Anno 1693 tegtedagen den 10 Jan. war atter i bemelte sag Rettens betienter forsamlede paa Fos udinden forbenefnte sag, och som det war storm och uwejr, hourfor Christopher Grøn Kunde were forhindret at møde, eller hans fald?gtid, blef at optagen til i dag, som er den 11 Jan. Efftersom hand første dag blef paaraabt, mens ingen paa hans wegne møtt, ofuerverende Ko. Ma. foeget, Høyagtbahre och welfornemme mand Laurits Pedersen Brøndlund, samt af de laugrettis mend som sidste gang war tilstede, Olle Olsen Blom, Johan Hansen Ofrschot, Olle Olsen Ofrschog, hans Amundsen Heglj, Erich Olsen Poelstad, Rasmus Larsen Ersland, de øfrige mend Retten samme tid betiente war forhindret och iche tilstede, I huis sted war beschichet, Joen Koelien? och Rasmus Helset. Sorenschrifueren Christopher Grøn blef i dag som i gaar eller forleden dag paa robt 3de gange effter loven, mens ingen paa hans wegne Suarede, Enddog hannem war forelagt at møde, som hannem er anKyndiget, huorpaa hand teigner saaledis, dette were aarsagis ieg for ober retten at Indkalde, biugnen den 22 Dec. 1692. Cgrøn Monsr. Rasmus Krog paastod at sagen burde naae sin Extremitet och Komme til endschab, om endschiønt Christopher Grøn iche effter lovlig forlig wil suare, at ej widre omcostning der paa schal andfindis. Isach Brøeschiffte blef fremkaldet for Retten, som berettede och tilstod at hand forhen for laugnings Retten har aflagt sin æd, och der widnet, sin sandhed, nemlig at hand iche faae fleere Komme paa arfueschifftet paa den tid Sorenschrifueren forrettet schifftet, med tholf Rixdrl. Thorgeir Fos blef tilspurt, naar hand fich schifftebrefuet beschrefing, hand suarede, iche førend sagen war indstefnt for laugtings Retten, da lod Christopher Grøn tilschrife lensmanden, Isaach Brøschifft, schiffteforretningen, Effterat de war Rejst til Thrundhiem til laugtinget och Kom samme schiffte for Retning iche den gang i Retten Torgeir Fos frem Kaldte tuende widner, til at bevise at Christopher Grøn har tilbødt de 10 Rdr sagen Rejser sig ? udj hans huus paa Fos nemlig Olle Johansen? Wattengaard, hand effter aflagde Eed bevidnet at hand afvigte aar 1692 da hand kom fra tinget som Oluf Holdet paa Grøning den 16 febr. laae hand paa Fos om natten och war i stuen den sammetid, da Christopher Grøns tiener Jachobs Refvel, Kom ind och tilbød Thorgeir de 10 Rdr. hand hafde lant hos hannem, Thorgeir suarede at hand ingen Penge hafde lant Christopher Grøn, och wilde iche annamme nogle Penge af hannem, da tog bemelte tiener Pengene tilbake och drog sin wej, dernest Lars Olsen Ounum, Effter aflagde Eed, (Folio 34) bevidnet, at hand forbenfnte tid giorte Christopher Grøns tiener Schydtzferd til Fos, da hand war i stuen och sae at benefnte tiener opsette paa border thj Rixdl. och sagde til Thorgeir Fos, her er de Penge du hafuer lant schrifueren, thorgeir Suarede, Jeg annammer ingen Penge, det er iche mine Penge och ingen Penge har ieg lant hannem saa tog tieneren Pengene och stach i Pungen, och førte hand hannem samme tid fra gaarden Fos til Rejn. Thorgeir Fos blef til Spurt paa huad maade Sorenschrifueren Kom til de 10 Rdr. hand suarede, at den tid hannem /: som for indført Kom at holde schiffte, frem baae Torgeir 12 Rdr da sagde schrifueren, du maae hafue fleere Penge, Thorgeir suarede nej, det er iche mange, derpaa stod schrifueren op fra bordet och gich i en anden stue huor Thorgeirs søn stod, och tog hannem med sig, huor hand maatte oploche 3 Kister eller schrin, och da fant hand nemlig Sorenschrifueren i den eene Kiste en Esche huor udj war nogle Penge, deraf tog hannem ofr thj Rixdrl in Specie, och sagde dennem wil ieg hafue, de øfrige Kand du beholde, och truede schrifueren Thorgeir, at dersom hand iche tiede stille, schulle hand miste de andre, huor Paa Thorgeir wilde giøre sin æd, Endelig fremgaf Rasmus Krog sin schrifftlig forset och protest, at Thorgeir Fos sin Klagemaal i laugtings stefningen indført, wed Eed maa forclare, och tilstaae, Item at Sorenschrifueren Christopher Grøn iche allene bør hafue sin bestilling forbrut effter loven, och at fra sig legge, samme tagne Penge med schadegield, och endelig betahle der paa processen anvent omcostning, nemlig for laugtings Retten otte Rixdl. och for denne Rettis bekostning = 24 Rdr med widre dissen indhold Dat. Fos den 10. Jan 1693, och Effterat intet wider til opliusning i denne sag war at finde eller blef fremført, blef her udj saaledis gifuet til afscheed. Af disse forhen indførte Prov och Widnisbyrd, som effter Sorenschrifuerens Christopher Grøns protestation for laugtings Retten for hiemtings Retten burde forhøris, befindis med denne arfueschifftis forretning, iche saa lovlig som schee burde, at were omgaaet, I det hand først paa en sehr och fortemtelig maade udj Sterfboet er indkommen, uden nogen lovlig warsel til arfuingerne eller nogen af de wedkommende, huor hand har uden deel af arfuingernis, seerlig den umøndigis faders bjwerilse holdet schiffte, for det andet hafuer de tuende wurderings mend, som war med Sorenschrifueren paa arfue schifftet, wed deris æd for laugtings Retten bevidnet, det samme de och for dennem Ret har tilstaaet, at de iche saae fleere Penge paa den tid boet blef Registerit end tholf Rixdl. Enddog Sorenschrifueren i schifftebrefuet hafr indført 32 Ricdl. huor af hand wedgaar at hafue bekommet med willie hos Torgeir Fos /: til huad Ende for Claritt iche :/ nogle Penge, det Thorgeir wed sin Eed wil bekreffte at were nogle ofr Thj Rixdl in Specie, Saa der af noch som er at fornemme Christopher Grøn, arfuingerne hafr willet for urette, som en huer bør undse sig for, seerlig den som er betroed dommer Embede, Mens som hofuet sagen som er schiffte for Retningen, huor udj fleere Penge er indføhrt end de mand paa schifftet war tilstaae at were frembaaren, Alt saa fremstillis det til woris gru sig Hl. ofrdommers paaschiøn, thj (Folio 35) lovens 1te bogs 6 Capit. 5 Artich. tillader iche en underdommer, at Kiende paa den andens for Retning och i huor wil Rasmus Krog paa denne process och Rettergang hafe anvent stor och anseelig bekostning, saa henfindis det med hofuet sagen, til ofuerdommerens paa Kiendelse.

Anno 1693 Mandagen den 16 January blef holdet ordinarie thing paa Tessem i Beedstad Thinglaug, ofuerverende Ko. ma. foeget høyagtbahre och welfornemme Mand Rasmus Høg, med de opnefnte otte laugrettis mend, nemlig, Anders Inderberg, Michel Soetberg, Olle Soetberg, Olle Kolberg, Peder Rostadøfne, Olle Rostad, Olle Suarve och Størcher Røseeg. Kongl. mayst foeget lod for Kynde for almuen, lande och capituletarler for afwigte aar 1692, Dat af høyEdle och welbe. Hl. Justitx Raad och Stifftbefahlingsmand Kaas och høy ærwærdig Superintendent Fact. Peder Krog, med trende borgerlig mend den 22 9br. nest afvigt, effter loven.

Item Copie af hans Ko. ma. allernaadigste ordre och befahling til høyEdle och Welb. Hl. Justitz Raad och Stifftambtmand, at hafue flittig tilsiun at ingen fremmede eller udlendische paa deris wegne, ude Kongl. fehr. allernaadigst tilladelse, worder til lad, enten hemmelig, eller aabenbahr at wærve Søe folch, under lifs straf, sin baade den der wærvet och den der sig hafuer ladet antage, schal were undergifuen Dat. Hafn. den 11 octobr. Ao. 92.

Kongl.mayst. foeget Rasmus Høg begierte thingswidne om en Kongl. mayst. gaard Waade schylder 8 øre som hafuer legget øde och er bevilget Thøris Syfrsen thoe aar for schatterne hour af det nest afvigte war det sidste aar, afgaar landschyld 8 Rdr, ledding 5 ort 8 s, huilchet bonde lensmanden och laug Rettetbegierte saa at were i sandhed.

Mons. Lieutenant Werner, och Mons. Christopher Dorph paa den hæderlig och gudfrychlig matrone: Marthe Sl. Hl. Oluf Dorphs Wegne, Kom for Retten udinden nogen tuistighed angaaende en serch, huor om supra protokollerit fol. 21. Lieut. forclarer at hans Kieriste saaledis er Kommen til Serchen at den tid welbemelte Marthe Hl. Ollis sidste gang gich i barsel seng, war hun samme tid hos hende, huor blef ufor warendis, da hun Rejse hiem tog samme serch med hendis Rejse tøyg. Da som Ingen af Parterne er toucherit eller falt for nogen i det Marthe iche har tillagt Lieut. Kierist nogen præjudicerlig, mens alleen wille side hourledis hun war Kommen til serchen, huor om er giort forklaring, Saa blefue Parterne Wenlig och welforligte at denne sag paa begge sider schal were u-paatalt, Ej kommende dennem til hinder, mens død och magtisløs.

Kongl. mayst. foeget begierte Tingswidne ofuer en del Resterende her i Tinglauget med Kongl. schatten til denne tid, dis Summa 287 Rdr 3 s, som af laug Rettet blef forseiglet. Endnu war Kongl. mayst foeget begierende tingswidne om en gaard allerhøystbemelte hans Ko. ma. tilhørig, kaldis Bratberg, schylder 1,5 Spd, beboes af en forarmet lejlending, huis middel iche strecher høyere end til de Resterende schatters afbetaling, afgaar landschyld 4,5 Rdr, leding 3 ort, langbehold 2 ort, Olle Evindsen Ulstad och Andfind Mindrom, som effter betahling hafuer weret hos fornevnte Olle Bratberg, at ofrsee hans midler, de for Retten tilstod at det sig saa i sandhed forholder.

Anno 1693 den 20. January som var en fredag, blef holdet ordinarie Ting paa Berg i Stoedtz Tinglaug, ofrnevnte Ko. (Folio 36) Ma. foeget Sr. Rasmus Høg, med otte laugrettis mend, lovlig opnefnt, nemlig Joen Klingen, Andfind Nordgaard, Bertel Hoebotten, Michel Lejn, Peder Peersgaarden, Baar Aasen, Andfind Peersgaard och Rasmus Tiltes.

Copie af Ko. ma. allernadigste forordning, angaaende ingen udlendische at maa werve eller wervelad foloch, samt land=och Capittuls taxten, blef for almuen publ.

Anders Olsen lod forkynde sin bøxel Zedel paa en gaard i thinglauget Kaldis Souder schylder til schfifer Stuen 1 Spand bøxel, som Anders Andersen for hannem oplat hafuer, schal gifue i bøxel 8 Rdr. udgifuet paa Hl. Præsiden Kaasbøls wegne, af hans fuldmegtig Friderich With, Dat. Thr. den 31 octobr. 1692.

Peder Andfindsen Nordgaard lod læse sin bøxel Zedel paa 5 øre i bemelte Nordgaard, som hafuer ligget øde, och er aldelig forfalden paa biugning, huor for der er bevilget hannem under bøxel frj for alle Kongl. Contributioner och landschyld udj i 3 aar, som er at Reigne til 1695 aars udgang, Dat. Quisted den 23 oct. 1692 under Ko. ma. foeget Rasmus høgs haand.

Morten Mortensen lod læse sin bøxel Zedel paa 5 øre i Lillevester och formedelst gaardens Ringhed och brøstfeldighed, gifuer deraf i bøxel 7 Rdr. Dat Quistad den 31 oct. 92. under Ko. ma. foeget Rasmus Høgs haand och Zignete.

Thorber Størchersen lod forkynde sin bøxel Zedel paa en nye Rydnings pladtz, schylder 3 ml. Kaldis Henning hougen gifuet i bøxel 2 ort 16 s, Dat. Bye den 4 9br. 92, under fogdens Rasums Høgs haand och Zignete.

Den ærværdig, hederlig och wellærte Mand Hl. Christopher Hersleb, Sogne Prest her paa stedet begiert thingswidne om et Eng i fieldet och Ko. mayst. alminding, Kaldis Suad Enget i Nordfieldet, som en tid lang hafuer ligget under Østbye, och i forige tider schal hafue ligget under Klocher-gaarden Sunden, tilstede Monsr. Anders Steensen Darre, som fuldmegtig paa Monsr. Hans Gladtz wegne, der Østbye Er tilhørig, da blef fremkaldet tuende gamle Mend for her paa stedet wed nafn Thomas Joensen Schee och Oluf Persen Engum, de effter aflagde Eed med opragte fingrer, bevidnet at for ungefehr ofuer 40 aar siden laa forbenefnte fieldeng under Sunde Klochergrd, och som gaarden da blef øde och brugt af Presten Sl. Hl. Morten som lefde paa de tider, undte hand Østbye opsidder Ermelte Eng, och som nogle aar der effter Kom Klocher til Sunden som da heede Olle Persen anchet hand paa samme Eng, mens for at stille hannem til fredtz blef hannem tillagt en part i Storbu Enget som siden er dømt at legge under Moe, och ejede saa Klocheren intet huor effter Hl. Christopher begierte et uwilligt thingswidne, det wj iche wiste hannem at negte.

Kongl. mayst. foeget Sr. Rasmus Høg begierte things widne om en Ko. ma. gaard Kaldis Aal schylder = 3 Spd 1 øre 2 ml, huorpaa boer en forarmet lejlending wed nafn Johan Michelsen der iche ejer saa meget som de Resterende Rettigheder for nestafwigte aar Kand betahlis med, her om at widne blef frem Kaldet bonde lensmand Jachob Bye, samt Ingbret Bresset och Erich Nodahl, som effter forgdens befahling war hos fornefnte Johan Aal at besee hans formue och ejendele, huilchet naar børnegodtzet er udtaget iche strecher sig ofr 12 Rdr som de bevidnet at were saa i sandhed, afgaar landschyld = 6 Rdr 1 ort 8 s, leding 7 ort landbehold 1 Rdr 12 s.

Blef fremføhrt for Retten en løsgienger Kalse sig Olle Jørgensen, siger at were fød i Bergenschuus lehn, i Nordfior, och Rejst derfra nest forleden høst, hand siger sig aldrig at hafue gaaet til gudtz bord huor for hand Kunde ingen Pas bekomme, hand er paagreben paa Forfonn af Staeder fogden, huor hand hafuer sagt sig at were Komipen? fra Helgeland och tient under Marinerne, Er siden føhrt til bonde lensmanden huor hand hafuer weret udj Sex uger, wider bekindelst war hos hannem iche at bekomme, Ko. ma. foeget satte i Rette och formeente at forbenefnte Person bør straffis effter loven som en løsgienger, blifr saaledis (Folio 37) afsagt:

Effterdj forbenefte Person, Olle Jørgensen, hafuer strøget landet igiennem som en løsegienger uden nogen bevis eller Pas, och fahret med løgn, som hand nu her for Retten iche Kunde fragaae, thj bør hand effter landtz lovens 21 Capit. 16 Artich. at arbejde udj Jern paa Holmen et aar.

Monsr. Anders Steensen hafde ladet i Rette stefne, Andfind Østgaard Paa Monsr. Hans Graldtz Wegne for Penge en half Rixdl. han er pligtig webenefte Glar for høe. Item til sig self for en hest 1,5 Rdr. Hand møtte och wedgich at were schyldig som forbemelt er, bad om Delation, som Anders Steensen hannem bevilgede til nest Kommende Lefangers marchet. Item Eschild Gierstad for landschyld til Monsr. Hans Glad af 1 Spd for 90 och 91, 6 Rdr. Hand møtte, och beretter kun at hafue brugt garden ao. 91 och 92 for schatten, tilforn laae den øde och her effter er den hannem bevilget af fogden frj for alle udgiffter i toe aar, Anders Steensen begierte dom ofr de schyldige effter loven,

blef afsagt:

for benefnte Andfind Østgaard bør betahle de thoe Rixdl. hand wegaar at were schyldig, til Lefangers marchet med om Kostning, 3 ort och under søgning i hans boe wed nam och wurdering. Eschild Selj bør niude den frjhed hannem af fougden er tillat, och uis Monsr. Glad Kand hafue at prætendere søger han hos welb. Kongl. foeget.

Peder Nielsen Aasved lod læse en schiøde noget odels godtz der sammestedtz kiøbt af Effterschrefne Olle Størchersen Storwester 6 Rdr, Michel Jørgensen Gustad 6,5 ml, Joen Joensen 6,5 ml, Olle Serg och Olle Nielsen Guding = 6,5 ml, Bertel findtzaas och Olle Noem = 6,5 ml, Størcher Øxnes och Tøris Klefgaar = 6,5 ml alt udj bemelte gaard Aasved, Dat. Hou den 12 July 92 under samtlig deris boemercher och egne hender.

Anno 1693 mandagen den 23 January, blef holdet ordinarie ting paa Aalberg i Sparboe tinglaug, ofuer werende Ko. ma. foeget Sr. Rasmus Høg, samt otte Laugrettismend, Effter mandtahlet lovlig opnefnt, nemlig, Ingbret Ryen, Niels Ryen, Ingbrit Strand, Olle Rølj, Aage Suseeg, Niels Suseeg, Olle Brechen och Erich Elj, Kongl. maysts forbud om werving til Kiøb af udlendische, blef allerunderdanigst for tilstedewerende almue liudelig publ. Iligemaade blef lest lande och Capituls taxtor.

Peder Olsen lod læse sin bøxel Sedel, paa en Ko.ma. gaard Kaldis Berstad, schylder 3,5 øre, huilchen hand formedelst gaardens Ringhed er forundet bøxel frj, samt landschyld frj Ao 1693 under fougdens haand Dat. Quistad den 31 oct Ao 1692.

Suend Mortensen lod læse sin bøxel Sedel paa Et Spand, Cap. Ifuer Monsens tilhørig, gifuet i bøxel tj Rixdk. Dat. Mære den 13 July 1692 under haand och Zignete.

Johan Suendtzen lod læse sin bøxel Sedel paa en Ko. ma. gaard Kaldis Hegstad, gl. Dragun quarter, schylder 3,5 øre, hafuer legget øde, som hand nuider frjhed paa for bøxel och alle udgiffter i 3 aar at regne til 93 aar udgang, under fogdens haand och Zignete, Dat. Quistad den 22 oct 1692.

WelEdle Hl. Capit Ifuer Monsen hade ladet i rette stefne den ærw. hæderlig och wellærde mand, Hl. Oluf Jensen Pareliue, Sogne Præst her paa stedet, angaaende nogle Perler hand hafuer i Pant fra Welbemelte Capitains wermoder welbe. Beatha Elisabeth von Horgas. Effter samme schriftlig stefnings widre indhold, Dat. Mære den 7 Jan 93. Capit de Armis Peter Sonnid och Corporal Peder Schee, for Retten tilstod at de war i Prestegaarden med samme Stefning, och fich iche Presten i tahle, hans hustrue wille ej heller annamme Capit der af, thj lagde de Copie paa bordet och læsde Stefningen som scheed løfrdagen effter H. træ Konger dag. Ingen møtte paa Hl. Olufis wegne (Folio 38) enddog hand trende gange blef paarobr. Capitainen fremviste hans welærw. Prestens bref huor udj hand melder, at hafue schrefet Hl. Oluf til om de i mindelighed Kunde foreenis foruden nogen trette eller Rettergang, huorpaa hand ingen Suar hafuer Erholdet, saa formente Capit. at Hl. Oluf iche til nogen forliger at formode, och derfor atter ladet hannem her for indstefne at der med engang Komme til endelighed, blef denne gang gifuet til afscheed:

Effterdj denne Sag tilforne her for retten er hen funden for hans Welærw. Provsten, effter loven, om til nogen forlig Kunde were at formode, Saa Kand for denne Ret iche noget her udj dømmis, førend Parterne der sammestedtz hafuer weret samlet, och saa derom frem wisis huad passerit Er.

Haagen Erichsen Hordahlen hafde ladet stefne Halvor Laarvigen och Olle Olsen Dragun der sammestedtz, for de schal hafue ofrfaldet hannem fierde Juledag paa Laarvig i Enchens Stue, Kaldtzmendene Corporal Peder Schee och Niels Joensen huusmand paa Laarvig at hiemlede warselen at were lovlig, Haldor Laarvig møtte iche, Haagen begiere at widner i denne sag maatte forhøris, som scheede i Olle Olsen Draguns paahør, saa welsom Hl. Capit. Ifr Monsens nerwerelse. 1. blef frem Kaldet Erich Sylvestersen Dragun paa Manum paa Inderøy, hand effter aflagde Eed beretter, at hand hafde Erinde til sin quarter bonde paa Røren gich hand frem paa Laarvig, och ind i Enchens stue, der Effter Kom Haagen Hougdahl och hafde Erinde til Olle angaaende nogle barch de tuistis om, och som de iche Kunde foreenis, tog Haagen afsched och wilde drage sin vej, mens som hand Kom i gaarden, sagde hand, ieg lefueret tiende Korn her i fior, da Kom der en sech bort, den maa ieg Spørge Effter, gich saa ind i stuen igien och sagde samme ord, da suarede Halduor Lorvigen som sad i studen, tog ieg tienden, Haagen Suarede nej, din Koene ? der, Haldvor Spurte om hun och tog sechen, Haagen suarede: det Kand ieg iche sige, mens herfor blef borte, da stod Haldvor op, och slog til Haagen och sagde nu maa ieg forsuare min Koene, och fich de saa hin anden fat, dog ingen giorde hin anden noget, Halduor møtte omsider for Retten och Kand iche benegte at hand Haagen io schuvde ofrende. 2. Olle Sylvestersen tienende paa Mære hos Capit. hand want som den forige. Capit. Ifr Monsen paastod, Haldvor Laarvigen bør bøde effter loven, Efftersom hand uden nogen gifuen aarsag hafuer ofrfaldet Haagen Hougdal och schued hannem ofr Ende.

Blef afsagt:

Effterdj Haldvor Laarvigen iche Kand fragaae hand io schuede Dragun Haagen Hougdahl ofr ende, som widner for Rettens nerverende for Clarer, da bør hand for det samme at bøde effter lovens 6 bogs 7 Capit. 8 Artich thrende 6 lod sølf.

Kom her for Retten Mons. Anders Iørgensen Parelus, som fuldmegtig paa Hl. ober Rentemster Brandtis wegne, fremkaldte hans Excell. bonde her i thinglauget, wed nafn Joen Andersen Lioraas och fordret hos hannem landschyld for 89 och 90, samt for 1692, bonden møtte och beklager sin fattigdom at hand intet Er ejende til samme Rettigheder at betahle med, Saasom gaarden nogle aar forhen hafuer weret af ulychelig Ildebrand gandsche afbrendt, och staar ? igien med schatterne, for der findis intet hos samme til betahling for oberbenemlte landschyld. Lauritz Raade och Olle Langaas bevidnet for Retten at hans wilkor och tilstand findis som forschrefuet staar.

Monsr. Friederich Timmerman, paa Stifftschriveren Sr. Oluf Knudtzen Hammers wegne, begierte thingswidne om en JordePart i Ofre i Schees Annex her i thinglauget schylder til Kirchen (blank) och Resterer for ao. (blank) bondelensmand Lars Raade och Oluf Langaas bevidnet at bonden som der i de aaringer beboede er gandsche forarmet och nu huusmand, frafløtte i Største fattigdom, saa der er intet for bemelte landschyld at bekomme.

(Folio 39)

Anno 1693 den 25 Jan. blef holdet ordinerie Ting paa Saxor paa Inderøen, ofrverende Ko. ma. foeget Sr. Rasmus Høg, med otte laugrettis mend, nemlig: Jachob Stochen, Roel Haldsen, Niels Klep, Ingbret Hestvatten, Peder Jørstad, Rasmus Stoche, Peder Klep och Bent Farboen. for ommelt. Copi af Ko. ma. allernaadigst forbud paa werving til Siøs af fremmede blef for almuen lest, Saa vel som lande och Capit. Taxter for nest afvigte aar.

Mons Thoresen Oppene, lod læse sin bøxel Zedel paa en Halfe gaard Oppem schylder 2 øre gifuet i bøxel 6 Rdr 16 s. Dat Thrundhiem den 7 marty 1692 under hl. Evert Mejers haand.

Oluf Baarsen lod læse sin bøxel Zedel paa 2 øre i alminding, bache Closters godtz, gifuet i bøxel 6 Rdr 2 ort 16 s Dat. Ramon den 22 marty 1689 under forige forwalter Sr. Hans Kolbys haand och Zignete.

WelEdle och Welmanhaffte Hl. major Zejer Christian Rasbech frem Kom for Retten, som hafde ladet i Rette warsle en Suensch mand Anders Joensen schreder och Peder Scheevig af Thrundhiem, at høre paa huis widnisbyrd hand agter at føre udj en sag angaaende et schrin som schal were annammet paa Hallem paa Røren af fendrich Tosten Behre, med wider, Anders Joensen møtte iche, mens Peter Scheevis Suarede at hand war i hans stalde, och lovlig stefnt. Hl. major indgaf en schrifft i Retten, huor udj hand begierer at de Indstefnde nemlig itzige bonde lensmand Niels Laresn och forige bonde lensmand Niels Gousen er om at sige och widne deris sandhed. 1. fremstillet sig Niels Larsen, hand effter aflagde Eed bevidnede at først i Krigens tid, da Sl. Christen Jensen var foeget war hand hans tiener, lod den Sl. mand paa tingede och eller alle steder Spørge effter forbenefnt Suensche mand Anders Joensen schreder, mens war ingen som wiste noget af hannem at sige enten hand war sønder Nord, meere viste hand iche om denne sag. 2. Niels Andersen Lyngstad som i de tider war bonde lensmand, Iligemaade effter aflagde Eed bevidnet, at Sl. Christen Jensen befalte sig at Rejse ofr paa Røren til Hallom och Spørge effter forbenefnte Suenmand, och tage udj arrest med tuende mand och satte paa en sicher sted, huis effter hannem fantis, Effterdj der war liust Effter offer benefnte Suensche och war iche at finde, mens da hand Kom til Hallem war schrinet borte, her Effter Majoren begierte et u-villigt thingswiden, som hannem iche Kunde negtis. Dernest præsenterit for Retten Edle och manhaffte Fendrich Tosten Behre, som hafuer afhendtet den Suensche mand Anders Joensen schreders schrin paa Hallem, och hafde ladet i Rette warsle benefnte Ander Joensen och Peter Scheevig, at høre paa uis widnis byrd hand agter at søges i denne sag, sig til befrielse for benefnte Schewigs haarde tilleg, Peter Scheevig war tilligemed for Retten tilstede, och Kunde iche benegte hand io war lovlig stefnet. 1 frem kaldte Fendrichen Lars Hallem, som schrinet stod hos, at sige sin sandhed, paa maade den blef afhendet, hand effter aflagde Eed Widnet, at welbenemfte fendrich Kom til hans gaard om waaren først i forige Suensche frjde, och hafde med sig en Soldat ved nafn Peder Andersen Lechlem, fra Werdahlen, samme tid kaldte hannem udaf stuen och Spurte effter en Suensch mand, wed nafn Anders Joensen schreder, om hand wiste nogen af hannem at sige, Lars suarede, Nej, iche nu paa nogen tid (Folio 40) hafr hand wist noget af hannem at sige, Fendrichen Spurte vidre: hafuer hand iche et schrin hos Eder staaede, bonden i begyndelsen Suarede som sagt: Nej, da sagde Fendrichen du maa iche negte det, eller Kommer du i ulejlighed derfore, da sagde Lars: før ieg schal Komme i ulyche derfore schal ieg det heller aabenbahre, da stod schrinet i hans Kielder, huilchen blef opbaaren /: af huem Kand hand iche mindis :/ mens Mons Evindsen paa Halloms tog schrinet til Kofuen och baar det ud i stuen och satte det paa benchen, der to Soldaten Peder Lechlem schrinet, baar det ud och sette det i Kløfmeissen och Rejste de af der med. Fendrichen til Spurte Lars om hand kand sige, at hand gich med hannem nogen stedtz, effter schrinet, Lars suarede Nej, mens siddendis paa benchen widre, om Lars sagde at det war Penge i schrinet dertid suarede at hand iche wiste huad der udj war, och derfor Kunde iche sige det. 3. Om Lars Kand sige at hand begierte schrinet maatte aavbins, at hand Kunde saa huad der udj war, Lars suarede Nej, det Kom hannem iche wed. 4. Spurte Fendrichen om hand med Wald, trudzel, eller i andre usømmlige maader, hafuer schichet sig, samme tid, med hannem eller nogen, Lars Suarede: at hand Kunde iche sige det som iche war scheed, at hand i alle maade anstillet sig schichelig och sømmelig. Da blef af Fendrichen effter foregaaende lovlig warsel, som Kaldet tuende mend som effter begiering war hos werende da samme schrine blef annammet, at sige deris sandhed, huorledeis der med tilgich, Andor Larsen før boende paa Roen? och nu paa Følstad paa Røren, hand effter aflagde Eed, giør sin beretning saaledis, at hand war begiert at Komme til Hallem samme tid Fendrichen war der at annamme schrinet, och der hand Kom der paa gaarden stod schrinet der hos hesten och sette de det i Kløfmeissen och drog af dermed, och førte Soldaten schrinet. Fendrich spurte Andor, om hørte hand truede bonden eller sig i nogen maader usømmelig schichet, Andor suarede hand hørte intet andet en det som wenlig och got war. 2. Mons Ellensen da paa Hallem och nu huusmand paa Salberg grund, hand effter aflagde Eed berettet, at som hand samme tid boede paa Hallem, war hand af Fendrichen begiert at were hos werende, da hand Kom at schulle annamme schrinet, som hand Kom i Lars Hallems stue, sad Fendrichen paa benchen, och hand och hand gich udj Kofuen och tog schrinet, bar det ind och satte det paa benchen, huor der war med hannem eller wiste hannem det, siger hand sig iche, at Kand mindes, Fendrichen Spurte huem der bahr det udaf stuen, suarede: det Kand hans iche mindis, wider om hand hørte Fendrichen begegnet Lars Hallem med nogen ufine ord, Effterdj hand war hos fra første til sidste, suarede at hand hørte intet andet end det som war wenlig och wel, huor offr welbemelte Fendrich begiert et uvilligt tings widne, som wj iche wiste med billighed hannem at negte.

Peter Scheevig hafde ladet i Rette Stefne nogle widnisbyrd angaaende samme schrine sag, och bad fendrichen blifue tilstede imidlertid de blefue forhørte, Fendrichen suarede : hand iche indstefnt dertil, thj kand denne gang iche noget wegiøris.

Kongl. maystes foeget Sr. Rasmus Høg stod for Retten och effter lovlig warsel tilfalt Ouden Persen Kirchaas, for et schiud hand hafuer taget hos hannem paa foer, nest forleden høst for Michaelis, samme schiud hafde hand borte indtil den 20 octobr. och saa (Folio 41) førte det hand hiem igien i hans fraverelse da hand sannem tid war paa Saxor thing, brødt och udkiørt, Ouden møtte och Kunde iche benegte hand io tog samme schiud af fogden paa den maade hand schylde føde det ofuer winteren, och niude Kiørsel der med saa vit der Kunde, tallle?, och weeranden med, hand hafde den i 5 uger, siger den iche Kunde drage Ploven, imidlertid Kiørte hand Korn och Salt Kiel Wand med den. Endelig blefuen de forligte at Ouden schal gifue fougden for hans prætention half tredie tønde Norsch Salt, til lefangers marched at betahle, under nam och wurdering i hans boe.

Mons. Christen Wittrop, som hafuer pagtit Kierchens tiende her i Prestegieldet, Kom for Retten, och hafde ladet indstefne Olle Schelvog, for hand i nest afvigte aar iche hafuer gifvet Rigtig tiende, hand møtte i Rette och meener har hand forydet sin tiende Rigtig, och ingen uret derved begaaet, Christian Wittrop til at bevise sagen, hafde ladet Koste hans lade, wed tuende mend, med bonde lensmanden Niels Larsen, som war paa fougden wegne, nemlig Olle Andset och Amund Bye, samt Niels Bye, huilche tilligemed af Niels Larsen war til i dag indstefnt, Olle Andset møtte mens den andre iche, hand tilstaaer at hand tilligemed de andre Koste Olle Schelvogens love, och huor tiende band seerdelig, som scheede den trende dag for Jule afften, tienden blef Kost paa lade gulfuet, indtil staalet blef tomt, huor det blef henlagt, saaledis. Mandagen effter H. Thre Konger dag, blef samme tiende Korn treschet af Christian Wittrops huusnmand och Niels Bye, samt Amund Bye, och war fire berger, mens blef iche meere end en tønde oche en schieppe, med hafre, Iblant anden tahle for Retten, til Spurte Wittrop Olle Schelvog huorfor hand tog af det opwelt Korn och gaf i tiende, och iche af det som war aflagt i tiende, sa suarede Oluf och Spurte Christian om hand ville narre sig, huilchet Wittrop begierte at indføhris. Mens som hofuet sagen udfordrer at de mend som der schede den af Koste tiende och war hos da det blef opmaalet, at were, personlig til stede, saa beroer sagen til neste ting, da formelte mend møder i efen Person effter nye stefnemaale, disligeste den tøs som Olle Schielvog beraaber sig paa, at eje en tønde hafre som stod paa hans stabur, huis nafn er Solvj Tharaldsdaatter, tilholdende os Olle Schielvog.

Fendrich Monsr. Giert Olsen paa Bragstad hafde ladet indstefne paa Monsr. Johan Mølmans wegne af Thrundhiem, Effter schrefne bønder, som tilhørende Thrundhiems dom Krichis Capellan, for Resterende landschyl, nemlig Rasmus Oxaal, Rester paa landschyld 89 3 Rr 1 ort 4 s, for op med 1/3 landbehold = 3,5 rdr, Item for 90 och 92: 7 Rdr er 13 Rdr 3 ort 4 s. Rasmus møtte och wedgich, Lars Werdahl schyldig for 89: 1 Rdr 3 ort 23 s, for 90, 91 och 92 aarlig 4 Rdr 1 ort 19 s, derforuden lant Korn = 3 td hafre, møtte och wedgich, Peder Jørste Rester for 87, 88, 89, 90, 91 och 92 aarlig 2 Rdr 1 ort 3 s, noch for høe och halm 2 ort 22 s, Item 1,5 td biug lant Korn, møtte och wedgich, Lars Jørstad Rester for 92:2 rdr 1 ort 3 s, och lant Korn 1 td. hafre oc 1/2 td. biug hand møder iche, mens Peder paa hans wegne wedgich fordringen, Enchen Bartnes Rester paa landschylden 91: 4 Rdr 3 ort 4 s, for ao 92: 6 Rdr 3 ort 14 s, Jachob Hool liuser hendis forfald, at hun er siug, noch schyldig = 3 tdr. Hafre.

Giert Olsen satte I Rette och formente de schyldige (Folio 42) bør betahle huis de som for indført, med Resterer, inden 15 dage under søgning I deris boe ved nam och wurdering effter loven.

Blef afsagt:

Forschrefne som hafuer mødt for Retten och wedgaait gielden, de bør betahle det samme til Mons. Giert Olsen inden 15 dage, eller lide Execution wed nam och wurdering i deris boe effter loven med samtlig i omcostning 1 Rdr. 1 ort.

Monsr. Anders Jørgensen Parelius paaHl. Gehiem? Raad Brandtis fuldmegtig, Mons Lars Mortinsens vegne, Erstediget for Retten och frem Kaldte lensmand Niels Larsen och Jachob Bye, at sige deris Sandhed om nogle hans Exell. bonde gaarder och godtz, som ligger øde och ingen rettigheder bekommis af, nemlig Gjølstad paa Røren schylder til hans Excell 1 Spd 1 øre legger aldelig øde och Slais for schatten Ofuer Quam schylder til hans Excell. 2 Spd 1 øre, hafuer legget øde i langsommelig tid, och brugis for schatten, Ingul 1 Spd, der paa boer en forarmet mand som iche ejer saa meget hand Kand betahle de Resterende schatter med, och staar effter med Threj aars landschyld, Item 8 ml i Jørstad som iche findis, for bemelte dannemend for Retten tilstod at forschrefne gaarder befindis af tilstand som indført Er, huor bemelte fuldmegtig begierte et uvilligt thingswidne.

Sergeant Hans Zejerstad, fremstod for Retten och fremkalte Sine Warselsmand, nemlig Peder och Hans Saxor, som hafde Effter bemelte Sergeant begiering weret i Prestegaarden och gifuet hæderlig och wellærde Mand, hl. Jachob Jørgensen Wesseltofft Kald och Warsel at høre paa Widnisbyrd bemelte Zejerstad agter at føre, angaaende nogle usømmelig ord Hl. Jachob om hans Person schal hafue talt af Predichestolen i Saxor hofuet kirche nest hen vigt den 4. Sept. de møtte for Retten och aflagde deris Eed at de war i Prestegaarden,dagen nest effter i thre Kongers dagen, som war en løfrdag weder Slet, och som Hl. Jachob Kom nu af sit Kammers i gaarden, gich de til hannem och stefnet hannem, paa sergeantius wegne, at møde paa første thing, holdis effter loven den 24 Jan. udj Inderøens thinglaug, at høre paa widnisbyrd, angaaende huorfore hand hafuer lyst hannem af meenigheden, huor til hand suarede at de schulde helse Serg. och lade hanem wise at hand iche blifuer tilstede denne gang, mens hafuer tengt sig en anden wej for det andet, at hand schulde lyse hannem ud 3 Søndager til, nemlig den 4de søndag i advent och Palme Søndag. Sergeant Sejersted formeente och Tolenne protesterit, at hans widnisbyrd maatte forhøris och iche bør hannem negtes, Effterdj hand paa sit Erlig Nafn och Røgte finder sig toucherit, och om endschiønt Hl. Jachob har behaget at lade for den Kongl. ofer hofetet indstefne nogle prov och widere at det iche er lovlig, hannem at negte widnisbyrd i sin sandferdig sag. Hl. Jachob blef trende gange paarovt mens war iche at finde, iche heller war der nogen paa hans weggne Suarede Eller liuste hans forfald, da Eragtis lovlig at widnisbyrdene worder forhørt, Effterdj Hl. Jachob iche widis at were kaldet af nogen anden til høyere dom. Da ble frem Kaldet effter lovlig warsel 1. Sergeant Henrich Hansen Krej, hand hafuer tilforn, tilligemend Serg. Jens Clousen hafuer suaret paa Serg. Sejerstedtz beschichelse (Folio 43) huilchet hand self for Retten opleste och der paa aflagde sin æd med opragte fingrer. 2. fordom lensmand Niels Andersen Hegstad, hand Effter aflagde Eed bevidnet at hand hørte de samme ord af Hl. Jachob som de andre hafuer provet. 3. det samme widnet Dragun Christen Quam, Item for det 4de Niels Saxor, men mange fleere i meenigheden den samme dag war i kirchen, huor effter bemelte Serg. Sejerstad begierte i uvilligt thingsvidne det hannem iche ved søge Kunde negtis, och wider til Spurte Sergeant Sejerstad laugRettet med meenige almue, om nogeen andet er bevist om hans Person en det som Erligt och schicheligt er, huor paa de ensstemmende gaf hannem et berømmeligt efftermæle.

Monsr. Clemedt Dahl hafde ladet indstefne en Bache Closters bonde Lars Wigen for Resterende Rettigheder til Bache Closter, saa vel som Kongl. schatter for Ao. 90, 91 och 92.ofueralt opløbende til = 45 Rdr. 15 s ubergnet landbehold for samme aariger, bonden Kunde formedelst sin suaghed iche møde, mens hans Søn Lambert Larsen møtte of fremviste sin landschyld bog, huor udj fornefne summa findis til Rest, hand Kand iche sige andet end alting war Rigtig. Item Rasmus Oxaal for landschyld af 1 øre til Bache Closter for ao. 90, 91 och 92 er 3 Rdr møtte och wedgich, Enchen Bartnes fordris for 91, 92 fire Rixdl, hun er siug och Kunde iche møde, fuldmegtigen saatte i Rette och formeente de schyldige bør betahle det de med Resterer inden 15 dage effter loven,med processens om Kostning, och som flere er stefnet for det samme, beroer den dom effter begier til nest Kommende mandag da ting igien her bifuer holdet om de da møder Efftersom det er sent paa natten, och huer er fahren hiem til sit.

Anno 1693 thorsdagen den 26 January, blef holdet ordinarie ting paa Øfne paa Ytterøen, ofuerverende Kongl. Mayst foget Sr. Rasmus Høg, med otte laugRettis mend, nemlig Jachob Brustad, Christopher Erstad, Niels Schougen, Johan Schougen, Olle Weraas, Lars Jørstad, Lars Joensen Jørstad (strøket over: Lars Jachobsen Jørstad) och Michel Emis. Copie af Kongl. mayst. allernaadigste befahling och forbud om udlendische iche at maa were Søefolch under lifs straf, som baaden den der werfuer och sig werfe lader, schal were undergifuen, blef allerunderdanigst publ. Dat. Hafn. den 11 oct. 92. disligeste hans høy Excell. høybaarne Hl. Stadtholder Güldenlews missire copie, til høyEdle och webaarne Hl. JustitzRaad och Stifftbefahlings mand Hans Kaas, at marinis lejermaals straf, schal forholdis ligesom ved land Regimentet. Item at de maa giffte sig uden officerne det at til Kiende gifue, Dat. Hafn. den 12 9br. 92, samt lande och Capituls taxten for afvigte aar. Lars Frestad hafde ladet Stefne Olle neder Erstad och Peder Christensen Biørvig Soldat, for Slagsmaal i det de hannem schal hafue ofuer faldet hos huusmanden paa Sandsøren den 23 october nestleden och haardraget och Spent hannem, med fødderne. Peder Christensen møder och suarer at Lars tog hannem først i haaret, herom at vidne, war indstefnt Olle Sandsøren och Elias Falstad, Olle møtte mens Elias iche, Olle Beretter at der war nogle ord mellom Olle Erstad och Lars Falstad, som Lars pertrød?, da gich Peder Christensen til Lars Røgte hannem i axlene, och sagde: du Kunde wel chiche dig bedre mod manden, huor paa Lars tog fat paa hannem och Slog hannem i gulfuet, och frj? de hin anden i haaret och Eeder scheltis ad, Wider beklager Lars Flastad, at Olle Erstad Spente hannem med foden for brøstet, imens hannem saaledis var i action med den anden, dertil Olle Erstad Suarede, at hand iche med willie Spente hannem, mens hand gich til gruen eller schorsteenen at tende lys, da mueligt, Kunde hand, imod sin (Folio 44) willie trede anføde hannem med foden, Endelig blifuer Partene wenlig forlige, och schal Olle Ersted och Peder Christensen betahle Lars Falstad sin om Costning.

Olle Sandstad Kom for Retten och tilligemed lars Myhr angaaende et støche toug, soll Olle Sandstad siger sig at were fra kommen, hour om Supra fol. 30 findis protocollerit, Olle Sanstad fremviste det støche toug, ligeledis som det hannem er fra Kommit, hand indstendig paastod at det war sit, och Lars Myhr igien paastod det sit at were. Ellers war ingen prov i denne sag til nogen oplysning paa entne sider. Touget war udslit och af Ringe Werdj. Sagen blefue Parterne forligt om Effterdj ingen wider war paa nogen sider, och de ere derfor uden fattige folch der iche formaar at suare Kongens Rettigheder.

Lars Falstad hafde ladet stefne Peder Brustad for schyld, effter indgifen Regl. nemlig 6,5 td hafre huor til Peder Suarede at det voris? td. hand fich, det andet maa were leje, som hand effter billighed betahler med 1 ort 6 s. Item Penge 2 Rdr. det hand ved højeste Eed benegter, 1 kl. aaklede, huorfor hand betahler 1 ort, half tredet frafue? Om, som hand negter, 1 wer betahler derfor 4 s, ½ wog biugmeel som hand iligemaade negter, huilchet alt beroer, Paa bevis, til neste ting.

Kongl. mayst foeget Sr. Rasmus Høg war begierende tingswidne om Kongl. maysts . øde och forarmet godtz paa ytterøen, nemlig Weraas 2 Spd. hafuer ligget øde och husene forfalder, Er bevilget Oluf Joensens frj for alle rettigheder i threj aar til Nytaar 1694 at reigne, for gaarden at bebygge och føre i brug, afgaas lejlendingschat 6 Rdr, landschyld 0 6 Rdr, landbehold 2 ort 16 s, prov.schat 2 ort 16 s, leding 0 5 ort. Weraas schylder 2 Spd er af ringe tilstand och antaget af Oluf Joensen paa toe aar frjhed, nemlig 92 och 1693, afgaar lejlendingschat 6 Rdr, landschyld = 6 Rdr, leding 5 ort, fischeschat 2 ort 16 s, landbehold 2 Spd 16 s, stor Weraas schylder 8 øre, Er bevilget Olle Tharaldsen uden bøxel och thoe aar frj for landschyld emlig 92 och 93 som afgaar for 92 = 8 Rdr, Berstad Olle och Joen schylder 2 Spand legger øde, brugis for = 6 Rdr, afgaar landschyld = 6 Rdr leding 5 ort 8 s, provschat 2 ort 16 s, landbehold = 2 ort 16 s, Stangerholt Simen Joensen schylder 2 Spd er bevilget frj for alle Rettigheder til Nytaaret 1694, afgaar lejlendingschat = 6 Rdr, landschyld 6 Rdr, leding 5 ort prov.schat 2 ort 16 s, landbehold 2 ort 16 s, Forberg øde schylder 4 Spd, brugis for 8te Rixdl, afgaar lejlendingschat 4 Rdr, landschyld 12 Rdr, leding 2,4 Rdr, landbehold 5 ort 8 s, prov.schat 5 ort 8 s, Inderberg Anders schylder 2 Spd 2 ml suarer fuldt, Ytterberg = 2 Spd brugis af Olle Estensen? for lejlendingschatten, af landschyld = 6 Rdr, leding = 5 ort 6 s, landbehold 2 ort 16 s, prov.schat 2 ort 16 s, Nørvig schylder 3 Spd 1 øre brugis af Olle Olsen for 10 Rdr afgaar landschyld 10 Rdr, leding 2 Rdr, prov.schat 1 Rdr 11 s, landbehold 1 rdr 11 s, Nøst schylder 2,5 Spd brugis af Thomas och Hans som er forarmet, huis ejendele iche strecher til schatternis afbetalling, afgaar landschyld = 7,5 Rdr, Grav schylder 2 Spd 1 øre 4 ml, brugis af Roel som er forarmet, och formaar iche at suare meere end lejlendingschatten, afgaar landschyld 8te Rixdl, leding 1 Rdr 2 ort 16 s, prov.schat 3 ort 16 s, landbehold 3 ort 16 s, Sandstad schylder 2 Spd brugis af Anders Poelsen som er forarmet och formaar oche at suare meere end schatten, afgaar landschyld = 6 Rdr, leding 5 ort, landbehold 2 ort 16 s, Lille Myhr schylder 4 øre, brugis for schatterne, afgaar landschyld 4,5 Rdr, leding 3 ort 16 s, prov.schat 2 ort, landbehold = 2 ort, Benvig? schylder 3 Spd 1 øre, brugis af Thosten for = 3 Rixdl och ligger øde afgaar paa lejlendingschatten 2 Rdr, landschyld 10 Rdr, leding 2 Rdr, prov.schat 1 Rdr 11 s, landbehold 1 Rdr 11 s, Ofuer Erstad Christopher schylder 2 Spd 1øre, forarmet, suarer landschylden som er 10 Rdr, Jørstad schylder 5 øre, brugis af Olle Sandstad for schatten Effter fougden bevilling afgaar landschyld 5 Rdr (Folio 45) leding 1 Rdr, landbehold 2 ort 5,5 s, prov.schat = 2 ort 5,5 s, Brustad Christopher schylder = 5 øre 10 ml, Rester for 90 = 6 Rdr 1 ort 22 s, for 91: 12 Rdr 2 ort 18s, for 92: 12 Rdr 2 ort 18 s, derimod findis hand midler opteignet af Madtz Øfre och Joen Forberg, opdragende i alt til 16 Rdr, afgaar saa, som intet er at bekomme for 16 Rdr 3 ort 10 s. Bondelensmand Amund Øfre samt Madtz Øfre och Joen Forberg Widnet for Retten at forschrefne gaarder findis af tilstand och beschaffenhed, som forschrefuet er.

Anno 1693 mandagen den 30 Jan. blef Retten betient paa Saxor seedvanlig Tingsted paa Inderøen, udj nogle sager som neste ordinarie ting til samme tid blef optaget, ofrwerende Ko. Ma. foeget Sr. Rasmus Høg med otte laugrettis mend, nemlig Jachob Stoche, Niels Klep, Peder Jørstad, Rasmus Stoche, Roel Halset, Jachob Bruaas, Peder Klep, och Bent Faaboe?

Monsr. Friderich Timmerman, paa Stifftschriveren Sr. Oluf Knudtzen Hammers vegne, Kom for Retten, och effter fore leg til sidstholdende ting hafde tiltahle til forige Kongl. maysts foeget Sr. Søfren Rasmussen, angaaende en deel af tienden som udj neste fride? tid war af øfrigheden Destinerit til Kirchens for win och brød och af hannem schal were oppebaaret, effter hans Revons?. Paa Søfren Rasmussens wegne war tilstede for Retten, bonde lensmand Niels Larsen,somwed sin høyeste Eed lyste hans forfald, at hand war siug och iche megtigat møde. Timmerman paa stod at sagen maatte Komme til Endelighed, heldst som hand til forn hafr veret warslet och forelagt laugdag, at hand da maatte bekomme dom, Effter de Documenter i Retten Kand vedleggis blef gifuet til afsched, Effterdj Sr. Søfren Rasmussen lader liuse sin forfald, at hand formedelst Paa Kommende suaghed iche Kand møde, at suare i Retten, mens begierer opsettelse imod hannem som gud vil blifr paa Paslig, self at komme tilstede, saa Kand det med billighed iche negtis, mens beroer hermed til neste thing, uden wider udflugt til sin fuldkommen Extremitet.

Monsr. Clemedt Dahl fuldmegtig paa Bache Closters forwalter Sr. Jochum Maxims wegne hafde tiltahle til en del Bache Closters bønder och gaardtzparter for Resterende schatter och Rettigheder nemlig: Oluf Stafrens Rester for 90, 91: 5 Rdr 2 ort 2 s, for 92: 5 Rdr 2 ort 6 s, landbehold ? Rdr och 1 souf, Niels Klep møtte och fremviste hans landschyld bog, som findis Rigtig.

Jeppe Pedersen Winter? møtte for Retten och hafde ladet indstefne Oluf Baarsen Berg, for hand iche sil halde sin forlig hannem af Retten neste ting blef giort och af hannem samtøgt, at hand schulde gifue Jeppe for den schade hans Creatur hafde giort paa Jeppis agger 1 td biug, hand møtte och weigrede sig med adschillige udflugter, Da til dømmis hand at betahle Jeppe Winter ommelte tønde biug under søgning i hans boe wed nam och wurdering, med omkostning = 1 Rdr. Jeppe Winter paa Berg hafde ladet Olle Krochaas for noget Korn hand schal hafue taget hos hannem at formaale, som hand iche schal hafue faaet sin wegt igien, hand møtte och siger sig iche at hafue faaiet noget hans Korn eller meel mens werit i hans gaard, saasom hand tog det. Sagen beroer til neste ting, da Parterne møder med huisd til opliusning Kand wide sig med at betiene.

Clemet Dahl Continuerit med Restantzen saasom de iche alle tilforn før fremkom: først Lars Gipliug schat och Rettigheder = 16 Rdr 1 ort 1 s, och 2 søfr møtte och wedgich, Peder och Bent Følstad landschyld for 3 aar à 2,5 Rdr er 7,5 Rdr møtte och wedgich, Amund Selj for 91 och 92 schat och landschyld = 7 Rdr 2 ort 20 s, och 2 søfr møtte och wedgich. Clemedt Dahl begierte dom ofr de schyldige til betahling effter loven med processens om Kostning,

blef afsagt:

forschrefne som hafuer mødt for Retten och wegaaet det de søgis och fordris fore, de bør det samme at betahle inden 15 dage, til den beschichede fuldmegtig, under wurdering i deris boe och midler och samtlig at gifue i processens omkostning 1,5 Rdr.

(Folio 46)

Jørgen Gunnersen Gaufl paa Røren, lod læse sin bøxel Zedel paa halftredis ør i forn. gafl, Hl. Capit. Ifr Monsen godtz gifuet i bøxel = 8 Rdr 1 ort 8 s, bekommet i aabod paa gaarden i ware och Penge = 13 Rixdl 1 ort. Under welbmelte Capit. haand och Zignete, Dat. Mære den 13 Aug 1692. Oluf Olsen Schielstad, lod læse sin bøxel Zedel paa 1 Spd 2 øre 18 m i Wennis, som i nogle aar har legget øde, tilhørende Hl. Præsident Kaas bol i Thrundhiem, huoraf hand hafuer gifuet udj Kiendelse toe Rixdl. Dat. Thrundh. d. 7 oct. 92, under welbemelt Præsid. fuldmegtiges monsr. Friderich Wits haand.

Anno 1693 den 3 marty som war fredagen, blef Retten Extraordinarie betient paa Biertnes i Werdahlen, Effter Welagtbahre forstandig mand bøgde lensmand Niels Bruuns Suppl. begiering, til høy Edle och Welbaarne Hl. Justitz Raad och Stifftambtmand Hans Kaas, angaaende bemelte Bruuns angifuende, imod Sr. Jachob Clemetsen, fordom och i den tid Kongl. mayst foeget ofuer Størdals fougderj Sr. Hans Kochis tiener, och nu Kongl. maysts foeget i Ørhcedals? fougderj, formedelst wuRørige? ord och anden ofrlast med Slagsmaal, hannem af bemelte Jachob Clemetz schat were medbegeignet, som schal were passerit in Annis 1687 och 88, med widre samme Supl. indhold, med der under høybemelte Hl. Justitz Raadtz ordre til dis betiening, som af Sorenschrifueren ofr Onderøens fougderj war berammet til i dag, och af /: den tid :/ foeget ofuer Størdals fougderj Sr. Rasmus Grue, paa schrefuet at ofrwere, Effter Welbemelte bafahling, Dat. d. 14 oct. 92.

Dernest fremlagde niels Bruun en Suppl. til welbaarne Hl. Stifftambtmand, i meening, at saasom Rasmus Grue schulle quittere fougderiet, at Rasmus Høg, Kongl. maysts foeget ofuer Inderøens fougderj, Rettens maatte beordris at ofrwere, Dat. Thrd. den 8 febr. 93; huor paa hans Welt.hed befahler fougden Rasmus Høg, det samme at effter Komme, med dis witløfftigere indhold Dat. Suppl. hage d. 30 febr. 93.

for det 3die Indgaf Niels Bruun, sin Suppl. til Hl. Justitz Raad och Stifft ambtmand, at almuen af Werdahlen, maatte paa ny anbefahlis, disses forige schatte bøger, som af forige Hl. afgagne Hl. ambtmand Wind ere underschrefne i Retten at fremwise, til denne sags nermere opliusning, Dat. Thr. den 30 octobo 1692 med der under hans Welb.hedtz befahling, at almuen Effter hans forige befalings af d. 4 Marty 1689, til fogden Rasmus Høg, Endnu med oberbemelte bøger at møde i Retten, naar den sag imellom Niels Bruun och Jachob Clemetsen blifr forelagt Dat. Thrundhiem d. 7. November 1692.

Niels Bruun begierte hand Indleg maatte oplæsis med Andre Documenter sagen wedkommende, mens som Ingen foeget war i Retten, iche heller Kand Niels Bruun sige, at sidste befalning til Rasmus Høg er hannem anvist, saasom hand war Rejst til byen førend hand fich samme befalning, effter hans beretning blef denne gang gifuet til afsched:

Først, Effterdj Kongl. maysts foeget ofuer Inderøens fougderj welfornamme Mand Rasmus Høg, som denne Sags procedur af høyEdle och welbaarne Hl. Justitz Raad och Stifft ambtmand Hans Kaas war beordret at ofuerwere, iche møtte, Iche heller er befahlingen hannem anvist, huor ofr hand er undschylt, Saa Kand derom denne gang iche noget forhandlis – for det andet /: Hl. Stifftambtmandtz befahling i schyldigst respect :/ Er det nogle sager som en Rom tid hafuer henstanden, och weret nogle gange inCiterit for Vice Sorenschrifueren ofuer dette fougderj Sr. Henrich Drejer, som iche bevisis i nogen maade Saaledis at were Interesserit, at hand Kand ude luchis, thj understaar Jeg mig iche, I hans naadst. anfortroede bestellings District, saa vit dette angaar, noget at foretage, mens det for den stedtz forordnet dommer at indkomme.

Anno 1693 Onsdagen den 15 Marty, blef holdet ordinarie thing paa Wester Suarve i Snaasens thinglaug, huilchen sidst blef opsat fra den ordinerti tid, indtil nu, formedelst uføre, ofr werende Ko. ma. foeget welfornemme mand Rasmus Høg, med otte mend lønlig opnefnt, nemlig, Joen Agle, Erich Agle, Olle Agle, Olle Michelesn Agle, Olle Brochbrodt, Erich Grafbrodt, Olle Olsen Omlj och Joen Schartnes.

Lars Joensen Nagelhuus Kom for Retten och hafde ladet warsle Jørgen Friderichsen (Folio 47) Klocher angaaende noget oddelsgodtz nemlig En øre i Ofuer Sund som er et Engeslet, som hand fornamme sig were nermest berettiget effter loven, paa sin hustruis wegne at bruge och indløse, Jørgen Klocher møtte och fremgaf et schiøde och Kiøbe brev paa fem? øris leje, huilchen hand hafuer Kiøbt och indløst af Hl. afgange Olle Gravbrodt for 23 Rixdl. med de oddels berettigets samtøche nemlig Baar och Ingbrit Berg som den halfue øre paa den grenen schulle tilfalde och gifuet dennem huer endda En Rixdl., Item bemelte Lars nagelhuusis werfader Olle Syfrsen Nagelhuus som den anden halfue øre schal tilhøre = 2 Rixfl. Daa benefnte øre hafuer Kost hannem i Reede Penge = 27 Rix. foruden brevitz becostning, och hafuer hand der foruden lagt stor arbejde och omløstning paa dito Engeslet med Rydning och biugning, Saa hand formeener at hand det bør niude, Effter sin adkomst brevs indhold, Dat. Snaasen thingstue paa Mediaas den. 16 may Ao. 1681, Eller och saa i det Ringeste den halfue øre som Bergs mend er berettiget. Lars Joensen paastod at hand bør niude samme øre imod betalling, eller Jørgen Klochers udlagde Penge och Ustusion? for hans arbejde, herom blef denne gang saaledis gifuet til afsched:

Denne forommelte Pladtz eller Engeslet, Kaldet Øfren Sund, som er til sammen 2 Spd 23 ml, leggende til mange gaarder, saasom Einer Ovn? 1 øre som gifuis landschyld af til kongen, Menom 1 øre som iligemaade tilhører Kongen, och 4 ml til Preste bordet, Niels Øfren Sund bebeoer 1 øre er Koelgres?, Tholef Møden och Olle Michelsen Agle 1 øre, som de ejer self og gifuer landschyld til Prestebordet deraf 8 ml, Erich Nagelhuus 1 øre och ejer Self, Item 2 ml til Prestebordet, och den øre som om tuistis, Sa magtis for Ret och billigt, at denne sag bør paa Kiendis paa Aastedet, och samtl. Interesserende, at møde der Paa stedet til den berammede tid, som der til wed første lejlighed schal fattis, och da gaais derom saa wit lov och Ret Er.

For Retten war ind Citerit et quindfolch Ingebor Mathisdatter for løs lejermaal med en dreng ved nafn Olle Anfindsen som tiente i Prestegaarden och er bortrømt. Hun ejer aldelis intet i bøder at udgifue, och hafuet et lidet barn, hun bad om naade och iche strengeste Ret, blef afsagt at form. besovede quinndfolch som intet hafuer at bøde med effter lensmanden och thingalmuens widnisbyrd, bør straffis med fengsel paa Kroppen.

Anno 1693 den 26 Juny blef holdet ordinarie thing paa Thessem i Beedstad thinglaug, ofr werende Kongl. Mayst. foeget Sr. Rasmus Høg med otte laugrettismend, opnefnt efter loven, huor udaf 3 ware døde och i deris sted Andre ædsorne ?, nemlig de som ere tilstede, Olle Kolberg, Anders Inderberg, Olle Soetberg, Per Rostadøfne, Størcher Røseeg och i de afdødis sted, Amund Røseg, Evind Westerhuus, och Einer Nortug.

Monsr. Christian Witrop, præsenterit och fremgaf høy Edle och Welbaarne Hl. Stifftbefahlingsmand Hans Kaasis Missloe, af meening, at som tingene ofr alt i en tid effter loven, holdis, saa hans Wellb. iche allestedtz Kans hos ?, at hand da wilde paa Hans Welb.hetz wegne thilligemed fougden Rasmus Høg medfølge, och huis Kongl. mayst. allernaadigste udgangne schatteb brev, for indwerende aar, sampt? sage som hand agter at tilsuare, med dis indhold Dat. Thrundh. den 17 Juny 1693.

Kongl. mayst. allernaadigste udgangne schatte forordning for indewerende aar blef allerunderdanigst, for meenige tilstedewerende almue, liudeligen publicerit, Dat. Hafn den 13 May 1693.

Kongl. mayts allernaadigste forordning, om de Personer, som for gield Arresteris, deris underholdings betallnig, Hafn. d. 18 Marty 93. Copie under Hl. Stifftamtmandtz haand blef iligemaade publicerit. Copie af Kongl. maysts. allernaadigste forordning at de Paa Kongsberg Sølf Werch slagne Rixdl. schal antagis af alle och en huer for Sex march och otte schielling Dat. Hafn. d. 25 febr 93.

Forbud paa Pruster och schibe eller godtz, de nu i Krig begrebne Parter tilhørene, at indløbe eller opbringis i hans Kongl. Mayst. hafue, Hafn. d. 25 febr. 93.

Hans høye ? høybaarne hl. Stadtholder Guldenlevs missire til welbr. hl. Stifftambtmand Kaas, at bønderne, saa wit hans Ko.may. Sagealdet tilhører, at de ej for Slagsmaal, ofr gerighed och dislige andre forseelser som Kunde schee i druchenschab, ej maa af?nis, eller søgis til Things førend det stifftamtmanden er til Kiende gifuet, och af hannem approberti och for got befunden, Dat. Hafn d. 13 May 1693.

Hl. Stifftamtmandtz (Folio 48) ordre om løsgiengere, kieltringer, landstrygere och betlere bliver publicerede. Item om fogdens och Soreschrifuerens nathold effter loven, huorom de tilforn war foreenede at gifue af en fuldgaard 1 ort af en halfgaard 16 s, och en øde gaard 2 s, huilchet de nu, unden anche eller fortrydelse, dennem til mindre besuering, samtøgte och med en god willie wille betale. Item, paa den gaard huoraf noget seedwanlig holdis, at gifue bonde, Evind Thessem, for hans forsømmelse det samme, med andre besuering det til hører, huor mend af samme thinglaug fire schielling.

Jachob Lødensen lod læse en bøxel Zedel paa Soetberg, schylder til Hustad Kirche En øre 18 ml gifuet i bøxel threj Rixdl. udgifuet af samme Krichis Rettigheders fuldmegtigen Christian Wittrop, Dat. Sundenes d. 12 Juny 1693. Peder Pedersen Lj lod læse sin bøxel Zedel paa thoe øre der sammestedtz, Reens Closters godtz udgifuet af forpagtern Monsr. Rasmus Krog under hans haand och Zignete datorit Rennemoe d. 2 sept 1692, gifuet i bøxel 3 Rdl. Baar Pedersen lod forkynde en bøxel Zedel paa en Ko.ma. gaard Kaldis Wannebo, schylder Et Spad, gifuet udj bøxel = 6 Rdl. 2 ort 16 s, under fougdens Sr. Rasmus Høgs hand och Zignete, Dat. Quistad d. 28 Jan 1693. Oluf Larsen lod læse sin bøxel paa Et Spand Kaldis Ugdahl Rasmus Aagesen paa Werdalsøre tilhørende, gifuet i bøxel = 10 Rdl. Dat. Lefanger d. 28. febr. 1693. Olle Baarsen Hougset lod læse fougdens bevillings Zedel paa 4 øre i forb. Hougset, som hafr legget øde, och niuder 3 aars frjed for landschyld och uden bøxel, til nytaar ao 96 at Reigne, Dat. Quistad d. 28 Jan 93.

Monsr. Christian Wittrop fuldmegtiget paa Welbaarne Hl. Stifftambtmandtz Wegne, protesterit at Kongens tieniste bør først wed observeris wed schatternis ligning effter schatte brev, Effterdj de fildig war omKomne, at hand sin function effter medgifne ordre Kunde fuldbyrde, førend noget andet blifuet forrettet. Huorimod Monsr. Fiderich With Contra proponerit, och formeente at hand sin Sag iche, som hand hafr indstefnt, en deel for tiende indestaaelse, iche sin sag bør sche nogen ophol, imod loven, med witdneord och tahle, dennem melder tat.

Kongl. mayst. foeget Sr. Rasmus Høg paastod at Komme først til endelighed med Kongens Intrader och andet det wedkommende, førend noget wider foretagis, til Kongl. maysts tieniste, huilchet och uden forhindring maa hafue sin fremgang, huorpaa at foreløben aars schater blef liquiderit och afkommet i aldelis bører?, effter dis anvisning, och som dagen iche Kunde tilstreche, at den nye och indverende aars schatter effter Kongl. maysts schattebrev Kunde beregnis.

Olle Olsen Ulstad, war indstefnt af bonde lensmand Anders Schewig for lejermaal med Anne Larsdaatter, hun møtte med et lidet barn paa armen, och drengen iche, thj leggis hannem laugdag for, til neste ting at møde, huor hun tilligemed schal lade sig finde, til Sagens wedbørlig fremgang.

Fremkom for Retten Mons. Friderich With forige Præsident och Stifftambtschrifuer Hl. Peder Kaasbøls fuldmegtig, som hafde ladet i Rette Kalde en deel almue for Kongl. Maysts tiende udj afvigte aar 1692, effterstaaende, nemlig Thomas Langnes oc Einer Laugtun, Prestebordtz bønder, de møtte begge for retten och siger de hafuer ofurret deris tiende til Preste Enche, Marthe Sl. Hl. Oluf Dorphs, nu som i forige aaringer, Effterdj hun sig formeener den frjhed, effter loven berettiget, som Annex gaard Friderich With, dertil suarede, at saadanne Annex gaarder iche bør passere, mens bonden at yde sin thiende, effter loven, och der det ? oppebaaren ofuer at betahle, och suare omkostning, och begierte dom. Da Effterdj Sl. Hl. Dorps Enche den hæderlig matr. Marthe Carine hafuer af disse tiende Smaa Pladtzer oppebaaret ligesom hendis Hl. mand tilforn, tiende i den underdanigst formening at were berettiget, som Annex gaard effter loven, och hun iche er warslet her til at suare, Saa Kand denne gang der udj iche dømmis, førend hun eller hendis laugwerge louflig indkaldis.

Oluf Klocher for thiende af sin Klocher gaard schylder 2 øre, betalte paa den 3die part 2 ort 4 s. bemelte fuldmegtig begierte thingswidne om en gaard her i thinglauget, schyldet til schrifuerstuen 2 Spd., huor af ingen landschyld er betalt i hans Sl. hosbondtz betieningstid wed amtschrifuerens for Ao. 77 och hidindtil, da tilstod laugrettet med meenige thingsøgte almue, at samme gaard hafr imidlertid legget øde, och snart under fæfod, Saa derpaa lidet høe i nogle aaringer er indauflet til schatternis betalling och aldelis intet, til landschyld hafr weret deraf at bekomme.

Kongl. Mayts. foeget Sr. Rasmus Høg, begierte at maatte blifue i protocollen indført, huis almuen paa Indewerende aars schatten i dag (Folio 49) betalt hafr som sraxen blef optalte, och war dis beløb ofr alt 95 Rdr 16 s, schatternis Summa af samme ting beløber, med leddinger, effter begiering til sammen 680 Rdr 3 ort 1 s, undtagen odelschsat och Lostieniste, och blifr da til Rest, effter matriculen = 358 Rdr 1 ort 6 s paa de tuende forfaldne terminer, effter schattebrevet.

Anno 1693 den 28 Juny, blef holdet ordinarie och schatte thing paa Mediaas paa Snaasen, paa den maade som forhen findis anteignet, laugrettet: Joen Agle, Erich Agle, i hans sted Botol Holom, Olle Michelsen Agle, Olle Haagsen ibid, Olle Grafbrodt, Erich Gravbrodt, Olle Olsen Omlj och Joen Scartens.

Alle forbemelt høy Kongl. forordninger, med andre øfrighedtz brev, som nest forige thingsted findis anteignet, blef for meenige almue liudelig publ. Angaaende nathold, da er almuen her paa stedet tilforn derom foreenet med fougden och Sorenschrifueren, at der gifuis af en fuldgaard 1 Rixort och de andre udj forschiel huer 12 s aarlig. Item blef effter welb. Hl. Stifftamtmandtz ordre och Kongl. mayst. foeget, ordinerit Andfind Seem, som er giestgifuer, tilligemed at were schyldtz schatter och niude der for aarlig, som Seedwanlig af huer mand effter gaardens Storhed = 4 s och 2 s. Disligeste thingene at holdis her effter mit i bøgden for almuens magelighed, paa Suarve, och de at niude derfor af huer mand uden forschiel 2 s.

Olle Arnsen Drabland, lod læse et schiøde paa en øre i mellom grden forom. Drabland, som war Pantsat til Christopher Olsen Gartland? i ofr Hallend for 20 Rdr, som er hans fædrene oddel, huilchet hand hannem hafr betalt, och derforuden til samtlige sine sødschende 4 Rixdl. Effter samme schiødes wider indhold, Dat Tingstuen Mediaas d. 28 Juny 1693 til witterlighed forseiglet of laugrettet, och af Sorenschrifueren paaschrefuet.

Erich Olsen Hyllen lod læse en schiøde paa 16 ml der sammestedtz, med bøxel ofr 1 øre som hand hafr Kiøbt af Andfind Joensen Støfren paa Snaasen, och gifuet der for 24,5 Rd. Dat. thingstuen paa Snaasen nerwerende dag, til witterlighed forseiglet af laugrettet.

Bondelensmand Nichlas Breede hafde ladet i Rette warsle Olle Andfindsen, for løs lejermaal med Ingbor Mathisdaatter, huilchet tilforn hafuer weret forretten och der udj gaaet dom, hand tiente i Prestegaarden, mens gierningen scheede paa Gram, som er Presteboels godtz, Ejer aldelig intet til bøder at betahle, hand afsoenet for sin forseelse effter sin yderste formue, at schal betahle udj bøder, 4 Rixdl. och for det øfrige at straffis paa Kroppen.

Ingbret Ingretsen Dahle fremkom for Retten med sin moder Ranni Joensdaatter, som hafde ladet for Retten indkalde Stten Joensen Wegset, for hand schal hafue Slaget hende, for ungefehr 14 dage siden, øredasch, forbemelte gamle quindes mand hafr tilforn boet paa Wegset, och hendis Søn benefnte Ingbrit Dahle, effter hendis mandtz død, som hende i hendis alderdom schulle sytte, siden schal Steen Joensen hafue staaet effter gaarden, och ere endelig med landherren Hl. Niels Lund, Pastor her paa stedet, hans samtøche, samme schiffte bleven tillat, med slik aftahle at Steen schulle unde hende en Koe fore paa gaarden och en melling Agger hendis lifs tid, huilchet Steen iche wil were gestendig, och siger hand iche lofde hende lenger wilkor som for bemelt, end it aar, med wilkor hun self schulle forsøger? arbejdet, paa det bevilgede, och hafr hand hafft hende i 3 aar, hand negter och at hand aldrig hafuer Slaget hende, der blef Spurt effter widnisbyrd, hun beretter at der war ingen anden i stuen samme tid end Steen och hans Koene, hun tilbyder at giøre sin høyeste Eed, at hand slog hende, och det for den aarsag at hun Kom did med sin Koe och wilde den der sammestedtz, effter deris forlig, herudj gifuis denne gang til afscheed, først at Effterdj Rannj Joensdaatter fastelig paastaar, och wil giøre sin æd at Steen Wegset hafuer slaget hende, øredasch, och der ingen anden war hos end hans egen Koene, saa der er wisse formoding at hand er schyldig, da bør hand til neste ting at giøre sin benegtelsis Eed for det andet angaaende at wilkor hun schulde hafue paa gaarden da hafuer de det paa begge sider med widne at bevise, huorledis deris foreening hafr weret, och da gaais der om effter loven.

Kongl. mayst foeget Sr. Rasmus Høg, begierte at udsøgning, huor paa indwerende aars schatters tuende Terminer er betalt, huad Resterer, nemlig, heele Prestegieldits schatter bedrager, med ledingen 477 Rdr 2 ort 23 s, de toende terminer (Folio 50) deraf, bare beholden = 318 Rdr. Derpaa er betalt 90 Rdr. 2 s, blifr til Rest paa de forfaldne terminer 188? 1 ort 22 s. Nerverende aars schatter blef beviget och i bøndernes bøger indschr. och underschrefuet af welb. Hl. Stifftamtmandtz fuldmegtig, Mons. Christian Wittrop.

Anno 1693 fredagen d. 30 Juni, blef holdet ordinarie schatte och Sageting paa Berg i Stoedtz tinglaug, ofr werende Kongl. mayst foeget Sr. Rasmus Høg, samt de otte mend til Rettens betiening indeverende aar er opnefnt, nemlig Andfind Nordgaard, Joen Klingen, Bertel Hoebotten, Michel Lejn, Peder Persgaarden, Baar Aasen, Andfind Persgaard och Rasmus Tiltnes. Paa høy edle och welb. Hl. Stifftamtmandtz Hans Kaasis wegne befuldmegtiget Christian Wittrop, som schatterne for nerverende aar, effter schattebrefuet schulle lade bereine, och i bødnernis bøger underschrifue, hans ofrwerelse, blef Copie af Kongl. mayst allernaadigste schatteforordning, for meenige almue liudelig lest och publ.

Fremførte och anteignede høy Kongl. forordninger och Andre høy øfrighedtz breve blef iligemaade for almuen af Kundiget. Nathold angaaende derom er, der er almuen derom tilforn med føgden och Sorenschrifueren foreenet, at de schal gifue aarlig af huer fuldgaard 1 ort 8 s af en halfgaard 20 s och af de mindste øde gaarder 12 s. Och er de dermed wel tilfredtz. Disligeste blef bonden her paa thngstedet foreenet med almuen, at de for hans Umage och tidtzSpilde, schal gifue aarlig af huer fuldgaard 4 s af en halfgaard som er under = 2 Spand = 3 s, och af den der som er under 1 øre 2 s.

Effterat schatterne war bereignet for indewerende aar, och i bøndernis bøger indført, blef Sagerne foretaget. Da præsenterit for Retten, Hl. Præsident Kaas hand fuldmegtig tiener, Mons. Friderich With, som hafde ladet i rette Kalde, Klocher Enchen paa Klochergaarden Sunden, Marit Andersdaatter for Tiende af Klocher Spandet for Ao. 1692 hun møtte for Retten, och Paastaar samt formoder hun som hendis for mend, for tiende blifr forschaanet, Effterdj Klocheren ellers Ringe er aflagt, och hun siden hendis Sl. Mandtz dødelig afgang hafr Contribuerit til Klocheren, huis afgifft och Rettighed hannem af samme gaard Kan tilkomme. Monsr. Friderich Contra formeente at hun bør at betahle hendis tiende til Kongen effter den Nye Norsche lov, uden nogen undschyldning, med for weldende omkostning, och begierte dom.

Blef saaledis gifuet til afscheed: Saa som Landtzloven i den 1te bogs anden Capit 12 Artich befahler at alle geistlige Personer, huor ibland och degnens eller Klocheren findis befattet, schal først søgis for Provsten, førend det for nogen Werdlig dommer bør indKomme, om sagen der i mindelighed Kand bjleggis, Saa Kand i denne Ret der udj iche dømmis, førend det for Provsten hafr weret angifuet, och saasom ordinerit, huad der er af handlet.

Christopher Steensen Neder Rejn hafde ladet indstefne Olle Carlsen Hadtling, formedelst nogen Baadtzleje, bemelte Olle Carlsens Werfader Sl. Anders Hatling, hannem schulde were pligtig, for en baad, Christopher Neder Rejn for dennem begge hafr hodet udj fischrj i thj aar tid, och oche noget derfor af hannem nødt i midlertid, Olle Carlse møtte for Retten, och suarede, at det maatte were underligt Christopher iche schulle hafue søgt Saadan gield tilforn hos hans werfader, och weed intet deraf i nogen maader, til med hafr Sl. Anders Hatling holt Christopher Nøst til samme baad imidlertid med fischerjets Redschab, at forstaae den halfue Nøst som hand ejede, Christopher Rein paastod och formeente Hl. Anders Hatlings Arfuinger bør betale hannem sin baadsleje for fischerj, aarlig ½ Rdr effter Landitz wiis, och begierte dom. Endelig blifue de saaledis forligte at gifue Christopher En Rixdl huer ved denne sag ophefuis paa begge sider.

Frem Kom for Retten monsr. Peter Timmerman och paa den hæderlig och fornemme matrone Anna Sl. Mag. Ramnig, forige Lector i Trundheim, hand effter lefuersche, och paa hendis wegne begierte tingswidne om det øde godtz her i Tinglauget, som hendis Sl. mand allernaadigst er bevilget halfe schatte derj? nemlig Flechstad schylder = 5 øre 6 ml i der ? hafuer boet en fattig mand, som gaarden, der i lang tid hafr weret øde. ubøxlet och nu forleden aar iche formaade at suare Rettighederne, afgaar den halfuerit, saa er effter bereigning = 4 Rd 1 ort ? s, huilchet Olle Haldoursen Gudinom och Peder Ifrsen Flechestad, bevidnet saa at were i sandhed.

Kongl. mayst foeget begierte (Folio 51) at indføris huis hand paa schatterne for indewerende aar hafr ind til de tuende forholden terminer oppebaaret, och huad derpaa til Dato Resterer, da bedrager schattene med leding, bereignet 995 Rdr 2 ort 10 s, de tuende terminer deraf bedrager = 637 Rdr 2 ort 10 s, Er betalt derpaa 98 Rdr 3 ort 7 s. Kommer til rest 538 Rdr 3 ort 3 s.

Anno 1693 løfrdagen den 1 July blef holdet ordinarie schat och sageting paa Aalborg i Sparboe thinglaug, ofrwerende Kongl. mayst. foeget Sr. Rasmus Høg, med de otte mend af laugrettet for nerverende aar opnefnt til Rettens betiening, nemlig, Ingbret Ryen, i hans forfald Ingbret Wechre, Niels Ryen, Ingbret Strand, Olle Rølj, Aage Suseeg, Niels Suseeg, Olle Bierchen och Erich Elj. Her ligesom paa forige thingsteder blef allerunderdanigst publ. de Høy. Kongl. forordninger med andre øfrighedens breve och befahlinger.

Rasmus Aagesen paa Werdalsøre lod læse et schiøde brev, paa Et Spand i Selj her i Sparboe Thingl. med bøxel Kiøbt af nogle bønderfolch i Werdahlen, under deris Zigneter, Dat. Werdahlsør d. 14 Marty 1692 thil witterlighed underschreven af Niels Bruun och Halduor Biertaas.

Frem Kom for Retten mons. Friderich Timmerman, befuldmegtiget af bogholderen wed Cavallerie Nordenfieldtz Sr. Jørgen Pedersen, som for løs lejermaal med it quindfolch Marit Larsdaatter, tilholdende paa Lejns grund i en huusmands stue, hun Kunde iche møde for hun er Siugelig med barnefødzel, hafde ladet indstefne den hende hafr beligget ved Nafn Joen Gunnersen, hafuende sin tilhold hos sin broder som er huusmand paa Schees grund, hand møtte och Kunde iche fragaae at were schyldig i samme gierning och forseelse, och Er intet Ejende i bøder at betale, Frederich Timmermand Satte i Rette och formeente at form. Person bør bøde effter loven 12 Rdr. eller straffis med fengsel paa Kroppen, thj ? ? ? fær? beraaet ejer?, och ? ? bøder der ? udgifuet, om ? bevise, ? . Effterdj forn. Joen Gunnersen iche Kand benegte hand io har lætteren? besofuet forbenefnte quindis Person, huor retter hun er blefuen frugtsommelig, da bør effter lovens 6te bogs 13 Capit 1ste Artich at bøde 24 lod sølf, och huis iche Kand bringe samme bøder til weje, da at straffis effter loven och med fengsel paa Kroppen i hals Jernet. Item et quindfolch for løs lejermaal med en Dragun Olle Olsen paa Seem, tøsens nafn? Berit Nielsdaatter, bek. inden at were beleggetis huusmands stue der i et Nøst paa Klocherens grund, thj henføres sagen iche til ret ud ægde? gods, til Dragunerne, hun beritter at den same? hafr lofuet wil Egte hende, det tuende Widne? ? ? och Olle Lejn bevidnet at hafue hørt af hannem, Item Brit Amundzdaatter besofuet paa en Dragun quarteer Olle Hening, af en Soldat Rasmus Olsen, hun at ofret effter ? saa maa med thoe Rixdl. som Olle Heming Civerit for.

Wel hafde bemelte Timmerman paa Hl. Niels Larses wegne ladet indstefne en dreng Wed nafn Ingbret Larsen, formedelst hand iche vilde gaae i tiendste Effterat hand hafde tilsagt och berammet feste penge, hand møtte och beretter (flere uleselige ord) och Kunde iche ellers sin tieniste giuf der sammestedtz. Timmerman satte i Rette och formeente hand brude for saadan uschichelig ? settes til Rette effter loven, och betahle processens omKostning,

blef afsagt

Effterdj forn. Ingbret Larsen iche hafuer willet gaaet i Hl. Nielsis tieniste, endog hand hafde taget feste penge, da bør hand betahle til Welbem. Hl. Niels en fierde part af det aars løn, som eragtis ? threj ort siger 3 ort och gifue udj omkostning, En half Rixdl.

Paa ? Hl. Præsident Kaasis wegne, Præsenterit for Retten monsr. Friderich With, som hafde ladet indwarsle endforschrefen for Ko.ma. anpart tiende, pro Ao. 1692, nemlig Tharald Saher? och Poel Buer?, samt Aut? Kielsen Heming, de møtte och ube?ter at Sagen ? den hæderlig mand Hl. Oluf? her paa stedet (Folio 52) ofr annammet deris tiende saasom af Annex gaarde, Friederich With formeente bønderne bør betahle deris tiende uden ? ? med ? tiende Kostning och i fald den det ? ? ? til 3die Part, och begierte dom.

Effterdj Hl. Oluf Jensen Parelius paa, hafr annammet lod? 2 m aarders? tiende, under den lighed effter den nye lov, som af Annex gaard, Da bør de at were frj for denne søgning och welbemelte Hlr. Oluf at tiltahlis derfore, for den Ret loven befahler, om wedKommende det eragter til nogen fordel.

Item Effterschrefne for tiendeloven som effter schrefne hafr toget Korn paa thiende Kastet igien, och det iche fremførit pro Ao 92: nemlig Niels Suseeg nu paa Hofstad = 1 td biug, Joen Moe, møtte iche, war lovlig stefnt, Joen Schee = 1 td hafre, Olle Maldaas en tønde hafre, hand møtte och beretter at hand tog toe tønder hafre paa tiende kastet, och fich? wiste? andet end de brafue? were til Kirchen, saa førte hand dennem eller Haagen Sietne for hannem dennem neder til Carl Hansen paa Steenkier, huor de blef annammet, huorpaa de begge wille giøre deris æd, Erich Kiesboe 1 td hafre, hand siger hafue lefueret samme tiende tønde Korn til Carl Hansen, huorfor hand och wiser hand quittering, og det effter Friderich Withs ordre, det With iche Kunde fraagaae, Peder Schee 1 td biug. De schyldige møtte for Retten og bad om Dilation, Peder Schee betalte strax den tønde biug hand hafde, De andre Eschede hand dom til betalling ofr effter loven med om Costnings erstatning.

Blef afsagt:

De tuende fattigmend, Niels Hestad och Joen Schee som formedelst deris fattigdom hafuer weret trengt at tage til det indschafuende tiende Korn, burde iche hafue taget derud af uden tilladelse, och Friderich With dennem iche wil Dilatere, da Kand de iche frj Kiendis, mens bør at betahle samme Korn til With inden 15 dage, eller dis werdj effter taxten 1 td biug = 7 ord och 1 td = hafre 1 Rdr Effter landtzloven, under søgning i deris boe ved nam och wurdering, med om Costning 3ort.

Noch hafde bemelte Friderich With ladet indstefne en Dragun bonde Olle Langlj for Resterende landgield af 2 øre til schrifuerstuen Resterende, uden bøxel først effter Ergangne dom = 16 Rdr til 86 fra den tid til 92: 14 Rdr er 30 Rr. Oluf møtte for Retten och Upedle? at hand iche er søgt i Rette tide for samme gield, til med Kand hans lejlighed iche tillige det at formaae at betahlde under hans yderste Rum, derimod protesterer Friderich With at hand derfore tilforn er blefuen søgt, til tings, och ofr hannem gaaet dom, samme dom hand udg?hafde at producer, som lensmand Lars Raade schal hafue Caverit for, huilchen Citasjon hand nu ej heller hafde, ved haanden, lensmanden wille iche suare noget her til effterdj hand iche war lovlig stefnt, Friderich With begierte dom til betalling effter loven, Enten ofr Caution manden eller bonden, och huis samme bonde i det øfrige Resterer och begierte dom.

Blef denne gang afsagt:

Effter denne sags beschaffenhed, bør at produceris den ergangne Dom, fuldmegtigen sig til Refererer, med den Caution af Lars Nielsen Raade schal were passerit, huor foruden iche noget her udj Kand dømmis.

Olle Oxwold war indstefnt for Resterende Rettigheder, til schrifuerstuen, hand møtte iche, war ej heller lovlig stefnt.

Monsr. Peter Thimmerman fuldmegtig af Sl. Mag. Rammj Kieriste, begierte thingswidne om en øde gaard Kaldis Sietne, leggende til Thrundhiems Lectorat, schylder begge parter 4 Spd af den ene Part som Haagen Joensen bruger gifuer hand aarlig, Effter egen bereting, och gaf først af wigte aar 17 Rixd. hafuer sin bøxel, de andre 2 Spand legger aldelis øde och Slais af andre til schatternis betalling, huilchet bemelte fuldmegtig begierte at protocolleris, och der effter et Uvilligt thingswidne.

Kongl. Mayst foeget Sr. Rasmus Høg, begierte at protocolleris, huad af indewerende aars schatter af almuen betalt til de tuende Terminer, och huad derpaa endnu Resterer, nemlig schatterne bedrager effter beregning, 695 Rdr 1 ort 20 s, deraf de tuende forfaldne terminer 463 Rixd. 2 ort 12 s, oppbaaret der paa = 33 Rixd. 8 s.

Anno 1693 Mandagen d. 3 July blef holdet ordinarie Ting paa Saxor paa Inderøen ofr verende Kongl. mayst. foeget (Folio 53) Sr. Rasmus Høg, med otte laugrettis mend, nemlig, Jachob Stoche, Niels Klep, Peder Jørstad, Rasmus Stoche, Roel Haldsted, Olle Forboen och Bent Forboe, Item i Per Kleppis forfald, Joen Hoeberg.

Welbaarne Hl. Stifftambtmandtz missire til monsr. Christian Wittrop af indhold at were fogden følgegtig paa thingene och huis schatte brevet indeholder paa hans wegne at forrette, Dat. Thr. d. 17 Juny nestforløben blef for meenige almue liudelig publ.

Kongl. mayst allernaadigste schatte forordning for indeverende aar blef for samtlig tilstede werende almue, liudelig publ. och aflest. Dat. Hafn d. 13 may 1693.

Sr. Hans Uldrich Tolder i Thrundhiem lod læse en obligation och Pante bref udgifuet af Jens Søfrensen Hiermind, paa 20 Rdr huorimod hand Pantsetter sin arfuelig berrettiget odelsgaard Norem schylder Et Spand 8 ml med bøxel, huoraf Welbemelte Hans Uldrich schal oppeberge landschyld och anden Rettighed, indtil denne Capital blifr hannem betalt, thil witterlighed och Caution underschrefuet af Kongl.mayst foeget och Christen Olsen Wind, Dat. Thrundhiem den 2 may 1693.

Serg. Henrich Hansen wed Strømmen lod anviiste welbaarne Hl. Stifftambtmandtz befalling, paa hans udgifne Suppl. angaaende fegestedet, til fogden och Sorenschrifueren som schal giøre en ligning imellom almuen och hannom, som billigt och Ret Kand Were. Dat Thr. d. 25 Apr. 1693.

Effterat schatterne effter schattebrevit War bereignet, blef Kongens sager først foretaget, nemlig, Poel Poelsen i Klochergaarden, for løs lejermaal med Anne Poelsdaatter Nøstvold, hand war for Retten och siger at wil Egte hende, Er ellers ung och fattig och hafr intet til bøder at betahle, hand afsohnet effter sin yderste formue at bøde 4 Rdr och for det øfrige at straffis paa Kroppen. Quindfolchet lod liuse sin forfald at hun formedelst hendis Suaghed iche Kunde møde.

Item Lars Amundzsen huusmand paa Thonstad for løsagtig lejermaal med Ragnild Jachobsdaatter, da werende paa Snerting, fattighuusets godtz, hand møtte och Kand iche fragaae sin forseelse, samme mandtz quinde er for 3 aars tid siden, nu tilstundende høst, for hendis misgierning, dømt at rømme Kongens Riger af lande, imidlertid hafuer hand besofuet denne, som for ungefehr 14 dage siden er gaaet i barselseng, hand siger at wil Egte hende om det Kan schee med øfrighedens samtøche, Er ellers fattig och intet ejende til bøder at betahle, Kongl. Mayst. foeget Satte i Rette och formeente at hand bør betahle de fulde bøder effter loven, eller straffis med fengsel paa Kroppen, Lars derimod bad om naade och meente at formaae hos øfrigheden, tilladelse til Egteschab, med den quindfolch hand hafer besofuet, blef saaledis afsagt:

At huis Lars Amundsen iche hos den høye øfrighed Kand erhold tilladelse, at maae Komme i Ægteschab med den af hannem besovede quindfolch, da at bøde effter loven de fulde bøder nemlig 24 lod sølf och quindfolchet 12 lod Sølf och om de iche schulle formaa samme bøder at udgifue, Som dem neppelig schal were at formode, da at straffis med fengsel paa Kroppen, och om Egteschab dennem schulde worde tillat da at bøde 13,5 ort.

Item Sifj Pederdaatter Gran besovet af Soldat Peder Andersen Watten, hun Kunde iche møde for hendis Suaghed i barnefødzel, hand war for Retten och siger at wil Egte hende, da beroer hermed til neste ting om de imidlertid Kand blifue trolofuede. Item Christian Mathisen paa Saxor berg for løsagtig lejermaal med Berit Clemedtzdaatter, hos Jachob huusmand i Saxorhougen, war for Retten och siger at wil egte hende, hun war siug och Kunde derfor iche møde, hand beklager sin fattigdom at hand aldelig intet er ejende til bøder at udgifue, til med ung och ingen løn hidindtil hafuer Kundet fortiene, huorfor hand bør straffis med fengsel paa Kroppen. Item Joen Amunds. Herstad, for lejermaal med den and nu hafuer til Egte, Er en fattig huusmand, hand afsohnet Effter sin formue at schal gifue 2 Rdr for Mons. Friderich Timmerman caverit for til høsten at betahle.

Jachob Olsen Saxor hafde ladet stefne Hans Siufrsen der sammestedtz och hans hustrue Margrette Larsdatter for ofrlast i Hans Saxors stue, huilchet saaledis beretter at were passerit, at nest af wigte løfrdag for St. Hans met? war hand tilligmed fleere got folch om bedet at følge et lig som blef nedsat i Kirchegaarden och som det war bestilt, gich hand med Peder Wohlen ind til Hans Saxor, huor de Kiøpte dennem huer sin half Kande øl, siden Kom Hans Saxor ind, och de begynte at tatle om en gierde, som de Wilde opsette paa Kirche gaarden, som Kunde afwerge at heste och Creaturit schulle opæde deris Korn och Eng, Saasom Kircheplanterne war forfalden, huilche Jachob begierte at schee, som som sin och Nielsis agger er nermest planterne, Effter atschiellig tahle Rente Hans i Jachobs haar och Jachob Igien tog i hansis haar, och slog de da begge toe hin anden strax, huor effter Hans igien, tog i Jachobs axsler och schede hannem (Folio 54) i benchen, saa tog Hansis Koene en schaal med schiden wand och slog paa Jachob. Hans Saxor møtte och siger det er iche saaledis passerit, de indstefnt widne blef frem Kaldet, først Peder Wehler hand effter aflagde Eed, bevidner, at hand war i stuen mens denne action passerit, och Repeterer saaledis, at hand saae Hans och Jachob hafde huer andre fat i haar och Axselde och at Hansis Koene slog wand paa Jachob, huor hun to det wiste hand iche, som hand sto ferdig at gaae sin wej, wider hørte hand at Hans Saxor schielde Jachob, paa de ord Jachob sagde at hand hafde holdet gierder for Hans, derpaa hand suarede det løy du baade en tyv och en schielm, Jachob suarede, den schalt du self Were med til du beviser mig noget

uErligt ofr, meere her om wiste hand iche, dernest Lars Jachobsen Ferstad, som effter aflagde Eed, widner, at hand med Hans Saxor Kom ind i Hansis stue, och satte sig beggen neden wed bordet paa benchem, da Kom Jachob och satte sig paa benche Enden, fremme ved bordet och talte den Gierde som for ommelt, Hans Suarede, at ofr wegen? schulle gierdet ferdig giøris, Jachob suarede; det blifr aldrig, Jeg har nu saa lenge holdet gieter, saa ieg er leed der af, Hans suarede har du holdet gietene for mig, Jachob siger baade for dig och de andre, derpaa tog Hans Jachob i axelen som forbemelt, siden saae hand at hansis Koene Slog en schaal wand paa Jachob, meere herom er hannem iche bevist, Item Peder Pedersen Saxor, Effter aflagde Eed bevidner, at hand war i stuen paa samme tid och hørte det snach om gierdet som forhen sagt, och at Hans tog Jachob i haaret, derpaa Jachob suarede, lad mig blifue du hafde en broder som tog mig i haar och schieg, hand gich under och du schalt med, Siden suarede Peder holt op med saadant, och giør ingen lig predichen, saa taug Jachob iligemaade hørte hand det schielderj ligesaa Peder Wahlen Widnet hafr och wandet som blef slagen paa Jachob, och wider de samtlig at Jachob slog i bordet for Hans, och at Hans bad om fred och bad hannem gaae paa døren, meere til opliusning i denne sag fore bringis iche. Kongl. mayst. foeget Sr. Rasmus Høg protesterit paa Hl. Cancelie Drejers Wegen /: Effterdj det er hans Naad. tillagde frjgaard :/ at Hans Saxor bør bøte for haargreb effter loven, samt for schielderj och Wandtz ofr Slagelse, Hans Saxor siger, det er passerit i druchenschab, och weed hand intet u Erligt med Jachob, fogden begierte dom,

blef saaledis afsagt:

Effterdj Hans Syfrsen Saxor ofr bevisis at hafue taget Jachob Olsen Saxor i haar och oxler da bør hand derfor at bøde effter lovens 6te bogs 7de Capit 8 Art. 3de Sex lod sølf. Inschielderiet angaaende da som det er scheed i druchenschab och hastighed och Hans hafr erchleret Jachob fader det denne gang der wed, uden nogen forhaanelse paa Enten sider, Mens at Hans Syfrsens quinde, Margrette Larsdaatter Sog wand paa Jachob Saxor, som iche anstod en ærbar Koene, derfor bør hun gifue til Sognets fattige En Rixdl. som til med hielperne lefueris af at uddelse, Med alvorlig foreleg at de her effter paa alle sider forligis som Christen Naboer, wel anstaar, saa fremt de iche høyere straf wil were undergifuen.

Sr. Rasmus Høg hafde ladet stefne Olle Pedersen Saxor for en hest hand hafr taget hos sig til hafne hest nemlig en gielch och hafr Høg i steden taget et schiud til gresgang under en Stod holdning, huilchen nu iche schal were saa døgtig af den Corasi? da Oluf tog den, af aarsag hand schal were slaget med en støfr, Oluf war til wedermæle och siger hesten er lige saa god som hand tog den, at hand blef Slaget med støfren siger hand iche at hafue wildet, fogden paastod at Oluf Saxor bør lefuere hannem sin hest igien saa god som hand tog den, Eller och betahle dens verdj effter dannemandtz schiøn och taxt, och saa søge sin Regres igien hos huem hannem got siunis, Paa det sidste effter adtschielling ord och tahle, blef fogden forligt med Olle Saxor, at Olluf schal betahle til fogden for den schade hans hest hafuer faaet 2 Rixdl. och lifuere hannem sin hest igien.

Bogholderens fuldmegtig Friderich Timmermand hafde ladet indstefne et quindfolch Wed nafn Marit Olsdaatter, for løsagtig lejermaal paa en Dragun quarteer Krogschuus besofuet af Dragun Ifr Thørisen, hun war for Retten och wedgich forseelsen, hafr aldelig intet at bøde med, huorfor hun effter loven bør straffis med fengsel paa Kroppen.

Wel Edle Hl. Capitain Ifr Monsen erschiennet for Retten, och fremlagde en schrifflig Stefninfs Zedel, huor ved hand lader i Rette Kalde Hæderlig och wellærde mand Hl. Jachob Jørgensen Wesseltofft, Vice Pastor til Inderøens meenigheder, at høre paa widnisbyrd, welbemelte Capit agter at føre, angaaende en udfæri Koe hand schal hafue fordret paa Leeren, som er Dragun quarteer, Effter den der boende (Folio 55) och hendøde lejlending Sl. Gunner Leeren, for hans begrafuelse, om det samme at widne, war indstefnt Morten Wang och Enchen Leeren, Anne Andersdaatter, Item Hl. Jachobs dreng, som hand schal hafue beschichet at afhente denne Koe, Dat. Mære d. 17 Juny 1693, findis paateignet at were lovlig for Kynt, blef lest och paaschrefuet. Hl. jachob Jørgensen Wesseltofft møtte i Retten och siger at den Sl. Mand Gunner Leeren paa sit yderste sagde til sin quinde at Presten schulle hafue en Koe effter hannem ligesom effter hans forige quinde, huilchet Echen Effter Gunner Leeren nu for Retten tilstod, at hendis Sl. mand paa hans yderste sagde til hende, med slige ord, at der war iche andre widner til samme udgifft. Hl. Jachobs dren Michel Olsen møtte iche, mens Hl. Jachob giør hans undschyldning at hand war upassig och iche Kunde møde, dernest blef frem Kaldet Morten Toresen paa Inder Wang, hand Effter aflagde Eed, giorte sin widnisbyrd saaledis først til Spurte Capit. Ifr Monsen Morten Wang om hand hafr hørt af Gunner Leeren, at hand hafde udlofuet til Presten en Koe, dertil Morten suarede, Nej, mens hand Kunde iche negte hand io hørte at Presten schulde hafue et Creatur, huad det War wiste hand iche. 2. til Spurte om hand iche war i Prestegaarden med En Rixdl. at schulle lefuere Hl. Jachob for Sl. Gunner Leerens begrafuelse, suarede och at samme Rixdl. War Kommen fra Capitainen, samme Rixdl. wille Hl. Jachob iche annamme, mens meente at niude den Koe den Sl. mand hannem hafuer gifuet, siden hand iche fich den Kom baade Morten och Enchen Effter Gunner Leeren til Hl. Jachob och da annammet den Rxdl. Item Enchen Leeren Anne Andersdaatter, hun aflagde sit widne Effter høyeste Eed, och siger endnu som tilforn at hendis Sl. mand paa sit yderste vilde unde Presten den Koe, Effterdj der War ingen anden middel, Hl. Capitain wider til Spurte Enchen, om Hl. Jachob iche hafde bud effter Koen, dertil hun suarede Ja, mens Capit hafde ladet opteigne huis der war, och der for iche Kunde lade den følge, her Effter Capit begierte et u-willigt thingswidne.

For Retten præsenterit Kongl. mayst. foeget ofuer Størdahlens fougderj Sr. Hans Kochis fuldmegtig Mons. Jens Monsen som hafde ladet i rette warsle Olle Gunnersen Norum, for gield och Restandtz til Hl. Rentmester Müller, effter en derom passerit laugmandtz dom Dat. d. 15 Sept Ao 90 afsagt d 2 Oct nest effter, af Sandstad paa Ytterøen, som hand for hen paa de tider brugte for 91 och 92, 12 Rdr 1 ort. Item for Lille Myhr for samme aaringer 0 5 Rdr, Er tilsammen 0 17 Rixdl. 1 ort, Oluf Gunnersen war til Wedermehle och be Klaget sin fattigdom, at hand maatte quitere sin gaard paa Ytterøen i høyeste armod, och ejer intet til betahling uden Ringe midler hand siden Wed sin sleb och arbejde hafr wundet, til aufl och nødvendig gaards brug, Monsr. Jens Monsen paastod, den Respective doms fornyelse, til betalling i bondens boe, med forvalter Kost och Thæring.

blef afsagt;

Saasom den Restpective laugtings dom tilfinder de schyldige at betahle den Restandtz och gield, de til Hl. Rentemester Müller er schyldig, Effter derom forfattede thingswidne, och deriblant befattet Olle Gunnersen for Sahdstad och Myhr = 17 Rixdl. kont., da fornyes welbemelte dom hermed, at Olle Gunners tilfindis at betahle til Sr. Hans Koch bemelte 17 Rixdl. 1 ort, inden 15 dage effter loven under søgning i hans boe wed nam och wurdering, och udj omKostning at betahle = 1 Rdr.

Erschediget for Retten hæderlig och Wellærde Mand Hl. Jachob Jørgensen Wesseltofft, Vice Pastor til Inderøens Præstegield, och begierte things Widne, om nogle øde leggende gaardtz poster Kirchen tilhørig, som hafuer legget øde, pro. Ao 1690 och 91, som schal vere henlagt til Win och brød, och ingen landschyld deraf i benefnte aaringer hafuer Weret at bekomme, nemlig Meelhuus = 2 øre, Ingul 1 øre, Leerdahl 1 øre, Want = 1 øre, Krouchom 1 øre, Laugrettet med meenige almue bevidnet at forschrefne gaarder, huer udj samme landschyld Er beliggende, er øde och brugis for schatterne, huor effter welbemelte Hl. Jachob, som først sagt, begierte et Uvilligt things Widne, som hannem iche Kunde negtis.

Anno 1693 onsdagen den 5 July blef holdet ordinarie Ting paa Inder Weraas paa Ytterøen, ofr werende Kongl. mayst. foeget Sr. Rasmus Høg, med otte laugrettis mend nemlig Jachob (Folio 56) Brustad, Anders Inderberg, Niels Schouge, Johan Schouge, Olle Weraas, Lars Jørstad, Lars Joensen Jørstad och Michel Einers, med meenige thingsøgte almue.

Kongl. masyt. allernaadigste udgangne schatte brev for indewærende aar, blef allerunderdanigst, i hans Welbemelte fuldmegtig monsr. Christian Wittrops ofr Werelse publ. saawel som andre Kongl. och høy øfrighedtz brefue och forordninger, effter som forhen findis indføhrt.

Ærværdig hæderlig och wellærde Mand Hl. Jens Juel, Sogne Prest paa Ytterøen, lod læse et Pante brev, udgifuet af hans hæderlighetz mensalie bonde Joen Halduorsen Schaufl, paa en deel hans midler, som hand til forsichring och pant ofr drager til welbemelte Hl. Jens Juel, for hans gaardtz brøstfeldig biugning, effter besigelsens udwisning, nemlig 1 Koe Sala for 2,5 Rdr, 1 dito Guldros 2,5 Rdr, 1 dito Graasi 0 2,5 Rdr, i dito brandros 2,5 Rdr 6 woxen Søfr à 1 ort 4 s, 6 unge diot à 20 s, Rannet schindfeld med Nyt war 1,5 Rdr, 1 gl. feld och 1 under bolster 1 Rdr, under Joen Schaflens boe merche och Xignete, och til witterlighed forseglet af Peder Saltuing och Hans Norvig, Dat. Schovlen den 14 Juny 99, blef paaschrefuet.

Bonde lensmand Amund Øfre hafde for Retten indwarslet Marit Persdaatter Lille Myhr for løs lejermaal, med Peder Ifrsen tienende paa Quistad, quindfolchet schal hafue blifuet fostret quit for Kort tid effter hun war blefuen frugtsommelig, de møtte begge for Retten, hun beKiender at hun blef frugtsommelig 8te dage effter sommermaal, som er den. 14 Arp. nest forløben aar, och miste sit foster St. Hans afften nest effter, huor udj war aarsag /: effter hendis beretning :/ at formelte Peder Ifrsen samme taug Kom hiem fra byen fuld och Rasendis, da hun war allene hiemme, och folchet war ved Kirchen, huor udofr hun blef saaledis schremt, at hun derofr som forbemelt, miste sit foster, och som denne Syndig Gierning nægtede hendis samvittighed, aabenbaret hun det self for Prestens medhielper, fosteret satte hu under Sachristiet paa kirchegaarden, huor effter wed Michelsdags tiden, da hun det aabenbahret, blef Søgt der effter, ved medhielperen Peder Thrøgstad och Lars Oudsen, blef det fundet, och war gandsche ufuldkommen och ukiendelig til menische lignelse, det benefnte dannemend nu for Retten tilstod. Kongl. mayst foeget satte i Rette och formeente at de begge bør straffis effter loven, blef saaledis afsagt, Effterdj forschrefne quindfolch Marit Persdaatter er foruløchet med hendis foster paa ovenschrefne maade och hafr det self aabenbahret, huilchet war hen ved 10 uger Saa Kand hun iche lide derfor som de der forseelig sit foster forKommer thj bør hun effter loven at bøde 12 lod sølf, Peder ifrsen som lejermaal hafr begaaet, hafr intet at bøde med, hand tilfindis at straffis med fengsel paa kroppen eller i hals Jernet. Johan Graf iligemaade indstefnt for lejermaal med Malj Olsdaatter som han nu hafr til Egte, hand af sohnede effter sin formue med 1 Rdl. Item Sirj Jenvig for lejermaal med en Egte mand Lars Oudsen, hun møtte for Retten och beKiente sin forseelse, och afsohnet effter hendis formue med 4 Rix. och bør hun for wider mistanche och forargelse at undvige Ytterøens Prestegield.

Lars Myrh och Olle Sandstad war for Retten ang. det støce toug, huor om forhen protocollerit fol. 30 de blefue wenlig och wel forligte och Erclerit hin anden paa begge sider fra falder sagen foruden nogen wanære paa Enten Sider, och bør de gifue til de fattige huer en half Rixdl. som medhielperne lefueris at uddele, och forelagt her effter at lefue fredelig och wenlig, som Christne grander och naboer wel anstaar under Wedbørlig straf.

Frem Kom for Retten mons. Frederich Timmerman, Paa ærwærdig, hæderlig oc wellærde mand Hl. Peder Lund Capelan til Thrundhiems Wor Frue Kirche, hans wegne som hafde i Retten kaldet lade, Effterschrefne for gield til hans Kieriste Anne Sl. Hl. Friderich mejers tilforn werende Enche, udj hendis Sl. mandtz tid, saa velsom hendis Naadsens aar, nemlig Poel Threset for landschyld och offer schip for 92: 1 Rdr 3 ort 8 s, hand møtte och wiste quitering, at det er betalt, Peder Thresst 1 td Salt 1 Rdl och offer scheppe tilsammen 1 Rdr, han møder wedgaar ej meere at were schylding end 1 td. Salt, foruden ½ td. salt som hand hafr lagt i Saltvigen, Hamren Siufr landsch. och schat for 92, 4 Rdr Item 1 td Salt och offer scheppe, møtte iche, Madtz Løchøvnet, Effter afregl. schyldig = 3 Rdr 12 s, møtte och wedgich, Nachstad Tørris offsrs. for 92: 1 ort 8 s, møtte iche, war ej heller loulig stefnt, Lars fremgaard for 6 aar 2 Rdr. hand wedgaar at were schyldig for 5 aar à 1 ort 8 s = 1,5 Rdr 16 s, Evind Clemedt Dahl for 92, offersch. af Wennj och Opgaard 1 Spd, hand møtte och hafde iche formodet at den hæderlig matrone for den Ringe Wærd, schylde ladet hannem stefne Effterdj hun det aldrig hafr krefd eller nefnt for hannem for hendis bordrejse her fra stedet, siger och at hand effter sin fattige Wilchor hafr bevist, sig høflighed at hand formodt for dette Ringe at worde forschaanet, Ifr Grande for 1 td malt 6 ort, mødte och vedgich, Arn Meelvold schyldig til kirchen 3,5 Rdl. som sl. Hl.Friderich Caverit for, huilche om betahler til Kirchen, suarede Hl. Evintz? arvuigner til nogen schade, Reiten Espen – 2 ort 4 s, hafr beschichet 2 huder for ½ Rdr betalte strax 4 s, Michel Berg ofer scheps for 5 ort 6 ort (?) 8 s, møtte och wedgich, Braset ? Olle landschyld for 92: 5 ort 8 s, (Folio 57) mødte och beredtter at hafue betalt 1 Rdr, blifr schyldig 2 ort 16 s, Olle Duchlet 5 ort 8 s, war iche stefnt, Anders Stor øyen, Effter af Regl. schyldig 2 Rdl 1 ort och offerschip 2,5 Rdr 8 s, Er en betler, och møtte iche, Kilen Olle offer scheppe for 92: 1 ort 8 s, beretter at were betalt med furumeel, Thorgeir Orming offerschip for 92: 1 ort 8 s, hand boer paa en liden gaard paa ½ øre och siger hand iche hafuer gifuet meere end 20 s, huor med hand och bør were frj, Item paa Ytterøen, Poel Berstad landschyld och offerschippe ofr 92: 5 ort 16 s, hand møder och beretter at Sl. Hl. Friderich hafr taget landschyld af hannem meere en med Rette bør gifue, effter gaardens schyld och tatt nu omstunden, af 3 ml och det i 16 aar er tilsammen = 2 Rdr som formeente iche bør gifue meere en Kongens matricul udviser, och gaarden for sin Ringhed er af holt tj bør bemelte 5 ort 16 s her udj hannem at Decorteris och til gode komme, Peder Brustad paa en tønde hafre fordris 5 ort 8 s, beviser at Resterer 1 ort 8s, Arn Solater fordris for landschyld pro 92: 16 s, møtte och siger at hafue betalt, blef fordret paa quit. hand siger adlrig at hafue faaet quitering af Presten. Per Trøgstad landschyld for 92: 1 ort 8 s, offer schippe for 91: 1 ort 16 s, degne hold for 88, 89 er tilsammen 3 ort 8 s, møder och beretter at were iche meere schyldig end ladschylden och degnde tolden, Inderberg Anders fordris for 3 aar landschyld aarlig 8 s, och for offersch. hand møder och siger at hafue brugt Kongens som laae øde, i de 3 aar frj for alle udgiffter, offsch. beretter hand at hafue betalt i Prestegaarden med 1 W. biug, and Storvig, fordris for landsch. ao 92: 2 ort 16 s, møder och beretter at have betalt til Enchen self forleden war, och ingen quitering endte for det forige eller dette bekommet, Olle Thorfindsen Ytter Berg 92 offerschippe 1 ort 16 s, Joen Lønvig Suarer paa hans vegne at hand er intet schyldig, Siufr ibd. møder och siger hafr betalt, Roel Grav fordris for 4 Rd 2 ort 8 s, Kand iche wide til wisse huor meget hand er schyldig, Er fattig och ejer intet, Hans Nøst 1 boch, wedgich, Anders Sandstad for offer schippe for 92: 1 ort 8 , Wedgich, Arn ofr Røvig fordris for 1/2½ Sild 3 m homle 12 s ½ td salt 1 ort 8 s, degnetold for 89: 4 s, och 1 Koe och med leje af den udj 2,5 aar, møder och beKiender at were schyldig for ½ td Sild ½ td Salt degnetold 4 s, mens Kom och det meere negter hand och af ydermeere beretter at Sl. Hl. Friderich iche Wille hafue nogen Koe i udferd effter hans Sl. hustrue, saa hans fattigdom och hafr hand betalt hannem for gravfæstelse 1 Rdr och hans hustrue gifuet 1 Rdr. Friderich Timmermand formeente de schyldige børbetahle det de fordris for inden 15 dage Effter loven, under søgning i deris boe Wed nam och wurdering, med processens omCostning, och begierte dom;

blef afsagt:

Forschrefne schyldige bønder som effter actens formelding hafr wegaaet gielden, de tilfindis en huer i sehr at betahle samme gield til Hl. Peder Lund eller hans beschichede fuldmegtig inden 15 dager effter loven under søgning och indførsel i deris boe Wed nam och Wurdering, med processens om Kostning for dennem samtlig 5 Rixort.

Som det lider flux paa affternen Kand fleere iche foretagis, thj hafuer en huer, som noget for Retten Kand hafue at søge, betiensligen i morgen at lade sig finde paa Øfre, til deris fremgang.

Dagen nest effter som var thorsdagen den 6 July blef Retten betient paa Øfre paa ytterøen ved de otte laugrettis mend i gaar war tilstede, Præsenterit for Reten Christen Olsen Hølaasen fra Lexwigen, som hafde ladet ind Kalde ved lovlig warsel, Olle Baarsen Gildberg, for gield til hans hustrue Ingborg Baarsdaatter, som er Olle Baarsens Søster, nemlig første for lant Penge = 10 Rdr, derpaa Kommer Olle Baarsen til gode for arfuegodtz hun for meget och af det hanem tilkom 1 Rd. 3 ort, blifr igien 8 Rdr 1 or. Item 7 aars løy som effter schiøn och billighed, Saasom hun schal hafue hatt atschillig Wilkor paa gaarden imidlertid = 7 Rdr. Olle Baarsen siger at hun har faaet paa en hest 3 Rdr, dertil hun suarede, at hun hafr betalt den halfue part i dito hest, med 3 Rdr, och da hesten blef solt fich hun sine 3 Rdr igien, saa falder det af sig self, Christen Olsen Haldorsen formente at Olle Baarsen Gildberg bør leggis wisse tid fore, effter loven samme gield at betahle och begierte dom.

blef afsagt:

Effterdj Olle Baarsen Gildberg iche Kand fragaae, at hand io hafr lant af sin søster som forbemelt 10 Rdr huoraf Kortis den opbaaren arf 1 Rdr 3 ort, Disligeste tilstaar at hans Søster hafr tient hannem i Siuf aars tid, och derfore blifr hand pligtig 7 Rdr och iche Kand bevise hun hafr faaet andet hos hannem end hendis daglig Klede, Da tilfindis hand at betahle til bemelte sin Suoger ofuer benefnt femten Rdl 1 ort, inden 15 dage effter loven under indførsel och wurdering i hans boe och midler Effter lowens forsigende.

For Retten fremKom paa Kongl. mayst. (Folio 58) foeget ofr Størdals fougderj, Sr. Hans Kochis Wegne, Mons. Jens Monsen, som effter gifuen fuldmagt, hafde ladet warsle den største deel af almuen paa Ytterøy for den Rest och gield de were schyldig udj Hl. Stadtz Raad Møllers tid, huor om hand producerede en anseelig lougtings dom, och der effter frem fordret Effterschrefne som ennu schal were pligtis samme rest, nemlig, Barbra Sl. Hl. Madtzens for 81: 3 Rdr, quinden er død och ingen middel effter hende til betaaling, Ingbret Øster Weraasis Enche = 22 Rdr 6 s, møtte och er fattig iche ejende saa meget hun Kand betahle den Restantz med, hun er schyldig til Kongen, Poel Barstad schyldig 29 Rdr 2 ort 11 s, møder och repeterer at hans beboende gaard er afeldet 2 øre, huor ochsaa udgifuer Kongl. Contribu. och hafuer hand, imidlertid Hl. Møller ejede godzet, betalt aarlig Rettighed effter Jordebogen af 2 Spd, huor af samme gield sig i stor deel, Rejser, hand formeener iche med Rette at bør gifue landschyld af meere, med der schattis af til hans mayst. Joen Barstad = 20 Rdr 2 ort 20 s, Er en gl. och elendig betler, som føhris om i bøgden effter sin underholdning, Thomas Barstad, 15 Rdr 1 s, Er død och holt Rigtighed i hans boe, och findis intet til betalling, Michel Brustad = 5 Rdr 3 ort, død for mange aar siden i yderste armod, Haagen Stangerhold Rester 5 Rdr 3 ort 5 s, møtte och wegich, Peder Wasuig Krefuis for 80, 81, 82: 31 Rdr 3 ort 21 s, som findis forclaret udj det udstedte things Widne, huor af samme fordring sig Rejser, och bør were frj for denne søgning, Christen Biørvig, paa Størchers wegne = 11 rdr 17 s, derfor er scheed udleg i Sl. Størchers Sterfboe, som er lifueret til Effter Kommeren Christen, nemlig, 1 gammel schyd for 2 Rdr 1 ort mødte schyde den ihiel høsten nest effter, for mangel af foer och ingen den wille Kiøbe eller tage paa fore, huder betahler hannem med 3 ort, 1 flamsch benche dyne, lefuerit, 1 børse 3 ort, lefuerit, 1 quie 5 ort, suarer 1 søuf 1 ort 8 s lefuerit, 1 gl. Kar, som staar til deris tieniste, 1 quie 5 ort annemmet af Olle Jempt, Item 1 Koe for 2 Rdr som Jemten iligemaade tod, i 1 Koe 3 ort 4 s, som Styrt strax efftr, 1 nafr 4 s suarer, 1 heste foele, styrt, blifr saa som Christen Suarer 3 Rdr betalt, 1 Rdr blifr til Rest, 2 Rd 4 s. Karj Berg 4 Rdr 3 ort 21 s, død i armod, Thomis Nøst wiser quit. Joen Rørvig krefuis for 3 Rdr 11 s, betahler saa fremt hand iche wiser quitering, Peder Trøgstad, 55 Rdr 19 s, schyldig, Poel Arnsen Throset for Sandset 6 Rdr 3 ort 18 s, Wedgich, Lars Myhr 11 Rdr 1 ort 13 s, Arn Rørvig 14 Rdr 16 s, Disputerer och paa staar at hafue betalt = 8 Rdr for nermere vil bevisis, Enchen Rørvig 23 Rdr 3 ort 18 s, Morten Gildberg 35 Rdr 3 ort 10 s, Olle Gildberg = 3 Rdr 1 ort 5 s, Arn Gildberg 17 Rdr 3 ort 8 s, er død, och inet at faae Olle Wester huus = 28 Rdr, Joen Jenvig = 10 Rdr 3 ort 19 s, bonden er død och arf søgis, Oluf Nørvig for ofr Erstad = 27 Rdr 2 ort 6 s, Lars Joensen Jørstad 15 Rdr 2 ort 10 s, Christen Jørstad = 9 Rdr 2 ort 15 s, Thor Jørstad 11 Rdr 2 ort 20 s, Enchen Malj ibid 9 Rdr 3 ort 8 s, Effterschrefne bønder møtte samtlig och beklager deris Ringe WilKor och store fattigdom i det de iche formaae at betahle Kongens gield, som de alle ere pligtige, och sagt meere end deris ejendiele Kand til streche, huilchet om dennem iche gifuis Dilation paa, maa de quitere, deris beboende gaarder och ere med roden oprygte, fuldmegiten paastod Laugtings dommens fornyelse, til Execution, med Kost och Thæring, effter billighed, blef afsagt i Enddog ofuerschrefne Kongl. mayst. fattige bønder och lejlendinger i huis armod nochsom udvisis der udj, at de effterstaar til aller høystbemelte hans Ko. mayst. med Impartante Summer, af schatter och Rettigheder, iche Kand hafue middel samme gield at betahle, huilchet at forbjgaae, och i henseende til den Respective laugtings dom, pass d. 2 oct 1690, saa nu igjen paa tahlis til fornyelse, Kand de iche for samme fordring besuare?, mens bør betahle den Rest och gield, som en huer effter actens formelding blifr schyldig til Sr. Hans Koch eller hans fuldmegtig, under indførsel och søgning i deris midler, wed nam och wurdering, effter den maade Welbemelte laugtings dom forclarer och gifue samtlig i omCostning = 3 Rdr.

Anno 1693 thorsdagen d. 12 Oct. holtis ordinarie thing i Beedstad thingl. med almuen der sammestedtz, paa Thessem seedvanlige tingsted, ofr verende Ko. ma. foeget Sr. Rasmus Høg med otte laug Rettis mend lønlig opnefnt, nemlig Peder Horom, Anders Inderberg, Olle Soetberg, Peder Rostaøfn, Størcher Røeseeg, Amund Røeseeg, Evind Westerhuus och Einer Nortug.

Ærværdig hæderlig och wellærd mand Hl. Christopher Hersleb Pastor til Stoedtz Prestegield, lod for kynde en schiøde och Kiøbebrev (Folio 59) Paa 17 Spands oddels godtz med bøxel, och 5 Spd 1 øre 21 ml uden bøxel, den Største deel her i fougderiet beleggende, och derudaf dette tinglaug, uden bøxel, Suarte = 12 ml, Thueraas 2,5 øre, Thessem 13 ml, huilchet godtz Sr. Hoomfred Brugman, til Sr. Hans Glad schal hafue ofrdraget, och icien af Welbemelte Glad, til Hl. Christopher Hersleb som fore sagt, Sobt och afhendet for = 200 Rdr Courant Effter samme schiødis widnes indhold, Dat. Thrundhiem d. 20 Juny 1693 under Sr. Glads haand och Zignete, och til Witterlighed under schrevet af Hls. Assesson Jens Hansen och Mons. Joachim Montzin.

Syfr Pedersen lod læse sin bøxel Zedel paa en Ko. Ma. gaard Kaldis Rostad schylder = 4 øre, gifr i bøxel 13 Rdr 1 ort 8 s, udsted af Mayst. foeget Sr. Rasmus Høg, Dat. Quistad d. 23 Aug. 1693.

Anne Larsdaatter blef fremKaldet for Retten for lejermaals begaaelse med Olle Olsen Ulstad, de war indstefnt begge neste thing, da hun iligemaade mødte mens drengen iche, hand war forelagt laugdag til dette ting at møde, blef nu igien paarobt mens mødtte iche ej heller nogen paa hans wegne som til sagen Suarer, quindfolchet for Retten med grædende taarer beklager at hun af hannem er belegget och hand hende har beschiemmidt, och ej siden har willet tahle med hende, mens hun har maat med største bekimring dragis med deris sammen auflede barn, foruden hans Ringeste hielp eller forsiun, hand och saasom foragter Retten och iche Wil indstille sig Effter forlæg at møde och Suare sin forseelse, forn. quindfolch Anne Larsdaatter til Spurte meenige tilstede werende almue, her i Sougnet och Tinglauget, om nogen Kand sige at hun har weret berygtet for løsagtighed, eller andet u-Erlig, før hendis forseelse med ermelte person, der paa samtlig almue enstemmende Suarede, at de iche Kand med sandhed sige at hafue hørt andet om hende end got och Erligt, hun med hendis Sødschende barn Peeder Sprouden paastaar och formeener at forn. Person der hende har besofuet, bør Egte hende eller ochsaa, eftter lovens anledning indstaa och Suare for den beschiemmelse hende Eschede samt at betahle Kongens Sigt baade for sig och hende och forwentet der paa en Retmessig dom. Kongl.Mayst. foeget paa Rettens wegne Eschede dom til bødernis betahling effter loven blef denne gang givit til afscheed. Enddog benefnte Olle Olsen Ulstad, der lejermaalet har begaaet, med Anne Larsdaatter, paa sidste thing blef forelagt laugdag til dette thing at møde, huilchet hand /: mueliguis :/ iche Kand were bevist, da til ofr flod at hand iche schal beklage sig for rettens ofrilning, saa leggis hand endnu til neste ting at møde och Suare til hans gierning, och de prætentioner der af følger, huilchet lensmand lader hannem, lovlig forstandige, da sammetid, uden wider udflugt maae dømmis i sagen.

Kongl. mayst foeget Rasmus Høg, war begierende Tingswidne om allerhøyste bemelte Kongl. mayst øde och forarmet gods her i Tinglauget, nemlig Waade schylder 2 Spd 2 øre er bevilget af Ko. ma foeget Thoe aars frjhed fra nyt 1692 at reigne, formedelset gaars lang tid har legget saasom øde, Andfind Syfrsen frj for landschyld som er 8te Rixdl. leding 5 ort 8 s, prov.schat 3 ort 14 s, landbehold 3 ort 14 s, Landsem schylder 2 Spd 2,5 øre brugis af Peder Størchersen for schatterne afgaar landschyld = 6 Rdr 3 ort 8 s, leding 1 Rdr 1 ort 8 s, landbehold = 3 ort 19 s, Barberg schylder 1,5 Spd, øde, udj agger och Engeleje bekommis 6 Rdr, afgaar paa landschylden ) 13? Rdr 2 ort, leding = 3 ort prov.schat = 2 ort Kiolpenge 2 ort landbehold = 2 ort, Aas schylder 1 øre brugis af en forarmet mand for 1,5 Rdr afgaar paa landschylden ½ Rdr, leding 16 s, prov.schat 10,5 s, Kiolpenge 1 ort, landbehold 10,5 s, Nortug 1 Spd brugis af en forarmet bonde Einer Tharaldsen effter Stifftamptmandz fuldmegtis tilladelse, for schatterne afgaar landschyld = 3 Rdr, Lunde 1 øre er iligemaade bevilget Olle Larsen for 1 Rdr 2 ort 12 s, afgaar landschyld 1,5 ort, leding 16 s, Kiolp. 16 s, prov.schat 11 s, landbehold 11 s, Thessem Ingbret 2 øre 18 m, brugis for schatterne, afgaar landschyld 2 Rdr, landbehold 1 ort 6, Thessem øde, der af i Engeleje 2 Rdr 3 ort schylder 2 øre 18 ml, afgaar landschyld 2 Rdr, leding 1 ort 20 s, Kiolpenge 1 ort 8 s, prov.schat 1 ort 6 s, landbehold 1 ort 6 s, (Folio 60) Bartnes 3,5 øre bevilget Lars Syfrsen paa 2 aar frj hed paa landschyld, nemlig 93 och 94, som er 3 Rdr 1 ort 8 s aarlig, Roenes 1 Spd brugis effter bevilling for = 3 Rdr afgaar landschyld 3 Rdr leding 2 ort, Kiolp. 1 ort 8 s, prov.schat 1 ort 8 s, Landbehold 1 ort 8 s, Hougset schylder 4 øre, er bevilget Oluf Baarsen paa = 3 aars frjhed fra nytaar nest afvigt 93, och til aarsdagen 96, frj for landschyld som er aarlig = 4 Rdr, bonde lensmand med meenige almue bevidnit och tilstod, at forschrefne gaarder befindis af tilstand och beschaffenhed som oben ermelt, huor Effter fougden iche Kunde negtis et uwilligt thingswidne til sine Regenschaberg forClaring.

Kongl. Mayst. foeget lod forfatte en Rigtig Restantz Register ofuer huis annum, indewerende aar, schyldig bliver, dis Summa opløben er =

Anno 1693 løfurdagen den 14 octobo blef holdet ordinarie thing paa Suarve paa Snaasen, med almuen der sammestedtz, ofr werende Kongl. mayst. foeget Sr. Rasmus Høg med meenige thing søgte almue, til Rettens betiening, effter lovlig tilnefnelse, War Effterschrefne Otte laugrettis mend, nemlig, Joen Agle, Erich Agle, Abraham Bøxset, Olle Haugsen Agle, Olle Grafbrodt, Erich Grafbrodt, Olle Omlj och Joen Scherfues.

Oluf Poelsen Thosaas af Nordre fieldj lod læse sin bøxel Zedel paa en Kongl. mayst gaardtz Paftrom(?) schylder 18 ml, gifuet bøxel effter loven 2 Rdr 2 ort Dat d. 6 Marty 1688 under fougdens Sr. Rasmus Høgs haand och Zignete.

Peder Johansen Eidet af Nordlje, lod læse sin bøxel Zedel paa en Rødnings pladtz Kaldis Lidet, som ved Retten middel er lagt for 6 m laugsleje, huilchet af hannem er opfyddet, och suarer her effter sine Rettigheder til Ko. mayst ofr under derpaa den frihed som loven bevilger Dat d. 21 July 93 under fougden Sr. Rasmus Høgs haand och Zignete.

Poel Larsen Inderdahlen, iligemaade lod læse en bøxel Zedel paa en Rødnings pladtz i fieldet och Kongens almending, Kaldet Iegerdahlen som hand har opRydet, och er lagt for leje 6 ml, Dat. d. 2 July 1693, under fougdens haand och Zignete.

Peder Poelsen Quælien, lod for Kynde sin bøxel Zedel paa en Rødningspladtz under Nordlje, Kaldet Quælien, som er laft for leje 8 ml, och af hannem opRyddet och bebiugt. Dat. Quælien d. 19 July 1693 huilchen pladtz er oprød i Kongens alminding.

Roland Joensen lod læse sin bøxel Zedel paa en Ko. ma. gaardslart Kaldis Sandvigen i Nordlj schylder til hans mayst 1 øre som Peder Einersen for hannem opladt haufer udgivet af fougden Sr. Rasmus Høg under haand och Zignete, gifuer i bøxel = 3 Rdr 1 ort 8 s, Dat. Snaasens Prestegaard i dag.

Frederich Frederichsen lod læse sin bøxel Zedel paa en Rødnings platz under Nordlj, Kaldis Lærbachen lagt i leje for 6 ml, udgivet af fougden Sr. Rasmus Høg och Dat. Lærbachen d. 19 July 1693 under haand och Zignete.

Oluf Einersen Langnæs lod læse sin bøxel Zedel i ermelte Langnes Prestebords Jord med bøxel til Snaasen, schylder 2 øre 12 m, udgifuet af Pastor Looi(?) Hl. Niels Mortensen Lund, gifuet i bøxel otte Rixdl. 1 ort 8 s, Dat. Wennj Prestegaard den 9 Ict. 1693.

Jørgen Friderichsen Klocher och Hans Joensen Nagelhuus, den første Kirchens bonde schylder 1 Spd, den anden oddels godtz schylder 1 Spd och hafde prætention och titahle til huer andir, om en Rødningspladtz och Zettersted under en Enge Slet och i fordom tid gaardsplatz kaldis Ofuer Sund, schylder imod 2 Spand, huor udj Kongl. Mayst er ejende = 1 Spd med bøxel, naagelhuus 2 øre och til Snaasens Presteboel 1 øre mindre nogle marchbrug, for ingen Rom tid hafuer Jørgen Klocher Kiøbt af Nagelhuusmanden Olle Syfrsen ½ øre och af Ingbret och Baar Berg ½ øre, i forbenefnte omsund, och under dens District med stor om Kostning och arbejde, der under och Ryddet et Setterboel och Engeslet, huilchet som Lars Nagelhuus nu hafr Olle Syfrsen maatte formeene sig nogen fordeel wed, wil hand undelse, samme godtz i de tancher at hand der under schal niude den Rydning och arbejde Jørgen Klocher har an Vent, huoraf hand hafuer Setter ialmindingen under sin paaboende odelsgaard, som hand kand were hiolpen med, och Jørgen Klocher der imod aldelis ingen udflugt eller græsgang til sin quie hafuer, thj formeener Jørgen at hand samme Rødnings werch, huorpaa hand fær lagt sin Sued och arbejde, at mere niude, om enschiønt hand schulde (Folio 61) bøxle de thoe øre Kongl. mayst tilhører, den Ene under moen af Per och Olle u-bøxlet, och den anden af Ener Øvre bøxlet och nu for Retten sig frasagt. Jørgen begierer at niude sine Penge igien af Lars Nagelhuus effter hans tilbud och løffte, der til hand Suarer, at huis hand iche kand niude den Rødning der under som om tuistis, giør hand iche noget med Engeslettet i self, och som Perterne ej til nogen forlig war at formaae, blef de wed dom saaledis adtschilt

Effterdj denne omtuistede plads, her Rører af en fordom werende gaard Øfuer Sund, mens paa laugtid, dog største deel brugt til Engeslet, schylder udgifter = 2 Spd, huor udj Kongl. mayst er ejende med bøxel 1 Spand mindre nogle marchlaug, och Nagelhuus 2 øre, Da Kand samme Pladtz och Rødning iche henfalde til Nagelhuus bønder allene, mens en huer effter andel at were berettiget der udj saa wit effter deeling Retmessige kand eragtis och Jørgen Pedersen Klocher, som pladtzen har op Ryddet, saa got som af øde march, at were nermest effter loven, den samme at beholde, imod landschyld och bøxels afgifft til Kongl. may. af de 2 øris leje, den eene øre som Einer sig hafuer fra sagt, och den anden af Moens opsiddere u bøxlet, Lars Joensen Nagelhuus, blifr der imod pligtig at betahle Jørgen Klocher de Penge hand fro den ene øris leje hafuer udgifuet nemlig 27 Rdr foruden schiødetz bekostning, Effter tilbud, uden de andeledis i mindelig hed der om foreenis Kand.

Erich Joensen Klef hafdt ladet ind Kalde Wed lovlig Warsel, Olle Jachobsen ibm. for hand schal hafue igien taget sin søn fra Erich som hand hafde lejet i tieniste et half aar, Olle jachobsen mødtte iche enddog hand war lovlig stefnt, thj fore leggis hand laug dag til neste ting at møde och Suare Erich i Retten.

Niels Baarsen Jørom fra ofrhalden, Kom for Retten och hafde ladet Warsle Olle Michelsen Agle, for 1 øris leje i benefnt Agle, hand besidder och er hannem Pantsat af Sl. Lars Nielsen Agles børn och arvinger, nemlig Oluf Larsen, nu paa Søvder i Stoedtz Prestegield, Peder Larsen, Er mødte iche, Erich Larsen Hammer tilstede, Niels Larsen Nagelhuus och Abraham Bøgset, iligemaade tilstede, Item Berit Larsdaatter gifft med Lars Røegwold, forrejst til Thr. och And Larsdaatter Lj, gifft med Erich Olsen, war iche stefnt, effter Pante brevits indhold for 43 Rixdel, som bemelte Niels Jørom meener sig berettiget til at were nermeste mand at besidde, Effterdj hans fader war Sl. Lars Aglis Eneste broder, eller och de som godtzet har holdt at lade hannem bekommet nogle af Pengene effter saa høyt udbringende, huor for hand prætenderer = 6 Rdr, de tilstede werende arvinger, der imod paastaad, at deris Sl. fader har løst godtzet af sine fellis Sødchende for ofr = 50 och imod 60 aar siden, och derpaaa imidlertid iche dennem bevist at der paa har weret Kiert eller anchet, for end for en Kort tid, derfor och iche at were pligtig nogen til Niels Jørom at betahle, mens hans prætention at were magtis løs, och iche Komme denne til nogen schade. Niels Baarsen och tilstede werende arwinger begierte at sagen maadte opsettis indtil neste ting da samtlig arvingerne Kunde møde och Komme til en wenlig forlig.

Henning Halduorsen Gifstad hafde ladet i Rette stefne Syfr Butolfsen Knidstad for en hoe hand hafuer taget fra hannem paa forr och fægod for 3 aar siden, de bleve venlig forligte saledis at Syfr Knidstad schal give Henning 5 ort och der den tuistighed ophefuet.

Anno 1693 mandagen den 16 octobr blef holdet ordinarie ting paa Berg i Stoedtz Prestegield och thinglaug, ofuerwerende Kongl. mayst. foeget Sr. Rasmus Høg, med meenige tingsøgte almue, ofrwerende i lige maade otte laug Rettis mend, Andfind Nordgaard, Joen Klingen, Thomas Strand, Michel Lejen, Peder Persgaarden, Baar Aasom, Andfind Pergaard och Rasmus Tiltnes.

Hæderlig och wellærde mand Hr. Christopher Hersleb, Pastor til Stoedtz meningheder lod publicere en schiøde udgifuet af Sr. Hans Glad i Thrundhiem, paa 17 Spd 23 ml Jordegods, med bøxel och (Folio 62) 5? Spd 1 øre 21 ml uden bøxel, den største deel her i Tinglauget beliggende, Dat. Thrundhiem den 20 Juny 1693, til witterhed under schrefuet af WelEdle Hl. Assessor Jens Hansen, och Monsr. Jochum Mantzei, blef paaschrefuet. Peder Pedersen kippe lod læse sin bøxel Sedel paa En øre 18 ml i Retlio, givet i bøxel 4 Rdl til Sr. Hans Glad, och af hannem underschrevet Dat. Thr. den 10 Juny 1693.

Oluf Larsen lod læse en bøxel Zedel paa ½ Spd i Sover udgifuet af Peder Ingbretsen Hatling, under hans Zigneter Dat. Hatling d. 29 oct 1692, givet i bøxel 4,5 Rdr. med en deel flere bøxel Zedeler som alle blev paa teignet, och nu for tidens Korthed iche Kunde indføhris.

For Retten præsenterit En Pige fra Kleboe ved nafn Karen Andersdaatter, tilligemed hendis broder Olle Andersen Kleboe, som hafde ladet i Rette Kalde Baar Hansen Søfuer, for hand schal hafue givet bemelte Karen Andersdaatter berøgtet for løsagtighed, som schal were passerit i Thrundhiem nest afvigte høst in Septembri, fornevnte Baar Hansen Søufuer mødte for Retten och wedgaar at hannem /effter hans tancher :/ har funden bemelte quindfolch i et løsagtig lefnet med Joen Thorbersen paa Steen Kier, da de ware tilsammen i et logoment i byen i Knudsgaarden, huor de logerede och laae paa et lofft paa gulvet bred med huer ander, och mange folch hos dennem da siger Baar at hand Joen Torbersen laae nest bemelte quindfolch Kyste hende och hafde saadan adfærd, som iche anstod ærbar Person, huorpaa fornevnte Baar stod op, tog sin Kiole och lagde sig paa en Kiste, hand ydermeere wedgaar at Joen laae paa Karen Kleboe, och legger denne fuldkommen sagtil. Karen Kleboe och hendis broder tilligemed Joen Thorbersen benegtet aldelig den gierning och wil give deris Corporlig Eed, at de er uschyldige for løsagtig omgiengelse med hin anden, til at widne i denne sag, blef frem Kaldet Oluf Larsen Søfder som laa paa samme lofft i en seng tilligemed Thørris Michelsen Klefgrd och Erich Hegge, hand effter aflagde Eed bevidner, at hand laae i Sengen och saae at karen Andersdaatter laa paa gulvet med mange andre fleere gotfolch, da sad Joen Thorbersen paa en Kiste och smøgde loboch och Karen bad hannem legge sig, i den tid brendte liuset, Wider Wed hand iche i denne sag, førend om morgenen at Baar hannem sagde at hand Kunde iche legge i fred for deris løsagtig adfærd, och om morgenen blir stoehde op tente liuset och saae at de laae tilsammen paa gulvet, hand kand ellers ingen utugtig løsagtighed sige af dennem at hafue seet. Thørris Kløfgrd bevidner ligesom den forrige, fleere widnisbyrd war iche at bekomme i denne sag, iche heller Kand Baar Soufder wide, mener hand sagen at ofrbevise, end fremført er. Karen Andersdaatter af hendis broder paa hendis wegne beklager sig høyeligen, at were beløyet och toucherit paa hendis Erlig nafn och Røgte, som samme Baar Søvder er aarsag udj ved hans udførte løgnagtig Røgte, de formeente at Baar Hansen bør lide effter lovens = 6te bogs 21 Capit, ander artich. och wentede en Retmessig dom, blev denne gang gifuet til afscheed.

Effterdj denne sag er af menchelig wigtighed optagis den i betenchning til neste Thing, da Parterne igien møder for Retten til doms paahør.

For Retten blef fremført et quindfolch Karj Rasmusdaatter hafr tient hos Hl. Capit Schlippenbach paa Egge, och af Erlig och manhafftig Serg. Henrich Hyld tiltalt paa Capit. Wegne for begangne utroeschab i hendis tieniste, da udj at hun uden hendis hosbonds Widenschab har forbyg en Søv, och at hun har staalet it støche kobber? giel och Kløfuer ind igennom Winduet om natten, for det 3die at hun schal hafue staalet Korn af sæden nestleden Waar, hun for Retten Kunde iche benegte at hun io har forbyt Søven, de ander tuende Poster benegter hun, Kand hende och iche ofr bevisis. Henrich Hyld paa Capit wegne formeente hun bør ansees med nogen straf for hendis utroschab, och begierte dom, blef afsagt:

Enddog forbenefnte tieniste tøs Karj Rasmusdaatter iche hafr begaaet nogen grov tiufuerj som hende Kand ofrbevisis, saa har hun dog der udj begaaet utroschab imod sin hosbonde med hans Creaturs om Wexling med freemede, (Folio 63) da bør hun for samme forseelse, at staae i hald Jernet paa en søndag Effter Predichen, mens folchen gaar udaf Kirchen.

Olle Haldvorsen Guding hafde ladet indstefne Chrsten Persen Øyen for ubeguems ord hand hannem schal hafue med begegnet, paa tingwigen nest henvigte høst, hand hafuer tilforn weret stefnt och iche møtte, ordene er disse at hand Christen hafr Kaldet Olle Haldvorsen en hundsfot och en fleget, huilchet Christen iche for Retten Kunde fragaae, siger derfor at Olle Halduorsen har tagen en halv hudleder fra hannem huilchet Oluv fragaar och siger sig iche at were stefnt for noget af Christen. Oluf Halduorsen begierte dom til Erstatning effter loven for den slotoch haanhed hannem af Christen er scheet wed usømmelig ord, blef afsagt:

Effterdj Christen Pedersen Øyen, med usømmelige och ubequems ord har ofrfaldet Olle Haldvorsen, Enddog det iche hans ære anrører, da bør hand for saadan hans ubetenchsom haanlige ord at gifue til de fattige i Sognet thoe Rixdl. och betahle Olle Haldvorsen i om Kostning En Rixdl.

Kongl. Mayst foeget Sr. Rasmus Høg begierte Tingsvidne om det øde och forarmet Ko.ma. godtz her i Tinglauet, for inde werende aar 1693, huad der at indKommer och afgaar, nemlig Gierstad schylder 5 øre 12 ml, Er bevilget Salomon Olsen nerverende aar at bruge for schatterne, afgaar landschyld 1,5 Rdr, leding 1 Rdr 20 s, landbehold 2 ort 7 s. Noch Gierstad sylder 5 øre 2 ml, Er bevilget Eschild udj Threj aar, fra Nyt aar 92, frj for alle Rettigheder afgaar lejlendingschat 5 Rdr 8 s, landschyld 1,5 Rdr, leding 1 rdr 20 s, Kiolpenge 1 Spd, prov.schat ½ Rdr 7 s, landbehold 2 ort 7 s, 1 quern 6 s, Knæ øde schylder 2,5 Spd, brugis for 7,5 Rdr, afgaar landschyld 7,5 Rdr, leding 5 ort landbehold 3 ort 8 s, Kiolpenge 1 Spd, prov.schat 3 ort 8 s, Udgaard schylder ½ Spd øde och Slais for lejlendingschatten, afgaar landschyld ½ Rdr leding 1 ort, Kiolp. 1 ort prvo.schat 16 s, landbehold 16 s, Nordgaard schylder 5 øre, Er bevilget Peder Andfindsen paa trej aars frjhed, fra nytaar 93, for alle Rettigheder och schatter, afgaar lejlendingschat = 5 Rdr, landschyld 3 Rdr, leding 3 ort 8 s, Kiolpenge 2 ort 16 s, prov.schat 2 ort 6 s, landbehold 2 ort 6 s. Selj brugis af Oluf for 4 Rdr afgaar landschyld 3 Rdr, leding ½ Rdr 7 s, Kiolp. 1 ort, prov schat 1 ort 19 s, landbehold 1 ort 19 s, Oxaas schylder 1,5 Rdr, brugis af en forarmet Enche for schatterne, afgaar landschyld 2,5 Rdr, leding 3 ort 8 s, landbehold ½ Rdr, bonde lensmand Jachob Bye med meenige almue bevidnet at forschrefne gaarders tilstand sig saaledis i sandhed forholder.

Kongl. mayst foeged lod forfatte en Rigtig Restantz Register ofuer huis paa nerverende aars schatter hos almuen effterstaar, dis Summa opløbende til -

Anno 1693 onsdagen den 18 oct. blef holdet ordinarie ting paa Aalberg i Sparboe gield, ofrverende Ko. Mayst foeget Sr. Rasmus Høg, med otte laug Rettis mend, nemlig Ingbret Ryen, Niels Ryen, Olle Røelj, Aage Suseeg, Niels Suseeg, Olle Bierchen, Erich Elj og Otter Heining.

Jacob Hansen lod læse sin bøxel Sedel paa en gaard Kaldis Bulling schylder thoe Spand, som Sl. Casper Christensens arvinger schal tilhøre och ingen sig vedkiender, saa er samme gaard bortbøxlet af Kongens foeget for 20 Rdr til odelschat och Restituistis afbetaling, Dat. Quistad d. 10 oct 93.

Monsr. Friderich Timmerman, befuldmegtiget af bøgholderen Wed Dragonerne, hafde ladet indstefne Effterschrefne for løslejermaal paa Dragun quartererne, nemlig: Andfind Rasmussen Tholdnes och Berit Joensdaatter, Andfind møtte och wedgich forseelsen, billiget sin fattige tilstand, at hand lidet er ejende i bøder at betahle, hand afsohnet sin forseelse Effter formue at betahle til nest Kommende Juel, til Monsr. Timmermann otte Rixdlr. Quindfolchet blef effer Spurt, hun møtte che, och schal were Siug, hun er forelagt laugdag at møde til neste Ting.

Joen Elsøn Lervigen, for lejermaal, bevisis iche at vere lovlig stefnet.

For Retten præsenterit et quindfolch (Folio 64) ved nafn Kirstj Joensdaatter, for lejermaals begaaelse, hun beschylder en Dragun paa Inderøen ved nafn Lars Olsen Dragun paa Norem, for barnefader, hun blev tilspurt om hun haffte omgiengelse med fleere end hannem, hun Suarede Nej, Enddog den Drag. hende har besofuet, siger sig iche at were fader til barnet Effterdj der feiler 10 uger paa hans Reigning, her om til opliusning och wider war indstefnt Otters Marit och Mortens Anna paa Steen kier som saa barnet strax effter det war fød, de møtte iche, mens en trowærdig dannemand Rasmus Wifur paa deris wegne suarer, at de baad hannem sige, at de iche saae barnet førend effter det war død, och Kunde iche sige at det war fuldkommen, hun blef befahlet at lade sig finde paa Saxor thing paa Inderøen den 20 hufus, til doms paahør.

Paa ærw. hæderlig och wellærde Mand Hl. Oluf Jonsen Parelius Wegne, hafde Monsr. Friderich Timmermand ladet indstefne, Anders Joensen Bræset, Prestens bonde, och Lars Hansen Barchæld, for de schal hafue gifuet Per Ifrsen Waaset forlov at saae Korn i Braset Jord, och Barchald, Peder Ifrsen Waaset møtte iche enddog hand war lovlig stefnet, hand foreleggis laugdag at møde til neste ting, uden wider Warsel.

Arn Øfrlød och Ifr Øferaas hafde ladet i Rette stefne Ingbret Røtte for nogen Smaae tiende til Mære Kirche for Ao 1680, som hand schal hafue annammet, och dennem iche leveret huilchet de Kirchen hafuer maat betahle, som de med afregning Kand bevise, nemlig ost = 2 ¹/₃ woger, Rug 1 ½, Erter 2 w., homle 1 pd. hamp och lin 2 pd 2 m, Ingbret møtte til gienmæle, och Repliærer at hand iche Kand benegte, hand io ommelte Smaa tiende har annammet, och igien til Martinus ofuerlet, paa Lefanger, hafuer derfor ingen quitering, hand begierer sagen maa opsettis til neste ting at hand imidlertid Kand sige quitering fro det lefuerte, huilchet och bevilgis.

Monsr. Fenderich Jens Machense hafde ladet indstefne Arn Ifrsen husmand i Leeren for hand schal hafue weret aarsag udj at hans quernhuus er bleven afbrendt, hand møtte iche, mens foreleggis laugdag til neste ting at Comparere och Suare til Sagen effter loven.

Kongl. mayst foeget Sr. Rasmus Høg, begierte tingswidne om Kongens øde godtz her i thinglauget, huor af de fulde Rettigheder for indewerende aar ej hafuer weret at bekomme, med huis afgaar udj alt bestaaende som effterfølger, Brandtzej schylder 8te øre bevilget Thore Rasmussen frj for alle udgiffter nerwerende aar, och siden thoe aar landschyld frj, afgaar lejlendingschat 12 rdr, landschyld 6 Rdr, leding 5 ort 8 s, Kiolpenge 1 Sdlr, prov.schat 3 ort 14 s, landbehold 3 ort 14 s, Wecher Ingbret, forarmet och formaar iche at suare meere end lejlendingschatten, afgaar landschyld 6 Rdr 1 ort 8 s, leding 5 ort 12 s, Kiolpenge 2 ort 16 s, prov.schat 3 ort 8 s, landbehold 3 ort 8 s, Fischnes Enier, Casserit Drag. quarter, brugis af Enir for schatterne, afgaar landschyld = 2 Rdr 1 ort 8 s, landbehold 1 ort 20 s, leding 1 Spr, Heistad 3,5 øre er bevilget Johan Suendtzen paa 3 aars frjhed, huor af dette er det sidste, afgaar lejlendingschat 5 Rdr 1 ort, landschyld 3,5 Rdr, leding 2 ort 8 s, Kiolpenge 1,5 ort, prov.schat 1 ort 14 s, landbehold 1 ort 14 s.

Walchstad 2,5 øre, Er bevilget Peder Mortensen paa toe aars frjhed for landschylden, som det aar er det sidste, afgaar = 2,5 Rdr, Solberg brugis for schatten 1 spd 16 m af hans, afgaar landschyld 6 Rdr, leding 2 ort 10 s, landbehold 1 ort 16 s, Ibru 1 Spd 12 m, brugis af Rasmus for schatterne afgaar landschyld 2,5 Rdr, leding 2 ort 10 s, landbehold 1 ort 14 s. Laarvig bevilget Mons Olsen i 3 aar frj for alle Contrib. och retigheder, fra nytaar 1693, schylder 8 øre 18 ml, afgaar lejlendingschat 13 Rdr 12 s, landschyld 4 Rdr, leding 5 ort 20 s, Kiolp. 2 ort 16 s, prov.schat 3 ort 22 s, landbehold 3 ort 22 s, Kaaberg schylder 4 øre Er bevilget niels Jachobsen nerverende aar til brugs for schatterne, afgaar landschyld 4 Rdr, leding 2 ort 16 s, landbehold 1 ort 19 s, Kabstad schylder 1 øre 8 ml, Er bevilget Andor Joensen paa 3 aar frjhed fra nyt aar 93, for alle Rettigheder afgaar lejlendingschat 2 Rdr, landschyld 1 Rdr, leding 12 s, Kiolp. 1 ort, prov.schat 14 s, landbehold 14 s, Koldset Olle 1 Spd. brugis for schatterne, afgaar landschyld 3 Rdr leding (Folio 65) 2 ort land behold 1 ort 8 s, Hougom 1,5 Spd. Er bevilget Oluf schomager paa Threj aars frjhed nemlig fra nyt aar 93, afgaar lejlndingschat = 7 Rdr 3 ort, landschyld = 4,5 Rdr, leding 3 ort, Kiolpenge 2 ort 16 s, prov.schat 2 ort, landbehold 2 ort, bonde lensmand Lars Raade med Laugrettet och meenige tingsøgte almue tilstod at for ommelt gaarder, brugis paa den maade som indført er, Kongl. Mayst. foeget lod,forfatte en Rest. Reg. ofuer huis almuen for indeverende aar paa Introderne schyldig findis.

Anno 1690 fredagen den 20 october blef holdet ordinarie paa Saxor paa Inderøen, ofrwerende Ko. ma. foeget Sr. Rasmus Høg, med otte laug Rettis mend, nemlig Peder Jørstad, Jachob Stoche, Rasmus Stoche, Roeld Haldset, Olle Farboe, Olle Berg, Niels Klep och Peder Klep. Monsr. Anders Hansen Thue? af Bergen, lød læse Jens Søfrensen hiermundtz schiøde paa 1 Spd 8 ml med bøxel udj Norem, som Oluf Gudersen beboer, Dat. Bergen den 28. Juny 1693, under begge deris hender och Zigneter, och thil witterlighed underschrefet af Jachob Kolsett och Wollert Schiernbech. Aage Hansen Wang lod læse sin bøxel Zedel paa en Drag quarter Wester Wang schylder til Ko. may. med bøxel 3 Spd. gifuet i bøxel effter forordningen 15 Rdr. under boholderens fuldmegtig Sr. Jørgen Pedersens haand och Zignete, Dat. Thr. 31 July 1693. Hl. Jachob Jørgensen Wesseltofft lod læse Copie af et af Kald som blef confererit med originalen paa schiffte brevet schrevet, af Ko. Mayst. foeget Sr. Rasmus Høg udgivet for Lisebeth Nathanaelsdaatters arf, som hans formand Hl. Jens Buge hafuer weret formynder for, dis Capit 207 Rdr 2 ort 6 s, Ralt(?). Dat. Thr. den 12 oct 87. Copie blef paaschrevet.

Bonde lensmand Niels Larsen, hafde indstefnt Olle Joensen huusmand paa Werdahl for lejermaals begaaelse med den hand nu har til ægte Anne Rasmusdaatter, de ere tildømt at bøde effter loven 13,5 ort.

Johan Olsen Baasnes ligesaa for lejermaal med Ingborg Olsdaatter som hand nu er Egtegifft med iligemaade at bøde effter loven = 3,5 ort.

Rasmus Olsen Foelre(?), war af bonde lensmand Niels Larsen i Rette kaldet for hand sat ofrhøring nest leden aar, och iche wille føhre laugmandstolden, effter tilsigelse, och høy øfrighedtz anordning, hand møtte och meente at hand iche war pligtig at føhre, Niels Larsen begierte dom ofr hannem, for de Penge hand maate leje en Karl fore nemlig = 1 Rdr. med processens omkostning blef afsagt, Effterdj Rasmus Olsen Folre, har sidet ofrhøring med Hl. laugmands tolds føering effter lovlig tilsigelse af høye øfrigheds ordre, da bør hand betahle 1 Rdr. til Niels Larsen for den lejede Roers Karl i hans sted, och at gifue i Kost och Thøring = 3 Rix ort.

Monsr. Friderich Timmerman hafde ladet indstefne Anne Adtlefsdaatter besofuet paa Nederlosens af Dragun Olle Gunersen Haldberg, som nu er siug och legger under bodschiev haand, hun møtte och bekiende forseelsen och siger di wil Egte hin anden, hun begierer sagen maa opsettis indtil mand fornemmer huorledis ugangen blifuer med den Person hende har belegget, Olle Klet bevidner at hand har hørt af Olle Heldberg, at hand wil egte hende om wor Herre gifuer hand helsen igien, thi Kand denne gang iche dømmis her udj, førend mand fornemmer huorledis udfalder med den Suage Person.

Michel Rasmussen tienende hos Peder Sand i Werren, war indstefnt for løs lejer maal med Kirersti Peosldaatter der samme stedtz hand møtte och siger at wil Egte hende, da opsittis sagen til neste ting om hand wed trolofuelse der med giør anfang, da at møde uden wider warsel til doms paahør.

Erstediget for Retten Kiersti Joensdaatter Wolden, for lejermaal med Dragon Lars Olsen Noerem, som hun beskydler for barne fader, hand møtte for Retten och Kunde iche benegte at hafue hafft omgiengelse med hende i løsagtighed, mens der fattis 10 uger effter hans Regl. paa at hun er Kommen for (Folio 66) tilig med fosteret, hun endnu som tilforn paastaar at hun ingen har hafft omgiengelse med uden bemelte Dragon, och derfor ingen ander for barnefader Kand beschylde, siger och at barnet war ufuldkommet och hun iche opgich hendis Rette tid, beklager at Hl. Oluf i Sparboe iche wil annamme hende til schrifttemaal før dom er gaaet i sagen, blef saaledis afsagt, Enddog denne beleggede quindfolch er Kommen 9 à 10 uger for tilig med sit foster, som schal hafue weret ufuldkommen, och hun ingen anden barnefader weed, en denne Dragon Olle larsen Norom, som lejermaalet iche Kand fraggae, da widis iche anderledis at Kiendis, End samme Dragon io maa were fader til det barn hun i løsagtighed har auflet, huorfor hun effter loven udtaar Kichens Discipling och bøder til sit herschab.

Falquor Hansen Storbierchen frem Kom for Retten, och hafde ladet indstefne Hl. Jacob Jørgensen Wesseltofft, til widnisbiurds forhør och paahør, Hl. Jachob møtte och protesterit for Retten at hand iche war lovlig stefnt, och at hand hafde iligemaade ladet stefne Falquor formeente at hans sag burte først ageris, Klaget sig Rettisløs, schiød til widne och schielte dommeren for partisch, med mange fleere hidtzige och usømmelige ord for Retten, som iche Wel omstod, och løb dermed paa dørren. Falquor begierte Rettens Assistentz til hans widnisbiurds forhør, i hans magtanleggende sag, da blef først stefningsmendene Lars Halde och Jachob Lillebierchen fremfordret at afhiemle deris warsel, at de war i Prestegaarden i dag 14 dager siden, som de Kom i Prestegaarden, saae da Hl. Jachob stod i Winduet, gich saa frem til bislaget da Kom en liden tøs ud och Spurte huad de ville, sagde at de wille tahle med Hl. Jachob, hun gich ind igien och Kom da stue Pigen ud Wed nafn Berit Koch och bad dennem Komme igien om Søndagen om de hafde noget at udrette med Presten, som de da iche fich Hl. Jachob i tahle aflagde de stefnemaalet til samme Pige med Saadanne ord, at Falquor Hansen lader stefne Hl. Jachob til første ting paa Saxor, for det schielderij hand for i waar aar dag siden hafde begegnet hannem med, Pigen suarde ieg Kedis wed at høre paa saadant, Siden gich de til hans dreng Michel Olsen som stoe i lofven och Kaste Rug, och sagde de samme, Mens hand sagde iche at wille sige hannem det. Falquor indgaf sit witløffte indleg om Hl. Jachobs ordfærd imod sig, under hans haand, Daterit Storbierchen d. 19 oct. 93.

Falquor frem Kaldte først Gabriel Aalberg, som war med hannem i Prestegaarden nest af vigte waar et aar siden, at tahle med Presten om Falquors och Jachob Aalbergs fraholdelse fra herrens bord, hand effter aflagde Eed bevidnet at den tid hand med Olle Rafsaas och de andre Kom i Prestegaarden, Kaldte Hl. Jachob Olle Refsaas op paa sit Kammer, huor hand gich hen och Kom strax ud igien och robte Gabriel op, som och gich did mens Olle blef ude, Hl. Jachob spurte huad hand wilde, hand suarede at Capit. bad hannem gaae did med Jachob och Falquor och høre huad end det schulle, faat med dennem om den trette och Clammerj de hafde sig imellom, Presten suarede, det Kommer dig intet wwe min danmand, det schal Presten medhielpere udrette, derpaa tog Gabriel afscheed och gich ud fra hannem, mens Hl. jachob bad hannem bie och sagde huad siger de for got, Gabriel sagde: de Wilde gierne der blev ende paa, bad saa Jachob Gabriel schulle lade en om gangen gaae op, hand baad Falquor gaae op som hand och giorde, och war de alleene toe, huad passerit Wed hand iche, en liden stund der effter Kom de begge ud, och ware hitzige med mange ubequems ord, da schielte Hl. Jachob Falquor for en schurch, en hundsfot och en mordere, da schiød Falquor til Widne, Hl. Jachob sagde du est en mordere paa den quinde Falquor sagde: I løyg som en schielm, med andre fleere ord som (Folio 67) hand nu iche erindrer, meere er hannem iche bevist.

2. blef fremkaldet Presten medhielper Olle Refsaas, som war med samme tid der denne action passerit, hand bevidnet effter aflagde æd, at Gabriel Aalberg med Falquor och Jachob Aalberg kom i gaarden til hannem, och bad hannem were med i Prestegaarden, de wille tahle med Presten om deris salighedtz sag, Oluf fulte dennem, och som hand Kom i Prestegaarden Kaldte Hl. Jachob hannem op paa sit kammer och Spurte huad de Wille, hand gar sin ærinde til Kiend, Hl. Jachob Spurte om hand sil staae schrifft, hand suarede i det wed ieg iche, siden gich hand ud och Gabriel Aalberg ind igien och Falquor blef opkaldet, huor de war alleene toe, mens Oluf gich ind til en, som Mahled en alter Tafle, siden hørte hand en stor alarm paa gaarden da gich hand ud och hørte at Presten sagde til Falguor, du est en morder, meere wiste hand iche i denne sag.

3. Dragon Ole Erichsen Suarer, hand aflagde sin æd och bevidnet, at hand forbenefnte tid, saae och hørte, der hand samme dag war i Prestegaarden at tahle med Hl. Jachob om sit barns begravelse, Kom forbemelte folch i gaarden, da gich Hl. Jachob ud imod demmen mens hand blev sidendis i stuen och druch en Krus øl, gich saa ud och wille gaae hiem, da Kom Hl. Jahcob och Falquor ned af Cammeret med en stor alarm och mundbrug, och hørte hand at Hl. Jachob schielte Falquor for en Schurch och schabhels, och for en morder, huor effter Falquor begierte et uvilligt thingswidne, som iche Kunde negtis.

Anno 1693 Mandagen den 23 oct. blef holdet ordinarie Ting paa Øfre paa Ytterøen, ofr werende Kongl. mayst. foeget Sr. Rasmus Høg med otte laug Rettis mend, nemlig Jachob Brustad, Christopher Erstad, Lars Joensen Jørstad, Olle Joensen Ytter Weenaas, Joen Forberg, Lars Jachobsen Jørstad, Johan Schouge, Niels Schouge. Bonde lensmand Amund Øfre, hafde ladet indstefne Barbra Andersdaatter tienende paa Nøst paa Ytterøen for løs lejermaal, hun møtte for Retten och Kand iche benegte hendis forseelse, och bekiender at tuende Soldater ved Marinerne nemlig Anders Pedersen Biørvig och Peder Norvig, hafuer legget hos hende, mens hun er iche bleven fugtsommelig, de hafuer for deris forseelse, alle trej staaet Kirchens Disciplin, Kongl. mayst. foeget Satte i Rette at hun bør straffis effter loven. Ellers er hun effter lensmandens beretning samt almuens fattig och intet ejende i bøder at betahle, thj tildømmis hun at straffis paa Kroppen med fengsel.

Glemet Stor Grande och Ander Lille Grande hafde ladet ind Kalde for Retten Ifr Mølner Grande, for hand schal hafue taget fra denne en Parti høe i fieldet imellom Moswigen och Werren, som de paa deris om Kostning hafr tilsammen auflet, och beretter at hafue hafft lov der til af Lars Arnsen Hindberg i Werren, som samme slet sig tiligner. Ifuer Grande møtte och Suarede: at samme Myhr huor høet war stalget, hafuer, Mand effter mand, legget under hans gaard, Møner Grande, och war i tuende nest leden aar Stalget af bemelte mend, uden hans lov och minde, Anders siger at de iche har slaget noget paa Ifuers lejemaal. De saatte i Rette och formente at Ifr Grande som har bort taget deris fore, som har auflet langt i fieldet fra Ifr Grandis lejemaal och hafft en Anders lof och niude dertil, uden nogen Rettens adfærd, och dennem uafvidende at hand bør lefuere dennem foret igien och betahle omKostning. Effter

adtschiellig ord och tahle Parterne imellom falt, bleve de for Retten foreenede och forlige at Ifr Grande schal gifue Glemet och Anders Lille Grande for deris arbejde paa høet som Ifr hafr boet føhrt halftreids Rixdlr. dog huis wider tuistighed dennem samme Engeslet Kand imellom were, udføhris, effter landtzloven paa Aastedet. Kongl. maystis foreget war begierende Thingswidne om allerhøybemelte Hans mayst. øde och forarmet godtz herpaa stedet, for indewerende aar 1693, huad afgaar och huad deraf beKommis, dis beschaffenhed effter dannemends (Folio 68) vider sig saaledis forfalden, Ytter Weraahs, schylder 4 Spand, Er bevilget Oluf Joensen paa trej aar frjhed for alle Rettigheder, schyld 12 Rdr. leding = 2,5 Rdr, prov.schat 1 Rdr. 1 ort 8 s, landbeh. 1 Rdr 1 ort 8 s, Øster Weraas 8te øre derpaa boer en forarmet lejlending Olle Tharaldsen, huis Korn och andre midler mesten deelen och til det yderste er udwurdert til de forhen effterstaaende Rettigheder, Enddog hand hafr hafft gaarden for schatterne alleene, och findis nu iche meere til betalling paa indewerende aars udgiffter med 8 Rdr. afgaar landschyld 8 Rdr, leding 6 ort 16 s, prov.schat 3 ort 14 s, landbehold = 3 ort 14 s, Berstad schylder 2 Spd, er brugt af Joen Olsen for schatterne, afgaar landschyld 6 Rdr, Brustad 5 øre 10 ml, brugis af Johan Olsen for schaterne, afgaar landschyld = 5 Rdr, noch Brustad schylder 2 Spd 1 øre 10 ml, beboes af en forarmet bonde Peder Hansen, huis fattige midler er opteignet och wurderet til afvigte aaris Rettigheder, och Kand iche dertil opløbe paa 3 Rdr nær, for indewerende aar anføhris for half lejlenindgschat = 3,5 Rdr 1 ort, afgaar lejlen.sch. 3,5 Rdr 20 s, landsch. 7 Rdr. leding 1 Rdr 4 s, prov.sch. 3 ort 7 s, landbeh. 3 ort 7 s, Lougsand Lars schylder 2 Spd, Er forarmet och opløber de wurderte midler iche til de forige Rettigheders och dette aar schatters afbetahling, afgaar, som iche er bekomme landschyld = 6 Rdr, Stangerholt = 2 Spd, bevilget Simen Johansen paa fire aars frjhed, huor af dette er den sidste for alle Rettigheder, afgaar lejlendingschat = 6 Rdr, landschyld = 6 Rdr, leding 5 ort, prov.schat 2 ort 16 s, landbeh. 2 ort 16 s, Forberg = 4 Spd, brugis for 8 Rdr, afgaar paa lejlendingschatten = 4 Rdr, landschyld = 12 Rdr, leding = 2,5 Rdr 2 ml, huis midler effter wurdering iche opløber til nerverende aars Rettigheders betaling, formaar iche at betahle landschylden som er 6 Rdr, Berg schylder 3 Spd 1 øre, beboes af en forarmet bonde huis midler iche strecher høger effter wurdering end 34 Rdr 3 ort 16 s, derimod schyldig med indewerende aars Rettigheder 59 Rdr, Kand iche Suare meere end half lejlendingschatten, den andre holsuideel afgaar, som er 5 Rdr, landschyld 10 Rdr, leding 2 Rdr 18 s, prov.schat 1 Rdr 11 s, landbeh. 1 Rdr 11 s, Berg = 2 Spd, brugis af Olle och Syfr Berg for lejlendingschatten, afgaar landschyld = 6 Rdr, leding 5 ort 6 s, prov.schat = 1 Spd, landbehold 1 Spd, Nøst Thomes och Hans schylder = 2,5 Spd, deris midler opløber til = 29 Rdr 1 ort, derimod schyldig med dette aaar 48 Rdr 1 ort, formaar iche at suare meere for indewerende aar end half Siette Rixdlr. afgaar paa lejlendingschatten = 2 Rdr, landschyld = 7,5 Rdr, leding = 6 ort prov.schat 3 ort 8 s, landbehold 3 ort 8 s, Nøvig schylder = 3 Spd 1 øre brugis af Olle Stefensen for 8 Rdr, afgaar paa lejlendingschatten = 2 Rdr, landschyld 10 Rdr, leding 2 Rdr, prov.schat 1 Rdr 11 s, landbehold 1 Rdr 11 s, Løevig schylder 2 Spd, bebeos af Joen Olsen som er forarmet, formaar iche at suare landschylden som er 6 Rdr, Peder Thrøgstad schylder 3 Spd 1 øre 8 ml, Er forarmet och formaar iche at suare landschylden som er 19 Rdr, Grav Roel Er for armet och udwurderit huis fattige Eideele hand hafde til foige Rest. effter staaende, som enda iche til strechte, saa for indeerende aar er intet til betaling, afgaar lejlendingschat 8 Rdr 16 s, landschyld 8 Rdr leding 6 ort 16 s, prov.schat 3 ort 16 s, landbehold 3 ort 16 s, Sanstad Anders schylder 2 Spd, forarmet, formaar iche at betahle meere end lejlendingschatten, afgaar landschyld = 6 Rdr, leding 5 ort provschat 2 ort 16 s, landbehold 2 ort 16 s, Lille Myhr schylder 4 øre brugis af Thomes for lejlendingschatten afgaar landschyld = 4 Rdr, Arn Rørvigen schylder 3 Spd, er forarmet, och findis intet til betahling for indewerende aars udgiffter, anføhris dog lejlendingschatten, afgaar landschyld 9 Rdr, leding 1,5 Rdr, prov.schat = 1 Rdr, landbeh. 1 Rdr, Neder Rørvig Joen schylder = 3 Spd, forfalder sig paa samme maade som nest forige, afgaar landschyld = 9 rdr, leding = 6 ort, prov.schat 1 Rdr, landbehold 1 Rdr, Gildberg Morten = 2 Spd 2 øre, forarmet, Kand iche Suare landschylden som er 8 Rdr, Westerhuus, schylder 1,5 Spd, afgaar landschyld 4,5 Rdr, leding 3 ort 16 s, prov.schat 2 ort landbehold 2 ort brugis af Oluf der sammestedtz, Jenvigen schylder 3 Spd 1 øre, brugis af en fattig Enche for lejlendingschatten afgaar landschyld 10 Rdr, leding 2 Rdr, prov.schat 1 Rdr 11, s, (Folio 69) landbeh. 1 Rdr 11 s, Ofr Erstad Christopher, schylder 3 Spd 1 øre, for armet och iche bemidlet at suare det hand tilforn er schyldig til Kongen, Suarer dette aar 5 Rdr, afgaar paa lejlendingschatten 5 Rdr, landschyld = 10 Rdr, leding = 2 Rdr, prov.schat 1 Rdr 12 s, landbehold 1 Rdr 12 s, Schauge Niels, schylder 0,5 Spd, forarmet, afgaar landschyld = 4,5 Rdr, noch Johan der sammestedtz af samme tilstand, afgaar landschyld = 4,5 Rdr, Jørstad Lars Joensen schylder 5 øre, forarmet formaar iche at Suare landschylden som er 5 Rdr, Item 1 Spd, der sammestedtz, Er bevilget Lars Jachobsen paa 3 aars frjhed fra nyt aar 90, och blev forglemt nest leden aar at tage eller indføhris i Tingswidnet afgaar, lejlendingschat 3 Rdr, landschyld 3 Rdr, leding 2 ort 11 s, landbehold 1 ort 8 s, prov,schat 1 ort 8 s, Noch = 5 øre i Jørstad brugis for 3 Rdr, af Olle Sandfad och Lars Joensen, afgaar lejl. 3 Rdr, landsch. 5 Rdr, led. 1 Rdr, prov.sch. 2 ort 6 s, landbeh. 2 ort 6 s, Inderberg schylder 2 Spd 2 ml, Olle Bessen beboer, och forarmet, formaar iche at Suare landschylden som er = 6 Rdr. Syfuer Thomesen Biørvig och Simen Johansen Stangerholt want for Retten wed deris høyeste æd at de hafuer weret hos den største deel av indbemelte bønder och opteinget deris ejendeele saa wit Dj forefant, och iche regte eller stregte til det de ere schyldige, huilchet bonde lensmanden och som haufer veret ofrverende, aarsagen til deris gemeene store armod, hafuer weret Sildfischerietz mislighed i mange aaringer, och gaardene ere saa meget dyrlejet och taxerit at de iche Kand suare udgiffterne fornemmelig i dette aar, da Jordens grøde, Korn och høe, af Solens heede och tørche meest forgich, saa en stor deel iche hafuer auflet saa meget de Kand opholde lifuet med, langt mindre noget til Sæd och Rettigheders betalling. Kongl. mayst foeget Sr. Rasmus Høg lod forfatte en Rigtig Restantz Register ofr huis almue, for indewerende aar med Sterer dis Summa = .

Anno 1693 mandagen d. 20 November blef holdet Extraordinarie Ting paa Saxor, angaaende thingswidne om Kongl. mayst øde godtz udj Inderøens Tinglaug, ofrwerende Ko. Ma. foeget Sr. Rasmus Høg, med otte laugrettis mend nemlig, Jachob Stoche, Roel Haldset, Niels Klep, Peder Jørstad, Niels Aas, Peder Gaxor, Olle Barboe och Peder Klep. de blef af Ko. Mayst foeget angifuet Effterschrefne allerhøyste bemelte hans Ko. Ma. øde och forarmet gaarder her i Tinglauget, huor af de fulde Rettigheder och paabuder Contributioner, iche hafuer weret at indbringe, for nerwerende aar 1693 som følger. Hoeberg: En forarmet Enche schylder 4 øre 8 ml, Er bevilget af fougden for schatternis udgifft, afgaar landschyld 5 ort, leding 3 ort, landbehold 1 ort 23 s, Holgstad 5 øre, Er bevilget Guner Olsen, af fogden for lejlendingschatten for 5 Rdr, afgaar landschyld 4 Rdr, leding = 3 ort 8 s, Kiolpenge 2 ort, prov.schat 2 ort 6 s, landbehold 2 ort 6 s, Lyngstad 7 øre 4 m, berettis at schal were auflet 14 sommerlas høe och saaiet 4 Melling agger, som beløber til Penge = 4,5 Rdr, afgaar paa lejlendingschatten 2 Rdr 2 ort 16 s, landschyld 5 Rdr, leding 1 Rd 16 s, prov.schat 3 ort 5 s, landbehold 3 ort 5 s, Kiolp. 2 ort 16 s, Gousen 10 øre, Er af fogden bevilget, Anders Mels(?), Anders Guttormsen och Lars Olsen, for 12 Rdr, afgaar paa landschylden = 7 Rdr, leding = 6 ort 16 s, prov.schat 1 Rdr 11 s, Kiolp. 2 ort 16 s, landbehold 1 Rdr 11 s, Grønnisbye 1 Spd, brugis af Joen for = 3 Rdr afgaar landschyld = 3 Rdr, leding 2 ort, prov.schat 1 ort 8 s, Kiolp. 1 ort 16 s, landbehold 1 ort 8 s, Klend(?) 1 Spd, brugis af Per Rasmussen for = 3 Rdr, afgaar som forbemelte = 4 Rdr 2 ort 8 s, Gran = 4 øre 6 ml, brugis af Friderich Timmerman effter fogdens tilladelse for schatterne, afgaar landschyld = 4 Rdr 1 ort, leding 2 ort 16 s, landbeh. 1 ort 20 s, Gran 4 øre 3 ml, brugis af Koen Sl. Michel Pedersens for schatterne, afgaar landschyld = 3 Rdr, leding 3 ort, landbeh. 1 ort 20 s, (Folio 70) Werdahle = 2 Spd, brugis af Niels Lars for 4 Rdr, afgaar paa lejlendingschatten = 2 Rdr, landschyld 4,5 Rdr, leding 1 Rdr, landbehold 2 ort 16 s, prov.schat 2 ort 16 s, Kiolp. 2 ort 16 s, Werdahl = 4 øre brugis af Henrich Hansen for schatterne afgaar, landschyld = 4 Rdr, leding 2 ort 16 s, landbehold 1 ort 19 s, Indgier = 2 Spd, brugis af Peder Thorbergs for schatterne, afgaar landschyld = 6 Rdr, leding 1 Rdr, landbehold 2 ort 16 s, ibid Hans Olsen, schylder = ½ Spd, brugis for schatterne, afgaar landschyld = 6 ort, landbehold = 16 s, Hamsaas schylder = 3 Spd 19 ml, brugis for schatterne, afgaar landschyld = 7 Rdr 16 s, leding 6 ort landbehold 1 Rdr 9 s, Ring = 1 øre 18 m, brugis af Hl. jachob for schatterne, afgaar landschyld 1 Rdr 3 ort, leding 1,5 ort, ladbehold 20 s, prov.schat 20 s, Kiolp. 1 ort, Aarfald 1 øre som brugis iligemaade af Hl. jachob for schatten, afgaar landschyld = 1Rdr, leding 16 s, landbehold 11 s, Kiolp. 1 ort prov.schat 11 s, Guistad brugis af Sr. Rasmus Høg, och for deris Ringhed sig forleden aar frasagt, afgaar landschyld 18 Rdr, Kurven = 1 Spd 20 m, øde brugis for lejlendingschatten, afgaar landschyld = 3 Rdr, leding = 2 ort 16 s, prov.schat 1 ort 18 s, Kiolp. 2 ort 16 s, prov.schat 2 ort 18 s, landbehold 7 ort 18 s, Ofrberg 1 Spd 12 ml, brugis af Rasmus Olsen for schatterne, afgaar landschyld = 3,5 Rdr, leding 2 ort 8 s, landbehold 1 ort 13,5 s, Steenstad 1 Sp 18 m, brugis af Otter for lejlendingschatten, afgaar landschyld 3 Rdr leding = 2,5 ort, prov.schat 1 ort 18 s, landbehold 1 ort 16 s, Kiolp. 1 ort 8 s, Hoe schylder 5 Spd 1 øre, Er affeldet til 3 Spd, afgaar schat = 7 Rdr, landschyld 7 Rdr, leding = 1 Rdr 16 s, prov.schat = 3 ort 8 s, landbehold 3 ort 8 s, Noch Effterschrefne forarmede som iche formaar at Suare den fulde Rettighed, nemlig Rasmus Stoche schylder 4 øre, afgaar landschyld = 3,5 Rdr, Peder Pallisen Hielde = 1 Spand afgaar landschyld = 1,5 Rdr, leding 2 ort, Kiolpenge 1 ort 8 s, prov.schat 1 ort 8 s, landbehold 1 ort 8 s, Jachob Hoel schylder 5 øre, afgaar landschyld = 3 Rdr, leding 3 ort 8 s, landbehold = 2 ort 6 s, Lars Reiten schylder 2 Spand afgaar landschyld = 4 Rdr, leding 1 Rdr, landbehold = 2 ort 16 s, Gran Olle Mortens schylder = 4 øre ml, landschyld = 3 Rdr, landbehold 1 ort 20 s, bonde lensmand Niels Larsen med laugRettet och fleere almue som tingsøgte tilstod och bevidnet at forschrefne gaarders och bønders tilstand sig forholder som ofuer forhen er meldet, huor effter fougden begierte et uvilligt Thingswidne beschrevet, til sine Regenschabers forClaring