Tingboka er transkribert av Håkon Aasheim i samarbeid med Statsarkivet i Bergen og Ættehistorisk Institutt

Tingbok nr. I. A. 31 1714-1716 for Sunnhordland

Året 1715

 

 

 

 

 

1715: 66

 

Dend 15: Januarj blef holden almindelig Sage og Skatteting paa Windenes for Waags Skibredes Almue, oververende Kongl: May: Foget Sr: Olle Larsen, med eftterskrefne Lougrett, Sallamon og Lars Windenes, Aanund Aarbøe  Rasmus Wiig, Olle Tislevold, Anders Saattendal, Chrestopher Oustestad og Winsen Torang, sambt Almue fleere som Tinget søgte,

  Kongl: May: Foget satte ting og liuste ting fred som sedvanligt,

 

Publicerit de Kongl: breve og Forordninger som forhen Ved Høstetingene findes Specificerede,

 

Publicerit Josep Pedersen RemberEides udstede bøxsel seddel till Simen Paalsen paa 1 pd: 3 Mrk: Sm: i RemberEide, dat: 18: Decembr: 1714:

 

Publicerit Hr: Jonas Houses udstede bøxsel seddel till Mons Nielsen paa ½ Løb Sm: og ½ H: i dend gaard Sætterbøe, dat: 26: Febr: 1714:

 

Publicerit Dirick Meyers udstede bøxsel seddel til Sallomon Chrestophersen paa dend halve part i Nordholmens og Tiere Laxsevog, af dend part som Johanes Windenes till foren brugt haver  dat: 11te Novembr: 1713:

 

Publicerit Hr: Jonas Hougses udstede bøxsel seddel till Olle Biørnsen paa ½ Løb Sm: og ½ H: i gaarden Aarbøe, dat: 10 Septembr: 1714:

 

Publicerit BisCopen Mag: Niels Smeds udstede bøxsel seddel till Lars Johansen paa 1 Spand Sm: og ¼ Vog Fisk i dend gaard Troland, dat: 1 Decembr: 1714:

 

Publicerit Bente  Sl: Niels Hiermands  udstede bøxselseddel till Niels Størksen paa ½ Løb Sm: og ½ Hud i dend gaard Helleland, dat: 10 Julij 1713.

 

Publicerit Hr: Otte Fredrick Warbergs udstedde bøxsel seddel till Jørgen Jørgens: paa 1 ½ Spansteig udj Drøn/n/en  dat: 15: Januarj 1715

 

1715: 66b

 

 

Publicerit Hr: Otte Fredrick Warbergs udstede bøxsel seddel till Niels Rasmusen paa 1 ½ Spansteig udj Drønen, dat: 23: April 1714:

 

Publicerit Maria  Sal: obr: Lieut: Marcodis udstede bøxsel seddel till Anders Diricksen paa halfdeelen udj dend Jorde part Aarland som Dirik Aarland till foren brugt haver, dat: 14: Decembr: 1714:

 

Publicerit Niels Nielsen Hambres udstede bøxsel seddel till Albregt Arnesen paa 1 pd: 16 ½ Mrk: Sm: i gaarden Toranger, dat: 17: Novembr: 1714.

 

Publicerit deris Kongl: May: allernaadigste udgifne benaadings bref till Maren  Sl: Mickel Oldricks  paa Handelen med Almuen udj Østevold og Møgster Sogner, sambt paa Hisken paa Bremnes  dat: Kiøbenhafn d: 9 Novembr: 1714.

 

Dend Sag i mellem Maren  Sal: Mickell Uldreks  og Peder Jonsen Qvalvog, som fra forige ting dend 5 Julij blef opsatt, og var Citerit till afvigte dend 7: Decembr:  igien at skulle foretages, mens dend gang for Storm og u-veir blef hindret, og ej noget ting før nu holden, blef nu atter paafordret, og møtte Maren  Sl: Mickel Uldreks  self, som atter i Sagen hafde ladet stefne, og indleverede sit skrefttlig indleg dat: 14: Januarj 1715:  og paastod Dom i Sagen eftter sam/m/e sit indlegs formeld,

  Paa Skipper Peder Jonsens Veigne møtte Lensmanden Sallamon Windenes, og i Rette lagde hans skrefttlig indleg dat: 14 Januarj 1715:  og der hos forklarede at hand indted widere hafde paa hans Veigne i Retten at indgive,

  Maren  Sl: Mickel Oldreks  paastod Dom eftter sit skiødes formeld,

og blef dend sinde saaledes forafskeediget

 

1715: 67

 

Eftterdj her tvistes om Qvalvogs grund og des indhegning, og Citantinden Maren  Sl: Mickel Uldreks  \i sit/ indleg, serdeelis klager at nu meere skall vere indhegnet, end da Sl: Matias Jedionsen pladtzen sig till forhandlede,  Skipper Peder Jonsen og der i mod i sit indleg foregiver at dend udMark som paa talles, Rettelig till Qvalvog skall henhøre, med widere begge parters paastand,  Saa henvises Sagen till Aasteden Qvalvog, at der louglig kand blive besigtiget pladtzets indhegning, og des Videre beskaffenhed,  till hvilcken tid Skipper Peder Jonsen sin paastaaende bevislighed om udMarkens Rettighed haver at frem føre, saa haver hand og da sine afkomster till pladtzen med hvis der af Dependerer  i Retten at indlevere  hvor da om alt skall Kiendes hvis Rett er.

 

Rasmus Hofstøe og Gabriel Olsen Helleland blef befallet at Reise till Lougtinget at aflegge sin LougrettesEed,

 

Olle og Erick Stangeland, Biørn og Jørgen Gouksem, Jacob Nielsen Hefverøen, Niels Wiig  Olle og Erik Breke, blef udnefnt till kom/m/ende aar Retten at betiene,

 

 

 

Dend 1 Martj blef holden almindelig Waarting paa N: Homelvig for Opdals [og Waags]? Skibredes Almue, overende!! (oververende) Kongl: May: Foget Sr: Olle Larsen, Bunde Lensmendene baade af Waags og Opdals Skibrede  Sallamon Windenes og Gunder Ambland, med eftter skrevne Lougrett, Gunder Ambland paa Tomes Reisems Veigne, Hans Møcklestad,  Jacob, Mickel Siursen og Mickel Knudsen Opdal,  Johanes Flyensfær, Lars Hollekim, og Torgier Reisem, sambt Almue fleere som tinget søgte,

  Kongl: May: Foget satte ting og liuste ting fred som sedvanligt,

 

1715: 67b

 

 

Publicerit dend satte Capitels Taxt for avigte aar 1714:  dat: 21 Novembr: 1714:

 

Publicerit deris Kongl: May: aller Naadigste befalling om en Krigstyr for 1714:  dat: Kiøbenhafn 1714:

 

Britte Mons datter Salthellen af Waags Skibrede hafde ladet stefne Matias Ellingsen Beckervig  ogsaa i Waags skbr: beboende, for \een/ deel penge hendes sal: Mand Magne Ericksen skall have leveret hannem at giem/m/e, der fore at giøre Regenskab, og pengene at til bage levere,   indleverede der hos hendes ydmyge Supliche till HøyEdelbaarne Hr: Stifttbefallings Mand der om, dat: 22 Septembr: 1714:,  saa Vel som deris Høy Edelbaarenheds der paa fulte gunstige Ressolution  dat: 24: Septembr: nest eftter, hvor udj Kongl: May: Foget Sr: Olle Larsen, beordres paa hendes Veigne Sagen i mod bemelte Matias Ellingsen at udføre, hvor fore og Fogden Ved Lensmanden Sallomon Windenes hafde ladet stefne eftter Enkens berettning hvis hun till sin Sags opliusning hafde at frem føre, og møtte bemelte Britte Mons datter Self, saa Vell som Contra parten Matis Ellingsen till Sagen at svare,

  og indleverede {Britte} Fogden Sr: Olle Larsen en skrifttlig stefning dat: 12 Febr: 1715:

  hafde og ladet stefne Matises dreng Asbiørn Jacobsen om at giøre forklaring Veed Eed hvad hand om denne Sag widende er,  i ligemaade hafde ladet stefne Lars Monsen, boer paa Salthelle Holmen, hvilke begge i lige maade møtte,

  der eftt!! (eftter) blef begge Vidnerne frem kaldet og Eeden for dennem oplæst med dens forklaring, og formanet at sige deris Sandhed, og frem komst!! (kom) først Matises Tieniste dreng

  Asbiørn Jacobsen  som eftter giorte Eed vidnede, at hand aldrig i Ringeste maader har seet Ringeste skilling om sam/m/e penge, og icke heller veed at hans Husbond Matis Ellingsen hos Sl: Magne Salthellen Ringeste skilling, uden det hand hafde hørt at Matias hafde for

 

1715: 68

 

hos Magne Salthellen till laans 30 rdr:, som nu siden paa skifttet eftter Magne till arvingerne og Creditorene er udlagt, og der for uden saag hand  da hand siste gang med sin Huusbond var hos Magne nogle dager før hand døde  at hand tællede op i Mandens og qvindens paa siun {st} de penge Manden da hafde  som var tilsam/m/en 20 rdr:  udj en pung laag 18 rdr: 2 Mrk:  og udj een anden 10 Mrk:  hvilke penge hans Huus bond sam/m/e tid leverede Enken  og som at Enkens Supliche melder at hun var paa Støllen da hans Huusbond kom  og da hand Reiste der fra, da var Enken da alt kom/m/en af Støllen før hand foer, og sam/m/e tid taalte i hendes Nerverelse ved dend Sl: Mands Seng i hans paasiun bemelte 20 rdr:  og aldrig hørte hand at enten Enken eller Manden Self tallede om fleere penge end desse sam/m/e penge, og videre veed hand icke i nogen maade i den/n/e Sag at vidne,

  Matias Ellingsen Beckervig her til svarede at der af kand seeis Enkens sandferdighed i sin andragende til Stifttbefallings Manden  i det hun der siger at hun icke var hieme da Matias var der, og at hun spurde sin Mand hvem der hafde veret, med videre hendes andragende indeholder, begierede at det maatte observeris,

  der eftter frem Kom

  Lars Monsen paa Salthelle Holmen  og eftter giorte Eed forklarede at hand aldeelis indted viste om denne Sag at sige i nogen maade, uden allene, at omtrent 8te dage før Magne døde, da kom hand ud till hannem, og Magne bad ham at hand skulle fare ind till Matias Bekervigen og bede ham lade ham faa sin minste pung igien, men indted sagde hand hand hvad som var i sam/m/e pung, ike heller naar Matias fik dend, ej heller hvad det skulle betyde,  hand foer sam/m/e tid ind till Matias i andre ærinde, men

 

1715: 68b

 

hand werken krevede Matias pungen, ej heller talte der om, saa hand war lige Vis hvad det betydet,  videre viste hand icke at vidne i nogen maade,

  Enken tilstod at hun var hiem/m/e da Matis var hos hende benefnte tid, og ej saag at hand dend gang hafde videre penge end de taalte i mellem sig self  som før er melt,

  ellers indgaf Sr: Matias Bekervig sit skrefttlig indleg dat: 27: Febr: 1715:  og paastod ellers Mundtlig at hand bør frj Kiendes for den/n/e Sag, og at qvinden maatte anseeis til straf for hendes beskyldning  og der om var Dom begierende,

  Enken Britte Mons datter sagde icke videre at vide der om end som før er forklaret, ej heller hafde fleere Vidner i den/n/e Sag at stefne,

  Kongl: May: Foget Sr: Olle Larsen forklarede, at eftter dend angivelse som Enken for ha/nnem/ giort haver, og eftter deris Høy Edelbaarenhed Stifttbefallings Mandens ordre  haver hand Sagen i dag indstefnt, og eftter flitig forspørsell hos Enken Self, saa vell som ved andre  haver hand ej anden opliusning faaen end som nu frem ført er, hvor fore hand icke videre i Sagen at frem føre, men hvad Enken i saa fald har angivet  kom/m/er paa hendes egen forsvar, og formente dog i hvorledes Sagen udfalder, hun dog bør vere frj for noget at lide eftter Matias Ellingsens paastand, saa som een eenfoldig Enke, der allene giør eftter sin Sl: Mands ord og angivende, og der fore formente at hun og bør vere frj for Sr: Matias Ellingsens i Rettesettelse,  videre hafde hand ike heller i Sagen at frem føre,

  Sr: Matias Ellingsen paastod Dom till befrielse for Enkens angivende, og for ald Mistanke, og

 

1715: 69

 

at Enken Britte Mons datter bør anseeis for sin løgnagtige angifvelse, og at betalle ham sin bekostning.

afsagt,

Af de indstefnte Widners forklaring fornemes icke i nogen maade, at Enken Britte Mons datters andragende, og dett der paa fulte Stefnemaal med nogen Sandhed over Stem/m/er, men meere af deris giorte Vidne bevises at Britte Mons datter self var hiem/m/e da Matias seeniste gang i hendes Sl: Mands Svaghed war hos hannem, hun og self tilstaar nu for Retten, at hun da icke saag eller kunde fornehme at Matias Ellingsen nogen penger  hendes Sl: Mand eller hende vedkom/m/ende  bort førde,  det Eene Vidne og Ved Eed testerer, at hand ej heller enten dend tid eller anden tid har seet at hans Huusbond nogen penge fra Sl: Magne Salthelten!! (Salthellen) har hiem ført, uden allene ved og har hørt sige at bemelte hans Huusbonde hade faaet till lans!! (laans) hos før bemelte Sl: Mand Magne Salthellen 30 rdr:  som og Sr: Matias ej Negter  men der paa till dend Sl: Mand har udgivet sin Haand og Seddel, som og siden for alle er aabenbaret,  Thj kand ieg icke till Kiende Sr: Matias Ellingsen i den/n/e Sag noget at vere skyldig  eller i Ringeste maader till Britte Mons datter i saa maader at betalle, men hand bør for hendes Søgning {der fore} i alle maader frj at vere, og det ej at kom/m/e ham till Ringeste skade eller Nakdeel i Ringeste maader,  og for Resten ophæfves omkostningerne paa begge sider.

 

Elsebet Friis hafde ladet stefne Olle Monsen Mit Engevig for Huusenes brøst feldighed paa hans paaboende

 

1715: 69b

 

gaard  bemelte Mit Engevig, og formente Lensmanden paa hendes Veigne at hand det bør betalle, saa som Huusene gandske ere forraadnede,

  Olle Monsen møtte icke, ej heller nogen paa hans Veigne,

  Lensmanden Sallamon Vindenes forklarede at hand var louglig, var!! stefnt, men ej hafde nogen stefne Vidner med sig,

afsagt,

Sagen hen vises till louglig besigtelse, og naar det skeer skall i Sagen Kiendes hvis ret er.

 

Dend Sag i mellem Mickel Opdall og Rasmus Rolsem angaaende dend brendeveed som af Rasmus var opbrent  som fra forige ting till nu blef opsatt, og møtte nu begge parter, og bleve forEenede, at Rasmus Rolsem skall betalle till Mickel Opdal for sin weed 2 Mrk:  og for dend nu giorte omkostning 2 Mrk:  hvor med parterne paa begge sider Ragte deris hender, og der med Sagen ophæfvet  og skall Rasmus Rolsem betalle bemelte 4 Mrk: inden 4re uger,

 

Publicerit BisCopen Mag: Niels Smedtz udstede bøxsel seddel till Chrestopher Hansen paa ½ Løb Sm: og ½ Hud i gaarden Drenge!! (Drange?) i Opdals skbr:  dat: 13: octobr: 1714.

 

Olle Wermedall hafde ladet stefne Andor Wermedal for medelst hand skall have taget ager og Eng fra hans Huustru som hand nu haver, der dog til foren var giftt med Halstein Wermedal, som da var ude i deris May: tieniste for Soldat, og det for 5 aar siden, der fore at lide eftter Lougen,

  Andor Wermedal møtte og svarede at sam/m/e skiftte!! (jordskifte) var skeed med begge deris sambtøke i Halstein Wermedals nerverelse, og i begge Eieres Nerverelse, og formodede der fore at hvad som i saa maader skeed er, nu icke eftter saa lang tids forløb

 

1715: 70

 

kand paatalles, forskiød sig ellers till Aasteden om u-ret skeed er,

  Olle Wermedal paastod at hand bør beholde dend part hans Formand før brugt haver  tilstod dog at sam/m/e skiftte er skeed for meere end 5 aar siden, og alt siden dend tid saaledes har veret brugt som da skeede,

  Andor paastod at sam/m/e skiftte har veret giort med sambtlig deris willie, og har nu veret holdt i desse 5 aar, formente der fore at sam/m/e skiftte bør holdes indtil at det louglig bliver skiftt de/nnem/ i mellem,

  Olle Wermedals qvinde Karj Ols datter møtte i lige maade, og forklarede at sam/m/e forandring skeede da hendes Sl: Mand Halstein Wermedal war hieme om Som/m/eren, og som sam/m/e skeede om Som/m/eren i Slotten  da skeede ej omvexslingen før waaren eftter, og alt siden dend tid har det saa veret som nu er, vedstod og at saadant skeede med hendes Mands Villie, men beklagede at hand ej var kiendt paa Jorden, og der i mod war Andor lenge bekiendt paa Jorden, formente der fore at sam/m/e skiftte ej bør holdes, men at hun bør nyde hvis hun tilforen  i medens hun hafde sin første Mand  brugte, og der om var Dom begierende,

  Andor Wermedal der i mod paastod at ingen u-ret skeed er, og at hvis hand i desse aar brugt hafr:  ha/nnem/ og bør til høre til brugs, indtil det louglig bliver besigtiget,

afsagt

Eftter som der befindes at Andor Wermedall nu i 5 aars tid har brugt dend part i Jorden Wermedal som hand nu bruger, og det u-paa kieret baade af dend anden opsidere Olle Wermedal, og hans

 

1715: 70b

 

Huustru, saa vel og som for begge JordEigerne Chrestopher Wattedal og Tom/m/es Reisem, saa beholder og Andor Wermedal fremdeelis sam/m/e part, indtil om Olle noget der paa haver at anke, {at} eller at JordEigerne der paa stefner, og naar det skeer till Aasteden, da skall  eftter at syn og besigtelse skeed er, der om gaaes hvis Rett er.

 

Publicerit Marj Niels datter Sollem af Opdals skibr:   Peder Andersen Kysnes og Anders Om/m/e, begge af Strandebarms Skibrede  deris udgifne skiøde till Siur Arnes: Ham/m/erhoug paa 1 Løb 1 pd: 10 ½ Mrk: Smør med bøxsel i hans paaboende gaard Ham/m/erhoug, dat: 23: Novembr: Ao: 1705:

 

Kongl: May: Foget till Spurte dend gandske Almue af begge desse skibreder, om dennem witterligt er at i sam/m/e skibreder afvigte aar 1714: er falden nogen 6te og Tiende penge for uden Riges førte Midler, om her er falden noget arveløs godtz, forbrut oddels godtz, Engeslaatte og qverneskatt, første bøxsel af Kongens godtz, 60 Lod Sølfs bøder, forlofs penge for arfs af førsell fra Kongens godtz, undtagende paa dend gaard Brecke i Waags Skibrede 3 rdr:   Wrag, eller Strandet godtz, sambt og om nogen oprødede pladtzer er, eller findes saaledes oprødede at der af skatter betalles kand, eller noget slige u-visse indkomster er fore falden uden som melt er,

  Hand till spurte dennem endnu om i desse 2de Skibreder findes nogen Strandsidere, Handverks folk eller Huusmend som Skatt betaller  eller kand betalle  undtagende de 2de Strandsidere i Waags Skibrede  Mosses Hansen i Brandesund og Matias Ellingsen Beckervig, som hver aarlig svarer Strandsider skatt 2 rdr:

 

1715: 71

 

  Endnu tillspurte hand Almuen om dennem ej vitterligt er, at ingen fleere af dend geemeene Almue i desse skibreder for avigte aar 1714: svarer Krigstyr end eftternefnte  saa som   af Waags Skibrede,  Bunde Lensmanden Sallamon Windenes  2 rdr:   Lars Rydland  2 rdr:   Lars og Mons Skaar  begge tilsam/m/en 3 rdr:   Jon og Johanes Sandtorf til sam/m/en 3 rdr:   Halvor Monsen Hille  2 rdr:   Halvor Nielsen ibid:  2 rdr:   Niels Backe  2 rdr:   Jacob Nielsen Hefverøen  3 rdr:   og Olle Foenden  2 rdr:     af Opdals Skibrede  Bunde Lensmanden Gunder Pedersen Ambland  2 rdr:   Mickel Siursen Opdall  2 rdr:   Mickell Knudsen ibd:  2 rdr:   Hans Møcklestad  2 rdr:   Ørien Hollekim  2 rdr:   Lars ibid:  2 rdr:   og Chrestopher Store Gudøen  3 rdr:

  Hand tilspurte dem endnu om de ej er vidende at udj dend gaard Kleppe her i Opdals Skibrede {ej} endnu som før ligger øde 2 pd: 8 Mrk: Sm:  som ingen bruger eller besider, saa der af ej Ringeste skilling i deris May: Skatter eller anden Rettighed betalles,

  Dend gandske Almue af begge desse Skibreder der till Eenstemig svarede at udj desse 2de skibreder avigter!! aar 1714: ej er fore falden 6te og 10de penge for uden Riges førte Midler, ej noget forbrut oddels godtz, arveløs godtz, 60 Lod Sølfs bøder, skatt af qverner eller Engeslaatter, første bøxsel af Kongens godtz, Forlofs penge for arfs af førsel af Kongens godtz, undtagende {af} paa dend gaard Brecke i Waags skibr: 3 rdr:   Wrag eller Strandet godtz, ej heller nogen oprødede pladtzer findes  hvor af skatter kand betalles  icke heller noget saadan u-wisse indkom/m/e videre end melt er,

  De svarede og at ej i disse 2de skibreder findes nogen

 

1715: 71b

 

Handverks Folck eller Huusmend som Skatter betaller eller betalle kand, ej heller fleere Strandsidere end før bemelte Mosses Hansen i Brandesund og Mattias Ellingsen i Beckervigen, som aarlig svarer i Strandsider skatt een hver for sig 2 rdr:

  De forklarede og at slet ingen af dend geemeene Almue er af Fogden krevet Krigstyr for afvigte aar 1714:  uden de som før ere Specificerede, ej heller er her fleere som Krigstyr betalle kand,

  Dend gaarde part i gaarden Kleppe her i Opdals Skibrede  2 pd: 8 Mrk: Sm:  forklarede Almuen og, at laag øde afvigte aar 1714: som før, af ingen bruges eller besides, saa ingen findes som der af Ringeste Skatter eller Rettighed betaller.

  Alt dette begierede Kongl: May: Foget at maatte indføris, og hannem beskreven at meddeelis, som ej kunde negtes,

 

Der eftter frem kom for Retten dend Dannemand Hagtor Klette her af Opdals Skibrede, og berettede hvorledes hand af Kongl: May: Foget Sr: Olle Larsen er bleven till Kiendegivet, det hand fra de Høye Herrer udj deris May: Cammer Collegio, paa Hagtor Klettes aller underdanigste ansøgning og begiering haver erlanget saadant Naadigst Svar, at \naar/ hand med Louglig adkomster beviser sig at vere oddels baaren till dend 1/2ve Løb og 9 Mrk: Smørs Landskyld med bøxsel udj hans og hans Moders Giertrud Klettes Eiende og brugende Jord  bemelte Klette, som till deris Kongl: May: for Resterende skatter eftter Dom er udlagt, hand da maa vere tilladt, sam/m/e Jordepart at indløse,  Da som hand ingen anden adkomst till sam/m/e gaard {haver}  som udj alt er skyldende  (ope rum)  haver end at dend, hans Stif Fader Niels Pedersen Klette og hans Moder Giertrud Klette i gields betalling udj

 

1715: 72

 

dend holdne Commission paa Rosenthal eftter Forige  nu Sl: Hr: Baron Ludvig RosenCrantz blef tillagt, og som bemelte hans Stif Fader straxst der paa Ved døden afgick, og hans Moder Giertrud Klette endnu lever, saa haver sam/m/e gaard alt siden {dend tid at} sam/m/e Commission holtis, fuldt hans Moder og hannem till fuld Eiendom og brug, og ej siden voren af deris hæfd, formente der fore at som hans Moder og hand gaarden over 20 aars tid Eiet og beboet haver  dend da er hans Rette og Sande oddel,   till spurte der fore dend gandske Almue paa Tinget, om det dennem ej vitterligt er, at sam/m/e Jord Klette hannem og hans Moder i ald dend tid som melt er  fuldt haver til fuld Eiendom, og ej siden voren i andens wære, men stedtze i deris hæfd, og som gaarden ej allene er een slætt og Ringe Jord, med!! (men) end og ligger høyt till Fields, saa haver ej enten hans Fader, Moder, eller hand Self, villet i de tider bekosted nogen Lod seddel eller udlegs werk fra Commissorierne, hvilke nu icke eftter saa lang tids forløb er at bekomme, begierede at Almuen Sandferdeligen ville forklare, om denne hans berettning ej er Sanden, paa det hand der om et Rett Tingsvidne till de Høye Herrer i det Kongl: Rente Cammers {eftt} Naadige efttersiun kunde faa udsted,

  Dend gandske tilstede verende Almue af Opdals Skibrede her till svarede at det nok i ald guds Sandhed sig saaledes forholder, som Hagtor Klette nu for retten forklaret haver, tj de ere alle vidende, at denne Jord Klette, som er en Eelendig og Ringe Field Jord  har fuldt Giertrud Klette og \denne/ hendes Søn Hagtor Klette alt siden dend, Sl: Niels Pedersen Klette, som war Hagtor Klettes Stif Fader, udj gields betalling paa Rosenthal i dend der holdne Commission

 

1715: 72b

 

blef tillagt, og er det nu siden sam/m/e Commission holtis over 23 aars tid, saa at de icke Rettere kand see eller skiøn/n/e, end jo sam/m/e Jord er Giertrud Klettes og hendes Søn Hagtor Klettes Rette oddell, ønskede og at de Høye og Naadige Herrer i det Høyloflige Cammer Collegio med denne giorte forklaring sig naadigst ville nøye, saa som Hagtor Klette ej anden adkomst haver, eller nu kand forskaffe,

  Dette begierede Hagtor Klette, at maatte indføris, og hannem af Retten under dens forseigling beskreven at {maatte} meddeelis, som Vj hannem ej viste at kunde benegte, aller helst eftterdj Vj og, saa Vell som dend gandske Almue er vidende, at alt dette sig saaledes Rettelig i Sandhed forholder,

 

 

 

Dend 5 April blef holden almindelig Waarting paa Skielnes for Strandebarm og Qvindheretz skibredes Almue, oververende Kongl: May: Foget Sr: Olle Larsen, Bunde Lensmanden Anders Mundem  med eftterskrefne Lougrett, Peder Traa, Helge og Torkild Skielnes, Brynild Øfsthuus, Erick Aackre, Olle Dybsland, Svalle Waage og Mikel Knudsen Øye, sambt Almue fleere som Tinget søgte

  Kongl: May: Foget satte ting og liuste tingfred som sedvanligt

 

Publicerit de brefve som for hen findes Specificerede

 

Publicerit deris Kongl: May: allernaadigste skatte Forordning for indverende aar, dat: Kiøbenhafn d: 26 Januarj Ao: 1715.

 

Publicerit deris Excell: Hr: Jeheime Raad og Vice Stat Holder Hr: Baron Krags skrivelse till HøyEdelbaarne Hr: Stifttbefallings Mand og Justitz Raad Undal angaaende at deris May: alle Naadigst har Resolverit dend 22: Octobr: 1714: at Høyst bemelte deris Excell: der hen

 

1715: 73

 

skulle see at Almuen i Riget holder sig rolig, og dersom nogen sig skulle forsee enten med Stempling eller i andre maader oprør at giøre  er det deris May: allernaadigste willie og befalling, at dend som til deslige graave forseelser Aarsag kunde give, straxst uden nogen Lou og Dom med Strengen skall straffes og ophengis, dog ej førend forseelsen hannem som aller Naadigst andordne vice Stattholder worder Communicerit, dat: Chrestiania d: 16: Febr: 1715:

 

Engell Meehuus og Send!! (Svend) Backe hafde atter ladet stefne Baar Leersteen for det gierdes opsettelse i Fælles Mark  som fra forige ting till nu blef opsatt, og møtte Citanterne i egne Personer, som og hafde stefnet til Vidne Olle og Morten SkogsEide, som og møtte   og paastod Citanterne at det opsatte Gierde igien bør nedrives, og Baar Leersteen at betalle dem deris omkostning,

  Olle SkogsEide og Morten ibid: forklarede at denne gierdesgaard som nu af Baar Leersteen er opsatt i Sætter Marken  har aldrig till foren voren giort, eller opsatt, men Jerdes gaarden hieme i Hagen har veret staaende, men om dend altid voren trette  saa at naar een har gieret  har de paa Meehuus og Backe det igien nedkast,

  Baar Leersteen formente at som det er Merker i mellem Leersteen og Meehuus  hvor om hand vill skaffe Vidner, saa har hand opsatt gierdes gaard, som dog ickun er nogen i steeg (isteeg) i mellem Fieldene og skarf, forskiød sig ellers till Aasteden,

  Citanterne forskiød sig i lige maade till Aasteden  og paastod at det opsatte gierde bør igien nedrives

  ingen af parterne hafde videre at fremføre, men var Dom begierende

Afsagt,

Eftterdj begge Parter forskyder sig till Aasteden, Sagen og er af dend beskaffenhed, at her udj ej kand Kiendes

 

1715: 73b

 

før end siun og gransking skeer, saa hen vises Sagen till Aasteden, og som de indstefnte Vidner forklarer  Baar Leersteen og Self tilstaar  at udj Sætter Marken indted gierde har veret før nu det af Baar Leersteen opsatt er, Saa bør og sam/m/e Jerdesgaard som i Sætter Marken af Baar Leersteen opsatt er, igien at nedrives og til indted giøris, saa at dend ej Maa vere endten Leersteens opsidere till Nøtte, ej heller Meehuus og Backes opsidere till hinder eller fortræd, men saa frembt Baar Leersteen vill {hvor} have Jerde  hvor til foren ej gierde er, da bør hand at stefne Sagen till Aasteden, saa frembt parterne ej self indbyrdes der om kand forEenis, og som Baar Leersteen har givet ved dette paastefnte Jerdes opsettelse aarsage till Stefnemaal for denne Rett, saa bør hand inden 15ten dage till Citanterne i foraarsagede omkostning at betalle 4 Mrk: danske, under {15ten} adfer eftter Lougen,

 

Kongl: May: Foget tillspurte dend gandske Almue af begge desse Skibreder, om de er vidende at i desse skibreder avigte aar 1714 er forefalden nogen 6te og Tiende penge for uden Riges førte Midler, eller om her er falden noget arveløs godtz, forbrudt oddels godtz, \skatt af/ Engeslaatter og qverneskatt, første Bøxsel af Kongens godtz, 60 Lod Sølfs bøder  eller Forlofs penge for arfs afførsel fra Kongens godtz, sambt og wrag eller Strandet godtz, eller og om her findes nogen oprødede pladtzer  eller saadane pladtzer er, {at der om} \som/ Skatter betalle kand, eller nogen slige u-wisse indkomster avigte aar falden er,

  Hand tilspurte dem endnu om i desse 2de skibreder findes nogen Strandsidere, Handverks Folck eller HuusMend som Skatt betaller eller betalle kand

  Endnu tilspurte hand Almuen om dennem ej Vitterligt er, at ingen fleere af dend geemeene Almue

 

1715: 74

 

i desse skibreder for avigte aar 1714: svarer Krigstyr end eftter Nefnte, saa som af   Strandebarms skibrede,  LensManden Anders Mundem  2 rdr:   Hans Rasmusen Bru  4 rdr:   Knud Næs  6 rdr:   Knud Hafneraas  2 rdr:   Johan Gltung!! (Galtung) paa Torsnes  8 rdr:   Godskalck Giere  3 rdr:   Godskalck Sundall  3 rdr:   Godskalck Andersen ibid:  2 rdr:   Peder og Erick Aakre  hver 3 rdr:   Mickel Knudsen Øye, 2 rdr: 4 Mrk:   og Jens Aarsand  2 rdr:    af Qvindheretz skibr: slet ingen uden allene Bunde Lensmanden Iver Helvigen  2 rdr:

  Dend gandske Almue der till svarede at \i/ desse 2de skibreder afvigte aar 1714: ej er forefalden nogen 6te og tiende penge for uden Riges førte Midler   ej noget forbrut oddels godtz, arveløs godtz, 60 Lod Sølfs bøder, skatt af Qverner eller Engeslaatter, første bøxsel af Kongens godtz   forlofs penge for arfs afførsel fra Kongens godtz, wrag eller Strandet godtz, ej heller nogen oprødede pladtzer findes  hvor af skatter kand betalles, icke heller nogen saadane u-wisse indkome i nogen maade,

  De svarede og at i desse 2de skibreder ej heller findes nogen Handverkes Folck eller Huusmend eller og strandsidere, som skatt betaller eller betalle kand,

  De forklarede og at slet ingen af dend geemeene Almue er af Fogden krefvet eller anført for avigte aar 1714 Krigstyr at betalle, {som} \end/ de som nu Specificeret \er/, ej heller findes fleere som sam/m/e skatt betalle kand, særlig de af Qvindheretz skibrede, hvor der ickun over alt er et meget Fattigt Folck, som slet ingen Middel og Formue haver

  Alt dette begierede Kongl: May: Foget at maatte indføris og hannem beskreven meddeelis, som ej kunde negtes

 

1715: 74b

 

 

Publicerit Hermand Olsen Røsselands udgifne Contract med hans qvinde Ane Endres datter, at hun eftter hans død skall beboe udj Røsseland ½ Løb Sm: uden Landskyld {hendes} Landskyld!!  dat: 3 Januarj 1715.

 

 

 

Dend 8: April blef holden almindelig Waarting paa Wallen for Skaanevigs skibredes Almue, oververende Kongl: May: Foget Sr: Olle Larsen, Bunde Lensmanden Nicollay Wallen, med eftterskrefne Lougrett, Peder Gielmervig, Siur Molnes, Aad Axsland, Østen og Anders Mortvet, Rasmus Løvig, Johanes Leervig og Erick Wicke, samt Almue fleere som tinget søgte

  Kongl: May: Foget satte ting og liuste ting fred som sedvanligt

 

Publicerit de Kongl: breve og Forordninger som for hen findes Specificerede

 

Publicerit Osmund Osmundsen Wattne af Skiolds Sogen i Ryefylcke Fogderie  hans udgivne skiøde till Peder Chrestophersen Gielmervig i Skaanevigs skibrede  paa ½ Huds Landskyld uden bøxsel  i dend gaard Skouge i Skaanevigs skibrede, dat: 3 April 1715.

 

Siur Skaalnes og Niels Rafdal blef udnefnt at Reise till Lougtinget at aflegge sin Lougrettes Eed,

 

Dend Sag i mellem Fogden og Godskalck Waagen og Wier Wicke angaaende det slagsmaal, som fra forige ting till nu blef opsatt, og møtte nu parterne paa alle sider og bad om forladelse, og forklarede at der som noget er skeed, saa er det passerit i deris drokenskab,  forklarede end ydermeere at de alle ere wenner og Vel forligte, og eftter gaf Fogden dem deris forseelse denne gang, hvor fore og Sagen her med ophæfvis

 

Johanes Tielflaat lod tingliuse Eet Markegangsbref i mellem Flesie og Tielflaat, dat: 18 Septembr: 1652:

 

Kongl: May: Foget tillspurte Almuen paa Tinget om dennem er witterligt at udj dette skibrede avigte

 

1715: 75

 

aar 1714: er falden nogen 6te og tiende penge for uden Riges førte Midler, om her er falden noget arveløs godtz, forbrudt oddels Godtz, Engeslaatter og Qverneskatt, første bøxsel af Kongens godtz, 60 Lod Sølfs bøder, forlofs penge for arfs afførsel fra Kongens godtz, wrag eller strandet godtz, sambt og [om] her findes nogen oprødede pladtzer, saaledes oprøddet, at der af Skatter betalles kand  eller noget slige u-wisse indkomster er forefalden

  Hand tilspurte dem og om i desse 2de skibreder findes nogen Strandsidere  Handverks Folck eller Huusmend som skatt betaller eller betalle kand,

  Endnu tillspurte hand dem om nogen af dend gemene Almue i dette skibrede afvigte aar 1714: svarer Krigstyr end eftternefnte;  {Skaanevig} LensManden Nicolay Wallen  4 rdr:   Niels Berhoug  3 rdr:   Peder Gielmervig  2 rdr:   Mons Sandvig  3 rdr:

  Dend gandske Almue der till svarede, at i dette skibrede afvigte aar 1714: ej er forefalden 6te og tiende penge for uden Riges førte Midler, ej noget forbrudt oddels godtz, arveløs godtz, 60 Lod Sølfs bøder, skatt af Qverner eller Engeslaatter, første bøxsel af Kongens godtz, Forlofs penge for arfs afførsel fra Kongens godtz, oprødede pladtzer  hvor af skatt kand betalles   icke heller nogen saadane u-wisse indkom/m/e,

  De svarede og at i dette skibrede ej findes nogen Strandsidere, Handverks folck eller Huusmend, som Skatt betaller eller betalle kand

  De forklarede og at slet ingen af dend geemeene Almue er af Fogden krevet Krigstyr for avigte aar 1714: end de som nu Specificeret er, ej heller findes fleere som skatt kand betalle,

  Hand till spurte endnu Almuen paa Tinget om dennem ej er witterligt at avigte aar 1714

 

1715: 75b

 

laag øde udj dend gaard Bouge ½ Løb og 9 Mrk: Sm:   saa og om dend pladtz Blaateigen  \12 Mrk: Sm:/  i ligemaade endnu som før er gandske øde, og gandske udtagen af wand og Jord, og aldrig igien bliver optagen eller beboed,

  Almuen der till svarede at det nok er Sandferdig at afvigte aar laag øde udj dend gaard Bouge ½ Løb og 9 Mrk: Sm:  som af ingen blef brugt, saa og er dend pladtz Blaateigen saa gandske ilde udtagen og fordervet, at dend ej allene er øde som før, men aldrig meere kand oprøddes og beboes, saa ingen findes som af desse 2de Jorde{r} parter Ringeste skatter till deris May: betalt haver,

  Alt dette begierede Kongl: May: Foget at maatte indføris og hannem beskreven meddeelis, som hannem ej kunde negtes,

 

Publiceret Hr: Ellias Elliesens udstede bøxselseddel till Siur Ellingsen paa dend gaard Millie  skylder i aarlig Landskyld 3 ½ Løber Smør, dog paa dend Condition, at om hand self bliver tilsinds gaarden at bruge  eller nogen af hans gaarden will beboe, da skall hand vere til tenkt gaarden i mod bøxsellens till bage levering at afstaa og fra træde, i ligemaade skall hand og vere till forpligted at tage saa mange Kiør og andre Creaturer paa Leie og till at føde som hand behøver, indtill hand self saa mange Creaturer haver som hand till gaardens besettning behøfver, og ej hos andre i saa maader nogen at antage, dat: Skaanevigs Prestegaard dend 12 Febr: 1715:

 

Andfind Bogstøe hafde atter ladet stefne Johanes Tollefs: Brecke for de 2 rdr: 4 Mrk: 8 s: som Rested hannem for et Haars hand kiøbt haver, det at betalle tillige med foraarsagede omkostning,

  Johanes Tollefsen blef paaraabt men ej møtte, ej heller nogen paa hans Veigne till Sagen at svare

 

1715: 76

 

  Lensmanden paa Andfind Bogstøes Veigne forklarede at Johanes Tollefsen nu 2de gange har veret Citerit og dog ej møder, paastod der fore een Endelig Dom till betalling tillige med omkostning,

  Anders Houge og Niels Berhoug weed Eed hiemlede at de Johanes Tollefsen nu atter lougligen i denne Sag indstefnt haver, og da de nu seeniste stefnede hannem  svarede hand dem, at hand ej kand negte bemelte 2 rdr: 4 Mrk: 8 s: till Andfind Bogstøe at vere skyldig, men beklagede sin Fattigdom at hand nu icke var god fore dem at betalle, widere viste de icke at vidne,

  Lensmanden Nicolay i Wallen paa Andfind Bogstøes veigne paastod een Endelig Dom,

afsagt,

Eftterdj Johanes Tollefsen Brecke, nu 2de gange louglig har veret Citerit og dog ej enten møder eller lader svare till Sagen, for de 2de Stefne Vidner dog har till staaen de{nd} forende!! (fordrende?) penge 2 rdr: 4 Mrk: 8 s: till Andfind Bogstøe at vere skyldig, saa bør hand og sam/m/e penge tillige med een half Rixdr: i foraarsagede omkostning inden 15ten dage at betalle under Execution eftter Lougen

 

Niels Qvandal hafde ladet stefne Olle Larsen Wicke for 5 Mrk: 8 s: som hand till hans Huustru Magdelle Lars datter skyldig er, det at betalle,

  Olle Larsen Wicke møtte icke  ej heller nogen paa hans weigne,

  Anders Houge og Niels Berhoug hiemlede wed Eed at de Olle Larsen Wicke louglig haver indstefnt,

  Niels Qvandall forklarede at desse 5 Mrk: 8 s: er Dependerende af Kiørleier og Løn, her for uden er og Olle Larsen skyldig hende for Een gied som stod paa (foster?/leie?) hos Olle Larsen  og siden skall vere død  dend og (at betalle,?)

 

1715: 76b

 

i ligemaade Leie af sam/m/e Gied i 13 aar  aarlig 6 s:   Nok for een Kiste  4 Mrk:   end nu for een uldenskiorte  4 Mrk:   paastod Dom till betalling paa alt dette

[afsagt]

Eftter[dj] Olle Larsen Wicke louglig er stefnt, og dog ei møder  saa paalegges ha/nnem/ at møde till neste ting  og skall da gaaes i Sagen hvis Rett er.

 

 

 

Dend 10: April blef holden almindelig Waarting paa Killisvig for Etne og Fielbergs skibreders Almue, overwerende Kongl: May: Foget Sr: Olle Larsen, Bunde Lensmendene Zacarias Silde og Lars Killisvig, med eftterskrevne Lougrett, Olle Øfrebøe, Jens ibd:  Mickel Qvam/m/e, Even Tindeland,  Chresten, \og/ Reinert Weeastad, Tosten Øfrebøe og Mogens Axdall, sambt Almue fleere som tinget søgte,

  Kongl: May: Foget satte ting og liuste tingfred som sedvanligt,

 

Publicerit de Kongl: breve og Forordninger som for hen findes Specificerede,

 

Publicerit Tollef Jonsen Ram/m/e af Etne, hans udstede bøxselseddel till Jacob Haldorsen Haaheim paa 1 pd: 9 Mrk: Sm: i Ramsvig, dat: 12 Martj 1715:

 

Anders Neerem hafde ladet stefne Steener Jensen Ved Søen i Øllen paa Neerems grund, till at forseigle et skiøde eller Eet Kiøbebref paa ½ Løb i Neerem  sam/m/e bref dat: 22 Novembr: 1713:  som hand till ha/nnem/ har ladet skrive  og penge der fore udj alt 19 rdr: oppebaaret,   hafde og ladet stefne till Vidne om deris forEening der om  Tollef og Siur Eie, og Rasmus Wacke, som alle møtte,

  Steener Jensen møtte ej self  men hans qvinde Johane Johanes datter møtte, og forklarede at hendes Mand ej er till stede  med!! (men) øster i Norge, wedstod dog at dette er dend 3die gang hendes Mand af Anders Nerem her om har (voren?) indstefnt, men hendes Mand nest avigte Høst var

 

1715: 77

 

borte og ej hieme, og forige aars Som/m/er ting var hand saa Svag at hand ej kunde kom/m/e till tinget, sagde ellers at hand har tilbødet at Anders Neerem skulle tage hans Zignet og forseigle brevet med, men Anders wilde icke, og naar at Anders Neerem vill holde sine løftter med de Conditioner som hand har lovet, saa vill hendes Mand skiødet under skrive,

  Anders Neerem der til svarede at hvis skiødet indeholder vill hand holde og ej videre, sagde og at Steener vel har bødet ham Zignetet  men hand ej Self vil sette det under skiødet, hvor fore hand ej har kundet sig der med befatte,   begierede nu at hand Vidner maatte forhøris, saa skall fornehmes, at indted andet i skiødet er indført end hvis deris forligelse har veret

  Tollef Eie eftter giorte Eed vidnede at hand war oververende her paa Killisvig nest avigte waar 1714:  da hørte hand at Steener Jensen blef forEenet med Anders Neerum om dend halve Løb i Nerem  som hand till Anders over drog i mod 19 rdr: penge  dog paa dend Condition at hand skulle beholde Self grunden frj  dend grund hand beboer Ved Søen  saa som Huus med dend liden Hage, som det nu fore findes  uden at udlegge det videre eller meere at bebygge, hvor paa de ragte hver anden deris hender,   og tilstod Steeners qvinde at hendes Mand sam/m/e 19 rdr: har oppebaaret og annamet,

  Siur Eie widnede wed Eed widnede!! at hand ilige maade med fleere var tilstede paa Killisvig nest avigte waar 1714:  og hørte at Steener Jensen med Anders Neerem \blef/ forEenet at hand for dend ½ Løb i Neerem skulle betalle 19 rdr:  paa dend maade at hand skulle side i sin og sin qvindes lifs tid fri for grundeleie af det Huus og Houge staaende Ved Søen i Øllen

 

1715: 77b

 

og det uden nogen widere Conditioner,  videre viste hand ike at vidne,

  Rasmus Wake eftter giorte Eed vidnede at hand i lige maade hørde deris forEening, og ej hørte andet end Anders skulle give Steener Jensen for ½ Løb Sm: i Neerem 19 rdr:  og Steener skulle beholde dend grund hand boer paa udj hans og hans qvindes lifs tid frj for grundeleie,

  Steener Jensens qvinde forklarede, at ha/nnem/ og var lovet en grund till et Nøst at paabygge, men Anders Nerem svarede der till Nej  at hand det ej lovede,   hand til spurte og alle de 3de Vidner om de det hørte, men de alle svarede, at det dend gang ej blef nefnt eller omtalt, og ej videre end de forklaret haver

  Anders Neerem beklagede sig at hand nu eftter saa lang tids forløb ej kand faa sit skiøde underskrevet  endog hand pengene betalt haver, og om enten Steener Jensen skulle ved døden fra falde, eller og hand ved døden afgik, saa kunde hand der over lide stor skade  paastod der fore at Steener Jensen maatte paalegges inden een wis tid skiødet at forseigle, og der for uden at betalle ham sin foraarsagede omkostning  saa som hand nu 3de gange i Sagen har maatt stefne, og om alt war en Retmessig Dom begierende

  Orm Eie og Lars Neerem forklarede at de ware oververende da pengene blef leveret,

  ingen af parterne hafde widere at frem føre, men Steener Jensens qvinde endnu paastod at Anders Nerem hafde lovet de/nnem/ Nøst grunden frj tillige med, men Anders Neerem forskiød sig der om till sine førte Vidne,

  og blef der fore der om saaledes

afsagt

Anders Neerem med 3de Eedtagne widner bevislig giør at hand med Steener Jensen icke anderledes

 

1715: 78

 

har veret forEenet om dend halfve Løb Smørs Landskyld i Nerem, end at Steener Jensen og hans qvinde i begge deris lifvistid, skulle nyde dend grund frj for grunde leie som de nu beboer ved Søen i Øllen paa Neerems grund, tillige med dend liden Houge, og videre hvad skiødet indeholder og omtaller, og da ej var nefnt eller omtalt widere, enten om Nøst grund eller andet, som Steener Jensen nu paastaar,  Steener Jensen og nu 3de gange till Tinge her om har veret stefnt og dog ej enten Mødt, eller i midlertid skiødet underskrevet og forseiglet,  Thj paalegges bemelte Steener Jensen her med det oprettede skiøde, som med widnernes forklaring overEens stem/m/er, at forseigle og under skrive  og det {till} inden nest kom/m/ende Som/m/er ting, saaledes at det da kand blive løst og paateignet, og det under 5 rdr: brøde till May: saa frembt det ej af hannem inden dend tid eftter kom/m/es, og her for uden at betalle till Anders Neerem i foraarsagede omkostning 4 Mrk: danske, inden 15ten dage under Nam og wurdering i sin boe,

 

Kongl: May: Foget hafde ladet stefne Torkild Klungland for slags maal paa Orm Eie  der fore at bøde eftter Lougen,

  Torkild Klungland og Orm Eie møtte begge, og negtede gandske at have slages,  Men Lensmanden Lars Killisvig forklarede till Som/m/er tinget af forskaffe hvad widnes byrd der om kunde faaes, hvor fore Sagen till den/n/e tid beroer

 

Niels Jonasen Næsse af Aardals Skibrede i Ryefylcke Fogderie hafde ladet stefne Reinert Weeastad for een deel Resterende Landskyld af dend gaard Welde i Was (Wads/Vats?) Skibrede  som hand till foren paa boede og nu fra fløt,

 

1715: 78b

 

  Aasmund Wattne paa Niels Jonasens Veigne møtte i Rette, og indlagde Niels Jonasens skrefttlig indleg dat: 28 Febr: 1715, og paastod Dom till betalling paa de fordrende 10 rdr: 1 Mrk:  tillige med omkostning 2 rdr:

  Reinert Weeastad møtte till Sagen at svare, saa Vit og forklarede at om end skiønt hand nu icke har faaen meere end 10 dages warsel, saa vill hand dog svare till Sagen, naar Aasmund Wattne fremlegger Fuldmagt fra Niels Jonasen at hand Sagen skal udføre, saa og en Rigtig forteignelse paa alt hvis hand har oppebaaret i Landskyld af ha/nnem/ i dend tid hand gaarden beboede, saa skall fornehmes, at hand langt meere har betalt end hand med rette burde, og for inden det skeer, veed hand icke till Sagen noget at svare, saa som hand aldrig i sin tid  da hand Welde beboede  har faaen enten Landskyld bog eller nogen qvitering for hvis hand enten bør betalle eller betalt haver,

  Aasmund Wattne her til svarede at hand ingen Fuldmagt haver  uden indlegget, icke heller nogen Reigning paa hvad som Rester  uden hvis indlegget om formelder   hvad Landskyld bog angaar, da ved hand ej noget der om, at svare,

denne sinde saaledes afsagt

Niels Jonasen Næsse bør udj Retten at indgive een Rigtig Reigning paa dend Fordrende Landskyld af Welde  saa Vell paa hvis till foren aarlig betalt er, som paa hvis endnu Resterer, saa der af kand seeis hvor udj dend fordrende Summa bestaar, seerlig fordj hand ej eftter Lougens foresigende {han} sin Leilending nogen Landskyld bog har meddelt, saa bør og Niels Jonasen enten Self møde  sin Sag at udføre, eller og forsyne sin Fuldmegtig med en

 

1715: 79

 

Louglig Fuldmagt, og naar saa skeer, og der louglig i Sagen bliver stefnet, da skall om dette Kraf Kiendes hvis Rett er.

 

Kongl: May: Foget till spurte Almuen paa Tinget af begge desse skibreder om dennem witterligt er at her forefalden er avigte aar 1714: nogen 6te og Tiende penge for uden Riges førte Midler, arveløs godtz, forbrut oddels godtz, Engeslaatter og Qverneskatt, første bøxsel af Kongens godtz, 60 Lod Sølfs bøder, Forlofs penge for arfs afførsel fra Kongens godtz  uden allene i Etne skibrede paad!! (paa) dend gaard Wae  Sogne Presten Benificereit  3 rdr:    paa Giære  Halsnøe Closters gods  1 rdr:   \og af Haareland 4 rdr:/    af Fielbergs skibrede  paa dend gaard Wieland  3 rdr:   og paa Steensland  2 rdr:,  Wrag eller Strandet godtz, i ligemaade om her findes nogen oprødede pladtzer  saaledes oprøddet at de skatt kand betalle  eller nogen slige u-Visse indkom/m/e,

  Hand till spurte dem og om i desse 2de skibreder findes nogen Strandsidere, Handverks Folck eller Huus Mend som Skatter betaller eller betalle kand,

  Endnu till spurte hand Almuen, om de/nnem/ er witterligt at fleere af dend geemeene Almue i desse skibreder for avigte aar 1714: betaller Krigstyr end desse eftterskrefne,  af Etne skibrede  Bunde Lensmanden Zacarias Silde  2 rdr:,   Gunder Norems Enke  4 rdr:   Niels øfre Næss  3 rdr:   Hans Haaland  4 rdr:   Torkild Tvette  4 rdr:   Omund Wee  2 rdr:   Olle Helgesen Birkenes  3 rdr:   og Otte Ouestad  2 rdr:    af Fielbergs skibrede  Bunde Lensmanden Lars Killisvig  2 rdr:   Siur Neervig  5 rdr:   Tøris Romsøe  4 rdr:   Ingebregt Dalle  4 rdr:   Svend Siursen Udbiue  4 rdr:   Torben Sandvig  4 rdr:   \og/ Tollak Arnevig  2 rdr:

  Iligemaade till hand!! spurte hand Almuen om dennem ej vitterligt er at udj Grindem i Etne

 

1715: 79b

 

afvigte aar laag øde 1 Løb 2 pd: 15 Mrk: Sm:   saa og till spurte hand Lensmanden Zacarias Silde for Retten om Soldatten Aslak Grindems Qvinde betaller meere for det lidet hun bruger i det som er øde liggende  end aarlig 2 rdr:

  Almuen over alt her till svarede, at udj desse 2de skibreder avigte aar 1714, ej er forefaldet nogen 6te eller tiende penge for uden Riges førte Midler, ej arveløs godtz, ej forbrut oddels godtz, icke heller nogen skatter af Engeslaatter eller Qverner, ingen første bøxsel af Kongens godtz, ingen 60 Lod Sølfs bøder, ej heller Forlofs penge for arfs afførsel fra Kongens godtz  {ud} undtagende af Wae i Etne  3 rdr:   af Giære  1 rdr:   af Hordeland  4 rdr:,   af Fielbergs skibrede  af Wieland  3 rdr:   og af Steensland  2 rdr:   icke heller findes her udj desse 2de skibreder nogen Strandsidere, Handverkes Folck eller Huusmend som Skatt betaller eller betalle kand,

  De forklarede og at ingen af dend geemeene Almue for avigte aar i desse 2de skibreder er af Fogden fordret Krigstyr  uden de som nu Specificerit er, ej heller findes fleere som Krigstyr kand betalle,

  Almuen forklarede og at det dennem noksom vitterligt er at udj dend gaard Grindem i Etne afvigte aar 1714 laag øde 1 Løb 2 pd: 15 Mrk: Sm:  \som/ af ingen blef brugt eller besidet, saa ingen findes som der af nogen skatter betaller, undtagende Soldatten Aslak Grindems Qvinde for det lidet Høe hun slaer  giver aarlig till Fogden 2 rdr:  og ej meere, og fremstod for Retten Lensmanden Zacarias Silde  som aflagde sin Eed at bemelte Qvinde ej meere end de 2 rdr: betaller

  alt dette begierede Kongl: May: Foget at maatte

 

1715: 80

 

indføris og hannem af Retten beskreven meddeelis, som hannem ej kunde negtes,

 

Sæbiørn Kalden (Kaldem) og Samuell Halleland blef befallet at Reise till Lougtinget at aflegge sin LougrettesEed

 

Publicerit Torgier Anbiørnsen Berges udgifne skiøde till hans broder Tor Anbiørnsen ibd: paa 3 Spand Sm: med bøxsel i Berge, dat: 9 April 1715:

 

 

 

Dend 12 April blef holden almindelig Waarting paa Bielland for Føyens og Fiere skibreders Almue, over verende Kongl: May: Foget Sr: Olle Larsen, Bunde Lensmendene Næll Hysingstad og Tollef Hougland  med eftterskrefne Lougrett, Lars Nysetter, Tøris Dyvig, Helge Føyen, Hans Øckland, Niels Hysingstad, Daniel Stue  Otte Odland og Lars Wickenes, sambt Almue fleere som tinget søgte,

  Kongl: May: Foget satte ting og liuste tingfred som sedvanligt,

 

Publicerit de Kongl: Breve og Forordninger som for hen findes Specificerede

 

Publicerit Hr: Anders Elliesen  Sogne Prest till Fielbergs Prestegield  og Hr: Ellias Eeliesen  Sogne Prest till Skaanevigs Prestegield, deris udgivne skiøde till Hr: Falckor Smidt, Medtiener i ordet till Storøens Prestegield  paa oddels Retten till 3 Løber Sm: og 3 Huder i dend gaard Wattne  liggende her paa Storøen  i mod penge 30 rdr:  dat: Fielbergs Prestegaard dend 15: octobr: 1714:

 

Publicerit Hr: Lougmand Hening Frimands udgifne skiøde till Hr: Falckor Smidt paa 1 ½ Løber Sm: og 1 ½ Huder med bøxsel i dend gaard Wattne  liggende her paa Storøen i Føyens skibrede, dat: Stavanger dend 26: Julij 1714:

 

Publicerit Ane  Sl: Endre Bues  af Fiære skibrede  hendes udstede bøxsel seddel till sin Søn Endre Endres: [paa] 3 Vetter

 

1715: 80b

 

Korens Landskyld, af hendes Brug og Eiende Jord Bue  dat: 12 April 1714:

 

Publicerit Hr: Casper Rømers udstede bøxsel seddel til Axsel Larsen paa Fierde parten i dend gaard Haalund i Føyens skibrede  skylder aarlig Landskyld 1 pd: Smør og 1 pd: Fisk, dat: 19 Decembr: 1714.

 

Publicerit Torben Larsens udstede bøxsel seddel till Lars Stephensen paa dend gaard Petteteigen  skylder i aarlig Landskyld ½ Løb Sm:  dat: 14 Septembr: 1714.

 

Olle Waage af Fiere skibrede hafde ladet stefne Tollef Lier af sam/m/e skibrede, formedelst at sam/m/e Tollef Lier hafde tilsagt ham 2de bester, som Olle Waage skulle denne winter for hannem føde, men da hand besterne skulle annam/m/e  frem kom de ej, og, hand der over er kom/m/en till kort paa bester, og led dend skade, hvor fore hand formente at Tollef Lier bør oprette ham dend skade, og der om var Dom begierende

  Tollef Lier blef paaraabt men ej møtte, ej heller nogen paa hans weigne

  Lensmanden hiemlede at hand tillige med Rasmus Førde louglig hafde stefnet Tollef Lier i denne Sag, men som det Eene Stefne widne Rasmus Førde ej møder, vill Sagen igien louglig indstefnes, og beroer der fore Sagen till første ting

 

Gregorius Aadland haver ladet stefne Zacarias Aadl: for medelst hand nest avigt for 14 dager siden hannem med hug og slag skall have over faldet og ilde med ha/nnem/ handlet, der fore at bøde eftter Lougen med omkostnings erstattning,   hafde ladet stefne till Vidne Lensmanden Næll Hysingstad, Daniel Stue og Sæbiørn ibd:  som alle møtte  men Zacarias Aadland møtte icke, ej heller nogen paa hans veigne, og blef forklaret af Gregorius Aaland!! (Aadland)

 

1715: 81

 

Self at Zacarias den/n/e sinde ej louglig er Citerit, saa som det saa nylig er skeed at ej louglig stefning kand haves, hvor fore Sagen till neste ting beroer, og naar da louglig stefnes skall udj Sagen Kiendes hvis Rett er.

 

Sl: Hr: Hans Wadbecks Encke haver ladet stefne Erick Aase af Fiære skibrede for Resterende Landskyld og Rettighed af hans paaboende gaard Aase, det at betale, tillige med omkostnings erstattning,

  Erick Aase møtte, og her till svarede at hand icke kand negte jo noget at vere skyldig, men fragick saa meget at vere skyldig som kreves, forklarede og dend Sl: Mand Hr: Hans Wadbeck bøxslede ham Jorden paa dend maade at hand ingen Landskyld widere end hand var god fore skulle betalle, formodede der fore at eftterdj hand er en Fattig Mand  hand og eftter saa accort bør vere frj for noget at betale, erbød sig dog noget eftter Efne at svare med tid og Leilighed,

  paa Enkens Veigne møtte hendes Søn Bertel Wadbek, som forklarede at hands Fader icke har bøxslet Erick Aase gaarden paa anden maade, end som en anden Leilending, som hans bøxsel seddel skall udvise, paastod at dend bør i Retten frem vises,   men Erick Aase sagde ej bøxsel seddelen at have med sig, icke heller hans Landskyld bog, icke heller blef af Preste Enken nogen Reigning paa dend Resterende Landskyld ingiven  uden allene Bertel Wadbek fore giver at hans Moders Kraf skall vere 12 rdr: 9 s:

  hvor fore den/n/e sinde saaledes

afsiges

Sagen beroer till første ting, hvor da Erick Aase igien haver at møde, og da at medhave sin bøxsel seddel og Landskyld bog, i lige maade haver Preste Enken Mad: Wadbeks ogsaa da at indlegge {en} Rigtig Reigning paa hvis hun af Erick Aase i Landskyld og Rettighed fordrer, og skall da gaaes i Sagen hvis Rett er

 

1715: 81b

 

 

Presten!! Enken  Hr: Wadbeks  hafde ladet stefne Olle Dynge for Resterende Rettighed 4 rdr: 2 Mrk: 14 s:  med paastand at hand bør till Kiendes sam/m/e penge tillige med omkostning at betalle,

  Olle Dynge blef paaraabt, men ej møtte, ej heller nogen paa hans veigne  uden Olle Waage paa hans veigne svarede at hand bad ham sige at hand vill forEenis med Preste Enken om hvis hand er skyldig, men ej tilstod meere at vere skyldig end 2 rdr:  widere viste hand icke at forklare, ej heller hafde ordre i Sagen at svare,

afsagt,

Om Olle Dynge ej eftter sin tilSagn, inden neste ting med Enken  Sl: Hans Wadbeks  sig om den/n/e Sag forEener, saa haver hand da at møde till Tinget  og skall da gaaes hvis Rett er,

 

Endnu haver Preste Enken ladet stefne Olle og Lars Huckaas og Jacob Nesse for Resterende Huuse penge  saa som Jacob Næsse for 7 aar, aarlig 4 s:  er 1 Mrk: 12 s:   de andre 2de hver for 4 aar  er paa hver af dem 1 Mrk:  paastod Dom till betalling

  ingen af desse Mend møtte, ej heller nogen paa deris Veigne,

  Lensmanden hiemlede at de vare louglig stefnte, men det Eene stefne Vidne Rasmus Førde var ej tilstede, hvor fore Sagen till neste ting louglig vill warsles, saa frembt de icke inden dend tid i mindelighed kand forEenis,

 

Endnu blef Publicerit Jørgen Knudsen Hofland, Arne Larsen Notteland, Peder Chrestophersen Spidsøen og Ellen Knuds datter Morrangs Næset  deris udgifne skiøde till Colben Siursen Skimbeland og Arne Ellingsen Grønaas paa oddel og indløsnings Retten till de 2de Laxse waager Skaattingen og Skogen, liggende paa Bremnes wed Gietung i Føyens skibr:  i mod penge 10 rdr: 2 Mrk:  dat: 12 April 1715.

 

Endnu hafde Arne Østevold af Waags Skibrede ladet stefne Willum Svendsen Økelands waagen eftter forige

 

1715: 82

 

opsettelse for hvis hans Søn Tomes Arentzen hafde givet hans datter, og i andre maader flid i forvaring, og møtte paa Arne Østevolds weigne Jørgen Wernøen  som eftter forige i Rette lagde Documenter og Reigninger paastod een Endelig Dom, paastod og for Arne Østevold, at indted af det som Willum Svendsen i sin Reigning opfører kand kom/m/e ham till nogen afkortning i Ringeste maader, formente og at Willum Svendsen og bør betalle ham hans foraarsagede omkostning

  Kongl: May: Foget indlagde og udj Retten en Specification paa hvis dend afdøde datter Marie Willums datter self war oververende hos og leverede Arne Østevold, som hun hafde i forvaring for Tom/m/es Arentzen  og endnu hos hannem eftter giorte arrest er bestaaende, dat: 10: Junij Ao: 1714:

  Paa Willum Svendsens Veigne møtte Peder Brecke og indlagde hans skrefttlig indleg dat: 4 Decembr: 1714:  og ej Videre hafde i Sagen at svare,

  Jørgen Wernøen endnu som før paastod en endelig Dom og Kiendelse,

  og som ingen af parterne widere i Retten hafde at ingive, saa blef der om Endelig saaledes Kiendt, Dømbt og

afsagt

Efttersom fornemes og seeis, af dend Specification som Fogden Sr: Olle Larsen Citanten Arne Østevold har leveret, at een deel af det paastefnte som Tommes Arentzen till afgangne Maren Willums datter har hen satt i forwaring og givet i Festens gave i hendes egen nerverelse  er blefven befunden i hendes Kiste  som endnu under arrest er bestaaende, hvilcke hun og da self tilstod, som var  1 tre bands guldring, 1 Enckelt ducat, 1 Lifbaand med Sølf Spende, 1 Lin Læretz Lagen, 1 dito gl:  dog finere   1 grovere dito

 

1715: 82b

 

1 gl: bordug, 1 dito  noget bedre, 1 Lin Læres skiorte, 1 pr: Læres under boxser   1 graaf Lin Læres skiorte, 1 pr: Lin Læres pudevar, \og/ 1 gl: dreiels HandKlede,  hvilcke Kiste Nøgell er udj Willum Svendsens egen hiem/m/e og forwaring,  Thj bør sam/m/e Løsøre  som saaledes er i behold og findes til stede, at følge Arne Østevold paa sin Søns Veigne u-behindret og u-paa anket, eftterdj Maren Willums datter Self frj villig har brødt sin troe og love som hun hafde givet Tom/m/es Arentzen, og af en anden lod sig beligge, og bør Willum Svendsen her for uden at betalle till Arne Østevold i foraarsagede omkostning 2 rdr: inden 15ten dage under adfer eftter Lougen,  men hvad sig det øfrige angaar som Arne Østevold paa fordrer og foregiver endnu at vere tilbagers i forvaring hos Willum Svendsen, da som der om ej føris nogen bevis, saa bliver Willum Svendsen for dend post frj Kiendt,  dend wolsom gierning som Willum Svendsen i sit Indleg sig paaberaaber, og dend u-ret hand siger at Arne Østevold har øvet mod hans datter, det henvises till louglig Stefnemaal om Willum Svendsen siunis der till at have nogen føye eller adgang,

 

Hr: Falckor Smidt lod frem kalde for Retten Lars Wattne her paa Storøen, og for Retten ham till bød om hand vill kiøbe sin paaboende gaarde part i Wattne, saa som hand haver hørt, at hand sig skall haver!! der over besverget, at gaarden ha/nnem/ till fortrengsel skall af Hr: Falkor vere kiøbt, hvor fore, og fordj at Leilendingen sig icke der over skall besverge, da til byder hand dem gaarden for sam/m/e penge hand for den givet haver, og begierede at baade den/n/e Mand Lars Wattne  saa Vell som dend anden bunde Torbiørn Wattne  der om sig ville beraadslaae, saa at hand inden 6 uger der

 

1715: 83

 

kand faa deris Endelig svar, i lige maade forbød hand og wed Rettens betiente  lod forkynde opsiderne ej meere i skougen at hugge end eftter deris May: Loug dennem till kom/m/er at hugge, begierede at Lougrettet og Almuen ville erindre sam/m/e hans tilbud og advarsel med forbud till desse opsidere, begierede og aldt i Protocolen maatte indføris, ha/nnem/ i fremtiden till eftterrettning

 

Publicerit Stifttambtskriver Sr: Søren Seehuusens udgifne bøxsel seddel till Jørgen Pedersen paa 6 Mrk: Sm: og 1 vog Fisk i dend gaard Stoken, som Samuel er fra død, dat: 9 Martj 1715.

 

Publicerit Frans Johansen Sveen paa sin Huustrues Gunelle Jons datters Veigne, {Jeg}  Niels Haldorsen Houge paa sin Egne og sin Huustrues Gurj Jons datters Veigne,  Haldor Torbiørnsen Hougsgier paa sin Huustrues Marite Tollefs datters Veigne, og Niels Nielsen Tvette  alle af Fiære skibrede  deris udgifne skiøde till Olle Haldorsen Imberland paa 1 Løb og 9 Mrk: Smør med bøxsel i Imberland  dat: 12 April Ao: 1715.

 

Kongl: may: Foget tillspurte Almuen af desse 2de skibreder om dennem ej witterligt er, at afvigte aar 1714 ej er forefalden nogen 6te og tiende penge for uden Riges førte Midler, arveløs godtz, forbrut oddels godtz, Engeslaatter og Qverneskatt, Første bøxsell af Kongens godtz, 60 Lod Sølfs bøder, forlofs penge for arfs afførsel fra Kongens godtz, item om noget pladtz saaledes er oprøddet at der af skatt betalles kand, eller nogen slige u-Visse indkom/m/e er forefalden,

  om her er falden i avigte aar 1714 i desse 2de skibreder noget wrag eller strandet godtz

 

1715: 83b

 

  Endnu tillspurte hand Almuen af desse 2de skibreder om her findes nogen Handverks Folck eller Huusmend som Skatt har betalt eller betalle kand, ej heller nogen Strandsidere  uden allene her i Føyens skibrede  Anders Nielsen paa Leerwiig, Hendrick Piill i Follerøen  og Natinael!! (Natanael) Hynemøe paa Gietung  een hver af dennem aarlig betaller i strandsider Skatt 2 rdr:

  Hand till spurte dem og om de ej er vidende at Willum Svendsen i Øckelands waagen for nogen tid siden har opsagt sin liden Handel hand til foren brugte paa det pladtz  bemelte Øckelands waagen, og formedelst store skatter og anden liden Næring er forarmet, saa hand nu allene bruger en liden Jordepart udj Een bunde gaard, og slet ingen anden Næring bruger,

  Endnu till spurte hand Almuen om de icke ogsaa veed at Flatnes (Flotnes) i Fiære skibrede  som skylder aarlig udj Landskyld 1 Løb og 9 Mrk: Sm:   og udj Sælle  ½ Løb Smør  endnu som før, saa og forige aar 1714:  laag øde  af ingen bleve brugt eller besidet, saa ingen skatter der af betalt er,

  Hand till spurte dem ogsaa om de weed at fleere af dend gemeene Almue betaller for afvigte aar 1714: Krigsstyr  uden allene af Fiere skibrede,  Olle Lindaas  3 rdr:   Tron Wiig  4 rdr:   og Frans SveeEn  3 rdr:    af Føyens Skibrede  Reinert Augdesteen  2 rdr:   Lars Nysetter  4 rdr:   Daniel Berøen  4 rdr:   Paal ibd:  2 rdr:   Knud Skibevigen  2 rdr:   Samuel Berge  2 rdr:   Jon Sortland  5 rdr:   Casper Synstabøe  3 rdr:   Madtz ibd:  2 rdr:  og Olle Alsvaag  3 rdr:

  Almuen der til svarede at i desse 2de skibreder afvigte aar 1714: ej [er] forefalden nogen 6te og Tiende penge for uden Riges førte Midler, Arfveløs godtz, forbrut oddelsgodtz, Skatt af Engeslaatter og Qverner, Første bøxsell af Kongens godtz, 60 Lod Sølfs bøder

 

1715: 84

 

Forlofs penge for arfs afførsel fra Kongens godtz  eller desslige noget af saadane u-wisse indkome i nogen maade, ej heller findes her nogen oprødede pladtzer som Skatt betaller eller betalle kand,

  De forklarede og at slet indted wrag eller noget strandet godtz i desse 2de skibreder avigte aar er forefalden,

  De forklarede Endnu at slet ingen Handverks Folck eller Huusmend findes som afvigte aar nogen skatt betalt haver eller betalle kand, ej heller fleere Strandsidere som Skatt betaller  uden allene de som nu før opreignet er, Nemblig  Anders Nielsen paa Leervig, Hendrick Pill i Folgerøen  og Natanel paa Gietung  som har betalt \een/ hver for sig 2 rdr:

  De forklarede ogsaa at Willum Svendsen i Øckelands waagen har for sin Fattigdoms skyld, opsagt her paa Tinget for nogle aar forleden  hvor paa hand Tings Vidne dend gang blef meddeelt, sin Ringe Handel og brug i Økelands waagen, bruger nu allene een liden part udj een bunde gaard, og ej Ringeste Handel eller anden Næring

  Almuen forklarede og at de er widende, at de 2de Jordeparter  Nemblig  Flotnes i Fiere skibrede  1 Løb og 9 Mrk: Sm:  saa Vell som Sælle her i Føyens Skibrede  ½ Løb Smør  avigte aar 1714 som før laag øde, af ingen blef brugt eller besidet, saa ej nogen findes som Ringeste skatter der af betaller

  Endnu svarede de till dend siste post at slet ingen af dend gemeene Almue af Fogden er krevet, ej heller nogen fleere betaller Krigstyr i desse 2de skibreder for afvigte aar 1714, end de som før Specificeret er, ej heller fleere findes som saadan skatt kand betalle,

  alt dette begierede Kongl: May: Foget, at maatte indføris og hannem af Retten beskreven meddeelis  som ha/nnem/ ej kunde negtes.

 

1715: 84b

 

 

 

Dend 13: April blef holden almindelig Waarting paa Graaf for Føyens og Waags Skibredes Almue, i oververelse af Halsnøe Closters Forpagter Sr: Peder Jensen Smidt, Closter Lensmanden Gunder Graaf, med eftter skrefne Lougrett, Østen Andall, Jon \og/ Anders Rasmusen Wespestad, Siur Hofland, Anders ibid:  Jørgen Wold  Niels Kallevog og Peder Westvig, sambt Almue flere som tinget søgte,

  Monss: Peder Jensen Smidt liuste ting fred som sedvanligt,

 

Haaken Ladden (Lodden) og Lars Hetlesetter blef udnefnt at Reise till Lougtinget at aflegge sin Lougrettes Eed

 

Publicerit de Kongl: breve og Forordninger som for hen findes Specificerit

 

Publicerit Forige Forpagter Sr: Hendrick Miltzous udstede bøxseddel!! (bøxselseddel) till Jørgen Dagsen paa ½ Løb Sm: og ½ H: i Halsnøe Closters gaard Kollevog (Kallevog), paa dend Condition at hand det aar 1715  som hand først gaarden tiltreder  at nyde gaarden frj for Landskyld og Leeding, og der imod opbygger gaardens Huuse  som noget skall vere forfaldend, dat: Halsnøe Closter dend 19 April 1714:

 

Morten Bryning hafde ladet stefne Knud Iversen  boende paa Søre Huglen  for 15 rdr: 1 Mrk: 8 s:  hand eftter Dom for Huusenes brøst feldighed paa dend gaard Løning  liggende paa Bømellen, Halsnøe Closter tilhørende  er till dømbt at betalle,   Indlagde der hos dend der om ergangne Dom dat: 15 Decembr: 1713:, paastod der fore at Knud Iversen der eftter bør till Kiendes penger at betale, med hvis omkostning med Dom/m/ens beskrivelse og meere, som her ved er foraarsaget, og der om paastod Dom

  Knud Iversen møtte og tilstod at hand indted af hvis Dommen indeholder till Morten Bryning betalt haver, lovede med første sam/m/e Dom at fylist giøre,

 

1715: 85

 

  Men Morten Bryning paastod Dom till sam/m/e Doms fornyelse, at og Knud Iversen der eftter bør betalle tillige med omkostning

  ingen af parterne hafde videre at frem føre, men var Dom begierende, hvor fore i Sagen saaledes blef Kiendt, Dømbt og

afsagt,

Eftter som her fremlegges i Retten en Dom og Kiendelse afsagt dend 15 Decembr: 1713:  udj hvilcken Dom Knud Iversen er till Kiendt at betalle till Morten Bryning for Huusernes Aaboed paa Løning, Halsnøe Closters gaar!! (gaard) paa Bøm/m/ellen  15 rdr: 1 Mrk: 8 s:  Knud Iversen self tilstaar, at indted siden dend tid paa sam/m/e til dømbte penge betalt er,  saa till Kiendes bemelte Knud Iversen sam/m/e penge som sam/m/e Dom om melder  Nemblig 15 rdr: 1 Mrk: 8 s:  tillige med foraarsagede omkostning  for uden den/n/e Doms beskrivelse  till Morten Bryning inden 15ten dage at betalle, {under Ex} 2 rdr:  under Excecution eftter Lougen,

 

Publicerit Forige Forpagter Sr: Hendrich Miltzous udstede bøxsel seddel till Knud Iversen paa 2 Løber Sm: og 2 H: i Halsnøe Closters Jord Sør Huglen, her i Føyens skibrede  dat: 16 Januarj 1714.

 

Forpagteren Sr: Peder Jensen Smit till spurte Almuen paa Tinget, om dennem ej vitterligt er, at avigte aar 1714 laag øde eftterskrefne Halsnøe Closters Jorder  saa som  udj Føyens skibrede   Grindem  officer gaard  som i mange aar har lagt øde 3 L: Sm:    Kallevog  2 pd: Sm:    Urang  2 pd: 6 Mrk: Sm:    Steensbøe  2 pd: 12 Mrk: Sm:     i Waags skibrede  Lande  officer gaard  1 L: 1 pd: 12 Mrk: Sm:    Skomsnes  1 pd: 21 Mrk:    og Toftteland  1 pd: 12 Mrk: Sm:

  Almuen der till svarede, at det nok er i guds Sandhed, at sam/m/e Jordeparter avigte aar 1714 laag øde, af ingen blef brugt eller besidet, saa at der af slet indted

 

1715: 85b

 

enten udj skatter, Landskyld eller Leeding till Forpagteren betalt er,

  hvilcke Sr: Peder Jensen begierede at maatte indføris og ha/nnem/ af Retten under behørig forseigling at meddeelis, som ha/nnem/ ej kunde negtes,

 

Monss: Torben Larsen frem kom for Retten og tillspurte Almuen paa Tinget, om dennem ej vitterligt er at det aar 1712 laag øde, hvor af hand ingen Rettighed eller Landskyld det aar bekom af eftterskrefne Jorder  Nemblig  i Føyens skibrede   af Grindem 2 Løber Sm: og 2 Huder,    udj Kallevog ½ Løb Sm:  ½ Hud,    udj Lørham/m/er Sm: 2 pd:  ¾ H:    udj Urang Sm: ½ Løb  ½ H;    udj Steensbøe ½ Løb Sm:  ½ H:    Særsteen  ½ Løb Sm:  ½ H:    udj Eie {i Waags skibrede}1712: 18 Mrk: Sm:  ½ bokskind,  saa og at ingen Rettighed hos Niels Jonsen Hofland for hans armods skyld for de 2de aar 1712 og 1713 betalt er af 3 Spand Sm: og ¾ Hud,     af Waags Skibrede  udj Lande Sm: 1 Løb  1 Hud    udj Skomsnes ½ Løb  ½ H:    udj Toftteland ½ Løb    udj Hofland 1 L:  ½ H:    udj Rønholm ½ L:  ½ H:     for 1713: i alle gaarder som før er Specificerit lige som 1712, undtagende udj Hofland i Waags skibrede  ½ L: Sm:  ¼ H:    udj Rønholm ½ L: Sm:  ½ H:

  Endnu till spurte hand Almuen om dennem ej vitterligt er at forige aar 1713 ogsaa laag øde udj dend gaard Skomsnes i Waags skibrede 1 pd: 21 Mrk: Sm:  som sam/m/e aar af forseelse  dend gang Tings Vidnet af de øde gaarder blef udsted  blef forgiet og glembt at indføris,

  Almuen der till svarede, at det nok som witterligt er at desse Jorde parter laag øde baade 1712 og 1713 som Specificerit er, hvor af Forvalteren Sr: Hendrick Miltzou ej Ringeste skilling enten i skatter eller Rettighed haver bekom/m/et, saa er de og vidende at Monss: Miltzou slet indted af opsideren paa Rettigheden hos Niels Jonsen Hofland for de 2de benefnte aar af sin brugende

 

1715: 86

 

Jordepart bekom/m/et haver,

  Endnu till spurte Monss: Torben Larsen Almuen over alt, om de veed at hand i 2de avigte aar 1712 og 1713:  som hand Halsnøe Closters godtz har forwalted  er fore falden nogen sigt eller Sagefald i dette skibrede, og om noget i saa fald him/m/elig eller aabenbare har bekom/m/et,

  Almuen her till svarede, at det nok er sant at Forige Forpagter Monss: Hendrick Miltzou ej noget i Ringeste maader i Sigt og Sage fald de 2de aar 1712: og 1713:  enten Himelig eller Aabenbare  nødt haver,

  alt dette begierede Monss: Torben Larsen paa Miltzous weigne at maatte indføris og ha/nnem/ af Retten beskreven meddeelis, som ha/nnem/ ej kunde negtes,

 

 

 

Dend 25 April blef holden almindelig Waarting paa Haavig for Strandvigs og Ous skibreders Almue, oververende Kongl: May: Foget Sr: Olle Larsen, Bunde Lensmendene Jon Haavig og Hans Lundervig, med eftterskrefne Lougrett, Knud Engelsen Eie, Jon Jonsen Nedre Bolstad, Jon Berge, Morten SkogsEide, Engel Henanger, Engell Eegeland, Niels Ballesem \og/ Steen Wiig, sambt Almue fleere som tinget søgte,

  Kongl: May: Foget satte ting og liuste tingfred som sedvanligt,

 

Publicerit de Kongl: breve og Forordninger som for hen findes Specificerede

 

Publicerit Kierke Vergeren for {Strandvigs} \Kaars Kierken/  hans udstede bøxsel seddel till Torgier Simonsen paa et pund Sm: og 1 giedskind udj dend gaard Lille Hage  liggende i Strandvigs Skibrede, dat: 12 Martj 1715:

 

Publicerit Prousten Hr: Chrestopher Garmands udstede bøxselseddel till Anders Olsen paa 1 Spand Sm: og 1 giedskind udj Særvold  dat: 13 April 1715.

 

Publicerit Peder Jensen Sandes udstede bøxselseddel till Anders Heningsen (Heingsen) paa 1 ½ Spand Sm: og ½ giedskind, med

 

1715: 86b

 

over bøxsell paa 1 Spand Sm: og ½ giedskind  i dend gaard Toftt i Strandvigs skibrede, dat: 18: Septembr: 1714:

 

Monss: Jens Lem  som Forpagter over Ous kierkes Korn tiende  hafde ladet stefne, eftterskrefne Mend som svarer Kierkens Korn tiende  at betale deris Resterende Tiende, saa som  Hans og Baar Molde, Jon Biaanes, Peder og Mattias Berge, Niels Gielde, Olle Heigland, Encken ibd:, Olle Mehus, Mons ibd:  Erick Heggeland, Peder og Olle Giemdall, Enken ibd:  Niels Larsen og Nielsen!! Røe, med formoding at saa som de icke eftter tilsigelse har villet leveret Koren in Natura, de da nu bør til findes dend in Natura at betalle, tillige med omkostnings erstattning,  forklarede og at de 3de gange har veret advaret men ej mødt med {penge} \Koren/  uden allene med penge  hvor med hand ej har veret fornøyet,

  paa sambtlig de indstefntes Veigne møtte till Sagen at svare, de indstefnte  undtagende Marte Giemdall og Ane Heigland, paa deris Veigne møtte Peder Giemdal og Olle Heigland, og her till svarede at de 3de gange har mødt paa Liuse Closteret med penge, for hver Mork 2 Mrk:  og smaa tiende 3 s: for waagen, formodede der fore at Forpagteren Monss: Jens Lem der med bør vere fornøyet, og paastod der fore at vere frj for videre at betalle,

  Monss: Jens Lem der till svarede at som hand 3de gange udj betimelig tid  da Almuen endnu sit Koren hafde i behold, de/nnem/ lod tilsige sin tiende i Natura at yde, men ingen sig der med indfant, Thj er hans u-forbegribelige paastand, at de bør til findes sin Koren tiende at levere, saa og prossessen[s] omkostning saa Vel med stefneMaal, som Dom/m/ens beskrivelse  tillige med hans Reises u-mage, som ha/nnem/ af de/nnem/ er blefven foraarsaget  at erstatte og igiengielde

 

1715: 87

 

war der om udj alt een Rettmesig Dom begierende

  De indstefnte her till svarede at de har mødt 3de gange paa Liuse Closteret og tilbøden Forpagteren for hver waag 2 Mrk:  og i bue tiende 3 s:  og saa frembt hand wilde annam/m/e Kornet med dend wegt som gengs er udj hver waag 3 pund, saa vilde de straxst betalle Koren, men hand svarede dem, at hand ej vilde have hver waag Ringere end 3 ½ og i indtill 4 pd:  hvilke de icke enten kand eller will sambtøke,  paastod der for uden at Monss: Jens Lem bør betalle dem deris 3de Reiser till Closteret som de har giort forgieves, saa Vell som og den/n/e Reise till Tinget i dag, og der om i lige maade var Dom begierende,

  Monss: Jens Lem her till svarede, at hvad sig de 3de Reiser till Closteret angaar, da haver Almuen sig self dend u-mage forvoldet, eftterdj de ike sig med Koren {… ..g}  \som ham/ af dend høye øfrighed er till forpagted  indfant, og kand der ike gives nogen Disupte!! (Dispute) om wegtens storlighed, før end de sig med Kornet indstiller,

  de indstefnte tilbød endnu for hver waag tiende 2 Mrk: penge  og for Bue tiende 3 s:  med begier at Forpagteren det ville annam/m/e,

  Monss: Jens Lem der til svarede at hand ej har inCiteret dem for nogen penge at betalle, men allene for Koren eftter hans Forpagtings bref, og ej andet war begierende

  de indstefnte svarede at de ike i dette aar noget Koren kand betalle, saa som tiden nu ike er at de Koren er Eiende,

Afsagt

Eftterdj at Aarsens tid nu er, at Almuen ej haver Korn i Tiende at yde, de indstefnte ogsaa har ladet sig finde Modvillige deris Tiende in Natura i Rette tide at yde, som de eftter Lougen ware og ere pligtige at giøre, Saa bør de for avigte aar 1714, at betalle

 

1715: 87b

 

deris Tiende till Forpagteren Monss: Jens Lem med penge eftter Markesgang, og som nu ej wides hvad Kornet enten kiøbes eller selges fore, saa haver Monss: Lem till neste ting med Mecklerne udj Bergen deris atest at bevislig giøre hvad nu Kornets pris er, og skall da udj Sagen  saa Vell om Tienden som omkostningen  Kiendes hvis Rett er

 

Frem kom for Retten dend Dannemand Hans Kleppe og till spurte Almuen paa Tinget, om dennem ej witterlig er, at hans Søn Olle Hansen Kleppe her af Strandvigs Skibrede, jo har tient deris Kongl: May: for Soldat udj 15 aars tid, og endnu er i sam/m/e deris May: tieniste, har og brugt dend gaard Kleppe  som og ligger her i skibredet  skyldende aarlig 3 pd: 6 Mrk: Smør, hvilcke gaarde part hand nu i 8te [aar] brugt haver, og hans gamble, Svage og Fattige Fader Hans Kleppe nu i 5 aars tid paa hans Veigne styret og dørket haver, og aarlig af sam/m/e Jord paa bemelte sin Søns Veigne har betalt med oddelskatt over 4 rdr: 3 Mrk: aarlig  og hand nu er saa gam/m/el og svag at hand bemelte gaard ej lenger er god fore at bruge, og saa frembt dend Høye øfrighed ej Naadigst vill tillade, at hans Søn Olle Hansen Kleppe maatte forløves hiem till sam/m/e sin Jord  {war} \er/ det ej andet at wente end Jorden jo bliver ganske øde, hannem till allerstørste skade og fordervelse,

  Almuen paa Tinget der till svarede, at det nok er i guds Sandhed at bemelte Olle Hansen Kleppe nu har tient deris May: for Soldat mod 15 ars tid, og nu i 8te aar brugt Jord, saa og at hans Fader Hans Kleppe i de aar bemelte hans Søn har voren borte i deris May: tieniste  har styret og dørket sin Søns Jord, tj ellers hafde dend allerede veret

 

1715: 88

 

øde, og som Hans Kleppe icke allene er en gl: Mand, men og der hos meget svag, skrøbelig og Fattig, saa hand ej Jorden lenger er god fore at styre, og er det nu ej andet at vente, end sam/m/e Jord der over bliver øde, dend borte verende Soldat till stor skade og Ruin, ønskede der fore at dend Høye øfrighed sig i Naade over hannem ville forbarme, saa at hand maatte forløves hiem till sin brugende Jords dørkning, og till sin Svage Faders hielp og undsetting,

  dette begierede Hans Kleppe at maatte indføris og hannem af Retten under behørig forseigling at meddeelis, som hannem ej kunde negte, saa som Vj som Retten betiener  lige saa Vell som dend øfrige Almue  er vidende, at hvis saaledes svaret er, sig i alle maader saa befinder,

 

Kongl: May: Foget hafde ladet stefne Endre Torbiørnsen {fo} Reinerswiigen for begangen Leiermaal med Marite Peders datter, der fore begge at bøde eller at straffes paa Kroppen eftter deris May: Forordning,

  Endre Reinertsvigen møtte  wedstod sin forseelse, saa og at hand er en Egte Mand der endnu har sin Egte Huustru levende, bad om Naade og ej om Rett, sagde sig indted till at bøde med er Eiende,

  Almuen ogsaa forklarede at ej enten Endre Reinersvig eller qvindfolket Marte Peders datter det aller Ringeste till bøders betalling er Eiende, og ej haver noget uden de gamble Kleder de gaar udj, saa som hand er Een Fattig huusmand, og qvindfolket en Fattig tieniste tøs, der till den/n/e tid har tient hos gaat folck  og indted i andre maader ejer,

  Kongl: May: Foget satte i Rette at de begge bør straffes eftter deris May: Forordning,

afsagt

Som Endre Torbiørnsen Reinertzvig tilstaar Self

 

1715: 88b

 

at hand som Een Egte Mand der endnu har sin Egte Huustru lefvende  sig i Leiermaal med det indstefnte qvindfolk Marte Peders datter forseet haver, og de begge eftter sambtlige Almuens widnesbyrd ej noget till bøders betalling er Eiende, saa bør de begge at straffes paa Kroppen eftter deris May: aller Naadigste seeniste udgangne forordnings tilhold,  Endre Reinersvig paa Festningen til arbeide indtill hand eftter sam/m/e aller Naadigste Forordning haver arbeidet till 12 rdr: bøder,  og qvindfolket Marte Peders datter at arbeide indtill hun de 6 rdr: Leiermaals bøder har fylest giort,

 

Kongl: May: Foget hafde ladet stefne Hans Larsen Øfstestad for begangne Leiermaal med Elj Mons datter ibid:  der fore at bøde eftter Lougen,

  Hans Larsens Fader Lars Øfstestad møtte paa begge deris Veigne, og forklarede at de vill Egte hin anden, og der fore formente at de bør vere frj for Leiermaals bøder at betalle,  vedstod dog at de ej endnu ere trolovede,

  Kongl: May: Foget formente at de bør bøde, eller straffes paa Kroppen om de ej haver at bøde med, saa som de icke ere trolaafvede,

afsagt

Sagen beroer till neste ting, og saa frembt, at de indstefnte Hans Larsen og Elj Mons datter icke forinden ere trolovede eller Feste, saa skall om deris begangne forseelse Kiendes hvis Rett er.

 

Jon Liøtun hafde ladet stefne Jon Tvet for 9 rdr: 5 Mrk: 12 s: hand hannem skyldig er, hvilke ha/nnem/ i arf eftter hans Sl: Moder Ane Lars datter tilfalden er  og som sam/m/e penge ere Reede penge som laa\n/t er, saa formodede hand og at de Resterende Renter till den/n/e tid maa nyde,

 

1715: 89

 

indlagde der hos det før omtalte skifttebref dat: 3de Maij 1709:  hvor udj findes anført at Jon Tvet da var skyldig till boen 18 rdr: 12 s:  af hvilke ha/nnem/ er tillagt sam/m/e tid 9 rdr: 12 s:  paastod der fore Dom till betalling tillige med omkostnings erstattning.

  Jon Tvet møtte og vedstod gielden, men sagde noget der af at have betalt, saa og at hand med Jon Liøtun har Reigning  vilde formode at det bør hannem gaat giøris i hvis hand skyldig er,

  Jon Liøtun her till svarede at hvad sig dend Reigning angaar, da haver Reigning i mod sam/m/e Reigning, saa det icke kand gaat giøris paa den/n/e paastefnte gield, og eftter Rigtig afreigning for Retten, om hvis de/nnem/ saaledes kunde vere i mellem, da blef Jon Tvet Jon Liøtun skyldig 4 s:  som hand eftter gaf, og for det øfrige paastod Dom till de paastefnte 9 rdr: 12 s: betalling med Rente og omkostning

afsagt

Som Jon Tvet eftter indlagde skifttebrefs forklaring og hans egen tilstaaelse befindes till Jon Liøtun at vere skyldig 9 rdr: 12 s:  saa bør hand sam/m/e penge med sine Renter fra Skifttebreves dato till den/n/e tid  som er 2 rdr: 2 Mrk:  og i foraarsagede omkostning 2 Mrk:  inden 15ten dage till Jon Liøtun at betalle under adfer eftter Lougen,

 

Knud Tvet haver ladet stefne Hans Ham/m/ersland for medelst hand ej vill annam/m/e penge for 1 pd: 3 Mrk: Smørs Landskyld i hans oddels Jord Tvet, som hand\s/ {sig} Sl: werFader Gulbrand Ham/m/ersland sig af hans Svoger Jon Tvet har tilforhandlet, sam/m/e penge at {betalle} annam/m/e, og ha/nnem/ sam/m/e godtz at over antvorde som Rette oddels Mand,

  Hans Ham/m/ersland møtte icke, men Knud Eie paa hans Veigne forskiød sig till Aasteden, med forklaring at Hans Ham/m/ersland paa sin Huustrues Veigne

 

1715: 89b

 

er Rette oddels Mand, og der fore icke nogen penge kand annam/m/e,

afsagt

Eftterdj at Hans Ham/m/erland lader svare og forklare at hand er Rette oddels Mand till de paa stefnte 1 pd: 3 Mrk: Sm: i Tvet, og der foruden sig till Aasteden hendskyder, saa hen vises Sagen till Aasteden, og skall da gaaes der om hvis Rett er.

 

Engel Hansen Egeland hafde ladet stefne Anders Egeland for at Rødig giøre for hannem 1 pd: og 3 Mrk: Smørs Leie i dend gaard Egeland, saa som hand ej Self haver saa meget Jord som hand er holden med, men maa bruge een fremet part i gaarden  og dog er Eier i dend part Anders bruger,   indlagde der om et Kiøbebref dat: 18 Martj 1704:  udgiven af Mons Nielsen Waage og Olle med Anders Rasmus Sønner  till Engel Egelands Fader Hans Lundervig,   indlagde og der hos skifttebrefvet eftter hans Sl: Moder Magdelle Anders datter, hvor udj findes at hand har arvet sam/m/e paastefnte godtz i Egeland, dat: 8de Aug: 1704:  paastod der fore at Anders Egeland bør \for/ hannem giøre gaarden Rødig,

  Anders Egeland møtte, og formente at eftterdj hand Jorden har bøxslet  hand da og sin lifs tid bør beholde,   indlagde der hos sin bøxsel seddel paa sam/m/e Jordepart  udgiven af Paal Olsen Hoepe  dat: 16 Novembr: 1689.

  parterne bleve forEenede at Sagen maatte beroe till neste ting, om de da forinden kunde forEenes, hvis icke da udj Sagen at Kiendes hvis Rett er.

 

Engell Egeland hafde ladet stefne Anders Egeland for een Reigning hand ha/nnem/ skyldig er, som sig beløber till penge 2 rdr: 2 Mrk: 1 s:  med paastand hand det bør betalle tillige med omkostnings erstattning,

  Anders Egeland møtte  og blef for Retten giort Rigtig

 

1715: 90

 

afreigning paa hvis parterne var i mellem, og befantis da Anders at blive Engel skyldig 2 rdr: 2 Mrk: 1 s:  men Anders paastod at hand icke saa hastig bør sam/m/e penge at betale  saa som de Vel kunde have faaen deris betalling foruden stefnemaal,

  Engel paastod Dom i Sagen, paa hvis Anders ham skyldig er, saa og paa omkostning

afsagt

Som Anders Egeland eftter Rigtig afreigning nu for Retten befindes at blive skyldig till Engel Hansen Egeland penge 2 rdr: 2 Mrk: 1 s:  saa bør hand sam/m/e penge tillige med omkostning 2 Mrk: inden 15ten dage till Engel Egeland at betalle, under excecution eftter Lougen,

 

Publicerit et Mageskifttebref i mellem Steen Anders: Lille Vig og hans Stif Søn Stephen Stephensen Backe, paa 2 pd: og 8 13/24 Mrk: Sm: med bøxsel i Backe, som Stephen Stephens: og hans Huustru skall til høre, der i mod Stephen Stephens: till sin Stif Fader Steen Andersen Lille Vig overdrager ald Aasede og oddels Retten till Lille Vig  som skylder aarlig i Landskyld med bøxsel 2 L: 1 pd: 21 Mrk: Sm:  dat: 19 Julij 1713:

 

Publicerit Olle Samsonsen SæfverEides udstede bøxsel seddel till Haldor Gietlesen Biøndal paa een half Nøst tuftt paa SæfverEide  i mod aarlig Leie 4 s:  dat: 25: April 1715.

 

Publicerit Hans Andersen Neerhofde og Haldor Olsen Kiøn  deris giorte Mageskiftte med hin anden, hvor ved Haldor Olsen Kiøn sig till skiftter fra Hans Andersen Nerhofde 16 Mrk: Sm: uden bøxsel  i bemelte Neerhofde, sambt dend paa gaarden staaende Nye Glasstue  hvor udj er een Nye Jern Kakelofn, saa og Reede penge 11 rdr:   her i mod tilsskifttes Hans Andersen Neerhofde 3 Spd:

 

1715: 90b

 

Sm: med bøxsel i Aase, i lige maade selger og Anders Andersen Neerhofde till Haldor Olsen Kiøn i sam/m/e gaard Neerhofde 8 Mrk: Sm: uden bøxsel  i mod penge 6 rdr:  dat: 25 April 1715

 

Publicerit Johanes Larsen Henangers udgivne skiøde till hans til kom/m/ende Svoger og Sviger Søn Olle Engelsen Henanger paa 1 pd: 16 ½ Mrk: Sm: med bøxsel i Henanger,  og 9 Mrk: Sm: med bøxsel i Hiortedal under Henanger liggende, i mod penge 50 rdr:  og hvad gaarden meere erd!1 wert, er bemelte Olle Engelsen foræret, dat: 25 April 1715

 

Kongl: May: Foget tillspurte dend gandske Almue paa tinget af begge desse skibreder, om dennem witterligt er, at afvigte aar 1714 ej i desse skibreder er fore falden nogen 6te og tiende penge for uden Riges førte Midler, arveløs godtz, forbrut oddels godtz, Engeslaatter og Qverne skatt, første bøxsel af Kongens godtz, 60 Lods Sølfs bøder, forlofs penge for arfs afførsel fra Kongens godtz, Strandet wrag  eller deslige udgiftter eller u-wisse indkomster, i lige maade om her findes nogen oprødede pladtzer  saaledes oprødet at de skatt betalle kand,

  hand til spurte dem og om i desse 2de Skibreder findes nogen Strandsidere, Handverks Folck og Huusmend som nogen Skatt betaller.

  Endnu tillspurte hand Almuen, om nogen fleere i desse skibreder for avigte aar 1714: er satt eller fordret for Krigstyr end desse eftter skrefne  af Ous skibrede,  Lensmanden Hans Lundervig  4 rdr:   Johanes Helleland  2 rdr:   Tomes Giere  4 rdr:   Siur Kaaldal  5 rdr:

 

1715: 91

 

af Strandvigs skibrede  Lensmand Jon Haavig  2 rdr: 4 Mrk:   Knud Eie  6 rdr:   Jon Torkildsen Bolstad  5 rdr:   Jon Jonsen ibid:  4 rdr:   Haldor Hansen Tvette  3 rdr:   Lars Giertsen Bolstad  3 rdr:   Torgils Giøen  4 rdr:   Steen Houge  4 rdr:   Steen Wiig  4 rdr:   Niels Ballesem  2 rdr:   Engel store Ballesem  2 rdr:   Olle Femanger  2 rdr:   Svercke Hiartnes  5 rdr:   Steen Lygre  4 ese:  4 rdr:   Niels Røsaas  2 rdr:   Olle Foer  3 rdr:   Olle Knudsen Egeland  3 rdr:   Olle Baartvet  2 rdr:   Lasse Oustestad  2 rdr:   Chrestopher ibid:  2 rdr:   Lars Opsall  2 rdr: 2 Mrk:   Hans Holdhuus  2 rdr:   Winsens Killen  3 rdr:   og Engel Henanger  3 rdr:

  Almuen her till svarede at i desse 2de skibreder afvigte aar 1714 ej [er] forefalden nogen 6te og tiende penge for uden Riges førte Midler, ej arveløs godtz, forbrut oddels godtz, Engeslaatter og Qverne skatt, første bøxsel af Kongens godtz, 60 Lod Sølfs bøder, forlofs penge for arfs afførsel fra Kongens godtz, Strandet godtz eller wrag  eller noget af slige u-Visse indkomster, ej heller er her nogen oprødede pladtzer  saaledes oprøddet, at de skatt betalle kand,

  De forklarede og at i desse 2de skibreder ej heller afvigte aar fantis nogen Strandsidere, Handverks Folck eller Huusmend, som skatt betaller eller betalle kand,

  de svarede og at slet ingen af dend geemene Almue er af Fogden krefvet Krigsstyr for avigte aar 1714  uden allene de som før findes Specificeret, ej heller er nogen fleere af Almuen god fore saadan skatt at betalle,

  alt dette begierede Kongl: May: Foget at maatte indføris, og ha/nnem/ af Retten beskreven at meddeelis  som hannem ej kunde negtes,

 

1715: 91b

 

 

Dend 30: April blef Retten betient paa dend gaard Sundfiord i Strandvigs skibrede, overwerende Bunde Lensmanden Jon Haavig  med eftterskrefne Lougrettes Mend som sam/m/e tid Retten betiente, Lars og Olle SæfverEide, Jon Nortvet, Samson Markuus, Johanes Henanger, Gietle Aarre, Morten SkogsEide og Engell Larsen Øfre Bolstad,

  Till hvilken tid Jørgen Ericksen Sundvor her af skibredet wed Stefnemaal for Juul her till Aasteden Sundfiord hafde ladet Stefne till i dag  som er dend neste Tisdag eftter Paaske, sine Sødskende  Nemblig, Hans Ericksen Lj, af Opdals Skibrede,  Steen Eriksen Nætteland af Qvindhærets skibrede,  Lars Tvet i Mundems Dallen  som har till Egte Hans Søster Britte Ericks datter   og Ingemoe Hiartaas  som har till Egte dend anden hans Søster Marte Ericks Datter, alle sam/m/en og som Formynder for hans broder Børn  som er afgangne Jon Eriksens Store Dalle af Qvindheretz skibrede, alle at annam/m/e Penge hos hannem for deris parter i Sundfiord, som de kand have arvet enten eftter deris Sl: Fader eller Moder, saa og at afstaa deris pretentioner till buuestad Retten eller Aasedet till bemelte gaard, saa som hand formente at hand som dend Elste Broder icke alleneste er Aasæde berettiget, men end og bør gaarden allene beboe og Eie, sambt og at svare ham till den/n/e prosses omkostning,

  Parterne møtte paa alle sider, saa vell som og dend yngste broder Anders Ericksen  som boer i Bergen  hvilken dog nu icke var Citerit eller stefnt,

  og som Sagen først begyndtes  da  eftter nogen talle som Parterne mellem falt  blefve de alle sam/m/en  saa vell de som vare stefnte, som og dend yngste broder Anders Ericksen, med sin Elste broder Jørgen Sundvor i wenlighed forEenede, saaledes, at alle Sødskende  een hver i sær  afstod till bemelte deris Elste broder Jørgen Sundvor alt hvis de Eiede i gaarden Sundfiord  saa vell det [de] hafde arfvet eftter deris Sl: Fader Erick Sund-

 

1715: 92

 

fiord, som det de nu nylig arvede eftter deris Moder Ane Sundfiord, som var till sam/m/en paa alle Sødskende 1 Løb 17 3/5 Mrk: Sm: med bøxsell  og skulle Jørgen betalle sine Sødskende for sam/m/e Jordegodtz nu straxst Reede penge for hver Mark godtz 1 rdr: 5 Mrk:  som var lige saa meget som deris Sl: Fader for dend  da hand gaarden først kiøbte  betalt haver,  her for uden blef de og forEenede at dend Eene broder Hans Eriksen Lj skall nyde aarlig saa lenge hand lever  af Sundfiords skoug at hugge till Skaatte Last 1 rdr: 3 Mrk:  og der for uden saa meget som giøris {ny} nødig till hans Huusers Reperation paa Lj,  her i mod skulle sambtlig Sødskende give Jørgen Sundvor till hielp for denne prossesis bekostning 5 rdr:  hvor af hver broder skulle betalle 1 rdr:  og een hver af de 2de Søstre 3 Mrk:   hvor paa de Ragte hver andre deris hender, og skulle der med ald prosses vere ophæfvet, og Jørgen Sundvor gaarden Sundfiord der eftter u-behindret at Eie og bruge, og sig den saa nøttig giøre som {de} \hand/ best veed, vill og kand, med begier denne deris forEening i Protocholen maatte indføris  dennem till eftterrettning

 

 

Dend 24: Maij blef Retten betient paa dend gaard Siøewangen i Fielbergs Skibrede udinden een MargeGangs!! (Marke-) trette i mellem dend gaard Siøvangen paa dend Eene  een Self Eier Jord, og Fielland  Een Halsnøe Closters Jord  paa den anden side, oververende som Lougrettes Mend, Lensmanden Lars Killisvig, Tollack og Lars Arnevig  Jørgen Kicke  Rasmus og Johanes Wacke  Eedsorne Lougrettes Mend i Fielbergs skibrede,

  Hvor da Niels Olsen Siøvangen hafde ladet stefne Søren og Lars Fielland for medelst de will indtrenge sig i hans paaboende gaards Mark  med videre sam/m/e skrefttlig stefning indeholder,   hafde og ladet stefne ombuds Manden till Halsnøe Closteret  Sr: Peder Jensen Smidt, sambt og Erick Næs som Formynder for Een deel u-Myndige børn som Eiere till Siøvangen,   i lige maade og stefnt til vidne som om skiel og skiftte vidne skall, Abraham Pedersen Skaalnes, Ane Chrestens datter Siøvangen og Haldor Torsen Hougen,

 

1715: 92b

 

Ilige maade hafde hand ladet stefne Johanes Sioe, Halsnøe Closteres Bunde Lensmand  for at have till stede og til bage levere de penger som hand hos sig haver i forwaring for Een deel bielker som hugget er i dend omtvistede Mark, med videre sam/m/e Stefning indeholder, dat: 25 April 1715.

  Alle de indstefnte Vidner møtte, saa vell som og Paa Sr: Peder Jensens Veigne Lensmanden udj Qvindheret  Iver Andersen Helvig, sambt og Erick Næs,

  Contra Parterne Søren og Lars Fielland møtte og begge till Sagen at svare, som og hafde ladet stefne eftterskrefne widner, som om skiftteftt!! (skifttet) i mellem Fielland og Siøvangen widne skall  Nemblig, Anders Aartun, Knud Hillestad, Siur Skarveland, Giør Land, Lars ibd:  Johanes Qvidevold og Ane Siøvangen, som alle møtte tilstede  indtagende Anders Aartun  som nu ligger paa sin Reise fra Bergen og ej er hiem/m/e, og ej heller kand kom/m/e for dette paa kom/m/e unde weirlig, og blef berettet at hand nu har voren borte paa sam/m/e Reise i 5 ugers tid, saa møtte og Johanes Sioe till Sagen at svare,

  der eftter blef alle widnerne frem kaldet og Eeden for dennem af Lougbogen oplæst med dens forklaring, sambt og formanet deris Sandhed i den/n/e Sag at vidne, som de siden med Eed vill bekreftte, blef og underrettet om dend straf der vill følge paa de som vidner Løgn og Falsk,

  her for uden hafde og Søren med Lars Fielland ladet stefne Niels Siøvangen for medelst hand skall have hugget tøm/m/er i Fiellands skoug, saa og for Bark hand skall have revet af trærne, i lige maade fordj hand vill negte de/nnem/ deris Kiørsel Vej af deris skoug{en} till Søen ved Siøvangen  efttersom icke anden Vej noget tøm/m/er har eller kundet ud kom/m/e end der, sambt og at betalle de/nnem/ deris anvente bekostning,

  Alle parter og vidner vedstod at de louglig vare Citerede,

  Der eftter forføyede Vj os sambtlig i Marken  skiftter og Merker at opsøge og eftterlede, men ingen kunde finde eller op hette!! (hitte), hvor fore Vj antog vidnerne  og deris forklaring anhørte, og frem stod først Citantens vidner  som giorde

 

1715: 93

 

deris forklaring paa eftter følgende maade  Nemblig

  Ane Chrestens datter  till Huus pa Siøvangen  forklarede, at hun er een qvinde paa 80 aar gam/m/ell  og har boed her paa Siøvangen i 34 aar, hafde først een Mand Ved Nafn Lars Siøvangen og levde med hannem i 20 aar  der nest med een Mand Ved Nafn Olle Siøvangen i 14 aar, siden har hun voren een Huusqvinde her paa gaarden i 20 aars tid, og da hun først kom till denne gaard, boede her een Mand Ved Nafn Govind Siøvangen, som  siden hun kom till gaarden {h}  war mange aar HuusMand hos dem, sam/m/e Mand  da hun og hendes Mand først kom til gaarden, gick hand med hendes Mand op i Marken og viste dem Merkerne i mellem Siøvangen og Fielland, og viste os till Een Myr kaldes Bløtte Myren, hvor der paa sam/m/e Myr ligger een stor Steen tet ved eller i een beck kaldes Gravdals becken, paa sam/m/e steen skulle staa et Kaars, men sam/m/e Kaars har hun eller hendes Mand aldrig seet eller funden, Vj og sambtlig nu leete eftter sam/m/e Kaars, men var ej noget Kaars at finde, ej heller teign till at der noget Kaars hafde staaen, men dog forklarede hun, at de icke i deris tid Eignede sig saa langt op, men wiste os een gam/m/el garmoe  som hun sagde till foren hafde voren bøe gar till Siøvangen, der hen holt \de/ sig Eiendeelet till Siøvangen, og ej huggede lenger op, unden under tiden kunde de hugge gar weed till sam/m/e Jerdesgaard tet ofven fore  og ej meere, dog sagde hun at hendes Mand huggede oppe i mod for omelte store steen et stort træ  som blef till Siøvangen hiem kiørt og endnu ligger der till laave, sam/m/e \træ/ kiørte Jon Fielland  som da boede paa Fielland  till Siøvangen, og icke hørte at de paa Fielland talte der om eller trættede der paa, ellers gick skifttet fra sam/m/e gl: garmoe  eller tet der ofven for  lige søer og op till skifttet mod Lande, anviste ogsaa en Hiller kaldes Langhiller, der sagde hun at skifttet skulle gaa udj, og fra sam/m/e Hiller lige till een sted kaldes Riis brunnen, som er straxst Synden for Langhilleren  hvor ende skifttet er, og brugte begge hendes Mend sam/m/e skiftte,  widere viste hun ej at vidne,

 

1715: 93b

 

  Abraham Pedersen  till Huus paa Skaalnes  sagde sig at vere nogle og 60 aar gl:  hand forklarede at hans Fader Peder Siøvangen paa!! (boede?) paa Siøvangen i 15: aar, og hand var hiem/m/e hos sin Fader till sit 16: aars alder, og i dend tid huggede hans Fader og opsiderne paa Fielland om hin anden Ved dend store steen nede i dallen Ved Grafdals becken, og var der i mellem begge desse gaarders opsidere lige som nu altid trette og u-Eenighed om skiftterne i Marken, og Eignede Fiellands Leilendinger sig altid till een beck kaldes Tver becken, hvor med hans Fader ej var fornøyet,  viste os saa og nogle løse steene liggende paa et skorf, neden og Norden for Langhilleren, sam/m/e steene holdt hans Fader for Merke steene i mellem Fielland og Siøvangen, men som Vj sam/m/e steene besaag, kunde {ej} de i ingen maade for nogen merke steene anseeis, saa som det var 3de smaa steene løse lagt paa skorvet, saa at een Mand kunde kaste og bære dem hvor hand vilde, sagde der hos, at fra sam/m/e steene gick skifttet i Langhilleren, og fra Langhilleren till Riisbrunen, forklarede og at hans Fader ej huggede lenger op nede i dallen Ved Grafdals beken end till dend gl: garmoe, som da var bøe gaard, uden hvis Jerdesveed de kunde hugge till sam/m/e gaard  og ej videre, ej heller huggede de op till dend store steen liggende paa Bløtte Myren,  widere viste hand ej at vidne i nogen maade,

  Haldor Tøresen  till huus paa Houge  forklarede at hand icke i nogen maade viste nogen merker eller hvor de ere nede i dallen Ved Grafdals beken, ej heller om enten dend gl: garmoe eller dend store steen paa {Bly} Bløtte Myren var noget merke, Men oppe Ved Langhilleren og Riisbrunen, holtes for Merke i de dage hand var paa Siøvangen, og der tiente,  widere viste hand ej heller at vidne,

  der eftter fremstod Contrapartens Vidner, og giorde deris forklaring saaledes,

  Knud Hillestad  een Mand paa 66 aar  forklarede, at hand i denne Sag ej videre kand giøre forklaring eller opliusning, hand tiente paa Fielland hos Johanes Jonsen, og siden hos

 

1715: 94

 

Johanes Olsen ibid:  som fick till Egte Johanes Jonsens Enke  tiente og hos Enken i midlertid hun sad Enke, udj alt i 5 aar  men dog fra og til, tj hand var Soldat og tiente undertiden anden steds i Leigden, saa som Fielland da og war hans Leigd,  sam/m/e tid boede {og} een Mand tillige med paa gaarden  Ved Nafn Baar Fielland, og da var hand nogle og 20 aar gam/m/el, da hørte hand tit og ofte af opsiderne sige, at Merket i mellem dem og Siøvangen gick udj Een beck kaldes Tvergars becken, till sam/m/e beck huggede de alle tider, og hand kiørte hvis tøm/m/er de huggede ud af skougen og ned i Siøvangen, saa som der med var deris Kiørselvej  og da boede paa Siøvangen for omelte Ane Chrestens datters Mand Lars Siøvangen, og aldrig hørde hand at bemelte Lars Siøvangen ankede enten paa hugster eller paa Kiørsel veien, Lars Siøvangen huggede ej heller over beken paa sin side, men hvor de Rette Merker eigentlig var eller er, der om viste hand ingen beskeeden, ej heller hafde hand meere i den/n/e Sag at vidne,

  Lars Olsen Lande forklarede at for 36 aar siden tallede hand med Peder Siøvangen, som var den/n/e Abraham Pedersens Fader  i sin Egen Stue paa Lande, da blant andet kom de og i talle om Merker og skiftter, da sagde Peder at i Kioberg skulle vere 4re skiftter, som var Lande, Siøvangen  Arnevig og Fielland, een gang gick hand siden med Een Mand ved Nafn Johanes Fielland i Marken, og som de kom i dallen Synden for Langhilleren, spurte Lars ham, hvem der Eiede sam/m/e Mark, da svarede hand dend tilhørte Fielland,  videre viste hand icke om Merkerne i mellem Fielland og Siøvangen at widne i nogen maade, men som Vj efttersaag sam/m/e hans forklaring om Kioberg, da var det u-mueligt at skifttet enten paa Fielland eller Siøvangen kunde gaa der hen, tj sam/m/e berg laag langt Synden for hvor Merket i mellem Fielland og Siøvangen tog Ende, snart een half Fierdings weig,

  Giør Olsen Lande fremstod og forklarede at hand for omtrent 36: aar siden tiente hos begge Johaneserne Fielland paa 8te aar, og i alle de aar huggede hans Huusbønder

 

1715: 94b

 

sambt de andre opsidere paa Fielland  alt i mod Tverbeks Fossen, men oppe og synder i dallen  ej lenger end till det braat Langhilleren og Risbrunnen, og hvad de huggede der Ved Tverbeks Fossen  det blef udkiørt till Siøvangen, og ike hørte hand at Lars Siøvangen  som da boede der, ankede der paa i nogen maade,

  Johanes Jonasen Qvidevold forklarede at hand er Jonas Fiellands Søn, og hans Fader boede paa Fielland, og i ald dend tid hand var hiem/m/e hos bemelte sin Fader  som var till hans alders 32 aar, da huggede og Eignede hans Fader sig alt till Tvergars Fossen, og hvad der blef hugget  kiørte hand ned Ved Siøvangen, og da var Ane Chrestens datter Siøvangen Enke  og siden fik een Mand Ved Nafn Olle Siøvangen, eftter hende kom Hendrick Siøvangen, ingen af dem talte der om, men hvor Rettelig Merkerne var eller er  ved hand ej at forklare,

  Siur Monsen  till Huus paa Skarveland  frem stod og forklarede, at hand for omtrent 40: aar siden tiente hos sin Moder broder Lars Siøvangen i 3 aar, og i dend tid viste hand at bemelte hans Moder broder aldrig huggede lenger end till Tverbeks Fossen, og lige der op i gienem Marken, alt op synden paa Haafieldnutten, men ej Norden fore, og de paa Fielland huggede paa dend anden side i mod becken, og hvis de huggede  det blef kiørt hiem till Siøvangen  widere viste hand icke hvor Merkerne gaar eller gik, hverken nede i dallen eller oppe i Marken,

  Fleere Vidner var ej af nogen af parterne indstefnt, og som Vj af widnernes forklaring ej kunde erfare de rette merker paa nogen side, saa og saag Vj, at saa fremt skifttet skulle gaa i Tverbeks Fossen, da maatte gaarden Siøvangen lide forkaart og afgang paa een stor deel af sine Engeslaatter og bøe inden gierdes, og der befindes og at Siøvangens bøe og Eng icke i Mande Minde er udlagt eller indtagen af udMarken, men dend gl: Jerdesgaard og dend Nye har voren bøe gaard i ald dend tid desse Vidner voren till, de ej heller eftter tilspørgelse kunde sige andet end jo

 

1715: 95

 

sam/m/e Jerde altid har staaen og voren bøe gaard for Siøvangen saa lenge de kand mindes, ej heller andet har hørt sige af andre,  saa foretog Vj os Parterne at forEene, som Vj og eftter lang sambtale endelig wandt, saa at de blefve over Eens stem/m/et at Merket i mellem Fielland og Siøvangen her eftter skulle gaa ligge!! (lige) fra dend gamble garmoe nede i dallen Ved Grafdals becken, og lige udj een Linie till Riisbrunen,  Saa oprettede Vj eftter saadan deris forEening skiftterne som følger, hvor med og Iver Helvigen paa ombuds Manden Peder Jensens weigne var benøyet,

  1:  nedsatte Vj een steen med Kull under og sine 2de Vidner hos nede paa dend slette Mark i dallen ved den gl: garmoe,  der fra gick Merket {ligge} lige op i Nordre Nordals Nutten, hvor Vj udj berget huggede et Kaars,  straxst ofven fore og Synden for Nordals Nutten nedsatte Vj een steen med Kull under og sine 2de Vidner hos,  lidet bedre op i dallen blef udj Een Furre hugget eet Kaars, sam/m/e Furre staar straxst Synden for Nordals beken,  straxst synden for sam/m/e Furre  i et berg  blef hugget et Kaars, sam/m/e sted kaldes Nordallen,  lidet lenger Sør  i østre Nordals Naaven oppe i Enden i Nordallen  blef hugget et Kaars,  straxst synden fore blef i berg kaldes Sorte berg  i dend østre Naaf  hugget et Kaars, og oven paa sam/m/e berg ligger een stor steen,  tet neden og under Lang hilleren blef huuget!! (hugget) i en Furre et Kaars,  siden blef i 2de smaa berge hugget 2de Kaarse,  og sist blef hugget et Kaars i Riisbrunen, hvor da ende skifttet er,  og gaar saa skifttet af Riisbruen, tvert bort i Brandhilleren  som ligger tet hos,   og streker sig sam/m/e skiftte fra dend gl: {g..b} garmoe Ved Grafdals becken og till Riis brunen lige {udj} fra Nordost i Sydvest  dog noget Vestlig, og till hører saa Marken og skougen Siøvangen paa \den/ Østre side  og Fielland paa dend westre side, hvor eftter begge gaarders Eiere og opsidere sig eftter dags hafver at Rette i alle maader.

 

1715: 95b

 

saa blefve og parterne forEenede, at Fiellands opsidere endnu som før maa udkiøre till Siøvangen hvis tøm/m/er eller andet de hugger der i dallen, saa som ingen anden Raad er end sam/m/e der endelig maa udkiøris, dog ej over Siøvangens bøe, uden paa de tider, at Engen ej kand beskadiges, eller og at de med opsiderne paa Siøvangen der om forEenes,   her med vare alle parter vell til freds og fornøyede, og Ragte hver anden deris hender, med begier det i Tingbogen dennem till eftterrettning maatte indføris,

 

 

 

Dend 7 Aug: blef holden almindelig Som/m/erting paa Silde for Skaanevig, Etne og Fielbergs Skibreders Almue, oververende Lensmanden Zacarias Silde  med eftterskrefne Lougrettes Mend, Zacarias Silde, Niels og Mons Steene, Peder Ram/m/e, Haacken og Aslack Ryg, Aslack {og Haaken Ryg}, Jacob og Tor Tesdal  sambt Almue fleere som Tinget søgte,

  Kongl: May: Foget satte ting og liuste Tingfred som sedvanligt,

 

Publicerit deris Kongl: May: Forordning om Land Millitien,  sambt og dend Kongl: Forordning om Strandvrag

 

Publicerit Forbud paa alle slags Korn wares udførsel af Dannemark og Norge, dat: 5 April 1715.

 

Publicerit deris May: Forordning om Findmarkens beseigling  dat: 8 April 1715:

 

Publicerit deris May: aller Naadigste Forordning om Svendske Fangers underholdning  dat: 8 April 1715.

 

Publicerit deris Kongl: May: aller Naadigste befalling om Krigstyr for 1715:  dat: 23 April 1715:

 

Publicerit deris Kongl: May: aller Naadigste befalling om Fidimerede Copier af Fundatzer, gavebreve og Documenter henhørende till Legata, till Hospitaller, Fattige, Kierker og skoller i Dannemrk: og Norge  udj det danske Cancelie at indleveres  dat: 12 April 1715

 

Publicerit dend Placat om Hospitals godtzes Forpagtning  dat: 14 Junij 1715:

 

1715: 96

 

 

Publicerit Knud Iversen af Føyens skibrede, hans udgifne skiøde till Stifttamptskriveren Sr: Søren Seehuusen paa dend gaard Leknes i Skaanevigs skibr:  skylder aarlig udj Landskyld med bøxsel, 2 Løber Sm: og 6 Mrk: \og/ 1 Hud, dat: Huglen  dateret 4 April 1715.

 

Publiceret Østen Halvorsen og Halvor Halvorsøner Øfsthuus udj Ryfylke  deris udgivne skiøde til Lars Siursen paa 1 Løb 2 pd: og 6 Mrk: Sm: Landskyld med bøxsel udj dend gaard Nordre Stangeland i Fielbergs Skibrede  i mod penge 50 rdr:  dat: 7 April Ao: 1715.

 

Knud Giære hafde ladet stefne Sirj Westøe for skielsord, nest avigte dend almindelige beededag  paa hans Søn Halvor Knudsen, der fore at bøde eftter Lougen,   hafde og ladet stefne til Vidne Olle og Siur Engelsgier, sambt Britte Sigges datter Westøe, hvor af ingen var tilstede, ej heller Sirj Westøe,  hvor fore Citanten begierede een time eller toe opsettelse, tj hand ej viste andet end de allerede vare till Tinget ankomne, hvor fore og der med saa lenge beroer

 

Niels Gravelsetter hafde ladet stefne Torben Østrem for at wige af sin Jord, saa som hand har Aasæde Rett till gaarden,

  Torben Østrem møtte og forklarede at den/n/e Niels Gravelsetter icke eier i gaarden meere end 12 Mrk: Sm:  endog dend er 2 ½ Løber Stor, og hans Sl: Fader aldrig der udj har Eiet Een Mrk: Sm:  men hans Moder med hans Stif Fader Jacob Østrem Eiede 18 Mrk: Sm:  og ej meere heller har Eiet, forskiød sig ellers till Aasteden,

  Niels formente at vere nermere oddels baaren gaarden at indløse end Torbiørn Østrem, og der fore formente at bør nyde gaarden till Eiendom og brug,

afsagt,

Som den/n/e Sag Dependerer af oddels løsning og des

 

1715: 96b

 

beboelse, saa henvises Sagen till Aasteden, og naar Sagen der indstefnes  skall der om gaaes hvis Rett er

 

Olle Dregernes af Fielbergs skibr: hafde ladet stefne Godskalck Haaland for een half Rixdaller hand skall vere ham skyldig for Een wær hand nestleden høst skall have kiøbt af ha/nnem/ og ej betalt, det at tilsvare tillige med omkostning,

  Godskalck Haaland blef paaraabt men ej møtte  ej heller nogen paa hans Veigne,   og eftterdj Godskalck Haaland er en Halsnøe Closters bunde, saa henvises Sagen till hans rette Verneting  og naar Sagen der indstefnes, saa skall der udj Kiendes hvis ret er.

 

Otte Ouestad hafde ladet stefne Lars Onnesteen her af Etne for skielsord paa hans qvinde Ane Peders datter, for nest leden 3 uger siden, der fore at bøde eftter Lougen,   till Vidne her om war indstefnt Størker Tesdal, Erik Berge og Erik Biøndal  de 2de første møtte  men dend siste icke,

  Lars Onnesteen blef paaraabt men ej møtte  ej heller nogen paa hans Veigne,

  Erick Berge hiemlede Ved Eed at hand tillige med Isak Tesdal louglig hafde stefnt Lars Onnesteen i den/n/e Sag, men Isak Tesdal var ej tilstede   hvor fore Sagen beroer till neste ting, hvor da Vidnerne haver at møde, og skall saa udj Sagen gaaes hvis ret er.

 

Kongl: May: Foget hafde ladet stefne Søren Colbensen for Leier maal med et løst qvindfolck Britte Benxs!! (Bendixs) datter  der fore at bøde eftter Lougen,

  Søren Colbensen møtte og vedstod sin forseelse  sagde indted at vere Eiende till deris May: bøders betalling, bad om een lemfeldig Dom

 

1715: 97

 

  Kongl: May: Foget tilspurte Almuen over alt paa Tinget om dennem er Vitterligt at den/n/e Søren Colbensen noget till bøders betalling er Eiende, men de svarede de alle Nej, at hand icke eier uden de Kleder hand gaar udj, er een Fattig Huus qvindes Søn paa Østrem,  hvad qvindfolket Britte Bendix datter angaar  da er hun paa Barselseng bort død  og eftterlod sig ej det allerringeste, saa som hun gik om Bøygden at betle sit brød,

  Kongl: May: Foget paastod Dom till straf paa Kroppen eftterdj hand ej har [till] bøder at betalle med, hvor fore i Sagen saaledes blef

afsagt

Eftterdj Søren Colbensen Self tilstaar og ej fra gaar det Leier maal med Britte Bendix datter at have begaaet, og hand self siger indted till bøder at vere Eiende, det sam/m/e og af dend tilstede verende Almue testeris, saa bør hand eftter deris May: aller Naadigste udgangne Forordning dat: 5 Januarj 1714: at arbeide paa Bergens Festning indtill saa lenge hand sine Leier maals bøder 12 rdr:  naar hver dag Reignes for 8 s:  indtill bemelte hans bøder i saa maader er fylistgiort,  hvad qvindfolket Britte Bendix datter angaar, da som hun Ved døden er afgangen og sig slet indted eftterlat  hvor af bøder kand betalles, saa forbliver det  saavit hende angaar  der Ved  saa som indted af hendes bøder er at bekom/m/e,

 

Dend Sag i mellem Niels Jonaesen og Reinert Weastad angaaende Landskyld af dend gaard Wælle  som fra forige ting till nu blef opsatt, og møtte nu atter Aasmund Wattne paa Niels Jonasens Veigne, og paastod Dom eftter før udj Retten indleverede indleg,   Indleverede og Reinertz bøxsel seddel af Jonas Johansen udgiven  dat: 1 Junij 1695:  og forklarede at hand ej videre haver i Retten at indgive  ej Fuldmegti!!, ej Reigning  ej heller nogen Land-

 

1715: 97b

 

skyld bog, og forklarede Aasmund Wattne, at hands principal ej nogen Landskyld bog hans Leilending Reinert Weeastad har meddelt, saa som Reinert ingen har begiert,

  Reinert der till svarede, at for dend aarsage allene forlod hand gaarden, saa som hand med sin Eiere aldrig kunde forEenis, hand krevede ham altid meere end burde betalle, aldrig fik hand enten bog eller qviting!! (qvitering) for hvis hand betallede, hand Føde for ham over 16 bester, hvor fore hand skulle have haftt hvert aar 3 Mrk:  men aldrig blef sam/m/e Foster udqvitet i hans Landskyld, men hans Eigere vilde hafve det i Fornød og arbeids penge, hvor fore tid eftter anden saa meget stod til Rest \at/ hand aldrig viste enten hvad hand skyldig var, eller hvad hand betalte,  formodede der fore at hand for saadan Restans bør frj Kiendes, hvor om hand var Dom begierende

  Reinert tilspurte Aasmund Wattne, om hand nu har med sig Rigtig Reigning paa indtegt og udgiftt som forige afsigt ommelder,

  Men Aasmund Wattne der til svarede at hand icke noget videre haver med sig end bøxsel seddelen  men ingen Special Reigning, forskiød sig til sit indleg, hvor Summen staar indført,   paastod for Resten een Endelig Dom i Sagen

  begge parter hafde ej videre at indgive  men begge toe war een Endelig Dom begierende

  hvor fore udj Sagen saaledes Endelig blef dømbt og

afsagt,

Seeniste Rettes dag dend 10 April blef Aasmund Waattne paalagt, ej allene at forsyne sig med een louglig fuldmagt fra Citanten Niels Jonasen  men end og med een fuldkom/m/en Special Reigning paa Credit og Debet paa alt hvis dend

 

1715: 98

 

indCiterede Reinert Weeastad till kom at svare af gaarden Welde, saa og hvad der paa aar eftter aar, tid eftter tid betalt haver, Men nu Sagen atter igien af JordEigeren till Welde  Niels Jonasen  er indstefnt, og Aasmund Wattne møder paa hans Veigne i Sagen at svare, og dog aldeelis indted af alt hannem seeniste Rettesdag af Retten er paalagt  har eftterlevet, self ogsaa paa sin principals veigne for Retten tillstaar, at Reinert Weeastad ike nogen tid af hans JordEigere Landskylds bog er meddelt,  Reinert Weeastad sig ogsaa baade nu og forige Tingdag sig har beklaget, at sam/m/e negtelse war dend Eeniste aarsage, hvor fore hand gaarden Welde qviterede, helst eftter dj, at hans Eigere baade afkortede i hans Landskyld ej allene aarlig Foernød, men og en half Rixdaller penge for et Huusmands pladtz som war inden gierdes paa hans bøe  med widere hans foregivende,  da i hvorvel at sam/m/e icke nu just bevises af Reinert Weeastad, saa burde dog Niels Jonasen have forsynet sin Leilending med een forsvarlig og Rigtig Landskyld bog, saa der af kunde erfarers!! (erfares) dend Rette sam/m/enheng, hvor udj den/n/e fordrende Restands bestod, hvilke er stridende i mod Lougens 3de bogs 14 Capit: 22 art:  tj bør Reinert eftter saadan Sagens beskaffenhed og eftter sam/m/e Lougens ord for Niels Jonasens Kraf og dend fordrende Landskyld frj at vere,   omkostningen ophæfves paa begge sider.

 

Siur Neervig hafde ladet Stefne Peder Gielmervig formedelst hand skall have bort taget en 3 aars gl: grastud, af hans Mark uden Loug [og] Dom, for-

 

1715: 98b

 

modede at det er Ran i mod ham, og hand der fore at maa bøde eftter Lougen,   hafde og ladet stefne till Vidne Mons Sandvig og Anders Mortvet, som og møtte tilstede,

  Peder Gielmervig blef paaraabt men ej møtte  ej heller nogen paa hans Veigne

  Østen Mortvet hiemlede Ved Eed, at hand tillige med Siur Maalnes for 14 dage siden i dag har stefnt Peder Gielmervig i den/n/e Sag, men Siur Maalnes møtte icke,  hvor fore Sagen beroer till neste ting, hvor da Vidnerne eftter louglig stefnemaal har at møde, og skall saa gaaes hvis Rett er.

 

Tor Torkilsen Backe af Sous Sogn i Ryfylcke Fogderie hafde ladet stefne Erick Wilicksen Øfstebøe af Skaanevigs skibrede for 6 rdr: 4 Mrk: 4 s: for Een deel Smalle hand ha/nnem/ har afkiøbt for 6 eller 7 aar siden, tillige med Lars Larsen Øfstebøe  som nu i deris May: tieniste for Soldat er bort reist  og hand for ha/nnem/ har Caverit, for!! (hvor) for hand formente at eftterdj bemelte Lars Larsen Øfstebøe ej har betalt hvis hand burde, Erick Wiglicksen da bør svare hvis som Rester som Cautionist,

  Erick Øfstebøe blef paaraabt men ej møtte  ej heller nogen paa hans Veigne,

  Godskalck Waagen weed Eed hiemlede at hand tillige med Olle Larsen Wicke louglig hafde varslet Erick Øfstebøe, men Olle Larsen Wicke møtte icke,

  saa hafde og Tor Backe ladet stefne till Vidne Wier Aartun og Godskalk Waagen  som og begge møtte,

  hvor fore Sagen till neste ting beroer, og skall saa gaaes der om hvis ret er.

 

Publicerit Hr: Ellias Elliesen af Skaanevigs Skibrede, hans udstede bøxsel seddel till Lars Jonsen paa 1 Løb Sm: i Næs i Skaanevigs skibrede, dat: 10 Junij 1715:

 

1715: 99

 

 

Publicerit Erick Jonsen Næs af Skaanevigs skibr:  hans udgifne skiøde till hans tilkom/m/ende Sviger Søn Lars Jonsen paa 1 Løb Sm: med bøxsel i gaarden Næs i Skaanevigs Skibrede  i mod penge 80 rdr:  dat: 13 Maij 1714.

 

 

 

Dend 10: Aug: blef holden almindelig Som/m/erting paa Bielland for Føyens og Fiære Skibreders Almue, oververende Kongl: May: Foget Sr: Olle Larsen, Bunde Lensmendene Næll Hysingstad og Tollef Hougland  med eftterskrevne Lougrett, Tøris Dyvig, Lars øfre Lille Bøe, Helge Føyen, Hans Øckeland, Niels Hysingstad, Lars Wickenes, Daniel Stue og Otte Aadland, sambt Almue fleere som tinget søgte

  Kongl: May: Foget satte ting og liuste ting fred som sedvanligt,

 

Publicerit de Kongl: Breve og Forordninger som for hen findes Specificerede

 

Publicerit Karen  Sallig Mag: Jens Skrøders  udgifne bøxsel seddel till Paal Andersen paa 1 Løb Smørs Leie i dend gaard Øfrebøe i Fiære skibrede beliggende, dat: 5 Febr: 1714:

 

Publicerit Hans Ottesen Skrøders udstede bøxsel seddel till Hans Qvalvog paa 1 ½ Løber Sm: og 1 Hud udj hans paaboende gaard  bemelte Qvalvog, dat: 11 Martj 1715:

 

Dend opsatte Sag i mellem Preste Encken paa Findaas  Sl: Hr: Hans Wadbeks, og Erick Aase om dend fordrende Landskylds Rest  som fra Waartinget till nu blef opsatt  og møtte nu paa Preste Enkens Veigne hendes Søn Bertel Wadbek og paastod i Sagen een Endelig Dom, og indlagde udj retten en Reigning lydende paa 14 rdr: 5 Mrk: 10 s:  og formente at hand det tillige med omkostning  som saa meget opgaar i det Ringeste 2 rdr:  bør døm/m/es till betalling

  Erik Aase blef paaraabt men ej møtte  ej heller nogen paa hans veigne,

  Men Lensmanden og skafferen Størkor Wihofde forklarede at de Erick Aase her

 

1715: 99b

 

om har advaret, men hand svarede dem at hand icke ville møde paa Tinget, om end skiønt hand 15 gange blef stefnt,

  Bertel Wadbek paastod at Erik Aase bør betalle eftter indlagde Reigning  saa som dend er Conform med hans Landskyld bog, og formente at eftterdj Erik Aase ej eftter forige opsettelse møder og fremviser hvis hand da var paalagt, hand da icke lenger Sagen bør oppeholde, men paastod een Endelig Dom,

afsagt

Eftterdj Erik Aase Self seeniste Rettesdag tilstod her for retten ingen Landskyld till hans JordEigere  Sal: Hr: Hans Wadbek  at have betalt, ej heller siden udj Enkens Naadsens aar, men alleneste hand fore giver {at hand} saaledes med dend Sl: Mand \at/ war forEenet, at hand eftter hans leilighed allene Landskyld og Rettighed skulle betalle, for hvis aarsage hand sam/m/e tid till nu blef paalagt at fremvise sin bøxsel seddel og Landskyld bog, som hand og da tilstod at have faaen, men nu alligevel ej enten møder, eller ved andre lader svare till Sagen, langt mindre fremlegger enten bøxsel seddel eller Landskyld bog,  da som Bertel Wadbek paa sin Moders weigne indlegger udj Retten baade een bevislighed paa hvad tid Erik Aase gaarden har bøxslet, saa og een Reigning paa Landskyldens \ Sum/m/a /   Saa eftterdj at Erik Aase nu ej beviser at noget der af er betalt  saa till Kiendes hand her med dend fordrende Landskyld at betalle  som er tillige med 3de tage, Tiende og dend Resterende tønde Koren  13 rdr: 3 Mrk: 12 s:  sambt udj foraarsagede omkostning 1 rdr:  alt inden 15ten dage under Excecution eftter Lougen,

 

Olle Baarsen Wihofde af Fiære skibrede hafde ladet stefne Niels Widhofdes qvinde Inna Ols datter for

 

1715: 100

 

Slagsmaal paa hannem,   hafde og ladet stefne till Vidne Størker Wihofde og Randvej Berge sambt Knud Wihofde  hvor af ingen af dem møtte  undtagende Størkør Wihofde,

  Niels Wihofde møtte icke, ej heller hans qvinde till Sagen at svare,

  Tollef Hougland og Størkør Wihofde hiemlede at Nielses qvinde louglig var Citerit,   og forklarede Størkor Wihofde at sam/m/e slagsmaal eller Clam/m/erj er skeed for meere end 3 aars tid siden, hvor om till foren nogle gange af sam/m/e qvinde har voren stefnt, og endelig der om gaaen Dom,

  Lensmanden indleverede dend der om udstede orginal Dom, dat: 28 Julij 1714:

  Citanten  som og var self tilstede med sin broder Lars Baarsen  og tilstod self at Sagen er dend sam/m/e som till foren er Kiendt udj  og er passerit for omtrent 3 aar siden, men som hand dend tid ej var til stede  ej heller møtte, saa vill hand nu frem føre bevislighed om sam/m/e Sags sam/m/en heng,

og blef der om saaledes afsagt,

I den/n/e Sag er eftter i Rette lagde Dom, gaaen een fuldkom/m/en Kiendelse, og siden dette Clam/m/erj er passerit  er nu paa 3 aar siden, saa kand {ej} nu ej eftter saa lang tids forløb, ej heller i mod indlagde Dom  noget i den/n/e Sag Kiendes, men forbliver Ved forige afsigt, hvor fore og Niels Wihofdes qvinde for Citantens søgning frj Kiendes,

 

Siur Allendal haver ladet stefne Arial Alledalls qvinde Britte Chrestens datter for overfald udj hans huus nest avigte Pinsetider, der fore at bøde, og svare eftter Lougen,   saa hafde Arial Allendal Contra Citerit Siur Allendal  at hand sam/m/e tid hans qvinde skall have overfalden, med formoding hand der fore  og ej hun  bør straffes som vedbør   till {hv} widne her om war indstefnt Jon Tosvold (Tøsvold) og Jacob Hage,   saa hafde og Aril Allendal ladet

 

1715: 100b

 

stefne Britte Johanes datter  tiener hos Paal Allendal  saa og Ane Jens datter  tiener paa Haaland, hvilke icke nogen af desse 2de møtte, men Jacob Hage og Jon Tosvold møtte,   saa møtte og begge parter  saa vell Siur som Arial Allendal,

  Jon Tosvold eftter giorte Eed vidnede at hand tillige med Jacob Hage  eftter Arial Allendals begiering  tillige med hans qvinde {ud} [var]? udj Stuen till Siur Allendal, og det var silde om afttenen een løverdag, da var alt Siur i Seng, og hun stod uden for døren og Raabte ind till Siur  bad ham kom/m/e ud, og vedstaa de ord hand hafde talt \til/ hende om dagen, hvilke ord hun for de 2de Mend og Siur Allendal opreignede, med forklaring at Siur hafde sagt, at hun var tiufves hællere, og hvad Miøl poser de andre stall  det kiøbte og dulte hun for, og hafde for trøllet hans brødre som een skaasek (skousek), og som Siur enda icke kom ud, gik Arials qvinde till winduet og Raabte at Siur skulle kom/m/e ud, da kom Siur ud i sin bare skiorte, og straxst støtte hand Arials qvinde fra døren, saa tog hun i ham og hand i hende  og saaledes skiød de hin anden fra een side till en anden, men dog slog de ike hver andre i nogen maade,   {og} Siur negtede ganske at have enten slaget Arials qvinde eller skielt hende i Ringeste maade,   straxst der eftter kom {Siur} Arial Allendal self i gaarden, og Arial sagde till Siur at hand skulle vere een skielm indtil at hand bevisede det som hand hans Kone har tillagt,

  Jacob Hage wed Eed forklarede det sam/m/e som Jon Tosvold forklaret haver i alle maader, og ej videre der om er vitterligt,

  Lensmanden Tollef Hougland og Størkor Wihofde hiemlede veed Eed at de louglig hafde stefnt baade i Sagen og de tvende Vidner som nu ej møder, Nemblig  Britte Johans datter  som tiener Paal Allendal  Siur Allendals Fader, saa vell som Ane Jens datter

 

1715: 101

 

  Paal Allendal  som og var tilstede  forklarede at hand ej enten forbød hende at kom/m/e til Tinget, ej heller bad hende fare med, og lovede at hand det ej heller skulle forbyde,

afsagt den/n/e sinde saaledes,

Sagen beroer till neste ting, hvor da det Eene Vidne Britte Johans datter  som tiener hos Paal Allendal  haver at møde, og saa frembt hun ej møder, da bør hun at bøde till deris May: 2 rdr:  og saa frembt at hendes Huusbonde Paal Allendal det forhinder  da bør hand self sam/m/e penge at betalle,  saa haver og det andet Vidne Ane Jens datter at møde, saa frembt hun der till er at formaa, og naar Parterne da igien møder  skall i Sagen gaaes videre hvis ret er.

 

Publicerit Hr: Jesper Omsens udstede bøxsell seddel till Hans Gaaseland paa de 2de parter i gaarden Gaaseland, hvor af dend Eene part har ligget øde, hvor af hand er frj første bøxsel, Landskyld og trende tage i 6 aar, der i mod skall hand opbygge de forfaldne huuse i fuld hæfd, og siden eftter de 6 aars forløb betalle alt hvis een Leilending give bør, og der foruden nyde nogen hielp af Prestegaarden Findaases skoug till Huusernes opbyggelse, dat: 17 Januarj 1715

 

Publicerit Olle Larsen Sunde  Olle Sallamonsen Grøtle og Bottell Robberstad  deris udstede bøxsel seddel till Tøris Nielsen paa ½ Løb Sm: i Grøtle  dat: 10de Aug: 1715.

 

Lars, Olle og Bertel Habbestad haver ladet stefne Willum Svendsen Økelands waagen for 28 rdr: 5 Mrk: 8 s: hand hannem for bekomne Lax baade for forige aar og dette aar skyldig er, hvilcke skyld allene tilhører Lars Habbestad,  Olle i lige maade for Lax 29 rdr: 2 Mrk:  og Bertel 14 rdr: 4 Mrk: 8 s:  till sam/m/en udj alt for alle 3 Citanter 73 rdr:  med paastand hand de/nnem/ dette tillige med omkostning bør betalle

 

1715: 101b

 

  Willum Øckelands waagen møtte icke  ej heller nogen paa hans veigne,

  Jon Eenvær hiemlede Ved Eed at hand tillige med Otte Gaaseland louglig haver stefnt Willum Økelands Vaagen i den/n/e Sag, men det andet stefne Vidne Otte Gaaseland møtte icke, men blef af Citanterne berettet hand var siug og Sengeliggende  og der fore nu ej kunde møde, og begierede baade for dend aarsage og for videre i Sagen opsettelse til neste ting, hvor fore og Sagen till dend tid beroer, og skall saa gaaes videre hvis rett er

 

Sallig Hr: Hans Wadbecks Encke haver ladet stefne Willum Svendsen Øckelands Vaagen for nogle aars Resterende Tiende af hans brugende part i gaarden Økeland, saa vell som og smaa tiende, Fløtting og Huuse penge  sambt for Een Lig Predicken for hans datter som ved døden afgik og i Bremnes Kierke begraven, og der om indleverede udj Retten Ved sin Søn Bertel Vadbek sin Reigning dat: 10 Aug: 1715 paa 4 rdr: 4 Mrk: 4 s:  med paastand Dom till betalling baade eftter Reigningens formeld, saa Vel som paa foraarsagede omkostning,

  Willum Svendsen blef paaraabt men ej møtte  ej heller nogen paa hans Veigne,

  Skafferen Jon Eenvær hiemlede at hand tillige med Hans Øckeland louglig har stefnet Willum Svendsen i denne Sag, men Hans Økeland møtte icke, hvor fore Sagen till neste ting beroer

 

Preste Enken  Sl: Hr: Hans Wadbeks  hafde ladet stefne Aasmund Worland og Niels Hillistvet for Resterende 3de tage forfalden 1714:  det at betalle,

  Bertel Wadbek paa sin Moders Veigne paastod Dom till betalling

  Aasmund Worland og Niels Hillistvet møtte og forklarede at de formente nu icke at bør betalle 3de tage, Men hafde dog icke med sig enten deris bøxsel seddel eller Landskyld bog, forklarede at de ere hiem/m/e,

  hvor fore Sagen beroer till første ting, og haver da begge

 

1715: 102

 

de indCiterede Aasmund Worland og Niels Hillestvet at møde, og da med sig tage deris bøxsle sedler og Landskylds bøger, og naar de fremvises  saa skall i Sagen Kiendes hvis Rett er.

 

Gregorius Aadland hafde ladet stefne Zacarias Aadland for slagsmaal,   till Vidne indstefnt Lensmanden Næll Hysingstad, Daniel Stue og Sæbiørn ibid:, hvilcke Vidner vare till stede,   saa møtte og parterne paa begge sider till Sagen at svare,

  Lensmanden Næll Hysingstad eftter giorte Eed widnede at nest avigte Vinter nylig for Waartinget, da hans Moder blef begraven, war baade hand og fleere forsamblede wed Storøen Kierke, der i blant var og Gregorius og Zacarias Aadland, da stod hand og tallede med Gregorius, og Gregorius fortalte Lensmanden om een Naver som var for hannem bort kom/m/en paa Aadland, og hvorledes hand i blant andet ogsaa hafde spurt Zacarias Aadland om denne Naver, hvor over Zacarias skulle have voren wred, og hafde optaget desse spørsmaal om Naveren, lige som hand skulle der ved beskylt ham for tyverj,  i det sam/m/e kom Zacarias gaaende till dem, og kom i trette med Gregorius om sam/m/e Naver, og da Lensmanden fornahm at der vilde anseeis til Clam/m/erj  saa gick hand fra dem, og ind paa Kierke gaarden, straxst kom Gregorius og Raabte LensManden, men Lensmanden lod som hand ej hørde, tj hand vilde icke befatte sig der med, men som hand saag sig till bage, da saag hand at Zacarias hafde Gregorius i Haaret og Haardrog hannem, videre slagsmaal saag hand icke, ej heller meere her om er vidende, {Da}

  Daniel Stue eftter giorte Eed vidnede at sam/m/e dag som Lensmanden forklarer  var hand og tilstede Ved Storøens Kierke, da saag hand at Zacarias Aadland tref Gregorius Aadland i Haaret og Ruskede ham sterk, og der kom mange Folck

 

1715: 102b

 

som igien skilte dem ad, hvor over hand ej meere kunde see hvad som passerede,

  Sæbiørn Stue eftter giorte Eed vidnede, at hand sam/m/e tid baade saag at Zacarias Aadland greb Gregorius i Haaret, men hand saag og der for uden, at da Gregorius sin Kone kom og vilde hindre dette slagsmaal  da spente og skuede hand Konnen over Ende paa Marken med sin Foed, saa hun laag baglenges paa Marken, siden kom mange Folk og skilte dem ad,  videre ved hand icke at vidne,

  Zacarias Aadland wedstod at hand hafde taget Gregorius i Haaret, men Gregorius hafde beskylt ham for een Naver, at hand dend hafde staalet, men Gregorius negtede at have sagt det, ike heller beskylt ham der fore,

  Zacarias henskiød sig till Lensmanden og Niels Hysingstad som det skall have hørt, Men de begge svarede at de det icke hørt hafde  uden allene af Zacarias Mund  som beklagede sig at Gregorius det hafde sagt,

  ingen af parterne hafde videre at indgive  men var Dom begierende,

  Kongl: May: Foget satte i Rette at Zacarias Aadl: bør bøde for Haargreb eftter Lougen, og der om ogsaa var Dom begierende,

afsagt,

Som Zacarias Aadland med 3de Vidner over bevises at hand har taget med wrede udj Gregorius Aadlands Haar, og saaledes forseet sig i mod Lougen, saa bør hand den/n/e Sinde for sin forseelse at bøde 3 rdr:  og give Gregorius Aadland udj foraarsagede omkostning 4 Mrk:  alt inden 15 dage under adfer eftter Lougen,

 

Lars Habbestad og Olle Siøvold hafde ladet stefne Paal Støttland formedelst hand sig vill til eigne een Laxsevaag  Udslette øyen kaldet, hvilcke \de/ formeente dennem og deris paaboende gaarder bør til høre,

 

1715: 103

 

  Paal Støttland møtte og i Rette lagde et skiøde till hans Sl: Fader Østen Ingebregtsen Økeland udgiven paa sam/m/e Laxsevaag, sam/m/e bref dat: Tottland dend 5 Novembr: 1652:  udgiven af Forige Foget udj Sundhorlen  afgangne Iver Knudsen,  og paastod Paal Støttland at sam/m/e Laxse Vaag ha/nnem/ og hans Sødskende med Rette bør til høre  og ingen anden, og der om var Dom begierende

  ingen af parterne hafde videre i Retten at indgive  men var Dom begierende, hvor fore der om saaledes blef

afsagt,

Eftter i Rette lagde skiødes formeld, af Sallig Ifver Knudsen  Forige Foget her i Sundhordlen udgifven till Paal Støttlands Fader  \Sl:/ Østen Ingebregtsen Øckland, bør denne omtvistede Holme  Udslette øyen  med des hos følgende Laxsevaag eftter dags følge Paal Støttland og hans med jnterresenter angerløs, baade for Citanternes og andres paa talle i alle maader,   omkostningen ophæfves paa begge sider.

 

 

 

Dend 17: Aug: blef holden almindelig Som/m/erting paa Vindenes for Waags og Opdals Skibredes Almue, oververende Kongl: May: Foget Sr: Olle Larsen, Bunde Lensmendene Sallamon Vindenes og Gunder Ambland, med eftterskrefne Lougrett, Olle Brecke, Jacob Nielsen Hefverøen, Erick Breke, Olle Stangeland, Erick ibd:  Biørn Goucksem, Jørgen ibd:  og Niels Wiig, sambt Almue fleere som tinget søgte

  Kongl: May: Foget satte ting og liuste tingfred som sedvanligt,

 

Publicerit de Kongl: breve og Forordninger som for hen findes Specificerede,

 

Publicerit Lars Knudsen Rødlands udgifne skiøde till Stifttamptskriveren Sr: Søren Seehuusen paa de 2de Jorder udj Fiære skibrede beliggende  Nemblig Ulverager  4 Løber, 1 pd: 3 Mrk: Sm:    Breisteg  skylder aarlig ½ Løb og 9 Mrk: Sm:  alt med bøxsel  dat: 11 Maij 1715.

 

Publicerit deris Kongl: May: aller Naadigste Forordning om betientere og Jord drotterne udj Norge  hvorledes de sig i mod

 

1715: 103b

 

bonden og dend gemeene Almue med oppe børselnerne skall for holde till alle Exactioners afskaffelse, dat: i Hovet Qvarteret i Meckelborg for Wismar dend 26 Junij 1715:

 

Kongl: May: Foget hafde ladet stefne Lars Ingebregtsen og Karj Bertels datter for med hin anden begangen Leier maal, der fore at bøde eftter Lougen,

  Lars Ingebregtsen møtte icke  ej heller nogen paa hans Veigne,  men paa qvindfolcket Karj Bertels datters Veigne møtte hendes Moder Ragnilde Torgiers datter og paa hendes veigne tilstod hendes forseelse, og lovede till Høstetinget hendes bøder till Fogden at betalle,

  Lars Ingebregtsen møtte icke  ej heller nogen paa hans Veigne, ej heller møtte stefne Vidnerne som stefnemaalet skulle afhiemle,  hvor fore Sagen till neste ting beroer, og haver begge parter da eftter louglig stefnemaal at møde, og skall saa gaaes i Sagen hvis Rett er.

 

 

 

Dend 19 Aug: blef holden almindelig Som/m/erting paa Aadland for Ous og Strandvigs Skibreders Almue  oververende Kongl: May: Foget Sr: Olle Larsen, Bunde Lensmendene Hans Lundervig og Jon Haavig  med eftterskrefne Lougret, Johanes Helleland, Niels Norbøe, Mons Waage, Steen Hatvig, Jørgen Bouge, Lars Holmefiord, Jacob Hougland og Isak Aadland, sambt Almue fleere som tinget søgte

  Kongl: May: Foget satte ting og liuste ting fred som sedvanligt

 

Publicerit deris May: allerNaadigste Forordninger og andre breve som for hen findes Specificerede

 

Publicerit Steen Knudsen Hatvig, og Winsens Knudsen Windenes, deris udstede bøxsel seddel till Olle Larsen paa ½ Løb Sm: og 4 ½ Mrk: i dend gaard Frøland  liggende i Ous skibrede, dat: 21 April 1715:

 

Publicerit Hr: Chrestopher Garmands udstede bøxsel seddel till Olle Andersen paa ½ L: 6 Mrk: Sm:  ½ Hud  1 Faarskind og 1 Kalf skinds Landskyld udj dend gaard i Skiørsand, i Ous!! (Strandvig?) Skibrede beliggende, dat: 15 Januarj 1715.

 

1715: 104

 

 

Publicerit 2de Forrettninger angaaende een oddels trette i mellem sambtlige Sødskende eftter afgangne Erick Sundfiord i Strandvigs skibrede, om sam/m/e gaards indløsning og Aasede, dat: 30: April 1715.

 

Dend Sag angaaende Hans Larsen Øfstestad og Ellj Mons datter Øfstestad for med hin anden \be/gangen Leiermaal, som fra forige ting till nu blef opsatt, og blef nu atter parterne paa fordret, men ingen af de/nnem/ møtte, ej heller nogen paa deris veigne, icke heller møtte nogen {p} af Stefne Vidnerne som {hende} \ de/nnem/ / skall have stefnt, hvor fore icke noget i Sagen kand fore tages, saa som Lensmanden foregaf at have stefnt de/nnem/  men ej viste med hvad Mend, hvor fore Sagen igien bør stefnes før end i Sagen widere kand foretages

 

Niels Andersen Wandviig hafver ladet stefne Niels Bentzen ibd: formedelst hand skall have slaget et støke Eng paa bemelte deris paaboende gaard Wanvig i Strandvigs Skibrede  hannem tilhørende, hvilcke lidet støke Eng hans paaboende part altid har tilhørt, formodede der fore at hand for saadan u-louglig adfer bør anseeis og betalle ham sin omkostning,

  Niels Bentzen Wandvig møtte till Sagen at svare, og forklarede at sam/m/e støcke Eng hannem till hører med Rette, og hannem af deris Eigere till byt, saa som det er et støke indgierdet af Fælles udMark, beklagede sig og at paa dend part som Niels Andersen boer  er meget indtagen af udmarken till Bøe, hvor i mod dend part hand boer paa  ej har faaen nogen wederlag, forskiød sig till Aasteden, hvor hand da  naar der paa stefnt bliver  vill bevise, at hvis hand saaledes har slaget  ha/nnem/ Rettelig er till hørende og tilskifttet, og der fore ej videre till Sagen kand svare, førend hand till Aasteden bliver indCiterit,

afsagt,

Som i Sagen tvistes om Engeslaatter og indgiersler  saa henvises Sagen till Aasteden, hvor da om all deris tvistighed skall gaaes hvis Rett er.

 

1715: 104b

 

 

Anders Egeland af Strandvigs Skibrede hafde ladet stefne Hans Lundervig af Ous skibrede for 11 ¼ Mrk: Sm: Landskyld i gaarden Egeland, som hand formeener at vere oddels baaren till, hvilcke 11 ¼ Mrk: Sm: hans broder Even Olsen var til hørende  og Hans Lundervig sig har til forhandlet som u-vedkom/m/ende  og der ej i Ringeste maader der till er oddels baaren, formodede at Hans nu bør annam/m/e penge der fore som Hans der fore self har givet  nemblig 16 rdr: 3 Mrk:  paastod der fore Dom till at Hans Lundervig bør annam/m/e penge, og betalle omkostning

  Hans Lundervig møtte till Sagen at svare, og forklarede at hand indted godtz af dette paastefnte har kiøbt, men det er ha/nnem/ af de rette oddels baarne pantsett, som det og  naar deris Leilighed er  vill igien løse, og siunis {Olle} Anders Egeland at vere Nermere till oddelet berettighed end de pantsettende, da kand ha/nnem/ den/nem/ der fore tiltalle og godtzet fra de/nnem/ ind løse, og ej fra ham, saa som hand det ickun haver till pant, og ej kand det fra sig levere uden sambtlig de pantsettendes Villie og tilladelse, og naar de det sambtyker {og} \eller/ vill indløse med sine Renter  er hand erbødig der i mod at tage, og gierne penge vill annam/m/e,  indlefverede der fore i Retten sit der om bekomne pantebref af Niels Olsen Giære  dat: 14 Julij Ao: 1705:  og tingliust 20 Januarj 1706:  og paastod der fore at sam/m/e pant ha/nnem/ bør følge, \ind/ till det ha/nnem/ fra de Rente!! (Rette) pantsettende eller hans arvinger louglig bliver ind løst, og der om var Dom begierende,

  Anders Egeland erbød sig at levere penge straxst for Retten  nemblig 16 rdr: 3 Mrk:  og ej videre,

  Hans Lundervig forskiød sig till sit pantebref, og formeente at Niels Giere  som endnu er i levende lifve  bør søges  og ej hand  og der fore paastod Dom till befrielse for Anders Egelands tiltalle,

 

1715: 105

 

  Anders Egeland paastod endelig Dom i Sagen, men dog vedstod at hand ej har bøxslet sam/m/e part, og formente at hand ej bør bøxsle eller vill bøxsle sit eget oddell,

  og blef der fore her om saaledes

afsagt

Eftterdj Hans Engelsen Lundervig fremlegger i Retten et pantebref udgiven af Niels Olsen Giære, hvilke Mand endnu er i levende lifve, udj hvilke bref denne paa ankede Jordepart i Egeland  11 ¼ Mrk: Sm:  till bemelte Hans Lundervig till fuldbrugelig pant er afdragen i mod penge 35 rdr: 2 Mrk: 8 s:  Saa kand Anders Eegeland ej søge saadan pant at indløse fra Hans Lundervig, saa lenge de Rette pantsettende det till hannem \ej/ overdrager, om hand, eller de, ellers der till ere oddels baarne, hvor fore Hans Lundervig for Anders Egelands tiltalle i den/n/e Sag gandske frj Kiendes,

 

Dend opsatte Sag i mellem Engell Egeland og Anders Egeland angaaende dend part i gaardens Røddig giørelse  som fra forige ting till nu blef opsatt eftter begge deris begiering  i tanke og meening at de der om i venlighed kunde forEenis, og møtte nu begge parter till Sagen at svare, som icke enten før eller nu vilde lade sig forlige, men begge paastod eftter før i Rette lagde Documenter Dom i Sagen, og Refererede Hans Lundervig og hans Søn Engel Egeland sig till Anders Larsens seeniste i Rette lagde bøxsel seddel, som ikun er paa 6 s: papir i mod Lougen, og ej heller nogen tid tingliust, formodede der fore at dend kand eller bør vere ham till nogen nøtte eller behielpning,

  Engel Egeland tilspurte Anders Egeland hvor meget hand for denne part har given i bøxsell,  hand svarede at hand gaf for dobbelt saa meget som nu af Engel paa ankes  8 rdr:  som er nu 4 rdr:  men hand formodede at beholde sin gaard eftter sin bøxsel seddels formeld

 

1715: 105b

 

  Engel Egeland tilbød sig dog nu for Retten at ville igien give Anders Egeland sin første bøxsel 4 rdr:  endog hand icke  som hand formente  der till var pligtig, eftterdj bøxsel seddellen ike Mentionerer hvad hand i bøxsell betalt haver, ej heller at hand nogen bøxsel har betalt, saa og fordj bøxsel seddellen i mange maader er u-louglig,  paastod ellers Dom till gaardepartens Rødig giørelse,

  ingen af parterne hafde videre i Retten at indgifve  men paastod endelig Dom i Sagen,

  hvor fore der om saaledes blef

afsagt

Som Engell Hansen Egeland i Retten frem legger et skifttebref eftter hans Sl: Moder Magdele Anders datter Lundervig  dat: 8 Aug: 1704:  eftter hvilcke skifttebref bemelte Engel Egeland i arf er tillfalden ermelte paastefnte 1 pd: 3 Mrk: Sm:  og formener der fore at vere nermere det at bruge end Anders Egeland,  Anders Egeland der i mod fremlegger een bøxsel seddel af Forige Eigere Paal Olsen Hoepe udgiven  dat: 16 Novembr: 1689:  Men sam/m/e bøxsel seddel er ej enten paa dend Rette Sort papir, eller nogen sinde Tingliust  hvilke alt er stridende i mod Lougens 3de bogs 14: Capit: 25 art:  hvor fore sam/m/e bøxsel seddel eftter desse Lougens ord ej bør vere Anders Olsen Egeland till nogen nøtte, men hand bør sam/m/e Jorde part  1 pd: og 3 Mrk: Sm:  till først kom/m/ende Foraar 1716:  till Rette Fardag eftter Lougen  for Engel Egeland Rødig giøre, saa hand dend som Eigere kand beboe og bruge u-behindret, dog haver Engel Egeland at betalle till Anders Olsen Egeland eftter hans egen tilbud de 4 rdr: bøxsel penge

 

1715: 106

 

som hand nu for Retten har tilbødet, og Anders Olsen siger till Forige Eiere at have udgivet,  prossens!! (prossesens) omkostning ophæfvis paa begge sider,

 

Hans Lundervig hafde ladet stefne Even Haaland og Anders Hougevold, formedelst de skall hafve beskiket ham paa en Søndag  der fore at anseeis till bøder

  Even Haaland og Anders Hougevold møtte icke  ej heller nogen paa deris Veigne,

  Johanes Helleland forklarede at hand de/nnem/ louglig hafde Citerit, hvor fore Sagen till neste ting beroer,

 

 

Dend 22: Aug: blef Retten betient paa Eldøen hos Contraleuren Sr: Jacob Koefoed i Føyens skibrede, udinden een Toldsag, angaaende een deel Toback som bemelte Sr: Cofoed hos en skotsk skipper ved Nafn Johan Sinkler  kom/m/en fra Glaskou i Skottland  indehafde, og nu liggende her paa Eldøen, hvilcke Tobak u-angiven udj hans skib er bleven ertappet, og hand ej angivet haver, oververende som tillige med Retten betiente  Lensmanden Næll Hysingstad, Niels ibd: og Daniel Stue,

  og fore tog Vj os først sam/m/e Tobak at weie og taxere  sambt des godhed at efttersee, og det i Tolderen Sr: Chrestian Floresens oververelse, sambt skipperens Johan Sinklers,  og forefant Vj Tobaken baade af Sorter, wigt og godhed som følger.   Vj adskilte først Tobaken fra hin anden eftter des godhed, og befant Vj udj alt at vere gandske fordervet og forraadnet Tobak  34 Vaager, som ej høyere kunde Taxeris end Morken 1 s: danske, som var for alle waager 25 rdr: 3 Mrk: 8 s:   Nock 2 pd: udj smaa Ruller  i lige maade fordervet  dog noget bedre  Morken af werdj 2 s:  er 1 rdr:   18 Vaager og 1 pd: i store Ruller  ogsaa fordervet  saa dend ej heller høyere kunde taxeris end Mrk: 2 s:  er 27 rdr: 3 Mrk:   {udj} een deel Karfve taabak nedpaket udj 3de halve tønder  udj hvilken Eene tønde de før ommelte

 

1715: 106b

 

2 pd: Smaa Ruller {h} var nedlagt  fantis 3 Voger 1 pd: 12 Mrk:  hvilcke Tobak ej var fordervet, men dog slet i sig self  hvor fore dend ej høyere kunde wurderis end Mrk: 5 s:  er 13 rdr: 0 Mrk: 12 s:

  hvor eftter Vj igien begaf os ind udj Sr: Koefods huus  Retten at betiene  og møtte for os udj Rette saa Vell Citanten Sr: Koefod  som Skipperen Johan Sinkler, og indleverede Sr: Koefod udj Retten skipperens angifvelse seddel {s} paa sin indehavende da hand hid til Toldsteden ankom, dat: 14 Aug: 1715:

  Skipperen  som og møtte  svarede her till at hand ej kand negte at jo taabaken jo var i hans skib, men hans baads folck Eiede Tobaken, og hand ej viste der af, tj ellers skulle hand dend have angiven,

  Sr: Koefod paastod at sam/m/e Tobak  som saaledes u-angiven i skibet er funden og ertappet  bør eftter deris May: ToldRulle vere Confisqverit, og at dend sedvanlige told der af maatte betalles, alt eftter Høyst bemelte Toldrulles tilhold, for uden og at skipperen bør betalle den/n/e prosses forvolte bekostning skadesløs  som hand paastod ej Mindre kunde ansees end i det Ringeste med Rettens betienters u-mage, og den/n/e Doms beskrivelse  end 24 rdr:  og der paa var een Endelig Dom begierende,

  og blef der fore endelig saaledes Kiendt  Dømbt og

afsagt,

Eftterdj der befindes  og Skipperen Johan Sinckler self ej negter men wedstaar, at Contraleuren Sr: Jacob Koefoed udj hans førende skib Artor  her paa Eldøen beliggen  u-angiven har ertappet og udtagen 53 Vaager Spunden Toback  hvor af dog de 34 Vaager gandske ere forraadnede, og till lidet tienlig, de 19 Vaager noget bedre  dog for-

 

1715: 107

 

dervet, sambt 3 Voger 1 pd: 12 Mrk: Karvet Toback udj 3de halve tønder indpaket, saa at det sleteste Toback  nemblig de 34 Vaager, ej høyere af os eller de beskikede wurderings Mend kand anseeis end skaalpd: 2 s:  og dend anden  som er noget bedre  nemblig de 19 Vogger!! (Voger)  skaalpd: for 4 s:  sambt og dend Karvede Tobak  pd: for 10 s:  saa bør denne forsvegne og og!! ertappede taabak eftter deris May: aller Naadigste Toldordinansse og widere der om udgangne befallinger at vere Confisqverit, og skipperen der for uden af sam/m/e Taabak og eftter dens døgtighed at erlegge og betalle deris May: Told, sambt og at give udj foraarsagede omkostning till Sr: Koefoed  tillige med den/n/e Doms beskrivelse  16 rdr:  alt sam/m/en inden 3de Solle Merker under excecution eftter Lougen,

 

 

 

Dend 29 Aug: blef holden almindelig Som/m/erting paa Sioe for Halsnøe Closters Almue af Skaanevigs skibrede, oververende Halsnøe Closters Forwalter Sr: Peder Jensen Smidt  Closter Lensmanden Johanes Sioe  med eftterskrefne Lougrett, Olle Sæbøe, Wier Aaretun, Olle Tieransen Tungesvig, Askild Mattre, Halvor Tielmeland, Johanes Matre og Jon Wattendallen, sambt Johanes Eie, med Almue fleere som tinget søgte

  Monss: Peder Jensen Smidt satte ting og liuste ting fred som sedvanligt,

 

Publicerit deris Kongl: May: aller Naadigste Forordning om Korn wares udførsel af Danmrk: og Norge till Frem/m/ede steder, dat: Kiøbenhafn d: 5 April 1715:

 

Publicerit deris Kongl: May: aller Naadigste skatte Forordning for indverende aar 1715  dat: Kiøbenhafn dend 26 Januarj Ao: 1715.

 

Publicerit deris Kongl: May: aller Naadigste Forordning om Krigstyrs paabud udj Norge for 1715:  dat: Kiøbenhafn d: 23: April 1715:

 

Publicerit deris Kongl: May: aller Naadigste Forordning om Findmrk: beseigling  dat: Kiøbenhafn 8 April 1715:

 

1715: 107b

 

 

Publicerit deris Kongl: May: aller Naadigste Forordning om betienterne og Jordrotterne udj Norge  hvorledes de sig i mod bonden og dend gemeene Almue med oppebørselerne skall forholde till alle Exactioners afskaffelse  dat: Hovet Qvarteret i Meckelborg for Wismar dend 26 Junij 1715:

 

Publicerit welbr: Hr: Stifttbefallings Mands Missive angaaende dagskattens ligning for 1715:  dat: 15 Junij 1715

 

Publicerit deris Kongl: May: aller Naadigste befalling om dagskattens ligning for 1714:

 

Publicerit de Høye Herrer for Finansserne  deris Naadige ordre angaaende Soldatternes udredings penge  dat: 20 Julij 1715:

 

Sr: Peder Jensen hafde ladet stefne Endre Johansen og Gurj Ols datter for Egte bøder  der till at svare eftter Lougen,

  ingen af dem møtte, {paa}  Guro Ols datters StiFader!! (StifFader) Olle Johansen Tungesvig møtte paa begge deris Veigne og erbød sig till Høsten sam/m/e deris bøder at betalle, hvor med Sr: Peder Jensen var benøyet,

  hvor fore og Olle Johansen sam/m/e sit løftte bør eftter kom/m/e 15 dage eftter Høsttinges endelse under Excecution eftter Lougen,

 

Erick Wicke hafde ladet stefne Tieran SæfverEide for 3 rdr: 4 Mrk: hand paa hans Veigne till Stifttskriveren paa Aakre Kierkes {vei} Reigenskab betalt haver, saa som de begge vare Kierkevergere for de aar 1711: 1712: og 1713, med formoding hand det bør betalle till ham igien tillige med omkostnings erstattning,  saa vell og for dend der fore af Stifttskriverens erholte qvitering 1 Mrk:  og for anden fortering ved Reigenskabs Reisen  1 Mrk:  hvor paa hand var Dom begierende,

  Tieran SæfverEide møtte icke  ej heller nogen paa hans veigne,

  Lensmanden Johanes Sioe og Knud Sæbøe afhiemlede Stefnemaalet at vere lougligt eftter Lougen, hvor fore Tieran SæfverEide paa legges till neste ting at møde, og skall da gaaes i Sagen hvis Ret er

 

1715: 108

 

 

Publicerit Sr: Peder Jensens Smidtz udstede bøxsel seddel till Paal Paalsen paa dend gaardepart som afgangne Tieran Bouge brugt haver, hvis Enke hand skall have till Egte, dat: 18: Decembr: 1714:

 

 

 

Dend 31: Aug: blef holden almindelig Som/m/erting paa Tvet for Etne og Fielbergs skibreders Halsnøe Closters Almue, oververende Halsnøe Closters Forvalter Sr: Peder Jensen Smidt, Closter Lensmanden Kaald Tvett, med eftterskrefne Lougret, Tollef Frønsdall, Siur Alne, Olle Hetland, Anders Fodsell, Tollef LøverEide, Hans Hofland, Olle Sæbøe, og Niels Kaatte, sambt Almue fleere som tinget søgte,

  Monss: Peder Jensen Smidt satte ting og liuste ting fred som sedvanligt,

 

Publicerit de Kongl: Breve og Forordninger som for hen findes Specificerede,

 

Publiceret Sr: Peder Jensen Smidtz udstede bøxsel seddel till Lars Andersen paa dend gaard Haareland i Etne liggende  Halsnøe Closter till hørende  skylder aarlig udj Landskyld med bøxsel 2 pd: og 6 Mrk: Sm: sambt 3 Vetter Næfver  med over bøxsel paa lige saa meget  Olle Haarelands arvinger till hørende, dat: 31: Aug: 1715:

 

Sr: Peder Jensen Smidt hafde ladet stefne Anders Ottesen Aarvig till at entvige gaarden Aarvig, som hand uden hans Minde og tilladelse skall have tiltred og bruget indverende aar 1715:  og till at fremvise hans der till hafde adkomst, med videre sam/m/e stefning indeholder  dat: 12 Aug: 1715:   Stefningen fantes paa skreven louglig at vere forkyndt for Anders Ottesen d: 14: Aug: nest eftter,   hand indleverede og i Retten ett skrefttlig forbud paa sam/m/e Jords brug  dat: 23: Martj 1715:   hvilcke forbud befantis at vere hannem forkyndt dend 26: Martj nest eftter   og paastod Sr: Peder Jensen een Endelig Dom, at Anders Ottesen bør entvige gaarden Aarvig og ej videre sig med dend befatte, og Refererede sig ellers till sin udstede stefning

 

1715: 108b

 

  Anders Ottesen møtte i Retten till Sagen at svare  og i Rette lagde sin bøxsel seddel af Sr: Hendrick Miltzou udgiven  dat: 1 Febr: 1714.

  Monss: Peder Jensen tillspurte Anders Ottesen for Retten, om hand eftter sin bøxsel seddels formeld har brugt Jorden Aarvig afvigte aar 1714:  eller hvorledes hand med Monss: Miltzou der om var forEenet, ligeledes om Enken Turj Aarevig opsagde Jorden for ham avigte aar, eller naar hand dend eftter hendes opsigelse skulle tiltrede

  Anders Ottesen der till svarede, at hand Vell af Sr: Miltzou bøxslede Jorden forleden aar 1714:  men det var med hands Villie og med hans Vidskab, at Enken Turj Aarvig det aar Jorden self skulle beboe og bruge  og ej hand,  i lige maade opsagde Enken ogsaa for ham gaarden paa sam/m/e Condition, hvilke og Monss: Miltzou self hørte, og lovede Monss: Miltzou ham for ald dend pretention der af kunde flyde  at holde ham Skadesløs, for hvis aarsage, hand ej heller gaarden har til tred eller brugt for nu indverende aar 1715, men [af] Enken som melt er till nu besidet og brugt, formente at hand icke i nogen maade udj des Mislighed er aarsage, men det vedkom/m/er Miltzou allene  og ej ham  at svare,

  Sr: Peder Jensen Smidt frem kaldede 2de Mend Ved Nafn Goute Stangelang!! (Stangeland) og Iver Oppeim, till at giøre forklaring om hvis Enken Turj Aarvig for dem om denne Sag har forklaret, hvilke Mend og var tilstede, som for Retten widnede, at de for meere end 14 dages tid siden eftter Sr: Peder Jensen[s] begiering kom till Aarvig og udj hans nerverelse tilspurte Encken Turj Aarvig hvorledes hun gaarden Aarvig for Anders Ottesen og Monss: Miltzou hafde opsagt  og hun gaf dem till giensvar at hun gaarden ej anderledes for Anders Ottesen opsagde end hand først Jorden skulle [til] træde dette aar 1715, og at hun self brugte

 

1715: 109

 

Jorden avigte aar 1714:  og paa dend maade blef og gaarden af Sr: Miltzou till Anders Ottesen bort bøxslet, dette sagde hun at hafve talt og sagt till Miltzou Self, som hun mente at Miltzou Vell ej self kunde negte,

  Sr: Peder Jensen formente at Sr: Miltzou icke kunde have Magt till at bortbøxsle till Anders Aarvig dend Jord Aarvig  som er Halsnøe Closter underliggende  paa de aar eller i de aar, som hand Forpagtningen <ej> till kom/m/er, formente der fore at saa frembt Anders Ottesen gaarden vill nyde  hand da bør bøxsle af ham  eller og gaarden entvige, og hand at søge sin bøxsel igien hos Miltzou, som dend u-rettelig har annam/m/et, og der om war Dom begierende,  her for uden wiste og Miltzou Self at Halsnøe Closters Forpagtning war Sr: Peder Jensen tillslaget, og der for mente at det des mindre ham kom till gaarden at bort bøxsle,

  ingen af parterne hafde videre i Retten at indgive eller at proponere, men var Dom begierende, hvor fore der om saaledes blef

afsagt,

Eftterdj Anders Ottesen Aarvig self tilstaar og ej benegter, at hand ej avigte aar 1714: gaarden Aarvig har taget till brugs,  tillstaar og at hand gaarden paa dend Condition af Forige Forpagter Monss: Hendrick Miltzou Festede,  at Encken dend avigte aar Self skulle bruge,  de 2de Mend Goute Stangeland og Iver Oppeim og her for uden indberetter Enken Turj Aarvigs Forklaring  som i alle maader lige med Anders Ottesens giorte bekiendelse over Eens stem/m/er,  dend udgifne bøxsel seddel  som er dat: dend 1 Febr: 1714:  ej heller endnu till denne tid nogen sinde er Tingliust,  Saa kand ieg ej anderledes her om Kiende end jo dend udgifne bøxsel seddel eftter Lougens 3: B: 14 Capit: 25 art: ej bør eller kand vere Anders Ottesen till nogen nøtte, men Jorden Aarvig i saa maader for den/n/e aarsage at vere leddig, og maa af Peder Jensen

 

1715: 109b

 

till hvem hannem gaat siunis bort bøxsles, dog der som Anders Ottesen dend forlanger till bøxsel og sig der om inden Juul hos Sr: Peder Jensen anmelder, bør hand vere nermere gaarden for slig bøxsel som andre give(?) vel at beholde end een anden, og haver Anders Ottesen sin Regres forbeholden at søge hos Sr: Miltzou, om hand siunis der till at have nogen føye eller adgang, saaledes som hand dend best veed og kand,

  straxst eftter den/n/e Doms afsigelse frem kom Anders Ottesen for Retten og forEenede sig med Monss: Peder Jensen  saa at hand Jorden Aarvig {gaar} till bøxsel skulle nyde, hvor paa de Ragte hver andre deris hender, og begierede de begge at dette i protocholen maatte anteignes,

 

Reier Stangeland hafde ladet stefne Godskalck Haaland for een half Rixdaller som Rester paa een deel warer hand hos hans Søn Olle Dregernes forleden Høst afkiøbte  det at betalle tillige med omkostning,

  Godskalck Haaland møtte og forklarede at hand har holt desse 3 Mrk: inde for medelst at Een wær i blant dem hand kiøbte hos Olle Dregernes  war saa siug, at da hand dend i blant andre hafde solt i Bergen till Chrestopher Ørbeck  og dend der blef slagtet, befantes weren at vere gandske Siug, saa at hand dend maatte tage til bage, og kastede dend siden i Søen, lovede der Paa at skaffe bevislighed, begierede der fore opsettelse till neste ting,

  Reier Stangeland paastod Dom till betalling for sam/m/e wær, formente at Godskalck Haaland icke sit forebringende kand bevislig giøre

afsagt

Som Godskalck Haaland begierer Dilation till neste ting, og lover till dend tid at bevislig giøre at dend Eene wær som Olle Dregernes ham solte  war saa Siug at dend blef bort kasted, saa kand ham sam/m/e oppsettelse ej negtes, hvor fore Sagen till første ting beroer  hvor da parterne uden widere stefne

 

1715: 110

 

maal har at møde, og Godskalck Haaland da sin bevislighed at frem føre, og skall da gaaes udj Sagen hvis Rett er.

 

 

 

Dend 6: Septembr: blef holden almindelig Som/m/erting paa Graaf for Føyens og Waags Skibredes Halsnøe Closters Almue, oververende Halsnøe Closters Forpagter Monss: Peder Jensen Smidt, Closter Lensmanden Gunder Graaf  med eftter skrefne Lougret, Knud Leevaag, Hans og Rasmus Næsse, Peder Graaf, Halvor Dalle, Anders Hofland, Lars Eie og Jon Løning, sambt Almue fleere som Tinget søgte,

  Monss: Peder Jensen Smidt satte ting og liuste tingfred som sedvanligt,

 

Publiceret de Kongl: breve og Forordninger som for hen findes Specificerede,

 

Publicerit Hr: General ToldForvalter Garmands udgifne skiøde till Tolderen Ved Sundhors Toldsted  Sr: Chrestian Flores, paa et Huus staaende paa Teigland i Moster, som hannem i gields betalling eftter Dom og indførsell er udlagt, i mod penge 22!! Decembr: 1713: (?: i mod penge 22 rdr:  dat: 22 Decembr: 1713:)

 

Publicerit Sr: Hendrick Miltzous udstede bøxsel seddel till Tolderen Sr: Chrestian Floretz paa ½ L: Sm: og ½ H: i Halsnøe Closters Jord Eldøen, dat: 25: Martj 1714:

 

Morten Bryning hafde ladet stefne Jacob Jensen i Bømelhafn for medelst hand hannem skall hafve over faldet og slaget udj et brølup paa dend gaard Westvig nest afvigte 8te dage eftter Pinse dag, med formoding hand der fore bør bøde og lide eftter Lougen, sambt at betalle dend paa gaaende omkostning,

  Jacob Jensen blef paaraabt men ej møtte  ej heller nogen paa hans Veigne,

 

1715: 110b

 

Jon Løning og Aanund Eie hiemlede Ved Eed at de louglig i denne Sag haver stefnt Jacob Jensen, i hans Eget huus, og tallede de med hans Kone, men hand Self var ej til stede,

  hafde og ladet stefne till Vidne, Østen Andall, Jon Løning, Anders Hofland, Anders Wespestad, og Aanund Eie, hvilke alle vare Nerverende til stede, og paastod Morten Bryning at Jacob Jensen bør svare til Sagen, og frem viste hand for Retten een deel haar, som hand sagde at Jacob Jensen hannem sam/m/e tid afref, i lige maade een blodig dug og benkedyne  som hand fore gaf at vere blodig af hans blod som flød ham af Næsen, eftter det slag hand første gang fik af Jacob Jensen,

  Men som Jacob Jensen denne sinde ej møder, og dog befindes louglig at vere Citerit, saa gifves hannem Lougdag till neste ting, hvor hand da haver at møde, og skall saa gaaes i Sagen hvis Rett er.

 

Publicerit Sr: Peder Jensens udstede bøxsel seddel til Albregt Børgesen paa ½ L: Sm:  ½ H: i Halsnøe Closters Jord Wespestad, som Anders Jonsen for ham opsagde, dat: 6 Septembr: 1715:

 

Publicerit Sr: Peder Jensen Smidtz udstede bøxsel seddel till Morten Bryning paa dend gaard Løning i Bømellen  skylder aarlig Landskyld 1 Løb Sm:  1 H:  dat: 6 Septembr: 1715:

 

 

Dend 19: Septembr: blef Retten betient paa dend gaard Støttland i Føyens skibrede  tet ved een skouge teig kaldes SølRusten, over verende som Retten betiente  Næll Hysingstad  Lensmand,  Niels ibd:, Daniel Stue, Lars Wikenes, Hans øfre Økeland og Morten Lund Mands Verket  Eedsorne Lougrettes Mend i før ermelte Føyens Skibrede,

  Till hvilke tid og sted de Dannemend Svend Endresen

 

1715: 111

 

Espeland, Jacob Arnesen Folgerøen, Niels Arnesen Spidsøen,  Paal Ingebregtsen Støttland, paa hans qvinde Gunnelle Sølfest datters Veigne,  Tore Larsen Tottland,  Helge Olsen Tottland paa hans Huustrue Britte Johans datters Veigne,  Aanund Johansen Tottland,  og Samuel Larsen Siggervaag paa hans Huustrue Malfrj Ols datters Veigne, hafde ladet stefne Olle Sættre og Jon Ertzland  hvis paaboende {og} \gaards/ Eiende skoug og udMark, grenser till og tet ved dend Skouge teig Søl Rusten, till at vere oververende een louglig Markegang i mellem deris paaboende gaarders Eiendeel og Søl Rusten, paa det at sam/m/e deris Eiende skoug baade for dem og andre u-Vedkommende kand blive u-beskaaret, i lige maade at frem føre og louglig bevise deris adkomster till Søl Rusten, paa det at og andre der tencker at vill vere Eiere med dem i Marken  kand vere vidende sig der fra at entholde,   hafde og ladet stefne till Vidne, som om Merker og skiftter skulle giøre forklaring, Otte Størksen OlderEide, Halvor Olsen!!   Haldor Olsen  till Huus paa Haalund, og Mallene Ols datter  till holder i Ørevigen   Endnu hafde de ladet stefne de som {de} om deris Eiendom skulle giøre forklaring og opliusning  Nemblig, Mons Aanundsen Grønaas, Olle Grønaas og Jens Notteland,  hvilke alle møtte til stede, saa Vell Olle Sætre og Jon Ertzland  som Vidnerne, undtagende Mons Grønaas, som fremsendte med Jens Notteland hans skrefttlig Vidne

  og blef de 3de Vidner som om Merke, skiel og skiftte skulle giøre forklaring  frem kaldet for Retten, og Eeden af Loug bogen for dem oplæst, sambt dends forklaring, med advarsel, at naar de kom udj Marken  de da skulle sige deris Sandhed, saaledes som de siden ved Eed ville bekreftte, hvilke de og laavede,

 

1715: 111b

 

Dem blef og foreholt hvad straf der følger paa Falske og Løgnagtige Vidner.

  Der eftter forføyede Vj os sambtlig i Marken, og fulte os de 2de Jon Ertzland og Olle Sætre, sambt og Vidnerne, og eftter at Vidnerne atter blef formanet at vise os de Rette og sande Merker, med Erindring om dend Eed de siden der paa giøre skulle, anviste de os till een Løck  eller een liden flod Rindende bek, Synden og østen ved Søl Rusten,  der fremstod een hver af dennem i sær og giorde deris forklaring saaledes.

  Otte Størksen OlderEide forklarede at hand nu er een Mand paa 79 aar gl:  har boed i lang tid paa forbemelte gaard OlderEide, hvis udMark i lige maade streker sig nær till Søl Rusten  eller Vandet som er der i mellem, sagde at vere meget vell bekiendt i Marken  baade i Søl Rusten og Sætre Marken, saa vell som Ertzlands Marken, med alle de andre Marker der om kring,  viste os saa till een liden bek som i Reignver Rinder af een Myr, ned i for omelte Løk paa dend syndre side af Søl Rusten, og der hos sagde, at hand veed at paa sam/m/e sted er skifttet i mellem Sættre og Søl Rusten, og streker sig Søl Rustens Eiendeele langst med sam/m/e Løk, alt ned i det store wand, \saa/ at Sættre Marken er paa dend Søre side af bemelte Løk  og Søl Rusten paa dend Nordre Side, siden streker sig Søl Rusten alt ned i gienem langst Vandet og Runden om Vandet, hvor wandet skiller alle andre Eiendeele, alt op igien paa dend Nordre side og østre Ende af sam/m/e wand, till en Løk eller Rindende bek  og langst op eftter Løken, hvilke Løk eller bek skiller Ertzlands Marken og Søl Rusten fra hin anden, saa at Ertzland Eier Norden for sam/m/e Løk  og Søl Rusten Synden for alt om, indtil Sætre Marken paa dend østre side igien mod tager, og gaar skifttet i mellem Sætre og Sølf Rusten tvert fra dend Søre Løk, og lige udj een Linne {fra dend Søre Løk}

 

1715: 112

 

tvert over een liden Myr eller Snou Hej till dend Nordre Løk, hvor Ertzland i mod tager,  Forklarede og, at hand tit og mange sinde har hugget i sam/m/e Marker og skouge, under tiden for dend Eene Eier og under tiden for dend anden  saa at hand af alle nok som skiftterne er anvist,  for {d} uden dette at hand skiftterne noksom var bevust, serdeelis for 13 eller 14 aars tid siden huggede hand i Sættre Marken for dend da verende Eiere Fredrick Von Springpiil, og som bemelte Springpil var Een fremet Mand  der ej viste Merkerne i sin Egen Mark, saa anviste og sagde dend da werende Sogne Prest  nu Sl: Hr: Hans {Mentz} \Ransberg/  hannem Skiftterne i mellem Sættre og Søl Rusten  saa som Preste gaardens Mark ligger Tvert over Vandet fra Søl Rusten, og grenser der for uden paa hin side af Løken till Sætre Marken, Sogne Presten ogsaa een tid med Søl Rustens Eieres Forlof Sætrede i Søl Rusten med sit qveg een tid om Som/m/eren, paa et sted kaldes Sætre Næsset, men ellers Rettelig kaldet Søl Rust Næsset,  videre viste hand der om icke at giøre forklaring,

  Citanterne till spurte ham og om hand ike veed at de ere Rette Eiere till Søl Rusten,   hand gaf till giensvar at hand fuld vell ved det, tj dend Mand Wier Tottland Eiede Søl Rusten, og alle desse Mend ere sam/m/e Mands arvinger og eftter kom/m/ere, saa som børne børn og børne børns børn, med meere, og at dend {helt} altid har fult dem og ingen anden, ej heller har hand hørt andet end jo desse Folck og dend slegt har brugt og Eiet Søl Rusten, hvilke hand og meente alle her om kring nock som er bevust,

  Der eftter fremstod Haldor Olsen  som giorde sin forklaring, at hand er en Mand paa 52 aar gl:  og er fød paa dend gaard Sættre  som før omtalt er, hans Fader heed Olle Sættre, og war hand hiem/m/e hos sin Fader till hans alders 12 aar og giætede Smaller, i denne Mark, siden der eftter   for omtrent 22 aar

 

1715: 112b

 

kom hand i tieniste hos een Mand boende paa Sætre eftter hans Fader, ved Nafn Lars Sætre  og tiente hos ham i halfandet aar, og hverken hans Fader  ej heller hans Huusbonde Lars Sætre  huggede eller Eignede sig lenger i mod Søl Rusten end till een liden bek som ned rinder i dend Søre Løck  som før er talt om af Otte OlderEide, men dend bek som nedrinder eftter hans Vidne er lidet lenger øst og neden fore, og siden streker sig Merket lige af sam/m/e Løck tvert over Myren, og Nord i dend anden Løk, som skiller Ertzlands Marken og Søl Rusten fra hinanden, som er lige eftter Otte OlderEides forklaring,  hvad Søl Rusten ellers angaar, da sagde hand at dend er paa alle sider omgivet med det ferske vand, som dend adskiller fra alle andre Marker, undtagende de 2de bemelte Løk,  widere viste hand ej at giøre forklaring om i nogen maade.

  Mallene Ols datter frem kom og forklarede, at hun er nu 50 aar gl:  og har boet paa bemelte gaard Sætre i 6 aars tid, hendes Mand var Johanes Olsen Sætre, og \er/ det nu omtrent 14 eller 15 aar siden hun fløtede der fra, og i ald dend tid til Eignede hendes Mand sig ej lenger fra Sætre i mod Søl Rusten end till dend lille bek som Haldor Olsen {…} omtalte, og saa lige {der} fra dend Søre Løk, og till dend Nordre Myren, og skiller dend Nordre Løk Ertzland og Søl Rusten fra hin anden, og for Resten ved hun at Søl Rusten fra alle andre gaarders Eiendeele er adskilt med det ferske Vand,  videre viste hun ej at vidne i nogen maade.

  Og som ej enten Jon Ertzland eller Olle Sætre nogen Vidne hafde stefnt,  Jon Ertzland og Self tilstod at hans Marker i Mellem Søl Rusten og hans gaard, gaar lige eftter widnernes forklaring,  Olle Sætre der i mod formente at hand skulle Eie noget lenger ned paa Søl Rusten, dog ej hafde noget Vidne der til,

  saa blef Vidnerne frem kaldet og de alle 3:

 

1715: 113

 

een hver i sær aflagde deris Corporlige Eed, at deris Vidnes byrd var sanden, og at de icke meere eller Rettere for gud var widende.

  Thj fore tog Vj os eftter Vidnernes forklaring og anvisning, Merket i mellem Sætre og Søl Rusten at oprette, og blef først ved dend synste Løck hugget et Kaars udj een stor steen, som stod paa dend Eene side af dend lille beck,  siden oppe i smuget nedsatte Vj een steen med sine 2de Vidner hos,  der eftter huggede Vj atter 3de Kaarse udj 3de berge, og dend siste tet oven for dend Nordre Løk i mod Ertzlands skiftte, hvilke Merke her eftter skall vere et Ret Merke i mellem Sætre og Søl Rusten, hvor eftter Eierne paa begge sider sig har at holde eftter rettlig,  hvad Ertzlands skiftte angaar, da forbliver det ved {det} \de/ gl: Merker langst Løken og ned i wandet som før er meldet,

  Da dette af os saaledes var forrettet  forføyede Vj os sambtlig igien af Marken og hiem till gaarden Støtland, og eftter at Retten der atter var sat, frem Eskede Citanterne deris indstefnte Vidner, saa Vit Eiendom/m/en till bemelte Søl Rusten angaar, og frem kom Jens Notteland, og indleverede udj Retten Mogens Grønaases skrefttlige Vidne, som melder saaledes

  Som ieg icke kunde møde denne gang paa Støtland at give mit Vidne om Søl Rusten, men ieg maatte Reise till Byen eftter mit forige løftte, at ud loose et skib der fra, der fore giver ieg nu min skrefttlige forklaring der om, som ieg naar begieres for uden dette, Ved min Salligheds Eed, vill og kand bekreftte, ieg skall vidne der om som ieg kand forsvare for gud i himellen, dette er mit Vidnesbyrd,   Jeg \var/ for omtrent 16 eller 18: aars tid siden med Sl: Endre Grindem ude paa Bremnes  paa een gaard Ved Nafn Meehuus, der blef Sl: Endre Grindem

 

1715: 113b

 

leveret et Kiøbebref paa dend skouge teig Søl Rusten, som nu tvistes om, sam/m/e bref læste ieg baade da, og siden mange gange, hørde det og tit læse af andre,  det var udgiven af een Mand boende paa dend gaard Matland i Avelsnæs Sogn Ved Nafn Rasmus Bergesen, og till een Mand her paa Moster Ved Nafn Wier Tottland, dette bref tog Endre Grindem hiem med sig, og beholt det, alt till dend skadelige Ildebrand over gick hans huus og Eiende Midler det aar 1701: om vinteren,  sam/m/e skougeteig har altid fult ovenNefnte Wier Totlands afkom og hans ætt till nu,  sam/m/e bref hafde og eftter Nefnte Mend under skreven till vitterlighed  Nemblig, Anders Haavigen, Olle Berøen, Størk Grindem, Gunder i Spidsøen, Siur i Otterøen og Olle Teigland, men hvad tid, aar eller dag sam/m/e bref var datteret  kand ieg ej erindre,   dette er mit Vidne, saa sandt hielpe mig gud og hans hellige ord, som ieg skall og har vidnet Sandhed i denne Sag,                                      Mosterhafn d: 12 Septembr: Ao: 1715:

                                                                                          Mogens Aanundsen

                                                                                                 Egen hand,

  Der eftter frem kom Olle Grønaas og Jens Notteland  som eftter aflagde Eed forklarede at de eftter Svend Espelands og een deel af de andre Citanters begiering, gick till nu Sallig Endre Grindem, som hafde sit tilhold paa ØyJorden i Moster, nest leden Høst noget før sam/m/e Mands død, og til spurte hannem om sam/m/e bref  og videre om Søl Rustens Eiere, tj som hand var een gl: Mand, og der hos Svag, saa bar Citanterne frøgt, at hand før end denne Sag kunde blive stefnt  ved døden kunde afgaa, som og nu skeed er  at de da skulle høre hans ord, og der fore bad ham forklare dem sit Vidne ved Eed, som hand og saaledes som eftter følger for dennem giorde, med saadane ord  Nemblig,

 

1715: 114

 

Jeg er nu dend Elste Mand som er her i denne Kierke Sogn, og holder nu Ved Sengen udaf alderdom,  da vill ieg i desse 2de Mends paa hør sige nu Sandhed om Søl Rusten,  Søl Rusten hørde Wier Totland till, een Mand i Avelsnæs Sogn Ved Nafn Rasmus Bergesen Matland haver [solgt] Søl Rusten till Wier Totland, og de giorde sig bref i mellem som Vitterligt er,  siden har Søl Rusten fuldt hans børn og afkom till denne tid, ieg kand og kom/m/e i hug de Mend som stod under brevet  og som hafde forseiglet det, som var først Anders i Haavigen, Olle i Berøen, Størk Grindem, Gunder i Spidsøen, Siur i Otterøen og Olle Teigland, alt dette kand ieg vidne med een god samvittighed,  dette er mit Vidne, saa sandt hielpe mig gud og hans Hellige ord, som ieg vidner sandt i denne Sag,  bemelte bref er af waade Ild opbrent paa ØyJorden  som og Vitterligt er,   dette sagde bemelte 2de Mend at have hørt af Sl: Endre Grindems Mund, og hand for dem ogsaa der om paa sin Seng aflagde sin Salligheds Eed,  Videre viste de icke om hans ord eller Vidne at forklare.

  her for uden fremstod bemelte Jens Notteland, og Veed Eed forklarede at hannem Self ogsaa er witterligt, og alle tider af mange Menisker paa Moster og andre steder i bøygden har hørt sige, at dette om talte bref var paa Espeland før gaarden af brente, saa og at Søl Rusten til hørte Wier Totland, dend og siden har fult hans afkom og æt til denne tid, som over alt \nok/ som Vitterligt er,

  Citanterne sambtlig formente her med nok som at have giort bevisligt, at Søl Rusten dennem med Rette tilhører, saa som de alle sam/m/en er Sl: Wier Tottlands børne børn og børne børns børn

 

1715: 114b

 

men som der er een deel fleere af Sl: Wier Tottlands afkom, som streker sig langt ud i 4de og 5te Leed  og ingen af dennem nogen tid sig skougeteigen Søl Rusten har til Eignet, ej heller der paa nu, anvent eller villet andvende Ringeste bekostning, saa formodede og paastod de, at icke enten de eller andre fremede u-vedkommende, sig med sam/m/e skougeteig bør befatte i nogen maade, men de allene at Nyde dend u-behindret, helst eftterdj at bemelte Skougeteig i nogen tid har ligget aaben for mange, som der udj u-Vedkom/m/elig har hugget og skougen ganske Ruinerit  for hvilke aarsage de nu endelig maatte giøre denne bekostning, allene for der Ved skougen at Conservere, og skulle i mod formoding nogen findes som sig der udj enten i een eller anden Maade ville indtrenge, og sig tillige med skougen at ville til Eigne, de da først bør bevise deris adkomst der till, før de noget i skougen hugger,  hvor om de udj alt var Dom begierende.

  Og som ingen fleere indfant sig som her udj noget hafde at sige, saa Specificeris eftter deris May: aller Naadigste befalling de omkostninger for Rettens betienter  Nemblig   Sorenskriverens Eene dags forrettning  2 rdr:   hans fortæring till og fra Aasteden i 2 dage á 4 Mrk:  er 1 rdr: 2 Mrk:   3de Rors Karle fra hans Huus og til Aasten!! (Aasteden)  6 Mile  hver Mand for hver Miil 8 s:  er for alle 3 Mend 9 Mrk:   till bage lige saa 9 Mrk:   Alle Mendene for deris Reise og u-mage hver 2 Mrk:  er 2 rdr:   Lensmanden aparte for Stefningerne og u-mage  2 Mrk:   till sam/m/en 8 rdr: 2 Mrk:

  og blef saa her om Endelig saaledes Kiendt, Dømbt og

afsagt

Eftterdj de 8te Citanter bevislig giør at dend omtvistede

 

1715: 115

 

skougeteig Søl Rusten, denne\m/ som afgangne Wier Tottlands børn og afkom Rettelig til hører,  de og har hørt Vidner hvor Vit sam/m/e skougeteig sig streker, hvor der nu i dag ogsaa er nedsat Merker og skiftter, saa bør alle omboende Eiere Rette sig eftter sam/m/e skiftte, og der for uden bør Citanterne at beholde og bruge Søl Rusten u-paa anket og u-tiltalt till Eiendom, Men der som nogen det  vere sig hvem det vere vill  sig noget i Søl Rusten vil til Egne, da  naar de med louglig afkomst der om frem kom/m/er og der paa Rettelig stevner, skall der om Kiendes hvis Ret er

 

 

 

Dend 15: octobr: blef holden almindelig Høsteting paa Windenes for Waags Skibredes Almue  oververende Kongl: May: Foget Sr: Olle Larsen, Bunde Lensmanden Salamon Windenes  med eftterskrefne Lougret, Olle Brecke, Jacob Nielsen Hefverøen, Erick Breke, Olle Stangeland, Erick ibd:  Biørne Goucksem, Jørgen ibd:  og Niels Wiig, sambt Almue fleere som tinget søgte

  Kongl: May: Foget satte ting og liuste ting fred som sedvanligt,

 

Publicerit HøyEdle og Welbaarne Frue  Fru Petter Sophia Redtz, Sal: Hr: Jeheime Raad Tage Thottis eftter latte Encke Frue, hendes udgifne skiøde till Kongl: May: Foget og Sorenskriveren udj Sundhords Fogderie  Sr: Olle Larsen og Peder Heiberg  paa eftter [nefnte] skibreders Konge tiender her i Fogderiet beliggende  Nemblig  Strandebarms, Skaanevig, Føyens, Waags og Opedals skibreder, i mod penge 2000 rdr:  dat: TyrebuHolm dend 15 April 1715,

 

Publicerit:  Sorenskriveren Peder Heibergs udgifne obligation till Kongl: May: Foget Sr: Olle Larsen paa Cdapital 650 rdr:  for hvilke {Sup} Summa hand til brugelig pant, pant setter helten i eftter nefnte Konge tiender i Sundhords Fogderie, Nemblig  Strandebarm, Skaanevig, Føyens, Waags og Opdals  dat: 13: Septembr: 1715:

 

1715: 115b

 

 

Publicerit Maren  Sl: Mickel Oldricks  udstede bøxsel seddel till Niels Olsen paa 18 Mrk: fisk i dend gaard Stangeland, dat: 11: octobr: 1715:

 

Publicerit Sr: Peder Jonsens udstede skiøde till Maren  Sallig Mickel Oldricks  paa det Handels pladtz Qvalvog  med ald anden Herlighed som pladtzen fult haver  dat: Øster Bagholmen d: 12: Febr: 1715

 

Publicerit Hr: Otte Fredrik Warberg  hans udstede bøxsel seddel till Isack Albreksen paa helten i dend Jordepart Drønnen  som hans Sl: Fader for ham godvillig opsagt haver  dat: 14: octobr: 1715:

 

Publicerit Elsebe Frises udstede bøxsel seddel till Olle Andersen paa 1 Løb i dend gaard Engevig  dat: 27: Julij Ao: 1715:

 

Dend opsatte Sag med 2de i Leiermaal bestede personner  Lars Ingebregtsen og Karj Bertels datter, som fra forige ting till nu blef opsatt  blef atter paa fordret, og møtte nu Lars Ingebregtsen  som vedstod sin begangne forseelse  sagde sig indted at Eie til deris May: bøders betalling,   Almuen og med hannem testerede, at hand indted var Eiende,   paa qvindfolcket Karj Bertels datters Veigne møtte endnu hendes Moder Ragnilde Torgiers datter, som paa sin datters Veigne lovede hendes bøder at betalle,

  Kongl: May: Foget satte i Rette, at eftterdj Lars Ingebregtsen indted er Eiende till bøders betalling  hand da bør straffes paa Kroppen med arbeide eftter deris May: Forordning, paastod og Dom till qvindfolkes bøder eftter Lougen,

afsagt

Efttersom de indstefnte Personer Lars Ingebregtsen og Karj Bertels datter self godvillig tilstaar

 

1715: 116

 

deris med hin anden begangne Leiermaal, og Lars Ingebregtsen slet indted till bøders betalling er Eiende, saa bør hand eftter deris May: aller Naadigste udgangne Forordning at arbeide paa Bergens Festning, indtil hans bøder eftter sam/m/e aller Naadigste Forordning er fyllist giort, men qvindfolket Karj Bertels datter bør inden 15ten dage hendes bøder med penge 6 rdr: at betalle under adfer eftter Lougen,

 

eftterskrefne blef udnefnt till kom/m/ende aar Retten at betiene  Nemblig, Rasmus Hofstøe, Gabriel Helleland, Johanes Jacobsen og Johanes Olsen, Mons Hukenes, Sallamon Beckervig, Johanes og Olle Waage,

 

Knud Kleppe og Niels Mieling blef befallet at Reise till Loug tinget at aflegge sin Lougretes Eed,

 

 

 

Dend 19: octobr: blef holden almindelig Høsteting paa Lundervig for Ous skibredes Almue, oververende Kongl: May: Foget Sr: Olle Larsen, Bunde Lensmanden Hans Lundervig  med eftterskrefne Lougrett, Lars Holmefiord, Mickel Bouge, Jacob Hougeland, Hans Steensland, Anders Børdallen  Niels Norbøe, Steen Hatvig og Peder Berge, sambt Almue fleere som tinget søgte,

  Kongl: May: Foget satte ting og liuste tingfred som sedvanligt,

 

Publicerit deris Kongl: May: aller Naadigste Forordning om Bietienterne!! (Betienterne) og Jorddrotterne udj Norge  hvorledes de sig i mod Bonden og den geemeene Almue med oppebørslerne skall forholde till alle Exactioners afskaffelse, dat: i Hoved Qvarteret i Meckelborg for Wismar d: 26: Junij 1715:

 

Publicerit Lector Bornemands udstede bøxsel seddel till Olle Andersen paa 2 Spand Sm:  ½ H: i gaarden Salbue, dat: 24 April 1715:

 

Publicerit BisCopen Mag: Niels Smeds udstede bøxsel seddel till Lars Pedersen paa ½ pd: Sm: og ½ giedskind i gaarden Lied, dat: 11 Januarj 1715:

 

1715: 116b

 

 

Peder og Lars Hougeland blef befallet at Reise till Loug tinget at aflegge sin Lougrettes Eed,

 

Kongl: May: Foget paa Sr: Annanias Wrangels Veigne lod Fredliuse hans paaboende gaard Moldes tilliggende skoug  at ingen der udj maa Hugge eller hugge lade under dend straf som Lougen om melder, i lige maade at ingen maa sætte Qveg eller Smaller udj de holmer Sandholmerne kaldet  som ligger under Molde, i lige maade under straf som vedbør, hvilcke forbud Kongl: May: Foget begierede at maatte indføris,

 

 

 

Dend 22 octobr: blef holden almindelig Høsteting paa Haavig for Strandvigs skibredes Almue, over verende Kongl: May: Foget Sr: Olle Larsen  med eftterskrefne Lougrett, Jon Haavig, Knud Eie, Svorke (Sverke) Hiartnes, Jon Nortvet, Olle Femanger, Hans Engelsen Giøen, Lasse Oustestad \og/ Joen Berge, sambt Almue fleere som Tinget søgte

  Kongl: May: Foget satte ting og liuste ting fred som sedvanligt,

 

Publicerit Hans Hansen Ham/m/erslands udstede skiøde till Hans Olsen Tvet paa 1 Spand Sm: og 1 giedskind med bøxsel i dend gaard Tvet, liggende paa Refne Stranden  i mod penge 72 rdr:  dat: 21: Aug: 1715.

 

Publicerit Haldor Torkildsen Ugelhuuses udstede bøxsel seddel till sin Søn Haldor Haldorsen paa 1 pd: 3 Mrk: Sm: i Ugelhuus, dat: 15 Martj 1715

 

Publicerit Winsens Olsen Killen og Steen Anders: Wiig  deris udgifne bøxsel seddel till Halvor Andersen paa ½ Løb Sm: og ½ H: i Opsall, dat: 7: octobr: 1715:

 

Olle og Morten SkogsEide hafde ladet stefne Niels SkogsEide for Een deel omkostninger  hvor af hand skall betalle dend halve deel, som flyder af een prosses

 

1715: 117

 

eller Aasædes trette forleden aar 1714:  dend 6: octobr:  hvor af Niels allerede straxst betalte 1 rdr: 2 Mrk:  saa der endnu skall Restere 2 rdr: 1 Mrk:   der eftter indlagde hand udj Retten Een forligelse dat: sam/m/e tid  som før er melt, hvor udj meldes at Niels SkogsEide indgick at skulle betalle helten af sam/m/e foraarsagede trette, som sig eftter indlagde Reigning  dat: 21 octobr: 1715!! (1714?)  for uden mad og dreke sig bedrager til 3 rdr: 3 Mrk: paa Nielses part, saa der endnu Rester  som før er meldt  2 rdr: 1 Mrk:

  Niels SkogsEide møtte till Sagen at svare  og forklarede at have betalt af denne paastefnte omkostning 8 Mrk:  forklarede at forligelsen saaledes var indgaaen og ej meere,

  Morten SkogsEide paa sin Faders weigne paastod Dom till betalling eftter Contracten  tillige med foraarsagede omkostning,

afsagt,

Som i Rette legges een Contract og forEening paa Aasteden SkogsEide oprettet dend 6te octobr: 1714:  udj hvilcke Contract staar indført at Niels SkogsEide dend halfve omkostning skulle betalle, og sam/m/e omkostning for uden Mad og dreke befindes at bedrage till penge 7 rdr:  hvor af Niels SkogsEide till kom at svare helten  som er 3 rdr: 3 Mrk:  der af har hand eftter Morten SkogsEides egen tilstaaelse allerede betalt 1 rdr: 2 Mrk:  saa der endnu Rester ham der paa at betalle 2 rdr: 1 Mrk:  hvilke penge Niels SkogsEide tillige med 1 Mrk: 8 s: omkostning inden 15ten dage till Olle SkogsEide bør betalle under execution eftter Lougen,

 

Niels SkogsEide hafde ladet stefne Olle SkogsEide for medelst hand skall have hugget i hans paaboende gaards skoug  der fore at svare og betalle

 

1715: 117b

 

  Olle SkogsEide blef paa raabt men ej møtte  ej heller nogen paa hans Veigne,

  Svend og Johanes Tombra wed Eed hiemlede, at de Olle SkogsEide louglig har indstefnt,

  hvor fore Olle SkogsEide paalegges till neste ting at møde  og skall da gaaes i Sagen hvis Rett er,

 

Johanes Nortvet og Jon Steensen Houge blef befallet at Reise till Loug tinget at aflegge sin Lougrettes Eed,

 

 

 

Dend 25: octobr: blef holden almindelig Høste ting paa Dybsland for Strandebarms Skibredes Almue, oververende Kongl: May: Foget Sr: Olle Larsen, Bunde LensManden Anders Mundem  med eftterskrefne Lougret, Mickel Knudsen og Mickel Olsen Øye, Olle Dybsland, Anders Huckenes, Svalle øfre Waage, Aanund Nedre Waage, Brynild Øfsthuus og Anders Aackre, sambt Almue fleere som Tinget søgte,

  Kongl: May: Foget satte ting og liuste ting fred som sedvanligt,

 

Publicerit Petter Sophia Redtz  Sl: Hr: Jeheime Raad Tage Thottis eftterlatte Enke Frue  hendes udgifne skiøde till Kongl: May: Foget Sr: Olle Larsen og Sorenskriveren Peder Heiberg paa Konge Tienden udj Strandebarms skibr:  i Skaanevigs skibrede,  i Føyens skibrede,  i Waags skibr:  og i Opdals Skibrede  i mod penge 2000 rdr: Croner, dat: Turebyholm dend 15 April 1715:

 

Publicerit Sorenskriveren Peder Heibergs udgifne obligation till Kongl: May: Foget Sr: Olle Larsen paa 650 rdr:  for hvilke Summa er pantsat till et brugelig pant helten af Konge Tienden i Strandebarm, helten af Tienden i Skaanevig, helten af Tienden i Føyens skibrede, helten af Tienden i Waags skibrede  og helten af Tienden i Opdals skibrede, dat: 13: Septembr: 1715:

 

Publicerit Olle Wedvig og Iver Sætvet paa Egne og som Formyndere for deris Huustrues Søster Ingebor Arnes datters weigne, sambt og Torben Torbensen Aarvig

 

1715: 118

 

deris udgifne skiøde till Jon Arnesen Gouksvig paa 20 ½ Mrk: Sm: uden bøxsel  i hans paaboende gaard Gouksvig  i mod penge for hver Mark Sm: 3 Mrk: danske  dat: 16: octobr: 1703:

 

Jomfru Ane Lisken Storm hafde ladet stefne Lars Giære fordj hand udj Samqvem og godtfolkes Nerverelse skall hafve skieldet hende for adskilligt som hendes ære, lempe  ærlige Nafn og Røgte angaar, der fore at lide straf eftter Lougen,   till Vidne her om hafde hun og ladet stefne, Peder Ome, Erick Aakre, Johanes Huckenes, {Johan} Hans Aarsnæs  Huus Mand wed Dysvig, hvilcke alle sam/m/en møtte tillstede,

  Kongl: May: Foget paa Jomfru Storms weigne forklarede at sam/m/e Sag nest avigte Som/m/er ting dend 5 Aug: ogsaa her till Tinget var indstefnt   Widnerne ogsaa møtte  \som/ deris forklaring da vilde aflagt, men formedelst at weir og wind hindrede dend gang Sorenskriverens ankomst till Tinget, saa kunde ej enten Sagen blefvet fore tagen  langt mindre nogen Vidner førte, formodede der fore at Vidnerne nu maatte giøre deris Eedlig forklaring, paa det Sagen  som er saa høy Magt paaliggende  ej skulle lide nogen skaae!! (skade) eller opholde i dends louglige dreftt

  Lars Giære blef paaraabt men ej møtte  ej heller nogen paa hans Veigne,

  Lensmanden Anders Mundem og Brynild Om/m/e hiemlede Ved Eed at de louglig hafde stefnt Lars Giære till nest avigte Som/m/er ting

  Lensmanden og Siur Ome hiemlede Ved Eed at de louglig till dette ting hafde stefnt Lars Giære i denne Sag,

  Kongl: May: Foget paa Jomfru Storms Veigne paastod at Vidnerne nu bør forhøris  eftterdj

 

1715: 118b

 

Sagen till foren louglig har veret stefnt, i lige maade nu till dette ting, særlig eftterdj og at Lars Giære ej lader lyse noget lougligt forfald for hvad aarsage hand nu ude bliver fra Tinget og ej møder till Sagen at svare,

  Peder Steensen Om/m/e eftter giorte Eed vidnede at hand tillige med fleere war udj et brølup paa Huckenes nest avigte Som/m/er Ste: Hans tider,  der var og tilstede blant fleere Lars Giære, og da hørde hand at Lars Giære sagde over bordet at Ane Lisken Storm war een Hore, men Ane Lisken Storm  som var i Brølupet  war da ej i Stuen til stede,

  Erick Aakre eftter giorte Eed vidnede at hand og sam/m/e tid og sted var tilstede paa Hukenes, Lars Giære var der og  og over bordet sagde Lars Giære till Siur Ome i blant anden de deris ord  at Jomfru Lisken Storm var ein!! (een) Hore, og du  sagde hand til Siur  har giot!! (giort) det, og Siur Om/m/e skiød de Nerverende till Vidne, til!! (tj) Jomfru Storm var da ej i stuen, men Vell i Brølupet, tj det var eftter Maaltidet,  widere viste hand ej at widne,

  Hans Aarsnes eftter giorte Eed vidnede at Lars Giære 2 dager till foren war paa Dysvig  men hvad hand der bestilte  wiste hand icke, da hørte hand at Lars Giære sagde till Jomfru Ane Lisken Storm  du er baade een Hore og een tæfve, og du skall {for} blive u-heppen inden een kort tid,  videre viste hand icke at vidne i nogen maade,

  Johanes Hukenes eftter giorte Eed vidnede at hand var i før bemelte Brølup til stede paa Hukenes, hvor baade Lars Giære og Jomfru Storm var tilstede, men som Jomfru Storm var ude og ej i Stuen  da kom Lars Giære og Siur Om/m/e i trette, men hvad deris trette var  ved hand icke, men i blant

 

1715: 119

 

anden snak sagde Lars Giære till Siur Ome  \at/ Ane Lisken Storm var Een Hore, og du har giort gierningen, der paa Skiød Siur dem till Vidne,  videre viste hand ej at vidne i nogen maade,

  alle de 3de Vidner som var i brøluppet forklarede at Lars Giære da war droken da desse ord af ham blef talt,

denne sinde afsagt saaledes

Som Lars Giære nu ej er tilstede, till Sagen at svare, men dog befindes saa Vell nu, som til nest foregaaende Ting louglig at vere Citerit, saa beroer {til} Sagen till neste ting, hvor da Lars Giære har at møde, og at indgifve hvad hand her i mod till sin befrielse kand hafve, og skall da gaaes i Sagen hvis ret er.

 

Kongl: May: Foget hafde ladet stefne gl: Torben Rørvig for dj hand skall have skieldet Niels S(n?)eker nest afvigte Som/m/er paa sin ære, der fore at bøde og lide eftter Lougen,   hafde og ladet stefne till Widne Jon Rørvig  og Johanes Torgiersen Aase af Jondal,

  Torben Rørvig blef paaraabt men ej møtte  ej heller nogen paa hans Veigne,   ej heller møtte de widner som hannem hafde Citerit,

  Jon Rørvig møtte og erbød sig at aflegge sit Vidnesbyrd, men som icke bevises at gl: Torben Rørvig louglig her til er Stefnt, saa beroer der med till lougligere Stefnemaal,

 

Lars Solberg hafde ladet stefne hans broder Morten Solberg for at holde et lougligt og Rigtigt skiftte eftter deris Sl: Moder Ane Lars datter Solberg, saa som hand det negter at holde, fordj hun var hos hannem,

  Morten Solberg møtte og formente at som hand i lang tid har under holdet deris Moder, og hun ikun

 

1715: 119b

 

hafde \lidet/ eftter sig, saa formodede hand at beholde hvis hun sig eftterlod, og der fore formente at vere frj for noget skiftte at holde,

afsagt

Eftterdj Lars Solberg paastaar, at der eftter hans Sallig Moder Ane Lars datter Solberg bør holdes et Rigtigt og forsvarligt skiftte, og Morten Solberg der i mod formeener at hannem bør skee fuld kom/m/en wederlag og betalling for hvis hand paa bemelte sin Moders underholding har bekosted, Saa henvises Sagen till Aasteden Solberg, og skall sambtlig Sødskende blive advaret naar de skall møde, og da at holde er Rigtigt skiftte  og naar det skeer, og parterne der deris pretentioner frem fører  skall een hver weder faris hvis lougligt og forsvarligt were kand,

 

Morten Solberg hafde ladet stefne Lars Solberg for medelst hand forleden aars Høst skall have fra taget ham 2de Sou Smaler, dem at betalle  og der fore at bøde eftter Lougen,

  Lars Solberg møtte og her till svarede at de 2de Smaler til hørde hans afdøde Moder Ane Solberg, og solte hand dem for 7 Mrk:   de 2 Mrk: 8 s: fik unge her Olle for lig seddelen  og dend Eene Mark blef kiøb!! (kiøbt) øll føre!! (for) till begravelsen,  de 3 Mrk: 8 s: har hand end nu i behold till Presten for lig Prediken, og naar skifttet holdes  skall hand giøre Rigtighed der fore  forskiød sig till sam/m/e skiftte,

afsagt,

Naar skifttet holdes eftter Sl: Ane Solberg, skall her om  saa Vel som om hvis widere arvingerne kand vere i mellem  ordelis og lignes hvis Ret er, og kand der fore i denne Sag den/n/e sinde ej noget Kiendes,

 

Anders Nedre Waage og Lars Tvet paa Warils Øen  sambt Rasmus Berge og Matis Birkenes blef befallet at Reise till Loug tinget at aflegge deris Lougrettes Eed,

 

1715: 120

 

 

Torkild og Helge Skielnes, Gabriel Netteland, Niels og Gietle Mundem, Jørgen Torgilstvet, Engel og Lars Tvet blef befallet til kom/m/ende aar Retten at betiene,

 

 

 

Dend 16: Novembr: blef holden almindelig Høsteting paa Helvigen for Qvindheretz skibredes Almue, oververende Kongl: May: Foget Sr: Olle Larsen, Bunde Lensmanden Iver Helvig  med eftterskrefne Lougret, Johanes Tvet, Niels Unnerem, Rigkert Museland, Jesper Røesteen, Johans{en} (Johanes) Omvigen, Jens Matterstad!! (Natterstad), Paal Kierland og Elling Rabben, sambt Almue fleere som Tinget søgte,

  Kongl: May: Foget satte ting og liuste ting fred som sedvanligt,

 

Johanes Matre af Skaanevigs Skibrede hafde ladet stefne Svend Ericksen Døsseland  saa Vell som hans Fader Erick Døsseland, for medelst bemelte Svend Ericksen nest leden Som/m/er skall have løben af sin tieniste hiem till bemelte sin Fader, og Faderen skall have holdet med Søn/n/en, og annamet Søn/n/en til sig  endog at hand ej sende det Ringeste bud till Johanes Matre,  med formeening at saa Vell Faderen som Søn/n/en bør der fore anseeis eftter Lougen,

  Erick Døsseland blef paaraabt men ej møtte  ej heller nogen paa hans Veigne, men drengen Svend Ericksen møtte till Sagen at svare, og forklarede at hand gick af tieniste fordj hand ej kunde udstaa at fare till Byen paa Jegten, og der fore løb af, men dog sagde hand sin Huusbond till før hand gick bort,

  Johanes Matre svarede at hand gick hiem fra sin tieniste  men icke sagde at hand icke at hand gick bort med Olle (mrkn: heile setningen står slik), paastod at hans Fader  som dølgede med ham  bør svare till Sagen

  Halvor Berge og Olle Bringedal hiemlede Ved Eed at hand louglig er Citerit,

  Sagen beroer till neste ting  hvor da Erick Døsseland paa legges at møde till denne Sag at svare, og skall da gaaes hvis ret er.

 

1715: 120b

 

 

Publicerit Søren Olsen Fielland af Skaanevigs skibrede  og Søren Rikersen Museland  deris udgifne skiøde till Iver Andersen Helvigen paa 1 pd: 3 5/24 Mrk: Sm: med bøxsel  i hans paaboende gaard og Aasæde Helvigen  i mod penge 27 rdr: 1 Mrk: 4 s:  dat: 3 Aug: 1715:

 

 

 

Dend 19: Novembr: blef holden almindelig Høsteting paa Wallen for Skaanevigs skibredes Almue, oververende Kongl: May: Foget Sr: Olle Larsen, Bunde Lensmanden Nicolay Biering  med eftterskrefne Lougrett, Mons Sandvig, Peder Gielmervig, Aad Axland, Niels Berhoug, Siur Molnes, Steen Ebne, Olle Larsen Wicke og Lars Teigland, sambt Almue fleere som Tinget søgte,

  Kongl: May: Foget satte ting og liuste Tingfred som sedvanligt,

 

Publicerit Fru Jeheime Raadinde  Fru Petter Sophia Redtz till Turebyholm  hendes udgifne skiøde till Kongl: May: Foget Sr: Olle Larsen og Sorenskriveren Peder Heiberg paa eftter skrefne Konge Tiender i Sundhordlehn, Nemblig  Skaanevigs skibrede, Føyens skibr:  Waags skibr:  Opdals Skibrede, og Strandebarms Skibrede, i mod penge 2000 rdr: Croner, dat: Turebyeholm d: 15 April 1715:

 

Publicerit Sorenskriveren Peder Heibergs udstede obligation till Fogden Sr: Olle Larsen paa 650 rdr: Courant  for hvis Summa er pant sat til brugelig pant helten af eftter [skrefne] skibreders Konge Tiende  Nemblig  udj Skaanevigs skibrede, Føyens skibrede, Waags skibrede, Opdals Skibrede  og Strandebarms skibrede  dat: 28 Septembr: Ao: 1715:

 

Publicerit Jacob Jacobsen Wallen med sin Stif Fader og Curator Nicolay i Wallen  deris ud(givne)

 

1715: 121

 

skiøde till hans broder Lars Jacobsen Wallen paa 2 pd: 8 4/7 Mrk: Sm: i Wallen  i mod penge 113 rdr: 13 s:  og hans part Koren Tiende i Etne skibrede  som ha/nnem/ er!! (for?) dend satte taxt er udlagt for penge 108 rdr: 4 Mrk: 2 s:  dat: 18: Novembr: 1715.

 

Siur Nervig hafde atter ladet stefne Peder Gielmervig for medelst hand skall have bort taget fra hannem een grastud nest leden aar af hans Mark  og det uden Loug og Dom, med paastand at Studen ej allene enten in Natura  eller betalling for den eftter Mends wurdering, for uden at bøde for sin u-louglige adfer, og betalle hannem sin anvente bekostning, hvilke Sag fra forige ting till nu blef opsatt,   hafde Siur og ladet stefne till Vidne i den/n/e Sag Mogens Sangvigen!! (Sandvigen), Siur Molnes og Anders Mortvet, hvilke 2de første Mend møtte, men Anders Mortvet møtte icke, men blef foregivet at hand ligger paa weien hiem fra Bergen,

  Peder Gielmervig møtte till Sagen at svare  og begierede at stefne Vidnerne maatte giøre Ved deris Eed forklaring hvorledes de hannem i den/n/e Sag har stefnet,  hvor paa Niels Berhoug og Tor Rasmusen  Huus mand i Wallen  frem kom, og wed Eed hiemlede at de Peder Gielmervig louglig i denne Sag hafde Citerit, Men Peder Gielmervig begierede at de maatte giøre deris forklaring hvorledes og for hvad Sag de hannem har Citerit,  de svarede der till, at de eftter Lensmandens Stif Søn Lars Jacobsen Wallen hafde stefnt ha/nnem/ for at Peder skulle have staalet een stud fra Siur Nervig, men de tallede icke enten med Siur Neervig eller hand qvinde,   Lars Wallen  som var til stede  forklarede at Walborg Neervig begierede saaledes maatte stefnes,   Walbor Neervig  som og møtte  sagde at hun begierede af Lars Wallen

 

1715: 121b

 

at stefne Peder Gielmervig for hand skulle hafve taget een stud fra hende  og ej anderledes,

  Mons Sandvigen eftter giorte Eed vidnede at nest leden waar  i winden  kom Peder Gielmervig til ham for at besaa!! (besee) een Jerdesgaard i mellem ham og Peder Gielmervig som til hørde øfre Sandvig, da var og Siur Maalnes med, og i blant anden talle som de hafde med Peder, fortalte Peder dem, at Siur var bort løben, og at hand hafde hos ham een deel at krefve, og at Siur hafde tilbødet ham een liden stud for een daller, da svarede Peder ham at hand ej vilde kiøbe eller give for studen 1 rdr:  bad Siur Sandvig at hand vilde selge studen hvor hand løstede  enten i Neervigen eller anden sted,  forklarede og for dem at Peder viste at Siur Neervig kiøbte studen, tj hand sagde og der hos, at hand fik indted af Siur  widere eller meere viste hand icke at vidne,

  Siur Molnes eftter giorte Eed vidnede at hand og sam/m/e tid som Mons Sandvig forklarer  var til stede paa Sandvig hos Mons for at besee een Jerdesgaard i Mellem øfre og Nedre Sandvig, saa som Siur da allerede var bort løben fra gaarden, og Peder Gielmervig var sam/m/e tid der hos, da hørte hand at Peder tallede om en stud som Siur øfre Sandvig hafde, og siden hafde solt  som hannem fortrød, og vilde gierne hafde!! (hafve) undt Mogens Sandvig at hand maatte kiøbt studen, men hvorledes  eller hvorledes der med  var beskaffet  veed hand ingen forklaring at giøre om i nogen maade,

  Mickel Iversen  Huus Mand paa Neervig  sambt og Olle Pedersen  tiener Siur Neervig  frem kom og erbød sig at giøre sin Eed  at Studen blef kiøbt af Siur Sandvig og blef fød nest leden Vinter hos dem paa Nerrvig!! (Neervig),   Men Peder Gielmervig paastod at desse icke bør giøre deris Eed, saa (som)

 

1715: 122

 

dend Eene er hans Huus Mand og dend anden hans dreng og i hans tieniste,  Men Siur formente at ingen bedre der om kand vere vidende end de som ere Nerverende,  og eftter giorte Eed vidnede Mickel Iversen indted i denne Sag at vidne,   Olle Pedersen blef ej antagen denne gang til Vidne  saa som Siur Neervig erbød sig at forskaffe fremmede Vidner der om,

  Peder Gielmervig forklarede at hand har Een Rød Stud som Siur Sandvig har solt till ham, og hand af ham har annam/m/et for penge som hand har udlagt for Siur i Kongens skatter,  anden stud har hand ej, icke heller ved hand af anden stud at sige, paastod ellers at Siur Neervig bør bevise  først  at hand {hand} har kiøbt dend omtvistede stud, der nest at hand Føede Studen forige vinter, og for det siste  at Peder Gielmervig har staalet studen,  og naar det skeer vill hand svare videre til Sagen,

  Steen og Job Ebne ware stefnede for at forklarede hvad de har {stefnet} wurderet Studen fore,  og møtte Steen Ebne og forklarede at hand tillige med Job Ebne hafde taxerit dend for 1 rdr: 3 Mrk: 8 s:  men Job Ebne møtte icke, saa som der siges at hand er paa weien fra Bergen hiem,

  Peder Gielmervig begierede at andre Mend maatte befalles Studen at wurdere, saa som desse Mend dend ej Rettelig wurderet hafde,

afsagt

Som Siur Neervig beraaber sig paa een deel Vidner som baade skall bere vidende!! (Vidne) om at hand kiøbte studen hos Siur øfre Sandvigen, saa og at dend nest avigte vinter blef føed hos dem self paa Neervig, saa beroer Sagen till neste ting  hvor da Siur Nervig sine paaraabte Vidner har at indstefne {og}  till hvilken tid parterne \og/ har at møde  og skall saa gaaes hvis ret er.

 

1715: 122b

 

 

Siur Nervig hafde ladet stefne Peder Gielmervig for medelst hand skall have skieldet hannem ud paa sin ære, og der fore mente at hand bør bøde og straffes eftter Lougen, saa og at betalle ham sin omkostning   hafde og ladet stefne Mikel Iversen  Huus mand paa Neervig  og hans dreng Olle Pedersen  som begge møtte,

  Peder Gielmervig møtte till Sagen at svare, og forklarede at hand aldrig veed der af, men vil giøre sin Eed at hand icke ved et hand noget har skieldet  paastod at Siur Neervig det louglig bør bevise,

  Peder Gielmervig paastod at de Vidner som Siur Neervig fører  begge ere willige Vidner, og der fore paastod at de ej bør anseeis ha/nnem/ till nogen skade,

  de indstefnte Vidner møtte og forklarede at hvad Siur Neervig med Peder Gielmervig i skiels maal wis hafde sam/m/en  {var} skeede nest leden nu i Høst  og det i Marken og skougen, i mellem øfre Sandvig og Neervig, og var ingen fleere \til/ stede end allene de og begge de som skielte  Nemblig Siur Neervig og Peder Gielmervig

  Mickel Iversen eftter giorte Eed vidnede at hand tillige med Siur Neervig og hans dreng Olle Pedersen var udj Neervigs skoug  der at arbeide  eftter som deris vidne var, da kom og Peder Gielmervig till dem i Marken  og var da ej fleere Mennisker til stede uden de 4re allene,  det første de kom sam/m/en, sagde Peder  god dag, spurde hvor de levede, og der de svarede ham der paa, sagde hand till drengen Olle Pedersen  hvor fore har i fleket Never i Min skog, da svarede Olle  ieg har ike giort det, og soer!! (svor) der till, da sagde hand till Siur Neervig  hvj holder i icke

 

1715: 123

 

Eders dreng till at lade mit blive, men Siur negtede og at det ej var skeed, da sagde Peder till Siur Nervig  Du er een Tyf og een gl: skielm, der med skiltis de ad, tj Siur gick fra Peder og hiem till Neervig,  widere viste hand icke at vidne,

  Olle Pedersen eftter giorte Eed vidnede at hand sam/m/e tid var med Siur Neervig og Mikel Huus Mand i Nervigs skoug, og Peder kom till dem der, da beskylte Peder Olle Pedersen at have fleket Never i hans skoug, da svarede hand Nej  at hand det ej hafde giort, og Siur Neervig blef wred og sagde at Peder det skulle bevise, da sagde Peder till Siur, du est een gl: Tyf og skielm, der paa svarede  det skall du blive self indtil du det beviser, og der paa skiltis de ad, Siur gick hiem og Peder gik fra dem,  videre viste hand icke at vidne, i den/n/e Sag,

  Siur Neervig paastod at Peder Gielmervig bør anseeis for hans skielsmaal  og betalle omkostning,

  Peder Gielmervig her til svarede at hand icke veed saadane [ord] \at/ har talt, er det skeed  beder hand om forladelse  og siger indted at vide med Siur uden hvis ærligt er, wilde gierne giøre sin Eed at hand ej sam/m/e ord talt hafr:  hvor med Siur Neervig lod sig benøye, paastod allene sine anvente bekostninger,  Men Peder svarede Nej  ingen omkostninger at vil betalle,  hvor fore Siur Neervig paastod Dom saa vit Sagen i sig self angaar,

afsagt

Eftterdj Peder Gielmervig eftter de førte Vidners forklaring over bevises at have skieldet Siur Neervig med adskillige unde og u-beqvems ord, og Siur Neervig med Peder Gielmervigs erctlering!! har ladet sig nøye, uden allene paastaar sin anvente bekostning, saa bør de ord som af Peder Gielmervig talt er, ej at kom/m/e Siur Neervig till Ringeste æris for-

 

1715: 123b

 

kleining paa ærlige Nafn og gode Røgte, men Peder Gielmervig bør betalle ham i foraarsagede omkostning 1 rdr: inden 15ten dage under adfer eftter Lougen, Men hvad sig Kongens Sigt angaar, da henvises det till louglig stefnemaal,

 

Siur Neervig hafde ladet stefne Peder Gielmervig for 1 rdr: som hand ha/nnem/ skall vere skyldig for omkostning for een Markegangs Dom i mellem ham og Peder Gielmervig, med formoding hand dend bør betalle med widere omkostning

  Peder Gielmervig møtte till Sagen at svare  og forklarede at hand tid eftter anden har betalt der paa penge og andre vare, og mente at det nu till fyleste var betalt,

  Siur Neervig forklarede at have faaen paa dend til dømbte omkostning 0 rdr:  og ej meere,

  Peder svarede at hand har betalt till fylist, og naar hand qvitering der for annam/m/ede  saa skulle hand gierne betalle Resten,

afsagt,

Sagen beroer till neste ting  hvor da Siur Neervig i Retten har at levere dend der om ergangne Dom  saa vell som een Reigning paa hvis der paa betalt er, i ligemaade haver Peder Gielmervig til sam/m/e tid at frem vise een skrefttlig Reigning hvad ham kand vere betalt, og skall saa gaaes i Sagen hvis Ret er

 

Peder Gielmervig hafde ladet stefne Mons Sandvig for medelst hand nest leden høst skall have indslept paa hans bøe sine Creaturer saa tillig i medens at Peders Koren stod ude  og ej allene opaad hans Haae som endog var uslagen  men og Kornet paa øfre Sandvigen  med formoding hand {det} bør betalle hvis skade skeed er,

 

1715: 124

 

i lige maade for Een haae gard som hand ej heller vill gierde eftter sin anpart i gaarden,  for alt dette at lide Dom og omkostnings erstatning,

  Mons Sandvigen møtte till Sagen at svare  og forklarede, at hvad sig dend skade som Peder siger at hans Creaturer har giort paa hans Koren og Høe  der om ved hand ej allene af nogen skade skeed er, men ej heller ved at hand for dend post stefnt er,

  Peder Gielmervig forklarede at Job Ebne og Ølver Ebne Sagen har indstefnt, men ingen af dennem møtte til stede som Stefnemaalet kunde afhiemle,

  ellers forklarede Mons Sandvigen at hvad gierdes gaarden angaar, da er hans begiering at der maatte kom/m/e Jerder, men at Jerdet dennem først Ved Mend maatte udvises og lod kastes eftter Lougen, aldrig heller har Peder nogen tid begieret skifttes gaard at opsettes før nu i Høst Ved Micals dags tider, som nu var for silde,

  Peder Gielmervig her till svarede at bøe gaarden er af Mogens Nedre Sandvig forfløtet lang Vej, og der fore formente Peder der fore ej meere at kand giære {før} end sedvanligt vere kand eller har veret af gam/m/el tid, og der om var Dom begierende,

  Mogens N: Sandvig her i mod forklarede at hand iche har weiglret!! (veigret) at giære sin anpart i gaarden saa langt Merket mellem de/nnem/ er oprettet, men formente at Peder bør giære eftter sin anpart, og der om i lige maade begierede Dom,  indlagde der en Markegangs Dom dat: 10 Aug: 1705:  hvor eftter hand paastod Jerdet bør oprettes,

  Peder Gielmervig frem førde Niels Larsen  til huus paa øfre Sandvig   saa og Gunder Baarsen  til huus Ved Ebne, som forklarede at de saag at Monses Fæ gick paa bøen  og var nogle Saatter af Peders Haae Saatter Reven af Monses qveg, men skade paa Kornet ved de indted af, ej heller nogen der af har seet,

  Peder endnu paastod som før  paastod at Mons bør svare ham till sin skade, og var her om Dom begierende,

 

1715: 124b

 

  ingen af Parterne hafde meere at frem føre, men var Dom begierende,

afsagt

Eftterdj at Mogens Sandvig negter at vere stefnt for dend skade som hans Creaturer skall have giort paa øfre Sandvigens Høe og Koren, icke heller møder stefnevidnerne som der om kand bære Vidne eftter Lougen   Peder Gielmervig icke heller saadan hans formente skade louglig har ladet besigtige, saa beroer og hen vises dend post till louglig og Nyt stefnemaal om Peder Gielmervig siunis hand der till har nogen ret og føye,   Men hvad sig skifttes eller Jerdes gaarden i mellem øfre og Nedre Sandvigen angaar, da henvises det till Lougens foresigende at dend skall skifttes dennem i mellem af u-Villige Mend, og kastes Lod hvad part een hver skall giærde, og bør da skifttes gaarden at deelis dennem i mellem lige eftter det skiftte, som i mellem dennem dend 10 Aug: 1705 oprettet er  som dend i Rette lagde Markegangs Dom videre udviser, fra dend nederste till øverste ende, og naar det er skeed holder een hver af dem sin gaard ved lige eftter Lougen,

 

Kongl: May: Foget hafde ladet stefne Rasmus Løvig for medelst hand skall have beskadiget sin broder Odd Axsland med een Knif  og stoket Ellias Huus Mand i sin arm  der fore at bøde eftter Lougen,   hafde og ladet stefne till Vidne Peder Gielmervig  og Tor Paalsen  till Huus Ved Prestegaarden, hvilcke begge møtte,

  Rasmus Løvig blef paaraabt men ej møtte  ej heller nogen paa hans Veigne,

  Niels Berhoug  og Tor  Huusmand Ved Søen paa Valen  hiemlede Ved Eed at de har stefnet Rasmus louglig i denne Sag,  hvor fore Sagen beroer till neste ting  og skall saa gaaes i Sagen hvis Rett er

 

Kongl: May: Foget hafde ladet atter stefne Erik Wiglicksen Øfstebøe for Leiermaal med er løst

 

1715: 125

 

qvindfolck Ved Nafn Sophie Lars datter  der fore at bøde eftter Lougen,

  Erick Wigleiksen møtte og vedstod sin forseelse, til bød sig gierne at ville betalle sine bøder saa Vell for sig som for qvindfolket med aller første, men nu ej hafde meere der till end 2 rdr:

  Kongl: May: Foget paastod Dom till de fulde bøders betalling baade for ham Self og for qvindfolket eftter hans giorte løftte

afsagt

Som Erick Wigleicksen self tilstaar sit begangne Leiermaal med Sophi Lars datter, saa og belover Leiermaals bøder for hende at betalle, saa bør hand sam/m/e bøder {inde}  som er 18 rdr:  inden 15ten dage at betalle under execution eftter Lougen,

 

Tor Backe hafde atter ladet stefne Erick Wikleiksen Øfstebøe for een deel Smaller hand skall have kiøbt hos hannem og der paa endnu Rester 6 rdr: 4 Mrk: 4 s:  med paastand hand dem bør betalle,

  Erik Wigleiksen møtte  forklarede at med ham var og Lars Larsen Øfstebøe  som nu er borte i deris May: tieniste for Soldat, hand beholt helten af de kiøbte Smaler, som hand formente hand self bør betalle  og ej hand, saa som hand sin andeel  som er lige saa meget  har betalt

  Tor Backe forklarede at hand har faaen helten, men dette Rester som Erick allene til kom/m/er, saa som hand icke solte Smalen paa anden maade end at Erick skulle staa for Kiøbet,   hafde ladet stefne till Vidne widner!! (Wier) Aartun og Godskalck Waagen  som i beskickelses vis eftter Tor Backes begiering har hørt Ericks ord og forklaring der om, hvilke begge Mend møtte

  Wier Aartun eftter giorte Eed vidnede at nest leden Som/m/er kom Tor Backe og begierede af ham og Godskalck

 

1715: 125b

 

Waagen, at de ville følge hannem till Erick Backe!! (Øfstebøe) og til spørge Erick om hand icke hafde sagt sig god for alle de smaler som hand og Lars Larsen Øfstebøe hos hannem kiøbte, som var eftter accort i penge over alt 13 rdr: 2 Mrk: 8 s:  hvor paa dend halve deel var betalt, men Rested som før er melt 6 rdr: 4 Mrk: 4 s:  og da de kom till Erick Øfstebøe og saadant Erick tilspurte  svarede hand ja, at hand hafde sagt sig god for Lars Larsen Øfstebøe, men mente at Lars sin egen gield bør betalle, og bød straxst Tor Backe helten af dend Resterende gield, men Tor vilde ej anname det, uden hand fik det alt, hvor paa de skildes ad,

  Godskalck Waagen eftter giorte Eed vidnede lige de sam/m/e ord som Wier Aartun forklaret haver i alle maader,

  hvor paa Tor Backe paastod Dom till sin betaling hos Erick Øfstebøe  saa Vell som de foraarsagede omkostninger  som i det Ringeste nu er 2de gange som Sagen har voren stefnit  2 rdr:  saa som hand boer udj et Fremet Leen  nemblig i Ryefylkes Fogderie, og har lange veie hid,

  Erick paastod endnu som før at Lars Larsen Øfstebøe self bør svare hvis hand skyldig er, og der i lige maade var Dom begierende

afsagt,

Eftterdj de 2de beskickelse Mend Wier Aartun og Godskalck Waagen Eedlig forklaret haver, at Erick Wigleigsen Øfstebøe, self for dem og Tor Backe har vedstaaet at hand har sagt sig god for de Smaler som hand tillige med Lars Larsen Øfstebøe hos {Erick} Tor Backe kiøbt haver, hvor paa endnu Resterer 6 rdr: 4 Mrk: 4 s:  saa bør og Erick Øfstebøe sin forpligt at eftter kom/m/e, og sam/m/e Resterende 6 rdr: 4 Mrk: 4 s:  tillige med 1 rdr: i foraarsagede omkostning  till Tor Backe inden 15ten dage

 

1715: 126

 

at betalle  og det under Nam og wurdering i sin boe

 

Job Ebne og Gunder Kalvigen blef befallet at Reise till Loug tinget at aflegge sin Lougrettes Eed,

 

Niels Berhoug, Johanes Leervig, Tor og Tøris Storhoug, Aanund Tvet, {….} \Askild/ Viig, Aanund Dallen, og Erick Matre blef ordinerit at betiene Reten!! (Retten) til kom/m/ende aar.

 

Publicerit Lector Bornemans udgifne bøxsel seddel till Lars Johansen paa ½ Løb Sm: og ½ Hud i gaarden Unnerem (i Kvinnherad skpr.?), dat: 24: April 1715:

 

 

 

Dend 23: Novembr: blef holden almindelig Høsteting paa Silde for Etnes skibredes Almue, oververende Kongl: May: Foget Sr: Olle Larsen, Bunde Lensmanden Zacarias Silde, med eftterskrefne Lougrett, Knud og Jens Axdall, Niels Steene, Iver Østrem, Aslack Ryg, Samuel Halleland, Peder Ram/m/e, Jacob Tesdal, sambt Almue fleere som Tinget søgte,

  Kongl: May: Foget satte ting og liuste ting fred som sedvanligt,

 

Publicerit Jacob Jacobsen i Bergen  hans udgifne skiøde till sin broder Lars Jacobsen Wallen paa sin andeel i Etne Koren Tiende  Nemblig i penge till 108 rdr: 4 Mrk: 2 s:  saa Vell som og 2 pd: 8 4/7 Mrk: Sm: med bøxsell i dend gaard Wallen  i mod penge 113 rdr: 13 s:  dat: 18: Novembr: 1715:

 

Publicerit Johan Brøgers udgifne bøxsel seddel till Samuel Larsen paa 1 Løb Sm: og 1 H: i dend gaard Høyem  dat: 22: octobr: 1715:

 

Publicerit Stifttskriveren Hans Hvitz udstede bøxsel seddel till Helge Olsen paa dend gaard Øfre Næs  skylder aarlig Landskyld 1 ½ Løber og 6 Mrk: Sm:  1 Vog Koren og Eet halft Faar  dat: 11 Martj 1715:

 

Sr: Lars Smidt udj Stavanger hafver ladet stefne Otte Ouestad for Resterende Rettighed af 2 ½ Løber Smørs Landskyld

 

1715: 126b

 

i hans paaboende gaard Ouestad  Chrestiansands Kierke till hørende, og wed Monss: Wilcken Hiermand lod frem legge een Reigning paa 31 rdr: 1 Mrk: 12 s:  og paastod der hos Dom till skadesløs betalling med foraarsagede omkostning,

  Otte Ouestad møtte till Sagen at svare, og indlagde sin Landskylds bog, hvor udj befantis at staa till Rest 5 aars Rettighed og trede tage, og forklarede Otte Ouestad at hand og det aar 1713: betalte till Fogden dend extraordinarie Rostieniste  af Løben 4 Mrk: 8 s:  till sam/m/en 1 rdr: 5 Mrk: 4 s:  og siden hensende till Eieren till Stavanger 3 rdr:  hvilke 3 rdr: og paa dend indlagde Reigning staar anført, bad ellers om Dillation till eftter Juul, da vilde hand till Eieren hen reise og hannem fornøye og betalle,

  Men Wilken Hiermand wilde ej dend begierte Dillation tilstede, men paastod Dom baade paa Landskyldens betalling og paa omkostning,

afsagt

Som af dend i Rette lagde Reigning saa Vell som af Otte Nielsen Ouestads egen fremlagde Landskyldbog fornehmes, at hand till sin Jord Eigere i Stavanger  Sr: Lars Smidt  paa Chrestiansands Kierkes Veigne skyldig er dend aarlig Rettighed for nest avigte 4re aar 1711: 1712: 1713: og 1714:  aarlig 5 rdr: 3 Mrk: 12 s:  Fløting 1 Mrk:  dend aarlig 3de tage 5 Mrk:  Forhøyning paa Landskylden allene 1 rdr: 2 Mrk: 3 s:  som giør till sam/m/en hvert aar 8 rdr: 3 s:  giør udj alt alle 4re aar 32 rdr: 12 s:  nok Rest for 1710: 1 rdr: 8 s:  till sam/m/en 33 rdr: 1 Mrk: 4 s:  der fra afgaar for et aars Rostieniste som Otte Ouestad till Kongl: May: Foget for det aar 1713 betalt haver  1 rdr: 5 Mrk: 4 s:  og 3 rdr:  som eftter dend i Rette lagde Reigning dend 13 Julij 1714 betalt er, saa bliver da Endelig till Rest som Otte nu skyldig er  28 rdr: 2 Mrk:  for uden

 

1715: 127

 

dette indverende aars Landskyld som ej her udj er indberegnet, hvilke penge Otte Ouestad tillige med foraarsagede omkostning 4 Mrk: hand inden 15ten dage till Sr: Lars Smidt bør betalle under adfer eftter Lougen,

 

Knud skaffer i Giære hafde atter ladet stefne Sirj Vettestøe for skielsord, som paa nest avigte Som/m/er ting till nu blef opsatt, og møtte nu begge parter i egen Personer,   hafde og ladet stefne till Vidne Olle og Siur Engelsgiær  og Britte Zigges datter Wetestøe, som i lige maade møtte,

  Sirj Wettestøe  som stod for Retten  bad Knud skaffer at hand icke vilde tencke paa hvis hun udj een hastighed kand have talt, sagde at hun viste ingen skiel der til  viste  eller og icke heller ved  med hans Søn Halvor andet end som ærligt er, bad om forladelse,

  her med war Knud skaffer paa sin Søns Veigne benøyet, men paastod Dom till omkostnings erstattning,

afsagt,

Eftterdj Sirj Wettestøe nu for Retten har talt og siger at hvis ord hun kand have sagt om Halvor Knudsen  er skeed af hende baade i Hastighed og af een løs Mund, bekiender og at hun ej andet om Halvor Knudsen er vidende end hvis ærligt er, Saa bør ej heller hvad af hende talt er, at kom/m/e Halvor Knudsen till Ringeste wanære, paa ærlige Nafn og Røgte, men ordene at vere som u-talte {og}  dog bør Sirj Vettestøe at betalle till Knud i Giære i foraarsagede omkostning 2 Mrk: 8 s: inden 15 dage under adfer eftter Lougen,

 

Tieran Moe hafde ladet stefne Normand Willumsen  tiener paa Norem, for medelst hand udj et brølup paa Moe nest avigte Som/m/er skall have synder slaget een deel steen tøy, det at betalle,

  Normand Norem møtte till Sagen at svare, negtede gandske noget at have synder slaget, paastod at Tieran Moe saadant bør bevise,

  Lensmanden Zacarias Silde Paa Tieran Moes weigne forklarede at nu

 

1715: 127b

 

ingen Vidner er indstefnt formedelst hand tenkte at Normand det ej skulle have negted, begierede der fore paa hans Veigne opsettelse till neste ting, at hand sine Vidner kand lade stefne, hvor fore og Sagen till dend tid beroer,

 

Otte Ouestad hafde atter ladet stefne Lars Onesteen for skieldsmaal paa hans qvinde, som fra forige ting til nu blef opsatt,   hafde og ladet stefne till Vidne Størkor Tesdal og Erick Berge,

  Størkor Tesdal møtte icke  blef berettet at hand er paa sin Reise fra Bergen, men Erick Berge møtte,   Lars Onnesteen møtte i lige maade till Sagen at svare,

  der eftter blef det Eene Vidne Erick Berge frem kaldet og Eeden for hannem oplæst med advarsel om Sandhed at vidne, og eftter giorte Eed forklarede hand at nest avigte Som/m/er  Sangte Hans tider  holt Otte Ouestad een Taake!! (Teeke/tekke?) dune  eller lod teke et Huus, og som hand med de andre sad paa Taget  da kom Lars Onnesten i gaarden till dem  og var gandske overstadig droken, og hand bad Otte Ouestads \Kone/ om een gang dreke, da svarede Ottes \Kone/ hund ej hafde dreke, da sagde Lars  ieg ved i har dreke, i dag,  og i blant anden talle sagde Lars till Ottes Kone  er ieg een tyf, da svarede Ottes Kone  hvad var det du blef pisket fore i Major Chuscheruns \Heste/ stald, der paa svarede Lars at hun var een hore, men enten hans ord var saa, at hun var een Hore  eller hand sagde at hun løg som Een hore  det kand hand ej Eigentlig erindre, og hvad videre talle de hafde i mellem sig  veed hand icke, tj hand sad paa Taget, og de stod paa Marken, men Otte skiød till Vidne,  videre viste hand icke at forklare,

  Otte Ouestad beklagede sig at det andet Vidne nu ej møder  begierede der fore opsettelse till neste ting, hvor fore og Sagen till neste ting beroer  hvor da det andet Vidne Størkor Tesdal haver at møde, og skall da gaaes videre i Sagen hvis Rett er.

 

1715: 128

 

 

Publicerit Knud Evensen Axdalls udgifne skilde till Ellias Tillemansen paa 3 Spand Sm: i dend gaard Biørgen  i mod penge 24 rdr:  dat: 23: Novembr: 1715:

 

 

 

Dend 25: Novembr: blef holden almindelig Høsteting paa Killisvig for Fielbergs skibredes Almue, oververende Kongl: May: Foget Olle Larsen, Bunde Lensmand Lars Killisvig  med eftterskrefne Lougrett, Reinert Weeastad, Chresten ib:  Mikel Qvam/m/e, Even Tindeland, Mons Axdall, Tosten øfre Bøe {og}  Olle og Jens ibd:  sambt Almue fleere som tinget søgte,

  Kongl: May: Foget satte ting og liuste tingfred som sedvanligt

 

Publicerit Hr: Ellias Elliesen  Capelan till Skaanevig, hans udstede bøxsel seddel till Tøris Torkildsen Romsøe paa 2 Løber Sm: og ½ H: i hans paaboende gaard Romsøe, dat: 18: Novembr: 1715:

 

Publicerit Tøris Torkildsen Romsøe  hands udgifne skiøde till Hr: Ellias Elliesen  Capelan till Skaanevig  paa 2 Løber Sm:  ½ Hud i Romsøe med bøxsel  som hand self er oddels baaren til, i mod penge 160 rdr:  dat: 12 Julij 1715:

 

Publicerit Iver Andersen Helvigens udstede skiøde til Halvor Eriksen Aske paa 25 Mrk: Sm: med bøxsel i Aske, i mod penge 12 rdr: 3 Mrk:  dat: 2 Novembr: 1715:

 

Publicerit Harald Andersen Ertzland af Skiolds Sogen og Ryefylke Fogderie paa Egne Veigne,  Rasmus{en} Helgesen Weeastad af Fielbr: skibrede paa hans Huustrues Britte Anders datters Veigne,  Jørgen Andersen Skartland paa sine Egne Veigne,  Tøris Roalsen Skartland paa egne Veigne  deris udgifne skiøde till Torben Larsen paa 27 Mrk: Sm: med bøxsel i dend gaard Wacke her i skibredet beliggende, dat: 25: Novembr: 1715:

 

Publicerit Helge Nielsen Steensland paa SandEidet i Ryfylcke  hans giorte Mageskiftte med Anders Helgesen paa een 1 Løb Sm: med bøxsel, oddel og Aasæde Retten i Neerem, hvor fore hand igien till hannem

 

1715: 128b

 

afstaar igien i Steensland till ha/nnem/ 1 Løb Sm:  ogsaa med bøxsel, \og/ for oddels Retten i Neerem er af Anders Helges: betalt 8 rdr:   her for uden selger Olle Nielsen  boer Ved Søen i Øllen  till Anders Helgesen udj Neerem ½ Løb Sm: i Neerem,   og Anbiørn Larsen Underhougen 18 Mrk: Sm: med bøxsel i Neerem,   saa og Steener Jensen Ved Søen paa Neerems grund  ½ Løb Sm: med bøxsel i Neerem  i mod penge 19 rdr:  dog sig forbeholden dend grund hand boer paa med liden hos staaende houge saaledes som det nu forefindes, i sin og sin Huustrues lifs tid frj for grundeleie, dat: 22: Novembr: Ao: 1713:

 

Olle Jonsen Svantesvold af Was Sogn i Ryefylcke Fogderie hafde ladet stefne Anbiørn Steensen Nerem formedelst hand hannem u-Vitterligt og uden forlof skall have kiørt med hans øg og brugt dend uden hans tilladelse, der fore at bøde og lide eftter Lougen

  Anbiørn Neerem møtte og der till svarede at hand fant een øg i {sig} \sin/ hagge!! (hage) og paa sin bøe, som der Vell gick lenger end 14 dage, og hand ej viste hvem dend til hørde  hvor fore hand een dag tog dend og kiørte med dend 2de Læs weed, og da kom Olle Svantesvolds drenge till ham og sagde ham at øgen war hans, formente at eftterdj øgen er uden skade og hand ike viste hvem øgen Eiede, ike heller kom øgen af hans hage i meere end 3 uger  hand da der fore icke bør lide nogen straf,

  Olle Jonsen Svantesvold paastod at Anbiørn Neerem bør betalle hans omkostning  og betalle bøder eftter Lougen,

afsagt

Eftterdj Anbiørn Neerem self tilstaar at have kiørt med Olle Svantesvolds øg 2de læs weed, og Olle Svantesvold beviser at øgen er hans  og Anbiørn ej vill lade sig forEene, da bør hand at gifve till Olle Svantesvold i foraarsagede omkostning 4 Mrk:

 

1715: 129

 

og bøde till deris May: eftter Lougens 6te Bogs 17: Capitels 41 art: 3 Lod Sølf, men som Olle Svantesvold {ike} \ej/ beviser med u-Villige Mend at hans øg er kom/m/en noget at!! (til?) skade, men self har annamet sin øg til sig uden besigtelse, da bliver Anbiørn frj for hvis øgen kand skade, og hand der fore ej at svare i nogen maade,

 

Tollack Arnevigen hafver ladet stefne Halvor Arnevig formedelst hand hannem skall have fratagen een deel tøm/m/er, som hand udj Arnevigs skoug som Eiere for Een deel i gaarden hugget, med paastand at Halvor bør betalle ham det tøm/m/er, som hand ha/nnem/ saaledes har fra tagen, og betalle ham denne prosses omkostning, og bøde till deris May: for medelst hand sig tøm/m/eret saa u-louglig uden Loug og Dom har bemegtiget,  forklarede at det var 17 stocker tøm/m/er,

  Halvor Arnevig møtte og vedstod at hand har taget bemelte tøm/m/er, og det fordj hand formente at Tollak Arnevig  som er hans Moder Fader  icke har magt noget i skougen at hugge, vedstod dog at Tollack Arnevigen er Eiere paa sin Datter Gurj Tollacks datters Veigne, hvilcke gaarde part, hand og forklarede allene at styre for skatt og Landskyld, uden bøxsell, formente at hand her udj ingen u-ret giort haver,

  Tollak paastod at hand bør hugge i skougen eftter sin anpart, og begierede i lige maade, at ham nu maatte till Kiendes hvor meget hand aarlig i sin datters part maa hugge,

  Kongl: May: Foget paastod og at Halvor bør for sin u-louglig adfer i mod sin Mor Fader Tollak Arnevigen bøde till deris May:  og der om i lige maade var Dom begierende

afsagt,

Eftterdj der befindes at Tollack Arnevig paa sin

 

1715: 129b

 

Datter Guro Tollacks datters Veigne er Eiere i gaarden Arnevig om trent for dend 5te part, hvilcke anpart Halvor bruger, dog dend ej har bøxslet, og Tollack Arnevig i sam/m/e gaards skoug paa sam/m/e sin anpart har hugget 17 stocker tøm/m/er, hvilcke tøm/m/er Halvor hannem har fra taget, og paa sin Soug opskaaren, og det alt uden nogen foregaaende besigtelse, Siun, wurdering, Stefnemaal eller Dom,  Saa bør hand betalle till Tollak Arnevigen for det hannem saa u-louglig fra tagne tøm/m/er 1 rdr: 5 Mrk:  og der for uden udj foraarsagede omkostning 2 Mrk: 8 s:   Ilige maade bør hand for saadan sin u-louglig adfer i mod Tollak at bøde till deris May: 3 Lod Sølf, og alt dette inden 15ten dage under excecution eftter Lougen,  Saa bør og Tollak Arnevig her eftter saalenge hand gaardeparten paa sin datters Veigne er Eiende  at hugge dend 5te part i mod Halvor Arnevig  baade af tøm/m/er og anden trælast, og det u-behindret i alle maader

 

Ellias Tillemansen Biørgen af Etne hafver ladet stefne Mickell  Huus Mand i Neervig  for dj hand skall have for eet aar i Som/m/er siden fleket Næfver i skougen paa Biørgen, der fore at lide straf eftter Lougen,

  Mickel HuusMand blef paaraabt men ej møtte  ej heller nogen paa hans Veigne,

  Knud Tvet hiemlede at hand og Siur Neervig stefnede Mickel i denne Sag, og det nest leden Onsdag 8te dage siden  og ej før

  her om hafde og Ellias stefnet till Vidne Niels Dregernes og Siur Wetstøe, som begge møtte

  Men som Mikel ej er louglig stefnet, ej heller møder

 

1715: 130

 

saa beroer Sagen till louglig igien stefnt vorder, og skall da gaaes der om hvis ret er.

 

Gunder Hougland og Halvor Arnevig blef befallet at Reise till Loug tinget at aflegge sin LougretteEed,

 

Halvor Aske, Bendix Øfsthuus, Lars Arnevig, Jørgen Kicke, Niels Siøvangen, Knud Tvett, Madtz og Lars Stangeland, blef udnefnt till kom/m/ende aar Retten at betiene,

 

 

 

Dend 27: Novembr: blef holden almindelig Høsteting paa Eitzvog for Fiære skibredes Almue, oververende Kongl: May: Foget Sr: Olle Larsen, Bunde Lensmanden Tollef Hougland  med eftterskrefne Lougret, Aarne Flaaden, Tollef Lier, Olle Olsen og Olle Samsonsen og Erick Eidtzvog, Rasmus Førde, Olle ibid: og Baar Eenstavold, sambt Almue fleere som Tinget søgte.

  Kongl: May: Foget satte ting og liuste tingfred som sedvanligt

 

Publicerit, Hr: Søren Godtzen (Gadtzen)  Sogne Prest till Kleps Prestegield paa Jederen  hans udgifne bøxsel seddel till Rikert Halvorsen paa dend gaard Linland  skylder aarlig udj Landskyld 1 pd: 6 Mrk: Sm:  dat: 8: Novembr: 1715:

 

Frem kom for Retten dend Dannemand Tollef Ericksen  boende paa een gaard her udj skibredet  Storøens SognePrest aller Naadigst Benificerit  skylder aarlig at skatte eftter 2 pund Smør, og sig høylig beklagede over dend store u-Løcke hannem nest leden Høst da Høe og Koren mesten deelen var indhøsted  \over gik/  I det at een u-Løckelig Ils vaade hos hannem antende  som ej allene fortærede og opbrente alle hans i boende huuse  store og smaa, saa at icke eet Eeniste blef bestaaende, Men end og alle hans Midler og formue, saa hand gandske indted fick Reddet af alt hvis hand Eiede, men end og meste alt sit Høe som da var indhøsted, saa Vell som meere \end/ helten af hans Koren, saa hand slet

 

1715: 130b

 

indted enten for sig self eller sine Creaturer till Lifs føde har i behold fra Ildens Lue, men jam/m/erligen der ved i Armod er geraaden,  bad der fore dend meenige Almue paa Tinget sandferdeligen ville give till Kiende, om de icke allesam/m/en saadan u-Løke som hannem overgick er Vitterligt,

  Allmuen paa Tinget med Eenstemende Mund der till svarede, at det dennem alle sam/m/en nocksom witterligt er, at dend stackels Mand Tollef Ericksen Hougsbøe nestleden, i Høst af dend u-Løkelige Ildebrand har lidet stor skade, saa hand baade miste alle sine Huuse  onde og gode, alle sine Midler  lidet og meget, saa og alt sit Høe, og meere end helten af sit Koren, som da nylig var indhøsted, saa at hans bedrøvelige tilstand var at bejamre, tj hand med sine smaa børn og Huustru maatte ligge under aaben Him/m/el i lang tid, indtill een deel barmhiertige Folck sig over ham forbarmede  og hans smaa børn fra ham till sig annam/m/ede,  ønskede at dend Høye øfrighed sig over ham i Naade ville forbarme,

  Alt dette begierede dend Fattige Mand Tollef Hougsbøe at maatte indføris og hannem af Retten beskreven meddeelis, i dend underdanige forhaabning, at ha/nnem/ maatte forundes nogle aars frihed for skatter, saa og for indverende aars Krigstyr 1 rdr: 3 Mrk: 12 s:  som hand nu icke er god fore at svare og betalle,  hvilcke hans begiering Vj ej viste at kunde benegte, allerhelst fordj Vj saa vell som dend ganske Ting Almue om denne hans u-Løke er vidende,

 

Dend Sag i mellem Siur Allendal og Arial Allendals qvinde, om det skielsmaal  som fra forige ting

 

1715: 131

 

till nu blef opsatt, blef nu atter paafordret, og møtte nu begge parter i egne personer, saa møtte og de 2de Vidner Britte Johans datter og Ane Jens datter, og blef Eeden for dem oplæst med dens forklaring  og advart, at sige deris Sandhed i den/n/e Sag, og fremstod først

  Britte Johans datter  som tiener Siur Allendal, og eftter giorte Eed vidnede, at nest avigte Som/m/er Ved Pinse tider een dag  kom Arial Allendals qvinde Britte Chrestens datter af Støllen og gick i gienem gaarden, og med det sam/m/e Spøttede hun, og Siur stod i gaarden og saag at hun spøttede  og sagde, viste ieg hun spøttede ad mig  skulle hun faa lige der for, og sagde till Arials Kone, at hun er een skouseck og for tryler!! (fortryller) hans brødre,  videre sagde hun ej at vide i denne Sag at vidne,

  Ane Jens datter  tiener hos Hans Haaland i Carsund, frem kom for Retten og Ved Eed forklarede, at hun og var till stede og vilde tient paa Allendal hos Siur, hun var og tilstede da det andet Vidne Britte Johans datter har forklaret at Arials qvinde kom fra Stølen hiem, og sam/m/e tid spyttede Arials qvinde ude for Ildhuus døren  og Siur sad inde, og Siur kom ud, og spurte Jetle tøsen som gik med Konen, om hun spøttede ad ham, og sam/m/e tøs gick og sagde dette till Arials qvinde hvad Siur hafde sagt, der paa gik hun ned till Siur, og spurde om hand mente at hun spøttede till ham, hvor paa de kom i skielderj  og Siur sagde till Arials qvinde, at hun hafde fortryllet hans brødre og hans tienere, og de Miøl poser som var staalet  hafde hun faaet og dølt, kalte hende og een skousek, der paa skuede de hin anden i gaarden fra een wæg till een anden,  videre viste hun icke at vidne,

  Arial formente at Siur bør bøde for saadan sin skielsmaal  og betalle ham sin omkostning

 

1715: 131b

 

  Siur der i mod svarede at hand af hende blef over falden [af]? Arials qvinde 2de gange  først i Ildhuuset, og siden med ham paa hans Seng  hvor fore hand paastod at hun bør bøede og betalle omkostning,

  ingen af Parterne hafde videre at udsige, men begge var Dom begierende,

afsagt

Af Vidnernes forklaring er bevisligt giort, at Siur Allendal skall have ilde paa talt Arial Allendals qvinde Britte Chrestens datter, og beskyldet hende for adskilligt som ej ærlige qvinder anstaar  hvor paa Arials qvinde af Hastmodighed igien har søgt Siur Allendal paa 2de tider  først i hans Ildhuus, hvor \paa/ desse u-beqvems ord af Siur er falden, der nest om Natten da hand allerede var i sin Seng, og hannem ud Manet, med adskillige ord og trudsler,  Thj bør for det første de ord som af Siur Allendal i hastmodighed og Ifrighed talt {haver} \er/, ej at kom/m/e Arial Allendals qvinde Britte Chrestens datter till Ringeste wanære enten paa ærlige Nafn eller Røgte, men sam/m/e ord at vere som u-talte i alle maader,  Ilige maade hvad af hende i mod Siur Allendal med beskikelse eller i andre maader passeret er, ej anseeis, saa som det i lige maade af hende i hastighed skeed er, og Saaledes Sagen at vere ophæfvet, og \ej/ at kom/m/e nogen (ingen) af parterne til Nakdeel i nogen maade, dog bør Siur Allendal at give till Arial Allendal i foraarsagede omkostning 1 rdr: inden 15ten dage under adfer eftter Lougen,

 

Paal Allendall hafde ladet stefne Arial Allendals qvinde Britte Chrestens datter formedelst hun skall have skielt ham for een skielm, der fore at lide og undgielde eftter Lougen,

 

1715: 132

 

hafde og ladet stefne till Vidne her om Lensmanden Tollef Hougland og Størkor Wihofde  som begge møtte

  Lensmanden Tollef Hougland eftter giorte Eed vidnede at nest leden Som/m/er da den/n/e nest forbj gangne Sag blef indstefnet  kom hand tillige med Størkor Wihofde {og} \til/ Allendal  og i blant anden talle som Paal Allendal hafde med Britte  Arials qvinde, siuntis hand at hun sagde {enten} till Paal  enten  du er een gl: skalk  eller gl: skielm, men hvilke af desse ord det var kand hand ej erindre, saa som hand da og noget var beskienket  og ej heller da blef skiødt till Vidne, hvor fore hand indted mindes der till,  videre viste hand ike i den/n/e Sag at vidne,

  Størkor Wihofde eftter giorte Eed vidnede, at hand og var med Lensmanden nest avigte Som/m/er for at stefne før indførte Sag, da hørde hand at Paal Allendal og Arials qvinde var i skienderj sam/m/en, og blant andet sagde Arials qvinde till Paal,  du Paal  du er een gl: skielm  videre viste hand ike at vidne i den/n/e Sag,

  Arial møtte paa sin qvindes Veigne og forklarede at hans qvinde gandske negter alt dette, og hun veed ike saadane ord at have talt, paastod at eftterdj Vidnerne ike overEens stem/m/er  hun da bør vere befriet,

afsagt

de 2de indstefnte Vidner wed aflagde Eed bekreftter  det Eene at Arials qvinde har kaldet og skieldet Paal Allendall for een skielm, dend andet siger icke at vide enten det var skalck eller skielm, saa dog er det u-beqvems ord i mod Paal Allendal   saa bør Arials qvinde for saadane u-beqvems ord at bøde till deris May: 2 rdr:  og ordene ej at kom/m/e Paal Allendal till nogen wanære paa ærlige Nafn og Røgte  og der for uden at gifve Paal i foraarsagede omkostning 2 Mrk:  alt inden 15ten dage under adfer eftter Lougen,

 

1715: 132b

 

 

Olle Vaage hafde ladet stefne Tollef Lier for medelst hand skall have lovet at føde for ham 2de bester nest avigte winter  som hand siden ville fremsende, og der fore maatte fattes Foster,

  Tollef Lier møtte og her til svarede at hand har lofvet ham eet best  og ej 2de  men som Olle Vaage negtede at tage det till sig  er det icke hands skyld,

  Olle Waage paastod at Tollef Lier bød ham 2de  og hand fik ingen, hand da bør betalle ham dend skade som hand der paa leed,

  ingen af parterne hafde Videre at frem føre, men var Dom begierende

afsagt,

Eftterdj Tollef Lier self tilstaar at have lovet Olle Waage Eet best paa Foster og ej meere  som hand siden ej fremsende, Men Olle Waage der i mod ike beviser, hvad skade hand der Veed leet haver, saa bliver dend Sag af ingen Verdj, dog fordj at Tollef Lier icke negter jo at have tilsagt Ollef!! (Olle) Waage {Eet} det Eene best, hvor over Olle Waage har veret aarsage at stefne, saa betaller hand till ha/nnem/ i omkostning 1 Mrk: 8 s: inden 15ten dage under adfer eftter Lougen,

 

Jacob Næsse hafde ladet stefne Tor Ervesvaag for medelst hand icke vill betalle ham grundeleie af Erves Sag eftter Een før ergangen Dom, men ej hafde Dom/m/en at frem vise,

  Tor Ervesvaag blef paaraabt men ej møtte  ej heller nogen paa hans veigne, hvor fore Sagen till neste ting beroer, hvor da Jacob Næsse dend paaraabte Dom har at frem vise, og skall da gaaes der om hvis ret er.

 

Lars Hage hafde ladet stefne Ellias Hage Næsset for medelst hand icke eftter een før ergangen Dom vill give ham bøxsel seddel, paastod at hand bør sam/m/e bøxsel seddel ha/nnem/ meddeele,

 

1715: 133

 

  Ellias Hage blef paaraabt men ej møtte, ej heller nogen paa hans veigne,

  Lensmanden Tollef Hougland og Paal Allendal hiemlede Ved Eed at de Ellias Hageneset louglig i den/n/e Sag stefnt haver,  Hvor fore Ellias Hage till neste ting bør møde till Sagen at svare, saa bør og Lars Hage i Retten at fremvise dend der om før ergangne Dom,  i midlertid bør Lars Hage u-behindret beboe og bruge hans paaboende Jordepart, og skall saa gaaes i Sagen hvis Rett er.

 

Mag: Abel hafde ladet stefne opsiderne paa Ulverager  Torbiørn og Endre Ulverager  for Resterende Landskyld,  begge Mend møtte, og begierede opsettelse till neste ting  saa vill de i midlertid talle med ham og forliges hvad de aarlig skall betalle, hvor fore og Sagen til dend tid beroer,

 

Colben i Wallen og Johanes Tvette blef befallet at Reise till Loug tinget at aflegge sin Lougrettes Eed,

 

Tom/m/es Tvette, Tron Viig,  Gunder, Torben og Lars Ove,  Tor Ervesvaag, Frans Sveen og Olle Hukaas blef udnefnt till kom/m/ende aar Retten at betiene,

 

 

 

Dend 29 Novembr: blef holden Almindelig Høsteting paa Bielland for Føyens skibredes Almue, oververende Kongl: May: Foget Sr: Olle Larsen, Bunde Lensmanden Næll Hysingstad med eftterskrefne Lougrett, Tøris Dyvig, Lars Lille Bøe, Helge Føyen, Næll Hysingstad, Lars Wickenes, Otte Aadland, Daniel Stue, og Hans øfre Øckeland  med Almue fleere som tinget søgte,

  Kongl: May: Foget satte ting og liuste ting fred som sedvanligt

 

Publicerit Fru Petter Sophia Redtz  Sl: Jeheime Raad Hr: Tage Tottes eftter latte Enke Frue  hendes udgifne skiøde eller transport till Kongl: May: Foget Sr: Olle Larsen og til Sorenskriveren Peder Heiberg paa Kongens tiende udj eftter skrefne skibreder  Nemblig  Føyens skibr:  Waags skibr:

 

1715: 133b

 

Opdals skibrede, Strandebarms skibr:  \og/ Skaanevigs skibrede  dat: Tureby Holm dend 15 April 1715:

 

Publicerit Sorenskriveren Peder Heibergs udgifne obligation till Kongl: May: Foget Sr: Olle Larsen paa Capital 650 rdr:  siger 650 rdr:  for hvilke Sum/m/a hand pantsetter till brugelig pant helten i Føyens skibredes tiende, helten i Waags skibrede, helten i Strandebarms skibredes Tiende, helten i Opdals skibredes Tiende, og helten i Skaanevigs skibredes Tiende, dat: 28: Septembr: 1715:

 

Publicerit Aanund Østensen   Erick og Gunder Ols Søn/n/er Hougland, deris udgifne skiøde till Østen Ingebregtsen Øckeland paa 20 mrk: Sm: og 20 Mrk: Fisk i dend gaard Habbestad  sambt udj dend skougeteig  Langaasen kaldet  som der till hører, dat: 30: octobr: 1651:

 

Publicerit Maren  Sallig Mickel Uldricks  udstede bøxsel seddel till Anders Jacobsen paa ½ Løb og 3 Mrk: Sm: udj dend gaard Hiskien  dat: 6: Decembr: 1715:

 

Publicerit Maren  Sal: Mickel Oldricks  udstede bøxsel seddel till Olle Larsen paa ½ Løb og 3 Mrk: Sm: i Hisken, dat: 15: Novembr: 1715:

 

Publicerit Hr: obr: Lieut: Lillienschiolds udstede bøxsel seddel till Anders Olsen paa 1 L: 1 pd: 6 Mrk: Sm:  1 Hud  og 2 s: i penge  som er eftter bøxsel seddelens indhold 1 pd: Sm:  udj dend gaard Horneland, dat: 24: octobr: 1714:

 

Publicerit Niels Siursen Unnerem af Qvindheretz skibr:  Anders Larsen Norhuglen, Johanes Qvidevold af Fielbergs Prestegield, Aslack Haraldsen Møklebust af Qvindheretz skibrede   Mons Olsen Raasbøe  og Simen Mickelsen Brandvig  alle paa deris Huustruers Veigne, deris udgifne skiøde till deris Svaager Jon Olsen Brandvig paa 2 pd: 9 Mrk: Sm: med bøxsel i hans paaboende gaard Store Brandvig  hvor till hand self er oddel og Aasæde berettiget, i mod penge for hver Mrk: 5 Mrk:  som giør i penge udj alt 47 rdr: 3 Mrk:  dat: 29 Novembr: 1715:

 

1715: 134

 

 

Publicerit Daniel Endresen Berøen og Samuel Berges  deris udstede bøxsel seddel till Rasmus Johansen Hofstøe paa dend Laxse Vaag Tenuren  liggende under dend gaard Huuse paa Bøm/m/elen, hvor fore er givet i første bøxsel 4 rdr:  dat: 7: Januarj 1715:

 

Publicerit Fridrick Von Springpils udgifne skiøde till Jacob Arnesen paa 6 Mrk: Sm:s Landskyld med bøxsell i dend gaard Ørevigen, dat: 25 Martj 1715:

 

Publicerit Lector Baarnemands udstede bøxsel seddel till Jon Axselsen paa dend part i Halderager som Mickel Mickelsen till foren brugte, dat: 28 Novembr: Ao: 1714:

 

Der eftter frem kom for Retten dend Dannemand Rasmus Endresen  boende paa dend gaard Eenvær her i Føyens skibrede og Findaas Prestegield paa Bremnæs  paa Egne og sine medarvingers Veigne, som for Retten tillspurte dend Meenige Almue paa Tinget, særlig {af} dem som boer i sam/m/e Sogn hos hannem paa Bremnes, om de icke nok som er vitterligt, at hans qvinde Syneve Mickels datter hafde Een Søster boende i Bergen wed Nafn Britte Mickels datter, som nu ved døden er afgangen, og sig ingen lifs arvinger haver eftterlat  hvor fore bemelte hans qvinde er hendes Rette arving, saa vell som og een Søster Ved Nafn Giertrud Mickels datter  nu Enke og boer paa gaarden KullisEide her i Prestegieldet Findaas  sambt og Samuel Larsen Sigger vaagens datter {som} Karen Samuels datter, som er Marj Mickels datters datter datter, hvilcke Marj Mickels datter ogsaa var Rette Søster till dend afdøde qvinde i Bergen  Britte Mickels datter,  bad Almuen at de der om ville give deris sandferdige forklaring,   der for uden frem førde bemelte Rasmus Eenwær for Retten de Dannemend Mogens Følkenes, Jon Eenvær og Olle Alsvaag, som alle med opragte Fingre for Retten aflagde deris Eed, at desse eftter nefnte  Giertrud Mickels datter  som er Encke

 

1715: 134b

 

og boer paa KullesEide, Syneve Mickels datter  som nu er giftt med Rasmus Eenvær, og Marj Mickels datter  som var giftt med Olle Piir  nu død og eftterlat sig een datter datter Ved Nafn Karen Samuels datter   Alle 3de vare dend afdøde Britte Mickels datters Fulde Søstre baade paa Fædrende og Mødrende side,   saa til svarede og een stor deel af Almuen at de ogsaa er vidende at desse 3de Søstre som her paa landet boer og war boende  alle sam/m/en vare dend afdøde Britte Mikels datters fulde Søstre,

  hvilcke Rasmus Eenvær paa Egne og med arvingers veigne begierede at maatte indføris og hannem der paa et Tings Vidne at meddeelis  som hannem ej kunde negtes

 

Kongl: May: Foget hafde ladet stefne Sæbiørn Øckeland her paa Storøen, formedelst hand som een Egte Mand sig i Leiermaal med et løst qvindfolck ved Nafn Elj Johans datter haver forseet, der fore at lide straf till bøder eftter Lougen,  i lige maade ladet stefne qvindfolcket till sine bøders betalling,

  Sæbiørn Økeland og qvindfolcket Elj Johans datter blef paaraabt men ej møtte  ej heller nogen paa deris veigne,

  Lensmanden Næl Hysingstad og Niels ibd: hiemlede at de dem begge louglig hafde Citerit, berettede og at qvindfolket er svag, og ej endnu er kom/m/en i barselseng,  hvor fore Sagen beroer till neste ting, hvor da baade Sæbiørn Øckeland og qvindfolcket Elj Johans datter bør møde, og skall saa gaaes hvis Rett er

 

Dend Sag i mellem Preste Enken paa Findaas og Willum Økelands waagen  som fra forige ting till nu blef opsatt, og møtte nu atter paa Preste Enkens veigne hendes Søn Monss: Bertel Wadbek  som forklarede at Willum har siden seeniste ting betalt paa dend før i Rette lagde Reigning 2 rdr: 3 Mrk:  og har lovet inden neste ting Resten at vill betalle, hvor fore hand og begierede Sagen till neste ting

 

1715: 135

 

maatte beroe, om hand de Resterende 2 rdr: 1 Mrk: 4 s: maa skee imidlertid betaller, hvor fore Sagen ogsaa saalenge beroer.

 

Fru Heidemands hafver ladet stefne Karj Arnes datter  nu till holdende hos Chresten Grønaas  Huus Mand  som er hendes Stif Fader, for medelst hun u-louglig er løben af hendes tieniste uden Ringeste aarsage  der fore at bøede og lide eftter Lougen,

  Karj Arnes datter blef paaraabt men ej møtte  dog møtte paa hendes veigne Ellend Grønaas  som forklarede at hun nok er louglig stefnt, men for stor Svaghed og Sygdoms skyld den/n/e sine!! (sinde) ej kand møde, vedstod dog at hun hafde i u-tide farren fra hendes tieniste, men naar hun self møder  maa hun og self forsvare og forklare for hvad aarsage hun bort løb,  videre viste hand icke i Sagen paa hendes veigne at udsige,

  hvor fore bemelte Karj Arnes datter paalegges till neste ting at møde, og skall da gaaes hvis Rett er

 

Peder Nortun og Radmund Nortun hafde ladet stefne Hans Meehuus for medelst hand skall have bemegtiget sig helten udj et Nøst, som de hos Bertel Nortun kiøbt haver  og det uden foregaaende Loug eller Dom, formodede der fore at hand ej allene bør igien overlade og indrøm/m/e dem Nøsted  men end og der fore bøde eftter Lougen, og betalle dem deris omkostning,

  Hans Meehuus møtte till Sagen at svare  forklarede at sam/m/e Nøst var hans Sl: Fader Carl Nortun till hørende, hvor fore hand mente at Nøsted ha/nnem/ var nermere at tilhøre end Citanterne,  forklarede end ydermere at hand har tilbødet dem penge for Nøsted  2 Mrk:  som var lige saa meget som de gaf for det, men de vilde icke pengene annam/m/e  endog hand lagde det paa deris bord, hvor fore hand formente at eftterdj Nøsted var hans Sl: Faders  hand da bør det beholde for de penger de der fore givet haver  nemblig 2 Mrk:

  Peder og Radmund Nortun her till svarede at de har

 

1715: 135b

 

kiøbt Nøsted af Bertel Nortun  og for det halve Nøst givet 2 Mrk:  formodede at hvis de har kiøbt  de og bør beholde,  hafde og ladet stefne Bertel Nortun  sit Kiøb at tilstaa

  Bertel Nortun møtte og forklarede at sam/m/e Nøst blef i skifttet eftter Sl: Carl Nortun  hans Sl: Fader  udlagt til hans borte verende broder Niels Carlsen, og som hand var sat for ham i hans fra verelse som en tilsiuns Mand  saa solte hand sam/m/e halve Nøst till Citanterne  og der fore opebar betalling 2 Mrk:  men hvad hans broder Hans Meehuus med Citanterne i dend fald har hafttt sam/m/en  ved kom/m/er ej ham i nogen maade,

  Citanterne der eftter paastod at Hans Meehuus bør igien Nøsted till dem indrøm/m/e  som hand nestleden Vaar till sig fra dem har bemegtiget, og at bøde der fore eftter Lougen, med omkostnings erstatning,  her for uden berettede baade Bertel Nortun og Citanterne Self at det nu er 4re aar siden Nøsted til dem blef solt  og vell 7 aar siden at skifttet eftter Sl: Carl Nortun holtis, hvilke og Hans Meehuus self tilstod, og formente hand der fore uden, at det nøst som hans Sl: Fader har Eiet og staar paa samfelletz grund med Meehuus og Nortun, hannem war nermere at løse end fremede, og formente der fore at vere frj for Citanternes tiltalle,

  Kongl: May: Foget satte i Rette at Hans Meehuus  som saa u-louglig har bemegtiget sig det Nøst som Citanterne har kiøbt, og udskuet deris baad og indsat igien sin Egen, og det beholdet alt till den/n/e tid, hand da bør bøde for saadan sin u-Louglig adfer, og der om i lige maade var Dom begierende

  ingen af parterne hafde Vidner at indgive, men paa alle sider var Dom begierende  hvor fore i Sagen blef Kiendt, Dømbt og

afsagt,

Hans Meehuus negter icke Self at jo Citanterne

 

1715: 136

 

har kiøbt det \halve/ Nøst som hans Sallig Fader Carl Nortun till foren var Eiende, hans broder Bertel Nortun tilstaar og her for Retten, sam/m/e halve Nøst paa Egne og sin borte verende broder Niels Carlsens Veigne til Citanterne at have solt, og for det, betalling, eftter deris forEening oppebaaret,  Saa befindes der dog at Hans Meehuus  alligevel hand self eftter egen tilstaaelse baade var vidende at Nøsted var solt, saa og at Citanterne det Eiede, og hafde Eiet paa 4de aar, sig Nøsted har bemegtiget  Eiermendene der fra udstøt, og sig Nøsted self som Eier Mand i mod de rette Eieres Villie har till holdet,  Thj bør hand at betalle till Citanterne for saadan adfer i mod de/nnem/ i foraarsagede omkostning  og Nøst leie  til sam/m/en 1 rdr:  og Nøsted straxst till dem igien over levere inden 3 uger under 4 rdr: bøder till deris May:  og for hans u-Louglige adfer og handel i denne Sag at bøde till Kongen 2 rdr:  alt dette inden 15ten dage under Nam og wurdering i sin boe,

 

Sr: Jacob Jensen hafde ladet stefne Kierke Vergerne till Bremnæs Kierke  Casper Caspersen Warner og Madtz Synstabøe formedelst de skall have oppebaaret dend Landskyld af Kierkens Landbønder for 1714:  som hans Forpagtning vedkom/m/er  med paastand at de det bør til bage levere tillige med omkostnings erstattning,

  Casper Synstabøe og Madtz ibd: her till svarede at det alle tider i Mande Minde saaledes har veret brugeligt baade i Bremnes og Bøm/m/els Sogner, at de Kierke Vergere som till kom/m/er  ej annam/m/er dend Landskyld for det aar som de indtreder  men neste aar eftter, hvor fore de har oppebaaret Landskylden for 1714, saa som de icke nogen Landskyld fik for 1711:  tj det saaledes altid har voren brugelig   til bød sig saadan deris forebringende med alle Kierkens Landbønder at bevise, saa og begierede

 

1715: 136b

 

Sagen maatte beroe indtid!! (indtil) de kunde indhendte Stifttbefallings Manden, BisCopen, Prousten og Stifttskriverens Ressolution her om,

  Jacob Jensen her till svarede at hand dennem har til bøden sam/m/e Vilkor till foren, og self givet dem andledning der om, sam/m/e Høye Herrer at søge, men de icke haver villet, allene paastaaende at eftter som det har voren een sedvane, de da og hafde Rett der till,

afsagt

Eftter dj at de 2de Kierke wergere till Bremnes Kierke  Casper Synstabøe og Madtz Synstabøe  beraaber sig paa ej allene paa dend eld gamble sedvane som altid har veret brugelig i deris Sogn med Kierkens Landskylds betalling, men end og begierer een Dilation till neste ting  saadant at ville bevise, saa og fore giver at vill der om giøre een forespørsel till Stifttbefallings Manden, BisCopen, Prousten og Stifttskriveren  saa bevilges dem sam/m/e tid, og naar da Sagen til neste ting igien indkom/m/er  skall der udj Kiendes hvis billigt og lougligt er

 

Bertell Nortun haver ladet stefne hans broder Hans Meehuus formedelst hand skall have nestleden Høst i Korn skuren indgaaet i hans gaard  ned brøt et skillerom i mellem hans og Jons boe  og bort taget een bagste helle som hand og hans broder Eiede hver helten udj  paastod der fore at Hans Meehuus, der fore bør bøde og betalle ham sin omkostning,

  Hans Meehuus møtte till Sagen at svare og negtede gandske at have nedbrut enten bord wæg eller skillerom  men hand kunde ej negte jo at have med sin Haand i mellem bordtaget udtaget bagste hellen som stod inden for skilleromet  og brugte dend till brød at bage paa  saa som hans broder  ej heller hans Kone var hieme, og

 

1715: 137

 

hand self eiede helten i Hellen, mente at som det var hans egen broder som hafde hellen till helten med ham, hand da ej der fore skulle bære nogen fortrydelse, hellen er endnu hos ham, og eier hans broder helten der udj  og har hand aldrig foreholt ham sin helle, men hans broder Bertel Nortun er bleven her over saa u-billig vred at hand ej vill igien tilbage hente hellen,  paastod ellers  og begierede  at hans broder Bertell Nortun maatte bevise at hand ha/nnem/ Ringeste overlast enten i een eller anden maade giort haver

  Bertel Nortun frem førde for Retten Johanes Staveland  som tillige med Olle Staveland eftter hans begiering war paa Nortun og skulle besigtige hvad skade Hans Meehuus giort havde paa hans Huus, og da fant de at een bortags fiel var synder  som {var} till foren hafde voren sam/m/en hefttet med spiger, og de gik der fra med Bertel Nortun till Hans Meehuus og tilspurte ham om hand hafde giort det, da svarede hand Nej  at hand det icke hafde giort,  Bertel spurde ham da hvorledes hand da fick det trou ud som stod paa lem/m/en  hvilke hand og sam/m/e tid udtog,  der til svarede Hans det var lige gaat,  videre viste hand icke at vidne,

  Olle Staveland møtte icke, men Johanes Staveland berettede at hand var Siug og der fore ej kunde møde

  hvor fore Sagen till neste ting beroer, hvor da Olle Staveland har at møde, og skall saa gaaes i Sagen hvis ret er

 

Kongl: May: Foget hafde ladet stefne Helge Larsen  til holdende paa Notteland  for Leier maal med et løst qvindfolck ved Nafn Marte  nu tiener hos Tallak i Føyen, der fore at bøde eftter Lougen,  hafde og ladet stefne qvindfolket for sine bøder

  Helge Larsen møtte og vedstod sam/m/e begangne Leiermaal  sagde sig indted at vere Eiende till bøder, og tilstod

 

1715: 137b

 

dend ganske Almue paa Tinget at sam/m/e Helge Larsen ej det aller Ringeste till bøders betalling er Eiende, men ickun betler sit brød, saa som hand er svag og skrøbelig  der ej ved arbeide kand fortiene sin føede,

  Qvindfolket møtte icke, men Helge i Føyen berettede at hun tiener hos ham i Vinter  og kom der som et fattig Meniske, og hand meere for barmhiertigheds skyld har antaget hende i sit Huus  eller for det hun med arbeide kand fortiene, tilstod ellers ogsaa paa hendes Veigne Leiermaalet, men sagde hun slet indted til bøder er Eiende,   Almuen i lige maade om hende testerede at hun er et Fattigt Meniske der altid har gaaen om bøygden at betle  og slet indted i nogen maade er eiende, uden de gl: pialter hun gaar udj, tj hun aldrig Rettelig har tient, men altid gaaet om bøygden at tryle!! (trygle),

  Kongl: May: \Foget/ satte i Rette at de begge bør bøde og lide eftter Lougen,

afsagt

Eftter dj der befindes at Helge Larsen og Marte Føyen med hin anden Leiermaal har begaaet, og de begge eftter Almuens widnesbyrd indted till deris May: bøder er Eiende, saa bør de begge for saadan deris begangne Synd at straffes paa Kroppen  Helge Larsen paa Festningen i Bergen  og qvindfolket i Spindehuuset, indtell de begge deris bøder  Helge Larsen 24 Lod Sølf  og Marte 12 Lod Sølf  eftter deris May: der om udgangne forordning {bøderne} har fylest giort,

 

Lars, Olle og Bertel Habbestad hafde atter ladet stefne Willum Økelands waagen for Resterende penger for Lax eftter forige indgifne Reigning  nemblig  Lars Habbestad  28 rdr: 2 Mrk: 8 s:   Bertel  11 rdr: 3 Mrk:  og Olle  27 rdr: 3 Mrk: 8 s:  som fra forige ting till nu blef opsatt

 

1715: 138

 

beklagede sig og at de har mange sinde voren hos Willum Økelands Vogen og krevet sam/m/e penge, sambt og begieret afreigning med ham, men det har hand dem negted,  nu nylig for tinget tog de 2de Mend [med]? sig  Otte Gaaseland og Tosten Økeland  og begierede at hand med dem ville giøre een Rigtig afreigning, men hand vilde icke,  hvilke begge Mend ogsaa møtte til stede,

  Willum Økelands waagen blef paaraabt men ej møtte  ej heller nogen paa hans Veigne,

  Lensmanden Næll Hysingstad og Anders Næsse hiemlede Ved Eed at de louglig Willum i den/n/e Sag stefnet haver, hvor fore Citanterne begierede at de 2de Mend maatte forklare Ved Eed hvad de om den/n/e Sag er Vitterligt, og frem stod de begge tillige  og eftter giorte Eed vidnede at de nu nest avigte Torsdags Morgen eftter Citanternes begiering fore hen till Willum Økelands waagen  og som de self var med  begierede de een Rigtig afreigning med ham om hvis dennem Mellem var, men hand svarede dem at det paa den/n/e tid icke skeer  eller kunde skee, og med sam/m/e afskeed maatte de gaa der fra, og ej fik nogen Reigning,

  Citanterne paastod Endelig Dom till betalling paa hvis de hos Willum Økelands waagen haver at fordre, saa som de icke lenger med Sagen kand henville  de/nnem/ till største skade,  hvor fore i Sagen saaledes blef

afsagt,

Eftterdj Citanterne bevislig giør, at de har tilbudet Willum Økelands waagen med ham om deris Mellem verende at giøre afreigning, men hand sig ej der till har villet beqveme, hand og ej her for uden eftter Lougens bydende har medelt Citanterne bøger  hvor udj hvad \det/ de tid eftter anden leverede, burde {veret} indfør{t}e  saa bør hand og nu eftter saadan beskaffenhed at betalle dem eftter Reigning  Nemblig  till

 

1715: 138b

 

Lars Habbestad 28 rdr: 2 Mrk: 8 s:   till Bertel Habbestad 11 rdr: 3 Mrk:   og till Olle Habbestad 27 rdr: 3 Mrk: 8 s:  sambt og till een hver af dem i foraarsagde omkostning 2 Mrk: danske, alt dette inden 15ten dage under execution eftter Lougen,

 

Tosten Øckeland haver ladet stefne Willum Øckelands waagen for Resterende gield som hand ha/nnem/ er skyldig for Lax  nemblig 11 rdr:  for omtrent 4 eller 5 aar siden  hvor paa ham er betalt 2 rdr:  og Rester endnu paa dend maade 9 rdr:  med paastand hand dem bør betalle tillige med omkostning,

  Lensmanden Næll Hysingstad [og] Anders Larsen Næsse hiemlede Ved Eed at de Willum Økelands Vaagen louglig i den/n/e Sag har stefnet,  Men Willum Økelands Vogen møtte icke  ej heller nogen paa hans Veigne,  hvor fore ham paalegges till neste ting at møde

 

Knud Iversen hafde ladet stefne Willum Økelands waagen for Resterende Landskyld af hans brugende Jorde part i Økeland for 1712: 13: og 1714  till sam/m/en 6 rdr: 2 Mrk: 12 s:

  Willum Øckelands waagen blef paaraabt men ej møtte  ej heller \nogen/ paa hans veigne

  Lensmanden Næll Hysingstad og Anders Larsen Næsse hiemlede Ved Eed at Willum Økelands Vaagen louglig i den/n/e Sag er Citerit, hvor fore ha/nnem/ paalegges till neste ting at svare

 

Hendrick Hendricksen i Bergen  som Formynder for Sl: Anders Heibergs datter Petricke Marie Heiberg  hafde ladet stefne Willum Øckelands waagen for borgede Varer eftter dend Sl: Mands Regenskabs bog 14 rdr:  og der paa indleverede Hans Reigning ved Chrestopher Heiberg  som paastod Dom till skadesløs betalling tillige med omkostning

  Willum Økelands vaagen blef paaraabt, men ej møtte  ej heller nogen paa hans Veigne

 

1715: 139

 

  Lensmanden Næll Hysingstad og Anders Larsen Næsse hiemlede Ved Eed at de Willum Svendsen louglig i den/n/e Sag stefnet haver, hvor fore ha/nnem/ paalegges till neste ting at møde,

 

Niels Mekebake og Jon Nortung!! (Nortun) blef befallet at Reise till Lougtinget at aflegge sin Lougrettes Eed,

 

Olle Teigeland, Svend Espeland, Coben!! (Colben) Skimbeland, Tore Tottland, Helge ibd:   Erik Haavig  Helge ibd:  og Endre Haavig blef befallet!! (udnefnt) at {Reise} betiene Retten till kom/m/ende aar.

 

 

 

Dend 2: Decembr: blef holden almindelig Høsteting paa Nedre Homelvig for Opdals skibredes Almue, oververende Kongl: May: Foget Sr: Olle Larsen, Bunde Lensmanden Gunder Ambland  med eftter skrefne Lougret, Gunder Pedersen Ambland, Knud og Hans Møcklestad, Tom/m/es og Torgier Reisem, Mickel Siursen og Mickel Knudsen Opdal sambt Niels Haaland, med Almue fleere som Tinget søgte,

  Kongl: May: Foget satte ting og liuste ting fred som sedvanligt,

 

Publicerit indverende aars Capitels Taxt paa alle slags Koren Vare  dat: 20: Novembr: 1715:

 

Publicerit Petra Sopihia!! Redtz  Sl: Hr: Jeheime Raad Tage Tottes  till Turebyholm  hendes udgifne skiøde till Kongl: May: Foget Sr: Olle Larsen, og Sorenskriveren Peder Heiberg paa eftterskrefne Konge Tiender her i Fogderiet  Nemblig  Opdals Skibrede, Strandebarms skibrede, Skaanevigs skibrede, Føyens skibrede og Waags skibrede  i mod penge 2000 rdr: Croner  dat: 15 April 1715:

 

Publicerit Peder Heiberg  Sorenskriver over Sundhords Fogderie og Halsnøe Closter, hands udgifne obligation till Kongl: May: Foget Sr: Olle Larsen paa Capital 650: rdr: Courant, under forpantning af eftterskrefne Konge Tiender, Nemblig  helten i Opdals skibrede, helten

 

1715: 139b

 

i Strandebarms skibrede, helten i Skaanevigs skibrede, Helten i Føyens skibrede  og helten i Waags skibrede, dat: 28: Septembr: 1715:

 

Publicerit Johanes Knudsen Barmen  hans udgifne obligation till Madtz Endresen Rørvig paa 32 rdr:  for hvilcke Summa hand pantsetter till under pant dend gaard Skaden  skylder aarlig udj Landskyld med bøxsel  Sm: 2 pd: 18 Mrk:  dat: 15 Novembr: 1715:

 

Publicerit Haldor Alfsen  boende i Luxsen  hans udgifne bøxsel seddel till Olle Torgiersen paa helten i dend gaard Backe  skylder aarlig udj Landskyld 1 Løb Sm:  dat: 12: Novembr: 1715:

 

Publicerit Anna Maria  Sal: Hr: obr: Lieut: Pheils  hendes udgifne skiøde till Mag: Hans Abel  Sogne Prest till Tysnes, paa dend gaard Øckeland i Opdals Sogn  skylder aarlig Landskyld med bøxsel 2 Løber 18 Mrk: Sm:  i mod penge for hver Løb 72 rdr:  sambt og for de ved søen paa sam/m/e gaard staaende waanhuuse  i mod penge 110 rdr:  dat: Bergen dend 9de octobr: 1715:

 

Publicerit Mag: Hans Abels udstede bøxsel seddel till Haagen Svendsen paa ½ Løb Sm: og ½ Hud i dend gaard Gielland  dat: 26: octobr: 1709:

 

Publicerit Torben Larsen paa Hr: Claus Frimand og paa welEdle Hr: Lougmand Hening Frimands Veigne  hans udstede bøxsel seddel till Johanes Olsen paa ½ Løb Sm: og ½ H: i dend gaard Malkenes, dat: 17 Novembr: 1714:

 

Publicerit Torben Larsen paa Hr: Claus Frimand og Hr: Lougmand Hening Frimands Veigne  hans udgifne bøxselseddel till Rasmus Jacobsen paa 18 Mrk: Sm: og ¼ Hud i dend gaard Malkenes  dat: 12 Januarj 1715:

 

1715: 140

 

 

Publicerit Anna Maria  Sl: obr: Lieut: Pheils  udstede bøxsel seddel till Olle Størksen paa ½ Løb Sm: og ½ H: i dend gaard Økeland  dat: 4 Martj 1715:

 

Publicerit BisCopen Niels Randulfs udstede bøxsel seddel till Halvor Olsen paa 1 ½ Løber Sm: og ½ Hud, i dend gaard Gripne  dat: 17: Decembr: 1714:

 

Publicerit Stifttamptskriveren Søren Seehuusens udstede bøxsel seddel till Olle Johansen paa 2 ½ pd: Sm: i dend gaard Wæ, datteret 20. April 1715.

 

Publicerit Stifttamptskriveren Søren Seehuuses udstede bøxsel seddel till Chresten Andersen paa 1 pd: 12 Mrk: Sm: i Teigland  dat: 26: Novembr: 1714:

 

Publicerit Hr: obr: Lieut: Montagnie Lillienschiolds udstede bøxsel seddel till Niels Torbiørnsen paa 1 ½ Løber Sm: og 1 ½ Huders Landskyld udj gaarden Fladerager, dat: 17: Febr: 1703:

 

{Dend} Olle Clemesen Lille Giersvig og Niels Larsen Giøvog blef befallet at Reise till Lougtinget at aflegge sin Lougrettes Eed

 

 

 

Dend 7: Decembr: blef holden almindelig Høsteting paa Skaarpen for Opdals Skibredes Halsnøe Closters Almue, oververende Halsnøe Closters Forvalter Sr: Peder Jensen Smidt, Closter Lensmanden Tosten Skaarpen, med eftterskrefne Lougrett, Olle Johansen Nordhuglen, Willum Huckenes, Aanund Mælland, Ellend Skorpetvet, Madtz Flornes, Niels Langeland, Endre Flacke og Samson Nedre Waage, sambt Almue fleere som Tinget søgte,

  Monss: Peder Jensen satte ting og liuste tingfred som sedvanligt

 

Publicerit forige Forpagter Sr: Hendrick Miltzous udstede bøxsel seddel till Peder Johansen(?) (Pedersen?) paa 1 Løb Sm: i dend gaard øfre Waage, dat: 19 Januarj 1714:

 

Publicerit Forpagteren Sr: Peder Jensens udstede bøxsel

 

1715: 140b

 

seddel till Andor Andorsen paa ½ Løb Sm: og ½ H: i dend gaard Store Eckre i Qvindheret beliggende  dat: 12: Novembr: Ao: 1715:

 

Sr: Peder Jensen Smidt hafde ladet stefne Britte Rasmus datter  een Huus qvinde paa gaarden Flacke, for Leiermaal med Een dreng Ved Nafn Jon Willumsen Brandvigen  og som hun har sin Egte Mand levende Ved Nafn Niels Sallamonsen  der er Soldat og borte i deris May: tieniste, formodede og paastod hand at hun bør bøde eller lide paa Kroppen,

  dend indstefnte Britte Rasmus datter møtte og vedstod sin begangne forseelse, sagde sig indted till bøders betalling at Eie i Ringeste maader,

  Almuen med hende og testerede at sam/m/e Britte Rasmus datter gandske indted till bøder er Eiende, men gaar om bøygden at betle, og ej videre haver end de gl: Kleder hun gaar udj,  de testerede og alle sam/m/en at bemelte dreng Jon Willumsen  førend det blef aabenbaret at denne qvinde var Frugtsom/m/elig  Rømbte her fra stædet, hand tiente paa gaarden Brandvigen, og siges nu at vere paa Udsiire i Stavanger Ampt,

  Sr: Peder Jensen paastod Dom  at qvindfolcket bør straffes paa Kroppen eftter deris May: Forordning

  Qvindfolket Britte Rasmus datter hafde indted Videre at fore bringe till sin befrielse, Men begierede een lemfeldig Dom,

afsagt,

Eftterdj Britte Rasmus datter  der er Een Egte Kone og har sin egen Egte Mand i levende live, befindes at have begaaet Leiermaal med dend bortløbne Jon Willumsen Brandvigen, og hun slet indted till bøders betalling er Eiende, saa bør hun for sam/m/e sin begangne forseelse at straffes paa

 

1715: 141

 

Kroppen med arbeide udj Spindehuuset, indtil hun eftter deris Kongl: May: aller Naadigste udgangne Forordning haver arbeidet till 12 Lod Sølf,

 

Hr: Assesor Willum Hansen hafde ved Wilcken Hiermand ladet stefne Een deel Halsnøe Closters Leilendinger for Resterende Rettighed udj de aaringer hand godtzet hafde i Forpagtning  saa som

  Olle Johansen  boede paa Huuse  3de tage for 1708:  4 Mrk: 8 s:  sam/m/e Mand forklarede Lensmanden og Almuen alt at vere fra Jorden  gaar nu om bøygden at betle,

  Lars Paalsen Fugleberg  Resterende bøxsel 1706: 2 rdr: 5 Mrk: 2 s:  og Rettighed for 1708: 2 rdr: 1 Mrk: 15 s:  sam/m/e Mand møtte og forklarede at hand har voren ude i deris May: tieniste, og ej ved nogen beskeeden der om, hans bog har hand ej heller kunde finde, begierede opsettelse till neste ting, som ham blef bevilget,

  Olle Johansen for Rest af 1706: 707: og 1708:  udj alt 1 rdr: 5 Mrk:  bemelte Mand møtte  vedstod sin gield  bad om fordrag saa vill hand eftter haanden betalle,

  Enken Magdele  Hagtors eftterleverske  for Rettighed 1703: 2 rdr: 1 Mrk: 9 s:  for 1705: 706: 707: og 708: 10 rdr: 1 Mrk: 2 s:  bemelte qvinde er fra Jorden  gaar om bøygden at betler  og vides ej hvor hun er at finde,

  Peder Omundsen for Rest for 1705: 706: 707: og 708:  til sam/m/en 8 rdr: 4 Mrk: 12 s:  hvilke Mand i lige maade er fra Jorden  gaar om at betle, og ej eier det aller Ringeste,

  Jon Larsen Rester for 1705: 1 rdr: 12 s:  for 1703: 2 Mrk: 4 s:  denne Mand er fra Jorden  og tiener i Bergen for Bye tiener

  Jon Røsseland  Resterende bøxsel for 1707: 1 rdr: 3 Mrk:  den/n/e Mand møtte og vedstod gielden  betalte straxst for Retten 3 Mrk:  bad om fordrag till andet aar  saa lovede hand det at betalle, som ha/nnem/ og af Hr: Assessors Fuldmegtig blef bevilget

  Siver Røsseland for 1705: 5 Mrk: 4 s:

 

1715: 141b

 

denne Mand berette Almuen lenge siden at vere død og fra Jorden i største armod

  Albregt Kongs Vig Rester for 1707: og 1708: 1 rdr: 2 Mrk: 2 s:  denne Mand tilholder nu paa Holme, og forklarede Tosten Skorpen og Elling Skaarpetvet at hand var louglig stefnt,  nok for 1703: Rettighed 2 rdr: 1 Mrk: 14 s:

  Tosten Skaarpen for 3 rdr: bøder, Tosten møtte og der till svarede at Hr: Assessor Hansen self har eftter givet ham sam/m/e bøder, og der paa lovede at talle med ham self og forskaffe hans seddel  hvor fore der med beroer.

  Colben Larsen Næsthuus  Resterende første bøxsel 2 rdr:  bemelte Colben Nesthuus møtte  vedstod at vere skyldig 1 rdr:  dend anden Rixdr: siger hand till Sr: Peder Jensens tiener Jens Larsen Eibeck at have betalt, men forklarede der hos at hand hverken fick qvitering eller det i andre maader kand bevise, hvor fore Poulus Von der Lippe paastod hand det bør betalle,

  Anders Skaarpetvet  Resterende bøxsel 6 rdr: 1 Mrk:  sam/m/e Mand er død og hans eftterlatte Encke er giftt med Elling Skaarpetvet, møtte og vedstod gielden  lovede med forderligste at betalle,

  Jon Skiellevigen for bøxsel og Rettighed for 1708: 2 rdr: 3 Mrk: 2 s:  qvinden møtte og forklarede at have betalt det  men ej hafde sin bog med sig,

  Anders Gierstad Rester for 1703: 3 Mrk: 7 s:  for 708: 3 rdr: 4 Mrk. 15 s:  hand møtte  vedstod gielden  lovede med det første det at betalle,

  Chresten Gierstad Rester for 705: 706: 707: og 708:  till sam/m/en 10 rdr: 1 Mrk: 6 s:  bemelte Chresten er død, og sig gandske indted eftterlat, nu er [Enken]? giftt med Daniel Gierstad som møtte, og sagde indted at vide om denne gield, hafde ej heller med sig de forige Landskyldbøger  blef paalagt till neste ting at med have sine bøger,

  Hening Toftt for 1707: og 708: Rester 3 rdr: 2 Mrk: 9 s:  den/n/e Mand er død i armod og sig ej ringeste eftterlat,

  Rasmus Toftt for 1708: 15 s:  møtte icke  Lensmanden og Elling Skorpetvet hiemlede

 

1715: 142

 

at hand var louglig stefnt,

  Lars Larsen Huuse rester for 1707: bøxsel 5 rdr: 3 Mrk: 8 s:  og for 1708: 2 rdr: 3 Mrk: 7 s:  den/n/e Mand er i armod fra Jorden  gaar om at betle og ej noget er eiende,

  Johanes Tvet Rester for 1703: 2 rdr: 3 Mrk: 9 s:  for 1705: 5 rdr: 7 s:  sam/m/e Mand er for lenge siden fra Jorden  og ej vides hvor hand er, men hand een tid gick om bøygden at betle,

  Enken Ane øfre Waage Rester for 1705: og 1706:  til sam/m/en 4 rdr: 10 s:  den/n/e qvinde er for lenge siden fra Jorden  og gaar om bøygden at betle,

  Lars Larsen Rester for 1703: 1 Mrk: 13 s:  for 1705: 1 rdr: 2 Mrk: 13 s:  den/n/e Mand er og fra Jorden  er ganske forarmet og fra Jorden  betler sit brød,

  Størk Størks: for 1703: 5 Mrk: 1 s:  er død for nogle aar siden {og} i aller største armod,

  Hening Toftt for 1703: 4 Mrk: 8 s:  er død som før er melt i armod,

her om afsagt

Sagen beroer till Waartinget, hvor de da som nu ej møder og er louglig stefnt har at Comparere, og deris Landskyld bøger at medhave, og skall saa gaaes udj alt hvis ret er.

 

Monss: Peder Jensen Smidt till spurte Almuen paa Tinget om dennem ej witterligt er, at udj dend gaard Mit Waage  Halsnøe Closteret tilhørende  officer gaard  ej indverende aar ligger øde 1 Løb 1 pd: og 12 Mrk: Sm:  hvor af hand ingen skatter, Landskyld  Leding eller anden Rettighed kand bekom/m/e,

  Almuen der till svarede at de noksom er vidende at sam/m/e 1 ½ Løber Smørs Landskyld i dend gaard Mit Waage indverende aar laag øde, af ingen blef brugt eller besidet, saa ingen der af betaller till Forvalteren Ringeste skatter, Landskyld, Leeding eller anden Rettighed,

  Dette begierede Sr: Peder Jensen at maatte indføris og hannem af Retten beskreven at meddeelis, som ha/nnem/ ej kunde veigres,

 

1715: 142b

 

 

{Madtz} Mons Olsen Raasbøe, Simen Mickelsen Brandvigen  Tarald Kongsvig og Olle øfre Waage blef befallet at Reise till Loug tinget at aflegge sin LougrettesEed,

 

Anders Tvet, Peder og Niels Sunde, Olle Tvet, Olle Olsen Tuftten, Olle Ols: Skarvetun, Hening Lille Ekre og Torben Løfald, blef udnefnt til kom/m/ende aar Retten at betiene,

 

 

 

Dend 9 Decembr: blef holden almindelig Høsteting paa Sioe for Skaanevigs skibredes Halsnøe Closters Almue, oververende Halsnøe Closteretz Forvalter Sr: Peder Jensen Smidt  med eftterskrefne Lougrett  Johanes Sioe, Wier Aartun, Halvor Tielmeland  Iver SæfverEide, Olle Johansen og Olle Tiæransen Tungesvig, Jon Wattedall, \og/ Chrestopher Hillisdal  sambt Almue fleere som Tinget søgte,

  Monss: Peder Jensen Smidt satte ting og liuste Tingfred som sedvanligt,

 

Publicerit dend satte Capituls Taxt for indverende aar  dat: 20 Novembr: 1715:

 

Monss: Peder Jensen Smidt hafde ladet stefne Lars Ollsen Lande for slagsmaal paa Lars Johans: Lande nest avigte Som/m/er,   till Vidne der om var indstefnt Tore Ols datter  boer paa Lande og er Encke, sambt Karj Tors datter  tiener Lars Olsen Lande,  endnu var og stefnt till wedermælle Lars Johansen Lande, som alle sam/m/en møtte til stæde,

  Tore Ols datter eftter giorte Eed vidnede, at nest leden Som/m/er i Slaatten, gick hun till Søen  og da hun kom ned paa Bøen hvor Lars Johansen stod og Slog  og Lars Olsen gick med hende, og Lars Johans: sagde till Lars Olsen at hand maatte icke kiøre over hans Eng som hand hafde giort, og der om kom de udj een MundClam/m/er, og som hun fornam at de skientis meget  frøgtede hun fore at de skulle

 

1715: 143

 

kom/m/e i slags maal, tj sagde hun ved sig self, ieg vill gaa fra dem, og ej have med dem at bestille, ej heller vilde hun see der paa, saa gick hun fort ned eftter till Søen, og der fore ej saag at de slogs  eller i Ringeste ved der af, uden hun hørte at de skientis,  videre viste hun icke at vidne i denne Sag,

  Karj Ols!! (Tors) datter eftter giorte Eed vidnede at hun og sam/m/e tid i Som/m/er gick till Søen med Tore Ols datter og hendes Hosbonde Lars Olsen, og som de kom der hen som Lars Johansen stod og sloe, til talte Lars Johansen Lars Olsen fordj hand hafde kiørt over hans bøe, og de kom der om i skienderj, og hun hørde at Lars Johansen kaldede og skiente Lars Olsen for een Hore Hest, og som Lars Johansen stod med sin Liaa i sin Haand, og Lars Olsen saaledes blef skiendet, da tog Lars Olsen Liaaen fra Lars Johansen, og tog i hans arm, og spurte ham om hand ville bestaa eller kunde bevise saadane skiels ord, og Lars Johansen sagde der till ja, men hun saag icke at hand slog Lars Johansen i nogen maade,  videre viste hun icke at vidne,

  Lars Olsen erbød sig erbød!! sig!! godvillig at giøre sin Eed at hand icke har slaget Lars Johansen i nogen maade, hvilcke hand og straxst giorde  hvor fore hand og for denne Søgning frj Kiendes,

 

Lars Olsen hafde ladet stefne Lars Johansen Lande for skielsmaal sam/m/e tid som dette Clam/m/erj skeede  der fore at bøde,   de sam/m/e Vidner møtte ogsaa endnu   og forklarede Tor Ols datter at hun hørde at Lars Johansen kalde Lars Olsen for Een Hore Hest  og Lars Olsen kalte Lars Johansen for een blind skielm, men hvem som først skielte hin anden saaledes med desse ord  kand hun icke vide eller erindre,  videre viste hun icke at vidne

 

1715: 143b

 

  Karj {Ols} \Tores/ datter forklarede lige saa at hun hørde af dem begge dette skielderie, men ej ved hvem der med først begynte,

  Sr: Peder Jensen Smidt paastod at de begge bør bøde for deris skielsmaal,

  ingen af parterne hafde videre at indberette, andet end de begge siger at dend Eene skielte dend anden først,

afsagt,

Af Vidnernes forklaring er bevislig giort, at Lars Johansen og Lars Olsen Lande begge har \over/skieldet hin anden med u-søm/m/elige ord, og ingen af Vidnerne weed at giøre forklaring eller kand erindre hvem først med saadane graave ord begynte,  tj bør de begge een hver for sig for saadane ord paa hin anden at bøde till deris May: 1 rdr: 3 Mrk:  og bør dog sam/m/e ord ej at kom/m/e nogen af dem till æris forkleining i nogen maade, men vere som u-talte,  omkostningen ophæfves paa begge sider.

 

Erick Wicke hafde atter ladet stefne Tieran SæfverEide for forige tiltalle angaaende dend Fordring paa Aakre Kierkes weigne, som fra forige ting till nu blef opsatt, og møtte nu i Rette begge parter till Sagen at svare,   Erick Wicke indlagde udj Retten 2de sedler  dat: Ous Prestegaard dend 5 Martj 1714:  udj hvilke Eene seddel Stifttskriveren forklarer at Erik Wicke paa Tieran SæfverEides Veigne har betalt 3 rdr: 4 Mrk:  og paastod Erick Wicke at Tieran SæfverEide bør betalle ham sam/m/e penge tillige med omkostning

  Tieran SæfverEide  som var till stede  her til svarede at hand har betalt till Presten  og er Erik indted skyldig, og mente at vere frj for Erik Wikes tiltalle i denne Sag,

 

1715: 144

 

  Erik Wicke paastod Dom till betalling paa hvis hand paa Tieran SæfEides!! (SæfverEides) veigne betalt haver,

afsagt,

Eftterdj at Erick Wicke med Proustens og Stifttskriverens udgifne qviteringer og afreigninger bevislig giør, at hand tillige med Tieran SæfverEide som da verende Kierkevergere blef skyldig til Aakre Kierke eftter dend Regenskab som anno 1714: dend 5 Martj giort blef  7 rdr: 2 Mrk:  hvilke gield Erick Wicke med een anden qvitering fra Stifttskriveren af sam/m/e dato bevislig giør at have betalt,  Thj bør Tieran SæfverEide betalle till Erick Wicke dend halve deel  som er 3 rdr: 4 Mrk:  og udj foraarsagede omkostning 4 Mrk: 8 s:  alt inden 15ten dage under excecution eftter Lougen,

 

Hr: Assessor Hansen hafde ladet stefne eftter skrefne for Resterende Rettighed for de aar 1703: 1705: 1706: 1707: og 1708  saa som

  Hans Toftte Rester paa Egte bøder 1 rdr: 3 Mrk: 4 s:  hand møtte og vedstod gielden,

  Wicking i Closteret  Egte bøder 3 rdr: 3 Mrk: 4 s:  sam/m/e Mand er for lenge siden bort Reist  var een Huus Mand, siges nu at vere i Hardanger og der fore ej tilstede,

  Helge Toftte for 1703: 4 Mrk: 14 s:  for 1705 og 706: 7 rdr: 4 Mrk: 10 s:  sam/m/e Mand er lenge siden i armod bort død, og hans qvinde gaar om at tigge,

  Marte budeie Rester for 1705: bøder 2 rdr: 2 s:  sam/m/e qvinde er død i armod, blef for ælendigheds skyld baaren fra gaard til anden at tigge,

  Niels Sallamonsen Lande  Egte bøder for 1705: 2 rdr: 4 s:  denne Mand er borte, hans qvinde dømbt till Spindehuuset for Leier maal i sit Egteskab  for dj hun ej noget hafde till bøder

  Helge Skaden og Paal  Rester for 1707: 5 rdr: 13 s:  for 1708: 4 rdr: 2 Mrk: 11 s:  desse ere begge for lenge siden for armods skyld fra Jorden  Helge nu Soldat  men Paal død i armod og ej Eier een skilling

 

1715: 144b

 

  Tøris Meehuus Tøris!! for 1703: 1 Mrk: 5 s:  for 1705: 3 rdr: 9 s:  denne Mand er lenge siden bort død i armod og eftterlat sig gaarden øde, og aldrig i sin lifs tid betalte nogen Rettighed  uden at Forvalteren maatte on/n/e(?) hvis Koren hand kunde faa till nogen Landskylds eller skattes betalling

  Helge Optvet for 1706: og 1707: 4 rdr: 2 Mrk: 2 s:  den/n/e Mand er lenge siden fra Jorden i armod  og nu betler sit brød,

  Biørne Hougstøl for 1703: 1 rdr:  for 1705: 1706: 1707: og 1708:  til sam/m/en 13 rdr: 1 Mrk:  sam/m/e Mand møtte  vedstod gielden, beklagede sin Fattigdom, og testerede Almuen med ham at hand er een Fattig stakel som mesten tigger sit brød  og hafde det ej veret  da hafde hand lenge siden voren fra Jorden,

  Biørn Aartuns datter bøder 1 rdr: 12 s:  blef berettet af Lensmanden og een deel af Naboerne at sam/m/e bøder er af Baronen oppebaaret formedelst hendes Fader boede paa Baronietz godtz

  Peder  Huus Mand paa SæfverEide  grunde leie for 1707: og 1708:  tilsam/m/en 3 Mrk:  sam/m/e qvinde  som nu er Enke  Karj Ved Nafn  møtte icke  men Lensmanden og Claus Sætre hiemlede at hun louglig var Citerit, hvor fore hendes!! (hende) paalegges till neste ting at møde

  Tieran SæfverEide skyldig paa bøxsel 1 rdr: for 1703:  Tieran møtte og forklarede at have bøxslet af Johan Frimand i hans tid da hand Closter godtzet hafde i Forvaltning, men fik ingen bøxsel seddel  og som Hr: Assesor Hansen straxst eftter kom til godtzet  medelte hand ha/nnem/ bøxsel \sedel/  og der fore betalte 2 rdr: eftter forEening  og ej noget var skyldig, hvor paa hand godvillig aflagde sin Eed, hvor fore hand for videre søgning der udinden frj Kiendes.

 

1715: 145

 

  Lars Sætre Rester for 1707: og 1708: tilsam/m/en 2 rdr: 4 Mrk: 5 s:  paa Lars Sættres Veigne møtte hans Fader Claus Sætre som vedstod gielden  bad om fordrag  lovede det eftter haanden at betalle,

  Claus Sætre for 1707: og 1708:  til sam/m/en 2 rdr: 4 Mrk:  hand møtte og indlagde i Retten sin Landskyld bog  og befantis hans bog Rigtig at vere afskreven og betalt,

  Stephen Soe!! (Sioe) Rester eftter stefne seddellen for 1703: 2 rdr: 5 Mrk: 10 s:  for 1707: 2 rdr: 5 Mrk: 15 s:  for 1708: 2 rdr: 2 Mrk: 13 s:  til sam/m/en 8 rdr: 6 s:  og møtte Stephen Sioe og i Retten indleverede sin Landskyld bog  hvor udj fantis at hand eftter afreigning 1710: blef skyldig 5 rdr: 5 Mrk: 4 s:  sam/m/ aar af Hr: Assessor self af skrefven at vere betalt penge 2 rdr: 2 Mrk:  saa der ickun Rester eftter saaadan beskaffenhed 3 rdr: 3 Mrk: 4 s:

  Lars Olsen Lande Rester for 1708: 2 Mrk: 4 s:  hand var paa Tinget men nu borte,  Lensmanden og Claus Sætre hiemlede at hand var louglig stefnt, hvor fore hand med sin Landskyld bog har til neste ting at møde

  Poul Lande  Resterende bøder for 1706: 2 rdr: 3 Mrk: 7 s:  Poul Lande møtte icke, men Lensmanden og Claus Sætre hiemlede at hand louglig var Citerit, hvor fore ha/nnem/ paalegges at møde till neste ting, og medhave hvad qviteringer hand her om kand have

  Anders Houge Rester for 1708: 1 Mrk:  betalte straxst till Sr: Peder Jensens tiener Poulus Von der Lippe 1 Mrk:

  Niels Meehuus for 1708:  er borte fra Jorden  og Refereres alting til for hen giorte forklaring,

  Chrestopher Hillesdal Rester bøxsel for 1707: 2 rdr:  manden møtte  men siger at dend fordring er betalt og paa hans bøxsel seddel afskreven  men ej har bøxselseddelen med sig, hvor fore ham blef paalagt at møde til neste ting med sin bøxsel seddel,

  Enken Syneve  Sl: Olle Fatlands  Rester for 1707: trede tage 1 rdr: 2 Mrk: 12 s:  hendes Søn Tøre!! (Tore) Fatland møtte

 

1715: 145b

 

vedstod gielden og forklarede at hans Moder er baade saa Fattig at af hendes børn maa underholdes  og saa svag at hun holder ved Sengen og der fore ej kand gaa at betle, som hun ellers giorde,  som og Almuen hende testerede,

  Tore Fatland Rester paa første bøxsel for 1707: 2 rdr:  Tore møtte  sagde sam/m/e Rest at have betalt, men ej hafde med sig enten bøxsel seddel, Landskyld bog eller anden qvitering  hvor fore ham blef paalagt til neste ting at møde og at med have sin bøxsel seddel og Landskyld bog,

  fleere var ej til stede eller stefnt,

 

Poul Bouge blef paalagt till Loug tinget at aflegge sin LougrettesEed, saa Vell som Lars Sioe

 

Claus Sætre, Lars ibd:  Niels og Johanes Eie, Olle og!! Siæb..e(?), Mons Toftte og Johanes Qvidevold blef udnefnt tillkom/m/ende aar Retten at betiene,

 

Sr: Peder Jensen Smidt till spurte Almuen paa Tinget om dennem ej vitterligt er at indverende aar laag øde af Halsnøe Closters godtz her i skibr:   udj Meehuus 1 Løb 18 Mrk: Sm:    og udj yttre Bouge 1 Løb Sm:  af hvilcke gaarde parter hand ej Ringeste Landskyld, Leeding eller skatter bekom/m/et haver.

  Almuen der till svarede at dennem noksom Vitterligt er at sam/m/e Jordepart udj Meehuus og yttre Bouge som melt er, indverende aar har ligget øde saa Vell som før, hvor af slet indted till Forvalteren betalt er, enten Skatt, Landskyld, Leeding eller anden Rettighed.

  dette begierede Sr: Peder Jensen Smidt, at maatte indføris og hannem af Retten beskreven at meddeelis, som ej kunde negtes.

 

1715: 146

 

 

 

Dend 11: Decembr: blef holden almindelig Høsteting paa Tvett for Fielbergs og [Etnes] skibredes Halsnøe Closters Almue  oververende Kongl: May: Halsnøe Closters Forvalter Sr: Peder Jensen Smidt, Closter Lensmanden Kaald Tvett  med eftterskrefne Lougrett, Hougne Liusnes, Even, Jon(as) og Tøris Giære, Goute Stangeland, Olle Ryen, Endre Hegge, og Torbiørn Hambre, sambt Almue fleere som tinget søgte,

  Monss: Peder Jensen Smidt satte ting og liuste tingfred som sedvanligt,

 

Publicerit dend satte Capitels Taxt for indverende aar  dat: 20: Novembr: 1715:

 

Publicerit Sr: Peder Jensens udstede bøxsel seddel till Anders Ottesen paa dend gaard Aarvig  skylder udj aarlig Landskyld 2 Løber Sm: og 3 H:  dat: 29 Decembr: Ao: 1715!!.

 

Publicerit Sr: Peder Jensens udstede bøxsel seddel till Siur Eillufsen paa 1 Løb Sm: og 1 H: i dend gaard Wettestøe  dat: 14 Febr: 1715.

 

Sr: Peder Jensen Smidt till spurte Almuen paa Tinget om dennem ej vitterligt er at eftterskrefne Jorder indverende aar  Halsnøe Closter til hørende  laag øde  saa som af Etne,  Frettes udlade  1 pd: 6 Mrk: Sm:    Egeland  1 pd: Sm:    Gundegiær  1 Løb 12 Mrk: Sm:    I Giære 6 L: 18 Mrk: Sm:      Fielbergs skibrede   I Tvet 1 Løb 18 Mrk: Sm:    I Dørem 2 Løber 22 ½ Mrk: Sm:    udj Indbiue 6 L: 2 pd: 3 Mrk: Sm:    I Svalland 1 Løb 1 pd: 3 Mrk: Sm:   og i Axdall 1 Løb Sm:   af hvilke øde gaarder hand ingen skatter, Landskyld, Leeding, Soldatters udredings penge, eller anden Rettighed haver bekom/m/et,

  Almuen der till svarede, at det dennem nok som witterligt er, at bemelte Jorder og Jorde parter, saa vell dette aar som till foren laag øde,

 

1715: 146b

 

af ingen brugt eller besidet, saa at der af till Forvalteren ej Ringeste betalt er, enten skatt, Leeding, Soldatters udredings penge, Landskyld eller anden Rettighed

  dette begierede Sr: Peder Jensen Smidt at maatte indføris og hannem beskreven meddeelis, som ej kunde negtes,

 

Publicerit Sr: Hendrick Miltzous udstede bøxselseddel till Even Tollacksen paa 1 Løb Sm:  ½ H: i dend gaard Dyngebacke i Etne  dat: 1 Decembr: 1713:

 

Dend opsatte Sag i mellem Olle Dregernes og Godskalck Haaland om dend kiøbte wær, som fra forige ting till nu blef opsatt, blef atter paafordret, og møtte paa Olle Dregerneses Veigne Lensmanden i Fielbergs Skibrede  Lars Killisvig  som paastod at Godskalck Haaland bør betalle wæren tillige med omkostning

  Godskalck Haaland møtte og i Rette lagde Een atest fra een Borger i Bergen  som hafde blant andre wærer ogsaa kiøbt sam/m/e wær, hans Nafn er Chrestopher Ørbek, som under dato 2 Decembr: nest avigt forklarer at i blant 16 Værer hand nest leden Høst 1714: kiøbte af Gaadskalck Haaland  var een hvid wær uden horn  som fantis saa slet at dend ej var ædende  men at Godskalck maatte tage dend til bage eftter at dend var slagted, og formente Godskalck at hand ej er pligtig sam/m/e wær at betalle,   erbød sig ellers at giøre sin Eed at det var dend sam/m/e wær hand kiøbte hos Olle Dregernes, hvor med og Lars Killisvig var benøyet  og sagde at naar Godskalck vill giøre sin Eed at det var dend wær, vill hand paa Olle Dregerneses Veigne vere fornøyet, som hand og giorde,

 

Jon Eikesdal hafde ladet stefne Godskalck Haaland for een deel penge hand hannem skall vere

 

1715: 147

 

skyldig  og møtte paa Jon Eickesdals veigne Closter Lensmanden Kaald Tvet, som der hos forklarede at der som Godskalck Haaland skulle negte hannem sine penge at betalle, hand da ville begiere opsettelse i Sagen till neste ting, saa som hand nu var saa Svag hand ej kunde møde om Sagen at giøre dend rette opliusning

  Godskalck Haaland møtte og her till svarede at hand nu ej kand betalle sam/m/e gield fordj at hand tilsente ham 2de værer som icke var god, og i andre maader vare adskilligt som giortes fornøden i Sagen till opliusning, hvilcke hand nu ej kunde føre for Retten, saa som hand faar!! (for) 2 eller 3 dage siden først kom fra Bergen, saa vill hand og stefne Contra i den/n/e Sag, begierede der fore opsettelse till neste ting, hvor fore og Sagen till sam/m/e tid beroer.

 

Hr: Assesor Willum Hansen hafde ladet Citere eftterskrefne for Resterende Rettighed for de aaringer hand var wed Halsnøe Closters Forpagting  det at betalle, saa som

  Matis Hisdall for 1706: 4 Mrk:  Almuen berettede at sam/m/e Mand lenge siden er fra Jorden  Var Huus mand, og døde i armod,

  Berent Huustvet Rester første bøxsel for aar 1706: 3 rdr: 3 Mrk:  hand møtte og vedstod sin gield  laavede det med tiden at betalle, men nu indted hafde,

  Knud Hisdal for 1708: første bøxsel 4 rdr:  blef berettet at Manden er ude i Kongens tieniste for Soldat, men qvinden møtte icke,  Lensmanden og Unge Olle Dyrem hiemlede at de hende louglig hafde stefnet, hvor fore hun blef paalagt at møde till neste ting,

  Lars Huustvet Rester for 1703: 2 Mrk: 4 s:  og for 1706: og 1707: 6 rdr: 2 Mrk: 6 s:  blef berettet at sam/m/e Mand er fra Jorden  gaar om Bøygden at betle, og slet indted er Eiende,

 

1715: 147b

 

  gl: Olle Dyrem Rested for 1708 2 rdr: 2 Mrk: 10 s:  sam/m/e Mand møtte og anviste sin Landskyld bog, som beviser at sam/m/e till Sr: Peder Jensen betalt er,

  unge Olle Dørem for 1708: Rester første bøxsel 1 rdr:  hvilke hand nu for Retten vedstod,

  Encken Marite Dørem Rester for 1706: 1707: og 1708: tilsam/m/en 11 rdr: 2 Mrk: 8 s:  sam/m/e qvinde møtte og indleverede hendes Landskyld bog, hvor udj findes Rest bemelte Summa

  Kaald Tvet Rester for 705 første bøxsell 2 rdr: 5 Mrk:  og for 1707: Rettighed 1 rdr: 2 Mrk: 10 s:  tilsam/m/en 4 rdr: 1 Mrk: 10 s:  Kaald Tvet møtte og anviste sin Landskyld bog  hvor udj med ham af Sr: Peder Jensen 1708: var giort afreigning  og da bliver skyldig udj alt 3 rdr: 1 Mrk: 10 s:  som Kaald Tvet tilstod,

  Tøris  Huusmand  Rester 1 Mrk:  blef berettet at hand er Soldat og borte, hans qvinde gaar om bøygden at betle,  nok for 1703: 1 rdr: 1 Mrk: 6 s:  Refereres till det forige svar

  Sirj Ivers datter Rester bøder for 1707: 1 rdr: 4 Mrk:  hendes Stif Fader Torbiørn Hambre møtte, vedstod gielden, men formente at Lieut: Bredals frue det haver betalt,  Sr: Peder Jensen der till svarede at det ej saa er, anviste der om hendes eget bref skreven i gaar, hvor hun lover det at vill betalle,

  Omund Hambre  Forlofs penge 1 rdr:  berettes at vere ude i deris May: tieniste for Soldat  hans qvinde er Huusqvinde og betler,

  Jon Eikaas Rester for 1708: 1 rdr: 4 s:  Jon Eickaasens qvinde møtte icke, saa som hand er død i største armod og sig slet indted eftterlat, hun tigger sit brød,

  Lars Olsen Indbiue Rester for 1705: 706: og 707: till sam/m/en 20 rdr: 4 s:  Lars Olsen møtte  men ej hafde sin Landskyld bog med,  møder til neste ting med sin bog,

 

1715: 148

 

  Stephen Indbiue Rester for 1705: 706: 707: og 708: til sam/m/en 12 rdr: 4 Mrk: 12 s:  Stephen møtte  men ej hafde med sig sin Landskylds bog  beroer til neste ting at møde med sin bog,

  Jon Indbiue Rester for 1703: og 1705: till sam/m/en 5 rdr: 2 Mrk: 4 s:  den/n/e Mand er fra Jorden og gaar om bøygden at betle,

  Peder Tidemansen Indbiue Rester for 1703: 4 rdr: 14 s:  for 1705: 706: 707: og 708: 13 rdr: 3 Mrk: 13 s:  denne Mand er fra Jorden og lever i armod  er huusmand paa Indbiue, ejer indted til des betalling

  Knud Indbiue Rester for 1703: 2 rdr: 2 Mrk: 8 s:  for 1705: 706: 707: 708: 18 rdr: 2 Mrk:  hand møtte  men ej hafde sin Landskyld bog med sig, blef paalagt at møde med bogen till Waartinget,

  Lars Larsen Indbiue Rester for 1705: 706: 707: og 708 till sam/m/en 26 rdr: 3 Mrk: 10 s:  denne Mand er lenge siden fra Jorden i armod  og vides ej hvor hand er at finde,

  Tollak Indbiue Rester for 707: og 708: 11 rdr: 2 Mrk: 12 s:  denne Mand tilholder paa Indbiue  er saa Fattig at de maa føre ham gaard fra gaard for at tigge,

  Olle Halvorsen Indbiue Rester for 1703: 3 rdr: 3 Mrk: 1 s:  denne Mand er død i armod  og hans qvinde tilholder paa Wiig i Felbergs Sund og slet indted eier,

  Torben Sandvig Rester for 4re aar á 3 s:  er 12 s:  hand møtte icke,

  Knud Klokers arvinger for 3 aar  12 s:  ingen møtte,

  Jon Syndnes Rester for 1706: og 1707: 4 rdr: 5 Mrk: 8 s:  for 1708: 3 Mrk: 11 s:  denne Mand er død i største armod, og qvinden betler sit brød

  Chrestopher Syndnes Rester for 1707: 5 rdr: 2 Mrk: 14 s:  hand møtte  men ej hafde sin Landskyld bog med, blef paalagt at møde med bogen till neste ting

  Olle Syndnes Rester bøder 1 rdr:  hand møtte icke  blef paa lagt at møde

 

1715: 148b

 

  Mickel Tvet Rester for 1706: 2 rdr: 4 Mrk:   Hans Tvet for 1703: 1 Mrk: 8 s:  begge desse Mend er fra Jorden og ere Fattige  Hans er død i armod, men Mickel er nu paa Økeland, men hand møtte icke  blef paalagt at møde

  Niels Dyrem Rester for 1707: og 1708: eftter afreigning 12 rdr: 3 Mrk: 2 s:  Niels møtte og anviste sin Landskyld bog  som i alle maader med hans gield over Eens stem/m/er,

  Olle Ryen Rester for 1703: 4 rdr:  Olle Ryen møtte og anviste sin Landskyld bog, hvor udj ingen Restantz fantis  men for det aar af Hr: Assessor self afskreven,

  Tosten Viig Rester første bøxsel for 1706: 1 rdr: 3 Mrk:  sam/m/e Mand anviste sin bog, befantes at Sr: Peder Jens: sam/m/e hafde annamet og der fore i bogen qviteret

  Olle Dalle Rester for 1703: 1 rdr:  hand møtte og frem viste sin bog  hvor Hr: Assessor self der udj har qviteret dend 13 Martj 1704  det at have annamet

  Svalland Samson Rester for 1703: 8 rdr: 1 Mrk: 6 s:  for 1705: 706: 707 og 708: 36 rdr: 4 Mrk: 8 s:  till sam/m/en 44 rdr: 5 Mrk: 14 s:  hand møtte og ej hafde med sig sin Landskyld bog,

  Enken Svalland Rester for 1705: 706: 707: og 708: til sam/m/en 12 rdr:  den/n/e qvinde er fra Jorden  eftterlad sig gaarden øde  Eier icke 1 s: til sin gields betalling

  Hans Aarevig Rester for 1703: 4 rdr: 3 Mrk: 15 s:  Manden er død, men Monss: Peder Jensen forklarede, at sam/m/e gield er af Sl: Hans Aarevig till Hr: Assessor Self betalt,

  Tom/m/es  Tieniste dreng paa Aarvig  tildømbt Leiermaals bøder 12 rdr:  sam/m/e dreng berettede Almuen at vere i deris May: tieniste for Soldat udreist strax i sam/m/e tid hand Leier maalet begik, og ej eftterlod sig noget her hieme till bøders betalling,

 

1715: 149

 

  Chresten Alne  Resterende bøxsel for 1703: 1 rdr: 12 s:  hand møtte icke, blef paalagt at møde med sin bøxsel seddel

  Johanes Giære Rester for 1703: 1 rdr: 4 s:  hand møtte og vedstod gielden.

  Johanes Wiig Rester for 1703: 1 rdr: 3 Mrk: 10 s:  for 1705 og 706: 4 rdr: 3 Mrk: 3 s:  till sam/m/en 6 rdr: 13 s:  den/n/e Mand er lenge død af Spedalskhed og sig ej det ringeste eftterlat,

  Jon Syndnes for 1703: 2 Mrk: 5 s:  Refereis!! (Refereris) til forige svar der om,

  Lars Synes  for 1703: Rester 4 Mrk:!! (rdr:) 1 Mrk: 1 s:  hand er fra Jorden og ingen ved hvor hand er at finde,

  Gunder Syndnes Rester for 1706: 707: og 708: til sam/m/en 13 rdr: 3 s:  blef berettet at hand er fra Jorden og nu Raads Mand paa Fatland, eier indted, hand blef paalagt at møde til neste ting med sin Landskyld bog

  Niels Huustvet Rester for 1708: 5 Mrk: 4 s:  hand er fra Jorden og betler sit brød,

  Liusnes Erick  Rester for 1707: 1 rdr: 3 Mrk: 4 s:  og for 1708: 1 rdr: 1 Mrk: 6 s:  hand møtte og frem viste sin Landskyld bog som over Eeens kom med Restantzen

  Barbra Finde Rester af Qvam/m/en øde for 1706: 707: og 708: tilsam/m/en 2 rdr: 3 s:  hun møtte icke  men ved een Missive till Sr: Peder Jensen begierede Reigning, hvor fore med hendes Kraf til neste ting beroer.

  Sæbiørn Dyngebake Rester for 1706: 4 rdr: 4 Mrk: 15 s:  hand er fra Jorden  boer nu paa Kaldem  berettet indted at Eie, blef paalagt at møde med sin Landskyld bog

  Johanes Evensen Giære for 1706: og 707: første bøxsel og Rettighed til sam/m/en 16 rdr: 9 s:  hand møtte og vedstod sin gield

  Peder Knudsen Rester 1705: og 706: 6 rdr: 1 Mrk: 6 s:  den/n/e Mand er fra Jorden  foer til byen og der døde i armod,

 

1715: 149b

 

  Gunder Johansen Giære Rester for 1705: 2 rdr: 3 Mrk: 3 s:  den/n/e Mand løb fra Jorden  alle u-Vitterligt  og skall vere i Stavanger Lehn  men vides ej hvor hand er

  Samuel Giære Rester for 1703: 1 rdr: 4 Mrk: 9 s:  og for 1705 2 rdr: 1 Mrk: 9 s:  er nu Huusmand paa Giære  eier indted  tigger sit brød,

  Sæbiørn Dyngebake Rester for 1703: 1 Mrk: 14 s:  Referes!! till forige svar om ham.

  Hans Hansen Skeidtzvold Rester for {1 rdr:} 1703: 1 rdr: 1 Mrk: 3 s:  og for 706: 707: og 708: 8 rdr: 1 Mrk: 11 s:  Hans Hansen møtte og anviste sin Landskylds bog  hvor udj befantis at Hr: Assor!! (Assessor) Self det aar 1703: har annam/m/et de fordrende 1 rdr: 1 Mrk: 3 s:  Resten  som er 8 rdr: 1 Mrk: 11 s:  befantis Rigtig  som hand og self tilstod,

  Niels Nielsen Flaaden Resten for 1703: 1 rdr: 5 Mrk: 9 s:  for 1705: 706: 707: og 708: 14 rdr: 5 Mrk: 5 s:  hand møtte og indleverede sin Landskylde bog  som kom over eens med dend fordrende Summa,

  Tøris Olsen Hougen Rester for 1705: 1706: og 1708: till sam/m/en 5 rdr: 2 Mrk: 12 s:  hand møtte med sin bog  og befantis Rigtig

  Peder Hougen Rester for 1703: 4 Mrk: 1 s:  hand møtte og leverede sin Landskyld bog  hvor udj befantis at Hr: Assesor Hansen self hafde sam/m/e aar qviteret for ald Rettigheden paa een gang at vere betalt

  Engelsgiær Tøris  Rester for 1703: 1 rdr: 4 Mrk: 4 s:  Hans Hansen Giære møtte paa Tørises Enkes Veigne og indleverede hendes Landskyld bog, hvor udj fantis at sam/m/e gield med forhøyning  af Hr: Assesor Hansen self at vere oppebaaret,

  Jacob Alter  grundeleie af hans i boende huus staaende

 

1715: 150

 

paa Giere grund for de aar 1704: 1705: og 1706:  aarlig 1 Mrk: 8 s:  er 4 Mrk: 8 s:   nok for et andet Huus  Olle Monsen till foren til hørende  for 1706: og 1707:  udj alt til 1 rdr: 1 Mrk: 8 s:  Monss: Jacob Alter møtte og frem viste een qvitering for 1708: at have betalt grundeleie  men for de andre aar Rester

  Rasmus  Huus Mand i Giære  grundeleie 1 Mrk: 8 s:  hand møtte ike  men blef paalagt at møde,

  Peder  Huus Mand i Giære  1 Mrk: 8 s: grundeleie  blef beretet at sam/m/e Mand er død, Huuset bort fløt, og hans qvinde gaar om at betle

  Tom/m/es Kloker  1 aars grunde leie 1 Mrk: 8 s:  Jon Flaaten møtte og forklarede at have betalt till Sr: Peder Jensen, men Sr: Peder Jensen svarede at hand fick sam/m/e penge hos Jon Flaaten  men som det Rested for det aar 1706:  saa annamede hand sam/m/e 1 Mrk: 8 s: for det som før Restede,

  Endre Hisdal Rester for 1706: første bøxsell 3 rdr:  hand møtte og hafde sin Landskyld bog  hvor udj sam/m/e 3 rdr: det aar 1708: er ført til Rest  og ej siden i bogen afskreven, hand blef paalagt at møde til Waartinget med sin bøxsel seddel.

 

Hr: Hans Campstrups Enke hafde ladet stefne Monss: Alter for 4 Mrk:  hende paa skifttet eftter hans Sl: Qvinde er udlagt  med paastand Dom till betalling,

  Monss: Alter møtte  vedstod indted der paa at have betalt  formente at som hans Moder hos Mad: Kampstrup haver at fordre, hun da bør Decortere hvis hun har at fordre der udj   ellers lovede hand dette at betalle inden Waartinget først kom/m/ende  som hand og under Nam og vurdering bør eftter kom/m/e

 

Lars Ousvog og Olle Larsen Steensland blef befallet at Reise till Loug tinget at aflegge sin Lougrets Eed

 

1715: 150b

 

 

Olle Øyen, Lars Biørk, Tollef LøverEide  Godskalck Haaland, Niels Oppeim, Iver ibd:  Niels Røen og Aslak Lien blef udnefnt til kom/m/ende aar Retten at betiene,

 

 

 

Dend 13: Decembr: blef holden almindelig Høsteting paa Øckeland for Fiære skibredes Halsnøe Closters Almue, oververende Halsnøe Closters Forvalter Sr: Peder Jensen Smidt, Closter Lensmanden Lars Øckeland  med eftterskrefne Lougrett, Torkild Sollem, Knud Framnes, Eilluf Haaversholm, Olle Egeland, Lars Møcklevold, Johanes UlfEbne, Gulick Røe og Niels Tvette, sambt Almue flere som Tinget søgte,

  Monss: Peder Jensen Smidt satte Ting og liuste ting fred som sedvanligt

 

Publicerit dend satte Capitelst!! taxt for indverende aar.

 

Publicerit Forige Forpagter Sr: Hendrick Miltzous udstede bøxsel seddel till Olle Pedersen paa ½ Løb Sm: og ½ H: i gaarden Egeland  dat: 20: Decembr: 1713:

 

Publicerit Sr: Peder Jensen Smidtz udstede bøxsel seddel till Elling Olsen paa ½ Løb Sm: og 1 Hud udj UlfEbne, dat: 21: octobr: 1715:

 

Sr: Peder Jensen Smidt tillspurte Almuen paa Tinget om dennem ej witterligt er at eftter skrefne Jorder  Halsnøe Closter til hørende  indverende aar laag øde  af ingen blef brugt eller besidet, saa som   Møcklevold  2 pd: Sm:    Westre Braatvet  1 L: 2 pd: 12 Mrk: Sm:    Østre Braatvet  1 L: 1 pd: 18 Mrk: Sm:    og udj Apeland 1 pd: 12 Mrk: Sm:   af hvilcke øde gaarder hand ingen skatter, Landskyld  Leeding eller anden Rettighed bekom/m/et haver.

  Almuen der till svarede, at det dennem Nok som witterligt er, at bemelte Jorder saa Vell dette aar som till foren laag øde, af ingen brugt eller besidet, saa at der af till Forwalteren ej Ringeste betalt er enten Landskyld, Leding eller anden Rettighed,

 

1715: 151

 

  Dette begierede Monss: Peder Jensen Smidt at maatte indføris og hannem af Retten beskreven meddeelis, som hannem ej kunde negtes,

 

Publicerit Sr: Peder Jensen Smidtes udstede bøxsel seddel till Gabriel Olsen paa 1 Wætt Korens Landskyld i gaarden Grimstvet, dat: 26: Martj 1715.

 

Hr: Assessor Hanssen hafde ladet stefne eftterskrefne Halsnøe Closters Leilendinger for Resterende Rettighed  Nemblig,

  Aasmund Framnes for 1708: 5 rdr: 3 s:  hand møtte og vedstod sin gield, men beklagede sin Fattigdom,  ald Almuen med hannem testerede at hand indted ejer og gandske er Spedalsk  dog bruger endnu sin Jordepart i Framnes,

  Eilluf Brattestøe for 1703: 3 rdr: 4 s:  for 1708: 2 rdr: 5 Mrk: 10 s:  tillsam/m/en 5 rdr: 5 Mrk: 14 s:  Almuen berettede at sam/m/e Mand lenge siden er fra Jorden, betlede sit brød og i armod bort Døde, eftterlod sig Jorden øde

  Westre Braatvet Olle  Rester 3de tage 1708: 2 rdr: 1 Mrk: 5 s:  blef berettet at hand nu boer paa Lier,  Lensmanden Lars Øckeland, Niels Tvette, og Størkor Wihofde hiemlede at de ha/nnem/ louglig her om har stefnet, hvor fore ham paalegges til neste ting at møde,

  Rasmus Wihofde Rester for 1707: og 1708: tilsammen 9 rdr: 4 Mrk: 4 s:  sam/m/e Mand er fra Jorden og nu boer paa Robbestad paa Liuse Closters godtz, og der fore nu ej for weiens lengde og gaardens her fra wit afliggende {ej} stefnt,

  Lars øfre Wallen Rester for 1706: og 707: tilsam/m/en 1 rdr: 5 Mrk: 15 s:  sam/m/e Mand har lenge voren fra gaarden  gick om bøygden at betle, hafde \dend/ Faldende syge og nu død i største Ellendighed,

  Marte Jons datter skyldig for Leiermaal 6 rdr:  sam/m/e qvindfolck er borte, har ej voren tilstede siden Leiermaalet blef aabenbaret, og vides nu icke hvor hun er at finde,

 

1715: 151b

 

  Siur Domesnes Rester for 1703: 1 Mrk: 11 s.  Manden er død  hans Søn Erick Siursen møtte paa sin Moders Veigne og frem viste sin Landskyld bog, hvor udj befantis sam/m/e skyld af Hr: Assessor Willum Hansen at vere annamet og i bogen det aar 1703: qviterit,

  Olle Larsen Dom/m/esnes Rester for 1703: 1 Mrk: 2 s:  sam/m/e Mand møtte  men ej hafde med sig sin Landskyld bog  hvor fore ham paalegges med sin bog til neste ting at møde

  Peder Østvig Rester for 1703: 1 rdr: 2 Mrk: 4 s:  Manden er død og hans Søn Olle Egeland war stefnt og møtte og ej hafde nogen Landskyld bog, hvor fore hand blef paalagt till neste ting sin Landskyld bog at frem vise,

  Olle Strømøen Rester for 1703: 1 Mrk:  Olle Strømøen møtte icke,  Lensmanden og Niels Wallen hiemlede at de ham louglig hafde stefnet, hvor fore ham paalegges till neste ting med sin bog at møde,

  Niels i Wallen Rester paa første bøxsel 1 Mrk: 6 s:  fantis hand paa sin bog at vere betalt till Sr: Peder Jensens tiener med 1 Mrk: 4 s: det aar 1709:

 

Olle Brattestøe blef befallet at Reise till Lougtinget at aflegge sin LougresEed,

 

 

 

d: 16: Decembr: blef holden almindelig Høsteting paa Graaf for Føyens og Waags skibreders Halsnøe Closters Almue, oververende Halsnøe Closters Forvalter Sr: Peder Jensen Smidt, Halsnøe Closters Lensmand Gunder Graaf  med eftterskrefne Lougrett, Jon og Anders Wespestad, Peder Westvig, Anders og Siur Hofland, Østen Andal, Niels Kallevaag og Jørgen Wold  sambt Almue fleere som tinget søgte

  Monss: Peder Jensen Smidt satte ting og liuste ting fred som sedvanligt,

 

Publicerit dend satte Capitelst taxt for indverende aar.

 

1715: 152

 

 

Publicerit Forige Forpagter Sr: Hendrick Miltzous udstede bøxsel seddel till Endre Jensen paa Seersteen  skylder aarlig udj Landskyld ½ Løb Sm:  ½ H:  dat: 16 Januarj 1714:

 

Publicerit HøyEdle og Welbr: Hr: Stifttbefallings Mand og Justitz Raad Undals Jacob Jensen Brose gifne bestalling till at vere gastgæber udj Bømelhafn, saa Vell som og dend borgerlige Handel paa een Miill nær sam/m/e Handels pladtz, sam/m/e bestalling dat: Bergen 30: Junij 1713:

 

Publicerit Hr: Stifttbefallings Mands udgifne Ressolution paa dend borgerlige Handel og det Crem/m/er leie i Bøm/m/elhafn paa Jacob Jensens ansøgning, sam/m/e Ressolution af dat: 1 Decembr: 1712:

 

Hr: Assessor Hansen hafde ladet stefne eftterskrefne Halsnøe Closters Leilendinge for \een/ deell Restantz for forige aaringer i hans forpagtningstid  saa som

  Bertell Otterøen  1708: 3 rdr: 7 s:  Baltzer Mælland møtte hans Veigne og forklarede at hand haver leveret paa sam/m/e sin Rest een brun Koe, og et skab for 2 Mrk:  og mente der med at vere Klar,  Sr: Peder Jensen Smidt der till svarede at hand indted hos Bertel haver bekom/m/et paa sam/m/e gield, men Vell hos hans Søn Lars Otterøen een Koe paa hans gield,  Lars Otterøen  som og var til stede, tilstod at hand paa sine egne Veigne har leveret een Koe som till foren til hørte hans Fader, men hand løste paa skifttet eftter hans Moder  som dend gang blef till hans Faders Creditorer eller skifttes bekostning udlagt, sam/m/e Koe leverede hand for sin egen skyld og ej for sin Fader   Bertel blef paalagt til neste ting at frem vise sin Landskyld bog

  Lars Otterøen for 1708: 3 rdr:  og for bøder 15 rdr:  Lars Otterøen møtte og fra gick at vere skyldig de 3 rdr:

 

1715: 152b

 

men vedstod at vere skyldig paa bøder 14 rdr: og ej meere, hand berettede og at hans Landskyld bog er bortkom/m/en, og dend ej har med sig, hand blef paalagt till neste ting med sin Landskyld bog at møde,

  Sallamon Wold for 1707: 5 Mrk: 7 s:  Sallamon Wold møtte og fremviste sin Landskyld bog  hvor udj sam/m/e penge fantis at vere oppebaaret af Jens Larsen Eibek  Peder Jensens tiener

  Enken Wold for 1703: 2 rdr: 1 Mrk:  Sallamon Wold møtte og forklarede at det icke er hans qvinde  som og war Enke, men der var een anden Enke som for 12 aar siden fløtede fra gaarden  som war Søren Volds Enke  denne Enke er det som skyldig er  og ej ham,  Hr: Assessor faar indgifve Nafnet paa dend Enke som hand den/n/e Rest fordrer,

  Arne Seersteen Rester for 1707: bøxsel 5 rdr:   Almuen berettede at sam/m/e Mand er fra Jorden, gaarden i hans tid opbrente og hand miste alle sine Midler, og er nu i største armod og haver indted, men tiener hos gotfolck for Kost og Løn,

  Olle Larsen Tvet for 1708: bøxsel 6 rdr:  denne Mand er i Kongens tieniste for Soldat bort Reist  hans qvinde lever i største armod  og gaar til kom/m/ende aar fra Jorden,

  Johanes Raasbøe  nu boer paa Hofland i Waags skibrede  Rester 3 rdr: 3 Mrk:  hand møtte og vedstod sin gield, men sagde indted at have at betalle med,

  Hans Lillebøe for 1707: 3 Mrk: 15 s:  hand møtte og frem viste sin Landskyld bog, hvor udj hand befantis for sam/m/e aar at vere skyldig 3 Mrk: 9 s:

  Knud Hofland Rester for 1703: 1 rdr: 5 Mrk: 6 s:  denne Mand er lenge siden død i armod og sig slet indted eftterlat,

  Enken Hofland Rester for 1705: og 1706: til sam/m/en 4 rdr: 2 Mrk:  denne qvinde er een Fattig qvinde som gaar om bøygden at betle  og er fra Jorden,

  Giermund Hofland Rester for 1706: 1707: til sam/m/en 7 rdr: 12 s:

 

1715: 153

 

hand er død for lenge siden  og Reiste øster med Kone og børn i største armod,

  Helge Løning Rester for 1703: 1 rdr:  hans Søn Jon Løning møtte og indleverede skifttebrefvet eftter bemelte hans Sl: Fader, hvor da Hr: Assessor hafde at fordre 4 rdr: 1 Mrk: 8 s:  og ha/nnem/ da tillagt een deel løsøre som ham er leveret  hvilke skeede det aar 1709: den 14 aug:   hand blef paalagt till Waartinget at fremlegge hans Sl: Faders Landskyld bog,

  Mons Olsen Urang for 1707: grundeleie 1 Mrk: 8 s:  sam/m/e Mand war Huusmand  er død  og hans qvinde lenge siden fra pladtzet  og ej hvides hvor hun er at finde,

  Willum Svendsen for 1705: grundeleie af et Huus staaende i Næsvaag  1 rdr:  blef berettet at sam/m/e huus war fra steden bort tagen for!! (før) dette aars grundeleie fore falt, men hand møtte icke, hand blef paalagt at møde till neste ting,

  Olle Lørham/m/er Rester for 1705: og 706: 4 rdr: 4 Mrk: 2 s:  blef berettet at hand er død i armod og qvinden gaar om bøygden at betle,

  Morten Steensbøe Rester for 1708: 3 rdr: 3 Mrk: 15 s:  sam/m/e Mand er død, Enken forlod gaarden øde, og gaar nu om bøygden at betle, og gaarden ligger end nu øde

  Baltzer Mælland Rester bøxsel for 1703: 3 rdr: 2 Mrk:  Baltzer møtte og indleverede sin Landskyld bog  hvor udj findes at vere betalt paa denne Rest till Peder Jensen paa 2de tider  hver gang 1 rdr:  saa der nu Rester 8 Mrk:  bemelte 8 Mrk: siger hand at have betalt till Assessor Hansen self ude hos Jacob Koefod, hvor hand var, men hand fik der fore ingen qvitering,

  Endre Endres: Mælland Rester for 1703: 8 s:  for 1705: 2 Mrk: 10 s:  den/n/e Mand er død i armod, Enken fra gaarden og gaar at betle, og ej ved hvor hun nu er at finde

 

1715: 153b

 

  Johanes Raasbøe for 1707: bøxsel 4 rdr:  for 1708: Rettighed 2 rdr: 11 s:  til sam/m/en 6 rdr: 11 s:  Johanes møtte og vedstod gielden  men forklarede at hand gaarden var forfalden med huuse  og ham blef lovet gaarden lougfør  som ej skeede, hvor fore hand mente for de Resterende 4 rdr: at vere befriet,

  Kiølf Tvet for 1703: 1 rdr: 3 Mrk:  den/n/e Mand er fra Jorden og boer nu paa Meeling  Liuse Closters godtz  hand møtte icke   Lensmanden hiemlede at hand var louglig stefnt, hvor fore ham paalegges til neste ting at møde,

  Arne Sættervig  bøxsel for 1703: 2 Mrk:  hand møtte og indleverede baade sin Landskyld bog og bøxsel seddel  men paa ingen af deelene stod till Rest,

  Tom/m/es Lande Rester for 1707: og 1708: 1 rdr: 5 Mrk: 8 s:  denne Mand er nu fra Jorden og boer paa Næsse paa Brem/m/es!! (Bremnes), møtte icke,  Lensmanden og Rasmus Næsse hiemlede at hand er louglig stefnt, hvor fore ham er paalagt at møde till neste ting,

  Rasmus Lande Rester for 706: 2 rdr: 5 Mrk: 12 s:  den/n/e Mand er død  hans qvinde er nu igien giftt med Endre Hansen Nesse, hvilcke var Citerit men ej møtte,

  Niels Lande Rester for 1706: 1707: og 1708: till sam/m/en 6 rdr: 1 Mrk: 12 s:  hand møtte og anviste sin Landskyld bog, som befantis lige eftter Restancen

  Lille Næsse Rester for Jacob 1704: bøxsel 2 rdr:  hand møtte og vedstod sin gield i alle maader,

  Skomsnæs Knud  Huusmand  Rester for 1708: Egte bøder 3 rdr: 2 Mrk: 4 s:  hand møtte og vedstod sin gield, men blef berettet indted at have eller eie,

  Johanes Skomnes Rester for 1703: 12 s:  hans Søn {Morten} \Størk/ møtte og vedstod gielden, lovede det at betalle,

 

1715: 154

 

  Enken Marte Niels datter Toftteland Rester for 1707: og 708: 2 rdr: 1 Mrk: 15 s:  sam/m/e qvinde er nu giftt med Olle Wiig i Fitie bøygden  hvilke Mand møtte og indleverede hendes Landskyld bog  og befantis der paa at Reste som melt er, men der paa det aar 1709: till Peder Jensen betalt 3 Mrk:  og Rester nu i saa maader 1 rdr: 4 Mrk: 15 [s:]  hvor paa hand nu strax i dag for Retten betalte till Poulus V: d: Lippe paa Hr: Assessors Veigne 1 rdr:  saa hand nu i alt er skyldig 4 Mrk: 15 s:

  Tvetten Niels Baarsen  Rester for 1703: 2 Mrk: 12 s:  for 1705: 706: 707: og 708: 3 rdr: 5 Mrk: 14 s:  hand møtte  vedstod sin gield, men nu i dag fra sagde sig Jorden og gaar der fra i største armod,

  Niels Westvig Rester første bøxsel 707: 2 rdr: 3 Mrk: 4 s:  hand møtte og anviste sin Landskyld bog, hvor udj fantis sam/m/e Restantz, men hand sagde at have betalt nest afvigte Høst et aar siden 3 Mrk: 8 s:  men det fantis ej paa skreven at vere betalt, og Peder Jensen negtede noget der paa at have bekom/m/et,

  Johanes Ranholm (Rønholm) Rester for 1707: 3 rdr:  Manden blef  og Enken forlod Jorden i armod, og ligger gaarden endnu øde,

  Lars Eie Rester for 1707: 3 rdr: 15 s:  den/n/e Mand er fra Jorden  gaar om bøygden at betle, og indted eier

  Olle Hofland Rester for 1703: 4 Mrk: 12 s:  er fra gaarden og betler sit brød,

  Størk Skomnes Rester for 707: bøxsel 2 rdr: 3 Mrk:  for 708: Rettighed 3 rdr: 2 s:  hand møtte og beklagede sin Fattigdom  vedstod sin gield,

  Johanes Tvet Rester for 708: Rettighed 2 rdr: 3 Mrk: 4 s:  den/n/e Mand er død i armod, og hans Enke betler sit brød

  Arne Tvet Rester for 706: 4 rdr: 5 Mrk: 11 s:  hand møtte

 

1715: 154b

 

  vedstod sin gield, sagde sig indted at vere Eiende i nogen maade

  Jon Hofland Rester for 707: og 708: 4 rdr: 4 Mrk: 14 s:  den/n/e Mand er fra gaarden  vides ej hvor hand er, betler sit brød,

  Jørgen Hageberg Rester for 707: 4 Mrk:  og bøder 6 rdr: 3 Mrk:  hand møtte og vedstod bøderne, og anviste sin Landskyld bog  hvor udj og de 4 Mrk: det aar 1707: stod til Rest,

  Sallamon Leevog Rester for 708: 1 rdr: 4 Mrk: 15 s:  hand møtte og vedstod sin gield,

  Peder Eie Rester for 708: bøxsel 7 rdr: 3 Mrk.  den/n/e Mand er fra Jorden og laag øde nestleden aar, lever i armod, forlod sin Jord eftter at hand hafde half saad sin Jord, tigger nu sit brød, og ej vides hvor hand er at finde,

 

Sr: Peder Jensen till spurte Almue paa Tinget om det dennem ej vitterligt er, at eftterskrefne Halsnøe Closters Jorder indverende aar ligger øde, af ingen bruges eller besides, saa hand ej nogen skatter, Leeding eller Landskyld der af kand bekom/m/e  saa som udj Føyens skibrede   Grindem  officer gaard  3 Løber Sm:    Urang  2 pd: 6 Mrk: Sm:   Steensbøe  2 pd: 12 Mrk: Sm:     udj Waags skibrede   Lande udj Waags skibrede  officer gaard  1 Løb 1 pd: 12 Mrk: Sm:    Skomsnes  1 pd: 21 Mrk: Sm:    Toftteland  1 pd: 12 Mrk: Sm:

  Almuen der till svarede at det dennem noksom Vitterligt er at bemelte gaarder indverende aar laag øde, af ingen bruges eller besides, saa ingen findes som af dennem Ringeste skatter, Leeding  Landskyld eller anden Rettighed betaller,

  Dette begierede Monss: Peder Jensen Smidt at maatte indføris og ha/nnem/ af Retten beskreven meddeelis  som hannem ej kunde veigres,

 

1715: 155

 

 

Hans Kallevog og Hans Lille Bøe blef befallet at Reise till Loug tinget at aflegge sin LougrettesEed,

 

Hans og Rasmus Næsse  Olle Steensbøe, Peder Spidsøen  Jens Næse, Halvor Dalle, Peder Eldøen og Colben Hage, blef befallet til kom/m/ende aar Retten at betiene,

 

Publicerit Sr: Peder Jensens udstede bøxsel seddel till Zacarias Hendricksen paa ½ Løb og ½ H: i Tvet i Waags skibrede, dat: 16: Decembr: 1715.

 

Publicerit Sr: Peder Jensen Smidtz udstede bøxsel seddel till Casten Guliksen paa ½ Løb Sm: og ½ H: i gaarden Eie i Waags skibrede  dat: 25 Septembr: 1715:

 

 

Dend 19: Decembr: blef Retten betient paa Tyse Prestegaard i Storøens Prestegield, for der louglig at siune og besigtige sam/m/e Prestegaards Huusers brøstfeldighed  hvor da møtte tilstede eftter skrefne Lougret af Findaas Prestegield  dog i sam/m/e skibrede  Nemblig, Helge Tottland, Tore ibd:  Peder Indre Haavig, Helge ytre Haavig, Olle Teigland, og Colben Skimbeland, sambt og var tilstede Lensmanden udj Føyens skibrede  Næll Hysingstad, i ligemaade var indKaldet 2de Mend af hvert Sogn i Storøens Prestegield, till sam/m/e besigtelse at oververe, Nemblig af Storøens Sogn  Lars øfre Lille Bøe og Størk Hougland,  af Wallestrands Sogn  Jacob Hope og Olle Lindaas, hvilcke Mend møtte,   af Fitie Sogn war indKaldet 2de Mend, men ingen der fra indfant sig,

  der paa indleverede itzige Sogne Prest  welærverdige Mag: Tom/m/es Skeen, hans skrefttlige ansøgning hos HøyEdle og welbr: Hr: Stifttbefallings Mand Undal, om Prestegaarden Tyses Huuses louglige besigtelse  dat: 1 Maij 1715:  med dend der paa fulte Respective Ressolution dat: sam/m/e dag,

 

1715: 155b

 

  Enken  Mad:  Sal: Hr: Jonas Houses  Maria Benedicta Muus  møtte self tillstede, saa vell som og Capelanen  hendes Sviger Søn  Hederlig og wellærde Hr: Falckor Smidt, men hendes Lougverge  Kongl: May: Foget  møtte icke,

  der eftter indgaf Encken een besigtelse holden paa Preste gaarden Tyses brøstfeldige huuse  dat: 30: Maij 1687:   Videre sagde Enken icke at have i nogen maade  Preste gaardens huuse angaaende, men Refererede sig till sam/m/e besigtelse,

  Der eftter forføyede Vj os sambtlig ud i Sogne Prestens og Enckens nerverelse  huusene at siune og besigtige  og først besaag

  det store huus, som nu kaldes dagligstuen, som af!! (i?) dend Sallig Mand Hr: Dirick Muuses tid af Almuen er opbygt, og kiøbt af forige Tolder Sr: Chrestian Mangnus  bestaaende udj een stue med et Kiøcken hos og et lidet Cam/m/er till  indted andet end een Nedgang udj dend Kielder der under er Muret, sam/m/e Huus kand hafve voren af werdj i førstningen med ald sin tilbehør  saa som Svaller, Lem/m/en oven over  hvor der er 5: omfar over bielkerne, med winduer og Kielder  alt tilsam/m/en for penge i det ringeste 100 rdr:   brøst feldigheden nu der paa er ej videre end i Kiøkenet  udj et windue er 4 ruder synder  vil koste at indsette 8 s:   oppe paa Lem/m/en i de 2de der staaende winduer fattes 9 ruder  vil koste at indsette 1 Mrk: 2 s:   i andre maader fantis huuset uden brøst feldighed

  2:  dend store stue kaldet  som og af Almuens penge skall vere opbygt, befantis at vere een gl: stue med mange støcker indsatt her og der udj Veggerne, kand vere af werdj 20 rdr:

 

1715: 156

 

ellers fantis nu paa sam/m/e huus ingen brøstfeldighed till at Reparere,  i sam/m/e stue og een Nye windofn af Jern  af werdj omtrent 12 rdr:   eller!! (ellers) siger Enken for dend at have givet 15 rdr:

  3:  Een Nye stue kaldet, der ved 2de Cam/m/er nede, oven paa ogsaa 2de Cam/m/er og een Lem med 4re omfaar over bielckerne, hvilcke huus Enken siger gandske indted at ved kom/m/e Preste gaarden  saa som det er opsat af hendes Sl: Fader Hr: Dirk Muus, hvor fore det huus till videre bliver u-wurderit, ej heller findes der paa nogen serdeelis brøst feldighed,

  4:  borgestuen  der udj een god opsat Røg ofn med et bord og faste benke udj, men ingen winduer, dens brøst feldighed er som følger,  i dend østre Ende og paa dend Søre side vill dend bortekes med Nyt bordtag  saa som indted bordtag paa sam/m/e steder till foren findes, med 5 tylter bord á 1 Mrk: 8 s:  er 1 rdr: 1 Mrk: 8 s:   5 tylter huun á 8 s:  er 2 Mrk: 8 s:   9 oplenger á 2 s:  er 1 Mrk: 2 s:   2 torfhald paa dend Søre side  hvert 12 allen lang á 8 s:  er 1 Mrk:   till brun troe 1 tylt bord for 1 Mrk: 8 s:   till Taget 4re waager Næfver á 12 s:  er 3 Mrk:   arbeidsløn 4 Mand i 3 dage  hver Mand hver dag paa sin egen Kost 1 Mrk:  er 2 rdr:   og er saa det huuses Reparation anslagen till 4 rdr: 4 Mrk: 10 s:   paa dend Nordre side af sam/m/e huus er opbygt een Svalle som bruges till Hestestald, kand tiene  og er gaat till bordtag paa sam/m/e side,

  5:  Eet Stave Ildhuus  som Enken i lige maade beretter for Almuens penge at vere opbygt  med dend der udj staaende bagerofn og tørkehelle

 

1715: 156b

 

kand hafve kosted at opbygge udj alt till 16 rdr:   des brøstfeldighed er indted  uden et torfhald paa dend søre side  12 allen lang for 8 s:   at opbygge 8 s:  er 1 Mrk:

  6:  2de Fæhuuse  begge under eet tag og udj een Reke  med een gang i mellem begge Fæhuuse, brøstfeldigheden er der paa som følger   dend østre floer fattes  som vill opsettes een bielke  10 allen lang  med 2de dref fiske  vill koste at ind sette og udj alt tillsam/m/en 4 Mrk:    ellers fantis een Naaf paa dend westre Ende af dend østre floer, og et støcke af een stock paa dend westre Floers søre side, som dog icke var af nogen Verdj

  7:  Een Nye Floer med 2de Smalle huuse uden for døren og indgangen, som Enken i lige maade berettede at vere af hendes Sl: Mand opbygt  er af werdj 16 rdr:   ellers fantis paa dend nu ingen brøst feldighed

  8:  2de Høelader og Korn Lader, begge under eet Tag   fantis i alle maader uden nogen brøst feldighed,

  9:  Eet stabur staaende nede udj Hougen, som Enken foregiver i lige maade for Almuens penge af hendes Sl: Fader at vere opbygt, der under ere Murede stolper af steene, inden udj een børe langst Staburet fra dend Eene Ende till dend anden paa dend Nordre side  bygt af idel Tøm/m/er, kand vere nu af werdj 30 rdr:   ellers fantis brøst feldigheden der paa som følger  der vill Nyt Torfhald paa begge sider  et hvert 15 allen lang  støket for 1 Mrk:  er 2 Mrk:   1 tylt bord till bordtages forbedring for 1 Mrk: 8 s:   arbeidsløn 4 Mend udj een dag  er 4 Mrk:  og er saa brøst feldigheden der paa 1 rdr: 1 Mrk: 8 s:

 

1715: 157

 

i andre maader var det uden nogen brøstfeldighed,

  fleere huuse findes icke paa Prestegaarden, og beløber sig saa alle huusenes brøst feldighed till penge 7 rdr: 12 s:

  der eftter pretenderede Mag: Tomes Skeen at de huuse som till hører Prestegaarden  saa vell de som Almuen er pligtig at holde ved lige  som de andre som Presten Self till kom/m/er, maatte hannem Lougfør leeveris   Videre hafde hand denne sinde ej at proponere eller at indgive,

  Preste Encken svarede her till at Almuen har aarlig aars till hendes Sl: Mand, som og till hendes Sl: Fader Hr: Dirick Muus, betalt een wis penge till Huusenes Reparation og ved lige holdelse, og der fore ej andet venter end at hun bør der til svare hvad huusenes brøstfeldighed nu er,

  ellers forklarede Encken at hendes Sallig Fader har eftter forige indlagde besigtelse annamet af Almuen  tillige med det huus Almuen kiøbte af Tolderen Chrestian Magnus, 180 rdr:  der fore er nu opbyget, først dend daglige stue  hvor fore blef given 120 rdr:  siden bekosted sam/m/e huus at opfløte till Prestegaarden, det der at opsette, sambt og paalagt de 5 omfar over bielkerne, Muret skaarsten udj Kiøkenet med een Jern stang der udj, i lige maade een Kielder under huuset, hvilcket alt til sam/m/en har kosted mange penge,  er og opbygt et Nyt stabur, et Nyt Ildhuus  een Nye Floer, een Nye stue med een Jern ofn udj  sambt og et Spis Cam/m/er med Cam/m/er over, hvilke hun formente at vere langt meere end de penger hendes Sl: Fader annamede, og formodede der fore for de penges betalling at vere befriet,

  Encken formente at det huus som kaldes Nye stuen  hende allene til hører,

 

1715: 157b

 

hvor i mod Mag: Tomes Skeen svarede, og formente at ingen huuse som nu paa Prestegaarden staar bør Rappes eller Røris, men at de alle sam/m/en {at} \bør/ til høre Prestegaarden,

  endnu anviste Encken os det før ommelte SpisCammer med oven staaende Cam/m/er, staaende tet uden for dagligstuen, begierede og at Vj det ville taxere og wurdeere, og eftter at Vj det hafde siunit  kunde Vj det ej anderledes wurdeere, saa som det nu fore findes uden noget bortag  end for 14 rdr:

  der eftter blef de tilstede verende 4re Mend af dette Prestegield  saa Vell som Lensmanden Næll Hysingstad  tilspurt om de er vidende at for det store huus som er daglig stuen  er gifvet de for indførte 120 rdr:   de gaf till giensvar at de ved sam/m/e huus er kiøbt af forige Tolder Chrestian Magnus, og har der hørt sige af de gamble Mend her i gieldet at der fore skulle vere given 120 rdr:  men det veed de Nock till visse at der fore er betalt saaledes som det stod paa Eldøen  i det Ringeste 100 rdr:  og er siden der for uden desse penge, kosted at opfløte her till Prestegaarden, det her at opsette, de 5 omfar som oven paa bielkerne findes opsatt, siden, saa og dend Kielder som nu er under huuset, i lige maade skaarsteenen at mure  i skaarsteenen dend Jernstang, som nu staar, med videre den Svalle uden for døren i gaarden, hvilcket alt har kosted meget, hvilcket nu alt i denne taxt er u-beregnet,   udj Ildhuuset findes og 2de Jern støtter i skaarsteenen, med videre som der muret er, undtagen brøgger Kiedelen  som ej heller i denne taxt er beregnet,

  hvad videre huuse som findes uden Prestegaardens bygning  saa som det smale huus staaende nede

 

1715: 158

 

paa Støllen, 2de huus eller boeder paa Sætteren, formente Encken icke at vedkom/m/e Prestegaarden, men hende allene at til høre,

  ingen af parterne hafde videre at lade indføre, men de satte det alt till Rettens skiønsomhed, og som dagen nu gandske er til Ende, saa ville parterne i Morgen tillig møde  Dom at anhøre,

  Saa blef og de tilstede verende Mend som nu var til stede af Sogne Presten, Encken og Retten tilspurt, om de icke tillige med dend anden Meenighed ville af kiøbe Encken det huus kaldes Nyestuen  med hvis till sam/m/e huus henhører, og der eftter lade det paa Prestegaarden blive bestaaende till Sogne Presten og Prestegaardens nøtte,  hvor till de svarede, at de for deris personer gierne der med vill vere tilfredtz naar Encken der fore ville af hver Mand anname 1 Mrk: danske, men som de ickun vare saa faa tilstede, og der fore ej kunde vide dend øfrige Almues willie, saa kunde de icke videre der udj sambtøcke end for deris egne Personer  og saa frembt Almuen over alt det ville indgaa  skulle de og findes villige der til, begierede at med saadant maatte beroe indtill dend øfrige Meenighed der paa hafde givet deris svar og betenckning,

  og blef saa om alt her om saaledes Kiendt, Dømbt og

afsagt,

Som Vj i gaar flitig har siunit og besigtiget alle Preste gaardens, saa vell waan huuse som udhuuse  og ej meere brøstfeldighed paa dem befunden, end udj alt till penge 7 rdr: 12 s:  Saa bør Sogne Presten  {dend} Welærverdige Mag: Tomas Skeen for sam/m/e

 

1715: 158b

 

brøstfeldighed, udj Forige Sogne Prest  Sallig Hr: Jonas Olsens Sterboe at nyde sin betalling, I det øfrige forbliver alle huuse som paa Preste gaarden hiem/m/e er bestaaende, som nu besigtiget og Specificerit er med hvis udj dem Mur og Nagelfast findes  her eftter Preste gaarden tilhørig, saa vell itzige Sogne Prest som eftter kom/m/erne till nøtte og brug, undtagende dend indmurede brøgger Kiedel i Ildhuuset  som her med ej meent er, Ilige maade det Huus kaldes dend Nye stue med sine hos bøgde Camrer  det bliver Preste Encken allene till Eiendom hiem falden, og hun at giøre sig det saa nøttig som hun best veed, Dog eftterdj at de tilstede verende SogneMend saa vit dem Self vedkom/m/er har Consenterit at sam/m/e huus eller stue tillige med de andre Huuse maa blive ved Preste gaarden, Encken det og Self har sambtøgt, Saa bliver og dette huus u-rørt og u-af fløt, indtill sambtlig Almuens betenckning og svar om des Kiøb indhentis, hvad sig ellers de huuse angaar som Almuen eftter Lougen er pligtig at ved lige holde, da som eftter forige indlagde besigtelse Verk seeis, at da af dennem skulle holdes ved lige det før her paa Prestegaarden staaende store huus, som dend tid blef taxerit at opbygge \for/ 180 rdr:  og huusene nu siden dend tid er for andret, saa at i steden for sam/m/e huus er byggte mange huuse, som dog alt er anseet till Prestegaardens Nødvendighed  saa bliver nu i steden for sam/m/e huus for Almuen at holde ved lige de 2de huuse kaldes dagligstuen, og dend store stue, sambt og for uden dend nu her paa gaarden befindende Borgestue og de 2de Fæhuuse, hvilcke alt i dend forige besigtelse dat: 30 Maij 1687: findes indført, og Specificerit, fra hvilcke werk ieg icke kand

 

1715: 159

 

wige, men eftter dags af dette Preste gields Almue bør {for} Conserverit og ved ligeholdes, saa som Enken nu till den/n/e tid svarer og betaller hvis brøst feldighed paa dem findes,

 

 

 

 

 

 

Og så er året 1715 til ende.