Anno 1697 løfrdagen den 16 Jan, blef holdet ordinarie ting paa Thessem i Beedstad tinglaug, ofr werende Kongl. Maysts foeget Sr. Johan Torson, med effterschrefne otte laugrettismen, effter Mandtahlet lovlig opnefnt, Einer Laugtun, Olle Dahl Echer, Christen Ofren, Michel Meelhuus, Andfind Hougset, Thøris Waade, Andfind Waade och Syfr Waade.

Sr. Rasmus Høg, forige Kongl. Maysts. foeget, war for Retten och begierte dom, i den sag, imellom, Hl. Stifftamtschriver Sr. Erich Madtzsen och Pastor til Thrundhiems dom Kirche, nu imstunden, afgangne Sl. Magister Oluf Borchmans Enche, om en gaard, Glassøe her i Prestegieldet, som nu legger øde, ofr alt schylden 4 Spand, samme gaard hafr for Rom tid weret beboet af en bonce, som gav sin landschyld ofr alt til begge, nemlig schrifrstuen och Pastor DomKirchen. Effter den tid, och som Manden war gammel, afstod hand gaarden for sine tuende sønner, som saaledis suarede huer, til Presten det eene aar och til amptschrivere, och det saaledis aar for aar, indtil gaarden Kom i wanmagt paa den Ene part, siden den tid har Preste tilholdet sig den part af gaarden som war beboet, och der tilEignet den øde part Stiffsamtschrifstuen,huilchet de dannemend, Peder Erichsen Sprouden, Olle Danielsen Houvig, och fleere tilstede werende almue bevidnet saa at were i sandhed. Sr. Rasmus Høg begierte dom, effter forhen i protestation;

Præsenterit for Retten Paa den hæderlig och ærdydige Matrone Karen, Sl. Magr. Borchmans wegne, Monsr. Jens Monsen, som hafde ladet i Rette warsle Effterschrefne Mensalie bønder, til dom Kirhcen, for effterstaaende Rettigheder, nemlig Esten Grandhuus for 10 rdr 1 ort 20 s, Esten møtte och war iche lovlig warslet, Amund Grandhuus for = 11 rdr 1 ort 9 s, møtte iche, Henrich Bartnes= 14 rdr 1 ort 4 s, møtte iche, Niels Landsem = 1 rdr 2 ort 20 s, Anders Thøring = 6 rdr 1 ort 21 s, Amund Hielden = 15 rdr 3 ort 20 s, Peder Sprouden 4 rdr 1 ort 2 s, møtte och wedgich, Oluf Ulstad 7 rdr 2 ort 16 s, møtte iche, noch fordris for Resterende bøxel 10 rdr, Anders Endreberg = 2 Rdr 1 ort, møtte iche, Daniel Suarte for 94 och 1 td hafre = 4, 5 rdr, møtte iche, Olluf Klocher af Eidet en gaard Setter for ao. 93 = 1,5 rdr, er betalt och Rester for 94 = 1,5 rdr, møtte och wedgich, Oluf Olstads dreng for 15 rdr, er i lejermaal begaaet for mange aar siden, och nu Soldat, møtte iche, Peder Nielsen Soldat, som uden tilladelse har slaget det beste Eng paa Tueraas, for 96, møtte iche, Sergeant Joen Wigen, Resterende Rettigheder for forestaaende aaringer, indtil 96 = 28 rdr 23 s, Item forstrechning til sædeKorn 5 rdr, møtte iche, Fuldmegtigen monsr. Jens Monsen paastod de Resterende burte betahle, det de kan nachlessig indeholder, eller derfore lide nam och wurdering i deris boe och indleg effter loven. Endelig begierte Monsr. Jens Monsen at disse sagens fuldKommen Expedition maatte beroe til neste ting, da de alle bør lovlig indKaldis da der uden wider ophold, schal schee endelig dom.

Anno 1697 onsdagen den 20 Jan, blef holdet ordinarie ting paa Berg i Stoedtz tinglaug, ofrwerende Kongl. Maysts foeget Sr. Johan Torson, med effterschrefne otte laugrettismend, lovlig opnefnt, nemlig Erich Hegge, Einer Lunde, Olle Quam, Halduor Rongstad, Christopher Dyrstad, Joen Dyrstad, Per Aspe, Erich Elj.

Andfind Ottersen lod læse sin bøxel Zedel paa 1 øre 12 ml tilhørendis Thrundhiem dom Kirchis Pastorat, schyldende Et Spand 6 ml, huoraf hand har betalt i bøxel 6 rdr under den Sl. mandtz Kieristis haand, Dat. Thrundhiem den 4 9br. 96. Item Joen Olsen Bostads bøxel Zedel, paa 1 øre, givet i bøxel 4 ¼ Rdr, (Folio 40) tilhørende domKirchens Pastorat, och hans Sl. Kieriste udgivet under egent haand, Dat. Thrundhiem den 20 Octob. 1696.

Anno 1697 fredagen den 22 Jan, blef holdet ordinarie ting paa Aalberg seedvanlig tingsted i Sparboe tiglaug, ofr werende Kongl. Maysts. foeget, Sr. Johan Torson, med otte alugrettis mend, nemlig Joen Luchlet, Bent Ystgaard, Olle Landstad, Per Giermstad, Ingbret Wardahl, Michel Brataas, Olle Smulen och Hans Smulen.

Olle Andersen Loervig, lod læse en schiøde paa En øre 15 m laug oddelsgods i Lorvog som hand nu beboer, udgivet af Biørn Nielsen Tanom och Niels Nederberg paa Røren, paa deris hustruers wegne, huor for hand har betalt dennem 13 Rdr, foruden brefuits beKostning, Dat. Høe den 23 feb. 1696.

Anno 1697 løfrdagen den 23 Jan blef Retten Extraordinarie betient paa Fossom i Stoedtz ting laug, huor Kongl. Maysts foeget Sr. Johan Torson hafr sin Residentz, Effter welbemelte foegets begiering, angaaende nogle Personer hand har ladet paagribe och anholde, som schal ave udtaget den bortrømte och undvigede Sl. Capitain Ifr Monsens frue, paa Mæregaard Anne Kierstine Orning, til Examen och forhør, ofrwerende otte laugrettismens nemlig Erich Hegge, Einer Lunde, Olle Wuam, Haldvor Rongstad, Christopher Dyrstad, Joen Dyrstad, Per Aspe och Erich Elj.

Sr. Johan Torsen præsenterit for Retten och beklaget huorledis hand af høy øvrighed och andre har weret effter strebt for den undvigte frue paa Mære, och til sin behielp hafr opsøgt effter schrefne Personer, som hende schal have udført af sin arrest, nemlig:

1. Olle Tørisen havende nu sin tilhold hos sin søster Kirsten Thørisdaatter paa Lille Bierchen, hand beKiendte som effter følger, hand blef til Spurt, om hand har weret at udtag hende af sit behold, suarede, Jan, huom der har anlediget eller forled hannem til at begaae det utilbørlig Werch, suarer, Peter Timmerman, som dagen førend hand war med at udtage hende om Natten, nemlig Natten imellom Mandag och tisdage, den 31 Aug, och den 1. Spet, Kom Peter til hannem i Giørvs Salt huus da hand eldede Salt Kielen, och bad hannem tage Dragun Lars Hustad eller Olle Helsing til sig och tage fruen paa Mære ud, da schulle hand betahle dennem for deris umag = 20 rdr, gich saa til Mære samme afften, huor Timmerman leverte Olle Tørrisen 2 rdr at Kiøbe en baad for, at føre hende bort paa, Pengene leverte hand hannem uden for Porten, Olle Helsing war den tid iche hos mens møtte hannem i wejen, da hand gich fra ære, och blef foreenet at fuldbyrde dette werch, gich saa begge til en gaard der strax hos Kaldis Nøst, sidst paa afftenen, effter at folch hafde lagt sig tog en stige och baar den op til Mære, Rejste den op til taget och beretter at Peter Timmerman hafde givet dennem det Warsel at naar liuset war udslugt, schulle de anfange med werchet, som de ochsaa giorte, och da bad hand hannem at de schulle drage til trolden med hende, som er en havn en halfmiil uden for byen, der schulle were 5 Karle som schulle tage imod hende, som de da fich hende ud och ned paa Marchen, och hun blef afmegit effter hun hørte wagten Raabe, schyndede de sig med hende fra gaarden paa den Nordre side, och førte hende ofr schjgierden och siden ud i Lille Bierchs schougen paa Inderøen, och da det begynte at dagis, lagde de hende under en gran, Olle Helsing Klede hende i sin wadmels Kiole, och lante hende et par hoser, laa saa der den dag ofr, och de forlod hende begge och gich hiem, indtil om afftenen, da de begge Olle Helsing och hand, tog hende paa den sted de forlod hende, och førte hende til Lille Bierchen, til Olle Tørissens Søster Kirsten Tørisdaatter, Da bad de och ofrtalte hende at tage fruen ind, det hun och samtøgte, hun war hos hende i huset fra den tid, indtil Siuf ugger før Juel, Imidlertid førte Peter Thimmerman noget brød och Mad i en sech fra byen (Folio 41) til hende, tilligemed nogle Kleder, som war en Nat trøye och nogle lin Kleder, fire ugef effter hun war Kommen til Lille Bierchen, drog Olle Tørisen til byen och schulle annamme de udlovede Penge hos en Mand, huis nafr blifr rørt til widre, havende med sig et brev fra Timmerman, huor effter Pengene blif dennem leveret, dis imidlertid,war Peter Timmerman nogle gange hos hende i en liden sengstue som hun tilholt udj, och som de besluttet, effter Peter Timmermans Raad, at føre hende til byen, da war, Olle tørisen, Olle Helsin och Kirsten Thørisdaatter Lille Bierchen samt hendis daatter med och førte de 6 td salt samme tid, och hafde fruen nedlagt der imellom, paa en bolster, med en schindfeld och en foeret Kiol, som Timmerman hafde lant hende, och war de i wejen til byen 6 Natter, imidlertid war iche i land eller udaf baaden uden eengang i Saltwigen da hun war i Olufs stue och warmede sig, dog folchene i huuset ubevist at det war hende, som de om afftenen sildig Kom til brat øren, fich de hende der i land, huor effter hun gich neden toe bolmercher sanden ud effter, och Kirsten Tørisdaatter fulte hende.
2. Olle Andersen Helsing, hand beKiente at have weret med Olle Tørisen at udtage fruen af hendis arrest paa Mære, den nat som for bemelt, och dertil ofrtalt af Olle Tørisen, effter Timmermans anledning, och hafde Peter Timmermand givet dennem tegn at naar liuset war slugt schulle de were ferdig at stille det i werch, Olle Helsing war oven paa taget och tog imod hende, Olle Tørisen stod neden for wed stien och hialp til, och som de fich hende ned paa marchen Robte wagte, da de Kom nord wed staburet, och sagde løber du bort, och hørte hand iche wagten røre sig, da hun Kom ud, i den tid blef fruen amegtig och de løffte hende ofr en schie gierde neden for gaarden, der hos strax wed en gaard Gildberg, Sprang hun ud for et berg och laae i besuimelse indtil de tog hende op och saasom baar hende hen i Lille Bierch marchen som for berørt och da war det dag, der lagde de hende under en gran, och Olle Tørisen gich til Lille Bierchen och fich en feld och Kaste paa hende, och hand Olle Helsing, tog sine hoser igien som hand hafde lant hende, och gich hiem, samme dag War Peter Timmerman pa Giørv och hafde bud til Olle Helsing at giøre hanne schiøt, som ochsaa scheede til Werdahl, imidlertid och underwegs, Spurte Timmerman, huor har i hende, den anden suarede i Lille Bierch marchen under en gran. Peter leverede hannem en Slet dahler at schulle Kiøbe mad for til hende, och sagde der schal iche fattis Penge, Item at hand schulle schiere sine schoe i støcher, som hand hafde Paa, da hand tog hende ud, at de iche schulle prøvis och Kiendis, der effter om afftenen sildig war hand tilligemed Olle Tørissen, och tog hende under granen och førte hende til Lille Bierche, huor hun blef indlat i en liden sengstue, derfra gich Helsing hiem, och beretter at Olle Tørisen fich 2 rdr at Kiøbe dennem baad for, som siden blef denne Kortet i de 20 rdr de siden fich, och leverte Peter samme 2 rdr. item at Peter nogen tid før de Rejste til byen førte nogle Kleder til Lill Bierchen, som Helsing saae, nemlig, et blaat schiørt, en par strømper, en Par schoe, en Rejse huve, hans egetn foret Kiol, en Røed trøye, och war Timmerman samme tin, en lang tid inde och talte med fruen, som de endelig schulle føre hende til byen, hafde de salt i baaden och nedlagt fruen der imellom, war i wejen 6 netter och hun war en gang i land i Saltwigen, Helsing hafde et brev med til en mand i Thrundhiem som schulle lade annamme hende i Ilen uden for byen och Helsing brød samme brev, fornam hand det iche forholt sig saasom aftalt war,thj for warte hand samme brev, Saa tog Kierstin Lille Bierchen hende och drog ned ved søen ud effter Sanden med hende, huor hun blef, wiste hand iche, dagen nest effter (Folio 42) talte hand med hende hos en mand der hun war paa et lofft, huis nafn med fleere nu gaaes forbj, som frawerende, i det øvrige war hans beKiendelse ligesom den forige.
3. Kirsten Tørisdaatter Lille Bierchen, hendis bekiendelse war som effterfølger, at hun om fruen untvigelse fra Mære och huorledis det war practicerit, Er hende aldeelis fremmed for och er u bevist, mens Kand iche negte at Olle Tørissen och Olle Helsing io en afften sildig førte hende i sit huus paa Lille Bierche, da hun af enfoldighed af sin broder lod sig ofrtahle at lahne hende huus, otte dage der effter war Peter Timmerman hos hende, och Kort der effter leverte Peder hende toe Rixdl. i huuschyre. Mad fich fruen En gang fra Peter Timmerman i en sech, som Olle Tørissen af hentet ved Nøst landet, nemlig = 6 Rug brød toe støcher Røget Kiød och en Kalv steeg, huor af war Edt noget lidet, hun nemlig fruern, war paa Lille Bierchen = 6 uger, och fra Kirsten faaet der for 2 rdr, som forbemelt, 1 td. meel och en halv Rixdl. war hun fruen schyldig. Peter Timmerman war hos fruen imidlertid trende gang, och som hun Endelig schulle Rejse til byen, ofrtalte hun Kirsten at følge sig, fordj fruen frøchtede at wederfahris noget ont af dennem som førte hende, och som hun Kom til Thrundhiem, fultis de ud wed stranden neden for bolwerchet, och op i en gade, fch Logoment hos en mand, huis nafn med fleeris som fraverende, nu iche nefnis.
4. Peter Timmerman War for Retten ind Kaldet, och blef i hhans, med oben bemelte paahør, oplest deris widner och beKiendelse, Som de samtlig i alle maader Wedgich, Peter Timmerman Wil iche aldeelis tilstaae deris beKiendelse, Kand dog iche sige sig frj for Sagen, huorom at hans missire udviser, af den Mære den 27 oct. och et andet nestleden dag schrevet, som i Retten blef anwist af Sr. Johan Torson, huilchet Kongl. Maysts. foeget begierte beschriven til nermeere forClaring.

Anno 1697 Mandagen den 25 Jan blef holdet ordinarie ting paa Saxor paa Inderøen, øfrwerende Kongl. mayssts foeget Sr. Johan Thorsen, med otte laugrettismend, Olle Andorsen Bartnes, Andbiørn Hielde, Lars Halde, Olle Olsen Hielde, Thosten Hegstad, Olle Andset, Olle Flataas, och Jachob Hool.

Kongl. Maysts foeget lod publicere Copie af lande och Capituls taxten for afvigte aar 1696, blef liudelig lest och schrevet .

Hans Tørisen Soldat, tilholdende paa Watten, hafde wed lønlig warsel ladet i rette Kalde Anders Andersen med hans Søn Peder Andersen Soldat, der sammestedtz, for de schal have tillagt Hans Tørisens quinde, Marit Holgersdaatter tiuverj, Anders Watten møtte och negter at have tillagt hende tiufverj, den anden frem Kaldte sin widne, nemlig.Rannj Olsdaatter, tilholdende hos bemelte Hans Tørissen paa Watten. Hun effter aflagde Eed beviddnet, at hun onsdagen effter helgemes dagen, war i et quern huus hos Anders Watten at maale en pund Mel der, och war sammetid hos Aage Evertsen Bartnes Dragon, som nu iche war tilstede och ej heller stefnt, da war Anders Watten i quern huuset, och Spurte hende, om Marit iche war ude om natten, suarer at hun war iche wider end uden for døren paa gaarden, Widre wiste hun iche i denne sag at Widne.

2. Brønild Ingbritzdaatter ligeledis tilholdende paa Watten hos Hans Thørisen, hun wider at dagen effter hørte hun at Peder Watten Kom paa gaarden til Marti da Spurte Mari Peder om hand hafde fundet sechen, suarede i dag har iche (Folio 43) funden den mens i gaar fant ieg den. Marit suarede er du Ret wist paa det, ia suarede Peder, Marit suarede, du har lagt en strandsech paa mis som ingen Erlig Karl, Peder suarede, du er til Pas at bære den, meere wed hun iche at berette, da beroer sagen til nest ting, effterdj Aage Eversen Dragon iche war stefne, som bør lovlig indKaldis til Sagens opliusning.

Paa Stifftschriveren Sr. Oluf Hammers wegne, frem Kom for Retten lensmand Niels Larsen, och protesterit dom i den sag imot dom Kirchen paa Inderøen och Ytterøen, angaaende Kirchernis tiender hand hafde forpagtet ao. 92 och 93, huorom hand gav i Rette welbemelte Stifftschriveres schriflig inde sigende, som blef lest och paa schrevet, Dat. Thrundhiem den 12 octobr. 96. Monsr. Christian Wittrop præsenterit, och indgav, en Contra Kongl. som blef lest och paaschrefuet, huorpaa hand formeener sig i bemelte 2de aars forpagtning at Komme sig til gode 17 rdr 3 s, Dat. Sundenes den 25 Jan 97, och Parterne iche hafde wider at fremføhre, blef sagen optagen til endelig dom i Sex uger.

FremKom for Retten paa Bache Closters forwalters wegne, Sr. Anders Tønder, hans fuldmegtig Gabrier Jeger, som hafde ladet ind Kalde effterschrefne Bache Closters bønder for Resterende Rettigheder, nemlig Peder Ulfuen for ao. 95 och 96, aar Rettigheder 13 rdr 3 ort 16 s, noch for forstrechning til sæd 1 td biug och 2 td hafre, 5 rdr 2 ort, Item til Hl. marselig for 91 och 02: 11 rdr 4 s, Item til Sr. Hans Kolbye for 89 = 3 rdr, møtte, war dog lovlig stefnt baade til nest forige och dette ting, Lars Oxaas, som Capelan dom Kirchen bøxler for 94, 95 och 96 aarlig = 1 rdr er 3 rdr, opsideren som er huusmand møtte for Retten, och beretter, som och beviser at gaarden laae øde da hand Kom dertil och bruger for schatten,en endnu en deel staar til Rest, Hans Gran for 92, 93 och 94, aarlig 1 rdr, møtte iche, er Kongens godtz och laae øde, Niels Grønisbye for landschyld for 83, 94, och 95 och 96 = 2,5 rdr, bonden møtte och wedgaar gielden, noch for 92 til Hl. Marselis = 1 ¼ rdr, det hand benegter, Oluf Tomesen Bye for 94, 95 landschyld 2,5 rdr, Rester paa ao. 93: ½ rdr, Item til Hl. Marselis for 92: 5 ort, hand møtte och er tilholdende paa Manom som huusmand, wedgaar at were schyldig = 3 rdr, Olle Leeren for 96, 1 rdr, møtte iche, Olle Suarve for 95 och 96: 4 rdr, Olle Alminding schyldig for 92: 4 rdr 22 s, møtte och wedgich, Rasmus Foelen for 92, 1 rdr, til Hl. Marselis, hand negter och siger at har betalt, Syfr Oustad for 92, 2 ort 16 s, for ao. 89 fordris paa Sr. Hans Kolbyes wegne 8 rdr, bonden møtte och wedgaar de 2 ort 16 s til marselis Resten negtis, Niels Lyngstad for 93, 94, 95, 96 aarlig 2 Rdr, er 8te Rixdl. møtte, er Kongens bonde, och wedgaar at were schyldig for 2de aar, i de øfrige har hand for sin Slette tilstand weret benaadet med tingswidne, for sin Slette tilstand, fuldmegtigen protesterit dom til betaling effter loven med om Costning och fierde Penge,

Peter Rasmussen Forset hafde indkaldet wed lovlig warsel Ingbret Jachobsen, tiente i Prestegaarde for medelst hand har lejen hannem i tieniste och oppebaaret feste Penge, en half Rixdl. hand møtte iche, tj fore leggis hannem laugdag til neste ting, berettis at were iche lovlig stefne.

(Folio 44)

Anno 1697 torsdagen den 28 Jan blef holdet ordinarie ting, paa Øfre paa Ytterøen, Ofrwerende Kongl. Maysts foeget Sr. Johan Torsen, med otte laug Rettis mend, nemlig Anders Lille Grande, Michel Berg, Jørgen Braset, Olle Weraas, Poel Einer, Niels Breevig, Poel Berstad, och Joen Berg. Kongl. maysts foeget lod publicere, land och capituls taxten.

Monsr. Clemedt Dahl, hafde ladet i Rette Kalde, Effter lovlig Warsel, Laritz? Olsen Nachstad i Mosuigen, for hans Creatur schal have opEdt et Eng for hannem der ligger langt i marchen, under hans paaboende gaard Wennj som hører under Bache Closter, och iche Kand gierdis om Kring, formedelst wil fra leggende, Anne Kielsdaatter paa Lilledahl war tillige indstefnt, for hendis Creatur war med, saasom de war i Setter tilsammen, hun tiligemed Tøri møtte for Retten, hun siger at hun den tid war Siug och hendis folch hafr giord det imod hendis willie, det samme Tøris undschylder sig med, Clemedt Dahl kaldte Michel och Joen Berg til widne, som tilligemed hans dreng, war ude wed samme Eng, der hans folch schulle slae den, de beretter, at de samme tid fant bemelte deris Creatur, gaaende i samme Eng, och war det saaledis af Creatur undertred och fordervet, at det iche war umagen wærd at slae, Clemedt beretter at de Kand aflis af Samme Eng tolf Winter les høe, huor for hand prætenderer for her les en half Rixdl., som Contra Parterne siunis alt for ubilligt, med formeeening at schade paa stedet burte weret taxerit, blef endelig aftalt, at de schal forligis med Clemedt dahl, inden neste ting, saa fremt iche sagen da iche schal gaae dom.

Anno1697 thegtedagen i den sag imellom Stigtschrifueren Sr. Oluf Knudtzen Hammer och monsr. Christian Wittrop, blef Retten sat paa Saxor, til Endelig dom, Mandagen den 8te Marty, tilstede werende 8te mend af laugrettet, nemlig Olle Andersen Barnes, Lars Halde, Andbiørn Hielde, Jachob Hool och Olle Olsen Hielde, de fleere møtte iche, Ej heller war Wittrops Contra Part, Christian Wittrop møtte for Retten och fremwiste en Copie af en memorial, Vidimerit och lest paa Stridens ting, Indholdende 5 Poster, huor ibland den 2den Post om Hans Mend er saaleids holdende: Loven er her udinden Klar noch, Medens nogle Suage eller for armede huusmends folch, nogen stedtz schulle findis, som iche Kunde arbejde eller fortiene noget, er det billigt och Christeligt, moderation med dennem, worder brugt, de arbeidtzføre betahler aarlig, til Kirchen i 4re terminer, 1ort 8 s, effter loven.

Niels Larsen effter forige i Rettelse begierte en Endelig dom, som saaledis blef afsagt:

Anno 1697 Mandagen den 8de Marty blef Retten Extraordinarie betient paa Berg i Stoedtz Prestegield, Effter Kongl. Maysts foegets Sr. Johan Torsens begiering, angaaende den undwigte Sl. Capit Ifr Monsens fruis, wed pactiquer af hendis arrest, met vejelse, huor til war ind citerit en deel got folch, som der for, af de anholdne schal beschyldis. I Retten ofr verende welbemelte foeget med otte laugrettis mend, nemlig Einer Lunde, Olle Quam, Erich Hegge, Erich Elj, Halduor Rongstad, Christopher Dyrstad, Joen Dyrstad och Peder Aspen.

Sr. Johan Torsen fremgav i Retten en Stefnings Sedel, huor med hand lader ind warsle Sr. Egge Castensen borger i Thrundhiem i Egen Person at møde hannem udj Rette i Stoedtz Prestegield, paa Berg thingsted, til i dag, at anhøre de beschyldninger, som de paa grebne fremfører, anlangende at Ebbe Castensen schal were medwidende den practique, huorledis den Anne Kirstine Orning, Sl. Capit Ifr Monsens paa Mære, av sit fengsel er undKommen, och huor hun endnu til side sattis, Dat. Thrundhiem den 1 febr. 1697 under Johan Torsens haand. Er paa schreven lovlig at were lest och for Kynt for monsr. Ebbe Castensen och hannem en Rigtig Copie lefuerit, Thr.den 4 febr. 97 af Suend Hansen Bergsagger och H. Riber.

Paa Sr. Ebbe Castensens wegne, møtte Jens Nielsen Riber, och fremgav hans schriftlig protest och forset af meening, at den sag er hannem, som langt fra stedet fremmet for, huis nogen det were hue det were meer, understaar at beschylde eller give hannem sag for noget, sa wed den samme huor hans werneting er, och der udj har lovens 1ste bogs 2 Capit fornemmelig den 3die och 4de Artich at følge, och Rette sin procedure effter, etc. protesterer at iche nogen beschyldning imod hannem mod loven bør antagis, eller blive protocellerit for en fremmet Ret, med widre dissen indhold, Dat. Thr. den 18 febr. 97.

Dernest I Rette lagde Sr. Johan Torsen en schriflig warsel Zedel, til Olle Carlsen Indwaaner i Thrundheim, Saa och Anne Fich, Helge Poelsens hustru, at møde hannem i dag i Egen Person i Rette paa Berg tingsted i Stoedtz Prestegield, at anhøre huis de paa grebne frem fører, anl. at Olle Carlsen schal have huset, den wed practique af sit fange Cammer udtagne Anne Kirstine Orning, Sl. Capit Ifr Monsens paa Mære, da hun der fra er Kommen til byen, formeener hand bør bevise sin mand huor hun er siden hen Kommen, och i øvrigt, for begangne med widenhed at lide i sin tid och sted, Iligemaade Anna Fich, Helle Poelsens hustrue som widende, bør lide effter høy Kongl. forordning, och paa samme Maade undgielde, huis første hus i Thrundhiem, denne Anne Kierstine Orning, er Kommen til, och det iligmaade dølget, Dat. Thr. den 1 febr. 97, paaschreven at were lovlig for Kyndt Paa bemelte Olle Carlsen wegne fremlagde bemelte Jens Nielsen Riber hans schrifflig Indleg, i den meening, at det kommer hannem underligt fore, Monsr. Torsens foregivende och u bevislig paa sagen, ligesom hand wil føre hannem i ulyche och for dervelse, for det hand eller de wedbørende burde beder i agt tage, och prætenderer iche noget imod landtzloven at maa foretagis, med widre dissen indhold Dat. Thr. den 8 Marty 97. dito fuldmegit indgav Helle Poelsens quindes indleg, af meening, at hun er iche widende om hendis undwigelse, der som Sr. Torsen Kand have nogen prætentioner til en eller anden, som i samme gierning er med widende, da at søge dennem som wedbør, och lade Erlige folch were u molesterit, med dissen ydermeere formelding lit. E.

Item er Kaldz Sedel til Fenrich monsr. Jens Marchense, at møde i denne och dis paa hør at were tilstede, angaaende nogle ord schal were om hannem passerit, med dis widre indhold, Lit. F. Fendrichen Monsr. Jens marchense war for Retten, och Declarerer sig u-schyldig, at hand aldelis intet om Anne Kierstine Ornings undvigelse er bevist, eller der udj i nogen maade at were Interesserit, det hand wil formode iche schal hannem ofr bevisis. Sr. Johan Torson beretter derimod, at have anledning af Olle Tørisens fore bringende, i forniste forhør, at lade stefne Fendrichen, huis nafn da blef neft, som hand da schiød laugrettet til provs paa. Monsr. Johan Torsen paastod at de arresterede maatte forhøris, och effterdj de ere lovlig stefnt, (Folio 46) deris ? de arresteredis beKiendelse om de fraverende at maatte beschrivis, widre om Kostning at Spare, som eragtis billigt, da blef først fremKaldet

1. Olluf Thørisen, huis beKiendelse for han war at have annemmet 20 Rdr hos Ebbe Castensen, som hand leverede hannem, schulle leverere til Peter Timmerman, huilche hans och Olle Helsing bytte sig imellom, hafr dog ingen widne der eller Kand sig til referere.
2. Olle Helsing, hand beKiendelse war at have talt med Anne Kierstine Orning paa et lofft hos Olle Carlsen, da war Kirsten Lille Bierchen hos, och Olle Carlsens quinde, som scheede om morgenen, afftenen effter hun war Kommen til byen, hand beretter at hand iche talte med monsr. Ebbe Castensen.
3. Kirsten Lille Bierchen, hun beretter at hun iche nogen tid har talt med Sr. Ebbe Castensen om Mæris fruen, mens hun Kiøbte 2 rdr Malt hos hannem, som hun har betalt med reede Penge, Ellers Kand un iche benegte at hun io talte med fruen om morgenen hos Olle Carlsen, dog huorledis hun war Kommen der hen, er hende ubevist.

Peter Timmerman Wille i ingen maader suare til sagen, forend hand blifr lovlig stefnt. Sr. Johan Torsen formeente at effterdj Thimmerman er en fangen Person hand uden widre stefnemaal bør suare til sagen, Ellers beKiender hand at hand iche Kand ofr bevise Ebbe Castensen nogen hans til fortred, Peter Timmerman beKlaget at hand iche maa niude Pen och blech til at forfegte sin Ret och sag, det Sr. Johan iche wille tilstede, det hannem af Sr. Torsen blef for Retten tilsagt, i meening at hans breve och Documenter af hannem self schreven, findis huor effter hand formeener, bør dømmis, Sr. Johan Torsen i Rette lagde sin schriflig forset och protest først formeldende, at de som for eller udj den sag med Anne Kierstine Ornings undvigelse, er bleven beschyldt, huis nafne for medelst deris absence er Worden u-meldet, at det nu maatte naae sin fuldkommenhed, dernest en protest och i Rette settelse ofr de anholde, først Peter Timmerman at miste sin hals, och de andre 2de Olle Tørisen och Olle Helseing, som atterester? i samme werch, at lide paa Kagen, och for deris lifs tid at arbejde i Jern paa Bermmerholm, Saa og Kirsten Lille Bierchen, der huuset och dølget hende, om hun iche bør ansees at straffis til kaget, och et brende merche i hendis Pande, Item Jøsten Hielde der hafde wagt, den tid fruen blef udtagen, bør lide andre til et mercheligt Exempel och begierte dom, med widre dissen indhold Lit. G.

Anno 1697 den 26 Marty blef Retten betient paa Mære gaard i Sparboe thinglaug, effter Edle och høyachtbahre Hl. Stiffamptschrivers Sr. Erich Madtzens begiering, som er beschichet af General Procureurs fuldmegtig Naads:te anordnet welEdle och welbaarne Monsr. Rosenvinge, Paa Kongl. Maysts Wegne at tahle paa den sag, angaaende Sl. Capit Ifr Monsens fruis Sag, som effter egen beKiendelse med forgifft har ombragt hendis mand, och er af sin arrest och fengsel undviget med widre dissen indhold, Dat. Kiøbenhafn den 26 Decembr. 96 til Retten at besidde war ordinerit, Kongl. Maysts. forige foeget Sr. Rasmus Høg, med tilstede bonde lensmand Lars Raade och otte laugrettismend, Joen Luchlet, Bent Ystgaard, Olle Landstad, Per Giermstad, Ingbrit Wardahl, Michel Brataas, Olle Smulen och Stefen Thønne.

(Folio 47)

Sr. Rasmus Høg fremlagde den ordre och befaling fra Hl. Stifftambtmand Kaas, om Rettens betiening, i den sag i mellom Johan Thorsen och Contrapart, om Sl. Capit. Ifr Monsens hustruis undvigelse Dat. den 10 Jan 97 Lit. A. Item er ydermeere ordre til Sr. Høg at betiene Retten udj alle der af Dependerende Sager, Dat. Theslie den 23 Marty 97, Lig. 3.

For Retten Præsenterit Hl. Stifftambtschrivers fuldmegtig Monsr. Johan Helsing, som indgaf en schrifftlig Stefnings och Kaldtz Sedel til Johan Thorsen, Ko. Ma. foeget, at møde paa Mære I dag den 26 Marty, at suare til hendis undrømmelse, effterdj hun formedelst schiødisløsched, och iche med Jern bevaret, hendis wel fortient straf har ent viget, I ligemaade war ind kaldet de Personer hafde wagt samme tid hun blef udbragt, nemlig Joesten Olsen Hielde och Thorber Pedersen Indgier, til nermeere Examen huorledis fangen war logiert och forwarit den tid hun bort Rømte, Dat. Trh. den 8 febr. 97, findis Paa schrevet af bøygde lensmand paa Inderøen Niels Larsen och Gollich Boesnes at were lovlig for Kyndt, den 15 febr. for fogden Sr. Torson och den16 Dito for Jøsten Hielde och Torber Pedersen Indgier, Kaldtzmendene afhiemlede deris warsel effter loven, Monsr. Helsing Indgav i Retten sin fuldmagt, fra Hl. Stifftambtschriver Sr. Erich Madtzen at paatahle och forfølge samme sag til dom effter loven, och derhos i agt tage hans Ko. Maysts Interesse, med widre dissen indhold, Dat. Thr. den 23 Marty 1697 Lit. E. Ingen aaf de indstefnte møtte effter lovlig anRaab, uden Soldat Thorber Pedersen Indgier som hafde wagt den tid Mæris frue udKom, som war tilstede tilligemed Serg. Henrich Krej. Johan Helsing effter givne fuldmagt, begierte at effterdj fogden Sr. Johan Thorsen effter lovlig Stefnemaal iche møder, ej heller lader den, som wagt hafde, Jøsten Hielde frem Komme, som hand udj fengsel hos sig har for varet och nu hans widne burte aflegge, at da dennem laugdag maatte foreleggis, Inden huilchen tid, Mand och mueligens, maatte aarsagis, fleere at indstefne som udj denne sag, nermere opliusning och forClaring schal Kunde aflegge.

Dagen nest effter, løfrdagen den 27 Marty, blef Retten atter betient paa Mære, angaaende, den af hendis bevaring, undrømte, Sl. Capit Ifr Monsens hustrue Anne Kierstine Orning, som med forgifft hendis Sl. Mand schal have ombragt och taget af dage, ofr werende forige Kongl. Maysts. foeget Sr. Rasmus Høg, som er af høyEdle och welbaarne Hl. Stifftambtmand ordinerit Retten at betiene, udj de sager samme Wesen er wed Kommende, med de otte laugrettis mend her af thinglauget, som nestleden dag Retten betiente huis nafn paa nest forige blad findis indschreven, for Retten præsenterit Edle Hl. Stifftambtschrivers fuldmegtig Monsr. Johan Helsing, som effter gifuen fuldmagt procederer disse Sager, och i Retten indgav en schrifflig warsel Zedel, huor med, hand, Welbemelte Hl. Stifftambtschriver Erich Madtzen lader indwarsle, effter welEdle och welbaarne Hl. Assesor Mathias Rosenwingis begiering om af Ko. Ma. er befahlet, samme sag at paa tahle, hende for samme hendis forseelse, ved retten at tiltahle, bemelte Anne Kierstine Orning, at lide dom for hendis Misgierning, Dat. Thrundheim den 8 febr. Ao. 1697. Stefningen findis paa Schreven at were lovlig forKynt paa Mære, den 13 febr. 1697, wed bonde lensmand paa Inderøen, Niels Larsen och Gollich Boesnes, som nu war tilstede och afhiemlede deris warsel, blef lest och paaschrevet.

Dernest producerit et forhør eller thingswidne passerit udj Retten paa Mære den 7 Augustj nest afvigte (Folio 48) 1696, huor udj denne Anne Kierstine Orning har frj willig beKient och wedgaaet, at hun med forgifft och Rotte Krud har ombragt hendis Sl. Mand Capit. Ifr Monsen, med dissen witløfftig ydermeere indhold, blef iligemaade lest och paa schreven Monsr. Johan Helsing paa Hl. Stifftambtschrivers wegne, udj l. General procureurs sted, propenerede och formeente, at efftersom Anne Kierstine Orning, self frj villig har beKiendt hendis onde och mordische gierning, Wed forgifft at om bringe sin egen mand, och ellers at have hafft legomlig omgiengelse med andre, imedens manden levede, om hun igien Kunde tilstede Komme, dat at miste sit liv, andre til Exempel och afschye, och ellers at hendis boeslod, til hans Kongl. Mayst. at were hiemfalden, huor paa hand er warter dom.

Anno 1697 den 5 May blef Retten betient paa Meeregaard angaaende Sl. Capit Ifr Monsens quindis af fengsel eller sit behold er udbragt, med meere det anrørende, ofuer verende forige Kongl. maysts foeget Sr. Rasmus Høg, med otte laugrettis mend, nemlig Olle Hougsen Smulen, Per Gieremstad, Michel Brataas, Erich Wardahl, Olle Landstad, Bent Ystgaard, Joen Luchlet, Stefen Thønne, och Ingbret Wardal.

Monsr. Johan Helsing presenterit for Retten och fremlagde en schrifflig Kaldtz Sedel, huor ved hand effter gifne fuldmagt, lader i dag for Retten indKalde Kongl. Maysts, foeget Sr. Johan Torson, at anhøre huis widner i denne sag Kand føris, om bemelte Anne Kierstine Ornings bevaring, i hendis fengsel och arrest, tilligemed at ansuare huad hand Mæris boe, der hand tiltrede, som iche som fuldkommelig war Registerit, er Kommen til Kort, Iligemaade stefnis Jørgen Olsen Hielde och Thorber Pedersen Indgier, som hafde wagt den nat fangen undKom, deris sandhed at bevidne, Item Aage Evertsen Dragun, Rasmus Thostensen, Ingbrit Krogs, Hans Hustad, Lars Schielven och Olle Helsing, at møde och forclare wed Eed, huad dennem om denne sag er bevist, Dat, Mæregaard den 26 Marty 1697, underschreven af Johan Helsing, Sr. Johan Torsens suar schrifftlig findis paa samme Stefnings Sedel witløfftig effter dissen udvisning, uden Dato, under hans haand, bøygde lensmand i Sparboe tinglaug haver schrevet paa Kaldtz Sedel, saaledis; Effterdj fogden Sr Johan Torson iche har sat dagen ved hans suar paa denne stefning naar den blef anvisst, de bevidner ieg, at den blef anvist den 31 Marty 97, det tilstaar Lars Nielsen och Mogens Oppom. Lensmanden Lars Raade møtte iche, mens hafde i sin sted fremschichet Rasmus Larsen widre saasom hand effter Johan Torsens ordre i dag schulle møde paa SteenKier paa Mantals eller Unge MandKiøns antegnelse, forsamling paa SteenKier, Mons Oppem war for Retten och afhiemlede Warseln at Johan Torsen war lovlig warslet, dernest er begiering til Welbaarne Hl. Stifftamtmand om bemelte fuldmegtig til sagen at udføre fra Hl. Stifftamtschriver, Dat. Thrundth. Stifft amgschriverstue den 24 April 97, med derpaa fulte Resolution af den 25 dito.

Monsr. Johan Helsing Refererit sig til den forige i Rette lagde fuldmagt fra Hl. Stifftamtschriver paa (Folio 49) Gen. procureur Hl. Assessor Rosengis wegne. Dernest en Caution for bemelte Halting, huor udj Hl. Stifftamtschriver Erich Madtzen, i denne handel indestaar alle och en huer, udj dito sag, och det deraf Kand Dependere, tentere eller weede tilfunden det dennem at refundere, statisere, Dat. Thrundhiem, de 28 April 1697 under Erich Madtzens haand. Item en dito til welbemelte Hl. Stifftambtmand, at de anholder Personer som har Contribuert til fruens entrøming at møde for Retten med der paa Hl. Stifftambtmands suar, och Johan Torsens der effter paategnet. Monsr. Johan Helsing, fremlagde den forhør som er passerit om Anne Kierstine Ornings Wæsen i denne sag, och begierte at maatte oplæsis de tuende fra Hl. Stifftambtmand, som der udj findis Verbahter indført, den første Dat. den 23 Julj och den anden den 29 dito 1696. Item den af den 30 dito. Dernest en begiering fra den tid schiffte forwalter,til Johan Torson, om hand noget er bevist af boet at were forrøgt, Dat, mere den 26 Sept. 96, med derpaa Torsons suar, at have forført, en Koffer, en Mad Koffert, en MadKiste, en flaschefoeder med 6 flasche och 5 secher, som hand schriver er af daatteren laant, Endelig indgav fuldmegtigen sin forset och indleg, Dat. Meergaar af nerverende Dato, huor udj hand formoder aaf Retten at worde tilKient tilbørlig Reparation, for Johan Thorsens udømmelig schrifft paa Stefning, 2. at widnisbiurdene som iche endeel noget usømmeligt Kand ofrbevisis, och en deel iche lov forvundne, de io maa sige deris sandhed, at de wed Eed maa forhøris, samt at den Kammer eller sted huor Delingquenten af Torson war indsat iche saaledis war bevart at hun io, naar hun iche med Jern war beart Kunde undvige. 3. at hand hafr indfløt i saadom en bor paa Mære, foruden ordre, som iche saa nøye war Registerit, och derfra wed sin fra fløtning, adtschielligt medtaget, med widre dissen indhold, den eene wagt eller den som hafde wagt ofr fruen, tilligemd Jøsten Berg, som siden paa fogdegaarden Fossom, wed nafn Thorber Persen Indgier Soldat møtte for Retten och giør sin beKiendelse som til forn, at hand intet er bevist om fruens undrømming, Widre end tilforn ved Examen er beKient, huor paa hand aflagde sin æd, dernest blef frem Kaldet, de Personer som hafde Wagt for de nest effter kommende da fruen blef udført, nemlig Aage Evertsen Dragun och Rasmsu Thorstensen soldatt, de beKiente effter aflagde Eed, tilstod, at der de hafde wagt førend Delingquenten Rømte nest tilforn, da Kom Sr. Thorsens Kieriste mod dennem och fulte dennem op paa Cammerit til fruen, da hun gick och Spatzerede paa gulfuet, och den forige Wagt blef afløst, och varn hun uden baand eller Jern, Item om hun var forbøden iche at gaae ud paa det mags, paa Naturens Wegne, det de benegter, ingen ordre war dennem givet, mens Sr. Johan Torsens Kieriste om afftenen gich ud med furen samme sted med lius, det beKiender de, hun fruen Kom indgien och wilde gaae saa snart gaae hen paa samme sted, och de fuldte hende, och hun Røgte døren tilsig, det de formeente hende och satte døren op, meere war deris beKiendelse iche til opliusning i denne sag. Blef ochsaa frem Kaldet Lars Larsen Schiebven, som nogen tid tilforn hafde wagt, hand beKiender at hun war iche med fengsel Jern eller baand befattet, mens BeKiender med de forige at døren war igien lugt saa de iche Kunde Komme ud, før den blev obnet. Monsr. Johan Helsing begiert at stedet, huor hun undflyde, maatte af laugrettet besees som ochsaa scheede, de bevidner, at hos det Kammer hun sad udj som i arrest, dernes hos war et Meg til Naturens brug, samme huus war biugt wed, och iche med sammenhefftet, saa den er fra schreeden at et mennische imellom tagene Kunde opkomme, och findis der paa den eene Kant oplig at were opsat et breedt med Klopper dis magligen at schee, blef frem Kaldet et quinde mennische ved nafn Beritte Persdaatter som en tid lang paa Mære som Spinder tøs, hun effter aflagde Eed beKiender at Sr. Johan Torsens Kieriste Kom til hende effter fruens begiering och affordret om en sølf begger och nogen lin, det hun fre viste, och Sr. Torsons Koene annammede, med Kufferten, och det meere samt en Speigl som hende War leveret, Widre war iche effter hendis beKiendelse at iche at fornemme, Monsr. Johan Helsing tilspurte tienistefolchen, om de iche witterligt war huad fra mære wed Johan Torsons afscheed derfra war taget, de suarer at der blef giort schydtz med fire af gaardens hester til Steen Kier huad de førte er hannem ubevist. foruden de widner som affører Sr. Torsons godtz, Eller herunder? tilhørte.

Denne sag optagis til betenchning til den 6 mau først Kommende som war dagen nest effter, huor udj de blef saledis givet til afscheed:

Ovenbemelte dag den 6 may fremstillet sif for Retten Monsr. Johan Helsing, och fremlagde en stefning och Kaldtz Zedel til en deel got folch, nemlig Fendrich Mons. Jens Marchense, Sr. Ebbe Carstensen,i Thrundhiem, Olle Carlsen och Helge Poelsens hustrue Anne Fich, at møde paa Mæregaard den 5 may, widner at paa høre, Dat. den 27 Marty 97, under Johan Helsings haand, er paa schrevet af Fendrich marchense at vere hannem anwist den 31 Marty, lensmand Lars Raade giorte sin æd at fogden Sr. Johan Torson blef anvist och hand leste Stefningen den samme dag som den blev fendrichen anvist. Fendrich Monsr. Jens Marchense møtte for Retten, och wille wide huorfor hand Kand beschyldis eller stefnis for den sag hand er uschyldig udj, och med stefnemaal nu den anden gang søgis, til tids Spilde och om Kostning. Fuldmegtigen i Rette lagde sin fuldmagt med Hl. Stifftamtschrivers Caution som atter blev lest och forhen omtegnet. Item en stefning af samme stiil til Sr. Egge Castensen, Helge Poelsen och Olle Carlsen i Thrundh. er paaschrevet at were lovlig anKyndiget. Monsr. Henrich Hansen, Krej Sergeant, boende i Strømmen, fremlagde først Sr. Ebbe Suar och indsigelse imod stefningen Dat. den 27. April 97, disligeste Anne Helge Poelsens af den 1 may nest henvigt, och Olle Carlsens af samme Dato. Monsr. Johan Helsing proporerede och forClarede at hannem til dette stefnemaal war given andledning af den protocolation som den 8tende Marty nest afvigte for Retten i Stoedtzgield war scheet, och som Johan Torsen iche haver givet eller wil giøre forClaring, wed det som der wed af hannem er begynt, Saa Kand Helsing fra udinden ej widre noget porponere mens lader beroe til sin tid, forinden huilchen nermere ordre Kan avwartis.

Da Effterdj Monsr. Johan Helsing beraaber sig at have anledning af Sr. Johan Thorsens forClaring effter ting protocolens udvisning at lade indkalde disse fornemme och got folch at anføre huad widner Kand føris, och welbemelte Sorsen iche wil møde eller lade de anholdne for Retten her paa stedet indkomme, alt saa stillis det beroe indtil widre. Item blef af monsr. Helsing fremlagt en stefning over Peder Thimmerman, Olle Thørisen och Olle Helsing, Item Kirsten Thørisdaatter Lille Bierchen som til Sl. Capit Ifuer Monsens effterlatte Anne Kierstine Ornings af hendis behold udtagelse har weret gierningsmend, at lide och medgielde for saadan deris misgierning, Dat. den 27 marty 1697, er lovlig forKynd de indCiterede och anholde, møtte iche.

Monsr. Johan Helsing bgierte at hans fuldmagt, Caution och welbaarne Hl. Stifftamtmands Sedel maatte oplesis, som ochsaa scheede, dernes tiltiende gav at effterdj fogden Johan torsen effter i Rette lagde høyEdelbaarne Hl. Stifftambtmands befahling, iche wil lade disse indstefne och af hannem anholdne, i Rette fremkomme, til at anføre och tilsuare den beschyldning mand imod dennem Kunde have, och der paa ved dom at lide och udstaae den straf som loven och Kongl. forordninger om formelder, Saa Kunde hand (Folio 51) derfor i denne sag, denne gang, ej widre proponedere. Her udj blef dene gang givet til afscheed.

Anno 1697 Løfrdagen den 29 may, blef Retten Extraordinarie betient paa Øvre paa Ytterøen, angaaende et quindfolch wed nafn Guru Olsdaatter som er anholdet for hun schal have ombragt sit foster, ofrverende Kongl. Maysts foeget Sr. Johan Torson, med otte ædsorne laugrettis mend af Ytterøen, nemlig Syfr Biørvig, Olle Arnsen Rørvig, Arn Wanswig, Olle Berg, Anders Jenvig, Anders Berg, Joen Forberg och Simen Stangerhold.

Bemelte quindfolch blef stillet for Retten, huis beKiendelse war, at hun er barnfød i Werdahlen, paa en gaard Kaldis Nøschvold, hendis moder fløtte hid til Ytterøen da hun war et barn, och war hendis moder i løsagtighed besovet, hafuer weret paa ytterøn, her och der indtil for 4de aar siden, da hun Rejste til Werdahlen och Kom i tieniste hos Lars Mørchvold, war der fra Lefangers marched indtil høsten, Kom saa i tieniste hos Monsr. Rasmus Aagesen paa Werdals øre, tiente hannem et aar, Kom derfra op i Werdahlen til en gaard Kaldis Molden, bonden nafn Ellev, tiente der udj thoe aar, Kom derfra til Joen Bynen tiente der indtil Siuf uger for Lefangers marchet, Kom saa til Landfald war der til sidst udj waaranden, derfra til Lieut Major paa Hegstad, war saa der til høsten, hun beKiender at were besovet paa Landfald, af en dreng ved nafn Anders Ellefsen, da hiemme hos sine forEdlre paa Landfald, samme dren er nu til Soldat Enrollerit nest leden mustring paa Leeret, och tiener hos Monsr. David Tomesen paa Echloe, hun beKiender at hand første gang hafde omgiengelse med hende Siuf uger før Paasche och siden tuende gang, paa samme gaard Landfald, den tid hun da Kom til Hegstad och tøsene i gaarden Kunde forstaae hun war med barn, da hun havde weret der til effter Slottetiden, war der saa til Schieraanden, da hendis Madmoder fur Liet Mejers wiste hende bort och wilde iche have hende lengere i tieniste, tieniste tøsenis nafn som laae hos och hende och fornam at hun war med barn, den ene Milde, den anden Elj, war der effter hos Joen Seichlestad och schaar Korn i otte dage, drog derfra hid til ytterøen och Kom til lands til Inderøen til en mand Kaldis Stor Smeden, Derfra blef hun først af en huusmand der war hos ofr til Ytterøen, gich hiem til sin moder, som war huusquinde paa schouge grund, om afftenen Kom hun hiem och om Morgenen gich hund til Lars Jachobsen Jørsta der strax hos, och schulle blive i aars tieniste, hun war der udj trej ugger, och som Presten her paa Stedet den ærværdig och hæderlig Mand Hl. jens Juel fich Kiendschab at hun war der, och imidlertid hafde Hl. Thomes i Werdahlen schrevet hannem til, at samme quindfolch, effter ovenbemelte tieniste tøsers beretning war med barn, det hun dog paa wejen da hun gich derfra benegtet, och sagde, at det iche war saa, mens hun wilde fixere dennem.. Hl. Juel lod hende straxen Kalde for sig, och alvorlig forehold hende at dersom hun war med barn hun da vilde beKiende det, mens hun aldelis benegtet at hun iche war med barn, och samme dag sente Præsten hende hen i neste gaar Øvre til en gl. forstandig quinde wed nafn maren Joensdaatter samt hendis daatter som er gifft, ved nafn Margrette Amundsdaatter, at besee om de Kunde finde nogen teng paa hende at hun war med barn, begge disse danne quinder war indKaldet for Retten och beretter at de ingen teng Kunde finde eller Kiende paa hende at hun war frugtsommelig enten paa hendis brøst eller i andre maader, hun end och haardelig benegtet at hun iche war med barn, Ungefehr otte eller 14 dage der effter, leverte Hl. Jens Juel hende it brev, at hun schulde gaa til Hl Thomis i Werdahlen med, at hente Zedel och bevis, og legge sagen fra sig, gich fra Prestegaarden hiem til sin Moder, och war hiemme en Nat, threj uger effter hun første gang hafde weret for Prestn och beseet af bemelte danne quinder, beKiender hun at hun fødde barnet paa Jørsta, och giorde hun ilde med sig i fæhuuset, i det hu lagde sig ofr en baas och wilde binde en Koe, der effter blef hun siug gich dog oppe, och ingen Kunde for merche det, fire dage der effter fødde hun barnet i en stue der paa gaarden, som war død, och lagde det paa oven indsuøbt udj et tørklede, huor det laae otte dage, tog saa barnet i sin forklede och gich hiem til sin moder, lagde barnet under loven eller Korn laden, war saa huemme hos sin moder den nat, och war i Prestegaarden dagen som hun tog barnet och lagde det fra som foresagt, och fich brev hos Preste, och Raadførte hun sig med (Folio 52) sin moder huorledis hun schulle bære sig ad, som gaf hende Raad at hun schulle gaae til Presten, dog siger hun, hendis Moder iche wiste af noget barn, eller at hun hafde weret med barn, blef den nat hiemme hos Moderen, I liusningen om morgenen tog hun barnet i sin ufin underschiørt som war ophefftet och gich til Biørvigen, fulte saa Syfr Biørvig Marit Schierve och fleere ofr til Schongen, huor hend de hafde erinde, och sette de hende i land i bye Elven i Schongen, derfra gich hun ind effter stranden til en sted Kaldis langschibet, døg war under vegs 2 dage och war paa en gaard Holberg, och Klamrede lin, barnet hafde hun i en høebue, och tog det der igien, gich indtil et næs Kaldis fæbor och Kaste det der udj stranden, det war Sterch Sønder wind den dag som førte det bort, siden gich hun i Proustgaarden och war der i otte dager, indtil Hl. Jens Juel Kom der och Kiente hende, drog saa heim och war hos Lars Jørstad, e tid lang, paa nogle uger, der effter Kom hun til Hl. Jens och begierte at maatte blive til schriffte, hand schichedt hende til Werdahlen, at erlange bevis fra Hl. Thomas, som sende hende til Liut. Mejers Kieriste, hun teede? hede paa at hun hafde weret med barn, det hun da iche Kunde benegte, och som hun Kom igien til ytterøen, beKiente hun for Presten at hun hafde weret med barn, och sagde at det war Kon 10 uger gl. den tid hun blef det quit i Werdahlen, och blef hun red for en ulf som møtte hende. och føde et utidigt foster, som hun leverte til den forhen ommelte tuende tøser paa Hegstad och lagde det under et grafschrifft paa Kirchegaarden, Maatte saa atter til Werdahlen, til Hl. Thomas at forfare dissen tilstand, da befantis hendis beretning at were løgn, och bemelte tøsser ofr beviste hende, at hun hafde quigt broen, beKiendte samme tid for Hl. Thomas, at hun hafde fød barnet paa ytterøen hos sin moder och lagt det Ytterøens Kirche muur, huilchet Preste wed tuende mend lod Randsage effter, i hendis nerverelse, och befantis, u-sant, atter schiød at hun hafde lagt det under en gran telde wed sin moders huus, som och blef Randsaget, effter, och fantis lige saa Sandferdig som hendis forige Bekiendelse, blef saa ofrleveret lensmanden til forwaring paa Rettens wegne.

Anno 1697 fredagen den 25 Juny, blef holdet ordinarie Rette och schatte ting paa Thessem i Beedstad tinglaug, ofrwerende Kongl. Maysts foeget Sr. Johan Torson, med otte laugrettismend lovlig opnefnt, nemlig Syfr Waade, Thøris Waade, Andfind Waade, Christen Ofren, Andfind Hoeset, Olle Dahlecher, Michel Meelhus och Einer Lagtun. Effterschrefne Kongl. Maysts allernaadigste breve och forordninger samt andre høge øvrigheds befallinger, blef for meenige almue liudelig publicerit.

1. forordning om schatternis paabud udj Norge for aar 1697, Dat. Hafn den 13 febr. 1697
2. Privilegier for ind och udlendische Siøfolch, samt hand och manufactur mercher som sig paa Møen och Baagøen wil nedsette, Hafn den 12 Sept. 1696
3. forordningen om militair Personer, at under officer och gemeene, som adtschiellig gange lejermaal begaar, deris Straf, Hafn den 29 Decembr. Ao. 1696.
4. Copi af Kongl. Maysts allernaadigste forordning och befaling at de arresterede lybsche schibe godtz och Efftecter, schal were frjgifne, Hafn. den 20 Apr. 97.
5. Kongl. Ma. allernaadigst befalling, at lybsche schibe, godt och Effecter, schulle tage arrest, Dat. Hafn. den 16 Jan 97
6. Copie af Rente Cammeretz bref til Welbe. Hl. Stiffamtmand, at Kongl. Maysts Egne bønder, udj Inderøens, samt Strinden och Selboe Ørchedals och Gulddals fougderier, for Execution for det udlante sæde Korn, indtil widre schal forschaanis, Rente Cammerit den 1 may 97.

Hl Stifftamtmands Missire til fogden, at indfordre och udj Stifftamtstuen indlevere alle de af hans welbaarenhed, underschrefne Sedler om schyldtzferd, Item at Prousterne och Præsterne ere tilschrefne at belejlig sted i hers Proustj schulle berammis, huor de tilligemed fogden, Sorenschriveren och resterne, om landetz tilstande med widre, saa fremt iche alleerede scheed er, Conferer Dat. Thesli, den 10 May 1697.

Welbaarne Hl. Stifftamptmands Missire til fogden at beramme ting strax effter schatte brevitz anKomst paa de ordinarie steder, til dissen publ. dernest effter forige befahl. at give de fattige i huer Sogn Misse tegn, med widre, Dat. Tehlie den 15 marty 1697.

En befaling fra den webaarne herre til fogden, at som der allerunderd:t er bevilget, 10 af de Eldste schietne? Soldater aarligen (Folio 53) schal løsladis, at af huer leg fremstillis den døgtigste, samt i de udøgtigis, dødis och bor Rømtis sted, iligemaade at lade en døgtig Karl i af samme lefh frem Komme paa Munder Pladsen, til Enrollering, med widre dissen indhold, Dat Theslie den 9 April 1697.

Hl. Stifftambtmands befahlinge til forgden at gifue tilkiende schriftlig och Songe Wiis, huad der er aarsag til den Jammer och Klage, som høris af almuen, och wed huad midler et huert Kirche Sogen bøygde eller tinglaug, i en beder stand, til de behørige Rettigheders och afgiftens betidige afClarering, forhielois Kunde, Iligemaade at ingen geistlig eller werdslig, Høg och eller lac, tager frj schydtz /: wider end schattebrevet, under bemelte straf til siger, med widre dissen indhold, Dat Teslie den 27 marty 1697.

Hans høy Excell. høybaarne Hl. Stadtholder Guldenlevs Missire til welbaarne Hl. Stifftamtmand, at ofr de Enrollerede och bevebuede bønder schal forfattis en Rigtig Rulle eller Mandtal, och med fordeligst indfindis, med dissen witløfftigere indhold, Dat. Hafn den 23 Jan. 1697.

Copie af Kongl. Maysts allernaadigste Resolution Paa hans høye Excell. høybaarne Hl. Stadtholder Guldenlews aller underd:te memorial, om 6, 8 eller 10 Mand af de Eldst och lengst i tieniste verende Soldater, Dat. hafn den 2 febr 1697.

Jachob Erichsen lod læse sin bøxel Sedel paa en Kongl. Maysts gaard Sougestad, schylder 2 Spand 1 øre for bøxel Penge 23 rdr 1 ort 8 s, udgifuet af Kongl. Maysts. foeget Sr. Johan Torson, Dat. Fossom den 12 Marty 1697 under haand och Zignete.

Michel Jachobsen Størvold war indstefnt af bonde lensmanden for løs lejermaal med Guru Olsdaatter Mindrom, de møtte egge for Retten, de beretter at wil med fremtiden Egte huer andre, de hafr iche noget paa enten sider at bøde med, da bliv her udj afsagt:

Schatterne blef effter Kongl. Maysts aller naadigste schatte brev beregnet och i bøndernis bøger indschrevet, paa høyEdle och Welbaarne Hl. Stiffamtmands wegne war beordren, Sorenschriveren Niels Olsen Wind, at forrette paa hans welb.heds wegne huis schatte forordningen Naadigst paa biuder och befahler.

Anno 1697 Mandagenden 28 Juny blef holdet ordinarie schatte och Retteting paa Mediaas i Snaasens tinglaug, ofrwerende Ko. Maysts foeget Sr. Johan Torson, med otte laugrettismend, emlig Tomes Sandnes?, Bertel Sandnes Olle Suarve, Erich Suarve, Ander Gran, Olle Einersen Gran, Joen Gran och Anders Brunstad, tilstedevernde bonde lensmand Nichlas Breede, med samtlig tingsøgte almue. Thomes Mortensen Lapfind, lod læse sin bøxel Sedel paa nogle field at tilholde utj leggende paa grendtzerne imellom Norge och Jempteland, Kaldis Heldis Hat der strecher sig imod Norre Findlj, samt schiechen field strecher sig imod de Suensche grendtzer, under fogden Sr. Johan Torsens haand och Zignete, Dat. Breede den 22 febr. 97.

Olle och Carl Joensen af Norre Findlj lod lave tilKiende at hafue festet och bøxlet af Kongl. Maysts foeget Sr. Johena Torson = 1 øre i en platz Kaldis Naset?, allerhøyst bemelte hans Kongl. Mayst tilhørende, givet i bøxel 3 rdr 1 ort 8 s, och schal forsøge deris Moder sømmelig hendis lifs tid misserit paa Suarve ting den 22 febr. 97 huor paa Bøxel Sedel følger.

Aller høystbemelte Forhen antagede Kongl. maysts allernaad.te udgangne schatte forordninger, samt andre høy øvrigheds breve blef allerførst for meenige almue liudelig publicerit, Oluf Joensen Røegvold och Erich Nagelhuus, blef taget i laugrettis æd effter loven och Hl. Cancelie Raad och laugmands schriflit begier. Effter høyEdle och welbaarne Hl. Stiffamtmands ordre blef schatter effter Kongl. Maysts allernaadigste schatte bref for indeverende aar udj bøndernis schatte bøger effter Mandtahlet confirerit, beregnet och indført, af Sorenschriveren paa høybemelte Hl. Stifftamtmands vegne, och Kongl. Maysts foeget Sr. Johan Torson underschrefne.

Erstediget for Retten ærwærdig, hæderlig och wellærde Mad Hl. Christopher Hersleb, Sogne Prest til Stoedtz meenigheder, paa hæderlig och ærdydige matronæ, Susanna Sl. Hl. Jachobs Wegne, som hendis landherre, och hafde wed loulig warsel ladet for Retten indKalde Jens Bertelsen Seem, for en Post bemelte Jens Sem, i sin suppl for hans høye Exvell. høybaarne Hl. Stadtholder Guldenlews har angivet, om en Platz eller Engeslet Kaldet Korsveiden?, som hand schylle were odels berettiget til at indløse, det Hl. Christopher formeener hand iche schal Kunde bevise, Kongl. Maysts foeget Sr. Johan Torson fremgav en Suppl. andragende for høybemelte hans høge Excell. af jens Seem indgivet, huor udj hand fore bringer,

1. at hand schal have brugt under sin ejede gaard Seem, en øde gaard Kaldis Undersougen, schylder aarlig 1 øre 5 ml, huilchen hand har sig til forhandlet af forige Stifftamtschriver afg. Peter Kaasbøl, och brugte den nogle aar, nu wider dis indhold.
2. at hand som Eldste Søn effter hans farbroder hafuer odels Ret til en øde gaard Kaldis Korsvold, Paa Snaasen, beliggende, schylder aarlig 1 øre som hand agter at beive de med gandsche ting almue, at hand haver nermest oddel Ret der til, med dissen widre indhold. Dat. Hagh? den 17 July 1675.

huorpaa findis schrevet høyerm. Hans Høg Excell. Resolution, saaledis liudende, Hl. Stifftbefahlingmand och Justitz Raad Kaasis wille were Sunn? behielpelig at hannem wederfahris huis wejen? med løser, coh Ret och (Folio 54) billige eragtis, Kiøbenhafn den 18 July 1695, med hans høye Excell. egen haand under schrevet. Item et bref fra høy Edle och welbaarne Hl. Stifftamtmand och Justitz Raad, Hl. Hans Kaas, til Kongl. Maysts foeget Sr. Torson at Asisster bemelte Jens Seem, saa hannem ingen uret wederfahris, Dat. Theslie den 12 Novembr. 96. Hl. Christopher replicerede, at samme Pladtz Sønder Karsvollene schylder ½ øre, er først forKommen fra Baar Ifrsen Grøttum i Stoeds gield, fast minst 100 aar siden, som solte det til en Prest paa Snaasen, den tid Hl. Friderich, Effter hannem blef det arvet af Jørgen Refelsen boende paa Gran, Jørgen Refelsen solte det igien til Jens Seems farbroder Christopher Joensen Horiom, Christopher Joensen Enche Bergitte Mortinsdaatter, och hendis barn har igien solt det til afgangne Hl. Jachob Songe Prest paa Snaasen, udj ? hefd det har weret i 20 aars tid, u paa Kiert, til at bevise at Karswollene af eldgammel tid har ligget under Krogsgaarden, fremlagde Hl. Christopher et gl. Sogne Widne, taget paa Wennj Kirchegaard paa Snaasen, som blef lest och paa schrevet, Dat. Sr. Michelsdag 1595. Item et annet schriftlig widne af Giør Solom och Torber Schiørland af Ofrhalden at bemelte Korswaldene altid har legget under Krogsgaarden under deris bumercher och et Zignete dater Ramon i Ofr Halden den 18 Decembr. 1695. Item et al. schiøde udgivet af Baar Ifrsen paa Grøte i Stoedtz Prestegield til Hl. Friederich Nielsen paa Snaasen, paa bemelte Korsvolerne Dat. Wennj Prestegaard Ao. 1601, andre Paasche dag, blef iligmaade lest och paaschrevet. Hl. Christopher begiert at inføris, at de følgende Baar Ifrsen Grøtum, har sine børn i live, och om noget Kunde were der ved at Winde, war de nermeere end Jens Seem det at paatahle, Hl. Christoherwidre berettede; at i huor vel Hl. Frederich paa Snaasen har Kiøbt det tuende gange och hans arving Jørgen Rejelsen hafde god adgang der til, sa dog end til fore forsichring, har ladet samme Kiøb stadfeste af Baar Ifrsens Søn Bertil Grøtum huor om blef i Rette lagt et gl. brev under en forseigling Kars? Ao. 1625, den 22 oct? i Fohr Prestegaard, Item et schiøde och Kiøbebrev, paa forn. halve øris leje i Korswolden, udgivet af b¨Berette Mortensd. boende paa Korswold, samt Bertel, Einer och Andfind Christophersønner, Item Gunild Christohersd. til Sl. Hl. Jachob Augustinsøn paa Snaasen, och hafr de derfor oppebaaret 20 Rixdl. med widre dissen indhold, Dat. Mediaas Tingstue den 15 Marty 1675, til witterlighed underschrevet och forseglet af den tiid werende Sorenschrivr, Gaadsche Pedersen, Jens Seem war for Retten och beretter, at hans fader Bertel Joensen paa Wester Suarve Kiøbte halve parten af samme halve øre i Korswolden af Jørgen Rejelsen, effter hans Slegt, som nu er død, Bertel Baarsen Grøtum øen, hans beretning, brev eller adkomst Kand hand iche finde eller wise derpaa, wider end hand beretter at hans fader brugte samme 6 m laug i nogle aar, och førte hiem til sin paaboende gaard Suarve, det hand agter at bevise med lov faste widne som hand nu iche hafr wed haanden, ej heller war stefnt at widen. Hl. Christopher fremlagde endnu et Kopie at ContraDicere Jensis beretning, udgivet af Jørgen Rejelsen under hans haand, at hand har blet? til Christopher Joensen Houin? som var Jensis farbroder = ½ øris gods i Korsvold, for = 9 Rdr, Dat. Gran den 13 July 1624, med widre dis indhold, blef lest och paaschrevet. Endelig formeente Hl. Christopher paa den høderlig Mtatronis wegne, at hun bør niude samme godt hiemmelt, effter landtzlovens 5 bogs, 5 Capit, 1 och 3die artich, och war derpaa om Retmessig dom begierende. jens Seem begierte opsettelse i sagen til neste ting, at føre sie widner. Def denne gang givet til afscheed.

Anno 1697 onsdagen den 30 Juny blef holdet ordinarie Rete och schatte ting paa Berg seedvanlig tingsted i Stodtz Prestegield, ofuerverende Kongl. Maysts foeget Sr. Johan Torson, med otte laugrettismend, nemlig Einer Lunde, Olle Quam, Olle Lillebye, Erich Hegge, Halduor Rongstad, Per Aspe, Christopher Dyrstad, Joen Dyrstad, med bonde lensmand Jachob Bye, och meenige almue, som samme dag ting søgte.

Allerhøyst bemelte Kongl. Maysts och andre høg øvrigheds breve och forordnger, forhen om meldte, blef aller under danigst och ydmygeligst for meenige almue, liudelig publicerit.

Anders Taraldsen Wahlom lod læse sin bøxel Zedel paa en gaard Kaldis Wallem Schej schylder 4 øre, Staal Wuams oddel som Andfind tilforn beboede, givet i bøxel 6 rdr, udner Staal Quams Zignete, Dat. Quam Paasche dag 97.

Olle Halduorsen Gudding war indstefnt, for løs lejermaal med Ragnild Ingbritzdaatter Braset, hand møtte, och Kand iche benegte sin forseelse, quindfolchet møtte iche, hendis fader Ingbret Braset Suarer paa sin daatters wegne, at hun er Suag, och sengeleggende, alt siden hendis barsel Seng, Kongl. Maysts foeget Sr. Johan Torson Spurte Olle Halduorsen om hand wille Egte hans (Folio 55) besovede quindfolch formelte Rangnild Ingbritzdaatter, suarede at effterdj hun er siug, Kand hand iche paa den maade love eller sige at wil efte hende, dersom hand wil egte hende, begierte Kongl. Maysts foeget at stille tuende dannemd i løffte, at det schal schee naar hun blifr til helsen eller fridsch, huilchet hand suarer, huerchen wil eller Kand giøre. Kongl. Maysts foeget satte i Rette at begge disse indstefnte, bør bøde och lide effter landtzloven, her udj blef saaledis dømt och afsagt:

Kongl. Maysts foeget forClarede paa sin Naads:te anfortroede Embedis wegne, at saasom Olle Halvorsen er for nogen tid, nemlig nestleden høsteting, dømt i Woldsbøder at betahle 3de 40 lod sølf, och som Olle Halduorsen hafde indstefnt dommen for laugmanden och ofr dommeren, til under Kiendelse, huilchet hand denne laugtings Ret schulle have weret i Rette, mens formedelst stefningens u lovlig forsømmelse och henstaaelse, iche Kunde Paatahlis, da henseende? af i Coneur til den anseelig stefning, hafr welbemelte foeget det u søgt ladet henstaae, hand tilspurte Olle H. om hand med føhrer noget fra laugtings Retten, sig til befrielse, suarede, nej, for det andet, om hand Kand stillewederhefftig borgen for de første bøder nemlig 3de 40 lod sølf, saavelsom for disse nu tildømte lejermaalsbøder, suarede, at hand weed ingen som vil borge for sig i den sag. 3die huad midler Olle H. har at betahle disse bøder med, det hand suarede, iche nu saa hastig, at Kunde giøre forClarlig, eller weed och bekiender hand, at hans middel er iche tilstrechende samme bøder at alt ar udgive, huor effter fogden begierte wirchelig arrest paa hans Person indtil han giør fornøyelse.

Anno 1697 den 1 July, thorsdagen, blef holdet ordinarie Rette och sageting paa Aalberg i Sparboe tinglaug, ofrverende Kongl. maysts. foeget Sr. Johan Torson, samt otte lauglig opnefnte laugrettismens Olle Haugsen Smulen, Michel Brataas, Bent Ystgaard, Olle Langstad, Ingbrit Wardahl, Joen Holde, Joen Luchlet och Stefen Thønne. Allerhøystbemelte Kongl. Maysts allernaad. udgangne forordninger, med høy øvrigheds missire och ordre, blef her ligesom paa forige steder och thing for meenige almue, liudelig publicerit. Forige foeget Sr. Rasmus Høg Erstediget for Retten och effter lovlig warsel fremKaldte Olle Christophersen Raade, Dragon bonde, der schal schylde til Kongl. maysts ½ øre, som bemelte Høg har /: effter beretning :/ giort Regenschab for, och iche beKommet noget igien, som hand formeener maa hannem af Olle Raade fornøyes, nemlig for 90, 91. 92, 93 och 94 er 2,5 Rdr, Olle Raade møtte och fremviste sin bog, huor udj samme halvøre schyldende til Kongl. Mayts. er benefnt, under welbaarne Hl. Stiffamtmand Kaasis, Hl. obriste Marchalchs och Hl. Cancelie Drejers hender, Item en Regning for den tid werende Regimentz schrifr monsr. David Thomesen, under hand haand, som hand test. at were lige liudende med Krigs Jorde bogen, der udj bemelte halve øre er anført, Olle formeener hand iche med billighed er pligtig at suare meere end hand er beregnet for, effter Krigs Jorde bogen, Sr. Rasmus Høg, forgivde dette beschreven, i den underdanigst formodning, at Effterdj hand hafuer giort Kongen Regenschab for bemelte 2,5 Rdr, at det hannem blifr gotgiort.

Anno 1697 løfrdagen den 3 July blef holdet ordinarie Rette och Sageting och schatteting paa Saxor seedvanlig tingsted paa Inderøen, ofrverende Ko. Maysts. foeget Sr. Johan Torson, med de opnefnte otte laugrettis mend, nemlig: Anbiørn Hielde, Thosten Hegstad, Olle Flataas, Olle Hielde, Olle Andset,Jachob Hoel, Peder Quam, och Peder Indgier,med bonde lensmand Niels Larsen och meenige tingsøgte almue.

Aller høyst bemelte Konfl. Maysts, allernaadigste ledsagne forordninger samt andre høy øvrighets breve och ordres antegnet fol 52, pag 2 och 53 pag. 1, blef aller underdaanigst och høesommeligst for meenige tilstede werende ting almue liudelig oplest.

Blef lest et Pantebrev, udgivet til afg. Maren Castensdaatter Æsche til forn i Appelwer i Nommedals fougderj, Udgivet af Kirsten Tørisdaatter, Item paa 12 m laug udj Wørg, for 17 rdr. 3 ort, til witterlighed under Kirsten Tørisdaatters haand och til witterlighed hendis Søster Else Sl. Lieut. Alberg Conders haand, samt Peder Harchsens haand, Dat. Thrundhiem den 20 April 1696. Schatterne blef beregnet effter schatte brevet och i bøndernis bøger, saa mange som war tilstede indført.

(Folio 56) For Retten war indCiterit en af bonde lensmanden ind Kaldet for løs lejermaal, Anne Perdaatter Jørstag, besovet af Mads Olsen Soldat, nu paa Kieldvigen, hun møtte iche, mens berettis at hund schal have faaet ont i weje til tinget, Soldaten war for Retten och begierer at egte hende, om det Kand med den Commandernde Crefs bevilling tilladis, altsaa beroer sagen til høste tinget, nestkommende, da bemelte quindfolch møder for Retten och Suarer Kongens Segl och bøder effter loven.

Item for løs lejermaal, Margrete Jespersdaatter Wist, besovet af Dragun derom tienende hos Hans Saxor, wed nafn Ingbrit Pedersen, hun møtte iche mens war suag, den hende hat beligget war for Reten och har til forn begaaet løs lejermaal, huorfor hand har udstaaet sin straf effter den Militair Ret, nu burte hand for den anden lejermaals forseelse at udgive fulde bøder, effter Kongl. Maysts allernaad:te udgangne forordning, af den 29 Dec.96, hand beklager sin fattige tilstand, at hand ejer i bøder at udgive, quindfolchet foreliggis til neste at møde och suare sine bøder effter loven wed nye stefnemaal.

Peter Forset Kom endnu for Retten, ligesom paa waartinget, och hafde indstefnt Ingbrit Jachobsen, tilholdende paa Følstad i Werren, formedelst schal have tilsagt Peter tieniste och oppebaaren feste Penge huor protocolerit Supra fol. 43. Hand møtte endnu iche, den eene stefningsmand Morten Weenis afhiemlede warselen, den adnre war siug nemlig Olle Wennig. Hannem nemlig Jachob Jachobsen er forelagt endelig at møde til neste ting, effter nye och lovlig warsel, der under widre udflugt schat blive dom afsat.

Monsr. Jens Monsen, Kirchens indKommis for pagter, Paa hans wenge monsr. Christian Wittrop, hafde ladet warsle effter schrefne for Resterende landschyld och Rettigheder, nemlig Lambert Schinstad Krevis for Ao 95 paa landschylden 1 rdr 2 s, Wiser Zedel at det er Kon 2 ort 2 s som hand nu betalte til Wittrop, Jachob Stoche for landschyld for 95 – 5 rdr 2 ort 6 s, bonden møtte for Retten och beretter at hans iche effter ansøgning hos Jens Monsen, beKom noget sædeKorn, mente derfor hand iche bør betahle nogen landschyld, Olle Berg landsch. for 95, 1,5 Rdr møtte och wedgich, Monsr. Wittrop paa Monsens wegne formeente at Jachob Stoches beretning iche Kand befrj hannem at betahle den landschyld hand er pligtig for 95, effterdj sødeKorns Assistentz, iche gich an førend = 96, och begierte dom ofr hannem med de fleere som ere schyldige, med omKostning effter loven,

Monsr. Rasmus Aagesen paa Werdalsøre paa hans wegne Serg. Monsr. Hans Zejerstad hafde ladet i Rette kalde effter schrefne for 1 salt Kiel, hos hannem bekommet ao. 93 huorpaa endnu schal restere 13 rdr 2 ort 16 s, nemlig Lars Rieten, Anders Berg, Daniel Hiule, Rasmus Berg och Lars Grusen. Lars Reiten nu paa Oxaas, och Daniel Hiule møtte for Retten och paa egen och Interessedis wegne, wedgich gielden, beklagede deris fattige tilstand och bad om Dialtion. Serg begierte dom ofr de schyldige til betahling effter loven, med omKostning.

Reens Closter ombudsmand Sr. Rasmus Krog wed sin tiener Stefen Brun, for Retten frem Kaldte, effter lovlig warsel, effterschrefne som schal Restere med landschyld til Reens Closter for ao.1695 och 96, nemlig Thøris Hiule nu paa Reitesn, for lodzejende landschyld i Hiule for 95: 2 rdr, hand møtte for Retten, och beretter at hand brugte gaarden samme aar for schatten, och er wurderit hans Ejendele, til samme afbetahling, Anders Røflom for 96, han betalte ½ rdr och Rester 1 ort 10 s, er gaaet bort, Olle Suare fordris for 4de Penge udj = 2 aar aarlig ½ Rdr och af Føstad 2 ort, Olle Suarve møtte och fremviste sin bog huor udj samme landschyld quiteris, at hand har betalt landschylden af 2 øre lodtzejende til Reens Closter, for 6 aar hand har beboet Suarve som er Dragun quarteer, til forn boede bemelte Olle paa Følstad, huor hand berretter at have betalt det hand burte, och for meener iche at were noget pligtig, til Sr. Rasmus Krag, effter bogens udvisning, Houg Dahlom for landschyld af Dahlom i Sparboen for 96, 5 rdr, quinden som brugte gaarden, war siug och møtte iche, tieneren begierte dom ofr de schyldige til betahling effter loven paa sin principals wegne, med omCostning, blef saaledis, givet til afscheed:

Monsr. Christian Wittrop begierte thingswidne om de huusfolch och Indersteder af Inderøens Prestegield, som Kunde betahle den afgifft til Kircherne ao. 94 och 95, som de ere anschreven for, effter indgivne Specification, huor wed blef tegnet in margine dennem det Kand, formaae at betahle, Uagted de som ere wanføre och gamle, derom blef giort forClaring for Retten, af Arn Selfet och Arn Hefte i Werrens Annex, Item paa Inderøen af Peder Wohlen, Niels Lyngstad och Niels Nordberg, tilligemed bøygde lensmand Niels Larsen.

Anno 1697 Mandagen den 5 July blef holdet ordniarie Rette och schatte ting paa Øfre Seevanlig tingsted paa Ytterøen, ofrwerende Kongl. Mayst foeget, Sr. Johan Torsom, med de lovlig opnefnte laug Rettiss mend, nemlig Anders Lillegrande, Joen Berg, Niels Brevig, Jørgen Braset, Olle Weraas, Poel Lougstad, Clemedt Grande och Michel Berg,

Allerhøyst forommelte Kongl. maysts och andre høy øvrigheds breve och forordninger blef allerunderdanigst for meenige almue, liudelig lest och forKyndet, Niels Olsen lod sin bøxel Sedel paa en Kongl. Maysts gaard, Schierve, schylder 4 øre, for dens Ringhed och dyrlejende, er den hannem af Kongl. Foeget Sr. Johan Torson bevilget for bøxel, 10 rdr, Er betalt 4 rdr och Rest 6 rdr, Dat. Øfre den 19 Marty 1697, under fogdens haand. Elias Jachobsen lod læse sin bøxel Zedel paa en bordholdtz Jord til Ytterøens Pastor, nu werende Hl. Jens Juel, schylder 4 øre, gifuet i bøxel 14 rdr 1 ort 8 s, med støflehuden indbefattet. Dat. Ytterøens Prestegaard, de 28 Juny 1697 under haand och Zignet.

Ærwærdig, hæderlig och wellærde Mand Hl. Jens Juel Sogne Prest paa Ytterøen, lod læse en bevilling, schrevet paa Poel Kielsen Einers hans bøxel Sedel, huor udj Kongl. Maysts foeget Sr. Johan Torson har, paa hans Kongl. wenge for undt welbemelte Hl. Juel, ermelte gaard Eines, schylder = 2 Spd, och schal Hl. Jens betahle 13 Rdr 1 ort 8 s, som Poel udj bøxel til Kongl. Msysts. schulle udgive, och som gaardens huuse er brøstfeldige er den bevilget Hl. Jens 4 aar 97 i beregnet, frj for landschyld, leding och landbehold, effter dis forløb, hand Suarer fuldkommen, Dat. Øfre den 18 Marty 1697 under Johan Torsens haand.

Oluf Christophersen lod læse sin bøxel Sedel, udgivet af forige Pastor dom Kirhcen effterlefrsche, Karen Sl. Mag. Borchmans, paa Lilledahl, schylder 1 øre til Past. dom Kirchen, givet i bøxel, 3 Rdr 1 ort 8 s, under hendis haand och Sl. Mands Zignete, Dat. Thrundhiem den 3die Dec 1696.

blef for Retten fremstillet et quindemennische, wed nafn Guru Olsdaatter, som schal have weret i løsagtighed beligget och auflet barn o dølsmaal, hun war examinerit och forhørt i Retten den 29 May nest forløben effter protocolens udvisning Supra fol 51 och nu til widre forhør blef frembragt; Hun wedgaar endnu hendis forige beKiendelse och beretter atAnders Baarsen Landfald er fader til det foster hun war frugtsommelig med, och at hand hafde legomlig omgiengelse med hende 3de ganger paa Landfald i Werdahlen udj fæhusit i hand forEldris gaard, Andre eller fleere mandsPersoner, siger hun iche at have hafft omgiengelse med hende, enten før eller siden uden den Person alleene, hun fastelig Paastaar, at der ingen anden er fader til det barn hun war med, end bemelte Person, det hun wil døe paa, Anders Baarsen Landfald for Retten tilstede er Soldat, hand indstendig benegter och haardelig paastaar, at hand aldriig har hafft omgiengelse med bemelte Guru Olsdaatter, och derpaa Wille giøre sin høyeste æd naar paafordris, hun iligemaade erbiuder sig at giøre sin Eed, at bemelte person och ingen anden er hendis barnefader, hun blef forebragt, at beKiende om hun har løyet paa sig self och lagt at were med barn, effterdj hun ingen barnefader kand anvise, der til hun suarer, at det diswerre er alt for sant, och at hun har weret med barn, och Kand det iche fragaae, de tuende quindfolch nemlig Milde och Elj møtte iche den eene er hos Liut. Mejer i Werdahlen, och den anden paa en gaard Solberg i Werdahlen, huis nerverelse erhøris til nogen opliusning i denne sa. Lars Jachobsen Jørstad paa Ytterøen, som hun war Kommen i tiniste hos, den tid hun beKiender at sjulle have blefuet fosteret quit, hand war for Retten och benegter aldelis, at iche hand eller nogn i hans huus Kunde erfahre eller fornemme at hun hafde barn, eller war nogen time suag, hendis moder Karen Ingbritzdaatter huusquinde, blef fremKaldet for Retten och tilSpurt om hun nogen tid har hørt eller fornemmet eller om hendis datter har aabenbahret for hende at hun har weret med barn, det hun aldelis benegter, aldrig at have hørt eller war bevist, førend nu blef Kaldet til Prestegaarden, och forhørt om det samme, da hun iche andet Kunde beKiende, endnu for Retten, dertil hun giøre sin høyeste Eed. Denne gang blef saaledis givet til afscheed.

Effter denne ubieuse Sags omstendighederKand her udj denne gang iche nogen endelig dom passere, for ? efftersom de, udj acten benefnte 2de quindfolch, der først schulle have fornemmet och udbragt sagt offt? bemelte Guru Olsdaatter (Folio 58) war med barn, derom til opliusning at widne deris sandhed, och som denne erschylte Soldat Anders Baarsen Landstad, haardelig och stadig benegter och erbiuder at giøre frj willig sin æd, at hand aldrig har hafft legomlig omgiengelse med benefnte quindfolch, saa der effter slig omstendigheder, ingen barn fader Kand anvisis, da til Raadføring med min Welbaarne Hl. ofrdommer, er denne wanschelig sag, optaget paa betenchning indtil den 3 Augusti nest Kommende, imidlertid foreleggis de ermelte tieniste quindfolch fra Werdahlen wed nafn Milde och Elj at møde her paa stedet, umage och beKostning at Spare, och giøre forClaring, huis Kand tiene til sagens opliusning, Iligemaade Anders Baarsen tillige at møde, /: om det Kand tilstedis :/ at giøre benegtelsis Eed.

Sr. Rasmus Høg, forige foeget, havde for Retten indstefnt Olle Olsen Jampt huusmand paa Weraas grund, for Kongl. schat af Jørtad som hand brugte for rom tid siden, hand wedgaar at were schyldig 2 Rdr 8 s, beklager sin fattigdom, och ringe ejendele, at vere aarsag til dissen hen staaelde, Item Anders Inderberg for 1 td hafre tiende Korn ao. 95 annammet, och fordris derfor = 6 ort. Anders møtte och kand iche benegte gieldet at were Rigtig, Item Thore Hagen for ahnd har bortdraget och hiemført 3 tønder sild u fortiendet, som hand fischede i Beedstad fiorden, hand møtte iche. Sr. Rasmus Høg begierte dom ofr de schyldige til betahling effter loven med processens beKostning.

Olle Lilledahl hafde ladet stefne Madtz Stordahl, for dj Madsis hund schal have bidt Ollis dreng i benet, pas. for en maaned siden, drenges nafn er Joen Zevoldsen, 16 aar gammel, de blef foreenet at Mads Stordahl schal give OlleLilledahl i alt en half Rixdrl. och der med denne sag oppehurt.

Mads Stordahl, hafde ladet indstefne Peder Saltvigen och Poel Tarset? fro en par quern steene de Kiøbte hos hannem for 4 aar siden, for 9 ort, effter adschiellig orhd och tahle parterne mellom talt, blef de Endelig foreenede at ? quernen har Kiøbt schal give selgeren en Rixdl. dermed sagen ophefet.

Monsr. Christian Wittrop paa Sundenes paa Inderøen, møtte for Retten och begierte tingswidne om de huusmend och Inderster af Ytterøen och Mosuigen, der Kunde formaae at betahle den formeelte tiende effter loven huer 1 ort 8 s, forl. 1692 och 93, huorom blef giort forClaring paa ytterøen af bondelensmand Mads Øvre, Per Trøgstad och Lars Oudsen, Item i Mosuigen af Anders Lillegrande och Michel Berg, Effter der ofr forfattede føhr Specification.

Anno 1697 tisdagen den 3 Augustj, blef Retten betient paa Øfre paa Ytterøen, udinden den sag angaaende det quindfolch, nafnlig Guru Olsdaatter, som siger sig at have veret med foster, och bleven det quit, i dølsmaal, huor om findis protocollerit Supra fol. 51 och 57, ofr werende Kongl. Mayts foeget Sr. Johan Torsen, med de otte ædsorne Mænd der retten betiente nest afvigte ting, undtagen Clemedt Grande, som betiente Retten neste ting for Olle Duchlet, som nu self war tilstede.

Forbemelte quindfolch møtte nu oven for Retten, och wedgich fri willig hendis forige beKiendelse, den Person, Anders Baarsen Landfald, war och for Retten och endnu som tilforn stadelig benegter at have haffr nogen løsagtig legomlig omgiengelse med samme quindfolch, och derpaa wil giøre sin æd. Bøygde lensmanden Madtz Øvre samt Poel Berstad och Olle Inderberg, herpaa Ytterøen, gamle wittige(?) mend, som war i Werdahlen at fornemme om sagens beschaffenhed, de beretter, at de war paa Hegstad i bemelte Werdahlen och hørte disse quindfolchis ord som tiente hos Lieut Mejer, tilforn beneft, da war deri ord af beKiendelse, at de nogen tid har legget hos hende eller fornommet at hun war med foster, uden at hun self sagde for dennem at hun war med barn, Effterdj hun wilde iche arbejde saa trofast med dennem paa marchen.

Anno 1697 torsdagen den 19 Aug, blef effter foregaaende berammelse och trægte dag, holdet granschning och marcheschiels Rettergang, imellom Wester Østeraas Rens Closters godt, lejlendingen Enchen Ziri Joensdaatter, som Citant paa hendis wegne Rens Closters ombudtzmand Sr. Rasmus Krag, med Sex ædsorne mend af Sparboe tinglaug, nemlig, Olle Lejn, Baar Random, Joen Myrsloe, Anders Løed, Joen Lejn och Stefen Holde, ofr werende bonde lensmand Lars Nielsen Raade, presenterit paa welbemelte Sr. Krags Weigne, hans fuldmegtig tiener Stefen Brun, och fremgav en schifftlig Kalds Zedel, under Rasmus Krags haand, Dat. Reens Closter den 26 Juny 1697, huor udj hand louglig Kald och Warsel giver Sr. Andreas Tønder, ombudtzmand och forwalter ofr Bache Closters gods i dag at møde paa Østeraas, da der er berammet Rettens Paa Kiendelse, imellom Ermelte Østeraas som Enchen Zirj beboer och en Bache Closters bonde paa Storbierchen wed nafn Joen Olsen, for nogen for urettelse, hun formeener imod sig af benefnte Joen were wederfahret, i hendis lejede gaards schoug och brug, med wider dissen indhold, findis paaschrevet af welbemelte Andreas Tønder, at were hannem anvist den 1 July nest afwigt. Joen Olsen Storbiechen war tilstede, och wedgaar at have faaet loulig warsel, da blef damme om tuistede schoug och march af os wed øyen schiunlig befahring taget i agt, och war af Citanten frem ført, effterschrefne widnis byrd och Prov, huor ret marcheschiel schal were, i mellom bemelte tuende gaarder.

1. Anders Rasmussen Selj i Sparboe tinglaug, hand bevidner at for ungefehr 35 aar siden da hand tiente paa Østeraas hos Sl seeniste bonde der sammestedtz Ifr Endresen, och war den tid en fuld woxen karl, da berettede Ifr Østeraas, som nu er død, for hannem, at der war Ret Marcheschiel, imellom Østeraas och Storbierchen, fra et berg nes leggende i Sydost fra gaarden Østeraas, Kaldis Noven, lige der fra Render en bech kaldis Moldsigen, och der fra i Nord West en bech Kaldis Fleoren, och hørte hand aldrig der war nogen nafn eller trette mellom bemelte tuende gaarden, om samme marcheschiel.
2. Morten Henrichsen Wist her sammesteds en Mand nu paa ofr 70 aar, widnet at hand tiente Sl. Ifr Østeraas for ungefehr = 35 aar siden, udj 5 aar, hand af Ifr Østeraasis beretning, at marcheschiel, imellom Stor Bierchen och Østeraas er som Anders Sjlj tilforn har berettet, och hafde Østeraas sin schoughugst, til bechen Kaldis Moldsigen uden anche i nogen maader
3. Olle Heigstad Dragon, har tient paa Østeraas udj 8te aar, for 32 aar siden, hand vidner, at i den tid war marcheschiel som for schrevet, uden anche af nogen i alle maader
4. Olle Andersen Rochen, widnet, at hand tiente paa Østeraas i Sex aar for = 12 aar siden, och da war marcheschiel ligesom forschrevet, ofr hørte aldrig nogen at have anche der paa

Contra Parten Joen Stor Bierchen Comparerede, mens ingen lod sig finde paa Sr. Andreas Tønders Wegne, hand Refererede sig til en gl. Mand wed nafn Peder Olsen Kippe fra Stoeds gield, barnfød paa Stor Bierchen, och nu imod 80 aar, hand blev frem Kaldet for Retten, och wiste iche widre om marche gang, end den tid hand war ungefehr 15 och 16 aar gl. hand gietede eller tog wahre paa Creaturene, hafde Stor Bierchen fædrifft i den Myren wester for den bech Mold sigen, Widre om marchegang wiste hand iche.

Andor Olsen Suebstad, beretter, at hand for ungefehr = 40 aar siden, da hans fader lefde, War hand i den omtuistede march at hugge weed, och tømmer, da lejede hans fader eller Kiøbte barchen af Joen Storbierchen, och noget tømmer, och siden paa samme sted lejede hand af Østeraasmanden schoug til Salt Kiel weed om marche schiel er hannem intet bevist, forbemelte fire lougleste widner ført af Enchen Zirj Østeraad Suaret imod ingen bedre findis, aflagde deris Eed med opragte fingre, at deris widnisbyrd er saasom indført findis. Endre Ifrsen Wist paa sin Stifmoders wegne begierte en Ret messig dom, Effterdj hun af Joen Storbierchen i hendis Enchestand, som saa for mastelig har bert taget, effter hans egen beKiendelse, 400 borch, som hendis egen folch udj hendis lejede gaards schoug har løbt och af flaet, och det uden Rettens adfærd i nogen maader, at hand da bør erstatte hende hendis omKostning for barchen som hand har bortført ulovlig, och for denne processens paaførte om Kostning.

Anno 1697 Mandagen den 30 Augustj, blef Retten Extra ordinarie betient paa Saxor paa Inderøen, angaaende Nogle Prov och Widne, som Kongl. Maysts welbetroede Stiffamtschriver Sr. Erich Madtzen, wed sin beschichede fuldmegtig Monsr. Johan Helsing agter at lade føre, Contra Kongl. Maysts. foeget Sr. Johan Torsen, om den undVigte afgangne Capit Ifr Monsens Anne Kierstine Ornings sag, med huis der wed følger, ofr werende otte ædsorne laugrettis mend, nemlig Olle Andorsen Bartnes, Andbiørn Hielde, Olle Flaataas, Olle Olsen Hielde, Torsten Hegstad, Olle Andset, Peder Saxor och jachob Hoel.

Monsr. Johan Helsing fremlagde en schrifftlig kalds Sedel til Sr. Torson och en deel Prov hand agter at lade forhøre i samme sag, Dat. den 12 Aug 97 under Hl. Stifftamtschriver Sr. Erich Madtzens haand med Torsons paaschrifft, som blef lest och paa schrevet, Iligemaade en stefning ofr bøygde lensmand Niels larsen, at aflegge sin Widne om huis hand i sin Indleg paa seeniste laugtings Ret har angivet, at wille gaae forbj, huor hand have hørt Dat. den 9 Aug. 1697 under welbemelte Erich Madtzens haand. Monsr. Johan Torson lod wed sin daatter fremlegge en schrifftlig protest imod denne forretning och Rettis holdelse, heel witløfftilg, Dat. Hoved wagten udj Thrundhiem den 25 Aug 1697, och effter at den war lest undvigte hun Retten. Monsr. Johan Helsing proporerede imod Sr. Torsons protest, at effterdj hand war lovlig stefnt, widnisbyrt at anføre, tilligemed sin Søn Peder Thorsen, at Sagen da bør have sin lovlig fremgang, och Torson udflugter iche at bør ansees, da blef først for Retten, effter lovlig stefnemaale frem Kaldet, forige Ko. Maysts foeget Sr. Rasmus Høg, effter at Peder Thorson liudelig war paarobt, hand aflagde sin æd, och widne som effterfølger.

At ungefehr 8te dage førend Anne Kierstine af sin fengsel undrømte war fogens Søn Peder Thorsen hos hannem paa Quistad, da hørte hand Peder Torsen sige at søndags hafde fruen alle sine Kleder paa och wilde Rejse, och en stund der effter siger hand, at fruen hafde bødet sin fader 250 Rdr dersom hun Kunde Slippe ud, da suarede Rasmus Høg, det er best at i tager wel ware paa hende, Peder Thorsen suarede, hun er saa veld indplanchet at hun iche schal slippe ud, meere viste hand iche i den sag.

2. Mads Jensen borger til Thrundhiem och wonhefftig? wed Strømmen, aflagde sin æd, och bevidnet at fogdens Søn Monsr. Peder Thorsen war i hans huus nogen Kort tid før fruen rømte, da hørte hand Peder Torsen sagde, at fruen hafde bødet hans fader 250 Rdr at hun maatte Komme til undrømming, det samme aflegger hand at hans hustrue, Ellen Nielsdaatter hørte, som nu iche war tilstede.
3. Monsr. Niels Larsen bøygde lensmand effter aflagde æd, want for Retten, at ungefehr 4 och 5 dage før fruen rømte, war fogdens Søn Peder Torsen hos Sig, med brev fra hans fader och begiering at hand ville blive paa Mære, imidlertid hans fader Rejste udj fogderiet och Peder Thorsen war i byen, at hafue tilsiun med fangerne och wagten, Niels Larsen suarede, at hand sig iche det Kunde paa tage, mens wagten fra hans lensmands Districht at ordinere och tilsee wille hand gierne forrette, hand Spurte saa Peder Thorsen paa huad maad fangerne war hefftet, fich til suar, at fruen sad nochsom wel for wahret, naar de Kon tog wel wahre paa den dør som gich ned til trappen i gaarden, for Resten war alting wel for wahret, ("och igien slaget " er ført mellom linjene) widre, huorledis de quindfolch war fenslet som war andholdet, Suarede at de war hefftet en bolt huer ved sin fod, och at med dennem saaledis schulle forholdis, Spurte widre, huorledis fruen gir sig til fredz, om hun har iche sin til at Komme løs, Peder Torsen suarede, Wisselig; hun har bødet min fader 250 rdr for at Komme løs, det samme widner hand paa sin hustrue Giertrud Didrichsdaatters wegne, at hun haver hørt.
4. Ingbret Olsen Drogschuus, hand aflagde sin Eed och Widnisbyrd, at hand ungefehr otte dage før fruen rømte hafde wagt paa Mære ofr de quindfolch der saaed andholdne, och dagen som hand blef afløst war fruen i stuen nedergaarden hos fogden, sagde Ingbret Olsen til fogdens Kieriste, da wagten stod wed samme huus i en Portrom, at det were farligt at staae wagt ofr hende fruen, imidlertid hun war iche forwaret som en fange med Jern, Thorsens Koene suarede, hun war et stachels quindfolch och Kunde iche Komme nogensteds, den anden suarede, (Folio 61) huad gidder om hun blifr siddendis en stund, at der Kommer nogle i schade for hende, huilchet Sr. Torsons Koene sagde, at schulle sige hendis mand, huilchet hand siger at Lars Hustad Dragon och Hans Hustad tienende hos Erich Hustad, som samme tid stod wagt ofr fruen, hørte.
5. Aage Evertsen Dragon aflagde sin æd, och blef tilspurt af Monsr. Helsing effter Peter Timmermans anledning, huad hannem er bevist om det gods Johan Torson har faaet hos fruen, Aage suarede, at hand hafde wagt den Nat før fruen rømte, da sad Petter Timmermand i Kammeret hos fruen och hafde adschielling lønlig samtahle, Aage och Hans med Wagten Rasmus Tostensen, sad ved døren, och hørte at fruen talte om en Kiole med Morschind foret som Johan Torsen schulle have taget, med anden wesen, som hand iche en deel hørte eller Kand mindis.
6. Rasmus Tostensen som hafde wagt med bemelte Aage Evertsen, hand aflagde sin Eed och widnede, at hand iche hørte eller Kand mindis noget af deris samtahle samme tid
7. Kirsten Kielsdaatter gifft med Andbiørn Jachobsen Holom, hun blef tilspurt af Johan Helsing, effter aflagde Eed, om hende noget er witterligt om det gods Johan Torsen har taget, Mæris boe tilhørende, hun beretter, at det første bemelte Torson Kom til Mære tog hand 1,5(?) qte Smør och satte der sammesteds paa Staburet, och siden annemmet hans Koene huis smør som falt under Creaturene imidlertid hun war der, och leverte hun fogdens Koene en stor morter med lang Jern støder, och en sindKiole af reens kalfschind uden Ermer, som hun hafde i forvaring, och fruen tilhørte, och en messign liusestage, samme Kiersten Kielsdaatter war buedeje, och Johan Torsens Koene forestod i den tid self melchestuen, huad de førte derfra wed deris fløtning, er hend ubevist.

Her effter war Johan Helsing begierende under forseigling et beschreven tingswidne.

Anno 1697 den 31 Aug. thisdagen, blef Retten betient paa Aalberg i Sparboe tinglaud, udj nest forovnrørte Weseng, angaaende widnis forhør, imod Kongl. maysts foeget Sr. Johan Torson ofrwerende forige Kongl. maysts foeget Sr. Rasmus Høg, med otte laugrettis mend, Olle Smulen, Peder Giermstad, Michel Brataas, Stefen Tønne, Olle Landstaad, Bent Ystgaard, Olle Luchlet och Ingbret Waadahl.

Monsr. Johan Helsing, fuldmegtig af Hl. Stifftamtschriver Sr. Erich Madtzen, paa Hl. General Procureurs wegne, indgav i Reten en Citation til en deel bønder, som har bortfløttet Sr. Torsons gods och det hand førte fra Mære, med tienere paa Mære gaard, och widre der af hengende, sammt stefning blef lest liudelig och paa schrefuet, Sr. Johan Thorsen som war ind Kaldet til widners paahør saa wel som hans Søn Monsr. Peder Torsen, Ingen møtte eller lod liuse hans forfalt.

1. blef frem Kaldet Joen Olsen Storbierchen, hand effter aflagde æd, giør beretning, at nogen tid effter den undrømte frue paa Mære war tagen i arrest, hafde hand wagt ofr hende imidlertid Kom fogden Sr. Torson til Mære och laae der om Natten, som hand en Kort tid om afftenen hafde weret inde hos fruen i hendis Cammer, och gich der effter hen i et Cammer der strax hos at hile sig, blef Joen indKaldet at treche hans støfle af, da siger Joen til fogden, det er forligt at staae wagt ofr en fange der sidder paa sit lif och er iche forwart med Jern, fogden Suarede, Jeg har ingen ordre endnu at sette hende i Jern, Joen Suarede, Gid det iche blef for seent, meere wiste hand iche i denne sag
2. Andbiørn Jachobsen hand effter aflagde Eed, bevidner at hand tilligemed 5 af Mæris drenge war paa Quistad, i den tid hand først kom til Mære med 6 heste och hentet Korn och Malr, som de førte til Mære, och blef indlagt i Staburet, meere wiste hand iche i denne sag at widne
3. Peder Olsen tienende paa Mære, hand effter aflagde Eed, och til spørsel beretter, at hand war paa Quistad som forbemelte med de adre Sec och førte Korn wahre til Mære, i ugen effter Kom til Nøstlandet til baads fogdens godtz, som blef op ført fra Søen til gaarden Mere, threj les med toe heste for, huer les, som fogden fløtte derfra, førte hand en tønde sech paa Sahlen, fuld af Kornrug eller huede, ned til Steen Kier och leverte det til lensmand Jachob Bye i Stoedtz gield, och war der samme tid 3 heste fra Mære, for uden den hand førte til Steen Kier med gods, huad de førte, er hannem iche bevist, Widre end et Par Kid?wedscher af Sort Smurt leder, som hands fogdens Søn, Peder Thorsen, wed Steen Kier begierte hand, at de wille wasche dennem ud, saasom Capit Ifr Monsen brugte samme wedsche at føre Krud udj til Munstring paa leeret.
4. Beritte Persdaatter, hun Refererit sig til sin forige beKiendle och widne supra fol 19 indført.
5. Dorthe Persdaatter, hende er intet bevist enten huad der førtis fra eller til
6. Brønild Arnsdaatter hendis beKiendelse, er ligesom den forigis.

Dernest blef frem Kaldet effterschrefne bønder som har ført gods fra Mære wed fogden Johan Thorsens fra fløtning

1. Ingbrit Wechre, hand aflagde sin æd och widnet, at hand schydzede med en hest til SteenKier och førte 2de underdyner i huer sin wesche, och en huinde huem det tilhørte weed hand iche
2. Anders Grindberg war i følge med, hand møtte iche
3. Joen Næs med en hest første et Kløf med sengeKleder indpachet, widre wiste hand iche
4. Rasmus Røetelde førte et Kløf med Kleder indpachet i lagen
5. Peder Giermstad førte et Kløv med (Folio 62) tørfisch Rot schiering paa den eene side och noget i et lildet schrin samt noget Jern schrab paa den anden side, och hafde en bered biørn hun oven i salen
6. Per Berstad, et Kløv, paa den eene side en Kiste beslagen, med laas, som Brostrop Ifrsen sagde, at were sin faders, och schulde wel gaae hiem igien, och en KledeKorg paa den anden siden, der udj war en stoldyne øfuerst som stod op igiennom loget
7. Lars Andstad En Kløv, hand førte 2 store Smurt leders Pude hiuder, med Kleder udj, och en sech oven i sahlen med gryn udj
8. Jens tienende paa Lorvig, en Kløv med Korn
9. og 10. Olle Langlj och Olle Koldset Kiørte med tuende heste førte, 1 stor Røed Kiste och 1 bomme, och en stor Korg med adschielligt udj, til toldnes land

11. Olle Trøgstad beretter at have ført tillige med Andor Kabstad, et les med tuende heste til Tholdnes land, 1 td Rug, 1 td biug, iligmaade beretter at Einder Fischnes førte med sin egen och en af Mæris heste, et les til toldnes land, derpaa, 1 td biug och 1 sotr Røed Kiste med rundt lang beslagen och med laas, med Jern hancher udj, som Jomfru Anne Margrette Ifrsdaatter siger hørte Mære til. Joen Bremset, en Kløv med en hest til Tholdnes land, hand førte 1 schin och 1 Kuffert, med en par Ride wadscher, Baar Hegstad och Olle Solberg førte huer en Kløf, de war iche tilstede och huad de førte er dennem ubevist, mens de weed at Kolbergs drengen førte en Kuffert paa den ene side.

Bøygde lensmand Lars Raade war indKaldet for Retten, at paa nye forClare sin warsel til Johan Torsen, som hand for Retten har afhiemlet til tinget paa Mære den 6 May nest forløben, effter protocollens udvisning Supra fol. 50, tilligemed Mons Oppem, som war hans med warsels mand, och nu iche tilstede, hand begierte Delation indtil den samme Kand møde och de begge tillige giøris deris nermeere sandferdig forClaring herom, monsr. Johan Helsing paastod, at effterdj lensman Lars Raade er tilstede at hand a maatte med Eed tilstaae sit forige widne eller iche, det lensmanden iche wille eller Kunde samtøche, mens fragaar iche sin forige warsels afhiemling, dog Kand hand iche ejgentlig mindis om fogden leste den stefning som Fendrich Marchense war stefnt med, huor effter Monsr. Helsing udj alt begieret et beschreven och forseiglet, uwilligt thingswidne.

Anno 1697 torsdagen den 9 Sept. blef effter høyEdle och welbaarne Hl. Stifftamptmand och Justitz Raad Hl. Hans Kaasis ordre, holdet Extraordniarie ting paa Thessem i Beedstadgield och thinglaug, med almuen der sammestedtz, angaaende itzige Kongl. Fouget Sr. Johan Thorsens Restantzer och oppebørsel at ærschrifue och der om give under Retning, ofrwerende i fodens sted effter Hl. Stifftamtmands ordre monsr. Johan Helsing, som tillige med war betroet af Hl. Stifftambtschriver Sr. Erich Madtzen, Indraderne at annamme och oppeberte en interim, Item otte laugrettismend Syfr Waade, Thøris Waade, Andfind Waade, Christen Ofren, Andfind Hoeset, Einer Lagtun, Michel Meelhuus, och Jachob Elnen.

Forommelte ordre, blef liudelig lest den første til monsr. Johan Helsing af den 1 Aug 0 97, Item den anden af den 4 Sept. Saa? Hl. Stifftamtschrivers at oppeberge Intraderne, af den 24 Aug. 97. Paa tinget blef forfattet en Rigtig fortegnelse over huis af nerverende aars schatter och Intrader, til itzige Kongl. Maysts. foeget Sr. Johan Torsen er betalt och af hannem oppebaaret, disligeste huad almuen har til hannem betalt paa det Kongl. Maysts naadigst forstragte Sæde Korn, afvigte aar 96.

Anno 1697 løfrdagen den 11 Septembo, blef iligemaade holdet ting och ret paa Mediaas i Snaasen tinglaug, ofrverende til Justitiens betiening i fougdens sted, effter høyEdle och webaarne Hl. Stifftamtmand Kaasis ordre ("Ad interim" er ført mellom linjene), monsr. Johan Helsing, som tillige af Hl. Stifftamtschriver Sr. Erich Madtzen, war befuldmegtiget at oppeberge huis hsatter och Rettigheder almuen for inde werende aar Kunde til weje bringe, de otte mend som Retten betiener war, Thomas Sandnes, Butol Sandnes, Joen Suarve, Olle Suarve, Joen Gran, Olle Wog, Olle Gran och Erich Suarve.

Retten blef forestillet en Person, Tosten Joensen, som er efftet effter Ko. Maysts foeget Sr. Johan Torsens ordre, hand beKiender, at have staalet fra Jørgen Klocher her paa Snaasen Penge 2 rdr som scheede strax effter Levangers marched nest forløben, och blef saaledis aaben bahret at som der blef bortstaalet paa en gaard Berg, nogle Penge, och de hafde tanche til bemelte Thosten, thj De hafde fornammet at Tosten hafde hafft penge, och beKiendte hand for Sr. Johan Thorsen at samme Penge war de 2 rdr som forbemelt, hand hafde (Folio 63) staalet fra Klocheren, meere tiufuerj negter hand at have begaaet som hand effter examen aldelis benegter, beder om en naadig dom, saa som hand samme Misgierning har begaaet i hans Enfoldhed och store fattigdom, at føde sig sin wuinde och 2de smaa børn, och er de foruden fattig och aldelis intet ejende ente i bøder at udgive, eller at beKoste paa Execution, det bøygde lensmand och den heele almue er Witterligt, monsr. Johan Helsing paa Rettens Wegne formeente at samme Tosten bør lide effter lovens 6te bogs 17 Capit 33 artich,

Anno 1697 mandagen den 13 Sept. almindelig ting paa Berg i Stoeds tinglaug, effter høyEdle och Welbaarne Hl. Justitz Raad och Stifftamtmands ordre, ofr werende til Justitiens betiening och paa Hl. Stifftamtmands Wegne imidlertid, monsr. Johan Helsing, angaaende Konfl. Maysts. foeget Sr. Johan Torsen oppebørsel och Restantz at give beschrevet, och der om effter spørge med widre, otte laugrettis mend som Retten betiente, war effterschrefne Morten Snefue, Olle Quam, Lars Tiltnes, Bertel Hoebotten, Peder Kippe, Andfind Ulfuen, Joen Dyrstad, Christopher Dyrstad.

For omelte ordres och fuldmagt blef liudelig for almuen oplest. Paa tingene blef her som paa de andre steder forfatten e Rigtig fortegnelse, ofr Sr. Johan Torsens oppbørsler och Restantz, som til en constituerede foeget Monsr. Johan Helsing blef levert. Sammeledis i Sparboe, Inderøen och Ytterøens tinglauver.

Anno 1697 de 12 octobr blef holdet ordinarie schatte och Retteting Paa Thessen i Beedstad thinglaug, ofr werende i fougdens sted effter ordre, Monsr. Johan Helsing, med otte laugrettis mend, nemlig Syfr Waade, Thøris Waade, Andfind Waade, Christen Olsen, Olle DahlEcher, Michel Meelhuus, Einer Laugtun, møtte iche, disligeste Andfind Hougset, i deris sted, Michel Malmoe och Thøris Brechen.

Effterschrefne Kongl. forordninger och andre høy øvrigheds anordning, blef for almuen liudelig forKyndt

Kongl. maysts allernaadigste forordning, om huorledis med sterfboer schal forholdis, naar enten hosbund eller hustrue wed døden afgaar, Dat. Hafn den 10 Aug. 1697. Høy Edle och Welb. Hl. Stifftamptmand Kaasis anordning om tiendens ydelse blef iligemaade liudelig publicerit, Dat Tesslie den 23 Sept. 97.

Sr. Johan Helsing, hafde ved bonde lensmanden Anders Scheevig,ladet indstefne en quindis person wed nafn, Anne Amundsdaatter, som schal were besovet och auflet barn med en Person nafnlig Jachob Arnsen, quindfolchet tilholt i den tid paa en Kongens gaard her i tinglauget Kaldis Grandhuus, huor gierningen er scheed, hand hafde sin werelse paa Bartnes, disse persoer schal wer beslegtet i 3die led, quindfolchet har fougden Sr. Torson antaget i sin tieniste paa hans brugende gaard Fossom i Stoeds tinglaug, nestleden waar, Jachob Arnsen gav sig i tieniste i Thrundhiem hos en Nordlandsfahr, hand war iche stefnt, hun blef paarobt mens lod sig iche finde, ej heller nogen paa hendis vegne, Anders Scheevig och Christen Ovren, som warselsmen, afhiemlede och tilstod at de lovlig stefnte bemelte quindfolch paa fougdens gaard Fossom, at møde her paa tinget i dag, at lide dom for hendis begangne forseelse, da en af Torsons Sønner, wed nafn Leinert suarede, at hun iche schulle møde och at hans fader schulle Suare for hendis sag, Monsr. Johan Helsing, protesterit forbenefnte quindfolch bør lide effter loven for hendis begangne forseelse, och Sr. Johan Torson, som hend udj tieniste, foruden nogen Rettens adfærd har antaget, at betahle hendis bøder.

Kongl. maysts Constituerede foeget mosr. Johan Helsing, begierte et u willigt tingswidne, om allerhøystbemelte Kongl. Maysts øde (Folio 64) forarmet gods her udj tinglauget for indeverende aar, huad deraf til schatternis betalling er at beKomme, och huad afgaar, huis beschaffenhed forholdis som effterfølger, Landsem schylder 2 Spd 2,5 øre, der paa er indaflet til lottis och falden paa den halve Part 18 les woldhøe à 1 ort er 4,5 rdr, 12 les Echer høe à 12 s er 1,5 rdr, er tilsammen ? 6 rdr, afgaar , paa lejlendingschatten 2,5 Rdr, landschyld = 6 rdr 3 ort 8 s, leding 5 ort 8 s, landbehold = 3 ort 18 2/3 s, prov.schat = 3 ort 18 /3 s, Kiolpenge = 2 ort 16 s, Ovne Olle schylder 1 øre 6 ml, for armet er iche god for at suare meere end lejlendingschatten som er 5 ort, afgaar, prov.schat 13 1/3 s, Kiolp. 1 ort, landsch. 5 ort, leding 20 s, landbeh. 13 1/3 s, Øvne Amund, 1 øre 6 ml, for armet, forret paa gaarden indaflet blifr til schattens betalling, afgaar prov.schat 13 1/3 s, Kiolp. 1 ort, landschyld = 5 ort, leding 20 s, landbehold 13 1/3 s, Opdahl 1 Spd. 12 m, øde, brugis for 3,5 Rdr effter Sr. Johan Torsons tilladelse, afgaar prov.schat 1 ort 14 1/3 s, Kiolp. 2 ort, landschyld 2 rdr, 3 ort, leding 2 ort 8 s, landbehold 1 ort 13 1/3 s, Opdahl Hans Haldstensen øde = 3,5 øre, brugis paa samme maade effter Torsons tilladelse, afgaar prov.schat 1 ort 2 2/3 s, Kiolp. 1 ort 8 s, landschyld = 2 rdr, leding 2 ort, landbehold 1 ort 2 2/3 s, Bratberg Niels 1,5 Spd, for armet, er iche god for at suare landschyld, leding och landbehold, som afgaar och er tilsammen = 5 rdr 3 ort, Bratberg, Peder 1,5 Spd, Er af samme tilstand afgaar iligemaade = 5 rdr 3 ort, Inderberg 1 Spd 2 øre 18 ml, øde och brugis af Olle for = 5 rdr 3 ort, afgaar, prov.schat 2 ort 13 1/3 s, Kiolp. 2 ort 16 s, Landschyld = 7 ort, leding 1 rdr 16 s, landbehold 2 ort 13 1/3 s, Røeseg schylder 2 Spd 2 ml, øde, høet er indaflet til lottis och falder paa Kongens den halve Part, Woildhøe 20 sommerles à 1 ort er 5 rdr, Echer høe 10 s à 12 s er 1 rdr 1 ort, tilsammen ? 6 rdr 1 ort, afgaar udj alt 6 rdr 1 ort, Aas schylder 1 øre, legger øde och under fæfod, udj græsleje betahlis ½ Rdr, afgaar 2 rdr 13 1/3 s, Item bonden som war tilforn er forarmet och betler sin brød, hafr bekommet af Kongens forstregte SædeKorn ½ td biug och ½ td hafre er 1 rdr 2 ort 8 s, Item af magazinet ½ td biug er 1 rdr, som er at beKomme. Nortug Einer schylder 2 Spd, øde er brugt for 3,5 Rdr 8 s, afgaar 1 Rdr 12 s, Lunde Olle 1 øre, øde brugis for gresleje 1 rdr, afgaar 1 rdr 2 ort 5 1/3 s, Klet Anders 2 øre, forarmet, bruger gaarden for 2 rdr 3 ort, afgaar 2 rdr 1 ort 10 2/3 s, Thessem 2 øre 18 ml, øde, udj Gresleje beKommis 1 rdr 3 ort, afgaar 4 rdr 1 ort 14 2/3 s, ibm 2 øre 18 m, af samme tilstand, brugis ligesom for afgifft 7 ort, afgaar 3 rdr 1 ort 12 2/3 s, Bonom 1,5 Spd øde brugis for 4,5 Rdr, afgaar 4 rdr 3 ort 16 s, Honset schylder 2 Spd, for armet, formaar iche at betahle landschylden, som er 6 rdr, Bartnes ½ Spd, øde, brugis for 6 ort, afgaar = 3 ort 16 s, Hougset Olle, for armet schylder 1 Spd. 1 øre, formaar iche at betahle landschylden som er 4 rdr, leding 2 ort 10 s, landbehold 1 ort 18 2/3 s, Andfind Hougset af lige tilstand, schylder 2 øre, for maar iche at betahle landschylden som er 2 rdr, leding 1 ort 5 s, landbehold 21 1/3 s, bonde lensmand Anders Scheevig, tilligemed laugrettet och tilstede verende almue, bevidnet at forschrefne gaarders tilstand, forholder sig saa i sandhed, som oven er schrefuet. Samme gaarder blef opbøden, om nogen denne wil antage til bøxel eller brug paa Wilkor, effter schatte forordningen.

Thil Rettens betiening udj tilkommende aar blef opnefnt Effterschrefne otte laugrettis mend effter Mandtahlet, nemlig Per Johansen Bratreit, Peder Jachobsen Bratret, Joen Malmoe, Michel Malmoe, Ingbret Ystm., Gabrier Rendmoe, Peder Redsem, och Olle Strømnes. Monsr. Johan lod paa tinget forfatte en Rigtig Restantz, ofuer huis almuen for indewerende aar paa Kongl. Intredse schyldig blifr, dissen Summa = 463 rdr 11 ½ s.

Anno 1697 den 14 octobr. blef holdet ordniarei schatte och Retteting paa Mediaas Paa Snaasen, ofrwerende Kongl. maysts Constuerede foeget Monsr. Johan Helsing, med otte laugrettis mend nemlig, Olle Suarve, Erich Suarve, Joen Suarve, Thomes Sandnes, (Folio 65) Butel Sandnes, Olle Gran, Joen Gran, och Anders Brunstad. Kongl. Maysts. allernaadigste forordning om huorledis med Sterfboer schal forholdis, Dat. Hafn den 10 Aug 97, Saa velsom Hl. Stifftamtmand Kaasis anordning om tienden, blef liudelig for meenige almue lest och publicerit.

Hans Bentsen och Tomes Bentsen paa Øster och Vester Aas i Sør lide, lod læse it mageschiffte bref paa bemelte deris oddels Jorder, saaledis at ostre Wester Aar, schal følgen Hans Bentsen och hans arvinger, och Thomas Bentsen, der imod Juul, for sig och sine arvinger paa begge sider til Evindelig odel och Ejendom at schat niude, och formedelst Wester Aar agtis bedre af lotter och under end Jul, hafuer Hans Bentsen givet Tomes Bentsen derfor = 20 rdr, huilchet saaledis ubegaelig schal holdis, til witterlighed forseiglet af Oluf Arnsen Dravland, Oluf Boemoe, Lauris Berg Knud Udland, Joen Joensen Stil, Joen Arvesen Estel, Baar Jachobsen Totland och Peder Brønis?, Haais? Øvne, tilligemed Sogne Presten den welærv. och Høylærde mand, Mag. Niels Muus, Dat. Øster Westenaas den 19 Aug 1696, blef paaschrevit.

Hl. Christopher Hersleb Sogne Prest paa Stoed, Erstediget for Retten och fremfordret Jens Bertelsen Seem, udinden den Sag om tuistighed, om den Engeslet Korsvold, huor findis protocollerit for hen, fol 53 och 54. Jens Seem blef tilspurt, om hand Kand have nogen widner at fremføhre eller andet til sagen opliusning, hand suarede, at hand ingen widnisbyrd haver, uden hand beretter endnu som tilforn, at platzen Korsvold, har tilhørt hans fader och er hannem fraKommen i sin ungdoms tid, Hl. Christopher protesterit, at Jens Seem bør betahle Sagens for wolte omKostning, effterdj ? hafuer adgerit? opsettelse och ingen Ret hafuer til godset, Jens Seem spurte ? ?, sagens omKostning effterdj hand iche har ladet stefne Hl. Christopher eller Preste Enchen Susanna, ? Prestegaarden? Hl. Christopher begierte en lovmessig dom i sagen, och om Partere intet widre hafde at fremføhre, blef her udj saaledis dømt och afsagt.

Erich? Larsen? boende paa Lienstad? war indstefnt af Hl. Christopher Hersleb for Resterende landbehold af samme for ao 1691, 92 och 93, aarlig 1 ort 19 s, er 5 ort 19 s, bønden møtte for Retten och begierede Delation, och endelig? foreenet med Hl. Christoper at schal betahle hannem for ? = 6 ort, til nest kommende Lefangers marched.

Frem Kom for Retten Olle Jachobsen Kindstad, och paaarobte? Arnfin? Joensen som war tilstede och til Spurte bemelte Olle Jachobsen, Bertel om hand iche har Kiøbt af hannem 2 øre 3 ml i ? paabeodne gaard Kindstad och givet hannem de for effter deris forlig = 51 Rixdl. om Bertel tilstod at have (Folio 66) Kommet af sig af Olle Kindstad at were betalt, och fornøyet med omrørte penge, och stadfestede Kiøbet for Retten, wed haandtagelse och begierte der paa maatte giøris brev och schiøde.

Bonde lensmand Anders Breede hafde i Rette stefne Erich Joensen Klef for tiende suig begaaet Ao 1696, hand møtte for Retten wil benegte at have begaaet nogen suig, de 2de dannemend Olle Sem och Jorgen Aastword? som tilligemed lensmand Anders Breede, war effter Kongl. Maysts foeget Sr. Johan Torsens ordre, hos Erich Klef, at kaste hans Korn, de berettede, at samme tid, da de schulle Kaste hans Korn, Lod Erich at de wilde det iceh giøre, och beKiende selv at hafue givet Uret, och Kunde give En tønde biug i tiende, enddog hand iche leverit meere end = 5,5 schippe, saa fattis ½ schippe biug, som hand iche gav i tiende, derforuden haver Olle Seem ladet stefne Erich Klef, for schielderj paa Kierche wejen wed Kirchen, at hand har Kaldet hannem en tyv, det hand Erich selv nu iche benegter, och siger at Oluf har willet paaføre hannem tyv sag wed at hand har Kient hannem for tiende suig, Olle Seem siger aldrig at have lagt hannem u Erlig sag til, mens war uschichet och opnefnt, Effter Øvrighedens befalling at Inqirere om tienden, da Erich som for bemelt, wed iche self at have iche Rettelig giort tiende, och bad de iche wilde Kaste hans lade, hand wille stille wedkommende tilfretz, och gich saa straxe til Prestegaarden, och af sohnet sin forseelse, med trette och i blant anden tahle imellom parterne for retten /: sagde Erich Klef at de mend som besigende hans Korn lade, hafde giort som nogen bedenger?:/ huilchet de begierte man? indføris i protoclooen, och som det lider noget langt paa antten, Kand denne gang iche meere forrettis. Thil rettens betiening udj tilstundene aar, er opnefnt effterschrefne effter Mandtahlet, Olle Mediaas?, Joen Hougberg? Butol Holsing, Erich ?, Olle SteenKier, Syfr? ?, Joen Knudsen och Syfr Kindstad.

Monsr. Johan Helsing begierte et uvilligt tingswidne om en Kongl. Maysts gaard her i thinglauget Kaldis Findaas, schylder 1 Spd 18 m, ligger øde och brugis for schatterne effter fogden Joha Torsons til ladelse, afgaar landschyld 0 3 rdr 3 ort, leding = 2,5 ort, landbehold 1 ort 16 s, det saaledis i sandhed befindis, bevidnet bonde lensmand Anders Breede med laugrettet och meenige almue, Kongl. Maysts foeget lod forfatte en Rigtig Restantz paa Kongl. Intrader for indeverende aar, huad en huer schyldig blifr dis Summa = 229 rdr 3 s 21 1/3 s.

Anno 1697 den 16 octobo, løfuerdagen, blef holdet ordniarei ting paa Berg i Stoedtz tinglaug, ofr werende den Constituerede Kongl. foeget monsr. Johan Helsing, med de otte mend af laugrettet, til Rettens betiening lovlig opnefnt, nemling Einer Lunde, Olle Quam, Erich Hegge, Olle Lille Bye, Per Aspe, Christopher Dyrstad, Morten Sneve och Halduor Rongstad, de forhen ommelte Kongl. aller naadigste udgiver forordning, om Sterfboer, samt høy Edle och Welbaarne Hl. Stifftamtmands anordning om tienden, blef for almuen liudelig publicerit.

Ander Taraldsen Houg, lod læse sin Kiøbe bref och schiøde paa 2,5 Spd 4 ml i hans paaboende gaar Hoe med bøxel ofr 3 Spd 2 øre 4 ml, soldt och schiødet af Hans hæderlighed Hl. Christopher Hersleb, sogne Prest her sammestedtz och haver Anders Houg betalt derfor effter deris Kiøb och forEening = 26 Rixdl, och schal Anders Houg eller hans arvinger, naar de Kunder worde tilfreds samme gaard at selge eller afhende, war forpligtet først at biude den Hl. Christopher eller hans arfu. Dag. For den 3 Juny 1697, under haand och Zignette.

Halsten Olsen Helge, lod læse sin bøxel Zedel, paa 3,5 Spd, i Helge, tilhørende Hans Welerwardighed Raphael Lund i Schongens Prestegield, givet i bøxel 43 Rdr, Dat. Lidt i Schongen den 7. April 1697, under haand och Zignette, blef paaschrevet.

Sr. Johan Helsing begierte et u-villigt tingswidne om Kongl. Maysts øde och forarmet god for indeverende aar, huad der af er beKommet och huad afgaar i Kongl. Intrader saasom, Aal, halve gaarden schylder 1 Spd. 3 øre 1 ml, høet der paa er indaflet til lottis och falden paa (Folio 67) den halve Part 15 sommer les høe blef solt for 3,5 Rdr och i leje for agger 1 ort, afgaar = 6 rdr 3 ort 7 s, Waldum Tharald forarmet, formaar iche at suare landschylden, som er 5 ort, Gierstad øde schylder, 2 Spd 1 øre 15 ml, brugis af Hl. Jeremias effer bevilling for 7 rdr 3 ort 18 s, afgaar = 6 rdr 2 ort 6 s, Knæ schylder = 2,5 Spd, er forundt paa frjhed for alle Rettigheder som er 18 rdr 2 ort 8 s, noch 2,5 Spd der sammestedtz, beKommis i gresleje = 6 rdr, afgaar 12 rdr 2 ort 2 s, Forfon Poel, forarmet, schylder 3 Spd, for maar iche at suare landschylden och landbehold, som er 7,5 rdr, Udgaard Peder schylder 2,5 Spd, forarmet, formaar iche at Suare landschylden, som er 7,5 rdr, noch ½ Spd. der sammesteds, øde, brugis for 1,5 rdr, afgaar 5 ort 8 s, Thilnehs Lars 4 øre, forarmet, formaar iche at suare landschyld, leding och landbehold, som er = 5 rdr 19 s, Aasom schylder ? Spd, øde er aflet høe 24 les er 6 rdr, i leje af agger 6,5 ort, afgaar = 5 rdr 3 ort 12 s, Lillewester schylder 5 øre, Morten, forarmet, afgaar landschyld och landbehold = 2,5 rdr 6 s, Selj schylder = 4 øre, øde, brugis for 3 Rdr, afgaar = 5,5 Rdr 21 s Øster Aaxaas, schylder 3 Spd, brugis af Enchen Ingeborg, Effter Johan Torsens tilladelse, paa 2de aars frjhed for alle Rettigheder, afgaar = 19 rdr 2 ort 20 s, Aspe 5 øre, brugis for 5 rdr, afgaar = 7 rdr, 2 ort, 12 s, Seem Anders schylder = 5 øre 16 ml, forarmet, formaar iche at suare landschylden, som er = 3 rdr och landbeh. 2 ort 13 s, leding 1 dr, Engom Anders schylder = 5 øre 15,5 ml, forarmet, afgaar landschyld = 2,5 rdr 14 s, landbehold 2 ort 12 s, bonde lensmand Jachob bye med laugrettet och ting almue bevidnet samtlig at forschrefne gaarders tilstand forholdis som ommeldet er, huor effter monsr. Helsing, begierte et u villigt tingswidne til sine Regenschabers forClaring,

Frem Kom for Retten en fattig mand ved nafn Joen Pedersen Klingen, som hafuer lidt schade af ulychelig waade ilde, saa ald hans ejendeler er lagt i asche, alle gaardens huuse afbrent med indaflede Korn och høe, som passerit for = 3 uger nestleden, formoder alle ? schatter frjhed som er = 5 rdr 1 ort 7 s.

Monsr. Johan Helsing lod forfatte en Rigtig Restantz, under Rettens forseigling, ofr huis Kongl. Intrader, hos almuen Rest. for indewerende aar, dis Summa = 522 Rdr 3? ort 11 1/3 s.

Anno 1697 Mandagen den 18 octobr blef holdet ordinarie ting paa Aalberg i Sparboe tinglaug, ofrwerende Ko. Ma. Constituerede foeget Monsr. Johan Helsing, med otte laugrettis mend, nemlig olle Haugsen Smulen, Stefen Thønne, Biørn Tanom, Christopher Risberg, Stefen Holde, Bent Ystgaard, Joen Luchlet och Igbret wardahl.

Kongl. Maysts allernaadigte forordnings Copie under høy Edle och welbaarne Hl. Stifftamtmans Kaasis haand assterit, huorledis med Sterfboer schal forholdis, naar enten hosbonde eller hustrue ved døden afgaar, Dat. Hafn den 10 Aug. 1697 blef for almuen liudelig publicerit. Disligeste Hl. Stifftamtmands anordning om tienden, Dat. den 23 Sept. 97.

Evind Madsen Ytter Bruum lod læse sin bøxel Sedel paa 2 Spd 22 ml. huorfor hand effter de Hl:rer Deputeredis tilladelse hafuer betalt den halve part af bøxelen effter loven med 11 rdr 1 ort 3 s, Dat . Trundhiem den 8tende Octobr 97. under monsr. Jørgen Pedersen haand och Zignette, approberit af Deputationen i Thrundhiem den samme dag, under Hl. Stifft amptmand Kaasis och major Leegardts hender.

Joen Olsen Strand lod læse sin bøxel Sedel paa en øre 16 ml tilhørende Stifftambtschriver stuen i Thrundhiem, givet i bøxel 5,5 rdr. Dat. den 12 July 1697 udgivet af Niels Olsen Wind, under haand och Zignet.

WelEdle Hl. Capit Splet, hafde wed schriftlig Kalds Zedel, ladet i Rette Warsle Roland Oppem, for atschiellig Poster.

1. at bevise, at hand hafuer giort hannem nogen ofrvold, eller at hand hans quinde med schieldtz ord haver ofrfaldet,
2. at bevise, at Capit. iche wilde Respectere Hl. General majors ordre, eller den effterleve,
3. om de wurderte Creatur er hannem negtet, at igien løse imod Pengenis leverance
4. at Capit. andragende til Hl. Gen. major, dis angaaende, iche schulle were at troe, och om Roland weed hannem noget at ofrbevise, huor hand iche stod tiltroende,
5. at bevise at hand haver nød eller tvungen, Wurderingsmendene til at give sig nogen falxhe attest.

1. om Roland har funden sig for urettet, wed wurderingen, at hand da burte begiert hans Creatur, hos sig at igien lyne?,etc. Iligemaade war indstefnt, Bent Ystgaard, som hafuer Caverit for 2 rdr Roland af Capit til sæde Korn war forstragt, med widre hand Kand have hannomat til Spørge, Iligemaade war stefnt Peder Giermstad och Joen Luchlet, wurdering mend, som widnisbyrs i sagen, Dat. Mære den 21 Sept. 1697 under Capit. haand.

Capit fremgav selv sin stefning, Rolands quinde wed nafn Else Andersdaatter møtte for Retten, och suarede til den første post, at den tid hun war paa Mære, och loverte den Suppl. med Hl. Gen. Majors Resolution, da tog Capit. hart imod hende, mes atschiellig schieldsord, och hafde en stoch i haanden, hødte och til hende dog Kand hun iche sige at hand slog hende, widre end stochen rørte wed hendis hovet. Hl. Capit Splet, suarede: at hendis ord er usandferdig och schal det aldrig bevise, och at hun schulle gaae hiem, hand schulle suare Hl. Gen. Major paa hendis andragende. Dernest fremlagde Capit en Attest under de 2de mænds Signeter, som wurderte de Creatur hos Roland Oppem, nemlig Per Giermstad och Joen Luchlet, om dissen beschaffenhed, passerit 97 den 3 April, begge de dannemend war for Retten och tilstod at wurderingen af dennem war for Rettet saasom samme Attest om melder, disligeste Bent Ystgaard, wedgich at som hand hafde Caverit for sin Suoger Roland Oppem for 6 rdr, och hand fornam hans slette tilstand, gich hand til Capit och bad hand wille sige Roland, hand Kunde iche lenger were god eller were i løffte for hannem, med widre samme schrifft Supl. til Hl. Gen. Major om samme wurdering, Dat. Thr. den 22 may 97 med derpaa Hl. Gen. Majors Resolution, Copie under Capit Splets haane test, at were Rigtig, lit. C, dernest en supl. andragende til Hl. General Major, huorudj Hl. Capit med adschiellig ord haardelig angribis, mod der paa Hl. Gen. Majors gunstige suar och Resolution, Lit. D. Endelig fremgav Hl. Capit Splet sin schrifftlig i rette settelse, Dat. Aalberg den 28 oct. 97, blef lest och paaschrevet, Lit. E. Roland Oppems quinde blef tilstpurt om hun hafuer noget widner i denne sag, til opliusning, hun suarer, iche andre end en quindfolch wed nafn Anne Mathisdaatter, fød i Biugnen, och tilholdende paa Gildberg, Ellers fra gaar hun udj Supl. en af det groveste iche at have weret hendis ord. Parterne hafde ej widre at fremføhre, uden Capit begierte dom i sagen, blef denne gang saaledis givet til afscheed, Saasom denne sag udforuden at Roland Tharaldsen Oppem maa vere tilstede, som denne iche møtte, saa opsettis sagen til neste, ting, thil huilchen tid benefnte Roland, personlig foreleggis, at møde for Retten och suare til sagen, om hand des enten wil fragaae eller medblive, Imidlertid bør Capit. iche hindris sin retmessig søgning, hos Roland, for de reede forstragte Penge til sæde Korn, mens bør dennem til hannem betahle, inden 15 dage effter loven, under søgning i hans boe wed nam och wurdering och betale i om Costning, for saa vit denne Post angaar 1 rdr.

Thil Rettens betiening udj tilKommende aar, blef opnefnt effterschrefne otte laugrettis mend Effter mandtahlet, Nemlig Olle Andersen Lorvig, Jens Bulling, Olle Waast?, Ellov Elnom?, Amund Holom, Hans Langaas, Rasmus Kienom?, ? Erlov? Ofr Løed.

Sr. Johan Helsing begierte thingwidne, om effterschrefne Kongl. Maysts øde och forarmet gods, her i tinglauget, huor af de fulde schatter och Rettigheder iche hafuer weret at beKomme, som er af effterschrefne indhold, nemlig Brandsej schylder 8te øre, beboes af Thor Rasmussen forarmet, suarer lejlendingschatten, prov.schat och Knegte leg, afgaar landschyld, leding och landbehold, tilsammen = 8 rdr 22 s, Wiohre? Ingbret, schylder = 7,5 øre for armet och schyldig tilforn (Folio 69) meere end hand kand betahle eller hans ejendeler tilstrecher baade i Rettigheder saa velsom for Sæde Korn, hand formaar ivhe at betahle meere end = 8 rdr, afgaar 13 rdr 1 ort 4 s, Langlj, Joen Ollesen, schylder 2 øre 3 ml, ofrarmet, afgaar landschyld 5 ort 4 s, leding 1 ort 18 s, landbehold 23 s, Langlj Olle schylder 2 øre 3 ml, forarmet, Suarer iche landschylden som er 5 ort 4 s, leding = 1 ort 18 s, landbehold 23 s, Fischenes Einer schylder 2 øre 2 m, for armet, formaar iche at betahle meere end lejlendingschatten som er 6 rdr 12 s, af gaar = 4 Rdr 1,5 ort, Item forstragt sæde Korn, som hand iche heller formaar at betale som er 7 Rdr 4 s, Helgstad schylder 3,5 øre øde, herpaa auflet 11 sommerles woldhøe och ? les Echer høe ? for =3,5 Rdr afgaar 7 rdr, Baar som er bortrømt och nu iche at finde, boende paa ?gaard Ao 96, fich sæde Korn (resten av siden tilnærmet uleselig)

(neste side)

øde, er auflet hør for 1,5 rdr, afgaar ? rdr 2 s, Hougom øde, schylder 1,5 Spd, er aflet høe til ? 16 les wold høe och 7 les Echer høe er = 4 rdr 3 ort 12 s, afgaar = 9 Rd 3 ort 4 s, Grindberg øde, 1 øre 6 ml, er indauflet høe til lottis = 5 les woldhøe och 3 les Echer høe er 1,5 rdr 12 s, afgaar = ? rdr ?s, ibm 1 Spd 6 m, bruger for lejlendingschatten = 7 ort 12? s, afgaar 7 rdr 15? s, bond lensmand Lars Raade med laugrettet och meenige ting søgte almue tiltod at forschrefne gaarder er af tilstand och beschaffenhed, som indført er.

Monsr Johan Helsing lod forfatte en Rigtig Restants ofr (flere uleselige ord) schyldig blifr dis Summa = 686 Rdr 2 ort 23 s

Anno 1697 onsdagen den 20 Octobr blef holdet ordinarie ting paa Saxor paa Inderøen, ofrwerende Kongl. Maysts ad interim, Constituerede foeget Sr. Johan Helsing, med otte laugrettis mend, nemlig Olle Andersen Bartnes, Andbiørn Hielde, Olle Flataas, Olle Olsen Hielde, Tosten Hegstad, Olle Andset, Per Indgier oc Jachob Hool.

Copie af Kongl Maysts allernaadigste udgangne forordning, under welbe. Hl. Stiffambtmand Kaasis haand, om arveschiffter udj Sterfboer, Dat. Hafn den 10 Aug. 1697. Iligemaade Welbaarne Hl. Stifftamtmand Kaasis anordning om tienden, Dat. den 23 7br. 1697.

Morten Jachobsen Fogt lod læse en Kiøbe bref och schiøde udgivet af Arn Larsen Hofde i Werrens Annex, paa Et Spand i den gaard Jørstad paa Inderøen, med bøxel, hans hustruis arve oddel, huorfor hand effter deris foreening schal betahle = 12 rdr.

Iligemaade haver Olle Olsen Andset Soldt 1 Spd med bøxel i formelte gaard Jørstad, tilhørende hans myndling, Oluf Nielsen huorfor hand effter foreening schal betahle 16 Rdr, til witterlighed underschrevet och forseiglet af bøygde lensmand paa Inderøen Niels Larsen och Peder Bøel, Dat. Saxor tingsted paa Inderøen den 3 July 1697.

Oluf Olsen lod sin bøxe Sedel paa en gaards plads Kaldis Grønisbye schylder 1 Spd 6 ml, givet i bøxel til Hospitals Prest och forstander mat. Peder Henrichsen (Folio 70) formedelst gaarden Ringhed = 3 rdr och 1 Støche hud = 1 ort, Dat. Thrundhiem den 14 Apr. 97 under haand och Zignete.

Sr. Johan Helsing begierte tingswidne om Kongl. Maysts øde och forarmet godtz, her i tinglauget, huor af de fulde Kongl. Intrader och Rettigheder, indeverende aar iche haver weret at beKomme, huis beschaffenhed sif forholder som effterfølger, Hoberg Joen, schylder 4 øre 8 ml, øde, høet er indauflet til lottis och falder paa den halve part = 5 les woldhøe och 2 les Echer høe, er 1,5 rdr, afgaar 9 rdr 22, Hoberg Enchen, schylder 4 øre 8 ml, for armet, formaar iche at suare meere end lejlendingschatten som er 4 rdr 1 ort 8 s, afgaar = 3 Rdr 1 ort 14 s, Hogstad Gunner = 5 øre, for armet bruger gaarden for 5 rdr, afgaar = 6 rdr 1 ort 20 s, Stoche Rasmus schylder = 4 øre, for armet, er bevilget til brugs for 4 rdr, afgaar = 5 rdr 2 ort 6 s, Lyngstad Niels, schylder 8 øre, brugis for 6 rdr, afgaar 11 rdr 3 ort 4 s, ibm øde, schylder 7 øre 4 ml, inauflet 10 les høe er 2,5 rdr, afgaar 13 rdr 10 s, Reiten = 2 Spd, brugis for 5 rdr, afgaar 8 rdr, Gousen den halve Part schylder 5 øre er bevilget for gresleje 3,5 Rdr, afgaar = 7 rdr 3 ort 19 s, den halve part ibm, 5 øre, derpaa er indaflet 8 les woldhøe och 2 les Echer høe er 2 rdr 1 ort, afgaar med Kiolpenge, af den heele gaard = 9 rdr 3 ort 11 s, Grønnisbye = 2 Spd, brugis af Peder Rasmussen for = 6 rdr, afgaar 9 rdr 8 s, Manum 3,5 øre, øde beKommis i gresleje 3 rdr , afgaar 4 rdr 12 s, Hielde 1 Spd øde, bekommis i gresleje Woldhøe = 7 les Echer høe = 2 les, er 2 rdr afgaar = 4 Rdr, Hool schylder 5 øre, øde er aflet lottis høe 12 les wold hoe er 3 rdr, Echer høe 8 les er 1 rdr, tilsammen er 4 rdr, afgaar = 6 Rdr. 2 ort 12 s, Rester der foruden paa Korn forstragt til Sæd, 5 rdr 3 ort 8 s, som iche heller er at bekomme, Bragstad den halve part brugis for schatterne afgaar, landschyld, leding och landbehold = 7 rdr 2 ort 16 s, Lille Werstad 1 Spd, øde er aflet 8 les wold høe och 3 les Echer høe, er 2 rdr 1 ort 12 s, afgaar 0 5 rdr 12 s, Ingier 2 Spd brugis for 6 rdr, afgaar = 9 rdr, ½ Spd der sammesteds øde er falden 2 les wold och 2 les Echer høe er 1 rdr, afgaar 2 rdr, 3 ort 8 s, Gran Hans schylder = 4 øre 3 m, øde, er aflet til lottis 10 les wold høe och 3 les Echer høe Er 2 rdr 3 ort, afgaar = 6 rdr 20 s, Gran Henrich – øde, schylder 4 øre 3 ml, er aflet woldhøe 12 les Echer høe 2 les er 3 rdr 1 ort, afgaar 6 rdr 4 s, Gran Olle Mortensen øde schylder = 4 øre 3 ml, slais til lottis, er falden høe 8 les woldhøe och 4 les Echer høe er 2,5 Rdr, afgaar = 6 rdr 2 ort 4 s, Noch Gran 4 øre 6 ml, øde er aflet woldhøe = 9 les och Echer høe = 3 les, er 10,5 ort, afgaar 7 rdr 3 ort 16 s, Werdahl øde = 2 Spd, er aflet til lottis wold høe = 12 les Echer høe 4 les er 3,5 rdr, afgaar = 19 rdr, ibm 2 Spd, brugis for 4 rdr, afgaar = 9,5 Rdr, Item 4 øre der sammesteds er aflet til lottis = 8 les wold høe och 2 les Echer høe er 9 ort, afgaar = 7 rdr 2 ort 22 s, Homsaas = 3 Spd 19 ml, øde Er aflet til lottis, 11 les woldhøe och 9 les Echer høe = 3 rdr 3 ort 12 s, afgaar 17 rdr 1 ort 18 s, Ring = 1 øre 18 ml, øde brugis af Hl. Jachob Wesseltofft for schatterne som er 2 rdr 20 s, afgaar 2 rdr 1 ort 8 s, Rester 2 rdr 20 s, Aarfald schylder 1øre, er af samme beschaffenhed, afgaar = 5 ort 3 s, Quistad schylder 6 Spd. brugis for 18 rdr, afgaar = 25 Rdr 2 ort 16 s, Kurren 1 Spd 20 ml, legger under fæfod, och beKommis intet af, afgaar 8 rdr 3 ort 4 s, Klet 1 Spd 8 ml, for armet, brugis for = 3 rdr 1 ort 8 s, afgaar 4 rdr 2 ort 8 ml, for armet, brugis for = 3 rdr 1 ort 8 s, afgaar 4 rdr 2 ort 14 s, Item for Sæde Korns forsterchning, huor af hand iche formaar at suare = 3 Rdr 16 s, Grindberg = 2 Spd 4 ml, brugis for 6 rdr 16 s, afgaar 5 rdr 2 ort 18 s, Ofrberg Ifr schylder 1 Spd 12 ml, brugis effter bevilling frj for alle schatter och Rettigheder i trej aar, huor udaf dette er den sidste afgaar 8 rdr 3 ort 3 s, Høe = 5 Spd 1 øre, brugis effter afelding for 3 Spd, afgaar 15 rdr 2 ort 22 s, Steenstad Otter for armet schylder 2 Spd 1 øre ? ml och hafuer nestleden aar lid schade af ulychelig waade ilde, saa husene och den største deel af hans midler er lagt i asche, huor ofr hand er gerahden i yderste armod, formaar iche suare noget, och afgaar 17 rdr, 8 s.

Bonde lensmand Niels Larsen med laugrettet och meenige tingsøgte almue bevidnet och tilstod, at forschrefne gaarder befindis af tilstand och beschaffenhed saasom for ommeldet er, huilchet monsr. Helsing begierte af Retten beschrevet, til sine Regneschabers forClaring.

(Folio 71)

Bøygde lensmand Niels Larsen hafde indstefnt Olle Rasmussen, nu tienende paa Koen, for løs lejermaal med Zirj Andorsdaatter paa Storfolden i Werrens Annex huor gierningen er passerit, nestleden aar, Olle Møtte och er en ung dren paa 17 à 18 aar, Ejer iche Klederne paa Kroppen, och haver aldelis intet at bøde med, quindfolchet møtte iche, saa beroer sagen til neste ting, indtil quindfolchet Kommer tilstede och foreleggis de begge til den tid at møde for Retten och lide dom til straf, for deris begangne forseelse.

Anno 1697 fredagen den 22 oct. blef holdet ordinarie thing paa Øfre paa Ytterøen, med almuen af samme tinglaug, ofr werende Kongl. Mayst Constituerede foeget ad Interim, monsr. Johan Helsing med otte laugrettis mend, nemlig Anders Lille Grande, Joen Berg, Olle Weraas, Olle Staberg, Michel Berg, Olle Duchlet, Poel Lougstad och Niels Breevig.

Kongl. maysts allernaadigste forordning om arveschiffter och Sterfboer, samt høy Edle och Welbaarne Hl. Stifftamtmands anordning om tienden, blef for tilstedewerende almue liudelig lest och an Kyndiget.

Forige Kongl. Maysts foeget Sr. Rasmus Høg frem Kom for Retten och begierte tingsvidne om tuende Personer, nemlig Joen Joensen Throset, och den quindfolch wed nafn Zirj Erichsdaatter, for løs lejermaal, Anno 1694, huilche war fattige och uformuende at betahle de rette bøder effter loven, Joen betalte 1,5 Rixdl effter hans yderste formue, quindfolchet gaar i bøygden och betler, Saa de til mangel anteignede bøder 16,5 Rdr, Er iche at beKomme, det bevidnet bonde lensmand, Mads Olsen Øvre, och Poel Throset, tilligemed laugrettet och meenige almue bevidnet at det saaledis i sandhed forholdis, huilchet bemelte Sr. Rasmus Høg begierte af retten beschrevet til at belegge den Post i antegnede mangler.

Sr. Johan Helsing begierte thingswidne om Kongl. Maysts øde och foramet gods paa Ytterøen, huor af de fulde schatter och Rettigheder for indewerende aar, iche er at naae eller beKomme, saasom, Øfre schylder 4 Spd, beboes af Mads Olsen, hafuer med de fleere lid stor schade paa sin aufl nest afvigte høst af Storm och hagel, formoder allerunderdanigst at blifue frj for landschylden som er 12 Rdr, Weraas Olle = 4 Spd, schyldig udj alt med sædeKorns forstrechning = 46 rdr 1 ort 5 s, er for armet och hans midler iche er tilstrechende til halve deelen af hans gields afleg, har lid stor schade paa sin grøde af hagel, afgaar 12 Rdr leding 2,4 Rdr, landbehold 4 ort 8 s, Korn forstrechning = 8 rdr 3 ort 16 , Østerweraas 2 Spd 2 øre, brugis af Lars Andersen for armet, erholdet litt Korn hand saaede er af u vejr och hagel ødelagt, hand er iche god for at suare meere end 6 rdr, afgaar = 13 Rdr 1 ort 20 s, Item afgaar for Ifuer som boede afvigte aar paa samme gaard haver beKommet sæde Korn och brødKorn for 7 rdr 4 s, betalt derpaa til Sr. Johan Torson 1,5 Rdr 10 s, ejer 1/8 part i en salt Kiel af werdj 2 Rdr, blifr igien som iche er at beKomme 3 rdr 1 ort 18 s, bonden er i yderste armod, och intet ejende i betaling, Lougsant Poel 2 Spd, schyldig med Sæde Korns forstrechning= 24 rdr 2 ort 5 s, formaar iche at suare landschyld, leding och landbehold, som er = 7 rdr 3 ort 16 s, som afgaar, Emis 2 Spd, brugis for lejlending och prov.schat, afgaar 8 rdr 2 ort 8 s, Berstad 4 øre, øde, brugis for 4 rdr, afgaar 6 rdr 22 s, Berstad Poel, 4 øre, schyldig med Korn forstrechning 20 rdr 2 ort 18 s, Er iche god for at suare meere end 10 rdr, afgaar 10 rdr 2 ort 18 s, Berstad Joen 2 Spd, for armet,schyldig 30 rdr 3 ort 4 s, hos hannem er iche andet til betalling en det indaflet foer som er ansat for 4 Rdr, afgaar = 26 rdr 3 ort 4 s, Brustad Jachob = 5 øre, har med de fleere her paa stedet stor schade paa sin aufuel af uvejr och hagel, afgaar landschyld = 5 rdr, Brustad 5 øre 10 ml, øde er slaget høet til lottis, och flader 7 les wold høe och 7 les Echer høe er 2 rdr 2 ort 12 s, afgaar = 10 Rdr ? s, Brustad = 2 Spd 1 øre 10 ml, øde brugis for 5 rdr, afgaar 14 rdr 3 ort 2 s, den bonde som beboede gaarden afwigte aar ved nafn Peder, forlod den i yderste armod, Stangerhold Simon 4 Spd, schyldig 30 rdr, har lid schade paa sin afuel af miswegst och hagel, hand formaar iche at betahle landschyld leding oc landbehold som er 15 rdr 3 ort 8 s, Forberg 4 Spd, øde, brugis for 7 rdr i afgifft, afgaar 22 rdr 2 ort 11 s, Forberg Joen schylder = 4 Spd, forarmet och i stor gield, afgaar landschylden, som hand iche formaar at betahle er 12 rdr, Inderberg 2 Spd 2 ml, Olle, er schyldig = 26 rdr 9 s, med det forstragte Sæde Korn, som hand fomue iche tilstrecher at betahle, Kand suare effter hans formue i det høyeste 12 rdr afgaar 14 Rdr 9 s, ibm. Anders 2 Spd 2 ml, for armet, schyldig = 28 rdr ?s, med det forstragte Korn, formaar iche at suare meere end = 10 rdr, (Folio 72) afgaar = 18 rdr 17 s, Schierve 4 øre, Niels Olsen, schyldig 19 rdr 18 s, formaar iche at suare landschylden = 4 rdr, Biørvig Syfr = 5 øre har lidt stor schade paa sin aufl och miswegst och hagel, formaar iche at suare landschyld och leding som er 5 rdr 3 ort 16 s, Biørvig Christen = 2 Spd 2 ml, schyldis med Korn och alt = 22 rdr 3 ort 19 s, formaar iche at suare meere end 10 rdr, afgaar = 12 rdr 3 ort 19 s, Biørvig Olle Arnsen, Schylder 2 Spd 2 m, hafuer hafft miswegst paa sin afvel, och er iche formuende at suare landschylden = 6 rdr, Berg Christopher = 3 Spd 1 øre, schyldig med Korn = 34 rdr 3 ort 16 s, formaar iche at betahle meere end 12 rdr afgaar = 22 rdr 3 ort 16 s, Berg Syfr 2 Spd. schyldig = 19 rdr 2 s, forarmet, formaar iche at betahle meere end 8te Rixdl. afgaar 11 rdr 2 s, Nøst Hans = 2,5 Spd schyldig 34 rdr 6 s, forarmet, formaar iche at suare meere end = 10 rdr, afgaar 24 rdr 6 s, Rørvig Olle = 3 Spd 1 øre, schyldig 29 rdr 3 ort 18 s med Korn och alt, formaar iche at suare meere end 12 rdr, afgaar = 17 rdr 3 ort 18 s, Lougvig, Joen niuder gaarden effter afelding for 4 øre, afgaar der udj = 5 rdr 8 s, Thrøgstad Peder = 3 Sp 1 øre 8 ml, schyldig med Korn och alt, formaar iche at suare meere end 12 rdr afgaar = 17 rdr 3 ort 18 s, Lougvig Joen niuder gaarden effter affelding for 4 øre, afgaar der udj = 5 rdr 8 s, Thrøgstad Peder 0 3 Spd 1 øre 8 ml, schyldig med Korn och alt = 39 rdr 2 ort 7 s, hans afuel er af Miswegt och hagel ødelagt, och er der ofr i yderst ruin, formaar iche at suare meere end = 16 Rdr, afgaar 23 Rdr 2 ort 7 s, Grav Johan, schylder = 8te øre 4 ml, schyldig = 25 rdr 20 s med Korn, for armet, suarer = 19 rdr, afgaar 15 rdr 20 s, Grav Henrich schylder 2 Spd 4 ml, øde, høet er indaflet til betalling for 5 rdr, afgaar 10 Rdr 1 ort 20 s, Sandstad 2 Spd 2 øre Amund, schyldig = 23 rdr 3 ort 22 s med Korn och alt, formaar iche at suare meere end 12 rdr, afgaar = 13 rdr 3 ort 21 s, ibm = 2 Spd, øde, brugt for gresleje = 4 rdr, afgaar 11 rdr 1 ort, ibm = 2 Spd, øde, brugt for gresleje 0 4 rdr, afgaar 11 rdr 1 ort ibm Olle = 4 øre, schyldig 20 rdr 5 s, Suarer 10 rdr er forarmet, afgaar 10 rdr 5 s, Myhr Lars = 2 Spd 2 øre schyldig = 40 rdr 1 ort 15 s, formaar iche at betahle meere end den halve Part som er 20 Rdr 20 s, Lille Myhr Enchen 4 øre, schyldig med Korn och alt 14 rdr 1 ort 9 s, forarmet, formaar iche suare meere end 6 rdr, afgaar = 8 rdr 1 ort 9 s, Rørvig Arn schylder, effter affelding 2 Spd, schyldig med Korn och alt 40 rd 3 ort 2 s, huilchet at betahle alle hans ejendele iche tilstrecher, formaar iche at betahle meere end 0 16 rdr, afgaar 24 rdr 3 ort 2 s, Rørvig Joen 3 Spd, affeldet til 2 Spd, schyldig = 40 rdr 1 ort 18 s med Korn och alt, er af lige tilstand som den forige, och formaar iche heller at suare meere end 16 rdr, afgaar 0 24 rdr 1 ort 18 s, Gieldberg Oluf 2 Spd 2 øre, schyldig = 31 rd 1 ort 12 s, formaar iche at suare meere end 0 14 rdr, afgaar 17 rdr 1 ort 12 s, Gildberg Morten schylder 2 Spd 2 øre, schyldig med korn forsterchning = 37 rdr 2 ort 18 s, for maar iche at suare meere end 12 rdr, afgaar = 25 rdr 2 ort 18 s, Norvig Hans = 2 Spd schyldig 17 rdr 1 ort 19 s, hans middel recher iche til at betahle landschylden 5,5 rdr, Joen Westerhuus 1,5 Spd, schyldig med det forstragte Korn och alt 14 Rdr 1 ort 16 s, formaar iche at betahle meere end 6 rdr, afgaar 8 rdr 1 ort 16 s, Hans Westerhuus 1,5 Spd, schyldig 17 rdr 16 s, ejer intet i betalling uden det ringe fore paa gaarden er indaflet taxerit for 2 rdr och en liden parti i en salt Kiel til 1,5 Rdr werdj, tilsammen = 3,5 Rdr, afgaar 13 rdr 2 ort 16 s, Jønvig Anders 3 Spd 1 øre, schyldig med Kornet = 43 Rdr 1 ort 14 s, formaar iche at betahle meere end = 16 rdr, afgaar 27 Rdr 1 ort 14 s, Oudsen Lars schylder 2 Spd = 2 øre 16 ml, schyldig = 39 rdr 2 ort 6 s, formaar iche at betahle meere end = 20 rdr, afgaar = 19 rdr 2 ort 6 s, NederErstad Olluf schylder = 3 Spd, schyldig 44 Rdr 2 ort 10 s, formaar iche at betahle meere end = 20 rdr, afgara 24 Rdr 2 ort 10 s, Ofuer Erstad Johan 3 Spd 1 øre, schyldig = 37 rdr 2 ort 18 s, bruger gaarden effter bevilling for 9 rdr, schyldig for Korn 8 rdr 1 ort 2 s, er tilsammen 17 rdr 1 ort 2 s, formaar iche at betahle meere end = 12 rdr 1 ort 2 s, afgaar 25 rdr 1 ort 16 s, Schouge Niels schylder 4,5 øre schyldig med Kornet 22 rdr 2 ort 12 s, formaar iche at betahle meere end 8te Rixdl. afgaar 14 rdr 2 ort 12 s, Schouge 4,5 øre, brugis af Olle Arnsen Biørvig for 4 rdr afgaar 7 rdr 1 ort, Jørstad = 5 øre, øde brugt af Syfr Biørvig for = 2,5 Rdr, afgaar = 10 rdr 6 s, Jørstad Lars Joensen 5 øre, schyldig = 20 rdr 1 ort 16 s, formaar iche at betahle meere end = 8 rdr, afgaar 12 rdr 1 ort 16 s, Lars Jachobsen Jørstad, 3 Spd, schyldig med Kornet 26 rdr, 1 ort 1 s, formaar iche at betahle meere end 12 Rdr, afgaar 14 rdr 3 ort 1 s, disse fattige Kogl. Maysts bønder, her paa Ytterøen, besidder nogle dyrlejede gaarder, der iche er god for deris leje, och jafuer de nu i nogle aar lid stor schade paa deris aufuel och misvext, fornemmelig nest leden aar da de aaede det Kongl. forstragte Korn, som war udøgtig til sæd, de aflede intet eller leidet der (Folio 73) effter, och der ofr Kom i Stor gield til hans Kongl. Maysts udj nerverende aar, afvigte høst, hafuer u-wejr och hagel afslaget paa Jorden, den største deel af det de saaende, Saa de mesten deelen er gerahden i armod, och en slet tilstand, det bonde lensmand Mads Olsen Øfre, med laugrettet och andre tingsøgte almue bevidnet saa at were i sandhed, huilchet monsr. Johan Helsing begierte beschreven af Retten, til sine Regenschabers beleg och for Klaring.

Sr. Johan Helsng lod forfatte en Rigtig for seglet Restantz ofr huis almen paa idewerende aars schatter, schyldig blifr med det lante Korn och alt, dis Summa = 668 rdr 1 ort 3 s. Monsr. Johan Helsing her som paa forige tingsteder opbød liudelig Kongl. Maysts øde gaarder om nogen dennem i tilkommende aar, paa en eller anden maade til brugs wille antage, de det da betimeligen at tilKiende give, at høyEdle och welbaarne Hl. Stifftamtmand och Justitz Raad fore dragis.

Frem Kom for Retten bøygde lensmand Mads Olsen Øfre, och angaf huorledis hand har maattet underholde et quindfolch wed nafn Guru Olsdaatter, som for hendis Misgierning, med barnefødtzel i dølsmaal war andholden, samme quindfolch sad hos bemelte lensmand ofr 20 ugers tid, som hand hende med Kost och lifs ophold maatte underholde, och war derfor af fogden Sr. Johan Torsen belovet for hendis fortæring och wahretegt om ugen, i denne dyre tid, en half Rixdl, som er tilsammen 10 rdr, Quindfolchet war fattig och nøgen och hafde aldelis intet i bøder eller til hendis ophold at betahle, huilchet laug Rettet med meenige tingsøgte almue, bevidnet at were saa i sandhed, huor effter ermelte lensmand begierte et u villigt tingswidne, det hannem iche Kunde negtis.