2.
Anno 1675.
Die 13. January blef Consistorium nærværende hans Excell: Cancellarij Befuldmegtiget Peder Hanssøn Raadmand, hans Velærværd: Mag. Niels Enevoldzøn Randulf, Mag. Amb. Hard., Hr Jens Hoffman, Hr Samuel Hanssøn, Hr. Jens Jonæsøn holdet. Oc da, møtte for Retten Marcus Siursøn, som have Ved Rigens Citation ladet citere sin trolofuede Festemøe, Citzele Mortensdatter, Effter stefningens Videre Jndhold. Citationen blef i Retten lagt og oplest. Blef afsagt:
Effterdj Pigens Fader, icke Var nu nærverende, som burde suare for sit barn, er sagen optagen til i dag Fiorten dage, hindis fader, imidler tid giffuis Varsel at møde til samme tid.
Capitels Taxt satt for An.1674.
Smør j løb..................10. R.Ort.
Fisk j Wog...................3 Ort.
Raafisk W ...................1 oc hvor penge ydis da at gjøre Regenskab derfor.
Kornet anammis effter Ko.May: Naad. Bref.
Undertagende: hvor det er forpacktet.
De Andre Varer anammis i ligemaade effter Sedvanlig taxt.
Den 27 Jan. blef igen holdet Consistorium, oc da møtte igjen Marcus Siursøn, med sin trolofuede Festemøe Cidzele Mortensdatter. Men hendis Fader møtte icke, effter forrige afskeed. Hvorfore pigen begierede end dilation indtil hun faar self reyse heim, at hente faderen med sig.hid at suare for sig. Dett oc blef tilladt, med saadan afskeed at det uden nogen lang forhaling skulle ske, oc saa snart de indkomme, da igien for Retten Uden Videre stefnemaal att møde.
Den 17 Martij blef igien holdet Consistorium i den Sag imellom Marcus Siursøn oc hans Festemøe Cidzele Mortensdatter. Marcus møtte i egen person, pigen ligesaa med sin Fader Morten Aamundzøn, Forrige Udstedde oc i Retten Jndlagde Citation blef oplest. Marcus blef tilspurdt, om hand enten hos sin Festemø eller hos hindis Fader hafue søgt nogen Bryllop effter holden trolofuelse? Hvor til hand suarede, at hand personligen søgte det tvende gange hos Faderen udj hans eget huus,oc Ville der paa gjøre sin Æd. Marcus lod sit skutzmaal i Retten Jndlegge af Menige almue udj Fittie Kirke, oc blef oplest. Blef Indlagt til oplesning Morten Aamundzons Jndleg. Noch en testification Under tvende Mends hender Om Morten Omundsøns tilbud om bryllop at holde. Cidzelis testificatz fra hendis Sogneprest blef oc oplest. Marcus Siuersøn, effter tilspørgelse, Vedgich sin forseelse med et Andet qvindfolk nu forleden Aa An 74. skeed, Morten Aamundzon Ved sin Procuratorem Reinholdt Rasmussøn Vising begierede en Fraskillelsens Dom. Det oc Pigen Cidzele Mortensdatter self Mundtligen begierede. Videre hafde Parterne paa begge sider iche udj Retten at Indlegge.
Afsagt:
Efftersom befindis for 8 aar siden, trolofuelsen at Vere sked imellom Marcus Sinursøn oc Cidzele Mortensdatter: oc Jngen af dem med tilbørlig alvorlighed hafuer søgt deris Ekteskabs fuldbyrdelse, Endog hans Velærverd: Bispen for tre AAr siden i sin visitats hafver dem en vis tid Forre, Jnden Hvilken tid de skulle gjøre deris bryllop saaledis: at hvo der da fantis skyldig, oc iche Ville lade sig Vie til Ekteskab, skulle strax af den Anden til Capitulet Jndstefnis hvilket ingen af dem har effterkommet Førend Marcus Sinursøn nu om sider hafue stefnt i sagen til skilsmisse.
Da effterdj Forbet: Marcus ey alleniste icke hafue effterkommet Bispens befalning oc søgt sig at befrie: Men tvert imod giort sig mere skyldig, i det hand self Vedgaar sig at hafue for et Aar siden besoffuet et qvindfolk, Ved nafn Maren Larsdatter, oc aflet barn med hende, Effter ad hun nogle Aar tilforn hafue tient ham oc hans Moder udj Ferresund. Her imod møtte Faderen Morten Aamundzøn med sin datter Cidzele Mortensdatter i Retten Undskyldende sig med det at hand til Marcus Siursøn hafue Udsent sin datter med sit heimmefølge, men af ham icke Vel begegnet.
Tilmed beuiser hun med sin Sogneprestis Vidnisbyrd, at hun siden den tid hafver holdet sig Erligen skichelingen oc Vel: begierende oc tilligemed sin Fader, at hun fra bet: Marcus Siursøn motte skillis, som hun ingenlunde Ville tage til Naade: Thi af forbet: omstendigheder hafver Vi icke rettere kundet kiende, end at de io bø Vere hin anden qvit oc entlediget, oc Cidzele Mortensdatter et andet Ækteskab effter Guds forsiun tilstedt.
Die 9.April psentibs hans Exell: Cancellarij befuldmegtiget Peder Hansøn Raadmand, saa oc hans Velærverd: befuldmegtiget Mag. Ambrosius Hard: H.Jens Søfrensøn, M.Clavs Nielsøn, Hr Samuel Hansøn, Hr Jens Jonæsøn møtt i Retten Giertrud Larsdatter Fuldmegtig Niels Ellingsøn, som Jndlagde hendis Citation over sin Ektemand, for hans bortrømming med et løst qvindfolk. Citationen blef oplest. Morten Johansøn blef paaraabt, men møtte icke, ey heller nogen paa hans Veyne. Et forseglet Tings blef i Retten lagt oc oplest. Noch en sær skriftlig testification fra hendis Sogneprest om hendis lefnets christelige Forhold, oc hendis Mands forseelse i Retten lagt oc oplest.
Afsagt:
Effterdj Giertrud Larsdatter for Retten Ved et forseglet TingVidne af Liuse Kloster hafuer beuislig giort, at hendis Ektemand Morten Johansøn for 6 Aar siden er bortrømt med et løsaktigt Qvindfolk, Nafnlig Eli Aslachsdatter: Oc siden den tid icke hafft nogen kundskab om hannem i nogen maade: til med siger samme Tings Vidne, at bet: Giertrud Larsdatter icke for sin Mands bortrømming hafve giffuet ham nogen Aarsag til saadan hans groffue begangne forseelse, Oc hun siden den tid, som før, altid haffuer skichet sig Erligen oc Vel: Derfor Uden testerer oc hendis Siele-Sørgere skrifftligen, at mere bet: Giertrud Larsdatter hafuer sig imidler tid udj Menigheden christeligen oc Vel forholdet: Da hafuer Vi icke Vist her udj rettere at kiende, end at mere bet: Giertrud Larsdatter io maa Vere fra sin Forrige Ektemand effter ordinantzen skildt, oc et andet Erligt Ekteskab effter Guds Forsiun tilladt.
3.
Die 21.Aprilis præsentibus hans Excell: Cancellarij Fuldmegtig Velfornemme Peder Hansøn Raadman. M.Ambrosio Hardenbech. Hr. Otthe Hansøn. Hr. Jens Hoffman. M.Clavs Nielsøn, Hr Samuel Hansøn, Hr. Jens Jonæsøn. møtte udj Retten paa Bergen Dom Capitell Matthies Otthesøn Fuldmegtig af Gyrj Rolandsdatter. Jndstefnte Peder Jonsøn effter nogle gangers paaraaben møtte icke; Ey heller nogen paa hans Veyne. Citationen blef i Retten lagt oc oplest. Et forseglet Tings Vidne i Rette lagt oc paategnet. Sogneprestens testificats i ligemaade i Retten lagt oplest oc paategnet.
Afsagt:
Effterdj Gyrj Rolandsdatter Ved et forseglet Tings vidne besuislig giør, at hendis Mand Peder Jonsøn hafue begaaet bloedskam med hendis datter, oc effter denne Grofue oc syndige Gjernings opdagelse begge at Vere bortrømte: Sognepresten Hr Jens Bugge i ligemaade testerer skrifftligen, at bet: Gyrj Rolandsdatter baade for sin mands syndige badrifft, saa oc siden Mandens bortrømming hafue sig skichelingen, Gudeligen oc Vel forholdet. Da Kand Vi her udj iche Rettere kiende, end at merebet: Gyri Rolandsdatter io maa Vere fra bet: sin Mand skilt , oc et Andet Ekteskab effter Guds Forsiun tilladt.
Die 4.May blef hans Kongl: May: Naadigste Skatteblef dato 10 Aprilis An.1675 lydeligen lest oc publicerit.
Die 9 Juny præsentib: hans Excell: Cancellarij Befuldmegtiget Velfornemme Peder Hansøn Raadmand, M.Ambrosio Hardenbech, M. Ottho Hansøn, M. Jens Hoffman. M.Claus Nielsøn, M.Samuel Hansøn møtte i Retten Rasmus Rasmussøn Fuldmegtiget af Peder Pedersen SVenning, som oc personligen møtte, som Jndlagde Rigens Citation ofver Niels Clim, hvilken blef oplest. Noch blef indlagt Peder Perss. Fuldmagt til Rasmus Rasmussøn som och blef oplest. Peder Pedersøn effter tilspørgelse Vedgich, det at Niels Clim Var self med ham paa Slottet, oc begierede en skrifftlig befalning til Mender at Vere ofuerverende udj hans Arfuedeels Leverance, oc at qvitere Niels Clim derfore. Hans Gram procurator møtte paa Niels Clims Veyne oc Jndlagde en skrifftlige beskichelse til Mendene, som i Boen effter befalningen møtte med dets suard derpaa, oc blef oplest.
Afsagt, Efftersom Befalning en gang er udsted til mend at Vere ofver Verende, naar Niels Clim Ville gjøre leverance til Peder Pedersøn paa hans Mødrene Arff; Derfor henVisis dette Verk fremdelis til Mendene effter befalningen, at de med Fordeligst fører dette til en riktig endskab.
Die 26 Julij Præsentib: M.Ambrosio Hardenbech. M.Ottho Hansen oc M.Jens Hoffman møtte udj retten Morten Madtsen paa Jens Anderssens Vegne, som ve Rigens citation haffver Jndsteffnet M.Samuel Hanssen Medtienere til Domkierchen oc Larie ibidem, huilchen Citation bleff oplæst oc paategnit. M.Samuel Hanssen møtte yil Vidnisbyrds affleggelse Ved æd. John Midtzel bleff paarobt, oc vaar iche at finde ey heller nogen paa hans veyne: Men Søffren Hæs møtte oc foregaff, at der hand vaar effter hans Excell: Her Canceller,/ som sig ved sin Svogers ankomst undskylde oc begierede at de Nerverende catuu Ville fortfare effterdj Verchet ved os nock kunde forrettis, Da møtte han John Midtzel ved Kiøbmandstuen, huilchen tilspurde Søffren huor hand haffde været, huortill Søffren suarede, at hand haffde været hos hans Excell: Her Canceller effter som sagen skulle vere fore som hand vaar Jndsteffnet udj, oc spurde om hand iche ville møtte, huor hand suarede, at hand haffve sin Fuldmechtiger der. Oc som Søffren berettede at Hans Gram vaar hans Fuldsmechtiger bleff der sent bud effter ham. Gram suarede at hand iche kunde komme effter som hand paa Tingit haffde adskilligst at forrætte. Da effterdj huerchen Midtchen self ville komme tilstæde effter den højanseelige Steffning, ey heller nogen paa hans Vegne, Endog till offuerflod samme dag bleff dem aff Capitularibus varsel giffuen at møde, Understod Vj oc iche nogen Vidnisbyrd at anhøre. Mens effter samme højanseelige Steffning bleff Klocheren Søffren Hæs befalet John Midtzel alffuorligen at tilsige, samme højanseelige Steffning J Morgen Klochen Otte, at respectere oc J rætten at møde.
Die 27 Julij præsentib: M.Ambrosio Hardenbech, M.Ottho Hansen, M.Jens Hoffman, oc M.Claus Nielsen Bleghing effter samme højanseelige Steffning møtte udj rette Morten Madtzen befuldmechtiget aff Jens Andersen Fatland, M.Samuel Hansen paa egen oc Hans Gram Fuldmechtig paa John Midtzels Vegne, oc da bleff sagen videre agerit. Morten Madtzen Jndlagde end Missive den bleff oplest oc paategnit, huorudj Jens Andersen gaff Morten fuldmact I retten at møde M.Samuels Vidnisbyrd at anhøre. Morten Madtzen bleff tilspurdt om hand paa sin Principals vidne iche haffde videre schrifftligt at Jndlegge. Huor till hand suarede sig iche videre at haffue at Jndlegge Uden at paahøre effter breffuets Jndhold M.Samuels Vidne angaaende huem hand haffde betalt pengene till oc paa huis vegne de vaare betalte. Proffuisten M.Ambrosius tilspurde Morten om hand heller Jens Andersen haffde steffningen taget, huortill Morten suarede, at Jens Andersen leffuerede ham concepten, huilchen Morten siden fogdlod forferdige paa Slottet Under forZeigling. Hans Gram møtte oc paa Midtzels Vegne foregaff at hand formente at Nyde Norges Louff, Idet steffningen bleff læst for ham J Løffuerdags. Klocken ved femb at møde till Mandags for Retten. (2) foregaff Hans Gram at documenterne sagen angaaende ligger J retten. Huortill bleff aff os samptligen suarede at Vj iche J ringiste maader os med sagen ville befatte: men alleniste effter Citationens Jndhold anhøre M.Samuels Vidnisbyrd. Videre haffde Hans Gram iche at foregiffue. Proffuisten tilspurde Morten Madtsen, om hand haffde begerit aff Vel: Adle H.Assistens-Raad at matte tage M.Samuel Vidnisbyrd til sagens nermere opliusning: huortill Morten suarede, at hand det haffde begieret, oc bleff ham det iche alleniste bevilget, men endog loffuet at dommen saa lenge skulle opsættis. Steffningen bleff atter igien effter Hans Grams begiering oplæst. M.Samuel møtte samme tid oc bleff hæm æden forst oplæst, huorpaa M.Samuel giorde med oprachte fingre sin æd, at saa sant gud oc hans hellige ord skulle hielpe ham, Ville hand Vidne den klare sandhed saa vit hannem om denne sag vaar bevust. Oc vaar denne M.Samuels bekiendelse, Som Ottho Anderssen en gang haffde effter Byfogdens Knud Studs domb bekommet Jndvisning udj Margrete Tættes æyendele, huis hun iche Jnden fiorten dage Jndfrjede sine Udgiffne obligationer til Sl: V: Anders Jensen Kolding forrige Sognepræst udj Fieldberrig, da kom Margrete Tæt med sin Søn Rubbert Vrickt till mig oc lod mig saadant forstaa, med venligste begiering at Jeg ville hielpe paa dem med saa mange penger, huormed de, deres Ejendele kunde Jndfrje. Den tid suarede Jeg oc sagde. Rubbert, gierne ville Jeg ti ene Eder her udj, effterdj J saa offte haffuer tient mig med at Jndkiøbe rug oc Malt paa Skibbene, oc Slacten om høsten paa Vaagen: Mens saa mange penge till husets oc grundens Jndfrielse haffuer ieg icke. Rubbert suarede den tid igien oc sagde. Hendrich Schivenbech haffuer loffuet saa mange penger, dersom J ichun ville sige god for mig, saa vill ieg igien med gud oc æren stræffve der forre, at Jeg Eders obligation igien kand Jndfrj: Der till suarede Jeg igien oc sagde: Jeg vill tale med Schirenbech derom, naar leiligheden gaffves. Omsider gich till Hendrich Schivenbech,/ hannem udj sin suaghed at besøge/. Imidler tid kom Maria Schirenbechs frue oc sagde: Ret nu vaar Søffren Thomæsen Procurator hos mig, oc psenterede mig fire Rosznobler til foræring, at Jeg ville hindre det hos min Mand, at hand iche skulle Udlaane nogen penger till Rubbertis tieniste. Der ieg dette forman, at oc et andet parti Ville legge sig effter at ruinere de fattige folch, sagde Jeg: Om Hendrich Schivenbech iche vill effter sit løffte Udlegge de loffvede penger, da skulle ieg fortell hvad raad Jeg fich at hielpe de fattige folck med, hvor effter Schivenbech fremlagde en skrifftlig obligation for mig oc sagde: Vil I den Underschriffve, sagde hand, saa skal Jeg tælle penger. Der til suarede Jeg Ja.
4.
Effter saadan sambtale, lod Jeg oc Schivenbech kalde op I bemelte Schivenbechs Stue Margrete tæt, oc hendes Søn Rubbert Vrickt, oc som de kom Jnd till oss, spurde Jeg Margrete Tæt ud, om hun self haffde nogen raad oc midler till at Indfrje sine Æjendeler med: huor till hun suarede mig, Gud bedre mig heller. Jeg sagde igien till hender. Vill J da iche fortryde der paa , at jeg paa Eders Søns Rubbert Vrichtis Vegne Jndfrier Eders æjendele, der som Jeg kunde bevæge Ottho Andersen der till? Margrete tachede mig derfor oc sagde, at hun der med vaar vel tilfrids. Derpaa haffde jeg strax bud till Ottho Anderssen, som sadt i Vochmans huus, bad ham Venligen at hand ville komme op till mig J Bendick Schivenbechs, det hand oc giorde Spurde ham saa till, om hand ville lade sit forsæt fare med Margrete Tæt, oc forunde Rubbert Vricht hendes Søn it Nyt Skiøde paa huus oc grund, effterdj Moderen haffde intet,huormed hun kunde Jndfrje dem, oc gierne ville unde sin Søn dem, at hendes Æjendele iche skulle komme J fremmedes hender. Saa ville jeg ham sin Capital oc forfaldne rente, tiltælle neste dag effter, naar Jeg min Onsdags pdichen haffde holdet. Ottho Anderssen suarede mig igien der till oc sagde: Naar Magrete leffuerer mig igien min Sl: Faders udgiffne Skiøde, da skall Eders begiering skie. Derpaa hentede Magrete bemelte Skiøde oc leffuerede det igjen till Ottho Anderssen. Effterat dette var skeet, tog Jeg oc Rubbert Vricht Ottho Anderssen udj hand till forZichring at ord oc affskiæd skulle holdis oc derpaa J lige maade Underschreff Jeg Schivenbechs fremlagte obligation. Dagen der effter som pdichen vaar endet kom Ottho Anderssen till mig, huor ham da bleff paa mit bord tiltællit fire hundrede sex oc tiuffe Slette dalere, som Rubbert Vricht aff Schivenbechs hand anammede, oc till mig J huset Indbar: Oc som pengene nu Vaare Ottho Anderssen tiltalt, leffuerede hand mig oc Rubbert sin Sl. Faders gamble Skiøde till forZichring paa it Nytt Skiøde, huichet Skiøde igien med Knud Studs domb udj min forvaring er forbleffven till forZichring paa min obligation till Schivenbech Udstedt indtill den aff Rubbert Vricht igien kunde vorde Jndløst, som aff obligationens quiteringer er at fornemme. Huad Margrete Tættes Skiøde hellers er anlangende, som U-forseende med de andre documenter ere Bye-Fogden Lauridtz Søffrensen er tilstillet, der hand med sin Tienere ville fornemme hos mig, om Jeg effter foregiffvende haffde nogen rætt till det huus oc grund, som Rubbert Vricht nu bevaanede: da er min sandferdige relation dersom saaledes: at effterat Jeg haffde nu Jndfriet huus oc grund paa Rubberts vegne, hvis ædruhed oc flittighed Jeg ansaae, da kommer Moderen Magrete Tæt nogle dage der effter till mig, oc psenterede mig it Skiøde, ligesom hun haffde solt mig huus oc grund. Jeg spurde hende ad, huad Jeg skulle giøre dermed effterdj det vaar aff ingen Verdj? hun sagde igien, Lader det ligge hos de andre documenter for sine aarsagen, oc giorde Jeg, som hun bad mig om: bleff saa det hos mig beliggende, Indtil Byefogeden haffde bud til mig, som før er melt, oc Jeg da Utecht, sente det ene med det andet fra mig til ham paa en Tysdag der jeg sad i mine stunderninger, huor effter Mendene med Byefogden Uden nogen raadføring med mig, haffde anseet dette kraffesløse Skiøde, oc der effter gjort John Midtzel Indvisning J Rubbert Vrjchtes æjendele, oc det paa et løst Skiøde huor paa iche vaa tælt nogle penger, ey heller nogen hiemmel der till findis, huorfore det udj Raadstue Protocol for richtighed kunde vere Jndført, oc huor fore Magrete Tæt endeligen ville haffue det, at Jeg skulle giemme hendes Skiøde hos mig, kand hun selff forklare. Mens Jeg for gud I all sanhed bekiender det J dag, at Jeg har paa Rubbertis Vegne betalt de Æjendele som ere huus oc grund, hand nu bekom, effter hans giffne Skiøde.
Die 24 Avgustj præsentibs. Clariss: Dn.Mag: Ambrosio Hardenbech. Mag: Johanne Daberg. Mag. Jano Hoffman. Mag. Clavdio Nicolai. Mag. Samuel Johannis. Dn. Jano Jonæ blef forkyndet og oplest Forordningen om Rostienisten og Rytterhold i Norge Sub dato Aggershuus den 9.Avgustj 1675. Blef der hos oplest medfølgende Commissariorum Missive af den Kongl: General aaaaaaaaakrigs Commissariat paa Aggershuus d.= 14.Avg: 1675.
Die 3 Septembr: præsentib: Clariss: Dn.Capitularibus blef hans Kongl: May. Forordning om Bede-dagene publicerit dat: paa Københafns Slott d. 27 Julij An. 1675.
Die 22 Sept: Præsentib: Clariss: Dn.Mag: Ambrosio Hardenb: Mg: Hans Daberg. Mag: Jano Hoffman. Mag: Samuele Johannis møtte i Retten Lisebet Thomsen Som for nogen skyld og gield hafve Citerit Hr.Olle Anderssøn i menig at Jndfrie sin Udgiffne obligation. Hr.Olle Møtte iche, men hans Fuldmegtig Morten Pedersøn Kipper. Citationen blef i Retten lagt og oplest. Hr Olles Obligation blef i Retten lagt og oplest. Noch bleff Hr.Olle Andersøns Jndleg oplest og paategnet. For Uden Jndlagde Morten Pedersøn en af Hr Thomæ Qvitants paa fire Td. sild af dato d. 17 Sept: An. 71. Eisebet Vedgich at hafve bekommet af Hr olle 9 RDr effter Brandani qvitants, som i Retten blef lagt, lest og paategnet. Blef optagen, Jndtil Rigtighed paa begge sider, om Fordring paa den ene og Riktig betalning paa den anden siden, blifver igien i Retten lagt, da skal Nogen Endelighed her udj ske: J midler tid adVaris Hr Olle Andersøn at hand skaffer nogen riktighed om hvis hands Testim: er Jndløst Førre og den skyld hos Capit: Magnus. Jtem naar de 16 Rdr blef betalt til Sl: Hr: Thomas Gilbertzøn: Og hvis Hr Olle iche strax Jndskicher nogen Riktighed her forre. Og Jon Crommetj skal foraarsagis Videre omkostning her paa at giøre, da Vil det tilkomme Hr Olle saadan omkostning at betale, Jmidlertid blifuer Stefning Ved magt staaende.
Die 6 Octobr. Præsentib. Mag: Ambrosio Hardenbech. Mag.Joh: Daberg. Mag. Ottho Joh: Mag: Clavdio Nicolai. Mag: Samuele Johannis møtte i Retten Velfornemme Mand Aarent Tynnesøn med sin Procuratore Jacob Wirtman, som hafve ladet i Rette Kalde Ved lovlig Udstedde Rigens Citation. Mag: Christopher Pedersøn Sogneprest til Borgens gield paa Sundmør, som iche effter trende Gangers paaraaben møtte. Citationen blef i Retten lagt, lest og paategnet.
Blef afsagt:
Effterdj Jngen paa Mag: Christophers Vegne hafuer mødt i Retten, oc ey heller self personligen mødt til at tilkiende give sin prætension mod udstedde Citation, har Vi der udj iche noget endeligt kunde kende: Men sagen opsatt til den 12.Novembr. baade for de tilstundene Faste oc bede- Dage, saa og for den lange Vey og Reysen her imellom, J midler tid Giffuis Mag. Christopher Pedersøn dette at Vide, hvor effter hand kand Vide sig at Retten, og Citation derhos at bestaa Jndtil Videre.
Die 2.Novembr: Præsentib. Rev.et Class: Episcopo Dn.D.Nicolao Randulf, Mag: Johanne Daberg. Mag.Clavdio Bleking. Mag: Samuele Johannis, Dn. Jano Jonæ blef hans Kongl.May: Naadigste bref andlangende skolens pengers dispensation dat. Københafns Slott d.9 Junij 1675. Fremdelis oplest hans høygratl. Excell: Hr: Statholders Andordning om Rytter holden dat: Aggershuus d.4 Octob: 75.
5.
Die 12 Novembr: Præsentibus hans Excell: Cancellarij Befuldmegtiget Peder Hansøn Raadman, Episcopo D: Nicolao Enevoldj Randulf, Mag.Johanne Daberg. Mag. Clavdio Bleking. Mag. Samuel Johannis, møtte igien for Retten Jacob Wirtman paa sin Principals Veyne Aarent Tynnesøn begierende effter forrige afskeed endelighed udj Sagen. Hans Gram ædsoerne Procuratot møtte i lige maade paa Mag. Christoffer Pedersøns Veyne for regiffuende at det onde veyrligt hafve hindret hans bud til Bergen, som nu var kommen og effter Fuldmagt.at skulle suare til sagen paa Mag: Christophers Veyne. Jacob Wirtman Jndlagde Aarent Tynnesøns Jndleg som effter begiering blef oplest oc paategnet. End fremlagde Jacob Wirtman en Vidimered Missive til Peder Jansøn Under tvende stefne læseris hand. Mere blef Jndlagt en Missive fra Mag.Christoffer til Jacob Wirtmand, som blef oplest. Noch er fremlagt en skrifftlig begiering af Jacob Wirtmand til Hr.Olle Glad, med suard der paa etc. oplest og paategnet. Noch blef et sex Mends Verk Jndlagt og der af oplest husenis taxt paa Sveinørn Henrichdotters Arfvinger Udlagt hos Jens Pedersøn. Hans Gram Jndlagde Mag.Christoffers Jndleg, som og blef oplest oc paategnet.
Afsagt:
Efftersom af Jndlagde brefue og Documenter Fornemmis, denne Sag icke at Vedkomme Mag.Christophers prestelige Embede eller andre hans forretning paa Embedets Veyne; Er ey heller endnu for Verslige Ting, hvor den eyentligen henhører agerit dreffen eller paakient; Eller der fra til oss hiduiset Kand Vi os der med icke befatte. Men Vil hafue den fra os til sine behørlige stæder remitterit.
1676.
Die ult.Januarij blef holdet Consistorium. Præsentibus Clariss: et Excell. Dn.Episcopo D: Nicolao Randulf. Mag.Ambr.Hardenbech, Mag.Joh.Daberg, Mag.Jano Hoffman Rectore Scholæ, Mag.Samuele Joh: Dn.Jan.Jonæ, møtte for Retten Thomas Christensøn Stads Secretarius som indlagde en obligation fra Mag. Hans Daberg til Maren M.Arnoldj andgaaende 50 RDr med forfalden rente med i Rette settelse om iche Mag: Hans Daberg burde strax at indløse sin obligation? Hvor til Mag: Hans Daber suarede, at hand til den 11 Junij nestkommende Uden nogen Videre motest Vil sin obligation Jndløse: og derhos den forfalden rente aflegge. Hvilket og af Thoma Christensøn paa sin Sl: Moders Veyne ehr concederit.
Jlige maade møtte for Retten effter giffuen Varsell Henrich Hartman Sehredder, som blef forreholden at fuldbyrdige sit Ekteskab inden en Monat førstkommende, hvis hand iche for ModtVillighed Vil til rette settis.
Die 23 Febr: præsentib.hans Excell: hr.Cancellarrij Befuldmegtiget Peder Hansøn Raadmand, vice Episc: Mag.Ambrosio
Hardenbech. Mag.Nicolao Bleching Rectore Sch: Mag.Samuele Joh. Dn.Jano Jonæ comparerede Commiss: Wolqvart Wolqvartzøn som anduistesin Stefning tagen ofver Sl. Abel Munthe, paa hvis Veyne iche nogen i Retten til ansuar møtte. Da, effterdj Herren Ved den timelige død hafue hedenkaldet d.Sl: Matroen Abel Munthe, og ingen paa hendis Veyne til paahør eller Vedermæle i Retten møtte; Saa hører nu denne sag iche Mere til Capitulet. Men hafver Commissarius Volqvardt Wolqvartzøn at søge Sl: Abels Arfvinger for deris egen Øfrighed.
Die 9.Martij Comparerede Herdelig og Vellærde Mand Hr Stevelin Revtz og Kirsten Hr Mogens Schankis paa Bispegaarden for hans Velærverd: Bispen ofuerVerende Mag: Ambrosio Hardenbech og Mag.Samuel Hansøn, at oprette en en Venlig Forligelse imellom Sl: Hr: Mogens Schankis Effterleuerske om Naadzens Aaret effter hendis Sl: Mand saa og en Vis Genant Aaligen af Gieldet til Underholdning, af Her Stevelin.
I. Andgaaende Naadzens Aaret blef saaledis forhandlet: Kirsten Hr.Mognsis blef tilspurdt, paa hvad maade hun Ville aflegge Hr Stevelin udj Naadzens Aaret? Hvor til hun suarede, at paa samme maade, som hendis Sl: Mand i hans lefuende lifue hafuer lønnet Hr.Stevelin, den samme løn Vil hun nu for unde hannem. Hr.Stevelin resolverede sig her paa, at hand med saadan løn iche kunde Vere fornøyet. Hvor paa Enken igien begierede at effterdj Hr Stevelin iche her med Ville lade sig nøye, hende da motte tilladis, en person at kalde, som Kaldet i Naadzens Aaret kunde tiene, og med billig løn Vil Vere for nøyet. Der paa Hr.Stevelin erbød sig heller i Naadzens Aar for intet at Ville tiene. Hvor paa blef afftalet at effterdj hr Stevelin hafuer hans Kongl.May. Naadigste blef paa Successionen udj Kaldet, det og en tid lang, som cappella betient hafuer bør hand frem for nogen Anden Enken udj hendis Naadzens Aar att betiene til Menighedens opVartning, og Vere fornøyet med samme løn, som hand effter sit Kalds bref hafuer haft udj hendis Mands lefuendis lifue, besynderligen, effterdj hand i begyndelsen paa de Vilkor er kommen til Kaldet. Og Enken self i Naadzens Aaret at suare til skatterne imidler tid Kand Vorde paabødet.
II. Pensionen andgaaende For Enken at nyde effter Naadzens Aaret: Da, begierede Enken at hende motte for undis et af Annexerne som kaldis Fortun Sognet med Visse og U-unisse.tillige med Enke Gaarden. Hr Stevelin begierede her imod self at motte nyde det U-unisse, dog henstiller det hen udj Øffrighedens gode betenkende og skiøn. Her paa blef endeligen afheglet, at effterdj det U-visse iche Vel Kand skillis fra det Uisse, da Kirsten Hr Mogensis udj hendis Enke Sæde, effter forløbne Naadzens Aar, at nyde Fortuns Annex Med Visse og U-visse, hvilket Hr.Stevelin, om det saa Gud behager, hafuer igien at nyde udi sin Effterlefverske af sin Successore effter Ordinancens Medfør Folio 41. Dog her med Hr.Stevelins prestelige Myndighed udi samme Annex Sogn, Uforkrenket, i alle maader.
Enken og da af samme Annex effter advenant at suare till skatter og contributioner som kand Vorde paabudet.
Die 3 April: blef hans høy Grafl: Excell: Missive til hans Excell.Hr. Cancell: og hans VelærVerd: Bispen, Andgaaende den Aarlige skattis afleggelse, oplest. af dato Aggershuus d.25 Martij 1676.
Die 19.April. Præsentibus hans Excell: hr.Cancellers Fuldmegtig Velfornemme Peder Hansøn Raadmand, hans Velærv: Hr.Biscop D.Niels Enevoldzøn Randulf, M.Ambrosio Hardenbech. M.Hans Daberg. Mag.Otthe Hansøn. M.Jens Hoffman. Mag.Claus Bleching, Mag.Samuel Hansøn, Hr.Jens Jonæsøn, Comparerede For Retten Commiss: Valqvort Volqvartzøn, og Hans Jørgensøn Foget udj Norfiord paa sin egne og paa Oberst Lievtenant Ahasverus de Creqei etc. som hafue ladet i Retten Kalde Ved en Rigens Citation ClausPedersøn Hørup. Tvende Citationer er blefuen oplest og paategnet.
Effterdj denne sag andgaaende Claus Pedersøns forretning, som hand i forrige tider, som en Hafmand førend hand blef Klocker, hafuer forrettet, henhører til den Verslige Rett, hafuer vi os der med icke Kunde befatte: Men Vil hafue den til sine tilbørlige steder henuist, og hand dem der at suare for huis de i saa maade hafuer paa hannem at prætendere.
Die 2 Junij Præsentibus Mag.Ambrosio Hardenbech. Mag. Hans Daberg. Mag.Claus Nielsøn Bleching, Mag.Samuel Hansøn Schrøder møtte i Retten paa Bergen Dom Capitell Gurj Fredrichsdatter med sin Procuratore Hans Gram, som hafue ladet i Rette kalde sin trolofuede Festemand for sex Aars desertion blef og raabt effter Rolof Hansøn, som iche møtte, ey heller nogen paa hans Veyne. Citationen her om blef lydeligen for Retten oplest og paategnet. Et Tings Vidne af Bytinget blef og oplest, og paategnet. Noch en testification fra Sogneprest Mag.Otthe Hansøn om Gurj Fredrichsd: lefnets forhold Jndlagt og oplest. Gudj blef tilspurdt, hvor lenge det er siden hun fich bref fra Rolof? Hvor til hun suarede, at hun for femb Aar siden effter hans første reyse effter trolofuelse bekom et bref, siden ingen budskab eller bref fra ham bekommet, Bekiendte end mere, at hendis hosbonde Hr Johan Castensøn skref ham til med Capitein Pieter Mitzell, men brefuet blef ført tilbage igien hiid til Bergen med mundtlige relation at hand Var iche at finde, ey heller at opspørge i nogen maade.
For Retten afsagt. At effterdj Guri Fredrichsdatter med et forseglet Tings Vidne af Bergen Byting beuiser, att hendis trolofuede Festmand Roluf hansøn for sex Aar hafue forlatt hende, og siden den tid intet hafue spurdt noget til ham, uden en skriffuelse fra ham for 5 Aar siden, endog hun Ved skrifuelse hafuer Villet siden den tid opspørge ham: men endnu ingen Kundskab om ham har bekommet. Mag.Otthe Hansøn testerer i lige maade ey allene om hendis trolofuelse at Vere holden An.71. d.22.December: Men endog om hendis Christelige liffnets forhold imidler tid. Hvorfor vi iche Rettere hafue kundet kiende, End at Gurj fredrichsd: io bør sin forrige festemand Vere effter ordinantzen entlediget, og et andet ærligt Ekteskab tilsted.
Die 20.Septemb: Præsentib: hans Velærverd: Bispen D.niels Enevoldzøn Randulf, M.Ambr.Hard: M.Hans Daberg. M.Jens Hoffman. M.Samuel Hansøn; hans Excel.hr.Canceller lodsig excusere for hans leylighed icke Var til at comparere denne gang. Møtte i Retten Rector Sckolæ Mag.Claus Nielsøn som hafue for Retten citerit Hr Anders Gaarman, i hvis sted Procurator Hans gram comparerede. Citationen blef iche i Retten lagt Men Rector protesterede, at hr Anders Garman motte i egen person møde effter Citationens indhold. Og retten derfor motte opsettis til den tid Øfrigheden den Ville beramme og Hr.Anders da i egen person at møde effter samme Citation. Citationen blef i Retten lagt,lest og paategnet. Effterdj Rectoris begiering siunis iche Ubillig, at hr.Anders Garman i egen person for Retten møder paa det Først en Venlig Composition imellem dem kand søgis, førend endelig dom afsigis: Thi optagis Sagen til i dag fiorten dage, som er den 4 October, at Hr.Anders da uden nogen Videre stefnemaal igien for retten comparerer.
Die 4 Octobr blef igien effter seniste afsked holdet Consistorium hvor Rector Scholæ i egen person møtte,; Men icke Hr Anders Garman effter trende Gangers paaraaben; iche heller nogen paa hans Veyne. Hvorfor med Sagen denne Gang icke kunde Vedgjøris, Men opsettis igien til idag fiorten dag, som er den 18 Octobr. at Hr Anders da igien effter forrige stefnemaal møder Under straf som Vedbør.
Die 18 Octobr. blef igien effter seniste Afskeed holdet consistorium Præsentib. hans Velærverd: Bispen. Mag.Ambr. Hardenbech, mag.Jens Hoffman, Mag.Samuel Hansøn, Hr.Jens Jonæsøn og da møtte Rector Scholæ paa egne og Procurator Hans Gram paa Hr Anders Garmans Veyne, som excuserede hr Anders for sin suagheds skyld iche Kunde comparere. Rector fremlagde sit Jndleg som blef oplest. Hr. Anders Garmans Jndlæg blef og Jndlagt og oplest. Ellers Jndlagt af Procuratore May: Bref paa Hammers Kald, Jtem en Dom Mag. Engelbret og Hr Peder Mogensøn Andgaaende. Noch tvende qviteringe af Mag. Clavdio Udgiffuet.
Blef afsagt, at formedelst hans Excell. forfald i dag kunde intet Endeligt denne Gang skee, men opsat til nestkommende fredag d.20 Octobr.
Dicto die blef Consistorium holdet Præsentibus hans Excell: hr.Canceller hans Velærverd: Bispen. mag.Ambrosio Hardenb: Mag.Otto Johannis, Mag. Jens Hoffman, Mag. Samuel Hansøn møtte parterne igien for retten, hvor Rector Scholæ indlagde et andet Documente som effter begiering er oplest og paategnet. blef og samtygt, at de brefue og Documenter som Rector scholæ i sit Jndleg er om meldt, maa i Dommen som nu Udstædis, jndføris.
Afsagt:
Endog Hr. Anders Garman i begyndelsen, effterad hand er beskichet til Sogneprest udj Hammers Kald hafuer betalt Rectori Scholæ den fulde Pension og afgifft, nemlig Aarligen 80 Rdr uden nogen afkortning for skatterne, hvor Ved Vi hafde formodet hr anders hafde blefuet rolig besynderligen i henseende baade til Jtsige Rectorem Scholæ, som hans egen skolemester udj forrige tider, saa og til hans løffte giort her paa Capitulet Ao 71. Saa dog effterdj Hr Anders sig nu høyligen besuerger det icke lengere saaledis at Kunde Udholde; Oc Vi befinder
1. At udj den Contract, effter Kongl: befalning af Velbiurdig Jens Bielke Norges Riges Canceller og Befalningsmand paa Bergenhuus, og Velærverd: M.Lodvig Munthe Superintendent over Bergens Stifft oprettet d.11 Oct: 1638 imellom M.Engelbret Jørgensøn Rectorem Scholæ Bergensis og Vice, Pastorem paa Hammer Hr.Peder Mogensøn og siden d.16 Junij 1642 af hans Kongl: May: Christiano 4to høylofligste ihukommelse confirmerit og stadfestet, er klarligen indført og afhandlet, iche allene om den Aarlige afgifft at Hr Peder skulle Giffue M.Engelbret 80 Rdr in Specie, Men og om skattens erleggelse med disse ord: dersom nogen skat eller Extraorinarie Tynge skulle paakomme, da der udinden dennem hver den halfue part at erlegge, Men Cathedraticum hr Peder self allene at Udrede.
2. Befinder Vi udj en doms slutning afsagt her paa Capitulet d.11.jun.1643 imellom M.Engelbret og Hr. Peder Mogensøn denne afsigt om skattens erleggelse: Nemligen at med skatternis ydelser skal beholdis effter contractens medfør.
3. Befinder Vi udj den Kongl.benaading Giffuen Hr Anders paa Hammers Kald daterit Københafn d.4.Junij 1663 att Hr Anders beckickis til Sogneprest udj Hammer, i den sted at Hr.Peder Mogensøn hafuer der ickun Værit beskicket som en Vice-Pastor oc Residerendis Capellan itzige Rector Scolæ Mag.Claus Bleching icke nu billigen Kand tilegne sig større Ret til at nyde afgifften uden Skatternis afkortning af Hr Anders som Sogneprest der icke dependerer af Rectore Scholæ, end M.Engelbricht hafde til Hr Peder Mogensøn, som den hand hafde self samtykt til sin Vice-Pastorem oc Residerendis Capellan.
4. Udj bete: Hr Andersis Kongl: benaading paa Hammers Kald staar disse ord: At Hr.Anders til den, som Rectoris Scholæ bestilling i Bergen hor effter betiener den Aarlige og Sæduanlige afgifft oc Rettighed skal erlegge, som af Kaldet førend Mag. Arnoldus der med blef benaadet, befindes att hafue Værit giffuen: Hvorimod endnu icke er blefuen beVisligt Giort, at afgifften af Hammers Kald, som er Aarligen 80 RDr Anderledis hafuer Værit gifuen Rectoris Scholæ for M.Arnoldi benaading, end effter oprettede oc Confirmerede Contract, da huer sin halfue part af skatter oc tyngseller hafuer mottet erlegge:
Thi hafer Vi icke rettere Vidst at Kiende end rector Scholæ oc Pastor Hammerensis bør endnu her effter rette sig effter det samme, oc Pastor paa hammer Aarligen lade erlegge til Rectorem Scholæ 80 RDr in specie oc Rector der imed suare till halfdelen af skatter og extra ordinarie tyngsler, Cathedratico undertegnet: oc icke at tilstande Hr Anders derfore noget udj Afgifften at afkorte Rectori, men hver at suare for sig self oc sin lige andpart. Men efftersom Hr Anders en tid lang godVilligen, saa og siden effter Voris mellom handling oc hans eget løffte indtil nærVerende Aar exclusive hafuer beqvemmet sig til skatterne og andre tyngsler allene at betale, Undertaget i Princessine styer, da Rector Scholæ den største byrde hafuer udstandet, da forblifuer det der Ved, og Hr Anders bør att Contentere Rectori Scholæ for den fulde afgifft uden afkortning indtil dette nærVerende Aar exclusive, men fra den tid en hver at rette sig effter det som nu udj denne post er afsagt, for forrige Aars Restantzer bør Hr Anders at clarere inden førstkommendis S. Martini, og for dette Aars Afgifft at betale inden førstkommendis Juel, og siden Aarligen bete: 80 RDr rigtigen erlegge inden hvert Aars Jule tider. Og her med all Stridighed og Videre Trette imellom dennem at Vere ophafuet.
Die 30 Octob: Præsentib. hans Excell: hr. Cancellarij Be-fuldmegtiget Peder Hansøn Raadmand, hans Velærverd: D.Niels Enevoldzøn Randulf. Mag.Ambr.Hardenb: M:Otto Hansøn, Mag.Jens Hoffman. Mag.Claus Nielsøn Bleching, Mag. Samuel Hansøn, Hr Jens Jonæsøn blef Sagen imellom Mag. Christoffer Pedersøn og hans Vederparter forretagen, som forleden den 25 Octobr. skulle hafue Veret forretagen: Men for lovlig forfald blef opsatt til i dag den 30 Octobr: Og da først blef den Sag forretagen til forhør effter forbet: Procurator Hans Gram møtte som en Fuldmegtig af Mag. Christoffer Pedersøn och indlagde Citationen, som blef oplest og paategnet. Jndlegger der paa blef i retten lagt og lest. Jtemm en beskickelse til Hr Christens Enke med erindring om skifftets Forrettelse. Noch i retten lagt en Testification om de omtviste handskriffter, hvor i sagen fører procederit. Der imod fremstod Ebbe Nielsøn og paa de Jndstefntis Veyne fremlagde deris Jndleg til oplesning, som og skede. Noch blefue de paberaabte brefue og Documenter Sub.lit.A.B.C.D.E.F.G. Jtz Registeringen indlagt effter Citationens medfør.
Afsagt:
Sagen i betenkende er optagen til doms till i dag Fire Uger som er d.27.Novemb: Førstkommende.
Samme tid blef Mag. Christoffers Citation ofuer Hr.Hans Hildkande i Retten lagt og oplest: Men ingen effter paaraaben paa Hr Hansis Veyne møtte Af Hr Christoffers Forset blef og lest, som Hr.Hans Hildekand Andgaar.
Afsagt: Etterdj Hr Hans Hildekande iche hafuer mødt, ey nogen anden paa hans Veyne, Endog befindis af stefningens paaskrifft hz lovligen at Vere forkyndet, har Vi udj denne gang icke noget at Kiende: Men Sagen optaget til den 30 Jan.77. Da Hr Hans at møde uden Videre stefnemaall M.Christoffer eller hans Fuldmegtig, under straf som Vedbør, Med mindere hand for inden Kand stille Mag: Christoffer tilfreds.
Eodem die møtte udj retten Hans Jensøn Frørup som hafue ladet Citere Hr Casper Christensøn for hvis hand ham at tiltale. Citationen blef i Retten lagt,lest og paategnet. blef der effter hans Jndleg oplest og paategnet. En Missive fra Hr Casper blef og i Retten lagt og paategnet. Tvende skiffte brefuer er og i Retten lagt, som Hans Frørup i sin Citation beraaber sig paa. Hans Jbesøn Fuldmegtig af Provisten møtte og Jndlagde Profuistens Jndleg som blef oplest. Procurator Hans Gram fremkom og paa Hr Caspers Veyne Jndlagde et skrifftlige Jndleg tol oplesning.
Sagen til den 27 Novembr. til doms optagen.
Die 3 Novembr. blef igien i den Sag imellom Jon Crummetj och Hr Olle Andersøn paa Sundmør Consistorium holdet nærverende hans Excell: hr.Cancellers befuldmegtiget Velfornemme Peder Hans Raadmand, hans Velærv: Bispen D: Niels Enevoldzøn Randulf. M.Ambr: Hard: M.Otto Johannis. Mag: Jens Hoffm. Mag: Claus Nielsøn. Mag.Samuel Hansøn.
8. Afsagt:
Efftersom befindis af Hr Olle Andersøns Jndleg, at hand icke hafuer betalt mere udj alt beregnet end 39 RDr og 4 mrk. paa hans trende handskriffter til Hr Thomas Gilbertzøn Alle skrefne paa et papir, oc beløbende udj alt til Fire tiufe og Sex Rixdr. Saa at hand endnu paa den fulde betalning rester Sex RDr og to mark, for uden sit Testimonij indløsning fra Academiet, huis omkostning hand self beregner till 6 RDr 5 mrk. 8 sk. Saa at hand udj alt er skyldig til Sl: Hr Thomasis Arfuinger tretten RDr En mark oc 8 sk. Da bør Her Olle strax oc Uden lengere ophold inden først- kommende Kyndelmisse i det seniste betale til Sl: Hr Thomasis Arfuinger bet: 13 RDr. 1 mrk. og 8 sk. imod sin handskriffters igiengiffuelse, oc derhos for Ubillig paaførte bekostning og skade lidelse giffue dem udj kost og Tæring Fire RDr, saa fremt hand der forre icke Ved dem Verslige Rettens midael Vil lide nam og Vurdering i sin boe. Men hvad sig belanger det som Capitein Magnus Jacobseøn hos Hr Olle skulle hafue effter hans egen skrifvelse d.22.Octobr.1666 som udj hans Anden Obligation til Hr Thomas staar indført; Da, effterdj Hr Olle runt ud negter at Vere Capiteinen noget skyldig, eller Sl: Hr Thomasis Arfvinger; Ey heller hafuer Vist oss her om nogen opliussning oc forklaring att giøre, hafuer Vi icke kundet tilkiende Hr Olle noget derfore at betale.
Den 30 Octobris blef M.Jens Hoffmans Sogneprest til Korskirken Medhielpere ): Christian Dreyer, Henrich Wessell, Albert Snell, Jan Auesbech paa Capitulet frem kaldet og der udj hans Excell: her Cancellers Fuldmegtig, Peder Hansøn Raadman, sampt Bispens og menige Capitularium NærVerelse deris Æd, hver for sig, aflagt. hvor til dem lycke og Velsignelse forønsket.
Die 27 Novemb: Præsentib.hans Excell. hr Cancell: Johan Friderich Marskalch, hans Velærv: Bispen D.Niels Enevoldzøn Randulf. Mag. Ambrosio Hardenbech, Mag. Hans Daberg. Mag.Otto Johannis. Mag.Jens Hoffman, Mag.Claus Nielsøn Bleching, Mag.Samuel Hansøn Schrøder. Hr. Jens Jonæsøn blef Mag. Ambrosij Udvalde Medhielpere paa Capitulet fremkaldet, Nemlig Abraham Messing, Cort Von Wida, Rørich Sinneken, Jens Rasmussøn. Fremdelis fremkom og Mag.Otto Hansøns Medhielpere i Ny Kirke Sogn, Nemlig Hans Wilkensøn, Henrich Heltberg, Henrich Jansøn Foerman, for hvilke Æden blef oplest, og derpaa aflagde de samptligen deris Æd, hvor effter dem lycke og Velsignelse offererit. Giert Polman Var icke til stæde, men forreist, som og til en Medhielpere Var udvalt, dermed beroer Jndtil hans hiemkomst.
Dereffter blef Sagen forretagen imellom Mag.Christoffer og Sl: Hr Christen Hegelunds Arfuinger, som blef opsatt til Hr Troels Christensøns broders Thomas Christensøns andkomst til raadføring udj Sagens opliusning.
Der effter blef Hans Jensøn Frørup fremkaldet, og de andre i denne Sag interesserende, og da møtte Christen Bertelsøn i egen person, som blef tilspurdt om hand Var Sophia Knuds-Datters Formyndere? hvor til hand suarede, Ney. Hans Jensøn fremlagde en Missive af Hr.Casper Cling, der med at beuise at Hr Casper self Vedgaar det, at hand iche har lefueret fra sig den sølf Kande og Sølf stoff Hans Jensøn Arfuelingen tilfalder.
Afsagt:
Effterdj det er nu flux over 6 Aars forløb siden at første skiffte effter Hans Jensøns Værmoder, oc atter 3 Aar siden det siste skiffte effter hans Verfader Sl: Hr Knud Gaas, da al ting er blefuen Jefnet dis Stedmoder; Da effter Odels B: Cap.3 beholde hver det som udj skiffte brefuet dennem er tillagt Angerløst, Oc Profuisten som Skifftet hafuer forrettet at tilhielpe Hans Jensøn, at hand uden nogen sin Videre omkostning bekommer, hvis hannem effter siste skiffte effter hans Sl: Værfader tilkommer nemlig en Sølf Kande og et staab med laag til 15 RDr 2 mrk. 13 sk. Men efftersom Hans Jensøn mistenker sin hustrues Stefmoder Kirsten Isaachsdatter, at hun icke har ladet komme til skiffte alt det guld oc perler, Videre end som hendis minste Guld Kæde paa 55 RDr oc 1 ort som skal hafue verit i Boen effter hans Sl: Verfaders dødelige Afgang, hand oc derfor uden nafn giffuen adskilligt Boskab, som icke er kommen til skiffte oc deeling: Da, bør Kirsten Jsaacsdatter der om sig enten udj Venlighed med hannem at forlige; Eller oc om hun Veed sig udj alle maader fri for Hans Jensøns fortenkelse da at Jndkomme her for Retten til den 25 Apr: 16677 oc effter A.B. 3 oc 18.Capit: suerge self Tredie, at alt er ret fremkommen til skiffte effter hendis Sl: husboende hr.Knud Gaass.
Thomas Christensøn møtte for Retten som effter tilspørgalse excuserede sig, at ingen andre Documenter fra hans broder oc hans interesserende er ham ..........., uden dem, som Ved hans tienere før i Retten er lagde.
AfVisning eller Opsettelse
Effterdj udj den skrifftlige Registering oc deeling effter Sl: Hr Christen Hegelund forfattet, beseglet oc Underskrefuen af bet: Sl: Hr Christens Enke, og hendis Suoger Søren Hercules Hr Frants Christensøn Krog og Hr Jens Pedersøn,
9.
I befindis, at Vere indført Copie Viis hans Kongl: May: Naadigste Bref og Confirmation paa et Sl: Hr Christens Testamente, hvor effter Enkens Suoger hafue tilholdet sig at Vere de rette oc sande Arfuinger til mere bet: Sl: Hr Christens efterlatte Middeler oc formue, Endog Prouisten M.Christoffer udj sin Citation melder at hafue giort aller underdanigst Andsøgning om Kongl: Resolution om de Arfven skulle beholde, eller den Sl: Mands rette Slektninger: 2. meldis oc indføris et Fierdring Gafues bref som Sl: Hr Christen i lige maader skal hafue giffuet sin Enke for ud af boet, hvilket oc udj deelingen er udj Agt taget: Da, som disse tvende Documenter endeligen behøfuis in Originalj at fremkomme for oss udj rette, hafuer Vi nu icke noget Endeligt udj denne Sag Kundet Kiende, Men den motte opsette indtil førstkommendis d.25 Apr.1677: Da parterne sig igien for oss uden Videre stefnemaal hafuer at indstille, oc de Vedkommende at tage med sig de forberørte Documenter in Originalj efftersom de os aldrig tilforn hafuer Verit anduiist, paa det endelige dom kand afsiges.
J ligemaade møtte Brite Olsdatter i Retten og Jndlagde Rigens Citation ofuer hendis Forrige Mand Jon Pedersøn som som 12 Aars siden skal Vere hende fra løben og forlatt. Der paa blef og fremlagt et forseglet Tings Vidne som der om testerede. Men Jngen møtte paa Jon Pedersøns Veyne. Der paa er blefuen afsagt:
Efftersom Brite Olsdatter med Tings Vidne beuiser saa lang tid at Vere Ungefær 12 Aar siden hendis Mand Jon Pedersøn hende er forløben. hafuer Vi icke rettere Kundet Kiende, end at bet: Jon Pedersøn io sit Ækteskab i saa maade hafue forbrut, oc Brite Olsdatter der imod et andet Erligt Ekteskab tilladt.
Die 29.Novembr. blef hans Høy Excell: Hr Statholders Bref om en Krigs Steyr Publicerit, daterit Aggershus d.26 Octobr. An.76
Præsentib. hans Velærverd: Bispen d.Niels Enevoldzøn Randulf, Mag.Ambr. Hardenb: Mag.Jens Hoffman. Mag: Clavs Nielsøn, Mag.Samuel Joh.Scgrøder, Hr.Jens Jonæsøn Comparerede i Retten Rebecca Jørgens Datter, som Ved en Anselig Capitels Citation hafue ladet sin Æktemand Jan Henrichsøn i Retten stefne, Citationen blef oplest for bemelte Jan Henrichsøn som self personligen møtte. Effter tilspørgelse Vedgick Jan Henrichsøn, at hand Vaar Ækte Viet med hende udj Amsterdam. Efftersom Jan Henrichsøn iche Var skicket til at tale for Retten, derfor er Retten opsat til nestkommende Freddag at hand da Ædrueligen indstiller sig.
Die 2 Martij blef igien effter seniste Afskeed Consistorium holdet, Præsentib: hans Excell: hr. Cancellario Johan Friderich Marskalch, d. Niels Enevoldzøn randulf, Mag.Ambrosio Hardenb. Mag.Ottho Hansøn, Mag.Claus Nielsøn, Mag.Samuel Hansøn, Hr Jens Jonæsøn motte igien udj Retten Jan Henrichsøn med sin Æckteqvinde Rebecca Jørgensdatter. Jan Henrichsøn blef tilspurdt hvorfor hand har forlat hende og hvad Aarsag hand hafuer hafft der till? Der til suarede hand, at hun skulle hafue solt hans Klæder og bagvasket ham og hans folk. Jan Henrichsøn blef i mindelighed tilspurdt, om hand med gode Ville lefue som en Erlig Mand med sin Ekteqvinde? hvor til hand suarede absolut: Ney.
Afsagt:
Effterdj Jan Henrichsøn for Retten Vedstaar Ekteligen at Vere sammen Viet udj Amsterdam med nerVerende sin Æktehustrue Rebecca Jørgensdatter, med hvilken hand allerede i samme Ekteskab hafue afle en søn, og hun nu atter igien ved ham suangret Vi Ey heller befinder nogen lovlig Aarsage hand hafuer, sig fra hende at adskille: Thi Viste Vi icke rettere ar kiende, end at Jan Henrichsøn bør igien at holde til bemelte sin hustrue, og lefue hende, saa som en Erlig Æktemand bør at giøre; hun i ligemaade at skicke sig mod sin Ækteman, som en smuk qvinde sømmer og Vell andstaar. Og effterdj Jan Henrichsøn trodzeligen for Retten hafuer ladet sig forlyde, før at Ville reise af landet, end at bo mere hos hende. Da for sin halstarrighed i sit onde forset Gud til fortørnelse, det hellige Ækteskab til Vanære og mange Andre til forargelse; saa og effterdj Kongl: May: Udgangne udgangne forordning haardelingen Under lifs og gods. Forbrydelse forbyder ingen Søfarende folk af landet udj disse Krigs tider at bort drage: Da, hafuer Byfogden paa Kongens og Rettens Veyne sig om hans person a forsickre Ved tilbørlig Cavtion, med mindere hand effter denne Voris afsigt, sig som en skichelig Ektemand hos sin hustrue Jndfinder; Sammeledis og at Byfogden giør forbud, at hverken Jan Reimers, hvor Jan Henrichsøn nu en tid lang hafuer hafft sitt tilhold, eller nogen Anden sig ham andtager eller huser til saaden sin forArgelige skilsmisses bestyrkelse, under straf, som Vedbør.
Die 7 Martij Præsentib: herhos Excell: Hr Cancellario, hans Velærv: Bispen, Mag.Ambrosio Hardenb: Mag.Hans Daberg Lectore, Mag.Otto Johannis, Mag.Jens Hoffman, Mag.Claus Bleching, Mag.Samuel Johannis, Hr Jens Jonæsøn møtte i Retten paa Bergens Domhuus Hederlig og Vellærde Mand Hr. Troels Glad Sogneprest til Evind Vig i Nordhorlehn, som hafue ladet i Retten kalde Jørgen Finde S.S.Theolog: for hvis hand hafue ham At tiltale effter Citationens meldning. Citationen blef lest.
10.
Peder Madzøn Ædsoerne Procurator møtte effter Jndlagte Missive om Fuldmagt paa Jørgen Findes Veyne at møde i Retten, og Jndlagde derhos effter Citationens meldning hans Ko.May. bref som for Retten er oplest og paategnet. Jøregn Findes Jndleg blef og i Retten lagt og oplest. Hr.Troels Sørensøns Jndleg blef og oplest og paategnet. Mere fremlagde Hr Troels en Skrifftlig testificats Under hans Velærverd: hand; om hans forhold i Embedet etc. Fremdelis Jndlagde Hr.Troels et forseglet Tings Vidne fra hans Almue om hans Kirke tieniste, og anden skichelig forhold oc tieniste Mod dem baade Jnden og uden Kirken.
Effter tilspørgelse hafde Parterne Jntet Videre denne gang i Rette at Jndvende, men en hver begierede Copie af hin Andens Forsetter.
For Retten Afsagt:
Efftersom Vi icke befinder Hr Troels enten Ved stefningen, eller Andre sine Documenter, eller Jndleg her for Retten noget at prætendere imod den naade Jørgen Finde af Mayest: ehr Vederfaret Ved Kongl: May: Naadig: bref paa EVinduigs Capellanie og Pastorat offter dets lovlige Vacanst, Men allene paa den Andgiffuelse som Jørgen Finde om Hr Trolsis person for hans Kongl: May: skal hafue forrebragt: Thi hafuer Vi Jche rettere kundet kiende, end at jørgen finde io bør forplickt Vare hr Troels der til i Retten suare. Hvorfore og Sagen her med optagis til den 25.Aprilis førstkommendis, da parterne igien hafuer sig her for Retten at Jndstille. Jmidler tid beuilges en hver effter begier Copie af hvis paa begge sider i Retten er Vorden Jndlagt.
Die 29 April: Præsentib: hans Excell. hr. Cancellario Johan Friderich Marschalg, hans Velærverd: Bispen D.Niels Enevoldzøn Randulf, Mag.Ambros: Hard: M.Hans Daberg, Mag.Otto Hansøn, Mag.Jens Hoffman, Mag.Claus Bleching, Mag.Samuel Schrøder erskinnede for Retten Paa Hr Trolsis og hans MedArfvingers Veyne Jbbe Nielsøn forregifuende sig intet skrifftligt at hafue at indlegge, Men Mundtligen berettede effter en Missive Fra hr Trols til sin broder thomas Christensøn, at hans Værmoder Præste Enken effter Sl: Hr Christen Hegelund, hafuede de tvende original documenter i sin ForVaring og Vil icke i disse besuærlige tider lefvere dem fra sig, formenende det noch at Vere at de findis i Skiffte brefuet Jndførte. Hans Gram procurator Møtte og paa Mag: Christoffers Veyne, som intet skrifftligt har Jndlagt, men Ville paa sin Principals veyne forvente dommen.
Afsagt:
Efftersom effter Voris siste afsigt de tvende Originaler, som fornemmeligen betreffer hofuet sagen nu iche er kommen for os i Rette, ey heller nogen sinde har Verit os An Viste, Kand Vi effter de i skiffte brefuet Jndførte Copier iche nogen Endeligt dom Afsige. Men Sagen paa ny optagen til den 19.Sept: først- kommendis, da Vedkommende de tvende Originaler i Retten at Jndlegge, saa fremt de icke Vil Ansees som Rettens fortrædelige opholdere.
Eodem die møtte i Retten effter seniste afsigt Hans Jensøn Frørøp med sin Verpart Kisten Isaachsdatter. Hans Jensøn fremlagde et skrifftlig Jndleg som blef oplest og paategnet. Kisten Isaachsd: lod Jndlegge sit skrifftlige Documente, som og blef oplest og paategnet. Omsider blef Kisten Jsaachsdatter med Hnas Jensøn og hans kiereste Sophia Knudsdatter Gaas, saaledis Venligen forligte, at Kisten lefuerer Hans Jensøn Frørup det sølf, som hans Kieriste Arfueligen er tilfalden Nemlig En Sølf Kande med et støb effter skiffte brefuets meldning; Dernest at Kisten Jsaachsd: har lofuet at giffue ham fire og tiufue Rdr, Hvorimod Hans Jensøn lod all sin prætention falde, og dermed Vere fornøyet; Kisten Jsachsdatter iche heller prætenderer noget paa det Regenskab, hvor effter hun Ville fordre sin betalning. Og paa denne Forligelse ragte de hin anden handen, til med lofuede Hans Jensøn med sin Kieriste at ære og elske Kisten Jsaachsd: som deris Moder, hun igien lofuede dem gott.
Samme tid Comparerede i Retten effter seniste Afsigt Hr Trols Sørensøn Glad med sin Vederpart Jørgen Finde. Her Troels begierede, at hans Citation, Jndleg og hans May: Naadig: bref motte oplesis, som og skede. Jørgen Finde lod fremlegge en Vidimeret Copie af sin Supplication til hans Kongl. May: hvor effter hans Kongl: May: Naadig Bref er erlanget. Dernest blef Jndlagt Jørgen Findes Jndleg, som blef oplest og paategnet.
Hr Troels begierede dilation til nestkommende Freddag, hand da Kunde suarede til Jørgen Findes Jndleg. Hvilket og blef samtygt.
Den 27 hujus blef igien holdet Consistorium effter seniste Afskeed begierede Hr Troels Søfrensøn at hans VelÆrverd: Før i Retten Jndlegde attestat motte oplæsis, som og skede. Hr Trols endnu ydermere begierede hans VelÆrv. saa Velsom Prouistens Mag: Ambrosij Vidne her om? Hvor til hans velærv: suarede, at han endnu Jndtil denne tid intet andet hafue hørt, end det som tilforn er Vidnet; Mag.Ambrosius suarede lige det samme her till. Jørgen Finde fremlagde end et skrifftlig Jndleg som blef oplest. Hr Trols begierede, at Jørgen Finde motte beuise hvis i Jndlegget ehr inført. Hr Trols begierede, at Jørgen Finde motte suare der till om hand hafde andgifuet det for May: at hand hafde begieret ham.
11.
Hr Trols tilspurte Jørgen Finde om hand nogen tid hafue begieret ham? Der til suarede Jørgen Finde, at hans Supplication i Retten lagt, melder der intet om, at hand har begieret det. Tings Vidnet blef igien udj udj Jørgen Findis paahør oplest. Hr Trols fremdelis lod sit Jndleg oplese og paategne.
Parterne effter tilspørgelse hafde intet Videre i Retten att Jndlegge denn gang, men Hr Trols begierede Copie af Jørgen Findes Jndleg. Hvor paa Sagen til nestkommende Mandag er optagen.
Den 30 April: blef igien holden effter seniste Afskeed en forsamling, NærVerende hans Excell.hr.Canceller og hans Velærv. Bispen. Mag.Amb.Hard. Mag.Hans Daberg.Mag.Otte Hansøn Schrøder, Mag: Jens Hofman, Mag.Claus Bleching, Mag.Samuel Hansøn, møtte Hr Troels Glad og hans Vederpart Jørgen Finde: Hr Troels begierede ydermere at Jørgen Finde motte suare der til, om hand hafde begieret ham til sin Medtienere? hvor til Jørgen Finde Ville intet suare, men refererit sig til det forrige suar. Til Jørgen Findes siste Jndleg, daterit forleden 27 April, suarede Hr Trols Saaledis, at hand formener Jørgen finde bør det at beuise, at hand hans Høy: Excell: resolution negerit hafuer. Thi hand alleniste staa paa de ord udj hans Kongl: May: bref, dersom det sig saaledis befindis, Nemlig, at Hr.Trols Glad skal en Medtienere behøfue og begiere ect.
Endeligen falder Hr.Trolsis ydmygeligste begiering till d.Gunstige Øfrighed, at dersom det siunis, at der ey kand gaa Endelige Dom i Sagen, at, dog, saa Vit motte Kiendis, at Jørgen Finde ham her for Retten det enten Mundtlig eller skrifftlig icke hafuer kundet ofuerbeuise at hand ham enten begierit hafuer eller behøfuer; Dernest, at hvis som i denne sag fra første til siste er passerit hannem skrifftligen effter begiering motte bevilges. Jørgen Finde, effter tilspørgelse hafde intet Videre i denne Sag at Jndvende.
Afsagt:
Endog udaf den Copie af Jørgen Findis Supplication, som for oss er udj rette lagt, Vel fornemmis, at bte Jørgen Finde icke hafuer Vist eller forstaaet den Egentlige oc omstendelige beskaffenhed om EVinduigs Prestegield, i det der udj er forbigaaet. 1. at iblant dets Fem Kirker, ere de Fire Sogne Kirker hvorudj Jefnligen skeer ordinarie tieniste, og den Fremte et Capell ud Ved havet uden Visse Sognefolk, hvor udj effter gammel Stifftelse, skee alleniste En eller to gange tieniste om Aaret. 2. At dette Prestegield, ligesom adskillige Andre her udj Stifftet af lige storlighed, altid hafuer Værit betient af en Sogneprest, Undertaget, naar hand formedelst Alderdom og Suaghed Capellan hafuer behøfuet, oc Værit begierendis. 3. at Jtzige Sogneprest er baade af den Alder og helsen der i alle maader er bequem :/ nest Guds bistand /: self sit Kald at opVarte, Saa at der endnu aldrig er hørt noget Klagemaall over nogen hans forsømmelse, men derimod baade i Bispens og Prouistens Visitaoner befunden god fornøyelse baade hos Almuen,saa oc iblant Ungdommen. Jørgen Finde herforuden ey heller hafuer for oss beuislig giort, at Hr. Troels enten hannem eller nogen Anden her til dags til Capellan hafuer begieret. Saa hafver Vi dog icke for denne Sags skyld Kundet følge Hr.Trolsis Jndleg af den 7 Mart: sist forleden at Kiende hannem fri at Vere for Jørgen Finde lengere end som hand ingen Capellan behøfuer, Uden det Naadigst behager hans Kongl. May: sit til Jørgen Finde udgifne benaadings bref self Anderledis at forklare.
Die 25 Junij blef hans Excell: Cen.Krigs Commiss: Rosenkrantzis Missive til hans Velærv: Bispen, Andgaaende Familiæ Skattens Udleg for JndVærende Aar, oplest.
Den 4.Julij blef hans Kongl: May: Naadigste bref om den Aarlige Ordinarie skatt, Jtem, om den Monatlige Rytterhold under hans Høy-Graflige Excell. Hr Statholders hand oplest af dato Aggershuus den 6 Maij 1677.
Die 27 Septembr. blef holdet Consistorium i den sag imellom Mag.Christopher Pedersøn i Borgen, oc Hr Christen Hegelunds Enke oc Arfvinger, Men, som icke nogen af parterne i retten møtte blef sagen optagen til d.3.Octobr. nestkommende.
Die 10 Octobr: effter seniste afskeed blef igien holdet Consistorium Næverende hans Excell. Hr. Cancellario, hans Velærverd: Bispen, Mag.Ambrosio, Mag: Hans Daberg, Mag.Otto Schrøder, Mag.Jens Hoffman, Mag.Claus Bleching. Mag.Samuel Schrøder møtte i Retten Hr.Trolsis Fuldmegtig Jbbe Nielsøn, som Jndlagde Brefuet in Originali, som Var hans Ko.May. Naad. bref paa det Gafue bref af Sl.Hr Christen Hegelund, Giffuet til hans Stiffbørn Og derhos berettede bemte Jbbe, at Hr Trols oc Hr Jens hafuer dette Jndskrifue, at de hafue Giort Prouisten Mag.Christopher Pedersøn Forsickring oc indstaa ham for hvis tiltale, der nu, eller nogen tid kand falde Søren Hercules børn andgaaende oc deris Faders Uvederhefftighed.
Mag.Christophers Jndleg blef oc i Retten lagt oc oplest.
12.
Afsagt:
Billigen burde Stervboet effter Sl: Hr.Christen Hegelund strax effter hans død Værit af Prouisten forseglet, oc siden inden 6 Uges dag fra Mandens død rigtigen registerit, effter den almindelige praxin hos alle skiffter, hvor enten fremmede eller Umyndige Arfuinger ere, oc effter de Geistliges privilegiers 11 articel. Men saa som den Sl: Mandens Encke med hendis Suoger Hr.Truls Christensøn oc Hr.Jens Pedersøn, som formente Arfvinger udj Boet paa deris Hustruis Veyne, effter Kongl: Confirmation paa Forbemt: Sl: Hr Christens Testamente, saadan besegling oc Registering i begyndelsen haver imodstaaet, foreVendende, En deel tidens Korthed, En deel deris SVogers Søren Herculis fornøden beværelse paa sine U-myndige Børns Veyne; hafuer oc siden d.26 Jul.1676 Boet imellom sig paa egen hand skifftet oc delet, saa oc til fornefnte Søren Herculis ganske ofuer draget oc ofverlefverit hans U-myndige Børns tilfaldende Arfuelod, oc af hannem der paa taget afKald: Da bør de oc forplickt at Vere at indstaa for al den tiltale som paa denne Arfuedeel falden effter Sl: Hr. Christen her effter kand føris enten af den Sl: Mandens rette Naturlige Arfvinger eller af Søren Herculis Børn eller af Andre, som nogen billig prætension oc Fordring udj Boet Kunde have, oc Prouisten Mag. Christopher Være der fore aldelis befriet.
Die 21 Novembr. Præsentib: hans Excell.Hr:cancellario, hans Velærverd: Bispen. Mag.Ambrosio Hard: M.Hans Daberg. Mag.Otto Hansøn, Mag.Jens Hoffman. Mag.Clavdio Bleching. Mag.Samuel Schrøder, Her Jens Jonæsøn møtte i Retten paa Bergen Capitell Forstanderne for Kors Kirken Henrich Wessel oc Johan Knesbech som Ved Rigens HøyAnselige Citation hafue ladet i Retten kalde Her Jens Bugge for hvis tiltale de hafde til hannem effter Citationens indhold som for Retten blef oplest oc paategnet.
Sigr: Herman Garman effter Citationens indhold møtte: Hans Kongl: May: Frid.2dj Gafue Brefue til Korskirken blef oplest oc paategnet. Fremdelis Jndlagde Kirke-Vergene deris Jndleg som blef oplest oc paategnet. Hr.Henrich Redersøn blef Fremesket Sl: Borg: Ofue Jensøns Qvitantz at fremlegge paa den Forpacktning, som som dem Var imellom Andgaaende Korskirke Trendens oc anden tillagde Gortz. Hvorpaa hand fremlagde Sl: Borgemesters Ofue Jensøns qvitantz Under hans egen Hand, udj hvilken den Sl: Mand har qvitterit Hr Henrich ganske for forrige Arvinger Jndtil An.1666. Men for An.1667 har Hr Henrich self at suare till oc med Korskirke Vergere der om at Accordere act.Bergen d.9 Febr.1667.
Afsagt:
Efftersom her til Endeligen behøfuis Kirkestolerne for An.1668 inclusive oc siden fremdelis, da Knad Vi indtil deris Jndkomst Jntet Endeligt i denne sag afsige: Men sagen optager til den første Onsdag effter Kyndelsmisse 78. Til hvilken tid Stigts- skrifveren Hermand Garman har at møde i Rette med Kirkestolerne for Legangers Kirker for de forbemt: Aaringer: Dissligeste Hr.Jens Bugge, da, at suare til sine udstedde bøxle Seddeler, oc Ordre Giffuen til Leckangers Kirke Vergere, om den opbørsel Korskirke Vedkommende. Til hvilken tid merbemt: KirkeVergere, som af Johan Knesbeck paaberaabis bør at giffues Varsel her paa Capitulet at mode, oc at suare for deris oppebørsell af omtvistede Jorder: og imidler tid tillholder korskirken sig til de Naadigst tillagde Jorder effter K.Ma. Bref, Jndtil noget Fremleggis hvor Ved saadan benaading ophæfvis.
1678.
Die 9.Jan 1678 præsentibus hans Excell: Hr.Cancellarij Fuldmegtig Peder Hansøn Raadman, sampt hans Velærv: Bispen D.Niels Enevoldzøn Randulf. Mag.Ambrosio Hardenbech, Mag.Hans Daberg. Mag.Jens Hoffm. Mag.Claus Nielsøn, Mag.Samuel Schrøder, Hr.Jens Jonæsøn blef fremlagt udj retten paa Bergen Dom-Capitell en Supplication af Sl.Abel Munthes Arfvinger Nemlig Christian Holberg, Hans Lilienskiold, Ludvig Lem, Andgaaende de penger som Scholen af sin Capitall hafuer Mist udj deris Sl.Faders M: Peders Lems Forvaltning, hvilke de præsenterer at aflegge igien til Scholen, naar de for renten maa Vorde befriet, hvor paa de begierer en absolut censur til effterretning. Hvorpaa samptliges vota forrefalt saaledis ( undertagende Mag.Hans Daberg, som formente, at Retten saa Vel som Capitalen endeligen burde skolen tillegges ).
Er derfor her paa giort denne sluttning:
Efftersom det Naadigst har behaget hans Kongl.May: Ved sær Konglig bref og Benaading af dato den 22 Febr.1672 at forskaane M.Arnoldum de Fine, nu Sl: hos Gud for den process oc Rettegang, som imellom ham, oc hans Formand Sl: M.Peder Lems Enke, da en tid lang hafde Værit ført, oc endnu Videre til Endelighed imellom dem udføris Ville, Andgaaende tvende af Bergen skolis Rentepengis obligationer, Nemlig Lyder Melchiorsøns oc Willom Dauidzøns som formedelst bemte m.Peders Forsømmelse udj hans ForValtnings tid ere blefne UVisse, oc derhos aller Naad: at beuilge, at M.Arnoldus samme Rentepengers ForValtning maa til Capitulares Bergenses igien fra sig lefuere, paa den maade, hand den Andtaget hafuer etc.
13.
Hvorfore Vi icke effter Vor Doms slutning Gangen ofuer hannem d.17 Nov.1670 besynderligen, effterdj hand strax effter Dommens afsigt er reyst her fra ned till Københafn om denne Kongl: benaading at andholde, hafuer kundet søge disse Capitaler skolen at contentere med Vilkor, at de icke til nogen rente Ville suare siden deris Fader obligationerne her paa Capitulet fra sig til M.Arnoldum hafuer lefuerit som skede den 10 Octobr:1656. M.Arnoldus oc Ved sin Suoger oc fuldmegtig Velfornemme Mand oc Byskrifuer her i Bergen Thomas Christensøn disse tvende Obligationer med Andre har fra sig til Capitulares ladet lefuere d.16 Avg.1672. Thi hafuer Vi til ydermere skade Ved disse renters Udeblifuelse fra Skolen at afuende, eragtet raadsomt dog paa Ko.May: naad. behag, for Capitalerne at Anamme fyldest af Sl: M.Peders Arfuinger effter deris eget tilbud, oc udj Allerrunderd. respect til Høystbet: Kogl. Benaading; Hvoreffter disse omtvistede Lyder Melkiorsøns oc Willom Dauidzøns obligationer ere af Capitularibus andtagen, at søge skolens beste for den forfaldene Rente udj obligationerne, saa Vit der af kand søgis oc bekommis.
Eodem Die møtte i lige maade for Retten Ewert Rubertzøn som Ved Rigen Citation hafue ladet i Rette kalde Mag.Ambr.Hardenbech Prouisten ofuer Nordhorlehn som møtte, Mag.Otto Schrøder excuserede sig med sit udebliffuende med en Ligpd: opuartning. Mag.Claus Bleching som oc møtte, oc i deris paahør blef Citationen oplest oc paategnet. Der effter blef Skiffte forValternis resolutioner blef oplest oc paategnet. Sammeledis blef det skiffte bref udj Trundheim Giort, i retten lagt,lest oc paategnet. Skiffte Forvalterne begierte, at Evert Rubertzøn Ville punkt vis Ville svare til deris i Sterfboden Jndlagde betenk- ninger for hvis skyld hand nu dennem i Retten Citerit hafuer oc beuise hvor udj de skulle hafue faret Vild, at den Gunstige Øfrighed der udj kand kiende. Evert Robbertzøn lod sit Jndleg oplese med suar paa Achiffte Forvalternis udgiffne resolutioner. Con-Rector Eduard Edvardsøn møtte effter Citationen oc skrifft- ligen indlagde hvis hun paa Enkens Veyne i Retten hafue at producere, som oc blef oplest oc paategnet.
Sagen blef optagen til nestkommende Mandag d.14.Jan.
Effter bemte Afskeed blef igien holdet en sammenkomst, Men som hans Excell: hr. Cancellarij Fuldmegtiger excuserede sig icke nu at kunde komme, derfor Retten opsatt til Onsdag nestkommende.
Die 16 Jan. blef igien holdet Consistorium Præsentibus hans Excell: Hr.Cancell: ofuenbemte: Fuldmegtig, møtte igien Evard Rubertzøn, som indlagde Hr.Cantzlers befalning til hannem, som blef oplest oc paategnet. Edvard Rubbertzøn satte udj Retten effter hans befalnings indhold, at Peder Ecoff bør nyde Fuld- kommen Capital oc Forfalden rente effter Forrige i Retten indlagde prætensioner oc Regning, hvor paa at hand er begierendis af Magistraten Retmessig dom Landsloven.
Derimod Fremstod Con-Rector Edvard Edvardzøn paa D.Echoffs Enkis Veyne oc Fremlagde sin skrifftlige erklaring paa Edvards Robertsøns Forrige prætentioner.
Sagen til doms er blefuen optagen til i dag otte dager.
Stickt skrifueren Sigr. Herman Garman begierede at Capitels Taxt paa Kirkernis Jndkomme motte settis for Annis 1675.76.77.
2RDr.
Fisk An.75- jj Wog for. For 3.Ort.
Raafisk j Wog for 1 mrk.
ligesaa for An.76.77. De Andre Varer anammis effter Seduanlig taxt.
Den 23.Jan. blef igien holdet Consistorium. Og For Retten, effter seniste afskeed saaledis afsagt:
De Hederlige Mends betenkende udj den første post, eragte Vi aldelis billig oc Lougmessig.
Udj den Anden post, forblifuer det Ved det løffte, giort aff Fader Eshoff til sin Sl: Fader D.Diderich Echoff i hans siste affskeed med hanne m.effterdj bemte: Peder Echoff det baade udj Trundheim, saa oc siden her i Bergen udj Sterfboet for Hederlige
Mend tilstaaet hafuer ; Og der effter andtaget sin Sl: Faders Bibliothech.
Udj den 3die post, Effterdj de Hederlige Mend udj Trundheim icke har Verit Videre befalede end til at registere Sl.D.Dirich Echoffs Boe, eragte Vi derfore billigt, at hvis som Findis, af dem icke at Vere taxerit oc Vurderit, det nu at taxeris oc Vurderis, oc skickes til fellis Bois beste. Oc som Vi intet Finder i loven oc Recessen som egentligen forklarer, hvorledis med Festens gafue oc opred seng skal forholdis udj deling oc Arfveskiffte, hvor HJogn hafuer børn sammen, da forholdis der med, saa som udj Andre Arfue skiffter her i Byen, efftersom hos Fornemmme Folk sædvanligt er.
Udj den Fierde post, Vide Vi icke rettere at afsige, end at Peder Eckhoff io bør at ske Fyldest udleg, For sin tilfaldende arf effter sin Sl: Moder, Morfader oc Morbroder saa Vit Capitalen er Andgaaende, oc det saaledis som de Hederlige Mend agte lovligt oc forsuarligt. Hvor udi det som i den Første post er benefnt, passerer ocsaa for udleg.
Eodem die møtte i retten effter forregaaende Varsell Først Citanten Peder Andersøn med sin procuratore Hans Gram, et skrifftlig indleg afPeder Andersøn blef indlagt oc oplest.
Morten Jonsøn gaf forre, at den suebold som Pder Andersøn i sit Jndleg om melder jche af nogen Student blef frem lagt men af Vert Jnden.
For det Andet forregifuer Morten Jonsøn, at Peder Andersøn Var bortgangen fra dennem oc siden kom igien med en Kaarde paa,den hand iche hafde første gang med sig, da hand kom ind til dem. Det Peder icke kunde negte, derfor uden at Olle Alter Var gangen først bort, oc Peder siden gich effter hannem det Peder ey heller kunde negte.
14.
Fremdelis berettede bemt: Morten Jonsøn at Olle Alter kom strax tilbage igien, oc Viste ham, hvor blodig hand var baade i Ansicktet oc paa handen baskadiget, sagde dette der hoss at dersom ieg Ville gaa med ham strax, da maaske de skulle finde Peder Andersøn igien, oc faa stocken fra ham, oc som hand kom ned på gaaden igien, da fant de Peder Andersøn igien staaende med en blaat Kaarde i sin hand, oc hans stock under Armen, den hand igien af Peder begierede men Ville icke lefuere den fra sig. Morten Jonsøn effter tilspørgelse suarede, at Peder Berres hafde inviterit dem. Effterdj Olle Alter icke møtte, da kunde iche Videre her Ved noget giøris, men sagen optagen til i dag Otte dager da Olle Alter med de Andre interesserende igien skal møde.
Die 30 Jan: blef igien holdet Consistorium, oc da møtte Claus Alter som indlagde sit skrifftlige indlæg mod Peder Andersøns førrige Jndleg. Peder Andersøn kunde iche negte, at Olaus Alter io Var gangen for ad heim, oc saa paa gaden kom ham i Møde. Peder Andersøn kunde icke heller negte det at hand io hafde forligt sig med studenterne, før end hand kom i Action med dem paa gaden, oc ba dem om forladelse.
Parterne effter tilspørgelse hafde intet Videre i retten at Jndlegge.
Afsagt:
Effterdj Peder Andersøn iche fører nogen beuis, at hand hafuer Verit ofuerfalden enten i huus eller paa gaden af Olle Alter, Morten Jonsøn eller Carll Hess; Ey heller de at hafue hafft noget geVær hos sig til at giøre skade med, Men der imod befinder Vi effter Peder Andersøns egen tilstaaelse her for retten, Først, at hand, effter at den første misforstand imellom dem Var passerit udj huset, er ganget bort, oc siden kommet igien bevebnet med en Kaarde paa, For det Andet at hand i den Anden ny Klammerj, som er yppet imellom dem i huset, har kient sig self skyldig, idet hand hafuer bedet dem om forladelse; For det Tredie, at hand har søgt Olle Alter, som før ham Var Ganget bort, oc da kommet til ham paa gaden, hvor, det, da imellom dennem er kommet til slagsmaall, dog Olle Alter iche Andet Gevær havende i handen end en stock, men Peder Andersøn der imod en dragen Kaarde.
For det fierde, at hand enda, effter at dette slagsmaal Var passerit med Olle alter paa gaden, icke er ganget til sit Logemente, men ladet sig finde i Veyen for dem paa gaden, der de Ville gaaet heim.
Effter saadan beskaffenhz Vide Vi icke rettere at Kiende, end at Olle Alter, Morten Jonsøn oc Carl Hess io bør for denne Peder Andersøns tiltale fri at Vere.
Den 6 Febr. blef Consistorium holdet effter forrige afskeed imellom Korskirke vergerne oc Hr Jens Bugge: Men effter Hr Jens Bugge for UVeyr icke er fremkommen, da er sagen igien til hans Andkomst opsatt.
Anno 1678 d.13.Februarij præsentib. loco Præsidis Regij Peder Hansøn, Venerendo Dno Episcopo D.D.N.Randulffio, M.Ambrosio, M.Johanne Dabergio, M.Jano Hoffmano, M.Claudio Blekingio, Her Jens Jonæsøn, møtte i retten for Bergen Dom Capitel Jon Jacobsøn, som mundtlig Varsel giffvet hafde M. Otto Hansøn Schrøder foregiffuende at bte: Mag.Otto sidst forleden skulle aff Nyekirche predichestoel haffve hafft nogle usædvanlige ord fortellet udj en beskichelse, som oc saa blef oplæst oc paategnet, huor paa M.Otto Spurde først om hand effter deres begiering i dag var indciterede, huor til de suarede Ja. 2. Begierede Mag.Otto at Vide om alle de som samme beskichelse som undertegnet haffde Vare hans Angiffuere, huor til blef Ja suaret. 3. Spurde Mag.Otto om de alle bte: Kyndelsmisse dag haffde været i Nyekirchen oc self hørt hans prædichen? Huor til bleff suart ney iche alle men Jon Jacobsøn haffde Mag.Otto selff seet. Ellers sagde de at dette spørsmaal iche kom sagen Ved. 4. Spurde ydermeere M.Otto om de alle Vil Vedgaae oc Ved Æd bestaae de ord som i samme beskichelse ere indført, blef suaret at de kunde iche vidne i deres egen sag. Herhos sagde M.Otto: maa skee de gode mænd iche haffve Vist at denne beskichelse Snar meere var dem imod, end med. 5. Spurde Mag.Otto om hand iche hidindtil som en god Sognepræst sin meenighed forrestaaet haffde, oc om de hannem noget i liff oc lærdom kunde beskylde? Huor til de suarede ney, at de tachede ham got oc intet kunde beskylde ham førend nu sidste Kyndelsmisse dag. Endeligen tilspurde Vederparterne M.Otto: om hand med sin prædichen paa Kyndelsmisse dag haffde meent dennem Særdeelis? bleff suaret aff M.Otto: Jeg haffuer prædichet Guds ord samme dag for den ganske meenighed oc haffuer meent alle som Var tilstede, de skyldige til omvendelse oc de andre til skye oc skrech for groffue synder oc laster, dersom nogen tager sig min prædichen an oc kiender sig skyldig, da tacher Jeig Gud oc glæder mig offuer, at Herrens ord haffuer rørt deres hierter. Mag.Otto tilspurde sine vederparter: om hand i sin prædichen haffde næfnt enten nogen vis person eller familie, huor til iche alleeneste hans Vederparter, men end oc mange andre som aff meenigheden tilstede Vare, suerede ney.
Efftersom paa begge sider Vederparterne saa Vel som oc saa Mag.Otto til en god foreening og forligelse ere inclinerede, da haffuer Vi oc saa actet for raadeligst til fredelighed i Guds Kirche, denne sag gandske at nedlegges, oc de paa begge sider at beflitte sig paa en christen Eenighed, saa som en christelig menighed retteligen sømmer, den ene at forekomme den anden med kierlighed i hues vidre misforstand dennem kunde Være imellom, huor aff denne uroelighed er opreyst, der om haffue Anklagerne med deres Sielesørger Mag: Ottone udi hans egen huus at handle i Venlighed.
15.
Eodem die comparerede Korskirke Vergeren Jan Knesbrek, som atter hafue effter forrige afskeed Ved skrifftlige citation ladet Jndkalde de tvende Kirke Vergere Nils Jngemaarsøn oc Palme Johansøn som i Egen person møtte, oc hørte Citationen for Retten oplese; Niels Jngemaarsøn Effter tilspørgelse af Johan Knesbrek suarede, at Hr Jens Bugge hafuer gifuet ham ordre tvende Aar at oppebære som Var for An.68-69 Nemligen Korskirkes Rettighed af Tienden oc icke nogen Anden Landskyld. Hr Jens Bugge Ved sin fuldmegtig lod sin Mening skrifftligen Jndlegge. Stigtskrifveren hafuer skrifftligen Jndlagt sin erklæring effter første afsigt.
Afsagt:
At Parterne igien hafuer sig for Retten at indstille nu erst- kommende Freddag.
Die 15.Febr. blef igien holdet Consistorium, Der hans Excell: Hr Cancellarij Fuldmegtig Velfornemme Peder Hansøn for sin Suagheds skyld lod sin absentz excusere.
Afsagt:
Efftersom de omtvistede Kirkers Henjomb udj Lechanger oc Hvals udj Stedie Tiende oc Landskyld ere Ved sær Kongl: Benaading 1544 lagt til Korskirken som endnu icke Ved nogen Anden Kongl: Myndighed er igien revocerit eller contramanderit, da bør de fremdelis Ubehindret følge Korskirken effter Kongl: Benaadings klare Bogstafue. Men saa som befindes, at denne tillagde Rettighed, som paa nogen tid hafuer Verit udsat hos Sl: Borge-mester Ofue Jensøn for nogen hus fordring hos Korskirken indtil Annum 1666 oc for An 1667 til suaris af Hr Henrich Rersøn Sogneprest i Urland. Er siden fra Anno 1668 inclusive oc der effter oppebaaret af lechangers Kirkis Vergere, oc udj dens Kirkestoel indført En deel oc af denne landskylds første bøxell
af Stifftskrifueren oppebaaret effter hans eggen tilstaaelse, besønderligen effterdj ingen paa Korskikens Veyne den tid hafuer holt sig der til eller fordret dem, da som den nu tilbørligen af jtzige Kaarskirkens Værgere søgis oc fordris, hafuer vi icke Vidst rettere at kiende, end at alt det som findes udj Lechangers Kirkestoel at Vere ført bemte: Kirke til indtegt enten af den Tiende eller Landskyld som Kors Kirken er tillagt, bør Korskirken allerforderligst at erstattis. Til hvilken Ende Prouisten udj Sogn tillige med Stigt skrifueren bør forplicht Vere Ved først foldende Kirke regenskaber at giffue til Kaarskirken under deris hender en rigtig Gienpart oc udskrift af hvis udj Lechangers Kirkestoel Aar effter Aar findis indført udaf denne Korskirkens Rettighed, saa oc siden saa snart Kirkerne igien self deris indkomme at forskaffe Korskirkens sin fulde betalning forud af Lechangers Kirkes indkomst, for hvis den af KaarsKirkens Rettighed hafuer oppebaaret; Jligemaader bør Stift skrifueren strax fra sig til Korskirkens Værgere lefuere, huis hand effter egen tilstaaelse hafuer Anemmet af Korskirkens tillagde Jorders første bøxell: Oc hvis endnu Videre Kand oppespørgis oc beuislig giøris af nogen at Vere oppebaaret enten udj Landsskyld eller første oc Tredie bøxell af de Jorder Henjomb oc Hvals Kirker Vedkommende, oc Korskirken underlagt, oc icke inden dette Aars udgang hos Korskirkens Værgere andgiffues oc clareris, det da søgis oc paatalis af bemte: Værgere Ved Retten, oc effter Lands lovens strengiste bogstafue.
Og som Legangers Kirke Veregere Niels Jngemaarsøn oc Lars Jngemaarsøn, som nu ere mødte her udj retten uden nogen deris brøde eller forseelse hafuer Været for Aarsagede sig denne Reise til byen at paatage, da bør dennem deris Kost oc Tæring, paa denne reise erstattis oc fornøyis af dennem, som hafuer giffuet dem ordre sig med denne Kors Kirkens Rettighed at befatte.
Anno 1678 d.24 April. bleff Retten holdet paa Bergen Dom Capitel præsentib. Excellentiss.Dno,Dno Cancellario, Johanne Friderico Marschalk Præside Regio, plurimum venerando D Episcopo D.Doct.Nicolao Randulffio, Mag.Claudio N.Rectore Scholæ oc d. Joanne Jonæ oc da først bleff publice oplæst Mays forordning om trende allmindelige bededage, som her i Norge holdes skal først- kommendes 3.10 oc 17 Maij. Saa Velsom oc hans høy Excellences breff om Krigs styr, som i Nerligest forledne Aar skal indgiffuis.
Dernest møtte udj Retten Her Peder Hansøn Sognepræst til Eids Gield oc her Absolon Jørgensøn Prouist offuer Nordfiord som Under Rigens Steffning dat.Bergenhus 1678 d.27 Febr. haffuer ladet Indcitere her Poffuel Gled Medtienere i Ordet til bet: Eids præste Gield. Oc fremlagde her Peder steffningen som lydeligen blef læst oc paategnet No.1.
Her Absolon oc her Peder bleff tilspurdt om Amptmanden Velb. Christian Lindenow var giffuen Varsel, der til bleff suaret at de aff Fougdens fuldmechtig Niels Michelsøn haffde begieret mænd der dem for ham ankynde kunde, men samme fuldmechtige skrifftligen undskyldede sig at hand det ey torde giøre, som hans skriffuelse, som samme tid bleff for retten oplæst, dateret fresuig den 17 Mart.1678. Videre udviser No.2.
Der hos bleff frem lagt Prouistens her Absolons befalning dat.Jsene d.20.Mart.1678 til Prestens Medhielpere Oluff Omundssøn Smørdal oc Rasmus Biørbu at de Ville bte: steffning Ambtmanden anviise oc ankynde, men de undskylder sig det ey at torde giøre, med videre som af deres skrifftlige suar dat.Smørdal oc Biorbu d.8.April 1678. er at see oc fornemme. No.3.4.
Beff oc indlagt en beskichelse fra Velb: Christian Lindenow dat.Gierdet paa Eide d.5.April 1678.huor udj begieres Copie aff steffningen huilchen beff oplæst,oc paategnet. Her Absolon sagde oc copie der aff at Være Vorden Amptmanden følgactig. No.5.
16.
Fremlagde Amptmanden som self comparerede en skrifuelse fra her Absolon dat. Langved d.10.April 1678. No.6.
Sammeledes frem lagde Velbte.Amptmand en Copie aff steffningen, No.7.
Oc derhos her Absolons suar til Amptmandens beskichelse dat. Langved d.10.April 1678. No.8.
Velbe her Amptmand begierede at datum aff Herr Peder Hansøns breff til hans Velærdværdighed Biscopen maatte tegnes, oc Var det skreffuet 1678 d.21.Januar paa Mel.
Ordinancens ord som dennem som sig fra det høytVærdige Altarens Sacramentes brug skal fraholde Fol.22 oc da formeente Prouisten her Absolon oc her Peder at Amptmanden Var skyldig mod Ordinancen i det hand haffuer en Concubine hos sig.
Herr Poffuel Glads suar til steffningen dat. Bergen d.24.April 1678 bleff oplæst oc paategnet. No.9.
Blef her Absolon oc her Peder tilspurdt om de Viste om Amptmanden oc hans Kieriste Vare Copulerede, huortil de suarede at de iche Viste andet end at de iche Vare Compulerede.
Et tingsvnde dat. Davigen d.5.April 1677 bleff oplæst oc paategnet. No.10.
Hr Poffuel tilspurt for Retten kunde iche benegte at hand Jo Var tilstede hos det Convent, som skeede udi Lars Olsen Skees huss d.7.Jul.1676. men sagde der hos intet usømmeligt mod Kongl: Maytz forordning om bede dagene at Være beganget.
Her Peder hansens Supplication til hans Exc.her Canceller oc hans Velærverdighed Bispen dat.Mel d.13.Sept.1677 bleff oplæst. No.11.
Oplæst en fortegnelse aff her Peder indlagt om dem som her Poffuel haffde troloffuet oc graffestet etc dat. d.4.April 1678. No.12.
Her Peder Hanssens bestallings breff dat. Kiøbenhaffn d.10 Sept 1668, oplæst oc paategnet. No.13.
Her Poffuel Glads angiffuelser om her Peder dat.Bergen d.24.April 1678 læst oc paategnet, huilche bleffue her Poffuel igien levered med befalning hand denne sag Ved Louglig process skulle udføre. No.14.
Amptmanden Velb. Christian Lindenow begierede at her Peder oc her Absolon skulle tilholdes at beuise hues de om ham i steffningen angiffue haffuer.
Christian Lindenows forset mod her Peder dat. Bergen d.24 April 1678 blef oplæst og paategnet. No.15.
Jlige maade oplæst hans Velb:heds angiffuelser som her Peder dat.
Bergen d.24.April 1678. No.16.
Sagen optages til førstkommende Fredag effter prædichen, da parterne her igien comparere Vilde. Jmidlertid beVilges Copi aff hues mod huer andre indlagt er.
Fredagen d.26.April holdtes igien Consistorium, oc da møtte atter udj rette Prouisten her Absolon oc paa her Peder Hansøns Veyne, som Varbleffuen siug, hans broder Mag.Samuel Hansøn paa den Eene oc her Poffuel Glad paa den anden side, Saa Vel som oc her Ambtmand Lindenou.
Fremlagde Mag.Samuel Hansøn sin broders fuldmact til hans sag i sin sted at procedere, huilchen bleff oplæst oc paategnet No.17. huor imod her Ambtmand protesterede at hand til den 24.April var steffnet til sagens forhør oc nu formeente at anhøre dom i sagen, oc Mag. Samuel iche burde at tilstedes uden sær Kongelig per- mission for sin broder at gaae i rette, da effterdi sidste gang for retten bleff aff her Peder begieret Copie aff hues indlegger oc beskyldninger mod hannem blef indlagt, det hannem oc bleff bevilget, huorfore sagen bleff optagen til i dag til Videre forhør oc iche til dombs, paa det ingen offuer Rettens offue- rilelse kunde haffue sig at besuærge; oc effterdi her Peder nu formedelst legemetz upasselighed, som hand forregiffuer, iche self personlig Kand Være til stede, seer Vi ingen Aarsage huorfore ham kand formeenes sin sag Ved sin broder Mag.Samuel at lade procedere.
Blef indlagt her Peders Jndleg dat. Bergen d.26.April 1678 postviis forfattet huilchet oc bleff oplæst oc paategnet No.18.
Mag.Samuel begierede at sagen mod her her Poffuel alleene maatte udføres effterdi han haffuer giffuet Aarsag til denne process oc formeener at hand har preceret imod sit Embede som derfor bør tilbørligen indstaae for sin Respective Øffrighed, huilchet formeente hand i hørsomhed bør at effterkomme, oc fremdeeles urgerede det samme at hand maatte suare til posterne.
Der til suarede her Amptmand at hand protesterede som en Kongelig Amptmand offuer Nordfiord oc Sundmør, at den hederlige oc Vel- lærde mand her Poffuel Glad Residerende Capellan udi Eids Gield iche bør at suare til den post som andgaaer hannem førend at det bliffuer bevist at hand haffuer en Concubine hos sig oc iche er Ecte gifft.
Effterdi Amptmand urgerer beviis der paa fremlagt bleff her Peders skriffuelse til Amptmanden. Oplæst oc paategnet No.19.
Her Amptmands suar dat. Gierdet paa Eydet d.14.Rebr.1678. bleff ocsaa oplæst oc paategnet. Oc formodede her Amptmand at hand self
maatte forklare sit breff. Error pennæ non est error mentis. No 20.
Mag.Samuel paa her Peders Veyne tilspurde her Poffuel om hand Negtede at suare til indlagde poster, hvortil herr Poffuel suarede at hand Vilde suare oc Var hans suar saaledes at hand beraabede sig paa steffningen som lydde paa den 24 Aprilis, huor hand da møtte oc indlagde sin Erklæring mod tillagde beskyld- ninger oc da bleff her Peder Rasmussøn tilspurt om hand haffde Videre at forregiffue oc da iche Videre frem kom. Tilmed Var hand iche til i dag steffnt at høre paa nogen nye indleg, beraabende sig ydermeere paa sin forrige Erklaring, huor udi er suaret til deres Special poster effter steffningens Jndhold.
17.
Der til suarede Mag.Samuel paa her Peders Vegne, at som hannem Var effter begiering tilladt copier aff Vederparternes Jndleg oc sagen til nærmere forhør bleff optagen til i dag den 26 April. Da her Peders protest der imod oc opliusning i de trende poster eff-ter ciationens indhold skulle i rette legges, som hand endnu end-gang begierede at matte skee,nemligen oplæses oc der paa Kiendes.
Der til suarede atter her Poffuel at den rette modus procedendi Var paa een tid oc dag baade at fremlegge sin stefning oc richtig beviis paa andgiffuelserne,huilchet nogle gange bleff urgeret for retten. Men dette som begyndes Var ichun at prolongere sagen.
Offuer saadan processis Maade begierede Mag. Samunel paa her Pe-ders Veyne Øffrighedens censur, naar her Peders indleg først bli-ffuer til ende oplæst oc paategnet, som før er meldt.
Her Amptmand begierede copie aff herr Peders skriffuelse til hans Velærværdighed Bispen om hans forseelser. No 21.
Ydermeere begierede her Amptmand, at herr Peder maatte ab officio Suspenderes, indtil hand hannem tillagde lougligen offuer beviiser, refererende sig imidler tid til sit forige indleg dat. d.24.Aprilis.
Mag.Samuel paa her Peders Vegne begierede at her Ambtmand Ville suare enten hand Var Ecte Viet eller iche huor affter ministerium Kand Vide sig Vidre at rette. Der til suarede Amtmanden at Mag.
Samuel Var iche hans befalningsmand, men hand Vilde suare in foro competente.
Mag.Samuel paa her Peders Vegne tilspurde Prouisten her Absolon om hand iche tilforn har erindret har Poffuel huorledes hand sig skulle forholde, om her Amptmand aff ham Sacramentet begierede oc forad der Ved burde i cinsideration tages, huor til Prouisten suaret at hand dnica 21 Trinit. 1677 paa DaVigs fougdegaard udj Kongl. Maytz fouget Hans Jørgensøns, Niels Michelsøns oc Erich Klochers nærværelse gaff her Poffuell der erindring hand skulle tage sig Vel vare for at admittere Amptmanden oc hans concubine til Sacramentet, efftersom her Peder Harboe haffde Veyret sig der udi, førend hand fich raadført sig med Øffrigheden.
Her Poffuel suarede, at hand iche erindrede sig noget saa-dant at Være injungeret, som burde haffve skeet skrifftelig til nærmere effterrettning.
Her Amptmand sagde, at hand holdt intet gyldig aff alt hues Her Absolon oc her Peder om ham angiffuet haffde med mindre det bleff louglig beviist. Repeterede vidre sin begiering om her Pe-ders Suspension.
Her Absolon indlagde et forset mod her Poffuel dat. Bergen d. 26. April: huortil her Poffuel begierede at hand maatte skriffteligen suare oc en Copie der aff ham meddeeles, Jtem en Copie aff her Peders Jndleg aff Mag Samuel produceret var hand ocsaa begie-rende. Her Absolons forset bleff oplæst oc paategnet No 22.
Affsagt. Effterdi Da her Poffuel begierer Copier aff Prouistens oc her Peders Jndlegger her for retten, som er hannem samtyct, da haffuer samptlige interesserede sig paa Mandag førstkommende Klo-chen Otte sig her igien at indstille, oc her Poffuel da sin skri-fftelig erklæring at indlegge til nærmere betanchning i sagen.
Den 29. April holdtes igien Consistorium oc da møtte udj rette Mag.Samuel paa sin broders her Peders Hanssens Vegne,her Absolon, her Poffuel Glad, Saa Vel som oc her Amptmand Lindenou.
Her Poffuel modlagde sin erklæring dat.Bergen d.29 April 78 imod her Peders oc her Absolons andgiffuende. No 23.
Mag.Sa. sagde at Her Peder har for Retten excuseret sig at hand iche torde dølge noget for sin Øffrigheden aff hues som aff Ambt-manden Dnica 21 post Trinit. kunde Være passeret, understaae sig iche heller Ambtmand som en Øffrighed der paa steden derfore at citere, langt mindre at stande hans Velb: derfore til rette, huor Amtmanden Selff har at raade, byde oc befale, begierer der fore ydmygeligen, at hands respective Gunstige Øffrighed har paa stedet, Ville lade sig det Være angelegen oc selff inqvisition der om at giøre. Til det andet, Concubini andgaaende, da som Amtmanden,effter seeneste paa Hr: Peders Vegne, i Retten indsatte qvæstion, iche haffuer Villet suare directe der til, om hand Var Ecte Viet Ved hende eller iche? Huorfore her Peder erbyder sig at staae under Øffrighedens Censur, naar Amtmanden først saa er be-vast det, at hun iche er hans Velbyrdigheds Concubin, det Gandske Cleresie til effterretning. Her Poffuel Glad andgaaende, da som hand paa egen haand, uden raadføring, enten med Prouisten eller sin Pastore, haffuer taget Amtmanden til Sacramentet oc iche er-kyndiget sig om dets beskaffenhed effter Recessen, der hand dog Vel Viste det, at Amtmanden der paa stedet paa tree Aars tid iche haffde Været til Sacramentet; til med haffr Poffuel Glad her for Retten baade mundtlig oc skrifftlig bejaet det,at hand iche andet Veed, end hun Jo er Amtmandens Ecte Frue, da settes udi Rette, om her Poffuel iche sig til befrielse bør beviise det for Retten, at hun er Amtmandens Ecte Frue oc lide effter forrige i Rette sett-else, huor paa her Peder er en Retmesssig Domb begierendes. Vidre haffde hand iche denne gang at sette udi Rette.
18.
Her Absalon protesterede mod her Poffuels replic at ingen skulle beviise hannem nogen druchenskab offuer, som Vidre skal bevises, til med huad hans barns hiemmedøbelse Var andgaaende, Var det siug,saa hand maatte haste med daaben. Det døde ocsaa halff anden time der effter.
Her Poffuel begierede for Retten at Mag.Samuel paa sin broders Vegne maatte tilholdes, at giffue de Locg i Recessen tilkiende, som handler om at hand skal inqvirere om hans gffriheds forhold.
Mag.Samuel paa her Peders Vegne suarede, at en Præstmand bør er-kyndige sig huer i sit sogn i aldmindelighed, besynderligen om det som andgaae sæligheds sag oc saa Vide sig der effter i sit embede at forholde.
Resten setter her Peder til domernes skiøn.
Her Poffual begierede atter at Mag.Samuel maatte fremføre Recess-ens ord, Men Mag Samuel fremførte dem iche, en anden tid skulle de bliffue fremført,
Her Poffuel sagde yder meere at hues Recessen tlholder om hans tilhørære oc Almues folch, haffde hand etterleffuet. Dernest and-gaaende at hsnd skulle beviise, da haffde hand iche bekyldet Amt-manden noget huor fore hand iche heller haffde behoff at beviise, men Andgiffuerne maatte det giøre. Her Peder har hafft 3 Aars tid at beviise den proces som hand nu har ført offuer her Amtmand, burde derfore nu iche at søge beviis hos hannem, som ey haffuer andklaget. Andlangende Prouistens beskyldning, erbyder bte her Poffuel sig gierne at Vilde suare oc stande til rette, naar der for louglig steffnet bliffuer,refererende sig midler tid til hans førrige indlagde forsetter, huilche hand begierede aff Øffrighe-den Gunsteligen maatte ansees, huor aff hans uskyldighed Klarli-gen skulle Kiendes.
Bleff aff Velb: er AmtMand i rette lagt effterskreffne Copier,det første aff hans bestallings breff dat.Hafn. d.4.Octobr.1672. Det andet aff hans bestalling at Være Amptmand offuer Nordfiord oc Sundmør dat. Hafn. d.12.Junij 1675. Det tredie aff Her Poffuel Glads Vocation dat.
Hafn. d.6.Julij 1670. No 24. 25. 26.
Velb: her Ambtmands indleg dat.Bergen d.29.April.78 bleff oplest oc paategnet. No 27.
Mag.Samuel suarede at hand satre ind til Øffrighedens censur om her Amtmand hannem i sit indleg burde angribe saaledes som hand giort haffuer. Sagen bleff optagen til den 30.April Klochen Ni.
D.30 Aprilis bleff Retten igien betient her paa Consistorio oc da affsagt som følger:
Andgaaende den første post, som udi Steffningen anmeldes, da som Prouisten Hr.Absolon her for Retten baade mundtlig oc skrifftlig hart haffuer paastanden at haffue Dnica 21 post Tr. udi næst aff-vigte Aar paa Davigs fogdegaard advaret her Poffuel udi fogdens Hans Jørgensøn, Niels Michelsøns oc Erich Klochers nærVærelse at tage sig Vel Vare for at admittere Ambtmanden med sin Concubin til Sacramentet, det her Poffuel baade Ved sit mundtlig suar her for Retten d.26 April sidst forleden, saa oc Ved sit skrifftlig Jndleg i gaar den 29 ejusdem benegter, Vil derfore Være for nøden til sagens sandferdig oplysning at denne post affviises til at føre her en richtige prob til hiemting.
Den anden post andgaaende da effterdi her Poffuel udi sit første Jndleg for Retten d.24 April nest forleden,har besuærget sig iche at haffue Været indsteffnt til Vedermaals tale, da provene er ført til tinge hannem berørende andgaaende den anden aldmindelige Bededags Vanhelligelse Ao 1676. dog iche benegtende jo at haffue Været tilstede hos det convent, som skeede udi hans Suogers Lars Schees hus d.7.Jul: 1676. men intet usømmeligt mod Kongl. forord-ning aff hannem beganget. Det samme hand oc Vidre paastaar udi sit andet Jndleg d.19 April næst effter: Huor imod dog her Poffu-el udi Tings-Vidnet anmeldes som den der skulle haffue anraabt Niels Michelsøn oc Abel Naffne til lands,der de Vilde haffue roet hiem, oc ført dem op med sig til at tracteres paa den anden Bede-dag huor fore de siden ere dømte til bøder etc: Thi Vil iligemaa-der Være fornøden at her Poffuel giffues Varsel til hiemting at andhøre huad Provene udi hans egen nærværelse oc paahør Vil effu-er hannem Vidne førend nogen domb offuer hannem her for Consisto-rio kand stedes udi denne post.
Den tredie post andg: da som her Poffuel udi sit Jndleg d.24. April. negter aldrig noget at haffue oppebaret, som Var skiønnet her Peder til, Vil derfore Være for nøden at her Peder først til hiemting giører de Specificerede poster beviislig, huordi hand formeener at Være aff herr Poffuel forkortet udi sine Intræder imod Vores giorte Andordning, førend noget aff os der paa Kand Kiendes.
Det som Vidre effter Steffningens tilladelse aff her Peder oc har Absolon imod her Poffuel er her for Retten protesteret,nembligen:
1. Her Poffuel at haffue indgrebet udi her Peders myndighed med her Ambtmands barn at døbe paa den sted som alleene Vedkom Sogne-præsten.
2. At haffue døbt det hiemme i huuset mod Recessen. 3. In acti Baptis iche at haffue fuldt Alterbogens ord, men sagt: Far her ud du ureene Aand aff dette Velbyrdige barn. 4.At haffue atter paa en anden tid druchenskab døbt et andet barn iche udi Kirchen men paa Fogdegaarden: huilche beskyldninger herr Poffuel udi sit Jnd-leg d.29.April. til en deel undskylder oc til en deel fragaar oc benegter. Thi Vil her om til hiemting føres richtig prov oc bevi-is. Effter huilchen beskaffenhed Vi sagen denne gang maa fra os affviise indtil alting denne sag andgaaende til hiemting aff beg-ge parterne er udført, da de haffuer Sagen igien for os at ind-steffne til Endelighed.
Huad beskyldningen her Poffuel ellers haffuer her i Retten ind-lagt imod her Peder, Kand aff os nu iche ansees, effterdj hand huerchen der om noge haffuer ført til hiemting ey heller nu stef-fnt til Consistorium.
19.
Hvad angaaende her Ambtmands Velb: Christian Lindenous protester imod her Peder Hanssøn oc her Absolon Jørgenssøn sampt oc hans Velbyrdighed beskyldning post viis forfatted imod her Peder, da etterdj her Peder oc her Absolon nu iche ere kaldede eller stef-fnte aff hans Velbyrdighed for nogen tiltale dom at lide. Velb: her Ambtmand oc udi sin første protest her for Retten d.24.April. beraaber sig paa contrasteffning: Ey heller er hans Velb: aff dennem steffnt for nogen tiltale til hans person, men alleene ad-varet enten Selff eller Ved Fuldmæchtige at møde om hand formeen-ede sig at haffue noget udi denne sag, huorfore her Poffuel egen-tligen er steffnt oc tiltalt at suare oc Andbringe: Thi haffue Vi iche Vidst at kunde nogen dom nu dem affsige, ey heller her Peder med nogen suspension at belegge, førend beskyldningerne beviisli-ge giøres.
Die 3 Junij blef Forordningen om Restantzernis inddrifvelse af dato Hovet-qVarteer Trosuig d.1 Maij 1678.
Anno 1678 den 31 Julij bleff Consistorium holdet præsentib.pl.ve-nerando Dno Epiocopo Nicolao Randulff S.S.Th. Doctore,clariss. Dno M.Ambrosio Hardenbech, Præposito,M.Othone Templ.Nov. Pastore, M.Jano Hofmanno Templ. Cruc. Pastore,M.Claudio N.Belecking.Scholæ Rectore oc D.Joanne Jonæ.
Oc da fremstod M.Samuel Hanssøn Schrøder Vice-Pastor til Domkir-chen som i rette steffnet hafde Søfren Hess Klocher til samme Kirche oc hans søn Carl Hess.
Steffningen dat. Bergenhuus d.22 Jul. bleff oplæst oc paaskreff-uet No 1.
Dereffter bleff fremlagt affsift passeret Bergenhus d.13 Julij sisdt forleden offuer Soldat Thomas Hendrichsøn, som oc bleff oplæst oc paategnet No 2.
Her imod møtte Søffren Hess oc hans søn Carl oc fremlagde sit skrifftelige svar dat.d.31 Julij imod Mag.Samuels citation. No 3.
Mag.Samuel spurde sin Sognepræst venerandum d.Mag.Ambrosium om hand jo saae kommende paa prædichestoelen, ham Ved daaben at være tilstede,huor til Mag.Ambros. suarede Ja, Til med klagede Mag.Am-brosius at hand aff Klocheren ingensinde bleff advaret tilforn, huad i Kirchen Var at forrette.
Ydermeere fremlagde Mag.Samuel et forset dat.Bergen d.31 Julij, som oc bleff oplæst oc paaskreffuet. Her hos fulde et Testamente offuer Lars Olsøn forsømt aff Søffren Klocher i rette tide til M.Sam. at levere, huor paa stod skreffuet disse ord: dette er den sædel som bleff forsømt i gaar No 4 oc 5.
Parterne bleffue tilspurde om de Videre i denne sag haffde at frembringe, huor til de suarede ney.
Affsagt; Effterdi huerchen Søffren Hess selff, ey heller hans Søn Carl Hess, som Ved Kongelig benaading er Substitueret til at sus-tinere hans Faders Vices i hans Alderdom oc Suaghed, enten haffu-er, som hand billigen burde, advare Sognepræsten om denne barne-daap, ey heller opVartet personligen Ved daaben, da barnet skulle døbes, huor udoffuer denne abcess er skeet, at dette Ecte barn er døbt effter bønnen. Thi haffuer Vi iche rettere Kundet Kiene end skylden at findes hos dennem,oc de derfore nu bør at giøre Affbøn her for retten. Oc i sær effterdij Søffren Hess for sin person er skrøbelig oc iche kand giøre den opVartning, som hans Embede Vel udfordrer, da bliffuer her med Carl Hess aldvorligen paamindt, at hand her effterdags personligen lader sig finde i rette tide udi Kirchen, naar enten prædichenen eller bønnen holdes, baade hos Alteret oc daaben, saa Vel som oc paa andre steder, huor noget paa Embedets Vegne skal forrettes, desligeste giffuer Sognepræst-en betimeligen tilkiende sit huad i Kirchen er at forrette, paa det hand kand Vide sig det til underretning, med Kirchetienistens sømmelig beskichelse, saa fremt som denne forseelse,med andre,som her effter kunde følge,iche skal staae hannem Aaben fore oc stra-ffes som Vedbør. Sammeledes tilsiges ocsaa Carl at beflitte sig paa saadant et sømmelig leffnet inden oc uden Kirchen som det en skichelig Kirchetiener egner oc Anstaar.
Huor paa Søffren Hess oc hans søn Carl fremstod oc giorde affbøn her for Retten.
Die 30.Octobr præsentibus Hans Velærv: Bispen D.Nicolao Renduld. Mag. Ambrosio Hardenbech. Mag. Hans Daberg. Mag.Jens Hoffman. Mag.Claus Bleching. Mag.Samuel Schrøder, Hr.Jens Jonæsøn. Møtte i retten Povel Kryplin, som hafde Ved en Anselig Rigens Citation ladet sin Ækte qVinde Kirsten Mattiædatter i Retten kalde, som oc i Retten kalde, som oc i egen person møtte. Citationen blef i Retten lagt, oplest oc paategnet.Noch blef indlagt Krypelins Jnd-leg, som blef oplest oc paategnet. Den paaberaabte skrifuelse i
Citationen blef i Retten lagt oc lest.
Claus tieneren effter Citationen møtte, oc effter tilspørgelse, suarede oc Vidnede, at han offte hafuer hørt skieldsmaal imellom dem, oc qvinden offteste at have gifuet Aasage der till.
Luciæ Larsdatter møtte, oc Vidnede, at hendis Mad-Moder hafuer Verit meget Aarsage til den store U-Enighed.
Cidzede Vidnede lige det samme.
20.
Sagen blef optagen til i dag otte dager,da uden Videre Citation igien at møde, oc Kirsten Matthiædatter imidler tid at lade sit Jndleg paa beseglet papir skrifue, oc samme tid i retten legge.
Die 6 Novembr: blef igien holdet Consistorium effter seniste af-skeed samme tid blef af Kirsten Mathiæ datter et Jndleg fremlagt om Forligelse oc Kierlig Omgiengelse med sin Mand. Jlige maade forplicktede Mandden sig effter at Ville lefue Christeligen, oc ingen skyld til nogen U-enighed her effter hende at gifue. Der paa gafue de hin Anden haanden paa et kierligt oc Venligt Ecte-skab med hin anden at føre. Med saadan slutning for Retten i begge deris paahør, at dersom nogen Uskichelighed af dem her effter mod denne forligelse oc egen forplickt kunde fornemmis, som kunde Giffue ydermere forargelse med et Ondt lefnet udj Menigheden, da, den som skylden hos findes, her af Menigheden Vises, oc byen med alle foruisis.
Anno 1678 d. 13 Nov. præsentibus plur. venerando Dno Episcopo D.Doct. Nicolao Randulfio, M.Joh.Daberg Th.L. oc d.Joanne Jonæ Evglij Medtienere til Kaars Kirchen bleff Consistorium holdet paa Bispegaarden, efftersom Mererm: te Velærværdig her Biscop Var noget upasselig,Hans Exc. her Canceller kunde oc iche heller for-medelst siugdom oc suaghed være tilstede; Oc da fremstoed Jørgen Pedersøn, som møtte paa S1: Matronæ Inger Worms Arffuingers Vegne der i Rette citeret haffde Hæderlige oc høylærde Mænd Mag.Ambros Hardenbeck,Mag.Jens Søffrensøn Hofmann oc Mag.Claus Nielsøn Blec-king.Steffningen dat. Bergenhuus d.6.Nov.1678 bleff oplæst oc paa -tegnet No I.
Dernest fremlagt et forset aff Mag. Otto Schrøder oc Jens Schel-derup paa samptlige Arffuingernes Vegne underskreffuet dat.Bergen d.13.Nov. 1678. No 2.
Noch fremlagt trende protester som haffuer Været giort udj Sterb boen, den 1 dat.Bergen d 9 Juny 1678. Den 2e d.21 Juny d.3. d.19. July samme Aar No 3.4.5.
Noch i rette lagt en Supplication til Hans Excellence Hr. Cancel-ler oc Velærværdig her Biscop dat.Bergen d.24.Septenbris 1678. No 6.
Saa oc de hæderlige Mænds erklæring dat. Berg.d.10.Octobr.1678 oc hans Excellences her Cancellers oc Velærværdig her Biscops reso-lution der paa daterit Bergenhuus d.30.Oct.samme Aar. No. 7.
Noch fremlagt tuende vidimerede copier aff Bergholtzes obliga-tioner, paa hues hand haffuer oppebaaret aff S1; Inger Worms midler i Kiøbenhaffn, den Ene aff dato d.11 Juny 1672 den anden d.11 Juny 1673. No 8 oc 9.
Jligemaade forelagt en Bergholtzes skriffuelse til S1.Inger Worm dat. Hafn. d.27 Mart.1675. Num.10.
Mag.Ambrosius besuærgede sig,at effterdi iche Var aff steff-ningen at fornemme, huorudj Arffuingernes Accusata betaae, men det nu først aff deres Jndleg eractes, saa begierede Velb:te Mag.Ambrosius, hannem oc hand interesserede en copie aff deres
Jndleg at maatte meddeles, huilchet bleff samtyct oc her hos pro-testerede Mag.Ambros. at naar denne sag igien foretages, Mag.Otto Hansøn oc Jens Schelderup da at tilholdes selff at Være tilstede; Huor paa sagen bleff opsat til i dag otte dage, til huilchen tid Mag.Otto oc Jens Schalderup haffuer sig at indstille, paa det sagen des bedre Kand examineres oc offuerhøres.
Ottende dagen der effter den 20 Nov. bleff Consistorium at-ter holdet oc da i retten møtte Skifftes for valterne Mag.Ambros. Hardenbech, Mag.Jens Søffrensøn Hofmann oc Mag.Claus Bleching paa den ene oc M.Otto Schrøder oc Jens Schelderup paa sin egen oc Me-darffuingers Vegne paa den anden side.
Til Arffuingernes forleden otte dage producerede protest fremlagde Skrifftets Forvaltere deres skrifftelige suar dat.Berg. d.20.Nov. med hosføyede beviisninger sub literis A.B.C.D.E. No 11.12.13.14.15.16.
Der til begierede Mag.Otto copie aff Skifftets Forvalteres Suar, dj hand impræmeditate iche strax kunde sig resolvere, huil-chet bleff hannem tilladt oc Sagen optagen til førstkomende Man-dag, da parterne sig igien haffuer at indstille.
21.
Mandagen den 25 Nov. møtte atter parterne for Retten oc da indlagde Mag.Otto sin Erklæring paa sin oc medarffuingers Vegne mod Skriffte Her hos fuldte en beviis Sub Litera A. No 18.
Til oplæste instrument suarede Skiffteforvalterne at effter-som de tilforn haffuer udsted deres Erklæring saa Vel som deres suar mod Arffuingernes indleg, huilchet suar er grundet paa de Acter som er passeredi sterbboen oc i Skifftet findes indført
under Notarij haand da forbliffue de endnu der Ved, uden nogen Vidre Vidløfftighed i sagen at søge paa det de kand vinde tiden oc iche skal besuærge Øffrigheden for meget. Ellers dersom de hæ-derlige Arffuinger haffde vindet den tid indtil at Skifftet aff Notario haffde bleffuen fuldferdiget oc aff dem forseglet oc underskreffuet, da haffde de der af befundet at de Kolhmans sag til Øffrigheden haffde hen Viist. Men effterdi saa Arffuingerne haffuer forekommet dem med Steffnemaal oc proces, da settes al-ting i Øffrighedens hænder, oc leffue de i det haab at den fromme Øffrighed deres Erklærings beslutning oc huad de derudi ydmyge-ligst haffuer bedet bliffuer Gunstigst anseet oc bevilget.
Vidre haffde ingen aff parterne at indvende oc foregiffue.
Sagen blef optaget indtil VelærVærdige her Biscop haffde confore-ret med Hans Excellence her Canceller, da parterne skal giffues til Kiende til huilchen tid de sig atter for Retten haffuer at indstille, til dens andhørelse. Den 3.dec. møtte parterne, effter tilsigelse oc da bleff affsagt.
Andgaaende den I Post: Effterdi udi denne Stærbo er forefalden (Saasom aff documenterne for Retten andviiste Vel fornemmes) ad-skillige baade Vidtløfftigheder som behøffuede tid at føres i Laffue, saa oc stridigheder imellom Arffuingerne oc Arffueskiff-terne, som aff dommere Ville paakiendes, førend et fuldkommen Skiffte kunde Sluttes: Kand vi derfore iche tilkiende SkiffteFor-Valterne Skylden udj dette Skifftes Langdrægtighed, ey heller plichtige at være Arffuingerne for nogen skade at indstaae indtil denne dag.
Den.II Post: Effterdi Arffuingerne prætenderer paa Bergholtzes Lod hans hustrue Søster Schelderup tilfalden at deeles mellom dennem, paastaaende hannem udi tusinde tal at haffue tilforne faaet aff boet meere end som de: da som A.B.Cap.I melder: at om Børnenes penge udi deres Hiemgifft ere iche tilforn lige skiffte-de, da skal de som iche haffue faaet fyldest tage aff det, som uskifftet er, lige Ved de andre, saa lenge som pendinge recher til. Oc Cap.VII siger,at om eet barn meere er giffuen, da haffuer huer aff de andre lige saa meget saa lenge pendinge recher til. Sammeledes tilholder oc C4 Rec.1.2.c.7.pag 217 at giffues eet barn noget, da maa det iche negtes de andre etc.
Thi bør Skiffte For Valterne sig der effter at rette, Oc først, saa Vidt Barns midler tilrechne, giøre en huer aff de andre børn fyldest for hues Bergholdtz beviisligen befindes at haffue faaet meere end som de, enten i hiemgaffue eller andre pendinge, forend hannem paa sin hustruis Søster Schelderups Vegne, tillige med de andre nogen Lod tillegges.
Den III Post: Effterdi Arffuingerne Vedgaaer at deris Sal.Moder Jnger Worm haffuer tillige med hendes egen Eyendel udi Nordhusenes haffuer bort soldt Bergholtzes Eyendeel udi samme haffue Kohlman aff Bergholdtz pantset, da eractes billigt at Skiffte For Valterne giører hannem derfore fyldest aff Stærboet, med midre Arffuingerne, som formeerne sig at haffue prætension paa dette pant, tager der paa Arrest oc forfølger det strax Ved Retten C4 Recess 1.2.c.6 art.25. da udlegget at bliffue udi en aff Arffuingernes Vold som er Vederhefftig, indtil Sagens udgang, at det da enten kand Kohlman offuer leveres eller oc mellom samp-tlige Arff uinger deeles, ligesom dommere det ret befinder.
Den IV Post: Effterdi den Seqvestration, som Skiffte For Valterne har giort effter Kolmans prætensioner, andgaaende den carition til Velb: Frue Helle Resenkrandtz, iche er affhændet fra boet, men hiemgiffuen udi Arffuingernes egne hænder; Thi Kand Vi iche eracte dette at Være skeet Arffuingerne til nogen Skade oc nacdeel, men heller til dess bedre sicherhed oc for Varing for en huer aff dennem, om Kohlman udi denne post dennem noget,inden den tid, som Loven oc Recessen dennem tillader der paa at tale,skulle Ved Retten fra Vinde: Huilchet oc kand komme samptlige Arffuinger til deeling,naar de aff dommere for Kohlmans prætensioner befri-
es. Men dersom Arffuingerne begierer endeligen at det Seqvestre-rede godtz imellom dennem skal deeles, bør det oc at skee, dog de da selff forplicht at Være at tilsuare Kohlmann for ald hans paa-tale udi denne post.
Oc som nu idag er Vorden Kiendt oc dømt udi de stridige pos-ter imellem Skiffte For Valterne oc Arffuingerne. Thi bør Skiffte For Valterne inden 6 ugers dag, fra denne Vores affsigt,føre boen til Endskab, saa Vidt dennem Vedkommer, med et richtigt forseglet oc under skreffuet Skiffte Register,saa som de acter at forsuare.
Die Decembr. blef Consistorium holdet effter Johan Carstensøn Wil -denrats begiering, som self Comparerede oc Fremlagde til pupli-cation oc indførsell hans Kongl.May. Naadigste Forundte bref, ly-dende Ord effter Andet, som følger:
Christianus Qvintus etc.
Giør alle Vitterligt, at Vi effter aller underdanigste Andsøgning oc begiering, Allernaadigst hafuer beuilget oc tilladt,Saa oc her med beuilger oc tillader, at Hr Johan Carstensøn Wildenrat Capel-lan til ny Kirke Sognet udj Vor Købstad Bergen,i Vert Rige Norge, maa lige Ved Andre Byens Medtienere hafue sit Sæde udj bemte:Byes Capittel, oc der hos nyde rang oc gang,som hand udj Capittelet er gammel. Forbiudendis Alle oc en hver her imod, efftersom Forre-skrefuet staar, at hindre eller udj nogen maade Forfang at giøre, Under Vor Hyldest oc Naade: Gifuet paa Vort Slot Københafn d.19 Febr: Ao 1677.
Christian. Under Vort Zignet.
L.S. D.Schuldt.
22.
1679.
Anno 1679 d.29.Januar. bleff Consistorium holdet præsentibus pl.venerando D.Episcopo, D.Doctore Nicolao Randulff, Mag.John.Da-berg oc Her Johann Castenssøn oc da paa Sr Kolhmans Vegne, som i rette haffde steffnet, med en Rigens Citation dat. Bergen hus d. 6.Dec.1678, S1: Matronæ Inger Worms Arffuinger oc dessen Skifftes forValtere.Møtte Jens Stephansøn. Steffningen bleff oplest Nume-reret oc paategnet.
Mag.Otto paa Medarffuingers Vegne protesterede at SrKolhman
burde selffuer personligen møde for Retten, saa oc Bergholtz som Hoffuetmand oc hovedarffuing at være citeret, Formeenende derhos at sagen iche forre kand foretages end bte: Bergholtz med alle Arffuinger bliffuer i Retten fordret.
Jens Stephansøn foregaff at mand iche Viste huor Bergholtz Var at finde oc derfore besuærligt at lade hannem steffne.
Effter saadan beskaffenhed bleff sagen til betænchning til først-kommende Fredag optagen, da parterne haffuer sig igien at ind-stille, effter prædichens forretning.
Fredagen d.31 January møtte atter parterne oc da bleff effter-
skreffne dennem forelæst:
Effterdi Sr Bergholtz, som en medarffuing udi S1: Jngers boe paa sin hustrue Søster Schelderups Vegne, til denne Sag, som dog egentligen dependerer aff hannem, iche er steffnt eller kaldet, da aff Viises sagen, indtil hannem tillige med de andre hans Med-arffuinger udi forneffnte boe lougligen effter Lougen oc Recessen giffuess Varsel at møde oc suare, thi ingen bør med Retten at of-fueries.
Die 14.Febr.Præsentib: hans Velærverd: D.Nicolao Randulf Superin-tendente, Mag.Ambrosio Hardenbech, Mag.Johanne Daberg, Mag.Jens Hoffman, Mag.Clavdio Bleching, M.Samuele Joh. Dn.Jonæ. Møtte udj Retten paa Bergen Domcapitel effter forregaaende Rigens Citation Jngeberg Christophers datter, som sin forrige trolofuede Feste mand til skilsmisse indciterit, hvor om Citation blef i Retten lagt oc oplest. Et Tings Vidne her om blef oc i retten lagt oc lest. Derhos ett Testification fra Oberst Lieut: oc Sognepresten.
Afsagt
Efftersom Aff Tings Vidnet Fornemmis Hans Olss. baade udj 6 Aar haffuer effter trolofuelsen Verit bortreyst fra sin festeqVinde Jngeborg Christophersdatter Uden nogen Videnskab om hans bortrey-se: Haffuer oc Jmidler tid aflet barn med et andet qvindfolch, Nafnlig Karen, oc derved forbrudt det begynte Ekteskab med Jnge-borg. Thi tilstedis bemte: Jngeborg Christophersdatter effter Guds Forsiun et Andet Erligt Ekteskab.
Den 31 Marty blef Consistorium holdet, oc da hans Kongl: May: Allernaadigste Breff om trende Almindelige Faste oc bededage gudeligen paabudet, daterit Københafn d.3 Marty 1679.
Eodem die blef taxten paa Kirkernis Jndkomme satt for
AfVigt Aar 1678.
Smør ______ j løb taxerit for..__________________2 RDr.
Ren Korn j Td tax:_____9 mkr Halfrent____1 Td_____11 Rdr.
Kornet er Forpaktet.
Hafre Korn j td._________5 mkr hvor slettere findis, da at gifue som for.
Fisk______ j Wog. tax. for ____________Fl. 4 mkr 3 Orter
Raa Fisk__ j Wog tax. for_______________________1 mkr
Die 11.Aprilis blef hans Excell: Hr Statholders bref paa ordina-ries oc Extraordinaries skatter oplest af dato Bragness d.29.Mar-ty 1679.
Anno 1679 d.30 April.bleff Retten holden udi SrKohlmanns sag,præ-sentib.pl.rev.Dno Episcopo d.d.Nicolao Randulff, Mag.Joh.Daberg oc d.Joanne Jonæ, oc da paa Kohlmans Vegne fremlagde Jens Steff-ensøn nogle instrumenta som bleffue oplæste oc paategnede. Her Ober Told Inspecteur Hans Christ. Hiort oc her Præsident Jørgen Otten, som Var udi Slotalougen undskyldede sig at de iche kunde Være tilstede, thi her Ober Inspecteur var siug, oc her Præsident skulle comparere paa Raadstuen.
Aff de indsteffnede møtte til at suare til steffningen, Mag.Otto Hansøn Schrøder, Jens Schelderup, M.Sam.Hanss. Mag.Edvart Edvart-søn, sampt aff Skifftes forvaltere, Mag.Jens Hofman, Rector Claus Bleking oc Her Rubber Pfeiff.
Prouisten Mag.Ambrosius Var siug.Hans Velærværdighed Bispen spurde om ingen paa Bergholtzes eller hans hustrues Vegne møtte, huortil bleff suaret ney. Mag.Gert Miltzow oc Her Jens Bugge lod undskylde sig, at de formedelst tilstundede bededage iche kunde komme tilstede, haffde ellers giffuet deres fuldmact til de nærværende arffuinger.
1.Bleff Stefningen dat.Bergenhus dat.den 15 February 1697 oplæst oc paategnet.
2.Kohlmans forset aff dato den 30.April 1679.
3.Copie aff Bergholtzes haandskrifft til Velb, Frue, Fru Helle RosenCrantz dateret Wogerhemp.
4.En Velb.fruis,frue Helle Rosen Crantzes skriffuelse til Kohl-mann dat. Hafn.d. 17 Aug. 1678.
23.
Mag.Otto Schrøder paa sin oc Medarffuingeres Vegne proteste-rede at effterdi Kohlmann udi sit indleg prætenderede paa den heele Summes betalning aff S1.Inger Wormbs sterbboe, burde hand demonstrere for Retten at hand haffde indløst Hieronymi Bergholt-zes haandskrifft til frue Helle Rosen Crantz udgiffuen, saa oc fremviise fuldmagt fra frue Helle Rosen Crantz at hand bør at søge SL: Inger Wormbs sterbboe, Eller oc fremlegge Fruens haand, at hun Vil søge sin betalning hos hannemn oc iche i Jndachte Sterbboe, Naar forregaaende bliffuer aff Kohlman got giort, Ville de suare til hans Indleg. Jens Steffenssøn formeente allereede indlagde documenter at være beviis noch. Vidre haffde ingen aff parterne paa denne tid at forregiffue.
Sagen optages Uden forhør til førstkommende fredag, effter prædi-chen, da Kohlman haffr udførligen sig at erklære paa S1.Inger Wormbs Arffuingers protest mod hans Jndleg,oc imidler tid effter-di den indlage copie aff Bergholtzes oc S1: Ingers obligation fin -des iche paatagnet at Være videmeret effter Originalen, da haf-fuer Kohlmann til samme tid at forskaffe richtig forklaring huor effter underskreffne mand den Videmeret haffue.
Fredagen den 2.Maji møtte for Retten paa Arffuingernes Vegne Con-rector M.Eduart Eduartsøn, aff Skifftesforvalterne M.Jens Hofmann oc Mag.Claus Bleching; oc paa Kohlmans vegne Jens Steffensøn som fremlagde et forset under Kohlmans haand dat.Bergen samme dag, huor udi hand suarer til Mag. Ottes notest etc.No 5.
Noch fremlegde Jens Steffensøn den videmeret copie huor effter Jacob Søffrensøn oc Thomas Christensøn den forige copie No 3 underskreffuet haffde No 6.
Item Velb.Helle RosenCrantzes Skriffuelse til Kohlmann dat.Hafn. d.2. Sept. 1678. No 7.
Kohlmans fuldmechtig begierede endelig dom, huor imod D.Conrector paa Affuingernes Vegne begierede copie aff indlagde Kohlmans er-klæring, med forloff at suare der til.
Mag.Eduartes begiering bleff samtyct oc parterne tilsagt igien at comparere førstkemmende Mandag til Klochen Nj.
Mandag den 5 Maji møtte atter parterne oc da fremlagde Mag.Otto en replicg mod Kohlmans erklæring dat.Bergen idag No 8.
Jens Steffensøn paa Kohlmans vegne refererede sig til forige indleg.
Sluttet. Effterdi Sr Fridenrich Kohlmann haffuer iche andet at fremlegge til at beviise sin prætension mod S1.Inger Wormbs Arf-fuinger end en Copie udaff en obligation, som Inger tillige med Bergholtz skal haffue udgiffuen til Velbaarne Frue, Fru Hille
Rosenkrantz, da effterdi Arffuingerne udi deres Jndleg mod samme copie i adskillige maader protesterer,huor fore indtil Originalen fremkommer, huor aff egentligen Kand eractes om det er S1. Ingers egen rette haand oc Signet eller huad Vidre paa haandskrifften uden eller inden kand være paaskreffuet, Vide Vi iche noget udi denne sag at kunde kiende eller sige dennem imellom.
Anno 1679. Den 5.Maij. begierede Lector Bergensis Mag. Hans Da-bergEffterskrefne Restamente eller Gafue bref imellom sig oc sin Kiere hustrue Anne Jespers datter Lerke opprettet udj Protocollen indføris, effter ad det Publice for retten er oplest oc lyder saaledis:
Vj Effterskrefne Hans Jensøn Daberg oc Anne Jespersdatter Lerche Kiendis oc her med for Alle Vitterligt giør, at Vi effter Guds Orden oc skich nu en tid lang udj den Hellige Ekteskabs Stand Kierligen oc Vel tilsammen lefuet hafner, oc endu, Gud Vere Arit, lefuer. Men effterdj Gud aller megtiste oss hidindtil udj samme Voris Æcteskab ey med nogen børn oc lifvs Arfuing hafuer begafu-et, hafuer Vi udj henseende til dødzens Vished, oc dens Uuisse tid oc time udj Voris Velmagt med Velbetenkt hue oc Raad, sampt egen frie Villie Gifuet oc Forærit, saa som Vi oc,Ved dette Voris Oben brefus Krafft her med skiænker oc forærer hver Andre.effter Arfue Bolkens 22 Capitels tilladelse, tiende oc fierdings Gafue til hvem hin Anden ofuerlefuendis Vorder. Hvilchen Fierde oc
Tiende Gafue af ald den Afgangegnis gods oc formue, saa meget Herren oss allerede med begafuet hafuer, eller her effter naade-ligen forlene Vil, Vare sig rørendis eller Urørendis, Ved hvad nafn, det er eller hafue kand, oc hvor det findes, intet med alle Undertagendis i ringeste maader, naar først oc for ud, ald boeds loulige oc bortskyldige gield er aflagt oc betalt, den da af oss effterlefuende skal oc maa anamme oc beholde, foruden nogen af Voris rette Arfuinger tager eller bekommer nogen Arf effter oss i nogen maade. Dets til sandheds bekrefftelse, at saaledis af oss begge er giort oc samtycht, oc Uryggeligen holdis skal, som for-reskrefuet staar, hafuer vi begge skrefuet Vore hender her neden Under oc Signeter hos trykt, sampt Venligen ombedet Hederlige oc Vellærde Mand Hr.Robbert Pfeiff, sampt Hederlig oc Velagte Mand Niels Andersøn Clim dette med oss til Vitterlighed at Ville Un-derskrifue oc forsegle, Jndstendeligen oc ydmygeligen her hos be-gierende, at den Høye Øfrighed,HøyÆdle oc Velbaarne Hr. Canceller hr.Johan Friderich Marskalch oc VelÆrVerdige hr.Biscop Hederlig oc Høylærde Mand Doctor Niels EneVoldzøn Randulf Gunstligen Ville
tillade, at dette Veris med hin Anden oprettede Gafue bref motte Vorde paategnet, oc udj Capitels protocol til Videre stadfestelse indført.
Bergen d.29.Octobr.1678.
Hans Jensøn Daberg. Anne Jespers datter Lerke.
Egen Hand
L.S.
Rubbert Pfeiff. Niels Andersøn Klim.
L.S. L.S. m.s.
24.
Die 13 Junij Præsentib.udj Slotsloven Committerede Hans Christo-phersøn Hiort, hans Velærverd: Doct: Nicolao Enevold Superint endent, Mag.Hans Daberg Lect: Mag.Otto Schrøder Mag.Jens Hofman, Mag.Claus Bleching. Mag.Samuel Schrøder møtte i Retten paa Bergen Dom Capitell Maren Andersdatter som Ved sedvanlig Citation hafue ladet indkalde sin trolofuede Festemand Thomas Kiønman til skils-misse. Citationen blef oplest oc paategnet.Sogneprestes testifi-cation om troloffuelsen oc pigens Christelige forhold blef oc op-lest. End indlagt oc oplest et Skutsmaal af S1: Thiel Von Høvens Naboer om Pigens Christelige lefnet oc trolig Forhold Jmidlertid at hendis Festmand hafuer Verit fra hende paa det Niende Aar.
Ellers blef Thomas Kønnmand paaraabt, men ingen paa hans Veine eller self møtte.
Blef Afsagt.
Effter den femte Artic. udj dat Capitel om trolofuede folkis skil -ssmisse,at Thomas Kønnman Ved sin lange udbliffuelse Effter hol-den trolofvelse, med sin festemo Maren Andersdatter sitt begynte Ekteskab hafue forbrudt, ehr derfor et Andet erligt Ekteskab eff-ter Guds forsiun tilladt,besynderlige effterdj han der for hafuer sit rigtige skutzmaal om sit Christelige lefnetz forhold for Ret-ten Anduist.
Eodem die møtte for Retten Jbbe Nielsøn paa Fogdens Peder Larsøn af Sundmøre hans Veine, som paa Anders Christensøn Grots Veine lader i Retten kalde Mag.Christopher Pedersøn for et Arfue skiff-te,som hand sig paa en Andens Veine skal hafue andmasset med mere
effter Citationens indhold, som blef oplest oc paategnet. Bemelte Jbte lod ellers indlegge adskillige Documenter att Ville dermed beuise Anders Christensøn at Vere Rette ArfVing til Povel skred-der paa Sundmør, blef oc tilspurdt for Retten, om Anders Christen -søn ingen anden beuis har paa sin herkomst?
Hvor til hand suerede ingen anden beuis, end de udj Retten lagte, ere.
Mag.Christopher Ved sin Fulmegtig lod Jndlegge sit forset som oc blef oplest oc paategnet.
Effterdj dette er en Verslig Sag, som har Verit til Hiemme ting kient,oc dømt tilforn, saa oc nu, saa som Mag.Christopher i sit Jndleg her for Retten siger at Vere stefnt til laugting, kand Vi os dermed iche befatte. Men Vil hafue den fremdelis til den Vers-lige Rett henstillet hvorfore ocsaa en hver sine Documenter igien till hende stilles.
Die 11 July Præsentibus Hans Høye Excell: Committerede udj Slods-loven Hans Christophersøn Hiort, hans Velærverd: Bispen Doct: Ni-colao Randulf, Mag.Ambrosio Hardenbech Præposito, Mag.Johanne Da-berg Lectore, Mag.Otto Schrøder, Mag.Jens Hoffman, Mag.Claus Ble-ching, Mag.Samuel Schrøder, Hr. Hens Jonæsøn, Hr.JohanWildenrath. Møtte i Retten paa Bergen Dom-Capitel Byens forordnede Jnstrumen-tista Pofuel Kryplin, som med Rigens Citation hafue ladet sin EkteqVinde i Retten Kalde effter stefningens indhold som blef op-lest oc paategnet. Pofuel lagde et skrifftligt Vidne Under Stads Notarij hand om de Prof som Vare i Retten førte. Mere fremlagde Pofuel sine Naboers attestation om hans lefnets Forhold i Nabo-skabet.Seniste Afsigt af Bergen Dom Capitell blef oplest.Pofuels Forset blef oc udj Retten lagt oc paategnet blef oc i Retten lagt den forrige Citation oc Jndleg. Kirsten Matthiædatter self møtte i Retten oc indlagde sit Forsett, som blef oplest oc paategnet. Samme Kirsten Matthiædatter blef tilspurdt om hun noget mod hin-des Mands Jndleg hafde at sige? Jtem hvor med hun Ville sit Jnd-leg beuise? Hvor til hun hafde Jntet at suare. Oc Jntet Videre mod hin Anden i Retten at legge. Sagen er optagen til i dag Fior-ten dager d. 25.July at Kirsten Matthiæ datter imidlertid Giører sit Jndleg beuisligt.
25.
Die 16.July Præsentib. hans Velærverd: Doct: Niels Enevoldzøn Randulf Superintendent. Mag.Ambrosio Hardenb: Mag.Hans Daberg, Mag.Otto Schrøder, Mag.Jens Hoffman, Mag.Samuel Schrøder, Hr Jens Jonæ, Hr.Johan Castensøn Møtte udj Retten paa Bergen Domkirken Hr.Peder Pedersøn af Sogndal hans Fuldmegtig Knud Jochumsøn oc lod fremlegge en Rigens Citation ofuer Anne Henrichsdatter til skilsmisse fra forrige giorte Ekteskab som blef lest oc paateg-net. Hr Peders Forset blef oc i Retten lagt, oc paategnet. Proui-stens Hr Jwer Erichsøns skrifftlige forhøer blef oc i Retten lagt oc lest sampt paategnet. Jens Olssøn som en Fuldmegtig paa Anne Henrichs datters saa Vel som hendis Faders Veyne effter tilspør-gelse, suarede, at hand intet skrifftligt paa deris Veyne hafde at indlegge, ey heller noget der udj at sige. Hvis Hr Peder iche Ville Ekte hende, da stilles det Under Dommerens skiøn.
Afsagt:
Effterdj Anne Henrichs datter :/ saa Vit baade effter hendis barnefødzels beregning, Saa oc af hendis egen bekiendelse oc til-staaelse udj den Forhør før Profsten, kand fornemmis /: befindes at hafue Verit fruktsommelig Ved en Velb: Hr.Commissarij Lilien-skiolds Tienere Anders Hansøn, som hun baade i sin barns nød, saa oc siden for Profsten for Retten barnefader hafuer udlagt, oc det dog Fortaugd, oc iche Obenbaret hverken førend med Hr Peder blef trolofuet, eller førend hun til ham blef Copulerit: Hvorfore Hr. Peder hverken Vil ey heller for sit Hederlige Embedes skyld kand hende beholde eller til Naade tage. Men baade hafuer entholdet sig fra seng med hende at søge, siden hand saadan suig hos hende hafude for Uisse erfaret, Saa oc nu ladet hende her indstefne til Endelige Skilsmisse: Thi hafuer Vi iche Vist rettere at Kiende effter Guds lov, oc den Kongl. Ordinantze om Ekteskabs Sager, End at bemte: Anne Henrichs datter Ved saadan sin Forseelse,sit Ekte-skab med Hr Peder hafuer forbrudt,oc hand der fore her effterdags at Vere afskilt fra hende oc igien tilladt sig om en anden Chris-telig oc tro Ektefelle, effter Guds Forsiun, at besørge.
Die 11.Augustj blef holdet Consistorium,oc da blef hans Høy-Excell: Hr. Statholders bref om Krigs steurens udleg oplest.
Die 18.Avgustj blef igien holdet Consistorium i den Sag imellom et par Ektefolk, Pofuel Kryplin oc hans qvinde Kirsten Matthiæ datter, næverende hans Høye-Excell: Committerede i Slotsloven Velædle hr.Præsident Jørgen Otten med samptlige Canonicis, hvor da igien Comparerede Pofuel Kryplin, udj hvis pahør Kirstens Procurator Knud Jochumsøn lod for Retten oplese et TingsVidne af Raadhuset Under Notarij hand, som oc blef paategnet. Dernest blef Kirstens Jndleg i Retten lagt, oc lest. Pofuel der imod lod sit Jndlegge i Retten oplese oc paategne. Noch oplest S1: Luc Jacob-søns Natheides testificatz om Pofuels Christelige lefnets forhold med sin datter, hans forrige Æktefelle af dato d.29.8br: 78.
Afsagt
Sagen er optagen,til nermere betenkning,indtil Varsel gifues,naar de igien for Retten skal comparere, at da dom kand afsiges.
Die 29 Octobr: Præsentib: hans Velbyrd: Hans Lilienskiold Commit-terede udj Slotsloven oc Amptsforvaltere udj Bergenhuus Lehn, hans Velærverd:
Bispen Doct: Niels Enevoldsøn Randulf, Mag.Ambrosio Hardenbech, Mag.Hans Daber, Mag.Otto Schrøder,Mag.Jens Hoffman,Mag.Claus Ble-ching. Mag.Samueel Schrøder, Hr.Jens Jonæsøn, Hr.Johan Castensøn blef tvende hans Ko.Ma. Forordninger opleste,det første om Sabba-thens Helligholdelse af dato 9.Septembr. 1679, den Anden om en half Krigssteurs erleggelse af dato d.20.Avgustj 1679.
Eodem die nærværende Committeret udi Slotz lougen her Commissa-rius ærlig oc Velb: Mand Hans Hansøn Lilienskiold,Velærverdig her Biscop hæderlig oc høylærd Mand, D.Niels Enevoldsøn Randulff, Mag.Hans Daberg Læsemester,M.Otto Schrøder Sognepræst til NyeKir-chen, M.Jens Hofman Sognepræst til KaarsKirchen, M.Claus Bleching Scholemester, H.Jens Jonæssøn Medtienere til Kaarskirchen oc H.Johan Castensøn Medtienere til Nye Kirchen, fremkom for Retten hæderlige oc høylærde Mænd Mag.Ambrosius Hardenbeck Sognepræst til Dom Kirchen oc M.Samuel Schrøder Medtienere ibiden, som med en Rigens steffning dat. d.3. Sept.79 Bergenhus, hafde ladet ind-kalde Carl Hess, paa hues oc hans faders Søffren Hesses Vegne møtte Søffren Baltzersøn. Velbte. hæderlige Mænd indlagde effter-tegnede instrumenta,som bleffue oplæste oc paa skreffne. 1 Steff-ningen. 2.Et forset dat. Bergen d.29.Oct.79. 3.En testification fra byefogden Hans Henningsøn Schmit om Carls Leyermaal dat.Berg. d.17.Jun.79.
Søffren Baltzersøn producerede Et indleg under Søffren Hesses Haand oc dat.Berg.d.29.Oct.79. No 4. Noch en skrifftlig beviis dat. Bergen d. 14 7br. 1679. No 5.
Søffren Batltzersøn bleff tilspurt om hand haffde nogen Vis-se sicherhed det Carl Hess skulle bekomme Kongl: Maytz. opreis-ning, huortil hand suarede at hand iche Viste om Carls forældre haffde erlanget nogen Vished fra hannem der om.
Mag.Samuel fremlagde tuende Strange Offuesøns Supplicationer om Klocheriet huor paa her Ober-Secreterer D.Schult Kongl: Maytz resolutioner skreffuet haffde, den ene dat.d.17 Maji 1679 oc den anden d.16.Aug. næst effter. No 6 et 7.
Tiden den 1 post udi deres indlagde forset, suarede Mag.Ambrosius at hand tillige med Mag.Samuel offte haffde Carl paamindet, ham ey alleene denne post Var Vitterlig mere end oc de andre oc Veds-toed dem alle.
Til den 2 post suarede Klocher drengen, som oc Var steffnet at hand mange gange haffuer dreffuet Køer heste etc aff KIrchegaar-den.
Til d.3.post suarede Coccius oc Munthenius at de med deres æd gierne Ville confirmere hues derudi befattes, sandt at Være.
Til d.4 post sagde Klocher drengen Tosten, opvartende ved Retten det oc saa at Være.
Til d.5 post sagde Magister Ambrosius det at Være skeet.
Til d.6 post suarede Klocherdrengen at hand saadan ey kunde sig erindre. Mag.Samuel forskiød sig til prober beviis.
Til d.7.post suarede Klocherdrengen at hand iche begyndte at ringe førend det i Kaarschirken Var affringet.
Til den 8 post Var ingen modsigelse.
Til d.9.post bleff suaret at den Var saa i sandhed.
26.
Sagen optages til i dag otte dage, da Citanterne haffuer Videre at bevjse den 6 post i Jndlegget, saa oc andgaaende Carls Slags-maal om natten paa gaden. Søffren Hess tilsiges ocsaa til samme tid personligen for Retten at erskinne.
Effter affskeeden forleden onsdag møtte i dag, som er d.5. Nov. Citanterne oc paa Søffren Klochers oc hans søns Carls Vegne Hans Schwarskop. Bleff iche indlagt beviis paa den 6te post effterdi den er clar noch; men andgaaende Carls slagsmaal som bleff oplest oc paategnet No 8.
Der effter indlagde Hans Schwarskop et tings Vidne dat.sidste Die gbris, saa Vel som oc et Jnleg under Søffren Hesses haand ex dato d.5 Nov.79. No. 9 oc 10.
M.Samuel suarede til Søffren Hesses indleg, at hand sig Ville mod Søffren Hess haffue forbeholdet hues ubilligt hand der udi kand haffue at paatale.
Affsagt. Effterdj her udi Retten er fremviist tuende Supplica-tioner til hans Kongl.Mayt. huorudi Carl Hess er andgiffuen for et leyermaal oc anden uskichelighed beganget i medens hand Kloch-eriet her Ved Dom Kirchen haffr betienet, udi sin faders sted,paa huilchen er tegnet aff h.OberSecreterer Schult aff dato den 17 Maj - oc den 26 Aug. 1679.at hans Maytz naadigste Villie er, at Carl Hess skal Ved dom removeres ab officio, saa oc dom at gaae i sagen, omend skiønt personen ey er tilstede; da haffuer vi iche effter Søffren Hessis skrifftlige protester oc begieringer kundet giøre nogen opsettelse i sagen til hans søns Carls hiemkomst:
Men saa som befindes baade aff Capitels protocol fol.19, at Carl Hess Næst forleden Aar 78 den 31 Julij har aldVorligen Været her paa Capitlet sat til rette, for sine den tid allereede begangne enormiteter oc forsømmelse i Klochertienestens opvartning,med den hosføvede paamindelse oc truesel, hand effter den dag at lade sig befinde flitteligere oc skicheligere, saa fremt forrige forseelse iche med andre, som kunde effterfølge, skulde stande hannen Aaben fore, huor paa hand oc samme tid giorde affbøn for Retten.
Saa oc fornemmes aff Byefogdens Sedel dateret Bergen d.17 Junij 1679, at Karen Henrichsdatter haffuer udlagt b:te Carl for fader til sit uEcte barn,som hun da hafde fød; huilchet leyermaal hans fader Søffren Hess iche benegter udi sine Jndleg jo at Være begaaet aff hans søn Carl; Carl oc det samme Vedstaar, i det hand er ned reyst til Kiøbenhaffn at Ville søge Kongl. opreysning.
Thi haffuer Vi iche Vist rettere at Kiende, end at Carl Hess jo formedelst baade sin forrige forseelse i Embedet,saa oc dette, effter paamindelse om skichelighed, begangne leyermaal, sig haffr giort uVærdig til den Kongl. benaading,som hand haffuer hafft til Klocheriet her Ved Dom Kirchen at betiene.
Hvad de andre Klagter sig belanger, som oc nu aff Præsterne her Ved domkirchen er født i Retten mod Carl, om hans mange for-sømmelser i Embedet oc anden uskichelighed, siden første paamin-delse, da effterdi Carl billigen selff burde at Være tilstede at suare der til, saa oc at anhøre Vidnesbyrd mod sig effter Lougen, kand derfore iche paa denne tid noget der om affsiges.
Citanterne begierede dennem beskreffuen; huilchet oc bleff beVilget.
Eodem die blef Eliæ Lossis action forretagen, angaaende hans formente prætensioner imod den Hederlige Mand Hr Lythice Owens-ted,hvorom indlagde Rigens Citation, melder.som oc blef oplest oc paategnet. Dernest blef Eliæ Lossis forset i Retten lagt oc lest. Noch Sorenskrifuerens Christen Bertelsøns Skrifftebref. ? En Sup-plication til hans Ærverd.Bispen, 5 Skiffte Contracten oc en Copie af Provisten forrettet. End blef et Andet forset i Retten lest oc paategnet af No.6. Jbbe som Var Eliæ Lossis Fuldmektig blef tilspurdt hvor med hand Ville beuise,at noget udj det paabe-raabte skiffte Findis indført, at Hr Lytich skulle formedelst en broderlods Nydelse føde den suage broder? Hvor til, hand beraabte sig paa Eliæ egne forsetter.
Hr Lytich blef tilspurt, om de 50 RDr Var udgifuet til den sygis ophold, og hvorledis det har sig med disse 50 EDr ? Hvor til Hr Lytich suarede,at det Var penger, som hørte til felles deling, oc at hans qvinde self hafde sin lod der udj, oc Ville derom siden gøre forklaring.
Hr.Lytich indlagde Prouistens med hans Meddoms Mends giorte oc sluttede. Verk imellom ham og Elias Loss,som blef andseet. Laug-mandens Rosenheims Dom blef i Retten lagt. Noch et Skrifftlig Documente, hvor med Hr Lytich Ville beuise sin hustrue en broder-lod effter sine foreldre at Vere lofuet oc tilsagt, som af Elia Lossis hand Undertegnet, oc med Andre samtykt, findis hoss føyet. Jbbe Jndlagde end en skrifftlig qvitering.
Sagen er til betenkning optagen til i dag Fiorten dage.
Effter Forrige Afsigt blef igien holdet Consistorium, oc da møtte Eliæ Lossis Fuldmegtig Jbbe, som atter fremlagte et Andet Forset, lest oc paategnet. Hr Lytich Ved sin Fuldmegtig Johan Madzøn Jnd-lagt et andet Forset, som oc blef oplest.
Videre hafde parterne iche udj Retten at indlegge.
Afsagt,
Efftersom Elias Loss har her udj Retten sist forleden 5 Novembr ladet indlefuere tvende skrifftlige Forsetter, begge af en dato dog Ulige Meninger, thi udj det første følger hand stefningen retteligen oc begierer endelig dom, udj den tvistighed imellom sig oc Hr.Lytic effter hans postvis forfattede i Rette settelse. Udj det andet Viger hand ganske baade fra den Høyanselige Stefn-ings tilhold saa oc fra sine Egne i Rette settelser udj hans første indleg Under egen hand, oc setter paa ny i Rette, om iche denne sag til det Verslige forum bør ordinarie henfindis:
Thi hafuer Vi iche Vist at kunde følge mere end som det ene oc Første forset, hvilket i sin slutning er stefningen gemess til at kiende oc dømme i Sagen, besynderligen effterdj denne stridighed I Er imellom tvende geistlige personer. 2 beroer fornemmeligen paa en gield oc fordring, som Hr Lyche krefuer effter sin Umage, Daniel Loss som hand hafuer fremholdet paa det syttende Aar, oc derfore tilholder sig hans gods indtil hand derfore Vorder betalt hvorpaa og allerede er Kient af Prouisten, effter Ordinancens medfør Fol.35. 3. Saa er og hverken Sorenskrifverens Skiffte for-retning effter S1: Hr Samuel Loss ey heller Lauhmandens Dom pro-ducerede her i Retten til nogen correction oc paakiendelse, men allene som Uisse Documenter, til at opliuse denne sag og stridig-hed.
27.
Hvorfor Vi Sagen i sig self, som for os er indstefnt flittreligen har gransket oc ofuerVeyet, oc effterad Vi befinder:
I. at Elias Loss iche har beuisligt giort, det hand dog som Sagens Fundamente forre Vender og hart paastaar udj sit indleg: At Hr Lychis hustrue Eliæ oc Daniel Lossis Søster er til den ende giort Brodergild udj Arfuen effter deris Foreldre, at Hr Lytiche skulle forsiune oc opholde Daniel Loss af hans løsøre all hans lifues tid. Til med findes derom iche et ord effter Eliæ mening, ført udj Skiffte brefuet. Men Hr Lytiche der imod hafuer fremlagt det breb in originalj, hvor Ved hans hustrue Anne Samuelsdatter Loss er giort brodergild, Undertegnet, iche allene af hendis Fader Hr.
Samuel Loss men endog af alle hendis brødre,og der iblant af Elia Loss self, saa og derforuden af tvende troverdige Dannemend Hr Johan Stochhoff Sogneprest paa Manger, og Christen Busk Skrifuer i Nordhorlehn, hvor udj iche formeldis det at Vere skeed, med nogen Condition og Vilkor.
Men af et Christeligy gemytte oc et faderligt hiertelaug saa oc for hendes datterlige hørsomhed oc tienstagtigheds skyld,hvor hos oc er indført den strenge adVarsel oc trudzel til Eliam og hans andre brødre, de ey at giøre deris Søster,hendis husbonde,oc børn her udj nogen indpas oc forhindring, saa fremt de iche for Guds strenge dom, hannem der til Ville suare.
Derforuden, endog udj samme bref iche findes indført Aaret og Monats dagen, naar det er skrefuen,saa fornnemis dog af dets ind-holdende omstendigheder, meldende i blant Andet at Elias Loss paa de tider freqventerede udj den Latinæ Schole I Bergen, som Var mange Aar førend Arfuen siden er falden effter hans Fader Hr Sa-muel Loss, saa og af dets Undertegnelse, da Daniel Loss, det self tillige med andre hans brødre har undertegnet. Hvor af seis at hand paa de tider iche har Verit nogen Umage, eller fra sin for-nufft for rycht, og derfor iche i den henseende til den skrøbe-lighed som hand siden er til slagen, kunde da betinget for hz med Hr Lytiche nogen Vilkor hos den bevilning, som hans hustrue blef forundt. Huad sig ellers belanger det som Elias Loss har ladet i dag i Retten indlefuere imod dette sin S1: Faders udgifne bref og Eliæ Lossis egen handoc Undertegnelse, Kand Vi iche andse, af den Krafft at kunde suecke og til intet giøre den faderlige bevil-ning, som Hr.Lychis hustrue er For Undt, udj dette bref:
Thi først giør Elias iche beuisligt, at enten hans S1: Modereller hand, eller nogen af hans brødre hafuer nogen sinde tilforn der imod protesterit, for det Andet er oc samme bref til Vitterlighed og sandheds bekrefftelse Underskrefuet af TVende fremmede oc tro-verdige Mend, nu S1: hos Gud,imod huis beseglings og Underskrifu-elsis Vidner, Eliæ Lossis bare ord udj hans egen sag iche kand gielde.
II. Saa finder Vi og iche udj Skriffte brefuet effter S1: Hr Samuel Loss, det Elias Loss der af Vil have forstanden, at Hr Lyche skulle Vere forplichtet at underholde den skrøbelige broder Daniel Loss allene af sit løsøre, rente, Landskyld og Rettighed af sit Jordegods all hans lifs tid, oc siden Jordegodset effter Daniels død at komme Arfuingerne til deling: Ey heller at de 50 RDr som Hr Jens Loss skulle legge fra sig til fornefnte Daniels ophold, ere til den Ende Hr Lyche tillagde, at hand der med intet Videre skulle hafue at kunde prætendere for Daniels Lossis under-holdning, saa at huad heller Daniel hafde lefuet stacket eller lenge skulle Hr Lyche dog for hans Underholdning hverken hafue mere eller mindere. Men der imod melder Skiffte brefuet allene saaledis: at da Var for afskediget, at Hr Lyche skulle tage bemte Daniel og hans løsøre til sig,sampt oppebære Landskyld og Rettig-hed af hans tillagde Jorde gods til hans ophold; saa oc at Ht.
Jens herforuden har belofuet at legge til bage for hans hiemfølge til fornefnte Daniels ophold, penge 50 RDr: hvormed Hr Lyche iche betagis sin Rett effter Loven at paatale i Fremtiden, hvis hand mere bekostede paa offtebemte Daniels Underholdning, end som hans løsøre Rente oc landskyld kunde tilslae.
III. Eragter Vj oc dette baade af Hr Lychis Skrifftlige protest nu i dag i Retten indlagt, saa og af ofuer regning effter skiffte brefuets indhold, og Hr Lychis Special regenskab, at dersom Hr Lyche, saa som Elias Loss formener skulle Verit forplicht at Underholde Daniel Loss sin lifus tid af sine egne middeler, saa Vit bemte Daniels løsøre, landskyld og Rettighed af Jordegodzet oc de 50 RDr, som Hr Jens Loss paa Skifftet til hannem motte legge tilbage fra sig, iche kunde tilreche da motte der Ved hannem fragaa mere end alt det, som hand med sin hustrue Anna Loss hafde tilforn bekommet i Arf effter hendis Foreldre, saa at i det sted hun for hendis datterlige hørsomhed oc tienstagtighed skulle effter hendis foreldris Kierlige bevilning oc samptlige hendis brødris Villie og samtyche Vere brodergild, blef hun da, formedelst denne hendis og hendis hosbunds Christelige Forsorg Umage og omkostning paa deris suage broder, ganske Arfueløs.
28.
Effter saadan beskaffenhed hafuer Vi iche Vist rettere at Kiende, end at effterdj A.B. baade Cap.23 siger: Om nogen mand hielper frem den Umage, som hand iche er skyld til effter loven, og en anden er hans Arfuing, oc falder hannem siden nogen Arf, eller Rettighed til udj hvad maade edt skeer, og hand døer,da skal den, som hannem hialp oc opfødde, eller hans Arfuinger hafue fyldest for sin Kost og Umage, og hans Arfuinger det som ofuer er: Saa og udj det 14 Cap. meldis:
at Umage skal skifftes imellom deris slekt og Arfuinger ligesom anden deris tilstaaendis, eller bortskyldig gield skifftes.
Saa bør derfore Hr Lyche som har fremholdet den Skøbelige oc for-størrede Daniel indtil hans døds dag, hafue Fyldest for hvis hand hafuer bekostet paa hannem baade til hans Underholdning, saa og til hans begrafuelse og Jordefærd, saa Vit hans løsøre, Rente, Landskyld, og Rettighed af hans Jordegods iche har kundet tils-treche, førend hans Jordegods udj denne omtuistede gaard Bryn, kand komme til deling i blant hans Arfuinger.
Oc saa som baade Elias Loss som en broder, saa og Hr Lychis hus-true som en Søster ere begge lige nær skyld effter loven til Daniel Loss og begge hans rette Arfuinger, saa bør og Elias Loss for sin broderpart erstatte og igien gifue Hr Lyche de tu dele af hans egen billige AndVente omkostning paa Daniel Loss,førend hand med sin Søster Hr.lychis hustrue kand træde til en broder lod udj Bryn.
Anno 1680.
Die 3.Februarij præsentibus Velb.Her Commissario Hans Hansøn Li-lienskiold, pl.rev.Dno Episcobo D.Nicolao Randulff,Dno M.Ambrosio Hardenbech, M.Joh.Daberg. M.Jens Hoffmann, M.Claudio Bleeking, H.Jens Jonæsøn, bleff Consistorium holdet, oc da udi rette møtte Procurator Knud Jacobsøn paa S1.Abel Munthes Arffuingers Vegne, huilche haffde med en Slotz steffning dat.Bergenh. d.8.Dec. 1679 ladet indsteffne hæderlig oc høylærd Mand M.Christopher Pedersøn Sogneprest paa Sundmør.Steffningen bleff oplæst oc paategnet No 1. Ilige maade oplæst oc paaskreffuet et forset paa Arffuingernes Vegne indlagt dat.Bergen d.3. Febr.1680. No.2.
Effterdi befindes at Mag. Christopher til dette steffnemaal haf-fuer hafft louglig forfald, da opsettes sagen til den 5 Maji førstkommende, Mag.Christopher midler tid skal betimeligen der om Varsel giffues aff Vederparterne,at hand effter samme steffnemaal til bemelte tid kand møde.
Eodem die møtte udj retten Hendrich Fisker Fendrich paa de Mili-tæriskis Veyne af Slottet, som førte i Retten en Syldat Heliæ Olsøn med sin nu trolofuede qvinde Eirrete Christensdatter. Hvil-che paa begge sider er befunden før at lefue i Ekteskab med Andre, som end lefuer. Bemte: Fendrich indlagde Monsr.Lemforts Missive til Oberstl: lest og paategnet. Noch blef i Retten et Skrifftlig Forhør for den Militeriske Ret fremlagt og oplest. Fremdelis i Retten lagt et Andet Forhør hans Velærverd: Bispen tilskrefuen.
Afsagt.
Effterdj befindes, at disse tvende personer, nemlig Helje Olsøn og Birrete Christensdatter, begge hafuer Værit Ækte Viet med personer, som de self afuiste at Vere i lifue, førend de paa ny igien hafuer indladet dem tilsammen i et Andet Ækteskab. Hafuer Vi iche Vist rettere at Kiende, end at dette deris siste Ækteskab bør at Være ophæfuet og adskilt: Og for saadan deris Foragelige løsagtighed og letsindighed imod den Hellige Ækteskabs stand, henuises til hvers tilbørlige Øfrighed, Hvad straf de derfore bør at lide.
Capitels taxt for Anno 1679.
Smør__________ j løb taxerit for " 13 mrk 2 1 "
Ren Korn______ j Td_____________ " ______ 1 3 "
Half Rent_____ j Td_____________ " ______ 1 " "
Hafre Korn____ j Td_____________ " ______ " 7 8.
Ringere dito _ j Td_____________ " ______ " 4 "
Fisk__________ 1 Wog____________ " ______ " 4 8.
Raa Fisk______ 1 Wog____________ " ______ " 1 "
Alle Andre Varer effter seduanlige taxt.
Die 6 Febr blef igien Consistorium holdet, og da Hans Ko: May. Naadigste Skattebref om den ordinarie Skatt oplest Sub dato Københafn d.30 Decembr: 1679.
29.
Die 18 Febr: Præsentib, af hans Høye Excell: Committerede till Ampts For Valtung ofuer Bergenhuus Stifft Ampt Hans Lilienskiold til Hop. Doct.
Niels Enevoldsøn Randulf Superintendent, Mag. Ambrosio Hardenbech Pastore et præposito. Mag.Hans Daberg Lectore Bergensis, Mag. Claus Bleching Rectore Scholæ. Mag.Samuel Schrøder.Notario, Hr.
Jens Jonæsøn møtte i Retten paa Bergen Dom-Capitell Soldat Niels Pedersøn, som hafde indstefn sin Ekteqvinde for begangne leyer-maal med en Anden udj hans absentz, som blef oplest og paategnet. Birrete Andersdatter møtte og i Egen person, og effter tilspør-gelse Vedgich at hafue aflet barn Ved en Anden Soldat Svend Olsøn, som er en Ækte mand, hvorom Hr Johan Bechmans testificats blef indlagt.
Afsagt.
Effterdj befindes, at Marrite Andersdatter i medens hendis Æcte Hosbonde Niels Pedersøn Roschild hafuer Værit udj Krig og hans May: tieniste her i Norge, hafuer Med en Ektemand, Ved nafn Svend Olsøn indlagtt sig udj et letferdigt lefnet og aflet barn med hannem, effter egen Vedstaaelse for Retten,og Gvarnizons prestens Skrifftlige Attest. Hvorfore hendis Æctemand Niels Pedersøn iche Vill tage hende til Naade, Jche hun heller tillegger hannem nogen Uskichelighed Att hafve begaaet, Medens hand har Verit udj hans Kongl: May: tieniste: Hvorfore Vi har iche Vist Rettere at kien-de, end at hand her effter maa, og bør Vere fra hinde adskildt og igien tilsted udj et Andet Ækteskab, effter Guds Forsiun, at ind-ladis. og Med hende at forholdvis effter Ordinantzen.
Die 25 Febr: Præsentib.hans Høy-Exell: committerede til Ampts For Valtung ofuer BergenHuus Stifft Ampt Hans Lilienskiold, Doct: Niels Enevoldzøn Randulf Superintendent, Mag.Ambrosio Hardenb: Præposito, Mag.Hans Daberg Lectore, Mag.Jens Hofman, Mag.Clavs Bleching Rectore. Mag.Samuel SchrøderNotario, Hr Jens Jonæsøn møtte i Retten paa Bergen Dom-Capitel Pofuel Kryplin som atter hafue ladet i Retten kalde sin ÆchteqVinde Kirsten Matthiædatter, som og møtte. Citationen blef oplest og paategnet. Forrige i Ret-ten indlagde Skrifftlige Tings eller Raadstue Vidne i retten lagt oc lest. Et Andet Raadstue Verk af dato den 12.Febr. i Retten lagt oc lest, med tvende forsetter. Endnu Jndlagt sit siste for-sett, som oc blef oplest og paategnet. Her imod fremstod Kirsten Matthiædatter og Jndlagde sit Forset, som blef oplest og paateg-net.
Sagen til betenkning er optagen til i dag otte dager.
Die 3 Martij blef igien holdet Consistorium, og da Retten blef Pofuel Kryplin kaldet, og effter tilspørgelse, om hand Ville tage hende til Naade, suarede, det iche kunde ske, effterdj ingen for-bedring mere hos hende Var at forVente.
Afsagt:
Efftersom af indlagde Documenter nochsom er beuisligt, hvor hals-tarrig og fremturende Kirsten Matthiesdatter hafuer Verit udj sin forargelige Uforligelighed med hendis Mand PoVel Krøpelin, hvil-ken hun offte meget Usømmeligen med hug og slag, Skielden, Huus-dørrenis tilspickrelse, trudsel paa lifuet og Anden Utilbørlighed har ofuerfaldet oc forUroliget, Uagtende de mange, baade formanin
-ger og trudseler, som imidler tid ere giorde til hende af Prest-erne, Profsten, Bispen og Capitulet saa oc hendis egen, da giorde løffterog afbedelser: Hvor udofuer bemte: hendis mand har Verit forAarsaget paa nogen tid sit huus at rømme, og fra hendis omgi-engelse sig at entholde, Ulyche at sky og afuerge, Vil og derfor iche betroe sig ydermere paa hendis ny giorte løffter og for-plichter at komme til hende igien, men begierer indstendeligen, at hun paa nogen tid maa fra hannem Separeris, indtil en ret Christelig forbedring hos hende kand fornemmis: Erbiudendis sig imidler tid børnene til sig at tage og Christeligen forsiunne, saa oc hende, effter hans Vilkor og leilighed at forsørge. Hvori-mod Kirsten Matthiesdatter iche ofuerbeuiser hendis Mand Povel Krøpelin at hafue hende med nogen Usømmelighed begegnet, besøn-derligen siden den forligelse giord dem imellom her paa Capitulet den 6.Nov.1678.
30.
Effter saadan beskaffenhed hafuer Vi iche Vist rettere att Kien-de, end at endog den Ektelige Copulation og forbindelse imellom Kirsten Matthiesdatter og Povel Krøpelin formedelst saadan Ufor-ligelighed iche kand opløsis eller adskillis. Saa aligevell eff-terdj Kirsten Matthiesdatter nu udj mange Aar, og uden Gifuen Aarsage mere har Øfuet sig udj obenbare had og fiendskab end udj Echtelige Kierlighed og samrechtighed med sin Mand Povel Krøpe-lin, og der med gifuet et meget forageligt exempel til den hele by Gud i Himmelen til allerstørste forstørrelse. Hvoraf og ende-ligen Mord eller Anden Ulempe Kunde besørgis, dersom hendis Mand imod sin Ville skulle tvinges til at boe med hende: Thi eragter Vi fornøden at giøre imellom dem en Separation paa to Aars tid, saa Vit den daglig samqvem og bivonelse er andgaaende. Hvorfore Kirsten Matthiesdatter saa som den skyldige udj all denne Ufor-ligelighed og forargelighed her med tilsiges strax at entuige de iboende huse, og udj Verende to Aar, beregnet fra denne Voris afsigtis dato sig at forføye enten til hendis Moder, eller Anden steds uden byen hos got folk, hvort hende lyster, som Kand Vere uden hendis Ektemands Povel Krøpelins daglig molest og fortred. Og i midler tid Hierteligen at afbede hos Gud, den af hende her til dags begangne store forargelighed, saa og Ved Guds naade at beflitte sig paa en sand omVendelse. Hvor Ved hun omsider maa Kunde forsonis, og komme Ved en Christelig forening igien til hendis Mand og børn. Findes hun herimod Mod Villig og Gienstri-dig, da at straffis af den Verslige Øfrighed som Ved børe. Her imod tilsiges Povel Krøpelin, som den Uskyldige igien at andtage sig sine huse tillige med børnene, og all begge deris Midler og bohafuende med den tilsiun og Forsorg som en erlig Mand sømmer, og hand self Agtter at suare til effterad boets Midler rigtigen af Vedkommende er registerit og ofuerslaget. Saa oc forplicht at Vere, at lade bemte sin Echte Hustrue Kirsten Matthiesdatter Vere følgachtig en god opred seng, og hendis gange Klæder, og derforu-den gifue hende Ugentligen til hendis erlige Underholdning udj Værende Separation Tre Mark Dansk. Og ellers formenis i midler tid at bede Gud, at hand Vil gifue naade til, at hand igien maa komme udj god forstand og Enighed med sin Echtehustrue, saa de effter nogen tids separation maa siden kunde lefue tilsammen udj en Uopløslige oprichtig Echte Kierlighed oc Christen samdrechtig-hed, Gud til ære, Andre Christne til Glæde og dem self til time-lig Velfærd og EVige Salighed.
Den 19 Aprilis blef hans Kongl: May: Naadigste bref om Princes-sinds Steyr af dato Hafniæ den 31 Martij 1680, oplest og paateg-net.
Anno 1680 den 7.Maji præsentibus Velb: her AmptzForvalter, Hans Lilienschiol, Velærværdig her Biscop Hæderlig oc høylærd Mand D.Niels Randulff,hæderlig oc høylærd Mand M.Ambrosius Hardenbech, M.Hans Daberg, M.Claus Blecking,Mag.Samuel Schrøder oc Her Johann Carstensøn bleff Consistorium holdet oc da frem stod Kirchever-geren her til Domkirchen Oluff Guldsmid, beklagende at hand for nogle dage siden Vilde bringe de stripede Voxlius til nye lius at giøre, oc da Vare otte aff skaarne, som oc i gierningen befandtes saa at være, huor paa Klocheren bleff fremkaldet som berobte sig paa sin tienere Tosten der pleyede at forvare liusene,sigende sig selffuer ey udi 3 Aar at haffue Været udi skabet huor liusene forvares, der til suarede Tosten at hand undertiden alleeneste haffde nøglene, naar hand dem til Kirchetienesten skulle bruge. Sagde oc derhos at samme 8 lius haffde iche lenge Været brugt, Viste oc iche huem det giort haffde.Der paa bleff ocsaa frem kal-det Knud belgetræder, som bleff tilspurdt om hand iche huem der haffde skaaret aff liusene, oc suarede hand der til,at Klocherens søn Carl, som nu er i Kiøbenhaffn, hafde giort det, noch sagde hand at hand iche selff alleene, men end oc den unge store Konge, som nu er død, haffde seet det, haffde oc Mag.Samuel derom, samme tid, advaret.
Eodem die bleff foretaget den sag imellom Mag.Christopher paa Sundmøre oc S1.Abel Munthes Arffuinger. Paa Arffuingernes Vegne fremstod Knud Jochumsøn refererende sig til forrige steffning dat. Bergenh: d.8.December 1679. Der hos fremlagde hand et forset aff en deel affuinger underskreffuet dat. Berg.d.7 Maji 1680. til med oc 4 andre instrumenta som alle bleffue paategnede.
Arffuingernes fuldmechtig begierede at Notarius Mag.Samuel maatte til holdes, at producere den protest, som arffuingerne mod Mag.Christophers fordring haffde Jndlagt udi sterbboen, huilchet Velbte: Mag.Schrøder oc fremlagde.
Paa Mag.Christophers Vegne møtte for Retten Jesper Søffrensøn, som fremlagde et forset aff M.Christopher skreffuet oc under skreffuet d.4 Maji 1680.
Knud Jochumsen begierede Copie aff Mag. Christophers forset med Videre som der udj neffnes, huilchet bleff consenteret.Noch begi-erede hand at Mag. Christopher maatte indlegge den Original skiøde, som hand haffuer paa de Jorder, hand aff S1.Abel Munthe kiøbt haffuer.
Sagen bleff optagen til førstkommende Mandag.
Eodem die blef forretagen den Sag imellom Hr Hans Madzøn Sogne-prest til Voldens Gield paa Sundmør,som hafue ved Rigens Citation indsteffnet Prouisten Mag. Christopher Hierman for den udstedde Dom imellom sig og Amptman Christian Lindenov, hvor om Citationen blef i Retten lagt, læst og paategnet. Blef dernest i Retten lagt Mag: Christophers med hoshafuende Presters dom, hvor af Afsigten lydeligen lest.Hr Hansis forsett blef i Retten lagt og lest. De Documenter, som effter Numer i forsettet er om meldet blef og i Retten lagt. Alt dette blef i Retten lagt Ved Hr Hans Madzøns Fuldmegtig Knud Jochumsøn. Endnu fremstod der imod Jesper Søren-søn Mag: Christophers Fuldmegtig som og indlagde Mag: Christo-phers Forsett som blef oplest, af hvilket Knud Jochumsøn begierte Copie paa sin Principals Veine, som blef samtykt. Der paa blef afsagt Parter igien for Retten at møde til idag otte dage.
31.
Anno 1680 d.14 Maji præsentibus Her AmptsforValter Velb: Hans Lilienskiold Velærværdig her Biscop, d.Niels Endvoldsøn Randulff, ærværdig Prouisten Ambros.Hardenbeck, Mag.Hans Daberg, Mag.Otto Schrøder, Mag.Claus Blecking, Mag.Samuel Hansøn oc Her Johan Carstensøn bleff Consistorium holdet, oc da fremstod paa Her Hans Matzøns Vegne, som i Rette haffde indsteffnet Mag.Christopher Hiermand Knud Jochumsøn som indlagde et forset dateret Berg.d.14. Maji 1680 som oplæst oc paategnet.
Affsagt. Effterdi Amptmanden Velb Lindenou som hoffuet mand udi sagen iche er steffnet, remitteres sagen til nye oc lougligere steffnemaal.
Eodem die bleff den sag imellom S1: Abel Muntes Arffuinger oc Mag.Christopher Hiermand igien foretaget oc da paa Arffuingernes Vegne fremlagde Knud Jochumsøn et forset dat. Bergen d. 14 Maji 1680.
Bleff aff Mag.Christophers fuldmechtig Jesper Søffrensøn indlagt det skiøde som Arffuinger i deres forset paaesker, huor aff Knud Jochumsøn begierede copie, huilchet bleff samtyct.
Sagen optages til førstkommende Mandag Klochen Ni.
Noch eodem die fremkom for Retten Mag.Otto Schreuder, som paa S1: Inger Wormbs Medarffuingers Vegne haffde citeret Sr Fridenrich Kohlman, Steffningen dat. Bergenh. den 3 Maji 1680 bleff oplest oc paaskreffuet.
Noch begierede Mag.Otto at seeneste affsigt maate oplæses som oc
skiede. Jens Stephansøn møtte paa Kohlmanns Vegne, som bleff til-spurt om Sr Kohlman haffde effter bte affsigt søgt effter at for-skaffe sig paa beraabte haandskrifft in originali, huor til hand suarede at hand det iche haffde order At suare til; men formeente at hans principal iche Var lougligt steffnt, Videre haffde hand iche.
Sagen bleff henvist til nye steffnemaal.
Mandagen d.17 Maji bleff den sag imellom S1: Abel Munthes Arffu-inger oc M.Christopher Hiermand igien foretaget, huor da Velb: her Commissarius lod sig undskylde iche at kunde Være tilstede, for sin søns laugmands skyld, som i denne sag er interesseret.
Jesper Søffrensøn indlagde en qvittance under S1.Abel Munthes haand dat.d.9.Febr.1671.
Knud Jochumsøn paa Arffuingernes Vegne begierede at der maatte Kiendes paa det Skiøde, som S1.Abel Munthe haffuer giffuet M.Christopher, proreste refererer de sig til det forrige oc begi-erer dom. Videre haffde ey nogen aff parterne at fremføre.
Affsagt, Effterdi S1.Abel Munthes Arffuinger iche noget haffuer fremlaget, enten huor med de beviiser, at Mag.Christopher haffuer nogen sinde Været begierendes eller forplichtet sig til at andta-ge den S1: Matrones gods paa Sundmøer, anderledes end effter ind-byrdes Venlig foreining: Ey heller huor Ved de kand suecke de Reg
-ninger, som til en deel udi S1.Abels leffuendes liffuer oc til en deel udi Sterbboet effter hendes død er indleveret aff M.Chri-stopher paa hans Aarlig leverance oc endelige fodring.
Herhos oc Confidereres (1) at M.Christophers fortegnelse paa hans leverance til S1: Abel kommer offuerEens med den S1: Matrones egen affskrifft udi hindes Almanacha indtil Annum 1675 enclusive, oc det som M.Christopher melder at Være Ved hans Wexel paa Sr Jens Jacobsøn Ouerberg leverert til S1: Abel Munthe for Ao 75. befindes oc richtig at Være liqvideret udi Sterbboet. (2) Udi det sidste Jndleg her for Retten stadfæster S1: Abels Arffuinger med M.Christopher, den Aarlige affgift at bedrage sig 150 RDlr for-uden odelskatten, som M.Christopher tillige skulle selff betale. (3) Hafuer oc M.Christoher nu i dag ladet indlevere en qvittance paa 35 RDlr, som den Salig Matrone haffuer paa M..Christophers Vegne annammet aff Velfornemme Mand Lauritz Sand, huilchen iche endgang er indført udi M.Christophers forrige Regning, huor Ved hans fodring endda kunde opstige høyere end som udi Sterbboet er fodret.
Effter saadan beskaffenhed haffuer Vi iche kundet tilkiende M.Christopher plictig at Være, anden regnskab for dette godses oppebørsel at giøre, end som hand til S1.Abel, upaaanchet aff hende selff, allerede giort haffuer. Men det Seqvestrerede gods hannem aff de hæderlige Skifftes forValtere tillagt for sin fod-ring, som hand neere til S1.Abel AAr effter Aar haffuer betalt, med godsets Aarlig oppebørsel kunde bedrage, hannem at følge, indtil Arffuingerne det skadesløs for hannem indløser.
Andlangende Jordbogen offuer dette gods, da som M.Christo-pher hart paastaar, den som hannem under S1.Abel Munthes haand er tilskichet, at Være tillige med andre hannem mact paaliggende breffue oc documenter fra kommen, da hans tienere Jens Andersøn Anno 1675 yncheligen paa opher denne Jordebog at forskaffe.
Det paaanchede Skiøde andgaaende, da effterdi Arffuingerne iche anche, kand Vi oc denne gang ivhe der paa Kiende.
Die 21.Maij. blef holdet Consistorium paa Bergen DomCapitel hvor Karen Nielsdatter hafuede Ved en Riegns Citation citerit sin Ektemand til Skilsmisse, Hvilken Citation blef oc i Retten lagt. Men effterdj Hr Ampts Stifft For Valtere Var fraverende blef Sagen optagen til en Anden beleylig tid, til hvilken igien att møde Citanten skal gifues betimelig Varsell.
32.
Die 2 Juny Præsentibus Bergen Ampts ForValtere udj hans absentz Hans Hansøn Raadman udi Bergen, = Mag.Hans Daberg, Mag.Claus Ble-ching. Mag.Samuel Schrøder, Hr.Johan Castensøn møtte atter udj Retten Karen Nielsdatter,som hafue ladet sin Ektemand Tosten Tor-gersøn, til fraskillelse, for hand udj Ellefue Aars tid hafuer forladt hende, effter Citationens indhold. Søren Grinde, Hans Aa-mundsøn Kebbeslager, Jacob Jbsøn Væfuer møtte og i Retten,og Vid-nede Muntligen att forbenefnente Tosten Torgersøn hafue Verit borte fra sin Æchte qvinde 11 Aar, og hun sig udj Nabolafuet sig Erligen og Upaaklageligen hafue i lif og lefnet forholdet. Det samme hendis Pastor og Siele=Sørgere Mag.Ambrosius testerer. Blef og Tosten Torgersøn paaraabt, men iche møtte eller nogen paa hans Veyne. Blef og af Vedbemte Vidner, sagt, at Karen Nielsdatter ha-fuer hverken nogle Mundbud eller brefuer fra hendis Mand i midler tid bekommet.
Effterdj for Retten Ved Mundtlig Vidne er Vitterlig giort, at Tosten Torgersøn hafuer Verit borte fra sin Ekteqvinde Ellefue Aar, og hun, siden den tid, Manden bortreiste, hverken Mundtlige budeller Skriffuelse bekommet fra ham, hun og i midler tid sig udj lif og lefnet Christeligen og Upaaklageligen forholdet, Hvilket hendis Siele søgere i ligemaade beVidner, Hafuer Vi iche Vist rettere at Kiende end at Karen Nielsdatter io bør her eff-ter, effter indførte beuis, Vere fra sin Ektemand Afskildt, og sig et Andet Erligt Ekteskab effter Ordinantzen Effter Guds For-siun tilladt.
Die 23 Julij Præsentibus Commissario Valqvart Valqvartzøn Ris-brech i steden for sin Værfader Stifft Ampts ForValtere Velb: Hans Lilienskiold til Hoep, Mag.Ambrosio Hardenbech, Mag.Claus Bleching, Mag.Samuel Schrøder, Hr. Jens Jonæsøn, Hr Johan Casten-søn Wildenrath, møtte udj Retten paa Bergen Dom=Capitel Gregorj Olsøn Fuldmegtiger Elling Gregorissøn, som indlagde hans forhver-fuede Rigens Citation,tagen ofuer hans Ekteqvinde for bortrømming med hans Farbroders Søn, Hvilken Citation i Retten er oplest og paategnet. Jligemaade blef i Retten fremlagt og oplest et Skriff-tlige attest fra Fogden, saa och Ædsoerne LougRettis Mend, til-lige med Pastoris Loci Hr Anders Gryttens. Blef og paaraabt Biite Lassis datter eller nogen paa Hendis Veine, men ingen lod sig finde. Afsagt.
Effterdj for retten er anduist en Skrifftlig testification fra Fogden, Christen Bertelsøn sampt nogle Ædsuorne LaugRettis Mend tilligemed Sogneprestens paa steden om Brite Lasses datters Bortrømming med Elling Gregorisøn, hendis Echte Mands, Faderbro-ders Søn, Til med er iche nogen som hendis Echtemand Østen Olsøn noget Uskicheligt hafuer beskyldet. Hvorfore bemte Østen Olsøn, effter Kiendelse udj Sagen, maa Vere sin EchteqVinde, for sin grofue Forseelse, entlediget, og hannem igien et EchteqVinde, for sin grofue Forseelse, entlediget, og hannem igien et frit Echte-skab effter Guds Forsiun og Ordinancen tilladt.
Die 18 Avgustj Præsentibus Hans Høy Exc. Committerede til Bergens Ampts ForValtning Velb: Hans Lilienskiold hans Fuldmegtig Velfor-nemme Hans Hansøn Raadman i Bergen, Mag:Ambrosio Hardenbech.Sogne -pret til DomKirken og Præposito ofuer Nordhorlehn, Mag.Hans Da-berg Lectore Theologiæ, Mag.Claus Bleching Rect: Scholæ. Mag.Sa-muel Schrøder Notario Capitulj. Hr Jens Jonæsøn og Hr Johan Cas-tensøn Wildenrath,møtte i Retten for oss paa Bergen Dom-Capitels Sigr Friderich Kohlmans Fuldmegtig Jens Steffensøn Toldbetiente og indlagde en Andselig Rigens Citation, som lydeligen for Ved-kommende blef oplest og paategnet.
Jligemaade i Retten lagt Sigr Kohlmans Forset imod S1.Jnger Worms
Arffuinger, som og er oplest og paategnet. Den paa beraabte Obli-gation til Velb: Frue Helle Rosen Krantz af Sign ThomasChristen-søn Fuldmegtig in Originalj udj Retten lagt, lest og paategnet, sampt i Retten lagt den seniste Afskeed paa Bergen Dom Capitel den 5 May 1679, som og bref oplest og paategnet. For indførte Do-cumenter oplest de Jndciterende deris Fuldmegtig Claus Klocher til Nykk. som effterskreffne i Retten lagde paa deris Veine, i begiering med Rettens opsettelse indtil hans Velærverd: Hiemb-komst. Det blef oplest og paategnet.
Con Rector Edvardt Edvardzøn i egen person møtte, og for indførte Documenter hørt oplese. Jens Steffensøn der imod protesterede i formening at dett iche udj hans Rettis proceduer kunde hindre,men Eskede Dom og til dens befordring indlagde et bref udj Retten fra S1: Jnger Worm till Velbaarne Frue,fru Hille Rosen Krantz af dato den 28 July Ao 1674. Parterne blef tilspurdt om de noget Videre der udj hafue at fremføre.
Afsagt
Effterdj hans Velbyrd: Ampts For Valtere Hans Lilienskiold iche i denne sagis forhør hafue Verit i egen person tilstede, da optagis Sagen til hans Velb: Jndkomst til byen Hvor effter Parterne igien Uden Videre Stefnemaall skal Varsell giffues.
Die 25 Avgusti Comparerede Høybaarne Hr.Statholder hans Excell: Committerede Ampts For Valtere ofuer Bergens Stifft Ampt Hans Li-lienskiold effter forrige afskeed, og da for Consistorio møtte Kohlmans Fuldmegtig Jens Steffensøn, og paa den anden side Raad-stue Tienere Michael Selgensøn paa Borgm: Peter Trojels Veine.Paa Kohlmans Veine blef end Ved hans Anden Jndleg, indlagt i Retten, fordrer Dom.Michel begierede paa Borgm: Veine Copie af indlagde Vederpartens Forsetter til nermere erklæring derpaa.
For Retten afsagt, at Arfuingerne, af S1: Jnger Worms Sterfbode tilladis Copier af Kohlmans Jndlagde, og Parterne til nestkom-mende Fredag møder og indlegger hvis de imod Kohlmans protester har at indvende til nermere endskab i Sagen.
33.
Die 27 Avgusti udj Ampt For Valteren hans Fulmegtigis Raadman Hans Hansøns nærVerelse tillige med Mag.H Daberg. Mag: Clavdij, Mag.Samuelis Schr: og Hr Johan Wildenraths møtte i Retten Heder-lig og Høyl: Mag: Otto Schrøder paa egne og interesserinde Veyne, sambt Jens Steffensøn Kohlmans Fuldmegtig. Mag.Otto indlagde sit skrifftlige Forsett som blef oplest, der hoss indlagde 2de Docu-menter Under S1: Jnger Worm hand og Zignet til Conferentz med hendis hand og Signet under obligationen og fornemme om det er den S1: Matronis haand og Sigill eller ey.Jens Steffensøn der imod paa sin Principals Veine eskede dom og hafde intet Videre at indlegge. Mag.Otto sagde sig intet Videre paa denne tid i Retten at indlegge.
Affsagt
Effterdj ingen Anden af S1.Jnger Worms Arfuinger hafuer udi ret-ten mødt Uden Mag.Otto Schrøder paa egen og Mag.Edvard paa sin Myndlings Veine; da opsettes Sagen til i dag 3 Ugger at de Andre Suogre Varsel gifues til at se og fornemme den S1: Matronis hand og Sigill Under Obligonen, og da absolute i Retten at producere enten de Ville negte det at Vere deris S1: Moders hand og Sigill, eller iche. Effterdi Mag.Otto nu i sit indlagde Forsett formener dett iche at Vere den S1: Matronis Egen hand og Signet.
Die 17 Septembr. blef atter Consistorium holden, til hvilken tid Mag.Otto Schrøder igien møtte i Retten, dissligeste Fredrich Kohlmans Fuldmegtig Velfornemme Jen Steffensøn, og da Vigte Mag. Ambrosius og Rector fra Retten som Citerede. Con Rect: Edvard Edvardsøn paa sin Myndlings Veine sabmt Michel Selgesøn paa Borg: Trojels Veyne.
Mag.Otto paa sine interesserendis og Mag.Edvard paa Jens Schiel-
drups og egne Veine indlagt forsettet. Dernest Borg: Troyels For-set Under egen hand i Retten lagt og lest. Kohlmans forset i Ret-ten lagt og lest, og for Retten Dom begierende. Parterne paa denne tid hafude intet Videre i Retten at ligge. Afsagt:
Sagen er optagen til Hans Velb: Hr.Ampts For Valtere hans Hiem-komst at de partiske da kand Varsel Gifues naar de igien for Retten skal møde.
Strange Owesøn fremkom eodem die og lod hans Kongl: May: Aller-naadigste bref paa Klochers bestilling til Dom Kirken oplæse og paategne. Søren Hess Var self tilstæde og hørte hans Kongl: May: Naadigste bref oplæse, og med det samme begierede Copie der af, som ham blef belofuet.
Den 4 Octobr. bref holdet Consistorium Præsentibus Præposito Mag. Ambrosio Hardenbech. Mag.Otto Johannis, Mag.Clavdio Bleching.
Mag.Samuel Schrøder. Hr Jens Jonæsøn,og da fremlagde hans ÆrVerd: Provisten, et bref fra Renter-Cammeret af dato Københafn den 21 Avg.1680 af indehold, om rigtig Clarering at giøre om Skattenis udleg fra Anno 1670 til 79. og det til hans Ko. Ma: Land Commiss: til den 1 Novembr. at lefuere.
Strange Ofuesøn Jndlagde et Skrifftlige Klagemaall ofuer Søren Hess Fordj hand effterad hans Kongl.May: Allernaadigste Bref den 17 Septembr. Var ham paa Capitulet forrelest og Copie der af le-fuerit, hafuer brugt sin Søn til Kirke tienisternis Forretninger baade inden og Uden Kirke, som Søren Hess self hørte oplæse? Hvor effter Søren Hess blef for Retten paa Consistorio tilspurdt, om hand iche Vil rette sig effter hans Ko.May: Allernaadigste Ville?
Hvor til Søren Suarede at A1 den stund hand iche er syg. Kunde hand bruge sin Søn eller dreng, hvilket hand mente iche att Vere imod May: bref og begierede derhos Copie af Strangis Jndlagde, som ham iche blef Veyret.
Søren Hess hafuer sig igien med Strange Ofuesøn til den 13.Oct: her for Consistorio Uden nogen Stefnemaal at møde, och da paa Strangis indlagde Klage-Skrifft sig Skrifftligen at resolvere.
Den 8 Octobris bleffv atter holdet Consistorium, och møtte daa udi Rette, effter giffven Varsell effter den affsigt den 17 Septembr nest affviiget Magr Otto Schrøder och Fredrich Kohlmands Fuldmegtige Velfornemme Jens Steffenssøn, anlangende samme udi Rætt4n hengende sa.
Magr Otto møtte paa sine Medarffvingers Vegne och Con-Rector Ed-vard Edvardi paa Jens Schelderups och Thoma Schelderups Vegne. Som citerede møtte och Præpositus Magr Ambrosius Hardenbech och Rector Sch: Mag Clavdius Bleching.
Parterne bleffve tillpurde om de noget Viidere haffde att indleg-ge. Kohlmands Fuldmegtige svarede sig iche viidere att haffve men beraabede sig paa det tilforn indlagde. Mgr. Otto Schrøder ind-lagde paa sin och sine Medarffvingers Vegne it Jndleg, hvorudi de Siger, att det er iche Sal: Jnger Worms rætte haand och Segill och bleff samme Jnleg lydelig oplest och paaskreffvet. Bleffv ochsaa aff M: Otto Schrøder indlagt fire breffve, hvor ved Arff-vingerne Ville beviise, det som udi Jndlegget meldis,att den Sal: Qvinde instendelig Var begiæret att indfordre de Penge hos Oberst.Leut: Marcodi och Christopher Giertsøn til Bergholtzis nytte.
Hans Welbyrd: Commissarius Lilienskiold, lod indlegge udi Rætten sit Lovlige forfald. Hvorfore hand iche selff personlig kunde møde, hvilchet for Rætten bleff till Parternis effterret-ning oplest och paaskreffvet.
Hvorfore sagen beboer indtill parterne bliffver advaret igien att mød for Rætten, och daa Frederich Kohlmand till sagens opliusning att forskaffe beviislighed paa de Poster, som hand udi sit Jndlæg sig paaberaaber, och paa hues Hr.Commissarii nu for Rætten Jnd-lagde och oplæst om formelder.
34.
Die 16 Novembr: Præsentib: hans Velbyrd: Hr Commissario Hans Lilienskiold til Hop. Mag.Ambrosio Hardenbech, Mag.Hans Daberg, Mag. Ditlov Lucoppidano, Mag.Claus Bleching, Mag.Samuel Schrøder, Hr Jens Jonæsøn Hr Johan Castensøn møtte i Retten paa Voris Con-sistorio Procurater Knud Jochimsøn, som fremlagde en Rigens Cita-tion, som blef oplest og paategnet, Noch indlagt deris Forset, og en Afsigt af Raastuen Registeringen effter S1: Lyder Fasting og hans Regenskabs bog indlagt.Claus Havisken, Giert Cramer og Jacob Andersøn blef paaraabt, men møtte iche. Provisten Mag.Ambrosius replicerede til den I post, at effterdi saa den S1: Mand Lyder Fasting i lefuende lifue indsente udj Sterfboden sin Fodring under egen hand, da hafuer Vi den effterfuldt, og dereffter giort fuldkommen udleg. For Valterne formente at hafde giort det som de burte at giøre. Men hvorledis og af hvad Grund Citanterne hafuer forøget de fordrende Summa til 466 RDr 1 mrk 3 sk. er oss af ind-lagde iche bevislig giorde hvilket til den Høygunstige Øfrigheds paakiendelse indstilles. For det andet andlangende de 2de udleg-get Hanskriffter som udj Gieldens betaling ere udelagte, da skede det, fordi der fantis ingen bare eller midler rede midler mere i boen. Til med led formynderne iche Vide, at de med samme udleg Vare misholdne: Thi da kunde Vi hafue giort udleg udj Jordegods, eller Andet som i Sterfboden kunde findes. Men effterdj de lode sig da nøye med Udlegget, og iche talte Videre der paa, førend nu effter 2de Aars forløb, og boen lenge siden er skifftet, beseglet og lefuerit til Arfuingerne, de formodes og at Vi for denne Post af Øfrigheden for Formyndernis tiltale Vorder frikient Procurator imod Prouistens første repliqe refererede sig til Registeringen paa citanternes Vegne.
Lyder Fastings Regning i Sterfboden indlagdt, hvor effter udleg-get Skede, blef og i Retten lagt og Andseet.
Citanterne har til idag otte dager igien for Retten at møde der beuislig at gøre hvor af den fordrende Skyld reiser sig mere end den S1: Mands egen indlagde hand i Sterfboden, og hans Regenskabs bog egentlig lyder. Hvilken Underretning de af forrige Formyndere, af hvis hand de det har anammet, har at søge.
Eodem die fremlagde Procurator Knud Jochimsøn en Anden Rigens Ci-tation tagen ofver Hr Engelbert Josephsøn paa Sundmør, som blef oplest. Procurator Raphael møtte paa Hr Engelberts Veine, og ind-lagde den Hederlige Mands Skrifftlige Forsett.
Afsagt.
Effterdj Hr Engelbert Josephsøn begierer i sit indleg at maa pro-cedere sin sag for den Verslige Rett, og hans Procurator erbiuder sig til det samme at giøre paa sin Principals Veine, da remitte-ris denne sag effter begier til den Verslig Rett.
Mag.Hans Daberg i lige maade fremlagde sin Citation Ofuer Citzele Skiold, at suare til Citationens indhold, hvilken Citation blef oplest. Cidzele Skiold og Erich Houge møtte i egen person.
Afsagt
Cidzele Skiold befalis alvorligen at holde sig fra Erich Houge med hvilken hun hafue aflet barn udj hendes Verende Ekteskab, effterdj det er hende Ubeuist enten Manden er i lifue, eller ey? Og Erich Houge straxen sig fra gaarden Skiold og hende entholde saa fremt hand iche derfore Aff den Verslig Rett tilbørligen skal straffis.
Eodem die fremstod Strange Offuesøn som i Rette haffde citeret Søffren Hess Citationen dat.Bergen d.1 Nov.1680.
Søffren Hesses hustrue møtte oc undskyldede sin mand, at hard for sin suagheds skyld ey selff comparere kunde.
Affsagt. Effterdi Kongl: Maytz allernaadigste breff expresse be-faler oc tilholder at Søffren Hess Endeligen skal bruge Strange Offuesøn udi alt hues hand selff, andgaaende Klocherembedet, ey kand forrette; da strengeligen oc aldvorligen endnu paamindes oc ad vares Søffren Hess at hand sig i alle maader effter høystbte: Kongl.Maytz allernaadigste breff aller under: skicher oc forhol-der oc ey bruger andre i saa maade end Strange alleene.
Die 26 Novembr. blef igien holdet Consistorium i den Sag imellom Luder Fastings børns Formydere og S1: Jnger Worms Arfuinger And-gaaende Luders Fordring i Sterfboden, og da indlagde Procurator et skrifftlige suar fra Luders børns første formyndere under Be-skichelse Mends deris hender. Og der hos indlagde den S1: Mands forrige indlagde bog.
Effterdj hans Velbyrd: Hr Commissarius LilienSkiold excuserer sin udeblifuende med den forretning paa Raadstuen, Tiendernis avction andgaaende,er derfore Sagen til doms optagen til i dag otte dager her effter.
Die 3. Decembr. blef igien Consistorium effter seniste afskeed,og da saaledis for Retten, Afsagt:
Effterdi Luder Fasting self Under egen hand hafuer indlefuerit en beregning ofuer hvis hand hafde at fordre i S1: Jnger Worms Sterfbode, hvilket Regenskab ofuer ens kommer med den nu for oss i Retten Jndlagde Fastings egen Regnskabs bog, til den tid summe-rit paa -4 4 9 RDr:
Thi Vidis iche Arfuingerne mere at tilfinde at betale end den S1: Mands egen indlagde Fordring har Værit. Belangende den udleg af boen derfore er giort, saa befindes, at udlegget iche til Formyn-derne Verit lefuerit, eller de det Anammet. Hvorfore og effterdj det er en Vederhefftig Sterfbode, da bør arfuingerne self søge den dødis skyld, og suare og betale den gield boen plichtig er.
Anno 1681
Die 28 Januarij blef hans Kongl: May: Allernaadigste Consumptions Forordning,oc Medfølgende hans Ko.Ma: Allernaadigste bref af dato den Kongl.Residentz udj Københafn den 29 Decembris An.80 oplest og paategnet.
Die 18 Martij Capitels taxt satt for Anno 1680.
Smør_____________j løb____________________ " 2 RDr.
Ren Korn_________j td.____________________ " 1 RDr 3 mkr
Half rent________j td.____________________ " 1 RDr.
Hafre Korn_______j td.____________________ " 4 mkr 8 sk.
Det ringere dito_j td.____________________ " 4 mkr
Fisk Tør_________j Wog____________________ " 4 mkr 8 sk.
Fisk Raa_________j Wog____________________ " 1 mkr
Alle Andre Varer effter sædVanlige taxt.
35.
Die 23 Junij blef holdet Consistorium effter forregaaende Rigens Citation imellom Peder Erlandzøn og hans Ekteqvinde effter Cita-tionens melding,som blef oplest,endog Peder Erlandzøn iche møtte, men indlagde sit forsett med Undskyldning for at møde,som og blef oplest og paategnet. Afsagt, at effterdj Peder Erlandzøn excuse-rer sig i sit Jndleg med for kort Stefnemaal for Capitulet at møde, da formedelst Andfredens indfald opsettis Sagen til Anden Anfreds Ende, og igien uden nogen forerVending i nogen maade at møde for det Geistlige Consistorio paa Bergen Dom-Capitell nest-kommende den 16.Septembr. effter holden tieniste paa en Fredag, og det udj egen person effter første Udgangne Citation.
Die 30 Junij præsentib. Rev.Dn.Præposito Mag.Ambrosio Hardenbech, Lectore Mag.Joh.Daberg. Mag. Ditloff Jensøn, Mag.Clavs Nielsøn. Mag.Samuel Schrøder møtte i Retten paa Bergen Dom-Capitel Siri Knudsdatter,som hafue ladet Citere sin trolofuede Festemand Peder Bærentsøn till Skilsmisse, Citationen oplest og paategnet.Fremde-lis indlagt en Skrifftlig Testification fra Sognepresten i Nyk-ken, sambt fra Andre om hendis Festemands borte blifuelse, og testification fra Borgm.Lars Sørensøn, hvor hun fem Aar hafue tient. Noch fremviste en Seddel fra Sognepresten som Vidner det at Siri har aflet barn med Peder Bærentsøn, og der fore standet obenbare skrifft.
Afsagt.
Effter Peder Bærentsøn er for 12 Aar siden bortreist fra hende og hun siden den tid iche spurdt noget til hannem enten skrifftli-gen, eller muntligen, effter indlagde testification af Trende Mend; hun har og tient imidler tid Got folk her udj byen fra hvilke hun i ligemaade hafuer et got skutsmaal Er og befunden at hun effter hans bortreise aflet barn med ham og derfore standet skrifft. Hvorfore hun her med skillis fra hannem og effter Ordi-nantzen tilladis et Andet Ekteskab.
Die 16.Septembr. presentibus Ven.Dno Præposito Mag.Ambrosio Har-denbech. Lectore Mag.Hans Daberg, Mag. Ditlev Jensøn, Rectore Mag.Claus Nielsøn, Notario Mag.Samuel Schrøder og Hr Jens Jonæ-søn, sambt Hr Johan Castensøn møtte i Retten paa Bergen Dom Capi-tel Rasmus Selgensøn som indlagde i Retten Rigens Citation af Anne Batiansdatter ofuer sin Ektemand Albert Thomsøn til Skils-misse for hans begangne Leyermaal i sit Ækteskab. Citationen er oplest og paategnet .Jtz Rasmus Selgensøns fuldmagt til at tale i Sagen. Noch et Skutzmaal af Sognepresten og Fogden om hendis Christelige lefnets forhold. Strange Ovesøn paa Hr Jens Bugges Veine at indlegge et Skrifft om Alberts Thomæsøn Suaghed for at møde self i Retten etc. Hendis Fuldmegtig blef tilspurdt, om hun Ville tage sin Mand til Naade? hvor til Rasmus suarede Ney.
Afsagt.
Effterdj Albert Thomæsøn Slinde i sit Ekteskab hafuer begaaet et leyermaal med et Andet løst QVindfolk, og hans ÆckteqVinde Anne Bastiansdatter derfore Ved sin indlagde Citation begieret Skils-misse fra ham. Og som i Retten er fremlagt et Tings Vidne Under Fogdens Peder Andersøns Utenbergs hand saa Vel som Sognepresten, Hr Peder Andersøns om hendis Christelige, Ærlige og Gudelige lefnet i sit Ekteskab. Og Hr Jens Bugge effter Fuldmagt af Albert Thomæsøn Vedgaar samme hans Forseelse hvorfore hand hafuer stan-det skrifft. Da Vide iche der udj rettere at kiende, end at Anne Bastiansdatter io maa effter Ordinantzen Vere skilt fra ham, og et Andet Ekteskab effter Guds Forsiun tilladt, effterdj hendis fulfmegtig, effter tilspørgelse, suarede, at hun iche Ville tage ham til naade.
Eodem die møtte i Retten paa Bergen Dom-Capitel Raphael Jensøn Procurator af Dorethe Mogensdatter Blix effter seniste affskeed her for Retten den 23 Junij, da Peder Elandsøn Var tilsagt i egen person for Retten at møde. Hvilken Afsigt bemte: Raphael i Retten indlagde, blef og oplest, hvorpaa fantis befaling af Velb: Hr. Amts For Valtere til Ko: May: i Sundfior at lade den forkynde for Peder Erlandsøn, som og er skeed,det Peder Erlandzøn self Vedgaar at Vere skeed,og self læst Capitels afsigt den 15 Avg: 1681, hvor effter hand Ville Vide sig,nest Guds Hielp at Rette. Jmod Hvilket Peder Erlandzøn,effter 3de gangers paaraaben iche møtte,ey heller nogen paa hans Veine. Forrige udstedde afsigt i Retten lagt og lest. Et indlæg af Peder Erlands S1: qvinde Under QVindens hand indlagt og læst.
Afsagt.
Effterdj seniste afsigt den 23 Junij af Capitulet er Peder Erlan-sønm An Vist, det hand self Vedgaar, og dog iche mødt eller nogen paa hans Veine; da er Sagen opsatt til Magistratens egen paa Ki-endelse her udj, hvad Peder Erlandzøn for sin ModVillige og For-agtelige udeblifuelse baade mod forrige Citation og seniste af-skeed bør lide, hvilket Øfrigheden self hafuer at dispensere De Vedkommende til Videre effterretning.
Die 14 Octobr. præsentibus Velædle og Velbyrd: Hr Ambts For Val-tere Hans Lilienskiold, sambt Velædle Hr Biscop Doct: Niels Enevoldzøn Randulf, Mag.Ambrosio Hardenbech, Mag.Hans Daberg, Mag.Ditlev Jensøn, Mag.Claus Bleching, Mag.Samuel Schrøder, Hr Jens Jonæsøn og Hr Johan Castensøn, møtte Hr Povel Hansøn Glad effter Varsel aff Øfrigheden, og blef tilspurdt, hvor Vit hand Var kommen med den Sag med det første besofuede QVindfolk, hvor-fore hand er beskyldt, der paa hand lagde et skrifftlig Documente i Retten. Lisbeth oc hendes Procurator Raphael var oc tilstede. Raphael Procurator indlagde oc et forset paa det beskyldte qvind-folkes Veyne, som oc self Var tilstede.
Noch indlagt Bispens befalning til Prouisten her Peer Harboe.
Effterdj Lisbeth Jacobsdatter tuende gange er aff Prouisten i Nordfiord h.Peder Harboe af vist publice at absolveres tuert i mod tuende befalninger, da hen Viises hun, at her Johan Castensøn Medtienere til NyeKirchen effter forregaaende aldvorlig formaa-nelse til Sandheds bekiendelse publice hende absolverer, naar hun det begierer. Andgaaende her Pofuel, da efterdi hand strax acter at indstefne sagen for Laugmanden, beroer der med indtil den er gangen der udj, huor efter hand siden har at indstefne indkomme for Consistorio til sagens Endelig demonstration.
36.
Anno 1681 d.18 Octobr. præsentib. Vice-Præside Regio,Nobiliss.dno J.Lilienchiold, pl.venerando D.Episcopo D.N. Randulffio. M.Joh. Daberg, M.Dithlevio,M.Claudio Bleching,d.Jano Jonæ var her Pofuel Glad atter for Consistorio andg.den beskyldning Sara Panthers hafde giort paa hannem for byefogden. Oc effterdi hand beraabede sig der paa at hun tilforn hafde beskyldet hans dreng Knud, blef h.Pofuel tilspurt om hand Vilde beholde den dreng Knud hos sig oc staae ind for hannem at hand comparerer for Retten naar paaeskes; huor til her Pofuel suarede at hand Vilde beholde ham ydermere hos sig. Affsagt, at det qvindfolch ved nafn Sara Panthers som nu er hos byefogden, oc siges at Være blefuet besofuet af bte: Knud, skal førstkommende fredag publice absolveres i Dom Kirchen, huor om M.Ambrosius skal advares om hand det self Vil giøre oc hende absovere eller ved en Anden, efterdi M.Samuel er undskyldt. Mag. Ambrosius vilde oc dagen tilforn Kalde hende for sig oc hende til en retsindig bekiendelse sampt sand om vendelse,Gudelig formaane.
Atter den 28.Octobr. præsentib. Ven.D.Episcopo,D.Nic.Ran-dulff, M.Ambrosio Hardenbech. M.Joh. Daberg. M.Ottone, M.Dithle-vio, Mag.Claudio Bleching, D.Jano Jonæ, da var hr. Commissarius Lilienschiold blefven siug oc kom iche mere udi Retten fremstod Her Pofuel Glad for Retten og da fremlagde Laugmandens Dom ofuer Lisbetth Jacobsd.
Dat.d. 25.Oct sidst forleden. Noch et andet instrument dat. Berg. d.28.Oct. 81.
Der efter blef Sara Panthers som oc hafde beskyldt her Pofu-el,fremkaldet som godvilligen møtte oc som hun blef tilspurt huor det var kommen til at hun hafde beskyldt her Pofuel Glad suarede hun, at hun først i Bye Fougdens hus bekiende paa Knud Pedersøn; men efterdi Byefogden spurde hende iideligen om iche her Pofuel var hendes barnefader oc huem der skulle betale hendes bøder, Sagde hun Ja, Gud maatte vide huem der skulle betale bøder. Bye-fogden repeterede det samme om her Pofuel oc sagde hendes bøder skulle hafue gode veye.
Noch indlagde her Pofuel en beviis fra Sara Panthers foræl-dre om den beskyldning om hannem dat.Berg. d.17 Sept. 81.
Afsagt; Efterdi tid behøfues baade i den første sag mod Lisbeth Jacobsd. med flid oc actsomhed at igiennem Læse Velb: Laugmands afsigt; saa oc udi den anden sag mod Sara Panthers at Byefogden kand tilsiges at møde her for Retten, efterdi hun hannem beskyl-der, at skulle ved sine mange tilspørgelser om her Pofuel forleed hende til at bekiende paa hannem,da optages sagen til betænchning til førstkommende Onsdag d. 2 Nov. Klochen 8. I midler tid for-blifuer Sara Panthers udi sin forrige for varing.
Den 2.Nov. præsentib.pl. ven.D.Episcopo D.D.Randulff, Mag.Ambro-sio Hardenbech, Mag.Joh.Daberg, Mag.Dithlevio, Mag.CLaudio Blec-king, D.Jano Jonæ, D.Joh. Castan. blef Rett atter paa Consistorio holden oc da møtte byfogden iche, men forskichede en stefning af hannem ofuer Sara Panthers moder dat. Bergen d.31 Oct. at møde for Retten paa Bergen Raadstue d.vj Nov. Lisbeth Jacobsdatters Procurator Raphael indlagde en Hof Rettings stefning afv her Laug -mand, som ham igien blef ofuer lefueret indtil De her Laugmand oc Vedkommende blef andviste.
Afsigt. Optages sagen til i Morgen efter Middag Klochen j at i midlertid Lisbeth Jacobsdatters Procurator kand hafue tid den henseelige stefning til Oberhof Retten for Vedkommende at lade forsynde.
Dagen der efter den 3.Nov. Præsentib. pl.ven.Dno Episcopo, M.Hans Daberg, M.Dithlevio, Mag.Claudio oc D.Johanne Castaneo fremstod atter for Retten her Pofuel oc Raphael blef tilspurt huad hand hafde giort Ved den stefning til Ober hofretten efter afsicten, huor til hand suarede, at hand hafde haft stefnlæserne hos her Laugmand, men hand dem ey Vilde acceptere.
Affsagt. Først andgaaende Lisbeth Jacobsdr.
37.
Effterdi en høyandseelig Kongl.stefning her for Retten er andvi-ist huor ved Velb, her Laugmans domb indstefnes for først hold-ende OberhofReti Christiania til underkiendelse, da førend der er ganget dom, Kand her Pofuel iche nogen endelig fri Kiendelse til siges;Jmidler tid oc i medens her Laugmands dom stander Ved mact, huor udi Lisbeth Jacobsdatters beskyldning paa her Pofuel kiendes at Være løgnactig, da være det her Pofuel tilladt sit Præstelig Embede igien at tiltræde oc betiene: skulde oc den udtagne stef-ning til Oberhof Retten nu icke forfølges, da Være her Pofuel efter Velbte her Laugmands dombs vidtløftige oc omstændige ind-hold, aldeeles fri for denne Sag,indtil meerbte her Laugmands dom Vorder paa nye for sine tilbørlige offuerdommere indstefnet oc underkiendt.
Dernæst andg: Sara Panthers beskyldning paa her Pofuel da efterdi hun den strax igien er fragaaet, oc baade udi hendes barnefødsel, saa oc i hendes aabenbare skriftstaaelse, saa Vel oc siden her for Retten d.28.Oct. næst afvigte hafuer udlagt her Pofuels dreng Knud Pedersøn at Være hendes barnefader; Thi bør hendes beskyld-ning iche være her Pofuel hinderlig udi hans Præstelige Embede: Dog effterdi b:te Xnud Pedersøn endnu iche hafuer staaet Aaben-bare skrift oc der udi Vedstaaet Sara Panthers bekiendelse paa hannem,huor om strax skal gifues befaling til Sognepresten i Eids fiord,ey heller for saadant tilleg betalt sine bøder efter Reces-sen oc de Geistliges Privelegier, da førend saadant er skeet Kand her Pofuel iche nogen endelig frikiendelse for denne sag afsiges.
Her Pofuel Glad begierede dommen beskrefuen, huilchet hannem blef tilladt.
Anno 1681 d.18 Nov. Præsentibus Ven.D.Episcopo, Mag.Hans Daberg, Mag.Dithlev, M.Claus Bleching oc her Johan Castensøn blef Consis-torium oc da frem stod Mallene Siffuersd. som i rette citeret hafde ved en Rigens stefning dat. Berg. d.4. Nov. sidst forleden sin trolofuede festemand Jonas Jansøn, Stefningen blef oplæst og paategnet. Noch indlagde bte Mallene en tings vidne dat.Bergen-Ting d.31 Oct. Sampt oc hendes Sogne præstes M.Otto Schrøders testification om hendes trolofuelse oc forhold Afsagt. Effterdi Mallene Sifuersd. Saa Vel med sin Sognepræstes attest som oc med Tings Vidne beviser at hendes trolofuede feste mand Jonas Jansøn nu flux ofuer 3 Aar strax efter trolofuelsen hende hafuer for-ladt, saa at siden den tid huerchen brefue eller kundskab fra hannem indkommer, huor med hand sin trolofuelse hafuer forbrudt, da stander det hende fri igien efter Guds forsiun udi andet ærlig Ecteskab at indlade.
Die 23 Novemb. præsentib. pl.ven. D.Episcopo,Mag.Hans Daberg,Mag. Dithlev Jensøn, Mag. Claus Bleching, Mag.Samuel Schrøder, Hr Jens Jonæsøn møtte i Retten paa Bergen Dom Capitel Mag. Christopher Hiermans Fuldmegtig som indlagde en rigens Citation ofuer Prouis-ten udj Norfior Hr Peder Harbo, hvilken blef oplest og paategnet. Mag. Christophers forset eller indleg blef dernest i Retten lagt, med de 2de indførte Documenter, Nemlig obligationen og Pantebre-fuet som og findis paategnede. Videre hafde hand iche paa Mag. Christophers Veine denne gang i retten at indlegge.Hr Peder Harbo begierede et udtog af Mag.Christophers indleg til en repliqve der
paa til igien satte rettis dag at indlegge,det Hr Peder iche blef negtet. Opsatt til nestkommende Fredag effter Predichen den 25 Nov.
Die dicto præsent: pl.Rev. Dn.Episcopo, Mag.Ambr.Hardenbech Præ-posito,Mag. Hans Daberg Lectore. Mag.Dithlov Jensøn. Mag. Clavdio Rectore.Mag.Samuel Notario Comparerede igien for Retten Provisten Hr Peder Harbo Prouist over Norfior med Mag. Christopher Hiermans Fuldmegtif. Prouisten Hr Peder Harbo indlagde sit Forset mod Mag. Christophers, som blef oplest og paategnet. Effter tilspørgelse hafde parterne paa ingen af siderne Videre mod hin anden at ind-legge.
Afsagt: Sagen udj betenkende til en Endelig dom optaget til neste Mandag Otte dager der effter, som er den 5 December.
Die 5 Decembr blef igien holdet Consistorium i den Sag imellom Mag. Christopher Hierman, og Hr Peder Harbo, angaaende Skifftet effter S1: Hr Absolon Jørgensøn.
Afsagt.
Effterdj befindis af Skifftebrefuet effter S1:
Hr Absolon Boens tilstand aldelis at hafue Værit slet, saa at, naar
Jordegodzet og Anden boens Middeler i høyeste maader er taxerit,
ofuer skylder fra den bortskyldige gield, iche mere end 52 RDr 2 mrk 12
sk. Thi har Vi iche kundet eragte, at Prouisten io hafuer giort sin fliid
til at giøre udlæg til hver effter Boens tilstand. Dog effterdj
hand iche hafuer Andseet Mag.Christophers Gield at hafue Værit rede
pengers forstreckning, som af det redeste og beste i boen, skadisløs,
effter Obligationens tilhold burde betalis. Men til dets Fyldestgiørelse
foruden det forpantede Gods giort ham indu-isning udj den Voning, Hildøen
for 95 RDr 4 mrk. Thi bør Prouis-ten tillige med de hosVærende
Prester i Skifftets ForValtning il-tengt Vere at forskaffe Mag.Christopher
Hierman for samme induis-ning, rede penge.
38.
Die 19 Decembr: Præsentib: pl: rev: Dn. Episcopo Doct: Nicolao Randulf. Mag.Ditlov Jensøn, Mag.Claus Bleching, Mag.Samuel Schrø-der. Hr Jens Jonæsøn,Hr Johan Castensøn møtte i Retten paa Bergen Dom-Capitel Procurator Søren Nørk Fuldmegtig af Major Nullerup paa hvis Veine hand indlagde en Rigens Citation til Skilsmisse fra sin Ektefrue Velb: Marie Susanna Von Reichen, effter hvilken blef paaraabt men møtte iche, Ei heller nogen paa hendis Veine.
1. Citationen blef oplest og paategnet. 2. Et beskichelse Vidne blef i Retten lagt og lest. 3.Et forseglet Tings Vidne indlagt og oplest.
4. blef indlagt 3de brefue og den første af N.1 indlagt og lest. det andet, N.2 lest. den 3die lest med den Andre paategnet. 5 indlagt 2de Prester af Ous Gield deris attest om Velb: fru Maria Susanna Von Reichen egen bekiendelse om hendis letferdig omgien-gelse med en Bolere Henrich Rundt. 6.En sær attest af Sognepres-ten Christopher Gaarman om Hr Major Mullerups Christelige lefnet og omgiengelse i Sognet, medens hand der hafude tilhold. 7 Et forset med protestation om Skilsmisse i Retten lagt. 8 Procura-torens Fuldmagt at tale i Sagen i ligemaade lest og paategnet.
Afsagt.
Effterdj Hr Major Mullerop hafuer her for Retten ladet indstefne sin Ekte Frue Maria Susanna Von Reichen for hendis letferdige om-giengelee og Ehebruch med en Skildere Hans Henrich Rundt, det samme og beuislig giort, først med Oluf Pedersøns Molde og Mette Jacobsdatter deris Vidne som bekiender at hafue seet dem, som Ektefolk mange gange at hafue søgt seng med hin Anden. Dernest med deris egen imellom Vexlede letferdige brefue, huor Maria Su-sanna Von Reichen udj et af brefuene har skrefuet til bemdte: Hans Henrich Rundt med sit eget blod der med at stadfeste hannem, hendis Utuktige Æje-lighed. For det 3die med hindis egen klare bekiendelse for Sognepresten i Ous Hr Christopher Garman og Cape-llanen Hr Hans Pedersøn, hvor udi hun Vedstaar at hun af Diefue-lens tilskyndelse og onde Menniskers tilderff ilde hafue forseet sig baade imod Gud og hendis Ektemand, i det hun iche alleniste med Usømmelige skrifuelser har corresponderit,men og søgt seng og Utilbørlig omgiengelse med Merebemte: Hans Henrich Rundt, og de-rimod Gifuer hendis Mand Major Mullerop et got Skutsmaal sig altid Venligen og Kierligen mod hende at hafue Comporterit.
Major Mullerup derforuden Ved sin Sogneprestis Hr Christopher Garmans skrifftlige attest Videre beuiser, sig altid der i menig-heden, som en god Christen at hafue Andstillet og forholdt, og derfore nu i Rette setter om hand iche fra forbemdte: sin Frue Maria Susanna Von Reichen, som sit Ekteskab med saadan letferdig-hed har forbrudt, bør Vere fri,og sin løche til et Andet Ekteskab maa søge. Thi har Vi iche Vist rettere at Kiende, end at Maria Suanne Von Reichen, Ved saadan sin løsagtige omgiengelse sit Ekteskab med Major Mullerop har forbrudt, og hand Vere hende Ganske entlediget, og hafue frihed, effter guds forsiun, sig udj et Andet ErligttEkteskab at indlade.
Eodem die møtte i Retten Anders Larsøn Vagtmester og Karen Lars-datter som Ved en Rigens Citation hafue Citerit sin Ektemand Piter Willomsøn til Skilsmisse for hans borte Verende nu over Nj Aars tid. Citationen blef oplest og Paategnet. Fremlagt Hr Chris-topher Garmans Skrifftlige attest om det samme.
Afsagt.
Etterdj Karen Larsdatter med sin Sogneprestis attest beuiser at hendis Ektemand Peter Willomsøn for 9 Aar siden hende at have forladt, og hun imidler tid sig skicheligen har forholdet og Erligen ernarit, hun og stadfester sig, siden hans bortreise, iche at have eller spurt noget til ham, som og iche skede med hindis gode Ville. Ey heller noget bref eller Kundskaff fra ham har hafft: Thi har hand for saadan sin bortreise og lange udebli-fuelse sit Ekteskab at hafue forbrudt, og hende et Andet Ekteskab effter ordinancen fri tilladt.
Anno 1682.
D. 25 Januar. Capitels taxt sat for Anno 1681. Nær værende P1. rev.dno Episcopo D.D.Nic. Randulff, M.Joh.Daberg. M.Ottone Schrø-der, M.Dithlevio oc M.Claudio Bleching.
Smør_______________ j løb______________ 7 ort.
Reen Korn__________ j tønde____________ 2 mrk
Halfreent__________ j tønde____________ 1 Rdlr.
HafreKorn__________ j tønde____________ 4 mrk 8 sk.
Det ringere dito___ j tønde____________ 4 mrk
Fisk tør___________ j Wog______________ 4 mrk 8 sk.
Fisk raae__________ j Wog______________ 1 mrk
Alle andre Waare efter sædwanlige taxt.
Søfren Hesses hustrue kom samme dag for Retten oc indlagde en be-giering om Strange Ofuesøns løn dat. Bergen d.25.Januar. 1682.
Søfrens hustrue blef tilspurdt huad hun forstod ved den Visse løn, huor til hun suarede at hun forstod de 50 Slette daler som er hendes Mand tillagt.
Blef opsat til næste Consistorij dag, efterdi ingen af Præsterne her til DomKirchen Var tilstede.
39.
Die 22 Februarij blef holdet Consistorium, Præsentib. pl. ven. et Exeell: Dn.Episcopo Doct: Nicolao Randulf. Mag.Ambrosio Hardenb. Præposito.
Mag. Dithlevio Jensøn. Mag. Clavdio Rect: Scholæ. Mag.Samuel Schrøder. Hr.Jens Jonæsøn. Hr.Johan Castensøn Wildenrath, og da fremstod Clauss: Dn.Rector et Scholæ Procurator Mag.Clavdius Bleching, og Ved et sært indlæg begyndte at giøre regenskab for Bergens Skolis intrader, som og blef paategnet indtill Videre.
Den 6 Martij blef Consistorium holdet, og da hans Ko.Ma. aller-naadigste paabudne Consumptioens Forordning af dato den 24 Janua-rij Anno 1682.
D.15 Martil blaf Consistorium holdet, præsentib.Ven.dno Episcopo, D.D.Nicol. Randulff, D.Mag.Ambrosio Hardenbeck, Mag.Joh.Daberg, Mag.Dithlevio, Mag.Claud. Blechingio, D.Jano Jonæ oc D.Joh.Casta-neo oc da fremstod Kirsten Matthiæd, som i Rette stefnet hafde sin Ecte Mand Paul Kryplin, som Self møtte. Stefningen dateret Bergenhus den 24 Febr.82 blef oplæst og paategnet, Saa Vel ocsaa et hendes indleg af dat.15 Mart.82. Noch et andet indleg andlang-ende hendes underholdning af samme dato.
Pofuel indlagde sit forset med en beviis fra Kirsten vert.Forset-tet var dateret d.15.Mart.82.
Parterne blef tilspurdt, om de hafde Vidre at indlegge, huor til de suarede Ney. Effterad de paa begge sider hun a part Vare formaanede til en Christelig forligelse, blef sagen optagen til i dag otte dage, om de imidler tid kunde indbyrdes for Eenes.
Anno 1682 d.21 Mart. præsentib. Vener. D.Episcopo D.D.Nic.Ran-dulff, M.Ambros.Hardenbech, M.Daberg,M.Dithlev. M.Claudio, D.Jano Jonæ blef Consistorium holden. Hans Lauritzøn paa Wos hafde Cite-ret Claus Henrichsøn, Citat, af dato den 11.Febr.82 blef oplest oc paategnet udi Claus Hendrichsøns nærværelse, som møtte paa sin egen oc M.Gerts Vegne. Mag.Samuel suarede for sig oc sin broder Mag. Otto.
Hans Larsøn indgaf et forset dat.d. 21.Mart.82 som oc blef oplæst oc paategnet.
Claus Henrichsøn indlagde sit suar af dat. d.21. Mart.82 til Hans Larsøns udtagne høyanseelige Stefning.
Noch fremlagt af Clavs Henrichsøn Præsternes attest af Hardanger dat.d.12.Februar.82. Mag.Samuel Hansøn besuærede sig ocsaa for Retten anl: den reyse som da oc tillige med Præsterne ham var tilføyet aldeeles forgiefus, Settende der hos i Rette om de ude-blifuende iche burde at suare til deres reyses spilde oc omkost-ning.
Mag.Samuel indlagde Mag. Ottes suar til stefning af d.21 Mart.82. Hans Lauritzøn paastod at den bog Stefningen om melder, sampt Claus Henrichsøns paaberaabende afkald burde produceres i Retten.
Noch paastod Hans Larsøn at huis Mag.Otto Schrøder iche giorde Vidre opliusning angl: de huse i Smørsgaarden Vilde hand forholde sigefter K.B. 13 Cap. Der imod protesterede M.Samuel paa hans broders Vegne, saa Vel som oc Claus Henrichsøn at Hans Larsøn oc hans Med Consorter burde beviise huad mact de hafde at tale paa det lenge passerede oc forrettede Skifte.
Hans Larsen endnu fremlagde et andet instrument af lige dato som det forige. Item en Supplication til S1: Hans Lilienschold oc Bispen dat.Bergen d.20 Dec. 1680.
Magister Samuel suarede, at efterdi hand iche Var begieret til skiftes forretning oc hans Maytz privilegum til ham Notariatet andgaaende, tilsiger ham iche at komme førend ham Varsel gifues oc afhentes, formeener hand for denne Hans Larsøns irettesettelse fri at være oc Hans Larsøn med sine at suare til omkostning.
Endda producerede Hans Larsøn forEening mellom Arfuinger dat.d.4.Dec. 1680.
Claus Henrichsøn begierede dom saa som hans Jndleg videre formelder.
Sagen afgviises til førstkommende Mandag effter prædichen Jmidler tid hafuer Claus Henrichsøn det paaberaabte afkald her i Retten at forskaffe.
Eod.D: Kongl: Maytz allernaadigste forordning om Studii-Skat, Cathedratico oc Prouiste penge dat.Hafn. d.4.Febr.82. publice reciteret oc forkyndet.
Die 22 Martij blef igien holdet Consistorium i den Sag imellom PoVel Krpelin og hans QVinde Kirsten Matthiædatter Præsentib: pl.Ven.Dn. Espiscopo,Mag. Hans Daberg,Mag. Dithlov Jensøn,Mag. Claus Bleching. Mag.Samuel Schrøder,Hr Jens Jonæsøn. De stridige parter møtte For retten, og endelig en aftalt at Sagen til nest-kommende Mandag optagis til en Endelig afskeed dem imellom. Jmidler tid Kirsten Matthiædatter endnu, Manden om en Forligelig Enlighed at søge.
Den 27 Mart. var Vener. D.Episcopus blefuen upasselig, huor fore disse 2de ofuenberørte Sager, imellom Claus Henrichsøn oc Hans Larsøn item imellom Pofuel Krypelin oc hans hustrue blifue opsat-te indtil næstkommende Torsdag, som er den 30 dito.
Den 29 blef Consistorium samlet i henseende til en Sag imellom Hr Hans glad og Provisten Mag.Christopher Hierman og hans Meddoms prester, deris Fuldmegtiger paa begge sider møtte, Stefningen i Retten Andtagen. Men formedelst Hans Velærverd: Upasslighed blefv Sagen opsat til nestkommende Mandag effter holden tieniste, da igien en hver for retten at Comparere.
D.30. Mart. præsentib. ven. d.Episcopo,Mag.Ambros. M.Daberg. Mag. Dethlevio, Mag.Claud. Bleck. dn.Jano Jonæ blef den sag mellom Claus Henrichsøn oc Hans Larsøn igien foretaget oc da fremlagde Claus Henrichsøn et document om Wangs præstegaard af M.Gert udsted d.21.April 1670.
Hans Larsøn protesterede at ingen gafue actes uden Arfuingens samtyche efter A.B. III. cap.
Noch producerede Claus Henrichsøn S1. Kerstine Jacobsdaatters qvittance dateret Mossefind paa Wos 1669 d.29.Dec.
Hans Larsøn paastod at Afkaldet burde komme i Retten efterdi hand iche holder det næst oplæste document for nogen afkald: Derimod paastod Claus Henrichsøn at efterdi den S1. qvinde Kirstine Jacobsdr.burde holde skifte saa burde hun oc at gifue dem afkald, som oc ved qvittering skeet er.
Hans Larsøns Indleg af den 27 Mart.82 blef oplæst. Herhos til opluisning oc Vidre beviis indlagde bte H.Larsøn et instrument dat. d.13 Maj 1647.
40.
Noch bleve af Hans Larsøn Indleverede efterskefne documenter. Det 1. dat. d.30. April.1667. 2 En Supplication med flere som tiener til hans Jnlegs forClaring.
Claus Henrichsøn indleverede Kongl: Maytz bref dat Hafn. d.28 Jun.81. Som allerunderdanigst blef oplæst.
Mag.Samuel suarede til Hans Larsøns protest at hand sig iche self noget paategnet hafde, som hannem befrier Ven. D. Episcopi befa-ling til ham oc de indtegnede Præster dat. d. 15 Dec. 1681.
Herforuden indlevere Mag.Samuel hans skrifuelse til Helle Melt etc. dat. d. 16 Januar. 82.
Claus Henrichsøns Jndleg d.29 Mart. blef oplest oc paategnet.
Vidre hafde parterne iche at Jndlegge.
Afsagt;
Efferdi Soeren skriffverens Skiffteregistering effter S1. M. Henrich Miltzou har standet Ved magt nu snart i 15 Aar, oc imidler tid icke ved offuerdommere svecket eller forandret udi nogen post: vide vi icke at kunde tildømme Mag. Gert Miltzou, Claus Miltzou eller M.Otto, som S1.H. Henrichs Arfuinger plictige at være, nu at giøre Citanterne nogen anden forklaring om samme Skiffte, end udj Skiffteregisteringen findes Jndført. Men hvad paatale de formeener sig at hafve paa nogen Odilz-Jorder, huuse eller Grunder, de Søge sig paa behørige steder effter Landsloven.
Oc som for oss udi Retten er Jndlagt Citanternes S1.Moders egen haand oc Qvittering, underskreffven til Vitterlighed af Hans Larsøn, huor udi M.Gert fuldkommeligen qvitterss at hafue betalt til hende hendes andpart aff Bibliotheket effter Skiffte Registe-ringens Jndhold. Seer Vi iche nogen Ret Citanterne at haffue Videre der paa at prætendere sammeledes er oc for os fremlagt en qvittering, hvor udi Citanternes Moder tillige med alle de andre M.Gertes Nedarfvinger hafver efterladt ham ald prætension, som de kunde hafve paa præstegaardens huse Det underkiende Vide Vi iche at kunde.
Angl: den bog Citanterne foregifver at Være hos M.Gert oc huor udi Claus Henrichsøn Miltzou skal findes i debet til sin S1.Fader etc. Da efterdi M.Gert self har meddeelt Hans Larsøn et udtog af samme bog om denne skyld, da bør oc M.Gert forplict at være den in originali at producere paa Arfvetompten, naar Skifte holdes efter Citanternes S1.Moder, at der med kand confereres Saa Vidt den post andgaar.
Belangende Citanternes Prætension paa en frj begrafvelses omkostning for deres S1.Molder, som de formeener at burde hafve hende Været tillagt paa Skiftet efter S1.Her Henrich, der om kand nu icke andet afsiges, end huad Skiftebrefvet der om tilholder.
Angl: Citanternes prætension paa Claus Miltzow for deres S1.Moders Midler oc Jndkomme, eftersom de siger sig icke at kunde Være fornøyede med den regning, som hand for dem har indlagt, henviises til Arfvets stue paa Mossefind, huor den S1. qvinde en tid lang med sine midler hafver bæret oc er død, der først, enten i Venlighed at Midles eller forsvarligen at paakiendes af de hæ-derlige Mænd, som effter Kongl. Naadigste bref der til ere for-ordnede.
Endeligen huad Citanterne protesterer imod M.Samuel for Skiftets Lang Varige ophold efter deres S1.Moder,befinder vi iche at hafve nogen Fundament: Thi 1. beviiser de icke at hafve nogen sinde be-gieret ham til dette Skifte oc hand dat Veigret og oppeholdet. 2.Burde Prousten efter de Geistliges Privilegier først hafve Været søgt der om. Som da oc Vel hafde underrettet dem udi denne sag, saa Vidt det M.Samuel vedkom.
3. Saa Vare de oc alle udi dette Skifte Myndige oc hafde efter Recessen eller Ved andre forrette.: Thi frikiendes M.Samuel for deres i rette settelse. Men paa det dette Skifte icke længere ulouligen skal oppeholdes, men Hans Kongl: Mayts naadigste Bref hørsommeligst efterlefues: da bør Samptlige Arfvinger tillige med de Geistlige tilforordnede Skiftes forvaltere sig paa Arfuetof-ten at indfinde til førstkommendes 26 April et richtigt og for-svarligt Skifte at forrette oc til Endelighed at bringe, oc huo her udj ubilligen findes at giøre nogen udflugt eller længere ophold, indstaar for ald den skade, som der af kand komme.
Den Sag med Pofvel Krypelin oc hans Konne blef opsat til først kommende Mandag den 3 April. efter prædichen.
Die 3.Aprilis blef igien Consistorium holdet psentib. pl: Ven: Dn.Episcopo Dn-Doct: Nicol: Randulph. Mag.Ambros.Hardenb: Mag. Daberg. Mag.Dithlev Jensøn. Mag.Clavs Bleching. Mag.Samuel Schrøder. Hr Jens Jonæsøn fremkom Strange Ofuesøn,og lod forkynde Hans K.M. Allernaadigste forlente Bref andgaaende Klockers Bistil -ling hos Domkirken til ham af dato den 18.Martij Ao 1682.
Derfor uden fremstod Procurator Knud Jochimsøn som af Fuldmagt paa Hr Hans Madzøn i Voldens Gield, indlagde en Rigens Citation ofuer Mag. Christopher Hierman, oplest og paategnet. Dernest Mag. Christophers afsagt over Hr Hans andgaaende Velb: Christian Lin-denovs protest og oplest og paategnet. Præsenterit Mag.Christo-phers Fuldmegtig Jesper Sørensøn. Amptmanden Velbyrd: Christian Lindenov blef paaraabt, men hverken self, eller nogen paa hans Veine møtte. Hr Hans Madzøns forset blef i ligemaade oplest og i Retten fremlagt. Blef ydermere i Retten lagt den forrige Skrifft-lige Fuldmagt til Knud Jochumsøn. Jesper Sørensøn effter tilspør-gelse om hand hafde noget imod Hr Hansis protestation i Retten at indlegge, suarede, at hand paa sin principals Mag. Christopher Pedersøn, Var begierende, Copie af hvis indlagt er, og Sagen att beroe indtil Mag. Christophers hidkomst, som skeer med forderlig-ste.
41.
En Anden Rigens Citation af Hr Hans Madzøn og Peder Larsøn ofuer Mag.Christopher Pedersøn Andgaaende nogle Ærørige ord i hans for-rige indlel imod dem i Retten lagt, blef oplest og paategnet. Dernest blef Hr Hansis og Peder Larsøns Forset indlagt og lest, sambt paategnet, blef og oplest Mag.Christophers paategnelse paa Tings Vidnet. End en beskicheølse af Peder Larsøn til Tyge Niel-søn i Retten lagt og lest. Jesper Sørensøn begierede effter til-spørgelse, om hand hafde noget her i mod i Retten at legge, at ham motte gifues paa sin Principals Veine Copie af indlagde docu-menter, og at Sagen motte optagis og beroe till hans hidskomst til byen, som med forderligste skeer.
Afsagt.
Effterdj Ambtmanden Velb: Christian Lindenov iche i Retten har mødt eller nogen paa hans Veine. Provisten Mag.Christopher og Ved sin Fuldmegtig begierer opsettelse i Sagen til beleiligere tid, da optagis Sagen til førstkommende 12te Junij, da alle parter igien her for Retten at møde, og Hr Hans at producere de Original Documenter, som hand sig udj sit indleg paa beraaber. Om hvilken Sagens opsettelse Velb: Hr Ambtmand Christ. Lind: bør gifuis Var-sel, paa dett siden ingen lengere ophold i sagen skal for Aarsa-gis.
Eodem die Comparerede PoVel Krypelin og hans QVinde Kirsten Matthiædatter, og da Krypelin blef tilspurdt om hand med sin QVinde Kirsten Matthiædatter Ville indgaa en Venlig forligelse imod hendis forplicht?
Hvor til hand suarede, at hand det Ville giøre, naar hand iche hart blef forbunden.
Afsagt
Effterad Povel Kryplin og hans Hustrue Kirsten Mathiæsdatter paa nogen tid Ved Capituls Dom og Afsigt hafuer holdet sig fra Hver Andre til den ene, at bemelte Kirsten Mattisdatter sig imidler tid bedre skulle betenke. Hvorledis hun her effter med sin Ekte-mand Povel Kryplin christeligen og skicheligen skulle lefue og sig forholde, Pofuel Kryplin og af frykt, at hun indtil dess sig endnu lidet skulle hafue forbedret, hafuer udvirket en Kongl. Ci-tation til Oberhofretten over bemdte: sin Hustrue Kirsten Mat-thiæsdatter, der med hende endnu lengere fra sig at holde. Hvor-fore og Kirsten Mattisdatter en stefning til Capitulet ofuer sin Mand hafuer forbvervuet fornaaende sig iche lengere at kunde Vere sit huus forment. Da hafuer vi alvorligen formanet dem paa begge sider, at de som Christelig Ektefolk skulle igien holde sig til Hver Andre med al sømmelig Kierlighed og belefuenhed. Hvor paa Kirsten Mattisdatter endeligen hafuer bedet sin Mand om Venskab, og lofuet sambt tilsagt aldrig effter denne dag att Ville begegne hannem med nogle Usømmelige skields ord; ey heller deris Naboer med nogen Utilbørlighed under al den straf, som hende billigen Kunde tilleggis. Huor paa hende og er forrelest de ord af Reces-sen, som melder om Ond forligelse imellom Ektefolk der Uchriste-ligen uden billig Aarsage sig mod Hin Anden forholder, hvor om bydis,at de med Kirkens band skal straffis og byen foruisis. Sam-meledis lofuede og Kryplin paa sin side sømmeligen sig imod hende at forholde, saa Hun for hans skyld iche skal hafue Aarsage nogen ny UIrolighed eller Uenighed at opVeche.
Der effter blef S1: Hr Thomæ Gilbertsøn Enke, hendis afkald eller qvitering til Hr Rubbert Pleif, med Øfrighedens Consent oplest, og paategnet daterit Bergen den 22 Martij Ao 1682. Under Hendis S1: Mands Zignet sambt Laug-Vergis Velv: og Høytagtbare Borgm. Hans Munthis hand og Signet tillige med Notarij Capitulj.
Anno 1682 den 5 April blef Consiistorium holdet. Venerand. D.Epi-scopus Var upasselig. Mag.Ambros. Hardenbeck, Mag.Daberg, Mag.Di-thlev, Mag.C.Blecking oc her Jens Jonæsøn præsenterede, oc da for Retten fremstod Christopher Pudorph som med En Kongelig Citation dat. d.22.Mart 82 strange Ofuesøn for gield hafde indstefnt.Stef-ningen blef oplest og paategnet Saa Vel som ocsaa Pudorphs indleg dat d.5 April 82. Jligemaade Stranges haandskrift af dato d.17. Januarij 1678 blef oc forkyndet, Sampt et hans forset d.5 April. 82.
Parterne blefue Saaledes forligte, at Mag.Samuel skal betale til Pudorph, efter egne tilbiudelse, den halfue Capital oc halfue Rente til næstkommende S.Hans dag oc den anden halfue part inden Aarets udgang efter Obligationens dato,som er den 17 Januar 1683. For huilchen halfue part Mag.Samuel ocsaa caverer.
Omkostningen blef accorderet til j Rdl.
42.
Die 11 Aprilis blef hans Kongl: May: Allernaadigste Skatte bref, Andgaaende Ordinarie Capitels og Prestskabets Skatt paa landet for Anno=1682.
Den 19 hujus blef hans Kongl: May: Allernaadigste bref Andgaaende de QVæstis Underholdning etc. oplest og publicerit Sub dat: hans Ko.Ma. Residentz stad den 4 Februarij 1682.
Eodem die lod Jochum Adeler Organiste Hans Kongl: May: Allernaa-digste Confirmations bref om oblaters holdelse udj Bergenhuus Stifft allene, Sub dato den 7 Martij 1682.
Fremdelis blef Tilnefnt Mag.Claus Bleching og Mag.Samuel Schrøder effter hans Ko.Ma. Allernaadigste bref at Comparere udj Consump-tionens taxering tillige med de Verslige.
Die 7 Maij hans Kongl. May. Allernaadigste bref om 3de Almindeli-ge Bede dage at holdis udj Julij Monat paa 3de Onsdager, Sub dato Havnia den 18 Martij 1682, publicerit og paategnet.
Die 12 Junij Præsentib. pl. Ven. Dn.Episcopo Doct.Nicolao Ran-dulf, Mag.Hans Daberg Lect: Berg. Mag.Otto Shrøder, Mag.Claus Bleching. Mag.Samuel Schrøder, blef hans Ko.Ma.Allernaadigste Forordning om avctions forhold Sub dato Københafns Slot den 9 Maij 1682 publicerit og paategnit.
Samme tid møtte igien for Retten Hr.Hans Madzøns Procurator Knud Jochimsøn, med de Andre Sagens interesserende, men effterdj Vel-baarne Hr. Amptmand Lars Lindenov udj hans K.Na. affaires, udj Lehnet forreist da er sagen optagen til i dag Fiorten dage, som er den 26 Junij, da de Vedkommende at møde.
Die 26 Junij effter seniste afskeed i den Sag imellom Hr. Hans Madzøn og Prouisten Mag.Christopher Hierman blef igien Consisto-rium holdet, Nærverende Hr Hans Madzøns procurator og Hr Christo-pher Hierman, Nemlig Jesper,blef seniste afsigt oplest,som fantis paategnet at Vere forkyndet for Velb: Amptmand Christopher Linde-nov. Fremdelis blef indlagt en Missive fra Peder Larsøn til Hr Hans Madzøn. Endnu i rette lagt Fogdens Copier,som Hr Hans effter Fogden begier har oplest. End indlagt en Missive til Hr Hans fra hans Fuldmegtig. Mag.Christophers Fuldmegtig Jesper indlagde Sin Principals indleg, som og blef oplest. Velborne Hr Amptmand for Rettens settelse comparerede, og formente at effterdj hand Var stefnt til Vidermæle, og Citanten self iche møtte, Viste derfore iche, hvad hand skulle suare til, lod derfore noget Skrifftligt effter sig i Retten indlegge, som blef oplest og paategnet. Knud Jochumsøn excuserede Hr Hans Madzøns udeblifuelse fra Retten for-medelst tilfaldende Suaghed udj Øynene, effter Hr Hansis brefuis indhold.
Sagen er optagen til nestkommende Fredag, da parterne sig igien her for Retten effter predichen møder.
43.
Anno 1682 d. 30.Jun. præsentib. illustr. dno Præside Lindenovio, Episcopo, Dno Præposito, M.Dabergio, Mag.Dithlevio. Mag.Claud. Bleck. oc D. Joh.Castaneo blef Retten igien holden oc da blef Po-fuel Kryplin oc hans hustrue Kirsten Matthisdatter indkaldet oc tilspurt blef Kirsten huor for hun sig iche efter seeneste afsigt rettede oc sig roelig med sin mand anstillede, huor til hun sva-rede at hun hafde ingen uroelighed giort hannem. Hende blef paalagt, at hues hun iche bedrede sig til tilstundende bededage, skulle strax liuses til bands oc hun byen for Viises. Kirsten begierede, at hendes mand maatte tilholdes strax at afskaffe den tieneste pige Waldborg, huilchet ham oc blef befalet, saa fremt hand kand faae en anden, som hand kand betroe sit hus.
Amptmanden Lindenou undskyldede sig ey at Kunde Være til stede udi hans Vetters Lindenous sag med her Hans Matis.
Afsagt.
Andg: den Første Citation: da her Hans Matzøn hafuer her for Retten ladet indstefne sin Profst Mag. Christopher Hiermand oc hans Meddoms Mænd her Claus Gaas oc her Ole Andersøn, for en domb de den 10 Mart. 1680 hafuer feldet ofuer hannem efter Velbaarne her Amptmand Christian Lindenous indstefnelser oc i Rettesettel-ser,
Der om afsiges saaledes:
Efterdi huerchen Praxis Ministerij Ecclesiastici udi disse Riger Dannemarch oc Norge. Ey hellere Vores Kirche-Ordinantz tillader en Prouist med Herritz-Præster, som hand self Vil tilnæfne, at maa uden sær befalning eller uden Superintendentens Raadføring dømme i de sager, huor deres Herretz Broder oc Præstmand settes udi Rette paa Crimen Læsæ Majestatis og Kalds forbrytelse, iche heller at Kiende hannem til bøder efter deres eget tyche: Huor imod Prouisten M.Christopher med sine Meddoms brødre sig hafuer formastet udj deres domb ofuer H.Hans Matzøn, i det de først Kiender hannem til høye bøder, der næst fordrister sig tuert imod Recessen, at remittere Velbaarne her Amptmands i Rette settelse paa her Hanses Kald oc begangen Crimen Læsæ Majestatis iche til deres rette Ordinarie ofuer Dommeres Skiøn og Kiendelse, men immediate til hans Kongl.Maytz. egen dispensation, huilchet ingen underdommere er tilladt at giøre. Oc i den sted de efter Norges lou M.B. Cap.15. grundeligen skulle hafue ofuer Veyet alle oms-tændigheder udi her Hanses forseelse oc egentligen forklaret imod huilche poster hand sig hafuer forseet, da udtolcher de den i Værste meening, i det de siger at her Hans har af Woldens prædi-chestoel oplæst den Dansket copie af Hans høye Excellences mis-sive til Her Canceller Marchalch om Amptmand Lindenous Suspen-sion, for at gratificere sin Suoger at hand Ene kunde regiere i Lænet, oc for at denigrere oc forhaane her Amptmand for Almen, oc der paa Slutteligen tilholder de ham at forskaffe Kongl.Resolu-tion om Hans Kongl.Mayt. Vil hans forseelse enten udi Naade eller unaade optage: Thi bør denne deres Dom ofuer Her Hans Matzøn at Være som udømt oc iche komme hannem til nogen nachdeel, Skade eller fortræd i nogen maade. Men at Velbaarne her Amptmand Linde-nou iche der ofuer skal miste sin Rett oc tiltale til her Hans Matis for hans forseelse, da hafuer Vi alle Acterne baade udi Prouistens Verch saa oc de siden her for os i Retten fremlagde flitteligen i giennemseet. Oc som Vi befinder, at Her Hans Matzøn der udi sig grofueligen hafuer forseet: I det hand tuert imod C4 Recesses Klare bogstaf oc forbud, som liuder: at alt hues den Christen Kirches bøn iche udkrefuer bør iche heller af prædiches-toelen at meldes, men det som andgaaer Verdslig bedrift skal paa landet efter tienesten paa Kirchegaarden forrettes. Saa oc uden nogen sin Øfrigheds Special Odre oc befalning, blot alleene efter Fogden Peder Larssens skriftelige begiering oc bevægende Motiver. Ey tilforn betænchende den Respect, som hand burde at hafue til her Amptmand, som en høybetroet Kongl: Mand der ofuer Amptet, hafuer af Woldens Prædichestoel aflæst en Copie af Hans høye Excell. particuler missive til her Canceller Marschalch dat. Mos d.7.Jan. 1678. andgaaende her Amptmands Suspension fra Amptet ad interim skrefuen paa Tydske oc ligesaa Fogden tilskichet, men af hannem fordansket oc urichtigen udsat: Thi hafuer Vi iche Vist rettere at Kiende, end at her Hans Matzøn for sin forbrydelse imod Recessen bør at betale til fattige præste Encher, efter Bispens andordning, 20 RDlr, Oc for sin ubesindige adfærd imod her Amptmands høye Embede, bør hand at giøre en skriftlig, ydmyd deprecation oc afbøn hos Velb. her Amptmand. Oc som hand Ved denne sin formastelse har foraarsaget hans Velbhed adskillige uroe oc omkostninger med besuærlige reyser oc mange stefnemaaler, bør hand iligemaader betale til hans Velbhed 50 RDlr. Pengene tillige tillige med den skriftelige deprecation skal hand her med Være tilholdet at fremskiche til Hans Velburdighed inden først-kommende Augusti Maanetz udgang.
Men som Vi der hos eracter her Hans til den forseelse at Være forleedt Ved Fogdens skrifuelse, som prætenterede der udi Hans Høye Excell. som Norges Riges Statholderes høyandseelige ordre, saa oc Hans Kongl. Mayts tienistes fornødenhed ey heller er beviisligt giort at Her Hans nogen Vidre forklaring af prædiche-stoelen om her Amptmands person eller naadigste Meddeelte bestal-lingsbref hafuer giort end, den meddeelte Seddels oplæsning; Thi Kand Vi iche tilfinde hannem der Ved enten nogen crimen Læsæ Majestatis at hafue begangen, ey heller sit Kald at hafue for-
brudt.
Andgaaende den anden Citation.
Der om afsiges saaledes: Efterdi M.Christopher har i sin Jndleg angifuet her Hans Matzøn oc Peder Larsøn at hafue skieldet huer andre, udi deres S1: Moders ligbegiengelse, det hand siger at være tilkiende gifuet af dennem, som den tid vare der til stede, da som det er best oc Christeligst at, huad som imellom Suogre passeret er, hellere udi Venlighed bilegges, end føres i Process; Thi bør M. Christopher sig der med iche vidre befatte, end som Ordinancen Fol. 26 hannem paa Embedets Vegne tilholder, Nembligen at paa minde her Hans, om hand nogen brest i en eller anden maade hos hannem hafuer fornummet. Huad ellers Fogdens Peder Larsøns protestationer paa M.Christopher belanger for andre skieldender her om gaaes for Verdslig Ret, efterdi det iche egentligen hen-hører til Consistorium.
44.
Die 13 Septembr. Præsentib. HøyÆdle og Velbaarne Hr Amptmand Laritz Lindenov, Doct: Niels Enevoldzøn Randulf Superintendent Var forreist til StaVanger, Mag.Ambr: Hardenbech, Lectere Mag. Hans Daberg, Mag.Ditlov Jensøn,Mag.Claus Bleching Rectore Scholæ, Mag.Samuel Schrøder Notario, Hr Jens Jonæsøn møtte i Retten
Oc fremstod CLaus Jensøn som paa Velb: her Geheime Raads Knud Tottes Vegne hafde ladet indcitere S1: Inger Wormbs Arfuinger paa hues Vegne møtte Claus Klocher til Nyekirchen oc Michel Selgen-søn. CLaus efter andviiste Fuldmact dat. Hafn.d.22.Jul.82. Jnd-lagde Stefning er dat. Bergen d.22 Jul.82. Sampt Hieronymi Berg-holtzes haandskrift til Velb. Frue Fru Hille RosenCrantz in originali dat. Wogenstrup d.9 Oct.73. Oc S1.Inger Wormbs skri-fuelse til Frue Helle RosenCrantz d.28 Jul.74. Jligemaade Frue Helle Rosen Crantzes Transport til Velb. Knud Tott dat.Hafn. d.28.Octobr.81. Noch Borgemest.P.Troiels Erklæring til Tolder N.Lindgaard dat.Bergen d.14.Mart.62. Endeligen Claus Jensøns Jndleg dat.Bergen d.13.7br. 82.
Paa den anden side fremlagde Claus Klocher Mag.Ottes forset paa egen, Mag.Giert Miltzous oc Jens Schelderups Vegne dat. Berg.d. 13.Sept.82.
Saa Vel som oc Michel Selgemsøn indlagde Borg. P.Troiels oc H.Jens Bugges forset dat. Bergen d 13 7br.82. Derhos fuldte tuende Missiver den Ene dat.Bergen d.27 April.75 af S1.Inger Wormb skrefuen til sin datter Søster Skelderup, den anden en Copie af Frue Helle Rosen Crantzes skrifuelse dat. Hafn. d.2 Sept.78. Oc Friderich Kolmands indleg i sterbboen d.6 Nov.77. Vidre, efter tilspørgelse, hafde ingen af Parterne at indvende.
Sagen opsettes til Ven.D.Episcopi hiemkompst oc om hans Ærværdig-hed til den tid ey hiemkommer, da at møde d.27 Sept. da Pærterne tid skal tilsiges, naar de igien her for Retten skal møde. Ellers bevilges parterne Copier af Jndlagde, om de det begierer.
Borgemester P Troiel hafde eod.d. indciteret Mag.Samuel. Michel Selgensøn møtte paa Borgermesters Vegne oc Strange Ofuesøn i Mag.Samuels sted. Michel Selgensøn indlagde Citationen af d.22.
Aug.82.tillige med Sex andre Instrumenter, som tiener til sagens opliusning.
Sagen optages til førstkommende Fredag strax efter prædichen da Mag.Samuel hafuer Self her for Retten at møde.
Fredagen d.15 7bris præsentib. Regio Præside Generosiss. d. L.Lindenow, M.Joh.Dabergio, M.Dithlevio, Mag.Claudio Bleckingo, blef atter Consistorium holdet oc da begierede Michel Selgensøn de forleden Onsdag i Rette lagde documenter maatte oplæses udi Mag.Samuels nærværelse, som da self comparerede,Som ocsaa skeede. Af Borgermesters Jndleg begierede Mag.Samuel copie, som blef tilladt.
Sagen opsettes til førstkommende d.27.Sept. da Parterne paa begge sider her igien paa Capitlet hafuer at møde Klochen otte for middag.
Onsdag d.20.7br. blef den sag imellom Hans Jørgensøn oc S1.Abel Munthes Arfuinger optagen til næstfølgende 27 dito.
Onsdagen d.27.7br. præsentibus Præside generosiss.D.Lauren-tio Lindenowio, Ven.D.Præposito M.Ambrosio, M.Joh. Daberg, M. Dithlevio, M.Claudio Blecking oc her Jens Jonæsøn, oc da udi den sag imellom Borgem.Troiel, paa huis Vegne møtte Michel Selgensøn, oc Mag.Samuel, indlagde M.Samuel et forset Dat. 27 Sept.82.
Michel Selgensøn hafde intet ad indlegge, men alleeneste begierede Copi af M.Samuels forset.
Parterne skal varsel gifues, naar oc til huad tid de her igien for Retten skal comparere.
Der efter for Retten fremstod Hans Jørgensøn som Ved en stefning dat.Bergen d.12 Maji hafde indciteret S1.Abel Munthes Arfuinger. Mag.Ambrosius oc Mag.Samuel møtte i egne personer, Jens Michelsøn paa Christian Nielsøns, Niels Lindgaards og Hans Clausøns Vegne, Ebbe Nielssøn paa Niels oc Peder Lembs Vegne.
Stefningen oc Hans Jørgensens Jndleg sampt Niels Lembs qvittering dat.Berg.d.8. 7br.76 blef oplæst. Noch oplæst Mag.
Samuels haand om Hutmøllen dat.Berg.d.16 Jun.77. Item Abel Munthes Revers dat.Berg.d.8. Jan.76. Item Ludvig Lembs bref dat.d.28. Maji 79. Item En Registering dat.d.30.Jun.81. Item En lod seddel oc En Jordebog. Noch j Abel Munthes qvittering. Item Valekor Bredesens Godsetz rydning. Noch 5 stycher af Frougdemes qvitteringer i Nordland.
Jens Michelsøn indlagde Christian Holbergs, Hans Clausøns oc Niels Lindgaards forset dat.d.20 7br.82.
Parterne gifues respit til i dag 14 dage, om de imidler tid i venlighed kand for Eenes, hues iche da at gifue det til Kiende, at dom kand gaae i sagen oc endeligen sententieres. Imidler tid tillades copier paa begge sider.
Endeligen fremstod Claus Jensøn oc Michel Selgensøn i den sag imellom Velb. Knud Tot oc S1.Inger Worms Arfuinger. Claus Jensøns Forset blef oplæst som var dat. d.27. 7br.82. Saa Vel som en hans Supplication til Amptmanden.
Opsettes til Varsel gifues.
45.
D. 11 Octobr. præsentibus Generosiss. Dno L.Lindenowio, pl.reve-rend.dno Episcopo D.Nic.Randulff, M.Ambros. Hardenbech. M.Daberg, M.Dithlevio, M.Claudio, her Jens Jonæsøn oc her Johan Carstensøn blef Capitel holden oc da blef den Sag mellom Hans Jørgensøn oc S1.Abel Munthes Arfuinger foretaget, Hans Jørgensøn Self møtte oc Hans Pedersøn paa Christian Holbergs, Hans Clausøns oc Niels Lindgaards Vegne. Hans Pedersøn protesterede at Hans Jørgensøn skulle sig erklære om hand tillagde ble Hans Clausøn og de andre tvende fornemme Mænd sag at de sig noget med hans udleg hafde befattet, der til suarede Hans Jørgensøn at qvitteringerne i Retten indlagde det nochsom udviiser, huorledes der med er be-skaffet. Noch proponerede Hans Pedersøn om Hans Jørgensøn med S1. Abel Munthes haand kunde beviise, at hun hafuer ført hannem Ros-tiensten til afgift. Hans Jørgensøn suarede at efterdi hun hafde opboret indskomsten af hans gods Anno 75 formeente hand hun oc burde at betale Skatterne. Yder meere tilspurde Hans Pedersøn om hand sine Principaler tillagde sag, at de sig noget med hans Jor-degods hafde befattet huor til hand suarede, at indlagde documen-ter dette noch kunde forklare, alleenestem begierede hand matte faae Vederlaug for den protesterede Manqvement som endnu ey er hannem erstattet paa det udlagde gods i Nordlanden, i henseende til landskylden, begierede oc, at Niels Leembs oc Ludvig Leembs qvitteringer i denne post atter maatte oplæses.
Hans Pedersøns Jndleg dat.d.11.Oct.82 blef oplæst. Til huilchet Hans Jørgensøn suarede at opliusning var indført i Skifteregiste-ringen. Jb var tilstede paa som oc den forige dag Niels Leembs Vegne, men hafde intet at lade indføre.
Ellers refererede sig skifte-For Valterne til Skifteregisteringen huor udi fantes opliusning til Christian Holbergs etc indleg, huilchet oc Var H.Jørgensøns suar ut supra.
Denne sag optages til den 25 Oct. som er i dag 14 dage. Jmidler tid begieres Copie, da dem det paa begge sider bevilges.
Eodem die møtte i Retten procurator Søfverin Mørk, som indlagde en Rigens Citation ofver Hr Anders Grytten Andgaaende skylds betaling til en Mand af Lybech Nafnlig Mickel Ølrich. Ga-
briel Danielsøn en dissipel af Mester lexien møtte og hørte Cita-tionen oplæst Som og blef paategnet. Effterdi Hr Anders Grytten i sit indleg protesterer sig iche lovligen at Vere Varselet da Hie-muises det til Prouisten. Hvis de iche imidler tid her om Vorder forligt.
Fremdelis møtte i Retten Povel Krypelin, som Under høyanselig Rigens Citation hafver ladet sin EkteqVinde Kirsten Mattiædatter i Retten kalde. Men efftersom hun iche Møtte da blef Klocheren Strange Ofuesøn blef henvist til hende at fornemme om hun Ville Vide eller Ey? Gaf hun til Giensuar Ved Klockeren at hun Ville ingenlunde møde, og har Vaaret der før. Sagen optagis til i dag otte dage, nestkommende Onsdag, og Kirten Matthiædatter Ved Capitels bud Varsel gifuis endeligen og uden nogen modsigelse at møde.
D.16.Oct. præsentib. Generosiss.D.L.Lindenow, Ven.D.Episcopo, M. Ambros. M.Daberg. M.Otthone, M.Dithlevio, M.Bleking, M.Samuele, Dno J.Jonæ oc D.Joh.Caestando blef den sag mellom hans Exc. Knud Thot oc S1.Inger Wormbs Arfuinger foretaget.
Claus Jensøn møtte paa Knud Thottes Vegne. Men paa samptlige Ar-fuingernes Vegne comparerede M.Otto, som indlagde et forset dat. d. 16 Oct. 82. Sampt en copie af Frue Helles skrifuelse dat Hafn. d.2 Sept.78.
Claus Jensøn formeente at burde skee betaling efter obligationens indhold lagde oc et forset ind af dat.c.16.Oct.82.
Mag.Otto suarede til de 900 Rixdlrs oppebørsel som S1.Inger Wormb skulle hafue annammet, at hun dem paa den skyld Bergholtz Var hende skyldig, hafde bekommet.
Sagen optages til førstkommende Onsdag efter prædichen, (at da Arfuingerne indgifuer nærmere opliusning at haandskriften iche er S1. Inger Wormbs egen haand) da Parterne igien at møde.
46.
D.18 Oct. presæntib. Generosiss.D.Lindenow, Ven.dno Episcopo,Mag. Ambrosio, M.Daberg, M.Dithlevio, Mag.Blecking, D.Jonæ et Joh.Car-stanæo, blef sagen igien foretagen oc da indlagde Michel Selgesøn et forset under Borgemester Troiels haand dat.d.18 Oct.82.
Claus Jensøn begierede copi af samme forset.
Vidre hafde parterne iche efter tilspørgelse denne gang at indvende.
Saa som den S1.Inger Wormbs Arfuingerne hart paastaar iche plictige at være at til suare denne Hans Exc.Knud Thottes tiltale for den gield Bergholtz hafuer bundet hos Velbaarne Frue Helle Rosen Crantz under deres S1: Moders caution oc nu til Hans Exc: transporteret, efter som de allerede derfore hafuer været søgt oc forfuldt af Friderich Kohlmann, formeenende iche at kunde tilhol-des imod Loven at suare tuende for Een sag etc de oc begierer at Vi Grandgifueligen ville eftersee Jnger Wormbs nafn under origi-nal obligationen oc først Kiende oc dømme om Vi eragter det at Være den S1.Matrones egen haand eller ey: Da afsiges der om saa-ledes:
Efterdj (1) Hans Exc. Knud Thot Ved loulig transport fra Velbaarne Frue Hille Rosen Crantz er denne omtuistede obligations oc cautions rette Eyermand oc derfore efter Recessen hafuer Ret til at søge sin gield enten hos hofuet Manden Bergholtz eller hos huilchen af Forlofuerne ham lyster. (2) denne transporterede ob-ligation staar endu gandske ubetalt oc S1.Inger Wormbs Arfuinger ey nogen sinde er tilkiendte den til Kohlmand at batale. (3) Kohlmand oc iche hafuer søgt eller forfuldt bte Arfuinger som en Fuldmæctig af abligationens rette Eyer Frue Hille Rosen Crantz at indlade hendes Ret. MEn som en Medforlofuere under samme obliga-tion til at forsichre sig self for sit forløfte,det ingen dommere ham kunde formeene. (4) Kohlmand som citant udi Sin egen sag igien hafuer ladet falde sin forfølging oc iche, effter nogle ganges tilsigelse, hafuer villet udføre den til endelig dom, huorfore da iche endeligen kunde Kiendes naar ingen Sagsøger sig ville finde, Thi bør meerbte S1. Inger Wormbs Arfuinger, som Arf efter hende hafuer taget, plictige at være, efter den Høyandsee-lige Kongl. citation,Hans Exc.Knud Thott at suare for den tiltale hand til dennem hafuer for denne Obligation som findes stylet oc Funderet paa S1.Inger Wormbs caution, oc derfore tilholdes her med til førstkommendes Mandag, som er den 23 Octobr. om formid-dagen Ved 9 slet at indlegge her for Retten huad de kand hafue sig imod hans Exc. prætensioner til befrielse, eftersom huad Kohlmand hos Arfuingerne til sin egen frelse hafuer søgt, kand ey betage Geheime Raad Thott, som Obligationens rette eyermand sin billig Ret og Søgning, Oc før end det er skeet Vide Vi iche at kunde efter Arfuingernes begiering, dømme oc kiende noget paa obligationens underskrift.
Eodem die fremstod Anne Dirichsdatter som hafde citeret sin Ecte Mand. Michel Olsøn til skilsmis formedelst udeblifuelse, Stefningen daderet Bergen d.11 Oct 82.
Afsagt; Efterdi Anne Dirichsdatter med Tings Vidne oc hendes Sognepræstes attest beviislig hiør at hendes Ecte Mand Michel Olsøn hafuer nu paa ottende Aar forladt hende, hun imidler tid ey hafuer haft nogen bud fra hannem oc self imidler tid skichet sig Ærligen oc Vel; Thi tillades hende et andet ærligt Ekteskab, naar Gud hende det Ville forsiune, saa som hendes lyche nu siunes at Vogne.
Eodem d. fremstod Pofuel Krypelin, som hafde indstefnet sin Ecte Qvinde, hun oc idag otte dage var tilsagt nu i dag at møde, men hun comparerede iche. Klocheren Strange Ofuesøn blef befalet, at tilsige hende det hun her for Retten nu førstkommende Mandag Ved 9 slet skal sig indfinde.
D.23 Oct. Retten betienende Velb.her Amptmand L.Lindenow, VelærVærd. her Biscop, Mag.Ambros. M.Daberg, M.Ditlev, M.Claudio, oc Dno Jano Jonæ comparerede Claus Jensøn, Hans Ottesøn oc Michel Selgensøn. Hans Ottesøn indlage et forset dat.d.23 Oct 82. Saa Vel som oc indlagde Claus Jensøn sit forset af samme dato. Vidre hafde parterne denne gang ey at indvende, uden at Hans Ottesøn begierede at sagen motte opsettes indtil hans Fader kom igien paa føderne som nu er meget suag huilchet oc Borgemesters Fuldmegtig Michel Selgensøn begierede.
Efterdi S1.Inger Wormbs Arfuinger iche endnu har stefnt i denne sag til nogen endelig paa kiendelse. Men Ved sidste afviis-nings afsict, som skeede har paa Capitlet d.18 OCt. tilholdet, at Suare hans Exc. Knud Thott til i dag, efter udtagne høyanseelig stefning, kand Vi iche eragte forsuarligt, at tilstede dennem denne afviisnings afsict,som en fuldkommen domb under forsegling, til Velbte Hans Excellences Sags ophold oc stefnings spilde. Men som M.Otto Schrøder Ved sin fuldmæchtig begierer endnu nogen op-settelse i sagen formedelst sin sugghed, at hand selv kunde udi Retten, huilchen opsettelse Borgemesters Fuldmæchtig oc saa paa urgerer, da paa det ingen af parterne sig kunde hafue at besuærge enten at blifue med Retten ofuerlilet, ey heller for længe ophol-det, da Gifues dilation indtil i dag 14 dage. d.6 Nov. oc da S1. Inger Wormbs Arfuinger endeligen efter stefningen at Suare.
Der efter blef den Sag mellom Borgemester Troiel oc Mag. Samuel foretaget, Michel Selgensøn møtte paa Borgemesters Vegne oc indlagde tillige med 2 andre documenter et forset dat.d.23. Oct.82. Mag.Samuel Var self tilstede. Mag.Samuel protesterede at hand iche Viste at denne sag i dag skulle foretages, begierede dilation til førstkommende Onsdag at suare til Borgemesters ind-leg, huilchet blef samtyct.
47.
Eodem die Comparerede Monsiør Henrich Blat privilegerit Apothcher udj Bergen, som indlagde en HøyAnselig Rigens Citation ofuer Prouisten Hr Peder Harbo og Hr Povel Glad, som blef oplest, endog Prouisten og Hr Povel iche møtte, eller nogen paa hans Veine eff-ter 3de gangers paaraabelse. Obligationen blef indlagt og oplest sanbt paategnet. Prouistens Hr Peder Harbois Dom blef i retten lagt og paategnet. End en Missive Under Hr Povels hand i Retten lagt og lest.
Effterdi ingen enten paa Prouisten Hr Peder Harbois eller Hr Po-vels Veine er mødt her for Retten, som maa ske, formedelst denne Aarsens Vanskelig Veirlig der udj ere forhindrede, da fortøfves endnu i dag Fiorten dage til den siette November, at fornemme om enten de selfver, eller nogen bud fra dem om denne sag kunde ind-komme ned mindere de for inden sig indfinder, da dem skal gifues Varsel til førre sammenkomst.
Sammeledis Comparerede i Retten Povel Krypelin effter Varsel.Kir-sten Matthiædatter møtte og hørte Citationen oplese, men der eff-ter førte Unyttige ord, effter at hun blef tilholdt af Magistra-ten at comportere sig skicheligen. En Capitels afsikt af den 3 Apr.An.1682 blef oplest og paategner. 2de Tings Vidner Under for-segling blef oplest og paategnet. Strange Ofvesøn møtte effter stefningen, og effter Ædens oplesning: bekiente,at der Jeg Agtede at gaa til Prouisten an Afften, hørte ieg en tumult og Alarm i Kielderen saa og Folk at løbe til Kielderen. Da gich ieg der ind, og som ieg kom i dørren, stod Kirsten Matthiæd: i gangen med huen og pandelinet i handen og haaret over Axelen, Kirsten bad mig gaa ind i stuen med hende, og som ieg Var i stuen, kom Krøpelin frem fra dørren, begynte Kirsten Mathiædatter at tale ham till meget ilde og skielte sin Mand for en Kappe,hue og sølf skaale tiuf, og hvad dem ellers Var imellom, Viste hand iche, det hand med Æd be-krefftede. Pofuel Krøplin indlagde sit forset som og blef oplest og paategnet. End fremlagt et andet forsett som er oplest og paa-tegnet.
Kirsten Matthiædatter blef tilspurdt hvad hun hafde imod Hendis Mands indleg at suare? hvor til hun suarede Alt Usandt at Vere. Fremdelis blef hun af Magistraten tilspurdt, om Hun iche Ville tage sig en procurator, som hendis Sag Kunde for hende udføre? Hvor til hun suarede, at hun self Ville suare.
Sagen optagis til nestkommende Onsdag, da parterne igien for Ret-ten at møde.
D.25 Octobr. præsentib. Nobiliss.et Generosiss. D.L. Lindenow, Ven.Dn.Episcopo, M.Amprosio, M.Dabergio, M.Dethlevio, M.Blecking, D.Jonæ Jonæ, oc D.Joh.Carstanæo blef den sag mellom Hans Jørgensøn oc S1.Abel Munthes Arfuinger igien foretagen oc da fremstod Hans Jørgensøn self udi Hans Pedersøns Arfuingernes Fuldmæctiges Vegne, nærværelse oc indgaf et forset dat.d.25. Oct.82. Hans Pedersøn paa Christian Holbergs, Niels Lindgaards oc Hans Clausøns Vegne refererede sig til sidste Jndleg, huor ud af kunde sees at benæfnte hans Principaler ey hafde befattet sig med hans Jørgensøns udleg. Her Amptmand spurde om nogen Var tilstede paa de andre Arfuingers Vegne, huor til blef suaret ney.
Hans Jørgensøn indlagde en Capital paa 3854 RDlr. Noch 3.andre documenter. Sagen opsettes til den 6.Nov. Jmidler tid hafuer Ar-fuingerne Bispen at ofuerlevere Skifte Registeringen.
Der efter blef foretagen den sag imellom Borgemester Troiel oc Mag.Samuel som self møtte oc Michel Selgensøn paa Borgemesters Vegne. Mag.Samuel indlagde sit forset dat.d.25.Oct.82. Noch et andet instrument under Mag. Ottes oc M.Edvards hænder.
Michel Selgensøn begierede copie af Mag.Samuels indleg.
Øfrigheden begierede det Michel Selgensøn Vilde forhøre om Borge-mester jo iche Vilde lade sig beqvemme til forEening. Michel Gich hiem oc det forhørte, men gaf raport at naar Borgemester fornam der om Øfrighedens Villie ydermeere Vilde hand der til suare.
Sagen beroer til igien Varsel gifues.
Eodem die Comparerede i Retten Jwer Christensøns Fuldmegtig Ras-mus Selgensøn som indlagde en Rigens Citation ofver Søfren Koch for Gield. Citationen blef oplest næverende Søren Cochis Fuldmeg-tig Procuratore Knud Jochimsøn. JWer Christensøns forset blef og oplest. 2de Obligationer i Retten lagt, hvor af den ene lyder paa Fredrich Turesøns nafn, der med fuldte bente: Turesøns transport til Jwer Christensøn. Den Anden Obligation Lyder paa Jwer Chris-tens nafn Til hvilken Søren Coch Vorder Skyldig en Anselig penge effter obligationens indhold. Søren Kochis Fuldmegtig indlagt et Skrifftligt forset, som blef oplest og paategnet. Parterne effter tilspørgelse hafde intet Videre at indlegge.
Afsagt.
Sagen optagen til i dag fiortende dag igien at møde hvis Søren Coch iche inden diss med Jwer Christensøn kand Vorde accorderit.
Fremdelis møtte i Retten Povel Kryplin med sin QVinde Kirsten Matthiædatter, og da blef Kirsten Matthiædatter tilspurdt hvad hun hafde at suare til hindis Mands indleg? hvor til hun hafde intet at suare, eller beuisligt at fremlagge men brugte idel Skields ord.
Afsagt.
Effterdi Povel Kryplin hafuer for nogen tid siden udvirket en HøyAnselig Kongl: Citation over sin Hustrue Kirsten Matthiædatter til den nu først holdende Oberhoff Rett, der med formenende at faae hende fremdelis fra sig Separerit effter Capitels daoms andledning. Afsagt den 3 Martij 1680, som meldede allene om 2de Aars Separation og Afhold, til forsøg om hun, hos hvilken Skylden befantis til den for Argelige og Uchristelige omgiengelse, sig imidler tid bedre Ville betenke og om Vende.
Vi og effter Kirsten Matthiædatters udtagne Stefnemaal her til Capitel til den Femtende Martij udj ner Verende Aar hafver paa det flittigste bemøyet os, om en Kierlig og Christelig Forening imellom dem At giøre, saa som Ektefolk Kunde Andstaa. Hvor Ved al process og Rettergang imellom dem kunde ophøre, og den sømmelig sammenkomst igien stifftes. Hvilket og skede, og blef sluttet her for Capitel den 3 Aprilis nest effter,hvor de da blefue paa begge sider alvorligen formanede til kierlig forligelse og hende i særdelished Recessens Ord og trudzel forelest om Æktefolkets Uforligelighed og straf etc.
Da som Vi, diss Vær, alt for meget siden har fornummet Ond for-ligelse og Ugudelige omgiengelse i mellom dem, Gud den Aller høyeste til Fortørnelse og den hele by till For Argelse,det Povel Krypelin saa Vel Ved Tings Vidne, som og Ved Edtagne prove her paa Capitulet beuiser at for Aarsagis formedelst hans Hustruis skammelige Skielderier og Utilbørlige forhold imod ham: Thi he-nuises hand, her med, sin Sag og Rett imod sin Uroelige Hustrue, effter den forhverfuede Høy Anselige Citation for Ober Hof Retten at udføre, om der Kand eragtis nogen ydermere Separation imellom dem at giøre, heller Anden middel forefinde til saadan forArgelig Væsens Afskaffelse. Og imidler tid for all Ulyche at forekomme Det Povel Krypelin i sit indlegge hart beklager og befrykter af hans Hustrue Ville for Aasagis. Recommenderis saadnat her med til den Verslige Magistrat, som da Ville effter tilbørlig Ansøgning giør den Andstalt, som de, der til tienligst eragter.
48.
Die 3 Novembr præsentibus Præside Generosiss: Lindenov, Ven.Dn. Episcopo Doct: Randulf, Mag.Daberg, Mag: Ditlovio. Mag.Bleching, Mag.Schrødero, Dn.Wildenrath møtte i Retten for os paa Capitulet Velfornemme Christian Abo, som hafuer ladet Ved høyanselig Rigens Citation indkalde Hederlig og høylærde Mand Mag.Søren Pedersøn Andgaaende skyld effter Citationens indhold, som blef oplæst nær-verende Mag.Søren. Jmod den af Mag.Søren indlagde Contract, sua-rede Mons: Abo at effterdi Mag.Søren iche effter en Monats dag og giorde løffte hafve Contenterit ham med de 240 RDr, da formente hand, at hand iche Var skyldig til at holde nogen Contract, som hand iche hafde Underskrefuet.
Afsagt
Effterdj den indlagde Contract som Mag. Søren Pedersøn sig paa beraaber, ey er underskrefven af Mons: Abo, iche heller er Conci-perit og skrefuet samme tid, da de Vare forsamlede til forening imellom ham og Mag Søren at giøre, men siden Monetsdag der effter først af Mag.Søren self skrefven og opsat, kand Vi iche eragte Mons: Abo der til at Vere forbunden, men Mag.Søren plichtig at suare til sin hand og obligation, saa Vit der paa kand restere og iche er afbefalt, helst effterdj hand baade i sin Obligation be-kiender den at have udgifven til sin broder Doct. Samuel Unød og Utvungen, saa og udj sin Missive til benft. sin broder Daterit Leiden i Holland den 9 May 1679 bekreffter Frivilligen effter samme obligation at Ville hannem betale. Men som her for retten er beuist, denne Obligations skyld at reise sig af den Ærfve lod, som bemdte: Doct.Samuel er tilfalden effter hans S1: Fader Hr Peder og broder Oluf Pedersøn, Da Kongen sin Rett og 5te penge beholder effter Recessen, efftersom mere bemte: Doct: Samuel er uden Riget en bosiddende Mand.
Die 6 Novembr. Præsentib: Gener. Dn. Lindenov. Ven.Dn. Episcopo. Mag. Ambr. Hardenbech. Mag.Daberg. Mag.Otto Schrøder. Mag.Ble-ching. Mag.Samuel Schrøder. Dn.Wildenrath. Comparerede igien i Retten effter forrige Afsked. Mons: Bleth. Fremlagde hand S1. Mands S1:Laris Christensøns Regenskabs bog til at beuise sin For-dring med og Fol: 127 befantis Under Hr Povels egen hand at Hr Povel er skyldig 200 RDr. Paa ProVistens Hr Peder Harbois og Hr Povel Glads Veine møtte i Retten Olle Kippers datter Trine Zacha-rias datter,og Ved hende først indlagt Provistens Jndleg som blef oplest og paategnet. Mons: protesterede imod Prouistens indleg og forregaf at Provisten iche svarede til Citationens indhold, som melder om en rigtig Obligation hvor paa hand formente at burde Vere kiendt, och iche paa nogen regenskab, hvor paa hand hverken for Prouisten eller nu for Capitulet har stefnt. Fremdelis Pro-testerer Mons: Blath ofuer Hr.Povel, med disse Ord: At effterdj hand iche i egen person har her for Retten sig sistererit, eller nogen procurator med fuldmagt paa hans Veine, formener hand at Hr Povel burde Anseis for en rettens foragtere. Hr Povels indleg blef og oplest og paategnet.
Afsagt
at Sagen skulle bero indtil parterne igien advaret og dom da i Sagen Kand gaa.
Eodem die fremstod Hans Jørgensøn paa Arfuingernes Vegne møtte Hans Pedersøn som indlagde et forset dat.Berg. d.6. Nov. 82. Mag.Samuel paa Samptlige Skifte for Valternes Vegne indgaf et instrument dat. d.3.Febr.77.
Parterne effter tilspørgelse hafde ey Videre indvende.
Afsagt
Efterdi de hæderlige Skiftets forvaltere udi S1.Abel Munthes Stærfbo hafuer baade udi Skifte registeringen blant andre Sr Hans Jørgensøns Fordringer louligen indført denne hans fordring for Hans Kierestis Jordegodses Fyllestgiørelse, Saa oc siden der til udlagt, efter ArfVingernes egen andviisning, det Skiftetsforval-teren udi deres Jndleg sig paaberaaber, en Restantz paa deres Nordlanske godsis forpactning hos Sr Hans Christian Heitmøller, huilchen de formeente at være richtig oc derfore indført iblant anden boets tilstaaende Gield.
Thi hafuer Vi iche Vidst rettere at Kiende end at de jo nu bør frj at Være for Sr Hans Jørgensøns tiltale oc prætension for hans fordring for sin Kierestes Jordegodses fyllestgiørelse oc det giorde udleg, helst efterdi de ingen underretning udi sterfboet forefandt, at denne restance Var betalt.
Men efterdj (1) her for Retten Klarligen er demonstreret denne Restance endeel udi Kongl: Mayts. Skatters afleggelse for S1.Abel Munthes Nordlanske gods, Endeel udi reede pengers erleg-gelse til Sr Niel Pedersøn Lemb at Være clareret. Saa at Hans Jørgensøn,efter andVendte omkostning,intet der af hafuer bekommet ey heller Kand formode.
(2) S1.Abel Munthe udi sin revers dateret Bergen d.8 Januar.1676. forplichter sig oc sine Arfuinger til skadesløs betalning for hues Hans Jørgensøn paa sin Kierestes arfuelod tillagde Jordegods kunde fattes enten paa landskyld, bøxel eller tredie lage.
(3) Denne Hans Jørgensøns fordring for sin Kierestis Jordegods fyllestgiørelse, er allereede udi Stefboen udi Arfvingernes ofuer Værelse examineret oc som en richtig Gield til fyllest udlegge udi Skifte brefuet indført.
Thi tilkiendes merebte: S1.Abel Munthes arfvinger self at erstat-te oc fyllestgiore oftbte: Hans Jørgensøn denne hans fordring med Capital, Rente oc der paa andVendte omkostning Skadesløs. Oc ef-terdi denne fordring som var for børnepenge og hans Kierestis arfvelod der en tid lang hafde Været under S1.Mag. Peder Lembs og siden hans efterlefuerskes Abel Munthes ForValtning oc formynder-skab, billigen efter low burde Været forud for ald anden gield afdraget oc af betalt af S1: Abel Munthes boe oc førend den kom til nogen deeling blant Arfuingerne, huor da Hans Jørgensøn kunde hafue bekommet sit fyllest udj reede uden nogen process oc om-kostning. Thi eracter Vi det billigt at hand maa søge denne sin billige Gield oc fordring hos huilchen af Arfvingerne, som da som myndige i sterfboen ofuer Værende, ham lyster,som da igien hafuer sin regress derfore hos sine andre Medarfuinger,oc Hans Jørgensøn iche meere plichtig Ved Vidtløftig Process, med samptlige Arfuin-ger at søge om det som hannem uden Vidtløftighed udi boet burde Været erlagt oc forud betalt.
Hvad sig belanger den landskyld oc Rettighed af Hans Jørgensøns Jordegods i Nordlandene, som hand foregifuer at Være til Heitmøl-ler af Sr Niels Pedersøn Lemb tillige med hans eget oc hans Med-arfuingers Jordegods forpactit for Anno 1677. det hand med bte: Niels Pedersøns egen haand her for Retten andvist beviiser, der om søge sig dem, som sig saadant mod hans Villie anmasset hafuer, huilchen billigen bør hannem derfor indstaa oc tilsuere.
49.
Eodem d. blef den sag imellom hans Exc.Knud Thot oc S1.Inger Wormbs Arfuinger foretaget. Claus Jensøn møtte oc M.Otto.M.Otto indlagde et forset paa M.Gertes, H.Jens Bugges oc egne Vegne dat.d.5.Nov.8. Claus Jensøn indlagde et forset af itzige dato. Noch tuende andre brefue til Conference om S1.Inger Wormbs haand. Michel Selgensøn indlagde oc et forset paa Borgemesters Vegne dat. oc i dag.
Claus Jensøn protesterede saaledes: 1. Efterdi Arfuingerne ey loulig beviiser det iche Være den S1.Matrones egen haand under obligationen.
(2) Benegter oc ey det den Missive til Velb. Frue Helle Rosen-crants skrefuen, af den S1.Matrone jo selfuer er underskefuen oc forseglet.
(3) Den Sl. Matrone hafuer Jo selfuer oppebaaret oc ind-holdt af de forcaverede penge 900 Rxdlr. Om alt huilchet forhen udførligen er forClaret oc reason gifuen. Da som Arfuingerne Ved arf hafr taget, saa formednes de oc plichtige ere Ene for alle for Een at betale hans Excellence den søgende Summa efter Obliga-tionens indhold udi Specie og Grof mønt, med dens paavoxende rente paa Rente, samt for Aarsagede omkostning, huor paa en endelig dom begieres; Huad ellers Andggaaer hues de udi ders saa Vel nu som af den 5 Nov. indgine Mentionerer om falsk underskriftning, henstilles til Vedkommende, om de der paa Kand hafue at tale.
Her til suarede Mag. Otto at der I. foregifues eij lougligen at Være beviist en falsk haand at være under obligationen, da formeener Arfuinger at det noch kand beviises med skrifter oc documenter, som udi Retten er Indlagt. (3) At foregifues at deres Sl. Moder Inger Wormbs af sig self skal hafue oppebaaret de benæfnte penge oc dem til egen Nytte indholdt, Da formeentes dette bør giøres beviisligt. Men udi Kohlmans process er indlagt Bergholtzes egne brefue huor udi hand begierer at bemelte penge til hans nytte oc gafn maattw indsøges. Begierede der hos at ssamme brefue som nu er udi Notarij giemme maa udi Retten indlegges.
Videre hafde parterne efter tilspørsel ey at foregifue.
Blef af Øfrigheden giort forslag om parterne iche Vilde i mindelighed forEenes huor til de kunde hafue dilation sig at betenche til førstkommende Fredag efter prædidichen, da de her igien for Retten hafuer sig at indstille.
Eodem die blef den sag imellom Borgem. Troiel oc Mag. Samuel igien foretagen. Paa Borgemesters Vegne møtte Michel Selgensøn oc Mag. Samuel udi egen person. Michel Selgensøn indlagde et forset af den 20 Nov. Mag. Samuel refererede sig til Skifte Registeringen, huor udi formeldes at hand iche Var constitueret Formyndere.
Sagen beroer til førstkommende Fredag.
Eodem die møtte Mons: Blath i Retten effter Gifven Varsel, Dissligeste Olle Kypper, paa Hr Povel Glads Veyne effter hans begier til ham udj en Missive at møde i Retten.
Afsagt:
Effterdj For oss fremleggis Hr Povel Glads Obligation Ved egen hand, udgifven til Sl: Lavritz Christensøn, Raadman her udj Bergen, Liudende paa 173 RDr daterit Bergen den 6 Febr. 1677, som til Paaske i samme Aar skulle Verit betalt, hvor paa findis paa adskillige tider at Vere betalt og afskrefven 60 RDr. Hvor imod Hr Povel Glad iche har ladet noget her fremlegge, hvor med hand kand lovlig beuise sig den Obligation at
50.
hafue betalt Videre end, som der paa staar afskrefuet: Thi tilkiendis hand her med sin hand at tilsuare, og hvis hand der paa resterer uden Videre udflukter til Mos Blath inden siette Ugis dag fra den tid, denne afsigt, Vorder ham louligen anduist, at betale saa fremt hand iche Ved Verslige Rettens Middeler der paa steden, derfore Vil lide nam og Vurdering i sin bode. Hvor udinden Prouisten Hr Peder Harbois Dom, iche bøer Vere Mons: Blath til nogen Hinder.
Fremdelis møtte i Retten, effter Varsel, Rasmus Selgensøn, Jfver Christensøns Fuldmektig, og paa den Anden side Søren Coch, hvilke effter tilspørgelse hafde intet Viderer i Retten at indlegge. Uden dette at Rasmus Selgensøn paa sin Principals Veine begierede Dom.
Sagen, til nest tilkommende Fredag er til doms optagen.
Den 4 Decembr. præsentib. Generosiss: Excellentiss: Dno Præside Regio, plur. Venerabili Dno Episcopo, Magr Ottone Schrødero, Magr Ditlovio, Magistro Clavdio Blechingo, Dno Jano Jonæ møtte for Retten Hans Lauritzøn med sine Interesserende med Arffvinger som hafde ladet citere Sr Clavs Henrichsøn Miltzow, sampt SkiffteForvalterne som Skiffte paa Woss sist forretted haffde den 26 April. Nest tilforn. Paa de Hæderlige Skiffte-Forvalteris H: Anders Andersøns, H. Eliæ Hermandsøns och Hr. Henrich Tobiæsøns och sine egne Vegne møtte M: Samuel Schrøder, som och Var incitered, Saa som Notarius udi Geistlige Arffveskiffter.
Blef først indlagd den Kongelig Citation dateret den 14 Octobr. nest affvigett , som lydeligen bleffv oplæst. Der effter Jndlagde Hans Lauritzøn sitt Forsætt Skrifftligen som bleffv oplæst och paategnet; item Tingsvidne giffvet den 18 Mart: Anno 1681, derforuden trende Supplicaoner aff Lit: C.D. och E. Saa Vell som och Skifftebreffvet och Forretningen paa Arffvetomten den 26 Apr. Anno 1682. Ydermeere och indlagt en Beskichelse, hvorpaa Hans Lauritzøns Forsætt sig paa-beraabede. Och særdeelis protesterede Hans Lauritzøn och begiærede, att hand och maatte faa alle Documenter att see, och Copier saa vijt behøffvis, bekomme, som till Skifftet och Sterffboen Henhører.
Mgr. Samuel, anlangende Sr Hans Lauritzøns protester, svarede, att om denem er att see Forklaring udi Werchet, som er forrettet, Hvort till har sig med Skiffte-Forwalterne refererer.
Begge parterne Vare till freds dermed, att sagen kunde optagis till efter Jullen, och imidler tijd tillstædes dennem Copier saa vijt behøffvis, naar Sr Hans Lauritzøn dennem beneffvner. Bleffve och parterne ti sagde att møde for Rætten igien den 29 Januarij tilkommende aar.
Eodem die, udi den Sag imellem Hans Excellente Knudt Tott, och Salig Jnger Worms Arffvinger, møtte for Rætten Hans Excellentzis Fuldmektige Clavs Jensøn, och paa Arffvingerneis Vegne Magr Otto Schrøder och paa Borgem. Trojels Vegne Michel Selgensøn.
Parterne bleffve tilspurde om de haffde noget Wiidere att Jndlegge. Mgr Otte Jndlagde it Forsæt Skrifftlig beraabende sig paa Syster Schelderups Svar paa een Beskichelse, Hvilket tillige med Beskichelsen bleffv oplest och paategnet. Ferforuden een Bergholtzis Skriffvelse uden dato. Noch een Skriffvelse Berholtzis aff dato den 30 Julij Ao -75. Med hvilche Arffvingerne giør Forklaring, om de penge aff Salig Jnger Worm oppebaarne aff Marie Lüder och Sal. Christopher Giertsøn. End Wijdere indlagde Mag. Otto 4 Breffve, alleene for Sigillerne att Conferere imod Obligationen.
Sagen bleffv opsatt til nestkommende Torsdag, daa parterne Strax att møde præcise hora 8va.
D. 7. Dec. præsentibus pl.vener.d.Episcopo, M. Daberg, Mag. Ottone Schrødero, M. Dithlevio, Mag. Blecking, her Jens Jonæsøn oc her Johan Carstensøn blef den sag imellom Sgr Christensøn oc Søfren Coch foretaget. Ifuers fuldmæctig begierede dom udi Søfrens egen nærVærelse.
Afsagt;
Efterdi Velviise Ifuer Christensøn Ved richtige haandskrifter her for Retten hafuer beviist, at hæderlig Mand Søfren Coch er til hannem skyldig med Capital oc paaløbende Rente 784 RDlr 2£, dette oc Søfren Coch oc self her for Retten hafuer tilstaaet, da tilkiendes b: Søfren Coch her med inden 14 dage efter denne dombs andviisning, disse penge til Velbte: Ifuer Christensøn at contentere oc betale, oc hues det iche skeer, da Ifuer Christensøn efter Søfren Coches egen forskrifuelse at lade sig Ved Verdslig Rettes middel indgaae udi hans pantsatte hus oc eyendom.
Eodem die blef oc foretaget den Sag imellom Borg. Troiel oc Mag. Samuel, Michel Selgensøn møtte oc Strange paa M. Samuels Vegne som Var i sit Embeds forretning.
Afsiges.
Andg. den | oc || Post, huor her Borgemester Peter Troiel prætenderer, at M. Samuel, som Hans Kierestes Jnger Schelderops Formyndere bør til hannem at betale 1862 RDlr med Rente der af siden Anno 1666. Som hand formeener, at hun meere kunde hafue bekommet udi Arf effter hendes S. Fader, dersom i tide hafde været holden skifte efter hannem, det M. Samuel skal hafue ladet upaatalt udi sidste Skifte holden, efter hendes Sl. Moder, Inger Wormb etc. Da som (1) bemelte Jnger Wormbs Suogre oc børn, som Vare Myndige, da deres Fader M. Jens Schelderop døde, iche hafuer begieret noget
51.
Skifte at skulle holdes efter hans død, Men Været Vel til freds, at deres Moder blef Hensiddendes udi Midlerne oc den fulde boe: (2) Fornemmes af indlagde skriftelige Instrument forfattet imellom b: Inger Wormb oc hendes børn oc Suoger d. 10 Sept. 1669, at den Edele Matron hafuer selfvilligen oc af Sær betænchende, saa oc til at lette sig noget byrden, behaget til sine Kiære børn oc suoger, paa den dennem hos hende til staaende arfuelod efter deres Sl. Fader, til Videre at udlegge oc levere, nemblig til huer Søn 2529 RDlr 22 sk, oc til huer datter 1264 1/2 RDrl 11 sk, Med tilsagn derhos til de umyndige oc ugifte børn , at giøre en huer af dem et hæderligt bryllup, med behørlige hiem Gaufe, ligesom de gifte hafde faaet, eller oc 500 RDlr der imod, oc imidler tid dem hos sig beholde , oc med ald fornødenhed, Kost, Klæder, Scholegang oc andet at forsiune oc for deres tilsagde Capitaler at hafue omsorg etc Det de Myndige børn oc Suogre for got hafuer annammet oc efter deres Moders egen begiering gierne imodtaget. (3) Det samme oc paa Skiftet efter Sl. Inger Wormb er udi act taget oc en huers qvantum, som endnu hos hende indestod med detz Rente forlods udtaget, huor oc da her Borgemesters Kiereste tillagt udi hendes lod, ligesom hendes Andre Søster. Da Endog M. Samuel som da pro tempore tilsat Formyndere billigen burde hafue paastaat skifte efter Inger Schelderops Fader at skulle hafue Været holdet, Saa aligevel hafuer Vi iche Vidst, at kunde tilkiende Mag. Samuel at være plitig til her Borgemester for dennes prætension noget at betale, andseerdes at hun iche mere arf efter sin faderkunde tage end hendes andre Syskende, Oc efterdi Jngen af dem hafde faaet fyldest, saaa som dem hade kundet tilfalde udi Fædrene Arf, ey hellere hafde derfore gifuet af kald saa hafde de oc alle lige prætension derfore i Mødrene Arf, oc kude da tage efter Lougen, saa meget som mellom dem Var at skifte.
Hvad sig belanger her Borgemesters prætensioner udi den 3.4.5.6.7.8. 9 oc 10 post, huor hand foregifuer oc demonstrerer, at hans Kiereste udi adskillige maader er skeet til Kort udi Skifte Registeringen, sær Ved Misregninger, Sær Ved ufornøyelige tilleggelser udi haandskrifter oc Jordegods, Da som det er billigt, at det Ene barn bekommer lige saa god lod oc deel udi Fædrene oc Mødrene skifte som Det andet, bør hende derfore af Samptlige Med Arfuinger giøres fyldest oc for lods udtages udi den Arf, som dennem nu paa nye er tilfalden, efter deres broder Sl. Thomas Schelderop, saa Vidt hende kan restere oc ey er Skeet nøyactig udleg for det SkifteForvalterne hafuer Vel at tage i act. Andgaaende den 11 Post, da efterdi Mag. Samuel udi det skiftes forretning efter Sl. Inger Wormb, iche er andseet eller har underskrefuet som en Notarius, men som en Formyndere for her Borgemesters Kiereste Jnger Schelderop pro tempore, der udi iche hellere mældes, at M. Samuel som Notario er tillagt 200 RDlr pro Labore, Kand Vi oc iche tilkiende hannem noget derfore at for sig legge til her Borgemester, Men om hand for sin Kierestes post iche er til freds med det tilleg, som de andre Arfuinger Notario hafuer giort oc forundt, da søge det hos dem udi skifte brefuet beskichede Notarium. Endelig huad sig belanger den 12 post, da bør M. Samuel, som hand det oc self for Retten har tilbudet, strax betale til her Borgemester hues hand af sin Kierestes tilfaldne Arf Meere hafuer oppeboret, end hand til ham hafuer giort richtighed for oc leveret fra sig.
Eodem die blef foretaget Knud Thottes sag, Men formedelst ligprædichen forekom strax i Kirchen at skee, blef der med opsettelse giort til i Morgen.
Fredagen d.8.Dec. præs. Generosiss.d. Lindenow, vener.d. Episcopo, Mag. Daberg, Mag. Dithlevio oc her Jens Jonæsøn møtte igien Claus Jensøn oc Mag. Otto for Retten. Velb. Her Ampt Mand, Lauritz Lindenow Generosissimus D. Præses Regius tilspurde Sl. Inger Wormbs Arfuinger paa hues Vegne comparerede Mag. Otto oc paa her Borgemesters Troiels Vegne Michel Selgensøn om de hannem i denne sag holdte Suspect eller upartisk, da Vilde hand sig der efter rette oc forholde, der til blef suaret af M. Otte at det iche Var i deres tanche oc Vel hafde Været der om talt i begyndelsen, om saa hafde Været. Claus Jensøn fremlagde et forset oc et andet document, meldende om Frue Helle RosenCrantzes fordring hos Sl. Johann Lude.
Yder meere Var det Claus Jensøns formeening, at efter Konglige Statuter bør Jo alle beseglede brefue blifue ved mact med mindre de af hofuet manden i lefuende lifue vides oc beskyldes, med Egen Villie oc Videnskab ey at Være udgifuen.
Mag. Otto suarede, and. de 900 Rdlr da negter mand iche at Jo deres Sl. Moder dem hafuer oppeboret; Men huorledes oc paa huad maade er demonstreret udi Retten med Bergholtzes egne brefue, begieredes et udtog af dem i dommen maa indføres, lagde derhos i Retten den Sl. Matrones regenskabsbok huorledes samme penge Var dispenserede. Samme regnskabs bogs sidste blad afvends blef paategnet.
Claus Jensøn suarede der til, paa huad maade de er opboren oc herunder udviiser Johan Ludens obligation som udi retten er produceret huor paa findes Udj Sl. Matrones Inger Wormbs qvittering under egen haand for 491 Rixdlr 5£ 13 sk oc de øfrige penge VedKommer Christopher Gertsøn, som oc i Jlige maade sin obligation til Fru Helle Rosen Crantz hafuer udgifuet.
Parterne efter tilspørsel hafde ey meere at indVende, men begierede Endelig dom, oc i Særdeeleshed Michel Selgensøn paa Troiels Vegne.
Formedelst nu irette lagde documenter optages sagen til førstkommende Mandag til Endelig Domb, da parterne hafuer for Retten sig præcise Hora octava igien at instille.
52.
Die 11 Dec. nærværende D. Lindenow D. Episc. Mag. Daberg M. Dithlev D. Jano Jonæ, D.Joh. Castanæo møtte igien Claus Jensøn oc M. Otte.
Afsagt.
Efterat Vi befinde denne omtuistede obligation at Være forsichret til Velbaarne Frue Helle Rosen Crantz Ved tuende Nemlig Inger Wormb oc Frederich Kolhman, begge som troe Forlofuere oc selfskyldnere, deres Caution under haand oc segel, huor efter nu Inger Wormbs Arfuinger af Hans Exc. Knud Thot som Obligationens rette Eyer mand søges oc tiltales, det de dog Ved adskillige deres i Retten indlagde Argumenter oc protester hart i mod staar; Da Endog Vi baade af skiftenes oc Jnsegletz grandGifuelig randsagelse efter Mandhelge Bolchens 24 Capitels andleedning, saa oc af Sl. Ingers egne ord oc beklagelse udi hendes bref til Søster Schelderop billigen Kunde hafue Aarsag at tuiste paa Inger Wormbs caution til Frue Helle, om den er udgifuen med hendes foregaaende Villie oc Vidskap eller med hendes egen hand oc segel bekræftet. Sammeledes udaf den Missive til frue Helle Kunde bære tuifl, om denne Cautions Summa egentligen hafuer været Inger Wormb bekiendt, da hun efter en Concept lod Jens Olsøn den tid Bergholtzes Fuldmæctig skrifue bemelte bref til Fruen, efterdi ingen Summ der udi næfnes. Foruden dette gifuer det oc oss iche ringe tuifl oc mistanche om swnnw Caution, ay Fru helle iche hafuer der efter søgt Inger Wormb self i hendes lefuende lifue, da betalningens terminer iche blef holdne, ey heller ladet giøre andfordring der om i sterbboen efter hendes død, men da tilskrefuet Kolhman, at hand Var den der hafde lofuet for denne Obligation, skulde oc derfore Være tiltæncht at skaffe hende sin betalning , settendes derhos ugierne at ville strenge hannem med Reten.
Saa alligevel efterdi (1) af Inger Wormbs Missiver
saa Vel til Frue Helle saa oc til Søster Schelderop er Klart oc
Aabenbare, at hun om denne Caution Vel hafuerværet bevust, men dog
iche i hendes lefuende lifue nogensinde ladet den lougligen protestere
oc beskylde, men udi den Missive til Frue Helle sig den Vedkiendt oc bedet
hende, om paa betalningens terminer skulle feyle , sig der om alleene at
tilskrifue. (2) Hun oc siden hafuer befattet sig der efter med de tuende
Obligationers Summer at oppebære hos Marie Blechmand oc Christopher
Gertsøn, som som af Frue Helle til Bergholtz vare ofuerdragne. (3)
Hafuer oc Arfuingerne udi andre deres Sl. Moders udgifne obligationer Kiendt
hende self fuldmøndig oc der efter giort betalning til Magiste.
Ambrosium oc andre; Thi hafuer Vi iche Vidst at kunde nu hendes Arfuinger
fri Kiende for denne Obligation oc Caution, men de heller plictige at Være
der efter at betale til hans Exc. Knud Thot den fulde Capital med paaløbende
Rente til førstkommende 11 Junÿ oc det i Kiøbenhafn
efter Obligationens forskrifuelse. Derfor uden at betale til Hans Exc.
udi omkostning 20 Rdlr. Huad Arfuingerne der i mod billigen kand hafue
hos Kolhman at prætendere for deres regress der om gaaes paa behørige
steder.
Die 19 Decembr blef oplæst Hans Kongl: May:
Allernaadigste bref Andgaaende Begrafvelsernis Forhold daterit Københafn
den 7. Novembr. Anno 1682.
1683
Die 19 Januarij blef hans Kongl: May: Allernaadigste Forordning om Skatternis paabud udj Norge daterit Havniæ den 16 Decembr: Anno 1682 publicerit.
Eodem die blef en Anden hans Kongl: May: Allernaad: Forordning om Kop og qvægskatt udj Norge dat: havniæ die 16 Decembr Anno 1682, publicerit.
Die 24 Januarij Var berammet Capitel at skulle holdis imellom Johannes Sehusen med hans interesserende og Hr Peter Heltberg men formedelst lovlig forfald blef de Vedkommende advaret at møde nestkommende Mandag Formiddag Uden nogen Videre Varsell.
Die 29 Januarij Præsentib: Velbaarne Hr Ambtmand Lauritz Lindenov, Velædl: Hr Biscop Niels EneVoldzøn Randulf, Mag. Hans Daberg Lectore, Mag. Dithlov Jensøn, Mag. Claus Bleching. Mag. Samuel Schrøder, Hr Johan Wildenrath. blef hans Kongl: May: Allernaadigste For Ordning om Consumptionsopbørsel udj Norge af dato Hafniæ die 24 Januarij Anno 1682 ligesom der i det forledne Aar den 6 Martij 82 er Vorden publicerit.
Til samme tid møtte i Retten Johan Sehusøn, Sannder Nielsøn og Claus Hausken, saa og Niels Sørensøn Hyld og Brÿning Meyer som hafuer indstefnt den Hederlige Mand Hr Peter Heltberg for skyld effter Citationens medfør. Citationen blef oplest i Hr Peters paahør, som og for Retten Comparerede N 2 blef deris Indleg i Retten lagt og lest. Effter Jndleggets indhold blef Lit.A. oplest. L.B. Var iche paa beseglet papir. Lit.C. oplest og paategnet. Lit.D. iligemaade oplest og paategnet. Noch i Retten 53.
lagt en beskichelse til hr. Peder Heltberg med afkaldet og Registeringen, og lest. Hr Peders Afkald til ArfVingerne blev i Retten lagt og lest. Hr Peder Heltbærg begierte for Retten Copie af indlæget af Citanterne indlagt, hvor effter han Ville Vide sig udj sit Giensuar, at erklære. For dett Andet begieris hans Sl. Søsters Regenskabs bog i Retten at motte fremleggis til revision om Afkaldet er Gifuen for Regenskabets indførsell eller der effter? For det Tredie tilspurdt Citanterne, om de nogen tid kan beuisedet, at de hafuer Kræfuet ham enten Mundtlig eller skrifftelig noget sinde, før End Afkaldet blef dem gifven? Citanterne suarede, at de det Mundtligen hafuer giort. Hvor imod Hr. Peter suarede det iche at Vere skeed, og med Eed at Ville bekreffte.
Videre begierte Hr Peder Heltberg, at Citanterne Ville beuise, om hand i registæringen effter hans Sl: Søster af nogen øfrighed er indført for nogen skyld at betale? Fremdelis begierte Hr Peder, at Citanterne Ville beuise, om hand noget effter afkaldets udstædelse har optaget og blefuen skyldig?
Parterne paa begge sider hafde denne gang intet at indlegge, men begierede paa begge sider Copie af hvis indført er til suar der paa. Sagen blef optagen til i dag otte dager nestkommende.
Eodem Die møtte i Retten Sÿnne Johannisdatter, som hafue ladet i Retten kalde sin trolofuede Festemand Olle Olsøn til skilsmisse, effterdj hand effter Trolofvelsen hafuer giftet sih med en Anden. Citationen blef oplest. Jndlagt Olle Olsøns egen attest om hans Giftermaal udj Københafn.
Afsagt, at SÿnneVe Johannes skal igien møde i Retten til nestkommende mandag, og da, at hafue med sig hendis Sogneprestis Attest om hendis trolofuelse og lefnets forhold.
Eodem die møtte atter i Rætte Hans Lauritzøn, anlangende it Skiffte paa Woss forrettet paa Mossefind, hvorom bleffv holt Rætten, den 4 Decembr. nest affvigett Anno 1682.
Mag. Samuel møtte Paa Skiffte ForValternis och sine Vegne, och liusde Sr Clavs Miltzovs undskyldning, att hand var forreyst til Hoff-Rætten. Hans Laur: Jndleg der paa Indleg oplest och paategnet, med paarechnede documenter. Hans Lauritzøn paa sine egne Vegne, saa Velsom Rasmus Møller paa de andre Interesserendis Vegne protesterede, at den bog som er fordult och iche fremkommen paa Arfvetomten, endelig maa for Rætten produceris, till Sagenis och Rættens opliusning.
Dernest blev protesteret att den Missive under Axell Lauritzøns Haand till Clavs Miltzov Dateret den 30 Decembr. Anno 1670, nu indlagt endelig maatte bliffve udi Rætten, effterdi den beskyldis aff dennem, att Være raderet eller forandret, Hvorfore den bleffv paategnet, att forbliffve udj Rætten.
Bleffv freemdelis indlagt it breffv aff dato den 19 Novembr: 1670 aff Clavs Heinrichsøn skreffvet, Som formeenis att Være det samme Hvor aff dett førrige sig reyser. Der paa bleffv indlagde trende zeddeler, som ere indlagde paa Skifftet, aff hvilche formeenis, att derudi ere indberegned dett 100 Rdr, Hvorom breffvet formelder, och att være de samme.
Mgr Samuel indlagde den Sall: Qvindis egen haand, att Axell Lauritzøn Var Hende it Hundrede oc ti Rixdr skyldig, paa nogle Løse blade papiir in 8vo sammen festede med een Knapnaal.
Hans Lauritzøn indlagde der effter een Obligation, som Hand meente icke att haffve sin rigtighed udi Sterffboden, att Hand udi SkiffteRegisteret er indført No 2 for een Capital 186 Rdr. med resterende Renter fraa Ao 1671 och till Anniiz 1680, penge 100 Rdr 2£ 10 sk, protesterendis, att hand bør være frii de 100 Rdr, med sine Renter, effter saa som affskreffvet findis, som beviisis med tvende Hans Obligationer, den eene dat. den 28 Martij 1666.
Noch protesterede Hans Lauritzøn, att hand pag. 11 udi Skiffte-Registeret er indført udi skyld 100 Rdr j£, 6 sk. med tolffv aars och 3 Maaneders Rente 73 Rdr, 5£, 5 sk, Hvor till hand sagde sig intet att Kunde Svare, førend Hans Sal: Moders Bog kommer udi Rætte Complet och gandske fuldkommen
Afsagt:
Effterdi Clavs Heinrichsøn, som denne Sag egentligen Vedkommer, nu icke kunde møde, effterdi Hand Ved Kongl: Steffvning var citeret och nu forreyst till Hoffv-Rætten, Saa haffver Vi denne gang icke noget kundet giøre ved sagen, men den till Hans hiemkomst, till Maandagen effter nestkommende Midfaste, som er den 19 martij, optaget, daa hand udi egen person att møde her for Rætten, Till samme Tijd haffver och Magr Gert Miltzow att fremskaffe den omtvistede Regenskabs-Bog, som haffver Været paa Arffvetomten paa Mossefind. Och effterdi Hans Lauritzøn beraaber sig paa sin Sal. Moders Regenskabs:bog, som effter hende skulle Findis, daa Clavs Heinrichsøn hos Hvilchen hun døde, till samme tijd att lade den fremkomme. Hvilchett de Vedkommende bør till Kiende giffve dennem.
Die 5 Februarij blef igien Consistorium holdet Præsentib. Gener: Dn. Lindenov, Nobiliss. Dn. Espicopo Randulf, Mag. H. Daberg, Mag. Dithlov, Mag. Bleching, Mag. Samuel Schrøder Comparereded igien for Retten de Forrige Citanter med deris Vederpart Hr Peder Heltberg som lod i Rette oplæse sit Jndlæg Med Giensuard paa Citanternis. Den paaberaabte beskichelse af Hr Peder Heltberg til Citanterne blef i Retten lagt og oplest. Registeringen blef fordret og i Retten lagt till revision. Citanterne lod deris suar paa Hr Peders protest udj retten lægge og lese. Blef saa For Afskediget, at Hr Peter Heltberg effter Citanternis begier, skulle indlegge til nestkommende Onsdag, hvis protestationer hand kunde paa
54.
Registeringen hafue at indlegge, saa Ville Citanterne suare der till, Til Hvilken tid de effter predichen igen Ville møde.
Eodem die møtte i Retten SynneVe Johannes datter, som i Retten lagde en skrifftlige attest fra Sognepresten som blef oplest.
Her paa afsagt,
Efterdj iche noget ret fundamente er i Retten lagt, hvor efter Dom kand skee, da hviler Sagen indtill ret Kundskab fra Københafn om den indstefntes Ekteskab indkommer, hvor efter Varsel hende igien skal gifvis at møde i Retten.
Die 7 Febr: blef atter Efter seniste Afskeed holdet Consistorium absente Geneross. Dn. Lindenov, som lod sin udeblifvende excusere, dog Præsent: Nobiliss. Dn. Episcopo. Daberg, Bleching, et Notario, møtte atter Citanterne i Retten saa og deris Vederpart Hr Peter Heltberg, som efter sidste Afsked indlagde sit Skriftlige Forset som blef lest og paategnet.
Citanterne tilspurte Hr Peter om hand negter noget af den ofuer lefvente regning og omtvistede Fordring? Hr Peter suarede, at Øfrigheden Ville Kiende der paa, om ham nogen skyld efter den før indlagde Regnskabsbog kand tilkiendes at betale, Jtem om samme regnskabs bog Kand Kiendis gyldig at Vere.
Hr. Peder Heltberg lod atter et indleg Fremlegge Andgaaende de Poster efter Registeringen. Registeringen blef i Retten lagt, til revision. Citanterne Fremlagde der imod deris indleg lest og paategnet. Citanterne begierede, at den motte indføris, at Hr Peter Heltberg iche negtede, at hand io efter om melte brefuers indhold hafde bekommet det:
Men Hr Peder suarede der hos, at hand saadant hos sin Søster paa sit patrimonio, indtil nærmere afregning, med hende hafue Anammet.
Brefuerne, som Citanternis indleg om melder, blef efter Numer indlagt, og oplest, som Vare 7 i tallet.
Hr Peder Heltberg begierte at dette motte indføris, at der som hand hafde Vist af Registeringen og seet den før, da skulle hand iche saa hafue skrefuet sin Søster til, som nu befindis.
Blef Sagen optagen til nestkommende Fredag efter predichen og parterne tilladt Copier af Hin Andens Jndlegger.
Die 9 Februarij blef igien Consistorium holden Præsentibus Generosiss. Dn. Lindenov, Nobiliss. Dn. Episcopo, Mag. Hans Daberg, Mag. Dithlov Jensøn, Mag. Claus Bleching, Mag. Samuel Schrøder møtte igien udj retten Citanterne Johan Sehusen, Sander Nielsøn med deris Vederpart Hr Peder Heltberg, Citanterne indlagde et Skriftligt Forset som blef oplest. Hr Peder spurte Citanterne, om de iche Ville med Afkaldet Vere forøyet? Hvor til de suarede at de forblifver Ved deris indleg, hvor til de og refererer sig. Og efter tilspørgelse hafde Parterne paa begge sider intet Videre i Retten at indlegge, men begierede dom.
Efter at Vi hafuer fornummet denne Sag, at hafue henseende til adskillige Vidløftighed, som Ville for Aarsage begge parter, som ere dog, saa nær Suogre med Hvem Andre stor U-Enighed og Urolighed med Anden process og Rettergangs om Kostning, hafuer Vi bemøyet oss Altingest her om Ved en Venlig Composition at bilegge, og efter imellom handling er saaledis i mellom dennem med begge parters samtyche for afskedoget, at Hr Peter skal giffue Citanterne for deris retmessig fordring, og all deris prætension, som de der paa Kunde hafue 400 RixDr og huis hand der det iche kand betale inden nest tilkommende 11 Junij da der af at gifue den tilbørlig rente, Nemlig 6 RDr pro Centum Aarligen indtil Fuldkomne Summa Vorder betalt. Hvor i mod Citanterne gifver Hr. Peder en Fuldkommen qvitering For Huis de paa deris Sl: Vær Moders Veine hos hannem Kunde hafue at søge. Hr Peter i lige maader Gifver Citanterne et Fuldkommen rigtig Afkald for sin Arf, som Hos bemdte deris Sl: Vær Moder hafuer indestaaet, hvor med Alting denne Sag berørende ophæfuet, og Suogerlig Kierlighed og Enighed at Vedligeholdis, Hvorpaa de og nu her for retten Gafve hver Andre deris hender. Og Ved Afkaldets levering har Citanterne at Gifue Hr Peter igien sine brefuer.
Eodem die blef Capitels Taxt satt for Anno 1682.
Smør______j løb__________________7 Ort og 8 sk.
Renkorn, 1 Td____________________6 Ort.
Halfrent dito 1 Td_______________4 Ort.
Hafre Korn 1 Td__________________5£
Det ringere dito_________________4£
Tørfisk___1 W____________________3 Ort.
Raa fisk__1 Wog__________________1£
Alle de andre Varer efter sædVanlig taxt.
Samme dag blef lefuerit Rectoris Scholæ Mag. Claus Blechings regnskab om Skolens indkomme till Mag. Hans Daaberg og Hr. Johan Castensøn at de bemte: regenskab reviderer til nærmere riktighed der om.
Anno 1683 den 19 Martij præsentibus Nobiliss: Dno Præside Regio, Dno Lavrentio Lindenov, Nobiliss: Dno Episcopo Doct: Nicolao Randulfio, Mgr Ditlovio, Magro Clavdio Bleching, Magro Samuele Schrødero, effter afskeed den 29 Januarij Comparerede for Rætten Hans Lauritzøn imod Clavs Henrichsøn Miltzov, som Var indsteffvnet. Clavs Miltzov møtte iche for Rætten, bleffv der for aff Citanten begiærett att hans Jndleg motte oplæsis, som och skeede men igien leffveret. Protesteredes och att Clavs
55.
Miltzov burde haffve respecteret den Kongelig Steffvning och compareret enten selff eller Ved een Fuldmegtige her for Rætten. Den omtvistede Bog fraa M: Gert Miltzov fremsendt produceredis och for Rætten.
Afsagt:
Effterdi fornemmis, att Clavs Heinrichsøn Miltzov endnu oppeholdis udi Christiania os ey vijdendis aff Hvad aarsage, och attskillige Poster aff Vederparten fremført, angaar Clavs Miltzovs person, udi attskillige haarde beskyldninger, daa opsattis sagen till førstkommende 11 Junij, att Clavs Heinrichsøn Kand haffve tijd, daa ufeylbarligen her udi Rætten att møde, enten personlig, eller ved een Fuldmegtig, paa det att sagen uden Vijdere ophold Kand griibe een ende; Om hvilken opsettelsse, vedkommende Strax bør Lovligen advaris.
Die 18 Aprilis Præsentib. Gen. et nobiliss. Præside et nobiliss. Dn. Episcopo Mag.Rectore Mag. Samuele Schrød: et Dn. Jano Jonæ blef Hans Ko. Ma. Allernaad: Forordning om Klædedragt, Bryllupper, Barseler og Giestrebud dat. Hafniæ die 13 Martij An 1683 publicerit. Samme tid blef hans Ko:May: allernaadig: brefue om 3de Almindelige Bede dage af dato Hafniæ, den 24 Martij 1683 publicerit.
Eodem die møtte Peder Larson Forrige Foget paa Sundmør, møtte i Retten, som med en HøyAnselig Rigens Citation hafue ladet indstefne Mag. Christopher Hierman, som, maaske, for Veirets Vanskelighed er For Hindret at fremkomme der ellers ingen Anden paa hans Veine Var beordret at møte, Andkomst, da sagens interesserende der om Varsel Kunde Gifuis, igien for dette Consistorio at møde.
Anno 1683 den 4 Maji, præsentibus Generosissime Dno Præside Dno Lavrentio Lindenov. Nobiliss: Dno Episcopo. Doct: Nicolao Randulfio, Magro Ditlovoi. Magro Clavdio NBlechingo et Dno Jano Jonæ comparerede paa vort Geistlilge Consistorio Hr. Povl Glad att søge sin frikiendelse effter Ober-Hoffv-Rættens Domb imellem Hannem och det Qvindfolch Lisbeth Jacobs daatter. Hr. Povl indlagde sin protest och begiæring skrifftlig om een endelig Frikiendelsis Domb, effter for hverffvede Ober Hoffv-Rættens Dom, som bleff oplæst. Der effter bleffv Ober-Hoffv-Rættens Høyanseelige Dom for Rætten an vijst.
Bleffv Affsagdt:
Effterdi Hr. Povel Glad, udi denne beskyldning hannem tillagd aff Lijsbeth Jacobs daatter och nogle aar effter hin anden for Verslig Rætt, wiitløffteligen dreffven och udført, haffver den 3 Novembr., Anno 1681 fremvijst her paa Capituelet Welb: Hr. Laugmands Hans Lilienskiolds Dom och affsigt: Hvorudi Lijsbett Jacobs daatters tvehermede och u-rigtige Beskyldning gandske Sveckis och underkiendis, Hvor effter Vi dog den tijd Hr. Povel icke alldeelis Kunde FriiKiende, effterdi bente Dom , Ved Høy-anseelig Kongelig Steffning, for Ober-Hoffv-Rætten Var indsteffvned: daa som sagen tvende gange for Ober-Hoffv-Rætten har været examineret, oc nu sist forleden den 15 och 19 Februarij Anno 1683, den Høy anseelilge Ober-Hoffv-Rætt Hr. Laugmands Dom kiendt Ved magt, saa vijtt Hendis u-rigtige beskyldninger Hr. Povell angaar, och hendis tilleg iche att komme Hr. Povel till nogen skade eller fortred udi nogen maade; Hen Visende hannem, paa behørige Stæder Sin Befrielsis Dom att søge och ForHverffve, Hvor paa Hand och nu i dag sig her for Consistorio haffver indstillet och Høyst bemelte Ober-Hoffv-Rættens Dom in Originali Fremlagt, begiærendis een endelig FriKiendelse i denne sag.
Effter saadan beskaffenhed haffver Vi iche Vist rettere att Kiende, end att Hr. Povel Hansøn Glad jo sit Præstelige Embede uden nogen ForHindring, eller beskiemmelse offver denne Liisbeth Jacob daatters løgnactige Beskyldning, maa betiene och for denne sag alldeelis Frij att Være.
Dend 18 Maij Anno 83. Presænte Dno Episcopo una cum Ditlevio Lucoppidano Pastore Ecclesiæ Crucis, Claudio Bleching Scholæ Rectore, Johanne Wildenrath Symmysta Eccclesiæ novæ. Ruberto Pfeifer Pqastore Hospitiipubl: pauperum, blef hans Kongl: Maytts Allernaadigste Forordning af dato den 21. April: Ao. 83. Om Forbud paa de posters aflæsning af Prædichestolene, som iche haver Bispens befalning effter Kongl: Maytts Ordre til hannem at de skulle af Prædichestolene forkyndes.
Die 30 Maij Comparerede Borgm. Peter Troyels Fuldmegtig till at udføre Sagen, efter forregaaende udtagen Rigens Citation mod sine MedArfvinger; Og ingen Anden af de ind Citerede møtte, Uden Mag. Ottis Fuldmegtig. Hvorfore Sagen blef opsat til de Andris indkomst her til Bergen, at da er hver denne Sags Vedkommende uden Videre Stefnemaal Kunde Varsel gifuis igien for Retten at møde, som i det lengste bedagis til den 6 Julij Førstkommende.
Die 2 Junij blef paa Bergen Dom Capitel oplæst 3de hans Kongl. May: Allernaad: brefue til Tormod Torfuesøn Forordnede Historiographus, de 2de Allernaadig: brefue daterit Københafns Slot den 23 Septembr. An. 1682, den 3die den 7 Octobr. 1682.
Die 6 Junij præsentibus Velbaarne Hr Ampmand Lars Lindenov, Nobiliss. Dn.Episcopo Doct. Niels Enevoldzøn Randulf, Mag. Hans Daaberg, Mag. Dithlov Jensøn, Mag. Clavs Bleching, Mag. Samuel Schrøder, Hr Jens Jonæsøn møtte i Retten paa Bergen Dom-Capitel Velfornemme Raadman Lars Sand hans Fuldmegtig Procurator Knud Jchimsøn, som Ved en Anselig Rigens Citation hafue
56.
ladet i retten Kalde Hr Oluf Glad For Skyld og Gield, hvis Fuldmegtig Var procurator Søfren Mørk. Citationen blef oplest og paategnet. Jlige maade blef Lars Sands Forset i Retten lagt og paategnet. Den ommelte Regenskabs bog blef og i Retten lagt udj Hvilken befantis Hr Oluf Glad self Under sin egen hand At Vedgaa skylden, som var 114 RDr 1£ 4 Sk. Efter Afregning Med Lars Sand Giort den 12 Aprilis 1666. De. 3de bemelte bref udj Jndlegget blef og i Retten lagt. End ock Lit.D. Jndlagt.
Søfren Mørk indlagde Hr Oluf Glads Forset, som i lige maade blef oplest og paategnet.
Magist: Christopher møtte iche i Retten, Ey heller nogen paa hans Veine end og hand paa Citationen hafue Under egen hand sat, sig at Ville møde.
Afsagt
Efferdj denne Sag hafuer tilforn Værit hen Vist til Prouisten Mag, Christopher at forskaffe Lars Sand sin betaling saa Vit ret er hos Hr Oluf Glad af den løn, som hand hannem Aarligen gifuer, og dog fornemmis det ey endnu at Vere efterkommet Men udj sin paaskrift under Bispens resolution indstiller det udj Hr Olufs egen gode Villie, J den sted hand enten burde Ved Mindelig Forligelse forskaffet Lars Sand Fornøyelse hos Hr. Oluf, Eller oksaa Ved Dom bragt det til Endelighed efftersom Ordinancen tilholder Prouisten at forskaffe en hver sin ret hos Presterne. Da førend Vi noget Endeligen i denne Sag Kunde Kiende bør Prouisten Mag. Cristopher, (som nu iche efter loulig Stefnemaal, og hans egen paategnelse her hafuer mødt i Retten; Ey heller har ladet giøre sit loulige Forfald til sin udeblifvelse hvor Ved hand er skyldig under Lovens Faldsmaall) Strax foretage sig denne Sag, og enten Ved forligelse eller dom, som hand agter forsuarlig forskaffe meerbemdte: Lars Sand rett i sin lovlige Fordring, Og ey derudj giøre nogen forre Vending, saafremt hand iche self, Derfore, Vill indstaa.
Den 11 Junij præsentibus Nobiliss: Dno Episcopo Doct: Niels Enevoldsøn Randulff, Magro Ditlovio Jensøn, Magro Clavdio NBleching, Hr Jens Jonæsøn, Hr Johan Castensøn møtte udi Rette paa Bergen Dom Capitul efter Affsigt den 19 Martij nest affviigett Hans Lauritzøn och Rasmus Møller paa de andre Arffvingers Vegne, som Haffde tilltalte till Clavs Heinrichsøn Miltzov, som iche møtte for Rætten men hans Søn paa hans Vegne. Bleffv først indlagt Citanternis Jndleg, dernest Magr. Samuel Schrøders Jndleg till Svar paa Sin och Skiffte-Forvalternis Vegne, och derforuden Clavs Miltzovs Jndleg i ligemaade med de førrige oplest och paategnet.
Affsagt
Effterdi de Forordnede allmindelige Bededage er for Haanden daa ingen Rættergang maa holdis, daa opsættis sagen till endelig Dom till Førstkommende 6 Julij, Saa Fremt de icke imidler i mindeligHed der om Kunde Forliigis: Hvor till de allvorligen hermed som Sysken och Svogre Formanis.
Och till att midle till Forliigelse imellem disse Strijdige parter, bleffv udneffnede Magr. Clavs Rector Scholæ och Magr: Edvard Con-Rector.
Eodem die møtte i Rætte Synneve Johannis, som den 29 Januarij nest afviget haffde indsteffvnet sin troloffvede Festemand, som hende haffde forladet och gifft sig med en anden etc.
Bleffv saaledis affsagt:
Effterdi for Rætten er beviist, att Synneve Johans daatter, effteratt hun med Oluffv Oluffvsøn flux offver 4 aar siden haffver været troloffvett, er dog strax av Hannem igien forlatt, och hand sig med en anden udi Kiøbenhaffvn i ecteskab indladt, det saa Vell Hans egen tilstaaelse under tvende Mænds hænder, saa Vell som Peter Feldbereders baade muntlig och Skrifftlige Attest Her for Rætten, det samme och Viidere udi een Missive fraa Kiøbenhaffvn til Hans Welb: Hr. Cancellie-Raad och Amptmand Lauritz Lindenov attesteris, haffver Vi iche Vist rettere att kiende, end att bete Synneve Johansd. jo maa Være tilladt, effter Guds Forsiun, udi it andet Ecteskab sig att indlade.
Den 6 Julij møtte parterne, paa Bergen Dom Capitel, i de sager som tillforn Var optagne till samme dag att Comparere, Men effterdi alle Capitulares haffde Forfald och icke Kunde betiene Rætten bleffv opsatt till nestkommende Maandag den 9 Julij, daa igien for Rætten att Comparere.
Anno 1683 Den 9 Julij præsentibus Nobilissimo Dno Episcopo Doct: Nicolao Envaldi Randulfio, Clariss: Domino Lectore MAgro Joh: Daberg, Mgr. Ditlovio, Mgro Clavdio NBleching, Dno Jano Jonæ,Dno Joanne Wildenradio møtte udi Rætten paa Vort Geistlige Consistorio, Hans Lauritzøn och Hans medfølgere, imod Clavs Miltzov, anlangende den tvistighed om Arffve-Skifftet paa Woss, Paa Magr Samuels Vegne møtte Hans Søn Ove Samuelsøn, paa Clavs Miltzovs Vegne Hans Søn, Heinrich Clavsøn.
Hans Lauritzøn och Hans medfølgere protesterede att Magr Samuel Saa Vell Clavs Miltzov selffv i egen person bør Comparere for Rætten, Och derhos paa ny protesteredis paa een endelig Dom.
Der effter Kom Magr. Samuel selffv, som bleffv aff citanterne adSpurd, om det raderede breffv var saadant, som det nu er, da det kom Hannem i Hænde, Hvor till Hand svarede ja, och med Høyeste æd bekrefftede det udi ingen maade att Være Forandret, siden det Kom Hannem i Hænder.
Hans protesterede och, att dersom nogen Vill sige Hans Salige Moder att haffve Været Hos Hannem, da ganske kort ud necter Hand det, och skall icke kunde beviisis.
Der effter bleff Clavs Miltzovs Jndleg aff Sønnen Heinrich Jndlagt for Rætten Som effter begiæring bleffv publiceret for Rætten och paategnet. Derimod Rasmus Møller Høyelig protesterede, sig icke at kunde i nogen maade offverbevijsis, Hvorfore Hand och begiærede Copie aff samme
57.
Indleg, att Hand sig i mod saadan beskyldning Kand erclere.
End offver dette protesterede Rasmus Møller, att Claus Heinrichsøn enten skall skaffe Mand som det radererde breffv haffver raderet eller sellf bliffve manden. Hvortil Clavs Heinrichsøns søn Svarede att dett bør Hans Fader offverbeviisis Lovligen, att hand det haffver Selffv giort.
Bleffv Affsagt:
Endog den Forvirring, som findis udi dette Skiffte, er till een stor del Foraarsaget der aff, att Sterff boens Middeler, effter den Sal: Matrone, Kirstin Sal: Hr. Henrichs, icke rigteligen er bleffven registeret och Wurderet, daa Soren-Skriffveren med Mænd Vare Anno 1681 den 26 Januarij paa MosseFind tilkaldede och Forsamlede dette Skiffte att Forrette, Men arffvingerne daa samptlilgen /: saa som be:te Soren Skriffveren Werck pag. 5 Formelder:/ haffver saadant imod staaet och begynt Skifftet, Ved Løs-øretz Lodder och udraab, dennem selffv imellem, att Boens Middeler der Ved kunde Forbædris, Som een Hver da strax haffver tagit till sig och bort Ført, hvor paa dog intet andet er Fuldt, end Største u-eenighed, och u-samdregtighed mellem Arffvingerne, och Skifftets u-endelighed och Fraaviigelse, det i ligemaade aff Soren-Skriffverens Werck pag 11. 19 och 20 Fornemmis: Saa allige vell, effteradt dett aller-Naadigst haffver behaget H: K: Maytz: effter Claus Miltzows allerunderdanigste ansøgning, Ved Sitt Konglige Naadigste udgangne breffv aff dato 28 Junij Ao 1681 att bevilge, at denne Arffv Ved Geistlige Skiffters ForValtere, Vedkommende imellem Skulle liqvideris och deelis, Befinder Vi dog icke, att de till Forordnede Hæd: Skiffte Forwaltere, haffver sig der med saa retteligen Forholdet, som dett sig burde i det de
(1) Icke haffver i deris uærk indFørt, enten det godz, Som een Hver aff Arffvingerne paa Udraabet haffver bekommet, eller beregnet, Hva det sig paa een hvers anpart Kunde beløpe, Ei heller det gods, som Arffingerne Har deelt sig selffv imellem, Fordret till Arffvetomten, att lad det lovligen Vurdere, Saa att deraf Kunde Fornemmis, om nogen der udi haffde bekommet For meget eller For lijdet: Helst effterdi udaff Soren-Skriffverens Werck pag. 19. Fornemmis, att Arffvingerne siden dette Udraa och deling ere bleffne Strijdige, och daa Jnger Lautitz Daatter, Claus Miltzovs Har igien FremKast een stor deel aff Sølfvet och Guldet paa Bordet, Hvoraff Hans Lauritzøn tog till sig Guld-HalsKiæden, och Armbaandet, Hvilket alt sammen rigtigen burde Været offverSlaget och beberegnet
(2) Haffver Skiffte-ForValterne icke heller saa retteligen, som Norgis Low och Recessen det tillHolder, anseet och examineret, enten den bortskyldige Gield, som mest bestaae udi Clavs Miltzovs Regninger och Fordringer, Hvorimod de andre Arffvinger i mange Poster haffver protesteret, och derfor billigen Postvijs skulle Været ganget igiennem, och enten udi mindelighed affhandlet, eller decideret och paa Kiendt; eller den tillstaaende Gield, som burde att confereris med Creditorerne och ForKlaris med rigtige bevijsligheder. Hvor imod dog Her For Rætten er protesterit, Sær Ved itt breffv Skreffvet aff Axel Lauritzøn, som Findis raderet, Sær Ved Hans Lauritzøns Obligation, dateret Bergen den 28 Martij Ao 1666, lydende paa 283 Rdr 4£, 8 sk. Hvilcken icke er ræt observeret. Hvad der paa er paaskreffvet och var affbetalt; Saa och det, som udi bte: Hans Lauritzøns Jndleg, den 29 Januarij 1683, Helst udi den siette Post findis inført: HvilketMgrSamuel den 11 Junij 1683, paa sin och Presternis Vegne, For een Misregning Vedkiender, och undskylder, icke att være skeed Forsætligen, men Fordi Hans Lauritz, och Rasmus Møller, icke har villet bliffve til stæde paa Arffvetomten, medens de alting beregnede och liqviderede: Hvilket i ligemaade beklagis i Presternis Werk pag. 17. 18.
Herforuden protesterer endnu Sal: Axel Lauritzøns Enckis Fuldmegtige Rasmus Møller och Hans Lauritzøn paa Notarij Løn, att være Hannem ubilligen tillagt aff Presterne, imod deris Villie och Samtykke 60 Rdr, Det de heller burde Modereret effter den Andordning, som eengang derom giort, och till Prousterne udsskicket er. Med andet meere, som For os, offver dette Skifftis Forretning beklaget er:
Thi haffver vi icke Vist rettere her om att Kiende, end att de Hæd: Skiffte-Forvaltere, uden nogen sær Løn der Fore, bør paa ny tage dette Skiffte For sig, paa Arffvetomten MosseFind, och till een bestemt tijd Kallde till sig Vedkommende Arffvinger, daa rætteligen examinere alle Strijdigheder, och dennem enten udi Venlighed componere, eller ved Dom decidere, effter rigtige breffve och documenter; Saa och daa effter Lands Lovens och Recessens tillhold liqvideres och deele Böens Middeler Arffvingerne imellem, och For Fatte om all denne Forretning et rigtigt och Fuldkommet Skrifftlig Werck, och giffve Fraa sig till Arffvingerne under deris Hænder och Signeter, som de acter att till svare, Hvorimod dette Skiffte-breffv skal giffvis dem tilbage igien. Och till den tijd, som de till saadan Forretning berammer, tillholdis Arffvingerne Hermed samptlig att komme tillstæde, och bliffve tilhaabe, indtill Forretningens udgang, saa och uden MutVillighed och Fortrædeligehed, att giøre Presterne, om all Böens beskaffenhed, den Fornødne underretning, som aff dennem begiæris. Saa Fremt de icke, om anderledis skeer, Ville ramme skade, och haffve tiltale aff dem, som derved Kunde For-urættis. Till samme tijd bør och alle documenter, breffve, Bøger, Regenskabs-Bøger, eller Jorde-bøger komme till Stæde, att der effter alle ting rætteligen Kand effterseeis. J ligemaade bør och Arffvingerne daa att lade Føre paa Arffvetofften, hvis aff 58.
Linnet, Tinn, Kobber, Sengekleder eller andett Som de effter Soren-Skriffverens Werkis Formelding pag. 11. och 12, haffver deelet sig imellem, att det daa Lovligen Kand blilffve Vurderet och Loddet. Eller om det skulle Falde de langt FraaVærende och böende For besværlilgt, det daa Lovligen, udi Samptlige Arffvingers offverværelse, att Vurderis paa den stæd, Hvor dett Findis, och siden beskreffvet att indleffveris paa Arffvetofften, paa den bestemte tijd, till Liqvidation. Med Udraabet Forbliffver det Ved det, som derom Findis i Soren-Skriffverens Verch indFørt och Specificeret: Dog att det udi denne Forretning rigtigen indføris och Liqvideris. Och bør alt dette Være bragt til endskab, Saa och it rigtigt Skiffte-breffv udstædet, inden nestkommende Septembr: Maaneds Udgang: Thi föerseer vi det icke att Kunde skee, Sær Formedelst den nu Forestaaende Høst, Som een Hver paa Landet boënde haffver i act att tage; Sær och Formedelst Clavs Miltzovs Forrehaffvende reyse til Kiøbenhaffvn, till Høyeste Rætt.
Hvad de andre Poster belanger, som Rasmus Møller och Hans Lauritzøn baade Muntligen och Skrifftligen har imod Clavs Miltzov bragt For os i Rætte, daa efterdi Saadant i Steffvningen icke er meldt, beroer och til een deel udi det, som hør till Verslig Rætt, Vide Vi nu icke noget der udi att Kiende.
Omkostningen angaaende, daa Førend Skifftet er bragt till endskab, Hvor aff egentligen Kand Vijdis, Hvo saadant haffver Forvoldet, Kand och ey heller noget der om nu affsigis. Dog Formoder Vi, att dette med alt andet, paa Skifftet i Venlighed bliffver affhandlet.
Der paa Hans Laur: begiærede Dommen beskreffven med alle Documenter deri Jndførde.
Eodem die blef den sag imellom Borgemester P. Troiel oc Mag. Otto oc de andre hæderlige interesserende forretagen. Stefningen oc Borgemesters Jndleg dat. d. 30. Maji 83 oplæst. Noch blef i Retten leveret i Stefningen paa beraabte documenter, nemlig 6 sampt Skifte-Registering efter Sl: Inger Wormb. Der efter blef en anden Stefning oplæst oc publiceret med hosfølgende documenter 4/7 tilsammen.
Claus Klocher som møtte paa Mag. Ottes, Mag. Gertes oc Jens Bugges Vegne indlagde deres Forset dat. Bergen d. 9 Jul. 83.
Michel Selgensøn som comparerede paa Borgem. Troiels Vegne begierede Copie af i disse 2de sager protocolleres, saa Vel som oc Copie af Mag. Ottes, Mag. Gertes oc her Jens Bugges indleg, huilchet blef bevilget oc sagen til førstkommende Onsdag den 11 Jul. efter prædichen optages.
D. 11. Julij præsentibus Venerando Do Episcopo D. Doctore Randulff, Mag. Johanne Dabergio Lectore, M. Dithlev Pastore Templi Crucis, M. Claudio Bleckingo Scholæ Rectore et d. Jano Jonæ comparerede atter parterne paa Consistorio Michel Selgensøn paa Borgemesters oc Hans Ottesøn paa de andre Vegne. Michel Selgensøn indlagde her Borgemesters Forset datd. 11. Jul 83.
Hans Ottesøn paa sin Faders Mag. Ottes oc de andre interesserendes Vegne begierede censur ofuer det Jndleg som sidste 9 Jul. blef insinueret.
Afsagt; Efterdi Mag. Otto, Mag. Gert oc her Jens Bugge udi deres Jndleg her For Retten den 9. Jul. næst afvigte Ved-Kiender sig self ærbødige den Høyanseelige Citation at efterlefue oc For dennem self at suare til hues Borgemester Kand hafue imod dem at ind Vende, Thi hafuer Vi iche rettere Kundet Kiende, end at de jo, efter samme deres egen ærbydelse, bør sig at rette, oc Borgemester Førstkommende Onsdag som er den 18 Julij efter den udtagne stefning at suare, oc da Mag. Otto at Frem Viise huad Fuldmact hand af Jens Schelderup hafuer, enten hans gods at forValte, eller oc udi den sag ageret her paa Capitlet oc For Oberhof Retten mod Velbaarne Knud Thot, paa hans Vegne at suare. Jmidler tid siunes os raadeligst, at parterne saa som saa nær suogre træder sammen til en Venlig Composition dermed Videre process oc Rettergang at forrekomme.
Den 18 Julij bleffv Rætten icke administreret, effterdi Samptlige Arffvinger, den Dag, Ville træde tilsammen, att Forsøge, om Venlig Composition imellem parterne Kunde treffis.
D. 19 Jul. præsentibus Ven. D. Episcopo, Mag. Daberg, Mag. Dithlevio, Mag. Claudio, D. Jano Jonæ oc da comparerede Michel Selgensøn oc Claus Klocher.
Claus Klocher indlagde M. Ottes oc M. Gertes Forset dat. d. 19 Jul. Noch indlagde Claus Klocher Jens Bugges Forset dat. d. 18 Jul. 83.
Borgemesters Fuldmegtig begierede copie af indlagde Documenter.
Sagen kommer til den 17. Septembr. Førstkommende, efterdi Mag. Gert oc her Jens Bugge beraaber sig paa Andfreden.
D. 23 Jul. præsentibus Ven. D. Episcopo, Mag. Dabergio, Mag. Dithlevio oc D. Jano Jonæ blef Consistorium holden oc da fremstod Christopher Pudorph, som med en Rigens Citation hafde ladet indstefne Mag. Samuel oc Strange Ofuesøn. Stefningen blef oplæst oc paategnet. Noch indlagde Pudorph et forset dat. d. 23 Jul. 83. Saa Vel som et udtog af sidste Capitels afsict i denne saa oc Strange Ofuesøns Obligation dat. Bergen d. 17 Jan. 78.
Mag. Samuel indgaf sit forset dat. d. 23 Jul. 83.
Strange Ofuesøn produceret sit indleg dat. Berg. d. 23 Jul. 83. tillige med Søfren Godsens skrifuelse ex dat. d. 8 Mart 83 Stafvanger.
59.
Mag. Samuel begierede at Pudorph Vil her for Retten nu bekiende huor paa Ofuesøns Obligation er Funderet oc huor efter hand Fordrer denne skyld, oc om det iche er efter den Obligation som Strange Var her Søfren paa Skiold skyldig som siden er Transporteret til M. Jens i Stafuanger. Pudorph Suarede at hand søgte sin skyld efter Stranges egen pure obligation af hannem self skrefuen oc underskrefuen, sampt efter Mag. Samuels løfte om Caution.
Mag. Samuel begierede dilation indtil Mag. Jens Kand tilskrifues on Jo Pudorph hafuer Været hans Fuldmæctig at søge denne skyld hos Strange Ofuesøn, efter den obligation hannem af Mag. Jens Var Leveret. Pudorph suarede at hand aldrig hafuer Været Mag. Jenses Fuldmæctig enten i dette Fald eller andet.
Vidre hafde parterne iche at indVende.
Denne Sag blef parterne mellom saaledes Forligt, at Mag. Samuel skal betale til Christopher Pudorph Capital, rente oc omkostning reede penge 54 Rdlr oc det efter Maaneds Forløb fra dette dato; huor imod Pudorph lofuede oc forsichrede at Ville gifue oc meddeele Mag. Samuel dyctig oc nøyactig qvittance.
Eodem die begierede Mag. Samuel Capitels attest and: hans lif lefnet oc Lærdom saa lenge hand har tient Meenigheden for Capellan Ved Domkirchen. Blef suaret at naar hand noget skriftlig der om indgifuer skal hannem Vides suar.
Den 30 Julij præsentibus Nobiliss: Vndo Dno Episcopo et Magro J Daberg, Magro Ottone Schrødero, Mgr. Ditlovio, Magr. Clavdio Bleching, H. Jens Jonæsøn, møtte udi Rætte paa Vort Geistlige Consistorio, Herman Schultz Borger och Handelsmand her i Bergen, som ved Riigens Citation haffde ladet indsteffvne Hr. Johan Castensøn Wildenraad, Medtienere i Guds Ord till Nykkn. Steffvningen bleffv liudelig oplæst oc paategnet, udi Hermand Schultis och Knud Jochumsøns paahør, som møtte paa Hr. Johan Castensøns och Sal: Cornelij Rÿtzers Enckis Vegne.
Herman Schulz bleffv tillSpurt for Retten, om hand haffde noget Skrifftligt att indlegge, Hvorudi Hand haffde sin Meening Forfattet, Svarede: sig icke att haffve noget att indlegge, Førend Hr. Johan Castensøn i egen person møder for Rætten, effterdi hand er steffvnt ædlig noget att Forklare sagen angaaende.
Knud Jochumsøn Svarede, der till, att Hr. Johan holt sig effter Recessens pag. 212, att ingen er Forpligtet ved æd sig noget att Fraalegge, med mindre Dommerne nogen aff parterne Æden paalegger effter sagens befindende.
Herman Schultz till sagens opliusning Indlagde een Raadstue Dom dat: 207tembr. Ao. -82, Dernest Welb: Hr. Laugmands LilienSkiolds Dom dat. den 9 Decembr. Ao 1681.
Jmod Knud Jochumsøns protest, att Hand sig paa Principalernis Vegne refererede til C 4 Recess, refererede Herman Schult sig til den Kongl: Forordning udgangen Anno 1679 en 12 Junij.
DerForuden protesterede hand der paa, att Hr. Johan Castensøn maatte dog Forreleggis, till Hvilchen hand endelig selffv udi egen person skall møde for Rætten, att daa effter Steffvningens tillhold, med Rætten Kand procederis.
Knud Jochumsøn paa Hr. Johans och Giercke Richertzdaatters Vegne indlagde it Skrifftligt forsæt, Hvorudi referereris till attskillige Domme, Registering och documenter, hvilche bleffve indlagde och paategnede.
1. Original Registering dat. den 1 Junij Ao 1670.
2. Een anden Registering in Originali Slutter den 20 Sept: ao 1682.
3. Welb. Laugmands Dom dat: den 19 Junij Anno 1677.
Herman Schultz begiærede Copie aff Jndlegget, som paa Hr. Johan Castensøns Vegne bleffv indlagt,
Sagen optagis till nestkommendis Fredag effter effter Prædicken, till Wijdere ForHør, da till samme tijd Hr. Johan Castensøn i egen person att møde i Rætten.
Den 3 Avgusti præsentib. Nobiliss: admodum Vdo Dno Episcopo et Mgro Johanne Daberg, Mgro Ottone Schrødero, Magro Ditlovio, Magro Clavdio Bleching, Dno Jano Jonæ møtte, effter nest offverehe : affsigt, i Rætten Herman Schult, som Citant, imod Hr. Johan Castensøn, som och udi egen person Comparerede med sin Procuratore Knud Jochumsøn.
Herman Schult paa nüe protesterede, att Hr: Johan Castensøn effter Steffvningernes tilhold maatte paaleggis sin æd at aflegge. Derimod Svarede Hr. Johan, att Hand icke er Hoffvedmand i sagen, men effter Sin Sall. Wærmoders begiering, som en Medarrfving haffver underskreffvet Jndleggerne, Hvorfor hand formeener sig Frij att Være For nogen æds paaleggelse, och refererer sig till sine indlagde Documenter och ForHverffvede Magistratens Domme.
Herman Schult begiærede att Grete Berns Boës Registering, sampt fire Mands Verck in Originali maatte produceris aff Hr Johan, effter Steffvningens tilhold.
Till Svar Her imod bleffv Fremlagt Skrifftlig Forklaring dat: den 26 OCtobr. Ao -82 under Hr. Johan Castensøn och Gierke Rickertz Haand, som och haffde været i Rætte paa Bergen Raadstue, forbte: dag och aar.
Wijdere begiærede Schult, att Sal. Richertis Regenskabs Bog aff Hr. Johan skulle produceris, hvor med Hand Formeener sig att beviise, att Huus hyren med Vijdere, er betalt till Boën, Hvor paa hand sig beraaber.
Hr. Johan svarede, att hand refererede sig till Registeringen, hvor udi denne prætension till Forn er ventilered och liqviderit, hvor till hand endnu sig refererer Som siden med Magistratens Domme Confirmeret er.
For det Fierde protesterede Herman Schult, att Hr. Johan effter Steffvningens tilhold bør Frem Føre de bevijsligheder, hvor effter hand Herman Schult kreffver meere, end hand For de Forordnede dannemend, effter den Sal: Mands Regenskabs Bog, och hans egen, haffver giort affregnning den tijd i Boën.
Svaredis aff Hr. Johan, att det er beviist i Skiffte-registeringen hvor der till er Svaret, och der paa Magistratens Domme till Confirmation, och der till sig refererer, lige som i de andre poster.
60.
Foruden Steffvningen till Spurde Herman Schultz Hr. Johan Castensøn i denne Form:
1. Om Hr. Johan intet haffver bekommet i hans huus, heller ved att andre haffver bekommet, aff min Sal: Wærmoders Boë, som intet er Kommen i Registeringen, aff guld Halskiede, guldringer, eller andet myntet guld, item Forgylde Pocaler, Sølffv Forgylte Kander och Skaaler och andet Sølff skeeder Heller med Hvad naffvn det neffvnis Kand, som Jeg hos min Sall: Wærmoder meere haffver Seet, end paa Skifftet er Fremkommet. NB den Sølffv Kiede i lille Stuffven om hand Ha?
Hr. Johan Svarede, att hans Sal: Værmoder haffver till Forn Svaret till dette, som seeis aff Førrige Processer: Men dersom Herman Schult inqt haffver mig noget derfore att till tale, daa sicte han mig derfore, att Jeg daa lovligen kand Svare, och hand Lovligen bevijse, eller lijde der For.
2. Spurde Herman Schult, om det icke Hr. Johan er Vitterligt, att der er Skibet noget Sølffv til Holland, som icke er Kommet udi Registeringen, som dog var Boën tilhørende?
Hr. Johan Svarede, dersom Schult Vill hannem noget saadant illegge, da bør det bevijsis.
3. Item attSpurd, Hvorfor der icke Findis aff Kobber, Messing, Tin, duun Senger, Dammaskes Bordduger och Serffveter, och de tvende Store Alabester Tavler, som Hengde under Sal: Faders ContraFey udi Store Stuffven?
Svaret, att Hr. Johan refererer sig till Registeringen, saa och er hand icke hoffvedmand i den sag, men een medarffving.
4. AttSpurd, om Hr. Johan icke Vitterligt, at de penger For 260 tølter Bord hos Peter Luden, som hørde till Cornelis Rytzers Boe, Vare indkomne?
Hr. Johan Svaret, att med andet meere er end och svaret udi Dommen till dette, hvor till hand sig refererer. Hr. Johan Svarede och att pengene var Komne ind i Cornelis Rytzers Boe, och siden udgiffvne.
5. Der Foruden till Spurde och Schult, om de penger For Tran, som bleffv solt till Bryggen i Leppen til Johan Firian, om Hr Johan Veed Hvor de penger ere hen Komne? om samme Tran och Tør Fisk indlagde een Zeddel Festet paa Stemplet papiir,
Hr. Johan Svarede sig icke att Kunde mindis der om, Vijdere end som indFørt er i Førrige Documenter och Domme.
6. Scult Spurde: om hand Viste nogen Obligationer, Haffver, eller Grunder som intet staar udi den Første Registering, effter Sall: Richert Cornelisøn?
Svarede Hr. Johan: dette och andet saadant tilkom hannem icke att svare, effterdi hand iche er Hoffvedmand, men refererer sig till Registeringen Domme och Førrige Documenter.
7. Om Hr. Johan icke har bekommet aff den u-Visse Gield, som udi Registeringen Formeldes om?
Svaredis: att dersom Kand bevijsis hannem att haffve noget indbekommet, meere end hannem tilkom, daa er hand off. bødig der til att svare.
Offver alt dette begiærede Schult, att Hr. Johan maatte afflegge sin æd, effter Steffvningens tillhold paa proponerede Spørsmaall.
Hr. Johan Refererede sig til Recessen och Førrige i den sag ergangne domme, och besynderlig, att hand icke er nogen Hoffvedmand i denne Sag.
Affsagt:
Efterdi Hr. Johan Castensøn icke er nogen Hoffvedmand, som Arffv skulle Udgiffve udi denne omtvistede sag; Men tillige med Herman Schult een Med-Arffving;
2. Denne omtvistede Arffve-Sviig længe haffver Været aff Herman Scult procederet imod Archie Henrichs d. Sal: Richert Cornelissøns Effterleffverske, Som aldrig aff nogen Dommere er tillkiendt /: endog hun Var den, som Arffv skulle Udlegge :/ nogen æd att afflegge.
3. Forbiuder Loven K.B. 6 Cap. att ingen maa æd sværge, For den dødis gierning.
4. Haffver icke heller Herman Schult, Ved sine mange till Spørgelser till Hr. Johan Castensøn her For Rætten, Hvercken sictet Hr. Johan For nogen Post, som hand paa-ancker, ey heller Fremlagt nogen bevijslighed derom, hvor aff viss Formoding Kunde Være, Hr. Johan skyldig att Være udi noget aff det, som Herman Schult mod hannem proponeret haffver.
Effter saadan beskaffenhed, haffver vi icke Vist imod Christiani 4. Recess Lib. 2. Cap. 6 paragr. 20 att Kunde paalegge Hr. Johan nogen æd, effter Herman Schultis irætte Settelse.
Hr. Schult begiærede Dommen beskreffven, Vedderparten i lige maade. Den 17. Sept. blef den Sag imellom her Borgemester Troiel oc de interesserede atter opsat til den 24. dito.
Anno 1683 d. 24 7bris præsentibus Generosissimo D. Laurentio Lindenow, Nobiliss. D. Episcopo, D.D. Nicolao Randulff, Mag. Dabergio, Mag. Dithlevio, Mag. Bleckingo, D. Jano Jonæ et D. Joh. Castannæo blef Consistorium holden, huor da for Retten fremstod Søster Schelderups Fuldmæctig Knud Jochumsøn som haffde ladet indstefne hendes Fcte Mand Hieronymum Bergholtz formedelst hand hende Forladt hafde. Bergholtz blef paaraabt, men huercher hand self møtte eller nogen paa hans Vegne. Stefningen blef oplæst oc paategnet, Saa Velsom ocsaa et Jndleg dat. d. vi. Sept. 83. Dernæst Copie af den høyeste Rettes dom ofuer Bergholtz udsted den 18 Jun. 1679. Jlige maade Sognepræstens testification om Søster Schelderups Forhold dat. Berg. d. 26 Jul. 83. oc et Tings Vidne dat. d. 9. Jul. 83.
Sagen opsettes indtil Søster Schelderup igien tilsiges, da hun i midler tid hafuer at Forskaffe Skipperens attest, med huilchen hun reyste med hen fra Kiøbenhafn fra Bergholtz.
Dernest blef den sag, imellom Borgemester Troiel oc Mest. Otto Schrøder med de interesserede forretagen, Michel Selgensøn møtte paa Borgemesters Vegne oc paa Mag. Ottes oc Mag. Gertes oc her Jens Bugges Vegne Hans Ottesøn, men ingen paa Jens Schelderups Vegne.
Michel Selgensøn oc Hans Ottesøn indlagde deres Forsetter. Borgemesters dat. d. 24. 7bris oc de andres d. 17 7bris 83.
61.
Siden blef Foretagen den Sag andgaaende de samme i henseende til den Gields sag med Knud Thot. Michel Selgensøn indlagde Borgemesters Forset af d. 24 7br. 83. Hans Ottesøn producerede sin Faders oc Mag. Gertes Forset dat. d. 17 7br. 83. Saa Vel som her Jens Bugges dat. Leganger d. 6 7bris 83.
Parterne bevilges copier af huer andres indlagde documenter.
Sagerne optages til idag 3 uger som er den 15 Octobris, eftersom her Amptmand oc Biscopen iche Kand hafue leylighed, Formedelst Kongl: Commissioner dem paalegger med Krigs hielpens andordning oc andet, dennem til Endskab at bringe.
Anno 1683 d. 15 Octob. præsentibus Generosissimo D. Laurentio Lindenow, Nobilissimo D. Episcopo D. Nicolao Randulff oc samptlige Capitularibus undertagende Mag. Dithlevo blef Consistorium holden oc da Først Foretagen Søster Schelderups Sag, paa hues Vegne møtte Knud Jochumsøn; Men paa Bergholtzes Vegne ingen. Knud Jochumsøn efter forige indlagde documenter begierede Endeligen domb.
Afsagt:
Eftersom nochsom beviisligt er giort, at Hieronymus Bergholtz siden sin første Arrest udi Kiøbenhafn Anno 1675 hafuer Været paa fri fod Fiire Aars tid, indtil Ann. 1679 ey alleeneste i Danmarch men end oc her i Norge, huor hand paa to Aars tid Syndenfields Ved Christiania sig opholdt oc i midler tid huerchen haft omsorg for hende oc hans barn med noget at forsiune, ey hellere indstillet sig hos hende her udi Bergen, besynderlig da hun efter sin Sl. Moders død, paa Aarfueskiftet hans hielp meest behøfuede, Hafuer oc iche paa nogen Loulig maade tilsagt hende at Komme til sig, eller huor hand Var at finde, huor af Letteligen Kand sluttes, at hand hende ubilligen har forladt; Er oc Vitterligt noch, at hand alle hendes midler saa Vel efter Moder som Fader beløbende sig til mange tusinde ofuer det hun Kunde Arfue, hafuer Ved sin bondløsse Gield Forkommet oc sat hende der Ved i største Widløftighed oc ælendighed; End derforuden er det iche beviist, siden hand Ved høyeste Rettes Domb Anno 1679 d. 18 Jun. er Kiendt fredløs, enten huor hand er eller om hand er i lifue eller iche; Hun der imod igien som en dydig Ectefelle først har fuldt med hannem her fra ned til Kiøbenhafn oc lidet last oc brast med hannem, saa oc siden efter hans Villie reyst igien her op til sin moder med hans tuende børn. For det andet hafuer sit richtige skudsmaal fra sin Sielesørgere saa oc Tings Vidne om hendes skichelige Forhold, nu siden saadan Forladelse paa 8 Aars tid, huor af nochsom Klart er at hun iche hafuer gifuet hannem Aarsage til saadan Forladelse;
Thi hafuer Vi iche rettere Viist at Kiende, end at Bergholtz formedelst saadan sin ubillige desertion paa 4 aars tid, da hand Var paa Fri Fod,jo hafuer forbrudt sit Ecteskabs ret med Søster Schelderup oc hende efter Kirche-Ordinancens medfør tilladt, efter Guds Forsiun, sig i anden Ecteskab at indlade.
Knud Jochumsøn begierede dommen beskrefuen.
De efter Fremstod Anne Erichsdatter, som haffde indciteret sin Ecte Mand Matthias Olufsøn andgaaende dsertion. Stefvningen dateret den 25. 7 bris 83.
Mathias Olufsøns Foreldre Vare Self tilstede oc efter tilspørge de at denne deres søn oc hans Konne Anne Erichsdatter lefuede Kierligen oc Vel saa lenge de Vare sammen.
Noch indlagde Anne Erichsdatter sit Forset dat. Bergen d. 15 Oct. 83. Sampt oc Mag. Oldenborgs attest d. 22 7br. 83.
Der paa blef bemelte Forældre om det Kunde beviise at hand for 8 aar siden er bortreyst? Huor til de suarede Ja oc Vilde det med boger æd bekræfte, om fornødenhed udfordrede, Viste oc iche enten hand er lefuende eller død.
Affsagt.
Efterdi saa Vel af Matthiæ Olufsøns Forældres Vidne som oc hos boende Naboers Attest nochsom Vitterligt er, at bte Matthias Olufsøn nu Forløben Pintzedag Otte Aar er forreyst her fra udi Kongl: Mayts tieniste med en Milities udi seeneste Suenske Feyde oc siden iche nogen Kundskab til nogen af dennem indkommen om hannem, enten hand er lefuendes eller død, huor uad af endeligen sluttes at hand maa Være død; der Foruden attesterer foreldre oc Naboerne at bte Matthias oc hans hustrue Anne Erichsdatter hafde altid lefuet et Kierligt Ecteskab sammen før hans bortreyse; Hun oc med sin sielesørgeres skudsmaal saa oc Naboers Vidne beviiser sig baade For oc siden den tid skicheligen at hafue Forholdet; Da tillades hende her med efter Guds Forsiun sig i et andet Ecteskab at indlade.
Borgemester P. Troels tuende sager skulle oc hafve Været Foretane, men efterdi Domkirche Klocher begyndte oc ringe oc ligprædichen skulle der holdes, blef de opsatte til Førstkommende Fredag.
Fredagen d. 19 Oct. møtte Michel Selgensøn paa Borg. Troiels Vegne oc Hans Ottesøn paa sin Faders, Mag. Gertes oc Jensis Bugges Vegne. Michel Selgensøn Fremlagde Borgem. Forset d. 15 Oct. 83. Hans Ottesøn refererede sig til de Forrige indlegger. Michel begierede Endelig Dom.
Sagen optages til paa Mandag Førstkommende otte dage til dom at anhøre, Dog Vilde parterne Først Forsøge om sagene Ved en Venlig composition bilegges.
Dito Fremstod Christen Anderssøn paa Luder Fastings børns Formynderes Gert Kramers, Jacob Andersøns oc Claus Hauschens Vegne, som hafde
62.
ladet indstefne her Andreas Eliæ For gield til Doctor Montagu. H. Andreas Eliæsøn møtte iche, men Strange Klocher androg det her Andreas hafde tilskrefuet Hans Nielsøn hand Vilde liuse hans Forfald. Stefningen dateret d. 27. Aug. 83.
Efterdi her Andreas Eliæsøn Formedelst sin bryllupsferd er Forhindret, da opsettes sagen til Først Kommende Mandag Fire uger, hand da at møde her For Retten i egen person, efter samme stefnemaal, med mindre hand i midlertid i mindelighed med Citanterne Kand ForEenes.
Til samme tid hafuer Formynderne at forskaffe Christian Aboe adkompst, huor Effter den omtistede obligation oc til dennem ofuergifuis.
Den 14 Novembr. præsentibus Generosissimo Dno Præside Laurentio Lindenow, Nobilisiss: Dno Epo Doct: Nocola Randulfio, Magro Ottone Schrødero, Magro Ditlovio, Magro Clavdio NBleching Møtte udi Rætte For Det Geistlige Consistorio Hr Nathanael Sogne Prest till Storøens PresteGield som haffde indsteffvnet Erlig och Dydig Maren Christens daatter Sall: Hr Peder Svegnings effterleffverske. Steffvningen bleffv Først oplæst, dernest Hr Nathanaëls Supplication, med Hans Kongl: Maytz Resolution, Hvor med sagen remitteris till Lands Loug och Rætt. Der effter Hr. Nathanaëls Jndleg oplest. Siden indlagt Maren Christens daatters Jndleg sampt Den Original omtvistede Contract som bleffve oplæste.
Bleffv affsagt:
Effterdi Maren Christens D. negter, Hvercken at Være steffvnet med eller Ved haanden att haffve den Kongl: Confirmation, som naadigst er hende giffvet paa den Jndsteffvnede Contract, aff hvilken Vi dog skulle haffve den beste grund och opliusning, daa affvijsis sagen till i dag 4 Uger den 12 Decembr. daa parterne uden Videre Steffvnemaal igien att Møde, och Maren Christens daatter der i Rætten att indFøre den Kongl: Confirmation paa omtvistede Contract, med Hvis Vijdere Hun Kand Vijde sig till Forsvar.
Eodem die Comparerede For Rætten AgatHe Agnalds daatter som Haffde indsteffvnet sin Ectemand Elling Gregorissøn Stølsbotnen till Skilsmisse. Steffvningen først oplæst, der effter hendis Sogne Vidne, saa Vell som Prestens Testification, om hendis Forhold imidler tijd hand haffde Forladet hende paa 7 aars tijd.
Affsagt:
Effterdi AgatHa Agnalds Daatter, saa Vell med Sogne Vidne, som med sin Sogne Prestis Attest bevijser Elling Gregorisøn Stølsbotten Sig att haffve Forseet med Leyermaal med sin Faderbroders Søns qvinde, och siden For 7 aar siden Forladet hende uden nogen billig aarsag haffver Vi iche Vist rettere att Kiende end att bemelte Elling Gregoriussøn haffver forbrutt sit Ecteskab, och hende igien effter Guds Forsiun tillstædis udi it andet erlilgt ecteskab att indlade.
Eodem die skulle den sag mellom Borg. Troiel oc hans Medarfuinger blefuet foretagen, men blef af parterne begieret det endnu der med noget maatte beroe, i Forhaabning at den Kunde bilegges.
D. 27. Nov. præsentibus Generosiss. D. Lindenow, Ven.d. Episcopo, Mag. Joh. Daberg, Mag. Dithlev. Lucoppid. med de andre Capitularibus, blef Consistorium holden, oc da paa Borgemesters Troiels Vegne møtte Procurator Christen Anderssøn oc paa Mag. Ottes oc Jens Schelderups Vegne Jørgen Pedersøn. Christen Andersøn producerede Borgemesters Forset dat. Bergen d. 27. Nov. 83. Noch blef leveret en Copie af Hans Excell. her Vice Stat holders Høgs skrifuelse til her Amptmand Lindenow, dat, Christ. d. 15 Feb. 83. under Byeskrifverens Thomas Christensøns haand. Jørgen Pedersøn indleverede Mag. Ottes Forset dat. d. 29 Oct. 83. Saa er Jens Schelderups bref dat. Oxford. d. 27. Aug. 83.
Endog Vi hafuer lefuet i Forhaabning, at imellom disse stridende parter, som dog saa nær Venner oc Suogre skulle blefuet troffet en Venlig Composition, till huilchen ende oc saa lang opsettelse i Sagen er giort efter deres egen begiering oc samtyche, saa Fornemmes alligeVel det alt sammen at Være Forgiefues, huorfore nu for Retten Affsagt.
Andgaaende Borgemester Troiels Stefnemaal oc Protestation paa samptlige sin hustru Jnger Schelderups Sødskende oc Medarfuinger For den Fordring som Sl. Inger Worms børn oc Arfuinger ere tilkiendte at betale til Hans Exc. Høyædle oc Velb: Knud Thot, da efterdi Mr Jens Schelderup, som broder oc Beste barn efter Louen i denne Arf iche er i Rigerne, men uden lands oc Derfore iche Louligen stefnt, iche heller, saa som af hans egen indlagde Seddel dat. Oxford d. 27 Aug. 83, Fornemmes hafuer gifuet nogen af sine Suogre Fuldmact i denne sag For ham, at suare, hafuer Vi iche Vidst nu noget Endeligt udi denne sag at Kunde Kiende, men beroer
63.
indtil Foregaaende Loulig stefnemaal efter Landslou oc Recessen.
Andg. Borgemester Toiels Stefnemaal oc prætension paa sine Suogre Mag. Otto Schrøder oc Mag. Gert Miltzou For hans hustrues Inger Schelderups Vergemaal oc Formynderskab: Da efterdi
(1) Bte Mag. Otto oc Mag. Gert iche enten udi Skifteregisteringen ere indførte For Inger Schelderups Formyndere,iche heller nogen tid Loulig der til beskichede.
(2) De oc iche meere eller nærmere der til Forplictede end her Jens Bugge, som er den Ældste Suoger oc hafuer Inger Schelderups ældste Søster.
(3) De oc iche udi deres attest gifuen Mag. Samuel til Oberhof Retten anmælder sig at Være Inger Schelderups Formyndere, men nærmest der til efter Louen berettiget oc hafde tæncht sig dette Formynderskab at paatage, efter Skiftets slutning, dersom Borgemester iche imidler tid hafde Faaet hende til Ecte.
(4) Hafuer oc Borgemester Troiel der hand bekom Inger Schelderup til Ecte ladet sig Være Fornøyet med Mag. Samuel oc af hannem annammet hendes Midler, efter Skifte Registeringen oc iche da protesteret paa nogen anden Formyndere for hans Kiereste, Før end hand sig med hendes Gods befattede, oc der med For Valtede efter Egen behag.
(5) Vi oc iche Finder hos det paa beraabte Instrument af Mag. Otto, Mag. Gert, Her Jens Bugge oc Oluf Schelderup under skrefuen, at nogen af dennem For Inger Schelderups Anpart har qvitteret, men alleene attesteret at De deres tillagde deel efter For nøyelse hafuer annammet oc bekommet.
(6) Finder Vi iche udi OberHof Rettens Dom at Borgemester til Mag. Otto oc Mag. Gert meere end til de Andre Vedkommende Medarfuinger henviises at søge sin regress.
Effter saadan beskaffenhed hafuer Vi iche Vidst at Kunde til Kiende Mag. Otto oc Mag. Gert meere end som de Andre Medarfuinger at tilsuare Borgemester som Formyndere For hans Kierestes Arfuedeel.
At ellers Borgemester Troiel udi sit Jndleg her i dag for Retten beraaber sig paa en Missive fra Hans Excell. her Vice Statholder Hog oc der af Fremlagde en Copie; da endog Vi billigen oc tilbørlilgen respecterer oc venererer hans Excell. brefue, saa alligevel efterdi iche Vides, om saadanne med Hans Exc. Villie er skeet, hafuer Vi saadan Copie iche Villet lade udi Reten oplæse eller indføre.
Eodem d. blef den sag imellom Luder Fastings Arfuinger oc her Anders Eliæsøn Forretagen; Men efterdi Fornummet at Hans Nielsøn hafuer udaf her Anders Været begieret at suare paa hans Vegne oc dog nu iche møtt, beroer sagen indtil Førstkommende Mandag, da parterne uden længer ophold, sig at indstille under Louens Faldsmaal.
Noch eodem Die Fremstod Claus Ringstad som hafde i Rette stefnt sin hustrue Marthe. Stefn. dat. Bergen d. 23. Oct. 83. Som blef oplæst oc paategnet. Noch indlagde Claus Sorenskrifuerens Domb dat. 21. Maji 83. Marthe møtte oc i egen person.
Claus begierede skilsmisse dom.
Marthe blef tilspurt om hun noget hafde i Rette at legge; huor til hun suarede hun refererede sig til sit Jndleg paa Waas, huilchet iche Var tilstede.
Afsagt; Efterdi Vi befinde ingen Loulig Aarsage til skilsmisse, blefue parterne Forligte och gaf hin anden haand at de her efter Ville lefue Christeligen, hun iche meere at tillegge sin mand nogen utilbørlig beskyldning oc hand iche lade sig befinde mod hende med haardhed oc slag eller anden uskichelighed oc huo af dem her efter befindes Sig her imod at Forsee, da den skyldige at straffes efter Sagens beskaffenhed. Jmidler dem Være tilladt at komme til Guds bord.
64.
D. 3. Dec. præsentib. Generosiss. D. Lindenowio, Nobiliss: Dno Episcopo Randulff, Mag. Daberg, M. Dithlevio møtte for Retten paa Luder Fastings børns Formynderes Vegne iche Procurator Skriver Mørch oc paa Her Anders Eliæsøns Vegne Hans Nielsøn oc Søfren Mørch.
Efterdi sidst her for Retten blef afsagt begge parter til i dag For Middag at møde under Louens Faldsmaal, oc nu Citanten, som da self Var tilstede oc saadant hørte, Endog en tid lang paa hannem har Været Vartet oc nogle gange paaraabt, iche sig hafuer indstillet, da lide hand derfore efter Louen. Jmidler tid beroer Sagen indtil i dag otte dage.
Dog efterdi at Citanten møtte da nu forregaaende afsigt var indskrefuen forskaanes hand For Faldsmaal, oc Sagen Forretages.
Blef i Retten indlagt Først H. Andreases haandskrift til D. Montago dat. London d. 16 7bris 76. Dernæst et 4 Mands Verch dat. Bergen d. 11 7bris 79. Noch et regnskab dat. Bergen d. 19. Oct. 83. Oc endeligen et skrift om Kostningen andgaaende.
Hans Nielsøn oc Søfren Mørch Formeente at Ved haandskriften burde følge loulig adkompst af Hofuetmanden D. Montago, det Christian Abo bte haand udi sin gield maatte employere.
Afsagt, Efterdi huerchen paa haandskriften indgifuen af her Anders Eliæsøn Schonewig til Doctor Samuel Montag Liudende paa 83 RDlr Courant, Dat. London i Engeland d. 16. 7br. 1676 Findes paaskrfuen nogen transport til Abo, ey heller i de 4 Mænds Verch Findes indført nogen adkompst fra bte Montag, som hand har gifuet til Abo, om samme haandskrift, at der af Kunde Fornemme paa huad condition hand den har faaet i hænderne, oc om hand dem i sin egen Gields betalning maatte employere oc sig nyttig giøre; Thi hafuer Vi iche Vidst at Kunde tilkiende her Anders efter den obligation noget at suare Førend saadan Loulig adkompst hos Obligationen blifuer hannem Forelagt, helst efterdi obligationen tilholder her Anders pengene at betale enten til bte Montag eller huo den retmessig tilkommer efter andViste Fuldmact.
Den 12 Dec. blef atter Den sag imellem her Nathanael oc Maren Christins datter forretagen oc da effter at Kongl. Mayts allernaadigste privilegium for Norske Søefarende Folk, som udi Riget tiener, dat. Haf. d. vi Nov. 83. Var publiceret saa on Kongl: Mayts allernaad. bref til her Ampt. Lindenow af samme indhold reciteret, fremlagde Maren Christensdaatter her Nathanaels contract af Kongl: Mayt. allernaadigst confirmeret Hafn. d. 27. Jun.1671
Her Nathanael paastod at Maren Christensdatter iche Var Den Sl. her Peders hustru som hans contract angich. Huor paa Knud Jochumsøn Procurator, som da tillilge med Maren Var tilstede, indlagde hendes Forset dat. Tuedde d. 8. Dec. 83. Noch producerede her Nathanael et Jndleg dat. Bergen d. 12 Dec. 83.
Parterne efter tilspørgelse hafde ey Vidre at IndVende.
Afsagt
Endog af herr Nathanaëls contractes dato Fornemmes
at da den blef oprettet, lefuede herr Peders Første hustrue, hues
datter hand Var Forlofuet med, Saa allige Vel efterdj udi bte contract
iche nogen nafn Gifues men næfnes alleeneste her Peders Efterlefuerske,
huilchen Maren Christensdatter End nu er - oc hafuer erlanget hans Kongl:
Mayts naadigste Confirmation paa oprettede Contract for sin person oc nafn;
Thi hafuer Vi iche Vidst rettere at Kiende, end her Nathanael sig jo hørsommeligst
bør efter sin Contract af Kongl: Mayt. confirmeret at rette.
Ao 1684
Die 16 Januar: Ao 84 præsentibus Generosiss: Præside Dn: Lindenovio, Nobilissimo Episcopo Doct. Randulffio, Dno Olao Storm et Dno Jano Jonæ mødde udi rette Claus Hÿischen, som haffde ladet indstefne hr Anders Gaarmand For nogem bogskyld paa Sl: Lÿder Fastings børns Vegne. Paa Forbte hr Andersis Vegne til giensVar møtte Søffren Mørch Procurator her i byen.
65.
1. Claus Hauschen Fremlagde Stefningen, som bleff oplæst og paategnet.
2. Noch Fremlagde hand Prousten M. Otthos affuiisnings dom, huor om udi Stefningen Formeldis, som illigemaade bleff oplæst och paategnet.
3. Indlagde hand een regning angaaende same Fordring med den der paa løbende om kostning, som och bleff oplæst och paaskreffuen.
Till sin Fordrings Viidere beviis, Fremlagde hand Skiffte-registeringen, at effter sees p. 89. som bleff paategnet.
Her imod Fremstoed Søffren Mørch, Fremleggende een Regning, som til hr. Anders Gaarmand Vaar indleffueret under Sl: Lyder Fastings egen haand, som bleff effterseet och paategnet. Item Fremlagde hand - 7 - quiteringer, som hand Formeente at Være paa same Fordring, under Sl: Lÿder Fastings och hans Sl: hustrues egne hænder. Disse No 1 f 20 RDr: Den 2den No 2 paa 40 RDr. No 3 paa 3 RDr 2 £ 10 sk. No 4. - paa 24 RDr. No 5. paa 26 RDr. -2£- 12 sk: No 6 - paa 6 RDr - 5 sk: No 7. paa 9 Rdr -8 sk. huilche alle bleffve paategnede.
Effterdi hr Anders Gaarmand Fuldmæchtig paastaar ingen Videre Regning om dene Fordring at haffue, end dem, som hand nu i rette haffuer indlagt under Sl: Lÿder Fastings egen haand, Derforuden behøffuis ochsaa Sl: Lÿder Fastings egne bøger at kome her i rette, at der med Kand Confereris baade Citantens Fordring, saa ochsaa Her Andersis paastaaende quiteringer, Da opsættis sagen til i dag otte dage, som er den 23: Jan: Parterne da at møde igien i rette, tagende med Sig, huad som til sagens Videre oplysning Kand eractis fornøden.
Den 23. Januar: bleff atter Consistorium igien holden præsent: Nobil: et Generosis: Dno Præside Lindenow: Nobiliss: Episcopo Doct: Randulffio, Mag: Otthone Schrød: Præpos: Mag: Ditlevio, Dno Olao Storm, Mag: Claudio Bleching: Dno Jano Jonæ, et Dno Johanne Castan:
D. eod.: bleff Hs. Kongl: Maysts Forordning om Skatters Paabud udi Norge for Ao 1684 dater: Hafn: de: 15 Decembr. 1683: oplæst och paaskreffuen.
Dernest bleff atter den sag imellem Hr Anders Gaarmand och Claus Hauschen Foretagen, og Da effter Forrige affsicht Sl: Lÿder Fastings 2de Regenskabs bøger i rette lagt, huor aff den eene bog begynte Ao 1677. Den 17 Maji fandtis ichun 17 blader at Være Fri, alle de andre Blade i same bog Vaar indsluttet under 2de segl p bogens remer: huor imod Søffren Mørch protesterede paa Bte Anders Gaarmands Vegne, paa det at der aff maatte erfares om Videre der i bogen Kunde Findes affskreffuen paa same Fordring: Begge bleffue paategnede.
Claus Hauschen, som Fremlagde Bøgerne bleff tilspurdt, huorFore hand den eene bog saaledis forseglet for os fremlagde, huor til hand SVarede dette at Være skeed aff Gert Cramer, som hanem den saaledis offuerleffueret, torde dog iche bryde seglerne.
Affsagt:
Efftersom os Foreleggis Sl: Lÿders Fastings Regenskabs bog, huor udi iche findes uden -17- blader Frie, de 2dre under 2de segel indsluttede Ved bogens 2de Remer, saa Vi der aff iche Videre Kand Forfare, om noget paa denne Fordring Kand Være affskreffuet: Thi optages sagen til i dag 8tte dage den 30. Jan: Da same bog for os at Kome igien i rette, med alle blader Frie u-beseglede, at Vi alle ting retteligen kand observere, Førend nogen Dom at affsige; til huilchen tid begge parterne haffuer Sig igien for retten at indfinde, med huis Videre de Kand haffue til sagens FoRKlaring.
Den: 30. Januar bleff igien holdet Consistorium, da til stede Værende Generosiss: et Nobiliss: Præs: dn: Lindenow, Nobiliss: Episcop. Doct. Randulf, Mag: Daberg Lect: mag. Otthone Schrøder, Præpos: Mag: Lucoppid: Dn: Olao Storm, Mag: Claud: Bleching: Dno Jano Jonæ, och mødte atter i rette Claus Hauschen och Hr Anders Garmand self: huor da Claus Hauschen berettede, att haffue tilskreffuen hr anders Gaarmand om dene Fordring, Ao 83: den 30 August: och effterdi hand Foregaf Sig ingen SVar der paa at hafde faaet, blef hand Foraarsaget at lade Hr Anders indstefne nest forleden den 14 Novembr: 83 For Prousten mag. Otthe, huad affsicht af hans ÆrVærdigh. Prousten da bleff giffuen, er i rette Fremlagt, och paategnet.
Hr. Anders Gaarmand protesterer Først imod dene Fordring, at saalenge hand haffuer handlet med Sl: Lÿder Fasting, har Sl: Lÿder aldrig effter Recessen holdt aarlig afRegning med hanem.
Derimod SVarede Claus Hauschen paa Sine oc de u-myndiges Vegne Formeenende at saadant iche Kunde præjudicere de umyndige, effterdi Sl: Lÿder aaret, førend hand Ved døden blef henkaldet, tilskichede Hr Anders Garmand een afregning under sin egen haand Ao 76: den 3 August:
Be Anders Garmand urgerede, at denne Sl: Lÿders Fordring iche blef indlagt, Da hand holdt Skiffte med Sine børn och afbetalte alle Sine Creditores Ao 76: om Vaaren, huilchet hans Skiffte bleff publicerit her i byen til een huer aff Creditorern. effterretning, Da Synis hanem at hand iche til Sl: Lÿders Fordring Kand eller bør SVare.
Claus Hauschen Slaar der imod paa Sl: Lÿders Regenskabs-bøger og i særdelished paa den Forsøylede Registering, at hr Anders der effter er skyldig til at betale.
66.
Atter igien Hr Anders Gaarmand, at Sl: Lÿders Regenskabs-bøger iche Kand ansees For Gyldige Kiøbmandsbøger, effterdi de huerchen for, eller bag ere Forseylede, som saadane bøger bør, effter anordning at Være.
End herforuden i Regningen desidererer, at udi den skal Findes 64 Rdr 3£ o sk, som hand huerchen har giffuet ordre til at oppebærge eller Veed sig at haffue bekomet, och derfore aldelis Sig for dem undslaer.
Een deel aff bte Summa, anskrifuis, Hr Anders Kiereste skulle haffue bekomet in Mart: 76, da Hr Anders dog den tid iche hafde faaet Sin Kiereste til ecte, førend den 5 April. 76, men hun den gang i Rosenheims huus haffuer Vaaren: och den Sum beløber Sig til 23 RDr: 5£ 6 sk: Den 2den Deel at Være betroet hans hofmand.
Offuer aldt dette protesterer endnu som tilforne Claus Hauschen paa Registeringen, at effter den faar Hr Anders Gaarmand at betale hans indgiffuende Fordring.
Sagen imellem Hr Anders Gaarmand, och Claus Hauschen optages til i dag 14ten dage den 13 Febr: Da, imidlertid Citanten at Ville efftersøge om hand Finder nogen BeViis, huor effter SL: Lÿder Fasting har betroed Hr Andersis hofmand det som udi Regenskabet Findis indført. Jtem, om Sl: Lÿder Fasting iche paa hr Andersis Skiffte har indgiffuet dene Sin Fordring tillige med de andre Creditorer, effter seedVaanlig publication.
Die eod: møtte her paa Vores Geistlige Consistorio Kongl: Mayt. byefoget i Bergen Hans Henningsøn paa sin broder Rasmus Henningsøns Vegne, saasom 1ste Citant, som hafde ladet indstefne Stifft Skriffueren Hermand Gaarmand, der i egen persoen Kom self udi rette for os. Hans Henningsøn paa Sin Broders Vegne Fremlagde for os een Rigens Stefning af den 11: Decembr. 1683: som blef oplæst och paategnet. Her nest fremlagde byefogden Prousten M: Christoph. Pedersøn Hiermans Forretning imellem Rasmus Henningsøn och Stifftskrif: Herman Gaarmand af den 4 Novembr: 83: som iligemaade er blefuen oplæst och paaskreffuen med de hos dene Forretning hoes-følgende 5. Documenter sub lit: A,B,C,D,E,F, huilche alle ere blefne paategnede, effter oplæsning. End Fremlagde byefogden paa den 1ste Citant Rasmus Heningsøns Vegne eet indleg, som blef oplæst och paategnet, sameledis bleff alle de udi indlegget paaberaabte Documenter af Byefogden i rette fremlagt, och alle paategnet.
Paa Proustens Mag: Christopher Hiermans Vegne, som udi Rasmus Hennings: tagne Rigens Stefning til nerVærende forbete tid iligemaade Vaar citerit, møtte ingen i rette her paa Capitulet .
Harman Gaarman Sticht-skriffuer, som den 2den citant, indstefnede med en Rigens Citation aff den 20. Decembr: 1683 Rasmus Henningsen, mødte for os i egen persoen i rette, och Fremlagde bte Contra-Stefning, som blef oplæst och paaskreffuen.
Paa Prousten Mag: Christophers Vegne aff Stifftskriffueren Harman Gaarman ind-Citerit, mødte ingen i rette.
Paa de 3de Præsters Vegne Hr Hans Matzen, Hr Troels Christensøn och Hr Peder Brandals, aff bte Gaarman udi hans Rigens Contra-Stefning mod Rasmus Heningsøn indstefnet, mødte her udi rette Peder Matzen Procurator udi Bergen, som effter Byeskriffuer: her i Bergen Thomes Christens: anmodning er befuldmechtiget at Være paa de 3de Præsters Vegne: Peder Matzen Procurator Fremlagde de 3de Præsters indleg angaaende deres Forretning imellem Herman Gaarmand och Rasmus Hennings, som blef oplæst och paaskreffuen.
Harman Gaarman Fremlagde de 3de forbete Præsters Forretning och Verch som for retten bleff oplæst och paategnet. Dat: Vangenes den 6: Decemb. Ao 1683: No 1:
Item indlagde Gaarman Sit Skrifftlige indleg af den 30 Jan: 84: som blef oplæst och paaskreffuen, sameledis de udi hans indleg omrørte Document: och Skriffter Lit. A.B.C.D.E.F.G. i retten fremgifne och paategnet.
Noch Fremlagde bte Gaarman Skriffter fra Num. 2 til num. 19 inclusive for at efftersee til sagens oplysning, alle paaskreffne.
Parterne paa begge Sider begierte Copier aff huis den eene mod den anden Kand haffue Fremlagt, huilchet blef samtycht.
Sagen optages til i dag 14 dage den 13: Bebr: imidlertid parterne at meddeelis Copier, af huis de af Fremlagde documenter begiærer, og da parterne igien at møde.
Anno 1684 den 6 Febr. bleff Consistorium holdet præsentibus Nobiliss: Dno Episcopo Doct. Nicolao Randulfio, M. Clavdio Bleching Rectore Scholæ och H: Jens Jonæsøn Medtiener till Kors Kircken, och Comparerede For Rætten Christopher Puddorff, som haffde Ved Kongelig Steffvning ladet citere: Paa Magr. Samuels Schrøders Vegne Som Var citeret hans Søn Dns Ovenius Samuelsøn, och Strange Offvesøn Klocker till Domkk i egen person mødte.
Steffvningen, dateret den 22 Januarij Anno 1684 bleff først lydelig lest och paategnet, tillige med de udi Jndligget paaberaabte Documenter. Derimod Magr Samuel ved sin Søn ladet Sit Jndleg oplæse och paategne, Siden Strange Ovesøns Jndleg iligemaade oplest och paategnet.
Christopher Pudorff Svarede imod Magr Samuels Protest der hand siger, Pudorff icke att haffve giffvet Fornøyelig qvitering For de siste penge hand bekom, nemblig hand meener sig icke Kunde Giffve Fuld qvitering till Fornøyelse, effterdi hand endnu icke har bekommet sine penge; Och derFore begiærede Dom i Sagen.
Effterdi Contraperten begiærede dilation, bleffv sagen opSatt til i dag 8 dage den 13: Febr. nestkommende, daa parterne igien at møde.
67.
Die 13: Februar: tilstede-Værende Hans Velbehed Lindenow, Nobiliss: Præside: Nobiliss: Episcopo Doct: Randulfio, Mag: Daberg Lect: M. DLucoppid. Dno Olao Storm, mag: Claudio Bleching Rect. Sch. Berg: Dno Jano Jonæ, et Dno Johanne Castan: och da møtte atter i rette For os effter seeniste opsættelsis affsicht paa den eene Side Hans Kongl: Mayet Byefoget i Bergen Hans Hen: Smit paa sin Broders Rasmus Henningsens Vegne, paa den 2den
Skiffteskriffueren Herman Gaarman i egen persoen.
Byefoden Fremlagde i rette Rasmus Henings skrifftlige indleg som blef oplæst for Retten och paaskreffuen.
Huor paa Herman Gaarman begiærede, at Rasmus Henings. Forpachtningsbreff dat: Bergenh: 1676: den 2 Maji maatte for Retten oplæsis, som bleff effterKomet.
Noch effter ByeFogdens Begiæring oplæst et Document af Herman Gaarmans No 7, sc: De Conditions-poster, huor effter Rasmus Heningsens Forpachtning er indrettet.
Herman Gaarman Fremlagde och same tid Sit Skrifftlige indleg mod Rasmus Heningsen, som bleff oplæst, och paaskreffuen: Der hos Fulgte Lit. I een Designation paa Capitals-taxen fra 1640 til 77 inclus: under Herman Gaarmans haand, huor paa i indlegget beraabis, som bleff paaskreffuen: och effterdi hand ochsaa udi indlegget beraabte Sig paa Lit: F, som Var Regningen, som Mag. Christopher Hierman har paategnet, blef det oplæst, och atter paaskreffuen.
Noch Fremlagde Gaarman, Prousten Mag: Christopher Hierman hans Verch dat: Borgen den 4. Novembr. 1683 under Proustens egen haand: som bleff paategnet.
Paa Mag: Christopher Hiermans Vegne mødte Vel enn Søffren Procurator i Bergens Bye sc: Crein Hoft, men haffde ingen Fuldmact fra Prousten, at producere, til for hanem at SVare noget.
Paa de 3de Præsters Vegne sc: Hr Hans Matzen Sognepst i Volden, Hr Troels Krog, og Hr Peder Brandal Fremstoed Peder Matzen approberit Procurator i Bergen, Formeenende at Deres Forrige indlagde Verch effter Ordre Forrettet, at bliffue anseet For Richtig at Være, och Ved macht at bliffue.
Effterdi sagen er Vitløfftig, och derforuden adskillige Kongl: Commisioner for hænderne, som forhindrer Den nu Strax at foretage, da opsættis sagen til onsdagen effter paasche-uge den 9: April: først Komende, til huilchen tid parterne haffuer Sig igien for retten at indfinde med huis Videre De Kand haffue til sagens ForKlaring, och Da Prousten enten i egen persoen, eller LoVlig Fuldmechtig Sig her at indfinde under LoVens Fallsmaal.
Die eodem Comparerede atter her for Retten Claus Hauschen paa Sl: Lÿder Fastings Børns Vegne imod Hr Anders Gaarman / effter seeniste opsættelsis affsicht, dat: den 30 Janu: :/ och det i egne persoener.
Claus Hauschen refererede Sig igien til hans Forrige Bøger och Documenter, i retten Fremlagde, protesterede at Hr Anders Gaarman burde afflegge Sin æd for huis hand Fordris, och begærede endelig dom.
Hr Anders begærede i sagen ochsaa een endelig dom, och Fragich ald den gæld Siden skifftet effter hans Sl: Forrige hustru: och at hans itzige Kæreste iche haffuer hafft noget saadant tøy, som hun optegnis for, Siden hun Kom i echteskab med hanem: her Foruden fragich, huis hans Hoffmand skal haffue oppebaaret.
Affsagt:
Effterdi Hr Anders Gaarman udi dette her i Retten mod hanem indlagde regenskab aff Claus Hauschen paa Sl: Lÿder Fastings Børns Vegne Fragaar een och 2den poster, som der udi findes indført, Da paa Det alle ting Kand richtigen handles paa begge Sider, haffuer Hr Anders Gaarman postViis Sig at erclere paa same regenskab, huilche hand Kænder Sig skyldig udi, och huilche hand billigen Formeener Sig Fri For, med huad Fundament hand der til haffuer, och det till FørstKommende 9 Aprilis onsdagen effter Paasche-ugen: Da parterne Sig her igien For Retten at indstille, efftersom adskillige Vichtige Forhindringer nu udi denne Faste-Tid ey tilsteder sagen før at foretage.
Die eodem møtte For Rætten Christopher Pudorff imod Magr Samuel Schrøder paa hvis Vegne Hans Søn Dns Ovenius Sam: Møtte och Strange Offvesøn til Vedermæle. Pudorff indlagde skrifftlig dilation hannem meddeelet aff Raadstuen,
68.
indtil hand Fraa Capitulet anvijser, hvad passeret For Capitulet i den sag.
Affsagt.
Effterdi denne Sag Forleden aar den 23 Julij haffver været For, och daa bleffv Forligt dennem imellem for Rætten, daa Forbliffver Dett Ved samme Forligelse, och parterne i dag 8 dag møde igien her for Rætten, daa Pudorff att Haffve med sig een rigtig och nøyactig QVittantze, att giffve till Strange Offvesøn Och dermed effter Førrige Forligelse annamme de udi Rætten deponerede och Forseglede penge, Saa att Førrige Forligelse Kand worde Fyllestgiort, med paa løbende Rente siden pengene skulle være betalt. Hvor till De bete: forseglede penge forbliffver i Rætten imidler tijd.
Eodem die bleff Capitels-Taxt sat for nest affViigte aar 83, som følger:
Smør - j løb - 7 ort - 8 sk:
Reent Korn td- 6 ort.
halff reent td- 4 ort - 16 sk.
haffre- Korn td- 3 ort - 8 sk.
Ringere haffre td- 3 ort -
Tør Fisk j Wog - 3 ort -
Raa- fisk- W - 0 --16 sk.
Alle De andre Vare effter den seedVanlige Taxt.
D. eod: proponerede Hans HøyærVærdigheNobiliss: Episcopus D. Randulf om richtighed for Bergens Scholes Rente-penge hos Mag: Claus Bleching Rector: Sch: Berg: som hand een tid lang haffuer hafft under ForValtning, huilchet hand lofuede richtighed til i dag 8tte dage tillige med Obligationerne paa Capitalerne at fremstille.
Den 18 Febr: præsentib. Generosiss: Viro Nobil: Præside Lindenow, Nobil: Episc: D. Randulffio, Mag: Ditl. Lucoppidano, Dno Olao Storm, Mag: Claudio Bleching, et Dno Jano Jonæ bleff holdt geistlig Consistorium, som Anders Lÿntz een Studios : haffde ladet indlegge imoed hanem, een paa Hafsloe Almues Vegne uden dato under 13 Mænds Forsegling: den 2den paa Sine egne Vegne af den 17 Decembr: 1683, huilche begge bleffue for retten oplæste, och paategnede.
Noch Fremlagde Hr Jens Ørbech Prousten Jffuer Erichsøns Forhør dat: Hafsloe pstegr den 23 och 24. Januar: 84. som bleff oplæst och paaskrffuen. Udi dette Proustens Forhør bleff raabt paa 3de documenter No 2.3.4, som derfore ochsaa bleffue oplæste for rætten och paaskrefne. Herforuden fremlagde Sit Skrifftlige indlæg udi dene sag: dat. Berg: den 15 Febr. 84.
Affsagt
Effterdi Hr Jens Ørbech iche LoVligen har indstefnet Anders Lÿntz som Ved 2de Supplicationer har anført De grofue beskyldninger imod hr Jens, ey heller er Prousten indstefnt til at Svare til Sit Forhør udi dene sag: thi haffuer Vi nu iche noget endeligt der udi Kiendet Kunde, men sagen hiem Viistes, indtil hand der udi tager LoVlig Stefning her til Capitelet. Jmidlertid tages Jordemoderens, och de andre Vidners Attest Ved æd paa behørige Steder, och til sagens uddrag Hr Jens Sit Kald selff at betienne.
Anno 1684 den 20 Febr præsentib: Nobiliss: et admodum venerando Episcopo Doct: Nicolao Randulffio, Magr Joh: Daberg, M. Clavdio Bleching, Hr Johan Castensøn och Hr Jens Jonæsøn møtte For Capituls Rætten effter affskeed 8 Dage till Forne Pudorffv selffv, paa Pudorffs Vegne Procurator Chrein De Hofft, och Strange Offvesøn, bleffv och De deponerede penge fremFørt i Rætten.
Effter Førrige Affsigt bleffv de udi Rætten nedsatte penge aff Christopher Pudorffv anammede tillige med Rente och omkostning som bleffv For-accorderet till 58 RDr tillsammen: Hvor imod Strange bleffv loffvet Pudorffs qvitantze Fornøyeligen, saa vel som och Stranges udgiffvne Obligation in originali, och Dermed all Strijdighed endet udi denne sag. Hvor paa hver aff dennem bleffv sine documenter igien leffverede.
Die eodem: effter seeniste afftale Her paa Capitulet den 13: Febr: da Mag. Claudius Bleching aff Nobiliss: Episc: D. Randulfio blef erindret om richtighed For Scholens Rente-penge,
Fremlagde da udi dag Mag: Claus Først Sit Skrifftlige indlæg aff dat: den 20: Febr: 84. som bleff for Retten oplæst, och paategnet, och der hos een Skrifftlig Designation paa Scholens midler, udsatte paa Rente fra Ao 72 til 83: inclusive, huor paa blef afftalt, at Vi til i dag 8tte dag Ville samles igien effter same
69.
fortegnelse at igienemsee Obligationerne in Originali, at de da Kand Vorde offrleffueret til Lectorem Mag: Hans Daberg, som aff samtlige Capitularibus bleff tilneffnt dene administration at ForValte.
Ao 1684: D: 5. Martii, præsentib. Nobiliss: Doct. Randulffio, Episcopo Berg: Mag: Johanne Daberg Lect: Mag: DLucoppidano, Dno Olao Storm, M: Claudio Bleching, Dno Jano Jonæ, Dno Joh. Castan. bleff holdet Consistorium, och da bleff oplæst for Retten een Kongl: Missive Dat: Københ. Slot den 9 Febr: Ao 1684 skreffuen til hans Velædelhed, Doct. Randulf: Episc: aff indhold, at Hues-Capellaner ey maa tilstedis succession uden Visse aarsager etc: huilchen Kongl: Missive bleff paaskreffuen.
Efftersom den hæderlige Matrone Dorethee Mag: Ambrosii Hardenbechs effterlatte Vidue haffuer begæret aff hans Velædelhed Biscopen Doct: Randulffio, nogle aff Capitulet at maatte Forordnis til at liquidere hendis boe, imellem hende, og hendis børn, da bleff hendes begæring af Nobilliss: Episcopo proponerit, och effterdi Prousten Mag. Otthe er nu paa dene tid iche Ved helsen, at hand Det Kand Forrette, da bleff Der til denominerede Mag: Hans Daberg. Lector, och Hr Johan Castensøn som tillige med Notario Capituli Mag: Samuel Schrøder same Forretning haffuer at ForValte, nu Først-Komende Fredag.
D. eod. effter Forrige affskeed, saasom Det iche før Kunde skee, bleff Mag: Clausis Rect. Sch. Berg: indlagde Fortegnelse paa Bergen Scholes midler, som udestaar paa Rente forretagen paa nye, og fremlagde da Rector M. Claudius Bleching:
1. I Steden for Claus Rÿtter eller Johan Bechs forrige handskriffter Henrich Bruns handskriffter -100 RDr- under hans hues og grunds Forpantning, indført udi byens pante-bog, huor hos Fuldte Grundebreffuet om same Forpantning.
2. I Steden for Rasmus Pouelsens gamle haandskrifft nu Harbert Maalsted paa- 50 RDr.
3. Herman Lading aff Peter Hÿbes Capital -200 RDr under Forpantning, och indførte i byens pante-bog.
4. Marcus Skreder i Steden for Otthe Skreder - 100 RDr. under Forpantning, och i byens pantebog indført.
5. Christen Søffrensens Capital paa 129 ieg Siger 129 Rdr, med 2de dome, och 6 hoesfølgende breffue,:/ sex brefue /
6. Hr Henric Tobiæsøn i steden for hans Formand Hr Peder KintzerVig Capital - 50 RDr, huilchen Capital Vil Forderligst opsiges og fornyes.
7. I Steden for Friderich Meehls Arent Tønnesen Capit: -450 Rdr, som ochsaa Vil opsiges: der hos følger een dom om første forpantning.
8. Kaars Kirchen - 100 RDr, Vil Strax fornyes, efftersom Obligationen er offuer 20 aar.
9. Gert Cattow paa 50 RDr, huor paa Vil tages een nye Obligation.
10. Lartz Sand aff Samuel Engelbrets: Obligation paa 50. RDr.
11. Johannis Echow paa 133 RDr - 2£.
12. Michel Trap aff Ditmar Meÿers Capit - 1600 RDr - huor hos følger een dom, een indViisning, og grundens maalning.
13. Toer Olssøn - 100 RDr.
14. Hans von Essen - 83 RDr - 2£
15. Peder Fodslet - 92 RDr.
16. Lartz Abelsen aff Anders Lartzens Capital - 150 RDr huor oc følger Dom, Vordering, maalning, och eet pergamentz Skiøde.
17. Aff Sl: Abel Munthis Stærboe udlagt i Steden for Lÿder Melchiors: och Villem Davidsens Capitaler 350 RDr Ved adskillige
Grunder, her hos følger -6- Documenter.
18. Aff Lÿder Melchiors: hues Svarer nu Morten Meyer -200- RDr och der hos fuldte Sr Iffuer Christensens affstaaelse til Scholen angaaende prioriteten.
19. Mester Daniel Scmidt Badsker - 100 RD.
20. Her hos fremlagde Rector Sch. Berg: Sin Obligation paa -335 RDr - 8 sk- siger 335 RDr 8 sk, som bleff aff Bispen och Capitlar: anamet med de Vilkor, at ingen i hans forpantning, som udi Obligation, er omeldet, tilforne er prioriterit, uden Scholen allene.
21. Noch bleff indlagt Matz Jensens Obligation paa 100 RDr huor aff bekomis grundeleye aff de huese, som nu Staar paa den grund, huilchen er sat Scholens til forpantning - 5 RDr. Synis nytteligst at grunden sælles til scholens beste, om der for kand bekomes 100 RDr.
70.
Alle Disse Foreskrefne Obligationer, med hoesfølgende Documenter bleffue anamede same tid aff Clariss: Dn: Mag. Johanne Daberg Lectore Theologiæ paa Bergens Scholes Vegne.
Her nest bleff indlagt aff Rectore Scholæ nogle gamle breffue som achtis aff ingen Værdie, at bliffue i ForVaring iblant andre Bispe-Stoelens breffue, om mand nogen tid Kunde behøffue dem til efterretning.
Same tid bleff ochsaa Dnus Rector anmodet om Regenskab at giøre for Scholens penge, som hand haffuer een tid lang hafft under Sin procurattion och loffuede hand Det at forskaffe till 14 Dager effter Først-Kommende Paaske.
Ao 1684: den 9. April: præsentib. Nobiliss: Episcopo: Doct: Randulffio, M. Olao Storm, Mag: Claudio Bleching Rect. Scholæ Bergens: et Dno Jano Jonæ bleff holdet Consistorium her paa Capitulet, och mødte her i rette for os, effter seeniste affsicht aff den 13: Febr. Herman Gaarman Stifftskriffuer, som da igien fremlagde Copie aff 2de Kongebreffuer, som bleff paategnet: Item en memorial, som i ligemaade bleff paategnet. De andre aff parterne møtte her ochsaa for Retten, Foruden mag: Christopher Hiermand, och Rasmus Henningsen, som for Veirligetz skyld iche til dene tid Kunde frem-Kome, Hurfore sagen bleff opsæt til i dag otte dage.
Noch møtte i rette for os effter Sidste sententz Claus Hauschen men fordi Contra-parten, Hr Anders Gaarmand iche Vaar tilstede, men for Det Strenge Væirligt maatte bliffue tilbage, er dene sag optagen iligemaade til paa FørstKomende mandag.
D. eod: bleff Hans Kongl: Maytz Allernaadigste Missive til hans Velædelhed Biscopen aff D: 8: Mart: 84: angaaende de paabudne 3de almindelige bededage / dat. Kiøbenh./ saa Vel som ochsaa Forordningen om det same oplæst, och paategnet.
Noch bleff oplæst een 2den Kongl: Forordning om adskillige u-loVlig paaleg i Norge dat. Hafn: 4. Mart: 1684: och paaskreffuen.
Ao 1684: den: 14: tilstede-Værende Generosiss: Præside Dno Lindenow, Nobiliss: Episcopo D: Randulffio, M. Olao Storm, Mag: Claudio Bleching Rect: Schol. Berg: Dno Jano, et Dno Johan: Castan: blef her paa Capitulet igien holdet Det geistlige Consistorium, och da foretagen den sag med Hr Jens Ørbech, som haffde ladet med een høy-anselig Rigens Citation indstefne Anders Lyndtz, Der selff mødte Her paa Steden, noch mødte paa Hr Iffuer Prousten offuer Sogn hans Vegne aff bte Hr Jens Ørbech til same tid citerit, Hr LodVig Christophers: Aff De 13 indsteffnede Bønder mødte Niels Thues: i egen persoen. Oc paa de 9 Bønders Vegne bleff fremlagt eet Skrifftlig indleg aff Johanis Erichsøn Sterring: i egen persoen møtte Ole Hansøn, Halffuor Eileffsøn Vaar self Siug, paa hans Vegne SVarer Jens Ingebrechtsøn, saa Vel som ochsaa for Sin egen persoen. Steffningen dat: Berg: den 20 Febr: 1684: bleff for Rætten oplæst och paategnet.
Citanten Hr Jens Ørbech Fremlagde Der paa Sit Skrifftlig indleg dat: Berg: den 12 April: 84, som bleff oplæst och paategnet: tillige bleff aff hanem i rette lagt 3de document, som i indlegget bleffue neffnte Det 1ste aff Num. III, som blef oplæst och paaskreff. och Vaar Hr Jensis beskichelse til Haffsloe Almue, med deres bifaldende giensVar. Det 2det aff Num. II, som iligemaade Vaar en beskichelse med deres Svar aff hr Jensis Sogne-mænd, bleff oplæst og paategnet. Det 3die Document Vaar De: 9 Bønders Skrifftlige forseglede Erklering dat: Folkes-Bøyden den 4: april: 84, som Johanis Erichsøn Sterring Vel fremlagde, men hand haffde ingen Fuldmacht. Noch bleff oplæst Prousten Hr Iffuers Forretning dene sag VedKomende dat: Haffsloe pstegrd den 23 Jan: 84. Endeligen Fremlagde Hr Jens Ørbech Hs Kongl. Maytz Allernaadigste Breff dat: Kiøbenh: den 15: Januar: 84: aff indhold, at hans Forseelse med hans quinde hanem tilgiffues aff høy Kongl: naade, som bleff publicerit for Retten och paategnet.
Effter dette Fremlagde Anders Lÿns Sit Skrifftlige indleg imod Hr Jens Ørbech dat. Berg: den 14 April: 84, som bleff oplæst och pskreff. Item een beskichelse aff Anders Lÿns til nogle aff hr Jenses bønder dat: Sol-Veren den 4 April: 84: som Anders Lyntz i rette lagde, bleff oplæst och paaskreffuen.
Niels Thuesen Fremlagde eet Skrifft paa Sin egen, Jens Dyre och 2de Ole Hansøn och halffuor Lunde Vegne dat: Berg: den 14 April: 84 som bleff oplæst och paaskreff.
Hr Lodvig Comparerede paa Prousten Hr Iffuer i Vigs Vegne och fremlagde Dn Præpos. eget Skrifftlige indleg dat: Wiig den 7 april: 84 som bleff for Retten oplæst och paaskreffuen.
Sagen optages til FørstKomende Onsdag effter pdichen, da Parterne igien at møde for Retten.
Die eod: Fremstoed Claus Hauschen, som haffde ladet ind-Citere Hr Otthe
71.
Malthesen For nogen Bogskyld paa Sl. Lyder Fastings Børns Vegne, och arffuedeele, med enn høy-anseelig Rigens Citation dat: Berg: d: 13: Mart: 84. som bleff oplæst for Retten och paategnet. Noch fremlagde Claus Hauschen 2de Regninger den eene er Fordringen paa 24 RDr 1 £ -2 sk: den 2den paa Summen och ald omkostning, som aff Hauschen blef prætenderit, paa Hr Otthe Malthes: paa Tysnes: i Sumen 38: RDr - 2£ 8 sk, som bleff oplæst for Retten och paategnet.
Paa Hr Otthe Malthesens Vegne mødte hans Kierste Margrethe Pedersd: her i retten, och fremlagde hr Otthes skrifftlige indleg af Thysnæs den 12 April: 1684: som bleff oplæst och paaskreffuen.
Sagen optages til FørstKomende Onsdag, da parterne igien For Retten at møde, och Claus Hauschen at Fremlegge Bogen, huor effter Fordringen skeer.
D: eod: bleff atter den sag Foretagen imellem Citanten Claus Hauschen och Hr Anders Gaarmand, effter seeniste affsicht af den 9 Aprilis, huor da Hauschen i retten lagde Sit skrifftlige indlæg af Bergen dat: den 9. April: 84. som bleff læst och paategnet.
Paa hr Anders Gaarmands Vegne mødte Procurator Søffren Mørch, och i retten lagde hans skrifftlige indlæg af Berg: den 9: April: 84: som blef læst, och paaskreffuen. Her hos fuldte 2de Regninger.
Her imod protesterede Claus Hauschen at om Hr Anders Gaarmand haffde hafft nogen modsigelse imod Sl: Lyders regning dat. 9: Aug. Ao 76. under hans egen haand, da haffde hand Vel giffuet Det tilKænde, da hand Ao 76: den 14. Sept: 1st betalte der paa 20 RDr, mens Sl: Lyder selff leffuede: sampt och den 26: Novembr: Ao eod: 26 RDr 2£ 12 sk.
Sagen beroer, indtil parterne giffues Varsel til Dom at høre.
D. eod: Fremstoed atter Hr Jens Ørbech, som haffde ladet ind-citere med een høy-anseelig Rigens Citation Poffuel Nielsøn och hans Festeqnde Ane i marchen, med fleere, effter Stefningens indhold dat: Berg: den 20 Febr: 84: som bleff oplæst och paaskreffuen. Noch i same Stefning citerit Joen i Baten for oprør i Kirchen.
Her paa lagde Hr Jens eet Skrifftlig indleg under Sin haand dat: Berg: den 12 April: 84. som blef oplæst och ptegnet. Noch Fremlagde hr Jens Eet Skrifft under 3de mænds hænder och Segel om beViis p Joen i Bottens adfærd, dat: dat: Fiit Ao 83: den 9: Decemb: Her nest bleff oplæst Proustens hr Iffuer i Vigs Forretning om dene sags Forhør. Begge Docum. bleffue paategnede och for Retten oplæste. Her hos bleff fremlagt Tus Nagels skrifftlige erklering, dat: Berg: den 14: April: 84: paa hr Jenses Vegne om den bryllups-færd, som bleff oplæst, och paaskreffuen.
Joen i Boten paa hans Vegne Fremlagde Niels Thuesen hans skrifftlige indleg under Sit Zignet som bleff oplæst och paaskreffuen. Niels Thuesen Fremlagde noch for Sit eet Skrifft paa Sin och 3de bønders Vegne, som bleff oplæst och paategnet.
Iohannis Sterri indlagde eet Skrifft paa Synnefue Opems Vegne dat: Folches-bøygden den 4: April: 84. som blef læst och tegnet.
Sagen beroer til paa først-Komende onsdag, da parterne at møde til doms.
Ao 1684 den 16: April: præsentib. Generosiss: et Nobiliss: Viro Dno Lindenow, Nobil: Episcop. D. Randulffio, Mag: Ditlevio Lucopp: M. Olao Storm, M. Claudio Bleching: Dno Jano Jonæ et Dno Joh: Castan bleff igien holdet Consistorium, och Da affsagt udi den sag imellem Claus Hauschen paa Lyder Fastings børns Vegne och Hr Anders Gaarman:
Effterdi 1. saa Vel udaff Sl: Lyder Fastings bøger, som och af Her Anders Gaarmands egen tilstaaelse Fornemis, at Der aff lang tid har Været Regenskab imellem dem och ingen tid Des imellem Været gandske adskilte fra huer andre. 2. befindes och aff Det Regenskab, som her Anders Gaarman self haffuer ladet her indlegge under Sl: Lyder Fastings egen haand, at Det haffuer Været til hr Anders offuerleffueret, lenge førend bte Lyder Fasting døde, at hr Anders Da Kunde hafue talt der paa, om hand haffde Der imod at Sige och paa-anche. 3. Fornemis och, at hr Anders Siden dene offrleffuerede Regning har betalt Der paa den 14. Sept: 76. - 20 RDr och den 26 Nov: ejusd. Anni -26 RDr: 2£ - 12 sk, som alt samen findes richtig affskreffuen udi Sl: Lyders bøger. Och Her Anders endda intet har protesterit paa nogen post udi dette Regenskab. Thi Vide Vi iche rettere at Kænde, end hr Anders jo bør forplicht at Være at betale den øffrige rest aff bte Regenskab til Claus Hauschen paa Sl: Lyder Fast: børns Vegne, dog uden nogen Rente, effterdi dene gield er for Kram-Vahre och derforuden iche Siden Lyders død har Været kreffuet, førend nu, men for paaførte omkostning betale hr Anders til Claus Hauschen - 4 RDr.
D: eod: møtte her i rette for os Herman Gaarmand Stifft-Skriffueren och de andre parter, men som sagen iche Kunde foretages dene gang formedelst adskillige andre forhindringer, bleff den optagen til doms til nu først-Komende mandag.
d: eod: fremstoed igien Hr Jens Ørbech, med hans Contraparter her for Retten, huor de da alle bleffue tilspurde, om de haffde Viidere at tale i dene sag: Der paa indleffuerede Anders Lyntz eet Skrifft af dat. den 16 Apr: 84, under Sin haand, Niels Bafres och Jens Dyres som bleff oplæst, och paategnet. Noch indgaff Niels Thuesen med 3de hans andre
72.
Camerater eet Skrifft dat: Berg: den 16: April: som iligemaade for Retten bleff oplæst, och paaskreffuen. Udi den sag imellem hr Jens Ørbech paa den eene Side och Anders Lyntz och hans med-beseylingsmænd paa den anden Side affsiges:
Effterdi Anders Lyntz Sidst forleden 17. Decembr: 83: skrifftligen for Amptmanden och bispen haffuer angiffuet hr Jens Ørbech for adskillige groffue forseelser udi hans pstelige embede, der hos och same tid indgiffuet een skrifftlig Supplication under 13 haffsloe pstegieldtz Sognemænds Zigneter om det same skreffuet och underskreffuet aff Anders Lyntz sellf; dog huerchen udi det eene eller det 2det skrifft nefnt nogen post, huor udi hr Jensis forseelser skulle bestaa Videre, end at hr Jensis Kiereste skulle Være Komen ellefue uger for tilig i barselseng for den rette och ordinarie tid effter deres bryllup. Anders Lyntz och der paa begæret Vores underdanigste Recommendation til hs Kongl: Mayst at nyde igien haffsloe Kald:
Da som disse Skriffter Strax ere blefne remitterede til herritz Prousten hæderlig och Vellærd Mand hr Iffuer Erichsøn om aldting i dene sag richtigen at forfare effter Vort paaskrifftes datum den 18 Decembr: 83: huor effter och Prousten den 23: Jan: 84. tillige med hr Stevelin Reutz Sogne-pst paa Lÿster, hafuer forføyet Sig til hafsloe hoffuet-Kirche och da 1 udi Kirchen effter p:dichens och Gudtz-tienistes forretning tilspurd Menigheden, om de hafde beordret, bedet, eller samtychet Anders Lyntz och de 13 Sogne-mænd til dene Supplication at forfatte imod deres Sognepst, huor til da bygde-lensmanden och menige almue offentlilgen SVarede Ney. Var och uden Deres Vidskab och Villie, Vare alle med deres frome Sogne-præst Hr Jens Ørbech Vel tilfredtz och haffde Sig intet offuer ham at besVærge, etc: 2 Der de hæderlige Mænd Siden examinerede de 13 beseylingsmænd, huis nafne och Zigneter fandtis under Supplicationen, haffuer de alle endrechteligen och samptligen SVaret, at det iche vaar meenet deres Sogne-pst til onde, men Vaar Conditional och med Vilkor, nemlig, huis hr Jens offuer hs qndes uformodentlig barselseng bleff effter Recessens Strenghed fra Sit Kald forskødt, saa de saa gierne, at Anders Lyntz bleff deres Sogne-præst igien, som een anden, och ey annerledis Var deres meening och forsegling.
Svarede och Siden, der dem af de hæderlige mænd blef tilspurdt, om de Vidste deres Sogne-præst at beskylde for nogen u-bequemhed eller forseelse i embedet, at de her om intet Vidste, forstode, eller haffde ladet opsette, men der til maatte Anders Lynz self SVare etc:
herforuden- 3: udi Her Jens Ørbechs beskichelse-Vidne giffuer beseglingsmænderne, lige saa Vel som for Prousten, Hr Jens et gott Skudtzmaal, at de hafde intet offuer ham at Klage i nogen maade undskyldendis at Være forleedt af Anders Lyntz til at sætte deres Zigneter under dene Suplication, det same de och her for Retten Ved deres skrifftlige indleg undskylder och affbeder.
4. Anders Lynz der imod huerchen udi Proustens forhør, ey heller nu for Rætten louligen haffuer offuerbeViist hr Jens Ørbech nogen grof forseelse i embedet: thi det som hand haffuer angiffuet for Prousten 1, at hr Jens iche har Vilt lyse for et par brude-folch, Kand Anders Lyntz iche billigen tillegge hr Jens for nogen forseelse, førend der ofuer at Vedkomende paa behørige Steder Var Klaget, och hand da Kiendt skyldig:
2. At hr Jens har sat folch fra Sacramentet, der om anmælder Anders Lyntz iche aarsagen, at der aff kand Kiendes, om hand der til har hafft føye eller iche, er iche heller der offuer nogensinde bleffuen Klaget af Vedkomende.
3. at hr Jens har solenniter ledet eet quindfolch i Kirchen, som 2de gange Vaar besofuet, och det førend hun bleff echte-Viet, huor imod hr Jens for Prousten berettede, det at Være skeed, effterdi same quindfolch allereede Vaar festet och trolofuet med een Soldat, och derfore maatte ansee hende som een Soldaten-Frau, huor udi Vi iche Kand erachte hr Jens noget at haffue forseet; men heller at Kunde tilladis in honorem matrimonii consummandi, 4. Hr Jens at haffue selff hiemedøbt Sit barn, da effterdi udi Proustens forhør, saa Vel Ved 2de beskichelsemænds Vidne effter Jorde-moderens bekændelse, som och Ved 2de tieniste-folches Vidne attesteris barnet at haffue Været SVagt etc: det same och i Videre Stadfæstis, i det och barnet Siden er dødt, seer Vi och intet her udi aff hr Jens at Være forseet. 5. at hr Jens har intimerit och lyst af pdiche-stoelen om ringe ting imod Kongl: Bogstaffue, der om har Anders Lyntz intet enten anmældet och specificerit, ey heller noget beViisligt giort, Kand och hr Jens derfore iche heller Kændis skyldig. Sameledis det som Anders Lyntz tillige med Niels Thuesen her i retten Ved deres beskichelse och forspørgelse hos adskillilge hr Jenses Sogne-bønder har Villet forebringe til hr Jensis ydermeere beskyldniing udi Embedet, der hos fremleggis ingen beViis eller Vedkomendis Klagemaal, men som De synis der med at haffue Villet søgt och sanche tilhaabe alle de sager de har kundet opfinde imod hr Jens endoch fremede sager, som dem iche Vedkom at tale paa imod M.B. 21 Cap. haffuer och nu iche Kunde Vordet for retten anseet, men befinder nogen Sig Der Ved at Være skeed u-ræt, da Klage een huer selff Sin nød, och Det paa loulig maade effter Kirche-Ordinantz: och LandsloVen.
5. Saasom den Største quæstion om hr Jensis forseelse, huorfore hand er andklaget, bestaar udi hans hustrues barne-fødsel, som beskyldis at Være skeed ellefue uger for den ordinarie tid, som hun ellers skulle Kome i barselseng effter Deres bryllup, da enddog hr Jens udi den forhør for prousten har Der om Ved 2de mænd fremført Jordemoderens beKændelse, at moderen med dette barn iche at Være ganget Sin rette tid ud med undert:
73.
hr Jens och altid haffuer paastaaet dette Foster at Være Partus Septimestris, som och Siden altid haffuer Været SVagt och endeligt dødt: saa Dødes och ophæffues dog dene tuistighed Ved Kongl: Mayt: Allernaadigste breff her for rætten oplæst, som naadigst tilgiffuer och effterlader hr Jens Ørbech, huis forseelse hand i saa maader Kand haffue begaaet, i det hans hustru førend den 7de maanedtz udgang effter Deres bryllup er Komen i barselseng.
6. Endnu giffuer Prousten hr Iffuer udi Sit forfattet Verch hr Jens Sit skrifftlige gode Attest, at saa til hand haffuer hørt hans pdichener haffuer hand intet udi hans Kirche-tieniste lasteligt eller Straf-Værdigt nogen Sinde fornumet eller observerit.
Effter saadan beskaffenhed hafffuer Vi iche Vist rettere at affsige, end, at hr Jens Ørbech for Disse Anders Lyntzis, Niels Tuesens och andre deres medbeseylings mændtz beskylding bør jo aldelis friKiendt at Være och iche at Kome ham til nogen fortræd i nogen maade.
Men huad her imod Anders Lyntz Ved saadan Sin u-billige adfærd imod hr Jens haffuer fortient, i Det hand (1) som hr Jenses Domesticus oc børns Præceptor har her udi handlet imod Hnz præceptuz och den sinceritet hand Vaar Sin husbonde skyldig. (2) har reyst omkring blant almuen self med Sin egen haand skreffuet och underskreffuet een Supplication udi Sin egen sag, som hand har bragt en deel bønder til at forsegle. (3) har anført mod hr Jens udi same Supplicaon adskillige beskyldninger, som beseylingsmændene ere fragaaet, och Siger Sig intet at haffue omVist, hand och iche heller self loVligen haffuer Kundet beViise. (4) haffuer Ved Sin skrifftlige bespørgelse tillige med Niels Tuesen af dato Solveren den 4: April. 84. til adskillige hr Jenses Sogne-mænd Villet tage fremede sager, som ham iche Vedkom, hand iche heller Var ombedet om, at føre imod hr Jens til hans beskyldning, Da haffuer mand dog dene gang iche Villet ansee det med Strengeste Ræt, men tilKændes hand derfore her for Rætten at bede hr Jens Ørbech som Sin husbond om forladelse, och entViige Proustiet, og her effter dags iche nogen mere uroe enten hemelig eller aabenbare at op Væche udi haffsloe meenighed imod hr Jens, saa fremt dette med andet iche Skal Stande ham aaben fore til Straf som Vedbør; Der foruden at betale til Prousten Hr Iffuer for paaførte Reyser och omkostning -6- RDr, och til hr Jens Ørbech -6- RDr.
Angel: De Beseylingsmænd sær De som har reyst omkring med Anders Lyntz, nemlig Ole Hansøn Mellum, och Hallfuor Eilifsøn Lunde at tilskynde een Deel andre til saadan u-grundet Verch at besegle, sær De andre, som Det haffuer beseglet eller hengiffuet, Deres Zigneter til det at besegle, da, haffuer Kongl: Maytz Fouged Derfore effter een huers beskaffenhed, som melt er, til dem Sin tiltale effter loVens medfør.
Udi den sag imellem Hr Jens Ørbech och Povel Nielsøn och hans brude-følge der om affsiges:
Effterdi udaff Proustens forhør och skrifftlige Verch paa haffsloe pstegr den 24 Jan: 84: fornemis at Pofvel Nielsøn med Sit følge 1. Dnico Miseric, med Stoer allarm er Komen ind i Haffsloe Kirche mod pdichens ende och begæret at trolofuis, førend hand enten tilforn sømeligen haffde indstillet Sig hos hr Jens til forhør i Sin Catechismo och børne-lærdom effter Kongl: naad: udgangne bref, saa och førend hr Jens tilbørlilgen Vaar underrettet om Dette echtetskabs Slutning, helst effterdi Festemanden nyligen haffde Været forlofuet med en anden: men har Villet truet Præsten til at trolofue dem, huor til hand Sig dog endeligen har bequæmet formedelst 2de Danemænds mellemhandling.
2. Dn. 23 S Trinit: næst effter er bte Poffuel Nielsøn med sine brudgoms-mænd Niels Thuesen och Einert Eichum fremkomne udi haffsloe Kirche fremstillet Sig i Coer-dørren til at Vies, enddog huerchen af pdichtestoelen for denem Vaar udlyst effter Kirche-Ordinantzen, ey heller Præsten hr Jens her om beskædentligen ad Varet, eller af hanem nogen Copulaon begæret: huad Niels Thuesen her imod forvender, at Det skeede, fordi hr Jens iche Vilde liuse for denem i rætte tid, och Det for een Dalers skyld, som Margrethe hr Jenses Vaar Komen til Kort i Anne i Anne i markens boe, Da som Der om ingen loulig beViis føres, huor aff Kand fornemis, hr Jens enten for dene Daler, eller 2det saadant nogen ophold i lysningen at haffue giort, thi Det som Niels Thues: och Poffuel Nielsøn Vidner i Deres egen sag, Kand iche gælde, Derforuden, haffde Der Været nogen skyld i saa maade hos hr Jens, da burde de forurettede effter Ordinantzen søgt Prousten Der om til hielp, och iche foretage Sig dette traatzachteligen, huorfore saadan undskyldning iche Kand gotgiøre Deres formastelse.
Ey heller Kand ansees den protest, som Niels Thuesen och hans medfølge haffuer i Dag ladet indlegge, huor de begærer dene sag igien at Kome til hiemting: thi (1) er Dette en sag, som angaar geistlig Forum, og allereede af Prousten er forhørt, effterdi Det er een forseelse, som er handlet imod Kirche-Skich. Dernest haffuer Niels Thuesen och De andre iche heller nafngifuet, huad Vidne de endnu Der om haffde at føre, endog de Der om bleffue tilspurt. (3) tilholder Kongl: nu Sidst udgangne Patent om De paabudne bededage, at alle sager, som Vit mulig, skal føres til endskab, rolighed og forligelse, inden de skal holdes. Thi Viste Vi
74.
her om iche rettere at Kiende, end att Poffuel Nielsen med Sine 2de brudgomsmænd, som paa saadan u-sømelig maade Kom ind i Kirchen at Ville afpuche Præsten Copulationen imod Ordinantzen, jo bør for saadan Deres forseelse begangen offentligen udi Kirchen til alles forargelse, saa och for Deres u-tilbørlige adfærd imod Deres Sogne-præst och hans Embede Stande aabenbare Skrifft udi Haffsloe Kirche, och da giøre offentlig affbøn hos Sogne-præsten och meenigheden, huilchet aff Prousten paa Deres egen omkostning bør att forrettis, och det inden De angaaende paabudne bededage. Huad Videre Kongl: Maytz Fouget Kand haffue denem at tiltale for Kongens bøder, Stillis der hen. Och saa Snart dene Kirchens Disciplin er offuerstanden, bør Sogne-præsten hr Jens fare fort med lysningen och siden copulere denem, Anseende huad tieniste nogen Vil haffue Af embedet bør iche afftrues och afpuchis Guds ord tienere, men sømelilgen begære det af hanem, som paa Guds Vegne. Det Prousten særdelis i Sin afløsning, som hand skal forrette udi forbete maader haffuer at erindre och underViise menigheden om. Imidlertid advaris Niels Thuesen och De andre Sognemænd i haffsloe her effter at leffue fredelig med deres Sogne-præst, saa fremt De iche, om anderledig skeer, Ville Straffis efter Ordinantzens medfør Fol: 53: Huor imod Hr Jens ochsaa haffuer at see Sig for iche uden høybillig aarsage nogen at hindre udi huis, som aff hanem sømeligen paa Embedetz Vegne begæris, men och paa Sin Side beflitte Sig paa Kierlighed mod Sine tilhørere, och huis noget der imod skulle skee, da loVligen at tales der paa effter Ordinantzen, och ingen at formaste Sig self imod rætten.
Dernest imellem Hr Jens Ørbech och Joen
i Baten afsigis.
Effterdi udaf Jens Fitz, Lartz Antonisen Sogne-degns, Knud Pedersøn Lundes, och Rasmus Asbiørnsøn Jordangs skrifftlige og beseglede Attest nochsom aabenbar och beViisligt, huorledis Joen i Baten Sidst forleden 9ende Decemb: 83: som Vaar Dn 2. Advent: er Komen ind i Fitz Kirche, offuerstadig Druchen och beskencht, och med onde affecter uden gifuen aarsage, haffuer offuerfaldet hr Jens, som hand sad i Skriffte-Stoelen, och giorde Sin bøn, och med spænden och banden Sloeg i Skriffte-Stoelen, och ønskede mange gange den onde aand i hr Jens, huor til hr Jens SVarede iche eet ord, det Joen i Baten i den forhør for Prousten iche Kunde fragaa, saa och nu udi Sit indlæg her for Rætten VedKiender, och formeener at Være imellem hr Jens och hanem forligt: Thi Kiendes her om saaledis at som Joen i baten Ved saadan Sin ugudelig og uhørlig adfær i Guds hues och imod Guds tienere, Der hand sad i Guds Sted, har handlet groffuelig imod Kirchefræd, og maa regnis effter Kirche-ordinantz: 50 Fol: som een ugudelig Kirchens offuerfalder, Der falder under SVerdet, da bør hand (1) andre til affskye, 3de Søndager udi rad, naar Kirche-tienisten holdes Ved same Kirche, Staa udi halsjernet paa Kirchegaarden fra Kirche-tienistens begyndelse, indtil alle Folch er gaaen af Kirchen igien, og Siden neste Søndag Der effter Staa aabenbare Skrifft, og da giøre afbøn for saadan forargelse, Huad Videre hand med saadan Sin Formastelse Kand haffue forbrut, det søge Kongl. Maytz Fougde Ved LoV och Dom paa behørige Steder.
d: eod: fremkom een Studios: Adam Luntribus, och begærede at Lector: Mag. Niels Smit Allernaad: Kongebref maatte her for rætten oplæses, af indhold om Succession paa Lectoratet effter Mag: Hans Daberg, huor det da for retten bleff publicerit och paategnet.
Ao 1684: den 21 april: tilstede-Værende Generosiss: Viro: Dn: Lindenowio, Nobiliss: Episcopo Doct Randulffio, Mag: Ditlevio Lucoppid: M. Olao Storm, Mag: Claudio Bleching, Dno Jano Jonæ bleff holdt Consistorium har paa Capitelet, och da igien foretagen den sag,/ som den 16 April: til nerVærende tid bleff opsæt/ imellem Stifft-skriffueren Herman Gaarman och Kirchetiendes Forpachtere Rasmus Henningsen, huor da bleff
Affsagt
Saasom den Stridighed imellem Stifft-skriffueren Sr Herman Garman och Sundmørs Kirche-tienders Forpachtere Sr Rasmus Henningsen Smit beroer fornemeligen udi den Loulige Afregning, som effter den Høy-anseelige Ober-hoffrættis Affuisnings Dom aff dato den 7 Febr: 83. skulle giøris imellem dem enten i mindelighed, eller om Det iche Var at erholde Ved Rettens adfærd paa behørige Stedeer for De 3de aar 1676: 77. och 78, da bte Rasmus Heningsen har hafft disse tiender udi forpachtning och det effter forpachtning breffuetz indhold etc: men som ingen aff Parterne Sig til nogen mindelig forligelse haffuer forstaaet och bequemet: Men Sr Garman
Ved adskillige Steffninger nu for Profsten nu for Sorenskriffueren paa Sundmør, nu for Visse deputerede, som af os Kunde forordnis her i byen, søgt at Kome til endelig afregning med Sr Rasmus heningsen, Det hand dog Siden Ved Sit indgifne Skrifft af dato Bergen den 19: Sept: 1683: haffuer beklaget for os at haffue Været forgæffuis, begærendis Visse forordnede Præster pa Sundmør udi Proustens Sted at beskiches, effterdi Prousten Var Rasmus Heningsens Fader och partiisk, som
75.
den affregning Kunde foretage och bringe til endskab, huor paa och Ved Vores skrifftlige Resolution blef der til nominerede och forordnede hr hans Matzen Glad Sognepst i Volden, hr Troels Christensen Krog Sognepst paa Øreskoff, och Her Peder Brandal Vice-Pastor i Nordal. Saa er dog Siden fornumet effteat Sr Garman lod indstefne Sr Rasmus henimgsen for disse forordnede 3de pster til affregning, at Prousten har forfattet och meddeelt Rasmus heningsen Sit skrifftlige betenchende om dene affregning, huor Ved bte Rasmus har formeenet Sig iche plichtig at Være at møde for Præsterne til nogen anden afregning, ey heller de den at Kunde giøre, Siden det saa Vit Vaar aff Prousten forrettet; huor imod Gaarmands Fuldmechtig hefftig har protesterit Proustens Verch iche at Være loulig och retmessig, men Præsterne effter Voris befaling, saa och den udtagne Stefning plichtige at Være Deres betroede Commision at forrette, der til de Sig och endeligen har bequemmet, saasom af Psternis Verch Klarlig er at forneme, her Ved er det endeligen Komen saa Vit, at Rasmus Heningsen paastaaendis Proustens Verch, och Sr Garmand paastaaende Præsternis Verch den 1ste Ved Stefning, den anden Ved Contra-Steffning har inført dene Stridighed imellem dem her for Consistorio til paaKiendelse.
Huorfore Vi først effter Sr Rasmus Heningsens udVirchede Steffning haffuer foretaget, och med fliid igienemseet Proffstens M. Christopher Hiermands forfattede Verch, och effterdi (1) Der udi iche findes indført nogen fuldKomen affregning med Forpachtningsmanden Rasmus Heningsen om alt huis Garman hos ham effter forpachtnings-breffuetz indhold Kand haffue med rette at fordre, saasom Ober-hofrettens Dom befale at skulle skee paa behørige Steder, saasom forsVarligt Kand erachtis, men Proustens Verch bestaar ichun udi nogle betenchninger offuer Visse poster om Garmans fordringer. (2) Same Proustens Verch for os fremlagt udi Stiilen meget discreperer dra den Copie aff same forretning, som Rasmus Heningsen for Præsterne paa Sundmør iligemaade haffuer ladet indlegge under Proffstens M. Christophers egen hand.
(3) udi dene forretning, da Prousten Siger udi den 1ste post Stifftskriffueren at burde haffue regnet j tønde hafre-korn effter forpachtnings breffuetz tilhold och den seed-Vaanlig taxt for j SDr: der med contradicerer hand Sig self, i det hand den 12 Apr: 82: har tegnet paa Stifftskriffuerens indgiffne Liquidation och affregning, at for disse tiender skulle effter forpachtningsbrefuet indgiffuis aff Rasmus Heningsen 472 RDr, som er j RDr beregnet paa tønden. (4) er dene forretning af Prousten udsteed, baade, endog parterne iche der om enten persoenligen, eller Ved fuldmechtige hafde Været forhørdte imod huer andre ey heller nogen anden offuer Værendis Saa och lenge effter at De 3de herretz pster hr Hans Matzen hr Troels Christensen och hr Peder Brandal Vare aff os beordrede i Proustens Steed, som beskyldedis partisk dene forretning at foretage, och til endskab bringe: thi den 26 Sept: 83: beordris psterne af os til dene forretning, och den 4: Novembr: nest effter Sluttis och udsteedis 1st proustens Verch, Huorfor prousten Vel billigen burde holdet Sig der fra och iche befattet Sig der med: Thi haffuer Vi Dette proustens Verch iche Kundet ansee enten Rasmus Heningsen til nogen behielpning ey heller Garman til nogen nachdeel, men her med aldeelis underKiendis, som u-giort, och u-forrettet.
Dernest effter Stifftskriffueren Sr Garmans udVirchede Contra-Stefning haffuer Vi foretaget och examineret Præsternis forretning och giorde affregning mellem ham och Rasmus Heningsen, som bestaar udi deres Sigelse og Kiendelse baade om Sr Garmands fordringer, huilche de beregner til 2939 RDr 2£ 11 sk., saa og om Rasmus Heningsens afKortninger, huilche de beregner til 1596 RDr 4£ 4 sk: saa at Rasmus Heningsen da endeligen effter Liquidation skulle blifue skyldig til Stifftskriffueren 1342 RDr 4£ 7 sk, huor imod Rasmus Heningsen hart protesterer, høyligen at Være forurettet, och Garmand Favoriserit effter alle hans Fuldmechtiges prætensioner och paastandelser: Thi haffuer Vi Der om først grandsket och post Viis igienemgaaet psternis Sigelse om Garmands fordring: Angaaende Derfore udi same fordring den
1 post, da, effterdi Rasmus Heningsens Forpachtningsbref liuder at giffue foruden Sit opbud til Kircherne saa som tilforne til dem har Været giordt regenskab, och Der hos er beViisligt saa Vel aff Kirchestoelerne for 73. 74, at effter Kongl: Maytz udgagne breff 73 er giort Kircherne Regenskab til 1 RDr for een tønde hafre, befindes och udi Capitels Protocoller offtest lige den same taxt, at haffue Været sat paa Kirchernis Korn paa Sundmør, forblifuer det Derfore udi dene post aldelis effter psternis beregning, och Rasmus Heningsen at betale for Ao 76 for 472,5 tønde Korn 472,5 RDr, och dertil Sit opbud 170, som er tilsamen -642,5 RDr.
D: 2. post har och Sin richtighed och forbliffuer effter psternis forretning.
Den 3 post angaaende Stifftskriffuerens opmaals penge, da effterdi Rasmus Henningsen Der til iche forbiudis, udi Sit forpachtnings bref, Det och Ville falle ham for tungt baade at betale udi opbud, offuer Det som tilforn har Været giort Kirkerne Regnskab fore sc: 170, saa endnu at giffue til Stifftskriffueren opmaals penge, seer Vi iche at Rasmus Heningsen er plichtig Der til at SVare, huor udi psternis Sigelse iche bør at Være ham til nogen skade.
Den 4. post effterdi de Komer offuereens med Kirchestoelene, forbliffuer effter psternis Kiendelse, och Rasmus Derfore bør at SVare 235 RDr 1£ 4 sk.
Den 5 post har lige den same beskaffenhed, som den 1ste post, och bør Rasmus Heninigsen effter psternis billige Sigelse for Det aars Korntiende Ao 77. betale 472,5 RDr och hans opbud 170 RDr, som er tilsamen 642,5 RDr.
Den 6. post huor udi psternis tilKiender Rasmus Heningsen at betale til Garman Dobbelt Rente af hans Resterende forpachtning som er 1st 218 RDr
76.
1£ 13 sk. och dernest 43 RDr: 2£ 10 sk. och det effter Rente-Cammeritz antegnelse af den 20 Augus: 80. Der udi Kand Vi iche bifalde Deres Kiendelse, thi endog Garman Vel beViiser dene antegnelse at Være giort udi hans Regenskab udaf Renteskriffueren Jacob Søfrensen effter Rente-Cammeritz ordre, saa har hand dog endnu iche demonstrerit med nogen Rente-Cammeritz quitering Der fore at haffue betalt, at hand Der fore igien Kand søge Vederlag hos Rasmus Heningsen, huorfore indtil Garmand louligen frem Viiser dene Rente at haffue betalt til Rente-Cammerit, eller Ved Rente-Cammeritz endelig Decision at Være tilkiendt den at betale, bør Rasmus Heningsen Være fri Derfore, anseende huad Det Kongl: Rente Cammer af christelig betenchende effterlader, Kand Garmand iche billigen fordre: men haffuer Gaarmand noget betalt paa Rente-Camerit p Rasmus Heningsens Vegne, da nyde hand Der af billig Rente fra saadan udlægs dato och indtil Det bliffuer betalt.
Den 7 post ang: Korntaxten aff tienden for Ao 78, der udi Kand Vi iche heller bifalde psternis Sigelse, som tilregner Rasmus Heningsen at betale for huer Tønde hafre j RDr. Men effterdi (1) Vel Vitterligt, at Det aar Vaar Kornet udi heel ringe priis (2) udi Kirchestoelerne findes och Kornet iche til høyere priis, end som 4£ at Være aff Garman ført Kircherne til Regenskab, Da Synis os billigt, at Rasmus heningsen nyder same taxt for Det aar, som da løber Sig for 472,5 Korn, som Sundmørs tiender ere anslagne for til 315 RDr, och der foruden giffuer opbuds penge 170 RDr. Huad Sig udi Dette aars tiende de 208,5 tønde Korn belanger, som Garmand udi Sine Regenskaber for Prousten och psterne mælder at Være in natura af Rasmus Heningsen leffueret til Kirche-Ombudsmændene, och Rasmus derfor af hanem gotgiort j RDr for tønden, som bedrager Sig at kome Rasmus heningsen der udi til gode 69,5 RDr, huilke hand igien bør at refundere Kircherne, och tilkome ham saa at betale for Kornetiender i Dette aar 78: udi aldt 384,5 RDr, och opbudet 170 RDr: som giør tilsamen 550,5 RDr:
Den 8, och 9 post angaad: Rente, som Garman fordrer hos Rasmus heningsen, for hans resterende forpachtning, da effterdi psternis Sigelse er grundet udi den eene post paa Recessen och udi den 2den post paa Rasmus Heningsens egen erbydelse indført i Magistratens Dom her i Bergen den 20 Jul: 82. pag. 10. Da forbliffuer Det DerVed, och Rasmus heningsen Der effter er plichtig at betale til Garmand, effter den 8tende post 27 RDr 4£ 12 sk och effter den 9ende post 58 RDr 1£ 2 sk.
Den 10 post Angaaend: Conrectoris och Stifftskriffuerens løn aff Øreskoffs, Skodie, Watnes och Herres Kircher, Da effterdi Rasmus heningsen iche haffuer noget billigen Der mod at Sige, forbliffuer hand och effter psternis beregninng skyldig Der udi 27 RDr - 1£ 4 sk.
Den 11: post, saa Vit De 2 Kirchens Kør angaar, som af Rasmus Heningsen skal Være forkomet, da effterdi saadant beViises med Tings-Vidne, bliffuer Der fore Rasmus effter psternis Sigelse skyldig at betale -8- RDr 5£ 4 sk.
Men huad Videre udi same post belanger, Gaarmands fordring hos Rasmus heningsen for adskillige anVendte och foraarsagede omkostninger, som Gaarmand opskriffuer til 336 RDr 1£ 14 sk, och psterne tilKiender hanem at skulle haffue 274 RDr 4£ - 14 sk. Da Siunes os Der udi iche at Kunde følge psternis Sigelse, saa høy omkostning Garmand at tillegge,men som dog Vel Vitterligt, Garmand at haffue hafft mange reyser och omkostning for at bringe Rasmus Heningsen til endellig afregning, huilchet Dog til een deel Kunde Været foreKomet, dersom prousten aarligen ved Kirche-regenskaberne hafde ragt Stifftskriffueren haand, och tilholdet Rasmus til endelig Richtighed, erachter Vi lideligt och billigt paa begge Sider, at Rasmus betaler udi aldt for saadan omkosting til Sr Garman- - 100 RDr.
Forbliffuer saa offuer alt, som Vi formeener billigen aff Sr Garman at Kunde fordris af Rasmus Heningsen for Sundmørs Kirche-tiender udi de 3de forpachtnings-aar 76. 77. 78. penge 2292 RDr 4£ -10 sk.
For Det 2det beregnis Her imod af psterne Det som Rasmus Heningsen bør at Kome til gode, och haffuer betalt, och bedrager Sig udi aldt effter Deres optegnede Specifikation 1596 RDr 4£ 4 sk, huor imod Rasmus Heningsen iche haffuer hafft noget at Sige, Videre, end at hand udi Sit Sidste indleg her for Retten mælder der udi at Være indlacht og forglemt 50 RDr: som hand paa Borgens Kirches Vegne haffuer betalt til Mag Christopher, saa och Viidere, som hand skal haffue betalt nemlig 40 RDr til Casper Skildrer, och for Strands Kirches reparation - 42 - RDr 12 sk. Item til Garmand 43 Rd 1£ 9 sk och til Johan Jørgensen 10 RDr, da som Garmand Vedstaar de 50 RDr, som til M. Christopher ere betalte, at Være udelat, men beViiser af Kirchestoelerne De andre udgiffter at Være førdte Rasmus Heningsen til affregning, Da leggis bte 50 RDr til forrige Sum 1596 RDr 4£ 4 sk, som aff Rasmus ere betalte och forbliffuer da den gandske summa, som Rasmus gotgiøres 1646 RDr 4£ 4sk. Her udi igien afdragis De 39 RD: 2£ 4 sk, som udi dene beregner ført Rasmus Heningsen til gode, for Stifftskriffuerens opmaals penge, saa at Summen da forbliffuer 1607 RDr och 12 sk. Denne Summa afdragen fra Sr Garmans fordring, saa forbliffuer Rasmus Heningsen endnu skyldig til Garmand at betale 686 RDr 2£ 16 sk uberegnet den Rente af huis penge Garman haffuer paa Rasmus heningsens Vegne betalt til Rente-Cammerit huor om før er meldt. huilche Garmand effter Oberhofrettens Dom Kand Viide Sig at Søge enten hos hoffuetmanden Rasmus Heningsen, eller Cautionsmændene.
77.
Anno 1684 den 22 Maji præsentibus Nobiliss. Dno Episcopo. Dno Doct: Nicolao Randulfio, Dno Magro Ditlevio, Magro Clavdio NBleching, Magro Samuele Schrødero och Hr. Johan Castensøn bleffv Capituls-Rætt holden och bleffv Lauritz Sands Sag foretagen.
Paa Lauritz Sands Vegne møtte Knud Jochumsøn i Rætte. Paa Magr. Christophers Vegne Jesper Sørensøn. Men Hr. Oluff Glad møtte selffv i egen person. Citanten Lauritz Sand Jndlagde Steffvningen, som liudeligen bleffv oplæst och paategnet. Der nest Welwijse Lauritz Sands Skrifftelige Jndleg lest och paategnet: Derpaa ochsaa M: Christophers Svar indlagt och oplæst, hvorom Lauritz Sands Jndleg melder. Bleffv och Derhos oplæst Affsigten aff førrige Dom dat. den 6 Junij anno -83 tillige med Hr. Oluffv Glads paaskrifft.
Hr: Oluff Glad bleffv tillSpurt, om hand Vedgick Denne omtvistede Gield? Hvor till hand Svarede Ja, Sig Den at Vedgaa.
Omsider bleffv Magr Christopher Hiermans Jndleg oplæst och paategnet.
Parterne bleffve tillSpurde, om De noget Wijdere haffde att Jndlegge Hvor till De Svarede Ney.
Affsagt:
Sagen optages till nestkommende Onsdag, om imidler tiid parterne kunde komme till een Wenlig Composition.
Der effter Eodem die bleff Hr. Oluff Glads Sag foretagen; huor udi hand haffde ladet Citere Magr Christopher Hierman anlangende Det, at hand haffde Suspenderet Hr. Oluff etc.
Citationen tillige med Hr. Oluffs Jndlegg bleffve oplæste och paategnede.
Sagen bleffv i ligemaade optagen till nestkommende Onsdag.
Eodem die Hr Povell Glad Jndlagt sin Skrifftlig begiæring, om een endelig Frikiendelse, effter Capituls affsigt den 3 Novembr. Anno 1681, For Det QvindFolch Sara Panters, at være Fri och uden Hinder.
Affsagt: att Der med och beroer till Wijdere naar bliffver giffvet warsel.
Den 28 Maji præsentibus Nobiliss: Clariss- Dno Episcopo, Doct. Nicolao Randulfio, Magro Olao Sturmio, Magro Claudio NBleching, Magro Samuele Schrødero, bleffv holdet Consistorial-Rætt igien.
Den sag imellem Provusten Magr Christopher Hierman och Hr. Oluff Glad anlangende, Daa er den imidlertijd Forligt Dennem imellem, Saa att Hr. Oluffv her effter træder till sitt embede att betiene, ligesom tillforn, och Mgr Christopher att giffve Hr. Oluffv sin forfaldne løn.
Den sag imellem Lauritz Sand och Hr. Oluffv anlangende, Da der de Comparerede for Rætten, bleffve de tillSpurde om de haffde vijdere att inlegge, hvor till De Svarede Ney.
Affdsagt
Saa som effter vor Sidste Affsigt, endnu intet aff Prousten er dømt udi den Sag, imellem Hr. Oluffv Glad och Wellwiis Lauritz Sand, ey heller kand den Zeddell fraa M: Christopher till Lauritz Sand, som hand har skreffvett hannem till, paa løst papiir, till igiensvar, Daa M: Christopher voris Dom bleffv anvijst, anseeis for nogen Affviisning, men ickun for een erindring, Lovligen att indsteffvne Hr. Oluffv for M. Christopher.
Derforuden haffver nu Hr. Oluffv, siden hand nu med Magr. Christopher er bleffven forligt, udi den stridighed, Som Dennem imellem war, ingen aarsag att skiude sig fraa sin Proustis Kiendelse. Thi forbliffver Det Ved Vor førige Affsigt, hvor Lauritz Sand vederfaris Vell hvad Ræt er, naar hand Der udi Louligen Steffvner for Prousten.
Ao 1684 den 20: Augusti, præsente Nobiliss: Dn: Lindenow, Nobiliss: Epcopo D9 Randulf, Mag: Ditle: Lucoppidano, M. Olao Storm, M. Claudio Bching, et Dno Jano Jonæ bleff holdet Geistlig Consistorium, och det angaaende Scholens penge: huor da Conrect: Sch. Bergens: Mag: Edvart -vartsen udi afgangne Sl: Mag. Hans Dabergs Sted: vid. Fol. 69: et 70. bleff foreholdet at Ville paatage Sig Scholens indkome, bestaaende i hdskriffter, huilchet Mag: Edvart ochsaa beVilgede, och loffuede saadan at Ville til Sig aname, och i alle ting Søge Scholens beste, dog med den condition, at hand iche Kunde SVare til huis forpantninger, aff hastige Uformodentlige, det Gud affuende, ildebrande Kunde forkomme, eller anden u-lychelige tilfælde obligationerne kunde offuerkome och Vederfares: och naar ellers nogen fornødenhed, Scholens penges forValtning angaaende, det udKreffuer, da saadant Capitulet at Ville Kundgiøre; endeligen och til huert aars udgang at Ville giøre richtig regning och forKlaring.
Her paa bleffue effterfølgende Obligationer och Documenter Mag: Edvart offuerleffuerete, och effterseete, paa den maade, som de tilforne Sl: Mag: Hans Daberg ere offuergifne, at efftersees Fol: 69.
Herforuden er Siden tilkomen Wollert Schirenbechs Obligation paa 100 RDr, som tillige med Det øffrige bleff Dno Conrect: offuerleffueret.
78.
Eodem die fremkom for Capituls Rætten Povel Christian aff Magr Oluffv Storm indciteret, Tiltaledis aff Magr. Storm att Effterdi hand leffver till sammen med it Qvindfolch med hvilcken hand haffver affvlet Barn, Vill derfore att hand nu maa tillholdis att giøre till een ende med gifftermaal att lade sig Copulere och Vie till hænde.
Povel Christian Jndlagde sit Forsætt, som Lydeligen bleffv læst och paaategnet.
Herom bleffv endelig affsagt och afftalt: Effterdi Povel Christian angaaende Leyermaalet, høyeligen besværer sig icke uden sin sin Siælis forstyrrelse och hindring i sin salighed, att indstille sig till publicam Absolutionem, aff aarsage hand dog for sin førrige forseelse, førend hand bleffv Christen er saaledis forachtet aff alle store och smaa, saa at naar hand skulle staa skrifft, skulle det hannem aff mange ugudelige forekastis tillige med dette och hans samvittighed der offver meere kunde meere forverris end opbyggis och forbædris, hvorfore i henseende eendeel att hand er ; och nyelig har taget ved Den Christelige Tro, och derfore maa regnis som een Skrøbelig, Den mand gierne med Lemfeldighed vill føre paa rætte Veye. Een Deel effterdi K: Mayst Naadigste breffv findis her ved Tucthuset, tiladende dem som med Leyermaal har forseet sig, att maa imod billig Mulct, som Dennem kand paaleggis giffve till Tucthuset, forskonis for aabenbare Skrifftstaaen: Er Derfore paalagt att Powell Christian skall betale till Tucthuset inden nestkommende Paaske 4 RDr, Och Der Ved forskonis for Aabenbare Skrifftstanden.
Men den Qvinde, som hand haffver holt sig till och har affvlet Barn med, att stande aabenbare Skrifft.
Belangende Ecteskabet imellem Disse tvende, daa Povel Christian tillholdes, att frem føre Magri Oldenburgs Skrifftlige Attest, om hvis hand har skreffvet till Hamborg om Povl Christians førrige Hustru, om hun Ville komme til hannem, och leffve fremdelis i Ecteskab med hannem, och hvad Svar hand der paa igien har bekommet.
D. eod. haffde och Mag: Ditlew Lucopidd. ladet frem Kalle een Mand Ved nafn Steen Gundersen, som Vaar echte-Viet Ved een Kone Ved nafn Dorothee SVendsdatter, och nogle aar Der effter skal haffue fæstet Sig, med een V. n. Britte Joensdatter huilche 3de persoener møtte her for os i retten, och loed M. Ditlew fremlegge det forhør skeed i hans hues som for denem bleff oplæst for rætten, och Da Kunde iche fragaae, och lyder ord for ord saaledis:
Dorothe Svendsdatter berettede, at hendes Echte-mand tillige med hende reyste ud paa landet for mange aar Siden /: tiden Kunde hun iche ræt formedelst Sin Store Svaghed, nemlilg Epilepsiam, som nu i mange aar haffde holdet Ved hende, erindre Sig :/ at de Vilde adspørge Sig brødet samesteds, och 5 miile her fra byen skildes hand Ved hende, dog med begges Villie, om hand andensteds Sig noget mere til ophold Kunde forhuerffue. Men som hun der effter brød Sin arm, bleff hun ført til Sin Syster i StafVanger, huor hun paa 6 aars tid opholdt Sig, indtil hun igien her till byen anKom.
Jmidlertid Vaar hun Vel tuende gange forreyst hiid at opsøge hanem, huilchet hendes daatter och SVoger med hende hart bekræfftede, men hand Vi iche lade Sig finde aff hende. Och ellers lod hendes SVoger, som boer i SandVigen, och giør Smaat messing-tøy, hannem Viide, at hun leffuede endd Strax effter at hand haffde ladet Sig fæste med den anden. Siden effter Dorothe SVendsdatter hiid ankom, och fornam, hand haffde ladet Sig fæste med een anden, har hun leffuet hen for Sig selff och iche Vilt Klaget hannem.
Hans anden Fæste-quinde berettede, at de nu tilkomende høst 6. aar Siden bleffue fæstede med hin anden, da hun sagde, at hun iche Viste hans forrige quinde leffuede. Mens som rychtet kom til Sl: Mag: Ambrosium, at den første quinde leffuede, Vilde hand iche tilstede dem sammenVielse, som de begærede. Imidlertid har de leffuet tilsamen, som echte-folch, afflet barn med hin anden, och omendskønt hun haffde Spurt at hans første quinde leffuede, har hun dog holdt Sig til ham paa forrige maneer indtil dene dag.
Manden sagde, at det Vaar halff-trettende aar, fra det første, hand Ved Silde-fiskeriet om Vaaren bleff skildt fra hende, da hun sk. Ved een gaard kaldet, Hænde, nord paa Ved hafVet har roed i een baad fra hanem, och paa 7ende aar effter loed hand Sig fæste Ved dene Siidste, efftersom rychtet gick adskilligt, een deel, at hans første Kone Vaar død, een deel at hun leffuede
Ellers berettede een anden quinde, Janicæ Baarsdatter, som Steen Gundersen med Sin Sidste Fæste-quinde haffde boet i huese hos, at det bleff Sten Gundersen befalt aff Sl: Mag: Ambrosio, der det adskillige rychte kom for ham, at skaffe ham Vidskab om, huilchen Præst, der haffde Kastet jord paa hans første quinde, om hun Var død, huilchet Steen iche Vilde giøre, men leffuede saa hen med dene Sidste, hand Vaar troloffuet med.
Ao 1684 den 25. Aug: præsentib. Generosiss: Dno Lindenow, Nobil: Episcopo, Doct: Randulf, Mag: Ditlevio Lucoppidano, Mag: Olao Storm, Mag: Samuele Schrøder, et Dno Johanne Castanæo, bleff holdet Geistlig Consistorium, och da fremstoed Procurator Knud Jochumsen befuldmechtiget for Peter Reimers Guldsmid paa Lyder Fastings børns Vegne, som haffde med een Høy-anseelig
79.
Rigens Citation dat: Berg: den 25 Julii: 84. ladet for os indstefne Mag: Claus Bleching Rector: Scholæ Bergens: for 118 RDr 3£ 10 sk, som hand skulde Været skyldig. Stefningen blef for Retten læst och paategnet.
Mag: Claus, som Vaar indciterit, møtte iche i egen persoen, men Ved Klocheren til Dom Kirchen Strange Offuesen loed Sig excusere, at haffue forfald, men Strange i hans Sted, at anhøre Stefningen, och tage Copie aff huis Peter Reimers fuldmechtig Kand haffue at indlegge.
Der paa bleff indlagt Ved bte: Procurator, Reimers skrifftlige forsæt dat: Berg: den 25 Aug. 84. som bleff oplæst och pskreffuen. Noch indlagde Knud Jocumsen Magistratens Dom i same sag. dat: 1680: den 21. Octobr:
Effterdi Mag: Claus Bleching lysde Sit forfald, bleff sagen optagen til i dag Otte dage den 1. Septembr: da parterne igien for Rætten at møde.
D. eod: møtte igien i rætte for os, de fæstede persoener och Da den sag foretagen med Steen Gundersen, 2de gange fæstet, huor Da bleff frem Kaldet Steens 2de forlofningsmænd for hans Sidste troloffuelse sc: Halffuer Olsen, och Hans Lartzen, Der for rætten Vedstoed, at De haffuer Været med Steen hos Sl: Mag: Ambros: och hos hanem i hans bog indskreffne for Forloffuere men undskyldede Sig at Være forleette aff een quinde Anne Lartzdatter Peder Nielsens een fattig mands Kone, som giorde dem een fuld forSichring, at Steens forrige quinde Vaar Død; Anne møtte selff i retten och sagde Sig igien at Være forleed af Toer StaaderKonge, som sagde her for retten at hand Viste Det iche anderledis, end Steen selff haffde sagt for hanem, och iche heller haffde sagt andet til Anne.
Affsagt.
Efftersom Steen Gundersen befindis at haffue forebragt for Sl: Mag: Ambrosio Hardenbech Sogne-Præstt til Domkirchen, at hans forrige Echte-quinde Dorothee SVendsdatter Vaar død, och der paa begæret igien at indladis i echte-skab med Britte Joensdatter, haffuer och giort den Sl: Mand forsichring om same Sit forebringende Ved 2de boesiddende mænd her i byen Halffuer Olsen Garffuer, och Hans Lartzen Sne ker, huilche hand och haffuer indført i Sin bog som Forloffuere, huor paa de ere bleffne med hin anden troloffuede for 6 aar Siden. men effterdi Den Sl: Mand fich Siden underretning, at iche retteligen skulle Været for hannem forebragt, om Steens quindes død, haffuer hand Siden endtholdet Sig denem at samenVie; dog har de Siden holdt Sig samen som echte-folch och afflet barn.
Her hos fornemis ob bte Steens 1ste quinde endnu at Være i liffue, som och har Stillet Sig persoenligen frem her i retten, berettende Sig ingen aarsag at haffue giffuet Sin mand Steen til saadant, men allene paa nogen tid med begges Ville holdt Sig fra huer andre for at adspørge huer Sit brød, haffde och Siden 2de gange Været her i byen, men hendes mand hafde iche Villet lade Sig finde aff hende, førend hun nu er Komen hid med alle, da hand har holdt Sig til den Sidste, och iche Villet Aname hende. Thi haffuer Vi iche Vist rettere at Kænde: 1. end at bte Steen Gundersen bør fra den Sidste Britte Joensdatter at Være gandske adskilt, och /: saa fremt hanem paa liffuet benaades aff Den Verslige Byens Magistrat, til huilchen dene hans groffue formastelse imod det hellige echteskab, Ministerii Respect, och Kongl: Mayst: loVers och Forordningers tilhold til Videre paaKændelse hen Viises :/ da at forblifue Ved den første, om hun hanem Vil tage til naade.
2: Angaaende Britte Joensdatter, som Siden, effterat hun først fornam, at M. Ambrosius Vegrede Sig i at Copulere hende och Steen samen, fordi der Vaar rychte, at hans forrige quinde leffuede, har dog holdet Sig t hanem, och afflet barn samen: er dog for det 2det, effterat dene Steen Koene Var Komen til byen, och Det bleff Britte Vitterligt, at hun Vaar hans rette echte-Koene, fremdelis bleffuet hos hanem, och holdet Sig til hanem, som echte-folch, huad hun Ved saadan hendes letfærdighed haffuer fortient, henstilles och til Den Verslige rættes paaKændelse.
3: Angaaende Forloffuerne, som uden grundelig underretning och Kundskab har indstillet Sig hos Sl: Mag: Ambrosium, som forlofuere, huor paa Dette Sidste echte-skab er begyndt Ved Troloffuelse, huad De Ved saadan deres u-beSindighed har forskyldt, henViises iligemaade til Verslige rettes paa-Kændelse andre til affskrech.
Anno 1684 den: 5: Septembr: præsentib. Generosiss: Dno Lindenow, Nobiliss: D: Randulf: Mag: Ditlevio Lucoppidano, Mag: Olao Storm, M. Claudio Bleching, M. Samuele Schrøder et Dno Jano Jonæ, fremstoed igien Procurator Knud Jochumsen, imod M. Claus Bleching, som da Stoed op, och fremlagde Sit skrifftlige forsæt dat: Berg: den 1. Sept: 84: som blef oplæst, och paategnet. Parterne blef tilspurdt, om De Viidere hafde at fremlegge, huilche SVarede Der til ney.
Affsagt:
Effterdi aff Vel-ædle och Vel-Viise Byens Magistratz dom dat: den 28 Octobr: Ao 80 fornemis Mag: Claus effter afregning endelig at blifue skyldig til Sl: Lyder Fastings børn, 118 RDr -3£- 10 sk, huilche penge nu Peter Reimers paa De u-myndiges Vegne haffuer, som een formynder udi forValtning, same Dom och findes louligen at Være Mag: Claus anViist den 20 Novembr: nest effter: herforuden och M. Claus endog i alle maader Vedstaar, och Kænder Sig skyldig same fordring med paaløbende rente fra den tilbørlige tid at betale, allene begærende dilation nu
80.
til først-Komende Michels Dag renten at afflegge, och Siden til 14 Dag effter Martini paa Capitalen 50 RxDr och den øffrige Rest effter forening med Peter Reimers at afflegge. Thi haffuer Vi iche Vist rettere at Kænde, end at M. Claus jo effter Sin egen Tilbydelse nu til 1stkomende Michels Dag ald renten bør clarere, som er opløben fra Den dag, domen hanem blef anViist och Siden til nestfølgende Martini den halfue-Deel af Capitalen, og Resten med paaløbende rente til huad Termin, hand med Peter Reimers Kand Vorde om forligt, dog at M. Claus imidlertid Stiller Peter Reimers nøyachtig forsichring, och for paaførte omKostning betaler 4 RixDr.
Eodem die frem Kom for Rætten Povel Christian till att fremviise Magri Henr: Oldenburgs Attest effter Affsigt Den 20 Avgusti nestaffviget , fremlagde Derom Hans Skrifftlige Attest, Hvilken for Rætten liudeligen bleffv oplæst och paategnet.
Affsagt:
Efftersom Povel Christian beretter, att hand, siden hand antog Den Christelilge Religion, offte haffver tillskreffvet och anmodet sin førrige Qvinde een Jødinde, naffvnlig Rachel Abrahams boende i Hamburg, at Kome till sig, som een Echtehustrue, men icke hørt andet fraa hende end bespottelse och forsmædelse: Derforuden och aff Magri Oldenburgs nu udi Rætten indlagde Attest fornemmis, att hand effter Povl Christians begiæring, haffver skreffvet offver till Hamborg for 2 aar Siden, att Lade hans førrige Quinde, ved Notar: publicuni anmode och tilspørge, om hun ville reyse her offver till hannem, och freemdelis leffve med hanem i Ecteskab: Hvor till hun indtill Denne tijd intet har villet Svare, langt mindre effter hans begiæring sig lade beqvemme. Hvor aff icke andet Kand Sluttis, end hun Malitiose har hannem desereret, besynderlig effterdi Det er offver 4 aars forløb, siden Povel Christian har i begndelsen søgt effter att faa hende till sig.
Thi har Vi icke Vist rettere att Kiende, end at Povel Christian formedelst saadan sin førrige Qviindis malitios desertione, bør hendentlediget att Være, och friihed att haffve, sig i it andet Ecteskab, efter sin begiæring, med Birgitte Lauritz Daatter att indlade.
Eodem die Comparerede i Retten effter Gifven Varsel: Matthies Barssme og hans Ækteqvinde Trine Hans Datter, og efter tilspørgelse af Deris Sogns Herre Mag. Oluf Sturm, Gaf Manden suar, att hand hafde taget sin QVinde til naade, lofuende med hinde at Ville her efter lefue Vel; Det hun og begierede af hannem at Ville efterlefue, Huor paa blef aftalt, at Hvor af dem her efter gifuer Aarsag til Uenighed, Da straffen paa Den at leggis, som Aarsag til Uenighed Gifuer og beuislig giøris.
Den 17 September Ao 1684 præsentibus Generosissimo Dno Præside Dno Lavrentio Lindenow, Nobiliss: Dno Episcopo, Doct: Nic. Randulfio, Magr. Ottone Schrødero, Mag: Clavdio Bleching, H: Jens Jonæsøn, Hr. Johan Carstensøn Wildenraad, Comparerende for Rætten Velforstandig Foged Peder Lauritzøn, som haffde ladet indcitere Prousten paa Sundmør Magr: Christopher Hierman, men paa Hans Vegne møtte ingen udi Rætte. Citationen bleffv liudelig oplest och paategnet. Effterdi Magr Christopher hvercken selffv møtte i Rætte, ey heller lod lyse sit Loulige forfald, Sette Peder Lauritzøn i Rætte om icke Magr Christopher bør bøde effter Steffvnings fald, och sagen Ved Dette Steffvnemaall att giøris hannem anhængig till Processen att føre?
Affsagt:
Effterdi Vi befinder, Denne Steffvning att Være egentlig tagen offver Magr Christopher till Lautinget for Welbyrdig Hr Laugmand Hans Lilienskiold, och siden i Slutningen tillholder Magr Christopher, att møde paa Bergens Dom Capitul; Daa som Vi icke Vide, enten att saadant er brugeligt sc Loven gemess ved een Steffvning, sin sag for tvemde Rætter Geistlig och Verslig tillige att procedere, ey heller om H: K: Maytz interesse saadant tillader; Derforuden findis Der och noget udi Samme Steffvning i bredden indført, som Peder Lauritzøn sellfv bekiender her for Rætten, icke att haffve været Derudi, daa Den bleffv Magr Christopher anvijst: Thi haffver Vi Denne gang icke Kundet Kiende Magr Christopher till noget Steffvnings Fald. Men Peder Lauritzøn paa Ny Louligen att tage Steffvning hertill Capitulet udi hvis hand Kand haffve imod Magr Christopher att udføre.
Anno 1684 Den 1 Octobris præsentibus Nobilissimo et admodum Venerabili Dno Episcopo D: Nicolao Randulfio, Magr Olao Stormio, Magro Clavdio Nicolai Blechingo, Magro Samuele Schrødero, H Jens Jonæsøn, bleffv Capituls Ræt holden, och møtte udi Rætte Paa Elline Joens Daatters Vegne Knud Jochumsøn, som haffde ladet indsteffvne een Hæd: Studiosum naffvnlig Hardvig Thomæsøn, som hende haffde besoffvet. Citationen bleffv liÿdelig oplæst och paategnet, som var dateret den 16 Sept: Ao 1684.
Der effter paa Elline Joens Daatters Vegne indlagde Procurator Knud Jochumsøn hendis Jndleg, bleffv oplæst och paategnet. Jligemaade indlagde Hartvig Thommesøn sit Indleg och Hans Kongl: Maytz allernaadigste breffv paa Opreisning dateret Kiøbenh: Den 19 Junij Anno 1683, som bleffve oplæste och paategnede.
81.
Sagen bleffv optagen till nestkommende Mandag om parterne imidler tiid Kunde bliffve foreenede i Venlighed.
Eodem die proponerede for Rætten Magr Samuel Schrøder effter følgende. att Daa Skifftet bleffv holdet effter Sal: Margrete Oves Daatter, skall hans naffvn Være indført udi Skifftet for een Formyndere att Være, for Karen Jons Daatter: Det hand nu for Rætten besværger sig offver att hand hvercken Der till har giffvet sit Consens, ey heller aff nogen Skifftet Vedkommende, Lovligen Der om Wartzlet, hvorfore hand for paafølgende umyndigis skade, Vill Være undskyldet och for allis tiltale befriet.
Eftersom fornemmis, at Det Kongl: Rente-Cammer i Kiøbenhafn hafuer skriftligen beordret hans Kongl: Mays Fogder udj Bergenhuus Ampt at oppebærge Kongl: Leding af Bønderne efter Den Taxt som her udj Capitulet Vordr satt Aarligen paa de Varer hvor efter Kirckerne giøris regenskab
Hvorfore Vi førend Den forreskrefne tid i Recessen nu hafuer maatte for indværende Aar sætte taxten paa efter skrefne Species.
Smør og fisk hafuer Vi iche Denne gang Kundet taxere, effterdi Vi finder for Fogderne der om Klar underretning i Den Kongl: ForOrdning i Dette Aar Den 4 Martij udgangen.
j Wog talg .10 8 sk. Danske.
j Hud 1 RDr.
j bukskind 3£
j Gedskind 1 Ort.
j Kalfskind 4 sk.
j Wog ost 4£
j Faar 1 RDr.
j Wog raa fisk 20 sk.
Faarskind 12 sk.
j løb salt 1 Ort. 1 Løb Smør 2 Sldr.
Kirchens tiende Korn angaaende Da forblifuer Det effter Dend Anordning hans høye Excell: Der om giort hafuer Nemblig
Hafre Korn j tønde 1RDr.
blandet Korn 1 3£
Reent Korn 2
Anno 1684 den 7 Octobr: præsentib: Nobiliss: admodum Venerabili Dno Episcopo Doct: Nicolao Randulfio, Magro Olao Stormio, Magro Clavdio Bleching. et Magro Samuele Schrødero, præsenterede igien for Capitul Rætt till sagens udfør som bleffv optagen Den 1 Octobr. Nemblig paa Eline Joens Daatters Wegne Knud Jochumsøn Procurator och Contra-parten Hertviig Thommesøn. Parterne till Spurdis om De icke Vare Komne till eenighed? Hvortill Hertviig Svarede, sig ingen bud eller tiltale Derom att haffve hafft. Knud Jochumsøn indlagde endnu paa Eline Jons Daatters Vegne hendis andet Jndleg som bleffv læst och paaskreffvet tillige med een Missive till Hende fraa Harvig Thommesøn, dat. Kiøbenhaffvn den 24 Mart: Anno 1684, Hvor paa Jndlegget sig refererede, Hvilcken, effter begiæring i Jndlegget, bleffv oplæst for hannem.
Affsagt:
Effterdi Hardvig Thommesøn icke Kand tillegge Eline Joens D. noget uskickeligt, førend hand hende Krencket haffver, men Var Daa tillforn een uberyctet Pige; ey heller siden den tijd noget u-tillbørligt Kand hende tillegge; Hand och her for Rætten haffver Vedstaaet, att haffve tillbuddet hende Firesindstiffve RixDr att betale, for hendes Krenckelse och Barns underholdning, och Der med Være hende gandske Fri.
Thi haffver Vi icke Vist rættere att Kiende, end hand jo samme sit tilbud bør effterkomme, och De Firesinstiffve RixDr till hænde enten strax betale, eller nøyactig Cavtion Stille, førend hand sig her fraa stæden begiffver, och hand Der med fraa hænde gandske fri att være.
Die 18. Novembr. Præsent: plurimum Venerando et Nobiliss. Dno Episcopo Doct: Nicolao Randulf, Mag. Dithlovio, Mag. Storm, Mag: Schreuder, Dn. Wildenrath møtte i Retten paa Voris Dom-Capitul Hans Svartkop, som hafuer ladet indcitere Hr Anders Eliæsøn for Gield, og til Vedermæle Clavs Havsken og Christian Abo, som møtte selfv, men Christen Winter paa Hr Anders Eliæsøns Veine. Citationen blef oplest og paategnet. Swartekop Jndlagde en fuldmakt af Doct. Montague paa Englisk, hvilken iche blef admitterit, for dj den paa Slet papir blef skrefuet. Dernest Fremlagde Svartekop sit Jndleg, som blef paategnet og lest.
Dernest fremstod Clavs Hausken og indlagde sit indlæg, til oplesning, som skede. Mere blef indlagt Dommen andgaaende hr Anders Eliæsøn af Bergen Dom-Capitel Den 19 Octobr- 1683. Hr. A. Eliæ fuldmegtig af fuldmagt protesterede, at hand iche Var louligen Varslet, og derfore iche Kunde møde. Hans Swartcop begierede, at ham motte tilladis tid til at lade transferere sin Fuldmagt paa Dansk: Christen Andersøn protetsterede, at Hans Swartekop, efter egen relation, måtte søge Abo, og iche nogen Anden, for De 300 Rdr Capitall.
Affsagt
Efftersom af Hr Anders Eliæsøns paategnelse befindis at hand iche 82.
er louligen Warselet, hvilchet hand og her for Retten Ved sin Fuldmegtig hafuer ladet protestere, hafuer Vi Sagen Denne gang iche Kundet forretage, men henuisis, indtill lovlig Stefnemaal i sagen efter landloven tagis, i midler tid lefueris en hver sine indlagde brefue og Documenter igien.
Anno 1684 Den 8 Decembr. præsentibus Nobiliss: Dno Episcopo Doct: Nic. Randulfio, Magro Olao Sturmio, Magro Clavdio Blechingo Der Capituls Rætt bleffv holden, frem Kom Citzele Anders Daatter Skiold som Ved Kongl: Citation haffde ladet Sin Ecte mand Jnd steffvne naffvnlig Lauritz Størchsøn till Skilsmesse Dom att lijde.
Citationen bleffv først liudelig oplæst, Der effter Ting vidnet dateret den 18 Novembr. -84. Saa och Prestens paa Phane Hr. Jørgens Pedersøns Attest.
Affsagt.
Effterdi Citzele Anders Daatter med rigtig Tingsvidne beviiser, att hendis Mand Lauritz Styrkson, nu flux offver 7 aar, er gangen fraa hende, och siden med alle udebleffven fraa hende, Saa at hun siden Den tijd intet har Kundet høre eller fornemme till hannem, enten hand er leffvendis eller Død, hvor udoffver hun siden effter 7 aars forløb er Kommen i fald oc Leyermaall med sin tieniste Karl Erich Nielsøn, som hun 2 aar effter Mandens bortvigelse fick hos sig i tieniste /: Hvilcken och er hende till Ecte begiærendis :/ fremlegger ochsaa Medtienerens paa Phane Hr Jørgen Pedersøns skrifftlige Attest, om begge Dissis gode forhold, Leyermaalet undertaget.
Thi har Vi icke Vist rættere att Kiende,
end bete Citzele Anders Daatter jo, effter saa lang tijds forløb,
bør fraa sin Førrige Mand Lauritz Styrkersøn att Være
frie. Oc effterdi Dette Leyermaall icke er passeret, førend 3 aar,
effter hendis førrige Mands bortvijgelse, hende och tilladt att
Være udi Ecteskab sig att indlade med offven bete Erich Nielsøn,
Ved Guds Forsiun.
A n n o 1 6 8 5 .
Die 8 januarij Vare Vi forsamlede at Clarere og afbetale Den paabudne ordinarie Capituls Skatt For Afløbne Aar 1684 og blef Da lefuerit til mig Samuel Schreuder saa som følger:
af Bispens Præbende i Mynt 78 RDr 12 sk.
af Lectoris Enke i Mynt 72 RDr 5,5£
af Mag. Ottis præbende i Mynt 9 RDr 3£ 12 sk.
af Mag. Ditlovs præbende i Mynt 41 RDr 14 sk.
af Mag. Olles præbende i Mynt 31 RDr 7 sk.
af Mag. Clavs Bleching udi Mynt
af mag. Samuels præbende i Mynt 24 RDr 3£ 14 sk.
af Hr Jens Jonæsøns Præbend i Mynt 7 RDr 3£ 4 sk.
Ao 1685: den 26: Januar: præsentibus Nobiliss: Episcopo Doct: Randulf mag: Otthone Schrøder, Mag: Ditlevio Lucopidd: Mag: Olao Storm, Mag: Claudio Bleching, et Dno Jano Jonæ bleff holdet Consistorium, til huilchen tid Prousten Mag: Ottho hafde ladet fremkalde for os een af Sine tilhørere Peder Rasmussen, saa Vel for hans uchristelig forhold imod hans Hustru Maren Jørgensdatter, som iligemaade for retten møtte, som for foracht imod Gud och hans hellige ord, at hand iche Vilde lade Sig finde i Gs huus.
Mag: Ottho tilspurte hanem, om hand iche offte hemelig saa Vel som i Sine medhielperes nerVærelse haffuer paamindt och adVaret hanem, at hd skulle leffue christelig, och med andre Guds børn indstille Sig i Herrens Huus, og høre hans ord: Dette Vedstoed och bekiendte forbet: Peder Rasmussen.
J Eenerum for os selff bleff hand examinerit, och foreholdet at bøye Sine Knæer i Jesu naffn, huor til hand SVarede, at hand der til ingen andht Kunde finde, og til saadant intet hierte at Kunde haffue: intet hierte at haffue til Guds ord, eller huess.
Peders quinde, Maren, sagde, hun iche Kunde beVæge hanem enten at søge Gud i Herrens Huess, eller hieme i Sit eget huess, end iche eengang at læse for maden, eller at Sige i Jesu naffn, naar hand skal til bords, og Slet ingen andacht eller beVægelse i ringeste maader at findis hos hanem til nogen Gudfrychtighed.
Hans Hanssen Passou, Marcus Ellingsøn, och Amund Erichsøn hans Svoger, och De 2de hans naboer mødte for Retten och Vidnede at hand iche haffuer leffuet Vel med Sin quinde, ey heller haffuer Villet søgt Herrens Hues, haffuer offte hørt at hans quinde hafuer Klaget saa Vel offuer hans uforligelighed, som offuer hans anden ugudelighed og foracht imod Gud och hans ord.
Mag: Ottho berettede, at hand i 3de aar haffuer holdet Sig fra Det høyVærdige Alterens Sacramente.
J Det øffrige bleffue De 3de Forbete Vidnisbyrd hans SVoger Marcus Ellingsøn, og hans 2de naboër Hans Passou och Amund Erichsøn tilspurde om De Kunde Vidne, om Peder haffde Sin fulde forstand og fornufft, hvor til De SVarede, De iche andet Kunde Vidne, end at hand jo Vaar Ved Sin menniskelige forstand og fornufft i alle andre Sine gierninger.
83.
Peders quinde Maren Jørgensdatter gaffue De eet got Vidnisbyrd, at De intet andet Kunde Sige om hende, end at hun forholdt Sig Vel och christelig.
Imod hans Siælesørgeris, Mag: Otthes, och De andre Vidnisbyrds foregiffuende haffde Peder Slet intet at modsige, eller andet at SVare end hans hierte Kunde iche bequeme Sig til noget andet.
Affsagt:
Effterdi Peder Rasmussen, uachtet hans Sogne-præstis baade hemmelige formaninger och underViisninger, saa och paamindelser udi medhielpernis nerVærelse har fremturet nu i 3 aar udi saadan hans u-christelig forhold, och Guds Foracht imod Kirchens och Sacramenternis forsømelse, och anden yndelig øffuelses tilbagesættelse, haffuer och offentligen her for retten forachteligen ladet Sig forlyde iche at finde noget hierte, enten til Guds ord, eller Sine Knæers bøyelse for Jesu naffn: haffuer ey heller Villet giffue nogen forhaabning eller løffte fra Sig at haffue fortrydelse offuer hans forbigangne onde, och at Ville Ved Guds naade forbedre Sig her effter, huor aff intet andet Kand Sluttis, end at Være halstarrig og forhærdet i Sin Gudsforacht, og Derfore iche lengere Kand tolereris eller lides, som een lem i Guds meenighed, men bør Der fra at udeluchis effter Recessens tilhold om saadane halstarrige och forhærdede: Saa at nu først 3 uger effter hin anden alle prædiche-Dage udi alle Kirche-sogne her i byen, saa Vel om Søndagen, som i ugepdichener og bønen skal giøris alVorlig Kirchens bøn for hanem, at Gud Vilde giffue ham naade til omVendelse, og at reddis udaf Satans Stricher och Snarer: men huis da ingen Videre Forbedring hos hanem findes, da fortfares effter Recessen 3de Søndager at lyse til band, og Siden at udeluche ham af Guds meenighed og samquem.
d. eodem mødte for os i rætten Claus Hauschen paa samtlige Sl: Fastings børns Formynderes Vegne, som hafde ladet med en høy-anseellig Rigens citation dat. Berg. den: 19 Novembr.: 84. citere Hr Anders Eliæsøn, Christian Abo, og Hans SVartz-Kop. Stefningen bleff oplæst, och paategnet.
Paa Christian Aboës Vegne mødte Procurator Knud Jochumsøn i rætte. Hans SVartz-Kop mødte i egen persoen. Paa hr Andersens Vegne mødte Christen Winter. Noch fremlagde Claus Hauschen Sit skrifftlige forsæt dat. Berg: den 26 Jan: 85. under Gert Cramers, Jacob Andersøns och Sin egen haand, huilchet blef oplæst og paaskreffuen. Item i retten producerede Hauschen De 4 mænds Wærch dat: den 1. Febr: 83: Bergen, som blef effter oplæsningen paategnet. Jligemaade lagde bte Claus Hauschen Capituls-dom frem i rætten dat: den 19 Oct: 83: huis affsicht bleff oplæst. Noch blef i retten lagt Samuel Montagos fuldmacht til Abo dat: London den 5 Jul: 1681. huilchen bleff oplæst och tegnet paa. Der hos ochsaa Hr Anders Eliæsøns Obligation dat: London den 16 Sept: 1676. indført i forbet. Capitulsdom. Endeligen gaff Hauschen een Regning ind paa ald omkostning dat: Berg: den 26: Januar: 1685, som blef paaskreffuen.
Paa Hr Anders Eliæsens Vegne fremlagde Christen Winter hr Anders Eliæsens Skrifftlige indlæg dat: Noerhues den: 20: Januar: 85, som blef oplæst og paaskreffuen. Och saasom Hauschen protesterede, at Christen Winter, saasom Stefnelæsere D' har ladet Stefne, iche burde Staa i rætte for Hr Anders, frestoed igien i hans Sted Hans Nielsøn borgere her i byen. Paa Christian Abos Vegne mødte Procurator Knud Jochumsøn Der hafde intet andet at SVare, end at huis adkomst Der er til Hr Anders Eliæsens Obligation er Claus Hauschen leffueret.
Hans SVartz-Kop fremlagde Doct: Montagos udgifne Fuldmacht til hanem, baade in Originali paa Engelsk under Montagos haand och Segel, saa och transfererit paa Danske under Notarii publici haand och Segel, dat: den 10 Jul. 1684. huilche begge bleffue paaskreffne. Jtem indlagde Svartz-Kop Sit Skrifftlige indlæg dat. Berg: den 26: Januar 1685. som blef oplæst och paaskreffuen.
Sagen optages til i morgen otte dage, den 3: februar: Da parterne at møde til Doms.
84.
d. eod. frem stoed Procurator Knud Jochumsøn paa Elovii och Offue Joensens Vegne, och anViiste een Stefning dat: Berg: den 9: Octobr: 1684: som bleff affViist til ny Stefnemaal, effterdi den til rette tid iche Vaar fremkomen, och ingen aff Vederpartene mødte: huilchet paa bete Stefning blef antegnet.
Den: 3: Febr: nerVærende Nobiliss. Episcopo Doct. Randulf, Mag. Otthone Schrøder, Mag: Ditlevio Lucoppidano, Mag. Olao Storm, Mag: Claudio Bleching, et Mag: Samuele Schrøder, mødte effter seeniste affsicht igien i rætte for os Claus Hauschen, Hans SVartzKop, och paa Hr Anders Eliæsens Vegne Hans Nielsen.
Hans Nielsen fremlagde Sit forsæt, dat: Bergen den 3 Febr: 85. som blef oplæst och paaskreffuen.
Claus Hauschen sætte i rætte, at om Abo haffde allereede anammet pengene aff Hr Anders, saa Vaar Montago jo forbunden, til at søge Abo, som Sin Hoffuetmand, och effterdi sagen er bleffuen anhængig i rætten førend Montagos Sidste Fuldmacht bleff udgiffuen til SVartzKop, formeente hand den 1ste at burde Staa Ved macht.
Videre effter tilspørsel haffde parterne intet at SVare.
Affsagt:
Effterdi Vores seeniste gangne dom her paa Capitulet den 3: Dec: 83: imellem Seig: Claus Hauschen paa Sine u-myndigis Vegne, och Hr Anders Eliæsen henViiser at forskaffe den adkomst som Seig: Abo fra Doct: Montago haffuer hafft til den omtuistede haandskrifft, at der aff Kunde fornemis, paa huad Condition bet: Seig. Abo same Obligation haffuer faaet i hænderne, och om hand den i Sin egen gields betalning maatte employere och nyttiggiøre: Og Seig. Claus Hauschen nu haffuer fremlagt under Sin SVoger Abo at søge Hr Anders for hans til Montago udgifne Obligation, ey mældende noget Der udi, at Seig: Abo Der med anderledis maatte Valte, eller den til Sin egen brug nyttiggiøre: Huor imod Seign. Hans SVartzKop ochsaa her for retten haffuer indlagt een Fuldmacht fra meerbteMontago under hans egen haand och Signet dat: den 10: Jul: 84. huor udi hand revocerer, huis breffue eller fuldmacht hand haffuer giffuet och tilladt Abo, och der imod constituerer SVartzKop - som Sin Fuldmechtige paa Sine Vegne at giøre och lade, saasom hand selff Kunde Det giøre: aff huilchen aarsage Hr Anders Eliæsøn, effterdi Der tuistes om, hvem den rette Fuldmæchtige mone Være, som hand skal tilsvare for Sin udgifne Obligation, protesterer iche til sagen udi Sig selff at Svare, førend hand Veed, huem den rette Fuldmæchtige skal Være, och aff hanem loulig bliffuer tiltalt:
Da som Stridigheden angaaende De 2de Fuldmachter, som ere udgifne af Doct. Montago, beroër imellem 2de borgere, Kand Vi iche, førend aff Deres rette ordentlige Domere bliffuer paaKiendt, huilchen den mest-berettigede Fuldmæchtige til Obligationen skal Være, tilKiende Hr Anders nogen aff denem at Svare.
Ao 1685: den 5 Februar: Meenige Capitulares udi Bergens Dom-Capitul loffuer til Myrter Kirches opbygelse at forære- 20 RDr, huilchet er bleffuen indskrefuen udi een liden bog fra Hans Jørgensøn Smidt.
Ao 1685: den 23: Februarii præsent: Mag: Othone Schrøder Præposito, Mag: Olao Storm. Mag: Claudio Bleching, Mag: Samuele Schrøder, et Dno Jano Jonæ bleff holdet Consistorium, och da mødte for os Peder Rasmussen, som bleff examinerit, om hand nu Vilde bøye Sig for Jesu naffn och flittig søge Guds huus med Viidere, huilchet hand baade saa tit Jesu naffn bleff næffnet, godVillig giorde, saa och udi Vores nerVærelse Ved haands-rechelse til en huer af os loffuede gierne at Ville søge Guds huus her effter Och saasom gode tegn loed Sig tilsyne hos hanem til eet bedre forsæt og Christeligere lefnet, Siuntis Vi iche at Kunde fortfare med hanem, som
85.
med een halstarrig och forhærdet, men effter den gode forhaabning hand gaff os, Ved Guds naade Sig her effter at Ville forbedre, med disciplinen ophører: och haffuer ochsaa holdt det for raadeligt den for hen anordnede Kirchens bøn at forandre.
Ao 1685: den: 25: Febr: præsentib. Mag: Othone Schrøder Præposito, Mag: Olao Storm, Mag: Claudio Bleching, et Dno Jano Jonæ mødte for os i rætte Bottel Skræder, som haffuer ladet indKalde for os Sin echte-quinde Lisbeth Henrics datter:
Bottel bleff tilspurdt, huad Klagemaal hand haffde at føre offuer bte Sin quinde; huor til hand SVarede, at hand nogle gange tilforne baade for Sl: Mag: Ambrosio, saa och for Mag: Ditlev Sin itzige Siælesørgere, hafuer hafft Sin quinde for, for hendes u-christelig forhold, med druchenskab, saa och for saadant, at hun for øll och brendViin sætter hans arbeyde ud, och Vill beViise at mange Stycher af huis arbeyde fremede tilKomer, bliffuer aff hende udsæt; end Klagede offuer anden hendes ugudelighed med Skænden och banden: saa och huis hand i husit Kand indskaffe, saasom Kiød Smør, och huis andet Kand Være, sætter hun ud, och for-Kommer.
Lisbeth Henricsdatter Kunde iche fragaa, at hendes mand jo nogle gange haffuer hafft hende for Sine Siæle-sørgere, det andet at hun sætte hans arbeyde ud, nechtede hun iche heller, at hun jo nogle Stycher haffuer til andre udsæt, bekændte och, at hun for Sine Siælesørgere altid haffuer loffuet forbedring i Sit lif och lefnet, men igien brudt Sit løffte.
Effter alVorlig formaning til begge parter, bleffue De Venligen foreenede, och gaff hver andre haanden paa nu at Ville leffue christeligen, huor paa bleff afftalt, at huo aff dem her effter giffuer aarsag til uforligelighed, da Straffen paa den at leggis, som effter denne dag bryder løffte, och Det beViisligt giøres.
Anno 1685: den 6: Maji, præsentib. Doct: Nicolao Randulfio Episcopo, Mag: Othone Schrødero, Mag: Ditlevio Lucoppidano, Mag: Olao Storm, Mag: Claudio Blechingo, et Dno Jano, bleff holdet Geistlig Consistorium, huor da præsenterede Sig for os Mag: Niels Pedersøn Smid, med 2de hanem Allernaadigst benaadede Konge-breffue: Det 1ste aff dat: Kiøbenh: Slot den 9: Decembr: Ao 1678. om successionen i Lectoratet effter Sl: Mag: Hans Daberg: som baade tilforne den 16: Apr: 84 bleff oplæst, och nu igien publicerit: Det 2det dat: Kiøbenh: Slot den 29 April: 1684. angaaende Mag: Niels Smidtis Rang med Professorib: Consistorialib: udi Kiøbenh: Kongl: Residentz Stad. Huilchet hs Mayt naad: breff iligemaade bleff oplæst och paategnet.
d. eod: fremlagde Nobil: Episcop: hans Mayst allernaadigst: udgiffne breff dat: Kiøbenh: den 3: Maji: 1684 angaaende Rang udi Sæde och gang imellem Præsterne och Borgemestere och Raad udi Bergens Stad etc: huilchet bleff oplæst, och paategnet.
Anno 1685 den 22. Junij Præsentib: Nobiliss: atq Vener: Dno Episcopo, Mag: Nicol. Smed Lectore, Mag: Ditlovio Lucoppidano, Mag: Olao Stormio, Mag: Claudio Blechingio, Dno Jano Jonæ et Dno Johanne Wildenrath: blef Hans Kongl. Mtes skattebref for aaret 1685 læst og publicered af Dato Hafn. den 16 Maij 1685, som blef paategnet.
Anno 1685 den 29 Julij Præsentib: Nobiliss. atq Vener: Dno Episcopo Doct: Randulfio, Lectore Mag: Nic: Smed; Mag. Olao Stormio, Rector: Mag: Claudio Bleching: Mag: Samuel: Schrødero blef holdet Consistorium og Comparerede Mag: Christopher Hiermand med en Rigens Citation ofr. Sl. Abel Munthes arfuinger som blef læst samme dato her paa Cappittlet. paa Sl. Abel Munthes arfuingers Vegne Mødte Peder Clausen- som fremlagde Deres skriftlige erklæring referende sig till Obr: Hofrettens Domb og meenende sig intet Videre at hafue forbenefte Mag: Christopher Hiermd. at svare: Sagen blef paa Nogle Dagers tid optagen, at forsøge om Dend udi mindelighed Kunde forliges.
Anno 1685 den 5 Augusti in Præsentia Venerandi ac Nobilis. Dni Episcopi Mag: N. Smed, Mag: Olai Storm et Rectoris Mag. Bleching, holdtes Consistorium og Mødte Hæderlig og Vellærde Studiosus Niels Hiermand paa M: Christophers Vegne, mens ingen paa Sl: Abel Munthes Vegne Comparerede huorfore sagen optages till nest Kommende Fredag, og andordnet at Klocheren skall gifue Dem Varsell at møde.
Samme tid Frem Komb i Retten Hans Lauritzen Skiæving, som iligemaade hafde citeret Mag: Christopher Hiermand for een fodring, som hand skulle restere till een Brÿgger i Kiøbenhafn Ved Nafn Søfren Larsen paa en Obligation etter hans egen Caution og paaskrift, Huilchen Gield til bente
86.
Hans Larsen skiæfuing er ofuerdragen stefningen blef fremlagt og oplæst og paategnet.
Noch fremblagde Citanten forberørte obligation in Originali som blef oplæst og paategnet.
Noch lod hand fremblegge een transport udgifuen af Søfren Lauritzøn paa Samme obligation, som och blef læst og paategnet. item een Missive fra Mag: Christopher Pedersøn Hiermand som skall beVise at samme gield er søgt hos hannem. læst og paategnet.
Noch blef fremlagt hans skriftlige protest, som blef oplæst og paategnet. paa Mag: Christophers Vegne Mødte forbenefnte Niels Niels Jenss: Hiermand, og fremblagde hans Skriftlige indlegg, som iligemaade blef læst og paategned. Sagen optagen til Den 7. Aug:
Effter seeneste afskeed bleff atter Fredagen Den 7. augusti holdet Consistorium udi forbemeldte Sager Præsentib: Nobilissimo Dno Episcopo, Mag: Nicolao Smed, Mag: Detlov. Lucoppidano, Mag Olao Stormio Mag Claud: Bleching, og Mødte paa Mag: Christph: Hiermands Vegne Niels Jenss: Hiermand, og paa Sl. Abel Munthes Vegne Deres fuldmechtig Peder Clausen. Mag: Christoph: fuldmechtige fremlagde eet indlegg, som blef læst og paategnet.
Sl. Abel Munthes Arfuingers fuldmechtige begiærdte Copie af Mag: Christophers indlegg, huilchet blef bejaet og sagen till førstkommende Mandag Da Parterne paa begge Sider hafuer at møde.
Udi Dend Sag mellom Mag: Christopher Hiermand og Hans Lauritzøn skieving Mødte Mag: Christophers fuldMechtig Niels Jenss: og Hans Lauritzen skiæving i egen Person, som fremlagde een Regning paa Rente og Rentes Rente bedragende Sig till 46 RDr 10 sk. som blef læst og paategnet; Mag. Christophers fuldmechtig protesterede at som Samme Gield skall Være een tilkiøbt og tilhandlet Gield, Dend Da iche efter recessens bogstafuer skulle achtes for gyldig at fordre efter Der till med formeente hand at Dend transport seeneste gang i Rætte lagt iche Var saa lovlig som Dend burdte at Være, Hans Lauritzen skiæVing, SVared Der till at saadant iche Vell skulle beViises, gielden Var Mag: Christopher nochsom af adskillige Missiver Vitterlig protestererde paa Niels Jensen Hiermand at fremlegge skriftllig fuldmagt fra Mag: Christopher at Være authoriserit mod ham at agere effterdi Mag.Christopher Var Citerit i egen person at Møde. Kunde Derfore iche anamme ham for fulde i Denne sag mod sig. Da som Hans Lauritzen paa samme fuldmagt paastod, blef for got anseet at Mag: Christopher Hiermand formedelst hands besverlige hørelses skyld skal meddele forbenefnte Niels Jensen Hiermand een skriftlig fuldmagt at Være Authoriserit paa sine Vegne at procedere, og begge Parterne nestkommende Mandag igien her for Consistorio at Møde.
Anno 1685 den 10 Augusti blef Holdet Consistorium NærVærende Nobilissimo Dno Episcopo. Mag: Nic: Smed. Mag. Ditlovio Lucopiddano. Mag. Olao Stormio; og Mødte Da paa Mag: Christophers Vegne Niels Jensen Hiermand effter seeneste afskeed her paa Capitlet, mens paa Sl. Abel Munthes arfgres Vegne mødte ingen, huorfore Derudi intet Videre Kunde foretages.
Jlige maade mødte Samme Niels Jensen Hiermand paa Mag: Christophers Vegne imod Hans Lauritzen skiæving, som producerede een skriftlig fuldmacht udgifuen af Mag. Christopher, at hand i Dend sag mod forbenefnte Schæving er Authoriserit, som blef læst og paategnet.
Afsicht.
Efftersom Hans Lauritzøn Schiæwing hafuer ladet her udi Rætten fremblegge een transport paa Dend obligation, som Jacob Hansen udgifuet hafuer till Søfren Lauritzøn Brygger udi Kiøbenhafn Anno 1664 den 9. Martij liudende i alt paa 46 SletteDaler 1£, huorpaa findes afskrefuet af Mag: Christopher Hiermand Den 20 Maij 1665 at Være betalt 20 SletteDaler, Noch findes paa Samme Obligation tegnet af Mag: Christopher daterit Hafniæ Den 22. Junij 1670, at hand belofuer De 26 indskrefne Daler forderligste at blifue betalt.
Mens som Vi befinder nog Jrring udi Samme transport, i Det Dend af TVende Nemlig af Søfren Lauritzøn og Ditrich Rasmussen findes underskrefuen, som og siunes liig een hand med eet andet blech end Transporten i sig sielf er skrefuen med uden nogen Zignete eller anden Attest, huor af Vi fra eet fremmed langt langt fra Værende stæd Kunde hafue nogen Richtighed om samme Transport da intill os fuldkommen Richtighed om samme transport under Notarij Publici i Kiøbenhafn hans Attest fremVises Vide Vi iche att kunde tillKiende Mag: Christopher Hiermand noget til Hans Lauritzøn at betale, men een huer till Viderer sine brefue tilbage lefueres.
Anno 1685 den 24 Aug: blef Holdet Consistorium Præsentib: Mag: Noc: Smed, Mag: Olao Stormio, Mag: Claudio Bleching: Dno Jano Jonæ. Mødte udi Retten Erling og Vellachte Mand Knud Jochumss: Procurator, som fremblagde paa Hans Jensen Frøroups Vegne een Kongl. Citation udtagen ofuer Mag: Christopher Hiermand, som blef forkyndet og paategnet. Jligemaade offererede een skriftlig FuldMacht udgifuen af Hans Jensen Frørup till forbenefte Knud Jochumss: som blef læst og paategnet.
Jlige Maade Mødte paa Mag: Christopher Hiermands Vegne Hæderlig og Vellærde unge Mand Niels Jensen Hiermand af ham befuldmechtiget, som fremblagde i Retten eet af Kald udgifuen af sambtllige Arfuinger effter Velbe Melte mag. Christopher Hiermands hustrue, som blef læst og paategnet.
item een Specification paa Mag: Christophers Midler og til staaende gield dater. den 12 febr: 1680, som blef læst og paategnet, saa og och Mag: Christophers skriftlige indlegg refererende sig till førrige af Kald og registering huilchet indlegg blef læst og paategnet.
Paa Hr: Casper Klingenbergs Vegne Mødte Vellachte Mand Søfren Mørch Procurator her i Bergen, som begiærdte dialtion effterdi formedelst Dett strenge Veyrligt Hr Caspers Ankomst har forhindret, og som paa alle sider Denne gang intet Videre blef indlagt er Dend begiærte dilation beVilget till i dag 14 Dage, som er den 7 Septembr: Da Parterne hafuer igien her for Capitlet at møde, mens om noget før fra Hr. Casper Klindgenberg indkommer skall Dem gifues Derom Varsell.
Effter seeneste opsettelse udi Dend sag mellom Hans Jensen Frørup og Mag: Christopher Hiermand præsentib: Nobiliss: Dno Episcopo; Mag: Nic: Smed, Mag: Detlow: lucoppidano, Mag: Claudio Bleching, Comparerede paa forbenefnte Frørups Vegne Knud Jochumss: indgifuende eet indlegg med 4 andre Documenter sub literis A, B. C. D. huor till indlegget sig refererede, som bleff liudelig læst og paategnet. Paa Hr Caspers Klingenberghs Vegne mødte Søfren Mørch, Der besVæret sig at endnu ingen beskeed fra her Casper formedelst Det ubestandige Veyrligt Var ankommen, Da er afsagt effterdi Hr. Casper Christenss: ingen underretning endnu fra sig gifuet hafuer formedelst Den Continuerlige Norden Wind, Da gifues ham end ydermeere respit uden lengre ophold till i Dag 4 ugger at møde her for Retten, saa fremb hand iche effter LoVeen Will bøde faldsmaall, thill huilchen ende hands Fuld Mechtige skall lefueres Copie af Denne afsigt under Notarij haand
87.
paa Det Dend i tide Kand hannem blifue anKyndiget, og Da Samptlige parter igien till forbenefnte tid at Møde her for Consistorio uden Viidere stefne Maall, huis Hr: Casper Des forinden skulle ankomme eller fremskiche nogen Wichtig underretning effter stefningens indhold, Da skall Parterne Derom Varsell gifues at sagen strax Kand Vorde foretaget.
Anno 1685 den 25 Septembr. Præsentib. Nobiliss. ac Vener: Dno Episcopo, Mag: Nicol: Smed, Mag: Olao Stormio, Comparerede Sigl. Knud Jochumss: paa Velfornemme Mand Villom Hedevards Vegne, som Ved Capitletz tienere Strange OfueSøn, hafde ladet ind stefne Hæderlig og Vellærde Mand Hr Peder Hanss: Schrøder Sogne Præst til Eids Gield Anlangende een fordring, som hand paa sine umyndigis Lyder Fastings Børns Vegne, imod hannem hafde. Paa Hr. Peders Hanss: Vegne mødte hans StiffSøn Vellærde Studios: Ofue Jonss: Knud Jochumss: fremblagde Willom HedeVards indlegg af Dato den 25. sept: 85. som blef læst og paategnet. Noch blef af Knud Jochumbss: fremblagd skifte Registeringen huorudi pag: 95. Her Peder Hanss: er indført at Være skyldig peng 396. Rd 5£ 1 sk: huor hos blef fremblagd Sl. Lydertz Fastings Regenskabsbog med Registering at Conferere. end ydermeere fremblagde hand Magistratens afsicht af Bergens Raadstue den 19 Maij 1685., som og blef læst og paategnet. Paa Hr. Peders Vegne fremlagde Ofue Jonss: eet Widnesbyrd, som till hiembting Var ført om huis som paa samme Regning skulle Være af betalt, som blef læst og paategnet. Hr Peders Fuldmechtig blef tilsagd førstkommende Mandag at ind lefuere Dend Regning, som hand fra Lyder Fastings er ofuergifuen.
Anno 1685 den 28 Sept: blef holdet Consistorium præsentib: Nobiliss: ac Vener: Dno Episcopo, Mag. Nicolao Smed, Mag: Olao Stormio, Mag: Claudio Bleching: Comparerede igien udi Dend Sag mellom Hr. Peder Hanss: og Williom Hedewart, paa Hr. Peders Vegne Ofue Joenss: frembVisende skiftebrefuet holden effter Sl: Margrete Ofues Datter; Sagen beroer indtill først Kommende Fredag effter Prædichen, Da begge Parterne uden Videre stefne Maall igien her for Consistorio hafuer at møde.
Anno 1685 den 2 Octobr: blef atter igien holdet Consistorium Præsentib. Venerando ac Nob: Dno Episcopo, Magistro Nicol: Smed. Mag: Claudio Bleching. paa Citanten Williom Hedewartz Vegne mødte ingen, mens paa Hr. Peder Hansens Vegne mødte Crein hofft, huorfore Vi Denne gang ingen endelighed udi sagen giorde mens blef optagen till først Kommende Mandag.
Anno 1685 den 5. Octobr. blef igien udi samme Sag holdet Consistorium Præsentib: Vener. Dno Episcopo, Mag: Nicolao Smed, Mag: Ditlow: Lucoppid: Mag: Olao Stormio, Mag: Claudio Bleching, da begge Parternes Fuldmechtige Mødte, som intet Videre hafde at indføre, mens referered sig till deres forrige Da saaledes blef afsagt
Afsagt
Effterdi (1) udi Dett skifftebref holden effter Sl. Lyder Fasting, som Citanten hafuer ladet fremblegge findis Fol: 89. at med efter skrefne Udenbyes Debitores, huor iblant og Hr Peder Hansen optegnis, er ey nogen afregning giort, mens alleene saaledis anskrefne udi Dend Sl. Mands bøger.
2. J skifftet, som Her Peder Hansen hafuer ladet holde efter Sin Sl. Hustrue Margrete Ofues Datter, som hand Ved sin Fuldmechtig haver ladet indlegge findes Denne giæld og fodring iche anderledes indført, end som dend der enda henger i Process, og ey Kunde Vides, huad Der af egentligen skulle betales eller endeligen liqvideris mellom Hr. Peder og Hans Børn.
3. Forklarer Hr. Peder med Tings Vidne at hafue ladet lefuere till Lyder Fasting for 8 trær 3 tønder Smør, 3 tønder Kiød og 4,5 Læst Tiære: Huor imod Citanten iche Kand beVise af Lyders Fastings Bøger, at Der nogen tid hafuer Veret Videre eller anden Regning eller handling mellom bete Lyder og Her Peder, end Dend som Her Peder findis indført fore udi skifftebrefuet.
Thi hafuer Vi iche Rettere Vidst at Kiende, end at Dend Leverantz, som Hr. Peder udi Vahre for Vahre giort hafuer till meerbete Lyder Fasting joe bør at Komme Her Peder till god afkortning udi Dend Fodring, som hos ham paa Lyders Børns Vegne af Citanten Søges, och paa Det alting Der med eengang Kand Komme till Endelig Richtighed bør Her Peder forplicht Være efter loulig maaneds Varsell enten Personligen eller beskichede Fuldmechtig indstille sig her i Byen paa een Viss bestembt tid till afregning, og huis hand Da endeligen befindis skyldig inden 14 dage Clarere og af betale, saa frembt hand iche siden Dend tid Vill svare Der till med Rente.
Effter seeneste opsettelse udi Dend sag mellom Hans Iensen Frørup og Mag: Christopher mødte eodem die Parterne paa alle Sider, Mens som Hr. Casper Christensen iche effter seeneste afsigt hafuer ladet indskiche skiffte brefuet effter hands Sl. hustrue eller anden Richtighed, huorom ofuen bemte afsigt melder, hafuer Vi iche noget udi sagen Kundet foretage, mens hemed tilkiendes Hr. Casper Chri. Klingenberg at bøde Falds Maall effter loVen, huilchen hand inden een maaneds Dag til Dend fattige aldrende Præste Enche Kirsten Sl: Hr. Jacobs i Kinden skal aflegge og Der foruden Være forplichtet till i Dag 4 Ugger forrige afskeed at effterkomme og alle brefue og Richtigheder effter Stefningens indhold at lade indlefuere, saa frembt hand iche Vill indstaae Citanten, paa huis hand paa hannem Kand hafue at prætendere for sagens ophold og skadis lidelse.
Eodem Mødte Niels Jenss: Hiermand paa Mag: Christophers Vegne imod Sl. Abel Munthes arfuinger effter forrige udtagne Stefning, som tilforne her har Været i Rette, mens som ingen paa Sl. Abels Munthes arfgrs Vegne mødte, blef Sagen opsat til i Dag 8te Dage, og midlertid blef befalet Capittel tiener Dennem Der om at Erindre, huis Det Dennem Kunde Været gangen af glemme.
Anno 1685 den 13 Octobr: blef holden Consistorium udi Nær Værelse af Hands Vell: høy-ærdighed Biscopen, Mag: Nicol: Smed, Mag: Othon: Schrøder, Mag: Detlow. Lucopp: Mag: Olao Stormio, Mag: Claud: Bleching udi Dend sag mellom Mag: Christopher og Abel Munthes Arfuinger, Paa Mag: Christophers Vegne mødte hands Brodersøn Niels Jensøn, Capitels Tieneren Strange Ofuesøn blef adspurt om hand forbedte Sl. Abel Munthes Arfuinger hafde adVaret at møde, huortill hand SVared ja at Jngen Var till stæde uden hans Clausen, som begiæret at Det her med maatte beroe indtill Dend anden Capittels Dag, Da hand midlertid sig med De andre Medarfuinger Ville Raadføre, huor fore sagen till samme tid bleff optagen.
Anno 1685 den 19 Octobr: Præsentib: Nobilissime Vener: Dno Episcopo, Mag: Nicol: Smed, Mag: Otho. Schrøder: Mag: Detlow Lucoppid. Mag: Claud: Bleching et Dno Ian: Wildenrath bleff holdet Consistorium, Da Caspar von Sprechel lod indstefne sin Festmøe Anna Tries Datter NaGell for Hendes giorte
88.
løfte till ham, paa samme Von Sprechels Vegne mødte Rasmus Møller, paa Ties Nagels Vegne Claus Schult, som fremblagde een Fuldmagt hand hafde gifuen Hans Lauritzøn paa Ties Nagels Vegne sagen at procedere, Mens Som Rasmus Muller protesterede at samme Skiæding ingen beskichid procurator Var fremblagde Claus Schult Ties Nagels documenter, I frem Lagde Rasmus Muller Capittels Stefning udtagen af von Sprechels, som blef læst og paaskrefuen, Claus Schult fremlagde Ties Nagels skriftlig indlegg, som siden blef læst, Rasmus Møller fremblagde von Sprechels skriftlige indlegg refererende sig till adskillige brefue, sub Litera A,B:C som blefue læste og paategnede, mens Litera D. blef gifuen tilbage fordi Dend iche Var paa beseyglet papier. Claus Schult fremblagde Ties Nagels skriftelige indlegg: Som blef læst og paategned; forbenefte von Sprechels protesterede at Ties Nagels Datter burdte sielf effter stefningens indhold møde udi egen Person, self at svare og sige sin meening, begiærede i ligemaade Copie af Nagels indlegg som blef bevilget,
Afsagt
Efterdi udi Denne sag adskilligt forefalder og adskillige om stendigheder af Vedkommende Personer at fornemme, Kand Denne gang intet Videre udi sagen foretages, mens hermed till siges Anne Nagels tillige med Hendis Forældre sig effter stefningens indhold at Rette, og her i Dag Fire Ugger for rætten at indstille i egen Person mod von Sprechelsens tiltale, Da paa begge sider at hafue med sig huad De til sagens fuldkommen opliusning Kand Vide sig till tieneste og nytte imidlertid bevilges, Monsr von Sprechels effter begiæring Copie af Ties Nagels indlegg.
Eodem die Comparerede her for rætten Mag: Christophers Fuldmechtig Niels Jensen udi Dend sag, som nest forleden Rettes Dag Var indstefned, Da og Hans Pedersen Fusing paa Tolderen Niels Rasmussen Lindgaard og Hans Clausens som TVende af Sl. Abel Munthes arfuingers Vegne mødte, som fremblagde Deres skriftlige indlegg, Der blef læst og paategnet.
Afsagt.
Effterdi Sl. Abell Munthes arfuinger endnu sig iche till Sagens endelighed hafuer indstillet effter Mag: Christophers forlængst udVirchede stefnings indhold, men allene i dag paa Tolderens Niels Rasmussen Lindgaards og Hans Clausens Vegne er indlefuered et skrifftlig indlegg, huor udi De protesterer iche paa De andre absente arfuingers Vegne Videre at Kunde Svare, end at de effter Deres indlegg af den 29 Junij, holder sig till Dend seeneste udgangne obr. hofrettens Domb, formeenende Mag: Christopher Dend at bør effterlefue thi hafuer Vi iche Vist noget Videre i sagen at Kunde foretage, Mens Mag: Christopher Videre sin Rett Deromb paa behørige stæder at søge effter sin For hen her i Rætten indgifne protestation.
Anammenet eodem die af Hans Lauritzøn Schiæwing een Attest, effter forrige afsigt af den 10 Augusti, som blef læst og paategnet.
Den 16 Nov. 1685 Præsente Vener: ac Nobil: Dno Episcopo, Mag. Nic. Smed, Mag. Othon. Schrød. Mag: Ditlow. Luccoppid: Mag: Ol: Stormio, Mag: Claudio Blech: Mag: Samuel: Schrøder. Dno Iano Ionæ blef holdet Consistorium, Da Knud Jochumbsen frembkomb, som fremblagde een Rigens stefning udtagen mod Mag: Christopher af Claus Nielsøn og Hendrich Stads, som blef liudelig læst og paategnet, paa Mag: Christophers Vegne Mødte ingen Da Der blef paarobt, huorfor samme Sag effter stefningens indhold blef afviist till sidste steffne Dag. Eodem die Mødte Samme Knud Jochumbsen paa Hans Jensen Frørups Vegne i Dend sag mod Mag: Christopher og fremblagde seeneste Capittels afsigt LoVligen for Hr Caspar at Være forkyndt, som blef læst og paategnet, Paa Hr. Caspars Vegne Mødte Procurator Søfren Mørch som fremblagde Original registeringen som blef paategnet, item een qvitering paa noget guld og een perle Crantz under No 1; item eet bref fra Mag: Christopher No 2, som blef paategnet: Knud Jochumbsen begiærte Rigtig Copie og udtok af registeringen saa Viit Denne sags opliusning angich, som blef bejaet, og sagen optagen till i dag 8te Dage Da at Møde her igien og huad Denne sag angaaer at for Klare.
Eodem Die Comparerede udi Den Sag mellom Capiteÿn Von Sprechels: og Ties Nagels Datter paa Capiteÿnens Vegne Mødte Rasmus Møller og Capit: Von Sprechels: sielf. Ties Nagel Mødte Sielf med sin Datter, som begiærte at Stefningen maatte læses liudelig, som skeede, og Protesterede Ties Nagel att stefningens indhold tillholder ham at Møde Von Sprechels: i Rætte og iche nogen Fuldmechtig som Rasmus Møller tilspurte Von Sprechels: om hand iche hafde begiæret ham til procurator i Denne sag. Huor till Von Sprechels: SVarede at fordi hand iche Var Dette Danske Sprog mæchtig, hafde hand Værett fornøden at andtage Rasmus Møller, som Sagen paa hans Vegne Kunde procedere og urgere udi hans egen Nær Værelse. Huorpaa af Capitlet blef afskeediget at effterdi Von Sprechels. er een fremmed Mand og iche Sproget Mæchtig Kunde han iche Næchtis at bruge Rasmus Møller till sin Procurator. Rasmus Møller fremblagde Derpaa Dend beskichelse giort af tVende Cavalleris till Ana Nagel, som blef læst og paategnet, item Von Sprechels: indlegg som liudelig blef læst og paategnet; Ties Nagel fremlagde sit skrifftlige Forsætt som blef liudelilg læst og paategnet refererende sig till Nogle Von Sprechels: brefue under No 1. No 3 og No 4 som alle blef paategnet:
Casper Von Sprechels: tillspurdte Anna Nagell om hun iche hafde tillsagt hannem fuldkommen Æchteskab og hand ofuergifuet Hende een Troelofuelse Ring, huor till Anna Nagel SVarede, at Hun intet echteskab hafde lofued ham uden paa Hendes Forældres sambtyche og Guds Forsiun, anlangende ringen, Da sagde Hun Det ichun Var eet bytte at hun fich een liden ring hos ham og Hand een hos hende, som Var eet bytte. Von Sprechels: begiærte Anna Nagels ord at indføres Det Hun Ville bære hans Ring paa fingeren ham till ære saalenge Det Var eet styche Der af igien ligesom hand sagde at giøre med Hendes. Sagen optages till i Morgen præcise Kloichen 10 till Dombs her igien at Møde.
D: 17 Nov. blef igien effter forrige afskeed holdet Consist: Præsentib: Vener: Nob. Dno Episcopo, Mag. Nic. Smed, Mag. Othon: Schrøder. Mag. Detlow. Lucoppid: Mag. Ola: Storm. Mag. Claudio Bleching. Dno Iano Ionæ, Da hands Maytt Naadigste befalking till Vores Hr. Biscop at Instrumental Musich igien maa bruges i Kircherne, publicerit og paategnet: Udi Dend sag mellom Von Sprechelsen og Anna Nagell er saaledes af Sagt
Saasom Mons: Von Sprechels: hafuer her for Rætten ladet indstefne Dend Gudeligste Pige Anna Nagel med Hendes Forældre till at holde og fuldbyrde Det æchteskabs løfte og foreening, som hand formeener at Være saa fast mellom ham og Hende sluttet,
at Det iche Kunde eller burdte rÿches og till intet giøres; Monsr. Sprechels: og Der om 1. har fremlagt Pigens bemeldte Anna Nagels bref af Solwerrn Den ? Nov. 1684. huorpaa af Fader en sielf var paategnet opskriften, Deraf at bevise med Hendes egne ord, at hun har lofuet at forblifue ham Affectionerlig og elsche ham af
89.
hiertet. 2 Fremblagde Faderen Ties Nagels bref af forbente dato, Deraf at Vise at Det Var baade hans og Moderens Sambtyche till Dette Verch om Det Gud saa behagede med ham og Deres datter. 3. hafuer foregifuet saadant siden, Da hand nu forleden Vaar besøgte Dem paa Solweren, at Være Ved Fuld Kommen ja ord, handebaand, troelofuelse gafuers anammelse af Forældrene fuldbyrdet, besynderlig Ved een trolofuelse guld Ring, som hand effter Kongl. Forordning af den 13 Martij 83 hafde Da gifuet Anna Nagell, huorudi hans Nafn Staar, og Anna Nagell Der imod og samme tid gaf ham een Guldring med Hendes Nafn udi, som begge her for Rætten blefue anviiste, huilchet hand formeente effter samme Forordnings Kraft, at Være lige saa gyldigt, som Det af Præsten Var forrettet. 4. Hafuer protesteret Dett ingen lovlig eller Christelig aarsag att Være till at bryde og igien Kalde Dett æchteskabs løfte, som ham Var giort, fordi Hands Kongl. Maytt haffde bortaget hans Compagnie fra ham, fore Vendendes Der imod, att lige saa Vell, som hands Maytt haffde taget Dette fra ham, Ville hand allerunderdanigst formode eet andet Compagnie igien af høyest bette Kongl. Naade, og Der foruden lige som hand agtede at blifue bestandig i sin Kierlighed, og iche forlade Anna Nagell, om end Hendes Forældre midlertid Var Vederfaret nogen ulyche, saa formeente hand og skulle bevises ham Det samme, Endelig 5. Hafuer Mons: Sprechelss: foregifuet at hand alt forlengst Kunde hafue søgt sin Fortun paa andre stæder, Dersom Det iche hafde hindret Det.
Her om blef Pigen Anna Nagel sielf fremb Kaldet, som her for Rætten offentlig protesterede iche anderledis nogen sinde at hafue tilsagt Monsr Sprechelss: æchteskabs løfter, end saa Viit Hendes Forældre Derudi Vilde sambtyche, sagde og om De Gafuer Sprechelss: beraabte sig paa, iche nogen som fæste eller trolofuelse gafue at hafue anammet: thi De Ringe, som Var Vexlet Dem imellom, Var ichun eet tusche, som ofte Kand skee mellom andre fremmede Venner, og Dend Silche Natt trøye med Det Par strømper, som hand hafde foræret Hende, Var Hende præsentered, som een discretion og høflighed, og Kunde iche hentydes till Trolofuelse gafuer;
Faderen, Ties Nagel, hafuer i lige maade paa staaet imod Sprechelsens i Rætte sættelse I att hans Datters Anna Nagels bref til Sprechels: iche Var nogen absolute tillsagn om Hendes Affection, men af Hende som Dend Der Var ung og umyndig limiterit og henstillet till Hendes Kiere Forældre. 2. Att hans eget bref till Sprechelss: iche eller var nogen absolut og fuldkommen sambtyche fra ham og hans Kiereste om Deres datter, mens henstillet enda till Viidere betenchning paa Dend Condition: Om Det Gud saaledis behagede med ham og Deris Datter. 3. Hafuer og Ties Nagel fremblagt her for Rætten 3de Monsr Sprechelss: egne brefue till ham af den 21 Jan: den 20 Febr. og Dend 14 Martij alle i Dette aar 85 huoraf hand formeener nochsom att Være Klar, at Sprechels: iche hafuer haft nogen Fuld Kommen løfte og tillsagn om Hans Datter, i Det hand Der indstiller enda till Forældrenes Villie og sambtyche. 4. hafuer Ties Nagel fragaaet og iche Villet tillstaae, at Der er giort nogen fuldkommen og endelig bejaelse ord med ord, handrechning og festegafuers ofuer lefuerelse mellom ham og hans Datter, eller med Hans og hans Kierstes elle Venners Samptyche Da hand besøgte Dem i Solveren, Mens enda som før hen stillet alting till Guds Forsiun og Videre betchning sigendes...(defekt) at De Ringers tusche som er skeed mellom Sprechels: og hans Datter Ere iche skeed udi hans eller andre Venners ofuer Værelse. Villie og sambtyche, mens paa Deres egen haand.
Dend Nattrøye og strømper som Sprechels: Datteren hafde Foræret, hafde hand og iche anderledes Kundet anseed, end som een høflighed mod Dend høflighed, som von Sprechels: udi andre maader hafde nydt Der af huuset, Og endeligen 5 hafue Ties Nagel formeent, at hand som een Fader Der billigen burdte for sit barns Velfærd at sørge, saa Viit Menneskeligt, hafuer haft nochsom aarsage efter at Sprechels: Var blefuen qvit fra Det brød, huormed hand ein hustrue skulle forsørge, at gifue ham endelig afsigelse paa sin begiæring, helst effterdi, Der enda iche Var tillforne sluttet noget Vist Deromb. Monsr. Sprechels: endnu paastod, at Thies Nagel og hans Datter Anna Nagel, burte ved Deres æd ForKlare, om Der iche Var skeed fuldkommen jae ord og sambtyche mellom ham og Hende etc..
Effter saadan beskaffenhed hafuer Vi iche Vist rættere at kiende, end att som Vi iche mod LoVen Kand paalegge Ties Nagel og hans Datter Anna Nagel Nogen æd at giøre i Denne Sag, saa hafuer Vi flitteligen examinered alle fremblagde brefue og Documenter protester og Contraprotester, og effterdi intet fremføres, huor af beVises Kand Anna Nagel att Være Monsr. Sprechels: fuldkommelig tillsagt till ægte thi huerchen er saadant effter Vor Kirche Ordinances medfør fuldbyrdet Ved troelofuelse udi Præstens med 5 Vidnisbyrds ofuerVærelse, ey heller er Det effter høyest-bemlte Kongl: Forordning af den 15 Martij.... udi Dend Post Kunde Hentydes till Monsr. Sprechels: og ......tter :/ Stadfæstede nogen handsrechning og troelofuelses Ring ....es Venners ofuer Værelse. Huor fore Vi og her med Frie Kiender Anna Nagel for bemte Sprechels:, og Hun igien at lade LeVere till ham alldeeles uskad huad foræring Hun af ham anammet hafuer, saa Vell og tilbage gifue Dend Ring hun af ham hafuer mod Dend Ring hand af Hende hafuer.
Mens som Dog Vell fornemmes af indlagde brefue at Monsr. Sprechels: een lang tid har Været opholdet af Ties Nagel med gode fortrøstelser om een ynschelig slutning paa sin begiæring, huor Ved hans Fortuna i andre Maade er blefuen forhindret thi bør Ties Nagel for saadan ophold og skades lidelse betale till Monsr von Sprechels: 100 Sldaller, og Det inden 14 Dage, og Derom giøre ham fuld forsichring førend Ties Nagel Reyser her fra Byen.
Anno 1685 den 23 Nov: Præsentibus Vener. Dno Episcopo, Mag: Nicol: Smed, Mag. Othon. Schrøder, Mag. Claud. Bleching Comparerede udi Dend sag mellom Hans Jenss: Frørup og Mag: Christopher Hiermand: paa hans Jensens Vegne Knud Jochumsen som fremblagde eet indlegg, som blef læst og paategnet item een qvitance udgifuen af Mag: Christopher, Parterne hafde intet Videre att fremlegge, Mens begiærede Domb, huor fore sagen blef optagen till i Dag 14 Dage till Dombs.
Eodem die Comparerede her udi Retten Velforordnede procurator Knud Jochumsen som paa Catrine bahres Vegne Ved een Rigens Citation indstefne Hendes Mand Anders Erichsen Tømmer Mand for 4 aars udeblifuelsse. Citationen blef læst og paategnet, item fremblagde hand eet tings Vidne som blef læst og paategnet; item blef indlagt een Suplication med Ampt Mandens og Bispens resolution at sagen Maatte for Capitlet indstefnes, som blef læst og paategnet, Sagen beroër till i dag 14 Dage midler tid Citanten at forskaffe Sin Sogne Præstes Skuds Maall og huad Videre ....... heder Hun hafuer om nogen tid og Ved huem hun hafuer ladet ....... og søge effter Ham, og huad Kundskab Hun igien om ham har haft.
90.
Anno 1685 Den 7 Decembr. Præsentibus Venerando Dno Episcopo. Doct: Nicol: Randulf, Mag: Nic. Smed, Mag. Othon: Schrøder: Mag: Ditlowio Luccoppidan: Mag: Olao Stormio, Mag: Claudio Blech: Mag. Samuel Schrøder: Præsenterede sig Clarissim: Dno Conrector, som indlefuerede sit Regenskab paa Scholens Obligationer og rentepenger dat: Den 4 Decembr: 1685. Der nest blef og udi Dend sag mellom Mag: Christopher og Hans Jensen Frørup Saaledes af Sagt
1. Saa Som Hans Jenss: Frørup saa Vell paa egne Vegne, som oc, som Næste Frende, paa sin hustrues Søsters Dend Umyndige Pige Anne Canutæ Knuds datters Vegne hafuer her for Rætten ladet indstefne Dend hæderlilge og høylærde Mand Mag: Christopher Hiermand Sogne Præst i Borgen og Provest oVer Sundmør, for een Arf Dem till falden efter M: Christophers forrige Salige Hustrue Birrite SVends datter Deres Sl: Faders Moder, huorudi Hans formeener Dem at Være skeed for Kort efter adskillige Der om fremførte Prætentioner,
Saa og Dend Hæderlilge og Vellærde Mand Her Caspar Christenss: Sogne Præst i Kinden som Formynder paa bemte Annæ Can: Knuds datter at For Klare om hand nogen qvitering paa Sin Umyndiges Vegne till Mag. Christopher hafuer udgifuet for hendes Sl. Farmoders Arf, item Huor hendes Arfue Deel effter Hendes Sl: Fader og Moder er beroende, med hafuende Dend original skiffteRegistering effter Sl. Chirsten Isachs Datter.
For Det første huad sig anbelanger Hans Jensøn prætentioner Mod Mag: Christopher nemblig ______ 1. at Mag: Christopher iche hafuer holdet noget lovligt skifte eller Registering effter loven og recessen, førend hand begaf sig udi eet andet ægteskab, huilchet hans Jenss: formeener burdte at Være skeed for Dend umyndiges skyld. Huor imod M: Christopher først udi sit skriftlig Jndlegg her for Rætten foregifuet at hafue forfattet een Registering ofuer sine Midler efter sin hustrues Død og fremviist hans stifSøn Hr. Claus Gaas, og tilbudet om hand med sin Broders og Søsters børn Ville tage halfparten af Midlerne, som De forefandtes, eller og hand dennem med penge skulle fornøye, huorpaa De Da om penge blefue forligte, for Dend halfue Part effter Registeringens indhold. Dernest indlagt for os een Copie af Samme registering liudende om boetz midler bestaaende i jordegods, Sølf, Guld, tin, Kobber, messing, Sengeklæder, lindklæder, Fæe og QVeg in alles till 11700 RDr saa og paa boet skyldig giæld, som specificeris, huilchen af Dragen skulle Da boen igien blifue till Deeling 8000 RDr: For Det 3die ladet fremblegge eet af Kald og QVitering af dato den 24 Aug: 1680 under skrefuet og beseglet af Hr Claus Gaas paa egen Vegne og af Hans Jenss: Frørup, Claus Nielss: Hendrich Stadtz og Ole Larss: paa Deres hustruers Vegne, huorudi De samptlige qvitterer, og fuldkommen af Kald gifuer Mag: Christopher for Denne Arf.
Herom afsiges Saaledes: Effterdi Hans Jensen tillige med for bete hans andre Medarfuinger effter Mag: Christ: Sl. hustrue hafuer lenge førend M: Christopher begaf sig udi andet ægteskab ladet sig Være fornøyed med Mag: Christophers egen Registering, og Da ey giort nogen protest, Der imod og Der effter fuldkommenlig qvitterit M: Christoph: med underskrefne haands og Zegels stadfæstelse, hafuer og iche paa 5 Aars tid Der efter, som er flux ofuer Den tid, som O: B: 8. Cap. tillader at tale paa jæfnet og skifte, paaanchet samme Registering og skifte førend nu. ey heller nu her for rætten angifuet noget, som M: Christopher skall hafue fordult af sine midler udi bete registering: Thi bør Hans Jensen endnu fremdeeles lade sig Være fornøyede effter samme Registering og M: Christopf: iche forpligt effter Det, som Hans Jensen har ladet protestere, nu effter saa mange Aars forløb at besverge sig for Arfuesvig, med mindre Hans Jenss: noget Kand opdage eller Nafn gifue, som fordult er af M: Christopf, huor om Da gaaes saa Viit Lov og Rætt er.
Mens huad sig Dend Umyndige Anna Can: Knuds Datter belanger, paa huis Vegne ingen hafuer, saaviit endnu er andViist qvitterit M: Christopfer, Da efterdi hændes næste Frende effter recessen, som er hendes Farbroder Hr. Claus Gaas eller Hendes Søsters Mand Hans Jensen iche hafuer paa skifftet taget sig hendes Vergemaall an, ey heller nogen anden øvrigheden effter De Geistliges Privilegier Været Der till begiærendes, men ladet blifue hos Mag: Christopfer, saa som hand sielf i sit indlegg Vedgaar, Da saa fremt De formeener og lovligen Ved at bevise Hende at Være misholden Med M: Christopfers Registering tale De strax Der paa inden 12 Maaneders forløb om De ..... lengden Vill indestaae Hende, for huis tiltale Hun Da Der paa Kand hafue.
2. Der Næst hafuer og hans Ienss: Mod M: Chrisroph. ladet protestere, at bemte Mag. Chr: udi Dend arf effter Deres Sl. Farmoder, hafuer prætenderit paa een Gield, som Deris Sl. Fader Hr. Knud Gaaes skulle Været ham skyldig nemblig 700 RDr som siden Anno 1646. og till Decembr. 81 skulle med rente Være opløben till 2128 Rdr og Der Ved bevegit Hans jenss: at lade sig nøye med 500 Rdr paa sin hustrues Vegne for Hændes tilfaldene arfue Part, Uanseet M: Christopfer Dog tillforn paa skifftet efter Sl. Hr Knud Gaaes Ao 1673 skall hafue Fodret samme giæld, og Dend Da effterladet for 200 Rdr, huortill og Da er giort udlegg, huor imod M: Christopf. intet hafuer til sin Forsvar indVendet eller for os ladet Komme end Det Af Kald ham gifuet og under skrefuet af Hans jensen og De andre Medarfuinger sigendes Der hos aldrig at hafue faaet skilling, eller skillings Værd, af De 200 RDr ham udlagt effter Sl. Hr Knud mens for boets slette tilstand effter Enchens angifuende at hafue effterladt alt sammen: Thi afsiges Derom: Effterdi 1. M: Christopher baade udi een skriftlig ForKlaring ofuer Denne arf gifuen Hans jensen under Egen haand og Zignet af dato den 17 Decembr: 81 som er ofuer Aar og dag effter Det daterede afKald, saa og udi sit indlegg her for Rætten fra gaar sielf Det gifne afKald og siger, at Dersom Hans Jensen iche Vill Være fornøyet med huis hand paa sin arfuepart har bekommet, kand hand skaffe Det tilbage igien i Boet Da hands AfKald af ingen Værdie at Være, og at Ville skiffte sine Midler med ham effter Registeringen, og Dermed giffue Hans Ienss: anledning til Denne hans protestation. 2 Sees af skifftebrefuet effter Sl. Hr Knud at M: Christopher Der har fodret sin giæld effter Same hr Knud og effterladet Dend paa 200 Rdr, huor till Da er giort udlegg. Thi seer Vi iche Huad Rætt Mag: Christopfer har Haft til Denne giæld at igien fodre eller decortere udi Dend arf, som hand skulle udgifue till Sl. Hr. Knuds Børn effter hands Sl. hustrue Deres Farmoder, Mens bør Den, for huis som endnu resterer Der paa effter Registeringen fyllist giøre till Dend fulde Summis Clarering med rente for Dend resterende Summa fra Dend tid Dend burdte Være erlagt, og Kand herudi iche Komme M: Christopfer tilgode, at hand Hr Knuds Enche sit udlegg har effterladt og intet Deraf bekommet.
Endnu For Det 3Die Har Hans Jenss: ladet protestere mod Mag. Christopf. at hand udi sit skrift ham ofuergiven som een ForKlaring ofuer Dend arf og af Kald som før er ommelt, hafuer indført ham, at skulle Være foreenit med Mag: Christopf. iche alleene paa sin hustrues mens og paa hendes Søsters Anna Can: Knuds Datters Vegne, huilchet Hans Jenss: gandske benegter, siger sig iche heller noget af Kald paa Dend Umyndiges Vegne at hafue gifuet: Huor imod M. Christopf. iche noget hafuer ladet os andvise huor med hand saadant Kunde got giøre.
Afsiges Der fore Der om at bemte Mag: Christopfers skrift udi Denne Post iche bør Være Hans Jenss: till nogen præjuditz eller ansvar mens M: Christopf sielf at tilsvare Dem som paa Anna Canuta Kn: Datters Vegne ere berettigede Derpaa at tale effter Vores afsigtes Slutning udi Dend 1ste punct.
Mens huad sig for Det andet belanger Hans Jenss: Stefne Maall mod Hr. Caspar Da hand formeener Hr. Caspar at Være Anna Canutæ Kn: Datters formyndere, og begiærer, af ham for Klaring, om hand har gifuet M: Christopfer af Kald paa hendes Vegne for Hendes Farmoders arf, item huor Hendes tilfaldende arf effter Fader og Moder er beroende, tagende med sig Original skiffteregisteringen effter hans Sl. hustrue Chirsten Isachs Datter. Hvor imod Hr Caspar har ladet protestere sig nu iche at Være Anna Knuds Datters formyndere for nogen Hendes tilfaldende Arf, ey heller noget af Kald till Mag: Qhristopfer at hafue gifuet paa Hendes Vegne, Derhos og fremblagt I skiftebrefuet effter ...... sin Sl. hustrue Chirsten Isachs Datter Anne Knuds Datters Moder.
91.
2. Een Missive fra Mag: Christopfer, huorudi begiæres af Hr Caspar, at hand Vill lade Sophia Gaas, som Da reyste till Ham paa Mag: Christopf: Vegne Mære Barnet følgagtig, gifuende Hende fuldmagt imod qvitance at anamme af Hr Caspar af Barnetz midler, som hende Var udlagt. 3. een qvitering fra Sophie Gaas paa een Guldkiede og Perlekrandtz, som hun effter skifftebrefuet paa Anne Knudsdatters Vegne hafde anammet: Der om affsiges saaledes: Att effterdi Hr Caspar 1 iche Videre har Været Annæ Knuds Datters formyndere, end for Dend første arf hende tilfalden effter Hendes Sl. Fader, huor om meldes udi skiffte brefuet holden effter Hendes Moder Anno 1679. Pag. 1. 2. Har Hr Caspar siden effter Mag: Christopf. begiæring ladet ham bekomme baade Barnet til sig saa og een Deel Hendes Midler, huor med hand har taget sig Hende an som een formynder. 3. Hafuer Hr Caspar iche befattet sig noget med Anna Knuds datters arf effter Hendes Farmoder, Mens M: Christopfer siger sielf i sit indlegg at Det beroer hos ham: thi hafuer Vi icge Kundet tilholde Hr Caspar Som een formyndere Hans Jenss: at SVare Mens M: Christopher, som har taget hende til sig, og andtaget sig Hendes tilfaldende arf Der till at sVare, og rigtighed at giøre naar paafodres, og hafuer M: Christopfer noget hos Hr Caspar at søge, som paa Hendes Fædrene og Mødrene arf endnu Kunde restere, Det søge hand sig LoVlig.
Anno 1685 den 9 Decembr. bleff holdet Consistorium Da vi paa Bispegaarden Vare forsamlede Præsente: Vener: Dno Episcop., Mag: Nicol. Smed, Mag. Dithlow. Luccopp. Mag. Olao Storm, Mag. Claud: Bleching, Dno Iano Ionæ, huor Mag: Edward Edvardi Scholæ Conrector Comparerede, som begiærede nogen underretning om hands seeneste indgifne Poster udi sit indlefuerede regenskab hafuendes med sig Wollert Schirenbechs Obligation paa 100 RDr, som af Mag: Samuel Schrøder till ham ere udsatte paa Scholens Vegne under hans husetz forpantning: Obligation: Dato den 6 Aug:1681, og gifuendes tilkiende, huorledes Ædle Laugmand Coch hafuer Ao 1683 forhuerfued een Domb og ind førsell till tings paa bete Schirenbechs husse, saa og Een sær Domb om Auction paa samme husse, som nu hafuer henstaaet ofuer 2 Aar, huilchet alt sammen hidintill dags har Været Capitlet ubevust, og nu skal bente Laugmand Coch hafue begiæret af Magistraten een befalning till husenes auction.
Er Derfore af os Samptlige forafskeediget. 7. Marcus Schredders og Hands Monssens Obligationer angaaende, Derom blef saaledes befunden, at Deres obligationer endelig straxens Vill fornyes, og udi omkostningen Scholen at Komme Dem till hielp med Den halfue Deel. 2. Dernest Anne bolMands Obligation paa 200 Sldr. som nu har indeholdet Renten paa 2 Aar, Derom blef Saaledes Sluttet At effteredi Hun har mange Creditorer Vill till Scholens Sicherhed endeligen hentes Domb og indførsell effter obligationens liudelse paa Capital Rente og omkostning: 3. Wollert Schirenbechs Obligation da sluttes Derom saaledes, at Dns Conrector, som Scholens Rentepengers Curator strax hos Øfrigheden lader giøre een protest imod Laugmand Cochis begiæring om Auction paa samme hues, og Der paa strax hente Domb og indførsell, udi Det pant som Scholen Der paa hauer, og til Dette alt sammen desto bedre at fuldrifue at antage een Procuratorem, som hand saadant Kand betroe:
Eodem Die, Præsentib: Nobiliss: ac Vener: Dno Episcopo, Mag: Nic: Smed, Mag. Dithlow Luccoppidano, Mag. Samuel: Schrøder;, Dno Jano ionæ. Da Vener: Dns Episcopus fremblagde Dend Taxt paa Kornet giort effter Kongl. forordning af Velb: Ampt Mandens fuldmechtige og hannem paa ......... dende, som følger.
Taxten ____ For Anno 1685.
Er effter Kongl: AllerNaadigste Forordning daterit den 10 Ianuar. 1685 af os underskrefne giort og Satt paa Kornett som følger:
Landskylds og Ledings Korn
Een Tønde Malt___________ _______2 Rdr.
Eentønde Korn____________ _______2 Rdr.
Tiende Korn
Een Tønde Huede__________ _______3 Rdr.
Een Tønde Reent Korn_____ _______2 Rdr.
Een Tønde half Reent_____ _______1,5 Rdr.
Een Tønde Hafre__________ _______1 Rdr.
Dog her hos at agte paa Syndmør og hardanger 1 tønde hafre - 5£
Er og at agte, at huor saadane Tiender, som Ved sær Kongl. Brefue ere Bort skiødede, ere satte for Visse Tiende og Taxt, da forblifuer Det Der Ved.
Actum Bergen den 18 Novembr: 1685.
I Wellædle og Welbige Hr. Justitiæ og Cantzelie Raad og Ampt Mand Lauritz Lindenous fra Værelse
L Sørensen: Hans Paa Egne Vegne
Hansen N. En. Randulff.
Eodem die Anno 1685 den 14 Decembr. Mødte Knud Jocumbsen paa sine Principaler Claus Nielsens Henndrich Stadses, og Ole Larsens Vegne, effter Dend 3die Forsætte Termin udi Dend udvirchede stefning mod Mag. Christopfer Sogne Præst i Borgen, Paa Mag: Christopf: vegne Mødte ingen. Mens som Vi formedelst Dend Vanskelige Aarsens tid og meget haarde Veyrligt og Contrarie Vinde, som een tid lang har Vedholdet, Vell hafuer Kundet eragtet, Mag: Christopfers udeblifuelse Der Ved at kunde undskyldes, huorfor og af Knud Jochumbsen blef begiæret effter Recessens tilhold at een anden bequem tid maatte hannem forelegges till at møde Dennem udi Rette, helst Ved Philippi Jacobi tider, Da blef Der till nominered førstkommende 3die mai tilkommende Aar 1686, til huilchen tid parterne paa begge sider efter samme stefning hafuer her for Rætten sig at indstille uden lenger ophold og udfluchter. Huorom Mag: Christopfer straxens af Vederparterne bør adVares.
Samme tid mødte forbentte Knud Jochumbss. paa Chatrine Bares Vegne, som indlagde een skriftlig Attest om Hendes lefnet, som blef læst og Paategnet.
Bleff Der om af Sagt.
Efftersom Cathrine Bahre, med rigtig Tings Widne af Bergens Byeting den 19 Octobr. 85, hafuer bewiist her for Rætten att Hendes Mand Anders Erichsøn er paa Det fierde Aars tid siden Reist bort fra Hende og Der hos beretter iche siden Dend tid enten at hafue faaet noget bref, eller egentlig Kundskab fra hannem, Hun og ydermeere Ved bemte Tings Vidne, saa og sin SognePræstis Attest beviser at hafue forholt sig Christelig og Ærlig, Der hos begiærende fra hannem, som Dend Hende utilbørlig har forladt, at adskilles: Da hafuer Vi iche Rettere Kundet Kiende, end at Hun joe effter Kirche ordinancens medfør bør formedelst saadan Malitiosam desertionem at Være ham entlediget, og tilladt udi andet ægteskab sig at indlade.
92.
Cappittels Taxten for
1 6 8 5
1 Wog Talg_________________10 £ = 8 sk.
1 Hud____________________1 RDlr:
1 Buchskind__________________2 £ 8 sk:
1 Løb Smør______________2 RDlr
1 Giedskind__________________1 £ 4 sk.
1 Kalf skind_____________________4 sk:
1 Wog Ost____________________3 £:
1. Faar______________________3 £ 8
1 Faarskind______________________6 sk:
1 Wog Raae fisk______________1 £
1 Løb Salt___________________1 £ 8 sk:
Korn landskylden og Tienden
For blifuer effter forrige Specification og effter Dend Taxt af Stifftampt-Manden og Biscoppen Der paa er Satt.
(På innsiden av bakpermen står):
Denne Protocoll, huorudj findis Half fembsindstifue oc tou Numinerede, igiennemdragne, oc forseiglede blader, er ordinerit til at indskriffue alt huis for Retten
paa Bergens Domb Capittel passerer. Actus.
Bergenshuss D: 11. Januarij - 1675.