I Jesu Nafn.

Anno 1696 torsdagen den 16 January, blef holdet ordinarie Ting paa Tessem i Beedstad tinglaug, de otte mend som er tilnefnt i nerverende aar Retten at betiene, paa høste thingene nestforløben, udj protocollen indføhrt fol. 128, nemlig: Henrich Bartnes, Baar ofr Bartnes, Amund Grandhuus, Anders Roenes, Niels Hammer, Anders Wiset, Morten Hammer och Arn Bardahl, udj Henrich Bartnessis Suaghed, Olle Persen Honvig.

Effterschrefne Kongl. Maysts. forordningers Copie, blef for tilstedewerende Almue, allerunderdanigst, liudelig publicerit,

1. om straf for den som lader de for mord eller drab, anholdne Personer, af deris arrest undKomme, Hafn. den 21 Septembr. Ao. 1695.
2. om Perlefangsten i Christian Sands Stifft i Norge, Hafn den 10 Novembr. 1691, med den hos høyEdle och Welb:te Hl. Stifftamtmand Kaasis befaling at denne samme i Thrundhiems ambt schal holdis och Effterlefuis.
3. høyEdle Hl. Estatz Raad och ober Secreterer Moths erindring til Welb. Hl. Stifftambtmand Kaas, om gammel Wegt och maals afschaffelse och ødeleggelse Dat. Hafn. den 5 Oct 1695.
4. Lande och Capituls Taxten, for afvigte aar, 1695.

Størcher Røseeg lod forKynde en Schiøde brev, paa En øris oddelsgodtz uden bøxel i Røseeg som hand self beboer, och hafr Kiøbt af Hl. Indgier Biørnsdaatter Soegestads arvinger, for otte Rixdlr. samme schiøde Daterit her paa tingstedet den 12 Octobr. 1695.

Hæderlig och høylærde mand, Magr. Peder Aschanius war begierende thingswidne, om Effterschrefne Hospitals godtz som er øde och forarmet, huor af ingen landschyld hafuer weret at bekomme, for Effterschrefne aaringer, nemlig: Benom som Oluv Taraldsen sidst beboede, Kongens gods er øde, schylder til hospitalet thoe øre, Rester for 94 som iche er at bekomme = 2 rdr, Halftun ½ øre, Rester for 92, 93 och 94, hafuer legget øde, och er endnu i samme stand, Inderberg = Olle Andersen nu beboer, legget 92, 93 och 94 schylder 6 ml, Gulling er øde Rester = 92, 93 och 94, Er iche at beKomme, bonde lensmand

Anders Scheevig med laugrettet och meenige tingsøgte almue bevidnet at forschrefne gaarder hafr legget øde, och ingen landschyld er af for indbemelte aaringer, der af hafuer weret at bekomme. Kongl. maysts foeget Sr. Rasmus Høg, lod forfatte for Seglet Restandtzer ofuer huis almuen udj Kongl. Contributioner Effterstaar, for afwigte aaringer 1694 och 95, dis Summa for 94 10 Rdr 2 ort 14 s for 95, 206 Rdr 1 ort 6

Anno 1696 Mandagen den 20 January blef holdet ordinarie thing paa Berg i Stoedtz tinglaug, ofuerwerende Kongl. maysts foeget Sr. Rasmus høg, med otte laug Rettis mend, nemlig: Michel Lejn, Einer Biørdal, Morten Helse, Anders Axnes, Tomes Strand, Lars Tiltnes, Størcher Filed, Olle Kleboe, formelte Breve och forordninger blef i meenige almues paahør liudelig publicerit.

Mag. Simon Hof, Lector i Thrundhiem, lod læse et schiøde brev Paa en øre otte marchlaug, i Neder Kleboe, udgivet af Sr. Tomas Hamon borger och handelsmand i Thrundhiem, Dat. den 25 April 1694.

Olle Olsen lod læse sin bøxel Zedel paa toe Spand 1 øre i Berg, leggende til Thrundhiems lectorat, udgifuet af itzige Lector, Mag. Simon Hof, gifuet i bøxel af Spandet 10 rdr, Dat. Thrundhiem den 19 octobr. 95.

Bondelensmand Jachob Bye, hafde instefnt et quindfolch Wed nafn Giøde Einersdaatter tilholdende i en liden stue paa Heggis grund, som er beneficerit godtz, for løs lejermaal med en Egte mand wed nafn Anders Olsen, tilholdende paa Egge grund, som er dragon quarteer, samme quindfolch møtte for Retten, och bekiender at forbenefnte Anders Olsen SteenKier er hendis barnefader, och hun iche hafft omgiengelse med anden end hannem, hun er et fattig blind mennische som lefr af gotfolchis almisse, och har intet til bøder at udgive (Folio 2) Eller betahle, Kongl. maysts foeget Sr. Rasmus Høg protesterit, at hun Effter loven bør straffis paa Kroppen och staae i hals Jernet,

Hæderlig och wellærde mand Hl. Christopher Hersleb, frem Kom for Retten och begierte at maatte i protocollen indføhris, at Olle Halduorsen Guding iche hafr stillet sin Contrapart Baar Aasom tilfredtz, for den woldtzgierning hand for nogen Rom tid siden begich i hans huus, Baar Aasom war for Retten och beKlaget sig, at hand ingen fornøyelse har faaet af Olle Halduorsen, i huor wel hand af Retten er effter hindret at giøre hannem Satisfaction, Effter dom och forlig.

Dernest begierte hl. Christopher at maatte foretagis den sag om den løsagtig wesen Olle Haldvorsen har hafft med det quindfolch Zjrj Balasdaatter, Hl. Christopher tilspurte Olle Halduorsen om hand iche tilbød sig at staae schrifft, Oluf Suarer, dersom hand Kunde giøre Hl. Christopher nogen fornøyelse wille hand staae schrift mens iche for nogen løsagtig omgiengelse, blef frem Kaldet Michel Indbryn och Anders Knæ som da war nerverende, de bevidnet at Olle Halduorsens or war, at hand wilde noch staae schrifft, for nogen slubberj hand har hafft med formelte quindfolch mens iche paa anden maade, quindfolchet Zirj Baladaatter, er dragen bort i Nommedals fogderj i Bangdahlen, och Er nu her iche at finde, Hl. Christopher endnu som til forn protesterit och fastelig paastod at Olle Halduorsen for Sin begangne forarge letferdighed med forbenfnte quindfolch, bør Settis til Rette effter Kongens lov, och giøre hannem en offentlig afbedelse, for hans usømmelig ord och begegnelse imod hannem for Retten, som sin Siels Sørger, der streber at føre hannem af sin wildfahrelse och forargelig lefnet, Olle Halduorsen endnu som tilforn, siger sig frj och uschyldig i den sag.

Kongl. Maysts foeget formeente Olle Halduorsen for saadan hans letferdig bedrifft, bør bøde effter loven,

Dernest blef foretaget den sag imellom Jens Meeldahl och Olle Halduorsen angaaende det godt och Creatur Olle H. fra Jens har taget, Olle H. blef tilspurt for Retten huad hand har faaet af Jens Meldahlen hand suarer: iche meere end en oxe som war for bøxelen och en quie som schulle were for noget andet, Jens siger at Olle H. fich en Kiole hos sig for 2,5 rdr, Olle suarer at hans broder fich Kiolen for noget hand war hannem schyldig, Jens beretter at Olle tog Kiolden for ½ td sild och Koe leje hans war hannem schyldig. jens tilbiuder at giøre sin Eed, paa det hand har angivet at Olle H. hos sig har faaet, och til neste ting at giøre bevislig den største deel der af, alt saa beroer sagen til nest ting, da Jens Meeldahl fører sine widnisbyrd, och Olle Halduorsen foreleggis til samme tid at møde, uden widre stefnemaal.

Jens Meeldahls hustrue Kirstj Knudtzdaatter bklaget sig for Retten at Olle H. i hendis eget huus har slaget hende med en Roch, och derpaa ladet hannem warsle, Olle H. siger at hand war iche lovlig Warslet, och befindis af stefningsmendene at der mangler en dag paa 14 dage, tj blev hannem forelagt nu for Retten at møde til neste ting, och Suare hans Contra Part.

Det som almuen her i tinglauget med Resterer udj Kongl. Rettigheder, for ao. 1694 beløber 19 Rd 3 ort 1 s, for 95: 273 rdr 11 s, blef paa tinget rigtig forfattet och beseiglet.

Anno 1696 onsdagen den 22 Jan. blef holdet ordinarie ting paa Aalberg i Sparboe tinglaug, ofr werende Kongl. maysts foeget Sr. Rasmus Høg, med de otte laugRettis mend som for dette aar er opnefnt til Rettens betiening, nemlig Heming Rongnes, Stefen Holde, Lars Bierchen, Jørgen Dyrstad, Ander Suebstad, Joen Luchlet, Joen Bierchen, och Joen Werum, først blef lest, allerhøyst bemelte Kongl. forordningers Copie,

Karj Hansdaatter tilholdende paa Aalberg hafde i Rette stefnt Andor Snuebstad for nogen løn hun Krever hos hannem, de blef forlig at Andor schal betahle hende thoe Rixdl. och war de saa wenlig och wel forligte.

Restandtzen hos almuen blef paa tinget Rigtig forfattet och forseiglet, som bedrog for ao. 94: 59 rdr 2 ort 4 s, for Ao. 95 = 272 rdr 1 ort 5 s.

Anno 1696 fredagen den 24 Jan. blef holdet ordniarie ting paa Saxor seeduanlig tingsted med almuen af Inderøens tinglaug ofrwerende Ko. ma. foeget Sr. Rasmus Høg, med otte laugrettis mend, Peder Jørstad, Olle Saxorberg, Jøsten Hielde, Andbiørn Hielde, Andbiørn Øvne, Tøris Aas, Olle Andset och Christopher Berg. For ommelte Copier af Kongl. Maysts allernaadigste forordninger blef allerunderdanigst liudelig lest of af Kyndiget.

Monsr. Christian Wittrop lod læse, den welærværdig och høylærde mand, magister Simon Hofs. Sis: Theolgie Lector i Thrundhiem hans schiøde brev, paa toe øre 3 mlaug i Thun, med bøxel och under leggende Saug, som hand afhender fra sig och sine arvinger til bemelte Wittrop och hans arvinger, Dat. Thrundhiem den 22. oct. 1695 under haand och Zignete.

Hl. Capit Ifuer Monsen lod læse en opbud eller tilbud om Effterschrefne hans oddels Jorder, som legger øde for nerwerende aar, om nogen af lodtz ejerne dennem wil antage och lade bruge effter loven saaledis at forret blifr fortæret paa gaardene, huusene hold wed lige och schatterne betalte, Eller om nogen anden dennem paa samme maade wil antage, Dat. den 24 Jan 1695 under hans haand.

(Folio 4)

Hl.Capit. Ifr Monsen hafde ladet i Rette stefne, Thøris Jachobsen Dragun, som hafr brugt, hans bøxel gaard Hiule, for afwigte aar 1695, och formeente at samme Dragun, som har taget gaarden an paa de wilkor at hand i fremtiden schulle bøxle, och hafft hans 2de heste, Creatur, toe Kiør, 1 quie och 1 graa oxe til hielp at brude gaarden med, och Effterdj hand iche lenger wil blive wed gaarden, at hand da blifr pligtig at betahle dobbelt landschyld och give hannem leje af hans Creatur hand har brugt, Thøris Suarer her til, athand iche war forligt med Capit om nogen bøxel, mens Kand iche benegte hand io war forligt och afftalt at hand schulle bøxle med tiden om hand war god derfor, det hand nu iche Kiender sig magt til, Effterdj aaritz grøde blef saa slet oc ringe, Capit Ifr Monsen begiert dom i Sagen, som saaledis blef afsagt:

Fendrich monsr. Giert Olsen paa Bragstads tieniste Pige, Elj Holgersdaatter, hafde ladet i Rette stefne, Rannj Hansdaatter tilholdende paa Schielven och gifft med Asbiørn Olsen, tiener Welbemelte Giert Olsen, formedelst samme Rannj, schal hafue ført bemelte Elj i bøggde Røgte, at legge i letferdig lefnet med hendis mand Asbiørn Olsen, Rannj møtte och wedgaar for Retten det hun har udført om dennem, och siger at hun har seet dennem legge sammen paa fæhuuschielden paa Bragstad, forleden sommer effter høeanden om morgenen i Soelrindingen, Elj Holgersdaatter wille giøre sin høyeste Eed, at hun er u schyldig for ald letferdig omgiengelse med Asbiørn Olsen och at Rannj hafr løyet hende schammelig paa, det Asbiørn och for Retten benegtet och wille det med sin Eed bekreffte, at hand aldrig har hafft nogen letferdig omgiengelse med Elj. Giert Olsen paa Elj Holgersdaatters wegne protseterit och satte i rette, at Rannj Hansdaatter, som saa schammelig har beløyet hans tienistepige uden ald aarsag eller bevis, hun bør at lide effter loven som en løgner.

(Folio 5)

Monsr. Fendrich Giert Olsen hafde ladet indstefne Olle Andorsen Bartnes Dragon bonde, for hand wlovlig har hugget nogle stocher i hans schoug, uden hans lov och minde och lagt übroe i alfahr wejen, Olle Andorsen tilhørende, Jøsten Berg møtte och widnet at hand tilligemed Per Pallesen stefnte Olle Andorsen lovlig. Olle blef paarobt mens møtte iche, tj er hannem forelagt laugdag til neste ting, Effer nye och lovlig warsel.

Peder Andersen Watten Soldat, hafde ladet stefne Zirj Persdaatter, for hun schal have frataget hannem sine Kleder imod hans willie och i hans frawerelse, udj hans tieniste paa Sundenes, nemlig en graae wadmels Kiole, en par Elsleders boxer, en hat, en baadsmandslue, en Selchindtørklede och en schiorte, schiorten tog hun tilforn, som hun hafde givet hannem, det Sirj iche Kunde bengte, hun beretter at Per hafde faaet hos hende, toe woger biug och ½ wig, 2 woger hafre, Nj alen Strj och Penge 1 ort 18 s, och meente hun at have Ret til at tage hans Kleder saa lenge til hand betalte hende. Peder wedgaar at have faaet hos hende 1 wog biug och 1 wog hafre, enddog hand først benegtet det, och wille giøre sin Eed at hand iche hafde faaet noget hos hende, Zirj meener at giøre beviislig til neste ting, det hun siger hannem fore, den største deel, Imidlertid beroer sagen, dog Zirj at have hand Kleder under god bevaring, saa hand dennem uschad igien bekommer, hand protesterer derimod och formeener hun bør schaffe hannem sine Kleder strax och siden søge effter loven.

Anno 1696, mandagen den 26 Jan blef holdet ordinarie ting paa Ytterøen, paa Øfre der sammenstedtz, oververende Ko.mayst. foeget Sr. Rasmus Høg, med otte laugrettismend, nemlig, Lars Oudsen i Tøris Nochstads sted, Clemedt Grande, Olle Hemstad, Joen Øvne, Lars Fremgaard, Poel Berstad, Olle Grande, och Olle Peders Erstad. Allerhøyst om melte Kongl. forordningers Copier blef allerunderdangist for meenige almue af Kyndiget. Ilige lod fogden læse Copie af hans høye Excell. høybaarne hl. Stadtholder Güldenlews brev och messire til hl. Stifftambtmand Kaas, om forstrechning af Magazinet til almuen af Rug och biug, at det tilbørlig blifuer uddeelt och intet egennøttigt med underløber, Dat. Hafn. den 21 Xbr. 95. Item høybemelte hans høy Excell. brev til Magisteren i Thrundhiem, at giøre den anstalt at den fattige landmand i sin trang och nød blift hiolpen med Korn wahre til lifs ophold, och at huilchen proprietarius, landdrot eller beneficerit, iche udj denne trang bonden med lifs ophold straxen undsetter, schal iche have magt at Kreve nogen afgifft landschyld eller rettighed, af landbonden udj første effterfølgende trende aar, fra 95 at regne, mens det altsammen at schulle brugis til deri betalling, som bonden udj denne mangel wille Komme til hielp, med widre dis indhold, Dat. Hafn. den 21 Xbr. 95.

Olle Olsen Gildberg lod læse sin bøxel Zedel paa 4 øre i Gildberg, som formedelst dens dyr lejende och huusenis brøstfeldighed, uden bøxel er forundt.

Hæderlig och wellærde mand Hl. Jens Juel, Sogne Prest her paa stedet hafde ladet for Retten indwarsle Thorfind Pedersen, huusmand paa Sandstad grund, for Signerj och ulovlig middel hand bruger til at styrche wantroe, som hand agter hannem at ofr bevise, først oplest forClaringen om en falsch æd huad hafr at betyde, Blef saa frem Kaldet,effter lovlig stefnemaal (Folio 6) Olle Olsen Sandstad, huis daatter som er en liden pige paa 9 aar eller 12 aar, der forleden aar wed disse tider war bleven noget w-helsig och ingen wiste huad hendis Suigdom war, hand effter af lagde Eed bevidnet, at Kort effter forbemelte tider som samme Torfind gich op til Sandstad, och schulle læge Oluf som war for ulychet med slem schade i sin laar, da sagde Torfind at hand wille forsøge at hielpe hans daatter i hendis Siugdom, och meente at hendis siugdom war der udaf at en duerg eller under Jordsfolch schulle have omgiengelse med hende, saa tog hand et billede støbt af Malm, som nu blev for Retten fremvist med et huul i giennem henderne, igiennem samme huul Rente hand nogle draaber med driche, som hand gav tøssen udj och lagde saa samme billede hos hende om natten, i den tanche at det schulle bevare he och duergen schulle flye derfor, den laae hos hende i 2de natter, mens som hand fornaam det war anden siugdom, tog hand den derfra, huilchet Torfind for Retten iche Kunde benegte. Item blef frem Kaldet Arn Wansvig, hand berettede at forleden aar hafde en hest faaet ondt hos hannem och bleven wissen bag, i samme tid Kom Torfinds Koene til Wanswig, och berettede at hendis mand hafde et billede som schulle giøre got derfor, Saa sendte de en dreng effter den samme och de leverede hannem en liden steen som hand Kaldte duerg pil, den schulde de schrabe i wandet som hesten schulde driche och legge billedet der udj, huilchet de giorde, mens hesten styrt eller blev schudt uhiel och det hialp intet, det Torfind Pedersen alt iche Kunde benegte. Endnu angav Hl. Jens Juel at samme Person schal agere en Medicus, och til sin Cur iche bruge urter eller plaster, mens nogle mistengte midler, til det at bevise blef frem Kaldet Peder Christensen tienende Arn Rørvigen, hand Effter aflagde æd bevidnet at samme Torfind hialp hannem forleden høst da hand hafde wredet sin fod af leed, saaledis at hand Kom i hans huus, och hafde stor smerte och pine i fode, da spøtte hand nogle gange paa fingeren och strøg hannem med paa foden, munden gich paa Torfind och hørte at hand nefnet Jesu Nafn, och smurte Smør derpaa, bad hannem legge sig paa benchen, strax for gich Smerten hannem, dette brugte Torfind med hannem den første effter, om morgenen och anden afften nest Effter, Siden Kogte hand noget gres som hand badet foden udj, war hos hannem i otte dage, och drog siden hiem och blef fridsch effter haanden, Item Joen Olsen Rørvig, hand berettede at for nogen tid siden hafde hand brudt sin axel och hafde stor Rendtzel och pine der udj, hans søgte Raad hos samme Torfind, som ochsaa antog at hielpe hannem och lovet hand iche schulle have nogen nød af Rendtzel, hand lod Joen Klede schulderen af, och lagde nogle Klude under hans arm, Spøtte saa nogle gange paa fingere, och strax paa schylderen, strax forgich smerten hannem, Widre och meere Kunde Hl. Jens udj saadan mistengte Konster hannem paa samme maade ofrbevise, som formedelst witløffgihed gaais forbj, hand hæderlighed Hl. Jens Juel formeente at samme Torfind Pedersen, som hafuer brugt slik uloulig Cur, at borttage Rentzel och Smerte med Spøt och ord, at størche wantroe, at hand effter lovens formelding i den 6te bogs 1ste Capit 18 Artich bør straffis, andre til afschye.

Endnu hafde Hl. Jens for Retten ladet ind Kalde en gammel wanfør quindfolch Wed nafn Barbra Arnsdaatter for slik daarlig och ugudelig middel, til at styrche wantroe, derudj at Johan Pedersens Gravs barn, iche Wille Trivis, da søgte hand samme quindfolch om Raad och hielp, Johan Haagens? hustrue beretter at samme quindfolch, bad de sjulde tage en steen i fieren, den anden i Kirchegaarden och den tredie i berget, Samme steene lagde Barbra til ilden at warmis, Siden lagde dennem bort indtil de blef Kolde, tog saa Kold wand och Slap steenen udj den eene effter den anden, da gav den som war tagit af Kirche gaarden en liud eller Susen fra sig, der effter tog hun Klede och giorde et lidet barn, och lod Kaste paa Kirche gaarden huor med den Jordgud schulle were forsohnet, hun med grædende taare for Retten beklaget sin daarlighed, och bad for guds schyld om naade iche strengeste Ret, Effterdj hu er et gammel mennische mod firsinds tiuge aar, blef her udj saaledis afsagt:

Jørgen Ingbretsen Braset hafde indstefnt Olle Caspersen, for schielderj, Olle møtte och siger hand iche har schielt Jørgen eller hanem usømmelig tiltalt, Jørgen fremførte til widne Arn Garnbinder, och fleere hafde hand iche, thj falder sagen af sig self.

Anno 1696 den 14 Marty løfrdagen, blef holdet ordinarie thing paa Suarve paa Snaasen, som formedelst u føhre blef forhindret nest afvigte in Jan, som loven befahler, ofr werende Ko. ma. foeget Sr. Rasmus Høg, med otte laugrettis mend nemlig, Olle Tolofsen Wog, Peder Dahle, Peder Larsen Dahle, Bertel Dahle, Ingbrit Dahle, Baar Wog, Olle Monom och Einer Husom, Effterschrefne Kongl. allernaadigste forordninger blef for almuen liudelig publicerit om straf for den som lader de for mord och drab, anholdne Personer, af deris arrest udKommer, Hafn. den 21 Sept 1695. 2. Om Perle fangsten i Christiansandtz Stifft i Norge, som effter høy Edle och welb. Hl. Stifft Ampt mand Kaasis befahling, schal iligemaade forstaais i Thrundhiem lehn.

Anders Halduorsen lod læse høy Edle och Welbaarne Hl. Stifft ambtmand Kaasis bevillings bref at were bøggde lensmand paa Snaasen, Dat. Theslie den 17 jan 1696, under haand och Zignet.

Erich miche. Breede lod læse en Schiødebref paa 16 ml i Hyllen med bøxel ofr En øre, Kiøbt af Erich Olsen Hyllen, Effter bemelte schiødis witløfftigere indhold Dat. Breede den 14 octobris 1695 under haans Zignete och til witterlighed for Zeiglet af Olle Tharaldsen Klef och Anders Erichsen Brunstad blef paa schrevet.

Bonde lensmanden havde effter fougdens befahling, ladet indstefne Ingbrit Einersen Gravs hustrue, Marit Olsdaatter, formedelst bemelte hendis mand for begangne tiufuerj i Prestegaarden her paa stedet, hafuer werit paagreben for Juel nest for løben, och da der war berammet ting til sagens forhør, Rømte hand af fengsel och brød Kongens Jern, hans hustrue bestod derudj, at hand hafde staalet fra Sara Sl. Hl. Nielsis nogle och fyrge tiufge alen drejel, som hand bort holt den største deel udj ofr Halden i Nommedals fogderj, Fornefnt. Ingbritz Gravs quinde møtte for Retten, och beklaget hendis mandtz foretagne scharns wesen, som hun erclerit sig gandsche uschyldig udj, hun blef til Spurt om hende war bevist af hans tiufuerj, och da hun saae drejelen om hun iche wiste det war staalen, hun Kunde iche benegte at hun io wiste, hand war iche wel Kommen der til, och som hun spurte hannem derom, gav han til giensuar, at dersom hun iche taug stille med saadant, wilde hand lære hende noget andet, och ydermeere at naar hand war druchen lefde hand tyrranisch och ilde med hende. Lars Jørgensen Berg møtte for Retten och Klager ofr bemelte bort Rømte tiuf, at hand har weret i hans Stabur och staalet adtschiellig madwahre, til 3 rdr, som hand self bekiente mens hand war anholden. Kongl. Maysts. foeget satte i Rette och formente at Ingbrit Einersen for sin begangne tiufuerj bør have forbrut sin boeslod effter loven, och huor hand findis at straffis effter loven for sin begangne tiufuerj, blef her udj saaledis dømt och afsagt:

Anno 1696 den 16 marty, blef holdet almindelig thing paa Snaasen med almuen der sammstedtz, paa Wester Wuarve, til Kongl. maysts allernaad:te udgangne schatte forordnings publication for indewerende aar, samt andre Kongl. forordninger och høy øfrighedtz befallingers for Kyndelse, Item at liquidere och i bøndernis schatte bøger at indschrive deris schatter och udgiffter, Paa høyEdle och welbaarne Hl. Stifftamtmand Kaasis Wenge befahlet at were tilstede och forrette huis hannem Naad:te er anbefahlet, Sorenschrifueren Niels Olsen Wind, ofr werende Kogl. Maysts. foeget Sr. Rasmus Høg, med de otte laugrettis mend, som Retten nervrende aar er opnefnt at betiene, fol. supra indføhrt. For almuen blef liudelig publ. 1. Kongl. Maysts allernaad:te schatte forordning for nerverende aar, Dat.den 25 Jan 1696 af indhold ligesom nest af Wigte aar, 2. om Sæde Korns for strechning til Proprieteriernis bønder i Norge, for aar 1696, Hafn den 26 Jan 96 : forbud paa Wimpel føring, Hafn den 21 Jan 96. 1. De høy Kongl. naads:te betrede rente herrers missire och ordre til fogden, at det er hans maysts. allernaadigste willie, at de meest trengende Kongl. maysts bønder Nordenfields udj Norge, med nødtørfftig SædeKorn, til for aarit, schal worte for Siufede, och de som betahler strax at niude en tønde biug for nj march dansche, och en tønde hafre for Siuf march, de som iche formaar at betahle strax, da der for at give til Effterhødt, for en tønde biug = 10 m och en tønde hafre, Siuf m. 8 s, Iligemaade hafr hans Kongl. maysts af Kongl. Naade for nerverende aar forlbiudet en trediedeel af de hatte suarende, udj lejlending, proviant och Soldater Kiole Penge, som schal bedaage 1830 rdr 32 s, Med widre dissen indhold, Dat. Rente Cammeret den 1 febr. 1696 under samtlig Kongl. høybetroede Rente herrers hender. 5. høy Edle och welbaarne Hl. Stifftamtmands Kaasis brev til fogden, at giøre saadan høy Kongl. Naade almuen bekient, samt at beramme ting, schatterne i bøndernis bøger beregnte och tilligemed Soren schrifueren allting saledis for Rette som de udj alle tilfelde, wil til Suare, med Widre dis indhold. 6. Welbaarne Hl. Stifftambtmandtz ordre til fogden, at lade opsette mørchstue eller fangehuus (Folio 9) udj fogderiet, huor fornøden giøris, och wed huer sted at forsiune med Jern, til saadanne misdederis hefftelse,Dat. Theslie den 4 febr. 96. Dernes blef almuens schatter i deris bøger effter derof forfattede Mandthal, indschreven och den treide deel Kortet.

Lars Jensen Roegwold, hafde ladet indstefne Baar Fastersen Quittom i Ofr Halden for noget arv gods hand hafr annammet under formynderschab, effter afgangne Joen Fastersen, Landsem, tilhørende bemelte Joens børn, huis farbroder bemelte Baar Quittom er, Kaldsmendene Syfr Bruvold och Olle Seem bevidnet at de warslet Baar Quitom i hans huus at møde til første sagetig paa Snaasen, at Suare den arf hun under wergemaal har annammet, hand war siug och suag, och Kunde iche møde, thj er hand forelagt laugdag til neste ting at suare til Sagen her paa stedet effter loven, huor hand arven har annammet, och Joen Schartnes at møde til samme tid och forclare sin under wergemaale havende af samme godtz.

Anno 1696 den 26 Marty torsdagen, blef oldet almindelig ting paa Thessem i Beedstad Prestegield och tinglaug, med meenige almue der sammestedtz, til schatternis ligning och indschrivelse i bøndernis schatte bøger, for indewerende aar, ofr werende pa høyE. och welbaarn Hl. Stiffamptmand Kaasis wegne Effter odre, Soren schriveren ofr Inderøens fougderj, samt Ko. ma. foeget Sr. Rasmus Høg med otte laugrettis mend, nemlig Henrich Bartnes, Baar ofr Bartnes, Amund Grandhuus, Anders Roenes, Niels Hammer, Anders Hammer, Anders Wiset, Morten Hammer och Arn Bardahl.

Alle de Kongl. och andre høy øvrighedtz breve och forordninger forhen neste forige blad ommeldet, blef underdanigst i meenige almues paahør publicerit, Dernest schatterne i bøndernig bøger beretnget, effter det derof forfattede mandtahl, Rigtig beregnet och schrevet.

Anno 1696 fredagen den 27 Marty blef holdet almindelig schatte ting paa Seem i Stoedtz thingl. til schatternis beregning for indewerende aar, som i bøndernis bøger blef indschrevet, paa høy Edle och welbaarne Hl. Stifft amtmandtz wegne at forrette huis effter schattebrevet wed Kommer war beordret Sorenschirifren her i fougderiet, ofr werende Ko. ma. foeget Sr. Rasmus Høg, med otte laugrettis mend, nemlig Olle Holte, Thomes Strand, Thøris Fieldet, Størcher fieldet, Olle Noem, Olle Persen Forset, Peder Pedersen Retlio, och Andfind Olsen Guddingen.

1. Kongl. maysts schatte forordning for itzige aar
2. om sæde Korns forstrechning, til Proprietariernis bønder, i Norge for aar 1696
3. forbud paa wimpel føring
4. Rente Cammeritz missire til fogden om forlidning den tredie deel paa lejlendings, proviant och Kiole schatterne, blef for samlig almue liudelig publicerit.

Frem Kom for Retten den ærwærdig, Hæderlig och wellærde mand Hl. Christopher Hersleb, som lod fremKalde Salomon Olsen Gierstad, for hans uschichelig forargelig och uChristelig forhold, mend hans Stachels hustrue, Kirsten Halduorsdaatter, huor om hand tilforn hafr weret dømt til Bremmerhold, mens af WelEdle och Welb. Hl. Cancelie Raad och laugmand Piter Drejer igien bleven biKient, med straf at give til de fattige 4 rdr, med streng foreleg at huis hand sig her effter med slig oforligelighed och for argelig lefnet lader finde, da at straffis effter Soren schriverens dom och loven, til hannem at ofr bevise saadan hans uChristelig och u gudelig adfærd, blef frem Kaldet effter schrefne widnis byrd,

1. Eschild Rasmussen Gierstad, hand Effter aflagde Eed bevidnet at forleden høst wed machelj, en dag for duemaal eller wed de tider, som Eschild och hans Koene sad i stuen hørte de eet Raab lige som der schulle were stor ulyche paa ferde, de løb begge toe paa døren, och da war Salomons Koene bemelte Kirsten halduorsdaatter ude paa gaarden och græd bitterlig, och Salomon stod i sin sute med føren i haanden, Eschild giorde Kaars for sig och gich saa (Folio 10) i stuen igien med sin Koene, saasom hand iche wilde were i deris wesen formedelst hand iche wilde were i Clammer och trette med sin grande mere war hannem iche bevist.
2. Olle Persen Schrattaas tilholdende paa samme gaard, Effter aflagde Eed, giorde sin widnisbyrd, at for 14 dage siden omtrent, som hand sad i sin stue Kom Eschilds Koene ind igiennem døren och raabte til Olle och bad hannem gaae bort i Salomons stue och sagde, hør huor det schriger bort i stuen, gach ind och see huor der staar til, som hand Kom der ind sad Salomon paa benchen och hafde en Klove och en widie for henderne, hans Koene sad paa benche och gav sig schrechelig och sagde, Gud naade dig du har slaget mit brøst i støcher, støede sig saa bort til sengen och lagde sig med Jammer och graad, End widre beretter Olle Persen Effter hans hustruis ord, som nu er suag och iche Kunde møde, at forleden høst wed Michalsmisse tider, da den action for ommelt passerit, hørte hun i den stue som de holder til udj, en stor alarm och schrigen i Salomons stue, och ligesom der schulde were holdet for Salomons Koenis strube at hun hussede och iche Kunde schrige høyt, mens som hun Kom derind i stue døren, Stoed hun och hellede sig til en stolpe, och Kunde iche snache paa en lang stund och sagde, hand tog mig om halsen, Olle Pedersens Koene gich ind igien i sin stue, och Salomon Kom ind til hende om afftenen och Klagede paa sin Koene at hun med sil raaben wilde føre hannem i waade och ulyche, det hun weed sin Eed wil stadfeste om for møden giøris, Olle Persen war den tid iche tilstede, widre wiste hand iche i denne sag
3. Eschildtz Gierstadtz hustrue, marit Syfrsdaatter, aflagde sin æd och bevidnet at hun, som for om meldt nest forløben wed Michelsmes hørte schrigen i Salomons stue, och som hun blef forferd och løb paa døren, war Salomons Koene Kirsten Halduorsdaatter i forstue døren, och sagde, gud bedre mig hand wil strobe mig, hafde haaret om Kring ørene græd och saae underlig ud i ansigtet, marit Suarede hende, gud bedre os, det er iche wel det, gich saa i sin stue igien, den anden gang for ungefehr 14 dage siden, hørte hun at Kirsten Halduorsdaatter schreg i stuen och sagde, Gudtz barn Salomon, Slae mig ichon och da bad hun Olle Pedersen gaae bort i stuen, som forschrefuet er, med mange gange tit och offte hun har hørt deris uforlighed och onde lefnit, det hun iche har lagt paa minde. Kirsten Halduorsdatter møtte med Jammer och Klage och bekiendte at alt indførte er saaledis i ald sandhes scheet, dis were, med meget meere som hun nu for wit løfftig hed wille gaae forbj, hun blef tilspurt om hand intet forbedrede sig, effter sidste erindring for Hl. Cancelie raad och laugmand, hun suarede aldelig intet, mens begynte strax paa sit forige ufoligelige och onde lefnet imod hende, iche alleniste med banden och onde ønsche ofr sig, mens tit och offte med hug som hun iche wiste at give hannem Ringeste aarsag til, Hl. Christopher Replicerede, af huad aarsag hand hafr weret tildreven at tahle paa dette

1. for den største deel i meenighede hørte saadan deris uforligelighed, och for argelig lefnet, Er hand deraf tilschyndet
2. hafr Kirsten halduorsdaatter for hannem beklaget sin store nød, och bedet om hielp och Assistantz derudj, for gud och Retferdighedtz schyld, her Effter hans ærwærdighet Hl. Christopher begierte et u-villigt things widne, som hannem iche Kunde negtis.

Anno 1696 løfrdagend den 28 Marty holdet almindelig schatte och mandtalsting paa Aalberg i Sparboe Prestegield, til schatternis beregning for indewerende aar, samt schatternis beregning och indschrivelse i bøndernis schattebøger, paa høy Edle och Welbaarne Hl. Stifftamtmandtz wegne war beordret Sorenschriveren her i fougderiet at i agt tage och forrette huis hans welb.hed wedkommer, ofrwerende Ko. may. foeget Sr. Rasmus Høg, med otte laugrettis mend, nemlig: Heming Rongum, Stefen Holde, Syfr Langmarch, Jørgen Dyrstad, Andor Sundstad, Biørn Thanom, Joen Bierchen och Joen Worom?, Aller høyst bemelte Kongl. forordniger, med andre høy øvrighedtz breve och betalinger blef for almuen liudeligen publicerit.

(Folio 11)

Anno 1696 Mandagen den 30 Marty blef holdet almindelig samlings och schatte ting med almue och Inderøens Prestegield och tinglaug, effter høyEdle och welbaarne Hl. Stifftbefahlings mand och Justitz Raad Hans Kaasis befaling, angaaende schatternis ligning, bereigning och indschrivelse i bøndernis bøger for inde Werende aar, ofwerende paa høybemelte Hl. Stifftamtmandens wegne at i agt tage huis hans welb.hed effter schatte brevet wed Kommer, Sorenschriveren herpaa stedet, tilligemed Kongl. maysts foeget Sr. Rasmus Høg, med otte laugrettis mend, nemlig Olle Hustad, Hans Krogschuus, Olle Schielvog, Niels Hogstad, Gabriel Aalberg, Michel Ersaas, Per Bøel och Morten Kieldaas.

Kongl. maysts schatte brev och forordning blef for meenige almue aller underdanigst publicerit, tilligemed de andre Kongl. och andre høy øvrighedtz brve och forordninger, dernest blef schatterne effter de høy Kongl. Rente Cammer herrers ordre, i bøndernis bøger indschreven och bereignet. Monsr. jens Monsen befuldmegtiget Krichernis indKomme i Inderøens Prestegield at forwalte och oppeberge, och begierte et uvilligt tingswidne om Kirchernis øde godtz i bemelte Prestegield, nemlig Watten schylder til Saxor Kirche 1,5 Spand, laae øde ao. 95, ført derpaa er indauflet til lottis, och legger endnu paa gaarden usolt, naar nogen begierer det at Kiøbe forhandlis det til den meestgivende och derpaa tagis Rigtig attest. Brønnis Bye schylder til Hustad Kirche 5 øre, legger øde, och blef nest afwigte aar brugt af Monsr. Christian Wittrop, høet blef salgen til lottis och er falden paa den halve part, 15 Sommerled ?a 1 ort, och saaed 14 Melling Agger Sæd ?a 16 s, Er tilsammen = 6 rdr 1 ort, afgaar som i Kongens schatte och Rettigheder iche er at beKomme 5 rdr 21 s. Bruaas ½ Spd til Saxor Kirche brugis for de afgaaende Kongl. schatter, Lyng schylder til Saxor Kirche 2 øre, høet der paa legger usolt och forholdis der med som waren forommelt, Lombøvne schylder til Saxor Kirche 1 øre brugis for schatten til Kongen och Knegte hold, landschylden er iche at bekomme, Item effterschrefne gaarder som legger øde huor udj effter nefnte Kirche ejer landschyld uden bøxel, som for afvigte 1695 iche haver weret at bekomme, nemlig til Saxor Kirche, Hadstad 1 øre, Hogstad 1 øre, Quam 1 øre, Lerdahl 1 øre, Grusen 1 øre, Stoche 4 ml, Ingul 1 øre, Aas 1 øre 16 ml, Gran 16 ml, Lygstad 16 ml, Huberg 4 ml, Ulstad 16 ml, Flataas 12 ml, Item til Wesuig Kirche, Wang 12 ml, Sand 1 øre, Selj 8 ml, Thil Hustad Kirche, Hool 1 øre, Stornes 1 øre, Salberg Kirche, Krouchom 1 øre, Ydstad 12 ml, Grindberg 4 ml, Fischnes 16 ml, Tholdberg eller Nordgaard ½ Spd, thil Lexevigs Kirhce, Wang 1 øre. Bøygde lensmand Niels Larsen med laugRetten och den største deel almue, som samme gaarders lejleighed wel er bekient blevidnet at dissen tilstand sig saaledis i sandhed forholder.

Anno 1696 løfrdagen den 4 April blef holdet almindelig samting och mandtalsting paa Øfne paa Ytterøen, angaaende schatternis ligning for indewerende aar, som i bøndernis bøger blef indschrevet, paa høy Edle och welbaarne Hl. Stifftambtmands Hl. Hans Kaasis Wegne, effter ordre ofrwerende Sorenschrifuer her paa stedet och i fougderiet, at i agt tage huis hans welb.hed effter schatte brevet wed kommer, ofr werende Ko. ma. foeget Sr. Rasmus Høg, med otte laugrettis mend, nemlig Olle Weraas, Syfr Biørvig, Arn Røevig, Lars Jørstad, Christopher Erstad, Joen Brustad, Poel Emis och Olle Biørvig.

Kongl. maysts allernaad:te schatte forordning for 1696 blef allerunderd:t or meeige tilstede werende almue liudelig publicerit, saa velsom andre høyKongl. forordninger och høye øvrighedtz breve, tilforn ommeldet, dereffter blef schatterne, effter der ofr forfattede Mandtahl i schattebøgerne indschrevet, Effter den høye naade hans Kongl. Maysts effter de høy betroede Kongl. Rente herrers ordre er udseed, med den 3die dels afslag och forlidnring.

(Folio 12)

Anno 1696 den 25 Juny thorsdagen blef holdet ordniarie Sommerting paa Thessem i Beedstad tinglaug, ofrwerende til Justitiens fremgange, forige Kongl. Maysts foeget Sr. Rasmus Høg, effter høy Edle och Welbaarne Hl. Stifftambtmands Hl. Hans Kaasis ordre, de otte laugRettismend som til Retten betiening war opnefnt, war effterschrefne: Arn Bardahl, Amund Grandhuus, Anders Eiset, Anders Roenes, Henrich Bartnes, Morten Hammer och Niels Hammer, - Ber Bartnes – Monsr. Christen Olsen Wind andviste Hl. Stifftamtschrivers missire och begiering at hand Paa tingene wille blive tilstede och oppeberge schatterne for indewerende aar, saa fremt den mand Sr. Salan Thorson, der sigis at have Kongl. bestalling, iche er da Kommen, eller nogen paa hans wegne til fuldmegtig er beschichet, med widre dissen indhold Dat den 23 Junu 1696.

Peder Pedersen Quarving lod læse sin bøxel Zedel paa 2,5 øre i den Kongl. Maysts bemelte Quiaving, som for dissen brøtfeldighed, er hannem forundt foruden bøxels afgifft, Dat. Quistad den 3. Marty 1696 under forige foged Sr. Rasmus Høgs haand och Zignette.

blef aller underdanigst publicerit Qidemerit Copi af Kongl. Maysts aller naad:te pro Clama, at de som hafr noget at fordre i Sterfboet effter afdøde Sl. Doctor Hans Bagger, de deris prætention schal angive, saasom af dennem inden trej maaneder, af Norge inden Sex maaneder, och ud centische uden aar och dags forløb, effter publication, Dat Kiøbenhafn den 15 febr 1696. Vidmerit? af Jmule, P. Vindeng.

Kongl. maysts forige foeget Sr. Rasmus Høg begierte tingswidne om en lejermaals Sag passerit ao. 1692 med Andfind Taralsen Soldat och Anne Sprouden, Som ved hans Regenschaber er anteignet, nermeere afgiøris bevislig och forclarlig, da er blef laugrettet och almuen der om til Spurt, som eens stemmende bevidnet, at bemelte Person war Soldat den tid samme lejermaal passerit, quindfolchet er intet ejende uden nogle Pialter paa Kroppen huor effter Sr. Rasmus Høg war begierende tingswidne.

Paa Monsr. Hans Tones wegne som fuldmegtig ofr høy Edle och Welb. Hl.Gehrim? Raad Brandsloe? wegne, møtte for Retten monsr. Peter Thimmerman, och begierte tingswidne om det godtz tilforn iførende Arch. præv. som han i nogle aar har weret forwalter ofr om dissen tilstand och beschaffenhed, som war her i tinglauget 1. Suarve, schylder 1,5 Spand, war beboet af en forarmet Enche Marit Thøris daatter, som iche ejede meere til schattens betaling Ao. 94 end en Koe och 2 Søfr, wurderit for 2 Rdr 16 s, blifr som intet er at bekomme for 4 rdr 1 ort, Item for 95 da er ført solt til den hæderlig mand Hl. Albert Jersin i Beedstaden for 3 rdr effter derom hans Zedel och Attestis udvisning, blifr saa paa schatten som intet er at bekomme for = 3 rdr 1 ort 16 s, fleere bønder war her iche i Thinglougen undtagen Olle Ingbretsen Størvold, som har betalt sin landschyld.

Anno 1696 den 27 Juny løfrdagen, blef holdet ordinarie thing paa Wester Suarve i Snaasens thinglaug, ofr werende til Jstitiens betiening forige Ko. Ma. foeget Sr. Rasmus Høg, effter høy Edle och webaarne Hl. Stifft befalingsmand Hl. Hans Kaasis ordre, med de otte laugrettismend som Retten nerverende aar effter lovlig opnefning betiener, nemlig Olle Tollefsen Wog, Peder Dahle, Per Wolden, Baar Wog, Ingbrit Dahle, Gout Langwatten, Bertel Dahle och Einer Husom. Den Kongl. allerhøystbemelte allernaadigste proclama, om nogen Creditorer i Sl. afgangne Doctor Hans Baggers boe Kand at noget af Krefue, til forn ommelt, blef her paa tingstedet liudelig publicerit och forkyndt, i meenige almueis paahør.

Joen Ifrsen Holdan i Nørresundlj, lod læse sin bøxel Zedel paa En half øre i bemelte Holand, Kongl. ma. godtz givet i bøxel effter loven 1 rdr 2 ort 16 s, under Kongl. ma. foeget Sr. Rasmus Høgs haand och Zignete, Dat. Breede den 16 Marty 1696.

Thil schatternis oppebørsel for indewerende aar war af stifftschriveren ordinerit monsr. Christian Olsen Wind, saasom den der har Kongl. bestalling paa fougderiet endnu iche er anKommen.

Anno 1696 Mandagen den 29 Juny blef holdet ordinarie ting paa Berg i Stoedtz thinglaug, ofrwerende til justiciens betiening, forige Kongl. maysts foeget Sr. Rasmus Høg, med otte laugrettis mend, Michel Lein, Olle Holte, Anders Øxnes, (Folio 13) Thomes Strand, Baar Eidberg, Einer Biørdahl, Thøris Fielle och Størcher Fielde. Kongl. maysts allernaadigste proclama om de Creditorer Effter afgangne Hl. Doctor Hans Bagger fordom Bischop ofr Schielands Stifft, i Sterfboet noget Kand have at fordre, de deris fordring at angive saasom til forn ommelt, blef aller underdanigst for meenige almue, liudelig publicerit och af Kyndiget Dat. Hafn den 15 febr. 1696.

Joen Persen Klingen lod læse sin bøxel Zedel, paa 4 øre i Klingen, leggende ad menhams? til Pastor dom Kirchen, udgifuet af Sogne Presten Hl. Mag. Oluf Borchmand, givet i bøxel = 6 rdr, Dat. Thrundhiem den 15 April 1696 under hans egen haand.

Thomes Haagensen lod læse sin bøxel Sedel paa et Spand i Natstad, leggende til welbemelte Pastorat, med egen haand underschrevet, schal betahle i første bøxel effter betingning = 6 rdr, Dat. Thrundhuem den 29 oct. 95

For Retten blef frem Kaldet Jens Olsen Meeldahl och Olle Halduoren Guddingen, angaaende nogen usømmelig aager och ubillig bedrift med en bøxel Zedel, Olle Halduorsen paa bemelte Jens Meeldals wegne har taget hos fogden Sr. Rasmus Høg, huilchet Olle Halduorsen den størstedeel benegter, och en deel anderledis wil forClare, och war samme sag optagen til dette ting, til nermere bevisning och opliusning af Jens Meeldahl, Jens Meeldahl endnu som tilforn fastelig paastaar at Olle Halduorsen har bekommet sig paa bøxelen som forbemelt, 5 storfæ Creatur och 2 søfr, blef frem Kaldet for Retten til dette at widne, och giøre opliusning, Poel Olsen Øxnes och Ragnild Ingbritzdaatter Braset, de beretter at Olle Halduorsen for ungefehr 4 aar siden lejede en Koe af Olle H. den hand schulle annemme hos Jens Meeldahl, det hans (daatter Sirj Andersdtr er skrevet over teksten) med benefnte quindfolch strax giorte och tregte Jens meeldals Koene, Kom af fæschuuset, som war huid och sort Kindet, udtil dennem, huor med de gich hiem til Øxnes. Jens Meeldahl med sin hustrue Kirsten Knudsdaatter som och nu war for Retten beretter at Olle H. har taget samme Koe hos Paa bøxlen, och war de foreenet derfor at schulle gotgiøris = 2 rrdr. Item 2de mend af Quams laug, Peder Olsen Stromstad och Morten Andfindsen Aasved, de widnet effter aflagde Eed at de hørte af Joen Aasved da hand laae paa hans sotte Seng, at hand berettede, at Olle Halduersen med en liden trechede fra Jens Meeldahl med en huid nød och toe søfr, och hand med tuende quindfolch nemlig hans egen Koene Kirsten Olsdaatter och Zirj Erichsdaatter tilholdende hos Ouden Schouge sad udj en Klef ovin til gaarden, och saae der paa, det samme forbenefnte quindfolch for Retten stadfestede, och schullde de samme tid gaae til fieldtz at slae som ungefehr 4 aar siden. Item Karj Baarsdaatter Thor Dahlens hustru bevidner at hun saae da Olle Halduoresn trechede en Jens fra Meeldahlen och der fuldtes en quie med, tiden naar det scheede, har hun iche lagt paa minde. Jens Meeldahl Endnu for Retten wil med høyeste Eed beKreffte, at Olle Halduorsen har faaet och beKommet hos sig de 5 fænød och 2 søfr och fød en gammel boch som schulle were paa bøxlen, Olle Halduorsen begierte at hannem maae givis Deation indtil neste ting at hand Kand føre sine Widnis biurd fra andre steder, huor hand har beKommet de Creatur som hand har ført der forbj, och hafft paa gaarden. Jens Meeldahlgiorde sin æd med opragte ringre, at hand war forligt med Olle Halduorsen om bøxel och afgangs Penge for Meeldahlen, om at schulle give hannem 12 rdr huorpaa hand har beKommet som for bemelt 5 fænød, 2 søfr och en før en gammel boch, och at hand self har auflet paa gaarden samme Creatur och er iche af Olle Halduorsen ført til hannem nogen stedtz fra, undtagen bochen. Monsr. Morten Borch paa sin suoger den hæderlig Mand Hl. Christophers wegne begierte at der maatte gaae endelig dom i Sagen, Saasom Olle Halduorsen har hafft tid och Rom noch at føre sine widner, om hand wiste nogen sig til befrielse,

Endnu war Olle Halduorsen stefnt af Jens Meeldahl for hand for otte aar siden har slaget en Spinde roche af paa Jensis Koehnis lif, som da gich fruchtsommelig. Jens blef til Spurt huorfore hand iche tilforn har angifuet saandant, hand Suarede, at have givet Presten det til Kiende och torde iche Kiere der paa til tings af frygt for Olle Halduorsen. Olle Halduorsen Suarede her til at den sag er for saa land tid tilforn passerit, Saa hand formente den iche Kand paa tahlis, Jens Meeldahl begierte at widnis biurdene maate forhøris, och da undwigte Olle H. Retten och gich paa døren, widnerne blef dog frem Kaldte och forhørte, effterdj Olle Halduorsen der til war lovlig stefnt for hans boepæl, af Andfind Olsen och Olle Nielsen Gudingen, først Anders Larsen Helset, och Peder Andersen Schiefloe, der beretter at hafue hørt af Ingebort Thørisdatter Hl. Serg. Olle Flechstadtz hustrue, hendis ord och beretning war, at samme tid som obenbemelt om winteren saae hun och hørte at Olle Halduorsen Kom paa den gaard Hoe huor Jens meeldahl hafde sin tilhold, och fant der Jensis quinde Kirsten Knudtzdaatter, Spurte om hun hafde øl, hun suarede Nej, quinden gich ind i sin stue och Olle fuldte effter, tog saa Rochen fra hende som hand spant med haandteen, och slog hende dermed ofr lifuet først et slag och der effter det andet saa rochen Sprang i støcher, huilchet war Ser. quindens widnes byrd och ord, der paa bemelte dannemend giorde deris Eed. Nest leden ting war och tilstede, dog iche før Retten war ophevet, en gl. quinde paa Houg wed nafn Karj Andfindsdatter, som saae och hørte samme adfærd, hun giordte hendis æs den tid, det laugrettet bevidnet at have hørt, at som hun sad i Jensis stue i Køchenet och bagte brød, stod døren oben, daa saae hun at Olle H. slog Kirsten Knudtzdaatter 2de slag ofr lifuet med en haandroche saa den gich i støcher wed det andet slag och der effter et Slag med støchet ofr haanden, Monsr. Morten Borch paa sin Suoger Hl. Christophers wegne for Retten paastod och meente at Olle H. undschuldning hannem iche Kand forfrj, effterdj forige Pastor Sl. Hl. Peder Borch døde strax effter det war passerit, och Hl. Christopher nylig der om har faaet Kundschab, til med rode Jens meeldahl iche Klage der paa af frygt for Olle H. førend nu andre sager med hannem obenbahris, hand formeente at Olle haldvorsen bør straffis for wold effter loven. Olle Halduorsen foreleggis her med effter nye och lovlig warsel at møde til neste ting, och suare til Sagen eller lide dom.

Hl. Christopher Hersleb hafde ladet warsle Salomon Gierstad for hand schal lefue uCristelig och uschichelig med sin hustrue, Kaldtz mendene Olle Nielsen och Andfind Olsen Gudding afhiemlede deris warsel at Salomon war lovlig stefnt, hand blef paa robt och møtte iche, thj er hannem forelagt laugdag til neste ting effter nye och lovlig warsel.

Paa Anders Seems wegne, Kom for Retten Olle Halduorsen Gudding, som hafde ladet stefne Rasmus Haagensen Fifue, och hans broder Olle Haagensen Wanderaas, formedelst de schal hafue Kiørt et schiud ned i en brue i en Elv i Selj bechen, huis adfærd (Folio 15) war saaledis, at Anders Fifve Kom fra Steen Kier med en tønde sild paa en slede nest forløben winder och Olle Haagensen Wanderaas som da tiente Anders Seem hafde were paa Steen Kier lejet med føring fra Snaasen, hand fultis med Anders Fifue med toe løse heste eller schiud, som de Kom til Selj broe war saa dyb Snee och Anders Fifues hest war iche megtig for at drage lesen, Spurdte saa schiudet for tillige at drage, som de Kom paa bruen som war sammen frossen, och wandet stod lige med den, schildtis bruen ad begge heste Creatur foer der med i Elven, Anders Fifuis Sprang op mens Anders Seems blef druchnet och død. Olle Halduorsen formeente paa Anders Seems wegne, at forbemelte tuende som har taget hans schiud mod hans tilladelse, och set den for les, at de bør betahle den samme, effter dannemends taxt som den Kiendte

Anno 1696 onsdagen den 1 July, blef holdet ordinarie thing paa Aalberg seeduanlig tingsted i Sparboe, ofrwerende Kongl. Maysts foeget høyachtbahre och welfornemme mand Sr. Johan Thorson, med otte laugrettis mend, lovlig opnefnt, Andor Suebstad, Heming Rongnen, Joen Bierchen, Lars Bierchen, Jørgen Dyrstad, Joen Luchlet, Joen Worom och Amund Holom. Kongl. Maysts foeget Welb. Johan Thorsen(?), lod publicere, Kongl. may. allernaadigste bref och bestalling at were foeget ofr Inderøens fougderj, Dat. Hanf den 2 Marty 1696. Allerhøystbemelte Kongl. pro Clama, forhen om meldet, om D. Hans Bagger, forige bischop ofr Sielands Stifft, blef for meenige almue i Retten liudelig publicerit.

Erich Larsen lod læse sin bøxel Sedel paa 3 Spand i Øfr Løed, liggende ad mensam til Pastor wor frue Kirche, gifuet i bøxel = 15 rdr, Dat. Thrundhiem den 28. febr. 96.

For Retten præsenterit Bache Closters forwalter Welagt bahre och welfornemme monsr. Andreas Tønder, som hafde wed schriflig warsel lade i rette Kalde, den hæderlig och Wellærde mand Hl. Niels Larsen Borch, for Resterende landschyld af den Bache Closters gaard Gildberg som hand har beboet och fra fløt, nemlig for 93, 94 och 95, aarlig 7 rdr 2 ort 16 s, och en arbods Søv, som er tilsammen = 23 rdr och 3de Søfr. Effter derom samme stefnings witløftigere indhold, Dat. den 15 April 96, findis paa schrevet at were for Kyndt for Hl. Nielsis bopel paa Lien den 21 Apr. nest effter, wed Lars Hegstad och Amund Holom, Lars Hegstad er død, Amund Holom afhiemlet warslen. Hl. Niels blef paarobt mens møtte iche, Monsr. Anders Thønder formeener Hl. Niels her med iche Kand were undschylt, mens bør lide dom til wurdering effter loven, effterdj det er gaardens Rettigheder som hand har beboet, och burde aarlig were betalt i rette tide, huor udj er denne gang givet til afscheed.

Kongl. Maysts forige foeget Sr. Rasmus Høg, hafde indstefnt Bent Andersen Dragon paa Ystgaard och Roland Oppem, for oddelsschat och Rostieniste, af 2,5 øre i Laarvig som Kongen bøxler och af ½ øre i Brandtsej som er af samme beschaffenhed, och det for Siuf aar, beløbende 8 rdr 3 ort, de møtte begge for Retten, Kunde iche benegte gielden, dog iche ejgentlig Kunde erindre huad aar de sidst har betald, de for meente at de som har brugt samme gaarden bør i det ringeste betahle odelschat och Rostienisten, och saa fremt at det endelig schal falde ud der til, at en huer af deris sødschende maatte betahle sin andeel. Rasmus Høg Suarede der imod, och forClarede at samme Kongl. Maysts gaarder imidlertid har legget øde och weret brugt effter Ko.Ma. allernaadigste schatte forordning saa allerhøyst bemelte hans Ko. may. ingen landschyld har beKommet, hadn protesterit och formeente at den som stedtz har staaet der i Mandtahlet det bør betahle, Effterdj det er Kongl. Entrader, som ingen afgan i slik maade, tilsteder (Folio 16) och det inden 15 dager och begierte dom,

Monsr Christian Hof Kom for Retten och hafde ladet indstefne den ærwærdig, hæderlig och wellærde mand Hl. Oluf Parelius Songe Prest her paa stedet, for landschyld af nogle gaarder som legger til hans bordhold, legger øde och hand maa lade bruge til schatternis afbetalling, som bøxel mand, nemlig af 1 Spd af Schee, lodejende til Reens Closter 1 Spd, aar 3 rdr, er for 7 aar, 21 rdr, i Gustad 1 øre aarlig 1 rdr er 7 rdr, tilsammen 28 rdr, Kaldtzmendene, Bent Aalberg och Morten Wiest afhiemlede Warselen, at Hl. Olle war lovlig stefnt, for samme forordning, Hl. Oluf møtte iche eller nogen paa hans wegne, thj foreleggis hans ærwærdighed at møde til neste ting och Suare til Sagen effter loven effter nye och lovlig warsel.

Hospitals Prest och forstander mag. Peder Henrichsen begierte tingswidne och effterschrefne gaardern som legger øde, och gifue landschyld til hospitalte, som iche er at beKomme, for effterfølgende aaringer nemlig, KirchSchee øde, schylder for 1992, 93,94, 95, Riesen 1 øre til hosp. øde 1692, 93, 94, 95, Solberg 1 øre och øde 1693, 94 och 95, almue med loug Rettet bevidnet, atte der saa i sandhes. Høy Edle och Welbe. Hl. Johanis Raad Brandtis fuldmegtig monsr. Hans Thone war begierende ting widne om effterschrefne has welb. godtz, som hand nogle aar har forvaltet her i thinglauget om dissen forhold och beschaffenhed, nemlig Kiøraas, Joen Rester paa schatten 95 6 rdr 2 ort 8 s, landschyld 3 rdr, bonden møtte och bekiendte saa at were det til hans udwiste.

Anno 1696 den 3 July fredagen, blef holdet ordinarie thing paa Saxor paa Inderøen, ofrwerende Kongl. maysts foeget høyagtbahre och welfornemme mand Sr. Johan Thorsen, med otte laugrettis mend, Michel Ersaas, Gabriel Aalberg, Christopher Berg, Nels Bye, Aage Giørf, Olle Hustad, Olle Chielvog, och Jachob Flachenberg.

Kongl. Maysts allernaadigste proClama om forige Bischop ofr Sielands Stifft, Doctor Hl. Hans Bargger Sterfboe, huem som hafr noget der at fordre, at de sig indstiller inden den tid, som forhen indført, Dat. Hafn den 15 febr. 1696.

Kongl. Maysts tolder i Thrundhiem Sr. Hans Ulrich, lod læse en Kiøbe bref och schiøde paa 1 øre 2 m i Norom med bøxel, udgifuet af Jachob Roelsen Stochen, Dat. Thrundhiem den 23 Apri. 1696 til witterlighed underschrevet af Ko. Maysts foegder ofr Inderøens och Størdals fogderier, Rasmus Høg och Niels Mejer.

Monsr. Christian Wittrop lod læse et Kiøbe brev och schiøde paa 2,5 øre med bøxel i Sundenes udgivet af hans Suoger Jens Sørensen Hiermund, Dat. Sundnes den 21 Jan. 1696, til witterlighed underschrevet af Kongl. maysts forige foeget Sr. Rasmus Høg och Sorenschrivren Niels Olsen Wind.

Jeppe Jachobsen Alemlj lod læse sin bøxel Zedel paa 4 m laug i Alemlj givet i bøxel 1 rdr, Dat. Sundenes den 3 July 1696 udgivet af monsr. Christian Wittrop, Item en bøxel Sedel, udgivet af webemelte Wittrop paa et half Spand i Lille Folden, til Jachob Pedersen, givet i bøxel fire Rixdlr. Dat Sundenes den 9 Marty 1696.

Kongl. Maysts foeget Sr. Rasmus Høg begierte thingswidne om nogle Poster som hannem er giort til Mangel fra det høylofr Kongl RenteCammer, for anno 1692, nemlig Anders KielSund, Strandsidder, Niels Jempt och Peber Suend Olle Koen, schat huer 2 rdr, er 6 rdr, Da bevidnet laugrettet med bondelensmanden och den meenige tingsøge almue, at Anders som er Kiel Smed och Strandsidder, er en fattig huusmand boende paa Lejlendingens grund och ejer aldelig intet til nogen schat at betahle mes gaar i bøygden hos got folch om sin føde til quinde och børn, den samme beschaffenhed har det med Niels Jempt, Olle Koen som er Kaldet Peberg Suend, hafr sin tilhold och huus Werelse paa et Dragon quarteer, som Suarer til Krigs Cassen. Item Asbiørn Johansen lejermaals bøder er giort til mangen = 2 rdr 36n(?), hand er fattig och gaar i bøgden och betler.

Brønhild Olsdaatter paa Hiule hendis mand, Daniel Olsen frem Kom for Retten och hafde ladet i rette Kalde (Folio 17) med lønlig warsel, Anders Nielsen paa Berg, Soldat, for Slagsmaal med for nefnte Brønhild Olsdaatter, Anders blef paarobt, mens møtte iche, Warselen Kunde iche lønlig afhiemlis, thj beroer Sagen til nye och lovlige warsel.

Frem Kom for Retten Paa Stiffschriverens i Thrundhiem Sr. Oluf Knudtzen Hammer, hans wegne Monsr. Olle Christensen, som hafde ladet i rette Kalde mons. Christian Wittrop paa Sundenes, for Resterende afgifft af Inderøens och Prestenes Kirchers tiende, och indKomster som hand schal hafue forpagtet for Ao. 1692 och 93, stefnings Zedelen findis paa schreven af Wittrop at have beKommet lovlig warsel blef lest och paaschrevet, Dat. Schr. den 10 Juny 06, under welb. Olle Hammers haand, dernest indgar en Regl. imellom Kircherne och Wittrop huor paa endnu schal effterstaae hos Wittrop 136 rdr 1 ort 14 s med Rente 13 rdr 3 ort, Dat. Thrundh. den 29 Juny 1696, under Sr. Hammers haand, blef lest och paaschrevet, derpaa hans indleg och protest, udag benefnte Dato blef lest och paaschrefuet, Item Copie af et brev schat were schrefuet til Wittrop, fra Welbaarne Hl. Stiffamtmand Kaas och bischop Dat. den 20 9br, 94, under Sr. Hammers haand, at were Rigtig Copie det Wittrop for Retten iche Kunde benegte io at have beKommet, monsr. Christian Wittrop møtte for Retten och Suarer at hand begierer at faae Copie af Reigningen, som hand til neste ting wil besuare. Item formeener at der bør underschrivis af Hl. Stifftambtmanden och Hl. Bischop som hannem tienden har forpagtet, effterdj hand den tid intet wiste af Stifftschriveren, fuldmegtigen Oluf Christensen Refererit sil den Rette lagde Documenter och begierte dom til betalling effter, loven,

Paa Reens Closters forwalter Sr. Rasmus Krags wegne, war for Retten, hans fuldmegtig Christian Hof, som hafde ladet i Rette kalde hans Baarsen Meelhuus, for Resterende landschyld af en part i bemelte Meelhuus nemlig 4 øre 4 ml, for 94, rester = 2,5 rdr 20 s med dommens om Kostning 3 ort. Item for 95 4 rdr 16 s, Hans blef paarobt mens møtte iche, Kaldts mendene Peder Wohlen och Peder Quam afhiemlede warslen, Lars Grande fra Werren for landschyld af 2,5 øre 4 ml for ao. 95, hand møtte och suarer, at hand aldrig wwe af nogen landschylds udgifft til Reens Closter i 22 aar hand har beboet gaarden, mens leverit sin Rettighed til Mag. Simon Hof, Sotr Ulfuen for Resterende landschyld, for 94 1 rdr 2 ort 6 s, for 95; 2 rdr 1 ort, Peder møtte for Retten och wedgaar at were schyldig for 95, 9 ort meere er hand iche gestendig, hand frem wiste sin landschyld bog, som iche er saa Klarlig och opliuselig forfattet och indRettet, som loven det giør befahlet, Christian Hof formente at bogen war saaledis indRettet at noch Kand sees huad bonden blifr schyldig, Bache Closters forwalter Sr. Andrees Tønders tiener Gabriel Jeger, war for Retten och Suarede paa Ulfuens wegne, som er Bache C. godt och bonde, at hans hosbonde har bevilget Peder gaarden for 95 til brugs foruden nogen landschylds udgifft, saasom bonden er for armet och gaarden dyre lejet, Christian Hof Suarede herimod, at saasom Peder Ulfuen ingen frjheds Zedel hafr ladet publicere til tinge, at hand da bør suare Reens Closter sin landschyld, Christian begierte dom til betaling effter loven, med processens om Kostning

(Folio 18)

Monsr. Christian Wittrop, paa Kirche indkomstens forpageter wegne Monsr. Jens Monsen, hafde ladet i rette warsle Peder Ulfuen for Resterende landschyld til Pastor dom Kirchen, Hl. Mag. Olle Borchmand, bonden møtte och fremwiste landschyld bogen, huor effter blifr schyldig 18 rdr 1 ort 4 s, har betalt der paa med ½ w. Smør 4,5 ort blifr igien 17 rdr 16 s, fuldmegtigen begierte dom til betalling effter loven med afvigte aars landschyld som er 2 Rdr 1 ort, tilsammen 19 rdr 1 ort 16 s, med dompenge,

Monsr. Fendrich Giert Olsen hafde atter ladet ind Kalde for Retten Olle Andorsen Bartnes Bache Closters bonde udlagt til Dragon quarteer, for hand schal have ulovlig huuget i hans Schoug, hand møtte iche i suor wel hand ware forelagt laugdag til sidste eller nestleden ting, effter forhen i protocolen indføhrt for. 5. Olle Andorsen blef paarobt mens møtte iche, ej heller lod suare noget i retten, da i huorwel der effter loven burde gaae dom i sagen, er dom mod Giert Olsens samtøche, stillet Sagen i beroe til neste ting, Paa det hand iche schal beklage sig at blifue ofr ilet med drotten.

Item hafde monsr. Giert Olsen ladet indstefne en hans tieniste quidfolch Rannj Larsdaatter, for hun ulovlig har gaaet af sin tiendste, hendis moder Ingbor Johansdaatter møtte for Retten paa daatterens wegne och beretter at hun blef siug och derofr drog hiem til sig paa Sadstad, som hun der blef fridsch igien, blef Moderen suag huor ofr hun forblef hiemme, Giert Olsen paastod at saadan undschyldning hende iche kand befrj, mens at bør lide effter loven och betahle omKostning, och hendis moder som har antaget hende iligemaade at lide effter loven.

Den hæderlig och wellærde mand Hl. Jens Juel, Sogne Prest til Ytterøen, hafde ladet indstefne for Resterende landschyld til hans Pastorat, Tøris Jachobsen for landschyld af Hiule for ao. 95 som hand den tid beboede, mens nu fra fløt til Reiten = 3 rdr, hand møtte och wedgich gielden, Item Olle Wejnes, for landschyld af ½ øre for 94 och 95, 1 rdr, hand møtte och beretter at hand bruger gaarden for schatterne effter forige foeget Rasmus Høgs bevilling och suarer iche nogen landschyld. Hl. Jens imod sin Klocher Haagen Folstad, begierte dom til betaling effter loven.

Hospitals Prest och forstander i Thrundhiem, Hl. Mag. Peder Henrichsen Aschanias, begierte things widne om effterschrefne Hospilats øde godtz her i thinglauget, huor udaf ingen landschyld hafr weret at be Komme for Effterschrefne aaringer nemlig: Oppem = 2 øre, Hoberg = 1 Spd, Meelhuus = 2 øre, Letnes weg ½ øre, Yttre Stoche, 8 ml, Lyng 1 øre, Ørdahlen 2 øre, Klet 8 ml, Ydstad ½ øre, bemelte gaarder hafr legget øde och weret brugt for schatterne 1692, 93, 94 och 95. Item Sand i Werren 2,5 øre, Følstad 8 ml, som hafr iligemaade i forbenefnte 4de aar weret øde, Item Letnes paa Inderøy, laae øde 92, 93 och 94, schylder 5,5 øre, Grønisbye schylder 4 øre, laae øde 94 och 95, bonde lensmand Niels Larsen med laugRettet och meenige almue, widnet och tilstod at (Folio 19) forschrefne gaarder i bemelte aaringer, har legget øde och weret brugt for schatterne, Saa ingen landschyld der af har weret at beKomme, huor effter ans ørwørdighed welbemelte mag. Ahchanius war et uvilligt tingswidne begierende, som iche wistis hannem at Kunde negtis.

Paa Monsr. Hans Tønis wegne, befuldmegtiget af hans Excell. Hl. Gehreime Raad Brandt, ofr hans godtz her i ambtet, war for Retten monsr. Peder Thimmerman, som fremKaldte effter schrefne Hans Excell. bønder med deris bøger at effter see huad de til Dato schyldig blifr, nemlig Jachob Fossom, schyldig for 94 och 95, Jachob Bye Rester landschyld for 95, 11 rdr 6 s, Peder Quam 3 rdr 1 ort 8 s, Abraham Farboe = 3 rdr 1 ort, Ydstad legger øde och under fæfod, och det lillehøe der paa war auflet, er formedelst huusenis biugfeldighed for Raadest, och til ingen nøtte, schatterne der af for 95, maatte Hans Thone betahle och intet der for igien war at bekomme = 7 rdr 14 s, huilchet bonde lensmand Niels Larsen med meenige tingsøgte almue bewidnet och tilstod, saa i sandhed at were, ydermeere tilspurte Peder Timmerman tilstede werende hans Excell. bønder, om de hafde noget ofr bemelte fuldmegit at Klage, at hand dennem i en eller anden maade hafde for urettet, Der til de suarede, at de iche hafr aarsag at føre nogen Klagemaal udj hans betienings tid, mens tachen hannem for hans schichelig forhold, huor Timmerman begierte et uwilligt things widne, som hannem iche Kunde negtis.

Anno 1696 tisdagen den 7 July, blef holdet ordinarie thing paa Øfre paa Ytterøen, ofrwerende Ko. ma. foeget høgagtbahre och welfornemme mand, Johan Thorsen samt otte laugrettis mend til Rettens betiening, nemlig Lars Fremgaard, Clemedt Grande, Olle Hamstad, Johan Schouge, Joen Øfne, Casper Reiten, Olle Grande, Poel Fremgaard.

Kongl. Maysts proClama om forige Bischop Hl. Doctor Hans Baggers Sterfboe, blef liudelig publicerit, hans ærwærdighed Hl. Juel, lod læse en bewillings Sedel paa lougstad schylder toe Spand som hannem af forige Kongl. Maysts foeget Sr. Rasmus Høg, utgivet for ner verende aar at bruge for schatterne undtagen landschyld, leding och landbehold, Dat. Øfre den 9 April 96.

Amund Amundsen lod læse sin bøxel Sedel paa en Ko. ma. gaard Sandstad schylder 8te øre, som hannem for dis dyrlejende er bevilget af forige Ko. maysts. foeget Sr. Rasmus Høg, for bøxel 10 Rixdlr. och aarlig afgifft 14 rdr 2 ort 10 s, Dat. Øfne den 28 Jan. 1696.

Poel Kielsen Emis lod læse sin bøxel Sedel paa en Kongens gaard Kaldis Emis schylder toe spand, gifuet i bøxel for dens dyrlejende 13 rdr 1 ort 8 s, som endnu iche er betalt, udgivet af forige foeget Rasmus Høg, Dat. Quistad den 3 febr. 96.

Johan Hansen lod læse sin bøxel Sedel eller bewilling paa en Kongens gaard Kaldet Ofr Erstad, som lenge har ligget øde och er hannem bevilget for afgifft aarlig = 7 rdr, indtil nogen kjøper biudende sig angifuer, gaarden schylder 3 Spd, utgivet af Kongl. maysts forige foeget Sr. Rasmus Høg, bøxel Zedel paa en Kongens gaard, schylder 2 øre 8te ml, givet i bøxel 5 rdr 18 s,Rester derpaa 2 rdr 18 s, udgivet af forige foeget Rasmus Høg, Dat. Quiestad den 9 Marty 1696.

Forige Kongl. Maysts foeget Sr. Rasmus Høg til spurte meenige almue om der er nogen huusmend her i thinglauget, som effter Kongl. Maysts allernaadigste udgangne schatte forordning bør betahle 2 rdr, der til blef suaret af laug Rettet, saawlesom meenige almue, at der paa stedet findis ingen huusmand der formaar at suare effter schatte brevet, saasom deris wilkor er Ringe och ingen nøring hafr.

Item begierte welbemelte Rasmus Høg tingswidne om en Person wed nafn Peder Ifrsen som er giort til mangel paa det høylofr Kongl RenteCammer for Slagsmaals bøder = 7 rdr, LaugRettet med meenige almue bevidnet at samme Person er aldelig intet ejende i bøder at betahle, meere end de toe Rixdl. som hand afsohnede sin sag med for Retten 1692.

Iligemaade Olle Steffensen Erstad, som er en fattig Kongens bonde der ejer iche meere end hand Kand betahle den gield med, som hand er udj til Kongen for sin gaards schatter och Rettigheder.

Item om Anne Hansdaatter Norviig som war besovet 1692, och afsohnet da hendis forseelse effter hendis formue, med 2 rdr hun er her iche at finde mens tiener i et andet fogderj och er iche hoget hos hende.

Den hende besof war Dragun, och straffis wed den militair foro,

Lars Myrs hustrues arvinger och børn (Folio 20) Poel Throset och Lars Oudsen paa hans Person som i Kongens tieniste Commenderit til Danmarch, hans wegne, Anders Haldvorsen Slipperen, och Per Haldvorsen boende i Schongen i Størdals fougderj paa Hougen, paa egen wegne, møtte for Retten, och hafde ladet indstefne bemelte Lars Stefensen Myhr, for nogen arv, hand iche saa Rigtig som loven befahler hafde angivet paa arveschifftet, som bestaar udj 4 td hafre och 5 Sildgarn, Lars war for Retten och for Clarer at hand iche Kand benegte, det io saa forholder sig, huilchet hand udj hans En foldighet Satte af wejen, saasom hans tilstand war heel slet och Ringe, och boetz midler neppe Kunde were strechende til gieldens betahling, arvingerne prætenderit iche widre end de maatte niude deris Andeel effter loven, och betalling for prosessen beKostning, de blefue for Retten forligte at Lars Myhr schal Deele med dennem, som Rette arvinger effter hans Sl. hustrue, halve deelen af bemlete 4 td Korn och de 5 sildgarnd med huis widre hand iche til schiffte har angivet, och give dennem i omKostning 1 rdr.

Syfr Thomesen ofr Biørvig hafde ladet stefne Elias Jachobsen Brustad, udschrevet til Soldat ved Marinerne for hand schal have Paaført hans datter en schammelig efftertahle i det hand har sagt at have hafft legomlig omgiengelse med hende, som schulle passerit for ungefehr 2 aar siden, hand møtte for Retten och wedgaar at samme Syndige bedrifft er saa i sandhes, begaaet med Syfr Biørvigs daatter Margrette Syfrsdaatter, hun tilligemed sine forEldre møtte for Retten, hun benegter aldelig at forbenefnte Elias, aldrig har haffr omgienglese med sig mens hende schammelig har beløyet, hand blef Spurt om and sin tilleg Kand Giøre bevislig, hand suarede, ingen bevis at Kand føre i slik sag widre end hand wil giøre sin høyeste Eed, tuende gange at have hafft legomlig omgiengelse med hende. Syfr Biørvig derimod paa sin daatters wegne tilligemed hende siger at hand liuger hende paa, och giør det af had, formedelst hand har friet til hende och blef for ? aarsager negtet, hand formeener hans daatter som er uberøgtet, for saadan løgnagtig tilleg før frj Kiendis, och Elias Brustad, at lide effter loven och betahle omCostning.

Udaf dene sags beschaffenhed, Sees och Kiendis at Elias Jachobsen Brustad, som nu for Retten driftligen tilstaar at have hafft legomlig omgiengelse med Margrethe Syfrsdaatter, at saadant maae were scheed af ondschab och arrighed at paaføre hende en ære Klich och schammelig Røgte, formedelst hand iche fisch sin forset fremmed med gifftermaal, serlig som bemelte Pige af almuen givis et Erligt Nafn och Røgte, at de intet Usømmeligt om hende har hørt, da som Elias Jachobsen sin beschyldning effter lovens 6te bog 13 Capit, 7 artich iche schielligen Kand giøre bevislig. Saa blifr hun for saadan hans tilleg frjKient, for alle och en huers paa sagen, saa lenge hun effterdag som tilforn, schicher sig Erlig och wel, huad hans Person betreffer, da som hand er i Kongens tieniste wed marinerne, hen sendis hans forseelse til den Ret, som Tørge? øvrigheds ordre der om giør befahlet.

Anno 1696 den 7 Aug war berammet och blef holdet Extra ordinarie thing paa Mære gaard, angaaende Hl. Capitain Ifr Monsens frue, ellers schylde Kaldis Kieriste, som welbemelte hendis Hl. Mand med forgifft schal hafue om bragt, ofr werende Kongl. Maysts foeget, høy achtbahre och welfornemme mand Sr. Johan Torsen, bonde lensmand Lars Raade, med otte laugrettis mend, Joen Bierchen, Andor Suebstad, Heming Rongnom, Jørgen Dyrstad, Stefen Holde, Anders Schurset, Lars Bierchen, och Biørn Thanom, da blef samme Sag Examinerit och forhørt udj bemelte Anne Kierstina Orning frembragt och beKient, effter forhen blef anvist af huad ordres och befahlinger Kongens foeget hafde til denne actions begundelse, da producerit hand først welEdle och Welbaarne Hl. Major Leegardtz missire, at Raadsdrengen paa Mære ved nafn Christen Pedersen, for sig schal have angivet udj tuende mends paahør at bemelte Anna Kirstina Orning hendis mand Hl. Capit. Ifr Monsen med forgifft hafr om bragt, (Folio 21) och formyrdet, och at hun der ofr war blefuen urolig och wilde bringe sig self om halsen, och begierer fogdens assistentz paa Rettens wegne, sligt at fore Komme och tage hende i bevaring med meere dissen indhold, Dat. Trones den 16 July 1696. Dernes høyEdle och welbaarne Hl. Stifftambtmands ordre och befaling til welbemelte Sr. Johan Torson, at hand med anholdelse paa Capit. Kieriste och de Interesserende saaledis schal forholde sig och procedere, som hand i alle tilfelde effter loven wil tilsuare, Dat. Theslin den 23 July 1696. Item en anden ordre fra welbaarne Hl. Stifftmand til fougden at beramme et Extraordinarie ting och saaledis at afhengig? giøre sagen, som loven det befahler och hand self wil tilsuare, Dat. Trundhiem den 29 July 1696. Anna Kierstina Orning stillet sig for Retten och blef tilspurt om det iche forholder sig saa i sandhed at hun med forgifft har ombragt hendis mand Hl. Capit Ifr Monsen, det hun aabenbarlig beKiente och Kunde iche benegte, widre giorte beKiendelse effter tilspørsel, at hun er fød paa Mæregaard, hendis fader war Erlig och Welbyrdig mand Sl. Mattias Orning, fordom Kongl. Maysts. bestallen Ritmester, hendis Moder war Erlig och welbyrdig frue, Anne Margrette Budde, hun blef gifft med Sl. Capit Ifr Monsen da hun war 16 aar, hafr levet med hannem i Egteschab imod det 17de aar, Imidlertid har en lieutenant wed nafn Jørgen Randulf som bragte sig selv om livet, løsagtig belegget hende, och hun med hannem auflede et barn, som denne Misgierning passerer, Kand hun iche benegte hun io hafde i sinde at wille med forgifft omgbringe welbemelte hendis Sl. Mand, med en pølse af Kiød tillauget, huilchet Anna Kierstina beKiendte icheuden hendis willie at were practicerit, mens det forgifft, som schulle have weret, effter hendis beKiendelse Kaldet Refve sigre eller Refue Kager, som formelte Randulf leverte en Pige som nu er gifft med Raadtzdrengen Christen Pedersen, der da tiente paa Mære, at føre samme uchristelig werch i brug, mens hendis mand blef deraf iche beschadiget, ydermeere beKiendte at hun endelig effter diefuelens indschiudelse Kom i de tancher at drebe hendis mand, schrev hun forleden høst wed helems tider effter Rotte Krud, til de mænd i Thrundhiem wed nafn Peder Knudtzen seiglingmand den anden Ander Johan, som Peder tog med sig, at kiøbe samme Rotte Krud paa apotochet, som hun Anna Kierstina iche Kand fragaae hun Joe Kiøbte i de tancher at Wilde bruge det til at forgifue hendis Sl. mand, Med, som dis Were ochsaa scheede effter nestleden Lefangers marchet, da hand hiem Kom til Mære om afftenen til rosdagen, gaf hun hannem samme forgifft udj en sterch fisch saad, som hun beretter at ingen war witterligt uden sig self alleene, Maden som forgifften war udj fich hand om afftenen, uor effter hand strax fich ondt och maatte søge sengen, natten der effter laae hun hos hannem, om morgenen war hand oppe Klochen war 10 Slet, och gich i stuen beklagede at have ondt for brøstet, gich saa fra och til undertiden Klagede sig indtil Klochen 9 om afftenen, maatte da atter til sengen och fich hefftig ondt, laaw saa til fredags morgen wed otte slet, sendte saa bud til Presten och lod sig betiene med det høywærdige Alterens Sacramente, laae der effter til mandagen, da Anna Kierstina beKiender at hun om morgenen wed 10 Slet lod Kaag en grød, och den samme formengte hun med forgifft, huor af hun annimerit hendis mand af en schee fuld, der effter døde hand samme dag om afftenen Klochen Siuf, siger iche weed Retten end Anne Andersdaatter io bar den ud, Widre beKiendelse war iche denne gang, uden hun Kand iche benegte, at et quindfolch Wed nafn Giøde tienende paa Weje nestleden winter effter hendis begiering rejste til Thrundhiem til en quinde som fruen iche wed nafn til, at om bringe hendis mand Sl. Ifr Monsen med trolddom, samme quindfolch beretter hun at Giøde, wed nafn til, och schal were besuogret med hende, huor hun schulle hafue dette Suar, wer god med manden hand lefuer oche lenge, forbemelte quindfolch Kom for Retten och Kand iche benegte at hun ui Rejste ind til Thrundheim effter fruens begiering, at søge samme quindfolch som hun nefner Wilde, boende langt udj i Sanden i Thrundhiem, at Spørge om hun wiste nogen Raad huor wed hun Kunde ombringe hendis mand, quinden Wilde suarede, at hun schulde helse fruen och bede hende frue schulde were god med sin mand, hand lefr iche lenge, samme quindfolch beKiender at were fød i Meelhuus Sogn, Er tuende gange besovet och auflet (Folio 22) børn i løsagtighed, hun beKiender at wre 40 aar gl, har tient paa redie aar i Sl. Capit. tieniste, om dette forgifft och widre til sagens opliusning war iche hos hende at formaae. Dernes blef frem Kaldet Anne Andersdaatter, som hafuer Kaaget och bered den pølse til Sl. Capitainen, som Kand iche benegte at hun io, i hendis ungdoms aar da hun war wed 15 aars alder hafuer effter hendis Madmoder Capit. fruis befaling ofr leverte hun hende noget i haanden iche ulig Caltanior, som fruen sagde at wille forgifue Capit med, bad hende støde det och blande iblant Pølse maden, som hun ochsaa giorde och effter Kom, dog blef bered samme tid fleere Pølser, mens forschrefne forgifft ellene i den eene, som hun Kand iche Rettere mindis end til middags maaltid blef indbaaren, som schal were passerit for ungefehr 10 aar siden, och at Lieut. Randulf tilforn en maanig? tid talte med fruen derom tilforn at de hafde saadant i sinde och Anne hørte derpaa och wiste at det schulld were til at forbive Sl. Capit Ifr Monsen med, hun blef til Spurt om at hun war widende den forgifft som Capit Ifr Monsen endelig blef drebt med, hun benegter iche at hun io wiste at der war forgifft i den støch fischsaad, dog berettede at daatteren Anna Margritte sagde hende det, da hun Kom til Mere om fredagen, war der saa til Søndagen da hun gich hiem til en gaard kaldis Rongnen huor hun med hendis mand boede, blef saa hiemme til tisdags morgen, da fruen hafde bud effter hende, at lauge til begravelsen, effter Sl. Capit Ifr Monsen, beKiender widre at fruen paa Mære, Winteren før hendis mand blef forgifuet, wiste Anne samme forgifft och Spurte om hun Wilde have noget til sin mand af det samme, som hun wiste hand war ond med hende, Anne suarede, Gud bevare mig, hun blef widre tilspurt huor af hun wiste at den war forgifft i saaden, suarede som forbemelt, Jomfru Anna Margrette som er 14 aar gl. war for Retten och beKeinder at hendis moders half søster Anna Margrette Orning sagde det forhende, bemelte Jomfru Orning befant sig ochsa for Retten och siger Nej dertil, at hun iche wiste der war nogen forgifft bered til Capit. Datteren siger at forbemelte hendis moders halfsøster war bevist at der war forgifft, och at hendis moder hafde begiert af hende da hun Rejste til Nordland at hun schulle faae en trolddievel der Kunde sprenge hendis mand ihiel, det hun self iche Kunde benegte, ellers bekiender iche at have søgt der effter, och saa som afftenen er paa haanden, beroer sagen til i morgen til nermeere Examen och forhør.

Dagen nest effter løfrdagen den 8 Aug. blef denne forhør atter foretaget och blef frem Kaldet, En gamme quinde wed Nøstlandet ved nafn Anne Larsdaatter gifft med Jens Oudensen, som er anholdet af aarsage at hun Rejste til Thrundheim strax forleden Olai marchet och da hagde icun en Nøgel med sig, som hun beretter at fruen paa Mære lefuerete hende, och begierte at hun wilde lefuere den i fruens logomente til quinden i huset wit nafn Anne Fich, at hun hun wilde udtage en bog som laae i et schab der sammestedtz, Nøglen leverte hun quinden, som igien leverte bogen, och tog den med sig, Nøgelen blef i byen, och meere beKiendelse til denne sag war iche hos hende, dernest blef et quindfolch tienende paa Mære wed nafn Berit Persdaatter Jamt fremKaldet, som war anholdet for dj hun for Kort tid forleden effter St. Ols m.et, Rejste af sin tieniste heel hastig til Thrundhiem, foruden fogdens eller andris som Inspectiones war betroet, deris lov och minde, hendis beKiendelse er, at hun Rejste samme tid til Thrundhiem, for at tahle och Raadføre sig med sine brødre om nye tieniste, effterdj det stod saa slet paa Mære, siger ingen Erinde eller bud at hafue hafft fra fruen, Widre end et par Strømper och et par schoe som hun sendte til hendis daatter, det hun dog iche fremførte, mens latte det effter sig hos Anne Nøstlandet, hun gich ud til Strømmen och Komer paa baad, hosene och schoene har datteren endnu iche beKommet. Fruen blef til Spurt om hun hafr iche ladet føre noget godtz til Hieloppen i Lexvigs forige Sorenschrifuer Hans Ems gaard, hun Suarer at hun Leverte Hans Henrich Ehm en Kiste da hand Rejste af sin tieniste fra Mære, derudj beretter fruen, war en deel Solf och andet, af boens beste indboe, och hendis beste Kleder (Folio 23) dog wiste hendis mand iche der af paa den tid det blef bort føhrt, en deel beretter hun at were pantsat til Henrich Horneman i Thr. imod lante Penge til at betahle Hl. Obriste Marchfals med, Kisten blef der hen ført føren obristen Kom hid op, och blef effter hans bort Rejse ført Thrundhiem, och der af udset for Penge, Sølvet och hendis en deel Kleder, Kisten schal nu staae hos Ebbe Castensen i Thrundhiem med nogle hendis Kleder udj, dog nylig derhen bragt, af fremis Logomente, siden hun war i byen, Nøgelen beretter hun at have leverit til hendis werinde Anne Fich, ydermeere beKiender at Hans Henrich Ehm hos hende har beKommet, som hun hannem forunte, en Sophies guldring och en Massig Sejer merch, hun Kand iche benegte at hun io har hafft løsagtig och legomlig omgiengelse med bemelte Ehm, och meener at were frugsommelig, och med foster, som schal were passerit i Thrundhiem nesteleden Butolphi wed marchits tider.

Anno 1696 løfrdagen den 26 September blef Retten Extraordinarie betient paa Aalberg i Sparboe tinglaug, effter høy Edle och welbaarne Hl. Justitz Raad och Stifftambtmand, Hl. Hans Kaasis ordre til Sorenschriveren Dat. Theslin den 6te Septembr 1696, angaaende de der wagt holt ofr Hl. Capit Ifr Mogensens hustrue, den Nat hun undwigte, ofr werende, Kongl. maysts foeget ofr Fulddals och Ørchedals fougderjer, høy achtbahr och welforemme Mand Sr. Jørgen Pedersen, Effter Welbemelte Hl. Stifftambtmands ordre, Dat. Theslin den 12 Spet. nest forløben, wed Rettens betiening war effterschrefne otte laug Rettis mend tilstede, nemlig Andor Stuebstad, Amund Holom, Lars Bierchem, Biørn Tanom, Endre Wist, Joen Worven, Anders Rannom, och Simen Holom.

Da samme tuende som wagt holte och war opnefnt af bonde lensmanden Paa Inderøen Niels Larsen nemlig Johan Olsen boende paa Hielden paa Inderøen och Thorber Pedersen Indgier, tiendende Peder Røewolden iligemaade fra Inderøen, forestillet Retten til forhør paa Examen, da war deres beKiendelse som Effter følger.

1. Johan Hielten beretter at fangen war heel u rolig den Nat, war i seng 3de gang och stod op igien, gich imidlertid stedtz til winduet och saae der igiennom, beklaget sig, at hun ingen Rolighed fich at Sove, hun war ude paa det gemarhc som er biugt der strax hos, paa Naturens wegne, tuende gang om afftenen effter de Kom der, den eene gang wed dagl lius och den andre gang med det samme dagen gich under, de Kom der Mandagen om effter middag den 31 Aug. Klochen ungefehr 3 slet, da war der ingen hos hende, uden wagte, som de af løste nemlig Aage Evertsen Dragon, som hafde wagt for Johan Bartnes paa Inderøen och Rasmus Tostensen som Olle Andorsen Bartnes der sammstedtz, som iche nu war tilstede, de blef tilspurt huad ordre de fich da de antog wagten, blef Suaret at de ingen ordre fich af nogen, Widre end af forige wagt, Aage Evertsen Dragon, gich med Jøsten ind paa lille huuset, huor de saae det huul i mellom taget och huset, da sagde Jøsten, Jeg troer iche hund Kand Komme her ud, Aage suarede, Jeg troer iche fanden schulle føre hende der igiennem, eller beKiender Aage at den tid de stod Wed lille huus døren, sagde hand saa langt fulte wj hende. Siden om afftenen wed Solens undergang Kom fogden Sr. Johan Torsens Koene op til hende med sin Pige, Pigen gich ud och ind, mens Koenen blef der stedtze, uden eengang hun war ude, Imidlertid, samme afften i Mørchningen, Kom Petter Thimmerman til gaarden och gich op paa Kammerit, der effter tente de strax lius, och Peter gich af och til paa gulfuet och snachet med fogdens Koene, och det ungefehr en half times tid, Imidlertid blef dugen breed och Maaden ind baaret, (Folio 24) da gich Pter bort och undschylte sig, at hand iche wille have maad, saa Spisede fruen och fogdens quinde, der de hafde lest effter maaltid, Kom Peter op paa Cammerit igien, satte sig paa en stool wed bordet uden for sengen, och drach en Pibe tobach, gich saa bort, och fogdens Koene blef der igien indtil Klochen war Ellefue, samme dag den tid de antog wagtem hafde hun toe Kioler paa, den eene Klede hun af mens fogdens Koene war hos hende, da hun war bort gaaet Kom hendis, Sr. Johans Torsens Koenis Pige och tog en Kruus stod paa bordet, da stod fruen wed sengen och Klede af sig, hørte iche at hun talte noget til fruen, mens gich strax bort. Imidlertid Petter Thimmerman war paa Kammerit, talt hand til Jøsten Berg och ynchede hannem at hand hafde lenge liggen Siug, tog saa et lidet glas, och schienchte brendvin udj, af en flasche, som Sr. Thorsens Kieriste lod bære der op, och drach det self ud første gang, schiechte saa mesten fuld igien, och gav Jøsten det, som och drach det ud, Widre beretter, at som der war Kalt i stuen, den tid de Kom och antog wagten, och der war ingen ild i Kachel ovnen, blef oplaaen af en liden dreng paa gaarden wed nafn Anders, en fafn med weed, huor effter Jøsten optente Ilden, och lagde thoe Smaae treer eller schier i ovnen, siden Kaste fruen nogle støcher derudj, meere weed Kom der iche op den afften, iche heller blef der lagt meere i ovnen. Endelig den hun den fierde gang stod op af sengen, i hendis bahre serch med en underschiørt och barfod, effter at hun hafde legget en time, sagde hun, mon det snart blive dag, ieg faar ingen Rolighed,da gich Torber ud til winduerne som Wender til gaarden uden Cammerit, at See effter dagen, som hand Kom igien, sagde fruen, ieg meente du hafde weret paa lilhuset, Jeg wilde iche gaae der hen imidlertid, Sagde sig naa at wille gaae der ind, Jøsten fulte hende der hen, til døren och hun drog den effter sig, I samme moment, tog hand døren op och hørte det Raslet paa weggen, Robte strax paa Torber at Komme med liuset, som saa strax scheede, da war hun alt Kommen op igiennem et hul i mellom lille huuset och det store huus huor taget och lille huuset er fra dhreden, hendis lue och lihat falt af ned igiennom hullet paa lilhuuset, saa hørte de huor det Knaget och braget paa tagget, mens saa ingen, der effter anfanget de med Raaben och schrigen, saasom døren war lugt der uden for, at ingen Kunde Slippe ud, maatte saa staae der en halv time, med Raaben schrigen, ungefehr en half time, indtil Sr. Torsens Kieriste Kom ud, de blef dog iche udlat, førend Capit Spleth Kom der paa gaarden om Morgenen wed 6 slet, blef saa anholt til om fredagen da de blef fengslet med Jern, de beKlager at fangen war iche for waret med jern, den tid de hende antog, Widre til opliusning war iche wed wagten at formaae. Dernest blef lest Sr. Johan Torsons missire til høyEdle och Welbaarne Hl. Stifft ambtmand, Dat. Mere den 4 Sept. 1696 for at fornemme om noget ydermeere, til opliusning i denne sag om fangens undvigelse Kunde findis, da som monsr. Peter Timmermans nafn der udj /: det hand formeener :/ heel mistengt er meldet, begierte hand at maatte i protocolen indføhris, at den som hannem i saadan hendis Rømming, meener eller beskylder enten at were med widre, eller der til noget Contribuerit, schal were en løgnere, indtil hand saadant giør bevislig, och begierte Copie af samme brev, dog wigede Johan Thorsen fra Retten och wilde det iche anføre, sigde sig iche at were der til stefnt, eller kaldet.

Anno 1696 den 3 octobr. løfrdagen blef Retten Extra ordinarie betient paa Aalberg i Sparboe thinglaug, angaaende tuende quindfolch fra Mære, som effter Sl. Capit Ifr Monsens anholdne, (Folio 25) och bortrømte quindis beKiendelse, saa welsom deris egen tilstaaelse for Retten, schal have forgaaet nogen Misgierning huor for de ere blefne anholdne, til nermeere Examen och Rettens Paa Kiendelse, ofrwerende Ko. Ma. Foeget Sr. Johan Thorsen, med effterschrefne otte laugRettis mend, nemlig Joen Bierche, Andor Suebstad, Heming Rongnen, Jørn Dyrstad, biørn Tanom, Olle Bierche, Poel Forset, och Joen Wonom,

1. Anne Andersdaatter gifft med Christen Pedersen, begge tiendende paa Mære siden forleden waar, da de effter Capit quindis begiering begge effter hans død, Kom til Mære, hand for Raadtzdreng och hun som forstandersche, hun Kand iche benegte hendis forige beKiendlese, om den Pølse der blef bered, med Ref Kagen til at forgifue Capit med, for 10 aar Siden passerit, ungefhr, hun beklager hendis ungdoms uforstandighed, da hun war wed 14 aars alder, och hendis egen madmoder at were treuet och lochet til samme Misgierning at begaae, hun meente hendis forseelse war iche saa grow, Effterdj det iche i nogen maade schade Sl. Capit. som och strax effter Kom i Kundschab och erfahring derom, och agtede det iche noget straf wærdig, mens lod det saa ledis passere, enddog hun der effter tiente Capit. paa i Nj aars tid, hun bad om naade och iche strengeste Ret, hun blef tilspurt om hun war iche noget bevist om den sidste for gifft, som Capit blef drebt med, det hun aldelig benegter, Kongl. maysts foeged Satte i formeente hun effter loven bør straffis paa livet och Justificeris under Suerdet.
2. Giøde Thorisdaatter iligemaadehafr tient paa Mære, anholden for hun schal have Rejst til Thrundhiem til en Gl. quinde, som Raad at forgiøre Capit. wed troldom, huor hun fich det suar, hels fruen och bedhende were god med sin Mand, hand lefr iche lenge, det samme hun nu ofr Retten wed gich, och siger der til at were befahlet af hendis Madmoder Sl. Capit. quinde, hafde samme tid erinde til byen baade for Sl. Capit och sig self, hun meente, at omendschiønt hun har giort den I hendis wanwittighed, huor effter dog intet widre ont er af Kommen, hun derfor iche Kand lide nogen straf. Ko. May. foeget satte i Rette och formeente at efftersss. Giode Tolofsdaatter har gaaet slig u sømmelig Erinde, til at beschadige hendis hosbonde Sl. Capit. Ifr Monsens hun der for bør miste hendis liv.

Anno 1696 Mandagen den 12 Octobr. blef holdet ordinarie ting paa Thessem i Beedstad thinglaug, ofrverende Kongl. Maysts foeget Sr. Johan Torson, med de otte laugrettis mend som til rettens betiening for indeverende aar war opnefnt, nemlig Henrich Bartnes, Amund Grandhuus, Baar Bartnes, Anders Roenes, Niels Hammer, Anders Wiset, Morten Hammer, och Arn Bardahl.

Effterschrefne Kongl. Maysts allernaadigste forordningers Copie under høy Edle och welbaarne Hl. Stifftamtmand Hl. Hans Kaasis haand med andre Øfrigheds brev, blef underdanigst och hoesommeligst liudelig publicerit, nemlig

1. Om de Norden fieldsche Authoriserede Segllens? ophevelse, Hafniæ den 21 Aug 1696.
2. Om rettens beitenters forhold, med deris forretninger, paa de steder huor hans maysts Interæder oppe bergis, Hafn den 9 Juny 1696
3. Welbaarne Hl. Stifftambtmands missire til fougden, at det er hans høye Excel. høybaarne Hl. Stadtholder Güldenlews naadige ordre, huor af Copie schylle medfølge, mens blef iche frem wist, i blant andet meldens, at proproetarierne, ligesaa wel som hans Kongl. Maysts der allernaadigst har forliudret almuen med den 3die Part afslag paa schatterne, de ochsaa iligemaade schulle Komme dennem til hielp, i denne besuerlige tid med forlidning paa landschylden, Dat den 24 July 96.
4. Copie af høybem. hand høye Exvel. ordre blef iligemaade for Kyndt, Dat Christiania den 20 Juny 1696
5. Hl. Stifftamtmandz missire til fogden at lade beroe huis Sæde Korn Kongens egen bønder dette Kunde aufle (Folio 26) och at proprietarerne der samme anstalt hos deris bønder lader giøre, at landet igien Kand blive bestaaed, med døgtig SædKorn, samt at tienderne schal til biudis fogden førend den bortselgis, at almuen der til Kiøbs Kunde bekomme, Dat. Theslin den 2 Sept. 1696.

Amund Taraldsen Hielde, lod læse sin bøxel Sedel, udgivet af Hl. Magr. Borchmand, forige Pastor dom Kirhcen i Thrundhiem, hans effterlefte Enche Karen Hersleb, paa 1 Spd 1 øre 6 ml, i formelte Hielde, i Beedstaden, givet i bøxel 11 rdr, Dat Thr. den 12 Aug 96 under haand och Zignet.

Kongl. Maysts foeget Sr. Johan Torsen lod forfatte en Restantz ofr inde werende aar schatter, som hos almuen Resterer, huilchen af Retten under forseigling, blef givet beschrevet, Kongl. maysts forige foeget Sr. Rasmus Høg presenterit for Retten och tilstpurte alle tilstede werende almue, om nogen ofr hannem i hans Naade:te betroede fogde betienings tid, Kand have at Klage, eller om hand nogen Exequite Penge for 95 aars schat eller Restantz har oppebaaret, dertil laugrettet med meenige almue suarit, at de intet ofr hannem hafr at Klage, iche heller at hand har oppebaaret nogen Exequils Penge for 95 aars schatter eller Restantzer, Mens gav hannem et berømmelig efftermæle, huilchet welbemelte Sr. Rasmus Høg begierte i thingbogen at indføris och beschreven givis, det hand iche Kunde weigris.

Welbemelte Sr. Rasmus Høg widre i Retten indgav en Stefning Sedel Paa Hl. Stifftamtschrivers Sr. Erich Mads wegne, huor wed lader i Rette Kalde den ærdyderige Matronæ Karen Sl. Mag. Oluf Borchmans fordum Pastor til Thr. dom Kirche, angaaende engaard Gassøe, liggende den halve Part til den Kirchens Pastorat, och den anden halve deel til Stifftambtsuen, som Kaldis Bartholomie præbende, til Widnesbyrds forhør huorledis med samme gaardtz brug och Rettigheder i forige tider haver weret beschaffet, Paa hendis Karen mag. Ollis Wegne war ner vernede Monsr. Jens Monsen for at anføre huad her wed passerit, da blef frem Kaldet Thomis Arnsen nu paa Brøers paa Eidet, och tilforn for Kort och faae aar siden boende paa Glasøe, som nu ligger øde, hand beretter, at den tid hand schulle fløtte til samme gaard Glasøe, och bøxlet den halve Part af Pastor til Thrz. dom Kirche, da laae den ofralt øde, och imidlertid hand den beboede gaf hand sin landschyld til Presten, huorledis hand med amtschriveren der om war foreenet, er hannem ubevist, Ellers schal bemelte gaard for Rom tid siden weret beboet af en bonde som gav sin Rettighed til dennem begge med bøxel och anden Rettighed, siden den tid er tuende hans sønner Kommen til at beboe gaarden som har Suarit huer sin landdrot, som saaledis der effter er passerit, Monsr. Rasmus Høg paa Hl. Stifftamtschrivers wegne formeente, at formelte gaard Glasøe bør Reenis och steenis, deelis op schifftis lige imellom begge bøxel mend, med huuse och widre herlighed, och en huer siden at forbruge sin anpart, huorpaa hand begierte dom som beroer til neste ting.

Anno 1696 onsdagen den 14 octob. blef holdet ordinarie ting paa Qester Suarve paa Snaasen, med almuen af samme tingl. ofr werende Ko.Maysts. foeget, Sr. Johan Torson, med otte laugrettismend til Rettens betiening, lovlig opnefnt, nemlig Einer Hosen, Ingbret Wolden, Olle Woeg, Peder Dahle, Olle Wenom, Baar Wog, Bertel Dahle och Peder Wolden.

Alle høyst om melte Kongl. forordningers Copier, blef aller underdanigst, for Meenige almue, publicerit, med andre høg øvrigheds ordres, nest forige ting och blad benefnt.

Anders Haldvorsen Breede lod læse sin bøxel Sedel paa toe Spand i Breede, liggende til Notary Capitulj bestilling i Thrundhiem, som magister Simon Hof nu omstunder betiener, och niuder, gifuet i bøxel 19 rdr, Dat. Thrundhiem den 21 Marty 1696 under welbemelte Hl. Mag:rs haand och Zignete.

(Folio 27)

Iligemaade blef for Kynt, Oluf Erichsens bøxel Sedel Paa en Spand i den Reens Closters gaard Jørstad, huad hand har givet i bøxel er iche benefnt, udgivet af samme godtzis for pater? Sr. Rasmus Krag, Dat. Breede den 1 Sept. 1696 under haand och Zignete.

Frem Kom for Retten paa Mons Jensen Schaalis Wegne af Sørlide, under dette tinglaug, befuldmegtiget af form. Mand, Olle Olsen Boemoe, och begierte i tingbogen at indføris at hand med sin frj willie och welberaad hue, har antaget sin Sl. Søns effter levende hustrue, Kirsten Jensdaatter, for hendis troschab och flittighed, som sit eget barn, Paa den Condition, at hun schal gaae i arv och deeling, med sin Sønne Søn Joen Joensen som er hendis eget barn, och nyder med hannem en søsterlod, imod det hand tager en broderlod, effter farfaderens død, i løst och fast, intil undertagende, och der som bemelte hans sønnesøn sjulle wed døden afgaae, førend hand, da at wree en arving til alle hans effterlatte midler, wed huad nafn det nefnis Kand, saa fremt hun her effter som hidindtil, findis hannem som sit eget barn, troe, hørig och lydig, och besyndelig, om Gud sjulle forunde hannem en høy alderdom, som medfører Suaghed och schrøblighed, da med flid som en daatter, uden aller mindste anche och Knue, at sytte, tiene och gaae hannem til haande, huortil er widne hans welærværdighed deris Siels sørger och Sogne Prest, mag:r Niels Muus med hans Naboe Niels Pedersen, passerit i paa bemelte Schaale den 12 July 1696.

Iligemaade erstediget for Retten Syfr Joensen Kiøblj, som hafr Kiøbt af Niels Joensen Anduns, 16 ml i Kiøblj uden bøxel, och derfor betalt hannem otte Rixdl. huilchet forbemelte Niels Anduns i dannemnds nerwerelse har Wedgaaet, och begierte at schiøde derpaa maatte giøris och nu til stadfestelse i tingbogen indføris.

Kongl. Maysts foeget begierte tingswidne om en Engeslet, Kaldis Ansund, leggende her paa Snaasen och tilhører Kongl. Maysts med bøxel, som er iche god for sin leje och schylder en øre, den er brugt for nerverende aar af Olle Boemoe for 1 rdr, som bonde lensmanden med almue er bevist saa i sandhed at were.

Anno 1696 fredagen den 16 oct blef holdet ordinarie ting paa Berg seeduanlig tingsted i Stoedtz tinglaug, med almuen der sammestedtz ofr werende Kongl. Maysts foeget Sr. Johan Torson, med otte laugRettis mend, nemlig Michel Ljen, Olle Holte, Einer Biørdahl, Anders Axnes, Thomes Strand, Størhcer Fielde, Olle Biørdahl och Thøris Fielde.

Alle de Kongl. forordninger, och andre høg øvrighedts brewe och ordre blef her som paa de forige tingsteder, for meenige almue liudelig publicerit.

Anders Taraldsen Hoe Kom for Retten och begierte udj tingprotocollen at indføhris, at hand har Kiøbt af ærwærdig hæderlig och wellærde Mand Hl. Christopher Hersleb, Pastor her til meenighederne, 3 Spand 4 ml i bemelte Hoe, hand hæderlighed tilhørende, som Welbemelt Hl. Pastor, for Retten tilstod, hourfor hannem schiøde til neste ting, schal worde meddeelt, och af Kyndiget.

Hans ærwærighed Hl. Christopher Hersleb, lod læse en obligation och Pante brev, paa 200 Rixdl. udgifuet af Weledle och welbaarne Hl. Major Schlippenbach, som er af børne Penge, Morten Nielsen Lunds, fædrene och Mødrene arv, huor hand til forsichring Pant Setter hans paaboende oddelsgaard Egge, med widre samme obligations indhold, Dat. Egge den 26 Sept. 1696 under welbemelte Hl. Majors och welbaarne fruis hender och Zigneter.

Mends Evindsen lod lese sin bøxel Sedel paa 5 øre 23 ml i Quam i Egge Annex, givet i bøxel 14 Rixdl. til hørende Pastor dom Kirchen i Thrundhiem, under Karen Sl. Mag:r Oluf Borchmans haand och hendis Sl. Mands Zignete.

Forige Kongl. Mayts foeget Sr. Rasmus Høg, fremstod for Retten, och begierte almuens schudtzmaal, i hans fogde betienings tid, om nogen af almuen ofr hannem Kand have aarsag at Klage, at hand dennem i nogen maade har for u rettet, eller taget nogen Excequite Penge, af effterstaaende schatter for afvigte aar 1695, huor til af dennem eenstemmende med huøliud blef suart, at de intet ofr hannem i nogen maader har Klage, mens tacher hannem for hans betiening, och gav hannem et berømmelig efftermæle, och ingen Exequiete Penge har hand taget af Almuen for det Resterende for 1695.

(Folio 28)

Welagt bahre monsr. Jens Monsen befuldmegtiget af Karen Sl. Mag. Oluf Borchmans i Thrundhiem, hafde ladet wed lovlig warsel indKalde i Rette, effterschrefne dom Kichens Pastoratz bønder, som hendis Sl. Mand Wed hans Embede, war berettigete och effterstaar med landschyld och Rettigheder, til Rigtig afreigning och doms lidelse, for det de schyldig blifr, nemlig Arn Findstad = 2,5 Rdr 12 s, møtte och wedgich, som effter bogen er Rigtig, Bertel Hoebotten Kortis for landschyld och Rettigheder effter Special Regl. 8 rdr 1 ort 14 s, der udj er beregnet landschyld och landbehold for 96 = 3 rdr 3 ort 8 s, blifr igien 4 rdr 2 ort 6 s, med i beregnet forstragte Sede Korn effter landschyld bogens udwisning, hand møtte och Wedgaar at Gielden er Rigtig, Hans Kirchaal fordris for til 95 aars udgang = 9 Rdr 2 ort 20 s, der udj beregnet for hannem til Ko. May. foeget, betalte schatter, huorpaa hand har fornøyet, effter quit. udvisning, 5 rdr 1 ort 10 s, blifr saa den endelig Restis fordring = 7 rdr 1 ort 10 s, Hans møtte och hafde iche sin landschyldtz eller quittering med sig, meener iche at were saa meget schyldig, hand belofr om en Maanitz forløb her effter at forschaffe Rigtighed huilchet och inden den tid foreleggis, Rasmus Løb, bøxel 2 rdr hand møtte for Retten och beretter at have betalt i bøxel 2 rdr, gaarden laae aldelig øde och huusene forradnet, ellers Kand hand iche benegte at hand io war foreenet med Sl. Magr. Oluf om bøxel 4 rdr och Gud giorte hans Raad, at hand dennem Kunde betahle, mens som Wor herre lagde hannem Kaars och Siugdom, wed aarenis miswegst, er hand for armet och lidet ejende, formeener der med at were frj, de blef foreenet at hand schal betahle 1 rdr huilchet och for billigt eragtis och derimod leveris hannem bøxel Sedel.

Niels Marchsteens Enche fordrif for 1 rdr 2 ort 12 s, hun er fattig och arm och gaar i bøygden och betler, och er der intet at faae, Per Østgaar af Nochstad 1,5 rdr, møtte iche, Thomis Nochstadtz 1,5 rdr 18 s, møtte iche, Enchen Støedstad 1 rdr 3 ort 12 s, for uden 96 aars landschyld 1,5 rdr 16 s, møtte och wegich, Jonas Stødstad iligemaade 1,5 rdr 16 s, møtte och wedgich foruden 96 aars landsch. Johans Sunden paa hans quindis wegne for Schej 3 Rdr 3 ort 8 s, fantis iche meere til betalling effter schatte forretningens indhold effter hendis forige Mand end7 ort som denne hendis Mand wedgaar, at bør suare, Olle Michelsen Schej, 7 rdr 3 ort, møtte iche, Erich Wejnes Krevis for 3,5 rdr 18 s, som wedgich foruden 96 aars landschyld, Poel Forfon Krevis for 92, 93, 94 och 95 aarlig = 2,5 Rdr er 7 rdr 3 ort 8 s, bonden møtte och fremwiste sin schatte bog och beretter at hand for Miswegst och sin fattigdom, blef forlindret wed tingswidne med landschyldne, huor for hand formoder at lodtzejerne ej heller Kand niude nogen landschyld, effter den beschaffenhed betaler hand det Resterende for 92,93 och 94: 5 rdr 1 ort 8 s, och for 95 bør were frj,

Morten Lille Wester for 94, 95: 3 rdr, møtte och wedgich, Joen och Tarald Ofr Følling for 94 och 95: 1 rdr, møtte och wedgich, Joen Ramstad for 95, 2 ort, møtte iche, Pedder Retlio for 95, 2 ort møtte iche, Haabotten Øfne Tøris 1,5 ort, wedgich, Anders Hougom 6 ort, møtte iche, Lars och Bertel Flechstad for 94 och 95: 1 rdr møtte och wedgich, paa gl. gield som iche er at beKomme = 7 rdr 1 ort 8 s, Gierstad Rester effter Jordebogen = 7 rdr 1 ort 3 s er Kongens gaard och øde, er intet at faae, Aasom Baar Ingbretsen for 94 1,5 Rdr, er Rigtig, for 95: 1,5 Rdr, war forarmet effter tingwidne, Baar Andfindsen Aasom = 3 rdr 3 ort, Kongens gaard ochr er for armet, er intet at faae, suarer = 3 rdr for for 93 och 94 , Morten Helset fordris for 3 Rdr 2 ort, Wedgaar 2 rdr 2 ort, befindis effter quittering at were schyldi = 3 rdr, Joen Helset for 94, 95 2 rdr wedgich, Anders Steensen af Helset fordrif for 4 aar = 8 rdr, hand møtte och beretter at hand brugte gaarden som laae øde, paa Sr. Brugmans wegne huor hand hafde sine Creatur och wed Kommer hannem iche, af Langhammer Rester for 19 aar = 7 rdr, er Bache Closters godtz och øde, er intet at faae hos opsideren, af Thuet et Engeslet under en Kongens øde gaard Aal, 8 rdr er intet at faae, Udgaard 1 øre, Kongen bøxler och gaarden øde Rester = 11 rdr, som er iche at beKomme, Poel Oxaas effter forige dom, som iche war tilstede, 7 rdr 3 ort 16 s, Quinde møtte (Folio 29) beklaget sin fattige tilstand at hun er intet ejende til betalling, Rester af Oxaas der sammestedtz, som legger øde och tihlhører Kongen med bøxel, er intet at naae for = 20 rdr, Wester Oxaas for 92, 93, 94, 95: 12 rdr, for 94 och 95 bruger Corp. Olle Taraldsen gaarden och for 96 bruger Serg. Olle Flechstads Enche.

Monsr. jens Monsen, paa sin pricipalidis wegne protesterit at de schyldige bør betahle huis de med Resterer inden den tid loven forClarer, samt aat give och erstatte om Costning med Rejse, stefnings Penge och domens beschrivelse, och at de iligemaade for indewerende bør betahle det de pligtig blifr under søgning i deris boe wed nam och wurdering och eschede en lovmessig dom.

Monsr. Peter Thimmermand frem Kom for Retten, paa bogholderens Sr. Jørgen Pedersens wegne, som lod effter lovlig stefnemaal, i Rette Kalde Anders Olsen huusmand paa Eggis grund wed Steen Kier, som hører under Draguner Compagniet, for løsagtighed och lejermaals beaaelse i hans Egteschab, anden gang passerit, det første for 5 aar ungefehr siden passerit, som hand stod schrifft for, och wilde iche saa eigentlig tilstaae, den anden gang for et aars tid forløben, med et blind quinde mennische, heder Giøde, hand møtte for Retten och bad om en naadig dom, Peter Thimmerman paastod at hand burte straffis effter loven och Eschede dom,

Kom frem for Retten bøgde lensmand Jachob Bye, som hafde ladet indstefne Erich Olsen paa Hegge, for bøxel til Sl Jens Pedersen Randulfs arvinger, af Ofre Rejn = 4 rdr, Erich møtte och producerit en Zedel Dat. Braae den 20. oct. 92, under Kirsten sl. Jens Pedersen Randulfs haand huor udj for meldig at Erich Olsen har betalt paa bøxelen af Ofre Rejn 6 rdr och naar hand och betahle resten, effter deris accort schal hannem bøxel Sedel paa stemplet Papir leveris, och imoddeelis, Item fremgav en bøxel Zedel Dat. Bruaae den 22 febr. 93 under bemelte Sl. Matronis haand oc Zignete, paa tinget lovlig lest och for Kyndt, huor udj iche meldis at hand nogen bøxel blifr schyldig, hand beretter at hafue weret foreenet Sl. Kirsten om 10 rdr i bøxel, de 6 betalte hand effter Sedelens udwistning, och de fire wed den fuldKomne bøxel Zedels er holdelse, formeener for forschrefne Krav at were frj. Jachob begierte dom,

Den 17 octobr som var løfrdagen nest Effter blef Retten atter betient paa samme tingsted, angaaende en deel sager (Folio 30) samt tingswidner som ej nestleden dag Kunde forrettis, formedels andre forretninger med schatterne och widre til Kongens tieniste.

Olle Halduorsen Gudding, war indstefnt af bonde lensmanden for en woldtz sag och uførsel eller uførsuelse imod Jens Meeldals quinde, huor om forhen paa neste ting protocolerit, fol. 14, Olle Halduorsen blef paa robt, mens møtte iche, ej heller nogen paa hans wegne liuste hans forfald, Kaldtzmendene blef for Retten frem Kaldet, och afhiemlede deris warsel, wed høyeste Eed, Sl. Serg. Olle Olsen Flechstads quinde war nu selv Personlig for Retten aflagde hendis høyeste æd med opragte fingre at det forholder sig, lige som de dannemend for Retten tilforn har widnet, effter hendis ord, som blef ord for ord oplest. Karj Andfindsdaatter som er Joen Hougs hustrue, war nu iligemaade for Retten at tilstaae hendis forige beKiendelse, Supra fol. indført, det hun nu for Ret. stadfestede. Kongl. Maysts foeget Sr. Johan Thorsen satte i Rette paa hans Ko. Maysts wegne at Olle Halduersen /: om end schiønt at sagen for saa Rom tid tilforn er passerit, dog iche bleven tilfulde opdaget eller paatalt, til wedbørlig straff hand da bør straffis effter loven.

Hans ærw. Sogne Presten her paa stedet Hl. Christopher Hersleb war for Retten och protesterit at som Olle Halduorsen imod toe aars tid, har gaaet fra det høy w. alterens Sacramente, som hand for hans u sømmelig for hold i adtschiellig maader, begaaet, meenigheded til for argelse oche Kunde annammis priratim, uden hans forseelsis ofentlig adbedrelse, at hannem da af Retten maatte foreleggis det samme at effter Komme, huilchet hannem och her med er fore lagt at effter lifue.

De otte mend som til Rettens betiening udj tilstundene aar effter Mandtahlet blef opnefnt war Effterschrefne Einer Lunde, Erich Hegge, Olle Lille Bye, Olle Quam, Halduor Rongstad, Per Østbye, Christopher Dyrstad och Joen Dyrstad.

Paa Bache Closter forwalter Sr. Anders Tønders wegne, møtte for Retten monsr. Gabriel Jeger, som fuldmegtig, och hafde ladet i Kalde wed lovlig warsel, Effter schrefne Bache Closters bønder for Resterende och effterstaanede Rettigheder, i den tid som Sr. Jochom Manxin hafde godtzet i forwaltning, nemlig 90, 91 och 92, Erich Lille Bye, nu paa Selj, Rester effter afregning = 4 rdr 11 s, er effter bevis Rigtig, han møtte, Erich Elj Krevis for 3 Rdr 3 ort 12 s, hand møtte och wil med Eed beKreffter at hand er iche meere schyldig end 12 s, det øvrige som 3 rdr 3 ort maa Wed Komme der som boede paa gaarden med hannem, och er for 4 aar siden i armod gaaet der fra, och gaar och belter sin brød, Andor Langhamer Krefuis for 6,5 rdr 19 s, hand møtte och siger sig iche at were meere schyldig end 2 rdr, hafr ingen quit.eller bog for de aaringer at fremvise eller bekommet, Olle Langhammer nu paa Hogen fordris for 3 rdr 3 ort 14 s, wedgaar 2 rdr, er for armet och ejer intet til betalling, Lars Retlio paa det gamle 1,5 rdr18 s, 93 aar schat 1 ort, møtte iche, Olle Taraldsen Schee (Folio 31) Paa det gamle = 25 rdr 3 ort 17 s, møtte iche, fuldmegtigen saatte i Rette och formeente de schyldige bør betahle deris gield under adferd effter loven, med processens beKostning, och begierte dom,

Olle Halduorsen Gudding war af Kongl. Maysts foeget ind Kaldet for Retten for hand schal have slaget høe paa en Kongens øde gaard Gierstad, ulovlig, som er nu belagt med arest. Olle møtte iche enddog Warsels mendene, Joen Houg och Eschild Gierstad for Retten afhiemlede Warslen, hannem leggis laugdag for til neste ting at møde och suare til sagen, effter nye och lovlig warsel.

Kongl. Maysts. foeget begierte things widne om Kongl. Maysts øde och for nerverende aar 1696 huor af de fulde schatter och Rettigheder iche er at naae eller beKomme, nemlig Aal, den halve Part, schylder 1 Spd 2 øre 1 ml, war intet saaet, høet er indauflet til lottis af Olle Biørnsen och er falden paa den øde Part 17 sommerles à 1 ort er 4 rdr 1 ort, afgaar paa landschylden = 2 rdr 3 ort, leding 3,5 ort, landbeh 2ort 6 s, Gierstad den halve Part som Sakomon brugte, der af øde 2 øre 13 ml, høet er ulovlig slaget af Olle Halduorsen Guding, och Kand ansees effter lensmanden eragtende til = 3 rdr, afgaar paa schatten och Rettigheden 3 ort 15 s, Gierstad øde, schylder 5 øre 2 ml, høet auflet for = 3 rdr 3 ort 2 s, afgaar = 4 Rdr 4 s, Knæ Anders for armet och ejer iche meere end til = 6 rdr Werdj, afgaar landschyld = 7 rdr 2 ort leding 5 ort landbehold = 3 ort 8 s, Knæ Michel bruger gaarden, effter bevilling paa frjhed ofr alt for 7 aar, huraf dette er det tredie aar, afgaar lejlendingschat = 5 rdr, landschyld = 7 rdr 2 ort, leding 1 rdr 1 ort, Kiolpenge 1 ort 18 2/3 ml, prov.schat 2 ort 5 1/3 s, Landbeh. 3 ort 8 s, Poel Forfon schylder 3 Spd, for armet och formaar iche at suare landschylden som er 6 rdr 2 ort, Udgaard ½ Spd, brugis af Peder for 6 ort, afgaar 2 ort 19 s, Thiltnes Lars och Rasmus Tiltnes, for armet, de formaar iche at betale landschylden som er 4 rdr, Aasom Baar Andfindsen forarmet och formaar iche at betahle landschylden som er 4,5 Rdr, Selj øde, brugis for 3 Rdr, schylder 4 øre afgaar landsch. 2 rdr 3 ort 16 s, leding 2 ort 7 s, Kiolp. 16 s, prov.schat 1 ort 4 2/3 s, landbehold 1 ort 19 s, Aape Per for armet, schylder 5 øre, formaar iche at betahle lejlendingschatten, som er 3 Rdr 1 ort 8 s, Oxaas schylder 1,5 Spd, øde, slaget til lottis, høet paa Kongens anpart er 14 Sommerles à 1 ort er = 3 rdr 2 ort, afgaar paa landschylden 2,5 rdr, leding 3 ort 8 s, prov.schat 1 ort 8 s, Kiolp. 1 ort 18 2/3 s, landbehold 2 ort, 1,5 Spd. er sammesteds er iligemaade øde, auflet 11 sommerles er 11 ort, afgaar paa lejlendingschatten 1 ort, landschyld 2,5 Rdr, leding 3 ort 8 s, Kiolp. 1 ort 18 2/3 s, prov.schat 1 ort 8 s, landbehold 2 ort, Engom Anders Olsen bruger paa bevilling for landschyldtz frjhed, som 2 rdr 2 ort 14 s, Seem Anders schylder =5 rdr 16 ml, for armet, och Kand iche suare landschylden som er = 3 rdr, bonde lensmanden med laug Rettet och meenige almue bevidnet at forschrefne gaarders tilstand forholder sig som indført er, huor effter fogden beigerte et u willigt tings widne til sine Regeschabers forClaring, det hannem iche Kunde negtis.

Anno 1696 den 19 octob. Mandagen, blef holdet ordinarie ting paa Aalberg i Sparboe tinglaug, ofrwerende Ko. Maysts foeget Sr. Johan Torson med otte laugrettis mend, nemlig Andor Suebstad, Hemming Rongnen, Stefen Helde, Lars Bierchen, Joen Bierchen, Joen Luchlet, Baar Hegstad och Joen Worom.

(Folio 32)

Alle de forordningers Copier, med andre høy øfrigheds ordre och breve och forordninger blef for meenige almue liudelig lest och publicerit. Iligamaade lod Hl. Stifftambschriver give til Kiende, for meenige almue, at hand for nerverende och tuende nest Effter følgende aaringer oppe berger Kongl. Maysts anpart tiender, af Inderøyens fougderj, effter den Contract hand med høyEdle och welbaarne, Hl. Conferentz Raad Werm, som der med Naad:t er aflagt, Sluttet hafr, huor hans missire blef oplest, Dat. Hafn den 5 Sept. 1696.

Kongl. Maysts forige foeget Rasmus Høg her som tilforn begierte sin schudtzmaal som passerit her som paa de andre steder. Udj den sag angaaende de tuende quinde mennische fra Mære, som nest leden den 3 Octobr war for och blef Examinerit, och til idag til domst optaget, blef Saaledis dømt och afsagt:

Anno 1696 onsdagen den 21 oct blef holdet almindelig och ordinærie schatte och Rette thing paa Saxor paa Inderøen med almuen af samme tinglaug, ofr werende Kongl. Maysts foeget Sr. Johan Torson, med otte laugrettsi mend, nemlig Olle Hustad, Michel Katteraas, Niels Bye, Per Boel, Jachob Flachenberg, Gabriel Aalberg, Christopher Berg, och Olle Schelvigen.

Kongl. Maysts forordningers Copier, saa velsom Andre høy øvrigheds ordre och befallinger, blef her som paa forige tinge høesommeligst lest och forKynt, udj meenige ting almues paahør. Forige Kongl. Maysts. foeget Sr. Rasmus Høg, begierte sit schudtzmaal af thing almuen, her som paa forige steder, om nogen ofr hannem i hans betieningstid hafr at Klage at hand dennem i En eller anden maade har for urettet, der til blef eens stemmende med høy Røst Suaret, at de tacher hannem for hans betiening, och hafr de intet ofr hannem endnu at Klage i nogen maade, Iligemaade om hand har oppebaaret nogen Exvequte Penge for 95 aars schatter eller Restantz der til blef Suaret, at ingen Kand sige, hand nogen Exeguet Penge for det aar har oppebaaret.

Fendrich Monsr. Giert Olsen Kom for Retten och opbød sin odels Kiøbte gaard Klefstad, leggende paa Inderøen, som er udlagt til Dragon quarteer, och hand wed sin folche och tiener maa lade bringe, sig til stor forliisoch schade, om nogen den for afgaaende landschyld och Rettighed wil antage uden bøxel, I den underdanigst formodning hand for oddels schat maa blive for schaanet.

Kongl. Maysts tholder i Thrundhiem, Edle och høygactbaher Sr. Hans Uldrich, lod læse en schiøte, paa 1 Spd 1 ml, i Norom paa Inderøen (Folio 33) monsr. Peder Sørensen Hiermundtz arvelig tilfaldne oddelgodtz under bemelte Peder Sørensens haand, och til witterlighed under schreven och forseiglet af Henrich Christensen ober tod betienter i Thr. och Monsr. Christian Wittrop, Peder Hiermunds Suoger, Dat. Thr. den 1 oct. 1696.

Bache Closter for walter Sr. Anders Tønders fuldmegtig Gabriel Irgen Kom for retten och begierte thingswidne om effterschrefne Bache Closters godtz her paa Inderøen som ingen landschyld er bekomme hos for de aaringer 1690, 91 och 92, nemlig Stafren Rester 2 Rdr, Manden døde och fantis intet til betalling, Rasmus Ozaas, 3 ort, Gunner Leeren 1 rdr er af samme beschaffenhed, Peder Olsen ofr Quam 6 rdr, 2 ort 6 s, har quitterit gaarden i aarmod, och er intet at beKomme, Peder Agle 3 ort 8 s, er død och war intet at faae, Lars Wigen, 14 rdr 15 s, er af lige tilstand, Enchen Stornes 5 rdr 8 s, er for armet och intet at beKomme, bonde lensmand Niels Larsen med laugRettet och meenige almue, bevidnet at forschrefne gaarders tilstand, i sandhed forholder sig som oven er meldt.

Anno 1696 fredagen den 23 octobr blef holdet ordinarie schatte och sageting paa Øfre paa Ytterøen, med almuen af samme tinglaug ofrwerende Kongl. Maysts foeget Sr. Johan Torson, med otte laugrettis mend der sammestedtz, lønlig opnefnt, nemlig Anders Lille Grande, Clemet Storgrande, Olle Hemstad, Poel Fremgaard, Lars Fremgaard, Olle Mølner Grande, Tøris Natstad, Joen Øfne.

Kongl. Maysts allernaadigste forordningers Copie, och andre høy øfrighedtz breve och for ordninger, blef aller underdanigst for tilstede werende almue, liudelig publicerit.

Forige Kongl. Maysts foeget Sr. Rasmus Høg, war paa tinget och begierte sin schudtzmaal her som paa forige steder och begierte sin schudtzmaal af almuen om sit forhold i sin betienings tid, der war ingen som om hans redelig forholdsig hafde at beklage, och ingen Excequer Penge, for afvigte aar, 95, Restantzer war ingen der sagde af hannem at were oppebaaret.

Kongl. Maysts foeget Sr. Johan Torson begierte thingswidner om Kongens øde och for armet gaarder paa Ytterøen, huis Slette tilstand sig forholder, effter bonde lensmandens Amund Øfris och dannemendtz beretning och widne, som effterfølger, Ytterweraas Olle, schylder = 4 Spd, schyldig paa 95, 20 rdr 16 s, bekommet af Kongen til forstrechning = 5 td biug och 1 td hafre, ejer saa effter angifuelse af bonde lensmanden och tuende mend Simen Stangeralt och Poel Berstad 8 td hafre, taxerit for 8 rdr, 8 Kiør for 16 rdr, 9 faar 2 rdr 1 ort, 1 Suin 3 ort, a Kaaber Kiel 4 rdr, beløber sig saa alle hans ejendeele = 31 rdr, foruden i en salt Kiel den halfuedeel, Naar den gamle Restantz betalis, blifr hand iche gof for at suare nerverende aar, meere, end lejlendingschatten, som er 8 rdr, afgaar landsch. 12 rdr, leding = 2,5 rdr, prov.schat = 3 ort 13 1/3 s, Landbh. 1 rdr 1 ort 8 s, Øster Weraas Ifr schyldig paa 95 aars Rest 1 Rdr och 2 ort, foruden indwerende aar, hans ejendeele er iche meere end 1 Koe, 1 faar, 1 lam, 1 hest, 1 schiud, 2 td biug och 2 td hafre, bekomet af Kongens Korn 4 td biug, 1 td hafre, er iche god for at suare meere end 6 rdr, afgaar Paa landschylden = 7 rdr 1 ort 8 s, leding 1 rdr 2 ort 16 s, prov.schat 9 1/3 s, landbehold = 3 ort 14 s, Lougsand brugis af Hl. jens Juel for 8,5 rdr, afgaar landsch. 5,5 rdr, leding 1 rdr 1 ort, prov.schat 1 ort 18 2/3 s, landbehold = 2 ort 16 s, Emis Poel schylder 2 Spd, schyldig for 95: 13 rdr 2 ort 8 s, bøxel 13 rdr 1 ort 8 s, beKommet af Kongens Korn forstrechning 2,5 td biug och 2 td hafre, Naar dette betalis, formaar hand ej at betale meere for nerverende aar end = 4 rdr, Berstad 4 øre brugis for = 3 rdr, afgaar paa landschylden 3 Rdr 3 ort 16 s, leding 2 ort 16 s, prov.schat 1 ort 4 1/3 s, landbehold 1 ort 19 s, for Emis afgaar landschyld 6 rdr, leding 1 rdr 1 ort, prov.schat 1 ort 18 2/3 s, landbh. 2ort 16 s, Poel Berstad schylder 4 øre, Rester for 95, 4 rd, bekommet forstrechning 3 td biug och 1 td hafre, hans middel tilstrecher iche at suare meere for inde werende aar end = 5 rdr, afgaar 0 2 rdr 2 ort 3 1/3 s, Joen Berstad schylder 2 Spd, bruger gaarden effter bevilling for 6 rdr, afgaar = 6 rdr 18 2/3 s, Brustad 5 øre 10 ml, brugis for 5 rdr, (Folio 34) afgaar = 5 rdr 2 ort 17 s, Brustad Peder schylder 7 øre 10 ml, schyldig paa det gamle = 9 rdr 3 ort 16 s, beKommet forstrechning 3 td biug och 1 td hafre, betalt for nerverende aar 5 ort 8 s, formaar iche at suare meere for dette aar end = 3,5 Rdr foruden oben bemelte 5 ort 8 s, afgaar = 9 rdr 2 ort 3 s, Stangerhold Simen, schylder 4 Spd, dersom hand schal blive ved gaarden och den fremdelis brugte, formaar hand iche for nerverende aar at suare meere deraf end 16 rdr 2 ort 21 1/3 s, afgaar 8 rdr, Forberg Joen schylder 4 Spd, er af samme beschaffenhed, afgaar 16 rdr, 2 ort 21 1/3 s, ibm øde 4 Spd, brugis for 7 rdr, afgaar 17 rdr 12 ort 21 1/3 s, Juderberg Olle schylder 2 Spd 2 ml, for armet, for maar iche at suare meere for indverende aar end 8 rdr 1 ort 12 s, afgaar = 4 rdr 5 s, Anders Jederberg = 2 Spd 2 ml, Er samme tilstand, afgaar 4 rdr 5 s, Biørvig Christen schylder 2 spd 2 ml, forarmet, formaar iche at suare meere end 8 rdr 1 ort 20 s, afgaar = 4 rdr 5 s, Christopher Berg for armet burger gaarden for 7 rdr, afgaar 13 rdr 2 ort 20 1/3 s, Berg Syfr 1 Spd. bruger for 3 rdr, afgaar 3 rdr 20 1/3 s, Viørvig = 3 Spd 1 øre, brugis for 10 rdr, afgaar 10 rdr 2 ort 2 1/3, Løuvig Joen, niuder gaarden effter aftag, for 4 øre afgaar 4 rdr 12 s, Thrøgstad Peder schylder 3 Spd 1 øre 8 ml, for armet, formaar iche at suare meere end 10 rdr 3 ort 6 s, afgaar 10 rdr, Grav Johan schylder 2 Spd 2 øre 4 m, bruger for 8 rdr, afgaar 0 8 rdr 2 ort 14 s, Nøst Hans schylder 2,5 Spd, forarmet, bruger for 5 rdr, afgaar = 10 rdr 1 ort 13 1/3 s, Enchen Sandstad 2 Spd, forarmet, formaar ej at suare meere end 8 rdr 1 ort 11 s, afgaar 4 rdr, Olle Sandstad for armet, schylder 4 øre, formaar iche at suare meere end = 6 rdr, afgaar 2 rdr 15 1/3 s, Myrh Lars schylder 2 Spd. 2 øre, formaar iche at suare meere end 11,5 rdr, afgaar = 5 rdr 1 ort 8 s, Lille Myhr Enchen schylder 4 øre forarmet, afgaar 2,5 rdr 16 s, och Suarve 5 rdr 2 ort 8 sm Rørvig Arn, brugis effter affelding for 2 Spd, afgaar 6 rdr = 5 1/3 s, Rørvig Joen af samme tilstand, afgaar 6 rdr 5 1/3 s, Gildberg Olle 2 Spd 3 øre, forarmet, formaar iche at suare meere end 11 rdr 1 ort, afgaar 5 rdr 1 ort 8 s, Gildberg Morten af samme tilstand, afgaar 5 rdr 1 ort 8 s, Westerhuus Joen schylder 1,5 Spd, bruger for = 4 rdr 3 ort afgaar 4 rdr 3 ort, Hans der sammesteds, er af lige beschaffenhed, afgaar 4 rdr 3 ort, Jenvig Anders schylder 3 Spd 1 øre, bruger effter bevilling for 11 rdr 11 s, afgaar 9 rd 1 ort 10 s, Oudsen Lars schylder 8 øre 16 ml, forarmet, formaar iche at suare meere end 11 rdr 6 s, afgaar 6 rdr, Neder Erstad Olle schylder 3 Spd, er iche god for at suare meere for dette aar end 12 rdr 2 ort 16 s, afgaar 6 rdr, ofr Erstad = 3 Spd 1 øre, er bevilget Johan for 8 rdr, afgaar 12 rdr 2 ort 4 s, Schoug Niels 4 øre 12 ml, formaar iche at suare meere end 6 rdr 1 ort, afgaar 3 rdr, ibm 1,5 Spd, øde, høet indaflet for 4 rdr, afgaar 5 rdr 1 ort, Jørstad 5 øre, øde, høe auflet for = 3 Rdr 1 ort 8 s, afgaar 6 rdr 3 ort 18 s, Jørstad Lars Joensen = 5 øre, forarmet, formaar iche at suare meere end 5 rdr, afgaar = 5 rdr 1 ort 2 s, ibm, 1,5 Spd øde, brugis for 5 rdr, afgaar 2 rdr 16 s, Syfr Biørvig har faaet som de fleere miswægst och Kand iche effter gaardens Ringe lejlighed Suare meere end 6 rdr 3 ort 8 afgaar 3 rdr 1 ort, bonde lensmanden med meenige tingsøkte almue, bevidnet at forschrefne gaarders tilstand sig forholder, som forbemelt,

For Retten blef fremført et quinde mennische wed nafn Rangnild Hansdaatter for tiufuerj som hun har begaaet paa Grav hos Henrich Joensen, som hun er blefuen tagen med paa firsche gierning i en huusmands stue, nemlig Mons i Buen, som nu blef anvist i Retten, nemlig Reede Penge 10 rdr, en blaae Kledis schiørt = 2,5 rdr, 10 alen Nyt Røt Klede 1,5 rdr, et blorgarns lagen 1 ort, et nyt for Klede grønt Rasch = 1,5 ort, 1 gl. huit Caruus forklede 12 s, noget Uld ungefehr 1 m, i ost, 1 flesch schinche, och en dald Smør, huilchet er passerit for 3 uger siden natten til den 1 octobr, da hun om afftenen i mørchningen gich ind i Staburet, och Henrich siden tog nøgelen af døren, der effter som fochen war gaaet til sengs, gich hun (Folio 35) udaf buret bort i et stør huus paa samme gaard hos Joen, huor der war ingen folch, tog ild och gich saa ind paa staburet, tente ild udj et talg lius, och som hun war bevist at der war Penge udj en Kiste, saasom hun tilforn har tient hos Henrich schar saa hul paa bonden paa Kisten, och tog Pengene ud, med nøglen til en anden Kiste, som hun ochsaa lugte op, och tog en for Klede deraf, de andre Kleder hengit paa Staburet, imidlertid hun saa ledis begich dette tiufuerj, Kom der ild i begge Kisterne som war noget strye och hamp ud, disligeste i en Kitte som war fuld med u klammerit lin, och hafde en Mand Lars Myhr, iche samme Moment, Kommen fra Salt Kielen hafde gaarden weret antent, mens som hand fornam Røg oche en ond lugt, schyndede hand sig til gaarden, med banchen och Raaben indtil hand fich folchen op, Saa Gud gav lyche at ilden blev dempet, och ingen widre ulyche scheede, hun Kand iche fragaae alt dette io sandferdig, och war hun i staburet indtil hun fornam der Kom folch, saa tog hun flugt paa døren, och satte det staaleen neden for gaarden i marchen, undtagen Pengene, som hun bar med sig, til den huusmand Mons i Buen, huor hun Kom hen løfrdagen effter hun hafde begaaet denne gierning natten til torsdags, imidlertid gaaet i schoug och march, war der saa til Søndag afften, da lensmanden greb hende, Widere war hendis beKiendelse iche. Kongl. Maysts foeget saatte i Rette och formeenet hun bør straffis effter loven, och fremiste udgangne Kongl. forordning om tiufuerj. Sagen optagis til i morgen til endelig dom.

Noch for Signerj War indstefnt en huusquinde Berit Stefensdatter Jørsta, Kirsten Joensdaatter husquinde paa Solater, och Anne Jonesdaatter paa Jenvig grund,

1. Berit Stefensdaatter beKiender at hun Kand ingen ulovlig Konster widre end hun har ladet sig bruge til at bed under Jords folch eller byggere at bede for dennem der har giort dennem imod, som hun har brugt for Anders Inderberg for toe à 3 aars tid siden, for hand pløyede och schulle hafue beschadiget dennem, da gich hun til et berg, strax hos sig Self och manede disse Jordbyggere och sagde iere Jordbyggere har den mand giort eder noget imod, beder ieg i wille giøre hannem god igien, saa fich hun suar i en drøm natten der effter, saaledis, at det war iche der udaf, samme daarlighed har hu brugt til Olle Sochens quinde och Giertrud Jørstad som er død, hun beKiender at hendis bøn hialp ingen af disse, meere wille hun iche bekiende.
2. Kirsten Joensdaatter, hun beKiender iligemaade at have bedet til Jorddiefle eller under byggere for nogle aar siden fornemmelig for en quinde i Mosuigen, Gunnild Peder Ørens quinde, effter hendis begiering.
3. Anne Joensdaatter, huusquinde paa Jenvig grund, hun beKiender at hun iche Wed nogen ulovlig Konster, widre end hun tog trej steener den eene i Kirche gaarden den anden i fieren och den tredie i marchen, och Kaste dennem i Kald wand, til at hielpe et barn som Erich wed Jørstad Søen ejede, som war suag och Kunde iche trifuis, dersom barnet da Kunde hielpis, schulle en af disse steene givet et liud fra sig, ingen liud gav nogen af steenen, och barnet blef Suag och wantreven som det war før, hendis beKiendelse war iche meere.
4. Thor Hagen war indstefnt for samme Konster, hand møtte iche.

Sagen er optaget til i morgen til endelig dom.

Anno 1696 den 3 Novembr blef Retten betient Extraordinarie Paa Thessem i Beedstad Prestegield, angaaende tings widner om Kongl. Maysts øde och forarmet godtz, her i tinglauget, som seeniste høsteting, formedelst anden witløftighed, och tidens Korthed, iche war lejlighed at Kunde forrettis, ofrwerende Kongl. maysts foeget Sr. Johan Torson med otte laugrettis mend, som war lovlig opnefnt, nemlig Arn Bahrdahl, Henrich Bartnes, Anders Roenes, Amund Grandhuus, Eving Thessen, Per Rostad øfne, Niels Hammer och Baar Bartnes, da fantis effterschrefne gaarder af beschaffenhed som effterfølger.

Landsem schylder 2 Spd 2,5 øre, legger øde, er aflet hør = 14 sommerles à 1 ort er 3,5 rdr, afgaar paa lejlendingschatten 2 rdr 16 s, landschyld = 6 rdr 3 ort 8 s, leding = 1 rdr 1 ort 8 s, prov.schat 2 ort 12 2/3 s, Kpenge 1 ort 18 1/3 s, landbehold = 3 ort 19 s, Øvne Amund = forarmet, schylder 1 øre 6 m, ejer intet uden foeret som er wurderet for 1,5 rdr, afgara 1,5 Rdr 19 1/3 s, ? Dahl 1 Spd 12 ml, øde och war faaet 2 Melling à 1 ort, er 2 ort och aflet høe for 3,5 rdr, afgaar 2 rdr 2 ort 1 1/3 s, Brat berg Peder bruger gaarden for schatterne, schylder 1,5 Spd, afgaar landschyld 4,5 rdr, leding 3 ort, landbehold = 2 ort, Bratberg Niels schyler 1,5 Spd, for armet, afgaar landschyld 4,5 rdr, Inderberg Olle Andersen schylder 5 øre 8 ml, for armet, Ejer intet uden høet som Kand findis paa gaarden, taxerit for 3 rdr, afgaar 4 rdr 2 ort 12 s, Røseeg schylder 2 Spd 2 ml, øde er saaet 5,5 m à 1 ort, høe er fulden och taxerit for 3,5 rdr, er 4 rdr 3 ort 12 s, afgaar 4 rdr 2 ort 2 s, Olle Aas schylder 1 øre brugis for 1 rdr 17 s, afgaar 1 rdr, Nortug Einer schylder 1 Spd, bruger for 3 rdr, afgara 3 rdr 1 ort 23 s, Lunde schylder 1 øre for armet suarer 1 rdr afgaar 1 rdr 12 s, Klet Anders schylder 2 øre brugis for 2 rdr, afgaar 2 rdr 2 s, Thessem 2 øre 18 ml, øde, brugis for = 3 rd, afgaar 2 rdr 4 s, Thessem 2 øre 18 m, øde brugis for 2 rdr 3 ort, af 2 rdr 1 ort 4 s, Behom Olle Taraldsen? schylder 2 Spd, øde findis fier for 3 rdr, afgaar 4,5 rdr 3 s, Bartnes Lars schylder 3,5 øre brugis for schatterne, afgaar landsch. 3 rdr 1 ort 8 s, leding 1 ort 16 s, landbeh. 1 ort 14 s, ibm. ½ Spd brugis for 1,5 Rdr afgaar 1 ort, Roenes Joen 1 Spd niuder paa frjhed i trej aar, huor dette er den sidste, afgaar = 6 rdr 1 ort 3 s, Hougset Olle niuder frj for landschyld som afgaar och er 4 rdr, DalEcher Olle forarmet, afgaar 1,5 rdr 16 s, bonde lensmand Anders Schevig med laugRettet och tilstede werende almue bevidnet at formelte gaarder er af tilstand och beschaffenhed, som oven er meldet.

Kongl. Maysts foeget Sr. Johan Torson frem Kaldte for Retten, Peder Rostad Ovne och Olle Kolberg och forhørte deris widne och beKiendeles och den quinde paa Rostad som har myrdet sig self for nogen Kort tid siden, de beretter at samme quinde war suag och fortumlet i hovedet, laae undertiden wed hechen?, och war saa oppe, och at hun ungefehr 14 dage førend som begich denne udedische gierning, løb hun til schougs en Morgen tilig, och blef funden under et berg, huor hun (Folio 37) laae och war mest i hiel frossen, och da de fant hende, wiste hun iche andet end hun war hiemme, och klagede sig at hun først, om det noch siunes at hun iche har weret wed hendis fornufft, det fleere af den angren? sende? almue war bevist.

Anno 1696 den 10 Novembr tisdagen, blef holdet Extraordinarie ting paa Berg i Stoedtz tinglaug, ofr werende Kongl. Maysts. foeget Sr. Johan Torsom med otte laugrettis mend, nemlig Einer Lunde, Olle Quam, Christopher Dyrstad, Joen Dyrstad, Haldvor Rongstad, Olle Lille Bye, Per Aspe och Erich Elj.

Lod Kongl. Maysts foeget for Retten fremføhre et quindfolch, wed nafn Anne Jensdaatter, som schal hav begaaet tiufuerj paa Egge gaard, hos høyEdle och welbaarne Hl. Major Schlippenbach, som udlagt til Dragon quarteer, hun møtte om medførte noget Smaat Kleder, af ringe werdj, som hun beKiender at have staalet fra hendis medtiener Beret, 1 fløyels hue = wurderit for 1,5 ort, i bolling 4 s, 1 lerretz forklede 6 s, 1 støche lerret 6 s, 1 Pand lin 2 s, 1 dito 2 s, 1 tørklede 4 s, i linhat 4 s, hun har iche tient paa Egge lengere end 14 dage ungefehr da hun Kom der hen fra Mære och blef der antagen i tieniste før hun begich dette tiufuerj. Kongl Maysts. foeget Satte i rette och formeente hun bør straffis effter loven,

Anno 1696 torsdagen den 12 Nov. blef Retten extraordinarie betient paa Aalberg i Sparboe tinglaug, angaaende tingsWidner forfattelse, ofr Kongl. Maysts øde och forarmet godtz her i tinglauget, ofr werende Ko. Maysts foeget Sr. Johan Torson, samt otte laugRettis mend, nemlig Joen Bierchen, Andor Suebstad, Hemming Rongnen, Joen Worom, Morten Oxstad, Lars Bierchen, Joen Luchlet och Otter Heming.

Da war welbemelte foeget begierende ting widne, om Effterschrefne allerhøyst bemelte Kongl. maysts øde och for armet Godtz, her i tinglauget, nemlig Brandsej Thor, Casserit Dragon quarteer, for armet, och formaar iche at betahle landschylden, som er 6 rdr, Wecher schylder 2,5 Spd, for armet och bruger for schatterne, afgaar landschyld 6 rdr 1 ort 8 s, leding 5,5 ort, landbehold 3 ort 8 s, Landlj øde schylder 2 øre 3 ml, brugis for schatterne, afgaar landschyld = 1 rdr 1 ort 14 s, leding 1 ort 18 s, landbehold 23 s, Fischnes, Einer schylder 4 øre 2 ml, Casserit Dragon quarteer, forarmet, Suarer schatterne afgaar landsyld = 2 rd 1 ort 8 s, leding 2 ort? 16 s, landbehold 1 ort 20 s, Hegstad øde schylder = 3,5 øre brugis for schatterne afgaar, landschyld 3,5 rdr, leding 2 ort 8 s, landbhold 1 ort 14 s, Solberg øde, schylder 1 Spd 16 ml, Casserit Dragon quarteer, høet er indauglet til lottis och faldet til schatternis betalling 9 sommerles à 1 ort och 5 les Echer høe à 12 s er 2 rdr 3 ort 12 s, afgaar = 3 Rdr 2 ort 12 s, ibm 1 Spd 12 m, af samme tilstand, auflet wold høe = 10 sommerles, er 10 ort, Echer høe 3 sommerles er 1,5 ort tilsammen 2 rdr 3 ort 12 s, Andstad øde brugis for schatterne, schylder 1 øre, afgaar landschyld 1 rdr leding 16 s, landbehold 11 s, Berstad schylder = 2,5 øre forarmet, afgaard landschyld – 1,5 rdr, leding 1 ort 16 s, landbehold 1 ort 3 s, Øvne schylder 1 øre, Slais for schatterne, afgaar 1 rd 11 s, Kaaberg, schylder 4 øre, brugis effter bevilling frj for alle Contributioner, afgaar ofr aler er 9 rdr 2 ort 13 s, Kabstad schylder 1 øre 8 ml, niuder effter bevilling frj for alt, som er 2 rdr 3 ort 11 1/3 s, Holom Gunner, schylder 1 øre 4 ml, brugis for schatterne, afgaar landschyld 1 rdr 16 s, leding = 20 s, landbeh. 12 s, Hougom Olle 1,5 Spd, øde er slaget til lottis och auflet høe 10 Sommerles er 10 ort och Echer høe 5 sommerles er 2,5 ort er til sammen 3 rdr 12 s, afgaar i alt = 7 rdr 3 ort 9 s, Grindberg Anders schylder 1 øre 6 ml, Er falden woldhøe 6 sommerles à 1 ort er 6 ort, Echer høe 4 les er 2 ort, afgaar 1 rdr 6 s, Grindberg Olle for armet, formaar iche at betalle landschyld, leding och landbehold som er 1 rdr 2 ort 10 s, bondelensmand Lars Raade (Folio 38)med laugRettet och tilstede werende almue bevidnet at forschrefne gaarder befindis af tilstand och beschaffenhed, som for indført er. Item Koldset øde, schylder 1 Spd, afgaar 3 rdr 3 ort 8 s.

Til Rettens betiening i tilstundende aar er opnefnt effter Mandtallet Joen Luchlet, Bent Ystgaard, Olle Landstad, Per Gierenstad, Ingbret Waadahl, Michel Brataas, Olle Hougsen Sunden och Hans Smulen.

Anno 1696 løfrdagen den 14 Nov. blef Retten Extrarodinarie betient paa Saxor paa Inderøen, angaaende tingswidners forfattelse ofr Kongl Maysts øde och for armet godtz her i tinglauget, huor af de fulde Kongl. Naadigst paabudne Rettigheder for indeweredne aar, iche hafr weret eller er at beKomme, ofr verende Kongl. Maysts Sr. Johan Torson, med otte laugrettis mend, Olle Hustad, Michel Ersaas, Andbiørn Hielde, Gabriel Aalberg, Olle Schielvog, Jachob Hool, Niels Bye och Anders Watten.

Da war effterschrefne øde och for armet af aller højst bemelte Kongl. Maysts øde och for armet godtz af tilstand angivet som effterfølger. Joen Huberg schylder 4 øre 8 m, brugs for 4, 5 rdr, afgaar 4 rdr 1 ort 22 1/3 s, Huberg Enchen, forarmet, brugis for 4 rdr, afgaar i alt 1 rdr, 3 ort 22 1/3 s, Hogstad Gunner, schylder 5 øre, brugis for 5 rdr 1 ort 8 s, afgaar 4 rdr 10 s, Stoche øde, schylder 4 øre, brugis af Olle Rasmussen, for 4 rdr, afgaar 3 rdr 3 ort 15 2/3 s, Lynstad Niels for armet, schylder 2 Spd 2 øre, afgaar landschyld = 6 rdr, leding 1 rdr 1 ort 8 s, landbehold 3 ort 14 s, Lyngstad øde schylder schylder 2 Spd 1 øre 4 ml, auflet høe 8 sommerles à 1 ort er 2 rdr, afgaar 10 rdr 2 ort 21 1/3 s, Reiten øde schylder 2 Spd, brugis af Thøris Jachobsen for 5 rdr 12 s, afgaar 5 rdr 1 ort 22 1/3 s, Gousen schylder 3 Spd 1 øre, brugis af Lars Olsen och Søren Madtzen for 9 rdr, afgaar 10 rdr 18 1/3 s, Grønisbye 1 Spd, brugis for 2 rdr, afgaar 2 rdr 1 ort 8 s, ibm. 1 Spd brugis af Peder Rasmussen for 3 rdr, afgaar 3 rdr 1 ort 3 2/3 s, Manom øde, schylder 1 Spd 12 ml, brugis for 3 1/3 rdr, afgaar 2 rdr 20 2/3 s, Hielde øde schylder 1 Spd, brugis for 2 rdr, afgaar 2 rdr 2 ort 2 1/3 s, Hool schylder 5 øre, for armet, brugis af Jachob Erichsen for 5 rdr, afgaar = 3 rdr 2 ort 4 2/3 s, Indgier for armet schylder 2 Spd, brugis for 6 rdr, afgaar 6,5 rdr 2 1/3 s, ibm ½ Spd øde, brugis for 1,5 rdr, afgaar 1,5 rdr 18 1/3 s, Gran 4 øre 3 ml, Olle Mortensen sidst beboede, er auflet høe woldschøe 6 les à 1 ort er 6 ort Echer høe 3 les à 12 s, afgaar 6 rdr 3 ort 21 1/3 s, Gran 4 øre 3 m, øde er auflet høe 7 les Wold høe à 1 ort er 7 ort, Echer høe 2 les à 12 s, er 1 ort, tilsammen 2 rdr, afgaar 5 rdr 1 ort 17 1/3 s, Sørgaarden Gran = 4 øre 6 ml, brugis af Henrich Olsen for 4,5 rdr afgaar 4 rdr 1 ort 7 ½ s, Werdahl schylder 2 Spd, brugis a Ove Nielsen for 4 rdr afgaar = 7 rdr 5 1/3 s, Werdahl schylder 2 Spd, øde, brugis af Niels Larsen for 4 rdr, afgaar = 7 rdr 5 1/3 s, Wedahl 4 øre, øde brugis av Ove Nielsen for 2 rdr, afgaar 6 rdr 13 s, Hansaas schylder 3 Spd 19 m, øde, er auflet wold høe = 9 sommer les à 1 ort er 9 ort Echer høe 6 les à 12 s, er 3 rdr, afgaar = 14 rdr 1 ort 20 1/3 s, Ring 1 øre 18 m, øde, brugis af Hl. Jachob for schatterne som er 2 rdr 2 ort 1 1/3 s, afgaar 2 rdr 1 ort 4 s, Aarfald, af samme beschaffenhed, afgaar 1rdr 1 ort 3 s, Quistad schylder 6 Spd, brugis af Rasmus Høg for 12 rdr, afgaar 24 rdr 3 ort 2 2/3 s, Kurren schylder 1 Spd 20 m, brugis for 2,5 Rdr, afgaar 4,5 rdr 22 s, Klet Olle forarmet, brugis for 3,5 rdr, schylder 1 Spd 8 ml, afgaar = 3 rdr 12 2/3 s, afgaar 5 rdr 13 1/3 s, Steenstad schylder 2,5 Spd, Gaarden er af brent nest leden høst och bondels middel den største deel, lagt i asche, hand formaar iche for dette aar at betahle noget, afgaar ofr alt = 14 rdr 8 s, høe brugis effter afielding for = 3 Spd, afgaar = 12 rdr 1 ort 18 s, Bonde lensmand Niels Larsen med meenige almue och laugrettet bevidnet at forskrefne gaarder er af tilstand och beschaffenhed, som for bemelt