Anno 1690 den 16 Jan blef holdet ordinarie Thin paa Thessem i Beedstaden Prestegield, ofuerverende Kongl. Ma. foeget Sr. Rasmus Hog, samt til rettens betiening de ott mænd af laugrettet pa sidste ting, effter mandtallet blef opnefnt, supra fol. 33 nidføre.

1: blef publicerit Hl. Justitzland och Stiftamptmand, welbaarne Hans Kaasis befaling til fougden, at alle de Mandkiøn som befinder sig och ere paa dragoun gaarder och fødde sig Soldatter leggende schal /: saa vit muligt scher kand:/ forføje sig til de steder ere fødde, lige saa, de som ere fødde paa Dragoungaarder och findis udj Soldats leggene sig der at begifue, med Vider dissen inhold. Dat. Thrundhiem den 23. octo. 1689.

2: blef læst och for Kundt Lande och Capitulstaen for afvigte aar, som her fol. (blank) er innført.

1. Fram kom for retten præstbahre(?) och welfornemme mand Sr. Hans Kolbyd, forwalter ofuer Bache Closters gods, hans fuldmegtig, welagt Clamedt Dahl, som effter lovlig Kald och warsen freem kaldte Oluf Tharaldsen hadtug, forbeneft Bache Closters bonde, for effter staaende landschyld och rettigheder, saasom for Ao 1689 = 3 rdr , schat for samme aar = 6 rdr 3 ort 3 s, for 88 landschyld = 3 rdr, schat 7 rdr, 2 ort 2 s, for 87 landschyld = 3 rdr, schat for samme aar 5 rdr 2 ort 15 s, Er = 28 rdr 3 ort 20 s, derpaa betalt = 6,5 rdr, rester = 22 rdr 1 ort 20 s. Bonden mødte i rette, och tilstaar fordringer noch war Rigtig, beklager sig alleene, at hans gaard for unnifehr 5 aars tid siden ved ulychelig waad ild er lagt i asche, at fem huuse for brendt som hand med stor omkostning hafuer bygt och de ofr saa vel som hans middels midler er gerahden i fattigdom, hand formoder at landherren anseer saadan ulychelig hendelse och Korter noget af rettighedene, saa den omkostning hand paa gardens opbiugelse, har anvent. tildungligen? for ? at hans Principal iche bør Kortis nogen, for den schadelidelse som for saa lang tid siden er hendt. Hand begierte dom til betaling effter loven er saaledis afsagt:

Effterdj Olle Tharaldsen Haltug møder for Retten (Folio 53) och tilstaar at were schyldig til sin Landherris for Walter Sr. Hans Kolbye = 22 Rdr 1 ort 20 s. Da bør hand som ? penger, som bestaar den største deel, i de for hannem betalte Kongl. schatter samt resterende landschyld, effter actens formelding, at betahle til Sr. Hans Kolby eller beschichet fuldmegit inden 15 dage, Eller at lede søgning i sin boes midler, wed nam och wurdering, tilligemed at betahle den fierde penge af den henstaaende landschyld ofr rette tid effter loven, och udj omCostning 1 Rdr, dog forhos at observeris, at hannem effter lovens formelding i den 3 b. 14 Cap. 31 Art. got giøris huis hand effter billighed paa de, effter branden, opbrugt huuse hafe bekostet.

2. Erschediget for retten tuende rettige mend, Einer Tharalsen och Peder Arnsen Nortug, huis paaboende gaard ermelte Nortud ved ulychelig waade ild er afbrendt nest forløben sommer dagen effter Johanni, huor ved gaardens biugning er lagt i asche, och deris ringe middel och huusgerahd for brendt, saasom de intet fich redded, formodelst alle folcherne var udaf gaarden paa deris arbejde i Enget, huilchen deris schadis lidelse af bondelensmanden Anders Scheevig och tuende laugrettis mænd, Evind Westerhuus och Olle Haltug, er blefuen beseet och effter nermeste schiøn er taxerit och wurderig for 40 rdr, huilchet forschrefne dannemænd for retten bevidnet, huor effter de fattige folch begierte Thingsvidne, I underdanigst formodning at niude nogle aars frjhed i denne deris paakomen store fattigdom, for schatter och rettigheder.

Anno 1690 den 20 Jan. blef holdet ordinarie Thing paa Indbryn i Stodts prestegield, ofuerverende Kongl. Ma. foeget Sr. Rasmus Høg, ofrverende otte laugrettismend, som til Rettens betiening var opnefnt nest henvigte høsteting, anteignet fol. 30. Fra Commissariatet udj Bergen blef publicerit och porclamerit Silde tidens opbud, til den høystbiudene, Dat den 5. 9br. 1689.

Iligemaade høyedelbaarne Hl. Justitz Raad och Stifftampten anmodning och befahling til fougden, om det unge mandschab for hen anteignet, Iten lande och Capitusl festerne for henvigte aar.

Johan Michelsen lod læse sin bæxel Zedel paa 3 Spd 1 øre 2 ml udj den Kongl. odl(?) gaard Aal, af fougden Sr. Rasmus Høg udgifuet, som hannem for dis dyrhed och brøstfeldighed er forundt uden nogen bøxel udgifft. Dat. Inderøen den 9. Jan. 90.

Olle Michelsen Elleraas, lod ilige maade læse sin bøxel Zedel paa 1,5 Spd, der paa samme steds, Kongl. ma. gaard. udgifuet af hans may. foeget Rasmus Høg , som hafuer annammet udj bøxel = 15 rdr. Hans fader har for hannem oplat gaarden, som hand i hans alderdom schal underholde. Dat. Indbryn 20 Jan. 90.

Item Ifuer Joensen Grøtom en bøxel Zedel paa 2 øre 6 m udj Wester Grøtom, som hans fader for alderdom och suagheds schyld hafuer oplat, gifuet udj første fæste = 6 rdr, til hæderværdig och welædle mand Hl. Oluf Dorph, Sogne Præst til Beedstadgield, som bøxle Zedlen har underschrefuet och forseiglet. Dat. Solberg den 8 April 1689.

Kongl. Mayst. foeget Sr. Rasmus Høg begierte Things widne om en deel af Kongens forarmet gods huor af ingen Rettigheder for dette forbjgangne aar er at bekomme, nemlig: Gierstad som Joen hidindtil har beboet, huis rettigheder opløber til = 11 rdr. 5 s, Iten for 88: rester 3 rdr. Hand ejer iche meere end 2 smaae lam, 1 gied och 2 sulten Kalfue, som Kand vere af werdj til = 1 rdr. Item Kand bekommis i leje for fæ som Andre ejer = 3 rdr, blife saa som intet er at bekomme for = 10 rdr 5 s. Bonde lensmand Jachob Bye, samt Olle Nielsen Guding och Andfind Michelsen der sammesteds, stedfester och bevider for retten och det sig saaledis forholder.

Framkom for retten bonde lensmand Jachob Bye, och fremlagde en schrifftlig indleg, fra Thomis Johansen af Thrundhiem, angaaende noget odelsgods i Souder nemlig et Spand, som ermelte Thomis bekommer sig at vere medarfuing til, paa sin hustruis wegne, huor om forhen protoccerit fol. 16 og 37. Joen Houg, som er Thomas Johansens Suoger, var tilstede och fremviste det schiffte Register som er paaeschat, huilchen er en løs Zedel uten (Folio 54) dag och Dato eller underschrifft, ej heller noget om samme odelsgods der udj benefnt, Saa ingen underretning der af er at finde. Joen Houg for sin Person hafde iche noget her til at suare, eller prætendere. Ingbrit Haltlings arfuinger, nemlig, Peder Hatling, Anders Fifue, Michel Lejn, Lars Hundloe, Joen Følling och Peder Peersgaard, brødre samt deris søster Marit Homnes, møtte samtlige undtagen Michel Lejn och Marit, de paastar och formener at Thomas Johansen ingen lønlig adgang hafuer dennem at tilathle, effter deris i forige i rette fortelse, mens de paastaar at niude samme odels gods som deris fader med stor omcostning har indtaldt, huor af Thomas Johansens quinde och hendis sødschende ichon Kunde niude en søster lod, som den femtende part, och som partene intet vider hafde at fremføhre, blef saaledis dømt och afsaft for denne gang at som denne sag er af en indwichlet witløfftighed, saa beorer det med parternis samtøche, til neste ordinarie ting, til endelig dom.

Marit Olsdaatter Meeldahlen nu tienende paa Houg, tilligemed bonde lensmand Jachob Bye, som hendis laugwerge, var for retten och begierte dom i den sag imellom dennem och Salamon Gierstad, huor om for hen protocollerit, fol. 36. De formener Salamon bør suare til huis hand ulønlig hafuer taget af boet, tilligemed at giøre sin Eed, at han i ingen maade har forringet boet den tid hand var i gaarden och hendis moder i høst blef drebt, da hun var et umøndigt barn, och Salamon gick ofr alt - huis gaarden, fremdelis at hand uden nogen forevending eller udflugt bør betalhe sin Karst(?) hand i huset hafuer fortærit, paa 4 aars tid. Salamon beretter at hand hafuer arbejdet imidlertid, Det marit Joensdaatter gandsche benegter. Det hand och iche Kand bevise. Endelig blef partene saaledis foreenede, at Salamon Gierstad schal gifue marit Olsdaatter 12 Rixdlr som til effterschrefne tider rigtig schal betahlis, nemlig fire Rdr. til Nest Kommende St. Hans dag, fire Rixdl. til Michaels, nest effter och resterende 4 Rdl til Michelidag 1691, och huis betahlings terminerne iche præcische effter da at søgis i Saomons boe ved nam och wurdering uden nogen vider søgning eller dom, huor med deris mellomverende tuistig-heder paa begge sider schal vere bjlagt, død och magtis løs.

Frem Kom for Retten Corporal Olle Olsen Flechstad med sine medarfuinger Michel Gustad och Olle Stor Wester, Olle Noem, Thørris Kløfgaard, Olle nielsen Gudningen med flere af samme Slegtschab, som schal vere odels berettiget til 2,5 øre i Aasuid med bøxel, samme gods hafuer Peder Størchersen paa Øxnes haft i brug och hefd och for nogle aar siden afhendet det til Sl. Hhl.: Peder Borch, Vice Pastor her paa stedet. De hafuer ladt i rette stefne for me. Peder Øxnes at bevise huorledis hand er Kommgen til godtzet, huilchet de formener sig at bør arfue tillige med hannem huer sin anpart. Peder Størchersen møtte til gienmæle och beretter, at hans fader Størcher Joensen Øxnes Pantsatte samme godt til Kiercheschrifueren Sl. Jens Friss for 28 rd. 1 ort 6 s, hand til Kirche verge Regenschab, huilche penge Størcher siden for godzet hafr udlagt, paa det det Kunde blifue ved arfuelinien, Olle Corporal formener det iche var saa mange penge for godzet ble indgifuet, och at Thørris maa bevise huor meget det var. Da fore leggis Peder Øxnes til neste ting at søge och forbiude sig med bevis huorledis hand er Kommet til godtzet til huilcken tid sagen opsettis.

Kr.? er? och løylade mand magr.Oluf Jachobsen Borchman, Pastor til Thrundhiems domkirche, hans fuldmegit tiener Rasmus Bierre Kom for Retten som hafde ladet i rette Kalde, ved lønlig warsel, En Reens Closters bonde Enier Lunde, som gifue landschyld til Welermelte hl. magister af et Spand, och Rester siden ao 1681, 8te aar och Penge 24 rdr. Enier møtte i rette, fremgaf Sedel fra den tid Reens Closters ombudtzmand, høyagtbahre och welfornemme mand Jens Bing, Raadmand i Thrundheim, forunder hannem at bruge samme gaard som gaard Lunde, som schylder 3 Spd. 1 øre, for schatterne och Contributionen uden (Folio 55) landschyld, och ejer Reens Closter Kun et der udj, med bøxel ofr heele gaarden, samme frjhed Continuerer saa fremdeelis indtil nogen den vil antage. Dat. den 3 Apr. 82 saa den tid meener Enier for Landschyld at bør vere frj. Item Poel Forfon Kongens bøxel bonde, gifuer landschyld til magr. Borchmand af 2,5 øre. Rester for 1688 och 89 = 5 rdr, møtte och wegich, fuldmegtigen begierte dom effter loven.

Er afsagt:

Effterdj Enier Lunde har hafft gaarden lang tid udj brug, som en lejlending, Saa eragtis iche for billigt at Hl. Raadmand Sr. Jens Bings bevillings Zedel paa frjhed for ald landschyld, som ingen visse tid Determinerer, och hand af landschylden ejer en Ringe part imod lodtzejerne, tilmed bevisis iche at gaarden imidlertid er opbøder, eller nogen af medejerne tilbøden. Kand præjudoere mag. Borchmand udj sin berettiget landschyld, mens Einer Lunde den til hannem bør betahle for de effterstaaende ott aar = 24 rdr, och hafue sig forbeholden om hand wed nogen Regres igien til Sr. Bing at hafue. Poel Forfon bør iligemaade betahle den Resterende landschyld til hans arw, nemlig = 5 rdr, och det begge inden 15 dager effter lovoen, eller at lide indførsel i deris boe ved nam och wurdring, tilligemed at betahle i processens omkostning nemlig Enier Lunde 2 ort 16 s och Poel Forfon 1 ort 8 s.

Mag. Christan Wittrup Kom for retten och hafde ladet indwarsle Olle Engom for effterstaaende landschyls til Sundnes arfuinger af 1/2 øre for 15 aar. Hand møtte for retten och belager sin fattigdom, at and mange aar iche hafuer hafft middel at betahle Kongens landschyld, Christian Wittrup effter lod fordringen for 4 rdr til høsten at bethale naar hand faar Jordens grøde i huset, och huis det iche scheer, da at buis ved wurdering i hans boe effter loven.

Liuder? wider dom och søgning, Enchen Aal fordrif for landschyld udj 3 aar af 9 ml. Gaarden har mange aar legget øde och udj Ermelte trej aar forundt afgangne Olle Aal for gaarden at bebygge och føre i brug och stand, frj for ald landschyld til nytaars dag 1690, och siden at suare fulde rettigheder, och derfore Kand lodtzejerne i ermelte trej aars tid iche niude nogen landschyld.

Anno 1690 den 22 jan ons dagen, blef holdet ordinarie Thing paa Aalberg seduanlige tingsted i Sparboe prestegield, ofrverende Ko.Ma. foeget Sr. Rasmus Høg, med de otte mend paa høste tinget til Rettens betiening var opnefnt, Supra fol 39, indføhrt.

Johan Christopher Gielduold lod læse en bæxel Sedel, udgifuet af Capit. Ifr Mons och Regim. schrilfuer, Dauid Lemesen paa et Spand i Gilduold som tilforn var Drag. quarter, och nu i sidste Commission Casserit, der udj er iche benefnt hand i bøxel gifuet er. Dat den 24. febr. 1687.

Weledle och manschatte Capitain Ifuer Monsen fremstod for Retten och paa kaldte Ingbrit Røtte och tilspurte hannem huad hannem er beuist om rette marchschiel imellom den Assignerit Dragons Quarters gaard, Frøset som Lieut. Grøn sen? beboer, och Welbemelt Capit. Oddelsgaard .Oxun, hand suarede at for ofr 40 aar siden, da hand tiente Johan Frøset, er han /: bevist, at paa de tider hafde de schoug hugst fra Oxur Gierdis gods hiømt?, til holdøvns grinde, huor paa hand vil giøre sin æd. Illigemaade præsiserit Olle Baarsen Bruum och Jachob Østeraas, som widnede effter Ifuer Østeraasis mund, at de hafuer hørt hannem siege, at hannem er bevist det der er ret mecheschiel mellom Frøset och Oxen, saa som ofuer er meldet, huilchet hand har hørt af Eschild Soseggen som var født pa Oxen, och Jens Kolaas i ungedahlen som har tient paa Oxur. Det samme schal Erich Lonim berette at hafue hørt af sin wermoder Sl. Gruj Rød. at marchschiffte mellom Frøset och Oxur er som forsagt er, huor effter Capit. begierte tingvidner.
 
 

Præsenterit for Retten Mons. Lieut. Grønspan paa Frøset, som hafde Kadet? i artt? a varsle Olle Nielsen sin forige tiener, mend nu paa Mære fordj samme dreng i afvigde høst da han pløjede i Aggeren, hafuer med en grev, huggen en af ploug hestens i laarit saa den siden er blefuen staaendis, w-dygtig til nogen drifft udj 6 ugger, Olle Nielsens Hosbond Capitain Ifr Monsen suarer paa sin tieneris weigne, at den tid drengen pløjet, Kom hestene tilsammen at biddis, imidlertid effter loven, och som hand schulde schielle dennem ad, slog hand med grefen, som w-forverendis och imod hans willie giort schade i hestens laar, saa hand nevner sig der udj at vere uschyldig.

(Folio 56)

Lieut. Grønspan for meente drengen bør suare hannem først til den schade hannem er tilføjeg der udj, at hesten stod i 6 uger och iche Kunde brugis, huorfor hand om ugen prætenderer en Rixdrlf. och siden at bøde effter loven.

Er afsagt:

Effterdj Oluf Nielsen iche benegter hand io har beschadiget Lieut. Grønspans hest, som hand siger er sched imod hans villie, i det hand schulde schille hestene ad som var tilsammen, at bites for ploven, Da bør hand at betahle for samme schade til Lieut for sin hest, effter billighede thoe Rix dlr.

Fremstillet sig for Retees Stefen Næs, Kongl. Mayst. bonde och lejlending, beklagende at hans bemelte gaard Næs, ved Ulychelig vaade ved nest forleden høst udj octobr. maanet gandsche er afbrendt och lagt i asche, undtagen en liden badstue som staar uten for gaarden, huorofr hand hafuer mist alt sit Konr och høy, huilchen hans schade lidelse af bondelensmanden Lars Raade och tuende dannemænd, Baar Evinsen Random och Oluf Baarsen Bruum er grandschet och taxerit, som som effter følger: 1 stue = 10 rdr, 1 dito 6 rdr, 1 madstue = 6 rdr, 1 stabur = 6 rdr, 1 Korn lade = 6 rdr, 2 fæhuse 7 rdr, 1 hestestald = 3,5 rdr, 1 størhuus = 2 rdr, 1 høeboed = 2 rdr, 1 dito 2 rdr, Korn, effter tiendens angifuelse biug 9 td à5 ort er 11 rd 1 ort, hafre 18 td à 3,5 ort er 15 Rd 3 ort, høe for 7,5 rdr, Summa 85 rdr, derforuden husgehald, mad och Kleder, som blef forbrendt och iche Kunde taxeris. Bondelensmanden med for benefne tuende mænd, stadfæstede, at det ? i ald sandhed forholder, huoreffter den fattige mand var begierende tingsvidner, i allerunderdanigst formodning, formedelst saadan, sin paakomne uløche, allernaadigst at warit anset med nogle aars schatters och Rettigheders frjhed.

Anno 1690 den 24 Jan blef holdet ordinarie ting paa Saxor paa Inderøen, ofrverend Ko. Ma. foeget Sr. Rasmus Høg, med de otte laugRettis mend paa nest for løben høsteting opnefnt Supra. fol. 41 indført, udj effterschrefne deris lønlig forfald, hafde bestilt, nemlig Peder Grindberg, i hans sted Lars Wennis, for Arn Hofde, Arn Selset och for Haagen Boelmset Mons Konglj.

Weledle Hl. Capit Ifuer Monsen pa Mære gaard, lod læse et schiøde paa En øre 4 ml i Berg paa Sollet her paa Inderøen och 6 ml i Flataas uden bøxel, først holt af Hans Joensen Leredahl och Niels Olufsen Wind Soren schrifuer her paa stedet, som det igien det til Welbem. Cap. ? har afhendet, det først Dat. Lyngstad den 1 Marty 1684, och den sidste Dat. Høe den 16 Marty 1689. Item en schiøde af Hl Præsident i Thrundhiem och Stifftamptschrifueren ofr Thrundhiems Stifft udgifuet. paa los øre i for bemeldte Berg Kiøbt for 14 Rdr. Dat. Thrundheim den 22 marty 1689.

Gunner Joensen Giørf lod læse et schiøde paa Enøer 5 ml med bøxel udj Lillebierchen, som hand hafuer Kiøbt af Evert Michelsen Klefstad, Olle Erichsen Smolon och Hans Ingbritsen Langaas, samtlige paa deris hustruers wegne. Dat Giørf d. 1 Oct. 89.

Præsenterit for retten Lars Asbiørnsen Hiude som hafde ladet i rette warsle bonde lensmand Niels Andersen paa Lygstad formedelst hand hannem schal hafue oluerfaldet hannem war frue dan, som ellers Kaldis Mariæ biergegang, nest forløben, paa wejen hiem til sit huus fra Kirche, da han imidlertid war indbøden hos Sl.? Henrich Jølstad, huor da lensmanden var der tilligemde, en stund paa aftenen, da imellom dennen intet andet blef øvret, end ald høflighed, tog saa afschied derfra och gaf sig i wejen, siden kom lensmanden effter i fuld rend, och rend Jafnsidis ved hannem, i det samme schielte hannem for en find och gaf hannem saa et stød af sin stoch i den højere side, fultis saa med hannem, dog alt med schienden och ofrrumpten, til almndings grinden, som staar paa bachen huor den opluchte och igiennom foer, med fuld rend ned ofr bachen, Imidlertid stach Lars sig af, sidis i schoven, til den anden af kommer fra hannem uden Klammerj, blef der en stund paa natten och meente da at vere sicher for hans møde i wejen, satte sig til hest och reed paa almindwejen, huor da lensm. var strax tilstede och kom bag paa hannem, ansette saa med sin hest i fuldrend, i meening at vilde undreeden, och befriet sig for hans vider ofrvold, dog kom hand saa hastig ind paa hannem saa hand formeente hannem almindingsgaarden, huor livsagtede at fremrjde, och reed saa til, kommen et støche norden for gaarden, siden reed lentm.? om hannem och taugde gandsche stille, reed saa et støche for hannem och giennom Nordre almindingsgrinden, huor hand stod af hesten och holt under et bragknuppe, der Lars kom effterridende paa alfahre wejen, antasted hand hannem strax med wred høx? och haand, Rees och slod hannem til stor pinsars? halfue schæg af hans hage, som hand med gud och æren til den tid har baaren, slog hannem derforuden i hofuedet med sin stoch, saa hand at bekinelse falt fra hesten til Jorden, om En hand omsider Kom noget til rette igien, war hans eene schoe borte af leder, och som hand vilde stige til hesten och lagde sin haand paa sadel knappen, blef hand var schoen i stjbøylen paa Sadel fadet leggendis, och som ald denne ofrvol af lensmanden var forøvet, satte hand sig hest och med fuldreed bevtaen, ofuerschrefne Er Lars Huilis schrifftlig andragende, til sin landherre weledle Hl. Capitain Ifuer Monsen med begiering hand vil Tage hannem i forsuar mod lensmandens (Folio 57) formasterlig ofrvold, undertrøgt hans Zigneter, Dat. Hiule den 20 Jan 1690, och at samme beretning er sand ferdig erbiuder hand sig der paa at vil giøre sin Erpoelig? Eed.

Lensmand Niels Lyngstad Comparerit i rette och giør sin beretning saaledis at den tid Lars Hiule reed af Jølstad gaard fuldte hand hannem strax effter, saa de Kom i følge strax til sammen. Da lensmanden talte til hannem om at hand schal hafue giort bonden paa den Kongens gaard Kvilen nogen w-ret ved schoughugst der i mærthen? och andet meere, Derpaa schulde Lars Hiule suare det har du woldet din hund, der paa støtte Lars Hiule hannem i ansigtet imellom øynene med en Kiep, saa blodet randt hannem ofr ansigtet, dog tilstaar lensmanden hand først støtte Lars med en Kiep paa armen, mens iche til nogen onde eller af wred hue, som scheede strax ved almindingsgrinden, som lensmanden da tog sig ansigtet med haanden, befant hand sig blodig, och siger til Lars, Gud straffe dig for mig du støtte, Reed saa et støche tilbage mot Kiesboe gaard och robte i meening faae nogen ud och for huorledis hand var fahren, siden reed han i gaarden, och som folchene hafde lagt sig til søfn, reed hand sin wej hiem ad, da hand rant atter Lars Hiule paa weje ved den grind imellom Kiesboe och alminding, huor Lars var staaet af sin hest at leede effter sin handsche, som /: hand siger:/ faldt der sammestedtz fra hannem huor hand da tog udj Lars Hiule saa hand faldt af hesten, Om hand reef hans schieg af med det samme Kand hand iche saa ejgentlig wide. Ellers hafuer lensmanden tilforn bekient at hand fich den schade i det hand støtte sog i schoven, som hand hafde i ansigtet, huilchet hand der med undschylder at hand vilde gierne iche hafue med Lars Hiule at gjøre effterdj ingen widensbyrd var hos. Hl Capitain Ifuer Monsen paa sin landbondis weigne saa schrifftlig i rette och formeente at bonde lensmanden for saadan sin ulønlig adfærd, iche bør betiene lensmands bestilling, mens effter lovens 6 bogs 8.15.24 Art. at straffis och den for urettede och ofr faldne, at giøris fornøyelse for hans schæg och anden ofrlast etc. Kongl. mag. foeget Rasmus Høg, protesterit i formeening at effterdj lensmanden sig saa w-fredelig beteer och anstiller iche alleniste nu gang mod Lars Hiule, mens och tilforn imod sin tiener Christian Wittrop ofr hand paa tinget blef forelagt at anstille sig fredelig, at hand derfor iche bør betiene bonde lensmands Embede och der foruden bøde effter lovens 6.6.7 Capit. 2 Art. foi blodig saar, Item effter den 8 Art. i samme Capit. Iligemaade at Lars Hiule bør bøde effter loven, fordj hand har giort lensm. blodig saar, som parterne intet vider hafde at fremføhre blef saaledis i dømt och afsagt.

Effterdj bonde lensmand Niels Andersen iche Kan fra gaae hand io hafuer gifuet sig i trette med Lars Hiule, støt hannem med sin iep paa armen, som siunis hannem til wrede at opirre, siden røgt hannem sit halfue scheeg af hagen, Thj om end schiønt Lars Hiule effter actens for modning, hafde givet hannem schade i ansigtet, burde hand iche hafue sig self, holdt som det iche scheede paa stedet, at det Kunde were nødwerge, mens war wreden som hannem, och slog til blage, som ansees ey anderledeis end af forset. Da bør hand for slig utilbørlig adfærd at bøde effter lovens 6 bogs 7de Cap. 8 Art. 3de 6 lod sølf, for hans scheeg and hafe afrefuet, och for hand hafue slaget hanem blodig saar i hofudet at bøde effter den 2. Art i samme Capt 3de 3 lod Sølf. Lars Hiule som iche ved sin æd kand benegte at hafue slaget Niels Lyng. til blodig saar bør iligemaade at bøde 3de 3 lod sølf, och fordj hand iche Kunde schiulde det med haar eller Kleder at bøde en half gang meere, retten den 6 Art. der sammestedz, til deeling effter lovens 1 b. 22 Cap. 4 Act. Och effterdj Niels Lyngstad, effter sit embede, som bonde lensmand bør hafue indssende at der holdis hevd och schichelighed i bøggden, si, da u-fredelig ansteller, iche nu denne gang alleene, mens er tilforn Ao. 1687 den 10 octobr effterat hand paa fougdens tiener Mons. Christian Wittrop hafde øfuet stor gevald, forelagt at anstille, sig fredelig, Desligeste hafue hand ved denne action, for dult den schade hand nu beretter at hafue bekommet af Lars Hiule, i det and angaf self at hafue støt sig, fra Kongen Ret, som hand self effter Em bedis pligt burde paatahle, der ofr var blefuen nedlagt, huis det nu iche ved Lars Hiules Klagemaal var (Folio 58) Kommen til opliusning. Da bør hand sin lensmands bestilling ej her effter at betiene, hour til behøfuis en for nufftig, bescheeden och fredsommelig mand, som ey paa tuiftis(?) Kongl. Ma. foeged io i hans sted behjelper.

Kongl. Mayst. foeget Sr. Rasmus Høg lod for retten fremføhre et Quindfolch Zjri Larsdaatter, som hafuer for nogen tid siden tient i hans brød, och imidlertid begaaet atschielling smaae tiufuerj, saasom nogen smaat med vahre af ost och meel, foruden at hun har laget nøgler af nøgel schabet bag igiennom fiellene i hendis hosbonds och madmoders fraverelse, och gaaet i Kielder och Kammer det hun nu iche Kand benegte mens vedgaar at hun har staalet lidet meel, en liden ost, Ister och andet smaat, hun beder om naade at slig hendis forseelse iche i strengeste maade maa optagis, hendis forige hosbond Sr. Høg stod iche heller paa strengeste ret med hende. Da effterdj dette tiuerj er af en heel ringe werdj, Eragtis hun bør staae Korchens Disciplin och straffis i hals Jernet uden for Kirche gaarden paa en Søndag i menighedens oversiun for och effter Predichen andre til afschye.

Enchen Gunild Joensdaatter Reiten hafde lædet i rette stefne Lars Hiule for hans hest schal hafue giørt hendis hest schade, Werit hos den och bidt den saa hendis hest er blefuen død. Lars Hiule var for retten och vil fragaae at hans hest iche har giort schaden, formenende at der maatte vere funden nogen spor effter hesten, Enchen giorde sin høgeste Eed at hun saa Lars Hiulis hest laae paa sin hest paa Enget strax ved gaarden, huorpaa hesten strax var død, Ellers hafdt same hest trej dage tilforn sprunget en størfe i snungen bag i laarit, hesten var ellers der foruden ung och welholden, effter deris egen angifuelse af werdj til 6 rdr. De blef omsider forligt at Lars Hiule schal gifue Engen Rejten en tønde af det beste biug hand hafr aflet.

Gunner Joensen Giørv paa sin egen vegne och Peder Tholnes paa sin moderbroder Søn Peder Joensen, som er wanfør, hans vegne, møtte i rette och venter dom i den sag mellom dennem och Falquor Lille Bierchen angaaende det odelsgos i Lille Bierchen, forhen protocol fol. 41: Da hand self begierte opsettelse i sagen, och den blef forelagt til neste ting, som i dag, at møde, huilchet iche scheer ej heller lader liuse sin forfald. Da beroer det endnu til neste ting. Da Falquor lønlig til samme tid at warslis, til endelig dom i sagen.

Erstediget for Retten høyagt bahre Sr.Rasmus Krogs fuldmegtig tiener Jens Monsen, paa si Pricipals Weigne, som forpagter ofr. Reens Closters gods, och hafde ladet i rette stefne een deel gaardsparter som gifuer landschyld til Reens Closter, nemlig for afvigte aar 1689, Hans Meelhuus = 4 Rdl 16 s, fierdpenge 1 rdl 4 s, med andre fleere, huilche beklagede deris fattige wilkor, och derofr blef denne gang af Jens Mogens ophefuet och Selaterid, med wilkor at inden neste ting bethaler andre at lide dom.

Monsr. Christian Wittrup kom for retten, och effter stefnemaal fremd kaldte effterschrefne bønder som gifuer landschyld til Sundenes(?) nemlig: Johan Solom, schyldig effter afreign. i schatter och rettigheder med dette aar = 6 rdr 3 ort 14 s møtte och wedgich. Erich Querschild rester landschyld och rettigheder til Dato = 10 rdr 1,5 ort møtte iche, Olle Baarsen Berge paa sidste afregn. schyld 6 rdr 22 s for 90 i schyldig landschyle = 4,5 rdr, fierde penge 1 rdr 12 s, landbehold 3 ort 19 s er 12 Rdr 3 ort 5 s, møtte och vedgich, Olle Larsen Norem til Dato schyld 8 rdr 1 ort 8 s, Olle Gunnersen Snuren for hannem effter hans begiering at fordringen er rigtig, Olle Gunners Norum til Ao 90 schyldig 16 rdr 1 ort møtte och wedgich, Olle Mortensen Gran Rester landschyld af 1 øre 8 ml til nytaars dag 1690 6 rdr 3 ort 8 s, møtte och vedgich, Christian Wittrop satte i rette paa ved Kommendis wegne, at de schyldige bør betahle huis de som for benefnt i landschyld och rettigheder ere pligtig, inden 15 dage effter loven, och Johan Solom at hafue sin gaards feste for brut.

Afsagt:

Forschrefne som hafuer møt for retten och ingen modsigelse hafuer i det de fordris fore, de bør betahle inden 15 dage effter loven under søgning i deris boe ved nam och wurdering, med om Kostnings erstatning = 3 ort, och Johan Solom som i saa mange aar iche har betalt enten schat eller landschyld, quitere gaarden och hafue forbrut sin fæste.

(Folio 59)

Paa ærvl. och høylærde Mand Mag. Bastian Wihts wegne fremstod for retten werlagt forstandig mand Niels Larsen ved Strømmen, som hafde ladet indstefne effterschrefne hans mansaliæ bønder for effterstaaende rettigheder, nemlig Enchen Karj Kierchnes, fordris effter afreigning fir landschyld, landbeold, schatter, fierde penge oc Exequre pene, fra aaritz begyndelse 1686, til nytaarsdag = 90, 42 rdr, 2 ort 20 s, huorpaa hun effer Magr. Bastians Reign. och hendig egen Regn. som hun hafde i Retten huad och huor meget er belalt, befindis at Restere = 17 rdr 16 s, foruden paa schatten for Ao 1688: 3 rdr, 3,5 ort. Item dette nest afvigte aars schatter som ilige maade altsammen effterstaar, och hafuer mag. Bastian dog effterladt hende paa hendis schyld, som er ført paa Credit = 4 rdr, saa hun endelig blife schyldig = 20 rdr 2 ort 4 s, det hun nu for Retten iche Kunde fragaae. Jachob Ofuer Herstad schyldig schatter och landschyld til nytaar nest forløben med land behold ofr alt 25 rdr 1 ort 3 s, hand møder och vedgaar gielden. Anders Watten for landschyld til mag. Bastian af 2,5 øre fra nytaarsdag 85 er 5 aar, Ander møtte i rette och wiste en bøxel Sedel fra Stifft Schrifueren Sr. Oluf Knudzen Hammer Da. den 19 marty 1684, huorudj hannem gifuer frjhed for 3 aars landschyld formedelst hand gaarden schal bebygge, som tilforn var brendt och laae, øde, Rester saa der effter med 3 aar er 7,5 rdr. Niels Larsen paa sin Principals weigne saatte i rette at de schyldige bør betahle huis de udj de for dennem udlagde Kogl. schatter,samt landschyld och rettigheder med Rester under søgning effter loven, och Enchen Karj Kierchnes samt Jachob Herstad, formedelst de iche udj rette tide af betahler Kongl. Ma. schatterners for aarsager deris landdrot det for dennem at udlegge ved militarische executions søgning, at hafue deris gaards fæste forbrudt, och begierte dom.

Er afsagt:

Enchen Karj Kierchnes som befindis at var schyldig til Hr. mag. Bastian With = 20 rdr 2 ort 4 s och Jachob (60) ofr Herstad = 25 rdr 1 ort 3 s. De tildømmis at betahle inden 15 dage effter loven under søgning i deris boe ved nam och wurdering, och formedelst deris nachlessighed med schatternis af Claring, som deris landdrot ved Militair Executions søgning for dennem aar effter andet hafuer maat bekh? at hafue deris gaard fæste forbrudt, Anders Watten bør iligemaade betahle hans resterende landschyld til nyt aarsdag nest hen vig forfalden for = 3 aar = 7,5 rdr under adfærd effter loven som or bemelt, och at gifue samtlig i omkostning fem Rix 1 ort.

Welagt och fornemme Mand Christen Pedersen And, induohner i Thrundhiem var fuldmegtiget at oppeberge forige Bischob Sl. Hr. Christoper al retters udstaaende i Restandtz, var begierende Thingsvidne, om En ørelandschyld i Leerdahl paa Røren til Bispesalen, som legger øde och ingen landschyld der af hafuer verit bekomme udj = 9 aar til Dato. Da vidnet bonde lensmand Niels Gousen med meenige almue at ingen landschyld for ermelte aarniger er at bekomme, saasom den bonde sidst gaarden besad, den i største armod forlod, och siden er blefuen leggende øde.

Anno 1690 den 27 Jan holtis Ordinarie Thing paa Ytterøen med almuen af samme Prestegield, paa Eraas der sammesteds, ofrverende Kongl. ma. foeget Sr. Rasmus Høg, med otte mend af laugrettet, paa høste tinget til nefnt och fol. 45 indføhrt.

Olle Arns Biørvig och Arn Joensen Wansvig var for retten angaaende en funden Jern støfr, huorom for hen protocol fol. 19 Arn Joensen, fralegger sig sagen dermed, at hand paa den tid var Peder Thrøgstads tiener som tog støfren til sig, och giorde der med effter sin egen tøche, Sagen ? det indtil er meldt Peder Trøgstad gifuis lønlig warsel.

Præsenterit for retten høy agtbahre och welfornemme Mand Sr. Hans Kolbye, forcaler ofuer Bache Closters gods hans fuldmegit, welforstandig mand Clemed Dahl, som hafde ladet i Rette warsle en Bache Closters bonde Olle Opgaard for Resterende Rettigheder och for hannem betalte schatter som effter hans landschyldis bogs indhold s tal i det afvigte nytaars dag 1690 beløber 33 rdr 1 ort 22 s, foruden land Korn, biug = 2,4 tønde och hafre 1,5 tønde, Huit(?) en arladtz søuf. Oluf møtte for retten och Kunde iche andet sige end fordringen io er rigtig. Clemedt Dahl paa sin principals weigne begierte dom til betaling effter loven, med forschrefne? formeldte? omCostnng for Retten dømt och afsagt:

(Folio 60)

Effterdj Olle Opgaard, effter den hannem med deelte landschyld bogs indhold befindis at were schyldig til Bache Closters for walter Sr. Hans Kolbye resterende landschyld och schatter som for bemelt = 33 rdr 1 ort 22 s. Da bør hand det samme at betahle inden 15 dage under søgning i hans boe ved nam och wurdering effter Loven, och at betahle udj om Kostgninger 1 rdr, tilligemed det lante Korn = 2,5 td biug och 1,5 tønde hafre, samt den arbeidtz søuf.

Ifuer Thomsen Huusmand paa Liøvne Kom for retten, och hafde tiltahle til Poel Kieldsen Melting, formedelst hand hafuer slaget hannem med en Støfr ved Quern huuset, saa hans mare er blefuen Knuset, hvuorudj hannem hafuer verit wanføhr paa 9 ugers tid, och er iche endnu aldelis Kommen til rette. Poel møtte for retten Kand iche benegte io schaden af hannem er giort, formeente at Ifuer der udj self var aarsage, Effterdj hand var ved quernen at maale, som hand war tilligemed Olle Meltinger, och bad Ifuer hand schylde tage sit Korn af quernen indtil den blef schirpet, det hand iche vilde, derpaa gick Poem hen och satte vandet fra quernen, mens huusmanden slog det paa igien, huor paa Poel i hastighed tog en støfr och wilde sla hannem och Ifuer baar(?) armen for, som der af fich schade. Ifuer beraaber sig paa at Olle Melting gaf hannem lof at maale, De blefue forligte for rettensaaledis at Poel Melting schal gifue Ifuer huusmand for den schade hannem er sted 2,5 tønde hafre, en woxen søuf och en pund Kiød, huor med denne sag, dennem imellom med haandtagelse er bjlagt.

Clemed Andersen Dahl som fuldmegtig paa Sr. Hans Kolbyes weigne, satte i rette for och formeente Poel Melting bør bøde effter Lovens 6 b, 7 Cap. 9 Art. Poel melting begierte Delation indtil hand Kand faae sin Jorge hosbond i tahle. Da han mener at stille hannem til fredz det Clemed Dahl iche vilde bevilge. Da som denne sag til grundig opliusning udfordrer at Oluf Melting Nordre stefnt at vedgaar om hand hafuer gifuet Ifuer huusmand forlof at maale paa quernen eller ej, imidlertid optages sagen til neste ting, til endelig dom.

Kongl. May. foeget Sr. Rasmus Høg, begierte tingsvidne om en deel Kongens gaarder her paa stedet, som beboes af nogle forarmede bønder huis midler iche strecher til de schyldige schatters och rettigheders afbetaling, Nemlig Ytter Weraas schylder = 4 Spd, Haluor udj mangen aar verit øde, och for afvigte aar brugtis af Olle Toresen, huis ejendeele iche opløber til meere end lejlendingsschatten at betahle, som er 12 rdr., afgaar landschyld = 12 rdr, leding 2,5 rdr, prov.schat 1 rd 1 ort 8 s, landbehold prov.schat 5 ort 8 s, landbehold 5 ort 8 s (skrevet dobbelt i originalen). Øster Weraas Ingbrit for armet och ejer ey meere end at betahle lejlendingschatten med, som er 8 rdr, afgaar landschyld = 8 rdr, leding = 6 ort 16 s, landbehold = 3 ort 14 s, Resteschat 3 ort 14 s, Lougsand 2 Spd besiddis af en forarmet Enche, hendis formue (61) strecher ej vider end til lejlendingschatten som er = 6 rdr, afgaar landschyld = 6 rdr, leding = 5 ort, proviant schat 2 ort 16 s, landbehold = 2 ort 16 s. Brostad schylder 4 øre forarmet, formue er ej at suare vider end schatterne, Kortis landschyld = 4 rdr leding = 3 ort, landbehold = 1 ort 19 s. Thomas Barstad schylder 4 øre forarmet, suarer schatterne, Kortis landschyld = 2 rdr, leding = 2 ort 16 s, landbehold 1 ort 19 s, Brustad Christopher schylder 1 Spd 2 øre 10 ml, for armet hans formue strecher ej wider end til schatterne, Kortis landschyld = 5 rdr, leding 1 rdr 4 s, landbehold = 2 ort 11 s. Biørvig Christen schylder = 2 Spd 2 ml, forarmet, formaar ey at suare vider end schatterne, Kortis landschyld = 6 rdr leding 5 ort, landbehold = 2 ort 17 s. Nørvig Olle, schylder 3 Spd 1 øre, for armet, hans middel strecher ej vider end til lejlending schatten, Kortis landschyld = 10 rdr, leding 2 rdr, prov.schat 1 rdr 11 s, landbehold 1 rdr 11 s, Graf Roel schylder 2 Spd 2 øre 4 m, gandsche forarmet och ejer iche meere end at betahle det som hand resterer med for ao. 1688, som er = 10 rd 2 ort 14 s, huorimod ald hans ejendeele ej strecher højere end til 9 rdr 3 ort, for nest af vigte aar er intet at bekomme, Kortis lejlendingschat 9 rdr 16 s, landschyld = 8 rdr, leding 1 rdr 2 ort 16 s, prov.schat 3 ort 16 s, landbehold = 3 ort 16 s. Nener Rørvig Enchen forarmet schylder 3 Spd, midlerne strecher iche wider end til at betahle schatterne, Kortis landschyld 9 rdr, leding 1 rdr 2 ort, landbehold 1 rdr. Schouge Johan schylder = 1,5 Spd, forarmet, suarer lejlendingschatten, Kortis landschyld 4,5 rd, leding 3 ort 16 s, prov. schat 2 ort, landbehold 2 ort. Schouge Niels schylder 1,5 Spd, forarmet, midlerne opnaar allene til lejlendingschatten, Kortis landschyld 4,5 rdr, leding = 3 ort 16 s, prov.schat 2 ort, landbehold = 2 ort. Bonde lensmand Amund Øfre, samt Siufr Biørvig och Arn Ofr Rørvig, som tilligemed fougdens fuldmegtig hafer verit hos oben bemelte forarmide bønder widnede med deris æd for retten at deris tilstand for holdis som forschrefuet er, huor effter fougden begierte tingsvidne, som før er meldt.

Anno 1690 den 13 Marty blef holdet ordinarie Thing paa Mediaas paa Snaasen, som effter loven burde at hafue verit holdet den 18 January, och formedelst w-føhre paa Isen blef forhindret. Thil rettens betiening var tilstede de otte laugrettismend, paa høste tinget opnefnt, och Supra fol. 35 anteignet.

Erich Lauritzen Brundstad los læse sin bøxel paa Et Spand (Folio 61) 6 ml i den Reens Closters gaard, ermelte Brunstad, som Erich Spore sidst beboede, gifuet i bøxel 10,5 Rdl, til Reens Closters forcalter Sr. Jens Bing, som Zedelen med haand och Zignete hafuer Stadfestet, Dat. Thrundhiem den 5 Apr. 1688.

Erich Bertelsen Grafbrodt fremkom for retten och paa Kaldte Sin Suegre at tilstaae om de iche hafuer Soldt hannem 1 Spands Oddels gods udj ermelte Grafbrot, som hans Suoger Ingbrit Andersen tilforn beboede, och formedelst armod maatte afhende, och forbemelte Erich Bertelsen paa sin hustrues wegne berettiget at indløse, som er scheet af Effterschrefne Ingbret Andersen 1 Spand, huoraf hand hafuer indløst af sin Søster Elj Andersdaatter = 1/2 øre, huorfoer hand hafuer betalt hannem = 31 Rdl i beregnet den halfue øre effter afgangne Anne Andersdaatter, som paa hans anpart beløb = 2 rdr. Anne Andersdaatter er død, ejede 1/2 øre, taxerit for 8 rdr som er betalt som følger, til Ingbrit som forbemelt = 2 rd, Olle Andersen Grafbrodt = 2 rd, Peder Andersen, som endnu er umyndig, 2 rdr, som hans broder Oluf Grafbrot annammet, Marit Andersdaatter, som er gifft med Olle Omlj 1 Rdr, ejer self paa sin hustruis vegne 2 rdr, Peder Andersen for en half øre 8 rdr, huoraf hannem suaris Rente indtil hand blife myndig och self sine penge annammer. Ingeborg Andersdaatter ejer en half øre, huor schal vere i Bergen, derfoer Erich hende eller hendis arfuinger Otte Rixdlr, er saa tilsammen Et Spand med bøxel, huorpaa begierer Erich Bertelsen bref och adkomst, Ingbret Andesen, Olle Andersen och Olle Omblj var tilstede och med deris Ja och samtøche, stadfestede ofuerbemelte Kiøb, at hand derpaa maa lade giøre sig bref och schiøde.

Butol Tholofsen Almoe och Olle Michelsen Almoe nu paa Agle kom for retten och gaf til Kiende at er melte Butol Tholofsen hafuer indløst af Olle Michelsen 1 øre 10 ml med bøxel, som hannem var pandtsat af forermelt Butolfs faders morbroder, Andfind Botolsen for = 40 rdr, huilchet hand igien til Olle Michelsen har betalt, och derpaa begierer Adkomst brev, det Olle Michelsen hannem iche Kunde benegte.

Erstediget for Retten afgangne Siufr Srichsen Kelfs arfuinger, som er børn effter 3 brødre, och 4 søstre, den Eldste broder Anders Erichsens børn, er Peder Andersen Dahle, Evind Andersen Nagelhuus och Botol Andersen Nagelhuus, Item Søstre Berit Andersdaatter Gran w-gifft, Karj Andersdaatter gifft med Anders Tharaldsen Gran, Rannj er død var gifft med Joen Snevfue som har børn der tager hendis arv och Sophj Andersdaatter. Den andre (62) broder Ingbrit Erichsen, effterlat 5 Pigebørn ved nafn Oulo Ingbritzdaatter gifft med Thor Østuig, Rannj gifft med Olle Tharaldsen Klef, Elj med Olle Jachobsen østre Klef, Ingbor Andfind Sems och Kierstj Olle Jachobsen Kiendstads, den tredie broder Størcher Erichsen, effterlade 3de børn, en Søn och thoe døttre, nemlig Erich Størchersen Kolaas, Barbra Størchersdaatter gifft med Olle Jachobsen Wegset och Kirstj Størchersdaatter gifft med Oluf Seem, at faae rigtighed och rettens schiøn, huem der er nermeste berettiget at besidde deris Sl. farbroders odelsgodtz = 2,5 øre udj Ermelte Klef, huortil brøder Sønner var Prioriterit, Mens ingen af dennem var findet den at tiltræde, Effter dennem er Anders Taraldsen Gran som hafuer daatteren effter den Eldste broder der til berettiget, som gaarden til Waaren antager, och blef forligt med sine med arfuinger at schal gifue dem effter en huers anpart for huer marchlaug 1 rdr. huilche hand belofuede dennem rigtig at fornøje dermed de och nu alle sammen vare tilfreds och benøjet, Alleniste Enchen effter Sl. Siufr Klef Susanna Andfindsdaatter beretter at hendis Sl. Mand hafuer indløst joer af samme gods, som var pandtsat for 20 Rdr, huoraf hand den halfue part tilkommer, arfuingerne suarede her til at Enchen blef tillagt i Sterfboet, effter hendis Sl. Mands en broderlod, til 12 rdr. som hun effter loven iche burde niude, huilchen de i den sted til hende w-betalt vil effterstaae. Dermed hun och var gilfreds, wider belofuer Anders Tharaldsen at flye Enchen sin ophold i gaarden sin lifs tid, w-paa klagelig, effter art och billighed.

Anno 690 den 21 Maj blef retten Extraordinarie betient paa Saxor (Inderøy), effter Kongl. Ma. foeget Rasmus Høgs begiering, tilstede otte laugrettis mend Rasmus Werdahl, Olle Berg, Niels Werdahl, Suend Ferstad, Lars Ferstad, Jachob Saxor, Olle Werdahl och Lars Halde, angaaende nogle Kieltringer och landstrygere, som er paa greben paa Ytterøen af bonde lensmand Amund Øfre, huilche blef Examinerit och ofrhørt som følger

1. Anders Larsen, en ung Person ved 20 aar gl. blef tilspurt huor hand er fød, Suarede Sønden fieldtz i en et fougderj kaldis Marcher, Item huor hand har opholdet sig siden den tid, derom Kand hand ingen bescheeden giøre, uden at hand hafr fahret saa omkring allestedtz, med sin moder som nu er med her paa stedet, hand beretter at hafue gaaet til altire hos Hl. Peder paa Røraas, mens kand iche ejgentlig sige huad tid.

2. dernest Frerich Isaachsen paa tretende aar, huis fader er henrettet her ved Thrundhiem for nogle aars tid (Folio 62) siden, hand bekiender ej wider end at hand altid har saaledis om streppet med sin moder fra sin første ungdom.

3. En quinde Griselj Nielsdaatter en aldrig quinde, hafr med sig tvende børn, formelte Frerich Isaachsen, och en anden liden Dreng Christian Isaachsen, samt en tøs, hun hafr iligemaade strippet land omkring, fra sin første barndom och hidindtil, med betler och tiggen.

4. Maria en ungt quindfolch med et lidet barn, blef tilspurt huor hun har varit suarede paa Heedemarchen paa Hielden der blef bortfurt af en Dragun och aflet det barn hun nu føhrer med sig, hendis faders nafn bekiender hun undertiden Isaach ovh undertiden Dirich, hun hafe eller ingen Pas eller bevis huor hun er Kommen fra.

5. Anne Andersdaatter, siger vere fød paa Snaasen, hun mener at hafue god widnisbuurd i et Pas, hund er meddelt af Hr. Christopher i Nerøen Dat. den 2 Aug 1689 huor effter hun hafe Comunicerit hos Hl. Smien i Rendahlen och hos Hl. Oluf Staalsen paa Klæboe, wider bekiendelse var iche hos dennem at formaae. Kongl. May. foeget begierte dom ofr dennem effter loven.

Afsagt;

Efftersom om ermelte Personers forhold intet wider er at formene?lid? huis de self bekiender, Saa er det i ald Sandhed wist och sant at de ere noget Kieltring och scharns fold, der alle tider Rejser land och strand, fattige folch ved Siø Kaiten til schoe w-mag och besuer, mod gudes och Kongens lov, i den steed de burde arbejde for deris brød, och iche henstae sig til saadan ørcheløsched och w-gudeligt wesen, Thj wistis iche retten for udj at Keindis, reed den woxne Karl som kalder sig Anders Larsen io bør arbejde udj Jern udj fire aars tid, och den yngre Friderich Isaachsen, iligemaade at arbejde udj Jern udj Toe aar, de 3de quindfolch och medfølgende børn hafer saa straxen at forføye sig her af lefnet och Søndenfieldtz, huor de beretter, at vere Kommen fra.

Anno 1690 den 25 Juny blef holdet ordinarie Thing paa Thessem Seedvanlig tingsted i Beedstad Prestegield, ofrverende Kong. May. foeget Sr. Rasmus Høg, samt Otte mend opnefnt af Laugrettet, nemlig Arn Øfuer, Olle Schar, Jens Soegestad, Ingbrit Strømnes, Joen Theraas, Olle Pedersen Honvig, Olle Daniels Lom?, och Peder Landsem i effterschrefne kongl. May. brefue och forordninger, blef allerunderdanigst for almuen publicerit.

1. Forordningen schatternis paabud i Norge for Ao = 1690, Dat. Hafn den 27 Jan 1690

2. Forordningen om Kop Quæg = ofr Øldstadschab? i Norge, Hafn den 15 9bris? 1690

3. Kongl. May. bref och bestalling til Welb. Hans Arnteld Nielsen til Knitholt?, at schal were Inspector ofuer alle schouerne Nordenfieldtz, och derfor niude aarlig løn = 400 Rdl. Dat. Hafn den 23 Marty 1689.

4. En videmerit Capit af Kongl. May bref och schiøde til høg Edle och welbaarne Hl. Peter Brandt, til Lederstrop, Ridder, Ober-Rentimester och Cammer Raad, paa Arckidiaconi och hatsels(?) præbende godtz udj dette fougderj, huilchet allerførstbemelte Hans Kongl. may. til ewindelig oddel och ejendom hafuer allernaadigst schienehs(?) och gifuer høyermelte Hl. Over Rentmester, Dat. Hafn. den 26 Novembr. 1689.

5. Kongl. may. naadigste forordning om Føyelse(?) Ret af den 25 Jan 1690.

Kongl. mayst. fouget Sr. Rasmus Høg foreholt almuen hans høye Excell. høybaarne Hl. Stadtholder Güldenlews willie, angaaende Snophane gewehr udj huer lefh at lade bestille, huor til almuen Suarede at deris fattigdom och Slette tilstand iche for ? saadan omkostning, i det de iche ere megtig at betahle Kongens schatter, da formoder allerunderdanigst, at maae beholde det gewehr, som hidindtil hafr weret och en huer er pligtig at holde.

Baar Pedersen holt, lod læse Sin bøxel Zedel paa 12 ml der sammestedz, der af gifuet udj bøxel 1 rdr 2 ort 16 s, udgifuet af hæderlig och wellærde mand hl. Oluf Dorph Sogne Præst til Beedstadgield, Dat. Soelberg den 12 Marty 1690, under haand och Zigneter.

Hæderlig och wellærde Mand Hl. Oluf Dorph hafde ladet Citere Anders Andersen Wigen, for hand uden lof och minde?, hafr taget hans hest som gich i bend paa hans mensaliæ gaard utteriveg, och Kløfuet Borch, huorofuer hesten er forderfuet och Sprengt, hans fuldmegtig Olle Knudtzen Klocher møtte i Rette, imod bemelte Anders Wigen, och fastelig paastaar at Anders bør beholde hesten och betahle hl. Oluf Dorp den, med 14 Rdr. Anders møtte i Rette, Kunde iche benegte hand io tog hesten och Kløfuet borch med den forbemelt, uden nogen tilladelse af Hl. Oluf eller hans folch, mente hesten derfor war lig god. Oluf Knudtzen Klocher begierte dom i Sagen, som saaledis er afsagt:

Effterdj Anders Andersen Wigen iche Kand fragaae, at hand io uden tilladelse, willie eller minde, hafuer taget Hl. Oluf Dorphs hest, och med den Kløfue Borch, som hesten dragde er blefuen (Folio 63) forderfuet, Saa bør hand beholde samme hest, och betalhe Hr. Oluf den, effter tuende upartische dannemendtz tax och wurdering, saaledis som den af werdu Kunde eragtis, førend Anders Wigen, den ulønlig tog at Kløfte med, effter lowens formelding, udj den 6te bogs 17 Capit. 41 Artich. och bøde til Kongen 3 lod Sølf.

Kom for Retten høyactbahre och welfornemme Mand Hans Kolbyes fuldmegtig Clemedt Andersen Dahl, som hafde ladet i rette stefne en Bache Colsters bonde Olle Larsen Ofr Welde, for Resterene landschyld schatter och Rettigheder, tilsammen opløbende til 73 Rdr 12 s. Oluf møtte i rette, och hafde iche Sin landschyld bog, Ellers tilstaar at gielden er Rigtig, och Kommer ofrens med bogen, som hand glemte at tage med sig, fuldmegtigen begierede dom til betahling effter loven.

blef afsagt:

Effterdj Oluf Larsen Welde, ingen modsigelse Kand giøre i den fordrende Summa, nelig = 73 rdr 12 s, Sa bør hand at betalhe samme Penge til Sr. Hans Kolbye, eller hans fuldmegtig, inden femten dage effter loven, under søgning i hans boe och midler wed nam och wurdering, med om costning = 1,5 Rdr.

Forbemelte Oluf Larsen Welde war iligemaade indkaldet af sin Sønn Anders Olufsen, for indestaaende mødrene arf, huor om møtte i Rette Sergeant Henrich Hyld, som i rette lagde et forseiglet schiffte Register, pagerit 670 den 10 Juny, der udj findis anteignet Anders Olsen at tilkomme 37 Rdr udj atschillige wahre som hans fader ermelte Oluf Larsen, hafr under wergemaal, och formynderschab. Oluf Welde Kand iche benegte at forordningen io er Rigtig, och er biuder at Suare hans Søn udj de ware annemmet er, och schiffte brefuet udwiser. Henrich Hyld paa Anders Olsens wegne begierte dom til betalling, Effter som for nammis och befrygtis at Oluf Welde iche schal were wederhefftig at suare huis hannem der tilkommer, och begierte dom.

Blef afsagt:

Effterdj Oluf Larsen Welde, befindis at were werge och formynder sin Søn Anders Olsen, som nu er omtrent 26 aar och hafuer udj giemen och forwaring hans mødrene arfu, opløbende til = 37 rdr, effter et lønlig schiffte brefs indhold, Da bør han at suare och betahle hannem samme sin fordring schadis løs, inden 15 dage, effter løven, under søgning i hans boe wed nam och wurdering effter lovens forsigende.

Christopher Bratlj paa Nommedals Eidt, hafr ladet stefne Olle Welde for et Sildgarn hand har taget i hans Nøst, De blef forligt at Christopher Bratlj schal niude sid garn, ligesaa got igien.

Kongl May. foeget Sr. Rasmus Høg begierte Tings widne om en Archidiaconi præbende gaard Kaldis Suarfue schylder 4,5 øre som laae øde Anno 1689. Der paa er indkommen udj Engeleje 3 Rd. 1 ort afgaar paa schatten 1 Rdr 1 ort, leding 3 ort, Kiolpenger 2 ort 9 s, Regimentz panger 1 Rd 18 s, proviantschat 2 ort, bonde lensmand Anders Scheevig, samt laugrettet och meenige almue begiedriet at samme gaard laae øde, och iche vider deraf haufer verit at bekommen en ofuer er meldet.

Anno 1690 den 27 Juny blef holdet ordinarie Sommerting paa Mediaas paa Snasen, de otte Laugrettismend til rettens betiening, war tilstede och findis anteignet Supra fol. 35.

For ermelte Kongl. Mayst. allernaadigste brefue och forordninger blef allerunderdanigst lest och forkyndt udj meenige almues paahøren findis anteignet fol. 62.

Steen Joensen Wegset lod les sin bøxel Zedel paa et half Spand udj form. Wegset, udgifuet af Mag. Niels Muus i Trhondheim, den 2 7bris 1688, under haand Zignet, derudj findis iche Specificerit huad i bøxel gifuet er.

Framkom for Retten Oluf Olufsen Bormoe, och paa Kaldte Ifr Botolfsen Røehyld ("Bartnes" med liten skrift over) fra ofrhallinds prestegield udj Nommedals Fougderj, och tilspurte hannem om hand iche hafuer Pandtsat sig 1 øre 2 ml i forbemelte Brmoe for 37 Rixdl. huor til bemelte Ifr Bolofsen suarede, Ja, at hand hafuer Sat hannem denne godtz til pand och besiddelse och brug, (Folio 64) forbemelte forstragte 32 Rixdl, Indtil hans børn blifr saa store at de godzet kand indløse och besidde, och Er samme godtz hannem tilfaldet med hustrue Rangnild Poelsdaatter, och for langsommelig tid først Pantsat tl Andfind Støfre, dernest blef det indløst af Friderich Holding Øfne i Findlj, Siden saa hannem igien af Arn Øfne, och sidst och ermelte Ole Olsen Boemoe, aldt med Ifr Botolsen minde och samtøche at det i frem tiden Kand Komme hans børn til indløsning, huilchet wj førte at saaledis blef beiert och samtøgt, huor efter Olle Olsen Boemoe var begierende it welligt Thingswidne.

Anno 1690 den 30 Juny almindelig och Ordinarie Thing paa Berg i Stoedtz Prestegield. Ved Rettens betiening af otte laugrettismend nemlig, Peder Øxnes, Erich Nodahl, Suend Øfuer Vold, Tharald Wahlom, Rallas Heelen, Olle Øxnes, Baar Soufr och Ingbret Braset.

For almuen blef liudelig lest och forkyndt Kongl. Mayst. allernaadigste brefue och forordning, Supra fol. 62 anteignet.

Sr. Hans Glad udj Thrundhiem, lod lese et Pante bref af Sr. Homred Brugman der sammestedtz udgifuet, paa capital 568 Rdr 1 ort 21 s som er for toldpenge och en deel waare, paa Thrundhiems toldsted er oplagt, huilche Brugman bepligter sig at betahle, saa strax paafordris, til Sr. Hans Glad eller hans ordre, uden nogen proxess eller omkostning for volding, for hannem udj nogen maader, effter forviste allernaadigste udgangne forordning af Dato den 31 Marty 1688, och til forsichring lofuer for has.(?) Sl. Hr. Mondtz Christophersen arf udgifue schiøde paa 22 Spd 2 øre och20 ml, Jordegodtz i Stoedtzgield beliggende, Item hans Mayst. allernaadigste obligatio af Dato den 1 Juny udj nerverende aar, paa forstragt = 100 rdr och it Schiøde paa Stübben paa opstrinden beliggende, schylder Et Spand, huor udj som betaling schulde findes(?) Sr. Glad ved offentlig auction giør sig betalt, baade for Capital och Rente, med Wider dis indhold, dat. Thrundhiem den 1 7bris Ao 1689, Capil af forschrefne Revers auttoriserit at notarius publis Robert Surland, under haan och Nat. Sigil, Dat. Thrundhiem den 17 Juny 1690.

Baar Olufsen Schreder lod læse it schiøde paa 18 ml oddelsgodz i den gaard Eidtbereg, udj forschrefne Stodtz gield, soldt af Oluf Pedersen Biørdahl, som var hans hustrues arfueoddel, findis boe merche i underschrefne och til Witterlighed forseiglet af Anders Hatling och Jørgen Berg, Dat. Eidberg den 20 Juny 1690.

Anders Olufsen Klæboe, lod læse et Schiøde paa 2 øre gl. bonde odel i Klæboe, som hand var odels baarer at indløse, udgifuet af hæderlig och wellagte mand Hl. Christopher Jersleb, Dat. den 2 febr. 1690, under haand och Zignet.

Oluf Olsen Noedahl lod læse en bøxel Zedel paa En øre 16 ml i Noedahl, Kongl. Mayst. godz, af fougden Sr. Rasmus Høg udgifuet, och der af gifuet i første bøxel 5 Rdr 2 ort 1 s och 2 att. Dat. Braset den 7 September 1690.

Joen Arnsen Ryg lod læse en bøxel Zedel paa et Spand udj den Reens Closters gaard Ryg, huoraf hand schal betahle i bøxel Thj Rixdl udgifuet Rends Closters ombudtz Srø Rasmus Krog, Dat. 24 April 1690.

Olle Halguorsen Guddingen var stefnet i Rette, for Slagsmaal och uschichelighed, I det hand schiød i Anders Aasvedtz bislag. Olle Halduorsen Kand iche benegte hand io schiød i bislaget, och sagde sig iche at hafue nogen ond tanc der med, børsen beretter hand, tilførte Olle Tharaldsen Corporal paa Schee. Ellers schal hand ochsaa were stefnet for Slagsmaal med Corporal Olle Tharaldsen Schee. Ermelte Olle Tharaldsen Er Commanderit paa Kongens arbejde til Munchhomens festning, Rasmus Flechstad war indstefnt at Widne herom, hand møtte iche.

Sophj Henrichsdaatter war indstefnt her for løs lejermaal med Størcher Andfindsen, som samme tid tiente i Prestegaarden, huor hans bøder suaris effter loven, hun er fattig och intet ejende i bøder at udgifue, huorfore hun tildømmis at straffis paa Kroppen.

Noch war indstefnt Michel Ingbritsen och Marit Anderdaatter Knæ for løs lejermaal, drengen er ung och kon 18 aar gl, er nylig Enrollerit til Soldat, hand hafr aldeelig intet at bøde meed, huorfoer and effter loven bør straffis med fengsel paa Kroppen, effterdj lejermaalet er passerit førend hand blef Enrollerit, quindfolchet angaaende, da belofuet hendis fader Anders Knæ at betale de halfue bøder, nemlig 3 Rdr, for Resten bør hun at straffis paa Kroppen.

Sr. Homfred Brøgmans fuldmegtis monsr. Anders Steensen hafde ladet for Retten, effter foregaaende lovlig Kald och warsel, indstefne effterschrefne Homfred Brugmans landbønder paa effterstaaende Rettigheder, namlig Thørris Kløvgd landschyld for 89: 3rdr 3 ort, landbehold 1 Rdr, tiende told 2 rdr, Er 6 rdr 3 ort, och for bøxel et Slagtendyr, møtte och wedgich, All 8 ml i rester landschyld for 84, 95, 86, 87, 88 och 89. Gaarden hafr ligget øde och tilhører Kongl. Mayst. som ingen landschyld deraf har bekommet (Folio 65) udj mange aar, førend indewerende aar i de den paaaboende Johan Michelsen suarer fuld Rettigheder deraf. Enchen Bronstad landschyld for 89 2 rdr, møtte och wedgich, Erich Wennins landschyld for 89 1 Rdr 2 ort 6 s, bøxel = 6 Rdr, møtte och wedgich, Andfind Michelsen Gudingen landbehold 1 Rdl. møtte och wedgich, Oluf Johansen Gudingen Rester sat for 89, 15 s, Landschyld for 86, 87, 88 och 89 aarlig 1,5 Rdr er 6 Rdr, landbehold 1 Rdr, tilsammen 7 Rdr 1 ort 15 s, Salomon Gierstad fordris for landschyld af et Spand for 3 aar, 9 Rdr, Kongl. Mays gaard som hafr legget øde, och ne er beuilget Salomon Gierstad til brugis for schatterne alleene, och schal suare fuld Rettgihed for aar 1690 huor fore hand betahler iche førend nerverende aar, Jens Houg for 87, rester landschyld 3 Rdr. møtte och wegich, Otter Østgaard Rester schat 1 Rd 2 s møtte och wedgich, Michel Gustad søgis for 1,5 Rdr møtte och wedgaar ej meere at vere schyldig en 1/2 Rdr, Morten Helset Kortis for bøxel 4 rdr, huilchet hand siger at hafue betalt til Jens Randulf, Enddog at gaarden samme aar blef øde, Baar Retlio for Ao 89 landschyld 2 ort 4 s, møtte och wedgich, Anders Retlio for 88 och 89, landschyld 2 Rdr, møtte och wedgich, Niels Qvam landschyld af 23 ml udj Sex aar til Ao. 90, Niels møtte och beretter at det er kon af 18 ml and er schyldig, och at hand ej gaf meere til Cnre?ctor som godzet til forn ejende, blife da schyldig for ermelte 6 aar 4,5 Rdr som hand wedgaar. Peder Qvam schat for 89 3 Rd 1 ort 11 s, Item landschyld af 2 Spand fra 1683 til 1689 aarlig 6 Rdr er 36 Rdr landbehold = 2 Rdr møtte och wedgaar at vere schyldig, berettende at Sr. Hoinfred Brugman hafuer forundt hannem gaarden for schatten, Kunde det dog iche giøre benisligt, Er tilsammen 41 Rd 1 ort 11 s, som hand blifr schyldig, Anders Steensen Sr. Brugmans weigne, begierte dom ofr de schyldige til betaling effter loven, med processens omkostning.

Er afsagt:

Forschrefne Bøner, som effter Actens formelding, for Retten hafe tilstaaet at vere schyldig, til tildømmis at betahle samme deris effterstaaende landschyld och rettigheder inden 15 dage effter loven, elle at lade indførsel ved nam och wurdering i deris beste boe och midler huor paa findis, samt at betahle udj omkostning til sammen 1,5 Rdr.

Størcher Borgen hafde i rette Citerit Jens Houg for en tønde tiende hafre hand schal hafue annammet af Kirchens tiende Korn A0 1699 at føhre til ermelte Størhcer Borgen, som var den tids beschichet til Kirche werge. Jens møtte for etten, och siger hand den tid iche var hime, mens rejst til Stadzbyggden, och hafde i sin sted bestilt Heming Hoe at lefuere hans tiende, Heming beretter at hand iche fich nogen Kirchens Korn. Da eragtis for billagt at Ret af Jens och Heming Hoe betahler Størcher Borgum huer den halfue part af samme tønde korn.

Olle Halduorsen Gudingen var indstefnt af Poel Christophersen Forfon fordj hand schal hafue ofrfaldet hannem i Sit huus med slagsmaal och bide hannem i fingeren, huilchet paserit forleden waarend da Poel Forfon hafde got folch at arbejde i Sin agger och giorde dounen som det kaldis. Oluf Halduorsen møtte och beretter at hand kom til Forfon samme tid, och da som de hafde druchet en stund, begierte Oluf at fafntagis med Poel, huilchet effter opttpaafordring, samtøchte, och Oluf kom med sin fod i gulfet, siden som alting var stilt, Sette Olle Halduorsen sig i høgsedet eller for bordenden, huor paa hand strax med wred hue kom til Poel Forfon och Poel tog imod hannem, Saa de begge kom ofr ende paa gulfuet, och da beed Oluf hannem i fingret, Dereffter blef de at schedde, och Poel sette sig paa benchen fremmen ved bordet, huor paa Oluf i forbittrelse løb ofuer till bordet och Sprendte hannem for brystet saa hand faldt bagelendtz ofr ende. Ellers war ingen Prov i denne sag uden et quindfolch ved nafn Barbra Pedersdaatter som ved 24 aar gl. och har iche endnu gaaet til Alters, eller herrends naaderis Sacramente, Oluf Halduorsen ærbød sig at giøre sin æd, at hand iche weed at hand beed Poel Forfon i sin finger, eller at hand Spendte hannem dog kand hand iche suare at hand er frj for gierningen. Poet Forfon retter at Oluf oplest forclaringen paa en falschhed, huad hafr at fortyde, med oprægte fingrer giorde, sin høyeste Eed, at Olle Halduorsen Spende Paul for axelen som forbemelt, som hand fast Kiender. (Folio 66) det ? , och samme faldt bagelendz ofr ende, mens om hand self staag fingeren i Olufs mund, eller Oluf tod den, Kand hand iche ejgentlig wide.

Kongl. Mayst. foeget Sr. Rasmus Høg satte i Rette och formente at Olle Halduorsen som hafr bidt Poel Forfoen først bør at bøde effter den 6te bogs 7 Capit. 14 Art. och bøde effter sin formue, och for det andet, fordj at hand har Spendt hannem for sit brøst, 3de 6 lød Sølf, effter den 8tende udj samme lovens Capitel och begierte dom.

Er afsagt:

Effterdj Poel Forfonn we høyeste Eed, for Retten bevidner, at Olle Halduorsen hafr med sin fod støt hannem ofr ende, Da bør ermelte Olle Halduorsen at bøde derfor effter den allegerede lovens 6te bogs 7de Capit. 8de Artich. 3de 6 lod sølf, mend som iche ejgentlig widis, at hand hafue bidt Poel Forfonn, eller Poel hafre refuet sig udj hans mund, for frj Kiendis hand for fogdens i rette settelse i den Part.

For Retten hafde Kongl. mayst. foeget ved bonde lensmanden ladet indstefne Helle Andersdaatter, formedelst hendis lætfærdige omgiengelse med Olle Halvorsen, pass. den 27 Marty, nest for vigt. Hun var for Retten, och tilstaar, at som Olle Halduorsen sat en stund och druch paa lofftet om natten side, stod Olle Halduorsen neden for trappen, och Rygten Helle ofr Ende, da var det gandsche mørcht i stuen, och tog hendis Kleder op, och vilde fuldkomme sin syndig letferdig lyst och begierlighed, mens i det samme kom hendis datter med lius, och blef ey meere udaf. Det samme Kand Oluf Halduorsen och iche benegte, hand io hafde wille her til, mens formedelst, at liuset kom, blef det forhindret, huilchet hand siger scheede udj druchenschab. Thil at widne udj denne sag, war indkaldet, Niels Poelsen Oxaas, hand bevitnet at hand samme tid laae och souf paa schorsteenen, Da wagnede hand ved saadan Allarm, och hørte at de hafte noget for sig i gulfuet, huor de a saa ledis laa hen ved en quarters tid, der effter Kom hendis Werdaattir Marit Jensdaatter ind med liuset, Siden drog de begge ad Kiøchenet eller huor de tog wejen widis iche. Erich Andersen Følling widnede, at imidlertid laae hand med flere Soldatter pa lofftet, Da kom Olle Halduorsen først op och lagde sig hos Corporalen Olle Flechstad och Olle Schee, huor hand laae ved en quarters tid. Siden stod hand op och gich til Hellis seng, huor hand lagde sig, och Helle laae der tilforn, widre widnesbyrd er iche denne gang, mens effterdj at hendis ("Hellis" innført over) werdaatter best Kand giøre opliusening om denne sag, beroer det til neste ting. Da hun foreliggis at møde at under lovens faldzmaal.

Effter foregaaende lovlig warsel for lejermaar, war af bondelensmanden indstefnt, Anne Olsdaatter først gang besofuet paa Borsnes paa Inderøen, och nu Siden af Peder Smed tienende Capit. Schlippenbach paa Egge, huor hun har begaaet tieniste forseelse paa Steenkier och Eggis grund, for første forseelse har hun iche bødt eller staaet nogen straf, hun siger sig da at vere beligget af en Person i Mosuigen ved nafn Peder Pedersen Throset, hun ejer heller intet at bøde med, thj er hun effter lowen for første forseelse tilkiendt at straffis paa Kroppen, den anden forseelse tilkommer Regimentz schrifueren at paatahle.

Bonde lensmand Jachob Bye, paa Thomas Johansens weigne, Eschede dom udj den Sag, imellom hannem och Ingbrit Hatlings arfuinger huor om forhen protocollerit fol. 16, 37 och 53, som saalenge er afsagt:

Effterdj Thomas Johansen iche beviser, enten med schiffte bref eller Vidnersbyrd, huad hans hustrue tilkommer, udj den halfue Spand udj Soufder, som Ingbret Hatlings arfuinger, paa hendis moders wegne, beretter Kon at vere den femtende part, och Sl. Ingbrit Hatling hafuer først indløst første halfue Spand for 10 Rdr, der foruden giort stor omkostning det igien at betahle. Forbemelte Thomas Johansen beviser och iche at hafue talt derpaa førend nu effter først 30 aars forløb, som hand vil tilforn burde. Iche desto minder, Er hans hustrue arfuelig berettiget en Søsterlod, i ermelte halfue Spand, huor udj hun bør niude sin andeel, for saa vit paa hendis part, effter Rigtig bevis, kand komme naar Ingbrit Hatlings arfuinger først worder fornøyet (folio 67) for de 10 Rdr hand godtzet har indløst fore, samt anvente omkostning paa Rettergang for det at faae tilbage Wunden, schadis løs i alle maader.

Anno 1690 den 1 July ordinarie Thing paa Aalborg i Sparbo Prestegield med almuen der sammestedtz, ofrverende Ko. ma. foeget Sr. Rasmus Høg, til Rettens betiening opnefnte 8te laugRettismend, Supra fol 38 indførte.

Kongl. Mayst allernaadigste brefue och forordninger, blef allerunderdanigst for almuen publ. Supra fol 62 udført.

For Retten var tilstede Capit de Armis Peter Johansen Sønnich paa Weledle Hl. Capitain Ifr Monsens wegne, som hafde ladet Indstefne, Olle Lejn, Ingebret Røtte, Roland Oppene och Joen Luchlet, ang. en Marcheschields pæl, som de schal hafue nodsat mellom Prestegaarden och ermelte Capit Aasede gaard Mere, de møtte for retten och tilstod at effter Sougne Prestens, den hæderlig och wellærde Mand Hl. Oluf Jensens Parely begiering hafuer verit der paa stedet och nodsat en pæl me farettig deris boe mercher paa, effter Roland Oppens anvisning, I henseende at forebygge ald effter kommende trette och clammerj, saasom Rolan Oppens, om samme merche schiel best var bekient. Petter Sønnich paa Capit Ifr Monsens wegne formente at samme forretning er sched u-lønlig och iche Retten gemes?, foruden hans widen schab eller lowlig warsel, effter at iche wider her udj var at sige, er gifuet til afscheed, Effterdi Ermeldte bønder beraaber sig paa den hæderlig mand hl. Oluf Jensen Parelius, Sogne Prest her paa stedet, och det hans Prestegards march er angaaende, saa huiler det indtil hand Worder lønlig, der til at suare, ind Kaldet.

Frem kom for Retten Welagt och forstandig Mand Hans Pedersen Ofnut, han hafde ladet i Rette stefne Niels Klocher af Sparboen, for Resterende landschyld af 1/2 Spand i Gievigen i Schongen, for Ao. 1687 og 1688: som den hæderlige mand Hl. Niels Mortensen Lund paa Snaasen tilhører. Niels Klocher møtte i Rette och beretter at hand hafde gaarden de wilkor af fougden, saasom det var Kongens gaard och laae øde, at niude den frj for schatter och alle udgiffter, hafr dog ingen Zedel eller bevis derpaa, begierer opsettelse indtil hand Kand Søge fougden i Størdahl fougderj, om samme Zedel, huilchet hand och ochsaa tilstais, och til neste ting at møde uden wider stefnemaal.

War for Retten tuende widne, nemlig Lars Thøresen paa Selj i Stodtz Prestegield och Olle Persen husmand paa Følling der sammestedtz, och beuidnet ved deris høyeste Eed och opragte fingrer at de hafr lovlig steffnet Olle Halduorsen Guddingen, at møde dagen effter vor frue dag den 3 July paa Aalberg i Sparbogield, at anføre prouv och widnis byrd imellom Baar Rannom och hans (resten av linjen er blank).

For retten møtte dom omsider ermelte Olle Haldoursen, tilligemed Baar Rannom, huor Baar da beretter at Olle dag før Lefangers marchet kom Olle Halduorsen der til huset, huor hand med andre fleere got folch blef siddendis och frih? driche, effter husitz tilstand, och var det imod aftalen hand kom did och war druchen. Strax der af anfanget hand Clammerj med Baar, effterat de andre var borte, och Vilde Spende hand med foden, mens quinden tog hannem i sin fafn, nemlig Baar, och sagde: Spend mig, huor paa Baar med sin Ropne? gich til Senges. Der effter kom Olle Halduorsen til Sengested ofr Baar, och bad hannem drage sig i haaret fremenhende, sit hofut, Baard suarede: min wen lad mig hafue fred ieg her intet med eder at bestille, och som hand en tid lang saaledis hafde staaet och agerit, tog hand paa det sidste Baar Random i haarit, Olle Halduorsen benegter at hand iche har giort manden Baar Rannom nogen molist i sit huse. Da som ingen Widnis byrd denne gang er indstefnet och Baar Ranom beraaber sig paa at var ingen i stuen ander en hans kone och en løs daarthe, Saa beroer Sagen til neste thing at prov och widnisbyrd Kand warsles och da vider her om gaais? sten? lov och Ret med fører.

Monsr. Hans Pedersen Ofuet, hafde ladet warsle Olle Larsen tilforn bonde paa Hofstad och nu paa Hougen, for effterstaaende landschyld och Rettighed til Hl. Christopher Joensens børn och arfuinger, som hand er befuldmagtiget at indbye och oppeberge, nemlig, landschyld udj Saxaas? til Juel 1686 och 1,5 Spand aarlig 4,5 Rdr er 27 Rdr, landbehold 2 Rdr, Item half landschyld for 89: 2 Rd 1 ort, landbehold 16 s = Er tilsammen 31 rdr 1 ort 16 s, der paa betalt Ao=89 4 Kiør à 2,5 rdr. er 10 rdr, 1 quie 1,5 Rdr, 1 schiur 2 Rdr, (Folio 68) 3 td. Malt à 6 ort er = 4,5 Rdr, 3 td hafre for 3 Rdr, 1 Søufder à 1,5 er 4,5 ort, 3 unge dito à 1 ort er 3 ort, Summa = 22 Rdr 3 ort 12 s, blifr saa schyldig = 8 rdr 2 ort 4 s, derforuden schyldig Gunner Giørfes arf for en hest 5 rdr, och 1 td hafre 1 Rdr, 1 Kiel 18 m och 1 aar gl. quie 3 ort, Er tilsammen som Oluf Hofstad blifr schyldig 15 Rdr 1 ort 4 s.

Oluf møtte for Retten och Kunde iche hafue nogen modsigelse i fordringen, men tilstod at den var Rigtig. hans Pedersen begierte dom til betaling effter loven, med processens omkostning.

Afsagt:

Effterdj Olle Larsen Hofstad iche fragaar at war schyldig forbenefnte gield 15 Rdr 1 ort 4 s, thj bør hand betahle samme penge til mons. Hans Pedersen Ofuer, inden 15 dage effter loven, under Indførsel i hans boe och middel ved nam och wurdering, med omkostning = 1 Rdr.

Anno 1690 den 4 July holtis ordinarie Sage och schatteting paa Saxor paa Inderøen, ofrverende Kongl. Mayst. foeget Sr. Rasmus Høg, med Olle Schielstad, Peder Hindberg, Arn Botten, Knud Thangstad, Olle Røemolden, och Haagen Bolemset.

Kongl. Mayst. allernaadigste udgagne brefue och forordninger, Supra fol. 62, inførht blef allerunderdanigst, for almuen publicerit.

Bondelensmand Niels Larsen hafde for Retten indstefnet en dreng fra Søraas paa Røren, Erich Joensen, for løs lejermaal med en tøs tiente hos Welbr. Hl. Obrist Lieutenant paa Thrones, ved nafn Beritte, hund war for Retten och bekiendte forseelsen, och scheede forleden Sommer, da hun war i Settre med fæet, hand beklager sin fattigdom at hand intet er ejende i bøder at betahle, Lofte dog at breige? til weje i fremtiden, ofed? tieniste eller i andre maader 3 Rdr, och bør hand for det øfrige och straffis med fengsel paa Kroppen.

Ærværdig och Høylærde mand mag. Sebastian With, framkom for Retten och hafde ladet indstefne nogle Prof och widnis byrd, udinden en tillæg och sag hand af den hæderlig och wellærde mand Hl. Jachob Jørgensen Wesseltofft, Vice Pastor her paa stedet, af hannem sig schal weret paa føhrt, angaaende Defama? och ærøvige? ord hand udj Hl. Jachobs huus, schal hafue talt, med wider.

Hl. Jachob møtte iche i Rette, thj begierte Mag. Bastian at Kaldtzmendene maatte af hiemle deris warsel, huorpaa Fremstod for Retten, Jeppe Pedersen Winter paa Berg her i gieldet och Oluf Kirchboe, som med opragte fingre bevidnet och tilstod, at de war udj Prestegaarden nest hen vigte Mandag 14 dage siden och der stefnede Hl. Jachob och hustrue, til Prov och Widnis byrdtz paahør til neste ting at møde, och talte de med Beritte Brøggertøs sidst gang och Beritte Koch første gang, saa som de war der tuende gange, och war Hl. Jachob da paa wejen til byen. Iligemaade stefnte de samme til Hl. Jachobs tieniste folch, nemlig Michel Olufsen, Oluf och Peder Hansen, Beritte Kochpige, Beritte buddeie och Beritte Brøggertøs, til at sige deris Sandhed ved Eedtz afleggelse, paa huis de hafue hør passere, imellom deris hosbond och Magr. Sebastian With, och møtte ingen af alle forbenefnte, enten husbond eller tienere.

Dernest blef paa fordret bonde lensmand Niels Lauritzen och Thor Rørvig, som effter Kongl. Mayst. foeget Sr. Rasmus Høgs befahling, war i Prestegaarden beschisse wiis, at forhøre, Margrethe Hl. Jachobs Suar, udinden nogle Poster af Magt. Bastians opset, huor for hand for Bischipen den høyEdle och høyerw. Difeder? Krøg af Hl. Jachob schal vere angifuet,

1. at han i Hl. Jachobs huus schal hafue schieldet paa Bischopen och kaldet hannem en Judas
2. hand schal hafue Kastet et sølf beger fuld med øl effter hannem, nemlig Hl. Jachob
3. at hand schal hafue Rygt hufuer af hans hofuet och Kastet den paa gulvet
4. at hand w-førligen schal hafue schieldet paa hannem och hans hustrue
5. at hand samme tid til Hl. Jachobs Defame schyld, i nogle bønders paahør der af ?uchet at ieg var Hl. Jacobs Pastor med andet Sligt.

1. at Magr. Bastian schulde hafue schrif hans høya?, for en Judas, det hun iche hørde i allerniste ? ? Bastian? ? (Folio 69) om det var til onde eller gode, wiste hun iche
2. at Mag. Bastian schulde Kastet Sølf begger til Hl. Jachob fuldt med øl, Kand hun iche heller vedgaae, men at hun hørte, der hun laae i Seng Cammerit ved stuen, at beggeret faldt til gulfuet, til fuldere wed hun iche
3. at magr Bastian tog lueg af Hl. Jachob, fornam hun iche
4. at magr. Bastian schulde hafue til Hl. Jachobs Slfam?, i nogle bønders paahør med puchen och trusen, negter hun iche wider hørte med magr. Bastian, tallede til nogle bønder, som da var inde i stuen, och tilspurede dennem och de iche vilde holde hannem for deris Pastor, wider ere hende iche bevist, her om.

1. ved nafn Thomasdaatter, hun blef til Spurt naar Mag. Bastian Kom til Prestegaarden suarde: da det var half mørcht, hun blef tilspurt, om hun Kunde fornemme om Mag. Bastian var druchen, der til hun suarede, at hun iche wiste noget deraf, saasom hun var udj Kiøchenet, Item blef tilspurt om Lars Halde iche var druchen den tid hand Kom til Prestegaarden, hun suarede Ja: at hun iche lige Kunde Sie Eed at han var druchen, och siger hun at hand var druchen, det samme siger och Loduig Lund, Hl. Jachobs tiener, som Iligemaade har giort Eed med opragte fingre, at hand iche rettere Kunde sie
2. Berit Arnsdaatter, huor effter aflad æd bevidnet at den tid Hl. Mag. Sebatian Kom til Prestegaarden møtte hun hannem i døren och Hl. Jachob hafde hannem under armen, da lugte hun øl och brendvin, af huem det Kom Kan hun iche sige
3. Kirsten Joensdaatter iligemaade effter aflagde Eed, bevidnet at Lars Halde udj bislaget tog en flasche, med brendvin och schienchte hende af, vider Kand hun ej her til Suare
4. Loduig Lund effter aflagde Eed bevidnet at Lars Halde i ligemaade schenchte hannem brendvin och drog hannem i Kiolen, mens hand stod i stuen och fuldte hannem paa døren, sigende at det var Mag. Bastians flache, Ellers siger Niels Larsen at det var hans flasche som brendvinet blef schienchet af, som Lars Halde lant, Loduig Lund ydermere beretter, at Hl. magr. Bastian With, hafde en begger paa haanden den Kaste hand til Hl. Jachob saa ollet faldt udj hans fafn och paa hans Kiole, och da var hand wred, siden tog Hl. Jachob beggeret op, sette det paa bordet, och tog beggeret och Kruset och bar i Sengkammerit, Mag. Bastian protesterit, at som mennische har wurdet løgn, det hand med sin høgeste bekreffte, saasom nogen iche sandhedeligen schal kunde vidne, at Hl. Mag. begich noget udj Hl. Jachobs huus eller af Affecter. Mag. Sebastian tilspurte Lodvig huor gl. hand Eer, suarede 17 aar. Wider want Berit Arnsdaatter at hun gich igiennom stuen, och da saae hun at Mag. Bastian greb til hans hufue, nemlig Hl. Jachobs, wider Siger de iche at wide eller hafe hørt i denne Sag, Saasom de iche War i stuen mens ude i Kjøchenet, Eller bevidner de at Klochen var ved 11 da Mag. Rejste bort.

Siden for retten frem Kaldet Niels Hostad, Peder Quam, Peder och Niels Klepoch Rasmus Stoche (Folio 70) som ilige maade effter af lagde becidnet, och tilsuarende effterschrefne Spørsmaal, først om de iche hørte Mag. Bastian sige: iej har en Capelan i byn, der for ieg Cuirerit och hafr hand her paa Inderøen de schulde och were hørig och syndig, huor til de suarede at de iche hørte det af mag. Bastian, iche heller gaf de act paa deris Bihcurs

2. Mag. Bastian Spurte om hand var druchen den tid hand var der huset, dertil de suarede aldrj
3. om mag. Sad ned mens hand var der i huset, huor de Suarede nej at de iche saae hannem sidde
4. Mag spurte om hannem iche bad och formaaede dennem at vere høflig i mod deris Prest, huor til de suarede Ja.

For Retten hafde bonde lensmanden indstefnet et quindfolch, Maren Ifersdaatter 3de gang i løsagtighed besofuet, och nu sidste gang af Joen Carvelsen, och tiente de da begge paa Bragstad, hun var for Retten och hafe intet at bøde med, huorfore hun effter lovens 6 bogs 13 Capit, 9 Artich bør strafis til Kagen.

Jachob Olsen huusmand paa Saxhoug var af bonde lensmand Niels Larsen indstefnt for lejermaals begaaelse i hans egteschab, med it løs quindfolch Marit Olsdaatter, hand møtte och tilstaar hans forseelse, huor for hand effter 6 bogs 13 Capt. 25 Art. bør straffis paa hans yderste formue.

Zacharias Olsen Nøstvold lod læse sin bøxel Zedel paa half udj Nøstad, indgifuet mag. Bastian With, och hafr hand gifuet i bøxel 3 Rd och 1 gl. boch. Dat: Thrundhiem den 30 April 1690, blef paa schrefuet.

Kongl. Mayst. foeget Sr. Rasmus høg, begierte Thingswidne om tuende Arti Diaconi præbende gaarder som forleden aar laae øde nemlig Quam = 2 Spand, af gaarden indbragt udj leje af Agger och Eng 6 Rd, afgaar leding = 1 Rdr, Kiolpenge 3 ort 6 s, Regimentzpenge 1 Rdr 2 ort 12 s, proviantschat 2 ort 16 s, Ydstad - 5 øre, aflet af agger och Eng 4 rdr, afgaar paa schatten 1 Rdr, leding 3 ort 16 s, Kiolpenge 2 ort 4 s, Regimentpenger 1 Rd 8 s, proviantschat 2 ort 6 s, bondelensmand Niels Larsen sampt Peder Wohlen och meenige almue bevidnet at saaledis er i sandhed.

Anno 1690 den 7 July blef holdet ordinarie ting paa Yttre Werans paa Ytterøen, ofrverende Kongl. Mayst Sr. Rasmus Høg, samt otte mend af Laugrettet Supora = fol 34 indført.

For ommeldte Kongl. mayst. allernaadigste brefue och forordninger, blef aller underdanigst for meenige almue liudlig lest och forkynt for hen fol 62 anteignet.

For Retten blef framført et quindfolch ved nafn Beritte Clausdatter, en huusmandz quinde fra Inderøen nemlig Lars Amundsen, som er mistengt for Segnerj och ulovlig middel at schal bruge til siuge och Suageliende folch, huilchen den hæderlig mand Hl. Friderich Mejer, Sogne Prest her paa Ytterøen, fremdelis hafr beschyldt, at vere erfahren i slige daarlige konster til wantroe at styrche, hum blef tilspurt for Retten om hun hafr verit oedte? her paa Ytterøen, der til hun Suarer, at hun aldrig har veret her paa Ytterøen førend forledet winter imod waaren da hun var ofr hentst? at schulde kelel? Thomas schreder, och ellers en gang til, iforn hos lensmanden, med Kalch, hun siger ingen ulønlig midler at bruge udj sin Cur, Hl. Friderich Mejer indgaf en memorial ofr nogle Personer som hun saaledis schulde hafde ladet sig bruge til, nemlig Olle Olsen Jempt paa Jørstad, Poel Joensen Berg, och Thomas Schreder huusmand, huilche iche vare lønlig stefnet, Saa beroer denne Sag indtil neste ting, at det kand schee.

Friderich Thømmermand kom for Retten, som hafde ladet indstefne Poel Kielsen Melting, for lejermaals bøder for een tid siden i Prestegaarden bagaaet udj Selboe, schal vere begaaet, huor for hen protocollerit fol. 21, hand møtte for Retten och siger at hand den tid tiente fendrich Anders Thomasen (Folio 71) paa den tid kornet blef giort, hand kand dog iche sige at hafue brudt noget paa bøderne, Da effterdj denne Sag behøfuer at examineris i Selbo huor forseelsen er passerit, Saa henfindis det och saa til Rettens middel der sammesteds.

Præsenterit for Retten Monsr. Clemedt Dahl, som pa Sr. Hans Kolbys weigne hafde ladet i Rette stefne, en Bache Closters bonde, Poel Kielsen Melting, for Effterstaaende landschyld och Rettigheder, saa Velsom for hand udlagde schatter udj alt opløbende indtil Juel Ao 1689 til = 10 Rdr 10 2, hand møtte for Retten, och tilstod gielden at vere Rigtig, effter derom yder meere hans landschyld bog udvisning. Clemedt Dahl paa Sin Principals Weigne satte i Rette och formente hand bør betahle huis hand er schyldig, tilligemed den fierde penge af den henstaaende landschyld ofr rette tid effter loven, med processens om kostning, och begierte dom.

Er afsagt:

Effterdj Poel Kielsen Melting ingen modsigelse hafuer, udj det hand søgis fore, nemlig 10 rdr 10 s och 1 Søuf, Saa bør hand at betahle samme resterende 10 rdr 10 s til welbemelte Hans Kolbye, eller hads beschichede fuldmegtig inden femten dage, eller at lide indførsel udj hans beste boe och midler ved nam och wurdering, tilligemed den fierde part af den henstaaende landschyld ofr rette tid, och udj processen om kostning En Rixdr 2 ort (det siste delvis overstrøket)

Forbemelte Poel Kielsen Melting war iligemaade indstefnt af forbemelte Clemedt Dahl for Slagsmaal med Ifr Thomasen huusmand, huorom forhen protocollerit fol. 60. Bemelte Ifr Thomasen blef forligt for sin sag til sidste ting, Ellers er hans arm iche endnu Kommen til Rette, och siunis iche heller at Kans schee. Clemedt Dahl, Eschede dom effter loven.

Er afsagt:

Effterdj Poel Kielsen Melting, vedgaar for retten, at hafue denget Ifr Thomesen huusmand, hans arm i Støcher, huor ofuer hand er lemlest, och siunis iche meere at blifue ferdig, thj bør hand for saadan w-sømmelig adfært at bøde, Effter den 7 Capitils 4 Articl udj lovens 6te bog, nemlig 3 tholf lod Sølf.

Anno 1690 den 18 July, blef Retten Extraordinarie betient ved Strømnes paa Inderøen, effter Kongl. Mayst. foeget Sr. Rasmus Høgs begiering, angaaende en tiuf ved nafn Erich Olsen som er paa greben i Sparboen, huor hand har staalet fra en huusmand paa Lejns grund ved nafn Niels Gunnersen, Raastene blef fremvist for Retten, nemlig et Leritz lagen af werdj 1 rdr, 1 pr Kledis bøxer af werd til 1/2 Rdr, Item nogen mad wahre som nu ej var tilstede med meest af hannem op Edt, saasom, toe støcher rødt Kiød, 1 støche sliss och 1 opbenet, brød, huilchet passerit den 29 July, och brød hand ind i et lidt stabur som samme Niels Gunnersen hafde strax ved hans huus, imidlertid hand och hans quinde var oppe i gaarden, om dagen ved midofferens tid, for benefnte Thiuf, kand iche benegte at hand io, som foresagt hafr staalet, och tilstaar hand och, da at hafue staalet i Nommedahlen huorfor hand af welbaarne Hl. Cancelie Raad er dømt at arbeide i Jern, siden paa wejen fra Thrundhiem, bekiender hand at hafue staalet et par schoe och hoser, och noget mad fra fischerne i aasen der sammesteds, huilcket de tog fra hannem igien, huem det var viste hand iche, siden bekiender hand at hafue staalet paa Hoen i Songen en vadmelskiole och et pr wanter, Item en baad, baaden tilhørte Anders Hoen och Klederne Peder Lynom der sammestadtz, vorde saa til Ytterøen, huor hand atter stal en baad och vilde Roe til schavn sundet, imidlertid blef hand af forbemelte Peder Lynom och Anders Hoen paa greben och ført igien til Ytterøen, och derfra til lensmanden Bertel Thomsen i Schongen. Siden stal hand i Werdahlen paa fleschhus, ovh blef af lensmanden sit i fange husete, huor hand sad ved 10 wgers tid, at och blef saa udlat, drog derfraa hid til Sparboen huor hand dette stal, som forbemelt.

Kongl. Mayst foeget satte i Rette och formente at hand bør straffis effter Lovens 6te bogs 17 Capit 36 Artich. och begierte dom:

Er afsagt:

Effterdj dette mennichet Erich Olsen for Retten tilstaar och bekiender at hand saa tit och offte hafr staalet, thj bør hand effter den allegerea lovs indhold, at Kagstrygis, och brendis med tiufsmerche i hans pande samt arbejde udj Jern hans lifs tid.

Mendene udj denne sag til rettens betiening, var Rasmus Werdal, Mons Hadstad, Thøris Aas, Olle Werdal, Niels Werdal, Lars Werdahl, (Folio 72) Suend Farstad och Lars Farstad.

Anno 1690 den 5 Augustij war effter WelEdle och Welmanhaffte Capit Ifer Monsers begiering, holdet mercheschiel och deeling imellom Frøset och Oxur paa Førsets weigne war tilstede Regimentz schrifueren monsr. Davod Thomasen och Liut. Grønspans kieriste, ofrverende Laugrettismend Arn Løed, Olle Benum, Baar Ranom, Niels Ranom, Olle Thrane och Ander Løed, tilligemed Hl. Capit Ifr Monsen, først blef fremkaldet Ingbrit Røtte, hand tilstaar at da hand for ofr 40 aar siden tiente paa Førset, Er hand bevist, at paa de tider, hafde Frøset mand, schoughugst fra Oxur gierdis gaardschiørnet, til Holtøfnisgrinden, neden for wejen. Ellers beretter hand at der stod en merchisgierde ofuenfor ved berget for sovit iche schulle reche for witnens om det schylle vere imellom Frøset och Oxur mercheschiel, Kand hand iche vide, Olle Baarsen Benum, tilstod at hand for ungefehr 19 aar siden, da hand tiente paa Aalborg, wiste hand at hans werfader Niels Hougom foch Salt Kiel weed af Frøset mend, som hand fand hug, neden for wejen, tilforn ommeldt, det samme berettis och at vere hørt af Ifr Østeraasis mund, som for sin Suaghed iche doch Kunde møde her paa stedet. Otter Haagensen, vidnet paa den anden side, at hand tiente paa Frøset i sin barndoms eller ungdoms tid, var der en merche gang imellom Oxur och Frøset, da var hand saa stor at hand Kunde giøre schiød, hand siger at den tid blef der lachet paa Thrøen, huor en gierdis gaard siden er opført i halden ofuer for wejen, hand er en fattig huusmand, til holdende paa Stenkier, 82 aar gl. och siger det schal vere ofr 60 aar siden merche gangen var holden. Joen Holte bevidner at for 28 aar siden hand tiente paa Frøset, da hug en dreng Olle Langaas Suend ofuer for Wejen, med Frøsets bondis willie. Regimentzschrifueren formente och protesterit, at der bør intet Komme fra Frøset af dissen pertinentier eller grund saa af gammel tid der til har legget, udinden dette omtuistede march. Da effterdj ingen vidnisburd ofrenstemmende findis udj denne Sag, och Parterne ej vider hafde at sige, Er saaledis dømt och afsagt:

Effterdj Oxur er en Ringe gaard och schylder 3,5 øre, som ellers ingen synderlig schoug schal findis til, Ingbret Røtte och som en gammel trofast dannemand nu bevidner ved sin Eed, at for saa langsommelig tid siden, tilregnede Frøset mand sig iche nogen schoughugst i det omtruistede støche march ofuer for wejen, Saa Wide thj iche retten her udj at rehielme och dømme, End Oxur io bør tilhøre forberørte støche march, fra Oxur gierdisgaard och til holdis øfret ggrinden, ofuer for Wejens af Frøset opsidder uforeetet? i alle maader.

Anno 1690 den 3 September war holdet marchegang imellom de Prestebordtz Jorder nelig Wigen och Duchlet i Mosuigen, udj Sogne Prestens den hæderwærdig och wellærde mand Hl. Friedrich Mejers ofr verelse. Ved Rettens betiening af bonde lensmand Amund Øfre, samt Laugrettismen paa Ytterøen, Jachob Brustad, Thomis Barstad, Michel Eines, Christopher Brustad, Poel Barstad och Simon Stangerhold. Lejlendingene paa bemelte gaarder var tilstede nemlig Kiel Olsen Vigen schylder 1/2 øre och Oluf Olsen Duchlet schylder 2 øre. Kield Vigen beklager sig at hand nisdt? schoug er ejende under sin bøxlede leje maal, huor med hand den forraaderet gaard, hand har antaget Kand brøuige, och Armiod hans grande, Oluf Duchlet, under sin gaardtz lejemaal, sig meere tileigner, end hand kand behøfue eller bruge, formener hand noget saa vit bør til leggis, effter andeel, som billigt och Ret Kan eragtis, huilchet och var Jorddrottens Hl. Friderich Mejers begiering, at hand nemlig Kield Wigen maatte niude nogen schoug effter belejlighed til den nedraadnete gaard hand hafr bøxlet, sat til at suare gaardens Rettigheder. Da hafuer wj saa vit mueligt, bestrebet begge gaarders schouge och underliggende lunder, och saaledis for Ret och billigt dømt och afsagt:

Effterdj Buchlet af stor øris leje, befindis at rige och underlege Da fulds? och suare meere schoug end hand eller den til saadan lejemaal behøfuer. Wigen derimod findis intet underleggende, Thj kunde wj iche rettene schiønne och dømme, End Wigen io bør niude schoug hugst saa vit loven tillader, fra samme gaard och nord i det nordsche Rendels Sønden for schiervigen, fra Søre och op i Halden, ? Duchlets opsidder u-forment, Dog deris Gresning och bedrifft u-befundet.

Anno 1690 den 1 octobr ware wj effterschrefne forsamlede (Folio 73) paa en Rydnings plads kaldis Heservold, at legge den for leje och landschyld, huilchen Pladtz er opryddet under Ramstadtz lejemaal, tilhørende Magdalena Sl. Hl. Peder Borhis paa Stoed, nemlig Peder Hatling, Anders Kleboe, Peder Kleboe, Ingbrit Schierfue, Michel Indbryn, och Enier Biørdahl, ædsorne Laugrettis af Stoedtz Prestegield, udj Kongl. Mayst. foegets Sr. Rasmus Høgs ofrverelse, samt paa den hæderlig matronis wegne hendis Suoger Søn Den hæderlig och wellærde mand hl. Christopher paa Stoed. Da effterat wj nøje hafde befahret, grandschet och beseet dissen lejliged, och befundet det at were en ringe pladtz baade af agger och Enf, er forefudet for Ret och biligt den at sette for Sex marchlaugs landschyld, huor af her effter bør suares schat landschyld med andre effter Kongl. naadte paabiudende fordringer af Extraordinarie Rettigheder.

Anno 1690 den 3 Octobr af Stoeds Prestegield, Bonde lensmand Jacob Bye, samt Laugrettis mend der sammstedts, Peder Kippe, Joen Ramstad, Peder Hatling, Peder Kleboe, Einer Biørdahl, och Ingbret Over Snefue, lønlig tilnefnt af Kongl. mayst. foeget ofr. Inderøen fougderj, Welagtbahre och Welfornemme Mand Rasmus Høg, vere forsamlede paa en liden Rydnings pladtz, liggende udj fieldet her i Stoedtz Prestegield, i Binde Thinglaug, Kaldig Heningschojen, for at sette och taxere den for wis landschyld, herimod møtte Monsr. Anders Steensen paa sin faders Hl. Steen Christophersen wegne, och berette, at samme pladtz er opryddet under en Setter pladtz, som til forn hafr legget under deris oddelsgaard Binde, huilchen de self nu agter igien at bruge til det samme, formente den iche burde leggis for leje, saens?, som forbemelt, blifue til Setter under deris gaard. Kongl. mayst. foeget protesterit derimod och formente at effterdj samme pladtz en Rydning er indheignet, den da bør leggis for leje, effter, sin godhed och werdj. At hans Kongl. mayst. deraf kand niude sin schat och Interesse. Dette sted er først opryddet af Joen Tharaldsen som ved døden er afgangen och effter lod sig tuende børn, som paa staar at vere nermest til berettiget at beboe deris faders Rydning och arbeide, imod en billig taxt och leje. Da blef befahret och effterset dessen lejlighed, som befindis gandsche ringe, paa toe Kiørs føder och ingen hest, huor Kornet bort fryser, och effter dessen bestandenhed, Settis och taxeris for threj marchlaugs landschyld, huilchen Sl. Joen Tharaldsens børn effter loven bør niude, huor Rettighedhedernis betalling, saa Wit af samme 3 ml. Kand Komme.

Anno 1690 Mandagen den 13 Octobr holtis ordinarie ting paa Tessen i Bedstad Prestegield, Ofrwerende Kongl. Mayst foeget, Sr. Rasmus Høg, tilligemed ott mend af Laugrettet, lønlig opnefnt fol 33 indført.

Thil rettens betiening udj tilstundende aar, blef effter loven opnefnt Olle Berthetsøn? Holdio?, Olle Pedersen ibid, Arn Elden, Thomes Elden, Johans Thøring, Anders Jons?, Peder Sprouden och Thomes Glasøe.

Effterschrefne Cap? under hl. StaatzRaad och Stifftampmandtz naade Kongl. Mayst. allernaadigste forordninger, blef allerunderdanigst liudelig feudlig? læst och at Kundiget

1. forordning om ?titions administration, och schatternis for Waltning ved militør udj Rovve, Hafn den 8 July 1690.
2. forordning om Stempler Papir, Hafn den 20 July Ao 1690
3. forordning om at froders? och Ander ordineries Indstefning, sampt namschemmis? Exiculation, Hafn den 17 May 1690
4. forordning om Convoy Dat. Hafn den 24 Juny 1690
5. forordning om Selit? ting?, ? den 5 July 1690
6. forordning om millitær? och Huorledis med deris ? schal forholdis ? ? 17 ? 1690

(Folio 74)

Anders Arnsen Wigen Soldat, war af Kongl. mayst. foeget Sr. Rasmus Høg indstefnet for hand ulønlig hafuer flaaet barch i den Kongl. mayst gaard Brætbergschoug, nest forleden Sommer, hand møtte udj rette och tilstaar at hand tog och af flaaede = 6 Kløfer Barch, Olle Bratberg beretter det at vere meere, och vel 6 Kløfuer til, altsaa beroer her med til neste ting, at schaden imidlertid besees, grandsches och wurderis, och da indkommer til Endelig dom.

Lars Ramberg hafde indstefnet Siufr Waade for et Engeslet hand hafr Slaget, huilchen Lars imidlertid hand hafr boet paa gaarden, nemlig 8te aar stedtze har hafft i held och upaa angit leje som hans formand i 29 aar, som er Johan Kirchreit, der ved sin æd vil bevidne at hand ?relseligen dis imidlertid Slog samme Støche Eng, Siufr Waade formente, at saa som hans fædrifft och bue wej, falder der igiennom, det da bør høre sig til under hans bøxlede dyre gaard, Ellers Kand hand iche bevise det, at nogen tid under Waade hafr verit brugt eller Slaget. Effter Slig Beschaffenhed, bør Lars Ramberg niude ermelte Eng, som hand och hans formand w-formeent har hafft och nødt af arrilidtz tid, och Siufr Waade at wederlegge hannem saa meget høe som dette aar derpaa Kunde aufluis, indtil /: om Siufr det beviser :/ derom paa aasteden nermere Kand Kiendis.

Peder Landsen hafde ladet stefne Anders Gielen, for et lidet støche Eng hand hafr Slaget fra hannem, huor paa hafr tilforn boet en huusmand. Anders Gielen møtte och formente samme støche Eng hører hans platz eller gaard til, Endelig hand det iche Kand bevise, dog hafuer hand tuende aar indauflet det høe som er falden paa ermelte Enge Slet.

Er afsagt:

Effterdj iche bevisis andet en det omtuistede Engeslet io tilhører Landsem, som af den paa grunden boende huusmand hafr veret boende husmænd hafr veret brugt, da bør det och fremdeelis och her effter der ved at forblifue, indtil det ved lovlig adfærd paa aasteden, derfra Kand Widis, imidlertid bør Anders Gielen belegge det derpaa anførte høe, til den nu brugende, Peder Larsen, mod at betahle i omkostning = 1/2 Rixdl

Forige Kongl. mayst. foeget Søfren Rasmussen, hafde ladet indstefne en deel bønder for Crediterede Sild, nemlig Henrich Bartnes och Amund Grandhuus 1 td. Amund Grandhuus var tilstede och vedgich, siger at vil betahle, effter deris lovlig, med fersch Salted Sild. Oluf Ofr Bartnes 1/2 td. Sild, møtte iche. Rasmus Opdahl 1 td Sild møtte iche. Rallas Opdahl suarede paa hans wegne, at hand ingen Sild har faaet af Søren Rasmussen. Inbret Bartnes 1 td sild, Amund Granhuus suarer for hannem, at silden var udøgtig, och derfor beretter at hand hafe at fordre hos Søren Rasmussen i hans fouged betieningstid, den halfue frøchens(?) schat 4 spr? (eventuelt 48 rdr), Peder Sprouden 1 td Sild, møtte och vedgich, beretter at den var raaden och udøgtig, Niels Peber, husmand ved Wiset och med Consortes 1 td. Sild, hand møtte och beretter at den blef hannem af Joen Schevig lefueret paa Saug Regt?, och er udj arbeide Decourterit for = 3 ort, Olle Romsdahling 1 td Sild, er af samme beschaffenhed, fuldmegtigen Friderich Thimmermann paa Søfren Rasmussens wegne Erhtde dom til betalling ofr de schyldige effter loven.

Er afsagt:

Forbemelte som hafuer annammet Sild, Søren Rasmussen til hørig och det vedgaar, de bør fornøye hannem effter billighed for huer tønde = 1 Rdr, eller och med fersch Salted Sild igien, under søgning ved wurdering i deris boe, och det inden en maaintz forløb, med omkostning = 1 Rdl, undtagen Niels Piber och Olle Romsdahling som det paa Saugarbeide hafr annammet, huor det dennem schal vere kortet.

Monsr. Christopher Dorph, den ærwærdig och høylerde mand Mag. Simen Hof, Rector Honorarius udj Thrundhiems Schole, hans weigne, fremlagde udj Retten en Kaldtz Sedel, huor med her til stedet i dag war indstefnt, Karen Hl. Commis. Michel Pedersens och Christian Wittrop, angaaende hiemmel och adkomst til Uduig Saug, huilchen wel Ermeldte Hl. Mag. Hof effter udraabelse paa en offentlig auction Kiøbt hafr, huor udj hannem schal were scheet nogen hinder, etc, paa forbemelte Kiøbs Sedel findis teinet at war anwist den 2. Sept. Effter paaraabelse møtte ingen til hienmele, huorfore de effter laugen foreleggis til neste ting sig at indstille saa fremt iche dom

(Folio 75) udj Sagen, effter de fremvisende bevisligheder, schal falde.

Anno 1690 den 15 Octobo holdet ordinarie Thing paa Mediaas paa Snaasen, ofrverende Kongl. mayst. foeget Sr. Rasmus Høg med otte Laugrettis mend, Supra fol. 35 anteignet.

Udj tilstundende aar til rettens betiening, blef effter loven opnefnt Effterschrefne Laugrettis mend, Arn Drabland, Olle Jachobsen Drabland, Olle Seem, Andfind Seem, Jørgen Aasved, Jachob Beg, Baar Berg och Ingbrit Berg.

Copie af de Kongl. forordninger Supra fol. 73 ommeldet, blef aller underdanigst liudelig lest och afkyndegit.

Olle Olsen Omblj lod læse en bøxel Sedel paa 1/2 Spd i ermelte Omlj Kongl. Mayst. tilhørig, gifuet i bøxel = 5 Rdl., under Kongl. mayst. foeget Sr. Rasmus Høgs haand och Zignet, Dat. Brede den 13 marty 1690.

Olle Andfindsens tienende paa Klef, war i rette stefnt for løs lejermaal med en Enche i Stodtzgield, ved nafn Marit Fastersdaatter Stødstad, hand møtte i rette, och hafuer aldelis intet udj bøder at udgifue eller betahle, huorfore hand effter loven bør straffis med fensel paa Kroppen.

Thor Joensen Østuig lod lydelig lyseo och ankyndige for Retten udj meenige almues paahør, at hand formeener sig och sine børt at vere lovlig berettiget at indløse och besidde = 2,5 øres odelsgodtz udj Vester Klef, som Olle Tharalsen beboer, saasom bemelte Thor Østuigs hustrue, Er den Eldste Søster, och er ingen brødre.

Anno 1690 den 17 Octobo holtis ordinarie Thing paa Berg i Stodtzgield, ofrverende Kongl. mayst foeget Sr. Rasmus Høg, med otte Laugrettismend, Supra fol. 38 indført.

Aller først ermelte Kongl. forordningers Copier, fol. 73 anteignet, blef allerunderdanigst i meenige almues paahør, liudelig lest och forkyndet.

Oluf Olsen Segiant, lod læse en schiøde paa en Engeslet leggende imellom Hoe och Gierstad, udj Quams Sogn i Stoedtzgield, Kaldis Halden schylder 12 ml, huorfore er scheet fornøyelig betaling til den hæderlig matrone Magdalene Sl. Hl. Peder Borchis, under hedis haand och Sl. Mandtz Zignets, dat. Fornes den 14. Octobo 1690.

Oluf Olsen Rømmo lod læse en bøxel Zedel paa 1,5 Spand i Øfr Kleboe, den hæderlig och wellærde Mand Hl. Christopher Herslebs oddelsgaard, och af hannem under haand och Zignet, udgifuet, hafr gifuet eller schal betahle i bøxel femten Rixdrl. Dat Stoeds Prestegaard den 15 Octobr. 1690.

Andfind Olsen Guddingen lod forkynde et schiøde paa et half Spands oddelgodtz med bøxel udj ermelte Guddingen, udgifuet hans Suoger, Olle Tharaldsen Schee Corporal och Erich Olsen hegge paa sin hustrue Anne Tharaldsdaatters weigne. Dat Berg den 30 Juny 1690.

Helle Andersdaatter huusquinde paa Steenkier, var atter i retten indkaldet, formedelst hendis lætfærdighed med Olle Halduorsen Guding huorom for hen indført fol 66. Hendis werdaatter Marit Jensdaatter war indstefnt at vidne, huad hende har udinden er Witterligt, hun beretter, at om aftenen strax effter de hafde lagt sig, Kom en mand fra Beedstaden nafnlig Christen Waade och begierte nogot mongot eller Spisøl, stod hun op och gich paa lofftet der effter och som hun hørte at der gich folch i Køchenet, gich hun der hen at fornamme huoe der var, da blef holt igien, och som hun kom endelig omsider ind, da var Olle Halduorsen ved dørren, med boxerne i haanden och Helle hos hannem. ider er hende her om ej bevist. Den hæderlig och wellærde Mand Hl. Christopher Jachobsen, Pastori her paa stedet, neruerende, wil ved sin høyeste Eed at vidne at Helle Andersdatter hafr for sig angifuet at Olle Halduorsen hafr taget hende med Wold, huilchet hand ydermeere med sin medhielpere Christoper Lilovren och Enier Lunde Kand bewise, til med, at hun Er et forargelig lam, der i ? lefr i druchenschab och fylderj. Olle Halduorsen benegter at hand ingen legomens bevlandelse? (Folio 76) udj lætfærdighed har hafft med hende, huor paa hand vil giøre si æd, her udj er saaledis dømt och afsagt:

Endelig effter Actens indhold nochsom war at fornude, disse tuende personer Olle Halduorsen och den Enche Helle Andersdaatter, iche for huer ander for lætfærdig bedrifft maatte vere frj, saaledis da de begge hafr druchen och beschenchede, huilchet dennem dog iche i Gierningen lovlig Kand ofr bevisis, Thj bør Olle Haldurosen for Hellis beschyldning saa vit at vere frj, och adwahris at hand sig fra saadan lætfærdig bedrifft enthalder, udner Straf som wedbøre helle Andersdaatter for sin bevislig tilleg, samt forargelig lefnet udj druchenschab och fylderj, I den sted hun ellers som en Enche burde føre et gudelig och ærbar lif och lefnet, bør at staae Kirchenis Disiplin och aabenbahre afløsning, och her effter at anstille sig gudeligen och bedre

Erich Andersen Følling och Olle Olsen Bye var indstefnt for Egteschabs bøder, de møtte for retten och Kand iche benegte de sig io hafr forseet mmed lejermaal med deris hustruer som du hafr til egte, hafuer ringe lejlighed til bøder at betahle.

Afsagt:

Effterdj Erich Andersen Følling och Olle Olsen Bye sig med lejermaal hafr forseet med deris hustruer, som de nu hafuer til egte, huor for de bør bøde effter lowens 6te b. 13 Cap. 1st Artich, huer halffemte lod sølf och deris quinder half saa meget.

Forige Kongl. mays. foeget Søfren Rasmusen hafde ladet i rette stefne Effterschrefne for restantzer i hans fougde betienings tid, nemlig Staal Pedersen soldat, for udleg hand hafr til sig taget paa Hegge udj Kongl. rettigheder Ao. 81 och 82 til 3 rdr 1 ort 6 s, møtte iche, Enchen Kolberg nu paa Øfne i Østbye Thingl. for 1 td. tiende hafre, til doms fornyelse, Peder Quam for 1 tønde tiende hafre, leje Korn effter Olle Oxaas, der foruden 1 td Sild, møtte iche, Ingbret Natstad nu paa Knæ, for et Winterlas Wold høe fra Aal, hand møtte och benegter han aldrig har faaet noget høe paa Aal, ingbrit Natstad bekiender dog at hand fich 1 baaren høe paa Aal, uden hans lof och niude huorfore hand betahler 1,5 ort. Niels Oxaas for 4 las høe fra Aal, huorfor Søren Krefuer = 2 Rdr 3 ort, af Forfons Korn 2 td h.biug siden 79, effter Olle Oxaas leje Korn 1 td hafre, med leje af Konret. Niels Oxaas møtte i rette och beretter at hand var forligt med Søren Rasmusens Thiener Anders Biring?, om høet paa Aal som hand och Morten Asp fich for 3,5 Rdr, imidlertid hafr hand betalt der paa /: beretter och at hand ichon har faaet 1,5 td. Korn pa Forfon, som hand siger iche tog paa leje, effterdj Kornet war raat mens blef hannem leverit at Suare med døgtig Korn igien, den tønde Korn fra Oxaas siger hand iche var begierende, mens blef at hos hannem i forvaring, huilchet Korn hand hafr lefueret til Carl Hansen paa Steenkier, nemlig 3 td. biug och 1 td hafre, och Anders Schevig i beedstaen schal suare 1/2 af forfon Korn, Item betalt til Søren Rasmusen i en Koe paa Quam 1 Rdr. Niels Oxaas med opragte fingre giorde sin høyeste æd om høetz forlig, baade med Søren Rasmusen och hans tiener saa and intet er schyldig. Enier Lund 1 td malt, møtte och vedgich, Anders Fifue 1 tønde hafre leje Korn, lofr at betahle for leje af alt 1 td h.biug, Pouel Oxaas Krefuis for 1 td hafre, effter Olle Oxaas negter, Søren Rasmussen satte i rette ofr de schyldige som iche møtte at de bør til neste ting møde eller ofr dennem at findis dom, huilchet och Eragtis for billigt.

Anno 1690 den 18 Octobo Ordinarie Thing paa Aalborg i Sparboe Prestegiel, ofrverende Ko. Ma. foeget Sr. Rasmus Høg, med otte mend af Laugrettet Supra fol 38 indført.

Thil rettens betiening udj tilstundene aar 1691 blef opnefnt effter loven, Syfer Schee, Peder Schee, Olle Steenseng, Jens Ofren, Einer Enidstad, Olle Haldaas, Poel Giedstaas och Anders Schiellegrim.

Aller høystbemelte Kongl. brefue och forordninger blef allerunderdanigst for meenige almue liudelig lest och for Kyndet Supra fol. 73 indført.

Frem Kom for Retten Mag. Melchior Rammi fuldmegtig Mons. Poel Koch, som hafde ladet i rette stefne effter schrefne for Resterende Rettighedet nemlig Roland Oppen landschyld af thoe øre for 83 och til 88 er 6 aar aarlig thoe Rixdr er 12 Rdr, Item for 89 af fire øris leje (Folio 77) 4 Rdr er til sammen 16 Rdr, møtte iche, ej heller lod suare i Retten, bonde lensmand Lars Raade beretter at hafue lønlig stefnt med tuende vidner nemlig Olle Landstad, och jeg self, huor for hand effter foreleggis at møde til neste ting effter nye stefnemaal, saa fremt iche schal paa dom i sagen.

For bemelte Poel Koch hafde ladet i rette stefne Rasmus Brandtzej och Johan Gieldvold for de imod hans lov och minde hafuer plochet en hommelhage paa hans Principals gaard Setne, som laae øde, de møtte begge for retten, och beretter at forschrefne Koch hafuer gifuet sin samtøche der til, och var de forligt med hannem om 1 Rdr. huilchet Poel Koch siger at vere scheet med wilKor, om gaarden blef iche bøxlet eller hand brugte den self, thil med hand och Self ladet hommelhagen stenge var de paa gaarden boende huusmend, Effter adtschiellig ord och tahle Partene mellom falt, blefue de forligte saaledis, at Rasmus Brandtzej och Johan Gielvold, schal gifue Mons. Poel Koch huer 1 Rdr. inden Juel at betahle.

WelEdle och Welmanschaffte Capitain Ifuer Monsen hafde ladet i Rette stefne, Roland Oppaas, Olle Lejn, Ingbret Røtte och Joen Luchlet, angaaende en marche schields pæl, som findis nedsat imellom hans odels gaard Mære, och Prestegaarden, huilchet forbemelte mand, hannem uafvidendis schal hafue giort, effter den hæderlig mand Hl. Oluf Parelj tilschyndelse och befaling, huor udj hand med ochsaa hafr ladet i Rette Warsle welermelte Hl. Oluf Parelius, til i dag at møde om hand hafr noget her til at suare. Hl. Oluf giør sin undschyldning i dag at møde som hand formeener saadan trette bør paaKiendis paa Aastedet, Roald Oppem møtte iche eller, Capitainen formente at denne ommelte marcheschields pæl er ulønlig nedsat, uden Kald och Warsel til hannem, och iche at ved Komme den marcheschields grandschning, som nu af Hl. Oluf begiert, formeener Roland Oppen och de andre med verende bør derfor at settis til rette effter loven, Och at Hl. Oluf self burde møde at Suare af huad myndighed and saadant hafr ladet forrette. Er denne gifuet til afscheed.

Af Hl. Oluf Parelius, Roland Oppem och med werende fleere mænd som i denne sag er Interesserit, da bør møde til neste thing til Sagens ydermeere fremgang.

Thøris Buaasen, tienende Capit Conrat Martin de Irgen paa Steen Kier, hafde ladet i rette stefne Morten Wibe och Johan Gieldvold, for de schal hafue lagt hannem tiufuerj til, for et bitzel tøyel, som scheede paa Steen Kier, ungefehr 3 uger siden, som berettis saaledis at vere passerit, at som hand med en anden dreng gich och gierdet, Saae de en hest gaae løs med Sadel paa och gich sin wej, da siger den anden dreng, tag heste, huilchet hand och giorde, och da war der ingen bitzel paa den, och som hand vilde føre den ned til pladtzen, møtte Morten Wiese hannem och tog sin hest, och spurde om bidtzel tøyelen, hand Suarede at hand saae ingen bitzel tøyel, huor med Morten drog sin wej neder til SteenKier, en liden stund der effter Kom hand op paa ageren igien som ermelte Thøris sstod i sit arbejde, og bad sig slig? hannem sit bitzel tøyel igien, och maatte, effter paa trengende, opløse sine Klæder, huor effter Morten forlod hannem och fore neder paa Steenkier, strax dereffter Kom hand op i Capit gaard tilligemed Johan Gieldvold, och gich i stuen til Capit Kieriste och bad hende at de maatte gaae i borgerstuen och til drengen at søge bitzelet, huor til hun suarede Ja, effter lang paastand, der effter gich de i borgerstuen, och fordrede atter drengen for bitzelet och bad hannem bekiende, huorpaa drengen schiød sig under Rettig och bad hand maatte hafue fred, Som gich Raadtzdrengen ind i stuen och angaf deris fremferd, huortil Capit Kieriste Suarede, at de schulle tage prov paa hans mund, huorpaa hand schiød til provs tuende hans medtienere, nemlig Lars Olsen och Anders Ifrsen, de ware for retten tilstede de effter aflagde Eed bevidnet, først, Anders Ifrsen som var hos Thøris førend de Kom i gaarden, at alting paa marchen passerit som indført er, och udj Borge stuen første begge forschrefne Widne, at baade Johan och Gieldvold och Morten lagde hannem fuldkommelig til at hand hafde bitzelet, sagde ydermeere, at bitzelet var med 3 dobbelt leder och var w-mueligt at det Kunde aftredis, med mange forfærdelige Eeder. Bitzelet blef der effter funden af Capit drenge, som hand hafde giort ud af søge der effter, som nu i Retten blef fremvist, och er iche af toe schiellings werdj, och Kand see at det har veret aftred, morten Wisue och Johan Gielvold undschylder sig at de (Folio 78) hafr were druchen, och iiche hafde formodet det saa ilde hafde blefuen optoget. Thøris Baarsen formente hand for deris tilleg bør vere frj, och de at undgielde effter loven, da som dagen er forløben, optagis denne sag til neste ting, da parterne møder her paa stedet til nermere afscheed.

Bonde lensmand Lars Raade, Anders Lød och de fleere, som ere formyndere for Hl. Oluf Fossoms børn, hafde ladet indstefne Lieut Grønspan stefningsmendene Amund Holom och Gunner Holom, videre at hand var lovlig stefnt, hand effter paaraabelse møtte iche, thj er hannem forelagt Laugdag til neste ting effter nye stefnemaal at møde til doms paahør.

Anno 1690 den 20 octobo holtis ordinarie thing paa Saxor sedvanlig tingsted paa Inderøen, ofrverende Kongl. mag. foeget Sr. Rasmus Høg, samt de otte laugrettis mend, som til rettens betiening indverende aar, lovlig opnefnt, Supra fol. 68, anteignet, undtagen Oluf Schielstad, udj huis sted var effter hans begiering befalt Oluf Thue.

Aller høyst bemelte Kongl. forordninger Supra fol. 73 anteignet blef allerunderdanigst udj tilstede werende almuis paahør, liudelig lest och af Kyndiget.

Mons. Giert Olsen paa Bragstad lod læse et schiøde paa 23 marchlaug i Befstad med bøxel (liten tekst over: af Evert Michelsen Klefstad udgifuet paa) hans hustruis afrue oddel, Dat: Bragstad den 23. Sept. 1690

Item lod ermelte Giert Olsen for Kynde, en pandtlig obligation paa 31 Rdr til Evert Michelsen Klefstad, forstragt, huorfor hand til et frit brugelig underpant forsichrer hannem Et Spand 8,5 m.laug udj Klefstad med bøxel, Dat. Bragstad den 25 Jan 1690.

Oluf Baarsen Neder Quam, lod lese sin bøxel Zedel paa fire Spand i forbemelte Neder Quam huor af gifuet i første bøxel 25 Rdr. Dat. Ranum den 29. Jan. 1690 under Bache Closters forwalter Sr. Hans Kolbys haand och Zignet.

Joen Rasmusen Ronglj lod læse sin bøxel Zede pa 1 øre i ermelte Rongli, gifuet deraf til Mag. Sebastian With udj Thrundhiem i første bøsel 3 Rdr 1 ort 2 s, Dat: Thr. den 3 May 1690 under Mag. Bastians hand och Zignete.

Den agwerdig hæderlig och welærde Mand Hl. Oluf Dorph, Kom for Retten och hafde ved mundtlig warsel indkaldet nogle Personer at Widne, huad hørte passere udj den sag imellom Mag. Sebastian och Hl. Jachob Wesseltofft, saa som Welb. Hl. Oluf Dorph, befinder sig af Hl. Jachob at søges at schal hafue prtocollerit anderledis end var passerit, Hl. Jachob ved en schrifftlig missire formeente sig samme prov iche burde forhøre, Effterdj Hl. Oluf med mig schal vere udj Suogerschab, huorimod Hl. Oluf protesterit och paastaad ieg mit Embede bør, effter loven, fyldstgiøre, och hannem ingen ophold udj sin widnisbyrds forhør at schee, och med ydermeere var Andbiørn Øfne och Peder Schongset af Kongl. Mayst foeget Rasmus Høg, beordret at lade Hl. Jachob vide hand sig udj retten til Widnis paahør ville indstille, de beretter at Hr. Jachob suarede, hans sag war under andre dommere, hand blef paa gaarden trende gange paarobt, mens møtte iche. Stefningsmendene Niels Larsen och Olle Pedersen Saxor med opragte fingre och høyeste Eed bevidnet at Hl. Jachob var lønlig stefnet. Hl. Oluf hart paastod at hans Widnisbiurd hanem iche maatte Weigris at tagis udj forhør effter lovens maade, huilchet ieg iche understaar mig hannem at weigre. Da blef først producerit en hæderlig Person Anders Nielsen Causan? første legs houer i Trundhiems schole, som var paa Saxor tingsted da sagen imellom forbenefnte parter blef agerit, hans schriflig Widnisbyrd, som i blant andet melder, at om Hl. Jachob schulle giøre Mag. Bastian en hoflig afbedelse, at Pestere? at hand for udinden giørt hannem wont, formeente Hl. Oluf at Mag. Bastian der ved Kunde lade det ophøre, huor ved Hl. Jachob var tilfredtz och sagde sig det at vilde giøre, huilchet Mag. Bastian ej vilde samtøche, her paa giør hand sin æd effter loven. Dat: Thrundhiem den 8 Octobo 1690. under egen haad. Dernest blef frem Kaldet Sergiant Henrich Hansen Krejved? Strømmen som paa Hl. Olufs Dorphs broders beschichelse hafde gifuet sin Suar, at hand hørte och var paa tinget da sagen imellom for benefnte parter blef agerit, at Hl. Jachob effter Hl. Olufs proposition bød sig til forlig och mesten deelen vilde vedtage at bede Mag. om forladelse och at hand hafde giort uret, samme paaschrifft hand nu for retten, effter at forClaring om en falsch Eedn, hund hafr at betyde, var forelest, med opragte fingre, Stadfestet, och ydermeere lagde disse ord der ? til at om Mag. Bastian wilde lade den sag falde, vilde (Folio 79) hand vere hannem hørig och lydig.

2. Monsr. Frederich Thimmermand, Sr. Rasmus Høgs tiener, hand retter aflagde Ed bevidnet, at som hand samme tid var paa tinget den 15 July nest forleden, hørde och saa hand ved Sagens action, at der blef af Hl. Oluf Dorph udj denne sag drefuen paa forlog, huor til Mag. Bastian suarede at der som hand vilde sige at hafue løyet hannem paa Kunde det vere, der til Hl. Jachob Suarde, før schylde bødelen hugge hand hofuet af, huor paa blef suart af Hl. Oluf, at det war for hørt, det Kunde paahøfligen maade schee, saaledis at hand Kunde sige at hafue giort Mag. Uret, huad Hl. Jachob dertil suarede siger hand sig iche at Kunde høre, Wider sagde Hl. Jachob, at det schulde were Bispen Kiert at de blefuen forligte, ydermeere at om Mag. Bastian vilde lade sagen falde, vilde hand vere hannem hørig och lydig.
3. Haagen Snecher, hand iligemaade effter aflagde Eed Widnede, af som Hl. Oluf proponerde det forslag om forlig, saalidis at om Hl. Jachob Kunde och vilde giøre en høflig afbedelse och sige at hand hafde giort hannem Uret, nemlig Mag. Bastian, huor til Hl. Jachob suarede at hand det vilde giøre.
4. Peder Jensen en person som læser for Joen Arstadtz? och Serg. Henrichsens børn, som och samme tid var paa Saxor, Widner effter aflagde Eed, at iblant mange adtschielliege ord och tahle partene imellom faldt, blef af Hl. Oluf Dorph drefuen paa forlig, och bad ochsaa Hl. Jachob self føre til, derom, da siger Hl. Jachob, Kand det nu ret vel giøre och at det schulde vere hans høgærw. Bischopen Kiert, effterdj hand sagde i beggis paahør, at de schulle vere hans gode venner begge toe om de Kunde forligis, Item at hand var en fattig mand der er iche har middel at føre den sag til ende. Da suarer Mag. Bastian och siger, dersom Hl. Jachob vilde sige at det var løgn, det som hand hafde sagt paa hannem, vilde hand lade sig forlige, der til suarede Hl. Oluf at det var for hart hand Kunde ved sige noget høfligere, mens Hl. Jachob Suarte intet derpaa, som hand hørte, och Mag. Bastian suarede, ieg er alt Kied deraf, paa Hl. Jachobs om til forn sagde, i blifr vel Keed deraf
5. Peder Wahlen, hand effter aflagde Eed bevidnet at hannem ich guderligt weed her om, saa som hand undertiden war ude och inde, hellere hørte hand at Hl. Oluf noch drev paa forligelse, Wider her om er hand iche witterligt.
6. Thor Rørvig, hand ligesaa effter aflagde Eed, siger sig iche at hafue hørt andet samme tid, end at der blef talt om forlig och wider er hannem iche bevist, och undertiden var ude och da inde, huilchet Hl. Oluf Dorph begierte beschrefuen.

1. at hand har angifuet at schulde hafue Spilt hans huusfred
2. for forargeligt druchenschab
3. for uhørlig schielderj, hannem self och hans øfrighed angaaende end wider

Er denne gang afsagt:

Da Effterdj Hl. Jachob iche møder ej heller lader fremvise nogen stefning i saget at were taget, thj fore leggis hannem, effter lovlig stefnemaal, (Folio 80) at møde neste ting, effter lovens 1 B, 4 Capit. 32 Artich.

Erstediget for retten Sergeant under Capit. Ifr Monsens Dragouner Compagnie, Hans Sejerstad, som hafde ladet i rette stefne nogle Vidnisbyrd, angaaende nogle ord mellom hannem och Hl. Wesseltofft for een tid siden schal vere falden, Iten effterschrefne som hørt at Hl. Jachob Wiste hannem fra daabens Sacramente, da hand var om bedet at were fadder til Oluf Stedbergs barn udj Solberg Kirche nest forleden den 28 Augustj 1690. Niels Larsen och Olle Prosen Saxor vidnet med oprægte fingre at Hl. Jachob var lovlig stefnet, mens møtte iche, hand fremKaldte først Oluf Røeflon? paa Røren, hand effter aflagde Eed bevidnet, at hand den dag var i Kirchen ved Solberg och saae at Sergeant Hans Sejerstad med fleere grestillet sig til fadder, da Spurte Hl. Jachob hannem om hand schulde staae fadder, suarede: Ja, dertil suarede Hl. Jachob, at schiendegieste bør iche staae fadder, Serg. stod endda en liden stund och da sagde Hl. Jachob atter schiende gieste bør iche vere fadder, bad hannem vige af, med saadanne ord. viliche gaae, saae gaar ieg, huorpaa Serg. gich derfra, det samme Widnet michel Fluaas, det samme videt och Malj Thorfin Roels som bar barnet och Karen Lunde som tilligemed var fadder, huor effter Serg. begierte thingsvidner. Ellers war hand och begierende och hafde indstefnet nogle Widner af laugrettet, at sige huad de hørte passere imellom Hl. Jachob och sig paa Thinget her sammestedtz for ungefehr 3 aar siden, huilcheWidne, effterdj det var tildig paa afftenen ey blef taget til forhør.

Hl. Capit Ifuer Monsen hafde ladet indstefne Elsebe Hansdaatter paa Storbierchen, angaaende noget godtz hende er pandtsat af Sl. Ritmester Ornings frue, at bevise huad det samme er Pandt fore ? hun møtte iche. Er fore lagt til neste ting at møde, effter nye stefnemaal.

Anno 1690 den 22 Octobo holtis ordinarie thing paa Øfre paa Ytterøen ofrverende Kongl. Mayst. Sr. Rasmus Høg, med otte Laugrettis mend Supr. fol. 44 indføhrt.

Thil Rettens betiening udj tilstundende aar blef effter loven opnefnt, effter mandtallet, effterschrefne Poel Berg, Olle Berg, Joen Louvig, Per Thrøgstad, Roeld Graf, Henrich Graf, Poel Sandstad och Anders ibid.

Oluf Pedersen Langøfne lod forkynde sin bøxel Zedel paa 2,5 øre i Langøfne, til hørende den ærw. och høylærde Mand Mag. Oluf Borchman i Thrundhiem por aficio, huor udj iche er nefnt huad hand der af i bøxel gifuet hafr, Dat. Thrundhiem den 18 Marty 1690 under haand och Zignet.

Kongl Mayst foeget beretter at hendis, nemlig Enchens, Eldre Søn, Johan Persen har angifuet at hafue bøxlet samme gaard, som hans moder for alderdoms schyld iche Kand beholde, huilchen Person nu er i Kiøbenhafn eller udj Kongl. tieniste, ilige maade at denne nu bøxlende iche hafr verit Soldat.

Var fremstilt for Retten et quindfolch fra Inderøen, ved nafn Beritte Clausdaatter, huilchen och til forn hafuer veret i retten, effter protol. udvisning Supra fol. 70, angaaende, at hun schulde vere beschylt atf Hr. Friderich Mejer, at bruge w-lønlige midler til at hielpe Suage folch til Rette. Da blef fram Kaldet en bonde fra Jørstad ved nafn, Oluf Olsen, hand effter aflagde Ed, bevidnet at for 3 aar siden, da han var siug och hafde veret sengeliggende udj 12 ugger, hafde hans hustrue veret hos ermelte Beritte och omsøgt hende om hielp, udj sammen hans Suaghed, huorpaa hun ochsaa strax effter Kom til hans huus, wider her udj, er hand i sin store suaghed iche witterligt, saa som hand i den store Suaghed var baade døf och blind, mens hans qinde som nu iche var stefnt, muligens det bedre Kand erindre. Thomas Schreder paa Lille Myre, var ochsaa indstefnt, som samme quinde hafr veret begiert hielp i sin Suaghed, hand Kunde iche møde for samme aarsag, Ellers var ferdeelis, en Person ved nafn Gunner Olsen, broder til forbemelte Oluf Olsen, tiendende Ko. Ma. foeget Sr. Rasmus Høg, som har ansøgt hende, om hielp i denne sag iche tilstede. Hun Endelig effter adtschillig ord och thahle udj Retten bekiendte, at hun Kans stemme blod, med slige ord, Jomfrue Maria Rid paa flue, saa fremt hun bloe (floe?), sot blod, som mand i den helfued stod, som dømmer vrange sager och wed Ret, Item at hun (Folio 81) Kand døfue ild med slige ord, Jomfrue Marie sad i Apanets dør, sof i liuset, wognet i wand, gud fader och den hiewed(?) sluchet brand, liuset och thand, hun bekiender at hafue brugt, de samme Konster til dennem(?) hendis tieniste var begiert, Wider bekiendelse var hos hende iche at formane.

Saaledis er afsagt:

Effterdj for bemelte quinde menniche Beritte Clausdaatter, effter egen bekiendelse tilstaar, at hafue brugt Zejenerj, och i slige daarlige Konster och der udj er erfahren, thj bør hun effter lovens sigelse, i den 6te Bogs 1te Capit 12 Art. at Rømme Kongens Riger och Lande, och Boes lod were forbudt.

Kongl. Mayst. foeget Sr. Rasmus Høg, effter Edle och Welvise Hl. Præsident och Stifftamptschrifr Sr. Peter Ransbøls fuldmegtig, monsr. Johan Helsings begiering, anholt om tingswidner, om enten hand eller nogen paa hans wegne for de aaringer 1683 och 84 noget af Hl. Estatz Raad Müllers godtzis Rettigheder enten af wist eller w-vist hafr oppebaaren, huor til af meenige almue blef suaret, at = 1683 blef Ytterøens godtz, hans Kongl. Mayst. tildømt, huor effter Kongl. Mayst. foeget, som da var, och der effter, sig godtzit til ald Rettighedernis oppebørsel hafr antaget, och der fore ved Regenschaber och thingsvidner giort Rigtighed.

Anno 1690 den 27 Octobo. effter udj Slodtzloven, høyEdle och Welb. Hl. Cancelie och Laugmand Pieter Derjers ordres och befalnig, paa ærwærdig hæderlig och wellærde Mand Hl. Oluf Jonsen Parely Sogne Prest udj Sparboen, hans Suppl. andragende, blef holdet granschning och marche gang imellom Prestegaarden Thuf, samt weledle Hl. Capit. Ifr Monsens oddels aasæde gaard Mære, ofrverende Kongl. Mayst. foeget Sr. Rasmus Høg med Sex laugrettismend, Arn Løed, Baar Rannom, Niels Rannom, Endre Wist, Lars Høgstad och Hemming Rongum, huor welbemelte Oluf paa aasteden, som er myhr imellom forbenefnte tuende gaarde, hafde ladet wed femte stefne i Rette Kalde Capit. Ifr Monsen, som tilligemed ochsaa lod sig finde, Da foreviste Hl. Oluf en gl. raaden stub, huilchen hand til dis bedre rigtighed hafde ladet fornye med en pæl, som Capit. formeente var ulønlig etc. Thil at Vidne her om var indstefnt Roland Taraldsen Oppem, hand beretter, at udj sin ungdoms tid var hand befahlet af sin fader at biuge en broe, och da hafde lov som? af Mæris opsidder, som da var Søren Hansen, saa vel som af Presten Sl. Hl. Jørgen, at maatte hugge wed til samme broes forbedring, Da hug hand af wanwittighed samme træ om Kuld, huilchet er 52 aar siden, huor paa hand blef frem Kaldet til Mære, tillige med den som var med hannem ved nafn Aslach som for lang tid siden er død, och blef tiltalt af Søren Mære huorfor de hafde af hugget det Thræ, som var ret Marcheschiel imellom Prestegaarden och Mære, Det de suarede at vere dennem ubevist, och maatte saa Roland gifue en tølt tømmer til Prestegaarden och en tølt til Mære, for samme forseelse, meere er hannem ey bevist.

Olle Simonsen huusmand paa Ørstad, widnede, at Da hand var hieme hos sin fader Simen Gustad, var hand at med bygge den broe som laae til samme gaard, da stod ommelte træ i sin Welmagt paa Roden, med barch och bar, Da blef hannem af Søren Mære fore sagt hand iche schulde hugge den om. formedelst det war marche schiel, och Weed imellom Gud och sin samvittighed at det er Roden af samme træ.

Olle Ottersen Grindberg, hand widnede, at fra sin barndomstid, hafr hørt at samme ommelte træ, war marche schiel imellom Mære och Prestegaarden.

Joen Holte som i forige tider hafr tient i Præstegaarden, hand beretter at for omtrent 20 aar siden, hørte hand af en gl. dreng, som da tiente i Prestegaarden och hafde tient der ofr 40 aar, ved nafn Tosten, sige, at udj den bore lige ofr for samme stub, laae en Kroget stoch, som kaltis Aslach stochen, spurte hand huor af den hafde sit nafn, da berettede formelte Tosten, at formedelst en heed Aslach, hug den ofr Ende, da sagde hand war, vorfader wred,

Capit. Ifr Monsen hafde ingen Widnis byrd i denne sag at fremføre, mens formeente at Prestegaarden iche saa langt i myren burde tilhøre, Effterdj Mære er en dyre gaard, och burde i det mindste at niude halfue deelen.

Er afsagt:

Effter forschrefne omstendigheder, wiste wj iche rettere for udj at Kiende och dømme, med at der io bør vere marcheschiel imellom Mære och Præstegaarden, udj Myren, huor samme Raaden stub sees paa den sønder side af wejen, ?lige i sønder indtil hamnerom Vedtager, och paa den anden side wejen, Lige i Nord, til almandwejen, udj Holbech broen som och Kaldis Lionsbroe,

huor Hl. Oluf formente at den trette imellom hannem och Capit. (Folio 82) angaaende den nedsatte pæl paa samme sted, burde ophøre.

Anno 1690 den 25 Novembo war af Kongl. Mayst. foeget Sr. Rasmus Høg, berammet ting med almuen af Beedstad Præstegield til afreign. om schatterne, samt Restantzis forfattelse, och tings Windne om Kongens øde godtz, med wider, til Rettens betiening var tilstede effterschrefne Laugrettismend, Supra fol. 33 indføhrt.

Kongl. Mayst. foeget lod forfatte en forseiglet Restantz ofuer huis almuen her paa stedet, for indewærende aar 1690, findis schyldig paa deris schatter och Rettigheder til Kongl. Mayst huis Summa beløber =

Iligemaade begierte thingswidne om Kongens øde och forarmede godtz, huoraf de fulde schatter och rettigheder iche hafuer wert at bekomme, nemlig Waade Yttergaarden, som Anders sidst beboede, schylder 1 Spd 2 øre, udj agger och Engeleje bekommet 6 rdr, Kortis paa Lejlendingschatten = 2 rdr, landschyld = 8 rdr, leding 5 ort 8 s, Kiolpenge = 2 ort 16 s, Regimentzpenge 5 ort 8 s, proviant schat 3 ort 14 s, Landbeholdelse = 3 ort 14 s, Waade der sammestedtz schylder 8 øre, bruges for lejlendingschatten, afgaar Landschyld = 8 rdr, leding = 5 ort 8 s, Kiolpenge 2 ort 16 s, Regimentzpenge 5 ort 8 s, prov. schat 3 ort 14 s, Landbehold = 3 ort 14 s. Bratreit schylder 1 Spd 4 ml, laae øde, er bevilget Peder Johansen ujd toe aar, fra Nytaars dag 1690, for gaarden at bebygge, och siden suare fuld rettigheder for lejlendingschatten, afgaar landschyld = 3 rdr leding = 2 ort 4 s, prov. schat 1 ort 10 s, landbehold = 1 ort 18 s, Kiolpenge 1 ort 8 s, Regim. penge 2 ort 16 s, Landsem schylder 2 Spd 2 øre 12 ml, brugis for lejlendingschatten, afgaar landschyld = 6 rdr 3 ort 8 s, leding 5 ort 8 s, Kiolpenge 2 ort 16 s, Regimentz penge 5 ort 8 s, fischeschat = 3 ort 19 s, landbehold = 3 ort 19 s, Inderberg = 5 øre 8 ml, laae øde, Er bevilget Anders Olsen paa = aars tid fra Nyt aar 1690, for gaarden at bebygge och føre i brug, frj for alle udgiffter af schatter och Rettigheder som er 11 rdr 3 ort 20 s, Aas schylder 1 øre, derpaa er en forarmet bonde, der iche formaar at suare wider med lejlendingschatten, Kortis landschyle = 1 rdr, leding 16 s, Kiolpenge 1 ort, prov. schat 10,5 s, Regimentzpenge = 2 ort, landbehold 10,5 s. Nortug Enier schylder 1 Spd, gaarden er ved ulychelig Ildebrand mesten lagt i asche, nestforleden sommer ved St. Hans tider, huor ved hand effter dannemendtz grandschning har lid schade paa husene til = 20 rdr som hand igien maa opbygge, och der ofr iche formaar at suare nogen schat eller rettigheder som afgaar och er lejlendingschat 3 rdr, landschyld 3 rdr, leding 2 ort 20 s, Kiolpenge 1 ort 8 s, Regim. penge 2 ort 16 s, prov.schat 1 ort 8 s, landbehold 1 ort 8 s. Peder Nortug som iligemaade, samme tid leed schade af Ildebrand, och Kortis lejlending schat 3 rdr, leding 2 ort 20 s, Kiolpenge 1 ort 8 s, Regimentz penge 2 ort 16 s, prov. schat 1 ort 8 s, for medelst miseragst och gaardens Ringhed er gandsche forarmet saa der intet findis til betalling for det Resterende pro ao 1689, 2 rdr 1 ort 2 s, Item for ao 1690: 2 rdr 3 ort 14 s. Thessem schylder 2,5 øre 6 ml, bebeos af en forarmet Soldat, huis midler findis anteignet och wurderit, som iche opløber til det hand er schyldig, mens afgaar = 4 rdr 8 s, Noch Thessem 2 øre 16 ml, øde, udj Engeleje bekommet = 2 rdr 3 ort, afgaar landschyld 2 rdr, ledding 1 ort 20 s, Kiolpenge 1 ort 8 s, Regim.penge 2 ort 16 s, fischeschat 1 ort 6 s, landbehold 1 ort 16 s. Bartnes schylder 3,5 øre, beboes af en forarmet bonde der iche formaar at suare vider end lejlendingschatten, Kortis landschyld 3 rdr 1 ort 8 s, leding 1 ort 16 s, landbehold 1 ort 14 s, Bartnes 1 Spd, legger øde, udj leje af agger och Eng bekommis = 3 rdr, afgaar landschyld = 3 rdr, leding 2 ort, prov.schat 1 ort 8 s, Kiolpenge 1,5 ort, Regim.penge = 3 ort, landbehold 1 ort 8 s. Bartnes = 1/2 Spd, laae øde, och er beuilget at brugis frj for landschyld och rettigheder, som gaarden var aldeelig øde och Ruinerit paa biugning, fra nyt aar 1689, afgaar lejlending schat 1,5 Rdr, leding 1 ort, fischeschat 16 s (Folio 83) , Kiolpenge 1 ort 8 s, Regimentz penge 2 ort ?s, Landbehold = 16 s. Roenes 1 Spd, øde, udj Engeleje bekommis 3 Rdr, afgaar landschyld 3 Rdr, leding 2 ort, Kiolpenge 1 ort 8 s, prov.schat 1 ort 8 s, Regim.penge 2 ort 16 s, Landbehold 1 ort 8 s. Roenes schylder 1 Spd, legger øde, och er bevilget Anders Andbiørnsen udj 3 aar for lejlendingschatten, fra Nytaar ao 1690, prov.schat 1 ort 8 s, landbehold 1 ort 8 s,. Hougset schylder 1 Spd 1 øre, brugis for lejlendingschatten, afgaar landschyld 4 rdr, leding 2 ort 10 s, Kiolpenge 2 ort, Regim.penge 1 rdr, prov,schat 1 ort 19 s, landbehold 1 ort 19 s.

Bonde lensmand Anders Scheevig, samt Olle Wigen och Joen Ersaas, bevidnet forschrefne gaarder befindis af tilstand och beschaffenhed her som indføhrt er, det och laugrettet med det heele almue Statfestet, huor Effter fougden, som forbemelt, begierte it uvilligt tingswidne.

Paa Hl. Præsident Sr. Peter Kaasbøls wegne, begierte Sr. Rasmus Høg, tingvidne om en Archidiaroni præbende gaard Kaldis Suarfue leggende her i Beedstaden, schylder 1,5 Spd, som afr udj mange aar legget øde och der ofr biugningen gansche forfalden, och formedelst samme aarsage, at gaarden igien kand Komme i stand och brug, er bevilget olle michelsen et aar frj for alle schatter och udgiffter fra nytaar 1690, och der effter udj toe aar frj for landschyld och schal suare schatterne, Imidlertid at bygge gaarden forsuarlig, och siden suare alle de deraf gaaende rettigheder, huilchet laugrettet er bevist saa i sandhed at were.

Den ærværdig och wellærde Mand Hl. Evert Mejer, lod begiere thingsvidne om 6 m laugs landschyld udj den gaard Gulling, som legger øde, och intet deraf er at bekomme for de aaringer 1689 och 1690, samme landschyld er til Thrundhiems hospital at forbenefnte gaard, som fore sagt, legger øde, det bevidnet Joen Ersaas och Olle Wigen, med laugrettet och meenige almue.

Anno 1690 den 29 Nov blef af Ko. Ma. foeget Sr. Rasmus Høg berammet schatteting med almuen i Snaasen Prestegield paa Wennj der sammestedtz, til rettens betiening var til stede de otte Laugrettis mend Supra fol. Indført, huor welbemelte Rasmus Høg, wed afregning med almuen forfatte en Rigitg Restantz, ofr huis Kongl. Contributioner och rettigheder der sammestedtz effterstaar for nerværende aar 1690, huis Summa opløber til =

Anno 1690 den 2 Decembo war af Kongl. Mayst. foeget Sr. Rasmus Høg, berammet schatte ting med almuen af Stoedtz gield paa Berg der samestedtz, huor da til Retten at betiener var ofr werende effterschrefne otte Laugrettis mend, Peder Øxnes, Erich Noedahl, Olle Noem, Suend Øfuer Vold, Michel Nold, Tharald Waøen, Rallas Heelen och Ifr Grøttum.

Fougden ved schatternis oppe børsel och afreign. med almuen lod forfatte en Rigtig Restantz Register, ofuer huis almuen for inde werende aar paa schatten och Rettigheder, til Ko. Ma. effterstaar, huis Summa opdrager til =

Ilige maade tings widne ofuer høystbemelte Ko. Ma. øde godt huor af de fulde Contributioner hafuer weret indbringes, huilche hafr verit brugt som effterfølger: Gierstad schyler 5 øre 2 ml, deraf Suaris lejlendigschatten, afgaar landschyld = 6 ort leding 1 Rdr 20 s, Kiolpenge 2 ort 16 s, Regimentz penge 5 ort 8 s, prov. schat 2 ort 7 s, landbehold = 2 ort 7 s. Knæ schylder 7,5 øre, slaes for lejlending schatten, afgaar landschyld ? 7,5 rdr, leding 5 ort, Kiolpenge 2 ort 16 s, Regimentz penge 5 ort 8 s, prov.schat 3 ort 8 s, landbehold 3 ort 8 s, Udgaard 1/2 Spd bruges for 6 øre, afgaar landschyld = 2 ort, leding 1 ort, Kiolpenge 1 ort, proviantschat 16 s, Regimentzpenge 2 ort, landbehold 16 s. Nordgaard = 5 øre, slaais for 4 Rdr, afgaar paa lejlendingschatten 1 rdr, landschyld 3 rdr, leding 3 ort 8 s, Kiolpenge 2 ort 16 s, Regim.penge 5 ort 8 s, landbehold 2 ort 6 s, prov.schat 6 s. Thiltnes 1 øre brugis for schatterne, afgaar landschyld 1 Rdr (Folio 84). Selj = 4 øre, brugis for schatten, afgaar landschyld = 3 rdr, leding 2 ort 7 s, Kiolpenge 1 ort, Regim.penge 2 ort, prov.schat 1 ort 19 s, landbehold 1 ort 19 s. Oxaas = 1,5 Spd, brugis for lejlendingschatten, afgaar landschyld 2,5 rdr, leding 3 ort 8 s, Kiolpenge = 2 ort 16 s, Regim.penge 5 ort 8 s, prov.schat 1/2 rdr, landbehold 1/2 Rdr. Engom Olle, forarmet och formaar iche at suare wider end schatterne, afgaar landschyld = 2,5 rdr 2 ort 14 s, leding = 3 ort 16 s, Landbehold = 2 ort 2 s, fischeschat = 2,5 ort, Kiolpenge 2 ort 16 s, Regim.penge 5 ort 8 s, Westerdahl = 8 ml. hafr weret beboet af en forarmet mand, der aldelis intet ejende til Rettighedernis betaling, for medelst miswegst och gaardens Ringhed, afgaar lejlending schat 1 ort 8 s, landschyld 1 ort 8 s, leding 6 s, Kiolpenge 16 s, Regim. penge 1 ort 8 s, prov.schat 4 s, landbehold = 4 s, 1 quern 6 s.

Bondelensmand Jachob Bye, samt Anders Dahl och Jørgen Berg, tilligemed laugrettet och den heele tingsøgte almue, bevidnit at forbenefnte gaarder findis af tilstand och beschaffenhed som for schrefuet Er.

Hl. Evert Mejer, Præst til Thrundhiems Hospital, samt forstander der sammestedtz, war begierende tingswidne om 1 øre udj Nordgd, landschyld til ermelte hospital, som legger øde och intet hafr deraf at bekomme for de aaringer 1689 och 1690, huilchet och saa er bevist saa i sandhed at were.

Anno 1690 den 4 Decembris blef, effter Ko. Ma. foeget Sr. Rasmus Høg berammelse holdet schatte ting, med almuen af Sparboe Prestegield paa Aalborg der sammestedtz, ved ofuerverende til Rettens betiening, effterschrefne otte laugrettis mend, Christen Fossom, Olle Raade, Iohan Schieflo, Johan aarsen ibid, Peder Kuchaas, Joen Liøraas, Rasmus Wisue, och Evind Bolaas.

Kongl. foeget Sr. Rasmus Høg, wed afregn. med almuen, lod forfatte en rigtig Rest. Register, ofuer huis almuen for indeverende aar 1690 udj Kongl. Contributioner och rettigheder, schyldig blifr huis Summa bedrager =

Ilige maade begierte welErmelte foeget, tings Widne ofuer Kongl. Mayst. øde godtz her udj Preste gieldet, huor af de fulde Contributioner och andre Rettigheder for inde werende aar iche hafuer at bekomme, nemlig: Brandtzeg schylder 8te øre brugis for 8 rdr, afgaar paa lejlendingschatten 4 rdr, landschyld = 6 rdr, leding 5 ort 8 s, Kiolpenge 2 ort 16 s, Regim.penge 5 ort 8 s, prov.schat 3 ort 14 s, landbehold 3 ort 14 s,. Wecher = 2,5 Spd, brugis af en forarmet bonde, Der iche formaar at wider end lejlendingschatten, afgaar landschyld 6 rdr 1 ort 8 s, leding 5 ort 12 s, Kiolpenge 2 ort 16 s, Regim.Penge 5 ort 8 s, prov.schat 3 ort 8 s, landbehold 3 ort 8 s. Fischnes 4 øre 22 ml, Casserit Dragun quarter, brugis for lejlendingschatten, afgaar landschyld = 2 rdr 1 ort 18 s, leding 2 ort 16 s, prov.schat 1 ort 20 s, landbehold 1 ort 20 s. Høgstad 3,5 øre, Casserit Drag. quarteer, brugis for lejlendingschatten, afgaar landschyld = 3,5 rdr, leding 2 ort 8 s, fische schat 1 ort 14 s, Kiolpenge 1,5 ort, Regim.penge 3 ort, landbehold 1 ort 14 s. Walchstad = 2,4 øre, war beboet af en forarmet bonde som aldeelis er forarmet och intet ejende til rettighed och schat at betahle naar det gamle er betalt, afgaar lejlendingschat 3 rdr 3 ort, landschyld 2,5 rd, leding 1 ort 16 s, Kiolpenge 1 ort, Regim.Penge 2 ort, prov.schat 1 ort 3 s, landbehold 1 ort 3 s. Solberg Hans 1 spd 16 m, brugis for schatten, afgaar landschyld 1 rdr 2 ort, leding 2 ort 10 s, landbehold 1 ort 16 s, proviantschat 1 ort 16 s. Solberg Olle 1 Spd 12 m, Casserit Drag. qtr. brugis for lejlendingschatten, afgaar landschyld 2 rdr 2 ort leding 2 ort 10 s, Kiolpenge 1 ort 8 s, Regim. P. 2 ort 16 s, prov.schat 1 ort 14 s, landbehold 1 rot 14 s. Berstad Olle 2,5 øre, forarmit och findis intet til betalling for landschylden som er 1,5 rdr, leding 1 ort 16 s, Kiolpenge 1 ort, Regim. penge 2 ort, fischeschat 1 ort 3 s, Landbehold = 1 ort 3 s. Peder Øfne, 1 øre forarmet, och formaar iche at suare landschylden som er 1 rdr, leding 1 ort 8 s, landbehold 11 s. Larwig 8 øre 18 ml, brugis for schatten, kortis landschyld 4 rdr, leding 5 ort 20 s, landbehold 3 ort 22 s, prov.schat 3 ort 22 s, Kiolpenge 2 ort 16 s, Regim.penge 5 ort 8 s. Koberg = 4 øre Casserit Drag.qtr. brugis for schatten, afgaar landschyld 4 rdr, leding 2 ort 16 s, Kiolpenge 1 ort 8 s, Regim. penge 2 ort 16 s, fischeschat 1 ort 19 s, landbehold 1 ort 19 s. (Folio 85). Kabstad schylder 1 øre 8 m, beboes af en forarmet bonde, der aldelis intet er ejende, til de Resterende Rettigheder af betalling, formedelst miswegst paa aufling, och gaardens ringhed, afgaar for ao 1688 och 89 7 rdr, Item for 1690 lejlendingschat = 22 rdr, landschyld = 1 rdr, leding 12 s, Kiolpenge 1 ort, Regim.penge 2 ort, prov.schat 14 s, landbehold 14 s. Kaldset Casserit Drag.qtr. schylder 1 Spd, brugis for schatten, afgaar landschyld 3 rdr, leding 2 ort, Kiolpenge 1 ort 16 s, Regim.penge 3 ort 8 s, prov.schat 1 ort 8 s, landbehold 1 ort 8 s. Hougom Casserit Drag. quarteer, 1,5 Spd, brugis for schatten och leegupengene, afgaar landschyld 4 rdr 2 ort, leding 3 ort, prov.schat 2 ort, landbeold 2 ort.

Bonde lensmand Lauritz Raade, som Joen Holde och Ingbret Waadal med fleere af almuen, som war paa tinget tilstede, bevidnet at for er meldte gaarder legger øde och findis af tilstand och besaffenhed som forschrefuet staar.

Hl. Evert Mejer forstander och Prest til Thrundhiems Hospital, begierte tings Widne om effterschrefne gaardtzparter som gifr landschyld til ermelte hospital och legger øde, och der ofr iche er at bekomme nemlig Kierch Schee 1 øre, Godahl 18 ml, Solberg 1 øre 4 ml, Risen 1 øre som saa ledis i sandhed befindis for de aar 1689 och 1690.

Anno 1690 den 8 Decembo war af Ko.ma. foeget Sr. Rasmus Høg berammet schatteting med almuen af Inderøens Prestegield paa Saxor der sammestedtz, til retten at betiene var opnefnt Effterschrefne otte Laugrettis mend, Niels Hogstad, Peder Quam, Søren Kiellvigen, Peder Bøel, Mons Hadstad, Olle Werdahl, Lars Werdahl och Tøris Aas.

Kongl. Mayst. foeget Sr. Rasmus Høg, ved afregn. med almuen och schatternis oppebørsel, lod forfatte en Rigtig Restantz Asquit. ofuer huis almuen for nerverende aar, udj Kongl. schatter och Rettigheder blifuer schyldig, huis Summa beløber til

Kongl. ma foeget war begierende et uwilligt tingswidne om Kongens øde godtz, huor af de fulle schatter och rettigheder for indeverende aar, iche hafuer weret at bekomme, mens ere brugte som effterfølger: Hoberg schylder 4 øre 8 ml, Er bevilget Joen Larsen udj 3 aar frj for schatter ald rettighed, formedelst gaarden hafde i langsommelig tid legget øde, och paa biugning aldelis forfalden, huilchen hand schal bebygge och føre i stand och brug och siden derpa Suare ald udgift, afgaar lejlendingschat 4 rd 1 ort 8 s, Landschyld 4 rdr 1 ort, leding 3 ort, Kiolpenge 1 ort 16 s, prov.schat 1 ort 23 s, Regim.penge 3 ort 8 s, Landbehold 1 ort 23 s, Røberg? Enchen forarmit och formaar ej suare vider end lejlendingschatten, afgaar landschyld 3 ort, leding 3 ort, Kiolpenge 1 ort 16 s, Regim.Penge 3 ort 8 s, prov.schat 1 ort 23 s, landbehold 1 ort 23 s. Hogstad 8 øre, Casserit Drag. quarteer, brugis for lejlendingschatten, afgaar landschyld = 4 rdr, leding 3 ort 8 s, prov.schat 2 ort 6 s, Kiolpenge 2 ort, Regim.penge 1 Rdr, landbehold 2 ort 6 s. Lyngstad sylder 8 øre, Er bevilget 4 aar frj for landschyld, leding och landbold, huor af dette er det sidste afgaar = 8 Rdr 22 s. Lyngstad = 2 Spd 1 øre 4 ml, høet er indaflet for 5 rdr, afgaar paa lejlendingschatten 2 rdr 16 s, landschyld 5 rdr, leding 1 rdr 16 s, prov.schat 3 ort 5 s, landbehold 3 ort 5 s, Kiolpenge 2 ort 16 s, Regim. penge 5 ort 8 s. Kriten(?) 2 Spd, en forarmet Enche, som bruger gaarden for schatterne, afgaar landschyld 4 rdr, leding 1 rdr, landbehold = 2 ort 16 s. Gousen, legger øde, for høe bekommis = 6 rdr, afgaar paa lejlendingschatten 4 Rdr, landschyld = 9 Rdr, leding 1 rdr 2 ort 16 s, Kiolpenge 3 ort 16 s, Regim.penge 5 ort 8 s, prov.schat 1 rdr 11 s, landbehold 1 rdr 11 s. Grønisbye 1 Spd, Øde udj Engeleje bekommis = 3 Rdr, afgaar landschyld = 3 Rdr, leding 2 ort, landbehold 1 ort 8 s, prov.schat 1 ort 8 s, Kiolpenge 1 ort 16 s, Regim.penge 3 ort 8 s. Noch Grønisbye 1 Spd, deraf iligemaade = 3 rdr, for høe, afgaar landschyld 3 rdr, leding 2 ort, landbehold 1 ort 8 s, prov.schat 1 ort 8 s, Kiolpenge 1 ort 16 s, Regim.penge 3 ort 8 s. Lille Werstad, Casserit Drag. qtr, schylder 1 Spd, brugis af en forarmet bonde for schatten, afgaar landschyld 3 rdr, leding 2 ort, prov.schat 1 ort 8 s, landbehold 1 ort 8 s, Kiolpenge 1 ort 8 s, Regim. Penge 2 ort 16 s, Qvam øde, schylder 4 øre 6 m, brugis for schatterne 5 rdr, da legger paa landschylden 3 rdr 2 ort, Leding 2 ort 16 s, Kiolpenge 1 ort 12 s, Regim.penge 3 ort, prov.schat 1 ort 20 s, landbehold 1 ort 22 s, (Folio 86) Item Qvam = 4 øre 3 ml, deraf bekommis schatterne for leje af agger och Eng, afgaar landschyld = 3 rdr, leding 3 ort, landbehold 1 ort 2 s. Werdahl 2 Spd. brugis for 5 rdr, afgaar paa lejlendingschatten 1 rdr, landschyld = 4,5 rdr, leding 1 Rdr, Kiolpenge 2 ort 16 s, Regim, Penge 5 ort 8 s, Prov.schat 2 ort 16 s, landbehold 2 ort 16 s. Hansaas = 3 Spd 19 m, brugis for schatten, afgaar landschyld 7 rdr 16 s, leding 1,5 Rdr, Kiolpenge 2 ort 16 s, Regim penge 5 ort 8 s, proviant schat 1 rdr 9 s, landbehold 1 rdr 9 s. Ring schylder 1 øre 18 m, brugis for schatten, afgaar landschyld 1 Rdr 3 ort, leding 1 ort 12 s, landbehold 20 s, Kiolpenge 1 ort Regim.Penge 1/2 Rdr, prov.schat 20 s. Aartald 1 øre, øde brugis for schatten 1 rdr, afgaar landschyld = 1 rdr, leding 16 s, Kiolpenge 1 ort, Regim.Penge 2 ort, prov.schat 11 s, landbehold 11 s. Quistad schylder 6 Spd, brugis af Rasmus Høg forleden aar, huilchen hand paa tinget nest forleden, saa som och nu, sig fra sagde och opbød til huem der wille antage, er heel Ringe och iche god for Ein leje, besynderlig for dette aar, da aarsens grøde slog feil, afgaar landschyld 18 rdr. Kuren 1 Spd 20 m, brugis for lejlendingschatten, er Casserit Drag. quarter, afgaar landschyld 3 rdr, leding 2 ort 16 s, proviantschat 1 ort 18 s, Kiolpenge 1 ort 16 s, Regim. Penge 3 ort 8 s. Grindber = 2 Spd 4 m, Casserit Drag. quarteer, brugis for schatterne, afgaar landschyld 3 rdr, leding 1 Rdr 12 s, landbehold 2 ort 18 s, prov.schat 2 ort 18 s, Ofrberg Casserit Drag. quarteer, schylder 1 Spd 12 ml, brugis for schatterne, oafgaar landschyld = 3,5 Rdr, leding 2 ort 8 s, landbehold 1 ort 13,5 s. Steenstad Casserit Drag. quarter schylder 1 Spd 18 m, brugis for lejlendingschatten, afgaar landschyld = 3 rdr, leding 2 ort 12 s, prov. schat 1 ort 16 s, landbehold 1 ort 16 s, Kiolpenge 1 ort 8 s, Regim.penge 18 s. Høe schylder 5 Spd 1 øre, hafuer weret bevilget frj for alle udgiffter udj 6 aar, huor dette er den sidste, och afgaar lejlendingschat 16 Rdr, landschyld 16 Rdr, leding 1 Rdr 2 ort 16 s, prov.schat 1 rdr 3 ort 3 s, landbehold 1 Rdr 3 ort 3 s.

Bonde lensmand Niels Larsen, sampt laugrettet och meenig thingsøgte almue bevitnet, at forschrefne gaarder er af tilstand och beschaffenhed som forschrefet Er, huilchet fougden begierte beschrefet til sine Regenschabers forklaring.

Effter at dette er passerit, begierte fougden endda thingsvidne om en øde gaard ved nafn Indgior, som tilforn blef forglemt, schylder 2 Spd der af indkommen udj Engeleje 6 Rdr afgaar landschyld 6 rdr, leding 1 Rdr, Kiolpenge 2 ort 16 s, Regim. Penge 5 ort 8 s, prov.schat 2 ort 16 s, Landbehold 2 ort 16 s. Item 1/2 Spd brugis for lejlendingsschatten och Knogteteg(?), afgaar landschyld = 6 ort, leding 1 ort, landbehold 16 s och prov. schat 16 s.

Noch war Kongl. mayst. ofeget, Paa Hl. Præsident Kaasbøls vegne, begierende things om effterschrefne Archidiaconi præbende godtz som er øde och forarmet, huor af de fulde schatter och Rettigheder for nerverende aar iche hafuer veret at bekomme, nemlig Ofre Quam, schylder 2 Spd, brugis for lejlendingschatten som er 6 Rdr, afgaar landschyld = 5 Rdr, leding 1 rdr, Kiolpenge 2 ort 16 s, Regim.Penge 5 ort 8 s, prov.schat 2 ort 16 s, landbehold 2 ort 16 s. Ingul 1 Spd, mens staar i schiødet for 4 øre, boes af en forarmet bonde, der iche formaar at Suare Vider en schatterne, afgaar landschyld 3 Rdr, landbehold 1 ort 8 s. Ydstad 4 øre, legger øde och brugis for lejlendingschatten som er 5 Rdr, afgaar landschyld = 4 Rdr, leding 3 ort 16 s, Kiolpenge 2 ort 16 s, Regim.Penge 5 ort 8 s, proviantschat 2 ort 6 s, landbehold = 2 ort 6 s.

Bonde lensmanden Niels Larsen, med samtl. almuen och Laugrettet, bevidnet at forschrefne gaarder er af tilstand och beschaffenhed som for om melt, huilchet os och er bevist da i sandhed at were.

Hl. Evert Mejer Sogne Prest och fprstander til Thrundhiems Hospital, begierte things Widne om hospitals ødegodtz, huor af ingen landschyld er at bekomme for afvigte aar 1689 saa velsom nerverende aar 1690, nemlig Hoberg = 1 Spd, Letnes 4 Spd, Meelhuus = 2 øre, Ørdahl 2 øre, Sand = 2,5 øre, Ystad 1/2 øre. Bonde lensmand Niels Larsen med laugrettet och tingsøgte (Folio 87) almue, bevidnet af forschrefne gaarder ingen Landschyld for Ermelte aaringer, hafr werit at bekomme, formedelst Endeel gaarder war øde och de andre forarmede, huilchet og er bevist som at vere i sandhed.

Anno 1690 den 10 Decembo, war af Kongl. Mayst. foeget Sr. Rasmus Høg, berammet schatteting paa Øfre paa Ytterøen, med almuen der sammestedtz, ofrverende otte laugrettismend, nemlig Anders Kiølvig, Peder Wansvig, Ollug Inderberg, Christen Børuig, Thomas Nøst, Syfr Biørvig, Gunner Schiefue, och Olle Biørvig huor Kongl. Mayst. foeget, lod ved schatternis oppebørsel och afregn. med almuen, for fatte en Rigtig Restantz Register ofr huis de udj indwerende aar blifr schyldig, udj Contributioner och Rettigheder det Summa beløper til =

Item begierte thingswidner, om huis øde och forarmet godtz, paa Ytterøen fuldis, nemlig: Ytter Weraas = 4 Spd, forarmet, brugis for 6 Rdr, afgaar paa lejlendingschatten = 6 Rdr, landschyld 12 Rdr, leding 2,5 Rdr, landbehold 5 ort 8 s, prov.schat 5 ort 8 s, Øster Weraas 8 øre, forarmet, suarer lejlendingschatten, afgaar landschyld 8 Rdr, leding 6 ort 16 s, prov.schat 3 ort 14 s, landbehold 3 ort 14 s. Bustad = 4 øre Thomis, forarmet, och brugis for schatten, afgaar landschyld 4 Rdr leding 2 ort 16 s, prov.schat 1 ort 19 s, landbehold 1 ort 19 s, Olle Benstad, forarmet, suarer schatten, afgaar landschyld 6 rdr, leding 1 Rdr 1 ort 8 s, prov.schat 2 ort 16 s, landbehold 2 ort 16 s, Brustad 2 Spd 1 øre 10 m, Er bevilget Peder Hansen frj i 3 aar, fra 1688 at regne, for alle udgifter afggar lejlendingschat = 7 rdr 1 ort 16 s, landschyld = 7 rdr, leding 1 rdr 4 s, prov.schat 3 ort 17 s, landbehold = 3 ort 17 s. Stangeralt 2 Spd brugis paa fire aars frjhed for alle udgiffter, at Simon Johansen, fra Nytaar 1690 afgaar lejlendingschat 6 Rdr, landschyld 6 rdr, leding 5 ort prov.schat 16 s, landbehold 2 ort 16 s, Forberg = 4 Spand, bekommis udj Engeleje 8 rdr, afgaar udj lejlenindgschatten 4 rdr, landschyld 12 rdr, leding 2,5 rdr, prov.schat 1 rdr 1 ort 8 s, landbehold 1 rdr 1 ort 3 s, Inderberg = 2 Spd 2 m, Er bevilget Anders Olsen, frj for alle udgiffter udj 4 aar, fra nytaar 1699, afgaar lejlendingschatten = 6 rdr 8 s, landschyld = 6 rdr leding 5 ort prov.schat 2 ort 17 s, landbehold 2 ort 17 s, Ytterberg = 3 Spd 1 øre, Er bevilget Poel Joensen paa fire aars frihed,huormed dette er det sidste, afgaar leilendingschat 10 Rdr, landschyld 10 Rdr, leding 2 Rdr 18 s, landbehold 1 rdr 11 s, prov.schat 1 rdr 11 s. Berg = 2 Spd forarmet, brugis for lejlendingschatten, af Olle Thorfindsen, huilchen hand och iche Kand suare, for hans store armod, afgaar lejlendingschat 6 rdr, landschyld 6 rdr, leding 1 rdr 1 ort 6 s, prov. schat 2 ort 16 s, landbehold 2 ort 16 s, Nørvig = 3 Spd 1 øre forarmet, brugis af Oluf Olsen der iche formaar at suare vider end lejlendingschatten, afgaar landschyld 10 rdr, leding 2 rdr, Prov.schat 1 rdr 11 s, landbehold 1 rdr 11 s, Grav 8 øre 4 m, øde, udj Engeleje 4 rdr afgaar paa lejlendingschatten 4 rdr 16 s, landschyld 8 rdr leding 6 ort 16 s, prov.schat 3 ort 16 s, landbehold = 3 ort 16 s, Lille Myhr = 4 øre, brugis for lejlendingschatten, afgaar landschyld = 4 rdr, leding 3 ort 8 s, prov.schat 1 ort 19 s, landbehold 1 ort 19 s, Wester huus = 3 Spd, brugis for lejlendingschatten Kortis, landschyld = 9 rdr, leding 7 ort 8 s, prov.schat 1 rdr, landbehold 1 rdr, Oudsen, 4 øre 8 ml, Er bevilget Lars Olsen med frjhed udj 4 aar, fra nytaar 88, for alle Rettigheder, afgaar lejlendingschat 4 rdr 1 ort 8 s, landschyld 4 rdr, leding 3 ort 8 s, prov.schat 2 ort, landbehold 2 ort, Ofuer Erstad = 3 Spd 1 øre, brugis for lejlendingschatten, afgaar landschyld 10 rdr, leding 2 rdr, prov.schat 1 rdr 12 s, landbehold 1 rdr 12 s, Schouge = 3 Spd, forarmet och suarer lejlendingschatten, afgaar landschyld 9 rdr, leding 7 øre 8 s, prov.schat 1 rdr, landbehold 1 rdr, Jørstad 1 Spd, Er bevilget Lars Jachobsen, med 3 aars frjhed fra Nytaar 1690, afgaar lejlending schat 3 rdr, landschyld = 3 Rdr, leding 2 ort 11 s, landbehold 1 ort 8 s, prov.schat 1 ort 8 s, Joen Vigen 3 Spd 1 øre, forarmet, och formaar iche at suare vider end lejlendingschatten, afgaar landschyld 10 Rdr, leding 2 rdr, prov.schat 1 Rdr, 11 s, landbehold 1 rdr 11 s. (Folio 88) bonde lensmann Amund Øfre, med samtl. thing almue och laugrettet bevidnet at forschrefne gaarder befindis af thilstand och beschaffenhed, som forschrefuet Er.

Christen Pedersen Wansvig lod læse sin bøxel Sedel, paa It Spand i ermelte Wansuig, gifuet i bøxel 10 Rdr, udgifuet af Kongl. Mayst. foeget Sr. Rasmus Høg, Dat. Thrundhiem den 20 July 1690.