Tingbok Inderøy Fougderj 1695

Anno 1695 den 16 Jan. blef holdet ordinarie waarting paa Thessem, forwerende Ko. maysts. Sr. Rasmus Høg med otte laugRettis mend lovlig opnefnt nemlig Joen Ersaas, Bertel Kieldset, Per Lj, i hans sted effter hans begiering, Størcher Røeseeg, Jachob Brandtzaas, Tøris Brechen, Lars Houset och Anders Stammgt? Capituls och Rande taxten blef for almuen publicerit.

Poel Johansen Kirchret lod læse sin bøxel Sedel paa Thoe Spand der sammestedtz Kongl. Ma. godtz udgivet af fogden Sr. Rasmus Høg, givet i bøxel for medelst Eignens Ringhed 13 1/3 Rd, Dat. Soelberg Prestegaard den 5 Xbo. 94, under haand och Zignet.

Niels Johansen lod læse sin bøxel Zedel paa en Kongens gaard, Bratberg, shylder halfandet Spand, huilchen gaard hafr weret brugt och beboed af en forarmet bonde, war forfalden och ruinerit paa huusbiugning, Er hannem forunt bøxel frj, effter Zedelens indhold, Dat. den 5 Xbr. 1694, under fogden Sr. Rasmus Høgs haand och Zignet.

Baar Siufrsen lod læse en bøxel Zedel paa ofr Bartnes, huor udj iche benefnis gaardens landshyld, Eller huad i bøxel givet er, samme gaard tilhørende Pastor dom Kirchen i Thurndhiem, den welærdig Mand, Hl. Oluf Borchmand, under hans haand och Zignette, Dat. Thr. den 31 octobo. 94.

Olle Andersen Inderberg lod læse sin bøxel Zedel paa bemelte Inderberg Ko. Ma. godtz, shylder 5 øre 18 ml, gifuet i bøxel 8 Rixdl. Dat. den 13 xbr? 94 under fogdens Sr. Rasmus Høgs haand och Zignet.

Olle Olsen Ulstad war endnu indstefnt for lejermaal med Anne Larsdaatter, som hand har besofuet och lovet Egteshab, huor om Supra paa mangetinge hafr weret i Rette, hans fader Olle Olsen møtte for Retten och paa sin Søns Wegne berettede at hand iche wil Egte hende, Per Sprouden paa quindfolchitz Wegne formeente hand som hende har belegget bør at bøde for sig self och hende, och derforuden indestaae hende for den beshiemmelse hun er sheed,

her udj blef saaledis dømt och afsagt,

Denne sag hafr nu weret saa offte agerit at mand fast maa Kiedis der ved, och som det er imod Olle Olsens willie, effter faderens berettning, at indgaae Egteshab med Anne Larsdaatter, som hand har besofuet, da Kand hand iche forshaanis, for de bøder Kongens lov allernaad. befahler, mens tildømmis at betahle for sig self 24 lod sølf, och saa som hand iligemaade effter loven bør indestaae hand beleggende fornefnte Anne Larsdaatter for hendis beshiemmelse, da bør hand, i henseende til den prætention, at betahle for hende 12 lod sølf, och give i omKostning for hans utidige udflucter och ophold, En Rixdrl.

Monsr. Peter Timmerman fremKom for Retten paa den ærdyderige och hæderlig Matronæ Merthe Carine Sl. Hl. Oluf Dorphs wegne och hafde ladet indstefne Monsr. Lieut Werner for landshyld til Presteboelet af ½ øre i hans beboende gaard Forsnes, hand møtte iche ej heller lod suare til sagen, Kaldtzmendene Ifr Wigen och Erich Ingbretsen afhiemlde Warselen, Peter Thimmerman begierte dom til betalling, effter loven,

blef afsagt:

Effterdj Monsr. Lieut. Werner neste (Folio 109) forløben høste thing war indstefnt, for Retten, och iche møtte eller lod suare, och det samme atter nu passerer, da som hannem war forelagt laugdag til neste ting, nu indfaldende, Kand den hæderlige Matronæ Merthe Cahrine Sl. Hl. Oluf Dorphs, iche for hans udeblivelse, miste sin Ret, thj til dømmis hand at betahle hende de halftredie Rixdl hand er pligtig til Presteboelet, inden 15 dage effter loven under søgning i hans boe wed nam och wurdering effter loven, och at betahle i omKostning En Rixdlr. Oluf Larsen Wigen paa Monsr. Rasmus Krags Wegne ombutzmand ofr Rens Closter, hafde ladet indstefne welbemelt Lieut. Werner for landshyld til Rens Closter Resterende och hans beboende gaar Forsnes for Sex aar af 1 øre aarlig er 6 Rdr, Monsr Henrich Hyld møtte paa Lieut. Wegne och Suarer at hand negter iche at betahle, mens begierer Delation til han Kand faae Suar paa hans Sup. hand har indgivet paa høge steder, huor hand igien Kand søge sin Regres.

Blef afsagt:

Effterdj Monsr. Lieut Werner Wedgaar at were shyldig landshyld til Reens Closter af 1 øre, for = 6 aar nestleden inClusive, och Reens Closters ombutzmand Sr. Rasmus Krag, paastaar dom til betalling effter loven, Da tildømmis hand de samme at betahle til Welbemelte Krag eller hans fuldmegtig inden femten dage effter loven, med omKostning en Rixdl.

Monsr. Christian Wittrop, hafde ladet indstefne Corporal Joen Wigen for gield til Jachob Holmen paa Inderøen 5 rdr, hand møtte iche, och ingen paa hans Wegne, Kaldtz mendene afhiemlede warselen nemlig Ander Shevig och Haagen Nielsen Snecher tilholdende paa Renden, af hiemlede Warselen, wed deris æd, hand blef forelagt laugdag til neste ting, effter nye och lovlig warsel,

Kongl. maysts foeget Sr. Rasmus Høg begierte thingswidne om en Ko. ma. forarmet bonde wed nafn Lars Øfne, som er shyldig i Kongl. Contributioner ved afregning for 93 och 94 = 8 rdr 2 s, der til fantis ej meere til betalling i hans boe och ejendeele end = 4 rdr 1 ort 12 s, blife som iche er noget for at beKomme = 3,5 Rdr 14 s, bevidner lensmand Anders Schevig och Per Sprouden.

Anno 1695 den 21 January mandagen blef holdet ordinarie ting paa Berg i Stoedtz Prestegield, ofrverende Ko. ma. foeget Sr. Rasmus Høg, med otte laugrettis mend lovlig opnefnt nemlig Peder Rasmussen Kippe, Peder Olsen Kippe, Ingbrit Shierve, Eric Elj, Michel Indbryn, Peder Klebo, Olle Olsen Kleboe, och Olle Biørdahl.

Baar Ingbritsen Aasom lod læse sin bøxel Zedel paa en Ko. ma. gaard Aasom shylder, hafuer i langtid weret øde, shylder til allerhøgstbemelte Ko. Ma. 2 Spd gifuet i bøxel, for gaardens ringhed = 6 rdr Dat. Quistad den 13 Xbr. 1694 under fogdens Sr. Rasmus Høgs haand och Zignete.

Michel Ingbretsen lod læse sin bøxel Zedel paa en Kongl. maysts gaard Knæ shylder 7,5 ære, som hafr legget øde i 30 aars tid och nu paa nogle aar weret saasom under fæfod, shal niude den frj for alle udgiffter udj = 7 aar, indtil 1701 at regine, udgivet af Ko. Ma. foeget Sr. Rasmus Høg, under hans haand och Zignete, Dat. Wiustad den 12 9br. 94.

Peder Olsen lod læse sin bøxel Zedel paa dalsøvnet, eller Lille Dahl, Kaldet shylder 1 øre, Anne Shielderop, Sl. Mag. Søfren Hansens oddelsgods, under hendis haand och Zignet, Dat. Thr. den 29 oct. 94.

Paa Welærw. hæderlig och høylærde Mand magr. Oluf Borchmans weigne i Thrundhiem, fremKom for Retten hans fuldmegtig thiener Rasmus Bierre, som hafde ladet indstefne paa sin Principals Wegne, Anders Lars Ofr Rejn for Resterende landshyld at er i samme gaard, nemlig 1 øre for Ao 1685 indtil 93 = 8 Rixdl. (Folio 109 b – 109 benyttet på 2 påfølgende sider) hans hustrue Giertrud Meltz møtte och beretter at hendis mand war bevilget gaarden landshyld frj hans lifs tid, af Jorddrotten Kirsten Sl. Jens Randulfs, hafde dog ingen shrifftlig bevis derpaa, Item Poel Øster Oxaas for Resterende landshyld af ½ Spand for forige aaringer = 8 Rdr 2 ort 16 s, bonden møtte och tilstod fordringen, Item Peder Larsen Lillebye for Rettighed nemlig et shiud som hand fordris for at betale 4 rdr, hand møtte iche, fuldmegtigen begierte dom ofuer dennem som møtte och Kunde iche benegte at were shyld, til betalling effter loven, med processens bekostning, och at Peder Lille Bye maatte foreleggis laugdag til neste ting at møde.

blef saaledis dømt och afsagt.

Forshrefne nemlig Anders Larsen Neder Rejn som wedgaar at were shyldig = 8 rixdlr och Poel Oxaas 8,5 Rdr. 16 s, de Kand iche benegte eller bevise at noget er betalt af det de Krevis fore, da tildømmis de det samme at betahle inden 15 dage effter loven, med omKostning 1 rdr. Per Larsen Lillebye foreleggis laugdag til neste ting at møde, effter nye och lønlig warsel.

Anno 1695, den 23 January, onsdagen, blef ordinarie Ting paa Aalberg i Sparboe Prestegield, ofrverende Ko. maysts foeget Sr. Rasmus Høg, med de otte laug Rettismens, effter mandtallet paa sidste ting lovlig opnefnt, nemlig Olle Fishenes, Anders Scurset, Michel Hougset, Joen Myrsloe, Anders Selj, Niels Selj, Olle Kalset och Anders Seem.

Rasmus Andersen lod læse sin bøxel Sedel paa Tholdste shylder 1 øre 4 ml, Hl. Borgermester Brixis odel, gifuet i bøxel = 4 Rixdl. under Welbemelte Hl. Borgermester haand, den 10 Jan. 95, Daterit i Thrundiem.

Oluf Joensen lod læse sin bøxel Sedel paa 4 øre 6 ml i Østershee, leggende til Beedstad Preste bord, udgivet af Paster der sammestedtz Hl. Albert Jersin, gifuet och shal betahle i Kiendelse fem Rixdl. Dat. Beedstad Prestegaard den 20 Decembr. 1694, under haand och Zignet.

Ingen andre sager war for Retten effter paaraabelse Effter loven, den sag om de Penge som shulle were funden, nest forige ting ommeldet war iche endnu frem Kommen, thj blef det hensat til neste ting.

Anno 1695 fredagen den 25 Jan. blef holdet ordinarie ting paa Saxhoug paa Inderøen, ofrwerende Ko. Ma. foeget Sr. Rasmus Høg, med otte laugRettismend, nemlig Andbiørn Øfne, Andbiørn Hielde, Anders Thronstad, Tøris Rostadøfne, Olle Kiesboe, Amund Rostad, Lars Halde och Peder Klep.

Lars Siufrsen war indstefnt for løs lejermaal med Berit Olsdaatter i Prestegaarden tienende, hand tiente den tid paa Bragstad, hand møtte och foregiver at wil Egte hende, det er ofr aaret siden gierningen sheede, hand er aldelis intet Ejende udj bøder at udgive, iche heller den har belegget, det bonde lensmanden med laugrettet bevidnet, thj ere de begge dømt at straffis paa Kroppen effter loven.

Sifri Hansen Giørv war indstefnt for løs lejermaal med Marit Thorbersdaatter, hand møtte och hafr aldelis intet at bøde med, hans hosbonde Aage Giørv lovede at betahle for hannem fire Rixdrl. til høsten først Kommende Imidlertid shal hand were pligtig at thiene Aage Giorv indtil forshrefne udlagde bøder af hannem er Aage betalt, huor med fogden war fornøyet paa Kongens Wegne.

Marit Olsdaatter war indKaldet formedelst hun iche effter afsagde dom hafr rømt fougderiet, hendis fader Oluf Wang møtte paa hendis wegne och beretter at hun War Siug, och derfor iche Kunde Komme paa tinget, och at hun war hos Presten Hl. Jachob strax effter hun hafde udstaaet sin straf effter dommen, da wilde hand iche betiene hende i hendis Salighedtz Sag, da rejste hun bort paa et half aars tid, mens som hun iche blef antaget hos Presterne effterdj hun iche hafde nogen Sedel eller bevis fra (Folio 110) Sogne Presten der forseelsen war sheed, maatte hun iche lidis i meenighederne, tj maatte hun forføye sig hid igien och hafr hun weret her i 3 aars tid siden nestleden høst, och hafr imidlertid mange gang anmeldet for Presten, mens iche bleven annammet. Ko. Ma. foeget Saatte i Rette och formeente at bør udstaa yderligere och strengere straf effter loven, Effterdj hun har iche effterlevet dommen,

blef afsagt:

Denne for benefnte quindfolch Marit Olsdaatter som befindis at hafue udstaaet hendis straf effter dommens indhold, huilchen hun och sig saa straxem med rømming hafr holdet effterretlig, alleeniste hun iche blef af Presten annemmet eller betient paa hendis Salighedtz weigne, Saa formodis den hæderlig mand Hl. Daniel Bahle hende der udj paa Embedis Wegne hende iche hinderlig, saa hun det med gudelig andagt och alvorlighed det begierer och dertil findis bered, huor effter hun straxen hafr at effter lefue dommen, under wedbørlig straf.

Kongl. maysts foeget hafde ladet i Rette stefne Oluf Pedersen fergemand Wed Werdahls Elven och Peder Andersen Roswold der sammestedtz, for til dømte bøder i Sildfishet Anno 1688 den 15 Spet, Effter en anvist dom nu i retten af Ko. Ma. Foeget Sr. Høg, nemlig otte ørtuger och 13 m Sølf, som Konen er sheet Regenshab fore af fogden, Thil weder mehle møtte Jørgen Olsen huusmand paa Biertnes, och indgaf en shrifft paa Stemplet Papir, under formelte Persons nafn, som retten for dissen Columnie indhold, iche Kunde tilstede at oplæsis. Kongl. Maysts foeget Saatte i rette och formeente at forbenefnte Personer som iche effter lovlig stefne maal hafuer møt for Retten at Suare til sagen mens frem shichet benefnte huusmand med obenbemelte shummel shrifft, at de det samme til dømte bøder, beregnet til Penger effter den gangs lov = 7 rdr 3 ort, de derfor bør her huor sagen er falden och bøderne ere dømte at suare effter den ringe lovs tilhold, med Rente af bemelte Penge til Dato = 9 ort 22 s och i om Kostning = 3 rdr.

blef afsagt:

Effterdj for benefnte tuende Personer Oluf Pedersen fergemand ved Werdals Elfuen och Per Anders Rosuold i Werdahl befundis at were lovlig stefnt af Otter Steenstad paa Røren och Anders Klet der sammstedtz, huilchen deris Warsel de nu for Retten hafr afhiemlet, da de henstaaende til hans Ko. Ma. Interesse, huor hen bøderne ere faldne, och Ko. Ma foeget forlengst besuaret, da Kand de ingenlunde forshaanis for samme bøders betalling, for saa Rom tid siden nemlig 1693 i begge deris nerverelse, effter den tid gyldig anordninger til dømt, at de dennem io bør betahle til Sr. Rasmus Høg bemelte 7 rdr 3 ort med sin forfaldne Rente, 2 Rdr 1 ort 22 s, och i om Kostning = 3 rdr. Effterdj at de lader suare til sagen, alleene til ophold och udflugt, och det inden 15 dager effter loven under søgning i deris boe wed nam och wurdering.

Henrich Joensen Shimstad, tilforn boende paa Shimstad och nu paa Ørdahlen, hafde ladet i rette stefne Gabriel Klocher at hiemle hannem den gaard Shimstadtz besiddelse, huor paa hand hannem i bøxel har intet betalt, huor paa hand har Siddet siden hans faders død udj trej aars tid, och ingen bøxel-brev hafft, Gabriel møtte i rette, och tilstaar at hand War for Enet med Henrich om bøxel effter hans faders død Sex Rixdlr. och som hannem intet blef betalt paa bøxelen fich hand ingen bøxel Zedel, Imidlertid forpagter Christian Wittrop Kirchens indKomme, huor ibland den gaard Shimstad udj Matriculen shal Were indført, och der sig tilholder, søgende Henrich (Folio 111) for bøxel och landshyld effter loven, och som hand den iche wille bøxle af Wittrop och Henrich fløtte hand derfra som det stod i Slig Confusion Kunde Gabriel Klocher lite befatte sig der med, mens formeener at gaarden endnu som gammel tid hans formænid, sig tilkommen paa Embedis Wegne, givet til afsheed,

Effterdj Monsr. Christian Wittop iche er stefnt at suare och huad Prætext hand sig den gaard Shimstad har tilholdet, Kand her wed iche Wider Wedgiøris førend det lovlige sheer.

Henrich Joensen Ørdahl hafde ladet indstefne Monsr. Christian Wttrop, for en Salt Kiel Part och nogen Salt Kiel weed, hand shal hafue ladet sig til wurdere for aabodtzfald paa benefnte Schimstad, som hand mener shal were først wurderit for 3 Rdr och siden 2,5 rdr, Item hen mod toe ildweed som laae Wid salt Kielen blef wurderit à for 1 ort, Wurderingsmendene Joen Kieldveg och Olle Erichsen Snerting møtte for Retten och siger at de effter Wittrops begiering war henne at wurdere samme Salt Kiel och weed, mens dom de først ansaae salt Kielen af werdj til = 3 Rdr och de fornam siden den war bøt Kunde de iche Sete den høyere end for 2,5 Rdr, Weeden war iligemaade af dennem wurderit for en half Rixdr. Christian Wittrop formeente at saasom gaarden Schimstad war besigtiget och forefunden brøstfeldig effter besigelsens indhold, at hand da hafde Ret til at lade wurdere salt Kielen som iche Kunde were fra gaarden med huis Ringe Salt Kiel weed der wed fantis, gaarden til opkomst och forbedring, formente hand ingen uret dermed hafde giort, Endelig blive de saa Wit foreenet om denne Post at Christian Wittrop shal suare Henrich och antage Salt Kielen och weeden for 3,5 Rixdlr.

Monsr. Christian Wittrop hafde ladet indstefne Olle Shieldstad for landshyld til Wesuig Kirche af 92, 93 och 94, 3 Rdr. Hand møtte och wedgich, Hans Marchhuus for landshyld for samme aaringer iligemaade landshyld af 1 øre = 3 rdr och landbehold ½ rdr, møtte och wedgich, Iten Enchen Leeren landshyld af 1 øre 4 ml til Saxor Kirche for 93, møtte iche, war lovlig stefnt af Niels och Peder Klep. Monsr. Wittrop satte i Rette och formeente de shyldige bør betahle inden 15 dage effter loven med processens omKostning, och begierte dom,

blef afsagt:

Effterdj Olle Shilstad och Hans Marchhuus wedgaar at Were shyldig landshyld til Kircherne for Threj Effter actens for melding, da bør de det samme at betahle inden femtin dage Effter loven med om Kostning = 1 rdr under søgning i deris boe ved nam och wurdering effter loven.

Hans Meelhuus war iligemaade af Wittrop stefnt for landshyld til Saxor kirche af 2 øre for 92, 93, 94, hand møtte iche, war loulig stefnt, blef forelagt laugdag til neste ting Effter nye och lovlig warsel.

Monsr. Fendrich Giert Olsen paa Bragstad, lod læse et shiøde paa en øris leje i Klefstad uden bøxel, udgifuet af Monsr. Christian Wittrop paa Sundenes, paa sin wer søster Maren Sørensdatter Hiermindtz wegne, Dat. Sundenes den 24 Jan 95 under Wittrops haand och Zignete, thil witterlighed undershrevet af Ko. Ma. foeget Sr. Rasmus Høg, och Sorenshriver Niels Olsen Wind

Anno 1695 den 1 Febr blef holdet ordinarie waarting paa Øfre paa Ytterøen, ofrwerende Ko. ma. foeget Sr. Rasmus Høg, med otte laugRettis mend, nemlig Poel Troset, Anders Slippem, Olle ibm. Niels Schouge, Olle Staberg, Lars Jeppsen Jørstad (Folio 112), Anders Giervig, och Christopher Erstad.

Hans Christophersen lod læse sin bøxel Zedel paa en Ko. ma. gaard, Westerhuus, shylder 1,5 Spand som hafr langsommelig tid legget øde, som hand shal niude uden bøxels udgifft, och for dens dyr lejende och brugfeldighed for 5 Rdr afgifft aarlig udj = 3 aar nemlig 95, 96, 97 udgivet af Ko. ma. foeget Sr. Rasmus Høg under hans haand och Zignet. Dat. Quistad den 22 febr. 94.

Ifr Pedersen, lod læse sin bøxel Zedel paa 2 Spd 2 øre en Kongl. ma. gaard Øster Weraas, som hafr i nogle aar legget øde, och shal hand niude den udj 3 aar, for 6 rdr aarlig, nemlig 95, 96, 97 under fogden Sr. Rasmus Høgs haand och Zignet, Dat. Quistad den 3 oct 94.

Simon Stangerholt hafde ladet stefne Jachob Brustad, for hand shal hafue lejet en dreng af hans tieniste, wed nafn Joen Olsen, Jachob Kunde iche møde for Suaghed, och lod liuse sin forfald ved sin Søn Elias Jachobsen.

Endnu hafde Simen indstefnt Jachob Brustads Elias, for hand shal hafue ofrfalt hannem forleden sommer hiemme i sin faders gaard, da Simen war engaaet at levere de feste penge tilbage igien som de hafde gifuet drengen, Effter adshiellig ord och tahle Parterne mellom falt bleufe de wed haandtagelse forligte, at de her effter shal leve fredelig och som Christen Naboer och frender Wel anstaar, och huem sig her imod udj høy giver aarsag sig forbyder, shal denne sag iche alleene staae dennem ober, mens give til de fattige 2 Rixdrl.

Arn ofr Rørvig hafde ladet stefne Jachob Brustad for hand shal hafue ofr faldet hannem med ubequiems ord wed Kirchen nest forleden høst, och som hand, som forshrevet for Suaghed iche Kand møde, beroer Sagen til neste ting effter nye och lovlig warsel.

Paa Snaasen paa Wester garden Suarer der sammestedtz, som iche sidst effter loven blef betient, for medelst uføre, ofr werende Ko. ma. foeget Sr. Rasmus Høg, samt otte laug Rettis mend lønlig opnefnt nemlig, Friderich Aasmoe, Tholof Engom, Olle Seem, Einer Shafloe, Erich Bilboe, Olle Olsen Belboe, Thorber Øfn och Arn Øfn.

Erich Joensen lod for Kynde sin bøxel Sedel paa tou øre, udj en hans Ko. may. gaarde Kaldis Nagelhuus, som Niels tilforn brugte och for hannem opladt hafuer, gifuet i bøxel = 6 rdr 2 ort 16 s, Dat. den 4 maryt 1695 under fougden Sr. Rasmus Høgs haand och zignette.

Olle Nielsen lod sin bøxel Sedel paa 1,5 Spand i Wegset, leggende til Capellanen til Thrundhiems dom Kirche, under den itzige naadt. niudende, Hl. Niels Juel, bøxelen er betalt Effter Kongens lov, Dat. Thrundhiem den 18 Jan. 95 under haand och Zignete.

Kongl. maysts foeget Sr. Rasmus lod fremføhre den Person Nichlas Ellifsen, som shal hafue weret med den Misdederen Jeppe Erichsen, Interesserit, udj den drebte find, blaae Nielsis midler, effter for hen passerte och protocollerit actis formelding, fol. 105 och 106. Hand møtte for Retten och wedgaar sin forige beKiendelse, hand blef til Spurt huorfor hand iche strax gich ned i bøygden och obenbahrede Sagen, och da førtede midler frem hand imidlertid haf borholt och hensat her och der, Der til hand suarede och hand iche turde aabenbahre det for Jeppes shyld, som endda war paa frj fod, af befrygtende ulyche paa ydermeere huorfor hand iche aabenbahrede samme midler for lensmanden eller nogen anden, gifue til giensuar, at hand meente det saaledis shulle hafue blevet dult och oche Kommer for liuset, meere beKiendelse war iche hos denne Delingquent at til weje bringe, hand bad om en naadig dom, at hans forseelse udj Enfoldighed begaaet, i beste maader maatte optagis, Kongl. maysts foeget formeente at hand Effter landtzloven bør brendis med tiufsmerche och siden gaae paa holmen hans lifs tid,

blef saaledis dømt och afsagt:

Enddog denne i rette første Person, Nichlas Ellofsen /: der iche ejer(Folio 113) det aller Ringeste uden en nøgen quinde och Threj Smaa børn :/ Sig wil undshylde, at hafue weret truet och tvungen til af den henRettede Misdederen Jeppe Erichsen, at were Interesserit i det godt och midler, Effter den drebte find, Blaae Niels, Saa hafr hand dog holt saadant dult och hemmelig hos sig Self leger end shee burde, och iche aabenbahret det effter først et aars forløb, Da Kand saadan hans undshyldning, hannem iche befrj, mens tildømmis for hans forseelse, at arbejde i Jern paa Holmen, udj fire aars tid.

Anno 1695 den 30 April hiltis It extraordinarie thing Paa Aalberg i Sparboe Prestegield effter HøyEdle och Webaarne Hl. Stifftsamptmands befalning De dato Trundhiem den 3 April Ao 95, andgaaende Nogle Widnis byrder forhørd, Imellom Kongl. Maysts Sorenshrifuer ofr Inderøens fougderi Welagtbahre och Welfornemme Mand Sr. Niels Olsen Wind og En borgerlig Mand af Thrundhiem Welagtbahre Sr. Niels Christensen, Ofuerverende til rettens betiening Kongl. maysts fougit ofuer Inderøens fougderj Welagtbahre och Welfornemme mand Sr. Rasmus Høg, med otte bradigit laugRettismend af Sparboe Prestegield, Erich Wist, Mortten Vist, Endor Vist, Jacob Østeraas, Amund Hollum, Olle Hougum, Therbreche och Simmen Hollum.

Presenterit Sig I Rette Sr. Niels Olsen Vind som i Retten indlagde en Supliche af hannem indgifuende til Welbaarne Stifamptmand gaaende en borgerlig Mand af Trundhiem som shuø ved sin tiener hafue prouticerit threj thønder Norsh Salt af hans baad den tiid slig hende i Thrundhiems Egt med Widre dissen indhold som blef i Retten opløst, med paafølgende Hl. Stifftamptmands befalning om en beordrede Sorenshrifueren i den Sag Imellom Sr. Niels Olsen och Sr. Niels Christophersen Retten at tiene Dernest blef i Retten fremlagt en shrifflig Stefning huor Med Sr. Niels Christen af Thrundhiem thil denne thid och thing Louglig thil widnisbyrdis forhørd var indKaldit, Warselmendene War Jachob Saxsor och Hans Saxsor, som effter aflagde æd Widnede at Niels Christen war effter stefning Louglig Kaldit, thillige med hans dren Peder Olsen. Paa Niels Christensen och drengs wegne møtte ingen. Niels Olsen Wind formeente at hans Prouf udforhør effter Lougen burde antagis. Thosten? Joensen Piel som war en Korrecarl paa boden den tiid Saltit blef optagen, war af Rejst med Koene och børn, blef Dernest ? oplærst for protnerer?

blef inn Kaldit Rasmus Rasmusen paa Brostad som effter aflagde æd bevidnede at der war en dren Ned til baaden udj byeElfuen som hafde andgifuet sig at hafue shriftr. fod lof til at annamme thrj td Salt huilchit Thosten Joense som tilforn war i baaden, beRettidch og at hand Kom ned i dit samme de holt paa at føreSaltit af baaden, Og Thosten Joensen shulle følge opmed at tieneren penge for saltit, Mens for huilche Thosten Joensen Kom Ned til baaden og beklagede sig at hand iche fich penge for saltit hos den som dit hafde annammit, dissen aarsag hand som gaf at shrifftr. war samme shyldig, wider wise hand iche i denne Sag ? Vembruist?, Peder Olsen Øuer Effter aflagde æd bevidner, at der hand Kom Ned til baaden belligede Elfuen war der en dren af byen og wille annamme threi td Salt og Thosten Joensen som tilforn war i baaden sagde tilsamme for en dreng som siger at hafue Lof af shrifr. paa 3 tdr Salt, Kom hielp at føre dennem i Land, huor til hand suarede, Kand hand iche biefaaling til at wj Ligere ofr Elfuen til den sted Lars Witshuld hafue sit Saltop, som war af Kongl. maysts fougit Rasmus Høg holt sammen, ofuer til drengen af byen huis Nafn hand iche war beuist Suarede iche at Kunde bistaa Lenge, efftersom der war Nogle Himme hos hans hosbond som samme salt skulde hafde, huor fore de 3 td Salt effter hans ord blef i Landført, og hand siden wed en Kiørn Lod den opføre til hans hosbondsgaard, huor Peder Øun og Thosten Joensen samme lidfult at annamme Penge for saltit, Mens som de did Kommer fatet de Mandens hustrue i Cramboden bestaaende, huor de fordrede hende for saltit, mens hun gaf til suar at Niels Olsen war i Neste Stue og Næær hand Kommer forbj, Kommer hand wel ind och self annemmer Pengerne, huor med de gich derfra og opad gaden huor de forrefant Niels Olsen huilchen den tid spurde om de hafde holt nogit Salt, huor til de suarede, der war en og tog tre tønder som hafde nyt at hand hafde Lof af shrifr. der til, huor paa shrifn. Suarede at hand iche hafde gifuet nogen forlof paa Saltit, Men wj shulde shafe Saltit i baaden igien, huor wj straxsens gich ned til samme mand som saltit hafde annammit, fant hannem i sin døhr staaende huor wj sagde til hannem at wj wil hafue igien Saltit efftersom Niels Olsen siger iche at hafde gifuet hannem forlof at tage dit huor til hand suarede wj shulde Lade dit blifue, dit som wor Koenen i hans gaard, og faae hustrue som enda stoed i Cramboden til suarede, Niels Olsen vil iche betalt ditsom quinden hans var shyldig, huor med wj med denne besheeden maatte gaa wor vej, Meere wiste hand iche i denne Sag at vere beviist, huilchet Niels Olsen Wind begierte af Retten beshrefuen wed et w-villigt thingsvidne, som iche Kunde benegtis.

Anno 1695 den 25 Juny, blef holdet ordinarie shatte (Folio 114) och Sageting paa Thessem i Beedstad tinglaug, ofr werende Kongl. mayts foeget Sr. Rasmus Høg, med otte laugrettismend loulig opnefnt, nemlig Joen Ersaas, Bertel Kieldset, Peder Lj, Jachob Brandtzaas, Thøris Brechen, Lars Honset, Anders Stamnes och Olle Brandtzaas, tilstede bonde lensmand Anders Schevig, med samtlig almue som ting søgte.

Samme dag blef Kongl. Maysts allernaadigste shatte forordning liudelig lest och publicerit, och shatterne for ner werende aar udj bøndernis shatte bøger beregnet och indshreven, samt det nest forige aaret liquiderit och afregnet.

Paa høyEdle och Welbaarne Hl. Justitz Raad och Stifftambtmandtz wegne, udj hans Webaarenheds absentz war beordret Sorenshurfueren Niels Olufsen Wind, Effter hans Kongl. maysts allernaadigste ugdifne shatte forordnings allerunderdanigste publication, Dat. Hafnia den 12 Marty 95, blef efftershrefne Kongl. forordninger lest /: Om Rente Pente, at ingen maa tage meere eller give meere i rente af 100 Rdr end fem rixdrl, och de som har forshrefuen sig at betahle med Species dahler at gifue 8 s paa huer naar de betahler med Croner, Dat. Hafn den 19 febr. 1695 :/ 2 Om gammel maals och wægts afshaffelse och Sønderbrydelse i Danmarch och Norge, Hafn den 2. Marty 1695.

Den hæderlig och Gudfrychlig Matronæ, Merthe Carine Sl. Hl. Oluf Dorphs lod læse sin bøxel Sedel och Reste brev paa ofr Welde, Bache Closters godtz, shyld thou Spand, thoug øre 12 ml, som forhen hafuer weret beboet af Sl. Oluf Larsen och nestleden aar er brugt til Lejis, udj bøxel gifuet 8 Rixdrl, Dat Rannem den 15 Marty 95. Pa forpagteren Monsr. Anders Thønders wegne, undershrefuet och for Zeiglet af Sr. Hans Kolbye.

Joen Lauritzen Renes lod læse sin bevillings Zedel paa en Kongl. maysts gaard her i tinglauget Kaldis Roenes, huilchen hannem af Kongl. Maysts foeget Sr. Rasmus Høg er bevilget frj for alle Kongl. Contributioner och Rettigheder udj trej aar som er at Reigne 1696 aars udgang, formedelst gaarden i lang tid har liggit øde och paa biugning forfalden, effter samme bøxel Sedels widre indhold, Dat. Thessem den 17 Jan 95 under haand och Zignette.

Jachob Ellensen huusmand paa Sundens grund paa Inderøen, møtte for Reten, och hafde formodet at hans Contra Part Erlig och Manhafftig Corporal Joen Wist, huilchen hand en gang tilforn paa sidstholdende ting her paa stedet hafde ladet ind Citere for nogle Penge hand for rom tid siden hannem shal hafue lant eller forwarei Danmarch. Effter hans berettning, imildertid hand war Soldag, Søndenfieldtz, til sammen = 14 rdr, af samme Penge har hand igien beKommet for 19 aars forløb = 4 rdr och 12 aar siden Wed Rannoms broe En Rixdlr. Ellers beretter Jachob at hand tit och offte har Krefuet sine Penge hos Corporalen, mens altid lovet betalling, och intet widre de Paafult. Joen Wist møtte iche effter anraabelse, enddog hand war lovlig warslet wed bøygde lensmand Anders Shevig och Bertel Kieldset, som afhiemlede deris warsel, hand war forelagt laugdag paa nestleden ting, Ellers blef anvist en Missire udj Retten, huor udj meldis at had har lefueret Pengene til monsr. Giert Olsen paa Inderøen, som de tiente Sl. Sørens Anderse, Jachob Ellensen beklager at hand tid effter anden maa giøre omKostning med Rejse och i andre maader och at hand er en fattig mand der hafuer en stolig fornøden, och derforuden hafuer hand effterlat hannem Joen Wist fire Rixdrl. at hand dis Williger shulle betahle hannem Resten som er 5 Rixdlr. hand formeente Serg. Joen Wist bør tildømmis Gielden af betahle nude adfærd effter loven,

blef denne gang saaledis afsagt:

Effterdj udj den rette lagde Missire formeldes at Resten af de fordrende Penge shal were lefuerit til Monsr. Giert Olsen paa Bragstad paa Inderøen, da wil først fornemmis hos hannem om dis beshaffenhed, och endnu foreleggis Serg. Joen Wist i efen person her om at møde i rette til neste ting, effter lovlig warsel, at den fattige Etant?, Kand niude sin Ret.

Kongl. maysts foeget Sr. Rasmus Høg begierte tingswidne, til nogle mangels Posters forClasring, hannem er tilstillet fra det høg. Kongl. RenteCammer, angaaende nogle Personers lejermaals bøder nemlig Ao 1690 Anne Larsdaatter Øvnet, begaaet lejermaal med en Reserve Soldat Joen Olsen Foernes, som for bøder naadigst er frj, quindfolchet betalte effter hendis formue = 4 rdr, som hendis Wenner for hende betalte i den henseende hun for straf paa Kroppen shulde worde forshaanet, som fogden udj Retten saaledis afsohnet och bifalt, Samme beshaffenhed har det med Karen Michelsdaatter, som er en fattig och wanhelsig mennishe, som fogden afsohnet for hendis forseelse med hendis Wenner, som for hende betalte = 3 Rdr, thj hafde (Folio 115) da Kommet i fengsel paa Kroppen Wilde ingen for dennem noget betahle, derhende besof ved nafn Anders Joensen, Rømte strax bort och er iche siden igien Kommet.

Olle Christensen lod læse sin bøxel Sedel paa en liden gaards Pladtz kaldis Øvre, shylder 1 øre 6 ml, Kongens gods, gifuet i bøxel for dens Slette tilstadn = 2,5 R 6 s, under Kongens gods, under fogdens Sr. Rasmus Høgs haand och Zignette, Dat. den 18 Jan. 95

Anno 1695 den 27 Juny blef holdet ordinarie shatte ochSageting paa Suarve paa Snaasen, ofr werende Kongl. Maysts foeget Sr. Rasmus Høg, med otte laugRettis mend lovlig opnefnt, nemlig Mentz Eggen, Tholof Engom, Peder Monom, Einer Shafland, Erich Belboe, Olle Belboe, Thorber Øfn och Arn Øfn, Samme tid blef Copie af Kongl. maysts allernaddgiste udgifue shatte forordning for nerverende aar, allerunderdanigst liudelig lest och publicerit, Dat. Hafn. d. 12 Marty 1695, dernest Copie af de Kongl. forordninger nest forige folio benefnt. Siden blef shatterne for indeverende aar udj bøndernis shatte bøger beregnet och indshreven, och det forige aars Restantz Liquiderit.

Paa Welbe. Hl. Justitz Raad och Stifftambtmands Wegne, effter ordre war Soren shriveren Niels Olufsen Wind, udj hans Welb. heds absentz, at for Rette huis shatte brevet naadigst befahler. Erich Bertelsen Grafbrot och Olle Andersen der sammestedtz, fremKom for Retten,och hafde ladet i Rette warsle Baar Ingbretsen Berg, for de meener hand at hand indtrenger sig for nær paa deris bøxlede platz Bolaasen tilhørende Reens Closter med bøxel, baade Engeslet och ny Setterstedtz oprømmelse opbiugning, Baar møtte for Retten och beretter at det iche forholder sig effter deris angivelse, mens hand med sin naboe paa samme gaard Lars Jørgensen, har alleene slaget det som har legget til deris gaard som de har bøxlet och tilhører hans Kongl. Mayst af gammel tid nogle ofr 20 aar, angaaende den nye Setters opprømmelse, dertil Suaret Bergs mend, at de har set et huus paa samme sted som de formeener legger under deris fieldeng, indtil de har indauflet høet nest omKring deris gammel Setter, siden fløtter de fra den nye Setter Pladtz och hen til den gamle, herom førtis ingen widnisbyrd, som mand Kunde hafue nogen opliusning om i denne sag, som Kunde ejgentlig forClare huor Ret marche shiel shal were dennem i Imellom.

blef denne gang saaledis gifuet til afsheed:

Effter Bergs lejlendinger har opRømmet et nyt Setter sted, som loven iche samtøcher, da bør de den samme at forlade och forblive i den Setter som de af arrildtz tid har brugt, til deris græsning och fædrifft, angaaende de omtuistende field Eng, huor om ingen opliusning nu i retten forebringis, widre med Bergs mend Siger, at de iche har Slaget meere, end de och deris formænd ofr 20 aars tid har hafft til gaarden, da Kand der udinden iche noget shiellis eller dømmis, førend den paa anchende hafr Rettens middel paa aastedet, och naar de saaledis worder til siundtz, da bør Reens Closters ombudtzmand, til den tid stai der til worder bereammet, om det begieris, der om af Grafbrotz besidder, at adwahris.

Andfind Joensen paa Støfren, Kom for retten, och hafde ladet Wed lovlig stefnemaal ladet indKalde Anders Torbersen och Olle Olsen paa Boemoe, oddelsgods paa begge sider, for utilbørlig fædrifft paa hans formeente march, herom i Rette lagde en shrifflig forlig imellom bemelte Andfind Støfren och Seems lejlendinger, huor wil Andfind shal effter marcheshiel, som blef lest och paashrevet, under deris Zigneter, indgaaet paa en offentlig ting for Retten, den 13 octobr. 1684 samme dag lest i en siddende Ret. Boemoes opsiddere protesterit paa samme forlig, at det dennem er uvitterlig huad de med hin anden har indgaaet, som de i ingen maader har samtøgt eller bevilget, och formeener det dennem iche nogen maader shal Komme til hinder, paa deris af gammel tid haffte buhage och fædrift, da som denne sag iche Kunde dømmis och Kiendis udj foruden det sheer paa aastedet, da henfindis det samme der hen, och berammis der til den. 12 Augustj først Kommende, til huilchen tid Parterne har at føre deris Widner med widre sagens wedKommende, och da gaaes derom som loven medfører.

Anno 1695 Løfrdagen den 29 Juny, blef holdet ordinarie shatte och Sageting paa Berg i Stodtz thinglaug, ofrwerende (Folio 116) Kongl. maysts foeget Sr. Rasmus Høg, med otte laugrettis mend, lovlig opnefnt, nemlig Peder Rasmussen Kippe, Peder Olsen Kippe, Ingbret Shierve, Erich Elj, Michel Indbryn, Peder Kleboe, Olle Olsen Kleboe och Olle Biørdahl.

Først blef for meenige liudelig lest och publicerit, Kongl. maysts allernaadigste shatte forordning for indewerende aar Dat. Hafn den 12. Marty 1695, dernest aller hlyst bemelte hans Ko. maysts naadigste forordning om gammel Maal och wægts afshaffelse och Sønderbrydelse. Item om Knuts? Penge och opgift? paa Species dahler, Supra ommeldet. Dernest blef nerverende aars shatter i bøndernis shattebøger anteignet afbereignet udj welbaarne Hl. Stiffambtmands Kaasis absentz, war berordret Sorenshrifueren Niels Olsen Wind, at i agt tage, paa hans Wetb. wegne, huis shatte forordningen Naadigst befahler.

WelEdle Fendrich Johan Wilhem Klütter, lod læse en shiøde paa thoug øre med bøxel udj Wester Suenning, med bøxel ofr 12 øre 20 ml, givet der for, effter opbud wed auction = 26 Rixdl. som war Sl. Enche? fru Dorthe Bielchis arvingers godtz, udgivet af Welb. Hl. Cancelj Raad och Laugmand Drejer, Dat. Thrundhiem den 13 febr. 1695 under haand och Zignette.

Anders Olsen lod iligemaade for Kynde en shiøde af welbemelte Welbaarne Hl. Cancelie Raad och Laugmand udgifuet paa Thrj Spand i Hougom Med bøxel, huorom haand hafr gifuet, som høystbiudende paa auction, 45 Rixdl 1 ort, Dat. Thr. den 19 Marty 1695.

Sergeant Oluf Olsen Flechstads shiøde paa Et Spand i Oxaas med bøxel ofr threj Spd huorfor hand efffterhøyeste bud, har givet = 20 Rixdl. af ofuer bemelte godtz, blef iligemaade lest of for Kyndt, under Hl. Cancelie Raad Drejers haand och Zeigel, Dat. Thrundhiem den 17. Juny 1695.

Bail? Olsen lod læse sin bøxel Sedel paa Et Spand i Rømoe, som hans fader, Oluf Rømoe formedelst hans alderdom och shrøbelighed for hannem oplat hafr, udgiffuet af Magr. Sebastian With, Sogne Prest til wor frue Kirche i Thrundhiem, gifuet i bøxel = 9 Rixdl. Dat Thrundhiem den 2. April 1695 under haand och Zignette.

Christopher Olsen Dahl lod læse sin bøxel Zedel paa it half Spand 6 mlaug udj Gudenom, som Andfind Michelsen sidst beboede, givet der af i bøxel, som loven formelder, undere ejerens, Hl. Christopher Herslebs haand och Zignette, Dat. den 26 Juny 95.

Joen Joensen Fornes lod læse sin bøxel Sedel paa et half Spand 6 ml udj Gudingen i Stoedtz gield, som Oluf Johansen sidst beboede och for hannem opladt hafr, tilhørende Hl. Christopher Hersleb, udgifuet under hans haand och Zignette. Dat. den 26 Juny 1695.

Syfr Olsen lod læse Sin bøxel paa en Reens Closters gaard Kaldis Solberg /: ellers Kaldet Øfne :/ shylder 1 øre 6 ml gifuet til ombudtzmanden Sr. Rasmus Krag i bøxel = 6 rdr, Dat den 26 febr. 95 under haand och Zeigel.

Monsr. Oluf Steensen lod læse en gammel marche gangs brev imellom Schrataas, Sunden och Hundloe, Dat. 1605, under fremmendtz Zigneter.

Frem Kom for Retten ærwærdig hæderlig och wellærde Mand, Hl. Christopher Hersleb, Vice Pastor til Stodtz meenigheder, som hafde ladet i Rette indKalde Olle Haldworsen Gudingen, for de Poter, huor for hand har udlugt hannem fra herrens Nadverr och shrifftestolen, saasom en druchenbolt, en woldtzmand och en shiørtefurer, Item at suare til en u-sømmelig adfærd hand holt paa Wuam natten til den 18 Febr. nestleden, Item och for den u sømmelig begegnelse hand beteede udj sil Sielesørgeris Embede den 9 Juny paa Aasved, Hl. Christopher med en tahle beklaget sig ofr Olle Haldvorsenis u retsindighed imod sig, och fornemmlig, at hand iche af Affecter eller egen nøtte søger ting och Rettergang, mens som en NidKier gudtz ords tiener søger sine tilhøreris salighed, hans ærwærdighed til Spurte meenige nu tilstede samtlige ting almue,

  1. om hand iche siden hand Kom her til meenigheden, har forholt sig i sit Embede, som en Retsindig gudtz ordtz tiener, udj lif och lefnet uden for argelse.
  2. om hand har udført nogen i sin meenighed, eller tager aager och Rente, eller i andre maader truet noget av nogen, meere end de hannem Self af it got hierte Wille meddeele
  3. om hand enten self har lyst nogen paa, eller bragt nogen til at liuge paa sin Neste,

her paa almuen eenstemmende Suarede, at udj forbemelte trende Poster har de intet at Klage ofr deris Sielsørger och sagen Prest den hæderlig mand Hl. Christopher Hersleb (Folio 117), mens gifr hannem et berømmelig Effter mæle at hand udj alting shicher sig som en høderlig Præste wed eigner och ansaae Endnu alle Hl. Christophers Spørsmaal til meenige almue, om de har och hurt bøygde røgter om Olle Haldvorsen, at hand stedtze har weret genoget til et Røggeløs lefuet och Letfærdighed, huor til de suarede alle saa som med en Mund, at de har noch hørt hans u shuchelighed i den Post, Olle Halduorsen nu for Retten, tilstede, blef tilspurt, af Hl. Christopher, om Sirj Balosdaatter har løyet hannem paa i det hun har sagt, at Olle Halduorsen har hafft legemlig omgiengelse med hende i løsagtighed, huortil Olle Halduorsen Suarede at hand aldrig har hafft løsagtig omgiengelse med hende, och sagde tilforn at hand iche wille lade sig tune, til noget, ligesom hun har ladet sig true, hand Suarede at hans tahle war hand iche sagde, at hun har ladet sig det hun self Kand beKiende, och i saa maade fragaae hans forige ord. Hl. Christopher tilSpurte Olle Halduorsen om Olle Halduorsen har hannem at beshylde eller iche beshylde at hafue forført hende til w sandferdig beKiendelse mod Olle, huortil Olle Suarede at hand har iche sagt det. Hl. Christopher frem kaldte sine medhielpere Peder Udgaard och den dannemand Anders Hougom,som hand hafde begiert, effterdj at det war saa ledis Kommen i bøygde Røgte med Olle Halvorsens løsagtig forhold med dette quindfolch Sirj Balosdaatter, som udj hans egen nerverelse wille høre, om hun wille blifue wed den beKieldnse, hun tilforn har giort for hannem eller iche, de bewidner wed høyeste æd med opragte fingre at de war med Hl. Christopher paa Aasved och hørte bemelte quindfolchis beKiendlese, at hun frit udsagde adshiellig formahning af Presten, at hun iche Kunde benegte Olle Halduorsen io har hafft omgiengelse med hende i løsagtighed, Hl. Christopher ydermeere berettede, at samme dag hun stod shrifft for hendis forseelse, da effter Predichen den 9 July nest forløben, indKaldte hand hende i Sengestuen paa Quam, udj de dannemendtz, som ere medhiepere, Olle Nordahl, Anders Knæ och Peder Udgaard, deris paahør, och til Spurte hende om hun hafde staaet shrifft af nogen tuang eller trudsel eller friwillig, och det udj Olle Haldvorsens nerverelse och Paahør forbemelte trende dannemend nu for Retten effter aflagde æd bevidnet at de war i Sengstuen paa indkaldet af Presten, och hørte denne forberørte tilsørsel, huortil Sirj gaf til giensuar, effterat hun en liden tid hafde tiet stille at hun maatte giøre det, och effterat Olle Halvorsen war gaaet ud, sagde hun frit ud, at hun iche enten war tvungen og trued der til, Dernest blef frem Kaldet thrende mend, Joen Houg, Andfind Olsen Gudingen och Joen Joensen Guddingen, som effter Olle Halduorsens begiering fuldte hannem til Aasved, den samme dag bemelte Sjrj hafde staaet shrifft, at høre hendis beKiendlese, huorledis der war, de aflagde deris Eed och beidnet, at de fuldte Ollis begiering, och gich med hannem til Aasved, da tilspurte Olle Halduorsen quindfolchet, om hun stod shrifft for hans shyld eller iche, hun Suarede, den samme som har hafft mig frem, hand er er wel god for at give eder nafn, wille saa gaae deris wej hiem, i dette Raaber Sirj: bie mender, den Erleg Mand er for god til at liuge paa, och sagde til Olle Halduorsen, for din shyld gich ieg frem, Hl. Christopher til at beviise at Olle Halduorsen er en aager Karl, frem Kaldt Jens Meeldahl och tilSpurte hannem om hand iche maatte give Olle Halduorsen i opladelse af Meeldahlen, huilchen er en Ringe fieldpladtz, af 6 m laugs leje, och Olle Halduorsen brugte et aar effter fougdens Sr. Rasmus Høgs bevilling for afgifften, 12 rdr, Jens møtte i rette och beretter at hand som er en eenfoldig mand begierte samme gaard, och at Olle Halduorsen wille derpaa erholde hannem bøxel Zedel, hos fogden, som hand da fich den, effter den bøxel som loven tillader, maatte hand indgaae med Olle halvorsen at gifue hannem 12 rdr, huorpaa hand har taget hos sig, 1 ung Koe for 2 rdr for st. Hans tid, 1 oxe 2,5 aar for = 5,5 ort, en Kalf løben quie = 5,5 ort, i gieldoxe om høsten for 5 ort = 3 aar gammel, 1 Kalfløben quie, som hand iche weed huorfor, 2 søfr ukløft for 1 Rdr. fød hannem en gammel boch winteren ofr, Olle Halduorsen beretter at hafue forstragt Jens Meeldahl, at hafue forstragt hannem Korn och anden Nødtørftighed, effter Obligationens Indhold den forrige mand berettede, at hand iche er samme saa meget shyldig eller meere end noget Korn, det hand begierer at Komme for Retten til Retmessig och billighed, bøxel Sedelen som liuder paa Jens Meeldahls nafn War i Retten, dat. den 29. May 1688 gifuet i bøxel = 3 ort 8 s, foruten Støflehold til 3 ort, Olle Halduorsen Referer sig til afregning, Hl. Christopher wil endnu ofr bevise Olle Halduorsen meere aager och utilbørlig wesen, som siden Kunde iche tillade at forClare och maatte forbjgaaes, Hl. Christopher fremlagde en beshichelse widne til de dannequinder Ingebor Peter Aaswedtz, Maritte Aasvedtz och Ingeborg Hougom, om deris sandferdig widnisbyrd i denne sag, ved beshichelse af begge Klocherne, med deris Suar, blef lest och paashrevet. Sirj blef til Spurt om Olle Halduorsen nogen tid har hafft omgiengelse med hende udj løsagtighed, dertil hun Suarede, Nej, hun blef widre til Spurt, huem der har tilshyndet hende den falshe beKiendlese, at staae shrifft paa løgnagtig beKiendelse, med widre, hun stod gandshe stum, och wille ingen Suar give, endelig Suarede at hun iche wille lide alleene, toug der med stille, och wilde iche Suare meere, Hl. Christopher begierte paa Rettens wegne, effter loven, at hun maatte tagis i wirchelig arrest, paa hans egen bekostning, effterdj hand finder sig høylig toucherit wed den act, da henstillis saadan hans protest til fougdens omsorg, och sagen optagis til neste thing, til widre Extremitet, imidlertid, møder Olle Halvorsen til neste thing at giøre Rigtighed med Jens Meeldahl om huis dennem er i mellom.

Kongl. Maysts foeget Sr. Rasmus Høg, begierte thingwidne om efftershrefne Personer som har begaaet lejermaal och hannem er giort til mangel ved huis Regenshaber, nemlig Peder Arensen och Anne Baarsdaatter, af Stoedtz thinglaug, da har det saadan beshaffenhed at bemelte Peder Arnsen, effterat hand hafde besofuet och faaet til Egte den eene søster, haffte hand och saa besofuet den anden hans quindis Søster, Rømte begge til Jempteland, der i intet at faae.

Anno 1695 den 1 July Mandagen, blef holdet ordinarie ting paa Aalberg i Sparboe tinglaug, ofr werende Ko. ma. foeget Sr. Rasmus Høg, med efftershrefne otte laugRettis mend, Olle Fishnes, Anders Shueset, Michel Hougset, Joen Myrsloe, Anders Selj, Niels Selj, Olle Kovset och Anders Seem.

Blef for meenige almue aller underdanigst publicerit, Copie af hans Kongl. maysts Naadigst udgangne shatte brev, for nerverende aar, dernest de Kongl forordninger, paa tingene nest forhen om meldet. Siden blef bøndernis shatter effter shatte forordningen i deris shatte bøger indført och bereignet, Udj høyEdle och welb. Hl. Justitz Raad och Stiffamtmands absentz war beordret Sorenshriweren at i agt tage huis shatte brevet om melder, Niels Olsen Wind.

Hl. Stifftambtshriver ofr Thrundhiems amt Erich Matzen, lod læse och for Kynde WelEdle Hl. Capit. Ifr Monsens Cautioner Copie for Kongl. Maysts. foeget Sr. Rasmus Høg, for nest forløben aaringers 1693 och 94 aars i Kongl. Intrader och oppbørselen den første Dat. Thrundhiem den 6 oct. 1693 och den anden Mæregaard den 16 May 1694.

Kongl. Maysts foeget Sr. Rasmus Høg til Spurte tilstede werende almue som hand har tilshyndet dennem at bygge nogen stabur til Threndens? annammelse eller forwaring, dertil blef Suaret at de iche war af nogen dertil shyndig eller anlediget, mens de giorde det for den store besuereng det war undergivet, wed Kongens tiendeføring, som de maatte travaleris med, iche alliniste at betahle tiende førsel, mens føre tienden i ubelejlighed och wanshelig føre lang wej, med anden tyngsel och besuering derwed fuldte, och er dennem af Welb. Hl. Stifftamtmand Kaas, deris ydmyg begiering, gunst-jere samtøgt.

WelEdle Hl. Capit Ifr Monsen Presenterit for Retten och hafde ladet ind Citere Capitain Conrat paa SteenKier, angaaende nogen tuistighed de har sig imellom om den Dragun quarter Thrane, huilchen gaard bebois den halfue Part af Olle Christophersen och den andre halfue Part brugis af welbemelte Capit. Conrat som en aufuelsgaard, stefnings manden Thor Brandtzej war iche til (Folio 119) stede at afhiemle warselen, thj Kand iche noget denne gang derom foretagis, helst Effterdj ingen møder paa Capit. Conratz wegne, mens beroer til nye och lovlig warsel.

Capit Ifr Monsen iligemaade omgaf for Retten at hand er indCiterit af Monsr. Dauid Thomesen, och war willig och ferdig at Suare paa hans tiltahle, hand blef paaraabt och ingen møtte paa hans wegne, Capitainene paastod at Citanten maatte paadømmis at betahle hannem for hans omKostning, och Settis til Rette for hand saa ledis Spiller med retten,

blef afsagt:

Effterdj David Thomesen som Citant, iche møder at tahle paa sin sag, som Capit Ifr Monsen nu erbiuder sig at Suare til, och om endshiønt det iche er lang wej fra Capit. gaard til tinget, iche dis mindre har hand den største af dagen opwartet Retten, Saa bør David Thomesen at gifue i omCostning En half Rixdl. huilchen effter Capit begiering shal gifuis de fattige her i meenigheden.

Kongl. Maysts foeget Rasmus Høg begierte thingswidne, til nogle mangels Posters forClaring, fra det Kongl. Rente Cammer, udj hans Regenshaber for ao. 1688, 89 och 90, nemlig 2de huusmænder paa SteenKier grund, som i bemelte aaringer war andfært for ½ Rdr och deris Wilkor och lejlighed iche Kunde widre tilstreche det bevidnet bonde lensmand Laritz Raade med laug Rettet och meenige almue, huusmendenis nafn er Sundvis Jampt och Olle Guttormsen.

Anno 1695 onsdagen den 3 July blef holdet ordinarie shatte och Sage ting paa Saxor paa Inderøen, ofrwerende Ko. ma. foeget Sr. Rasmus Høg, med otte laugrettis mend, nemlig Andbiørn Øfne, Peder Bøel, Anders Thronstad, Thøris Rostad Øfne, Amund Rostad, Suend Reiten, Hans Glemstad och Zacharias Nøstvold.

For meenige almue blef allerunderdanigst liudeligen lest, Copie af Kongl. maysts shatte forordning for indewerende aar, dernest de tuende forordningers Copie, forhen benefnt, der nest blef lest en bøxel Zedel udgifuet af Magr. Sebastian With i Thrundhiem Pastor til wor frue Kirche, paa en hans Mensal gaard Ersaas shylder 2,5 øre, til Michel Hansen, gifuet i bøxel 5 rdr 1 td. Salt och 1 boch Dat. Thr. den 26 Marty 94 under haand och Zignet. Ifr Zachariassen lod læse sin bøxel Zedel paa 3,5 øre i Ofr Berig, Kongens godtz, som en tid lang har legget øde, och er Casserit Dragun quarteer shylder = 3,5 øre, er hannem af fogden Rasmus Høg bevilget fire aar frj for alle udgiffter indtil 1698 aar udgang, Dat. Quistad den 3de July 1695.

Lars Lambertsen lod læse sin bøxel Zedel paa en Kirchens gaard Schinstad, shylder 1 Spd udgifuet af den tids Kirchens indKommis forpagter Christian Wittrop, gifuet i bøxel = 10 Rdr, Dat. Sundenes den 2. Marty 1695.

Amund Arnsen lod læse sin bøxel Zedel paa en Kirchens gaard Rostad shylder 1 øre 16 ml, gifuet i bøxel formedelst gaardens Ringhed, thoe Rixdl. udgifuet af Kirchens indKommis forpagter Christian Wittrop, Dat. Sundenes den 4. febr. 95.

Peder Hansen Wist lod læse sin bøxel Zedel paa en Bache Closters godsis gaard Wist shylder 1 Spd. 16 ml, gifuet i bøxel 11 Rdr forferdiget af forwalter Monsr. Anders Tønder, Dat. Thrundhiem den 17. Juny 1695.

Dernes blef bøndernis shatter for indewerende aar udj deris shatte bøger bereginet och indshrevet, ofrwerende paa Welb. Hl. Stifftambtmands wegne effter ordre, Sorenshriveren Niels Wind.

Annon Jensen lod læse sin bøxel Zedel paa Et Spand tou øre i en Bache Closters gaard = Agle, udsted af forpagteren Monsr. Andreas Thønder, giwet i bøxel = 15 rixfl, Dat. Kippi den 29. Jan 95 under haand och Zignette.

Monsr. Giert Olsen paa Bragstad hafde ladet indstefne Olle Helsing, for en gryde hannem hafuer tillagt effter Enchen Bartnes, wurderet for 1,5 ort, hand møtte iche, Er forelagt laugdag til neste ting, efffter nye och lovlig stefnemaal at møde och suare i Retten.

Ingbret Gipling, Olle Amundsen Hielde och Enchen Ersaas war ilige maade af bemelte Giert Olsen indstefnt for gield, ingen af dennem møtte, er ligeledis forelagt laugdag til nest ting, effter lovlig warsel.

Bøgde lensmand Niels Larsen hafde ladet i Rette Kalde Andbiørn Øfnet, for hand hafr til sig taget och siden bort selt et shiud, som hans Suoger Søn Hans Olsen paa Indgier ejede, Andbiørn møtte for Retten och siger at hand fich shiudet paa foer fra sig, och har stedtze hafft den til laans, paa ofr 10 aars tid, meente hand war nermest til at tage den igien, Niels Larsen derimod paastod at hand, Andbiørn Øfnet burde iche befattet sig med Noget derfra gaarden, førend Kongens shatter war betalt, som sammen war lefuerit Restantz paa at indfordre, som Resterer for ao 93 och 94 ½ Rdr ? ort (Folio 120) 10 s, Andbiørn tilstod at have faaet for shiudet = 2,5 Rdr. Item hafde Anbiørns daatter en Koe paa foer der sammestedtz, som hun har hiemtaget, for huilchen Koe Niels Larsen paastaar at betahlis En Rixdl. Niels Larsen paastod en lovmessig dom,

blef afsagt:

Effterdj Hans Olsen Indgier, som en lang tid hafr boet paa en Kongens gaard, och effterstaar med shatten 4 rdr 10 s, och Andbiørn Øfnet har annammet et shiud hos hannem under det shin, at hand shulle hafue lant den hos hannem, enddog hand har hafft den wed 10 aars tid, da burte hand iche at hafue taget den fra gaarden før Kongens Rettigheder war betalt, thj bør Andbiørn Øvnet at betahle de oppebaarne Penge for samme shiud, 2,5 Rdr, och Kortis hannem der udj en ort 8 s for den foer hand gav det, Iligemaade for den Koe som war paa gaarden och forlatte det foer, huor af Kongens shatter shulle have verit betalt, at Suare til Kongen En Rixdl. och Siden have deris Regres til deris Suoger Hans Olsen, huilchet de effter Kommer inden 15 under søgning i deris boe effter loven, och at give i omCostning En half Rixdl.

Monsr. Christian Wittrop hafde ladet indstefne Hans Baarsen Meelhuus, for landshyld til Saxor Kirche af 2 øre for ao 92, 93 och 94, hand møtte for Retten och beretter at der er uddeelt af gaarden = 1 Spd 6 ml for ao. 93 och 94, som Capit self bruger, formeener hannem bør Kortis, och iche Suare nogen landshyld for bemelte aaringer, for saa wit Kand paaløbe, Christian Wittrop protesterit at Kirchens landshyld, som legger under gaardens samfelde leje och Capit Ifr Monsen ejer bøxel ofr alt, at den brugende bonde Hans Baarsen bør betahle samme landshyld, eller det at søgis af hans boe wed nam och wurdering effter loven. Enchen Leeren war iligemaade indstefnt for landshyld til Kirchen for 93 af 1 øre 4 ml, hun møtte iche, Item Oluf Leerend for landshyld for 94, 1 Rd 16 s, møtte och wedgich, Lille Ulstad Rasmus for 92, 93 och 94, 2 rdr 1 ort, hand møtte och fremwiste en Zedel paa Capit Ifr Monesn at hand bruger gaarden for shatterne, Henrich Shrinstad war indstefnt for landshyld til Saxor Kirche for 92, 1 Rdr och for 93 threj Rdr, Item landbehold for 92 och 93 aarlig 1 ort 8 s, Henrich møtte och Suarede, at hand har betalt Gabriet Klocher for 93, 3 rdr, meente hand war der med frj, Item 1 rdr for 92, landbeholdet negter hand iche, Christian Wittrops meening war at hand bør betahle den landshyld hand til Kirchen er pligtig, och søge sin Regres hos den hand har forhen betalt det til, her udj blef saaledis dømt och afsagt:

Hans Baarsen Meelhuus som wedgaar at were shyldig til Krichen for nest henvigte trej aar 0 6 Rdr, Item Oluf Leeren for 93: 1 rdr 16 s, Henrich Shrinstad = 4 rdr 2 ort 16 s, Da bør de det samme at betahle til Monsr. Wittrop inden 15 dage, effter loven och Henrich Shrinstad, at hafve sin Regres til Gabriel Klocher for det hand har annammet, under søgning i deris boe ved nam och wurdering, med samtlig i om Kostning en Rixdlr. Rasmus Lille Ulstad som effter Capit. Ifr Monsens Zedel er bevilget gaarden for shatten, hannem har Wittrop at søge for sin fordring, Enchen Wed Leeren leggis laugdag for til nest ting at Suare.

Christian Wittrop hafde iligemaade indstefnt Henrich Shrinstad for aabod paa Shrinstad effter besigtelse och derpaafulte forlig, huorpaa hand har med en Salt Kiel betalt = 3,5 rdr, Henrich søger adshiellig udflugter i denne Post, och for tidens Korthed opsettis det til neste ting.

Anno 1695 fredagen den 5 July blef holdet almindelig och ordinarie shatte och Sageting paa Øfre paa Ytterøen, ofrwerende Kongl. Ma. foeget Sr. Rasmus Høg, med otte laugrettis mend, nemlig Christopher Blomaas, Olle ofr Sundset, Sevald Lilledahl, Simen Stangerhold, Jørgen Grav, Anders Jenvig, Madtz Stordahl, och Peder Trøgstad.

Copie af Kongl. maysts allernaadigste shatte brev for indeverende aar, blef her som paa de andre tinge, liudelig, allerunderdanigst lest och publicerit, Iligemaade de 2de Allerhlyst bemelte Kongl. forordningers Copie om Rente Penge samt gammel Wegt och Maals afshaffelse och sønderbrydelse.

Joen Ifrsen Grande lod læse sin (Folio 121) bøxel Zedel paa = 3 Spd i Grande, leggende ad mensom til Pastor wor frue Kirche i Thrundhiem, nu omstunden, Magr. Bastian With, shal give i bøxel = 30 rdr, Dat. Thrundhiem den 19. 9br 94 under haand och Zegl, dernest blef itzige aars shatter, effter shattebrevet beregnet och i bøndernis bøger indshrevet, Paa høyEdle och welbr. Hl. Stifftamtmands wegne udj hans welbr. absentze war beordret Søren Shrifueren Niels Wind paa hans wegne.

Bache Closters forige forwalter høy achtbahre och welfornemme Mand Sr. Hans Kolbye, hafde ladet i Rette kalde Kield Olufsen Wigen, for gield effter bevis, samt en stue huus, optømret paa Winge, som Kield shal have tilforbunden sig at sette paa stedet, Stefningen Dat. den 6 Juny 1695. Er forKyndt den 10 dito. Gabriel Jeger som war for Retten paa Sr. Hans Kolbys wegne, fremlagde en Resers eller obligation, af Kield Wigen, under hans bomerche udgivet paa Wennj den 12 Apr. 90, huor udj hand wegaas effter dom at blive shyldig naar en deel derudj benefnt, er Kortet, 13 Rdr. och der foruden til forpligter sig at opsette en stue huus paa Wennj, som hand tilforn beboede, och hafde bort solt, samme Document er til witterlighed undershrefuet af de dannemend, Anders Lillegrande och Mads Stordahl i Mosuigen.

Kield Olufsen Wigen møtte for Retten och Wedgaar at were shyldig til Sr. Hans Kolby = 6 rdr och formeener hand effterlod saa mange huuse paa gaardens grund, som Kunde Ligquideris med den stue som war optømret, fuldmegtigen paastod at Kieldwigen uden nogen omstendigheder eller udflugt, bør Suare sin forpligtning och for shrifning nemlig at betahle de = 6 rdr hand for Resten er pligtig med sin forfalden Rente, och i denne sommer, inden høsten at opsette en stue huus paa Wennj, saa god som den hand bort selte, med sagens om Kostning.

blef saaledis afsagt:

Effterdj i Rette leggis Kield Olufsen Wigens for shrivning, af d. 12 Apr. 1690, huor udj hand iche alleniste tilforbiuder sig at betahle det som Resterit effter liquidation, huor paa hand nu er til Rest 6 rdr, mens och at opsette en tømret stue paa Wennj, som Kiel for nogen tid siden beboede, Da bør hand samme tid for shrivningen at effter Komme, nemlig at betahle de = 6 rdr som effterstaar til Sr. Hans Kolbye, eller hand beshichede fuldmegtig, inden 15 dage effter loven, under søgning i hans boe wed nam och wurdering, Iligemaade bør hand opbygge den stue paa Wennj, effter hans løffte, och saa som sommeren nu flux er forløben, saa det det fast iche shat were mueligt for hannem dette aar at Kand shee, da bør hand det samme at fuld byrde til Kommende sommer, under samme stuis betalling med verde? Penge, saasom den af dannemend Kand worde sat och taxerit for, och giwe i Kost tøring, halfanden Rixdl.

Kongl. maysts foeget Sr. Rasmus Høg, begierte thingswidne om nogle mangels Poster udj hans Regenshaber fra det Kongl. Rente Cammer, til dis forclaring for 88, 89, som bestaar, som effterfølger, Daniel i Saltvigen her i Prestegieldet, er ingen haandwerchis mand, mens en fattig huusmand der boer paa lejlendings grund, och nærer sig af sit ringe fisherj, och arbejde, Kand undertiden selge den Rejsende en Kande øl, huor af hand effter sin yderste formue och Næring er iche god for at give meere i shat til hans Kongl. mayst end en half Rixdl. huilchet almue med laugrettet bevidnet. Johan Grav er anteignet for bøder 2 rdr 16 s, Er en fattig mand der iche formaar at betahle sine shatter. Sirj Gienvigen afsonet hendis lejermaals forseelse med = 4 rdr udj Retten och er iche god for at betahle widre.

Anno 1695 den 11 July blef Retten betient Paa Saxor, paa Inderøen, udinden nogle Sager som sidste ting iche blef foretaget for tidens Korthed och meget andet som war at frrette, ofr werende Kongl. maysts foeget Sr. Rasmus Høg, med de otte mend, Retten her paa stedet, sidste gang betiente. Fougden begierte thingswidne om nogle Poster til mangel i hans Regenshaber fra det Kongl. Rentecammer ankommen, och hannem tilshrefet, at forClare, huorledis der med er beshattet, nemlig Thorfind i Scharnsundet, Eshild Smed wed Strømmen och Willadtz, ibm, for shat er anføhrt aarlig, En half Rixdl. Och forordningen melder om 2 rdr. Da war disse fattige mend iche nogen strandsidder, som ere de der boer wed Søe Kanten paa hafne eller ladesteder, mens nogle Ringe huusmend der boer paa lejlenidngs grund, huis wilkor, middel och formue iche war tilstrechende at shatte meere end de ere anført for nemlig En half Rixdl. huer, det samme beshaffenhed har det med Eshild och Amund shomager, Anders Storsund (Folio 122) er indført i Presten Mandtahl, och har altid boet och endnu boer paa Dragon quarteer, huor hand betahler sin shat, det samme beshaffenhed har det med Olle Andorsen Følstad, som ingen haandt werch Kand, eller widis at bruge noget hand bør shatte af, den samme Kalder Presten i sin mandtahl Olle Peber Suien, Ao. 90 Erich Joensen afsonet for lejermaal med = 3 rdr, hand er for lenge siden død,och intet effterlat. Morten Andbiørnsen begaaet lejermaal med Airj Larsdaatter, at hand war Soldat och er straffet paa Kroppen, er sandferdig, och at quindfolchet døde i armod, er laugrettet och alle tilstede werende got folch witterligt.

Lartz Ingbretsen Soldat besovet Brønild Halduorsdaatter, Der torde wel ingen understaae sig at angive hand war Soldat uden det war saa i sig self, som det er i sandhed, quindfolchet war et wanfør mennishe, der iche noget er ejende i bøder at udgive. Poel Poelsen Næs, afsohnet sin forseelse med 4 rdr Er straffet paa Kroppen for det øfrige, Tøssen Anne Poelsdaatter er straffet med fengsel paa Kroppen, Ziri Persdaatter er besovet af Peder Watten Soldat, hun er straffet med fengsel paa Kroppen. Joen Amundsen Herstad afsohnet sine lejermaal med 2 Rdr och ejer iche det ringeste meere at betahle med. Peder Ifrsen paa Ytterøen begaaet lejermaal, och hafde intet at bøde med hand er straffet med fengsel paa Kroppen, dette forholder sig saa i sandhed effter laugrettis och tingfolchernis widne.

Paa ærwærdig, hæderlig och wellærde Mand Hl. Jens Juel, Songprest til Ytterøens wegne, Kom for Retten monsr. Christian Wittop paa Sundenes, som hafde ladet i Rette Kalde efftershrefne som gifuer landshyld til Ytterøens Kirche, som de Resterer med for efftershrefne aaringer, nemlig Morten Ofr Wang 1 øre for 93 och 94, Morten Wang møtte iche, mens den Part i gaarden legger øde, och Slais af Morten for shatten, Hans Meelhuus ½ øre, hand møtte for Retten och fremvister en Sedel fra sin landdrot Capit. Ifr Monsen, at hand bruger i Meelhuus 2 Spd, Otter Larsen Soldat Et Spand och Dragonen Johan Et Spand 6 m, de formeener at saa som gaarden er Ringe och i mange aar hafft miswegst, huor ofr de ere gerahden i armod, Ellers shal samme halve øris leje effter Hansis beretning, de 6 m i Otters Part och de 6 m i Johans Part, Hans brugte de 6 ml Ao 1693 och Suarer derofr, Johan och Otter war iche stefnt, thj beroer sagen til neste ting, Olle Weenis af ½ øre for 92 møtte oche, Grande 8 s, Brugis af mag. Simon Hof.

Paa Reens Closters ombudtz mand Sr. Rasmus Krags wegne, frem Kom Peder Wahlen, som hafde ladet i rette kalde Hans Baarsen Meelhuus for Resterende landshyld til Reens Closter af 4 øre 4 ml, Resterende for Ao. 1694, hand møtte for Retten och wedgaar gielden, beklager hans fattigdom och modgang paa gaardens miswegst i mange aar, er aarsage i dissen henstaalser, Peder Wehlen torde iche give hannem nogen Deation, imot Instrux, mens begierte dom til betalling, effter loven,

blef afsagt:

Effterdj Hans Baarsen Meelhuus iche Kand fragaae hand io er shyldig til Sr. Rasmus Krag, landshyld af 4 øre 4 ml for henvigte aar 1694, Da bør hand det samme at betahle effter loven, inden 15 dage, under søgning i hans boe wed nam och wurdering, och give i omKostning = 3 ort.

Anno 1695, den 12 Augustj, blef holdet grandshning och tiendens Rettergang, paa Snaasen, Effter Adnfind Joensen Støfrens begiering, som beboer sin oddels gaard Støfren, shylder 4 øre paa den eene side, samt en oddels gaard Boemoe shylder 2 øre och bebeos af ejerne Anders Torbersen och Olle Olsen, som har huer sin øre paa den anden side, tilstede werende Kongl. maysts foeget Sr. Rasmus Høg, med Sex uwillige oddelsbønder her sammestedtz, nemlig Olle Michelsen Almoe, Oluf Einersen Molden, Jonas Joensen Almoe, Einer Einersen Matloug? Peder Erichsen Monom, Syfr Baarsen Bruvold, louglig opnefnt, angaaende en Rydning som Andfind Støfren war tilkient af och bevilget at oprydde i fellis march, lige imod hans grande och naboer paa Seem och Drabland, effter derom en lovlig foreening til ting forfattit, under deris Zignetter, Paa Wester gaarden Jørstad den 18 oct. 1684, och samme dag publicerit, som nu ochsaa blef anvist och lest, Da hafr wj forbenefte grandshning och tuistighed taget udj øye merche, och er det samme meest (Folio 123) beliggende och opRyddet samt indheignet af shov och øde march, huor Andfind har sin Setter med nogen ringe Engeslet och smaa stycher agger. Bermoes ejere och opsiddere, forbenefnt, møtte och paastod at en deel af samme Rydning, hen hører under deris wold, shoug och march, det Andfind Støfren, och forstemmelig Seems opsidder och lejlendinger, Andfind och Olle, nu tilstede haardelig imodstod,beraabende sig paa Widne nemlig Peder Monom, hand giorde sin høyeste æd at der adshiltis som gaardens march i hommelgrøten, nemlig Drabland, Seem, Agle, Boemoe och Røegvold, det hand har hørt af Joen Kieldsen Røegwold for 30 aar siden, de dannemend Olle Michelsen Agle och Jonas Agle want det samme. Endelig blef af dennem anvist en merchesteen, som sees for den aarsag at were nedsat, som Boemoemand siger at adtshielle deris march, Steenen war tri Kantat, saa de iche ejgentlig Kunde rette sig der effter, dog meente Anders Boemoe, det shulde gaae ofr en liden bech der strax hos udj Nordwest, mit igiennem en Rydning som Andfind der har anlagt, dog hafde de /: boemoes mend :/ ingen widner der paa, meere til opliusning war iche frembragt eller wistis i denne sag, blef da der udj for Ret och billigt dømt och afsagt,

at marcheshiel imellom Seem och Støfren paa den eene side, samt Boemoe paa den anden side, bør wre fra Kanten af marchesteenen wisende i Nordost och lige linie udj berget over for Hommegrøten, huor imellom de paa begge sider hafuer at holde merche och shildmals, dennem i fremtiden til effter Retning, for fred och rettighed at stiffte och erholde, och bør Anders Boemoe, som war gammel och suintis bedre beKient udj denne process och anseelige omKostning, at give Andfind Støfren til hielp toe Rixdl. och Olle Boemoe En Rixdahler udj lige tilfelde.

Anno 1695 den 16 Aug. blef holdet grandshning och marche shields Rettergang imellom en Bache Closters gaard Storbierchen i Sparboe thinglaug paa den eene, och Lille Bierchen, tilhørende den hæderlig och gudElshende Matronæ Anne Schielderop, Sl. Magr. Søfren Hansens, paa den anden Side, udlagt til Dragun quarteer, ofr werende Ko. ma. foeget Sr. Rasmus Høg med Efftershrefne Wex laug Rettis mend, lauglig opnefnt, nemlig Olle Thrane, Anders Løed, joen Luchlet, Endre Wist, Joen Holte och Thor Bierchen, Paa Bache Closters ombudtzmandtz, Sr. Anders tønders wegne, war tilstede monsr. Gabriel Jeger, Lejlending paa Storbierchen som denne marchegang har begiert, och meener sig at were foreenet af sin Naboe, Lars Joensen Lillebierchen, fremgaf en shrifflig Kaldtz Sedel, huor wed hand lader til i dag indstefne Lars Lillebierchen saa welsom hans Landdrot Anne Sl. Maft. Søren Hansens i Thrundhiem, Dat. Storbierchen den 15 July 1695, findis paashrevet af hæderlig och weelærde Mand Peder Schielderop, Conrector Scolæ i Thrundhiem, paa sin K. moders wegne, at were for Kyndt och anviist, den 19. July nest effter, huor med hand formeener at det er iche fuld maanetz Warsel, Joen Bierchen formeente at warselen er lovlig, Saasom det nu er I dag maanitz dagen siden stefningen er anviist, effter paashrifftens udwisning, hand begierte och paasotd at grandshning iche shulle udmottis med alt for stor bekostning, Da hafr wj effter Joen Olsen Storbierchens begier, befahret den march som hand formeener bør tilhøre hans paa boende gaard, och det udj Lars Joensen Lille Bierchens nerwerelse, huor blef forewist et lidet Støche Eng til hørende Storbierchen, huorpaa Kand auflis toe smaae sommerles høe, samme Eng meener Joen at were opryddet och indheignet af Storbierchens fæhage och march, Enddog Lille Bierchen nu i lang tid och fast i mands minde har hafft och tilholdet sig samme march i sydwest derfra. Da blef deris prov och widnisbyrd paa begge sider derom forhørt, nemlig Roland Tharaldsen Oppem en gammel mand paa 76 aar, hand widnet och beretter at for ungefehr 56 aar siden, da hand war 20 aar eller noget ofr, war den tid werende, bonde lensmand Sl. Niels Stigom med Sex mend, som nu alle ere døde, opnefnt af Sorenshriveren Sl. Lauge Hansen, at gaae marchegang imellom Stor och Lillebierchen, och Roland fuldtis med och giorde shydtz føring, Da saa och hørte hand at de dømte marcheshiel at were fra den indhegnet (Folio 124) Støche Eng Kaldet Reppe leggendis i Nordost fra Storbierchen ved Elven, huor udj Elven ligger en steen Kaldis Raae galten, och siden i sydWest frem med bachen oven til de Rug Sueed som Lars nu har Rug udj, neden for wejen och overst i en gierde som Lille Bierch manden har gierdet om en agger hand har indlagt och siden op til en Myre øverst i hiørnet, leggende imellom Stor och Lille Bierchen, 2 Olle Joensen Lejen och Per Ifrsen Smulen widnet at de war hos Sl. Arn Suetstad for 10 à 11 aar siden da hand laae paa hans siuge seng och døede nogle dage der Effter, huor de hørte at Jens som da war paa Storbierchen Kom ned til Arn och iblant andet Spurte hannem huor Ret marcheshiel war imellom Stor och Lillebierchen, som hand war nylig Kommen til gaarden och fremmed, Arn suarede, det hafde weret bedre saadant hafde sheed tilforn, thj som Lille Bierchmanden nu handterer blifr Stor Bierchen ingen mand for god, och sagde widre at marcheshiel war fra det støche Eng Reppe, i sydwest frem igiennem bachen op i lille Bierch badstue, derfra i en Stor steen under agger lien och i en bech Kaldis Fleeren, Lars Lille Bierchen frem Kaldte et quindfolch wed nafn Rannj Erichsdaatter som har weret opfostret paa Lille Bierchen, nu tilholdende i en husmands pladtz Kaldis Støfren, ofr 50 aar gammel, hun widnet at Sl. Halduor Lille Bierchen mens hand lefde holt sin march at were igiennom och ned med en liden dahl fra gierdet imellom Lille och Storbierchen och ned i Myren och lige ofr Myren i Suebstad gierde. Fleere widner hafde iche nogen af Parterne, widre end en dreng paa Østerlød wed nafn Lars Erichsen, som har lenge tient paa Lille Bierchen, som shal berette at der har lenge weret trette imellom Lille och Storbierchen, om deris march, det samme Rannj Erichsdaatter tilstod, Joen Bierchen begierte at de maatte adtshillis wed en forsuarlig dom, och hans paaboende gaard som er fast threj gange saa dyre som Lille Bierchen maatte nyde huis den af gammel tid har tilhørt,

blef denne gang givet til afsheed,

Enddog Sr. Peder Schielderop paa sin Moders wegne har tilgaet paa Stefningen, och meente hand hafde iche warsel effter loven, der det dog befindis at were maanitzdagen, Saa optagis sagen i Sex Uger til den 26 Sept, imidlertid givis Anne Sl. Magr. Sørens lovlig warsel at møde her paa aastedet.

Anno 1695 den 29 Aug war berammet Rettens middel udinden en aawerchs trette, imellom Kirsten Thørisdaatter, som endnu beboer Gangstad, och Jachob Lillebierchen samt Olle Thørisen paa Flachen Berg, Kirchens gaard, ofr werende Kongl. maysts foeget, Sr. Rasmus Høg, med Sex laugrettis mend, Olle Andorsen Bartnes, Erich Hustad, Olle Hustad, Hans Krogshus, Olle Shedvigen, Jachob Hooll. Kirsten Thørisdaatter, en Enche som bruger Gangstad, beklager at hendis grande, Jachob och Olle Thørissen har woldelig frataget hende noget gres som hun formeener sig med Rette at tilhøre. Jachob tilholdende paa Flachenberg, Kunde iche benegte hand io har for taget noget gres som war slaget /: det hand formeente :/ i deris fellis eller i det eeniste Flachenberg tilhørig. Kirsten Thørisdaatter formeente at effterdj der saa woldelig har fra taget hendis høe och gres, som hun har slaget i formeenede sig det med Rette at tilhøre, foruden nogen loug festning eller Rettens adferd, der da bør lide effter loven, Jachob Flechenberg Kunde iche benegte hand io har taget det gres som Kirsten Gangstad har slaget, i den formeening, at effterdj hun har indheignet sig en deel som hende /: effter deris formeening :/ iche med rette tilkom, hand meent ingen uret der med at hafue giort, Olle Thørissen Bulling war med i samme sag, och indstefnt det hand iche nu nerveride Kunde benegte, da er endelig for Ret afsagt:

Effterdj Jachob Flachenberg och ans omhengen? har beaaet saadan fortred imod Kirsten Thørisdaatter I det de har hende frataget endeel af hendis formeente Engeslet, foruden nogen louglig ordferd, da bør det samme at levere tilbage, och i omKostning betahle fire Rixdl huad widre (Folio 125) denne sag wed Kommer, udstillet Kongens foeget til paatahle.

Anno 1695 Mandagen den 2. Septebr blef retten Extraordinarie betient paa Øfre paa Ytterøy, angaaende en løsgiengere, som er paagreben, ofrwerende Ko. maysts foeget Sr. Rasmus Høg, med otte laug Rettis mend, Peder Saltvigen, Joen shaufl, Anders Jenuig, Hans Norvig, Arn Rørvig, Olle Gildberg, Olle Biørvig och Poel Enser, forbemelte løsgiengere blef fremstillet for Reten til Examen, Kalder sig Joen Olsen, fød her paa Ytterøen, en huusmand Søn, hand giør sin beKiendelse som Effterfølger, at hand for ungefehr = 30 aar siden, da hand war Rytter och i Kongens tieniste, Rømte hand ofr til Jempteland, af Kongens tieniste, med en anden ved nafn Bertel Erichsen, war fød paa Snaasen och med i Opdals Prestegaard, udj Jempteland war de begge i nj aars tid, och der arbejdet for bønderne, dog hafde ingen stadig tieniste, drog saa derfra Røraas Kaaberwerch, huor de war udj otte aar, denne Joen drog derfra och har alt siden effter hans beretning fahret af och til i dahlerne, mellom Røraas och Thrundhiem, paa betlen, och ingen wisse tilhold hafft, hand beretter at vere blefuen gifft imidlertid med et quindfolch paa Røraas heder Marit Larsdaatter och auflet thoe børn med hende imidlertid hand war paa Røraas, den Eldste shal were 12 aar gammel, som iche stemmer ofreens med sandhed, saasom det shal were 15 aar, effter hans beretning, siden hand drog fra Røraas, war ochsaa en winter paa Sundmøre paa betlerj, Korteligen hand har stedtz saaledis Rejst fra det eene sted her i lehnet til det andet med tiggen och trudsel, och alleniste i fieldbøgden och ned wed filed Siden, hand blef til Spurt, naar hand sidst gich til guds bord, Suarede for 4re aar siden i Opdahl, hand bekiender ochsaa at hand forleden aar stal en baad fra Peder Øfne i Werren, førde den til Ørchedahlen och solte den der for 1 rdr wærd, wed iche mandens nafn som den Kiøbte, hans quinde som hand beretter at vere Sneg sig fra hannem i Mosuigen, effter at hand war paagreben, deris børn beretter de at have forlat i Børsen, huor de farer i gaardene och tigger och betler, da hand er bleven paagreben och fantis hos hannem trej store told Knifue och en liden bøsse, samt en øxe, Wider bekiendelse wille hand iche giøre. Kongl. maysts foeget saatte i Rette och formeente hand bør som en løsgienger at straffis effter loven.

blef saaledis afsagt;

Effterdj denne i rette første Person Joen Olsen, af sin ungdom har omstillet sig heel ushichelig, først Rømt af Kongens tieniste, siden den største tid af hans alder henbragt med et usømmeligt Wesen, tryglen och betlen ofr gandshe lehnet, och ingen wist tilhold hafuer, Enddog hand er sterch och føer til at arbejde for sin føde, och er befunden med tiufuerj, har iche søgt sin Saligheds middel, mens som et ugudeligt mennishe henlefuer, Da bør hand effter lovens anledning i den 3die bogs 21 Capit 16 artich at arbejde paa Holmen udj Jern udj Tri aars tid.

Thegte dagen den 26 Septembr blef den grandshning och marcheshiels Rettergang och trette imellom Stor och Lille Bierchen foretaget, huor da war tilstede de Sex mend som war opnefnt, och Paa Bache Closters ombudtzmands wegne, monsr. Clemedt Dahl paa Wennj i Mosuigen, Item paa Anne Sl. Mag. Sørens wegne monsr. Dauid Thomesen, da blef først oplest huad sidste gang i denne sag war protocollerit, och hafde Storbierchens lejlending Joen Olsen, endnu ladt indkalde prov och widne til opliusning i denne sag, nemlig Peder Rasmussen Kippe fra Stoedtz Prestegield, barnefød paa Storbierchen, nu gl. 57 aar, war undertiden hiemme och undertiden tiente i Sparboegield indtil hand war 25 aar, hand bevidnet, at i hans unge aar och den tid hand gietet, war der trette imellom lille och Storbierchen om fædrifft och march, mens hand giedtet iche lengeere end til en agger som Lille Bierche manden hafde indheignet, op til en lid paa gierdet til Lille Bierchen, och saa derfra til tuert ofr Myren til Sundstad wold, och naar hans Stiffader self gietet gich hand ud til det stoche Eng Reppe u paatalt, I den tid war trende bønder paa Storbierchen, som alle hafde deris fæ drifft til fellis, Halduor Lillebierchen, som lefde sammtid, begierte iche at Komme widre med sine Creatur, ydermeere beretter at en gammel mand wed nafn Joen paa Storbierchen berettet, at hans fader Syfr, lagde det Engeslet Reppe ind af sin egen wold och march. Thj Peder Kippis Stiffader anchede altid paa at Lillebierchen tiligemed sig widre end den med Rette tilhørte, och Kunde bøndene paa Storbierchen iche blifue ens om det at paatahle, enpartj holt med Lille Bierchen och war fattige folch som offte trengte til Lillebierchmanden. 2. Else Thostensdaatter husquinde paa Bruums grund, hun bevidnet at hun war 16 aar, da tiente hun Joen Storberchen, och gietet der (Folio 126) marchen, imidlertid, och paa toe aars tid i hendis tieniste, da gietet Storbierchen til den agger som er indgierdet af Lillebierchmanden och weret ofr Røe myren, och siden op til laden paa Lille Bierch gierde, hun er nu paa det 60 aar, det føste aar hun Kom til Storbierchen war om sommerent antent en merchelig shoug ild, Saa alle udgierde afbrende, om gierdet da blef sat i samme sted det stod før wed hun iche, widre war hendis widnis byrd iche. Lars Lillebierchen frem Kaldte Lars Erichsen Dragun fra Østerlød, hand beretter at hand har tient paa Lille Bierchen i 14 aar fra hand war 8te aar, i den tid hans hosbonde Halduor Lillebierchen, da war der clammer och trette imellom Lille och Storbierchen om deris fædrifft och march, mens Halduor Lille Bierchen tilholt sig at legge under hans lejede gaard fra et Kløleed neder igiennem en dahl, och ofr Røemyren, til Schougbandet. Clemedt Dahl paa Bache Closters ombudtzmand Monsr. Anders Tønders wegne, paastod af marche shiel imellom Stor och Lille Bierchen bør were effter de Eldste prov och widne, som af gammel tid. Monsr. David Thomesen formeente at Lillebiuerchen bør tilhøre det som den tilforn har fult, effterdj iche andet er giort bevislig, och betahle i om Costning, som Anne Sl. Mag. Sørens er tilføyet, Clemedt Dahl derimo Paastod at Anne Sl. M. Sørens bør betahle och Komme Joen Storbierchen til hielp udj denne omKostning, saa wel Kunde hafft sin fremgang, dersom Anne Schielderop hafde møt effter første warsel som war lovlig, Parterne hafde intet meere at fremføhre, Effterat Roland Oppem, Peder Kippe och Else Tostensdaatter hafde aflagt deris Eed, blef Parterne nest følgende dag den 27 Sept. dette givet til afsheed:

Enddog nochsom fornemmis at den Bache Closters gaard Storbierchen shyldende thoe Spand halftreide øre, som i forige tider hafuer weret beboet af trende lejlendinger, hafr lid uret af Lillebierchens opsiddere, der shylder Et Spand, och stedtze hafr lefuet udj indbyrdis trette och U eenighed om deris fæhage och bumarch, och formedelst Storbierchens bønder iche Kunde blifue Eens stemmende om endel formedelst deris fattigdom, och en deel for den bemidlet lejlending paa Lillebierchen, altid har søgt at halde wenshab, med en af lejlendingerne Paa Storbierchen, der Kunde fremdelis were trengt til hans hielp, det wed rettens middel at paatahle hafr Lille Bierchens mand effter mand, saaledis tileignet sig den march och fædrifft som synis at tilhøre Stor Bierchen, Saa ingen mand som nu lefr Kand mindis eller weed, huor ret marcheshiel er, imellom forbenefnte tvende gaarder, widre end de Kand hafue hørt af gamle folch, mens som Peder Rasmussen Kippe fra Stoedtz Prestegield, och barnefød paa Storbierchen, tilligemed Else Tostensdaatter, der begge bevidnet och der paa giorde deris Eed, at Storbierchen har frit hafft sin fædrifft, til den indheignet agger och op til leden paa Lillebierchs gierde, och ned effter i Sydost, tuert ofr en slet myer, Kaldis Røemyren, til Suetstad i mod tager, Saa eragtis och dømmis, at marcheshiel bør at were der sammestedtz, och der bør lejlendingen paa begge gaarder, at opsette en merchis eller hagefieldts gierde, Saa huer Kand niude sit uden Clammer af tuedragt, dog Storbierchen reserverit och forbeholden, det Engeslettet Reppe, som tilforn at niude, och have deraf gresning til sine Creatur eller hest, høst och waar, som forhen, Lillebierchen paa sin lejemaal, ubeshadiget

Anno 1695 løfrdagen den 12 octobo blef holdet ordinarie ting paa Thessem i Beedstad thinglaug, de otte mend, Lars Honset, Joen Ersaas, Thøris Brechen, Anders Stamnes, Olle Poelsen Brandtzaas, Jachob Brandtzaas, Per Lj och Bertel Kieldset, ofrwerende Ko. ma. foeget Sr. Rasmus Høg, med tilstede meenige tingsøgte almue, Efftershrefne Kongl. forordningers Copie, under høyEdle och Welbe. Hl. Stifftamtmands haand, blif liudelig for meenige almue publicerit, 1. om wisse Sedeler som er aughoriserede til adtshiellig Priis at gielde, som reede Penge, Nordenfieldtz udj Norge, Hafn. den 22 Juny 95, 2. om shjudtzmaal och løffter, for ægteshabs (Folio 127) trolovelse och wielse, Hafn den 21 Aug 95. 3. Opbud om Consumptioners forpagtning, udj nest Kommende trende aar fra nytaar, til den 18 octobr. at lade, den dertil har lyst, sit bud inkomme, dat Thr. den 7 Aug 95. Iligemaade Sildetiendens forpagtning, liebhaberen sig at angive med sit bud til de 19 pbr. Dat Thr. den 16 Aug. 95.

Kom for Retten Størcher Størchersen Neder Røeseeg och begierte at maatte indshrivis i Thingbogen, at hand hafr Kiøbt En øres oddels godtz uden bøxel af Gl Indgier Sogestadtz effterlatte mand och hendis arfuinger for 8 rdr effter wurdering, det en af arvingerne, wed nafn Olle Quamseng nu tilstod, och der paa begierer shiøde.

Kongl. Maysts foeget Sr. Rasmus Høg begierte thingswidne om allerhlyest bemelte Kongl. maysts øde och for armet godtz, huoraf for nerverende aar de fulde shatter och Rettigheder iche hafr weret at bekomme, nemlig Landsem, brugis af Peder Størchernse for lejlendingshatten, shylder = 2 Spd 2,5 øre, afgaar landshyld 6 rdr 3 ort 9 s, leding 5 ort 8 s, landbehold = 3 ort 19 s, Kiolpenge 2 ort 16 s, prov.shat 3 ort 19 s, Øvne Olle Christesen 1 øre 6 m, forarmet, formaar iche suare meere end lejlendingshatten, afgaar landshyld 1 Rdr 1 ort, leding 20 s, landbehold 14 s, Kiolepenge 1 ort, prov.shat 14 s, Amund der sammestedtz 1 øre 8 ml, forarmet, Kand iche betahle meere end lejlendingshatten, afgaar landshyld 5 øre, leding 20 s, landbehold 14 s, Kiolp. 1 ort, prov.shat 14 s, Opdahl, Hans 1 Spd 12 m, Kornet bortfrossen, afgaar landshyld = 2 rdr 3 ort, leding 2 ort 8 s, landbehold 1 ort 14 s, Hans haldstensen der sammestedtz, 2,5 øre, forarmet, afgaar landshyld = 2 rdr, leding 2 ort, landbehold 1 ort 3 s, Bratberg Niels = 1,5 Spd, forarmet, landshyld 4 rdr 2 ort, leding 3 ort, landbeh. 2 ort, Bratberg Peder Olsen, laae øde, er bevilget frj for landshyld 4,5 rdr, leding 3 ort, landbehold 2 ort, Inderberg Anders forarmet, 5 øre 18 ml, formaar iche at suare landshylden som er 1 rdr 3 ort, leding 1 rdr 16 s, landbehold 2 ort 14 s, Røseeg Amund, forarmet, shylder 2 Spdd 2 ml, afgaar landshyld = 2 rdr 5 ort, leding 1 rdr 2 s, landbehold = 2 ort 17 s, Kiolpenge 2 ort 16 s, prov.shat 2 ort 17 s, Aas – 1 øre, brugis for 1 rdr, afgaar landshyld 1 rdr, leding 16 s, landbehold 10,5 s, prov.shat 10,5 s, Kiolpenge = 1 ort, Nortug Einer forarmet, 2 Spd, landshyld afgaar 3 rdr, leding 2 ort 20 s, Kiolpenge 1 ort 8 s, prov.shat 1 ort 8 s, landbehold 1 ort 8 s, Lunde Olle shylder 1 øre forarmet, afgaar landshyld = 1 rdr, leding = 16 s, landbehold 11 s, Kiolp. 16 s, prov.shat 11 s, Klet Baar, forarmet, shylder 2 øre, afgaar landshyld 2 rdr, leding 1 ort, landbehold 22 s, prov.shat 22 s, Kiolpenge = 1 ort 8 s, Thessem Ingbret 2 øre 18 ml, øde och forarmet, afgaar landshyld = 2 rdr, leding = 1 ort 20 s, landbehold 1 ort 6 s, Kiolp. 1 ort 8 s, prov.shat 1 ort 6 s, ibm 2 øre 18 ml, øde bekommis i gresleje = 2 rdr 3 ort, afgaar landshyld = 2 rdr, leding 1 ort 20 s, landbehold 1 ort 6 s, Kiolpenge 1 ort 8 s, prov.shat 1 ort 6 s, Qvarving 2,5 øre, forarmet, afgaar landshyld = 1 rdr, leding = 2 ort 8 s, landbehold 1 ort 3 s, prov.shat 1 ort 3 s, Kiolpenge 1 ort 8 s, Bruom Olle Tharaldsen 1,5 Spd, forarmet, boet paa gaarden war ringe och ilde medfahren af wand och er iche meere werd end 3 rdr, afgaar lejlendingshat 1,5 rdr, landshyld = 2,5 rdr, leding 3 ort, landbeh. 2 ort, prov.shat 2 ort, Kiolp. 2 ort 18 s, ibm Olle Knudtzen 4 øre 20 ml, Kornet bortfrossen och formaar iche at Suare landshylden som er 1,5 Rdr, leding 3 ort 4 s, landbehold 2 ort 4 s, prov.shat 2 ort 4 s, Kiolp. 2 ort 16 s, Quamseng Olle, ½ Spd 6,5 ml, forarmet afgaar landshyld = 7 ort 2 s, leding 1 ort 18 s, landbehold 1 ort 8 s, Breche Thøris 1 øre 22 ml, forarmet, afgaar landshyld = 1 Rdr, leding 1 ort 8 s, landbehold 21 s, Honset Lars, forarmet, afgaar landshyld = 6 rdr, leding 1 rdr, landbehold 18 s, Bartnes Lars, 2 Spd ½ øre, forarmet, afgaar landshyld 6 rdr 1 ort 8 s, leding 3 ort 16 s, landbehold 2 ort 22 s, Roenes Joen Larsen 1 Spd, er bevilget frj for alle Rettigheder til nytaar 97, afgaar lejlendingshat = 3 rdr, landsh. ½ Spd, brugis for lejlendingshatten, afgaar leding 1 ort, landbehold 16 s, prov.shat 16 s, Kiolp.1 ort 8 s, Hougset Olle Andfindsen forarmet, afgaar lejlendingshatten 4 rdr, leding 2 ort 10 s, Kp. 2 ort, provshat 11 ort 19 s, landbehold 1 ort 19 s, Andfind ibm 2 øre, forarmet, afgaar ladshyld = 2 Rdr (Folio 128) leding 1 ort 5 s, landbehold 22 s, Dalecher Olle, shylder 2,5 øre, forarmet, afgaar landshyld = 2,5 rdr, leding = 1 ort 20 s, landbeh. 1 ort 3 s, Kp. 1 ort 16 s, prov.shat 1 ort 3 s, Bardahl Arn, Kornet bortfrossen, shylder 2 Spd, afgara landsh. 6 rdr, leding 1 Rdr, landbeh = 2 ort 16 s, Bonde lensmand Anders Scheevig, med laugrettet och meenig tingsøgte almue bevidnet at forshrefne gaarder er af tilstand och beshaffenhed som over er melt, huilchet nochsom befindis i sandhed, thj dis were Kornet er saaledis meesten ofr alt bort frossen, at den største deel har intet til brød, och iche mange noget som er døgtig til sæd, her Effter fogden begierte et u villigt thingswidne.

Sr. Rasmus Høg lod forfatte en Restantz under forseigling ofuer huis almue for indewerende aar, pa Cotributionerne Effterstaar dis Summa =

Thj Rettens betiening udj tilstundende blef effter Mandtallet opnefnt, Henrich Bartnes, Baar ofr Bartnes, Amund Grandhuus, Anders Roemo, Niels Hammer, Anders Wiset, Morten Hammer och Arn Bardahl.

Anno 1695 mandagen den 14 octobr. blef holdet ordinarie Rette ting paa Snaasen, ofr werende Kongl. maysts foeget Sr. Rasmus Høg, med de otte mend som tilforn opnefnt, nemlig Friderich Gaasmoe, Tollof Engom, Peder Monom, Einer Thafland, Erich Belboe, Olle Belboe, Thorber Øvn och Arn Øvn, med meenige tingsøgte almue.

Forommelte høystKongl. breve och andre forordningers copie, paa nest forige tingsted ommeldet, blef for meenige almue liudelig publicerit, Peder Olsen Molden fremKom for Retten, och liudelig liuse och berettede hand at were oddelsbaarn til Et Spands oddelsgodtz i Dahle, her sammestedtz som Størcher Olsen Dahle nu beboer och hans hustrues fader, Friderich Andfindsen Dahle har Pantsat i Prestegaarden til Sl. Hl. Jachob for 36 rdr.

Sr. Rasmus Høg begierte thingswidner om et øvn her paa Snaasen, shylder 1 øre, huoraf iche hafr weri meere at bekomme for dette aar end En Rixdlr. afgaar landshyld = 1 rdr, leding = 16 s, prov.shat 10,5 s, landbehold 10,5 s, Kpenge = 11 s, Bertel Findsaas forarmet shylder 1 Spd 18 ml, formaar iche at suare meere end lejlendingshatten och landshyld 0 3 rdr 3 ort, leding 2,5 ort, landbehold 1 ort 16 s, Kp 1 ort 16 s, provshat 1 ort 16 s, laugrettet och meenige almue bevidnet och tilstod at forshrefne er af tilstand som ommeldet.

Thil Rettens betiening udj nest Kommende aar, blef opnefnt efftershrefne 8te laugrettis mend Effter mandtallet, Olle Monom, Einer Husom, Bertel Dahle, Peder Andersen Dahle, Peder Larsen Dahle, Ingbret Dahl, Olle Tholofsen Wang och Baar Wog. Fogden lod forfatte en Restands under forsegling for huis almue udj nerwerende aar paa Contributionerne med Resterer och indestaar, dis Summa =.

Anno 1695 Onsdagen den 16 october blef holdet ordinarie ting paa Berig i Stoedtz tinglaug, ofrwerende Ko. Ma. foeeget Sr. Rasmus Høg, med otte laugrettismend, nemlig Peder Rasmussen Kippe, Peder Olsen Kippe, Ingbret Schierve, Erich Elj, Michel Indbryn, Peder Kleboe, Olle Olsen Kleboe och Olle Biørdahl.

Høyst forommelte Kongl forordningers Copie, samt opbud och proclama om Consumptionens och Sildetiendens forpagtning, fra Nyt aar tilstundende, blef i almuens paahør liudelig lest.

Hl. Christopher Hersleb lod læse et shiøde brev paa 2 øre 4,5 m med bøxel ofr et Spand paa en gaard Kaldis Hoe eller Halden, leggende Nedershougen i Quams Annes, med der under it engeslet shylder 12 ml, udgiver af Sergeant Olle Flechstad, under hans haand och Zignete, Dat. Stoed den 26 Aug 1695.

Olle Carlsen Hatling lod læse sin shiøde paa 20 ml oddels godtz med bøxel udj hans Paaboende gaard Hatling, Kiøt af sin Suoger Michel Indbrun for 20 Rdr, shiøde brevet Dat. i dag paa tingstedet, under Michel Indbryns Zignete, och til witterlighed forseiglet af Jachob Bye och Michel Lejn.

Anders Olsen Engom lod læse sin bøxel Sedel paa en Spand 2 øre 15,5 ml i Engom, Kongens godtz, som hannem af Kongl. maysts foeget Sr. Rasmus Høg er nerverende aar hannem bevilget frj, for medelst gaardens forfalden biugning for landsh. leding och landbehold.

Kongl. maysts foeget Sr. Rasmus Høg begierte tingswidne, om nogle Personer, der er dømt til at lide paa Kroppen for begangne lejermaal, udj afwigte aaringer 1691 och 92, nemlig Marit Anders hafde iche formue at bøde meere end 3 rdr som hendis fader som war en fattig bonde for hende betalte och der med afsohnet fogden hendis sag, Olle Andfindsen (Folio 129) hafde intet at bøde med och blef straffet med fengsel paa Kroppen det er saa i ald sandhed, som laug Rettet med bonde lensmanden och fleere af almuen tilstod.

Frem Kom for Retten Aage Atlefsen Suuseeg boende i Sparboe tinglaug, som hafde ladet indstefne Peder Larsen tilholdende som huusmand paa Giefren i Stoedtz Prestegield, saa och Anders Andersen paa Søufrsøvnet der sammestedtz, angaaende noget odelsgods som er 18 ml i formelte Suuseeg, som bemelte Aage nu beboer, och hans fader, tilligemed hans faders brødre, Lauritz Tomessen (Rasmussen strøket over) Fossum och Oluv Tomessen Fossum (Søufder strøket over) arvelig tilKom, huilchet for benefnte oddelsgods Aage Atlefsen afdøde fader, Adtlef Tomesen, af dennem for Rom tid siden shal hafue indløst, Effter en Zedels anvisning, och som de der paa siden hafr anchet, effter lang tids forløg, hafr Aage Aldlefsen dennem atter maat betahle, for deris anpart i samme godts, som war paa huer 3 ml = 2 rdr, Peder Quam, nu paa Giefren, arver paa sin faders wegne med sine sødshende der udj 3 ml hafr bekommet 2 rdr, foruden i landshyld = 2 rdr som en Sedel udviser, mens Peder møtte iche. Anders Andersen Søufrsøvnis fosterSøn, Anders Olsen som er gifft der paa gaarden nu for Retten tilstod, at Anders Andersen har bekommet paa sin paa sin hustruis wegne = 2 rdr och war fornøyet dermed, effter deris Kiøb och forlig, her effter Aage Suseeg begierte et u villigt things widne.

Først blef foretaget den sag i mellom Olle Haldvorsen och den hæderlig mand Hl. Christopher Hersleb, Hl. Christopher tilspurte laugrettet om de iche hørte nestledne ting da Retten war nulig ophevet, och de endda iche war Kommen fra tingbordet at Zirj Balosdaatter bekiende, och sagde, effterat der blef talt om arrest, at Olle Halduorsen har hafft løsagtig omgiengelse med hende i Sengstuen i hans moders gaard paa Guddenom, da hun war der at Klamre Ljn, huilchet iche Kunde benegtis io saaledis at were baade talt och bekient af hende. Zjrj blef paaraabt och frem Eshet, mens møtte iche, Kaldsmendene Joen Houg och Olle Gierstad møtte och afhiemlede deris warsel at de hafr lovlig warslet, Effter Hl. Christophers begiering, Zjrj Balosdaatter, hos Peder Aasved, Olle Halduorsen ellers siger at hun war hos sig paa Gudenom, och sagde hun wilde iche møde. Hl. Christopher indgaf sin shrifftlig indleg, Klagemaal och protest ofr Olle Halvorsen, som war heel wit løfftig, blef i Retten lest och paashrevet. Oluv Halduorsen blef tilSpurt om hand hafde noget fra fornefnte Zirj eller paa hendis wegne at Suare eller tahle hand Suarede iche widre en stefningsmendene af hende eller trej andre mend af hende hafr hørt, nemlig Eshild Gierstad och Olle der sammestedtz, de tilstaar at iche have hørt andet af Zirj end at hun iche wil gaae til tings. Hl. Christopher fremKaldte Anders Steensen paa Binde och Ifr Hansen Klocher at sige deris sandhed huad de hørte af Sjrj paa neste ting, Effterat Retten war opsagt, Anders Stensen Effter aflagde Eed bevidnet, at som quindfolchet Zjrj Kom ind i tingstuen och bekiente at Olle Halduorsen har hafft omgiengelse med hende i letferdighed paa Gudenom da hun Klarerede Lin, sagde Anders Steensen til hende, huorfor giorde du den bekiendelse iche tilforn, da Kunde der lenge siden have weret ende paaa, hun suarede: at Olle Haldvorsen har bragt hende til at giøre sin Eed for hannem, at hun iche shulde bekiende paa hannem, Ifr Klocher Effter aflagde Eed bevidnet, at hand hørte hende sige, Jeg har maat giøre Eed til Olle H. at ieg iche shulde beKiende paa hannem. Item forgdens tiener Peter Timmerman och bonde lensmand Jachob, de ilige maade widnet, at da hun war udwist fra Retten, sagde hun paa der uden for døren: Olle Halduorsen, alt det ieg lider er for eders shyld. Jeg shal gaae ind och bekiende sandhed. Item frem Kaldte Serg. Olle Flechstad och Joen Houg, som war i bløllop paa quam, den tid hand Refvitz med bemelte quindfolch tilforn ommeldet, de bevidnet wed deris Eed at de hørte hendis bekiendelse for Presten, at hun sagde Paa Prestens tilspørsel huad hun bestilte med Olle halduorsen paa wejen, hun sagde hand tog mig med wold, Presten Spurte om hand fich sin willie, hun suarede nej, mens sagde at hand rev hendis shiørt sønder och tog hendis magt bort, hans Spurte huorfor hun iche robte, hun suarede, hand hold hende for Struben, Hl. Christoher sagde, hafde hand holt for hendis Strube da hafde hun weret død, hun suarede: hand slap hende nogle gange. Dernes blef Jens Olsen Meeldahl fremKaldet och udj Olle Halduorsens nerverelse examinerit angaaende den aager och utilbørlig adfærd hand imod hannem har (Folio 130) øvet, hand beretter at hand begierte af Olle Halduorsen som da brugte Meeldahl, at hand wilde bøxle den af fogden, Olle Suarede nej, Jeg shal wel besørge det, och begierte afgangs Penge 12 Rdr. Jens Siuntis at det war for meget, gich dog endeligend med hannem om 12 rdr, da Jens boet paa Houg, och det første aar hand fløtte til Meeldahl shulde hand betahle til Lefangers det 6 rdr, huilchet hand iche formaaede, och som hans wej falt forbj Gudingen gich hand frem och talte med Olle H. som strengelig fortred Penge, saa hand maatte Riterere sig afgaarden, Waaren der effter bød hand Olle H. Jens til laans = 7 woger hafre dennem hand och ochsaa annammet och shulde give i leje 8 s af wogen, med det lide noget paa sommeren i Juny aaret der effter, Kom Olle Halvorsen och fordret de 6 rdr for ommelt, huor for hand fich 1 Koe som hand tog for 2 rdr, En graa oxe for 5,5 ort, 1 quie mod 3 aar for 5,5 ort, och føde en gammel boch for 1 ort som hand føde, aaret der effter shulde Jensis Koene gaae til Øvre at laane = 3 woger hafre, det Olle Halduorsen som møtte hende, iche wille tilstede, mens hand leverte de 3 wog hafre paa samme Interesse, høsten der effter som war det tredie aar som hand Kom til gaarden, Kom hand til Jens och fordrede paa Resten af de 12 rdr, da tog hand en oxe for 5 ort och 2 søfr for 1 Rdr, aaret der effter tog hand en Kalfløben quie hos hannem, Werdien forliges de iche om, saasom Jens war borte och en quindfolch tod den, Endnu bekiendte Jens at were Olle Halduorsen shyldig 1 rdr = i Kiørleje for 19te? silde 1,5 ort, oche en ort for en 9te frj. Olle Halduorsen wille iche benegte en stor deel af oven bemelte och at hand iche hafr begiert 12 rdr af Jens Meeldahl i offadelse, blef frem Kaldet Andfind Nordgaard och Peder Udgaard af Stoeds thingl. begge bedagede laugRettis mend de widnet wed deris Eed, at de hørte paa Seem i Stoedtz g. da ting holtis och OlleH. med Jens som iche endda war Kommen til Meeldahl war de i sengstuen och Olle sagde at Jens war sig shyldig 12 rdr huor for Kunde de iche wide och blef ej omtalt, Olle H. negter iche at det io war saa och siger endnu at have 12 rdr at fordre hos jens som hand laante hannom da hand rejste til Stadtzbøggden at afhende sit godt som war nogen tod før hand Kom til Meeldahl, Jens beneger och siger at hand har aldrig har faaet nogen Reede Penge hos Olle och ingen anden Regl. hafft med hannem end forbemelt, Jens giorde Effter forelæg sin Eed at han aldrig har faaet nogen Penge hos Olle Halduorsen. Gunnild Ingbritzdaatter och Anne Rasmusdaatter hafde ladet indstefne Olle Halduorsen for hand har taget en Koe fra huer af dennem hos Henning Østgaard, Olle siger at hand har iche taget nogen Kiør, fra hemming mens hand dog self godwillig werit, Heming siger at Olle Halduorsen Kom til hannem for 3 uger siden och sagde til Heming at hand shulde treche de toe Kiør til hannem i shyld, saasom hand Heming war hans landbonde, Heming och hans Stachels hustrue med wæmodig graad berettede at de iche ejede samme tuende Kiør, och at hand iche vilde tage det bort en anden ejede, de maatte med eller mod deris willie føre samme Kiør til Olle Halduorsen, Ugen der effter Kom Olle Halduorsen och sendte bud effter Olle Nielsen Guding och Heming Østgaard och lod dennem høre huad hand wilde tage dennem for, nemlig den ene for 6,5 ort och den anden for 8,5 ort, forbenfnte quindfolch formeente at de bør hafue deris lejede fæ igien och Olle Halduorsen betahle dennem omKostning, Olle H. beretter at hand wiste iche det war leje fæ, och at Heming leveret hannem dennem godwillig. med meere mange och udige udflugter. Fleere sager och Klagemaal war ofr Olle H. som tiden iche tilsteder denne gang at fordrage, Parterne shal i morgen ilig afwarte dom och Kiendelse.

Kongl. maysts foeget Sr. Rasmus Høg protesterit mot Olle Halduorsens u sømmelig adfærd och formeente hand mod Jens Meeldahl har begaaet underfundighed och falshhed och bør at straffis effter loven for en falshner och løgnere, och for det andet, Effterdj hand uden lov och dom har taget fra Heming Gierstad och end det som en anden ejede, at hand det Igien bør føre tilbage och were en Ransmand, och der for bøde effter loven.

Udj disse adtshiellige indwichlede Sager er Parterne denne givet til afsheed:

  1. Angaaende Olle Haldvorsens usømmelig lefnet och adfærd med lætfærdighed, huorofr hand iche alleniste er Kommen i bøggde Røgte, Effter det shudtzmaal hannem for Retten af meenige almue blev givet, at gaae forbj hans dristige och u besheden Conportemang for Retten, saa wel mod hans Sielesørger hl. Christopher Hersleb som imod Retten, som hand effter lowen bør holde udj tilbørlig Refeng? (Folio 131) och Respect, huor udj hand meget har fieldt?, Mens som det quindfolch, Zirj Balosdaatter, der har staat aaben bahre shrifft for letfærdighed med Olle halduorsen, findis w heemet, och siunis dertil af Olle forlochet eller truet, heldst effterdj hun denne gang Effter foreleg och stefnemaal iche møtte, der hun dog saalis? paa Gudenom i Olle Haldvorsens weerelse hos hans moder som alt giør Olle H. dis meere mistengt och Suspect. Da som Retten udfordrer til Sagens yderlig opliusning at hun Personlig Kommer tilstede, foreleggis hende at møde til neste ting, och imidlertid at undwige saa laangt fra Olle Halduorsen, at hun Kand eragtis frj for hans omgiengelse, saafremt de begge iche wil lide effter loven.
  2. Den underfundighed och Aager mod en Kongens Bonde, Jens Olsen meeldahl af Olle H. practicerit och ført i werch, er sat u-hørlig, Enddog Olle H. iche wil tilstaae at hand shulde hafue de 12 rdr i afstaaelse af den Ringe Pladts Meeldahl, som hannem ingen loug Kunde tilKomme, saa som Platxen war bøxel ledig, Nu wal Olle wrie det ud at hand shulle have lant Jens Reede Penge de 12 rdr, saa wed Eed for Retten af Jens ere bleven benegtet, at hand aldrig har faaet En shielling i Penge af hans haand, Saa Olle Halduorsen siunes I saa maade at wil søge hielp och ud flugt, wed wrøngwished och løgn, och som det importante sag, som behøfr god betenchning, da optagis den til endelig dom til neste ting.
  3. Heming Østgaard som Oluf Halduorsens landbonde, fra huilchen hand haar taget tuinde Kiør, som tilhørte andre, uden søgning effter Kongens lov, da bør hand de samme at levere til bonden Heming Østgard, och søge sin fordring effter lovens maade, samt at give i omKostning, i den Post 1,5 rdr.

Kongl. maysts foeget begierte tingwidne om Kongl. maysts øde och for armet godtz, der iche er god for eller hafr formue til at betahle de fulde Contributioner och Rettigheder for Misvegst och andre ulychleig tilfeld, nemlig Johan Aal som brugte gaarden afvigte aar 1694 och ej shal hafue were meere til betal end til = 2,5 Rdr, afgaar 8 rdr 1 ort 1 s, det er meenige almue och laug Rettet bevist at samme Johan som brugte Aal forlod gaarden i yderste armod, och rejste hen i fremmed och anden fougderj fra quinde och børn, at tiene der sin brød, Aal blef nerverende aar bevilget Olle Biørnsen frj for half landshyld, mens som Kornet er gandshe bort frossen, saa hand iche formaar at suare landshylden som er 6 rdr och 8 s, leding 1 rdr 3 ort, landbehold 1 rdr 12 s, prov.shat den halve deel 2 ort 6 s, Nold Michel shylder 12 m forarmet formaar iche at suare landshylden = 2 rdr, leding 8 s, landbehold 6 s, Wahlom shylder ½ Spd, beboes af Tharald som er for armet afgaar landshyld 5 ort, leding 1 ort, landbeh. 16 s, Eshild Gierstad, hafr weret frj for alle udgiffter udj thrj aar indtil 95, och nu hand shal betahle shuldist, ejer hand ej widre end 2de Mærer wurderit for 4 rdr och det indaflede høe, som ansees til lejlendingshattens betalling som er 5 rdr 8 s, afgaar landshyls = 6 ort, leding 1 rdr 20 s, landbeh. 2 ort 7 s, Kp. 1 ort 16 s, prov.shat 1 ort 7 s, Knæ Anders shylder = 7,5 øre, forarmet och med de fleere faaet shade och frost paa sin wegst, saa det er til ingen nøtte, afgaar landshyld 7,5 rdr, leding 5 ort, landsh. 3 ort 8 s, Knæ Michel er bevilget paa frjhed i 7 aar til aar 1700 afgaar lejlendingshat = 7,5 rdr landshyld = 7,5 rdr, leding 5 ort, landbehold 3 ort 8 s, Kp 2 ort 16 s, prov.shat 3 ort 8 s, Forfon Poel forarmet, shylder 3 Spd, afgaar landshyld = 6,5 rdr, leding 1,5 rdr, landbehold 1 rdr, Udgaard øde ½ Spd, brugis for 6 ort, afgaar landshyld = 2 ort, leding 1 ort, Kiolp 1 ort, provshat 16 s, Rettigheder afgaar landshyld = 3 rdr leding 3 ort 8 s, landbeh. 2 ort 6 s, lejlendingshat = 5 rdr, Kiolpenge 2 ort 16 s, prov.shat 2 ort 6 s, Thiltnes Lars och Rasmus shylder 4 øre forarmit, afgaar landshyld = 4 rdr, leding 3 ort, landbeh. = 1 ort 19 s, Aasom dhylder 2 Spd, forarmet, afgaar landshyld = 4,5 Rdr, leding 1 rdr, landb. 2 ort 16 s, Enchen Aasom forarmet shylder 2 Spd, afgaar landshyld 4,5 rdr, leding 1 rdr, landbeh. 1 Rdr, Lille Wester Morten shylder 5 øre for armet, afgaar landsyld 2 rdr, leding 3 ort 8 s, landb. 2 ort 6 s, (Folio 132) Aspe Peder forarmet shylder 5 øre, formaar iche at suare landshylden som er 5 rdr, Selj 4 øre brugis for Engeleje = 3 rdr afgaar paa lejlendingshatten = 1 rdr, landsh. 3 rdr, leding 2 ort 7 s, landb. 1 ort 19 s, Kp. 1 ort, prov.shat 1 ort 19 s, Oxaas shylder 1,5 Spd, øde och brugis for lejlendingshatten afgaar landshyld 2 Rdr, leding 3 ort 8 s, landbehold 2 ort, Kp. 2 ort 16 s, provsh. 2 ort, Kp. 2 ort 16 s, Engom 5 øre 15,5 ml, er frj effter bevilling for landshylden som er 2,5 rdr, afgaar landshyld = 3 rdr, leding = 1 Std, landbh. 2 ort 13 s, Oxaas Poel shylder 1,5 Spd, forarmet afg. landsh. 3 Rdr, leding 3 ort 8 s, landb. 2 ort, Aspe Tarald for armet, afgaar landsh. 3 rdr, leding 2 ort, landb. 1 ort 18 s, bonde lensmand Jachob Bye med laug Rettet bevidnet at forshrefne gaarders tilstand och beshaffenhed forholder sig som overbemelt, och er Kornet saa wel for dennem som ofralt af frost fordervet, saa det er til ingen nøtte.

Til Rettens betiening udj til stundende aar blef effter mandtahlet opnefnt Efftershrefne 8 mend effter mandtahlet, Einer Biørdahl, Baar Eidberg, Thomes Strand, Anders Axnes, Olle Holte, Thøris Fieldet, Størcher Fieldet och Christopher Rejn.

Kongens foeget lod forfatte en Restantz under forseigling, paa huis almuen for nerwerende aar paa Cente? er shyldig i dis Summa =:

Anno 1695 fredagen den 18 oct. blef holdet ordinarie thing paa Aalberg i Sparboe thinglaug, ofrwerende Kongl. maysts. foeget Sr. Rasmus Høg, med otte laugrettismend, Amund Holom, Anders Shougset, Michel Hougset, Joen Myrsett, Ander Sælk, Niels Selj, Olle Koldset och Anders Seem. De forhen om bemelte høyst Kongl. forordningers Copie, blef for meenige almue liudelig publicerit.

Frem Kom for Retten ærw. hæderlig og wellærde mand Hl. Oluf Jensen Parelius, Sogne Prest i Sparboe tinglaug och Prestegield, som begierte thingswidne om efftershrefne øde gaarder, liggende pro officio til Prestegaarden och Embedet, Kirchshee = 4 Spd, hafuer legget øde i langtid, fast i 20 aar, Len = 2 Spand, legger saa got som øde, besiddis af en huusmand, och Hl. Oluf maa betahle shatten der for, Braset 4 øre, Barchild = 4 øre, Gudstad 1 Spd, Hystad ½ Spd, Ofr Holt = ½ Spd 6 ml, findis af samme beshaffenhed, Otter Himing och Joen Bruum want for Retten at bemelte gaarder endeel ligger øde, och de andre beboes af nogle for armede bønder, der iche formaar at suare eller betahle De naadigste Paabudne Contributioner och andre rettigheder, huilchet och laugRettet med meenige tingalmue er bevist saa at were i sandhed, huor Effter hans ørw. Hl. Oluf Parelius begierte et uwilligt tingswide, som hannem iche Kunde negtis.

Erstediget for Retten Monsr. Oluf Hansen borger i Thrundhiem, och hafde ladet for Reten indKalde Erich och Ingbrit Waadahlen af denne tingl. for en Kiel der hos hannem har beKommet, høsten 94, och shulle betalle med 32 rdr 0 effter deris forlig, halve Parten betalte de strax, och den anden halve staar endnu u betalt, de møtte begge for Retten och beklager Sig at Kielen war w-døgtig och giort af Schrams Jern, och gick i støcher førend de hafde ildet fire ganger om Kring, maatte saa bygge den med stor omKostning, de formeener och paastaar de iche bør betahle meere end de alleene har betalt, Saasom de iche alleene har lid stor shade och omkostning, mens deris Brug er blefuen leggende, til med lowet Olle Hansen at dersom Kielen war udøgtig, hand da shulle shatte dennem sat paa Jempten, som han har Kiøbt den af, Jemptens navn war Olle Jachobsen, da Oluv iche Kunde benegte, Oluf Hansen der imod protesterit, at de bør betahle hannem Salt Kielen effter forlig, saasom hand iche haver lovet for Kielen, enten den shulle were døgtig eller udøgtig, effter adtshiellig ord och tahle Parterne mellom falt, blef de wenlig forligte saaledis at de shal betahle thj Rixdl och En tønde Salt som alt shal til fyldist til nest Kommende Lefuangers marchet, om iche før, under søgning i deris boe wed nam och wurdering och saa fremt Olluf Hansen shal for aarsagis at tage dommen beshreven, da bør Waadals mend med de andre som bruger i Kielen, at gifue i omKostning 1,5 Rdr.

Sr. Rasmus Krag Reens Closters ombudtzmand, hans fuldmegtig (Folio 133) tiener monsr. Christian Hof, hafde ladet indstefne Enchen Dahlom for Resterende landshyld til Reens Closter for 94, 2 ort 8 s, med fierde Penge 2 ort, hendis Søn Haug Morgensen, møtte och wilde betahle en ort, hand har iche meere denne gang, och beklager at Kornet er bortfrossen saa de ingen nøtte Kand have deraf, och bud om forshaansel for 4de Penge, Olle Smulen iligemaade for 94, 3 ort, møtte iche, Morten Wibe for 94, 7 ort 4 s, møtte och iche, Olle Haldans 3 ort for 94, Christian Hof paastod de shyldige som iche møtte maa leggis laugdag fore effter loven til neste ting, Kaldtzmendene blev frem Kaldet, mens fantis iche, ydermeere Eshede hand dom ofr Haug Dahlom , for de shyldige, som er en saare Ringe ting, och Stod Strichte der paa,

blef afsagt och Endelig foreenet at det shal beroe med denne, indtil neste ting,d a at hendis dom ofr hannem med de fleere, om hand iche imidlertid i mindelighed betahler.

Thil Retten at betiene udj til Kommende aar blef opnefnt efftershrefne otte laugrettis mend, Stefen Næs, Ellev Holden, Joen Worom, Joen Bierchen, Lars Bierchen, Andor Suebstad, Heming Rongen? och Biørn Ranom. Kongl. maysts foeget begierte tings Widne om aller høyst bemelte hand Kongl. Maysts øde och forarmet godtz, her i tinglaugit, huor ud af de fulde Contributioner och Rettigheder for indewerende aar ey hafuer weret at bekomme, och der af fragaar, som Effter følger, Brandtzej Thore, shylder 8 øre er bevilget frj for landshyld som er 6 rdr, leding 5 ort 8 s, landbehold = 3 ort 14 s, Wechre Ingbrit for armet, formaar iche at Suare widre end lejlendingshatten, afgaar landshyld = 6 rdr 1 ort 8 s, leding 5,5 ort, Kiolp 2 ort 16 s, prov.shat 3 ort 8 s, landbeh. 3 ort 8 s, Langlj Joen shylder 2 øre 3 ml, formaar iche at Suare landshylden 1 rdr 1 ort 4 s, leding 1 ort 18 s, Kpenge 18 d, landbeh. 23 s, prov.shat 23 s, Langlj Hans af samme tilstand afgaar landshyld 0 5 ort 4 s, Leding 1 ort 18 s, Kp 18 s, landb. 23 s, prov.shat 23 s, Fishnes shylder 4 øre 2 m laug forarmet, afgaar landshyld = 2 rdr 1 ort 8 s, leding 2 ort 16 s, landb. 1 ort 20 s, provshat 1 ort 20 s, Kp 1 ort 20 s, Heistad, shylder 3,5 øre, Johan har beboet, och er Kommen i yderste armod, formedelst miswegst och andre ulychelig tilfælde, saa hand gaar med bettel staven och er intet hos hannem at beKomme for 16 rdr, hand er shyldig, baade for dette och forbjgangne aar, Walchstad = 2,5 øre, ode och forarmet, afgaar landshyld 2,5 rdr, leding 1 ort 16 s, landbeh. 1 ort 3 s, K.P. 1 ort, provsh. 1 ort 3 s, Solberg Hans 1 Spd 16 m, brugis for lejlendingshatten, afgaar landshyld = 1,5 rdr, leding 2 ort 10 s, landbehold 1 ort 18? s, Kp 1 ort 8 s, prov.shat 1 ort 16 s, ibm Olle 1 Spd 12 m, forarmet afgaar landshyld = 2,5 Rdr, leding 2 ort 10 s, landbh. 1 ort 14 s, Kp 1 ort 8 s, prov.shat 1 ort 14 s, Andstad Otter forarmet, shylder 1 øre, afgaar alndshyld = 1 rdr, leding 16 s, landbh. 11 s, prov.shat 11 s, Kpenge 16 s, Brostad Peder = 2,5 øre forarmit, afgaar landshyld 1,5 rdr, leding 1 ort 16 s, landbehold 1 ort 3 s, prov.shat 1 ort 3 s, Kp 1 ort, Thrøgstad, forarmet shylder = ½ Spd, afgaar landshyld 1,5 rdr, led. 1 ort 2 s, landbeh. 16 s, Ovne Peder forarmet och er aldeelis intet ejende uden huis som er taget hos hannem paa det shyldige, som er 5 rdr, afgaar som intet er at bekomme for = 6 rdr 2 ort 10 s, Laarvig shylder 8te øre 18 m, er bevilget Mons Olsen paa frjhed, for alle udgiffter afgaar lejlendingshatten 13 rdr 12 s, landshyld = 4 rdr, leding 5 ort 20 s, landbeh. 3 ort 22 s, Kp. 2 ort 16 s, prov.shat 3 ort 22 s, Kaaberg shylder 4 øre, er bevilget Petter Sønnich paa frjhed for alle Rettigheder, fra nyt aar 94 och der effter i fire aar, afgaar nerwerende aar, lejlendingshat = 6 rdr, landshyld = 4 rdr, leding 2 ort 16 s, Kp. 1 ort 8 s, prov.shat 1 ort 19 s, landbeh. 1 ort 19 s, Kobstad Anders shylder 1 øre 8 ml, er bevilget frj for alle Rettigheder, afgaar lejlendingshat 2 rdr, landshyld 1 rdr, leding 12 s, Kp. 1 ort prov.shat 14 s, landbeh. 14 s, Kolbset, shylder 1 Spd, høet der paa indaflet er 2,5 rdr, afgaar paa lejlending shatten 1,5 rdr, landshyld = 3 rdr, leding 2 ort, Kp 1 ort 16 s, prov.shat 1 ort 8 s, landbeh. 1 ort 8 s, Holom Gunner shylder 1 øre 4 ml, forarmet, afgaar landshyld = 1 rdr 16 s, leding 20 s, landb. 12 s prov.shat 12 s, Kp 20 s, Brechen Thor shylder 1 Spd, forarmet afgaar landshyld = 2 rdr, leding 2 ort, landbehold 1 ort 8 s, Hougom shylder 1,5 Spd, Er bevilget frj for alle rettigheder til nyt aar 96, afgaar lejlendingshat 7 rdr 3 ort, landshyld = 4,5 rdr, leding 3 ort, prov.shat 2 ort, landbehold 2 ort, Grindberg Olle 1 øre 6 ml, forarmet (Folio 134) afgaar landshyld 5 ort, led. 20 s, Kp 16 s, prov.sat 13,5 s, landb. 13,5 s, Grindberg Anders af samme tilstand, afgaar landsh. 5 ort, led. 20 s, Kp. 16 s, prov.shat 13,5 s, landbehold 13,5 s, at for shrefne gaarders beshaffenhed och tilstand sig saaledis forholder, det bevidnet for Retten bonde lensmanden Lars Nielsen Raade, Aage Suseeg, Joen Brandseg, Joen Holte, Heming Rongen, samt laug Rettet och den gandshe tingsøgte almue, och beklaget meenige almue, at Kornet i gemeen er gandshe bortfrossen, aa ingen er som ejer noget til sæde Korn och gandshe faae som fich noget til lifs ophold, som dis were, saa befantis i sandhed.

Fogden Rasmus Høg med shatternis opbørsel och afregl. med almuen lod forfatte en for Zeiglet Restantz, Specialiter ofr huis en huer paa indewerende aars Contributioner och Rettighed effterstaar, dis Summa =:

Anno 1695 mandagen den 21 octobr. blef holdet ordniarie thing paa udj Inderøens tinglaug, paa Saxor seedvanlig tingsted der sammestedtz, ofrwerende Ko. Ma. foeget Welagtbahre Sr. Rasmus Høg, och otte laugRettis mend lovlig opnefnt, nemlig: Andbiørn Ovne, Peder Bøel, Anders Tronstad, Thøris Rostadøvne, Amund Rostad, Suend Reiten, Hans Glimstad och Zacharias Nøstvold.

Allerhøgstbemelte Kongl. forordninger for ommeldet, blef for almuen liudelig publicerit, mons Hans Wldrich, tolder i Thrundhiem, lod læse en shiøde brev paa 1 Spand 8 mlaug i Norum, udgivet af Anders Hansen Thue, som hafr arvelig tilhørt Jens Sørensen Hiermund, och af hannem pant sat til welbemelte Sr. Hans Wldrich, for 20 Rdr, huilchen Pante brev Hans Thue har indfriet, och der imod lef. Jens Hiermunds shiøde, samme shiøde Dat. Thr. den 28 July 95, under Anders Hansen Thuis haand, til witterlighed undershreven av bydshriveren i Thr. Frerich Bech och Henrich Christensen Visiterer wed told boden.

Fendrich Monsr. Giert Olsen paa Bragstad lod læse en shiødebrev udgifuet av Hans Ingbrits. Langaas och Olle Erichsen Smulen i Sparboe tinglaug, Paa thoe øre i Klefstad paa Inderøen i Hustad Sogen, med bøxel, Dat. Bragstad den 4 July 1695 under begge deris Zigneter, och til witterlighed for Zeiglet af Olle Resaas och Jachob Hool paa Inderøen.

Niels Larsen frem Kom for Retten och hafde paa Olle Bruums wegne i Sparboe ladet indstefne Niels och Thøris Aas och Suend Reiten, for en dreg de hafr ladet bortstiele af hans baad, som de hafde lejet til byen for thoe aar siden, med Kalch, de møtte for Retten och Kunde iche benegte at det io hafr lejet baaden och dregen blef bortstaalen som ommeldet er. Niels Larsen Paastod at de bør betahle til Olle Bruum for samm dreg trej Rixdl. med processens omKostning och dompenge. De shyldige formeente dregen iche at were saa meget werd, och at den eene Klov der af war borte førend de fich den,

blef saaledis dømt och afsagt

at forshrefne trende mend Niels og Thøris Aas och Suend Reiten, som har lejet Olle Bruums baad, och hans dreg er bleven borstaalen deraf i Thr. Elv, de bør at betahle Olle Bruum samme dreg med = 3,5 rdr inden 15 dage Effter loven, under søgning i deris boe wed nam och wurdering, en huer Effter Anderlj oc gie samtlig i omKostning 3 ort.

Olle Andset hafde ladet indstefne Anders Guttormsen for shat af Jørstad for 94, beløbende til 3 rdr 2 ort 16 s, Ander møtte for Retten och wedgich gielden, Olle Andset begierte dom ofr hannem til betalling effter loven,

blef afsagt;

Anders Guttormsen som wedgaar at were shyldig for Jørstad, som hand brugte 94 udj shatten och smaatalde 4,5 rdr 16 s, hand bør det samme at betahle til Olle Andset inden 15 dage effter loven, under søgning i hans boe wed nam och wurdering, och i omCostning 2,5 ort.

Monsr. Christian Hof paa Sr. Rasmus Krags wegne hafde ladet indstefne Olle Jachobsen paa Hiule for landshyld af Hiule for ao 94 Resterende En Rixdl och fierde Penge en half Rixdl hand møtte och wedgich gielden, fuldmegtigen begierte dom til betalling effter loven,

blef afsagt:

formelte Olle Jachobsen Hiule, bør betahle ovenshrefne halfanden Rixdrl. til Christian Hof paa sin principals wegne, inden 15 dage effter loven under søgning i hans boe wed nam och wurdering effter loven, med omKostning, 3 ort

Monsr. Clemedt Dahl paa Bache Closters ombudsmands Anders Tønders Wenge, hafde ladet indstefne Efftershrefne Bache Closters bønder for Resterende Rettigheder nemlig: Lars Gipling, for ao 93, 94, 95 shat (Folio 135) landshyld, leding, landbehold udj alt = 18 rdr 3 ort, 17 s, Lars møtte och wedgich gielden, Olle Wennis Krevis landshyld af 2 øre for 93, 94 och 95, hand møtte iche, Lars Følstad landshyld af 1 øre 6 ml, af den Pant hand bruger i gaarden, hand møtte och fremviser sin bog at have betalt til bøxel manden Hl. Niels Juel i Thrundhiem af fire øre, som gaarden shylder, Clemet Dahl paa sin principals wegne war iche fornøyd, dermed, mens formeente at Hl. Niels iche Kand tage meere end hannem i gaarden tilKommer, och iche det lodtejerne tilhører, hand fordrer landshyld for 93, 94, 95 er 3 rdr 3 ort och begierte dom ofr de shyldige til betahlig effter loven,

blef afsagt:

Lars Gyling som wedgaar at were shyldig 18 rdr 3 ort 17 s och Lars Følstad = 3 rdr 3 ort, de bør det samme at betahle til Sr. Andrees Tønder eller hans fuldmegtig, inden 15 dage effter loven under søgning i deris boe wed nam och wurdering och at give udj omKostning begge En Rixdl

Endnu hafr Clemedt Dahl indstefnt Morten Marchhuus, for hand hafr giort arrest paa trej tønder Salt, som war brent paa en salt Kiel, som en ottende Part tilhørte Amund Selj, och Effter Amund i armod war fløt fra gaarden fantis ej meere til betalling for sidste aars shatter och Rettigheder end samme SaltKiel, som Sr. Hans Kolbye tog uden nogen wurderling, och gaf Lars Gipling lov at brende salt paa den til lottis, huor paa er Wirchet paa huer 5 td Salt de trej tønder har Morten Marchhuus som forshrevet arresterit, Effterdj hand har agt god for Kielen til Olle Leerfald i Weerdahlen, och Resteret bemelte Amund Selj endnu 3 rdr 1 ort, Morten formente at Hans Kolby iche burte hafue taget Kielen, førend ejermanden war betalt, och paastaar at forbenefnte 3 td. Salt bør Komme til betalling der udj, heldste effterdj Kielen war iche wurderit af Mænd som billigens burte, Clemet Dahl Contra Suarede at det er iche den samme Kiel som Olle Leerfald fordrer for mens den Kiel er udbrent och en anden i steden, hand meente Hans Kolbye bør niude den for shatter och Jorge bogens Rettigheder som effterstod med huis Salt der paa hans Part er brent. Morten Marchhuus beretter at den gamle Kiel blef meest sat udj den nye da den først Kom i brug,och nu er snart udbrent, hand fastelig paastaar at niude de 3 td Salt til Olle Leerfalds afbetalling, huilchet och bonde lensmand Niels Larsen paa Olle Leerfaldtz wegne, effter hans ombedeles paastod, och huis hand iche niuder er melte salt, da søger hand Hans Marchhuus som har Caverit, Parterne hafde iche meere at fremføhre, blev her udj saaledis dømt och afsagt:

Effterdj Sr. Hans Kolbye har ladet tage Salt Kielen uden nogen lovlig wurdering om endshiønt det war shatter eller Rettighed burte saadant iche forbjgaais, och Olle Leerfald har at fordre for samme Kiel 3 rdr 1 ort som Morten Marchhuus och Peder Wesuig har Caverit for, da bør de 3 td. salt tilhøre Olle Leerfald och Komme udj hans betalling, och Sr. Kolbye niude Salt Kielen de toe tønder salt der paa er Wirchet i sin betalling.

Anno 1695 den 23 octobr. blef holdet ordinarie thing paa Øfre paa Ytterøen, ofrwerende Kongl. maysts foeget Sr. Rasmus Høg, samt de otte mend af laug Rettet, som til Rettens betiening opnefnt, nemlig Christopher Belomaas, Olle Ofr Sundset, Johan Shouge, Thøris Nahstad, Olle Hamstad, Poel Einersen, Zewald Lille Dahl, och Hans Nøst, och de mend som war til nefnt och burte at betiene Retten, war disse som iche møtte, Peder Saltvigen, Lars Langøfne, Olle Langøvne, och Joen Schaflen, der iche lod liuse deris forfald, thj bør de effter lougens befahl i den første bogs 7 Capit 3die Artich at bøde thoe lod sølf och betahle tilhuer som Retten i deris sted betiener 16 s.

Frem Kom for Retten Olle larsen Meelvald, som hafde ladet i Rette Stefne Else Arnsdtr. Meelvold for hun shal have taget noget gres udj Meelwold Setter wed St. Hans tid nest forløben, huormed hand har hende mistengt, der med at wille begaae Koglerj och wantroe, samme gres blef fremwist for Retten och war en par nefuer fulde, war optaget med Jord, hun møtte for Retten och beretter at hun war gaaet i fieldet at løbe noget furu, til lifsophold, (Folio 136) da tog hun samme gras paa Setter tompte, til nogle Creatur der henne hos hendis moder paa Øxenaas, hun siger iche at have taget samme gres i nogen ond meening, eller til noget ont der med at bedrive, mens i hendis Enfoldighed och til den nøtte som for ommelt, Olle Meelvold meente, Effterdj hun har Røgt det op med Jord, och taget det paa adtsheillig steder, och under træhuusene, at der maa were noget andet och wlovlig brug under hand henstillet ydermeere tilrettens forClaring, om saadant er lovlig eller tilbørlig, Else Arnsdaatter forClaret sig at hun intet wiste med samme gresis optagelse, andet end hun i hendis Enfolighed det hafde taget, som forbemelt, belf afsagt:

Enddog Else Arnsdaatter shulle wel Anders at were udstengt for det græsis opplochelse i Meelvold Setter, der hun dog forClarer sig at hafr taget det i hendis Enfoldighed til at redde sin moders faa Creatur i den store foertrang, da Kand hun iche Kiendis shyldig at lide effter loven, saa som hun er et ungt mennishe och uberøgtet, mens hende adwahris her effter at holde sig fra saandant sharns wæsen, som Kunde giøre hende mistengt for saadan Koglerj.

Jørgen Ingbritsen Braset hafde ladet stefne Olle Caspersen Grande, for hans shal have ofrfaldet och angrebet hannem, utilbørlig paa en Søndag effter St. Michelsdag, da Jørgen Kom fra Kirchen, och Kom til Kield Wigen, Ollte møtte iche mens hans hosbond Camede Grande suarede paa hans wegne och giorte hans undshyldning, at hand war siug, thj beroer sagen til neste ting, effter nye och lovlig warsel.

Kongl. maysts foeget begierer things widne om en Person wed nafn Peder Ifrsen, som har forseet sig med lejermaal Anno 1693, hand hafde intet at bøde med och har lid fengsel paa hans Krop, for hans forseelse det bonde lensmanden med laugrettet bevidnet.

Kongl. Maysts foeget Sr. Rasmus Høg, begierte thingwidne om høyst bemelte hans Kongl. maysts. øde och forarmet god paa Ytterøen, der iche formaar at betahle shatter och andre Rettigheder for nerverende aar, nemlig Østeraas er bevilget Ifr Nielsen for 6 rdr i 3 aar fra Nyt aar 95, shylder 8 øre, afgaar paa lejlendingshatten = 2 rdr, landshyld 8 rdr, leding 1,5 rdr 16 s, landbehold 3 ort 14 s, or.shat 3 ort 14 s, Lougsand = 2 Spd, forarmet, afgaar landshyld 6 rdr, leding 5 ort, prov.shat 2 ort 16 s, landbh. 2 ort 16 s, Berstad 4 øre, brugis for gresleje 4 rdr, afgaar landsh. 4 rdr, led. 2 ort 16 s, prov.shat 1 ort 19 s, landbeh. 1 ort 19 s, Berstad Poel 4 øre, for armet afgaar landshyld = 3 rdr 1 ort 12 s, leding 3 ort, landbehold 1 ort 19 s, provshat 1 ort 19 s, Berstad = 4 øre brugis lige af en for armet bonde som ganshe intet war ejende at betahle med, afgaar lejlendingshat = 4 rdr, landsh. 4 rdr, leding 2 ort 16 s, provshat 1 ort 19 s, landbh. 1ort 19 s, Berstad = 2 Spd, er bevilget at brugis for gresleje = 6 rdr, afgaar landsh. 6 rdr, leding 5 ort 8 s, landbehold 2 ort 16 s, provsh. 2 ort 16 s, Brustad øde brugis for gresleje = 6 rdr, afgaar landshyls = 5 rdr, leding 1 rdr 4 s, landbehold 2 ort 11 s, prov.shat 2 ort 8 s, Brustad = 2 Sp 1 øre 10 ml, brugis for lejlendingshatten afgaar landsh. 7 rdr, leding 1 rdr 4 s, prov.shat 3 ort 7 s, landbehold 3 ort 7 s, Forberg øde shylder 4 Spd, brugis for gresleje 7 rdr, afgaar paa lejlendingshatten = 5 rdr, landsh. 12 rdr, leding 2,5 rdr, landbehold = 5 ort 8 s, prov.shat 5 ort 8 s, ibm Joen 4 Spd formaar iche at Suare landsylden som 12 rdr, leding 2,5 rdr, landbh. 5 ort 8 s, Inderberg Olle 2 Spd 2 ml, for armet, afgaar landsh. 6 rdr, leding 5 ort, landbeh. 2 ort 17 s, Anders ibm af samme tilstand, shylder 2 Spd 2 m, afgaar landsh. 6 rdr, leding 5 ort, landbeh. 2 ort 17 s, Børvig Christen = 2 Spd 2 m, formarmet afgaar landsh. 6 rdr, led. 5 ort, landbeh. 2 ort 17 s, Berg 3 Spd 1 øre, brugis for gresleje = 6 rdr, afgaar paa lejlendingshatten 0 4 rdr, landsh. 10 rdr, leding 2 rdr, 18 s, landbeh. 1 rdr 11 s, prov.shat 1 rd 11 s, Berg = 2 Spd, brugis for gresleje = 4 rdr, afgaar paa lejlendingshatten = 2 rdr, landsh. 6 rdr, leding = 5 ort 6 s, landbehold = 1 rdr, prov.shat 1 Spd, Nøst 2,5 Spd, forarmet brugis for lejlendingshatten, afgaar landshyld = 7,5 rdr, led. 1,5 rdr, landbeh. 3 ort 8 s, prov.shat 3 ort 8 s, Nøvig = 3 Spd 1 øre brugis for 8 rdr, afgaar paa lejlendingshatten 2 rdr, landsh. 10 rdr, leding 2 rdr, prov.shat 1 rdr 11 s, landbeh. 1 rdr 11 s, Lønvig = 2 Spd, brugis Efter affelt for 4 øre, afgaar lejlendingshat 2 rdr, landshyld 2 rdr, leding 1 ort 16 s, landbeh. 21 s, prov.shat 21 s, Grav shylder 8 øre 4 ml, forarmet suarer lejlendingshatten afgaar landshyld = 8 rdr, leding 1,5 rdr, 16 s, landbeh. 3 ort 16 s, prov.shat 3 ort 16 s, Henrich ibm 2 Spd 4 m, forarmet afgaar landshyld 6 rdr, leding 5 ort, landbeh. 2 ort 18 s, Sandstad Poel 8 øre, forarmet, afgaar landshyld = 8 rdr, led. 6 ort 16 s, landbeh. 3 ort 14 s, Sansatd Anders 2 Spd, forarmet, afgaar landshyld = 6 rdr, leding 5 ort, prov.shat 2 ort 16 s, landbeh. 2 ort 16 s, Sandstad Olle 4 øre, forarmet, afgaar landsh. 4 rdr (Folio 137), leding 2 ort 16 s, prov.shat 1 ort 19 s, landbeh. 1 ort 10 s, Lille Myhr, 4 øre, bruges for lejlendingshat 4 rdr, afgaar landsh. 4 rdr, leding 3 ort 8 s, landbeh. 1 ort 19 s, prov.shat 1 ort 19 s, Røuig hafr staaet for 3 Spd och er affeldet til 2 Spd, afgaar lejlendingshat 3 rdr, landsh. 3 rdr, leding 2 ort, prov.shat 1 ort 8 s, landbehold 1 ort 8 s, ibm = 3 Spd och er af samme beshaffenhed, Gildberg Olle 8 øre forarmet, afgaar landsh. 8 rdr, leding 1 rdr 3 ort, landbh. 3 ort 14 s, Morten ibm i samme tilstand, shylder 8 øre, afgaar landsh. 8 rdr, leding 1 rdr 3 ort, landbehold 3 ort 14 s, Westerhuus Olle 1,5 Spd, brugis for 4,5 Rdr, afgaar landsh. 4,5 rdr, leding 3 ort 16 s, landb. 2 ort, Hans ibm 1,5 Spd er bevilget i trej aar fra nyt aar 95 for 5 rdr, afgaar landshyld = 4,5 rdr leding 3 ort 16 s, landbh. 2 ort, Jenvig 3 Spd. brugis for 11 rdr, effter bevilling, afgaar paa landshylden 9 rdr, leding 2 rdr, prov.shat 1 rdr 11 s, landbeh. 1 rdr 11 s, Ofr Erstad brugis for 7 rdr, shylder 3 Spd 1 øre, afgaar paa lejlendingsh. 3 rdr, landsh. 10 rdr, leding 2 rdr, landbehold 1 rdr 12 s, prov.shat 1 rdr 12 s, Schouge Niels 4,5 øre for armet, afgaar landshyld = 4,5 rdr, leding 3 ort 16 s, landbh. 2 ort, Schoug Johan ligeledis, afgaar landsh. 4,5 rdr, leding 3 ort 16 s, landb. 2 ort, Jørstad 5 øre, øde brugis for 2 rdr, afgaar paa lejlendingshatten 3 rdr, landsh. 5 rdr, leding 1 rdr, landbehold 2 ort 6 s, prov.shat 2 ort 6 s, Jørstad 5 øre brugis for 3 rdr, afgaar paa lejlending shatten = 2 rdr, leding 1 rdr, landshyld 5 rdr, provshat = 2 ort 6 s, landbeh. 2 ort 6 s, Bonde lensmand Amund Øvre, samt Syfr Biørvig och Arn Biørvig Med meenige tingsøgte almue, bevidnet at forshrefne gaarders tilstand befindis saa som øvenshrevet staar, huor effter Sr. Rasmus Høg begierte et u villigt thingswidne, til Sine Regenshabers forClaring.

Til Rettens betiening i tilkommende aar blef opnefnt effter mandtallet efftershrefne otte laugrettis mend, Olle Nachstad, Olle Opgaard, Lars Fremgaard, Olle Grande, Olle Hamstad, Joen Senset?, Casper Reiten och Clemedt Grande. Kongl. Maysts foeget, wed afregning och shatternis oppebørsel, lod forfatte en forseiglet Restantz ofr huis almuen paa inde werende aar Contributioner shyldig er blefuen, dis Summa opløbende til =

Anno 1695 onsdagen den 29 Oct. blef Retten betient paa Saxor paa Inderøen, wed de otte mend fornist war tilstede undtagen Anders Tronstad, i huis sted Hans Saxor er bestilt, angaaende Thingswidners forfattelse ofr Kongl. Maysts øde och for armet gods her i tinglauget, huor af de fulde Rettigheder ej hafr weret at bekomme, der udj afgaar, som Effterfølger Hoberg Joen 4 øre 8 ml for armet, formaar iche at Suare meere end lejlending shatten, afgaar landshyld 4 rdr 1 ort, led. 3 ort, Kiolp. 1 ort 16 s, landbeh. 1 ort 23 s, prov.shat 1 ort 23 s, Huberg Enchen 4 øre 8 ml, af samme stand, afgaar landsh. 5 ort leding 3 ort, landbh. 1 ort 23 s, Hogstad 5 øre, brugis effter bevilling for 5 rdr, afgaar landshyld 4 rdr, leding 3 ort 8 s, Kp. 2 ort, prov.shat 2 ort 6 s, landbehold 2 ort 6 s, Stoche 4 øre for armet, afgaar landsh. 3,5 Rdr, leding 2 ort 16 s, landbh. 1 ort 19 s, Kp. 2 ort, prov.shat 1 ort 19 s, Lyngstad 2 Spd 1 øre 4 ml, øde faldet høe 15 Sommerlas à 1 ort = 3 rdr 3 ort, afgaar paa lejlendingshatten 3 rdr 1 ort 16 s, landsh. 5 rdr, leding = 1 rdr 16 s, prov.shat 5 s, landbh. 2 ort 5 s, Kp. 2 ort 16 s, Lyngstad Niels forarmet och Kornet af frossen, afgaar landsh. 6 rdr led. 5 ort 8 s, landbeh. 3 ort 14 s, Reiten = 2 Spd øde, auflet høe for 2,5 rdr, afgaar paa lejlendingshatten 1,5 rdr, landsh. 4 rdr, led. 1 rdr, prov.shat 2 ort 16 s, landbehold = 2 ort 16 s, Kp. 2 ort 16 s, Gousen øde shylder 3 Spd, 1 øre brugis for 8 rdr, afgaar paa lejlendingshatten 2 rdr, landsh. 9 rdr, leding 1 rdr 2 ort 16 s, prov.shat 1 rdr 11 s, landbeh. 1 rdr 11 s, Kp. 2 ort 16 s, Grønisbye = 1 Spd brugis for 3 rdr, afgaar lejlendingshat = 3 rdr, leding 2 ort, Kp 1 ort 16 s, prov.shat 1 ort 8 s, landbeh. 1 ort 8 s, ibm ligesom = 4 rdr 2 ort 9 s, Manom 1 Spd 12 ml øde, brugis for gresleje 3,5 rdr, afgaar landshyld = 2 rdr, leding 2 ort, Kp. 1 ort 9 s, provshat 1 ort 14 s, Hielde 1 Spand, brugis for gresleje = 3 rdr, afgaar landsh. 6 ort leding 2 ort, Kp 1 ort 8 s, prov.shat 1 ort 8 s, landbeh. 1 ort 8 s, Hool 5 øre forarmet, brugis for shatterne afgaar landshyld 3 rdr 2 ort 8 s, landbeh. 2 ort 6 s, Indgier 2 Spd, øde brugis for lejlending shatten, afgaar landsh 6 rdr, leding 1 rdr, landbh. 2 ort 16 s, Kp. 2 ort 16 s, prov.shat 2 ort 16 s, Rong? ½ Spd brugis for gresleje 1,5 rdr, afgaar alndsh. 6 rdr, led. 1 ort, landbeh. 16 s, prov.shat 16 s, Kp. 1 ort, Gran 4 øre 6 m, brugis til lottis och aflet 16 sommerlas høe à 1 ort ere 4 rdr afgaar paa lejlendingshatten 1 ort, landsh. 4 rdr 1 ort, led. 2 ort 16 s, (Folio 139) landbeh. 1 ort 22 s, prov.shat 1 ort 22 s, Kp. 1 ort 16 s, Grav 4 øre 3 ml, brugis for lejlend.shatten, afgaar landshyld = 3 rdr, led. 3 ort, landbeh. 1 ort 20 s, prov.shat 1 ort 20 s, Kp. 2 ort, Grav 4 øre 3 ml, brugis for lejlend. shatten, afgaar landsh. 3 rdr, leding 2 ort 16 s, Kp. 1 ort 12 s, pr.shat 1 ort 20 s, landb. 1 ort 20 s, Werahl Rasmus = 2 Spd, for armet, afgaar lejlend. shat 4,5 rdr, leding 1 rdr, landbh. 2 ort 16 s, Kp. 2 ort 16 s, prov.shat 2 ort 16 s, Werdahl 2 Spd, brugis til lottis och auflet paa den halfue Part 10 led woldhøe er = 2,5 rdr och 4 les Echer høe er 2 ort, afgaar paa lejlendingshatten 3 rdr, landsh. 4,5 rdr, leding 1 rdr, Kp. 2 ort 16 s, prov.shat 2 ort 16 s, landbeh. 2 ort 16 s, Werdahl 4 øre, øde, Er falder 8 les wold høe och 2 las Echer høe er 2,5 Rdr afgaar paa lejlendingshatten 1 rdr 3 ort, landsh. 4 rdr, led. 2 ort 16 s, landbeh. 1 ort 19 s, prov.shat 1 ort 19 s, Kp. 1 ort 16 s, Hamsaas øde brugis for 5 rdr, afgaar paa lejlendingshatten = 4 rdr 3 ort 8 s, landshyld 7? rdr 16 s, leding 1 rdr 2 ort, prov.shat 1 rdr 9 s, landbeh. 1 rdr 9 s, Kp. 2 ort 16 s, Ring 1 øre 18 ml, brugis af Hl. Jachob for shatterne, afgaar landsh. 7 ort, led. 1,5 ort, landbeh. 20 s, Aarfald 1 øre ligeledes afgaar landsh. 1 rdr, leding 16 s, landbeh. 11 s, Quistad = 6 Spd, brugis for lejlendingshatten afgaar landsh 18 rdr, leding 3 rdr, landbehold 2 rdr, Kp. 2 ort 16 s, prov.shat 2 rdr, Kuren 1 Spd 20 m, brugis for 3 rdr, afgaar paa lejlendingshaten = 3 ort 8 s, landsh. 3 Rdr, leding 2 ort 16 s, Kp. 1 ort 16 s, prov.shat 1 ort 18 s, landbeh. 1 ort 18 s, Grindberg 2 Spd 4 m, brugis for shatterne, afgaar landsh. 3 rdr, leding 1 rdr 12 s, landbeh. 2 ort 18 s, Steestad = 1 Spd 18 m, øde afgaar landsh. 3 rdr, led. 2,5 ort, landbh. 1 ort 16 s, provshat 1 ort 16 s, Kp. 1 ort 8 s, OfrBerg 1 Spd 12 ml, er bevilget Ifr Sachariassen frj for alt i 4 aar fra nytaar 95, afgaar lejlendingshat = 3,5 Rdr, landsh 3,5 rdr, led. 2 ort 8 s, prov.shat 1 ort 13,5 s, landbeh. 1 ort 13,5 s, Kp. 1 ort 16 s, Høe er afeldet til 3 Spd, afgaar lejlendingshat 7 rdr, landshyld 7 rdr, leding 1 rdr 16 s, prov.shat 3 ort 3 s, landbehold 3 ort 3 s, Gran Hans 4 øre 3 ml, for armet, afgaar landshyld 2 rdr 3 ort, leding 3 ort, landbehold 1 ort 20 s. Bonde lensmand Niels Larsen Boesnes, med Lars Halde och Niels Aas, samt laug Rettet och meenige ting almue, tilstod och bevidnet at forshrefne gaarders tilstand, sig saa forholder i ald sandhed, som forshrevet er, huilchet Sr. Rasmus Høg begierte under Rettens for Zeigling, wed sine Regenshaber, Saaledis paa thingene och i Retten passerit och indshrefet af Sorenshriveren N. O. Wind.

Anders Sheevig med laugrettet och meenige tingsøgte almue bevidnet at forshrefne gaarder hafr legget øde, och ingen landshyld er af for indbemelte aaringer, der af hafuer weret at bekomme. Kongl. maysts foeget Sr. Rasmus Høg, lod forfatte for Seglet Restandtzer ofuer huis almuen udj Kongl. Contributioner Effterstaar, for afwigte aaringer 1694 och 95, dis Summa for 94 10 Rdr 2 ort 14 s for 95, 206 Rdr 1 ort 6