1686
2)
Anno 1686 den 22 Marij blef holden Consistorium Præsentib: Nobilissimo Dno. Episcopo Doct: Nicol: Randulffio, Lectore Mag: Nicol: Smed, Mag: Detlow Lucoppid. Mag: Olao Stormio, Magistro Claudio Bleching Rectore, Angaaende Sille Tages Datter Balchenborg som haffde ladet indstefne Bertram Meyer for giordte løfter om ægteskab; paa Hendes Vegne Mødte till forordnede Procurator Rasmus Møller tillige med Hende sielf, paa Bertram Meyers Vegne mødte Procurator Krijnhaft, som fremblagde først stefningen som blef læst og paategnet. Rasmus Møller fremblagde først stefningen, som blef lydelig oplæst og paategnet. Noch fremlagde hand eet indlegg under Zille Tagis Datters haand refererende sig till 9 Brefue skrefuen af Bertram Meyer under disse Liter: A.B.C: D, E, F, G, H, I:) som alle blefue læste og paategnede, Bartram Meyers Fuldmegtige begiærede Copie af indgifne indlegg og een deell Brefue Sc: lit: C,D: H som blef bevilget og sagen till den 19 April optagen da Parterne udi egen Persone hafuer at møde igien for Retten.
Anno 1686 den 19 April bleff holden Consistorium Nerværende Nobiliss: Dno. Episcopo Mag: Nicol; Smed, Mag: Detlow Luccoppidano, Mag: Olao Stormio, Mag: Claudio Bleching, Dno Jano Wildenrath. Da bleff af Bertram Meyers Procurator fremblagt een Contra steffning som bleff liudelig læst og paategnet. Noch fremblagde hand eet forsætt underskrefuen af Bartram Meyer som blef læst og iligemaade paategnet tillige med Byefogdens qvitance for Bøderne, Sille Tagis Datters beskichede Fuldmægtig udi Hendes Procurators Svaghed begiærede Copie af Bertram Meyers indgifne indlegg og dilation at svare der till og widere udføre sin sag huis hun widere mod samme Bartram Meyer Kunde hafue at indgifue, huor effter Sagen blef optagen till 1.stkommende onsdag 14 Dage, som er den 5. maij Da Parterne sig uden videre stefne Maall her for Retten hafuer at Møde, og midlertid være tiltencht at fremskaffe alle De beviisligheder, som till samme sag kand høre.
Eodem die bleff Oplæst og Forkyndet Hans Kongl. maytts. Aller Naadigste Anordning og taxt om begrafuelser og Brudevielser daterit Kiøbenhafn den 30 Martij 1686 Anlangende Bergens Schole.
1686 den 21. April Præstentib: Præside Regie Generosiss: L: Lindenow. Nobiliss: Dno Episcopo D: Nicol: Randulff, Mag: Nicol: Smed Lectore, Mag: Olao Stormio, Pastore Mag: Samuel Schrød: blef holden Conisitorium udi den Sag mellem Mag: Christopfer Hiermand og Sl. Abel Munthes Arfgr at fyllestgiøre Obr. Hoffrettens Domb Ved æd at forklare adskilligt, stefningen blef af Mag: Christopfer indgifuen læst og paategnet. item eet indlegg daterit eodem die, som blef læst og paategnet refererende sig till eet tingsvidne under Lit: A. Noch dend Regning som har været udi Obr: Hoffretten sub Lit: B. Noch een Attest af Prousten Mag: Othon Schrøder at Mag: Christopfer Kraf har været anseed i sterf boden sub Lit: C: som alle blef læst og paategnet: Paa Sl. Abel Munthes Børns og Arfinges Vegne Comparerede Lars Larsen Walter som fremblagde eet skrifftlig indlegg under Samptlige Arfuinges Hænder som bleff læst og paategnet i lige maade dend Kongl: Obr: Hofrettes Domb som bleff paategned: Abel Munthes Arfges Fremskichede bleff tillspurt om hand hafde ...magt at anhøre Æd. huilchet hand nægtede, sigende sig intet Videre at hafue at svere, end huis indgifuet Var, huor paa blef afskeediget
Afsigt.
Saa som Abel Munthes Arfuingers fremskichede, iche frembviiser fra dem nogen fuldmagt, nægter og sig iche at Være beordret, nogen æd af Mag: Christopfer at anhøre, om dend rigtighed, som Obr: Hoffrettens Domb tillholder hannem, og hand sielf udi dend udskichede stefning, og sit indlegg for Rætten erbiuder sig at giøre for oppebørselen af dend Sl. Matrones gods paa Syndmør een tidlang har hafft i forValtning, da som Sager nest afvigte 19 Octobr. 1685 iche gandske af os blef afviist anderledes, end effterdi Arfuingene Dend tid iche Ville møde, Saa hafuer
Vi og endnu iche kundet med sagen fortfare till endelighed, mens optages till i dag 8te dage Den 28 Aprilis Da Abel Munthis Arfuinger enten sig absolut erklærer om de Æd af Mag: Christopfer effter Obr: hofrettens Domb Ville Anhøre eller iche, og huis De saadant Ville anhøre Da enten sielf eller Ved fuldkommen fuldmægtig sig indstiller till benæfnte tid tagende med sig huis Domme skiffte Registreringer eller andet, som De Veed sig till Sagens Klare opliusning, og da Mag: Christopfer till Obr: hofrettens Dombs fyllestgiørelse, giøre Ved Æd Arfuingerne fornøyelig Rigtighed effter Deres paastand udi Deres indlegg, imidlertid udstædis een huer af parterne Copier af huis i Retten er producered om De det begiærer.
Anno 1686 den 26 April: Præsentib: Geneross: Dno Præside Lindenow, Nobiliss. Dno Episcopo Nicol: Randulffio. Mag: Nicol: Smed, Mag: Detlow Luccoppid: Mag: Claudio Bleching, Dno Iano Wildenrath, Bleff udi Consistorio publicered 3de Konge brefue, Det første om bededagene, det 2den om Skatterne udi Norrig. Det 3die om 2 Dalers løpskat af almuen af huert løbs leye. som alle blef læst og paategnet. Samme tid Comparerede Knud Jochumbsen Procurator paa Monsr. Iens Schielderups Vegne som tillige med samptlige Svogre hafde ladet indstefne. Søster Schieldrup og hendes Mand Ananias Wrangell anlangende een gield paa Hendes forrige Mand Hieronymi Begholtzes Vegne som de haffde at prætendere, Citationen blef liudelig læst og paategnet, dernest indgaf hand eet skrifftlig forsætt undertegnet af Iens Schieldrup paa Samptlige intersserendes Vegne som blef læst og paategnet, Paa Søster Schieldrups og Wrangels Vegne mødte Strange Ofuesø som indlagde Wrangels skrifflige forsætt som blef paategnet og læst, Sagen bleff optagen till nestkommende Mandag.
1686 Den 28 April bleff igien holden Consistorium effter forrige opsettellse Præsentib: Præside Reg: illustris. Dno L: Lindenow, Nobiliss: Dno Episcopo. Mag: Nicol: Smed, Mag: Detlow Lussoppid: Mag: Claudio Bleching udi dend Sag mellom Sl. Abel Munthes arfge og Mag: Christopfer, Mag: Christopfer mødte sielf, af Sl. Abel Munthes arfgr Camparered Velædle Ampt Mand Hans LillienSchiold,
3)
Høystagtbare Herr Toller Niels Lindgaard, og Vellagtbare Hans Claussøn, som giorde een og anden protestation, Abel Mundtes Arfuinge bleff tilspurt huad deres egentlige paastand var mod Mag: Christopfer, huor paa de gaf till giensuar 1 at referere sig till deres forrige indgifne indlegg, og dernest, urgerede at Mag: Christopfer maatte effter leffue Dend høy Respective Obr. hofrettens Domb udi alle sine Puncter og Clausuler tillige med at erstatte Dem De resterende 150 Rdl som hand paa 75 Aars afgifft resterede sampt huis paa Rettighedens oppebørsler Kunde restere: Huortill Mag: Christopfer svarede, at hand iche kand giøre Dem nogen forKlaring effter deres paastand udi deres indlegg, mens erbiuder sig att aflegge æd effter sitt indlegges indhold af dato den 20 Apr. 86. Sagen blef optagen till i dag 8te dage Den 5. Maij, huis iche Da parterne till Lovbemte tid uden Videre stefne maall har at Møde.
Anno 1686 Den 3 Maij bleff holden Consistorium NerVærende Nobiliss. Dno Episcopo Doct: Nic: Randulff, Mag: Nic. Smed, Mag. Detlow Luccoppid: Mag: Olao Stormio. Mag: Claud: Bleching, da Knud Jochumbsen paa Sl. Schielderups arfges Vegne fremblagde Bergholtzis udgifne oroginal oblig: till Frue Frue Hille Rosencrantz huorpaa findes af Samptlige arfge betalt till Knud Tott: 6270 Rdl 5 mrk. 4 sk. som bleff paategnet, Parterne hafde intet Videre at fremblegge, huor fore Saaledes bleff
Afsagt
Efftersom Citanterne af Skiffte Registreringen holdet effter deres Sl. Moder Jnger Worm Sl. Mag: Jens Schielderups pag: 307. Klarligen beviser, at Deres Syster Schieldrups forrige Mand Hieronymus Bergholdtz foruden Det som benefnte deres Søster Arfueligen paa een Søsterlod er till falden blant Hendes andre Sødskene og medarfuinger udi Boet, og effter dend ergangne Consistorij Domb her i Bergen den 3. Decembr. 1678 afregnet paa Bergholtzis sær skyld till Sterf boet enda skyldig er blefuen till Samptlige sterf boetz arfgr 13 916 Rdl 3 mrk. 6 sk. 7 d. Huor i mod iche bevises noget der paa siden dend tid at Være afbetalt, mens endog ydermeere endnu af Citanterne bevises at have siden dend tid, effter Høyeste rættes till Kiendelse maatte betale till Velbaarne Knud Tott paa Bergholtzes Vegne som Samptlige Arfges Moder nu Sl. Jnger Worm tillige med Fridrich Kohlmand hafde sagt god fore een stor Summa beløbende sig till 6370 Rdl. 5 mrk. 9 sk, da hafuer Vi iche Vist rettere at Kiende, end at Søster Schieldrops Arvedeels anpart, Saa vell udi det udeelte effter Hendes Sl. Forældre, saa og udi det, som effter Henedes tvende Sl. Brødre, er til falden, bør at Være een betaling paa ..... Hendes forrige Mands skyld til Citanterne, saa Vit det kand til stræche, og effterdi Syster Schieldrupz itzige Mand Ananias Wrangel har indladet sig udi ægteskab med Hende, førend hun hafde holdet skifte, oggiort sig frie for Hendes første Mands Hieronymi Bergholtzes giæld, og derover i sit indlegg her for Retten siger sig iche at hafue noget at prætendere mod Citanternes paastand, da afsiges derom saaledes: At huis som Kand befindes enda at restere till Citanterne paa forbemte Søster Schieldrups og Bergholtzes gield, og iche Kand skee fyldest fore udi dend for om meldte tillfaldene Arf, bør dem af Syster Schieldrups og Hendes itzige Mands Annanias Wrangels Middeler at betales og fornøyes.
Noch fremkomb eodem die Knud Jochumbsen effter opsettelsen 1685 till den 3 Maij udi den sag mellom M. Christopfer og Claus Nielsen etc. som fremblagde Stefningen og Consistorij afsigt som blef læst og paategnet, paa Mag. Christopfer Hiermands Vegne mødte Niels Jensen Hiermand, som protesterede at stefningen iche Var Mag. Christopfer lovligeen forkyndt eller Copie deraf gifuen / Knud Jochumbsen fremlagde een beskichelse giort af Claus Nielsen og med Consorter som blef læst og paategnet protesterende at Mag: Christopfer Maatte tilholdes at giøre reede og regenskab for dend afdøde Matz Pofuelsens arfuedeel og deres mellom hafuende till Citanterne, huor imod Niels Jensen paa Mag: Christopfers Vegne fremblagde eet skrifftlig forsætt, refererede sig till adskillige skriffter under Lit: A B C. D: og een Regning uden haand Lit: A. og Lit: D bleff anammet og paategnet resten tilbage lefueret fordi det var paa uforseglet papir; Knud Jochumbsen begiærede Copier af huis Mag: Christopfer indlagde, som blef bevilget og sagen blef optagen til i dag 8te dage som er den 10 Maij førtskommende.
Eodem die Comparerede her for Retten Hans Lauritzen Schiæwing som æsked Mag: Christopfer udi dend sag som forleden Aar den 20 Augusti var feldet Capitletz afsigt, huorpaa effter hands begiæring samme Capittels afsigt blef oplæst protesterende at som hand samme afsigt hafde effter kommet Mag. Christopfer maatte tilholdes nu at giøre ham uden lenger ophold fornøyelig betalning, der imod paastod Niels Jensen Hiermand paa Mag: Christopfer sin Farbroders Vegne, at hands Lauritzsøn burte være forpligt ingen videre ordre der till at svare.
Afsagt.
Effterdi denne Sag tillforne har været her udi retten giort anhengig, og da afVist indtill Hans Kauritzen Kunde giøre os fuldkomenligere forklaring om sin Transport under Notarij Publici haand og Zeyel fra Kiøbenhafn, da som Hans Lauritzen sig der ofuer allereede har bemøyet og Notarij Attest anviist besynderlig og effterdi Mag: Christopfer nu er sielf nerværende til stæde, siunes os iche forsvarligt Sagen at Afviise till nye stefnemaaell, som ville ichun geraade till ufornøden Viitløftighed, mens Mag. Christopfer hermed tilholdes till i dag 8te dage, som er den 10 Maij at Møde Enten sielf eller ved fuldjmægtig, Hans Lauritzen her for Retten, at producere huis Videre hand i mod Hans Lauritzen Schiævings paastand Kunde hafue at sisge, paa det sagen uden meere Viitløftighed Kunde bringes till Endelighed.
Anno 1686 den 5 Maij blef holden Consistorium Præsentib. Nobiliss. Dno Episcopo, Mag. Nic. Smed, Mag. Olao Stormio, Mag: Claudio Bleching udi dend sag effter seeniste opsettelse mellom Mag: Christopfer Hiermand og Sl. Abel Munthes Arfge. Paa Abel Mundtes Arfges vegne mødte Hans Pederss. Fuse som indlagde deres skrifftlige forsætt, som bleff læst og paategnet. Mag: Christopfer Mødte sielf, som og indgaf sit skrifftlige indlegg, som bleff læst og paategnet.
Afsagt.
Effterdi Sl. Abel Mundtes Samptlige Arfge udi deres indlegg her for Retten i dag protesrere imod os og der effter anseer os som partiiske i denne sag, Mag: Christopher og forskiuder sig till Høyeste Rætt, der ved æd dend Kongl: Obr-Hofrettes domb at fuldbyrde, Vill Vi gandske hafue denne Sag hermed fra os afviist og understaar os iche Videre dermed at befatte.
Eodem die Mødte Rasmus Müller paa Zille Tages datters Vegne Crein Hoft paa Bartram Meyers Vegne, Sagen blef optagen for Tidens Korthed till først Kommendes Maidag.
Eodem die fremkom Crein Hoft paa Michel Cochis Wegne som fremlagde een Rigens Citation ofuer Her Jan Carstenss: og Samptlige Boes forvaltere sampt formyndere, Retten bleff afbrydt formedelst liig Prædichen og optagen till nestkommende onsdag
Effter stefningen bleff indlagt Magistratens hen Viisning til Capitlet, saa og Michel Cochis indlegg, som begge bleff oplæst og paategnet
Anno 1686 den10 Maij bleff effter seeneste opsettelse udi de optagne Sager Præsentib: Nobiliss: Dno Episcopo, Mag. Nic: Smed, Mag: Detlow Luccopp., Mag: Olao Stormio, Mag: Claudio Bleching, Mag: Sam. Schrøder, huor da Procurator Knud Kochum udi dend sag mellom Mag: Christopfer og Claus Nielsen Stat paa sine Principalers vegne fremblagde eet skriftlig forsætt, og skifte Registeret. Paa Mag: Christopfers Vegne Mødte Niels Jensen, som fremblagde Mag. Christopfers skriftlige indlegg som blef læst og paategnet: Sagen optages till dombs till i dag 8te dage som er dend 17 Maij.
Eodem die Mødte Hans Larsen Schiæwing mod Mag: Christopfer paa Mag: Christopfers Vegne mødte Niels Jensen, som indlagde eet skriftlig forsætt, som bleff læst og paategnet. Dagen optagen till dombs till den 17 Maij.
Eodem die Udi dend Sag mellom Zille Tagis datter og Bertram Meyer paa Zillis Vegne fremblagde Rasmus Müller paa den nye een Riigens Citat: som blef forkyndet og paategnet, paa Bartram Meyers Vegne fremlagde Crein Hoft Procurator eet skriftlig forsætt og Byetingetz Afsigt, som begge vlef læst og paategnet.
Afsagt
Som Zille Tagis datters fuldmegtige har her for Retten ladet oplæse een Rigens Citation, som Hun paa nye under hans Høye Excellences Zeigl har udvirchet ofuer Bartram Meyer at møde her for Capitlet nest Kommende 16 Junij, Bør Billigen saadand høye Stefnemaall respecteris og ansees, besynderlig effterdj Ved det udtog af det, som er passered Nest af vigte 3de Maij paa Bergens Byeting, og nu her i Retten af bemte Bartram Meyers fuldmechtig indlagt, fornemmes, att Christian Fabritij beskyldning paa Zille Tagis datter (huorpaa fornemmelig dend ægteskabs Sag mellom Bartram Meyer og Zille Tagis Datter berøre) henger enda till tinge udi Process, og der er optagen till dombs: Thi haffuer Vi os iche med noget Videre udi denne Sag Kundet befatte, førenbd dend udi dend oplæste Rigens Stefning indførte og foresatte tid og Termin.
Eodem die lod Lector Mag: Niels Smed indlegge hans Kongl: Maits: allernaadigste bref, andgaaende de 2de Lectoratetz gaarder Raae og Lougdefior, som skal igien henuige til Lectoratet, efter bemte Allernaadig: brefuis Videre indehold, daterit paa Kiøbenhafns Slotr den 22 Aprilis 1686.
Anno 1686 den 11. Maij bleff holden Consistor: udi den sag mellom Michel Coch og Hr Johan effter seeneste opsettelse Præstentib: Nobiliss. Dno Episcopo, Mag: Nicolao Smed, Mag: Claud: Bleching. Crein Hoft mødte paa Michel Cochs Vegne, Knud Jochumbsen paa Hr. Johan Carstensens Vegne, Michel Selgensen paa Raadmand Hans Nielsens Vegne, Byefogdens Fuldmechtog Hiert Andersen paa Bye Fogdens og Byeskrifuerens Vegne, af Boen Forvalter Jochum Schult Christopfer Køning, Anders Xsti mødte iche formedelst Svaghed, Ties Wille og Lyder von der Lippe mødte iche. Crein protesterede at Hr. Johan Maatte fremlegge dend Bog, som udi stefningen er om meldt. Jochum Schult og Christopfer Køning blef til spurt huad for Klaring de Om Hr. Johans benechtelse angaaende Michels Cochs .... til Sagen viste at giøre, huor till de svarede, at der de komme udi sterfboden at holde skiffte effter hans Sl. hustrue fandt de af Michel Coch een richtig opskrifft paa ald hans midler og Boetz tilstand, Mens om Hr. Jonas gield der udi fantes eller iche mindes de iche, ellers blef samme tid bud skichet till Hr. Johan om han Ville møde i sterfboden eller iche huilchet hand undskylde dend tid med sin svaghed, mens huad de hiorte var hand Vell med till freds enten Boet fich lidet eller meget, mens huad huus hyren var angaaende skulle Michel Coch derfore ald dend tid hand udi hands datters lefuende lifue derudi hafde boet være frie og forskaaned. Mens om Nogen skyld eller fodring blef dend gang intet meldet ey heller viste de noget derom at sige.
Paa Hans Nielsen Raadmands Vegne Mødte Michel Selgensen og svarede angaaende dend hæderlige Mand Hr. Johan Carstenss: og hands sammenhafuende er at hand refererer sigtill dend Registrering effter bemte Cochis Sl. hustrue er forfattet, som af ham og de andre tillforordnede er forseygled, huorudi er ind ført ald dend boet skyldige giæld, som da blef angifuen, huorledes det ellers er med deres mellom hafuende beskaffet er ham ubeviist.
Paa Byefogdens og Byeskrifuerens Vegne svarede deres Fuldmechtige Hiert Andersen at de refererede sig till skiffte Registreringen huorudi Boetz tilstaand og till staaende sampt boet skyldig gield fantes effter Michel Cochis egen angifuelse optegnet, Videre Viste de iche at svare.
Paa Hr. Johan Carstensens Vegne fremblagde Procurator Knud Jovhumss: eet skriftlig indlegg som blef læst og paategnet, obligationen huor till samme indlegg sig refererede udgifuen af Michel Coch og med egen hand skrefuen og underskrefuen dater: Berg: den 4 Octobr. Ao 1684 / blef i lige maade læst og paategnet. samme Knud Jochumss: paastoed paa Hr. Johan Carstenss: Vegne at dend Original Registrering matte komme i Rette paa det Obligationens dato med Registreringens kunde efftersees.
Crein Hoft paa sin Principals Vegne begiærte effterskrefne at maatte indføres sc: at som Sagen var Dubieux mellom Michel Coch og hans Værfader at da Hr. Johan i egen Person maatte møde med den instefnte Bog, sampt at aflegge mdlig forklaring om ald beskaffenhed efftersom ingen Vidne udi deres mellem hafuende kand giøres, og Michel Coch erbiuder sig till æd at giøre om hands angifuende.
Knud Jochumbsen svarede til samme Protestation, at hand formeente ingen Bog eller æd Kunde giøres fornøden, huor enn pour obligation fandtes, Sagen bleff optagen til Mandagen den 17 Maij, midlertid meddeles dem paa begge sider Copier af huad som er indgifuen, og tilsiges Citanten at frem skaffe her i Retten dend Original Registrering effter Hans Salig hustrue.
Anno 1686 den 17 Maij Præsentib: Nobiliss: Dno Episcopo, Mag: Nicolao Smed Mag: Claudio Bleching Mag: Sam. Schrøder blef effter seeneste afskeed udi dend sag ,ellom Claus Nielsen og interesserende og Mester Christoper Hiermand saaledes afsagt, udi begge Parternes Fuldmegtiges nerværelse, og paahør.
Saa Som Claus Nielsen Hendrich statz, og Ole Lauritzen hafuer her for Consistorio ladet indstefne Mag: Christopfer Hiermand at tilsvare dem for deres Hustruers Sl. Broders Pofuell Matzens Fædrene og Mødrene Arf, som han hafuer haft under sin tilsiun og Formønderskab, saa og for huis gods, og Midler samme deres Sl. Broder sig Videre hafuer effterladt hcs? Mag: Christopfer, da hand seeneste gang fra hannem bort reyste, og ulycheligen omkomb, da Anlangende den 1. Post afsiges derom saaledis.
Effterdi Citanterne medeen Copie Nu her i retten indlagt den 9. Maij 86 af Skiffte Registreringen under Provsten Sl. Hr. Christen Heggelund haand holdet effter deres Sl. Værfader Hr. Matz Pofuelsen paa Sylte Præstegaard Anno 1663 den 17 Maij, nochsom beviser at Mag: Christopfer sig Pofuell Matzens Formynderskab hafuer andtaget, det hand ey heller udi sine indlegg herfor Retten fra gaar, haffuer og iche foreviist noget afKald for samme Formynderskab, thi bør Mag: Christopfer forpligt Være, for samme Pofuell Matzens fædrene og Mødrene arf nu hands Sødskene effter hands død tilfalden, at giøre til dennem saa Viit een huer derudi Kand Være berettiget fuldkommen reede og Rigtighed paa Borgens Præstegaard, huor Arfuen sidst er falden, og det inden 6 uger effter at denne Vores afsigt hannem lovligen Vorder anviist og forkyndet som best skee Kand udi gode Mænds ofuer Værelse og mellom handling, som Parterne paa begge sider der till kand udvelge, og till kalde, Og Kand Mag: Christopfer derudinden iche føre sig noget till afkortning for bemte Pofuell Matzøns opfostrelse, effterdi udi skiffte Registreringen udtrychelig meldes at Vennerne sig paa Skifftet hafuer erbiudet Børnene at andtage till frie opklechelse og underholdning.
Mens huad sig den 2den Post belanger, om Sl. Pofuell Matzens anden effterladenskab hos M. Christopfer, da hand sidste gang reyste bort og omKomb deromb afsiges.
Effterdi Mag: Christopfer udi sit indlegg her for Retten baade protester denne arf at Vere forestaaet ofuer den tid som H.B. Cap: 18 tillader arf at søge, sigendes at Pofuell Matzen bort Reyste Ao 71 den 24 Julij, Saa og beraaber sig paa det Sl. Menneskes egen Søsters Vitterlighed om huis der fandtes effter ham, huormed Citanterne Hendrich Statz og Ole Larss: foregifuer at de endnu iche haft deres hustruer udi 10 Wintrer, da som ingen af Parterne er ført derom nogen beviislighed till hiemting, at Wi detz beskaffenhed egentlig Kunde fornemme, Kand Vi nu derom iche noget Kiende eller dømme.
Eodem die blef og effter seeneste afskeed domb mellom Hans Louritzen og Mag: Christopfer af Sagt, udi Schiævings egen og Mag: Christopfers fuldmegtiges nerværelse.
Saa Som Hans Larsen Schewing forleden Aar 1685 den 5 Augusti Hafuer her i retten producerit mod Mag: Christopfer een Obligation af Jacob Hansen af Wedøens Prestegiæld ved Trundhiemb udgifuen till Søren Lauritzen Brygger i Københafn daterit den 9 Martij 1664 liudende i alt paa 46 SlDl. huorom findes af skrefuen af Mag: Christopher at Være af Mag: Christopfer paategned Hafn: 1670 den Maij at hand belofuer indskrefue 26 SlDaler (som enda resterede) fordeeligt at skulle blifue betalt Derhos er og af Hans Larsen Schiæving samme tid for Retten blefuen indlagt een transport fra bemte Søren Larsen till ham om denne obligations Resterende 26 Sldl 1 mrk af dato Kiøbenhaffn den 6 Sept: 79. som tillige var underskrefuen af een anden Mand Ditrich Rasmussen, Mens som dend tid høyeligen af Mag. Christopfer blef protesterit imod denne Transportis Rigtighed, Vi og iche egentligen Kunde Decernere om detz Rigtighed effterdi Transporten findes skrefuen med een anden haand, og anden blech end, som Søren Larsens haand og Ditherich Rasmussens, huilche tvende hænders paaskrifft siuntes os huer andre saa lige, som de Vare kun een haands paaskrifft, maatte det der fore dend gang afvise til videre for Klaring Ved Notarij Publici Attest udi Kiøbenhafn: Da Som forbete Hans Larsen Schieving siden igien den 19. Octobr. 85 her for Capitulet har fremlagt bemte Notarij Publici Attest under Egen haand og forordnede Sigill om denne Transportis rigtighed, huilcken og nu den 3 Maij nest afviigt, da Mag: Christopfer sielf var tilstæde her i Byen blef atter oplæst paa Consistorio udi Mag: Christopfers Fuldmægtiges paahør, huor af hand Kunde Vide, huad Rigtig adgang Hans Larsen Schiæwing hafde till de Resterende 26 SlDl 1 mrk., paa dend forbemte Jacob Hansens obligation, som Mag. Christopfer hafde Caverit for; Huorimod Mag: Christopfer hafde intet at indvende, uden hand meente at Notarij Publici Attest Var iche grundet paa Sl. Søren Larsens Regenskabsbog, og at hand Ville forskiude sig till nye stefne Maall. Saa hafuer Vi iche Vist derom Rettere at Kiende, end at saa som Vi udi Vores forrige afsigt af nest afviigte 3de Maij, iche agtede det forsvarligt denne sag som saa Klarlig Var Ved Notarij Publici troeværdige skrifftlige og beseyglede Attest opliust, at afviise till nye stefne Maall. Saa till Kiender Vi og nu herved Mag: Christopfer pligtig at Være uden lengere ophold og inden 6 ugger effter at denne Vores domb er tagen beskrefuen og under Forseygling, at betale till Hans Lauritzen Schiæwing her udi Bergen de resterende 26 SlDl. paa omtvistede Jacob Hansens obligation, effter Mag: Christophers egen paaskrifft imod obligationens og Transportens extradering, dog uden Rente, efterdi huerchen Manden Jacob Hansen udi obligationen, ey heller Mag: Christopf: udi sin paaskrifft har forplichtet sig till Rente. Mens huad sig om Kostningen belanger, da effterdi Mag: Christopfer siden dend tvistighed om Transporten er blefuen opliust Ved Notarij Publici Attest, iche i Mindelighed har Villet betale mens forVoldet ofuer sig denne domb, da bør hand derfor inden forbemte tid betale till Hans Lauritzen Schæwing 4 RixDl, anseende at Hans Lauritzen for andre sine ærinder er her paa stæden, og iche till Videre omkostning foraarsaget, Mens saa frembt Mag: Christopfer dette forskrefne iche effterkommer, da lider der fore Excecution udi hans boe effter Norriges lov, med huis Videre omkostning der Ved Kunde Aarsages.
Eodem die udi dend Sag mellom Michel Coch og hans Værfader Hr. Johan Carstensen effter seeneste opsettelse igien foretagen lod Michel Coch indlegge eet skrifftlig forsætt som blef læst og paategnet i ligemaade fremlagt skiffteRegistreringen effter hands hustrue som blef paategnet: Knud Jochumbsen fremblagde paa Hr. Johans Vegne eet skriftlig Forsætt, som blef læst og paategnet: Sagen optages till nest Kommende onsdag den 19 Maij da Hr. Johan Christensen udi egen Person hafuer at møde med sig hafuende dend indstefnte bog effter stefningens liudelse.
Anno 1686 den 19. Maij Præsentib: Nobiliss: ac Vener. Dno Episcopo. Mag: Nicol: Smed, Mag: Claud: Bleching, Mag: Samuele Schrøder bleff holden Consistorium udi dend sag mellom Michel Coch og Hr. Johan Carstenss: effter seeneste opsettelse. Her Johan Carstenss: Mødte udi egen Person tillige med hans Fuldmechtig Knud Jochumbsen Procurator. Michel Coch bleff 2de gange paa Raabt, men som ingen sig paa hands Vegne indstillede, blef retten af brødt og Sagen optagen till Fredag nest Kommende den 21 Maij.
Anno 1686 den 21. Maij Præsentib. Mag: Nic: Smed Mag: Claudio Bleching. Mag: Samuele Schrøder: da Hans Vellædle Høyerværdighed var forhindrett i Forretninger. Och lod begiære at dend sag mellem Michel Coch og Hr. Johan effter Seeneste opsettelse maatte foretages, paa Michel Cochis Vegne mødte Procurator Crein Hoft og Michel Coch sielf som reitererede? sine forrige Protestationer 1) at Hr. Johan maatte tilholdes ved æd at forklare om hand iche hafde udlofuet till Michel Coch 500 RixDl. til hands Handels Fortsettelse. 2. Om hand iche tilforne hafde gifuet Hr. Johan een Obligation, huor af denne sidste reyste sig som Michel Coch har indstefnet at befries for. 3. at dend indstefnte Bog maatte komme i Retten Sagen till opliusning: Knud Jochumbsen fremblagde her imod hans udgifne Obligation daterit den 4. Octobr. 1684 huoraf hand beviiste at Michel Coch hafde betalt og Clareret een deel Salt aaret 1685 den 10 Octobr. saa hand meente at Bogen Ved dend sidste udgifne obligation intet kunde henrøre Coch fremblagde Samme Knud Jochumbsen Hr. Johans indlegg, som bleff liudelig læst og paategnet. Michel Coch sielf begiærede at see Hr. Johans Bog, som hand efftersaa og befandt at Være dend Rette: og refererede sig till sit forrige indlegs indhold, lagde og een Bog fremb, huorudi skulle findes andtegnet, huis Hr. Johan ham till hans Handel og Negotie hafde forskiødt og forstragt, som blef paategnet. Sagen bleff optagen till onsdagen effter Pintzedagene som er dend 26 Maij.
Dend 26 Maij blef igien holden Consistorium udi dend Sag mellom Michel Coch og Hr. Johan Carstenssen Præsentib: Vener. sc Nobilissimo Dno Episcopo, Mag; Nicolao Smed, Mag: Claudio Bleching:. Michel Coch mødte sielf tillige med sin Procurator Creijn Hoft, paa Hr. Johans Vegne mødte Knud Jochumbsen, Michel Coch lod fremlegge eet skriftligt forsætt, som blef læst og paategnet: Michel Coch bleff till spurt om hand hafde noget at fremblegge Videre huor till hand suerede iche denne gang mens refererede sig till sit forrige. Knud Jochumbsen blef i ligemaade tillspurt om hand noget Videre hafde paa hr. Johans Vegne, mens svarede intet, uden att begiære een endelig domb: Sagen optages till dombs till idag 8te dage, som er den 2 Junij:
Anno 1686 den 2 Iunij bleff effter seeneste afskeed holden Consistorium Præsentib: Mag: Othone Schrøder Loco Nobiliss: Dni Episcopi Mag, Mag: Nicol: Smed. Mag: Claudio Bleching: Rectore da effter seeneste afsigt da Parterne intet Videre hafde at fremføre saaledes bleff
afsagt.
Saa Som Michel Coch her for Capitlet har ladet indstefne Sin Sl. hustrues Fader Hr. Johan Carstenss: Wildenrath formedelst een obligat: hand till bemte hr. Johan har udgifuen, nogen stund effter skiffte Registreringens datum som bleff holden effter forbemte hans Sl. hustrue, huilchen hand siger at være henrørende, af nogle midler, hand lenge før registertid bekommet hafuer, som udi sterfboden iche er blefuen fodret af Hr. Johan ey eller af ham Vedgaaen, da hand der om af beordrede for sterfboden er til spurt, huorofuer Boen er anseed saa meget rigere, og hands Barn saa meget Meere tilfalden till deeling og arf, forregifuende herhos, at endog hand hafde formeent, at hr. Johan, effterdi hand iche nogen Fordring paa skifftet hafde angifuet, hafde af faderlig god Villie og tilsagn hannem det effter ladt. er hand dog siden af Hr. Johan paa hans studerkammer till bragt udi Simpelhed, og ey at fortørne ham, at udgifue till ham een nye obligation, huor ved blef Casserit dend forrige Obligation, som Hr. Johan hafde haft af ham paa samme skyld, og iche i sterfboden var anviist, paastaaende ydermeere i sit indlegg:
1. At Hr. Johan hafde tillagt Michel Coch, da hand blef forlofuet till ægteskab med hr. Johans datter at ville af faderlig god hiertelaug forstreche ham 500 RDl. som hand formeener hr. Johan burdte effterkomme, førend nogen skyld hos ham effter obligation at søge.
2. Att hans egen, saa Vellsom Hr. Johans Regenskabsbøger nochsom skulle forklare, att den skyld, huorpaa hand hafde maatte gifuet hr. Johan nye Obligation, siden og effter skiffteregisteringens forretning Var bunden lenge for registeringen blef holden.
3. Att Af de Mænd, som udi sterfboden hafde været ofuerværende da Registeringen holdtes Vell skulle fornemmes, at hr. Johan huerchen da ey heller der det blef skichet bud till ham, (at hand ville Komme i sterfboden) nogen fordring hafuer ladet anmelde.
4. Att iche skall af Hr. Johan bevises at Michel Coch har faaet af ham een skilling eller skillings Værdie siden hands Salig hustrues Død, Videre end 40 Rixdl. till begrafuelsen.
5. at hans hafde giort Hr. Johan Mange tienester med Kiøbmandskab paa hands egen risico, og huor effter hand og har maatt skattet og skyldet, det af een særbog der till beskichet, som hand fremblagde skulle bevises
6. Hr. Johan burdte till holdes Ved samvittigheds md, effterdi sagen var dubieux, at forklare om hand iche hafde tillsagt Michel Coch, der hand Komb i ægteskab med hands Datter, at forstræche ham 500 Rxdl, saa og om iche denne sidste obligation Var een Fornyelse af dend forrige obligation, som var bunden lenge for hands hustrues død eller registreringens holdelse settendes der paa i Rætte, om iche denne obligation burdte agtes ugyldig og iche af nogen Kraft til betalning.
Hr. Johan der imod lod protestere
1. at Michel Coch med egen Villie og nehag ja utvungen og udi det Tunge maall hand bedst forstod denne obligation hafde skrefuet, underskrefuet og beseyglet.
2. at hand Ved saligheds æd kunde bekræfte, om det skulle hannem paa legges, at hand aldrig hafde tilsagt Michel Coch sa hand komb i ægteskab med hands Datter, at Ville forære ham 500 Rxdl, mens hafde dog af faderlig Kærlighed till hands handels fortsettelse forstracht ham langt meere, end som 2 gange 500 Rxdl, dermed at hielpe ham og hans Barn paa fode hafde og der foruden af frie Villie forundt ham frie huushyre i 13 Aar aarlig 26 Rdl, som till sammen beløber 338 RDl foruden andet.
3. Att af de DanneMænds, som skifftet har været ofuer Værende, deres Forkalring, som de har giort her paa Capitlet, noch skall fornemmes, denne obligation iche att Vedkomme skifftet, det samme og bevises af Obligationens dag og dato.
4. Att Michel Coch hafde sielf, som de DanneMænds Forklaring her for Rætten foregifuer, forfattet een Rigtig opskrifft paa ald hands Middels og Boetz tilstand der skifftet blef holden, og da iche derudi meldet noget om Hr. Johans Giæld, og Vedkom det ham fornemmelig, som arf skulle udgiffue, om hand viste sig noget skyldig det at angifue, settendes derpaa i Rætte at Vorde friekient for Michel Cochis tiltale, og iche hannem at kunde paalegges æd at giøre mod en pur obligation, som hand udi rætten hafuer fremblagt og formener at stande ved Fuldmagt.
Effter saadan beskaffenhed har Vi iche Vist rettere derom at Kiende og Dømme, end at effterdi Michel Coch
1. Kand iche modsige joe at hafue Været disse penge skyldig till Hr. Johan, som denne obligation om formelder, mens bekiender sielf i sine indlegger, at Være udi Penge og Være anammet. 2. har Michel Coch huerchen sielf angifuet paa skifftet, førend hand deelte arf med sit Barn, at hand stod udi skyld hos hr. Johan paa det at det Kunde Kommet ham til gode i deelingen, ey heller har nogen sinde effter at skiffte Registreringen var holden, som skeede den 2 Junij 84, og førende hand sin oblig: udgaf till Hr. Johan daterit den 4 Octobr. 84, protesterede mod Hr. JOhan om hand ham noget fodrede, som Hr. Johan iche paa skifftet hafde angifuet, mens frievilligen udgifuet til Hr. Johan denne Obligation, stillet, skrefuet, underskrefuet og forseiglet af ham selfuer nesten 5 Maaneder effter at Michel Coch hafde skifftet med sit Barn uden nogen melding der udi om dend forrige obligation eller gammell skyld, som findes andtegnet udi hr. Johans Regenskabs Bog fol. 73 og i Michel Cochis fol: 234. Huor fore, heller dend herrører sig af forrige om meldte Obligation, endog Summerne af skylden ere gandske uliige huer andre, eller iche, saa maae dend dog ansees af os som een nye og Rigtig obligation, som Michel Coch har forbuden sig till at betale, og derfore eragtes ufornøden Ved nogen æds paa leggelse Videre at forklares:
thi bør Hr. Johan at nyde sin Rætt till samme Obligation aldeeles usvæchet, og Michel Cochis protest der imod iche Være ham til nogen hinder.
Huad sog og belanger Michel Cochis Videre paastand, at Hr. Johan skall hafue lofuet ham med sin Datter 500 RDl., huor i mod hand meener denne skyld till Hr. Johan at kunde qvittes, huor om hand dog ingen beviis hafuer fremført mens provocerit til Hr. Johans Samvittigheds æd effter recessen, om hand det ville benægte, da som Hr. Johan fast paastaar at hand aldrig har lofuet ham 500 RDl med sin Datter till Foræring, mens forstracht hannem meere end 2 gange 500 RDl, det samme og Klarligen fornemmes af dend Bog, som Michel Coch har fremblagt i Rætte Fol: 12, pag. E, att hand 1675 den 12 Januar: har da haft af hr. Johan udi hænder 1538 RDl. 7 sk. till Negotation, huor af Michel Coch og hr. Johan skulle tillige med huer andre deele half gevinst, og ligesaa med huer andre udsvare half omkostning, der foruden hafuer Michel Coch iche Kundet modsige, joe at hafue nydt af Hr. Johan af een frie Faderlige Kierlighed 13 Aars frie huus hyre tilsammen beløbende sig till 338 RDl: Thi bør hr. Johan og i alle maade frie Være for denne Michel Cochis paastand pg prætention, og iche Kand helst effterdi saadane Echteskabs pacter oc Contracter, at nogen skal forbindes till en Viss medgifft med sin Datter, er iche brugeligt her udi Rigerne, ey heller Vores lands lov gemess.
Die 14 Julij præsentib: viris Clariss: Dn. Mag. Ditlovio, Mag. Olao Storm, Mag. Claudio Bleching: Mag. Samuel Schreuder blef en sammenkomst holden i den Sag imellom Sille Tagisdatter og Hendis Vederpart som iche efter forresagde tid icke kunde forretagis, sær formedelst Noetarij absents, da hand i andre maader Var occuperit, Sær og formedelst Sille Tages datters hendis Procuratoris Rasmus Møllers reise af byen paa nogen tiid. Bemelte Procurator Møller møtte nu for retten og begierede, at Sagen motte fremdelis opsettis indtil nest kommende Onsdag, paa det som ham Under forsegling er lofuet og tilsagt. Crein Hoft møtte i lige maade paa sin Principals Veine, formenende dom i Sagen uden Videre prolongation at motte gifuis. Afsagt, at Sagen beroer indtill nestkommende Onsdag, som er til i dag otte dage, da parterne igien efter predickens holden comparerer.
Den 21. Julij Præstentib: Mag: Nicol: Smed, Mag: Detlow Luccopp. Mag: Olao Storm: Mag: Claud: Bleching. blef igien Same sag effter opsettelsen foretagen sa begge Parternes Procuratores igien mødte, og indgaf Rasmus Møller eet skriftlig indlegg paa Zille Tages datters Vegne referernde sig till 2de beskichelser om Hendes lefnetz forhold under No 1 og No 2, sampt Magistratenss og byetingetz domb huis afsigter blef læst og paategnet der hos begiærende Endelig domb. Crein Hoft begiærende Copier af Sille Tages datters indlegg og beskichelser paa Sin Principals Vegne som blef bevillget og sagen optages til tirsdagen nestkommende den 27 Julij da parterne eller deres fuldmegtige igien har at Møde.
10)
Ao 1686: d: 4 Augusti, præsentib: Mag: Othone Schrøder Præposito, Mag: Olao Storm, Mag: Claudio Bleching et Mag: Samuele Schrøder, bleff Consistorium holdet, og den sag atter foretaget imellem Zille Tages datter paa den eene och Bartram Meyer paa den anden Side: saasom Crein Hoft paa Bartrams Vegne begærede opsettelse offuer den 27: Julil, da hand ellers effter nestafvigte affsicht burde mødt.
Rasmus Møller mødte i retten paa Sille Tagesdatters Vegne: men Crein Hoft effter paaraabelse comparerede iche. Strange Ofuesøn blef tilspurdt, om hand iche hafde gifuet Crein Hoft Varsel til i dag at møde, huor til han Svarede, at hand i loffuerdags den 31; Jul: advarede hannem, och Crein da loffuede Sig at skulle comparere. Och end i gaar giorde Strange hannem, som hand for Retten berettede, erindring om det samme, at hand Vilde møde: men Crein da Svarede, at hand haffde paa Raadstuen at bestille, och da och for Silde at adVare hannem.
Rasmus Møller protesterede, at sagen derfore iche maatte opholdis, effterdi saadant er kun Creins udfluchter, och begærede endelig dom i sagen.
Sagen optagis til nest-kommende tiisdag, d: 10: Augusti, och da begge parter at comparere, och dom at anhøre, med mindre Crein Hoft Kand haffue noget considerabelt at inVende.
Anno 1686 den 10. Augusti Blef igien holdet Consistorium Præsentib: Mag: Othon: Schrøder Loco Episcopi, Mag: Nicol: Smed, Mag: Claudio Bleching, Dno Iano Wildenrath, effter seeneste opsettelse, da Crein Hofft paa Bartram Meyers Vegne mødte og bleff tilspurt om hand noget Videre hafde at fremblegge, huorpaa hand fremgaf eet skriftlig indlegg paa bemte Meyers Vegne, som bleff læst og paategnet. Rasmus Møller Mødte Paa Sille Tagis datters Vegne, hafde intet at indvende uden at referer sig til det forrige, og begiærte een Endelig Slutning:
Afsagt.
Effterdi Seeneste gang denne Sag bleff optagen till Domb og Endelig Slutning, med Mindre Crein Hoft noger Videre paa sin Principals Vegne kunde hafue at indvende, de Som hand i Dag paa bemte Sin Principals Bartram Meyers Vegne har indgifuet eet skrifftlig forsætt og Byeting skrifuerens Attest om Christian Fabricij Eed paa tinget, og begge Parter Soger sog nu intet Videre at hafue i denne sag at indgifue, mens begiærede domb, thi skall Begge Parterne med forderligste Warsel gifues at anhøre domb.
Anno 1686 den 23 Augusti blef holdet Consistorium Præsentib. Nobiliss Dno Episcopo. Mag: Nic: Smed, Mag: Othon: Schrød:, Mag: Detlow. Luccoppidano, Mag: Olao Stormio, Mag: Claudio Bleching, Domino Lano Wildenrath, da Mag: Christopfer hafde ladet indKalde Sl. Abel Munthes Arfuinger at anhøre sin æd effter Obr. Hofrettens Kiendelse og i sær fremblagde Vixe Stadtholders Hoegs skrifftlige resolution paa Mag: Christopfers suplicat: som tilader ham at aflegge dend æd som hand Ved Obr: Hoffrettens domb er tilfunden at præstere: Mag: Christopfer mødte i egen Person paa Sl. Abel Munthes Arfuingers Vegne blef Raab mens mødte ingen huerchen de sielf eller Fuldmechtig: Paa ViceStadtholders resolution blef tegnet, item blef læst dend Varsell Tolderen og Hans Clausen som til stæde værende Sl. Abel Munthes Arfuinger var gifuen, noch fremblagde hand eet indlegg som iche blef læst formedelst Sl. Abel Munthes Arfuinges udeblifuelse.
Anno 1686 den 13. Septembr: Præsentibus Nobiliss: Dno Episcopo, Mag: Nicolao Smed, Mag: Detlow. Luccoppid, Mag: Olao Storm, Mag: Claudio Bleching: de mellem Bartram Meyer og Zille Tagis Datter
Afsagt.
Saa Som Zille Tages Datter 1. beviser af de Brefue Hende fra Bartram Meyer tilskrefuet, og her i Retten fremblagde, at der hafuer Været Kierlighed oc Egteskabs tancher mellem dem paa 4 Aars tid, huor imidlertid de hafuer afled eet barn tilsammen. 2. Paastar og at Kunde hafue Værit forsiuned udi Echteskab med een anden Michell Clauer udi Helsingør, dersom Hun iche formedelst forbindelse med Bartram det hafde ud slaaet, derhos og beraaber sig ydermeere 3 paa Hende iche noget utilbørligt af Bartram at Kunde ofuerbevises, huorved Hand Kunde hafue Aarsage Hende nu at forlade+, foregifuer af hafue Ved Reyser og i een andre maader bekostit for Bartrams skyld ofuer 200 RDl. + Settendes derpaa udi Rette: om iche Bartram Meyer bør at Holde sine ord og uden udfluchter Hende Echte.
Bartram Meyer der imod har ladet protestere 1. at Zille Tagis Datter iche var nogen ukrenchet møe mens et besovet Folch lenge førend hand komb i Kundskab med hende.
2. at hafue betalt bøder baade for sig og Hende effter Recessen saa som for ulovlig leyermaall uden Echteskab Sambling; hafuer og taget Barnet, som hand med Hende har aflit til sig, det at forsiune uden nogen Hendes bekostning.
3) at hafue Aarsage noch (omend skiønt Hand nogen tid Kunde haft gode tancher om Echteskab Hende at forlade, Siden hand hafde fornummet Hende at Være berychtet, at hafue imidlertid utilbørligen holdt sig till andre i besynderlighed till Christian Fabritius, dett hand sielf med frie villig æd paa tinget har offentligen bekient og bekræftet.
4. I Iche at Hafue foraarsaget Hende nogen omkostning for hans skyld, mens sielf at hafue assisterit Hende med penge og Varer, og giort med Hende ald den plicht, som hand formeener Retten Ham Kunde tilsige, begierendes der effter frie Kiendelses domb for Hendes tiltale.
Effter saadan beskaffenhed har vi iche Vist rettere at Kiende end at effterdi
1. Dend Kierlighed, som paa nogen tid har Været imellum Zille Tagis Datter og Bartram Meyer iche lovligen effter Kirche ordinancen er blefuen fuld byrdet, udi Præstens og andre Vidners ofuerværelse, ordinancen Videre siger: at hemmelige beplichtelser og troe lofuelse brefuer, iche bør at agtes eller ansees for fulde.
2. Hafuer Zille Tages Datter iche frembviist har for Retten det bref, som hun beraaber sig paa, at Være hende tilskrefuen fra Helsingør af Michel Klouer, at her af Kunde fornemmes baade af detz egentlige indhold paa huad maade hand Hende har begiæret til ægte, saa og af detz dato naar saadant skulle Være skeed: Huor imod Vi iche har Kundet anseed for fulde de beskichede Vidner af Johannes Reimers og Peter Spinnell som hun har ladet fremblegge, 1 fordi deres svar paa beskrichelsen iche kommer ofuer eens, thi Iohannes Reimers siger Alleene at hafue seed et bref fra Helsingør til Zille Tagis Datter, huorudi hun begiæris til ægte, Mens erindrer sig iche Mandens Nafn, og Peter Spinell melder iche at hafue seed eller læst dette bref, mens at hafue Været udi Michel Klouers huus i Helsingør eet aar effter dette bref Var skrefuet til Zille Tagis Datter, og da effter tilspørgsel. Michel Clouer at hafue Ved gaaet at Være tilfreds med at bryllupett allereede Var ofuerstaaet.
2. Melder iche i disse 2de danne Mænds bekiendelse paa Tinge om Zille tagisdatter er siden paa Bergens Raadstue Kient ugyldig, og iche at komme Hende till nogen skade eller hinder. Saa hafuer dog Bartram Meyer sig ingenlunde Villet beqvemme eller ofuertale at indlade sig i ægteskab med hende. thi har Vi iche Kundet tiltvinge Bartram Meyer Zille Tagis Datter at Echte, Mens stiller det hen udi hans egen frie Villie, og saa som Hans Sambvittighed Det best til siger effter de høye Forplichter hand till Hende giort hafuer i sine skrifuelser, Mens saa frembt hand Hende iche Echter, bør hand det barn, som de har aflet tilsammen frembdeles beholde hos sig till Christelig opdragelse, og derforuden for langvarig ophold betale til Hende fembti Rix Daler.
Eodem die frembkom Knud Jochumbsen i Retten som fremblagde een Kongl. Citation ofuer Marrite Louritz Datter af Joen Oelsen Skee til skilsmisse effterdi hun siden giorte troelofuelse med een anden har aflet 2 uechte børn Citationen blef læst og paategnet. item eet skrifftlige indlegg referende sig til Præstens Attestation om Trolofuelsen og Mandens Forhold: Marrite Elde Mødte i egen Person og indlagde eet skriftlig forsæt som bleff læst og paategnet.
Afsagt
Efftersom saa Vell af Hr. Povels Glads Attest, og som Marrite Laurits datter Eldes egen Vedstaaelse her for Retten, nochsom er aabenbare, at bemte Marritte kort effter Hendes troeloffuelse med Joen Oelsen Skee har forladt ham og reyst til byen, huor hun imidlertid nu paa 8 Aar har holt sig fra ham og aflet tvende uægte Børn med een anden: thi hafuer Vi iche rettere Vist at Kiende, end at bemte Marrite joe Ved saadan sin utilbørlig forhold, Videre ægteskab med Joen skee at hafue forbrudt og der for uden at Være forfalden under Øfrighedens straf effter Hendes Forseelses grofhed, mens hannem der imod at frie stande udei eet andet egteskab sig at indlade, og derforuden udi Hendes Arfuegods (som hand udi sit indlegg beraaber sig paa) at nyde 4 Rdl. for sin paaførte omkostning.
Eodem die Mødte i lige maade paa Mag: Iffuers Vegne Capitletz Tiener Strange Ofuesen som fremblagde een Kongl. Citation udtagen af Hr. Peder Brandal ofuer Hr. Jens Ørbech for nogen rentes og Penges Kraf. som blef læst og paategnet item Prousten M: Iffuers Indlegg og Fortegnelse paa Documenter nemblig 2de brefue Sub No 1, der blef læst i Retten, item een Attest af Tvende Præster det gielden i skiftebrefuet effter Hr. Matz Pofuelss: er indført Sub No 2. Noch Bispens Resolut: till Mag: Iffuer af dato den 13 April 1673 Sub No 3. Copier af brefue og svar Sub No 4. Episcopi Anden Resolution under No 5.
Knud Jochumbsen mødte Paa Hr. Jens Ørbechs Vegne og begierede Copier af Mag: Iwers indlegg og decision skifftet angaaende effter Sl. Hr. Hans Poffuelsen, som blef bevilget, huor effter Sagen blef opsatt indtill det Original skiffte effter Hr. Hans Pofuelsen holden inden i dag 4 ugger, Kand ind Komme sc: den 11 Octobr: nest Kommende.
Eodem die Fremb Komb bemte Knud Jochumbss: paa Mag: Samuel Schrøders Vegne, som fremblagde een Kongl. Citation ofuer Anne Sl. Hr. Jensis, mens som ingen paa hendes Vegne, effter paaRaabelse mødte uden tvifl formedelst dend langvarige Synden Vind, optages Sagen og beroer alting indtil neste Capittels dag.
Den 15 Sept: 1686 Præsentib: Nobiliss: Dno Episcopo, Mag: Nicol: Smed, Mag: Detlov. Luccopp., Mag: Claudio Bleching fremb Komb i Retten Knud Jochumbss: Procurator paa Morten Kørners Vegne som indlagde een Kongl. Citation ofuer Ludvig Munthe som blef Læst og paategnet. Ludvig Munthe mødte i egen Person og begierede dilation till een Maaneds dag effter denne tid.
Afsagt
Effterdi Ludvig Munthes obligation med hos følgende Panteskiøde maa Vel som hans egen tilstaaelse her for Retten Nochsom for Klarer denne gield og Ludvig Munthes obligation er udlagt till Thor Oelsens Enche nu Morten Kørners Hustrue: Thi hafuer Vi iche Rettere Vist att Kiende, end Ludvig Munthe bør effter sin egen tilbiudelse betale til Morten Kørner inden een Maaneds dag bemeldte Fembti RixDl med Rente siden udleggetz dato og dermed indfrie sin obligation og Panteskiøde, mens huis det iche skeer, da beholder Morten Kørner Pantet for betalningen.
Anno 1686 den 3 Nov: bleff holdet Consistor: Præsentib: Vener: Dno Episcopo, Mag: Nicol: Smed, Mag: Detlow. Luccoppidan: Mag: Olao Stormio, Mag: Claud: Bleching: udi dend Sag mellem Mag: Iffuer og Hr. Peder Brandal paa dend eene side, og Hr. Iens Ørbech paa dend anden side, paa Hr. Jensis Vegne mødte Knud Jochumbss: som fremblagde een skrifftlig Fuldmagt gifuen till Mag: Søfren og transporterit Knud Jochumbss: tillige med sit indlegg som begge blef læst og paategnet. Sagen optages till først Kommende Mandag den 8 Nov:
Den 8. - blef holdet Consistor: Præstentib: Vener: Dno Episcopo, Mag: Nicol: Smed Lectore, Mag: Detlow. Luccoppidano Pastore, Mag: Claud: Blech: Rectore. udi dend sag mellem Hr. Peder Brandal, og Hr. Iens Ørbech, da saaledes bleff afsagt
Saa Som udaf Hr. Hans Pofuelses skrifuelse af dato den 1. Septembr. 1654 till sin Broder Hr. Matz Pofuelsen fornemmes at Hr. hans de omtvistede 16 Rixd. hafuer Været til laans begierende, med forsichring dem ogsaa ved første till ald tachsigelse hannem at erstatte, Paa huilchen skrifuelse findes tegnet af Sl. hr. Matz saaledes: Disse 16 Rixdl. har jeg laant min Broder hr. Hans effter sin begiering, og fich jeg min Broder Iens dem till ham, der Vi Vare med Prousten i Gieranger; Huor effter og disse 16 Rixdl. udi skiffte brefuet effter Sl. Hr. Matz er indført Hr. Hans Pofuelss: til Debet. For huilche 16 Rixdl. Hr. Peder Brandal, som siden fich hr. Matzies hustrue till echte protesterer Ved M: Christopfers skifftlige beviis at hafue maaet Været Sl. Hr. Matzis Børn, med aarlig Rente deraf siden skiffte brefuetz Dato; Der hos refererende sig baade till sine 2de skriftlige begieringer til Bispen, om det samme, det een af dato den 12 April 74. Da hr. Hans endnu lefuede, dend anden af dato den 22 Julij 1682. da Skifftet effter Hr. Hansis død sulle holdes, saa og till Bispens paategnede resolutioner og henViisninger till Prousten ofr Sognet, sampt og till Proustens sigelse af den 7 April 84. og formende sig der effter disse 16 Rixdl. med paaløbende Rente og om Kostning att burde niude og hafue, af hr. Iens Ørbech, som nu igien er indkommen udi Hr. Hans Poffuelsens Boe.
Huor imod er hr. Iens Ørbechs paastand 1. sig at Være een fremmed Mand for denne sag, og iche Videre Kundskab eller underretning derom at Hafue, end dend hannem giort af Prousten paa skifftet effter salig hr. Hans.
2. Denne sag nochsom at Være ventilered paa bemte skiffte effter Hr. Hans og af Prousten indført udi skifttebrefuet, baade i huad henseemde Capitalen de 16 RDl til hr. Peder Brandal er blefuen udlagt, saa og af Fundament Renten der af er blefuen nechtet. 3. Prousten siden ofuenpaa sit sluttede og forseyglede skiffte iche at Kunde uden øfrigheds befaling, eller Hr. Iensis og hans Arfges loulige varsel og til Kaldelse giøre nogen anden slutning, som Kunde forbinde hr. Iens Videre at betale end udi skifftebrefuet indført, Med meere og Videre, som hr. Iens Ørbechs Fuldnegtig her for Retten har protesteret baade for Capital og rente at Vorde frie, fordi denne Fodring iche i rette tide inden Recessens tilhold og strax effter Bispens første respøution har Været af Hr. Peder Brandal søgt og till endskab bragt.
Effter saadan beskaffenhed har Vi iche Vist rettere at Kiende end at endog Hr. Peder Brandal udi sin Supplication till Bispen af den 12 April 74. som er inden de 20 Aars Forløb Recessen taler om gammel gield, Klager ofuer hr. hans, at hand disse Penge iche har Villet betale, men ichun Giort Fore Vending at hr. Matz der imod Vaar hannem noget skyldig, huor af fornemmes, at hr. Hans imidlertid har Været manet og Kræfuet for denne Fordring. Derforuden af dend Copie af Proustens skrifuelse till Hr. Hans af dato den 29 April 74, som og er indenfor de 20 Aars Forløb, som udi Retten er blefuen fremblagt befindes at hr. Hans paa Rettens Vegne har Været tilholt om denne gield at slaae sig sielf til Rette. huorVed denne Fordring Kand eragtes fornyed: Saa Allige Vel effterdi 1. ingen Rigtig obligation findes for denne fordring, ey heller udi dend Missive huor udi hr. Hans begiærer af sin Broder hr. Matz disse 16 Rdl. till laans, meldes eller lofues nogen Rente. 2. Hr. Hans altid med denne gield har beraabt sig paa Vontra Regning, for huis hr. Matz igien till ham Var skyldig, sær for een Præsteskiole hannem tilsagt, sær for nogle Penge Hr. Hans paa hr. Matzes Vegne har betalt i Roschild, Det altsammen udi skifftebrefuet effter Sl. hr. Hans har Været anseet og indført Ved dag og datum. 3. udi skifftet er godvilligen sampptycht disse 16 Rdl. Erleggelse til Hr. Peder Brandal, mens Rente imod sagt af forbemte og fleere Aarsager.
Thi bør Hr. Peder Brandal lade sig Være fornøyed med disse Sexten Rixdaler uden Videre Rentes Erleggelse, helst effterdi hand iche i tide, og i hr. hansis lefuendes lifue, har giort een Rigtig af Regning om huis Sl. Hr. Hans Hr. Matz Kand hafue Været i mellem, som de igien Kunde hafue kommet ham tilgode udi det, som hand effter skiftebrefuet effter hr. Matz har maatt svare hans Børn till. og imod disse 16 Rixdalers Erleggelse til hr. Peder Brandal seer Vi iche at hr. Iens Ørbech eller hands med Arfge Kand nu hafue nogen billig imodsigelse, effterdi de doch eengang paa effter Sl. H: Hans godvilligen hafuer samptycht, huilcket skiffte nu har standet Ved magt upaaanchet ofuer 7 aar, og derpaa iche Videre Kand paatales.
Eodem die bleff paa Consistorio ForKyndet Hans Kongl. Mayts Missive med indsluttede Kongl. interims Berg Forordning dater: Hafniæ 23 Junij 1686, og bleff berammet og denominered Dnn Sexagesima aarligen af Prædichestelen i Kiøbstæder og paa landet at aflæses og Publiceris.
Anno 1687 den 9 Martij Udi Welædle og Høyærværdige Hr. Biscop fraværelse formedelst Wigtig forhindring blef holdet Consistorium Præsentib: Mag: Nicolao Smed, Rectore og Mag: Claudio Bleching. Da samme tid frembkom for Retten Ane oels datter tillige med Hendes fuldmegtige Rasmus Nielsen Vieborrig, som fremblagde een Kongl. Citation ofuer Hendes Mand Johannes Erichsen formedelst Hand Hende udi 9 Aars tid hafde forlat, og begiærede een skilsmisse domb. Citationen blef læst og paategnet. Ilige maade blef fremblagt eet forseiglet byetings Widne som bleff læst og paategnet. sagen optages til nest Kommende Mandag den 14 Martij, da Citanten Imidlertid hafuer at søge Her Johan Bechmands skrifftlige attest om hand Hende med bemte - Johannes Erichsen har Sammen Copulered, og till huad tid saadant skeed er.
Eodem Die bleff Hans. Kongl. Maytts Bref publicerit Angaaende Hammers Kald at Perpetueris effter SognePræstens død till Bergens Rectorat, effter forrige udgifne Høyloflig ihukommelses Sl. Kong Fridrichs Bref af den 19 Augusti 1648, og paa dend maade Itzige Rector Hæderlig og Høylærde Mag: Claus Blechings Formand det niudt og haft Hafuer; dat: Kiøbenh: den 12 Febr: 1685.
Den 14 Martij blef igien effter seeneste opsettelse holden Consistorium Præsentib: Venerando oc Nobiliss: Dno Episcopo, Mag: Nicolao Smed Lectore, Mag: Olao Stormio og Mag: Claud: Bleching Rectore Scholæ. udi den sag mellem Ane Oels datter og Hendes Mand til skilsmisse, huorom saaledes blef
Afsagt.
Efftersom Ane Oels Datter med tings Vidne af Bergens byeting dater. den 17 Januarij 87 Klarlig beviser, at Hendis Mand Johannes Erichsen paa det Niende Aar siden er Reyst fra Hende, og siden iche igien Kommen, ey Heller gifuen nogen underretning fra sig ærlig og Vell: thi hafuer Vi iche anderledes Kundet Kiende end at bemte Johannes Erichsen Ved saadan sin ubilige udeblifuelse hafuer forbrudt sit ægteskab, og Ane Oels Datter at Være tilladt udi andet ægteskab effter Guds Forsiun sig at indlade.
Eodem die fremlagde Clarissims Dns Conrector een underretning om Scholens inventarier indtægt og udgifft, sampt Resterende Renter fra den 4. Decembr: 1685 till den 1. Januarij 1687, daterit Berg. den 20 Januarij 1687.
Den 6. April 1687 bleff holden Consistor: Præsentib: Generosiss: Dn: Consil: Justit: Laurent: Londenow, Nobiliss: Dno Episcopo Randulfio Lectore Mag: Nicol: Smed, religiososs. Dno Præposito Mag: Othone Schrøder, Mag: Olao Stormio, Pastore Templi Crucis et Rectore Mag: Claudio Nleching, da Kongl. Maytts skattebreff for Nerværende Aar bleff publiceret og paategnet.
Eodem Die fremb Kom Clarissimus Dns Conrector som søgte det gandske Consistorij Raadføring, om hand af skolens penge skulle udlaane till Sigr Tommes Pederss: 200 Rxdl, huor imod dend Kielder han i boer som hand agter at Kiøbe skulle pant settis Scholen at nyde prioiteten, Och elste forpantning udi, som bleff Sambtychet og bevilget.
Noch samme tid Mødte udi Retten Velforordnede Procurator Knud Jochumbsen tillige med Hans Principal Velædle Major Magnus, som hafde ladet indCitere Prousten Mag: Othe Schrøder, Mag: Claus Nielsen, Mag: Samuel Schrøder, Hr. Rubbert Pheiff og Lisbet Tamson, huilche alle mødte og tilligemed procurator Crein Hoft, som Var beskiched Fuldmechtig for Lisbeth Thamson: Anlangende en Arfue tvistighed effter Sl. Lisbeth Christopfersdatter Sl. hr. Tommes Gilbertzens mellem ham og Lisbeth Thamson. Citationen bleff læst og paategnet. Noch indgaf Procuratoren Major Magni indlegg refererende sig till Sterf boens Forvalters afviisning under Litera A., og till hans Kongl. Maytt Naadigste Confirmation paa Lisbet Sl. Hr. Tommeses arfue breff som bleff paategned. Procuratoren Crein tillige med Lisbeth Thamson fremblagde i Retten, det ind Citerede Kiøbebreff, som udi citationen bleff mentiorered, som bleff tillige med Iorgen berentzens sambtyche da hand blef fuldmyndig læst og paategnet. Lisbeth Thamsons Procurator begiærede copier af alle Major Magni indgifne Documenter og Dilation, huorimod Major Magni Procurator begiærede at Lisbeth Thamson maatte stille Caution huis Dilation skulle tillades, huorpaa Vi iche nogen dilation Videre Kunde tilstædes, mens Sagen paa Neste Mandag igien at foretages og till ende bringes paa det Sterfboden iche lenger paa Eventuer skulle henstaae. Jmidlertid bevilges Parterne paa begge sider Copier af huis de begiærer.
Eodem die frembkom Claus Housken som i Rette hafde Kaldet Hr. Otte Maltesøn for een fordring angaaende Sl: Lyder Fastings umyndige Børn. Citationen blef liudelig læst og paategnet item fremblagde Houschens procurator Knud Jochumbsen Houschens indlegg med Paategnede Specifications om Kostning. og huad som før i Capitlet Var producered, tillige med Lyder Fastings løsse bog, Og de fire Mænds giordte Liqvidation. Hr. Othe Malthesen som nyeligen Var Kommen af Reysen begiærte dilation till nest Kommende Fredag den 8 April at forfatte sin paastand og underretning om samme fodring, huilchet blef bevilget og sagen till samme tid optagen da parterne effter Prædichenen her for Consistorio igien hafuer at Møde.
Ao 1687: den: 8: Aprilis: præsentib: Nobilis: Episcopo Doct: Randulfio, Mag: Ditlevio Lucoppidano et Mag: Olao Storm, bleff effter seeniste beVilgning, den sag foretaget imellem hr. Othe Malthes. paa den eene, och Claus Hauschen paa den 2den Side, huor her Othe Malthess. da fremlagde Sit skrifftlige forsæt, imod Claus Hauschens giordte fordring, dater: Tysnæs den 4 April: 1687: som blef oplæst for Retten, och paategnet: Jtem fremlagde Vellærde Hr. Othe den i hans indlæg paaberaabte Obligation, dat: Tysnæs Pstegrd den: 16: Octobr: 1677. Viidere hafde hand iche at producere.
Seig: Claus Hauschen møtte for Retten med Sin Procuratore Knud Jochumss. og producerede Procuratoren Registreringen in Orginali effter Lyder Fasting, huor i den Gield er indført i Registreringen blef paategnet. sagen bleff optagen til Doms, til paa mandag 14tte dage, førstkommende, som er d: 25: Aprilis, da begge parter at Comparerer til dom at anhøre.
Den 11. Aprilis 1687 bleff igien holden Consistorium effter seeneste opsettelse udi dend sag mellem Major Magnus Jacobss: og Lisbeth Thamson sampt Sterfbodetz ForValtere udi Boen effter Lisbet Sl. Hr. Thomas Gilbertzens Præsentib: Generosiss: Dno Iustitiæ Consiliar: Dno Laurent: Lindenow, Nobiliss: Dno Episcopo, Mag: Nicol: Smed. Mag: Othon: Schreuder, Mag: Detlow. Luccoppid: Dno Ian: WildenRath. da Proufsten Mag: Otho Schreuder lod indkalde 3de Borgere udi nye Kirche Sogn Sc: Sige Hiert Cramer, Ewert Rpbertzen og Hans Nielsen Weinwich at Være Medhielpere udi bemte Sogn i stæden for de bort døde og fraværende huorpaa de dend sedvanlige æd aflagde.
udi forbemte Sag indgaf Mag: Otho Schrøder eet indlegg som bleff læst og paategnet: Lisbeth Thamsons Procurator indgaf een Contra Stefning som blef publicered, dernest i ligemaade eet skriftlig forset, som bleff læst og paategnet, Procuratoren paastod at Absolon Balchen maatte forKlare om hand iche Var Lisbeth Christopf: Datters rette Arfuing, huorpaa bemte Absolon indlefuerede sit skrifftlige svar, som bleff læst: Procurat: Hoft begiærede Videre at bemte. Absolon maatte tilspørge om hand tilstod sit Kiøb giort med Sl. Hr. Thoma Tamson huor paa hand svarede hand til stod huis Kiøbebrefuet udviiste. Paa Maior Magni Vegne fremblagde Procurat: Knud Jochumbss: Hans skrifftlige svar, som bleff læst: Procurat: Hoft begiærede Videre at bemte. Absolon maatte tilspørge om hand til stod huis Kiøbebrefuet udviiste. Paa Maior Magni Vegne fremblagde Procurat: Knud Jochumbss: Hans skriftlige forset og repliqve mod den udtagne ContraStefning, som blef læst og paategnet. Noch Oluff Mogenss: Fuldmagt til Maior Magnus at Være til stæde paa hans Vegne i sterfboden item Oluf Monsens Contract med Hans Søster Maren Mons Datter 1673 d. 17 Januarij og Confirmerede d. 20 Januarij 1675. som blef producered.
Afsagt.
Effterdi ædle og Mandhafte Maior Magnus Jacobsen paa egne og MedArfges Wegne hafuer udi Rette fremblagt Hans Kongl. Maytts Aller Naadigste Confirmations breff dat: Kiøbenh. de. 4 Junij 83, som Confirmererer og bekræfter Lisbet Sl. Hr. Thomæses udgifne Bref Dat: Berg: den 23 Ianuarij 1677. Huor udi Hun udtrychelig melder Hendes Søskende Barn Berent Jansen tillige med sine Børn og Svogre fuldkommeligen at Være af Hendes Mand hr. Thomas Thomas Sl. af Kiøbt fra dend Arf de effter Hende udi sin tid Kunde Vente, og derfor nøyeagtig betalt, saa de aldeeles intet effter Hendes død Kunde hafue at fodre. Hendes mand hr. Thomas og, saa Vell som Berent Jansen begge for Hendes død siden ved døden henkaldede, sammeledes og Hendes Børn effter meer bemte Hendes Mand hr. Thomæses død at være skifft og deelt med Hands Arfge, huorfore hun bekiende ingen Nærmere Arfge som hende Kunde Arfue end alleene Oluf Monsen i Syndfiord og Karen Sl. Hr. Jacobs i Førde eller Hendes børn sampt Sl. D: Cortij Datter Karen Cortz Datter samptlige Hendes Søslene Børn lige nær. I lige maade hafuer og Maior Magnus indlagt een Anden Kongl. Confirmation dat: den 20 Ianuarij 75 paa een Contract oprettet mellem Oluf Monsen og Hans Søster Karen Sl. Hr. Jacobs den 17 Januarij 1673: Thi bør Høyestbemte Kongl. Allernaadigste Confirmat: Brefue i Allerunderdanigste respect Følges, og De Hæderlige skiffteForvaltere dereffter den forseyglede Sl. Lisbeth hr. Thomæsis Boe Aabne og deele mellem Oluf Monsen i Syndfiord og Karen Mons Datters Børn, effterdi Karen Cortz Datter forlængst er død, Huilche Ved høyest bemte Kongl. Confirmat: legitimeris for de Rette og Sande Arfge, og bør her i mod iche Ansees, huis Lisbeth Thamson prætenderer Ved det Kiøbebref, som Hendes Sl. Broder hr. Thomas har oprettet med Sl. Berent Jansen og Hans Børn om dend Ventende Arf effter hans Hustrue Lizabeth Balchen, effterdi Dette iche af Hans Kongl. Maytt er Vorden legitimerit og Confirmerit, ey helle Lands Lov gemæss. Sammeledes Kand og herudi iche nogen Hinder eller ophold giøre Dend Kongl. af viining till Lands Lov og Rætt af dato den 26 Iunij 1679. som Findes tegnet paa Lisbeth Thamsons suppliqve, effterdi meer høyest bemte Kongl. Confirmation paa Lisbeth Sl. Hr. Thomæses bref gifuen Oluf Monss: og Karen Sl. Hr. Jacobs om Dend Arf effter Hende Kunde falde, er af langt yngre dato sc: dend 4 Iunij 1683, og derudi stadfæsted og Legitimered huem Rette arfge skall Være: Thi Kand Lisbeth Thamson iche hafue Rætt Eller Adgang till Videre arf at søge i denne sterfboe end som Hende paa skifftet effter Hendes Sl. Broder er tillagt.
Dog som dend Arf, som Berent Jansen og Hans Børn fra sig hafuer soldt til hr. Thomas og Hans Arfge, og nu kommer Lisbeth Balchens Arfge till gode, er Kiøbt af felles Boe saa Vell med hr. Thomæsis som hans hustrues som Lisbeth Balchens penge, da bør Dend halfue Deel af Det som lovlig bevises at Være gifuen udi Dette Kiøb igien at sterf boden at refunderis till Sl. hr. Thomæ Gilbertzens Søster Lisbeth Thamson, som een Arf Hende effter hannem Kunde tilfalde:
Den 20 April 1687. Præsentib. Generosiss: Dno Iustitiæ Consilier: Dno Laurent: Lindenow, Nobiliss: Dno Episcopo, Mag: Nic: Smed, Mag: Olao Stormio, Mag: Claud: Bleching; Bleff holden Consistorium da Stifftskrifueren høyeagtbare Sigr Hermand Gaardmand indgaf een Kongl. Citation ofuer Velb: Laugmand og Commissar: Hans de Fine, paa huis Vegne mødte Hans befuldmechtigede Tiener Peder Jensen, Citationen blef liudelig læst og paategnet. Commissarie de Fines Fuldmechtige indgaf hans principals indleg og repliqve mod samme stefning som blef læst og paategnet, item hans Maytts benaadingsbref huorledes med Tienden skall forholdes som blef læst og paategnet. Stifftsktiffueren Gaarmand til spurdte Fuldmechtigen om nogen Accord om tiendens oppebørsell mellem Hr. Stiftsbefalingsmanden og Biscopen, paa dend eene side og Commissarie de Fine paa den anden effter høyest bemte Kongl. Maytts brefs tilhold Var sluttet, huortill Fuldmechtigen svarede hand intet derom viste, Noch urgerede Stifftskriffueren paa at Caution Maatte stilles effter samme Benaadings indhold, Commissarie de Fines Fuldmechtige indgaf dend udi indlegget mentionerede fortegnelse paa Kirchernes oppebørsell og betalning for 1683, 84 og 85 som blef læst og paategned. Sigr Gaardmand indgaf sit skriftlige Forsætt, som blef læst og paategned referende sig till een indgifuen supliqve Till Ampt Manden og Biscopen deres Resolutioner, Parterne paa begge sider blefue for Retten tilspurdte om de Noget Videre hafde at indgifue, huortill Lougmand de Fines Fuldmechtige svarede iche Videre at hafue. Sigr Gaarmand protesterede at Velædle hr. Laugmand de Fine maatte giøre, fornøyelig Richtighed for det 1686 Aars oppebørsell.
Afsagt
Sagen optages till i dag 8te dage, som er den 27. April, da Hr. Laug Mand de Fine hafuer at fremblegge beviislig underretning om de Cancelie Resolutiones, s: hand beraaber sig paa, at nyde ubehindret Top Maalet, saa og før sin bortreyse at stille till Velbaarne hr. stiftsbefalings Manden og Biscoppen Nøyeagtig Caution for Kirche Tiendernes oppebørsell Aarlig effter Hans Kongl. Maytes Naadigste brefs tilhold, sammeledes og at gifue os Forklaring huad till Kircherne er betalt for Tienderne Ao 1686.
Desligeste Stifftskrifueren Sigr Gaardmand, at gifue os skriftlig opliusning om huis skade Kircherne Ved dend gamble Taxt og Maal paa Kirchetienderne Ved denne nye Forpachtning tager, saa som hand her for Retten har ladet sig forlyde. Imidlertid bevilges hannem at efftersee Commissarie de Fines indgifne Forklaring om Tiendernes oppebørsell og dessen betalning, som hannem her for Retten blef lefuered.
Eodem die fremb Komb paa Prousten Mag: Otho Schreuders Vegne Claus Christensen Klocher, som indgaf een Kongl. Citation udtagen ofuer Sl. Chirsten Søfrens datters Arfge anlangende een gields fodring. Paa Arfges Vegne ingen mødte. Procurator Crejn Hofft mødte paa Mag: Søfrens Vegne. og Organisten til Kors Kirchen Mathies Andersen paa Mag: Iffuers Vegne, Citationen blef læst og paategned. Noch indgaf bemte Claus Christenss: Mag: Othis skriftlige indleg, som blef læst og paategnet. item obligationen in orginali som blef paategnet: Paa Arfges Vegne mødte ingen undtagen Crejn Hoft paa Vice Rectoris Mag: Søfrens Vegne, som begiærede Copie af Obligationen at hand kunde svare derpaa till neste Rettes dag igien skulle holdes. Paa Prousten Mag: Jffuers Vegne mødte Mathias Andersen, som indgaff hans skrifftlige Forsætt som blef læst og paategned. Sagen optages till idag 14 dage, som er den 6. Maij.
1687 den 25 Aprilis Præstentib: Nobiliss: ac Generosiss: Dno Iustitiæ Cancellar: Dno Laurentie Lindenow, Nobiliss: Dno Episcopo, Mag: Nicol: Smed, Mag: Detlow: Luccopid:, Mag: Olao Stormio, Mag: Claud: Bleching: blef holden Consistorium effter seeneste afskeed udi dend Sag mellem Claus Houschen paa Lyder Fastings Vegne og mellem hr. Othe Maltesens paa Hans Hustrues Vegne.
Da saaledes bleff afsagt.
Saa som Claus Houschen som Formønder for Sl. Lydder Fastings Børn haffuer nu tvende gange her for Consistorio ladet ind stefne Hr. Otho Malthesen Sogne Præst paa Tysnæss Anlangende een Gields Fodring paa 24 Rdl. 1 mrk. 2 sk: Capital for een deel Kramvarer, som Hans Hustrue Margarete Peders Datter hos bemte Lydder Fasting skall hafue udtagen Ao 1677 nemblig den 22. Augusti og den 7. og 9. Octobr. paa staaende: 1. Skiffte Registreringen ofuer Sl. Fastings boe forfattet effter hans Regenskabs bøgers Formelding. 2. Eet Liqvidations Verch mellem Samptlige Formøndere, huor udi hand er tillfunden effter lodkastelse denne gield at indfodre, 3. Een Fide merit Extract af Sl. Fastings Regenskabs bøger, derhos og prætenderendes for Rente og omkostning effter indgifne Specificationer af den 14 April 84 og den 15 Febr: 81. Penge 23 Rdl. 5 mrk. 6 sk: foruden huis Videre omkostning endnu Vill tillgaae, Endeligen begiærende een skadesløs domb.
Huor imod Hr. Othe Malthesøn som dend der først Ao 78 er Kommen udi ægteskab med Margrete Peders datter, sin Sl. Formand hr. Jørgens Enche har ladet protesterer.
1. at der om denne Fodring iche er giort nogen ansøgning i sterfboet da hans Hustrue Margrete Peders datter lod den 15 September; 78 holde skiffte effter Hendes Sl. Mand Hr. Jørgen da der skeede fuldkommen liqvidation mellem Arfgene og Creditorerne, Saa og hafuer standet hen ukræfd fra den 9. Octobr: 77 till den 20 Oct: 83 ofuer 6 Aar.
-At der udi denne Regning findes dette Absurdum at Sl. Hr. Jørgens den 9. Octobr: 77 skulle hafue hentet 40 Allen Sort Bai og andet Sørgetøye da hendes Mand Hr. Jørgen dend tid Var frisk og sund og døde først 5. dage der effter den 14. Octobr. Snca 18 post Trinit: 77. samme dag hand hafde forrettet Gudstieneste Iche heller till Hende og 2. Smaa Børn det eene paa 5te, det andet paa andet Aar at kunde forbruges saa meget til Sørgetøye:
3. At Hans Hustrue effter sin forrige Sl. Mands Hr. Jørgens død hafuer laant 60 RDl af sin Svoger Sigr Johan Torsen till ald begrafuelsens omkostning, saa at alting med reede Penge da blef betalt, huorom hand fremblagde een obligation paa Samme 60 Rdl laante penge, som hand siden hafde betalt og indfriet.
Endeligen 4. at dersom Sl. Lyder Fastings børn, Ville endnu hafue nogen adgang til denne Fodring, som hand formeente at Være urichtig, burde saadant bevises, enten Ved dend dette har ladet afhendte, eller Ved Lyder Fastings richtige Regenskabs Bog skrefuen med hans egen haand, begiørendes derpaa een frie Kiendelses domb.
Effter saadan beskaffenhed, og effter at Vi med flid har igjennem sed dend bog for os fremblagt, som Claus Houschen siger at Være Sl. Lyder Fastings bog, af huilcken er uddragen dend Fordring Hr. Othe nu søges fore, og baade udi Registreringen Liqvidations Verchet, og dend fremblagde extract er indførte, Da som Vi 1. Iche befinder samme bog indrettet effter Kongl. udgangne forordninger om beseiglet papier, huor udi meldes om Kiøbmænds bøger, iche heller Lyder Fastings Nafn nogen stæds tegned i dend bog, med hans egen haand, huor af dend kunde Ansees at Være holdet af ham Som Regenskabs bog.
Schrifften og udi samme bog iche at Være skrefuen med eens men med adskillige hænder.
Derforuden Meldes og iche udi Samme Bog, om det som er udtagen den 19. Octobr: Ao 77 (Huilchet hr. Otho i særlighed beskylder som een absurditet) at hr. Jørgen Paa Tysnæsses Kone har bekommet dette, mens staae alleene disse ord: H Jørren sin Frauw gesalt etc: huoraf iche kand Vides huad for een H. Jørgens fraue der med er meent.
2. Finder Vi denne fodring udi skiffte Registreringen pag: 92 indført blant de uden byes Debitores skyld, med huilche enda iche nogen afregning var giort.
3. Er om denne Fordring ingen Ansøgning giort enten paa skifftet effter Sl. Hr. Jørgen, ey heller afregning der om skeed paa 6. Aars tid imod C4 Recessis Loedis bogs 14 Artic.
Thi har Vi iche Vist rettere at Kiende, end at Hr. Othe Malthesøn for denne fordring som effter saa lang tids forløb, og uden nogen Richtig bevislighed kræfues ham effter sin Sl. Formand Hr. Jørgen. Joe i Alle maade frie og Krafues løs at Være.
Den 27 April: bleff igien holden Consistor: Præstntib: Generosiss: Dno Laurent: Lindenow, Nobiliss: Dno Episcopo, Mag: Nicol: Smeed Lectore og Mag: Claud: Bleching, udi dend sag mellem Stifftskrifueren Sigr Gaardmand og Velædle Laugmand De Fine effter seeneste opsettelse:
Da paa Velædle Hans de Fines Vegne Comparerede i Retten hans Schvoger høye agtbare Raadmand Christen Henningsen som indgaf hans skiftlige Forsett som bleff læst og paategnet, refererende sig till dend indgifne forklaring om Tiendernes betalning for 1686. Stifftskrifueren Sigr Gaardmand indgaf sit skrifftlige forsett refererende sig till een stor deel bevisligheder og Documenter mentionered der udi Sub Lit: A,B:C:D:E.F:G: H: item Kongl. Maytt Tvende Bestalninger paa stifftskrifueriet og Ampt skrifuerens Original qvitancer for Rytterhold og Princessinces Steuer, huilche alle blefue paategnede, Raadmand Christen Henningss: refererede sig til det indgifne indlegg og Kongl. Maytts bestalning om Tiende forpachtningen, Gaardmand der imod urgerede paa Kirche Vergernes Vegne at der maatte oprettes een accord om Tiendernes oppebørsell for Commissarie de Fines Reyser, og at hand maatte nyde sit tillagde Og sedvanlige løn, refererende sig til sit indlegg og indgifne Documenter og begiærede een Endelig Domb.
Sagen optages till nest kommende fredag 8te dage d: 6 maij.
Anno 1687 den 6. Maij bleff igien effter seenetse opsettelse dend sag mellom Sigr Gaardmand og Laugmand de Fine Præsentib: Nobiliss ac Generosiss: Dno Laurentio Lindenow, Nobiliss: Dno Episcopo, Mag: Nicolao Smed, Mag: Olao Storm, Mag: Claudios Bleching. foretagen og saaledes
afSagt
Saa Som Stifftskrifueren Sigr Herman Gaarmand hafuer ladet for os indstefne Vellædle Hr. Commissarium og Laugmand Hans de Fine till fuldkommen Regenskab og Rigtighed for sig at giøre for alle Kirchernes tiender her i stifftet som hand udi fire Aar effter Kongl. Naadigste bevilgning har ladet oppebære, mod behørige beviser og qviteringer for husi Pengederaf og till huem og paa huad tide een huer Kirches Tiende er betalt, saa og videre deraf depanderende skade at tilsvare effter høyest bemte Kongl. benaadings breffs indhold, som tilholder ham pengene for tiendermes Afgiffter paa dend Maade som best med stifft befalnings Manden og Super Intendenten Kunde Accorderis, Rigtigen effter huert Aars Capittels taxt till KircheVergernes at erlegge, desligeste og at svare stifftskrifueren til den genant af Tienderne som hand som hans formand effter Kongl. Naadigst bestalnings brefs formener sig at Være berettiget till. Paastaaendes ydermeere Anlangende disse Kirche Tienders Forpagtning. Først at dermed iche Retteligen af Laugmand de Fine omgaaes i det hand enten paa een deel stæder lader dem Ved andre oppebære, som høyest ham kand Være till Profit som i serdelished paa Sundmør skall Være skeed og betager Kirche Vergerne dem, eller huor hand til lader Kirche Vergerne Tienderne at oppebære paa hans Vegne setter hand dem saa høyst udi Priis, huor af skall for Aarsages 1. At paa mange stæder har Kircherne paa 4 Aars tid henstaaet uden Kirche Vergere. 2. Ingen Kirche Vergere at hafue lyst till sig Kirchernes reparation at andtage, eller een dalers Forskud dertill at giøre. 3. Kirche Vergerne nu, effterdi de iche nyder Tienden for billig taxt at prætendere sær løn af Kircherne for deres ombud. 4. Kirche Kiørene dagligen at forringes, og ingen nu meere som i forrige tider noget i saa maade til Kircherne at Ville gifue. 5. Kirchernes store brøstfeldighed og ruin at til Voxe etc.
For Dett Andet at Laugmanden iche hafuer effterlefuet sin gifne Benaadning, mens anmastet sig. Tienderne førend effter høyest bemte Kongl. Maytts benaadings breff har Været med hannem Accorderit af Stifftbefalnings Manden og Superintendenten om deres bereigning paa Tønde Maalet og betalningens Termin, mens at hafue giort sig sielf betalnings Terminer Nemblig in Iunio Iulio, Augusto Septembr. Octobr. Novembr. Decembr. etc.
Dernest Angaaende stifft skrifuerens Aarlige genandt
Da Først paa staar stifftskrifueren sit naadigste bestalnings breffs udtrychelihe ord, som bevilger hannem stifftskrifuerens bestilning med dens indkombst og sedvanlige Rettighed att nyde og beholde, som skall bestaae udi 8 skilling af huer tunde Korn i opmaals Penge udi Nordhors og Sundhors Proufstie, og 12 skilling af Tønden i de andre Proustier, som skall Være hands Visseste og beste løn, som hand hafuer af Kircherne iche at kunde beløbe høyere aarligen end 130 Rixdl, da dog stiftskrifuerens løn i hen seende till Topmaals Penger skall Være bereignet till 300 RDl. huor effter hand har maatt skatte baade udi Rytterhold og Princessindssteur, effter Ampt skrifuerens beviis derom;
2. Refererende sig till dend Kongl. benaadning om Tiendernes oppebørsell, som Raadmand Hans Nielsen har Været forundt af Syndfiord Nordfiord og Sogns Proufstier Ao 1665 udi huilchen findes indført at hand af samme Tiende skall fornøye stifftskrifueren sin sedvanlige Rettighed.
3. Denne genandt huerchen Ved nogen Kongl. bogstafuer udi Laugmand de Fines benaadings breff ey heller Ved nogen Cancelie resolution at Være ham betagen.
Settendes endelig derpaa i Rette om iche Laugmand de Fine som imod sit benaadings breff med tiendernes ulidelige taxtis forhøyelse har forvoldet Kircherne stor skade iche bør erstatte saadan skade og stille Caution før end hand Reiser, saa og at fornøye stifftskrifueren sin sedvanlige Rettighed og derpaa domb begiærendes.
Herimod hafuer Laugmand de Fine ladet fremblegge hans Maytt beNaadings breff, som hand hafuer paa disse tiendernes oppebørsell, der hos een Fortegnelse paa huis hand Aarlig hafuer betalt for samme tiender p Annis 83 84 85, huilche imod original qviteringerne ere Confererede og Attesterede af Lectore Mag: Niels Smed og Sogne Præsten till Dom Kirchen Mag: Detlovio Luccoppidano under deres hænder: endnu, effter paalegg, hafuer den 27 April nest afvigte ladet fremblegge een forklaring under hans egen haand om Tiendernes oppebørseller og betalning for 86 der hos protesterendes
1. At hafue effter høyest bemelte Kongl. benaadings breff betalt Aarligen Tiendernes afgiffter effter Capittels Taxt till Kirche Vercherne, og huor de det iche har Villet anamme, da effter Ampt Mandens og Bispens Resolution till Prouffsterne, eller Præsterne imod qvitering, dett stifftskrifueren Vell skulle hafue fornummet, dersom hand Aarligen effter sit Embedes Plicht hafde holdt Kirche Regenskab.
2. At hafue betalt samme tienders Afgifft effter det Specificerede qvantum, som stifftkrifueren sielf effter Ampt Mandens og Biscoppens ordre til ham under egen haand og Zignet hafuer ofuergifuen.
3. Hand iche at hafue Kundet befattet sig med Kirchernes reparation og udgifter, effterdi det ham udi hands benaadings bref forbiudes derfor ey heller skyldig Att Være udi deres brøstfeldighed, Naar hand Kircherne for Tiendernes afgifft har afbetalt.
4. Å skall udestaa temmelige store Summer af det, som hand for Tienderne har betalt paa mange stæder hos Proufsterne og Præsterne, som til Kirchernes beste kunde Været And Vendt, dersom stifftskrifueren ellers sit Embede hafde Villet forrette:
5. Hand og at Hafue beskichet sin Schv. Raadmand Christen Henningsen Smedt i sin stæd og udi sin fra Værelse Tienderne at forvalte og Aarligen i Rette tide at Clarere.
6. Hand Aldeles iche at Være stiffskrifueren noget gestændig at betale til ham for den genant, som hand prætenderer af Tienderne, effterdi hans Kongl: Maytts Naadigste breff siger iche, at hand noget till stifftskrifueren skall betale, mens at Tienderne skall følge de Fine med deres sedvanlige morall! Derforuden at skall Være i Canceliet resolverit paa tvende stiff skrifuerens Suppliqver at Topmaalet skall følge de Fine ubehindret, refererende sig der till.
Endelig hafuer og Laugmand de Fine effter paalegg og dend Kongl. benaadings tilhold, for sin afreyse ladet indlefuere fornøyelig skriftlig Caution, for disse Tienders oppebørsler fra dend første tid hand dem hafuer andtaget, og indtill hand dem igien qviterer.
Efter saadan beskaffenhed er saaledes her om
afsagt
Effterdi Laugmand de Fine har effter Kongl. benaading ladett oppeberge Kirche tienderne her i stifftet pr. Annis 83, 84 85 og 86 og nu paastaar Ved sine indelagde Forteignelser richtig betalning derfore, effter Capittels Taxten og det specificerede qvantum, som till hannem effter ordre under stifftskrifuerens egen haand og Zeigl er ofuer lefuered, at Være skeed till Kirche Værgerne, eller huor de det iche Ville anamme till Proufsterne eller Præsterne effter samme Fortegnelses Special Forklaring, hafuer og till Ampt Manden og Bispen stillet fornøyelig Caution for samme tienders oppebørsell og aarlige Clarering Ved sine Svogre Velvise Hr. Byefoged Hans Henningsen Smed og Byeskrifuer Tommis Christenss: Thi bør samme Forteignelse og Copie af denne Caution ledueres till stifftskrifueren, at hand ved Kirche Regenskabernes forhør, som Aller forderligst bør foretages Kand fornemme om dessen Rigtighed, og huis da skulle befindes noget at restere, da stifftskrifueren paa Kircjernes Vegne hafuer sin adgang og søgning derfore till skadesløs betalning, hos huilchen af Cautions Mænderne hannem lyster, ligesom hos hofuedmanden sielf, og huis Summer af Tiendernes afgiffter. som befindes at indestaae enten hos Kirche Værgerne Proufster eller Præster, bør stifftskrifueren strax at Andvende til de brøstfeldigste Kirchers bygning og reparation effter dend ordre hannem derom skall gifues eller allerede gifuen er. Huad det øfrige belanger, som stiftskrifueren baade om Kirchers Kiøer og andet paastaaer Kircherne at lide skade Da som sligt ey for os nøyeagtigt er beviist, ey heller egentligen Kand Vides førend stifftskriffueren har effter sin plicht holdet Kirche Regenskab, da beroer det saa lenge, og skall da effter Acta og probata Kiendes derudi huad ret og billigt er. Sammeledes, effterdi stifftskrifueren foregifuer, Laugmand de Fine at besværge KircheVærgerne, som nyder Kirchetienderne af hannem, med ubillig taxt, huor af dend uvillighed mod Kirchernes foraarsages, da bør Laugmand de Fine saadant at moderere i billigste maade effter Capittels Taxten, og lade Tienderne udi Rette tide uden ophold anamme af Bønderne.
J ligemaade effterdi oft mebte de Fine siger at hafue udi sin absent befuldmechtiget sin Schv: Raadmand Christen Henningsen Smed disse Kirche tiender s: hannem er benaadet at forvalte og aarlig Clarere, da bør saadant af os iche andtages (effterdi udi dend Kongl. benaading iche meldes om nogen fuldmechtig med mindre Kongl. Naadigste tilladelse, derom Kand frem skaffes.
Endelig huad sig belanger stifftskrifuerens genant s: hand prætenderer hos Laugmand de Fine af disse tiender, saa som det beste af dend løn stifftskrifueren altid hafuer nydt, og huor effter hands indkombst har Været bereignet i skatterne Da effterdi de Fine fast paastaar at Være indlagde tvende stifftskrifuerens Suppliqver derom til det Kongl. Cancelie huor paa skal Være resolveret (som os dog iche bleff anVist) understaar Vi os iche noget derom at Kiende, mens Vill hafue det fra os der hen remitterit udi til børlig respect.
21)
Eodem Die bleff dend sag mellem Mag: Otho Schrøder og Sl. Hr. Peder oelsens Arfge foretagen, Da Strange Ofuesen paa Mag: Søfren Vice Rectoris Vegne Jndlagde eet skriftlig forsæt som blef paategnet.
Afsagt
Effterdi Ved Proufsetn Mag: Jffuers indlegg for Klares, ingen skiffte af hannem at Være holden effter Kirsten Sl. Hr. Peder Oelsens, at da denne Mag: Otho Schreuders fodring Kunde Været Kræfd og Ved udleg fyllestgiort: Mens boet af Børnene og Arfgene at Være deelt dem imellem, ey heller findes endnu her for Retten om samme hans fodring nogen imod sigelse, huor udaf dend Kunde eragtes uRichtig; thi bør Mag: Otho for samme sin fyllest og skadesløs betalning, som da igien Kand søge sin regress hos sine andre medarfge.
Ao 1687 den 20 Maij lef holden Consistorium Præsentib: Nobiliss: Dno Episcopo, Mag: Nicol: Smed, Mag: Detlow. Luccoppid:, Mag: Claud: Bleching, Mag: Samuel: Schreuder, Da Hans KOngl. Maytts Naadigste befalning till Velædle hr. Biscop om fangernes Rancon till Algiers, blef publicered.
Capittels Taxten for 1686
1 Wog Talg 1 Rdl 4 mrk 8 sk.
1 Løb Smør 2 Rdl
1 hud 1 Rdl.
1 Buch skind 2 mrk. 8 sk.
1 Gied skind 1 mrk. 4 sk.
1 Kalf skind 4 sk.
1 Wog oest 3 mrk.
1 Faar 3 mrk. 8 sk.
1 Faarskind 6 sk.
1 Wog Raae fisk 1 mrk.
1 Løb Salt 1 mrk. 8 sk.
1 tønde huede 3 Rdl.
Rug 2 Rdl.
Rent Korn 11 mrk.
half Reent 8 mrk.
hafre 1 daler
hafre paa Syndmør 5 mrk. 8 sk.
med Kornet er som tilforn af Stifftampt Manden og Biscoppen er satt.
Ao 1687: D: 23: Maji bleff holdet Consistorium, præsentibus Mag: Nicolao Smed, Mag: Ditlevio Lucoppidano, Mag: Olao Storm, Mag: Claudio Bleching et Mag: Samuele Schrøder, Comparerede for Retten Crein Hoft Procurator paa Fendrich Thomas Huidfeldts Vegne, som begærede at den Skrifft: Huidtfeldt hafde indgiffuet til hans Høy-Ærverdighed Biscopen, angaaende de 2de geistlige Vidne at maatte for Retten forhøres, maatte blifue oplæst, huilket Straxen skeede. Crein Hoft paastod dernest paa Sin Principals Vegne, at Æden for ud effter Lovens maade, før end noget af de hæderl: Studiosis bleff producerit, maatte oplæsis, huilchen ord och Straxen tydelig og lydelig i alles paahør blef forelæst, Procurator Knud Jochumbsen indgaf Oldermendenes og Secretarij Fuldmagt under Canthoretz seygl sagen for dem at agere som blef læst og paategnet.
Anlangende de Eedlige Vidner da fremtraade først Vellærde Studiosus Harmen Gr..... som med æd forKlarede om aftenen den 17 Maij komb jeg Canthoretz Kielder med een anden god Ven satte os Ved dett Nederste bord med Kachelofnen at driche eet glass Viin til forne sad Fendrich Thomas Witfeld, Morten Joensen og Hendrich Berentzen Ved eet andet bord for sig sielf. Jeg blef i mit Compagnie talte ey Ved nogen af dem, lidt der effter ind Komb Hr. Dithrich Düssing med andre gode Venner begiærede i lige maade eet glass Viin, hafde iche noget udestaaende med noget Menneske, som jeg saa eller hørte, i medens blef een blot Kaarde af Fendrichen lagt paa Bordet som dend tid ingen skade Var skeed med gich jeg bort huad siden passerede Veed jeg iche saa sandt hielpe mig Gud og hans Hellige ord: Studiosus Morten Jonsen forklarede med eed: saa som min Høye respecterede Øfrighed Hans høyærv: Doctor Niels EneVoldsen Randulf een befalning till mig underskrefuen har udstæddet her for Consistorio at giøre min sandfærdige opliusning som jeg for Gud agter at forsvare Angaaende den action den 17 Maij 1687 mellem Vellædle Fendrich Thomas Witfeld og Hr. Dithrich Düssing er forefalden da er min Attest som effter følger; at som jeg forbenefnte Dato om aftenen aleene under Kiøbmandsstufuen ind Komb. og forefant adskillige Personer saae jeg iche andet end alt fredeligt, mens hørte dog een liden Tumult til forne mellem een Canthorsk'Hosbund og een Bremer skipper at Være passeret, Huorpaa een deell Canthorske, dog effter min ind Kombst sig strax indstillede, huilche og ermeldte nu hr. Düssing effterfulde, og indkomb heel beskiencht med sær underlige gebærder som Var hofuedetz Ristelse og hændernes sammen Klappelse, og som hand af de andre Canthorske blef tilspurdt, om hand Vilde driche med dem, svarede han neij, mens effter lang anmodning siger hand om sider, saa lad mig da faae eet glass, huilchet da hand fich og hafde uddruchet straxens Kastede det i Stycher, og i stæden fodrede fleere, som af hannem og de andre Canthorske blefue i stycher slagne, Dette anseende Velbemte huitfeld siddende Ved eet andet bord siger hand med een lattrende Munde de ere heelt lystige jeg maa og slaae eet glass i stycher, huilchet og skeede, sit dog paa saa høflig een maade, saa at ingen af begge Parter i Ringeste maade sig der ofuer besværede eller fantes toucherede, mens som Huitfeld eengang muelig paa Naturens Vegne Var døeren og ind Komb igien siuntes Dyssing som dref paa Gulfuet hannem ald for nær at Være Kommen paa Armen og spørger derfore om Gulfuet iche Var stort noch at hand Kunde gaae hannem forbie, huor till blef svart, at Düssing ville blifue inden sine egne grændser og lade ham blifue med fred, atter blef tilspurdt, om hand hafde tanche nogen skulle frychte for det spiud eller Kaarde hand bar paa siden, huor till blef svared, at hans Kongl. Maytt hafde forbudt han at bære dend, iche alleene mod Landsens fiender, mens imod een huer at formaintenere sig, som Ville giøre ham nogen Aff Front skimpf eller ofuerlast, her foruden siger Witfeld jeg fornemmer Vell huorledes det er ofuerlagt og med det samme trecher sin Kaarde og gaar ofuen fore bag bordet og setter sig paa dend bench nest Ved Vinduerne, og som hand af de Canthorske sielfuer blef tillraad at hand skulle stiche sin Kaarde i bælgen har hand det og straxens effter Kommet, huilchet iche saa snart Var skeed, at joe bordet huor bed hand sad blef af de Canthorske omringet, nogle sprang paa bordet andre refue hannem hans halfermer i stycher fleere Komme bag dem med Vedskier og prygler, huor ofuer Fendrichen altid blifuende bag bordet foraarsaged anden gang trechede sin Kaarde, og iche een gang mens mange gange Raabte jeg beder Eder for Guds skyld blifuer mig fra lifuet, aldt dette uanseed blef dog hans Kaarde straxens Ved saa manges magt og Hender hanem fratagen, mens effter megen søgning hannem omsider igien lefueret. effter som ingen som da var til stæde Kand Vidne Dussing nogen skade dend tid at Være til Føyet, i det Fendrichen iche eet stød effter ham hafde udstødt iche heller een blods fraabe af ham Var at see, ey heller lod hand sig sielf (endog hand der effter een temmelig tid giorde de andre Compagnie) for merche med een mine langt mindre med ord at hand var saared eller Blessered, saa at jeg neppe troer, at nogen saadan ulyche er hændet eller Vederfaret, tilmed skeede det Sl. Menneske saadan ulyche er hændet eller Vederfaret, tilmed skeede der effter dend tid ingen action, uden alleene een ung Karl Ved Nafn Just Farlow blef af nogle Canthoriske taget Ved hofuedet og Kastet i gulfuet af huad Aarsage Ved hand sielf best at for Klare, mens huer skildtes ad og søgte sit hiemb, saaledes af mig at Være seed og hørt Vidner jeg saaledes i sandhed saa sandt hielpe mig Gud og Hans Hellige ord, huilche Vidner blef ædlig aflagt udi Older Mandens og Secretarij NerVærelse sampt deres Fuldmechtiges paahør.
Anno 1687 den 1 Augusti Præsentib: Nobiliss: ac Vener: Dno Episcopo, Mag: Nicol: Smed, Mag: Detlow: Luccoppifdano, Mag: Olao Stormio blef holdet Consistorium, da Velfornemme Procurator Peder Matzen frembkomb paa Bastian Christianss: Vegne, og indgaf een Kongl. Citation Contra hr. Hans Lyderss: som blef læst og paategnet. item dend af Hr. hans Lydersen udlofuede og undertegnede Caution for Wollert Schierenbech, som blef læst og paategnet. noch indgaf hand Proufstens afsigt dat: den 25 Maij 85. tillige ned Hands skriftlige forsætt refererende sig till gr. Hanses bref, som blef læst og paategnet: Paa Hr. hans Lydersens Wegne mødte Wollert Schirenbech som indgaf Hr. hans Lydersens skriftlige indlegg som blef læst og paategnet; Sagen optages till i dag 8te dage.
Eodem Die Mødte udi Retten Hans Teiste paa Albert Wolschers Vegne indgifuende een Kongl. Citation Contra Rector: Mag: Claus Bleching, som blef publicered og paategned, Huor i mod protesterede paa Mag: Clausis Vegne Strange Ofuesen at stefningen iche for ham mens maae skee i hans fra Værelse var publicered, og at ham ingen Copie var meddeelt, huor fore Sagen beroer till i dag 8te dage da Mag: Claus midlertid bør meddeeles Copie af stefningen.
Ao 1687: d: 3: Aug: præsentibus Nobilissimo Episcopo Doct: Nicolao Randulffio, Mag: Olao Storm, et Mag: Niels Smit Lec Theolog: och Hans Frich byeting-skrifuer: Hans Frich som i egen person mødte hafde Ved een høy-anseelig Rigens Citation ladet indstefne Mag: Niels Smidt huilchen Citation bleff lydelig for Retten oplæst, och paategnet. Noch producerede Hans Frich Sit indleg dat: den 3: Aug. 87. som i ligemaase bleff oplæst og paaskrefuen. Item fremlagde hand Mag: Niels Smidtis Revers dat: Bergen, den 15: April: 1687. Hans Frich tilspurde M. Niels Smidtis befuldmechtiget, Anders Knudtzen om hans Principal Ville blifue Ved Sin haand, huortil Anders Svarede, ja, hand Veed iche andet, end hand jo noch blifuer Ved den. Mons: Frich bleff tilspurt, om hand hafde mere i retten at fremlegge, huor til hand Svarede, ney, men begærede dom. Paa Mag: Niels Smittes Vegne mødte hans tienere Anders Knudsen og fremlagde Sin Principals indleg, dater: den 3: Aug: 87: som bleff oplæst. Det eene Document i Indlegget paaberaabte sub: Lit. A. dat: Berg: Nov: 86: den 29: Juni blef oplæst. Det 2det sub. Lit. C: dat: den 15; Nov: 86: iligemaade for retten publicerit. End bleff tilspurt, om Mag: Niels Smittis befuldmechtiget Viidere hafde at fremlegge, huor paa hand begærede, at de 2de Dannemænd Jon Nielss. Raa, og Anders Hanss. Loudefiord maatte Vidne och for retten sandfærdeligen forklare, huad som det aar bleff svardt, da Mag: Niels Smit, och Hans Frich oprettede deres Contract. Hans Frichis begæring Vaar, at huis Mag: Niels hafde at prætendere pa hannem, maatte tales paa for hans eget Foro.
Sagen optagis til i dag 8tte dage, och da parterne igien at Comparere.
Ao 1687: d: 22 Aug: præsent: Nobiliss: Episcopo, Doctore Nicolao Randulffio, Mag: Ditlevio Lucoppid: Mag: Olao Storm, bleff atter foretaget den sag imellem Peder Matzen Procurator: paa bastian Christensens Vegne, och Hr Hans Lyderssen paa huis Vegne Wullert Schirenbech mødte.
Peder Matzen bleff tilspurdt, om hand effter Hr Hans Lydersens begæring Ville gifue ham dilation, indtil den Commission, som effter Kongl. befalning med første skal foretages, samme gield angaaende, bleff fuldendet, huor til Peder Matzen Svarede, at hand det iche Kunde giøre, effterdi denne fordring i saa lang tid haffr henstaaet, och begærede endelig dom.
Er derfore saaledis
Affsagt.
Effterdi Hans Lydersen Stevener Ved Sin med egen haand undertegnede Caution dat. Berg: den 21. Oct: 84: har forbundet Sig de 57 Rdr 5 mrk. 8 sk., som Wullert Schirenbech effter Sin Obligation er tildømt til Seigr Bastian Christenss. skadesløs at betale, at Ville tilsvare, som Sin egen gield, det samme og har Vedstaaet udi den forhør for Prousten, nest affvigte 25: Maji i nerVærende aar, och den begærede 2 maaneders dilation til saadant at fyllestgiøre : Da som dette endnu iche er effter Kommet, ey heller Hr. Hans her for Retten haffr haffr andet her imod at Sige, end begærte ydermere dilation : Thi tilkendis Hr Hans Stevener her med, inden 14 dage, effterat denne Vores affsicht hannem anViist och forkyndet, at detale forneffnte 75 Rdl. 5 mrk. 8 sk. med paaløbende rente fra Cautionens dato, saa och ald billig omkostning til Seigr Bastian Christenss. saa fremt hand iche derfor Vil udstaae Execution effter lovens och Recessens medfør.
d: eod: bleff foretaget den sag imellem Hans Teiste paa Albret Wolschers Vegne, og Magist: Claus Bleching paa huis Vegne Strange Ofuess. mødte Hans Teiste fremlagde Daniel Møllers Bog, til at beViise den gield Mag: Claus haffde bundet med Daniel Møller, huis effter Kommere Albret Wolscher er bleffuen paa Stuen Ved Cantoret, och gielden nu Albret Vedkommende, Gielden er antegnet: Fol: 78: Mons: Teiste haffde effter tilspørsel intet Videre paa denne tid at fremlegge, men begærede dom, i sagen. Daniel Møllers bog bleff paategnet, og Hans Teiste tilbagelefueret.
Strange Ofuess. fremlagde Mag: Clausis Skrifftlige forsæt, dat: Berg: den 21 Aug: 87: som blef oplæst og paategnet.
Effterdi denne fordring skeer iche effter nogen Obligation, som mælder om nogen Vis Termin til betalning, men en bogskyld, huilchen Mag: Claus iche fragaar, da haffr. Mag: Claus til i dag 8te dage Sig at erklere, til huad Tider och Terminer hand saadan skyld achter at afflegge, at da Siden en endelig dom Kand der om afsiges.
Anno 1687 den 29 Augusti blef holdet Consistorium Præsentib: Nobilissimo ac Venrdo Dno Episcopo, Mag: Nicol: Smed, Mag: Detlowio Luccoppidano, Mag: Olao Stormio, Mag: Claud: Bleching, Dno Joachimo Kaae udi dend sag Mellem Vice Rectore Mag: Severino Petr: og Joen Knudsen Collega Scholæ, huilche begge mødte i Retten Vice Rector Mag: Sever: indgaf dend Kongl. Citation som blef læst og paateignet. item fremblagde hand it skriftlige indleg som blef læst der hos begiærende at det post Viis maatte repeteris og examineris, och
1Ste Post for ugentlig forsømmelse udi Sit Embede paa adskillige prdinaire besckichede Læsetimer tid effter anden paa eet Aars forløb og meere: Huorom blef fodret Rectoris Vidnisbyrd og Cathegoriske svar.
Rector Scholæ svarede at hannem var Vitterligt Mange timer at være forsømbte i Særdeleshed udi Hands egen Lectie.
Con rectoris Vidnesbyrd Var at hand mange timer af Hannem Viste at Være forsømbte besynderlig om Onsdagen da hand ofte hafuer Sustinered hans partes, mens og andre tider om Mandagerne og Fredagerne.
Collega Lodovi: Munth: Widnede hand Vell Viste at Joen Knudsen Nogle gange har Været borte, mens huormange gange Viste hand iche.
Collega Scholæ Severin: de Fine Vidnede at hand med Sandhed Kunde sige at hand Mange gange hafde savned ham serdeles om Ons dagerne og mandagerne.
25)
2den Post for Sielf Villighed udi Sit Embede og Præposters docendi ratione Tabula Scholastica er crebris admonitionibus neglectis.
Recto Svarede Hannem her udi at være skyldig og paa adskillige tider derom at være paamindt, baade privatim, og ellers udi andre Collegers paahør, huilchet hand dog har optaget med Studssighed, formeenende sig Vel sielf at vide huad hand burdte at giøre, som dend der lenge hafuer informerit huor i mod jeig ham har foreholdet, at Professor: pa Accademiet, huilche Iussu superioris Magistratus, hafuer sent Tabellas Scholascticas om Kring till Scholerne, iche Vare nogle Børn, iche eller Vi som nu tiener her i Scholen.
Conrector svarede at huis Rectore var fremført sig i sandhed saa befandt at der hos ham var præportera informatio contra Tabellas Scholasticas.
3de Post for Studshed og opsetzighed udi sit Embedes forretning angaaend Musicens tieniste. Huilchen hand har
1) Modo illegitimo bort Kastet fra sig, uden mindste foregaaende Varsellat imidlertid een anden till dends obacht betimelig Kunde forskaffes.
2) derved brut de Vilchor paa huilche hand een deel 1ste gang in spem promotionis till 4de Lectie blef admitterit til udi Scholen Scill: at hand tillige med Lectien skulle betiene Musicen.
Herom fremstoed Rector Scholæ at Vidne sigende sig at hafue bud skiched till Joen Knudsen løfuerdags morgen effter Abraham Wessels bryllup, at hand syndagen der efter Ville Musicere udi Domb Kirchen de unge Brudefolch till ære mens fich till svar Ved dend fremsendte discipel at hand iche Ville Musicere førend Mag: Søfren fornøyede ham sin løn.
Vice Rector frem kalde Conrector: og Sever: de Fine at Vidne huorledes Joen Knudsen begegnede ham tiisdagen den 9 Augusti der hand tiltalte ham huor for hand iche Ville opvarte Musicen. her om svarede Conrector, samme 9. Aug: Komb jeg i Scholen til Rector: hora 12, huor og Severin de Fine var tilstæde, i meening at Musicen skulle exerceris, mens som ingen Komb, bleff spurt effter dend som skulle exerveris Musicen midlertid Komb Mag: Severinus mod Klochen j, som derom blef tilspurt, og strax sendte bud effter Joen Knudsen, budet bar saadant svar at hand Ville Komme strax hand haffde noget at bestille, da Klochen var ofuer 1. Komb Joen Knudsen, Vice Rector spurdte ham, huor for hand iche Ville opvarte Musicen for de brudefolch effterdi Scholemester klager offuer ham at hand hafde forsømt da svarede hand med haard Røst jeg Vill iche opvarte Musicen, med det samme gich jeg op udi min Egen Lectie, og siden ud, og hørte stor Allarm, og veed jeig iche huad siden passered er.
Severin de Fine Vidnede 1: Om Vice Rectoris til tale, siden om Ion Knudsens svar, Vice Rectoris ord og tiltale vare disse: Dne Jona, huad Var det du svarede Rectoris da hand Musicen af dig begiærede, huor till Dns Ionas Svarede jeg siger det samme i dag som i gaar, jeg befatter mig iche med Musicen, Vice Rector spurte atter huor fore, Ionas Svarede effterdi jeg faar ingen Løn, Der med Vendte hand sig op ad gulfuet, og som Vice Rector fant sig noget toucherit derudi fuldte disse ord paa. Effterdi du iche vill opvarte Musicen; Da tilsiger jeig dig paa Bispens og mine egne Vegne at du entholder dig fra Scholen till Videre. Der efter forføyede jeig mig af Scholen og intet Videre dend Post Kand Testere.
26)
4de Post har jeig hannem Endelig at tiltale for public foragt med anden usømmelig Spidighed imod mig saa Vell som de andre Scholarcher. 1 Angaaende ved disciplerne. 2. Ved sin Egen Person, Angaaende disciplerne at de till ulydighed af hannem har Været ophitzet baade at forsømme Scholen da vice Rector befalede dem det, saa og at forsømme Kirchen huilchet de sielf skall hafue bekient for Rectore Con Rect: og andre Lecties Collega
Rector Vidnede her om saaledes, effterdi jeg til forne hafde hørt Dnum Ionam at hafue sætt det udi Disciplerne at de iche skulle Comparere i skolen dend time, jeg og høyelig forundrede ,ig om saadan opsetzighed skulle findes i Disciplerne af dem sielf, Kladte jeg Dnum Con Rect: og De Fine, og indkaldede Disciplerne een effter Anden og til spurdte, om de hafde saaledes opsætt sig af dem sielf eller andre hafde indgifuet dem dend trotzighed, at de iche Ville Komme i Scholen, dend dag Mag: Sever: hafde befalet dem at møde, huor till de alle andre hafde faaet bud fra Joen Knudss: at de hafde iche fornøden at gaae i Scholen, de blefue ydermeere tilspurdte, huem der hafde baaret det bud til dem, de svarede Hans Sommerfeldt, huilchen der jeg derom tiltalte, Ville hand nødig frem med bekiendelsen, dog omsider bekiente hand, at Joen Knudsen hafde ham det befalet.
Conrector bekiente saaledes udi Rectoris stufue at Være passerit sidtsleden løfuerdag den 27 Aug: hora 9na og sagde Sommerfeldt sig at hafue Været hoes Joen der hafde sagt der giordes iche behof de gich dend dag i Scholen.
Severin De Fine Vidnede, at hand iche Kunde Nechte at hafue hørt det samme af Disciplernes Munde. Dernest Angaaende Hans Egen Person, i det hand har inveherit sig paa Mag: Severin: med største insolentie, saa som den der strax for Disciplerne og dend gandske skole Ville privere ham hands Embede og gandske Myndighed, og med latter forhaanlighed og spidige ord uden nogen respect till Rectoris paamindelse anstillede sig tanqv. refrac arois Contemptor et irritor Magistratum et legum Scholaticarum.
Vice Rector tilspurdte Ioen Knudsen om hand iche Var i Lectien førend hand Komb der, huilchet hand iche kunde nechte.
Rector Vidnede, her om som følger: denne Post Angaaende saa viit mig vitterligt er har det sig saaledes: Effter at jeg til forne hafde ad Varet Disciplerne at tage deres Latinske og Danske Liig Psalmer, som vare fornødne for sær Aarsager skyld, at giennem siunges, komb jeg ind i Scholen, strax effter Klochen Var slagen 8te, fandt da baade M: Sever: og Ionam at Være i 4de Lectie huor fore, effterdi jeg hørdte nogen snurren, gich strax ind i Lectien till dem, at dempe og forekomme uRoeloghed, da protesterede Joen Knudsen strax, at hannem forbydes at læse, guor till jeg svarede, Det maae J Vide, at Vi hafuer dend friehed, baade Jeg ConRect: og Vice rector, at gaae ind i huilchen Lectie os behager Att læse, og see huordan til stader, der paa tog jeg strax een discipel frem, som til forne iche hafde faaet sin straf for opsetzighed, huad for ord Joen Knudsen midlertid brugte, kunde jeg iche observere, effterdi jeg hafde at bestille med Discipelen. Det maae de andre tilstæde Værende Colleger Vidne.
Conrectois Vidne Var dette; Hora 8tava gaar M: Sever: beent ind for mig i Scholen, og Joen Knudsen fulte effter mig, Mag: Søfren gich beent ind i 4de Lectien og Jeg i Mester Lecttien at læse for min discipler midlertid hørte jeg een tumult mens Viste iche huad det Var. siden jeg foer fort at læse for Disciplerne.
Ludovic: Munthen: Vidnede: Som mag: Sever: Var i Lectien kommer Joen ind udi Scholen, og træde til 4de Lectie at Ville læsse, huor til M: Søfren svarede. J dag Vill jeg læsse. Joejn der imod formente, at Lectien Var ham betroed, mens M: Søfren, som tilforne sagde til Joen, hand skulle Vige af till een anden tid, hand Ville sielf læsse. Videre er mig iche bevust.
Severins de Fine Vidne herom, at Joen Knudsen sielf Ville læsse udi Lectien sigende at dend var hannem betroed, og effter lang strid imellem dem befalede Vice Rector disciplerne at de skulle tilluche deres bøger og der med forføyede sig af Lectien, huor da disse ord blef siden talet af Iona: Du est Joe sielf Cantor, og burdte soiunge om du Kunde noget Stachell.
Samprlige aflagde disse deres Vidnesbyrd med Eed og op ragte fingre.
Joen Knudsen som mødte udi Egen Person her til at svare indgaf sit skriftlige forsætt, som blef læst og paategnet .... 1Ste Post bestod udi denne Løn Mag: Sever. skulle gifue ham for Musicens tieneste, mens ichun een forsichring paa 10 Rixdl, der hand dog ichun burdte haft 9. for hans tieneste Ved Musicen effter Davids dødelige Afgang, som var ichun 3de fierdings Aar fra Davids død til sidste Juell.
2. Post Angaaende at Mag: Sever: skulle Anamme til sig dend deel af liig Pengene som huer maaned deeles, udi huilche Collega 1mos Classis altid har tilforne participeret.
Vice Rect: svarede, at Angaaende denne Post Kand jeg Ved Saligheds æd bekræfte, det samme skall og een Anden Troe Værdig Karl, som er Episcopi Egen Famulus Ved saligheds æd Vidne, at Joen Knudsen hafuer samme Liig Penge for mig uden prætension afstaaet. 2. Er hands høyærv: iche ubevust, saa Vell som Rectori og Conrect. da ofuer værende paa Bispegaarden, der dend sidste taxt skeede af hans høyærv: angaaende Liig Pengenes deeling, at jeg intercederede hos hans høyærv: at hand nød af huer fattig liig 6 sk: huor noget deeles. 3. Er samptlige Collegerne bevist, at de meer end udi Aar og dag lefueret mig samme Penge udi Ionæ Præsence af hannem upaatachet i alle maade.
3. Anlangende M. Søfrens beskyldning om Joen Knudss: Nachlessighed saa Vell i læsningen, som i Musicen, derom producerede hand Rector: Conrect: og Collegernes Vidne og Vitterlighed, huis Vidnes byrd M: Søfren formeente de alt Ved æd hafde aflagt.
4 Angaaende de Enormiteter som Joen Knudsen afuender sig paa Mag: Søfren derom svarede Rect: at hand intet derom er bevust, siden hand dend tid iche var i skolen. Conrect: refererede sig till sit forrige og sagde sig intet Videre at Vide, de Andre samptlige Colleger giorde lige saa.
5te Post beroer sig i ligemaade paa det Rect: Conrector og Collegæ til forne har Vidnet sig at Være bevust
6te Post Anlangende Hr. Borger Mrs Søns afviisning af Sit ordinaire sæde at sidde for sig sielf, Og det af Sær Affecter.
Mag: Søfren svarede her till huad sig Borge Mrs Søn Angaar, da tilspørger jeg 1. Rect: Scholæ om hand er nogen discipel af Scholen.
Rector Svarede; Da Dns Ionas blef introducered i skolen Locaturus subsidiarioz partem in 4ta Classe, tilspurte hand mig, om Borge Mrs Sønner hans forrige Discipler iche maatte sidde i Scholen naar hands timer Var at læse, huor til jeg svarede ret gierne, siden har dend mindste indtill nu blefuen i Scholen, mens dend Eldste for Rum tid siden mig uadspurt og tiltalt taget fra Scholen.
Disciplerne af 4de Lectie blef fremb Kaldet og tilspurt af Vice Rectore, huad hand sagde till Norge Mrs Søn de svarede at Vice Rector bad ham nogle gange at gaae at sætte sig af Lectien i stoelen og dend 3die gang hand bad ham satte hand sig.
Joen Knudsen begiærede Copie af M: Søfrens Indlegg og huis for Retten passerit er, som blef ham bevilget, og af sagt at parterne skall gifues Varsell till en beleylig tid.
Eodem Die, Angaaende dend sag, som blef optagen til i dag mellem Albert Wolscher og rector; da som ingen paa Wolschers Vegne mødte, da beroer sagen til i dag 8te dage.
Anno 1687 den 5. Septembr: Nobiliss: Dno Episcopo, Mag: Nicol: Smed, Mag: Detlow: Luccoppid:, Mag: Olao Stormio, Mag: Claud: Blechuing, Dno Ioach: Kaa blef holden Consistorium da paa Dorthe Hans Datters Vegne som hafde indstefnet Hendes ægte Mand till skilsmisse mødte Knud Jochumbsen Procurator, Manden Ole Erichss: Mødte udi Egen Person, Citationen blef lidelig læst og paategnet, item indgaf Procuratoren paa hendes Vegne eet skriftlig indlegg, som blef læst item Præsternes Attester om Hendes lefnetz skichelige forhold, Manden hafde intet herimod at ind Vende, mens begiærte een Naadig Domb.
Afsagt.
Efftersom Dorthe Hans datter her for Retten Ved Sin Sogne Præstes Her Peder Findes Attest beviser at Hendes Echte Mand Ole Erichsen Mulledal effter 2 Aars Echteskab med Hende hafuer forseet sig Ved leyermaall med eet andet Qvind folch Borni Salomons datter, og atter siden igien, effter at hand Var hiem kommen fra Kongens tieneste, forseed sig anden gang med samme Borni Salomons datter, og auflet barn med Hende, siden uden Testification om sit lefnetz forhold ladet sig Copulere til samme Qvindfolch af Qvarnisons Præsten Hr. Johan Bechmand, huilchet alt sammen bemte Ole Erichsen her for Retten Vedstod, og hafde intet derimod at indVende, huorpaa Dorthe Hans Datter begiærte een fra skillelses Domb, og fremblagde tillige med een Attest fra Sogne Præsten Hr. Ole Hernæsio udi Nordland huor hun paa 10 Aars tid hafde tient, om Hendes lefnetz skichelige forhold dat: Altwigen den 12 Apr. 87. Thi hafuer Vi iche Vist rettere at Kiende, End at Dorthe Hans datter for det ægteskab med Ole Erichsen bør aldeles frie at Være, og tilladt udi eet andet Echteskab effter Guds forsiun sig at indlade, og Ole Erichsen at betale Hende inden trende Soele mercher effter Gieste Rettens tilhold Penge Otte Rixdl.: Huad eller Ole Erichsens Videre forseelse anlangende at indlade sig i eet andet ægteskab medens hand ægte hustrue lefuede beroer intill Qvarnisoens Præsten hr. Johan Bechmands hiembkombst som da tillige med ham kand stilles her for Retten, og da fornemmes, huad Richtighed hand har haft for sig saadan Copulation at forrette.
Eodem die blef dend sag anlangende Mag: Sever: Pedersen og Joen Knudsen igien foretaget, da Parterne og Vidnes byrderne igien paa begge sider Comparerede, Joen Knudsen begiærende dilation paa nogle dage son hannem blef bevilget.
Noch blef Samme dag effter seeneste opsettelse dend sag igien foretagen mellem Rectores Mag: Claus Bleching og Albert Wölscher, da Mag: Claus sielf mødte, og anpræsetnterede Wölschers Fuldmegtige Hans Teiste paa tvende Terminer at fornøye Hans Principal Sc: fiorten dage effter Michaeli og 8 dage effter Martini, huilchet blef af Fuldmechtigen andtagen.
Afsagt
Effterdi Mag: Claus Rector Scholæ hafuer foreslaget billige terminer til betalningens erleggelse nemblig 14 dage effter først Kommende Michaelis dend eene halfue Part og dend anden 8te dage effter Martini der nest effter, Huor med Hans Teiste paa sin Principals Vegne Var tilfreds, thi bør Mag: Claus effter samme terminer betalningen at fyllestgiøre og for foraarsagede omkostning 2 Rdl at betale.
Anno 1687 den 28 Septembris, præsentibus Nobilissimo Dno Episcopo D. Nicolao Randulfio, M. Claudio Bleching Rectore Sch. og N. Jochum Kaa Capellan till Korskircken comparerede for Rætten Hæd. och Høylærd Magr Christopher Hierman Præpositus offver Sundmør, imod Sal: Abell Munthis Arffvinger, paa hvis Vegne befuldmegtiget Hans Pedersøn Toldskriffver Comparerede, effter foregaaende Kongl: Citation, att anhøre Magr Christophers æd att aff leggis, effter Ober Hoffv-Rettis Dom.
Citationen bleff oplæst och forkyndet, dateret Kiøbenhaffvn den 16 Junij Anno 1687.
Der effter indlagde Magr Christopher Hans Excellentzis Hr Vice Stadtholders Høye Resolution, om ædens afleggelse, enten for een anden Præposito, eller for Capitulet, som bleffv oplæst och paategnet.
Bleffv siden derpaa indlagt aff Prousten it Indleg, sagen forklarende, som bleffv oplæst och paategnet.
Paa Sl. Abel Munthis Vegne befuldmegtiget Hans Pedersøn svarede, sig paa Abel Munthis Arffvingers Vegne att møde, till att respectere den Høy-anseelige udvirckede Steffvning, oc refererer Arffvingerne sig till den Høy-respecterede Kongl: Ober Hoffv-Rettis Dom, som Magr Christopher forlængst lovede, att effterleffve, som formodis, att hand den nu effterleffver. Magr Christopher Svarede sig gierne att effterkomme Ober-Hoffv-Rættis, saa vell som Høyeste Rættis dom.
Arrfvingernis befuldmegtiged protesterede, att M. Christopher ved Ræde og rigtig Regenskab, effter Ober Hoffv Rettis Dom, skal Dommen effterkomme.
Affsagt.
Sagen optagis till nestkommende Mandag den 3 Octobr. daa parterne igien att møde, och Magr. Christopher daa sig att erklere paa hvad maade hand den Kongl: Ober Hoffv-Rættis Dom vil effterkomme, och Arffvingerne till samme tijd at indgiffve, hvad deris prætensioner ere, om Ober Hoffv Rættens Doms Fuldbyrdelse.
Eodem anno den 3 Octobr. præsentibus Nobiliss: Dn Episcopo Doct: Nic: Randulf: Mgr Detlefv: Lucopidano et Joach. Kaae Capellan till Kaars Kirchen effter Seeniste affskeed møtte igien i Retten Mr Christopher mod Abel Munthis arfvingers Fuldmechtig Hans Pedersøn Mr Christopher Loed indlegge en Reigning dette goedtz angaaende under sin Haand daterit Borg den 14 April: 76. som har været udj Retten for den Kongl: Ober Hof Ret in Febr: 85. med der hos hans videre underteignede ædlig og skrifftlig forKlaring dat: Berg den 3 Oct: 87. under Hans egen Hand som blef oplest og paateignet. Hvorimod Abel Munthis Fuldmechtig Seigr Hanss Pedersøn fremlagde først den Kongl: Ober Hof Rettis domb afsagt 1685 in Febr: saa og Høyiste Rettis Domb afsagt den 18 Augustj 86. Som begge blef oplæst og paateignede, negierede der Hoss at Hvad som Seeniste for Retten blef passeret maatte oplæsis.
Hvilcher og skeede.
Sl: Abel Munthis Fuldmechtig Siger denne Reigning tilforn for arffvingerne at være indlagt Hvoraf all tvistigheden er udsprungen og derfor begierer en anden Special Reigning, effter Ober Hof Rettens domb.
Seigr Hans Pedersøn bleff paa Sl: Abel Munthis arfvingers Veigne til spurdt om de iche til endelig liqvidation effter de høye dommer siuntis Raadeligst at vilde antage gode mend som dennem Kunde beskiches til at ligne alting i denne sag til endelighed imellum dem och Mr Christ: Hvilchet hand antoeg till at referer sine Principaler till videre resolution.
30)
Mr Christopher erbydede sig, sin indlagde skrifftlige æd Corporlig og mundtlig at aflegge, Hvilchen Hans Pedersøn iche Vilde antage, men strax gich fra Retten.
Anno 1687 den 7 Octobr: bleff Præsentib: Mag; Nicolao Smed, Mag: Claud: Bleching, Dno Ioachimo Kaa oplæst een høyansee Kongl. Citation udtagen af Sigr Wilhelm Wessel ofuer Proufsten Mag: Christopfer Hiermand, Wilhelm Wessel mødte udi egen Person paa sine medarfuingers Vegne og for sig sielf tillige med Hands fuldmechtige Hans Teiste paa Mag: Christophers Vegne mødte ingen endig 3de gangs liudelig der paa bleff Raabt, ey heller paa Byegogdens Vegne, som udi stefningen i ligemaade Var ind Citeret, effterat stefningen liudelig Var læst og paategnet indgaf Wilhelm Wessell sit skriftlige forsætt som blef læst og paa tegnet, derudi refererende sig till Mag: Christophers egen Haand at betroe hans Capellan till 20 Rdl under No 2.
Hr. Oles Attest Herom sub No 3. og Mag: Christopfers forsichring om betalning, Angaaende dend Anden Fordring mellem Margrete Rasmus datter M: Christopfers Kiereste og Wessells Arfuinger blef skiffte Registreringen fremblagt, huor udi herom meldes pag: 19, og Margrete Rasmus datters afregning No 6. Noch indgaf Hand Bye fogdens Domb som blef paategnet. og Sl. Hendrich Vessels forseyglede Regen skabs Bog:
Formedelst adskillige Vichtige forhindringer baade Ved Nobiliss: Episcopi og andre Capitular: forrettninger blef Sagen optagen till nest Kommende Mandag da Mag: Christopfer tillige med De andre ind Citerede bør tilsigis, at møde.
Anno 1687 den 10 Octobr: Præsentib: Nobilissimo og Vener: Dno Episcopo Doct: Nicol: Randulfio, Mag: Nicolao Smed, Mag: Detlovio Luccoppidano, Mag: Olao Stormio, Mag: Claudio Bleching: Dno Joachim Kaa blef holden Consistorium effter forrige opsettelse og blef de først Publicered Kongl. Maytts Naadigste forordning anlangende Consumptionens forpachtning udi een deell Specificerede Kiøb og lade stæder Sunden fields, item Dend Kongl. Forordning om underholdning till det nye Regimente dater: den 10 Septembr: 1687.
Anlangende Mag: Christopher Hiermand og Sl. Abel Munthes Arfuinger mødte Mag: Christopfer sielf og paa Arfges Vegne Sigr Hans Pedersen, som refererede sig paa sine Principalers Vegne till de indlagde Høye anseelige Domme, huor fra de sagde sig ingenlunde at Ville Vige, mens begiærede Sommene tilbogs, Mag Christopfer indgaf eet skriftlig forsætt, som blef læst og paategnet.
afsagt
Effterdi dend Høyeste Rettes Domb daterit onsdagen den 18 Augusti 1686, huor paa Sl. Abel Munthes Arfnge sig idelig har refered, siger udtrycheligen Ved sin slutning at dersom Mag: Christopfer da iche mødte inden de Nordske Sager hafde ende, hand da effter Loven aldeeles at hafue tabt Sagen, og iche Videre tilstædes derpaa at tale, understaae Vi os iche i bogen maade med Sagen at befatte. Mens holder ded allerunderdanigst i sin høye Respect. Mag: Christopfer og Parterne til effterretning.
Eodem die Comparerede effter forrige opsettelse Procurator Hans Teiste paa Willem Wessels Veigne og hans med Arfges paa Mag: Christopfers Vegne mødte Vellærde Studiosus Niels Jensen Hiermand; Citationen blef liudelig læst
Afsagt
Effterdi denne sag iche tillforne till Hiembting har Været forhørt, dend fordring og, som Harmcke Wessel og Samptlige med Arfuinge fordrer hos M: Christopfer paa Hans Kierestes Vegne beroer paa afreigninger, da hensises Sagen først till Hiembting at paaiendes af een Anden Profuest, som effter begiæring af Bispen skall Constitueris, og da Mag: Christopfer lovligen for sin boepæll der till att stefnes, midlertid lefueres parterne deres Documenter tilbage igien.
Anno 1687 den 9. Nov: Præsentib: Nobiliss: Episcopo, Mag: Nicolao Smed Lectore, Mag: Olao Storm; Mag: Claudio Bleching blef holden Consistorium anl. Knud Knudsen Sadelmager som for adskillige Aarsgaer hafde indstefnt sin troelofuede festeqvinde til skillsmisse paa huis Vegne procurator Peder Matzen mødte, Citationen blef liudelig læst og paategnet. item hans skriftlige ind legg refererende sig till adskillige ting Vidner og Præsternes af Nordfiord deres attester om hans lefneds forhold item Mari Salomons datters faders forplicht till Knud Knud under Lit: A.B. C D E som alle blef læst og paategnet, Maren Salomons Datters Procurator Hans Teiste beklagede sig at Contraparten hafde begiært Copien af Citation huilchen hende skulle Være nechtet begiærede derfore Copie af Citationen og det indgifne indleg som blef bevilget, og sagen igien optagen till først kommende Mandag dend 14 Novembr. Klochen 10.
Anno 1687 den 17. Novembr: blef igien holden Consistorium Præsentib: Vnerendo sc Nobiliss: Dno Episcopo, Mag: Nicolao Smed, Mag: Detlow. Luccoppidano, Mag: Claudio Bleching, udi dend foregaaende Sag da Hans Teiste indgaf dend indstefnte Qvinde Menneskes forsætt som blef paategnet, Knud Knudsen blef tilspurdt om hand noget Videre hafde i Rette at legge Mens svarede intet Videre. Knud Knudsen blef formaned at betenche det hand med Maren Salomons Datter Var Troelofuet og med Hende siden hafde avlett Tvende børn, og der fore Raadelgst at Være at hand tog Hende till Sig og fuldbyrdet det begyndte Echteskab, Hun paa ligemaade blef foreholdt at afbeede hos sin Feste mand Hendes ubesindige og hastige ord som hun hafde talet, huilchet hun med anger og grædende taare effterkomb og lofuede at Ville lefue med hannem som een ærlig og skichelig Qvinde Vell Anstaae, huor paa hun Rachte ham haanden og hand Hende igien, blefue saa derpaa med huer Anden forligte at ingaae Echteskab, som dem af Vendo Episcopo og Capitlet blef tilladt her i byen at fuldbyrdes.
Anno 1687 den 9. Decembr: blef Consistorium holden Præsentib: Generosissimo Consiliar: Iustitiæ et Præfect: Dno Laurent: Lindenow, Nobiliss. ac Venrdo Dno Episcopo. Magistr. Nicol. Smed, Mag: Detlow. Luccoppidano, Mag. Olao Stormio, Mag: Claudio Bleching, Da Hæderlige Matrone Ane Sl. h. Hans Pedersens paa Fuse hafde Ved een Rigens Citation ladet indstefne Hr. Christopfer Gaard Mand Pastor till Ous, Anlangende Hendes Naadsens Aar, og andre Prætentioner. Paa Hendes Vegne mødte Wogn Jens accise ForValter, Hr. Christopfer Gaardmand og hr Thomas Russ s: begge Var indstefnede mødte begge i egen Person: Vogn Jenss: indgaf 1. Citationen s: blef liudelig læst der Nest Enchens skriftlige forset, refererend sig till adskillige brefue oc Documenter under No 1-2,3,4,5,6,7,8,9, og Nogle sedler Kirchetienesterne Angaaende under No 10,11,12,13 og 14: Her Thomas indgaf Kongl. Maytt. bref paa at Være residerende Capellan og eet Bref ham af hr. Christopfer tilskrefuet. Hr, Christopfer indgaf eet skriftlig forsett og et Extract ofuer det Jorde gods liggende til Ous sampt een Rigens Citation, huor Ved hand Envhen for Proufsten har Citerit, til huilchen hun iche har Villet svare.
Afsagt
Effterdi Kirche ordinancen tilholder, at saadanne sager bør for Proufsten først forhøres, huor effter og Hr. Christopfer Gaarmand, har ladet Ved een Rigens stefning Enchen Anne Sl. Hr. H: Pedersens Citere for Proufsten Hr. Elias Andersen da at Kirche ordinancens bogstafuer richtigen Kand effterlefues remitteris Sagen først till Prufstens forhør, før end noget af os her udi Kand Kiendes. Imidler tid lefueres een huer sine brefue tilbage igien.
Anno 1688 den 12 Martij blef udi Vellædle og Høyærværdige Hr. Biscops fraVærelse formedelst svaghed holdet Consistorium Nerværende Mag: Niels Smed Lectore: Mag: Detlowio Luccoppidano, Mag: Olao Stormio, Mag: Claudio Bleching og Dno Ioachimo Kaae. huor hans Kongl. Maytts Aller Naadigste bref og bestalning, at Hr. Ofue Samuelsen Schrøder, Magister Samueli Capellan og Søn skall betiene Notariatet paa Bergens Capitul blef læst og publicerit.
Samme Dato blef hans Kongl. Mays Allernaadigste bref og bestalning, at Doctor Iacob Wollenberg skal være Bergens Byis Physicus, oplæst og forkyndet, af Dato Havn: 1687 - den 25 Octobr. Ilige Maade blef hans Kongl. Mys: Aller naadigste Brev andg. den ordinarie Skatt, publiceret, Dat. Havn: d= 7. Jan: Ao 1688.
32)
Ydermeere blef og oofuenbte Dato hans Kongl. Mays Allernaadigste Brev oplæst, anlg. Kop- Qvæg- og Ild Sted-Skatt: Dat: hauvn: d. 17: Kan: 1688:
Desligeste blef samme Dato Hans Kongl. Mays Allernaadigste brev oplæst, andd. Kirchers, Skolers, fattigis og Børne Pengers udsettelse i Silche Manufacturet, Dat: Haun: den 14. Febr: Ao 1688.
Anno 1688, den 19 Apr: vaare paa Bispe Gaarden forsamlede Geneross: Dns Lindenow, Nobiliss: Dns Episcops, Mag. Otto Schreuder, Mag. Ditl: Lucoppidans, Mag. Ole Storm, Mag. Samuel Schreuder, Dn: Ioach: Kaae, hvor da Mag: Edvards Edwaedi Conrect: Sch: Berg: indlagde sin Regning for Scholens Penger, fra den 1. Jan: 87: til Aarsdagen 88: og som der udj befandtis Arent Tonnissøn at indestaae med 1 1/2 Aars Renter af 450 Rder, som hand til Scholen skyldig er, da blef befundet raadeligst, effter disse tiders tilstand, at Capitalen med effterstaaende Renter skal strax opsigis, og da ved Rettens maade inddrifuis. Iligemaade befandtis Petter Rildberder af 50 Rder, at restere 2 1/2 Aars Renter, Kaars Kirchen af 100 Rder, at restere 2 1/2 Aars Renter, Lauritz Engelbrichtss. af 50 Rdr at restere 2 1/2 Aars renter, hvilche alle vil paamindis Renterne at betale, saa fremt Capitalen iche skal dem opsigis.
Endnu blef befundet, ingen Richtighed for Liigpengerne siiden September Maaned nest afvigt, at være giort, hvorfor strax maa drifuis paa Richtighed hos Rectorem Scholæ, saa vel og for hands resterende Renter for 4 1/2 Aar, af de 335 Rder: 8 sk, som hand til Scholen er plichtig, for hvis Richtighed og straxens maa giøris anfordring, og Scholen at skee fyllist, saa fremt Capitalen iche skal strax opsigis, og med resterende interesser inddrifuis.
Andg. hvad udi Conrect: post scripto indføris andg. Lauritz Abelsøns Obli og forpantning, som nu Bastian Reimers sig har tilkiøbt og tilbyder sin Obl: for pengerne, da siunis os paa Scholens Veigne godt at hands oblig: andtagis, og under samme forpantning som tilforn; Qviteringerne for Regenskaberne som indleverede ere, skal ham med det forderligste vorde tilstillet.
Anno 1688. den 21 Maij psent: Nobiliss: Dn: Episcopo D. Nic. Randulff: Mag: Nic: Smed, Lect. Mag: Ol: Storm: Mag: Claud: Bleching: Dn: Ioch: Kaae, blef publiceret hands Kongl. Mays Allernaadigste Forordning om Kirche Ritualers og den Nye Norske Lovs Introduction i Norge, dat: Haun: den 14 Apr. 1688.
Anno 1688 den 15 Iunii, psent: Nobiliss: Dn. Episcopo D. Nic. Randulff: Mag: Nic: Smed, Lect. Mag: Ol: Storm: Mag: Claud: Bleching: Dn: Ioch: Kaae, blef publiceret hands Kongl. Mays Allernaadigste Forordning om Kirche Ritualers og den Nye Norske Lovs Introdduction i Norge, dat: Haun: den 14 Apr: 1688.
Anno 1688 den 15 Iunii, psent: Nobiliss: Dn. Episcopo: D. Nicol: Randulff:, Lectore Mag. Nicol: Smed: Mag: Ditl: Lucoppid: Mag: Olao Storm, Mag: Claudio Bleching, Dn: Ioch: Kaae blef Consistorium holden, hvor da Hans Hansen Aars fremstoed, som hafde ladet citere Isach Vessel paa hvis Veigne møtte Procurator Hans Teiste, Jacob Andersen Kors Kirche Værger møtte i egen person, Niels Cliim Kors Kirchens Klocher møtte og i Egen person, hands tiener Hans Ringer møtte og iligemaade i egen Person. Citationen blef oplæst og paategnet; Procurator Hans Teiste protesterede, at Iust Lerke som paa Hans Hanssøns Aarsis Veigne vaar befuldmechtiget, burde iche procedere Sagen for bte Hans Aars, effterdi hand af denne Byis Velædle Magistrat iche vaar tilsatt at være nogen Procurator, hvor paa bte Iust Lerke blef tilspurt, om hand af Magistraten er beschichet til at være Procurator? hvor til hand svarede, Nei! hvor paa blef forafskiediget:
At bte Iust Lerke skulde overlevere sine Documenter til Hans Hanss. Aars, og blef tilspurt om hand da enten self Ville producere sin Dag, eller og hand ville forskaffe sig nogen beskiched Procuratorem? hvor paa hand svarede, at hand ville self procurere sin Sag, ogder paa producerede sit forsætt, som blef oplæst og paategnet; Der nest em bevis fra Mag: Samuel Schreuder andgl Isachs Vessels Udøchtige Arbeid, som har Været i Rette paa Bergens Byting den 28 Maji, hvilchen beviis blef oplæst og paategnet.
Procurator Hans Teiste paa sin Principals Veigen producerede sit Indleg, som blef oplæst og paategnet:
Dernest en Domb afsagt paa Bergens Byting imellem Isach Wessel og Hans
Hanss. Aars, dat. d: 9 Julii Ao 1683, som blef oplæst og paategnet:
Ilige maade fremlagde Hans Teiste sin Principals benaadingsbrev, som blef
oplæst og paategnet.
Domkirchens Verger Sr Iacob Anderss. blef tilspurt om hand hafde noget i Retten at producere? hvor til hand svarede 1st at hand i sit Huus iche haver de 4 Stamper Lius, som Hans Hanss. andgiver, ej heller at hafue hafft nogen siden Paaske; 2. sagde hand, at effterdj Hans Hanss. forregiver at Iacob Anderss. skulle skiønne der paa om Voxliusene ere dychtige eller ey. hvor paa Jacob Anderss. svarede: at hand paa saadanne Sager ej kand forstaa sig, men har seit, at Voxliusene brender paa Alteret, naar de ere andtendte. 3. At de Lys som til blifuer omdstøbt af Stomper, Kand iche være saa gode, som de der giøris af nytt Vox:
Niils Cliim blef tilspurt, om hand noget har at Klage paa de lys som brugis i KorsKirchen? hvor til hd svarede: at hand forstaar sig iche paa deris Døchtighed eller Udøchtighed, men vel har seit, at lysene paa Alteret offte udsluchis.
Afsagt
Sagen optagis til først Kommendis Onsdag effter pdichen, da parterne at comparere, og endelig Domb at anhøre.
Eodem Die fremlagde Conrector Scholæ Berg: sin Memorial andgl Skolens penger, med paategnede ordre, hvor paa hand iligemaade hafde paategnet, hvad hand effter samme ordre hafde forrettet:
Andgl 1ste Arent Tønnessøns Obligation, da som pengerne ere opsagde, og Datteren, som er den Ældste af de Ugiffte, begierer at blifue ved Husene, da maa hun tilholdis strax at drifue paa Skiffte registreringen effter hendis Sl. Moder, og naar hun da betaler de 200 Rdr: til en foresatt tid, som hende af Conrectore kand foreleggis, da resten at blifue bestaaende udj Husene, Scholen til forsichring, men hvis hun forsømmer paa Registreringen at drifue, da Dog Conrector paa Scholens Veigne at drifue paa Skiffte registreringen, til Scholens beste:
2. Bastian Reimers andgl da effterdj hand sig Grunden har tilforhandlet Scholen tilhørende ved Pandt, haver og derforuden betalt baade Rentepenger og Grundeleyen af forleden Aar, siunis os Scholen iche at kand komme til skade.
3. Andgl Rect: Scholæ ;ag: Claus, da beroer det der ved indtil der om videre kand effterseis af de andre Documenter og Rectoris Regenskaber.
Anno 1682: den 20 Iunii, psent: Nobiliss: Dn: Episcopo D. Nic; Randulffio, Mag. Nicolao Smed Lect:, Mag. Ditlow: Lucoppidano, Mag. Olao Storm, Mag. Samuele Schrødero, Dn: Ioachimo Kaae, blef den Sag atter, effter seniste Afskied, tagen fore, andgl Hans Hanss. Aars, og Isach Vessel,
Mag: Samuel Schreuder protesterede, at effterdj Hans Hanss. Aars hafde senist fro Retten indlagt en skrifftlig Attest at forbt Mag. Samuel andgl. Lysene, da som Iacob Anderss. fuldkommelig paastod at bte Strange Ofuess., hvor hand kommer til at berette saadant, som vaar Usandferdigt? hvor paa Strange svarede, at hand ej anderledis torde forebringe, sær for Jacob Anderssøns skyld, sær og for Isachs Wessels skyld med hvilche hand ej ville hafue at bestille:
Afsigis
Imellem Hans Hanss. aars og Isach Wessel saaledis:
1. Andgl at Hans Hanss. Aars beskylder Isach Wessel at have taget fra den Hæderlige Mand Iff Mogens paa Hous hands folch j par Voxlius, som hand siger af hands Qvinde, effter begiering at være giort til Hougs Kirchis tieniste, og dem sønderbrudt i stycher offentlig paa Gaden, saa og at have ham derfor stevnt til tinge og Med Retten forfuldt etc: Hvor imod Isach Wessel protesterer:
1: Samme lius at være arbejdet ham til præjudice og indpas udj den Kongl benaading ham allernaad: meddelt Dat: Kiøbenhauns Slott den 2 Ian: 1683, som og her for Retten blef andvist, oplæst og paateignet, hvor udj Isaach Wessel allene bevilgis at maa forsiune Kircherne i Bergens Stifft med fornødne Voxlius uden nogen hinder eller forfang i nogen maade: 2. Siger hand, Hans Hanss. tilforn for lige sag at være dømbt til Tinge og strengeligen advaret sig fra saadant Vox Arbeide at endtholde, hvilchen Domb blef og i Retten fremlagt, oplæst og paategnet: 3. Benegter hand, at kunde af Hans Hanss. bevisis, at Isach Wessel skal have frataget hands Folch lysene eller at have hafft ham nu derfor stevnt til tinge, men det af Underfogden effter hands plicht og Øfrighedens befalning at være skeet, hvilken Sag og allerede skal være til Dombs af Byefogden optagen: Thi Kiendis der om saaledis: effterdj denne Sag er imellem 2de Borgere, som begge staar under den Verslige og borgerlige Rætt, er og allerede giort Anhængig til Ting, og der til Dombs optagen, Kand Vi os iche, der med befatte, men vil have den her med fra os hendviist til behørige Steder, at gaais der om hvis Rett er.
2. Andgl at Hans Hanss. beskylder de Voxlius som af Isach Wessel giøris til Kircherne iche at være saa lovlige og dychtige som de burde, men med talg og andet beblandet, til hvilchen ende og dessen bevisning, hd og haver ladet indstevne her for os Kirche Vergeren her til DombKirchen, Velfornemme Mand Iacob Anderss. at have med sig de 4 Stomper Voxlius som hd forleden Løverdag den 26 Maji haver af DombKirchen ladet hiembære, saa og de andre Isach Wessels Voxlius som findis ved Domkirchen, Iligemaader og indstevnt Klocheren til Korskirchen Niels Klim, med hans tiener Hans at forklare hviórledis de lius paa Korskirchens Altar findis dychtige eller Udychtige, og dem in natura at fremvise.
Hvor imod i. Isach Wessel protesterer: Hans Hanss. iche at Kunde bevise sin Andgivelse om hands Arbeyde, sig iche heller at ville svare ham noget paa denne hds tiltale, førend hd fremviser fuldmacht og ordre fra Kirchernis Patroner, eller hvem som kand have myndighed at beordre ham til saadan inqvisition. 2. Benegtede Kirchevergerne Sr Iacob Anderss. iche at have paastevnte 4 stomper Voxlius udj sit Huus, i. heller at have hafft nogen siden Paaske; hand saae Voxliusene brende paa Alteret naar de ere andtendte, men om deris Dychtighed eller Udychtighed kunde hand i. egentligen skiønne, i. heller Kunde de lius som omstøbis af Stomper i alle maader være saa gode som de der giøris af Nytt Vox:
3. Niels Cliim sagde om Korskirchens lysene, og hand i. forstod sig paa deris dychtighed eller Udøchtighed, men saae vel at de offte udsluchis paa Alteret:
Effter saadan beskaffenhed Kiendis saaledis: Effterdj hid indtil af Kirche Vergerne som det egentligen Vedkommer at have indseende med hvi som til Kircherne hører, iche haver været Klaget for Kirchernis Inspecteurer og Patroner over Isach Wessels Woxlius, Hands Hanss. og i. beviser at være af nogen som i saa maade myndighed haver, beordret til saadan inqsition, men sig saadant selv-villig andmaster, effter at hand engang tilforn til tinge har været Dømbt for at have giort Voxlius til Kircherne, imod den Kongl. baanaading Isach Wessel der om er given, er og endnu i forfølgelse til tinge for lige øved forseelse, da Kand der effter Isach Wessels Voxlius i. beskyldis, eller Kiendis Udøchtige, langt mindre Hans Hanssens Klagemaahl andtagis, eller ham der ved nogen frihed at have til at giøre Voxlius mod den Høy-Kongl. benaadning. Men anden indsitation at være de Rette Kirchernis Patroner forbeholden.
Eodem Die fremstod Hans Teiste Procurator, og beklagede sig, effter som hand vel offtere her effter Kunde Komme til at producere Sager her for det Geistlige Consistotio, og hand senist her for Retten af Iust Lerke som skulle procurere Hans Hanssens Sag mod Isach Wessel blef uformodentligen oferrumplet, ligesom hand hafde forbrudt sin Rett til at procurere nogen Sag, da begierede hand sig til befrielse, at Hans Excell. Iust Høgs resolution, med Velbaarne Hr Ampt Mands attest, Dat: Christ: den 21 Apr: 1688 motte oplæsis, som og blef oplæst og paategnet.
Hans Teiste Procurator begierede paa sin Principals Veigne Dommen beskreven, som og blef consenteret.
Eodem Die blef en Sag foretaget mellem Hr Mogens Sognepst til Hougs Præstegield, som hafde indstevnet en af sine Sogne Mænd ved Naun Niels Jonsen Qvamme, for hands Uchristelige lifuis forhold, Hr Mogens møtte i egen Person, den indstevnte møtte iche, hverchen i egen Person, eller ved andre. Oluf Qvammis Qvinde møtte. Niels Siursen Qvamme møtte og i egen personer. Stevningen af Dato den 27 Maij 1688: blef oplæst og paastevnet:
Afsigis
Effterdj Niels Jonsen Qvamme iche møder i Rette effter loulige Stevnemaahll tilkiendis hand her med, at bøde faldsmaahl effter Loven, og derforuden tilholdis at møde her igien effter samme stevnemaahl til førstKommende die 18: Julii, uden nogen Videre Udflucht, saa frembt hand iche ved tvang vil føris til byen, hvilchen Afsigt hannem strax maa anvisi og forelæsis til effterretning.
Eodem Die lod Mag. Claus indlægge en Memorial Andgl. sine Husers oufuerdragelse til Scholen, i betalning for hvis hd Scholen er skyldig, Dat: den 20 Jun: 1688. hvilchen blef oplæst og ord for ord saaledis indføris:
Berg: d: 20 Iun: 1688. Deris tienist: Ærbødigst
Claudius Nic: Bleching.
Anno 1688 den 26 Iun: blef udj Nobiliss: Dni Episcopoli absents holdet Consistorium, psent: Mag: Nicolao Smed, Mag: Ditlow: Lucoppidano, Mag. Olao Storm, Dno Iachimo Kaae, fremstod Dns: Conrector og begierede at Mag. Clausis forrige indgivende motte vorde oplæst, som og blef oplæst, og som hand befant sig noget tucheret begierede hand der til at svare som følger: 1st, Er Eder Hæder Værdige Venner Vel bevust, at Jeg for 4 Aar siden hverchen publice ey heller privatim, med bøn eller begiering, har søgt eller stræbt effter at naae Scholens forvaltning og procuration, men den mig af Velbbdige og VelÆrverdige Hr Biscop, sampt de andre hæderlige Canonicis samme tid er bleven paalagt effter Sl Mag. Hans Dabergs Død, for det 2det, er Eder og bevust, at Jeg samme tid blef beordret Aarligen at give underretning om Scholens Inventarier, Indtecht og Udgifft, sampt endnu udestaaende Renter, Scholens Patronis til dismere forsichring og Vidskab: hvilchet Ieg og nu i 4 Aars tid, som Ieg formoder, UpaaKlageligen, har giort: 3tio, da er Eder og bevust, at Mag: Claudii indgivende mig at skulle have mishaget, (at hand motte tage Mænd til at Vurdere sine Huse, huerchen publice eller privatim, at Være af mig skeet, men langt heller seniste Rettens dag, da Jeg vaar her tilat dett motte skie lovlig; 4to, at Jeg, saasom synis, af hands Indleg, skall væree den der ville stræbe effter hands Huus, og at faa for en ringe Verdj hen, da har det aldrig været min intention, langt mindre ladet mig der om til nogen forlyde at ville Kiøbe hands Huse, saasom Jeg og endnu aldrig achter at Kiøbe dem, i hvor ringe de end skal blifue soldte. naar Ieg e. maa nyde dem for den Ublue Rente, som Jeg nu moxen i 20 Aars tid, paa 2 Aar nær, har givet 30 Rdr: 5to, At Mag. Claus maaskie siger om Cammerserne, (saa frembt de holdis skichelige og renlig som de bør af de iboende) der til svaris: at denne Mag. Claudii indgivende siunis at være alt for meget hastig, og mand bør e. Klage, over et helt hovedt, fattis der noget i dem, naar Husene skal bosættis og igien overleveris, er Jeg erbødig til at erstatte det, som ved min onde medfart Kunde være skeet, hvad som hellers af Vær og Vind, og dets Alder i sig self, Kand lide, Kand Jeg iche svare til;
Paa de 4 poster begierede Clariss: Dns Conrector de tilstedeværendis resolution, og blef da paa de 3de første Poster resolveret af samptlige Assessores, at de Kunde e. andet sige, end det io i alle maader, forholdt sig saa, som Dns Conrector hafde medgivet, og paa den 4de post til Giensvar: Kunde de iche sige. at de det nogen tid har fornummet, at Dns Conrector, skulle staa effter Huusene at faa dem for en ringe pris.
Eodem Die, paa Mag. Claudii for hand indførte Memorial dat den: 20 Jun. 1688, pag 34, blef saaledis resolveret:
Saasom Clariss: Dns Rector i begyndelsen paa sin Memorial dat: den: 20 Iun: 1688, lader sig forlyde, at hand gierne ville have sine Huse ved Upartiske Mænd vurderede, saa har Dns Rector af Magistraten til neste Raadstue Dag, som er paa Torsdag først Kommendis, at Kræve lovlige Vurderings Mænd, som hands Huser forsvarligen Kunde vurdere, og naar da vurderingen er skied, hand da strax udj forsømmelse lader os det Vide, at vi da Kand være redebonne til at erklære os, hvorledis der med, Scholen til beste, ville forholdis.
For Ofuenbte memorial med overskrn erklæring blef Mag: Claus igien ved Klocheren Strange Ovesøn tilstillet.
Anno 1688 den 17 Augustij bleff Consistorium Holden præsentibus Generosissimo Consiliar: Justitiæ er Ptæfect: Do Laurentz: Lindenow, Nobiliss: et vener: Do Episcopo. Mr Nicol: Smed, Mr Detl: Lucopp: Mr Olao Stormio, et Do Joachimo Kaae Comministro Templi Crucis. Møtte udj Retten Hanss Teiste paa Seigr Gerdt Cramers veigne som hafde ladet indsteffne Mr Claus Sch: Berg: Rect: paa hvis veigne møtte Strange Offvesøn Klocher till DomKirchen, hvor den høy-anseelige Citation og stefning blef da strax publicerit og paateignet. Iligemaade blef samme tid Mr Claussis obligation med transport oplæst, Hanss teiste Procurator stoed paa, at Seigr Cramer maatte nyde Richtig betalning effter Mr Claussis oblig: som ham af Sl: Thomas Pedersøn er transporteret, og sagde sig intet videre den gang at Hafve at fremlegge.
Indbemeldte dato blef og Mr Claussis Svar paa Seigr Cramers Stefning oplæst og paateignet: Noch blef indlagt Mr Claussis begiering til Magistraten, angaaende forbete transport og husets vordering, hvorpaa igien fuldte Magistratens svar som blef oplæst og paateignet.
Afsigis
Imellem Gierdti Cramer og Mag: Claus Bleching saaledis:
Efftersom den obligation, hvor effter Gierdt Cramer nu søger Mag. Claus befindis, at være udgiven af ham til det Søefarende Fattighuus her udj Bergen for en Grund bte Fattighuus tilhørende, som Mag. Claus sig haver tilkiøbt, hand sig og der udj haver forskrevet denne Capital og der af Kommende Rente til bte Fattighuusis Forstander, som da vaar Thomas Pedersøn, eller hvem effter ham Kommendis vorder, att betale Thomas Pedersøn, eller hvem effter ham Kommendis vorder, att betale Thomas Pedersøn og iche har hafft macht eller ordre af Fattig Husets Inspecteurer, nogen udaf Husets Obligationer til nogen som hand paa Husets Veigen skyldig Kunde være at transportere, efftersom hand har hafft andre Husets Intrader i forvaldtning, hvoraf hand Kunde betale, derforuden har baade Mag: Claus tilforn, saa og nu sidst forleden den: 30 Iulii Ao 88: effter Magistratens skrifftlige paategnelse paa Mag. Claussis besørgelse har været advaret, ej noget af denne obligation, Capital eller rente at betale til Gierdt Cramer, men til Itzige Fattighusets Forstander Herman Winch: Thj Kand Vj iche rettere Kiende, end at Mag. Claus effter denne obligation iche plichtig at være til Sr Cramer at betale, mens svare sin haand til Fattighuset, til hvilchet hand den givet haver, Gierdt Cramer derimod at søge sin regress til Thomas Pedersøns boe, for hvis hand hos hannem har at fordre, og Obligationen, som Fattighuset vedkommer, igien at leveris til Forstanderen.
Hans Teiste begierede Dommen beskreven, som blef sambtycht:
Anno 1688 den: 17 Sept: blef holdet Consistorium psent: Nobilissimo Episcopo Doct: Randulffio, Mag: Ditlow: Lucoppidano, Mag. Olao Stormio, Mag: Claudio Bleching, Dno Joachimo Kaae, Da Knud Jochumss. Procurator paa Lisbeth Ols datters V??Eigne fremstod i Retten, som hafde ladet sin Mand Peder Steffenssen citere for hands lange Udeblivelse, Citationen blef oplæst og paategnet: Dernest indlagde bte Procurator Knud Jochumbss. et tings Vidne om Citantindens forhold i Mandens fraværelse, som blef oplæst og paategnet: Iligemaade Sognepstens Mag: Otto Schreuders attest, som blef oplæst og paategnet: Videre hafde Knud Jochumss. e. at fremlegge, men begierede Domb, hvorfor for Retten saaledis
Afsigis
Effterdj Lisbeth Ols Datter saa vel med hendis Sognepstis Mag: Otto Schreuders Attest af Dato den 10 Aug: 88 som og med et beseglet Bytings Tings Vidne dat: Bergen d: 20 Aug: 1688 beviser, at hendis Egte Mand Peder Steffenssen har forladt og bortreyst fra hende paa 14 Aars tid, saa det iche Vidis enten hand er levendis eller død, effterdj hun paa 9 Aars tid iche har faaet nogen skrivelse fra ham. Thi har vi e. vist, Rettere at Kiende, end at bte Peder Steffenssen ved saadan sin langvarig Udeblivelse, sit Ægteskab med Lisbeth Ols datter haver forbrudt og hende frit at stande sig i et Andet Egteskab, effter Guds forsiun, at indlade.
Procurator Knud Jochumbssen paa Citantindens Veigne begierede Dommen beskreven, som blef assenteret:
Samme dag blef oplæst og paategnet, hands Kongl. Mays Forordning om den Ny Alterbogs brug, dat: Haun: den 7 April: 88.
Anno 1688 den 3 Oct: psent: Geneross: Dn: Lindenow: Nobiliss: Dn: Episcopo Doct: Randulff, Mag: Nicolao Smed, Mag: Silow Lucoppidano, Mag: Olao Storm, Mag. Claudio Bleching, Dno Joach: Kaae blef holdet Consistorium, da udj Retten fremstod Hr. Christopher garmand, som i retten hafde ladet citere Hr Thomas Ruus, Citationen blef lydelig oplæst og paategnet, som blef indlagt af Hr. Christoffer, der self i Retten i egen person comparerede, paa Hr: Thomes Veigne møtte Ion Knudssen Studiosus, iche til at svare til Sagen, men at fremlegge hvis ham af Hr. Thoma er tilskichet, paa Samuel Lossis Veigne møtte Niels Villemssen Samnøen. Dernest indlagde Hr. Christopher sit Indleg dat: den 3 Oct: 88, som blef oplæst og paategnet, der nest en beskichelse til Samuel Loss: af Hr Christopher dat: den 24 Aug: 88. saa og en beskichelse til Hr Thomæ Tienistepige Dorthe, dat: den 24 Sept: 88. hvilche begge blef oplæst og paategnede. Dernest fremlagde Ion Knudssen paa Hr Thomæ Veigne, bte Hr. Thomæ Indleg dat: den 1. Oct: 88 saa og Samuel Lossis bevis, at skaden vaar af Vaade og Uachtsomhed giort. Dat: den 29 Aug: 88. hvilche blef oplæst og paategnede: Saa indlagde og Niels Willumsøn Samnøen paa Samuel Lossis Veigne, 1st Indlegget af Samuel Loss dat: den: 2 Oct: 88: der nest et brev fra Hr: Thoma till bte Samuel Loss: dat: d: 20 Aug: hvilche begge bleve oplæste og paategnede. Der effter fremstod Pedr Pederssen paa Sr Christopher Reichis Veigne, som fermlagde en Contra Citation Dat: den 31 Aug: 88, hvilchen blev oplæst og paategnet, Der nest indlagde Peder Pederssen et Verch forrettet af Bendix Duvehuus med sine Laugrettis Mænd andgl. nogle Vidner, dat: opsall; den 17 Sept: 88: hvilchen blev oplæst og paategnet: Der nest en advarsel af Peder Pederssen til Hr. Thoman andl: Citationen at respectere udj at møde, dat: den 13 Sept: 88. hvilchen blef oplæst og paategnet: her til at savre møtte Hr Christopher Gaarmand, som i Rette lagde sit svar paa Procureurens Contra Citat: dat: den 3 Oct: 88. hvilchet blev oplæst og paategnet: H: Thomas Ruus og Samuel Loss: lod ved sine fuldmechtiger iche nohet fremlegge, som de Kunde svare til Procureurens Citat: med: Hr. Christopher Gaardmand protesterede, at effterdj Hr Procureur siger at denne Sag er af saadan Vichtighed at det ham iche skulle vedkomme der udj at stevne, og ham siunis allerede at have giort sit Embedis plicht, formedelst den blesseretis bekiendelse, at have givet Sagen an, da vil hand formode at Procureuren ville udføre Sagen, og Hr Christopher der imod der for at være forskaanet, og Hr Thomas imidlertid til Sagens Uddrag, at motte være fra sit Embede Suspenderet: og som de paa alle sider intet videre hafde at fremlegge da blef saaledis
Afsagt
Sagen optagis til i dag 14 dager, da parterne sig igien, uden videre stevnemaahl, personligen under Lovens faldsmaahl, at møde, imidlertid Provincial Procureur forfølge Sagen til Tinge ved 5te Stevning, at lovlige Vidnisbyrd da Kand, uden Videre Udflucht og under Straff som vedbør, føris i Vedkommendis ner Værelse, og siden beskreven at føris her for Consistorio; og effterdj Vi befinder Hr. Christopher Gaarmand iche noget sig imod Loven at have forseet, i det hand har taget Stevning i denne Sag, men heller der til at have hafft anledning ved Lovens 2den bogs 9de Capitels 24de articul, iche heller at have Vist udaf Procureurens fuldmacht og befalning, da Kiendis hand hermed fri for Velbte Provincial Procureurs tiltale, ej heller Hr Christopher Gaarmand være forbunden Sagen videre at andtage, men Procureuren, som Sagen sig har paataget, den og Videre at fuldføre.
Parterne bevilgis Copie af hvad passeret er, naar det vorder begieret.
Anno 1688 den: 17 Octobr: psent: Nobiliss: Epsicopo Doct: Randulffio, Mag. Ditlovio Lucoppidano, Mag. Olao Stormio, Dno. Ioachimo Kaae, blef effter afskied atter holdet Consistorium, da den Sag blev foretaget imellem Provincial Procureur Sr Reich paa den ene, og Her. Thomas Ruus paa den anden side, paa Procureurens Veigne møtte Peder Børgessen, som indlagde Procureurens Indleg dat: den 17 Oct: 88 som blev oplæst og paategnet, Der nest indlagde hand Tings Vidnerne dat: Opsal den: 12 Oct: 88 som blev oplæst og paategnet: Peder Børgessen paa Procureurens Veigne protesterede, at saasom Samuel Loss ved hands Høye Excell; Stevnemaahl tilforn er stevnt, og siden til hiemmetinget, hvor hand iche ville aflegge sin æd til Sagens opliusning, og som hand nu i dag igien er her stevnt for Consist: da begierer hand at Samuel Loss til Sagens opliusning sin Æd motte aflegge, det hand tilforn har veigret sig ved. Paa Her Thomas Rusis veigne møtte Christen Bigom Procurator, Samuel Loss møtte i egen person, huilche begge intet hafde i Retten at indlegge.
Afsagt
Effterdj Her Ehtats Raad og Amptmand Lauritz Lindenow paa Stifftbefalnings Mandens Veigen ey er tilstæde, men udj lovlig forfald og tingReyser, beroer Sagen til hands hiembkomst, da parterne igien effter given Varsel at møde.
Samme dag fremstod Clariss: Dns Conrector Mag: Edvard i Retten, og indlagde en forespørgsel andgl Skolens Interesser andgl og blef da paa den 1ste post saaledis resolveret, at de ommelde Skreddere Marcus og Henrich Brun, som til Skolen ere skyldige, bevilgis til at arbeide for Scholen for Renterne som Kand gaa af deris obligationer. Til den 2den post resolveris, at effterdj Aarent Tønnesøns Datter har betalt Renterne som er 27 Rdr: da naar hun betaler 100 Rdr til følrstkommendis Juel, og det andet Hundrede Rdr udj nestkommende Aar 89: inden Michels dag, da Kand den øfrige Rest blive bestaaende udj Pantet, indtil Videre. til den 3die post. Vi befinder Regningerne at være richtige, skal Dns Conrector være her med qviteret: blef iligemaade bevilget, at af Scholens Rentepenger maa indKiøbis Ved til varme for Skolebørnene i Scholen.
Anno 1688 den 19 Octobr: psent: Generosiss: dno. Laur: Lindenow. Nobiliss: Dno Episcopo Doct: N. Randulffio, Mag. Nicoalo Smed, Mag. Ditl. Lucoppidano, Mag. Olao Storm, Mag. Claudio Bleching, Dno Claudio Bleching, Dno Ioachimo Kaae, blef Consistorium effter seniste afskied igien holdet, og blef den Sag forretaget imellem Provincial Procureuren Sr Reich og Her Thommis Ruus, sampt Bundelehns Manden Samuel Loss, paa Procureurens Veigen møtte Peder Børgessen, paa Her Thomæ Veigne møtte Christen Bigom, Samuel Loss møtte i egen Person, dog Knud Jochumbssen Procurator møtte og til at tale for ham, Hr. Christopher Gaarmand møtte og i egen perss:
Peder Børgessen protesterede paa sin Principals Vegne, at Samuel Loss motte endnu tilholdis at aflegge sin Æd, det hand seniste for Retten den 17 Octobr: og protesterede og negierte: Peder Børgessen tilspurdte Samuel Loss, om hand iche med egen haand har skrevet og Underskrevet, den Erklæring hand gav paa Hr. Christophers beskichelse til ham, dat den 24 Aug: 88. det Samuel Loss nechtede, men vel staar ved sin bekiendelse at have skrevet sit merche der under, effterdj hand iche self Kand skrive, Her Christophers Gaarmands første Indleg blef liudelig oplæst, hvor paa Christen Bigom paa sin Principals Veigne begierede, at Her Christopher Gaarmand maatte tilholdis at bevise det hand har andgivet Her Thomas Ruus for. Imod Procureurens ovenbte begiering, begierede Knud Jochumbssen paa Samuel Lossis Veigne, at bte Samuel Lossis Indleg, dat. den 2 Oct. 88 motte oplæsis, som og blev oplæst, hvor paa Knud Jochumss. protesterede, at dersom endelig Fiscalen vil staa paa Æd, da begierer hand, at der motte forholdis effter Loven 6. Lib: 11. Cap. 4de art: pag. 954, der til refererer Samuel Loss sig, og til sit forhen indlagte skrifftlige forsett, hvor for Samuel Loss formeener at hand iche har fornøden her at staa til Æd at aflegge, men begierer Domb: her imod begierede Christian Bigom paa sin Principals Veigne, at hands erklæring Indlagt den 1 Oct: her for Retten, motte vorde oplæst, som og blev oplæst; siden protesterede bte Christen Bigom paa Her Thomæ Veigne. at effterdj dette skud er skeed Klochen 8 om Afftenen at hand da der ved formeener at hand iche har overtraad Sabbathen, langt mindre at udstaa der nogen tilrette settelse, og som hand iche er stevnt effter Loven ved 14 sagers Varsel, da formeeener hand og at hand maa Være fri for Procureurens Videre tiltale; derforuden refererer sig til Lovens 1. Lib. 4 Capt: 7 art, Peder Borgess. derimod protesterede at Citationen blev tagen for den Nye Lovs introduction, og effter den Instrux ham er givet; derforuden refererede Peder Borgess. sig til Her Thomæ tilsagn at hand og hands tieners effter Citationens Indhold skal for Retten comparere, dat: den: 13 Sept: 1688, endelig begierede hand og en dicision der udj, om enten Samuel Loss iche bør at aflegge sin Æd, eller og Her Thomas Ruus i egen person at møde. Parterne hafde intet Videre at fremlegge denne gang. Paa Procureurens i Rettesette ofuer Samuel Loss
Afsigis saaledis
Effterdi Samuel Loss siunis at hvige i sine beretninger, som for Retten ere oplæste, Loven ej heller tilholder den som ved Skud skade har bekommit, Æd at aflegge, thi tør vi hannem iche Æd i denne Sag paalegge, helst effterdj Iacob Jonssen i samme Sag allerede har aflagt sin Æd, som iche til dfs stemmer over eens med Samuel Lossis beretning, men hvad Hovedt Sagen sig belanger, da optagis den til endelig paaKiendelse til først Kommendis Mandag 14 Dager, som er den 5te Novembr.
Copie af hvad som passeret er blev parterne bevilget.
Anno 1688 den 5 Novembris psent: Nobiliss: Do Episcopo Doct: Nic: Randulff, Præp: Mr Otto Schreuder, Clariss. Lect: Mr Nic: Smed. Mr Ditlew Lucopidano, Mr Olao Storm. Mr Claudio Bleching, Do Joachimo Kaae, blef Holdet Consistorium, Hvor da møtte paa Hr Thom: Ruussis Veigne Proc: Christian Bigum, og paa Seigr Reigs veigne Fuldmechtig Peder Børresøn, som i Retten indlagde it indleg, som blef oplæst og paateignet, af hvilchet Cist. Bigum paa Hr Thom: Veigne begerede Copie, at Svare derpaa til neste Rettens dag, Hvorfor Sagen blef opsatt til neste Rettens dag.
Eodem die indlagde og Christian Bigum og Kongl: Citation tagen ofver Diderich Dames for sin langvarig 13 Aars udeblifvelse fra sin Hustru Elsebe Peders datter, som blef oplæst og paateignet, samme tid blef og Profstens Mr Ottis Attest om Hnedis lefnets forhold oplæst og paateignet, samme tid blef og Tings Vidne om hendis lefnets forhold oplæst og paateignet, Proc: Christ: Bigum begerede en endelig adskillelsis domb.
Affsagt
Effterdj Else Peders datter, saa vel med sin Sognepstis Mr Ottis Attest dat: 3 Nov: 88 som og med Bergens Byetings Vidne af den 22 Octobr samme Aar beviser at Hendis mand Diderich Damus nogen tid effter deris bryllup er bort Reyst og været fra Hende paa 13de Aar og Hun imidlertid at hafue skichet og for Holdet sig ærligen og Vel, thi Kand vi iche ansee saadan Hands langvarige udeblifvelse for andet end Malitiosam desertionem hvorved hand sit æchteskab hafver forbrudt, og hende igien, effter Guds forsiun, udj andet æchteskab at indlades.
Ao 1688 den 12 Nbris blef Holdet Consist: psentibus Gener: Do Laurentz Lindenow: Nobiliss: Do Episcopo Nicol. Randulff, Mr Olao Stormio, Mr Claud: Blechinge et Joachimo Kaae, Hvor da møtte i Retten Hr Thom: procurator forbemte Christ: Bigum, og Paa Prov: Procureurs Fuldmechtig Christoph. Reigs Veigne Peder Børresøn, Christen Bigum fremlagde it indleg som blef oplest og paateignet, bleff saa tilspurdt om de hafde videre at fremlegge, Hvortill Seigr Reigs Fuldmechtig Peder Børresøn svarede, hand iche hafde videre, men referer sig til sit i Rette indlagde Seeniste indleg og begierede en endelig dom i Sagen. Procurator Hanss Teiste møtte ogsaa, som sagde sig intet at Hafve at indlegge, men møtte alleene effter Hr Christophers begiering at anhøre dommen.
Affsagt.
Effterdj ved dette skud. 1ste ingen Synderlig skade er hend enten paa Lif Heller Hilse. 2det Samuel Laas som skudet er tilbragt??, iche nogensinde saa at os er forekommen, derofver Har anklaget Hr Thomas; men meer udj Sit indleg for Retten den 3 Octobris. undskylder Hannem Self og Siger at intet har været Hr Thomas og hannem imellum som der til Kunde gifve Aarsage. (3de) det samme og de tvende vidner, som til tinge hafver vundet stadfæster, i det de begge stemmer ofver ens der udj, at ingen uVenskab eller Uenighed hafver været Samuel Laas og Hr Thomas imellum. Saa her tvistis alleene om hvorledis dette skall ansees, som en forseelse af en pstemand imod en af sine Sogne Mænd: Da Som Hr Thomas udj Sit indleg den 3 Octobris skrefvet og underskreefvet med hans egen Haand ved Høyiste Saligheds æd bekræffter, at hand iche tenchte at ville dermed giøre Samuel Laas nogen skade, hvilchet er den høyiste æd hannemKunde paaleggis effter Lofvens pag: 954, om meen og bane var skeed; Saa end og denne æd af Hr Thomas den tid er giort goedvillig og uden paaleg,
vide vi dog iche at Kunde ydermeere paalegge Hannem nogen anden benechtelsis æd, som er æd paa æd, Helst effterdj er at formode at Hr Thomas som en præstmand vell maa Hafve betencht den æd, som Hand første Gang Hafver Svaret; og Lofven derforuden Siger pag: 134, at dommer iche nogen Lettlig æd skall paalegge. Iligemaade Hvad Hr Christopher belanger, Som Sagne af begyndelsen hafver angifvet, seer vi iche ham at kunde tilholdis at Sverge Hr Thomas Sagen paa Haanden, effterdj Hand iche self har været nærværendis til stæde og Seet hvad i denne Action er passeret.
Hvad Hofved Sagen i sig Selff Angaar, da effterdj en deel af dem, som tillige med oss Retten skulle bethienne nu er i forfald og iche Kand være tilstæde, da skall i dag 8 dage domb der udj af sigis.
Den 19 Novembris blef Præsentibus Gener: Dno Laurentz Lindenow: Nobiliss: Do Episcopo Nic: Randulff. Mr Detlew Lucopidano, Mr Olao Stormio, Mr. Claudio Blechingo et Joachimo Kaae, Effter opsettelse dom i hofved sagen afsagt saaledis:
affsagt
Endog saa vel af Samuel Lossis beretninger baade til Hr Christopher Gaardmand, saa og her for Retten, som ogsaa af Jacob Jonsøns vidne til tinge og Her Thomæ Ruussis egen tilstaaelse nochsom er Aabenbare dette skud hvorved Samuel Loss er blefven blesseret at være hannem tilbracht aff Hr Thomas den 19 Augustj nest afvigte som var Dom: 10 Post Trinit: saa alligevel finder Vi, saa som Sticht Amptskrifver og Provincial Procureur Seigr Reich, self melder udj sit indleg her for Retten den 19 Octobris ingen bevislighed derom, at dette skud skulle være skeed af Hr Thoma udj vrede og druchenskab; thi 1st hafver Samuel Loss self iche derofver andklaget Hr Thomas,
Ey Heller udj den erklæring gifven paa Hr Christophers tilspørgelser sichtet hr Thomas at hafve giort det af vred Hu; men Her Thomas self der til at Svare, derforuden udj den bekiendelse indgifven her for Retten siger hand sig iche at vide Rettere eller andet, end at det er skeed af Vaade ogu-acht somhed og iche med Hr Thomæsis villie, effter som intet var falden dem imellum som kunde være Aarsage der till.
2. Saa stemmer baade Jacob Jonsøns og Dorothe hanss datter, som hafver været tilstæde da denne Action passerede deris æder til tinge derudj offvereens, at ingen u-Venskab eller u-villie hafver været Hr Thoma og Samuel Laass imellum Hverchen for eller effter skudet: Jacob Jonsøn og Særdeløis hafver vundet at hand saae Hr Thom: løse en børse paa Salen; men iche at hand saae at hand lagde den till Kinden.
3de Endog saa vel af bemdte Jacobs vidne, som og af Procurator Christen Bigums tilstaaelse paa Hr Thomassis Veigne er vitterligt, at Hr Thomas og Samuel Laass Hafver været tilsammen fra middagen da de spisede sammen til om Afftenen Klochen 8, saa er dog ingen beviis der om nogen druckenskab at være passeret som Lofven om formelder Lib: 2da Cap 11. Art: 14.
Effter saadan beskaffenhed Vide vi iche at Kunde til Kiende Hr Thomas for dette skud noget at lide paa Sit embede.
Men som dog Hr Thomas som en præst Mand Hafver effter Sticht Amptskrifverens i Rettesettelse, forseet sig derudj:
1ste at Hans paa en Sabbath, hvilchen ham andre til it got Exempel burde Hafve holdet helligt ud til ende, hafver handler saadant Gevær og bøsse som hannem iche sømmede og derved giort skade.
2det I det hand imod sin egen skrifftlige revers og tilsagn hafver afholdet sine folch imod Procureurens stefning at møde til tinge den 17 Sept: sidst forleden; Thi bør hand for saadane sine forseelser denne gang bøde og betale til fattige preste Encher - 20 RDr effter Lofvens tilhold Libr: 2do Cap: 11 Art: 16 som hand til Herretz Profsten Hr Elias i skaaneVigen skall lefvere at de effter ordre Kand vorde uddeelet, og derforuden betale til StifftAmpt skrifveren Seigr Reich for sin anvente omkostning paa denne process 10 RDr Hvilche bøder Hand skal betale inden maaneds dag effter denne affsicht, saa fremt hand iche derfor vill Lide videre tiltale effter Loffvens første bogs 2et Cap: 19de Artichel pag: 17de. Og der Hoss formanis Hr Thomas hermed alvaarligen Hereffter at afholde sig fra saadanne og andre u-nøttige handteringer og beflitte sig paa den skichelighed saa vel mod sin Sognepræst som og sine Sogne Mænd og andre som hanss præstelig Embede Sømmer, saa fremt Hand iche udj høyere straff effter Sagens leylighed vil forfalde.
A: 1689.
Anno 1689 den. 28 Januar: blef Consist: holden paa Bergens Bispe Gaard, psent: Generosiss: Dn: Lindenow, Nobiliss: Dn: Episc: D: Randulf, Mag: Otto: Schreuder, Mag: Ditl: Lucopp: Mag: Olao Stormio, Dno: Ioach: Kaae, da Mag; Edvard Edvartzøn paa Scholens Veigne indgav en Regning memorial, andgl Karen van Bremen, hvor udj hand forspørger sig, om bte Karen van Bremen som effter forrige Afskied har erlagt paa Scholens fordring i hendis Steffader Arent Tønnesøns Huser, effter hands udgivne oblig: 128 1/2 Rdr, om hun e. der imod igien bør nyde en skadisløs transport af Scholen, effter den Rettighed og prioritet som Scholen har udj samme pandt for pengerne, hvilchet blef erachtet for billigt: Iligemaade forespurdte Conrector sig om de 106 Rdr, som bte Karen von bræmen har erlagt til Scholen, maa hende igien betrois til laans, under Raadmands Christian Henningsøns Caution, som en self skyldener, hvilcket iligemaade blef sambtycht.
Samme Dag blef den Sag forretaget imellem Mag: Søvren Pedersøn, Vice Rect: Sch. Berg: paa den eene, og Mag: Claus Bleching Rect. Sch: Berg: paa den anden side, paa den Hæderlige Matrone Anna Zachariæ datters Veigne, møtte Strange Owesøn Klocher. Citationen blef oplæst og paategnet, dat. den 10 Jan: 1689: Dernest indgaf Mag: Søren sit Indleg, dat den. 28 Ian: 89, som blef oplæst og paategnet: Hr. Joachim Kaae paa sin Kieristis veigne indgaf hendis erklæring dat: den. 28 Ian: 89; som blef oplæst og paategnet: Strange Owesøn procuc: i retten paa Hr Johan Matzøns Veigne hands erklæring dat: den 24 Ian: 89: Mag: Claus indlagde sit skrifftl: Svar dat den: 28 Ian: 89, som blef vel oplæst og paategnet derforuden indgaf hand sub Lit: B en beskichelse med paaskreven erklæring, dat. den 14 Ian: 89. Dernest Mag: Søvrens bestaltnings brev, dat: den 29 Ian: 81 som og blev oplæst og paategnet; men saasom det vaar opfyldt med adskillige Usømmelige ord imod hands Vederpart, da 8 Dager at indstille sig her for Retten med et sømmeligt Indleg, som Hovedtsagen andgaar. I mildertid forbliver de bøger i Retten, som blev producerede. Mag. Claus begierede Copie af Afsichten og Mag. Sørens Indleg, som blef sambtycht:
Anno 1689 den 4 Febr: blef Consistorium atter effter seniste Afskeed holden, psent: Generos: Dno. Lindenow, Nobiliss: Dno Episc: Doct: Randulff, Mag: Nicolao Smed, Mag: Ditl: Lucoppifdano, Mag. Olao Storm, Dno Ioachimo Kaae, da den Sag imellem Mag: Søvren paa den eene, og Mag: Claus paa den anden side, blef forretaget, Mag: Søvren paa den eene, og Mag: Claus paa den anden side, blef forretaget, Mag: Søvren møtte i egen person, Procurator Hans Teiste møtte paa Mag. Clausis Veigne; effter sin givne og skrevne Fuldmacht til ham, dat den 4 Feb. 89 som for Retten blef læst og paategnet, der nest produc: Hans Teiste, 1st Mag: Clausis Indleg. 2. Herman Grønnings Vidne. 3. Anna Hr Tønnis Pittersens, hvilche blef opleste og paategnede, Indlegget dat: den 4 febr: 89. Vidnerne dat: den 30 Ian: 89: Hans Teiste protesterede: at Her Johan Matzøn er Mag: Søvren beslechtiget, og derfor formoder hand, at Her Johan Matzøns Vidne iche bør anseis. 2. hvad det andet vidne andgaar da taler det iche om noget Vist.
3. derhos begierende, at de tilstedeværende Vidne og de andre forrige motte ved æd tagis: Mag: Søvren derimod svarede, Andgl Hans Teistis protest imod Hre Johan Madtzøn som et Villigt Vidne, da svarede af M: Søvren 1st at Her Johan iche at være ham saa nære beslechtiget, som Loven tilholder villige Vidner at være e. heller Hr Johan i henseende til hands person her at her at Kunde restringeris saasom en beslechtiget, effter som e. npget søgis af ham som Sit, men som publicum bonum, og der for ovenbte Slechtskab e. Kunde være ham til nogen præjudice: Hans Teiste protest andgl det 2det Vidne, da formoder hand at saalænge som Musicalische bøger ere bøger, og Kand sigis at være bøger, ovenbte Vidne at være Usvecht, og af Retten for et retvist Vidne bør anseis effter Lovens bogstaver pag. 125. Hans Teistis 3die protest svarede Mag Søvren til, at hd formoder, at effterdj hand har stevnt i Sagen, at da hands Vidner motte vorde først forhørte; og der for begieris, at om den høye Øfrighed e. er fornøyet enten med det allerede aflagde Anna Zach: Vidne, eller med hr Johans Vidne, saasom en Præstis Vidne, at de da effter tilbørlig Dilation og Varsel motte vorde her for Retten ved med tagne, In genere at svare til Mag: Claussis allerede i Retten producerede Vidne, da saasom udj de paa begge parter produc: Vidner Dommerne vel selver befinde e. at være den af Mag: Clausis formente stridighed, efftersom enhver nochsom seer udj disse Vidner at mangle unum ex reqsitis legimitæ opposition ... ... eodem te,pore, efftersom de alle forhen af Mag. Claus producerede Vidner e. andet asseverer, end hvad som af David Henrichsøns mund nogle Dager for hen at være passeret, mens taget imod de af mig citerede Vidner at stadfeste hvad nogle timer for Davids Død om denne sags beskaffenhed er passeret, da saasom Testamentum er testimonium extreme voluntatis effter alle Iuridicos, da formoder Jeg og, at de Høye Dommere vel selver befinder, hvad Davids sidste Villie og forset har været andgl hands Musicalia, og der paa Kiende, saasom de der ere selv de fornembste Scholæ Curatores. Hans Teiste her imod paa Mag. Clausis Vegne protesterede, at samme tid da Mag. Søvrens paaberaabende Vidne har vaaret tilstede hod hr David, har 2de af Mag: Clausis indstevnte Vidner, Robbert Wricht, og Maren Eilerts Datter, vaare der hos, og hørt hvis passeret er, som deris skrifftlige Vidnisbyrd der om udtrycheligere og meere Distincte forklarer, end Mag: Søvrens Vidner, hvor for formenis, at de saavelsom de andre Mag: Clausis Vidner der alle udførligen og Udtrychelig melder om sagens beskaffenhed maa effter Loven først ved Æd tagis.
Mag: Søvren sat her paa i Rette, at saasom Sagen e. andgaar hands egen Interesse eller hands person i nogen maade, men ichun søger Scholens og fattige børns i Scholen, som i Musicen opKlechis, deris interesse, da tilbiuder hand Sig og om evenbte Sags beskaffenhed at aflegge Sin Saligheds Æd, og formener dette ham at Dommerne at vorde forundt.
Afsagt.
Saasom effter Lovens 1ste bogs 13 Cap: 9de Art: Mag. Søren som har stevnt i Sagen, hands Vidner bør først forhøris, og hr Johan Madtzøn som af ham er stevnt til Vidne, nu e. er tilstede, men hos sit Kald, iche heller hands Skrifftlige Vidne, som for Retten er fremlagt, ved Æd er bekrefftet, da optagis Sagen, indtil gr Johan Madtzøn, som hid ventis, til byen kommer, at hand da personligen Kand stille sig i Rette, Videre sit Vidnisbyrd at forklare; Til hvilchen tid og det 2de Mr Sørens Vidne, : Anna Zachariæ Datter, haver sig og for Retten at indstille, og da enten personligen eller skrifftligen at giøre forklaring om hvad videre eller egentligere hun Kand mindis, til denne Sags opliusning, end der som hun allerede har ladet indgive, baade andgl tiden, saa og og bøgerne; Iligemaade har og Da til samme tid Rectoris M: Clausis Vidner, saa vel de som svarer her under Retten som og de der hører under Verslige Rætt, om disse godvilligen her deris Vidner vilde aflegge, sig for Retten at indstille, at de samptligen Kan vorde examinerede og forhørte, og da Kiendt, hvo Æd bør at aflegge, hvor til parterne paa begge sider skal givis Varsel, til at være tilstæde, mens saadan forhør skier.
Anno 1689 den 13: Febr: psent: Generosiss: Dn: Lindenow: Mobiliss: Dn: Episc: Doct. Randulff, Mag. Nicolao Smed, Mag: Ditlew Lucoppidano, Dno Ioch: Kaae, blef holdet Consistorium, og den Sag forretaget imellem Margrete Christophers Datter paa den eene side, paa hvis Vegne møtte Procurator Knud Jochumbssen, som først indlagde Citationen dat. 29 Ian: Ao. 89 som blev oplæst og paategnet, Iligemaade indgav bte Procurator at forhvervet Tings Vidne, dat: den 8 Aug: 87, som blef oplæst og paategnet. Ydermere blev indlagt Margrete Christophers Datters Indleg, dat: den 13 Febr: 89 som blef oplæst og paategnet.
Hendis Sognepst den meget Hederlige og Høylærde Mand Mag: Ditlow Lucoppidans attesterede mundtlig, at hand iche andet om hende er bevust, end det som Christeligt og Ærbart er; Iacob Cornelicsen effter 3de gangers paaraabelse møtte iche, ej heller nogen paa hands Veigne;
Afsagt
Effterdj Margrete Christophers Datter med Tings Vidne udtagen paa Bergens Byting dat: den 8 Aug: 8t: beviser, at hendis Mand Iacob Cornelicsen er bortreyst her fra, og siden iche har indfundet sig hos hende, men paa samme Reyse hand giorde her fra med Capit: Frandtz Ross til Spanien for en høy baadtz Mann har forladt Skibet og sin tieniste, heraf kand sluttis, at hand har hafft en modtvillig Desertion i minde, Hun og siden den tid at have skichet sig erlig og Vel, det samme Vidnisbyrd og hendis Sognepst den Hæderlige og Høylærde Mand, Mag: Ditlow Lucoppidanus hende havde givet; Da som effter saalang tids forløb bte Margrete Christophers Mand Iacob Cornelicsøn iche har indstillet sig, iche heller ved skrivelse enten til hende nogen forhaabning, hvor effter hun kunde have Aarsage Vider hannem at forvarte; Men derimod fornemmis af en skrivelse som Daniel Ebbesøn har til skrevet sin Hosbond Pitter Spinell fra England den: 16 April: 87, at Iacob Cornelisøn den tid har vaarit i England, og der ham blef tilspurdt, om hand iche ville reyse hiem igien til sin Kone i Bergen? haver hand Kaldet bte Daniel Ebbesøn til side, og bedet ham, at hand iche vilde sige det for nogen, at hand vaar gifft i Bergen; Thi hd kand Vi iche andet Kiende, end at hd effter saadan langvarig Udeblivelse har forbrudt sit Egteskab, og Margrete Christophers D: for ham fri at være, og Procurator Knud Jochumbssen begierte paa Citantidnens Veigne Dommen beskreve dom blef sambtycht.
Anno 1689 den 27 Maji psent: Generosiss: Dno Præside L: Lindenow: Nobiliss: Dno Episc: Doct: Randulffio, Mag: Ditlow: Lucopp:, Dno: Joach: Kaae blef holdet Consistoriu,. da den Sag blef forretaget imellem Hans Larssen Schieving som møtte i egen Person, og hafde citeret Mag. Christopher Hiermand, Citationen blef oplæst og paategnet. Dernest indlagde Schieving en Suppliqve til AmptManden med paategnede Resolution, det den 30 Apr: 87, som blef oplæst og paategnet. Iligemaade blef oplæst Ampt Mandens sidste Resolution dat: den 7 Iun: Ao 1688. Velbte hr. AmptMand Lauritz Lindenow tilspurte Schiæving, om hand hafuer anvist Fogden sin Resolution, og derpaa begiert af ham execution over Mag: Christopher Hiermand? hvor til Schiæving svarede, at hand e. hafver anvist Fogden resolutionen, men vel Mag: Christopher self her i Byen; Ydermere indlagde Schiæving en forhvervet arrest over Mag: Christopher, dat: den 19 oct: 87 som blev oplæst og paategnet. Schiæving indlagde en attest fra Kiøbenhaun dat. den 25 Jun: 87, som forklarer at Mag: Christopher varr i Kiøb: anmodet om Dommens Fyllistgiørelse. Endelig indlagde Schiæving sit Indleg dat: den 27 Maij 89:. Paa Mag: Christophers Veigne Møtte Mons: Christopher Hiermand som indlagde sit Svar, dat: den 17 Maji 89, som blev oplæst og paategnet; hvilchet Indleg iche vaar skrevet eller underskrevet ved Mag: Christophers egen haand, mend og blev af Mons. Christ: HHiermand i Retten anvist Mag: Christ: original Skrifft paa slet papir, hvor effter det siden er paa forseiglet papir skrevet; bemelte original skrifft blef tilbageleveret:
Afsigis
Sagen optagis til paa førstk: Fredag 8 Dager, som er den: 7 Iunii.
Anno 1689 den: 7 Iunii, psent: Mag: Nicol: Smed, Mag: Ditlow Lucoppidano, Mag: Claudio Bleching, blef effter senist afskied i hr Ehtats Raad og Ampt Mandens, saa vel som og, hands Høy Ærværdighed Bispens absents, holdet Consistorium, da den Sag atter igien blef forretagen imellem Schiæving paa den ene, og Mag: Christ: Hiermand paa den anden side: Skiæving møtte i egen pson og Monsr- Hiermand paa Mag: Christ: Hiermands Veigne, hvir der da saaledis blef sluttet, at Skiævings Citation blef med effterfølgende paaskrifft tilbageleveret:
Efftersom Mag: Christopher, som den der for Sagen er, iche af Sagsøgeren Hans Skiæving er stevnit for sin bopæhl, effter den Kongl. Lovs 1ste bog: 4 Cap: 2den Artic: hvor til Mag. Christopher sig ogsaa i sit Indleg refererer, da Kunde der effter i denne Sag e. Kiendis.
Anno 1689: den: 10 Junii blef paa Bergens Consistorio, psentibus Mag: Nic: Smed, Mag: Ditlow Lucoppid: Dno Joach: Kaae, holdet en Sammenkomst, og Scholens Regenskaber angaaende, hvor da blef produceret Scholæ Regenskabers Revision og Liqdation fra Ao 1672 til 1685 Inclusive, af Mag: Niels Smed, Mag: O. Storm, Mag: Edvard Edvartzøn og Mag: Søren Pedersøn den 30 Maji: 1689 givet beskrevet og forseiglet, og det effter Nobilissimi Dni Episcopi forregaaende befalning til dem, det den 14 Januarii 1689. og formener sig nu at have effterlevet og fuldkommet deris af Nobil: Do Episcopi forregaaende befalning til dem, dat den 14 Januarii 1689. og formener sig nu at have effterlevet og fuldkommet deris af Nobil: Do Episc: tilskichede ordre. Samme Dag blef og af Do Rect: Mag: Claus for oventte Canonicis fermvust Bispens D. Randulii ordre til at betale Lud: Munthenio af Scholæ Renter og Lidpenger hand Løn som hand burde at hafue i Degnepengerne, ovenskr. ordres den ene dat: den: 7 Nov: 1672. den anden dat: den 13 Decemb: 75: Mag: Claus begierede en Copie af ovenbte Indlagde Scholæ regensk: Revision og Liqdation ig til effterretning, hvor til hand videre vil give opliusning, hvilcher blef consentreret.
Eodem Die tilkiendegav Conr: Mag: Edvard paa Scholæ Veigne effterfølgende andgl. Scholæ obligationer: 1st At Sl: Giert Kattous Huser og Grunder, hvor Scholen har 50 Rdr udi in Specie Ældste beste og første forpandtning, er p. auction soldt og Kiøbt af Manhaffde Støch Capitain, som begierer samme penger her effter under samme forpandtning paa Rente, effter en fornyet oblig: paa sig; 2det, Hans Aars har Kiøbt en af Sl. Abels Grunder af Scholen, begierer Hiemmel, som Scholen har iche andet end Vdlegget af boen, og et Kiøbebrev, uden maal og aaretall, givet Sl. Mag: Peder: beklager sig for sine Naboers fortrengsel, og Ureenheds overfyldelse etc. haver begieret besichtelsis Mænd af Magustraten, men e. maa bekommis, fordj endehl af magistraten formeener Grunden hører Manufacturet til:
3: befindis Mr Daniel Smit barbierer, hand obligation paa Elste, føsre og beste forpandtning i Huus og Grund til Scholen paa 100 Rdr, ilde at være udgiven, i det Sr Hnas Claussøn og Jacob Christ: Bager der udj for mange Aar er indført i Byens bog, og nu i regfistreringen effter Konens Død begge Scholen præfereris. Mag: Daniels Stefdatter begierer at nyde den afbrendte Grund, og der udj at beholde Scholæ penger paa Renter, dog strax at betale Jacob Bager sine 50 Rdr, og Hans Claussen til St. Michaelis 25 Rdr, og i midlertid at fornye sin Steffaders oblig: under samme Grundis pantsettelse, sampt sin broders Caution: 4de begierende Dns Conr: Venlige, ham for afuigte Aars Regning, som Dns Conr: effter oblig: Afskrivelse, og folchenis Reverser, formoder at være richtig, ham en qtering motte forundis, om hvilchet altsammen Dns Cont: negierede Capitularium Sentiment, besynderlig Hans Aas andgl, til beskiermelse, saa fremt Scholen ville nyde sine Renter.
Verte.
Til bte 1st post blef svaret, at Støch Capit: begiering consenteris. til den 2den post blef svaret: At effterdj det er over 28 Aar siden den Iste adkombst paa Hans Aasisi Grund, og Sl Abels Skiffteforvaltere har udlagt samme Grund tillige med Grundeleyerne, hvilchet e. hafde vaaret skied, dersom e. de gode Mænd hafde seit Rigtighed for sig, at samme Grund hafde svaret Mag: Peder sin Grundeleye, saa synis det retmessigt at paa Scholens bekostning samme Grund bliver imod hvers paatale maintineret, dog Kunde her mod biis indtil Bispens hiembkomst. til den 3die post svaris; Naar Mag: Daniels Datter først fremviser ovenbt Summer at være clareret, og siden forskaffer Dychtig caution, hvis iche da, at da Boen søgis. Til den 2de post svaris, at der ved til Bispens hiembkomst forbliver.
Anno 1689 den 17 Junii, psent: Generosiss: Dno Præside L. Lindenow, Mag. Ditlow Lucopp: Mag: Claudio Bleching, Dno Joach: Kaae blef holdet Consistorium, hvor da i Retten comparerede Procurator Christen Bigom som paa Peder Mogensøns Veigne hafde ladet Citere i Retten Hr. Hartwig Bugge. Citationen blef oplæst og paategnet. Dernest blef indlagt af Procuratore Bigom en forhvervet Capituls Domb, dat: den 7 Oct: 84 og en arrest af Byfogden en forhvervet Capituls Domb, dat: den 7 Oct: 84 og en arrest af Byfogden paaskrevet, som blef oplæst og paategnet. Ydermere blef produceret en fuldmacht given bte Prpcurator af Peder Monssen dat: den 17 Jun: 89, som blef oplæst og paategn: Endelig blef indlagt af bte Procuratore indlagt et skrifftlig forsett paa Peder Monssens Veigne dat: den 17 Jun: som blef oplæst og paategnet: Noch en fortegnelse paa omkostningerne under Christ: Bigoms haand dat: Ut supra, som blef oplæst og paategnet, Dernest et Instrument af Notarie Publico beskrevet og beseiglet, dat: den 16 Maij: 89: Atter indlagt et andet Instrument af Not: Publico beskrevet og forseiglet den 27 ;aij 89: hvilche begge bleve oplæste og paategnede:
Afsagt
Endoh Hr Hartvig Bugge iche effter den afgangne Consistorii Domb den 1 Oct: 87: har betalt til Elen Jens Datter de 80 Rdr: ei heller stillet nøyachtig Caution før hand sig her fra Stedet begav, saa har hun sig dog self den skade at tilskrive, som ved betalningens ophold hende kunde imidlertid vaaret tilføyet, effterdj hun iche har søgt Dommens execution over hannem, effter den Kongl. Lovs 1ste bogs 19 Cap: 8de Art: helst effterdj hand sig i hands Kongl. Mays Lander stedse har opjoldet: Og saasom Hr Hartvig Bugge nu siden sin opkombst her til Bergen, har strax effterat hand er vorden søgt af Elen Jons Datter, tilbudet sig ved Not: Publicum atville rette for sig med nøyachtig Caution, (effter som hand umugelig pengerne nu Kunde til veye bringe, ej heller fra sit anbetroede Kald Kunde lenger opholdis) hvor paa dog iche er fuldt nogen svar, men der imod iche allene med Arrest, men end og med Citation strax overilet, hvor ved hand er bragt udj omkostninger og tids spilde, saa Kand Vi iche vide Rettere at Kiende, end at Her Hartvig Bugge bør strax for sin bortreyse stille nøyachtig Caution for de 80 Rdr til bte Elen Joens Datter, at betale den halfue part : 40 Rdr til først Kommende Michaelis indeværende Aar, og den anden halfue part 40 Rdr til Paaske. Ao 1690, og Hartvig Bugge saa at være fri for at betale til Elen Jons datter nogen paa denne Sag andvendte omkostninger, men der imod sit anbetroede Klad at til træde, hvor fra hand iche lengere Kand mistis.
Parterne paa begge Sider begierede Copi af Afsigten, som blef assenteret:
Anno 1689: den 12 Julii psent: Mag: Ncolao Smed, Mag. Ditlow Lucoppidano, Mag. Olao Stormio, blef holdet en forsamling paa Bergens Consistorio, hvor sa Mag: Claus effter seniste Afskied producerede en ForKlaring paa en dehl Poster udj seniste Revisions Verchet, anlangenis Scholens Regenskaber: Og hvad da Mag: Clausis 1ste Post andgaar, da befandtis Revisorum Verchet richtigt, men som Mag. Claus beviser, endnu af Scholens Bog, at der er endnu en Person, som har faaet en heel Kledning, som i hands Regning er udelucht, som gotgiøris ham de samme 1 Rdr 14 sk:
Den 2den post andgl findis i Revisionen richtig, allene, saasom Mag. Claus fremviste en a parte Regning, hvor udj hand effter Bispens Consents forklarer, at hand endnu har distribueret 8 Alne Klæde til de fattigste Disciplers nødtørfft, som beregnis af Mag. Claus til 5 Rdr: 8 mrk. 4 sk, da beroer det paa Bispens egen forklaring.
Den 3die Post andgl. da er vel Revisionen richtig, emn befindis i Mag: Clausis a parte Regning, at en Person nomine Gunderus Olai den aller nederste er Vdelucht, som et Par skoe har bekommet, hvilchet Mag: Claus hafde vel Kommet til gode : 2 mrk. 8 sk: dersom samme Discipel iche hafde bekommet buxer.
Opsat til den 15 Julii førstKommendis.
Anno 1689 den 15 Julij blef effter seniste Afskied holden en sammenkomst paa Bergens Consistorio, andgl. Scholæ Regenskaber, af Mag. Nicolao Smed, Mag. Ditlow Lucoppidano, og Mag. Olao Stormio, med vice Rectore Mag. Severino Petri til ydermere at giøre nogen slutning, paa M: Clausis regenskaber mens Mag. Claus udi en liden skrifft paa Mag. Fitlow veigrede sig ved at Komme i egen person, saa ogsaa siuntis i nogle poster at ville haved dette verch opsatt til Dni Episcopo hiemKombst, at baade Nob: Episcops, og Mag: Otto med de andre Capitularbs Kand være overværende, da vaar her udj denne gang intet at giøre, men opsettis til i dag 8 Dager den 22 Julij, inden hvilchen tid Episcopi hiemKomst forventis.
Anno 1689 den 22 Julij bleff Præsentib: Nobiliss: Dno Episcopo, Mag: Nicolao Smed, Mag: Detlovio Lussopodano, Mag: Olao Stormio, og Mag: Claudio Bleching holden Consistorium Anlangende ofuenbemte skolens revision da om dend 2den Post Ao 74 som till Verdi Dni Episcopi hiembkombst Var opsat bleff saaledes decideret at de 8 Alne Klæder gotgiøres Dno Rectori beregnet till 5 Rdl 2 mrk. Effter dend 5te Sortement og da Rector her paa endelig skyldig 1 mrk. 4 sk. Effter Clarissimi Rectoris forklaring og Disciplernes Mandtall gotgiøres Dno Rectori dend fierde Post 76 sc: Klædning beregned till 4 mrk 13 sk: Dend 5. Post Angaaende, Anno 1678, da som bemeldte Owerbergs rente 5 Rdl 3 mrk. 1 sk. iche har Været af Curatore indkræfuet i Rette tide da Kommer bemte Summa scholen til gode, og hand der til at svare.
Ao 1689: den 14: Aug: præsentibus Nobilissimo Viro Lauritz Lindenow, Ehtatz-Justiz och Cancellie Raad, Nobilissimo Episcopo, Doct. Niels EnVoldss. randulf, Mag: Olao Storm og Mag: Claus Bleching, blef holdet Consistorium, och da en sag foretaget mellem Sønnewe Hans daatter, som har ladet Stefne hendis Echtemand Tosten Olsøn for horerie til Skilsmisse: Stefningen dat: den 6: Aug: 89: blef oplæst. Hr Alexander Vigandi Præst til HasVog i Findmarchen hans Attest angaaende Søneve Hansdatters ærligge forhold i 4re aars tid der paa Stedenn blef iligemaade oplæst. Om Tosten Olsens bortrømmelse fra det Bergenhusisike Gvarnisons Compagnie for tyffuerie blef producerit 2de Ober-officirers skrifftlige Attest dat: Bergenh. den 29: Juli: 89: Maren Sones daatter møtte self i retten och aabenbare bekiendte, at hun haffde aflet eet u-æchte barn med Tosten Olsen, och at hun der paa er blefuen absolverit den 19: Aug: 87:
Affsagt:
Effterdi Sønneve Hansdaatter her for retten haffuer beViist, at hendis Echtemand Tosten Olsen i medens hun paa noen tid haffuer Været forreyst til Findmarchen, haffr beblandet Sig med Maren Sonesdaatter, och med hende eet barn aflet, huorfore bte Maren har staaet aabenbare Skrifft den 19: Aug: 87: udi Kaars-Kirchen, hand och Siden formedelst tyffuerie er bortrømt fra Gvarnisonens Compagnoeher i Bergen, och for Sine onde gierninger fredløs er Kiendt: Sønneve Hans daatter der imod igien med Sognepræsten til HasVog i Findmarchen Hr Alexander Wigandi attest beviiser at i medens hun Sig i Findmarkken haffr opholdet, Sig ærligen och Vel har forholdet, Thi haffr Vi iche rettere Vist at Kiende, end at Tosten Olssen jo Ved forbrudt, och hun igien friged at haffue Sig i eet andet echteskab at indlade.
Ao 1689. den 21 Aug: Præsentibs Nobiliss: Episcopo Dr Niels Envoldss. Randulf, Magr Olao Storm og Joach: Kaae blef Holdet Consistorium Angaaende en Kraff Seigr Frimand fordrer hos Mr Claus Bleching, og blef da den høyanseelig Rigens stefning oplest og paateignet tillige med Indlegget, Fuldmachten gifvet til Seigr Christ: Bigom Procurator, dissligeste Extracten af Sl: Anders Rasmussøn Tolderens Registering, 2de Missiver fra Mr Claus til sin Svoger Seigr Joh: Bart, saa vel som Mr Clausis udgifne vexel paa forbete Svoger Seigr Joh: Bart, derforuden en Missive fra Mr Claus til Seigr Frimand, af hvilche forbete indlagde Seigr Frimands Fuldmechtig Seigr Bigom formeener Mr Claus at vedgaae forbemte Kraff, og dess, skyldig at betale, Hvorimod Mr Clausis Søn Seigr Daniel Claussøn paa sin faders veigne indlagde begierende en endelig dom.
affsagt
Sagen optagis til førstkommende Mandag Klochen 10 da parterne igien u-feilbarlig at møde.
Ao 1689 den 26 August præsentibus Nobiliss: Viro Lauritz Lindenow Ehtatz- Justitz og Cancellie Raad, Nobiliss: Episcops Dr Niels Envoldss. Randulf, Mr Detlef Lucopidano et Joach: Kaae blef Holdet Consistorium, og blef da foretagen forbemte Sag imellum Mr Claus Bleching og Seigr Johan Frimand, og indlagde da Mr Claussis Søn en Attest gifven af Mr Detlef meenende den skulle thiene til Dagens bestørchelse som blef oplæst og paateignet, samme tid indlagde og Seigr Daniel Clausøn paa sin Faders Veigne en liden indleg som i ligemaade blef publiceret og paateignet, Seigr Frimands Fuldmechtig Christiuan Bigum protesterede paa sin principals Veigne at forbemdte penge 66 Tdr 4 mrk 14 sk. med paaløbende Rente og anvendte omkostning skadisløs maatte ham, effter Dommernis Retmessig Kiendelse betalis.
Affsagt.
Sagen optagis til Dombd til i dag 8 dage med mindre det i midelighed Kand imidler tid indbyrdis Forliigis.
Ao 1689 den 4 Septembr: præsentibus Nobiliss: Viro Laur: Lindenow Ehtatz- Justitz og Cancellie Raad, Nobiliss: Episcopo Dr Niels Envoldss. Randulf, Mr Detlef Lucopidano et Joach: Kaae blef holdet Consist: og begierede Seigr Daniel Clausøn paa sin Faders Mr Clausis veigne, at ham, før end endelig domb gich i sagen, maatte tillades noget videre at fremføre til sagens nermere opliusning, som ham blef tilladt:
1. begierede hand paa sin Faders veigne at Loffvens ord maatte nøyge efftersees pag: 102 den 2 artichel hvor effter hand formeener Seigr Frimand bør at blifve ved sit opRtetede Kiøb, thi hand udi sin skrifftlige transport, hafver ofverdraget Anna Maria Bardr de omtvistede 66 Rdr 4 mrk og 14 sk: og hand der imod bekommet hendis part i husee paa Bielland, bør derfore lade fader blifve u-molesteret med processen.
2. begieris og at Lofvens ord paa det 104 blad 8 Artichel og rettelig maatte efftersees, thi Seigr Frimand hafver io udj sin skrifftlig transport contraheret og foreenet med Anna Maria Bart, at de offtbemdte skyld 66 RDr 4 mrk 14 sk. hende skaltilkomme, som transporten formelder og Seigr Frimand der imod er fornøyet udj hendis part i husene, Ergo er det en Contract, Ergo effter lofven giør den sidste og anden Contract til intet alt hvis tilforn i samme sag er handlet om endskiøndt hans Conditional bref og tilbydelse hafde været en Contracht som den dog iche er.
....??
...??
begierende derforuden at Copie af Seigr Frimands transport maatte oplesis og paateignis, som og skeede. Seigr Frimands fuldmechtig Christian Bigom begierede paa sin Principals Veigne, at Copien af det sidst indførte maatte ham meddeelis. Hvorfor Sagen opsettis til først Kommende Mandag den 9 Septembris.
Forbemdte Dato den 4 Sept: bleff og foretagett en Sag imellum Anders Kaaberslager og hans hustru, og fremlagde sa forbene Rasmus Kaabersmids procurator Knudt Jochumss. en steffning i Retten som bleff oplest og paateignet, i Ligemaade indlegget som bleff oplest og paateignet, i Ligemaade bleff oplest hvad som tilforn for verslig Ret bleff passeret fra pag: 21 til ende. Seigr Hanss Teiste procurator indlagde paa hustruens Veine Byfogdens Domb som blef oplæst og paateignet.
Sagen bleff optagen til paa førstkommende Mandag da Hans Teiste paa Ane Anders datters Veigne at fremlegge sit indleg paa stemplet papir.
Den 9 Sept: 89 bleff effter seeniste afskeed holden Consist, Præsentibus Nobiliss: Episcopo Dn Niels Randulf, Mr Olao Storm og Joach: Kaae, de andre Assessores, tillige med Velbaarne Hr Justitz ehtatz og Cancellie Raad Lauritz Lindenow, var iche tilstæde formedelst Loflige embeds forretninger, og fremlagde Christian Bigom de paa sin Principals Seigr Frimand Veigne en indleg mod de protestationersomMr Claus Seeniste gang Loed indføre, som blef oplest og paateignet, Effterdj Her Ehtatz Raad paa Stifftsbefalnings Mandens veigne tillige med andre Rettens Assessoribus formedelst embedetz loflige forhindringer ey Kunde være tilstæde, da optagis sagen til i dag 8 dage til en endelig dom.
Iligemaade bleff og den Sag imellum Rasmus Kaaberslager og hans Hustru Anna Anders datter optagen till dombs til forbemdte dato i dag 8 dage.
Ao 89 den 16 Sept: bleff igien effter Seeniste affskeed holdet Consist: præsentibus Nob: Viro Lauritz Lindenow, Ehtats, Justitz og Cancellie Raad, Nobiliss: Episcopo Dr Niels Randulf, Mr Detlof Luccopidano og Joach: Kaae Udj den sag imellum Seigr Frimand og Mr Claus Bleching affsigis: Saa som Seigr Johan Frimand her for Retten 1st hafr bevist ved en Extract forrettet paa Billand den 7, 8, 9 og 10 Febr: 83 og nu for os indlagt den 21 Augusti nest afvigte, at da iblandt andet er udlagt til ham for hans fordring effter bedte Sl: Anders Rasmussen 66 Rd 4 mrk. 14 sk. udj Johannis Bartis obligation lydende paa 100 Rdr.
2det fremlagt Mr Claussis Missive til ham in originalj af den 11 Decembr 84. hvor udj Mr Claus vedgaar at være skyldig til Sl: Johannis bartis arffvinger 100 RDr og derfor belofver til Seigr Frimand, dersom hannem saa got siunis at paatage sig den fordring som hannem Er gifven andvisning for udj Sl: Bartis obligation at svare til den til Seigr Friman, dog at Mr Claus her paa steden der for maatte saaleedis qviteris, at det og udj den skyld der neden i Christiania Kand være hannem liqvideret og gotgiort. Seigr Frimand i saa maade formeenendis at Mr Claus effter sin forskrifvelsse bør plichtig at være til hannem bemdte penge og dets forfaldne Rente, effter Lofven, skadisløs at betale.
Hvorimod Mr Claus har i Ligemaade Her for Retten ladet forvende.
1ste at hanss skrifftlige tilbud om at paatage sig denne fordring til Seigr Frimand at betale, er med vilkor, Nemblig om Seigr Frimand det saa got siuntis og formeener effterdj bemdte Frimand siden hafver transporteret denne fordring til Anna Maria Bart imod frrnøyelse som hannem derfor af hende giort er, hafver Frimand der med fraviget Mr Clausis forskrivelse, saa hand iche plichtig er at betale det til hannem, Hvorfor ham allerReede er skeed fornøyelse af Anna Maria Bart.
2det) at være nu Kommen udi bedre opliusning om den skyld hos Joh: Bart hvor effter hand hafde paataget sig med vilkor at svare Seigr Frimand til sin fordring og indvist....??, idet at denne skyld for lang tid siden skal være liqvideret og om den iche var liqvideret Kunde den dog nu imod Loffven effter 27 Aars forløb iche Kræffvis og hand dermed molesteris, formeenendis sig derfor at være fri Seigr Frimands Kraff og Fordring.
Effter saadan beskaffenhed haffr vi iche vist Rettere at Kiende, end effterdj Mr Claus ved sin forskriffvelse til Seigr Frimand af den 11 Decembr: 84. hafver forsichret hannem at paatage sig hanss fordring effter Sl: Anders Rasmussen, Nemblig 66 Rd 4 mrk 14 sk. at tilsvare hannem derfor om ham saa got siuntis. Hvor effter Seigr Frimand siden den tid (Upaaanchet af Mr Claus) hafver beholdet samme forskrifvelse sig til forsichring og nu dereffter sin betalning hos Mr Claus Søger: Hvor imod Mr Claus hverchen har bevist at hand denne sin forskriffvelse til Seigr Frimand eller nogen anden paa hans Veigne hafver fyldistgiort, ey heller at Frimand enten ved transport eller ved nogen anden skrifft havver Libereret og frigivet hannem fra son forskriffvelse, thi bør Mr Claus sin forskriffvelse og Løffte effter Loffvens 5 bogs 4te Capittels 2den Artichel Richtig at holde og dereffter forplicht være til Seigr Frimand de omtvistede 66 Rdr 4 mrk 14 sk skadisløs at betale 6 uger effter denne voris affsichtis forKyndelse. Hvor imod vi seer iche at Kunde gielde, hverchen hvor af denne Mr Claussis gield sig reyser og hvor lenge den haffver henstandet effterdj hand ved bemdte sin forskriifbelse paa ny sig der til hafuer bunden; men hvad hand haffr der ia t sige det søge sig paa behørige stæder, ey heller at Kunde ansees, hvad handling imellum Seigr Frimand og Anna Maria Bart passeret er, Hvilchet alleene angaar dennem selff indbyrdis og iche vedkommer Mr Claus, som haffver at svare effter sin forskriffvelse, Og naar betalningen skeer, af Mr Claus til Seigr Frimand, bør Frimand Mr Claus derfor Saaledis qvitere, at Mr Claus for bemdte fordring Kand være skadisløs i alle maader.
Udj den Sag imellum Rasmus Kaaberslager og hanss Hustru
Affsigis:
Effterdi saa vell udaf Bergens byetings Vidne den 6 Maij 89, som og af Bergens Raadstuvis afvisnings domb nest afvigte den 8 augustj nochsom er bevist, hvor u-Christeligen Anna Anders datter i langsommelig tid hafver lefvet med hendis hosbonde Rasmus Kaaberslager og de omkringboende Naboer og iche forbedret Dig effter adskillige paaminde omkringboende Naboer og iche forbedret Sig effter adskillige paamindelser saa vel af geislig som verslige; og endog hendis hosbonde tilforn har taget hende til naade og giort Løffte for Hende, saa har Hun dog fremtured udj sin ondskab og brugt adskillig truseler, hvorfor og Naboerne her for Retten haffver protesteret iche at Kunde Lefve (saa lenge hun var i Naboeskabet) udj sichered; thi bør hun effter Lofvens 6 bogs 5 Cap: 8 Artichel straffis med spindeHuuset her i Bergen udj Manufacturhuuset, indtil forbedring hoss hende befindis. Imidlertid Haffver hendis hosbonde Rasmus Kaaberslager at gifve til Huuset for hendis underHoldning ugentligen 2 mrk danske og forsiune Hende till nødtørfftighed med Klæder.
Seigr Daniel Bleching paa sin faders Mr Claussis veigne begierede dommen beskrefven med indlagde documenter. Iligemaade begierdte og Bigom dommen beskreven paa sin principals Seigr Frimands veigne.
Ao 1689. den 20 Novembris præsentibus Nobiliss: Viro Lauritz Lindenow Ehtatz, Justitz og Cancellie Raad, Nobiliss: Episcopo Dr Niels Randulf, Mr Niels Smit Lect: Mr Detlof Lucopidano, Mr Claus Bleching Rectore et Joachimo Kaae, er effter hans Kongl: Maytz nye lofs tilhold baade pag: 388 saa og pag: 495 Kornets priis og Værd saa og alle anden Landskyld og tiende saa vel for Kircherne Kirchevergerne til effterRetning, som og for Jorddrotterne hans Maytz: Allerndste behaug beskichet effterskrefne Taxt for Nærværende Aar effter tidens og Landsens Leylighed som følger:
1st Kircherne og Kirchevergerne Angaaende:
Tiende Korn Rdr Mrk sk.
1 td Hveede 2 Rdr og to ort
1 td Rug 1 Rdr 1 ort 8 sk.
1 td Reent Korn i Sogn 1 Rdr 1 ort 8 sk.
I andre fogderier 1 Rdr 1 ort
1 td halff Reent 1 Rdr og 8 sk.
1 td hauffre Korn 5 mrk
46)
Herhoss er at achte at Hvor Vaager af Korn neffnis Reignis proportionaliter effter Hans Maytz allernaadigste forordning om Maal og vecht.
2. Kierchernis Landskyld Korn
Smør og anden vare.
1 rd malt eller Korn 1 Rd 2 ort
1 Løb Smør 3 Rd 16 sk.
1 Hud 1 Rd
1 Waag tallig 1 Rd og 3 ort
Bucheskind.
Et bucheskind 2 ort
It geede skind 20 sk.
It Kalffskind 4 sk.
1 Wag ost 3 ort
1 faar 2 ort
It faareskind 6 sk.
1 Løb Salt 1 ort
En Waag Landskyld fisk 1 Rd
1 Wag Raaefisk som tagis i tiende
af torsk og brassme 16 sk.
af Sej og anden fisk 10 sk.
1 td Raa sild som tagis i tiende 18 sk.
effter hvilchen proportion betalis
hvor Tienden bekommis.
Landskyld Leeding og Tiende
angaaende tacetis som følger:
Først Landskylds og leedings Korn:
1 td malt eller Korn 1 Rd 2 ort 16 sk.
Tiende Korn.
1 td Hvede 3 Rd
1 td Ruug 1 Rd 2 ort 8 sk.
1 td Rent Korn Lige saameget 1 Rd 2 ort 8 sk.
1 td Halft Reent 1 Rd 12 sk.
1 td Hauffre 1 Rd
dog er her med denne taxt iche meent Kongetienden udj Nordhorlehn som udj Rente Cammeret er anslagen for viss taxt og dereffter bortskiøded hvilchet forbliffver ved den taxt som der satt er.
Betalningen for denne Landskyld, leeding og Tiende bør lefveris udj goede varer som dennem giffver til den tid som Lofven tilholder. Hvilchet strax uden forsømmelse bør oplæsis paa Kirchebachen og tingene til allis effterRetning og i Kirche- og Tingbøgerne indføris, og de vedKommende som det begierer Copien at meddeelis.
Anno 1689 den 11 Decembr blef udj Hr Ehtats Raads Lindenows og Nobiliss: Episcopi absents, dog psente Mag: Ditlowioa Lucoppidano, holdet Consistprium, da en Sag blev forretaget imellem Peder Clemmentsøn som hafde indstevnt sin trolovede Festemøe Karen Anders Datter til skilsmisse, paa Citantens Veigne møtte Procurator Hans Teiste, som indlagde den forhvervede Citationm hvilchen og blev oplæst og paategnet:
Men Saasom iche flere af Capitularibus vaare tilstede, blev Sagen optagen til førstKommende Fredag som er den 13 Decembris.
Ao 89 den 13 Decembr: bleff igien effter Seeniste affsicht Holdet Consist: udj Hr Ehtatz-Raad Lindenows fraværelse, dog psente Nobiliss: Dno Episcopo Dr Niels Enwoldss. Randulf, Lectore Clariss: Hr Niels Smidt, Mr Detlow Lucopidano, Mr Olao Stormio, rectore Mr Claudio Blechingio et Joachimo Kaae, og blef da igien den sag foretagen imellum Peder Clemmess. som sidst afvigte onsdag hafde indstefnte sin trolofvede Fæstemøe Karen Anders datter till skilsmiss, og møtte da paa Citantens Veigne procurator Hanss Teiste med tvende vidne scil: Rasmus Direchsøn og Joen Ollandsdall at vidne udj sagen, for hvilche æden bleff oplæst, Rasmus direchss. møtte iche self formedelst sin svaghed, mens endre 2de mend i hans sted som fremførte hans vidne, og fremtræde da Jens Jenssen, som indlagde paa Rasmus direchsens veigne it skrifftlig vidne, som bleff oplest og paateignet, I ligemaade fremkom Joen Ollandsdal og vidnede lige som den 1ste det var paa 8de Aar siden Karen Anders datter Reyste til Norland og imidlertid iche uden en gang været i byen at være Hid Kommen at hun ville giøre alting Klart imellum sig og Peder Clemmess, og droeg dog, imod sit Løffte, af byen u-afvidende.
Affsagt.
Sagen beroer indtil Citanten, som nu er af by Reyst, kommer personlig selff til stæde og fører nogen vidne frem om sitt Lefnets forhold.
Ao 1689: den 20: Decembr: præsentib. Nobiliss Episc: Doct: Nicolao Randulf, Mag: Ol: Storm: Mag: Claudio Bleching bleff holdet Consistorium och da igien foretaget den sag, Peder Clementzen har ladet Stefne ind; huor da effter seeniste affsicht Peder Clementzen møtte self i egen person hafuede med Sig, Niels Hermanss., Niels Christopherss., Peder Olss., Lartz Anphinss. og Iffuer Anderss. huilche mend samtligen med een hver for Sig Vidnede, at de intet ont eller uskicheligt hafde fornummet aff hannem udj hans lif og lefnet.
Effter saadan beskaffenhed er saaledis for Retten affsagt: at effterdi Caren Andersdaatter haffr imod Peder Clementzens Villie forladt ogreyst bort fra hannem Sin trolofuede Fæstemand nu paa det Ottende aar, och iche inden den tid indstillet Sig til at fuldkomme deris begyndte ecteskab. Thi Vide Vi iche rettere at Kiende end at Peder Clemenssen som hafr et got Vidnisbyrd om Sit forhold jo her effter bør Være friKiendt fra Caren Anders daatter, og tilladt effter Guds Forsiun Sig i eet andet Echteskab at indlade.
Anno 1690.
Sen 20 Januarij blef holdet Consistorium psentibs Welbyrd: Hr: Assistents Raad og Præsident Gerhard Dysseldorf udj Hr Ehtats Raad Laurits Lindenows absents befuldmechtiget; Nobiliss: Episc: Doct. Nic: Randulffio; Mag. Ditlow Lucoppidano, Mag: Olao Stormio, Mag: Severino Petræo udi Mag. Claus Blechings Sted, Dno Joachimo Kaae, da Mag: Søren Pedersøn fremstod og indlagde en Kongl: benaading, andgaaende Rectoris Sted og Raege paa Capitulet at betiene, naar hand ej self kand komme, som blef oplæst og paategnet sat Æ:
Samme Dag blef den Sag forretaget imellem Anna Dorthea Munnermands og Hr. Tyge Broch, paa Citantindens Veigne møtte Peder Børgesøn som indlagde Citation udvirchet over Hr, tyge Broch den 7de Dec: 89, som blef oplæst og paategnet; Dernest blef indlagt en vidimeret Copie af Hr. Ober Secreter Motts Misive til Amptskr: Reich dat den 19 9br 89. sampt der hos en given fuldmacht af Amptskr: Reich til Hr Peder Børgesøn dat: den 7 Dec: 89, som blef oplæst og paategnet, Noch blef produceret et Indleg af Peder Børgesøn, dat. den 15 Jan: 90, som blef oplæst og paategnet; Ydermere fremlagt Hr Tyge Brochis Missiver fra Lit C. til Lit: O. Lit C blef oplæst, I ligemaade den Misive sub Lit: M til Hr Secreterer Didrichss. blef oplæst, Noch blef den Missive sub Lit: N til hendis Høye Naade, oplæst, dat: den 18 Jun: 1689, Endelig blef og den Missive sub Lit. O til Anne Dorothea oplæst, dat den 22 oct: 89. Der paa tilspurte Peder Børgess. Hr Tyge Broch, 1: om hand kand nechte det at hand har vaaret forlovet med Anne Dorthe Munnermands? hvortil hand erbød sig skrifftlig at svare; 2. om det iche er skied udj 2de Vidners overværelse, som hands Missive til Biscopen forklarer? 3. om hand e. har faaet alt det, som findis under Pigens egen haand specificered? 4. Aarsagen hvorfor hand har brudt Egteskabet med den ene, og taget ved den anden? 5. Om Priusten som copulationen forrettede, iche forre holdt hqm at bekiende om hand til nogen anden igienlevende qvindis Person kunde hengive sin Egteskabs tro? og hvad Svar hand gav Prousten der paa? 6. Om hands VelÆrverdighes Bispen iche har formanet ham, at effterkomme sit Løffte som hand udj Kiøbenhaun hafde giort? til alt dette ærbød Hr Tyge Broch sig at svare Skrifftlig:
Dernest fremstod den indstevnte Hr Tyge Broch, som møtte i egen person, og indgav sit Indleg, som blev oplæst og paategnet, Paa Prousten Hr Eliæ Veigne møtte Procurator Knud Jochumbss., som producerede Hr Eliæ betenchende og Svar paa Citation, dat: den 15 Jan: 1690, hvor imod Peder Børgessen protesterede at Hr Elias Anderss., Prousten, motte tilholdis personligen at møde i Retten, sær ved Æed at forklare hvad passeret er effter Citationens Indhold, sær og for at svare til Videre ham kand blive tilspurt: I ligemaade begierede Peder Børgess. at Hr Tyge Broch motte vorde paalagt at svare til det som iche alleniste er indlagt, men end og ham for Retten offentlig tilspurt, hvilchet og blef ham af Øvrigheden paalagt:
Affsagt:
Sagfen optagis til førstkommende Fredag den 24de Januarii, da parterne at møde strax effter Predichen uden Videre Varsel, og Hr Tyge Broch da at indgive sit skrifftlige Svar til Indlegget og de fremsatte Spørsmaaler af Citanten.
Anno 1690 den 24de Jan: psent: udj Hr Ehtats Raads Lindenows absents, Velbe Hr Assistents Raad og Præsident Gerh: Dysseldorp, Nobiliss. Dno Episc: D. Nic: Randulfio, Mag: Nic: Smed, Mag. Ditlow Lucoppidano, Mag. Olao Stormio, udj Rectoris absents Mag. Severini Petræo, da der effter seniste Affskied blef holdet Consistorium, og den Sag forretaget imellem Anna Dorothe Minnermans paa den ene, og Hr Tyge Broch paa den anden siide; Hr Tyge Broch producerede sit skrifftlige Svar paa Citantens forrige Indleg og Spørsmaaler, som for Retten bleve oplæste og paategnede. Paa Citantens Veigne møtte Procurator Knud Jochumbssen, som producerede iligemaade en Repliqve paa Peder Børgesøns foregaaende protestationer, som blef oplæst og paategnet: Der nest Indlagt af Knud Jochumbssen en skrifftlig forsichring og Revers af Hr Tyge Broch til Prousten, dat. den 17 Sept: 1689, som blef oplæst og paategnet: hvor imod Peder Børgesøn protesterede, at effterdj denne Sag er og Prousten saa nær anrørende, ham da og motte tilholdis i egen person ar cpmparere; der imod formeente Knud Jochumbss., at Hr Elias har det e. fornøden at comparere, effterdj hand tilforn har indlagt oplyslighed noch, som Kand befrie ham derfor;
Afsagt:
De begierte Missiver fra Hr Ober: Secreterer Moth til hands WelÆrværdighed Bispen andgaaende Hr Tyge Broch, sampt og Hr Tyge Brochis forhør, som er skeed udj hands Welærværdighed Bispens absents, for Mag. Ditlow udj Mag. Samuels og Mag. Edvarts overværelse, skal neste Rettis dag, naar Sagen igien forretagis, i Retten produceris; Og effterdj Peder Børgesøn paastaaer, at Prousten Hr Elias Andersøn, bør endelig i egen person for Retten møde, og ved Eed at forklare, hvis ham, effter Stevningens Indhold, vedkommer, Da effterdj Prousten allerede har vedtaget at svare her for Retten, uden nogen forregaaende Stevnemaal for en Retten den 18de Februarii førstkommendis, til Stevningen at fyllistgiøre; men hvis hand personligen iche skulle Kunde mødem da lade hand, effter Loven, Ædligen at fremføre sit lovlige forfald, og da at indgive sin skriftlige og Ædlige forKlaring, om hvis som Stevningen hannem tilholder; Og til samme tid til holdis parterne paa begge sider sig at indstille.
Samme Dag fremKomb udj Retten Mag: Edvard Edvardtsøn, og producerede en skrifftlig Underretning om Skolens Inventarier, Indtegt og Vdgifft fra den 1 Jan: 89 til den 1ste Jan 90 under Mag, Edvarts haand, dat den 22 Jan: 90.
Anno 1690 den 18 Febr: blef atter effter seniste Afskied hoildet Consist: psent: Jr Assist: Raad Dysseldorp udj H: Ehtats Raad Lindenows absents; Nobiliss: Episc: D. Nic: Randulffio, Mag. Nicolao Smed, Mag: Detlow: Lucoppidano, Mag. Olao Stormio, Mag: Søren Pedersøn og Hr Joachim Kaae: da den Sag og blef forretaget imellem Peder Børgesøn paa Anna Dor: Munnermans Veigne paa den ene, og H: Tyge Broch paa den anden side, paa Anna D: Munnermans Vegne møtte Peder Børgesøn, H. Tyge møtte i egen person, og Knud Jochumbssen paa Prousten H. Eliæ Andersøns Veigne;
Peder Børgesøn begierede at den seneste Afsigt af den 24de Jan: motte vorde oplæst, som og skiede, Der nest blef af Nob: Episc: indlagde 2de Missiver fra H. Ober Secreterer Moth: den ene dat: den 18 Maij: 89, den anden dat: den 21 Sept. 89, begge bleve oplæste og paategnede. Dernest blef af Mag. Ditlow indlagt første hands høy Ærværdighed Bispens Brev til bte Mag: Ditlow, dat: den 6 Jun: 1689, fo det andet, en forretning underskr: af M: Ditlow, Mag: Samuel, og Mag Edvard, angaaende H Tyge Brochis forhør, dat den 17 Jun: 89, begge bleve oplæste og paategnede; Knud Jochumbssen indlagde paa Proustens Veine en Missive fra bte Prousten, som forklarere hands loulige forfald, dat: Skaanvig den 10 Febr: 1690, som blef oplæst og paategnet, hvor paa Knud Jochumbssen refererede sig til sit for hen indlagde documente, som fornemmelig bestaaer der udj, at der intet loulig forbud er giort, som kunde hindre ham i sit Embedis forretning: Drenest indlagde Knud Joch: en Missive fra Bispen til H. Eliam Anders., dat: Selløe Præstegaard den 6. Jun. 1689, som blef oplæst og paategnet: Atter indlagt af Knud Joch: en anden Missive fra Bispen til H. Eliam, dat: Berg: den 2 Sept: 1689, som blev oplæst og paategnet, hvor imod H. Tyge blev tilspurt af Bispen, om hand iche effter dette brevis tilkombst til Prousten, kom self til Byen, og giorde protestation, om Bispen hafde faaet ordre til at giøre forbud paa Copulationen effter Lovens tilhold, hvortil Gr Tyge Broch svarede Ja. der imod tilspurte Peder Børgesøn hands VelÆrværdighed Bispen, om H. Tyge Brochis protestation skiede skrifftlig eller mundtlig, hvor til Bispen svarede, at den skiede mundtlig! Endelig blev af Knud Joch: indlagt em ;issive fra Bispen til H. Eliam, dat: Berg: den 11 Sept: 89 som blev oplæst og paategnet;
H. Tyge Broch producerede sit skrifftlige Indleg, dat den 18 Febr: 1690, som bleff oplæst og paategnet: her imod indlagde Peder Børgesøn sin replique imod H. Tygis protester: dat: den 18 Feb: 90. som blef oplæst og paategnet: H. Tyge Broch og Knud Joch: bleve tilspurte, hvad de derimod havde at svare? H. Tyge erbød sig at svare skrifftlig, Knud Jochumbssen refererede sig til sit forrige,
Hvorfor Sagen blev optagit til den nest Kommende Mandag, som er den 24de Februarii.
Anno 1690 den 24de Februarii, blef psent: H. Assistens Raad og Præsident G. Dysseldorp udj Hr Ehtats Raad L. Lindenows absents; Episcop: D. Nic: Randulff; Mag. Nicolao Smed, M: Ditlow Lucopp: Mag: Olao Storm, Mag. Severino Petræo, Dno Joak. Kaae, blef holdet Consistorium, da der blev publiceret en Forordning om Skatternis paabud udj Norge for Ao 1690 dat: Hafn: den 27 Jan. 1690, samme Kongl. Forordning blev og paategnet.
Iligemaade blef samme dag, effter seniste Afskie, den Sag foretaget imellem Peder Børgesøn paa den ene, og Hr Tyge Broch paa den anden side paa Hr Tyge Brochis Vegne møtte Procurator Christen Bigom, som producerede bte Hr Tyge Brochis Vegne skrifftlige Indleg, Dat. den 27de Febr: 1690 som blef oplæst og paategnet; Peder Børgesøn havde intet videre at fremlegge, men paa Pugens Veine begierede Domb i Sagen.
Afsagt.
Sagen optagis til Dombs den 19 Martii førstKommendis, da parterne til den tid har udi egne Personer her for Retten at møde, hvor om en hver af deris Fuldmechtiger bør varsel at give.
Anno 1690 den 19 Mart: blef, psent: Velbr: H Assistents Raad og Præsiddent Gerh: Dysseldorp, udj H. Ehtats Raad Lindenows absents befuldmechtiget, D. Nic: Randulfio, Episcopo, Mag: Ditlow: Lucoppidano, Mag: Olao Stormio, Mag. Sev: Petræo. Dno Joachimo Kaae, holdet Consistorium, og da blef publiceret og paategnet hands Kongl. Mays allernaad: Forordning om Kop- Qvæg og Ildstedskat udj Norge for nærværende Aar.
Samme dag blev og den Sag forretaget mellem Peder Børgesøn paa den ene og Hr Tyge Broch paa den anden side; Hr Tyge Broch blef af Nobiliss: Episcopo tilspurt, om hand hafde faaet svar paa hands supplique, som hand effter sin berettning, sagde at hafue nedskichet, hvor til Hr Tyge Broch svarede, Ney. Peder Børgesøn urgerede derpaa en endelig Dom udj Sagen, hvor paa
Udj den Sag mellem Anne Dorothea Munnermans paa den ene, og Hr Tyge Broch paa den anden side, saaledis
Afsigis.
Saasom Mons: Peder Børgesøn, som befuldmechtiget paa den Ærlige og Gudelskende Pigis Anna Dorotheas Münnermans Vegne for os haver ladet indstevne, saavel den Hæderlige Mand Hr Tyge Broch Sognepst til Tysnæss PræsteGield, formedelst Egteskabs løffte hand bte Pige for rom tid siden haver tilsagt, og dog uden lovlig Aarsage Sognepst i Skaanevig og Probst over Sundhorlehn, fordj hand forbte Hr Tyge med sin nu havende Hustru Margreta Sl. Hr Otto Makthesøns Enche copuleret haver, Vandseit ham vel Vitterligt, at Hr Tyge med Anna Dorothea Münnermans i Kiøbenhaun forlovet vaar, og har forbte Monsr. Peder Børgesøn imod Hr Tyge Broch
1. ladet fremlegge Hr Tygis adskillige brever tilskreven Anne Dorothea her fra Bergen, saa vel og et brev tilskrevet hendis høye Naade af den. 4 Apr: 1689, hvoraf hand formener Klarligen noch, at bevisis, at hand fuldkommeligen med hende haver været forlovet.
2. haver paastaaet at saadan forlovelse og Ægteskabs løffte har været fast sluttet imellem dem i Kiøbenhaun for rum tid siden udj 2de Vidners overværelse, effter Hr Tygis egen bekiendelse udj sin Missive af den 17 Maij: 89 hertil Bispen, og derfor for Gud og al Verden haver været saadan en aabenbare trolovelse, som hand iche Kunde eller burde uden lovlig Aarsage igien bryde eller fravige.
3. haver fremlegget en fortegnelse fra Anna Dor: Måunnermans paa adskillig forstrechning, som hun effter saadan forlovelse har giort Hr Tyge, saavel paa hands Testimonio, Kongl: Kalds- brev, og i andre maader til hands nødtørfftighed, beløbende sig til 177 Rdr: 4 sk:, foruden 3de Guld Knapper, en Sølf balsombøsse, en ReiseKoffert og Reyse hiønder med puder og pudis Vaar, som ham paa resien vaar medgiven, formenendis deraf nochsom at kunde fornemmis hvorledis Hr Tyge under dem imellem ham og hende sluttede forlovelse har tillochet sig en stor dehl af hendis Middler, og brugt sig dem til nytte, hand derforuden ved saadan forlovelse med hende haver søgt sig adgang til høye Patroners Gundst og sin forfremmelse.
4de haver protesteret, at Hr Tyge uden al billig Aarsage, og imod saa megen af hende beviiste Godhed, til hands Velferdts opKombst haver forskudt hende, iche til ringe tort og foragt, og foretaget sig at indlade sig i Egteskab med PræsteEnchen Margrete Sl. Hr Otthe Malthesøns, under den Skinhelligheds forrevendingm i saa maader at forsørge hende med hendis mange faderløse børn, og endog hannem derimod er skeet advarsel noch, sær ved Velbaarne Hr Obersecreterers Mothis skrivelse til Bispen af den: 18 Maji: 89, som ham in originali er bleven forrelæst, nest afuigte 17 Jun: 89. at hand skulle lade fare sit nye forrehavende Egteskab med Enchen, og reise til Kiøbenhaun, at fuldkomme sit første begyndte Egteskab med Anna Dorothea, og derhos betenche hvad fare og Vlempe hand ville sette sig udj, dersom hand sig anderledis forreholdt, hvor paa hand og dagen effter den 18 Jun: 1689 haver tilskrevet hendis Høye Naade, hands Høye Excell: Guldenlewis Gemahl, udj hvis tieniste pigen vaar, og derudj mod slutningen, bedet, at Anna Dorothea motte komme hid op til ham, io før io bedre, at alting kunde komme til endelighed: Og dog dette altsammen V-anseet og V-agtet, haver Hr Tyge, effter et løst Spargement, som hand hafde haftt bryllup, faret fort udj sin Vstadighed, og indladet sig udj Egteskab med Præst Enchen Margreta Sl. her Otthis, og dermed saa hastet og ilet førend nogen Kundskab Kunde Komme til Anna Dorothea, at lade ham tiltale for hvis ptentioner hun hafde imod ham, sigendis der hos, at Hr Tyge, foruden det Utroe løffte hand har giort Anna Dorothe, haver og med den Vrange bekiendelse, som hand har giort for Præsten og Menighed baade da hand blev trolovet, saa og da hand blev Viet med denne sin Hustru, i det hand da et sin Egteskabs troe til nogen anden, som endnu lever, baade anstillet sig som en Hychler, saa og givet største forargelse til sine enfoldige Tilhørere, og settendis der paa udi Rette: Om iche Hr Tyge
1. bør restituere Anna Dorothea Münnermands sine til ham forstragte Middeler, effter indlagde Specification med Rentem til betalningen skier skadisløes.
2. formedelst den Vtroskab, foragt og lychis forhindring hand hende har tilføyert ved Egteskabs løfftis brydelse give hende en anseelig Summa penge til levnets fremtarv effter Norgis Lovs anledning p: 555 lib: 3. cap. 18. art: 16, og for det 3die for sin givne forargelse ved saadan Vsyadighed udj sit Egteskabs løffte imod det som Guds ords Tienere og Præstmænd sømmer, effter Norgis Lovs tilhold, pag. 295 saa og for sin foragt imod mange til ham giorde advarsler ved Hr Ober-Secreterer Mothis Schrivelse, ved hands Biscop, og ved Mag: Ditlow paa Bispens Vegne, tvert imod Lovens tilhold Lib. 1. c. 17. art. 22 at lide paa sit Præstelige Embede, og derforuden erstatte denne foraarsagede processis bekostning:
Sammeledis med Probsten Hr Elias, som Hr Tyge med PræsteEnchen haver copuleret, haver Mons: Peder Børgesøn paastaaet
1. At Probsten vel har været vitterligt af Bispens Skrivelser til ham af den 6 Jun: og den 2 Sept: 1689, at Hr Tyge med Anna Dorothea har været forlovet, og hand derhos erindret baade for sig, og underhavende Præster sig iche med Hr Tygis copulation med nogen anden at befatte.
2. At Probsten før end hand trolovede og copulerede Hr Tyge med PræsteEnchen iche har forsiunet sig effter Loven, pag. 262, art: 3. enten med nøyachtige forlovere, at Hr Tyge for and. Egteskabs løffter vaar fri, ej heller med Hr Tygis Skudsmaahl at see, men allene lade det beroe paa Hr Tygis egen Rvers, og paa Fogdens Seddel for Copulations penger, som er til ham af Hr Tyge betalt som hand formeener iche at Junde være Hr Elias til nogen befrielse; Settendis derpaa udj Rette, om iche Probsten, som den der 1. haver vidst at Hr Tyge med Anna Dorthe i Kiøbenhaun vaer forlovet; 2. Vaar advaret af Bispen om det samme, at endtholde sig fra hannem, iche med nogen anden at forlove; 3. iche rettet sig effter Kongl. Lov, men udj sit Embedis forretning ved Hr Tygis copulation dehlagtiggiort sig udj Hr Tygis Vtilbørlig forretagende, og Vrange bekiendelse at være fri for anden Egteskabs løffte, bør lide effter Lovens p: 349 art: 22. og derforuden erstatte Pigen Anna Dorothea sin processis anvendte OmKostning, og for Lovens overtrædelse mulcteris til fattige PræsteEncher.
Imod saadanne Peder Børgesøns indgivne Protester, haver Hr Tyge
1. forregivet sig at være Vskyldig udj den forandring som er skeet udj hands og Anna Dorothæis forlovelse, i det hand siger sig at have for sin opreiise til Kaldet tiltalt hende om trolovelse, hvorved det, som siden er paafuldt, Kunde have været hindret, men da blev saadan hands forslag iche anseet, dernest Kunde hun og vel første Michels Dag effter hands AndKombst til Gieldet, Kommet til ham, som iche heller er skeet, og derfor formener at forhandlingens Aarsgae Kand iche ham tilregnis.
2. paastaar hand, at den forlovelse med Anna Dorothea, iche at være skeet udj saa lovlige Vidners nerværelse, som Loven forreskriver pag. 541, art. 11, og derfor iche at Kunde agtis for nogen trolovelse, helst effterdj og Loven pag. 534, art. 6. siger, at hemmelige beplichtelser og trolovelsis brever iche skal agtis eller anseis for fulde.
3. protesterer i høyeste maader sig aldrig at have hafft udj sinde ved sin AndKombst hid til Kaldet Anna Dorothea at forlade, og sig med Enchen at giffte, hvorfor hand og i begyndelsen gich Enchens huus forbi, og logerede paa en fremmet Sted, men at være ved Huds underlige Forsiun dertil dreven, som har aldelis Kuldkast hands egne forrige fattede tancher, og omsnoet dem til Enchen, at hun og hendis mange vmyndige og faderløse børn nogenledis ved ham Kunde forsiunis, paa det deris Elendighed skulle iche ellers vorde hands Samvittighed til daglig tortur og skade, haver derfor iche af letsindig Vstadighed forretaget denne forandring, men heller af lydighed effter Guds gode Dispensipn, efftersom hand udj dette iche haver henseet til nogen som havde Rigdomb, hvilchet mote Kaldis letsindighed, men til en bedrøvet Enche, med en stor Vforsørget børnefloch, hvilchet hand ville formode at Anna Dorthe vel skulle have anseet med Christen Medynchsomhed, og aldrig at ville været et Middel til deris Jammerfulde Udstødelse fra brød og Velferdt.
4. Om den forstrechning Anna Dorthe har giort ham, siger hand, saadant vel af hende at have bekommet, men aldrig at Kunde bevisis, dette at være givne dem imellem som Fæstefolch persolennem actum, eller som Loven melder, pag 788. art. 1. hand det og iche har begieret, men og ham af hende tilbøden, og en stor dehl deraf med bøn paanødt, derfor iche at Kunde sigis, at hand under Egteskabs skin har tillochet sig enten hendis hierte eller middeler, erbyder og det igien ved tid og leilighed at betale, formodendis dog iche nogen Rente deraf at Kunde fordris, førend fra den tid betalningens Termin bliver paabudt, sigendis derhos, sig vel foruden denne forstrechning, at Kunde Kommet fort og til forfremmelse.
5. Formener, at Anna Dorothea her ved iche er Kommen til nogen foragt eller lychis forhindring, efftersom hendis Ære er for ham aldelis VforKrencher, og hun endnu udj den stattelig leilighed og Respect at være hendis Høye Naadis betroede Cammerpige, og Florerer udj den Fortun, som hun aldrig paa dette fattige sted Kunde have, saa at ingen Kand tilregne hende dette imellem-Kommende til nogen foragt. sigendis derhos, sig heller at Kunde Klage at have taget skase, i det ham udj det sidste Aar hand vaar i Kiøbenhaun, har formedelst hendis fraraadelse motte udslaa 3de gode Leiligheder, som vaar ham tilbuden. og siden efftre hendis tilskyndelse søge et Vbekiendt Sted, hvor hand fandt for sig fattige Wilkaar og et høybedervet Huus.
6. Besverger hand sig over Anna Dorothea, at fra den 4de Apr: 89 da hand sksrev hende sidste gang til, og lod hende Vide dette Steds ringe lejlighed, og hvar betenchsomhed der udj vaar at forstøde en fattig Enche, og saa mange Faderløse, har hun iche villet værdige ham noget til Giensvar, hvor af hand motte slutte, at hendis Sind vaar emod ham forandret, og derfor dis lettere troede det almindeligt Spargiment, eom effter Mag. Ludwig Pausis beretning, da hand Komb fra Kiøbenhaun, er ganget om hende, at hun emd en anden person var forseet, som havde bekommet lejlighed i Christiania Stifft, saa hand derfor iche Kand beskyldis, at have giort hende noget V-advart; hun og at kunde hafft lejlighed noch fra den tid, og inden hands Copulation skiede med Enchen, at lade ham tiltale, og giøre forbud effter Loven, dersom hun hafde villet følge Lovens maade pag. 133. art 1. og iche nu søge hands, og saa mange Vmyndiges Ruin:
7. Vedstaar hand, at have udj sin trolovelse og SammenVielse med Enchen at have bejaet de Spørsmaal, som effter Kongl. Lov og Ritual er befalet, at brugis ved saadanne acter, det hand og siger sig med en god Samvittighed at have giort, effterdj hand det iche hafde besluttet uden forregaaende Guds synderlige paakaldelse, Raadfør og dispensation, og det saa meget dis friligere, baade fordj Kongens Lov tilforn med sedvanlige Ceremonier ere stadfestede, saa og fordj Pigen self iche ville værdige ham et Svar paa hands skrivelse.
Endeligen erbiuder sig, at dersom Anna Dorothea Kand have deraf nogen fordehl og hendis fuldmechtig der med vil være fornøyet, at overdrage til hende Huus og Gaard, Qvæg og Boskab, som hannem nu med sin Hustru tilkommer, og hende er tilfalden effter hendis Sl. Mand Hr Otto Malthesøn, effter Skifftebrevets formelding, og rigtig Wudering, naar hand dermed allene nyder dette, at hd for Anna Dorthis Krav liberereis og qviteris, og den ham tilføyede skade og omKostning ved denne Process godtgiøris; begierendis derhos udj alle sine Indlegger opsettelse i Sagen, indtil hand bekommer noget Naadigt Svar fra Kiøbenhaun paa sin nedskichede Suppliqve,
2. Endog ham vel Vitterligt vaar ag Bispens Skrivelser, at Hr Tyge havde forlovet sig med en pige i Kiøbenhaun, dog iche med hende effter Loven trolovet og derfor haver en tid langt effter Bispens Erindring holdt sig fra at trolove Hr Tyge med Enchen; Men effterdj hand og siden af Bispens Skrivelse af den 11 Sept: 89. haver fornummet at det forbud som hand tilforn havde giort, iche vaar skeet effter befalning fra Høye Øvrighed, men som et Middel der ved at bringe Hr Tyge til betenchsomhed baade om sit første løffte at fuldkomme, saa og for den Ulejlighed hand ved sin Vstadighed sig Kunde paaføre at forrekomme, og Bispen sig derfor iche med hands Ægteskab ville befatte, men hand at giøre som hand agter at tilsvare, formener derfor, ved Hr Tygis trolovelse og Copulation iche at have bevist Biscopen ingen befalning fra Høye Øvrighed at giøre forbud paa Hr Tygis copulation, da torde hand og e. uden lovlig forbud forhindre Hr Tyge i sit forset, helst effterdj hand fremviste Richtighed fra Fogden, at have betalt det til Kongen, som for Copulationen betalis skal:
3. Formeener hand og iche, at have giort sig skyldig i noget, i det hand ved Trolovelsens og Copulationens forretning, haver foreholdet Hr Tyge de Sædvanlige Spørsmaal, helst effterdj Hr TYge og hafde tilforn idgivet til ham en skadisløs Revers til sin forsichring, formenendis derfor at vorde Kiendt Vskyldig.
51)
Effter saadan beskaffenhed, har Vj iche Vist rettere at Kiende end 1. Andgl. Hr Tyge, at Effterdj nochsom er aabenbare, saa vel af hands mange skrivelser til Anna Dorothea selv, som og af hands skrivelse til hendis Høye Naade, og til Secreterer Johan Didrichsøn, sampt og af hands egen tilstaaelse her for Retten, at hand har vaaret fuldkommelig forlovet med Anna Dorothea Munnermans, haver oppebaaret af hende god forstrechning til hands velferdts opKombst og forfremmelse, og dog uden nogen billig Aarsage, som hand har Kundet forrevende, haver forlat hende, og imod alle forvarsler som til ham er skeet af hands Biscop, sær, effter Hr Ober Secreterers Mottis skrivelse til Bispen, sær, af Bispen selv, mundtlig og skrifftlig, sær og af Mag. Ditlow paa Bispens Vegne udj 2de Hæderlige Mænds Mag. Samuel Schreuders og Mag. Edvard Edvartsøns overværelse, saa og imod det, som hand selff i sin skrivelse til hendis Høye Naade af den: 18. Jun: 1689, har begiert, at Anna Dorothea motte Komme her op til ham, io før, io bedre, at alting, Kunde Komme til endelighed, haver dog fortfaret med sit Egteskab med pste-Enchen, hvor ved hand først har satt til side den forbandelse, som hand udj sit Brev til Anna Dorthe af Bergen den 9 Julii: 88. siger at ville komme over sig, om hand ved nogen ting skal sig forvende fra sit første løffte til hende; Dernest er viget fra den skickelighed, som en Guds Tiener sømmer, til at give gode exempler fra sig til sine tilhørere, og være udj forargelse imod Lovens 2den b: 11 Cap: 1. art. Er og for det 3die Viget fra den lydighed, hand effter Lovens 2den bogs 17 Cap: 22. Art: er sin Supintendent plichtig, som og, effter sit Embedis plicht udj Loven pag. 347. 18 Art: haver givet Hr Tyge gode og bestandige Rad imod sit forrehavende, som hand dog iche har villet følge: Thii bør Hr Tyge formedelst saadan sin Vtroskab imod Anna Dorte betale til hende hendis opskrevne forstrecher, sampt og lade levere til hende hendis opskrevne forstrechning 177 Rdr: 4 sk: med rente deraf, indtil betalningen skadisløs skier, sampt og lade levere til hende de 3 GuldKnapper, En Sølf balsambøsse, En ReiseKoffert, Et pudehiønde med puder og pudis Vaar, som ham er given paa Reisen, og det lige saa godt, som hand det fra hende har annammet, saa og der foruden at betale til hende for Processebs omKostning 10 RDr, og fyllistgiøre denne betalning 6te Ugis dag, effter denne Doms lovlige forkyndelse, under nam og vurdering effter Loven, og for sin forargelige forhold udj dette styche, som besynderlig en Præstmand er Usømmelig, saa og for sin Vlydelighed mod saa mange advarsler og formaninger har forbrudt sit Kald til Tysnæss PræsteGield, og effterdj Vilkaarene ere ringe hos Hr Tyge, og hand for sine forseelser straffis paa sit Kald, haver Vi iche Kundet Kiende ham Videre at betale til Anna Dorothea Münnermands, for Vbillig Egteskabs brydelse, og hendis lychis forhindring, og seer Vj iche, at det her udj Kand Komme Hr Tyge til nogen Vndskyldning, at hand siger, at hand med dette sit Egteskab, har haft henseende til Enchens og de mange Fadreløsis forsorg, som hellers motte suche og græde for brød, hands Samvittighed til daglig tortur: Thi baade Viste Hr Tyge vel hvad Paulj ord er, mand skal iche giøre det onde, at der af Kand KOmme det gode, saa viste hand og vel, at de hand vaar forlovet med en forud, hafde hand e. macht effter egen behag, og uden den forlovedis Villie og sambtyche, sit løffte at bryde, og sig til en anden at forlove: Thi med Echteskab bør ingen Spilfechtning være, men hvad engang sluttis rettelig mellem 2de for Gud, bør ærligen at holdis, med mindre sær og Vigtig Aarsag givis dertil at bryde. Dersom og Hr Tyge fornam, at det ville tvinge hands samvittighed, at være med sin forlovede Kieriste, Enchen og de Faderløse til trengsel, burde hand at have givet sin Øvrighed det tilKiende, som Kundet andrage det paa sine Stæder, og søgt Raad derfor, og e. effter eget tyche, og mod advarsler forfare paa den maade som skeet er.
2. Hvad Probsten Hr Eliam andgl. da, effterdj ingen forbud effter Loven, hos ham er giort, for end hand copulerede Hr Tyge medEnchen; Bispen og sin skrivelse af den 11. Sept: 89 har meldet sig iche at have hafft nogen befalning til at giøre forbud udj Hr Tygis Egteskab, da finder Vi iche der udj, at hand sig har forseet mod Loven, at hand har forrettet denne Copulation, Dog effterdj hand der udj iche har taget i acht Lovens ord pag. 262 art: 3. ogforsynet sig med nøyachtig Caution og skudsmaahl om Hr Tyge, men ladet beroe paa Hr Tygis egen Revers, hvilchen forseelse, Vi seer iche at Kunde tilregnis ham til nogen ondskab og modvillie, som den der har altid vaaret en skichelig Præst Mend og Probst, men heller til hands høye Alderdomb, som lettelig Kand være glembsom, de til Kiendis ham hermed at bøde 20 SLdr til fattige Præste Envher: effter den anordning, som der om af Bispen vorder giort.
Anno 1690 den: 31 Martii, blef psent: Nobiliss. Dno Episcopo Doct. Nic: Randulffio, Mag. Nic: Smed, Mag. Ditlow: Lucoppidano, Mag: Claudio Bleching, Dno Joachimo Kaae, holdet Consistorium, og forretaget en Sag mellem Nicolaus Gude Vhrmager, paa den eene, og Johan Justin Sander paa den anden side, som vaar indstevnt af Gude; Nicolaus Gude møtte i egen person med sin Procuratore Christen Bigom; Citationen dat: den 12. Mart: 90, blef oplæst og paategnet. dernest indlagde Procurator Chr: Bigom, Nicolaj Gudis skrifftlig forset, dat. Berg: den 26 Mart: 1690, som blef oplæst og paategnet, Endelig blef og af Proc: Chr: Bigom indlagt en Regning paa Omkostningerne under Nic: Gudis egen haand dat: den 31 Mart: 90. som og blef oplæst og paategnet. Johan Justin Sander som møtte udj egen person, indlagde der imod en skrifftlig Repliqve dat: den 26 Mart: 1690, som blef oplæst og paategnet. Johan Justin Sander som møtte udj egen person, indlagde der imod en skrifftlig Repliqve dat: den 26 Mart: 1690, som blef oplæst og paategnet. Parterne hade iche Videre at fremlegge, men paa begge sider begierede de en Domb udj Sagen.
Afsigis
Før end Domb i denne Sag Kand gaae, bør Citanten føe bevis paa det hand forregiver i sit Indleg. 1. At Johan Justin Sander, siden hand forlod Nicolas Gudis Huus, haver draget hands Datter til sig i et fremmet Huus, og der en tid lang har hafft sin conversation med hende, imod hendis Foreldris Villie. 2. At bete Sander ogsaa, effter at Nic: Gude hafde afferdiget sin Datter til Sæland, at bortskiche, er reist ud til hende i haunen, der hun var Reiseferdig, og imod Foreldrenis Vidskab og Villie ført hende med sig til byen igien, her at forblive, og inlogerede hende i et andet Huus, hvorfor Sagen optagis til Videre forhør til Onsdag førstKommendis 8 dager, som er den 9de Aprilis.
52)
Anno 1690, d: 9de Apr: blef psent: Clariss: Dno Mag: Nic. Smed, Mag. Ottone Schreuder, Mag. Claudio Bleching, Mag. Samuele Schreuder, Dno Joak: Kaae, holdet Consistorium, effter seniste Afskied, holdet Consistorium, og den Sag forretaget imellem Vhrmageren Niclas Gude paa den ene, og Joh: Justin Sander paa den anden side, (dog er her at observere, at Nob. Episc: Doct. Nic: Randulff, Mag. Detlow Lucoppidans, Mag. Ole Storm iche denne gang comparerede, formedelst deris skrifftlige attest de udj denne Sag, til dens opliusning motte indgive) hellers møtteVhrmageren i egen person ved sin Procurator Christian Bigom; Niclas Gudis Procurator Chr: Bigom indlagde her paa en attest underskreven af Hr Biscop D. Randulff, Mag. Ditl: Lucoppidano, Mag. Olao Storm, og Mag. Henrico Oldenborg, dat: den 7. Apr: 1690 som attest blef oplæst og paategnet; Dernest indlagt af N: Gudis Procuratore en a parte attest af Mag. Ole Storm underskrevet, dat: den 9de Apr. 1690, som og blef oplæst og paategnet: Ydermere Kom udj Retten en Qvinde, som Nicolas Gude førte frem som et Vidne, der i retten producerede sit skrifftlige Vidne, under sin egen haand og navn (Elen Selmer, som blef oplæst og paategnet: Noch fremkomb det andet Vidne) Peder Ellingssøn, som iligemaade bekrefftede Qvindens skrifftlige Vidne; Endelig blef af Nic: Gude produceret et Indleg dat: den 9de Apr. 1690, som blef oplæst og paategnet; hvor paa Sander blef til spurt for Retten, om Sander, effter sit forrige løffte giort paa Bispegaarden udj Hr Biscops og de ovenbte Sognepsters nærværelse, vil fuldkomme Egteskabet med Anna Margreta Gude paa tilkommende Fredag Klochen 10 formiddag? hvor til Sander iche ville svare noget endeligt, men begierede dilation, men siden der paa svarede Ney, og som parterne iche videre hafde at fremlegge, da blef
Afsagt
At Sagen optagis til en endelig Domb til førstKommendis Fredag som er den 11 April: og imidlertid Kand Monsr: Sander vorde meddelet en Copie af det som blef i Retten produceret, om hand det begierer.
Anno 1690 den: 11: Apr: blef, effter seniste Afskied, holdet Consistorium psent: Clariss: Dno Lectore Mag. Nic: Smed, Mag. Ottone Schreuder Præposito, Mag. Claudio Bleching, Mag. Samuele Schreuder, Dno Joakimo Kae, da den sag atter blev forretaget imellem Niclas Gude Vhrmager, paa den ene og Johan Justin Sander paa den anden side, Johan Justins Sander møtte i egen person, og producerede sit skrifftlige forset, dat: den 11 Apr. 1690, som blef oplæst og paategnet. Der imod indlagde Niclas Gudis Procurator Christen Bigom en Regning paa Omkostninger, under Niclas Gudis egen haand, dat: 11 Apr. 1690, som blef oplæst og paategnet: Og som parterne iche Videre hafde at fremlegge, blef for Retten saaledis
Afsagt
Saasom Niclas Gude Vhrmager og Borger i Bergen for Consistorio haver ladet indstevne Hæderlige og Vellærde Studios: Johan Justin Sander, formedelst hand sit gifne Egteskabs løffte, til hands Datter Anna Margareta Gude, iche har villet fuldbyrde, mens hende paa nogle Aar ham og Moderen til største fortred og Sorrig forgiævis opholdt, sig høyligen besvargende:
1. At bemelte Sander uden foreldrenis Videnskab haver forbundeb sig til pigen, og siden da hand aabenbarede det, forplichtede sig til Foreldrene Ved sin Himmerigis Dehl, og loved e. at ville egte nogen anden end deris Datter.
2. At som Sander sig der effter en rumb tid over 2de Aar, har holdt sig til Datteren, som een med hende trolovet Person, har hand af Faderlig plicht været Aarsaget hannem Venligen at foreholde en fuldkommen fast slutning udj Godt folchis nærværelse at giøre hende for onde Menniskers efftertale at befrie; hvor til Sander sig e. ville beqvemme, mens forlod hands Huus, og søgte med smigrende ord at drage Pigen i et fremmet Huus, hvor de paa et fierdings Aar, Forældrene, til megen fortred, dagligen samledis og holdte Correspondance.
3. Beklager hand sig, at da hand ald paafølgende Vlempe at præcavere, Ville forskiche sin Datter med Kongens Skib til hendis Broder i Siæland, og havde giort stor Omkostning at Vdreede hende med Klæder, Kost og Andet, da haver Sander begivet sig ud til Strudshafn, at afhente hende fra skiibet, og indbringe hende til Byen i et fremmet Huus, for at persvadere hende fra den foretagne Reise, og der ved forspildte ham Vnyttelig hans forset og giorte omkostning.
4. Foregiver hand, at tit bte Sander den 27de Januarii nestleden paa Bergens BispeGaard udj VelÆdele og Velbyrdige Hr Biscopis, sampt Mag. Detlows Lucopp: Mag. Ole Storms og Mag: Henrich Oldenborgs over værelse, haver fuldKommelig givet pigen Egteskabs løffte, og det samme forsichret inden 14 dager at fuldbyrde, hvilchetr hand siden e. har effterKommet, og derfor setter i rette, om iche Sander for saadan hands Vtroskab iche at effterkomme det med haand og Mund giorde løffter, motte tilKiendis at betale hands Datter 200 Rdr, og ham sin, til den forhaffte Reise, andvendte OmKostning.
Imod hvilche ptentioner Johan Justin Sander replicerede
1. At hands løffte til Pigen og hendis Forældre, iche har været fuldkommen eller absolut, mens allene conditional, at hvis hand s Schole med Discipler iche forringredis, saa hand sig med hende Kunbde ernære, ville hand det fuldføre.
2. Foregav hand iche af egen, men ved andris indflydelse at være Vdreiste til Strudshafnen at besøge pigen paa skibet, og som hand fandt hende Reiseferdig til byen, begav hand sig udj hendis Selskab, og paa Veyen bad hende at persvadere sin fader, det hun til nestKommende Sommer Kunde i Bergen forblive, hvilchet hand giorde saavel af Compassion til hendis person for den Kaalde tilstundende Vinter, som at til intet giøre de forrige Vdstrøde Spargementer om dem begge.
3. paastaar hand, at det Egteskabs løffte hand den 27 Januarij paa Bispe gaarden giorde, ey vaar absolut, at hand joe det til conditioner Kunde restringere.
Thi har Vj iche Vist rettere at Kiende, end, som Johan Justin Sander iche Kand fragaa, at hand joe mere end 2de Aar har søgt pigen Anna Margrete Gude, baade inden og uden hendis Forældris Huus, som en med hende forlovet Person, mens endog frivillig paa Bergens BispeGarad for voris WelÆdle og Høyt-Ærede Hr Biscop, og de WelÆrværdige tilstæde Værende trende Pastoribus bekiendt og vedgaaet, at hand og pigen saa hart for Gud vaare med hin anden forbundne, at de e. Kunde forlade hver andre, saa og bevisis af Høylærde Mag. Ole Storms indgivne attest om den Advarsel hand til Anna Guldsmeds giort haver, at hand med pigen udj et fremmet Huus har holdet en lang tid conference imod forældrenis Willie, bemelte Sander og, skiøndt hand forregiver, effter andris tilskyndelse, at være Vdreist til Skibet, og at have fuldt hende til Bergen, iche effter hands persvasion, men hendis Villie og begier, iche dismindre siger sig at have bedet hende, at ersøge sin Fader, det hende motte forundis Vinteren over at forblive, de Vdstrødde Spargementer om dem begge at dempe, hvor ved hand har givet Aarsag at baade Reisen, og de af Forældrene giorte OmKostninger ere blevne spildte: Da som hand foruden alt dette den 27de Januarij 1690 paa Bergens BispeGaard udj Biscopens WelÆdle og HøyÆrværidige Doct: Niels Randulffs, og de WelÆrværdige Mænds Mag. Detlows Lucopp: Mag. Ole Storms og mag. Henrich Oldenborgs, sampt Faderens og datterens overværelse, effterat de hannem adskilligt om Guds providents hafde foreholdet, har givet en Categoriske Resolution uden nogen limitet Condition inden 14 dager nest effter at lade sig trolove med Anna Margrete Gude, og paa samme sin mundtlige forplichtelser givet pigen, hendis Fader og de tilstede Værende WelÆdle og WelÆrværdige Mænd sin haand til en fast sluttning og Viss stadfestelse, som de til Vidnisbyrd under deris hænder har indgivet, hvilchet Egteskabs løffte hand siden iche har fuldKommet, men ved adskillige Udfluchter og forevendinger søgt tiden at opholde, og da hand seniste Rettis dag blef formanet og tilspurt, om hand endnu iche sit giorde løffte inden Fredag den 11te April: Klochen 10 ved trolovelse i mindelighed, førend Domb i Sagen gich, Ville fuldføre, hvor til hand først begierede Dilation, men siden svarede absolute Ney iche at Kunde; Thi har bemelte Johan Justin Sander at betale til Anna Margreta Gude et hundrede Rixdaler, for saadan hands letsindig Vbestandighed iche at effterKomme sit, med haand og mund giorde Egteskabs løffte udj saa mange brave Folchis overværelse, hvor imod hand intet uden blotte Ord har for os fremlagt, saa og for hendis lychis forhindring ved saa lang forgiævis, og for Forældrene Kotsbare ophold. Der foruden og erstatte Faderen Niclas Gude den anvente omKostning til datterens Nedreyse med 30 Rdr, og for denne forvoldende processis OmKostning Otte Risxdr: samptlige 14 Dager effter denne Dombs lovlige forKyndelse, under adfærd effter Loven, dog saa at bte Sander, der iche har nogen fast boefiæll her i Staden strax stiller, eller self forblive nøyagtig Borgen, indtil ovenskr: penger vorder erlagt, og ellers være tiltengt effterdags at entholde sig fra, imod Forældrenis Villie og Videnskab, at søge Anna Margrete Gudis omgiengelse, i fremmede huser, hendis Rychte til forKleinelse, hendis lyche til hinder, og andre til forargelse, saa frembt hand e. vill lide effter Loven Lib. 6 cap. 22. art: 2 et 3:
Anno 1690 den 1. Octob: blef psent: Nobiliss: Dno Episc: Doct: Nicolao Randulffio, Mag: Ditlow Lucoppidano, Mag. Olao Storm, Mag. Severino Petræo, holdet Consistorium, da der blef publiveret hands Kongl: Mays: Allernaad: Missive til hands Høyærværdighed Bispen dat. Hafn. den 6 Sept: 1690: angl. de Fremmede Religions beKiendere, som tilholder dem hvor vidt dem maa tilstedis ved Fadderskab i Daaben, veed Copulationer, og begravelser.
Samme dag blef foretaget en Sag imellem Hr Samuel Bugge paa hvis Veine møtte Procurator Knud Jochumbssen, paa den ene, og Anna Hans Datter Sl. Hr Otthe Jonæsøns paa den anden side, paa hvis Veine møtte hendis Søn, Monsr: Otto Ottesøn Schrøder, Paa den indstevnte Prousten Hr Peder Finde og de samptlige Skiffteforvaltere deris Veine møtte Hæderlige Studiosus Berthel Pedersøn: Knud Jokumbsøn producerede en Stevning udtagen over bte Anna Hans Datter, som blev oplæst og paategnet den 12 Aug. 1690. Iligemaade blev af Knud Jokumbsøn fremlagt Hr Otto Jonæsøns original obligation udgiven til Inger Worm Sl. d. 10 Oct: 1670 som blef oplæst og paategnet. Mons. Bertel Pedersøn indlagde paa samptlige Skiffte Forvalternis veine en Missive til ham fra Hr Frantz bloqc dat. Biergen den 22 7br 90, som blev oplest og paategnet. Iligemaade blef af Bertel Pederssøn indlagt SkiffteRegistreringen in originali forrettet effter S.H. Otte Jonæssøn den 17 Jun: 1690 som blef paategnet: Otto Ottesøn paa sin Moders Veine protesterede, at efftersom hands Moder Anne Sl. Hr Otto Jonæsøns engang har angivet Sterfboens effterladte Midller for SkiffteForvalterne, og de dem udj hænderne hafde til at giøre enhver af Vreditorerne fuldkommelig udleg til betalning, hun at være fri for videre molest og tilføyede processis omKostninger.
Parterne havde intet Videre at fremlegge, men Knud Jochumbssøn paa sin Principals Veine protesterede paa Capital, Rente, OpGelt og Processis omkostninger.
Afsagt, Sagen optagis til i dag 8 Dager, som er den nestKommende Onsdag
Samme dag blev en Sag forretaget imellem Raadmand Hans Nielssøn, Raadmand Christen Henningsøn og Johannes Jersperssøn paa den ene side, paa hvis Veine møtte Procurator Knud Jochumbssøn, Citation Dat. d. 16 Aug. 1690 blev oplest og paategnet. Iligemaade blef indlagt en Copie av SkiffteRegistreringen effter Sl. Hr Nathanael forrettet d. 4:5 og bte Oct 1687, som blev paategnet. Dereffter blef ad Knud Jochumbssøn produc: de samptlige Citanters Indleg, dat. 1ste Oct. 1690, som blev oplæst og paategnet. Paa SkiffteForvalternis Veine møtte Anders Christophersøn hos Johannes Reimesr Guldsmed, som indgav et Indleg skrevet og underskrevet af H. Anders Eliæsøn, dat. Skaanevig den 15 Sept. 1690, som blev oplæst og paategnet. Paa Sl. Hr. Nathanaels effterlatte Enchis Veine, møtte Procurator Hans Teiste, som mundtligen paa Enchens Veine, protestereed, at hun er lige saavel tilfreds hvad udj dette Verch Kand findis, enten Registreringen skal staa eller holdis, thi holdis den, og nye Skiffte skal skie, disputerer Enchen 2de af Citanterne deris fordring, som da yderligere skal forKlaris: Hvorimod Knud Jochumssøn replicerede, at saasom Hans Teiste vil disputere Raadmand Hans Nielsøns og Johannes Jesperssøn deris fordringer, da begierer hand saa lang dilation i Sagen, indtil hand er bte sine Principaler Kand fremskaffe nøyagtig bevis paa deris fordring. Og som parterne havde intet Videre at fremlegge blef Sagen optagen til i dag 8 Dager, som er den førstkommende onsdag.
Anno 1690 d. 8de Oct:, som vaar Onsdagen effter ovenskrevne Afsigt, vaare parterne paa alle sider igien samlede, men som mesten en hver af Capitularibus havde et nødvendig forfald, beroer Sagen derfor indtil nestKommende Mandag, som er den 13 Octobr, hvor effter parterne paa begge sider ville vide sig at rette.
Anno 1690 d. 13de Octobr: blef psent: Mag. Ditlow Lucoppid: Mag. Olao Storm, Mag. Severino Petrøo, igien effter afskied holdet Consistorium, og den Sag forretaget imellem Hr Samuel Bugge paa den ene, og Skiffteforvalterne i Sl. Hr Otto Jonæsøns Sterfboe paa den anden side; paa Hr Samuels Veine møtte Procurator Knud Jokumbsøn, som indlagde en Transport fra Jens Bugge til Hr Samuel Bugge dat. Hafn. den 23 Jul: 88. og siden mundtligen protesterede at skie satisfaction for Capital, Rente og OpGelt 142 Rdr: 3 mrk., saa og for de omKostninger som er hid til datum anvendt paa denne process- 3 Rdr: 3 mrk: derforuden for de omKost: som her effter paa Dommens Indfrielse og andet Kand anvendis. Videre havde hand iche at fremlegge denne gang, men begierede Dom udj Sagen; hvor paa der for Retten saaledis blev
Afsagt
Sagen optagis til d: 13 Novemb: førstKommendis, da Hr Samuel Bugge har at skaffe i Rette en fuldKommen beviis, hvor effter hand nu paa sin Myndling Maren Buggis Veine, Kræver den obligations betalning, for hvilcken er skied Udleg i Sl. Hr Otto Jonæsøns Stervbode til Jens Bugge, helst effterdj Hr Frantz de bloqu i sin Missive her for Retten indlagt dat. Biergen den 22 Sept: 1690 protesterer der paa. Og befindis den i rette lagde transport fra Jens Bugge til Hr Samuel Bugge paa de 100 Rdr hos Hr Otto Jonæsøn er dat: Ao. 1688 den 23 Julij, mens Jens Bugge dog selv paa Skifftet effter Sl. Hr Otto holden Ao 1690 den 17 Junij har ladet fordre samme Summa penger.
Samme dag blef den Sag forretaget imellem Raadmand Hans Nielsøn, Christen Henningsøn og Johannes Jespersøn som Citanterne paa den ene, og SkiffteForvalterne effter Sl. Hr Nathanael Matzøn oaa den anden side, da Procurator Knud Jokumbsøn som paa Citanternis Veine møtte, indlagde først, en Registrering forrettet effter Sl. Hendrich Nielsøn Sand, hvor med hand beviser Hans Nielsøns Krav paa de Vmyndigis Veine; 2, En Svorenskriver Poul Throlsøns Dom dat. 1666 den 13 Mart: hvor med hand beviser Johannes Jespersøns Krav. 3. Adskillige Fogdens qviteringer for Skatterne af No 4. Hellers formeente Knud Jokumbsøn at Creditorerne effter Lovens pag. 715 ere iche plichtige til at annamme Udlegget, naar de crediterer Arvingerne; Hans Teiste paa sin Principalindis Veine refererede sig til sit forrige i Rette lagde; hellers havde de paa begge sider intet Videre at producere. hvorfor Sagen blev optagen til førstKommendis Fredag.
Formedelst forhindring blef atter opsatt till dend 22 Octobr: till hvilchen tid parterne møtte udj Retten, og blef da effter tiltale og giensvar, saaledis affsagtt:
effterdj Leylendingerne paa dend gaard Halleland, som till Citanterne for deres fordring paa Skifftet effter Sl. Hr: Nathanael er udlagtt, hverchen till deres Hiemting har Vertt Stefnett og forhørtt, ey heller nu, effter Stefnemaall, her for Retten har Villet møde, eller Svare, att der Ved Kunde fornemmes, hvem sig dend hafver tilholdett, og deres Rettighed anammett, Siden dette udleg er skett; Da henvises Sagen till Hiemting, Leilendingerne der først att forhøres, førend nogett her for Consistorio der om Kand Kiendes.
Anno 1690 den 14. Nov: blef effter seniste Afskied holdet Consistorium, psent: Mag. Detlow Lucoppidano, Mag. Olao Stormio, Mag. Severino Petræo, da den Sag blef foretaget imellem Hr Samuel Bugge paa den ene, og Skiffte Forvalterne i Sl. Hr Otte Jonæsøns Sterfboe; Paa Citantens Veine, møtte Procurator Knud Jochumbsøn, som indlagde Sr Jens Buggis transport paa de 100 Rdr til hands Broder Hr Samuel Bugge, dat: Sande d. 21 Oct: 1690 hvilchen blev oplæst og paategnet: ydermere protesterede saa vel paa den forrige, som de nyligen andvendte omKostninger : 1 Rdr til forseiglet papir til Transporten, og i Postpenger = 2 mrk. Hans Ottesøn, som paa Enchens Veine møtte refererede til sine forhen giorde protester, som bestaar der udj, at effterdj hun engang hafde overdarget sine Middler i Skifteforvalternis hænder, derforuden at de har faaet over og iche under for deris V,age, formoder hun at blive fri for processens omKostninger. Parterne havde intet videre at fremlegge, men gebierede Dom: Dog, effter tilspørgsel, forKlarede Knud Jochumbsøn, at Jens Bugge Krævde sin Skyld udj Sl. Hr Otthe Jonæsøns Stervboe paa sin broder Hr: Samuel Buggis Veine, som da iche vaar tilstede. Og blev da effter tiltale og Giensvar, saaledis Afsagt:
Efftersom Hr Samuel Bugge har, paa sin Mybndling Maren Buggis Veine, ladet de Hederlige SkiffteForvaltere i Sl. Hr Otte Jonæsøns Stervboe for Bergens Consistorio indstevne, andgl. et Vdleg de, effter det for os i Rette lagde Skifftebrevets formelding, udj adskillig Løs øre, imod en af Sl. Hr Otte Jonæsøn paa Rede pengers betalning udgivne obligation, giort haver, formenende at bemelte Løs øre effter den der paa satte Taxt, iche, uden forlig, skulle Kunde giøris i penger. Hvorimod intet af SkiffteForvalterne blev protesteret, uden at den Hederlige og Wellærde Mand Hr Frantz de bloqv (som tillige med Prousten Hr Peder Finde og hands Søn Hr Hendrich Finde havde forrettet Skifftet) lod i sin, den Hæderlige Studioso Bertel Pedersøn, tilskrevne, og af ham i Retten producerede Missive, os tilmelder, først, at af Skiftebrevet nogsom skulle seis, intet bedre fandris i boen, for Capitalen at udlegge, end skeed var, for det 2det, at denne Gield blev paa skifftet krævet, iche af Hr Samuel selv, paa sin Myndlings Veine, men af Hæderlige Studioso Jens Bugge, og i den henseende, blev ham en dehl bøger for Renten udlagt. Saa, efftersom Hr Samuel Bugge for Retten har indgivet den forklaring, at Jens Bugge paa hands Veine krævede samme obligations betalning paa Skifftet, fordj Hr Samuel Bugge af sin Myndling Maren Buggis tilfaldne Arv, havde forstragt Jens Bugge tilforn 100 rdr, til hands Studeringers fornøden: 1 et 2. siger: At alle med haand og Sigill giorde løffter og forpligter, skulle holdis i alle deris ord og puncter rigtigen motte holdis, at betale de forstragte penger i lige Myndt, med Interesse, og skadisløs, og SkiffteForvalterne iche i henseende til den Sl. Mads forskrivelse, har giort redere Udleg, (om dog Skifftebrevet udviser, foruden den udlagde Guld Kiæde paa 80 Rdr Værdie, at have Været iblandt Arvingernis Jevert, saa er boens beholdne Mideller, Sølv nogsom til den øvrige Clarering) bør de strax at giøre de udlagde Løsøre i penge, enten ved auction, eller og i andre forsvarlige Maader, selge det, den dyreste skie Kand, paa deris egne BeKostning, og hvis Udlegget. da til fordringens Afbetalning iche Kand tilstrecke Summa 140 Rdr 3 mrk. bliver erlagt, men den paløbende Rente fra Skifftebrevets dato. til obligationens indfrielse, Skiffte Forvalterne selv at tilsvare. Og som denne Stevning med paadragende omKostning Kunde have været foreKommet, dersom, som for er melt, ved de Hæderlige Skiffteforvaltere havde været giort redere Udleg, har de at betale til Citanten i Processens omkostning 6 Rdr.
Anno 1691.
D. 2den Martij blev Consist: holdet psent: Nobiliss: Dno Episcopo Doct: Nicolao Randulff, Mag. Nicolao Smed, Mag. Detlow Lucoppidano, Mag. Severino Petræo, da hands Kongl: Mays: Allernaad. Forordning om Kop= Qveg- og IldSted= Skatt i Norge, dat. Hafn: d. 3. Jan: 1691. blev publiceret og paategnet.
Iligemaade blev publiceret hands Kongl. Mays: Allernad: forordning om Skatternis paabud i Norge, dat. Hafn; den 13. jan: 1691.
Noch blev samme tid publiceret hands Kongl. Mays: Allernaad: benaadingsbrev andgk: Mag. Claus Blechings Gields effterladelse til Bergens Schole som er 335 Rdr., samme benaadingsbrev er dat: Hafn: den 11. Oct. 1690.
Eodem die blev den Sag forretaget imellem de 3de Sognepster her i Byen, og Hr Johan Bechman, og møtte Christen Winter og Ifuer Jenssøn, Stevnelæserne her i Byen, som med deris Saligheds Æd forKlarede, at de havde mundtligen stevnet Guernisons Præsten Hr Johan Bechman den 16 Febr: at møde til den 2den Martij førstKommendis her fir Bergens Consistorio, at svare tiul sine Ulovlige Vielser, som hand i mange Aar her i Menighederne øvet haver, og lide Domb derfor: hvor til Hr Johan Beckman til de 2de Stevnelæsere svarede, at dersom de gode Mænd : de 3de Sognepster, ville ham noget, Kunde de søge ham paa Slottet, hellers havde hand intet med Capitulet at bestille, Samme tid forKlarede de ogsaa, at de havde lovligen paa Høylærde Hr Mag: Detlows Veine stevnet en Baads Mand ved Naun Ole Anderssøn, som bte Hr Johan Beckman sidste gang i hands Menighed Viet havde med AdelusSis Datter paa Torvet, at svare, hvorfor de slig Ulovlige Vielser hos Hr Johan Beckman søgt havde; Ole Anderssøn vaar selv iche hiemme, men hun som vaar Viet til ham, svarede, at hun skulle møde, eller og en anden paa hands Veine. Begge indstevnte parter bleve 3de gange paaraabte, men hverchen de selv, ej heller nogen paa deris Veine møtte for Retten: hvorpaa blev
Afsagt: Efftersom her befindis H. Johan Bekman tillige med Baadsmanden Ole Anderssøn og hands Hustru lovligen at være stævnt med de 2de Stevnelæsere, som ere Christen Winter og Ifuer Jenssøn, at møde til i dag den 2den Martij, og de dog hverchen selv, eller nogen Fuldmegtig paa deris Veine har villet møde, oghvis de e. møder, da dog Sagen at procederis, og der i Dømmis, hvilchet strax igien ved Stevnelæserne dennem at advaris til effterretning.
Samme tid blev her for Consist: publiceret et AfKald fra Matthia Rosenvinge, Assessor i den Kongl. OberHoff Rett og Secreterer udj det Danske Cancelli Collegio, given Sl. Doct: Paul Brandts Effterleverske, Catharine Jens Datter Smit, paa hands Myndling, Johan Wulff Brandts Veine, dat. Hafn: d. 11 Jun: 1689, forbemelte Afkald blev og paategnet, og skal det hellers i ArveProtocollen ord for ord indførtis. Samme dag blev det i ArweProtocollen indført pag. 85.
Ao. 1691 s. 9de Martij blev effter seniste Afskied holdet Consistorium psent: Nobiliss: Dn: Episc: Doct: Nicolao Randulffio, og Mag. Søren Pedersøn; og som de udj Slots-Loven og vaare til ovenbemelte tid tilsagde et comparere, men de undskyldte sig formedelst nogle Vigtige forfalds skyld; saa blev dog Sagen foretaget imellem de 3de Sogneprester her i Byen som Citanterne, paa den ene, og Hr Johan Beckman paa den anden side, Paa Citanternis Veine møtte Klocheren til Kaars Kirchen Gudmund Hanssøn, som i Retten producerede et skrifftlig Indleg, som for Retten blev oplæst og paategnet: Iligemaade blev af bte Klocher paa Citanternis Veine fremlagt en Resolution baade fra Hr Ehtats Raad Lindenow, saa og fra hands høyÆrværdighed Bispen, andgl. Hr Johan Bechman, som forbyder ham at trolove eller copulere nogen i Sognene her i Byen hvilchen blev oplæst og paategnet: Paa Hr Johan Bechmands Veine møtte Jens Pederssøn, som og producerede Hr Johans Repliqve, men som det iche vaar skrevet paa det forordnede Stemplede papir, blev det ham igien tilstillet, Paa den indstevnte Maren Aarents Datters Veine møtte en pige ved Navun Mari Mons Datter som iligemaade indlagde et skrifftligt forset, men som det og iche vaar skrevet paa forseiglet papir, blev det tilbage leveret;
Til Samme tid havde Mag. Ole Storm Sognepst til KaarsKirken og ladet indstevne en Mand Torger Anderssøn med hands Qvinde Birgitte Ifuers Datter, som vaare Viede sammen af Hr Johan Bechmand Gaarnisons Præsten, paa den indstevntis Veine mødte hands Fader Anders Torgerssøn, som en dehl foregav, at hands Søn iche kunde møde, fordj hand vaar, effter sin Skippers ordre, draget om bord; en dehl forregav hand og, at hand iche alleniste iche vidste der af at hands Søn blev copuleret, førend i samme øyeblich, men at det endog vaar uden hands Sambtyche.
Effter saadan beskaffenhed, blev Sagen optagen til nestkommende Onsdag effter pdichen, da parterne igien paa alle sider at møde.
Eodem die blev for Consist: produceret av Clariss: Dno Conrectore Mag. Edward en skrifftlig underretning om Scholens Inventarier, Indtegter, Udgiffter, sampt resterende Renter og liigpenger for afuigte Aar fra d. 1: Jan: 1690 til d. 1: Jan: 1691. samme underretning blev paategnet og hands høyÆrværdighed Bispen tilstillet.
Anno 1691 den 11 Martij blev effter afskied holdet Consistorium, psent: Hr Borgmester Lauritz Søvrensøn og Raadmand Hans Hanssøn paa Ampt Mandens Veine; Nobiliss. Dno Episc. Doct. Nicolao Randulffio, Mag. Severino Petræo, og den Sag forretaget imellem de 3de Sognepster her i Byen, som Citanterne paa den ene, og Hr Johan Beckman paa den anden side, da Jens Pederssøn som paa Hr Johans Veine møtte indlagde et skrifftligt forset, som for Retten blev oplæst og paategnet. dat. den 11. Mart: 91. Jens Pederssøn havde paa H. Johans Veine intet videre at fremlegge, men den ene Cautions Mand ved Naun Anders Nielsøn som for Retten møtte, paa hvilchen Hr Johan beraaber sig paa, foregav mundtligen, at hand iche for andet havde stillet sin caution end blodt for Slegtskabet, hellers havde hand med sin anden Cautions Mand : Johan borgemestertiener tegnet deris caution udj Hr Johans bog;
afsagt:
Sagen optagis til nestKommendis Fredag effter pdichen, imidlertid meddelis et copie af Hr Johan Bechmands Indleg til de 3de Sognepster, sig der paa at erklære; Til samme tid H. Johan Bekmand at lade indlevere de bevilgninger som hand beraaber sig paa at skulle have af Sl. Hr Ehtats Raad og Ampt Mand Lindenow til saadanne brudevielser forretning, saa velsom og den bog, hvor udj ere tegnede de cautioner som hand melder sig at have taget af saadanne Folck; hellers har parterne paa alle sider sig til samme tid her for Retten at indstille.
Anno 1691 d: 13 Mart: blev effter afskied holdet Consist: psent: Nobiliss: Dnno Episc. Doct: Nicolao Randulffio, H. Borgemester Lauritz Søvrensøn og Raadmand Hans Hanssøn paa Amptmandens Veine, Mag Severino Petræo, da blev den Sag forretaget imellem de 3de Sognepster her i Byen, som Citanterne paa den ene, og Guarnisons Præsten Hr Johan Beckman paa den anden side; paa G. Johans Veine møtte Jens Pederssøn, som blev for Retten tilspurt, om hd havde med sig den bevilning som Hr Johan seniste gang beraabte sig paa, at skulle have fra Sl. Hr AmptMand, hvortil hand svarede, at hand havde ingen anden bevilning, end den som vaar overleveret til hands HøyÆrv: Bispen; Iligemaade blev ham tilspurt om den bog, som hand blev tilholdet at lade komme frem i Retten, men sagde sig iche at have bekommet den af Hr Johan Bechman, derimod indlagde hand ickun en Seddel angl. de cautions Mænd for Baadsmanden Ole Anderssøn og hands Kieriste Maren Arents Datter, samme Seddel blev iche andtagen i Retten, men ham tilbageleveret: Paa de 3de Sognepsters Veine møtte Klocheren til Kaars Kirchen Gudmund, som mundtligen imod Hr Johan Bechman protesterede: 1. Angl. H. Johans forseelsers mangfoldighed og grovhed refererer de sig til deris forrige Indleg. 2. hvad den bevilning af Sl. Lindenow angl. H. Johan beraaber sig paa, om hd den haver, setter de det ind til Dommernis skiøn, hvad de der over vil vensurere. 3. Den forladelse H. Johan for sine begangne forseelser begierer; da svarer de der til, at naar H. Johan i egen person for Retten comparerer, vil de være overbødige at effterlade og tilgive ham hvad hand her ved imod hands Kongl. Mayts Lov og Ritual gar pecceret, vedkommer dennem iche at effterlade, men setter det ind til Dommernis skiøn, 4, Er deris begiering, at H. Johan da motte foreskrives Visse Grendtzer, hvor vidt hand ma trolove og Vie, naar hannem hands forseelse bliver effterladt.
Der paa blev for Retten saaledis
Afsagt.
At H. Johan Beckman tilholdis i egen person at møde her for Retten til Kommende Onsdag effter pdichen, at giøre afbedelse effter de 3de Sognepsters begiering.
Anno 1691 d: 10 Mart: psent: Nobiliss. Dnno Episc: Doct. Nicolao Randulffio, WelEdle Hr Borgemester Lauritz Søvrensøn og RadMand Hans Hanssøn paa AmptMandens Veine, Mag. Søren Pederssøn, da blev Consistorium, effter seniste Afskied, holdet, og den Sag foretaget imellem de 3de Sognepster her i Staden paa den eene, og H. Johan Beckman paa den anden Side, paa H. Johan Bechmans Veine møtte Jens Pederssøn som paa hands Principals intet havde at fremlegge videre, men Refererede sig til det forhen i Retten lagde, derforuden berettede hand, at H. Johan iche for sin Svagheds skyld, kunde comparere; Men saasom hand seniste gang for Retten blev tilholdet, at skulle i egen person møde, og det e. skiede, da blev Gudmund Klocher og Oluf Klocherdreng av Øvrigheden til ham tilskichet, til at formane ham for Retten at møde i egen person, saa og at erfare hvad lovlig forfald hand kunde have til at undskylde sin udeblivende medm hvilche, ved deris igienkombst, berettede, at de fandt til Sengs liggende og vaar Upasselig.
Effter saadan beskaffenhed blev for Retten Afsagt: At Sagen optagis til paa Fredag tilkommendis 8: dager, som er den 27 Mart: da H. Johan Bechman enten i egen person at møde her for Retten, eller og at lide Domb.
Anno 1691 den: 27de Martij, psent: Nobiliss. Dno Episcopo Doct: Nicolao Randulff, WelÆdle Hr Borgemester Lauritz Søvrenssøn og Raadmand Hans Hanssøn paa Ampt mandens Veine, Mag: Niels Smed, og Mag. Søren Pederssøn, da blev atter effter Afskied, holdet Consistorium, og den Sag forretaget imellem de 3de Sognepster som Citanterne paa den eene, og H. Johan Beckman paa den anden side, Paa Citanternis Veine møtte Gudmund Klocher til Kaars Kirken, som a parte paa Mag. Ole Storms Veine indlagde en memorial paa nogle folch, som Hr Johan uden forregaaende trolovelse og liusning har copuleret, Personerne ere disse effterskrevne:
1 par, Friderich Lochner og Margrete Farnow, en borger i hands Sogn : KaarsKirche Sogn, Just Farnows Datter;
2det par Jacob Troelssøn og Elisabeth Philips Datter, ilige maade en borger Datter;
3die par, Elling Rubbertsøn StyreMand og Nille Jans Datter;
4de part, Jacob Giertsøn og Maren Sones Datter, trolovet af Mag. Ole Storm den 27 Maji 1688, men siden viede af H. Johan Bechman;
den 5te part, Christian Jenssøn Noorman, og Mette Niels Datter, som i nogle Aar har tient hos Sl: Mag. Jens Søvrenssøn:
6te part, Christen Christenssøn Lange og Margrete Hartvigs Datter Lange;
7de part, Torger Anderssøn og Birgitte Ifuers Datter. Der effter blev fra Retten Ole Klocherdreng henskichet til Hr Johan Bechman, at tilholde ham herfor Retten personligen effter seniste Afskied at møde, men hd fandt ham iche hiemme, Og som Citanterne intet videre havde at fremlegge, men genierede Domb udj Sagen, da blev for Retten endelig saaledis
Afsagt.
Saasom Profsten over Nordhorlehn og Sognepst til Nykirke Menighed, Ærværdige og Høylærde Mand Mag: Otto Schrøder, tillige med de 2de andre Ærværdige og Høylærde Mænd Mag. Ditlef Lucoppidanus Sognepst her til DomKirken, og Mag. Ole Storm, Sognepst her til KaarsKirken, haver her for Retten ladet tiltale Guarnisons Præsten Hr Johan Beckmand for mange Ulovlige Vielser, hand udj mange Aar havde sig tiltaget, og forrettet udj deris Menigheder imod Loven, i det saadant af ham er skeet 1. uden forregaaende trolovelse og lysning. 2. hiemme i Huset. 3. Uden de Rette Sognepræsters samtyche udj hvis Sogn Fetsemøen og Qvinden sig haver oppeholdet, formeenende, at Hr Johan der med har handlet imod Apost: Petri Raad og formaning, og trengt sig ind udj en fremmet bestilling, og grovelig handlet imod sit Embede og ordination, ved hvilchen hand allene havde myndighed at forrette det, som hands Hellige Kald vedkommer, effter vor Kirkis Christelig skich og brug og Ritualets tilhold, derforuden og modvilligen overtraad hands Kongl. Mays Lov udj mange poster, Uagtede alle advarsler som baade af dem, saa og af hands rette beskichede Øvrighed ved en skrifftlig Resolution af Velbaarne Hr Ehtats Raad og AmptMand, nu Sl. Lauritz Lindenow, og Bispen ham given, dat: Bergen d. 1. Oct: 1689, særedlis og, at Hr Johan, effter at hand for saadanne forseelser vaar Citeret udj Retten, haver endnu trotzeligen fortfaret udj samme formastelse, og hiemme udj Huset atter sammen Viet et par Folch af KaarsKirke Sogn, ved Naun Torgier Anderssøn og Birgitte Ifuers Datter; Endeligen satte de Hæderlige og Ærværdige Citanter der paa udj Rette, om iche forbemelte Hr Johan Bechman bør at lide paa sit Embede og Præstelig habit, hvilchen hand til saa mange enormiteter har misbrugt: Til Sagens ydermer opliusning og forklaring havde Mag. Detlof og ladet i rette Kalde den Baads Mand af Dom Kirke Sogn : Ole Anderssøn, som Hr Johan nu sidst havde viet hiemme udj Huset med Adelussis Datter paa Torvet, settendis paa ham udj rette, hvad hand med sin tilviede Qvinde bør at lide, som de der imod Loven og Kirke skich vaare gangne deris rette Sognepst forbj, og søgt Ulovlig SammenVielse hos Hr Johan Beckman.
I ligemaade havde og Mag. Ole Storm ladet i Rette Kalde forbete Torgier Anderssøn og Birgitte Ifuers datter, som Hr Johan havde sammen viet hiemme udj huset, effter at hand vaar citeret, for samme forseelse til Consistorium, settendis om dem i Rette, hvad de for saadan Ulovlig sammenvielsis Søgning burde at lide? fremleggendis der hos en fortegnelse paa nogle par Folch udj Kaars Kircke Sogn, som paa samme maade Ulovlig havde ladet sig Vie tilsammen af Hr Johan bechman.
Mod saadan de Ærværdige Sognepsters tiltale, protestation og udj Rettesettelser, lod Hr Johan ved sit skrifftlige Indleg, undskylde sig icke for Svagheds skyld personlig at kudne møde, forregivende
1. Alltid at have været i de tancker, at hands Kongl. Mays Maanedstienere motte lade sig sammenvie af hvilcken Præst dem siuntis at kunde skie med mindste omkostning, naar de havde rigtige Passer og cautions Mænd.
2: At Sl: Hr AmptMand Lindenow dem det og havde skrifftlig bevilget i sin tid, hvor om dog ingen beviis blev fremlagt.
3: Dette at kunde være ham, som en fattig Mand der havde icke uden 34 Rdr for Guarnisonens Opvartning hand giorde, en liden hielp, og Sognepsterne en ringe skade.
4: bekiender Hr Johan, at hand sig i saa maader har forseet, bedendis denne gang om forladelse, og belovendis sig icke her effter med saadant at befatte, uden med høy Øvrigheds Naadigste tilladelse, og vedkommende Sognepsters Gundstige bevilning.
Hvilcken Hr Johans deprecation de Hæderlige Citanter saavidt andtage, at de vaare overbødige til at effterlade og tilgive hvad hvad?? dem selv angaaer, men hvis hand her haver forseet sig imod Kongl. Lov og Ritual, satte de ind til Dommernis skiøn, begierendis at Hr Johan da motte forreskrivis Visse Frendtzer, hvor vit hand maa trolove og Vie, dersom forseelsen bliver ham effterladt: Iligemaade har de 2de par Folch, Ole Anderssøn med sin Qvinde, og Torgier Anderssøn med sin Qvinde, som vaare udj Retten Kaldede for Ulovlig Vielsis søgning hos Hr Johan Bechman, iche Kunde benegte saadant at være Skeed, viste sig og intet til undskyldning end, at effterdj det saa er skeed med andre Baads Mænd, meente de, at de at de motte ogsaa skie med dem.
Effter saadan beskaffenhed, har Vj icke Videt rettere at Kiende:
End at effterdj Hr Johan icke Kand fraagaae de tillagde beskyldninger, har og intet fremlagt, hverchen nogen skrifftlig bevilning fra Sl: Ampt Mand Lindenow, som hand dog har beraabt sig paa, ej heller noget andet til sin lovlig befrielse, haver og ved Sl: Ampt Mand Lindenow og Bispens Resolutioner af den 1ste Octob: 89 været advaret, sig icke med saadant at formaste, og dog icke siden rettet sig der effter, men lige vel forfaret udj samme formastelse, ja endog effterat hand her til Consistorium for saadanne forseelser vaar citeret, begaaet endnu lige forseelse med Torgier Anderssøns og hands Qvindis Vielse, hvorved Gr Johan Bechman haver baade begaaet grove forseelser imod Loven og Ritualen i Adskillige puncter, saa og foraarsaget stor Uordning udj Menighederne her udj Byen, mange til forførelse, og derfor vel fortient, at hand, effter de Hæderl: Citanters i Rettesettelse, skulle straffis paa sit Embede: Saa dog, effterdj hand nu her for Retten ved sit skrifftlige Indleg vedkiender sine forseelser, ydmygeligen beder denne gang om forladelse, og belover sig i saa maader her effter icke at lade bruge, Citanterne, og der over bevegede, haver lader falde deris prætention paa ham for hvis hand sig mod dem har forgrebet, da, udj henseende til hands høye Alder og ringe Vilkaar, forskaanis Hr Johan Bechman denne gang for Citanternis i Rette settelse og at forblive allene ved den opvartning ved Guarnisonen, som af hands høye Excell: ham Naadigst er forundt, og det saaledis, at hand her effter icke befatter sig enten med nogen Bielse eller andet som Byens Menigheder vedkommer, og udj al sin forretning, rette sig aldelis effter Loven og Kirke Ritualet, uden hvir Kongl: q parte dispensation anderledis tillader, Men skulle Hr Johan her imod tillige med det som da af ham kand mishandlis, til hvilcken ende, og denne hands i Rette indlagde Deprecaon skal leveris udj Bispens Giemme og forvaring.
Men hvad Ole Anderssøn med sin Qvinde, og Torgier Anderssøn med sin Qvinde belanger, som Ulouligen har søgt sammenvielse udj Huset hos Hr Johan Bechman, og baade ere, gangne deris rette Sognepster forbj, saa og den orden og Maade forbete paa hvilcken Copulationer og Vielser bør at skie, imod Lovens pag. 263. Art 4.5.6. hvor ved de Kirkerne, Skolen, og deris betienter haver fravent det som dem med rette tilkomb, og hvad de bør for saadan fordristelse at lide, da Remitteris det til den Verslige Rætt, hvilcket UnderFogden vel haver usj agt dem at tiltale, og over dem Domb hente.-
59)
Ao 1691 d. 27 April. blev psent: Nobiliss. Dnno Episcopo D. Nicolao Randulff, Mag. Olao Storm, Mag. Claud. Bleching, Mag. Severino Petræo, Consistorium holdet, da Mons. Berthel Pederssøns af hands Kongl. Mayt Allernaad: forundte bestalning paa Bergens DomKirke-Klocherie, dat: Hafn. d. 16. Aug. 1690 blef for Retten oplæst og paategnet.
Iligemaade blef samme Dag for Retten publiceret og paategnet Sl: Mag. Detlow Lucoppidani Skrifftlige testamente, dat. Bergen den 2. Apr. 1691. underskrevet til Viterlighed af hands HøyÆrværd: D. Niels Randulff, Mag Ole Storm, Sr Christopher Reich, og Mag. Samuel Schreider. Samme Sl: Mag. Ditlows Testamente er af effterfølgende Indhold:
Saasom Gud den Allerhøyeste mig med legemlig Svaghed har besøgt, og ieg altid har hafft i sinde, om Gud behager mig udj denne min Eenlige Encke Mands Stand at henKalde, at testamentere en dehl af de Middler, Gud ved mit Arbeide og Sved udj det hellige PræsteEmbede har naadigst velsignet mig med, til Guds Ære, og hands nødtørfftige Lemmers behielpning: Da er nu (om ieg ved denne Svanghed skal bortkaldis) dette min sidste og Alvorlige Villie; At naar først og forud av min boe bliver tagen til min Gields, Folcheløns og begravelsis Omkostnings avbetalning, da af det øvrige: 1ste skal udtagis To Tusinde og Fire Hundrede Rixdaler, som strax, det snariste skie kand, skal udsettis paa Rente, under Biscopens pg Menige Capitularium tilsiun, til Tolf skichelige, fattige Encker, som Mest ere nødtørfftige, saa at hver af dem nyder af Renten aarligen Tolf Rixdaler.
2. Vil ieg hermed til Bergens Domkirke have til Ævindelig Eyendomb testamenteret mit iboende Huus med tilliggende Have, Eng og Grund, at det anvendis til DomKirkens nytte, saasom DomKirkens Patroner det allerbest kand eragte.
3. Er min Villie, at alt hvis, som er kommen udj min boe ved min sidste Salig Kiæriste Bente Randulff, skal leveris igien til hendis Fader, Biscop Doctor Niels Randulff.
4. Hvad mine Sødskinde, som rette Arvinger, sig belanger, da vil ieg, at dem skal givis udj Rede penger Sexten Hundrede Rixdr: hvor med de skal være aldelis fornøyede, og intet Videre prætendere.
5. Vil ieg udj sær have min tienerinde Martha, som har været min sidste Sl: Kiæristis brude-pige, og siden hendis Død trolig og vel har forestaaet mit Huus, foræret Tiufve Rixdr over hendis resterende Løn, og derforuden skal givis hende og min anden pige Birgitte, effter min Død, hver en Sørgekledning, som dennem sømmer. Og vil ieg, at dette mit Testamente og sidste Villie skal holdis effter min Død Ubrødelig i alle maader, og at der med omgaais oprigeligen, saasom vedkommende agter mig der til at svare for Gud den Retferdige Dommer.
Til ydermere krafft har ieg dette med egen haand undertegnet, og mit Sædvanlige Zignet her hos undertrygt, tillige ombedet min Høylærede VærFader, VelÆdle og Welbr. Doctor Niels Randulff, Superintenden over Bergenhuus Stifft, sampt mine Welærede Svogre, Hederlig og Høylærd Mag. Ole Storm, Sognepræst til KaarsKirke Meenighed, WelÆdle og høyAgtbare Cammererer Christopher Reich, og Hederlige og Høylærde Mag: Samuel Schreuder, Comminister til DomKirken, dette til Vitterlighed at underskrive.
Actum Bergen den 2den April Anno 1691
(L.S.) Dirlew Lucoppidanus.
Til Vitterlighed effter begiering
N.E. Randulff. O: Storm C: Reich Samuel Schreuder.
Eodem die : 27de Apr: blev av Clarissimo Dnno Conrectore Mag: Edvard, som her for Consistorio personligen comparerede, produceret en skrifftlig Memorial, som, effter forregaaende begiering, og der paa meddeelte consents, er saaledis lydende
Adle, Welbr: HøyÆrværdig Hr Biscop Doct. Niels Randulff,
Ædle, Hederlige og Høylærde Dnni Capitulares, meget høytærede
Welyndere
Saasom ieg i min sidste Regning den 27 Januari 1691 indleveret, gav tilkiende om Morten Meyers obligation, at pengerne vaar opsagt til betalning; Maa ieg nu forstendige at saadant forleden Fredag den 17 Apr: er effterkommet, og min Capital 200 Rdr: indleveret, hvilche lenge at skulle staae hos mig frugtisløs, for Scholen siunis iche være nyttigt; hvor forre ieg maa endnu lade eders fromheder vide, at en Bager ved Naun Jesper von der Velde har anholdet om, at motte nyde dennem paa sine Huse og Grunders forpandtning, om I vil unde hands Sviger-Søn, som i Auctionen har Kiøbt pantet, at maa beholde pengerne her effter, som før.
Endnu maa ieg fornemme imeden Anne Bohlmands Renter summer op, hvad dermed skal giøris, i meden hende af Eder er given nogen indulgentz.
Endelig er og min allerydmygeligste begiering, effterdj ieg nu igien i 3 Aar har forvaltet Scholens Dogent, og der om aarlig rigtig Regninger indleveret, hvilche ieg formoder, nest Gud, at være rigtige og fuldkomne effter qviteringer, obligationers aftegnelser, og regenskabers betalninger, mig her neden under tillige med underretning om forbemelte, eders milde qvitering motte meddelis. Bergen den 23 April: 1691.
Edward Edwardtsøn.
Paa denne ovenskr. Clariss: Conrectoris indgivne Memorial blev samplige tilstedeværende Capitularibus saaledis resolveret
1. Naar Jesper van de Velde forskaffer rigtig beviis, at hands tilbydende Huse og Grunder iche ere enten til nogen Creditor eller noget Formynderskab videre udsat, end for 125 Rdr, da siunis os paa Scholens veine, at Clariss: Conrector ham disse penger : 200 Rdr paa dett tilbydende pandt kand lade bekomme.
2. Effterdj Scholens pandt i Thor Olsøns Huus og Grund er ved Auctionen afhendiget, da skal Scholens penger ind-drivis, og siden, naar de ere indkomne, da kand de udsettis enten til ham, som pantet paa Auctionen har Kiøbt, eller til en anden, naar Scholen Kand nyde en fuldkommen forsichring og fornøyelse.
3. Saafrembt Renten hos Anne Bohlmands, som allerede er forfalden, iche vorder betalt til den førstkommende 11 Junij, da faar baade Capital og den paaløbende Rente indsøgis.
4. er besluttet, at i dag 8 dager, som er førtskommende Mandag, skal Clariss: Conrectoris Regenskaber Revideris, og der paa qvitering meddelis.
Noch blev af Clariss. Conrectore fremlagt Clariss. Rectoris Mag. Claus Blechings obligation, som effter Kongl. benaading, den 2den Martij 1691 her for Consistorio publiceret, allernaadigst er ham bleven effterladt, med begiering at vide, hvor den nu skulle overleveris; hvor paa da blev resolveret, at den skulle blive i Conrectors forvaring til i dag 8 Dager, at da Rectoris andre Regenskaber kand komme til en endelig Revision; Noch blev besluttet, at den Kongl: Indulgents, Mag. Claus allernaad: meddeelt, som blef her for Retten publ: den 2den Martij nestleden, skulle her i Protocollen ord for ord indføris, som og er af effterfølgende Indhold:
C5
Regiæ majestatis titulo præmisso
Wide man I, at Vj effter Mag. Claus Bleching Rector Scholæ i bor Kiøbstad Bergen, hands her om aller underdanigste giorde ansøgning og begiering, allernaadigst haver bevilget, at hand, henseende tilhands i samme Schole bestilling mange Aars beviste flittighed og tieniste, maa for den Gield at betale, som hand til Bergens Schole for dens Capital og Renters forvaltning paa 12 Aars tid effter sine Ao 1684 der paa overleverede Regenskabers formelding, skal være skyldig bleven, og sig til 335 Rdr Capital opløber, saavelsom for Rente der af siden den tid aldelis være fri og forskaanet, der effter I eder allerunderd: har at rette, og her om tilhørlig anordning giører; bef. etc: Hanfniæ den 11 Octob: 1690.
Christian.
Verte.
Uden paa stod dette tegnet:
Os Elskelige, Welædle og WelÆrværdige Doct. Niels Randulff, Superintendent over Bergens Stifft, og samptlige Residerende Geistlige ved Bergens DomKirke.
Anno 1691 den: 27de maji, psent: Nobiliss. Dno Episcopo Doct: Nicolao Randulff; Lectore Mag. Nicolao Smed. Mag. Ole Storm, Mag. Claus Bleching og Hr Joakim Kaae, blef holdet her paa Consistorio en SammenKombst, anglde Sl: Mag. Detlows udgivne testamente, hvor da, først, blev proponeret om 2de Curatoribus, som pengene kunde dehle imellem sig til at have omsorg for, hvorledis de kunde udsettis, og den aarlige Interesse deraf skaffis, saa og, om der kunde forefalde noget ved samme pengers udsettelse, da at søge samptlige Capitularium Resolution og Raadføring, hvor til da blev benevnt Velædle Lector, Mag. Niels Smed, og Høylærde Mag. Ole Storm, Sognepst til Kaars.Kirke-Meenighed; Dernest blev proponeret, til hvilche Terminer at Renterne aarligen skal erleggis, hvor paa blev sluttet, at efftersom en stor dehl af pengerne, udj boskap og løsøre ere bestaaende, e. før Kand indkommende, end til den førstkommende Michels Dag, da Renterne af pengerne at beregnis fra den tid de vorder udsat, saa at distributionen til Encherne e. kand skie førend Michels Dag, i effterfølgende Aar, som er Anno 1692. For det 3die, at efftersom adskillige har givet sig an til at laane af disse penger paa Rente, da blev der udj decideret, at de som sig havde anmeldet, maa for Curatores fremvise hvad forsichring en hver vil giøre for de penger hand laaner, at der af Consistorio Kand blive sluttet til hvem de skal udsettis: For det 4de blef propon: hvilche de 12 fattige Encher skulle være, som effter Sl. Mag. Detlows Testamente Aarligen skulle nyde 200 Rdrs Rente, hvor da bleve disse effter skrevne beneunte: Elen Sl. Søren Hessis; Abel Sl: Cort Claussons; Trine Peders Datter, Dorthe Bryssels, Ingeborrig Mouritz Datter, Kønicke Sl: Morten Gretners, Ahles Jens Ottesøns, Anna Maria Bart, Mette Coch, Anna Organisters, Anne Dorthe Sl. Mag. Detlows Slegt, Anne Baalmands. Af disse Encher er Hr Mag. Niels Smed tillagt, disse 6 effterfølgende Encher, Elen Sl. Søren Hessis, Abel Cort Clausøns, Trine Peders Datter, Dorthe Bryssels, Anne Marie Bart, Anna Organisters; De andre 6 Encher blef Mag. Ole Storm tillagde, som ere, Ingeborg Mouritz Datter, Kønichie Sl. Morten Gretners, Ahles Jens Ottesøns, Mette Coch, Anne Dorthe Sl. Mag. Detlows Slegt, og Anne Bolmands. Men skulle imidlertid inden Renten falder, nogen disse ovenben: Encher ved Døden henfalde, da saa vidt, dennem af den forfaldne Rente resterer, og iche til deris begravelse skulle fornøden giøris, ere effterskrevne Encher indskrevne til at træde i de afdødis Sted, Rangele Rosis Moder, Sophia Trols Wiborgs, Hans Lentzis VærModer, Trine Lyders Datter, Anne Peders Datter Lødingen, Margrete Lollis hos Poul Glasmager, og Elen Jens Datter af Findmarchen.
Anno 1691 den. 22 Julij, blef psent. Nobiliss: Dnno Episcopo Doct. Nicolao Randulff, og Rectore Mag. Claus Bleching holdet Consistorium, da der blef en Sag forretgate imellem Christian Abo paa den eene side, og Skiffte Forvalterne udj Sl. Hr Otto Jonæsøns Stervboe, paa den anden side; Stevningen, som af bte Christian Abo, der udj egen person møtte, blef oplæst og paategnet: Paa de indstevntis Veine : Sl Hr Otthe Jonæsøns Enche, og hendis Sønner, og paa VelÆdle Hr BorgeMester Lauritz Søvrensøns, som Formynder for hendis Datter Ingeborrig Ottis Dtater, hands Veyne, disligeste og paa de indstevnte Hæderlige Skiffte Forvalteris Veine, møtte Procurator Hans Teiste; Den Velbr: Major Withman, som iligemaade vaar indstevnt, comparerede og i egen Person for Retten; Men saasom hands Velbyrdighed Ampt Mand Hans Nielsøn, icke kunde personligen være tilstæde, formedelst den Kongl. forretning ved Borgernis taxation udj Fortifications Statten, som hand i egen person motte bivaane, da blef Sagen optagen til i Dag 8 dager, som er den først kommende Onsdag effter pdichen, da parterne har, uden Videre Stevnemaal, sig at indstille igien her for Retten.
Anno 1691 den: 29 Julij blef Consistorium atter holdet effter seniste Afskied, præsent: Velbyrdige Hr Ampt Mand Hans Nielsøn, Nobiliss: Dnno Episcopo Doct: Nicolao Randulffio, Prousten Mag. Otto Schreuder, Mag. Ole Storm, og Rectore Mag. Claus Bleching og den sag forretaget imellem Christian Abo paa den eene side, og Skiffte Forvalterne udj Sl. Hr Otto Jonæsøns Stervboe: Christian Abo møtte i egen Person, da Stevningen, som seeniste gang blev oplæst, blef nu atter igien for Retten oplæst, derpaa producerede Christian Abo et Copie af Skiffte Registreringen, men saa som den vaar paa slet papir skreven, kunde den iche annammis, men blef saaledis denne gang udj Sagen her for Retten
Afsagt,
Efftersom Christian Abo, Svorenskriveren udj Nordhors Fogderie, paa hands StifSøns Otto Jonæsøns Vegne, haver her til Consistorium indstevnt Hæderlig og Vellærd Hr Peder Finde, Proust over Sundfiords Proustj, tillige med hands tvende Herreds Præster, Hr Frants Bloqv og Hr Hindrich Finde, for en deris Skifftets Forretning, holden effter afgangne Hr Otte Jonæsøn fordum Sognepst til Askevolds PræsteGield, den 17 Junij 1690 som Stevningen i sig self ydermeere indeholder, og omformelder, ogdog iche udj Retten fremviser den Original: Skifftebrev som paa anchis, mens allene producerer en Copie der af paa slet papir, som iche Kand følgis, hvorfor Sagen til paaKiendelse denne sinde ej kand antagis, medens Citanten her med forelagt atforskaffe sig Skifftets Forretning, paa behørig forseiglet papir, under Vedbørlig bekrefftelse, siden kand gaais her om, effter forregaaende lovlig Stevnemaal (om ellers Videre paaskadiger, hvis Lov og Rætt medfører)
Anno 1691 den 21. Septemb: psent: Welbr: Hr Ampt Mand Hans Nielsøn paa hands Høye Excell: Veine; Nobil: Episc: D. Nicolao Randulff, Mag. Søren Glud, Mag: Søren Pedersøn, og Hr Joachim Kaae, blef Consistorium holdet, og comparerede for Retten Procurator Knud Jochumbsøn som paa Hr Peder Findis Veine, paa hvis Veine hand nu møtte, havde ladet indstevne Mag. Otto Schrøder og Mag. Ole Storm, at tilsvare deris udgivne Dom over ham, dat: den 16 Febr: 91. Stevningen blef i Rette lagt og oplæst; Disligeste blef den paastevnte Dom i Rette lagt og paategnet: Iligemaade blef af Proc: Knud Jochumbsøn fremlagt Hr Peder Findis Skrifftlige Missive til bte Knud Jochumbsøn dat: d: 25 Jun. 91 Ydermeere blef af Knud Jochumbsøn produceret en Missive fra Anders Finche H: Peder Findis tienere til i Reten Anviist et Skifftebrev forrettet effter Sl: Anna Rasmus Datter Stud, dat: den 1 Aug: 1676. som blef paategnet; Vider hafde offtbte Knud Jochumbsøn e. at fremlegge; men refererede sig til sin Principal H: Peder Findis skrifftlige Indleg dat: den 12 Januar: 1691 som blef seniste udj Retten produceret for Mag. Otto Schrøder og Mag. Ole Storm og udj samme Dom indført, derforuden begierede hand, effter Anders Finchis skrivelse, opsetteelse udj Sagen til den: 28 Octob indeværende Aar. Her til Sagen at til svare møtte paa den indstevnte Anna Nagels Veine Monsr Jens Madtzøn Bech, som i rette lagde den original Contract, oprettet imellem Hr Peder Finde og hands Datter Barbra Finde, underskrevet og forseiglet af Hr Peder Finde selv, saa og af Byfogden Hans Smit og Lauritz Madtzøn til Vitterlighed dat: den 14 Sept. Ao 1680. som er opllæst og paategnet. Disligeste blef af Jens Madtzøn produceret den paastevnte Dom in originalj, som blef paategnet. Jens Matzøn blef for Retten tilspurt, om hand havde noget videre at fremlegge, hvor til hand svarede Ney, men erbød sig til neste Rettis Dag af fremlegge hvis hand til Sagen kunde have at svare. Paa Mag. Otto Schrøder og Mag: Ole Storms Veine møtte Klocheren til DomKirken Hæd: Studiosus Berthel Pedersssøn, som paa de Hæderlige Mænds Veine protesterede, og saasom deris paastevnte Dom er grundet paa Loven, formeener de og at den motte staae ved magt. Dog som hand intet videre havde i Rette at legge, blef der om for Retten saaledis
Afsagt
Efftersom befindis Citanten Hr Peder Finde nu at være ved Døden afgangen, og hands Fuldmegtig Knud Jochumbsøn Stads-Procurator paa Arvingernis Veine, saavelsom og Anna Nagels Fuldnegtig Jens Matzøn, begierer opsettelse, saa optagis og forfløttis denne Sag til nest anstundende 19de Octobris, til hvilchen tid Part og Wederpart hermed forreleggis sig at indfinde med alt hvis de til deris oplysning og bestyrchelse Kand formeene sig at have, hvor de da Dom og Kiendelse (effter dessen forefindende beskaffenhed) Kand have sig at forvente.
Anno 1691 den: 30 Sept: psent: Velbrd Hr Ampt Mand Hans Nielsøn paa hands Høye Excell: Veine, Nobiliss. Dnno Episcopo Doct. Nicolao Randulff, Magr Søren Pederssøn og Dnno Joachimo Kaae blef Consistorium holdet, da comparerede udj Retten Procurator Christen Bigom, som paa Peder Mogenssøns veine møtte, der hafde ladet indstevne Hr Hartvig Bugge, Sognepst til Askevold, hvor paa Chr: Bigom indlagde den udvirchede Stevning, som blev oplæst og paategnet. Ydermere blef af Chr: Bigom i Retten produceret et skrifftlig Indleg daterit den 30 7br 91. som blef oplæst og paategnet. Noch blef af Chr. Bigom fremlagt de 2de forhvervede Capituls Dommer den ene dat: 1. Octob. Ao 1684. Den anden dat: den 17 Junij Ao 1689 som blefue paategnede. Effter Stevningens Indhold møtte Notarius Publicus, udj egen person, som refererede sig til sine forhen udgivne og vel forseiglede Instrumenter, som udj seniste udgangne Capituls Dom findis ord for ord indførte; Iligemaade møtte for Retten de 2de Stevnings Læsere som ere Christen Vinter og Iffuer Jenssøn, hvilche og vaare indstevnte, da Procurator Christen Brun tilspurte dem, om de nogensinde Kunde sige det, at bte Chr. Bigom havde forskudt den præsenterede Caution, hvortil de svarede ney! men han derimod begierede at Cautionens Datum motte vorde forandret, og ham saa siiden tilstillis.
Her Hartvig Bugge som, effter Citationens Indhold, og vaar herfor Consistorium indstevnt, møtte hverchen i egen Person, ej heller nogen paa hands Veine, saasom Klocheren Berthel Pederssøn 3de gange raabte paa ham, men hands Vær Moder naunlig Catharina Sl. Morten Procurators lod ved bemelte Klocher Berthel Pederssøn undskylde Hr Hartvig Bugge, at som hand e. self møtte for Retten effter Stevningens Indhold, da er det e. skied af nogen modvillighed, men allene formedelst det strænge og onde Vær, som har hindret ham. Videre hafde ingen af Parterne denne gang at producere i Retten, hvorfor for Retten blef
Afsagt:
I hvor vel Hr Hartvig Bugge befindis lovligen at være stevnt og Kaldet, som med hands egen haands paaskrifft paa Stevningen bevisis, alligevel møder hand dog iche, ej heller nogen paa hands Veine, noget til Stevningen og Sagen at svare, som billigen skie burde; Allene hands Wærmoder Catharina Afgangne Morten Procurators ved Klocheren Berthel Pederssøn lader ham undskylde, udj meening, af Storms og uvær at være forhindret, da paa det hand iche skal sige sig med Rætten at være overiilet; Saa optagis og forfløttis derfor denne Sag til førstKommende 19de Octob: til hvilchen tid, forbemelte Hr Hartwig Bugge sig haver at indfinde, med alt hvis hand til forsvar og befrielse tienlig eragter, at da her udinden, foruden lenger forhall, Kand Kiendis og dømmis hvis Lov og Rætt medfører.
Anno 1691 den. 19 Octobr psent: Velvr: H: Ampt Mand Hans Nielsøn paa hands høye Excell: Veine, Lectore Mag. Niels Smed, Mag: Søren Pederssøn, Hr Joakim Kaae, blef holdet Consistorium, angl: den Sag imellem Sl: Peder Finde som Citanten paa den ene, og Anna Nagel som Vederparten paa den anden side, Men effterdj hands HøyÆrværd: Biscopen endnu fra den Sl: Mand Hr Peder Findis begravelse, maa skie formedelst Storm og Uvæir, iche er hiemKommen, da beroer Sagen til i dag 8 Dager, som er den nestkommende Mandag.
Iligemaade, angl: den Sag imellem Peder Magnesøn paa den eene side, som sebist her for Retten den 30 Septemb: hafde ladet indstevne Hr Hartwig Bugge, da som fornemmis Sagen allerede at være bilagt, forbliver det og der ved.
Anno 1691 den. 26 Octob: psent: Welbr Hr Ampt Mand Hans Nielsøn paa hands Høye Excell: Veine, Nobiliss. Dnno Episcopo Doct. Nic: Randulffio, Mag. Olao Storm, Mag. Severino Glud, Mag. Severini Petræo, da den Sag blef atter forretaget, som seniste her for Retten den 19 Oct. blef optaget til i dag, hvilchen Sag vaar imellem Hr Peder Finde som Citant, og Anna Sl. Hans Findmands som Vederparten; Hr Peder Findis Fuldmegtig Procurator Knud Jochumbsøn, og Anna Sl. Hans Findmands Fuldmegtig Mons: Jens Matzøn Auctions: Skriver comparererede for Retten i egne Personer, som begge forklarede mundtlig at Sagen, i hands HøyÆrværdighed Bispens overværelse er bilagt, saa at det der ved forbliver.
Samme Dag havde Sognepsten til KaarsKkn Mag. Ole Storm ladet her for Consistorium indkalde et par Folch af hands meenighed : Knud Pederssøn og Maren Olufs Datter for uforligelig Egteskab, som bestoed der udj at de hafde skilt sig fra hin anden, saa at hver holdt huus for sig paa adskillige Stæder, samme folch hafde Sognepræsten self offte advaret, baade i sit eget Huus, saa velsom og i Proustens Huus, foruden det offte Kaldet dem for sig i sin Medtieneris Hr Joakim Kaais og Medhielpernis overværelse, men alle tider frugtisløes; hvor paa disse ovenskr: Personer her for Consist: ere blevne formanede, til at leve xtelig som det sømmer Egtefolch, og endelig ragte de hver andre haanden til forligelighed, med advarsel, at hvis de hereffter e. bedrede sit levnet, skulle den skyldige lide effter Lovens tilhold.
Anno 1691: den 28: Octobr: præsentibus Nobilissimo Episcopo Doctore Nicolao Randulffio, Mag: Edvardo Edvardi Conrectore Scholæ Bergensis, skeede en forsamling paa Bergens Bispe-gaard angaaende Rectoris Scholæ Mag: Claus Blechings skyld til Bergens Schole, Capital 335 Rdr, effter hans Obligation dater: Berg: den 9: April: 1680, som Hans Kongl: Majestet Ved Sit allernaadigste Breff til Bispen og meenige Capitulares i Bergen dat: Hafnia den 11 Octob: 1690, oc indført i denne Voris Protocol pag: 60. hannem allernaadigst beVilger at maa effterladis, med Sine effterstaaende Renter, huor paa hannem ocsaa samme dag udi allerunderdanigste respect til Hans Kongl. Majestets naadigste befalning Hans Obligation i egne Hender er ofuerleffueret, oc hand der med for den skyld til Scholen her effter frie er.
Samme tid blef ocsaa giort richtig Liquidation om alle Rectoris Scholæ bergensis Mag: Claudii Blechingii Regneskaber angaaende Scholens Rentepenge oc Ligpenge fra Ai 72: til 1685 inclusive, huor paa hand da endelig er blefuen skyldig eet hundrede nie og Siutti Siger 179 RDr: for huilche penge hand loffuede at giøre Scholen forsichring Ved Sin Obligation med forpandtning i Sit Huus, huilchen Obligation Rector Scholæ haffuer at leffuere til Conrectorem Scholæ Mag: Edvardum Edvardi, saasom beskichet Curator: for Scholens Rente- penge.
Eod: die blef ocsaa Conrectoris Scholæ Bergens: Mag: Edvardi Edvardi F: Regneskaber for Scholens Rente- oc Lig-penger, saa Vit som aff Mag: Claudio Blechingio Rectore Scholæ Bergensis hannem er blefuen leffueret, fra 86: til 1690 aars udgang, bleffuen liquiderit, oc richtig befunden, saa hand derfor nu quiteris.
Ao 1691: den 20 Novemb: psent: Welbrd Hr Ampt Mand Hans Nielsøn paa hands Høye Excell: Veine: Nobiliss. Dnno Episcopo Doct. Nicolao Randulff; Mag. Nicolao Smed, Mag: olao Storm, Mag. Søren Glud; af den Verslige øvrighed, Borgemester Lauritz Søvrensøn og Raadmand Christen Henningsøn Smit, derforuden 2de Borgere og Handels Mænd her i Staden, Jochum Bejier og Johan Haasevinchel, blef holdet en sammenKombst paa Bergens BispeGaard, og paa hands Kongl: Mays Veigne, saa og effter Lands Lovens anledning og tilhold, blef sat denne efftreskrevne Taxt paa Kirchernis Korn, Smør, Tiende og anden Landskyld her udj Bergenhuus Stifft, for indværende Aar, saa vidt Kircheværgerne bør at giøre Regenskab for, nemblig
Kirchens Tiende Korn Rdr: Ort: sk.
j tde Hvede 2 2
j tde Rug 1 3 8
j tde reent Korn i Sogn 1 3
I andre Fogderier 1 2 16
j tde half Reent 1 1
j tde Havre 3 16
Kierchernis Landskyld, Korn
Smør og anden Vahre Rdr Ort sk.
j tde Malt eller Korn 2
j Løb Smør 2 1
j hud 1
j Wog tallig 1 3
j Buche Skind 2
j Geede Skind 20
j Kalfskind 4
j Waag Ost 3
j Faar 2
j Faareskind 6
j Løb Salt 1
j Wog Landskyld Fisk 1
j Wog Raa fisk, som tagis i tiende
af Torsk og brassme 16
af Sey og andre ringere fisk 8
j td Raa sild, som tagis i tiende 1
Effter hvilchen proportion betalis, hvor mindre bekommis, og bør betalningen at skie paa den maade og til den tid somLoven tilholder.
Samme tid blef og Taxten sat paa Landskylden, Leeding og tiende Kornet, som ligeledis paa høyst bemelte hands Kongl: Mays Vegne og Allernaadigste Behag, saavelsom og for dennem, der Kongens Anpart Korntiende at oppebære, Kand være berettiget, og det paa effterfølgende maade Rdr. Ort sk.
Tiende Kornet:
j tde Hvede 3
j tde Rug 2
j tde Bygg 1 3
j tde Blandings Korn 1 1 8
j tde Havre 1
LandSkyld og Ledings Korn
j tde Malt eller Korn 2
Hvad Ledingen og anden Landskyld Vare angaar, da betalis det effter hands Kongl: Mays Allernaadigste udgangne Forordning og Taxt, sub dato: 3 octob: Ao 1685, og bør denne Taxt strax og uden nogen forsømmelse oplæsis baade paa Kirchebachen, og paa Tingene, til allis effterretning, saavelsom udj Kirche- og Ting-bøgerne indføris, sampt og vedKommende Copie deraf, effter begier, meddeelis.
Anno 1692 den: 6re Aprilis blef,psent: Velbr: Hr Ampt Mand Hans Nielsøn paa hands Høye Excelltis Vegne, Nobiliss: Dnno Episcopo Doct. Nicolao Randulff, Mag. Severino Glud, Mag. Severini Petræo, Hr Joakim Kaae, holdet Consistorium, angaaende dend Sag som d, 22 Oct. Ao 1690 her for Retten blef opsatt, at nu paa ny igien foretagen; paa ovenbemelte Citanters Veine møtte Knud Jochumbsøn, som først indlagde Citationen dat: den 27 Januar: 1692, som for Retten blef oplæst; Dernest blef oplæst den først indlagt; For det andet indlagde hand deris skrifftlige Forset, som sidste Gang blef og her i retten produceret, dat: 1. Oct, 90. som og end denne Gang paa ny blef oplæst; For det 3die indlagt et velforseiglet Tings Vidne, som senist for Retten blef dem tilholdet at forskaffe, dat: Silde i Etne Skibbred den 1ste Julij 1691, som og blef oplæst; For det 4de blef indlagt en Specification paa Processens OmKostninger, dat: d. 6. Apr: 92, med Summa af 18 Rdr. 3 ort 12 sk, som blef paategnet.
Her imod at svare møtte paa den indstevnte Enchis Sara Iwers Datters Veine, Niels Simensøn, som i Retten producerede sit skrifftlige Forset, dat. den 6 Apr: 92. som blef oplæst og paategnet: Paa de indstevnte SkiffteForvalteris Veine møtte Ifuer Jenssøn, som i rette lagde deris skrifftlige Forset, dat: Schonevigen den 24 Mart: 1692. som blef oplæst og paategnet. Videre hafde Parterne effter tilspørgelse, denne gang iche at producere, hvorfor bleff saaledis
Afsagt.
Sagen optagis til i Morgen, som er den 7de Aprilis Klochen 8, og Knud Jochumbsøn forreleggis at forskaffe her i Retten, alt hvis hands Principaler formeener sig at bevise deris Kravis Rigtighed med, at da her udinden, effter dets forrefindende, Kand Kiendis og dømmis hvis Lov og Rætt medfører.
Den 7de April: psent: Welbr Hr Ampt Mand Hans Nielsøn paa hands høye Excellentzis Veine, Nobiliss. Dnno Episcopo, Doct: Nicolao Randulff, Mag: Severino Glud, Mag: Severino Petræo, blef den sag, som i Gaar her for Retten blef opsat, atter foretagen; Knud Jochumbsøn som i dag, effter seniste Afskied, for Retten paa offtbemelte Citanters Veine comparerede, berette, først, at Raadmand Christen Henningsøn, Kunde e. finde Obligationen som hand beraabte sig paa, Dernest at de andre citanter havde intet videre i retten at producere, til at bevise deris Krav med, end som i Retten allerede er lagt, hvor til og Knud Jochumbsøn sig refererede.
Effter slig beskaffenhed blef Sagen atter opsat til i Morgen Formiddag Klochen 10, og Knud Jochumbsøn paa din Principals Christen Henningsøns Veigne anden gang forelagt, at forskaffe obligationen i retten, saa frembt hand e. vil tage skade for hiemGield.
Dagen der effter, som vaar den: 8 April: blef Sagen igien, effter seniste Afskied, foretagen, psent: Velbr Hr Ampt Mand Hans Nielsøn paa hands høye Excell: Veine, Nobiliss: Dnno Episcopo Doct: Nicolao Randulff, Mag. Severino Petræo: Procurator Knud Jochumbsøn, comparerede i retten paa dine Principalers Veine, og berettede, at hand intet videre hafde at bevise sin Krav med end som tilforn, men refererede sig til der foehen indlagde, hvor effter hand æskede Dom og Kiendelse, thi bleff her udinden saaledis
Afsagt:
Efftersom Hans Nielsøn Raadmand her i Bergen, tillige med Jens Rasmussøn Borger og Brygger samme steds, som Formyndere paa AfGangne Henrich Nielsøn Sands trende Umyndige børns: Radamand Christen Henningsøn paa hands broders Otto Henningsøns: sampt Johannes Jespersøn Rødberg paa sin egne Vegne, haver nu andensinde her til Consistorium Indstevnt Afgangne Hr Elias Anderssøn fordum Proust udj Sundhorslehn og Sognepræst til Schaanewigen, hands effterlatte Hustru Elisabeth Galtung, Hr Elias Eliæsøn paa egne og MedArvingers Vegne, sampt Hr Anders Eliæsøn Designeret Pastor til Fieldberg, som tillige med Afgangne Hr Otto Maltesøn skal have forvaltet Skifftet effter afgangne Hr Nathanael Madtzøn fordum Sognepst til Storøen, angl: deris frodring udj bemelte Stervboe der sig til: 91 Rdr 2 ort skal opløbe, hvorfor dennem udj betalning befindis at være udlagt en Gaard Halleland Kaldet, liggendis udj Etne Skibbrede, skyldende 2 Løber Smør, med hvilchet Udleg Citanterne forregiver ej at Kand være benøyet, mens fastelig formeener og paastaar, at de enten af boens andre beste Middler maa faae nøyagtig Udleg in Natura for Capital, Rente og all foraarsagde OmKostning, eller og, at samme Middler ved Auction motte selgis og afhændis, til deris endelig skadisløes betalnings erlangelse, effter der om Stevningens videre Indhold og bemelding; Men som Citanterne udj ingen maade samme deris udj Stervboet indgivende fordringer, med saadan bevisslighed nu for os belegger, som Lands Loven effter Død Mand Æsker; Christian Henningsøn og iche lader fremKomme den paaberaabende Obligation, i hvor ved det hannem af Retten er vorden forrelagt, og Sagen til den ende tvende Sinde optagen og forflødt, saa vidis og iche denne paastevnte Skiffte-Forretning, saaviidt dette giorde Udleg angaar, at Kunde følge, Medens her om for Rætt afsigis, at det bør være som U-effterretlig, og Sara afgangne Hr Nathanaels Madtzøns, for Citanternis Krav og fordring her udinden friKiendt.
Anno 1692 den: 14de Apr: psent: Velbr Hr Ampt Mand Hans Nielsøn paa hand Høye Excell: Vegne, Nobiliss: Dnno Episcopo Doct. Nicolao Randulff, Mag. Olao Storm, blef Consistorium holden, og da blef en Sag imellem Christian Abo paa den ene, og SkiffteForvalterne i Sl. Hr Ottho Jonæsøns Sterfboe- Christian Abo som Citanten, dat: den 5 Mart: 1692, som blef oplæst og paategnet. Dernest blef i Retten af Mons: Abo fremlagt Skiffte-Forrettningen effter Sl. Hr Otto Jonæsøn, dat den 17 Jun: 1690, underskrevet af Hr Frantz de Bloqv, og Hr Hendrich Finde, som blef paategnet; Noch af Mons: Abo i Rette lagt hands skrifftlige Forset, dat: Berg: den 14. Apr: 1692, som blef oplæst og paategnet. Yderemeere af Mons: Abo i Retten anviist Copie af den seniste Afsigt her for Retten den 29. Jul: 91 som blef paategnet: Noch af dito Abo i Rette lagt:
1: Skiffteforretningen effter hands Sl. Formand Hr Jona Ottesøn, dat: Strømmen den 24. Mart: 1686: sub lit. A.
2. Den Sl. Mands Hr Jonas Ottesøns udgivne og indfriede obligation til hands attestatz, dat: 10 Maij 1679, sub: lit: B.
3. en Skriffuelse fra Hr Frantz Bloqv og Hr Hendrich Finde til Welbr Hr Major Witman, dat: Møchelbust den 17 Jun: 90, sub lit. C.
4. Velbr Hr Major Withmans Svar paa samme Skriffuelse, dat: Furresetter den. 17 Jun: 1690. sub lit: D.
5. En Missive fra Hr Peder Finde til bete Hr Major Witman, dat: Mychelbusta den 21. Jun: 1690, sub lit: E.
6. En Lodseddel den lille Otto Jonæsøn tilfalden effter hands Sl. FarFader Hr Otto Jonæsøn, dat. Michelbust den 21. Jun: 1690, underskrevet af Hr Peder Finde, Hr Frantz Bloqv, og Hr Hendrich Finde, sub lit: F: hvilche alle blefue paategnede.
7de En Suppliqve af offtbem: Abo til hands HøyÆrværdighed Bispen, dat: Ascheland den 2. Dec: 1690, med hands HøyÆrv: Bispens Resolution af samme Dato. Intet videre hafde Mons: Abo at producere; her imod at svare møtte Procurator Christen Bigom baade paa Skiffte-Forvalternis, saa og paa samptlige Arvingernis Veine, som e. allene begierede dilation i Sagen, men og Copie af hvis som Mons: Abo denne Gang i retten haver produceret: hvorfor saaledis for Retten
Afsagt;
Sagen forfløttis til i dag 14 Dager, som er den 28 Apr: førstKommendis, og imidlertid foreleggis Part og Vederpart at forskaffe her i Retten alt hvis som de Kand have sig til Forsvar og befrielse;
Anno 1692 den: 20de Aprilis, psent: Velbr Hr Ampt Mand Hans Nielsøn paa hands Høye Excells Veine, Nobiliss. Dnno Episcopo Doct. Nicolao Randulff, Mag. Nicolao Smed, Mag. Olao Storm, Mag. Severino Glud, blef her paa Bergen-Huus Slot holden Rætt, angl: en prætention som StifftSkriffueren Sr Hermand Garmand paa Kirchernis Veine har i Sl: Mag. Christopher Hiermands, forrige Sognepræst til Borgens PræsteGield paa Sundmør, hands Sterfboe, for hvilchen hand formeener at de Hæderlige SkiffteForvaltere i samme Sterfboe iche har giort saadan rigtighed og fornøyelse som de burde, som Citaonen videre derom formelder: Paa Citanten Hermand Gaarmands Veine møtte i Retten Monsr. Iens Jenssøn, som i retten producerede den udvirchede Citation, dat: Bergenhuus den 21 Januar: 1692, som blef oplæst og paategnet; Dernest indvalgde bte Jens Jenssøn paa Citantens Veine en Copie af hvis som i Stervboen angl. hands prætention paa Kirchernis Veine, er passeret; Dernest indlagde bte Troels Christensøn Krog, og Hr Peder Rasmussøn Brandal, og til Vitterlighed underskrevet og forseiglet af Notario Publico Niels Brun, som for Retten blef oplæst og paategnet: Ydermeere blef i Rette lagt Sr Hermand Gaarmands eget skrifftlige Indleg dat: Mielde den 18 Apr. 1692, som blef oplæst og paategnet; Endelig blef produceret alle de Documenter, som Citanten Herman Gaarmand i sit oplæste Indleg sig paaberaaber, Videre hafde Jens Jenssøn paa Citantens Veine intet videre i Retten at fremlegge: Paa Hr Niels Jensøn Hiermands Veine møtte hands egen broder Christopher Hiermand som undskyldte hands udeblifuelse fra Retten formedelst den tilstundende Bededag, Men hvad sig Citationen angaar, da svarede hand paa broderens Veine der til saaledis, at effterdj hand er gandske ubevust hvad i Sterfboen er passeret, omendskiønt hand nogle gange hafde begieret nogen underretning der om, saa kunde hand e. svare Videre til Stevnemaalet; Til Stifft-Skriverens Reigning svarede hand paa Broderens Veine, at der udj Stervboen er tilforne indlagt en Contra-Regning, og hvis saa er, at Stifft-Skrifueren tilkommer noget paa Kirchernis Veine, da skier ham vel fornøyelse derfor af Stervboen; Effter Citationens tilhold lod Radmand Christen Henningsøn, som LauVerge for Sl. Mag. Christophers Enche margreta Rasmus Datter, ved Monsr Christopher Hiermand i retten indlegge bemelte Mons: Smits skrifftlige Indleg, dat. Bergen den 19 Apr. 1692 som blef oplæst og paategnet: Videre hafde Mons: Christopher Hiermand intet at producere: De indstevnte Skiffte-Forvaltere, (om hvilche Stevningen videre melder) møtte hverchen udj egne Personer, ej heller nogen paa deris Veine, hvilchet det slemme Vær og contrarie Vind mugeligens har forhindret; Hvorudover Sagen blef forfløttet til i Dag 8 dager som er den: 28 Aprilis, og Part tillige med Vederpart tilholdis samme tid sig her for Retten at indstille, med hvis som kand tiene til Sagens Videre opliusning og bestyrchelse.
Effterat foromrørte Sag vaar saa vidt for denne gang afhandlet, proponerede WelÆdle og Welbyrdige Hr AmptMand Dette effterfølgende: At som forleden St Thomæ Dag, som holdtis den: 21 Decemb: Ao 1691 blef her paa Bergens RaadStue besluttet, attil Kircheværgere til alle trende Kircher skulle de forrige adjungeris Jacob Christensøn Bager, til NyKirken; Abraham Friil til DomKirken; og Cordt Hønneken til KaarsKirken; og af Magistraten til Inspectores Præsidenten Gerhard Dysseldorff til NyKirken; BorgeMester Lauritz Søvrensøn til DomKirken, og BorgeMester Hans Munthe til KaarsKirchen; BorgeMester Pitter Troyel blef ved Inspectionen over det Søefarne Fattig Huus; Raadmand Lauritz Sand over Manufacturet; og Raadmand Hans Nielsøn over Hospitalet, som det nu har fremviiste Udtog af Protocollen under Byskriveren Thomæ Christenssøns haand, videre indeholder og formelder; Saa Wille hands Velbr derfor nu fornemme hvem eller hvilche af de hosværende Capitularibus skulle nomineris og beskichis til at være Inspectores tillige med ovenbe,: Byens Magistrat over Kircherne og de Fattigis Huuser, effter som oven indført, hvor da, paa hands Kongl. May:s Veine og allerNaadigste behag, blef for Afskiediget, at Mag. Otto Schrøder blifuer som Sognepræst tillige med Præsident Dysseldorff ved NyKirchens Inspection; Mag: Søren Glud, blifuer som SognePræst tillige med BorgeMester Lauritz Søvrensøn ved DomKirkens Inspection; Mag. Ole Storm, som Sognepst tillige med BorgeMester Hans Munthe, ved Kaars Kirkens Inspection. Mag: Samuel Samuel Schreuder tillige med Borgemester Pitter Troyel blifuer ved Inspectionen over det Søefarne-Fattig-Huus; Mag. Søren Glud tillige med Raadmand Lars Sand over Manufacturet; Mag. Niels Smed tillige med Raadmand Hans Nielsøn blifuer ved Inspectionen over Hospitalet.
Ao 1692 d. 28 Apr: psent: Magr Søren Pederssøn og Hr Joackim Kaae blef holdet Consistorium, angaaende den sag imellem Christian Abo paa den eene, og de Hæderlige SkiffteForvaltere i Sl. Hr Otto Jonæsøns Sterfboe paa den anden side, som seniste Gang blef til i dag opsat, men som hands HøyÆrværdighed Biscopen vaar upasselig, og de andre Capitulares hafde lovlig forfald, blef Sagen optagen til føsrtKommende Mandag Klochen 8 Formiddag, hvilchet Parterne blef tilKiendegivet.
Iligemaade blef den Sag imellem StifftSkriveren Gaarmand og SkiffteForvalterne i Sl. Mag. Christopher Hiermands Sterfboe (som den 20. Ap. sistleden blef ageret paa Nergenhuus Slot, og nu til i dag optagen) til førstKommende Mandag Klochen 8 om Formiddag, for ovenbem: Aarsage skyld, forfløttet, hvilchet og blef Parterne notificeret.
Anno 1692 d. 2 Maij, psent: Welbrd Hr AmptMand Hans Nielsøn paa hands høye Excell: Veine, Nobiliss: Dnno Episcopo, Doct: Nicolao Randulff, Mag. Nicolao Smed, Mag. Søren Glud, Mag. Severino Petræo, Hr Joakim Kaae, blef holdet Consistorium, angl: den Sag, imellem Soerenskriveren Abo paa den eene, og Skiffte Forvalterne i Sl. Hr Otto Jonæsøns Sterfboe, som den 28 Apr: nestleden til i dag blef forfløttet. Citanten Christian Abo møtte i egen Person, og i Retten Indlagde sit skrifftlige Forset, dat Bergen d. 28. Apr: 92. som blef oplæst og paategnet; Paa den indstevnte Enchis, som er Anna Schreider Sl: Hr Otto Jonæsøns, møtte i Retten Procurator Christen Bigom, som i Retten produceret hendis skrifftlige Forset, underskrevet saavel af hendis Lauverge Mag. Otto Schrøder, som hende self, dat. Bergen d. 28. Apr. 1692. som blef oplæst og paategnet. Paa den indstevnte Enchis, som er Anna Schreuder Sl: Hr Otto Jonæsøns, møtte i Retten Procurator Christen Bigom, som i Retten produceret hendis skrifftlige Forset, underskrevet saavel af hendis Lauverge Mag. Otto Schrøder, som hende self, dat. Bergen d. 28. Apr. 1692. som blef oplæst og paategnet. Iligemaade blef af Christen Bigom i Rette lagd en Regning paa de omKostninger som blef paa Sl. Hr Jonas Ottesøn anvendt hvor om i ovenskr: Indleg ommeldis, Derforuden blef af Bigom i rettelagd en Missive af Abo skreven til Anna Schrøder Sl. Hr Otto Jonæsøns, dat: Bergen den 27de 7br 1690, Derimod blef af Mons: Abo i Rettelagd et skrifftlig Svar tiul bem: Abo fra Anna Sl. Hr Otto Jonæsøns Sønners Veine, i Rette lagd deris skrifftlige protestationes imod Christian Abo, dat: Bergen d. 28 Apr: 1692 som blef oplæst og paategnet. Paa SkiffteForvalteren Hr Hendrich Findis skrifftlige Forset, dat: Bergen d. 28 Apr. 1692, som blef oplæst og pategnet: Ydermeere blef af Bigom i retten produceret 2de skrifftlige Missiver, den eene Missive vaar skreven af Hr Hendrich Finde til Procurator Hans Teiste dat. Bergen den 28 Juli 91, den neden af Major Withman til SkiffteForvalterne i Sterfboen effter Sl. Hr Otto Jonæsøn, dat: Firresetter den 18. Jun: 1690, hvilche blefue for Retten oplæste og paategnede: Procurator Knud Jochumbsøn, som paa den eene SkiffteForvalters Hr Frantz de Bloqvs Veine for Retten comparerede, indlagde i Retten bemelte Hr Frantz de Bloqvs skrifftlige forset, dat. Bergen den 19 Apr: 1692, som blef oplæst og paategnet. Videre hafde Parterne, effter forregaaende tilspørsel, intet Videre i Rette at producere, men refererede sig til det som de nu for hen i retten har lagt, og æskede der paa Dom og Kiendelse, hvor for blef saledis Afsagt: at Sagen optagis til Dombs Afsigelse til i dag 8 Dage, som er den førstKomemnde Mandag.
Samme Dag blef den Sag forretaget imellem Stifft-Skriveren Sr Hermand Gaarmand som Citanten paa den eene, og Skiffte Forvalterne i Sl. Mag. Christopher Hiermands Sterfboe paa den anden side, hvilchen Sag seniste den 28 Apr: blef til i Dag optagen. Paa Citantens Veine møtte Monsr. Jens Jenssøn, som i retten producerede sin Principals skrifftlige Indleg, dat: Bergen den 28 Apr: 1692, som blef oplæst og paategnet:
Der hos blef af bemelte StifftSkriverens Fuldmegtig i rettelagt 1. En Copie af Kirchernis Regenskaber udj Borgens PræsteGield for Anis 1684: 85 og 86 sampt for 87. 88 og 89, under Hermand Gaarmands egen haand. 2. En copie af StifftSkriverens Regning, som blef indlagt i Sl. Mag. Christopher Hiermands Sterfboe, under dito Gaarmands egen haand. 3. En ForKlaring paa de effter begiering oppebaarne penge af Sl. Mag. Christopher Hiermands løn af Kircherne paa Sundmøer etc: som blefue paategnede. Paa SkiffteForvalternis Veine møtte Hr Peder Brandals Søn Jørgen Brandal, som i Retten producerede SkiffteForvalternis skrifftlige Indleg dat: Orskoug d. 5 Apr: 1692. underskrevet og forseiglet af Hr Troels Christensøn og Hr Peder Brandal, som blef oplæst og paategnet. Ydermeere blef i Rette lagt Sr Henning Tygesøns skrifftlige Repliqve, som SkiffteForvalterne i deris skrifftlige Indleg beraaber sig paa daterit Waagnes den 3 Mart. 1692. som blef oplæst og paategnet. Her paa erbød Sr Christen Henningsøn Smit som Lauverge paa Enchens Veine, og Sr Christopher Hiermand paa de andre Arvingers veine, at saa snart Liqvidation skier, ville de fornøye StifftSkrifueren for hands fordringer. Og som de videre denne gang iche hafde at fremlegge, differer Sagen, tillige med den forrige Sag, til i dag 8 dager.
Anno 1692 den: 9de Maji, psent: Nobiliss: Dnno Episcopo, Doct: Nicolao Randulff, Mag. Nicolao Smed, Mag. Olao Storm og Mag. Severino Petræo, blef holdet Consistorium, angl: den Sag imellem Christian Abo, som Citanten, og de Hæderl: SkiffteForvaltere i Sl: Hr Otto Jonæsøns Sterfboe, som den 2den Maji nestleden blef opsat til Dombs afsigelse, Thi blef her udinden endelig saaledis
Afsagt:
Efftersom Sorenskr i Nordhorlehn Sr Christian Abo paa sin Umyndige Stifsøns Otto Jonæsøns Veine har nu anden gang ladet her for Consistorio indstevne de Hæderlige SkiffteForvaltere Prousten i Sundfiord nu Sl: Hr Peder Finde, hans Arvinger og hands Medfølgere Hr Frantz de Bloqv og Hr Hendrich Finde, formedelst deris Skiffte-Forretning giort effter Sl: Hr Otto Jonæsøn, fordum Sognepræst til Askevolds PræsteGield, formeenendis effter begge hands indlagde Protester, dennem uforeneligen ved samme Skiffte at have fortfaret imod Loven, den Umyndige til største skade og Afbrech udj hvis ham billigen burde tilKomme effter sin Sl: FarFader: Sær, i det de dette Skiffte og dehling har forretaget uden lovlig beskichet Formynder for den Umyndige og uden nogen Varsels givelse til Barnets Moder og Stiffader: Sær, og i det de udj den Arf barnet tilfalder effter hands Sl: FarFader, har decourteret barnet 247 rdr, for den beKostning som skal være giort paa hands Sl. Fader Hr Jonas udj Kiøbenhaun, Uandseet saadant iche tilforn har vaaret nevnt eller fordret, da Skifftet effter hans Faders Død blef holdet, Sær, og i det til Barnets FarModer Anna Sl: Hr Ottis for hendis Fæstens Gave har udlagt den Gaard Møchelbusta med Qvæg, Huuse, baad og Nood, og giort hans Faster Ingeborg Ottis Datter, uden nogen lovlig Adgang lige broder Gild med hendis brødre udj denne Arv, hvormed den Umyndige skal være skeet til forKort, Neklagendis derhos baade over den lange Ophold de ham har giort, før end ham motte nogen tid blive megtig at faae og see denne Skifftis Forretning, saa og den Urigtighed som findis der udj da hand endelig den beKom, saa at de der ved her effter hans Specificerlig optegnelse for Aarsaget ham indtil Datum 17 Rdrs OmKostning og paastaaendis at SkiffteForvalterne for deris Urigtige adfærd tilbørligen maa andseis, og den Umyndige skie det som ret er, saa og ham erstattis den OmKostning som de ham i saa forvoldet haver. Hand og tillige har hid indstevnt den Hæderlige Matrone Anna Sl: Hr: Ottis Barnets Fader-Moder med hendis Lauværge Mag: Otto Schrøder, sampt og Barnets Farbrødre Messieurs, Hans, Otto og Jens Ottis Sønner og hands Faster Ingeborrig Ottis Datter med hendis Formynder Hr Borgemester Lauritz Søvrensøn om de her til Kunde have noget at svare; Disligeste og Hr Major Withmand at forKlare om hand sig den Umyndigis Formynderskab har paataget og denne SkiffteForretning enten været overværendis eller approberet. De som SkiffteForvalterne her for Retten intet haver frembragt hvormed de Sr Abois paastand lovligen Kand igiendrive; haver Vj derfor her om iche Vist rettere at Kiende, end I. Effterdj intet fremvisis, hvoraf kand fornemmis at den Umyndige har været beskichet nogen Formynder som for ham Kunde tale, da dette Skiffte er forretaget, Thi Major Withmand, som SkiffteForvalterne beraaber sig paa at have lovet, at ville paatage sig Formynderskabet, fragaar det baade her for Retten, saa og udj sin Skrivelse til dem dateret Furresetter d. 17 Jun: 1690; hvorudj Prousten nu Sl: Hr: Peder Finde som Formand og HovetMand for dette Skifftets Forretning sig høyligen har forseet og dermed forvoldet den Umyndigis Stiffader Sr Abo der paa at tale og omKostning at giøre: Thi bør bte Abo at have til sin OmKostnings erstatning effter hands optegnelse 17 Rdr, saa vel som og til denne Dombs indløsning 4 Rdr, udaf Sl: Prousten H: Peder Findis Sterfboe, og det udj rede penger, eller fornøyelig Udlegg, inden Sex Ugers forløb fra denne Voris Afsigtis Dato.
2. Effterdj iche seis af det Skifftebrev forfattet effter Sl: H: Jonas Ottesøn, at effter hans Død er fordret og Krævet noget af hans Fader Hr Otto, hvor imod hans andre Søskinde skulle have Jevnet i fremtiden, med da gandske blevet Urørt og Uomtalt, Da seer Vj iche hvorledis hans barn Otto Jonæsøn, derfor skulle lide nogen AfKortning udj den Arv ham siden tilfalden effter hans FarFader, men effter Loven bør at tage Arv i sin Faders Sted. Og skal derfor denne Post udj denne Skiffte Forretning effter Sl: H: Otto iche være den Umyndige udj sin Rætt præjudiceerlig i nogen maade. Men de endnu igienlevende SkiffteForvaltere Hr Hendrich Finde nu egen omKostning tage sig dette Verch for, og giøre en ret dehling, saa at den Umyndige faar en fuld broderlod paa sin Sl: Faders Veine lige med sine andre Farbrødre, og bør de til den ende tilforn louligen forsiune den Umyndige med en Formynder, som tillige med dem Kand være overværendis, og strax tage sig den Umyndigis tilleg and??; Og bør de dette at bringe til god Rigtighed og endskab inden 8 Ugers forløb i det seeniste fra denne voris Afsigtis Dato. Hvad sig videre Farmoderens tilleg for hendis brudeGave og begravelse belanger, saa og angl: Ingeborg Ottis Datter, som med hendis Brødre er tillagt BroderLod. Da effterdj samptlige børnene har sambtygt deris Moder denne Gaard i steden for det som hun effter Loven i saa maader Kunde prætendere, siunis os iche billigt, at nogen paa den Umyndige som sin SønneSøn har forskrevet sig ved sin Missive til Sr Aboe af dato d. 5 Sept: 1690 at underholde ham hos sig hendis lifs tid uden nogen AfKortning paa hands Arvepart derfor effter hendis Død, da den Gaard tillige med andre hendis Effterladenskab falder den Umyndige tillige med de andre hans Medarvinger til Arv og deehl: Iligemaader Ingeborg Ottis Datter, effterdj der er giort sær Expenser paa hendis brødre, ved deris Studeringer paa Academiet, hvor imod hun intet har faaet af hendis Forældris boe, hvorfor og de alle har sambtygt hende udj denne Arv, at være meddem BroderGild, de siunis os iche heller at den Umyndige Kand være derimod, helst effterdj ham og intet afKortis for hvis expenser der er giort paa hans Sl: Faders Studeringer og FremKombst.
Samme Dag blef udj den Sag imellem StifftSkriveren Sr Herman Gaarmand som Citanten, og de Hæderlige SkiffteForvaltere i Sl: Mag: Christopher Hiermands Sterfboe, (som iligemaade den 2den Maij nestleden blef til i dag opsat til Dombs afsigelse) saaledis her for Retten
Afsagt:
Saasom Stigtskriveren Sr Hermand Gaarmand har her for os ladet indstevne de Hæderlige Mænd H: Troels Christensøn Kraag, Sognepræst til Øreskougs PræsteGield, og nu Proust over Sundmøer, og Hr Peder Brandall Residerende i Nordahlen, og Vice Pastor som Skifftet udj Salig Mag. Christopher Hiermands Stervboe haver tillige med forrige Proust paa Sundmør Hr Hans Madtzøn Glad forrettet, besvergendis at de, effter hands indgivne formeente rigtig Optegnelse og fordring udj Sterfboet, paa hvis hand hafde at prætendere paa Kirchernis Veine paa Sundmøer for Annis 1684-85-86-87-88 og 89, beløbende sig til 714 Rdr 1 ort 3 sk. som iche har hid indtil beqvemmet sig til nogen endelig Liqvidation og fornøyelig Udlegg af Sterfboet, men udj saa lang tid opholdet Sagen ved Udflugter og Afviisninger; hvor over hand formeener og setter udj Rette om de iche bør fornøye hands paa Kirchernis Veine den Resterende Fordring af Capital og Rente med paaløbende, og foraarsagede omKostning, eller og om de Kand bevise Skylden fra sig paa Arvingerne, om de iche da een for alle, og alle for een bør at fornøye med rede penger effter Loven pag. 754. Til den ende har og StifftSkriveren ladet varsle forige Proustens forbem: Hr Hans Matzøns Effterlatte Enche Elisabeth Sophia Falch, disligest og Sl: Mag: Christopher Hiermands Effterleverske Margartea Rasmus Datter Stud, sampt Hæderlig og Wellærd Mand H: Niels Hiermand, Sognepræst til Hougs PræsteGield paa hands egen og samptlige Med Arvingers Veine effter Sl: Mag: Christopher Hiermand, om hvis de udj Sagen Kunde have at svare og bevise effter deris angivende udj Sterfboet. Herimod har SkiffteForvalterne til deris Forsvar og Uskyldigheds beviisning udj denne ophold ladet forrebringe
1. At Stifftskriveren er forlengst tilsendt den Decision under allis hænder, som om hand fordring er giort. 2. At som der med af Sl: Mag: Christophers Enche og Arvinger er giort adskillig protestationer imod Stifftskriverens Fordring, og har erbudt sig, effter rigtig liqdation, at ville fornøye ham paa Kirchernis Veine, hvis Sterfboet billigen befindis at være skyldig, har de iche førend saadan liqvidation var skeed, kunde giøre til Stiftskriveren noget Udlegg, om hand iche af Enchen og Arvingerne, effter egen tilbiudelse, blef fornøyet. 3. At som hverchen Stiftskriverens ordinarie Fuldmegtig Jens Jenssøn har ladet sig indfinde hos dem til at til svare hvad imod hands Regning og fordring blef protesteret, ej heller har Henning Tygesøn, som haver af ham vaaret beordret Stiftskriverens Krav og fordring at indlegge og paafordre, saadant ville tilsvare, benegtendis sig iche der til at have nogen Fuldmagt, da siunis dem at skie Uret ved Stigtskriverens Protest, formeenendis sig i saa maader at bør friKiendis, med Videre som de har ladet andbringe.
Effter saadan beskaffenhed har Vj nu paa denne Stridighed til Sterfboet, at SkiffteForvalterne foresetter Sl: Mag: Christophers Arvinger, saa og StifftSkriveren en Viss tid til at møde for sig, da en endelig Liqvidation og Decision, imellem dennem at giøre om denne fordring, og Enchen og Arvingerne da strax, effter deris eget løffte, saa vel til SkiffteForvalterne, som og her for Retten giort, at giøre Stigtskriveren fuld fornøyelse, paa Kirchernis Veine, for hvis som Sterfboet bliver skyldig, eller hvis det icke skier, da dertil af SkiffteForvalterne saadan Udlegg, som Kand være Kircherne skadisløes i alle maader, og bør alt dette bringis til endelig Rigtighed inden St Olai Dag førstKommendis. Til hvilchen Ende, saa vel og til at bringe Sterfboet til fuldKommen Rigtighed, udj det øvrige som omtvistis af andre Creditorer, da bør de strax ved Velbr: H: AmptMands befordring lade afforde de breve og Documenter, som dette Skiffte angl: ere under Forvaring og besegling, effter deris beretning udj Sl. AmptMand Lilienskiolds Sterfboe, og da forrette alting saa rigtig som de agter at tilsvare.
68)
Anno 1692 ult: Aug: psent: Welbr Hr AmptMand Hans Nielsøn udj hans høye Excell: fraværelse: Nobiliss: Dnno Episcopo, Doct. Nicolao Randulff, Mag. Søren Glud, Mag: Severino Petræo. Dnno Joakimo Kaae blev holdet Consistorium, og da foretaget en Sag imellem de Hæderlige SkiffteForvaltere udj Sl: Mag. Christopher Hiermands Stervboe. : Hr Troels Christensøn Kraag, og Hr Peder Brandal paa den eene, og Mag. Samuel Schrøders Veine comparerede Klocheren til DomKirken Berthel Pedersøn, som først producerede den udvirchede Citation dat: den 6 Maij 1692, som blef oplæst og paategnet. For det 3die prod: af Mons: Berthel en LodSeddel paa det JordeGods som Mag: Samuel i Stervboen vaar tillagt i betalning for sin fordring paa Enchehusets Veine, dat: Hanchøen den: 3 Aug: 1692, underskrevet af Hr Troel Kraag, og Hr Peder Brandal, som blev oplæst og paategnet. Klocheren Berthel Pedersøn blev tilspurt, om hand paa Mag. Samuels Veine havde videre i Retten at indlegg, hvortil hand svarede Ney! men at Mag. Samuels ydermere begiering vaar at hands I Retten indlagde motte vorde confirmeret. Hertil at svare møtte Hr Raadmand Sr Christen Henningsøn saa vel paa Enchens som paa Egne Vegne, som mundtlig for Retten proponerede: Saasom han e. allene er indKaldet paa sine egne Veine, men og paa sin Moders Veine som hendis LauVærge, da er denne sinde hans Svar, at hand begierer denne Forretning effter Sl. Provsten Mag. Christopher Hiermand, forrettet af ovenskr SkiffteForvaltere, og skal da siden indgive sit skrifftlige Svar. Oventegnede SkiffteForvaltere, og skal da siden indgive sit skrifftlige Svar. Oventegnede SkiffteForvaltere, som i denne Sag vaar indstevnte, møtte udj egne Personer, og mundtlig forKlaret: At effterdj, de siden den tid Mag: Samuel tog Stevning udj denne Sag har giort Mag: Samuel et nøyagtig Udleg i Stervboen for hans Krav, hvilchet Mag. Samuel i sit Indleg her for Retten selv bekiender, formeener de, at de til Stevningen intet Videre har at svare. Hellers producerede offtbem: SkiffteForvalte den Forretning som de siden den tid haver forferdiget (effter den forhen afgangne Consistorial-Domb) under deris hænder og Zigneter dat: Hauchen den 3 Augusti nest afvigt.
Afsagt.
Efftersom Mag. Samuel Schrøder, paa EncheFattighusets vegne, haver her til Consistorium indstevnet Hæderlig og Wellærde Mænd Hr Troels Christensøn Kraag, Provst paa Sundmøer og Sognepræst til Ørskoug, saa vel og Hr Peder Brandal, Vice Pastor til Nordahlen, for et Udleg de ved deris passerede LodSeddel af d: 18 Apr: nest forskinnet, som SkiffteForvalterne udj Afgangne Mag. Christopher Hiermand, fordum Proust og Sognepst til Borgen sammesteds, skal have giort og givet hannem paa forbem: Fattigis Vegne, hvorimod hand formeener sig udj ingen Maade at være fornøyet, til hvilchen ende hand og samme LodSeddel til Svechelse indstevner, effter derom Stevningens videre Indhold og bemeldning, og det nu bevisligen befindis, at disse indbemelte Hæderlige SkiffteForvaltere (effter anledning av den herom paa Consistorio d. 9de Maij nest afvigt Afsagde Domb) haver siden den tid giort hannem et andet Udleg, med hvilchet hand paa de Fattigis Vegne siger sig at være fornøyet, hvorfor hand og, ved sit Indleg Stevnemaalet tilbage holder, og allene paastaar, at samme Seniste giorde Udleg af d: 3die hujus motte ved Rettens Censur vorde approberet og bekrefftiget. mens som Citanten derpaa iche har stevnet og Kaldet, (Den allerede udtagen og nu her udj Retten-lagde Citation befindis og iche for Hr Niels Hiermand, og hans broder Christopher Hiermand, som Arvinger i Stervboen, at være læst og forkyndt) Saa vidis og iche Citantens paastand at Kunde følge, mens beroer indtil Lovligen stevnis og Kaldis, gaais da og derom, hvis Lov og Ræt Kand medføre.
Samme tid blev atter en Sag foretaget imellem Jørgen Lobsøn som Citanten paa den eene, og SkiffteForvalterne i Sl. Mag. Christopher Hiermands Stervboe paa den anden side: Citanten Jørgen Lovsøn møtte i egen Person indlagde, først, den udvirchede Citation dat. Bergen d: 27 Jun: 1692, som blev oplæst og paategnet. Effter at Stevningen vaar oplæst, begierede Jørgen Lovsøn at SkiffteForvalterne motte tilholdis, de Documenter som hand i Stervboen til SkiffteForvalterne har overlevert, motte vorde ham tilbageleveret, hvor effter hand Kunde videre svare, fornemmelig begierede hand, at ham motte vorde tilstillet af SkiffteForvalterne en Copie underderis hænder og Zigneter af hvis som angaaende denne Post findis i SkiffteForretningen, hvor effter hand og Kunde videre svare; hvor forre Præsterne blev forrelagt at forskaffe Citanten underderis hænder og Zigneter alt hvis som hans Krav angaar og findis i SkiffteForretningen antegnet, til den ende blev Sagen optaget til i Morgen Klochen Nij Slet, og Parterne forelagt sig til samme tid her for Retten at indstille.
Samme tid blev endnu en Sag foretaget imellem Job Jacobsøn som Citanten paa den ene, og SkiffteForvalterne i Sl: Mag. Christopher Hiermands Stervboe paa den anden side: Paa Citanten Job Jacobsøns Vegne møtte Procurator Hans Teisthe, som, først, i Rettelagde den udvirchede Citation, dat: Berg: d. 27 Jun. 1692. som blev oplæst og paategnet: Men som denne Sag er af af lige Natur med den forige, saa er ligeledis forafskiediget at SkiffteForvalterne skal under deris hænder og Zigneter meddele Job Jacobsøn en Copie af deris Forretning hvad hans Krav angaar, til den ende, blev Sagen lige med den nest forrige opsat til i Morgen Klochen 9, Da parterne her til samme tid her for Retten igien at indstille.
Samme tid blev atter en Sag foretaget imellem Hans Erichsøn Vingaard. og Jens Larsøn paa den ene, og offtbemelte SkiffteForvaltere paa den anden side; Paa Citanternis Vegne møtte Procurator Hans Teiste, som indlagde deris Udvirchede Citation, dat. Berg: den 28 Jun. 1692, som blev oplæst og paategnet. Iligemaade af Hans Teiste indlagt 2de betalninger under Ampt Mand Jonæ Lillienskiolds og Hans Matzøn Glad deris hænder, til Hans Erichsøn VinGaard og Jens Larssøn, den ene dat: Moldver Gaard d: 3 Oct. 1690. den anden Dat: Walderhoug den 20 febr. 1691, hvilche begge blef for Retten oplæste og paategnede. Hernest indlagt en Lodseddel paa hvis Anna Canuta er bleven udlagt i Stervboens Stervboe, underskrevet af Jonæ Lilienskiold, Hr Hans Matzøn Glad, Hr Troels Christensøn Krog, og Hr Peder Brandal, og Dat: Borgen den 13 Oct. 1690. Noch af Hans Teiste i Rette lagt en Skrifftlig Protest af Hans Erichsøn VinGard, og HJens Larssøn Fister over Hr Troels Christensøn Kraag og Hr Peder Brandahl, dat: Magdeusnæss d. 2. Decemb: 1691, som blev oplæst og paategnet. Ydermere blef af Hans Teiste i Rette lagt paa Citant: Vgene ag Hans Teoste, Bergen den 31. Aug. 1692, som blev oplæst og paategnet. Hans Teiste havde intet videre at producere, men refererede sig til hvad hand allerede har indlagt, og derpaa begierede Domb. Hertil at svare møtte SkiffteForvalterne i egne Personer, og indlagde deris skrifftlige forset, dat. Bergen ult: Aug. 92, og underskrevet af dem begge, som blef oplæst og paategnet. Ydermere blev af Prousten Hr Troels i Rettelagd en Velforseglet Capituls Dom udgangen Aar 1685 den. 24 Augustj imellem Hans Jenssøn Frørup paa den eene, og Sl. Mag. Christopher Hiermand paa den anden side, som blev paategnet. Paa de indstevnte Arvinger : Hr Niels Hiermand og Christopher Hiermand blev af Klocheren Berthel Pederssøn raabt 3de Gange, men vaare iche tilstede, ej heller nogen paa deris Vegne: Og som Dagen meest er forløben, og der behøvis tid til, de i rettelagde Documenter med flid at Revidere og efftersee, til med er og Sr Christen Henningsøn forelagt noget Skrifftligt for Retten at indgive til Sagens nermere oplysning og demonstration, saa beroer iligeledis med denne Sag til i morgen.
Anno 1692 den 1 Sept: psent: Velbr Hr Ampt Mand Hans Nielsøn paa hans høye Excelln: Veine; Nobiliss: Dnno Episcopo, Doct: Nicolao Randulff, Mag. Olao Storm, Mag. Severino Petræo, Dnno Joackimo Kaae, blef atter effter seniste Afskied holdet Consistorium, og den Sag forretaget imellem Jørgen Larssøn, som Citanten paa den eene, og SkiffteForvalterne udj Sl: Mag. Christopher Hiermands Stervboe paa den anden side: Citanten Jørgen Larssøn?? comparerede i egen Person, og foregav, at som hand, effter seniste Afsigt, har erlanget af de Hæderlige SkiffteForvalterne et Udtog af SkiffteForretningen hvad som hans Krav og Fordring i Stervboen angaar, da, effter dessen forefindende, falder hand fra hands Stevnemaal, og Sagen der med at være ophevet.
Samme Dag bleff og effter Afskied, den Sag forretaget imellem Job Jacobssøn som Citanten paa den eene, og SkiffteForvalterne paa den anden sisde: Paa Job Jacobsøns Vegne møtet Procurator Hans Teiste, som indgav Christopher Hiermand d: 18. Jun: 1690 underskrevet til Vitterlighed af Johan HaasenVinchel, og Arris Tevesøn Schrøder; Dernest blev af Hans Teiste produceret en extract af SkiffteForvalternis Forretning angaaende hans Krav udj Stervboen, underskrevet af Hr Troels Christensøn Kraag og Hr Peder Brandahl; Noch af Theiste i Rette lagt Job Jacobsøns Regenskabs Bog, som blef pag. 226 pategnet. Herforuden protestreede Hans Teiste mundtlig paa sin Principals Veine: at Job jacobsøns Regning som til Stervboet første gang vaar hensendt vaar dat: in Aug: Ao 90. og den Forordning som melder om hvorledis en Rgening skulle være conditioneret paa det Stemplede papir, er her først publiceret den 8de Sept: nest effter, hvorfor Job Jacobsøn meener at SkiffteForvalternis paastand udj dette iche Kand anseis til hans Kravs forliis. Videre havde Hans Teiste e. at fremlegge, men referer sig til hvad som hand har indlagt: Sr Christen Henningsøn som møtte i egen Person, replicerede her imod, at saa lenge som Job Jacobsøn iche fremviser noget som Kand være oplysligere i denne Sag, end det enten i Stervboet eller her paa Capitulet endnuskied, da formeener hand, at Job Jacobsøn iche Kand skie noget Udleg derfor af Stervboet. SkiffteForvalterne, som oven ere antegneed, møtte i egne Personer, producereed her paa deris skrifftlige Indlegg, underskrevet af dem begge, og dat: Bergen den 31 Aug. 1692, som blef oplæst og paategnet. Drenest blef af SkiffteForvalterne i Rettelagd den første Regning, som Job Jacobsøn indgav paa det Ustemplede Papir i Stervboen, dat: den: 25. Aug: 1690, og undersksrevet af Job Jacobsøn selv. Noch af SkiffteForvalterne blev i Rette lagd 3de Missive sub lit A. er dat: Af Aalsund d: 15 Aug: 1686, Den anden Missive sub lit B, er Dat. Bergen den 27 Apr: 1687. Den tredie Missive sub lit: C. er Dat: Aalesund d. 17 Mart: 1690: Alle 3de Missiver bleve for Retten oplæste og paategnede. Videre havde Parterne denne gang iche at producere, men refererede sig til hvis som vaar i rette lagd.
Thi blev her udinden saaledis for Retten
Afsagt:
Efftersom Job Jacobsøn har for Consistorio ladet indstevne de Hæderlige Skifftets-Forvaltere udj Sl: Mag. Christopher Hiermands Stervboe, Provsten over Sundmøer, Hr Troels Christensøn Krog, og Pastoren udj Nordahlen Hr Peeder Brandahl, besvergendis sig, at de e. til nogen fornøyelig Udleg og betalning af Sl: Mag. Christophers Stervboe har villet ansee hans forlengst i Stervboet indgiven-de Regning, angaaende hans Fordring for hvis Mag. Christopher skal være bleven ham skyldig effter hans Regenskabs bog om deris imellemhavende, som skulle beløbe sig til 105 Rdr og 15 sk: har og her for Retten produceret sin Regenskabs bog til bevisning om samme sin Fordrings retmessighed, og derhos en lige lydendis Copie paa Stemplet papir af den Regning hand forlengst udj Stervboet har overleveret til SkiffteForvaltere, gebierendis ved sin Fuldmegtig Procuratorem Hans Teiste en endelig Dom til sin Fordrings fulde betalning. Hvorimod de Hederlige SkiffteForvaltere, til deris Forretnings forsvar, ved deris udj Retten producerede skrifftlige Indleg protesteret e. at have Kundet effter Job Jacobsøns Regning giøre af Stervboet forefundet tvende Job Jacobsøns skrifftlige begieringer til Mag. Christopher, som de og her for Retten originaliter har fremlagt, det ene af d. 27 Apr. 87, hvir udj hand tienstl: begierer dilation paa det Krav som Mag. Christopher da havde giort hos ham, i den anden af d. 17 Martij: 90 om 50 Rdr forstrechning, hvoraf de formeener, at dersom Job Jacobsøn da havde hafft nogen fordring hos M. Christopher, havde hand vel iche hafft aarsage enten at begiere nogen Dilation af ham, ej heller at begiere til laans 50 Rdr, som hand lover igien at ville betale udj Bergen effter Mag. Christophers Ordre, formodende derhos for Job Jacobsøns tiltale at friKiendis, og hand dem for paaførte process billig Kost og tæring effter Loven at betale. Iligemaade har og Ædle Hr Raadmand Christen Henningsøn Smed som sin Moders Margrete Sl: Mag. Christopher Hiermands Laugværge, her for Retten mundtlig protesteret, at saalenge Job Jacobsøn iche fremviser opliusligere i denne Sag end som det enten i Stervboet eller her for Consistorio er skeed, formeente hand at Job Jacobsøn iche Kand skie noget udleg af Stervboet. Effter saadan beskaffenhed har Vi e. Vist rettere at Kiende, end, effterdj Job Jacobsøn hverchen udj Stervboet, ej heller her for Consistorio har bilagt sin Fordring enten med Haandskrifft, eller anden nøyagtig beviis, som Loven Lib. 5. Cap. 13. Artic: 45. tilholder om Gields fordring effter Død Mand: haver og iche effter samme Lovens allegerede bogs og Capituls 47de Artic: udj Mag. Christophers levendis live holdet nogen Afregning med ham om deris imellem havende, og derom forsichret sig ved hans haand, e. heller giør bevisligt at have overleveret til ham nogen Regenskab og rigtig Afregning: Hans Regenskabs bog (omend skiønt den med tvende Arch forseiglet Papir, befindis nu nylig at være tilhefftet) Kand vj iche og iche anderledis, end som for en Cladde ansee; At Stervboet jo for Citantens fordring bør at være libereret og befriet, og hand for Unødvendig Stevnemaal at give til SkiffteForvalterne udj Kost og tæring 16 Rdr, inden fembtende Dags forløb effter Denne Doms lovlige forKyndelse, under Adfærd effter Loven.
Endelig blev samme tid den Sag foretaget imellem Hans Erichsøn VinGarad og Jens Larssøn Fister paa den ene som Citanterne, og SkiffteForvalterne udj Sl: Mag. Christophers Stervboe paa den anden side: Paa Citanterne udj Sl: Mag. Christophers Stervboe paa den anden side: Paa Citanternis Vegne møtte i Retten Procurator Hans Teiste, som Refererede sig til hvis hand i Retten har produceret, protesteret og paastaaet, og der paa æskede Dom og Kiendelse. Christen Henningsøn Smit som paa sin Moders og egne Vegne comparerede i egen Person, indgav sit skrifftlige Forset dat: den 1. Sept: 1692, og underskrevet af Sr Smed selv, som blev oplæst og paategnet. De indstevnte Arvinger : Hr Niels Hiermand, og Christopher Hiermand møtte i egne Personer, og, effter tilspørgelse, svarede, at dem slet intet er bevust om SkiffteForretningens Indhold, og derfor Kand de e. heller noget til dette Stevnemaal svare. Parterne havde effter tilspørgelse, intet videre i retten producere, hvorfor Sagen blev opsat til nestKommende Mandag Formiddag Klochen 9, Da Parterne har at indstille sig til samme tid her for Retten.
Effterat foromrørte Sag vaar saa vidt for denne gang afhandlet, blev af hans HøyÆrværdighed, Biscopen Doct: Nicolao Randulff produceret en Velforseiglet skrifftlig Contract oprettet imellem de 2de Hæderlige Mænd, saasom, Søren Coch Fierde Lecties Hører paa den ene, og Pitter Troyel paa den anden side, hvilchen Contract, effter at den tilforn paa Bergens Consistorio er lydelig bleven oplæst, lyder saaledis:
Kiendis Vj Underskrevne, og hermed vitterligt giør, at Anno 1692 den 24de Aug: paa BispeGaarden her i Bergen ere Hæderlige og Wellærde Studiosi, Severinus Coccius, Fierde Lecties Hører i den Latinske Skole paa den ene, og Petrus Troyel paa den anden side, saaledis med hin anden foreenede:
1. At Severinus Coccius formedelst høy Alderdomb, og dens medfølgende besværlighed, til forbemelte Pitter Trojel godvilligen Resignerer sin Skoletieniste, med al hvis forretning der tilhører baade inden og uden Skolen, saa velsom og Opvartningen i Kirchen, Renuncerer og tillige alt hvis Indkombst, Visse og Uvisse, som Fierde Lecties Hører Kand tilkomme eller tilfalde fra føsrtKommendis Sr Michaelis og der effter: Og effterdj derhos er forafskiediget, at Pitter Trojel denne Skoletieniste strax maa tiltræde, da er og derom aftalet, at Severinus Coccius uden nogen AfKortning beholder den fulde Wisse Løn, som nu til St Michaelis 92 er forfalden; Men hvis accidentier som Kand falde fra den tid Pitter Trojel udj Skoletienisten bliver Introduceret, og til bemelte St Michaelis 92, for Brude Offer, Liigpenge, KircheGangsKoner, eller andet, deraf Pitter Trojel troligen levere og give Severino Coccio den halve part.
2. Herimod forpligter Pitter Trojel sig til ermelte Severinum Coccium Aarlig Aarlig at erlegge Half-Fierdesindstifve Rixdaler Courant, siger 70 Rdr Courant, og det udj 4 Terminer, hvoraf den første Termin, som er 17 1/2 Rdr skal angaa fra St Michaelis i Indeværende Aar, og betalis den sidste Decembris i dette Aar. Den anden Termin erleggis til den sidste Martij Aar 1693. Den tredie Termin skal betalis den sidste Decembris i dette Aar. Og den Fierde Termin til den sidste Septembris nest effter. og saaledis dermed fremdelis continuere, saalenge Severinus Coccius lever, og Pitter Trojel forbliver ved denne tieniste.
3. I fald, at Pitter Trojel imidlertid enten ved Døden skulle Afgaa, eller til anden leylighed vorder promoveret, da skal hans Successor, som til Fierde Lecties Tieniste beskichis, til samme Vilchor være forbunden, nemlig, at give Severino Coccio Aarligen sin livs tid til Underholdning 70 Rdr til forbemelte Fire Terminer. At saaledis transigneret, og her effter Uryggelig skal holdis, stadfester Vj med voris hænder og Zignetere, under trende ligelydende Exemplarer, hvoraf det eene til Biscopen at indføris udj Capituls Protocoll, Det andet til Severinum Coccium, og det tredie til Pitter Trojel skal leveris,
Actum Bergis, Anno, Die et Loco ut prius.
N.E. Randulff. (E.S.)
S Glud (E.S) S. Petræus (E.S.) Søren Sørenssøn Kock. (E.S)
Pitter Trojel. (E.S.)
Anno 1692 d. 5: Sept: psent: Velbr Hr Amptmand Hans Nielsøn paa hans Høye Excells veine, Nobiliss: Dnno Episcopo, Doct. Nicolao Randulff; Mag. Nicolao Smed; Mag: Severino Petræo blef holdet Consistorium, da den Sag imellem Hans Erichsøn Vingaard, og Jens Larssøn Fister paa den een, og SkiffteForvalterne udj Sl: Mag: Christopher Hiermands Stervboe paa den anden side, blev atter, effter seniste Afskied, foretaget; Paa Citanternis Veine møtte Procurator Hans Teiste, som, effter tilspørgelse, refererede sig til hvis hand tilforn i Retten har produceret og protesteret: Sr Christen Smit, som paa hands Moders : Margrete Sl: Mag: Christophers Veine i Retten comparerede, fremlagde en Fortegnelse paa hvis Anna Canuta Gaas har beKommet in Annis 1689 og 1690, men som den iche vaar paa forseglet papir skrevet, kunde den i Retten iche andtagis, hvorimod Sr Smit erbød sig samme Fortegnelse paa det behørige Stemplede Papir i Retten at forskaffe: SkiffteForvalterne : Hr Troels Christensøn Kraag og Hr Peder Brandal, som vaare indstevnte, møtte i egne Personer, som, iblant andet, mundtlig erbød sig til, at de, for at forekomme videre Disput, vil svare med penger til det, som findis usoldt af det Løsøre Annæ Canutæ i Stervboen tilfalden, som skal ongefær beløbe sig til 20 Rdr, effter Fortegnelsens Videre Indhold, i Retten produceret under den ene Formynders haand, : Hans Erichsøn; Derforuden blef af SkiffteForvalterne i Rettelagd en beregning over Annæ Canutæ Arveparter hende tilregnet og udlagt i Sl: Proustens Mag. Christophers Stervboe, dat. Bergen d. 3. Sept. 1692. som blef for Retten oplæst og paategnet. Og som Parterne intet videre havde at proponere, da beroer Sagen til Torsdag førstKommende, da Dom udj Sagen skal falde.
Anno 1692 d: 8 Septemb. præsent: Welbr: Hr: Ampt mand Hans Nielsøn, HøyÆrVærdige H: Biscop D. Niels EnWoldssøn Randulff; Mag: Nicolao Smeth og Mag: Severino Petræo, blef holdet Consistorium, hvor da udj Samme Sag, effter tilltale og gensvar, bleff saaledes affsagt:
Efftersom intet udj Retten fremlegges, som Skiffte forvalternes forretning (Saa vitt Anna Canuta Knud daatters giorde Udleg angaar) med billighed Kand Svæche; Saa Wjdes dend og iche at Kunde frafalde, Mens Her om for Retten affsigis, at dend udj alle Maader bør Ved magtt att stande; Men hvad Kost og Tæring anbelanger, Som parterne aff hin anden prætenderer og paastaar, da ophæves dend herved paa begge sider.
Anno 1692 d: 11: Novembr: psent: Velbr: Hr Amptmand Hans Nielsøn, HøyÆrværdig Hr Biscop Doct. Niels Randulff, Mag. Nicolao Smed; Mag. Olao Storm, Mag. Severino Petræo, Dnno Joachimo Kaae, blev holdet SammenKombst paa Bergens Consistorio, og paa hans Kongl: Mays Vegne, saa og effter Lands-Lovens tilhold og anledning, blev, i 2de Kiøbmænds nerværelse, Wollert Danchertsøn og Jochum Bejier, sat denne effterskr Taxt paa Kirchernis Korn, Smør; tiende og anden Landskyld her udj Bergenhuus Stifft, for indværende Aar, saa vidt Kircheværgerne bør at giøre Regenskab for, nemblig.
Kirchens= Tiende Korn Rdr: Ort: sk.
j tde Hvede 2 2
j tde Rug 2
j tde reent Korn i Sogn 1 3
I andre Fogderier 1 2
j tde halv reent 1 16
j tde Havre 3 8
Kierchernis Landskyld, Korn
Smør og anden Warer
j tde Malt eller Korn 2
j Løb Smør 2 1
j hud 1
j Wog tallg 1 3
j Buche Skind 2
j Geedeskind 20
j Kalvskind 4
j Wog Ost 3
j Faar 2
j Faareskind 6
j Løb Salt 1
j Wog Landskylds Fisk 1
j Wog Raa fisk, som tagis i tiende
af Torsk og brosme 16
af Sey og andre ringere fisk 8
j tde Raa sild, som tagis i tiende 1
Effter hvilchen proportion betalis, hvor mindre bekommis, og bør betalningen at skie paa den maade og til den tid som Loven tilholder.
Samme tid blev og Taxten sat paa Landskylden, Leeding og tiende Kornet, som ligeledis paa høystbte hands Kongl: Mays Vegne og allernaadigste Behag, bør validere imellem Eyerne og Leylendingerne, saa vel som og for dennem, der Kongens Anpart Korntiende, at oppebære kand være berettiget, og det paa effterfølgende maade.
Tiende = Kornet
j tde Hvede 3
j tde Rug 2 16
j tde Bygg 1 3
j tde Blandings Korn 1 1 8
j tde Havre 1
Landskyld og Ledings Korn
j tde Malt eller Korn 2
Hvad Ledingen og anden Landskyld Vare angaar, da betalis det effter hands Kongl: Mays Allernaad: udgangne Forordning og Taxt, sub dato: 3 octob: Ao 1685.
Og bør denne Taxt strax og uden nogen forsømmelse oplæsis baade paa Kirchebachen, og paa Tingerne, til allis effterretning, saavelsom udj Kirche- og Tingbøgerne indføris, sampt og vedkommende Copie deraf, effter begier, meddeelis.
Anno 1692 d. 21 Novemb: psent: Velbr Hr Amptmand Hans Nielsøn, Mag: Olao Storm, og Mag. Severino Petræo, blev holdet Consistorium, angl: en Sag imellem Lauritz Ulfeld paa den ene side, som Citanten, og de Hederlige SkifftesForvaltere udj Sl: Mag. Christopher Hiermans Stervboe paa den anden side: Paa Citantens Vegne møtte Procurator Christen Bigom, som i Rette lagde, først, Citationen, dat. Berg: den 22 7br Ao: 92. som blef oplæst og paategnet. Noch blef indlagt en Lod seddel, paa hvis Claus Nielsøn og Ole Larssøn er udj Borgens Stervboe skied Udleg for deris fordring, dat: Borgens Stervboe d. 3 Decemb: 90. og undertegnet af, LilienSkiold, H. Hans Glad, H. Troels Kraag, og Hr Peder Brandal.
Dernest indlagde Bigom, bte Lauritz Ulfelds skrifftlige Indleg, dat. Bergen den 21 9br 92. som blef oplest og paategnet, Ydermere blef indlagt en Missive til Lauritz Ulfeld fra Hr Troels, og Hr Peder Brandal skreven, dat. Hauchen den 15 Julij 1692. som blef oplæst og pategnet. Endelig blef fremlagt Lauritz Ulfeldts skrifftlige Fuldmagt af sine andre Svogre, dat. Stenvogen den 5 Novemb: 1692. som blef oplæst og paategnet. Her imod og til Sagen at svare møtte paa de indstevnte SkiffteForvalters Vegne, Monss: Lenert Pechmand, som i rette lagde SkiffteForvalternis skrifftlige Indleg, dat. Bergen den 21 Gbr 1692. som blef for Retten oplæste og paategnet. Iligemaade blef af Mons. Lenert Pechmand i Rette lagt de Documenter som i Stevningen ommeldis, og i Stervboen har vaaret fremlagt. som ere, først, Ober-Hoff Rettens Dom Dat. Ao 1687 den 22 febr: For det andet, en Velforseglet Consistorial Dom, Dat. den 16de Novemb: 1685, for det tredie Provsten Mag. Peder Harboeis Dom, dat: d. 15 Februar 1689, for det fierde, en Copie af Skifftebrevet effter Sl: Hr Mars Povelsøn, dat. Ao 1663 den 12 Maij.
Herimod protesterede Bigom, at de Documenter som endnu fattis og nu her i Retten iche blef af SkiffteForvalterne produceret, motte skaffis tilstede; Paa de indstevnte Arvingers Vegne møtte ingen, Allene paa Sr Christen Henningsøns Vegne comparerede Procurator Knud Jochumbsøn, som begierede, at effterdj Sr Christen Henningsøn selv iche er tilstede, men paa nogle Dagers tid forventis til Byen, og hans Kiæriste veed iche noget af Sagens beskaffenhed, at da Sagen motte paa nogle Dagers tid opsettis; hvor for for Retten blef forafskiediget;
Effterdj hans HøyÆrværdighed Biscopen, der tillige med Amptmanden har udsted Stevning i denne Sag, iche er til stede, men paa en Kort tid forreist, da givis Sagen rum til i dag 8 Dager, som er d. 28de Gbr førstKommendis, hvor da Parterne sig har for Retten igien at indstille, med hvis som de formeener der Kand tiene enten til deris Sagis bestyrchelse eller befrielse, at da videre Kand gaais her om, hvis Ræt er.
Til hvilchen tid blef atter udj samme sag holden Capitul, præsent: Welbürd: H: Amptmand Hans Nielsøn, hans HøyærVærdighed D. Niels Randulff, Mag: Søren Pederssøn og Hr: Jochum Kaa; og møtte paa Citantens Veigne Procurator Christen Bigom, som sig refererede til hvad forhen udj retten Vaar produceret, og protesteret. Paa Margrethe udj Hanchens?? Veigne møtte Procurator Cnut Jochumbsøn, som indlagde sit skrifftlig Svar mod Citanten dat Borg: den 28 Novemb: 1692 undertegnet af Margrethe i Hanchen og hendes Søn, udj sin broders fraværelse, Hans Henningsøn. Samme tid indlagde Christopher Hiermand, paa sin Broders Hr: Niels Hierman og Enchens Margrethe i Hanchens Veigne deres skrifftlig Svar med hos føyed Sl. Mag: Christophers egen Haand, Hvad Povel Matzen i sit Lefvende Lifve aff Hannem haffde beKommet, af dato Borgen d: 22 Julij 1671, og Vaar samme skrifftlig forset Undertegnet af Christen Smith paa sin Moders Veigne og Hr: Niels Hierman, som og forhen udj Stervboet for skiffteforValterne haffde Veret fremlagt. Fremdeles protesterede Christopher Hierman paa sin broder Hr. Niels Hiermans Veigne at som hand iche Vaar stefnet førend dend 17 Novembr: som ey Vaar lovlig Varsell, Hand da til dette stefnemaall ey haffde at møde.
Sagen forfløtted till nestKommende Onsdag, till Hvilchen tid skiffteforvalterne forelegges atter dend paastefnte skiffte forretning at producere in Originali.
Till hvilchen tid atter Capitul blef holdet udj samme sag, præsent: Welb: H: Amptmand Hans Nielsøn, Hans HøyærVærdighed D: Niels Randulff, Lectore Theol: Mag: Nils Smeth, Mag: Ole Storm, Mag: Søren Pederssøn: og Lagde da Cnut Jochumbsøn udj rette en udtaag af dend original Skiffte-forretning No 13. undertegnet af Skiffte-ForValternes Fuldmægtig Thomas Christensøn, og for det øffrige refererede sig til de forhen indlagde documenter. Christen Bigom, som møtte paa Citantens Veigne, haffde ey heller noget Videre at i rette Legge, hvor effter Parterne æskede Domb og Kiendelse, og blef da Saaledes
Afsagt:
Efftersom Lars Nielsøn paa egne og Medarvingers Veigen hafver her for retten Ladet indstefne Skiffte Forvalterne udj Sl: Mag: Christopher Hiermans Sterfboed, formedelst at de iche der udj, effter forhen ergangne domme, hafver handlet rett, i det, at de for dend fordring, som de hafde der udh Sterfboet, paa deres Svigerbroders Povel Matzøns Veigne, ichun hafver udlagt til denne Capitalen med simpell rente till Ao 1671, da bemelte deres Værbroder døde, og det iche udj Boetz redeste og beste midler effter Loven, men allene udj Slett Strøgodz, og iche giortt dem nogett udleg for Videre der af forfaldend Renter udj 21 aar, protesterendis udj deres indleg, Skiffteforvalterne at erstatte og betale til dem for Resterende rentter 650 Rxdr: med rede penger, og derforuden giøre dem fornøyelse for de bøger, forbem: deres Svigerbroder effter Registreringens Specification til ham, tillige med dend forvoldende process om Kostning etc.
Skiffteforvalterne derimod udj deres indleg refererer sig till dend decisjon der om indført udj deres Skiffteforretning, hvor ud af et rigtig udtaag under Raadstueskriverens Sr Thomas Christensøns haand nu her for os udj retten legges, at Citanterne er giort for Capital og rentte saa god udleg, at de dend gierne har modtagett, med Tachsigelse, og siden giortt sig til Nytte, bortskødet og bortbyxlet effter eget behaug, meldende der hos om de prætenderede bøger, at de der af ingen Safvn fundet for sig udi Stervboen, men om nogen effter den paaberaabte Registrerings Specification findes, da Vill Mag. Christophers Lavverge dem till Vedkommende Levere, paastaaende derhos billig Kost og Tæring. Enchen Margrete Rasmus daatter ved hendis indgivne protestation formener og paastaar, at effterdj Lars Nilssøn med de andre interesserende har allerde modtaget Stervboetz forvalters udleg, og haver Soltt og bortskødet det Jordegodz dem vaar tillagt, hun da i alle maader bør at være fri for Citanternes tiltale og de at vederlegge hende paabragte om Kostning.
Saa Vjde Vj og iche effter slig foregaaende beskaffenhed Skiffteforvalternes paastefnte forretning at Kunde frafalde, medens her om for rett afsiger, at dend udj alle maader (Saa Vitt denne post angaar) bør Ved magt stande, og afgangne M: Christophers Stervboe og Arfvinger for Citanternes prætention og tiltale her ud inden fri at Være: og for unødvendig Stefnemaall at give Skiffteforvalterne udj om Kostning fire Rxdr: og til Sterfboetz arfvinger Sex Rxdr: inden fembten dages forløb effter denne Dombs lovlig forKyndelse under adfærd effter Loven.
Anno 1692 d: 15 Decemb: psent: Welbr Hr Amptmand, Hans Nielsøn, hans HøyÆrværd: D. Niels Randulff, Mag. Søren Glud, og Mag. Søren Pederssøn, blef holdet Consistorium, angaaende en Egteskabs Sag, hvor Marritte Hans Datter har ladet indstevne sin Egtemand Jacob Frantzøn, til skilsmisse, effterdj hand har forlat hende i 6 Aars tid; Marritte Hans Datter, som Citantinden møtte i egen Person med hendis Procuratore Christen Bigom, som, først, i Rette lagde Citationen, dat: Berg. den 8 Gbr, som blef oplæst og paategnet. For det andet, blev i rette lagt hendis Sognepstis, Hr Søren Breders skrifftlige Attest, dat: Sunds PræsteGaard d. 10 Decemb: 1692, som blef oplæst og paategnet. For det 3die blef i Rettelagd Citandindens skrifftlige Protestation, dat. Berg: d: 15 Decemb: 92. som blef oplæst og paategnet. Og som hun intet videre hafde at fremlegge, da blef her om for Retten saaledis
Afsagt:
Endog de paaberaabte Prov og Widnisbyrd iche befindis at være til tinge ved Eed tagen, effter LandsLOvens tilhold 3. Bogs 15 Cap: iche distomindre, effterdj her i Rette leggis Sognepstens den Hæderl: og Wellærde Mand, Hr Søren Anfindsøns skrifftl: Attest, dat: Sunds Præstegaard den 10 Decemb: 1692, som e. allene bevidner, at hendis Mand Jacov Frantzøn for 6 Aar siden er bortløben med et løst Qvindfolch, mens end og, at CitantInden Marritte Hans Datter saa vel i medens hendis Mand vaar hos hende, som og siden den tid hende har forlat, har skichet sig Christelig og Vel, da eragtis billigt at bemelte Marrithe Hans Datter jo bør være skilt med hendis første Mand Jacob Frantzøn, og hun igien frihed at have sig i et andet Egteskab at indlade.
Anno 1693.
D: 11 Januar: præsentibus Welbr Hr Amptmand Hans Nielsen, Nobiliss: Episcopo Doct: Nicolao Randulffio, Lectore SS: Theol: Mag. Niels Smit oc Mag: Ole Storm, huor da i Retten for os comparerede Citanten Eric Monsen, saasom befuldmæctiget af Mette Ormsdatter, der har ladet Stefne Endre Anthonieseb, som i egen person mødte: Herforuden møtte ocsaa Peder Holst og Jacob Pedersen som Vare indstefnede, men Lauritz Olsen comparerede iche: Stefningen blef for Retten oplæst af dato den 12: Dec: 92. Der paa fremlagde Eric Mogenssen paa Mette Orms datters Vegne Sit skriftlige indlæg dat: den 11: Kan: 93. Der effter producerede den anden part sc: Endre Antoniisen en attest af Hr Søren Breder Sognepræst til Sunds Gield dat: Sunds pstegrd: den 23: Dec: 92:
Ydermere hafde hand intet at fremlegge eller imod Mette Ormsdatters Stefnemaal noget at Sige, men indstillede sagen til Dommernes eget skøn: oc om Dommerne lader gaa en Skilsmisse dom imellem han sc: Endre Antoniisen oc Mette Ormsdatter, da Ville hand dog fuldbyrde Sit til hende oc barnet giorte løffte effter de 2de Mænds Jacob Pedersen oc Lartz Olsens skrifftlige i retten fremlagde attest: dater: Bergen den 21: Octobr: 92. og endelig blef oplæst en beskichelse af Endre Anthoniisen til Mette Ormsdatter, dat. den 21: Octobr: 92: attesterit af de 2de Mænd Jacob Pedersen oc Lartz Olss: som Peder Holst med egen Haand hafde skrevet, oc tillige med Jacob Pedersen her for Retten tilstoed, at aldting saaledis Vaar bleven passerit.
Her paa blef afsagt:
Saa som Mette Ormsdatter har ladet indstefne Ender Anthoniisen, med huilchen hun har Været trolovet, til skilsmisse for hans forseelse, oc hun her for Retten medden Hæderl: Mand Hr Søren Breders Sogne-præst til Sunds Gield hans attest har beViislig giort, at bete Endre Anthoniisen har forseet Sig i leyermaal med et andet quindfolch, Ved nafn Christen Ingebritzdatter, hand og self det samme baade skrifftlig oc mundtlig her for Retten har tilstaaet: Da har Vi iche rettere Lovens Lib. 3: Cap: 18. Artic: 14: Paragraph: 3. Ved denne Vores adskillelses dom, bør at Være hin anden entledigede: dig hannem iche tilladt at indlade Sig i echteskab med det Sidste af hannem besovede quindfolch uden hans Kongl: Mayhtz allernaadigste sær tilladelse.
Die eodem: comparerede her for Retten Procurator Hans Teiste paa Lartz Lartzen, som er Citanten, hans Vegne, der har for os indstefnet Gertrud Olsdatter til skilsmisse: Stefningen, dat: den 16. Nov. 92: blef oplæst; Item blef af Teiste producerit et Velforseglet TingsVidne, udstedet paa Bramsøen, Ao 1692: den 27. Junii, med Hr Peder Dyrhuus oc Hr Henric Findes paaskrifft. Viidere hafde Teiste iche at producere. Effter 3de Sindes paarberaabelse, mødte huerchen Gertrud Olsdatter, ey heller nogen paa hendis Vegne: Thi blef for Retten her om saaledis affsagt:
Saa som Lartz Lartzen af Nordbotten udi Bremanger sogn, der til skilsmisse har ladet indstefne Gertrud Olsdatter, med huilken hand har Været trolovet, beviiser en deel med eet Velforseglet Birche-tingsVidne holdet Ao 1692: den 27: Junij paa Brantzøen, een deel med 2de Hæderlige Mænd Hr Peder Dyrhuus oc Hr Henric Findes deres attester, at bete Gertrud Olsdatter har Været Krænchet af en anden, oc Strax effter trolovelsen, som skeede Ao 1685: bortrømt med Sin VærSøster Paul Smits quinde, huilchet er flux offr 7: aar: Da haffuer Vi iche Vist rettere at Kænde, end at bete: Lartz Kartzen og Gertrud Olsdatter effter Lovens Lib: 3. Cap: 18. Artic: 14. Paragr: 3. oc 5. Veddene Vores adskillelses dom bør at Være hin anden entledogede oc hannem tilladt effter Guds forsyn i et andet echteskab Sig at indlade.
Ao 1693: d: 29. Mart: psent: Welbr Hr Amprmand Hans Nielsøn, Nobiliss: Episcopo Doct: Nicolao Randulff, Lectore S.S. Theol: Mag: Nicolao Smed: Mag: Severino Petræo, Dnno Joackimo Kaae, blef paa Consistorio publiceret hans Kongl: Mays Allernaad: Brev, angl: de Species Rixdaler ved Sølv-Verchet Kongsberg i Norge formyntede, som i Kiøb og Sall, saa vel som og til Skatternis Afbetalning skal annammis for Sex March og Otte Skilling, etc: dat: Hafn: den 25 Febr: Ao 93.
Eodem Die comparerede her for Retten Procurator Knud Jochumbsøn paa Guri Ellerts datter, som er Citant-Inden, hendis Vegne, der har for os indstevnet hendis Festemand, Dirich Larsøn, til skilsmisse: Stevningen, dat: d: 26 Febr: Ao 93 blef oplæst. Item, blef af Knud Jochumbsøn produceret en Attest, underskrevet baade af Mag. Otto Schrøder, angl: deris trolovelse, saa velsom og af Mag. Samuel Schrøder, angl. hendis forhold her i Menigheden, samme Attest blef oplæst, og dat: Berg: den 29 Mart: Effter Stevningens forhold mødte Erich Govarsøn baads Mands Quinde, navnlig, Pitterchie Michels Datter, og berettede at hendis Mand vaar allerede bortreist her fra Stedet, med en Skipper Christen Pedersøn, hvilchet er Aarsage, at bem: hendis Mand denne sinde effter Stevningens Indhold iche Kunde comparere her for Retten; hellers refererede bem: Pitterchie Michels D: mundtlig, at Guri Ellerts Datter med hendis Festemand Dirich Larsøn har begge vaaret i hendis Huus til logemente, indtil den tid hand reiste bort fra hende med et Hollandsk Skiberom, som er nu 5 1/2 Aar siden, imidlertid har hun siden e. fornummet det allerringeste fra hannem; Effter Stevningens tilhold comparerede og i Rette den indstevnte Qvinde Marritte Johannis Datter, som tillige med ovenskr Pitterchie Michels Datter Vidnede, at det er nu paa det 6te Aar siden Didrich Larsøn forlod sin FesteQvinde Guri Ellerts Datter, og effter hans bortreyse intet fornummet noget fra ham: Ydermere møtte og Sr Claus Danielsøn i rette, effter Citat: forhold, som berettede, at Citant-Inden Guri Ellerts Datter har vaaret i hans tieniste i 5 Aars tid, og imidlertid forholdet sig skichelig og UpaaKlagelig, Kunde og her for uden med de andre 2de indstevnte Qvinder bevidne, at fra den tid hand bortreyste og til denne Dag har hand med dem intet hørt eller fornummet noget om hendis Feste-Mand, Widere gafde de intet at berette, men Procurator Knud Jochumbsøn refererede sig til hvis de nu i Rette vaar produceret og vidnet, og der æskede en Skilsmisse Dom og Kiendelse. Thi bkef herudinden saaledis forrefunden og
Afsagt:
Effterdj Citant-Inden Guri Ellerts Datter beviser ved Provsten Mag. Otto Schrøders skrifft: Attest, dat: Berg: d: 28 Mart: 93, at hun Aar 1687 d: 12 Augustj har været trolovet med hendis indstevnte tvende Vidnisbyrd, navnlig, Pitterckie Mickels Datter og Marrithe Johannis Datter her for Retten tilstod; Det samme Claus Danielsøn bager, i hvis tieniste bemelte Guri Ellerts Datter har vaaret i 5 Aar, og endnu er her for Retten iligemaade bekrefftet, at hendis Festemand Dirich Larsøn strax effter trolovelsen er rejst bort fra hende, og siden den tid e. fornummet det allerringeste fra hannem, hun imidlertid i sin tieniste har forholdet sig skichelig og UpaaKlagelig, hvilchet confirmeris af Mag. Samuel Schreuders i Rette lagde skrifftl: Attest, dat. Berg: d: 29 Mart: 1693: Thi eragtis billigt, som og nu her om for Rett afsigis, at CitantInden Guri Ellerts Datter effter Lovens pag: 545 d. 5 Art: ved denne voris Adskillelsis Dom bør at være entlediget fra hendis Festemand Didrich Larsøn, og hend tilladt, effter Guds Forsiun, i et andet Egteskab sig at indlade.
Anno 1693 den. 21 Junij, psent: Mag. Nicolao Smed, Mag. Olao Storm, Mag. Sveerino Petræo, blef Consistorium holdet, hvor da blef publiceret hans Kongl: Mays. Allernaad: Forordning om Skatternis paabud udj Norge for Aar 1693, dat. Hafn. den 13 Maji 1693, samme Skattebrev blef og paategnet.
Anno 1693 d: 17 Aug: blef holdett Capitull præsentibus Welb: H: Ampt Mand Hans Nilssøn, Biscopen D: Nils Enewoldssøn Randulff, Lectore M: Nils Smet, Mag: Ole Storm, Mag: Søren Pedersøn, hvor da for os udj retten comparerede paa citanten Van de Lippes Veigne Procurator Peder Matzøn, som i rette lagde capituls Stefning ofr de Hæderlige skiffte for Valtere udj Sl Peder Hanssøns Stervboed, og møtte samme tid paa de citeredes side, Procurator Hans Teiste og Peder Holch. Stefningen af dato den 29 Maij 1693. Og producered da Peder Matzøn Et indleg af dato Bergen d: 17 Aug: 1693, undertegnett af Jochum Van der Lippe Selver, under Lit: G. hvor hand paa staar citanten at bør nyde sin fulde betalning udj sit Special pantt med Videre. Samme tid fremlagde hand og Sl: Hr: Peder Hansøns till Mons: Van der Lippe udstede Obligation af Summa 282 Rxdr: 2 ort 1 sk: og udj Samme obligation indførte Obligation af Summa 282 Rxdr: til Peder Hansøn udsted af Thage Jertzen dateret Mell den 9 Decembr: 1680, og Vaar Samme transport og Obligation dat: Møchle Præstegaard d: 18 Jun: 1688 under Lit: B. Noch af Peder Matzøn producered H: Povel Glads Missive dateret Inder Davijg dend 4 Novembr: 1692. till Mons: Van der Lippe angaaende en deel hands Kraffs U-rigtighed med Vjdere, under Lit. A. Item En Consistorial Domb dat: d: 5 Octobr: 1685, under Lit: D.
Hans Theiste, som comparerede paa Provsten Mag: Peder Harboes Veigne, protesterede, at som det original instrument, nemblig skiffte forrettning iche blef udj Rette skaffet, da for detz inden ey nogett at Kunde svare. Paa Hr: Povel Glads Veigne møtte Peder Holch og fremlagde Hr: Povel Glads indleg underskreffven af ham Selver Eids Præstegaard d: 18 Kilij 1693, hvor hand om skiffte forrettningen Videre giør forKlaring. Hans Theiste protesterede, at citanten for sin U-formerlig procedour bør tilfindes billig kost og tæring, og begierede her hos Copie af Hr: Povels indleg. Sagen forfløttett till i dag otte dage, til hvilchen tid parterne sig atter her at indfinde, og Jochum Van der Lippe forelegges udj rette at skaffe en Rigtig Regning under sin haand paa behørig forseglett papir til sagens nermere opliusning. Samme tid comparerede udj Rette Procurator Peder Matzøn, og paa Lectoris Mag: Nils Smeths Veigne, og fremlagde en Capituls stefning ofver Hr: Povell Glad og Prov: Mag: Peder Harboe af dat: d: 29 Maij 1693. tillig med Provstens Mag: Peder harboes henvisnings domb till Rettens nermere decisjon, saa som Hr: Povel Glad sig iche i mindelighed Vill indfinde med betalning til Mag: Nils, dat. d: 16: Mij 1693, under lit: E. Blef og samme tid lest for retten Mag: Nilsses skrifftlig forsett mod Hr: Povel Glad, under hans egen haand, dat: Berg: den 17 Aug. 1693. Lit: F. item Hr: Povel Glads Missive till Mag: Nils Smeth, dat: IndWiig d: 11 Octobr: 1686. Lit: A. Noch 3 d: 3. 1692. Paa Hr: Povel Glads Veigne møtte Peder Holch og fremlagde hans indleg under hans egen haand dat: Eids præstegaard d: 18 Julij 1693. Paa Provsten Mag: Peder Harboes Veigne fremlagde Procurator Hans Theiste Et indleg under Provstens egen hand dat: d: 31 Julij 1693. tillige med en Hr: Povel Glads Missive til Provsten dat: d: 10 April; 1693: Og den anden Mag: Nilses til Provsten dat: d: 24 Martij 1693. Sagen optages til i dag 8tte dage til hvilchen tid parterne har igien at møde for retten,
Mag: Nils Smeth forelegges en Special Regning paa forseiglett papir, angaaende som Kraff, at producere, til sagens nermere opliusning.
Ao 1693: den 24: Aug: blef atter holdet Consistorium præsentibus Nobiliss: Viro Amptmand Hans Nielsøn, Nobiliss: Episcopo Doct: Nicol: Randulf, Mag: Ole Storm, Dn: Joachimo Kaae, og da 1st foretaget den sag imellem Mons: Jochum van der Lippe, oc Sl: Hr Peder Hanssens Sterfboes Forvaltere, hvor da paa Joachim van der Lippes Vegne comparerede Procurator Peder Matzen, som effter seeniste afsicht i rette lagt, oc hafde intet mere at sige: Paa Hr Paul Glads Vegne mødte Peder Holch, som intet hafde at fremlegge, men indslød Sig til huis som allerede Var indgifuen. Paa Mag: Peder Harbos Vegne Svarede Bertel Klocher i Procurator Hans Teistes nafn, at hd hafde intet Viidere at Svare, men refererede Sig til Huis, for han Var passerit.
Afsagt
Beroer med denne sag til endelig paaKiendelse indtil paa Fredag otte dage, som er den 1: Septembr- effter Guds tieniste forretning.
Dernest blef den sag foretaget imellem Lector Theolog: Mag: Nils Smit, og Hr Povel Glad: Paa Mag: Nilsses Vegne mødte Procurator Peder Matzen, og effter Sidste her for Retten afskædiget i retten producerede en Special Regning paa Mag: Nils Smittis fordring hos Hr Paul Glad, dat: Berg: den 21: Aug: 93: i det øffrige beraabte Sig paa huis for hen Var indgivet. Paa Hr Paul Glads Vegne mødte Peder Holch, som hafde intet Videre til sagen at Svare, end det før Var producerit Skrifftlig. Hans Teiste lod Svare Ved Bertel Klocher at hand indskød Sig til det forrige, som Sidste rettis dag blef Svaret.
Afsagt:
Denne sag, beroer i ligemaade til den 1: Septembr: først Kommende, huor de skal følge endelig dom.
Till hvilchen tid, præsentibus Welb: Hr: Amptmand Hans Nilssøn, Nobiliss: Episcopo D: Nils Endvoldssøn Randulff, Mag: Ole Storm, Mag: Søffren Pederssøn, parterne comparerede, og blef da udj dend Sag imellem Jochum Van de Lippe paa dend ene, og SkiffteforValterne udj S. Hr: Peder Hanssøns Stervboed paa dend anden Side, Saaledis affsagt:
Efftersom Jochum Van der Lippe, haffr indsteffntt Mag: Peder Harboe. Provest udj Nordfiord, tillige med Hr: Rasmus Finde, og Hr: Povell Glad, for deres giorte skiffte-forretning, effter afgangne H: Peder Hanssøn Schrøder, fordum Sognepræst till Eidz præstegield, Sub dato 4 Octobr: 1692, Sampt der paafølgende Liqvidations-Verch, nest afvigte April Maaned giortt og forfattet, hvor med Citanten formener sig att Vere for-urettet, i dett att skiffte-forValterne iche Retteligen skall haffve anseett hand der udj Stervboed haffvende fordring, med Skadisløs betalning udj pantett, effter Loven, men i stæden udlagt hannem nogett u-tiænlig løsøre, saa og till Endell, giortt indvisning udj pantett Nøsdall, hvilchett dog for høytt skal Være taxeret, paastaar derfore, att SkiffteforValternis forrettning ey bør Ved magt staa, og Citanten att uinde Skadesløs betalning, Sambt foraarsagede omKostnings erstattning, Som Stefningen udj sig selff ydermere indeholder og omfor melder; Hvor i mod procurator Hans Theiste paa Provsten Mag: Peder Harboes Veigne protesterer, at forinden skiffte-forrettningen fremlegges, Eragter hand u-fornøden, nogett her till att Svare; Hr: Povel Glad Ved sitt producerede Indleg end og forKlarer, att om Citanten skulle Vere skeed forKortt, paa sin fordring, da er hand, effter de der om andførte Motiver, Selff derudj den fornemste aarsag;
Mens effterdj citanten iche udj rette Legger dend paasteffnte Skiffte-forrettning, og Liqvidations-Verch, megett mindre bevijser eller gottgiør, dend att haffve Søgt, og ey erholdett; Saa Wijdes og iche, denne Sag og Søgning till nogen paaKiendelse, nu om stunder, at Kunde antage, Medens til Nye og Lovligere Stefnemaall henVijses (om ellers Wijdere paaskadiger) og Citanten sig da med den paa urgerede forretning att forsiune, hvor og da Kand gaaes Her om (tillige med dend prætenderede Kaast og tæring) hvis Low og Rætt medfører.
Anno 1693 d: 14 Septemb: præsentibus Welbiurdige Hr: Amptmand Hans Nilssøn, Nobiliss: Episcopo D. Nils Enewoldssøn randulff, Mag: Søren Pederssøn, blef holdet Capitul, og præssenterede Procurator Cnut Jochumbssøn udj rette paa Ane Lars daatters Veigne, som effter en Capituls Stefning af dend 26 Aug: 1693, paastoed skilsmisse fra hendis Mand effter stefningens Videre indhold. Anders Christensøn blef 3de gange paaraabt, mens ingen paa hans Veigne Svarede. Cnut Jochumbssøn fremlagde Et tings Vidne, og der effter en Citation till Raadstue, angaaende Ane Lars daatters ærlige Forhold i hendes forhold af dato d: 13 Septembr: 1693. Effter tiltale og gensvar for rett afsagt:
Efftersom Anne Lowrensdaatter ved tings og raadstue Vidne beVijser hendes Egtemand Anders Christensøn for femb aar hende at haffve forladt, og sitt Skichelig forhold imedens med sin Sognepræstes attest belegger, Saa Vijdes ey rettere, mens her med effter L: 1.3. cap: 18. art: 15. affsagt, Anders Christensøn sit egtebaand at haffve forbrudt, og Anne Lovrensdaatter fra denne dag fri og forlovt at Vere sig med en anden till egte Lowmessig at indlade.
Anno 1693 den: 17 Novembr: ofverværende Welbiurdige Hr: Amptmand Hans Nielssøn, Hans Høyærværdighed D.: Nils Enewoldssøn randulff, Lectore theol: Mag: Nils Smed, Mag: Søren Glud, og Mag: Søfren Pederssøn, blef goldett Sammenkomst paa Bergens DombCapitul angaaende taxten, effter Hans Kongl. Majestet naadigste paabud, af Kirchens Korn, Smør, tiende og anden Landskyld her udj Bergenhuus Stifft, og blef da for gott befunden, i Henseende til den store Mis Vext, som slig i dette aar almindelig har tilslagett, alting at forbliffve effter øffrige aars An: 92 taxation, RenKornet udj Sogn allene undertagende, hvor for tunden i dette aar, for medelst dette stedz sære misvext og slette tilstand, ey mere betales en 1 Rxdr: 3 ort.
Anno 1694 den 11. Januarij blef holdet Capitul psentibus Welbyr Hr AmptMand Hans Nielsøn, Biscopen Dr Niels Endvoldsøn randulff, Lecto Niels Smit, Mr Ole Storm, Mr Søfren Pedersøn og Hr Joachim Kaae, og blef da Hanss Kongl: Mays Forordning om Told og Consumptions Forhindring Nordenfields, oplæst og paategnet.
Samme tid blef den Æchteskabs Sag foretaget imellum Schipper Anders Anderssøn og Inger Lauritzdatter og møtte da i Rette lagde Capit: Stefning som blef oplæst og paateignet. Iligemaade indlagde og Knudt Jochumbsøn i Rette paa Citantindens veigne Hendis indleg som og blef oplæst og paateignet. Knudt Joachimsøn blef tilspurdt om hand hafde noget skrifftlig at fremlegge, hvor til hand svarede, Ney, denne gang iche. alleene at hand maatet faae noget indført, som hand mundtlig ville referere: Scil. at det 1ste indleg hand har indlagt er effter Inger Lauritz datters egen paastand, hvilchet hand som en Procurator iche Kunde fragaae; mens hendis stand, hvilchet hand som en procurator iche Kunde fragaae; mens hendis i rette settelse stilles til Gud og Dommerne.
paa Schip: Anders Anderssøns weigne møtte Procurator Hans Teiste, som svarede dette mudntlig; Saa som Inger Lauritzd: har ladet indlegge en vidløfftig skrifft hvorpaa behøfvis udførlig svar til sagens bedre demonstration og contra Inger Lauritzdatter en nøyachtig remonstration, saa er Anders Anderssøns ydmyge begier at hannem maatte tilladis at nyCopien af Inger Lauritzdatters sampt hendis Moders indgiffvne forsett, sampt og at hannem maatte bevilgis otte dagers dilation sig der paa at erKlere.
Paa Mr Søfrens Gluds Weigne Comparererede Hederlig Stud: Mons Søfren Glud som i Retten lagde Capituls Stefning ofver Inger Lauritzdatter som blef oplæst og paateignet, Iligemaade blef og hans af Mr Søffren Glud giffven fuldmacht oplæst og paateignet. Monsr Søfren Glud indlagde og mr Søfren gluds indleg som og blef oplæst og paateignet.
77)
Iligemaade i rette lagde Søfren Glud hans Kongl: Maitz: naadigste bevilgis bref om vielseimellum Anders Anderssøn og cathrine Jørgensdatter dat: Kiøbenhafn den 16 Sept: Ao 93.
Till Mr Søfren Gluds Contra Steffning imod Seigr Hans Brodersøn og Knudt Joachimsøn indlagde Knudt Joachimsøn baade paa sin egen og Brodersøns veigne, til i dag otte dage og han imidlertid Copie af de 2de indlegger effter begier at meddeelis.
Samme tid blef og den foretagen imellum Ane Ottesdatter som Citant og Mr Peder Harboe og Hr Povel Glad, Steffningen dat: Bergen den 2 Oct: 93. paa Ane Ottes datter møtte Proc: Knudt Joachimsøn som fremlagde Hnedis udleg Schedul under Mr Peders Harboes og Hr Povel Glads hender dat: Mell: den 0?? Octob. Ao 92, paa slet papir dog af Knudt Joachimsøn forsiunet med en Copie af forseiglet papir. Knudt Joachimsøn paastoed at original registrering som er paasteffnet møtte Komme i rette thi før Kand hand iche fremlegge obligation eller noget indleg.
Paa Drude Frimans Weigne møtte Proc: Hans Teiste, som paastoed at obligationen maatte Komme i rette, saa skal der effter bevisis at hvis for obligationen er udlagt saa vel i Jordegoetz som det paa skadigede huus af uvillige Mænd før udlegget skeede er wurderet, til hvilchen ende ieg og paa mon principals veigne nu udj Rette producerer at sagen iche skal opholdis formedelst de nødige documenters tilbageholdese.
1st Jordegoedtzis Wurdering af u-villige Mænd, dernest en beviis at det udlagde huus har været Kiøbt for langt meere og høyere værdie end det nu Ane Ottisdatter er tillagt.
3de en staboeds besichtelse paa pstegaarden at samme udlagde Huus ey ved Kommer præstegaardens Huuse, det og Hr Povel Glad ved samme besichtelse ey har paa protesteret.
4. bevisis med en qvitantz af Thomas Torning at hand paa Ane Ottisdatters veigne har imodtaget det udlagde løsøre, derfor som hand har været fornøyet og imodtaget det eene formodis ogsaa hand bør imdotage det andet.
Widere sagde hand sigdenne gang iche at hafve til at fremføre før hand fornummer sin Contrapartis paastand.
Paa Mr Peder Harboes veigne fremlagde Klocheren til DomKirke Bertel Pedersøn it indleg dat: den 6 Jan: 94 som blef oplæst og paateignet.
Paa Hr Povel Glads veigne fremlagde Peder Holen it Indleg som og blef oplæst og paateignet af dato den 20 Dec: 93.
Knudt Joachimsøn begierede Copie af Hr Povel Glads indleg disligeste ogsaa Copie af Registreringen saa wit som sagen vedKommer, Hvilchet erachtis for billigt, beroer derfor i ligemaade med denne sag til i dag 8 daget og Knudt Jochumssøn, da at fremskaffe originalen in originalj:
Ao 1694: den 18: Januarii: mødte igien (nerVærende Welbyrdige Hr Amptmand hans Nielsøn, Welbr: Hr Biscop, Doct: Nils Randulf, Mag: Nils Smed Lector SS: Theol: Mag: Ole Storm, Mag: Søren Pederssøn (effter Sidste afsicht procurator Knud Jochumbssøn paa den citerendis Inger Lartsdatters Vegne: og paa Anders Andersøns Vegne mødte Procurator Hans Teiste, der fremlagde hans Skrifftlige indlæg, dat. Bergen den 18: Januar: 94: som for retten blef oplæst: effter bete Teistes paastand blef 2de brefv, det eene dat: Nerstrand, 87: den 27: Dec: under D: Monsens haand, det 2det under Inger Lartzdatters haand, dat: Stafuang 1688: den 30 Maji. iligemaade blef Anders Andersens beskichelse oplæst, dat: Stavanger den 17: Decembr: 1691. Item oplæst een Copie af eet indlæg fremlagt for byetinget i Stavanger dat: den 21: Jan: 1693 under Jacom Matthiæssøns haand. Noch oplæst een Copie at eet Skrifft dat: Stav. den 21: Jan: 1693: under bet: Jacob Matthiæsens haand. End blef afischten af Laugmandens dom i Stavanger oplæst, dater: Stav: Lauting, den 12: Julii Ao 1692: Ydermere blef oplæst en Copie af Inger Lartzdatters Stefning, dat: Bergen den 22: Febr: 1692:
Der effter begierte Mons: Cnud Jocumssøn at maatte oplæsis 1. et bref under Anders Andersens haand, dat: Berg: den 22: Januar: 89: 2. Hendis Sognepstes Mag: Jens Sørensøn Godschens attest dat. Stavanger, den 9: Octobr. 1691: 3: Byefogden i Bergen Hans doms afsict, dat: den 9: Nov: 91: 4: Magistraten i Bergen deres afsict dat: d: 7 jan: 1692: Huilchet tilsammen for Retten bled lydelig oplæst.
Der nest begiærte Sr Cnud Jocumssøn effterskrefne at indføris, sc: at dersom Anders Andersøn endnu Vil giøre Sin æd paa, at hand iche er Inger Lartzdatters barne-fader, oc nogen dommere Vil tage den æd af ham, saa Vil hun endnu lade falde ald sagen: Denne protest skeede af Procur: Cnud Jocumssøn paa Inger Lartzdatters egen begiering.
Paa Mag: Søren Gluds Vegne mødte den unge Søren Glud, som fremlagde hans skrifftlige forsæt, dat: den 18: Januar: 94: huor paa Straxen blef oplæst et Skrifft for hen indgifuet under Hans Brodersøn oc Knud Jochumssøn Rødberg haand, Berg: den 10: Januar: 1694: Dernest Svarte Mons: Cnud Jochumssøn paa Mag: Søren Gluds indlæg, at effterdi Mag: Søren Glud iche i førstningen Ville antage hans, oc Hans Brodersens caution, Ville de iche mere befatte Sig som Cautions-mænd med hoffuetsagen, ellers at tale for hende, oc agere hendis sag som en Procurator, undslaer hand Sig iche for saalenge det tilladis ham, huor til hand sagde Sig alt at haffue Øfrighedens befalning: Mons: Søren Glud begærte Copie af Knud Jochumsens oc Hans Brodersens indlæg, til besvarelse til neste rettis dag, til Huilchen ende det beroer med sagens Videre foretagelse til i morgen 8tte dage effter Guds tienistis forrettelse.
78)
Samme tid blef foretaget den anden sag imellem Anne Ottesdatter, oc Hr Peder Hansens Sterfboes Forvaltere, Mag: Peder Harboe; oc Hr Povel Glad: p. Anne Ottesdatters Vegne fremlagde Procurator Knud Jocumsen hendis indlæg, dat: Berg: den 18: Januar 1694: Noch fremlagt oc oplæst Obligationen dat: Berg: den 4: Sept: 1685, saa oc Transporten, dat; d: 16: April: 1686: Paa Drude Frimands Vegne mødte Hans Teiste, som gaf hendis skrifftlige forsæt ind dat: Berg: den 18: Jan: 1694: Peder Holch paa Hr Povel Glads Vegne hafde intet at Svare Videre, hd med de andre refererede Sig til huis som nu Var fremlagt. Sagen beroer til samme dag og tid som den forrige.
Anno 1694 den 22 Ian: blef holdett Capitul præsentibus Nobiliss: Dnno Episcopo, D. Nicolao Randulffio, Lectore Theologiø Mag: Nils Smeth og Vice-rectore Scholæ Mag: Søffren Pederssøn og Hr. Jochum Kaae Angaaende Scholen, som følger:
Efftersom adskillige Enormiteter befindes, at Vere her paa nogen tid ind Kommen, imod dett Som Ved andre Velbeskichede Scholer sømmeligt er, og her udj Ligemaader i førige tider brugeligt har Verett, da eragtes fornøden her om at giøre effterskreffne anordning till effterretning, Sær for docentibus, og Sær for discentibus.
1. Doucentes angaaende:
Da 1. bør Collegernes alle Læsetienere betimelig og U-forsømmeligen at Være tilstede og opVarte, og udj Scholen, indtil dimission slutter, forbliffve, med mindre de med Svaghed eller anden Vigtig Aarsage forhindres, Som de da den aff Scholarcherne, hvis opvartning da indfalder, har at tilKiendegiffve. Sker det ellers aff skiødesløshed og forsømmelse, da for hver gang nogen Hører absenterer, bøder 2 danske, som skal aff deres Degnepenger indeholdes, og anvendes till de fattige Scholebørns Klæder, og Sker Saadan forsømmelse offte, da att suspenderes og tiltales paa deres bestilling.
2. Efftersom offte Skeer forhindring udj de ordinarie Læsetimer, Ved Ligbegravelse, Saa bør Hørerne i den sted, om Onsdagen og Løverdagen efftermiddagen tage Disciplerne paa deres Kammer og der paa nogle timer dennem Lære og enten in stilo øffvis, eller repetere med dem hvad ved andre forretninger er vaarden forsømpt, paa det bedre profect hereffter Kand fornemmes, end som hidindtil.
3. De Sædvanlige timer, naar bøn holdes i DomKirchen formiddag og efftermiddag, bør Hørerne at Vere tilstede hos deris discipler, og agtt haffve at de iche underveys bortløber, og paa dett at alting dis skicheligere og sømmeligere Kand tilgaa, haffver hver Hører baade i og aff Kirchen att følge nest effter sine egen Lecties discipler, alt under straff effter articulum primum.
4. De trende Hørere, som til sine Visse Kircher, ere neskichede, bør till froprædichen, Høymesse og afftensang Selffv opvarte, og forblifve i Kirchen paa den beskichede sted, alt medens Kirchetienisten Varer, at de baade Kand haffve opsigt med disciplerne, Saa og Vere dem og andre till et gott exempel; Særdeles bør de og Selff forrette bønnen udj Chordørren, men udj Nødzfald formedelst Svaghed eller anden Lowlig forhindring, Kand det tillades att ske Ved en Sædelig discipel af dend øffverste Lectie Som togatus maa fremkomme. De bør og hver udj den Kirche, hand er beskichett, enten Selff eller Ved andre beqvemme personer forrette de prædichener, om efftermiddagene, som bør att ske, dage fro høytiden, hvad heller samme dage indfalder paa en Søndag eller iche, saa som de agter at til svare, alt under straff som før er melt.
5. Till Onsdags prædichen haffver alle Hørere med deris discipler at Søge Dom Kirchen, og haffve deres sæde udj Choret, som altid har Værett Sedvanligtt. Sammeledes bør den Nederste Hører, naar Kirchetænesten for rettes, altid Søge DomKirchen, og Sidde paa den SædVanlig sted i choret at ungdommen dis bedre Kand holdes udj Stilhed og skichelighed, under sin bestillings forbrydelse.
6. Bør ingen hører, den stund hand skolen betiæner, Vere tilladt at gaa med Kaarde paa gaden eller udj nogen Samqvem, med mindre hand nogen stedz forreyser, men rette Sig effter dend sømmelighed, som hans hæderlige tiæniste udfordrer, udj dette, saa Vel som udj andett Klædedragt: De bør og hermed alvaarligen Vere mindt att entholde sig fra offenlig Kroer og Driche-huuser, eller der att Sette sig till drich og Leg, under tiltale paa deres bestilling.
Udj alt øffrige, som her ey specificerlig nu er indført, har de sig effter Ritualen og de andre Leges scholaticas, skreven eller trøgte, at forholde, under samme straff, som for er meltt.
2. Discentes angaaende Som straxens aff Rectore dennem publice udj Scholen skall forKyndes.
1. Bør Disciplerne fra Paaske till Michels dag, og i sæer de som Vill holdes for at Vere benediciarij, comparere udj Skolen for os effter froprædichen, Høymesse og afftensang: men om Vinteren allene till Høymæsse og afftensang, dog de allene undertagen, som till NyKirchen henhører og der opvarte, formedelst stedens Vitt affliggende fra Scholen, og haffver Hørerne de forsømmelige at antage og tilbørlig att straffe.
2. De Discipler udj dend øffverste Lectie skall altid udj Scholen, Kirchen og paa Lectie comparere togati, og dersom de anderledes fremKommer, haffver Rector Scholæ for hver gang det enten udj hans egne eller de andre Scholarchers Læsetimer befindes, naar det hannem aff dennem Vaarder tilKiendegivett, u-forbigengelig aff deris Ligpenge at afftreche 4 sk:, som straxens till de andre skicheligere skall Gives.
3. Befindes nogen Discipell, aff skødesløshed att forsømme Læse-timerne i Scholen eller paa Lectien, eller naar lig skall opvartes, da straffes effter Forseelsens beskaffenhed, første gang med hug, de andre gange med 4 skillings Mulct aff deris Ligpenge, eller andre Beneficijs, som de nyde; de andre discipler udj 4de og 3die Lectie første og anden gang med hug, og siden med 2 sk: mulct, og de udj Anden og Første Lectie, ligesaa med hug, og siden med 1 sk: Mulct for hver gang de forsømme, hvilche penge Rector Scholæ haffver till Notarium, som der til beskiches, og till de andre, som ere flittigere, att distribuere: Det samme bør og haffves udj agt med de discipler, som forsømmer eller bortløber aff Kirchen, naar enten bøn eller prædichen forrettes.
4. Paa dett Rector Kand haffve dis rigtigere underretning om de disciple der bør att freqventere hans Lectiones, da har Rector Scholæ aarligen, naar dimission til Academiet er sked, at give hannem en fortegnelse under sin haand paa de disciplers Naffn, som bør at Søge Lectiones, at hand fennem Siden udj en bog Kand indtegne, og der hos notere hvad flittighed enhver præsterer, at de der effter maa ansees.
5. Disciplerne, som gaar paa Lectie, bør effter Nie slett, straxens comparere udj DomKirchen, og uden u-sømmelig bulder indgaa paa Capitulet, og der udj en Sær bog, Som de der till haffve att berede, excipere og annotere hvad dennem bliver dicteret, under straff for deris forsømmelse, som udj dend 3 articul findes ommeldt.
6. Effteraom Disciplerne haffver iche allene till Festerne og udj Hundedagerne, men og deris ugentlige ferias, hvor Ved de udj deris information hindres; da bør ingen aff Scholarcherne Være tilladt, uden effter Sæer fornimme Mænds intercession, og det iche offver 3 eller 4 gange om aarett, att give dennem nogen extraordinarie Lofdage, saa fermpt de iche derfor Ville stande till rette.
Og till dend ende haffver Rector Scholæ, paa Scholens beKostning, strax att lade indrette en bog for hver Lectie, Saaledes conditionered, at der udj Kand indtegnes 1. De som allerede ere udj Lectierne. 2. de som her effter introduceres Ved dag og datum, naar de Komme till scholen. 3. En hvers ugentlig forhold, paa dett i saa maade nogen Lunde Kand Vides en hvers flittighed, og der effter præmie Modereres.
Altt dette foreskreffbe, baade docentes og discentes angaaende, saa Vitt som rectori iche i sæer er anbefalett, haffver Vice-Rector Scholæ.
Mag: Søren Pedersøn (saa som Rector for Svaghed og høy alderdom her effter for saadan Møye maa Vere undskyldt) uden persons anseelse, med all NidKierhed og alvaarlighed att ofverholde, saa frempt hand iche Selver, om med nogett forsømmeligt skulle befindes att sees igiennem fingre, Vill Lide tiltale som Vedbør. Og till dis bedre effter rettelighed haffver Notarius Capituli aff alt som for skrevett staar, straxens at tilstille en hver aff de Vedkommende en rigtig udtog under sin haand, at ingen sig med nogen U-videnhed skall haffve hereffter at undskylde.
Den 26 Ian: 1694 blef atter holdett Consistorium, præsentibu: Welbiurduge Hr: Amptmand Hans Nilssøn, Nobiliss: Episcopo D. Nils Enevoldssøn Randulff, Lectore Theologiæ Mr Nils Smeth, itz, Mag: Oluf Storm og Mag: Søffren Pederssøn, og bleff da atter dend Sag imellum Anders Andersssøn paa den ene, og Inger Lars daatter paa den anden side foretagett, Og møtte da paa Hr: Mag: Søren Gludz Veigne dend Unge Søren Glud og mundtlig Svarede, att som hand aff for hen indlagde documenter ey noget befantes som Videre behøffvede at besvare, da att forbliffve Ved hvad allerede forhen Var indlagt og replicerit. Samme tid møtte begge parter med deris procuratorer, og producerede Hans Theiste paa Anders Anderssøns Vegne eet skrifftlig Forsætt med paastand att afflegge sin ed at hand iche Var hendes Barnefader, og begiærede dett maatte udj protocollen indføres dat: Berg: d: 26 Jan: an: 1694. Cnutt Jochumbssøn producerede et Indleg, som aff Anders Anderssøn Selffver haffver Verett udj rette for Bytinget i Stavanger d: 21 Jan: 1692. tillige med dens endelig Sluttning, hvor aff hand eragter at demonstrere at Anders Anderssøn ey siden haffver hafft nogen føye ved andre Sanche Vidner hinder nogett uroligt at paatyde, men hende paaført en U-billig og Langvarig proces. Hereffter Svarede Hans Theiste paa Anders Anderssøns Veigne, og protestered imod Cnutt Jochumsøns forebringende om de Cidnesbyrd som till Stavangers Byting Vaar indsteffnt angaaende Inger Larsdaatters beryctelse at forKlare, da referered hand sig til der om 1) til hans forrige indgivende Replication imod hendes paastand. 2) Till den udj Stavanger felte Lavtings og overrettes Domb, formodende dend iche Kand blifve feltt eller underKiendt uden for sine rette og behørige Overdommere. I det øffrige saa som hand i dag sc: Anders Anderssøn, personlig har Compareret sin Contraparties, den hand sc: Anders Anderssøn, personlig har Compareret sit Contrapparties, den hand allene Kiender for Contrapart, og ingen nogen anden, hendes begiær att fyllistgiøre, saa er hans ydmygest formodning og paastand, at det nu hannem iche Vaarder Vegrett; I alt øffrige refererede hand sig till hvad som forhen aff hannem er Indlagt. Cnutt Jochumbssøn Svarede Kortelig at Laugmandens dom hende ey stringerer, saa som ingen Egteskabs sag for hannem har Verett indsteffnt. Imod denne proposition replicered atter Hans Theiste at ey heller for Magistraten i Bergen eller for nogen underrett er produceret eller protestered paa nogett Egteskab, men nu først her for Bergen Consistorio denne post er paasteffnt. Her effter begiærede parterne Domb, og endelig paastod Inger Larsdatter, at hun Vilde afflegge sin corporlLig Eed ey med nogen anden Mandz Person end Anders Anderssøn, att haffve hafft nogen sinde Legemlig beblandelse. Parterne bleff ellers ydermere tilspurt om de sig till mindelig forlig Vilde Lade beqvemme, till hvilchen ende sagen er given rom till dend 16 Febr: nest Kommende.
Samme dag Comparerede parterne atter udj dend sag imellem Anne Ottesdatter og Drude Sl: Hr: Peder Hanssøn, og bleff den iligemaade til Endelig domb optagen til dend 16 Febr: om dett ey imedens Kommer til mindelig forlig.
Eodem die fremstod Procurator Cnut Jochumssøn oc for Vores Consostorio fremlagde et Velbeseglet TingsVidne, dater: Bergen d: 22: Januar: 1694: af indhold at Maria Mitsel hendis Mand sc: Christen Willemssøn Vaar Ved døden afgangen: Huilchet Tings-Vidne blef for os anviist effter Loven, i den henseende, fordi Mag: Søren Glud hafde undslaget Sig for at trolofue bete Maria Mitzel med en anden Mand førend hun giorde det beviisligt, at hendis forrige Mand Vaar død.
80)
Ao 1694: d: 16: Febr: præsentib: Velbr: Hr Amptmand Hans Nilssøn, Nobiliss: Episcopo, Doct: Nicolao Randulff, Lectore Mag: Nils Smidt, Mag: Ole Storm, Mag: Søren Pederssøn, og Hr Joachim Kaa, blef den sag imellem Citant-inden Inger Lartzdatter, oc Skipper Anders Anderssøn igien foretaget: For Retten comparerede Inger Lartzdatter i egen person med hendis Procurator Knud Jochumssøn og p. Anders Anderssøns Vegne Procurator Hans Teiste, huilche Huer, for Sig blef tilspurt om der Vaar sked nogen forligelse imellem dem, guor til bleff Svaret at der endda ingen Var blefuen troffet, oc da er endeligen her om blefven afsagt saaledis:
Efftersom Inger Lartzdatter af Stavanger Her til Consistorium Haffr indStefnet Skipper Anders Anderssøn, formedelst hand under Echteskabs løffte og tilsagn Hende skal hafue beligget, oc med Hende aflet en Søn, Anders Kaldet; paastaaer derfore, Hand hende bør tage til æcte, effter der om Stefningens Videre indhold, oc bemælding: Oc som med de for os udi Rette lagde Domme oc Documenter Klarligen bevises, det fornefnte Anders Anderssøn baade af Byefogden oc Magistraten her udi Bergen er absolut Kiendt oc dømt til at Være Citant-indens Barnefader, hvis Raadstue-som (bemelte Anders Anderssøn den 18: Julii 93: Loulig Anviist) aldelis u-paastæfnet og u-svæchet i alle maadet Ved mact Staar: Det leder Sig oc ansee af gedachte Anders Anderssens egenhændige Citantinden tilskrefne trende Missiver, at der har Været echteskabstancher oc forsæt hos hannem: Anders Anderssen endoc self her paa Bergens Byeting, den 26: Octobr: 91. effter tilspørsel iche allene mundtlig har tilstaaet, at hd iche beskylder Inger Lauritzdatter for noget; mens derforuden Ved Sit Skrifftlige indlæg (af den 21: Januar: 92: udi Bye-fougdens Søren Bartums dom pagina 21: indført) fuldkommelig forKlaret, det hand iche har eller Kand gifue hende sag for nogen letfærdigheds gierning; hand oc iche enten for den verslige meget mindre nu for denne gierning; hand oc iche enten for den Verslige meget mindre nu for denne geistlige ræt hende noget u-ærligt louligen ofuerbeviist; Saa Kunde Vel oc iche anderledis herudinden Været, skønnet, end at offt gedacte Anders Anderssen (effter Lands-Lovens 6te Bogs 13: Capit: 4de oc 5te Articuls indhold) jo u-imodsigelig burde at hafue taget hende til æchte, Huor Ved da oc det aflede barn effter Lovens andledning Lib. 5to, Cap. 2. Art: 32: Var blefuen et æchtebarn. Mens effterdi hand Sig udi echteskab med en Anden hafuer indladet, (Huilchet echteskabs Baand at opløse iche er Vores dom)
Thi eractis billigt, som nu oc her om for ræt afsigis, at tit bete Anders Anderssen bør at ansee samme aflede barn, lige saa fuld Kommen, som hand hafde Været Kommen med hende i echteskab, oc gifue Inger Lauritzdatter, som en Hiemgiffte eet Hundrede RixDr, derforuden at erstatte hende oc hendis Moder for foraarsagede omKostning Tids oc pengespilde Halfandet Hundrede RixDr, inden Sex ugers forløb effter denne doms Loulige forKyndelser at betale under adfærd effter Loven. Huad Citantindens prætention oc paastand mod Mag: Søren Glud anbelanger, da Hedenviises det til hans Værne-ting, om ellers Viidere paaskadiger, gaaes og da der om, huis ræt er.
Angaaende den sag imellem Citantinden Anne Ottesdatter, oc hendis indciterede, da tilstaaer begge parters Fuldmæctige sagen indbyrdis mellem dem at Være forligt saaledis, at Seigr Johan Frimand beholder self det udlagde jordegodtz, og Svarer Anne Ottesdatter derformed rede penge. Men Huad Sig det udlagde Huuss paa præstegaar Staaendis anbelanger, huor med Sig Frimand ey Vil befatte, da beholder Anne Ottesdatter bet: Huus effter udlegget oc Lodseddelens medfør, oc hende frie at forestande, enten Ved bortfløtning, eller afhandling Sig i alle maader saa gafnligt oc nyttigt at giøre, som hun best Veed og kand.
Anno 1694 d: 28 Martij bleff holdett Capitul, præsentibus Nobiliss. viri Hr. Amptmand Hans Nilssøn, Biscopen D. Nils Enewoldsøn randulff, itz Lectore Theol. Mag: Nils Smeth, Mag: Søffren Glud, og Mag: Søffren Pederssøn, og bleff da 1) foretagett dend sag imellem Æditeur Cnutt Gad paa dend ene og forige Præste Enche i Storen Maren Lind paa dend anden Side, og Møtte paa Enchens Vegne Procurator Hans Theiste, som fremlagde En Capituls Steffning mod Cnutt Gad dateret Berg: d: 12 Martij 1694. Effter att Steffningen mod Cnutt Gad dateret Berg: d: 12 Martij 1694. Effter att Steffningen Var oplæst, paastoed Hans Theiste, at de tvende Hoffved Vidner, som Vaare indsteffnte, nemblig Mag: Ole Storm og Mag: Samuel Schrøder og Cnutt Jochumbssøn maatte indgive deris forclaring og tilstand om hvis dennem Vaar Vitterligt om samme Egteskabs Løffte: paa Mag: Ole Storms Veigne Møtte Klocheren til KaarsK: Gudmund Hanssøn, og foregaff att Cnutt Gad haffde skrifftlig begiærhed aff hannem tillige med Mag: Samuel att begice sig till Maren Lind, og Hende till Egte, paa hans Vegne att begiære, hvilchet ogsaa bleff fuldbyrdett. Paa Mag: Samuels Vegne Møtte Klocheren til DomKirchen Berthel Pederssøn, og sig til dett samme refererede, som Mag: Olle Storm haffde Svared. Cnutt Jochumbssøn møtte personlig, og fremlagde effter Steffningens indhold, Cnutt Gads Missive till hannem aff dato d: 7 Decembr: 1693. Hans Theiste ydere paastoed att Cnut Jochumbssøn fremdeles Vilde forKlare hvordan alting Videre tilgich angaaende forberørtte Egteskabs Løffte udj Præsternis paahør: Hvor paa Cnutt Jochumbssøn Svarede, at hand neste dag, effter Samme Missive Vaar indsendett, gich til froberørte tvende Præstmænd, hvilche berammede neste Søndag effter at Komme udj Enchens huuss, hvilchet ogsaa skeede, hvor hun, effter tilspørsell affderis Hæderligheder, først tilsagde hannem Egteskabs Løffte og Svarede Ja, der effter Kom strax Cnutt Gad udj egen person,hvor alting dennem udj mellem Videre bleff stadfæstett. Hans Theiste fremlagde og Enchens skrifftlig forsett mod hannem under hendes egen haand Bergen d: 28 Martij 1694. item En fortegnelse paa hvad beKostning, hun aff Cnutt Gad baade Ved denne process og tilforn ibragt Vaar aff d: 28 Martij 1694. Paa Cnutt Gaddes Veigne møtte Procurator Christen Bigum og først fremlagde sin Fuldmagt til att procedere denne sag aff dend 27 Martij 1694: dernest producerede Cnutt Gaddes skrifftlig forsett imod Maren Lind dat: Bergen d: 28 Martij 1694.
Saasom de Tvende indsteffnte Hoffved-Vidner udj denne Sag, nemblig Mag: Ole Storm og M: Samuel Schrøder hverchen personlig haffve møtt, ey heller nogett skrifftlig indlagt, da given denne sag rum till i morgen 14 dage, som er dend 12 April: till hvilchen tid Præsterne foreleffes, enten udj egen person att møde, eller deres Vjden skrifftlig att indgive, till sagens nærmere affhandling, om parterne imidlertid iche i mindelighed Vaarde foreenet.
Dernest bleff foretagett dend Anden Sag, som til samme Tid Vaar indsteffnett, imellem Ellen Rasmus datter som Citantinde paa dend ene, og Jan Bre baadsmand paa dend anden side, og fremKom, paa Citantindens Veigne procurator Hans Theiste, som først fremlagde Capituls Steffning dat: Berg: d: 12 Martij 1694. dernest Pigens Formynderes Jørgen Pederssøns Fuldmagt dat: Berg: d: 4. febr. 1694. Siden producerede hand og Provstens Mag: Ottes forhør udj sitt huus og Medhielpernis nærværelse dat: Berg: d: 21 Febr: 1694. Fremdeles protesterede hand, att Som jan Bre hende har besvangrett, Kand og ey heller hende nogett u-erligt tillegge, hand da Egsteskab med hende bør indgaa.
Paa Jan Broes Veigne møtte Procurator Christen Bigum, og fremlagde sin Fuldmagt. dat: Berg: d: 18 Martij 1694. dernest og hands skrifftlig forsett imod Ellen Rasmus daatter dat: Berg: d: 28 Martij 1694. Producerede og der effter En qvitering udsted till Jan Bred forr alle de prætentioner, som hun til En qvitering udsted till Jan Bred forr alle de prætentioner, som hun til hannem Kunde haffve for hans Leyermaall under hendes egen haand tillige med underskreven aff Nils Brun og Søren Christenssøn Dat: Berg: d: 5 Novembr: 1692. itz ydere forKlaring om samme Henders Qvittering under Rasmus Kaars og Hans Larssøns hender dat: Berg: d: 17 Martij 1694.
Hans Theiste giorde mod dette skrifft effterfølgende paastand: at hendes og hendes barns nødlidenhed tvang hende till att drive saa haartt paa sin betalning: for dett andett protestered imod dett skrifft, saa som udsted imod hendes nermeste frenders og Venners sambtyche, og derfore ey at burde Vere hende till præjudice i denne sag, mens nere til en bevijs om hans Egteskabs Løffte, effter som hand søger sig at Ville befrie Ved samme skrifft. Christen Bigum replicerede Christen Bigum, at att Som hendes qvittering har besaaett udj 16 Maaneder u-paataltt aff hendes nermeste Venner, dend da fremdeles bør bliffve udj sin Vigeur. Hans Theiste atter Svarede, att Saa snartt hendes Venner den samme skrifft ere blefne Vjdende, de haffve de og till dens paatalle stillet ordre.
Sagen opsatt till dend 12 Aprilis nestKommende, til hvilchen tid parterne haffver igien att møde, og da med att tage hvis de Vjdere till denne sag eragte fornøden, att da der om Kand gaaes, hvis rett er.
Ao 1694 den 12 April: blef holdet Consist: præsentibus nobiliss: vires Hr AmptMand Hans Nielsøn, Mr Søfren Glud, Mr Søfren Pedersøn og Hr Joachim Kaae, og blef da igien foretaget den sag Æditeur Knudt Gad og forige pste Enche til Stoerøen Maren Lind, og møtte paa Enchens veigne Procurator Hans Teiste, som bleff tilspurt, om hand hafde noget videre at fremlegge, hvor til hand svarede: intet! uden nogle faae brefve af Knudt Gad, Maren Lind tilskrefvet, som hand begierede at maatte op læsis til sagens opliusning, hvilchet og skeede, som blef oplæst og paateignet, det 1ste af dato den 26 Aug: 93, det andet bref dateret Leervig den 17 Sept: 1692, hendis Broder Hr Samuel Lind tilskrefvet som blef oplæst og paateignet, dat 3de bref hendis broder Leutnent Gabriel Lind tilskrefvet dat: leervig den 16 Sept: 92, som og blef oplæst og paateignet. Effter seeniste giordte foreleggelse her af retten fremstoed Mr Ole Storm som mundtlig tilstoed og forKlarede: effterat Knudt Jochumssøn haffde været i hanss huus en Løfverdag og anvist for hannem Monsr Knudt Gads Missive af den 10 Decemb: 93 i hvilchen vemdte Gad beder og begiører at hand tillige med Mr Samuel Schrøder vilde betee ham den ære og i hans nafn hilse dydriige og hæderlig Matrone Maren Lind Sl: Peder Olsens og begiere hende til æchte, hvor om hans eget bref ydermeere formelder, de ere hand tillige med Magr Samuel Schrøder søndag nest effter afftensangs holdelse gaaen til bemdte Maren Lind i hendis Logemente og foredraget hende bemdte Gads echteskabs tancher og villie, hvorpaa de har erholdet hendis Jaord og samtøche, strax der effter loed Monsr Gad sig self der samme steds indfinde og effter at de hafde ladet hannem forstaae at de hafde udrettet hans ærende vel, tachede hand dem og derpaa gaf bemdte Maren Lind sin haand og omfaufnet hende, hvorpaa af dem samptlig blef till løche ønsket og siden Confereret om tiden naar brylluppet skulle holdis og sluttet: io før io bedre.
Mr Samuel Schrøder loed ved Klocheren til Dom Kirchen Bertel Pedersøn indlegge sin egenhændig skrifftlig tilstaaelse af dato den 12 April: 94. som i alle maader sstemmede ofver eens med Mr Ole Storms mundtlig forKlaring, som og for Retten blef oplest.
Videre hafde procurat: hans Teiste iche at fremlegge paa Enchens veigne, men referere sig til sit forige indlagde, og endelig protesterer til æchteskabs erholdelse.
Christen Bigum procurator begierede paa Gads Weigne at hans forige indlegg maatte observeris og paa beste maader moderereris og betenchis, og i særdelished den befrøchtelse for den onde forligelse som imellum dennem dagligen skulle falde, hvilchet og skulle være en stor farlighed for begge deris salighed.
Sagen optagis til doms afsigelse til i dag 14 dage.
Dernest blef den anden sag imellum Ellen Rasmus datter og Jan Bra foretaget, og indlagde da Procurat: Hans Teiste Hr Hans Mentzis hannem tilskrefne Missive dat: Findaas pstegaard den 4 April: 94. som lydelig for Retten blef oplæst, videre hafde Hans Teiste iche at i rette legge men protesterede fast imod den skrifft Forrettet af Not: publico, at den hverchen Kand eller bør ansees for gyldig eller loflig imod hendis formeentlig paastand om æchteskab, begierede der paa dpmb.
Christen Bigum der imod indlagde Hans schrifftlig indleg paa baadsmand Jan Braes Veigne dat: den 12 April; 94. som blef oplæst og paateignet, videre hafde hand iche at fremlegge men refererede sig til sit forge indlagde.
Sagen beroer i ligemaade som med den forge til i dag 14 dage.
Ao 1694 den 17 April blef holdet Capitul psentibus Nobiliss: episcop: Dr Niels Randulf, Lect: Theolog: Mr Niels Smeth, Mr Ole Storm, Mr Søfren Glud, Mr Søfren Pedersøn og Hr Joach: Kaae og blef da hanss Kongl: Maitz: Forordning om ordinarie skat dat: Hafn: den 6. Martij Ao 94, oplæst og paateignet. Iligemaade blef og samme tid Hanss Kongl: Maytz: Forordning om Liffvis Rente dat: Haf: den 17 Martij 94 publicerit.
Samme tid bleff afsagt:
Efftersom Elen Rasmusdatter Mentz her til Consistorium hafr indstefnet Jan Bra baadsmand, formedelst Hand under echteskabs løffte oc tilsagn hende skal hafue Krenchet, oc besvangret, oc hand for Prousten Mag: Otto Schreuder har tilstaaet, at hand iche Kand legge hende sag til for noget u-ærligt; paastaaer derfore Hand hende bør tage til æcte, effter der om Stefningens Videre indhold, oc formælding. Men som Jan Bra der imod her for os fremlegger eet skrifft under Eken rasmusdatters egen Haand Stadfæstet med tvende Dannemænds Nils Bruns og Søren Christensens undertegnelse, huor i hun u-Tvungen har fraskreffuet Sig ald Sin Echteskabs paatale; Hand og Beviiser, Hand iche har lochet hende til den at undertegne, effterdj Hand paa den tid Var langt fra hende paa fremmede Steder forreyst, men Hun meget mere med Sin megen offuerløb saasom nød Jan Bras Forældre i Hans fraværelse til at fornøye Hende med penge (Huilchet de oc har maat giort) for ald den tiltale Hun til Hannem Kunde Haffue. Hendis forskrifuelse oc har henstaaet sa Vel af hende self, som hendis Værge og nærmeste Venner oc Frænder Ved: 16: Maaneder upaatalt: Da Viide Vi iche, at Kunde Kiende Jan Bra til at indgaae imod Sin Villie echteskab med hende, men her med for ræt afsigis, at hand for dette echteskab bør Være frie oc entlediget.
Anno 1694 d: 2 Maij blef Holdett Capitul, præsent: H: Amptmand Hans Nielssøn, Nobiliss: Episcopo D: Nils Enewoldssøn randulff, og mag: Søren Pederssøn, oc fremstoed paa Citantindens Ingeborrig Joens daatters Veugne Procurator Christen Bigom, og fremlagde En Capituls Stefning angaaende fraskillelse fra hendes Sognepræstes Mag: Ottes attest om hendes forhold imedens, under hans egen haand dat: d: 22 Martij 1694. Hvor effter Christen Bigum Satte udj rette med fast formening og paastand Ingeborrig Joensdaatter burde niude en adskillelses Domb. Her imod til Sagen att Svare møtte Olle Cnutzøns Stifmoder Ved Naffn Lisbet Torsdaatter, som foregaff at hendes Mand Cnutt Olluffssøn iche at Vere tilstede, mens til Execution udstedigett: og der hos forklarede 1) att hende ey Vaar Vitterligt at hendes Mand Vaar steffnett eller Varslett till nogett Tings Vidne at høre, og 2) at forbem: Ingeborrig Joensdaatter Imidlertid aff en anden Vaar besvangrett. Videre Viste hun iche her udj att sige.
Blef for aff skedigett:
Effterdj Lisbett Torsdatter forKlarer hendes Mand Cnutt Oluffsøn nu ey allene iche att Vere tilstede mens end og formener hannem till TingsVidnes udstedelse paa Sin Søns Veigne ey at Vere Lowlig Steffnett og Kaldett: derforuden og foregiver Citantidnen imidlertid af en anden at skall Vere besvangret; Saa gives denne sag rom till i dag 14 dage, till hvilchen tid Saa Vell Citantinden selff, som foreneffnte Cnutt Oluffsøn forelegges personlig att møde udj rette till safens nærmere opliusning og forKlaring.
Anno 1694 d: 16. Maij blef holdett Capitul, præsent: nobiliss: Episcopo D. Nicolao Randulffio, Mag: Ole Storm, og Mag: Søren Pedersøn, og blef da atter foretagett den Egte-skabs Sag imellem Ingeborrig Joens daatter Som Citantinde paa den Ene, og Olluff Cnutzøn paa den anden side, og fremstoed da Oluff Cnutzøns egen fader Ved Naffn Cnutt Olsøn, som ey Kunde negte sin søn for fire Aar siden at Vere bortreyst og siden dend tid ey nogett om hannem att hafve hørtt eller Spurt; hafde og intett imod Ingeborg Joens daatters erlige Nafn og rychte att prætendere paa sin søns Veigne, at hun Jo en anden Maatte Egte og holt dett for en qvindesnach hvad tilforn aff hans Kone Vaar berettet.
Hvor effter Citantindens Procurator Christen Bigum paa Hendes Veigne paastoed at nyde en adskillelse domb. Effter tiltale og Gensvar bleff Endelig saaledes af sagt:
Saa som Citantinden Ingeborrig Joens daatter Saa Vell Ved Tings Vidne, som Ved sin Sognepræstes Mag: Otte Schrøders attest her for Consistorio bevijser Hendes trolovede Fæstemand Oluff Cnutzøn for fire aar hende att hafve forlatt, og intett om hannem siden dend tid at Vere hørt eller Spurt; hun og imedens sitt erlige forhold Ved forberørte Tings Vidne og Sognepræstens attest belegger: Olle Cnutzøns Kiødelige Fader Cnutt Oluffsøn og her for retten dett samme tilstaaer, sigende sig ey at Vijde iom sønnen ennu Vaar udj Lifve, ey heller nogett af hvad imoed Hende her Vaar angivet af hans Kone, mens saadantt ichun att Vere qvinde-snach; Effter hvilchen beskaffenhed Vij ey rettere Vijde att Kiende, end att Citantinden Ingeborrig Joensdaatter effter Low: pag: 545 parag. 5. for sin trolovede Fæstemand Oluff Cnutzøn bør Vere fri, og fra denne dag forløvett sig med en anden till Egte Lowmessig at indlade.
Anno 1694 dn 18 Junij bleff holdet Capitul præsent: paa Hanss Høyærværd: Biscopens Dr Niels Randulffs Weigne Mr Søfren Glud, Mr Niels Smidt Lect: Mr Ole Storm, Mr Søfren Pedersøn vice Rector og Mr Joachim Kaae og bledf da 1st foretaget den Sag imellum Mr Samuel Schreuder og Hr skiffteforvaltere Magr Otto Schrøder og Hr Michael Svartzkop for deris skiffteforretning i Sl. Mr gerdt Matzøns Sterbboe og møtte da paa Citanternes Veigne Klocher bertel Pedersøn som fremlagde Capituls stefning dateret Berg. den 19 Maij 94. som blef oplæst og paateignet endnu fremlagde Mr Samuels indleg paa egne og Hr Christens veigne som blef oplæst og paateignet af dato den 19 Junij 94. Fremlagde og procurator Knudt Jochumsøn 2de skiffte Registreringer paa Mr Samuels Eigne, den ene dat: Ao 89 den 24 Julij, den 2den dateret Ao 93 den 28 Junij, Paa Mr Otto Screuders og Hr Michel Svartzkopes weigne møtte Klocheren Joen Knudsøn og refererede Mundtlig at effter som bøgerne er lidelig blefven taxerede som skiffteRegistreringen udviser, da har de indtet denne gang at svare.
Paa Capitain Rasmus Studs Weigne møtte ingen, Procurator Knud Jochumssøn paa Citanternis veigne begierede Copie af hvis som blef svaret til steffnemaalet.
Sagen forfløttett til nestkommende Torsdag Klochen Et efftermiddagtill hvilchen tid parterne haffver igien att møde, og forelegger Capitain Stud saa Vel som Provsten Mag: Otte Schrøder og Hr. Michel Schwatzcop deres forsett, da skrifftlig att indgive til sagens nærmere opLiusning, hvor effter Videre omgaaes hvis rett er.
Forbemdte dato blef og den sag foretaget imellum Mr Otte Schreuder og Mr Samuel Schreuder som Citanterne paa den anden side; saa vel som pigens 2de Formyndere, og fremlagde da Procur: Knudt Jochumsøn paa CiTant: Veigne Stefningen af dato den 11 Jan: 94. som blef oplæst og paateignet, saa vel som Citanternis skrifftlige forsæt af dato den 18 Junij 94. som iligemaade blef oplæst og paateignet, fremlagde og Knudt Jochumsøn en skiffte forretning Aff dat den 14 Julij A. 1680 som blef paateignet. Paa begge skiffte forvalternis veigne møtte Procurator Hans Teiste, som fremlagde Deris skrifftlig indleg adt: den 18 Junij 94. tillige med den hannem gifne fuldmacht at procedere denne sag dat: Seløe Præstegaard den 31 Maij 94. Paa Hr Peder Brandals veigne møtte Hans thiennere Matz Pedersøn og udj Rette lagde hans egenhændig skrifftlig forset i denne sag dat: Relling i Nordalen den 6 Junij 94. tillige med 6 andre bref sub Lit: A: b: c. d. e. f. hvoraf det under Lit: A: blef lydelig læst for Retten effter Procurat; Hans Teistis paastand. Paa Peder Tonnings Weigne møtte og svarede Hans Teiste, at Peder Tonning intet videre af Wibeche Fouxis midler hafver at svare til end hannem ved Amptmandens resolution er befalet at forestaae scil; den gaard Teisthammer hvorfor hand gierne erbiuder sig at giøre Richtighed for hvis hand udj sin tid har oppebaaret til som blifver anbefalet samme pigens midler fra hannem at annamme, i det øfrige formoder hand at blifve fri fra videre tiltale. Fremlagde og it bref under bemdte Peder Rasmussøns egen haand, hvori hand befuldmechtigis at svare. Procurator Knud Jochumsøn begierede paa Citanternis veigne Copie af alt hvis som er i rette lagd. Sagen gifvis dilation til i dag 14 dage, og disinden Parterne meddeelis Copier af hvis som begieris.
Samme dato foretogis den Sag imellum Magr Jens Jessing paa den ene og Sl: hans Ltdersøns enche paa den anden side, hvor da vare indstefnede Mr Otto Schreuder, og Mr Niels Smidt og Mr Ole Storm som ligning imellum dennem hafde giort, for deris forRetning. Item Enchens Laugverge Edvart Robbertsøn. Steffningen dat: Bergen d. 19 Maij 94. som bleff oplæst og paateignet, Citanten Mr Jens Jessing møtte personlig og begierede dilation til i dag 14 dage, hvor hand da sit skrifftlig forsæt vil indgifve. Mr Niels Smidt og Mr Ole Storm saa vel paa egne som Provstens veigne møtte personlig som med begierdte dilation var tilfredtz og da i ligemaade til sagens opliusning og deris befrielse deris skrifftlig forsæt ville indgiffve.
Afsagt
Effter begiering gifvis denne sag iligemaade Rom til i dag 14 dage hvor da parterne igien uden videre varsel hafver at møde.
Samme forbemdte dato bleff den æchte skabs sag foretagen imellum Giertrud Olis datter som Citantinden paa den ene og Ole Marcusøn paa den anden side for Krenchelse som under æchte skabs løffte skal være skeed effter stefningens videre formelding, dat: Bergen den 9 Febr: 94. hvor da paa hendis Veigne møtte Procurator Christian Bigum som fremlagde it skrifftlig forsæt under Hendis Haand af dato dn 18 Junij Ao 94. Paa Ole MarKusøns Weigne møtte under bye fogden Marcus Hansøn som begierede dilation og Copie af indlagde documenter og effter indlefverede Caution dateret Bergen den 20 Martij 94. lofvede at fornefnte Person skulle selfver møde næste Rettis dag.
afsagt
Sagen gifvis Rom til førstKommende torsdag Klochen Et efftermiddag og da foreleggis Parterne i egne personer at møde, og tage med sig hvis de Kand vide sig paa begge sider til befrielse,
Ao 1694 den 21 Junij blef igien holdet Consist: præsentibus Mr Søfren Glud paa hans Høyærværdigheds Dr Niels Randulffs Veigne, Mr Ole Storm, Mr Søfren Pedersøn Vice-Rector og Mr Joachim Kaae og blef da effter seeniste afskeed den sag foretaget imellum Citanterne Mr Samuel Schreuder og Hr Christen Nielsøn og de indciterede Mr Otto Schreuder og Hr Michel Svarzkoph og Capt: Rasmus Stud:
Paa Mr Samuel Schreuders Weigne møtte Bertel Pedersøn Klocher til DomKirchen som fremlagde it document med en resolution udsted og underskrefvet den 18 Octobr: 93 som blef opLæst. Noch blef indlagt it indleg af Magr Samuel Schreuder af dato dn 21 Junij 94 som og blef oplæst.
Paa Provstens Magr Ottois Weigne møtte Hanss thiennere Ole Erichsøn og formeente at som it Richtig skiffte bref for nogle Aar her for inden under deris hænder og Zigneter af dennem var lefveret, da ey videre der til at Kunde svare.
Paa Capt: Rasmus Studis Weigne møtte ingen, hverchen hand self eller andre effter 3de gangis paaRaabelsse.
Effter tilspørgelse hafde ingen af parterne noget videre at fremlegge; men begierdte endelig domb.
Sagen optagis til dombs til i dag 14 dage som er den 5 Julij Klochen 8 før middag, til hvilchen tid parterne at møde uden videre varsel.
Samme dato den 21 Junij 94. blef og den æchte skabs sag foretagen imellum Ole MarKusøn og Giertrud Olis datter hvilche begge møtte i egne personer, hun med sin Procurator Christen Bigum tillige med Hendis Moder Adelus Carnelisdatter enche, hand med under by fogden Marcus Hansøn, som fremlagde it skrifftlig indleg af dato den 21 Junij 94. som blef oplæst. Ole MarKusøn blef tilspurdt om hand Kunde giøre sin æd, at hand iche hafde været hendis barnefader, hvortil hand svarede ney, hand Kunde iche nechte det, viste iche eller at beskylde hende for noget u-ærligt. Citantindens procurat: Christian bigum tilspurde fremdelis Ole MarKusøn, om hand viste hendis Moder eller Moderens huus noget u-ærligt at paa sige, hvor til hand og svarede: Ney. Item blef Moderen tilspurdt om hun ville at hand skulle echte hendis datter, hvortil hun svarede: Ja.
Affsagt
Saa som Gertrud Olufsdatter af Bergen her til Consistorium Hafver indstefnet Ole MarKusøn aff Nordfiord formedelst hand under æchteskabs schin og løffte skal hafve beligget saa hun er fremmelig med barn, paastaaende derfore en æchteskabs domb, Ole MarKusøn og her for Retten har tilstaaet at hand iche Kand sige ney at hand io har beligget hende og er hendis barnefader, ey eller at Kunde tillegge Hende eller Hendis Moders Huus noget u-ærligt, alleene foregifvende at hand iche har bedet om Hende eller logvet hende noget æchteskab, da vide vi ivhe Rettere at Kunde Kiende, end at io Ole Markusøn effter Lovens 6te Bogs 13 Capituls 5te Articul hende bør tage til æchte, og som hand er en Ledig og seylende person, til æchte skabs begyndelse inden 4 uger sig med Hende at lade trolofve og siden æchteskab fuldbyrde det snariste mueligt skee Kand, saa fremt Hand iche dertil effter Lofven og Ritualen videre vil være Constringeret.
Ao 1694 dn 3 Julij blef holdet Capitul, hvor da Parterne Comparerede, men formedelst Consistoriales var occuperet og ey Kunde være tilstede blef sagen optagen til førstKommende Torsdag som er den 5 Julij Klochen 8 formiddag, til Hvilchen tid parterne har at møde uden videre Varssel.
Anno 1694 d: 5 Julij blef atter holdett Capitul, paa Biscopens Veigne ofverværende hans Ærværdighed Mag: Søren Glud, itz. Mag: Ole Storm, Mag: Søren Pedersøn, Mag: Jochum Kaa, og blef da først foretagett dend sag imellem Mag: Samuel Schrøder og Hr. Christen Nilsøn paa dend ene, og Mag: Otte Schrøder og Hr. Michael Swartz-Kop paa den anden side, og fremstoed paa skiffteforvalternes Veigne Klocheren til NyKirchen Jon Cnutzøn, som fremlagde et skrifftlig forsett under Mag: Ottes haand dat: Berg: d: 5 Julij 1694. Hvor epter af parterne blef esked dom, og daa Saaledis
asagt:
Efftersom Mag: Samuel Schrøder og Hr: Christen Nilsøn begge formyndere for Henrich Miltzow her for Bergens Consistorio har ladett indstefne Provesten Mag: Otto Schrøder og Hr: Michael Svartz-Kop skiffteforvaltere effter Sl: Mag: Gert Miltzow, formedelst de skall have tillagt deris Myndling hans Sl: Faders Bøger in alles taxeret for 150 Rxdr: og samme penge i Capital-arven indregnett till aarlig rente, og dend u-myndiges Søster derimod rede penge tillagt, som straxens Kunde give rente, mens iche bøgerne, som endu staae u-soldte, effter der om stefningens Videre indhold og formelding, paastaaende derfore at Myndlingen bør skee refusion hos Søsteren for sin anpart i bøgerne, og samem bøger att staa paa Samptlig Søskendes rehlev till Vjdere;
Hvorimod skiffte-forvalterne protesterer, att som et rigtigtt skifftebref for nogle aar her forinden under deris hender og signeter Vaar indleverett og iche siden paataltt, da ey Videre der till att Kunde svare: Thj Vijde Vij og iche effter Slig foregaaende beskaffenhed dett omtvistede udleg nu att Kunde forandre, men saa som dend for oss Producerede skiffte-forretning effter Sl: Mag: Gert Miltzow dat: d: 24 Julij 1689 ey i tide effter Lovens 1.1. c. VI. art: 10. er Vaarden paasteffnet, ey heller de andre Søskende effter Lov. 1.5. c. 2. art. 69. paa dend brøstholdende Broders Veigne af da Værende formyndere betimelig Kaldett til Ja"Wert??, Da her med for rett affsiges, att forbemelte skiffte-forretning (saavitt denne post angaar) bør stande Ved magt og skiffte-forvalterne for Citanternis Prætention og tiltale herudinden fri att Være.
Samme forbemdte dato blef og den sag foretagen imellum Magr Jens Jessing som Citant paa den ene, og Sl: Hr Hans Lydersøns enche paa den anden side, og møtte da paa Magr Jens Jessins Veigne Procurator Hans Teiste; fremlagde it skrifftlig forsæt af dato den 3 Julij 94. tillige med den paastefnte forRetning dat: Bergen den 27 Novembr: 93. Paa Edvart Robertsøns som Sl. Hans Lydersøns enchis fuldmechtig veigne møtte Procurator Knudt Jochumsøn, som svarede saaledis:
at hand hafde giort en begiering til hans høyærværdighed og samptlig geistlighed, at hende maatte vederfaris Ret effter Loven og ellers har hand skichet forretningen med alle documenterne for oppebørslerne i naadsens Aaret til Kiøbenhafn til enchen og videre haffde hand iche der med at bestille. Imod Magr Jenss Jessings indlegs vidløfftighed replicereis dette af Magr Ole Storm paa egne og interesserendis Weigne, At Magr Jens Jessing har i sit indleg gaaet det heele verch igienem, da hand dog i sin steffning har meldet kun om 2de poster, hvor til skrifftlig svaris af den 3 Julij 94. som tillige med alt det forrige blef oplæst og paateignet.
videre hafde Parterne indtet at indlegge.
Affsagt.
Saasom Edvart Robertsøn enchens Fuldmechtig ved sin Procur: Knudt Joachimsøn foregifver de paastefnte documenter for oppebørslene udj naadsens Aaret til Kiøbenhafn at være forskichet hvor enchen nu er, da foreleggis hannem samme documenter inden 6 Uger fra denne sags dato som er dn 16 Aug: her udj Retten at forskaffe, til hvilchen tid parterne igien hafver at møde tagende med sig hvis de videre achter til denne sags opliusning, hvor effter de og omgaaes hvis Ret er.
Eodem die bleff og foretaget den sag imellum Magr Otto Schreuder og Magr Samuel Schreuder som Citanterne paa den ene, og Magr Peder Harboe og Hr: Rasmus Finde som skiffte forvalterne paa den anden side, saa vel som pigens 2de Formyndere, og fremstoed da paa Citantindens veigne Procurator Knudt Joachimsøn, som fremlagdee it skrifftlig forsæt af den 3 Julij A. 94. under Magr Otto og Magr Samuel Schreuders hænder. Hvoreffter parterne Vaare domb begiærende. Og bleff Sagen optagen til sombs til onsdagen dn 25 Julij førstkommende.
Anno 1694 d: 27 Julij blef atter holdett Capitul, psentibus, udj Biscopens fraværelse befuldmægtigted H. Mag: Søren Glud, Mag: Nils Smeth, Mag: Ole Storm, Mag: Søfren Pedersøn, og da udj dend Sag imellem Mag: Otte Schrøder og Mag: Samuel Schrøder som Citanter paa dend ene, og Hr. Peder Brandal, Peder Tonning, Mag: Peder Harboe og Hr. Rasmus Finde paa den anden side, saaledes afsagt:
Efftersom de Hæderlige Mænd Mag: Otte Schrøder og Mag: Samuel Schrøder, Som Moderbrødre till Sl: Søren Fuxes daatter, Ved Nafn Wibeche Fux, nu Værende hoss Sin Moder Catharine Schrøder, boende paa dend Gaard Hilde udj Nordfiord, till deris egen conservation for tiltale udj Lengden effter Lowen, her for Consistorio har Ladett indstefne Hr: Peder Brandall, Med-Tiæner till Øreschow, residerende udj Nordalen, till att fornemme, om hand som dend første formyndere for dend u-myndige benefnett pige hafver forrettet sin pligt udj skifftet effter Sl: Hr: Absolon Jørgensen, som Vaar pigens Steffader, der hafde hendes reede Arvedell og faddergave i hænder, Saaledes, att om hun i Egteskab Kunde indKomme, da og all hendes fædrene arf Kunde findes udj rede og rigtighed, paastaaende, Hand som en Værende Værge der till Vedbørlig att Svare, om nogen U-rigtighed Kunde Vere passeret, da skifftett holtes, effter der om Steffningens Videre formelding: De og tillige har hid indstefnett Peder Tonning, som dend anden Værge for dend u-myndige, at giøre dennem, som hendes Moderbrødre og Tilsiuns Mænd for hendes Midler, fuldKommen Regenskab for capital og rente; Iligemaade Ladett citere Mag: Peder Harboe og Hr: Rasmus Finde, Som skiffte-Forvaltere udj Sl: Hr: Jørgen Ansolons Sterfboed, at Svare till dend U-myndige piges Wibeke Foxes udleg, om dett er giortt Lowligtt eller ey, med Hvad protester der paa udj retten Kand falde, om anderledes befindes;
Hvorimod Hr: Peder Brandal udj sitt skrifftlig forsett Dat: Relling i Nordal dend 6 Iunij 1694 1) Ved en benegtelses Eed aldeles fragaar sig nogen tid att have paatagett sig Wibeche Foxes formynderskab, uden allene for 200 Rxdr: at forestaa og tilsvare, og om hand, som en absolut formynder for Videre skulde Vere indførtt, da protesterer, Vrangelig mod sig att Vere omgaaett af dem, som iche hafde magtt hannem saadantt att paatvinge. 2) iche att Kunde Svare till pigens fadergaver, saa som hand aldrig Viste der af, mens ifald de skulde Vere forKomne, da Moderen med skiffteforvalterne der om att giøre forKlaring. 3) protesterer mod Mag: Samuel Schrøder, hvorfore hand da som constituered Geistlighedens arve-skiffters forvaltere, iche self comparered, og Loed see sin NidKierhed for sin Søster barn, og hvorfor hand, eller nogen af hans 3 brødre, da Nærværende, iche effter Loven toege deres fulde Søster barn an, men hannem, som en fremmed, dett Vilde obteredere. 4) Formener Klarligen at afbevijse Ved Velbiurdige Sl: Hr: Amptmandz Lars Lindenows resolution dat: Bergenh: d: 5 Decembr: 87, her udj retten producered, sig ey att hafve Verett en absolut formyndere, uden for ovenmelte 200 Rxdr:, formenende derfore at friKiendes for denne tiltalle, og effterdj pigen fich Godz for Godz, effter Moderens indstendig begiæring, att hun der af med sin daatter Kunde Leve, da hand sig der med iche att befatte, og derforuden af citanterne at nyde en billig erstatning for denne processes omKostning. Peder Tonning Lader og her till Svare, att hand intett af Wibeke Foxes Midler hafde under sitt Værgemaall, uden hvad hannem Ved forberørte Amptmandens Resolution Vaar befalett at forestaa, nemblig dend gaard Tisthammer, hvorfore hand og gierne erbiuder sig at giøre rigtighed for hvis hand udj sin tid har oppebaarett, og i dett øfrige rigtighed for hvis hand udj sin tid har oppebaarett, og i dett øfrige formoder att blifve fri for Videre tiltalle: Skiffte-forvalterne Mag: Peder harboe og Hr: Rasmus Finde Svare, att som nu 13 aar ere forløben, siden skiffte blef forrettet effter Sl: Hr: Absolon, og samme forretning saa som tid hafver han staaen u-paaanchett og u-paataltt af citanterne, der de dog da Vaare Lige saa nærme tilsiuns Mænd, som nu till att paatalle, om nogett misligt Ved udlegget Vaar passeret, hvorudinden de sig iche med U-Vijdenhed Kand undskylde, saa som Mag: Samuel, den tid de Geistlige skiffters Notarius Selfver haffr qvitteret for skifftebrevett udj protocollen at indføre, formenende derfore for saadan u-tidig og u-betimelig tiltale att Vaarde friKiendt. Effter saadan beskaffenhed har vij ey Vist rettere att Kiende, end effterdi Hr: Peder Brandal intett hafver hafft att fremlegge till sin forsvar, hvor ved hand fra det omtvistede formynderskab for Wibeche Foxes arvelod in alles Kunde Vaarde befriett, uden blotte og bare ord og een U-grundett benægtelses Eed; Mens tvertimod af skiffteforretningen effter Sl: Hr: Absolon Jørgensøn, dateret Langweed den 30 Maij 1681 Klarlig bevijses 1) at hand iche allene pag: 1 for Sl: Søren Fuxes daatter Wibeke, som formynder er indført, og ibidem, alting udj hans biværelse registeret og Vurderett, mens og 2) samme Forretninsg pag: 26 tydelig formelder, at hand med alt hvad Wibeke Fox er tilfalden, effter Samptlig venners flittig begiæring, hafver belovett, som en formyndere at Vill hafve tilbørlig opsigt. Saa og 3) at nesteffterfølgende pag: 27. hvor Moderen forundes Landskylden af de 1000 Rxdr: Jordegodz, indtill hendes daatter i Egteskab Vaarder forsiunett, og derimod forpligter sig hende at fremholde med Vedbørlig Kost, Klæder og Scholegang; mens Landkyls og rettighed af Tisthammer udlagt for 208 Rxdr: 3 ort, sampt Landskyld af Marsaa hafver Hr: Peder Brandal till Myndlingens beste og renternis forberding Særdeles att oppebærge og tilsvare; Klarlig Sees, dend udj rettelagde Sl: Hr: Amptmandz resolution, hvor ved Hr: Peder formener sig fra det ganske Formynderskab aldeles att Vere befriett, sig ey att Kunde henstreche, uden till de tvende forbenefnte gaarder og de hans oppebørsler, som hand till Wibeches beste og renternis forbedring særdeles hafde att oppebære og i sin tid at tilsvare, og iche till dett almindelig formynderskabs befrielse; Thj eragtes for billigt, som og her med for rett afsiges, att Hr: Peder Brandal, som en Self-forpligtett og belovett formyndere for Wibeche Fux, bør effter Lovens Lib. 3. C. 19. art: 14. 29 og 39. forpligted Være till Citanterne Mag: Otte Schrøder og Mag: Samuel Schrøder somPigens Moderbrødre og det hoss fødde Værge og tilsiuns Mænd, for alt hvis Wibeche Fux udj skifftett effter Sl: Hr: Absolon Jørgensøn er tilfalden for hendes Sl: Faders arf, som hand da hafde udj hænder, saa Vitt samme skiffte-contract tillader, att giøre rede og rigtighed; mens for dend gaard Tisthammer og de 2 pund udj Marsaa, deris oppebørsler og tilsiun, effter foromrørte Sl: Hr. Amptmandz Resolution fri att Være, saa som Peder Tonning Vedgaar till sig derfore att Vere giort Liverance; og haffver Peder Toning igien effter Lowens Lib. 3. c. 19. art. 31. till de fødde Værger paa myndligens Veigne, for samme tvende gaarders indKomster, tillige med de 28 Rxdr: 5 ort 5 sk: som hand af Hr: Peder skall hafve anammett, effter sin qvittering, Vedbørlig att Svare. Ellers som Hr: Peder Brandall for samme formynderskab, tvert imod trende Hæderlige og troværdige Skiffte-forvalteres Ord, haand og seigll, hvis Verch og forretning, end af ham self, saa rom tid, u-paasteffnet haffver Henstaaett, sig med en Self-giort u-tidig og forargelig Salighedz Eed har Villet befrie, imod Lowens Lib. 1. c. 14. Art. 4. saa som dend hverchen Kunde eller Burde, effter saadan Beskaffenhed, af nogen Retsindig dommere tillades eller paalegges, og derfore hannem, som en Retsindig dommere tillades eller paalegges, og derfore hannem, som en Præstmand, der bedre Viste, slett anstaaende; thi hafver hand for samme sin formastelse forbrutt till fattige præst-Encher udj Bergenhuuslehn, som effter Biscopens dispensation skall Vaarde distribueret, 24 Rxdr:, og sigfor saadantt Misbrug her effter bedre at tage Vare. Hvad sig ellers Skiffteforvalterne Mag: Peder Harboe og Hr: Rasmus Finde belanger, da som dend for os udj rette Lagde skiffte-forretning ey udj tide er Vaarden paastefnet effter Lovens Lib. 1. c. 6. art. 10, mens u-paa anchet udj 13 aar henhvilett, der dog citanterne og fornemmelig Mag: Samuel Schreuder, som da constituered de Geistlige skiffters Notarius, ey Kunde Vere ubevust naar samme skiffte skeede, eller om noget misligt Ved udlegged da passerede; thj hafver samme skiffte-forvalter for alle prætentioner og tiltalle Herforinden fri att Vere, og Citanterne dennem att erstatte for u-nødvendig Stefnemaall og der Ved tilføyede Processes omKostning 5 Rxdr: Alt inden 6 Uger fra denne Dombs Lovlig Forkyndelse under adføærd effter Lowen.
Anno 1694 d: 16 Aug: Bleff atter holdett Consistorium, præsent: paa Hans Høyærværdigheds Veigne, Mag: Søren Glud, Mag: Søren Pedersøn og Mag: Jochum Kaae, og blef da paa ny foretagett dend sag imellem Mag: Jens Jersin Som Citant paa dend Ene, og Sl: Hr: Hans Lydersøns Enche paa den anden side, saa Vel som Provsten Mag: Otte Schrøder, Lect. Th. Mag: Nils Smeth og Mag: Ole Storm, Møtte paa Edvart Robbertsøn, som Vaar Enchens Fuldmægtige, Hands Veigen procurator Cnutt Jochumbsøn, som svarede, att hand effter Seniste afsigt har tilskreven Sl: Hr: Hans Lydersøns Enche, mens intett gensvar beKommett, siger der hos, att intett andett document er Nedskichett, end, de Hæderlige Mændz Verch, hvor af Citanten har lagt Gienparten selff i Rette; Item genpart af Hans Ryning, som og hos de Hæderlige Mænd Mag. Nils Smeth og Mag. Oluff Storm er beroende; Haffver i dett øfrige ingen Videre ordre eller Fuldmagt, og sig ey med sagen befatter. Paa Mag: Jens Jersins Veigne møtte Procurator Hans Theiste, som refererede sig til sitt forige, og eskede Domb. Paa Mag: Ottes saa Vel som Mag: Nils Smeth og Mag: Ole Storms Vei refererede sig til deris forhen indlagde, og giorte forrettning, forventende en fri Kiendelse effter Lowen.
Hvor effter Sagen blef optagen till Dombs till dend 29 August førstKommende, effter prædichen til hvilchen tid parterne forelegges igien uden Videre Varsell att møde og Domb att anhøre. Tilhvilchen tid parterne atter møtte, og blef da endelig saaledes forafskedigett ...
Effter som Mag: Jens Jersin, Medtiener till Nykirchen, her for Bergens Consistorio till underKiendelse haffver indsteffnett en Kiendelse sked aff Provesten Mag: Otte Schrøder tillige med Lectore Theol: Mag: Nils Smeth og Sognepræsten till KaarsKirchen Mag: Ole Storm, imellem Sl: Hr: Hans Lydersøns Enches Fuldmægtig Everdt Tobertsøn paa dend ene, og hannem paa dend anden Side, dateret Berg. d: 27 Novemb: 1693. paaanchende 1) at de iche effter hans paastand haffver Villett Kiende, enten Enchen burde at Levere en rigtig Specification paa hvis hun af Naadzens aars indkomme udj de to Maaneder fra hendes Sl: Mandz død haffver oppebaaret, at dett effter Lowen Kunde Komme till rigtig og Lijge deeling. 2) at de haffver i samme deris Kiendelse offverskridett Hans Høyærværdighedz D. Nils Endwoldsøns resolution af dend 26 Octobr. 1693, som allene befaler dennem att Ligne, hvad hver udj Naadzens aarett med rette bør at niude og tilKomme. og de dog baade uden nogen anmodning af Enchen eller hendes Fuldmægtig, saa og uden nogen ordre af hans Høyærv. hafver tilfundett hannem at betalle til Enchen aarlig 20 Rxdr: effter der om steffningens videre indhold, paastaaende der fore udj sitt skrifftlig forsett 1) at Enchen Ved Endelig Kiendelse Vaarder tilfunden Specificering at give tilKiende, hvad hun haffver oppebaarett af all U-Visse indKomster udj Naadzens aarett, at en hver Kand nyde sitt deraf, og dernest, saa som ennu ingen anmodning er giortt af VedKommende om nogett, foruden Naadzens aarett, hand da og blifver fri er Kendett for de 20 Rxdr: indtill Videre Lowlig ansøgning. Mod Hvilche tvende poster de forommeldte Hæderlige Mænd protestere, att, hvad sig dend 1) post er angaaende, da obligerer iche Loven hende till Regenskab, mens melder: hun skall en sinde nyde halffdelen aff dend aarlig Visse og U-Visse præste-rente: og skall hun nyde dell, da dend at Nyde aff Successore, og iche hand sin andell af hende, og hun derfore iche at forpligtes till Regenskab for dett, som hun iche selff har anmastett sig, men Ved andres hender hende offvergivett, saasom i Successoris person; 2) Refererer sig till En dels praxin, hvor Successor har giortt Enchen regenskab og iche hun hannem. 3) formener, at dersom Mag: Jens Jersin siuntis at haffve føye till att fordre specification, hand da og burde udj sin absentie giortt ansøgning hos Superiores, at enten Enchen, eller de som i Mag: Jenses Sted betiente, da formene de Mag: Jens Jersins paastand att falde af sig selffver, saa som Lowen dend explicite fælder, med Videre. Af slige og flere denne sags medførende skiell have Vi ey rettere Vist att Kiende, end hvad sig dend 1) hovedpost, nemblig Sl: Hr: Hans Lydersøns Enches oppebørsler af Naadzens aarets indKommer andgaae, de som hverchen Mag: Jens Jersen Ved sig selver, ey heller ved nogen af dennem, som i medens Menigheden for hannem betjænte, haffver hafft nogett specificerligt at fremlegge om Naadzens aaretz U-Visse intrader. Enchen ey iligemaade iche hafver Ladett sig indfinde med nogen effterrettelig rede og rigtighed fra dend 11 Decemb. 92. indtill dend 5 Aug: 93. sees ey andett, end Jo de Hæderlige Mænd udj deris forretning haffve hafft billighed og føye i denne post deris censur Saa Vitt att Suspendere, som U-Vidende, om nogett Kunde af indtegter og udgiffter offverskyde, og Komme Mag: Jens till gode; Dog saasom Enchen imidlertid Vitterligen har oppebaarett, iche allene de 3 høytjder mens og af de andre accidentier mere end hun effter Lowen viste sig at til Komme; ifald hun iche Vill Vere fornøyett med dett af Mag: Jens Jersin till dels giorte tilbud og Lade hannem derimod beholde ichun hvad U-Visse hannem er tilfalden siden hans indsettelse, som er fra den 14 Octobr. 93 til dend 11 Decemb. samme aar, uden nogen deeling, da eragtis for billigt at med det dennem udj mellem omtvistede forinden omgaaes effter Lovens Lib. 5. C.XIIII. art. 4. Hvad sig dend 2) hoved post udj forrettningen angaar, nemblig de 20 Rxdr:, som Enchen till sin underholdning aarlig er tillagt, uden nogen fra Biscopen till dennem Special befalning, da, saa frembt Enchen effter Lowlig og Bevislig ansøgning hos Magistraten till sin underholdning intett erholdende Vaarder; hafver denne post, som baade udj sig selfvver billig, saa og Loven medholdig Lib. 2. C.XIII. art. 8. effter de conditioner og clavsuler, som udj samme forretnings sluttning er indført, att stande Ved Magt og udj alle Maader U-svechett att forblifve.
Anno 1694 d: 14 Septembr: blef Holdett Capitul, præsentibus Hr: Amptmand Hans Nilssøn, paa Hans Høyærv: Veigne, Mag: Søren Glud, itz Lector Theol: Mag: Nils Smeth, Mag: Søren Pedersøn og Mag: Jochum Kaa, og fremstoed Cnutt Jochumbsøn paa Mag: Samuels og Hr: Christens Vegne, som Vaar Citanter og producerede Stefning ofver Skiffteforvalterne effter afgangne Sl: Inger Miltzow, saa Vel som hr: Christopher Gaarmand, dat: d: 30 Iunij 1694, hvilche samme tid for retten blef Læst og paategnett: tillige med deris skrifftlig forsett dat: Berg: d: 14 Sept: 1694. Paa skiffte-Forvalternis Veigne møtte Procurator Hans Theiste, som indlagde et skrifftlig forsett undertegnett, paa Hans Medbrødres Veigne, af Hr: Petter Helberrig dat: Fieldberrig dend 8 Sept: 1694.
Endelig afsagt:
Effter Som de hæderlige Mænd Hr: Christen Nilssøn Weinwig og Mag: Samuel Schrøder begge formyndere for Henrich Miltzow, her for Bergens Consistorio Hafver Ladett indstefne skiffte forvalterne udj Sterfboen paa Ows præstegaard effter afgangne Sl: Inger Miltzow, nemblig Provesten Hr. Petter Helberrig, sognepræst till Fieldberrig, Hr: Peder Henrichsen Sognepræst til Qvindherrett, og Hr: Ole Gerdrum sognepst till Strandebarm, formedelst de udj deris siste skiffte-forretning dat: Fieldberrig dend 16. Novemb: 1693. iche har Villett anseett nogen Minage udj dend af Hr: Christopher Gaarmand giortte Kotsbare begravelses omKostning, effter deris, som formynderis, der i mod indlagde paa talle, med Videre stefningens indhold og formelding. Hvorimod skiffte forvalterne protesterer 1) at hverchen udj Loven eller forordninger (saa Vitt dennem er Vitterligt) findes Hvor høytt eller hvor megett saadan begravelses omKostning bør staa. 2) at de Hæderlige Mænd formyndere, som udj begravelsen Vaare ofver Værende, iche har givett nogen Andledning, Hvorudj Minage Kunde eller Burde skee, u-anseett en copie af skiffte-brevett, førend dend siste sambling paa Ows skede, dennem (effter begiær) Vaar tilsendt, Langt mindre remonstreret, hvorudj dend u-fornødne Kostbarhed bestoed. Hr Christopher Gaarman iligemaade paastaaer 1) Ved dend beKostning, som paa dend Sl: pigis begravelse af hendes Midler er andvendt, sig intett att have forseett, saasom Low: 1.5. c. 1. art. 12. pag: 706. tilsteder at dend døde maa begraves effter sin stand, og denne Sl: pige var af Bispelig og Provstlig HerKomst, og derforuden effterlat sine igienlevende Søskende ofver 3000 Rxdr: milder 2) citanterne og ey Letterlig at Kunde Bevijse nogen paa Landet af Lige stand, Condition og Midler med mindtre omKostning at Vere begraven med Videre. Da, om end skønt dend paa anchede Begraffvelsens omKostning siunes nogett høytt att opløbe; Saa er dog, dett der hos att agte, att der er stoer underskeed imellem begravelser paa Landett og udj Byen at giøre, slig indfinder Citanterne og ey nogen sinde hverchen for de Hæderlige skiffte-forvaltere, ey heller her nu for Consistorio Specificerlig have demonstreret, udj hvad poster samme U-fornøden giorte begravelses omKostning egentlig Skullde bestaa; thj eragtes billigt, som og nu Her for rett afsigis, at samme skiffte-forretning, saa Vitt denne post angaaer, bør stande Ved Magt, og skiffte-forvalterne, tillige med Hr: Christopher Gaarmand, for Citanternis paa stand her udinden fri att Være: Hvad Kost og tæring angaar, da ophæves dend paa begge sider.
Ao 1694 dn 15 Sept: blef holdet Capit: psentibus Hr AmptMand Hans Nielsøn, Lector Theolog: Mr Niels Smidt, Magr Ole Storm, Rector Mr Søfren Pedersøn og Magr Joachim Kaae, blef en sag foretaget imellum it par æchte folch, qvinden Valborg Olsdatter skaboe hafde indCiteret sin mand Erich Lauritzøn for u-forligelighed med Hende, og producerede Procurator Christian Bigum en steffning dat: den 27 Aug: Ao 94. som for Retten blef oplæst og paateignet, effter stefningens indhold blef fremKaldet Ane Nielsdatter og Rangnilde Colbeins datter til vidne, paa deris veigne blef fremlagt deris skrifftlige vidne under 2de Mænds hænder dateret Bergen den 20 Aug: 1694. Rangilde Colbins datter møtte self i egen persoen og tilstoed alt det som idngifvet var, men Ane Niels datter var iche self Nærværende. Frem Kom de 3 Mænd Axel SvartzKoph, Niels Mogensøn Smed og Niels Zachariæsøn Kipper og da refererede og til stoed Axel SvartzKoph at hand tillige med de andre 2 Mend, effter Hans Jacobsøns Glasmagers begiering paa hans Konis søsters veigne, henføyede sig i Erich Lauritzøns Huus, at hand skulle fremvise hvis goeds Hans Kiæriste til ham hafde indførdt, da svarede Erich Lauritzøns at hand aldeelis indtet hafde at fremviise, og faldt da Erich Lauritzøns tale til sin Kone saaledis: Er I iche min Kone? maa Jeg iche tale med eder it ord? hvor til Hans Kone svarede, hun iche hafde noget med Ham at tale. Niels Zachariæsøn vidnede, at Erich Lauritzøn hafde sagt, udj Hans Beendreyers huus, at dersom hand hafde vist saa meget tilforne, da skulle hand iche hafvis Compareret for Capitulet forge gang, der foruden tillige med den anden mand til stoed alt hvis Axel SvartzKoph hafde ladet indføre. Niels Lauritzøn Baadsmand som møtte baade paa sin egen og datters Weigne, nechtrede at hand iche hafde seet, at Erich Larisøn hafde ført sin Kone af huusset eller begeignet Hende ilde, Paa Ide Søffrensdatters veigne fremlagde Maren Skaboe hendis skrifftlige vidne, effter som Ide Søfrensd: Laae i Barselseng og ey self Kunde være nærværende Citantindens indleg dat. Bergen den 15. Sept: A. 94. Procurat: Christian Bigum producerede Citantindens indleg dat: Bergen d: 14. Sept: A. 94. som blef for Retten oplæst og paateignet. Paa Erich Lauritzøns weigne fremstoed Procur: Peder Matzøn som producerede it skrifftlig indlæg dat: Bergen den 23 Aug: A. 94. som for Retten bleff læst og paateignet tillige med 2de vidnisbyrd, den ene dat: Bergen 5 Sept: 94. den anden dat: Bergen den 14 Sept: A. 94. Imod Erich Lauritzøns indleg benechte Niels Zachariæsøn, at Hand iche har forhindret Erichs Kone at tale med sin Mand og at være en U-sandfærdig paa sagen paa Hannem. Iligemaade benechtede og Hans Jacobsøn Glarmester at hand aldrig hafde sagt de ord, at hand ville skiære baade næse og rønene af hannem. Dernest indlagde Erich Lauritzøn sit skrifftlig skutzmaal som blef oplæst, dat: Bergen dn 27 Aug: 1694. Jodske Nielsdatter møtte og endelig self for Retten og beKiendte, at hun saae at Erichs Kones søster, hans qvinde self og hendis Moder Kom gaaende ud af Erichs huus og da slog Erich dørren til effter dem, videre viste hun iche. Widere hafde ingen af parterne at fremlegge.
Sagen gifvis Rum til paa Fredag førstKommende som er den 21 Sept. til hvilchen tid baade Ane Nielsdatter og Rangnelle Colbensdatter tillige med de 2de Raadstue thiennere Rasmus Kaae og Hans Lauritzøn foreleggis, her for Retten at møde ved æd at beKræffte det skrifftlige Vidne som her udj Retten er produceret og fremlagt, at da her om Kand gaaes Videre hvis Ret er, saa fremt Parterne imidlertid udi mindelighed iche Kunde Worde foreenede.
Ao 1694 dn 21 Sept: blef igien Holdet Capit: psentibus Hr Amptmand Hans Nielsøn, paa Hans Høyærværdigheds Weigne Mgr Søfren Glud, Lector Theogl: Magr Niels Smeth, Magr Ole Storm, Magr Søfren Pedersøn og magr Joachim Kaae, og bleff da effter seeniste afsicht i retten fremKaldet Ane Nielsdatter og Rangele Kolbens datter saa vel som begge Raadstue thiennere Rasmus Kaae og Hans Lauritzen, men ingen af dem møtte, Hvorfor Sagen udermeere gifvis Rum till førtsKommende onsdag Klochen 10 effter prædichen som er den 26 Sept: til hvilchen tid bemelte vidnisbyrd foreleggis i egne personer sig at indstille, og hafver Citantinden denne opsettelse at tage beskrefven og for indbemelte at lade forKynde, paa de sig iche med nogen u-videnhed skulle hafve Aarsag at undskylde.
Ao 1694 dn 26 Septembr bleff holdet Capitul psent: Welbaarne Hr Ampt Mand Hans Nielsøn, Magr Ole Storm, Magr Søfren Pedersøn og Magr Joachim Kaae og blef da atter igien i Retten fremKaldet Ane Nielsdatter og Rangelle Colbensdatter tillige med begge Raadstue thiennerne Rasmus Kaae og Hans Lauritzøn. Ane Nielsdatter møtte iche, emn sigis at skal være Reyst af byen, Rangelle Kolbensdatter møtte iche heller, mens begge Raadstue thiennere møtte, som oplæste deris eget skrifftlig vidnisbyrd og da iche alleene ved æd og opRachte fingre beKræfftede og tilstoed, alt hvad som de skrifftlig hafde indgifvet; men og ydermeere forKlarede, at da før Concepten til forberørte deris udsteede skrifftlig bidnisbyrd blef nerenskrefven, og dennem forelæst, om der var noget udj, som de iche Kunde med sandhed bekræffte, hvortil de ved æd ville beKræffte, naar og hvor det af dennem bleff begiert.
Ane Nielsdatter og Rangille Colbens datter blef 3de gange paa Raab, men ingen af dem var tilstæde ey eller nogen anden paa deris Weigne, men procurat: Christian Bigum formener Ane Nielsdatter skal være Reyst af byen, af frøcht for Erich Lauritzøns Haarde trusels ord, Christian Bigum procurator meener og at Rangille Kolbensdatter skyer og retten af frøcht for forbedte Erich Lauritzøns trusel som haardelig skal hafve trued hende bag Alteret, da hun første gang gich ud af Capitulet her fra Retten. Widere hafde procurator Christian Bigum iche at fremlegge; men refererede sig til hvis tilforn var indlagt, og begierer at det maatte gunstelig anseis at Citantinden maatte nyde noget til sig og barnets nødtørffig underholdning, paa det hun ey skulle Crepere og lide nød. Paa Erich lauritzøns Weigne fremstoed Procur: Peder Matzøn, som da var nerværende, og da proponerede at hd 20 Sept: henskichede Hans passou og hans Erichsøn beendreyer at ville gaae til hans Kone som er hos hendis Svoger Hans Jacobsøn og af hende venlig begiere at hun ville Komme hiem til hannem igien og tage vare paa deris huus som en Ærlig qvinde sømmer og bør, føre hiem hvir tilforn har udført, derimod erbiuder hand sig at ville Lefve med hende som en ærlig mand vel eigner og Anstaaer, og huis mellem dem Kand være passeret skal være død og machtisløs og aldrig merre efftertenchis. Procurator Peder Matzøn begierede ogsaa at Erich Lauritzøns første indlegg maatte efftersees og vel observeris hvad som derudj findis indført af Loffven, fornemmelig de 2de sidste punchter, hvortil hand sig refererede.
Hvortil Christian Bigum svarede at Wolborg Olsdatter Kunde iche troe Erich Lauritzøns Løffter, idet hand loffver at ville Lefve med hende som en Ærlig Mand, thi hand har saa offte tilforn giort samme løffte og dog iche holdet det, og effterdj der var stefnet i sagen hafde hun iche bedre vist end at sette alting udj Rættens Hænder.
Som Erich Larsøn sig haffver erbiudett hereffter at Ville Leve med sin hustrue Voldborrig Olsdatter, som en ærlig Mand Vell eigner og anstaaer, og aldrig mere efftertenche, hvad dennem udj mellem Kand Vere passeret: Hans Hustru herimod paa staaer sig ey att Kunde forlade paa dette Hans Løffte, som hand ey haffver huldett nogett af altt dett hand ilige maade for hen for Præsterne og deris Medhielp haffde Lovett og tilsagt; Da gives Sagen Rum till i dag otte dage, till hvilchen tid Erich Larssøn forelegges at fremskaffe tvende skichelige boesiddende og Vederhefftige Mænd, som for samme hans giortte Løffte og tilsagn Vedbørlig Ville Cavere og indestaa.
Anno 1694 d: 1 Octobr: blef holdett Capitul psentibus Welb: Hr: Amptmand Hans Nielssøn, Lectore Theologiæ Mag: Niels Smeth, Mag: Ole Storm, Mag: Søren Pedersøn, Mag: Jochum Kaae, og blef da foretagett dend sag imellem Hows-bønder som citanter paa den ene og deris sognepræst Hr: Niels Hierman saavelsom Mag: Søren Glud, Hr: Anders Gaarman og Hr: Christen Henrichsøn paa dend anden side, og fremstoed paa Citanternis Veigne Svoren skriver udj Nordhorlehn Christian Aboe, der til beordret af Hr: Amptmand, som fremlagde Capituls Stefning dat: Bergenh: d: 15 Septemb: 1694, som blef for retten oplæst og paateognett: saa Vel som og dend paastefnte Præsternis forretning, som tillige med dens Slutning og affsigt for retten iligemaade bleff Læst og paateignet; tillige med deris skrifftlig forsett dateret dend 1. Octobr: 1694, under 24 Bønders Hænder og Zigneter som og Lydelig blef Læst og paateignet Saa Vel som og En del bønders Supplic till Hr: AmptMand af dend 16 Julij 94 med hans Resolution dat: Bergh: den 26 Sept: 1694, saa som Hr: Nilses Erklering, til hvilchen dend Vaar remitterit, de først fremKom. Paa Hr: Nils Hiermands Veigne, effter skrifftlig fuldmagt, frem Kom Procurator Hans Teiste, som fremlagde en steffning udtagen af Hr: Nils Hiermand till Laugtinget dat: Berg: dend 25 Septembr: 1694. angaaende Christian Aboes udstede tings-Vidne om Hr. Nilses skelsord etc: og derhos muntlig protesterede, at nyde dilation indtill Sr: Nils Hiermand, som med forderligst ske skal, Kand faa udvirchet Contra-Stefning imod sine Vederparter, hvor effter hand bevislig agter at tilbagedrive en deel af deris beskyldninger, og endel sandfærdeligere for retten at forKlare, end aff dennem skeet er. Herimod replicered Christian Aboe, at Hr: Nils haffde hafft tid noch fra dend 7 Julij indVærende aar, som er hen Ved 3 Maaneder, att tage Contra-Stefning till sin sags forKlaring og udføer, formoder derfore ey sagen Vaarder opsætt, mens erholder domb. De Hæderlige Mænd Mag: Søren Glud, Hr. Anders Garmand og Hr: Christen Henrichsøn møtte personlig, og svarede Mag: Glud, paa egne og følgeres Veigne, at som de hæderlige Mænd Hr: And: Gaarm: og Hr: Christen Henrichsøn nylig Vaare indKomne, og ey haffde hafft tid noget til sagen skrifftlig at forsett skrifftlig att Ville indgive, saa Vitt de paasteffnte poster er angaaende.
Afsagt.
Endog Hr: Nils Hierman Vill haffve hafft tid Contra-stefning allerede at udtage, iche dis to mindre, og udj henseende att hand iche skall haffve aarsage sig med Rettens ofverijlelse at besværge, da gives sagen rum till NestKommende onsdag 14 dage, som er dend 17 Octobr:, till hvilchen tid Part og Vederpart forelegges her udj Retten igien at møde, medtagende hvis bevijslighed de udj sagen agter at føre, paa dett der om alting, uden Vittløfftighed og prolongation, Kand komme til dis snarere og Lowmessig Endskab.
Ao 1694: den 3: Octobr: præsentibus Velbr: Hr Amptmand Hans Nielsøn, oc paa Hans Vel-ædle Høy-Ærværdigheds Biscopens Veigne Mag: Søren Glud: Mag: Nils Smed, Lector: S. S. Theol: Mag: Ole Storm, Mag: Joachim Kaae blef effter seeniste afsked af den 21: Septembr: Erich Lartzen fremKaldet, og tilspurt om Hand nu haffde de 2de Mænd med Sig, som Ville cavere og indstaae for hans giorte Løffte, at hand med sin Hustrue Waaldborg Schaboe Ville lefue, som en ærlig og fredelig Mand; Huor til Erich Lartzen Svarede, at Hand Vel Kunde faae saadanne Cautions-mænd for Sig, men de befryctede, Hun iche skulle forholde Sig igien mod Hannem, som Hun burde: Disimellem Kom der dog ingen frem, som for Eric lartzens forhold Ville cavere. Woldborg Schaboe blef oc for Retten freKaldet, oc tilspurt, om Hun Kunde skaffe nogen der for Hende og paa Hendis Side Ville cavere: Huor paa endelig blef forafskædiget: at Eric Lartzen effter Sin egen erbydelse skulle fremstille for Sig de 2de Dannemænd Nils Monsen Smed oc Poffuel Broch: Hun igien for Sig Hans Jacobsen Glasmager, oc Nils Zachariæsøn; Huilchen Skrifftlige caution effter den concept, som dennem af retten foresigis, til nestKommende Fredag effter prædichen; til Huilchen tid Mand oc Hustrue med deres Forlofnings mænd oc afskæd: Til en Begyndelse paa en Kierlig forlig rach Eric Lartzen Sin Hustrue Haand, med begiering Hun Ville iche tenche paa huis som hid til Var passerit, lofuende hand Ville lefue med hende, som en ærlig Mand, Huilchet Hun oc ham tilsagde, paa Din Side, at Ville lefue med Ham som en ærlig quinde.
Ao 1694: den 5: Octobr: præsentib. Velbr: och Vel-Edle Hr. Amptmand Hans Nielsen; Lect: S S Theol: Mag: Nils Smed, Mag: Ole Storm, Mag: Søren Pedersen Rect: Sch. Berg. Mag: Jochum Kaae: bleff atter den sag foretaget imellem det Echtepar Eric Lartzen, oc Vaalborrig Schabo: Quinden med Sin Procuratore Christen Bigum mødte i egne personer, oc Hafde Sin Svoger Hans Jacobsen Glasmager med Sig til Cautions-Mand for Sin person, oc i Niels Zachariæsøns Sted fremstod hendes Fuldmæctig Christen Bigum at Ville Være den anden. Eric Lartzen blef 3de gange paaraabt men mødte iche: Hans Procurator Peder Matzen fremstod, oc sagde, at hand iche hafde seet, eller talt med Eric Lartzen, Siden hand Sidste gang Var her for hen for Retten, oc Kunde derfor iche Svare videre for ham, eller paa hans Vegne. Hans Hustrue Waalborrig Schabo Svarede paa Hans Vegne at hand meente, hand nu var forligt med hende, oc hafde derfore iche behof mere for Retten at comparere. Qvinden paastoed ydermere at Hun nødigt Kunde gaa ind til hannem i hans Huus, førend Eric Lartzen effter Sit giorde Løffte skaffede caution for Sig, at hand Ville leffue Vel med Hende; saa hun endelig formeente, at hand burde fuldbyrde Sin tilsagn, oc dis foruden iche torde Komme til ham i Hans Huus. Endnu til ofuerfloed gifuis sagen ydermere rum til førstKommende onsdag, eom er den 10: Octobr: effter prædichen, Huor da Eric Lartzen med Sine Cautions-mænd i egne personer har at møde her for retten effter seeniste afskæd; saa fremt Hans iche effter Lowens medfør Vil Vorde anseet.
Ao 1694: den: 10: Octobr: blef atter Holdet Consistorium i den sag mellem Eric Lartzen, oc hans Hustru Woldborg Schabo, effter seeniste afskæf, præsentibus Mag: Søren Glud, Sognepræst til DomKirchen i hans Vel-Edelhed Biscopens Doct: Niels Randulfs fraværelse paa Hans Vegne; Mag: Nils Smed, Lect: S.S. Theologiæ: Mag: Ole Storm Sognepræst til KaarsKirchen, Mag: Søren Pedersen Rector: Scholæ Berg: oc Mag: Joachim Kaae, Medtienere til Kaars-Kirchen: Eric Lartzen med sin Procurator Peder Matzen mødte begge i egne personer: oc i Steden for Niels Monsen Smed, blef Gamle Hantz Patzaw Eric Lartzens Cautions-Mand tillige med Povel Broch: oc paa Woldborgs Vegne caverede Mons: Christen Bigum oc Hans Glasmager: Deris SKrifftlige caution dat: Berg: den: 8: Octobr: 94: aff alle VedKommende underskrefuen blef for Retten oplæst, oc her effter ord fra ord indført: Hvor da og bleff Endelig affsagt:
Efftersom Erich Larsøn med sin hustru Woldborrig Schaboe igien er foreened, og de Her for Retten iche allene med haandrechelse indbiurdes haffve beKræfftett, Ved Gudz Naade og bistand, Hereffter med hindanden et Kiærligt og Christeligt Leffnett att Ville fredrage; mens og till desens ydere Stadfæstelse og forsichring, hver paa sin side, tvende forløffingsmænd forskaffett, som Ved En skrifftlig her for Consistorio producered cavtion og forsechring, for samme deris Leffnett og forhold effterdags Vill svare og indestaa; Thj Haffver Woldborrig Olsdaatter till sin EgteMand Erich Larssøn sig igien att forføye, og de med Hin anden Her effter att Søge Seng og sæde, dug og disch, og saaledis deris Leffnett paa begge sider att anstille og fremdrage, som rette Christne og Egtefolch Vell egner og anstaar, og sig for all Irrighed og Ueenighed, hvor af nogen Klage eller forArgelse sig Her effter Kand reyse eller entstaa, alvaarligen att tage Vare, saa frempt, som hvem af parterne, der fra denne dag skulde befindes till nogen saadan u-enighed eller stridighedatt give anledning eller aarsage, iche Effter Lowens medfør og yderste Straff og Rigeur Vill Vaarde anseett, og Haffver imidlertid dend af forommelte Dannemænd indgivne Cavtion, som her hoss ordlydende er indførtt, Hoss deris Sognepræst og Siæle-Sørger Mag: Søren Glud at forblifve, till hvilchen dend og her med Leveres.
Den Skrifftlige Caution er aff effterfølgende indhold:
Saasom jeg underskr: Eric Lartzøn aff min Hustrue Woldborg Olsdatter Schabo Her til Consitorium er bleffuen indstefnet, fordi jeg uskichelig mig mod Hende skal Haffue forholdet, oc med Slemme tillæg, Slagsmaal oc Skieldsord offuerladet (Huilchet oc til deels Ved de af Retten forhørte Vidnisbyrd er blefuen mig paatydet) da som Retten er saa Gunstig, at den med mig denne gang iche Synis at Ville fortfare effter Lovens Rigeur, min Hustrue til med udi Sit i Retten lagde SKrifftlige indlæg affbeder den af mig fortiente Straf: Da beloffuer jeg nu her med Sandfærdeligen, oc Kraffteligen mig tilforplichter, at jeg Ved den Hellig Aands bistand iche alleene fra Skeldsord, onde tillæg oc Slagsmaal mod min Hustru Vil gandske oc aldelis mig entholde, men oc lefue med Hende saa Christelig oc fredelig, som en ærlig Mand Vel egner oc anstaaer, iche forvide eller forekaste Hende noget, som Hid indtil enten uden grund, eller af blotte af mig fattede suspicioner Kand Være passerit. Ydermere forsichrer jeg Hende, at jeg iche mod Hendis minde skal sælge, eller afhænde, eller i andre maader forkomme, eller forringe noget af Huis eyendeele rørendis eller urørendis, jeg enten self Har Hafft, eller Hun med Sig indført, men meget mere Stræbe effter saa meget mueligt det at conservere, oc, nest Guds Velsignelse Hende oc Hendis Huus effter Vilkor og leylighed forsørge. Til Huilchen ende Vi underskr Hans Oatzow, oc Povel Broch, Boesiddende Borgere Her udi Bergen Har frem stillet os for Rætten, oc Her med for indbte Eric Lartzens giorte Løffte oc tilsagn, i alle maader, som forskrevet Vedbørlig caverer oc indestaaer. Huor imod jeg undertegnede Woldborrig Olsdatter Schabo loffuer oc forplichter mig til, at jeg aldrig med Willie och Videnskab Vil gifue minMand Eric Lartzen anledning til Hitzighed og Hastighed enten med Haarde giensvar mod Hannem, eller med ufornødentlige udeblifuelse af mit Huus imod Hans Villie. Derforuden Vil jeg nu gandske oc aldelis forglemme oc aldrig forkaste Hannem noget af aldt det, Huor i hand til Dags Sig mod mig Kand Hafue forseet, oc ellers i alle andre maader inden oc uden Huus mig saa mod min Echtefælle forholde, som det een ærlig oc fredelskende Quinde Vel egner oc anstaaer: Huorfor oc paa min Side hafuer fremstaaet for Retten de 2de boesiddende Dannemænd oc Borgere Christen Bigum oc Hans Jacobsen Glasmester som iligemaade caverer oc indestaaer at dette af mig ubrødelig skal bliffue holdet oc effterkommet til et Christeligt oc Kierligt Ecteskabs fremdragelse. Detz til fuldkommen bekræfftelse haffr Vi alle Vedkommende Vore egne hænder underskreffuet, oc vore Zigneter hostryct,
Actum Bergen, den: 8: Octobr, 1694.
Eric Larsen Hans Patzow. P. Broch.
Woldbore Olsdatter Schabo. Christen Bigum. Hans Jacobsen Glaser.
Anno 1694 den: 17 Octobr: blef atter Holdett Capitul, præsentibus Nobiliss. Lectore Theolog: Mag: Nils Smeth, Mag: Ole Storm, Mag: Søren Pedersøn, oc bleff da atter foretagett dend sag mellem Hr: Niels Hierman og Hans Menighed; Mens ,øtte ingen af parterne, uden allene Hans Teiste, hvilchen, effter adskillig bud, endelig fremkom for retten og svarede: At hand haffde hørtt at hr: Nils med sin Menighed skulde Vere forligtt, hvilchet hd endelig prsupponerede att Vere sanden, effter som Her Nils intett Videre, siden siste Rettes dag, med hannem der om haffde taltt; mens hverchen har hr: Nils Kaldett hannem til forligelse, ey heller Vist hannem hvad forligelse skeet Vaar, ey heller givett hannem enten Penge eller ordre till nogen Contra-Steffning att udvirche, siden den tid hand selffver her personlig haffde Verett; ey heller selff eller Ved andre Ladett hannem tiltale om sagen, hvor fore ey Videre har at Svare, eller nogett att fremlegge.
Huor paa blef afsagt:
Som effter seeniste afsict af den: 1: Octobr: huerchen part eller Vederpart nu for Retten møder: Hans Teiste allene, effter nogle af os fremskichede bud, comparerede, forklarende, at hd Vel hafde hørt en forligelse at Være skeed, men Videre iche, da som sagen for hen er blefuen optagen; fordi Hr Nils prætenderede en contra-Stefning, at hd iche med Retten skulle ofueriiles, oc nu dog huerchen fremlegges nogen af ham udtagen Stefning, ey heller nogen forligelse mellem ham, oc hans Menighed, bør Hr Nils Hiermund, som den, der Synis at ville eludere Rætten, Straxen at betale, 10: Rxdr til fattige Præste-Encher, huilche penge efter Biscopens gotbefindende distribueris Oc endnu til ofuerfloed foreleggis ham med samtlige Vederparter i dag 3 Uger, som er den 7: Novembr: her at møde, oc da tillige enten den paaberaabte forlig udi Rette at skaffis, eller huis til sagens udfør Videre fornøden eractis. Disimellem haffr Hr Nilses befuldmæctiget Procurator Hans Teiste denne afsict Hr Nils til effterretlighed at insinuere.
Anno 1694 dend 7 Novembr: bleff atter holdett Capitul, præsent: Nobiliss: Lect: Mag: Nils Smet, Mag: Ole Storm, Mag: Søren Pedersøn, og Mag: Jochumb Kaae, og møtte da paa hr: Nilss Hiermans Veigne Hans Broder Christopher Hierman, som fremlagde Hans skrifftlig Svar dat: Hows dend 6 Novemb: 1694, tillige med en imellem Hannem og hans Menighed oprettett forlijg og Contract, af denne indhold: att alt hvis, som Kunde Vere tencht, taltt eller skreffven paa begge sider, effter denne dag, skulle Vere død og Magteløs, og ey paa nogen aff siderne Komme enten Hr: Nils Hierman eller Hans Menighed till præjudice i tingeste Maade, med Videre etc: dat: Bergen dend 2 Octob: 1694. og underskreffven aff Hr. Nils Hierman og 24 aff hans Sogne-bønder, saa Vel som og til Vitterlighed undertegnett af Mag: Nilss Smeth og Mag: Samuel Schrøder.
Till ofVenmelte Datum Vaar og Mag: Edeard Edwardssøn Varslett att møde for capitulet, angaaende Scholens Curation, hvilchen Ved sin Søn Otte Edwardssøn fremlagde ett skrifftlig begiør, att hand enten till Nytt aar maatte Ved samme Curation forbliffbe, eller og Consistorium foriinden Vilde beramme en beqvem tid, till hvilchen hand da, for alt hvad hannem effter forige Protocolls Fol: 69 og 70 Vaar Leverett og nu indbekommett, Vilde giøre reder og rigtighed. Hvoreffter og Hannem bleff foruntt dilation til dend 21 Novemb: nestkommende, till Hvilchen tid hand haver, effter forergangne Hr: Amptmandz og Biscopens Resolution dat: Berg: dend 12 Sept: 1694. her for capitulet till nu Værende Rectorem Scholæ Mag: Søren Pedersøn, Ved Rigtig Specification att giøre Leverance Saa Vell paa alle obligationer og Capitaler, som paa hvis Rede penge, Ham till dend tid Kunde haffve Scholen tilhørende.
Eod: bleff og Læst hans Majestets Naadigst befalning, Ved Hr: Ober-Secreterer Mooth, til samptlig Capitulares, att erklære sig paa hr: Hans Petterssøns Supplic angaaende Notariatet, dater: Cancellier dend 18 Octobr: 1694.
Anno 1694 dend 21 Novembr: bleff atter Holdett Capitul angaaende Scholens Renter og Capitaler, præsent: Welb: hr: Amptmand Hans Nilssøn, Hans Høyærv: D: Nils Randulff, Lectore Theol: Mag: Nils Smeth og Mag: Søren Pedersøn, og Loed da Mag: Edvardt fremlegge Ved sin Søn Otte Edwardtsøn en Specification om Scholens obligartiner og Documenter, saasom de Hannem Anno 1684 dend 23 Aug: af Consistorio Vare antvordede, under hans Haand dat: Berg: dend 21 Novemr: 1694 med Indtegt og Udgifft till datum: Og bleff endelig sluttett, at Mag: Edward Edwardssøn skulde effter indlagde Specification, og conference med forrige protocoll Fol. 69 og 70, giøre Liverance till Mag: Søren Pederssøn og Lade sig derfore aff Hannem qvittere.
Eod: die og Loco bleff Holdett Conference angaaende Capituls Taxten for indværende aar, og bleff da foraffskedigett, effter tidernes Leilighed og beskaffenhed, der med att forblifve effter øffrige 93 aars Taxation, undertagende Ren-Kornett i Sogn, Hvor af tynden for dette aar settes for 1 Rxdr: 4 ort.
Samme tid bleff Offvenmelte specification paa Scholens obligationer og Documenter, saa som de da forefantes, og igien ofverlefveredes, ord for ord indførtt, som følger:
1. Hendrich Bruuns obligation paa Hundrede Rxdr: siger 100 Rxdr: hvor hos gølger grundebrevett om samme forpantning.
2. Herbert Molstæds, men nu effter Petter Felbereder, som Vaar Fembti Rxdr: siger 50 Rxdr: Jørgen Hermandsøn, paa Huus og grund og all hans formue 30 Rxdr: de andre 22 Rxdr:, imeden dette Vaar Specie penger, og iche ena udatte, ere hos mig bestaaende, og nu strax med rede penger skall betales.
3. Hermand Ladings paa 200 Rxdr:, som Jeg er beordrett att sette i Kielderen ved Domkirchen, men nu till St Michaelis med et halfft aars rente 6 Rxdr: aflagt i reede penge skall betalis.
4. Marcus Mogenssøn Schreders paa Hundrede Rxdr: siger 100 Rxdr:, hvorpaa effter ordre af Consistorio er arbeidett for Scholen, effterdj pantett er iche førnøyelig; saa att capitalen er nu 77 Rxdr: afskreven paa Obligationen, Her hos følger et pargement-grunde-bref.
5. Sl: Philip Jansøn, i steden for Christen Sørensøn, Et Hundrede og Tiwe Rxdr: siger 120 Rxdr: og grundeleye 4 ort, med tvende domme og Sex hosfølgende brefve.
6. Sl: h: Henric Tobiæsøn af 50 Rxdr;. siger Fembti Rxdr:, men nu af Dirich Dougk aflagt, med rede penger skall betales.
7. Arentt Tønnesøn effter Frideric Meel Fire Hundrede og fembtli Rxdr: siger 450 Rxdr: der af nu Daatteren 350 Rxdr: Cnutt Baasmandz Kone 50 Rxdr: effter Biscopens ordre, og Henrich Kannegytter 50 Rxdr:, som nylig ved retten inddreven, med reede penger skall betales, der hos følger en dom om første forpantning.
8. KaarsKirchen Hundrede Rxdr: siger 100 Rxdr:
9. Kattous, nu Velædle Stych-Capitaine Gillius Vetterssons Fembti Rxdr: siger 50 Rxdr:
10. Raadmand Lars Sands Fembti Rxdr: siger 50 Rxdr: af Samuel Engelbregtsens obligat:
11. Sl: Johannis Echoffs obligation Et Hundrede tre og tredewe Rxdr: siger 133 Rxdr: 2 ort der af en megett fornemme Mand effter revers 100 Rxdr:, som nærværende tid er iche i Byen, og derfore reversen begiæres hos mig att maa forblifve til hans Hiemkomst, og da skall clareris. De andre 25 Rxdr: er paa fornøyelig pantt, effter ordre, satt ud hos Cnutt Mogensøn Klocherdreng; men de andre ofverskydende 8 Rxdr: 2 ort skall af mig med rede penge nu strax betales.
12. Michel Traps af Dijtmar Meyer Et Hundrede og Sexti Rxdr: siger 160 Rxdr:, hvor hos følger en dom, Indvisning og grundens Maalning.
13. Sl: Thor Olssens, men nu Hans Svaagers Matthias Gedeonsøns, Hundrede Rxdr: siger 100 Rxdr:
14. Sl: Hans Van Essens Tre og Otteti Rxdr: siger 83 Rxdr 2 ort.
15. Sl: Petter Fodslet, nu Johannes Wognæs To og Nitti Rxdr: siger 92 Rxdr:
16. Lavritz Abelsson, eller Bastian Reymers, og nu staar hos ærv. H. Mag: Søren Glud, Ett-Hundrede og fembti Rxdr: siger 150 Rxdr. in Specie.
17. Sl: Abel Munthes Grundeleyer af Trehundrede og Fembti Rxdr: siger 350 Rxdr:, Hvor af Hans Aas har nu effter Consistorij ordre, 100 Sldr: her hos følger 6 document.
18. Sl: Morten Meyer, men nu effter Consostotij ordre, Jesper Van de Felde To Hundrede Rxdr:, siger 200 Rxdr:, hvor hos følger Sl: Iver Christensøns afstaaelse til Scholen angaaende Prioriteten.
19. Sl: Daniel Smittis daatter Margrethe paa dend forige obligation Hundrede, siger 100 Rxdr:
20. Af Sl: Matths Jensøns obligation nu Grunde-Hyre 5 Rxdr:
21. Wollert Schirenbech, nu Thewes Dominicus, Hundrede Rxdr: siger 100 Rxdr.
22. Mag: Clauvs Rectoris obligation, Et hundrede Ni og Siutti Rxdr: siger 179 Rxdr:
23. Søren Coccis obligation Et hundrede Rxdr: siger 100 Rxdr: af Sl: Christopher Coccis gafve till Scholen, hvor af Dirich Dougk nu hafver betaltt 50 Rxdr: med sine renter.
Er saa dette Scholens obligationer og documenter, Dernest blef og indLeverett Rigtig Regning effter oblig: paaskrifft og Folchenes qvitteringer, baade om indtægt og udgifft till denne tid:
1. Indtægten.
Anno 1694: Dend 1. Jan: effter indleverede Regning for afvigte aar 93 resterede Scholen hos mig 3 Rxd: 2 ort 2 1/2 sk.
Dend 27 Jan: Karen von Bremen betalt Rente
af sin obligat: 100 Rxdr 6 Rxdr:
Dend 13 Febr: Hans von Essens Kone betalt Renter 5 Rxdr:
D: 14 April: haver Borgemester Lauritz
Søfrensøn Afbetalt Petter Velbereders
obligation og der paa til datum forfalden Renter 13 Rxdr: 19 sk
Dend 18 April: har Margrette Sl: Daniel
Smits betalt Rente af 100 Rxdr: for Anno 93 6 Rxdr:
Dend 23 Aprilis har Maren Sl: Thomes
Pedersøns betalt renter af Scholens 200 Rxdr: 12 Rxdr:
Dend 14 Maij betalte Søren Coc renter af
100 Rxdr: for to aar 92 og 93. Hvor hannem
Kommer till gode 3 Maaneder, som dend
4 Julij i det 1/2 hundrede skall Krefes 12 Rxdr:
Dend 9 Junij er renter betalt af Henric
Kannegytters obligation, effter øffrighedens
regning, og processes inddriffvelse for
it aar og nogle maaneder 5 Rxdr: 2 ort
Dend 30 Aug: har clariss. Dns Rector Honor:
Scholæ Berg: Mag: Clavs Bleking betalt aff
sin obligat: for annis 1692 og 1693 renter 21 Rxdr: 3 ort
Samme dag har hand betaltt paa disciplernis
contingent Lijgpenger for 3 Maaneder,
Octobr: Novembr: Decembr: 1692, og det
ganske aar 1693, den 30 Decembr; som effter
Designationen beløber sig 84 Rxdr: 4 ort, Jeg
siger att hand der paa, foruden de 20 Rxdr:
hand Levered for 1693 d: 23 Decembr:, ennu
udj min huus-hyre till S: Michaelis forfalder 10 Rxdr:
Og ellers udj penger 18 Rxdr: 4 ort
Saa att hand paa dette aar 1693 enn blifver
skyldig 36 Rxdr:
Dend 14 Sept: betalte Gertrud Baadz
Grunde-hyre for aar 1692 15 Rxdr:
Rester ennu 3 ort, og nu till S: Michael:
faar 2 aar 93 og 94, tilsammen 5 1/2 Rxdr:
Dend 15 Septemb: betalte Marcus Mogenssøn
Skredder for decurtatie renter for
91, 92, 93, 94, 24 Rxdr:
Dend 1 Octobr: har Hendrich Brun betalt
renter af 400 Rxdr: for fire aar som er
91, 92, 93, 94, nu till S: Michaelis
forfalden, penger med en ort, som sist rested 24 Rxdr: 1 ort
Dend 3 Octobr: betalte Theves Dominicus
renter af 100 Rxdr: for 93 og 94 12 Rxdr:
Dito betalte Sen: Jan Hammeken Grundelejen
aff Hans Cletzis grund 0,5 ort 4 sk.
og af Rathis og Nordmandz stue tilsammen 2 Rxdr. 1 ort 14 sk.
Dend 5 Octobr: betalte Ole Olsøns Kiæreste
aff Odde Buntmagers grund grunde-hyre 2 Rxdr: 3 ort
Dend 15 betalte Philip von Rentlers Kone renter 7 Rxdr: 1 ort 7 sk.
og grundeleye 4 ort
Dend 22 Octobr betalte Kasten Weyers Grundeleye
af Brusis grund 1 Rxdr: 4 ort 7 sk.
Dend 24 Octobr: betalte Cort Nederman af Cort
Brantis Grund grundeleye 1 Rxdr: 4 ort 14 sk.
Dend 30 Octob: betalte Raadmand Lauritz
Sand renter 3 Rxdr:
Dito betalte Dirik Dough renter af 50 Rxdr:
2 aar 5 maaneder 7 Rxdr: 1 ort 8 sk.
og af de Andre 50 Rxdr: for it aar og 5 Maaneder 4 Rxdr: 1 ort 8 sk.
Dend 3 Novembr: betalte Hans Aas Renter for 93 4 Rxdr:
hd rester et aar.
Dend 9 Nov: har margrette Matz d: Boge betalt
renter af Fodsletz grund 5 Rxdr: 3 ort 2 sk.
Dend 12 Nov: har Michel Thrap betalt Renter 9 Rxdr: 3 ort 12 sk.
Dend 17 Nov: betalte Matthias Gedeonssøn
renter af Sl: Thoer Olssens obligation 6 Rxdr: 2 ort 4 sk.
Summa Summarium 251 Rxdr 2 ort 3 2/3 sk
2. Udgiften
1694 Till Paasske Con-Rectoris Løn dend første
termin af Scholens Rente-penger 25 Rxdr:
Item dend 1 termin Degnepenger af Lijgpengerne 12 Rxdr:
At fornemme i pantebogen, hvor titt Henric
Kannegytter var indført, for Seddell og u-mag 1 ort 8 sk
Forlovett paa Mændenes beKostning till att
giøre Indvisning effter Dommen, som iche maatte
gottgiøres, og de dog maatte haffve en drych
øll for Umagen 3 ort
Dend 15 Septembr: Har Jeg betalt Marcus Mogensøn
Skredder for Scholen af anno 90 for 31 Klædninger,
af 91, for 28 Klædninger, af 92, for 36 1/2
Klædning, og af 93, for 42 Klædninger a 2 ort, er
tilsammen, med 5 Rxdr: 3 ort 8 sk., som hannem
sist resterede, penge 51 Rxdr: 2 ort 8 sk.,
naar der af tages 4 aar renter 24 Rxdr: siger, 24 Rxdr:
Kommer Hannem i aar till gode 27 Rxdr:, som
effter ordre, medens pantett for Capitalen
er insufficient, skall affkortes, og da
bliffver Capitalen her effter 77 Rxdr: sige 77 Rxdr:
som paa Oblig: er afskreven.
Dend 29 Sept: ConRectoris Anden Termin af
Renterne: 25 Rxdr:
Item i steden for Degnepengerne af
Lijgpengerne 12 Rxdr:
Dend 1 Octobr: Haffver Jeg betaltt Henrich
Bruun Schole-Klæders arbeyde af 90, for 22
Klædninger, a 2 ort, er 7 Rxdr: 2 ort, af
91, for 18 Klædninger, penger 6 Rxdr: aff
92 for 20 Klædninger, 6 Rxdr; 2 ort, og af
93 for 18 Klædninger, 6 Rxdr:, tilsammen 26 Rxdr:
Curatoris Løn 6 Rxdr:
Summa 130 Rxdr: 4 ort 8 sk
Hvilchen Udgifft tagen fra Scholens Indtægt 251 Rxdr: 2 ort 3 2/3 sk.
Blifver Jeg skolen skyldig Indtægt 120 Rxdr: 3 ort 11 2/3 sk.
Hvortill legges af forbem: Peter
Feldberedes capital 22 Rdr:
Dernest af Herman Ladings Capital
med et halff aar renter till Michaelis 106 Rxdr:
Iligemaade af Hr: Henrich Tobiæssøns capital 50 Rxdr:
Af Henrich Kannegytters Capital 50 Rxdr:
Endelig for dett sidste af Johan Echoffs
Capital 8 Rxdr: 2 ort
Og da er tilsammen 500 Rxdr: 5 ort 11 2/3 sk.
Dette Saaledes rigtig at Vere
Bergen: dend 21 Novemb: Testerer
1694. Edward Edwardssøn.
Anno 1694 dend 28 Novembr: anviste procurator Cnutt Jochumbsøn her for Consistorio en Capituls Stefning af dato Bergen dend 22 Octobr: 1694. hvor udj Anna Erich datter Haale haffde indsteffnett hendes trolovede Fæstemand Tollach Cnutzøn, formedelst hand sig med en anden udj Kiøbenhaffn, udj Egteskab skall hafve Indladett. Og blef Samme Sag, formedelst Capitularium Hinder og forfald, forfløttet till dend 7 Decembr: førstKommende, til hvilchen tid parterne igien uden Videre Varsel har at møde.
Dend 7 Decembr: bleff holdett Capitul, psent: Hr: Amptmænd
Hans Nilssøn, Biscop: D. Nils Randulf, Lect_ Theol: Mag: Nils Smeth, Mag. Ole Storm, Mag: Søren Pederssøn, Mag: Jachumb Kaa, og fremstoed da paa citantindens Veigne Procurator Cnutt Jochumbssøn, som først fremlagde Hr: Michael Swartzcops attest angaaende hendes trolovede Fæstemandz bortreyse, under hans Haand dat: Manger d: 7 Octobr: 1694. Saa Vel som hendes skudzmaal og erlig Forhold, tagen til tinge under Svorenskriveren Christian Aboes haand og Laurettetz signetter dat: d: 24 Octobr: 1694.
Og bleff da Saaledes affsagt:
Efftersom Anne Erichsdaatter Haale her for Bergens Consistorio har ladet indsteffne Hendes trolovede Fæstemand Tollach Cnutzøn, formedelst hand for femb aar hende skall haffve forlatt, og sig i medens med en anden Qvindes person udj Kiøbenhafn til Egte indladett, hvilcett hun iche allene med Tingsvidne, men og ved sin Sognepræst Hr: Michel SwartzKop beviser, som og imidlertid hendes ærlige forhold attestere; Thi eragtes for billigt, som og Her med for rett affsiges, att Citantinden, effter Low: pag: 545. parag: 5: bør for hendes trolovede Fæstemand fri att Være, og fra denne dag magtt at have sig med en Anden till Egte Lowmessig att indlade.
Anno 1694 dend 12 Decembr: Vaar Scholen forsamlett paa Bispegaarden, angaaende Skole-Klædernis distribution, og bleff da effterfølgende Discipler Forundt Klæder, nemblig af dend øffverste Lectie: Daniel Dedelen, Ivarus Nathanaelis, Franciscus Christianus, Joachimus Canuti, Petrus Erasmius Finde, Michael Sophig, Clavdius Ursinus, Elizæus Ursinus, Petrus Neocomius, Christophorus Neocomius, Andreas Bredal, Curtius Holterman, Iacobus Hasins, Iohannes Ørnech, Christophorus Ørbech, Ianus Ottonis, Petrus Lemmius, Ionas Colding, Christiernus Olai, Ionas Iohannis, og siden effter Nob: Episcopi befalning, Ludovicus Pavst. Disse alle nyder Klæder, betinget for 7 1/2 ort all.
af den Fierde Lectie: Ebbe Albertzøn, Abraham Wichtsøn, Rasmus Henrichsøn, Willum Oluffsøn, Oluff Rasmussøn, Arnoldus Lem, Hans Absolonssøn, og Organistens Søn, Nils Stephenssøn, endog hand ichun sidder i dend anden Lectie. Disse nyder Klæder i aar betingett for En Rxdr:
Af dend 3die Lectie: Johan Olsøn, Dirich skytt, Christian Cassuben, Peder Gudmundsøn, Henrich Bryssel, Peder Holberg (NB denne person bleff forundt aff det beste Klæde) Søffren Lem, Rasmus Olsøn, Christopher Andersøn.
Af dend Anden Lectie: Frederich Christian Holberg (NB: Nyder aff det beste Klæde) Jacob Oluffsøn, Ludovic Holberg (i ligemaade af det beste Klæde) Aarentt Oluffsøn, Christian Thoming, Jens Splidzen, Johannes Nilsssen, Simen Nilssen, Aarentt Tønnessøn, Hans Jacobsøn, Anders Rolluffsøn, Otte Jonæssøn.
Af den Nederste Lectie: Jan Jansøn, Botel Jonsøn, Petter Nilssøn, Hans Albertzøn, Ole Sørensøn, Søren Andersøn, Niclas Andersønm Jacob Christophersøn, Stephen Biørnssøn, Jan Casperssøn, Engelbregt Larssøn, Peder Iwersøn, Nils Jansøn, Nils Olssøn, Lars Østensøn, Lars Larsøn, hvor af disse femb Siste ichun blef for undt et par skoe, a 2 1/2 ort. De øfrige fra dend tredie Lectie inclusive nyder udj aar gott Kiresey, 2 allen beregnett mod En all Klæde, a 26 sk: all:
Anno 1695 dend 9 Jan: blef Holdett Consistorium, præsent: Welb: Hr: Amptmand Hans Nilssen, Hans Høyærv: D: Nils Endwoldssøn Randulff og Rect: Scholæ Mag: Søren Pedersøn, og møtte da Procurator Christen Bigom udj rette med en Capituls Stefning af dend 6 Decemb: 1694: hvor udj Anders Joensøn Evanger haffde Ladett indsteffne sin Egte-qvinde till skilsmis erlangelse formedelst hendes Spedalskhed: og der hos producerede et Tungs Vidne angaaende sitt forhold og qvindens U-reenhed dateret Wangen dend 27 Octobr: 1694.
Item Sognepræstens Hr: Christen Nilsøns attest om samme beskaffenhed dateret Wangen dend 8 Novembr: 1694. Hvor effter procuratoren paa Citantens Vegne prætenderede Skilsmisse-Domb. Paa Qvindens Veigne mødtte Klocheren aff Hospitalet Ved Naffn Lars Olsøn med et indleg, som iche paa forseglett papir Vaar skreffven, og derfore eu udj retten Kunde antages, meget mindre gelde til nogen svechelse mod citanens paastand.
Og bleff da Endelig afsagt:
Efftersom Anders Joensøn Evanger her for Consistorio har Ladett indstefne sin Egte-qvinde ved Naffn Ragnilde Willumbsdaatter, til skilsmisse-erlangelse, formedelst hun med Spedalskhed har Verett besmittett, og dett, førend hun begaf sig udj Egteskab med bemelte hendes Egtemand, hvilchen siugdom og siden saaledes har tagett ofver haand, att trende børn, som hand med hende udj Egteskab har aflett, iligemaade have Værett besmittede og hendøde, og hun endelig her udj Hospitalet indKommen, hvor hun nu udj 6 aars tid har henlefvett, hvilchett hand iche allene med sin Sognepræstes hr: Christen Nilsøns attest dat: Woss dend 8 Novembr: 1694, mens og med Tingsvidne dateret Wangen dend 27 Octobr: samme aar belegger; Tho eragtes for billigt, som nu her om for rett afsiges, att Citant Anders Joensøn Evanger, effter Landz L: pag: 556. art: 4: bør for sin Egte-qvinde Ragnilde Willumbsd: Vere entledigett, og her effter forløvett sig med en Anden qvindes-Person till Egte at indlade: Dog skall hand Vere tiltengt forderligst att holde rigtig skiffte og dele med hende effter Low: og hvis hende i saa maade tilfaldende Vaarder, tilkommer hospitalet effter Fundationen, hvorudinden Hospitals forstanderen Vilde tilbørlig vigilere, som hand selfver agter att tilsvare.
Eod: die bleff og Confereret om Mag: Samuels Regenskabers Revision angaaende Sl: Hans Olssenz fattighuus, og bleff da besluttett, at Mag: Nils Smeth og Mag: Søren Glud skall sig dennem strax foretage til revision og mangels-posternis antegnelse.
Blef og samme tid proponered Angaaende forige Rectoris og Con-Rectoris Regenskaber, att de ligeledes maatte komme til revision og Rigtighed effter seniste udgangen hans Majest: forordning af dend Febr: 1694. om nogen ilige maade der til ud resterer Skyld saa som hr: Amptmand for sin person for all Nachløessighed eller tiltale, som her paa i fremtiden Kunde falde, Vilde vere excuseret og befriett: og bleff da til begge deris regenskabers Revisjon Lector Theologiæ Mag: Nils Smeth og nuværende Rector Scholæ: Mag: Søren Pedersøn.