Manntall over Vaterland (i Christiania) 21.– 28. mars 1714, med et appendiks for Grønland, Gamlebyen og Hovedtangen

Utgitt av © Tore Hermundsson Vigerust, Oslo 29/1 2007.

Dette manntallet har arkivsignaturen Riksarkivet, Rentekammeret, Realistisk ordnet avdeling, Skattevesen, pk 4. Manntallet ligger i en pakke reviderte regnskaper samlet i forbindelse med innkrevningen av Krigsstyr (krigsskatten eller dagskatten) for årene 1712–1720.

Teksten er gjengitt bokstavrett med normaliseringer i bruken av store og små forbokstaver, samt at det er foretatt en del sammentrekninger av ord. Tegnene “\: :/” anvendes i originalen som parenteser. Kommentarer og bokstaver i klammen “[...]” er tilføyd her. Hvis det i en skarp klamme er bindestrek, [– . . . –] betyr det at bokstavene er utstrøket i originalen. Oppløsninger av forkortelser er markert med kursiv. Skillings-s, ß er beholdt. Bokstaven “ø” gjengis dels “ø” og “Ø”, dels “ö” og “Ö”, som i originalen (der det imidlertid oftest står ó). Usikre lesemåter er bemerket ved bruk av “(?)”. Tegnet “*” betyr at ordet foran tegnet vitterlig er stavet slik. Tegnet “j” anvendt som tallet “1” gjengis som 1.

Manntallet er utarbeidet etter en ordre av 24/2 1714 fra myndighetene i København, og en nøyere spesifisert magistratsordre i Christiania av 19/3 1714 for underfogden Hans Møller og to takstmenn. Dette manntallet har fått en påskrift “No 2”, som vitner om at det har eksistert flere manntall som nå ikke lenger er kjente. Vi kan regne med at det ble forfattet manntall for hele byen våren 1714. Formålet var å bedre skattegrunnlaget for Krigsstyren.

Ad No 19 in May 1714

No 2: Christiania 1714.

For indewerende aar 1714 skal effter Jndkomne allernaadigste Copial ordre af 24 Februarj 1714 til een Krigsstyrs udredelse forfatted rigtig Mandtal, over alle Byens Jndwaanere og werdslige i Kiöbstederne, være sig deres Kongelig Majestets Ministrj og betiente, Civil eller Militaire, eller Borgere og Jndwaanere, jngen undtagne, med derhos forklaring, om een hvers bestilling, Handtering, Næring eller brug, hvilket Mandtal saaledes indrettet, som ansvarligt jndleveres, skal da paa det it rigtig Mandtal der udjndes kand erholdes, haver Byens underfoget Hans Möller udj egen Persohn, tillige med de 2de Borgermænd Erick Augustinusen og Elias Pedersen, uden ringeste tiids forsömmelse udj Vatterland at besöge it hvert Huus og waaning, og lade sig underrette om een hver af Jndbyggernes tilstand, Næring, Handtering og brug, saa og udj Grönland, Gammelbyen og Hovedtangen saa mange som ere borgere her til Byen, ligeledis deres tilstand, Næring, Handtering og brug, og over een hver som melt forfatte een rigtig upartisk og tilforladelig Specification, som de under deres Hænder beskreven lader indkomme, saaledis som de agter at tilsvare, jfald nogen schulle blive udelugt, eller icke rettelig anfört. Christiania dend 19de Martj 1714.

N: Roll, O: Christensen, Th: Holter.

Dend 20de Hujus mig ved begge Raadstue tienerne, formiddag leveret, da ieg samme dag giorde anstalt, ved Mænderne om Morgenen der effter den 21 Dito at sambles og trine i forretningen. Christiania den 20 Martj 1714. Og da saalunde som effterfölger forfattet, nemblig

Vatterland

Dend 21 Martj 1714 Anfanged

1. Hogen Alfßen, bruger wæfver Handtverk. Eier een liden Huuß og Gaard, haver undertiiden öl og norsk brendewin i Huuset at selge.

2.. Anderß Siversen Regiments Gewaldiger ved Her obriste Garmands Regimente, boer i leje huuße at flicke eller furske af Skrederiet.

3. Hanß Hendrich, bruger Hattemager, boer i leye huuß, er fattig Mand.

Denne Gaard [nr. 2–3] er Lars Poulsen tilhörende.

4. Ole Madsen har i lang tiid, tient ved Artigleriet for Drejer, og nyelig der fra sloppet, ernærer sig af det samme, ejer it lidet Huus hand beboer.

5. Christopher Olsen, tient for Kudsk, ejer it lidet Huuß eller Gaard, bruger nogen smaa Handling.

6. Ole Olßen, tient for Byens Skarvagt, nu aftacket, ernærer sig med een Hest som hand kiörer med, ejer det lille Huuß hand beboer, dog pandsatt.

7. Jacob Jansen Horßens, een gammel skriver tiener, boer i lejeverelßer, bruger ingen næring, og er een fattig Mand.

8. Berent Heckelmand, har tilforn tient for ober officerer, solt gaarden, hand i boer for at betale sin Gield, bruger nu ingen næring, men siger at vil reiße til Kiöbenhafn.

9. Simen Gudmundsen, ernærer sig af noget ringe farfverie, og boer i leje werelser.

10. Nielß Baes, Byens Tambour, boer i leje huuß, har en skarve Hest, som hand da agda, ejer og kiörer med, er en fattig Mand.

11. Lißbet Bastiansens, een Soldat Encke, boer i leje werelser, er bevilget af wæfver amptet, at nære sig af at væfve, og befant 2de opsatte Wæfver.

12. Knud Nielßen, kiörer med een Hest, og brender undertiiden brendevin, som hand afhandler i Huuset. Huuset hand i boer er pandsatt.

13. Christopher Mickelsen een ung borgermand, ejer det huuß hand iboer, dog derudj staar börnepenge. Er ellers een Arbeidsmand, har undertiiden een pot öl og it glaß brendewin i Huuset at selge, er ellers en ringe Mand, der har tient for trende Aars tiid siden her i byen for een Arbeidsdreng.

14. Peder Jfversen, forgangen Aar tiente Byen for Skarvagt, ernærer sig af Huuß tömmermandz arbeide, har og en ringe Huußnæring, ejer sin gaard self.

15. Hans Jokum Hahn wæfver, ernærer sig af Handtwerket, boer i leje Huuser, er og en fattig Mand.

16. Joen Jfversen, ingen borger, men tient for Soldat, arbeider iblant, brender brendewin og har ingen anden næring, boer i leje verelser, er og een gemeen Mand.

17. Helle Hendrichsen, Seigling- eller Baads-Mand, boer i lejewerelser, Qvinden er af bageramptet bevilget, at bage it stöcke bröd til selgning, at ernære sig med og börnene, er fattig folck.

18. Arve wegter, ejer it lidet Huuß, bruger ingen borgerlig næring, allene hand med Raab og wagt betiener byen.

19. Peder Demin Gartner og borger, ernærer sig af 2de frugthaver, der begge ere pantsatte, hvor af hand forrenter penge, har ej anden næring, end om Sommeren, kand i Huuset selge een pot öl og it glaß norsk brendevin, er een gammel svag Mand.

20. Ole Engebretßen, een ung borger, nyelig tient for gaardsdreng i byen, ejer Huuß og Gaard, dog der udj staar börne Penge, bruger smaa Handling og næring.

21. Lieutenant Tosten Brat, ejer it lidet Huuß og Gaard, bruger saa smaa Handling og holder öl og norsk brendevin udj Huuset at selge.

22. Peder Olsen feldbereder, bruger Handvercket, holder allene en Dreng, og bruger ingen anden næring, ejer Huuset hand iboer men staar i pant for 150 rd og er een iblant de slette her, af den Profession paa Midler.

23. Gulbrand Larsen, kiörer self med wogn og undertiiden med Kiære, bruger i Huuset een liden næring, med een pot öl, og it glaß norsk brende at selge, ejer gaarden self, dog staar i pant.

24. Peder Ericksen Grof Smed, bruger handtverket, holder og i Huuset 1 pot öl og it glaß norsk brendevin at selge, ejer gaarden selv, men derudj staar pante penge.

25. Christian Demin Gartner, ernærer sig af frugt og Urtehaugen, har undertiiden en pot öl at selge og it glaß norsk brendevin – og mange tiider holder igien intet.

26. Anderß Thorsen een Landkremmer, boer i it leje huuß, er aldeles inttet ejende men er mange gotfolck skyldig.

27. Ole Eskildsen Skredder i Amptet, holder allene een læredreng og bruger nu ingen anden næring, ejer Huus og Gaard men der udj staar fattig Huusets penge, samt börne midler paa Rente.

28. Kirsten sahlig Anders Arkejimesters Encke, ernærer sig med öll og norsk brendewin i Huuset, at selge, hun med börnene ejer det ringe Huus de beboer, men nu er hendes næring ringe, frem for forrige tiider.

29. Jenß Christensen, en gammel aftacket Soldat, sidder i leje huuß, qvinden undertiiden med andre hendes Cammerater, kand kiöbe it stöcke slagt, som de slagter og selger dog med stor frygt for Amptet, naar de der over kommer, har og undertiiden smör at selge, hvor med hun föder sig og hendes gamle Mand.

30. Hans Jörgen Ohm, ernærer sig alleene af een frugt og Urtehauge, som hand ejer og beboer, dog staar der udj börnepenge, har alleene een verelse i Huuset.

31. Christofer Sommer, borger og feldbereder, har nu ingen Svend, allene 1 dreng, ejer gaarden hand i boer, dog det meste pantsatt, er een ung borger, og bruger ej anden næring, og kand were hiemgod med No 22.

32. Daniel Ritter feldbereder, holder nu en Svend og een Dreng, bruger ej andet end Handwerket, ejer self hans iboende gaard, og er bedre bemidlet end No 22 og 31.

33. Nicolaj Nicolajsen feldbereder, bruger allene Handtverket, somme tiider har een Svend, og stunden igien ingen, ejer Gaarden /: som er liden :/ self, og kand were hiem god med No 22.

34. Mickel Larsen har tient for Soldat og er een Huußmand, boer i Leje Verelser, og er nu daglönner, undertiden kand borge 1 tönde malt og selge een pot öl i Huuset.

35. Raßmuß Jörgenßen Sindsen, een ung Mand og ingen borger, hans næring er denne, at hand haver for een del borgerskab, deres bord eller Saugdehler paa Grönland, under Regenskab, hans gaard, den hand i boer, er pantsat og ej anden næring bruger.

36. Johan Valentin Fræk, Borger og Garfver, haver hvercken svend eller dreng, men arbeider alleene, bruger ingen anden Næring, end Handtverket, gaarden hand beboer, har hand nyelig kiöbt, som er slet, og har betalt paa haanden 40 rd og for it aars tiid siden, wundet sit borgerskab.

37. Jörgen Sindsen, er borger, hans Handverk og Næring, bestaar her udj, at hand er som en tiener, for de Saugbrugende ved en deel, deres Saugsteder paa Grönland, som hand haver under Regenskab og beobagt ved Stablingen og deßen Leverantze, og Crediterer de fattige bordbærere, ved dend Credit, hand haver hos sine Principaler, holder een pot öl, og it glaß norsk brendewin, for Arbeiderne, og gemeene folck i huuset at selge, Gaarden eier hand self, men siger sig at were i Gield, haver og udj lang tiid, tient Mayestet for under officer ved Dragonerne.

38. Jan Janßen Langelie, een gammel Mand, tient Kongen udj lang tiid, ernærer sig med at fiske og roe med een baad, naar hand er saa frisk, boer i lejewerelser og er ellers en fattig Mand.

39. Christofer Amundsen Skoemager, ernærer sig, sin svage Hustrue og börn, af Handtvercket, garver intet, og som hand er en gammel Mand, har hand en Svend til hielp, boer i leje Huußer og er fattig Mand.

40. Nielß Hanßen Nord, enrulleret Baadzmand i Kongens tieneste, qvinden bruger ingen næring, allene spinder paa een Rock, manden udj 4 aar ej weret hiemme, er it lidet gammelt Huuß som er pantsatt.

41. Friderich Torstensen Byens Tambour ejer it gammelt nedraadnet Huus, hvor til at bygge hand haver ladet fremföre, een dehl Materialier, hans næring er undertiiden at bage it pund grofft bröd at selge, som hand hemmelig for Bager amptet fortröster sig til, og om winteren for bordkiörerne, haver og 1 pot öl at selge, lever udj bedre stand, end hans Cammerat forhen No 10.

42. Ole Jacobsen enrollered Baadsmand i Kongens tieneste, og ej veret hiemme udj 4 aar, qvinden bruger ingen næring, ejer it lidet gammelt Huuß.

43. Jacob Biörnsen under Toldbetient, beboer lejehuuß, haver ingen anden næring, uden hans qvinde, undertiden kand slagte noget, at selge, for at föede sig og börnene med, saa som hendes Mands lön er saa ringe, at de ej kand föde sig deraf.

44. Hermand Kymen, Mester og farfver, ved Deres Excellence Her General Lieutenant Hausmans Klæde Manufactur, boer i Höibemelte Hausmans werelser, bruger ej anden næring, end som forbemelte, er icke bemidlet.

45. Torkild Gunderßen, tient for Capitain des armes wed Her obriste Ötkens Regiment, bekommed afskeed, bruger ingen næring, men om Sommeren arbejder at klampe bord, boer i leje werelßer.

46. Nicolaj Diderick Kordewands bereder, bruger ingen anden borgerlig næring uden handtwercket, som hand med self arbejder og een Svend, haver wel een smuck belejlig Gaard, Men staar derudj med hans börns Midler 600 rdr udj pant, hvor af er Börnenes 300 rdr.

47. Povl Jensen Smit i forrige tiider faret for Skipper, siden for Styrmand, udj Kongelig Mayestets tieneste, er nu gammel og fast utienelig, er een fattig Mand, gieldbunden, gaarden pantsatt.

48. Casper Caspersen Garver, fick en Encke, ung Mand, og ej endnu taged Borgerskab, arbeider self med een dreng, og bruger ingen anden borgerlig næring, beboer leje gaard og er af slette wilkaar, og Stifbarnet effter faderen bekom 20 rdr udj arv.

49. Peder Pedersen Aaraas, Bruger som een borger handling, bestaaende af Salt, som hand tager af borgerskabet, og de store negotianter i byen, Jtem Sild, og desmeere, kiöber igien af bunden, Tiere, Karve, og desmeere, og effterdj denne borger er kommed forord, at hand bruger saa stor Handling, og des aarsage nest afvigte aar var lagt udj dagskatt for 30 rdr saa begierende hand self, mand over alt wilde eftersee, Salt boe, fiskeboe, laster og alt, hvad Kiöbmands gods der fantes, det vj og effter begier giorde, da befandtes om trent 26 qtr Sild, 9 txde Karve, andet Kornvahrer forfandt mand icke, Saa mand icke kunde ansee ham for saa stor Handelsmand, eller næring at bruge, som hand er anfört fore, nock derforuden befantes 2de læster tiere, som laae udj dend gaard de sig nyeligen haver tilkiöbt af Oluf Halvorsen Slagter, nest ved liggende, formedelst Peder Aaraasis gaard var lidet gaardsrom, baade det med meere at indlegge. Siger og at were skyldig til een og anden af Byens Jndwaanere over 300 rdr til hans gaards opbiugning, som kand giöres bevisligt, holder ingen slags drickendes wahre at selge.

50. Ole Frandßen, Södskende barn til Peder Aaraases Hustru, ung Karl tilholdende hos sin fætter Peder Aaraas, som haver wæret formynder for ham, haver ellers lært Skreder handwerck, hans handling ved mand intet om, som hand Handtverket ej bruger, men for 4re Aars tiid siden wundet sit borgerskab, paa hvis hand med tiiden sig kunde ernære, siger at were lagt nestafvigte Aar 1713 for 20 rdl som er utaaligt, og ej kand betale, effterdj hand bruger ingen Kiöbmandskab for sig self, alleene hvis hand giör skeer for hans fætter, som er enn enfoldig Mand, der hvercken kand læse eller skrive, og fordj nyder Kost og Cammer fri, saa lenge hand sig der opholder.

51. Vincens Arneßen under Toldbetient, bruger ingen borgerlig næring, men alleene lever af dend ringe lön hand tillige med hans Cammerat allernaadigst er tillagt /: som No 43 udviiser ./ wel har hand Huuß og Gaard, som hand ejer og beboer, men staar udj pant, og derfore aarlig maa betale Rente, foregiver at lönnen er ickum 30 rd, hvoraf bliver kortet 10 rdr som hand foregav.

Formedelst det var nu afften, motte mand med dend videre forretning ophæve, og som det er Byeting i Morgen, hvor Underfogden Hans Möller haver Kongens og Byens Sager, som er indstefnet, at beobagte, dets aarsager blev forretningen til nestkommende Fredags Morgen ophæfvet, da vj klocken 7 slet indfinder os udj Oluf Halvorsens forrige gaard, og foretager sig fierlingen saa kaldet.

Dend 23 Martj atter igien begyndt.

52. Johannes Nielßen een arbeids Mand boer i leje huuser.

53. Ole Halvorsen een gammel Slagter og borger, boer i Leje Huuser, og bruger icke meget handverket, er aldeles fattig.

54. Cornelius Mickelsen, enroulleret Baadsmand i Majestets tieneste, boer i Leje huuser.

55. Anderß Asbiörnsen Gammel Siöemand og mist dend ene Fod, i steden har træfod, ejer Huuset selv, nærer sig at fiske, og roe med een baad.

56. Nielß Tostensens, gammel Seilingsmand og nyelig bekommet afskeed af Kongens Siöe tieneste, huuset pantsatt, og om Sommeren roer med een baad.

57. Peder Ericksen er af borger* amptet, bevilget at bage bröd, hvor af hand nærer sig, og haver taget sit borgerskab, ejer huuset self, dog hans gammel Moder haver 20 rd derudj til hendes begravelse.

58. Christofer Hanßen enroulleret Baadsmand, ejer Huuset self, Qvinden bruger ingen næring.

59. Cornelius Svendsen, ligesaa enroulleret Baadsmand, ejer Huused, Qvinden bruger ingen næring.

60. Sören Jensen, enroulleret baadsmand, ejer Huused, Qvinden bruger ingen næring.

61. Hans Rasch, skipper, og förer Seigr. Peder Pedersen Möllers skib, ejer Huuß og Gaard, men er pantsatt, bruger ingen næring i Huuset, og er icke meget bemidlet.

62. Forrige Skipper Anderß Jacobsens Enke een gammel udleved Qvinde, ejer Gaarden men der udj staar baade pant og börne penge, bruger aldeelis ingen næring.

63. Forrige Skibstömmermand sahlig Larß Jngvaldßens Enke, er bevilget af bager amptet at bage, hvor af hun ernærer sig, eier Huuset, men staar i pant, er en gammel Qvinde.

64. Gutorm Hansen Roersmand, Qvinden undertiiden slagter og selger, dog uden amptets bevilling, er dog fattige folck, det lidet ringe Huuß de beboer, ejer hand fast lidet i.

65. Peder Bentsen Landkræmer, og bruger ingen anden næring, boer i Leje huuser, af samme ringe Handling, hand föder Qvinde og börn.

66. Cornelius Pedersen Skipper, og förer Biscopindens Skib, ejer Gaarden, men der udj staar hans Stifbörns fæderne arv, bruger ingen Huusnæring, og er icke stort bemidlet.

67. Raßmus Pedersen aftavket Soldat, bruger liden Huusnæring, at selge een pot öl og norsk brendewin, boer i Lejewerelser.

68. Kirsten sahlig Jörgen feldbereders Encke, gammel Borgersche, ernærer sig af brödbagningen /: som er saa ringe :/ har og undertiiden een pot öl at selge, Huuset ejer hun selv men staar der udj börnepenge.

69. Gulik Ericksen, een Arbeidsmand, bruger ingen Huußnæring, boer udj Lejewerelser.

70. Torvald Arnesen forrige baadsmand /: der döde i Kongens tieneste :/ hans Encke er af bager amptet tilladt at bage bröd og selge, hvoraf hun ernærer sig, ejer Huuset, mens derudj staar börnepenge, næringen er ringe.

71. Berent Amundsen, Matros i Kongens tieneste, bruger ingen Huußnæring, boer i Leje werelser, og er med Qvinden slet.

72. Jonas Mickelsen Seiglingsmand, men icke i Kongens tieneste, ung og frisk, Qvinden reißer paa Landet med Gods, Gaarden ejer hand self, men er der for udj Gield.

73. Mickel Hanßen, gammel aftacket under officer wed Dragonerne, ernærer sig at kiöre med een Hest og Kiere, bruger ingen Huußnæring, skal ej Huuset selv, mens er pantsatt.

74. Larß Larßen Öeland, boer i Lejeverelser, er gandske fattig og Gieldbunden Mand, bruger nu ingen Huußnæring, men gaar paa Landet og holder Skole.

75. Joen Pedersen i Kongens Söetieneste for Matros, Qvinden bruger ingen Huußnæring, men arbeider paa it af Tobackspinderierne i byen, Hußet ejer de self, men er derfor i Gield.

76. Peder Baardsen, tient for under officerer ved Dragonerne, men nu for at föede sig, Hustrue og börn, givet sig til Söes, Huused sidder de for leje.

77. Jacob Pedersen Seiglingsmand og boer sammesteds, bruger ingen Huußnæring, Qvinden undertiden tager lidet gods og reiser paa Landet med.

78. Amund Larsen Kudsk, hos Deres Excellence Her GeneralLieutenant Tritschler, gifft og boer i Leje Huuse, bruger ingen Husnæring, allene hans lön.

79. Joen Olßen, sammesteds tilholdende og er paa Landet, at informere börn, qvinden bruger ingen næring.

80. Sahlig Hans Olsen baadsmands Encke, boer udj hendes Sön, Nielß Hansens Huuser, som er enroulleret Baadsmand, bruger ingen Huußnæring.

81. Friederich Siversen, borger, haver böger fra Friederich Jacobsen bogbinder i byen paa Credit, som hand reiser med paa Landet at forhandle, som er slet næring, og ej andet bruger i Huuset, Huuset staar i pant hand iboer.

82. Nielß Knudßen, nestleden Aar erholdte afskeen af Kongens Siöe tieneste for Matross, bruger ingen Huußnæring men er ude at seigle med Spanie fahren St Michael, beboer det ringe Huuß for aarlig Leje.

83. Ole Larsen Skoemager i Amptet, een gammel Mand, arbejder alleene, som er gandske lidet, brender undertiden brendevin, som de selger uden Huused. Verelserne hand ejer og beboer, er pantsatt, saa hos hannem er nogenn slet tilstand.

84. Erik Augustinusen er Borger, og tilforn seigled, er af bager amptet bevilget at bage bröd og selge, til at nære sig, sin Hustrue og 5 börn med, om Sommeren roer med een baad, Huußene hand i boer staar börnepenge paa Rente.

85. Peder Knudßen een gammel aftacket Soldat, boer udj et lidet Leje Huuß, er fattig, undertiiden arbeider for föeden, og kand i sandhed ej noget betahle.

86. Svend Michelsen, een gammel Huußmand og Steensætter, fattig.

87. Ole Eriksen sammesteds, som nyelig er sloppet af Kongens Siöetieneste, Huuset ejer de sammen, undertiden har een drick öl og norsk brendevin at selge, og er diße 2de over it, som forældre og börn.

88. Jacob Mogensen, forrige Byens skarwagt, nu arbeidsmand og tömmrer, holder undertiiden 1 pot öl at selge, Huusene hand beboer er pantsatt.

89. Anderß Frandsen, 1 gammel aftacket Soldat, boer i Lejeverelser, arbeider med Snedkerie hos Mesterne, naar hand noget orker, er ellers fattig.

90. Poul Knudsen Seiglingsmand, holder udj Huuset 1 pot öl, og 1 glaß norsk brendewin at selge, ejer self dend lille Gaard, hvor udj staar hans Stifdaatters fædrene Arv 60 rdr.

91. Larß Joensen Skoeflicker, boer udj Leje Verelser, og bruger nu ingen anden Huußnæring.

92. Casten Beck sammesteds, 1 gammel aftacket Soldat og Tambour, fattig.

93. Erik Jensen Kraager, ved brandtwagten, holder undertiiden 1 pot öl og norsk brendewiin at selge, hugger med een öxse, ved Tömmermands arbeide, Huusene hand beboer, er pantsatt.

94. Elias Pedersen Vilberg, gammel Seiglingsmand, boer j leje Verelser, bruger intet.

95. Nielß Nielßen Byens wegter, holder til sammesteds, bruger een pot öl, og 1 glaß brendevin at selge, gandske ringe næring.

96. Wellem Sadelmagers Encke, ejer det lille Huuß hun beboer, bruger ingen Huuß næring, er een gammel Qvinde, og har icke nogen Midler.

97. Peder Muurmester Brand-Svend, ejer det lille Huuß hand i boer, nærer sig af Muurarbeide med flickerie.

98. Anderß Augustinusens Encke, gammel Qvinde, Huuset pantsatt, bruger ingen næring.

99. Carl Olsen, Enkens svoger sammesteds, skal eie Verelserne, men staar udj pant, arbeider paa Tobachs Manufacturet i byen, og bruger ej widere, for disße No 98 og 99 er det slet.

100. Raßmuß Larsen, gifft og er Kudsk hos Deres Excellence Her General Lieutenant Rodsteen, boer i leje Verelser, bruger nu ingen næring.

101. Jfver Andersen, tient nyelig for Kudsk hos Her Obriste Cicignon, boer i Leje Verelser, holder 1 pot öll, og it glaß brendewin at selge.

102. Larß Christensen, er een fattig borger, eier selv de ringe Huuser, men staar udj pant, er een Roersmand, bruger ej anden næring.

103. Ole Raßmußen Arbeidsmand og aftacked Soldat, ejer Huused hand i boer men staar i pant, holder undertiiden 1 pot öl at selge.

104. Ole Olßen Hofvj, enroullerit Baadsmand, Qvinden undertiiden slagter, ejer den liden gaard, men er pantsatt, bruger ingen anden næring, er fattig.

105. Eskild Olsen gammel aftacket Soldat, boer i Leje Huuser, roer med 1 baad og bruger ej andet.

106. Daniel Danielsen, nye og ung gifft Mand, boer udj Leje Gaard, bruger landhandling, holder 1 pot öl og norsk brendevin at selge, men har endnu ej wundet sit borgerskab.

107. Erick Christofersen Dragon, boer i Lejegaard, bruger ingen næring, Gaarden tilhörer Jorgen Siversen enroulleret Baadsmand og ung Karl.

108. Sahlig Peder Riiß Consumptions betienters Enke, ejer det lille Huuß hun i boer, men er pantsatt, bruger ingen Huußnæring, undertiiden har it stöcke slagt at slagte, og selge, men for trögt af Slagter amptet ej dristig dermed tör omgaae.

109. Sahlig Larß Hansens Encke, gammel aftacked Soldat, ejer it lidet Huuß, som staar i pant, bruger ingen Huußnæring, er een gammel udlefved Qvinde.

110. Christen Christensen, ung gifft mand, og tient for Kudsk, hos welbaarne Her EstatsRaad de Tonsberg, bruger undertiiden 1 pot öl at selge i Huuset, fiske og iblant, werelserne staar i pant.

111. Sahlig Larß Reiersens Encke boer i Lejeverelser, manden Soldat og döde i Kongens tieneste, bruger undertiden at slagte, dog med frögt for slagter amptet, bruger ej anden næring.

112. Hendrich Larsen enroulleret Baadsmand, boer i samme lejewerelser, holder undertiden 1 pot öl at selge, og ej videre bruger.

113. Sahlig Anderß Anderßens Enke, bruger ingen Huußnæring, gammel Qvinde, ejer self de ringe Huuser hun beboer, Manden var een arbeidsmand.

114. Christen Olßen gammel aftacket Soldat, og nu arbejder paa Bryggerne, slagter undertiiden noget lidet og hemmelig selger for amptet, det ringe Huuß, og af liden verdje, ejer hand self.

115. Saxe Eriksen Borger, bruger een liden Handling, men een pot Öl, og it glaß norsk brendewin at selge, sampt heel ringe trælast, saa næringen icke er stor, er ellers een gammel Mand, ejer selv Gaarden.

116. Peter Petersen, ung borger, ernærer sig af Hiulmager Handwerck, og bruger ej anden næring, wel ejer hand gaarden men staar i pant for 100 rdr da dog den ej er over 140 rdr wærd, arbejder alleene.

117. Anderß Simensen, Seiglings Mand og enroulleret baadsmand, undertiiden bruger hans qvinde, til at föde sig og sine börne med, 1 pot ol og norsk brendewin samt bröd, at selge, ejer Gaarden men staar for det meste i pant.

118. Hanß Gundersen, een gammel aftacket Soldat, nærer sig af at fiske, og om Sommeren at roe med een Baad, bruger ej anden Huußnæring, ejer it lidet gammelt Huuß som mand fast maa krybbe ind udj, og staar paa stötter.

119. Ole Hanßen gammel aftacked Soldat, ernærer sig af at fiske, og roer om Sommeren med een baad, bruger ej andet, det lille Huuß hand i boer ejer, men er pantsatt.

120. Magnus Olßen gammel Söemand, fisker, Qvinden er og gammel, bewilget af amptet at væfve med een Væfv, ejer det lille gammel Huuß self, som er af ringe værdj, har og tient Mayestet og er fattig folck.

121. Hanß Olsen gammel Söemand, boer udj it lidet Huuß, som hand self ejer, haver sit ophold hos gotfolck i Byen, hand og Qvinden er gammel skröbelig folck, bruger ingen næring, er og fattige.

122. Magnus Jenßen, roer med een baad om Sommeren, gammel aftacket Soldat, bruger ingen Huußnæring, ejer Huuset, undertiiden reiser hand eller Hustruen paa Landet med noget ringe gods at föde dem og börnene med, er ellers som de fleeste, een ringe og gemeen Mand.

123. Willum Jonsen gammel aftacket Dragon, fisker med Kraag, ligesom de andre, bruger ej anden næring, ejer det lille Huuß hand i boer, som er af ringe Værdj, men staar ej udj pant.

124. Mathias Dahl, gammel aftacket Lieutenant, nyder Qvesthuußpenge, bruger ej andet, een holder een deel börn at informere, det ringe Huuß hand beboer, ejer hand self, men er forpantet.

125. Christopher Efvensen, ung borger, og tient tilforn for Soldat, hans næring er denne, at hand tömrer med een öxse, hos Mester Lorentz biugmester, holder udj Huuset 1 pot öl, og it glaß norsk brendewin at selge, den liden gaard er hand self ejende, som hand i boer, men derpaa er skyldig.

126. Magnus Mickelsen, gammel aftacket Soldat, Arbeidsmand, naar noget kand forefalde, det lidet skarve huus hand i boer ejer hand self, og er een fattig Mand.

127. Jonas Evenßen, Soldat ved Liv-Compagniet, under det Geworbene Regimente, undertiiden bruger Qvinden noget at slagte og selge, ejer wel Huuset, men er pandsat.

128. Jacob underkorn Maaler, holder undertiiden öl og norsk brendewiin at selge, ejer Huused selv, gemeen folck.

129. Hagen Tordsen Land Dragon ved Her Major Buddes Compagnie, bruger ingen Huußnæring, uden undertiiden at slagte noget, Huuset har hand laant penger til at kiöbe.

130. Nielß Olsen, tient for Kudsk, bruger ej nogen Huußnæring, uden at undertiden slagte noget, dog hemmeligt for Slagter amptet, de ringe Huuser hand ejer og beboer, er fast meere udsat, end de ere wærd, fattig Mand.

131. Sahlig Nielß Jacobsen Soldats Encke, gammel skröbelig Qvinde, bruger icke Huußnæring, men selger indmader for de andre som slagter, ejer det ringe Huuß selv, mens der udj staar börnenes Arv, ihvorwel det icke er, over 20 rdr Værd, fattig Qvinde.

132. Friederich Andersen, aftacket Soldat wed de geworbene, flicker paa Skrederiet, og undertiiden paa Landet, bruger ingen anden Huußnæring, ejer de ringe Huußer selv, og er een fattig Mand.

133. Christian Jörgensen, gammel aftacket Soldat, Qvinden selger indmad for de som slagter, Manden svag, de ringe Huuser ejer dem self, men er gotfolck skyldig, fattig.

134. Christian Sifversen, boer i Lejeverelser, er een Landkremmer, ejer intet, og er mange gotfolck skyldig, som hand icke kand betale, meget fattig.

135. Sahlig Svend Pedersen forrige Soldats Encke, bruger ingen Huußnæring, ejer een deel af det ringe Huuß self, og er moxsen fattig.

136. Friederich Simensen, Soldat wed Her Brigadier Winds Regimente, bruger naar hand er hiemme, at kiöre med Hest og Kiære, boer i Leje Huuser, og ej anden næring.

137. Salig Knud Nielßen, forrige bordstablers Encke, bruger ingen Huußnæring. Det gammel Huuß hun i boer, ejer Her JusticieRaad Giord Andersen, een gammel Qvinde og fattig.

138. Ole Ericksen, er bevilget af amptet, at skredere noget med smaa arbeide, eier Huuset self, men staar derudj hans Stifbörns fæderne arf, undertiiden kand have noget lidet Högerie i Huused at selge.

139. Morten Lambretsen, er Væfver i Amptet, bruger ingen anden Huusnæring, end Handvercket, som for hannem er slet, Huuserne ejer hand saa vit self, men er bortskyldig derpaa, ung Karl, er hos sin gammel Moder, og med dem begge slet.

140. Jörgen Gynter, gammel aftacket Soldat, boer i Leje Huuser, roer med een baad om Sommeren, og er een fattig Mand.

141. Gunder Mathießen, ligesaa gammel aftacked Soldat, boer i Leje Huußer, roer med 1 baad om Sommeren og er een fattig Mand.

Dend 26 Martj igien begyndt i Watterland.

142. Rönnov sahlig Hans wognmands Encke, boer i Lejehuuß, holder een pot öl, og it glaß norsk brendewin i Huuset at selge, til at föde sig og börnene med, er ellers en fattig Encke.

143. Siver Ericksen, er een gammel fattig arbeidsmand, og weret Dragon, boer i Leje Huuser.

144. Peder Tordsen Byens wegter, ejer de ringe werelser hand beboer, har undertiden 1 pot öl, og it glaß brendewin at selge.

145. Hans Knudsen aftacket Soldat, boer i Lejeverelser, nærer sig med Arbeide, og er een fattig mand.

146. Gutorm Andersen, aftacket Soldat, og er een fattig Arbeidsmand, ejer det ringe Huuß hand i boer, men af Grunden giver leje.

147. Johannes Embretsen gammel aftacket Dragon, ejer dend gamle Hytte hand iboer, men svarer Grundleje, er nu sa gammel at hand intet kand arbejde.

148. Ole Bragnes, ejer Hytten hand i boer men betaler Grundleje, er een gammel fattig aftacket Soldat, og kand gandske lidet nu arbeide.

149. Thore Madßen Kruße, aftacket Soldat og nu Byens wegter, ejer det ringe Huuß hand beboer, men ej Grunden, bruger ingen Huußnæring, men arbejder undertiiden.

150. Ole Olßen aftacket Dragon, boer i Sr. Helle Michelsens Huußer ved hans Hauge, ernærer sig at arbeide.

151. Sophie sahlig Peder Christopherßen Arbeids Mands Hustrue, ejer de smaa Huußer, men ej Grunden, fattig og nærer sig med arbeide.

152. Anne sahlig Poul Foß, Sergeants Encke, boer i Leje Huußer, gammel fattig Qvinde, föder sig med spinden.

153. Jörgen Hanßen borger og Snedker, ernærer sig af Handwercket uden Sven og dreng, haver een liden Blege Vold, ejer Huuserne selv, dog staar börnenes ringe arv der i, er ej bemidlet, Huuserne og Jorden for nogle Aar siden beskadet af Jordfald.

154. Jenß Svendsen boer i Huuße hos No 93, ernærer sig med Landkram, og er een gemeen Mand.

155. Sahlig Nielß Kieldsen, forrige aftaket Soldat Encke, boer i Leje Huuß, bruger ingen Huußnæring.

156. Ole Andersen Berg, under wrager mest ved tiæren, boer i lejehuuß, bruger ingen Huußnæring, gammel aftacket Soldat.

157. Sahlig Alf Vefvers Encke, boer i Leje Huuß, haver ingen næring – gammel qvinde.

158. Ambiörn Steensen, gammel aftacket Soldat, boer i Leje Huuß, fattig arbeids Mand, bruger ingen Huusnæring.

159. Mickel Mortensen, boer j een liden leje gaard, aftacket Soldat, arbeidsmand, undertiiden holder 1 pot öl i huußet at selge, brender og undertiiden.

160. Mickel Jenßen aftacket Soldat, ugifft, bruger at flicke og skreddere, er i Huuße hos No 159.

161. Poul Billingstad aftacket Soldat, skrederer paa Landet, ligesaa i Huuße hos No 159.

162. Sahlig Emicke Jörgensen borger Encke, da hendes Mand levede, hafde god Handling, har schifftet med sine börn, og 3de börn udreedet, som er forseed, næringen er ej nu som tilforn da handes Mand levede, ejer Gaarden og en bonde gaard paa Landet, dog derudj staar i sönnens og daatters fæderne Arv, som er umyndige, og hvad boets tilstand var, er best dend welædle Magistrat bekiendt, som Skifftet forrettet.

163. Sahlig Christen Pedersen enroulleret baadsmands Encke, ernærer sig med at sye, ejer dend gammel gaard hun i boer, men er gotfolck skyldig.

164. Ole Engebretsen, en gemeen gammel borger, ejer det liden Huuß eller Gaard, hand i boer, holder 1 pot öll i Huußet at selge, stabler 1000 bord og under tiiden roer med een baad.

165. Jörgen Andersen Tangen, baadsmand og weret fangen i Sverrig, Sejler nu med een af Byens Spaniefahrer, i Huuße hos No 164, og bruger hans Hustrue ingen slags Huußnæring.

166. Sahlig Mathias Haugneßens borger Encke, ejer Gaarden self, med börnene, hendes Elste Sön Hans Mathißen, har lært skreder handverck, ung Karl, dog ugifft, men fuldmyndig, befant mand med 1 lære Dreng, at sidde og arbeide paa Skreder Handvercket, men stræber med Moderen sine smaa Södskende, anden Huußnæring bruger dem nu icke, staar end deß foruden i gaarden andre börnepenge.

167. Sahlig Peder Hansen enroulleret baadsmands Encke, Manden döde i Kongens tieneste, ejer it meget gammelt Huuß, men derfore sidder i Gield, holder undertiiden 1 pot öll i Huuset at selge.

168. Sahlig Mathias Christensens Encke, gammel fattig Qvinde, ejer ej Huußerne, men bevilget fri hendes lifs tiid dem at beboer, bruger slet ingen Huußnæring.

169. Sahlig Arne Halvorsen gammel Encke boer i samme No 168 ligesom dend anden Encke, er fattig og forarmed.

170. Engebret Larsen enroulleret baadsmand i Kongens tieneste, ejer it lidet Huuß, bruger nu ingen Huusnæring, men syer for folck.

171. Jacob Haugneßen, Roersmand, svag og skröbelig, bruger ingen Huußnæring, ejer de gammel Huußer, men derpaa er skyldig, fattig.

Peder Jenßen Herstad tilhörer:

172. Laße Johanßen, gammel aftacket Soldat, boer i lejehuuß, bruger ej andet i Huuset, men ernærer sig, at hugge med en Öxse.

173. Ole Skiördal, Soldat ved det geworbene Regiment, hans qvinde holder til i No 172, Qvinden bruger intet.

174. Anderß Sifversen Holgut, aftacket Soldat, boer under No 172 i Huuse, har ingen qvinde eller börn, bruger og nærer sig af Tömmermands Arbejde.

175. Simen Hansen, enroulleret baadsmand og formedelst svaghed aftacket, boer i leje Verelser, holder i Huußet 1 pot öll og it glaß norsk brendewin at selge.

Peder Jensen Herstad tilhörer og er da ickun fra No 172 til No 181 en ringe gaard som staar i pant:

176. Sahlig Anderß feldbereder Borger Encke, boer under No 175, bruger ej handwercket men heel ringe Höckerie som hende af borgerskabet bliver Crediteret.

177. Thommeß Thomeßen under Constabel ved Aggershuus, boer j Huuße under No 175, flicker paa Skrederje, bruger ej andet.

178. Magnus Olsen aftacket Dragon, er i Huuße No 175, ernærer sig med flickerj at skredere, bruger ej andet.

179. Torgier Jacobsen, aftacket Soldat, boer i Huuße under No 175, vandför i dend Venstre Hand, bruger ingen Huusnæring, fattig Mand.

180. Tosten Olsen under Constabel ved Aggershuus, udj No 175, bruger inttet.

181. Söfren Madsen boer ligesaa i No 175, fattig fisker og i Armodsdom.

182. Sahlig Edvart Povelsens Encke, gammel Qvinde, bruger ej andet, end at spinde paa 1 Rock, der lidet gammel Huuß hun beboer, ejer hun selv, Manden veret Söemand eller Matroß.

183. Thore Hansen gammel Sejlingsmand, ejer huused men staar i pant, ernærer sig at roe med een baad.

184. Elias Hansen, veret i Kongens Söetieneste med aftacket, ejer det lidet Huuß hand i boer, kalefagtere paa Skibe, og roer med een baad, bruger ej anden Huußnæring.

185. Johan Knudsen, aftacket fra Kongens Siöetieneste, for hans Svagheds skyld, og siden död, Encken med börnene ejer Huußet, har undertiden 1 pot öl i Huuset at selge.

186. Nielß Larsen boer i No 185, ernærer sig alleene af Muurarbejde, er under brandtvagten.

187. Eliaß Pedersen, ejer Huused hand i boer, er bordstabler for Seig. Peder Pedersen Möller og Sönnen Anthonj Möller, er ellers borger dog een med de ringe.

188. Ole Brynildsen, er en Skriver tiener paa it af Tobacks Spinderierne udj Byen, bruger ingen anden Huußnæring, boer i leje Verelser.

189. Morten Træl een gammel Roersmand og bruger ej videre næring, boer i leje Huuße, fattig.

190. Anderß Anderßen, ejer Huußed, dog er skyldig derpaa, bruger ingen Huußnæring men roer med een baad, stufver under tiiden j Skib, er borger dog med de ringe.

191. Nielß Hansen, nyelig faaed afskeed fra Kongens Siöetieneste, ejer Huußerne self, men er bortskyldig, bruger ingen Huußnæring, er en svag Mand og fordj carseret, holder undertiiden 1 pot öll at selge, som mand siden spurte.

192. Abaham bolwercket, ejer Huußet, men er meere bortskyldig, end hand ejer, fattige Mand, roer med 1 baad med andre, og naar hand er frisk stuver hand i skib.

193. Hans Olsen enroulleret baadsmand, ejer med Stifbörnene Huußerne, Qvinden bruger ingen Huusnæring.

194. Lorentz Larsen enroulleret baadsmand, beboer leje Huuß, Qvinden holder undertiden lidet i huuset at selge af drickendes wahre.

195. Jenß Amundsen, ejer det lille Huuß self hand i boer, Roersmand, og ingen Huusnæring, er vel borger, men een af de ringeste.

196. Anderß Sindsen Dragon, boer i lejestue, klamper bord, og iblant fisker med Krog.

197. Otter Ringius, aftacket underofficer, boer i lejeverelser, bruger at lappeskoe, undtertiden brender Qvinden og selger uden Huußet.

198. Christen Pedersen Suur, nyelig faaet afskeed fra Kongens Siöetieneste, eier Huused self, holder i Huuset 1 pot öl, og norsk brendewin at selge.

199. Torger Pedersen Qveckne, boer i samme Huuser og gammel aftacket Soldat, er ved brandwagten, roer med een baad.

200. Hendrich Jorambsen, ved det geworbene Regiment, Soldat under Her Capitain Zieges Compagnie, ejer det lidet Huuß self, men er pandsat, Qvinden bruger ingen Huusnæring, er fattig og svag.

201. Sahlig Hanß Hansen, tilforn en gammel ringe borger, Encken bruger 1 pot öl og norsk brendewin at selge, ejer det ringe Huuß self.

202. Hendrich Larsen, aftacked Soldat, er en Arbeidsmand, Qvinden har undertiiden brendevin at selge, boer i Lejehuuß, er ved brandwagten.

203. Gulbrand Rasmußen, lijesaa aftacket Soldat, boer og tilholder i samme Huuß, Arbeidsmand, er ved brandwagten, Qvinden er af Wæfverne bevilget, at væfve med en Væfv.

204. Christen Pedersen, aftacked af Kongens Söetieneste, i samme 202, leje Huuß, fattig og svag, Qvinden bruger intet.

205. Sahlig Stefne Brynildsens Encke, enroulleret baadsmand, og erholdte afskeen, men strax derpaa döde, Encken bruger ingen næring, uden alleene wæfver Haar Seng Klæder, 1 gammel Qvinde, ejer Huußed med 2de hendes Stifsönner som og er enroulleret.

206. Jacob Rasmußen, boer i samme Huuß for leje, seigler undertiden og iblant roer med een baad.

207. Ole Jacobsen i Majestets Siöetieneste, ejer det ringe Huuß self, bruger qvinden alldeelis ingen Huußnæring.

208. Sahlig Anderß Nielßens Encke, Roersmand, een gammel udleved Qvinde, ejer det gammel og ringe Hytte hun beboer, spinder, er fattig.

209. Klemmed Knudsen, ejer Huused self og er borger, dog med de ringeste, undertiiden stabler bord og undertiiden skier paa Madame Glads Saug, bruger ingen Huußnæring.

210. Jenß Pedersen i Majestet Siöetieneste for Badsmand, ejer det lidet Huuß self, Qvinden bruger ingen Huußnæring uden at arbeide for gotfolck.

211. Edvart Mickelsen, en af de ringeste borgere, stabler undertiiden bord og roer med 1 baad, bruger ingen Huußnæring, ejer det lidet Huuß selv, men er skyldig derpaa.

212. Peder Olsen Lofftene, aftacket Soldat, undertiiden seigler og iblant fisker, ejer Huußed, men Seig. Hanß Andersen i Byen har forstragt dem, bruger ej anden næring.

213. Erick Saxesen, en arbeidsmand, eier det ringe Huuß, hand iboer, bruger undertiden 1 pot öl at selge.

214. Raßmuß Olsen, en af de ringeste borgere, og samme nyelig vundet, ejer det ringe Huuß self, Manden kiörer med 1 Hest, og undertiiden reißer paa landet med Gods, har og somme tiider 1 pot öl at selge.

215. Hanß Olsen, Arbeidsmand, men holdt ved Sengen nu paa det 4de Aar, bruger ingen Huußnæring, fattig, Huuset bortsat.

216. Sahlig Sifver Olufsen, enroulleret baadsmands Encke, död i Kongens tieneste, ejer Huußed, men er gotfolck skyldig, Enken har undertiden 1 pot öl og it glaß brendevin at selge, dog gandske ringe.

217. Jacob Siversen geworben Soldat, ejer de ringe Huuser selfv, Qvinden bruger ingen Huusnæring.

218. Larß Sifversen Roersmand, og undertiden stabler bord, bruger ingen Huusnæring, ejer det ringe Huus self.

219. Sahlig Tron Christophersen Seiglingsmands Encke, ejer Huused, men findes udj Gield, bruger ingen Huusnæring.

220. Arne Olsen aftacket Soldat, har Huuß sammesteds for leje, nærer sig med een baad, og er nyelig sloppet.

221. Diderich Mortensen Seiglingsmand, har og lejehuus verelße i No 219, bruger intet, og er nyelig fæst.

222. Sahlig Nielß Olsen, Arbeidsmand, Encken er en gammel udleved Qvinde og bruger ingen næring, [–hvis Mand Hans–] Daatteren Karen Nielß Daatter, hvis Mand Hans Olsen er j Majestets tieneste til Söes, tilholder og forsyner Moderen, Huused er gammel og nedraadnet som de ejer, men er fattig Qvinde.

223. Arne Olsen Jhle, underofficerer ved Her Capitain Morsens Compagnie, bruger ingen Huußnæring, og boer j lejehuußer.

224. Jenß Stefenßen enroulleret baadsmand, Qvinden boer j lejeverelßer, bruger ingen Huusnæring, men nærer sig med at sye.

225. Christofer Nielsen Seiglingsmands Encke, gammel encke, bruger ingen Huußnæring, ejer det ringe Huuß hun beboer, og ligesaa No 224, fattig.

226. Sahlig Ole Giervaldsen enroulleret Baadsmand og döde i Kongens tieneste, Encken ejer det lidet Huuß self hun i boer, dog er skyldig, har undertiden 1 pot öl, og it glaß norsk brendewin at selge.

227. Sahlig Simen Larsen, enroulleret baadsmand og döde i Kongens tieneste, Encken fast udlevet, og bruger ingen Huußnæring, ejer Huused selfv, dog derpaa er skyldig, at giöere Arvingerne klar med for den arf dem og Kongen tilfalt.

228. Mads Pedersen enroulleret Baadsmand, Qvinden bruger ej nogen Huußnæring men syer og wadsker for folck, ejer Huußed, men er derpaa skyldig.

229. Erick Knudsen Soldat af de geworbene, Qvinden bruger ingen Huußnæring, de ringe Huußer ejer hand self, men er pantsatt.

230. Larß Mickelsen, een gammel skröbelig Mand som er i Hospetaled, Qvinden holder til udj de ringe Huußer dem ejer, som er gandsche opraadnet, der og er pantsatt, Qvinden bruger ingen næring, fattig.

231. Sören Hansen enroulleret baadsmand, Qvinden bruger ingen Huußnæring og boer i 230 werelser.

232. Sahlig Peder Simensen Matross, Encken bruger ingen Huußnæring, er een gammel qvinde, hun med börnene ejer de ringe Huuser, bruger en Væfv.

233. Engel Knudsen Matross boer j leje Verelser under No 232 og bruger aldehles ingen Huußnæring.

234. Svend Knudsen arbeidsmand, og undertiden schier paa een Saug, bruger ingen Huußnæring, stabler om Winteren for borgerskabet 1000de bord, ejer det lidet Huus de beboer.

235. Larß Abrahamsen enroulleret baadsmand, Qvinden bruger ingen Huußnæring, men syer og wadsker for folck, Huuset schal hand eje self, men staar ude for Gield.

236. Jorgen Hansen Seiglingsmand, men 2de Aar ligget ved Sengen, formedelst hand til skibs afbrigte sit laarsbeen. Jngen Huußnæring bruger, ejer vel Huuserne, men staar i pant for Gield. Har taget sit borgerskab, men er en af de ringeste, er og bliver fremdeeles vandför Mand.

237. Peder Gudmundsen enroulleret Baadsmand, Qvinden bruger ingen Huußnæring, alleene wæfver Haar Seng Klæder, ejer it meget ringe Huuß.

238. Anderß Hansen Skie enroulleret baadsmand, Qvinden bruger ingen næring men ejer de ringe Huuser hun beboer.

239. Simen Hansen Mörck, enroulleret, Qvinden bruger ingen Huußholdning men nogen Handling, de skarve og meget ringe Huuser hand ejer og beboer er af liden Verdj.

240. Nielß Andersen Corporal ved de geworbene, Qvinden ingen Huußnæring, alleene bruger som No 237 ligesaa meget ringe Huuß.

241. Ougen Rolfsen skoemager i Lauget gammel borger og arbeider alleene uden Sven og Dreng, saa arbeidet for hannem erladet, Huuserne ejer hand self, som ere ringe, bruger ingen Huußnæring andet.

242. Sahlig Mickel Pedersen enroulleret Baadsmand, og död i Majestets tieneste, bruger undertiiden en pot öl og lyß, som Encken har i Huused at selge, at föede sig og börnene med, det ringe Huuß ejer hun self, men staar der udj andres börnepenge.

243. Ougen Olsen Sergeant, ved de geworbene, Qvinden bruger somme tiider at brende, ejer det lidet Huuß hun i boer.

244. Ole Andersen nyelig hiemkommed, og faaet afskeed, fra Majestets Söetieneste, undertiden bruger een pot öl at selge, de ringe Huuser som er nesten nedraadnet staar i pant.

245. Albret Raßmußen, reißer paa Landet, med noget ringe gods, som hand bær paa Ryggen, bruger ingen Huußnæring, Huußerne som ere slette, ejer hand self.

246. Johannes Jonsen, vaandfærdig Mand i det eene been, er skoelapper og bruger ej andet, boer i Lejehuuser og er een fattig Mand.

247. Tolef Tordsen, ved brandwagten, og er Huußtömmermand, bruger ingen Huußnæring, boer i lejehuuß og gammel aftacket Soldat, fattig.

248. Nielß Simensen aftacket Matross i Majestets tieneste, ernærer sig med at fiske og læße, Qvinden ernærer sig med 2de Væfver, som væfver lauget har bevilget, Huuserne ejer hand, men staar börnepenge der udj, af slet tilstand udj alt.

249. Salig Jenß Wellumsen skoemagers Encke har bevilning, som een gammel Encke med Daatteren at bruge 2de Wæfver, og ej anden Huußnæring bruger, de ringe Huußer ejer Encken.

250. Peder Jenßen under brandwagten, boer i lejehuuß, hos sin Sviger Moder Salig Jenß Wellemsens Encke, bruger at temmre med een öxse.

251. Hanß Arnesen, reißer paa Landet med gods, og er en gemeen borger, ejer Huuserne self, men er skyldig derpaa.

252. Nielß Aaßmundsen, brantwagt, boer i No 251 Lejekammers, arbeidsmand og roer med en baad.

253. Larß Jensen brantvagt, boer i hans Vermoders Gunors lidet Verelße, bruger intet afselge, er en Huus tömmermand.

254. Anderß Sifversen brandwagt, arbeidsmand, undertiden holder een pot Öll i Huused at selge, og boer i leje Huuße, fattig Mand.

Formedelst det war nu ud pa aafftenen at mand ej nu videre kunde ved Dagens Lyß see at forrette, blef med det öfrige forretning, hos de andre vedkommende forflöt til i Morgen 7 slet, at mand indfinder sig hos Peder Börgesen Schalmeybleßer.

Dend 27de Martj 1714 – Vatterland

255. Peter Börgesen, gammel aftacket schalmejblæßer, ejer de smaa gammel Huußer hand beboer, har smaa opvartning, bruger ingen Huußnæring.

256. Anne Larß Daatter 1 baadsmands Encke, gammel Qvinde, eier it meget lidet skarve Huuß, brender, som hun undertiiden selger uden Huußet.

257. Söfren Bartrum, Soldat ved de geworbene, Qvinden bruger liden Huusnæring med een pot öl og it glaß brendewin i Huuset at selge, ejer self Huused og staar sig temmelig Vel.

258. Larß Jensen enroulleret baadsmand, bruger ingen Huußnæring, ejer Huused self, men staar derfor i Gield.

259. Nielß Pedersen bodker, bruger ingen Huußnæring og boer i lejehuuser, bruger og andet smaat toj med Hænderne at föde sig og börne med.

260. Daniel Christofersen, Soldat wed de Geworbene, Qvinden bruger ingen Huußnæring, ejer Huuserne self, men er skyldig derpaa.

261. Ole Jonsen Handtlanger paa Aggershuus, bruger ingen næring i Huused, og boer i Leje Verelser hos No 259, reißer undertiiden paa Landet med gods, hvormed hand föder sig Hustrue og börn.

262. Ole Biörnsen, een fattig borger, bruger ingen Huußnæring, men ernærer sig med at stable bord, for Seigr. Mogens Larsen, roer og undertiiden med 1 baad, ejer Huußed, men staar i pant, har mange börn.

263. Underfogden Hans Möller liden gaard, hand self bruger, staar i pant, har 2de Kiör og nogle smaa Creature, som hand der holder, under opagt af een Soldater Qvinde, ved de geworbene Regiment.

264. Peder Baardsen ved brandwagten, ejer Huused self, arbeider paa Skiberomme, med at kalfattre, holder een pot öl i Huused at selge.

265. Nielß Pedersen aftacked Soldat, boer i lejeverelser, under No 264, ernærer sig med at kopsette, og undertiiden rage skeg.

266. Hans Christophersen, ernærer sig at kiöre med een Hest og Kiære, hvor med hand self kiörer, holder 1 pot öl i Huused at selge, ejer Huused med staar derfore i Gield, er een gemeen borger.

267. Johannes Pedersen, nyelig taged borgerskab, reiser undertiiden paa Landet med gods, har og somme tiider en pot öll og it glaß norsk brendevin at selge, ejer Huused, men staar derfore i Gield, er en med de allergemeenste Borgere.

268. Paul Caspus Reimand Borger og garver, ejer Gaarden self, dog der udj staar 316 rdr i börnepenge, bruger ej anden Handling end Handvercket med hvilcket hand betiener sig af een Svend og 1 dreng, er nu self en gammel Mand, der icke som tilforn kand arbeide, ejer icke noget Jordegods, for nogle Aar siden, var hand alleene garver uden Byen i Vatterland, mens nu har nedsat 2de unge mænd nafnlig Johan Fræck og Casper Caspersen som forhen No 36 og 48 udviiser, der betager hans merkelig næring foruden en Garver paa Grönland ved naun Hanß Jörgen, saa dels aarsager handvercket nu som i forige tiider icke gaar fort.

269. Deres Excellence forrige Her General Lieutenant Tritschler, ejer Kiöbsted og Jordegods, Jtem Saugbrug og Skibspart, hvorheldst mand nestleden fredag og i gaar indfant sig, der blev anwiist vores ordre om denne forretning, da blev svared af hans Fuldmegtig M. Tveten det hans Excellence vil forfatte, hvad mand schulde skrive og hensende til No 267 som schulde scheed i Gaar, men i dag intet forefundet, thj kunde mand ej anderleedes anföre.

270. Jenß Larsen Jyde, enroulleret baadsmand, ejer dend liden Gaard self, men staar i temmelig Gield derforre, bruger ingen Huusnæring, men Qvinden syer Luer, at föde sig og 4re börn med, som manden nu paa 4re aars tiid icke veret hiemme.

271. Peter Schaug, Sergiant ved Her Obrister Winds Regiment, boer i lejeverelßer af No 270, hans Hustrue bruger nu ingen slags næring i Huused.

272. Larß Söfrensen forrige Consumptions betient, mens nu gammel og sengeliggende Mand, ejer vel de smaa Huuser men staar i Gield derfor, Grunden fölger ej Huuserne, fattig Mand. Hans Daatter som har til ægte Anderß Jonaßen enroulleret Baadsmand tilholder der, men bruger ingen Huußnæring.

273. Rasmuß Olsen gammel baadsmand, boer i leje Huuser, fisker med en Kraag, qvinden er bevilged een Væfv, fattig mand.

274. Joen Jonsen Möller, skal eje Huusene self, men staar mesten til een og anden i alt pant, bruger ingen Huusnæring men reißer paa Landet med gods, er en af de allergemeenste og fattig borger.

275. Morten Mortensen aftacked Soldat, boer i Leje Huuß, reiser om Vinteren paa landet, med noged ringe gods, og om Sommeren roer med 1 baad, bruger ingen Huußnæring.

276. Ole Vittenberg, gammel afdancket underofficer, boer i hands sahlig Sön Jenß Wittenbergs Huuser, Qvinden undertiiden slagter noget lidet, og manden reist til Kiöbenhafn, bruger ej anden Huußnæring.

Karen Joen Braades Encke, holder til sammesteds, veret i slagter lauget, men nu bruger icke meget, og er forarmed.

277. Willum Johansen, borger og Skoemager arbeider alleene, bruger icke anden Huußnæring, boer i Lejehuuß og er en ringe borger.

278. Nicolaj Adamsen, boer i lejehuuser og nærer sig af noget ringe at garve, som hand haver lært, bruger ej ringeste Huußnæring og fattig Mand.

J samme Huuß tilholder Erick Larsen forrige tiider Kundskabsmand, gammel og gar ærinde for folck i byen, fattig Mand med smaa börn.

279. Bendix Amundsen gammel aftacked Soldat, de gammel Huuser ejer hand selv, men er skyldig derpaa, Manden nærer sig nu med at seigle undertiden, og kalfatter paa Skibene, fattig Mand, Qvinden holder undertiden en pot Öl at selge.

280. Anderß Blaustahl gammel aftacket Soldat, lader sig bruge at skrive for een og anden, hvoraf imedens hand var Soldat og siiden har ernært sig, boer i lejeværelser og bruger ingen Huußnæring.

281. Sahlig Nicolaj Povlsens Encke, bruger ingen Huußnæring, gammel Qvinde, ejer det ringe Huuß hun beboer, fattig.

Nielß Eliasen Huustad, gammel aftacked Soldat, arbeider undertiiden for föden og er een fattig mand.

282. Ole Knudsen, Borger og Muremester, ejer det ringe Huuse self, nyelig vundet sit borgerskab, bruger ingen Huußnæring, alleene nærer sig af at Muurmester Handvercket.

283. Anderß Giergrum gammel og aftacket Dragon, ejer det lidet Huuß, men staar i pant, Arbeidsmand, bruger ingen Huußnæring.

284. Cornelius Anderßen, gammel aftacked Soldat, arbejder, er fattig, boer i leje Cammers, af No 283.

285. Gulbrand Hansen Döhl, en gammel aftacked Soldat, kand nu intet arbeide, formedelst alderdom, fattig mand, boer udj Huuse under No 283.

286. Amund Gullicksen aftacked Soldat, ejer de ringe Huuser, nærer sig nu at seigle, og er med een af Christiania Spaniefahrer, undertiden selger en pot öl og it glaß norsk brendewin i Huuset, paa Huuset er de bortschyldig.

287. Jacob Reiersen, er borger og reiser paa Landet med gods, bruger ingen Huußnæring, men ejer Huußed, gemeen borger.

288. Gunder Sande veret Handlanger, boer under No 287 i Huuße, reiser paa landet med gods og bruger ej andet.

289. Sahlig Larß Christofersen Dragons Encke, boer i leje Huuß, har ingen Huußnæring, fattig Encke.

290. Svend Engvoldsen Constabel ved Aggershuus, boer i lejeverelser, bruger at flicke paa Skrederhandverck, og ej anden Huußnæring.

291. Hans fisker, veret handlanger, ejer det ringe Huuß, hand i boer, reißer paa landet med gods tillige hans Hustrue, og bruger ej andet at nære sig med.

Erick Hendrichsen aftacket Dragon, arbejdsmand og fattig, er i Huused hos No 291.

292. Ole Jonsen gammel aftacket Soldat, svag og sengeliggende, naar hand veret frisch temred, bruger ingen Huußnæring, ejer Huuserne selv.

293. Ole Christiansand, gammel aftacket Soldat, boer i Leje Huuß, nærer sig med at flicke skoe, og ej videre, fattig.

294. Hans Gierdrum eller Dahlbye, aftacket Dragon i Huused under No 293. Hand med Qvinden reiser paa landet med gods, og var ingen af dem hiemme.

295. Hans Pedersen, wundet sit borgerskab, forrenter pengene for huused, nærer sig at flicke og vende een Kiol, som mesterne hannem tillader og undertiiden for dennem arbeider, fattig Mand og gemeen borger.

296. Knud Seebiörnsen, tilforn wed brandwagten, men nu paa det 4de Aar ligget ved Sengen, og er en Krybling, ejer det ringe Huuß og undertiden har en pot öll at selge, er schyldig got folck, og en meget fattig Mand.

297. Sahlig Arne Kornmaaler Encken, ejer det lille Huuß, undertiiden har en pot öl at selge.

298. Jfver Olsen, Borger, ejer det ringe Huuß, men er gotfolck skyldig, reiser paa landet med gods og er een gemeen borger, undertiden selger en pot öl.

299. Joran Pedersen Spormager og derfore anfört i Kongens tieneste, ernærer sig af Handvercket, undertiiden har en pot öl og norsk brendewin i Huußed at selge, har nyelig kiöbt Huused, men staar i pant.

300. Hans Jfversen Kudsch, bruger at kiöre med een Hest, boer i lejehuuß, brender undertiiden at selge, er af ringe wilkaar.

301. Sahlig Larß Winter, aftacket Soldat, Encken selger bröd for bagerne, eier it lidet Huuß, og bruger ej andet.

302. Torbiörn Andersen, aftacket Byens skarwagt, boer i lejehuuß, er nu svag gammel skröbelig og fattig forarmed Mand.

303. Sahlig Anderß Christofersen Dahl, aftacket Soldats Encke, Qvinden er meget skröbelig og veret lenge sengeliggende udj stor armod, er lidet i Huuset ejende.

Tilholder en aftacked Dragon som gaar paa landet med gods wed naun Carl Pedersen, er og skröbelig.

304. Larß Andersen Find, Byens wegter, boer i leje Huuß, undertiiden brender brendewin og selger.

305. Ole Knudsen enroulleret baadsmand, er nyelig hiemkommed af Kongens Söetieneste, hans Hustrue holder undertiden en pot öl at selge, ejer Huuserne selv.

306. Larß Löeberg aftacket Soldat, og er Byens wegter, boer i leje huuß, bruger ingen Huußnæring.

307. Thore Christofersen, Kiörer med een Hest og Kiære, ejer wel Huused, men er pantsatt, og tienti byen for Gaardsdreng.

308. Anthonj Toreßen (Tomßen?), gammel Skatteborger, mens formedelst nestforleden Aar ofvergangne Jldsvaade i Byen, miste Huuß og Gaard og hans Midler, boer i leje Huuß, og bruger nu intet, Qvinden formedelst alderdom holder wed Sengen, er en gammel for armed Man[d].

309. Hans Castensen enroulleret baadsmand, Qvinden holder ingen Huußnæring, ejer Huuserne selv.

Tilholdende Halvor Albretsen aftacket Constabel, ernærer sig at flicke paa Heste Redskab.

310. Aacke Hansen enroulleret, Qvinden boer i leje Huuser og giör Luer, undertiden holder een pot öl at selge.

311. Haagen Nielßen, borger og Snedker, arbejder alleene uden Sven og Dreng, boer i lejehuuser.

312. Gunder Abrahamsen Kandestöber, ung Mand, og endnu icke wundet sit borgerskab, ernærer sig af Handvercket, ejer Huuserne men er pantsatte, er en gemeen Mand og uden Svend og Dreng arbeider.

313. Amund Christensen borger, ernærer sig med gods paa landet at selge, undertiiden holder en pot öl i huuset, Gaarden ejer hand, men staar i pant, gemeen borger.

314. Erick Larsen, ernærer sig at kiöre med en Hæst og Kiere, bruger ingen anden Huusnæring, boer i lejehuuser og er nu en svag og moxen fattig Mand.

315. Nielß Andersen, boer i leje Huuse, holder Skole for börn, at lære og læse, Qvinden undertiiden reißer paa landet med noget ringe gods, er icke bemidlet.

316. Jens Aalborg, reißer undertiiden paa landet med gods at selge, syer og iblant pickluer, ejer self Huuserne, men der udj staar börne penge.

317. Fordeel Mickelßen, gammel aftacket Soldat, er nu wed brandwagten, nerer sig med en Öxse at hugge, ejer Huuserne med er derpaa bortskyldig, holder undertiiden en pot öl at selge.

318. Gunder Larsen borger, bruger en Hest og Kiere at kiöre, undertiden har en pot öl i Huused at selge, ejer det lidet Huuß hand iboer, er en af de gemeenste borgere, og tient for Gaards Dreng i Byen.

319. Engebret Poulsen Hiulmager ved artigleriet, bruger ingen Huusnæring alleene undertiden har en pot öl i Huused at selge, ejer Huuserne self.

Hans folck sammesteds.

320. Anderß Olsen er arbeider paa Tobacks spinderiet, boer i lejehuuß.

321. Söfren Pedersen, ernærer sig og reiser paa Landet at snedkere, er icke i Lauget.

322. Hans Torbiörnsen gammel aftacket Soldat ved brandwagten, hugger med en Öxse.

323. Christen Truelßen, Regiments Gewaldiger ved de geworbene, Qvinden bruger ingen Huußnæring, ejer de ringe Huuser self.

324. Jenß Pedersen Constabel under Her obrister Wilslers Regiment, bruger ingen Huußnæring, undertiden flicker et par skoe, ejer Huußerne, men er pantsatt.

325. Anderß Olsen, bruger en Hest og Kiere at kiöre med, holder undertiiden brendevin at selge, ejer Huuserne, men staar i pant, er en gemeen Mand og icke bemidlet.

326. Halvor Olsen aftacket Rytter, ejer Huuserne, arbejder og roer med en baad, Qvinden bruger undertiiden heel ringe Höckerje med en Fugl og anden ferskmad at kiöbe og selge.

327. Mathias Paulsen Træne gammel aftacked Soldat, boer j lejehuuß, ernærer sig med flickerje af Muurarbejde.

328. Ole Dugmager gammel aftacket Soldat, ejer Huuserne self, reiser paa landet med gods.

329. Poul Jngebretsen, kiörer med een Hest, ejer Huused self, men for renter penge, nogle faar gange kand brende, er en med de gemeenste borgere.

330. Bottel Hermandsen gammel aftacket Soldat, boer J it kammers for leje, roer med baad og fisker med Krag, fattig.

331. Mogens Olsen, boer i Lejehuuß, nærer sig med at flicke Skoe.

332. Joen Vincensen Minerer, boer i lejehuuß, Qvinden gaar med en Kurf og selger fisk, fattig.

333. Tobias Larsen, gammel aftacked Soldat, ejer Huuserne, men for Renter penge derpaa, under tiden har en taar brendewin at selge.

334. Johannes Jversen ved brandwagten, kiörer med een Hest, ejer Huußerne, bruger ingen Huußnæring.

335. Aaen Soldat ved de geworbene, ejer it gandske lidet Huuß, Qvinden er eller at sige, gaar paa landet og bær en poße med Kram gods.

336. Johannes Vacke (N-?), aftacked Soldat, boer i lejehuuß, arbeider med en oxse.

337. Ole Nielßen ved brandwagten, Huuß tömmermand og arbeider for daglön hos Mesterne, ejer Huuserne self.

338. Sahlig Ole Olsen Borger, var en Landkremmer og undertiiden brugte i Huuset 1 pot öl og it glaß norsk brendewin at selge, Landkremmeriet bruger her effter encken icke, men vel noget lidet i Huused at selge, var en gemeen borger og ejer Huuserne self, men er skyldig til gotfolck, foruden börnepenge, som staar der udj.

339. Ole Simensen aftacked Soldat, reiser paa Landet, og nerer sig med Glaßmesteriet, saavelsom Hiemme, boer i lejehuuß, Qvinden bruger ingen Huußnæring, men arbejder for gotfolck.

340. Lorentz Pedersen aftacked Soldat, bor i lejehuuß, arbeider hos Snedkermesterne som en Svend, og undertiiden har lidet flickerie hiemme, Qvinden bruger intet.

Som det nu led ud paa afftenen, blev med forretningen ophævet til i Morgen klocken 7 slet, da at sambles hos Peder Pedersen Aaraas at foretage sig Grönland, Gammelbyen og Hovedtangen saa som Watterlands district er afgiort.

Dend 28de Martj 1714 anfanget paa

Grönland

No 1. Hans Jörgen Riiß, ung Mand, og ej endnu taged sit borgerskab, men for 3de Aar sat sig ned, og befried sig, haver lært Garveriet, hvormed hand ernærer sig, dog gandske ringe, Huußerne hand beboer ejer, men staar i pant fast for saa meget de ere wærd, men svare Grundleje.

2. Anderß Andersen Harboe, taget sit borgerskab for it Aars tiid siden, paa hvad hand kunde ernære sig med, ejer Huused men pantsatt og maa betahle Grundleje, har lært Skrederhandverck, men bruger ej videre end syer Vadmeel og noget Flickerje, hans Qvinde bruger undertiiden 1 pot Öl og it glaß norsk brendevin at selge, gemeen Mand.

3. Mads Christophersen, for it Aars tiid siden taget borgerskab, ugifft, staar i bygning med it Huuß, men svarer grundleje, roer med een baad og er en med de gemeenste borger.

4. Larß Pedersen Findstad, nyelig taged sit borgerskab, og aftacked Soldat, ejer Huuserne selv, men er derpaa skyldig ligesom de andre svarer aarligen grundleje, reiser pa Landet med Gods, haver undertiiden en pot öll og it glaß norsk brendewin i Huuset at selge, gemeen borger.

5. Börge Olsen, tient for Kudsk i Byen, nyelig for 2 Aar siden taget borgerskab, ejer Huuserne men staar i pant, svarer aarlig Grundleje, hand bruger liden borgerlig handling, som er gemeen Mand.

Gammelbyen

1. Hans Olsen Tabel, een gammel borger, Qvinden lige saa gammel, bruger en gandske ringe Huußnæring men ingen Kiöbmandskab, og som de nu begge ere gamble har næringen aftaged, saasom börnene ere alle forseed, ejer Huuserne self, men betaler Grundleje.

2. Ole Pedersen, for 2 Aar siden wundet sit borgerskab, ejer Huuserne self, men staar derfor i Gield, tient for Kudsk i Byen, betaler Grundleje og reiser paa Markeder med Kramgods, undertiiden roer med een baad, gemeen borger.

3. Friederich Pedersen, tilforn Skipper og derpaa taged sit borgerskab, men nu i nogle aar undertiden faret for Styrmand, bruger ingen Huußnæring, ejer Huuserne self, men derudj staar börne penge og ligesom de andre betahler Grundlejen, for nogle Aar hans förende Skib opbragt, og Skipperen miste alt hvad hand der hafde, siden fört ej noget Skib, sidder nu med Hustrue og börn i slet tilstand.

Hovedtangen

1. Peter Lorentsen borger og Skipper, förer en af Deres Excellence Hr General Lieutenant Hausmans Skib, ejer Gaarden hand i boer, paa det 3de Aars tiid siden blev da hans förende Skib af Svensken opbragt, og Manden paa it Aars tid udj Sverrig sad Fangen, dog giort reise siden, med andet Skib, staar sig temmelig wel.

2. Julius Mejbom Ung karl, bruger grof Smed handwerket som hand foregiver af Smede amptet i byen at vere bevilget til at bruge imod at hand betaler til Svenne laden. Siger ellers at svare skatter til Slodsfogden for handwerked og Huused hand ejer, hans Söster som holder huus og ugifft, brender brendewin og bröger öl at selge.

3. Peter Hendrichsen Skredder og nyelig derpaa vundet sit borgerskab, bruger ingen anden Huußnæring, ejer Huuserne self.

4. Jacob Hansen Borger og Skoemager, arbeider self med en Dreng, garver intet, ejer vel Huuserne, men staar derfor i Gield, tilforn tient for Soldat ved de geworbene, og er af de ringe Skoemagere.

5. Friederich Warberg skreder, og wundet sit borgerskab, ugifft, tilholder hos sin gammel skröbelige Moder, de ejer icke meget i Huuserne naar Gielden er betalt, bruger ingen Huußnæring og Handvercket gandske lidet, er en fattig Karl.

Christiania den 28. Marty Anno 1714.

Hans Möller, Erick Augustinußen, Elias Pederßen.

Lige lydende Gienpart med det Mandtall jeg til den Welædle Magistrat her udj Christianiæ haver overleverit. Og war at önske de saaledes wilde lade forfatte eet rigtig Special Mandtall, over alle Byens Jndwaanere. Blev der da ingen, for allerunderdanigste Skatters svarelße Excluderede, eller utaaligt paalagt, og icke heller saa mange Klagter til de Höy=Kongelige Slotslov indladet, som for den allernaadigste paa budne Daugskat Annis 1712 og 1713 skeed er. Det og til worris Allernaadigste Arve Herre og Konge worder ned sent. Thj deelß bemidlede, ware gandske udelat og frj, og deelß over Deris Efne, imod andre ware meget ubilligen Txerede. Hvor iblant jeg fattige Mand og Underfoget, paa dette sted war og ere, Jcke betragtende af Magistraten, eller de 12 Eedsorne Ligningsmænd, hvad staer möye mit ringe Embede med föere, saasom baade denne og andre forretninger mig worder paa byedet, der ickon nyder aarlig af Byen 50 rd i Lön, wil fordj Underdanigst haabe, de Höye Herrer udj RenteCammeret naadigst befrier mig for den wentende Krigsstyrs udreedelße, udj naadigst henseende, Jeg motte betahle 1/8 Rytterskat. Jtem Anno 1712 dauglig 6 s, og Anno 1713 lagt for 12 rd. Og des foruden Uden Byen, som i Watterland, Grönland, Gamelbyen og Hoved Tangen, indfordre Daugskatten, Under den trussel hvis icke ieg samme effterkom skulde ieg fra Embedet Suspenderis, Hvilked alt, war paalagt mig af Had, og troer icke nogen Underfoeged udj Kiöbenhafn eller andre steder udj Kongens Riiger og Lande, saa dant er overgaaed. Jeg udj allerstörste Submission, Lever de Höye Herrers

Underdanigste ringe tienner Hans Möller. Christiania den 14 April Anno 1714.

[på en etterfølgende blank side er det et våpensegl med en fortuna-figur og initialene H M]