Raarsbøls begiering, Dat den 21 febr. nest afwigt blef lest och paa schref. tiden der til war af Kongens foeget Sr. Mads Thubring til i dag berammet: Edle och Welvise Hl. Præsident Raarsbøl Erstedejet for retten och producerit en stefnings Sedel, huor ved warslis for ermelte Sr. Peder Hansen Lund?, at møde i rette paa Størensmoe til den 13 febr? nest forløben, at lide tiltahle och søgning for Summa Penge somhand effter sin pandtlig forschrifuelse och vider effter Regn. paa Indtraderne, af Guldals fougderj schuldig er, och iche i rette tid betalt hafuer, Dat Thrundhiem den 28 9br 1688.

Den 30 9bris nest effter er stefningen ved Arne och Otter Falstad for Sr. Peder Hansens bopel i Hans Hustruis paahør, for Kyndt, och hande en Videmerit Copi deraf leverit. Paateignet af Sorenschrifuer Sr. Peder Lef at hafue verit i rette den 13 oct? 88 her paa Thingstedet. Findis atter for Kyndt och anvist Sr. Peder Hansen Lynd self for at møde til det ordinarie ting, her seenist blef holdet, nemlig den 22 Jan. huorpaa af hannem saaledis er teignet, dette er mig nu anden sinde anvist, och Refererer sig mig til mit udleg af 10 Rdr. at naar Hl. Præsident schatter mig re? for det Capital, hand fordrer med veder schal hand hos mig schee god fornøyelse, imidlertid veed ieg hannem inntet at suare for saadant schee, och formoder och at iche heller mig nogen dommer saadan begiere fra Kiendes. Hogstad? den 17 7br? 88.

(Folio 2)

End findis paa amrørte stefnings Sedel af Kongl. Mays. foeget Sr. madtz Thybring saaledis schrefuet. Ao 1689 den 22 Jan paa Størens sageting, var atter indbemelte stefning oplest, for retten, mens, som Sorenschrifueren iche var god for at foretage nogen sager, formedelst hans Suaghed, nødis hand och til denne sag at optage, til Hl. Stifftamptmandens behager en anden tid och denne mand udj sin sted at beschiche, det ieg effter hans begier testerer utsupra.

Endelig effter ermelte stefnings paaschrifft, aflagde bonde lensmann Olle Hansen Byen sin høyeste Eed at stefningen endnu fordis? gang er for Kyndt, for Peder Hansen Lunds boopel udj Halduor Byens och Gunner Øvres nerverelse, den 1. Marty nest hen vigt, til i dag at møde och hans hustru deraf en Copi meddeelt.

Sr. Peder Hansen Lund blef wrende gange liudeligen paa robt, mens ingen paa hans veigne møtte eller suarte. Bonde lensmanden Olle Hansen Byen tiligemed Olle Suendsen Boenes?. blef forschichet til Soreschrifuer Peder Let, at hand til Sagens oplysning wilde i retten producere huis i denne sag tilforn er agerit, och indlevere de Documenter, feerlig? Peder Hansen Lundtz indleg, som hos hannem har verit i rette, huor paa hannem en schrifftlig protest blef annulerit. Forschrefne dannemand beretter at Peder Letz suarede dennem at hans Søn Lars hafde ting protoc. med sig til byen och huis var passerit hafde Præsidents tilforn, Widre suar fich de iche hos hannem.

Hl. Præsident indgar en kort extract af Protocollen huad i sagen tilforn er passerit, wider der om er hannem Iche tilstillet.

Der paa fremgaf Sr. Peder Hansen Lundtz schadisløs obligation paa 2005 rdr. Dat Trundh. den 5 Aug. 1685 under 2de maaneder der effter at betahle, under Peder Lunds haand och Zignete. Lest paa it alminnelig ting i Sognedahlen den 4 Abr 85 i Størens Sogn den 7 dito. I Singsaas den 10 dito, den 12 Aug 86 paa Moutingsted i Størens Sogn, samt vider lagt i rette, Effter paaschriftis udvisning.

Siden paa fuldte Sr. Peder Hansen Lundtz pandtlig obligation och forsichring for forommelte = 2005 rdr, som hand forpligter sig at betahle til paasche 1686. Huorfore hand til forsichring pandtsetter Hl. Præcident Raasbøl hans paaboende gaard Rogstad, schylden 3 Spd med ald indredning och Inventarium verendis och w-rørendis, leggende i Størens Sogen, med andre fleere hans odels Jorder effter Pandte brefuitz indhold ofr alt andschr. for 7 Spand 10 ml med bøxel, tilligemed Granor Saug, paastaaende biugning, samt ald den ret och frjhed der til hør och bør, med widre dissen indhold Dat. Thr. den 16. 8br. 1685 under hans haand och Zignet, til witterlighed underschref. af hans Suoger Anders Jørgensen Parelius och Peder Poelsen, for Kyndt paa Sogendals ting den 4. 7?br 85. Paa Størensmou den 7 dito och paa Singsaas ting den 10 ejurdom effter Soreschrifuren paaschrifft.

Ydermeere indlagt en Revers til Velbemelte Hr. (folio 3) Præsident Raabøl af Sr. Peder Hansen Lund udgifuet, och indhold och meening at henfore? Peder Lund til Raarbøl en deel penge er schyldig for mangler och tiender af Guldals fogderj for uden 200 rdr hannem i Kiøbenhafn er forstragt huorfore hand til underpandt och forsichring fornyer at til hannem w-igien Kaldet transporterer, huis Jordegods och midler hannem for de 2005 och rdr som udj rente cammerit blef gotgiort, var forsichret, ligesaa fuld komden som det der udj var indføyet och benefnt, frem for alle andre at vere prioriterit och forsichret, indtil hand for ald sin hafuende fordring Capital och rente, fuld komelig blifuer fornøyet och afbetalt. Dat. Kiøbenhafn den 21 7?br. 1686 under haand och Zigneter. Endnu findis derpaa teignet af Peder Hansen hannem at vere forstragt 10 rd af samme dato. Lest paa Borschl. i Sogen Dahl den 6 Juny 87 paa Moe i Støren Sogen den 10 Juny och paa Singsaas den 16 July nest effter. Wider findis paa samme Revers af Sr. Peder Hansen Lund til Sr. Raabøl effter Rigtig Liquid. er schyldig blefuen 900 Rd. Dat. Thilder den 23 May 1688, som hand belofr til St. hans dag i samme aar til Raasbøl at betahle. Imidlertid til Wis och sicher underpant, transporterer och pantsetter Supra ommeldt udj den Pandte bref paa de betalt 2005 rdr som schal blifue w-igien Kaldet i sin fulde Rente och Werdj, med egen hand underschr. och forseiglet, Werit i rette paa tingstedet Størensmoe den 13 bris 88 for (resten av folio 3, en side, samt første siden av folio 4 mangler.)

(Folio 4, andre halvdel)

Derimot protesterit Hl. Præsident Raasbøl al Hl. majors fordring hannem igien maate Kunde præjucidere? effterdj Peder Hansens indgifne Pandte brev til sig er Daterit och publicerit 1685, som er 2 aar førend Hl. major enten har faaet dom eller forpantning och ommendschiønt de 2005 rdr er blefuen gotgiort saa er den udgifne pantz.obl. igien af Lund fornyet och publicerit, och derfor formeener Lund iche hafr magt de hannem forpantede midler til en anden at udsette, forend hand sin udgifne obligationer hafr indfriet, Item at Hl. major self har baaret truisl om godtzit, som af pante brefuernis forschrefne er at for Refererende sig til lowen om Eldste Pandte rettighed, Paastaaende at Peder Hansen Lund, bør hiemle hannem Jordegodzet med samtl. de forpantede midler effter loven och hans forschrifuelse Weledle Hl. Præsident ydermeere producerit en Reign.och anteignelse, ofuer nogle Resterende Intrader af Gulddahls Fougderj for Ao 1680 och 81, dis Summe af 468 rdr 3 ort 2 s, foruden en deel andt som ellers Resterer och Summer w-nefnt. Samme fordring dependerende af nogle mangels Poster i Regendschaberne, som Peder Hansen Lund er anvist och paa schref. med saadanne ord, at hand belofr samme Poster forderligst at fyldistgiøre och udj Schrifestuen at besuare och Clarere, Dat. Stifft amptstuen i Thrundhiem den 9 9br 1683, Lest och paaschr.

Hl. Præsiden paastod och formente at Peder Hansen Lund bør fornøje samme ermelte fordring, under (folio 5) søgning i hans boe ved nam och wurdering i hansbedste midler effter loven, denne sag optagis til i morgen til dom.

Wider hafde Hl. Præsident ladet i rette warsle en deel af almuen for forstrechning paa arbejde til Michaels ? Werch huorfore de ingen for nøjelse har giort, nemlig, Rasmus Lium 9 ort møtte och vedgich, Thor Aasenhuus = 5 rdr 1 ort, Anders Tjonschus suarer paa hans veigne at gielden er rigtig, Olle Præsthuus 4 rdr møtte och tilstod, Olle Biørnlj = 9 ort vedgich, Lars Præsthuus = 3 rdr 1 ort, vedgich, Ifuer Breche møtte ej, Joen Hof 2 rdr 1,5 ort, vedgich, Haldor Hof 4 rdr 1 ort, Joen Hof tilstod paa hans weigne, Erich Hof = 2 rdr 1,5 ort, vedgich, Esten Sohlem 5 ort, møtte och beretter at hafue betalt med arbejde, Sifuer Farlj 2,5 rdr 12 s, Erich Lium suarer at fordring er ret, Anders Hans huusen 4 rdr, vedgaar 3,5 rdr, Amund Aafhoug 2 rdr 3 ort vedgich, Erich Lien 2,4 rdr 12 s, vedgaar at hafue saaet 1 td biug 2 rdr, Noch var effter schrefne stefnet som iche møtte, Sifuer Børset, Thore Aasenhuus, Olle Espeggen?, Olle Guldvog, Olle Anschuus, Lars Hofuin, Ifuer Breche, Esten Moe, Olle Evinds Hofuin, Evind Hoelsvore? Hofuind och Evind Estensen Sogend da os? enche.

Sifr Børsit kom omsider frem, er schyldig = 4 rdr 12 s, som hand tilstod. De som møtte rette beclager at deris ringe midler i disse forløbne mislige aaringer, forwalder at de iche tilforn for gort fornøyelse, Erbiuder sig i til Kommende sommer at giøre clart med arbeide til werchet. Hl. Præsident formeente lenge tilforn burde hafue giort betalling och fornøjelse for huis forstrachning de hafe nødt, och iche foraarsage hannem med deris effterladenhed stefne maal och omcostning, hand be dom til betahling effter loven med omkostningers erstatning.

Hl. Præsident Peder Raasbøl lod publicere it Kiøbebref och schiøde, af forige Provincial Procureur Sr. Peder Hansen Lund udgifuet paa toe Smaa Qaarter i Sognedahlen, nemlig Biørn lj = 6 ml som Simon paaboer och Marchen = 6 ml, som Arne paaboer, under haand och Zignet, Dat. Thrundhiem den 3. Apl 1682 blef paaschrefuet.

Den 16 marty løfuerdaggen, blef retten sat paa Størensmou, til Kiendelse och dom imellom Præsident Sr. Peder Raasbøl och Peder Hansen Lund. Da kom Hl. major Pejer? Rastoeds? for retten och giorde erindring at maatte observeris at hans Pantebrefs forkyndelse, Er Eluered den med Hl. Præsident och Sr. Peder Hansen Lund forviste sluttede Debets Summa, Dat Thilder den 2. may 1686.

(folio 6)

Hl. Præsident referer sig til paa schrufen paa Peder Hansen forviste forschrifning, om publ. at det er Elder end majorens, och derfore bør niude prioritet, da mojorens iche Kand giøre hannem nogen hinder hand io bør hafue forsichring i det Sogen Dals gods, ligesaa som udj alt det øvrige effter forpandtninger, och som bønderne forretten har tilstaaet af rettigheder for 1688 endnu hos dennem er indestaaende, sa meente for Raasbøl, at vere samme Rettighed berettiget effter pandte brefuetz vider formelding. Hl. major proesteret derimod at hand bør niude godtzet med dissen rettigheder, effter Peder Hansens schriftlig tilstaaelse effter den i rette lagnde missire Capil, huor imod Raasbøl atter protesterer at Peder Hansen Missive i ingen maader Kand præjudicere en lønlig forpantning.

Endelig effter at Parterne intet meere hafde at sige, blef saaledis udj retten dømt och afsagt:

Effterdj Peder Hansen Lund befindis tuende gange at vere lønlig stefnet och warslet, effter stefnings Sedelens paa schriftis udvisning, Saa Kand hans ude blifuelse fra retten, huor til hand nu tredie gang var warslet iche giøre nogen hinder eller ophold udj Præsidentens lønlig och ret messig fordring, Effter landtzlovens første bogs 4 Capit 6 Artich. Mens saasom produceris Ermeldte Lunds, pandtlig levers och forschrifning til Wel Ermeldte Præsident, paa forstrægt penge 210 rdr, foruden huis hand paa Mangler och tiender af Gudals fougderier blifr schyldig, Dat. Kiøbenhafn den 20. Decembr. 1686 wed samme Revers for nyer Peder hansen Lund, huis Pandt Præcidenten for de 2005 rdr hannem var forsichret, som i rente Cammerit er blefuen gotgiort, ligesaa fuldkommen och w-igien Kaldet som det udj sidst, Revers var ord fra Ord benefnt, och indstefnt, och der ofr iche har indfriet sin første pandtlig forsrifning, samme Revers findis vere paa schrefuet, at vere lest paa tinget i Sognedahlen paa Bardahl den 7 Juny 1687, Raamoe i Størens Sogn den 10 Juny och paa Singsaas den 16 July nest effter. Endelig blifuer Peder hansen Lund ved afreigning med Præsidenten, paa Thilder den 23 may 1688, schyldig Capital 900 rdr huor for hand atter fornyer och stiller til forsichring, alt huis hans pandtlig obligation paa meer benefnt 2005 rdr, indeholder af fast godt och løesøere, w-igien Kaldet i alle maader, lige saa fuld kommen som det er udj var indføhrt och benefnt, frem for alle andre Creditorer at niude sin betalling och blifr saa der ofuer den første Pant ved den sammes fornyelse i sin Krafft och werdj, Effter lovens 5te bogs 1 Capit 8de Artich. Effter dis beschaffenhed, bør Peder Hansen Lund, effter Komme sif forschriftning, och Præsiden Raasbøl niude sin betalling, ved lønlig indførsel och wurdering, effter dannemends schierv och taxt, udj de benefnte hans Pantlig forsichrede midler, saa vil i det odels gods i Sogne Dahlen nu deraf effterstaaende rettigheder som ald anden (folio 7) faste gods och løsørre, indtil hand naaer sin fuldkommen betalling for Capital och rendte som ofr ald beløber 940,5 rdr, Leffter lovens formelding udj den 5 bogs 7 Capit 11 Artich saa fremd Peder Hansen Lund udsiderdis? war hiemmels brøst ej vil lide effter loven, samt och at erstadte Præsidenten for paa bragte omcistning 16 rdr.

Hl. Major Zejens protest angaaende i huorfor dog ingen Kald och warsel som schee burde er gaaet, da bør den iche præjudisere Præsidentens ældre forpandtning och publication, effter landslowens 5 bogs 7 Capit 7 Artich.

Angaaende den indgifne Reign. och Specification, uden den de mangler fra Rente Cammerit, da bør Peder hansen Lund med forderligst sig udj schrifuerstuen at indfinde enten med Rigtig bevis eller fornøyelig clarering.

Anno 1689 den 27 may, effter høyEdle och welbaarneGl. Justitz Raad och Stiffambtimand Hans Raabis Respective ordre och befahling, paa Welagtagt(?) och welfornemme Mand Thron Pedersons begiering, war af Kongl. Mayst foeget ofr Nummedals fogderj, høyagt bahre och welfornemme mand Jens Olufsen, berammet Extraordinarie Thing, paa Ofrue gaard paa Nommedals Ede udj bemelte Nommedals fougderj angaaende en deel sager och tuistigheder imellom welermeldte Thron Pedersen och Kongl. mayst. Sorenschrifuer ofer Nommedals fougderj, welagtbahre och welstandige mand Niels Baldtzersen, til Rettens betiening var ofnefnt effterschrefne 8te Laugrettismend Niels Brørs, Johan Wengstad, Daniel Alten, Steen Liid, Einer Biørgen, Morten Gryten, Lars Elden och Thomas Holstad.

Monsr. Thron Pedersen och Sr. Niels Baldtsersen præsenterit begge for Retten och hafde adtschillige propotitioner Discurs och tahle om deris weenige tuistigheder, fornemmlig angaaende almuens Klagter(?) och Supplicationer, huor udinden Thron Pedersen for sin Person afuer taget sig tanche at vere toucherit och der ofr paa Noxør ledings berg Ao 1688 den 17 Juny i druchenschab schal hafue talt Sr. Niels Baldtzersen effter hans meening til præjudice, det Monsr. Thron Pedersen sig iche weed at vere scheed, huorpaa niels Baldtzersen effter optagne meening schal hafue suarit Iligemaade meener Thron Pedersen sig paa Ørnis Tingsted den 15 ocotbr. nest forløben af Sr. Niels Baldtzersen paa samme maade at vere med begagnet, huilchet indtil i dag saaledis har henhulet(?) och nu endelig dennem imellom er Kommen til en venlig forlig, som effterfølger:

Thron Pedersen for retten siger sig ej at vide eller hafr aarsag at sige andet om Sr. Niels Baldtzersen och almuen i Nommedahlen til Siøs end det Erligt er och dennem vel sømmer och anstaar, enten i schrifften eller i andre maader. Det samme och Sr. niels Bardtzersen igien, paa ejen och ermeldte almues wegne, iligemaader enten udj and eller gierninger, weed med Thron Pedersen. Saa elle deris mellom hafuende questioner och stridigheder Muligen och vel i alle maader schal vere bjlagt och fornest, saa ald misforstand och trætte schal were ophefuet, (Folio 8) død och magtisløs. Tilligemed alle Documenter och schriffter der angaaende at vere af ingen werdj och Casserit, och huem her effter af parterne uden høygifuen aarsag, gifr anledning til nogen urolighed och Thrætte at gifue til de fattige Thj Rixdl. samme forschrefne forlig, parterne med haandtagelse for Retten Stadfestede.

Anno 1689 den 4? Juny, effter høy Edle och welbr. Hl. Justitz Raad och Stifftambtmand Hans Raadis ordre och befahling, paa welagtbahre Thron Pedersens begiering, var af Kongl. mayst. foeget ofuer Nommedhals fougderj, høy agt bahre och welfornemme Jens Olufsen, berammet extraordinarie ting paa Aarnes i Forsnes Prestegield udj ermeldte fougderje, angaaende nogle tuistigheder imellom Sorenschrifueren der sammestedtz Sr. Niels Baldtzersen och Wel ermeldte Thron Pedersen, som ved en venlig forlig Supra meldst er imellom dennem paa ofr gaaet, afhandlet, och saa som Welagtbahre Pros? Lauritzen Thiendemand af den høye. Øfrighed her i fougderiet til fororndet, Iligemaade hafuer erwerbet wel ermelte Hl. Justitz Raadtz befahling paa hans andre grunde, samme tid at schulde dømmis imellom hannem och nogle af Thrundhiems borgere, som schal anrejse i siste wergene och andre steder at opkiøbe almuens fisch w-fortiendt, ofuer verende udj retten Ko. Ma. foeget welbemelte Jens Olufsen och til rettens betiening opnefnt effterschrefne 8te laugrettis mend: Daniel Udwaren, Joen Hofuing, Ingbret Hammer, Christopher Halmøen, Niels Klingen, Olle Klingen, Thosten Agle, och Andor Fosland? Monsr Thron Pedersen lod publicere och forkynde den forlig mellom hannem och Sr. Niels Baldtzersen er passerit Supra indføhret med egne hendir underschrefuet.

Pros Larsen, effter Hl. Justitz Raadtz ordre och hans Suppliqui var lest, angufer, for paa stedet Carl Ingbretsen Survigen och Johan Pedersen Ospaasen begge borgere til Thrundhiem, om imod Norgis lovs och Kongl. forordninger hafuer omrejst i siste werrene och andre steder och opkøbt en stor parthj fisch u-for tiendet. Pros Larsen fremlagde Videmerit Copie af sin bestalling som bleff lest och paa schrefuet Dat. Thrundhiem den 2. febr. 1688, af wel Edle och welbyrdig Hl. Assistentz Raad och laugmand Pieter Drejer, udj Stadtzlowen comitterit udgifuet under haand och Zignet.

Dernest Presternis Klageschrifft och Suppl. til Hl. Stifft amptmand, med der paa Hl. Assistentz Raadtz erchlering om det samme Dat. Thrundhiem den 1. Marty 1688.

Carl Ingbretsen Survigen møtte til gienmehle, kand iche benegte hand io forleden waar in martio har amrejst i fische werrens och opkiøbt til 300 tal rundfisch, Item hos Arn i holmel? w-frotiendet 60 tal rundfisch. Hand meener at man sagt sin borgerlig næring w-formeent til sin ophold och Kongl. Contributioners aftog.

Johan Pedersen møtte iche end dog der bevisis med Nichlas Larsen och Olle Andersen Koch at hand er stefnt paa Ospaasen for hans boepæl, dog i hans fraværelse, udj sin rejse och næring wed hans handel & leje i Nordlandene, och har imidlertid iche verit hiemme. Ingen møtte paa hans weigne at suare:

Prost Larsen satte i rette och formeente at de som imod Kongl. mayst. udgangne høy b. lofr: fororfninger, samt den allernaadigst udgangne nye Norsche lov, hafuer om rejst och opkiøbt af almuen w-fortiendet fisch, at de samme ved deris Eed bør forclare huis fisch (Folio 9) de i saa maade ulønlig har sig tilforhandlet, disligeste at hafue til Confischation forbrødt huis fisch saaledis er opkiøbt, trej dobblet, med deris faldsmaal til Ko. Ma. och erstatte processens omcostning. Carl Survigen begierer opsettelse indtil hans medborger ochsaa møder, Da effterdj Johan Pedersen iche møder, eller hafuer verit tilstede ved stefningens forkyndelse, Er sagen optagen til mandagen den 22 July nest kommende til Sagens widner fremgang och endelig dom. Imidlertid och med allerfordeelig ? samme Johan Pedersen til samme tid atter lønlig indstefnis.

Anno 1689 den 7 Juny, fredagen paa Lidtzhoug i Nerøn Prestegield udj Nommedals fougderj, var liligemaade berammet Extra ordinarie Thing af Kongl. ma. foeget Sr. Jens Olufsen udj hans prsentz Effter høy Edle ochWelbr. Hl. Justitz Raad och Stifft befahlningsmands ordre, tilforn om midler til Rettens betiening var tilstede effterschrefne otte laugrettismend, Baardtz? Garstad, Michel Larsen Thors Dagen, Lars Johans ibid, Olle Jones Ramstad, Isaach Biøraaen, Claus Artoe?, Michel Frodesen, Hans Vigen, och Magnus Finn. Welb. Hl. Stifftambtmand befahling paa Monsr. Pros Larsens begiering, samt Copie af hans bestaaling, och Presenteris Suppah? Klage-schrifft med der paa for stifft Assistentz Raads suarer, blef først for almuen publicerit i en deel borgeris och rettens paahør.

Jens Laurtizen i rette prducerit, sin schriftlig indlæg och protest mot borger schaditz w-lønlig handel i fische werrene, och fieldene, i det de opkiøber almuens fisch ufortiendet, Ko.ma. presterne och de fattige Kiercher til stor ?csdeel och schade, ? formeener at en huer ved borgre Eed bør forclare huor meget fisch de ufortiendet har opkiøbt, for tiende rejsen, och enten før eller siden har hiemført, huoraf K.ma. Kircherne och Presterne deris tiender Kan erholte, saa wel som Renten af den Kiøbte w-fortiendet

fisch at were forbrudt 3 dobbelt, och betahle processens omcostning, saa wel som at ansees med penge och bøder, som Kongl. Mandaters modtvillig ofrtræder, med wider sidden indhold. Dat. Endthoug? den 7 July? effterschrefne af borgerschabet som parlede for retten, nemlig r. Peder Johansen Appelwehr, Otto Christensen, Anders Olsen Roedvirrens tiener Olle Molde, Thorber Jachobsen son Wennj Sund i Helgelandtz fougderj, Jens Jensen Schanche, de lagde i retten deris schrifflig formeening imod Pros Larsens Stefning af følgenden neening, at som det af alders tid har verit i brug, at borgerschabet udj Werrens har satt deris negotil ved deris folch, den trengende almue til udvendig indfatning, at bonden selger fischen w-for tiendet meenerde hand bør suare for och iche de, Itemat saadant scheer til almuens Conservation, och at intet w-lønligt af dennem er øfuet, saa de bør Kiendis frj for Pros Larsens tiltahle, huis iche, da som sagen angaar borgerschabet, indschyder de sig til deris rette forum, etter lønlig stefnemaal at suare, med dissen witløfftig indhold, blef lest och paa schrefuet, af nerverende Dato:

Noch beretter Pros Larsen effterschrefne at vere Citerit som ice møtte, Christen hannem fieldingen, Jørgen Rejersen udj Risøyen, hans Thøgersen i Ouschholmen och Niels Relnigsen? Bergen borger, Ilige maade for w-lønlig handel i fischewerrene.

Borgerne i det øvrige fastelig paa stod de bør suare och søgis for deris rette foed som er byens Ret, med ydermeere (folio 10) undschyldende sig at den nye allernaadigste udgangne lows indhold ej hafuer verid dennem bevist saa som den ej i Thrundhiem for dennem, hafuer verit at saae til Kiøbs. Pros Larsen paa staar at boger schabet som hafuer deris handels lejer her i fougderiet och der, den største part och deel af aarit hafuer deris boepæl och med gandsche huus holder dug och desch, at de ere pligtig at suare til bøggde ting och ret, huor i det Thinglaug de boer. Denne ganggifuet til afscheed:

Effterdj denne Sag udfordrer nermere betenchning och forspørsel, alt saa beroer den til widre Extremitet och fremgang, indtil den 19 July nest kommende, til samme tid foreleggis de nu tilstedewerende welagtbahre borgerschab, for paa stedet at comparere, och imidlertid de andre som ej effter stene maa denne gang mødt hafr, lønlig at indwarslis.

Endelig effter adschielling ord och tahle Partene mellom faldt, och som en deel almuen ved saadanne processer och rettergang høylig sig beklager at worde med Rejser, Graverit och besunget til deris nærings och tids Spilde. Borgerschabet sig oschsaa undschylder, den nye lovs indhold at w-bevist, och saadan w-sching i nermere af alle och enhuer at vere øfrut. Altsaa hafuer Mons Pros Larsen ladet sin prøtention falde med de wilkor at de betahler tienden af den fisch i werren nest for laden waar w-for tiendet, af dennem er opkiøbt, til Kongen, Presten och Kierchen, som de nu hafuer belofuet och indgaadt tilligemed de och deris folch och tienere, at holde sig fra fische werrene med Kiøbmandschab, waar och formener for den tid teinden annamis, huilchet dennem saa wel som alle och en huer forelggis, under wahrernis Contrisbation samt bøder och straf effter loven.

Anno 1689 Thisdagen den 25 Juny blef holdet ordinarie sommerting effter loven paa Thessem i Beedstad prestegield med almuen der sammestedtz, ofuer verende Ko. ma. Sr. Rasmus øg, til rettens betiening opnefnt effter mandtallet effterschrefne Thins och laugrettismend, Sifr Waade, Lars Ramberg, Johan Kierchreit, Peder Bratreit, Erich Malmoe, Ingbrigt Ystmarchen, Gabriel Randaas och Niels Redsem.

Den meenige almue blef allerunderdanigst publicerit effter schriften Kongl. Mays. allernaadigst brefue och forordninger.

1. Forordning om Schatternis paabud i Norge for indewerende aar 1689 som for effter fol. (blank) ord fra ord findis indføhrt. Dat hafn den 4 Marty 1689.
2. Om Kap. quæg schat samt Ildsted schat i Norge Hafn den 5 febr. 1689
3. om kravahris Auction. Hafn den 26 febr. 1689
4. 4 om Marinernis udschrifuelse i Norge Hafn ut supra
5. om høgste Rettie holdelse udj Kiøbenhafn nest kommende den 19 Aug
6. En Præliminar tractat paa for aarstid imellom hans Ko. may. och de herrens Schater udj de foreenede Nederlande, Hafn den 28 Aug 1688.
7. at ingen fremende maa føhre nogen furu trølast for mindre told end den forhen allereede paabuden er, Hafn den 26 Jan 1689.
8. Høy Edle och Welb. Hl. JustitzRaad och Stiffamtmands befahling til fougden, om en huer Soldaterlig at forschatte i god berwite stoch til at schieffte en Snaphane Gange saa vel som it dyktig laas til det samme. Dat Thr. den 15 Juny 1689.
   (folio 11)
9. hans welb. befahling til fougden om Wette och Waarde Wagten af Thr. den 6 Juny 1689.

Erich Amundsen Thueraas, lod publisere en bøxel Zedel paa en øris leje udj ermeldte Thueraas leggende til Pastor dom Kirchen i Thrundhiem, udgifuet af hans ærwærdige Mag. Oluf Borchman, der udj ej benefnt huad i bøxel gifuet er. Dat Thrundhiem den 23 Aprl 1689.

Jens Jørgensen Saugestad lod forkynde en bøxel Zedel paa din paa boende gaard schylder til Kongl. Ma. 2 Spd med bøxel ofr 7 øre som hand en tid lang for Rytter Quartier har besiddet, saa wel som siden effter Reductionen, och formedelst gaarden brøstfeldighed, som af hannem er bebiugtm er den af Kongl. Mayst. foeget Sr. Rasmus Høg, hannem bevilget for en Kiendelse til kongl. Mag. 8te Rixdl. Dat Quistad den 15 febr. 1689.

Olle Pouelsen lod for Kynde en bøgsel Sedel paa Kauchedahl schylder 1 øre udgifuet af Karen Sl. Comnischr Michel Pedersens, gifuet i bøxel 3 Rdr 1 ort 8 s. Dat Sundenes den 1 Marty 1689.

Erich Andersen lod les en bøxel Zedel paa den Reens Closters gaard homnes schylder 3 Spd, udgifuet af forige Reens Closters forwalter och Raadmand i Trundhiem Welvise Jens Bing, som formedelst gaardens ødeleggende och Ringhed paa Jordherrens behag hafuer bevilget hannem den for toe Spands afgifft i Schatter och rettigheder och ude tøyelpenge? Dat Thrundhiem den 12 Apr. 1689.

Niels Olsen Lj war af bonde lensmanden stefnet i rette for hand hafuer staalet Korn af Erich Jachobsen Randens Agger, huor om i nest leden aars protocol indført den 13 7br 1688 och som Erich Renden och Staal Thegset er Mistengt aat hafue brugt w-lønlig middel til dis aaben bahrelige vare de och for Retten tilsted, tilligemed ermelte Niels Lj. Staal Tegset blef endnu som til loven tilspurt huor for hand tog sig Erich Randens Partlj an, til at aabenbahre den ermelte tiuschaben, suarer at Erich hafuer bedet hannem giøre sin flid at faae tiusuen aaben bahret, for det andet herud det var for Documenter hand hafde huoraf hand saadant kunde vide, eller huorledis hand effter hand ord til Niels Lj viste, at hand hafde Staalet Kornet, suarer: at hand har hørt en huusmand Olle Sanden nu imidlertid bort død sige at hand saae strax op i wejen til Lj leggende, Endelig giorde Staal Thegset sin høyeste Eed at hand ingen uloulig middel til denne sags opdagelse hafuer brugt. Huor udj dømt och afsagt.

Effterdj Niels Olsen Lj baade tilforn och nu for Retten har bekient och tilstaaet at hafue staalet en støfuer Korn af sin naboe Erich Jachobsen Rendens agger, huor for hand er Tyv effter lowens foranledning i den 6te bogs 17de Capitals 20 Artich. Da hafuer hand med saadan misbegiering giort sig schyldig til den straffis lidelse som høyst ermeldte lov i samme Capituls 33 Artich for claris nemlig, at hand udj fengsen bør miste sin ud, och betahle Erich Renden som hand stal fra i gield och Thingield, det er først saa meget som hans stal, och siden dobbelt saa meget, och hafue forbrudt sin hafuet lod til sin hosbond, effter den 40 Artichelend.

Staal Thegset for den mistanche hand hafuer verit udj til denne sags opdagelse, findis Sagisløs hierme.

(folio 12)

Kongl. mayst. foeget Sr. Rasmus Høg hafde ladet Citere høderlige och weelærde Mand Hl. Jørgen Willomsen atføre paa huis passerer om de øye navne en deel got folch her i gieldet er paa lagt, hand møtte iche mens gav en missiere af adtschiellige undschyldninger och witløfftig omstandeigheder, och som de Interesserit, nu iche var lønlig stefnet. Kand iche endnu vidre her ved giøris for det er scheet.

Kongl. Mayst. foeget Sr. Rasmus Høg hafde Citere Anders michelsen udwuig for Korn tiende Suag af den Kongl. Mayst. øde gaard Inderberg, som hand udj af vigte ar til leje auflsdeeling, brugte med ærwærdige, hæderlig och wellærde Mand Hl. Oluf Dorph, Sogne Prest her paa stedet, effter hans klagende begier til Kongl. mayst. fougdet, huorom welermelte Hl. Oluf Dorph lod fremlegge sin schriflig protest af effterfølgende meening och indhold at saa som hand ved seniste tiende tagt den 28 9bris 1688, befant at Anders Uduig leverit halfanden tønde mindre tiende af den anpart hand forleden aar i forbemelte Inderberg brugte, end hand af den anden part enddog Anders meere af jorden pløjede och saade strax ej heller ved høstens tid nogen forschiel at der io fantis saa Rigelig Korn paa hans ager som Hl. Oufs, hand och saa forige aar iche anderledis ydede sin tiende af pasens som hand da brugte, end mand io Kunde hafue hannem Suspect, saa gaf dette anledning at Hl. Oluf strax hannem offentlig paa tiende loven for tiende Suig beschyldte, och begierede af Ko. Ma. Foeget Sr. Rasmus Høg, som hosbonde til gaarden paa Ko. mayst. weigne, at hand vilde giøre den Assistentz som lowen udfordrer, huor effter welbemelte foeget strax ordinerede en huusmand, som tilligemed ere af Anders Uduigs egne folch, Kornet ofterschede, och som snueligen= Reengiorde, da der ved lensmanden och tuende mend er oppendagit 14 td 2 schieppe biug och 43 tønder hafre naar den tiende som hand leverit, dertil leggis som var 1 td 2 schp biug och 3,5 tønde hafre, befindis hand at hafue auflet paa gaarden = 15 td 2 schp biug och 46,5 td hafre, som er 2 td 2 schp biug och 11,5 td hafre meere end hand gaf tiende af. hl. Oluf protesterer och paa staar at det Korn hand saaledis for suaget hafr trej dobbelt bør er leggis och hand som anklager niude den ret som lowen derom tilsiger, derforuden at forsche mandens løn och Kost, betinged daglig for 12 s i 24 dage = 4 Rd 1 ort, iligemaade af Kornet bør bethalis, tilligemed lensmandens och mendenis umage och forsuarlig dom, Daterit Soelberg nerverende dag.

Kongl. mayst foeget her foruden satte i rette och formeente Anders Uduig bør hafue for brudt den bøxel som Kunde falde af den halfue part i Inderberg som hand samme aar brugte, och den til Kongl. mayst at betahle. Anders Michelsen var for Retten, undschyldende sig at hannem iche retten er bevist end der io er gifuet retferdig tiende af hans aufl, er anderledis schat, er det af hans tienistefolchis w-agtsomhed, sig w-witterlig scheed. Item at kommt paa tiende kosted med strengere maal er leverit, nemlig med en liden lop paa huer tønde, End det ved aftreschingen er blefuen maalt, som scheede med stragemaal, samt at smaae Kornet var taget fra tiendene.

(folio 13)

Udj Rette blef fram wist en prøfue af samme Korn saaledis som det effter kastningen er Reengiort och opmaalt, som effter tingnemdens schiøn er saa vel och forsuarlig fljet at det paa tiende kastet ej kand paa Klagis. Effter at parterne intet vider hafde at sige, er for udj saaledis

Endog Anders Michelsen Uduig, som afvigte aar 1688 effter Kongl. Ma. foeget Sr. Rasmus Høgs tilladelse, for schatterne til hans Kongl. mayst. hafuer brugt den halfue part udj den Kongl. mag. ødeleggende gaard Inderberg, tillige mde Sogne Presten her samme stedtz den hans hæderlig och wellærde mand Hl. Olle Dorph, som hannem for tiende suig først hafuer anklaget, huor effter hand Kom ved velermeldte foegets Assistentz er blefuen forschet, och wad lensmanden och tuende mend opmaalt, Der da er belfuen befunden 2 td 2 schiepper biug och 11,5 td hafre at war w-fortiendet, foregifuet noget meere ved tiendens leverantze at were med gaaet, som Anders i høyeste for Sietteparten af en tønde paa de leverte 3 td hafre och halfparten saa mege paa biuget, saa befindis der dog af samme Korn at vere u-fortiendet = 9 5/6 td hafre och 1 1/2 td biug. Kornet anvisis och saa nu i retten at vere Kast, drøsset och Reengiort saa forsuarlig som det w-paa Klagelig Kand leveris paa tiende byttet. Den hafuer Anders uduig der udj forseet sig, at hand iche har hafft god tilsiun, at tienden af hans aufl er blefuen retferdig aflagt, och leverit huorfore hand effter Norgis lows anden bogs 32 Capitels 7de Artichel bør hafue waredte orn trej dobbelt til anklageren samt refundere den omkostning til ?scherm 4 Rd 1 ort af samme Korn, samt for processen och wider 1,5 Rdr. Och Effterdj gaarden laae øde och hand den ej hafuer bøxlet, saa eragtis dens for brydelse hannem iche til nogen omcostning kand henfalle.

Anders Uduig och Olle Jachobsen Soldat var indstefnt for Slagsmaal, paa Uduig øre, de blef for deris personer forligte at huer må nøjes med det de har faaet.

Olle Joensen Noem hafde stefnt Amund Phillipsen Røseeg for Resterende Landschyld til hen vigte aars udgang af 1/2 Spand ofr alt 3 Rdr 1,5 ort. Hand møtte och kunde iche benegte fordringen io er rigtig. Olle Noem begierer dom effter loven, som er saaledis afsagt:

At Amund bør fornøye och betahle Olle noem sin fordrende och Resterende landschyld inden 15 dage effter lowen, under søgning i hans boe ved nam och wurdering, och at gifue udj omcostning 1/2 rdr.

Anno 1689 den 27 Juny blef holdet Ordinarie Sageting paa Wester Suarfue paa Saasen, ofuerverende Kongl. mayst. foeget Sr. Rasmus Høg, och otte Tingmend, Thor Østuig, Thomes Moen, Baar Rumeraas, Andfind Støfren, Olle Nagelhuus, Olle Olsen ibid, Botol Nagelhuus, och Botol Helom.

Kongl. Mayst. allernaadigste udgangne forordninger fol. 10 om medlet, blef allerunderdanigst for meenigs almue liuderlig publicerit.

Ærw. hæderlige och wellærde mand Hl. Niels Mortensen Lund, Sogne Prest her paa Stedet, lod publicere den hæderdyderige Pige Susanna Nathanaelsdatters af kald for hendis fædrene arf udj penge och (folio 14) løsøre, och der hos lod opbiude af samme hendis arfuelod 100 Rdr Contant, som hos welermelte Hr. niels Lund er bestaaende, om nogen dennem paa Rente vil antage imod Nyagtig forsichring, samme af Kald Dat. Wennj Prestegaard den 27. Aug 1687, lest och paa schrefuet.

Baard Ingebretsen Berg var for Retten ved lønlig warsel indkaldet, for hand udj sin Egteschab hafuer forseet sig med løsagtig lejermaal med it quindfolch Ingeborg Baarsdaatter, som nu er bortrømt, och har dog verit eengang tilforn her for retten, mens iche blefuen dømt. Baar møtte och Kunde iche benegte hans forseelse, huorfore hand effter Landslowens 6te bogs 13 Capit 25 Artich bør straffis paa sin middel effter yderste formye, saasom det er den første forseelse.

Andfind Olsen Seem hafde paa samtlige arfuingers weigne effter Andfind Størchersen Jørstad afgangne hustrue, Sl. Boel Andfindsdaatter, ladet i rette warsle ermelte Andfind Størchersen, med formeening, at hand iche saa lønlig med arfueschifftet hafuer omgaaets, som loven hannem tilforn pligter mens den største och beste deel af boend formue sig w-lønlig tilejgnet, samme schiffte er forwaltet af Agtwærdig och høylærde Mand Mag. Niels Muss, Diaconus til Thrundhiems dom kierche, hans fuldmegtig Christen børusen Stalden? 19 marty nest forlede, ved den formeenede umyndighed, hannem saadan forretning effter den naadigst udgangne Nye norsche lov tilkommer, paa sit beneficerede gods, forretningen blef af Andfind Jørstad fremlagt, huor udj Andfind Samsige at vere udelag och ej benefnt, 1 wog Kaaber, 4 Sølf scheede, 10 Kiør och meget andet meere, som de ingen maader end forent igien fornøyet, begierer ydmygelig Rettens Assistentz at maa niude huis woris allernaadigst udgangen lod dennem berettiger, och at samme schiffte maatte komme til ney wurdering och wedbørlig Rigtighed, huorpaa hannem er den begierende. Da som mag. Niels Muus der schiffte brefuet under haand och Zignet har udsted iche er warslet, saa kand her udj iche noget dømmis Endelig? førend det scheer, och da wil paa en belagtig der til berammede tid, vider procederis paa arufe tompten.

Anno 1689 den 29 Juny blef holdet ordinarie Sage ting paa Berg i Stoedtz prestegield med almue dersammesteds, ofuerverende Ko. Ma. foeget Sr. Rasmus Høg, och til rettens betiening effter lowen opnefnte Laugrettis mend, Erich Olsen Hegge, Olle Olsen Hegge, Hans Olsen Kierchaal, Baar Hansen Søufr, Joen Olsen Stødstad, Størcher Nielsen Biørgen, Siufr Botolsen Natstad och Olle Eniersen Øxnes.

Peder Andersen Schiefloe, lod forkynde sin bøxel sedel paa thoe øre til Kongl. Mayst. i bem. Ko. Ma. Gaard Schiefloe. huor af hand hafuer gifuet udj bøxel 6,5 Rdr Dat Bye den 9 Aprill 1689, under fougdens Sr. Rasmus Høgs haand och Zignet.

Olle Michelsen Wanderaas iligemaade en bøxel Zedel paa it Spands landschyld leggende ad mensam Pastor frue Kierche i Thrundhiem, udgifuet af Magister Sebastian With, som hafuer der for annammet bøxel penge 6 te Rdr Dat Thr. den 24 may 1689.

Oluf Andersen Elderaas lod lese sin bøxel Zedel paa 1,5 Spd i klebøe Hl. Christopher Herslebs Vice Pastor her paa stedet hans odelsgaard, huor udj ej er Specificerit huad hand har gifuet i bøxel. Dat. Stoedtz Prestegaard den 26 Juny 1689 under Hl. Christophers haand och Zigneter.

(folio 15)

Effterat Retten blef sat blef først allerunderdanigst publicerit for an schrefne Kongl. allernaadigste udgangne forordninger.

For Retten var ind Citerit it quindfolch paa Gudenom, Gurj Johansdaatter for Seignerj, och wantroe at bøde til Jorde guder, hun hafuer her om tilforn verit for retten paa Neder Rejn den 17 7br? nest forløben, och tilsuart hun hafuer ladet sig bruge til slig vantroe och wgudelig wesen, nafngifuende en deel som hafr brugt hende her til, och ander som i saadant schal vere forfarne øfuer och bruge. Hun siger och paanefner Peder Mortensen? Hadtlinghuus, som nest af vigte var aar siden, kom til hende med anmodning at bede til Under Jordsfolch for sin gamle moder som laa pa hendis sotte seng, Peder for Retten Kunde iche benegte hand io, effter sin moders indstendig begiering anmodet benefnte quindfolch om saadant at giøre, huorom hun och bekiender at hafue giort sin flid, mens samme gamle quinde er en Kor tid der effter af henkaldet. Rolf Grøtom var ochsaa warslet for hand schal hafue søgt benefnte qindfolch ved hendis wlønlig middel, hand møtte iche, schal dog vere lønlig stefnt. Ingbret Michelsen Braset var ochsa indstefnet ut hør paa ermeldte quindfolchis bekiendelse, som beschylder hannem for at øfur saadanne daarlige Konster, hand siger sig der udj at var gandsche u-erfahren och aldrig nogen sligt at hafue øfuet eller brugt, mens hun hannem schammelig at hafue beløyet, hand tilstaar dog effter stricte anmodning och ædens thrussel at hand for = 20 aar siden af sin eenfoldighed hafue mahnet saadanne folch eller goewetter och truet dennem at hielpe den som sig mod dennem har forbrut, Wiste iche at det war nogen Synd, mens som hand hørte saadant af Presten blef straffet, holt hand sig derfra och aldrig meere der effter sligt har øfuet det hand med sin Ed vil Stefeste. Denne sag, til grundig betenchning och Endelig Dom opsettis til løfuerdagen den 10 Aug. nest kommende, da alle vedkommende foreleggis for paa stede betidentlig at Comparere.

Oluf Olsen Schavland lod lese et schiøde af hæderlig och wellærde unge Mand Peder Pedersen Borch udgifuet paa 4 øris oddels gods i Dyrstad her i Stodtz Prestegield med bøxel, paa Renne? Moders, Egne och samtlig sødschendis weigne, Dat Faar prestegaard den 26 may 1689. til witterlighed underschrefuet af hans Suoger, hæderlig och weelærde Mand hl. Christopher Hersleb, Vice Pastor her paa Stedet, tiligemed Anders Ifuersen Hatlings Zignete, blef paa schrefuet.

For Retten blef fremført it Quindfolch Anne Baarsdaatter besofuet af Peder Arnsen, som der effter blefuen Egtegifft med hendis Søster Anne Baarsdaatter, hand er for sin misgierning bort Rømt. Sagen effter Deinquentens bekiendlese blef examinerit och saaledig forfunden, tilstaar at den bortrømte Person, udj løsagtighed har hafft omgiengelse med hende, huor effter hun er blefuen frugsommelig och føde it barn forleden Thorsdags afften 3 uger siden. Hendis Søster er med bemelte Person trolofuet strax effter Juel, och hafft brøllup = 14 dage for lidangers marchet som er omtrent 20 uger siden, och der effter 8te uger førend denne, gaaet i barselseng. Hun siger sig gandsche at were w-bevist at hand lurid hendis Søster sig hafde beklaudet, eller nogen om deris wenschab før de ware trolofuede uden huis hun af andre, otte dagis tid fra trolofuelse hørte. Da hun talte til den bortrømte huor ledis med hende var beschaffet, da hand suarede hende, at hun schulde tie stille och drage nogen steds bort, huor med hun och saa lod det beroe u-aaben bahret, indtil hun otte dage for sommermaal fattede de tancher at (folio 16) rejse til byen och siden vider bort, och paa samme Reise var paa baad med Anfind Nordgaard, som folchene fornam at med hende war iche ret, formante de hende at sige huorledis med hende var beschaffet, bekiendte hun sin forseelse som om meldet er. Och der hun var kommen til byen, blef hun u-rolig och straxen ofuer land rejste hiem igien, huor hun siden effter saadan Spargament er blefuen paagreben, hun blef tilspurt om hun iche aabenbahret for sin Søster, hendis forelder eller nogen, da hun hørte och wiste at hun schulde udj Egteschab med den bortrømte Person huortil hun suarede Nej, undschyldende sig endeel hendis taabelighed och en deel af frycht. Denne sag udj betenchning optager til Endelig dom til nest Kommende den 20. Augusti, her paa stedet.

Frem kom for Retten Thomas Johansen af Thrundhiem, som hafdet ladet i Rette Warlse Peder Ingebretsen Hatling, for noget odelgods hans hustrue Ingeborg Siufursdaatter effter hendis afgangne moder Anne Joensdaatter arfuerlig schal tilkomme, nemlig hendis andeel af 1/2 Spand i Søufder i ofuer Schongen, med bøxel, huilchet saaledis schal hafue sin oprindelse, at ermelte Thomas Johansen quindis moder tillige med hendis Dødschende, som da var 5 brødre och 5 søstre hafuer tilsammen afruet effter deris fader Joen Størchersen Røeseeg It Spand udj ermeldte Røseeg uden bøxel, som schal vere omtrent = 50 aar siden, der effter blef formelte Joen Størchersens Søn siddende paa gaarden, som schulde løse sine sødschende och medarfuinger ud, huad hand gaf derfor och huorledis det blef betalt, er ingen underretning om, samme Joen Størchersens Søn Størcher Joensen formedelst sin fattigdom pandtsatte siden samme Spands godtz til sin farbroder Olle Joensen noem, och hannem schal Ingbret Hatling, som hafde Thomas Johansens quindes morsøster til Egte, hafuer indløst it half Spand for Thj Rixdl. Siden er blefuen tuistighed om forberørte godz, saa Ingbrit Hatling hafuer procederit med Arn Quamseng och Ifuer Sogestad om ditz rette deeling som endelig effter fremlagde Document er blefuen afhendt at Ingbrit Halting paa efen och medejeres wigne schulde niude en half Spand i Søufder i Ofr Schongen med bøxel, imod forbenefnte halfue Spand uden bøxel i Røesegg,

Thomas Johansen foregifuer at Ingbret Hatling hafr verit hans quindis formynder, och der for bør giøre hende reede for sin andel, effter hendis Moder i samme gods.

Peder Hatling blef tilspurt om hans fader hafuer verit formynder som før er meldt, huor til hand suarede at hannem intet derom, i nogen maader er bevist, och benegter i høyeste maader der om ingen Schiffte bref i Sterfboet effter hans fader er funden, hand formener Thomas Johansen ingen retmessig adgang hafuer nu eller sa mange fast = 30 aars forløb, at føre dennem i process och retter gang for det godz de i saa lang tid har hatt i hefd, til med er hand allene stefnet for denne sag enddog hand hafuer = 5 brødrer och en søster som denne sag er lige arf med hannem, der iche er stefnt. Joen Houg som er border til Thomas Johansen quinde, siger sig iche rettere at vide, med hand io har enten schifftebrefuet eller Copie deraf, hafuer det dog iche her paa tinget efterdj hand ej var warslet, Da som denne sag til grundig opliusning udkrefuer schiffte brefuet i retten effter Thomas Johansens quindis moder, opsettis det til neste ordinarie ting, huor til Joen (Folio 17) Houg med den ommeldte schiffte brev maa warslis i Rette, tilligemed Samtlig Ingbret Hatlings arfuinger.

Anno 1689 den 3 July blef holdet ordinarie ting paa Saxor paa Inderøen med almuen af Inderøens Prestegiel ofuerverende Ko. ma. foeget Sr. Rasmus Høg, och til Retens betiening effter schrefne 8te laugretiismens opnefnt, nemlig Joen Rostad, Thor Rørvig, Niels Hogstad, Siufr Underagger, Rasmus Torche, Peder Nielsen Quam, Arn Helset? och Lars Wennis. Effter manntallet schylde verit opnefnt som ochsaa var til sat til retten betiening, effter lowen, Ingbrigt Wennis, Lars Grande, Olle Grande, Lars Giølning, Mons Ronglj och Peder Rølstad, de møtte iche, ej heller lo liuse deris forfald, huor de effter locens 1te bogs 7 Capit 2 Artich. bør bøde huer = 1 rdr, och btale til de 6 mend retten i deris sted betiener, huer 16 s.

For høystformeldte Ko.may. allernaadigste ovefuer och beordninger, blef allerunderdanigst for meenige almue liudelig publicerit.

Peder Pedersen Qvam war stefnet i rette for Slagsmaal med Michel Olsen som nu tiener paa Giørv, Michel møtte iche, beroer effter nye warsel til neste ting.

Marit Rasmusdaatter Oxaas var indstefnt for lejermaal med en Drag. Niels Larson paa Grand paa Røren, hendis fader møder och siger, de schal Egte hin andre, hun foreleggis effter nye stefning at møde til neste ting.

Friderich Thimmermand Sr. Rasmus Høgs tiener, har ladet stefne Niels Larsen ved Strømmen, for hans schal hafue fra taget hannem pøoug, Niels Larsen møtte och beretter at hand iche har taget nogen Ploug fra Friderich mens er aaledis beschaffet, at afvigte aar 1688, brugte hand och Friderich til fellis en øde grand Kaldis Joen och Niels Larsen haddede ploug at pløje med om waaren, och widerih for Ierent? betalte hannem, en half Rixdl och om Friderich nerverende aar fich gaarden alleene til brugs, begynte hand at pøje med samme ploug, Niels uadspurt, huilchet den Niels kommende? tog hand plougen til sig, indtil hand fich betaling for sin anpart effter ret och billighed. Friderich Thimmermand formeenede Niels Larsen har giort hannem uret i det hand for maat leje at pløje imidlertid hand lod giøre nye ploug, som kostet hannem 1/2 rdr, som han for meener Niels Larsen hannem med processens omcostning bør betahle. Niels Larsen protesterer derimod, och meener ingen kand forbiude at tage hand io maa Raae det hand self ejer, och naar ploven blifr wurderit, er biuder hand sig at enten at porterne? ved lods kastelse den anden udløse, Niels Larsen bød Friderich for ploven 1 ort 4 s, som hand var foretiget mest, och blefue saa dermed forlige.

(folio 18)

Siufr Johansen Kierchans Kom for retten och beklaget sig at nogle fortredelige mennische hafuer for ungefehr 3 uger siden udhugget luggen for hans querndam, och ladet for løbe wandet, huor af hand med stoore schatter och schylder, och hafuer derfore mistengt, Jens Schreinstad?, med Biørn Øfren och Hans Glinstad som hafuer deris Eng nest ved samme wande, som mueligens der paa Kunde staae dennem til nogen schade, och fordelig deraf at Hans Glinstad hafr truet at schulle hugge det, de indstefnte var alle trej for retten, och benegter at de det, iche hafuer giort. Siufr formeente de bør befrj sig med deris Eed af de der udj ere w-schyldige, holdt effterdj Hans Glenstad, iche benegter hand io har sagt hand schylde hugge det ud, Enddog hand nu benegter det iche at hafue giørt, dette beroer til neste ting om imidlertid Kand ophøggis huam gierningen giort hafuer, da Siufr Kierchans at hafue sin prætention forbeholden.

Jachob Bye hafde i rette stefnt Hans Glutstad?, for 1 rdr hand er schyldig paa en SaltKiel dom de har Kiøbt til sammen for 7 à 8 aar siden, Hans møtte och beretter at den tid sal Kielen blef Kiøbt haf hand Jemplan? en Rd meere med paa hans part Kom, och meener hannem dem bør Decumferis udj det den gang iche blef betalt, som var = 9 Rd, der neste aar der effter blef betalt. Jachob protesterer derimod och siger at ingen af de i samme Kiel Interessiert da viste at hand betalte den daler til Jampten, Iche heller blef den schrefuet i den Sedel dennem blef gifuet paa Resten, och blef Assignerit. Rasmus Augesen paa Werdals orren huor de den fulte Rest har maat betahle, ej widende noget om den daler Hans beraaber sig paa. hans Gjienstad? hafuer och ingen bevis eller vidne at hand den hafr betalt. Jachob Bye paastod och formeente Hans Glimstad bør betahle hannem samme Rdr som hand til Rasmus Aagesen for Salt Kielen har betalt, med Interesse och omcostning och begierte dom.

Baar Nielsen Meelhuus hafde ind Citerit, Enchen Beritte Stornes och Kirstj Wolden huusquinde under Wohlen for de hafuer oppebaaret och annamet nogen arf effter Hans Woxuer? i Sparboen, huor udj hand formeener sig at ej och were berettiget en søsterlod och de en broderlod, de ind Citerte møtte i rette och meener Baar Melhus bør bevise huor nær hand war beslegted med Hans Wariom. Baar forclarer, at den hendøde Hans Waaren, war hans moders søster søn och de ander som arfuen hafuer taget, deris faders brøder son, hand hafde nu ingen bevist derpaa, som schal vere wanschelig at faae erfuendis wider om, effterdj Hans Worum var en mand af høj alder, ligesaa Baar (folio 19) meelhuus, hand vil giøre en Eed at hans beretning er sandferdig, och eller derforuden til neste ting giøre sin flid at øge wider for om nogen gamle folch endnu Kunde leve, der nogen om dersi slegtschab kand mindis, til huilchen tid det ochsaa beroer, da parterne igien hafuer at møde och dom for warsle.

Paa Edle och welwise hr. Præsident i Thrundhiem och Stifftamptschrifuer ofuer Thrundhiems Stifft, Peder Raasbøls vegne, var Ko. ma foeget welagt behare och welfornemme Mans Rasmus Høg, begierende af Laugrettet och almuen it u-willigt thingswiden, om iche ald Kongl. mayst. tiender her udj Inderøens fougderi, baade af Korn och Sæd, med vider suarer tiende, under it af fougderne, eller dennem som tiendedrenge paa hans Mayst. weigne har hafft, hafuer verit oppebaarit och giort Rig tagged? for. Och om iche, silde tienden altid har fuldt Korntienden, och ej verit derfra Separerit, huortil af Laugrettet och meenige almue blef suarit, Den tif forige Ko Ma. foeget Hl. Søren Andersen, fich tienden i forwaltning, som scheede 1671, da hand i tvende aar under Eet oppebaar altsammen Kongens anpart, baade af Korn, Sild och smaae tiende, som her er meldet, for den tid bar en tiende mand til Ofde? tiendens oppebørsel, saaledis ordinerit, och der effter blef Arnderne i Kongens magasin Leverit i fernist feide? tid, Mens fra nyt aars dag 1681, blef den beholden først til fogdernes forpagtning, och af forpagterne oppebaarit. Dette er och bevist saa at vere i sandhed, och cider underretning iche weed her om at giøre.

Welagt bahre och forstandig mand Thron Pedersen borger til Thrundhiem och Theride forwalter i Nommedahls fougderj, hafde ladet i Rette kalde sin landfrende? Amund Fierstad for Resterende Landschyld och Rettigheder, effter hans indgifne Reigning til sammen 62 rdr 3 ort 16 s. Amunds hustrue møtte i hendis mands frawerlse til byen. Da beroer her med til neste ting da Amund Kiersted, effter lønlig stefnemaal foreleggis at møde och self suare til sagen.

Anno 1689 den 5 July holtis Ordinarie Thing paa Jørste paa Ytterøen, ofuerverende Ko. ma foeget Sr. Rasmus Høg, och til rettens betiening effterschrefne laugrettismend, effter mandtallet opnefnt, Olle Weraas, Michel Eniers, Thomas Boestad, Poel Boestad, Olle Poels Boestad, Jachob Brustad, Christopher Brustad och Joen Farberg.

For omschrefne Kongl. naadigst udgangne forordninger, blef alternudes underdanigst for meenige almue, liudelig publicerit.

Arn Joensen Wervig och Olle Arnsen Biørvig var for retten, angaaende en tuistighed imellom dennem om nogle ord, som Arn Joensen formeener sig af Olle overs. at were kaldt for mær, kommende af Jern Støfr som ermeldte Arn Joensen och Peder Thrugstad hafuer fundet udj Nøs march her paa Ytterøen for ungefehr 5 `6 aar siden, den da en lang tid w-fordøldt har tatt sig imellom omsider er den, som Olle Arnsen beretter, soldt til Morten Qruv - nu paa Køhlen i Schongen, dog Contraparterne siger den kun war der han landt, om sider der Thomas Nøst fornam hans Støfr forelis hos samme Morten Grav, tog hand den igien, det hand nu och for retten wedgich. Da effterudj Morten Kohlen, som Olle Arensen beraaber sig paa, findis her udj Interesserit, biroer sagen til neste ting, til huilchen Olle Wervig hannem haufer lønlig at lade Indwarsle til sagens nermere opliusening.

(Folio 20)

Olle Poelsen Berstad lod for Kynde it feste brev, under Ko.Mayst. Kongets Sr. Rasmus Høgs haand och Zignet, paa en Ko. Ma. gaard Berstad schylder thoe Spand, hafuer i lang tid ligget øde, er den hannem forundt bøxelfrj, saawelsom frj for landschyld, leding och landbehold udj toe aar at reige til 89 aars udgang, siden at suare som en lejlending effter lowen, af quistad den 20. Jan 1638.

Høg agtbahre och welfornemme Sr. Hans Kolbye, for walter ofr Bache Colsters lehn, hafde ved sin fuldmegtig welagte forstandige mand Clemedt Andersen Dahl, ladet i rette warsle Kield Olsen tilforn boende paa den Bache Closters gaars Wennj i Mosuigen for, af samme afkreve effterstaaende schatter och rettigheder, huor om welermelte Sr. Kolbys fuldmegit udgaf en Restantz Register paa huis samme Kield Olsen er schyldig blefuen och derpaa betalt hafuer, huor effter hand fordris for 85 och forige schyld, som i hans landschyldbog er indført, 27 rdr 3 ort 4 s for 86 landschyld, leding och landbehold, effterat de tilsagde 3 rdr er Kortis = 3 Rdr 3 ort 4 s, for 87 landschyld, leding og 1/3 landbehold 15 rd 16 s af hols øfuer landschyld och leding = 1 ort 1 s. resterende schat for 87: 13 rdr 3 ort 22 s. Item fische schat 3 ort 8 s. Er tilsammen = 71 Rdr 3 ort 10 s. derpaa betalt, for boed Kiørsel = 6 rdr 1,5 ort In Dec. 87 ved Clemed = 7 rdr. Paa Anders Øynes wegne gotgiort 2 rdr 12 s, 88 den 7 April, ved Clemed = 7 rdr, antaget 1/4 i 1 salt Kiel for = 6 rdr, 1 quern med redschab for 4 rdr, 2 Kiør for 5 rdr, er = 37 rdr, och schal da Kiel blifue schyldig = 31 Rdr 1 ort 10 s, herpaa hafuer fuldmegtigen sam tøgt halfueparten i 1 laxenoedt for = 2 rdr, blifuer den endelig Rest 32 rdr 1 ort 10 s. Kield Olsen møtte i rette Kand iche benegte fordringen och det derpaa afschrefne io er rigtig, undtagen hand beretter at Komme til gode paa den anførte bord Kiørsel meere end benefnt er = 2,5 ort. Item at der schal findis paa gaarden af hannem effterladt en Jern brogpande af hannem ansagt for = 9 Rdr, och 1 Kaaber Kiel for 4 rdr, huor til fuldmegtigen suarer angaaende de 2,5 ort for bord Kiørsel, da om meget derudinden af Saugmesteren befindis w-rigtig at vere angifuen, schal det Komme Kiel til gode, brugerpanden och Salt (tegnet som et hjerte med kors under) Kielen siger hand hans Principal iche vil vere fororsaget med for den satte taxt, mens dissen wurdering for billig wær udj betalling vil antage. Iligemaade var Anders Erichsen, ochsaa før boende paa ermeldte Bache Closters gaard Wennj, i rette warslet for der af Resterende Rettigheder, som effter Restantzens inhold saaledis fordris landschyld och Rettigheder for 86, naar hannem 3 rdr gotgiøris 12 rdr af halsØfne 1 ort 4 s, bøxel Pange = 22 rdr for 87, landschyld, leding och Andre Rettigheder, iberegnet halsøvnet 15 rdr 1 ort 3 s, landbehold 5 ort 8 s, schat for 87: 13 rdr 3 ort 22 s och fischeschat 3 ort 8 s, tilsammen = 65 rdr 2 ort 22 s. Derpaa anschrefuet at vere betalt, men boed Kiørsel = 1,5 ort 98, ? febr ved Clemed Dahl = 7 rdr, 88, ? Apr. ved hannem; 4 rdr noch af maye = 7 rdr. Item 0 4 rdr 12 s antaget en fierding i 1 salt Kiel for = 6 rdr, en garnbaad for = 5,5 rdr och 2 Kiør er 5 rdr, tilsammen = 45 rdr. Anders møtte och tilstaar at saa vit dette angaar, har sin rigtig-hed angifuende der foruden at Komme til gode, for en half tønde biug forstragt Anders ved 1 rdr paa den anførte bord Kiørsel = 2,5 ort, 1 rdr som Sr. Hans Kolbye paa bøxlen schal vere betalt, 6,5 tønde salt av Clemet Dahl antaget for 4 rdr 3 ort 12 s. Item en laxenodt for = 2 Rdr schal da Anders endelig blifue schyldig = 12 rdr 22 s. Endnu beretter Anders at hafue leverit sin aabodt Søfe som Hans Krefues for, det hand beviser med Joen Liøvre som dennem fremførte, hannem paa Debet anført for = 1 Rdr blifuer da hans Debet Endelig = 10 rdr 22 s. Olle Melting effter afregning med Sr. Hans Kolbye paa Ranum den 30 Marty nest forløben blifr schyldig effter landschyld bogens udvisning = 22 rdr 2 ort 12 s møtte och wedgich. Fuldmegtigen begierte dom ofuer de schyldige effter lowen.

Niels Knudtzen fremgaard hafde ladet i rette stefne Ingbricht Rasmussen Wennj for hand hafue ofuerfaldet hannem och slaget hannem blodig saar i hofudet med en Kande, som schade af vigte waar udj Ingebritz huus, da ermeldte Niels fuldte hannem hiem i huset och saae hannem til gode i hans druchenschab, mens som de Kommis i stuen gaf Ingbrict Niels øl och de druch sammen. Kom saa i trette om dersi schou och Salt Kiel brug, som endelig udfaldt dertil at Ingbrit slog Niels blodig Saar i fogudet med en Kande. Ingebrigt Siger niels tog sig først i haaret, det hand benegter. Ifuer Grande som samme tid var hos, blef frem Kaldet, effter foregaaende stefnemaal at Vidne sin sandhed. Hand beretter at som de kom i seede sammen hørte hand de trettedis om en part i Salt Kielen, Endelig slog Ingebrict Niels i hofuedet med Kanden som før er meldt, siden stod Niels op och sagde hand schylde betahle hannem om hand var en erlig mand. Wider wiste hand iche, fleere widner var her om ej heller for retten. Pa Sr. Hans Kolbue weigne var tilstede Monsr. Clemed Dahl som fuldmegtig som satte i rette och formeente Ingbricht Wennj bør bøde effter lowens formelding udj den 6 bogs 7de Capit 3 Artich.

Frem Kom for Retten Welagt Frederich Thimmerman som hafde i rette warslit Poel kielsen Melting paa hæderlig och gud elschende matronæ Margrethe Sl. Hr. Suends weigne forige Sogne Prest i Selboe formedelst hand for een tid siden hand tiente benefnte Selboe Prestegaard, sig med lejermaal har forseet, och iche bøderne for hendede forsielse af bjert eller betalt før hand rejste derfra, hand møtte for retten och Kand iche benegte sin forseelse io saaledis for 22 aar siden er paaserit och war i bøggden der paa stedet 14 aar der effter, saaledis har ingen førend nu søgt hannem for sagen, iham begierer sagen maa opsettis til neste ting at hand i midlertid Kand tahle med Enchen och foreenis med hende om sagen, huilchet annem och tilladis, under de wilkor at det scheer inden høste thinget som effter lowen holdis i Octobr. maanit, da hand med bevis fra hende der om hafuer at møde i rette eller suare til sagen och lide dom.

Kongl. Mayst. foeget Sr. Rasmus Høg Paa Edle och Welvise Hl. Præsiden udj Thrundhiem Peder Raasbøls weigne, begierte Thingswidne om Silde bøndene iche altid har fuldt Korn teinden och ej derfra verit Separerit, ligesom Supra ommeldet paa Saxor Thingsted fol. 19.

Kongl. Mayst allernaadigste forordning om schatternis paabud i Norge for indeverende aar 1689, som paa alle ting steder allerunderdanigst er publicerit, i meenige almuis paahør, liuder ord fra ord som effterfølger:

Wii Christian Den femte af guds naade Konge til Danmarch och Norge i de wenders och gothers hertug udj Sledtzuig holsten, Stormuen och Døtmerscher?, grefue udj Oldenborg och Ielmenhorst, Giøre witterligt for alle venis? Kiere och troe underschatter, som bygge, bor och tilholde udj vort Rige Norge, at end dog wj intet heller hafde ønschet, end at alle vore Kiere och troe underschatter paa en eller anden maade udj udgiffterne Kunde hafue blefuen forliudet, Saa maa vj dog for medelst disse farlige och vit utseende Conjuncturer, gremdeelis vere betencht paa de midler och weje som nest den aller høyestis bistand, til vore Rigers och Landers Sicherhed och Defenicon Kand tiene och uforbjgiærgeligen behofuis, Thj hafuer wj ej Kundet forbjgaa, til woris Milities och Klodis Conservation, och underholdning for niude wærende aar 1689 for uden Comsumtioner samt fiære ochtræ last tienden, i det mindste de Contributioner som udj nest afvigte aar hafuer verit paa buden, at lade fornye, saa som wj her med biude och befahle, at udj vor Rige Norge schal schattis paa effterschrefne maade:

Aggerschuus och underliggende ampter, udj lejlendings schatter, af effterschrefne fougderier nemlig

Aggers, Hurum och Røgen, Lier, Eng, Buscherud, Ringerige och Halnigdahlen, Hadeland, Thoudten och Walders, Oudahlen, Guldbrandtzdahlen, Hedemarchen, Item Øfre och Neder Ramminger, at betahlis,

Item udj Nummedahl och Sands wænd, saa mange som suarer til sølf Werchet med arbejde, och de Saguer i Østerdahlens fougderj, saa vit langs grændtzen legger, samt Leboe gield under Dofrefield och Wangs Annes under filefields, af schatte haldt der med.

Disligeste udj heggen och Froland, sampt Follong fougderie.

(folio 23)

Och i Soller, hørland och weigers Annex, sampt effterschrefne grændtzampter och smaalehn, nemlig Idde och Marcher, Thune, Wembe, anbøggd och Hualøres schibrede, Item Roehestad, Nes och Orisoens? fougderier.

Och dis underleggende ampter och fougderier, navnlig Nedenes, Mandahl, Lister och Raaebøggde langs fougderier

Udj Ofer och Neder Thellemarchen, Item Bandble fougderj

Af Jedderen och hadlernis samt Ryefølgde fougderie

Nordhords fougderj, undtagen Waas

Nordfjord, Sundfjord och Ytter Sogen uden for Quamsøra

Mens Yttre Sogen unde Qamsøra, Item Inder Sogen, Hananger, brenagger, Rind och Widnis? Sogner, udj Sundfiord, samt Selboegield udj Nordfiords fougderj

Strinden, Gildahlen och Øvrhedals fougderier

Sparbo gied udj Inderøens fougderi, Item Selboe udj Strinden fougderi, samt Nordmøre och Corsens fougderi

Och Werrdahlen, Størdahlen oc Schougins prestegield i Størdalens fougderj

Opdahls gield under Dofrefield schatter der mod

Frosten, Arsen, Engvigen och Strenden i Størdalen fougderi, Item Inderøens fougderi /: Sparbo undtagen :/ Holtarlen i Guldalens fougderj, Nordmøre, Romsdahlen och Forsens fougderier til arandis, Nommedals Eidt och Øfuer hallind til lands

Nommedahlen til wandig

undtagen Thromsøe fougderj

Thromsøe fougderj

Ald anden landschyld som her iche er benefnt, anslais effter taxten och effter huor steds brugende maade, enden til bruge? eller løber at beregnis och der effter at Contribuere.

Orkdalis til fougderne huer alt af Jorddrottens eller Pandtemanden saa wel af odelen som andre uden forstiel af alt Jorde godt i de fougderier godtzit er beleggende, och huer Proprietarius eller Pandtemanden er frawerendis betahlis oddels schatten at lejlendingen, som han 1. effter fougdens Sedel igien hos Jorddrotten eller Pandtemanden igien udj hans landschyld schal Komme til afkortning, der er de proprietarier och oddels ?der erj for odels schat af den gaard som en huer selv beboer och (Folio 24) besidder och schatter af som lejlending, huilche alleene ved Regenschaberne udj den fulde Summa af matriculens til Indlagtes beregnelse, som her effter schal schie lige ved Lejlendingens och proviantschatten, Specification af voris amptmand Attesterid, til af kortning ansees, men de ander betale som følger

af underleggende ampter och fougderier

Udj øfre och neder Thellemarchen sampt Bamble Fougderier

Udj Nedenes, Mandahl, Lister och Raabøggde lauget

1 Spand............48 s

1 wog fisch........28 s

Och ald anden landschyld at regnis til tunge eller løber effter taxten

qwardøehuus Ampt

Det betahle den ordinarie schat, paa den nemde, taxt och de omstendigheder, tilforn udj treds lider, hafuer werit paa budt at indfigue

Betahlis Sønden fields uden for schiel af alt Pordegods? och lige saa wel af e gaarder som til woris militil er indlagt och Afsignerit som af alle ander i haum? de af tilhører, undtagen de af Numedahl og Ledsøe Prestegield under dofrefield, som och her imod ichon gifuer half Prouiant schat, nemlig:

af Et Schippund tunge eller for megen landschyld som til et Schippd. tunge, effter ofuerschrefne maade, bør at beregnis, Enten En half Rixedahler i Penge eller der fore som Schaalpund got rernt? smær, och it bismerpund got salted eller Raget Kiød. Lignende udj Stawanger ampt, Mens af bergens och Thrundhiems ampter af huer full gaard En Rixdl udj penge, saa och udj Nordlandene af huer fuld gaard En half RixDr eller i des sted fisch eller anden Prouiant, saa som formedenhed och woris magasin at udfordrer och anbefahlet wordes.

Och som udj self allernaadst. wille lade forsuinne Soldaterne med Kioler och Gruese(?). som schal derimod ofr alt, af huer leeg fire schippundtunge eller otte huder och ald anden landschyld effter advenant, nerwerende aar betahlis for flette(?) dahler.

Der foruden effter woris forniste allernaadigste indgangne forordning af Dato 10 Sept 1687, stæden for woris festningers, buigninger arbefde, Reservehold, Grentz ? festningers besettelse och deris for aarste doe, Store marcher udredning och udmandering, samt Sefgodtzsterd? och indquartering at for bemelte Engge Sønder fields, samt i Thrundhiems och bergen huis ampt 4 Slette dahler, men af Nordlandene, effter woris fehr? udgagne forordning af bemelte Dals at Contribuere fire (Folio 25) Thusinde Rixdr. som til dis fyldistgiørelse saaledis betahlis, nemlig at huer wog fosch 5 march och 4 schilling dansche, En huusmand En half Rixdl, En Sterindsidder En half Rixdr 16 s, En wergemand En half Rdr 16 s, En fulddreng En Rdr, En half lønsdreng En half Rixdr, En haand werchsmand eller karl En half Rdr.16 s, och en Sørfinde En half Rixdr. huorimod de for ald wider udschrifning, Soldater hold och Siolpenge udj freds tider blifuer forschaanet, effter samme woris naadigst forofnings weder indhold.

Det allernaadigste paa bud i steden for Rostieniste af 22 Apr. 1682 Er leggis fremdeelis udj nerwerende aar, effter samme woris allernaadigste forordning af ret gods, som iche ud brøcheligen i bemelte voris forordning exciperis, geitlighedens gods som pro officisimendis allene undtagen, som vj udj freds tider allernaadigst hafuer forschaanet.

Alle de som nogen almindenger, Thiende, Læge fischeris, eller dislige, at os tilkiøbs, pandt eller benaadning bekommet hafuer, som iche til forne er lagt eller sat for landschyld, Deraf for indwærende aar at Contribuere otte pro clats? af Rendten, saa vit den Kand beløbe af Capitalen, som samme Thiender och Lage fischerier udj woris Rente Cammer Kan anslais for effter 6 pro Cesto?.

Schulle endnu nogle gaarder och pladtzer; querner och Pruger? findis, som iche effter voris forige allernaadigste schatte brev af Fougdene Sorenschrifueren och 6 laugrettis mend ere taxerede och forwis landschyld sette, schal de uden ophold taxeris och for wis landschyd settis, saa som de wil forsuare, uagted hurd frjhed der paa nogen sig der paa til forne Kunde hafue tilholdet, som vj iche med woris eget sehr Special bref siden Ao 1680 hafuer Consontered eller Confirmerit, och maa ingen querne huse, som gifuis à parte landschyld eller af gifft af regnis under gaarden, men der af fordeelis schattis, och af saugden observeris om hand wil were tilknyt at suare om noget der med handlige

Sarig Schatten anyaaende?, da schal af huer huudrede bord som scheris paa de sauger, huor til tømmerit enten i Voris, Kierchernis, Præsternis eller andre geistlige schauge och beneficier eller i woris almindingen huggis, disligeste af de sauger foruten hafuer heel eller half dom stach paa nogen af for benefnls grunder eller och ere bygte paa noget af det udlagde gods och iche i Schiødernis Edt? pelhse? benefens, som alt om stendigligt i Saugschatter mandtallet schalforclaris och af huer Saug brugen da tellegemed fonyderne underschrifuis, betalis En Rixort, for uden den seedvanlig deele och trælast tinde, som fordelig ved ud førselen opbrugis

Gbyrmaade schal saugmesteren schatter af huer tusinde deeler de schiærer, uden forschiel paa hurd Sauger de schieris En half RixDr, eller af huer houudrede som schillig, som legger vis med en huer Saugbrugendis Specification paa Saugmesternis nafne och huor mange bord paa huer Saug aarlige schieris, schal forclaris och ved fornydens Regneschab frem leggis.

Disligese om huusmens som bruger haandwerch at schatte toe Rixdr och ellers ichon en half Rd. Men de huusmend som boer paa lejlendingens grund och eiendom, huor af lejlendingen schatter och schylder, at Komme hand til hielt och ej widere til os at indgifue. Dog wille wj her med alleene hafue ment de huusmend som paa landet paa nogen gaard grund och ej de som bor paa hafnerne eller paa lade stederne och der hafue deris næring och brug, huilche schulle betahle den andre huusmand nemlig toe Rixdr, uagtet paa huis gaardens grunde de boer.

Her med schal och were forstaaet de strandsiddere, som iche ere borgere eller suarer til nogen Kiøbstad, som och æerlig schulle betale toe Rdr.

Men de, der bruge Jord were sig haanwerchemend, huusmend eller Strandsiddere, der foruden at schatte effter Jordens Schyld, som andre bønder.

Pebbersuender eller ledige Karle, som huerchen ere boefaste eller tiene i clare tieniste, at gifue to Rdr, och dersom de bruge Kiøbmand schab med heste, Slagtfæ eller anden wahre at schatte der foruden toe RixRd.

Bønder sønner som bruger handel at schatte Thoe Rdr. huor ful woxen tieniste Karl eller dreng, som iche er udschrefuen eller hafe tiendt under Landsmilitair eller paa floden i trej aars tid at gifue En RixRd, och maa ingen tieniste treng eller Karl, etterat schatte bretuet er for Regnere?, uden lønlig forfald eller bevis begifue En (Folio 26) for den sted hand tiener eller hafuer sin werelse, førend hand der sammestedtz hafuer Clarerit och betalt sin schat, saa fremd bonden eller de hand hafde sin tilhold hos, der schatt besuare blefue forkyndte, den ej helt wil suare och betahle.

Alle forschrefne schatter schulle uden nogen Restanser, betalis til fire terminer, nemlig en tiendepart til Pindzdag, den anden til Olsi, den redie til Maichelis, och den fierde til Juul.

Och om woris forige allernaadigste forordninger om de øde gaarde Jorder af woris efne saa vel som Kierchernis och de fattigis, schal were paa en deel steder blefuer nidbrugt af fougderne, i det de iche hafuer anvendt til børlig flid ? paa de øde gaarder besat, anvende? siønt dend hafuer verit paalagt schatten der af fuldkommen af anschaffe, och giøre sig betalt uden almuens besuering ud Jordens aufling i ved egen bekostning, sæd och arbejde, mens suarer da dend belejlig leggende Jorder ere blefuen af dennem fremdeelis brugte, och af de andre enten intet eller ej fuldkommen suarit, under forevendning at ingen dend hafuer villet antage, och det dend self war umueligt formeelstditz+ wit fraleggende at dørche?, Saa ville wj ingen lunde tillade nogen øde Jorder at brugis af dem ved sig self eller andre for schatterne, Men hue dem cil bruge at bøxle dem hos amtmanden och foruden enn nogen schatte eller Landgields frjhed, intil de blifuer byggede och Kommer udj brug, huor de och ej schulde Kunde fæ sig bort, schal de bortlejes paa tingene udj amptmandens owuerele och udj de forseiglede schatte Mandtahler indføris, och af amptmanden attestoris, schulle och ander propretarier med os, Kirchen eller de fattige, eje saa danne øde gaarder eller pladtzerm eller och med anden der udj participere och schatterne der af ej rigtigen erlegge, da schal woris amptmand och foeget paa voris wegnem dennem enten bortbøxle, men nogen schatte frjhed och afslag, som forudigiere schal tagis af landschylden naar den effter Ræste brefuet forfalder, førend Jorddrotten noget Kand nyde, och naar det ej bort bøxlis Kan, leje det bort paa ligemaade, som woris eget, och huad? de minne der af maa nydis i leje end schatternis bedrag, suaris och at ejermendene, førend de godset igien tilkommer, och hafuer amptmanden vel at see sig for, at ej attestere andet, om saadan lejermand end den løn Reigne er scheed i hans nerverelse, som før er meldt i Och de som understaar sig uden bøxel huer leje bref i en eller anden maade paa denne øde Jorder at bruge, betahle deraf trej dobbelt schat.

Derforuden ville vi allernaadigst at Jorddrotterne enda meer frj tilladt saa? megen? woris fonøder for widerherttige er Kueiden?, schatterne af deris Eget gods, om de det begierer, ved deris fuldmegtige at lade indformeld, och ofuerschrefne terminer til fougden at levere, huorom voris fougder paa vor veigne schal hafue Kaar, om anden Jorddrot eller bonden schal findis effer lade, och iche til terminerne rigtig betahle, enten at blifue ved Jorddrotten, bonden eller gruden saasom hand best magter schatterne til huer termin rigtig och uden Redtantz at indbringe.

Och paa det imellem fougden, landdrotten och bonden Kan harfues och holdis til børlig rigtiged, om huis de were at betaler, och hued de schyldig blifuer, da ville vi allernaadigt at fougden, saa wel som landdrotten, er huer for sig, udj de tilforn anbefahlede bøger /: och naar de ere forschrefne, adnre i deris sted :/ rigtig schulle anteigne, hued bonden schyldig er och betale schal och derm imod huad hand huer gang der paa betahler, i huad for species det er, och for huad taxt, och det saa Special oc forklarlig, at hand och en huer at Kand begribe, och hafue god underretning om, huad hand enten Kand til gode hafue eller schyldig blifuer. De som dette enten iche giøre, eller och befindis for udj voris undersotter til stede, Suigagteligen at handle om det er fogden eller hans tiener som der med betrædis, at hafue saa brudt hans fogning och bestilling och hand eller hans arfuinger, saa vit voris indkomster angaar, derfor os tilbørligen at instaa och suare, och Landdrotten, om hand med falsch opschrifft eller guitering befindis, foruden at hafue indfordring forbrudt, at betale den trej dobbelt til voris Quæsunds?.

De frjheder som wj allernaadigst ville udj forschrefne schatter at schulle anføres ere etterschrefne nemlig: grefuerne och frjherrene, huis grefschaber och frjherschaber wirchelig ere Claerede, och der paa deris fude Jordebøger i voris Rente Cammer hafuer indleverit med dend forholdis det, effter de dend aller naadigst gifue privilegier, dog wille wj allernaadigst at de drage den omsorg af de øfrige Contributioner af deris grefschaber och frjherschaber och fins de os pligtid ere, udj rette tid Clareris, Saa och at de indleverer Specificerede Jordebøger til Rente Cammerit paa de Respective 300 tønder eller 100 tønder Korn, som de under frj effter privilegierne, och eller tilholde deris fuldmegtiger med voris LandCommissarier, som ere befalede deris schatter at anamme, ved aarits Retning?, tilbørlig och endelig at liguidere Odelen och de lige ved adelen privilgerede ere, som adelige, fædegaarde eje, nude allene de hofuet gaarde frj som de self paa boer och holde daglig dug och dich? paa, daa schulle de som saadan? frjhet nude ville, samme gaarder med rigtig schiøder, betahler? eller anden gode adkomst brefue oedle, at de hafe verit ? lidelige Sædgaarder fra aar 1639 och der ofr eller des foruden ved voris Kongl. benaadnigs eller frjhedts brefue til adelige Sædgaarde oprettede, och imidlertid ej verit i nogen (Folio 27) oprettede, och imidlertid ej verit i nogen borgerstands peredns, wærge, enten til pandt eller ejendom, huor omen huer, som saadanne gaarde besidde och frjhed nude wille, samme adkomst brefue, som voris LandCommissarie, straxen originali hafuer at produoere och dend deraf Copier under derid haand och Seigl med deele til at udstede udj rente Cammerit til vider approbation, de som det ej giørendis worder, schal ej nogen frjhed tilregnis, men pligtig were at betahle alle schatter och rettigheder indtil de saadan rigtighed forschatter.

Sogne Præster saa och Residerende Capelaner paa landet /: at forstais i de Sogner eller paa de steder, huor af armilis tid Capellaner for Kaldernis wit løfftighed och bestuerlighed? hafuer werit beuilget at holdis :/ sjulle alleene nude de Preste - Capelan gaarder, huor paa de Residerer, frj for bemelte schatter, huor nuder och ingen andre auflsgaarde eller Jordparter maa regnis eller frj holdis.

Hour och Præste Encher findis udj it Præstegield, maa en som er fattig, nude schatte frjhed, Søndenfileds indtil paa et Schippunde tunge, och Nordenfields indtil paa halfanden løb eller Spand, om der ej paa Præstegaardens grunde, findis saadanne boliger, som Præste Encher tilforn til besiddelse hafe nødt.

Dis ligeste maa Præsterne, Capelanerne och Præste Encherne were frj for familiæ och folche schat, af deris tieniste folch om de bruger til deris aufling och bonde arbejde, dog at de ej som af nogle hidtil dags scheed er under præteset frjholder alle de tieniste folch som udj deris familiæ findis, mens af de som til nogen huusgiering brugis, effter Consumptions forordningen betahle baade Consumption och folcheschat, soa fremt de denne Voris Kongl. naade formedelis agter at unde.

Fougderne som iche hafuer anden løn och bseoldning saa och Sorenschrifueren schulle iligemaade nude den gaard frj for schat som de boer paa, dog huis denne gaards landschyld ofr toe schippund tunge Søndenfields och trej Spand eller løb nordenfields beløber, der af lige ved andre af schatte och schyld.

Bonde lensmendene, huor af ichon er i huert hofuet Sogn, Thinglaug eller Schibrede schule besthichis och got giøris, schulle alleene nude deris paaboende gaarder frj for leding fornig och wisbre?, saa och indschrifuelse Knegtehold och andre saadanne smaa redsler och paabud, Och paa det de waris Interesse dis flittigere maa i agt faae, gafue wj bevilget, at de for effter som hidindtil, schulle af de bedemaals sager som de Kunde opdage, nude den tiende Penge, der? voris Ragsler? dend schal utgiøre, och derpaa tage deris bewis, huor effter det i huis Regneschaber paa voris RenteCammer til udgifft schal passere, huorimod de schulle pligtig were woris Interesse nude? at paa agte och saa snart de om noget Kammer i erfahring, dei woris fogder strax at tilkiende gifue.

Befindis de der udj forsømmelige, eller och fordølger noget, Da som saadan? utroschab at hafue for brudt Thj Rdr til voris Qursthuus och mere effter Sagens beschaffenhed. Belangende de Sager som gaar paa den schyldigis lif och boes lod, bør Sorenschrifueren eller laugmanden ej nyde noget for schrufe och forseiglings penger, huor boen ej der til strecher, Effterdj de tog af os i andre maader for deris bestillinger ere aflagte.

Postbønderne schulle alleene were frj for udschrifning och Knegte hold, men ellers schatte och schyøde lige ved andre, och schal voris stædtholder, saa vel som huer amptmand i hans District, hafue nøje indseende at ingen fleere Post bønder Ordineris och bevilgis end som endelig fornøden er, och derfore beholde vore fogder at de effter forige schatte brefue indleverer de anbefalede Specificationer paa alle Postbønder i huer fougderj med huer gaars landschyld, och huor vit mellom huer gaards schiffte er, Paa det ber effter imellom Postbønder Kunde giøris en ret lighed, Saa den eene effter hans besurning och rejse med Posten nyde lige frjhed med den anden och huor det for nøden och billigt er agtis, de at tilleggis noget wist af ledning och wisøre eller dislige Jorde bogens Rettigheder.

Bemeldte de gaarder som ved ulychelig Ildebrand, wandløb eller field schred Kommer til stæde, ville wi at effter ædsoren Thingswidne af amptmendene attesterit, schal finnis och beschrifuis schaden, af sin omstedigheder ej werdj imod det som der af er blefuen beholden, dog ej der effter udj stegen? schaberer? uden voris allernaadigste approbation til afkortning at man anføris.

Och som vi nu som før er meldet hafuer ladet Specificere de frjheder wj yder naadige udj schatterne en och anden wil hafue fornudt, Saa wille wj och her med allernaadigste fasue? budet och beseiglet at ingen i huem, och under fund præteret det och were maae, der ofr were frjholde enten ausle? gaarder, Jorder eller gaardeparter, ugedes? bønder, Strandsiddere, tienere ellernoget andet som schatte bør, men en huer Proporitarius pligtig were, uden afgang och Udtants? udj wette tide at Clarere for sig och sit gods, och om nogen Restantz ved aaritz Slutning schylle befindis, vil saa snart fougden derom indleverer Proproetario eller bonden, Rigtig Restantz Register under sin haand och Seigl, schulle de pligtig were pengene uden ophold at betahle och med hand liquidere, sa fremst det iche hos de forsønenelige? ved Execution schal søgis, Schulle och nogen af wore fogder udwirche nogen Execution paa falsche fundementer, (Folio 28) eller urigtig Restantzer, eller paa noget som iche egentlig woris schation wedkommer, Da schal hand iche alleene hafue for brudt sin bestelling, men end och betahle den som wschyldig er exequerit, wurden Exeqution Reignene, Threjdobbelt saa meget, som den urigtig fordring bedsager, huor udj woris amptmend och Kan Commissarier den schadelidende u-effterladenlig schal Assistere, och tilredte forhielpe, saa fremt de iche self derforn? vil stande os til rette.

Bemeldte schatternis appebørsel och des rigtighed, saa er voris allernaadigste willie och befaling, at voris amptmend under deris bestelling for ladelse, saa forut? denne voris forordning dennem tilhende Kommer ? huer i sit anfortroede ampt, ved wore fogder schal bestemme thing och wisse sider i huer fougderj, huor almuen schal til sammen Komme til huilche tider amptmanden och fogden i egen Persiner tilligemed Sorenschrifueren och laugretten schulle møde, i huis nerwerelse och almuens forsamling amptmanden schal ofr levere Sorenschrifuerens woris allernaadigste forordning, och schatte bref, som det tydelig och lydelig for alle schal oplæse, huor effter hand det paa schrifue och i protocollen ord for ord indføhre och om nogen af almuen der af Copie begierer, der den iche at weigris, naar det scheed schal fogden i amptmandens nerwerelse først examinere och liquidere det for løbne aars Restantzer, och dernest en huer huis schatter och udgiffter, effter denne forordning och schattebref, matriculeres og Jorde bogen bereigne och bøndene til debet i deris bøger indschrifue, huilche Debet amptmanden, tilligemed fogden for en huer bonde schal underschrifue och atestere rigtig at were bereignet och paa det ingen undersleb med huusmend, Strandsidder, bøndersønner, tieniste drenge, Pebbersuenner, eller ander dislige Rettigheder, af querner, Sauger, Møller och andet, som fornig til forn Specifirit er, schal unde løbe, saa wille wj allernaadigst at alt saadant paa de steder det findis wed gaardens schatter och udgiffter i samme bøger schal anteignis och bereignis, Effter huilche beregninger fougden ofr alt sit fougderis beløb it General mandtal schal forfatte, huor udj hand gaard for gaard schal følge matriculen och det debet hand de forschrifue bøndernis bøger hafuer indteignet, huilchet mandtal amptmanden med samme bøger udj Sorenschrifueren och laurettitz nerwerelse nøje schal Conferere och effter dis befunden Rigtighed igiennem drage, under schrifue och forseigle, och fougden til woris schatters och Rettigheders indrifuelse ofrbesuarer, och fogden strax der effter tuende Eens nudende? Extracter ofuer fougderitz Indkomsters fulde beløb at for fatte, och der af der een til voris lands Commissarie och den anden til voris Stigt amtschrifuer, uden nogen forhael eller fortrøende for at indstende, der effter hafuer hand med allerstørste flid at paa drifue at midlerne til de anbefalede terminer rigtig maa indkomme, och huer gang de noget til Stigtamptschrifueren betahler, dette voris Land Commissarie strax Communisere, och Stigt amptschrifueren pligtig vere ligesaa midlerne indkommer dend strax til Land Commaissarien och hans ordre med tilbørlig rigtighed at indlevere.

Och som vore fogder, Effter deris Eed och Embete ere forpligtede, med rigtig regenschab at suare os til voris schatter och indkomster, en huer af sit anbetroede fougderj, saa ville wj allernaadigst hafue forbudet, at ej nogen uden de, sig med opbørslen maa betahle eller dend huederlig vere, men de alleene en huer for sit fougderj alle voris wistde och w-visse indkomster och opbørsler at anamme, forestaar och beiene, som de det ville ansuare, huor udj voris amptmend och land Commissarie dend tilbørlig schal Assistere, och beforderlig were.

Belangende Restantzerne, Da som den sidste betallings termin iche falder før ved aaritz udgang och voris allernaadigste forordning er at fougderne drive Regne schaber til huer nyt aars dag, schulle slutte, Saa ere wj allernaadigst til fredtz, at om det sig schulde hende, at nogen restantzer formedelst en eller anden tilfælde, til høsttinget ej fuldkommen schulde blifue betalt, men voris fogder som før er meldet for aarsagis dend enten hos Proprietarien eller bonden at sige, at de da lader samme Restantzer paa høstethingene publicere och af huer thinglaug et rigtig Restantz Register och Thingswidne for huerfuer, huilchen en huer Foeget sin amptmand til paaschrifuelse och videlse hafue at tilstalle?, Naar det er scheed antagis det for gyldig bewis ved deris Regenschaber, som de aarlig inden February maanitz udgang til voris Land Commissarie, med ?kommen rigtighed for huer at indlevere, och derimod, indtil wider Revision i woris Rente Cammer, tagis hans beuis. Huilchen foeget det iche stricte effterkommer (Folio 29) eller och findis forsømmelig, enten sine Regenschaber, som før er meldt at indlevere, Eller w-flittig med hans Restantzer at indrifue, Eller och i det ringeste oce hafue betalt och Clarerit for alt sit fougderis Restantzer for det for løbne aar, inden den nest paafølgende primo may, hand schal ansees som uslessing och wduglig, i huis sted saa fort voris amptmand eller landCommissarie det i voris Rente Cammer tilkiende gifuer, wj allernaadigst wille were betengt at tilsette andre som voris tieniste och Betereste? bedre paa agte Kunde, Och paa det, det ere iche schal Confunderis det andet, Saa schal voris Land Commiss. Stigtamtschrifuer eller foegder, ej quitere for noget nyt, førend Restantzen och det gamle fuldkommen er betalt, wj wille och aller naadigst, paa de ingen sig med u-videnhed schal und schylde, at were amptmand iche alleeniste denne voris allernaadigste forordning och Schattebref, paa tingene for meenige almue offentlig schal lade for Kynde, men end och af alle Predichestolene effter Predichen at oplesis, De schylle och an befahle Sorenschrifueren at de bonde lensmendene, til almuens effter retning der af rigtige Capitulerne nogen schriferpenge meddeeler.

Geistligheden belangende, da schal alle de som med nogen beneficiis ved Capitulerne der om foreenis Kunde, och en huer effter sine indkomster med rette Kand tilkomme, saa at af huer Capitul, uden nogen wedre afgang eller afkortning betalis proportisnalien, af det gods som nu ved Capitulerne er beholden, imod det der ved befandtis, da de blefue satte effter følgende taxt nemlig:

huilche Er leggis in Ipegie? eller dalerne til 100 s Courant.

Huilche Contributioner af Capitulerum Notariis schal indkrefuis och til coris LandCommiss. til de anbefahlede terminer, som for meldt, med tilbørlig Regen schab och rigtighed leveris.

Præsteschabet betaler nemlig nu huer Provist eller Sogne Prest Tholf Rixdlr. ui(?) Specie eller 100 c i Curant for huer Rixdlr huilche Penge voris Stigts befalningmænd och Superintendenten en huer i deris Stigt, schulle ligne Preste schabet imellom, saa at en huer Præst saa vel tydsche som dansche, Effter hans Kalds indkomster och tilleggende beneficus retteligen blifuer lignet och lagt huilchen ligning leveris af huer Stigts Superintenden uden ophold in duplo, den ene til Stifftamptschrifueren och den anden til fougden, at hand det der effter hos de wedkommende indfordrer til ofuerbemelte terminer och wider til woris land Commission nogen forsømmelse indleverer.

Bindendes och befahlendis for med voris Stadtholder, Vice Statholder, Græfuer och frjherrer, Stigtbefahlningsmænd, amptmænd, Superintendenter, Land Commissarier, Borgermestere och Raad, Amptschrifuere, fornyder och alle andre wedkommende, som denne voris forordning under woris Cammer Zeigel tilschichet worder, at de den til alles effter retning paa behørige steder lade læse och for Kunde och sig self, saa vil dend der af ved kommer, dereffter aller underdanigst retter och for holder, ladendis det ingenlunde, gifuet paa woris Kongl. Residentz udj Kiøbenhafn den 2 Mary Ao 1689.

Under vor Kongl. haand och Zignet

Christian

Rigtig Copie testerer Hans Kaas

Anno 1689 den 5 Augustj war av Ko. Maj foeget Rasmus Hou, annammet den anden termins schattehuis paa udun? i Bedstad? Præstegield med almuen der formedelstz, huor da och Retten blifue betient af de otte mend som derii er opgifuer? och tilforn i Protocolen indteignet, for almuen blifue ludelig oplæst hans høge ? M Kongl. ?hr. Stadtholder Gyldenløw, Interis? forordning om ald schydtzfærds afschattist for høyer och ved rige, af Civil (Folio 30) och Militair betiente ingen undtagen, at man tage eller begiere af willighed eller ved tuang, Kort eller lang wej nogen schiudz under=20 Rdlr, strax halfparten til amptfuerne och halfue parten til qusthused i Norge, første gang och anden gang dobbelt, och de som iche hafuer penge at betahle med, at straxis i Jern paa Bremmerholm. Dar af Mos den 8 Junij 1689

Kongl Mayst. foeget Sr. Rasmus Høy hafde ladet i rette Stefne Olle Ofrwelde for hand nest henviste thiende lagt i Prestegaarden hafuer beschyldt Andfind Hansen Mindrom at hand lafuer uforlegelig med sin sin hustrue, och det udj præstens och menigs alues paahør, seerdelis sagt: at hand schulde gaa hiem och drage Knif til sin Koene som hand plejer at giøre och giorde den dan hand gich til alters, Andfind och hans hustrue møtte i rette och siger Olle Weldis beschyldning er w-sandferdig, och schal Kunde bevisis, Olle Welde blef tilspurt hued widnisbyrd hand hafuer sin sag med at becise, suarede at hand har hørt det af tuende quindfolch, Berit Olsdaatter och Mangnild Olsdaatter, samt hans grander, Ewind Meelgaard, Andfind Mindrom och Olle Biørnsen Mindrom, och derforuden at det schal were ofr alt i bøggdetahle at hand lefr w-schichelig med sin hustrue. Imidlertid hafuer Olle Welde ingen af de paaberobte widner ladet warsle, til Sagens opliusning, Thj Kand denne gang ej wider for udj Kientis, mens Olle Ofr Welde fore lagt til neste ordinarie høsteting den 12 octobs. sin widne lønlige at indwarsle, huor med hand sin beschylding agter bevislig at giøre, til samme tid hafuer Andfind Hans Mindrom och hans hustrue at møte, til sagens fremgang och rettens lønlig Kiendelse.

Anno 1689 onsdagen den 7. Aug war af Kongl. Mayst. foeged Sr. Rasmus Høg, berammet den anden termins schatte ting med almuen af Snaasen Prestegield, paa Medaas der sammesteds, huor samme tid retten blef betient af de forhen indschrefne laugrettis mænd fol. 13. undtagen Baar Kimeraas, som er siug, och i sin sted hafuer bestilt Olle Seem.

?opie? under høyedle och weledl. hl. Gudtctz Ramd och Schifft befahlningsmands haand af hans høy Edle høybaarne Hr. Stadtholder Güldenlews interims anordning schiudsfærds af schaffelse, blef for almuen publicerit och oplyst.

Før retten blef fremføhrt en Cap find Morten Johansen som af en Jamptefind Thorchild Olsen er anklaget at schal hafue frastaalet hand 10 Reensdiur, huilchet er meldte Thorchild ferviste Ordinarie Thing den 27 Junu, antagde och da hafde ladet Morten warsle at møde mod hand for retten, som han iche effter Kom, mens hans Søn Roel Mortensen møtte samme tid, och tilstod at saa er scheed, at hans moder och en hans broder Olle tog samme dyr och dref dend til deris hiord, och flagede? da tuende der af om høsten, Morten find suarer: at hand paa samme tid hafde verit i Jemptefieldet och kom tret hiem, til med hafde Ko. Ma. foeget befahlet hand at forføye sig af fieldet, som hand iche har eftterlefuet, och derfor iche torde komme frem, Kunde iche fragaae hand ?io har? taget, forschrefne. Reensdyr fra Thorchild, fordj at Thorchild tilforn hafuer taget diur fra hand. Thorchild var nu ej tilstede, almuen klager ofuer denne Morten Johansen, at hand giør dend stor schade och forfang paa deris fischerj i fieldwand, nemlig: Anders Erichsen Brunstad, Joen och Peder Knudstad?, Enier Kriblj?, och flere som hand blef ofr bevist och hand ej Kunde fragaae, - her udj domt och afsagt:

(Folio 31)

Effterdj Morten Johansen legger her i fieldet, almun til forfang och schade paa deris wridefang och fischerj, schatter iche til Kongen hafuer och iche nogen tilladelse eller adkomst til samme field hand sig udj oppe-holder, och fløtter udj fieldet paa grendtzene fra den ene sted til anden, imod loven, Da bør hand at rømme Norgis Rige och grentzen inden trej uger her effter, och erstatte den paa hand anvendte omCostning, at frem føhre, underholde och processen, och saa fremt hand der effter antreffis, bør hand at paagribis och straffis effter Landzt lovernes foresigende udj den 6te bogs 17de Capit. 30 Artichel.

Anno 1689 den 9 Aug war af Ko. Ma.Foeget berammet den anden termins schatte Thing som almuen af Stoedtz Prestegield paa Gudniden der sammestedtz, huor och da retten blef administrerit udj effterschrefne Sager, til Rettens betiening var ved tingbordet, de som dertil var opnefnt findis anteignet fol: 14:

hans houe Excell. høybaarne H-edle Stadtholder Güldelews høybudende anordning af Mos. ? 8 Juny 1689 om ald schiuds færds afschattelse, blef liuderligen for meenig-almun publicerit.

Tharald Poelsen Schouge lod lese en bøxel Sedel, udgifuet af Maren H-e. Mag. Olle Tønders i Thrundhiem paa Et Spand och 6 Ml. udj hendis odelsgaard Grøtan, der udj var ej indført hun i bøxel er gifuet, Dat. Thr. den 24 Juny 1689 - for tidens belejlighed blef i dag foretaget de sager som i morgen er rette ferte? dag, først med det quindfolch Gurj Johansdaatter som har ofruet och ladet sig bruge at bede til Jorde gudir for siuge och suage mennischer, wantroe med at bestyrelse, - Zacharias Lj war tilstede, wedgaaende at hans quinde, hand uwitterlig, har sagt ermeldte Gurj i hans Suaghed om hielp ved hendis wloulig middel, det samme tilstaar Rolf Grøtum tilholdende i fieldet, hans hustrue i lige tilholde, hafuer giort.

Kongl. May-tis. foeget faatte i rette och formeente, at de som for retten er befunden saadan ugudelighed til wantroes bestyrchelse ofruer och bruger och de som deris Raad och Konstr bruger at straffis effter loven.

Sømt och afsagt:

Effterdj Gurj Johansdaatter Guddnigen for retten hafuer tilstaaet at ofrue Signer och Manen til wantroes bestyrchelse, i det hun for suage mennischer, tilbeder Jorde guder eller difle om hielp, Da bør hun for saadan afguderj at rømme Kongens Riger och lande, inden 14 dage her eftter, Och hendis boes lod til Kongen at were forebrudt, Effter lowens forevejende? i den 6te bod, første Capit. 12 Articel.

De som har ansøge? hende om Raad och hielp, nemlig, Peder Monsen Hatlinghuus, Rolf Grøtoms quinde och Zacharias Lies quinde, udj hendis daarlige Konster, de bør staae aabenbahre schrifft, och straffis paa deris middel effter yderte formue, effter den 13? Artich. i lovens forschrefne Capitel.

Med Ingbret Basets saa beroer til neste

for Retten blef fremstilt det quindemennische Anne Baarsdaatter Aasen, som er besofuet af en soldat Peder Arnsen der siden er blefuen Egtegifft med hendis søster hafuer? Anne Baarsdaatter, huis protocolerit Supra fol. 15 och 16. Da ware nu begge for retten, hun vedgaar hendis forige bekiendelse, den som tilforn er (Folio 32) examinerit, Den anden som hand blef Egte gifft med Hun fastelig indschylder sig at hun intet wiste af sin søters omgiengelse med hand, huilchet de begge hort paastaar, at den ene iche wiste hans syndig bedrift med den anden, førend de begge wahre besuangrede, mens at den sidst besofuede iche aaben bahrit sin forseelse, det scheede af frycht, i det hun beretter at der Kom bud, hand schulde Komme frem och indstille sig for Presten til trolofuelse med hendis besofuede søster, Da tiltahler hun hand, och siger huorledes med hende war beschaffet, huor paa hans suarede: Du maa tie stille och drage din wej, ellers mister wj begge voris lif, huilchet scheede paa Medio i Sparbo Prestegield der de begge tiende i brød tilsammen, men hendis søster som hand først besov var hiemme hos sine forældre paa Aasom i Stoedtz Prestegield, och som intet vidre til denne sags opliusning er at formode, Er her udj saaledis dømt och afsagt:

Effter denne Sags nøje efftertenchende beschaffenhed, och saa som effter Actens formelding befindis, disse tuende Søstre Anne og Anne Baarsdøttre, den ene hiemmeverende hos sin fader Baar Aasom, i Stodtz Prestegield, som den bortrømte Peder Arnsen hafuer først belegget, och siden er kommen i Egteschab med, den anden tiendende paa Medio i Sparboe Prestegield udj et brød sammen med hund der siden er besuangret, iche hafuer wist at huer andre i saadan syndig och grov misgierning, som och saa wel i saidhet? Kand were, I huor vel den sidst besofuede och med tiener med Peder Arnsen, Burde hafue aaben bahret hans forseelse, førend hand med hendis Søster widre Kom i Egteschab, huilchet den frycht for straffen som den rømte Peder Arns hende hafd indtaget, och til dis for dølgelse ofuer talt, Kunde foraarsage Saa Eragtis hun iche Kand, Straffis paa lifuet, Saasom denne blodschams forseelse, hende af den ermeldte Peder Arnsen, som dødsens dom har, har fortient, w-vitterlig er begaaet, mens hun at bøde effter loven for lejermaal - 6 rdlr, eller straffis med fengsel paa hendis Krop i fiorten dage, och for forargelse at rømme Thrundhiems ampt och lefdj.

Som anden som Kom i Egte

schal at bøde effter loven = 4,5 ort.

Olle Haldvorsen Guddnigen hafde ladet her paa stedet ved lønlig warsel indkalde hans forige grande och paa samme gaard med boende Tharald Guddnigens arfuinger, nemlig Corporal Olle Tharaldsen, Andfind Olsen Guddnig som har Tharaldsdaatter til efte och boer nu paa gaarden och Erich Olsen Hegge paa sin hustruis vegne, fordj at de har brugt och tileignet sig en hommel hauge och Staburs tompt udj atten aars tid, som hans paa sin moders och sødschendis wegne, formeener dend med rette tilhører;

herom fremlagde Olle Haldoursen et gammelt Pergamentz bref Dat. Gudenom den 10 oct. 1565 om en wenlig forlig udj lider? giort er imellom samfrender Per Ingebretsen ooch Joen Ingebretsen paa den østre part, huor udj de nafngifuer at hans grande Olof Biersen som boer paa den wester part schal unde sin anpart Evindelig oddel och ejendom ret i fra 3 store steene leggendis Jafnsidis huer andre norden hans fæhus, synden i berget och ret i merchesteenen som staar i den westre hiørne Norden i hans homlegaard. Item derudaf och ret i en bierchelund i de merches steene och ret i de merchis steene wiser ret i Thyfuold broen, etc.

Arfuingerne Contra for-me. Olle Haldours møtte til wædrmæle och fremgaf it forligelide bref indgifuet af Olle Biersen som lige ludende och af samme Dato, samme Olle Biersen baade paa den westre part, och nefner merche steenen staar i suigom med hauge i den wester hiørne af anfuistede homelhage.

(Folio 33) Widne Prov och widnesbiurd war iche i denne sag til nogen grundig opliusning.

Olle Halduorsen saatte i rette och formeente den omtuistede hommelhauge bør med ald rette tilhøre hand och hans medarfuinger, och Tharald Gudenoms at suare den forden leje och afgifft deraf billigen bør falde udj=18 aars tid de den har hafft til nøtte och brug, tilligemed den omkostning paa processen billig med gaar:

her udj saaledis dømt och afsagt:

Effterdj i rette leggis teunde Eens stemmende gamle Pergamentz brefue med underhengende Seigl, ofr 130 aar siden schrefne, Af samfrenderne i den østre och westre gaard paa Guddnigen, imellom sig self, udj dommerensbeoer? werelse oprettet hagfuer, huor ved det och siden er forblefuen, indtil for atten aar Tharald Gudnigen paa den østre part schal hafue tileignet sig den omtuistede hommelhauge, udj huilchen merche steenen norden i den westre hiørne, schal findis och nefnis, och samme hommel hafue, ved ermeldte forening, hafuer tilhørt Den westre gaard, som Olle Halduorsen och medarfuinger nu beboer. Da bør och samme hommelgaard med ald rtte at tilhøre westergaarden, som Halduor Gudinnens Enche nu besidder, af den østre gaards beboende, w-beindret i alle maade. Men effterdj omvørte hommelhaugen iche er udj Tharald Gudnigens lefuende dage, som nylig er han død paa Kehrt eller ved rettergang søgt, Kand arfuingerne iche suare til noget af dens afgrøde, eller vidre effter Olle Halduorsens i rette settelse.

Anno 1689 den 12 octob holtis ordinarie høst Thing paa Thessem seeduanlig Thingsted i Beedstad Prestegield, ved Rettens beteining udj Kongl. May-tes.foegens Sr. Rasmus Høgs ofuerverelse, af effterschrefne 8te laugrettismends Siufr Wade, Lars Ramberg, Johan Kierkreit, Peder? bartneis, Erich Malmo, Ingbret Østermarch?, Olle Quamseng udj Gabriel Rendens sted, hafuer? Siug, och udj Niels Redsems sted, Thomas Langnes.

Thil Retten udj tilstundende aar 1690 er beterne? blef effter mandtallet lønlig opnefnt effter schrefne oble? mend af laugvekket, Arn Øfer, Olle Schae, Jens Saugestad, Ingbrit Strøimnes, Joen Thueraas, Lars ofr tueraas, Anders Gielen och Peder Landsem.

Hæderlig och wellærd mand H-Edle Oluf Dorph, Sogne Prest Forpaa stedet, lod læse it Kiøbe bref och schiøde paa 2,5 Spand odels gods i Udvig med bøxel ofr 3 Spd udgifuet til hand af odels Ingbrit Ingbritsen och Anders Michelsen Uduig for u gieldet, Olle Ingbrits Skating? och Jørgen Ingbrits af Mosuigen, i Ytterøens Presteg. paa egne och hustruers weigne uor effter sin der udj benefete anpart, Dato Uduin den 10 oct 1689:

Oluf Olufsen lod læse sin bøxel Zedel paa den Kongl. Mayst. gaard Enderberg, schrefedend? 5 øre 18 ml. som han af Kongens foeget Sr. Rasmus Høg, formedelst den jafe legget øde och er dyre? lagt, er bevilet for bøxel 8 Rdl. huor imod hand schal were pligit ich føre gaarden udj forsuarlig heft och biugning och suare fuld afgifft, Dat. Quistad den 26 sept. 1689.

Oluf Ofrvelde var for Retten tilligemed Anfind Hansen Mindrim, ududen Sage effter forhen protocolerit fol. 30. angaaende at Olle har gifuet Anfind Sagt at hand har taget Knif til sin quinde, etc. samme sag var til i dag optaget da Oluf Welde schulde føhre fire widne i rette, de paaberaabte tuende quindis Pertnere? och (Folio 34) Søstre Beritte och Mangnild Olsdøttre var for Retten; De siger at de aldrig har seet at Andfind Mindrom har slaget sin hustrius at de har hørt det som er bøggde Snach och der effter Kunde tahle sligt, Kand de iche magte i de andre paa beropte vidern, Evind Meelgaard, och Olle Biørnsen Mindrom var tillige indwarslet; huilche iche kan widne at de nogen tid hafe seet Andfind slaget eller fahret ilde med sin hustrue, huor føre Andfind Mindrom for Olle ofrveldis beschyldning bør were frj, och iche Komme hand i nogen maade til nachdeel, effterdj Olle Ofrvelde sin tilleg ej lønlig Kand bevise.

Sr. Hans Kolbyes fuldmegtig welagt Clemedt Dahl hafde ladet indstefne for nogle bachColsters bønder effter staaende landschyld och Rettigheder, fuldmegtigen møtte iche.

Magister Simon Hof Canonious i Thrundhiems dom Capitul och Rector Honoraruis der sammestedtz hafde for retten ladet ind flere h-edle Oluf Dorphs Sogn Prest her paa stedet at til Kiende gifue, huos indsimende? hand har paa Uduig Saug, Disser hiermmel eller andet vedrørende, huilchen werermelte H-edle magister, som frj och frelsipan en offentlig auction er udraabt, har Kiøbt, Thilligemed warslet Ingbret Uduig at giøre avclarit det hand har at anche paa bemelte Suag, dens quernleje angaaende, med wider, Schefuig Sedelen Dat Thrundhiem den 27 Aug., nest afvist, er for forbemelte lønlig for kyndt,

Hr. Oluf Dorph lod i rette legge sin schriftlige suar til denne stefnemaal, at hand formener den Contract som ved Saugens opbringelse er oprettet, blifuer noch til at udwise at bemelte Saug for nogle aar siden er til gaarden hiemfalden omend ingen anden prætention Kunde vere, mens for uden det at h-edle Oluf Dorph har Kiøbt Uduig, och disser underliggende herligheder, til land och wand paa begge sider, formener hand, at samme Contract om den end var effterlevet, iche lenger i hand. Kand præjudicere, och den som effterdags egen brug paa dis ejendom schal hafue, bør derpaa søge hand tilladelse, huorfore hand nu paa tinget lader tilsige och advahre dend som sig bemelte saugbrug tilejgner, at de biugninger uden waare at fløtte, med wider dis indhold, Dat den 12 oct 89.

Ingbrit Uduig møtte och for retten med Copi af den oprettede Contract mellom Sl. Søren Andersen och Sl. Peder Uduig, om Samme Saugsted,

Paa Magister Simon Hofs weigne møtte ingen at tahle paa Sagen, tilmed war ingen Sl. Søran Andersens arfuinger warselt, som Sagen eigentlig angaar, Thj Kand for udj ej wider ageris førend det lønlig er scheet.

Wledle Hl. Præsident i Thrundhiem och Stofftamptschrifuer ofuer Thrunduems Stifft Peder Kansbøls fuldmegtig Frederich With møtte for retten, som paa sin Principals weigne effter lønlig warsel frem Kaldte Ingbrit Størvold, Arenidiaconi? præt. bonde, søgende hand for endeel effter staaende rettigheder, som effter dend hand nu leverte bog och afreigl. opløber at restere til dette aars udgang=8rdr 3 ort 9 s.

Paa hans weigne hans Søn Olle Ingbritsen, och foregifuer ej meere at were pligtig en dette aars landschyld och tilforn 1,5 Rdl som er tilsammen= 4rdr. Hand som leggis (35) med? forderligst at giøre rigtig afreign. med sin (Folio 35) landdrot eller ombudtzmand Sr. Peder Kaasbøl, at endelig Kand witis hans Rest opløber. Iligemaade hafde hand ladet warsle opsidderen paa Suarfue for Resterende Rettigheder af samme gaard, som och er Archidias præbende gods, schylder 5 aar, Rester=52 Rdr 3 ort 8 s for Ao 77, huorpaa er betalt 17 Rdr. Rester endelig=35 rdl 3 ort 8 s. Samme gaard legger nu ode och hafuer werit øde siden Anno 1686. Da Olle Peersen den frafløtte største armod, samme Olle Peersen er nu i Thrundhiem, och har ingen som suarede.

Fuldmegtigen ydermere begierte Thingswidne om Glasøe om den iche har legget øde siden Anno 1676. Samme gaard schylder = 28 pd. Laugrettet med menige almue bevidnet at samme gaard imidlertid och mange aar tilforn har verit gandsche øde och meest under fæfod.

Anno 1689 den 14 octobo. blef holdet almindelig och ordinarie høsteting paa Snefue udj Snaasens Prestegield, ved rettens betiening de 8te tingmend, for hen indsøget fol. 13 ofrverende Ko. Ma. foeget Sr. Rasmus Høg.

Effter Lovens anledning blef opnefnt de 8te mænd af laugrettet, som retten i tilstundende, bør beteine, nemlig Erich Hammer, Søren Joensen Wegset, Jacob Wegset, Siufr Bruvold, Peder Bruvold, Bertel Horiom, Erich Horiom och Olle Olsen Drabland.

Ingbrit Ingbrisen Berg och Olle Michelsen Agle, lod opbiude endel børne penge, nemlig 70 Rdl med i beregnet noget i løsøre, om nogen Kand were som wilde anteigne Pengene paa renter imod bjaglig? forsichring, tilhørende afgangne Oluf Buntmagers børn, som Ingbret och Olle er sat til werger for.

Anno 1689 den 16 octobr almindelig høsteting paa Berg i Stoedtz Prestegield, ved Rettens betiening af de otte opnefnte Thingmænd, fol. 14 Supra anteignet, ofuerverende Ko. Ma. foeget Sr. Rasmus Høg.

Oluf Carlsen Hatling lod læse it schiøde paa 20 ml. i formelte Hatling indgifuet til hand av sin suoger Niels Jachobsen Strumstad, som det af sin wær fader, Anders Hatling si hafde tilforhandlet, huilchet dog Ander Hatling schal sin lifs tid niude frj for landschyld och slig Rettighed, och effter hans død, giører Oluf Carlsøn sig det saa nøttig? som hand best weed och Kand. Doto Indbryn den 12 oct. 1689 til witterlighed underschrefuet och forseiglet af Michel Indbryn och Jørgen Berg.

Niels Jacobsen Strumstad lod læse sit schiøte paa ermelte 20 ml. til sig indgifuet af sin werfader Anders Ifuersen Hatling, med den betingning och de wilkor at Anders Ifersen maa besidde det sin lifstid uden nogen landschylds eller landbeholds indgifft, samt at Niels Strumstad, hans hustrue och arfuinger, effter Anders Hadtlings død, iche maa er Kiende sig meere arve Rettighed til det øfrige odel i samme gaard, men det at falde hans Thuende andre døttre och deris arfuinger hiem til arfuelod och deelning, til witterlighed under 1st af hæderw. och wellædle Mand hr. Christoher Jachobsøn Vice Pastor her sammestedtz, tilligemed Klocheren Oluf Jens. Dat. Hatling den 1. July 1689.

Poel Olsen lod læse en bøxel Zedel en bøxel Sedel paa 6 ml i Lj, udgifuet af Jens Jensen Randulf i Thrundhiem, Raadmand der sammesteds, der udj findis iche Spcificerit hund? i bøxel er gifuet, Dat. Thrundheim den 21 Sept. 88

Anders Larutizen lod læse en beuilning paa den gaard Ofer Rejns besiddelse, som er Kirsten Sl. Jens Pedersen Randulfs oddel, af hende udgifuet, paa de wilkor, at effterdj gaarden laae øde, er den hand tillat at bruge for schatterne, aldt? den stund och i medens hand holder gierderne och biugning i helfd och wed lige, Item for hans lange troe tieniste, hafuer hun forstengt? han til sin beste? fortsettelse och gaardens drifft 8te Kiør, 10 faar, 6 gieder, 4 heste och toe Suin, samt der foruden lin Kleder och senge Kleder, thin och Kaaber, efr.? Dat. Øfre Rejn den 2 July 1689.

(Folio 36)

Ingbrit Michelsen Braset var for Retten indvarslet, formedelst den beschyldning hand er tillagt udeden? at vere forfaren udj adtschiellige daarlige Konster at bede til Jordeguder for siuge och Suage mennicher och dend at hafue øfruet, huorom protocellerit, fol. 15 ut supra. Hand var for retten och tilstod at at hand, for land och ofuer 20 aar forleden, hafuer af wandvittighed nogle gange ladet sig bruge, til slig daarlighed, mens siden hand er Kommen i erfahring om den synds groffhed, hafuer hand sig derfra erholdet, Ellers er hand intet widre om denne sag, ofuer bevist, Kongl. May. foeget Rette i atte? och formeente hand bør lide effter loven.

Sagen er til endelig dom optagen udj betenchning til det Thing som vorder berammet til den sidste termin af schatternis oppebørsel.

Salomon Olsen Gierstad war af bonde lensmand Jachob Bye ind wærslet som hafde tiltahle til hand. for hand schal hafue handlet ulønslig och u-tilbørlig med Maritte Olsdaatter Meeldahlen hendis arfue ejendeler, udj hendis w-myndige aar, da hendis moder Beritte Michelsdaatter, hasteligen er blefuen ihielslagen, och bemelte Salamon tiente der i gaarde, Salamon war endenu iche Kommen tilstede.

Ofor Retten var ind Kaldet en liden dreng Anders Baarsen Aasen, for adschiellig begangne Smaaetiufuerrj, Saasom at hand for leder sommer effter Pintzetiden, hafuer verit udj Michel Gustads Stabur, och Staalet en wog Korn, Anders Baarsen, en ung halfwoxen dreng erkiendte at saa er i sandhed, och at hand solte Kornit paa Steen Kier til Carl Hansens quinde for en schaalpundd tobach, be Kiende och at hand hafde? en Krog huor med hand Kunde oploche Michel Gustads stabur, hand tilstaar ochsaa, som hand for Retten ofr bevisis at hand om midnats tid udj forleden sommer otte dage for St. Hans tid, hafuer verit i Andfind Persgaards Stabur at ville stiele, huor hand blef funden af Andfinds wermoder, med en sech, och hafde Staalet Nøyelen af stuen hos Andfind, och der ofr blef hans forset til intet, hand bekiender at hand trende gange har verit i Michel Gustads Stabur och Staalet, madwahre, meel och Korn, Item 1/2 wog salt, som hand baar hiem i sin førældris huus och lavede sin moder, som nochsaa Kunde vide det war staalet, Ydermeere tilstaar at hand har verit udj it Stabur paa Aasen huor udj en tøs Karen ved navn, hafde atschillige madwahrer som hand hafe borstaalet, Item at hand har staalet en wæder i Andfind Persgaards stabur, som løb hiem igien af sig self, udj en deel af dette forberørte smaatiufuerj, hafuer en anden liden dreng ved nafn Oluf Størchersen, iche fulde fiorten aar gammel verit Interesserit, som ved Riis er blefven afstraffet, Den første for? tilfulde atten aar, har iche veret endnu til guds bord.

Kongl. Maytes foeget begierder dom effter loven, afsagt Effterdj dette mennische Anders Baarsen, som nu er 18 aar, udj nest hen viste sommer, saa tit och offte med smaa tiufuerj er befunden, Da bør hand for saadan misgierning at miste sin hud i fengsel, Effter Lovens forsigende, udj den 6te bogs 33 Articl i det 17 Capitul.

Salamon Gierstad, forige side om meldtet er, kom omsider tilstede, tilligemed Maritte Olsdaatter Meeldahlen, och bonde lensmand Jachob Bye paa hendis weigne, fordrende hos bemehlte Salamon effter schrefne som hand schal hafue til sig taget, nemlig reede Penge 9 rdl. Salomon Suarer at hand Aldsede? hendes moders samme penge for sig at giemme, mens Kand det iche bevise, toe? arbejdsgrejer och en øxe, det Kand hand iche benegte, wærd = 3 ort, 1 hud leder som hand benegter, dog daatteren staar hart paa at hand fich den, 4 giedschind, dj toe wedgaar hand, toe Reinschuder vedgaar, otte Søfschind benegter, otte alen wadmeel benegtis, 1 wadmels Kiole, som Salomon sigrer nogle gange at hafue brugt och (Folio 37) lod den effter sig, er ansat for 3 ort, en wadmels uldenschiørt benegtis, en pr schindbuxer och en pr wadmels boxer benegtis, toe schiorter, toe pr schoe, 2 pr hoser, negter, derforuden prætenderit for hans Kosthold udj fire aars tid, hand hafuer derpaa stedet hafft sin logoment aarslig=12 rdr, med? huis hans meere utilbørlig forhold udj it w-schifft boe huor umyndig barn war inden dørs. Salomon suarer at hand intet widere har werit der i huset, end paa de tider hand har arbejdet til deris nytte, Jacob Bye meente til neste ting at schaffe beter opliusning om en deel af det nu fragaais, och begierte opsettelse, huilchet och til den tid beroer, och fore leggis begge parter at fremføhre huis de til sagens opliusning Kand wide si tienlig.

Der? Kom for Retten en Soldat Olle Ottersen nu tiendende hos Capit. des Armis Henrich Hyld, som hafde ladt i rette stefne Niels Poels Oxaas fordj hand hans uden nogen Ret gifue aarlæg med slag och hug hafuer ofrfaldet, huor om hand saaledis giør beretning, at hand forleden aar om Vinter netter som er 14 dage effter Mich. Kom i tieniste hos Niels Oxaas, imidlertid om der effter ved pintzetider i helligdagene blef han siug och laae paa Selj i otte dage, blef der effter til pas nogen ledes och tog sin Kaost? hos sine legsmender til den forestaaende Munstring som var anbefahlet, huor med hand Kom hiem i sin hosbondsgaard, da tiltahler Niels Oxaas hannem och siger du har lenge druchet i samlags øl, drog saa til munstring, som hand da kom hiem fra munstring, tog hand Corporal Olle Tharaldsen med sig, for at fornemme huad løy? hand schulde niude hos Niels Oxaas, huorpaa de fuldtis ind i stuen och Niels Oxaas tog tuende oxe peiser och slog hannem med, Derpaa tog soldaten hannem i haarit, der effter gich hand af sin tieniste, och kom iche meere til Niels Oxaas. Niels Oxaas beretter at effterat Soldaten Kom hiem fra munstring, kom hand udj hans huus som forbemelt, ovh brugte wnøttige och onde ord, vilde wide huad hand schulde ha sin løn, slog i bordet, med andet meere huorpaa Niels Oxaas som for bemelt, slog hannem for sin w-beschedenhed, meente hand sig der udj, iche imod lovens hafde forseet, Effterdj Niels Oxaas har gifuet hannem paa sin løn 6? ort, och hand har sat sig udj feste hos hanem ti aars tieniste.

Afsagt:

Effterdj Niels Pouelsen Oxaas har lejet den Soldat Olle Ottersen til en tiener paa it aar, som hand iche Kand benegte, samme tiener mueligens iche har tilbørlig anstillet sig i sin hosbondtz huus, och Landtzlovens 6 bogs 5 Capit. 5 Artick. tillader hosbond at straffe sine tiende med Kiep eller wond, och hand iche med waaben od eller eg, hafr giort hanem saae, Da eragtis Niels Oxaas i saadan tilfald ej nogen weret at hafue giort, mens derimod vere pligtig at betahle hannem sin løn som ret och billigt Kand vere, huorpaa hand nu iche giør nogen ejgentlig? forclaring.

Framkom for retten Corporal Olle Olsen Flechstad med Peder Størchersen Øxnes och begeirte i retten at maatte anteignis deris forlig udinden? noget odelsgods i Aasued, som hand med medarfuinger hafde prætention til, och Peder Øxnes som deris morbroder hafr meent sig at vere medejende, de tilstaar begge, at Peder Øxnes schal gifue Corporalen for sin prætention = 3,5 rdr, huorpaa de gaf hin anden deris hender, dog vil Peder Øxnes vere forsichret for wider paatahle af de andre arfuinger, som Oluf hannem iche Kunde hiemle och derfore beroer til lønlig løsning.

Paa Thomas Johansens weigne af Thrundhiem, indgar bonde lensmand en schrifftlig indleg, angaaende det omtuistede odels gods i Røseg, Supra indføhrt fol. 16 och de blef gifuet til af scheed at Joen Houg schylde wise Copie. (Folio 38) af det schiffte brev er passerit effter Thomis Johansens quindis fader och moder, som iche er scheed. Da behofuis til nermere opliusning at Joen Houg der med som tilforn afsagt møder i rette til det ting som til sidste schatters termins oppebørsel vorder berammet.

Udj nest kommende aar til rettens betiening blef opnefnt effter følgende laugrettis mend, Peder Øxnes, Olle Nodahl, Erich Nodahl, Olle Noem, Suend Øfnenvold, Michel Nold, Tharald Wahlom, Rallas Heelen och Ifr Grøtum.

Anno 1689 den 18 octobo holtis ordinarie høste Thing paa Aalborg i Sparboegield, ved rettens besiddelse af de otte laugrettismend, Supra fol. 17. opnefnt och anteignet, Rasmus Larsen Schee lod læse sin bøxel Sedel paa Et Spand och 6 ml i Wifue, udgifuet af Sr. Jens Jensen Randulf Raadmand i Trhundhiem och Birgitze Sl. Hl. Hans Pausis, der udj var iche benefnt hour meget i bøxel gifuet er, hafuer bøxelet den halfue part den 25 Jan 88, den anden den 9. Nov. nest effter.

Peder Thørrissen Waaset var for retten indstefnet for lejermaal med Sophie Christopherdaatter, hand møtte for retten och siger at vil ægte hende, hand hafuer tilforn besofuet en anden ved nafn Beritte Erichsdaatter, da hand tiente paa en Drag. quarteer Brataas, huorfore hand iche har gifuet nogen bøder, ej heller derfore blefuen søgt, med dog forseelsen er scheet 13(3?) aar siden, huilchet hand fro retten vedgaar, Kongl. Mayt. f. Sr. Rasmus Høg, satte i rette och formeente hand for begge forseelser bør lide effter loven.

Afsagt:

Effterdj Peder Thørissen Waaset vedgaar for retten tuende ganger har forseet sig med lejermaal, først paa den Dragon quarteer Brataas, som iche af Regimentz schrifueren er blefuen paatalt, och siden paa den Bache Closters gaard Waadahl, Da bør han effter for første forseelse at bøde til Kongen 24 lod sølf, och for det sidste lige saa meget, som fremt hand iche Kommer i ægteschab med den sidste, som hand siger at schal ægte, om saa scheer gifuer hand for hende och sig effter loven, til sit herschab, Sex 3/4 lod sølf, och om hand iche schylde betahle de fulde bøder, huor til hand siger sig endnu intet vere ejende, bør hand straffis fengsel paa kroppen.

Thil Rettens betiening udj tilstundende aar blef opnefnt effterschrefne otte laugrettis mend, effter mandtallitz for følgelse: Olle Christophersen Raade, Johan Baarsen Schieflo, Johan Ingbretsen ibid, Joen Kiøraas, Evind Bolaas, Peder Kuchaas, Christen Fossom och Poel Schee.

For Retten blef fremført et quindfolch Kierstj Olsdaatter for lejermaal begaaelse, trende gange scheet, hun bekiender sin forseelse at hun trende gange er i løsagtighed belegget, huer gang af en Seh? Person, mens sidste gang udlegger hun for barnefader Anders Sørnes en Landstryger som ingen visse tilhold hafde, er passerit for 6 aar siden, imidlertid hafde hun opholt her och der i lefnet och iche torde blifue tilstede for den forestaaende straf, wider bekiendelse vilde hun iche giøre, huorpaa er

dømt och afsagt,

Effterdj forbenefnte quinde meenische Kirstj Olsdaatter trende gange i løsagtighed er belegget, Da hafuer hun der med fortient den straf, som loven i den 6te bogs 13 Capit. 9de Articl. formelder, och bør at straffis til Kagen, saa som hun der forunder aldeelis intet er ejende at betahle udj bøder.

(Folio 39)

Fremkom for Retten paa Edle och welvise Hl. Præsident i Thrundhuem och Stifftamtschrifuer ofuer Thrundheim Stifft Peder Kaasbøls fuldmegtig tiener Friderich With, som hafde ladet i rette warsle bonde lensmand Lauritz Niels Raade, for en forløffte och caution hand schal hafue giort for en bonde Olle Joens Langlj, Drag. Quarteer, for en deel landschyld, samme bonde hafuer indesiddett til Arent ? (strøket over?) Batalomei præb. af 2 øre som har legget til schrifestuen, opløbende til = 16 rd 16 s, huor paa schal vere dom forschrufuet?, och der effter af Præsidentenes fuldmegtig søgt wurdering, Da ermelte bonde lensmand Caverit for gielden schadisløs at bethale, effter hans forschrifning, Dat. Langlj den 25 Aug 1687. Lensmanden møtte for retten och siger at Wett. Hl. Ober Commissary Rosen-Creutz har for bøden iche nogen udleg Kand schee paa saadanne gaarder udj de midler som behøfuis til gaardens Inventarier eller huis til dis fornøden drifft behøhris, och om hand endelig der til vorder dømt, meener hand at bør hafue sin prætention och Regres hos bonden, fuldmegtigen paastod at Lars Raade bør effterkomme sin forschrifning, och suarer effter hans haand och løffte och begierte dom:

Er afsagt, denne gang, at sagen beroer til neste ting, til endelig doms betenchning.

Nermere hafde samme fuldmegtig ladet i rette warsle en deel Archidianconi præb. bønder, for resterende landschyld och Rettigheder, nemlig Joen Kiørans Wester effter afreign. Resten med nerverende aat landschyld och landbehold af 1,5 Spd. 19 Rdl. 3 ort 8 s, hand møtte och beclager sig at hans gaard ved ulycjelig ildebrand er lagt i asche for to aar siden huor ofr hand er gerafde i armod, formoder saadant anseet til forliudring och frjhed for nogle aars Rettigheder, saasom hand gaarden igien ved gotfolchis medlidende hielp hafr och schal bebygge.

Andor Suebstad Wester indtil 89 4 rdr 2 ort 4 s hand møder och beretter at hand fordris for it aars landbehold nemlig for 85, da hand iche brugte gaarden, och blife endelig schyldig = 3 rdl. 2 ort 10 s. som had lofe strax at betahle, fuldmegtigen staar och paa hand effter loven bør betahle den fierdepenge for landschyldens effterstaaelse ofr rette tid, som er 3,5 ort.

Morten Wifue for landschyld af 1/2 Spand for fire aar: 85, 86, 87 och 88: 6 rdr. beretter at hafue betalt til Niels Jachobsen = 3 rdl som hand siger at vil vise quitering for wedgaar at vere schyldig 3 rdr.

Einer Fischnes Dragun fordris for landschyld af 1 øre 2 m, alt i fra ao 79 och til Dato, møtte iche, hafde ej heller lønlig warsel,

Anders Oxvold rester landhyld och landbehold af fire øre med beregnet 89. effter ofreign. 17 rdr. 3 ort 15 s, och udj bøxel = 9 rdr 1 ort 8 s, møtte och vedgich,

Ingbret Strand, møtte iche,

Langlj Olle, møtte iche,

Jeremstad Peder, har betalt fuldmegtigen paa sin Principals weigne saatte i rette och formenede de som indesidder med deris landschyld och rettigheder at de bør den betahle inden 15 dage under søgning i deris boe och midler ved nan och wurdering effter loven, samt at erstatte processens omcostning med den fierde penge for landschyldens forstaaelse och begierte dom:

Er afsagt:

Forschrefne bønder, som møtte i retten och tilstod gielden nemlig: Andor Suebstad, Morten Wifue, Anders Oxvold de tildømmis at betahle deris landschyld och Rettig (Folio 40) heder, som de effter Actens formelding, andgaar at vere schyldig, tilligemed den fierde penge af landschyldens henstaaelse ofr rette tid, och i omcostning = En Rdr. Joen Kiøraas, som hafuer lid ildschade, formoder i disse henseende at vorde forlindret noget af fordringen.

Anno 1689 den 21 octobo blef holdet ordinarie Thing paa Saxor paa Inderøen, Arn Selset, Lars Wennis, Olle Grande, Lars Gipling, Mons Ronglj, Peder Følstad, udj Ingbrit Wennis sin sted som ej møtte, Thor Rørvig, och udj Øars Grandis sted som schal vere siug, Olur Neder Quam, huilche Otte Laugrettis mend retten betiente.

Edle och welviste hl. Præsident i Thrundhiem och Stifftambt schrife ofuer Thrundhiems Stifft Peder Kaasbøl, lod publicere et Kiøbebref och schiøde af Sin Wærfader veledle Ejlert Caspersen Schøler Afelhoe? udj overhof Retten udgifuet paa en deel odels gods Nordenfieldtz hans daatter Milde Kaasbøls och hans Søn Casper Eilertsen arfuelig er tilfaldet effter deris Sl. Moder Gunild Melchiorsdaatter, huor iblant her udj Inderøens fougderj, i Inderøens gield, wæris Thou Spand med bøxel ofuer = 3,5 Spand, Berge uden bøxel tou øre. Dat Thrundhiem den 26 marty 1689.

Monsr. Fendrich Giert Olsen paa Bragstad lod læse et schiøde paa Et Spand 20 m marchlaug med bøxel udj Klefstad, udgifuet af Hans Ingbretsen Langaas, Dat. den 14 May 1689.

Monsr. Fendrich Johan Wilhelm Klifuer, lod læse en bøxel Sedel paa et Spand udj Hegaasen, som hannem er bevilget for bæxel 6,5 rdr. 16 s, saasom gaarden har legget øde och schal niude den uden landschyld udj toe aar, nemlig = 90, 91, och derimod bygge gaarden forsuarlig. Samme Sedel udgifuet af Mag. Sebastian With, Pastor til Thrundhiems vor frue Kirche och Inderøens meenigheder, Dat. Thrundhiem den 19 Sept. 1689.

Lars Pedersen Halde lod læse en bøxel Sedel paa toe Spand i formelte Halde, som har verit øde, gifuet i bøxel En Rdr och 1 St?, indgifuet af mag. Bastian With i Thrundhiem Dat. den 7 oct. 87.

Niels Pedersen Saxor lod læse en bøxel Zedel af welbaarne Hl Canselie Raad udgifuet paa 1 Sp 18 m udj den Laugstolens gaar Saxhoug, som Jachob der sammesteds for armod ej har formaat at bruge. Dat. Thrundhiem den 18 Juny 88.

Peder Pedersen Saxor lod læse en bøxel Sedel paa 1,5 Spd 18 m i den gaard Saxor leggende til Thrundhiems laugstol, udgifuet af Wettr. Hl. Cancelie Raad och laugmand Peder Drejer, Dat. 18 Juny 87.

Gunner Joensen Giørf lod læse it gl. marcheschielsbrev, imellom Giørf och Klefstad, som ved en wenlig forlig er blefuen begge gaardens beboende, imellom handlet udj dannemænds nerverelse, passerit Ao 1623 den 5 July. Monsr. Fendrich Giert Olsen protesterer och mener at dette iche er lønlig och ret, begierende deraf copie til wedbørlig paatahle.

Hans Siufrsen Saxhoug lod læse en bøxel Zedel paa 1,5 Spd 18 m i formelte Saxor, Thrundhiems Laugstor tilhørende udgifuet af 1688? Hl Canselie Raad och laugmand Paeter Drejer, Dat. Thrundhiem den 18 Juny 1687.

Weledle Hl. Capit Ifuer Monsen lod opbiude effter schrefne fire odelsgaarder som legger øde, om nogen dennem vil antage til brugs paa vilkor och frjhed eller for schatterne, forderlis lodzejerne som landschyld parter der udj Hafuer, nemlig Berg halfue parten eller heel, Flataas, Ulstad eller Meelhuus.

Kongl. Mayst. foeget Sr. Rasmus Høg, opsagde (Folio 41) Kongl. Ma. Gaard Quistad, som hand beboer om nogen den vil antage enten for bøxel eller paa huad maade accorderis Kand med ved Kommende.

Thil Rettens betiening udj tilstundende aar 1690 blef effter Mandtahlet opnefnt effterschrefne otte laugrettis mend, Peter Huidberg, Arn Hofde, Arn Botten, Knud Langstad, Olle Røemolden, Joen Molden, Haagen Bolemset och Olle Schielstad.

Gunner Joensen Giørv hafde ladet i rette stefne Falquor Hansen Krej for at fornemmer effter huad hiemmel eller adkomst, han tileigner sig hans och medarfuingers gl. odelsgrd Lillebierchen, som dennem iche schal vere witterlig effter Loven at vere opbøden, af nogen den hannem Kunde schiøtde, End dog inderstaar hand sig i langsommelig tid gaarden self at bruge, och siden til en anden bortbøxle, Gunner Giørf forde udj en part er ejende uadspurt, med widre dessen indhold Falquor Hansen møtte i rette, siger sig ej widre adkomst at hafue til samme gods end at han har forstragt Arfuingerne en deel til Kongl. schatters af betalling, en deel til sædekorn och andre til huuscholdnings fornødenhed, udj alt til 20 Rdr hafuer dog ingen derpaa at formlegge, begierer opsettelse til neste ting, til huilchen tid hannem foreleggis lønlig och wedbørlig act forclare huad hand har udgifuet, huor udj och paa huad maade, tilligemed huor lenge hand gaarden har brugt och huad han i en eller anden maade deraf hafuer udgifuet, Paa det sagen foruden wider ophold Kand Komme til endelig dom.

Giert Olsen paa Bragstad hafde i rette Ceterit? Olle Andersen Bartnes, formedelst hans hund hafue bidt en liden dreng Søren Olsen saa hand i langtid hafuer vorit uferdig, de blef forligt for retten at Oluf Andorsen gaf til Giert Olsen Thoe Rdr. som hand strax betalte.

Edle och welwise hl. Præsident i Thrundheim och Stifft amptschrifuer ofuer Thrundhiems Stifft hans fuldmegit tiener Friderich With hafde ladet i rette stefne en deel armidiaroni præb. bønder for effterstaaende landschyld och rettigheder nemlig Jacob Guttormsen Bye, paa 87 rester 3 rdr. 1 ort 2 s, for 88 10,5 Rdr, møtte och wndgich gielden, beklager sin fattigdom at hand Kom til en biugfeldig dørelejet gaard och disse forløbne aaringer har hafft misvegst paa sin aufl, hand beder om Ditation, fuldmegtigen paa sin Proncipals weigne tilsagt Jachob, at om hand betahler det hand er schyldig inden hand rejser herfra, med noget for sin rejse omcostning prætenderer hand ej wider en det indførte. I widrige fald begierer hand dom effter loven med den fierde part for landschyldens henstaaelse ofr rette tid Jachob for dom Rester med dette aar = 10 rdr 17 s, møtte och vedgaar gielden, beclagende sin fattigdom och love med forderligst at betahle, for saa wit for forige aaringer effter staaende.

Hudstad Niels schylder = 2 øre, Rester landschyld for 84: 2 rdr. landbehold = 1 ort for 85, 86, 87, 88, 89, aarlig med landbehold 2 1/4 rdr 2 s er 11 rdr 1 ort 10 s hafuer verit och endnu er ødt saa ingen landschyld er at bekomme, Ligeledis er det beschaffet med den anden part i Gudstad schylder 2 øre, huor af ingen landschyld eller Rettighed hafue verit at faae siden ao 1678,

Arnt Farboen møder och wedgaar at vere schyldig med dette aar = 6 Rdr.

Abraham Farboe iligemaade 6 rdr 1 ort,

Øfuer quam = 1 Spand 2 øre med bøxel (Folio 42) ofr 2 Spd, Rester landschyld och landbehold siden 81. Imidlertid har gaarden ligget øde, ligelen och verit brugt for saavit til schatternis betaling Kunde indbringis,

Morten Ingul fordris for landschyld siden 80, siug och møtte iche,

Noch 1 Spd. i Ingul til Bertel præb. huor af Rester landschyld siden 77. Reens Closters bøxelgaard hafe verit øde til 87 da den er bevilget Thomas Ellingsen til brug och bebyggelse for schatter med frjhed for landschyld i 3 aar.

Lars Oustad af 1/2 øre fordris for = 6 aar à 1/2 rd med indeverende aar, møtte och siger at hafue betalt til Niels Jachobsen for tou aar och wedgaar at rester for uden dette wer for trej aar.

Jørstad 1/2 øre Rester landschyld siden 72 findis iche i gaarden eller Kand bevise at hafue verit gifuet fuldmegtigen formeente de schyldige bør betahle huis de med resterer inden 15 dage effter loven under søgning i deris boe ved nam och wurdering effter loven, tillige med at betahle den fierde penge af den henstaaende landschyld ofr rette tid med Processens och rejsens omkostning, och begierte dom

afsagt

Forschrefne bønder som effterstaar med landschyld och rettigheder der effter actens formelding har mødt for retten de bør ingen 15 dage betahle huis de i saa maade med Resterer, tillige med den fierde penge af den ofr Rette til henstaaende landschyld, efter loven, med billig omCostning 1,5 Rdr.

Stifftschrifueren Sr. Oluf Knudtsen Hammer hafde ladet indwarsle effterschrefne for landschyld til Kircherne, Friderich Thømmerman (bilde 319)frem Kaldte Effterschrefne Jachob Bruaas, schyldig indtil 89 = 6 rdr 1 ort 8 s møtte och wedgich, Enchen Aas Wester landschyld af 1 øre 16 m indtil 89: 4 rdr 3 ort, hendis Stifsøn Joen Roes møtte och wedgich at fordringen er rigtig, Enchen Berit Stornes til 89: 3 rd, møtte och wedgich, Olle Schielstad rester 2 rdr, møtte iche, fuldmegtigen pastod dom effter loven

Er afsagt:

forschrefne bønder for retten har tilstaaet at vere pligtig landschyld til Kircherne, de bør betahle huis de med resterer inden 15 dagen under søgning ved nam och wurdering i deris boe effter loven, med omcostning 1 rdr.

Welærw. och høylærde mand magister Sebastian With, hand fuldmegtig welagt Niels Christensen Kom for retten som effter lønlig warsel frem Kaldte effterschrene hl. Magister Mensalia bønder tiltalende dennem for effterstaaende Rettigheder nemlig: Peder Wesuig, schat for 88 1,5 Rd, wq: och Rentepenge 12 s, landschyld for 88: 6,5 rdr, tiendepenge 1,5 rdr. Item for hannem udlagde schat = 5 rdr 1 ort 23 s for 89: Item landschyld for dette aar 6,5 rdr, møtte och wedgich. Mons. Ronglj for 87 landbehold 1 ort 8 s, landschyld for 88: 1 rdr, schat til fougden paa hans vegne betalt for 89: 1 rdr 23 s, Exeq: penge 4 s, landschyld for 89: 1 rdr er = 3,5 rd 11 s. Gietars Jens, landschyld for 85, 86, 87, 88 rester fierde penge 2 ort landbehold 16 s, schat for 87: 3 ort 6 s, Exeq. penge 8 s, schat for 89: 1 ort 19 s, Exeq: penge 2 s, landschyld for 89: 2 ort, Jens møtte och siger at hafue betahlt til Mag. Simon Hof 4 aars landschyld, rester vedgaard.

Rasmus Refdal (Folio 43) for 86, 87, 88, 89 aarlig 16 s er 2 ort 16 s fierde penge for de 3 aar er = 12 s møtte och wedgich. Sand = aarlig 16 s, for 86, hospitals gods legger øder,

Lars Wichen for schat 1 rd 3ort 13 s, Exeq. penge 4 s, Andbiørn Øvnet for 88, rester 2,5 ort møtte och wedgich, Baar Peder landschyld for 4 aar af 1/2 øre, møtte och siger at gaarden laae øde da hand tog den i brug, huoraf hand schulde suare schatten, hafuer ellers intet at betahle med och er nu paa gaarden, Flataas 6 ml, brugis af Olle Thørissen alleene for schatten, Johlen Rasmus landschyld for 86, 87 och 88 af 1/2 øre

er 1,5 rdr, fierde penge 1,5 ort, møtte och wedgich, Ersaas Thosten rester landschyld for 88: 1,5 rdr, wedgich, Manom Joen landschyld for 86, 87, 88 av 1 rdr(?) er 3 rdr, fierdeo. 3 ort vedgoch, Hool Jachob landschyld for 87, 88, rester 2 rdr fierde penge 1/2 rdr, vedgich, Watten Anders Krefuis for 4 aar landschyld = 10 rdr, beraaber sig paa frjhed effter sin bøxel Sedel som han nu ej har tilstede, behøfuer at frem visis, Ulfuen Ppeder for 87, 88, 1,5 rdr møtte iche, Rasmus Ulfuen schyldig landschyld och schat med 89: 11 rdr 20 s, Gudmund Lyng wedgaar at reste af hafe for 87, 1 ort 8 s, Oxaal Rasmus rester for 87 och 88 1 rdr, betalt strax, Wistven Smien er noget schyldig som fuldmegtigen bedsager?, Lars Hallom for 88, 6 ort och fierde penge, 1,5 ort vedgaar, Jacob Ofuer Herstad Krefues for 19 Rd 1 ort 17 s, var stefnt ved Linofren och møtte iche, Magister Bastian indgaf under egen haand sin schrifflig protest, at de schyldige bør betahle hannem, alt huis de byis for och med rette effterstaar under søgning i deris boe effter loven.

Afsagt:

Forschrefne Mag. Sebastian Withs monsaliæ bønder samt andre gaards parter som hafuer mødt for retten och tilstaaet for deignen, effter Actens formelding, de bør betahle huis de saaledis udj schatten och rettigheder er pligtige, mle den fierde penge for dissen henstaaelse ofuer den rette tid effter loven, saa vit landschylden angaar, och det inden 15 dage under søgning ved nam och wurdering udj deris boe och midler effter loven, med samtl. i omcostning for processen och rejse threj Rixdr.

For retten fremkom Baar Meelhuus och begierte dom udj den tuistighed udinden den arv, effter afgangne Hans Waarum i Sparboen, huor om Supra protocollerit fol. 18. En gl. quinde Ingborg Persdaatter Fossom Kom for retten och widnet at Baar Meelhuus har andraget Sandferdig och hun som en gl. quinde Kiendte vel deris forfader, Saa Baar er sødschende barn med den hendøde Hans Waarom, saaledis at Baar Meelhuusis moder och Hans Waaroms moder wahr sødschende. Effter Slig beschaffenhed burde Baar Meelhuus arfue Hans Waarom for saa vil paa hans anpart Kan Komme effter lovens sigende i den 5te bogs anden Capit. 44 Articl.

Marit Rasmusdaatter Oxaal var indwarslet for løslejermaal med Niels Larsen nu antagen til Dragun, hand møtte for retten och at vil egte hende, med tiden naar det hand Kand vorde tillat, forseelsen er scheet paa Oxaal førend hand blef schrefuen til Dragun. Da bør hun at bød for sin forseelse = 4,5 ort och om det iche scheer de fulde bøder effter loven, for hans person beever til lønlig nermeere forclaring om huorledis med den som saaledis i Kongens tieniste er antaget.

Amund Feirstad? var af Mons. Tron Pedersen ind Citerit for effterstaaende landschyld och Rettigheder samt for hannem udlagde schatter af hans oddelgaard udj alt effter indgifne Kongl. opløbende til 62 rdr 3 ort 16 s.

(Folio 44)

Amund møtte i rette Kand iche giøre nogen forclaring huad hand ejfentlig er schyldig, imidlertid siger hand ingen rettighed til hannem at hafue betalt siden ao 84, och hans landdrot for hannem hafe udlagt schatter, effter Kongl. 10 rd 1 ort 2 s.

Effter dissen beschaffenhed, bør Amund Feirstad betahle sin Landdrot Monsr. Thron Pederse huis hand hannem effter rigtig afregn. blifuer schyldig, och for sin nachlessighed med schatternis och Rettigheders betalling at hafue forbrut sin gaards feste, och imidlertid at giøre sig forsichret til afbetalling udj Amunds midler och ejendele, huor paa findis.

Anno 1689 den 22 octobr. holtis ordinarie høsteting paa Øfre paa Ytterøen, ofuerverende Ko. Ma. foeget Sr. Rasmus Høg, ved rettens betiening af de otte opnefnte Thingmænd fol. 19. indføhrt.

Gurj Joensdaatter hafde ladet Citere Jachob Brustad for hannem och hans Søn Jachob hafue talt nogle w-begudens ord, hende til wanære, Kaldende hende en drosste fech och Jerntyv, Jachob Brustad møtte i rette och benegter hand iche for schieldet hende, men huad hans Søn och Koene der udj har giort er hannem w-vitterligt, hand erahlerit? hende for retten och blefue forligte.

For Retten præsenterit Kongl. Ma. Fouget af Størdahlens fougderj høyagt bahre och welfornemme mand Hans Koch, som i retten indgaf en fuldmagt fra Commercie Raad, Edle och høyfornemme Johan Friche?, paa høyedle och Welt. Hl. Estatz Raad Møllner weigne, angaaende en deel Restantzer paa hans forige ejende gods førend det blef Sequetterit, schal effterstaae, huilchet gods Sr. Bastian With paa Welbemelte Hl. Estatz Raads wegne tilforn har hafft i forwaltning, och samme Restandtz effter lat, som wil ermelte Hans Korf er besichtningtiget? at indsøge med wider dissen indhold Dat. Thrundhiem den 30. Aug 1689.

Sr. Hans Korf hafde ladet indwarsle største deelen af almuen paa Ytterøen, som Resterer med store Summer effter at Tingswidne ved afreign. passerit paa Erstad den 24 May 1684.

De indstefnte møtte samtlig i rette beclagende deris store fattigdom, en deel beretter at det de byis? for er betalt mens ingen quitering hafuer bekommet, och er ej holde udj rette tide eller nogen sinde ofuer sine aars tid warit søgt eller fordrit. Imidlertid er de blefuen schyldig udj Kongl. Contributiener och Rettigheder meere end deris middel eller formue Kand tilstreche, och om alt sligt nu schulde blifue søgt er de med roden oprygt i den sted at om fordringen aarligen var blefuen søg Kunde de effterhaanden noget hafde indreddet, som nu omstunder falder dennem umuoligt, iche heller strecher deris formue dertil.

Sr. Hans Koch tilspurte almun om iche Sr. Bastian With hos dennem hafuer hafft frj schiudsfærd til Rettighedernis och Restandtzend søfning, naar hand den retten hafuer Reise, huortil blef suart: at saadant hannem aldrig er weigret. Ellers examinerit Sr. Hans Koch samme Restantz, til ingen formodentlig betaling, af ofuerschrefne aarsager.

Kongl. Mayst. foeged Sr. Rasmus Høg paa Kongens bønders weigne formente denne fordring, som i langsommelig uden lønlig søgning effter lovens formening har henhiulet, ej hos dennem nu Kand giøris eller bør suaris i henseende til høystermelte (Folio 45) Kongl Mayst. bønders och godtzits Conservation, som Ellers nu der ofr blifr ruinerit. Saasom de eller derfor uden ere meere schyldig til hans mayst. største deelen med deris formue Kand til streche, som hand paastod af maatte tagis i betenchning. Sr Hans Koch begierte dom i sagen som saaledis

Thil Rettens betiening udj tilstundene aar, blef effter mandtallet opnefnt effterschrefne otte laugrettismend Anders Kiølswig, Peder Wansuig, Olle Inderberg, Gunner Schierve, Siufr Biøruig, Olle Biøruig, Christer Biøruig och Has Nøst.

Anno 1689 den 3 Decembr war av Kongl. mayst. foeget Sr. Rasmus Høg, berammet schatte ting paa Thessem i Beedstad Prestegield med almun der sammestedtz der rettens beiddelse af de otte, for hen indførte mend der dette aar Retten nu siste gang betiener.

Arn Ifuersen Øfne, lod læse en bøxel sedel paa Et Spand 12 ml i ermelte Øfne som er hospitalets gods, indgifuet af dens forstander, den hæderlig och wellærede mand Hl. Evert Mejer, och som samme gaard en tid en tid lang har legget øde och derofr paa biugningen meget forfaldte, er den hannem foruden nogen bøxels udgifft sted och Erstet?, Dat. Thrundhiem den 25 Sept 1689.

Iligemaade lod Pouel Ingbrisen Quarving for Kynde sin bøxel Sedel paa Et Spandtz leje i forschrefne Quarving huor af hand til Landdrotten den høylærde mand, Mag. Malchior Ramus, i første bøxel har indgifuet och betalt = 10 Rdl for halfbøxlen endnu er w-betalt, bøxel Sedeln underschrefen och forseiglet af welermelte Mag. Ramus, Dat. Thrundhiem den 17 oct 1689.

Stifft schrifueren Sr. Oluf Knudtzen Hammer lod opbiude en Kierchens gaard Mindrom schylder Et Spand, och legger øde, om nogen den wil antage utj brug, imod frjhed paa bøxel och nogle aars rettigheder.

Kongl. Ma. foeget Sr. Rasmus Høg ved afreigning med almun begierte Thingswidner om Kongens øde godds for udj Prestegieldet, hour paa er noget ved Jordens leje til aufl och en deel ved Engeslots leje, for saa vit Kune widis, er indkommet, nemlig Waade, schylder Thoe Spand toe øre, huor af effter schatte brefuet och Jordebogens indhold giøris, lejlendingschab = 8 rd, Landschyld 8 rdr, leding 5 ort 8 s, Kiolpenge = 3 ort 8 s, proviant schat 3 ort 14 s.

Regimentzpenge crefe? 2 ort 18 s, landbehold 3 ort 14 s, tilsammen 31 rdr 3 ort 15 s. Derpaa er udj leje af agger och Eng bekommet = 8 rd 1 ort 8 s, sidden er 13 rd 1 ort 7 s. Waade Christen schylder 2 Spd 2 øre. Er øde och af fougden (Folio 46) bevilget til brugs for lejlendingschatten och Soldater hold med dis tilhobende, afgaar landschyld = 8 rdr, i leding 1 Rdr 1 ort 8 s, fischschat 3 ort 14 s, landbehold = 3 ort 14 s. Dernest schylder 1 Spd 4 ml legger øde, udj Engeleje der af indkommet = 3,5 Rdl afgaar af landschylden 2,5 rdr 16 s, leding 2 ort 4 s, Kiolpenge = 2 ort 9,5 s, fischschat 1 ort 10 s, landbehold 1 ort 10 s, Regim. penge 2 ort 19 s. Landsem schylder 2 Spd 2 øre 12 ml, øde, brugis for lejlendingschatten, Soldats hold Kiolpenge och Regimentzpenge, afgaar Landschyld = 6 rdr 3 ort 8 s, leding 1 rdr 1 ort 8 s, landbehold = 3 ort 19 s, proviantschat 3 ort 19 s. Bratberg schylder 1,5 Spd, legger øder, udj leje af agger och Eng er bekommet = 7 rdr 1 ort, kommer til kortning i landschylden 1 rdr 3 ort, leding 3 ort, Kiolpenge 2 ort 8 s, fischeschat 2 ort, landbehold = 2 ort, Regim. penge 1 rdr 16 s, Enderberg schylder = 3 Spd 2 øre 12 ml, deraf er becommet udj leje for agger och Eng = 11,5 rdr, afgaar landschyld = 3,5 rdr leding=2 rd 1 ort 8 s, Kiolpenge 1 rd 1 ort 21,5 s, fischeschat 1 rd 1 ort 4 s, landbehold = 5 ort 4 s, Regim.penge 2 rdr 3 ort 19 s, Nortug schylder 1 Spd Er ved w-lychelig Ilde brand ødelagt, Saa meere schat eller Rettigheder for dette aar er at bekomme som er lejlendingschat 3 rdr, landschyld 3 rdr, leding = 2 ort 20 s, Kiolpenge = 1 ort 10 s, fischeschat 1 ort 8 s, landbehold = 1 ort 8 s, Regim.penge 2 ort 20 s. Klet schylder 2 øre, der paa er beboende en fattig lejlending heder Andfind som i mange aar hafuer lid stor schade paa sin ufuels misuegst och der ofuer er Kommen i stor Rettigdom saa hans formue ej tilstrecher wider ved til schatternis betaling, afgaar landschyld = 2 rdr, leding = 2 ort 8 s, landbehold = 22 s, Thessem schylder 12 øre 18 ml udj Engeleje bekommis 3 Rdl afgaar paa landschylden - 1 Rdr 3 ort, leding 1 ort 20 s bilde 23 ferdig. Kiolpenge 1 ort 7 s, fischeschat 1 ort 6 s, Landschyld 1 ort 6 s, Regim.penge 2 ort 14 s. Bartnes schylder = 3,5 øre er af fougden beuilget Olle Olsen udj frj aat,fra nyt aar Ao 88, frj for alle Rettigheder, formedels gaard laae øde, och var paa biugning gandsche Ruinerit och under fra Rod, som hand schal opbiuge, fore(?) i brug och siden suarer fuld afgifft, Kortis landschyld = 3,4 rdr, leding=1 ort 16 s, landschyld 3 rdr 1 ort 8 s, Kiolpenge 1 ort 18,5 s, fischeschat 1 ort 14 s, Landsbehold 1 ort 14 s, Regim. penge = 3 ort 13 s. Bartnes 1 Spd legger øde udj engeleje bekommet 3 rdr, afgaar landschyld = 3 rdr, leding = 2 ort, Kiolpenge 1 ort 19 s, fischeschat 1 ort 8 s, Landbehold = 1 ort 8 s, Regim 3 ort 14 s, Roenes schylder Et Spd, udj forleden aar 1688, er den brugt av Poel Amundsen som aldelis intet ejer at betahle de for samme aar afgaaende schatter och Rettigheder som er = 8 rd 1 ort 10 s saa som hand er bested i største armod och med bettelstafuen, for nerverende aar er gaarden aldelis øde, och becommis der af i Engeleje = 3 rdr, afgaar, landschyld 0 3 rdr. leding2 rdr, Kiolpenge 1 ort 18 s, fischeschat 1 ort 13 s, landbehold 1 ort 8 s, Regim.penge 35 ort. Koenes schylder 1 Spd, beboes af en fattig och forarmed mand, som er søgt for afvigte aars schatter och rettigheder nest for leden høst, huortil den ringe aufl och høe /: huorfruden hand gandsche intet ejede :/ iche Kunde opnaae til fyldit betalling, saa pa nerverede aar intet er becommer for huis bør udgifues, som er schat = 3 rd, landschyld = 3 rd, leding = 2 ort, Kiolpenge 1 ort 14 s, fischeschat 1 ort 8 s, landbehold 1 ord 8 s, Regim. penge 3 ort 4 s. Bartnes schylder 1/2 Spd øde. Er af fornyden bevilget Jens Erichsen paa trej aar (Folio 47) tid frj for alle udgiffter, saasom gaarden i mange aar har legget øde, husene aldelig forraadnet och indfalden, som hand imidlertid schal bebygge och føre gaarden i brug, och siden sin? er fulde rettigheder, at reigne fra nytaar 1689, afgaar lejlendigschat 11,5 rdr, leding 1 ort, Kiolpenge 21 s, fischeschat 16 s, lanbehold 16 s, Regim. Penge 1 ort 18 s. Hougset schylder 1 Spd 1 øre, øde brugis til Engeslot for 4 rdr 2 ortis landschyld 4 rd, leding = 2 ort 10 s, Kiolpenge = 2 ort 7 s, fischeschat 1 ort 19 s, landbehold 1 ort 19 s, Regim. penge 1 rdr 14 s.

Bondelensmand Anders Scheeuig, samt Evind Thessem och Evind Westerhuus, tilligemed Laugrettet och meenings almue bevidnit at forschrefne Hans Kongl. Ma. gaarder legger øde och er af tilstand och beschaffenhed, saasom forhen ommeldet er, huor Effter foryder begiert tingsvidner til regenschabernis forClaring.

Kongl. Mays. foeget lod forfatte en rigtig Restantz Register ofuer alt huis almun for nerwerende aar, udj schatter och Rettigheder, til hans Ko. ma. til Dato er schyldig, dissen Summa opstigende til.

Anno 1689 den 6 Dec. blef holdet almindelig schatteting paa Snavfue paa Snaasen, men almun der sammesteds, ved rettens betiening af de for hen indførte Laugrettis mend som dette aar har tient.

Enier Eniersen Skafland, lot publicere et schiøte paa 1/2 Spand i sør Drhafland, som hand hafuer Kiøbt af sin wermoder Beritte Pedersdaatter 1 øre 21 m for 40 rdr., och af sin werbroder Olu Olsen 1 øre 18 m for 47 rdr. Er forseilet af Jørgen Friderichs Klocher och Olle Ols, och til Witterlighed af bonde lensmand Niclas Erichsen Breede och Ingbret Bevig. Dat. Berg den 28 Juny 1689.

For Retten blef fremført et quindfolch Ingbor Baarsdaatter som er besofuet af en ægte mand Baar Ingbritsen Berg, huilchen for sin lovforseelse tilforn er dømt, hun ochsaa har legget udj et løsagtig lefnet med en Soldat Peder Larsen Agle, hun var tilstede och har aldelis intet at bøde med, eller ejer andet end de Kleder hun Kand schiule sig med.

Thj er afsagt:

Forbemelte quindfolch Ingeborg Baarsdaatter, som i lætfærdig løsagtighed er belegget af en ægtemand, och derfor, uden paa samme maadde lefuet i løsagtighed med en anden Person Peder Larsen Agle, Effterfj hun intet er ejende udj bøder at udgifue, Da bør hun at straffis med fengsel paa Kroppen effter Landsloven, och effter udstandar? Kirchens Diciplin, for sin forargelse at rømme dette Prestegield.

Kongl. Ma foeget Sr. Rasmus Høg lod forfatte et rigit Restandtz Register ofuer alt huis almun af dette Prestegield, udj nerverende aar, til Kongl. May. udj schatten och rettigheder, schyldig blifuer, huis Summa opstiger til.

Anno 1689 den 11 Decembo. blef holdet almindelig schatteting paa Berg i Stodtz Præstegield, med almun der sammesteds, ofrverende Kongl. Ma. Sr. Rasmus Høg, med de 8te laugrettismend som retten udj dette aar tilforn har betient.

Joen Tharaldsen Hoe lod for kynde en bøxel Zedel paa fire øre i Gierstad, udgifuet af Oluf Ols Schafland, gifuet i første bøxel = 7 rd. Dato Dyrstad den 11 oct. 1689.

Ingbret Michelsen Braset war i rette kaldet formedelst hand schal hafue brugt nogen w-lønlig daarlighed, med (Folio 48) at bede til goewetter eller Jordetrolde, huorom for hen protocollerit fol 15 och 36, huilchen sag til i dag er optaget til doms, som saaledis er afsagt:

Enddog det er en lang tid siden Ingbrit Michelsen Braset, effter egen bekiendelse, hafuer af wanwittighed ladet sig bruge til at bede til Goewetter som de kaldis, och er Jordediefle, for suage mennischer, och effterat hand er Kommen i Kundschab om denne synds grofhed, sig derfra for 20 aar tid siden, har omwent. Saa bør hand dog for sin forargelse, at stære? Kirchens Diciplin, Ved aaben bahr absolution, och at gifue til de fattige Threj Rixdlr.

Kongl. Mayst. foeget ved afreigning mod almuns och schatternis oppebørsel, begierte Thingswidner om Ko.ma. øde gods, huad der af til schatternis betalling hafuer verit at udbruge, och huor noget afgaar, med wider dis beschaffenhet som følger:

Aal schylder = 3 Spd 1 øre 17 ml, hafuer verit fornudt Olle Monsen, fordj den laa øde och under fæfod, trej aar frj for schat och rettigheder, fra nytaarsdag 87, at reigne huorpaa dette er sidste aar, och her effter schal suare fyldist, afgaar lejlendingschat = 10 rd 8 s, landschyle = 6 rdr 1 ort 8 s, leding 1 rdr 3 ort Kiolpenge 1 rdr 4 s, proviantschat 1 rd 12 s, 1 quern 6 s, landbehold 1 rd 12 s, Regim. penge 2 rdr 8 s, Knæ schylder 2 Spd 1 øre 12 ml, legger øde, udj Engeleje bekommet = 7,5 rdr, afgaard Landschyld = 7,5 rdr, leding 5 ort, proviantschat 3 ort 8 s, Kiolpenge = 2 ort 21 s, Regim.penge 5 ort 18 s, landbehold 3 ort 8 s, 1 quern 6 s. Udgaard 1/2 Spd bekommis i Engeleje 1,5 rdr, afgaard, landschyld = 2 ort, leding 1 ort, Kiolpenge 14 s, Regim.penge 1 ort 4 s, proviantschat 16 s, landbehold 16 s, Nordgaard øde, schylder 5 øre, udj Engeleje = 4 rdr afgaar paa schatten 1 rdr, landschyld = 3 rdr, leding 3 ort 8 s, Kiolpenge 1 ort 22 s, Regim.penge 3 ort 20 s, prov.schat 2 ort 6 s, Landbehold 2 ort 6 s, 1 quern 6 s. Selj øde schylder 4 øre, udj Engelje 4 rdr, afgaar landschyle = 3 rdr 12 s, leding 2 ort 7 s, Kiolp, 22 ort 5 s, Regim.penge 1 ort 10 s, landbehold 1 ort 19 s, proviantschat 1 ort 19 s, Oxaas schylder 1 spd . øde, udj leje af aggef och Eng indkommit = 1,5 rdr, afgaar, landschyld 2,5 rdr, leding 3 ort 8 s, Kiolpenge 2 ort 11 s, fischeschat 2 ort, landbehold 2 ort, Regim.penge 1 rdr 22 s. Bonde lensmand Jachob Bye med Thinmender och meenige almue, bevidnet, at med øverschrefne ødegaarders beschaffenhed, forholdet det sig som ermeldt er, huor effter fougden begierer tingsvider, til at forCalre sin regenschaber. Ellers opbød fouden de Gaarder som legger øde, och iche er taget an til beboelse, til huem der til Kunde hafue lyst, Effter den maade som schattebrefuet ommelder.

Anno 1689 den 13 Decembo Bekynnende holdet schatteting med alumund af Sparboe Prestegield, paa Aalborg seeduanli tingsted der sammesteds, ved nytaars betienit af de laugrettis mænd, som udj dette aar retten tilforn har betienit.

Kongl. Magstr. foeget Sr. Rasmus Høg begierte Thingswidner om Kongens øde gods, huoraf de fulde rettigheder ej har verit at bekomme, uis tilstand sig forholder som effter følger: Brandtsj sylder 2 Spd 1 øre, legger øde och hafuer verit Dragune quarter som ved forniste Commisioner Casserit, udj Engeleje er indkommet høe for = 6 rdr och for 4 melling agger = 2 Xdr, afgaar paa lejlendingschatten 4 rdr, landschyld 6 rdr, leding 1 Xr 1 ort 8 s, landbehold = 3 ort 14 s, Wecher Ingbret, for+armit, suarer lejlendingschatten, Kortis (Folio 49) Landschyld = 6 rd 1 ort 8 s, leding 1 rdr 1 ort 12 s, Kiolpenge 3 ort 19 s, prov.schat 3 ort 8 s, Regim.penge 1 rdr, 3 ort 14 s, landbehold = 3 ort 8 s. Fischaas schylder 4 øre 2ml, Casserit Drag. quarter, och brugt af en forarmet Dragun, som suarer lejlendingschatte, Kortis Landschyld = 2 rdr 1 ort 18 s, leding = 2 ort 16 s, proviantschat 1 ort 20 s, Landbehold 1 ort 20 s, Herigstad schylder 1 Spd 12 m, Casserit Dragun Quarteer som legger øde, udj Enge leje = 5 rdr 2 ort, Kortis, landschyld = 3,5 rdr, leding = 2 ort 8 s, prov.schat 1 ort 14 s, landbehold 1 ort 14 s, Næs schylder 1/2 Spd Ved waade ild af brendt for vigte høst, Effter der om steedelis tingswider, afgaar lejlendingschat = 2 rdr 1 ort, landschyld 1,5 rdr, leding 1 ort, prov.schat = 16 s, Kiolpenge 19 s, Regim.penge 1 ort 14 s, Landbehold 16 s, Malchstad = 2,5 øre, forarmet, brugis for lejlendingschatten afgaar landschyld = 2,5 Rdr, leding 1 ort 16 s, prov.schat 1 ort 3 s, landbehold = 1 ort 3 s, Kiolpenge 1 ort 8 s, Regim.penge = 2 ort 16 s. Solberg = 1 Spd. 16 ml. Casserit Drag Quarter, øde brugt for lejlendingschatten, afgaar landschyld = 1 rdr, leding 2 ort 10 s, proviantschat 1 ort 15,5 s, landbehold = 1 ort 15,5 s. Solbeg 1 Spd 12 ml, øde, brugt for lejlendingschatten, Kortis landschyld = 2,5 rdr, leding . 2 ort 10 s, proviantschat 1 ort 14 s, landbehold 1 ort 14 s. Lorvig schylder 2 Spd 2 øre 18 ml, øde, brugt for lejlendingschatten, Kortis landschyld 4 Rdr, leding 1 Rdr 1 ort 20 s, proviantschat 3 ort 22 s, Kiolpenge = 3 ort 13 s, landbehold = 3 ort 22 s, Regim. Penge 1 rdr 3 ort 2 s. Koberg Casserit Dragun Quarter, schylder 4 øre legger øde, for Engeleje betahlis lejlendingschatten, Kortis landschyld = 1 rdr, leding 2 ort 16 s, prov.schat 1 ort 19 s, landbehold 1 ort 19 s. Koldset, Casserit Drag. Quarter, af Engeleje betahlis lejlendingschatten, Kortis landschyld 3 rdr, leding 2 ort, prov.schat 1 ort 8 s, landbehold - 1 ort 8 s,. Brechen - 1 Spd forarmet och brugis for schatterne, udleggis landschylden som afgaar och er 2 rdr, och langbehold = 1 ort 8 s. Hougom, Casserit Drag. Quarter, schylder 1,5 Spd, øde brugis for schatterne, Kortis landschyld = 4,5 rdr, leding 3 ort, landbehold = 2 ort. Bonde lensmand Lauritz Nielsen Raade, med laugrettet och meenige almue som tingsøgte, bevidnet och tilstod at forschrefne gaarder tilstand och beschaffenhet sig forholder som forschrefuet er.

Anno 1689 den 14 Decembo. blef holdet alminnelig schatteting paa Saxor paa Inderøen med almun af sammte prestegield, til rettens besiddelse var tilstede de tingmend som tilforn i dette aar retten har betient.

Kongl Mayst. foeget Sr. Rasmus Høg har som tilforn begierte Thingswidne om det som af Kongens gods legger øde, nemlig: Indgier schylder = 2 Spd, legger øde, der paa aflet 20 smaa sommer les høe huor les wurderderit for 1 ort er = 5 rd, afgaar lejlendingschat 1 rdr, landschyld = 6 rdr, leding 1 rdr, Kiolpenge 2 ort 12 s, prov.schat 2 ort 16 s, Regim.penge 5 øre, landbehold = 2 ort 16 s. Indgier 1/2 Spd, øde, udj Engeleje = 1,5 rdr afgaar landschyld = 6 ort, leding 1 ort, Kiolpenge 14 s, fischschat 16 s, landbehold 16 s, Regim.penge 1 ort 4 s. Høberg schylder 4 øre 8 ml, øde, udj leje af agger och Eng = 3 rdr, Kortis lejlendingschat = 5 ort 8 s, landschyld = 4 rdr 1 ort, leding = 3 ort, landbehold = 1 ort 23 s, Kiolpenge 2 ort 5 s, prov.schat 1 ort 23 s, Regim.penge 1 rdr 10 s. Høberg Enchen schylder4 øre 2 ml, forarmet suarer lejlendingschatten och Quegbehold afgaar, landschyld = 1 rdr 1 ort, leding = 3 ort, Kiolpenge = 2 ort 2 s, prov.schat 1 ort 23 s, Regim. penge = 1 rdr 4 s, landbehold = 1 ort 23 s.

(Folio 50) Hogstad, schylder 1 Spd. 2 øre, Casserit Dragun quarter øde, brugis for lejlending schatten som er 5 rdr, kortis landschyld 4 rdr, leding = 3 ort 8 s, prov.schat 2 ort 6 s, landbehold 2 ort 6 s. Lyngstad schylder 28 Spd 2 øre, laae øde och er bevilget Niels Andersen frj for landschylden, som er = 6 rdr, leding 5 ort 8 s, och landbehold = 3 ort 14 s udj trej aar fra nyt aat 1688 at regne, for gaarden at bebygge, føhre i hefd och brug och siden suare alle udgiffter. Lyngstad schylder 2 Spd 1 øre 4 ml, udj leje af Agger och Eng bekommis = 5 rdr, Kortis paa lejlendingschatten 5 ort 8 s, landschyld = 5 rdr, leding 1 rdr 16 s, Kiolpenge 3 ort 8 s, Regim.penge 1,5 rdr 16 s, prov.schat 3 ort 5 s, landbehold 3 ort 5 s. Raiten beboes af en forarmet Enche, som iche formaar at suare wider end schatterne och landbehold, schylder 2 Spd, Kortis landschyld = 4 rdr, leding 1 Rdr, landbehold 2 ort 16 s, proviant schat 2 ort 16 s. Sousen? schylder = 3 Spd 1 øre, legger øde, udj Engeleje bekommet = 7 rdr, af 4 melling agger 1 rdr, Kortis af lejlendingschatten 2 rdr, landschylden 8 rdr, leding 1 rdr 2 ort 16 s, Kiolpenge 3 ort 14 s, proviantschat 1 rd 11 s, landbehold 1 rdr 11 s, Regim,penge 1 ort 4 s. Grønisbye schylder = 1 Spd, øde brugis for 3 rdr, Kortis landschyld = 3 rdr, leding 1/2 rdr, Kiolpenge 1 ort 4 s, prov. schat = 1 ort 8 s, Regim.penge 2 ort 8 s, landbehold 1 ort 8 s. Grønisbye = 1 Spd øde, udj leje af Agger och Eng = 3 rdr Kortis landschyld 3 rdr, leding = 2 ort, Kiolpenge 1 ort 16 s, prov.schat 1 ort 8 s, Regim.penge = 3 ort 8 s, Landbehold = 1 ort 8 s. Lille Werstad, Casserit Drag. Quarteer schylder = 1 Spd, brugis for 4 rdr 16 s, afgaar landschyld = 3 rdr. Gran = 4 øre 3 rdr øde schatterne betahlis for leje af Agger och Eng, kortis landschyld = 3 rdr, leding 3 ort, landbehold, 1 ort 20 s. Gran schylder = 1 Spd 1 øre 6 m, øde, brugis for 5 rdr, Kortis af landschylden 3 rdr 2 ort, leding 2 ort 16 s, Kiolpenge 1 ort 16 s, prov.schat 1 ort 20 s, landbehold = 1 ort 20 s, Regim. 3 ort 8 s. Qvam schylder 4 øre 3 m, øde och brugis for schatterne, Kortis landschyld 2 rdr 3 ort, leding 3 ort, landbehold 1 ort 20 s. Werdahl øde, 2 Spd udj Engeleje 5 rdr, Kortis af lejlendingschatten = 1 Rdr, landschyld = 4,5 rdr, leding 1 rdr, Kiolpenge 2 ort 14 s, prov.schat 2 ort 16 s, landbehold = 2 ort 16 s, Regim. penge 5 ort 4 s. Hansaas schylder = 3 Spd 19 ml, øde, brugis for lejlendingschatten som er = 9 rdr 3 ort 4 s, Kortis landschyld 7 rd 16 s, leding 1 rdr 2 ort, Kiolpenge 1 rdr 3 s, fischeschat 1 rdr 9 s, Reg.penge 2 rdr 6 s, landbehold 1 rdr 9 s. Ring, schylder 1 øre 18 ml, brugis for lejlendingschatten, suarer 7 ort, Kortis landschyld = 7 ort, leding 1,5 ort, prov.schat 20 s, landbehold = 20 s, Kiolpenge 19 s, Regim.penge 1 ort 14 s. Aarfald, schylder 1 øre, brugis for = 1 rdr, afgaar landschyld = 1 rdr, leding 16 s, Kiolpenge 13 s, Regim.penge 1 ort 2 s, prov.schat 11 s, Landbehold 11 s, Gustad schylder = 6 Spd, Er bevilget Rasmus Høg udj frj aar, fra nyt aars dag at reigne 1686, frj for alle udgiffter, formedelst gaarden udj langsommelig tid hafuer legget øde, och hand der schal bebygge och føres i brug, Kortis, lejlendingschat 18 rdr, landschyld 18 rdr, ledign=3 rdr, Kiolpenge 5 ort 8 s, fischeschat = 2 rdr 3 ort 8 s, Kortis Landschyld = 3 rdr. leding 2 ort 16 s, proviant schat 1 ort 18 s, landschyld 1 ort 18 s. Grindberg, schylder 22 Spd 4 ml, Caserit Drag. Quarter, bugis for schatterne (Folio 51), Kortis Landschyld 3 rdr, leding 1 rdr. Berg = Casserit Dragun quarter 1 Spd 12 ml, brugis for = 4 rdr. 3 ort 11 s, Kortis landschyld = 3,5 rdr, Steenstad 1 Spd 18m, øde, udj Engeleje 3 rdr 3 ort, Kortis landschyld = 3 rdr, Leding 2,4 ort, prov.schat 1 ort 16 s, Landbehold = 1 ort 16 s. Hoe schylder 5 Spd 1 øre, hafuer tilforn i mange aar leggit øde och fast under fæfod, Er bevilget Niels Olsen, for at bebygge och føre i Stand och Brug, frj for schatter och rettigheder, til Nytaars dag 1692, Cortis lejlendingschat 16 rdr, landschyld = 16 rdr, leding = 1 rdr 2 ort 16 s, prov.schat 7 ort 3 s, Landbehold = 1 rdr 3 ort 3 s. Bondelensmanden Niels Andersen, med Thing søgte almue bevidnet, at forommeldte gaarder findis af Thilstand och beschaffenhed som ommeldet er, huor om foegden begierte Thingsvider til sin regenschabers forclaring.

Monsr. Christian Wittrop lod læse en Auctions Zedel paa Arn? ? udj auction i Thrundhiem den 21 Juny Ao 1689, ? ? frj? Michel Andersens, ............Ytterøens fougderj ..... resten av siden uleselig.

Anno 1689 den 17 Decembr blef holdet alminnelig schatte och Restantz ting med almuen af Ytterøens Prestegield, wed retten besiddelse af de otte laugmend som udj dette aar tilforn har forut? paa Øfre? der sammestedz.

Kongl. Ma. foeget begierer Thingwidner om Kongens øde gods her paa stedet, huoraf de fulde rettigheder der? hafuer verit at bekomme: nemlig; Ytre Weraas, schylder 2? Spand, øde, brugis for lejlendingschatten, Kortis landschyld 1 rdr, leding 2,5 rd, landbehold 1 rdr 1 ort 8 s, prov 1rd 1 ort 8 s. Berstad schylder 2 Spd, laae øde, er beuilget Olle Poelsen, for at føre gaarden i stand och bebygge, frj for landschyld, leding och landbehold udj toe aar fra nytaar at reigne 1688, Landschylden er = 6 rdr, leding 5 ort 8 s, landbehold = 2 ort 16 s, och schal der effter suare fulde schatter och rettigheder. Brustad = 2 Spd 2? øre 10 m, laae øde, Er bevildet Peder Hansen frj for ald schat och rettigheder, udj trej aar fra nytaars dag 1688, Kortis lejlendingsschat = 7 rdr 1 ort 10 s, leding = 1 rdr 4 s, landschyld = 7 rdr, prov.schat 3 rd 7s, Landbehold 3 ort 7 s. Stangerholt leger øde, schylder 2 Spd, Er brugt for 6 rdr, kortis landschyld = 6 rdr, leding = 5 ort, prov.schat 2 ort 6 s, Landbehold 2 ort 16 s, Stangerhold = 2 Spr, brugis iligemaade for lejlendingschatten, och er øde afgaar landschyld = 6 rdr, Leding 5 ort, Landbehold = 2 ort 6 s, prov.schat 2 ort 16 s. Forberg schylder 4 Spd, legger øde, udj Engeleje = 8 rdr, Koris af frj landschatter = 4 rdr, landschyld = 2 rdr, leding 2,4 rdr, prov.schat 5 ort 8 s, landbehold = 5 rdr 8 s, Inderberg schylder 2 rdr 2 ort laae øde, er bevilget Anders? Olsen? ? ? frj for ald schat och ? ? och suarer ? af?, Kortis landschyld = 6 rdr, lejlendigschat? 6 rdr 8 s, prov.schat ? ? 17 s, landbehold 2 ort ? s, Stavrom? schylder 3 Spd, 1 øre, (Folio 52) øde, och bevilget Poel Joensen frj udj fire aar, fra 1687 aar indgang, for ald schat och rettigheder, Kortis lejlendingschat 10 rdr, landschyld = 10 rdr, leding = 2 rdr 18 s, prov.schat ? rdr 11 s, landebehold 1 rdr 11 s. Berg = 2 spd, øde brugis af Sr. Rasmus for lejlendingschatten Kortis landschyld: 6 rdr, leding 5 ort 6 s, prov.schat 2? ort 16 s, landbehold 2 ort 16 s. Sandstad schylder = 2 øre, øde och brugis for lejlendingsschatten, Kortis landschyld = 4 rdr, leding 1 Rd?, prov. schat 1 ort 9 s, landbehold = 1? ort 19 s. Lillemyhr 2 øre, øde, brugis for lejlendingsschatten 4 rdr, Kortis landschyld = 4 rdr, leding 3 ort 8 s, prov.schat = 1 ort 19 s, landbehold = 1 ort 19 s. Gildberg 1 øre, laae øde, Er bevilget Olle Baardse, udj toe aar fra nyt aar 89 frj for landschyld som er = 4 rdr, Lundsen? schylder 4 øre 8 m, laae øde, er bevilget Lars Olsen frj for alle contrubutioner udj fire aar, fra nyttarit 1688, Kortis lejlendingschat 4 rdr 1? ort 8 s, landschyld 2? rdr, leding 3 ort 8 s, proviantschat 3 ort 21 s, landbehold 3 ort 21 s. Ofuer Erstad hsylder 3 Spand 1 øre, øde, udj Engeleje bekommit 10 rdr, Kortis landschyld = 10 rdr, leding = 2 rdr, prov.schat 1 rdr 12 s, landbehold = 1 rdr 12 s, Jørstad schylder 5 øre, øde, brugis for lejlendingschatten, Kortis landschyld 5 rdr, leding 1? rdr, prov.schat 2 øre 3,5 s, landbehold = 2 ort 5,5 s. Jørsta 1? Spd, øde, brugis til Enge for 3 rdr. Kortis landschyld = 3 rdr, leding= 2 ort 11 s, prov.schat 1 ort 8 s, landbehold 1 ort 1? s, bonde lensmand Amund Ofre, med ting laugrettismend? och meenige almue, bevidnet at forschrefne gaarders tilstand och beschaffenhed, som forholder, ? vidner?