Anno 1694 Thisdagen den 16 January blef holdet ordinarie thing i Bedstad tinglaug, paa Thessem Seedwanlig tingsted, ofuer werende Ko. Mayst. Foeget Sr. Rasmus Høg, samt de otte laugrettis mend som nu blef opnefnt nemlig, Olle Wigen, Peder Ofr Reøseeg, Baar Ret?, Olle Tharaldsen Benom, Anders Inderberg, Joen Engaas?, Einer Nortug och Bertel Kielset.

Oluf Poelsen Brandtzaas lod læse sin bøxel Zedel paa en gaard Part i Brandtzaas til Beedstad Prestebool, af Sogne Presten Hl. Albert udsted under haand och Zeigl af Solberg Prestegaard den 3 9br. 93.

Monsr. Christopher Dorph hafde paa sin Søster den høderlig Matrone Marthe Sl. Hl. Oluf Dorphs Wegne, ladet indstefne, Peder Johansen tilforn boende paa Stierne, for gield hand er pligtig, Stefningsmendene aflagde deris Warsel at hand War lovlig ind Kaldet, mens møtte dog iche. Monsr. Dorph paastand at hand modtwillig udeblifuelse fra dette iche Kand for hindre en Retmessig fordring, som bestaar udj at hand er shyldig, landshyl af 1 øre i Stierne for 90 1 Rdr ofr shipper for 3 aar til 92 = 3 ort, monsr. Dorph saatte i Rette behafde widne paa sin wersøsters wegne at fordre hos samme mand, for Krichegang paa hans Konis Wegne med børne daab 1 ort 8 s, tilsammen 2 Rdr 8 s, at hand bør det samme at betahle under søgning i hans boe och midler, inden 14 dager effter loven, och af wartede dom.

Olle Ollesen Ulstad och Anne Larsdaatter war indstefnt for lejermaal effter thing Protocolens udWisning, fol. 59 Supra, de møtte begge for Retten, och war gierningen gestandig, hand Kand iche wide eller bye hende noget Widerlagt til huor for hand Kand hafue aarsag at forkaste hende, alleene beklager sin ungdomis brøst, hand blef tilspurt om hand Wil Egte hende, Suarede, Nej, at hand har iche sind her til, dog betenchte sig af for den omkostning der af Kunde følge, och wed haandtagelse tilsagde hende Egteshab for Retten. Kongl. Maysts foeget formendte de samme samme løffte bør at fuldbyrde inden neste thing, wed trolofuelse eller bøde effter loven, huilchet och saaledis af Retten er samtøgt.

Anno 1604 thorsdagen den 18 January blef holdet almindelig och ordinarie thing paa Berg i Stoedtz Prestegield, ofrverende Kongl. Maysts foeget Sr. Rasmus Høg med otte laugrettis mend, nemlig Michel Lejn, Otter Østgaard, Andfind Persgaard, Olle Baarsen Elleraas, Lars Tiltnes, Arn Findstad, Olle Michelsen Elleraas, och Olle Michelsen Gudding.

Hans høderlighed Hl. Jeremias Has, Capelan her i Stodtz meenighed, lod publisere et shiøde af Sin Suoger och Wermoder, nemlig Hl. Christopher hersleb Vice Pastor til Stoeds meenigheder, Hl. Niels Mortensen Lund, Sogne Prest paa Snaasen, Hl. Peder Borch Capelan i Ofuer Halden och Morten Borch, Item Hl. Hans i Ofuer Halden, samt Magdalena Sl. Hl. Peder Borchis udgifuet paa deris fellis oddels godtz, som er i Fornes 2 øre med bøxel, i Thuestad 5 øre med bøxel, och i LilleSuienning ½ øre med bøxel, huor for en huer hafuer oppebaaret fuld wærd och fornøyelig betalling, Effter deris Kiøb och forrening, Effter samme shiødis Witløfftigere indhold, Dat. Fornes den 29. Marty 1693, under samtlig deris hender och Zigneter.

Enier Hatling lod læse sin bøxel Zedel paa 1,5 Spd i Østbye som legger øde, huilchethand niuder uden bøxel, och landshyld frj i 4 aar dette i beregnet, udgifuet af Hl. Christopher Hersleb, Dat. Stoedtz Prestegaard den 16 jan. 94? Under Hl. Christophers haand och Zignet.

Morten Andfindsen Quam lod læse sin bøxel Zedel paa Et Spand 6 ml. I Aasved, som hafuer legget øde och shal niude uden bøxel med 2 aars frjhed paa landshylden, udgifuet af Hl. Christopher Hersleb, Dat. Stoedtz Prestegaard den 16. Jan 94.

Lars Rasmussen Flechstad, lod læse sin bøxel Zedel paa 1m5 Spd i Flechstad leggende til Thrundhiems Lectorat, gifuet i bøxel 6 Rdr udsted af Hl. Mag. Ramj effter lefuershe Anna Kyhr, Dat. Steen Kier den 22 Sept. 93.

Bertel Thørissen lod i ligemaade læse sin bøxel Zedel paa 1,5 Spand i Flechstad som Rasmus sidst besad, hafuer gifuet i bøxel otte Rixdl. Udgifuet af Anna Sl. Mag. Raney effterlefuershe under haand och Zignet, Dat. Flechstad den 19. Sept. 93.

Niels Jachobsen lød læse sin bøxel Zedel paa en gaard marchsteen, shylder til Dom krichens Pastor 1 øre 6 m, udgifuet af mag. Oluf Borchman, Dat. Thrundhiem den 2. Septbr. 93.

Baar Hansen Soufder blef frem Kaldet for Retten, af Karen Andersdaatter Kleboes broder Olle Andersen Kleboe, som paa hendis wegne bgierte dom i den sag neste thing war for Retten, Effter Supra thingbogens udwisning, Fol. 62 hand møtte och siger sligen U Erlig sag Kand Karen Andersdaatter ofrbevise, hand wil gierne Erchlere hende och bede om forladelse saasom saadant af hannem er steed i sin Eenfoldighed och effter andris til shyndlese, huilchet hand nu for Retten abbenbarlig giorde, och war Olle Andersen paa sin Søsters wegne der med fornøyet. Ko. Maysts foeget satte i Rette och formeente at Effterdj hand har tillagt hende ære sag och det iche Kand bevise, mens derfor Depressrit hand da bør lide Effter loven, hand beklaget sin fattigdom och usle tilstand bad om naade och iche strengeste Ret, hand afsohnet med fogden Effter sin formue at give Thoe Rixdl.

Baar Andrindsen Aasue hafde ladet wed bonde lensmanden indKalde Wed lovlig warsel, Olle Halduorsen Gudding, for Slagsmaal och ofrlast i hans huus nest afwigte høst den 31 octobr. Da formelte Baar ware med flere almue paa Indbryn at levere (Folio 72) deris ostetiende med thiendens angivelse, Sammetid Kom Olle Jalduorsen i gaarden i bondens fra werelse och begierte hest, hun Suarede at hesten war ushovet, och Kunde iche gaae i saadan hart føre, och til med haltet shiudet, bad Olle self gaae i stalden och see om det iche war sant, huor paa hand gick til Stadedøren och Røgte den op, och brød et thrælaas som sad derfor, quinden gich ud Effter Olle Halduorsen for Stue døren och siden ind i stuen igien, da shuede Olle Halduorsen hende ofr nogle Kørreller eller Kar som stod paa gulfuet saa hun falt, saa blodet gich hadde igiennem munden, Olle Halduorsen for Retten och negtet at hand iche hafr brødt nogen laas, och at hand iche shuede Baar Aasens quinde, huilchen gierning Baar Aasom angaf strax for Ko. Maysts foeget, som lod wed tuende mend forfahre huorledis Sagen er sheed, nemlig Ifr Grøtum och Tharald Wahlom, som nu iche war stefnt ej heller tilstede, beraaber sig ydermeere paa Widne Peder Elj,som nu er i byen, effter øfrighedtz ordre, i da Kand denne gang iche wider giøris, førend Peder Elj med de tuende mend quinden har besigtet ere tilstede, huilche til første thing bør indwarslis, til Sagens yderligen Extremitet.

Thørres Michelsen Klefgard hafde ladet i Rette stefne førmelte Olle Halduorsen Gudding for Shidtzord paa indbryn, effter at forniste ting war holdet paa Berg afwigte høste, hand frem Kalde sine Widner nemlig Johan Aal, Michel Røg, Olle och Baar Søfder, de møtte samtlig Johan Aal aflagde først sin widne, Effter aflagde æd, at hand war paa Indbryn samme tid bemelte shielderj passerte, och sad til bordtz der sammestedtz med Thøris Klefgrd, och fleere got folch, da Kom Olle Halduorsen ind satte sig ved bord Enden, och effter nogen tahle tiltaldte Thøris Kløfgrd och sagde, du er en tyf och en shielm, indtil du har giort dig, Thøris Suarede ieg har intet staalet fra dig, Olle Halduorsen Suarede, det shalt du were indtil du har lagt fra dig den Schilderj som Christen Øyen har di tillagt. Michel Røg giorde sin æd och aflagde sin widne aaledis, ligesom nest forige. 3. Olle Søufder Stadfestede det samme, Thøris Klefgaard berobte sig paa Widre Widne i denne sag, och beroer dermed til neste ting.

Monsr. Anders Steensen, befuldmegtiget at monsr. Hans Glad hafde ladet i rette indWarsel Efftershrefne bønder paa hans forige odels godtz eller for Pantet godtz her i thinglauget nemlig Salomon Gierstad, landshyld for 3de aar 5 rdr 3 ort 12 s, møtte iche, Jon Grindberg til forn paa Houg, for landshyld for 90, 91 , 92 5 rdr, hand møtte och beretter at Anders Steensen,paa forige det gidtzis ejer Sr. Homfred Brugmans Wegne, som fuldmegtig, bevilget hannem at forfløtte huuserne fra den sted de stod, hen i øde march, huilchen hand alle af nye har opbygt, och imidlertid niude frjhed paa threj aars landshyld, som ere disse forshrefne huilchet Anders Steensen nu iche Kand benegte at hand det same me Brugmans Conslatz har bevilget, Otter Østgaard shat och landshyld 4 rdr wedgich, Andfind Østgaard Rester 3,5 Rdr 14 s, møtte och wedgich, berettende at det hannem af monsr. Glad war effterlat for hans store fattigdom, Item paa bøxler 1 Rdr Peder Quam for landshyld och landbehold = 3 rdr 2 ort 12 s, møtte iche, Niels Quam iligemaade = 2,5 Rdr 12 s, møtte iche heller, Anders Steensen paastod de indstefnte bør møde til neste ting, effter lovlig warsel och de lide dom effter loven, huilchet saaledis er dennem forelagt.

Anno 1694 Mandagen den 22 January, blef holdet ordinarie ting paa Aalberg i Sparboe thinglaug, ofr wrende Ko. Ma. Foeget Sr. Rasmus Høg, med otte ædsorne laugrettis mend af samme tinglaug, effter mandtahlet opnefnt, nemlig Olle Hining, Otter Heining, Morten Ogstad, Nichlas Oudstad, Joen Fossom, Olle Langlj, Syfr Langmarch och Ingbret Strand.

Mons Olsen Lorvig lod læse sin bøxel Zedel paa 2 Spd 2 øre 18 ml udj Laarvig, Ko. Ma godtz, som hafuer en Rom tid ligget øde, och er hannem af Ko. Foegt beviglet bøxelfrj samt paa threj aars frjhed fra nyt aar Reignes 93 och indtil 95 aars udgang, for alle shatter och Rettigheders udgifft, Dat. Aalberg, den 1. July 1693, under fogdens haand och Zignette.

(Folio 73) Rasmus Pedersen lod læse en bøxel Zedel paa en Ko. Mayst Kaldis Røtelde i Sparboe thinglaug, udsted af ko. Foeget Sr. Rasmus Høg under haand och Zignet, gifuet i bøxel = 3 Rdr. Dat Quistad den 13 9bris 93 under bemelte foegetz haaand och Zignet.

Michel Tørissen lod læse en bøxel Sedel paa en liden gaard Bildved(?), Hl. Capit Ifuer Monsens odel, Dat. Den 10 Apr. 93, under haand och Zignet, shyldr 1 øre, gifuet i bøxel 3 Rdr 1 ort 8 s.

Monsr. Friderich Timmerman paa Monsr. Jørgen Pedersens Wegne, hafde ladet i Rette warsle for lejermaal paa Dragun gaarden, Berit Joensdaatter nu paa Holom, besovet af Andfind Toldnes, hafr til forn weret indtefnt och møtte iche, hun tilstaar hendis forseelse, beklager sin fattigdom at hun intet er ejende i bøder at betahle, huilchet Niels Koberg och fleere almue Widnet at hun aldelis intet er ejende til bødens udgifft, uor for hun effter loven er til dømt at straffis paa Kroppen.

Arn Ofrlød och Ingbrit Røtte war for Retten angaaende nogen Smaa tiende om tuistis, huor om forhen fol. 64 protocollerit, Arn Løed fremlagde afreninger ofr Mæris Kirchis Indkommer for ao 1680, huor udj samme Smaa tiende iche befindis at were Kirchewergerne for det aar bereignet eller til Indtegt ført, saa for meener Ingbrit Røtte, at de ingen Ret hafuer det samme hos sig at søge, blef gifuet til afshed, Effterdj Kirche wergerne Ifr Østeraas och Arn Løed fremviser deris Reigl och Liq. Om Mære hofuet Kirchis Ind Kommer for Ao. 1680, huor udj dennem iche bereignis eller anføhris nogen af det Smaa tiende, som Ingbrit Røtte har annammet saa bør hand for deris tiltahle wre frj, indtil anden Rigtighed forevisis.

For Retten Præsenterit ærwærdig hæderlig och wellærde Mand Hl. Oluf Jensen Parelius, Sogne Prest til Sparboe Meenigheder, och fremlagde en Kaldtz Sedel, af Effterfølgende Meening, Saasom Capit Lelgard ochsaa war Interesserit udj den u formodentlig gewalt och wold paa hannem blev giort den 26 Nov. udj det brøllaup paa Aalberg i Sparboen, lidet Effter midNat, huor hand samme tid med toushante och Shandershe ord er ofr faldet och høre paa grov och widnis byrd, med wider dissen indhold, Dat. Sparboe Prestegaard den 18 9bris 93, under Hl. Olufs haand samt Capit Suar paa samme stefning, under lensmand Lars Raadis haand, samt jens Bierchen i Sparboe, Dat. Den 19 9br. 93. Dernest fremlagde welbemelte Hl. Olle shriflig Kaldtz Sedel til Hl. Capit Ifr Monsen, fendrich Jens Marchensen och sergiant Hans Luchen, huor udj hand dennem samtlig indKalder for mod hannem och hans Søn forøfuede gewalt och ofrlast paa Aalberg i et brøllaup, som forbemelt, blef lest, med derpaa Hl. Capit Ifr Monsens Suar Dat. Den 2. Jan. 94. Hl. Oluf indgaf en Klage shrifft ofr samme adfærd, witløfftlig Dat. Prestegaarden den 22 Jan. 94 med der udj benefnt hans prov och widner hand hafde i samme adfærd. Begge Capitaine møtte for Retten, huor Ifr Monsen indgaf sin Demonstration fore witløfftlig om denne sag med huis wider hand Kunde hafue hans ærw. At Klage, til Hl. General major Wibe stilet, Dat. Mære den 13 Dec. 93 under Ifr Monsens haand, blef lest och paashrevet, Dernest hans forset och indleg i Retten, om samme handle blef iligemaade lest, Dat. Mære den 20 Jan. 1694. Hl Oluf begierte prov och widnis byrd maatte forhøris i denne sag och gifues beshreven som blef fremraabt, nemlig Else Ander Oppem, Roland Oppems Koene, Ildrj Olle Hougens, Guru Tostensdaatter tienende paa Nøst, Marit Olsdaatter Hougom, Bent Aalberg, och hand quinde Kiersj Thostensdaatter, Marit Erichsdaatter Wist, Sirj Anders Røgs, Olle Lejen, Jørgen Ifrsen Wiest, Olle Ljen, Anders Røg, Olle Smed fra Østeraas, Anders Røg, Lars Bierchen, Jachob Østeraas, Niels Klocher, och Joen Østeraas.

Effterat forclaringen om en falch æd huad hen at betyde, for dennem samtlig war oplæst, blef en huer Effter anden fremraabt, och effter aflagde æd Examinerit,

1. Else Anders Oppem hun aflagde sin widne saaledis, at hun war i Sengestuen paa Aalberg i brøllupet om afftenen seent, effter hendis meening wed queldset, da brudgommen och bruden war udgangen til sengs, huor da Sergeant Hans Luchen Kom ind til Hl. Oluf, som tillige med fleere got folch war der, och bad Hl. Oluf Komme ut til Capit. I den andre stue, Hl. Olle Suarede, Jeg shal Komme (Folio 74) om en stud, Serg. Gich der med bort , och Kom ind straxend dereffter och atter bad Hl. Olle Komme ind til Capt. Ifr Monsen, Hl. Oluf suarede lige som tilforn, Serg. Suarede, huor lenge shal den stund ware, Siden weed hun iche enten Serg. Gich ud eller hand stod ends paa gulvet, strax dereffter Kom begge Capit ind, och fendrich Marchense, i forbenefnte Senge huus, och da helsede Capit. Ifr Monsen Hl. Oluf, och bad hannem maatte faae suar paa den shrifft hand hannem har ofuer gifuet, Hl. Olle Suarede, det shal i faae Suar paa, och noget meere end I wil hafue, Hl. Capit. Sier til Hl. Oluf igien: den onsdags Predichen i sagde udj, at den som boer med en Egte mands Koene, det har i løyet mig paa som en shielm, Saa tiltalt Capit. Hl. Olufs Søn, Claus Parelius, hør du din lange Sløugert, Claus Suarede strax, den shal i Self Were, derpaa Slog Capit. Hannem tuende ørfiger, derpaa Slog Claus Capit. Igien, derpaa tog fendrich Marchense udj Claus och hun war glad hun Kom udigiennem døren, ellers saa hun at Capit Leegard, hafde sin Kaarde uddragen, holt den i Weiret och Mareln Hl. Olufs, tog om den samme, Ingen shade siger hun at hafue seet Capit. Giorde med den, iche heller hørde hun nogle ord af hannem, Mens Capit. Ifuer Monsen gich ind i Sengstuen igien effter at de andre, nemlig, Hl. Olle hans Søn och Koene, war ude och der holt nogle ord imellem Anne Sl. Hl. Jensis och hannem, om hl. Oluf, saaledis at Ifr Monsen siger ieg har iche faait suar paa den Klage shrifft til Stadtholder, det diefuelen foe i hans tuche belg, den Schurch, hun blef til Spurt om hun iche hørte Capit . Leggr sige, at dersom en Student hafde giort hannem det, shulde hand hafue stuchet hannem, saa hand blifue leggendis paa stedet, der til hun Suarer, at hun hørte Legard sige til Anne Hl. Jensis, dersom en Student hafde giort det hos mig, shulde ieg hafue stuchet hannem paa stedet.
2. Ildri Olle Hougoms, hun aflagde sin æd och want saaledis at hun war i stuen sammetid och saae begge Capit. Kom indtil dennem, da tiltalte Ifr Monsen Hl. Olle om den shrift han forbemeelts at wille hafue Suar paa Hl. Olle siger det shal i faae och meere til, Widre sagde Ifr den bede dags Predichen I giorde, Predichede I som en Schielm, och Ingen Erlig Mand, der paa Siger Capit. Til Claus Parelius du Monsr. Claus Hundsfor, derpaa Suarede Claus, det er i self, saa Slog Capit. Ifr Monsen til, och Claus Slog igien, derpaa bar det i tumult paa gulvet med en stor deel, och Claus war der imellom, Widre Koand hun iche sige huem der Slog hin anden, mens at Capit Legard hafde sin Kaarde ude och PresteKoenen tog i den samme och fich en merche i haanden, det saae, mens iche hørte at Mons. Legard talte noget, Iligemaade beKiender hun at hun saa Serg. Hans Luchens Søn – Gabriel Komt ind och tog hannem bag i Kiolen fra hoben paa gulfuet och sagde, faer holt op, der blifer en diefuel af, da bad Sergeanten, Slai, Item at Anne Hl. Jensis Stoed i døren effter at Hl. Oluf hans hustrue och Søn war ude och møtte med sin Kleder i døren.
3. Guru Thostensdaatter paa Nøst, hun aflagde sin æd och widnisbyrd saaledis, at hun samme tid war i stuen, da Kom Sergeanten ind tuende gange och bad Hl. Oluf Komme ud til Capit Ifr Monsen, derpaa hand suarede som for omshrevet, der effter Kom begge Capit. Ind samt fendr. Och serg. Hans Luchen, da fordret Ifr Monsen Suar paa det shrift, Hl. Oluf Suarede I shall faaedet, widre sagde Ifr Monsen, den bede dags predichen i giorde, at den der boler med en Egtemands Koene, predichede I som en Schielm, Siden saae hun at Capitain Slog Claus och hand slog igien, der med blef hun for shrechet och løb paa døren, och saae hun at Capit. Legard, Stod med eij blot Kaarde, Siden Kom hun i stuen igien da war De war Hl. Olle hans hustru och Søn dragen och Capitainerne och fendrichen samt Anne Hl. Jensis i stuen med fleere quindfolch der hørte hun Capit. Ifr Monsen truede Hl. Olle och Claus at han shulde prygle dennem begge toe.
4. Anne Sl. Hl. Jensis Widne blef oplest
5. (Folio 75) Marit Olsdaatter Hougom, hun aflagde sin æd och widne saaledis, at hun med de andre war i sengstuen, den tid sergeanten Hans Luchen Kom ind til Hl. Olle med bud fra Capit. Ifr Monsen at hand wilde tahle med hannem, Hl. Oluf Suarede som forbemelt, dog siger hun iche at vide det meere end eengang der med budet, strax effter Kommer Capit. Ifr Monsen och Capit. Legard och fend. Jens Marchense och Serg Hans Luchen i stuen, da helsede Ifr Monsen Hl. Olle, och begierte Suar Paa den Schrift, Hl. Olle Suarede, det shal i faae och meere til, Item at Cpait. Ifr Monsen sagde til Hl. Olle den onsdags Predichen i giorde om den der boler med en Egte Mands hustrue, har i Predichet som en shielm och ingen Erlig mand, Siden talte hand saaledis til Claus Monsr. Claus hunds for, Claus suarede det er i self, da slog Capitainen Claus toe Slag paa munden och Claus slog hannem toe igien, huor paa det bar i gulvet med dennem, och fend. Med serg. Trøgte effter och Legard hafde Kaaren ude, samt at der falt 1 hylde under och Prestequinden hafde Kaaren med Capit. Legard.
6. Bent Aalberg aflagde sin Eed och Want, at hand saae och hørde, samme tid och dag War hand brudgom, och noget beshienchet saa hand iche saa eigentlig Kand mindis alting, mens widner, at serg. Hans Luchen Kom ind med bud fra Capit. Ifr Monsen som forshrefuet huad tahle dennem imellom falt mindes hand iche, der Effter Kom begge Cpait med fend. Och serg. Ind och da Slog Capit Claus och det baar i Slagsmaal med dennem hand hørte och at serg. Hans Luchen Robte och sagde flae, det dieflen far i dig, Wider siger hand ej wide i denne sag at widne.
7. Fobemelte Bent Aalbergs Koene Kirsten Tostensdaatter, hun giorde sin æd, och want at saa serg. Hans Luchen Kom i Sengstuen til Hl. Oluf med bud fra Capit Ifr Monsen 2de gange, som forbemelt. Siden Kom Ifr Monsen, Legard, fend. Och sergeanten i stuen, huad ord och tahle der falt, hørte hun iche, mens saae at Capitain Ifr Monsen Slog Claus Olsen der med bar det i tumult med dennem ned i gulfuet, och hun fich see en dragen Kaarde blef hun reed och Kaster sig paa sit ansicht i Sengen, huom Kaarden hafde wiste hun iche, Wider Weed hun iche i denne sag, hun blef til Spurt om hun iche hørte at Capit. Truede Hl. Olle, hun siger at hun hørte Capit. Ifr sagde, til Anne Hl. Jensis, det blifr intet got mellom Hl. Oluf och mig, før wj har taget Krab tag med huer andre, disse ord siger hun at Capit Ifuer Monsen shulle hafue sagt, til Anne Hl. Jensis at were falden af hende, huilchet hun benegtet strax at hafue sagt.
8. Marit Erichsdaatter Wist iligemaade aflagde sin widne, at hun iche hørte huad ord der passerte dennem imellom, mens hun saae at Capit. Ifr M. slog Claus och det bar i gulfuet med dennem, Item at Capit. Legard hafde en bløt Kaare, Wider Kand hun iche erin i denne sag
9. Sirj Røg aflagde sin æd och want, at hun war iche i stuen wed denne tumulg, och iche Kand widne noget i den adfærd, mens som hun Kom af wilde gaae der hen, møtte hun Claus Olsen i døren och blef blodig af hannem, Item at serg. Hans Luchen Slog Hl. Olufs dreng, Lars Baarsen, thoe eller 3 ørfiger, det serg. Iche benegtet och det derfor, som hand siger, at drengen støtte hannem i siden med enden af et Spyd, Sirj beretter at Spiudet laae for døren och de wilde hafue det ud, tog hun och drengen i samme Spiud, mens iche wiste at røre sergeanten der med, Widre weed hun iche at widne.
10. Olle Lejn aflagde sin æd och giorde sin widne, at hand hørte, Mandagen som war anden brøllups dag, at sergeanten Hans Luchen Sagde ofr bordet i mange got folchis ner Werelse, at den dagen war, paa hammeren ("Anne Hl. Jensis" er føyd til over) tog mig i haaret, Iligemaade hørte (Folio 76) han at morgenen samme dag, da Preste Karen Kone, sagde hun i Sengstuen, at der war ingen were end Hans Luchen den Esseel, och da laae hand i Sengen, Som hand der effter Kom ind den anden stue sagde hand ofr borde, hafde Præstin self sagt mig de ord da shulde hand hafft en par ørfiger, huilchet hand for Retten iche Kunde negte. Jørgen Ifrsen blef iche taget i æd effterdj hand war druchen.
11. Olle Olsen Lien, bevidnet at hand wiste intet Widre i denne sag, end hand saae at Claus sad paa en Slede uden for Porten och bløde paa Aalberg, Wider at hand war i sengstuen mens Capit Ifr Monsen war der at hørte Capit. Sagde til Anne Hl. Jensis Hl. Predichet som en shielm,
12. Olle Larsen Smed paa Østeraas aflagde sin æd och Widnet, at hand opwartet giestene effter begiering i brølluppet, och war i sengstuen daa begge Capit. Kom der ind, huad ord dennem mellom falt gaf hand iche agt paa, saasom hand gich ind och ud, mens hand saae at Ifr Monsen Slog Claus Olsen och Claus Slog hannem igien Effter sin faders hl. Olufs tilshyndelse, imidlertid gich hand ud, och Kom ind igien, da saae at Capit Legard hafde sin Kaarde half ude, Item at Claus som for bemelt, sad paa en slede och war blodig, uden for gaarden
13. Niels Klocher aflagde sin och want, at hand stod i døren uden til och saae at Capit Ifr M. slog Claus och Claus hannem igien der med bar det ofrende i gulfuet med dennem och war Capit Ifr Monsen, fendrichen och sergeanten med i samme tumult, der med gich hand bort och giorde Korse for sig.

Monsr. Claus Olsen fremwiste en walde haar for Retten som hand beretter at fendrich Mousen røgte af hanem, det hand dog iche Kand beise wider end med forhen Examinerte widner, iligemaade blef fremWist en blodig hylde af Sengstuen, paa Aalberg, Item en blodig for Klede som shulde hafue eret om hans hofuet, her Effter Hl. Oluf begierte en u-villigt tings Widne.

Hl. Capitain Legard indgaf en shrift under sin haand saasom et Spørsmaal til Hl. Oluf Jensen Parelius, om trende Poster Som hand begierer hans Suar paa nemlig

1. Om Hl. Oluf Kand sige med sandhed, at der nogen tid, enten Mens hand boede der i Prestegieldet och i hans meenighed eller siden mindste Orring(?) fortred eller fiendshab, som Kunde gifue aarsag til, Hl. Olufs fattede tancher, at hand imidlertid for eller effter har willet til søge hannem nogen wider wertighed.
2. Om Hl. Oluf Kand sige Enten at hand self eller andre Wed hannem hemmelig eller aabenbahre nogen tid har søgt at giøre hannem eller hans nogen fortred
3. Om Hl. Oluf Kand giøre det got, at hand da hand for benefte tid war paa Aalberg, blottet sin Kaarde til Egen Defension, som en fremmet for forfrøgtende ofr fald, af nogen, som ieg saae min Cammerat Ifr Monsen Allerede war i Action med Hl. Olufs Søn, huilchet hand Ko.Ma. KrigsArtiche forbyder mens meere synis at tillade i den 28 artich pag. 20, giorde det til at beshadige hannem hans hustru, Ellers huusmen som imidlertid Hl. Olufs Kieriste, som self har løben med frj willie och forset udj hans Kaare, har self derved giort sig en liden shade, och Knappehaals Ref udj haanden, Kand ieg iche mens hun selfuer derfore, Saasom hand højeste Saligheds æd wil bekreftte, saadant aldrig med hans willie och forset at were sheet, saasom och med en god sam wittighed Kand med hans Corpolig æd, gotgiøre, at hans Kaare Aldrig war blottet til den Ende at wille tilsøge hende nogen trøgt, mindre nogen shade Dat. Aalberg den 22 Jan. 94. Hl. Oluf Suarede at hand aldrig baaret nogen for ord Affection til Hl. Capit. Legard, før end nu wed denne action, Wider Wilde hand iche Suare her til førend hand blef lovlig Kaldet och Warselt.

Hl. Oluf Jensen Parelius begierte sin shudtzmaal af laug Rettet och meenige tingsøgte almue om sit lefuet och forhold i meenigheden, imidlertid han det h. Embedet har betient om nogen ofr hannem i nogen maader Kand hafue noget (Folio 77) at Klage.

2. om nogen af hans tilhørere Kand sige at hand hafr weret trettekier och uden høg nødtrengende søge ting och Ret.
3. Om hand i sit PredicheEmbede Enten wed hofuet Kirche eller Annexer af Predichestoelen hafr talt nogen til Wanær eller der nefnt nogen wed nafn af det h. sted, uden lovlig aarsag. Her til almuen med laugRettet Suarede, at de ingen aarsag hafuer at Klage ofr den hæderlig Mand mens gaf hannem samtlig en berømmelig Efftermæle.

Hl. Capitain Ifuer Monsen hafde ladet indstefne Hl. Oluf Jensen Parelius for Efftershrefne Poster, nemlig, for Hl. Olufs angufende for Hl. Vice Stadtholder om sig, angaaende Preststens bygning,

2. Hl. Olufs angivende om laugmands tolden som Cap. Shylle hafue forbøden at føre
3. Om Preste gaardens biugning som almuen shal holde Wed lige, at de bør effter hans meening at besees och taxeris af Kongens foeget, Sorensrifer och dannemend,
4. At høre paa Widne angaaende den Dragun Zacharias Ryen, for huad aarsag hand rømte
5. At tage med sig den Typl? Capit Ifr Monsen indgaf til Bispen fornist Visitatz med derpaa Hl. Olufs Ercleering
6. 6 at forclare af huad aarsag hand lod bort føre det tømmer som laae paa Dragun Olle Smulens grund, och for det
7. de, at mod tage den shrifft hannem af Capit Ifr. M. blef tilshrevet angaaende den onsdags Predichen, med Wider dis angaaende, Hl. Oluf Suareder her til, at hand bevarer sig iche der med, och loven tillader hannem det iche, mens saa som det nu lider flux paa Natten, och lang wej baade for almuen og retten, opsettis disse sidste Poster til neste thing.

Anno 1694 onsdagen den 26 January blef holdet ordinarie ting paa Saxor paa Inderøen, med almuen af Inderøens Tinglaug, ofr werende Ko. Maystis foeget Sr. Rasmus Høg, med otte laug Rettis mend nemlig, Olle Larsen Norund, Olle Gundersen Norom, Baar Letnes, Jachob Fossem, Jacob Bye, Syfr Kirchaas, Søren Kieldvig, Olle Berg.

Peder Rasmussen Oxaal lod læse sin bøxel Zedel paa 2,5 øre i Foset Hospitalits godtz, gifuet i bøxel effter loven, 8 Rixdlr. 1 ort 8 d, udsted af Mag. Peder Henrichsen Præst och forstander til Trhundhiems hospital, Dat. Thrundh. Den 12 Decembo 1693, under haand och Zignet.

Kongl. Maysts foeget Sr. Rasmus Høg war begierende tings Widne, om en øde gaard leggende her i Tinglauget, Paa Røren Kaldis Lierdahl, shylder = 1 Spd 12 ml med bøxel, doch uden bøxel = 1 Spd til lodtz ejerne nelig til Bache Closter 1 øre, til bispestolen 1 øre och Saxor Kirche 1 øre, samme godtz hafuer i forige tider til hørt Hl. Jens Pedersen Randulfs arfuinger, och er paa shifftet effter Sl. Hl. Hans Paus Sogneprest til Soesens i Nommedahlen, udlagt til en deel Creditorer, nemlig Apotecheren i Bergen Henrich Blat, 2 øre 4 ml, Sl. Thøger Hansen i Thrundhiem = 19 ml och til Sl Revcls arvinger 13? Marchlaug, huilche Creditorer ej godtzet effter Udleg hafr willet antage, eller hafuer med at bestille, och Rester der af shatter nemlig odels shat och Rostieniste for = 9 aar, nemlig 1695 och til 94, som er tilsammen 16 Rixdl 12 s som iche hafuer weret imidlertid at beKomme, Iligemaade begierende thingwidne om en Person paa Følstad paa Røren wed nafn Olle Andorsen, som til forn hafde bøxlet bemelte Koen, och den quitterit for fendrich Klifuert, som den er Assignerit, och nu opholder sig paa 3 aars tid hos sin Suoger, paa en Dragun quarteer Følstad paa Røren, Corporal Peder Følstad och der hafuer sin ophold, Effter deris forlig, samme Person er af Hl. Jachob Wesseltofft anført i Consumption Mandtahlet for Pebbersuen, Enddog hand ingen næring eller brug hafr, huor wed hand noget for sine wider end huis hand hos sin Suoger paa bonde arbejde Kand anlegge, Saa hafuer fatten? Effter Hl. Jachobs mandtahls anledning, maat anføre samme Person for Comsumption effter Kongl. Forordning, samt Kopshat och Pebbersuenshat Effter shatte (Folio 78) brevet, huilchet hand meener iche bør betahle, seerdelis effterdj hand hafuer sit tilhold paa en Dragun quarteer, sahtterne er effter følgende = Effter shatte forordningen for tuende aars aarlig = 2 Rdr er 4 Rdr. Kopshatten = 2 ort 16 s och Consumption à 1 Rdr er 2 Rdr, bonde lensmand Niels Larsen, samt Peder Wohlen, med laugrettet och tingsøgte almue, bevidnet at det sig saaledis i sandhed forholder.

Friderich Thimmermand, hafde ladet indstefne Kirsten Erichsdaatter Rostad for løslejermaal med Dragun Joen Knudtzen tienende paa Forstad, hun møtte iche, mens Dragunen war for Retten, och siger at wil Egte hende, huilchet Timmerman iche wille were fornøyet med, førend hand wiser Capit haand, och tilladelse, det hand nu iche Kunde giøre eller hafde, huorfore hand begierte dom ofr hende effter loven,

Monsr. Friderich Thimmerman hafde ladet stefne Peder Rostad for gield = 1 Rdr ofr bekomme høe pa Hammeren paa Røren for 2 aar siden Peder Rostad møtte och siger hand iche er lønlig stefnt, huilchet iche Kand bevisis, thj beroer sagen til neste ting effter nye och lovlig Warsel.

Paa Sr. Rasmus Krags Wegne forwalter ofr Reens Closters godtz, møtte for Retten Peder Wohlen som hafde ladet indstefne Efftershrefne for lejermaals begaaelse, nemlig Elling Ellingsen med den hand nu hafuer til Egte Guru Andersdaatter, da begge tienende paa den Reens Closters gaard Stafren, hand møtte for Retten, och Kand iche fragaae foreseelsen, huorfor de ere til dømt at bøde effter loven hand = halfemte lod sølf och hun halfparten saa meget. Hans Løvelsen och hans hustrue Marit Thorgersdaatter war iligemaade indstefnt for Egteshabs bøder, for lejermaal paa Stafren i Werren hand møtte och i Kongl. Mayst. Tieniste for matroos, och dermed frj, hun bøder Effter loven = 2 lod och 1 qtin Sølf. 3. Peder Olsen for Egteshabs bøder med Giøde Erichsdaatter hand møtte och beKiender at hans forseelse er sheet paa Bolamset, huor fore bøderne iche Reens Closter Kand til Komme

Monsr. Christian Wittrop lod opbiude Efftershrefne Sine Wergesødshendis odels godtz som ligger øde, Querchild paa Røren och Solom, om nogen dennem til brugs eller leje hafuer willet antage eller her effter har lyst dennem for leje eller paa WilKor och frjhed for landshyld at antage.

Anno 1694 fredagen den 26 January, blef holdet ordinarie thing paa Øfre paa Ytterøen, ofrwerende Ko. Maysts foeget Sr. Rasmus Høg, med otte laugrettis mend nemlig Johan shouge, Niels Schouge, Christopher Erstad, Jachob Brustad, lars Oudsen, Olle Joensen Weraas, Joen Forberg och Lars Jørstad.

Den ærwærdig hæderlig och wellærde mand Hl. Jens Juel Songe Prest her til stedet, lod læse et Pante bref udstod af Syfr Christophersen Horiom, huor udj hand beKiender af wedgaar at were hannem shyldig som sin landdrot, bøxel med gaarden reparation och Wider, nemlig 1 shiud = 2 Rdr, 1 quie, 2 Rdr, 3 Søfr 4,5 ort, 1 gied 1 ort 8 s, 3 Siettedeele i Troset Salt Kiel = 2 Rdr, 1 nye feld 1 Rdr, 1 gl. Sexerings baad 2 ort, huilche hand midler, med alt huis hand ellers ejendis er ofrdragen och Pantsatte hans ærv. Hl. Jens Juel, til witterlighed under shrefuet och forseiglet af de dannemend, Madtz Øfre och Poel Arnsen Nedertroset, Dat Ytterøens Prestegaard den 17 Jan. 94.

Siufuer Olsen Sundset lod læse sin bøxel Zedel paa 2 øre 6 ml udj den gaard Schaflen i Mosuigen, som Joen Halduorsen der sammestedtz tilforn har hafft i brug, tilhørende under Prestebordet paa Ytterøen af itzige Sogne Prest Hl. Jens Juel udgifuet, under haand och Zignet, shal gifue i bøxel 8 rdr, Dat. Ytterøends Prestegrd. Den 22. Jan 1694.

Peder Mortensen Gildberg hafde stefnt Olle Stefensen Erstad for ofr last ved Salt Kielen, hand med hans Contra part møtte for Rettetn, Olle Erstad siger iche at hafue begegnet Peder Gildberg ushichelig, widre end det fortrød Olle och Peder giorte for Seent af Kielen, Peder derimod paastod at Olle Erstad hannem hafde truet med et benet (folio 79) eller støche hand hafde i haanden och shuede hannem i Salt Kielen, Thomas Nøst som til Widne war indstefnt, beKiender at hand samme tid saae den adfærd, mens Kand iche sige at Olle Erstad hannem i nogen maader ilde begegnet Wider end hand fortrød at det war for seent hand Kielen quiterit, och shuede Olle Stefensen hannem iche om Kuld mens alleene saa hand Sprang ofr Salt Kielen, Peder Gildberg formeente hannem bør shor fornøyelse for den ofrlast hannem er sheed och begierte dom.

Monsr. Friderich Thimmerman paa Hl. Peder Lundtz wegne hafde ladet i rette stefne Olle Duchlet for shyld effter afregning 5 ort 8 s, hand møtte for Retten och beretter at samme gield bestaar af toe aars landbehold, huilchet hans bog och udviser, och befindis at were anshreven der udj for Resterende landbehold for Ao. 90 2 ort, meere Er iche der udj benefnt at Oluf shal were shyldig, uden det shal were ment de Effterfølgende 2de aars landbehold for 91 och 92, huilchet udj loven Kaldis 3die aars tage, och af itzige Pastor Hl. Jens Juel er oppebaaret och det 3die aar quitterit, thj Kand Oluf Duchlet ey meere betahle end den halfue delen som øben bemelt, mens bør for det meere prætenderende were frj, och betahle i omkostning En half Rixdr. Alt under søgning i hans boe, saa fremt betallingen iche sheer inden 15 dage, Wed ind førsel och wurdering.

Item war indstefnt paa ermelte Hl. Peder Lundtz Wegne Joen Halduorsen Wahlen, for gield til hans Kieriste, paa hendis formandtz Sl. Hl. Firderich Mejers wegne, 13 rdr 3 ort 8 s, hans quinde udj hendis mandtz Suaghed, møtte och fremwiste landshyld bogen, huor udj gielden er anføhrt, och der i blant indberegnet den halfue bøxel som shal Restere, och er 8 Rixdlr, item landbehold for 91 och 92 1 Rdr som Tucolsloe? Hl. Jens Juel formeener sig at tilhøre for det 3die aar at tilføre och oppebaaret det som tredie aars tage, for de 2de nestforløbnde 2de aar, quinden replicerede at bøxelen war paa den Condition udsted och samtøgt at om hendis Mand Kunde blifue Wed magt och Wed gaarden beboende, da den fulde bøxel at betahle, och hafuer hand samme halfue bøxel betalt, enddog hand ingen eigen bøxel Sedel hafr beKommet, och derfore effterdj hand er gerachen i armod och wanmagt, formeener hun der iche bør betahle, heldst effterdj Hl. Jens Juel som gaarden nu paa Embedis Wegne er berettiget, den halfue Part hafuer borfestet til en anden, Monsr Thimmerman pa Hl. Peder Lundtz wegne derimod formeente bonden bør betalhe den udlofuede bøxel, och det were hans egen shyld, at hand iche bøxel Seden har affordret,

Anno 1694 onsdagen den 14 Marty blef holdet thing paa Snaasen, paa Suarve seeduanlig tingsted, huilchet shulle effter loven weret holdet in Jan. nest afvigt men formedelst u føre blef forhindret, ofr werende Ko. Maysts foeget Welfornemme mand Rasmus Høg, med otte laugrettis mend lønlig opnefnt, nemlig Niels Shromoe, Peder Molden, Anders Molden, Tholof Molden, Olle Einersen? Molden, Jones Almoe, Siufr ibm och Peder Almoe.

(Folio 80) Ingbret Olsen lod læse sin bøxel Zedel, paa en Reens Closters gaard Brevig, shylder 2,5 øre 4 ml shal gifue i bøxel = 8 Rdr udgifuet af Reens Closters ombudtzmand Sr. Rasmus Krag, Dat. Lefanger den 2. Marty nest afvigt.

Ingbret Ingbresen Wollen lod læse en bøxel Zedel, paa En half øre i Langwatten, shal were et Engeslet och Setter boel, leggende til Snaasens Preste bord, udgivet af Hl. Pastor her paa stedet Hl. Niels Lund, givet i bøxel 1 Rdr 2 ort 16 s. Dat. Snaasens Prestegaard den 12 Marty 1694.

Erich Klef och Olle Jachobsen ibm. War for Retten, angaaende Olle Jachobsens Søn som Erich hafde lejet i tieniste for en tredie deel af aaret, och iche tiente sin aar ud effter forlig, Item nogen anden gield som Olle war Erich pligtig, de blef forligte for Retten om de sager at Olle Klef shal gifue Erich for huis hand i saa maader hafuer at prætendere = 3 Rdr til Nest Kommende Michaelis at betahle, herimod wil Olle Jachobsen hafue sig forbeholden sin protention paa den uret hand formeener sig er sheed paa deris gaarder beliggende agger och Eng, ved lovlig adfærd.

Niels Baarsen Jørom af Ofuerhalden hans Søn Olle Nielsen War for Retten och begierte paa sin faders wegne Rett i den sag angaaende det oddels godtz i Agle som Olle Michelsen beboer, som hand formeener sig were nermest til udløsning, huor om for hen protocollerit fol. 61. En deel af arvingerne som godtzet War berettiget och har Pant sat och en deel iche, och war det iche bevisligt at de ere lovlig stefnt. Olle Nielsen paa sin faders Wegne begierte dom, som saaledis blef afsagt:

Baar Joensen Jørstad i meenige almuis paahør lyste paa tinget at were sinde sødshende arvelig berettiget til ½ Spd oddels godtz i Jensdahlen i Steen Kier som Oluf Olsen nu beboer huilchet hand begierte i tingbogen at maatte anteignis.

Anno 1694 thisdagen den 15 May blef retten Extraordinarie betient paa Saxor paa Inderøen, angaaende en Person ved nafn Peder Poelsen, som shal were grebet med thiufuerj hos Friderich Thimmerman paa Hegaasen, och i staburet der sammestedtz shal weret funden nu forleden Søndags nat = 3 uger siden. Laugrettis mend Olle Larsen norum, Olle Gunersen der sammestedtz, Baroe Letnes, Jachob Fossom, Rasmus Foelen, Syfr Kirchnes, Søren Kieldvig, och Jachob Bye, ofrwerende Kongl. Maysts forige foeget welfornemme mand Rasmus Høg.

Monsr. Friderich Thimmerman for Retten beklaget at hand benefnte thiufagtige mennishe Peder Poelsen hafr om nattens tider, da hand uforvarendis hiem Kom, antreffet udj et Stabur paa sin gaard Hegaas, och som hand fornam at det larmet i Staburet, søgte hand did och som hand saae der ind, møtte tiufuen hannem med en tych støfr och Sloe effter hannem huilchen Slag hand undvigede, och Sprang saa paa døren, tog støfren med sig och Defenderede sig indtil af Timmerman blev hannem for megtig och tog hannem neden under staburet, huorhand imidlertid paa Hegaas er bleven anhold i fengsel. Hand war for Retten meget Wanmegtig och forsmegtet af den lange fengsel, ligere til at dø end war lefuendis, hand Kand iche benegte hand io war i Staburet paa Hegaas i den forset at stiele, och angreb Friderich Timmerman som forbemelt. 2. Ydermeere beKiender at hafue staalet fint leeritz garn paa Hegaas 17 hesper, huilchet er bleven funden hos hannom och dermed det ofr bevist, af werdj = 1 Rdr. 3 fremvisis en shind Kiol och 1 pr shind boxer af barchet shind, som er fundet hos hannem, war Olle Shelstadtz i Werren, och af forebemelte thiuf staalet fra hannem i Juleugen i en badstue ved strømmen, da Olle Shielstad war der sammestedtz, det hand iche Kunde bengte. 4. BeKiender at hafue staalet 2 shindfelder i Prestegaarden. Wider beKiendelse war iche hos dette thiufagtige mennishe at formaae, fougden begierte dom for samme effter loven.

Jachob Guttormsen Bye hafde ochsaa Klagelig andragit at en huusquinde hos hannem wed nafn Beritte Kochammer hafuer frastaalet hannem en halftønde Smør, huor udj en anden huusquinde And Lardaatter shal were medwidre, huilchet er passerit forleden winder effter Kyndelsmisse, for benefnte Berit, saa velsom hendis mand Olle Tørissen, ere bort draget, hand udj nest afvigte Waar och hun forleden nat, Kongl. Maysts. Foeget paa Rettens Wegne forehold Jachob Bye, at shaffe dennem tilstede, saa fremt hand iche wil tiltahlis effter loven.

Anno 1694 Mandagen den 25 Juny blef holdet ordinarie ting paa Thessem i Beedstad Prestegield och thinglaug, huor da samme dag blef effter Kongl. Maysts. Allernaadigste udgangne shatte brev, beregnet bøndernis och almuens shatter med widre effter dissen allernaadigste indhold, och war af welbaarne Hl. Stifftamtmand Hans Kaas anbefahlet Sorenshriveren her sammestdts, det samme effter forordningens indhold paa hans wegne at forrette, de opnefnte laug Rettis mend ere Efftershrefne Baar Olsen Klet, Olle Persen Quarving, Olle Larsen Vigen, Olle Tharaldsen Benom, Olle Syfrsen Quarveng, Jachob Røe, Olle Thomesen Mørchved och Staal Poelsen Thegset, thilstede werende Kongl. Maysts. Forige foeget Sr. Rasmus Høg, som Justitien indtil vider er befahlet.

1. blef udj meenige almues paahør for Kynt och oplest allerhøgstbemelte shatte brev for indwerende aar 1694, Dat. Kiøbenhafn den 6 Marty, samme aar
2. forordning om ofuerlast och drab at findis at af wergis, Hafn den 6 febr. 1694
3. forordning om Egteshabs løffter och Ja-ord, Hafn den 6 febr 1694
4. forordning om Kirchens, sholens, Hospitalers u Clarerede Regenshaber, Hafn den 6 febr. 94

Forige Kongl. Maysts. Foeget Sr. Rasmus Høg, lod for Kynde Hl. Ambtshriverens missire til sig, Om Intradernis oppebørsel for indewerende aar, Efftersom den Naads’te anordnede foeget Sr. Jachum Bredahl, ej heller nogen fuldmegtig fra hannem sig indfinder, Dat. Trundhiems ambtsstue den 20 Juny 1694

Den 26 Juny nest effter blef holdet sageting paa forbemelte thingsted, ofrwerende Ko. Masyst forige foeget Sr. Rasmus Høg, med de otte mend, paa nest forige side er anteignet.

Sr. Rasmus Høg fred Liuste alle Ko. Maysts shouge, Item paa Bache Closters ombudtzmand Monsr. Anders Tønders wegne, alle Bache Closters gaarders shouge, for nemmelig showen under Ofr Welde, at ingen der udj hugger eller bruger noget wider end loven tillader.

Syfr Einersen Waade hafde ladet indstefne Thomes Langnes, Anders Gielen och Gabriel Rendmoe, for de shal hafue fishet u lovlig udj et field wand Kaldis Wolden, som hand formeener legger under sin dyre gaardtz leje maal som Kaldis Waade, Kongl. Mayst tilhørende, shylder 3 Spd 1 øre, Item Ytterwwade iligemaade Kongens gods shylder = 5 Spd 1 øre, Thomes Langnes med de andre tuende Citerede møtte och Suarede at de iche rettere wiste end det war alminding, Syfr Waade samt Thøris och Andfind Waade, siger at det ligger under Waade af Arildtz tid, och det med lovsøgte widne wil bevise, da blef først frem Kaldet Welagte och forstandig Mand Hans Pedersen Owit fra Werdalsøren, huis fader Sl. Peder Mathisen i Rom tid hafr boet paa Waade, hand effter aflagde æd bvidnet at det wand Holden hafr i hans faders tid ligget under Waade gaardene, och ingen maatte fishe der udj uden deris lov och minde. 2. Anders Andbiørnsen Roenes fød paa Inder Waade, ligeledis effter aflagde æd Widnet, at samme wand laae under Waade i hans Sl. Faders Anbiørn Baarsens tid, och ingen andre hafde lod derudj End Waadis opsidder. 3. Anders Andbiørnsens huusmand paa Roenes grund, Stadfestede det samme. 4. Grejers Olsen fød paa Inder Waade Widnet at benefnte Wand Holden i hans faders tid laae under Waade gaardene, och ingen (Folio 82) maatte fishe der i uden lov och minde af Waadis bønder oc lejlendinger. Syfr Waade formeente at hand her Effter med de andre Waadis lejlendinger, bør niude samme wand under deris dyr lagte gaarder, saasom af gammel tid, och om end shiønt hand siuntis Kunde hafue nogen Ret at prætendere shade gield och om Kostning, Effterlod hans samme prætention, for naboelig fred och rolighed at erholde, och war dom bekrevende.

Effterdj Syfr Einersen Waade, med lovfaste Widner for Retten hafuer beviist, at det wand Holden hafuer ligget och tilhører Inder och Ytter Waade, och ingen hafr lod eller deel der udj, uden de alleene, da bør samme Wand her effter at følge Waades opsiddere uden nogens IndPas i huem det were Kand, under straf effter loven.

Rasmus Biere paa Welærwærdig och høylærde Mand Mag. Oluf Borcman i Thrundhiem hans wegne ladet indstefne Joen Wist paa Wigen her sammestedtz, for Resterende Landshyld och Rettigheder til Welbemelte mag. Borchmand, 35 rdr 19,5 s, hand møtte iche, ej heller lader liuse sin forfald, Niels Pbier och Morten Hammer widnet at hand war lovlig stefnt, Saa leggis hannem lavdag for til neste ting at møde effter nye warsel. Item Oluf Evindsen Bartnes, for Resterende shatter och rettigheder til Ao. 94 = 26 Rdr 1 ort 1/3 s, hand møtte och wedgich, Item Lars Johansen Ofr Bartnes ligeledis = 21 Rdl 3 2/3 s, hand møtte och wedgich, De beklaget deris store fattigdom och modgang, Ras. Biere begierte dom til betaling effter loven med om Kostnings Erstatning.

Høderlig och wellærde mand Hl. Jørgen Willomsen, Capellan her i gieldet hafde indstefnt Olle Olsen Ulstad, som i aar bruger en Bache Closters gaard ofr Welde, for dj hand shal hafue Bort taget en Partj Barch som hans folch hafde flaaet udj fellis Schoun. Olle Olsen møtte for Retten och siger at fant Barchen i Schougen til ofr Welde, och wiste iche huem den hafde flaaet eller at Neder Welde som Hl. Jørgen beboer hafde der nogen fellis shoug, Hl. Jørgen fremlagde et tingswidne, huor med hand samme fellis shoug och march, agter at bevise, Olle Olsen Suarer her til at hand iche Kand suare noget wider i denne sag, mens Bache Closters ombudtzmand som gaarden bør tage i ansuare, da beroer her med indtil Bache Closters ombudtzmand Monsr. Andreas Tønder møder och det paa aasteden Kand Kiendis och besees.

Anno 1694 thorsdagen den 28 Juny blef holdet ordinarie shatteting paa Suarve paa Snaasen, ofrwerende forige Kongl. Maysts foeget, Sr. Rasmus Høg, med otte laugrettis mend, nemlig, Niels Schromoe, Peder Molden, Anders Molden, Tholof Molden, Olle Einersen Molden, Jones Almoe, Joen Almoe och Peder Almoe.

Kongl. Maysts shatte forordning blef allerunderdangist for meenige almue liudeligen lest, med de fleere forordninger och brefue som i Beedstad thinglaugm nest forhen ommeldet er, dernest effter shattebrevet bøndernis bøger imod shatte Mandtallet, Confererit och beregnet den 29 Juny nest effter blef sageting holdet, der sammestedtz I Kongl. Maysts foegets ofrwerelse, samt de otte mend til Rettens betiening war opnefnt, Supra benefnt.

Henning Halduorsen war indstefnt for løs lejermaal med Berit Olsdaatter, hand møtte for Retten och effter bonde lensmandens och almuens tilstand hafr intet at bøde med hand afsohner effter hans formue med = 2 Rdl och for det øfrige bør effter loven at straffis med fengsel paa Kroppen, quindfolchet møtte denne gang iche, hun foreleggis laugdag til neste thing at effter nye stefnemaal at suare til sagen. For retten beklaget de mend paa Grafbrodt, Erich och Olle, at nogen field Eng er dennem fra (Folio 83) Kommer, foruden under en gaardtz pladtz før werende Kaldis Bolaasen, shylder En half Spand, Reens Closters bøxel godtz, som er Kongl. Maysts. Gaard Bergs opsidder sig tileigner och en Rom tid hafer brugt, da, Effterdj forbenfnte Bergs lejlendinger iche war til stede ej heller lovlig stefnt, Saa Kand iche noget er wed giøris førend det lovligen sheer.

Anno 1694 den 3 July som war en thisdag, blef holdet ordinarie ting paa Berg i Stoedtz thinglaug, Der sammestedtz blef shatte brevet for indewerende aar aller underdanigst oplest och for Kyndet, shatterne der effter i bøndernis bøger bereignet och indshrevet, ofrwerende forige Ko. Maysts foeget Sr. Rasmus Høg med otte laugrettis mend Michel Lejn, Morten Helset Ingbret Storwester, Olle Michelsen Elleraas, Olle Baarsen Elleraas, Olle Baarsen Forset, Olle Pedersen Ibm och Peder Retlioe.

Welbaarne Hl. Cancelie Raad och laugmand Drejer lod Wed offentlig auction ud Raabe och til Kiøbs udbyde, Effter WelEdle och Welbaarne Frederich Wind Kongl. Maysts Cammer Juncher och Cancelie Raad, saasom formønder ofr samtlig afgangne Jochum Andersen Winds børn, hans begiering, til de mæst bydende, det Jordegodtz samme børn her i ambtet samme børn er tilfalden, som bestaar udj den 3de gaarden Wester Suenning, Hougum och Oxaas, udj Stoedtz Prestegield, her udj Inderøens fougdrj beleggende, huilche dennem Effter deris Sl. Moster, afgangne Frue Dorthea Bielche tilhører, at de som der til Kand hafue lyst at byde Sig i Morgen paa sagetinget wille angive.

Den 4 July nest effter blef Sageting holdet der sammestedtz ofrwerende de otte mend Supra benefnt.

Hl. Cristopher Hersleb Pastor til Stoedtz meenigheder lod publicere et shiøde och Kiøbe brev paa 15 ml udj Øxnes, som Pouel paaboer, leggende i Quams thinglaug i Stoedtz Prestegield, som hand hafr Kiøbt af Støfcher Øxnes hans arvinger, under dreis forseigling Dat. Quam den 20 Juny 1694.

Jachob Ingbretsen Bye lod læse en shiøde paa en gaard Kaldis Moe liggende i Følling Sogn i Stoedtz Prestegield, udgivet af Monsr. Morten Pedersen Borch, under hans hand och Zignette til witterlighed undershrefuet och forseiglet af hæderlig och wellærde mand Hl. Christopher Herselb, Dat. Stoedtz Prestegaard den 3 July 1694. Staal Haagensen Quam lod læse en Kiøbe brev paa 1? Øre 3 m i Schej i Følling Sogn i Stoedtz Prestegield, som Andfind Ingbretsen Sidst paaboede Kiøbt af en deel Creditorer och Andfind arwinger, til witterlighed under shrefuet af Hl. Christopher Jachobsen Hersleb, Dat. Quam den 27 Juny 94.

Hl. Christopher Hersleb, lod læse et Kiøbe brev och shiøde paa 2 øre 6 ml i Rongstad, soldt af Sr. David Jachobsen i Trundhiem, for 20 rdr, Dat. Lefanger den 26 Jan 1694 under David Jachobsens haand och Zignete.

Olle Halduorsen Gudding lod læse en shiøde paa 4 ære 18 m i Østgaard, med bøxel, udgivet af Hl. Christopher Hersleb, undre hans haand och Zignet, Dat. Stoedtz Prestegrd den 16 Juny 1694. Olle Carlsen Hatling frem Kaldte for Retten Michel Olsen Indbryn och tilspurte hannem om hand iche hafr reedeligen fornøyet och betalt hannem for 20 mlaug oddels gods udj Hatling, som Oluf Carlsen nu beboer, formelte Michel Indbryns hustrue Berette Andersdaatter arvelig tilfalden, Effter hendis fader Anders Ifrsen Hatling.

Olle Halduorsen Guddingen och Baard Aasom med hans hustrue Guru Otterdatter effter bonde lensmandens warsel, møtte for Retten, angaaende den ofrlast ermelte Olle Gudding har øfuet i Baar Aasoms gaard och imot hans hustrue, huor om Supra protocolleret fol. 71 och 72. De tuende mend Ifuer Grøttom och Tharald Wahlom, som Effter fogdens befahling, War den tid paa Aasom at besee Baars hustrue war nu tilstede och beretter at de Kom til gaarden, laae hun i benchen, och Klaget ofr Olles wbesindige adfærd, och saae de at der war blod i hendis mund, Wider randsagede de hende iche mens gich der med sin wej, Baar Aasoms hustrue endnu for retten med grædendis taare beklaget Olle Haldvorsens haarde adfærd imot hende nemlig at hand først slog stald døren op i Mandens frawerelse, och som hun gich ind i stuen fulte Olle Halduorsen effter hende, hun Satte Sig Paa benchen der løber Olle Halduorsen til och Spente hende med sin fod for hendis brøst, Saa shoen rørte hendis hage, huor paa hun falt af benchen ned til Jorden i besuimelse och war de alleene i stuen den tid, strax Kom en Mand paa samme gaard, ind til dennem, heder Peder Nielsen nu paa Søufder i Quams Sogen, da wilde Olle rejse quinden op och slog wand paa hende, Peder Spørger huad har du giort ved hende (Folio 84) Oluf Suarer, hun falt och slog sig, huor effter hun beretter at hafue legget Sengefast i 14 dage, och ingen mad Kunde fortære, wider end huis de med en sheed Kunde gifue hende i munden, Baar Aasom paa sin hustruis wegne och tilligemed hende formeente, at Olluf Halduorsen er pligtig och bør betahle hende for sin af hannem tilføyede Suaghed och thidis spilde effter Ret och billighed. Olle Halduorsen wilde Sige at det sig iche alt sammen effter deris beretning forholder, til med war hand beshencht och druchen at hand iche søndelig Kand mindis huad er passerit, hand bad at alting iche udj strengeste maader maatte ansees. Kongl. Maysts foeget satte i rette och formeente Olle Halduorsen Guding effter landtzloven bør bøde til Ko. Mayst for uden Andre erlagte bøder for hiuusfred 3de 40 lod Sølf effter den 6 bogs 9de Capit 2de artich och begierte dom.

Paa serg. Oluf Flechstads Wegne war for Retten Capit de Armis monsr. Henrich Hyld, och hafde ladet indstefne Anders Fifue for et fieldeng som hand meener at legger under serg. gaard Houg, Anders Fifue møtte och beretter at samme Eng har legget under Fifue i 27 aar och formeener derfor det iche bør Komme der fra. Henrich Hyld frem Kaldte Joen Houg her om at widne sin sandhed hand beretter at for 27 aar siden Slog hand samme Eng under serg. gaard Houg, Siden blef det deelt och de fich et andet støche Eng igien i fieldet. Anders Fifue formeente at niude det som gaarden i saa rom tid under rolig hefd har fult, huilchet er lovens gemes och eragtis billigt.

Bonde lensmand Jachob Bye hafde indstefnt for løs lejermaal Lars Ifrsen Fossom, Welbe. Hl. Capit Schlippenbachs assignerede frjgaard, och Sophj Henrichsdaatter Indbryn, gierningen effter deris beretning er sheed paa bemelte Fossom, Henrich Hyld paa Capit Schlippenbachs Wegne satte i Rette och formeente de bør bøde effter loven,

Oluf Andersen Følling hafde ladet stefne Thøris Michelsen Klefgaard, for nogle ord som hand formeener hands quinde shal were for mer? Talt, af Thøris, bestaaende derudj, at forleden høst som de war udj byen paa en baad at selge nogle Søfr blandt andre wahre, och da hafde Thøris Kløfgaard 4 uklippet søfr fra Hl. Jeremias at selge, och Olle Føllings quinde toe dito som War Klippet, de lagde ud i sanden paa en platz Kaldis Knutzgaarden och en quinde wed nafn Baars And hafde betinget en søuf hos Olle Følling quinde och gifuet hende 4 s paa haanden, samme Søuf tog hu imens den anden war oppe i byen, och imod hendis willie tog en af de u Klippede, Dette shal hafue fortrøt Tøris, och bebrejede hende det udj en brøllup paa Aal, Thøris siger iche at hafue shielt hende for nogen u Erlig sag, mens Oluf Andersen beviser at Tøris sagde, ieg har ingen Søv staalet fra dig, med wider ord och tahle Parterne imellom falt, blef her udj Endelig saaledis Kient at Enddog Thøris Kløfgaard iche har fuldKommen tilsagt Olle Føllings quinde Thiufsag, saa har hand alligevel i Druchenshab bebredet hende Sligt, som u formeligt, thj bør hand at gifue til Sognetz fattige = 1 Rdr och de begge at were ulederit och forlge folch, med foreleg at de her effter ware sig for saa danne unødige ord.

(Folio 85) Anders Steensen for Retten paa Monsr. Hans Glads wegne, hafde nogle for Resterende Landshyld, huor om nest forige ting fol. 72 findis shrevet, nemlig Salemon Gierstad, for 3 aar 5,3,12 s, Eshild ibid 9 Rdr, forbemelte beboer en Kongens øde gaard paa frj hed, och Ko. Maysts foeget hafr betalt derfor det fordrende til Hans Glad. Erich Wennis fordris for 2,5 Rdr 23 s, møtte och beretter at hannem er paashrevet ½ øre meere end hand plejer at give eller hand shatter af, hand formeente at blive for det øvrige, Lars Retlio ½ Rdr møtte och wedgich. Anders Steensen begierte dom Effter loven ofr de shyldige, til betalling med processens om Kostning,

Paa det til Kiøbe wed offentlig auction opbudne godtz, Hl. Frue Drothe Bielcheis arvinger tilhørende, blef høyeste bøden af Efftershrefne nemlig Wester Suening, Hl. Christopher Hersleb = 17 rdr 12 s, Oxaas = Sr. Rasmus Høg = 10 Rdr, Hougum = Niels Olsen Wind = 21 Rdr. Forshrefne godtz er af efftershrefuen beshaffenhed Wester Suening beboes af Einer, som Hl. Capit Schlippenbach har oppebaaren Rettighed til 1693, Oxaas hafuer i mange aar ligget øde och weret brugt for shatterne och er endnu i samme stand, Hougom, den halfue Part er i brug, och den anden halfue Part hafuer lenge Weret och endnu er øde, huilche welbemelte Capit hafuer hafft under sin ansuar indtil 1693 wed om hand best self weed at giøre forClaring.

Anno 1694 den 5 July som war thorsdagen, blef Paa Aalberg i Sparboe tinglaug, holdet almindelig och ordinarie shatte thing, ligesom paa forige steder forhen om shrevet, der blef Kongl. Maysts shatte forordning for nerverende aar, i meenige almuis nerverelse liudelig publicerit, de otte mend opnefnt til Rettens betiening, war effter følgende, Olle hening, Morten Ogstad, Otter Hening, Nichlas Oudstad, Joen Fossom, Olle Langlj, Syfr Langmarch och Thomes Ørstad, ofrwerende Ko. maysts. foeget Sr. Rasmus Høg.

Copie af de andre forhen ommeldte Kongl. forordninger blef iligemaade for almuen publicerit. Einer Henrichsen lod læse sin bøxel Zedel paa 1,5 Spand i Giedsaas Borgermester Broxis godtz, gifuet i bøxel = 15 Rdr, Dat Thrundh. den 12 July 1692 under welbemelte borgermesters haand.

Fogden och Soren shriveren blef foreenet med almuen saa mange som iche er udlagt til Militien at shal betahle for nerverende aar udj Nathold af dennem som hafr en gaard ofr et Spand 20 s, paa Et Spand 16 s, derfra och et half Spand 14 s, af 1 øre och til En half Spand 12 s, och under 1 øre, 8 s. Item for tinghold huer 4 s.

Dagen nest effter den 6 July blef Sageting holdet paa for benefnte tingsted, Aalberg i Sparboen, ofrwerende Kongl. maysts foeget Sr. Rasmus Høg, med de otte laugrettis mend i gaar Retten betiente.

Ærwærdige hæderlig och wellærde mand Hl. Oluf Jensen Parelius Pastor til Sparboe meenigheder, hafde ladet ind Kalde sergeant Hans Luchen her sammestedtz, at høre prov och widnisbyrd, angaaende /: effter welbemelte Hl. Olufs formeening :/ nogen u sømmelig begegnelse, sig af benefte sergeant shal were wederfahret, paa Kierche gulfuet i Mære hofuet Kirche under Guds tieniste, anden Paashe dag nest afwigt, huor om Hl. Oluf indgaf en shrifft, som blef lest, dernest en Zedel huor udj Hl. Oluf Begierer at hans widnisbyrd som hand hafr indstefnt, maatte tagis i æd och lowligen forhøris, da blef frem Kaldet Joen Bentsen Myrsloe, som effter aflagde æd bevidnet, at hand saae Serg. Hans Luchen som gich ind i Kirchen, møtte Hl. Oluf mit paa Kirche gulvet, huor hans kaarde feste blef i Prestens messeshiorte, och de wende sig imod huer och shiltis saa straxen ad, hand Kand iche sige at hand giorde det forsetlig, Hl. Oluf Spurte Joen Myrsloe om hand iche saae at hand self maatte giøre sig løs, dertil hand suarede at hand iche Kunder see det, Effterdj hand stod langt bag i Kirchen.

2. Stefen Christensen Tønne, hand aflagde sin æd och Widnet at hand saae Serg. som forbemelt, gich ind i Kirchen, och mit paa Kirche gulvet begegnet Presten, huor hans Kaarde feste Oluf fast udj Ermen af Prestens messe shiorte, och de wende sig som aller snarist mod huer ander, och gich saa huer sin Wej, meere Wiste hand iche (Folio 86) at Kunde widne, 3. Olle Olsen Lien iligemaade Effter aflagde æd bevidnet at hand stod mit i Kirchen och saa serg. hastig Kom imod Hl. Oluf som bemelt, och hans Karde feste blef fast i Ermen af Prestens Messe shiorte, och Hl. Oluf self giorde den løs, dog wigte sergeanten af til siden med det samme and begegnet Presten och da blef Kaaren faste som før er nefnt, som Presten maatte wende sig om. Baar Rannom war ochsaa indstefnt, mens møtte iche, Sergeanten nu for Retten tilstede, giør sin undshyldning, och wil giøre sin høyeste æd, at hans Intention War aldri den tid, at tilføye hans ærw. Hl. Oluf nogen fortred eller molest, mens at were sheed uforwarendeis paa Kirche gulvet, huor der paa begge sider stod mange folch, her effter hans ærw. Hl. Oluf begierte et beshreven och forseglet Tingswiden, som hannem iche Kunde negtis.

WelEdle Hl. Capitain Ifr Monsen hafde for Retten ladet ind kalde Hl. Oluf Parelius for 10 Poster, at Suare til bestaaende udj adtshielligt, som for witløfftighed och tiden iche tillader alt ord fra ord her at indføre, de blive udj Hl. Olufs nerverelse i retten oplæst, och stefnings Sedelen paashrefuet, som och for Hl. Olle Lowlig er for Kyndt, huor til Hl. Olle Suarede, och beklaget sig ofr Capit. formeente, tilføyede Molest, med utilbørlig Stefnemaal, som hand meener at stride imod hans høye Excellense naade brev och ordre der forbiuder Capit och hans under havende, sig, hans hustrue och børn nogen Molest at tilføye, och wider formeente at hand iche hafde noget at Suare Capit for werdslig ret førend alt tilforn hafde weret for Prousten, Efter loven. Capit derimod replicerede at hans høye Excell. naadige bref iche forbiuder hannem at søge sine sager wed lands low och Ret, och Hl. Oluf iche shal bevise at hand hannem nogen molest i andre maader har tilføyet, Hl. undwigede der med Retten, Capit. Ifr Monsen begierte dom och Kiendelse, och blef saaledis Eragtet

Roland Oppems Søn, Niels Rolandsen war indstefnt, angaaende en deel Penge och Sølf hand shal hafue fundet udj et berg udj ofr Landstad Eng iligemaade war stefnt Niels Meelgaards quinde Else som Niels Rolandsen beretter at shal hafue lochet samme Penge och Sølf fra hannem at for ware, Item Niels Meelgaard och deris daatter Giertrud Ingbretsdaatter stefnt at Suare her til. Niels Rolandsen Oppem, en ung dreng paa Ellefue à 12 aar gammel war Retten och beretter at hand fant en deel Penge nest afwigte aar paa disse tider da hand giettede eller wogtede i Marchen, i bemelte berg i en huule, indlagt i en lerritz Pose, som war ganshe forraadnet och formorchnet saa den gich i støcher strax hand rørde wed den, och stod en steen for samme hule, och som Posen gich i støcher drog hand sin Kiole af och sopet dennem udj, gich saa derfra och satte denne i et andet berg, mod afften, huor de stod til om løfrdagen da hand gich til meelgaard til bemelte Elses daatter Giertrud at hun wilde lade hannem faae en liden Kisten at fatte eller giemme Pengene udj, som hand beretter war fem gange tiufge støcher, den samme fich hand och war ungefehr 1,5 qte land, och lagde eller stablede Pengene derudj, och satte dennem i et andet berg indtil ungefehr otte dage der effter da bemelte liden Piige Giertrud giettede i shougen tilsammen med hannem, Siger hand wild du were min festemøe shal ieg gifue dig disse Penge, Wisende dennem frem, sat et brudsølf nemlig en Crone och et hals Smøche, hun sagde Nej første gang, och de shiltis ad, andre dagen samledis de igien da sagde hun Ja, och tog Pengene och Sølvet i sin forKlede, i Kisten och frj Korgen med Sølvet, Suøblte for Kleder derom, som hun hafde om hofudet, och bar dennem hiem til sin moder paa Meelgaard, som war strax der hos med wider som samme dreng berettede, den liden Pige Effter Moderens beretning 9 aar gammel, ved nafn Giertrud Ingbritzdaagger, benegter at hun iche har faaet eller taget nogen Penge af Niels Oppom, Ellers Kand hun iche negte hand io hafr wist hende dennem opstablet i en liden Kiste, disligeste at hun saae det ommelte Sølf, mens iche annammede det, Niels beretter at hand talte hende Pengene til, paa en stable, och at Niels (Folio 87) Meelgaardtz Daatter Giertrud Ingbritzdaatter førte det ud, och sagde det Oppoms tøs, etc. Niels Meelgaard och hans hustrue benegter at de aldrig har werdstRecten? af Sølf eller Penge.

Monsr. Olle Ifrsen paa Welærwærdig hæderlig och høylærde mand Mag. Raphael Matzen Lunds Wegne hafde indstefnt Enchen Anne Lorvig for landbehold til welbemelte Hans Welærw. for = 6 aar med inderende = 4 Rdr hun belofuet at betale til 8de Olai, med forseglings Penge 20 s som Oluf war med fornøyet.

Odilia Meltz Lieut Grønspans hafde ladet indstefne Olle Langlies Søn Joen, for hand iche hafr holt hans løffte med sin aars tieniste, hans fader Olluf Langli tillige med Sønnem ware begge for Retten, och beretter at de war saaledis forligte med bemelte lieut. quinde, at naar Joen gich fra hende eller af tienisten shulle hans broder were i hans sted, det un iche wil tilstaae, mens siger at hafue lejet Joen och iche hans broder, de blev Endelig forligte at shal gifue hende 1 td hafre, som hand til forn har bekommet och 1? Rdr. i Penge, huilchet hand belofr at betahle til Michelmes nestCommende.

Anno 1604 Mandagen den 9 July blef holdet almindelig shatte thing paa Saxor paa Inderøen, med almuen af samme Prestegield och Tinglaug, ofr werende forige Kongl. maysts foeget Sr. Rasmus Høg, med otte laug Rettis mend nemlig Olle Larsen Norem, Olle Gunnersen der sammestedtz, Baroe Letnes, Syfr Kirchnes, Jachob Bye, Rasmus foelen, Søren Kieluig och Jachob Fossom.

Kongl Maysts shatte forordning for indewerende aar blef allerunderdanigst for almuen liudelig publicerit, Copie af de andre Kongl. fororndninger fol. 81 Supra indført blef iligemaade leste.

Simen Olsen Hustad, lod læse sin bøxel Sedel paa Et Spand i Hustad Reens Closters gods, gifuet i bøzel 13 Rdr 1 ort 8 s. Dat. Hustad den 3 Jan 94, under Rasmus kragis haand och Zignet.

Lars Olsen lod læse sin bøxel Sedel paa 8te øre i den Reens Closters gaard Oustad paa Røren, niuder den første aar frj ofr half landshyld och Siden suarer fult uden nogen bøxel udgifft, Dat. Lefanger den 27 febr. 1694 under Rasmus Krags haand och Zignet. Monsr. Giert Olsen Paa Bragstad, lod læse et afKald af sin Stifsøn Peder Godschesen udgifuet paa sin mødrene arv, beløbende 36,5 Rdr 19 s, och der foruden forstragt hannem paa sin mødrene arv = 10 Rdr, om den i hans frawerelse falder, Dat. Bragstad den 30 may 1694 under Peder Godshesens haand til witterlighed undershrefuet af Kongl. Maysts foeget Sr. Rasmus Høg och Soren shrifueren Niels Olsen Wind. Sergeant Henrich Hansen wed Strømmen paa fergegaarden och beshichede giestgiver, lod læse en Suppl. til Welbaarne Hl. Justitz Raad och Stifftbefahligsmand Hans Kaas, om giestgiveriet, som hand ordinerit at holde der sammestedtz, och andre derpaa stedet och der om Kring giør hannem indpas der udj med de privilegier hand der wed bør niude, med øltap och i andre maader, med meere dissen indhold, Dat. Thrundhiem den 23 April Anno 1694 wed der understaaende Welbemelte Welbaarne Herris befaling, och Resolution, at Effterdj giestgiveren shatter for sin Næring, hand det for alle u-præjudicerit bør niude, med wider dissens indhold Dat. Trhundhiem den 12 Juni 1694.

Thisdagen denst effter den 10 July blef holdet ordinarie Sageting paa Saxor paa Inderøen, ofrwerende Ko. Ma. Foeget Sr. Rasmus Høg, med de otte mend i gaar Retten betiente undtagen tagen Jachob Bye i hans sted war opnefnt Niels Hogstad.

Niels Andersen Lygstad frem Kom for Retten och gaf til Kiende huorledis et mennishe ved nafn Elias Henrichsen sig Selfue i sin store Suaghed, hos hannem, har opbragt med en gaffel som hand hafde taget paa Bielchen och der med stuichet sig i brøstet tuende sting Saa hand er bleven død leggende, bonde lensmanden Niels Larsen samt Rasmus Oxaal och Anders Tronstad, som war hen Kaldet at besee hannem, tilstod at de saae, bemelte mennishe sig hafde self i heelstuichet med en gaffel som for er shrevet, effter at hand paa 3 ugers tid hafde legget haardelig siug, Saa der = 3 Søndage effter huer andre er bedet for hannem af Predichestolen, och den dag hand drebte sig som er tilkommende torsdag = 3 uger Siden, stod hand op af Sengen, och Satte sig paa benchen, och som alle folch ware gaaen udaf stuen, ofuede hand den ulychelig gierning paa Sig Slef som for hen shrevet, udj Sin strenge Siugdom och Raserj.

Laugrettet med meenige almue bevidnet at samme mennishe hafr (Folio 88) stedtze af ungdommen weret wanhelsig, och fornemmelig paa en trej ugers tid, at Suagheden hannem haardelig angreb, Saa der maatte shee bøn for hannem af Predichestoelen som for er melt, da hand i samme formeente hand iche Kand negtis Kirhce gaards Jorden, effter saadan beshaffenhed.

Michel Rasmussen och Kierstj Poelsdaatter af Werren war indstefnt for løs lejer maal huor om Supra protocolerit fol. 65 der har hafft trolovelse, huor for de effter loven bøder til deris hershab 13,5 ort.

Anne Poelsdaatter Nøstvold war indstfnt for lejermaal Supra fol. 53 omshrevet, hun møtte iche, och hafr aldelis intet at bøde med, thj bør hun at straffis med fengsel paa Kroppen.

Gunner Olsen Hogstad, war indstefnt af bonde lensmanden for begangne tiufuerj, beganget nyt forleden Lefangers marchet, da hand shal hafue staalet en lomme fra siden paa en fra Ofrhalden, med nogle Penge udj nemlig 11,5 rdr och nogle shiellinger, huor med hand straxen blef paa greben och Pengene den ejende igien lefuerit, Ellers er ingen han omKlagere, och forseelsen shed i et andet fogderj och Shougens Prestegield, dog hafuer Delinquenten staat shrifft i Saxor Kirche, Effter Slig beshaffenhed hand iche noget her udj Kiendis før den geistlig øfrigheds nermere Raadføring.

Jach Guttormsen Bye, hafde indstefnt Beritte Arndaatter KochKammer for tiufuerj, bestaaende udj En halftønde Smør hun har staalet fra hannem, nest forleden Kyldelmisse, udj hans Madstue, formelte Beritte war for Retten och Kunde iche benegte at hun io hafr staalet En halftønde Smør fra Jachob Bye, den hun Rullede fra Madstuen i Jachob Byes gaard, hen under en gran pa wejen til en huusmands stue strax i gierdet, huor en huusquinde ved Anne Larsdaatter hafte sin tilhold, huis mand war en Suench wed nafn Samuel Larsen, som i nogle faae aar har hafft sin tilhold her i Prestegieldet, och er drogen bort nest forleden aar wed Michelsmis tider, ingen weed huor hen, under bemelte gran tog samme Anne Larsdaatter Smørit och rullede det hiem i En bru ved deris stue, Eller beKiender Beritte at hun slog halftønden op och tog en Partj af Smøret i en Klede och bar det ind i sin stue i gaarden, dagen effter bar hun Smøret med Kleden ud til Anne huor hun lagde det i en dald, och hafde hun natten tilforn baaret halftønden hiem, det hun for Retten iche Kunde benegte.

Kongl. Maysts foeget protesterit at de bør straffis effter loven, nemlig at Kagstrygis och brendis med tyvsmerche paa deris Ryg,

Monsr. Giert Olsern paa sin landbonde och Dragon Aage Eversen Kas? hans wegne, hafde ladet Stefne Tøris Amundsen Fierstad for en Kiel hand hafr lant och formelte Aage forleden Sommer effter Olai, at breede en baad med, som hand iche hafr willet igien fra sig levere, formedelst hand hafr at fordre effter Sl. Evert Klefstad formelte Aagis fader, 6,5 rdr, udj løn for hans tieniste, och samme Kiel iche shal were frem Kommen effter anvist enten ved Registering eller shiffte, Aage møder tilligemed for Retten, och beretter at hand lante sin Sl. fader 1 Rdr och derfor Satte hannem Kielen i Pant, det hand dog iche Kand bevise eller got giøre. Tøris derimod Paa staar at hand iche bør saaledis miste sin fortiente løn, och i det ringeste maatte beholde den liden Kiel derfore, som er af 12 m wegt. Giert Olsen formente at Tøris iche bør tage sig til Rette mens at levere Kielen til bage och siden søge til huer hand best weed, lowen gemes,

Monsr. Frederich Timmerman hafde ladet i rette Kalde Joen Christophersen huusmand paa Hadstad, for hand iche hafr willet fra sig lefuere noget gods hannem af Willom Wordeman(?) war lefueret och hafde under hender paa Saxor Berg imidlertid Willom trengte den, och Joen war hans huusmand, Joen møtte och fremviste 2 gl. arbedtz grejer af en Suar Ringe Priis och beretter at hand och saa har en liden Slibsteen, huilchet hand bar til Hadstad, at forware indtil Willom Kom hiem hand hannem det igien Kunde lefuere, Frederik Timmerman siger at hand har Kiøbt det samme af Willom, som nu er Rejst til Nommedahlen, och mente at hafue fundet det paa Berg. Joen suarer at hand iche wiste at Frerich hafde Kiøbt det samme, och om det hafde weret fordret hos hannem, hafde hand det gierne lefueret, Frerich formeente at Joen burte lefueret det fra sig effterat hand war stefnt. Da effterdj Frerich Timmerman ingen bevis hafr paa dette Kiøb, beroer her med til nest ting Da der er at formode Willom Wordeman hiem Komer.

Peder Jensen Rostad hafde ladet stefnt Marit Fæset for hun iche shulle hafue holt shiffte saa rettelig som burde, Peter Rasmussen Fæset som hun nu er gifft med, war tilstede, dog iche lovlig stefnt, hand formente at hand burde stefnis, at Suare til Sagen paa hendis wegne, huilchet och eragtis billigt.

Anno 1694 thorsdagen den 12 July, blef holdet almindelig shatteting paa Øfre paa Ytterøen, huor Kongl. Maysts allernaadigste shatteforordning for indewerende ligesom paa de forige tingsteder blef aller underdanigst for almuen publicerit och shatterne der effter i bøndernis bøger indshrevet och bereignet, udj Hl. Stifftambtmands Weigne beordret Sorenshrifueren Niels Olsen Wind, ofr werende forige Ko.Ma. foeget Sr. Rasmus Høg, samt otte laugrettis mend, nemlig Jachob Brustad, Olle Staberg, Lars Jachobsen Jørstad, Johan Shouge, Poel Throset, Niels Schouge, Otter? Sliperen och Anders Sliperen.

Anders Hansen lod lese sin bøxel eller feste Zedel paa en Kongl. maysts gaard Jenvigen shylder 3 Spand 1 øre paa Ytterøen, huilchen Kongl. Maysts foeget Sr. Rasmus Høg, hannem formedelst gaardens dyrlejende, och brøstfeldighed, shal niude udj 3 aar for den ordinarie lejlendings och proviantshat, med bøxelfrj, Dat. Quistad den 5. febr 1694, under bemelte Rasmus Høgs haand och Zignette.

Jørgen Ingbritsen lod læse sin bøxel Zedel paa en Mensalgaard til Ytterøens Pastorat, Kaldis Brasæt i Mosuigen shylder It half Spand 6 ml och itzige Pastor Hl. Jens Juel udgifuet under hans haand och Zignette, Dat. Ytterøens Prestegaard den 6 July 1694.

Anders Haldorsen lod læse sin bøxel Zedel paa Et half Spand i Sliperen, beneficerit til Lector i Thrundhiem, gifuet i bøxel = 5 Rdr, udsted af Sl. Magr. Ramj Effterlefuershe, Dat Thrundhiem den 14 9br 1693, under hendis haand och Zignete.

Anno 1694 thordagend den 7. Augustij blef Effter foregaaende berammelse och lowlig warsel til wedkommende, holdet Marchegang Imelom Stordahl i Mosuigen, beneficerit godtz til Pastor Dom Kirchen i Trhundhiem, effter lejlendingen Mads Olsens begiering, I mellom formelte Stordahl paa den eene side, samt Øfre Sundset, Hl. Jens Bings arvingers odels godtz och gaard, shyldende huer 1 Spand, Item Fremgaard bebeos af tuende lejlendinger och shylder 8 øre, paa den anden side, Dertil war Paa Rettens wegne opnefnt Efftershrefne Sex Laugrettis mend paa Ytterøen, nemlig Peder Trøgstad, Lars Oudberg?, Syfr Biodwig, Poel Berstad, Joen Forberg, Simen Stangerholt, tilligemed bonde lensmand Amund Øfre, ofr werende Ko. Ma. foeget Sr. Rasmus Høg.

Paa Sl. Jeronios? Enchis wegne af Thrundhiem war tilstede Welagt och fornemme war Sr.? Gabriel Andersen paa Magr. Oluf Borchmandtz wegne, batm? Pastor til Dom Kirchen Rasmus Bierre, Søre? dags? Zedelen blef fremlagt findis Welbemelte Andren? amls? landherre? for torsdagen anvist, Dat. Thrundhiem den 19 July 1694.

(Folio 90) Da blef først øyen? samtlig taget i sigte, stridighederne imellom Stordal och Fremgaard, huor paa den søndre Side Elven blef ude imod Setteren blef forewist en stor steen nederst wed wandet som Fremgaards lejlendinger Lars Pedersen och den forige beboende Niels Knudtzen, beretter at Mads Stordal der anviste dennem at were merche, huilchet Mads benegtet, Niels Olsen Sueen, huus paa Lilledals grund, bevidnet at hand for ofr 21 aar siden, begierte af Mads Stordahls broder Olle Stordal, at hand maatte sig en huusplads stue i bugoen wed wardet paa den platz som omtuistis, huor til hand och gaf hannem lov, mens som der war ingen lejlighed at saa agger folgte der ej meere af. Olle Nielsen Kilen en mand ofr 60 aaar, Widner, at hand er opfød af barndom paa Stordahlen, och hafr der hafft sin tilhold indtil for 20 aar siden, imidlertid er det hannem iche andet bevist end stordals mand io har ejet paa den Nørdre side Elven frem med wandet och indtil offtbemelte Stordals Setter. Olle Opgaard en Mand paa 70 aar, som formedelst Shrøbelighed nu iche Kunde møde, och hafr sin tilhold hos sin Søn Gunner Hegstad paa Ytterøy, berettis, som de dannemend tilstede af ? denne forretning opnefnt, at ofr høre, at hannem er Witterlig widner ? hand paa mange aar har weret paa Opgaard her i Mosuigen, at Stordahlen til hører paa den nordre Side Wandet neden for brosettet? udj Stordahls setter. Imellom ofr Sundeset och Stordahl, huor om ingen widne war at finde, huor det marcheshiel shulle were, blef effter de 6 dannemends Eragternde och lejlendingernis egen samtøche och anvisning, Rigtig afmerchet huor meget en huer til hører, som urøggelig der ved shal forblifuen.

De tuende Widner, Niels Olsen Sueen och Olle Nielsen Kielen, aflagde deris æd, paa obenbemelte deris Widnisbyrd, huorpaa for Retten saaledis blef afsagt, (Resten av siden uleselig på CD-rom)……. for Rødtz wandet fra Store brand broen?, der efter belemmen? til it berg Knip neden for eremwaands? Setter, der fra til Stordahls (store deler uleselig)

Niels Knutzen Fremgaard ? betahle til Mads Stordahlen for denne process Rest och tæring med En Rixdl. Mye uleselig. (bilde 505 og 506).

Anno 1694 løfuerdagen den 18 Augustj blef Retten Extra ordinarie betient paa Øfre paa Ytteren, angaaende en tiufagtig Person wed nafn Peder Jachobsen, huusmand wed Jørstad paa en platz Kaldis Socher, huilchen Sogne Presten her paa Stedet Ærwærdig och Wellærde mand Hl. Jens Juel paa almuens wegne for et forangeligt rom, hafr ofr lefuerret Justitien, til wedbørlig straf, ofr werende Ko. Ma. foeget Sr. Rasmus Høg, med Efftershrefne otte laug Rettis mend, nemlig, Jachob Brustad, Oluf Staberg, Hans Nøst?, Johan Shouge, Niels Schouge, Poel Throset, Olle Sliperen och Anders Sliperen.

1. Anders Hansen Qiervig klaget for Rettet at bemelte Peder Sochen hafr staalet en Knif bordet af Korven och noget lidet brød, det hand wedgich.
2. Olle Solater Klager ofr for 1. at hand roote af en les weed, sin Øxe i, sin ejen mave?, for 3 aar siden da møtte bemelte Per Solater, hannem i wejen, en? Arn bad hannem om hand fant øxen hand iche wille dølie der, ? forleden waar agde? Peder Koene, at øxen var det hand wedgich.
3. Thomes? Nøstis hustrue for Retten klager at Peder Socher Kom paa gaarden i ? ? (Folio 91) Werelse til Neste ting, och war en liden stund i stuen, dereffter løb hand til shabet och tog nøgelen til Staburet, gich der ind och øste meel i en sech och tog noget i en bøtte, huor meget, wiste hun iche, mens Peder beKiender at det war 1 Pund, och som hun Kom effter for at forhindre hannem tog hand en øxe som stod i staburet och Slog effter hende eller hug effter hende, drog med af med meelet, Peder siger at hendis mand war hannem 1 ort shyldig och derfor saae sig lejlighed saaledis at wille faaw sin betalling
4. Berit Olsdaatter paa Øster Weraas, Klager at denne Peder Sochen hafr staalen en Pose meel fra hende da hun Kom fra quern, huilchen hand hafde nogle dager, och saa fich hun den der effter igien, och hafde hand taget noget lidet der af
5. Erich huusmand wed Jørstad Søens quinde Klager at hand iligemaade hafr staalet ½ Pd. meel fra hende da de war til sammen til quern i Moswigen, Peder bekiender at det war noget lidet meel, som er giefuen eller for
6. Erich huusmand i Brusen beklager at hand har staalet noen fish fra hannem i sin stue. Peder bekiender at det war en støche quede, saa stor som en tallerchen, Item er han mistengt at shal hafue brøt et stabur for samme mand paa en søndag da hand iche war wed Kichen, det hand benegter.
7. Da hand om Natte tide funden paa Øfre, dog iche med tiuferj befunden, widre end hand bekiender at hafue staalet en træ brøg øster, och er der effter Madtz Øfris beretning staalet ½ td hafre och ½ td Salt, det hand benegter
8. Hl. Jens Juel har hand staalet fra, effter egen bekiendelse, noget lidet Sild En gang, och en anden gang nogen Sej, och gich hand ind igiennem winduet, som hand tog ud och satte ind igien. Hl. Jens Juel tilspurte almuen och laugrettet som nu war tilstede, om samme mennishe iche af sin ungdom hafr weret berøgtet for tiufuerj, Item lefr et uforligelig lefuet med sin hustrue, det de iche Kunde benegte och war begierende de Kunde blifue hannem frj saaledis at hand maatte forvisis Prestegieldet.

Kongl. Maysts foeget Satte i Rette och formeente at formelte Peder Jachobsen Socher, Effterdu hand saa tit er befunden med Smaa tiufuerj, bør Kagstrygis och brendis med tiufsmerche och forwisis bøygden.

Anno 1694 den 27. Aug. blef Retten Extraordinarie betient paa Querchild paa Røren i Inderøens Prestegield, effter Monsr. Christian Wittrops begiering, som er werge och formynder for Sin Suoger Peder Hiermund, som samme gaard Quershild arfuelig tilhører, angaande en deel Korn som er saaed til Kortis paa samme gaardtz Jord och agger, til Rettens betiening nerverende efftershrefne 6 laugrettismend, nemlig: Thomes Loraas, Lars Helde, Olle Gaufl, Olle Saxor, Olle Giedtzaas och Per Saxor. Monsr. Christian Wittrop hafde wed 5te stefn? ladet warsle Olle Erichsen Suarve Dragun, som hafr saaet en deel biug och det høstet och afført sin Part, och oplat det paa Suave grund, och ichel effterlat Eller opset Tienden, tilsammen 24 støfre, Item Ingrj Erichsdaatter paa Suarve, saaet ½ td hbiug, staar endnu paa Jorden u-sheret, noch hafr Olle Suarve saaet ½ td hafre som och staar paa Jorden U sharren, Item Dorthe Tharaldsdaatter saaet 1 wog halfbiug, iligemaade ushaaren, Christian Wittrop formeente at de som hafr saaed til lotting? paa hans Myndlings oddels Jord, de effter loven bør hafue forbrut deris aufl och bør (Folio 92) Kommen?, Olle Suarve och hans Søster undshylte sig at de iche wiste andet end Lars Persen Quershild, hafde low af Wittrop at maatte tage lottis? mend, de begierte at maatte faae deris sæd igien och wederlag for deris arbejde, Christian begierte dom effter lowen,

Anno 1694 thorsdagen den 30 Augustj, blef holdet marchegang imellom Renden i Beedstaden paa den eene side, och det Øfne eller Engeslet Sanden, leggende under Bartnes paa den anden Side, Der til opnefnt efftershrefne Sex laugrettis mend, Olle Olsen Elnen, Jachob Elnen, Arn Barhdahl, Anders Wiset, Suend Hervig, och Einer Lagtun, da præsenterit paa aastedet wellærwærdig, hæderlig och høylærde Mand, Mag. Oluf Bochmand Sogne Prest til Thrundhiems Dom Kirche, hans fuldmegtig Monsr. Rasmus Bierre, paa Bartnes lejlendinge Henrich Olle och Lars Bartnesis wegne huilchen gaard welbemelte Magr Borchamn pro officis, allernaadigst er benifiserit, och fremgaf en shrifftlig Kaldtz Sedel, huor udj hand paa sin Principals wegne, lader warsle til idag paa aastedet den welærwærdig hæderlig och høylærde Mand Magr. Sebastian With, Sogne Prest til wor Frue Kirche i Thrundhiem, som nu omstunden landherre for Renden som Erich Jachobsen som lejlending beboer, och hand noget her udj Kunde hafue at Suare, mens ingen møtte paa hans wegne, Erich Renden møtte Effter lovlig warsel, paa Ko. maysts foegetz Sr. Rasmus Høgs wegne war tilstede monsr. Peter Thimmerman, Paa aastedet blef taget i øyesiun och granshning, den tuistighed imellom forbenefnte tuende gaarder sig Rejser, bestaaende udj en marchis gierde wed alfarwejen, huilchen Erich har fløttet ind paa Rendens grund, nogle fafne alt udigiennom och ladet den forige marchis gierde huis tøfft endnu wisis och er af tee?, blifuen øde. Rasmus Bierre hafde til Sagens opliusning, ladet indstefne Christoper Brandtzaas Erich Rendens broder och en gammel mand, fød i grandgaarden med Renden paa Kieldset, hand widnede at i sin ungdoms tid, mens hand war hieme hos sin fader, som hafde faaet lov, af den tid Rendens bonde, wed nafn Anders at hugge noget i hans shoug, da sagde Anders Renden til hannem at hand iche maatte hugge lengere end til dahlen saasom det tilhørte Bartnes, Erich Renden hafde ingen widne huor Ret merche shulle were, mens meente endnu at burde gaa nermere ind paa formelte Øfre Sanden, Henrich Bartnes beretter at en gang hand och Erich Renden gich och søgte effter merche, da drog Henrich støfre af Jorden langs op effter dahlen i Erich Rendens nerwerelse, huor der i gammel tid maa hafue staaet en gierde, det Erich iche Kunde benegte, dog ingen Kand mindis at gierdet war wed magt, Siden opsette de et gierde mens iche effter dahlen noget bedre ind paa Sandens grund, huilchen gierde igien som forbemelt er ned Kommet och for ungefehr 5 aars tid siden forfløt. Rasmus Bierre paa sin Principals wegne protseterit, paastod och formeente at Erich Renden som saaledis dandristig har fløt merkitz gierdet ind paa Sandens grund, hand bør Sette der paa det sted der merche af gammel tid hafuer weret, betahle omfløtingen som hand wed saadan sin adfærd har forwaldet, och bøde effter loven.

Erich Renden begierte forlig och beretter at det war med Henrich Bartnes hans samtøche at gierdet blef fløt, huilchen Henrich benegtet at det iche war med hans willie, mens hans huusmand war befahlet at gierdet paa det sted der tilforn stod, och blef effter Erichs anvisning opsat. Rasmus Bierre begierte dom.

Anno 1694 den 12 octobr. blef holdet ordinarie thing paa Thessem i Beedstad Prestegield, ofrverende Ko. Ma. foeget Sr. Rasmus Høg, samt Efftershrefne otte laugRettis mend lønlig opnefnt, nemlig Olle Wigen, Olle Quarving, Baar Klet, Staal Thexset, Olle Mørchved, Olle Tharaldsen Benom, Jachob Røed och Olle Quamseng.

Arn Ifrsen Ramberg lod læse sin bøxel Sedel paa Thou øre paa en bemelte Ramberg, Kong. Ma. tilhørig, shal betahle udj bøxel = 6 Rdr 2 ort 16 s, udgifuet af Kongl. maysts foeget Rasmus Høg, Date Quistad den 20 Aug. 1694, under haand och Zignete. Peder Olsen Bratberg lod læse en bøxel Sedel paa en Ko. Ma. forhen øde gaard Bratberg shylder 1? Spand, huilchen hannem af Ko. Ma. foeget er bevilget uden bøxel och frj for landshyld leding och landbehold udj = 3 aar indtil = 96 aars udgang Dat. Quistad den 9 ocotbr. 94 under fougdens haand och Zignete. Niels Jensen lod læse Monsr. Christian Wittrops bøxel Zedel paa et half Spand i Hammer, givet i bøxel = 6 Rdr, Kirchens godtz, Huorofr bemelte Wittrop nu omstunden forpagter, Dat Sundenes den 13 Aug. 94 under hans haand och Zignette. Lauritz Syfrsen lod læse sin bøxel Zedel paa = 2 Spd och ½ øre i Bartnes, Kongl. maysts. gods, som hannem er bevilget uden bøxel, och frj for landhyld af 3,5 øre i thoe aar, huor af indewerende aar 94 er det sidste, Dat Thessem den 17 Jan. 94 under fougden Rasmus Høgs haand och Zignete. Hl. Jørgen Willomsen gudsords med tiener her paa stedet hafde ladet indstefne Joen Thoresen paa Hoelien, for hand shal hafue Slaget et fieldeng som hand formeener at bør legge under hans paahørende gaard, Neder Welde, Joen møtte for Retten och Suarer at hans landdrot Hl. Albert Sogne Prest her paa stedet, har givet hannem lov at Slae samme paa achede Eng, och formeener det tilhører Prestegaarden, da som denne sag shal were af slig beshaffenhed at iche her udj Kand Kiendis eller dømmis, førend det effter lowens maade sheer paa aastedet, wed en lowlig grandshning, thj henvisis det der hen, huor en huer da føhrer lovlig bevis, shal dennem wederlefvis.

Olle Olsen Ulstad war indstefnt for bøder til Kongen for lejermaal, effter protocollens udvisning, Supra fol. 71 hand møtte och beder endnu at det maatte hafuis Illation? med hannem, indtil nest ting, huor for inden hand belofr at Egte den quindfolch hand hafr besofuet, thj beroer det indtil den tid.

Monsr. Christopher Dorph frem Kom for Retten paa sin Wergsøster Mærthe Cahrine Sl. Hl. Olle Dorphs wegne, och hafde ladet indstefne Monsr. Lieut Werner for resterende landshyld af hans paaboende gaard Foesnes for ½ øris landshyld til Prestebolet for 5 aar nemlig 88, 89, 90, 91 och 92. Kaldtzmendene afhiemlede deris Warsel nemlig Ifr Wigen och Erich Ingbretsen Lieutenanten møtte iche ej heller lod Suare til sagen, thj leggis hannem laugdag for til neste ting effter nye stefnemaal at møde effter loven.

Kong. maysts foeget begierte thingswidne om allerhøyst ermelte Hans. Ko. godtz, paa indewrende aar hafuer weret øde och forarmet och formaar at Suare de angaaende shatter och rettigheder, huis beshaffenhed befindis som effter følger, Waade Andfind Syfrsen shylder 2? Spd 2 øre Er bevilget gaarden frj paa Threj aars tid, fra nyt aar 92 indtil 94 aars udgang, for landshyld fragaar 2 Rdr leding 5 ort 8 s, landbehold 3 ort 14 s, proviant shat 3 ort 14 s, Landsem 2 Sppd ? øre brugis af Peder Størchersen for lejlendingshat afgaar landshyld = 6 rdr 3 ort 8 s, leding 5 ort 8 s, landbehold 3 ort 19 s, Bratberg forarmet brugis af Oluf, formaar iche at Suare landshylden for 0 4,5 Rdr, leding 3 ort landbehold 2 ort, Bratberg øde, Er bevilget Peder ? = 3 aar frj til 96 aars udgang at regne, for landshyld afgaar = 4,5 Rdr, leding 3 ort, landbehold = 2 ort, Aas 1 øre, forarmet, er bevilget til brugs for 1,5 Rdr, afgaar landhyld 1 Rdr, leding 16 s, landbehold 10 s, Nortug, 1? Spd, Einer, er forarmet, afgaar landsyle = 3 rdr, leding 2 ort 20 s, landbehold 1 ort 8 s, Knud 1 øre forarmet, formaar iche at Suare meere end lejlendingshatten, afgaar landshyld ? rdr, leding 16 s, landbehold 11 s, prov.shat 11 s, Kiol penge 11 s, Thessem? Ingbrit shylder 2 øre 19 m øde, brugis frj for landshyld som er 2 Rdr och landbehold = 1 ort 6 s. (Folio 94) Noch øde i Thessem = 2 øre 18 m, brugis for lejlendingshaten, afgaar landshyld = 2 rdr, leding 1 ort 20 s, landbehold 1 ort 6 s, Kiolpenge 1 ort 8 s, provshat 1 ort 6 s, Bartnes = 3,5 øre Er bevilget 2 aar huor af dette er den sidste frj for landshyld som er = 3 rdr 1 ort 8 s, Roenes shylder 1 Spd, Er bevilget Joen Larsen fra i 3 aar til 96 aars udgang, frj for alle udgiffter, afgaar lejlendingshat = 3 rdr, landshyld 3 rdr leding 2 ort landbehold 1 ort 8 s, proviantshat 1 ort 8 s, Kiolpenge 1 ort 8 s, Hammer Morten forarmet, afgaar landshyld 1 Rdr, Hougset shylder 4 øre Er bevilget Olle Baarsen landshyld frj indtil Nytaar 1696, som er aarlig = 4 Rdr, Bonde lensmand Anders Scheevig med meenige tingsøgte almue bevidnet at forshrefne gaarder er af tilstand och beshaffenhed som forhen ommeldet Er, huor effter fogden begierte et uvilligt tingswidne, thil Sine Regenshabers forClaring, huilchet hannem iche Kunde negtis, Thil Rettens betiening udj tilstundende aar 1695 blef opnefnt Efftershrefne 8te laugrettis mend Effter madntahlet, nemlig Joen Ersaas, Bertel Kieldset, Peder Lj, Jachob Brandsaas, Olle Brandtzaas, Tøris Brechen, Lars Houset och Anders Stamnes,

Sr. Rasmus Høg lod forfatte en Rigtig Restandtz paa huis almuen paa inde werende aars shatter och Rettigheder effter staar och shyldig blifr Specialiten under for Zeigling udsted, dis Summa bedragende = 411 Rdr 2 ort 7 s.

Anno 1694 mandagen den 15 octobo blef holdet ordinarie ting paa Suarve i Snaasens tinglaug, ofrwerende Ko. ma. foeget Sr. Rasmus Høg, med de otte laugRettis mend til Rettens betiening for indewerende aar hafr weret opnefnt, nemlig Niels Schromoe, Olle Michelsen Agle, Olle Einersen Molden, Jonas Almo, Anders Molden, Joen Almoe, Peder Almoe.

Mons Joensen Schaale i Sørlide, lod læse et shiøde paa 16 mlaug oddels godtz i formelte Schaale med bøxel, som Mons beboer, och hafr indløst af sine med arvinger. Jonas Joensen Almoe paa Snaasen, war tilstede och Wuarer her til, at hand saa wit for sin Person har oppebaaret betalling, Mens hans børns Ret til samme godtz der udj i fremtiden forbeholden, brevet er Dat. den 18 Aug. 93 och for Zeglet af Jonas Almoe och til wittlighed af Andfind Joensen Støfren och Olle Olsen Boemoe paa Snaasen. Oluf Joensen Røegvold lod læse en shiøde paa 1 øre 18 mlaug i Røgvold med bøxel, udgifuet af Anders Olsen Inderberg i Beedstad gield, huilchet hans hustruis arveodel, och er betalt med = 36 rdr Item 6 ml. med bøxel Kiøbt af Sl. Joen Wegsets arvinger for 4 Rdr under samtlig deris Zigneter, och til witterlighed undershrefuet bonde lensmanden i Beedstaden Anders Scheuig samt Jachob Bye i Stodtz gield, Dat. Beedstaden den 25 Juny 1693.

Tharald Størchersen lod læse sin bøxel Zedel paa 2,5 øre i Jørstad udgifuet af Hl. Niels Juel, Capelan til Thrundhiems Dom Kiche gifr i bøxel = 9 rdr 1 ort, Dat. Thrundh. den 4 7br. 94 under Welb. Hl. Niels Juels haand och Zignete. Evind Olsen lod læse sin bøxel Sedel paa 2 øre i Nagelhuus, Ko.ma. tilhørig, udgifuet af Ko. ma. foeget Sr. Rasmus Høg, under haand och Zignete, gifuet i bøxel = 6 Rdr 2 ort, Dat. Snaasens Prestegrd. den 3. ? 1602.

Fougden lod forfatte en Rigtig Restantz til shatternis oppebørsel for indewerende aar, huad en huer syldig blifr som paa tinget blef forseglet, dis Summa = 185 rdr 3 ort 12 s. Til Rettens betiening udj tilstundende aar blef effter mandtallet opnefnt Efftershrefne otte laugRettis mend, nemlig Firderich Gaasmoe, Tholof Engom, Erich Engom, Erich Shafland, Erich Belboe, Olluf Olsen Belboe, Torber Øfn och Arn Øfn.

Anno 1694 onsdagen den 17 octobo blef holdet ordinarie thing paa Berg i Stoedtz Prestegield, ofrverende Ko. ma. foeget Welfornemme mand Rasmus Høg, med Efftershrefne otte laugrettis mend, nemlig Michel Lein, Morten Helset, Ingbret Stor Wester, Olle Michelsen Elleraas, Olle Baarsen Elleraas, Olle Baarsen Forset, Olle Pedersen Forset, och Peder Retlioe.

Johan Størchersen lod læse sin bøxel Zedel paa en liden gaard tilhørende Thrundhiems Dom Kirche shylder 1 øre kaldis Sunde, gifuet i bøxel 2,5 Rdr under Hl. Mag. Simon Hofs haand och Zignete Dat. Thrundhiem den 7 7br. 94. Sorenshriveren Niels Olsen Wind betalte Anders Olsen Hougom for 9 ml i Sundag? med udestaaende Rettighed, Effter deris forlig = 3 Rdr och det i laugRettismendenis paa siun, som i ? shatten (Folio 95) til fogden blev lefuerit.

Hl. Christopher Hersleb Sogne Prest her paa stedet lod læse en shiøde paa Et Spand 6 ml med bøxel udj Grøtom i Quams thingl. och Annex som hand hafr Kiøbt af Hl. Mag. Oluf Tønders arfuinger, och betalt med 20 rdr, courant, Dat. Thrundhiem den 2 Juny 1694, under Hl. Asessor Jens Hansen Byefogden Suend Høgsagger? och Sr. Hans Glads hender och Zigneter.

Erich Tomesen Weenis lod læse sin bøxel Zedel paa 2 øre 12 ml i samme gaard, betalt i bøxel med ware = 2 rdr, Dat. For den 15 oct. 1604 under Hl. Christopher Herslebs haand och Zignete, som er landdrot til samme gods. Anders Nielsen Jempt lod læse sin bøxel Zedel paa 18 ml i Lj af Welbemelte landdrot udgivet under haand och Zignette gifuet i bøxel Effter loven, Dat. For Prestegrd den 117 oct. 1694. Hæderlig och Wellærde Mand Hl. Christopher Hersleb begierte tingswidner om et wand i fieldet Kaldis Gitlen, huilche i gammel tid shal hafue ligget under Sønder gaarden Houg och nu paa nogle aar weret brugt for alminding, Da blef frem Kaldet

1. Joen Andersen Gierstad en Mand paa 80 aars alder, hand bevidnet at udj hans ungdoms tid da der boede en Mand paa Sønder gaarden Houg, heede Baar, och war lensmand, da laae forbemelte want Gitlen under samme gaard, och tog hand Gierstad mand med sig Ellers gaf hand aarlig Rettighed deraf i leding til Konten En ort.
2. Peder Udgaard hand widnet at udj hans ungdom hand tiente paa Houg laae bemelte wand under Sørgaarden, Houg, och hafde Gierdstad med sig af aarsag at Hougs bonde hafde Setter Plads med Gierstad huilchen Setter plads siden blef taget fra Gierstad och lagt for leje.
3. Tøris Klefgaard och Erich Nordahl bevidnet at de war hos Joen Grøtom en meget gammel mand, som iche Kunde Komme paa tinget at de hørte hans ord, och beretning om samme wand Gitlen, at det hafuer legget under Sønder gaarden Houg, och tog hand nemlig Hougs bonde, Gierstad mand med sig, huorpaa disse forshrefne giorde deris Eed, och war hans ærw. Hl. Christopher Hersleb her Effter et uwilligt thingswidne begierende, som hannem iche Kunde negtis.

Hl. Christopher Hersleb, hafde ladet indstefne Jørgen Øfne for ulydelighed imot Kirche Embedet, herom hand fremlagde sin shriflig meening, under haand och Zignete som blef lest och Paashrevet, huor udj hand udj adtshuellige maader Klager ofr Jørgen Øfnits traadzighed och mot willighed och begierer hand maa settis til Rette effter lovens anledning pag. 56 och 57 med wider dis indhold, af nerverende Dato, och begierte dom. Jørgen Øfne och hans fostersøn Poel Steensen møtte for Retten och Kunde iche fraagaae at Hl. Christophers andragende io er sandferdig, huilchet den hæderlig Mands medhielper dennem och for Retten ofr beviste. Jørgen Øfnet begierte hans sag for Retten maatte forsohnis, Hl. Christopher paa stod dom i Sagen, blef saaledis afsagt:

Monsr. Peter Thimmerman paa Bache Closters forpagter Monsr. Andrees Tøndrs wegne, hafde ladet i Rette warsle Corporal Olle Tharaldsen paa Wester Oxaas for landshyld shatten och andre rettigheder af shee som er Bache Closters gods, som hand tilforn har beboet, at møde med hans bøger til afregning och betahle huis hand er shyldig, hand blef paarobt mens møtte iche, Stefningsmendene Tharald Djupe? och Olle Jachobsen bør afhiemlede warselen, hand lod undshylde sig at were Suag, Serg. Olle Flechstad møtte for Retten och beretter paa Hl. Capit. Schlippenbachs wegne, at hand wil Cavere for 11 Rdr at Suare for Olle Tharalsen i Resterende Rettigheder, Olle Tharaldsen foreleggis laugdag til neste ting at møde med sine bøger och quitteringer for hans betalte Rettigheder, at der af Kand sees huad hand endelig blifr shyldig, huor til hannem givis nye och lovlig warsel.

Staal Michelsen Quam hafde ladet i Rette stefne Barbra Michelsdaatter Moe for gield effter et shiffte forrening passerit Effter hendis forige mand Erich Monsen Moe hun med sin itzige mand Abraham møtte och meget witløfftig Disputeren samme gield at der i shal were af den beshaffenhed (Folio 96) at hun der bør betahle, med adtshiellig ord och tahle Parterne i mellom faldt, och formedelst samme quindis fattigdom blef paa Staal Quams behag aftahlt och forligt, at hun for samme gield som er = 5 rdr shal betahle godwillit thoe Rixdrl wed aller første lejlighed.

Frem Kom for Retten en Person ved nafn Olle Halduorsen Gudningen, huilchen er blefuen paa nest forige Ting for sin ushichelig forfeld, er bleven tildømt woldtz bøder med meere effter loven at udgive, hand beklaget sin fattigdom och paa Komne ulejlighed, som er sheed i druchenshab och begierte at forsohne sin forseelse Effter hans formue, Laugrettet med meenige Almue bewidnet at forbemelte Olle Halduorsens middel och formue Er heel Slet och Ringe til saa stor bøders betalling, som hand iche Kand betahle, thj blev afhandlet for Retten med Ko. mayst. foeget Sr. Rasmus Høg, som paa hans Ko. ma. allernaadigste behag afsohnet forbenefnte Olle Halduorsens forseelse med 12 Rixdl. effter hans yderste formue med aller forderligst at betahle, huorfor hand nu stilte Caution, huor Effter fogden begierte thingswiden.

Ko. may. foeget war begierende thingswidne om aller høystbemelte Ko.ma. øde gods her i thinglauget, huad for inde werende aar der af hafr weret at bekomme, och huad afgaar, som forholden sig saaledis som Effterfølger, Gierstad shylder 5 øre 2 ml, er frj bevilget for alle shatter och Rettigheder til nyt aar 1695, afgaar lejlendingshat = 5 Rdr 8 s, landshyld = 1 Rdr 2 ort, leding = 1 Rdr 20 s, Kiolp. 2 ort 16 s, prov.shat 2 ort 7 s, landbehold 2 ort 7 s, 1 quern 6 s, Knæ shylder 2,5 Spd hafuer ligget øde i langsommelig tid, och alle huusene der paa gandshe i grund Ruinerit, Er bevilget och antaget af Michel Ingbritsen med Siuf aars frjhed, huor af dette er den første afgaar shat = 7 Rdr 2 ort, landshyld = 7,5 Rdr, leding 5 ort, landbehold = 3 ort 8 s, prov.shat 3 ort 8 s, Kiolp. 2 ort 16 s, Udgaard ½ Spand legger øde och brugis for lejlendingshatten, afgaar landshyld 2 øre, leding 1 ort, landbehold 16 s, prov.shat 16 s, Kiolpenge = 1 ort, Nordgaard = 5 øre bevilget frj for alle Contributioner, indtil 1696 aars begyndelse, er antaget af Peder Andfindsen, afgaar lejlendingsh. 5 Rdr landshyld = 3 rdr, landbehold 2 ort 6 s, leding 3 ort 8 s, prov.sh. 2 ort 6 s, Kiolp. 2 ort 16 s, Selj, ligger øde, Er brugt for lejlendingshatten 4 Rdr afgaar landshyld = 3 Rdr leding 2 ort 7 s, landbehold 1 ort 19 s, prov.shat 1 ort 19 s, Kiolp. 1 ort, Oxaas shylder 1,5 Spd, Er bevilget af fogden til brugs for lejlendingshatten, afgaar landshyld = 2,5 Rdr, leding 3 ort 8 s, prov.shat 2 ort landbehold 2 ort, bonde lensmand Jachob Bye med samtlig tingsøgte almue, bevidnet och tilstod at forshrefne gaarders tilstand och beshaffenhed, forholder sig som om meldet er. Til Rettens betiening i til Kommende aar blef effter mandtallet opnefnt Efftershrefne otte laug Rettis mend, Jens Marchen, Michel Indbryn, Erich Elj, Rasmus Løb, Arn Findstad, Peder Rasmussen Kippe, Peder Olsen ibid, och Ingbrit Shierve.

Anno 1694 fredagen den 19 octobo blef holdet ordinarie ting paa Aalberg i Sparboe tinglaug, ofrwerende Ko. Ma. foeget Sr. Rasmus Høg, med Efftershrefne otte laugRettismend nemlig: Olle Hining, Morten Ogstad, Otter Hining, Nichlas Oudstad, Joen Fossom, Olle Langlj, Thomas Ørstad, och Syfr Langmarch.

Olle Andfindsen lod læse sin bøxel Sedel paa en Reens Closters gaard Kaldis Waaset shylder fire øre givet i bøxel 10,5 rd 6 s udgifuet af ombudtzmanden mons. Rasmus Krag, under haand och Zignete Dat. Thr. den 19 Juny 1694.

Bonde lensmanden hafde i rette Kaldet Niels Meelgaarden samt hans hustrue och Stifdaatter, for nogle Penge och Sølf som Niels Rolandsen Oppem beretter at hafue leverit deris daatter huilche hand shal fundet i marchen huor om forhen protocolerit fol. 86, de war alle for Retten, och ydermeere til at bevise at den lille Pige Giertrud (Folio 97) Ingbritzdaatter har faaet samme Penge, war ind Kaldet Bent Olsen Nordgaard och Malen Olsdaatter at widne huad de om samme Penge hafr hørt, de want effter aflagde Eed at have hørt af Anne Nielsdaatter at hun sagde: den lille Pige Giertrud har sagt for hende at hun hafde faaet nogle Penge i en shrin hos Niels Rolandsen, Niels Rolandsen war for Retten och wedgaar sin forige bekiendelse da Effterdj denne Sag paaføhrer Niels Meelgaard och hans hustrue en mistanche at de shulle hafue faaet disse Penge, da bør de wed deris Eed at giøre dennem frj, huilchet de foreleggis til neste ting.

Enchen Sl. Lieut. Grønspans ladet stefnt Joen Oxaar for hand hafr Slaget tuende hendis sønner och dennem med shiendershe ord begegnet, Joen Oxur war for Retten och benegter at hand iche har Slaget hendis børn, huor berabber sig windis biurd nemlig Olle Persen Ersaas, thj beroer sagen til neste thing.

Olle Neder Landstad har ladet stefne Niels Ramberg for noget Rug hand har taget af en Suerd eller braatte som Olle Landstad hafr hugget, huilchen Rug Niels Ramberg hafr af først och opstøfret paa sin Jord hiemme wed sin gaard Ramberg, hand møtte for Retten och meener hand har ingen uret giort der udj, saasom braaten war hugget paa hans march, Olle Landstad paastaar derimod at det war sin egen gaards march, da som denne sag bør dømmis paa aasteden, saa henvisis det der hen, da en her fører Sine Widnisbyrd, och gaaes derom effter loven.

Kongl. Maysts. foeget Sr. Rasmus Høg begierte tingswidne om en Kongl. Ma. øde och forarmet gods her udj Tinglauget, for huis som der af beKommeis och huad afgaar huis beshaffenhed er angifuet och sig saaledis effter almuens och laug Rettitz widnis byrd, forholder, Brandzej shylder 8te øre, Er bevilget frj for landshyld ao. 94 och 95, som afgaar och er aarlig = 8 Rixdl. Michel Ingbret = 2,5 Spd, brugis dette aar af en for armet bonde for shatterne, afgaar landshylden som er = 6 rdr 1 ort 8 s, Chisofnehs? Einer shylder 4 øre 2 ml, Casserit Dragun quarter, brugis for shatterne afgaar landshyld 2 rdr 1 ort 8 s, leding 2 ort 16 s, landbehold 1 ort 20 s, Walchstad 2,5 øre, bevilget Morten Peder frj for landshyld dette aar Suarer siden fuldt afgaar ommelte landshyld = 2,5 rdr Solberg Hans 1 Spd 16 ml, gl. Dragun quarteer, Suarer shatterne afgaar landshyld 1,5 rdr, leding 2 ort 10 s, landbehold 1 ort 16 s, Olle ibid, 1 Spd 12 ml, forarmet Suarer lejlendingshatten, afgaar landshyld = 2,5 Rdr, leding 2 ort 10 s, Kiolpenge 1 ort 8 s, provshat 1 ort 14 s, landbehold 1 ort 14 s, Berstad Olle 2,5 øre forarmet, afgaar landshyld = 1 Rdr 2 ort, leding 1 ort 16 s, landbehold 1 ort 3 s, Øfne Peder 1 øre, afgaar landshyld 1 Rdr, Laarwig Mons Olsen shylder 8te øre 18 ml, Er bevilget hannem threj aar frj fra nyt aar at Regne 1693, afgaar lejlendingshat 13 rdr 12 s, landshyld = 4 Rdr, leding 1 rdr, 1 ort 20 s, Kiolpenge 2 ort 16 s, prov.shat 3 ort 22 s, landbehold 3 ort 22 s, Kaaberg 4 øre, Er bevilget Capit de Armis Peter Sønnich frj for alle Contributioner och Rettigheder fra nytaar at regne, afgaar lejlendingshat 0 6 rdr, landshyld 4 rdr leding = 2 ort 16 s, Kiolp. 1 ort 8 s, prov.shat 1 ort 19 s, landbehold 1 ort 19 s, Kabstad 1 øre, brugis dette aar frj for landshyld som er 1 rdr. Koldset 1 Spd, Er bevilget Eshild Røshe for lejlendingshatten afgaar, alndshyld 3 rdr, leding 2 ort Kiolp. 1 ort 16 s, prov.shat 1 ort 8 s, landbehold 1 ort 8 s, Holom Gunner 1 øre 4 m, forarmet afgaar landshyld 1 rdr 16 s, Hougom olle 1,5 Spd, Er bevilget frj for alle udgiffter fra nyt 1693 udj Threj aar, afgaar shat = 7 rdr 3 ort, landshyld 4,5 rdr, leding 3 ort, prov.shat 2 ort, landbehold = 2 ort Kiolpenge 2 ort 16 s, Bonde lensmand Lars Raade, med meenige almue och laugrettet, bevidnet at forshrefne gaarders tilstand och beshaffenhed sig forholder saaledis som ommeldet er, Udj tilstundende aar blef opnefnt til Rettens betiening Efftershrefne otte mend effter Mandtahlet, Olle Fishnes, Elias Fishnes, Michel Hougset, Olle Hielmset, Anders Selj, Niels Selj, Olle (Folio 98) Kaldset och Anders Seem.

Kongl. Ma. foeget lod forfatte en Restantz for inde werende aar under laugrettetz forseigling ofr huis almuen en huer er shyldig bleven, dis Summa = 354 rdr 3 s.

Anno 1694 Mandagen den 22 octobo blef holdet ordinarie Ting paa Saxor paa Inderøen, ofr werende Ko. Ma. foeget Sr. Rasmus Høg, samt efftershrefne otte laug Rettis mend nemlig Olle Larsen Norem, Olle Gunnersen der sammstedtz, Baroe Letnes, Syfr Kirchnes, Jachob Bye, Rasmus Foelen, Søren Kieldvig och Rasmus Folen.

Laritz Olsen Refdahl lod læse sin bøxel Sedel paa toe øre 10 ml. gifuet i bøxel 8 Rdr, Reens Closters godtz, udgivet af forwalteren Monsr. Rasmus Krag Dat. Inderøen den 1 Sept. 93, under haand och Zignete. Kongl. maysts foeget Sr. Rasmus Høg, hafde ladet indstefne M. Baar Sharp Richter i Thrundhiem, til Provs och widnesbyrds Paaør, angaaende nogen grove ord och ander molest hand hannem shal hafue med begegnet, Stefningen blef lest och paa teignet, Scharp Richteren blev tuende gang paarobt, mens møtte iche, iche heller war nogen paa hans wegne, da blef Efftershrefne Widne frem Kaldet, som war paa baaden med fogden den tid Baard fulte ind at shulle Refse tuende quindfolch, Effter dom,

1. Anders Nielsen Lyngstad, hand effter aflagde Eed widnet, at hand samme tid war med Rasmus Høg i forn? paa baaden fra byen, der hørte hand at Baard war wred for sin told, sagde hand burte hafue 4 s hos her mand, mens lensmanden fogden och hans jomender stal dennem bort, shielte dennem for tiufue och shielmere, fogden suarede ieg har intet hafft af din told, och tog til sin Kaarde som laaae bag hannem i baaden, Baard tog strax tuende Knifue som hand satte den ene op och den anden ned i haanden, rejste sig op, och med samme shielderj Continuerede en langtid paa fiorden, Rasmus Høg taug stille, och maatte give sig tilfredts, med mange fleere semdtz och grove ord.
2. Lars Gunnersen huusmand paa Thronstad, som iligemaade war medroer, hand aflagde sin æd, och bevidner at hand hørte samme shielderj och grove ord af sharpRetteren Baard, med meere hans adfærd som forbenefnt.
3. Samuel Erichsen Dragun paa Smulen i Sparboegield, hand Widner ligesom forbenefnte 2de om denne Baars usømmelige adferd, Endnu war Efftershrefne gotfolch som beklaget Baars ushichelig adfærd forleden sommer hand war paa Inderøen at Refse bemelte Misbedere? da Effter fogden befahling tilsagde hand twende huusmend wed strømmen Anders Joensen och Lars Olsen at Roe hannem ofr til Ytterøen, och som de war den tid udroet paa søen och Baar iche Kom saa hastig fort, tog hand Anders Joensens baad, som laae paa braade benchen, Kaste den om och førte den udj fieren, huilchet Ander Joensen for Retten beklaget, och Effter dannemendtz besigtelse beshadiget baaden, saa den iche war søefahrendis førend den maatte med stor bekostning Repareris, Iligemaade beklager bemelte Anders Joensen at hand Slog Hans Nøst eller Søehuus dør op, och søgte effter baad och aarer, Lars Olsen Wed Strømmen och Jachob Hansen war med hannem, siden de Kom i land, ofr til Ytterøen, och da hand Kom der foer hand af sted som et galt mennishe med Raaber och Shrigen, huor Effter Ko. Ma. foeget begierte et uvilligt tingsvidne, som hannem iche Kunde negtis.

Zirj Persdaatter war indstefnt for løs lejermaale med Soldat Peder Andersen Wahlen?, hun møtte for Retten och beklager Peder har besovet hende och lovet hende Egteshab, Ko. ma. foeget begierte dom ofr hende effter loven,

Reens Closter ombudtzmand Monsr. Krag tiener Christian Hof møtte for Retten och hafde ladet indstefne Efftershrfne for Resterende landshyld til Reens Closter, nemlig for Ao. 91 1 Rdr, for 92, 93 à 4 Rdr 16, Er 8 Rd 1 ort 8 s, tilsammen = 9 rdr 1 ort 8 s, Hans Meelhuus møtte och wedgaar gielden uden hand beretter at hand leverit Et shiud for 2 Rdr som iche omshrevet for meere end 6 ort och 1 td Salt for 2 ort, som passerer, blifr saa Endelig shyldig 4 Rdr 3 ort 8 s, som hand wedgaar, Peder Ulfuen fo landshyld for Ao. 93 2 Rdr 1 ort møtte och wedgich, Joen Manom, landshyld for (Folio 99) 93 ½ Rdr, Wedgich, de fattige folch møtte och beklagede at miswegst och store shatters udgifft er aarsage deris henstaaende, fuldmegtigen satte i Rette och paastod de Resterende bør betahle huis de ere pligtige effter loven med fierde Penge och om Kostning och begierte dom.

Jeppe Pedersen Winter hafde ladet i Rette warsle Friderich Timmerman paa Hegaas for 2de Kiør hand har hafft fra Jeppe paa leje, som hand beretter den ene Weret drebt af ulfuer och den anden forsultet saa den iche endnu har Reddet sig, Friderich Thimmerman derimod beretter at Jeppe Kom om forleden waar til hans gaard Hegaas och antog begge Kiør for gylding, naar Friderich shaffede en for der ihiel Refne, huorpaa Jeppis huus quinde paa Oppem och Frederichs tøs trechede samme 2de Kiør til Jeppis gaard Oppem, maanitzdag der effter lader Jeppe føre den eene Koe igien til Hegaas, och da saaledis /: effter Frederich beretning medfahren, at Koen blef i Sleden forstøt saa den effter nogle dagis forløb, døde, Frerich Timmerman beraaber sig paa Widnisbyrd nemlig den huusquinde fra Oppem och hans egen tieniste Pige och beigerte at sagen maatte opsettis, och beroer effter begiering til neste thing.

Adshiellige fleer sager ware ochsaa til denne tid indstefnt mend formedelst den tid som er for løben Wed shatternis oppebørseler oc det forhen agerte, lider det langt paa afftenen, thj optagis de Resterende och til denne ting indstefnte sager til i dag otte dager som er den 29 hujus, da laugRettet, med de ind Citerte uden Wider warsel her igien paa tingstedet hafr betimeligen at møde.

Anno 1694 onsdagen den 24 octobo blef holdet ordinarie Ting paa Øfre paa Ytterøen, ofrwerende Ko. Ma. foeget Sr. Rasmus Høg med otte laugRettis mend, nemlig Poel Throset, Poel Sandstad, Anders Slipperen, Olle ibid, Jachob Brustad, Syfr Biørvig, Peder Wandsuig, och Henrich Grav.

Oluf Olsen Sliperen lod læse sin bøxel Zedel paa en half Spand i bemelte Sliperen som Bersuend sidst bebeode och er nu død, leggende til Thrundhiems Lectorat, Wdgifuet af forige Lector Sl. Mag. Ramj Kieriste, gifuet i bøxel 5 Rdr under haand och Zignete, uden och och Datum.

Johan Joensen Throset och Sifj Erichsdaatter war indstefnt for løs lejermaal, Joahn møtte och wedgich sin forseelse, er en ung Knegt iche 20 aar gl. hafuer intet at bøde med, saasom hand ingen løn hidindtil har Kundet fortiene, hans hosbons Poel Troset sagde god for hannem for 1,5 Rdr for det øfrige bør hand at straffis paa Kroppen effter loven, quindfolchet møtte oche, och gaar omKring och ligger i bøygden, hun bør Effter loven at straffis paa Kroppen.

Joen Larsen Kahlomdahl? war indstefnt for lejermaal med Giertrud Andersdaatter, hand møtte och hafr hafft trolovelse, er ellers fattig och ejer meere end de Kleder de gaar udj, hand tildømmis at bøde Effter loven for sig och sin trolovede = 13,5 ort.

Sr. Rasmus Høg fremlagde en stefning och Kalds Zedel ofr bødelen i Thrundhiem M. Baard, at møde i dag her paa tinget at høre paa widnisbyrd om hans ushichelig fremfahrt, samme stefning findis Paa shreven af byens tiener, Olle Suerchilds och Lars Olsen at were for Baard lovlig lest och forKyndet, Baard blef trende gange paarobt, mens møtte iche, ej heller nogen paa hans wegne, fogden Spurte om nogen hafde ofr Baars ushichelig adfærd sig ofr at besuare, Da fremKom først Joen Forberg, och Klager at Baar den tid hand hafde weret paa Inderøen och blev ført til Ytterøen, huor hand blef sat i land wed Elnes? och hafde hand hest derfra, som hand Kom ind i stuen paa Forberg och Joen sad och bøtte garn, bad hand hannem shaffe hest, Joen Suarede Ja, gich ud paa gaarden och wilde hiem Kalde sin dren som Kiørte med hesten, Da Krefuede hand Joen for sin told, Joen Suarede, ieg har betalt 1 s i told, saasom tilforn, Baar suarede, du har staalen 3 s aarlig fra mig Slog saa effter hannem och Joen bøtte af med armen och gich saa ned imod Øfre der Kom Baar effter med shielden och banden sagde de war shielmet och tiufge, saa mange som war paa Ytterøen, och at de stal hans told fra hannem, Siden fich hand Joen Forbergs hest och reed om Kring af och til i gaardene, med hujen och shrigen, som et galt mennishe, huilchet Simen Stangerhold och bevidnet, mens iche hand war hos da hand slog Joen, her effter Sr. Rasmus Høg begierte et u villigt tings widne,

Kongl. maysts.foeget war begierende things Widne om allerhøyst bemelte Ko. Ma. øde och forarmet gods her paa (Folio 100) Ytterøens huis beshaffenhed sig effter angifuelse saaledis forholder: Øster Weraas shylder 8te øre laae øde och er indKommen i agger och Engeleje = 6 Rdr afgaar lejlendingshat = 2 Rdr, landshyld 8te rixdrl leding 6 ort 16 s, prov.shat = 3 ort 14 s, landbehold = 3 ort 14 s, Lougsund Lars, for armet, hans midler tilstrecher iche at betahle den gield hand er shyldig til Kongen, afgaar Landshyld = 6 rdr leding 5 ort, landbehold = 2 ort 16 s, Enchen Marit Einers for armet formaar iche at Suare landshylden som er = 6 rdr, Joen Berstad shylder 2 Spd, Er bevilget af fogden til brugs for lejlendingshatten, afgaar landshyld = 6 rdr, leding 5 ort 8 s, prov.shat = 2 ort 16 s, Landbehold 2 ort 16 s, Brustad Johand, Er bevilget af fogden for shatternis afgifft, afgaar landshyld = 5 rdr, leding 1 rdr 4 s, landbehold 2 ort 11 s, Brustad Peder shylder 7 øre 10 ml, Er liligemaade bevilget til brugs af fogden for lejlendingshatten, afgaar landshyld = 7 rdr, leding 1 rdr 4 s, landbehold ) 3 ort 7 s, prov.shat = 3 ort 7 s, Forberg øde er bevilget for Gresleje = 7 rdr, afgaar paa lejlendingshatten = 5 rdr, landshyld 12 rdr, leding = 2,5 Rdr landbehold = 5 ort 8 s, prov.shat 5 ort 8 s, Inderberg Olle forarmet, formaar iche at Suare landshylden som er = 6 rdr, leding 5 ort, landbehold 2 ort 17 s, Inderberg Anders forarmet, formaar iche at Suare meere end lejlendingshatten afgaar landshyld = 6 rdr, leding 5 ort, landbehold 2 ort 17 s, Christen Biørvig, forarmet, formaar iche at Suare meere end lejlendingshatten, afgaar landshyld = 6 rdr, leding 5 ort, landbehold = 2 ort 17 s, prov.shat 2 ort 17 s, Berg = 3 Spd 1 øre, bevilget for gresleje = 6 rdr, afgaar paa lejlendingshatten = 4 Rdr, landshyld = 10 rdr, leding 2 rdr 18 s, prov. 1 rdr 11 s, landbehold 1 rdr 11 s, Berg = 2 Spd, forarmet, formaar iche at Suare meere end lejlendingshatten, och er bevilget af fogden til brugs derfor, afgaar landshyld = 6 rdr, leding 5 ort 6 s, prov.shat 2 ort 16 s, landbehold 2 ort 16 s, Nøst, Hans, forarmet, shylder 2,5 Spd, gaarden er gandshe Ringe och udfalden af Wandflod, hand formaar iche at betahle meere end 6 rdr afgaar paa lejlendingshatten 1,5 rdr, landshyld = 7 rdr 2 ort leding 1,5 rdr, prov.shat 3 ort 8 s, landbehold 3 ort 8 s, Nørvig = 3 Spd 1 øre for armet och formaar iche at Suare meere end 8 rdr, afgaar paa lejlending shatten = 2 rdr landshyld = 10 rdr, leding 2 rdr, landbehold 1 rdr 11 s, prov.shat 1 rdr 11 s, Louvig shylder 2 Spd Er formedelst Elve brud och wandflod affeldet til 4te? øre, afgaar lejlendingshat = 2 rdr, landshyld = 2 rdr, leding = 1 ort 16 s, landbehold 21 s, prov.shat 21 s, Thrøgstad Peder for armet, formaar iche at Suare meere end lejlendingshatten, afgaar landshyld = 10 rdr, leding 2 rdr, landbehold = 1 rdr 15 s, Grav = 4 øre 2 ml, bevilget bort i agger och Engeleje = 3 rdr, afgaar lejlendingshat = 1 rd 8 s, landsh. 4 rd, leding 3 ort, prov.shat 1 ort 20 s, landbehold 1 ort 20 s, Sandstad Anders Shylder = 2 Spd, for armet, Suarer shatterne, afgaar lejlending shat = 6 rdr, leding 5 ort landbehold 2 ort 16 s, Lillemyhr 4 øre, brugis for shatten, afgaar landshyld 4 rdr, leding 3 ort 8 s, landbehold 1 ort 19 s, prov.shat 1 ort 19 s, Røvig shylder 3 Spd, Er affeldet formedelst Elve brud och wand flod til 2 Spd. afgaar lejlending shat 3 Rdr, landshyld = 3 Rdr, leding = 2 ort landbehold 1 ort 8 s, prov.shat 1 ort 8 s, ibm = 3 Spd, findis af samme beshaffenhed, Gildberg Olle for armet formaar iche at Suare landshylden som er 8te Rixdrl och ledingen 7 or, Westerhuus = 3 Spd, brugis af en formarmet mand for 8te rdl, afgaar lejlendingshat 1 rdr, landshyld 9 rdr, leding 7 ort 8 s, landbehold 1 rdr, prov.shat 1 rdr, Jenuig Anders brugis for 11 rdr 11 s, afgaar landshyld 10 rdr, leding 2 rdr, landbeold 1 rdr 11 s, Aoudsen Larsen for armet formaar iche at betahle landshylden = 8 rdr, Neder Erstad Olle, er bevilget de 1,5 Spd dette aar frj for landshyld som er 4,5 rdr, ofr Erstad Christopher, forarmet, shylder 3 Spd 1 øre formaar iche at Suare meere end 4 rdr afgaar paa lejlend.shatten = 6 rdr, landshyld 10 rdr, leding 2 rdr, landbehold 1 rdr 12 s, prov.shat 1 rdr 12 s, Schouge Niels shylder 1,5 Spd, for armet, formaar iche at Suare meere end lejlendingshatten, afgaar landshyld = 4,5 rdr, leding = 3 ort 16 s, landbehold ½ rdr, Johan ibm. Er af samme beshaffenhed, afgaar landshyld = 4,5 rdr, leding = 3 rot 16 s, landbehold ½ rdr, Jørstad øde 5 øre, Er bevilget Olle Sandstad for gressleje 2 rdr, afgaar lejlendingshat = 3 rdr, landshyld 0 5 rdr, leding 1 rdr, prov.shat 2 ort 6 s, landbehold 2 ort 6 s, Jørstad Lars Shylder 5 øre formaar iche at meere end = 3 rdr afgaar paa lejlendingshatten = 2 rdr, (Folio 101) landshyld = 5 rd, leding 1 ort landbehold 2 ort 6 s, prov.shat 2 ort 6 s, bonde lensmanden Amund Øfre, Simen Stangerholt och Olle Ytter Weraas, som hafr med weret at forfahre bemelte bønders tilstand och formue, de bevidnet wed deris æd at forshrefne bønders tilstand befindis saaledis som indføhrt er, huor udj er aarsag gaardeneis meget høye taxt och leje langt ofr det de i sig Self er god fore, samt Jordens miswegst, seerdelis nu i de forløbne tuende aaringer, da en part iche huor auflet meere end de saade, huilchet laugrettet, med den heele ting almue bevidnet saa at were i sandhed.

Til Rettens betiening i tilstundende aar, blef effter Mandtahlet opnefnt Efftershrefne otte laugrettismend, nemlig Joen Shafloe, Peder Saltuigen, Olle Persen Langøfne, Lars Langøfne, Olle Olsen Sundset, Olle ofr Sundset och Christopher Blomaas.

For Retten frem Kom Olle Arnsen Biørvig och beklaget huorledis hand hafr lid ildshade nestforleden fierde Paashe dag, Da der war Kommen ulychelig waade ild i hans stabur och der forbrent hans sæde Korn med andre madwahre huor af hand sig tilstundende aar och sommer shulle føde och ernære, Christen Biørvig samt Syfr Biørvig som er hans nermeste grander, de bevidnet at samme shade saaledis er sheed som forbenefnt, och at Olle Arnsen ved samme ulychelig hendelse hafr lid stor och merchelig shade, saa hand der ofr fast er geraden i armod, och iche formaar for indewerende aar at betahle landshylden som er = 6 Rdr, leding 5 ort landbehold = 2 ort 12 s. Endnu fore Kom en fattig bonde ved nafn Joen Forberg, som beboer en dyre lejende gaard shylder 4 Spd. som har hafft och lidt stor shade paa Sin aufl ved miswegst och Creaturs mistelse saa hand derofr iche hafr formue eller middel til at besuare gaardens fulde rettigheder, afgaar landshylden som er = 12 rdr, huilchet forshrefne dannemend bevidnet.

Anno 1694 Mandagen den 29 octobo blef Retten betient paa Saxor paa Inderøen, udinden en deel Sager som nestleden 8te dage siden blef hensat och for tidens korte och andre forretninger lige blef foretaget, ofr werede Ko. ma. foeget Sr. Rasmus Høg med de otte mend Retten sidste gang her paa stedet betiente.

Paa Stifftshriveren Sr. Oluf Knudtzen Hammers wegne fuldmegtiget Monsr. Friderich Timmerman, och nu i hans fraverelse Peter Timmerman, som hafde ladet i Rette Stefne Sr. Søfren Rasmussen fordom Kongl. Mayst. foeget her paa stedet, for en deel Kirchernis tiende hand i de aaringene 1677 och 78 hafuer oppebaaret och hafft under hender, huor for Stifft shrifueren hos hannem prætenderer fornyelse, Kaldtzmendene Peder och Hans Saxor afhiemlede deris warsel, at de war paa Hansaas och stefnede Søren Rasmussen at Suare til den gield hand til Stifftshriveren Sr. Oluf Hammer paa Kirchernis wegne er pligtig, hans Koene war iche til stede, mens de sagde deris Erinde til en dreng Peder och huusmanden Niels, Søfren Rasmussen er for ofr 1,5 aar siden forrejst til Danmarch, Monsr fendrich Giert Olsen møtte paa Mette Søren Rasmussens wegne och begierer at sagen maatte opsettis indtil hendis Mands hiem Komst, och om der endelig shulle shee dom, da Appelerer un den til Wider, Peder Timmerman derimod suarer och formeener, at sagen iche lengere bør henhuile mens paastaar en Endelig, Effter de Documenter i retten kand produceris, hand fremlagde først en Regnings Widemerit? Copie af Søren Rasmussen indgivet til Stifftshriveren paa forshrefne thiendis beløb, huis der af er leveret och huad tilbage staar, ? derpaa teignet en deel ud af samme Korn er leverit och negtis, med wider dis indhold, blef lest och paashrevet Dat. Thr. den 22. Juny 1692. Dernest fremgaf Stifft shfirueren besichelse til Søfren Ras. med dito Ras. paa trede? Suar, huor ? Kand belofr at det Resterende til Kirchen shalt til kirche wergerne in natura ? der Erlage och betalt, Dat. Thrundhiem den 28 Jan 1692, blef lest och paashrevet. Disligeste Sr. Hammers ? herudj Kand paastaae at Søren Rasmussen Suarer egen ? ? betahle det Resterende er af samme tiende en til (resten av siden uleselig på CD-rom)…(Folio 102) del Korn hand til udgifft har anført som benegtis, med nogen Smaa tiende hand effter Monsr. Thron Pedersen indgivende, shulle hafue oppebaaret med Wider dissen indhold, som iligemaade blev lest och paashrevet, fuldmegtigen paastod en endelig och forsuarlig dom

Kongl. maysts foeget Sr. Rasmus Høg hafde ? for Retten indKalden Monsr Madtz Jensen borger til thrundhiem for ulovlig øltap, det han formeener huorom hand fremlagde først en Suppl. fra welbaarne Hl. Stiffamptmand, Kaas, med derpaa hans Witt.heds Reselution, Dat. Thrundhiem den 24 oct. 93.

Dernest fremlagde fogden en Suppl. til welbaarne Hl. Stifftamtmand fra Henrich Hansen och beklager sig ofr den Præjuditz hannem af monsr. Madtz Jensen och Andre tilbyes, Dat. Thrundhiem den 23. Apr. 1694, med derpaa Welb. Hl. Stifftamtmands Resolution och befahling at fogden shal haandhæfue giest giveren af holde ofr at ingen hannem i sin frj for præjudiserer, Dat. Thr. den 12 Juny 94.

Monsr. Mads Jensen møtte for Retten och formeente ingen Kand forbiude hannem som en borger til Thrundhiem, at hand io maa, som andre fleere søge sin næring i Thrundhiems lehn huor hannem løster, och siger hand iche at wide i nogen maader at lave præjudicerit giestgiveren, som er ordinerit for Rejsende, her om hand i Rette lagte en Document och Supplication til magiseraten i Thrundhiem Dat. Den. 6 oct. 94, med derpaa Magristratens Resolution Dat. den 8 octobr. 1694. Mads Jensen Repeterede, at hand ingen widre øltapperj eller ølsahl holder widre end det Kand were en Kande øl for hans eget huus eller for en mand som Kand Komme ind och hafuer noget hos hannem at bestille. Madtz Jensen tilSpurte om nogen Kand bevise hand i noget har præjudicerit gastgiveren, fogden siger, iche widre end hand self har bekiendt, nemlig Mads Jensen, fogden formeente at madtz Jensen, iche bør holde noget øl eller tobach giestgiveren til præjuditz och imod Byens privilegier, denne sag optagis til betenchning i Sex uger.

Kongl. maysts foeget hafde endnu effter lovlig Stefnemaale tiltahle til Mads Jenesn, for hand hafr ført øl paa tinget nemlig sidste Sommerting, at shuede udselgis, mads Jensen Suarer her til, at hans hustrue udj hans fraverelse Lod opføhre en Slump øl paa en tønde, huor af intet blef (Folio 103) solt eller tappet mens tinget warede, uden en halfKande som Frerich Timmerman och serg. Hans Zejerstad hafde ladet tappe, mens iche fich driche det ud, for lensmanden som Kiørte dennem derfra, Wider Kand iche bevisis at were tappet i medens Retten blev betient, Mads Jensen undshylder det der med at hans Koene giorde det af hendis Eenfoldighed i hans fra werelse och Effterdj ingen exols der wed er sheed, at hannem iche nogen bøder eller straf maatte paadømmis, Er saaledis forefunden, at om end shiønt loven for melder ingen bør føre drichendis wahre paa Thingene at lade udtappe under straf och bøder, och Mads Jensen undshylder sig at det sheede i hans fraverelse, Da som sligt er en forseelse och mod loven, bør Madtz Jensen betahle til Sogne fattige 1 Rdr.

Kongl. Maysts foeget Sr. Rasmus Høg begierte tings widne om allerhlyst bemelte hans maysts øde godtz och det forarmede huoraf de fulde Rettigheder for inde werende aar iche hafr weret eller at beKomme, derom bonde lensmanden Niels Larsen Boesnes och Peder Saxor widnet at deris tilstand och dis beshaffenhed sig forholder som Effter følger nemlig Huberg Joen for armet shylder 4 øre 8 ml, formaar iche at Suare meere end lejlendingshatten, afgaar landshyld 4 rdr 1 ort leding = 3 ort Kp. 1 ort 16 s, landbehold 1 ort 23 s, prov.shat 1 ort 13 s, Enchen Hoberg forarmet shylder 4 øre 18 m, afgaar landshyld 5 ort leding = 3 ort landbeh. 1 ort 23 s, Hogstad Gunner, bevilget af fogden for lejlendingshatten shylder 5 øre, afgaar landshyld 4 rdr, leding 3 ort 8 s, Kp. 2 ort, prov.shat 2 ort 6 s, landbeh. 2 ort 6 s, Stoche shylder 4 øre forarmet, afgaar landsh. = 3 rdr 2 ort leding 2 ort 16 s, landbeh. 1 ort 19 s, Lyngstad shylder 2 Spd 1 øre 4 m, legger øde, er auflet 14 sommerlas høe er = 3,5 rdr afgaar lejlendingshat = 3,5 rdr 16 s, landsh. 5 rdr leding = 1 rdr 16 s, prov.shat 3 ort 5 s, landbehold = 3 s, Kp. 2 ort 16 s, Reiten shylder 2 Sp udj agger och Engeleje beKommis = 5 Rdr afgaar lejlendingshat 1 Rdr, landshyld 4 rdr leding 1 rdr prov.shat 2 ort 16 s, landbehold = 2 ort 16 s, Kp. 2 ort 16 s, Gousen øde shylder 3 Spd 1 øre der af er indKommen af agger och Enge leje 8 rdr afgaar lejlendingshat 2 rdr landshyld 9 rdr, leding 1,5 rdr 16 s, prov.shat 1 rdr 11 s, landbehold 1 rdr 11 s, Grønisby 1? Spd, brugis for lejlend. shatten afgaar landshyld = 3 rdr, leding 2 ort Kp 1 ort 16 s prov.shat 1 ort 8 s, landb.1 ort 8 s, Ibm 1 Spd er af samme tilstand afgaar landshy = 3 rdr leding 2 ort Kp. 1 ort 16 s prov.shat 1 ort 8 s, landbehold 1 ort 8 s, Manom Joen shylder 1 øre 18 ml, forarmet, Suarer lejlendingshatten, afgaar landshyld = 1 rdr, leding 1 ort, prov.shat 1 ort 7 s, landbeh. 1 ort 7 s, 2,4 Rdr afgaar lejlendingshat ½ rdr landshyld 1,5 rdr, led 2 ort, landb. 1 ort 8 s, Kp. 1 ort 8 s, prov.shat 1 ort 8 s, Indgier shylder 2 Spd brugis for shatterne afgaar landsh. 6 rdr leding 1 rdr landb. 2 ort 16 s, Indgier shylder = ½ Spd, i Gresleje 1 rdr afgaar lejlendingshat ½ rdr, landsh. 6 or. leding = 1 ort, Kp. 1 ort prov.shat 16 s, landb. 16 s, Gran 4 øre 6 ml øde Suaris lejlendingshatten, afgaar landshyld = 4 rdr 1 ort leding 2 ort 16 s, landb. 1 ort 22 s, prov.shat 1 ort 22 s, Kp. 1 ort 16 s, Gran 4 øre 3 ml øde brugis for lejlendingshatten, afgaar landshyld = 3 rdr, leding = 3 ort landbeh. 1 ort 20 s, prov.shat 1 ort 20 s, Kp. 2 ort, shyldig til fogden i de forige aaringer = 24 rdr, Ejer iche meere end 15 Rdr 16 s, blifr saa intet at beKomme indewerende aar, afgaar lejlendingshat = 4 rdr 12 s, landshyld = 3 rdr, leding = 2 ort 16 s, Kp. 2 ort 12 s, prov.shat 1 ort 20 s, landbehold 1 ort 20 s, Werdahl afgaar landshyld = ? rdr,leding 1 rdr, landb. 2 ort 16 s, Werdahl øde brugis for 5 rdr afgaar lejlendingshatten, landshyld 4,5 rdr, (Folio 104) leding 1 rdr Kp. 2 ort 16 s, prov.shat 2 ort 16 s, landb. 2 ort 16 s, Werdahl = 4 øre brugis for shatterne afgaar landshyld 4 rdr leding 2 ort 16 s, landbehold 1 ort 19 s, Hansaas = 3 Spd 19 ml, brugis for lejledingshatten, afgaar landshyld = 7 rdr 16 s, leding 1,5 Rdr prov.shat 1 rdr 9 s, Kp 2 ort 16 s, landbeh. 1 rdr 9 s, Ring = 1 øre 18 ml, brugis af Hl. Jachob effter egen tiltegt, afgaar landshyld 1 rdr, 3 ort leding 1,5 ort landbeh. 20 s, Aarfald = 1øre brugis af Hl. Jachob paa samme maade, for shatten afgaar landshyld 1 rdr, leding landbeh. 11 s, Quistad = 6 Spd. Er en dyre lejet gaard, som fougden sig fra sagde och opbød, er iche god for sin leje afgaar landshyld = 18 rdr, leding = 3 rdr, landb. 2 rdr, Kurren øde och brugis for Gresleje 3 rdr 3 ort 8 s, afgaar 1 ort 18 s, Kiolp. 1 ort 16 s, Grindberg = 2 Sp 4 m, brugis for shatterne afgaar landsh. 3 rdr led. 1 rdr 12 s, landb. 2 ort 18 s, Ofrberg 1 Spd 12 m i gresleje = 3 rdr afgaar paa lejlendingshat 2 ort, landshyld 0 3,5 rdr, leding 2 ort 8 s, K.p. 1 ort 16 s, landbehold 1 ort 14 s, prov.shat 1 ort 14 s, Steenstad = 1 Spd 18 m, brugis for lejlendingshatten 2 rdr 3 ort afgaar landshyld 3 rdr leding = 2 ort 12 s, landb. 1 ort 16 s, prov.shat 1 ort 16 s, afgaar landsh. 3 rdr, leding 3 ort 8 s, landbh. 2 ort 6 s, Bonde lensmand Niels Larsen och Peder Saxor som for bemelt widnet at forshrefne gaarder er af tilstand och beshaffenhed som forshrevet Er, det laugRettet med meenige tingsøgte almue tilstod.

Effter WelEdle och Welbd. Hl. Cancelj Raad Bresyre? befahling retter at betiene i de Sager Soren shrifueren Sinor Niels Olsen Wind angaaende som hand iche self maa were dommer udj, da blef af hannem for Retten fremd Kaldet Joens Leerdahls opninde? Beritte Pedersdaatter som shell staalit nogle Søfr fra bemelte Niels Olsen hun møtte och wed gich at hun hafuer Staahlet och Sultet den der tredeede? den tredie Souf som war merchet hafde hund shaaret shret af Soren shrifueren Sr. Niels Olssen Wind beder at hun iche maa Kome i bøddelens hender for Sine mange Smaa børns shyld, alleniste at Hieme malte forniste dette for den Kongl. M. foeget paa hans Margr. allernaadigst behag samtøcht det samme, blef saaledis gifuet til afsheed, Effter Sr. Niels Olsen Wind siden Interheden for Det ny ostienten Berit Pedersdaatter Bardahl at hun iche shulle Kome i bøddelens hender, da ansees det paa hans Mayst. allernaadigste behag at hun denne gang, saa som den første hidis bekiendte tiufuerj for hendis fattig Smaa børns shyld der for worder for shaanit, Mens tildømmits en Maanitz forløb at ent wige dette fougderj, saa fremt hund iche wil straffis effterbørig.

Niels Klef hafde indstefnt Thøris Hegdahl for 1 td. Salt hand shal have indsat hos Thøris Hegdahl i en høehus, hiemme i hans gaard, huilchen nu iche findis, dette passerit forleden winter Wed marstitz tider, och beretter hand Niels Klep at hand samme tid war i stuen paa Hegdahl hos Tøris och bad hannem at maatte den tønde Salt i buer, huilchet Tøris benegter, och intet Salt weed hand af Widre end hans dreng har sagt for hannem at der stod en tønde Salt i høehuset meere end Tøris ejede, intet wiste hand huem der ejede, ej heller huor den blef af, Thøris wil gøre sin æd at hand iche har fattet nogen nøtte, ej heller weed huor samme tønde salt er afbleven, førend Niels Klep, nu forleden Mich. Spurte effter Salted, Niels meente Thøris bør Suare hannem til Salten, Thøris Contra suarer at hand iche har taget noget Salt i forwaring, och er derfor iche pligtig at Suare hannem noget, blef dennem saaledis gifuet til afsheed, Effterdj Niels Klep iche Kand beise at Thøris Hegdahl har annammet noget Salt i bevaring at Suare hannem til, da bør hand for Niels Klepis tiltahle forudinden at were frj.

(Folio 105)

Anno 1694 mandagen den 12 Nov. blef Retten Extra ordinarie betient paa Suarve paa Snaaen, angaaende en mordere och misdedere wed nafn Jeppe Erichsen, ofwerende Ko. Ma. foeget Sr. Rasmus Høg, med efftershrefne otte laugrettis mend, Tholof Molden, Olle Einersen Molden, Jonas Almoe, Anders Molden, Joen Almoe, Per Molden, Peder Almoe, och Niels Schromarch? forbemelte misdedere blef Examinerit, huis bekiendelse war som Effterfølger, at forleden aar ungefehr en maaned for Juel, Kom en find wed nafn Blaae Niels, med sin hustrue som war fremmelig med barn, samt = 6 børn och en tieniste dreng, til en pladtz i fieldet som Jeppe och en anden ved nafn Nichlas Ellofsen hafde deris boepel, Kaldet Goundahlen, huor de tilholdt hos Nichlas i otte dage, siden Kom de i Jeppis Waaning ooch laae der i = 6 dage, det fortrød Jeppe at finden med sine diur och anden hans wesen shulde paaføre hannem slig fortred, hand Jeppe, bad hannem drage sin wej at hand Kunde hafue sin huuse i fred til hans egen fornødenhed, finden wilde iche bewuemme sig der til, mens wiser Jeppe bort at tage sin tilhold hos Nichlas som hafde sin stue der strax hos, siger sig at hafue Ret til Jeppis stue, som hand da en Morgen nyelig for dagen formeen at blaae Niels och hans dreng, giorde sig ferdig at Rejse och war uden for døren och hafde shierne paa føderne, fatter jeppe denne resolution, tager en øxe och drebte bemelte thuende mennisher saaledis at hand slog dennem med øxe hammeren for Panden at de strax falt død, den Eene Effter den anden, gich siden strax ind i stuend och der iliemaade med samme øxe derbte først findens Koene och siden = 6 deris børn den yngste Effter Jeppis beretning = 2,5 aar gaale, Siden band hand dennem paa en slede, och førte dennem til Elven som war strax der hos, huor hand weltede dennem ud, dog strax effter drabene war sheed hafde hand bud effter hans grande Nichlas och bad hannem hielpe sig med de døde legemer och spurte om hand Kunde tie och iche aabenbahre det, det hand med løffte tilsagde, derpaa war de begge om och slebte dennem paa end Slede, Kiørte dennem til imod Elven som forbemelt och lagden dennem i en grubbe, Kaste Jord och weed paa dennem, Saasom Elven war frossen och ofr lagt med Is, huor de døde legemer blef leggendis indtil waaren da Elven gich op, som i Maymaanet, da gich Jeppe til fields och tog Nichlas med sig som endda boede der, och tog de døde legemene och Kaste i Elven, Siden Rejste hand ind i Jempteland med adshielligt findwahre af Reens shind och andet, der blef hand af en lensmand i Undersagger paa greben, huorfra hans straxen undKom och rømte, hid til Snaasen, hand blef til Spurt om findens midler huor de ere afblefven, Effterdj samme find war merchelig bemidlet, hand Suarer, at finden hafde en stor partj af Reensdiur, och fast w tallig, deraf har hand slagte 14 støcher smaat stort, Nichlas och Jeppe deelta siden huis midler som fantis lige imellom dennem, Jeppe fich otte mudshind och Nichlas lige saa mange, fem maarshind och et bevershind, deraf fich Nichlas thoe maarshind och et bevershind, Item 5 Kaaber Kieler, der af fich Nichlas = 9 ort, Sølf och Penge benegter hand aldelis undtagen nogle smaae Spender til en Kiole, som Størcher Dahle hafde Kiøbt af Jeppe och gifuet derofr til 6 orts werdj, hand Kand iche heller benegte, at hand engang, nemlig Størcher war til fields i meening at wille hente nafre, med 3 heste och Jeppe hafde sin werelse samme tid hos Størcher och tultis med hannem da fant de iche Nesten? op, mens tog meget adtshiellig træwerch som Jeppe Kunde eje, saasom en Kiste och Andre træwahre af Ringe werdj, 3 Kieler hafr Størcher Dahle beKommet, som Jeppe berettede at hafue faaet i Jempteland, det Størcher (Folio 106) som nu war tilstede iche Kunde benegte, Jeppe blef tilstpurt af huad anledning hand tog sin tilhold hos Størcher Dahle, suarede at hand frygtet sig at were i fieldet effter denne begangen misgierning, och talte med Størcher om at naae sin tilhold hos hannem, Størcher beretter at hand tog hannem til werelse hos sig effter Prestens den ærw. mand Hl. Niels Lunds befalling, det welbemelte Hl. Niels Lund som nu war tilstede iche benegtet. Nichlas Ellofsen blef frem Kaldet och forhørt, hand beKiente, at jeppe som forbemelt hafde bud effter hannem den tid hand hafde begaaet denne grove mord, som hand Kom falt hand i besuimelse och død ned paa Jorden af forshrechelse och som hand Kom til sig igien, Spurte jeppe om hand Kunde tie, Nichlas af frygt for widre ulempe, Resolverit at føre de døde ligomen med Jeppis hielp, bort, huor de wed Elven med ned sat och siden optaget och Kast i Elven, som Kommer ofr Eens med Jeppis beKiendlese, hand wedgaar at hafue weret lige deelagtig i med Jeppe i de midler som fantis effter finden, och end derforuden fantis hos hannem et shrin som findens Koene hafde Sat der igien, der udj war et Sølf begger, som Klocherens Jørgen Forbergs quinde Beritte hafde annammet hos Nichlas i betalling for = 6 rdr och noge Suenshe Sølf Penge 12 støcher af Werdj til 5 Rixort, Noch 5 rdr udj danshe mynt, som hand har Kiøbt underholdning for til sig, quinde och børn, Item Sølf ungefehr til = 6 rdr werdj som hand leveret Steen Wagsets hustrue, Item war for Retten til wed gich det sammemens Sølfvet blef iche fremcist, Saasom hans Koene er rejst til Thrundhiem, under huis Giemme det findis, It maarshind fich Lars Nagelhuus, som hand Wedgich, Item 6 mudshind, Steen Wegset Wedgaar at have beKommet en Reenshud, Olle Hougsen Suarfue et Reens shind, Lars Nagelhuus 2 shind, Størcher Dahle beKommit 2 støcher nemlig Reensshind, Widre beKiendelse war iche at formaae. Kongl. maysts. foeget satte i rette och formente Jeppe Erichsen for sin groce mord och misgierning bør miste sit lif och hans Krop at leggis paa Strjle,

Udj den sag imellom Kongl. Maysts foeget Sr. Rasmus Høg paa gieste giveren ved Strømmen Sergeant Henrich Hansen Krejis venge Contra Mons. Madtz Jensen, Thrundhiem borger,och boende ved Strømmen, paa Thegte dagen den 10 Decembr. udj laugrettis nerverelse, Kongl. Maysts foeget war forhindret i anden forretning och Kunde iche møde, nerverende Bemelte Sergeant och borger mads Jensen, blef saaledis afsag huorom Supra protocolleri t Fol. 102: