Wolsit Saug, til sig Pantsat, Dat. Thrundhiem den 29 Marty 1697 under Mag. Aogs? haand, blef paaschrefuet.

Monsr Christian Wittrop lod læse et Kiøbe brev och schiøde paa et Spand 18 ml med bøxel i Heringhed i Sundejers, udgivet af hans Suoger Peder Sørensen Hiermind, hannem udj fædrene arv berettiget, huor for hand hafr giort fornøyelse och betahling, effter deris foreening, Dat Sundenes den 20 Dec. 1696, til witterlighed underschrevet af Rasmus Høg, och Niels Larsen.

Item Hl. Ove Balchis schiøde til bemelte Wittrop, paa 1 øre 16 ml odels gods med bøxel och herlighed, i bemelte Sundenis Hans hustruis arve oddel, huorfor iligemaade er betalt effter deris Kiøb och forEening, Dat. Hegaas den 22 Decembr 97, under Hl. Ove Balchis haand och Zignete til witterlighed underschrevet af Rasmus Høg och Niels Larsen. blef Paaschrevet.

Monsr. Johan Helsing indgav en stefnings Zedel, huorved hand Indstefner Kongl. Maysts. foeget ofr Inderøens fogderj Sr. Johan Torson, Kirsten Thørisdaatter Lille Bierchen, Falquor Hansen paa Stor bierchen, angaaende en deel af bemelte Kirstens midler som schal were borttaget foruden nogen lovlig adfærd, der dog hendis boesloed til Kongl. Maysts er dømt och hiem falde, for den sag med Anne Kierstine Ornings fordøgelse, udj hendis huus, med widre dis indhold, Dat. Trhundhiem den 24 Nov. 1697, findis af Johan Torson paa schrefuet, at hand formoder i hans arrest at worde frj for stefnemaal, indtil hand ladis paa frjhed, och da for sin boepel warslis, med widre dissen indhold under Johan Torsons haand, dernest et Papir och beschichelse widne af bøygde lensmand Niels Larsen och en dannemand Aage Giørv, som til spør Kirsten Lille Bierchen och en huusmand Olle Olsen om det gods Falquor Storbierchen, af hende angivis, at schal hafue hafft i sit huus, med dissen wider Indhold Dat. 97 den 24? Nov. blef lest och paaschrevet. Helsing begierte først at maatte indføris Specialiter effter Kiersten Lille Bierchens beretning, huad Johan Torson hos (Folio 81) har annammet af hendis boe och midler, Endelig blef frem lagt en Specificate en uden haand och underschrifft, ofr huis Kirsten Lille Bierhen schal were af hendis midler saa wel af Johan Torson som andre annammet huor ved ingen nermeere bevis følger. Monsr. Johan Helsing begierte dette beschrevet til at fornemme dissen nermeere beschaffenhed, och som den af Kirsten Lille Bierchen paa berobte huusmand Olle Olsen iche møtte, beroer her med til neste ting.

Iligemaade hafde Monsr. Johan Helsing indstefnt Christian och Wittrop och Sergeant Henrich Hansen Krej, for nogen gield de til Peter Tmmerman schulls were schyldig, effter hans forefundne Papir och Chartecher, nemlig Wittrop = 33 rdr 2 ort 17 s, hand møtte for Retten och Wiser Rigtighed under Timmermands haand at have fornøyet hannem, som hand med Eed Stadfestede at were Rigtig och uden suig, Sergeant Henrich Hansen Krej findis effter hans Papir schyldig 3,5 Rdr 4 s, effter Siufftet? Regl. den 18 Xbr 1696, hand møtte och i Rette lagde en Contra Regl om noget beKostning och andet huilchen at liquidere, hand beKiender sig schyldig = 2 ort 4 s, det hand med Eed for Retten Stadfestede, at der under war ingen underfundighed eller suig. Monsr. Helsing begierte her udj en ansuarlig dom,

blef saaledis afsagt:

Effterdj monsr. Christian Wittrop for Retten beviser med Timmands Fremre? Regning at have fornøyet samme huis dennem imellom hafr weret och det for Retten Wed Eed bekrefftede, at ingen suig eller undersleb war derunder, iligemade Sergeant Henrich Hansen da Kiendis begge her med for samme fordring frj, och Henrich Hansen at betale til monsr. Helsing den halve Rixdrl 4 s, hand schyldig blifr.

Sr. Rasmus Kraf hafde wed sin tiener Stefen Bruun ladet indstefne Effterschrefne for landschyld och Rettighed til Reens Closter, nemlig: Lars Grande, hand møtte iche, Haagen Boomse war paa hans wegne och beretter at Lars war uferdig af frost i sine føder och Kunde iche møde, han fremlagde hans landschyld bog, och derhos refererer at hand betahler ald sin Rettighed til Magr. Simon Hof paa Dom Kirchens wegne, det hans landsch.bog och udwiser, Stefen Bruun formeente Lars Grande bør betahle och Rester for 95, 96 och 97 for 2 øre 16 ml, det hans grander och naboer for Clarede at det i den anden part Reens Closter ejer landschyld, som och Kommer ofr ens med matriculen, thj Kand Lars Grande iche Kiendis det at suare.

Mons Ronglj Rester landschyld for 96: 2 ort for 97: 2 ort och fierde penge for 95: 12 s. Lensmand Niels Larsen som Magr. Bastians fuldmegtig for Clarede, at den fattig bonde, som boer paa gaarden er forarmet och er bevilget gaarden af Mag. Bastian til brugs for schatterne, eller møtte hand iche, warselen Kunde och iche afhiemles, Peder Røsche landschyld for 96: 6 ort och for 97: 6 ort, møtte och wedgich gielder, Thomas Loraas landschyld til Reens Closter for 96, 97: 4 rdr, 4de Penge for 94: 2 ort, Thomes Loraas møtte och beKlager sin slette tilstand, Wedgich dog gielden undtagen 4de oenge for 94, det hand meente blifue frj for. Anders Røeflon Rester och Krefuis for 96 1 ort 16 s, for 97: 1/2 rdr. hand møtte och wedgaar at were iche meere schyldig end for 97: 1/2 Rdr, det Resterende er taget i fierde penge. Staffen Brun begierte dom ofr de schyldige til betahling med paaløbende om Kostning.

blef afsagt:

Forschrefne som møder och wedgaar det søgis fore, bør det samme at betahle, inden 15 dage effter loven, under søgning i deris boe wed nam och wurdering dog med den moderation och forschaansel den høye (Folio 82) øvrigheds ordre formelder, de som nu iche møtte effter lovlig stefnemaal foreleggis laugdag til neste ting effter ny warsel och Kald, och bør de betahle i om Kostning for processen, 1 rdr 2 ort.

Frem Kom for Retten Thøris Jachobsen Reiten, som hafde ladet stefne Brønild, huusquinde paa Hiule, och hendis mand Daniel, de blef paarobt, och møtte iche, Kaldsmendene Niels Lyngstad och Anders Larsen Tronstad afhiemlede deris warsel, at de war paa Hiule och stefnte Danel Olsens hustrue Brønild, for hun har ofrfaldet Tøris Jachobsen Reiten med schieldsord nest leden høst wed Mich. tider wed Salt Kielen wed Kieldvig passerit, hand begierte hans widner maatte forhøris, som war Lars Olsen Gousen, Olle Nielsen Lyngstad, och Anders Larsen Tronstad, nu werende tilsted, da Effterdj Brønild Olsdaatter, eller hendis mand iche møder for Retten, enddog de ere lovlig Kaldet, Saa leggis hende laugdag fore at møde til neste ting, med hendis mand Daniel Olsen om hand hendis sag wil antage, til widners paahør, samt lide effter som sagen wed dom Kand udfalde.

Rasmus Amundsen Berg hafde ladet ovenbemelte Daniel Olsen huusmand paa Hiulde, Wed stefnemaal i Rette Kalde, for 4 Rdr hand schal were Rasmus Berg schyldig, Kaldsmendene Anders Nielsen Berg och Lars Olsen Gousen afhiemlede warselen, Daniel møtte iche, thj foreleggis hannem laugdag til neste ting effter loven, och lovlig warsel at møde.

Olle Schielstad hafde indstefnt Berit Brønildsdaatter Sand i Werren for schielderj, hun møtte iche, hendis fader Brønild Nielsen Sand møtte paa hendis Wegne, och suarede for hende, at hun maatte were hiemme och See til Creaturene. Olle Schielstad frem Kaldte sin widner, Peder Sem och Haagen Bolemset, Peder Sand aflagde sin Eed och bevidnet at nestleden høst, ungefehr wed Micheli tider war Olle Schielstads søn Peder Olsen hos sig och begierte at hand tillige med Haagen Bolemset ville were følgagti til Brønilds Sands huus at høre hans daatter formelte Berit Brønildsdaatters ord, som och scheede, och som de Kom i stuen, war bringel? i stuen, da Spurte Per Olsen Schielstad Berit Brønildsdaatter om hun wille staae wed sinde ord, da suarede Berit du er en sladdre hund och ald din folch, meere wiste hand iche i denne sag, dernest Haagen Bolmeset, hand aflagde sin Eed och wandt, at hand war begiert af Per Olsen Schieldstad som forschrefuet er, at høre Berit Brønildsdaatters ord, om noget dennem hafde weret imellom, som hannem iche war bevist, och som de Kom der i huset wille hun iche wedgaae noget, mens sagde til Per Schielstad, du est en Salder hund du och alt dit folch, och som denne sag udfordrer at de tuende Personer Per Olsen Sand och Beritte Brønildsdaatter som sagen Rejser sig udaf personlig møder for Retten at giøre nermere opliusning, alt saa beroer sagen til neste ting med foreleg at de holder sig det effterretlig.

Peder Sand hafde ladet indstefne Agnis Brønildsdaatter Sand, for dj hun schal have taget gres i hans Eng, nestleden tredie nat effter St. Hans dan som war natten til en søndag, som Berit Olsdaatter Sand har berettet for sig, den hun nu fremKaldte for Retten til widne, hun beretter at en søndags nat, tredie nat effter St. Hans dan saae hun Agnis Kom om midnats tider af enget med sa meget gres som hun Kunde bære fremmen i hendis schiørt, mens huor hun tog det wiste hun iche. Agnis war tilstede och suarede at hun Kand iche negte hun io war ude om natten, at sangte noget græs til en siug gied som stod i huuset, mens det benegter hun at hun iche tog græset paa Peder Sands grund mens paa den Eng hendis fader brugte, Peder Sand (Folio 87) frem Kaldte Anne Nielsdaatter, sin tienistepige, och Syfr Joensen, de beretter at samme sommer som gresset war tagen Agnis saae de wed slette liden, at der war schaaret i Enget 3 steder med en sigt, mens iche saae de at nogen schaar det, som Parterne intet widre hafde at fremføhre, blef saaledis givet til afscheed:

Enddog Agnis Brønildsdaatter siunes iche at were saa frj och uschyldig som hun sig forClarer, som er dog hende iche saa lovlig ofr bevist at hun har taget gres i Peder Sands Eng. Saa adtwahris, hendis fader och anrørende, at de her effter lofuer schiellig och Rolig med deris grander och naboer, som Christne folch wel anstaar, och saa fremt de nogen urolighed her effter schulle for aarsage, och for Retten Kand giøres bevislig da Exemplariter at straffis, huor med denne sag aldelis schal were falden och ophevet.

Den hæder werdig mand Hl. Jens Juel Sogne Prest til Ytterøens meenigheder, hafde paa sin broder, Hl. Niels Juels Wegne ladet indstefne Lars Olsen Følstad for landschyld af 4 øre i Følstad for 95, 96 och 97, aarlig = 4 rdr, Er 12 Rdr, landbehold 1 rdr, der paa betalt med et biørnschind 2 ¼ Rdr, Rester 10 Rdr 3 ort, Lars møtte for Retten och Kunde iche have nogen modsigelse i gielden, beKlagede disse tiders slette tilstand, Hl. Jens Juel paa sin broders wegne fastelig paastaar endelig dom til betaling effter loven.

blef saaledis afsagt:

Effterdj Lars Olsen Følstad iche Kand benegte at hand io er schyldig til sin landherre Hl. Niels Juel i Thrundhiem, ofuer er melte landschyld 10 rdr 3 ort, da bør hand det samme at betahle til Hl. Niels Juel eller hans ordre inden 15 dage under søgning i hans boe ved nam och Wurdering, effter loven med om Kostning = 5 Rixort, dog med den moderation och afKortning for en tredie deel af landschylden, for Ao. 96 Effter høy øvrigheds anordning.

Hl. Jens Juel hafde iligemaade ladet indstefne Jachob Ulstad for landschyld af 2 øre 6 ml. udj Ulstad for Ao 1696 och 97, 4,5 Rdr, hand møtte och wedgaar at were schyldig for 96: 2 Rdr 1 ort, for 97 legger gaarden øde och slais til lottis, hand tilKiendis at betahle den Resterende landschyld for 96, effter den moderation den høy øvrigheds ordre for Clarer, och det inden 15 dage under nam och wurdering i hans boe effter loven, med omKostning 1 rdr.

Frem Kom for Retten Johan Gielvold af Sparboe tinglaug, paa sin frenche hans quindis sødschende barns wegne wed nafn Giertrud Mortensdaatters wegne, och hafde ladet i Rette Warsle Niels Joensen Grønisbye, med sin hustrue Ingeborg Olsdaatter, tilligemed Rasmus Amundsen Berg, for de schal have taget nogle Penge til sig effter fornefnte Giertrud Mortensdaatters fader, som døde hos Niels Paa Grønisbye, uden nogen øvrigheds eller redens middels bjwerelse, at giøre forClarlig huor mange Penge det war de annammit, och dennem fra sig levere, Niels Bye, som iche war hiemme den tid samme fattig mand døde hos hannem møtte och beKiender at da hand Kom hiem, sagde hans hustru hannem at hun hafde taget = 4 Rdr och Rasmus Berg som er hans broder søn tog = 7,5 Rdr 12 s, deraf beretter hand at have give Presten for begravelsen och gravfestning 2 Rdr och 1 rdr 4 s paa Kisten och andet, 4,5 Rdr 8 s, de 4 Rixdl. Niels Bye har taget, har hand leveret 1 rdr til lensmanden for sin umage och Rejse och til Sorenschrifueren de 3 Rixdl. hand beretter at hans quinde af sin Enfoldighed tog same Penge for hendis umage och Sytning i hans suaghed, Johan Gieldvold formeente Niels Bye och hans hustrue bør befrj sig wed deris Eed at de iche har noget meere af den afdøds Penge eller gods end er beKient. Effter adschiellig ord och tahle Parterne imellom falt, Er saaledis gifuet til afscheed:

Enddog Niels Byes hustrue (Folio 84) wel iche med Rette til Rom at røre nogle den afdødis Penge eller midler uden øvrighedens nerverelse, saa Kand det undschyldis med hendis uforstandig taablighed, Effterdj hun aabenbahrit samme Penge straxen de blef effter Spurt, iche desto mindre er der wed for aarsaget process och trette, huor udj Niels Bye tildømmis at betahle 1,5 Rixdl. Rasmus Berg som har iligemaade uden Rettens middels nerverelse til sig taget de 7 Rdr 12 s soom han har arvet til sin Egen nøtte, forutde 3 rdr til begravelsens beKostning, hand bør at betalde de øvrige 4, 5 Rdr 8 s, til Giertrud Mortensdaatter som rette arving, och til Johan Gielvold paa hendis wegne, inden 15 dage effter loven med en tønde Korn hd er pligtig, under søgning i hans boe ved nam och wurdering, och give i omKostning 1 rdr.

Monsr. Johan Helsing begierte tingwidne om huusmend, øltappere, haandwerchs folch Pebber suene, om der findis nogen der Kand schatte effter hans Maysts. allernaads:te schatte brev for afvigte 1697, der til blef suaret af lensmande Niels Larsen med laug Rettet och meenige almue och denner er iche nogen af saadaanne folch her i tinglauget bevist, der formaar at schatte, effter schatte forordningen, som Helsing begierte af Retten beschrevet uden forseigling.

Anno 1698 den 3 febr. blef holdet ordinarie høsteting paa Ytterøen, paa Øfre seeduanlig tingsted, huilchen effter loven schulle have weret holden nestleden den 26 Jan. och formedelst Storm och u-vejr blef forhindret, ofrwerende Kongl. Maysts foeget ad Interim, monsr. Johan Helsing, med otte laugrettis mend, nemlig Jachob Brustad, Olle Melting, joen Forberg, Lars Weraas, Hans Giørve, Olle Giørve, mads Nordahl, Poel Laugsand.

Kongl. Maysts. allernaadigste forordninger

  1. om grove morderis straf, Dat. Hafn den 16 octobr. Ao 1697
  2. forbud paa alle slags Korn Wahris udførsel af Danmarch och Norge til fremmede steder, Hafn den 2. Nov. 1697,

blef allerunderdanigst for meenige almue liudelig lest och forKynt, disligeste høyEdle och welbaarne Hl. Stifftamtmands befaling til fogden om tingene, Suppliquer och meere tilforn ommeldet, blef iligemaade liudelig lest, Dat Theslj den 9 Nov. 97. Item lande och Capituls taxten for 1697.

Magister Simon Hof, lector i Thrundhiems Capitul, och Assessor der sammesteds, lod læse et Kibøe brev och schiøde paa 4 ml i Ofr Troset eller Øvne i Mosuig Annez beleggende udgivet af Karen Berentsdaatter Sl. Hans Christensen under hendis laugwerge Poel Arnsen Torsets Zignete, och Anders Halduorsen Slipperens Zignette til witterlighed, Dat. Thrundhiem den 5 Nov. 1695. Thil end ydermeere witterlighet underschrevet och forseglet, af Monsr. David Thomesen, forige Regim. schrifr och Anders Nielsn Collga i Thrundhiems schole.

Paa Sr. Hans Kolbys wegne war for Retten tilstede monsr. Clemedt Dahl paa Wennj i Mosuigen, som hafde ladet for Retten indKalde Kield Olsen Wigen i Mosuigen for en stuehuus hand hafr soldt fra den Bache Closters gaard Wennj, som hand for Rom tid siden beboede, effter derom forhen ergangne dom Anno 1695 den 5 July, huilchen dom nu blef i Rettelagt, Kield blef paarobt och møtte iche, Kaldtzmendene Olle Andersen, Peder Sundset och Joen Olsen ibm. afhiemlede deris warsel for Retten effter loven, at de war i Kield Wigens bopel och stefnte hannem at møde til neste ting, och suare til den stuehuus hand af Wennj har bort solt, da talte de med hans hustrue, saasom Kield war iche tilstede, fuldmegtigen meente och prætenderit den i Rette lagde doms fornyelse, at Kield Olsen Wigen bør den giøre fyllist, uden nogen lengre udflugt, saa wit den ermelte stue anbelanger, inden 15 dage Effter loven och betahle processens forwoldende beKostning blef her udj saaledis Kiendt och afsagt.

Effterdj i Rette leggis en for Rom tid siden passerte dom funderit paa Kield Olsen Wigens schrifftlig Revers til Sr. Hans Kolbye, huor udj hand er tilkient, iblant andet, at opsette en stue huus paa gaarden Wennj, i steden for den hand har soldt, den tid hand beboede samme gaard, Eller och fornøye dens werdj, til den tid werende Bache Closters ombudsmand Sr. Hans Kolbye, Som Kield end hid indtil oche har effter Kommet. Da bør hand at fyllistgiøre samme dom, huilchet saa wit samme stue angaar, jher wed fornyes, och betahle Welbemelte Sr. Kolbye den werdj hand der for har oppebaaret, och det inden en maanitz forløb effter dommens an Kyndigelse, och det under indførsel i hans boe, wed nam och wurdering effter loven, och betahle i om Kostning, for paaførte process 1,5 Rixdl.

Noch hafde bemelte Clemedt Dahl, ladet indstefne Olle Opgaard for Resterende schatter och Rettigheder af Opgaard, til afvigte 1697 aaars udgang udj alt opløbende til 29 Rd 2/3 s, 1 arbeds søfr och en tønde biug, hand møtte och beKlager sin store fattigdom seerdelis i disse wanschelige aaringe, da hand med fleere har afflet gandsche lidet Korn, Kunde Ellers ingen modsigelse have, at fordringen io er rigtig. Item Poel Fremgaard iligemaade schyldig effter afRegl. 17 rdr 3 ort 12 s, hand møtte och hafde ingen modsigelse i fordringen. Clemedt Dahl begierte dom ofr de schyldige, til betaling effter loven, med omKostning,

blef saaledis afsagt, Olle Opgaard som wedgaar at were schyldig = 22 Rixdl 2/3 s, toe arbeds Søfr och 1 td biug, Item Poel Fremgaard = 17 rdr 3 ort 12 2/3 s, der er tilKiendt at betahle samme gield til Sr. Hans Kolbye, eller hans fuldmegtig inden 5 dage effter loven, under søgning i deris boe och midler Wed nam och wurdering, dog med den moderation och afKortning i landschylden for 96, som den høyøvrigheds ordre forClarer, och at give i om Kostning begge fem Rixort.

Monsr. Johan Helsing paaroblte noge som hafr beKommet af Kongl. Magazin huus i Thrundhiem Ao. 1696 mad Korn, nemlig Ifr Weraas ½ td biug, er fra gaarden och gar i bøygden och betler, Poel Berstad ½ td biug, er forarmet och ejer iche saa meget til Kongens schatter at betahle, Per Brustad ½ td biug, for armet, Joen Rørvig, ½ td biug, forarmet, Olle Sandsatd = ½ td biug, forarmet, Christopher Erstad ½ td biug, for armet, Anders Jenvig = ½ td biug, for armet, Hans Westerhuus ½ td biug, for armet, Niels Schouge = ½ td biug, forarmet, Lars Joensen Jørstad ½ td biug, forarmet, Enchen Myhr ½ td biug, for armet, Arn Rørvig ½ td biug, forarmet, Hans Nøst ½ td biug, forarmet, Siufr Berg = ½ td biug, forarmet, bøygde lensmand Mads Olsen Øvre, med laugrettet och andre ting almue bevidnet och tilstod at forschrefne deris tilstand sig forholder, som forschrevet huor effter Monsr. Johan Helsing begierte et u villigt tingswidne.

Welbemelte monsr. Helsing tilspurte lensmanden med laugrettet och meenige almue, om denne er bevist nogen haandWerchsfolch, øltappere, Strandsidder eller Pebber suenner der bør schatte effter Kongl. Maysts allernaadigste schatte brev for afvigte aar 1697, huor til af dennem samlig blef suaret, at ingen dislige folch er her i tinglauget, der formaar at give nogen schat, undtagen en huusmand i Salt Vigen, der undertiden tapper en Kande firschillingsøl, och Kand iche ansettis for høyere en En halv Rixdl. huor effter Monsr.Helsing war iligemaade begierende tingwidne under Rettens forseigling beschrevet.

Anno 1698 den 21 May blef holdet almindelig Mandtahl och schatte ting paa Thessem i Beedstaden tingl. Effter høyEdle och welbaarne Hl. Stifftamtmand och Justitz Raad Hl. Hans Kaasis ordre til Kongl. maysts allernaadigste udgangne (Folio 86) schatte brefs for Kyndelse for inde werende aar, 1698. Item schatternis ligning och bereigning, med meere effter allerhøyst bemelte Kongl. Maysts schatte forordnings indhold af den 13 may 1693, ofr verende Kongl. Maysts Constituerede foeget ad Interim, Monsr. Johan Helsing, samt Effterschrefne otte laugrettismend, lovlig opnefnt, nemlig Peder Johansen Bratreit, Peder Jachobsen Bratreit, Michel Olsen Malmoe, Joen Thorsen Malmoe, Ingbrit Johansen Ystmarch, Gabriel Erichsen Rendmoe, Peder Tharaldsen Redsem, Olle Christophersern Strømnes.

Effter høyEdelbaarne Hl. Stiffambtmands ordre, war beschichet paa hans welbh. wegne, om hans lejlighed iche war selv at Komme, Sorenschriveren, at forrette huad hannem Effter schatte brefuet war allernaads:t befahlet, Effter widre hans welb. ordres indhold, af Theslie den 23 Apr. 98.

Allerhøystbemelte Kongl. Maysts allernaadigste schatte forordning, refererende sig til hans maysts schattebrev af 6te Marty 1694, Copie under Hl. Stifftaambtmans haand, Dat. den 26 maryt 1698, blef allerunderdanigst i meenige almuis Paa hør liudelig lest och publicerit.

Dernest schatterne och Restandtzerne i bøndernis schatte bøger Rigtig bereignet och indschrevet och der ofr Rigtig mandtal forfattet, med meere effter Kongl. schatte forordning anbefahl.

Disligest blef Examinerit Kongl. Maysts. foeget Sr. Johan Torsons Restantz, Effter høybemelte Hl. Stifftambtmands ordre och befahl, af den 6 April neest for løben, och dito Torson ind warlet ved en Citation fra Retten her ved stedet, enten hand selv eller hans fuldmegtig at møde och anhøre huan herudinden kans pasesre, med derpaa Sr. Torsons Suar som for almuen blef liudelig lest.

Anno 1698 den 23 May blef holdet almindelig ting Paa Wester Suarve paa Snaasen, Effter høyEdle och welbaarne Hl. Stifftambtmand och Justitz Raad Hl. Kaasis ordre, angaaende Kongl. Maysts allernaads:te utgangne schatte forordnings publication for indewrende aar 1698, Item fogden Johan Torsons oppebørsler for 97 och hans Restantzer for forige aaringer dissen forhol och Rigtiched, effter der om welbemelte Hl. Stiffamtmands ordre och befahling, ofr werende Kongl. Maysts Constituerede foeget ad Interim monsr. Johan Helsing, samt Effterschrefne otte laugrettis mend, Olle Mediaas, Joen Holseng, Butol Holsen, Eyner Husom, Olle Steen Kier, Erich Hyllen, Joen Kindstad, Syfr Rendstad.

Kongl. maysts allernaadigste schatte forordning om schatternis paabud i Norge for 1698 den 25. Marty Copie under Hl. Stifftamtmands haand, blef for meenige almue liudelig aflest, och der effter schatterne i almuens bøger effter der ofr forfattede mandtal, beregnet och indschrevet, Paa Welbaarne Hl. Stifft amtmands wegne at forrette det der udj allernaadigste anbefahlet effter ordre, Sorenschriver. Dernest blef Sr. Johan Torson tuende gang liudelig paaraabt, mens hand iche eller nogen paa hans wegne loflig finde, huor paa blef oplest en Kalds Sedel huor wed hand eller hans fuldmegtig i hans forfald indwarslis Dat. Quistad den 27 Apr. 1698 under den Constituerede foeget Johan Helsing och Sorenschriverens haand, med Torsons Suar derpaa Dat. Thrundhiem Corps de quarde den 30 Apr. 1698. Item monsr. Helsings nye warsel och replique paa hans suar af Quistad den 14 May 1698. ligeliudende Copi. Item Hl. Stifftamtschrifuer welEdle Sr. Erich Madtzens begiering til fogden och Sorenschrifueren om samme Restantzis Examen af Rigtighed huad Johan Torson Kand have at fordre til Ao 1696 udgang och huad hans opbørsel for 97 netto bedrager, Dat. Trh. amtstue den 12 Apr. 1698. Item Hl. Stifftamtschrivers begiering til høy Edle och welbaarne Hl. Stifftamtmand Kaas, schrefuet paa dito Torson Restantz och oppebørsel, om dissen Examen och forhør Dat. Thr. amtstue den 5 Apr 1698, med derpaa schreven hans Welb. ordre saaledis liudende: behørig Rettens betiente, udj Inderøens fougderj, hafuer denne Hl. Stifftamtschrivers begiering i Wed Kommende eller fuldmegtigis ofrwerelse, forsuarligen, effter Kongl. bogstaver, forderligst at fuldbyrde, och forretningen saa strecher, som sig beschreven indsende, Tesli den 6 Apr. 1698

Anno 1698 onsdagen den 25 may, blef iligemaade holdet almindelig ting paa Berg seedvanlig tingsted i Stoedtz tinglaug, ofuer werende Kongl. Maysts Constituerede foeget monsr. Johan Helsing, med Effterschrefne otte laugrettis mend, nemlig Olle Michelsen Wanderaas, Anders Henrichsen Schee, Einer Amundsen Suenning, Andfind Baarsen Ulfuen, (Folio 87) Lars Arnsen Dahl, Lars Olsen Meelhuus, Anders Olsen Engom och Olle Michelsen Aspe.

Kongl. maysts allernaadigste schatte forordning blef allerunderdanigst for almuen liudeligen lest och af Kyndiget, med andre høy øvrigheds ordre och befalinger, samt om fougden Johan Torsons Restantz och oppebørsel, ligesom paa forige tinge, blev liudelig lest, dernest schatterne, effter schatte brevet och derofr forfattede Mandtahler i almuens schatte bøger beregnet och indschrevet. Item overnermelte Johan Torsons Restantz och oppebørsel Examinerit och af Retten beschrevet, Effter dissen forefundene beschaffenhed.

Anno 1698 den 27 may blef iligemaade hldet almindelig paa Aalberg i Sparboe tinglaug, ofrverende Kongl. Maysts Constituerede foeget monsr. Johan Helsing, samt effter schrefne otte laug Rettis mend, nemlig Morten Hendrichsen Wist, Amund Biørnsen Holom, Olle Andersen Lorvig, Endor Ifrsen Wist, Jens Jachobsen Bulling, Olle Andfindsen Worset, Morten Joensen Ogstad och Ingbret Andersen Gildberg. Alle forommelte høy Kongl och andre forordninger och breve, blef her som paa forige tingsteder, ligesom de ere beneftnte, for meenige almue liudelig lest och forKyndte, dernest schatterne for indewerende aar i bøndernis bøger effter schatte brevet, beregnet och indschrevet och Johan Torsons Restandtzer til 96 aars udgange Examinerit saa velsom hans oppebørsler for 97, Confererit, och dissen beschaffenhed af Retten gives beschrevet, under for Seigling.

Anno 1698 Mandagen den 20 May, blef iligemaade holdet almindelig tin paa Saxor seedvanlig tingsted, suarende de forhen Supra schatte forretninger, ofr verende Kongl. maysts. Constituerede foeget monsr. Johan Helsing, samt effterschrefne otte laugrettismend, nemlig: Anders Olsen Brataas, Hans Saxor, Lars Persen Halde, Gullich Joensen Boesnes, Peder Pedersen Saxor, Olle Olsen Werdahl, Olle Person Saxor och Niels Knudsen? Saxor, 1. blef publicerit Kongl. maysts allernaadigst schatte brev for inde werende aar, huor effter bøndernis schatter i deris bøger blef beregnet och indført, dernest blef Sr. Johan Torson indgifne Restantz Examinerit och hans oppebørsel Confereri, udj hans Søn Peder Torsons nerverelse, huilchet at rette och gifuet beschrevet under for Seig.

Anno 1698 onsdagen den 1 Juny blef holdet almindelig ting med almuen af Ytterøens tinglaug, Paa Øfre SeedVanlig tingsted, ofrverende Kongl. maysts. Constituerede foeget monsr. Johan Helsing, samt effterschrefne otte laugrettis mend, Jachob Jachobsen Brustad, Olle Madtzen Molting, Elle Nielsen Kielen, Simen Jachobsen Stangerhold, Lars Andersen Weraas, Per Joensen Melting, Hans Persen Liøver, och Olle Syfrsen Ljøver.

Kongl Maysts allernaadigste schatteforordning for nerverende aar 1698, blef allerundersdanigst for almuen liudelig lest och for Kyndet, och der effter schatterne i bøndernis schattebøger bereignet och indschreven. Iligemaade blef Sr. Johan Torsons Restantzer her i tinglauget, udj hans Søn Monsr. Peder Torsons nerVerelse, Examinerit och Coenfererit, samt dissen beschaffenhed givet af Retten beschrevet under forseigling.

Anno 1698 den 7 Juny blef holdet affeldings forretning paa en gaard Sietne i Sparboe tinglaug, schylder 4 Spd. Allernaadingst tillagt Lector i Thrundhiem, WelErwærdig och høylærde Mand Mag. Simon Hof. Effterden derpaa nu boende, Hans Larsens Supplique andragende, som samme gaard udj nogle aar har weret bevilget til brugs for schatterne, at betahle, med derpaa høy Edle och welbaarne Hl. Stifftamtmand och JustitzRaad Hl. Hans Kaasis ordre och befaling, Dat. den 2 Nobbr. 1697, til samme forretnings fuld byrdelse War opnefnt effterschrefne Sex u villige laugrettis mend, lovlig opnefnt, nemlig af Stoedtz tinglaug, bonde lensmand Jachob Ingbretsen Bye, Michel Indbryn och Suend Strand, Item af Sparboe tinglaug, Suend Strand, Rasmus Wisue och Joen Søer Bruum, da haver wj samme forretning os foretaget, med øyensiunlig Er fahring och Grandschning, udj Kongl. maysts foeget Monsr. Johan Helsing /: udj hans absentz och forfald, wed General Munetring, i Kongl. tieniste occurpert :/ Sr. Rasmus Høg, och er lodejende i ermelte gaard, foruden Lector som bøxel herre, der niuder 4 øre, Item uden bøxel, Kongl. Mayst 4 øre, Rens Closter 1 Spd, Pastor Beedstad 1/2 øre, och Pastor Sparboen 1/2 øre, huilche WelErmelte Lots ejere, tilligemed i dag war givet warsel at were tilstede, Effter paa schrift paa Suppl. der dog ingen møtte, uden Hl. Lectors fuldmegtig monsr. Christian Willomsen Hog, denne gaard, som har leggit øde och iche weret i sin fulde brug och drifft paa 16 aars tid, och imidlertid (Folio 88) foeret och høet fra gaarden afført, och Jorden derofr fordrevet, befindis meget høyt och dyre lagt, efter agger och Engs udwisning, seerdelis er Enget meget scharp och Ringe, saa derpaa samme 4 Spd. Kand Kon førdis 8te à 10 Kiør och 3 heste, Saa den, effter woris schiøn och er agtende, effter Ret och billighed, iche Kand staae for høyere landschyld end thoe Spand 1 øre 12 ml, dersom den her effter schal blive beboet, och de fulde schatter och Rettigheder der af schal suaris, blifr da aftag derpaa, Et Spand 4 øre 12 ml som en huer al advenant Korter udj landschylden, nemlig Kongl. mayst = 1 øre, Reens Closter 16 ml, Pastor Beedstaden = 6 ml och Pastor Sparboen 6 ml, huilchet paa høy øvrigheds gunstig approbation, nermere beroer. Och som omerønte gaard for Rom tid har weret beboet af tuende lejlendinger, och huer brugt toe Spand, nu siden der er Kommen i Wanmagt och bleven øde, Er den eene Part holt nogenledis wed biugning, och er den anden part paa huusene mesten forfalden, och Kand auflingen af den heele gaard, forwahris i de huusene som er biugt paa den eene Part, saa den østre Parts huuse, naar gaarden er beboet af en lejlending, Eragtis unyttig, huilchet henseldis i den bøxel Raadigis Dispensation och godfindende.

Anno 1698 løfrdagen den 25 Juny, blef holdet ordinarie ting paa Tessem i Beedstad tinglaug, ofrwerende Kongl. Maysts Constituerede foeget Monsr. Johan Helsing, samt effterschrefne otte laugrettis mend, Peder Johansen Bratreit, Peder Jachobsen ibm., Michel Malmoe, Joen Malmoe, Ingbrit Ystmarch, Gabriel Rendmoe, Peder Redsem och Olle Strømnes.

Monsr. Johan Helsing lod publ. høy Edle och Welbaarne Hl. Stifftamtmands ordre at annamme hos Sr. Lorentz Hansen Holst udj Thrundhiem 109 støcher gevær, med dis behør, som siden i hans welb. ofrwerelse paa tingene, schal den beste legsmand til ansuar leveris och foegden at indfordre for samme bevehr af huer 3 rdr 1 ort 8 s, med widre dissen indhold, Dat. Teslie den 6te Juny 1698.

Joen Larsen lod læse sin bøxel Zedel paa 2,5 øre i Opdahl, som laae øde, och hannem foruden nogen bøxels afgifft er forniudt samt landschylds afgifft for første indwærende aar, Dat. Thessen Tingsted den 17 Jan. Ao 1698, under fogden Johan Helsing haand och Zignette, Er af Hl. Stifftamtmand approberit, den 14 Marty 1698. Iligemade Joen Olsen Ramberg paa 2 øre der sammestedtz, Kongl. godtz, givet i bøxel 6 rdr 2 ort 16 s, Dat. Thessem tingsted den 17 Jan 98, under mons. Johan Helsings haand och Zignet.

Item Thomas Olsen sin bøxel Zedel paa 5 øre i Tueraas, beneficerit, Pastor dom Kierchen i Thr. schal niude den uden nogen bøxels betalling, och udj trende effterfølgende aar, frj foer landschyld, til bøxel herren och medejere, Dat. Thr. den 3 febr. 97 under itzige Pastor mag Giert Borchachs haand.

Monsr. Johan Helsing indgav en schrifflig Kalds Zedel och Specification ofuer en deel af Kongens bønder och andre som in ao. 98 schal have bort taget huis høe paa hans Kongl. Maysts. ødegaarder Røseg och Landsem her sammesteds er falden Ao. 1697 til Kongl. schatters afbetalling, nemlig Thøris och Peder Brechen Kongens bønder Kiørt 2 les, de møtte och beretter at Johan Torsens Søn Leinert Kom til dennem lochede och truede indtil hand endelig ofrtalt dennem der til, at Kiøre hen och tog de huer et les høe paa Landsem i høe huset och førte til Hammer som er 3/4 miil, fich ingen betaling derfor, Niels och Peder Redsem Kongens gods beretter at have Kiørt 2 smaa les, effter Leinerts, anamation som formeldet, Item Enchen Strømnes et les, Poel Kirchreit, 1 lidet les. Per Bratreit, Hagen Tueraas Kongens bønder, huer en les, Olle Danielsen Honvig geistlig godz, i les, forschrefne wedgaar at have ført høe fra Landsem alt effter Leinerts tilschyndelse wed lochen och truen, Item war indstefnt effterschrefne som samme tid schal have Kiørt høe paa Landsen af Leinert, Nemlig Lieut. Raphael Tønder, hand beretter at have beKommet et halv les høe som iche blef betalt, Effter Johan Torsens Kieristis mundtlig tilladelse, och leverte Sønnen Leiner, same høe. Haagen Tveraas beretter at have Kiøbt høe for En halv Rixdl. som handt betalte til Leinert, Amund Grandhuus bekomet høe for 20 s, som strax har betalt. Item fra Røseeg ligeledis af ført, nemlig Størcher Røseeg Et les Kiørt til Forssom som er ungefehr en miil, Niels Bratberg Et les, Peder Bratberg, Olle Inderberg, Syfr Røeseg, samtlig Kongens bønder, huer et les, Peder Rostadøvn, Olle Kolberg Prestens godtz, huer et les, som de (Folio 89) førte til Fossom, uden nogen betalling, Størcher Røeseeg beretter at Leinert førte 4 les derfra med deris egen heste, ligesom fra Landsem, 4 les, och beretter ydermeere Størcher at Leinert brød Zeiglen som dørene for høet, war med forwaret, tilligemed war indKaldet til i dag, Sr, Johan Torsons Kieriste och Deris Søn Leiner at møde och lide dom for saadan hans Ko. ma. midlers u lovlig bortførelse med sagens paagaaende om Kostning. Effter anraabelse war ingen af dennem som møtte, ej heller nogen paa deris wegne, Arn Arnsen Bahrdahl, blef frem Kaldet for Retten at afhiemle Warslen, at med sin Eed bekreffter at hand tilligemed Jachob Elnen och Aage Andersen Scheevig, war paa Fossom i Stoedtz paa Johan Torsons boepel, och stefnt hans Kieriste och Sønnen Leinert, at møde i dag pa Thessem Ting, effter Stefnings Zedelens indhold, huis af hand leverte hende Copie, och talte de med hende uden for porten paa Fossom da hun tilligemed Leinert gich ud i aggeren til arbedtz folchene.

Johan Helsing forClarede for Retten, at Effterdj ingen paa Johan Torsons Kieristis eller Søns wegen møder, som de det høe schal have ladet wed disse indstefnte bort tage, och til en deel bortselge, saa begierede errørte Johan Helsing at hannem tingswidne om huis nu passerit Er, for det første møtte med deelis, Effterdj hand samme sag til Stoedtz ting, haver ladet indstefne.

Item blef af monsr. Johan Helsing producerit en schrifftlig Stefnings Zedel, huor udj hand for Retten til i dag hafr ladet ind Kalde den dyd Edle Martonæ, Karen Boyes, Hl. Commihsary Michel Pedersens Effter lefrsche, angaaende hendis børns arvelig tilfaldne oddelgaard her udj Inderøens fogderj, som er øde, och intet til betalling enden i midnelighed eller wed Execution er at erlange, enten hos ejeren eller besidderen, nemlig Beedstad tingl. Røesegg schylder = 2,5 øre uden bøxel, Kuchedahl, schylder 1 øre med bøxel, Gulling 1 Spd 15 m med bøxel, Ofr 2 Spd 2 øre 15 ml, Wigen 1/2 øre uden bøxel, Samme stefning Dat. Quistad den 16 may 1698, findis Paateignet af Enchens wer Son Christian Wittrop at were hannem anvist den 17 May 1698.

Ingen møtte enten paa Enchens Karen Boyes eller nogen af hendis børns wegne, mens hendis Sviger Søn for bemelte Christian Wittrop, paa egen wermoders och Samlig Suogrer och Suogeresters wegne udgav och lod frem legge en schrift och for Claring anrørende samme paastefne godtz, at en deel er bortrejst och intet til betalling effterlat ej heller godset wil wed Kiendis, med widre disses medhold, Dat. Sundenes den 24 Juny 1698.

Monsr Helsing fremlagde en Regl. ofr samme bøxel godtzis Rest med oddels och Rosl. her saa welsom udj de andre tingl. udj fogderiet tilsammen bedragende foruden indverende aars schatter = 75 rdr 18 s. Hand paastod paa hans Kongl. Maysts. wegne, at Effterdj ingen samme gods sig wil wedKiende, eller noget i de Resterende schatter oc Kongl. Contributioner er at beKomme, at godtzet da bør følge allerhlystbemelte hans Kongl. Maysts och i Jorde bogen indføhris, med samme paa gaaende om Kostning, och Eschede dom, da som meere godt i de andre tinglauger af samme tilstand findis, beroer her med indtil mand Kommer widre i tingrejsten.

Bøygde lensmand Anders Scheevig hafde paa monsr. Jens Monsens wegne befuldmegtiget af karen Sl. Magr. Oluf Borchmand, hafde ladet i Rette Kalde Olle Olsen Ulstad, nu Soldat, for lejermaals begaaelse paa Hielde, som er dom Kirche Prestens frj gaard, for ungefehr 5 à 6 aar siden, och er tildømt at bøde fo sig och hans besovede 18 rdr, huorpaa hand beretter at have betalt = 3 rdr, Resterer igie 15 rdr och beKlager sin fattige tilstand, at hand er ejende at betahle med. Monsr. Jens Monsen med hand indgivne schrifft, paastaar en dom Retmessig effter loven, blef denne gang saaledis givet til afscheed,

Effterdj forschrefne Soldat som er udschreven siden lejermaalet er Passerit, och nu med fleere maa opwarte Kongl. Maysts tieniste, er Ringe eller intet ejende i bøder at udgive, Da bør hand at indstille (Folio 90) sig hos Madamma Borchman til sin sags afsohning effter billighed och det med allerførste och inden Olai nestKommende, saa fremt hand da fulde bøder ej wil betahle eller straffis effter loven.

Anno 1698 Mandagen de 27 Juny blef holdet ordinarie schatte och Retterting paa Suarve Westergaarden paa Snaasen, ofr werende Kongl. Maysts. Constituerede foeget Johan Helsing, med effterschrefne otte laugrettis mend, lovlig opnefnt, Olle Madiaas, Joen Holseng, Butol Holseng, Erich Hyllen, Olle SteenKier, Syfr Kiøblj, Joen Kindstad och Syfr Kindstad.

Høy Edle och Welbaarne hl. Stifftamtmands ordre och befalling til fougden angaaende det forlengt anbefahlede nye gevehr, at annem i Thr. hos Sr. Brends Hansen Holst, imod betalling for huer støche 3 rdr 1 ort 8 s, som almuen, huer for sin lag schal udgive, Dat. Thrslie den 6te Juny 98.

Ingbret Einersen Moen lod sin Kiøbe bref och schiøde for Kynde 2 øre 4 ml med bøxel ofr Et Spand, i bemelte Moen, som hans werfader Størcher Olsen Dahle, til hannem Soldt och Schiødt hafuer, och derfor annammet och oppebaaret = 36 Rixdl, Courant, til witterlighed forseiglet af bemelte Ingbret Einersens Werbrødre, Peder Erichsen Monom, och Olle Erichsen der sammesteds, Dat. Suarve tingstue paa Snaasen den 27 Juny 1698, huilchen Kiøb den selgende och de dannemend til witterlighedt har underschrefuet, nu for Retten tilstede, stadfestede.

Hans Olsen lod læse sin bøxel Sedel paa et Spand 18 ml i den Ko. Maysts gaard Kindsaas, schylder 1 Spd 8 ml, med bøxel, som nestleden aar laae øde, och husene forraadnet och forfalne, och det foruden nogen bøxels udgifft, samt tuende aars frihed paa landschylde, och landbehold, Dat. Mediaas d. 19 Jan. 98 under Johan Helsings haand, Er approberit af høyEdle och werbaarne Hl. Stiffamptmand Kaas paa Teslie den 19 Aril 1698.

Evind Ingbritsen Engen lod læse sin bøxel Sedel paa en gaards Part til Prestebordet Kaltis Engum, udgivet paa Sl. Hl. Niels Lunds arvingers wegne af Hl. Christopher Hersleb, der udj ej benefnt huad i bøxel er givet eller huor meget gaarden schylder, Dat. Stoedtz Prestegrd. den 16 Marty 1698. til witterlighed underschreven af Susanna och Hl. Jachobs.

Monsr. Johan Helsing fremførte for almuen i samtligis Nerverelse om en fange huus, som effter den høye øfrigheds ordre, Er biugt ved tingstedet, til at anholde misgierningers folch udj, om nogen schulle fortenis at paa gribis, och de mend som har Paataget sig den at biuge, nemlig Olle Seem, Olle Suarve, Erich Suarve, och Joen Suarve, fordrer deris betalling derfor, effter taxt och wurdering, nemlig otte Rixdl. foruden laase och jern at sette grove misdedere med, med haand Kløver och bolt, da begierte almuen at Monsr. Helsing Wille ligne dennem det imellom effter Ret och billighed, som saaledis scheede at den gaard som er ofr 1,5 Spd schal betahle 16 s, fra et Spand til 1,5 Spd 12 s och fra et Spand och der under = 8 s, huor med samtlig almue war fornøyet och wel tilfredtz, och derimod for schattis til fangers settelse, behørig Jern och laase, som til lensmanden paa stedet leveris, och siden blifr her paa stedet udj bevaring.

Monsr. Johan Helsing her ligesom nestleden ting i Beedstaden indgav i retten erstefning angaaende afgangne Commisch Michel Pedersens Enche och hendis børns oddels gods, huor af ingen af de ved Kommende, Er endeel formedelst fattigdom och andre bortRejst, som Kand suare Kongl. Contributioner, Stefningen och Wittrops Suar, som forhen ommeldet, blef her fremlagt, och er de ejende i den gaard Belboe 4 ml uden bøxel her paa stedet, och iche meere, som welbemelte Helsing formeente at bør følge hans Kongl. Maysts for de Resterende schatter, blef her udj saaledis dømt och afsagt:

Effterdj Wedkommende som samme Jorde gods har weret ejende, iche det for retten wil ed Kiendis och de fra saa velsom tilstede werende af arvingerne, Iche er bemidlet det at befrj, saa som en deel deraf legger øde, och iche suaris de der af gaaende Contributioner, huor iblant findis 4 ml i den gaard Belboe her sammesteds, som Tolof Olsen och Olle Olesn beboer, uden bøxel, at følge aller høystbemelte hans Kongl. Maysts for de Resterende schatter fornøyelse, huorfor iche andet til betalling er beKomme, och her effter suare Kongens foeget Paa Maysts wegne den landschyld och Rettighed aarlig Kand falde och siden fremdeelis, om de det iche indløser inden den tid loven och Kongl. allernaadigste forordning, derom giør befalet.

Endnu fremlagde monsr. Johan Helsing en Opsettelse och Intelorutorium (Folio 91) angaaende den schoughugst som udj den Kongl. Maysts gaard Rindsaas schoug schal were passerit, effter der om ydermeere protocolens indhold, Supra fol. 76, huor udj Presten paa Snaasen Mag. Niels Muusis tuende drenge, som schal have hugget samme tømmer nemlig Jachob Friderichsen Soldat och Michel Erichsen Spore tienende Hl. Daniel paa Inderøen, war forelagt, effter lovlig warsel at møde och forClare huem der hafde givet dennem forlov at hugge samme tømmer, Iligemaade schougen och tømmeret at besees, huad schade gaarde der ved Kunde hafue och af huad werdj det unde Kiendes god fore, findis Paa schreven af monsr. Helsings tiener Gabriel Jeger och lensmand Anders Galduorsen Breede at were anvist Magr. Muus den 30 Marty 98, Iligemaade an Kyndiget michel Erichsen Spore paa Inderøen hos Hl. Daniel. Anders Breede och Olle Mediaas Widnet for Retten at de lovlig stefnt Jachob Friderichsen Soldat i Prestegaarden for ungefehr = 3 uger siden at møde och Suare for hans uloulig schoughugst i Findsaas schoug. Jachob Friderichsen møtte iche, Michel Spore war for Retten tilstede, och effter af lagde Eed giør beretning, at hans hosbond mag. Muus befaler at hugge noget tømer i Ulfnesset i Findsaas schoug, dog først at begiøre forlov hos lejlendingen Ingbret Findsaas, och som hand Kom der til gaarden, War manden, Ingbret Findsaas iche tilstede, hans hustrue berettede hand war wed quern, der dog manden, nu nerverende beretter at hand pløyede strax ved gaarden, och da gav Ingbred Findsaasis quinde dennem lov at hugge det tømmer i Ulfnesset, och beretter at de hug 14 tølter den høyeste tilforn med huggen furu som barchen war afflaaet, och en deel g ran stocher af samme beschaffenhed. Widre war hans beKiendelse iche. Ingbret Findsaas war tilstede och wille iche were gestendig at have givet dennem forlov at hugge der i schoven. Och som schoven och tømmeret i dag blef grandschet och besigtet af lensmanden Anders Breede, Olle Mediaas, Joen Hoelseng, Erich Bendstad och Anders Brunstad och Størcher Jørstad, da blef forefundet til wandet at were fra Kiørt 12 t tølter tømmer den største deel Ringe och til liden nøtte som iche wistis herwed stedet at Kunde selgis, blef dog wurderit huer tølt i det allerhøyeste for 12 s, och Paa den sted der formelte tømmer war huggen, war det gaarden Findaas til ingen schade som derforuden har schoug noch langt nermere, tilmed war en deraf tilforn nedhuggen, och hafde blevet liggendeis paa stedet til det Raadnede huis det iche af mag. Musis folch hafde weret atført. Monsr. Johan Helsing formeente at Effterdj mag. Niels Muus har ladet hugge udj den Kongl. Maysts gaard Findaas schoug, uden tilstrechelig bevilling, och Ingbret Findaas, som lejlending paa samme gaard, der war bevist om samme ulovlig hust, och iche gav det til kiende, at de begge derfor effter loven bør were ansuarlig. Ingbret Findaas erKlerer sig uschyldig i dette wesen, at det aldrig er scheed med hans tilladelse, och om endschiønt saa hafde weret, meener hand at have hiemmel der til Effter lov, som tillader en lejlending at hugge noget til sine Rettigheders betalling, formeener derfor at hand iche noget sig har forseet imod loven. Sagen optagis til i morgen til endelig dom, da Parterne Comparer paa Støfren til dens paahør.

Ano 1698 den 27 Juny blef holdet affeldings rettergang, wed grandschning och befahrelse paa Støfren paa Snaasen, b.n. Andfind Joensen ejer och hidindtil har beboet, schylder 4 øre, der til af Kongl. Maysts foeget lovlig opnefnt effterschrefne sex u villige laugrettis mend af Snaasens tinglaug, nemlig lendmans Anders Halduorsen Breede, Olle Michelsen Agle, Einer Eineresn Schafland, Syfr Baarsen Bruvold, Olle Einersen Molden, och Peder Erichsen Monom, ofrwerende Kongl. Maysts Constituerede foeget monsr. Johan Helsing. Och det effter Ermelte Andfind Joensens Suppl. andragende, for høy Edle och Welbaarne Hl. Stifftamtmand och Justitz Raad Hl. Hans Kaas Med derpaa hans Høy Edel baarenheds gunstige Resolution, af den 17 Juny nest leden, da haver wj beseet samme gaards tilleggende agger och Eng, som er indbefattet i en saare liden Corumferentz?, for uden nogen udflugt, enten til fieldtz eller i andre maader, Kand Ringe fædrifft undtagen En liden Kied were til nøtte, Iligemaade forefundet Jorden, en stor deel af den beste Agger och Eng af wandløs udfaldet, som foraarsagis af det høye Ret Høgfield der strax hos legger, med Jorden udfald, paa adtschiellig (Folio 92) steder, fornemmlig en liden bech som Riesler der igiennem och har giort temmelig schade. Effter dissen nøye Erfahring och beschaffenhed, hafr de dannemend som paa denne forretning war opnefnt anseet den schade til aftag for et halv Spand, heldst effterdj at samme Jordefald, foremdeelis lader sig ansee at Continuere, Iche desto mindre, er bleven eragtet, for billigt och Ret, gaardens schyld at blife affeldet eller aftagen En øris leje, saa den her effter suarer af Et Spand, huilchet berorer paa den gunstig øvrigheds nermeere Approbation.

Udj den sag, angaaende den af Monsr. Johan Helsing Paastaaende ulovlig schoughugst udj Findsaas schoug Paa den eene, samt magr. Niels Muus och de Indstefnte, Paa den anden side, blef den 28 Juny saaledis afsagt:

Enddog denne paatalte schoughugst under Kongens bøxel gaard, Findsaas passerit, Iche er bleven eragtet at were gaarden til nogen schade, saasom det tømmer der er hugget, den største deel tilforn war udfeldet och barchen af flaaet, tilmed war det hugget afsidis, huor gaardens opsiddere det iche Kunde have fornøden at afhente, och ofr alt er dito tømmer heel slet, och af en Ringe Werdj, Iche dis mindre, saa war det stridig imod hans Maysts allernaadigste lov, at hugge eller bemegtige sig noget Paa en andens ejendom, foruden tilstrechelig bevilling och tilladelse, mag. Niels Muus end och beraaber sig Paa, at hans folch schulle begiøre for lov af lejlendingen Ingbrit Findsaas, det och den hans den tid werende tiener Michel Spore, for Retten har widnet at fatt beKommet hos Ingbritz hustrue, i mandens fraverelse, Effter alt slig omstendigheder kand magr. Niels Muus iche for denne Ret paa dømmis nogen brøde, mens wil først søgis for de geistlig Ret, om nogen eragter der wed noget at winde. Lejlendingen Ingbret Findsaas, der burte have gifuet saadant til Kiende ente for folchene da du hug tømmeret, om det iche hafde weret med hans willie, Eller och for lensmanden, hand til Kiendis at bøde bøderne til hans Kongl. May = 3 lod solvoch betahle i omKostning en Rixdl. det til wandet henførte 12,5 tølter tømmer at selgis och suaris hans Ko. ma. om nogen det wil Kiøbe for den taxt det er wurderit for nemlig: tylten for 12 s.

Anno 1698 onsdagen den 29 Juny blef holdet ordinarie ting Paa Berg i Stoeds tinglaug, ofrwerende Kongl. Maysts Constituerede foget monsr. Johan Helsing, som effterschrefne otte laugrettismend lovlig opnefnt, nemlig: Anders Dahl, Olle Wanderaas, Lars Dahl, Olle Aspe, Anders Engom, Joen Søfder, Andfind Ulfuen, och Anders Schee, høy Edle och welbaarne Hl. Stifftambtmands ordre, om det nye gevehr som fougden er betahlet at annamme paa almuens Wegne, som huer leg schal betahle med 3 rdr 1 ort 8 s, och den beste leegsmand udj Welbemelte Hl. Stifftamtmands nerverelse leveris, Dat. Thessli den 6 Juny 98.

Monsr. Johan Helsig anbragte for almuen, at som den høye øvrigheds har befalet for rom tid, at der udj en huer Prestegiels schulle oppbøygis et fange huus at anholde misgierningers mennische udj, huilchet nu først saa vit er EffterKommet her paa stedet, och der paa har Peder Udgaard giort beKostning, med hans Interessenter som er Specialiter ansat och beløber udj alt, naar der forschattis Jern til dørene saa welsom at heffte Misdedere udj, til = 20 rdr. Item behørige laase for samme udgifft, och naar det lignis effter almuens samtøche kommer paa en fuldgaard, som er 3 Spd och derofr 1 ort, paa en gaard paa 1,5 Spd och der ofr 18 s, Paa en gaard paa et Spand och til 1,5 Spd, 12 s, och paa en gaard under et Spand 6s, huilchet begiertis at maade protocoleris.

Monsr. Johan Helsing fremgav en stefning, af indhold, at saasom hand huerchen i mindelig eller wed Exection, har Kundet erlange de høy Kongl. schatter som Resterer af dydEdle matronæ Karen Sl. Commisch. Michel Pedersens och hendis børns oddel gods her udj fougderiet, Saa gifues de Kald och warsel at møde paa retterschrefne tider och steder huor godtzet er beliggende, som er her i Stoedtz tingl. och i dag den 29 Juny at møde och lide dom til betalling, eller dissen mange, godset til allerhøyst bemelte hans Ko. Maysts for de Resterende schatter at were hiemfalden. Iligemaade war indwarslet de paa samme godt boende lejlendinger nemlig Anders Engom och Oluf Aal, med widre samme stefnings indhold, Dat. Quistad den 16 may 1698, (Folio 93) monsr. Christian Wittrop, som hafr en af børnene til Egte hafr schrevet paa stefningen, paa sin wer moders wegne, at were anvist den 17 may 98. Dernes en Retl. ofr det Resterende af ermelte gods, af den 30 April 98. Paa Enchens eller arvingers wegne møtte ingen til ansuar. Christian Wittrop, lod fremlegge en schrifft, huor udj hand forClarer, at hans wermoder Karen Boyes en gl. fattig Enche der iche er formuende at suare de Resterende schatter, de andre hans wersødschende, som iligmaade ejer samme gods er en deel bortRejst och intet effterlat at betahle udaf, de som ere nerverende er iche god for det at betahle, med widre dis formelding Dat. Sundenes den 24 Juny 1698. Da en beleggende af samme gods her udj tinglauget i den Kongl. Maysts bøxel gaard Engom som Anders Olsen beboer 12 ml, som tilhører Peder Hiermund, och udj Aal, Kongens bøxel gaard som Anne Hiermind ejer, 9 ml, alt uden bøxel. Monsr. Johan Helsing formeente, at effterdj WedKommende iche er formuende at betahle de Resterende schatter af deris gods, huilchet och Excoution attest, udviser, at godtzet derfor were hans Maysts hiemfalden, och tilhørende, under indløsning effter loven och Kongl. forordning.

Effterdj wedkommende som samme gods er ejende, iche wil wedkiendis Eller er formuende det at befrj wed schatternis betalling, fornemmelig de gaarder de ere bøxel Raadig, och iche andet til betalling end godtzet nu er at beKomme, da bør samme gods allerhøystbemelte hans Kongl. Mayst at were hiemfalden, och den aarlig landschyld i Jorde bogen beregnis och af wedKonnemde betahlis, som er her i thinglauget Engom uden bøxel ½ øre och Aal uden bøxel 9 ml, uden nogen af vedKommende det alt wil indløse effter hans Maysts allernaads:te forordning, med omKostning ½ Rdr.

Monsr. Johan Helsing hafde ladet indstefne en deel bønder af Stoedtz tingl. formedelst de schal have bortført en Paalj høe fra den Kongl. Maysts øde gaard i Røseeg i Beedstad tingl. som til Kongl. schatters betalling war udlagt, under forsegling, nemlig PederUdgaard ført 1 les, Encher(?) Nordgaard 1 les, Baar Ingbretsen Aasom En les, Peder Baarsen Aspe 1 les, Ingborg Fossom 1 les, Lars Meelhuus 1 les, Item fra Landsem, Andfind Ulfuen 1 les, Anders Engom 1 les, Lars Dahl 1 les, Anders Dahl 1 les, michel Lilledahl 1 les, Anders Seem 1 les, Item drengene paa Fossom. Alle forschrefne bønder møtte och wedgaar at hafue ført forbenefnt høe til fogdens nu beboende gaard Fossom, ved Johan Thorsens Søn Leiners tilsigende med lochen och mest trudtzel, foruden nogen betallings niudelse, de formeener iche derfor at Kand Komme i nogen ulvjhed, effterdj døren war oben der de Kom der hen. Johan Thorsens Kieriste eller Søn møtte iche, Bøggde lensmand Jachob Bye beretter at Torsons Kieriste talte med hannem i dag hand Rejste forbj gaarden Fossom, och begierte hand wilde frem sige pa tinget naar de blef paarobt, at hun møder iche til nogen ting, saa lenge hendis mand lefr. Johan Helsing forClarede for Retten at effterdj ingen paa Johan Torsons Kieristis eller Søns Wenge møder, som dette høe wed disse indstefnte schal have ladet bort tage, Saa begierte hand at hannem tings widne, om huis nu passerit Er, for det første maatte med deelis.

Monsr. Johan Helsing hafde ladet indstefne Olle Halduorsen Gudding for slagsmaal passerit i Berteløyen med Olle Einersen Molden paa Snaasen Nestleden paa Rejsen fra Levangers marchet, da effterdj hans Excell. naadige ordre for rom tid siden er lest paa tingene, at alle saadanne sager schal først giøris høyEdle och Welbaarne Hl. Stifftamtmand forClaret, och hans betenchning erholdis førend det for Retten bør indKomme beroer er med indtil det effter Kommis.

Forige Kongl. Maysts. foeget Sr. Rasmus Høg, hafde ladet indstefne Uduig arvinger for 1 øris odelsgodtzx i Loes, huor af Resterer oddelschat och Rostieniste i hans betieningstid for 11 aar, beKommet derpaa 1 rdr och schal endelig blife til Rest = 3,5 rdr 8 s. Ingen møtte som det wil wedKiendis, och blef fremlagt en Stefnings Sedel, som er lest paa Beedstad Kirche bache den 12 Juny nest afvigt, om nogen der Kunde findis som Kiendte sig der til berettiget, de sig med betalling wille indfinde, Iligemaade hafr ermelte mosr. Høg, Paa nest leden ting giort anfordring om samme Rest, effter protocolens udvisning Supra fol 73, mens ingen enten da eller nu møder som ermelte øris leje vil vedKiendis. Rasmus Høg (Folio 94) formeente at hand bør niude samme gods for det Resterende som Hans mayst er fornøyet = 3,5 rdr 8 s samt huis paa denne process Kand Komme i Kost och tæring, som for hans lange Rejse och dom Penge i det Ringeste toe Rixdl. och begierte dom.

Er afsagt:

Effterdj Ingen af Udvigs arvinger, er bekient, enten lader sig Kiende, der til samme øris leje i Løb uden bøxe, er berettiget, och gaarden paa langsommelig tid har weret beboet af forarmt folch der iche har suaret hans Kongl. Maysts de naadigst Paabiudne oddels och Rostieniste schatter, huor af udj Høgs fogde betieningstid schal endnu effterstaae 3,5 Rdr 8 s. Da Kiendis for Ret och billigt at hand Rasmus Høgs bør were tilhørende ermelte øris leje udj betalling for de Resterende schatter, nemlig 3,5 rdr 8 s, och omKostning toe Rixdl, saa fremt nogen af wedkommende sig ej indstiller med betalling, inden den tid loven och Kongl. forordning giør befahlet.

Morten Mortensen Lille Wester tillige med Ingbret Michelsen Breset fremstillet sig for Retten och begierte at maatte protocoleris deris forlig udj den tuistighed om det odels gods Mortens hustrue formeente sig berettiget i Breset huor om forhen protocolerit fol. 77 och 78, de wed haandtagelse nu for Retten stadfestede samme deris forlig, at Ingbret Michelsen Braset har fornøyet Morten Lille Wester paa sin hustruis wegne, den prælation och paa tahle hand paa errørte gods Kunde have, saa Ret schal følge Ingbret Braset och hans arvinger af Morten Lille Wester hans hustrue och deris arvinger uden paa anche af dennem i alle optenchelige maader.

Olle Røemoe hafde ladet indstefne Christopher Neder Rejn, Anders Helset och Olle Baarsen Elleraas fordj at de har lejedt och befragtet hans baad til Thrundhiem med gods nestleden winter 14 dag for Juel, och schal baaden da underwegs were beschadiget, saa der iche der effter har weret brugelig som hand formeener er scheed af deris forsømmelse och effterladenhed, och meere der da førte baaden hiem i Steen Kier Elv, stiltis de iche saa vel med den som de burte, paa Olle Røemoes wegne war hans Søn Ole Olsen Kleboe for Retten och forClarer at det sig saaledis forholder, Anders Helset och Olle Baarsen Elleraas møtte och beretter, at den tid de Rejste fra byen, Kom der et hart wejr paa dennem, som de maatte tage land och Retterere sig ved nye bruggen, huor de lagde baaden ud for dreg oc toug, och gich selv i land, imidlertid blef stormen saa sterch at baaden som laae och Red for ancher, der ofr Refnede, och deris gods en stor deel blef borte och en deel i søen fordervet, Olle Olsen Kleboe der imod mente, at Effterdj de fornam Stormen och winden blef saa haard at de for bedre sicherhed Kunde hafue løbet til byen, och huis det iche Kunde hafue scheet Kunde de have taget baaden frem paa sanden, och weret i behold, meente witterlig at baaden hafde stot om paa Steen eller berg førend den saaledis Kunde blife ilde fahren och suarede, at Meente om til byen war dennem umuligt for Contraris wind, och at sette baaden frem paa sanden, war betenchelig som baaden war stor at Kunde snart have kommet til schade da haft det weret deris schyld mens de lod den legge for ancher och toug med fleere som samme tid war der beleggende, de beretter och at baaden war gl. och raaden fremme udj huor ofr den snart Kunde Refne. Endelig til bød Anders Helset och Olle Baarsen Elleraas, for fredelighed at gifue Olle Røemoe for schaden paa sin baad, til nogen Restitution, 5 oret, med det Resterende baaadsleje ch alt, huilchet eragtis ret och billigt, och at fornøye hannem derforuden halve Parten af forseigling pengene som er 10 s, och søger de deris en huer sin andeel hos deris med befragter, huor med denne tuistighed schal were ophevt.

Morten Lille Wester frem Kom for Retten och hafde indstefnt Baar Røemoe, for hand schal have taget sild af hans garn nestleden i Waarfischet, Olle Olsen Kleboe, Baar Røemoes broder møtte paa hans wegne och suarer, at Baar derfor tog silden af Mortens garn, for de hafde et huul til sammen paa Isen, huor udj begge deris garn war udset, och da Morten satte sit garn slap hand Baars garn løs med det eene øre saa det sanch til bonden och hand der ofr fich ingen silde, och den sild hand tog af Mortens garn gav hand til de fattige som hand beretter at were en snes eller halfærder. Morten siger iche at have sluppet hans Baar Røemos garn løs, och formeener hand har giort uret der udj at hand har taget sild af sin garn som hannem iche tilKom, de blev endelig forligte at Baar Røemoe schal give Morten Lille Wester i forligelse for sin sild hand tog af hans garn (Folio 95) och widre om Kostning 40 s, huor med denne sag schal were ophevet.

Baar Ingbretsen Aasom indstillet sig for Retten och beigerte at matte fremKaldis Per Indbretsen Schierve at bevise de ord hand hafr talt om sig, nemlig at Soldagene løb om med tiggerprser. Peder Ingbretsen war tilstede och hafde ingen bevis derpaa meere nu en tilforn, der om findis ydermeere protocoleret Supra fol. 78, da Effterdj Baar Ingbretsen Erchlerer sig uschyldig i saadan tilleg, och det hannem iche Kand ofr bevisis, falder den sag af sig selv.

Anno 1698 fredagen den 1 July blef holdet ordinarie Ting paa Aalberg i Sparboe tinglaug, ofrwerende Kongl. Mayst. Constituerede foeget Monsr. Johan Helsing, samt effterschrefne otte lovlig opnefnte laugrettis mend, nemlig, Morten Wist, Amund Holom, Olle Andersen Laarvig, Endre Wist, Olle Waaset, Andfind Toldnes, Jens Bolling, war iche tilstede, i hans sted opnefnt Joen Myrsloe, och Elloc Lynom i hans sted Joen Luchlet.

Blef oplest udj Retten Monsr. Tron Pedersens obligation Paa 1094 Rdr som hand er pligtig for Mæregaard, schylder med bøxel 6 Spd med biugning och underleggende huusmands plats Kaldis Findstue, med Inventarium, effter ofr leverte Specification, som schal betahlis til Effterschrefne terminer, 291 wed gaardens tiltreedelse, och til Michaelig nest effter de øfrige 800 rdr, huor for hand stiller til underpant, ermelte Mæregaard med dissen Inventarium, med dissen ydermeere indhold, Dat. Thrundhiem den 16 Marty 1698, under bemelte Tron Pedersens haand och Zignete, och til witterlighed underschrefuet af De fornemme borgelig mend i Thrundhiem, Sr. Lorens Hansen Holst, och Herman Treschou, bleff paa schreven Welbaarne Hl. Stifftamtmands ordre, om det nye forhen anbefahlis gevehrt annamelse, blef iligemaade her som paa forige steder publicerit.

Hæderlig och Wellærde mand Hl. Niels Larsen Borch, Gudsords tiener til Sparboe Prestegield, lod læse en Kiøbe brev och schiøde, Paa toe øre 8te marchlaug med bøxel ofr Et Spand 20 ml, udgivet af Bent Olsen paa Egen, Moders och sødschendis wegne, Dat. Aalberg tingstue den 1 July Ao. 1698 til witterlighed forseiglet af laugrettet, som dette Kiøb er bevis saa at were scheed udj ald Sandhed.

Jørgen Ifrsen lod læse sin bøxel Sedel paa et Spand i den Reens Closters gaard Nederwist, som Erich beboer givet i bøxel til Reens Closters forpagter, monsr. Rasmus Krag, 10 Rdr, Dat. den 21 Marty 1698, under monsr. Krags Zignete och egen haand.

Weledle och Welbyrdige Hl. Capitain Splite war tilstede for Retten, och begierte et uvilligt tings widne, om effterschrefne Dragun Quarteer och Assignerit gaarder som legger øde, och deraf iche kand beKommis det som bør udgivis til Cassen, nemlig Hougdahl, laa øde Ao. 1697, høet er indaflet deraf til lottis, och Dragonen deraf betalt det hannem tilhører, meere war det iche til strechende. Ligeledis er den endnu Nerverende aar, øde leggende. Dahlom øde Ao. 1697 høet er indauflet til Dragonens Rettighed Ef af samme beschaffenhed for Ao. 98, Heigstad Er øde Ao. 1698, Uinem? laae øde Ao. 97, høet er indaflede til lottis och Dragonen som gaarden er tillagt beKommet derfor 9 ort, det meere høe som berettis at were wurderet til det schyldige til Cassen for 96 er af den huusmand Roland Oppem eller hans quinde bort taget, och Er de samme endnu paa gaarden, huor ofr gaarden blifr uslaget, saa som ingen wil befatte sig der med, saa lenge de folch er derpaa gaarden. Tangaas legger øde ner verende aar och brugis til lottis, Øster Ryen deraf Resterer for 95, 96, 3 rdr 1 ort 18 s, Niels Erichsen som den beboede er død i yderste armod och med betlerstaven, saa intet derfor er at beKomme. Effter hos følgende Attestis indhold, som de underschrefne nu for Retten Stadfestede. Item Joen Moe iligemaade i armod och gaar och betler sin brød, saa intet hos hannem er at beKomme for det Resterende, for 95 och 96, nemlig Siuf Rixdl. 12 s, effter hhos følgende attest, som ligeledis for Retten af de underschrefne dannemend blef Stadfestet. Trøset har weret bebeoet af Lieut Grønspans Enche som nu er gerehaden i armod, saa at gaarden ligger aldelis øde och ubesaat, huorfor och giorden med tiden affalder och for raader, och Kand iche formaas nogen til den at antage saa lenge Enchen Er der paa gaarden (Folio 96) huilchet saa er i sandhed, och war welbemelte Capit der effter begierende it uvilligt tings widne af Retten beschrefuet under for Segling.

Frem Kom for Retten en Dragon wed nafn Jens Hansen och begierte af Retten et uvilligt tingswidne, angaaende hans fødselsted, da widnet laugrettet med meenige almue at bemelte Jens Hansen er fød paa en gammel Dragon gaard Kaldis Langlj, som o seeniste Commision Ao 1689 er afsat och en anden i den sted indschreven, och haver hand weret Dragon wirchelig siden Ao. 1690. Ved Lefangers marchitstider, huor effter hand begierte et uvilligt tingswidne, som hannem iche Kunde negtis.

Monsr. Rasmus Høg, Presenterit for Retten ch begierte tingwidne om en forarmet Dragon bonde Olle Langlj som er schyldig ofrschud for 95; 2 rdr, da er det i ald sandhes witterligt at hand aldelis intet er ejendis enten til det eller andet at betahle, huilchet hand begierte beschreven, i formodning at Worter hannem got giort Paa Echsionen?.

Olle Andersen lod læse sin bøxel och bevillings Sedel paa den Kongl. Maysts gaard Grindberg schylder aarlig 1 øre 6 ml, som lenge har legget øde och huusene nedraadnet och forfalden, schal niude den frj udj trej aar for schat, landschyld och anden rettigheder, och der effter suare fult Dat. Quistad den 2 Apr. i 1698, under den Constituerede foreget Monsr. Johan Helsings haand och Zignette. Er Approberit af høy Edle och welbemelte Hl. Stifftamtmand Kaas, effter paaschrifft Dat. Teslie den 20 April 1698.

Monsr. Johan Helsing begierte tingswidne om en Kongl. Maysts. gaard Part Kaldis Langlj, schylder 2 øre 3 ml, som har legget øde, och er af Sr. Johan Torsen forundt Olle Joensen, imod bøxel 2 rdr 1 ort 8, som er betalt til Johan Torsen af Joen Bremset, fich ingen Zedel derpaa, och schylde niude den for schatternis ordning i trej aar, formedelst gaardens store brøstfeldighed, huilchet Olle Langlj nu for Retten tilstod saa at were i sandhed, det welbemelte monsr. Helsing begierte beschreven wed sine Regenschaber at forClare, det hannem iche Kunde negtis.

Monsr. Johan Helsing fremgav i Retten en stefning, huor wed hand lader til i dag her paa tingstedet indwarsle Sl. Commissarie Michel Pedersens effterlatte Enche och arvinger, for effterstaaende Rettigheder af (Folio97) deris arve oddels gods her udj fogderiet effter fremgifne Specification, och som af samme gods er beleggende her i Sparboe tinglaug, nemlig udj Soelberg Anne Hiermund ejer 12 ml, udj en Engeslet uden weje Kaldis Støfren = 12 ml, och i Gielvold 12 ml, alt uden bøxel, stefningen er paa schrevet af Monsr. Christian Wittrop, at were anwist den 17 May. Monsr. Christian Wittrop indgaf en schrifft och forClaring, at hans wermoder Sl. Commisch. Michel Pedersens effterladte Enche er gl. och schrøbelig, och iche nu bemidlet at betahle noget, de andre hendis børn och arvinger, der ejer samme gods er bort rejst och de som er tilstede ejer iche noget at betahle med, de wil det iche wed Kiendis, med meere dissen indhold Dat. Sundenes den 24 Juny 1698. Iligemaade en Attest fra Sergeant under Hl. major Schlippenbachs Compagnie, som war beordret at Excuere samme Rest, hans Attest och widre under hans haand och Zignete, Dat. Quistad den 10 may 1698, at hand har weret paa samme gods och dis ejere at Excquere, mens der war intet at beKomme i betalling, och end iche Execution gebøhr.

Monsr. Johan Helsing paastod och formeente at som der intet er udj betalling at erlange for de Resterende Kongl. schatter udj Jorde godtzet, det derfor at tilhøre hans Kongl. Maysts udj betaliing, och den aarlig landgield at bereignis at Suaris aller høyst bemelte hans Kongl. Maysts, och begierte dom.

Her udj er saaledis afsagt:

Effterdj wedkommende ejere til ommelte oddels godtz, det samme iche wil wed Kiendis eller er bemidlet at betahle de Naads:te paabudne och Resterende schatter, Da bør samme gods at tilhøre allerhøyst bemelte hans Kongl. Maysts och effterschrefne her i tinglauget Weje ½ øre, udj Soelberg ½ øre, i Gieldvold ½ øre, alt uden bøxel, och suare aarlig landgielden som fremt wedKommende det iche wil indløse effter loven och Kongl. forordning, med omKostning 1,5 rdr.

Endnu frem lagde Monsr. Helsing en Stefnings Sedel, huor ved hand lader i Rette kalde Erich Einersen Snedicher i Thrundhiem for Resterende schatter Ao. 1697 af Hofstad i Sparboen schylder 1,5 Spd med bøxel ofr 5 øre, som bemelte Erich Snedker udj arv wed sin hustrue Barbra Christophersdaatter, er tilfaldt, til i dag at møde och lide dom til betaling, eller i mangel af betalling at miste godtzet, med sagens paagaaende omKostning, Dat. Quistad den 27 Apr. 1698, findis paaschrevet at were anvist och lest for Erich Einersen paa Bachlandet ved Thrundhiem den 30 Apr. 98, af Raadstue tieneren Suend Hansen Bersagger och Claus Hansen Riber, Erich Snedichers quinde Barbra Christophersdaatter møtte for Retten och beKlager deris fattige tilstadn, at de intet er ejende at betahle de resterende med, saasom de iche faar noget af godtzet som i lang tid har legget øde, och at hun ejer Kon en halve deel der udj, den anden halve deel tilhører hendis søter Anne Christophersdaatter nu paa Waade i Beedstaden, som har legget under fæfod i nogle aar, och det iche wil wed Kiendis.

Restandtzen deraf for 97 er 11 rdr 3 ort 16 s, for 94, 95 och 96 rdr 23,5. Monsr. Johan Helsing begierte dom til betahling i godtzet, Effterdj iche andet derfor er at beKomme, at det her effter bør anføhris och bereignis hans Kongl. Maysts och erstatning for sagens omKostning, blef saaledis afsagt:

Effterdj disse folch som ejer udj Hofstad 1,5 Spd. med bøxel ofr 5 øre, huor af Resterer Kongl. Schatter for afvigte aaringer, 32 rdr 23,5 s, iche er saa bemidlet at de Kand betale samme Restantz, och intet andet widis til betahling at erlange end Jorde godtzet, da blifr det samme her effter allerhøystbemelte hans Kongl. Maysts tilhørende, och ind føhris udn Jorde bogen samt her effter suarer fogden paa Kongens wegnw, saa fremt iche ejerne eller andre anrørende det indløser, inden den tid loven och Kongl. forordning befahler, med udj processens omKostning= 2 Rdr.

Bøygde lensmand Lauritz Raade hafde indstefnt Olle Kaldset, for bøder, formedelst hans quinde som han nu har til Egte er Kommet for tilig med barn, hand møtte, och meente for schaanet for bøder, Effterdj hand har hafft trolovelse førend lejermaalet scheede. Kongl. Maysts foeget formeente at saadan undschyldning iche Kand forhindre Kongens rette bøder effter loven och begierte dom.

blef saaledis afsagt:

Effterdj Olle Hansen kaldset iche Kand fragaae at hand har legget hos sin nu werende hustrue for deris brøllup, och hun fød barn for den rette tid effter brøllupet, da bør hand at bøde til Kongl. Maysts for sig selv halfemte lod sølv och for hans hustrue selv saa meget och gifuer udj omKostning = 2 ort, Effter lovens 6te bogs 13 Capit, 1 artich.

Anno 1698 den 4 July mandagen, blef holdet ordinarie Ting paa Saxor paa Inderøen, ofrwerende Kongl. Maysts. Constituerede foeget, Monsr. Johan Helsing, samt Effterschrefne otte laugrettis mend, nemlig: Olle Werdahl, Lars Halde, Gullich Boesnes, Peder Saxor, Hans Saxor, Anders Boesnes, Niels och Olle Saxor.

Effterschrefne brefue och Documenter blef i meenige almuis paahør, liudelig læst och afKyndiget,

  1. Welbaarne Hl. Stifftamtmands ordre til fougden om det nye gevehr, som almuen udj huer legh schal forschaffe och derfor 3 1/3 Rdr betalt, Effter samme geuehr er leveret, som fogden schal annamme hos Sr. Lorens Hansen Holst udj Trundhiem
  2. Sergeant Henrich Hansen Krej, Paa Welbaarne Hl. Obriste Liuet. Lemforts wegne, lod læse forige Kongl. foeget Sr. Rasmus Høgs Obligation, Paa 161 Rdr Courant, huorfore hand til Underpant och forsichring har stillet effterschrefne løsøre, 1 Kaaber Kiel 3 rdr 3 ort 4 s, en brøg pande 11 rdr, en brendvins Pande 4 rdr 2 ort 8 s, 1 stor kiste med beslag 3 rdr, 1 stoel dyne 16 s, i Speigl i stenstuen 2 rdr 2 ort, 1 Jern Kachelovn 12 rdr, otte høye trøstoele, 1 rdr 2 ort 16 s, 3 dito med flamsch tøy 1 rdr 1 ort, 1 stort Zejer werch = 6 rdr, 1 stort schab 1 rdr, 1 dito 2 rdr, 1 loybench 2 rdr, 6 suin stoele med trip ofr 4 rdr, Kaarde och geheng med Sølv beslag 8 rdr 1 ort 8 s, 59 sølv Knapper = 6 rdr 14 s, 10 sølv scheede 13 rdr 12 s, 1 slibsteen 2 ort, 2 Ploug med Jern 3 ort, 3 øxer 20 s, 2 schiellinger 1 ort, 1 par nafr 12 s, 1 Jern støfr 20 s, 1 quinde Slede 2 rdr, 1 mand slede 2 ort 16 s, 2 brøgge kar 2 ort, 4 øltræ 2 ort, 1 baad paa 2 lester med Segel och Redschab 8 rdr, 5 sildgarn 1 rdr 2 ort, 1,5 fiering i en gl. Salt Kiel = 1 rdr 2 ort, 1 schrin med 4re tin klaffer, 6 rdr, 1 gul Kaschis ofrdyne = 6 rdr, 1 brun dito 0 3 rdr, 10 Kiør = 20 rdr, en sort flechet oxe 1 rdr 2 ort, 4 quier = 4 rdr, 1 liden dito 3 ort, 6 gieder 2 Rdr, 18 Søfr 6 rdr, 4 sanna? diot = 2 ort 16 s, 4re suin 1 rdr 3 ort, bedrager til sammen 165 rdr 3 ort 18 s, Dat. Trundhiem den 14 febr. 1698 under Rasmus Høgs haand och Zignette.
  3. Rasmus Angesen af Kald (Folio 98) for Christopher Joensens børns arv, effter deris farbroder afgangne Aage Joensen Houg, som sl. Gunner Joensen Giørv, i forige tider har weret fornøyende och werge for, Dat. Arv.tomten Giørv den 29 April 1698.
  4. Niels Olsen Wind lod læse sin schiøde paa en gaard Kiesboe paa Inderøen schylder 1,5 Spd med bøxel, udgivt af Monsr. Piter Sylov som der hafuer Kiøbt paa Auction udj Trundhiem, for 90,5 rdr, Dat. Trundhiem den 30 April 1698
  5. Monsr Suend Busch, Auction forwalter i Thrundhiem, hans schiøde til Monsr. Sylou, paa forbemelte gaard Kiesboe, Dat. Thrundhiem den 20. April 98
  6. bemelte Niels Olsen Winds schiøde paa et halv Spand udj Querchild paa Røren med bøxel, Item 8 ml udj Loraas uden bøxel och 1 øre i Brandtzej i Sparboe tinglaug, uden bøxel, udgivet af Monsr. Christian Wittrop paa Sundenes, Paa sin Wer broder Monsr. Peder Sørensen Hiermunds wegne, Dat. Sundenes den 16 febr. 1698
  7. Monsr. Christian Wittrop lod læse en Pante brev paa et halv Spand i Setter leggende paa Inderøen huor paa hand hafr forstragt hans wermoder 16 Rixdl. Effter hendis udgifne Pante obligations indhold, under hendis egen haand och Zignette, Dat. Sundenes den 23 Marty 1698. Effter ting protocolens for melding Supra fol. 71, war for Retten paa nest afvigte høsteting, Olle Rasmussen, da tienende paa Koen, indstefnt for løs lejermaal med Sirj Andorsdaatter, paa Storfolden i Werrens Annex, der lejermaalet er begaaet, drengen er død i Klochergaarden nest afvigte waar, och ejede aldelis intet at betahle bøder med, uden noge Piallede Kleder hand daglig brugte, Quindfolchet Zirj Andorsdaatter, war nu iche tilstede, mens sigis at legge siug, och derfor iche Kunde møde, Ellers berettis at hun er intet ejende til bøder at betahle, uden en Koe af 2 Rdrs Werdj. Monsr. Johan Helsing eschede dom effter loven. Da effterdj for benefnte quindfolch Ziri Andorsdaatter, er bekient at have forseet sig med løsagtig lejermaal, och intet er ejende i bøder at betahle widre end lensmanden forClarer at hun ejer en Koe, da bør den samme at selgis for saa wit kand beKommis, eller wurderis for, nemlig 2 Rdr, och froResten at strafis paa Kroppen effter loven.

Monsr. Johan Helsing hafde wed schrifflig warsel ladet i rette kalde Sl. Commischar Michel Pedersens Widue Karen Boyes saa och hendis børn for Resterende schatter af deris gods Effter indgivne Regl. huor af her udj tinglauget er beleggende Norem 1 øre med bøxel i Gran 1 øre 9 ml uden bøxel, Sand 12 ml uden bøxel, Stter ½ Spd med bøxel, Berig 1,5 Spd med bøxel, ibm 2 øre med bøxel, Solom 1 øre med bøxel och wigen 8 ml uden bøxel. Monsr. Johan Helsings paastand war her som paa de andre steder at effterdj iche andet er naae til betalling, da godtzet at were heimfalden til hans Maysts. Monsr. Christian Wittrop beretter at Tholderen udj Trundhiem, Sr. Hans Uldrich har Kiøbt Norem af Maren Sørensdaatter Hiermiod som er i Kiøbenhavn, effter hans missiris indhild huor hannem schiøde schal givis. Monsr. Johan Helsing begierte dom,

blef saaledis afsagt:

Effterdj wedKommende ejere til ovenschrefne gods intet er formuende at betahle de deraf gaaende och Resterende Kongl. schatter, effter den i rette gifne forClaring, saa velsom den officers Attest, der war beordret det inddrive, Rest: ved militair Execution, da bør samme gods hans Kongl. maysts. at were hiemfalden och udj Jordebogen beregnis med aarlig landschyld och Rettighed at suare, undtagen Setter och Norem, der tilforn er solt er forpantet, saa fremt iche nogen af de anrørende det wil befrj och indløse, inden den tid loven och Kongl. forordning forClaret med om Kostning 1,5 Rdr.

Endnu hafde monsr. Helsing ladet indstefne Christopher Olsen paa Berg i Hustad Annex for Resterede Rettigheder med Korn forstrechning op løbende til 15 rdr, hand møtte for Retten och beretter at hand er intet ejende uden landsgodtzet i ermelte gaard Berg nemlig 1,5 Spand med bøxel som hand for store fattigdom maa forlade och begierte at fogden paa hans Ko. Maysts wegne wille annamme godset, saasom hand iche er formuende det at frelsche, Item 6 ml udj Gran uden bøxel som Niels Grans arvinger er andschrevet for, och ingen wil wed Kiendis eller betahle odels schat och Rostieniste deraf, huor af udj mange fast 16 aars tid intet er betalt. Monsr. Johan Helsing paastod at Ermelte gods bør were hans Maysts. hiemfalden for er melte Restantz, saa som intet andet til betalling Er at Erlange.

Blef dømt och afsagt:

Effterdj Christopher Olsen Berg for Retten beKiender, at hand intet Er ejende at Suare de fordrende och Resterende Kongl. schatter, och iche er formuende sit (Folio 99) Jorde gods at befrj, da bør det samme hans Kongl. maysts at were hiemfalden, och udj allerhøystbemelte hans maysts. Jordebog at inføris och af fougden til indtegn beregnis, ligeledis forblifr det med de 6 ml i Gran, uden wed Kommende det effter loven och Kongl. forordning det wil indløse med udj om Kostning 1,5 rdr.

Monsr. Johan Helsing til spurte laugrettet och meenige almue, at saasom Presten herpaa stedet Hl. Jachob Wesseltofft har indført tuende huusmænd her af gieldet, nemlig: Olle Scheeder wed Strømmen och Amund schomager i Werren, for Consumption Effter Kongl. Maysts. allernaadigste forordning, huilchet som er ind Kommen udj Amptssuten, er gifuet antegnelse at de schal suare huer 3 Rdl i Comsumtion och 2 rdr i haandwerchs schat effter schatte brevet, som er huer 5 rdr, om de ere formuende det samme at betahle eller iche, da want och beretter bøygde lensmand Niels Larsen, med laugrettet och tilstede werende almue, at bemelte tuende fattige husmand, aldelis intet ere ejende, uden de ringe tomme huuse de med quinde och børn boer udj, och Kand de under tiden naar nogen deris tieniste kand behøve, were ude i bøygden at fortiene sig noget til ophold for fattige quinde och børn, hos almuen, med deris ringe haandwerch, dette Monsr. Helsing begierte beschrefuet under rettens forseigling.

Monsr. Rasmus Høg forige Kongl. Maysts foeget Kom for Retten och tilspurte laugrettet och meenige almue, om den Kongl. Maysts gaard Thronstad, som er udlagt til Dragon quarter, och Er øde leggende gifuer udj ofrschud effter Commisionen 5 rdr som Resterer for Ao 1695, om det er iche laugrettet med almue bevist at omrørte gaard laae och endnu er øde, opsidderne den forlat udj yderste armod, och med bettelstaven, saa intet for ermelte 5 rdr. hafuer weret eller er at Komme, det laugrettet med almuen stadfestede saa at were i sandhed, och war bemelte Høg der effter et uvilligt tingswidne begierende.

Iligemaade war Monsr. Johan Helsing begierende almuens underretning om effterschrefne Dragon gaarder, som legger øde och gifuer overschud til Cassen nemlig: Røsohl = 2 rdr, Thronstad Kongens gods, Dragon quarteer, legger øde gifr ofr schud som iche er at bekomme 5 rdr som iche er at beKomme, huilchet sig saa i sandhed forholder. Sergeant Wed Dragonerne Hans Sejerstad, paa Hl. Capit Spleths wegne war for Retten och begierte Attest om effterschrefne Dragon quarteer her udj tinglauget, som hafr legget och endnu er øde udj effterschrefne aaringer, saa intet for effterschrefne Resterende til Cassen der af er at beKomme, nemlig Thronstad, laae øde 95 och 96, 3 rdr aarlig, for 97 er gaarden slaget til lottis, och indaflet høe for 10 rdr, for 98 bruges de iligemaade til lottis, de Resterende 6 rdr for 95 och 96 er iche at beKomme, Schielven som Thor beboer er øde 98, och slais til lottis, Bartnes Kongens Part, af samme beschaffenhed, den halve Part af Røsche lige beschaffenhed, Er øde och endnu ingen den willet antage at slae eller indaufle høet, Nederberg paa Røren war øde Ao. 95 søgis for som iche er at beKomme 2,5 rdr til Cassen, Nerverende aar legger gaarden usaaet, paa en tønde Korn nær, em er saaed i Jorden, Ofr. Salberg udj slet stand och saaet 2 td Korn och liedet Erter, udj nerverende aar, ligeledis er Nordberg och Læren, Olle Refsnes, Peder Wohlen och Eschild Røsche widnet for Retten, at det sig saaledis forholder.

Sergeant Hans Sejerstad Paa Rasmus Bergs Wegne, møtte for Retten och atter hafde ladet indstefne Daniel Berg, nu seenist tilholdende i Acherwigen under Norom, for 4 rdr, hand schulle were Rasmus schyldig, mens hand boede paa Berg, udj hans lø imidlertid hand war Dragon, huor imod Rasmus beKiender at were Daniel schyldig for ½ td salt 1 ort 8 s. Serg. paa Rasmus Bergs wegne, paa stod Dom til betalling, med processens beKostning, Effterdj Daniel til neste ting war indstefnt lovlig och møtte iche, och nu atter, effter nye warsel och forslag ej heller møder.

blef saaledis afsagt:

Effterdj bevisis at Daniel Olsen, iche alleeniste nest leden ting war ind Citerit och forelagt at møde och suare til stefnemaalet, mens nu atter end u deblifuelse enddog hand igien har faaet lovlig warsel, thj Eragtis for Ret billigt, at hand bør betahle, de fordrende fire Rixdl. til Rasmus Olsen inden 15 dage, under søgning i hands boe och midler wed indførsel och wurdering, huor det paa findis (Folio 100) Kand och betahle omKostning paa processen med 1,5 rdr.

Monsr. Giert Olsen fremstillit sig for Retten och gav tilKiende huorledis hand bruger sin oddels gaard, Kløffstad, som er udlagt til Dragun quarteer, formedelst den ingen wil leje ellert til brugs antage, och dog maa betahle oddelsschat der for afwigte aar 97, som hand meener iche stemme ofr eens med Kongens schatte forordning Effterdj hand der holder sine egne folch och tienere, och børn och fast holder dug och disch der sammesteds, hand begierte et uvilligt tings widne, om det sig iche saa i sandhed forholder, i undenschr. forordning for oddelsschat at blive forschaanet, da bevidnet laugrettet med fleere och almuen at det sig saa i sandhed forholder.

Anno 1698 onsdagen den 6 July lbef holdet ordinarie thing paa Øfren paa Ytterøen, ofrwerende Kongl. Maysts Constituerede foeget monsr. Johan Helsing, samt otte laugrettis mend, Jachob Brustad, Madtz Stordahl, Simon Stangerholt, Thøris Nechstad, Lars Weraas, Hans Ljøvne, Olle Ljøvne, och Poel Lougsand.

Welbaarne hl. Stifftamgmands Missire til fogden om det nye forschrefne gevhr, som huor legs udredker sig schal forschaffe och af fogden annammis, imod betalling for her støche af huer legs 3 1/3 Rdr.

Peder Ifrsen tieninde Paa Forberg war af lensmanden Mads Øfre indstefnt, for lejermaal med Elj Christophersdaatter, hand er i Kongens tieniste och Soldat, møtte och wedgich sin forseelse, beretter at de wil Egte huer andre, hand er for sin Person frj, och naar hand sit løffte effterKommer, bøder hun for tilig sammenleje 4,5 ort.

Bøygde lensmand Mads Øfre hafde indstefnt Thomes Ifrsen Grande i Mosuigen, formedelst det war Komme hannem for øren at hand schal hafue med hug och slag ofrfaldet et quindfolch af Mosuigen ved nafn Marit Joensdaatter, hand møtte for Rettten, at benegter stadelig at hand ingen Slagsmaal imod Ermelte quindfolch har bret?, mens hun Kom ned i blant hans broders quieg och wilde tage en gied bort hannem tilhøre, den tog hand fra hende, hun Marit Joensdaatter war ochsaa for Retten och siger at Thomes slog hende i røggen med sin nefue den tid hand tog gieden fra hende, och war dette aarsagen huorfore hun tog gieden, at Thomes Ifrsen begierte at Komme der paa gaarden Berg, som hendis fader beboer, paa den maade at hand schulle tage Marit Joensdaatter berg til Egte och samme tid førte hand med sig af sine Ejendeele en tønde hafre, en Koe, 2 søfr, 1 gied med andet meere, och som hand blef anderledis til sinde, tog hand afscheed derfra, Effterfølgende waar da hand hafde tient de aaret om Kring paa nogle uger ner,Thomes benegter endnu at have slaget Marit Joensdaatter, och beklager at hun med sine forEldre forholder hannem sine der hen førte ejendeele, Item at hans tancher saa eigentlig iche har weret at endgaae nogen Egteschab, uden det Kunde were til at see sig fore, med fleere ord och tahle nu for Retten falt, och war ingen prov eller widne paa enten sider, Eddog quindfolchet med hendis broder Niels Joensen, mente at schal Kunde bevise Thomes ofr at hand Kom til gaarden paa den maade hand schulde Egte Joen Bergs daatter. Alt saa beroer sagen til neste ting, til huilchen tid Parterne, haver at fremføre huis de til denne sags opliusning ved sig paa enten sider tienlig.

Anno 1698 torsdagen den 8 sept. blef holden thing paa den gaard Sundfær paa Inderøen, udj Inderøens fougderj, for almuen af samme tinglaug, Effter høyEdle och welbaarne Hl. Stiffamtmand och Justits Raad Hans Kaasis berammelse, til Inguisition, effter hans Kongl. Maysts allernaadigste schatte brefs tilhold, som anptet fast udj en maaned af ting Terminerne /: matte schee :/ da høybemelte Hl. Stifft amtmand berørte tilfelde tilKiende gaf, med Erindring der hos til almuen, at en huer for urettendis, af en eller anden /: vere sig huem det were war :/ deris aarsagelig Klage, aabenbahr til muelige hielp, at indgifue, da en huer paaraabt effter schatte mandtalet anviste sine schatte och landschyld bog, samt bøxel Zedeler ofuerverende otte laugrettis mend som Nerverende aar er opnefnt Retten at betiene, Peder Saxor, Lars Halde, Hans Saxor, Ole Saxor, Olle Werdahl, Goleich Boesnes, Anders Boesnes, och Niels Saxor.

Effterschrefne Klagemaal blef forebragt 1. Peder Andfindsen Schielvog, som beretter at forige foeget Johan Torson har taget en Koe hos Delingquenten, Olle Suensch, som wed schifft forretning er blefuen udlagt til hans Stifbørn, Johan (Folio 101) tilstede och suarede, at hand vil fornøye huis hannem derpaa kand wedKomme at tilsuare. 2. Kirsten Thørisdaatter Lillebierchen angiver at Johan Torson har fraataget hende en quern, som hun tilforn har solt til Jachob Aalberg for 6 rdr, och effter en Kort tids forløb, der effter blev wurderit for 2 rdr, jachob Aalberg war tilstede och Klagelig angav, at hand har betalt samme quern med 6 rdr, som forbemelt, och blev hannem af bemelte Torson frataget. Item angiver Kirsten Lille Bierchen, at Johan Torson har taget hos hende en Kiste med Kiød af 1,5 Slagtnød, 11 malmgryde for 1 rdr, och 1 bagstJern af werdj til 1,5 Rdr, foruden Rettens lovlig adfærd, det Johan Torson benegter, Kiersten erbiuder sig der paa at giøre sin æd.

Meenige almue af Werrens Annex angaf Klaglig, at de for meget betyngis af deris Sogne Prest Hl. Jachob Wesseltofft med udgifft wed hans Rejse och Nathold, naar gudstieniste forrettis, de begierte at accordere med hannem om en billig Penge saasom 1 rdr for huer tieniste der blifr holden, der sammesteds, saasom en deel er wit hen leggende, der iche for uvejr om sommerem eller Iis om winteren Kand fremKomme at føre hannem, til och fra Kirchen, til med falder dennem Kostbahr och besuerlig, at føre mad och driche, en lang wej, til Kirchen, Hl. Jachob war tilstede och wilde iche imod tage nogen tilbud, med Refererit sig til loen.

Anno 1698 fredagen den 9 sept. blef iligemaade Effter høyEdle och welbaarne Hl. Stifftamtmands ordre holdet alminnelig ting paa Scheewig i Beedstad tingl. ofrwerende effterschrefne otte laugrettis mend, Peder Johansen Bratreit, Michel Malmen, Joen Malmen, Ingbrit Ystmarch, Gabriel Rendmoe, Peder redsem, och Thøris Ofr Welde.

Kongl. maysts. allernaadigste udgangne forordning, om nye vegt och maals inderettelse, och wed ligeholdelse udj Danmarch och Norge, Dat. Hafn den 10 Jan. 98, blef allerunderdanigst for meenige almue ligesaa her som paa neste ting paa Inderøen liudelig lest och for Kynt. Iligemaade, forordning om wegt och Maals indrettelse, och ved lige holdelse udj Danmarch och Norge, Dat. Hafn den 10 Jan. 1698.

Anno 1698 løfuerdangen den 10 Septembr blef holden almindelig ting, paa den gaard Bye i Stodtz tinglaug, for almuen, af samme tinglaug, Effter høyEdle och welbaarne Hl. Stifftsbefalingsmand och Justits Raad, Hans Kaasis beramelse, til Ingquisition effter hans Kongl. Maysts. allernaadigste schatte brevs tilhold, som saaledis /: formedelst at tingene udj lovens tavle indfalder over heele ambtet, fast udj en maanet af ting Terminerne :/ maatte schee, da høybemelte Hl.. Stifftamtmand, berørte tilfulde tilKiende gav, med Erindring derhos at almuen, alle och en huer, som findersig for urettet, af en eller anden, were sig huem det were wil, deris aarsagelig Klage, aabenbahre, til mueligst hielp at indgive, da en huer paa raabt effter schatte mandtahlet, anviste sin schatte och landschyld bøger, samt bøxel Sedler, ofr werende til Rettens betiening Effterschrefne otte laugrettis mend, Anders Hoe, Anders Dahl, Lars Dahl, Olle Wanderaas, Anders Henrichsen Schee, Olle Aspen, Einer Suenning och Anders Engom.

Der blef effterschrefne anteignet.

  1. Michel Staalsen Røg, anviste sin bøxelSeldel som hannem er givet af Reens Closters forwalter Sr. Rasmus Krag, først paa en part i gaarden, ao 91 den 14 Jan, som er tinglest, siden paa Schreven den samme, iligemaade at niude som lejlending, med bøxels Rettighed, som meenis at were Kongens Interesse wed det stemlede Papir, til for Kont. Welbaarne Hl. Stifftamtmand,annammede bøxel Sedelen, och gav bonden Copie under sin gaard der af.
  2. Olle Noem fremKom och Refererit sig til sin forige klagemaal ofr forige foget Johan Torsen, angaaende at hand har ladet bonden Excquere for oddelsschat och Rostieniste, som hand landdrot har betalt, Johan Torson war tilstede och benegtet at hand iche har ladet Excquere bonden, Sergeant Jens Wolf, som samme Execution effter ordre forrettet, beviser med Johan Torsons haand at hand har leverit Pengene, bonden hafde nu iche den quittering hannem af Sergeanten war meddelt.
  3. Hl. Stifftambtmand annammede Anders Hougoms schiøde, som hannem war meddeelt af Hl. Cancelie Raad Drejer, och gav hannem Copie deraf formedelst hand beretter at schiødet indholdr meere end gaarden schylder, och Krevis for 2 aars landschyld
  4. Syfr Olsen Øvne anviste sin bøxel Sedel, udgivet af Reens Closters forpagter Sr. Rasmus (Folio 102) Krag, paa en øre 6 ml i Bøne, givet i bøxel = 6 rdr. Item beretter at have givet i Støfle hud 3 ort 16 s, och Krefuis endnu for 2 rdr, foruden betalt for bøxel Sedelen at schrive ½ Rdr.

Hl. Christopher Hersleb Pastor til Stoeds meenigheder, hafde ladet indwarsle Olle Haldworsen Gudding, for utilbørlig och usandferdig angifuende i sin Suppl. til høy Edle och welbaarne Sl. Stifftambtmand, Hans Kaas, huilchen med derpaa føyede Erkleringer, blef lest, Olle Halduorsen war tilstde, och fremgav Soreschriverens dom over bemelte Halduorsen afsagt 96 den 29 Juny, huor effter hand er dømt i woldtz bøder, trende gange 40 lod sølf och for slagsmaal 3de 6 lod Sølv, hand siuntis at were druchen eller forrøgt, for medelst hans usømmelig Comportemang och begierelse imod sin Sielesørger, med mange uanstaaende ord, Olle Haldvorsen blef tilspurt, huorfor hand forløb den arrest hannem af forige foeget Johan Torson war an Kyndiget, at forblive udj hos lensmanden Jachob Bye, Oluf suarede, at hand fich iche underholding, det lensmanden Jachob Bye nu berette iche at were sant, hand negtet hannem iche mad eller driche, imidlertid hand blef i sin arrest. Hl. Christopher protesterede at Olle Haldvorsen for sin usømmelig och usandferdig angivende, bør lide effter loven, och begierte ydmygelig hand maatte tagis udj welbaarne Hl. Stifftamtmands maintain, med saadan uschichelig adfærd, I det hand Olle Guding, schielde Hl. Christopher for usandferdig beschyldning, for iche at have samvittighed, for at have lært af Presten at begaae slagsmaal eller wold, med mange fleere u sømmelig ord, Olle Halduorsen suarede at hand er daarlig och forrøgt i hovedet, och siger at hand iche er lovlig warslet. Hl. Christopher formeente at Olle Halduorsen bør lide effter loven indhold fol. 214 och 1033.

blef denne gang givet til afscheed:

Olle Haldvorsen Guddings u schichelighed imor retten och sin Contra part, hans Siele sørger, Hl. Christopher Hersleb, Er til forn och seerdelis denne sinde nach som øvet och beKient, turet imod den schichelighed loven befahler en huer at bruge, dog effterdj iche bevisis at Olle Halduorsen er lovlig stefnt, Kand iche ofr hannem stedis nogen dom forend det worter eftter Kommet.

Anno 1698 mandagen den 12 Sept blef iligemaade holdet almindelig ting paa Snaasen paa den gaard Breede udj høy Edle och welbaarne Hl. Stifftamtmands præsentz, ofrwerende otte laugrettismend som Retten udj nerverende aar er opnefnt at betiene, huor af almuen blef angifuet och tageret effterschrefne.

  1. Bertel Horiom Reens Closters bonde, anviste sin bøxel Zedel, huor udj iche effter loven er benefnt huad i bøxel er givet, mens beretter at have betalt i bøxel thj Rdr och i støflehud et maar schind. Bøxel Sedelen annamet Hl. Stifftamtmand och gav bonden Copie der af under sin haand.
  2. Michel och Joen Agle gaf til Kiende at de aarlig maa betahle deris landdrot Hl. Oluf Parelius i Sparboen udj sehr Rettighed for schydtzfærd huer 3 à 2,5 ort, och faar ingen quittering derfor och iche heller for huis de udj landschyld betahler.
  3. Michel Olsen Agle har en bøxel Zedel fra mag. Olle i Sparboe, som hand anviste, huor udj er ej beneftn huad bøxel er givet, och er paa den samme schrevet tuende bøxel udj en gaard, den første betahlt Ao. 90 den 2den 91. hl. Stifftamtmand annammet bøxel Sedelen och gav bonden Copie under sin haand deraf.
  4. Joen Kolberg øvn och Einer Husom giver tilKiende at de faar ingen quittering eller landschyld bog, fra deris landdrot mag. Niels Muus paa Snaasen
  5. Peder Larsen Dahle och Ingbret Dahle har betalt bøxel til Sl. Hl. Niels Lund forige Prest paa Snaasen och ingen bøxel Zedel bekommet
  6. Joen Suarve, anviste sin landschyld bog, som iche er Reen afsjreven landschylden udj af Mag. Niels Muus, aarlig, mens sitter til rest arr etter aar
  7. Andor Gran har ingen landschyld bog fra sin landdrot mag. Muus, och betahler aarlig Mag. Muus sin landschyld
  8. Oluf Erichsen Jørstads bøxel Zedel udgivet af Reens Closters forwalter Monsr. Rasmus Krag, der udj war bøxelen iche indschrefuen eller benefnt, beretter at have givet udj Støfle hud 0 2 rdr och i bøxel af et Spand 10 rdr. Hl. Stifftamtmand annemmet den imod Copie.
  9. Mag. Niels Juels bøxel Zedel, der udj nefnt at were gifuet i bøxel af 2,5 øre 9 rdr 1 ort, och bonden beretter at hafue gifuet i støfle hud 1 td Rug, bøxel Zedelen annammet Hl. Stifftamtmand imod Copie
  10. Almuen begierte ydmygelig at forige foeget Johan Torsen maatte Restituere dennem deris forhen ingifne Klagemaal
  11. Erich Joensen Klef, Olle Jachobsen, Olle Tharaldsen och Anders Tharaldsen Klef, hafde andraget schrifftlig af den 7 Juny 98 at der er tuende Elsdyr som war staaende paa deris wold och lejemaal, for laget af lapfindene, och siden schudt i Stoedtz Prestegield
  12. Erich Joensen Klef gaf tilKiende at hand ingen Sæde Korn har faaet til forstrechning hos sin Landdrot Anne Mag. Sørens och dog ma betahle fuld Rettighed for 96. Ligeledis foregifuer Enchen Gifstad.
  13. Andr och Olle Einersen Gran, Torber Øvre, Olle Einersen Husom paa sin faders wegne, de beKlager det samme at were wederfahret af deris landherre Mag. Muus.
  14. Samtlig almue angifuer (Folio 103) at deris Sogne Prest Mag. Niels Muus, iche wil nøyes med den Penge, de med hand formand war om foreenet aarlig for offer messe nemlig 1 ort 8 s mens fordrer af huer en wog biug aarlig in natura.
  15. At Preste afgierder och indheigner den seevanlig Kirche wej som seedtz oh af gl. tid har weret i brug, saa de med stor besuering Kand Komme frem med deris hendøde lig.

Anno 1698 onsdagen den 14 Sept. blef ligeledis holdet almindelig Inquisitions ting paa Aalberg i Sparboe tingl. udj høy Edle Hl. Stifftamtmand Kaasis prøsidentz, ofr werende de otte laugrettis mend som retten indwerende aar er opnefnt at betiene, med meenigee ting almue, huor effterschrefne effter høybemelte hl. Stifftmands ordre blef anteignet.

  1. war tilstede hl. Capitain Spel, som commanderer det Sparboesche Dragoner Compagnie, hand tilspurte Dragon bønderne och udreddere i Sparboe tingl. om nogen ofr hannem hafr at klage, de det nu udj welbaarne Hl. Stifftamtmands præcentz, wilde gide tilKiende, da war ingen som androg nogen Klagemaal ofuer hannem
  2. Olle Poelsen Kaldset bøxlet en liden gaard paa 8 ml Kongl. maysts gods, af forige foeget Johan Torsen, givet i bøxel 1,5 rdr, och en søv med lam i støfle hud.

Anno 1698 fredagen den 16 Sept. blef ligeledis holdet almindelig ting paa Øfre paa Ytterøen, ofr werende de otte mend af laugrettet som for indewerende aar er opnefnt til Rettens betiening, huor effterschrefne blef i agt taget och anteignet,

  1. Amund Sandstad angav at forige foeget Johan Torsen iche har fornøyet hannem den beKostning hand har givet paa en Delingquent, som hand underholdte med Kost och tæring, huor paa hannem rester 5 rdr, och beretter at Johan Torson tag de midler som fandis effter den samme, Henrich Grav den tid paa Ytterøen och nu paa Myhr i Schongen, tilstede och beKlager at hand miste sine frastolne midler som Johan Torsen til sig annammet af 18 rdr werdj.
  2. Lars Myhr gifr til Kiende at hand Krevis af forige foeget Rasmus Høg for = 7 rdr och beretter at have betalt Pengene til hans tiener Peder Timmerman, och at Johan Torson tog samme quitering fra hannem och gav hannem ingen copie der af
  3. Pastor dom Kirchens bønder af Mosuigen beKlager, at de har ingen frjhed nødt for landschylden for 96, effter den høye øvrigheds anordning
  4. Niels Schierve andrager, at hand har betalt til Johan Torsen i bøxel 6 rdr och har Kon quitering for 4re.
  5. Amund Sandstad angiver at Johan Torson af hannem har oppebaaret i rettighed 16 rdr for 96 och burte givet meere end 14,5 rdr 10 s.

Kongl. Maysts allernaadigste udgangne forordning, om nye wegt och Maals indrettelse, och wed ligeholdelse, udj Danmarch och Norge, Dat. Hafn den 10 jan. Ao 1698, blef allerunderdanigst for meenige almue her paa stedet ligesaasom paa de andre tingsteder her i fogderiet, liudelig lest och for Kyndt.

Anno 1698 onsdagen den 12 octobr blef holdet ordinarie ting paa Thessem seedwanlig tingsted i Beedstad ting laug, ofr werende Kongl. Maysts bestalter foeget Sr. Niels Knudtzen, med effterschrefne otte laugrettis mend, Nemlig Peder Johansen Bratreit, Peder Jachobsen Bratreit, Michel Malmen, Joen Malmen, Ingbret Ystmarch, Gabriel Rendmoe, Peder Redsem, och Niels Hamer med bøygde lensmand och meenige almue.

Welbemelte Sr. Niels Knudtzen lod læse sin bestalling af hans Kongl. Mayst udgiven, paa Inderøens fougde betiening Dat. den 7 may 1698.

Ærværdig och fornemme wellærde Mand Hl. Albert Jersin sogne Prest her paa stedet, lod læse et schiøde paa Et Spand 12 ml i den gaard Østervigen, udgivet af Peder Arntsen, Anders Arntsen, Malene Arnsdaatter och Lar Joensen, Dat. Solberig den 2 Sept. 1698. Item en bøxel Sedel udgivet af Reens Closters forpagter Monsr. Rasmus Krag paa et Spand tou øre i den Reens Closters gaard Wichen, som laae øde, som hand niuder den første aar for schatterne och Soldats hold, samt leddingen, och saa meget udj landschylden, som odelsschat och Rostieniste af samme gaard kand betahlis med, och der effter at suare alle afgaaende Rettigheder, hafr ingen bøxel givet, under Sr. Rasmus Krags haand och Zignete Act. Beedstad Prestegaard den 22 Marty 1698.

(Folio 104)

Bøygde lensmand Anders Scheevig, hafde i Retten indKaldet, Karj Olsdaatter, tilholdende paa Kierchreit, for løs lejermaal med en ungdreng, wed nafn Erich Erichsen som er bortrømt och ingen weed huor hen, quindfolchet møtte for Retten, hafuer aldeelis intet i bøder at betahle, uden de pialtede Kleder hun bær paa Kroppen, Kongl. Maysts foeget satte i Rette och formeente at ermelte quindfolch for hendis forseelse bør straffis med fengsel paa Kroppen, effter landtzloven, Efftersom hun effter bøygde lensmandens och meenige almuis beretning aldelis intet er ejende til hendis bøder med at betahle.

blef afsagt:

Effterdj oven bemelte quinde mennische, Karj Olsdaatter, wedgaar at have begaaet løsagtig lejermaal med Erich Erichsen och auflet barn med hannem, och ingen formue hafuer at bøde med, da bør hun at straffis udj hals Jernet, paa en hellig dag, for och effter Predichen, andre til Exempel.

Item war for samme forseelse indstefnt Olle Michelsen Tueraas for løs lejermaal med Inger Joensdaatter Tueraas, de møtte begge for Retten, och ejer intet i bøder at udgive, huor for de effter loven er begge tildømt at straffis med fengsel paa Kroppen.

Forige Kongl. maysts foeget Johan Torson, lod wed Gabriel Jeger frem Kalde Olle Øvnet at fordret hannem for 2,5 ort, hand schal have berettet at were betalt til dito Torson for 1 td biug hand har beKommet af Kongens Korn til forstrechning ao 1696, bemelte Olle møtte och for Klarede at hand for samme tønde biug har betalt til Johand Torson 2 ort och til Johan helsing 5 ort, rester 12 s, och dermed samme tønde biug betalt, derpaa Olle Øvne wil giøre sin Eed, och blifr da schyldig til Torsen 12 s som han nu betalte til Gabriel, Item Olle Andersen Inderberg schyldig for 96, forstregt sæde Korn 1 td biug och 1 td hafre, er 3 rdr 16 s, som Johan Torson Effter hans beretning intet schal have beKommet ingen betalling for, de gangKleder som benefnt for Clarer Torson, schulle iche have were meere af werdj end = 3 rdr 6 s, och blifuer da hans fordring som forhen ommeldet 0 3 Rdr 16 s, da berettede bøygde lensmand Anders Scheevig, med laugrettet och meenige almue at Anders Olsen Inderberg er iche her at finde, och ejer aldelis intet til betalling. Olle Aas schyldig effter Johan Torsons Restantz for 96, 2 ort 19,5 s, hand fahrer i bøygden och betler sin føde, och ejer intet til betalling. Olle Benom paa en galt schyldig 1 ort som hand tog for 1 rdr. effter deris foreening, bonde war nu iche tilstede ej heller indwarslet, her effter war Gabriel paa Torsons wegne et w-villigt tingswidne begierende.

Kongl. Maysts foeget Sr. Niels Knudtzen begierte et u willigt thingswidne om Kongl. Maysts øde och forarmet gods her udj thinglauget, huad udj indewerende aar der af haver weret at beKomme och huad der iche hafuer weret at beKomme, saasom Waade schylder 2 Spd 2 øre der paa er høet indaflet til lottis och falden paa Kongens andel 10 les wold høe à les 1 ort och 6 les Echer høe à les 12 s er 3 rdr 1 ort, beKommis i leje af aggeren for sæd = 1 rdr, afgaard 15 rdr 2 ort 9 s, Bratreit Peder Jachobsen schylder 1 Spd 4 ml, for armet, formaar iche at betahle landschylden som er 3 rdr, Redsem Niels forarmet schylder 4 øre, formaar iche at landschyld, ledig och landbehold som afgaar och er = 2 rdr, 2 ort 18 2/3 s, Landsem schylder 2 Spd 2,5 øre legger øde, greset er slaget til halfdeeling och falden paa Kongens Part høe 14 les à 1 ort er 6 rdr, afgaar = 13 rdr 22 s, Øfne schylder = 1 øre 6 ml, bonden er forarmet, och formaar iche at betahle landschyld, leding och landbehold som er 1 rdr 2 ort 9,5 s, Øfne schylder 1 øre 6 ml, øde och slaget til lottis, der paa aflet høe for = 1 rdr 2 ort, afgaar 1 rdr 2 ort 22 2/3 s, (Folio 105) Opdahl øde, brugis af Liuet. Tønder effter tilladelse for = 3,5 rdr, afgaar = 5,5 Rdr 10 2/3 s, Opdahl Joen schylder 2,5 øre, niuder gaarden dette aar, effter bøxel Sedel och welbemelte Hl. Stifftamtmand approberit, frj for landschyld, som er 2 Rdr, Bratberg Peder forarmet sylder 1,5 Spand, formaar iche at betahle landschyl, leding och landbehold, som afgaar och er = 5 rdr 3 ort, Bratberg Peder schylder 1,5 Spande, er af amme beschaffenhed, afgaar 5 rdr, 3 ort, Inderberg Olle beboede, legger øde, beKommis i gresleje = 4 rdr, saaet 4 melling i aggeren, à 1 ort er tilsammen 5 rdr, afgaar 6 rdr 3 ort 12 s, Aas 1 øre, er øde, deraf gresleje 1 rdr, afgaar 1 rdr 2 ort 13 1/3 s, Røeseg schylder 2 Spd derpaa en forarmet Enche som iche formaar at betahle meere end schatterne, afgaar = 7 rdr 1 ort 16 s, Gulling øde schylder 2 Spd 2 øre 15 ml, er bevilget af Johan Helsing for gresleje = 7 rdr afgaar, Nortug øde schylder 1 Spd, derpaa aflet = 6 les Echer och myhr høe à les wurderit for 12 s er 3 ort, afgaar 6 rdr 3 ort 20 s, Lunde øde, schylder 1 øre, der af i gresleje = 1 rdr afgaar 1 rdr 2 ort 5 1/3 s, Klet Anders schylder 2 øre brugis for schatterne afgaar = 2 rdr 2 ort 5 1/3 s, Thessem = 1 Spd 2 øre 12 ml, brugis effter bevilling for 3,5 rdr, afgaar = 8 rdr 3 ort 5 s, Benom 1,5 Spd, øde beKommis i gresleje = 4,5 rdr, afgaar = 4 rdr 3 ort 16 s, Houset Lars schylder 2 Spd, forarmet, afgaar landschyld 6 rdr, Bartnes ½ Spd, øde, brugis for 2 rdr, afgaar 1 ort 16 s, Hammer Enchen 1 øre, forarmet, givis gresleje = 1 rdr, afgaar = 1 rdr 2 ort 13 1/3 s, Kuchdal schylder 1 øre, brugis for schatterne, afgaar 1 rdr 1 ort 2 2/3 s, Hougset Olle schylder 4 øre, forarmet bruger gaarden for schatterne, afgaar = 5 rdr 4 2/3 s, Andfind ibm 2 øre er af lige tilstand, afgaar 2 rdr 2 ort 2 1/3 s, bøygde lensmand Anders Scheevig med laugrettet och samtlig tingsøgte almue, bevidnet och tilstod, at forschrefne gaarder er af tilstand och beschaffenhed, som forschrevet, huilchet Sr. Niels Knudtsen af rettetn begierte beschreven, under for Seigling, til sine Regenschabers forClaring.

Udj tilstundende aar er opnefnt til Rettens betiening, effterschrefne mend effter mandtallet nemlig, Thomes Tueraas, Anders Gielen, Olle Danielsen Houvig, Peder Elden, Olle Størvold, Baar Wenneboe, Peder Sprouden och Amund Hielde.

Anno 1698 fredagen den 19 octobr blef holdet ordinarie ting paa Suarve seevanlig tingsted med almuen af Snaasens tingl. ofrwerende Kongl. Maysts foeget Sr. Niels Knudse, med effterschrefne otte laugrettis mend, nemlig Olle Mediaas, Joen Holseng, Botolf Holsen, Erich Hylen, Olle Steen Kier, Olle Gran, Joen Kindstad och Syfr Kindstad.

Welbemelte Sr. Niels Knudtzen lod læse och forkynde Kongl. Maysts allernaadigste bref och bestalling at wære foeget ofuer Inderøens fogderj, Dat. den 7 may 98.

Oluf Jachobsen Kindstad lod læse welærwærdig och høylærde Mand Mag. Raphael Lunds schiøde paa 18 ml udj Erslj och Knudstadgrd. som hand selger schiøder och afhender fra sig och sine arvinger, til Olle Jachobsen Kindstad och hans arvinger, med bøxel och ald tilleggende Rettigheder och herligheder med widre samme schiødis indhold. Dat. Eidt udj Schongen den 4 Marty 1698 under welbemelte mag. Raphael Lunds haand och Zignete.

Harald Gunnersen lod læse sin bøxel Sedel Paa 2 øris leje i Brunstad Reens Closters gods, udgivet af forwalterne Sr. Rasmus Krag, der udj er iche benefnt huad i bøxel er givet, Dat. den 14 Sept 1697 uder haand och Zignete.

Kongl. Maysts foeget begierte thingswidne om en Kongl. Maysts gaard (Folio 106) Part Kaldis Findsaas, som Hans beboer, och niuder frjhed paa tuende aar, nemlig Indewerende 1698 och tilKommende 1699, for landschyld och landbehold, som er aarlig = 4 rdr 16 s. Effter høyEdle och welbaarne Hl. Stifftamtmands paa schrefne approbation, som saaledis er sandferdig,.

Reens Closters ombudsmand Sr. Rasmus Krags fuldmegtig tiener Stefen Bruun, hafde wed mundlig warsel ladet i Rette kalde, En Reens Closters bonde, wed nafn Olle Joensen Seem, fo nogle uanstaaelig ord, hand schal have talt til schyds schafferen Erich Brunstad, da hand blef tilnefnt af hannem i schydsføring, nestleden in Septembr, Oluf Seem møtte och war for Retten tilstede, schydtz schafferen blef fremKaldet, at fra sig huan hannem af Olle blef suaret, som hand beretter at hand Olle Seem suarede, den tid hand nefnte hannem at møde Rasmus Krag i Ulfnesset med en hest, huem dieflen der giør schydtz, da giør intet ieg, det er noch ieg holder hannem, Olle Seem suarer her til at hans ord falt iche saa, mens hand suarede, at fanden schulle tage den som giør schiødt, forend det gaar ret om Kring, och at hand Aldrig har negtet hannem eller hans tiener schydtzferd, naar den eene saa vel som den anden schydtzførte, Joen Gran som war hos da samme passerte, bevidner at hand hørte Olle Seem suarede, fanden tae den der giør schiødt, før det gaar ret omKring. Stefen Bruun for meente at Olle Seem der udj har forseet sig imod den lydighed hand war sin hosbond pligtig, och derfor begierte dom, paa hans gaards festis for brydelse.

blef her udj dømt och afsagt:

Olle Joensen Sem som er Reens Closters bonde, burte iche med billighed negte sin ombudsmand den lydighed som loven befaller, Enddog hand meente de andre landbønder saa vel war pligtig at schydtz føhre som hand, da bør hand for denne gang, at betahle til landdrot eller ombudsmand, for samme forsømmelse En halv Rixdl. och udj om Kostning En halv Rixdl. samt blifr her ved adwahret, at bevise sin om budsmand den pligt och lydighed loven tilholder, under wedbørlig straf.

Endnu hafde Stefen Bruun paa sin Principals wegne ladet i rette Kalde Michel Thørrisen Hammer for Egteschabs bøder med sin quinde malene Arnsdaatter, som schal were scheed paa den Reens Closters gaard Røg i Stoedsgield, hand møtte iche, tj leggis hannem fore at møde til neste ting effter lovelig warsel.

Anno 1698 mandagen den 17 octobr blef holdet ordinarie høste ting paa Berg i Stoedtz tinglaug, ofrwerende Kongl. Maysts foeget Sr. Niels Knudtzen, med otte laugrettismend, Olle Wanderaas, Einer Suenning, Lars Dahl, Olle Aspen, Lars Meelhuus, Anders Engom, Andfind Ulfuen, och Ander Schee tilstede werende bøygde lensmand Jachob Ingbritsen Bye, med samtlig ting almue.

Welbemelte Kongl. foeget Sr. Niels Knudtzen lod allerunderdanigst publicere, Kongl. Maysts allernaadigste brev och bestalling paa Inderøens fougderis fougde betiening, Dat. Hafn. den 7 May 1698.

Sr. Rasmus lod for Kynde et schiøde, udgivet af Golou Aronsdaatter, Sl. Oluf Aagesens effterlefersche, schyldende 1 Spd 19,5 ml med bøxel och landbehold ofr heele gaarden, Dat. Werdalsøre den 9 Marty Ao. 1698 under Golov Annonsdaatters Sl. Mands Zignete, samt hendis werSon Peder Jensen Rustads haand, samt til witterlighed Peder Wohlen och Christen Quam paa Inderøen deris under trøgte Zigneter.

Michel Andfindsen lod læes sin bøxel Zedel paa en Barthelomai præbende gaard Søfder schylder 1 øre 12 ml, som amptstuen niuder, huilchen hand er bevilget uden nogen bøxels afgifft formedelst gaarden laae øde och war paa biugning forfalden, schal suare fuld Rettighed, under Sorenschriveren Niels Olsen Winds haand paa Hl. amptschriver Erich Maadtzens (Folio 107) Wegne, Dat. Berg den 17 oct 1698.

Oluf Olsen Berg som holder tingstuen for almuen lod læse sin Suppl. til høy Edle och Welbaarne Hl. Stifftamtmand Kaas om nogen Recompantz for tingstuens holdelse, med der paa høybemelte hans Welbaarenheds Resolution, at det er billigt almuen fornøyer, oc betahler noget for tingstue holdelse, effter forhen giorte Reportation, almuen erbiuden sig godwillig at wil betahle aarlig for tingstuen = 2 s, huor med Oluf Berg och fornøyet.

Olle Olsen Boemoe fra Snaasen, war tilstede och liudelig for Retten lod for Kynde at hand er nermest oddelsberettiget effter loven, paa sin Sl. faders wegne, til en gaards Post i Quams tingl. her i Stoeds Prestegield, Kaldis Braset, som Joen beboer, huilchet hand begierte maatte indteignis i protocolen.

Olle Taraldsen Corporal under welbemelte Hl. Major Schlippenbachs Compagnie, lod læse sin schiøde paa 2 øres leje, i den gaard Moe i Stoedtz Prestegield i Østby tingl. med bøxel, solt til hannem af bøygde lensmand Jachob Bye her sammesteds, for 30 rdr och til forsichring for samme Penge, schal Jachob Bye til brugelig Pant niude et Engeslet Kaldis Stochbue Enget, for 10 rdr, samt annammer hos major Schlippenbach af hans førstfaldende hage 20 rdr, Dat. Berg tingstue den 17 oct 1698 under Jachob Byes haand och Zignette, til witterlighed under Olle Olsen Berg och Michel Olsen Indbryns Zigneter.

Kongl. Maysts foeget Sr. Niels Knudtzen war begierende tingswidne om Kongl. Maysts øde och forarmet gods i dette tinglaug, huad derved i Kongl. Intrader afgaar, och huad der udj indewerende aar hafr weret at beKomme, saaasom, Aal den halve Part 1 Spd 2 øre 1 ml, laae øde, och brugis effter bevilling for = 6 rdr, afgaar = 4 rdr 3 ort 1 s, Aal Enchen forarmet schylder 1 Spd 2 øre 1 ml, formaar iche at betale landschylden som er 3 rdr 1 ort 10 s, Gierstad schylder 2 Spd 1 øre 15 ml, Er af fougden bevilget til brugs for 8 rdr, afgaar 6 rdr 1 ort 20 2/3 s, Wallom Tarald schylder 1/2 Spd forarmet, hafr iche middel at betahle landschylden som er = 1 rdr 1 ort, Knæ øde schylder 2,5 Spd brugis effter fogdens bevilling for 6 rdr, afgaar 12 rdr 2 ort 8 s, Joen Michel schylder 2,5 Spd, Er bevilget gaarden paa frjhed udj alt paa 7 aar, huoraf dette er det 6te aar, afgaar 18 rdr 2 ort 8 s, Forfon Poel schylder = 3 Spd forarmet, formaar iche betahle landschyld och ledding, som er 8 rdr, Udgaard Peder ½ Spd, øde, i gresleje 1,5 rdr, afgaar 1 rdr 1 ort 8 s, Thiltnes schylder 4 øre, Lars och Rasmus forarmet, formaar iche at betahle landschylden och leding som er = 4 rdr 3 ort, Aasom 2 Spd, øde, brugis effter bevillig for 8 rdr, afgaar = 5,5 rdr, Selj øde schylder 4 øre, er bevilget til brugs for 3 rdr, afgaar 5 rdr 3 ort 8 1/3 s, Aspe Peder schylder 1 Spd, forarmet, afgaar landschylden 3 rdr, Aspe Olle Michelsen schylder 5 øre, Er bevilget paa frjhed for inde werende aar, frj for landschyld och landbehold effter Hl. Stifftamtmands approbation, som er = 5 rdr 2 ort 5 1/3 s, Oxaas schylder 3 Spd, som en forarmet Enche hafr weret af gaaende schatter, och findis intet til betahling, undtagen godtzet, som hun er biuder i betalling, huor udj hun haver weret ejende 1 Spand bøxel ofr heele gaarden, afgaar 12 rdr 22 s, Øster Oxaas schylder 3 Spd., Er bevilget Enchen Ingeborg Sl. Ifr Syfrsen och hendis Søn Olle Ifrsen, huor den halve Part fjr for alle udgiffter udj indewerende och tilKommende aar, effter hl. Stifftamtmands approbation, och bøxels Zedels udvisning, afgaar = 19 rdr 2 ort, Engom Anders forarmet, afgaar landschyld = 3 rdr 14 s, Seem Anders schylder 5 øre 16 ml, forarmet, formaar iche at betahle landschyld som er 3 rdr, bøygde lensmand Jachob Bye med laugrettet och meenige tingsøgt almue, bevidnet och tilstod, af ovenschrefne (Folio 108) gaarder, befindis af tilstand och beschaffenhed, som indført er, huor Effter Kongl. Maysts foeget at beschreven tingswidne af Retten under forsichring, war begierende beschreven, til sine Regenschabers forClaring.

Ingebor Sl. Ifr Syfrsens lod læse sin bevillings Zedel paa halve Parter i en Kongl. Maysts gaard Kaldis Øster Oxaas, schylder 1,5 Spd, som hun, formedelst at gaarden haver i langsommelig tid legget øde och war paa biugning aldelis forfalden, niuder bøxel frj samt och frjhed paa indverende och tilKommende aars schatter och udgiffter, under Monsr. Johan Helsings haand och Zignete, Dat. Berg tingsted den 29 Juny 98, med derpaa schreven Hl. Stifftamtmands Approbation, af Theslie den 24 Sept. 1698. Item Olle Ifrsens bevillings Sedel paa 1,5 Spd i samme gaard med lige Wilchor, med derpaa schreven welbemelte Hl. Stifft amtmandtz approbation, af ovenschrefne Dato.

Endelig for Retten ærwærdig, hæderlig och wellærde Mand Hl. Christopher Hersleb, Vice Pastor til Stodtz meenigheder som hafde ladet indstefne Olle Halduorsen Gudding, for hand baade schulle hafe schrevet och talt løgn paa hannem, och begierte at huis som passerte paa seeniste ting ved Welbaarnde Hl. Stifftamtmands Inquisition, paa Bye, at maatte oplæsis, som och saa scheede. Hl. Christopher fremlagde den Supl. huor udj hans ærw.finder sig trucherit, som tilforn er lest udj Retten, med paa føyede ErKleringer, Olle Halduorsen war for retten och fragaae at hand iche har schrevet samme Suppl. och ej heller sent eller schichet nogen Concept der til uden dommen som hand sente til Thrundhiem med forige foeget Johan Torsens tiener Hans Nideros, at schrive en Suppl. Olle Halduorsen beretter at Johan Torsen har erchlerit sandferdig paa Suppl, huilchet Hl. Christopher begierte maatte indteignis i protocolen, Olle Halduorsen fragaar det som er schreven i Suppl. der Kand touchere nogen, och beretter at hand samme tid som forbemlt iche war i Thrundhiem, hand begierte at hans prob och widner maatte Examineris, da blef fremkaldet Baar Olsen Jørstad och Olle Bomoe fra Snaasen de bevidnet at Holger Ramsøen nestlede høst 97 lefuerte dennem en Suppl. at føre indtil Olle halduorsen, som de leverte paa Steen Kier, Olle Halduorsen fastelig benegter at hand iche war hos, da Suppl. war schrevet, och at hand iche har schichet nogen Concept dertil, huorpaa hand er biuder sig at giøre sin høyeste Eed. Hl. Christopher Hersleb fremlagde et Notary instrument, under Sr. Niels Thomesens Wisløfs haand, protestando at fornemme hos Holger Ramsøe, om hand effter egen widschab hafr opsat den Supl til welb. Hl. Stifftamtmand for Olle Gudding, eller hand haver project der til, med widre dis indhold Dat. Thr. den 4 oct. 98, derpaa er søget Holger Ramsøes schrfigglig suar, at hand iche har schrevet andet end effter Olle Guddings egen opsatte Concept, och det hand selv war begierende, och giøre derpaa schrifftlig sin høyeste Eed, Dat. thr. den 5 oct 98. Hl. Christopher gæv til Kiende at Olle Halduorsen paa seeniste almindelig ting udj Stifftamtmandens nerverelse, da Suppl. blef oplest, den i ingen maader fragich, Item at Olle imod tog Suppl. och schichede den i Prestens huus med en mand wed nafn Andfind Houg, Olle suarede hertil, at hand hafde iche meere forstand derpaa end it barn, hand bad Hl. Christopher ydmygelig om forladelse, widre Demonstrerit Hl. Christopher, Olle Halduorsens mundtlig løgnagtig angivelse paa offt benefnte ting,

  1. at hand war en mand der iche fore med sandhed
  2. at hand hafde ingen (Folio 109) samvittighed
  3. at mange har rømt gieldet for hans skyld
  4. alt huad ont Olle har giort det har hand lært af hannem
  5. at hand hold ØlKorug ved Quams Kirche

Hl Christopher tilspurte laugrettet om de iche hørte at Olle Halduorsen or falt saaledis paa tinger, det de iche Kunde benegte mens wedgich. Hl. Christopher tilspurte Olle Halduorsen om hand Kand ofrbevise hannem nogle af forschrefne Poster, hand suarede, at hand wiste intet med Hl. Christopher andet en Erligt och berømmeligt, huad hand har talt war af u besindig schrøbelighed, huorfor hand bad om forladelse, Hl. Christopher ydermeere replicerit, at hand tit och offte saaledis for Retten af Olle Halduorsen er anholdet, ved hans grove tahle och beschyldninger. Hl. Christopher formeente, at Effter dj Olle Halduorsen hafr ladet opsette en falsch och løgnagtig Suppl. til Welbe. Hl. Stifftamtmand, enddog hand Kand selv baade læse schrifft och schrive, och den i hans huus ladet levere, hand derfor bør lide effter lovens formelding pag. 214, 4 artich, med ydermeere protesterer at effterdj hand en schieldt for Retten af Olle Halduorsen for en løgnere formeener da, effter lovens 1031 pag. bør Olluf Selv were en løgnere och bøde sin 3 m, Item formeener Hl. Christopher at were anseet som Olufs geistlig øvrighed, som hand har paaset en schandflich wed hans løgnagtig beschyldning, at Oluf Gudding, derfor bør straffis effter lovens formelding 1033 blad 7 ar, End ydermeere at om endschiønt Olle Haldvorsen, nochsom bad om forladelse, da Kunde Hl. Christopher iche der med were fornøyet formedelst effterschrefne aarsager

  1. at hand saa tit och offte tilforn af Olle Guddin saaledis er begegnet
  2. Er saadant passerit sidste gang for retten udj hans øvrigheds nerverelse
  3. Olufs schieldtzmaal angich iche alleene hans ære mens hans Embede

her udj war Hl. Christopher begierende en forsuarlig dom som Parterne intet widre hafde at fremføre, er Sagen optagen til Endelig dom udj Sex uger, da retten blifr sat paa Steen Kier.

Frem Kom for retten en fattig mand, ved nafn Anders Houg, och beklaget sin ulychelig hendelse, at hans gaard i dag, om morgenen tidlig er ved ulychelig waade Ild, Kommet i brand, och alle hans ejendeele af den indeverende aars aufl, saasom Korn och høe med widre hans ejendeele udj saadan hast ødelagt, och af Ildebrand fortæret, saa hand intet er ejende, meere end hans Creatur, huor til hand imod winteren hafuer ingen tilflugt, uden huis barmhiertige mennischer hannem af naade och for Gudtz schyld wil med deris, det den gandsche almue er witterligt, och war dermed begierende it tingswidne under Rettens forseigling som iche Kunde negtis i underd. formodning at blifue frj for schatten 21 rdr och 17 s.

Anno 1698 den 19 oct. blef holdet ordinarie ting paa Aalberg i Sparboe ting, ofrwerende Kongl. Maysts foeget Sr. Niels Knudtzen, med Effterschrefne 8te laugrettismend, nemlig: Olle Andersen lorvig, Jens Bulling, Olle Saaset, Ellef Lønom?, Amund Holen, Andfind Tholdnes, Morten Wist och Endre Wist.

Welbemelte Kongl. Maysts foeget lod for Kynde sin allernaadigst bestalling, paa Inderøens fougderjes betiening.

Aache Mortensen lod læse sin bøxel Sedel udgivet af Præsident Brix(?), paa et halv Sp. (Folio 110) i Kochaas schylder ½ Spd, Dat. Thr. den 16 Novembr. Ao. 96, Kongl. Maysts foeget Sr. Niels Knudsen war begierende it sanferdig och uvillig tingswidne om aller høyst bemelte Kongl. Maysts øde och forarmet godtz her udj tinglauget, huad der af beKommis, och huis afgaar udj Kongl. Intreder udj indewerende aar, nemlig: Brandtzej schylder 2 Spd 2 øre bruger gaarden for schatterne afgaar landschyld 6 rdr, Leding 5 ort 8 s, landbehold 3 ort 14 s, Michel Ingbretsen schylder = 2,5 Spd, forarmet, formaar iche at suare meere end 6 rdr, afgaar = 15 rdr 1 ort 4 s, Langlj Joen, schylder 2 øre 3 ml, forarmet bruger gaarden for schatterne, afgaar landschyld, ledding och landbehold som er = 1 rdr 3 ort 19 s, Langlj Olle schylder 2 øre 3 ml, forarmet och er aldelis intet ejende at betahle med, afgaar landschyld leding och landbehold som er 1 rdr 3 ort 22 s, Fischnes, Einer schylder 4 øre 2 ml, bruger gaarden for schatterne, afgaar landsch., leding och landbehold, som er = 3 rdr 2 ort 19 2/3 s, Hegistad schylder = 3,5 øre legger øde brugis for schatterne, afgaar 4 rdr 1 ort 22 s, Hofstad øde schylder = 2,5 øre, brugis for schatterne, afgaar = 2 rdr 3 ort 19 s, Hofstad øde 2,5 øre er falden høe for 1,5 rdr, afgaar 5 rdr 3 ort 6 s, Walchstad brugis for 4 rdr 1 ort 3 s, afgaar 3 rdr 19 s, Soelberg schylder 1 Spd 16 ml, brugis for schatterne afgaar 1 rdr 3 ort 16 s, Soelberg = 3,5 øre øde, er aflet høe for 2 rdr 3 ort 12 s, afgaar 7 rdr 9 s, Andstad øde brugis for schatterne afgaar = 1 rdr 1 ort 3 s, Berstad = 2,5 øre er aflet høe for = 2,5 rdr afgaar = 3 rdr 3 ort 22 s, Thrøgstad = ½ Spd, øde brugis for schatterne afgaar 1 rdr 3 ort 18 s, Øfne Peder schylder øre forarmet, bruger gaarden for schatterne afgaar = 1 rdr 2 ort 22 s, Kabstad legger øde, beKommis i gresleje 0 2 ort, afgaar 3 rdr 16 s, Koldset Andor 1 Spd, øde er falden høe for 2 rdr, afgaar = 7 rdr 8 s, Holom schylder 1 øre 4 ml, brugis effter tilladelse for = 7 ort afgaar 1 rdr 3 ort 9 s, Hougom øde schylder 1,5 Spd, høet er slaget for 4 rdr, afgaar 9 rdr 2 ort 16 s, Grindberg schylder 1 øre 6 ml, brugis effter bevilling for 2 rdr 18 s, afgaar = 1 rdr 2 ort 18 s, noch Grindberg schylder 1 øre 6 ml, brugis for 2 rdr 18 s, afgaar 1 rdr 2 ort 18 s, Fossom schylder 12 ml, forarmet, afgaar 2 ort 14 s, Biørnhuus, Toer forarmet, formaar iche at suare meere end schatterne afgaar 2 ort 11 s, bøygde lensmand Lars Raade, med lagurettet och meenige ting almue bevidnet at forschrefne gaarder befindis af tilstand och beschaffenhed, som for melt er, huilchet fougden under retten forseigling begierte beschreven, til sine Regenschabert forClaring.

Anno 1698 fredagen den 2 octobr blef holdet ordinarie ting paa Saxor paa Inderøen, ofrwerende Kongl. Maysts foeget Sr. Niels Knudtzen med effterschrefne otte laugrettis mend, nemlig Anders Boesnes, Hans Saxor, Gullich Boesnes, Lars Halde, Peder, Niels och Olle Saxor och Olle Werdahl, tilstede werende bøygde lensmand her i tinglauget, Niels larsen, med meenige tingsøgte almue.

Welbemelte foeget lod læse Kongl. Maysts allernaad:te bestalling paa Inderøens fougde betiening, Dat den 7 May 98. Monsr. Christian Wittrop, lod læse sin wersøster, maren Hieminds schiøde paa en øre 16 ml i Sundenes, hende arvelig tilfalden, och er hende derfor betalt = 30 rdr, Dat. Kiøbenhafn den 17 May 98, under hendis haand och Zigneter, samt til witterlighed underschrevet af Monsr. Christian Høyer och Olle Hansen som blev paaschrevet. Peder Rasmussen lod (Folio 11) læse sin bøxel Sedel paa et Spand 1 øre udj den Kongl. Maysts gaars Schielvogen udgivet af Interims foeget monsr. Johan Helsing, oc betalt til hannem udj bøxel = 13 rdr 1 ort 8 s, Dat. Saxor tingsted den 4. July 1698 under Johan Helsings haand och Zignete. Welærwærdig och høylærde mand Mag. Simon Hof, lod læse en bøxel Sedel, paa en gaards platz under Woldset i Werrens Annex af Hl. Mag. Oluf Tønder udgifuet, schylder ½ øre, Kaldis Alemlj, Dat. Thr. den 10 July 1673 under Sl. Mester Olle Tønders haand.

Bøygde lensmand Niels Larsen fremlagde en bøxel Zedel, udgifuet af høylærde Mand Mag. Sebastian With i Thrundhiem, paa et Spand 12 ml, med trende underleggende huusmandsplatzer, det eene Kaldis Øvn, det andet Elvedahl, och det 3die Lien, udgivet til Rasmus Pedersen huor af hand betahler i bøxel med støflehuden 12 rdr, och formedelst at gaarden ware paa biugning for falden at niude den frj for landschyld for nest Kommende 2de aar 1699 och 1700, Dat. Strømmen den 3 oct. Ao. 1698, under Mester Bastians haand och Zignete. magr. Simon Hof wed sin misire protesterit imod denne Mester Sebastians bøxel Zedel, for det første, at samme gaard Woldset, er hans wergmoder Anne Sl. Hl. Peder Bredals naadigste frjgaard, som en fattig Preste-Enche af Inderøens Prestegield, som hun stedtze har nødt frj i hendis Enche Sæde for schat och landschyld, for det andet at den platz under ermelte Wolset, som her Kaldis Lien, er tilforn for lang tid bøxlet af Mag. Simon Hof, som Hl. Maysts Tønders bøxel Sedel udwiser Dat. Thr. den 10 July 1673. Sr. Troen Pedersen lod for Kynde Magr. Bastian Wits fuldmagt, at oppeberge Prestelig indKomme af Inderøens Prestegield, saasom tiende, offer schipper, samt silde och salt tiende, saa welsom at oppeberge ald Rettighed af hans Mensalie godtz, Dat. Thr. den 14 sept. 98, under haand och Zignete.

Kongl. may. foeget begierte tings widne om effterschrefne Kongl. Maysts øde och forarmet godtz her i ting lauget for inde werende aar, huor af de fulde schatter och Rettigheder iche hafuer weret at beKomme, och huad der ved afgaar, saasom, Huberg Enchen schylder 4 øre 8 ml, øde, udj gresleje beKommis = 2 rdr 1 ort afgaar 8 rdr 11 ort 20 s, ibm 1 Spd 1 ore 8 ml, brugis paa samme maade, aflet høe for 1 rdr 3 ort afgaar 5 rdr 3 ort 20 s, Horstad 5 øre derpaa er aflet høe for 7 ort 12 s, saaet 3 melling agger er 3 ort er 2,5 rdr 12 s, afgaar = 9 rdr 2 øre 7 s, Stoche schylder 4 øre, øde, er aflet til lottis høe for 1 rdr 3 ort, afgaar = 7 rdr 3 ort 6 s, Bjugstad 8 øre brugis til lottis, derpaa schal were aflet til schatternis betalling høe for = 3 Rdr och i aggerleje 5 ort er 4 rdr 1 ort, afgaar 13 rdr 2 ort 3 s, Bjugstad øde, schylder 7 øre 4 ml, schal were aflet høe for 3 Rdr, afgaar 12 Rdr 2 ort 8 s, Reiten = 2 Spd brugis til lottis schal were aflet høe for 2 rdr 1 ort 12 s, afgaar 11 rdr 1 ort, Gousen schylder 3 Spd 1 øre er slaget och brugis for 6 rdr, afgaar = 17 rdr 2 ort 6 s, Grønnisbye = 2 Spd, falden høe for 2 rdr 3 ort 12 s, Item saaet 2 Mellinger er tilsammen = 3 rdr 1 ort 12 s, afgaar 12 rdr 3 ort 8 s, Brag øde 1,5 Spd, schal were aflet høe och i aggerleje for 4 rdr, afgaar = 7 rdr 1 ort 16 s, Manom schylder 3,5 øre, brugis for 3,5 rdr, afgaar 3,4 rdr 11 s, Hiled 1 Spd, derpaa er aflet høe for 1 rdr, afgaar 5 rdr, Hool 5 øre, øde, derpaa er aflet høe for 3 rdr 1 ort afgaar = 7 rdr 2 ort 11 s, Bragstad schylder 4 Spd er bevilget af Monsr. Helsing til brugs for = 22 rdr 1 ort 8 s, afgaar 7 rdr, Lille Werstad 1 Spd, suarer 3 rdr 2 ort 16 s, afgaar = 3 rdr 3 ort 8 s, Indgier 2,5 Spd, øde, er falden høe for 4 ¼ Rdr, afgaar 14 rdr 2 ort 8 s, Gran 4 øre 3 ml, øde, suarer 4 rdr 12 s, afgaar 5 rdr 1 ort 4 s, Gran 4 øre 6 ml, øde aflet høe for 3 rdr (Folio 112) afgaar = 6 rdr 20 s, Gran 4 øre 6 ml, øde er aflet høe for = 2 rdr 3 ort, afgaar = 7 rdr 3 ort 3 s, Gran 4 øre 3 ml, øde er aflet høe for 3 rdr, afgaar = 7 rdr 1 ort 16 s, Werdahl 2 Spd, øde, derpaa indaflet høe for 3 rdr 1 ort, afgaar 10 rdr 1 ort, Werdahl = 2 Spd, aflet høe for = 2 rdr 3 ort 12 s, afgaar 10 rdr 2 ort 12 s, Werdahl øde 4 øre, aflet høe for 9 ort, afgaar 6 rdr 2 ort 22 s, Hamsaas schylder 3 Spd 10 ml, er falden høe for 3 rdr, afgaar 18 rdr 1 ort 6 s, Ring øde 1 øre 18 ml, brugis af Hl. Jachob for 7 ort, afgaar 2 rdr 3 ort 2 s, Aarfald 1 øre, brugis af Hl. Jachob for 1 rdr afgaar 1 rdr 2 ort 14 s, Berg schylder 8,5 øre, øde er aflet høe for 3 rdr 1 ort 12 s, afgaar 16 rdr 10 s, Berg 1 Spd, øde, er falden høe for 1,5 rdr, afgaar = 6 rdr, Quistad, brugis af Rasmus Høg for 18 rdr, schylder 6 Spd, afgaar 25 rdr 2 ort 16 s, Kurren schylder 1 Spd 20 ml, er aflet høe for 1 rdr 3 ort, afgaar = 7 rdr 2 s, Klet 1 Spd 8 ml, aflet høe for 2 rdr, afgaar 5 rdr 3 ort 21 s, Grindberg 2 Spd 4 m, brugis for 6 rdr 16 s, afgaar 6 rdr 16 s, Ofuerberg øde, aflet høe for 2 Rdr 1ort afgaar 6 rdr 2 ort 3 s, Solom 1 øre, gresleje deraf 1 rdr, afgaar 1,5 rdr 6 s, Steenstad 2,5 Spd, Otter, forarmet, formaar iche at suare meere end 7,5 Rdr, afgaar 9 rdr 2 ort 8 s, Høe, 5 Spd 1 øre, brugis effter affelding for = 3 Spd, afgaar 15 rdr 2 ort 22 s, Leerdahl øde schylder 3 Spd 1 øre, er aflet høe for 3 rdr 2 ort afgaar = 14 rdr 1 ort 14 s, bøygde lensmans Niels Larsen med de som ovenbemelte gaarder haver brugt tilligemed andre fleere almue bevidnet at oven indførte gaarder er af tilstand och beschaffenhes, dom ommeldet er, huilchet Kongl. maysts foeget af retten under forseigling begierte beschrefuet, wed sine Retenschabers forClaring.

Anno 1698 Mandagen den 24 octobr blef holdet ordinarie høste ting paa Øfne paa Ytterøen, med almuen af samme tinglaug, ofrwerende Kongl. Maysts foeget Sr. Niels Knudtzen, med otte laugrettis mend, nemlig: Jachob Brustad, Olle Melting, Simen Stangerholt, Lars Weraas, Joen Forberg, Per Melting, hans Ljøvne, Olle Ljøvne, samt tilstede bøygde lensmand Madtz Olsen Øfre, med meenige tingsøgte almue.

Welbemelte Kongl. maysts foeget lod læse sin allernaadigst bestalling paa Inderøens fougderjes betiening, Dat. den 7 may, indewerende aar 1698, disligsteste wed Rettens settelse, fredliuste her som paa forige ting udj fougderiet, Kongl. Maysts Kichens, hospitals och benficeridis schouge, sampt at ingen huuser eller heeler fredløse folch eller løsgiengere.

Kongl. Maysts foeget Sr. Niels Knudtzen war begierende et uvilligt tingswidne om aller høyst bemelte Kongl. Maysts øde forarmet gods, for inde werende aar, huor de fulde schatter och Rettigheder iche er naae eller beKomme, saasom, Øfre, Madsd beboer, hans gaard schylder 4 Spd, er Ringe och dyre for sin leje, och har lid schade och wandflod och Søens indbrydelse paa hans Eng och Agger, huor ofr hand iche Kand suare den fulde rettighed, afgaar ? Rdr, Weraas Olle = 4 Spd, forarmet, och hans ejendeele iche tilstrechende at betahle det schyldige som er for 97: 3 rdr 3 ort och for 98: 30 rdr, dersom hand fremdeelis schal blive ved gaarden, formaar hand iche at betahle meere end 15 Rixdl. 3 ort huor i blant de Resterende 3 rdr 3 ort for 97, er indregnet. Øster Weraas Lars schylder 8 øre, bruger for = 6 rdr afgaar 14 rdr 3 ort 8 s, Lougsand Poel schylder 2 Spd. (Folio 113) forarmet och har lid stor schade paa sine Creatur som er bortdød, hand er schyldig for 97: 9 rdr 27 s, och ejer Kon 1 Koe och 1 gl. wær, hand ejendeele tilstrecher iche at betahle meere end de Resterende 9 rdr 27 s, afgaar inde werende aars afgiffter som er 0 15 rdr 3 ort 16 s, Enies 2 Spd, brugis af Hl. Jens Juel effter bevilling for 7 rdr 1 ort 8 s, afgaar 8 rdr 2 ort 8 s, Berstad 4 øre, brugis for 4 rdr, afgaar 6 rdr 22 s, Berstad Poel 4 øre, beboes af en wanfør gl. Mand, som er schyldig for 97: 6 rdr, naar det betahlis er hans ejendeele iche tilstrechende for dette aar at betahle meere ende = 2 rdr, afgaar 7 rdr 2 ort 18 s, Berstad = 2 Spd, øde, er slaget til lottis, och aflet paa Kongens anpart 0 3 rdr, afgaar = 13 rdr, Brustad = 5 øre 10 ml, er bekommet gresleje = 2 rdr, afgaar = 11 rdr 2 ort 7 s, Brustad øde schylder = 7 øre 10 ml, beKommis i gresleje 2 rdr 12 s, afgaar 16 rdr 1 ort 20 s, Stangerholt Simen 4 Spd, beboer en meget dyr lejende gaard, och niuder for schaaensel effter hans middels tilstadn for = 10 rdr som afgaar, Forberg, øde, schylder 4 Spd, brugis for gresleje = 7 rdr, afgaar 23 rdr 6 s, Forberg Joen schylder 4 Spd, dersom hand schal blive wed magt formaar hand iche at betahle landschylden som er 12 rdr, Wansuig Christen schylder 1 Spd, hans aufl er dette aar mest forgaaet af uKrud och tidzel, formaar iche at betahle landschylden som er 3 rdr, Olle Inderberg schylder 2 Spd 2 ml, schyldig for 97: 4 rdr 16 s, naar dette betahlis formaar hand iche at suare meere for i verende aar end 6 rdr 8 s, afgaar 10 rdr 2 s, Anders Inderberg, øde er aflet i gresleje 2 rdr 1 ort 12 s, schylder 2 Spd 2 ml, afgaaar = 13 rdr 2 ort 14 s, Schierfue schylder 4 øre beboes af Niels Olsen der iche formaar at betahle landschylden som er 4 rdr, Biørvig Christen = 2 Spd 2ml, forarmet formaar iche at suare meere end 4 rdr, foruden Resten for 97, som er 2 rdr, 4,5 ort afgaar 12 rdr 8 s, Biørvig Syfr 5 øre, har indewerende aar lid stor schade af misvext, och der ofr niuder forlindring effter hans tilstand for 4 rdr, Biørvig Olle schylder 2 Spd 2 ml, er af lige tilstand och afgaar 3 rdr, Berig Christopher schylder 3 Spd 1 øre forarmet, schyldig for 97, 5 rdr 18 s, naar det betahlis formaar hand iche at betahle meere for nerverende aar end 4 rdr, afgaar = 21 rdr 3 ort, Berig Syfr schylder 2 Spd, forarmet schyldig for 97, 3 rdr 3 ort, formaar iche at suare meere for i werende aar end = 4 rdr, afgaar 11 rdr 3 ort 22 s, Nøst Hans schylder 2,5 Spd for armet, schyldig for 97: 4 rdr 1 ort 20 s, hans middel er iche tilstrechende at btahle meere end 6 rdr, foruden Restandtzen for 97, afgaar 13 rdr 2 ort, Nøvig Olle schylder 3 Spd 1 øre, forarmet schyldig for 97: 7 rdr 2 ort 10 s, formaar iche at suare meere for nerverende aar end 8 Rdr, afgaar 17 rdr 2 ort 6 s, Lønuig Joen schylder 2 Spand, er aftaget formedelst wandflod 2 øre huor for afgaar = 5 rdr 8 s, Hand har for i verende hafft stor schade paa aufl af misvegst, saa hand formaar iche at betahle meere end = 6 rdr, naar hand bethaler Restandtzen for 97, some r 6 rdr 16 s, afgaar ofr alt = 9 rdr 3 ort 16 s, Thrøgstad Peder schylder = 3 Sp. 1 øre 8 ml, schyldig for 97: 4 rdr, formaar iche at suare meere for i verende aar end 12 rdr 2 ort 18 s, afgaar 13 rdr 1 ort 4 s, Grav Johan schylder 2 Spd 2 øre 4 ml, schyldig for 97: 2,5 rdr, formaar iche at suare meere i verende aar end 8 rdr 3 ort 22 s, afgaar 12 rdr, Grav øde schylder 2 Spd 4 ml, beKommis i Engslet 3,5 rdr 12 s, afgaar = 12,5 rdr, Sandstad Amund schylder 8te øre, har lid stor schade paa sine Creatur och bestaar som er bort død samt søschade, formaar iche at suare meere end 10 rdr, afgaar = 10 rdr 3 ort 3 s, Sandstad øde, schylder 3 Spd, aflet høe for 3 rdr 12 s, afgaar 12 rdr 3 ort 4 s, Sandstad Olle schylder 4 øre, for armet, afgaar landschylden som er rdr, Myhr schylder = 8 øre Lars (Folio 114) beboer, schyldig for 97: 11 Rdr 3 ort 4 s, formaar iche at suare meere end 10 rdr 2 ort 17 s for indewerende aar, afgaar 10 rdr, Lille Myhr Enchen forarmet schylder øre brugis for 4 rdr, afgaar 6 rdr 2 ort 9 s, Røvig Arn schylder 3 Spd, forarmet, schyldig for 97 0 8 rdr 51 s, hans middel strecher iche til at betahle meere for i werende ende = 8 rdr, afgaar 14 rdr 3 ort 8 s, Røevig Joen schylder2 Spd, schyldig for 97= 13 rdr, hans middel er iche for nerverende aar at betahle meere end = 8te Rixdlr. afgaar 14 rdr 3 ort 8 s, Gildberg Olle schylder 2 Spd 2 øre, schyldig for 97: 6 rdr 2 ort 2 s, for armet, hans middel er iche at betahle meere for nerverende aar end 6 rdr, afgaar = 14 rdr 3 ort 11, Gildberg Morten schylder 0 8 øre,schyldig for 97: 3 rdr formaar iche at suare meere for i verende aar end 8 rdr, afgaar 12 rdr 3 ort 17 s, Westerhuus = 3 Spd, brugt nerwerende af Joen for 8 rdr, afgaar 15 rdr 16, Jenvig Anders Schylder 10 øre, Rester for 97, 8 rdr, formaar iche at betahle end 4 rdr for nerverende aar, afgaar 21 rdr 2 ort 6 s, Oudsen Lars schylder 8te øre, 16 ml, schyldig for 97, 6 rdr 1,5 ort, formaar iche at betahle landschylden som er 8 rdr, Neder Erstad schylder 3 Spd, beboes af en fattig Enche, som er schyldig for 97, 7 rdr, och er iche formuende at suare for indeverende aar meere end 11 rdr 1 ort 8 s, afgaar = 12 rdr, Ofr Erstad Johan schylder 3 Spd 1 øre, brugis for 9 rdr, afgaar 16 rdr 2 ort 6 s, Schouge øde, brugis for 4 rdr, schylder 1,5 Spd, afgaar = 7 rdr 2 ort 8 s, Schoug = 1,5 rdr, øde, brugis iligemaade for 4 rdr, afgaar 7 rdr 2 ort 8 s, Jørstad = 5 øre øde, er aflet høe for = 3,5 rdr, afgaar 10 rdr 2 ort, Jørstad = 5 øre, øde, indKommer høe for 1 rdr 2 ort 12 s, afgaar 11 rdr 1 ort 13 s, Jørstad Lars Jachobsen, schylder 3 Spd, Rester for 97: 5,5 rdr, formaar iche at betahle landschyld och ledding, som er 10 rdr 2 ort 16 s, Bøygde lensmand Madtz Øvre med laugrettet och meenige almue tilstod at for omschrefne gaarder befindis af tilstand och beschaffenhed, som for hen indført, huilchet Kongl. Maysts. foeget under Rettens forseigling, wed sine Regenschabers forClaring war begierende beschrevet.

Frem Kom for Retten paa welærværdig och høylærde mand Mag. Sebastian With, Pastor til Wor frue Kirche i Trh. hans wegne Monsr. Gabriel jeger, som wed lovlig warsel hafde ladet i Rette Kalde En hans landbonde wed nafn Olle Ifrsen Grande, for Resterende Kongl. Schatter och Rettigheder, Effter bondens bog och giorte afRegning, for nest afwigte aaringer 1696, 97 och indewerende aar 98, samt Resterede bøxel = 17 rdr, huor paa hand endelig blifr schyldig ? 37 rdr 2 ort 4 s, foruden en Koe, som Sogne Presten her paa stedet hl. jens Juel har antaget at suare for 4 rdr, Oluf møtte for Retten och vedgaar at gielden er Rigtig, hand beklaget sin fattige tilstand at hand med fleere er geraden i gield, och witløfftlighed i disse forløben wanschelig aaringer, at det maatte ansees til nogen Delation at and iche saa hastig schulle ofrilis eller oprøchis, fuldmegtigen begierte dom til betalling effter loven, med sagens forwoldte om Kostning, der udj er saaledis givet til afscheed:

Effterdj Oluf Ifrsen Grande iche hafr nogen modsigelse udj den fordrende summa effter passerte afRegning nemlig = 37 rdr 2 ort 4 s, och hand beklager sin slette tilstand for medelst disse forløbne Mislige aaringer begierende Dilation, da bør hand samme sin Giend med fordreligst mueligt Er, och imidlertid blifr mag. Bastian for sichret i hans ejendehle, smt at give omKostning = 1 rdr(Folio 115)

Udj den sag imellem hans ærwærdighed Hl. Christopher Hersleb, Contra Olle Halduorsen Gudding, Belf paa thegte dagen den 28 Novembr. da Retten war sat paa Steen Kier i Stoedtz ting laug, saaledis dømt och afsagt:

I huor vel Olle Halduorsen, med sin utilbørlig traadtzen och u bevislig schieldtzord, imod hans Sogne Prest, den ærwærdig hæderlig och wellærde mand Hl. Cristopher Hersleb oche alleeniste denne gang, mens end och offte for ting och Ret, Item hans usandferdig schrift och andragende for øvrigheden, mueligens schulle finnis effter landsloven at lide paa hans ære, saa effterdj hand baade nu och for sidste holt Ret tilstaar, och beKiender sig at have talt usant paa samme hæderlig mand, och det hand aldrig Kand bevise eller gotgiøre, mens saadant af hannem at were scheet i druchen schab och ubesindig hastighed, beder endnu sin Siele sørger om forladelse, och lover for retter boed och bedring, Samme hæderlig mand, som en retsindig gudsords tiener, ej heller begierte Olufs yderste for derv, mens alleeniste hans lefnitz forbedring och rettelse, Da udj formodning at Oluf for retten schal bedre sig, mildis straffen for hannem, saaledis for hannem denne gang, at hand bør for denne siddende Ret, giøre welbemelte hans Sogne Prest Hl. Christopher Hersleb, gyldig och Krafftig at bedelse och der med Olufs u sandferdig schieldtzord och forschylding iche at Komme den hæderlig mand til alleenidste præjudiol, paa hans ære och gode nafn, och for rolighed och eenighed at stiffte, Erbiuden Olle Halduorsen sig at undvige Stoeds meenigheder och tage sin boepel paa en anden sted, om hans Siele søger Hl. Christopher Hersleb, her effter schulle finde sig u fornøyet med hans forhold, och Effterdj hand med sin u sandferdig beschyldning Baade schrifftlig och och mundtlig, har forwoldet Hl. Christopher Hersleb, nu och de proolse och trette, da bør hand til nogen om om Kostning erstatning, at betahle til hannem 4 rdr och dis foruden til gielditz faldin 2 rdr, huor med Olle Halduorsen alvorligen schal were tilholdet at bevise sin sielesørger, den høflighed och lydighed som Guds ord och Kongens lov, giør en tilhørere befahlet imod sin Preste och lerere, men huis anderledis befindis at have denne sin sag aaben, och lide effter landtzloven af bedelsen som Olle Haldvorsen for Retten offentlig ord fra ord effterleste liuder saaledis. Jeg Olle Halduorsen Guddin beKiender her med och aabenbahre tilstaar at ieg udj mange maader mig grobelig och ubesindig har forgrebet mod min Sielesørger och Sogne Prest Hl. Christopher Hersleb, Særdeelis hafr ieg ingen føye, Ret eller lovlig adgang hafft til de grobe och utilbørlige beschyldninger, huor med ieg hannem har antastet, saa vel i min Supplique til Hl. Stifft befahlingsmanden, som och mundtlig udj Hl. Stifft Hl. Stifftbefahlings mandens nerverelse, Paa sidste Inquistions ting holdt Paa Bye, da ieg udj min druchenschab och ubesindighed, talte imod hannem for Retten, det ieg aldrig Kand bestaae eller har vist hannem nogen tid at were schyldig udj, mens Jeg udj alt dette, som meere, utilbørlig och ubevislig hafr haldet, och mig imod hannem som min sielesørger høylig forseet, huor for Jeg hanne her for denne siddende Ret udj best och kraftigste maader, igien erkleerer, at ieg ej andet med hannem er widende, end det som er Retsindig och indKier Guds mand, wel afgner och anstaar, och derfore nu bemelte min grobe formastilser hos hannem ydmygelig afbeder, med alvorlig løffte och tilsagen, at ieg mit bekomme? hidtildag førte lefnet, wil for biden, och mig med hand som en Christelig och lydig tilhører i alle maader forholde, huis ieg iche vil, at om nogen tid anderledis (Folio 116) befindis denne sag med meere, da schal staae mig aaben lov och ieg derfor wedbørlig lide, och om ieg her effter schulle schiche mig saaledis, at Hl. Christopher iche vil tilstaae mig at have boepel i hans meenigheeder, belofr ieg derfra at fløtte naar hans ærwærdighed mig der om lader tilsige och adwahre.