Bergen domkapittels protokoll IV, 1667-1675 2.

Anno 1667 den 30. January NærVærende hans Ec: Gen. major Georg ReicVin, hans ærVerdighed Bispen M. Niels EneVoldsøn Randulf med menige Capitularibus Comparerede Johannes Munthe som en fuldmectig aff sin søster Abel Munthe, som hun Ved Voris Capitels Citation Ladet Indsteffne M. Arnoldum de Fine anlangende det refusion Aar Med andet mere osm Stefningen indeholder. Hvor effter Hans Munthe Jndlagde Voris Citation som blef lydeligen oplest. Jlige maade en fortegnelse paa hvis goodtz Abel Munthe aff Lectoris Præbende haffuer in anno refutionis oppebaaret, for Det tredie en QVitantz fra M. Jonæ Effterleffuerske til M. Peder Lemb for den første termins Udleg. For det fierde en QVitering fra M. Jens Skieldrup for Den Ordinarij Skatt oc tu terminer der aff, noch for den første termin aff Princessin-steyr, alt oplest. Der imod Indlagde M. Arnoldus profuistens dicision imellom hannom oc Abel Munthe om Naadsens Aar aff Phanøe Kald Under dato den 14. Martij Ao 1664 som blef oplest oc paaskefuen. Dernest blef indlagt M. Arnoldj bestalningsbreff paa Lectoratet, som oc er befuen oplest. For det begierte M. Arnoldus, at Hans Munthe paa sin søsters vegne mott Jndlegge i Retten den affsict som er giffuen aff Caitulet imellom M. peder Lemb oc hans Antecessoris effterleffuerske udj hans Embedtz til Lectoratet oc Phanøe gield, hvorledis de sig mod hin Anden skulle forholde in Anno gratiæ et refutionis. Herfor Uden hafuer M. Arnoldus de Fine for Retten demostrerit aaff nogel M. Peders baade paa tienden aff Birkelands oc Aarestads kirke, noch paa første oc tredie bøxel ov Landskyld, til bevisning at M. Jonæ Enke hafuer aff Phanøe Gield oppebaaret Det halffue Naadzens Aars Rente alt Under M. Peders egen hand.

Bleff samme tid saaledis affsagt, at effterdj Hans Munthe ptenderede paa sin søsters Veyne om hun kunde hafue noget Videre Mod M. Arnoldum i rette at Jndlegge angaaende Naadzens Aar aff Phanøe Gield, Kunde Vi icke nogen endelig dom affsige dem imellom, er derfor Sagen optagen til nestkommende onsdag, som er otte Dager her effter.

Den 6. Febr. Comparerede Capitulet igien, oc samme tid Jndlagde Velfornemme hans Munthe i Rette nogle Kongebrefuer, som angaar Phanøe Kald, oc siger Hvorledis det er lagt hen under Lectoratet. Effter opleste Documenter fremstod for Retten Clavs Nielsøn Rector Scholæ, oc i Retten fremlagde sit Skrifftlige Jndleg mod M. Arnoldum de Fine, udj hvilket forb. rector Scholæ formener, at Anno refusionis icke kan tilkomme M. Arnoldo Men hans enke eller arffuinger effter May. Udgiffne Naadigste Breff om samme Anno retributionis. Hvor imod M. Arnoldus indlagde en Skriffuelse fra D. Wandalino, som giorde opliuning om samme Ao refusionis, hvorledis der med burde forholdis udj Vorsi Capitel, som paa andre stæder.

Blef saaledis for Retten affsagt. Først belangende det Igiengiffuilsis Aar. Da som Abel sl. M. Peder Lembs beklager sig, at M. Arnoldus de Fine Skal haffue oppebaaret Indkommen aff Lectoris pbender som hun formener hende effter hendis Sl. Mand at tilhøre effter Kong. May. der om Udgangne Breff daterit Københafn Slott den 16. Avgustij 1650. Da effter dj befindis denne Qvæstion tilforn at haffue Værit ventilerit her paa Capitulet Ao 1664 d. 16. Avg. oc da er blefuen Hen Vist til at søge oc bespørge sig hvorledis effter Kong. May. Naadigste Villie oc Mening paa andre stæder udj Danmark udj saadanne tilfelde forholdis O: om den første pssesionis enke aff sin successore skal allene nyde anno refusionis eller det skal continuere med alle Successorib. Oc Vi haffuer nu fuldkommelig Kundskab, hvorledis der med forholdis udj Københafns Universitet, at den ene Successor effter den Anden Lader Deris Antecessorer eller deris Enker arffueligen nyde det første Aar som et igiengiffuelsis Aar, oc imidler tid intet befatter sig med noget aff Jnkomsten aff de Pbender som deris formend enten ere fradøde eller frafløtte. Da haffuer Vi icke rettere Kundet Kiende, end at io Abel Munthe Sl. M. Peder Lembs Effterleffuerske bør at nyde Det første Aar, och haffuer M. Arnoldus de Fine hende at erstatte oc Vederlegge hvis hand udj samme Aar hafuer oppebaaret aff Lectoris Pvende oc Capitels goedtz. Det samme bør ligesaa at observeris udj den Qvæstien imellom M. Arnoldum de Fine oc hans Successorem Clavs Nielss. at rector erstatter M. Arnoldo sin Antecessorj, hvis hand udj første Aar, sampt Ao refusionis oppebaaret aff Lectoris Scholæ pbender.

Til det andet bleff saaledis affsagt, aff Lehns Herren, Bispen, Claus Nielss. oc Hr. Samuel Hanss. , Phanøe Gield Angaaende, som er lagt Lectorie Løns forbedring: Da effterfj provisten Hr. Jonas Pederss. Med M. Ambrosio oc Hr. Otthe Hanss. haffuer effter Sl. Bispens M. Jens Skieldrups befaning Kient dom imellom hvorledis der med skulle forholdis hvilket oc er det rettiste, som de effter Or inantzen, oc effter den opliusning dennem da bleff giort i sagen, kunde kunde. Men siden befindis at Vere skeed oc Captiels dom Ao. 1650 d. 20. Avg. hvor udj dømmis at med Naadzens Aar aff Phanøe skal holdis effter Capitels Statuter

3.

om den anden Lectoris Jnkomst, paa hvilken Maade oc Sl. M. Peder Lemb haffuer deelt Naadzenz Aar med sin Sl. Formands Effterleffuerske, oc Kongl. May. Bestalnings breff giffuen M. Arnoldo paa Lectoriet melder at hand skal nyde Phanøe Gieldmod lige saaadanne Conditioner, oc paa selff samme maade som hans formænd det før hannem nydt oc hafft haffuer. da haffuer Vj her udj icke rettere Kundet Kiende, end at der med bør at forholdis. effter forbete Capitels Dom, oc M. Arnoldum at Deele Naadzens Aar aff Phanøe med Abel sl. M. Pederis Effterleffuerske paa samme maade, oc lige saadanne Vilkor, som det Skede imellom M. Peder Lemb da hand taadde til Lectoriet, oc Sl. M. Jonaæ Effterleffuerske. Men hvad sig belanger de fire Maaneder som Abel Munthe ptenderer at hendis Sl. mand haffuer tient ofuer Aaret, da beregnis teminen effter den Anordning, som udj Capitulet er giort, hvorledis Naadzens Aar Skal Skifftis imellom Capitulares oc Deris Enker.

Den 20. Februarij er Hans Kongl: May: Skattebreff paa Voris Bergen Dom Capitell udj Lehns Herrens, Bispens oc Menige Canichers paahør lydeligen oplest.

Eodem die et tempore Skulle Capitels Taxt Værit satt paa Kirkens Tiender oc andre Varer effter sædVanlig Brug. Men fordj Lehns Herren loed oplæse nogle breffuer fra hans Exc. Hr. Statholder om Kirkernis tiender, som udj dette Aar Skulle AnVendis til Magazin huust, Hvorfore Voris forset motte her med beroe Jndtil Videre.

Den 12. Martij nærVerende hans Exc. gen. major Georg reichVin, hans ærverdighed Bispen M. Niels Enevoldsøn Randulf Med samptlige Capitels Herren Møtte i Retten for os paa Bergen Dom Capitell Hr. Jonas Rasmussøn sogneprest ud Lærdall, som haffue ladet Jndstefne sin Vederpart, Gundele Anders Datter, Diszligeste Hr. Peder Olss. profuist udj SOgn, Fogden Christoffer Giertzøn. Hr. Mogens Schanke med de ANdre sagens interesserende Ved Voris Capitels Citation, som da udj Retten aff Hr. Joen rasmuss. er Jndlagt, oplest oc paategnet. Der effter fremlagde forbet. e Hr. Jon hans Kong. Ma. forordning om Ministerij forsuar aff Københafn sub dato d. 24 Novemb. 1655. Effter alle Hr. Jonæ Documenter ludelige oplesning bleff Gundele Andersdatter i retten fremkaldet, som oc selff i een person møtte, aff hans ærVærdighed Bidpen tilspurt om hun Viste i noget VIder Udj Retten mod Hr. Jon Rasmuss. at Jndføre, end Det oplyst Var ? Hvor til hun suarede Ney. Jacob Pederss. som oc Var steffnet i Sag Møtte oc i egen person for Retten, hvor hand i lige maade aff Lehns Herren oc Bispen bleff tilspurt, Om Mogens Nielss. haffue kommet ham til at Skriffue Det Skiendelige Vidne mod Hr. Jon Rasmuss. ? Hvor til hand suarede, at Mogens Nielss. icke alleniste hafuer selff conciperit den som hand oc Renskreff, Men endaa lagde ham ord i Munde, hvorledis hand skulle Skriffue provisten till.

Hr. Peder Pederss. tredde frem paa sin faders Veyne, oc i Retten fremtager sin faders Skrifftlige Acts og ptbata effter den maade som sagen for ham er bleffuen hiemme procederit, hvilket oc bleff lydelig oplest, tillige med en Anden Concept fra Hr. Mogens SKanke til Capitulet indskicket. Hvor effter Hr. Peder bleff tilspurt, om hand haffue noget Vider paa sin faders Veyne udj Retten at fremlegge? Hvor til hand suarede, Ney. Derpaa bleff sagen optag. til den 15. martij nesteffter.

Den 15. martij effter seniste affskeed bleff igien holdet Consistorium Lehns Herren møtte iche, efftersom hand for Caitels tienere, som hannem adVarede, Loed sig excusere, at hand kunde iche komme, men de andre det selff noch Kunde forrette, Det samme hand oc Under Kircken Tieniste Loed Bispens Ved sin tienere tilsige, eller møtte Bispen med menige capitularibus, oc i deris nærverelse fremkom Hr. Jon Rasmuss. , Hr. PederPederss. Fogden Christoffer Giertsøn, Gundille Andersdatter oc Jens Pederss. Oc i sær bleff Hr. Jon Rasmuss. tilsputdt, om hand haffde noget Videre i Retten at fremlegge? Hvor til hand sagde, at hand hafde intet Videre i Retten at Jndlegge. Ligesaa bleff Hr. Peder Pederss. oc fogden Christoffer Giertzøn tilspurt, om De haffde noget mere i Retten at Jndlegge? Men de svarede aldelis Jntet. QVindfolket Gundele Anderdatter bleff i Ligemaade tilspurdt, om hun haafde noget mere at sige i denne sag? Hvor til hun suarede, Der ere saa mange falske Vidne mod mig, och Jeg bleff ofuerfalden for Retten. Hvor paa hans Kongl. Ma. Forged Christoffer Giertzøn bleff tilspurdt, om iche alle Vidne paa offentlig ting haffue afflagt deris æd, oc det udj Gundelis egen paahør? Hvor til hun suarede, at Det saa Var Skeed. Noch bleff hand Merebet: Foget tilspurdt, om det iche holdtis Tng fred, da Retten holtis om Hr. Jonam oc QVindfolket? Hvor til hand i lige maade suarede, Ja. Her paa bleff parterne UdVist oc da først taget udj Consideration, oc proponerit, om nogen aff Assessoribus kunde haffue observerit noget udj sagen, som kunde giøre den tviflactig, at der ey kunde affsigis nogen Endelig Dom effter Christ. 4. Racess. pag. 332 oc Fridericj 2dj Reces. Art. 4. Hvor effter bleff indbyrdis sluttet, at Vi ey torde giøre Videre ophold udj sagen, effterdj det er nu ofuer halff andet aar siden at denne sag bleff uppet. Er derfor for Retten saaledis blefuen affsagt.

Effterdj Hr. Jon Rasmuss. med mange Lougfeste oc Ved æd tagne Vidne Richteligen beviser : 1. At Gundele Anders datter haffuer udj mange Aar bolet med Hans Cruse, Det hun baade her oc Ande stedz for retten ha vedstaaet Vid T. B. 4. Cap. 2. er bort rømt Under sagens process oc strax effter hendis sictelse oc beskydning paa Hr. Jon, Uden at hun Veed at forregiffue nog. Rictig Aarsage D. till. 3. Hans Cruse strax effter hendis bortrøming haffuer ladet sig finde hos hende i Hallings Dalen, der paa ny bolet med hende, Det hun for Retten iche

4.

Kunde benegte. 4. Hafuer Gundele for Retten iche hafft et Mundheld den ene Gang som den Anden Gang. Thi udi hendis første sichtelse paa Seims tingstue den 15. Sept: 1665 siger hun at Hr. Jon haffuer hafft tre Gange, oc det udj trende netter udj løs leyermaall mod hende at bestille, oc Hver Gang at haffue ladet hende hente Ved Klockeren Anders Nielss. Den første Gang Vaar imellom Jull oc Kundelmisse, Der effter om Vaaren haffde hun Jndlagt sig med Hans Cruse til at befrie presten: Dernest udj Den Anden siktelse for proffuisten i Aardall d. 12. Octob. 1665 siger hun icke allene, at Hr. Jon haffuer hafft bud effter hende 3 Gange Ved Kocheren, Men Skulle oc haffue hafft bud effter hende Ved sin tienere Jacob, oc Det om høy lys dag, oc at Vere bleffuen med barn Ved Hr. Jon Just 14 Dager f. sommermaall, haffde saa indlagt si med Hans Cruse 8 Dager før pintzetider. For Det tredie haffuer hun for Retten, som bleff hlden paa prestegaarden i Aardall Den 4. Febr. 1666 beraabt sig endnu paa tvende Andre Anders Knudzøn oc Dauid Anderss. som oc skulle haffue hentet hinde til Hr. Jon etc. for Uden hendis Andre Mange bekiendelser, som hun Uden tinge med høyeste æd oc forbandelser giort haffuer, Hans Cruse at Vere hendis barnfader, oc ey at haffue hafft med presten at bestille udj saadan fald. 5. Kunde Gundele iche heller Ved nogen aff de vidner som hun haffuer beraabt sig paa beuise Hr. Joen nogen tid enten at haffue ligget i senge, eller hafft saadan omgiengelse med hende, men des mere Ved æd haffue profuet aldrig at haffue seet noget letferdigt tegn aff Hr. Jon Cruse selff bekient sig brødelig oc barnefader, oc Hr. Jon at Vere Uskyldig: er oc ganget Dom baade ofuer hans oc hendis leyermaals bøder paa Tinget holden udj Natvigen 1665, den 18. December.

Da Vidis ey Retter at Kiende, end Hr. Jon Rasmuss. bør io aldelis at Vere fri Kient for bemelte Gundele Anders datters beskyldninger, oc de ey at komme hannem til nogen enten hans Hæderlige Embedis eller hans nafns oc Ryctid forkleynelse i nogen maade: Men hvad Gundele Andersdatter for hendis utilbørlige beskyldning oc tillæg bør at lide Der omgaais for den Værslige Ræt. Oc efftersom Hr. Jon Rasmuss. her for Retten ich prætenderede sig noget paa provisten Hr. Pder Olss. udj denne sag Videre hafue at sige, provbistens fuldmectig Hr. Peder ped. ss. iche heller ptenderer noget paa Hr. Jon haffuer Vi dennem iche noget imellom at Kiende, men her med all tvistighed imellom dem at Vere ophæffuet.

Den 11. Junij NærVerende Hand Hanss. Soerenskrifuer paa Commissarij Hans Hansøns Veyne, Jtem M. Arnoldo de Fine, Hr. Jona Ped. ss. M. Ambrosio Hardenbech, ClaVs Nielss. , Hr. Christen Nielss. , Hr. Samuel Hanss. møtte udi Retten paa Bergen Dom Capitell, H. Peder Olsøn Sogneprest til Stor Øyen, som med en SLotz Citation haffue Ladet Jndsteffne sin Medtienere Hr. Nathaniel Matzøn som i ligemaade effter Stefningens Jndhold Commparerede, oc bleff strax Stefningen Udj vedkommendis paahør oplest oc paategnet. Hvor effter er saaledis bleffuen affsagt, at fordi Commisarius iche udj egen person Var nærVerende, Disligest hans ærVerdighed Bispen oc Var i sin Visitation, som udj denne sag optagen til hans ærVerdigheds hiemkomst, at Hr. Peder Olss. oc hans Vederpart, Da Kunde effter Jndlagde Citation faa Varsell, naar De igen skal møde her for Retten. Oc J midler thid haffuer parterne sig at rette effter Steffningens Jndhold.

Den 19. Julij NærVerende hans ÆrVerdighed M. Niels EneVoldzøn Randulf Superintendent med samptlige Capitels Herrer fremkom Gen. Jnspecteurs Søfreni Udbynei Thienere, begierende paa sin Herris Veyne, at hans Herris Bestalnings brefue motte Vorde oplest oc i voris Protocoll Jndført, som oc er Skeed. Och Lyder hans Ko: Ma. Breff der om saaledis:

Vi Friderich Den Tredie aff Guds naade Danmarkis, Norgis vendis oc Gottis Konning etc. Giøre alle Vitterligt, efftersom Vi for nogen tid siden alle Underfiscalers affskaffelse udj Vort Rige Norge Naadigst haffuer anbefalet, oc nu befindis, at Voris Gen. Fiscal samme Bestilling ey allene for bet: Rigets Vidløfftighed ofuer alt kand forresteaa oc forrette. Thi haffuer Vi Naadigst gor got Anseet Der om Nordenfieldz sær forOrdning at lade giøre. Hvor til Vi Naadigst haffuer Antaget oc Bestillet saa vi her med Antager oc bestiller oss EGS: Hæderlig oc Høylærd M. SØren Udbynde til at haffue inspection Nordenfieldz, saaledis at hand skal Vere oss som sin rette Soveraind Arffue Herre oc Konning lydig, huid oc tro, Vor oc Voris Kongl Arffue Husis Høy:Kongl. Respect oc reputation, sampt Dess Gavn, beste oc fordell med all fid oc Jffuer i alle forrefallende Occasioner Undersøge oc forfremme oc befordre all SKade, Undersleff oc forderff hemmelig eller obenbare, derimod aff yderste mact oc formue hindre, imodstaa oc affuerge, fornemelig sine tanker oc gierninger Der hen dirigere, at Voris Absolutum Dominium oc Kongl. Souverainitet saa Vel som Arffue rettighed respective ofuer oc til Voris Riger oc Underliggende lande ofr oss oc Voris Kongl. huus Successive Uforanderlig perpetueris, oc till Dessen Nytte oc Gafn oc beste udi god Velstand erholdis, forvaris oc forbedris.

Saa vi paa Det flittigste udj alle rettergang oc Der Uden flrre i Købstederne oc paa Landet efftersøge hvis der imod oc Andre Voris Høye Kongl. Regalien, Norgis Lov, recessen, saa Vit De samme Voris Kongl. Sovueraine Arffue retten oc Myndighed iche ere imodstidige,

5.

Hvilket alle Voris ofuer oc Und. Dommere Der i Landet med stor Flid skal observere, oc alle Fiscal Sager Uden ophold forretager oc befordrer, som De oss Ville AnsVare sampt alle forregaaende oc her effter paafølgende Voris egne oc fremfarne Kongers Mandater, placater oc Udgangne forordninger som enten allerede kand Vere Skeed, eller oc her effter kunde foretagis oc forhandlis Geystilig oc Verdslig med hvad Nafn det er elelr erfaris kand paa alle stæder oc alt det Nordenfieldz passerer, det samme offter forregaaende Citation for Upartiske oc tilforOrdnede Dommere tilbørlig paatale oc hente dom, oc Skal hand udi Vanskelige oc Viktige sager med Voris Statholder udj Norge paa Vore Veyne til Videre Jnformation oc effter retning, saa oc med Voris Gen. Procureur i Danmark sig Raadføre. Saa att hand imod alle oc en Hver som enten allerede haffuer eller oc her effter Kunde Committere nogen Crimina paa Det troligste oc yderste procederer, oc Der udj saa Vel sojm alle Andre tilbørlige maader Voris Jnteresse med flid oc forsuarlig udj Act hafuer VOris tro oc URetlidende Undersotter Ved Landz Lov oc Ret i alle maader aff all formue til Rette forhielpe ey anseendis enten Gunst, Gaffue, Venskab eller Frynskab for Uden nogen persons Høye eller Laffue Anseelse, aff Hvad stand oc Condition De Vere Kand, Mens udj alle maader Der udj, saa oc Hvis Videre tid effter Anden Hannem Anbefalis, instrueris, och udj samme Bestilling paa Vore Veyne bør at forrettis oc HVad sær hannem betois oc hemmelig bøer holdis, Skal hand aldrig ofr nogen obenbare, Mens aller Underdanigst Skiche oc forholde sig effter Der om afflagte æd, oc meddelte instrux som Det en tro oc oprictig inspecteurs oc tienere Vell Egner oc Anstaar, oc hand agter at suare oc Være bekient, til Hvilken ende hannem oc Originaler, oc Rigtige Vidimerede Copier aff alle forOrdninger, Breffue, Regenskaber, Jordebøger, Mandtaller, oc alt Andet, aff HVad nafn Det monne Vere, som i nogen Voris sager kand behffuis oc begieris aff Voris Skatkammer oc Cancelj, sampt Statholder, Amptmanden, oc alle andre Voris betienter i Norge UVeyerligen Skal Vorde meddelt, saa Vel som alle Voris Original Obne Bref oc Missiver som her Der fra Udgaar Denne Chargo angaaende Skal Vorde hannem tilstillet paa behørige Stæder at hen Ordinere for HVil hans Tro tieniste Vj Naadigst haffuer BeVilget hannem til Aarlig Beholdning 600 RigsDr. som hannem aff Voris Jntræder Aarlig rigtig skal Vorde betalt, Hvor VOris Rentemestere hannem assignerer, oc Der for Uden, at niude Den tiende part af alle Confiscationer, som Uden for Voris Andre Jntræder Ved hans flid opdagis oc til Veye bringis, eller oc aff andre forsømmis oc Understickis, eller oc hid til Dags allerede fortaugder.

HVilket Skal Begynde oc ANgaa fra den 2 Junij udj Nærværende Aar, oc Continuere imeden hand er udj samme Voris tieniste, oc Den forsVarligen forrestaar. HVorfore Vi oc ey heller nogen sag som hand haffuer opdaget, eller i Reten giort Anfengig, Ville affstaa, førend hans underdanigst erklæring kommer, Der hos oc nyde sin benaadede Anpart som forreskrefuet staar, oc hafuer hand alle Confiscationer til sig at Anamme, oc Derfor effter Voris sær Naadigste Udgangne Befalning giøre Aarlig Rictighed udj Voris Skatkammer, til med haffuer Vi for naadigst gor anseet, att hans Gang oc sæde Skal Vere :/ effter Den Chargo ham aff osz Aller Naad. er for Undt oc paalagt nest effter Voris Bispen oc Laugmand i Vort Rige Norge. Vi Ville oc Naadigst for all ofuerlast oc onde affectioner hemmelig oc Obenbare aff nafn det er, her med tage Voris Jnspecteur, huusfolch oc tienere i Voris egen Kong. Naade, Skierm oc forsuar til en hvers Retmessig straff, som andet end Billigt, oc Retholder, Amptmend, Biscopen, Laugmend, oc alle andre Voris Høye oc Nedrindition De ere ernstlig forholdet oc befalet, at de samptlig i alle forrefallende Occationer Vere Hannem assisterlig til at forrette med flid oc troskab, HVIs Hand er oc bliffuer Anbefalet, saaledis at ieg Billig Klagemaal der ofuer kand Vere. Forbiudendis alle oc en hver her imod som forreskreffuet staar at hindre, eller udj nogen Maade for fang at giøre Under Vor Hyldest oc Naade.

Giffuet paa Voris Kongl. Residentz udj Kiøbenhafn d. 22. 8br. 1666.

Under Vort Zignet

Friederich.

L. S.

Frederich Den Tredie aff Gudz Naade Danmarkis, Norgis Vendis oc Gotti Konning etc. Ulrich Friderich Guldenløv til Amptmend, Commissarier, Bisper, Laugmend, Stictskrfuere, Præsidenter, Borgemester oc Raad, Cantoiret i Bergen oc Rettens Betiente Nordenfieldz her i Riget, med Gud, oc giøre Vitterligt, at Eftersom aff Ko. Ma: Min Aller Naadisgste Herris Naadigste Anordning, Udførlig

6.

fornemmis, at Kongl. Jnspecteur Nordenfieldz udj Norge oc har fuldmectige effter hannem Naadigst Giffuen bestalling adskillige Bffue oc Documenter til hans Kongl. May: tro tienistes obakt Behøffu saa oc Baade i Retten oc Uden forre all billig oc behøffuelig assintz, Da erindris eder her med oc paa Kongl. May: voris Aller Naadig Herris Veyne Befalis, at i Uden all ophold oc Undskyldning udj alle Kong. May: sager strax befordrer retten, sampt endelig Kiender oc I mer Uden persons eller nogen tings Anseelse som i Vill forsuare, sa oc i alle forrefaldende Occasioner naar bhffuis oc begeris, Verer Bemelte Jnspecteur, sampt hans fuldmegtige, Thienere fuldmegtige oc HVis aff Breffue, protocoller, Regenskaber, sær Benaadinger Søder oc pante-breffuer, Mandtaller oc all Andet, com et HVert Ampt, Biscop eller Laugdømme BYes eller Uden BYes personerDeris Bestillings Begreb Vedkommer Bhøffiis eller begieris dennem UVeyerligen ANVisis, oc enten in Originalj imod Revers eller oc Under hender oc segll, ord fra Ord Vidimerte Copier Strax meddelis, som oc Uden all Undersleff som Tro mend oc ædsoerne hans Kongl. May: Undersotter til forskrefne Jnspecteur, eller hans fuldmectig Skrifftlig Angiffue alt hvis som Underlens betræde Embeders forValtning enten om hans Kong. Ma. eller Det Kongl. Husis Høykongl. respect oc Reputatione Misbrug eller oc Jnteresse oc Rettens forhold, oc i Andre maad. som daglig forrefalder, eller effter handen Kommer for Dagen, At Jntet aff Hans Kongl. May: Høy-Kongl: Regalier, Arffue ret, Gaffn oc Skyldige tieniste Skal Underskichis Men all Skade oc forderff Der Ved hindris oc affuergis, oc Rettens Administration til Landetz JndVoneris retmessig forsuar merkelig Styrkis. Oc Skall alle Fogder oc Sierenskriffuere, sampt Bonde Lehns mend Undskyldning at forOrdne oc Betiene Retten, sampt holde Louglig ting oc Stefne, oc tilsige Almuen at møde, saa magne Under Vedbørlig Straff som behøffuis, sampt Jndsteffne sager effer femte Stefne som Hans Kongl. Naad: Udstedde forOrdning i Fiscalers Sager dat: Københafn d. 18. Obr. 1664 om formelder paa alle de tider oc stæder Jnspecteren eller hans fuldmegtige til hans Kong. May: Thieniste eragter fornøden oc Det begærendis Vorder saa Vit billigt oc Mugeligt, Saa oc at hand eller hans fuldmegtige Uden oppehold ofuer alt befordris, HVor Ved hans Kong. May: Naadigste Villie fuldbyrdis. Der effter en hver Vedkommende Ville Vide sig at rette som forsuarligt.

Actum Aggerhuus d. 23 Martij 1667.

L. S. U. Gyldenløv.

Den 28. avgustj NærVerende hans ÆrVerdighed Bispen, M. Arnoldo de Fine, Hr. Jona Pedersøn, M. Ambrosio Hardenbech, Clavs Nielss. , Hr. Samuel Hanss møtte i Retten paa Bergen Dom-Capitel Boel Simonsdatter oc hendis procurator Søfren Thomass. Diszligeste hendis æcte Mand Hendrich Peder Lavritzøn oc hans procurator Baltzer Virtmand udj deris paahør bleff Voris Udstede Capitels Citation lydelig oplest. Boel Simons lagde et Skrifflige Tings Vinde aff Hop den 29. Martij Ao 67 daterit, der med at demonstrer, Hvorledis Peder Lauritzøn Skal Vere Udlagt for en fader til Cathrine Lamers barn, som oc er bleffuen oplest. Peder Lavritzøn bleff tilspurt om hand haffde noget her imod at sige? Hvor paa hand Jndlagde et Skrifftlige Documente, deremod at Ville refutere nogel ord oc beskyldning som Boel i sin Citation hafde Ladet indføre, med andet mere som i samme Jnstrumente er Jndført, hvilket i lige maade er bleffuen oplest oc paategnet. Endnu Jndlagde Boel Simons Datter et Skrifftlige Vidne fra Capt. Levt. Anndrony Under hans eg. hand bekiend, at Catharine Lameers skulle for ham haffue sagt det at Peder Lavritzøn Var hendis rette Barnefader, som oc bleff oplest. Her paa bleff sagen optagen til nest-kommende Fredag, at da Kunde Gaaos endelig Dom.

Den 4. Septemb. Loed Hr. Thomas Gilberzøn sit Kongebref paa Aarestadz Sogns tilleggelse Under Det sore Hospital i Bergen lese, oc effterad Det Var bleffuen oplest oc paategney, Belff Hr. Thomas Gilbertzøn aff hans Ærværd. Bispen tilholden, at hand Jnden Sanct. Mortens Dag Skulle Under sin egen haandLeffuere fra sig en Rigtig designan paa De Mend oc Gaarder som har ligget Under Aaresta Kirke, oc som icke har Verit Lagt til nogen Vis Kirke. Bleff Der hos sagt at hans Kongl. May: bref Skal holdis tilbørlig ære oc Respect.

Eodem die møtte Capitelet igien effter forberørte affsigt, oc udj han Kongl. May: Commissarij oc Amptsfor Valteris Hans Hansøns nærværelse er Boel Simonsdatter med hendis Æctemand Peder Lavritzøn etter offt hørt oc examinerit. Hvor igien for retten saaledis er blefuen affsagt Effterdj Boel Simonsd: med hendis Procuratore beraabte sig paa flere proff at Ville udj retten mod sin Mand Jndføre till sagens bedre opliusning til med Skulle de forrige proff i egen person møde paa Capitulet til at forklare sine ord fuldkommeligen om den person Peder Lavritzøn som aff Catharine Lameers i sin barns nød Skal Vere næfnd Da bleff sagen optagen til fiorten Dage Der effter.

Effter fiorten Dagers forløb Comparerede ij Capitulet, hvor Boel SImonsdatter med sin Procuratore Søfrin Thomass. møtte, Diszligest Peder Andersøns Procurator, Oc da bleff Hr. Jørgen Pederss. i Rette fremkaldet, oc i deris paahør tilspurt, hvem der bleff Udlagt for Cathrine Lameers barnefader, da hand døbte Catharines barn? Der til suarede hand, at Der hand Skulle Døbe barnet spurte hand fadderne ad, hvem der er Udlagt for barnetz rette fader? Hvor til fadderne suarede, at Moderen Skulle haffue nafngiffuet en Officerer aff Norfiord at Vere hendis barnefader.

J lige maade bleff fremkaldet Karen SVensdatter, som effter tilspørgelse Vandt Dette, at effterad Catharine Lameer Var kommen fra Buchen, hvor hun paa en boende gaard hafe ligget i barsel seng, hid til Bergen, da bleff hun kaldet at Skulle komme til Catharine Lameer, som logerede hos Margrete paa trappen, at hun Skulle komme oc giffue hendis barndie, som oc Skede, paa samme tid sagde Catharine Lameers til hende, at Peder Lacritzøn, Boel Simonsdatters Mand Var hendis barns fader. Siden hente det sig, at Peder Lacritzøn gich dørren forbi da løb Catharine Lameers Ud ad dørren oc saa effter hannem. J det samme Stod Karen Monsdatter i sin dør, oc raabte till Cathrine Lameers, sigende, er dett eders barns fader? Da suarede Offte bet. Catharine Lameers: Ja Dett er mit barns fader, som var Peder Lavritzøn Sergant. Noch bekiente forbte. Karen SVensdatter, at hun Var tilforn Stefnt, at møde paa Bytinget, Der at afflegge Denne sin bekindelse. Men fordj Baltzer Virtmand bekiente sig iche at Vere Peder Lavritzøns fuldmegtig, da bleff hun for Retten affuist, oc motte iche afflegge denne gendis nu angiffne sandferdige beretning. Men effterdj dette Vidne med Andre flere bleffue for Retten tilsagde, Neste Raadstue Dag at møde, oc saa Ved æd at afflegge deris Vidne oc sandferdige bekiendelse, Da Skal partene der effter møde igien for os paa Berg. Capitell nestkommende Freddag.

Den 20. Sept: effter seniste affisgt, møtte vj Det ganske det Det Ganske Consistorium oc da fremstillede sig igien Boel Simonsdatter med sin procuratore Søfrin Thomæss. oc hendis Vederpartis procuratore Baltzer Vitmand, Jndleggende et Skrifftlige Raadstue Vidne om sir personer som Ved æd haffuer bedreffter Peder Lavritzøn at Vere Catharine Lameers Rette barnefader, som de oc har hørt aff Cathrine Lameers egen mund aff Berg. Raadstue D. 19. September.

Noch fremlagde Søfrin Thomæsøn paa Boel Simonsd: Veyne en Rigtig Testification om Den erklering som Boel i Nordfior aff Kirsten Jørgensdatter bekommet.

Parterne paa begge sider befue tilspurte om de hafde noget Videre med hin Anden i Ret en at Jndlegge? HVor til de samptlig svarede Ney. Bleff Der paa for Ret en saaledis affsagt, Effterdj Boel Simonsd: ført proff oc Vidne mod sin Æcte mand Peder Lacritzøn oc Dermed BeViser hannem i Ligemaade at haffue udj sit Æcteskab Begaaet leyermaal med Cathrine Lameers før Boels forseelse, Da Understaar Vi osz iche mod Ordinantzens Udtrækte Bogstaffue at adskille Deris Æcteskab, med mindre Den høye Øffrighed her udj Anderledis Vill Naadigst dispensere.

Den 25. Septemb. NærVærende Hans Hansøn Hans Kongl. Ma. Commissario oc Assessorio udj Ober-hoffretten udj Norge, sampt Befalnings-Mand ofuer Bergenhuus Ampt, Diszligest M. Niels EneVoldzøn Superintendent ofuer Bergenhuus Ampt, Diszligest M. Niels EneVoldzøn Superintenden ofuer Bergens Stifft, M. Arnoldo de Fine, Hr. Jona Pederss. , Hr. Otthe Hansøn, Clavs Nielss. , Hr. Samuel Karst. møtte udj Rette Hr. Anders Gaarman Sognepres til Hammers gield med sin Capellan Hr. Hans Daborg som aff sin Sogneprest for Ulydighed oc anden fortred udj embedet Var indstefnt. oc Lade Hr. Anders Gaarman sin giffne Citation ofuer Hr. Hans Daberg frem i Retten, som strax bleff oplest oc paaskrefuen. Diszligest fremlagde i Anders Gaarman den Compositz som Skede i provistens huus, bleff oc oplest oc paategnet. For Det tredie fremlade forbete. Hr. Anders sit Skrifftlige Jndleg mod Hr. Hans Daberg, Der med at ofuer bevise ham sine begangne favter, som oc bleff oplest oc paaskreffuen. Hr. Hans Daberg bleff effter Den første postis Jndhold tilspurt om hand kunde benegte Det at hand icke drig bort til byen Uden Hr. Anders Gaarmans Videnskab Tredie paaskedag forleden? Hvor til Hr. Hand Daberg suarede, at hand effter Thienistens forrettelse Var paa Mundal, oc derfra reyste hand til byen, men lagde en Seddell efftersig Hr. Anders Gaarman tilskreffuen, Dog fornam hand samme Seddell iche at Vere fremkommen, at den iche kom Sognepresten til hende.

Effter Den Anden postis bleff Klocheren paaa Hammer Jndkaldet, oc for retten tilspurdt, om Ungdommen pleyer komme til Sognepresten at lade sig ofuer høre førend de gaa til Sacramentet? Hvor til Klocheren Madz Søfrinss. suarede att iche ofuer tre eller fire af Ungdommen haffuer ladet sig ofuerhøre hos Sognepresten, førend De ere Gange til alters.

Der effter beff trende bønder drenger for Retten fremkaldet iblant Dem, en besynderlig som heed Olle Anderss. hvilken selff for retten bekiente, at hand aff Hr. Anders Gaarman for hans groffhedz Skyld i Børnelerdommen, bleff bortVist fra Skrifftestolen, oc siden otte Dager Der effter Bleff Hr. Hans daberg til Sacramentet Anammet. Samme person bleff aff hans ÆrVerdighed tilspurt oc examinerit om Alterens Sacramentis rette Brug, Men hand lod da tee oc see sin Groffhed at hand Var Ganske UbeqVem til Nadverens Sacram. Deelagtighed.

Effterad Den Tredie post aff Hr. Anders Gaarmans Jndleg er repeterit bleff Klockeren for retten tilspurdt, om hand iche bar bogen til ham effter forbte. Tredie ostis Jndhold? Hvor til hand suarede, Ja. Bogen till hoffuetkirchen bleff esket at fremleggis i Retten, som oc Skede. Klocheren bekiente i Ligemaade, at Hr. Hans Daberg sagde, Det Var galskab effter mere bete. den tredie postis Jndhold. Men Hr. Hans Daberg negte Det for retten. Klocheren bekiente end ydermere, at Hr. Hans Daberg Var i stuen, hvor Hr. Anders Gaarman lagde Joen Blæssøn forre oc loes ham Vide hvad hans Skyldighed Var i dette tilfelde om Ungdommen. Oc Der Hr. Hans Daberg gik paa Dørren, sagde hand at hand Ville iche effterkomme hans Begiering, med mindre at Hr. Anders garman Ville giffue ham Det Skrifftligen.

Der effter bleg Hr. Hans Daberg aff hans ÆrVerdighed Bispen tilspurdt, om hand med en goed samVittighed Kunde suære Derpaa at hand iche haffuer giort effter Den Tredie postis Jndhold? Her paa begierte Hr. Hans Daberg dilation, saa Ville hand Der paa Skrifftligen suare.

Effter at Den fierde post Var oplest bleff Hr. Hans Daberg tillspurdt om hand iche Reyste bort fra gieldet Sognepresten UaffVidende? Her paa begierte Hr. Hans Daberg i Lige maade Dilation, til at forklare Denne sin bortReyse til byen. Oc udj samme sine absentier om udj Hr. Anders garmans Jndleg findis, Ville Hr. Hans Daberg haffue dilation, til en anden tid at suare.

Anlangende det som i den fembte post findis om Johannis Holmis i Mælandz sogn, hans qVindis Dødelige Affgang Uden Sacramentetz Deelagtighed, hvilket aff Den affdøde var søgt oc begierit. Manden bleff paaraabt, men Var iche nærVærende.

Den siette post bleff oplest effter hvilken Hr. Anders Garman bleff tilspurdt om tiden, naar predichen paa Hammer begyntis? Hvor till Hr. Anders Garman suarede, Der klochen Var halff tolff, oc Var Ved Den sædvanlige tid endet Klochen tu effter Middag. Effte samme postis Jndehold bleff Hr. Hans Daberg tillspurdt om hand iche tog nogle aff Kirkefolkene Under tienistins forrettelse med sig til byen Hr. Hans Kunde Dette iche benegte.

Den Ottende post Loffuede Hr. Anders Garman beVise med trende Mendz Hender oc Zignation, som oc Skede, Videre haffde Hr. Anders Gaarman i denne Gang i Retten Jndlegge.

Der effter begierte Hr. Hans Daberg, at hans Kongl. May: breff Angaaende Hr. Anders Garmans Giffne Kaldz breffs Confirmaon motte bliffue oplest, som oc Skede. Diszligest bleff Hr. Hans Dabergs Kaldz breff in originalj oplest oc paaskreffuen. End ydermere Loed Hr. Hans Daberg sit Ordinatz Breff lydelig oplæse oc paaskriffue. Videre haffde Hr. Hans Daberg paa Denne tid iche udj retten at fremlegge, men Begierede dilation udj Otte dagers tid. Hr. Anders Gaarman Begærte aff hans ærVeerdighed, at ham motte meddelis Copier aff de breffue som Hr. Hans Daberg hans ÆrV. haffue tilskreffuet siden Den seniste Compostion. Det samme begæredte hr. Hans Daberg aff hans ÆrVærdighed, at hand udj samme maade Ville forUnde hannem Copie aff Hr. Anders Gaarmans breffue. Dett oc hans ÆrVerd. Beloffuede en hver aff dem at Skulle effterkommis. Derpaa bleff sagen optagen til Den Ottende Dag nest effter. Klocheren bleff oc tilsagt da ig. at møde for Retten, sit giorte proff Ved æd att afflegge.

Samme tid bleff Hr. Peder Olss. Sogneprest til Stor Øen med sin Medtienere Hr. Nathaniel Madtzøn for retten fremkaldet, oc i deris egen paahør er Citationen ydermere oplest. Derpaa Jndlagde Hr. Peder SVening et Skrifftlig Jndleg, der med at forsuare Dett som Citationen om meldte, som bleff oplest oc paategnet. Der effter bleff Hr. Nathanaels kaldzbreff i Retten fordret, som oc ehr Jndlagt, oplest oc paaskreffuet. ydermere Lade Hr. Nathanael sit Ordinatz Breff som oc bleff oplest oc paategnet.

Der paa er Hr. Peders Jndleg examinerit, oc mod den første post fremlagde Hr. Nathanael sit Kaldzbreff oc hosfølgende Ordninatz breff som samme post forklarer. Den Anden post bleff Hr. Nathanael iche ofuer BeVist. Till Den Tredie post suarede Hr. Nathaneel Madtzøn, at hand kunde iche søge Hr. Pede4rs bord, fordj hand hafde Der paa Sæden iche noget Dygtigt Logemente. Effter Den fierde post bleff Hr. Nathanael tilspurdt, med hvis forloff hand haffue satt sig paa sin gaard? Der til suarede hand, at Det Skede for hans Magelighedz Skyld, oc at hand haffde iche saa god Logemente udi prestegaarden, som hand billigen oc med Rette burde haffue. Till Det tilleg som meldis i Den fembte post, suarede Hr. Nathanael, at hand iche haffuer beskyldet hannem Derfor, Men Bærent Aarning i sit breff til hans ærVærdighed beraaber sig paa Hr. nathanael som et Vidne. Her paa bleff Hr. Nathanael Madtzøn ig. tilspurdt om hand Viste, Hr. Peder noget i nogen maade at beskylde, som kunde Vere hans Embede præjudicerlig? Her til suarede Hr. Nath: at hand Viste ham intet Uskicheligt at tillegge, ey heller ham noget tillagt haffuer. Til Det som mere meldis i Den femte post Jndlagde Hr. Nath: en beskichelse til Hr. Peder udj retten Und. Anders Rasmussøns oc mathiæ Olsøns hender, Der med COmponerende all Den UVenskab som Dennem Kunde Vere imellom som oc bleff oplest oc paaskrefuen.

Effter Den Fembte postis Jndhold begierede Hr. Nathanael at Hr. Peder motte i Retten fremlegge Det Jndleg, som for provisten bleff fremVist, Dett oc aff hr. Peder Skede, som bleff oplest oc paaskrefuen. Der paa bleff tvende bønder Thor EnstappeVold oc Anbiør ibidz i Retten fremkaldet oc tilspurt, om Hr. Nathanael i Deris paahør haffue ladet nogle Ærærige Ord falde om Hr. Peder Olss. ? Hvor til De suarede oc sagde, at Hr. Nath. slog med sin hand paa bordet oc sagde, Jeg er iche en phantast. ellers sagde De, at De iche haffuer seet Hr. Nathanael at haffue enten truet eller slaget sin Sogneprest.

Ydermere sagde Hr. Peder Olss. oc mente, at Det Var hans hustruis ære oc reputation for nær sagt, at hun Skulle haffue stoppet en tobachs pibe med talg til Hr. Nathanael. For Det Andet at Hr. Nathanael sagde, at hand actede iche Denne qVinde som Den første, fordj hans Skulle hafft Den førstis datter til æcte. Mere bekiente ofuenbete tVende bønder, at Der De Ville følge Hr. Peder til søes, bad hand Dem at gaa hiemb. der De Vare paa halffVeyen kommen, siden kom Hr. Nath. Dem i møde med en Anden mand, oc De Vare begge til hest, Men kunde iche sige noget Uskicheligt om Dem.

End ydermere kom Alff Nedre Valen frem i retten, oc bekiente paa sin QVindis Veyne, at effterad Hr. Peder Olss. oc hans Qvinde Vare komne i hans huus, Da kom Hr. Nathanael Der effter Ved en halff klocheslett oc i hans huus, hvor Alffs qVinde hørte, at presteqVinden oc Hr. Nathanael hafde nogle ord tilsammen, som hun iche forstoed. der effter Gich hans qVinde Ud aff Stuen, bleff Dog omsider begæret en Drich Øll, som hun oc Jndbar. Oc lidet Der effter som hun Var Udgangen, kom en fattig qVinde som i stuen var Udløbende oc raabte, Elj kom ind i stuen. Oc Der hun nu Jndkom stod Hr. nathanael Ved bordet, oc slog med sin hand paa bordet, Da Hr. Peder sad for bordenden. QVinden tog Hr. nathanael Ved men oc sagde, Det sømmer eder iche saaledis at giøre, d. paa Gich H. Ped. paa dørren oc Hr. Nathan: med ham.

Til Den siste post begierede Hr. Nathanael Madtzøn at hans Skutzmal i profueistens NærVærelse i hans visitation ham aff almuen giffuen, otte oplæsis, som oc Skede. Der effter sagde Hr. Ped. Olss. At hand Denn Der paa bleff Sagen optagen til Den 23. Octob. nest effter.

Effter forrige affsigt Comparerede Det Ganske Capitell, oc Da møtte igien Hrr. Anders Garman mod sin Medtienere Hr. Hans Daberg hvor forbte Hr. Hans Daberg Jndlagde sin Replic mod Hr. Anders Garman, som oc i eff oplest ov paategnet. Der offter bleff Hr. Hans Daberg tilspurdt om hand haffde noget Videre i Retten at Jndlegge? Hvor til hand suarede Ney.

Her Hans Daberg aff hans Sogneprest tilspurt, om hand iche ble Jnkaldet om afftenen udj hans Stue, Da hand stod i porten oc om han kunne negte Det? Hvor til Hr. Hans suarede, at Hr. Anders Garman Skulle beVise ham det. For det andet tilspurte Hr. Anders Garman sin Medtienere om hand iche lagde Recessen for ahnnem paa sit bprd oc Viste ham Der aff hvad hand Skulle Rette sig effter, oc om hand kand negte Det, at iche saa Skede? Hr. Hans Daberg benegter Den ganske post, oc begierte, at Detmotte ham beuisis. Hans ÆrVerdighed Bispen spurdte Hr. Hans Daberg ad, om hand Dette med sin Æd Ville bekreffte? Hvor til hand suarede Affirmanti icumbit probatjo. Hr. Hans bleff end mere tilspurdt, om nogen tieniste ehr bleffuen forsømt? Der til suarede hand, at iche nogen tieniste ehr bleffuen forsømt, oc selff haffuer Giort sit Der till, at iche nogen Skulle bliffue forsømmet.

Johannes Homen bleff for retten fremkaldet oc tilspurdt naar hand haffde bud effter presten? Der til suarede hand om Onsdagen. Bispen tilspurdte Hr. Hans Daberg hvor med hand Ville beVise sin sygdom, oc hvad for Medicin hand haffuer brugt? Hvor til hand suarede, at hand Det Ville beuise. Hr. Hans bleff aff hans ØrVerdighz mere tilspurt, effterdj hand iche saa nogen sygdoms tegn paa hannem, Om hand iche bleff befalet, strax om Mandagen at forføye sig hiemb, Da hans ÆrVerd: talte med hannem? Oc Der Hr. Hans Undskyldede sig, at Det iche Kunde Ske om Afftenen, Skulle Det forbliffue Jndtil Morgenen, Da hand sagde sig strax att Ville reyse hiemb? Hr. Hans suarede, Jeg haffde gierne som udj Dette, saa udj alt andet i all Underdanighz Skichet mig Dersom forerlagde Aarsager iche haffde forhindret mig.

10.

Hans ÆrVerdighed sagde, at Hr. Hans Skulle Suare egentligen, om hand iche bleff befalet at reyse hiemb? Her til Ville Hr. Hans iche egentligen suare, hverken Ja eller ney, men sagde hand kunde iche.

Hr. Hans bleff i Lige mande tilspurdt, om hand haffde Ladet sin sogneprest Vide aff hans svaghed, effterdj hand iche kunde negte Det, att hand io Var tillige med hannom i byen? Hvor til hand intet kunde suare eller sige.

Hr. Anders Garman bekiente, at LaVritz Sandall haffde for hannem bekient, at Hr. Hans Daberg haffde bole Gange hafft bud effter hannem i Kirken, Var oc en aff Hr. Hansis flytnings folk.

Hr. Hans Daberg bleff forreholden at forklare Vrite Skaris exempel. da er Der med saaledis, sagde Hr. Hans effterat ieg Den 27. Martij 1664. Da ieg kom fra HoSanger Kirke som flytningsfolken Ved Hammers brygge fra Skare i Seimbs sogn, hvilke ieg effter min Sogneprestis tilsige fulte at berette Den sluge. Oc Der Jeg kom i Stuedørren, møtte folkene mig grædende oc raabende, at Aanden ret nu Var faren aff hende, oc gich da rychtet at Hr. Anders Skulle haffue samme Dag, Da hand paa Seimb forrettede tienisten, Været fordret baade for oc effter tienisten till hende, paa Det som Klocheren tilforn i sagen haffuer bekient, gich hand nu igien frem for Retten, effterat alle poster for hannem er leffuen oplest oc æden forrelagt, oc med opragte fingre giorde sinbogeræd, at Det Var i all sandhed Skeed, som hand i Denne sag før haffuer Vidnet. Videre haffde De iche i Retten at fremlegge paa Denne tid, men bleff paa begge sider ædsket Dom. Der paa bleff sagen til nestkommende onsdag til endelig Dom optagen.

Den 9. Oct. bleff Capitell igien holdet, oc da Comparerede hand ærVerd:Bispen Med Hr. Jona Pederss. , M. Ambrosio Hardenbech, Hr. Otthe Hansøn, ClaVs Nielss. oc Hr. Samuel Hanss. , Men Commissarius Hans Hansøn Møtte iche, dog excuserende sig Ved en Skrifftlige Missive, at hand Denne Gang iche Kunde betiene retten, effterdj Hr. Hans Daberg tilforn i samme process skulle haffue sagt ham partisk at vere. Da fremkom Hr. Anders Garman igien for Retten med sin Medtienere Hr. Hans Daberg hvor en hver aff Dem bleff tilspudt, om De end haffde noget udj Retten at Jndlegge? Hvor til De suarede ney. Hr. Anders Garman bleff tilspurdt, hvor med hand Ville beVise Det, at Hr. Hans Skulle hafue Draget ham hans tilhøreris affection fra, oc Der med at affskære hannem sine accidentier? Her til suarede Hr. Anders Garman først, at hand giør sig god almuen, i Det hand Anammer Ungdommen U-examinerit till Sacramentet, som Hr. Anders selff tilforn haffuer Vist fra Skrifftestolen. For Det Andet suarer Hr. Anders Garman, at Hr. Hans Daberg Ville tage ham sine accidentzier fra, Dersom hand Skulle faa forloff at boe for sig selff Uden prestegaarden, til med Skal Hr. Hans i en aff sine Skriffuelser haffue begærit at Ville tiene Uden Kost oc Løn om hans begering motte ham Concederis. .

Hr. Hans bleff tilspurt, om hand iche bekom sin Kost oc Løn naar hand Var syg? Hvor til hand suarede, at hand iche kræffuede Den, fordj hand Viste Det Vell, at hand penger soed i goed behold hos Hr. Anders Garman Jlige maade bleff tilspurt, om kosten i hans sygdom, om Den er hannem nogen sinde bleffuen negtet? Hvor till hand suarede, at hand fich Jngen. Hr. Anders suarede igein, at H. Hans Skall hannem Det beVise, sigermere, at hand aldrig haffuer negtet ham nogen mad.

Hr. hans Daberg protesterer for Rettenat De poster som hand hafuer mod Hr. Anders, begærer hand at motte opsettis til en anden tid, hand Der udj Kand tage Citation.

Her effter bleff Hr. Anders Garman tilspurdt, om hand i Denne sag haffde noget Videre i Retten at fremlegge? Hvor til hand suarede Jntet Videre udj hoffuet sagen, Men begærte endelig Dom i sagen.

Hr. Hans Daberg bleff i lige maade tilspurdt, om hand Denne gang haffde noget Videre i Retten at Jndlegge? HVor til hand i Lige maade suarede Ney.

Bleff Affsagt. Effterdj 1. Udaff Den Skrifftlige forligelse imellom Hr. Anders Gaarman paa Den ene, oc Hr. Hans Daberg paa Den Anden side, sluttet Den 12. April udj nærVerende Aar, befindis, at Hr. Hans Daberg haffuer oc tilforn loffuet udj tvistighed oc Uforligelighed med sin sogneprest Hr. Anders Garman, oc hannem Da, effter hans egen baade Mundtlig oc Skrifftlig Ansøning er beVilget en Venlig oc kierlig Composition Uden Da nogen forregaaende Dom: oc hand udj samme Skrifftlige forligelse :/ for Uden Det som hans Kaldzbreff Ordinantzen oc Recessen hannem tilfolder /: paa ny haffuer obligerit sig at Skiche sig mod Hr. Anders som en Lydig, Tro oc tienstactig Medtienere oc huus Capellan Under saadan forplict, Dersom hand giorde Der imod, Da Den forrige sag at stande hannem Oben, oc hand Uden Videre forfall at Lide effter Ordinantzen oc Recessen etc.

2. Udaff De Acter nu i Retten Jndlagde, Angaaende, hVad siden Denne forligelse passerit ehr, fornemmis, HVorledis Hr. Hans Daberg (1) er paa adskillige tider forreyst Udaff prestegieldet paa sin egen hand oc forlat menigheden for Uden sin Sogneprestis Minde eller skichelig ad Varell, Ja endoc imod hans Utrychelige forbud, naar hand selff haffuer hafft ærinde at forreyse, Hvor imod Hr. Hans iche nogen Lovlig eller nøyactig Undskyldning for Retten haffuer frembragt, men befindis i saa maade at haffue Værit foragtelig oc trodsig imod sin Sogneprest, tVert i mod baade sin egen forpligt saa oc Ordinantzens, Fol. 48.

11.

(2) Haffuer Hr. Hans imod Recessen fordristet sig till at Anamme De Unge til ALters, førend De sig till forhør hos Sognepresten haffde ANgiffuet Ja oc De som aff hannem for Deris Groffhedt nygeligen Vare afffuiste Der udj iche allene præjudicerit Kongl. May: bogstaffue, Sogneprestens Myndighed, oc Den Skichelige Orden som in Ecclesia bør at observeris men end oc bestychet Den Vankundige udj sin Vankundighed, at naar De Uden forregaaende examine bliffuer admitterede, beflitterde sig siden iche paa noget Videre at Lære, som Det oc udj Den som her for Retten bleff examinerit, befundet ehr.

(3) Haffuer Hr. Hans med sin bortreyse fra prestegieldet som Skede Dnca XI Trinit: sist forleden TVert imod hans sogneprestis forbud, och formedelst sin lange Udebliffuelse samme gang her i Byen TVert imod AlVorlige paamindelse oc befalning Værit Den største Aarsage, at Johannes Holmes QVinde paa Mæland er bleffuen fosømt, oc iche effter begiering udj hendis salighedz sag betient paa hendis yderste.

(4) Kand Hr. Hans oc iche benegte, men maa vedstaa, at hand Dnca XIV Trinit: iche allene forsømte selff at gaa til Kirke udj Hammer, Der tienisten Skede, Menigheden til et got exempell, men endoc Under tienisten begaff sig paa Reysen til byen, oc tog med sig en Deel aff Dem som Vare Komne for at høre gudtz Ord, till fløtnings folch, Dennem oc Den hele ALmue til for Argelse, Da Hr. Hans haffuer Dog iche noget Vichtigt eller hastigt ærinde att forre Vende.

End her for Uden Giffuer Klocheren Vidnisbiurd, som hand Ved æd her paa Capitulet haffuer afflagt, endog Det er et enligt Vidne, effterdj hand oc Da Var enlig tilsæde, nochsommeligen tilkiende hVad haarden oc foragt Hr. Hans hafuer beVist mod hans Sogneprest. Hr. Hansis egen Roptiske Apologie i Retten fremlagt imod Hr. Andersis Jndleg bedreffter Dett samme.

Her imod haffuer Hr. Hans iche noget udj Retten AnViist hvor med hand tilbørligen beViser Hr. Anders sig Anderledis imod hannem at haffue forholdet, end som hand baade effter siste forligelse, saa oc effter Ordinantzen burde at giøre, Undertagende at hand formener Hr. Anders burde iche at haffue sat sig imod hans begæring ): at Vere Uden prestegaarden oc boe absonderlig for sig selff.

Effter saadan beskaffenhed haffuer Vi iche rettere Kundet Kiende oc Dømme, end at Hr. Hand Daberg haffuer io selff brudt Den forligelse imellom Dennem sluttet, oc i saa maade giffuer Aarsag til Den megen Urolighed oc forargelig Væsen som siden har Værit mellom ham oc hans Sogneprest: Som oc udj adskillige poster forseet sig imod sit embedtz plict, oc maa Være aff Det slags prester hvor om meldis Ordinantz: Fol. 34. Der ere alt for meget tilbøyelige til Klammer oc trette, oc bør Derfor som en U-rolig, U-fredelig oc U-lydig fra sit Kald oc Den hellige Tieniste som hannem her till Dags haffuer Verit betrod udj Hammers prerstegield att Vere affsat oc fraVist. Oc Hr. Anders Garman i hans Sted att Kalde sig en Anden Skichelig perosn till en Medtienere effter Ordninantzen. Oc som Hr. hans haffuer begierit De poster som hand udj sin Apologiæ indfører mod Hr. Anders, at maa opsettis, Jndtill hand Der udj faar taget stefning, Da har Vj nu paa Denne tid i De samme iche noget at Kiende.

Actum. Berg. Dom-Capitel d. 9. 8br. 1667.

Den 6. Novembr. NærVerende Laugmanden Jens Tolles fuldmectig udj Slodzloven, hans ÆrVerd: Bispen med samptlige Capitularibus møtte udj Retten for oss paa Bergen Dom-Capitell Anne Hansdatter Tode med sin ædsvorne Procuratore Søfrin Thomass. som Ved Voris Udstedde Citation haffue Ladett Jndstefne sin Æctemand Jacob Sten for Utilbørlig medfart mod sig, hvilken udj retten er blefeun oplest oc paaskrfuen. Dissligest bleff udj retten Jndlagt et Skrifftlige Vidne som for Den Verslige rett haffuer afflagt Deris æd til Sandhedens bekrefftelse, bleff i lige maade oplest oc paaskrefuen. Noch Jndlagde Anne Hansdatter Ved sin Procuarorem et Skrifftlige Jndleg som oc er blefuen oplest oc paaskrefuen. Jacob Sten blef tilspurdt om hand hafde noget i Retten mod sin QVinde atJndlegge? Hvor til hand suarede ney. Men sagde, Jeg begærer Naaden oc iche retten, oc beraabte sig paa en god forligelse med sin Qvinde, at Dersom hand iche her effter leffuede med hende Vel oc Venligen, saa Ville hand haffue forbrudt sin hals, hvor paa hand oc Ville Giffue sin Skrifftlige Forplict.

Jacob Sten bleff forligt med sin QVinde oc loffuede at Ville giffue en streng forplict fra sig Skrifftligen, i midler tid skalt hand bliffue i sin Arest. Dernest bleff hand forligt med sin Værfader oc Værmoder, bad Dem om forladelse, oc sagde sig intet U-ærligt at Vide med dem, Men hvis hand før haffuer sagt ehr Skeed aff hastighed i Vrede oc Druckenskab. Oc fuldkommeligen her med ærklerede dem for De SKældz ord, hand Dem for Den Værslige rett haffuer tillagt.

Den 20. Novembr. bleff hans Kongl. Mayest: breff om Pricessin Steyr oplest daterit paa hans Ma. Konglige Slott Lytzborg D. 23. Octob. 1667.

12.

Eodem die NærVerende Jens Tolles Fuldmegtig udj Slotzloven, Dissligeste hans ærVerdighed M. Niels EneVoldzøn med samptlige Capitularibus møtte igen for oss paa Bergen Dom Capitell Hæderlig oc Vellærde Mand Hr. Peder Olss. Sogneprest paa Stor Øen med sin Medtienere Hr. Nathanael Madzøn. hr. Peder Olaa. besuærede sig ofuer Soeren Skriffueren Christen Raft, oc gaff forre at hand iche fich sine proff horhørt, oc ey sine documenter igien, HVorfor hand nu iche Kunde farefort med sin Process. Her paa strax affsag, at Vj Denne Gang iche Kunde giøre noget her Ved, ey heller giffue nogen Endelig Dom udj sagen.

Den 4. Decembr. NærVerende hans Kongl. May: Velbestaltes Commissario Hans Hanss. , Dissligest hans ÆrVerd: Bispen med samptlige Capitels Herrer Møtte udj retten paa Voris Begen Dom-Captiell ædsoerne Procurator Søfrin Thomæsøn fuldmegtig aff Anne Castensdatter Fich, Dissligeste Lucas Guldsmed udj hVis paahør Voris Udstedde Capitels Citation offuer hans Søn Anders Lucass. giffuen, bleff Lydeligen oplest oc paaskreffuen. Der effter bleff raabt ad Anders Lucass. , men var iche at finde. Der nest Jndlagde Søfrin Thomæss. et Raadstue vidne Under Stadz Secretarij hand, som oc i eg. peerson Var tilsæde, effter tilspørgelse bekiente, att Anders Lucass. Var Reyst fra sin æcte qVinde Anne Castensdatter for 7 Aar siden, bekiente ydermere, at De haffue bekommet Skriffuelse fra hannem, Da hand boede udj Christians haffn, oc i samme Skriffuelse beretter hand, at hand Var Viet med ett QVindfolk udj Amsterdam, oc nu boede udj Christians haffn, oc haffuer Afflet TVendde sønner med hende. Noch bleffue de tilspurte, om Anne Castensdaater Fich haffuer her i midler tid Skichet sig Vell? HVor till Lucas med sin SVoger sagde, at De haffue intet Andet fonummet, end at hun io haffuer leffuet Vel. M. Ambrosis i Lige maade effter tilspørgele Viste intet Andet, end at io haffuer Leffuet Vell.

Effter Denne sags beskaffenhed er for retten affsagt saaledis: at fordj Anne Castensdatter for Retten loffligen haffuer beViste, at hendis forrige Æcte mand Anders Lucass. haffuer for 7 Aars siden forlatt hende med trende børn, Oc Ladet sig med et Andett QVindfolk Vie udj Amsterdam, med hVilken hand oc nu Skall haffue Afflet TVende sønner. Da kand Vi her udj iche Rettere Kiende eller Kømme, end att Anne Castensdaater Fich io maa Være hendis førrige Æcte mand Anders Lucassøn qVit oc ganske entlediget. Oc maa Der imod effter Ordinantzen tilladis et andet æcteskab effter Gudz forsiun.

Anno 1668 Den 29. Januarij bleff Capitel holden, oc Da Comparerede Comissarig Hans Hanss. oc hans ÆrVerdighed Bispen M. Niels EneVoldzøn Randulf, Dissligest M. Arnoldus de Fine, Hr. Jonas Pederss. , M. Ambrosius Hardenbect, Hr. Otthe Hanss. , Hr. Samuel Hanss. som samptligen haffuer hafft udj goed Agt at sette effter SæVanlig bruk Capitels Taxt paa Irke tienden, som Skulle haffue Værit Skeed forleden Aar Ao 1666, Hvis Gen. Major ReicVin Det iche med nogle Sær Missiver haffde forhindris Ved Det, At alle Kirke tiender Skulle Værit Laft til Magazin huset, Men nu befindis at haffue forgleffuet hos Kirkerne. Er Derfor taxten satt for nest affuiget Aar 66 saaledis:

j tynde got Rent Korn. . . . . . . . . . 10.

j tynde Halff Rente. . . . . . . . . . . . 7 1/2

j tynde haffre. . . . . . . . . . . . . . . . . j Rdr Hvor Ringere er for 5.

j Lb smør. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9 Ort nemblig syndmør oc sogn. Andre Varer effter SædVanlig Taxt.

Taxten for Anno 1667 er satt i lige maade som følger

j Td. Rent Korn 9.

j Td. halff Rent. . . . . . . . . . . . . . . 7.

j Td. haffre Korn. . . . . . . . . . . . . . j Rd. hvor Ringere er for 5

j Løb smør. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9 Ort ): paa syndmør oc Sogn

j Wog fisk. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5 Mark. ): 5

Andre Varer effter sædVanlig taxt.

holdet

Den 6. Februarij bleff Capitulet, hVor Commissarig, Bispen, Præsidenten Herman Garman, Borg: Offue Jenss. , Clavs nielss. , Hr. Samuel Hanss. , oc Da bleff igien Jacob Sten oc hans qVinde Anne Hansdatter Tode, for Retten fremkaldet siden Den seniste forligelse. Oc bleff Da befunden, at Der haffuer Værit stor Uforligelse imellom dem siden Den tid, Men av qVinden haffuer Værit Aarsag Der till, som Øyenskiønneligen Var at see paa manden, At hun haffue Skamferit Ansictet med en æske oc haarde slag, saa hand Var baade blaa oc blodig. Hvor paa De endnu bleff adVaret, at De

13.

i beste maade Skulle Leffue. Vell med hin Anden oc paa ingen aff siderne giffue nogen Aarsag til Uforligelighed. der som Jacob Sten Giffuer paa ny nog. Aarsag till Klammer oc ny trette, Da Skal hand Lide effter sin forplict. Findis oc Skylden hos hende, Skal hun forVisis Denne by oc Menighed. Men Dersom SKylden findis Lige hos Dem begge, Da begge Byen at rømme, paa Dett at saadant forArgeligt Væsen aff byen Kunde affskaffis oc Udryddis.

Den 3. Aprilis nærVerende Commissario hans Kong. May: Amptmand ofuer Bergen huus Lehn, hans ærVærdighed Bispen, M. Niels EneVoldzøn, M. Arnoldo de Fine, Hr. Jona Pederss. , M. Ambrosio Hardenbech, Hr. Otthe Hanss. , Clavs Nielss. , Hr. Samuel Hanss. , møtte for Retten paa Bergen Capitell Velagte Mand Thomas Pederss. Det Søfarende Fat ig husis forstander, som haffue Ladet Kaldet Hr. Thomas Gilbertzøn for retten formedelst nogle anormiteter som hand i sit Embedetz forretninger haffue begaaet baade udj en oc Anden maade, det hand Loed Skrifftlig indlegge, som oc bleff for retten Lydeligen oplest oc paategnet. Hr. Thomas kunde iche møde ofr SVaghed SKyld, Men hans broder Søfrin Thommæsøn Comparerede, oc begærede Copie aff De Klagter som ofuer Hr. Thomas blef indlagde. HVor paa Sagen bleff optagen till nestkommende Onsdag, Da Uden Videre Citation ig. for retten at møde.

Den 8. Aprilis nestkommende møtteig. Det ganske Capitell, HVor Hr. Thomas Gilbertzøn iegen person fremkom, Dissligeste Thomas Pederss. effter forrige Affsigt. Thomas Pederss. Jndlagde igien sit Skrifftlige Jndleg, som bleff oplæst oc paaskreffuen.

Hr. Thomas Gilbertzøn tilspurte Thomas Pedersøn, hvad hannem haffue Dreffuet til at føre ham Denne process? HVor til Thomas Pederss. suarede, At hans bestillings plict er effter De fattiges Klagter at giffue Øffrigheden Det tilkiende.

Hr. Thomas Gilbertzøn spurdte for Det Andet, Om Thomas Ped. ss. haffue endnu nogen Klagesmaal, som er begærit aff ham, at maa settis udj Rette? Thomas Pederss. suarede, at hans Skrifftlige Jndleg baade Det første oc siste Kand Det UdVise.

Ydermere fremlagde Hr. Thomas Gilbertzøn sit Jndleg, som Lydelig er bleffuen oplest oc paategnet.

Thomas Pedersøns første Jndleg bleffig. for Hr. Thomas oplest, efftersom hand Den første Gang iche Var tilstæde.

Johanne LaVritzdatter bleff Kaldet i Retten at bekiende sin sandhed om De tu skilling, som hund effter skrifftemaalet Skulle haffue giffuet Hr. Thomæ? HVor til hun svarede, sig at haffue bødet Hr. Thomas gilbertzøn 2 skilling, men Hr. Thomas Ville iche anamme dem aff Commisertion Bleff ydermere tilspurdt om hun haffue giffuet forstanderen Det tilkiende? oc selff Klaget? Hvor til hun svarede, at hun selff hafue tilkiemde Giffuet saadant for forstanderen.

De fattige bleff samptligen tilspurdt, om Thomas Pederss. haffue Kommet Dem til at Klage paa Hr. Thomas Gilbertzøn? HVor til De fattige samtlige svarede, at Thomas Pederss. iche haffue Kommet Dem till Klage paa Hr. Thomas Gilbertzøn, men selff begærede at saadant motte Giffuis tilkiende.

Videre fremlagde Hr. Thomas Gilbertzøn en Testification paa Johannes LaVritzd: Ord Under Hr. Joh. Castenss. oc Hr. Knuds hender. De fattige bleff tilspurdt, om Dem gaffuis Skriffte penger aff huset eller iche? HVor til De suarede, at De haffde en fattig bysse i huset udj hvilken Gott folk Giffuer Dz Almisse, samme bøsse Obnis aff Dz selffoc bliffuer Giffuet Lige portioner Der aff til en HVer, aff samme penger Giffuer De presten Skriffte penger, en hVer effter sin egen gode tyche.

Hr. Thomas Gilbertzøn sVarede til Den ANden post om Alff Nielsøns Skrifftepenger, at hand iche haffue bekommet mere aff Alff Nielsøn end 6 skilling, iche heller haffue begæret mere aff ham, men sagde at Thomas Pederøn sagde, at hand SKulle haffue bekommet Der til 10 skilling.

Den tredie post bleff oplest, oc De fattige sagde Der til, at Hr. Thomas SKulle haffue sagt, Kommer frem i Jesu nafn, hvort lenge SKal ieg staa oc bie effter eder.

Den fierde post bleff oplest, hvor effter De fattige bleff tilspurdt, hvorledis Det haffde sig her med? til hvilket De svarede, at som Agotte Monsdatter iche første Gang med De Andre bekom aff Kalken, Saa Skede Dette Dog siden effter forregaaende varsell, at hunsist bleff offererit kalken oc her med Intet forseet.

Den fembte post bleff oplest, thilHVilken De fattige samptlige suarede, at Det er saa tilgangen i all sandhed som Der udj Skrefuet staar.

Til Den 6. post suarede Hr. Thomas Gilbertzøn, at hand i almindelighed haffuer Straffet synden, oc udj særdelished Druckenskabs synd.

Ydermere blef De fattige tilspurdt, hvad ord Hr. Thomas Gilbertzøn hafde til Teves Skomager, effterad Sacramentet Var forrettet? Hvor til De sauarede, at Der Hr. Thomas haffde berettet Teves Skogmager tilspurdte Hr. Thomas hannem, om hand iche haffde lagt noget af til ham, hvor til Teves svarede, Datt mag Gott Viten. Der paa sagde Hr. thomas igien, hafde hand Det Vist, saa Skulle hand haffue sent Hr. Knud for sig, oc Ville saa giøre her effter.

Der imod suarede Hr. Thomas, at hand hafde sagt, at hand iche Ville sende Hr. Knud.

De fattige blef ydermere tilspurdt, om De fattige hafde noget Videre at tale paa Deris SIele sørgere? hvor til De svarede samptlig. , Ney.

14.

Samme process er optagen til Doms til nestkommende Varsell, naar De igien Skall møde igien for Retten.

Eodem die fremkom i retten Anne Olsdatter, som hafue Ladet Jndstefne sin forrige feste mand Johannes Lassesøn, som i egen person fremkom. Oc udj egen personens paa hør bleff Vorit Capitels Citation Ludelig oplest oc paategnet. Dernest bleff Johannes Lassess. Jndleg i Ligemaade Lydelig oplest, oc Der udj bekiente sin forseelse med Leyermaal, oc begærede at bliffue Skilt fra hende. Ydermere fremlagde Jan SKrøder paa Anne Olsdatters veyne et Skrifftlige tingsVidne til bekrefftelse om Johannes Lassesøns Leyermaal med Brita Tønnisd.

Noch bleff fremlagt en andet tings Vidne om Anne Olsdatters Chistelige Lefnetz fohold mod sin Sl. affdødemand, som begge blef oplest oc paategnet. Noch Udviste Hr. Anders Grytens breff til Jan Skrøder at baade Johannes Johannes Lassesøn oc Brite Tønnisdatter haffue Staaet obenbare Skriffte for Deris forseelse.

Ehr her paa Retten affsagt, at effterdj Johannes Lassesøn selff for Retten baade Mundtligen oc Skrifftligen bekiente sin forseelse med Leyermaal, oc for Retten paa begge sider er begærett Skilmisse fa hin Anden. Da effter Ordinantzens Tredie Artikels ord om troloffuels SKal De Vere hin Anden QVIt oc entledighet.

Samme Dag møtte i lige maade Margrete Samuelsdatter som vced Voris Capitels Citation hafue Ladet sin Æcte mand Christen poffuelss. Jndsteffne for Ulofflige entVigelse fra hende udj Æcteskab. Citationen blef oplest Lydelig. Der nest Jndlagde Margrere Samuelsd. en Testification fra Sl. Hr. Hans Tarelss. oc Andre flere Sogneprester hvor hun effter sin Mandz bortrømmmelse haffuer oppeholdet sig, oc brugt Sacramentet, sig og paa hver Sted Skicheligen forholdet, oc aff samme Testification befindis, at hun ofuer tre Aar aff hindes mand hafuer værit forlatt, Thi maa hun effter Ordinantzens ord Være hannem her effter entlediget.

Den 16. Aprilis nærVærende hans Kongl. May: Velbestalter AMptmand Hans Hanss. , hans ærVerdighed Bispen M. Niels EneVoldzpn randulf, M. Ambrosio hardenbech, Hr. Otte Hanss. , Hr. Samuel Hanss. møtte i Retten, effter forregaaende Varsell, Den Duelige oc Gudfryctige Matrone Maren S. Hr. Samuel Bugges effterLeffuerske, med sin søn Hr. Hans Samuelss. Bugge, Da Hr. Absalon Jørgenss. provisten udj Nordfiord oc Comparerede, til at componere Den Uenighed, som Var imellem Maren oc hendis søn, Oc blef fher paa De Vedkommende til effterretning for retten affsagt, saaledis.

1. HVad Contracten sampt Voris forrige resolutioner paategnet paa Hr. Hansis Supplication d. 28. 8br. Anno 1667 belanger, Der effter haffuer De sig endnu i alle maader paa begge sider at rette, Allene.

1. Effterdj H. Hans Bugge Vil hentyde Den Jnspection til all Den frihed oc forligelse som en Ombutzmand haffuer, Da er Voris mening Der om iche Anderledis end udj De tilfelde, hvor noget paa rettens Veyne SKal forretis med presteboletz goetz, hvor tretten kand falde med Andre Loedtzeyere. Oc at Hr. Hans iche Giør sin Moder nogen Jndpass udj bøxlerne oc bøxelsseddeler, oc Andet saa Vit hende for Undt ehr.

2. Anlangende Hr. Hansis besuæring om Skorhove, Da efftersom hans Moder bekiender den at Vere bortbøxlet med saadanne for Ord udj dannemendz nærVerelse at hand imod sin bøxels erleggelse Skal affstaa, naar nogen Anden preste Enke udj Kaldet Skulle bliffue, Det samme Maren Sl. Hr. Samuels loffuede udj bøxel Seddelen at Ville Jndføre, hvor med Hr. Hans bør Vere fornøyett.

3. Anlangende den Jord om de tu pund oc nj Leye som Hr. Hans haffuer bortfestet oc Giffuet bøxel Seddel paa, Da effterdj Det er Skeed, saa haffuer hand bøxlet fra sig til sin Moder at Leffuere, oc Denne gang Der med saa at forbliffue, oc her effter at rette sig effter den ofuen skrefne.

4. Anlangende husene, da delis Dei tu Lige parterr fra hiørnet paa Den gamle store stue, som Skal følge den nederste Vaaning, Ved Den Jnderste prt Lige igiennom Gaarden til it udj Jldhuset. Der aff Modernen at tage den halffue part aff Jldhuset, hvot hendis brygge Kædell staar indmuret med husene som ere neden i Gaarden. Oc Hr. Hans Deremod Den Anden halffue part aff Jlduset med De Øffuerste huse udj gaarden, Undertagende Kælleren Under Den Øffuerste stue, som Hjr. Hans forundte sin Moder til brugsl. Men hvad Den ny stue belanger, som Sl. Hr. Samuel Bugge selff haffuer Ladet oppbygge, staaende ofuen for De andre huse, da Skal Det med fellis hielp hensettis til den nederste part aff Gaarden, som Maren Hr. Samuels ehr forundt.

15.

Oc her med Skal de nu aldelis vere vel oc Venligen mod hin Anden forligte, oc her effter omgaais hver Andre Kierlig oc venligen som det sømmer en Moder oc søn. oc saafremt noget her effter Skeer, at nogen bryder Det som dem nu forreskrefuet ehr, eller udj andre maader forAarsager mere saadan forArgelige Urolighe, Da hand at tiltalis paa sit Kald, oc hun paa Den Pension, som hun nyder aff Kaldet.

Der Dette for de vedkommende var oplest, rakte Hr. Hans Bugge haanden til sin Moder, bad om forladelse oc Loffuedei lige maade sønlig tieniste oc Lydighed. Moderen Der imod Loffuede ham et Moderligt hiertelag. At saaledis ehr passerit, bekrefftis med Undersatte Zigneter.

Den 1. Maj Comparerede hans Kongl: May: Commissarious Hans Hanss. Med hans ÆrVerd: Bispen, Hr. Jona Pederss. , M. Ambrosio Hardenbech, Hr. Otte Hanss. , Clavs Nielss. , Hr. Samuel Hansøn paa voris Berg. Dom-Capitel, oc udj Voris Præsidetz fremkom Hr. Thomas Gilbertzøn oc fremlagde et Jndleg som effter begæring bleff oplest oc paategnet. Thomas Pedersøn møtte i lige maade, bleff tilspurdt om hand haffde noget Videre i retten at Jndlegge? Hvor til hand suarede, ney.

Effter saadan sagens forhøring Skal Hr. Thomas gilbertzøn her med alVorligen Vere paamindt.

1. at hand retter sig effter Ordinantzen oc recess: oc iche effter Denne dag tage nogen Skrifftepenge, anseende Det er Almisse Lemmer hand betiener.

2. at hand oc her effter me mere Actsomhed oc devotion effter Recessens 23. blad forretter Sacramentet, oc dahverken med Utolmodig ord anfare Dem som ville Gaa til Alters, ey heller Usømmeligen gaa en forbi til Anden, men ordentlig forrette All ting.

3. Med offer Skal oc Hr. Thomas Gilberzøn Lade sig nye med hvis en hver effter sin egen gode villie Vill Giffue, saa som Ordinantzen hannem tilholder fol. 37. Oc ingen derfoe Usømmeligen tiltale enten Ved Alteret, eller nogen Anden sted.

4. Ey heller maa Hr. Thomas Gilberzøn, naar hand har berettet nogen syg, gorreholde Dem om noget, Andet, end Det som hør til Deris saglihed Oc udj sine Ligpdichener, oc Andre prædichener rette sig effter Ordinantzens fol. 11.

Ellers hand Protestation imod forstanderen thomas Pedersøn oc de fattige belangende. De effterdj Thomas Pedersøn har forrebragt Klagemaalet effter De fattigis begiering, oc der for Uden er tilforplict, osm en forstandere At Giffue tilkende hvad Uskichelighede Der gaar i svang udj huset, De fattige oc en hver haffuer sin frihed at klage Deris nød. Da befinder Vi iche, at enten Forstanderen eller De Klagede fattige Lemmer sig her udj at haffue forseet.

Den 15. Junij NærVærende hans ÆrVrdighed Bispen M. Niels EneVoldzøn Randulf, Hr. Jona Pedersøn, M. ambrosio Hardenbech, Hr. Otthe Hanss. , Clavs Nielss. , Hr. Samuel Hansøn bleff aff hans ÆrVærd: proponerit, at Præsidenten paa sin oc samptlige Borg. oc Raadz veyne hafde Verit begerenis at Vide, Om Canonici oc Menige Geystlige her udj Bergen Ville enten self forValte Skiffterne udj De Geystlige her udj Bergen Ville enten selff forValte Skiffterne udj De Geyslige Affdødis boe, eller ochsaa Borg: oc Raad Skulle tage sig Det an?

Hvor bleff betenkt, at udj forrige tider haffde De Geyslige selff forettet saadanne Skiffter, oc Der effter resolverit saaledis: At De Geyslige effter denne Dag Ville bære Omsorg for Deris Medbrøris oc Collegers boe, Men effter om befindis, At udj Abels Sl: M. Peder Lems saa vel som oc Con-Rectoris boe haffuer allerede Værit byens Øffrighed at forfare detz beskaffenhed Kand Vi oss med dez nu iche befatte.

Den 16. Julij NærVerende Hans Hanss. Amptmanden ofuer Bergen huus Lehn, M. Ambrosio Hardenbech, Clavs Nielss. Rectore Scholæ, Hr. Samuel Hanss. møtte Hr. Peder Albertzøn aff Trundhiemb paa Bergen Dom capitell oc Jndlagde nogel Documenter med tvende hans Kongl: May: breffue, som blefue alle opleste. Hr. Hans heldskande som Sagen Angich Var ich Komen i byen, til med Kunde hans Ærverdighed Bispen iche formedelst sVagheden samme tid Comparere. HVOrfore Sgen bleff optagen til nestkommende Mandag.

Nest effterfølgende Den 20. Julij Møtte udj hans ÆrVerdighedz Stue formedelst hans ærVerdighedz SVaghed, Amptmanden Hans Hanss. , Hr. Jonas Pedersøn, M. Ambrosis Hardenbech, Clavs Nielss. Rector Scholæ, Hr. Samuel Hanss. da Comparerede igen Hr. Peder ALvbertzøn, saa oc Hr. Hans Hellekande, oc bleff saa igien oplest Tvende hans Kongl. May. breffue, diszligeste Hr. Peder ALvbertzøns Jndleg. Hvor paa Hr. Hans Hellekande, bleff tilspurdt, hvad hand til Hr. Peders Jndleg Kunde Svare? Hvor til Hr. Hans Hellekande suarede, at hand iche ex tempore kunde resolvere sig men begierede en Copie aff Hr. Peder Albertzøns Jndleg, oc diation i sagen, Hvilket er beVilget, oc Skal nestkommende dag igien i Retten Comparere.

nest effterfølgende dag effter forregaaende Affsikt. Comnparerede hans Kong. May. Amptmand Hans Hansøn, med hans ÆrVerd. Bispen, sampt M. Ambrosius Hardenbech, Clavs Niels. , Hr. Samuel Hansøn, oc Da møtte igien Hr. Peder Albertzøn med sin Vice-Pastore Hr. Hans HellKande, som oc Jndlagde sit Jndleg mod Hr. Peder Labertzøn Skrifftligen, hvilket oc bleff lydelig oplest. Noch Jndlagde mere bet:e Hr. Peder Albertzøn effter begæring en designation paa hvis hand Aarlig Ville afflegge til Underholdning for Hr. Hans Helldkande.

Belangende 1. Herøe Heildz Jndkomst, Da effterdj Kongl. May: breff dat: den 7. Febr. 68 tillader Hr. Peder Albertzøn, at nyde Dette prestegieldz Jnkomst, oc herlighed saaledis oc med Lige saadan rettigehed, som Andre hans med-Collegæ Canonici i Trondhiemb deris dennem naadigst tillagde prestegield nyder, Saa oc detz Mensalia oc tiende selff at lade oppebære oc Anamme oc Der imod at Lønne Vice-Pastores effter Stigtsbogen saa som Andre paa Lige maneer udj Andre prestegield Underholdis etc. Thi tilholdis Hr. Hans Helde Kande, her ved Alvorligen :/ saa som hand sig oc selff udj sit Jndleg Underdanigst tilbiuder :/ at hand hørsommeligst føyer sig effter Denne hans Kong. May: Naadigste befalning, oc her effter iche befatter sig med Herrøe Gieldz Jndkomst, Men frit tillader bet:e Hr. PederAlbertzøn eller hans fuldmegtige Den at oppebære saa oc at forskaffe haz en rigtig Jordebog effter Hr. Peders begiering paa al Gieldetz Jndkomme etc. Heriomod effterdj Hr. Hans bør Dog Lønn for sin tieniste, som hand Giør udj Hr. Peders Sted, oc her om aldelis intet meldis eller nafn giffuis enten udj Sictbogen eler Fundatzen, da Herrøe paa De tider haffuer været et frit gield, oc iche nogen Canonico Underlagt, Hr. Hans oc iche Vell kan Være beholden effter de forlg som Hr. Peder giør till hans Underholdning, Anseendis, baade er Gildet besuærligt oc ligger til haffs, saa Der bhffuis mange tienistefolk, Saa oc ere Bønderne fast Udarme, saa De haffer moxen intet, Da følgendes Christ: 4. Recess. pag 24. at hvor nogle Sogner oc Kirketiender till Visse bestillnger ere perpetuerede, oc De Dem nyde, Jndkommen oppebære oc siden Gudz tieniste betroer hver persoen hvor dan oc er allene at De om ein ringe pension Kunde med hannem ofuerens komme, Da Skal Befalningsmanden med Bispen udj hvert Stiftt Giøre en Viss Skich oc Affgift udj saadanne Sogner till prestens Underholdning, oc den saa god, at en from, oc Skichelig Gudz Ordz tienere Der aff Kand Underholdis, efftersom de agter at forsuare: Haffuer Vi saaledis betenkt det nogenlunde billigt oc lideligt at Kunde Vere, at Hr. Hans nyder.

I. Prestegaarden med Dens Jnventario imod forsuarlig hævd oc bygning, som forderligst maa effterkommis.

II. SanVig Avildz Gaard Skyldende sex Mælag.

III. Ald uuisse Jnden oc Uden Kirke med offer paa Alterit pusefæ, Kirkegang, Udfærd effter Reformatzen.

IV. Offertold i Herrøe Hoffuetz Sogn omtrent 80 mæleg. tillige med De Tvende Andre sogner.

V. Sild oc Anden Smaa tiende, som Kunde falde i alle 3 Sogner.

VI. Ost 4 Voger.

VII. HalffDelen aff all Korn tiende udj Alle tre Sogner.

VIII. Ald Sædvanlig hielp til Jorde Vinding, oc som i Andre preste Gield brugeligt er aff tilhørerene Deris prest at bevise.

Her imod Skal Hr. Peder Albertzøn svare til alle Skatter oc Contributioner, saa Vel oc selff lønne oc Underholde Capellanen, som forsvarligt Kand Vere.

Belangde II Her. Peder ALbertzøns prætension paa Hr. Hens for hvis som her til dags passerit er, oc hans tiltale mod ham effter Thronehiems Capitels dom. da effterdj Det Andet Kongl. breff dat. 8. Maij 68 tillader Hr. Hans udj samme dom for Høyere ret at appellere, Hr. Hans oc nu i sit Jndleg forregiffue sig betrengt at Vere til nu førstkommende Ober-hoff rett at appellere, Da faar Denne post beroe saa lenge, oc hvis Hr. Hans Skulle effterlade Dette sit forsætt, oc iche Jndsteffne Sagen for Ober Hoffrettenda som Det er en gieldz Sag Angaar en fodring, som først effter Ordinantzen hiemme for proVisten bør søgis, Da haffuer parterne Dem for proVisten paa Sundmøer at Jndstille, som tillige med tvende Andre prester ): Hr. Madtz i Volden oc Hr. Christoffer i Borgen Skal dennem regne imellom, om al Deris Stridighed, oc Kiende dem imellom som ret oc forsuarligt Kand Være.

17.

den 27. Julij møtte igen paa Bispe Gaarden Hr. Peder Albertzøn med sin Vederpart H. Hans HelleKande, udj AmptsforValterens Hans Hansøns, oc hans ÆrVerd: egen nærVæresle, oc Da bleff Hr. Peder Albertzøns Supplication til Øffrigheden her paa Stædet lydeligen oplest, hvis Jndhold er at Komme her til en endelighed paa Deris imellomhaffuende, paa Det at videre Umage oc omkostning Kand forrekommis. Det Øffrigheden oc haffuer Gunstligen for Gott Actet oc Anseet, hvor paa Hr. Hans HeldeKande bleff tilspurt om hand oc her udj Ville beqVemme sig, at ende paa hans process med Her. Ped. Albertzøn Kunde Ske til at forrekomme all stidighed, hvor til hand suarede sig gierne At Være tilfredz.

Her paa bleff en venlig mellomhandling forretagen som bestoed udj 3 poster, Nemlig Anlangende, 1. Regenskab som Hr. Peder Albertzn fordrede aff Hr. Hans Hellkande for hvis Jndkomst hand udj tre aar haffde aff Herrøe oppebaaret:

Hvor om de bleffue saaledis forenede, at Hr. Hans Skulle betale for hvert aar et hundrede RixDr. , oc derfor Uden giøre Hr. Peder rigtighed for første bøxeler, som inidler tid vare forfalden. Her paa befantis, at Hr. Hans hafde betalet 100 RxDr. Saa hand endnu rester 200 RxDr.

ii. Anlangende All omkostning som udj sagen var AnVent der om bleffue de forligte, at intet stychvis Skulle anseis, men Hr. Hans for alt Skull Giffue Hr. Peder 150 RxDr.

iii. Anlangende terminerne naar for sagte penger Skulle btalis: Der om bleff Dennem saaledis imellom afftalt: Att Hr. Hans nu strac førend Hr. Peder Alvertzøns bortreyse aff Søndmøer Skulle betale til hannem 200 RxDr, Oc siden ene halffue Deel aff resten til førstkommende paask oc Den anden halffue Deel aff resten til Micheaelis Der effter oc endeligen Contentere for første bøxler til paaske 1670 for hvilke første bøcler Hr. Hans strax Skal udj tvende Naboe prester nærVerelse Giøre Hr. Peder forklaring:

Her paa Gaffue De hver Andre Deris hender saaledis broderligen oc Kierligen at Skulle Vere forligte, oc Der med ald passerede tvistighed oc process udj denne Sag at vere ophæffuet. Hvilket til ydermere bekrefftelse De begge med egne hender haffuer her Undertegnet.

P. Albertzøn. Hans Andersen Hell.

Chaandt.

Den 16. Septemb: nærVerende Hans. Hanss. hans Kongl. May. Commissario oc Assessore udj Oberhoffretten, sampt AmptsforValtere ofuer bergen huus Lehn, Dissligest hans ærVerd: Bispen M. Niels eneVoldzøn Randulf, Hr. Jona Pedersøn, M. Ambrosio Hardenbech, Hr. Otte Hanss. , Clavs Nielss. Rectore Scholæ, Hr. Christen Nielss. , Hr. Samuel Hanss. , møtte udj retten paa Bergen Dom-Capitell Anne Lademagers, med sin Log-Verge, som Ved Voris Udstedde Capitels Citation haffuer Ladet indsteffne sin troloffuede festemand til fraskillelse formedelst Ulouglig bortvigelse effter holden troloffuelse. Stefningen bleff i Retten Jndlagt oc oplest. dernest bleff et Skrifftlige Raadstur i retten Jndlagt oc oplest. Her effter begierede Anne Laddemagers LagVerge endelig dom til Skilsmisse.

Her effter ehr blefuen affsagt, att effterdj Anne Laddemagers haffuer lougligen for Retten Ved sine Jndlagde Documenter bevist at hendis forrige troloffuede festemand Fedder Anders. haffuer effter holden troloffuelse Værit uden hendis minde oc samtyche bortReyst for halffsiette Aar siden, oc intet siden Den tid fornummet til ham, til med vedet raadstue vidner Udviser sig imidler tid at haffue leffuet ærligen oc Christeligen, baade for oc effter torloffuelsen, da Kunde Vi her udj iche retter Kundet Kiende, end at Anne Laddemager io maa Være her effter Ordinantzens fembte Art: oc tilstædis et Andet Ærligt Æcteskab, naar Gud hende Det beskærer.

Der effter møtte paa samme tid i Retten paa Bergen Dom-Capitell Mallene Hansdatter Væreyd med sin Procuratore Baltzer Virtmand som i lige maade Ved Voris Udstedde Capitels Citation haffue ladet Jndstefne sin Æctemand Bærent Janss. for hans begangne Leyermaal oc Andre slemme Gierningers forhold mod sig oc sine børn, effter mere Steffningens Jndhold, som udj retten ehr blefuen Jndlagt oc Lydeligen oplest. dernest bleff udj retten fremlagt et Skrifftlige Jndleg under Mallenis egen hand, som oc ehr blefuen oplest.

Bærent Janss. møtte udj egen person med sin Procuratore Søfrin Thomæss, Oc effter Mallenis Jndleg er Værent Janss. aff Øffrigheden tilspurdt, Om hand Kunde benegte sin forseelse med Leyermaalet ? da suarede hand, at hand iche kunde fra gaa sin forseelse, at hand io hafue forseet sig Diss Vær.

Procurator Søfren Thomaæss. Jndlagde Bærent Jansøns Skrifftlige Jndlæg som Under Bærentz egen hand er blefuen oplest oc paategnett.

18.

Malenes Søn Absolon frem Viste sine Klæder for retten, c sin Moders blodige Linklæder, oc der aff seis Bærent Jansøns UCHridtelige medfart at hand haffue tracterit med Kniffsting, Det Absalons blodige Klæder Udviste, saa oc Malene selff ilde tracterit.

Bærent Jansøn blef tilspurdt om hand kunde fragaaet Det, at hand iche Haffue slaget hende? Dertil suarede hand, at hand iche Kundet negte dett, at hand io nogle gange haffue slaget hende paa munden, ydermere kunde hand iche negte Det, at hun io Ved hans slag falt til Jorden udj daanelse.

Sagen er optagen Jndtill Mallene Væreyd faar til hiemme Ting taget Skutzmaall baade fra Sognepresten, oc Almuen, hvoremed hun kand bebise Det, at hendis Mand Bærent Jansøn hafue meget ilde tracterit hende effter jendis Jndlæg. Och naar saadant igien her for Retten Vorder frem Vist, Da Skall Der Ske Dom i sagen.

Den 14. Octobris NærVerende hans Kong. May. AmptsforValter Hans Hanss. , Dissligest hans ÆrVerd: Bispen M. Niels EneVoldzøn Randulf, M. Arnoldo de Fine, M. Ambrosio Hardenbech, Hr. Otte Hanss. , Clavs Nielss. , Hr. Christen Nielss. , Hr. Samuel Hanss. møtte udj Retten paa Voris Capitell velakte Mand Thor Olss. med sin procuratore Poffuel Vildenhelm oc Jndlagde Voris Udstedde Capitel Citation, som bleff lydelig oplest oc paategnet Derpaa bleff Hans Hanss. Vice Laugmandens dom lydelig oplest. Ydermere blef fremlagt Thor Olss. Jndleg mod Anne Fich, som oc er oplest oc paategnet. Fremdelis lagde Procurator Christoffer Hanss. paa Maren Casten Fichs Veyne et Jndleg som oc blef oplest.

Thor Olss. blef effter Øffrighedens imellomhandling med sin Vederpart, saa forligte, At Thor Olss. for sin forseelse giffuer til hende et hundrede RixDr. til trende terminer Nemlig den første til nestkommende Juel, den Anden til Paaske dereffter, oc den tredie til Michaelis Der effter. Oc Der med bleff samme process ganske ophæffuet, At den ene iche effter Denne dag Skal haffue den Anden noget til at tale, hvorpaa De oc Ragte hin Anden hand paa en Venlig forligelse.

Der effter till samme Dag, Var citeret H: Thomas Gilbertsøn, men sagen bleffue optagen till Den 21. Octobr. effterdi vedderpartene iche haffde steffningen ved haanden, ey heller H: Thomas haffde bekmmet sine documenter fraa Verslige Ting.

Den 21. Octob. nærVerende hans Kong. May: AmptsforValter Hans Hansss. , hans ærVerd: Bispen, M. Arnoldo de Fine, Hr. Otte Hanss. , Clavs Niels Rectoræ, Hr. Samuel Hanss. møtte i Retten paa Bergen Dom-Capitell Citzele Madzdatter i egen person, som haffue Jndstefney sin troloffuede festemand fordj hand 7 Aar effter troloffuelsen har Verit fra hende. Mere Jndlagde Citzele et Raadstue vidne om hendis festemandz bortgang.

Bleff affsagt, At effterdj Citzele Madtzdatter ien for retten ich e kunde benegte det at hendis festemand io haffuer med hendis minde oc samtycke Verit bortreyst, oc iche i midler tid har fornummet noget til hannem, om hand aff enten ond forset eller Uformodelig forfald har paa sin Reyse værit opholden, HVorfor hun i det minste bør effter ordinantzens tilhold fortøffue 7 fulde Aar, føresn hun maa Jndladis noget Andet Æcteskab, oc hinde da siden frit at stande.

Eodem die, præsentibus prænominatis, effterat M. Arnoldus de fine oc H:Samuel Hanss. Vare opstandne fraa Retten, szaasom de Der effter Citationens indhold vare interesserede, bleff en anden sag tagen for, udi Hvilchen Aarestadgaarders paa boernde faffde Citerett udi rette Hæd. oc Vellærd H: Thomas gilbertzøn, effter Steffnings formelding, som bleff liudeligen oplæst. De szom møtte aff dem szom haffde steffnet, Vare effterfølgende: Niels Jensøn Ørbech Lene Knuds Daatter aff Mølledall, Johan Buchwolt, Jacob Jacobsøn, Johanne Fredichs Daatter, Oluffis Michelsøns Hustru paa sin Mands veyne, Ane Rasmus Daatter paa sin Mands at hand iche kunde fra gaa sin forseelse, at hand io hafue forseet sig Diss Vær.

Procurator Søfren Thomæss. Jndlagde Bærent Jansøns Skrifftlige Jndlæg som Under Bærentz egen hand er blefuen oplest oc paategnett.

18.

malenes Søn Absolon frem Viste sine Klæder for retten, oc sin Moders blodige Linklæder, oc Der aff seis Bærent Jansøns UCHristelige medfart at hand haffue tracterit med Kniffsting, Det Absalons blodige Klæder Udviste, saa oc Malene selff ilde tracterit.

Bærent Jansøn blef tilspurdt om hand kunde fragaaet Det, at hand iche Haffue slaget hende? Dertil suarede hand, at hand iche Kundet negte Dett, at hand io nogle gange haffue slaget hende paa munden, ydermere kunde hand iche negte Det, at hun io Ved hans slag falt til Jorden udj Daanelse.

Sagen er optagen Jndtill Mallene Væreeyd faar til hiemme Ting taget Skutzmaall baade fra Sognepresten, oc Almuen, hvormed hun kand bebise Det, at hendis Mand Bærent Jansøn hafue meget ilde tracterit hende effter hendis Jndlæg. Och naar saadant igien her for retten Vorder frm Vist, Da Skall Der Ske Dom i sagen.

Den 14. Octobris NærVerende hans Kongl. May. AmptsforValter Hans Hanss. , Dissligest hans ÆrVerd: Bispen M. Niels EneVoldzøn Randulf, M. Arnoldo de Fine, M. Ambrosio Hardenbech, Hr. Otto Hanss. , Clavs Nielss. , Hr. Christen Nielss. , Hr. Samuel Hanss. møtte udj Retten paa Voris Capitell Velakte Mand Thor Olss. med sin procuratore Poffuel Vildenhelm oc Jndlagde Voris Udstedde Capitel Citation, som bleff lydelig oplest oc paategnet Derpaa bleff Hans Hanss. Vice Laugmandens Dom lydelig oplest. Ydermere blef fremlagt Thor Olss. Jndleg mod Anne Fich, som oc er oplest oc paategnet. Fremdelis lagde Procurator Christoffer Hanss. paa Maren Casten Fichs Veyne et Jndleg som oc blef oplest.

Thor Olss. blef effter Øffrighedens imellomhandling med sin Vederpart, saa forligte, At Thor Olss. for sin forseelse giffuer til hende et hundrede RixDr. til trende teriner Nemlig Den første til nestkommende Juel, Den Anden til Paaske Dereffter, oc Den tredie til Michaelis Der effter. Oc Der med bleff samme process Ganske ophæffuet, At Den ene iche effter Denne Dag Skal haffue Den Andennoget til at tale, hvorpaa De oc Ragte hin Anden hand paa en Venlig forligelse.

Der effter till samme Dag, Var citeret H: Thomas Gilbertsøn, men sagen bleffue optagen till Den 21. Octobr. effterdi Vedderpartene iche haffde steffningen ved haanden, ey heller H: Thomas haffde bekommet sine documenter fraa Verslig Ting.

Den 21. Octob. nærVerende hans Kongl. May: AmptsforValter Hans Hanss. , Hans ævBerd: Bispen, M. Arnoldo de Fine, Hr. Otte Hanss. , Clavs Niels Rectoræ Scholæ, Hr. Samuel Hanss. møøte i Retten paa Bergen Deom-Capitell Citzele Madtzdatter i egen person, som haffue Jindstefney sin troloffuede frstemand fordj hand 7 Aar effter troloffuelsen har Verit fra hende. Mere Jndlagde Citzele et Raadstue Vidne om hendis festemandz bortgang.

Blef affsagt, At effterdj Citzele Madtzdatter ien for Retten ich e kunde benegte Det at hendis festemand io haffuer med hendis minde oc samtycke Verit bortreyst, oc iche i midler tid har fonummet noget til hannem, om hand aff enten ond forset eller Uformodelig forfald har paa sin Reyse Værit opholden, HVorfor hun i det minste bør effter Ordinantzens tilhold fortøffue 7 fulde Aar, førend hun maa Jndladis i noget Andet Æcteskab, oc hinde Da siden frit at stande.

Eodem die, præsentibus prænominatis, effterat M. Arnoldus de Fine oc H:Samuel Hanss. Vare opstandne fraa retten, szaasom De Der effter Citationens indhold Vare interesserede, bleff en anden sag tagen for, udi Hvilchen Aarestadgaarders paa boende faffde Citerett udi rette Hæd. oc Vellærd H: Thomas Gilbertszøn, effter Steffnings formelding, som bleff liudeligen oplæst. De szom møtte aff Dem szøm haffde steffnet, Vare effterfølgende: Niels Jensøn Ørbech Lene Knuds Daatter aff Mølledall, Johan Buchwolt, Jacob Jacobsøn, Johanna Fredichs Daater, Oluffis Michelsøns Hustru paa sin Mands Veyne, Ane Rasmus Daatter paa sin Mands Lauritz rasmusøns veyne, Jon Siursøn, foruden Dem, szom udj Jndleggett haffver neffvnet szig selffv. Bleffv aff H: Thoma fordret Hans Kongl. Mayz breffv, szampt Den Citation, szom udi Steffningen nu beneffvnis, Men effterdi Hand iche enddaa haffde bekommet Dennem fraa Sorenskriffveren, Hos Hvilchen De Vare lagde udi Retten, oc Derfore intet Videre Denne gang Kunde giøris ved szagen, Daa bleff Den optaget till i Dag 14 Dage, oc Daa De Mænd Der selffv att møde, udi hvis sted nu møtte Deris Hustroer.

Den 4. Novembr. nærværende Kand Kongl. Maytz. AmptforValtere Hans Hansøn, Djsligeste Hans Ærværdighed Bispen M. Niels EneVoldsøn Randulff, M: Arnoldo de Fine, M. Ambrosio Hardenbech, Hr. Otte Hansøn, Clavs Nielsøn Blechingo, H: Christen Nielsøn, H: Samuel Hansøn, møtte udi Rette Povel Wilhelm, paa Welb: Frue Blantze-flor Bildtz Wegne, oc begiærede Der Steffvning for rætten igien att oplæsis som for 14 Dage siden bleffv indlagt, hvor udi Hæd: oc Vell: H: Thomas Gilbertsøn Var Citeret, som bleffv liudeligen oplæst, oc De interesserende opstode fraa Rætten. Mødte oc udi rætte, Niels Ørebech, Jacob Møllendall, Jon Siursøn, Johan Bucholt, Oluff Michelsøn, Lauritz Rasmuszøn, Johannes Thorsøn, Lene Møllendall, Derforuden aff Aarestad Sogn, Paa Præsiden herman Haarmands Vegne Povell Wilhelm, H. Otte Hansøn, Hr. Samuel Hansz. , Hans Thomæsøn paa Hans Vegne Povel Wilhelm, NielszOlszøn tveit, Johannes tveit. Aff Selen, Michel Michelszøn, Oluff Lauritzøn, Niels Nielsøn, Aff Fyllingen Michel Rasmuszøn, Michel Olssøn, Mogens Oluffsøn Tveit, Jbbe Jacobsøn aff Houcheland, Niels Nattland, Bastian Natland, Hvilche allesammen Hver for sig for retten bleffve tilspurde: om Dett Var med Deris Videnskab oc Villie, att Den Steffning Var tagen offver Her Thomas Gilbertss. ? Hvor till De oc hver for sig sagde ja, oc Det samme bekrefftede samptligen. Der effter bleffv hans maytz- breff giffvet H. Thomæ Gilbertszøn udi en Fidem mercende Copia liudeligen oplæst. Der paa bleffv H. thom' Gilbertszøns Concept paa Hans begiærede Steffvning liudeligen oplæst. Her imod bleffv siden oplæst De offvrskreffvnis Jndleg, hvor udj forklaris, hvis De haffde Steffvnet H: Thomas fore. Der

19.

foruden bleff indlagt oc oplæst H: May. H. Naadigste breffv giffvet M. Arnoldo de Fine paa Lectoriet, oc Detz tilhørige Jndkomst. End viidere bleffv oplæst H: May. H. Naadigste breffv M: Arnoldo de Fine giffvet paa Phanøe Prestegield. Bleff oc oplæst aff M: Arnoldo indlagt, Sl. M:Peder Lehms Haand, Hvor med hand beviiste rettigheden aff Aarestad Sogn att Være giffven hans formænd. Derforuden een Domb oplæst, hvor med M. Arnolds ville beviise, sine formænd att haffve nydt rettigheden aff bemelte. Der effter, effter Saadanne Kongebreffvers oc Documenters oplæsning, tillspurde M: Arnoldus Hans Ærværdighed Bispen, om hannem Var H. Thomæ Gilbertsøns Supplication anviist, hvor ved Hand haffver forhverffvet H: K. Maytz. breffv om Det som var Hannem præjudicerligt, imod De før opleste H: Maytz: breffv om Det som var Hannem præjudicerligt, imod De før opleste H:Maytz: breffve oc andre Documenter? Hvor till Bispen Svarede: Att H:Thomas aldrig haffde enten muntlig eller skrifftlig giffvet hannem sin anslag tillkiende, meget mindre Supplicationen anviist hannem till paategnelsze. Der till H: Thomas Svarede: att Det skeede, fordi Bispen Var Den tiid udi sin Visitation.

Effter Saadan Hans Ærverdigheds Svar, sette M: Arnoldus de Fine udi rætte: 1. Om H: Thomæ forhverffvede breffve, iche er forhverffvet imod Hans Maytz: breffv oc Trycte forordning Sub dato Den 15. Martj Anno 1666, som bleffv liudeligen oplest for Rætten? 2. Om H:thomæ Kongebreffv iche er forhverffvedt paa Løs grund oc Usandferdighed? 3. Om icke iblant Maytz: breffve, Kald angaaende, De Eldste breffve bør gaa for De yngre, effter Hans Maytz: breffv derom till hans Ærværdighed Bispen? 4. Om M. Arnoldus iche effter H: Maytz: Naadigste breffve bør nyde Den selffvsamme indkomme oc rættighed, som hans formænd nydett haffver, under H: Mayestetis Huldistis oc Naadis Forbrydelse, om nogen Der udi giør hannez nogen indpas: Til hvilchet att proponere, hand sagde sine tilhørere hannem haffde tilskyldet, med instendig begiæring att hand som Deris Siælesørgere, ratione officii, dennem Ville haandheffve. Oc bleffve Sognemændene Der om tilspurde: om Det haffde Været Deeris begiæring? Hvor til De alle sammen, som Vare nærværende, svarede: Ja.

Siden fremlagde Povell Wilhelm, paa De interesserendis Vegne, it Jndleg till Sagens opliusning, med hvis De haffde att proponere oc sette i Rette, hvilchet bleffv liudeligen oplest. Hans Ærverdighed Bispen tillspurde H:thomas: Hvad hand Svared imod indlagde documenter oc Jndleg) H: Thomas Svarede, att Det siste Jndleg Var ickun noget slidder sladder. Derimod begiærede De interesserende, at Derpaa maa Kiendis.

Ydermere bleffv oplest Welb: Frue Blantzeflor Bildtes skrifftlige Svar sagen angaaende, hvilchet, tillige med De førrige, bleffv paategnett. Siden oplest for retten bete Welb: Fruis Protestation, tillforn Jndlagt paa tinget i Kyckelviig udj Schiolds skibred, som oc her bleffv paategnet. Hr. thomas begynte strax som hand kom for retten at sige at hand tilforn var ofuerfuset for Retten. Der Øffrigheden tilspute ham, hvem saadant hauer giort? sagde Hr. Thomas, H. Samuel. Der til suarede Jeg Her Samuel, at Hr. Thomas Skulle achtis for en ofuerfusere Jndtil hand mig saadant lougligen ofuerbeuiste. For Dette er Jeg aff Hr. Thom: erklerit udj sluttningen paa denne Action.

H: Samuel beklagede sig, att hand aff H: Thomas Gilbertsøn, udi seeniste erskinning for Retten, bleffv Kaldet een Offuerfusere. Hvilchet H. Samuel begiærede, att H: Thomas skulle bevisse eller ordene igien Kalde. Omsider bleffve parterne tilspurde, om De haffde nu noget Videre att indlegge? Hvor till H: thomas begiærede dilation, indtill hand Kunde bekomme Cipier aff alle nu Verendis indlagde documenter, szampt oc sine egne breffve, som endnu vare hos Sorenskriffveren: Vederparterne sagde sig Denne gang intet Videre att haffve att indlegge. Bleffv herpaa sagen optagen till paa Fredag otte dage, som bliffver den 13. Novembr. oc till Den dag H: Thomas att forskaffe hans paaberaabte Documenter, Saa vel oc Vederparterne nøyactig becis paa De beskyldninger, szom De H. Thomas Gilberzøn udi sidste Jndleg haffver tillagt.

Den 13. Novembr: nærværende Hans Kongl: Maytz: Amptsforvaltere Hans Hansøn, szampt Hans Ærverdighed Bispen M: Nicolao Envaldi Randulfio, et Clavdio Blechingo effter Seniste affsigt den 4. Nobembr: Møtter for retten paa H:Thomæ Gilbertsøns Vegne Hans Gram som indlagde Hans begiering Skrifftlig, hvorudi hand begiøærede dilation, indtill hand sine forhverffvede Domme aff Sorenskriffveren kunde bekomme:

Derimod fremkom Povel Wildenhelm paa vederparternis Vegne oc indlagde effter siste affsigt, Deris beviisninger paa hvis udi Siste Jndleg Var H: Thomæ Gilbersøn tillagd, Jndlagde Derfor ermte Povel Vildenhelm, hvis som paa raadstuen Var passeret effter forgangne Citation, oc Dett under Stadz Secret, hvilchet bleffv liudeligen for retten oplest. Effterdi H:Thomas hverchen selff Comparerede eller Ved sin fuldmegtige intet noget Videre Jndlagde eller Svarede till Dette Jndlagde, en den offvenbte begiæring om dialtion, bleffv Derfore sager optagen indtill 6 ugers dag fraa Sagens første anbringelse for rætten, nemblig till Onsdag Otte Dage, som Jndfalder Den 25. Nobembr. oc inden Den tijd, H:Thomas att forskaffe alt huis hand sig til behielpning udi sagen kand haffve, till Endelig Domb att lide.

Den 25. Nobembr: till Rættens administration nærværende Hans Kongl. Maytz: Ampts-Forvaltere Hans Hansøn, szampt Hans Ærværdighed Bispen M. Nicolao Envaldi Randulfio, H. Jona Pedersøn, et Clavdio Blechingo oc H. Samuele Hansøn, Møtte for retten H: Thomas Gilbertszøn effter seeniste affsigt, oc Jndlagde sin skrifftlige begiæring om all Processens offver tvert tagelsze, szampt affstaaaelsze fraa sin benaading hvor med Hans Kongl: Maytz. haffde perpetueret Aarstad Sogn till Habns lønnens forbædring, hvilchen bleffv liudeligen oplest for Rætten nærværende Vedderparternis Procuratore Povell Vildenhelm sampt M:Ambrosio, H. Otto Hansøn, oc H: Samuel Hanssøn. Der paa bleffve samptlige interesserende oc H: Samuel tilspurde, om De Dermed vare tilfreds, med saadan H: Thomæ affstaaelsze? Hvor till De svarede, att De intet Videre haffde sægt, ens att Dett motte bliffve, som Det tilforn haffde været aff Arilds tiid, bedendis, att Øffrigheden Dennem fremdeelis Ville Der ved maintenere j oc Vare saa Der med, med szaadan Vilkor, med hin anden tilfreds. Hvad ellers hastige ord imellem dem Kand være passerede, imidlertid szagen haffver standet udi Process, Daa erklerede De sig for Rætten, iche att Vide Den eene noget mod den anden, andet end Det szom ærligt och gott er.

Hvad ellers Den Action angaar, imellem H:Thomam oc Herman Brijssel, Daa effterdi Det er een sag, som iche egentligen angaar Hoffvedsagen,

20.

men er en bisag, som Apmptsforvalteren oc Bispen Vedkommer alleene at paakiende, oc H: Thomas formeener, sig, de Vidnisbyr udi samme sag førde, att Ville driffve, Daa giffvis hannem dilation, indtill videre at varsell derom.

Eodem die, iisdem supra memoratis præsentibus, proponerede Hans Ærværdighed for alle samptlig nærværende cannicher, effterdi hans Hongl: Maytz. breffv findis som tilholder samptlige Capitulares, atat haffve indseende med Scholens Rentepenge, at disponere oc paa Rente att udsette, som De selffv Der till ville svare, Om iche var Raadeligt, att een Visse dag bleffv determineret, till hvilchen mand kunde tage det for sig; effterdi M: Arnoldus haffver dennem udi forvaltning, att hand Kand giøre Derfore rigtighed, for Hvis som icke kand endnu findis rigtighed, till hvis Den Dag M: Arnoldus oc kand giffvis Varsell? Bleffv Viss dag Der till determineret Den 9. Decembr: Oc bleffv Klocheren samme tiid anbefalet, att giffve M: Arnoldo Varsell her om till samme dag, att møde.

Den 14. Decembris udj nærVærende Aar udj hans ærVerdige Hr. Biscops egen Præsentz, Dislegeste M. Ambrosii Hardenbechs paa Bispe Gaarden møtte Niels Fris oc Hans Madtzøn, hvor forbet: Hans Madtzøns Supplication til hans ærverd: blef lydeligen oplest. Hans Madtzøns bleff Der effter tilholdt at fremsige, hvad Niels Fis ham oc hans faders hus SKulle hafue Utilbørligen paatalet? Hvor til hand suarede, at Niels Fris Skulle haffue sagt, at hand Skulle haffue baaret en pose penger til hans Ærverdighed Bispen, oc Der ved Skulle haffue mist sin rett. Niels Fris suarede her til, at hand her til intet kundet suare, førend hand bebiste saadant med Richtige proff, sagde Der hos at hand iche Viste hvor hand Skulle komme til at sige saadant.

For Det Andet sagde Hans Madtzøn, at Niels Fris Skal haffue ladet sine ord staa, at Hans Madtzn børdre Skulle haffue søgt ham med en Dragen Kaare oc ladde pistoler paa Hesterne, at Ville Giøre aff med hannem, Da hand logerede paa Den Gaard Morch en fierding Veys fra prestegaarden, oc at hand effter hans faders begiering bleff Udjaget aff Lieutnantens huus som boede paa samme gaard hvilket Vel er Skeed, men Niels Fris Skal Aldrig Kundet saadant bevise at hans fader Viste her aff. Niels Fris bleff tilspurd først til Den Min post om Hans Madtzøns brødre? Hvor til Niels Fris suarede, at som hand paa en torsdag Klochen nj formiddag kom udj Lieut: Christens Hansom Broch Gaard, som var dragen imod Hr. Christoffers i Borgens tilkomst til Hr. Madtz i Volden, Da som Der Kom bus ind i prestegaarden om min tilkomst, at hand Var for haanden, da kom samme Lieuten. fra Ørnen til prestegaarden hvor hand hørte adsskilligt, hvilket iche Kunde fordragis, motte hand Derfor tage sit refugium hiem af udj størsteJffrighed, oc tilspurte hans QVinde om hun imod Hr. Madtzis Villie torde Gastere eller Herberge nogen? suarede hun saaledis.

at hun Mente, at Niels Fris var hans Ven? vor til hand suarede, at hand Kunde haffue stor Uvenskab for hans Skyld, for et brefs Skyld som hand hafde Skrefvet ham til, saa oc fordi at hand hafue Laant ham huus. Sagde Derfor til Nils Fris, at hand icke torde Laane ham Legemente. Hvorfor hand gaff mig Det Raad, at hand Skulle begiffue sig Ud paa en slet plan, hvor hand Kunde reterere sig mod prestens søns Clavs Madtzøns oc Lavritz Pedersøns Ankomst med stene i Lommen. Hvor effter hand Gich ud paa Marken oc Lagde sig Der Under oben himmel i største lud oc Regn. Oc en half time Der effter begynte hundene at gæe paa neste Gaard Æksetter, Da sente Lieut. Niels Fris bud, med sin søn oc sin Datter, at hand Skulle tage sig Vare oc som aff barmhiertighed satte sig hos ham. Oc om Morgenen Dereffter kom Kundskab fra Æksetter at Clavs Madtzøn hafde Værit Der, oc tu Drenger førte ham Der fra hiem igien.

For Det Triedie sagde Hans Madtzøn, at Niels Fris haffuer paa adskillige Stæder Udført iblant menighederne, at Hr. Madtz Den tid Niels Fris laa paa forbet. Gaard Morch haffde bestil preste Gaarden fuld aff folk, som Skulde staa me knipler, oc Skulle haffue prylet ham aff, dersom hand hafde kommet paa Garden, hvilket Var Usandferdigt, Men Skal bevisis, At De bønder sm paa Den tid var udj prestegaarden ): secten mand sterk vare Hr. Peder Albertzøns oc Hr. Hans Hellekandi flytningsfolk. Niels Fris blef her til spurdt oc tilholden at suare Categorisk, om hand haffue sagt Disze ord eller iche? Her til suarede Niels fris, at hand motte bekomme Dette Skrifftligen, saa Vilde hand effter forregaaende betenkning suare her til. Thi hand kunde iche saa Giffue sin Mund fra sig.

For Dette Fierde sagde Hans Madtzøn at Niels Fris Skulle haffue Udspargerit, at Hr. Madtz Skulle haffue forbødet Almuen i volden oc Ørsten at De iche Skulle huse eller hæle ham, oc Det Skulle haffue Værit Skeed effter pdichen paa kirkegaarden. Niels Fris suarede her till, att saadant hannem aldrig Skal bliffue ofuerbevist.

For Det Fembte sagde Hans Madtzøn, at Niels fris Skulle haffue sagt, at Hr. Madtz lenge siden hafde taget ham til sin huus Capellan, haffde iche den gamle Trold hans Koene haffde Værit. Niels Fris begieredei Dette som udj Det forrige at Ville faa Det Skrifftligen oc saa suare Der till.

Efftersom alle Disze forreskrifne poster Richtig proffuer, oc at Niels Fris begierer dilation, Da tilholdis Hans Madtzøn saadanne sine angiffuender, Det forderligste Skee Kand, at Giøre beuislig oc Da Niels Fris som bør at Citeris til hiembmæle, til alle poster Richtelig at suare. Hvorfore effterdj Hans Madtzøn tillegger Niels Fris ÆreRærige Poster, Kand Hand til sagens Uddrag, til Det Hellige Ministerium iche ordineris.

21.

Samme tid Møtter paa Bispegaarden Peder Madtzøn papir ForValter som haffue Citerit for hans ÆrVerd: Hr. Knud, som oc Møtte, beklagende sig offuer ham at hand for nogle dager siden var kommen ind udj hans huus, och ofuerskieldet hand QVinde udj Verste maader, oc Skulle haffue ynsket Døden oc Diefuelen i hende, oc at hun Skulle tære Det paa hendis sotte seng. Hr. Knud suarede her til, at hand intet andet haffuer sagt til QVinden end Dette at hun Skulle tære det paa sin sotte seng.

Effterdj Dett er ilde oc Utilbørligen handlet aff Hr. Knud at hand haffue Giort saadanne UChristelige ynsker ofuer Peder Madtzøns QVinde oc børn, Da bør hand her imod soge en Venlig forligelse med Peder Madtzøn oc hans hustroe, hvilke hand i forbet. maade haffue offenderit, saa fremt sagen, saa framt hand iche paa en Anden maade Skall settis till Rette.

Den 16. Decembr. NærVerende hans ærVerdighed Bispen M. Nicolao Envoldj Randulf, M. Arnoldo de Fine, Hr. Jona Pederss. , Her Otte Hanss. , Clavs Nielss. , Hr. Christen Nielss. , Hr. Samuel Hanss. , Møtte paa Voris Bergen dom-Capitell Hederlig oc Vellærde Studiosus Hans Madtzøn, som haffue Ladet Citere Hans Fort oc Giert Junger Deris proff Ved æd at aflegge, Niels Fris til Ved-Mæle møtte, oc Da blef Voris Udstedd Citation her om Lydeligen oplest oc paategnet. Hans ærVerd: Bispen stoed fra Retten, effterdj Denne post effter Stefningens Jndhold Angich hans ÆrVærd: Provisten opstod oc formanende De Jndstefnede proff, at De Skulle Vidne Deris sandhed som De for Gud oc Øffrigheden Ville ansvare, Derpaa bleff oc æden i sig selff lydeligen oplest for de Vedkommende.

Hans Foert ehrholdte ved æd, at den 2 Decembr. som hand sad oc Skref en Lig Seddell kom Giert Junger til ham effter middag Kochen et, oc Ville Vide om Hr. Jens Søfrenss. var hiemme, hand hafde lofuet ham tieniste udi Hellige Dagene. Hvorpaa Hans Foert sente sin pige til bet: Hr. Jens Søfrenss. Jmedens kom Niels Fris Jnd udj hans huus, ynskede Dem en god dag oc satte sig ned, talte saa om De personer som Skulle Ordineris, da sagde Niels Fris lydeligen saaledis: Jeg haffuer hørt, att Hans Madzøn er kommen til byen oc haffuer en pose penger med sig, Den Skal Bispen haffue, hvilket hand me oprakte fingre soer sandz at Vere, saa sant som Gud Skulle hielpe ham til eVige salighed, berettede Det Der hos, at hand ofuer saadanne Niels Frisis ord blef Iffrig, oc lastede Det udj ham, ay hand, som stundede effter promotion Skulle Skamme sig Ved at sige saadanne ord.

Der effter bleff gert Junger Jndkaldet, effterad hand tilforn Vaar Udvist fra Retten, imedens at Hans Fort afflagde sit proff. Bekiente, at som hand idag fiorten dage som var D. 2 Decembr. kom oc Jmidler tid niels Fris Der ind, hvor Der falt en samtale om De personer, Der Skulle Ordineris. da iblant Andet sagde Niels Fris saaledis: Jeg har hørt at Vere sagt, at Hans Madtzen Var Kommen udj byen, oc haffue baaret en pose penger til Bispen, Dette samme hand med opræchte fingre testerede, saa sant som Gud Skulle hielpe hannem.

Niels Fris blef tilspurd, om hand hafde noget paa Jndbet:e prof at sige? der til suarede hand saaledis, at naar hand disze prof Skriftligen Da Ville hand effter forregaaende Consideration suare Der till. skrifligen.

hans Madtzøn blef tilspurdt, om hand hafde noget Videre i Denne post at sige? hvor til hand suarede, Ney.

Hans ærVerd: bispen begiærede at Niels Fris Skulle bliffue tilstæde indtil Sagens Uddrag, eller oc at stille nøyactig Cavtion for sig.

Sagen er optagen til nestkommende tirsdag, at Niels Fris da jndstiller sig her herudj retten oc suare her til endeligen, Dett samme Niels Fris Loffuede att Skulle effterkommis.

Eodem die et temore fremkom M. Arnoldus de fine effter forrige tilhold, at fiøre regenskab for Skolens Middeler, effterfj hand hidindtil haffuer Værit Forvaltere Der ofuer, Men effterdj tiden falt for kort, at iche strax kunde giøris endskab her paa til med resterede Det siste Aars regenskab, er det optagen indtill Kyndelmisse, M. Arnoldus at Jndlefuere en rigtig designation paa alle hans skriffter, saa oc i Skolens bog at Jndføre Det e resterende Aars Jndkomst.

Anno 1669 Den 13. Januarij NærVærende Hans Hanss. AmptsforValtere ofuer Bergen oc Bergens ampt, Hans ærVerd: Bispen, M. Arnaldo de Fine, Hr. Jona Pederss, M. Ambrosio Hardenbech, Hr. Otthe Hanss. , Clavs Nielss. Hr Christen Nielss. , Hr. Samuel Hanss. møtte udj retten paa Voris Capitell effter forrige affsigt Niels Fris, Diszligeste Hans Madtzøn, Hans Foert oc Giert Junger. Niels Fris fremlagde sit Jndleg, som blef oplest oc paategnet. Niels Fris blef aff Øffrgiheden tilspurt om hand iche var Udj Hans Fortis huus D. 2. Decembris? Hvor til hand suarede, Ja, at hand Var samme tid udj Hans Fortis huus.

Niels Fris Jndlagde et Skrifftlig documente Under Hr. Knudz Gvarnisonsprest egen hand, som blef oplest, Oc effterdj Hr. Knud Antaster Der udj Hans Fort paa sin ære. er Der paa affsagt, at baade Hr. Knud oc Hans fort Skal Være suspenderit fra Deris Embedz bestillin, Jndtil de faar Lofligen purgerit sig for Deris Ret, som Skal Strax Ske. En Seddel fra Vagtprotocollen Jndlagde Niels Fris. Profueisten Hr. Jonas Pederss. blef tilspurdt, om i hans huus bleff ført nogen bevis i Den action imellom Hr. Knud oc hans Fort? hvor til provisten Hr. Jonas suarede Ney.

Niels Fris sagde sig saaledis at hafue talt udi Hans Fortis huus nærværende Hans Fort oc giert Junger effter ad De haffue tilspurdt mig hannem hvot snart Ordinationen Skulle Angaa? suarede jeg hand, saa snart som Hans Madtzøn igen kommer, Thi hand er iche endnu igen kommen, efftesom Jeg hafuer spurtdt effter hannem udj Logementet. Der effter spurdte De, om hand Skulle Ordineris med? SVarede Jeg, at Jeg hafde Det forløffe aff Velædle Hr. Commissario oc hans ÆrVærd: Bispen, effter som Jeg har offuergiffuet min Revers at ofuerlade min prætensior Jeg effter May. Naadd: Villie Kunde hafde paaa Det residerende Caplan.

De spurdte end ydermere, om hand kom snart. Hvor til Jeg ynskede da at hand motte komme baade Vel oc snart, oc Kunde haffue bref penger med sig, at Jeg Kunde Saa faa (?) Jeg nogen penger med, Oc Siden Kunde Vi snart komme hiem oc Kunde fortiene nogen Jule offer igien. Sagde Der hoss, at Jntet Videre samme tid blef passerit, men gich hiem igien.

22.

Niels firs blef tilspurdt om hand siden Den tid hafuer Værit udj Hans Fortis huus? Hvor til Niels Firs suarede, at hand iche Viste egentlig om hand engang eller Jngen haffuer Værit Der siden.

Hans Fort oc Giert Junger blef tilspurdt om De haffue hørt nogel saadanne ord aff Niels fris? HVor til De suarede aldelis Ney.

Niels Fris tilspurdte Hans Madtzøn, om hand hafue hørt saadanne ord aff hannem talt? Der til suarede Hans Madtzøn, sig iche at hafue hørt saadanne ord, Men hafue hørt Vidne paa hans ord.

Hans Madtzøn blef tilspurdt Hvem Der hafue sagt ham saadant? HVor till hand suarede, at Niel Fris Skulle haffue bechient saadant, førend hand førte prof paa hans ord.

Nils Fris blef tilspurdt, om hand hafde Videre her udj at sige, eller noget Videre i denne sag at fremføre? HVor tilo hand suarede, Jntet videre.

Hans Madtzøn blef i lige maade tilspurdt, om hand noget Videre her udj hafue at sige? HVor til hand suarede Jntet Videre, Uden at paa Denne Action Motte følge Dom.

Bleff affsagt, at effterdj Hans Madtzøn nu har ført sine proffuer mod Niels Fris i Den første post, Saa haffuer Hans Madtzøn ydermere effter forrige affsigt at føre proff paa sin tilbørlige Sted ofuer De andre resterende poster, førend nogen endelig Dom her udj Kand gaa.

Eodem die bleff aff hans ÆrVerd: Bispen talt om Frupredichen her effter at holde udj Nykirken om Syndagene. blef besluttet, at Hr. Otte blef tilholden at lade nestkommende Syndag saadant aff predichestolen for Menigheden forkynde, oc at lade Hr. Johan Medtienere forstaa at hand samme frupdichernis tienister med flid at op Varte, Lofuet Der hosz at naar Kircke regnskab bliffuer ofuerseet, Skal D. forhandlis med Offrgheden om Lønnens forbedring.

Den 12 Febr. bleff Capittels taxt effter forrige Maade sat for Anno 1668.

j td Rent Korn. . . . . . . . . . . . . . 8 hvor kornet ydis Men giffuis penger, da giøris Regnskab Der

offr.

j td halff Rent korn. . . . . . . . j Rdr. j td. haffre Korn. . . . . . . . . . . 5 Ofuer alt. Alt med samme

j løb smør. . . . . . . . . . . . . . . . . . 9 Ort. Vilkor effter

j Vog fisk. . . . . . . . . . . . . . . . . . 3 Ort. Renkornet.

Andre Varer etter Sedvalig taxt.

Eodem tempore blef oc forretagen Lavritz Arbeydsmand med sin QVinde Anne at anføre deris Uskichelige Væsen som De udj deris Æcteskab ført, oc Vide hvorledis Der med har veret beskaffen. Der paa fremkom Jacob thorss. , Johannes Davidtzøn, Jens Østenss. , Abel Harelss. , Knud Johanss. , Boel Grimsdatter, Giertrud Arnetzdatter, Hille Reyeersdatter, Gøe Torgersdatter. Alle disze befue tilspurdte, hvad Dem som Naboer Var Vitterligt, om LaVrtizis forhold mod sin QVinde, oc hVem Skulden hafde, for deris Uskichelige lefnet? HVor til De suarede, at QVinden gaf stor Aarsag her till.

Samme vidner proffuede, at QVinden Lefuede ideligen udj fullerj, ofuerfusede sin Mand med Skientzord oc Andre onde øszer, til med Var Skødiszløs med Jld oc Lys, at dersom De iche hafde tilsiun Der med, at motte snart en Ulyche Der Ved forAarsagis, Oc Der med hafue oc giffuet sin mand stor Aarsage til att sla hende, Ferfor Uden haffuer hun ilde tracterit sin søn med hug oc slag, saa hafue huset oc hælet et Qvindfolch som for tiuffuerj haffuer Verit forvist byen imod sin Mandtz minde oc tilladelse, sampt Utrychelige forbud. Oc nochsom for Retten Udviste sin Ondskab mod Dem, som proffuede sin sandhed med hendis onde bedriffter, at hun ofuerskilde Dem skammeligen, spøttede ad dem, til med tog Dem Ved Armene at ruske oc tuste Dem, hVor med hun Groffuelig Udviste sin ondskab. Oc DerforUden Giffuet aff Dem til kiende, hvorledis hun haffuer paa Gader oc stræder, baade i buen oc paa Contoret Vert ofr hendis Druckenskab forfuldt aff børnene med hug oc slag, Andre ærlige QVindfolch til beskiemmelse, efftersom De haffue fundet hende raffuende oc liggende paa Gaaden, holdende saa Jdeligen med sin fylden, Dett mange Vitterligt ehr.

Da baade aff Dette som nu Meldt ehr saa vel som ochsaa aff De mange Klagemaal oc forige paamindelse aff hans ÆrV: Bispen oc presterne noxom fornemmis, at Jngen forbedring er hos hende at formode Men snarere at befrychte, at en Ulyche iblant Dem Kunde snarligen forAarsagis i en eller Anden Maade: Ehr Der for saaledis for got befunden at De først paa et Aars tid Skal boe fra hin Anden, hver for sig, oc Manden at bliffue i huset med barnet oc Det forsørge med skolegang Klæder oc Liffs Under holdning effter hans Løffte for Retten Giffuen. Oc effter som hi8nde iche noget huus ene Kand betrois for Jldebrand som før er meldt, Da hun at søge imidler tid til huus hosz andre till forsøgning, om hosz Dem i midler tid Kunde seis nogen forbedring. Oc Jche inden Den tid igien at komme tilsammen Uden Øffrighedens sær beVilning om tilladelse, Under tilbørlig straff. Oc Skal De i midler tid paa begge sider holde sig Ærligen, Christeligen oc Vell.

Den 10. Martij NærVerende AmptsforValteren Hans Hanss. , hans ÆrVerd: Bispen M. Niels EneVoldzøn, M. Ambrosio Hardenbech, Hr. Otte Hanss. , Clavs Nielss. , Hr. Samuel Hanss. bleff hans Kongl. May: Skattebref i Retten fremlagt, oplest oc forkyndet aff dato 20. Februarij.

Eodem die Var Hr. Thomas Gilbertzøn Jndstefnt at møde paa Capitulet til at suare till De forrige beskyldninger, som i Retten tilforn offuer ham er bleffuen Jndlagt. Hr. Thomas møtte iche, men Ved sin Klocher aff Hospitalet Lod Jndlegge VelVise Hr. Laugmandz Dom ofuer De Vidne som før ofuer hannem: saa oc en Testification fra De. Zeumer att hand hafde inviterit kom till

23.

ham Lofflig Varsell at møde idag for Retten, til med at haffue talt trende gange med ham, Der om at hand i egen persoen Skulle møde. Bleff til Ofuerflød fra Retten henVist till Hr. Thomam, som suarede Da hand laa paa sin seng, at hand Kunde iche komme, De hafue Acterne oc Kunde Giøre Der Ved, hvad De Vilde.

Søfren blef Mere tilspurdt, om hand oc igaar Laa Ved sengen?, hVor til hand suarede, at hand talte med Hr. Thoma paa Gaden, oc sagde at hand haffue Verit hos en Mand paa Stranden oc batalet en Vexell paa sin søns Veyne.

Bleff her paa affsagt, at Her. Thomas Skal Vere Suspenderit fra sit Embede, Jndtill nestkommende Fredag otte Dage, som er Den 19. Martij at hand Daendeligen Jndstiller sig personligen her paa Capitulet at Lide Dom. Dog at hand imidler tiid forsvarligen forsiuner sine Menigheder Ved Andre.

Den 19. Marij. nærværende Høybestalt Amptsforvaltere Hans Hanszøn, Hans Ærværdighed Bispen M: Niels Randulff, M: Arnoldo de Fine, M: Ambrosio Hadenbech, et Olavdio Blechingo, møtte udi Retten paa Bergens Dom-Capitell Hæd. oc Vell: Hr. Thomas Gilbertsøn effter foregaaende Steffning oc Der indlagde sit skrifftlige indleg oc erkelering udi mod Steffningens indhold, som bleffv læst oc paaskreffvet.

Effter forbte Ercklering var oplæst, er for Retten Saaledis Sluttet, at effterdi H: Thomas haffver ladet sig finde udi Wiin-huus oc Der har giffvet sig udi selskab till offentlig Drich, hvor hand er geraaden udi Klammerie oc Slagszmaall. Der oc er gangen till sengs att Soffve, besynderlig paa ein Løffverdag, Daa hand billigen burde Studeret, oc mediteret till hvis hand andre Dagen skulle prædiche, haffver oc imod Recessen ladet een Scholedreng læsze aff een bog, paa Prædichestolen for Meenigheden i Søfaren-Fattighuus, Daa kiendis H. Thomas herme till 20 Rdl. mulct, till Fattige Preste-Encher, Den halffve part att betale til førstkommendis Pintzedag. Den anden halffve part till neste Juel Der effter. Her hos advaris hand, hereffter Dags sig fraa saadan oc anden uskichelighed, een Prestemand usømmelig, att tage være.

Den 24 Martij NerVerende AmptsforValteren Hans Hanss. sampt hans ærVerd: Bispen M. Niels Enevoldzøn Randulf, Hr. Jona Pederss. , Clavs Nielss. , Hr. Christen Nielsøn, Hr. Samuel Hanss. møtte udj Retten paa Bergen DomCapitell Søfren Hess, som en fuldmechtig aff Brite Tostensd. oc Jndlagde paa hendis Veyne en Udsted Capitels Citation ofuer hendis Troloffuede festemand, Dissligest et hiemmetings Testification med Sogneprestens Hr. Anders Gryttens, som alle blefue opleste oc paategnede. Siur Andersøn Kielsta møtte iche, ey heller nogen paa hans Veyne.

Bleff afsagt, at effterdj Brite Tostendatter har lovligen Sær Ved et Tings vidne, oc Sær ved Sogneprestens Testification Kundgiort Siur Andersøn Kieldsta hans forseelse med et Andet QVindfolch HVorfor bet: Brite Tostensdatter maa vere effter begiering Skilt fra samme sin Trolofuede Festemand Siur Anderss. , oc igien effter Ordinantzen tilstædis et Andet Ærligt Æcteskab.

Den 31. Martij nærVerende AmptsforValteren Hans Hanss. sampt hans ÆrVerdighed Bispen M. Niels EneVpldzøn, M. Arnoldo de Fine, M. Ambrosio Hardenbech, Hr. Otte Hanss. , Clavs Nielss, Rectore Scholæ, Hr. Christen Nielss. , Hr. Samuel Hanss. , møtte udj retten paa Bergen Dom-Capitell effter forregaaende Citation Hr. Johan Bechman, med De Andre Jndstefnede, Provisten Hr. Elias i SkoneVig møtte oc, HVorpaa blef oplest Den Udstedde Citation Lit. A. , iligemaade Det Verk som hos provisten tilforn er forretet, alt oplest oc paategnet Lit. B.

Albert blef aff Bispen tiøspurdt, om hand aff almuens tilskyndelse, eller egen tildrefft hafde tillugt Kirkedørren oc taget nøgelen til sig, oc siden for provisten angiffuet ham for kirke tienistens forsømmelse? Albert suarede, at saa mange aff Sognefolket, som Da Vare tilstede med ham Var Der udi Jnteresserit ): Aadne Vespesta, Peder Berge, Christen Eye, Rasmus oc Jacob Hoffland, Samson vold, engelbert Andall. Fafde Dog iche noget Skrifftligt at bevise Dette med.

Albert effter tilspørgelse udj Den første post for provisten, er tilholden at giøre Det bevisligt? paa Dette Jndlagde Albert et tingsVidne som blef udi Denne post oplest. sagde ydermere at en tieniste udj 7 Uggers tid er blefuen forsømt. Der til suarede Hr. Johan Bechmand, at Storm oc UVeyr hafue hindret ham fra saadanne Kirke tieniste, Oc hvis Albert Veed Andet, da at bevise Dett.

Albert effter tilhold udj den Anden Post for provisten Skulle bevise samme post, det bevisis aff Hr. Johans proff oc Vidne. oc eget tings Vidne hvor imod Hr. Johan suarede, at hand manglede forrendskab. Albert bekiente mere, at noget effter Klochen et kom Hr. Johan til Kirken.

Hvad Den 4de post angaar, der om blef lagt prof i Retten baade aff Hr. Johan oc Albert Castenss.

Anlangende at ALbert hafuer taget Nøgelen till sig, hafuer hand iche kundet benegte. Jche heller kunde hand benegte Det, at hand io haffue ladett tage Alterbogen aff Kirken, oc Skiche Den hen till Hr. Johan at hand Kunde Døbe barnet.

Anlangede Den post udj Albertz tings vidne, att Hr. Johan Skulle hafue slaget ham i Kirken Under Øret, Der til suarede Hr. Johan, at Albert vidner ere med hin Anden beslektiget oc partisch, Lofuede oc att føre Andre proff Derimod.

Anlangende den post, at Hr. Johan Skulle hafue hafft Kniffuen Ude, Da Der var Uenighed imellom Dem. Der til suarede Hr. Johan, at saadant Vaar iche passerit, men Ville andet bevise.

Albert Castenss. Jndlagde et tings Vidne som blef oplest oc paategnet Lit. C.

Anlangende de buche, hvor om meldis udj Hr. Johans tings vidne, Da berettede Albert der om saaledis, at hand hafde paa en Øe 14 buche hvor aff hand ichun bekom sin, men Hr. Johan at hafue taget tu Der aff med med sine folch, som hand hafde med sig i baaden.

24.

hr. Johan sagde sig at ville udj denne post erklere.

Hr. Johans tings Vidne blef oplest oc paategnet Lit. D.

Mere fremlagde Hr. Johan Bechman sit Skrifftlige Jndlæg som oc er blefuen oplest oc paategnet Lit. E.

Et tings Vidne aff Soerenskrifueren Niels Ræff blef oc i retten opest oc pategnet Lit. F.

Efftersom partene paa begge sider braaber sig paa adskillige Vidnisbyrd, udj De poster, som iche endnu ere giordte bevislige oc anfreden nu snart Jndfalder, for hvis Skyld Denne process iche Kand Vorde til ende bragt, er sagen optagen til Den 30. Junij førstkommende, oc Jnden samme tid aat føre richtighed paa begge sider, at Da Kand gaa endelig Dom.

Vj Underskrefne Thomas Pederss. oc Johan Hoff Borgere oc JndVonere her udj Bergen Giøre Vitterigt, at Vi effter Voris N: Svogers Hæderlige oc Veloerfarne Mand Doctor Diderich Echhoffs Skrifftlige Anmodning sampt oc Voris M: Svogers Conrectore edvard Edvatdzøns venlige begiering tillige med hans Sl. broder Jbe Edvardzøn Borger oc Skomager her sammestedz udj Den Hæderige Mandz huus haffuer Værit forsamlede nu nest Den 7 Januarij Ao. 1668. Saa som nermeste Slecht oc Anrørende Venner til hannem i hans Umyndige datter Dorothe Edvatdzdatter, at ofuer Veyne oc flittig at haffue udj betenchning, sampt oc at giøre et fuldkommet ofuerslag til et resmessigt Skiffte oc Deeling imellom hannem oc samme hans, sampt hans Sl. hustrues effterlatte Datter, udj alt hvis hans ganske boe oc formue, Løse oc faste Goedz, Visse oc UVisse, Jntet med alle Undertagende, er vedkommende :/ hvilket hand oc richtigen hver for sig, saa som Det oc os Vel er bevust oc bekient, haffuer Giffuet tilkiende /: disligest hvis endnu aff Boens formue paa Jordegoedtz nyelig købt, oc andet udj Skyld oc Gield at betale resterende, sig kunde importere oc bløbe. da effter som Vi befant effter lovlig oc Richtig anvisning Den ganske boes formue udj VIsse oc Uvisse obligationer, huuse oc Grunder, Ødekieldere oc hageplatzer til Deel, til Deel ochsaa udj Anden løsøre nøttig oc U-Nøttig, løst oc fast, Got oc Ont, som i et huus atskilligt findis at Vere bestaaendis, Oc Barnet med en rede Udsagde Capitell aff penger Uden Videre Umag oc besuæring Kunde bedre Vere holden. Er Vi ved Accord oc Venlig imellom handlig, sampt hender fuldkomne baande, saaledis med ermelte Voris SVoger Conrector Edvard Edvardzøn forenende, at hand all boens formue Det Vere sig med hvad nafn Det Kunde næfnis løst oc fast, Jnden oc Uden byes till sig Skulle Anamme, Der aff først all Udstaaende oc bortskyldig Gield betale, saa at barnet Der till her effter Jntet Videre Skal haffue at suare, oc siden for hvis Arffuedeel bemelte hans Daatter effter hendis Sl. Moder Karen Andersdatter Buus baade udj løst oc fast intet med alle Undertagende, sapt och Den Arff aff Holland kunde tilfalde Skal Giffue hende to tusinde, fem hundrede Slette Dr. hver Daler til 64 skilling Danske beregnet, Med hvilke forne: 2500 Slette Dr. bemte. hans Daatter Dorothe EdVardzdatter ganske oc aldelis for hendis Mødrene Arff Skal Vere affkiøbt, oc ey her effter i nogen maaade med Noens formue eller dens Vedkommende inde eller Uden Landz Skal haffue at Skaffe. Oc Skall for ermelte Voris SVoger Conrector Edvardzøn saasom barnetz fader oc retmessige formyndere hos sig beholde froskreffne 2500 SletteDlr. Uden nogen rente oc Jnteresse all den stund oc Jndtill saa lenge samme hans lille Datter Ved gudz forsiun, fædris oc Venners samtyche udj Det hellige echteskab Stand Skicheligen bliffuer forfremmet. Jmidler tid Skal hand i stæden for renten Underholde bet: sin lille datter med mødtørfftig Klæader oc føde, Skolegang oc all Anden fornødenhed, som Det sig en fader vell sømmer oc bør. Hand hafuer oc tilforsichring for forbete:2500 SlDr. Udloffuede børne penger pantsatt, saa oc her med pantsetter til ermelte sin Daater dorothe edVardzdatter, oc Dennem som med hendis Arff bør haffue Jndseende all hans eyendis oc tilkommendis formue, Jntet med alle Undertagende, hvor aff hun først oc for Ud sin fuldnøyelig betalning Skal anamme. At Dette sig saa i sandhed foholder oc Uryggeligen holdis Skal, hafuer Vi til Biss ydermere Vidnisbyrd oc Stadfestelse, hos faderens hand oc Zegell voris SædVanlige piczere oc hender hosføyet.

Begieres oc meget Venlig aff hans ÆrVerd:Bispen, sampt De Hæderlige Canoncis udj Bergen Capitell, att Dette Udgiffne Arffue bref udj Bergen Capitels Protocoll maa bliffue Jndført oc fortegnet. Bergen ut Supra Ao. : et Die.

Den 30 Junij Comparerede igien udj Retten hans ÆrV: Bispen M. Niels eneVoldzøn, Hr. Jonas Pederss. , M. Ambrosius Hardenbech, Hr. Otte Hanss. , Clavs Nielss. Rector Scholæ, Hr. Christen Nielss. , Hr. Samuel Hanss. NærVærende Peder Hanss. Raadmand Vice-Cancellarius oc Amptsmands fuldmegtig. Oc Da møtte igien effter forrige Affskeed Hæderlig oc Vellærde Mand Hr. elias Signeprest i SkoneVig oc Provis ofuer Syndhorlehn, Dissligeste Hr. Johan Bechman med sine Vederparter ): Albert Castenss. oc engelbert Andall, Udj hvis paahør sagen igien er bleffuen forretagen.

Albert Castenss. Jndlagde udj retten et tings Vidne Lit. F. F.

Dernest Jndlagde samme ALbert et Beskichelse Vidne Lit. G.

25.

til fogden Niels Reysener oc hans Tienere Thomas Hanss. Angaaende et løsagtigt ÆVindfolch, som Det effter høye Øffrighedz befalning søgte, Men Skulle aff Hr. Johan Vere benechtet at Vere paa prestegaarden oc dog samme Stedz funden.

Herpaa blef Hr. Johan tilspurdt hvad hand til Fogdens oc hans tieneris Skrifftlige testification Ville sare? Da sagde Hr. Johan, at hand iche benegtede Det at Fogden med tieneren io Vare paa Gaarden at søge effter QVindfolket. Men Dagen effter, sagde hand til hvad ende hand Var Kommen, Da sagde Hr. Johan ydermere, Mig er iche Vitterigt om hun Var i Gaareden eller iche, oc Kunde hand finde hende paa Gaarden, da stoed De ham frit forre at antaste hende. Men at Niels reysen siger, at Hr. Johan Skulle hafue talt med hende i et Kammer, oc siden hiulpet hende Ud aff Vinduet, Dett benektede Hr. Johan Bechman Ganske, oc sagde Fogden med sin tienere Skulle ham Dell Loffligen ofuerbevise.

Albert lagde ydermere sit Skrifftlige Jndlæg som blef oplest oc paategne. Lit. H. Albert blef tilspurdt om hand hafde noget vider udj retten at Jndlegge? hvor til hand suarede Ney.

Hr. Johan Derimod fremstoed oc Jndlagde et Skrifftlige Jndleg Lit. I. Noch fremlagde Hr. Johan et TingsVidne Lit. K. med et Ande beskichelise vidne Lit. L. Hr. Johan tilspurdte Albert, om hand iche Altid har Verit en presthadere oc forføgere ? her til ville Albert Jntet uare. Men Hr. Johan blef tilspurdt, om hand har noget at bevise Dett med, at Albert haffuer med flere prester hafft nogen Uenighed. Der imod Jndlagde Hr. Johan Albertz Obligation Giffuen till Hr. Christen Jenss. , Det ALbert oc Vedstoed at Vere hans egen hand. Lit. M.

Provisten Hr. Elias Anderss. bleff tilspurdt ff hans ÆrV: bispen om hand iche effter seniste affskeed, som hand Muntligen tog Ved ham hafde Visiterit udj alle Findaas Menigheder oc Sogner, co hvad Skutzmaal Menigheden paa hver sted ham H. Johan gaf? hvortil hand svarede, at udj hoffuet sognet med De tvende Annexer Bremnes oc SVeen, Gaffue De Hr. Johan Deris Sogneprest et gott Skutzmaall, Men i Bymmel kirke, Der hand tilspurdte almuen om Hr. Johans forhold, trædde ALbert Castenss. først aff Stolen oc begynte strax en trette imellom Dem, Men Den største Deel aff Almuen, som vare Upartiske tachede ham for alt gott. Men De som hafde trette med Hr. Johan blefue ved Deris forrige beskylninger.

Sagen blef optagen til nestkommende tisdag Den 6 Julij oc Da en hver igien befalet at møde effter Middag Kochen et.

Den 6. Julij neste effter møtte igien hans ÆrV: Bispen Med M. Arnoldo de Fine, Hr. Jona Pederss. , M. Ambrosio Hardenbech, Hr. Otte Hanss. , Clavs Nielss. , Hr. Christen Nielss. , Hr. Samuel Hanss. , NærVærende Peder Hanss. Raadmand Vice Cancellarij och Amptmandz fuldmektig, da Comparerede igen Hr. Johan Bechman Med hans vederparter Albert Castenss. oc Engelbert Andall.

Hr. Johan Bechman Jndlagde endnu et Skrifftlige Documente, som blef oplest, udi et Forset indstillet Lit. N.

Albert Castenss. bleff her paa tilspurdt om hand iche tilforn har tuet Hr. Johan paa sit Embede her udj byen, effter Johans beraabelse? Hvor til Albert suarede, at hand iche Viste noget aff saadant.

Hr. Johan blef derimod tilspurdt, hvormed hand ville bevise denne hans tillæg ofuer Albert? HVor til Hr. Johan beraabede sig paa Mundtlige prof, som oc Vare NærVærende til at Vidne sin sandhed her om ): Hr. Søfrin H æs, berettede, at hand for noge Aar siden Var udj Clavs Børetz huus, nærVærende Johan Hanss. oc Hendrich Bærentzen nu Sl. med Gud, oc Jan Lampe, Strange Mule oc Herman Bryssell. Jmidlertid som De sadde der med hin Anden kom Albert Castenss. frem, som oc samme tid Var udj huuset oc i samme stue, oc lagde sin Sogneprest Hr. Johan mange laster till, hvor ofuer Den Sl. Mand Henrich Bærentzøn blef meget fortærnet oc straffede ham med ord, hvilket ey kunde hiepe, men io mere hand talte ham till, Jo Værre blef hand, oc sagde Henrich Bærentzøn At hand iche Skulle befatte sig med nogen prestmand ti Der fulte Jntet got effter. Men Da giorde Albert saadan høy æd, at hand Aldrig Skulle lade a førend hand Skillede Hr. Johan Bechman fa hans Ære, Kald oc embede, HVor ofuer Den Sl. Mand Henrich Bærentzøn Gaf Albert en Øre figen, oc loed ham strax føre med magt af Dørren. Her paa afflagde Søfrin Hæs. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . sin høyeste Juramente, saa i all sandhed at Vere passerit.

Bleff oc Albert oc De Andre benæfnte tilspurdte, om De hafde faaet loflig Varsell her om, hvor til De suarede Ja, at Det Var Skeed Ved Klocheren Hans Foert, det Samme Hans foert selff, som Var nærbærende Confirmerede.

Jan Lampe, Strange Mule oc Herman Bryssell bekiente Dett samme som Søfrin Hess Vidnede, oc at hafue Værit passerit mere oc iche Mindere. Dog blefue afuiste til at aflegge Deris Æd paa tilbørlige Stæder.

Albert blef tilspurdt aff hans ÆrV: bispen, hvor Det kom til at da Den forrige Sl. Biscop med Provisterne, Dissligeste Da hand self har holdt sin Visitatz, hand iche self haffuer Gifuet saadant i Visitatzen tilkiende, hvorfor Presten her om Kunde Værit paamindt, om nogen forseelse Kunde Være passerit? svared at hand hafde Villet gifuet Provisten Sl. Hr. Abraham saadant at Vide oc ALbert suarede her till, at hand gorbiede ti Den Dag, som Presten effter Provistens paabud hafde liust Visitatz predichen. Men sagde, at Prouisten kom iche Derfor til samme tid, hvorfor hand reyste til Bergen.

Albert blef bvider tilspurdt, hvor Det kom til, at handlagde sig imellom hammen oc hans Landbønder effter Hr. Johans første Postis, tredie Artikell? Albert suarede, at hand iche haffuer Verit paa nogen Anden sted Uden paa Øde Gaarde Helletveyt.

Hr. Johan sagde Der imod at Alvert oc hafuer Værit paa Espevær, hvilke bønder har iche Gifuet sin Landskyld, Men standet ofuer Juel oc d. 14 April oc endnu saaet sin Jord uden sit Minde, oc udj hans Roerfolkis NærVærelse sagde til bosidderne at hand Skulle Vere Deris Mand.

26.

Hr. Johan sagde ydermere. at Alvert oc hafuer befalet de Mens paa Vorland at De iche Skulle Giøre ham nogen fløtning.

Albert blef tilspurdt udj samme postis fierde Articul, hvorfor hand iche har gifuet Presten sin Rettighed med tiende oc offer Dernest hvorfor hand saa langt tid har holdt sig fra Herrens Naadver? For Det Tredie hvorfor hand oc saa lang tid her ladet sit barn staa Ugraffestet? ALvert suarede til Det første, at hand iche hafde ofrit, men hans Qvinde, tiltienden suarede hand, at hand forleden Aar bød Hr. Johan tienden til, men Ville iche tage Den. Hvilket Hr. Johan benekted Ret at Vere Skeed, Men at ALvertz QVinde at hafue ofret engang eller tVende nektede hand iche. Til Det Andet, suarede oc Alert, at hand Undertiden Gich hiemme, oc Under tiden i byen udj Korskirken som er fem fierdings Aars siden hand gich til alters. Til Det Tredie suarede Albert, anlangende hans barn, at hans barn iche er Graffested, emn hade anmodet sin qVinde saadant at Skulle bestile udj hans aff Væsen til byen, Oc er endnu Ugrafestet.

Parterne lefue tiøspurdte, om De hafde noget Videre i retten at Jndlegge? Hvor till De paa begge sider suarede Ney, iche denne Gang. Gen. Jnspecteurs fuldmektig Hans Frantzøn blef tilspurdt Hr. Johans siste Jndlegs Tredie post om hand Vedstoed det at Christen Ræff, nektet Hr. Johan oc Ville iche effter hans begerin oc for betlning lade Jndtegne hvad som passerede der hand Retten betiente paa Hysingsta Ting? Hans Frantzøn suarede, at Hr. Johans Angifuende Var saaledis i all sandhed.

1. De poster som Hr. Johan begierede at motte Jndføris ere effterskr: blef tilhørerne aff Findaas preseGield, som Da effter stefnemaal Vare til En Deel Nærværende, aff Hr. Johan selff opregnet, saaledis tilspurdt Om De hafde mig at beskylde i nogen maade enten udj mit Embetz forrettelse eller udj Liff oc Lenet? hvor til De suarede Ney, oc sagde sig Dette allene at hand kom noget sent KKen.

2. Bleff samme tilhørere tilspurdt, om dennem iche Var Vitterligt, at Albert hafde altid verit et Ufredsommelig Menniske, oc yppet TVistighed med min Morbroder Hr. Christen Jenss. ? Der til suarede De Ja.

3. Blef Jeg offentlig beskuldet for at hafue staalet ham TVende bucher fra. hvilket Jeg for betalning oc effter begiering iche motte faa Jndført.

4. Tilspurte Jeg De Mend, saa mange som aff Bymmel sogn paa tinget Vare forsamlede, Om Albert med Deris oc Almuens samtyche eller egne tyche hafuer bort taget Kirkens Nyell, Dnca 3tia Adventus. Hvor til de suarede at Det var Skeed Uden Deris samtyche oc Villie.

Hans Frantzen blef Derpaa tilspurdt, om saadant for Retten udj hans paahøer ehr blefuen passerit? Hvor til hand suarede, at Dett saa i all sandhed ehr Skeed.

Sagen ehr Derfor optagen til nestkommende Freddag effter tienistens forrettelse, Jmidler tid Hr. Johan hafuer at Jndstefne de proffue til ædz affleggelse for deris tilbørlige Øffrighed, som nu tillige med Søfrin Hess haffuer profuet om Albertz trudzels ord, for nogle faa aar siden. Til samme tid, har Hr. Johan oc at giøre forklaring, hvilke De ere aff Alvertz Vidnisbyrd som ere hin Anden besuogrede, och hvor nær, itz hvor udj De ere hin anden Ulige. -

Den 9. Julij effter seniste Affskeed møtte igen parterne for Retten. Hr. Johan Bechman Lagde Jnd et raadstue Vidne om hans profuis Ædz Affleggelse Lit. O. Videre lagde Hr. Johan sin erklæring ind effter soniste affskeed. Lit. P. Noch et Andet Skrifft med beklagelse ofuer defect paa sverenskab.

Albert blef tilspurdt om tiden, naar den action i kirken Var falden med Det slagsmaal i kirken? ALbert Noget Lidet effter Disse tider tu Aar. Hr. Johan Bechm: blef tilspurdt, om hand effter sit eniste Indlegs Jndhold begierede videre dilation? hvor til hand suarede Ney, paa Dett hand iche udj sit embede oc huusholdning ydermere Skulle oppeholdis. ALbert effter tilspørgelse, sagde sig intet Videre mod Albert at hafue at prætendere. Herpaa parterne blefue Udviste.

Sagen er til endelig Dom optagen til nestkommende Onsdag formedlest de Jndlagdage Documenters gode ofuerVeyelse.

Effter forrige Affsigt Møtte igien Capitulares samptligen, saa Vel som oc Hr. Johan Bechman med hans vederparter Albert Castenss. oc Engelber Andall. Parterne paa begge sider bleffue tilspurte om De haffde Videre i Denne sag, som ehr til Doms optagen, at fremføre?

Her til suarede Albert, Jntet Videre i denne sag, Men ellers siger at hand hafuer meget mere, Dog iche for sin persoen.

Albert blef Andet Derpaa tilhlden at nafngifue, hvis hand ydermere hafuer at sige? HVor til Albert suarede, at Daniel spitz Øens barn som begierede Daab, oc Var Reyst til Findaas, motte Reyse Der fra, till Varlstrand, hvor barnet blef Døbt, Men hvorfor Det Var Skeed Viate hand iche.

Der til suarede Hr. Johan, at Menigheden hafde den maneer, att komme til preste Gaarden om Løfuerdagen, oc effterdj barnet iche Var siugt bad hand dem at Reyse til Bremnæs, efftersom tienisten sammestedz Skulle forrettis, Jmidler bød hand Dem Logemente om Natten.

For Det Andet bekiente Albert, at Hr. Johan paa UlVeragers ting haffuer Reffuet ham udj Skiegget, saa oc Engelbert Andal, oc Skielte Jffuer Knudzøn, din svarte Kongens tiuff, hvor ofuer Hr. Johan oc Fougden komme udj haard paa hin Anden, paa et Aaben ting.

HVor til Hr. Johan suarede at saadant Skulle hannem lofligen offver beusis.

For Det tredie sagde Albert ydermere at Kirkens tieniste blef forsømmet end en gang udj SVeen Kirke, da hand sad paa Aasebøe, ligesom paa bue.

Der til suarede Hr. Johan, at den dag falt en stor sne, som tienisten Skulle forrettis, at man Kunde iche Grune med hesteer, Aff hand iche kunde komme til Kirken, men motte Reyse hiem.

Parterne blefue ydermere tilspurdte om de hafde noget Videre at sige i Denne sg? HVor til De suarede, Ney.

27.

bleff Derforre for retten samme tid saaledis Affsagt: Att Effterdj Hr. Johan er tillagt ny beskyldninger baade nu for retten, saa oc tilforn ved en beskichelse Under Fogden Niels Refsners oc hans tieneris hender, oc Hr. Johans henskyder sig, at ham bør saadant Lovligen ofuerbeVisis, da siunis oss, fornøden sagen igien at henvise til hiembting, oc Efftersom Kongl. Ma. Foget eyentlig Vedkommer at tale paa De poster Angaaende først det løsagtige QVindfolk, Dernest om den Ufred pa tinget bør hand saa snart NærVerende Aandefred er omme, føre Der om lovlige oc Richtige Vidninsbyrd, saa at sagen kand forretagis til endelighed her paa Capitelet nestkommende Den 6. Octob. som er Ondsdagen effter den 17 syndag post Trinit: oc da fogden Niels Reysen sig her at indstille med hvis før Retten er passerit. Sammeledis Albert for Jnden at giøre bevislige De poster som hand Derfor Uden nu paa ny haffuer Angiffuet, oc hafuer da parterne sig Uden videre Stefnemaal her for retten at lade finde til endelig Dom udj Sagen.

Den 11. Augustj blef hans Kongl. May: breff, Angaaende Alle U-æcte børn som ere fødde, fra hans Kongl. Ma. Sovereigne regiering, oc Skal aff Sognepresterne, til effterretning, tilkiende giffues hvor mange de haffuer Værit, oplest. daterit aff københafns Slot d. 5 Julij 1669.

Eodem die bleff Kongl. Mayts Breff oplæst andlangende Notariatet her hoesz Capitulet at skulle betienis udaff itzige Lectore M. Arnoldo de Fine.

Anno 1669 den 6 Octob. offerværende oc Præsiderende hans Excellentz Lens Herren Johan frederich Ma. . . . . . . Biscopen M. Niels Randulph oc ex Capitularibus M. Ambrosius, H. Otthe Hansøn, Claus Nielsøn, H. Christen Nielsen, H. Samuel hansøn, comparerede paa Bergens Capittell Hr. Johan Bechmand, Med hans vewderpart Albert Castensøn oc Engelbert Andall savel oc Fogeden Niels Reysener, fremleggendis udi Rette itt Tings Vindoffver J. Johan som iche Der till att svare haffde møtt, Lit. R. Hvorforre H. Johan aff hans Ærverdighed bleff tillspurt, hvorfor hand iche selff, personlig, eller ved nogen Anden hafde møtt, att svare till sitt steffnemaall udi Vinissbyrdernes paa hør? Hvortill H. Johan svarede, att dett var Anfred da den tid hand bleff Steffnet, dernest kunde han iche møde fordi hand paa nest forrige Ting, bleff saarligen offuerfalden, beklagendes at de lucte døren till for hannem, co slog hannem før at med ett qvartere med Øell, co siden med brand aff Skaarstenen, som Iffver Knudsen begge ting Anrettede oc selff erst giorde. Her Johan bleff fremdeelis tillspurt aff hans Ærverdighed, hvad hand svarede till den først post udi dette Nye Tingszvinde Angaaende Dett løsactig Qvindfolch. Svarendes Der paa hand negtede iche hund Jo bleff funden paa garden, men iche Vedgich, att hand enten Ved forbandelser eller Anden hielp, haffde hende bifaldet.

2. Thill Den Anden Post om Barnetz Christendomb, suarede hand endnu som tilforne for siste Capittell, den 3dje Post Var oc den samme sva paagøgende, som tillforne, sampt oc paa Den fierde, om Sveens Kirchet enisteses forsømmelse, formedelst Den Store, Dybe Snee, om Natten fald Angaaende Den 5te Post om Dett Skellderi med Iffver Knudsøn Der til svarede Hr. Johan at hand iche Kand erindre sig att haffve Skieldet Iffver Knudsøn absolut, men ichun interrogative tillspurt ham, om han Var Kongens Tiuff?

Bleff Derpaa Aff Lensherren paaeschett Svorenskriffveren aff Sundhor Lehn, oc Sverenskriffveren aff Hardanger med begge Deris Tingbøger efftersom de, Det aff Hans Excellentz skrifftlig vare advarede. Poffvell Trolsen møtte selff oc fremlagde for Capittulet sin Protocolle hvorudi iche bleff befundet noget at Vere indført den 13 Martij nest Forleden, Denne sag angaaende. Svoren skrifferen Christen Reff aff Hardanger, cpmparerede iche, men indlagde sin skrifftlig erklering, ved hans Svoger Morten Madsøn Steffnslesere, som bleff oplest, oc paaskreffen, Lit. S. Endelig bleff H. Johan aff Bispen tilspurt, om hans effter siste affscheed for Capitulet, haffde taghet nogen Steffning, eller ført nogen Vidninsbyrd sig till befrielse. Oc Svarede at hand ingen steffning endnu haffver villet taget, paa Det hand iche skullde indvichle sig udi Videre Klammeri, men nu at Vere bleffven forAarsaget for offvervod isg att beklage, oc indlagde Der om en Momoriall, som tillforne Var offverleffnet till H. Cantzeler, som oc effter begiering bleff oplest oc paategnet Lit. T. Fogden satte ellers udi rette om Kost oc Tæring. aff H. Johan. Her med affvigede De fra Retten.

Deretter bleff H. Johan a parte indkalldet, ocforreholdet aff hans ÆrVerdighed, effterdi hand udi sin supplication indskylder sig till hans Ecellentzis patrocinium, om hand Da begierer dilation, till nogen Vidnisbyrd paa Sichre sted att lade føre, offerdi hand her for Retten haffver besverget med hug oc Slag paa Tinget at Vere offverfaldett, oc hvilche De Vidnissbyrde ere? Hvortill hand svarede att effterdi Dett endeligen behøffves, Da begierede hand Dett.

1. att Proffve Kunde bliffve indsteffned for Lagmanden till paa Arendelse, angaaende Dett Slagzmaall udi Kirchen: item att De tvende Proff som aff Bunde Lensmand bleffve forsømte att steffnes til tinget, motte til samme tid for Lavmanden indfodres, hvilche ere tilforne naffngiffne. 2. Att Svorenskriffveren i Hardanger Christen Refft, effter hans egen indskyldelsze udi sitt indlæg, motte til samme tid for Lavgmanden att forsvare sitt Vold Kommen Verch paa Hysingstad udstedt, indstefnes.

Bleff saaledis affsagt, att effterdi H. Johan haffve beklaget sig her for Retten ey Att haffve tort møgdet paa hiemtinget effter forrige henvisning, formedelst hand tilforne Der med Hug oc Slag skall Vere offverfaldet, oc utilbøligen med handlet. Hvorfor oc nu indskød sig udi en sipplication till Lens Herrens patrocinium: Der foruden haffver Svorenskirffveren i Hardanger Christen reff (som nu iche comparerede, Endog hand aff Lens Herren paa hans Majestætz Veyne Var Befalet, med sin ting bog her at møde, att Der aff Kunde erfares, hvis till sagens opliuszning kunde tiene, oc forend Den Giøres, effterdi Hr. Johan haffver støtt sig paa hans forrettende Vorch paa Hysingstad) di sitt fremsente skrifftlig Jndleg indskøtt sig till sin Offveres Lavgmandens Censur. Da paa Det H. Johan iche skulde haffve Aarsage udi nogen maade sig att besverge, at hand mod Retten offveriles: Saa oc Vi ud aff Lavgmandens Verch oc paakiendelse Disz bedre richtighed om Allting

28.

Kunde bekomme, Haffve vi optaget Sagen till Den førstkommendis VI Novemb. som er Fredagen effter Den 22. Dominicam Trinitatis thill hvilchen tid Part4erne sig till Endelighed igien att indstille.

Dernest Var oc till samme tid Jndsteffnt en Anden Capittels Sag Angaaende Echteskabs løffte, som Daniell Thomesøn møtte selff, oc ved sin Procurator Hans Skram indlagte sitt Jndleg, som oc bleff læst, oc paaskreffven. Paa Margrete Peders dotters Vegne møtte Steffn Læseren Morten Madsøn, oc bleff læst, oc paategnet. Bleff for Retten Affsagt, Aff effterdi aff Alle ting Sluttes, att Margrete Peders Dotter, først udi hendes Moders, oc Andre Hæderlige Prestemends offervergelse, haffver tillsagt Daniell Thomesøn echteskab, Det hun ey selff fragaar. Oc Dog siden uden nogen billig Aarsag Vedrer, end att hun mellder, att hendes Sind oc hiertelag till ham alldrig att haffve faldet, samme sitt løffte igien Rygger. Da, engog saadan løffte iche for nogen uryggelig Troloffvelsze Kand actes: bør hun for saadan sin Lettsindighed, giffve daniell Thomesøn till sin ombkostningsz erstatning 10 RDlr. førend hun med nogen Anden udi Troloffvelse indlades, oc der med vere fri for hin Anden.

Anno 1669 Den 12 Novemb. bleff hans Excellentzis H. Statholders Copie aff hans Majestets breff, om P

Samme tid Pæside regio Dno Comissario, et Dno Episcopo, M. Arnoldo, M. Ambrosio Hardenbechio, Claudio Nicolaio, pæsentibus bleff Anrobt paa H. Johan Bechmand, oc hans Vederpart, oc ingen comparerede.

Samme tid mødte udi Rette Absolom Olsen paa sim Moders Malende Vereyds Vegne, om Den forrige Sag om skillsmaall fra sin Mands Berendt Jansøn som bleff paarobt oc ingen paa hans Vegne pretenderede for retten.

Fremlagdes aff Avsolon Prestens H. Jens Hansøns Testification, om hans Moders Leffnitz forhold, sampt oc itt Tingszvinde Der om, som begge beffvew leste, oc paaskreffne, Noch trende Bønders skrifftlig med Deres Karemercher at hand nemlig Berendt Jansøn bleff advaret att reysze till Bergen, Dom udi Sagen att Anhøre. Dett samme at testere Var der for retten oc tvende Andre Mend fremkallede, nemlig ANders Iffversøn Fielestad, oc Knud Poffvelsøns Sogneprestens H. Jenses Voxen Dreng, Hvilche ochsaa bekiente att haffve Veret hoes, oc hørt Berendt Jansøn aff Lensmanden bleff Advart, at følge Absolon til Bergen for Capitulet sidg att indstille. Bleff Derforre udi retten saaledes Affsagt, Att effterdi Berendt Jansøn iche selff haffver stillet sig Ind for retten, ey heller noget ANdett till Videre befrielse imod sin begangne Leyermaall frembragt: Oc nu Malene effter forrige Affvisning ved sin Søn Absolon Vereyd hafverfremlagt Sogneprestens, saa vell som Almuens thill Tinge taget Akudsmaall, hvoudi baade meldes om hendes goede forligelsze med hendes første Mand, saa oc om Den Jdsige Mands Strenghed, imod hende, Det hand oc selff ofr Retten tilforne en Deell Vedgich: Hvoroffver hun oc befindes sig for Presten att haffve beklagett: Da Kand Vi iche eracte att Berendt Jansøn Kand haffve nogen billig Undskyødning mod sin beGangne Leyermaall ved hans Hustrus affholdelse fra ham Den hand selff med sin Umillhed haffver forAarsagett, men Berendt Jansøn ved bemellte sitt Leyermaall att haffve forbrutt sitt echteskab effter Ordinantzen. oc hannem iche uden serdelis Kongelig opreysning nogett Andett att tillstædes: Men hende at stande fri, sog med en Anden som Gud behager udi ett Andett Ecteskab at indlade.

Var tillforne till Den 10. Novemb. Adeleitz Jons Dotters Steffning forfalden, som iche Da for sine nødvendige Aarsage aff Dommerne Kunde forretages, men bleff till nerVerende tid opsatt, oc tillkiende giffvet nu i Retten at tægges.

Sammme tid comparerede udi Retten Adeleis Jons Dotter, som haffde indsteffnet sin Festemand Hans Clavsøn for desertion med formening fra ham att fraskilles. Jndlagde Steffningen, som bleff lest oc paaskreffven som oc Lovlig var forkyndt, Dernestfremlagde hun Hendes Sognepræstes H. Otthe Hansøns Testificatz om tiden naar De bleffve Troloffde, oc hand dragen fra hinde, saa oc om hendis Chistelig forhold siden den tid. Ellers bleff for Retten fremVist itt breff fra Assxir i Barbariet, tilligemed ett Tingszvinde, som formelder herom Det fra Holland skuolde fremført, om hans Død. Saa at ingen paa hans vegne till Sagen at Svare, møtte.

Bleff for retten Affsagt, att efftersom Adeleitz Jons Dotter med hennes Sogneprestes H. Otthe Hanszes Skudsmaall beviser, att Det er paa Det Fierde AAr siden hun bleff ved sin festemand Hans Clavsøn Troloffved oc strax Der effter aff ham forlatt, haffver sig oc siden Den tid Christeligen, oc Erligen foholdett, beretter oc fra Den tid sig iche nogen Kundskab om bemelte sin Festemand at haffve hafft, Videre end Ett breff formeldende om hans Fød, Dett Vi Dog iche for fulde Kand Ansee: Kand Vi Dog iche Rettere Kiende end att Hun Io fra samme Troloffvelsze formeldelst sin festemands forladelse, oc Udebliffvelsze nu bør fra att Vere, oc effter Guds Forsiun ett Andett Christeligt Ecteskab till stædt.

Endeligen førend Capitulares opstode fra retten bleff atter nogle gange udraabt, om Der endnu Vare nogen enten for H. Johan Bechmand, ellers hans Vederpart, Der paa Deris Vegne skude for retten præsentere effter forrige Affskeed, oc fantes ingen.

Anno 1669 Den 13 Decemb. Præsentibus hans Excellentz H. Canceler, Biscopen M. Niels Randulf. M. Arnoldo, M. Ambrosio, H. Otthe Hansøn, Clavs Nielsen, Christen Nielsen, Samuell Hansøn, effter att Johan Bechmand haffde lagdet sine Vederparters Prob til paakiendelsze indsteffnet midler tid for H. Lavgmanden effter giffven Varszelle, comparerede H. Johan Bechmand for Retten med sin veferpart Allbert Castensøn, oc Engellbert Andell. Oc begierede H. Johan at motte Protocolleris først hvad Fuldmagt Allbertt Castensøn haffde fra Christen Øye om Slagsmaalet, oc fra allmuen om Predichens Forsømmelsze, oc Kirchennøgelens bortagelse imod hm att proceder, oc hvad Fuldmact hand haffde aff Sveens Sognefolch i ligemaade att Klage offr Deris prædichens forsømmelsze, Det De selff vare sufficant noch att paagiffve, om Der udi Var skeet nogen forsømmelse. Item fra den Dannemand Iffver Knudsøn paa hans Vegne, at føre ham en undvendig trette paa. Sattes oc udi Rette, om Saadan en Mand Der iche haffver Fuldmact, oc tager sig fremmett trette An bør iche att straffes effter Loven for 4 Marchs Mand.

Hvor till Allbert avarede, at hand ved iche att svare Der till. SIden Der paa Jndlagde H. J0han Lavgmandens verch, som oc leff liudelig oplest oc paaskreffvet Lit. U. dernest fremlagte H. Johan sitt Skrifftlig Indlæg, som oc bleff oc paaskreffven Lit. X. , oc Derhoes en beskichelsze till sine Landbønderfor nogle Aarsiden om Lydighed, sig som formand at bevise, som oc bleff oplæst, oc paategnet Lit. Y.

Ellers bleff Allbert aff hans Ærverdighed Bispen tillspurt, om hand haffde noget till H. Johans Indleg at svare, hvor till hand Svarede Ney iche Videre end som allerede i Retten Vare indlagde. Kunde De iche befri ham, saa viste hand iche mere.

Effterat parterne Var udViste, fremkom retten Iffver Knudsøn, oc beretter hverchen at haffve giffven Allbert men Alleneste Fogeden Fuldmact eller forloff att tale paa hans sag, Oc Der Hr. Johan bleff indkaldett, oc aff Biscopen tillspurt, om hand nogen sinde haffde skieldet hannem, hvor til hand svarede sig Det iche at haffve giort, men Skad Ord som vare Der for falden effter tingett Vare komne effter spørszmaall oc Discurs, om Det var sant med Det røcte som gich i blant folch, med mere, som Iffver Knudsøn haffde fremført om H. Johans

29.

Sag? hvortil hand Dette spurde ham Der paa igien, oc gaff spørszmall effter spørszmaall, oc haffver alldrig Skældet ham for nget, eller nogensinde ham noget uerligt tillagt. Hvor till Iffver Knudsøn sagde sig at Vere fornøyet. Hvor paa De bleffve forligte, oc udi Voris NerVerelse finge hin Anden henderne om all tvistighed dem imellem.

Der Dette var passeret, Da effterat Vi Denne Sag med alle sine omstendigheder meget flitteligen haffver granskett, oc igiennemssett, da han hver Vi befundett. 1. Angaaende Her johans vederparter, att Allbrect Castensøn oc Engellbrett Andall haffver udi adskillige maader groffveligen forgrebet sig baade imod H. Johans Person, saa oc Hellig aff Gud betriede Embede oc Der med veret Den største Aartsage till Den uroe, oc forargelighed, som haffver veret udi Bømmell Annex (hvor De ere Von hafftige) mere end som udi De andre SOgner, oc Annexeer, hvorfra inted uskicheligt er hørt, men alle steder giffver Her Johan got Skuldsmaall.

1. Thi først haffver bemelte Allbrect, oc Engelert, Aldrig enten Venligen udi Eenrom (saa som Det fromme tilhørere sømmer) giffuet hannem at forstaa, hvad De enten paa Deres egne, eller Allmuens Vegne, Kunde haffve paa hannem at snche, att hand Dett selff Kunde forandre, oc bedre, Ey heller haffver De nogensinde (saa Vit endnu er bevislig giort) enten udi Bispens eller Proffstens Visitatzer noget anmeldet, at hand effter Ord. Fol. 26 Kunde bleffvet paamindt, om hvisz hannem till hørde.

2. Dernest haffver De aff egen tilldrifft, oc iche effter Det hele Sogns, oc Allmues Vilje, oc begiering, andklaget Den hele Almues Klagemaall for Proffvetten, hvilchet eractes een Deell aff Det Skuldsmaall som menigheden udi Bømmel Annex, saa mange, som vare Upartiske, gaff Her Johan nu udi Proffvestens seeniste visitation, Da De tachede hannem alt gott: En Deell oc i Dett De ingen Fuldmact fra Bømmell Menighed haffver fremVist, endog Den aff Her Johan udi Den forhør for Proffvesten bleff paaeskett, oc aff Allbert samme tid paaberaabt.

3. For Det tredje, Merches oc Vell aff Tingsvinderne, Tagen paa Ullffver Ager, att De haffver giffvet Aarsage till Dett Skelderle, som passered er paa Vaarland første gang, Dnca 27. post Trinit: imelem Engelbrecht oc M. Johan, oc Anden gang Dnca 3 Adventus imellom Albrecht oc Her Johan I Det Her Johan med høfflighed haffver helset Dem: men De strax tilltallt hannem ubeskedentligen imod det som Vell egner, oc Anstaar Christelige Tillhørere at giøre, oc bevise imod Deris Siælesørgere.

4. For Det Fierde haffver Albrect sig høyligen formastett imod Dett Hellige Ministerium och Prediche Embede, saa vell oc imod Christ. 4. Recess pag. 14, i Det hand sig haffver tilltaget Kirchenøgelen, oc formeent H. Johan Kirchen, saa derudoffver samme tid, ingen Kirchetieniste bleff forettett, tog oc Alterbogen ud aff Kirchen, oc thilskichede Her Johan Den rettett, tog oc Alterbogen ud aff Kirhcen, och tilskichede Her Johan Den att hand motte Døbe ett barn udi Bondens Stue, Dett Allbrecht selff haffver Vedstaaet først udi Den forhør for Proffvesten, oc siden her udi retten, paa Capitulet som bleff holden sist forleden 31 martij. Hvor Ved iche allene den menighed utillbørligen er bleffven oprørt imod Deres Siælesorgere, oc fra Guds tieniste horhindrett, Men oc Mange Andre høuligen forargede. Oc Kand Vi iche ansee Allbrechtes Vidnisbyrd, udi dennepost, att Kunde Komme hannem till nogen undskyldning, udi Dett, som hand selff fritt ud haffver bekient: Engellbrecht iligemaade haffver udi Den forhør for Proffvesten offentligen oc uden undseelse truet endnu en gang, Det att Ville giøre, Dersom H. Johan her effter kom saa sillde.

5. For Det Fembte, haffver De udi Deres Rettergang besynderligen Allbrecht ladet see Deres liden respect till Dett Prestelige Embede, i Det De med mange udine, oc Ærerørige Ord haffver andfaret H. Johan oc særdeles Allbrecht, nu udi Den forhør for Proffvesten, høgtet hannem, nu paa tinget, holdit paa Hysingstad, skeldet hannem for Een Menædere, oc siden paa Tinget paa Ullffverager, skeldede ham for en Løgnere, hvoraff hand Dog inted haffver bevisligt giort.

6. For Det Siette, Seesz oc Deres haf imod H. Johan Derudi, att De haffver sægt, oc sandhet till haabe alle De Sager, som De haffver Kundet opfinde fra nogle Aar her, end oc fremmede Sager som Dennem iche Vedkom att tale paa imod M. B. 21. cap. , eller oc ju burde lenge siden at haffve Veret Dreffven oc indført till Tinge, Hannem i saa maader, oc ved Manges tillhielp paa en tid at forderffve, oc hans embede at beschemme, Da Det Dog tvert imod haffde Veret Albrechts, som en Kirche-Ombuds mands Plict effter Ordinantzens 39. blad at forsvare SognePresten, oc svare till hans Sager.

7. End ydermere, oc dor Det Sivende, Kiendis Albrechtis intention imod Her Johan: Det hand allevegne, hvor Der noget er forrefalden med H. Johan, haffver holt sig till, oc iche effterlat, førend hand haffver bragt Sagen, oc affectinen ud paa sig selff. Haffver oc Ved sitt Steffnemaall opreched Peder Berje, for Tinge at Vidne, oc andgiffve Her Johan, at hand for 3 Aar siden haffde satt ahnnem fra Sacramentet, oc Der at fremkalde Sognemendene till Skuldsmaall udi Saadan en Sag, hvilchen burde at haffve veret angiffvet for Proffvesten. Hvor Ved Ministerio er skeed iche Ringe foract, Oc mange Eenfoldige giffven Aarsage, oc Andleding, hvorledes De skall opsette, oc forsvare sig, imod Deris Siælesørgere, oc Lærere, naar De aff Dem Vorder satte till Rette.

8. For Det Ottende er Det med richtige, oc Klare Vidnisbyrd Allbrecht offverbevist, at hand for lang tid, oc nogle Aar siden haffde udi offentlig Sellffskab, talt lasteligen om Her Johan, oc undsagt hannem paa Ære, Kald oc Embede. Hvoraf Kand Sluttes med hvad Affection hand mod sin Siælesørgere haffver omgaaetis, oc med hvad Sandhed Slutter sitt Indleg, her for Capitulet, nemlig, at allting er skaet aff hannem mod Her Johan aff Recessens Fordesendring, Det Gud i Himmelen skall Vere hans Vidne till. Saa hand billigen maa regnes iblant Det Slags Guds Guds Ords forhaanere, oc foractere, som ommeldes Ord. Fol. 49, Der aabenbare, oc foruden all Guds Fryct saa Synde, oc berømme sig Dog meget med store Ord aff Evangelio.

9. For Det Niende, er Det och Aabenbare udaff Allbertis skrifftlig Forplict giffven till Salig Her Christen forrige SOgneprest paa Findaasz, att Albert iche allene haffver leffvet, udi Uroe oc Uenighed, med sin Itige Sogneprest, men oc med den forrige, Hvoraff nogsom Kiendes hvad affection, oc hiertelag, hand bæreer till Ordett, oc de som det betiene, Oc i saa maade iche een sinde, men oc tiere, haffver miszhandlet, oc billigen effter Ordinantzens med før Fol. 53 bør aff Dette Proffstie Forvises, eller hvor langt Øffrigheden hannem forvisendis Vorder.

Hvad Derfor Diss obenbte Albrecht Castensøn oc Engelbrecht Aandall for saadan deris usømmelige, oc fast uhørlige adfærd bær at lide hver effter sin forseelses maade, oc hvorledis straffis, at Andre, som allerede udaff Deris onde Exempel ere forargede, Kand see Ved, Det henvises thill den Verdslige Rett att paakiende. Andseendes baade Dett, som i Den kongleige Forordning Dateret Kiøbenhaffns Slot Den 24. Nov. 1655 meldes: at Ingen Verslig Regent, eller Regemente aff Dennem agtes, eller ansees, som Guds egen Regerings tieniste, och Betrenchte forskiude, oc foragte: Saa och Ordinantzen Fol. 50 siger, att Kirchens Ugudelige Offverfaldere, falde under Sverdrett.

Men saa Vitt at Albrect imod sitt Kirche Ombuds Plict, haffver lagt sig effter sin Sogneprest, at forfølge, oc forhaane, skall hand her med vere affsatt fra samme Kirche Ombud, Dog at hand strax giør till StictSkriffveren eller hans Fuldmectige rigtighed for hvilszhannem haffver Veret betroet, effter Chri: 4 Recessis tilhold, pag. 77. Oc saa vit. att hand tillige med sin Hustrue haffver affholdet sig Fra Herrens Nadver nu snart i to Aar. Haffver oc haanligen foragtendis De sædvanlige Kirchens Ceremonier, selff nedsatt, oc begraffvet Deres Døde barn: bør Albrecht tillige med sin Hustrue effter Recess pag 47, sampt oc Ordniantzens med før Fol. 21, stande Aabenbare Skrifft Oc befales her med Proffvesten i Sundhord Lehn, eller udi hans Sted en Anden Herrids Præst, effter Proffbestens andordning, Dersom hand selgg er occusseret, publice at absolvere Dennem, udi Bømmels Kirche, saa oc samme tid graffeste Det Døde barn, med formaning, till Menigheden, at de Ærer, oc elsker Embedett, Sacramenterne, oc Den Hellige Kirche tieniste, Føendes dennem Der hoes till gemytt, Christi egen Ord, hvilche, oc udi Ordiantzen andrages fol. 36, at Det skall gaa oc bliffve Sodomiterne, oc andre deris lige lettere paa Den yderste Dag, end saadanne Guds Ords, oc Naades Foractere.

30.

II. Oc paa Den Anden side, Angaaende Her Johan Bechmand, oc de beskyldninger, som imod hannem udi Denne Process ere førdte: Da befiner Vi.

1. Andlangende Kirchetienistens Forsømmelse, som formedelst Her Johans udebliffvelse er skeet tvende gange udi Bømmell Annex udi forleden Aar, Da endog hand udi sitt Indleg for Capitulet, Den 6. Julii undskylder Den Ene formedelst Guds Væjer, oc Vind, sampt defect paa Roers folch, Saa Kand Dog ich udaffArne Ytre Haavigen, eller Jacob Vaarelands vidnissbyrd, eractis Verligt at haffve veret saa Ont, eller strengt, att Her Johan Feroffver motte effterlade sin Kircheryse, ey heller haffver Her Johan da strax effter, for os besverget, sig offver Foringskab. Den Anden Kirche forsømmelsze undskylder hand i bemdle Indleg Formeldelst den høye Øffrigheds udgiffne befalningsz Lydachtige Effterkommelsze. hvilchet Jacob Saxeyd, oc Karin Setters Proffve forklarer, Att Der Proffvestens H. Abrahams thienere Kom til ham, med itt Breff, sendte han Dem Klocheren ud thill Bømmell Kirche, att advare Allmuen, att hand iche Kunde Komme. Hvilchen undskyldning, alldeles inted Kand giellde. Oc haffver Her Johan her udi handlet imod den flittighed som hand burde udi sitt Embedes forrettelsze, andseendes, att Proffvestens eller Øffrighedens Breffve ere extraordinarie befallninger, som ingen lunde bør att hindre, De ordniarie oc tilliuste Kirchetienister.

2. For atter tvende Kirchetienister ydi Bømmell Annex forsømte, Den 27 Søndag effter Trinit, oc Den 3 Advent Søndag Udi hvilche Vi dog eragter Sognefolch3ene at haffve den største skuld, i Det De som Dog mest alle boer strax Ved Kirchen, oc Vell Kunde haffve optøffvet Deris SognePrestes Komme, ere Dog Den Ene gang for hans giffven till Salig Her Christen forrige Sogneprest paa Findaasz, att ALbert iche allene haffver loffvet, udi Uroe oc Uenighed, med sin Itige Sogneprest, men oc med den forrige. Hvoraff nogsom Kiendes hvad alffection, co hiertelag, hand bærer till Ordett, oc De som Det betiene, Oc i saa maade iche en sinde, men oc tiere, haffver miszhandlet, oc billigen effter Ordinantzens med før Fol. 53 bør eff Dette Proffstie Forviser, eller hvor langt Øffrigheden hannem forvisendis Vorder.

Hvad Der for Diss obenbte Albrecht Castensøn oc Engelbrecht Aandall for saadan Deris usømmelige, oc fast uhørlige adfærd bør at lide hver effter sin forseelses maade, oc hvorledis straffis, at Andre, som allerede udaff Deris onde Exempel ere forargede, Kand see Ved, Det henvises thill Den Verdslige Rett att paakiende. Andseendes baade Dett, som i Den Kongelige Forordning Dateret Kiøbenhaffns Slot Den 24. Nov. 1655 meldes: at Ingen Verdslig Regent, eller Regemente aff Dennem agtes, eller ansees, som Guds egen regering tieniste, och Betrencte forskiude, oc foragte: Saa och Ordinantzen Fol. 50 siger, att Kirchens Ugudelige Offverfaldere falde under Sverdrett.

Men saa Vitt at Albrecht imod sitt Kirche Ombuds Plict, haffver lagt sig effter sin Sogneprest, at forfølge, oc forhaane, skall hand her med Vere affsatt fra samme Kirche Ombud, Dog at hand strax giør till StictSkriffveren eller hans Fuldmectige rigtighed for hvilszhannem haffver Veret betroet, effter Chri: 4 Recessis tillhold, pag. 77. Oc saa vit, att hand tillige med sin Hustrue haffver affholdet sig Fra Herrens Nadver nu snart i to Aar. Haffver oc haanligen foragtendis De sædvanlige Kirchens Ceremonier, eelff nedsatt, oc begraffvet Deres Døde barn: bør ALbrecht tillige med sin Hustrue effter r3cess pag 47, sampt oc Ordinantzens med før Fol. 21, stande Aabenbare Skrifft Oc befales her med Proffvesten i Sundhord Lehn, eller udi hans Sted en Anden Herrids Præst, effter Proffvestens andordning, Dersom hand sellff er occusseret, publice at absolvere dennem, udi Bømmels Kirche, saa oc samme tid graffeste det Døde barn, med formaning, till menigheden, at De Ærer, oc elsker Embedett, Sacramenterne, oc Den Hellige kirche tieniste, Førendes Dennem Der hoes till gemytt, Christi egen Ord, hvilche, oc udi Ordinantzen andrages fol. 36, at Det skall gaa oc bliffve Sodomiterne, oc andre Deris lige lettere paa Den yderste Dag, end saadanne guds Ords, oc Naades Foractere.

30.

II. Oc paa Den Anden side, Angaaende Her Johan Vechmand, oc De beskyldninger, som imod hannem udi Denne Process ere førdte: da befinder Vi

1. Andlagndende Kirchetienistens Forsømmelse, som formedelst Her Johans udebliffvelse er skeet tvende gange udi Bømmell Annex udi forleden Aar, da endog hand udi sitt Indleg for Capitulet, Den 6. Julii undskylder Den Ene formedelst Guds Væjer, oc Vind, sampt defect paa Roers folch, Saa Kand Dog iche udaffArne Ytre Haavigen, eller Jacob Vaarelands Vidnissbyrd, eractis Verligt at haffve Veret saa Ont, eller strengt, att Her Johan Feroffver motte effterlade sin Kirchereyse, ey heller haffver Her Johan Da strax effter, for os besverget, sigh offver Foringskab. Den Anden Kirche forsømmmelsze undksylder hand i bemdte Indleg Formedelst Den høye Øffrigheds udgiffne befalningsz Lydactige Effterkommelsze, hvilchet Jacob Saxeyd, oc Karin Setters Proffve forklarer, Att Der Proffvestens H. Abrahams thienere Kom til ham, med itt Breff, sendte han Dem med Klocxheren ud thill bømmell Kirche, att advanre Allmuen, att hand iche Kunde Komme. Hvilchen undskyldning, alldeles intet Kand giellde. Oc haffver Her Johan her udi handlet imod den flittighed som hand burde attbecise udi sitt Embedes forrettelsze, anssendes, att Proffvestens eller Øffrighedens Breffver ere extraordinarie befallninger, som ingen lunde bør att hindre, De ordinarie oc tilliuste Kirchetienister.

2. For atter tvende Kirchetienister udi Bømmell Annex forsømte, Den 27 Søndag effter Trinit, oc Den 3 Advent Søndag Udi hvilche Vi dog eragter Sognefolcheneat haffve Den største skyld, i Det De som Dog mest alle boer strax Ved Kirchen, oc Vell Kunde haffve optøffvet Deris SognePrestes Komme, ere Dog den Ene gang for hans Komme, Den anden gang strax Dereffter hiemgangne. Saa Dog Her Johan saa vit skyldig oc brødelig, i Dett hand iche tiligen paa dagen haffver forføiget sig Did, hvor Kirchetienisten skullde holdis, Saa Dett effter Chr. 4 Recessis tillhold, Kunde Veret endett, i Rette tide. Hcorom hand oc tillforne udi siste Bispevisitatzer er bleffven paamindt i Muster Kirche, Da Menigheden Samme steds Klagede, att hand Kom sillde till Kirche, oc begierte at haffve tiligere tieniste.

3. Anlangende Kirche tienistens Forsømmelsze i SVeen Annex, kand Vi iche andsee Her Jhans Undskyldning, udi fornte hans Jndleg: thi fprst haffde Det sømmet hannem saa tiligen at udreyse fra sitt husz, at hand i Rette tide kunde haffve veret ved Kirchen. Dernest oc Der hand andkom till bue om Noens dag burde hand selff forføyet sig till Allmuen hoes Kirchen, som biede effter hannem (Det Anders Aase, Cornelius Aasze, oc Otte Sveen proffver) at forrette tienisten, paa hvilchen De Vartede, oc iche at siche sin Tienere till att affsige Dem thill om Anden dagen. Hvoraff Den Eenfoldige letteligen motte forføres, oc forargesz. Ligesom Der var ingen forskiell paa Dagen. end for Det tredie, att Her Johan om anden dagen iche sellff er henreyst thill Sveen Kirche, men atter udskichet sin Tienere, at forfare om Allmuen, oc effter hans Sagn, oc uforrettet thieniste reyste hiem, bekreffter end ydermere hans Uactsomhed i hans embede.

Hvad ellers er angiffvet, aff Albrecht om en Anden Kirchetienistes Forsømmelsze i bemte Sveens Annex, Sa Her Johan var paa Aaszebøe, hvilchen bemte J. Johan undskylder at vere skeet formedelst en Dyb Snee, som fallt om Natten, saa mand iche kunde Komme fort med Hestene: Da efftersom Proffvene, som ere førdte i denne ost, iligemaade taler om en Stor Snee, kand Vi for den forsømmelsze, iche tillkiende Her Johan Skylden.

4. Angaaende Dett Skielderie, paa Vaare Land, først imellem Her Johan oc Engelbrecht, Dereffter imellem Her Johan oc Albrecht, Da engog Her Johan samme tid, iche er begegnet aff Dem som Det sig burde, Saa burde hand Dog iche Vederlagt Deres uhøfflighed med skiendsord, eller skieldet sine thillhørere for Æseler, Æretiuffve, forhaanet, eller lignet Dem Ved Hunde, Hvilchet ingen Prestmand, oc tetsindig Siælesørgere sømmer at giøre. Men Ved Formaning, oc Undervisning satt dem thill rette, eller, om Det fornøden giordes, forklaget Dem for Øffrigheden.

5. Anlangende Den Action for nogle Aar forfalden i Bømmell Kirche, Der Her Johan straffede Torchell KalleVaag for hand Sang iche, oc Christen Eye for hand holt iche haanden for Øynene, naar Vellsignelsen læsdes, Hvor af samme tid en forargelig tumult udi Kirchen er yppett, Da befinder Vi at Her Johan iche haffver her brugt Den Fornufftighed, oc Varlighed, som hans Embede sommede.

thi 1. Dersom hand haffde nogen aff sine thillhørere for noget U-andagt eller Andett, att straffe, Da burde det haffve skeet, enten udi Allmindelige formaninger, oc Lerdommer aff Predichestolen, eller oc udi særlige paamindelse, oc undervisninger, uden nogen offentlige beskiemmelse. Dernest 2 burde hand ingen noget saa stricte Derudi forreskriffve, enten med Aaben Ansict, eller tillucht ansigt, at anhøre Vellsignelsze, paa Det De Eenfoldige her ved iche skulde turberis. Sammeledis hafafver oc Christen Eye iche heller optaget, hans Læreris Straff oc paamindelsze med Den taalmodighed, som en thillhørere sømmer. Thi haffde hand nogen Scrupell offver det, hand bleff paamindt, Da burde hand iche udi Kirchen med offentlig fremtraad, satt sig op imod sin Lærere, oc expostuleret mod hannom, men i sømmelighed bespurt sig med ham aff en lærvillighed. Men om Her Johan samme gang haffver taget Christen Eye i Skeg, oc Koffte, eller siden Slaget Albrecht, Der hand Kom gaaendis Der till, Da effterdi Ved Lavgmandens Affsigt, aff Den 29. Novemb: udi dette Aar Under Kiendes Torchilld Kalle Vig, oc Johannes Vespestads Vidne, udi denne Post, formedelst Svogerskabs skyld, Hans Viches, Niels Viches, oc Ole Vaagens Vidniszbyrd udi samme Post, oc iche andtages etc: saa att Jacob Vaarelands bekiendelsze ichun er Eenlig, Kand Vi hannem iche Der udi skyldig Kiende. Dog er daff allting nocsom Aabenbare, besynderlig aff De vidniszbyrd Her Johan selff haffver udi Denne Post ladet føre, att hand, saa vell som De, iche haffver obserberet den Sømmelighed, som paa saadan en hellig Sted, Vell burde, handlendis i saa maade imod Ordinantzen Fol. 38. Oc i særdeleshed haffver Her Johan giort sig selff suspect, som Den Der udi Denne affectin haffver hafft Den største skyld, i Det hand iche strax for Proffvesten eller Bispe3n haffver andgiffvet Dett som saa forargeligen var passeret.

6. Anlangende Det Slagsmaall paa ØeJorden, daa saa liden Rætt, som Her Johan haffde imod Kongl. Forordning, om Skydsfærd at fodre, eller tage nogett aff nogen for Byeflytning, Saa utilbørligen oc ALdeles imod Den Skichelighed, oc Sagtmodighed som hans Præstlige Embede sømmede, haffver hand handlet, i dett hand haffver bødet Albrecht hug oc Slag, som satte sig imod hans ubilllige fodring.

7. Anlangende hvd Pintzedag er passered udi bømmell Kirche, imellem Her Johan, oc Albrechts QVinde, Da endog bemelte Qvinde Der udi haffver handlet uforstandeligen, oc foracteligen imod Ordett i Dett hun traadtzeligen, er opstanden, oc udganget aff Kirchen, hvilchet hende iblant andett allvorligen bør forreholdes udi Den Aabenbare Skrifftstaaaelse, som hun er tilldømbt: Saa haffver Dog Her Johan iche her udi brugt den Moderation, som Evangelium sømmer: I Det hand offentligen haffver tilldelet hende aff PrædicheStolen. Hvilchet hand burde at haffve sparet, till effter tienistens forrettelsze, oc Da fremKaldet hende, udi sine Medhielperes NærVerelsze effter Recessen.

8. Angaaende Peder berjes affsettelse tvende gange fra Sacramentet, som skall Vere skeet for 4 aar siden: Da Dersom hand Der offver att Klage haffde ahfft nogen ræt, burde det Veret skeet lenge siden for Proffvesten, oc nu iche Kand Komme Her Johan thil nogen Skade.

9. Anlangende De buche, for hvilche Albrect haffver beskyllt Her Johan, Da som Albrecht inted her om nøyacteligen haffver bevist, som Vi Kand Eragte, at sveche Her Johans vidnisbryd, om Det samme, bør Her Johan for Denne beskyldning Være friKient.

10. Angaaende det Skielderie, oc Klagemaall som aff Her johan skulde Veret skeet paa Iffver Knudsøn. Da effterdi De Der om nu for r3etten ere bleffne med hin Anden forligte, om all Deris imellemhaffvende tvistighe, forbliffver Det Der ved.

11. Anlangende Dett Løszactige Qvindfoclh, som aff Fogeden Niels Resen, effter Øffrighedens befalning, er fundet, oc paagreben, paa FindAas Prestegaard: Da haffver Her Johan sig udi denne Post, høyligen, oc groffveligen forseet, 1. i Det hand, som paa sitt Embedes Vegne, burde att haffve indseende med hvad for Folche, sig udi hans Menighed oppeholder, haffver Dog paa Prestegaarden anammet, oc logerit denne, som for hendes groffve forseelser burde thill Fogeden Veret leveret. 2. At hand, endog hand bleff udaff Proffvesten effter Bispens befalning thillholdet, samme QVindfolch strax fra sig at skaffe, endnu haffde beholdt hende hoes Sig.

3. At hand negtede for Fogeden, Der hand Kom at søge hende paa Prestegaarde, at hand iche Viste, om hun Var Der. Da hannem Dog Var Vitterligt, at Der Fogeden AnKom, Var hun iche endnu affskaffet, eller forvist fra Præstegaarden.

Er derforre om allt dette nu for retten saaledis affsagt: Effterdi Her Johan saaledes som forbemeldt er udi Adskillige maader, sig imod sitt Præstelig Kalds Plict oc skichelighed, haffver forseet endoc udi De Poster, hvorom hand thillforne haffver Veret paamindt, oc Dog iche rettett Dett, besønderlig oc effterdi Kongl:Mayts. Breff naadigst er giffven Hans Mentz paa Find Aas Kald, Der som Her Johan hvesz haarde beskyldninger, hannem tillagt, iche tillbørligen Kand fra sig legge, oc Ved Lov, oc Rætt Vorde befriet: bør Her Johan her med fra sitt Kald oc Den Præstelig tieniste, som hannem her till Dagsz udi Findaas Prestegield haffver Veret betroet, at Vere aff kient, oc endtledigett. Dog effter Naadsens Aars Forløb, eracter Vi Det Christeligt, oc Medlideligt, att Her Johan paa Kongl. Mayts. naadigste behavg nyder Det beste Annex, ov det selff betiener, all Den stunde oc saa lenge, hand sig skicheligen, oc Ærbar forholder, saa som Det en Prestmand sømmer, eller oc hand Ved anden leylighed bliffver forseet.

Anno 1670 Den 14. Febr. bleff hans Mayestatz breff læst paa Capitulet udi Lavgmandens oc Capitularium offverVerelsze Angaaende Tachsigelse, aff Prædichestolen for Princessindens Fredericae Amaliæ Naadige Forløsning.

Anno 1670 den 18. Febr. Præsentibus Peder Hansøn Raadmand paa LensHerrens Vegne, M. Arnoldo, M. Ambrosio, H. Otthe Hansøn, oc Clavs Nielsen bleff, effter Anne Ols Dotters begiering, forretaget paa ny den sag imellem hende, oc hendes Mand Laffritz Jacobsøn, som effter Capitels censur nu haffde veret fra hin Anden et Aar paa forsøgning thill forbedring, oc Anne Anholt nu at Kunde komme till sin mand, oc udi sine huse igien. oc indlagde begge to beskichelsze Vidne, Att De, imidlertid, De haffver Veret fra hin Anden, haffver skichet sig Ærligen oc Vell. Oc efftersom Hun begierede, at hand Vilde restituere Boen, effter hendes registererings Indleg, Anloffvede hand Dett strax att skulde skee, oc lade hende Komme i Husene igien, oc Anstille sig imod hende som En Ærlig Ectemand bør at giøre, oc Under registrering lade komee till haabe udi Boen, baade hendes, oc hans Gods. Oc Hun Derimod andloffves, nu at Ville indføre Hendes Gods igien, saa Husett, som er bortleyet aff Ham imod Hendes Vilje, oc Videnskab, till Femmede, strax skall røddelig giøres, at Hun Der udi kand haffve till Paaske med hendes barn sitt tillhold. Aff Der aff kand erfares hvordan Hun midler tid Kand tage affsted imod Ham for Retten igien beloffvendes, med Kost oc underholdning till nødtørfft hende, att forsørge. Der imod loffvede Hun paa sin side, at Hun vilde holde sig indgetogen, Det meste mueliger, oc spinde for sin føde, oc med største thienlighed, her effter, sin Mand begegne. Hvor med De paa begge sider vare till freds oc fich hin Anden henderne Der paa, saa at skulle skee.

Anno 1670 Den 28 Febr. er Vor Allernaadigste Herres Christian 5 breff in originali paa Capitulet lest, om Den skrifftlig oc Corporlig Æd at skulle nedskiches aff alle Geystlige oc Verdtzlige udi Bergen huses oc Stavanger Ampt, med en hver Geystliges Stands formular, hvordan alden stiles. Sampt bleff oc oplest, Hr. Cantzlers Missive till Vellact Peder Hansøn at Den skrifftlig eed skulde strax afflegges, oc Den Corporlige beroe, indtill hans egen hiemKomst. Hvilchet Skede in præsentia omnium Capitularibum, sampt Her Hendrich Oldenborgs, oc alle Byens presters, sampt Peder Hansøns Raadmands loco Præsidis Regii.

Samme tid bleff oc oplest Voris Naadige Herris Christani 5. breff, Anlangende Riegen Herre Dag, oc bønnens Forandring, indtill Videre andordning effter Den Sl. Herre Fredericum Tertium.

Anno 1670. Den 28 Martij bleff Majestetens Skattebreff ligesom udi fior forkyndet paa Voris capitell, præsentibus M. Arnoldo, Hr. Joa, M. Ambrosio, Hr. Samuele Hansøn, Vlavs Nielsen Rectore Schol: daterit den 26 Febr.

Noch samme tid lest Hr. Samuell Hansens Arffve Skiffte Skriffven offver Bergens Stict Kongebreff aff aff Sl. Kong. Forordning udstædt, dateret Københaffn, Den 29. Octob. Anno 1669.

Anno 1670 Den 1. Junij Præsentibus Hr. Vice Cantzler, H. Johan Pedersøn, M. Arnoldo de Fine, M. Ambrosio, Hr. Otthe Hansøn, Clavs Nielsen, Samuele hansøn, Iens Jonæsøn, bleff tvende Mayestetens revidimerede Copier Hr Stattholder Gyldenløve tilskreffvet, Det Ene, om Tiendens aff Kongens och Kirchens part nydelsze oc benaadning, iche uden Særdelis Kongelige Confirmation, enten till besoldning eller benaading att skulle oppebæris. Dett Andett, om Supplicationer fra Norge, att skullde aff Hr. Statholder Gyldenløve først paaskriffves, och hans resolution søges, opleste. Hvor med fulldte tvend Andre Hr. Stattholders folyebreff till Hr. Cantzler, Bergens Ampt Mand tillskreffvet, Det ene, om Kongens, oc Kirchens tiendes forholds forkyndelsze, Det Andet baade om Kongebreffvetz forkyndelsze, saa oc om Sær befalning till Hr. Amptmand Vice Cantzler om Hans Erklering paa Alle Supplicatzer fra Bergens SAtifft, att skullde først till Hr. Stattholder om Sagens beskaffenhed till underRettning paategnes, som ochsaa samme tid bleffve for Retten publicerede.

Samme tid bleff Capitells taxrt, som ey tillfone formedelst Bispens, och Lehns Herrens, fraVerelsze effter Recessen Kunde settes, Da effter forrige maade saaledis giort for Anno 1669.

4. tønde Rent Korn saa som forleden Aar 8 , Dog for Penge hvor dett ydes Derfor giøres Regenskab.

1 th. Halffrent Korn. . . . . . . j Rdlr. Dog hvor Penge giffves

1 th. Haffre Korn. . . . . . . . . . 5 slette. Landskyld tiende oc Rettig-

1 Løb smør. . . . . . . . . . . . . . . . 8 ortt. hed Derfor att giøre Sær

1 Wog fisk. . . . . . . . . . . . . . . . 3 ort. Regenskab.

Andre Varer effter Sædvanlig taxt.

Samme Dag effter en skrifftlig Citation tagen offver Hr. Peder Olsen Svenning, Sogneprest till StorØen comparerede for Retten udi offvenskre herVerelsze, Hæderlige oc Vellerdt Mand Hr. Elias Andersøn Sogneprest till Skeenvig oc Proffvest offver SundfordLehn, och udi Den Hæderlige Mends Hr. Peder Olsens paahøyr, som oc till samme tid møtte, lod sin Steffning oplest, oc paaskreffve, som for interesserende befantes att Vere Lovligen forkynt. Siden Jndlagde Proffvesten Derpaa Hans Skrifftlig Indleg, som oc bleff oplest, oc paategnett.

Her imod att Svare comparerede Hr. Peder Olsen, som oc indlagde sitt Skrifftlig indleg oplest, oc paaskreffven. Noch fremlagde Hr. Peder Olsen itt beseglet Tingszvinde, att hand et Den 17 Martij befantes beseglett Skudsmaall under Sex Mends Segell, aff Stor Øens Gield, om Hr. Peders Skichelige, oc Ædruelige forhold, som oc bleff oplest, oc paaskreffvet. Endelig indlagde Hr. Peder Proffstens breff oc befalning sig Sig tillskreffv. effter Bispens befalning, att møde paa Findaas till att forlige Hr. Johan Bechmand, oc Hr. Hans Mentzen om Deris naadsens Aar.

1. Siden effterat Disze breffve Vare lydeligen opleste, bleff Sagen støchevisz forretagen, Oc effter Steffningen Den Første post ventileret, om Hr. Peders udebliffvelse fra FindAass prestegaard, om Naadsens Aaretmed Proffvesten imellem begge Prester att handle, Hvor til Hr. Peder svarede att hand baade da Var occuperet med sin egen Process imod sin Klocher, hvorpaa hand fich Vente resolution, Saa och Var Svag, som hans Indleg formelder udaff Rosen i sin Krop, som ham offte angriber.

32.

Hvor till Proffvesten replicerede att Tinget Var Samme tid Dagen tillforne opsagt Den 15 Martij, oc Den 16 Martij skullde Prestemødett Staa, oc Var samme Dag Skriffveren och Fogeden Ved Kirchen en Onsdagsz Fastepredichen Och Dett Hr. Peder sagde sig att Vere Siug, Dett hand skall iche haffve sig forbeklaget, och mand iche Kunde Vide om hand Var Siug. Hvor till Hr. Peder sig excusered, att hand for retten paa Tingett Var saa Svag, Att hand iche kunde staa, men motte sidde och procedere imod sin Klocher. Hr. Hans Mentzen berettett, at samme Dag Den 15. Martij som Tinget Var holden, sad hand hoes Hr. Peder paa ett Skaarestens Lofft paa Tottland j Fierding Vey-foer fra Kirchen, hen Ved Klochen var 10 om afftenen. De Da Begge gich till sengs, oc Da hørde hand iche eller fornem Hr. Peder att Vere Svag, iche heller ham beklagede sig, om Morgenen, men loffvede ham at comparere paa FindAass. Hvot yill Hr. Peder Svarede att mand haffver titt ont, oc Dog sic iche beklager. Niels Resen berett4ede att Hr. Peder kunde noche Komme till Kirchen, oc Vaar lige saa sterch som hand Var, oc Den tid hand Kom fra Kirchen igen Var Hr. Peder beskencht, oc fandtis paa Sengen. Hvor til Hr. Peder svarede at hand laag aff Svaghed paa Sengen, oc ey aff Druchenskab, thi hand haffde Roszen i fødderne, och gich Vanskeligen, oc beraabede sig paa Prob Der imod igien, aff saa mange som Vare tillbage paa Tottland, som skall Vidne med ham att handhvervhen Aad eller Drach till nogen Druchenskab under predichen och iche om hand Raffvende, (Det hand iche kand mindes) var aff Andre Aarsage end aff føddernes Svaged, som ham offte paakommer.

2. Anlangende Den 2 Post, att hand iche møtte paa Møster, effter Proffvestens skriffvelsze, angaaende Mayestetens høyhed, oc Ædens affleggelsze, Der till svaree Hr. Peder, att Hand iche negtede att hand Jo paa Tinget Anammede ett breff fra Proffsten Ved Hr. Nathaniels Dreng, om Klocherens Leylighed oc Prob, hvilchet breff hand paa Tvete loed Hr. Nathaniel læsze, om Taarsdagsz Morgen, som Kand Proffve Der om, omDer fandes nogle vestigia Der udi angaaende Det Proffvesten prætenderer, nelig om Majestetens høyhed. Hvot yill Proffvesten replicerede att udi samme breff fantis hans skrifftlig begiering, att møde Ved Møsters Kirche hans Majestetz høhed angaaende att anhøre, hvilched hand fuldkommeligen staar paa indtill Hr. Peder legger brefft i Rette.

Derimod Svarede Hr. Peder, att om hand endskønt haffde bekommett skriffvelsze Der paa, Da Var hand iche megtig till att møde Der ofr sin Svaghed skyld, Dett hand Kreffvede Gud till Vidne udi: Hvor ud aff Proffvesten Sluttede, att Der Ord haffde staaet i hans Missive om Mayestetens høyhed, oc Der for endnu begierede att breffvet endnu motte Komme I Rette. Hvortill Hr. Peder aff svarede at er Dett breff, till Da findes, Att Herren vite, hvor hand iche haffr veret siden han kom fra tinge, och iche isg Kand erindre att Majestetens naffn stoed Der udi neffnt, oc seiler om breffvet var det eller iche, ey heller giemer alle breffve ham tillskiches, som kand snart forkommes. Men Proffvesten stoed paa, att hand Var steffnt ind ofr retten med sine breffve fra sig tillskreffvet her om udi Denne omtvistende Sag. Hvor till Hr. Peder Svarede att haffve taget med sig alle de breffve hand fant hoes sig, Der om.

3. Angaaende Fogedens oc Skriffverens begiering fra Proffvesten, effter Predichen att møede paa Findaas, Der sig Skrifftlig Æd att underskriffve, och besegle, effter Mayestetens naadigste paabud. Der till svarede Hr. Peder att hand negtede iche att Joe Fogeden oc Skriffveren tallte till ham Der om offver borde, men Aasagde sig for sin Skræbelighed skyld effter hans Indlegsz formelding. Mens Foeden Vedstoed att Hr. Elias haffde begeret aff ham, att ombede Hr. Peder Olsen naar hand fant ham paa Tottland paa Tingstedet effter predichen att hand samme Dag Den 16 Martij Villde Komme till Findaas till Proffvesten, Den Skrifftlig Æd som forbemellet er, at underskriffve, med De Andre, hvilchen Fogeden sagde sig att haffve giort baade paa Sengen, saa och offver borde, som skeede som Klochen Var 12 paa Dagen ungefær. Hvor till Hr. Peder skullde Svaredt, Vill hand nogett, saa Kand hand Komme till mig, hand Ved hvor Jeg boer. Ellers berettede Fogeden Der hoes, att hand Svarede ham meget ufint: Det Hr. Peder Ved høyeste Æd sagde sig Att benegte.

Bleff och indlagt Skriffverens Skrifftlig Testification, om Samme Post, lest oc paategnet. Noch Indlagde Hr. Elias Iffver Knudens Testificatz om sitt Videnskab Der om, som och bleff oplest, oc paaskriffvett.

4. Guttorms beskichelses Proff bleff ocsaa oplest baade aff Hr. Elias oc Hr. Peders, beskichelse Mend, som ochsaa bleff paategnett, Det ene imod Dett Andett liudende. Oc Var samme eenlige Proff ved naffn Guttorm Olsen, en hussmand paa LeerVigen, om hug och Slag ommeldende. Bleff Guttorm, som selff præsenterede for Retten, tillspurdt, om Hr. Elias Slog Hr. Peder? Hvortill hand Svarede, att hand Slog ham iche, men tog ham allene tre gange Ved Axelen oche satte fram med i . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Prestegaarden ned med Breffverne.

Hr. Johan spurdte Guttorm om hand iche Viste hvorledis hans Aare sprang itu paa hans Hand? och Guttorm Svarede, att dett Kunde snart skee, att hand Kunde faa Dett, Den tid Hr. Elias satte hannem ned iblant Stenene och Kunde iche negte att hand Io saae hans haand blødte. Hvor till Hr. Elis replicerede, att Hr. Peder selff Røg till allds, hvor till Proffvesten greb effter ham att villde hielpe ham, haffde ner selff faldet Der udoffver. Hvor till Hr. Peder Olsen svarede, att Dett hand fallt Det Var Præpositi impulse. Ellers bleff Guttorm tillspurdt om hand saae Hr. Peder Slog Hr. Elias? Der till svarede hand att hand slog ham to gange med haanden paa Skullderne, oc Høtte ham ichun med Keppen, hvor paa Hr. Elias bad hannem Slaa en endgang till, Da svarede Hr. Peder Der till: Døden, och Diefflen slaa Dig, oc sagde iche Meer. och hørde iche att hand skielte ham noget paa sin Ære. Videre Proff haffde Hr. Elias iche

4.

udi Denne Post, men beraabte sig paa sitt Indleg. Hvad Angaaer Det Slagszmaal Da negtede Hr. Peder gandske, att hand iche Slog ham oc haffde alldrig forvented fiendskab aff ham, efftersom hand Var hans goede Svoger, och viste4 iche at haffve nogensinde fortørnett ham. Men hvad De Andre ubesindelige Ord, som Proffsten siger sig att haffve hørt aff Hr. Peder, torde dem iche udførligen udføre, Dett bleff aff stoer betenchende Denne gang forbigaaen.

5. Att Hr. Peder saa Druchen, at hand iche kunde forrette sitt Embede, till saadan att Vidne da fremstoed Hr. Peder Hellberg, oc sagde Hr. Peder Var saa Druchen, att hand iche Kunde gaae, hvorpaa hand sagde sig, at Villde giøre sin Æd. Hr. Peder svarede Derpaa, att hand refererede sig paa sine beædigede 15 Proff, som contrabeviser. Samuell Chritens. Klocher fremkom oc sagde att hand saa Hr. Peder Var Druchen, fordi hand laa i Myren paa Siden, och hans Søn reyste ham op igien. Hr. Peder Der imod remitterede sig till sitt Tingszvinde. Noch fremKom Sander Pedersøn, och Vidnede att Hr. Peder Var Druchen, och hans Søn leidde ham. Videre till samme gang bekiente Hr. Peder Helltberg, att effteratt Hr. Peder aff sin Søn Var opreyst, bad Proffvesten att Sønnen skullde slippe ham, att Mand Kunde see om Hr. Peder Kunde gaa eller iche. Hvor till Sønnen sagde, att hand Slap iche sin Fader, oc graed Derudoffver. Dett samme vedstoed Samuell Christenøn Klocher, oc Sander Pedersen, oc Guttorm thomesøn att De hørde Proffsten bad Sønnen slippe sin Fader, men hand Villde iche men gred. Mere proffvede Anders Kolbensen Att hand saae Hr. Peders Søn ledde ham, oc for hans Øyen Kunde hand iche Andet see, end att hand var Druchen.

Hvor till Hr. Peder Svarede, att Det hand Hr. Peder bleff ledt Dett Var iche aff Druchenskab men aff Svaghed. Der till replicerede Proffvesten att De 15 Prob Hr. Peder refererede sig paa, Vare iche Den til hoes, oc hvad tillforne var skeet Der De saae hannem, Ved hand inted aff. Videre Dett Hr. Peder beraaber sig paa, att hand iche bleff ledt aff Druchenskab, men aff Svaghed, Der till Svarede Proffvesten, att hand Den samme Dag, imidler tid hand Var Grug, haffde ganget en halff miill veysz, och ingen ledde hannem. Hvor till Hr. Peder Svarede, att hand gich med Skrøbelighed fra Kaarvigen, och till Tveten, och hr. Nathaniell udi sitt proff illustrerer Dett, att hand for Svagheds skuld samme Morgen tilig tillforne motte legge sig som var en Torsdag.

6. Att Hr. Peder Proffvesten paa sin Ære haffver skennt, Da frembkom Hr. Peter Heltberrig, oc berettede Dette till forklaring, att Der Proffsten bad ham vere Proff, att Hr. Peder Var Druchen, Da Svarede Hr. Peder Olsen, Det løgst Du, somen skiellm. Dett samme sagde och Samuell Klocher, att Hr. Peder Olsen sagde till Proffvesten. Guttorm Thomesøn Vant, att Der Proffvsten bad Sønnen Slippe sin Fader, Da Svarede Hr. Peder Det løgst Du som en skelm.

33.

Dett samme vant och Sander Pedersøn, att Hr. Peder sagde till Proffvesten Det løgst du som en skielm, thill dett Hr. Peder bleff sagt aff ham at vere Druchen. Hvilche Proff Proffsten berettede, strax Den tiid Det skeede, att haffve frameskett, att De skullde vere Vidne till samme Ord, dett De ocsaa alle for retten Vedgich. Hvor till Hr. Peder fremstod, oc svarede, att Anlangende Dette Skellderie hannem tillagt, Ved hand alldelis ingen skiell imellem Gud, oc sin SamVittighed, aff ham att Vere begaaett, Mens er Der noget uformoderndis, som Proffvet er, passerit, Da, saa som Di selff bekiender, nemlig om hans Druchenskab, Dett vare skeet, effter at hand Var saa illde excipered aff Hr. Elias. Thi at Ieg Var saa Druchen, sagde hand, som forresagt er, Der paa haffde hand tillforne sin benegtelsze fremført. Fordi paa Lervig Klagede hand sig iche aff Stød, ey heller aff beenbrud, men paa Hysingstad befant hand sig aff haffde faaet skaden i fieren. Hvilchen skadde fornemme tvende Chirurgi haffver beseett. Hvorpaa Hr. Peder fremlagde badskerens haand, som bleff lest oc paaskreffvet.

7. Att Hr. Peder med ubeqvems Ord haffver offverfaldet Hr. Peiter Helltberg, Der hand fra Proffvesten Kom till hannem med en Seddell att suspendeere hannem, Da berettede Hr. Peter Helltberg, att paa proffvestens suspention sagde hand till hannem Du est en L ictor oc siden Der hand spurdte Hr. Peder Olsen Ad, hvad Det Ord Var enten Lictor eller hand sagde Lector? och bad ham Derfor sige hvad Det var paa Danske, Da Svarede Hr. Peder, att Dett Var ein Geslynger, oc Sagde hand, nemlig Hr. Peter Helltberrig, Var ein Geslynger, Hvilchett att bevise, hand paaskøed Andre tvende Mend Peder Aaland, och Maagens Hage, som samme tid hoes Vare, udi samme Ærendes forrettelsze, hvilche Vare begge med indsteffnte, men møtte iche, Den ene for sin Egen, Den Anden for sin Søns skrøbelighed.

Der till Svarede Hr. Peder Olsen, att Den tid Hr. Peder med sine tvende Mend uformodendes Anviste ham proffvestens suspension, da haffver hand Svared, att Slig umage motte baade hand, oc Proffvesten haffve sparet. Thi Hr. Peder Olsen skullde noch ladet sig nøye med Proffvestens Klocher, eller en Anden, och iche haffde formodet, att hand, som Var Hans Naboe, oc Grande, skullde ladet sig bruge Der udi.

Bleff for Retten saaledes affskeedigett, Aff effterdi Hr. Peder Olsen beraaber sig paa COntra-Prob imod Fogedens, Niels Resens Vidnisbyrd, om hans Drucenskab effter prædichen paa Todtland: Oc effterdi Proffvesten beraanber sig paa ett breff i sin Anden Post, som Hr. Peder burde i Retten skaffe, effter Steffningens tillhold, och iche skeede, item for Det Tredje, effterdi en Deell Hr. Eliæ Prob Angaaende Druchenskabety strider imod Hr. Peder Olsens Tingszvidne. Oc for Dett fierde, effterdi De tvende Hr. Peter Helltberris Proff, om Hr. Pder Olsens Skieldeeri paa ham effter Steffningen ey mødte her for retten, forregiffvende undskyldning om Svaghed, Da er Sagen optagen och henvist igien till bemelte Vidninsbyrds forhør paa hiemtingett, Det att tahes beskreffven, baade paa Hr. Peder Olsens, saa Vell som och paa Hr. Peter Helltbergsz Side, att Sagen imidler tid, inden Domb gaaer med sine Prob, baade paa Capitulett, saa och paa hiemtinget beskreffvne, Kand indkomme for Lacgmanden thill paakiendelsze, hvilche Vidne Eer bør tages ved Æd, och staa Ved mact.

Oc siden Parterne, saa vell som Dett begierte Proffvestens Missice till Hr. Peder Olsen, att præsenteres for Consistorio igien till Endelig censur, effter forregaaende Documenter, med Lacgmandens paa skiendelsze, thill Den 21 Septemb. førstkommendes effter Anfredens Ende, uden Videre Steffnemaall.

Begieredt begge Parter, sig att motte communiceres itt udtog oc Copie aff hvesz Indleg, oc Ord passere var for Retten, som bleff bevilgett.

Anno 1670 Den 29. Junij effter udgiffven Steffning bleff Der Satt oc holden rett Men Lens Herren Hr. Cantzler mødte iche mens occuperet formedelst hans Velb. Frues oc Dotters Reysze till Danmarch lod Ved Capitels Tieneren Capitularibus Vide, att hand De udi Den Sag giorde Var hand tillfreds med efftersom De noch Det sellffver Kunde forrette, Ellers udi NerVelsze M. Arnoldi, M. Ambrosii, Hr. Othes, Clavs Nielsens, Hr. Jens Jonæsøns, comparerede for Retten Rubbert Rubbertsen Borger i Bergen med sin Stiffdotter Maren Søffrens Dotter, och fremlagde en Udtagen Capitels forseglet Steffning offver sin Troloffvde Festemand Jacob Iffversøn, som bleff lest oc paaskreffn, Vederparten comparerede iche ey heller nogen Anden paa hans venge at Svare, End og Der bleff nogle gange paa hannem paarobt.

Dernest indlagde Rubbert Rubbertsøn Hr. Otthe Hansens Sogneprestes thill Nykirchen hans testification naar De bleffve Troloffde, item Hr. Peder Buskis om hendis Skrifftemaall effter begangne forseelsze med sin Festemand, noch udtog aff Bytingetz Protocoll, om hendis Skudsmaall tagen till Tinge. Bleff siden adspurd hvor lenge hendis festemand forbleff i Byen effter Troloffvelsen? oc naar hand forlod hende? hvor till hand svarede Att et Fierding Aar effter Troloffvelsen Drog hand bort imod hendes oc hendes Foreldres Villje med ett fremett Hollandsk Skib. Dernest bleff Rubbert for Retten tilspurdt om hand isden Den tild haffver Dennem noget tillskreffvet? Hvortill De begge svarede att De offte haffver skreffvet till Holland, om hand nogen steds Kunde opspørges, men haffver igien fra hannem hverchen bekommet nogen breffve, tiender eller Kundskab siden Den tid. Oc Var paa hans forladeslze oc udebliffvelsze Dom begierendes. effterdi hand haffde iche Videre att fremlegge. Bleff for Retten saaledes Affsagt, Att efftersom Jacob Iffversøn effter sin Troloffvelsze paa femb Aars tid, att haffve forlatt sin Festeqvinde Maren Søffrens Dotter, effter at hand Hende haffde besvangrett, och Hun Derimod haffver skichett sig Erligen oc vell effter udstanden Skrifft, oc bod, Saa som baade aff tvende Hæderlige Prestemends testificatzer, saa vell som och aff bergen Byesz Tingszvinde er at see, Da bør forn Maren Søffrens Dotter for samme Ecteskabs baand nu att Vere endtlediget, oc effter Guds forsiumn tillstedt med en Anden Erlig Person, udi itt ANdett Christeligt Ecteskab, at indlades.

Anno 1670 Den 8 Augusti bleff Hans Maytz. breff Lens Herren oc Bispen tillskreffvet om Princessin Styr dateret Kiøbenhaffn Den 20. Julij 1670 lest paa Bergen Capitell med indsluttet Tryct Kongebreff Der om meldende effter Den maade, som forrige Kongebreff sub dato Den 1. Julij 1664.

Anno 1670 Den 12 Augusti præsentibus hans Exellentz Hr. Cantzler, hans ÆrVerdighed Biscop, M. Arnoldo, M. Ambrosio, Claudio Scholæ rectore, Jano Jonæ, fremkom Margrete Ols Dotter, som haffde ladett indsteffne sin EcteMand for Leyermaall. Steffningen bleff lest oc paaskreffven. Noch bleff oplest Hr. Jacob Hermandsøns Borchmands testificatz att hendes ectemand Laffritz Olsen aff ham for Leyermaall var publice udi Allstahavg Kirche absolveret. Hvilvhet Leyermaall hand selff for Retten Vestoed, att sette Ind till Øfrigheden hvad De Villde giøre Der Ved och haffde inted Andet Der imod att fremlegge sig thill undskyldning. Men Hun Der imod fremviste begge sine Sager Prestens Skudsmaall om Hendes Christelige leffnetz ofrhold, baade udi Nord Landen saa och udi Bergen, som bleff ochsaa lest oc paategnet. Hand Bleff tillspurdt aff hans ÆrVerdighed, om hun haffde giffvet ham Aarsagt till Saadan sin forseelsze, hvortill hand Svarede Ja att hun haffde iche Villet lang tid føde med ham, eller søgt seng med ham, Endog hand Advarede hende hun skullde søge Seng, med mindre hun selff skullde veret Aarsag Dertill, om Der Kom noget Andet effter. Haffde Dogh inted saadant med att bevise effterdi tiden fallt ham for Kort. Hum bleff ocsaa iligemaade adspurt om De haffde Søgt Seng Sammen Siden Dette Leyermaall Vaar skeedt, hvortill hand Svarede Ja, men Hun Derimod negtede att hun iche Viste Da aff hans forseelsze, thi Siden Det bleff Aabenbart haffver hun hollt sig fra Ham. Hvorfor hand begierede att hand motte faa dilation till att føre sine Vidne. Hvorfor Sagen bleff optagen till I Dag 8 Dager, paa Det hand ey aff retten skullde siunes att offveriles. Oc Dersom hun haffver noget Andet om hans onde forligelsze med sig att fremføre, Da Det och till samme tid att bevise.

34.

Anno 1670 Den 22. Augusti præsentibus Reverendo Episcopo, M. Envaldo, M. Arnoldo, M. Ambrosio, Dno Otthone, Dno Samuele, Dno Jano Jonæ, Dno Thoma Gilberto, Dno Johanne Vildenrado, bleff Hans Mayestetz breff oc befalning Læst om Confirmation at Søge for alle Sogne Presteer paa Deris Kalid inden den 1. Decemb. under Deris Kallds fortabelsze, Dateret Den 6. Augusti.

Anno 1670 Den 7. Septemb. bleff Præsentibus LehnsHerren Bispen M. Arnoldo, M. Ambrosio, Her Othe, Clavs Nielszen, Hr. Jens Jonæsøn bleff lest Copie aff Majestetens breff thill Statthlder Guldenløv, om: Rigtig Jordebog oc Matricul som aff Fogerderne skall forfattes, dateret Kiøbenhaffn 12. August 1670. Noch en Anden Copie aff majestetens breff thill Statholder Gulden løve om Kirchernes Indkomst som Kircherne selff skall nyde, oc All benaading aff haffve, saa hvad till offvers bleiffver udi en Kiste skall samles, med ser Laasz for, dateret Kiøbenhaffn den 12. Augustj 1670. Noch thill samme Datum ett Andet Copie aff Majestetens breff thill Guldenløve Att alle Rytters Dlr. oc Proviant Skatt, skall opphøre, oc Alle Derfor forskaanes. Noch till samme datum oplest ett Andet Kongebreffs videmerede Copie om Søllffbierget Kongsberg att forpactes, oc participanterne udi Kongens Skattkammer at lade sig Anmelde.

Noch bleff samme tid in originali lest Hr. Hans Dabers Kongebreff paa in Lectorstu dateret Kiøbenhaffn Den 4. Julij 1670.

Samme tid fremKom for retten Karen Jørgens Dotter, so ved lofflig Steffnemaall haffde indsteffnet hendes Ectemand Samuell Chritensen Klocher i Fjeldberg for leyermaall til fraskillesze. Steffningen som Lovligen Var forkyndet bleff oplest, oc paategnet. Noch indlagde en Seddell saa som en Reysepatz, som iche var nøy ASctig for Denne Sag. Her till att svare comparerede Samuell Klocher selff for retten, och bleff aff hans ÆrVerdighed Bispen tillspurdt, om hand vVedgich forseelsen? Hvor till hand svarde, at hand Det ey Kunde benecte, efftersom hand Derforre haffde standet Aabenbare Skrifft. Jndlagde Dog itt skrifftlig Klagemaall offver sin Hustru, och Stiffsøn, som bleff lest oc paaskreffvet. Bleff Derpaa tillspurdt hvormed hand Saadant Kand bevise, oc svarede, att hand med Prestens oc Allmuens Vidnisbyrd Dett Kand gottgiøre, oc Der paa begierede tid oc dilation i Sagen, som bleff beVilget, och Sagen optagen till den 5 Octob. førstkommen som er Onsdagen effter Michelelis, att hand imidler tid, Kand thill hiemtinget føre sine Prob oc tage sitt Skuldsmaall Hoes Sognepresten och Allmuen, oc hun iligemaade till samme tid, att bevisze hvad som hende till sagen siunes att Kunde tiene.

Derforuden fremkom for Retten i en Anden Sag Maren Jons Dotter her udi Byen, som haffde Ladet indsteffne sin Troloffde Festemand, Johan Rolluffsøn som paa femb Aars tid haffde forlatt hende.

Steffningen bleff Lest oc paategnet, som Lovligen Var Lest oc forkynt och hand bleff paarobt Der till att Svare, oc ingen møtte.

Jndlagde Derpaa sin Sogneprestes Hr. Otthes Testificatz om Tiden naar De bleffve troloffde, oc hand strax forlod hende: Saa och om hendes leffnetz Skichelige forhold isden Den tid. Noch bleff fremlagt, ett udtog aff raadsuen om hendes Festemands bortreysze, och forladelsze. Bleff Derom for retten saaledes affsagt, at effterdi Maren Jons Dotter med hendes SognePrestes Hr. Otthe Hansens skrifftlig testificatz beviser, at hun ungefer for 5 Aar siden er bleffvet Troloffvett med hendis nu Anklagte Festemand Ian Rolluffsøn, och strax igien aff hannem forlatt, Saa och at Hun imidler tid sig haffver skichett eligen oc Vell, ey heller nogen paa hans Vegne, enten her for Retten eller paa Bergens Raadstue, Da hun om hannem haffver ladet liuysze, er møtt, hans forfald att forre bringe. Haffver Vi iche rettere Kunde Kiende, end att hun fra bemelte sin Festemand effter Ecteskabs 5 Articell om Troloffvelsze, bør fir Vere, och thillstedt udi et Andet Ecteskab sig att Indlade, som Gud hende Kunde beskiere.

Anno 1670 Den 14 Septembr. paa Begens Capitul, comparerede Hans Ærv:Bispen M:Nicolaus Randulfius, M: Arnoldus de Fine, M: Ambrosius Hardenbech, H:Otte Hansøn, Clavdius Blechingi R. Schol. H:Jens Jonæsøn, samptligen att talis ved om Scholens penge att komme till rigtighed, Oc erbød Daa M: Arnoldus sig till god rigtighed att giøre, medførendis ochsaa Scholens Haandskriffter oc Documenter till at examinereis oc igiennemseeis: Oc bleffve Daa handlet som følger.

1. Lyder Melchiorsøns Haandskrifft bleffv fremlagd, paa Tre Hundrede RixDr. , hvilchen nu formedelst Sl: M: Peder Lems forsømmelse, effter fremViiste Copie aff een Affsigt paa Bergens Raadstue den 14. Febr. Anno 1656, befindis uviss.

2. Willum Davidsøns Haandskrifft paa it Hundrede Rix Fr. dateret Anno 1641 S. Michels Dag, fremlagd forfantis att Være u-Wiss, formedelst Sl: M9 Peder Lems forsømmelsze, till att lade indføre Den udi Byens bog: hvorfore oc andre Creditorer ere gangne for Scholen.

3. Michell Lewetzows haandskrifft paa it Hundrede Rix Dr. dateret Anno 1635 Den 10. Novembr. bafandtis ochsaa u-viss, formedelst forsømmelsze att alde Den indføre udi Byens Pantebog, oc neppelig her effter noget Der aff skall komme till Scholen, endog Der om er giort ansøgning siden. Oc er samme summa udsatt aff D: Nicolao Paschasio.

4. Mattz Jensøn Haandskrifft paa it Hundred Rix Dr. dateret Anno 1633 Den 14 Novembr. befindis rigtig, Ved Domb forhverffvet, Den forpantede grund att skulle tillhøre Scholen, som Den eldste forpantere. Her foruden haffver tillforn Der paa Standet it huus, som effter Haandskrifftens undertegnelsze Peter Librum haffver iboet, oc Været tilldømt att erlegge aarligen 6 RDr. till Scholen: Hvor om bør Videre erfaris, hvor Det huus er aff bleffvet. Dett nu paa Staaende Huus berettis iche att giffve meer aarligen end halffvtredie Rixdr.

5. Anders Lauritzøns tvende Haandskriffter, Den eene paa it Hundrede Rix Dr. dateret Anno 1637. S. Michels dag, Den anden paa femti Rixdr. dateret Anno 1638 S. Michelsdag befindis UVisse, Dog udi nogle aar intet kommet Der aff Siden Sidste brand, effterdi grunden ligger ubebygget.

6. Hr. Mogens Skanckis Haandskrifft, præsente ipso Dno Schanchio bleffv producered paa it Hundrede Rix, dateret Anno 1637 Den 17 Novembr. Hr. Mogens Vedgich gielden, oc loffvede, Scholen till forsichring, att lade Haandskrifften bliffve fornyet, Scholen Skadeløs.

Bleffv concluderet, att effterdi M:Arnoldus beretter, Haandskriffterne att Være sig leffverede, aff Sl: M: Peder Lem, uden nogen fortenelsze, hvilche aff Dem Vare Visse eller uVisse, M: Arnoldus ey heller haffver giffvet SL: ML Peder nogen qvittering paa Det annammede, Daa anlangende De tvende første Haandskriffter, nemblig Lyder Melchiorsøns, oc Willum Davidsøns, haffver M: Arnoldus paa Scholens Vegne, Sl: M: Peder Lembs Arffinger hid till Capitulet att lade Jndsteffne,

35

om De haffver noget sig till befrielse imod samm Haandskriffters forsømmelsze.

Bleffv oc Dermed bsluttet, att med alle andre Haandskriffter skulle beroe, indtill bekommis fgorklaring om De tvende første Haandskriffter, till hvilcken ende De Vedkomende bør Steffnis ind vill neste Onsdagen effter Michaelis Dag førstkommende.

Den 21 Septembr. møtte igen effter forrige affsigt hans Exc. Canceler Johan Friedrich Marschatch M. Niels EneVoldzøn Randulf, Super Jntendent, M. Ambrosius Hardenbech, Hr. Otte Hanss. , Hr. Samuel Hanss. Hr. Jens Jo9næss. , oc Der blef først paa Voris Capitell oplæst oc forkyndet hans Kongl. May: Naad. Breff meldende om Kongs Tienernis oc Sagefalds forpaktninger dateret paa hans Kongl. May: Residentz udj Københaffn Den 17. Augustj Ao 1670. Saa oc et andet aff hans Kongl. May: Breff aff samme dito om Chargoes affskaffelse, Nelig De Tvende land Commissarier oc Gen. Kirke Commissarier, Bogholdere oc Register Skriffuere, Skouf Jnspecteur, Gen. Fiscal oc Gen. Jnspecteur Nordenfieldz.

Paa Samme tid blef Provisten Hr. Elias Anderss. effter seniste Affsicht med Hr. Peder Olss. Sogneprest til Stor Øen Paa beraabt, udi Den sag som D. 1. Junij blef forretagen paa Voris Capitell, oc effter affsichten igen at møde tilbet: D. 21. Sept: Effter Hr. Peder Olss. blef raabt trende ganger men møtte iche oc ey nogen paa hans Veyne allen en Missive til hans ÆrVerd: Bispen fra Københafn udj hvilken hand excuserer sig iche til bestemte tid at kunde Comparere effterdi hand med sin sag iche til Var Kommen til nogen Endskab, Var oc i samme Missiv begierende, at Dersom noget uden Det forrige for Capitelet passerer, ham Da Der af en Copie at motte meddelis, sub dato D. 1. Sept. 1670. Hans ÆrVerd referede, at Da hand Var i Københafn kom Hr. Peder Olss. til ham, med alle Acter, oc documenter Under M. Arnoldi hand ligesom Det Var her procederit paa Capitelet, oc AnViste ham Dett Hvor paa hans ÆrVærd: nu for Retten Giorde qvæstion, om saadan fuldkommne Acters process Under Notarij hand Var bVilget, at motte Udgiffuis med Capitels ganske Consentz?Hvor til hans Exc. Hr. Vice Cancelarius, med menige tilstæde Verende Canicher suarede at ham iche Videre Var Concederit, end en Udtog oc Copie af hvers Jndleg oc ord, som for Retten Var passerit, men iche er blefuen inentionerit, men mindre velbegieret nogen Documente fra Retten at motte faa beskrefuen.

Hr. Elias, effter tilspørgelse, om hand hafde noget Videre i sagen at Jndlegge end Det som senist paa Capitulet blef forrettet, hafuer Jndlagt en Citation af hans Exc. Hr. Vice Cacellario, udj hvilken hand effter Eliæ begiering hafue ladet Cierdes nogle mand for Velvis Laugmand Jens Toller til paakiendelse, Oc Der paa er befunden Laugmandens afsigt, at Effterdj Hr. Elias iche effter Capitels affsigt hafuer først Citerit indciterede Mend til hiembtiget, kunde hand iche før Detz forretninging giøre noget her Ved.

End oc Jndlagde Hr. Elias sit Jndleg Skrifftligen, blgierende endelig Dom i sagen effter forrige affsigt. Herfor uden fremsatte Hr. Elias en qstion til hans Exc. om Hr. Peder Olss. med hans Exc. Part tilladelse er forloffuet fra Retten til Københafn? Blef suaret aff hans Exc. at hand hand sig Vel kand erindre om en Notification, som kom fra Peder om hans Reyse neder til Københafn. Hvorpaa oc ham blef forresat nogle Conditioner, som iche af ham er blefuen effterkommet, men Dog sir Reyse fortsatte, som Videre af hans Egen Skrifft, oc aff hans Exc. suard Derpaa er at fornemme.

Hr. Peder Helberg nøtte i lige maade som protesterede sig iche for laugtinget at kunde afflegge sin Æd, men at Dett motte Ske nu her for Det Geyslige Consistorio paa Det hand iche med nogen Videre reyse til byen paa Dette samme Skulle besuærgis. Hvor paa hans forrige giorde prof er for Hr. Peder Helberg her paa Consistorio blefuen oplest.

Jmidler tid er sagen til Videre betenkinig her udj optagen til i Morgen formiddag Klochen nj.

Effter seniste affskeed møtte igien hans Exc. Hr. : Vice Cancelarius sampt hans ÆrVerdighed Bispen oc M. Arnoldus de Fine, M. Ambrosius Hardenbech, Hr. Otte Hanss. , Her Samuel Hanss. , Her Jens Jonæss, Comparerede iligemaade for retten Hr. Elias. oc Hr. Peder Helberg. Blef endnu raabt paa Hr. Peder Olss. eller nogen fuldmegtig paa hans Veyne. Men iche nogen lod sig finde. Hr. Peder Helberg fich at høre oplæst sin Prof. Hvor paa hand oc med opragte fingere giorde sin Boge-Æd, at Det saa i sandhed Var passerit, som Vidnet Var.

Blef saaledis for Retten affsagt, Effterdj befindis Prouisten Hr. Eliæ Proffue at Vere aff Laugmanden henviste til Hiemtinget, saa oc Hr. Peder Olss. som fra retten er entviget oc nderreyst til Danmark, hverken selff personlig effter forrige affsigt haffuer indstillet sig her fortid iche nogen Endelige Dom udj Sagen kunde slutte. Men Den motte opsette til Den 16. Novemb. førstkommende, Da parterne paa begge sider Uden Videre stefnemaal haffuer sig till endelig Dom at Jndstille.

Anno 1670 den 5. OCtob. i offververelse Hr. Cantzelers, Biscops, M. Arnoli, M. Ambrosii, Dn. Otthonis, Clavdii Nicolai, Dn. Samuelis Joahnnis, Dn Iani Jonæ, bleff H. Guldenløves Missive till hans ÆrVærdighed opsent, lest oc forkynt paa Voris Capitell Angaaende at hver Prest skall deponere her hoes Bispen 5 Rdlr. for Deris Confirmation, tillige med Deris offverleffverede Supplication paa Stemplet Papir, hvorimod De haffver sig alle ett Generall Confirmations breff att forvente, hvilked skall skee inden den 1 Decemb.

Angaaende Den Action imellom M. Arnoldum de Fine oc Avell Munthe blef iche forretagen, Men H: Ludvig Munthe paa sin søsters Veyne Comparerede, oc begierede dilation Jndtil i Dag Otte Dage, som oc blef tillat Uder Videre Citation at møde til begierte tid.

Samme tid mødte for retten igen effter forrgie Affsigt Samuell Klocher med sin Hustru Karen Jørgens Dotter. Hun indlagde først sitt Indlegg, med begiering att faa Dom i Sagen, oc Derforuden indlagde en bevis som Var undertegnet med trende boghstaffver uden nogen Mands hender, som ey bleff for fulde Derfor antagen, noch Derhoes indlagde itt tingszvinde fra Byetinget, som tillige med hendes Jndleg bleff lest oc paategnett. Derimod indlagde Samuell Kocher sitt Skudszmaall tagen aff Allmuen Ved Beldberrigs Kirche under Hr. Peter Helltbergs Sogneprestens haand, oc Segll, co 16 Sognemends Jndsegle.

Dernest bleff hun aff hans Ærverdighed tillspurdt, om hun iche lenger Villde forbliffve hoes hendes Mand? hvortill hun Svarede Ney ingenlunde, Men hand effter tillspørgelse Svarede Ia, saa fremt hun her effter Villde skiche sig Vell, oc forliges bedre med ham her effter end tillforne.

Bleff Affsagt, att effterdi befindis Karen jørgens Dotter formedelst stoer Missgunst, Attighed, oc frotrædenhed, oc Andett Diszligeste, saa som udaff Sognepresten och Allmuen i Fieldberrig Deris SogneVidne Klarligen er att fornemme, haffver giffvet hendes Hussbonde Samuell Christensøn

36.

merchelig Aarsage till sin begagne forseelsze: Kand Vi iche eracte hannem saaledes sitt Ecteskab att haffve forbrutt, att De fra hver andre skulle adskilles. Men att De her effter paa begge Sider sig saaledes imod hver Andre anstiller saa som De for Gud och Øffrigheden Villde staa thill Rette. Oc effter som i ligemaade hendes Søn Jørgen Jørgensøn, effter bemeldte Sogne Mends Videns formelding iche liden tillskyndelsze thill Den onde forligelsze mellom hans Stiffader oc Moder Veret haffver: Da bør hand sig fra Dennem at entholde effterdi hand allerede er Kommen till Den Allder, att hand paa Anden Sted sitt brød Kand adspørge.

Anno 1670 Den 12 Octob. Præsentibus Hans Excellentz Hr. Cantzler, Reverendo Episcopo, M. Arnoldo, M. Ambrosio, Clavio Nocolai, Dno Samuele Johannis, Dno Jano Jonæ et Dno Otthone comparerede for retten Pder Jensøn Fuldmectig paa Herborg Steens Dotters Vegne, som haffde ladet insteffne sin Ectemand David Jonsøn Lammedall for Leyermaall begaaen me henis Egen Søster, hvormed hand Var bort Rømt, oc begierede fra ham Ved Dom att avskillis. Steffningen bleff Lest, oc paategnett. Davis Jonsøn bleff nogle gange paarobt, oc ingen fremkom for ham att Svare. Bleff ellers aff Fuldmectigen Der hoes indlagt Sogneprestens Hr. Rasmussis i Strandebarm, oc Sex aff hans Sognemends Testificatz, om Samme begagne forseelsze, och mandens med sin kones Søster bortRømmelse, Som oc bleff lest oc paaskreffvet for Retten.

Bleff Saaledes for Retten affsagt, att effterdi Herborg Steens Dotter med sin Sogneprestis, och beste Sognemends Vidnisbyrd, haffver giort be med sin Sogneprestis, och beste Sognemends Vidnisbyrd, haffver giort bevisligt att hendis ectemand David Jonsøn Lammedall haffver begaaet Leyermaall med hendis Kiødelig Søster Giertrud Steens Dotter, oc Afflett barn med hende. For hvilchen gierning De och tilsammen ere bort Rømte, Da bør hun fra hennem alldelis att Vere frikient, oc tillatt effter Guds forsiun udi it andet ecteskab att Indlades, men hannem for sin Skiendelig Blodskamm att Vere henfalden udi Øffrighedens hender, hvor oc naar hand paagribes.

Eodem tid effter forrige affskeed møtte igien udj retten M. Arnoldus de Fine saa oc Hans Ludvigsen Munthe som er fuldmegitg aff Abel Munthe. Citationen blef lydeligen oplewst oc paategnet. Hvor effter Lyder Melchersøns obligaon er i Retten Jndlagt, oplest oc paategnet. End en affsigt aff Borg: oc Raad i Den sag imellom M. Peder Lem oc Helmiche Tolstæde i Retten Jndlagt oc paategnet. Willom Davidzøns Haandskrifft paa 100 RDr. blef med i Retten lagt effter Citationens melding, oplest oc paategnet. M. Arnoldus Jndlagde Videre en Borgm. oc Raads Dom ofuer Willom Davitzøn til at Giøre Skolen Saistfaction for Detz penger oc Rente, Saa oc blef fremlagt et Verk aff fire Mend til at exeqvere dommen hos Willom Davidzøn, oplest oc paataegnet. Mere Jndlagde M. Arnoldus Trende Borg. oc Raads Domme Angaaende Tynnes Aarentzøn, med en Jndvisning.

Hans Munthe fremstod som en Fuldmegtig paa Abel Munthis oc samptlige M. Peder Lems Arffuingers Veyne, oc protesterede 1 att Efftersom i Capitels protocoll findis Jndført, at M. Peder Lem haffuer giort en Rigtig Leverenatz paa Skomens penger udj Bispens oc Menige Capitularium Deris NærVerelsse. 2. at M. Arnold. Jche Den tid eller siden udj 14 samfulde Aar har giort nogen protetation paa Skolens Handskriffter, enten De Vare Richtige eller Urichtige.

3. Var self i Min søsters Boe, Der hun Skifftede med sine børn. Men haffue iche mentionerit her om et eniste ord. 4. Hafuer M. Peder medens hand forValtede Skomenbs penger, Richtig Clarerit Skolens pengers Rente Uden Den allerringeste affkortning.

5. M. Arnoldus har Aarligen oppebaaret Skole for Valteris deputerede løn, til at føre Skolens Handskriffter udj sine richtigheder.

6. Findis i Borg. oc Raads Dom, at den som har Jche i Rette tid ladet Skolens handskriffter i Byens Pante bog indført, och er VOrden forsømmet, bør Den at suare Der till, som Det har forvoldet. Jmidler har end M. Arnoldus iche medlet noget herom, Da M. Peder lefuede. Hvorfor Hans Munthe formente M. Arnoldum self at bør oprette Skoen sin Skade oc Abell Munthe at Vere frj for hans tiltale.

M. Arnoldus begierede sin erklæring her paa Styche Vis at motte Jndføris. ): 1. at maa kiendes paa hoffuet sagen effter Citationen, hvoe De har Veret Aarsage, at De yngere forpantninger ere gangne forbi, oc Skolens forpantinings brefue iche Jndførte effter mere Stefningens Jndhold, som alt er Skeed for hans tid, Det hand iche kunde corrigere. Dog paa Hans Munthis i Rette settelse suaris til Den frøste post, at M. Peder i sin egen sag Dette i protocollen har Jndført, oc blef Sog samme tid om meldt, om Der fantis Handskrifftes Urichtighed, Det hand self Der til Ville suare, oc hvis Dog af Prottocollen at hand iche styche Vis effter fortegnelse ofuerlefuerede, men ichun paa engang i en Convolut som siden kunde effterseis. Oc at Der Var Urigtighed i blant Handsriffterne i hans Leverantze, efftersom hans egen hand self bekiender, at en Deel handskriffter Skulle nu fornyes som billigen før burde Vere renoverit. Jtem at en Deel handskriffter Skulle læsis til Tinge, som tilforn lenge siden bnurde Verit publicerit som paa paa Willom Davidzøns Handskrifft er at see, oc derpaa er blefuen for forsømmelse Uviss, Hvor Udofuer M. Peder ey heller har bekommet nogen QVitantz paa De ofuerlefuerede handskriffter enten De Vare Rigtige eller ey.

Til Den Anden post suarede M. Arnoldus, at hand strax samme Aar oc monat, hand kom om Handskriffternis beskaffenhed i erfating, ofuerlefuerede Sl. M. Jens Skielderup, Da episcopo en fortenelse Der om, oc siden i samme Aars Skolens regenskaber notificerede om disse tvende handskriffters Urigtigheder, fornemmelig Der Jeg med process haffde søgt Skolens Gield i De handskriffter, oc intet bekommet, Hvilken Demonstration siden udj alle hans regenskaber er Skeed oc om Skolens Skade om meldt for Bispen oc Capitulo. hcor udj protestation noch er Skeed, oc iche Dylt.

Til den Tredie post suaris, at hand var ombeden aff Niels Pederss. lem oc paa tvende hans brøderis Veyne Ville Vere ofuer Værende, Der at Der giortis et forslag paa M. Peders formue effter hans Egen Antegnelse, hvor meget Der kunde komme paa børnene, oc saa Vit loed hand Da Abell forstaa hvem Der Skulle suare til Gielden som Vel mugeligt her effter kunde opdagis, saa Der er Dog iche et fuldkommen Skiffte giort, det M. Arnoldus Skulle self haffue forfegtet hvilket før end Det Skulle hafue Skeed, hafde hand i sin Udførligere Det at Skulle lade sin formening Jndføre, Oc begierer derfor at Hans Munthe ville lade et Skrifftlig oc forseglet Ver at komme i Rette at Deraff kunde seis, om Verket Var fuldkommen eller ey mod saadan protestation, saa hvad, som iche er fordrit, kand endnu Skeed førend Skifftet Vorder forseglet oc fuldkommet.

Til Den 4de post suarede M. Arnoldus, at Den Urigtighed med handskriffterne Skede udj Det siste Aar saa at M. Peder effter hans egen tegning paa Lyders handskrifft fich 18 RDLr i hushyre, oc sig Der af kunde betale, Det Arnoldus siden iche bekom, effterad andre Creditorer Ved Borg. oc Raads dom i M. Peders tid tog Skoens forpantninger bort

37.

i det siste M. Peders Aar, saa der af kand seis, hand for samme handskriffters Urigtighedt Skld, oc Der af Var nu iche mere at bekomme, lefuerede Der fra sig, for hvilken Skolens forpantinigs borttagelse i M. Pders tid hand iche kunde suare, som befantis i Dett første M. Arnoldus Aars Rentens Anammelse, som Der af ey kunde bekommis.

Til Den 5te post suarede M. Arnoldus hvad Umag hand paa Skolens Veyne haffuer hafft med Dom oc process at fre Skolens penge udj Rigtighed, oc saa Vit mugeligt Var, søge oc ramme Skolens beste at hente igen som Var borte, er en Deel for retten An Vist baade nu oc tilforn i Protocollen Jndført, oc her effter udj en Deel Andre handskriffter Skal Klarligen Demonstreris, Saa Jngen af de Andre handskriffter Skal befindis for min forseelse Vere Skolen frakommen, oc haffer Giort lige for min løn. Oc Derfor repiceris paa Hans Munthis protest, at effterdj M. Peder anammede alle sine Aar, ligesaa Vell forValterens løn, hand burde Værit Disz omhygeligere for Skolens handskriffter, at De udj tide motte blefuet publiceret effter Capitels Statuter oc iche ladet Andre yngere Gaaet for. Oc for Uden lyder Melkorsøns Handskrifftis Underkiendelsze hos Dennem UVisze Gield tillige Jndsat Visze Skolens Penger, som hand hafde i sin forValtning oc for Varing aff Capital fra Hendrich Eylertzøn 50 RDlr. som af Skolens bog er at see, Fol. 33. saa Den forsømmelse Hans Munthe mig forrekaster findis hos M. Peder self oc iche hos hannem. Oc Derfor siunis iche fult at haffue Giort lige for sin løn.

Til den 6te post suarer Merebet: M. Arnoldus at hand har AnVist Dommen for M. Peder oc ladet ham den self læse, Oc effterdj Dommen baade om Lyder melkorsøns huus fonellelig imod ham slef personligen procederit, saa vell som ocsaa villom davidsøns Handsrifftis publicering oc Detz forsømmelse hans egen person Angich, burde M. Peder self Der paa haffue talt oc emenderit om mugleigt hafde Værit, Det Jeg iche Uden Skolens Store Skade kunde giøre oc sette det Visse bort, effter det Uvisse. Hvorfore oc saa samme Borgm. oc Raads dom min person befrier, at Jeg iche Der til kand suare, men M. Peder Uden tvifl Der Ved ment ): den som Det frosømt haffuer, oc Skolen iche kand komme noget til Skade hos M. Peder arffuinger.

Parterne blefue tilsprute om De noget Vider mod hin Anden i Denne sag hafue at protestere? hvor til de suarede at De iche mod hin Anden noget Videre hafue at jndføre, Uden at Hans Ludcigsøn paa sin søsters Veyne Var af hans exc. oc hans ÆrV: begierende Dette ene at motte tagis Udi Consideration, om iche M. Arnoldus bør at suare til Skolens Skade, effterdj hans i Biscopens oc Capitularium Deris nærVærelse haffue antaget Skolens Handskriffters forValtning. Oc om M. Arnoldus siden haffuer noget med Abel Munthe at handle, hand Da kunde haffue sin tiltale til hende, Effterdj De Varte hin Anden Vederhefftige. Hvor til M. Arnoldus oc suarede, at til Den ende har hande effter Capitels tilhold som en for Valtere paa Skolens Veyne ladet Jndordre for Capitulet Sl. M. Peders Arffuinger att suare til hvis Urigtighed i De tu handskriffter er bevisligt giort, effter Citaonens meldning, Oc begierer en Copie af hvis udj protocollen er Jndført Denne sag er Angaaende. Det samme oc Hans Munthe var begierende, om Der nu iche en Endelig Consuer effter forrige protest kunde falde. M. Arnoldus begierede oc Copier af hans regenskaber i Skolens bog Indførte.

Bleff Affsagt. Effterdj M. Arnoldus begierer, at ham motte meddelis Copie af hans Regenskaber i Skolens bog Jndførde til ydermere forklaring udj Denne sag, saa oc Udtog, aff hvis i Dag for retten er passerit Hans Munthe som en fuldmegtig for Abel Munthe oc Sl. M. Peders Arffuinger i lige maade oc et Udtog af samme acter har Værit begierende, haffuer Vi nu iche nogen endelig Dom imellom dem at affsige, Mens sagen optaget til den 16 NOr førstkommende som er Onsdagen effter Martinj til endelig Dom, om parterne iche imidlertid Vorder Jndbyrdis forligte, saa Skolen kand Vere Uden Skade.

Anno 1670 Den 26 Octob. præsentibus Nobiliss. Cancellario, Dno Episcopo M. Arnoldo, M. Ambrosio, Dno Clavdio rectore, Dno Samuele, Dno Iano Jonæ, prsenterede for retten Knud Baade Tømmemand, som med SedVanlig Capituletz Steffning haffver ladet indfordre sin Ectehustru Giertrud Oluffs Dotter, for adskillige tiltale med formening fra hende at skiljes. Steffningen som loffligen Var forkynt bleff oplest, oc paategnet, udi hans Qvindes paahør, Men Knud Maagensøn Corporall, som och udi Steffningen Var indført, bleff paarbot, Men hverchen selff, eller nogen paa hans Vegne mødte for hannem effter Steffningens formeldig att svare. dernest fremlagde Knud Baads Fuldmectig reenhollt raszmusøn ett Tingsz Vinde aff Begen raadstue udtagen Den 15 Septemb. 1670 om hves Skielderi Corporalen, Knud Maagensøn, oc Giertud Olls dotter Knud Baads hustrue Var falden imellem. Noch fremlagdes ett Tingszvinde udtagen aff Bergens Byeting Den 22 Iulij 1667 om en Ung Karll Knud Maagensøn forrn Corporall, som udi bare skiorte skullde haffve sagt Seng med forn Giertrud Ols dotter udi bar serch, som hende aff hendes Mand Var perdoneret, Doh med den Condition hun skullde Der effter skiche sig Vell, saa fremt samme Sag iche Siden skullde staa ende Aaben for. Dernest bleff fremlagt ett beskichelsze Proff, om Knud Gregorisøns Baads goede forhold med sin ectehustrue Giertud Oldz Dotter, førend Hund Kom i røcte for Knud Maagensøn Corporall. Her imod att svare indlagde Giertrud Ols dotter en Supplication thill hans ÆrVerdighed Biscopen, som bleff oplest, oc paategnet. Hvorudi effterdi udi Slutningen formeldes att Hr. Samuell skullde haffve lagt paa Raadstuen en Seddell i Rette att un skullde staa paa gaden, oc raabt thill Knud Corporall att Ieg skullde tage hans 2 Hore Unger, oc Kaste Dem hiem thill ham etc: Hvor till H. Samuell Svarede Der imod protesteredes att hand ichun effter Anderes Ukallede relation thill hannem saa som hendes Sielesørgere saadant haffver refereret.

Bleff samme tid affsagt, at effterdi forn knud Maagensøn Coproall iche effter Steffningen indstillede sig for Retten, ey heller Ved nogen Fuldmectig lod thillkiende giffve sin Lovlig forfald, hvesz forhør Dog egentlig behøffves till Sagens opliuszning. Giertrud Ols dotter iche heller endnu haffver ført prob, paa hvesz hun i hendes supplication hendes Mand beskylder , endog hun braaber sig Der paa, da er Sagen optagen Sex Ugers tid, thill den 7 decemb. som indfalder Onsdagen effter Dndam 2 Adventus, thill endelig dom. Thill Hvilchen tid her med paa Kongl. Maytts. Vegne endnu advares, forn Corporall Knud Maagensøn her for retten sig att indstille. Oc Giertrud Ols dotter saa vell som hendes Mand Knud Baad imidler tid att giøre bevisligt hvesz De paa enten aff Siderne Kand Vide att tiene thill Deres Sagsz opliusning.

38.

Den 16. Novembr. Comparerede igien for en sat Ret paa Bergen Dom-Capitell effter forrige Affsked 1 M. Arnoldus de Fine paa sine Egne, oc Hans Munthe som en Fuldmegtig paa sin søster Abell Munthis veyne. 2. Møtte iligemaade Hr. Elias Præpositus udj Sundhorlehn effter forrge affskeed, Men Jngen paa Hr. Peders Veyne effterad Der bleff Trende gange Raabt effter hannem.

Noch samme tid effter en Steffning comparerede Hr. Johan Bechman, oc Hr. Hans mens, oc bleff Sagen optagen for sine Aarsager till j Morgen hora 8. Noch Jndlagdes samme tid Biritte Knuds Dotters steffning till i dag forfalden offver sin Festemand Jørgen Andersøn, oc bleff hendis Fuldmectig adVart, att præsentere igien i morgen till bemeldte tid, tillige med De Andre forrige.

Neste Dagen effter Den 17. Novemb. Præsentibus Nobiliss. Cancellario, Dno Episcopo, M. Ambrosio Hardenbech, Dn. Otthone Johannes, Dn. Rect: Clavdio, Dn. Samuele, Dn. Jano Jonæ, møtte igien for Retten M. Arnoldus de Fine, iligemaade Hans Munthe paa sin søster Abel Munthis oc Samplige M. Peders Arffuingers Veyne. M. Arnoldus od tilspørge Hans Munthe om hand haffde noget Skrifftligt oc Mundtelig Videre i Retten at Jndlegge? effterdj hand tilforn haffuer Værit Copie af Protocolen til effterrettning i samme sag begierende? Hans Munthe suarede, at M. Arnoldus Ville legge i rette, om hand noget Videre haffue at præbendere Mod hans søster, at hand Da først Ville frem Vise Det, siden Ville hand suare Der till, oc Jndlegge hvis hand kand hafue mod M. Arnoldum.

M. Arnoldus begierede nogle propositioner til Sagens opliusning att motte Jndføris udj protocollen.

Først at allerede aff Hanz Munthe paa M. Peders Arffuingers forregiffvende JndVendinger, ey tangerer directe statum Controversiæ Effter Capitels affsigt, at Sl: M. Peders Arffuinger bør Giffue tilkiende om de har sig noget til befrielse, moed handskriffternis forsømmelse at suare?

Ti Hvad af M. Peder self i protocollen inført i sin egen sag, om Denne Rigtige Leverantz aff M. Peder Giort Skal forstaais, forklarer hand self samme Steds, at Dett er Skeed effter Skolens bogs fortegnelse ): udj Handskriffternis qvantitet oc Nummer, aff tall oc Summe saa ingen af dem Var bortkommen. Thi ellers om Handskriffternis Urichtighed in qvalitate oc Deris Værdj, bekiender M. Peder selff med sin paaskrifft, at nogle Skulle fornyis oc i Skolens bog siden Jndføris, oc nogle Skulle læsis til Tinge. Hvorfor hand oc ey heller for Dz blef qViterit.

3. For Verslige Rett har Jeg paa det yderste søgt processen paa De tvende Handskriffter, oc bag effter M. Peder, Jntet Der af kunde bekomme.

4. Naar Capitalen ved M. Peders forsømmelse var borte, HVorledis Kunde Daa nogen Rente Derfor bekommis? saa som mine Regenskaber Det UdViser.

5. Har forrige episcopus Sl. M. Jens Schieldrup Aarligen med en af Capitularibus igiennom seet mine regnskaber, Dem Undertegnet oc mig Der udj Jngen mangel slaget, saa som for Anno 1656, Skolens rentepenger til Disze nødtørfftige Dissiplers Klæder at vere AnVendt Ao 1656 Vidner Jens Schieldrup m. s. oc Christen Nielss. manu propni.

For Ao 1657 til Disse Dissipler ere Klæder Uddelit Vidner Vi Jens Schielderup m. m. Jonas Petræus manu ppa. ligesaa for Ao. 1658 Jens Schielderup Ene. For Ao. 1659 Jens Schielderup, Ambr. Lucæ et sic Conseq. indtil An. 1668 har Underf: Jens Schielderup oc Petrus Lemmig Saa Skolebørns nafne som har faaet Klæderne oc Minde regenskab er paa et blad Conjungerede, oc Derforey kand separeris, Dett Aarligen oc siden er continuerit i Sl. M. Jensis Tiid.

6to. M. Peder var med Tvende Hanskriffters Urigtigheder ey Ubevist som baade self personlig blef Lyder Melkorsøns Elste forpantning fra Dømt, oc med sin paaskrifft paa Willom DaVidzøns handskrifft ey kan fra gaa, samme handskriffters publicering self at haffue forsømt, oc at Aars Regnskab self med Bispen Undertegnet.

7to. jngen lov eller Kongl. forordning Veed Jeg mig saa som en Skolis For Valtere kand forhindre, Jeg nu lige saa vel som første Dag maa paa Skolens Veyne endnu søge Skolens Resterende Capitall oc Rente, besynderlig nu Det er mig af Capitulet paalagt at tiltale min Formandz Arffuinger om De har noget at sige til De Handskriffters forsømmelse før min tid passerit, Hvortil Jeg iche kand suare.

8tavo. Hos M. Peders Arffuinger kommer Skolen ey til Kort, som formenis bør tage Skolens forsømte handskriffter til sig igien oc giøre Dem lige saa gode med Capital oc resterende rene, som hand Dem med sin forsømmelse har for ringet oc sig U-Visze effterlagt.

9. Enten M. Peder tager eller giffuer rente, Var Det ham lige meget i Dette tilfælde. Thi naar hand før Ingen Capital til Skolen Udlagde saa tog hand Der imod lige saa meget Jnd aff sin egen rente oc kommer udj en sted, Enten Capitalen haffde Verit før Udlagt eller hid indtil er forrentet, ham self til gode, naar M. Peder Meste formue bestaar i Jordegodtz oc handskriffter, saa ingen Rede penger kom frem paa Det forslag om Skifftet Effter Sl. Mester Peder, hvis bois formue effter hans egen antagelse bestod i 40000 Rdr.

10. Henrich Eylersøns Capital hafde M. Peder self in minibus oc dem paa sin egen hand Jndsatte udj Lyder Melkorss. UVisse Capital, oc Derforlige saa vel til Den ene, som til Den Anden med Renten bør suare effterdj hand har hafft Dem i sit huus oc for Varing, hvor paa Jeg Jndlegger hans Egen hand til bevis.

11. Om Gud sparer byen fra Ulyche er Der i lengen udj Lyder Melorsøns huuse noget at bekomme, naar Den elste forpantere effter Borg. oc Raadz Dom faar sin betalning oc fornøyelse.

men Willom Daviszøns Handskrifft hafde blefuet ganske rigtig oc Skolen kunde hafue bekommet sin betalning i et af husene for sig self, Dersom M. Peder hafde ichon. Ao. 1643først om Aaret haffde lagdet handskrifften publiceret, som af Borg. oc Raadz Dom i Retten Jndlagt er at

39.

see. Mere hafde M. Arnoldus denne gang iche at Jndføre, førend hand faa at høre HVad Hans LudVigss. her til har at suare.

Hans Munthe suarede, at hand ville for sin vidløfftigheds Skyld forbigaa saa Vel M. Arnoldi forrige oc ny propostioner, oc allene i Retten setter, om iche M. Arnoldus, som i fiorten Aars tid har administrerit Skolens penger, bør for De 14 Aars administ: Gørie Skolen regnskab, oc Suare Skolen til sin Skade. Oc igien at tale M. Peders Arffuinger till som ham fritt tilladis. HVor paa Hans Munthe Var ein Endelig Dom begierende.

Hvor paa oc M. Arnoldus repicerede, at hand for De Aar nesten har giort Skolen engang Rigtig Regenskab aarlig, saa ingen Handskriffter i min tid Skal Vere forsømt, men hvordan Urigtighed och forsømmelse for hans tid kand Vere Skeed, kand hand iche Corrigere oc bøer Effterkommere iche svare sine Formend, men Formend bør suare sine Effterkommere, oc er Jeg ennu den samme Skolis For Valtere som tilforn, oc Dis mere magt paa Skolens Veyne har at tiltale nu saa Vel som tilforn. Til hvis opliusning i Rette leggis hans Ko. Ma. Bref, som hand i Agterne begierende at motte Jndføris. Oc Derfor har Jeg Jndstefnet M. Peders Arffuinger at suare mig paa Skolens veyne, som en Effterkommere for hvis forsømmelese i hans tid er Skeed, Skolen paa rente oc Capital til Skade. HVor paa hand oc Var en Retmessig Dom begierende.

Efftersom af Capitels protocoll fronemmis, at M. Peder lem hafuer Anno 1656 Den 10 Octobr. udj Bispens oc samptlige residerende Capitularium nærVerelse giort Leveranxe paa alle Bergens Skolis handskriffter, som hand til den Dag hafde forValtet til M. Arnoldum de Fine, oc Det effter Den Andtegnelse baade i Skole bogen oc forrige Protocoll findis, hvor oc staar den slutning at disze handskriffter Skulle her effter til en Deel fornyes oc siden her hos indføris: HVor imod M. Arnoldus iche beViser at hafue enten Der imod nogen handskrifft protetsterit eller oc siden effterad befantis Lyder Melkorsøns oc Willom DaVidsøns handskriffter at Vere formedelst forsømmelse blefuen U-Visse, at haffue giort nogen Contraction imod M. Peders Leverance, Saa at De Udygtige Handskriffter kujnde da effter forbet. Slutning bleffuen fornyet, oc Uden nogen Skolens besuæring oc Skade-lidelse i alle maader, gode giorde aff M. Peder, som Skolens Jnteresse hafde forsømt, oc saaledis til Rigtighed indført udj Skolens eller Capitels bog: Ey heller Kand M. Arnoldus Der Ved Undskyldis, at hand Aarlig udj sine Regenskaber hafuer andmeldet diszme handskriffters U-Vished oc Uduelighed, Effter som samme Regenskaber ere aldrig nogen sinde blefuen approberede, men det som findis i Skolens bog Under Bispens oc Capitularium hender, hvilket M. Arnoldus for en subferication oc approbation paa sine regenskaber Vil tyde, hafuer allene henseende til Den distribution som er Skeed imellom Skolebørnene af De Skole penger, som Vare Jndkomne, oc iche til hans Regenskaber, hvilket iblant Andet er at see af M. Arnoldi Regenskab for Ao 1656, oc distibutionen i samme Aar da regenskabet af M. Arnold er Jndført Den 18 Febr. 1657 oc distributionen Skeed Ao 56. iche Kand appeobere Det Regenskab Jndført Ao 57. Til med sømmede hannem som en ad Det ganske Capitulo tilbetroed ForValtere ofuer Skolens penger, Der oc har oppebaaret sin Aarlige løn Derfore, at fordre Skolens gafn betimeligen saa at Renten endeligen oc aldelis kunde afleggis oc betalis hvert Aar, effter den forordnings tilhold Articulo 4to Giort om Skolens penger Ao. 1633. Den 15 gbr. oc iche her udj brugt saa stor langsomhed oc forfald tvert imod samme forordnings femte Artic: HVor oc sluttis med disze ord: Qvo periculum qvod in mora esse astotet, evitetin: Meget mindere burde han at haffue ført Skolen Til Regenskab nogen Skadelidelse, aller Underd. Respecterende C. 4 Bref oc forordning om Bergens Skolis penger dat: Haderslev huus D. 15 lobr. 1637 som byder at for Skolens penger Skal tagis nøtaktig forsichring saa Skolen kand vere sine penger oc Rente Vis.

Thi haffuer Vi her om saaledis affsagt at M. Arnoldus bør at suare och Jndstaa Bergens Skole for omtvistede Lyder Melkorsøns oc Willom Davidzøns handskriffter baade i Capitalerne, oc Renten fra Den tid Den seniste til Skolen er betalt oc til Regenskab ført, oc Jnden førstkommendis Hellig Tre Kongers Dag 71 (Da oc Rigtighed for Den Andre Skolens handskriffter bør af h. at giøris) Skolen enten Ved Rede pengis oc Rdr in specie erleggelse, eller nøyaktige handskriffter fornøye, oc ham iche at got giøris aff Skolen nogen Omkostning her udj AnVent. HVad hand her imod formener sig at hafue at prætendere paa Sl. M. Peders Arffuinger for samme Capital, rente oc Skade lidelse, Det søgis ig. Ved Retten. Oc Der tage vederlag for hvis af M. Peder er forsømt.

eodem die møtte i Retten Hr. elias Anderss. , Hr. Peder Olss. blef paaraabt, men møtte iche, Uden Dabid Frantzen som effter begiering fremkom oc Jndlagde tvende documenter som blef oplest oc paategnet, bet: David blef tilspurdt, om hand haffde noget Videre enten Mundtligen eller Skrifftlig i Retten at Jndlegge? hvor til hand svarede Ney. Hr. Elias Anderss. Jndlagde sine Prof Ved Æd tagen och af Soerenskrifueren Med hans meddoms mend Under hand oc Zigill Undertegnet. Thi Blef affsagt Efftersom D. er nedskrefuet til hans Exc. Hr. Statholder Guldenløv om Raadføring i Denne sag, oc ennu Jntet suard er Jndkomen. Thi hafuer Vi eragtet Det for nødtig sagen Videre at optage til Den 7 Decenb. nestkommende, Om Hr. Peder Jmidler tid effter sin hustruis Jndlagde Seddell motte opkomme med hans Ko. Ma. Endelig Resolution, Det parterne paa begge sider Kand hafue sig at rette.

40.

Samme tid oc sted Comparerede Hr. Johan Bechmand och Hr. Hans Mentz effter LensHerrens oc Bispens Citation, som bleff lydeligen oplest: Der effter bleff oc oplest Hr. Johans Supplication till Lens Herren oc Bispen, hvor effter Steffningen Var udstedt. Hr. Johan Bleff tillpsurdt hvormed hand saadan sine beskyldninger i Steffningen oc Supplication indførte Kunde bevise. Hvorpaa hand fremstillede sitt Jndleg. som blef lydelig lest oc paategnet. Vidner hand iche att bevisze sitt Angiffvende med men beraabte sig paa att hand ingen kunde faa som for ham Vilde stagnes effter Fogedens begfalning.

Bleff Hr. Hans Mentz her imod tillspurdt, Hovrt med hand Villde purgere sig for saadan Hr. Johans beskyldninger, Hvorpaa hand indlagde sitt itt Tingsz Vinde, som och bleff lest ov paategnet. Item bleff aff Hr. Hans Mentz indlagt Proffvestens Hr. eliæ Vidnisbyrd oc Skudsmaall, som hannem aff Allmuen er giffven i Proffstens visitation.

Bleff Hr. Hans Mentz aff Vener. Episcopo tillspurdt, hvad hand haffde att svare til den Uskichelighed Hr. Jhan haffde ham tillagt, att Hr. Hans selff Det iche ham, men bonde Lensmanden sømmede, med tre Mend Kom i Musterhaffn uden all tillhørig habit, iche som en Prestemand, men som ein Lands-Knect med sine Tienere udrustet, truendis iche allene ham, men ad oc hans Svoger Der hand iche strax fich Øell etc: Item att hand formegett brugte Skutt oc Anden unøttige Sydtzall etc: Hvor till att Hr. Hans sbarede, at formedelst hans hastighed att hand Kunde finde Hr. Johan i Musterhaffn førend hand drog hiem Der fra, att offverlevere ham Øffrighedens befalning, om Prestegaardens Indrømmelsze, iche gaff sig stunder att iføre sig Anderledes, end som hand giche och stoed. Oc der hand Ankom truende hand ingen, men efftersom hand haffde gaaet en god Hallffierding, oc Var tørst, oc Kunde inted Øell faa effter sin begiering, men motte Driche Vand, hvorfor hand tillspurdte Hr. Johans Svoger om Det Var ein Rettmessig Gastgebers gemess ey att lade fremmede for penger faa Deris behør.

Hvad Skytterie eller unytige Sødtzell sig belanger, Der till svarde Hr. Hans, at Hr. Johan det hannem ey Kunde offverbevisze, men negtede iche att hans Dreng haffde undertiden skødt nogle Fugl till en Rett.

Anlangende Den LaxeVog under espeVær etc: Da haffde Hr. Johan iche Prob at bevisze med bed haanden Men skall bevisligt giøres. Hvorimod Hr. Hans svarede, att Den Mand hand beraabte sig paa att haffde till sig Den Affstaaet for Liffs brød, Døde iche hoes Hr. Johan men paa en Anden haffve noget till halve till Liffsbehoff. 3. Bleff hand tillspurdt hvi hand siden Jull haffde bemected sig Prestens Rettighed Visze og Uvisze aff FindAas Prestegaard, hvor till Hr. Hans svarede, att Hr. Hans iche Var Anvist nogen Dom fra Capitulet, att ham nogen naadtzens Aar skullde forundes, ey heller haffver hand sig saa forholdett, att hannem burde nogen naadtzens Aar, som aff hans tagne Staffning offver Hr. Johan skall bevises. 4. Belangende Den Prestegaards Hillde tilltagelse Der till svarede Hr. Hans, att Den gaard Var opsagt fra ham i Aar, oc haffde betallt for Den, Att lade pløye. 5. Anlangende att Hr. Hans beskyldes att skullde udi Hr. Johans Fraverelsze med tvende Mend ladet tillspigre Laden paa Prestegaarden, oc sig Den bemegtigett etc: Derimod indlagde Hr. Hans Fogedens Niels Resens med tvende Mend Deritz skrifftlig beseglet Testificatz. Men efftersom i samme Testificatz Meldes at Hr. Cantzlers och Bispens skriffvelsze till Proffvesten Hr. Eliasm skulde formene Hr. Johan att nyde Naadsens Aar, Da bleff aff Proffsten som samme tid Var tillstede paafodret Deris skriffvelsze, som samme tid bleff lydelig oplest. Hvorudi saadan mening iche fantes.

6. Anlangende Hr. Hans Mentzis Nachlessighed i Æmbedet forvaltelsze oc Uskichelige Adfær, hvilched Hr. Johan forklarer i sitt Indlegg att bestaa i Kirchetienistens forsømmelsze, i en Bondes affsettelsze fra Sacramentet, oc utidig conniventz med tvende, som haffde brugt Skentz ord udi Kirchen. Med kirketienistens forsømmelsze beraaber sig Hr. Hans paa Proffstens, sampt Allmuens goede Skudtzmaall tillforne for Retten oplest. Ellers Viste hand nu inted Specialiter Der till at svare uden att hand haffde for Hr. Johans skyld Veret ForAarsaget till byreyszer. Angaaende Den Mand som er satt fra Sacramentet beretter Hr. Hans att Vere skeet aff Den Aarsage att hand om hannom haffde hørt noget uskicheligt, oc Derfor forholt ham indtill Hand sig Videre haffde forspurdt. Angaaende De tvende som hand haffde seet igiennem Fingre med, De tvende Mend, som haffde brugt Skendtz Ord i Kirchen effter fuldendet Kirchetieniste, Da svarede Hr. Hans att hannem ingen oplieusning Var Der om giort, men Der hand inqvirerede der om, nectede De Det begge.

Here Hoes fremstod Hr. Hans oc Indlagde Den Contra steffning imod Hr. Johan Anlangendis 1. it løssactig Qvindfolch. 2. formedelst ulydighed oc foragt imod Øffrighedens breffve oc formaning om Prestegaardens Indrømmelsze, hvor med hand formendte att haffve forbrut Naadsens Aar, Oc till Første Post indlagde Fogedens, oc En Dannemands beseglet Testificatz, Under Vidniszbyrd hverchen udi Denne post, ellers Øffrighedens Ulydighed haffde Hr. Hans Mentz, beraabendis sig paa hand Kunde iche faa sine vidniszbyrd for hørdte formedelst H. Johans udebliffvesze, som videre aff Tingszvindet i Rette lagt er att see.

Herimod indlagde Hr. Johan Bechmand, Sogneprestens i eggersund hans skrifftlig Testificatz, om hvem samme Qvindfolch haffde indlagt till barnefader, Der hand samme barn Døbte, Diszøigeste och fremlagde beskichelses Mends skrifftlig Vidne om Det samme. Endeligen indlagde Hr. hans Mentz sitt Indleg, som och bleff lydelig oplest och paaskreffen, oc Dereffter begge tillspurdte, om De haffde Videre att legge i rette, hvor till De sagde Ney.

Bleff saaledes affsagt at effterdi befindes vidniszbyrderne till hiemtinget ey att Vere frødte, saa henvises De tillbage till hiemtingett med nye Steffning, Om alle Vidnissbyrd Rigtigen af føre inden Den 14. Decemb. førstkommendes. Thill hvilchen tid begge Prester haffver sig till endelig Dom, her for Capitulet att indstill.

Anlangende Den Ecteskab Sag, som igaar blef optagen, bleff atter optagen till i Morgen formedelst Det bleff silde paa Afftenen.

Anno 1670 Den 18 Novemb. præsentibus M. Arnoldo, M. Ambrosio, Cøavdio Nicolai, Dno Samuele Johannis comparerede for Retten pa Capitulet Laffritz Laffritzøn Bager paa Birrete Knuds Dotters Vegne, som haffde Ved en Skrifftlig Citation Ladet indsteffne sin Troloffde Festemand Jørgen Andersen for desertion, och bleff hand ellers hans Fuldmectig lydelig paarobt, oc ingen for ham att svare, møtte. Steffningen som Loen, bleff for Retten oplest, oc paategnet.

Noch bleff oplest hendes Sogneprestes oc Hr. Peder skrifferis Skudsmaall om hendes Christelige forhold effter hendes Festemands bortDragelsze for 12 Aar siden, nu hos Allmuen tagen, under begge Deris hender. Dernest indlagdes Hr. Christoffers Gaardmands skriffvelsze thill Hr. Jørgen Hussman om bemelte Birrete Knuds Dotters skichelige leffnet, midler tid Hun haffver tillholdet i Ovsz Prestegield. Oc efftersom Hans Excellentz Hr. Cantzler, oc Hans ÆrVerdighed Bispen formedelst forfald fraverendes haffver begieret Vi udi Denne Sag sellff Villde Kiende, oc Dømme. Bleff ofr rette affsagt. Aff effterdi Birrete Knuds Dotter haffver

41.

ned sin Sogneprestes Hr. Jprgen Huszmans, oc Hr. Peder Skriffveres Skudsmaall hoes Allmuen paa Kirchebachen tagen, bevisligt giort, att hendes Festemand Jørgen Andersøn paa 12 Aars tid haffver hende forlatt oc hun sig imilder tid skichelig forhollt, Dett ocsaa Hr. Christoffer Gaardmand Sogneprest till Ovs Preste Gield udi sin skriffvelsze till Hr. Jørgen sin Naboe Testificerer, haffver vi iche retteligen Vist att Kiende end att for bemeldte Birrete Knuds Dotter, bør fra sin Festem and Jørgen Andersøn Vere fri Kient, oc effter Guds forsiun tilladt med en Anden Erlig Person udi et Andett Ecteskab att indlades.

Anno 1670 Den 7. Decemb. præsentibus Dno Cancellario, Dno Episcopo, M. Arnoldo, Mag. Ambrosio, Dno Otthone, Dno Clavdio Nicolaide Dno Samuele, Dno Jano Jonæ, effter opsettelsen till i Dag, møtte atter for retten Knud Baad med sin Procuratore Reinhold Rasmus oc med sin hustru Giertrud Ols Dotter med Knud Magensøn Corporall andnu iche præsenterede ey heller nogen paa Hans Vegne, endog hand bleff offter paarobt. Oc bleff Knud Baad tillspurdt om hand haffde ladet brev eller Coporall forstaa hvad paa Capitulet bleff sist affskediget, hans Person Angaaende. Hvor till hand svarede att Dett Var ham umueligt hand Var 14 mile herfra, och hand haffde iche Raad Der till att giøre saa langt bud till ham. Fremlagde ellers Knud Baad sitt Indleg imod hendes beskyldninger, som hand benegetede, begierendis Proff paa saadant sig att offverbevisze. Hvorimod Giertrud Ols Dotter indlagde sitt Jndleg, begierendis dilation udi Sagen indtill Coproralens Ankomst. Bleff ellers parterne tillspurdte, om De haffde nogett Videre att fremlegg, hvor till De svarede Ney.

Bleff saaledes Affsagt, att effterdi fornemmes Corporalen ey att Vere forkynt, hvess paa Capitlet bleff Affskediget, endog hans NerVerelsze till sagens opliusning edeligen bhøffves, thill hvess Ankomst Giertrud Ols Dotter ocsaa begierede dilation i Sagen. Da haffver Vi paa Denne tid noget endeligt Der udj iche Kundet Kiende, Mens endnu Sagen Videre motte optage til førstkommendis 11. Janr. 1671, som er Onsdagen effter Hellig Tre Kongers Dag, oc midler tid befales her med Knud Baad, Lovligen att giffve Corporalen Varsell, att hand till den tid sig indstiller uden nogen Videre Steffnemaall. Saa oc Giertrud imidler tid att lade føre sine Prob, saa fremt, hun Dette forsømmer, iche sin Rett Vill haffve forlaarett.

Eodem tid effter forrige Affskeed møtte for Retten Vellærde Søfrin Koch som en Fuldmegtig aff ProVisten Hr. Elia Anderss. Hr. Peder paa Storeøen møtte iche oc ey nogen for hannem, Effter flittig paaraabende. Hr. Elias loe Jndlegge sitt Skrifftlige Jndleg som blef oplest lydelig. Her med beroer Denne sag til nestkommende Onsdag Da endelig Dom at anhøre.

Anno 1670 Den 14. Decemb. holdtes Capitul Ved en Satt Rett præsentibus Reverendo Episcopo, M. Arnoldo, M. Ambrosio, Clavdio Nicolaide, Dno Samuele, Dno Iano Jonæ, och bleff Da først effter affskeed paarobt Hr. Hans Mentz, oc Hr. Johan Bechmand, om Den tvistihed Dennem imellem, men hverchen De selff, eller nogen Fuldmectig for Dem møtte, bleff ellers fremlagt ett breff Bispen tillskreffvet, hvorudi giøres Deris undskyldning att De till Den tid iche kunde komme, begierendis dilation, breffvet bleff oplest, oc paategnet. Hvorpaa Sagen bleff optagen till Den 11. Janr. førstkommendes, som er Onsdag effter Hellig 3 Kongers Dag.

Eodem tid blef paaraabt Prouisten Hr. Elias, Diszligest Hr. Peder Olss. Svenning. Søffren Koch møtte effter forrige affskeed paa Provistens Veyne. Paa Hr. Peders Veyne møtte ingen Uden DaVid Frantzøn som Vaar af Hr. Peders QVinde Anmodet at hand Ville excusere hende for Retten paa Capitell, at hun hafde Jntet at suare i Denne sag førend hendis Mand hiemkommen.

Blef sluttet, at Effterdj Hr. Peder Olss. er ganske entViget fra Retten oc Uden nogen skichelig Forloff fra Øffrigheden her paa Stædett, nederrejst til Danmark, Suplicando at anholde om Kongl. Ma. Naade Da har Vi iche os Undersaaet udj Denne sagnoget Endeligen att determinere, Jndtill foraris Ko. Ma. Naadigste Villie her om.

Anno 1671 Den 11. Januarij nærVærende Peder Hanss. Raadmand Fuldmegtig aff hans Excell. Hr. Vice Cantzler, Hr. Otthe Hansøn, Clavs Nielss. , Hr. Samuel Hanszen, Hr. Jens Jonæsøn, møtte igien for Retten Knud Baat med sin QVinde Giertrud Olsdatter, HVilke Muntligen berettede, att De med hin Anden paa Raadstuen dor den verslige Rett blefue forligte, fra hvilken tid De hafue oc sagt seng med hin Anden. Oc her med nu tilholdis for Den Geyslige Ret AlVorligen, at De her effter lefuer Vel tilsammen Uden nogen Videre forArgelse oc Retter sig effter Dett som før for Den Verslige Rette er Dem imellom affsagt.

Til bem:e Tid skulle oc møde i Retten Hr. Hans Mentzen oc Hr. Jan Bechman, men møtte iche, Effterad De trende Gange Vaare paaraabte, saa at Deris Udeblifuende maaske hafuer verit formedelst Det onde Veyr, Hvorfore Denne sag er optagen till Deris AnKomst her til Byen.

Den 13. Januarij nærVærende hans Exc. Vice Cancellarij Fuldmegtig udj Slotzloven Peder Hansøn Raadmand, hans ÆrVerd: Bispen, M. Ambrosio Hardenbech, Hr. Otthe Hansøn, Clavs Nielsøn rect: Schol. Hr. Samuel Hansøn, Hr. Jens Jonæss. møtte igien for retten her paa Capitulet Hr. Jan Bechman, oc Hr. Hans engelbretzøn Mentz. Hr. Jan Bechman fremlagde et Tings Vidne som blef oplæst oc paategnet. Hr. Hans Mentz i lige maade Jndlagde et tings Vidne, som blef oplest, noch fremlagde Hr. Hans sit Jndleg, som co blef oplest. End fremlagde Hr. Hans mentz hans Kongl. May: Naad. Confirmation Bref paa Findaas Gield, som oc med tilbørlig reverentz er oplest.

Parterne blef tilspurdt om De hafde noget Videre i Retten mod hin Anden att fremlegge? Hvor til Hr. Hans Mentz suarede, at hand hafde Jntet Videre. Hr. Johan Bechmen begierte, At hand nu muntligen Motte svare til Hr. Hans Mentzis prof tagen, Angaaende Det løsaktige QVindfolch, oc Det stychevis.

Anlangende De Vidnisbyrd, som hafue hørt Det løsagtige QVindfolch udj Hr. Peder Hernrichsøns Stue, nærVærende Gen. Jnspecteur at haffve Udlagt Hr. Johan Becham at vere barnefader til hendis siste datter. Hr. Johan suarede, at Det strider tvert imod Den bekiendelse som hun hafue giort for Presten, hvor barnet blef Christnet, oc Jordemødrene udj Egersund, formener Derfor at hendis ord derom som en bør iche staa Ved magt, Effterdj De iche till Tinge ere førte oc bekiente, Men alleniste Udj Prestestuen. Hvorfor hand oc mener, at hun Der till Skulle Vere Tvungen, Effterdj hun siden blef sluppet oc iche til Tinge ført, sine ord at vere gestendig udj hans Egen nærVerelse.

Den Anden post som angaar Klocherens Henrich Jacobss. oc Anne Iochling hans huusqVindes Deris Vidnisbyrd, at Hr. Johan Skulle Veret kommet

42.

till Horen som var i hans huus, hvor oc Horen hafue beskylt Hr. Johan for sin Barnefader i hans egne Øyne. Hr. Johan nektede iche, at Det Var io saaledis som bekient Var. Men ligesom hand Da hafue tiltalt hende, vedstod hand at hun hafue løyet som en Hore.

For Dett Tredie Brite Tegland, Lavritz Totland, oc Endre Berøens Vidnisbyrd at Horen Skulle i Joeh. Dagene 1668 Veret paa Teyland ved Moster Kirke oc siden paa Teyland oc Hr. Johan paa samme Gaard. Hr. Johan nechtede iche at hand io med Andre got Folch Var paa gaarden, men Iche hafuer med hende noget Uærligt at bestille Effter Qvindens Vidnisbyrd paa gaarden.

4to Angaaende De Andre Vidnisbyrd, at Hr. Johan Skulle paa adskillige Gange Veret i Corsund hos Gabriel Adamsøn hvor oc bemt: Hore Var i hiset, Jtem at hand oc Skulle samme tid haffue med sig ført adskilligt Fetallio etc. Hvor til Hr. Johan suarede, at hand negtede iche, at hand io hafue veret udj Corsund trende gange, Jngen hore at besøge, men hans Ærinde hos Manden i husit at forrette, som har først Effter hans begiering ført Tagstenene fra Bergen til Moster Kirke. Dernest har hand senist udj Høst ført Slakter til Byen, som dem Vitterligt er, Der QVæget hafue bekommet. Den tredie oc siste gang begierede hand Jakten for leye at føre Hester for sig till Sogn, Men Kom ichun til Moster, hvor storm oc UVeyr forhindret Reysen. Hvad Fetallien er angaaende, fragaar Hr. Johan, at hand iche hafue ført noget med sig.

5to. Angaaende Marrite Wigsd: Vidnisbyrd, at Horen Skulle hafue Veret trende gange i sommer udi Græn Vigen liggende strax Under Prestegaarden, oc Hr. Johan Der tvende gange talt med hende. Hr. Johan negtede alt Dette, som en UbeVislig ting.

Blef optagen til nestkommende Onsdag Uden nogen videre stefnemaall Jgien at Jndstille sig for retten, Hr. Hans Mentz Da att Jndlegge en fuldkommen Skrifftlig erklæring paa De beskylte Tienisters forsømmelse Effter Hr. Johans Specification før i Retten Jndlagt den 17. Novemb. 1670.

Den 18. Januarij nærVærende Hans Exc. Vice Cancellarij fuldmegtig udj Slotzloven Peder Hansøn Raadmand, Hans ÆrVerd: Bispen, M. Ambrosio Hardenbech, Clavs Nielss. Rect: Sch. Hr. Samuel Hanssen. Hr. Jens sJonæss. møtte igien for retten paa Bergen capitell Hederlige oc Vellærde Mand Her Hans engelbretzøn Mentz oc Hr. Johan Bechmam. Hr. Hans mentz effter forrige tilhold Jndlagde sit Skrifftlige Jndleg Angaaende om den forsømmelse udj tienistens forretninger Effter Hr. Johans tillæg.

Hr. Mentz begierede at Dett motte Jndføris, at Hr. Johan vechmand er hans Afuinds Mand oc forfølgere, Derfor bør Hans ord iche staa till Troende.

Hr. Hans Mens begierede, at Hr. Johan Bechman effter tilleg af Horen at hand Skal Vere Hendis barnefader, oc Derfor bør at purgere sig.

Hr. Hans Mentz blef af Hans ÆrVerd. tillspurdt, hvor Det kom til at hand iche Directe suarer til alle de predickener som Hr. Johan i sit Jndleg har Mentionerit? Der til suarede Hr. Hans, at hand Viste iche af flere prerdicheners forsømmelse end De som Hr. Johan Ved tinget hafde bevist. Til De andre beskylte Viste hand iche at suare, Effterdi hand iche hafde sin Almenack med sig, i hvilken hand sine tienisters forretninger Jndfører. Parterne blefue tilspurte, om De Hafde noget Videre i retten at Jndlegge? HVor til De suarede, at de Hafde intet.

Blef afsagt, Sagen blef optagen til den 1. Martij førstkommende som Jndfalder Tirsdagen effter Dom. Sexagesima til Dom, Da forinden Hr. Peder Henrichsøns i QVind Herrit Hans Vidnisbyrd om hvis i hans Huus passerit er Angaaende Det løsagtige QVindfolk, Kand Jndkomme. Saa oc Hafuer Hr. Hans Mentz til samme tid sin bog at medbringe som hand beraaber sig paa at Vere tegnet udj, Hvor oc naar hand Kirke Thienisten hafuer forrettet. Jtem oc sine Concepter, som H. Skulle hafue predichet Dca Reminiscere, oc paa andre tider, som hand formener Utilbørligen af Hr. Johan at Vere beskyldet. Hvor Effter begge parter Uden Videre stefnemaall hafuer sig at Rette.

Den 19 Januarij Comparerede Hans Exc. Befuldmegtiget i Slots lovern Peder Hanss. Raadmand, Hr. Samuel Hanss. paa Bispegaarden, oc Udj Hans ÆrVerd: Egen præsentz møtte effter forregaaende Varsell Peter Engster som formedelst Klagemaal aff hans Hustrue Dorethe tillige med hendis Morborder Christian Dirichsøn Mynde møtte, at hand Hafde besofuet sin tieniste tøsz. Helle N. Saa Vel oc at hand Den stund hand haffde Verit i Æcteskab med hende, haffuer lefuet ilde med hende.

Effter tilspørgelse Vedgich Peter engster begge psoter, oc beklaget Disz Vær, saadant Vere Skeed. Loffuede Der hos alvorligen baade fra Dette, saa Vel som Andre løse mennisker Deris Omgiengelse sig at ville afholde, Saa oc at Sky all Druchenskab oc ond forargelig selskab, oc at lefue med sin Æcte Hustrue, Dersom hun Denne hans forseelse vil effterlade, oc Endnu fremdelis bliffue Hos Hannem Saa Christeligen oc tilhørligen, som Det en Ærlig Mand sømmer att Giøre Hvad Straff, Ham aff Øffrigheden kunde paalegges Dersom hand her imod brødendis Vorder.

Hun i lige maade blef tilspurdt, om hun oc paa samme sin Mands forplict oc løffte Ville igien holde sig til Hannem, som Hans Æte Hustrue? Hvot paa Hun suarede, Ja, formodende, at hand oc Ville lefue effter sitt giorte løffte. Hvor paa De oc Ragte Hin Anden Hender.

Hendis Morbroder Chrstian protesterede for Videre Ulempe at forrekomme, at Horen motte Effter Ordninantzens Medfør tilholdis att rømme byen, saa oc Effterdj hans Boes lod nu Skulle borttagis saa Hand intet Haffuer igien Videre end som Huatruens lod, at hand Da oc motte forskonis for barnets UnerHoldning, oc Den at tilkomme Horen self, Effterdi Hun forUd Viste, at Det Var en Æcte Mand, oc Hvad Der paa Ville følge. HVor paa blef resolverit at Byfoeden Skulle Udstæddis En Udskrifft af Hvis som

43.

nu passerit er Med begiering hand Da bemt:e Hore Byen Ville lade forvise oc om barnets Underholdning Skiche Dem imellom Det som Rett er.

Den 24. Febr. Comparerede Hans Exc. Vice-Canellarij Fuldmegtig udj Slotsloven VelVise Peder Hanssen Raadmand. Dissligeste M. Niels EneVoldzøn randulf Superintendent, M. Ambrosius Herdenbech, Clacs Nielss. Rector Sch. , Hr. Samuel Hanss. , Hr. Jens Jonæssøn til at ette en Capitels Taxt paa Kirkernis interesse effter Recessen for Det afgangne Aar 1670.

1 td. Rent Korn. . . . . . . . . . . . . . . . 8

1 td Half Rent. . . . . . . . . . . . . . . . . 6

1 td Hafr Korn som god er. . . . . . 3 ort. Ellers hvor Den ringe falde som paa Sundmør, Sogn oc

Hardanger

1 td. taxeris for. . . . 3 1/2

1 Løb smør. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8 Ort.

1 Wog fisk. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3 Ort. Hvor penge eller giffuis i

Ost i Wog. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4 landskyld, Tiende oc Rettig-Et gedskind. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1 hed, Da Derfor at giøre sær

Et faar. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4 Regenskab.

En Hud. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6

Samme tid blef oplest Det Ostindiske Compagnies Udstedde Bref Angaaende Det Ostindkiske Compagnies fortsettelse Sub dato af Københafn den 6. Novemb: 1670.

Den 1 Martij nærverende Hans Exc. Vice-Cancellarij fuldmegtig udi Slotzloven Peder Hanss. raadmand, hans Ærverd: Bispen, M. Ambrosio Hardenbech, Clavs Nielsøn Rect: Scholæ, Hr. Samuel Hanssen, HrJens Jonæss. møtte igien effter forrige Affsigt Her for Retten Hr. Johan Bechman, oc Hr. Hans Mentz. Hr. Hans Mentz protesterede at Efftersom Hr. Johan Bechmanseniste gang for Retten nektet Dett løsactige QVindfolk iche Har Været trede Gang nest Ved Prestegaarden i Grøn Vigen, oc Hans Pige tilforn hacr profuet Det samme at QVindfolket Var trede gange i Grøn Vigen. Oc effterdj TVende prof tilforn Var Citerit til Hiemtinge at profue i Denne sag iche for sær forfald Kunde møde, Da Jndstillede samme Tvende prof sig Her paa Capitulet til at aflegge Deris prof Angaaende Det forrige ommelt: løsagtige QVindfolk, Hafnlig Thor Haldvorss. GrønnVig, oc Siri Jensdatter

Thor Haldvorsen blef fremesket, at sige sin sandhed, om Det løsagtige qVindfolk Hafue Værit i GrønVigen trende Gange? HVortil Hand suarede, at Det løsagtige QVindfolk nu forleden sommer Var trede gange udj Grøn Vigen oc som synden fra Karsund, HVor Hr. Johan Bechman talte tvende Gange med Hende, men iche Den tredie Gang, effterdj Hr. Johan Var iche Hiemme. Mere effter tilspørgelse, sagde Thor Haldvorss. at Hr. Johan Bechman foer hen til Hende om Afftenen aff sig self oc Kunde iche Vide, om Hun Hafde bud til Ham eller ey. sagde Der Hos at Dette profuede Hand paa sin qVindis Veyne, effterdj Hand self Den tid iche Var Hiemme.

Sirij JensDatter frem stod, oc Vedgich Det samme, som Thor paa sin qVindis Veyne profuede. Sirj effter spørgelse saqgde mere, at Hr. Johan Bechman med Horen Var tilsammen Den Ganske nat ofuer til lysningen udj Otuen.

Hr. Johan Formente, at Disse prof iche Kunde staa til toende, effterdj De hafue stolet Skammeligen fra Hannem.

Hr. Hans Mentzis Almenak blef fremesket, Effter Hr. Johan Bechmands protest, HVilken oc i Retten blef fremlagt. Hrt. Hans fremlagde oc sin dispositz angaaende Dno. Reminiscere.

Parterne blefne tilspurde om De Hafde noget Videre i Retten at afflegge. HVilket De begge recuserede.

Ellers fremtredde udj retten TVende sogne mend af Finaas Gield Nafnlig Baard Jngemundsøn oc Johannes Endresøn, en Supplication, som Var skrefuen af Jens Olss. forordnede Supplications Skrifuer her i Byen, oc Der Der blef sendt bud til ham effter Concepten Hvor effter bet: Supplicastion Var stilet blef Den fremlagt, oc befunden at Ver Skrefuen med Her Hans mentzis egen Hand, Hvor imod Hr. Hans Mentz effter tilspørgelse Hvor Hand kom til at befatte sig med saadant, fremlagde en Anden Concept af almuen sammenskrefuen, som oc i Retten er Vorden beholden.

Sagen blef optagen til nu nestkommende Mandag effter forrettede tieniste.

Samme tid fremlagde Hr. Hans Mentz Voris Capitels Citation angaaende Hans bortrømte festemø Anne Abrahams Datter som blef oplest. Anne Abrahams Datter møtte iche, oc ey nogen paa Hendis Veyne, effter af trende gand D. effter blef paaraabt.

Her paa blef afsagt, at efftersom Hr. Hans Mentz Har intet Videre at JNdlægge Uden Den bare Stefning, ey heller noget om Anne Abrahams Datter bevisligt giort Videre end Hendis bortrømming med Hendis Søskinde barn Anania Engelbretzøn, som Hver mand Vitterligt er, oc iche nogen anden Skiendelig adfær, effter Det som røktet er gangen, Kan Vi Dem iche endnu fra HVer andre Kiende, Jndtil Anden bevisning osz forrebringis.

Ydermere fremkom Baar Jngemundzøn paa Guri Oldsdatters Veyne oc fremlagde en Capitels Ciation, i Hvilken hun begierer at Skillis fra sin Mand som effter et begangen Drab, er bortrømt, oplest.

Er afsagt: Efftersom begøfuis Rigtig Tings Vidne baade paa Gierningen begangen af Mogens Tollaksøn oc siden Hans bortrømming, Saa Vel oc Ordinantzen forrelegger Hende siu Aar at forVarte Hans igenKomst oc Fred, Kand Vi Dis for inden iche Skille Dem ad.

Den 6 Marij blefigien effter seniste Affsked Holden COnsistorium oc befantis raadligt at optage sagen til Hans Exc. Vice Cancellarij egen Hiemkomst, oc ofuer Værelse, Da begge parter Uden Videre Stefnemaal Skaal faa Advarsel, naar De til endelig dom igien sig Her for Retten Skal instille.

HVilken Slutning blef oplest for Hr. Johan Bechmand oc Christofer Skrefdder Hr. Hans Mentzis fuldmagt. Fuldmagten blef oplest.

44.

Den 12. Aprilis nærVerende Hans Exc. Vice Cancellario, Diszligeste hans ÆrV. Bispen sampt M. Ambrosio Hardenbech, Hr. Otthe Hansøn, Clavs Nielsøn, Hr. Samuel Hanss. , Hr. Jens Jonæss. møtte i Retten paa Bergen Dom-Capitell.

Hr. Iffuer Erichsøn som Ved en Capitels Citation Hafue Jndstefnt Hr. Jens Bugge, som oc personligen møtte i Retten.

Først blef Hans Kongl. May. skatte bref lydleigen oplest oc paategnet, af dato D. 16. Martij Ao. 1671.

Der paa blef af Hans Exc. Vice Cancellario oc Hans Ærv. Bispen befalet at Hr. Iffuer Erichss. oc Hr. Jens Bugge Ville Effter processens maaade Jndlegge Deris Documenter, at De Kunde Vorde numererit, oc siden Comparewre her for retten igien nu førstkommende Freddag Effter predichen. Hvor paa Hr. Iffuer Jndlagde først Stefningen af N. 1. For Det Andett et Jndleg N. 2. Dernest fremlagde Søfren Hesz paa SkiffteforValternis Veyne Et Jndlæg N. 3. Hvoreffter Hr. Jens Bugge fremlagde 1 En Supplication till Lehns Herren oc Bispen. N. 4. 2 Et Jndlæg N. 5 Hvor med fulte Andre Documenter, som i samme Jndlæg findis Numererit oc Var i tallet 17. Jblant Dem fattedis N. 3, oc er hos Velv: laugmand at hente, som her deti sin foræring. Derhos IVende af N. 11.

Den 14 April nest effter møtte igien for Retten Hr. Iffuer Erichsen oc Hr. Jens Bugge NærVerende Hans Exc. Vice Cancellario, Bispen, Hr. Otte Hanss. , Clavs Nielss. oc Hr. Samuel Hanssen.

Oc da fremkom Hr. Iffuer med disze propositioner, Effterdj Godztet er Udset, oc siden Vurderit af presterne for 434 Rdlr 2 4 sk. oc Creditorne har iche sit henseende til Godtzet men mere til betalningen for godtzet effter Vurderingen, saa nedlegger hand samme penger her nedfor Retten i en samlede Summa med denne begiering, at hand i mod pengernis nedsettelse maa Uhindret tiltræde, nyde oc for Valte samme Godtz? Hr. Jens Bugge suarede her imod med saadan protest, at effterdj en deel af samme godtz er presteboetz Godtz, oc ennu iche Skeed nogen fuldkommen Satisfaction effter velb: Cancel. Ofue Bielkis resolution, naar Laugmanden siden faar sine Udlaante panger med deris interesse skadisløs som til Jnger Sl. M. Jensis er pantsette, er Hr. Jens vel tilfreds her med, Men imidler tid begierer at brug pantet. Her paa blef Citationen oplest. Hr. Jens Jndlagde Der imod sit Jndleg til oplesning, som oc Skede. Noch lod Hr. Jens Jndlegge i retten til oplesning Velv: Laugmands ofuerdragelse giffuen Jnger M. Jensis. Mere Jndlagde Hr. Jens Bugge sit Skrifftlige Jndlæg med Detz Jndførte Numerede brefue opleste. Hr. Jffuer erichss. lod sit Jndlæg oplæse, som ocblef paategnet. Hr. Jens lod Jndlegge et tingsVidne til bevisning at udj Hambre findis iche Det, som Skal vere lagt til Mageskifftet.

Blef affsagt, effterdj en Del af Det godtz som Hr. Iffuer paa Odels rettighed prætenderer at Jndløse fra Hr. Jens Bugge, befindis at hafue Verit Mageskifftet fra Wigs presteboel, til Legangers presteboell, oc Derfra igien, til Hr. Erich Iffuersøns Odel imod andet hans Odels godtz, oc det nu er pantsat, oc effter skifftebreffuet er Udlagt til Lehne Sl. Hr. Erichsis Creditorer: Hr. Jens oc Effter Ord: tilhold protesterer mod det mage Skiffte giort med Legangers prestboel af Hr. Erichsis Odels godtz, HVor af Ville følge, At naar Legangers preste boels godtz Skulle Vige til sit presteboel igien, motte Det Ske forAndring udj Creditorernis Udleg oc Hr. Erichsis Odels godz, som var Giffuen Der i stæden, tilleggis Dem, HVilket iche Kand ske, førend Dz Der til blifuer giffuen lovlig Kald oc Varsell. Her foUden har Den Hædl. Matrone Jnger Worm til hvem en Deel af om TVistede godtz fra V. V. Laugm: Jens Toller er ofuerdraget, her for Retten ladet Skrifftligen beklage, at Vere hende Der udj Gior til Kort af Lene Sl. Her erichsis boes Delere, i det De Udenfall giffuen Kald oc Varsell har taget fra hende en Deel af forbet:e ofuerdrtagende godtz oc tillagt Sl. Luduigs Arffuinger, HVor ofuer godtzet nu er blefuen ringere end Det er hende ofuerdraget. Oc Derfor iche Vil slippe Det førende Den fulde betalning hende3 Skadis løs betalis, sampt oc at hende iche at bet:e Skifftis forValtere er giort fornøyelig Udleg for Ko. Ma. Skatter.

Thi Har Vi paa Denne tid iche Kundet følge Sl. Lenes boes Delere udj Deris Forretning, Eller tilstæde Hr. Iffuer Det begierte godzis Jndløsning førend samptlige Jnteresserende louglig Der til blifuer Kallede. Oc effter dj paa samme Deris Verk oc forretning protesteris oc Suppliceris af adskillige Jnteresserende som formener sig at vere præjudicerede udj Deris Retmessige Kraff oc pant, Da paa Det at Dette iche skal Udstaa til stor vidløfftighed oc om Kostning, hafuer Vi Det Raadligt befunden, at Udstedde en Consistorial Citation saa Vel til skifftets forvaltere, som oc til alle udj Skifftet Jnteresserende, Da alle TVistigheder paa en tid kand decideris oc til endskab bringis. Til HVilken tid Den Controverss imellom Hr. Iffuer oc Hr. Jens i lige maade Skal Vorde paakient, i midler tid beholder Hr. Iffuer sine frembudne penger self, oc Hr. Jens holder sig til Det Udlagde godtz.

Den 21 Junij nærVerende Hans Exc. Vice Cancellario Johan Fridrich Marskalch, Hans ÆrVerd: Bispen M. Niels EneVoldzøn randulf, M. Ambrosio Hardenbech, Hr. Otte Hanss: Hr. Samuel Hanss: Comparerede effter Udgangne Citation her for Retten paa Bergen Dom Capitell Hr. Iffuer Erichss. sampt Hr. Jens Bugge, Christoffer Giertzøn, Jens i engen paa Luduig Middelstrophs børns Formunderis Veyne, Hans Gram paa Splid Erichsøns Veyne, Pder Madtzøn paa Abel Munthis Veyne. Citation blef lydeligen oplest. Skiffte ForValterne møtte iche men excuserede sig Ved Deris skrifftlige Jndleg, at De iche formedelst Deris Embedetz Vichtige forretning kunde personligen Comparere. Jørgen Lovess møtte paa V. V. Laugmands Veyne. effter Hans Brun blef raabt, men var iche NærVerende Dog i Vente.

Presternis Jndleg blef oplest oc paategnet. Jens i engen fremlagde sit Jndleg som blef oplest oc paategnet. effterdj En Deel Jnteresserende iche endnu til byen er ankomne, Dog i vente, saa oc fordj hans exc. Vice Cancellarius udj Andett er occuperit, er Denne forrehafuende Action opsatt, til Morgen dag Klochen Otte, at daenhver Uden Videre Varsell Comparerer.

Effter seniste affskeed Comparerede igien Consistorium Med De forrige mentionerede personer, som enten paa Egne, eller oc Deris principals Veyne møtte. J ligemaade Jndstillede Hans Brun sig udj egen person, samme tid lod Ludvig Middelstorphs børns Formyndere ved Deris procuratorem Jndlegge deris pantebref Sub dato D. 16. Febr. 1662.

Hr. Iffuer fremlagde sit Skrifftlige Jndleg, som oc blef lydeligen oplest.

Hr. Iffuer blef tilspurdt, Effterdj hand beraaber sig paa sit Jndleg at vere Grundet allene paa Den Udstedde Citation, Effter Hvilken hand med Andre her for Consistorium er Jndkaldet, om hand Da finder i samme Citation Noget som har henseende till Kongl. Confirmations SVechelse

45.

Angaaende Det Mageskiffte imellom Vigs oc Lægangers presteboell? Eller oc til Hr. Cancelere Hr. Ofue Bielkis Consenterede Verkis samme Mageskiffte angaaende Ugrundede mutilation oc SVechelse, Effterdj hand udj sit Jndlegs 1. Post Det proponerer, ja protesterersig Jngenlunde at tør Understaa Enten nogen accord at Jndgaa eller Dom at Udstaa?

Effter samme tilsprørgelse svarede hr. Iffuer, Ciationen at tillade ham at bklage sin nød, oc forrekomme Den frykt, som Hand bar effter Hr. Jensis Jndlegger at Hoffue allene skulle Vige til leganger Men Vig iche at maa tale paa sin forliis. Thi Dersom Det Skede saa leed Vigs Presteboel skade, som begierer Dersom Skifftet Skal ryggis, at Da Vig maa faa sit Hofue oc Leganger Breche oc Fyllie. Men Jmidler tid at intet Endeligt er sluttet, Anholdt hand til siste Capitell oc Endnu, om Mageskifftets gæfd, oc Conservation Effter Det giorde Udleg i presternis skiffte, saa ere begge parter fornøyede.

Effter ad Mageskiffte Brefuet Var lydelig oplest, blef først Hr. Iffuer tillspurdt om hand paa sit presteboels Veyne haffde sig i nogen maade besvær, oc ofuer nogen Skades lidelse ham Ved Dette Mage skiffte tilføyet? Hvor paa af Hr. Iffuer blef suaret, HVad Udlagde goedtz Breche oc Føllie anlanger, oc Deris aarlige landskyd, Da beklager iche Hr. Iffuer sig Derofuer, Men Hvad Herligheden anggaar paa Hofue som bort skifftes Breche oc Føllie, Da Hafuer Hr. Iffuer holdet saadant stille at hand ey skulle forsee sig, mod Fædernis verk, oc Øffrighedens Consent.

Blef saa Jndlagt, Hr. Knud Glads Resolution paa Mageskifftet, oplest, oc i Retten Jndlagt. Hvor udj hand klarlig Demonstrerer, hvor udj Vigs presteboel Kand udj Mageskifftet holdis Skadisløs, Hvilken lighed oc Ulighed Hr. Iffuer ydmygeligen Jndstiller i Øffrighedens Hender.

Sammeledis blef oc Hr. Jens Bugge tilspurdt, om hand oc effter Mageskifftets Jndhold befant sig paa Legangers presteboel Misholden, hand Det Da nu for Retten skulle opdage? Effter samme tilspørgelse suarede Hr. Jens, at hans skade her paa findis ankyndiget udj hans skrifftlige Jndleg. Herfor Uden tviflis om Det Udlagde goedtz til Legangers preste boel i stæden for Hofue at Vere Sl. Hr. Erichis Odell, fryktis Derfor rette Odels Mend Det fra Prestebolet igien Jndtaler . Derpaa blef Jndlagt en 1. Dom, til bevisning, 2. En beskichelse.

Parterne blefue tilspurdte, om De noget vidre Hafde i Rette at Jndlegge? Hvor til De svarede sig Jche Videre hafue at Jndlegge.

Siden fremstoed paa Herr Laugmandsz Vegne Jørgen Lovsen som formeente at Lacgmanden Vaar skeed til forkort, aff Skiftiszforvaltere, i Det De haffde afftagett 180 Rdl aff hans pandt, oc tillagt Dem Sal. Lodcig Middelstorphs arffuing, Der hand Dog haffde prioriteten i pandtett. Huorpaa H. Samuel Hansøn opstod oc begierede at motte forklare, huisz hannem om fællis Creditorerne Vaar bevust, effterdi hand selff haffde Været med paa skifftet, oc Viste Dessen acter, oc bleff oplæst Sal. Leus Splids obligation til S. M. Peder, sambt obligation til Hore Laugmand.

Dernest fremstod Peder Madtzøn paa Abel munthis Vegne, oc indlagde S. Lene Splids Obligation til Hendis S. Mand paa 150 Rdl. , huormed Hun formener sig at Vere forurettett aff Skifftings Mændene, Der haffuer affvendt hender hendis pandt och henvist hende til Splid Erichsøn, huor imod hun protester att motte forbliffue Ved hendisz pandt, effterdi Hun ichke med Splid Erichsøn har att giøre, Huorpaa først Presternes affsæct effter Skifftebreffuet bleff oplæst, Der giør hende indviszning til Splid Erichsøn med formening att Moderen haffde icke magtt til at pandtsette børnenis Jordegods. Huilcket hun icke kunde hiemle effter Det gamle Sifftebreffs formelding effter faderen. Huorimod Peder Matzøn suarede, att hand formeendte Presternbis Verck icke att kunde præjudicere Abel Munthe. Effterdi hendis obligation Vaar icke allen aff S. Lene Undersreffuen, men oc aff hendisz LaugVerg Jver Andersøn, Der haffde offuer Værett skifftet paa børnenis Veyne effter Deris sal. Fader, besynderlig efferdi nu paa 11 Aars tid ingen Der paa taltt haffuer. Atter fremstod H. Samuel, som erbød sig att giffue till kiende adskilligtt boen til beste, som icke paa skifftet Vaar bleffuen angiffuen, som følger. Først 173 Tølter samfengde bord, beregnet Tølten for 3. beløber sig: 86 Rd. 3. Derforuden bleff icke Den sal. Quindis gang klæder fremviiste. 3. findis tiloffuers i Det pandsette gods til Abel 28 1/2 Rdl. 4. Den part i Sagen som Børnene er tillagt, oc løber 10 Rdl. 5. Søsaven som er taxeret for 40 Rdl. oc tillagt S. Ludvig Midderstrups Arvinger. Huilcken taxt Velfornem. Hans Brun formeendte att Være for ringe, oc erbød sig, at dersom hand mott niude garden Holen oc Grindeland tillige Med saven, Vilde hand giffue 100 Rdl. Meere end De er Vurderet for, Huortil H. Jver svarede Att effterdi samme gods er kommen fra hans forældre, Da Vilde hand beholde Dett for samme penge som Hans Brun biuder.

Dernest bleff indlagt i Retten oc læst Splidt Erichsøn Jndleg. Huorudi bland andet fremsettisz, at Albert Thommesøn bliffuer bare skyldig 26 tølter Samfenge vord, an. 2 T. bløber sig 8 Rdl. 4 Med andre prætensioner. Effterdi oc udi samme indleg medlsi om en firkantig brøggerpande, da lagde Derimod H. Jens Bugge et TingszVidne som bleff oplæst oc paategnet. Dernest Preponerede Fogden Hansz Brun, om icke De 50 Rdl. for Saven aff Dette aar bør Komme born til gode? Dertil Svarede H. Jver Ney: fordi endeel samme affgifft er UVisz, endeel Den flyder ey aff Saven men aff gaarderne Holen Grindeland oc Deris skve oc Marcke sambt Det forlag paa Saven at holde ved lige. Hvor for, Naar De andre Creditorer legger Derisz gaardersz Aarlige affgifft, ey til Derisz egen men fællisz boesz nytte, saa først kand paa Dette godszisz affgifft prætenderisz. Bleff fremlagt Hæd. Matrone Jnger Vormsz indleg Ved H. Jensz Bugge som bleff oplæst oc paategnett. Noch indlagde H. Jens Bugge et forsett for sig selff, som oc bleff læst oc paaskreffuen. Huoreffter hand fodrede udi Retten Det breff huor Ved H. Jver beviser sig att haffue kiøbt odelsretten aff rett odelszmænd. Fremlagde Hansz Brun en skrifftlig protest om Skatternisz restantz som S. Lene Splids er bleffuen skyldig, herforuden proponerede hand at hand Vaar miszholden med huisz hannem i Skatternisz betalning tillagt er, formenendisz at hannem aff sølffuet som Dett redeste at burde haffue Værett skeed tilleg saa vit dett kunde tilstrecke.

46.

Paa Jørgen To Mølensz Vegne fremsatte Hansz Brun, om icke børnene aff Derisz arff bør at betale til hannem saa vit De haffde bekommet aff Det godsz som Deris Moder haffuer hos hannem udtaget. huortil bleff svaret aff H. Jver, at Klæderne bleffue Moderen oc icke børnene betroedt, Huilcken Vel skulle formode, at De Dem motte beholde, imod Den aarlige affgift for Derisz Fæderne arff, huoraff De ingen regenskab haffde nydet. Der bleff oc aff Hans Brun erindrett, att Tvende tønder Tiere haffde Været i boen beskickede til at bræde Jægten, huorfore begieredis at Der motte giørisz rede boen til beste. Hurotil H. Jver svarede at hand Den ene Tønde haffde taget til sig, oc Der for giort regenskab. Huilcket bleff lagt i Retten. Den anden tønde haffde hand icke oppeborett, Sagen bleff lagt i Retten, Den anden tønde haffde hand icke oppeborett. Sagen bleff optagen til førstkommendis Oendzdag, som er Den 28 Junij, Da parterne igien for Capitulet haffuer att møde.

effter Affskeed Comarerede ig. Den 28 Junij Hans ÆrV: Bispen med M. Ambriosio Hardenbech, Hr. Otte Hanss Rectore Scholæ, Hr. Samuel Hanss. , Hr. Jens Jonæss. , Oc effterdj Hans Exc. Var i Andre maader forhindret, at hand iche tillige med Kunde vere nærværende, blef Sagen igien opskuet til nestkommende Fredag.

Jligemaade fremkom Hr. Absalon Jørgenss. oc Jndlagde en Citation angaaende en Ung persoen, som Ville skillis fra sin Troloffuede festemøe for begangen forseelse, HVor paa oc blef fremlagt Et forseglet Tings Vidne, som bleff lydeligen oplest oc paategnet. Magnilde Anders Datter møtte i Egen person, oc effter tilsprgelsen Vedgich sin forseelse. Blef saaledis Her om affsagt, att Effterdj baade Ved Tings Vidne oc hendis egen bekiendelse Klarligen bevisis, at Magneld Anderd: har Verit fruktsommelig Ved Niels Anderss. Bruland, Der hun lod sig Troloffue Ved Thore per Perss. osm nu ingenlunde Vil tage hende til Naade, Da Maa hand her med aldelis Vere Hende entlediget Oc effterdj hun prætenderer hendis fryct oc taabelighed, iche at torde for Troloffuelsen opdage sin forseelse, tilsædis Dem paa begge sider udj Anden ækteskab at Jndlades.

Effter tilsagn oc Varsell møtte oc H. Absalon Jørgenss. SognePrst til Jndvig udi Nordfiord oc præpositus ibidem, som besværgede sig ofuer sin Værsøn Anders Gieng ForMedelst en Skriffuelse som Hand til hans ÆrVerd: Bispen hafue ofuerlefuerit. Brefuet blef i Retten af hans ÆrVerd: fremlagt, oc Lydeligen oplest udj bet. e Anders giengs egen paahør. Hr. Absalon Jørgenss: lod igien fremlegge sin Resolution skrifftligen post Vis Mod Anders Giergs beskyldning. efftertsom Anders G Gierg her for Retten begynte med adskillige Scrupler ofuer Hr. Absolons Missvie AnGaaende at hand Kalder ham et forherdet oc forsindet Meniske, Hvor Ved hand yppede en stor trette oc Mundklammer, Da blef ham paalagt, at hand saadant forbigaaende skulle kun Directe suare post vis paa alle stycker, paa Det at Den Uenighed kunde komme til Endskab.

Formedelst Anders Giergs store Ufinhed oc UbeqVems ord mod sin Værfader imod Det Fierde bud, Hvorfor Hand blef tilspurdt om hand Vilde skicheligen effter Det fierde buds tilhold som en søn mod sin fader, proponere oc beklage Hvis Hand Hafde at bsuærge sig ofuer, Da skulle Det blifue anhørt, oc skiche Den Deel rett er. Hvis iche, Da Ville Hans ÆrVerd: iche Kiende Det at hand skulle staa Under hans ÆrV: Juridiction, oc Den Gestlige Ret. Men skal bortvisis til Den Verslige Rett.

Hvilket Anders Gierg anlofuede oc begierte forligelse.

Her paa blef Anders Gierg effter Hr. Absolons første postis Jndhold tilspurdt om Hand Var tilfreds med den første postis tilbydelse?

Hvor til han suarede Ja.

Til Hr. Absolons Anden Resolution, suarede Anders Gierg, at hand Vill forholde sig effter Skiffte brefuet, oc Anamme Husene Effter Den Vurdering som Skede paa Skifftert. Der imod protesterede Hr. Absolon, at alt saadant Var afftitt udj Affkaldet, Hvor paa hand oc hafue giffuet hans Datter 50 Rdlr. Anders Gieng tilbød Hr. Absolon Jørgenss. Husene effter Vurdering i Skifftet frem for Nogen Anden, Hvilken tilbydelse bet:e Hr. Absolon vedgich at Ville Anemme oc Anders Gierg Derfor Contentere. Her paa lod Hr. Absolon Anders Giergs affkald oplese oc paategne.

Angaaende den Tredie post, Da blef Hr. Absolon tilbydelse aff Anders Gierg Anammet.

Effter Den fierde post Var oc Anders Gierg med Hr. Absolons tilbydelse fornøyet.

Den 5 Resolution af Hr. Absolon begierte Anders Gierg Copie af.

effter tilsprgelse blef intet Videre i Retten Jndlagt, ey hafde parterne noget andet mod hin Anden at Jndlegge.

Sagen blef optagen til nestkommende Fredag effter pdichen, Da imidler tid Dns Rector her Anlofuet at Ville forsøge om nogen Jndbyrdis venlig accord imellom dem kunde treffis. Formanendis Der hos Anders Gierg HVad en sønlig pligt effter Det 4de bud saa fremt hand iche Derfor Ved Retten Vil Corrigeris for Hvis allerede favter af ham passerit ehr.

Den 30. Junij Møtte igien Hans Exc. Vice-Cancellarius, Hans ÆrVerd: Bispen, M. Ambrosius Hard: Hr. Otte Hanss. Rector Sch: hr. Samuel Hanss. Hr. Jens Jonæss. oc Da fremkom Hr. Absolon oc Anders Gierg som iche allene lod oplæse Deris Skrifftlige Med Hin Anden Jngangen Venskab Men endoch bad Andreas Gierg Hans ÆrVerd: omforladelse for hans begangen Hastihed for Retten øffuet, til med lofuede Her effter med all fenlig omgiengelse at Ville omgaais sin fader, som en søn bør sin fader. Begierede oc at De brefup som vare vexlede mellom Hin Anden, motte lefueris hin Anden igien, oc Vere som Ugiort oc Uskrefuet. Samme tid fremkom elin Christens dater, som ved en Capitels Citation lod Citere sin Æktemakd Olle Olss, som paa Halfniende Aars tid hafue forlatt hende oc ey spurt noget til hannem. Ville Derfor Ved en Capitels Dom skillis fra ham. Derhos blef et Skrifftlig tings Vidne i retten Jndlagt oc oplest, blef oc Raabt Effter Olle Olss. Men nøtte iche oc ey nogen paa hans Vegne. Hendis Sielesørgere Hr. Otte Hanss. testerede, at ham var iche andet bevust end at hun io i Sognet sig skicheligen oc Vel hafue forholdet.

Blef afsagt at effterdj elin Christensdatter bevciser ved et Skrifftlig Tings Vidne hendis Mand Olle Olss. paa niende Aar hafue Draget fra hende uden hendis Minde oc Videnskab, Oc hendis Sielesørger testerer om hendis Christelige liffnitz forhold. Da blifuer hende Her med effter Ordinantzen medførl forlofuet att Jndlade sig udj et Andet Ækteskab.

47.

Her effter blef fremkaldet alla Jnteresserende udj Skifftet Effter Sl. Lene SplitdzDatter udj fresuig. Gotfried Gams som en Creditor udj Sl. Lehnis boe fremlagde sit Skrifftlige Jndleg, som oc blef oplest. Jens i engen Jndlagde end en protest Under Jan Nagels oc Henrich Olssens hender Angaaende Det siste skiffte aff presterne forrettet, med erindring at De Ville forbliffue Ved Det siste Verck, oc ingen forandring Der i att maa Ske.

Hr. Iffuer blef tilspurdt, anlangende Det goedtz som af Hr. Erich er udlagt til legangers prestboel i steden for Hofue, Hvilcket nu paatvistis ey at vere odels godtz men pantegodtz, til hvilche Andre kiender sig at Ver Odels berettigete, Om hand som en søn oc arffuing effter Sl. Hr. Frich Vil effter Mageskifftets tilhold skaff Legangers presteboell nøyagtigt frit odels godtz med lige forlighed oc beleylighed inden sex Uger. Eller ocsaa om hand Veed nogen af sine Medarffuinger Det at Ville Giøre? Hvor til Hr. Iffuer svarede at Hand for Vidløftighed iche kunde suare Der til, udj Hans medarfuingers absentz, men fornemmeligen tilkom boen, som iche er mektig Derfor. Thi naar Hr. Iffuer hiemkommer oc Confererer med diss odels berettigede, formoder hand Deg til Det godtz at vorde odels berettigede.

Hr. Iffuer blef tilspurdt hvem Der hafde giffuet ordre til at lade De Jagt bord føre til byen strax effter Sl. Lehnis Død? Der til svarede hand, at Det Skede med hans egen oc presternis COnsent. Oc loffuede Hr. Iffuer til Morgen Kolchen tj at skaffe Rigtighed Derfor.

Den 1. Julij Comparerede Capitulares til Doms afsigelse.

bleff affsagt, Effterdi Vi formedelst adskillige Klagter som for os ere Jndkomne, angaaende Det Arffue skiffte effter Sl. Lehne SplidsD: sampt oc Stefnemaal ført Her til Capitulet aff Hr. Jver Erichs. ofuer Hr. Jens Bugge, angaaende Jndløsningens rettighed til noget godtz som af den Sl. qVinde Har Verit pantzat til Hr. Laugmand Jens Toller oc Af Hannem igien transporterit til Jnger Woem Sl. M. Jens Skieldrups, Hvilket siden Var kommen til Hr. Jens Bugge, Har Verit forAarsagede, at lade for oss indkalde Hr. Henrich Reyerss: Sogneprest i Urland oc beskichet Vice-præpositium med sine følgere Hr. Hans Povelsøn Sogneprest i Hasloe, oc Hr. Peder Pederss. Sogneprest i Sogndall, som bet: Skiffte Haffuer forrettet med Deris giorte verk oc forretning, sampt alle Creditorer oc Dennem som udj bet: Skiffte Hafuer Veret interesserende, paa Det at Hvis forandring som udj samme skiffte fornødentligen motte giøris effter billig paastand oc rigtige Documenter, motte Vorde en Hver Vitterlig, oc i saa Maader all vidløfftig omkostning oc Process forkortis oc forrekommis: Da Hafuer Vi ale partier saa mange som enten self personligen ere komne for os i Rette eller Deris fuldmegtige fremskicet Hafuet, flitteligen forhørt Deris prætensioner med tiltale, giensuer oc andre Jndlagde brefue oc Documenter egentligen fornummet oc ofuerVeyet. Oc der paa udj den tvistighed imellom Hr. Jffuer oc Hr. Jens baade om den Jndløsnings rettighed, som Hr. Jwer sig andmasser, Saa oc det Mahgeskiffte som Hr. Jens fornmener Legangers presteboel at Vere misholden med, i det det endnu aldrig skal Vere rigtigen fllestgiort effter Mageskifftets tilhold, saaledis Der om affsagt.

Anlangende Jndløsningen, Da Endog presterne som Skifftet hafuer for Valtet udj deris Verk sig Hafuer bemøyet baade Der om at handle imellom Hr. Jwer oc Thies Nagel som en fuldmegtig paa Luduig MIddelstorphs børns formunderis Veyne Angaaende deris pant, saa oc forrreholder Hr. Jens det pant som hand isg af Laugmanden har tilhandlet med lige Vilkor af affstaa, efftersom Dennem siunis her Jffuer at Vere nærmere til godsis Jndløsning end som nogen fremmet, saa kand vi dog icke Here udj deris forretning oc censur bufalde, Efftersom det icke tilkom Dennem, ey heller Henjører til det Geslige Forum, paa Odels rettighed at Kiende. Men Vil hafue denne post fra oss Hen Vist til sine tilbehørige steder.

Anlangende Mageskifftet, da Hr. Jwer sdaa Vel udj forrige som udj siste Jndleg Her for Retten paastaar, at Legangers presteboel er skeet fyllest fornøyelse af Hans Sl. faders Oldelsgodtz for Hofue som først fra Vigs presteboel blef mageskifftet til Legangers presteboel. Ey heller beviser sig at vere Misholden Ved Det Mageskiffte giort imellom Vigs oc Legangers Presteboler, da Breche oc Føllid som ligger i Vigs Prestegield blef giffuen fra Legangers preste biel til Vigs presteboel imod Hofue som ligger i Legangers Prestegield, som blef giffuen fra Vigs Presteboel til Legangers presteboel: Men Hand meget Hart oc med mange Ubetenkelige ord oc slutninger :/ Hvilket Vi dog denne gang aff Christelige lemfeldighed Vil Hafue hannem effterlat /: protesterer paa begge Mageskiffter at stande Ved maght, beraabendis sig Derfore paa Hr. Canceller Offue Bielkis Consentz oc der paa fulte Kongl. COnfirmation, sampt oc paa det tilleg giort Legengers presteboel af Skifftets FOrValtere aff Sl. Lehns Splidzdatters boe til en fullestgiørelse for Hvis endnu fattedis paa Mageskifftet imellom Legangers presteboell oc Sl. Hr. Erichis odelsgodtz.

Saa befinder Vi Her imod 1. at bet: e Mageskiffte, hvilket Den 7. OCtobr. 1654 af Velbaarne Hr. Canceller Ofue Bielke paa Ko. Ma. Naad. behag oc ratification er samtygt, oc siden af Ko. Mayt. self Den 14. Jan 1656 Naadigst ratificerit oc fuldbyrd, er conditional oc paa saadan Vilkor oc Fundament grundet ): først at Hr. Erich af sit oc sin HGustrues egen rette tilhørende fellidtz odels godtz Hafuer mange laugt Legangers presteboel for Breche oc Føllie som fra Leganger Var tillagt Vigs presteboel i steden for Hofue som igien Var til vederlaug giffuen Legangers presteboel fra Vigs presteboel. Effterdi dog Hr. erich skulle nyde denne Legangers tillagde gaard hafue for ecindelig Odel oc Eyendomb: For det andet, at Hr. Erich oc Hans arfuinger hiembler oc tilstaar Legagners presteboell for alle oc en Hver Mands paatale Anderløst for: ne sine Udlagde Jorde parter med al deris Medfølgende herligheder.

For det Tredie, at Hr. Erich forplikter sig oc sine arffuinger iche allene i almindelighed ofr begge Mageskiffter, men oc i særdelished for Legangers presteboel oc det Mageskiffte der med Giort af hans eget Odelsgodtz, dersom noget af samme Forder oc Jordeparters tilliggende Herligheder kunde formedelst hans Vanhiemmels brøst Vorde Ved dom eller Rettergang afvunden Da at forskaffe Legangers presteboll saa gode Jorder oc beleylige Jorder oc Herligheder igien som mistis, med bøxel oc all Anden desz tilhørende inden sex Ugers Dag Der nesteffter, Eller i det ringeste Hver at Vige til sit eget igien. 2. Dernest befinder Vi, at Hr. Jens Bugge siden hand er kommen til Legengers prestegield har effter Ordinantzens Medfør offte bklaget sig for Lehns Herrerne her offuer Stifftet saa Vel Velbaarne Hr. Canceller Ofue Bielke som Hr. Gen. Major Georg Reicvin ofuer Legangers Presteboels Mishold ved det mageskiffte Giort imellom presteboletz godtz oc Hr. Erichsis Godtz, oc erholdet deris strenge Resolutioner til at fyllestgiøre Legangers presteboel effter lovlig besiktelse, saa fremt de iche skulle forAarsagis at befale forrige presteboletz bønder at yde Deris landskyld til Legangers prest, oc Hr. Jens at hen Visis til det godtz som er kommen fra Leganers presteboel, HVor af Klarligen fornemmis at de aldrig dette Mageskiffte Hafuer samtygt eller der paa noget Kongl. Skiøde er giffuen til ratification Uden de Conditioner som Hr. Erich Hafuer forskrefuet sig till, blefue effterkomne.

3. Beviser Hr. Jens baade Ved en Soerenskriffueris deom, at det godtz som af Hr. erich Var giffuen Legangers presteboel i steden for Hofue, Var ichun pantegodtz, oc iche hans eget Odels godtz, saa oc Ved et beskichelse Vidne, at Michel Torbenss. Fardal oc Jens Torbenss. Ulvigs ager kiender sig at Vere nest Odels berettigede oc nærmeste løsnings mend. 4. Tilholder Ordinantzen fol. 39 lehnsmendene, at de giøre deris flif, at det maa komme till prestebolet igien, som med U-ret er der fra kommen: Thi Hafue Vi udj denne post iche rettere Kundet Kiende: End at saa Vit Vigs Preste boel Hafuer faat fyllest Vederlaug af Legangers presteboel Ved Breche oc Føllie i stæden for sit Gofue, som den der imod afstod for Legangers presteboel, Hvilket da skede effter begge prestegields Sognepresters Villie, ligning oc forslag, Hver Ved det, oc siden Hafuer Veret Upaaanket indtil denne tid af itzige Sogneprest i Vig, Saa oc Sognepresten i Leganger i lige maade der med for sit presteboll gierne er fornøyet oc endnu begierer, bør det fredelis forbliffue Ved dette Mageskiffte der om sluttet oc giort udi tilbørlig Respect til Hr. Cantceller Ofue Bielkis approbation, oc i aller underdanigste henseende til Kong. May. der paa Udgiffne Skiøde oc ratification, oc Jngenlunde Understaar os Her udj nogen forandring at giøre eller bene conjuncta male dividere. Men saa Vit Legangers presteboell iche effter mageskiffte brefuetz Jndhold er skeed fuld fornøyelse for sit Hofue som den bekom fra Vigs presteboell oc motte igien affstaa for Hr. Erich hans Hustrue, børn oc Arffuinger til Evindelig Odell oc Eyendom, Hvilket fornemmelig bestaar der udj at der i steden iche er giffuet Hr. Erichsis eget tilhørige Odelsgodtz men tilkøbt pantegodtz, Hvor til Andre Kiender sig odels berettigede oc løsnings Mend, oc derfore lettelig motte blifue prestebolet fra Vendt til Uforsvalig Skade oc Forlies, Seer Vi iche hvorledis Hr. Erichsis arffuinger kand holde sig til Hofue eller extendere deris Ret Videre end til det som udj Mageskifftet forpliktis, oc af Kongl. May: confermeris. Men formedelst deris Van hiemmels skyld bør effter offtebet:e Mageskiffte brefuetz tilhold Clacsulam oc Slutning hofue igien at Vige till Lewgangers Presteboel som detzRette Odell, oc det godtz som der i stæden er giffuen till Legangers at Vige til Sl. Hr. Erichsis boe igien oc den samme forpantnings sted, som Hofue tilforn stod forre dog stande det endnu Sl. Hr. Erichsis ArVinger frit forre inden sex Uger, effter Mageskifftets tilhold at forskaffe Legangers presteboel i stæden for det godtz, som der ved hr. Erichsis Vanhiemmel iche kand Vere forsichret forre ligesaa gode Jorder oc herligheder med bøxell oc alt andet, eller oc lade det siden Evindeligen blifue Upaatalt.

Angaaende II den TVistighed imellom Hr. Laugmand Jens Toller oc Sl. Ludvig Middelstorphs børn deris Fomundere, Hvor at Veider reyser sig Jnger M. Jens Skieldrups oc Hr. Jens Buggis prætensioner til en deel, Da er der om saaledis blefuen affsagt: At Endog Den obligation Udgiffuen aff Lehne Splidsdatter till Loduig Middelstorphs paa 500 Rdlr. dsterit Berg. Den 16. Febr. 1662 oc til Tinge forkyndet Den 20. October i samme Aar, Hvor udj hun pantsetter hannem Holen oc Grundeland med Hosstaaende Saug item alt andet Hendis godtz oc formue løst oc fast som hun da eyde, eller Kunde Der effter megtig Vorde, er af ældre dato end den obligation udgiffuen til Hr. Laugmand Jens Toller paa 400 Rdlr. in Specie daterit Hofue udj Fresuig Den 7. April 1666. , oc til Tinge fokyndet Den 8. Maij udj samme Aar, Hvor udj hannem til Visz oc fast forsichring til Udnerpant settis Hendis Jordegodtz udj børhun oc Hofue med Kongl. May: Skiødis ofuerdragelse paa samme Gaarder: Saa Dog Effterdj (1) meldis udj samme Obligation til Hr. augmand, at hand hafuer laandt oc forstagt Lehne Splidsdatter bet: 400 Rdlr in Specie til at Udredde isg aff Anden Hendis Vidløfftighed paa en anden sted, Hvot paa hend oc (2) her for Retten hafue Ved sin Fuldmegtige ladet fremlegge en Anden lehnis obligation ufgiffuen til M. Peder lem liudende paa 427 Rdlr. in Specie oc med samme Jordegodtzis forpantelse som Hr. Laugmand hafuer dterit Begen Den 21. April. 1661 oc till Tinge forkyndet Den 29. Octob. udj samme Aar, Hvor paa staar skrefuet, at den er den 15 April 1662 fra M. Peder Lem betalt, och Jndløst at Thies Nagell (3) Eer Vitterligt, at siden den tid bet. godtz med Kongl. May. Skiøde bref første gang hafuer Veret af Lehne Udsat til M. Peder Lem, Hafuer det saaledis Veret indløst oc for pant Udstanden fra een til Anden, Nemlig fra M. Peder till Thies Nagell, oc Hr. Iffuer Erichss: oc fra dem igien till Hr. Laugmand Jens Toller, saa hand aldrig siden den 21. April 1661 hafuer Værit det megtig, hafuer Vi iche Kundet følge presternis forretning paa Hofue i Fresuig Den 16. Feb. 1671. da de Anseendis Lod Vig Middeltorphs forpandtning ældere end som laugmandens tager en god deel af Hr. Laugmands pant til at fyllisgiøre Lodvig Middelstorphs Pantebref, Hvilken forretning Vi her med aldelis Under Kiender, oc effterdj som for er meldt Lehne Splidsdatter ich nogen sinde siden Hendis Udgifne obligation til Lodvig Middelstorph

49.

er self blefuen megtig ofuer det godtz som hoslaugmand er pantsat, forblifuer Hr. Laugmand ubehindret Ved sit pant, eller det som effter Voris sigelse imellom Sl. Hr. Erichsis boe oc Legangers presteboel er Udlagt Der i Steden igien, oc Jnger Sl. M. Jens Skieldrups Det nu med samme Fridhed oc Vilkor hebholder effter Hr. Laugmands Udgiffne transport. LodVig Middelstorphs børn Derimod Effter Deris Sl. faaders forpantningsbrefs rettighed tager i lige maader till deris fodrings fyllistgiørelse, som udj Skiffte brefuet er bregnet Capitall oc Rente till sammen 732 Rdr 3. Først Hvad Dennem første Gang af Skifftis ForValtere er tillagt, som beløber 519 RDlr. j 8 sk. Til Restens fyllestgiørelse som er 180 RDr 1 8 sk. tillege denne m endnu som følger udj Søesagen -10 Rdlr efftersom Vi iche effter psternis meining kand eragte det at kunde følge børnene som de udj Skiffte effter Deris Sl. fader har Uden nogen limitation oc Vilkor affstaaet til deris Moder, udj de 173 tylter bord osm Hr. Jwer lod skiche til byen hos Johan Ngell 43 Rdl 4 4. sk. Hos Comms: Hans Hanss. af de samme bord 29 Rdlr. 3. Noch de 110 Rdlr som er ofuerbud boen til beste paa Holen, Grundeland oc Hosterande. sag, Hvilke Hr. Jffuer har at betale, som effter Høyeste bud Det beholde. Noch hos Albert Thomæss. for 26 tylter bord, som skyldig 8 Rdlr 4. Noch hos Hr. Jwer for en tønde tiere som hand fra boen hafue bekommet, 9. For resten hen Visis de til den Sl. qVindis gangklæder som iche findis i Skifftet Jndført at presterne der udj giør dem Udleg Nemblig 6 Rdlr. 12 sk.

III. Angaaende Abel Munthe, som effter en Rigtig Handskrifft Udgiffuen til hendis Sl:Hosbonde M. Pder Lem af Sl. Lehne Splidsdatter daterit Bergen Den OCtob. 1659 oc forkyndet til Tinge Den 9 gbr. udj samme Aar, Hvor udj hannem pandtsettis udj Hoyomb 2 løber smør j Hud, oc 8 Meller Korn, fordrer for Capitall oc Rente effter parternis sammenregning udj Skifftebrefuet penge 164 Rdlr. Da Kand Vi iche her udj følge Skiffte forValternis Verk, ey heller bør Dett at Vere Abel Munthe hinderlig udj hendis billige fordring oc pandt, Men effterdj Handskrifften er Underskrefuen iche af Lehne Splidsdatter allene som self Skyldener oc Hofuetmand, oc Hendis Søn Slid Erichss. som udj samme penge, effter Handskrifftens formelding oc egen bekiendelse er blefuen deelagtig, dog iche som nogen skyldener Men oc af Hendis Laug Verge Kong. May. Foget Jffuer Anderss. med Hvis samtyche bet: godtz er indstillet M. Peder til Vis Underpant, oc best Kunde Vide som en Laug Verge, Der self Hafde ofuer Værit det Skiffte som blef holdet Den 6 pc 7 December. 1658 udj Lehnis boe effter Hendis Sl. Hosbonde Hr. Erich, Hvilken hendis fri oc frelse Odels Jord vare saa som Hyømb effter bet: Jwer Andersøns samtyche oc Undertegnelse udj for:ne Handskrifft nefnis oc forregiffuis: Thi kand Vi her udj iche rettere Kiende end at Abel Munthe Sl. M. Peder Lems io bør at forblifue Ved sin Sl. Mands part, oc haffue magt effter offte gedagte Handskrifft at antage offtebet: Jord Hyomb for fuld fast oc brugelig pant, oc der af all herlighed oppebære indtil Capital oc Rente med hvis Skatter oc Udgiffter som i midler tid paafalde Kunde blifue betalt. Hvad børnere her udj med rette kand formene sig at komme til kort Det søge sig gien hos deris Sl. Moders LaugVerge. Jffuer Anderss. som har samtygt dette pant at Udsettis. Oc hand igien søge sit Verlaug hos Splid Erichss: som self Vedgaar at hafuer bekommet aaf Disze penger 100 Rdlr. eller Hvor Hand for Den Øffrige rest best Veed oc Kand, Dog effter dj befindis, at Albel Munthis pant Høyomb som skylder Aarligen 2 løber smør, j Hud oc 8 Mæler, som andslager i panger bløber 208 Rdlr. 4 12 4/5 sk. Hvorudj skyder ofuer fra Abels Kraf som er 164 Rdlr. penge 44 Rdlr. 4. 12 4/5 sk. bør Dette at komme børnene til gode udj Deris patrimonio.

IV. HVad Jnger Sl. M. Jens Skieldrups oc Fogden Hans Bruns Fordring for Kong. May: Skatter belanger, Da forblifuer Det Ved Det Udleg Giort paa Skifftet aff presterne.

V. Hr. Jens Buggis Fordring Angaaende for Tiende af Hofue itz landskyld af Hamber oc Jnventario forbliffuer i lige maader Ved presternis Udleg i Skiffte brefuet, Undertaget den fire kandtet Kedell paa Øegengers prestegaard, Hvilken Hr. Jens ved tings Vidne beviser at høre Lekangers Presteboel til, co iche saa som den Jndføris udj Skifftebrefuet til Lehne Splidsdatters boe oc Andslagis oc Udleggis for 13 1/2 Rdlr, Hvor i steden Hannem tilleggis de 10 Rdlr som Hr. Jffuer effter tilhold oc løffte for Sagens brug Skal legge fra sig Noch 3 1/2 Rdlr udj De sølfskeer som Splid erichss. bekom i frøste Skiffte men nu skall legge fra sig mod den Kost som i Kostehold paa Skifftetr iche blef fortærit.

Hvad Hr. Jwers omkostning Anlanger, som er anven paa foerfæet nu forleden vinter, Der for betaler Hand sig med den affdret som forleden sommer paa Stølen af qVeget bekommet med smør ost, brim, oc Valle, noch med høstulden af Sovsmalene, end oc med Dette Aars Kalfue, lam oc Kid Hvor med Hr. Jwer faar lade sig nøye. Hvad andet Udleg af Presterne forrettet i Skiffte brefuet, Det Stande Ved magt effter Jndførselen.

Men Gotfried Bang tillige med Andre Creditorer henVises til presterne, at de Udaf hvis som endnu Hos boen Kand findis, Vere sig enten Det Kobber, som er der i reserv, eller saa meget som Den Sl. QVindis Klæder beløber høyere end som De 6 Rdlr 12 sk. for Hvilke Lodvig Middelstorphs Arffuinger ere der udj giorte Jndvisning eller andet Hvad endnu Kand opspørgis oc bør at kome boen til Gode, giører en hver Udleg effter sin Fordring.

Den 7 Julij Nærverende Hans Ærverd: bispen, M. Niels EneVoldzøn Randulf M. Ambrosio Hrd: Calvs Nielss: Hr. Samuel Hanss. Hr. Jens Jonæss. møtte i Retten for osz paa Bergen Capitell Boel Simensdatter, som hafde ladet Jndstefne sin Æctemand Pder Øavritzøn for afhold fra hende mod Capitels forrige afsagte dom. Hans Exc. Vice Canceller excuserede sig iche at kunde komme for Andre forretningers Skyld, oc begierede at sagen til en anden beleyligere tid motte optagis. Peder Lavritzøn Levtenent Effter Forregaaende Kalden møtte self i Retten. Citationen blef lydeligen oplest oc paategnet. Dernest fremKom Peder Lavritzøn oc Jndlagde sin instruxt, hvorpaa hand hafue grundet sin resolution paa Stefningen. Noch Jndlagt en jnstruction af Hans Oberst Hamilthon, som blef oplest, dog Ham igien lefuerit.

50.

Peder Lacritzøn levtenant suarede til Citation Mundtligen at hand iche til Boels Citaion kunde Vide sig noget her effter at rette, Effterdj hand forrige afsagte Dom ladet andrage sin sag til May. ved hans itzige Oberste Hamilthon itl en Endeligen resolution. Jmidler tid begierer Peder Lavritzøn dilation udj Retten, Jndtil hans Ko. Ma. aller Naadigste resolution her om.

Hvorimod Boel Simensddatter begierede at Peder Lavritzsøn Jmidler tid Ville opholde Hende oc Hendis barn med nødtørfig Underholding. Derpaa belofuede Ped. Lavritzøn at hand gierne Ville tage barnet til sig, oc forsørge Hende, som hand altid tilforn hafue verit begierende med saadan Vilkor, at barnet motte asettis paa anden sted hos got folk om Hand end Derfor Skulle giffue sin halfue tractemente til detz Underholdning. Men Hun imodstod saadan Hans anmodning oc Ville Jngenlunde slippe barnet fra sig.

Efftersom Leut: Peder Lavritzøn beraaber sig paa sine Documenter, sampt en Supplication Ved Hans Oberst Hamilthon at Vere nedskichit Hvor udj hand begierer effter forrige Udstedde Capitels doms Anbødning Hans KolMa. Naadigste dipensation, Hafuer Vi nu der udj iche noget Endeligt Kundet Kiende Videre end som tilforn Dømt er. Jmidle4r tid eragter Vid det Christeligt, at Levt. Peder Lacritzøn sig beqVemmer til att bevise noget faderlig omsorg til sit barns Underholdning.

den 9. Octobris NærVerende Hans excell. Vice Cancellarion, Diszligest Hans ÆrVerd. bsipen, Hr. Otte Hanss, Clavs Nielss. Rectore Sch. Hr. Samuel Hanss. , Hr. Jens Jonæss. møtte igien for retten effter forregaaende loclige Varskoe Hr. Hans Mentz saa oc Hr. Johan vechmand. Oc blef da først oplest den forligelse som var skeed fj. Hr. Ottis oc Hr. Samuels mellom Handling Jndkomsten af Naadzens Aaret Angaaende etc.

Er Saaledis for retten affsagt.

1. Angaaende de beskyldninger, Hvorfor Hr. Johan Bechman hafuer for oss i rette Jndstefnet Hr. Hans Mentz, Da Effterdj Hr. Hans nu self hafuer slaget sig tilrette oc Ved en skrifftlige accord orenet sig med Hr. Johan udj de poster Angaaende dem self Jndbyrdis, HVilken accord oc forening, er her for osz AnVist oc oplest, hafuer Vi eragtet ufornøden noget Der udj att Kiende Videre, end at Vi her med bet:e forening for billig erkiender oc Confirmerer: De Andre poster Andlagndende som Vedkommer Hr. Hans Mentzis adfærd udj hans prestelige embede. Da effterdj udaf Den Copie af Kongl. May. bref fra Hr. Ober Secreterer Peter Schumacher hidskichet til Bispen fornemmis at hans Kongl. May: Aller Naadigst hafuer denne ene gang tilgiffuet oc effterlat hannem, hvis forseelse af hannem Kand Vere beganget, i det hand nogle gange formedelst andre ærinder Kirketienisten hafuer forsømmet, saa at samme forsselse iche skal komme hannem til nogen hinder oc forfang i nogen maade, at hand io Desz Uagtet bet: sit Embede endnu fremdelis her effter som tilforn maa nyde oc beholde etc. Dog at hand Der imod skal titengt Vere noget effter sin middell oc formue oc hand med Superintendenten Mag. Niels e. Randulf Derom Kand accordere, ti fattige presteEnkers Underholdning at Udgiffue, oc i det øfrige ey nogen billig Klage enten for forsømmelse eller i Andre maader offuer sig forAarsage, saa fremt hand Denne Kongl. benaadning agter at nyde oc Under straf som vedbør:Hafuer Vi oc Der udj iche noget at Kiende, men her med alvorligen tilholder Hr. Hans Mentz, at hand udj allerdybeste Underdanighed erkiender saadan Ko. Naade mod sig ved daglige trohiertige bønner til Gud oc sit embedis flittigere oc skicheligere opvarning her effter Dags baade inden oc Ude4n Kirken: Saa oc at saa snart hand bekommer Den. Jndulentz in Originaj, at hand da forføer sig hid til byen, Der med Bispen at accordere om hvis hand til preste endker skal Udgiffue.

II. Andgaaende De beskyldninger for det løsagtige QVindfolk Margrete Sandersdatter, Hvorfor H. Hans ved en Contra Stefning hafuer ladet Citere Hr. Johan for os, oc forment, att hand for sin begangne forseelse iche burde at nyde noget Naadszens Aar etc. De effterdj Ved ingen af de Vidnisbyrd førte Ved Hr. Hans mod Hr. Johan, beVisis, nogen til at vere bogen løsagtig Gierning bedrefuen med bet: qVindfolk af Hr. Johan, ey heller er bet: qVindfolk nogen sinde ført udj Retten mod Hr. Johan, Der at bekiende hannem for barnefader til sit siste barn, men allene hentet af Gen: Jnspecteurs Pder Pdersøns Tienere til Qvindherrets prestegaard, hvor hun da sligt skal hafue Hr. Johan passagt Dog iche udj hans egen nærVærelse, hvor effter hun strax igien er sluppet løs, Her Johan Der imod bevisligt giør ved Sognepresten paa Egersund hans Skrifftlige testificatz, at bet:e qVindfolk, der hunv fødde sit siste barn i Egersunds prestegield, hafuer begiendet en Hollender Ved nafn Albert Thomæss at Vere sin barne fader, Det faadderne effter hendis ord, saa oc de qVinder som Vare hos hende udj hendis barns nød for hannem hafde berettet, føend hand hendis barn Døbte, hafuer Vi iche, effter de Documenter, som for osz er udj retten lagde, Kundet Kiende Hr. Johan skyldig udj saadan tillæg, eller at hafue der ved forbrudt sit Naadzens Aar ey heller bør saadant at Vere hannem til nogen præjudicerlig effter tale paa hans nafn oc rykte, eller hinder udj hvis forfremmelse som hand her effter Kand søge oc Anholde om. Oc effterdj Hr. Johan oc Hr. Hans ere nu geraaden udj en venlig forligelse med hver Andre tilholdis de begge her effter at lefue udj God fred oc rolighed med Hver Andre Under straf som Vedbør.

51.

Neste den 11. Octobr. blef igien Consistorium holdet nærVerende hans Excel. Vice Cancellario, sampt hans ÆrVerd: bispen med de forrige bet: Canonicis møtte igien Hr. Hans Mentz oc begierede af den Gunstige Øffrighed at hand Ved en Anseelig Capitels dom motte blifue skilt fra sin forrige festpige Anne Abrahams datter, Effterdj hand oc Ved en Jndlagde Missive fra hende Under hendes egen Hand demonsterer ydermere hendis Uforsuarlige forhold mod sig Det hun self Vedgaar i samme sin Missive, som i retten er Jndlagt, oplest oc paategnet.

Er saaledis for retten affsagt:

Effterdj Anne Abrahams datter, siden hun hafuer Verit trolofuet med Effterdj Anne Abrahems datter, siden hun hafuer Verit trolofuet med Hr. Hans Mentz, er Kommen udj rykte at Vere besofuet af hendis søskinde barn Anenis Engelbretss. etc. Hvilket rykte om sig hun hafuer stad feet baade i det hun med bet: Anania er bortrømt her udaf Rigerne, saa snart Fogden udj Sundhorlehn Var blefuen af LehnsHerren beordret hende hid til byen at lade føre, hvor hun skulde Vordet examinerit oc forhørt om det som ryktet om hender Gich. Saa oc i det hun udj hendis skifuelse til Hr. Hans daterit Amsterdam dagen før Jule afften 1670 self frit ud bekiender si store forseelse oc Utroskab mod hannem, sampt hendis egen Velfarts fortabelsel. Da som Ordinantzen melder, at fester nogen en pige oc hun bleifuer der effter befunden at Vere Krenket af en Anden, da man hand skillie sig Ved hende om hand iche Vil tage hende til Naade oc C. 4. Recess forbiuder, at Jngen prestemand maa Ækte nogen qVindis person som af Anden er besofuet etc. hafuer Vi iche rettere Kunde Kiende, end at Hr. Hans Mentz io bør effter sin indstende oc billige begiering, Ganske Vere befriet oc entlediget fra sin trolofuede festemøe Anne Abrahams datter, oc sig igien med ett andet erligt oc Uberøktet Menniske udj Ekteskab at Jndlagde, HVor Gud det forseendis Vorder.

Ano 1671. 3 gbris Præsentib. Præside regio, Dn. Episcopo, Ambrosio Hardenbecio, Otthone Johannnis et Jano Hofman No. Møtte i Retten H. Samuel Hansøn mod Niels Clim, oc bleff oplæst Citationen anlangende skifftet effter Sal. H. Peder SVenningm, oc Nogen offuerfuselse huormed Niels Clim skall haffue angrebett H. Samuel paa et offentlig Torff. siden bleff fremkaldett Lars Bedemand, der vidnede, att der H. Samuel paa Torffett Vilde lade føre en Kacelovn op, forbod Niels Clim saadantt, oc sagde att hand haffde talt med Øffrighed, att det icke skulle ske, item hand sagde til Her Samuel, J raade paa Stifftet, men Nu raader J eg. Niles Clim bleff aff vener. Dno episcopo tiltalt hui hand haffde brugtt hansz authoritet dertil Der hand dog icke haffde taltt med hannem, huor till N. Clim suarede att hand vaar paa Bispegaarden, oc talde 8ed Dnj: Episc. famil, Medens Bispen Vaar til bonisz. Siden fremkom Jacob Kannegyter oc Vidnede lige det samme som Lars Bedemand. Siden tillspurde Dn. Episcopus N. Clim huor hand kom tilatt befatte sig med den Kachelovn. huortil hand svarede fordi den Vaar barnet tilsagt paa skifftet. H. Samuel derimod svarede att den bleff hannem tillagt effter høyeste auction, huorom hand fremvisede skiffte registeret.

Herforuden tilspurde H. Samuel mogens Pedersøn Præste enkens Laugvige: om hand iche paa H. Samuels Vegne bød N. Clim 12 Rdl inden 24 Tiners forløb, om hand Vilde lade Kacelovn staa Encken till gode, huort i hand suarede Ja, men N. Clim Vilde Det icke tilstede.

H. Samuel tilspurde N. Clim hvorfore hand haffde taget hannem den Himmell Seng i fra som paa skifftett hannem Vaar udlagt pro labore, huor om hand fram visede Skiffte breffvet att den hannem Vaar tillagtt for 3 Rdl. ? N. clim suarde att det skulle aldrig bevisis att hand tog noget fra hannem, men Kiøreren haffde ført sengen imod hans videnskab op i hans husz, huor den stod til rede.

N. Clim protesterede hartt, att hannem ennu icke noget skiffte breff var meddeltt, begierende der fore att hannem baade dett gammell oc Ny skiffte motte Meddelisz, imidler tid sagde hand sig icke att kunde svare nogett om skifftets forrettning. S. Samuel bleff tilspurdt om hand nogen tid haffdt Veyrett N. Clim skiffte breffuett ? Huortil hand suarede Ney, men erbød isg ennu att hand Vilde giffne N. Clim exemplaria aff begge skiffter. Under sin egen Hand, naar hand fick penge der fore.

Huor fore Sagen bleff optagen till beleyligere tid Da parterne paa begge sider skulle advaris att Møde igien paa Capitulit.

Ano. 1672. 31 Januarij præsentib. Petro Joannis Senatore loco Præsidis Regij, Dno. Episcopo. Ambrosio Hardenbeck Ottone Johannis, Jano Hofmanno, Rectore CLaudio Blekingio, Jano Jonæ. Møtte H. Samuel atter udj retten, oc effter tilspørsell huad hand vider haffde udj Retten att protestere imod Nielsz Clim, fremstod oc tilspurde N. Clim, om hand paa reisen til Thysze eller derpaa stedett haffde enderledisz begegnet hannem end fiinligen? Huortil hand suarede, att hand for sin egen

52.

person haffde aldrig giortt hannem noget ont, 2. Om N. Clim paaa dett holdte skiffte paa Storøen haffde noget att prætendere? Huortil N. Clim suarede att hand begierede dilation att igiennem see dett beseglede skiffte, da Vilde hand skrifftligen suare.

3. Proponerede H. Samuel att N. Clim skulle forklare de ord som hand haffde sagt til hannem paa Torvett: sc. J raade paa skifftet men nu raader Jeg, N. clim sagde sig dertil att Ville suare skriffteligen.

4. Jndlagde H. Samuel en skrifftlig protest mod Nielsz Clims som bleff læst oc paategnett. N. Clim begierede deraff en Copie, saa vilde hand suare dertill.

De effter Nielsz Climsz begiering bleff sagen optagen til J dag otte dage, da Parterne paa begge sider uden Videre Steffnemaall paa capitulit haffuer at møde. Jmidler tid hannem oc bevilgisz Copie aff H. Samuels indleg som nu bleff oplæst, sampt huisz idag for retten er passeret.

Anno 1672 den 7. Febr: præsentibus Petro Johannis Senatore loco Præsidis Regij, Dno epircopo, M: Ambrosio Hardenbech, Dno Ottone Johannis, Dno Jano Hofmanno, Rectore Sch. Clavdio Blevhingo, dno Jano Jonæ, till den sist for Retten beskickede tild møtte begge parterne igen udi rætte. Fremstod H: Samuell Hansøn foregiffvende, att effter Seeniste affskeed paa Capitulet till denne dag att møde i Rætte, haffver goede venner lagt sig imellem parterne att bevæge till Forligelsze, Hvor till hand oc haffde sig villig ladet finde, oc Stillet sin villie i saa maader under Øffrighedens oc gode venners Villie till Venlig forligelsze, hvor effter formedelst saadan interpostion hand var bleffven forhindret, att hand sine proffver till sin sags bestyrckelse, icke haffde Kundet faaet till deris Tinge ført oc taget Ved æd, hvor fore effter di hand alerede haffde taget steffvning offver sine Prov, begieærede dilation till neste Capitells dag, daa att svare till den indlagde steffvnin, co sit Jndleg, begiæredeis on Copiam aff Niels Climms nu for Retten jndleagde oc for Retten liudeligen opleste Citation. Ferfor uden begiærde hand ochsaa udtog aff Capituls Protocoll aff hvis som udi første Act er indført i denne sag. Bleffv bevilget dilation effter begiæring, till J dag otte fdage, daa begge parterne att møde uden viidere steffvne maal her for Rætten oc dis forinden att føre deris Prove for den verslige Rætt.

Eodem die møtte i retten effter forregaaende Ciation Hr. Niels Fris, effter samme Ciations Jndhold møtte i lige maade Olle Bretey oc Jacob Eidze. Fogden møtte icke i gen person, Men hans fuldmegtig Jens Jensøn procurator i Bergen. Paa almuens Veyne af Vanæblis Sogn møtte Siur Knudzøn Strand, Povell Olss. Thunem. End tvende Mend af Søfde Sogn, Peder rasmuss. Vig Aamund Nielss. Muklebus. Hafuer med sig Povell Vildenhielm, som de Fire Mend fra Almuen hafue Giffuet fuldmagt paa deris Veyne at tale udj retten. De fire Mendz Skrifftlige Fuldmagt aff Vanæflis oc Søfde Sognemend blef oplest oc paategnet. Pofuel vildenhelms Fuldmagt som Var skrifftlig, at de forbet: Udskichelde Fire Dannemend blef i lige maade oplest oc paategnet. Hvor effter bet. e Mend blef tilspurdt om de Vedstoed deris begiering til Povel Vildhielm? Hvor til de alle svarede ia, saa oc Jacob Eidze.

Presterne effter CIationene melding møtte icje, men hafuer ladet sig Ved en skrifftlig Undksyuldning til hans Ærværd. Bispen exvusere , som oc for Retten er Vorden oplest. Hr. Niels Fris blef tilspurdt, om hannem iche Var meddelt Rigtig Copie af Provistens oc de tvende presters Indskichede Verk? Hvilket hand benegtede, Endog hand det hafde begieret. Hvor paa samme Verk af hans Ærverd. Bispen in Originalj er i Retten fremlagt til oplesning at der af Kunde fornemmis, hvor paa Stefningen Var funderit.

Noch blef indlagt nogel ny Acter, effter Provistens Visitation, passerede oplest oc paategnet.

Pofuel Vildheilm fuldmegtig af de 4 mend Jndlagde ydermere et Skrifftlige Klagemaal ofuer Hr. Nielsis beskuldninger, som blef oplest oc paategnet. Hvor paa de 4 Udskichede befuldmegtigede Mend blef tilspurdt, om e hafde noget Videre i Retten at fremlegge? Hvor til de suarede, Ney. Sammeledis blef fremkaldet Olle Bretey oc Jacob Eidze oc tilspurdt om de noget Videre hafue i Rette at fremlegge end det som udj presternis Verk Var befattedt? Hvor til de oc suarede, Ney.

Her effter fremstoed Jens Jensøn Procurator oc fuldmegtiget af Fogden paa Sundmør Peder Lavritzøn hvis indskichede erklæring blef i Retten indlagt oc oplest. End mere blef fremlagt et Tings Vidne, hvor paa opleste erklæring paaraabis. Jens Jenss. blef tilspurdt, om hand Videre paa Fogdens Veyne hafuer at Jndlegge i Retten? Hvor til oc suarede, Ney.

Erich Sundal blef fremesket oc tilspurdt, 1. Hvad hand hafde giffuet Hr. Niels Fris for sin Trolofuelse, oc om hand noget imod hans Villie hafue hz af TVunget? Bekiente hand gaf Hr. Niels Fris En RDlr. oc en Veyr saa som 3 oc 16 smør. Der for Uden stræfuer Hr. Niels effter en QVie for trolofuelsen, beklagende der hos at der hand i Kirken skulle for Koer Dørren Copueris, da lod Hr. Niels ham staa saa lange indtill de sang det siste Vers før hand gich i predichestolen.

2. Tilspurdt mere, om hand hafde hørt, at H. Niels skulle

hafue sagt at slaa sig? SVarede, at Hr. Niels skulle self hafue sagt det til hannem paa Tinget, Din søn ehr bedre Mand end som du, hand maa saa snart sla dig, som du ham. Effter tilspørgelse, sagde sig intet Videre i retten at indfore.

Hr. Niels Fris blef tilholdet aff hans ÆrVerd: at suare til de Klagter som ofuer hannem i retten Vare Jndlagte, efftersom hand dem nu self hafue

53.

hørt opleste. HVor til hr:niels suarede, at Efftersom had der om tilforn intet Egentlig Var bevust, ey heller noget der om skrifftlig Meddelt effter landzloven oc Recessen begierte hand Udtog af hvis i dag for Retten er paaerit, oc saa Ville dertil svare i dag otte dag.

Almuens fire besværer sig at forbliffue saa lenge, Men Hr. Niels protesterer der imod , at de burde blifue tilstæde om deris personlig NerVerelse giortis endelig fornøden til sagens opliusning.

Effter begiering blef dialtion bevilget til i dag otte dager, da alle Partier hafuer sig her for retten igien Uden Videre stefnemaal att Comparere. Jmidler tid tilstædes Hr. Niels Udtog af Jndlagde documenter saa Vit hand begierendis Vorder, saa oc de Indstefndte bønder at blifue tilsæde.

Anno 1672 den 14 Febr: præsentibus Dno Petro Johannis Senatore, loco Præsidis, Clariss. Dno Episcopo M: Nicolao Randulfio, M. Ambrosio Hardenbech, Dno Ottone Joh. Dno Jano Hofmanno et Clavdio Blechingo Sch. Rectore, effter saa som affskeediget Var for Rætten for otte dage tillforn, møtte for Rætten H: Samuel Hansøn mod sin Vedderpart Niels Climb. H:samuel Jndlagde sit skrifftlige Jndleg, som liudeligen bleffv oplest, hvorudi hand forklarer sitt førrige Jndleg, hvorudi Niels Climb formeente sig att være beleidiget. Der effter indlagde H: Samuell hvis hans Proffv udi denne sag haffde Vundet med æds affleggelsze paa Bergen Raadstue, som iligemaade bleffv oplæst. Siden fremblagde Niels Climb sitt Jndleg skrifftligen imod Hr. Samuel, som bleff oplæst. Begge parterne bleffve aff Hans Ærværdigh. Bispen tillspurde, om de haffde bogett Videre att legge i Rætte? hvor till begge parter svarede, Ney. Mens Niels Cliem var een Rættmessig Dom begiærendis.

Effterat begge parterne saa vel som och H: Otte Hanss. H. Samuels broder haffde været fraa rætten udviiste och siden indkaldede, bleffv saaledis for Rætten affszagt:

Effteratt Vi denne tvistighed imellem Hr. Samuel Hanss. Guds Ords Medtienere her till Domkircken oc Niels Cliem priviligerede Boghandler her i Byen, szom aff een ringe begyndelsze er yppet oc siden Ved Steffvning och Contra-Steffvning tillvoxt, flitteligen haffver offverveyet, befinder Vii:

1. Anlagndende Niels Cliem, att endog hand icke haffve handlet betencheligen derudi (1) I det hand imod Arffveskifftis forrettning paa Tyss-Prestegaard oc uden Øffrighedens paakiendelsze haffver befattett szig med noget aff det ogdz, szom Hr. Samuell enten effter høyeste Auction, eller effter tilleg pro labore tillkom: - (2) I det hand haffver misbrugt Bispens Naffvn oc myndighed imod Hr. Samuell till at bemegtige saig den omtivstede Kachell offvn. Hvilche hans forseelszer, effterdi hand nu udi szi Jndleg till een deell forklarer, till een deell affbeder, hannem her med effter giffvis, med paamindelsze, her effter icke Øffrighedens Myndighed paa egen haand att misbruge, Saa Vell och att stille udi Rætten, baade den omtvistede Kachelovn, szaa oc den Himmelseng, szom Hr. Samuel paa Skifftett var tillagt, oc ved Kiøreren udi Niels Cliems huus indført, indtill szaa lenge paa Skifftets forretning bliffver paakiendt: Saa dog finder Vi icke udaff de documenter oc Proffve szom for os er dui Rætte komne , att Niels Cliem enten haffver beskyldet de Høderlige Mænds forretted Verch for it u-rigtigt Skiffte, hvor veed de ere komne i Bye-raab, endog hannem endnu tilladis paa szin u-myndigis Vegne fri tiltale, paa hvis hand der paa Kand haffve att sige. Ey heller haffr imod H: Samuel hans Person, Embede oc bestilling sig udi noget szaa forgrebet, att hand noget, effter H. Samuels J-rette-szettelsze bør att lide, enten Ved aabenbare Skrifft, Mulet till Preste-Encher, affhold fraa Christelige bestillinger, eller andet, szom hans erlige naffvn oc rycte Kunde Krenke oc forkleinere, Mens Niels Cliem herfore alldeelis befries, Saa at hvis som aff H:Samuel i bemelte maader er szatt udi rette icke bør att Vere ham till nogen hinder, eller ham aff nogen forekastes, under straff szom Vedbør.

II. Anlangende Hr. Samuel, saa endog bedre haffdde Været, att hand sactmodeigere haffde szatt udi rætte, hvis hand haffde paa Niels Cliem att anche, szaadog effterdi Vi iche Kand eracte, De Foster, szom H: Samuel i szit første Jndleg indfører om Niels Cliem, att Være beskyldninger, szaa szom Niels Cliem det optager, oc formeener szig Der Ved paa hans Person oc ærlige naffvn oc rycte att Være Læderet, men J-Rettesettelszer, der stillis ind under Dommeris Skiøn oc paakiendelsze, Kand vi oc iche tilkiende H: Samuel noget, effter Niels Cliems J-Rette-settelsze udi hans Jndleg, att lide oc undgielde. Oc effterdi Vi och Vell eracter, hvorledis de paa begge sider haffve giffvet aarszge till denne procwss oc Rettergang, den eene till den første Steffvning, den anden till den anden eller Contra-Steffvning, daa lide hver szin skade oc omkostnin, for hvis paa denne trette er anvendet, oc her med all Videre Process imellem dem, denne szag angaaende, være opheffvet, oc een hver afaf dem till Kierlig oc Christelig eenighed oc forligelsze med hver andre allvorligen tillraadett.

Eodem die møtte atter igien for retten H. Niels Fris, Med samptlige Mend oc interesserende som før hafue i Retten.

Hr. Niels Fris indlagde sit Jndleg, som blef oplest. Jens jensøn Procurator setter i Retten paa fogdens veyne: Effterdj Hr. Niels Fris iche udj Retten hafuer producerit noget til ofuerbevisning mod beskuldning, formenes derfor effter Jndlagte Egen skrifftlig erklæring at bør Vere fri for hans tiltale. Hr. Niels Fris suarer Naar Fogden ofuerbeviser hannem noget Utilbørlig mod sig et hafue paatalt, oc ham tilladis en fremmet Dommere æden af de hannem udkrefde vidne at tage, skall hand Sig for hans tiltale befrie.

54.

Parterne blefue tilspurdte om de noget Videre i Retten hafue at Jndlegge? Hvor til de paa begge sider suarede Ney, iche Denne Gang.

Sagen til Videre betenkning ehr optagen til nestkommende Fredag effter predichen, Jmidler Giffuis Børnderne forof at hiembreyse Uden nogen Viidere opphold. Til hvilken tid de Vedkommende Uden Videre Varsel har sig igen for Retten at Jndstille.

Den 16. Febr. blef igien holdet Consistorium oc det effter forrige bet: betenkning, saaledis affsagt, oc for Retten forafskediget:

Effterdi af de 4 Dannemend fra Søfde oc Vanæblis Menigheder befuldmegtigede er nu for os udi Retten Jndlagde adskillige gorue beskyldninger paa H. rNiels Fris som tilforn udj Profuistens forhør ey har Veret andgiffne ey heller udj denne Stefning benefnte, hvorfore Hr. Niels udj sit Jndleg for retten oplest protesterer sig nu ey der til att kunde suare ForeVendende effter T. B. 9 Cap. at ingen maa formenis sit rette verne Ting at søge oc alle sager først at Ordelis til Tinge.

Da Endog saadan forreVending er udj saadanne Sager Ufornøden, efftersom Ordinancen siger Klarligen: Hvo som hafrfuer nogen prestemand til at tale for nogen Geyslig Sag skal tale hannem til for Herrits Profsten eller Superintendenten udj Stifftslehnsmands nær Verelse, Saa Hr. Nielsis rette Verneting udj Geyslige Sager er enten for Profsten eller Superintendenten, Ey heller Kand udj de poster Andgaaende en prestemand paa hanbs Kald ordelis først til Byting eller udj nogen profstis forhør, Men allene for Stifftis Lehnsmand oc Bispen, Saa dog effterdj bet: 4 Mends beskuldninger icke endnu Ved rigtige bemodigede profue effter loven ere forklarede, saa at Hr. Niels hafuer der till Kundet suare, hvad hand har der udj at sige: Herfor Uden bklager oc Profsten med hans følgere de TVende prestemend, som dz forhør ofuer Hr. Niels Fris hafuer ofuer Værit, at den bonde Lehns mand self siette som af et fremmet Tinglaug oc fremmet Gield Var tillkaldet udj profuistens forhør udj Søfde Kirke, oc blef skiødt til profs paa hvis da passerede, ey sit prof hafuer Kundet afflegge formedelst Hr. Niels Frisis UndVigelse af Lechanger ting, Thi hafuer Vi nu iche paa denne tid noget Endeligt Kunde slutte eller dømme, Men Gifuer alle parter fir Respit oc Dilation til Tinge at føre deris profue oc andsuar indtil denne førstforrestaaende Anfred er forbi oc til den 19 Junij førstkommendis som er Onsdagen effter Dncam 2dam post Trinit: da de nu Jndstefnede Partier uden Videre Stefnemaal hafuer sig her igien for Retten at Jndstille til Endelig dom oc paakiendels udj denne omtvistede Sag: Oc effterdj Hr. Niels udj Slutningen paa sit Jndleg begierer befalning til en anden Upartisk Mand, som kand tage hans skutsmaal hos Almuen oc hører de Klagter om de ere af almuen fremførde oc om disze bønder ere med Almuene begiering hidreyste etc. Da som saadan forhør engang er skeet af profster, hvilken endnu icje er Underkient, ey heller af nogen Andre profste meget mindere af nogen Sogneprest udi samme profstj Kand Corrigeris oc paakiendis. Diszligeste oc er for os fremlagt Almuens i Vandablis oc Søfde Sogner deris rigtige fuldmagt skrefuet Soerenskrifueren, oc forseglet af 12 Dannemen udj bet:e Sogne er Giffuen de for os frem komne fire Mend: Kand Vi nu effter Hr. Nielsis begiering iche nogen befalning udstede, Men hafuer hand noget imod nogen a parte, det Udføre sig lougligen til Tinge inden forbeneffnte tid. Oc Jmidler tid sog paa begge sider saaledis forholde at de iche paa ny Gifue nogen Aarsag til ydermere forArgelse oc Uroe.

Samme tid blef sat Capitels Taxt paa Kirkernis Jndkomme for Ao 1671.

j td Ren Korn. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9

j td Halfrent Korn. . . . . . . . . . . . . . . . . . 6

j td Haafre Korn som got er. . . . . . . . . 3 Ort.

Hvor hafre Korn findis Ringere

som paa Sundmør, Sogn oc hardanger. . . 4

En løb smør. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8 Ort.

En Wog fisk. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3 Ort.

En Wog ost. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4

Et Gedeskind. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1

Et faar. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4

En hud. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6

Men hvor penge giffuis i landksyld, Tiende oc Anden rettighed Da Derfore at Giøris sær Regenskab.

Den 28. Febr. nærverende Hans Exc. befuldmagtiget Pder Hanss. Raadman hans ÆrVerd: Bispen, M. Ambr. Hard. , Hr. Otthe Hanss. , Hr. Jens Søffrenss. , Calvs Nielss. , Hr. Samuel Hanss. , Hr. Jens Jonæss. møtte i Retten paa Bergen Dom-Capitell effter forregaaende Udstedde Citation Hr. Johan Bechman. Hr. Hans Mentz møtte iche, men Ved Chritopher ksredder lod i Retten fremlegge sit Jndleg. Citaionen blef i Retten lagt, oplest oc paategnet.

Hr. Hansis Jndleg blef iligemaade oplest oc paategnet.

Hr. Johan Bechman blef tilspurdt, om hand Vær med Hr. Hans Mentz forligt effter hanbs indlagt Meldning? HVor til hand suarede Ney, at Hr. Hans Mentz ey hafuer forligt sig med hannem, Det hand iche skulle bevise med nogen loflig Vidne. Der paa Jndlagde oc 2 af Hr. Hansis Missiver. Hr. Johan Bechman lod iligemaade Jndlegge sit skrifftlige Jndleg, som oc blef oplest oc paategnet.

Parterne effter tilspørgelse hafde intet Videre i Retten at Jndlegge. Sagen er optagen til betenkning til nu erstkommende Fredag effter pdichen, Da Uden Videre stefnemaal her for Retten igien at Comparere.

Nest effter den 1. Martij blef igien holdet Consistorium, Oc da for Retten Affsagt saaledis:

Effterad Hr. Hans Mentz, Uagtet den Accord oc forening imellom hannez oc Hr. Johan Bechman formedelst Hederlige Mends mellom handling oprettet, saa vel oc Voris Der paa grundede oc sluttede Domb, oc ellers Andre Voris skrifftlige Resolutioner oc paamindelser, endnu iche hgafuer Contenterit

55.

eller tilfredsstillet Hr. Johan for hans Naadszens Aar oc Andet effter accordens formeldning, endog hand nu udj sit fremskichede Jndleg, dog Uden nogen hosføyet bevisning eller rigtig demonstration forregiffue sig at Vere med Hr. Johan forligt at betale hannem penge, effter den oprettede Contract, nu i Sommer effter handen, oc Resten til Martini førstkommendes, Da som Hr. Johan saadan forligelse Rundt ved benegter oc Ved Hr. Hansis TVende Missiver Klart beviser, forslag ichon at Vere giort af Hr. Hans til Hr. Johans betalning for iche nogen endelig forligelse oc fornøyelse, hart Der hos besuergendis sig udj sit Jndleg Ofuer Hr. Hansis forhaldning oc ophold, hannem til første Umage oc omkostning, hafuer Vi iche rettere Kundet Kiende, end at Hr. Hans Mentz bør io inden førstkommendis Pintze Dag at fyllestgøre den oprettede Contract, Andseendis Det er nu flux paa Det ANdet Aar, Da hand det hafuer oppebaaret, som Hr. Johan tilkom oc nu hannem skall igiengiffuis, oc Der for Uden til samme tid betale til Hr. Johan 10. Rdlr. for Utilbørlig paaførte reyser oc omkostning, oc till fattige preste Enker, hvor Det hannem af Bispen andbefalet Vorde 10 Rdlr. for sin U-rolighed oc Ulydighed bevist imod sin Øfrigheds domme oc Andre skrifftlige paamindelser: Med AlVorlig formaning dergos at Hr. Hans her effter iche mere aarsage Ciffuer til sadan Unødvendig trette oc Klammer, ey heller formaster sig, som hand nu hafuer Giort i sin egen sag at skrifue self sine beskichelse Mends ord oc prof, eller som hand er befunden tilforn, at skrifue for bønderne udj deris sager, Men at hand blifuer rolig Under sin Øfrigheds beskiermelse, ssaa fremt hand iche, forseendis sig ydermere her imod, Vil effter Ordinancens strenge tilhold straffis paa sit Kald. Anlangende Hr. Johans borgskab paa Findaas prestegaard, Da effterdj Hr. Hans Mentz udj sit Jndleg siger Det at stande til rede, naar Hr. Johan Vill lade hente Det bort Da forblifue Det Der Ved, saa at Hr. Johan effter leyligheden Kand lade Det affhente. Endeligen ANgaaende De omtvistede første bøcler, Der om føris profue til hiemtinge, oc siden rette sig effter Contracten.

Den 10. Aprilis blef Consistorium holdet paa Voris Bergen Dom-Capitell oc Hans Kongl. May: Skattebref, Den ordinarie skatt AnGaaende, lydeligen oplest, Sub dato den 10 Martij 1672.

Menige Canicher blef af Hans ÆrVerd: tilspurdt om de ere begieredne ny ligning i skatternis Udleg effter Hans Kongl. May:Naad. Skattebref? Eller oc De Ville Vere Ved Den forrige ligning, Hvor effter Hver hafue bered-Villigen Udlagt skatterne? Hvor til en hver som da tilstede Var, suarede, at de Ville udj skatternis Udleg fremdelis blifue Ved den gamble ligning.

Eodem die lod H: Samuel Hanszøn oplæsze Sl: oc Høylofflig R. Friderici 3tij Naadigste breffv paa Notariatet her udi Capitulett, dateret Den 31. Decembr. Anno 1669. Sampt vor itzige Allernaadigste Arffve Herris Christieni 5 ti Confirmation Derpaa. Oc bleffv daa H: Samuel beskicket Notarius, oc aff Hans Ærværdighed tilholdett, att tillegge een sær Protocoll, for Hvert aar, szom bliffver igiennemdraget, Numereret och Avthenticeret.

Den 17 Junij udj Hans Exc. Hr. Cancellarij nærværelse, Comparerede M. Ambrosis Hardenbech, Hr: Otthe Hansøn, Hr. Jens Søfrensøn, Rector Scholæ Clavs Nielss. , Hr. Samuel Hanss. , Hr. Jens Jonæss. , oc da fremkom M. Arnoldus de Fine forrige Lector her udj Bergen Capitell, ladende oplæse Hans Kongl. May:Naad. Bref til Hans Exc. Vice-Cancellarium, Først meldende hvorledis i mellom M. Arnoldum oc Hr. Hans Daberg oc Hr. Hans daberg skulle forholdis førend bet. M. Arnold Det Biscop lige Embede i Trundhiemb Virkeligen tiltræder oc antager. Dernest Angaaende Bergens Capitulares at erstatte M. Arnoldo reysens omkostning til Arfue Hyldingen Udj Christiania Ao. 61 effter Fuldmagt. Den Tredie post Angaaer at hvis løn ham resterer, eller af endre udj Aarestaasogn eller Anden sted er oppebaaren, skal blifue ham igien got giort oc erlagt. Den fierde att M. Arnoldus skal Vere forkonet for process oc rettergang anlangende at indsøge de TVende U-Visse handskriffter, Nemlig Lyder Melkorsøns oc Villom Davjdzøns, som formedelst M. Peders forsømmelse Skal Vere blefuen U-Viss, oc at hand samme rentepengers forvaltning maaa til Capitulares igien forsuarligen oc lovligen fra sig lefuere, paa den maade hand dem Antaget hafuer, Med videre. Samme hans Kong. May: bref er af dato den 22 febr. Ao. 1672.

Til Den Anden punkt Angaaende capitulares, Da suarer endnu de tvende igien lefuende in Capitulo, At naar som helst M. Arnoldus de Fine anviser Capitularium Fuldmagt oc hvad Vi ham for hans Reyse hafue tilsagt, Da Ville Vi tvende, saa Vit paa Voris Anpart ANkommer, ham gierne betale. endog M. Arnoldus udj Provistens sted nedreyste, oc af præpositurets prestere sin løn hafue erlanget. Hvor med M. Arnoldus sagde sig iche at Kunde Vere fornøyet for den lange tid hand Ver der nere.

Anlangende den tredie post blef M. Arnoldus tilspurdt, om her var nogen paa Capitulet, som det Angich? Hvor til hand suarede, at den post Angaaer Alleniste den restantz hand af Aaresta Sogn har at søge effter hans Kongl. May: bref, oc Andre hvor paa hand Vill indlegge fortegnelse.

Den fierde post Angaaende Skolens rentepenger etc. Da effterdi saa hans May: bref tilholder, at M. Arnoldus skal lefuere skolens rente penger fra sig paa den maade hand Dam Antaget hafuer, oc nu udj Capitels protocol findis pag. 7 Fol: 2 formelder at M. Arnoldus skolens Handskriffter af Sl. M. Peder anammede udj Bispens oc Samptlige her Residerende Capitularium nærverelse oc nu Voris Itzige Dns Episcopus iche er nærverende, der dog effter hans Ko. Ma. skal suare til samme skolens penger,

56.

Da tør Vi iche Understaa oss at Anamme eller igiennem see Dni Arnoldj Regenskaber mod hosfølgende Skolens obligationer. Men naar hans ÆrVerd hiem Kommer, Da erbyder Vi os tillige med hannem M. Arnoldj regenskaber oc obligationer Enten af M. Arnoldo eller hans Fuldmegtige atanamme oc os Der paa Underda. erklære, naar alt ting effter hans Ko. May. bref befindis lovligen oc forsuarligen. Er oc effter ydmyge begiering af Hans Exc. Hr. vice-Cancellario oss bevilget en Copie af hans Kongl. May: opleste bref. Saa oc tillat her udj dilation til hans ÆrVerd: Hiemkomst.

M. Arnoldus begierede en Udtog af skolens bog for alle M. Peders oc hans Egne Regenskaber fra Ao. 1651 til Annu 1667 baade inclusive ord for ord som det befindis udj skolens bog indført. Dissligest begierede en Copie a hans Kongl. May: opleste bref.

M. Ambrosius tilspurdte M. Arnold. udj Dni Episcopi fraverelse, om hand noget hafde at Anke paa de skatters Udgiffter, som her til dags af menige Capitularibus ere giordte, oc om de iche ligesaaledis i forrige Bipsers oc Capitularium Deris tid ere Udgiffne? Her til suarede M. Arnold<, at hand holder sig effter seniste Udgangne skatte bref.

Den 10. Junij Comparerede M. Ambrosius Hardenbech, Hr. Jens Søfrenss. , Clavs Nielss, Hr. Samuel Hanss. , Hr. Jens Jonæss. Hans Exc. Vice: Cancellarius excuserede sin tilkomst formedelst hans Svaghed. Oc effter seniste afsigt blef Hr. Niels fris eller nogen hans Fuldmegtig paaraabt, Men Var ey persomligen eller nogen paa hans Veyne. Da efftersom hans Exc. eu kunde komme for sin Upaslighed, til med Var hans ÆrVerd: i sin Visition udj Lehnet forreyst, faar Sagen opsettis indtil det kommer hans Exc. beleyligt self Retten at besidde, parterne da Uden Videre Citation Varsel Giffuis, ): Povel Vildenhelm som fuldmegtig af Vanæble oc Søfde Sogner, itz Jens Jenss. Fuldmegtig paa Fogdens Peder Larsøns Veyne. Oc Jens Iffuersøn med Provistens Apologie mod Hr. Niels Fris at indlegge. Blef opsat till Hr. Nielsøns Ankomst, som til diss formedelst storm oc Uveæyr maaske er forhindret.

Den 22. Junij NærVerende Hans Exc. Fuldmegtig Peder Hansøn Raadman, M. Ambrosio Hardenbech, Hr. Otthe Hansøn, Hr. Jens Søfrenss. , Clavs Nielss. , Hr. Samuel Hanss. , møtte i Retten paa Bergen Dom-Capitell Hr. Niels Fris, sampt Jens Iffuersøn Studiosus fuldmegtig af Hr. Christen Hægelund præposit: Povel Vildenhelm procurator Fuldmegtig af Almuen af Vanæfle oc Søfde Sognemend. Jens Jenss. Fogdens Fuldmegtig.

Forrige afsigt blef oplest, HVorpaa Povel Vildenhielm fremstod, oc Jndlagde Almuens Missive effter forrige Giffuen fuldmagt. End fremlagde Povel Vildenhelm et Documente til Tinge passerit Under forseglning, som oc blef oplest oc paategnet.

Studiosus Jens Iffuerss. fremstod oc indlagde et skrifftlige Documente af Provisten Hr. Christen Heggelund, som oc blef oplest oc paategnet.

Blef endmere Jndlagt et skriftlig Documente Under Hr. Mads udj Volders hand, som oc blef oplest oc paategnet.

Jens Jenss. Fogdens Peder Larsøns fuldmegtig fremstod, forregifuende sig intet Videre at haffue med Hr. Niels Fris, end det som i Retten føer Indlagt, effterdj Hr. Niels siden den tid iche hafuer røert noget om hans person, formente derfor at bør Kiendis fri for Hr. Nielsis Mistanke oc tillæg.

Hr. Niels Fris Der imod fremstod, forrigiffuende at en hver interesserende burde self personligen hafue mødt, men som det iche er skeed.

Da begierede hand Copie af alt, hvis nu udj retten er Vorden Jndlagt. Dernest giorde Hr. Niels spørsmaal til nærverende procuratores, om de oc Ville suare til de spørsmaal som hand nu Ville giøre til Dem? Hvor paa Jens Jenss. procurator fremstod oc Jndlagde en Missive fra Fogden Peder Larss. , som hand til oplesning i Retten indlagde, Det oc skede.

Povel Vildenhielm blef af Hr. Niels tilspurdt, om Hand oc som en fuldmegtig af den Ganske almue Vil suare til de interrogationer, som hand agter at proponere? Povel vildenhelm suarede, at hand iche Ville gaa Uden hans ordre, som i Retten er før oc nu Jndlagt.

Hr. Niels begierede ydermere Copie af indlagde Documenter, saa oc dilation, udj sagden indtil Videre.

Begierte dilation blef bevilget til ult: Julij nestkommende, Da Uden Videre Citation her for Retten igien at Comparere. Det ham oc blef tilladt.

Den 17. Julij NærVerende Hans Exc. Hr. Cancellario, Hans ÆrV: Bispen M. Niels EneVoldzøn Randulf, M. Ambrosio Hardenbech, Hr. Otthe Hanssen, Clavs Nielss. Rectore, Hr. Samuel Hanss. , Hr. Jens Jonæss. blef holdet igien Consistorium, oc til samme tid møtte Hr. Niels Friss paa Egne, oc Povel Vildenheil, Jens Jenss. itz Jens Iffuerss. Studiosus paa deris principalers Veyne effter fuldøamgt. Samme Ret effter Hr. Nielsis Anmodning blef af Hans Exc. oc hans Ærverd: Consenterit, effterdj hand forregaf nu at Ville erklære sig skrifftlig, oc motte i tide komme hiem baade for Høsttidens oc Hans qVindis skrøbeligheds skyld.

Hr. Niels Frisis Jndleg blef i Retten lagt, oplest oc paategnet.

Endoch tvende Missvier Sub lit. I et H.

Affsagt.

Efftersom Hr. Niels Fris i sit Jndleg i Dag for Retten oplest udj adskillige poster besuerger sig imod Det Tings vidne taget mod hannem paa Legangers Ting udj Rødve skibbred den 4 Junij udj Nerverende Aar saa som det, der Usandferdeligen skal befindis at Vere, skrefuen oc Under forsegling Udstedt, sampt oc ofuer Rettens administration, i det hand iche paa bet: Ting skal hafue motte nyde at staa i Rette, oc suare et prof effter Andet for stor Ulyd paa Tinget. Hvor for hand oc tilforn udj en særdelis Supplication til hans Exc. Høyædle oc Velbaarne Hr. Cantzler Johan firderich Marskalch hafuer begieret samme tings

57.

vidne for Lagmanden til Underkiendelse at Jndstefne, Hvilken Supplication af Hans Exc. igien til Capitulet er remitterit, at tagis i Consideration, saa Vit billigt oc Rett er, saa Hr. Niels iche med nogen definitiv Sententz skulle ofuerilis.

Her for Uden excipirer Hr. Niels Fris mod adskillige profve som mod hannem hafue provet, saa som imod dem, som iche Kunde eller burde mod ham staa i rette eller hannem at profue.

Thi hafuer Vi nu effter saadant beskaffenhed iche noget endeligt Kundet Der udj Kiende, Men endnu Giffuer Hr. Niels Fris dilation til den 23 Octobr. nestkommende som er Onsdagen Dn. 20 Trinit: Da imidler tid hvis hand paa tings vidne eller profuerne eller Andre Denne sa Angaaende, Kand hafue noget at sige for Laugmanden til Endskab at bringe, Saa at til bet:e tid med Sagen Kand tagis en ende, saa fremt Hr. Niels iche siden sin Ret oc tale i sagen Vill hafue forspildt. Til Hvilken tid parterne paa begge sider Uden Videre Citation hafuer sig her paa Capitulet at Jndstille.

Den 24 Julij Præsentibus Præside regio, Dn. Episcopo, Ambrosio Hardenbecio, Otthone Johannis, Jano Hofmanno, Johanne Daberg, Clavdio Nicolai Rect: Scholæ, Samuele Johannis, Jano Jonæ. blef proponerit af hans ÆrVerd: Bispen, at Effterdi M. Arnoldus de Fine forrige Skole pengers Forvaltere nu hafuer stæden forlat oc reyst til Trundhiem, at Da Ved ganske Capitels COnsentz Kunde en Anden igien til bet:e Skole pengers For Valtere eligeris effter fornødenhed. HVor til blef nominerit communi Suffragio Rector Scholæ Clavdius Nicolai Bleking. (NB)

Der effter Møtte i Retten Hr. Johan Castensøn Medtienere til Nykirken oc Jndlagde en forhverfuet Citation ofuer Hr. Giert Junger hans Kalds Ent-Vigelse. Dernes lod Hr. Johan indlegge en beskichelse til Hr. Thomam Thorson oc Hr. Robbert Pfeiff, som oc blef oplest.

End fremlagde Hr. Johan en liden bevisning paa 4 Rdlr, som Hr. Gert laante af ham der hand Reyste till SkoneVig, samme bevis blef Confererit med her Johans bog, hvor det samme befantis at vere Jndført Under Hr. Gert Jungers Egen hand. End fremlagde Hr. Johan Castenssen Contract imellom sig oc Hr. Gert Junger, som oc blef oplest oc paategnet. Noch blef fremlagt hans Kongl. May. Naad. Bestallings bref til oplesning, som oc skede lydelige. End fremlagde Hr. Johan Castenss. en Missive fra Hr. Hiert Junger af dato D. 11 Julij 72.

Hr. Giert effter tilspørgelse, hvad hand til Oleste Citaiton Ville suare, Hvor til Hr. Giert begierede Copie af Hr. Johans beskichelse Under Hr. Thomas oc Hr. Robberts hender, som hand tillige med hafuer Undertegnet saa Ville hand suare her till. Hr. Giert tilspurte Hr. Johan, om hand hafde noget paa hans tienister oc opVartning at anke? Hvor til Hr. Johan suarede, aldelis ind der om. Hr. Giert begierede her udj denne Sag dialtion, som ham effter Øfrighedens Consent er beVilget til i dag otthe Dager.

den 31 Julij Effter seniste afskeed blef igien holdet Consistourium, oc da møtte igien for Retten Hr. Johan Castenssøn. Hr. Giert Junger møtte iche, men Ved en procuratorem Hans Gram lod sig æxcuserede ofr hans Uformodelntlige paa kommende SVaghed, oc Derfor Ved samme procuratorem lod Jndlegge en Ciation ofuer Jr. Thomam Gilbertzøn oc Hr. Robbert pfeiff om profs afleggelse ved Æd.

Citationen blef oplest oc paategnet. Hr. Gert Junger Ved bet. e procuratorem lod i Retten frem legge sit Jndlæg, som blef oplest oc paategnet. Hr. Thomas Gilbertzøn blef tilspurdt, om hand af Hr. Johan Var ombedet At følge sig hiem, effterad de hafue med hin Anden fuldt Secretarij lig til Jorden? Hr. Thomas suarede, at hand først bad Hr. Johan følge sig hiem. Hvor til Johan suarede, Ney, Følg nu Du mig hiem, effterdj Vi ere saa langt her Ude. HVortil Hr. Thomas suarede igien, Jeg Vil igien følge Hr. Robbert hiem. Hr. Johan begierede atter, at Jeg oc Hr. Robbert Ville tillige følge ofuer med ham, oc da fulte Hr. Thomas oc Hr. johans sammen paa en baad, Hr. Giert oc Hr. Robbert paa en Anden til Hr. Johans huus. Oc som Vi vare Komne ind ad Dørren Da Kom Hr. Robbert effter allene, Da spurdte Hr. Johan, Hvor blef Hr. Giert af? Hr. Robbert suarede, Hand Gich paa Cammeret at aflegge sine Klæder, oc som Vi saa stod paa Gulfuet, Da Kom Hr. Giert Jnd ad Dørren, oc Kalldede nogen ham ned, Dett Viste hand iche af. Men som Vi nu sette os sammen Ned Ved bordet, oc hafde adskillige samtale tilspurte Hr. Johan Hr. Giert, HVorledis reysen Var gangen af i SkoneVigen oc om Det Var, saa som Ordene gich, at hand var for lofuet med Eliæ Datter? Da suarede Hr. Giert Jntet der til i første, Da sagde Hr. Johan, Dersom Det saa er, Daa faaar Jeg det ocsaa at vide, Derfor hafuer i iche behof at Dølge det for mig. Hvor til Hr. Giert suarede, Ja Fader, Jeg skulle lige Vel hafue sagt eder Det. HVor til Hr. Johan sagde til hannem, saa er i Dog forlofuet med Hr. eliæ Datter? Ja men er ieg, suarede Hr. Giert. HVor til Hr. Johan atter tilspurte hannem? Om hand oc saa skulle hafue sin promotion hos Hr. Eliam? Ja, sagde hand. HVor til Hr. Johan ynskede ham Lyche oc Velsignelse. oc sagde end ydermere til Hr. Giert, Jeg seer gierne eders forfremmelse, oc Vi skal Ver lige gode Venner, oc Drak ham til hans Kieristis skaall, hvilken hand Drak mig igien til. Hr. Johan lofuede end mere, at hand self Ville Komme til bryllop, oc Ville præsentere ham et pocall paa 2 potter til brude gafue. Hr. Johan begierede af mig oc Hr. Robbert, at Vil Ville Vere vidne til hvis nu passeret Var. Oc sagde ned ydermere til Hr. Giert, saa blifuer det nu Der Ved, at ieg faar forrese mig igien med en med broder? Da suerede Hr. giert, det er som sagt er, i Kand rette eder Der effter.

Anden Dagen, Der effter skichede Hr. Johan sin skrifftlige begiering, at ville Contestere, paa Hvilken hans begiereing ieg oc Hr. robbert os skrifftligen resolverede, betenkte dog iche at Ville lefuere Hr. Johan Voris suar, før vi Hr. Giert Kom self i tale, oc som Vi kom nu ud til Hr. Johan, da gich Hr. Giert oc Hr. Johan med hin Anden paa Gulfuet, begierende af Hr. Giert, hand Ville læse voris resolution, hvilken hand oc saaførst en gang, siden oc Anden gang, oc blef Hr. Giert tilspurdt, om Det Var nu saaledis udj all sandhed, som skrefuet staar? Da suerede Hr. Giert, Ja, Ja, det er saa aldelis. HVorpaa Hr. Johan begierede, hand Da Det til ydermere Confiration Ville Subscribere. Ja gierne, sagde Hr. Giert. Tog pennen i handen, oc skref Det strax Under.

58.

Jeg sagde til Hr. Giert, Ja Hr. giert i hafuer nu giort en daarlig gierning mod Eder self, her sticher i nu Jgield for Dette Konge bref, oc nu skal i Videre sette eder i gield for et Andet? da suarede hand med leendis Mund, En skatt skal betale Det altsammen.

Videre sagde Hr. Thomas sig udj denne sag iche aterindre. Hvor paa hand atter blef tilspurdt, om hand iche Kunde mindis Det som Hr. giertt i sit Jndleg forregiffuer, at Hr. Johan skulle hafue sagt til hannem at hand effter denne Dag aldrig skulle nyde en god time eller stund i hans huus, oc at pønse paa, hvorledis hand ganske skulle ruinere ham? Hr. thomas suarede her til, at saadanne ord blef aldrig i hans nærVerelse hørt af Hr. Johan eller talt, Det hand Veed. Hvor paa Hr. Thomas med Fingris opreckelse aflagde sin æd.

Dernest blef Hr. Robbert Pfeiff fremkaldet, oc effterdj hand Var en Ung Mand, som maaske iche hafue hørt bogædens Jndholdt, der for blef den først for ham oplest, med formaningat vidne sin sandhed.

Derpaa refererede Hr. Robbert Pfeiff, at den Dag Hr. Johan med sit huus Gich til Guds bord, Messede hand i Kircken oc betiente Alteret, Dereffter Var hand til Middags Moltid hos Hr. Johan, oc siden effter Maaltidet fultis hand med Hr. Johan oc Hr. Giert ofuer at følge Secreatrij Lig til Jorden oc effter Att hand hafue fuldt Liget, begierede min pastor , at Hr. Johan ville følge sig hiem, hand var iche vel tilpaa. Hr. Johan bad dog at hand ville følge hiem med sig. Da foer Hr. Johan oc Hr. Thomas paa en baad, oc Jeg oc Hr. Giert paa en Anden band op till Hr. Johans. Der Vi Kom Did, Da Vare De i stuen, oc hafde iche end da sat sig. Hr. Giert bad ieg Ville gaa Jnd, hanmd Ville gaa paa sit Cammer oc legge først sine Klæder af sig, siden ville hand ned igen, oc lidet der effter Kom Hr. Giert ned. Da Var Deris samtale om Dett Unge Menniske, som saa snarligen Var bort død, etc. Der Den tale var endt, sagde Hr. Johan til Hr. Giert, Ja Hr. Giert, HVorledis er Eders Reyse afgangen. Vel Fader, suarede hand. Er Det Da sant som orfet gaar her i byen, at J skal hafue Hr. Eliæ Datter, spurte Hr. Johan? hand sad tavs, oc suarede Jntet. Men omsider suarede hand Ja fader, Det er saa. Da sagde Hr. Johan, Hvi hafuer i iche obenbaret saadant for mig før? Det forbyde mig Gud, at ieg skulle fortyde, at i Kunde faa bedre promotion paa en Anden sted end hos mig. Da sagde Hr. Thomas, Hafuer i giffuet hende De Guldringer som Der sigis. Hr. Giert suarede, om saa er, er Det Ærligt.

Hr. Johan spurte fremdelis, er i vis paa, at i faar promotion Der henne i SkoneVigen at ieg Der effter Kandf Vide at rette mig, oc søge mig om en Anden Capellan, effter hand var suag, Hr. Gert svarede, Ved Gud fader. Det er Vist. Hr. Johan sagde, Se til Hr. Giert om i gaar fast. O hand tvile iche der paa sagde Hr. giert. Hr. Johan sagde videre, saa er det Vist at i skal hafue pigen, Ja Det er alt Klart sagde Hr. Giert, Der paa ragte Hr. Johan ham handen, oc ynskede ham lyche oc Velsignelse, Gid Det gaa ham, som hand self ynskede oc begierede Drack ham saa til hans Kieristis skaal, den hand med taksigelse Anammede, Ocat i skal Vide, at ieg iche her effter skal bære nogen had till, sagde Hr. Johan , da skal ieg Komme til eders bryllop, om ieg icke faar Anden Forfald oc forære et pocall af sølf paa tu potter till bryllops Gafue. Hr. Giert tackede ham her for, oc all hans faderlige affection. Om Morgenen Der effter tilskichede Hr. Johan ham oc Hr. Thomas en skrifftlige begiering, hvor paa hand begierede Deris resolution. De skref Der paaa det suar som før i Retten er Jndlagt, Men ville iche Lefuere samme skrifft fra sig førend effter Middagen, at de da lod Hr. Giert see Det, som hand oc TVende gange Jgiennem leste. Hr. Thomas spurte Hr. Giert Der hos, om det iche Var saa, som skrefuet, Var? Hr. Giert Der til suarede, Jo men, Var Det saa. Hr. Johan sagde, Vil i iche Hr. Giert til Videre bestyrkelse sette Eders hand Der Under? Ja men, Ret gierne, sagde hand, laan mig pen oc blek saa skref hand Det som før i Retten er oplest. Hr. Thomas sagde Der effter Hr. Giert ij HVad giør i, see til, at i iche forspilder Dz Øvrige, Veed i iche at i hafuer giffuer giffuen Eders Obligation paa tu hundrede oc fem oc tive RDr. , huis i obenbaret Det for folket i skoneVigen, De skulle see surt her Ved at betale dette Konge bref oc et Andet til dette. Hr. Giert suarede. Det har ingen nød, En skatt skal betale Dett. De Hderlige Mend spurte Hr. Giert Videre, om hendis Fader Viste noget her af? Hr. Giert suarede Naar Moder lc Datter Vill, saa skal Vel Faderen giffue sit samtyche der till. Hr. Johan sagde, Gud giffue det nu gaa eder, som i nu troer, at i iche miste mere for mindere. Jntet andet Veed hand Videre her om att berette. Hr. Robbert blef i ligemaade tilspurdt om Hr. Johans Trudzels, som Hr. Giert i sit Jndleg beklager. Hvilket Hr. Robbert benegte sig hverken at hafue hørt, eller Vere talt, Dett hand oc med opragte Fingre oc sin boger æd bekrefftede.

Hans Gram Hr. gierts Fuldmegtig blef tilspurdt, om hand noget videre paa Hr. Giertis veyne hafue i retten at Jnlegge, eller noget Videre paa hans Veyne at protestere? Hvor til hand suarede, Jntet Viidere End Jndlegget i sig self formelder.

her paa fremstod Hr. Johan oc satte i Rette, effterdj Det befindis, effter profuernis relationer Ved æd tagne, at Hr. Giert hafuer angifuet mig med Usandferdighed, at ieg nogen tid skulle hafue truet ham eller i nogen maade pønset paa at ruinere ham, da setter ieg Udj retten, om iche bør Undgielde Det, som hand har forrebragt oc aldrig Kand bevise oc lide den straf, som ieg burde lide, dersom ieg Var skyldig effter hans angiffuelser. HVorpaa ieg oc saa for Venter Min høy Gunstige Ørfrigheds retmessige Dom oc Dett tillige effter førrige Jndlagde Documenter, saa oc at erstatte mig omkostning for Kost oc tæring effter Dommerens billig Kiendelse.

Sagen blef optagen til i dag otte Dager som er Den 7 Avgustj. Da Hr. Giert hafuer oc personligen her for Retten at møde, saa fremt hand udj Den tid igien vorder tilpass. Oc Hr. Johan til samme tid Da at med sig tage den obligation, paa de tu hundrede oc fem oc tive RXDr. tagen af Hr. Giert, oc i retten at fremstille.

59.

Den 7 Avgustj, effter seniste afskeed blef atter holdet Consistorium, oc da møtte Hr. Johan oc Hr. Giertt i Retten. Oc efftersom Hr. Johan baade tilforn saa oc nu var forreholdt en venlig reconsiliation med sin Capelan Hr. Giert, som hand oc consenterede paa De Vilkor, at Hr. Giert her effter Dags sig skicheligere oc bedre mod hannem skulle Comportere, lofuede oc at Det som passerit var, skulle af ham eller hans hustru ey Vorde Hr. Giert forrekast. Hr. Giert Der imod blef forreholdt baade en deprecation som hand her for Retten giorde, saa oc en forplicht, hvor effter hand sig her effter skulle forholde, Hvilket Hr. Giert skrifftligen Under sin haand skal fra sig lefuere udj hans ÆrVerd:forVaring, agtet VI Ufornøden nogen Dom eller Sententz Der udj att afsige.

Die 16 Avgusti Præsentibus, Præside regio, Dno episcopo, M. Ambrosio Hardenb. Otthone Johannis Dn Clavdio Nicolai, Dn Samuele Johannis, Dn Jano Jonæ møtte, effter forregaaende Varsel Velfornemme Thomas Christensøn M. Arnoldj SVoger, berettende sig af sin Værfader bet: M. Arnoldo at Vere ombedet for Retten at fremlegge Skolens Handskriffter effter en designation, som ham er med bet: Handskriffter, ofuerlefuerit. Hvor paa hand blef tilspurdt, om hand oc af H. Arnoldo hafde nogen fuldmagt at suare til samme Handskr: regenskaber effter forValningen? Hvor til Thomas Christenss. svarede, at hand der til iche hafde nogen ordre. Blef saa af Thomas Christenss. fremlagt skolens Handskr: som følger:

1. Johan Bechs Capital paa 100 RXDr fornyet paa hans Datters søn Ao. 68. samme huse forrenter 6 RXDr Ved Clavs Rytter.

Renten betalt til Mach: 1671.

2. Torben Rasmuss. Handskrifft paa 50 RXDr fornyet 58 paa hans Effter kommere Rasmus Pofuelss. renten bet: Ao. 71.

3. Morten Castensøns Capitel paa 100 RxDr, oc Peder Findis skippers 100 Rxdr bekom Christoffer van Der Heyde, oc gaf Derfor TVende forpantninger, som er nu Capitall ved process forhøyet paa 252 RXDr 6 sz Forrentendis AArligen af Huushyren 15 RXDr j Ort.

Thomas Christenss. belofuede, at dersom Skolen skulle for Ofuenbet: Handskriffter Komme til forkort Jnden et Aars omme, Da Ville hand indstaa Derfore, oc skaffe rigtighed Derfore. Paa begge domme blef oc lefuerit en Doms dat: Ao. 70. Den 5 Maij.

Der hos følgende en Copie af Liqvideringen til bevisning at Skolen har prioriteten i Peter Hybes Huse. Renten er oc bet. Ao. 71.

4. Jacobs Rytters Capitall paa 50 RXDr oc Peder Helgelands paa 50 RXDr bestaar nu i Otthe skredders huse forrentendis 6 RXDr. M. Arnoldus er self her for Forlofuere. Renten bet: Ao. 71.

Følger oc her med et pergements Købebref. End et andet pergements bref.

5. Christen Søfrensøn Capital paa 100 SLDr er forbedrit til 63 RXDr oc giort til en Capital udj Husene oc Grunder indført for 129 RXDr. 4 Forrentendis nu af Huushyren 7 1/2 RXDr 28 sk.

Hvor med følger tvende domme, oc tvende Jndvisninger.

For Renten af bet: Capital hafuer M. Arnoldus at svare til Annus 71.

6. Hr. Mogens Skankis Handskrifft er af ham self Udgaaet, oc lofuet fornøyelse. som seis udj Capitels protocol. Fol. 34. b. Renter 6 RXDr. Renten bet. for Ao 70.

7. Hr. Peder KindselVigs Capitall paa 50 RXDr fornyet paa Hr. Henrich Tobiæsøn forrentendis 3 RXDr. Renten bet: for Ao 70.

8. Hans Haasis Handskrifft paa 450 RXDr Capitall Ved dom bestaar udj husene første forpantninger, som Fredrich Mehll nu eyer, Renter 27 RXDr. Renten bet: for Ao. 71.

9. Domkirkens Capitall til Skolen paa 200 RXDr. forrenter nu Korskirken 100 RXDr. oc Hennings Sanders 100 RXDr,

Renter 12 RXDr. Hvilken rente er bet: for Ao. 71.

10. LUduig Skredders Capital paa 5+ RXDr forretter nu Gert Kattov. Renter 3 RXDr. Der paa Renten bet: Ao. 71.

Fornyet Ao. 69.

11. Samuel Engelbertzøns Capital Var paa 50 RXDr er nu Ved Dom oc Jndførsel forbedrit paa 76 RXDr 5. Forrenter 4 RXDr 4. Renten bet: Ao. 71.

12. Dirich Bolmands TVende Handskriffter HVer paa 100 SLDr er nu fornyet Ao. 71. af hans Effterkommere Johan EChof Renter 8 RXDr som er bet: Ao. 71.

13. Thomas Clavsøns paa 100 RXDr er Ved dom ofuer Jørgen Grott forhøyet paa 160 RXDr dem Ditmer Meyer nu forrenter ): 9 1/2 RXDr j ort. som er bat: Ao. 71.

14. Søfren Skredders paa 50 SlDr fornyet Ao. 72 Renter 2 RXDr Renten bet: Ao. 71.

15. Sl. Doctor Johans Capital paa 100 RXDr forrenter nu Thor Olss. ): 6 RXDr. Renten bet: Ao. 71.

16. Anne Lodmagers, Handskrifft fra Anders LaVritzøn Ved Raadstuen hans Capital paa 50 RXDr, oc Sl. Birrethe Erichsdatters Testamente paa 50 SlDr forrenter nu Hans V. Essen, Renter. 5 RXDr som er bet. Ao. 71.

17. Sl. Marcus Snedekers Capital paa 100 SlDr som Anders Jffuersøn bekom, er nu formedelst dom forhøyet paa 92 RXDr Renter Aarligen 5 1/2 RXDr 2 sz af Peder Fodslett.

Renten bet. for Ao. 71.

Blef her for Uden lefuerit Hr. Niels Bugges past: til etne gield gafue bref til skolen paa tu hundrede RXDr.

Disse ofuenskrefne Handskriffter ere anammede med saadan Vilkor, at dersom af Itzige skolens pengers ForValtere Clavs Nielss. Reet: Scholæ

60.

som nu samme Handskriffter til sig har anammet der udj nogen Urichtighed Kand befindis inden førstkommendis Paaske da det at tilkiende giffuis, saa der paa Kand raadis boed af M. Arnoldo, som dem fra sig har ladet lafuere.

Endnu præsenterede Thomas Christenss. til at ofuerlefueris I. Lyder Melorsøns boligation med hosfølgende brefue.

2. Willom Daviszøns med hosfølgende documenter. 2. Anders Lacritzøns TVende obligationer. 4. Madtz Jensøns obligation. 5. Michel Levetzovs obligation. 6. Henrich Hermandzøns. 7. Movitz Bostedis. Hvilke obligationer bet: Thomas Christenss. formener Effter Ko. Ma. Naad. Bref af dato den 22 Feb. 72 af de Hederlige Capitularibus bør Anammis, Efftersom forne May: bref, saaledis melder:

Anlangende TVende Bergens Skole pengers obligationer ): Lyder Melkorsøns oc Willom Davitzøns, som M. Peder hafuer hafft at forValte, oc for medlest hans forsømmelse skal hafue blefuet U-Visse hvilke om de af M. Arnoldo skulle søgis, hand da iche til den Anbefalede tid skulle kunde forferdige et Verk, som hand for hans May. Under hender hafuer , synderlig effterdj hand sin bestilling i Trundhiem maa op Varte, Da Vil høystbet:e hans May. M. Arnoldum endog for den process oc Rettergang alle-Naadigst hafue forskonet, oc der hos bevilget, at hand samme Rente pengers forValtning maa til Capitulares igien forsuarligen oc lougligen fra sig lefuere paa den maade hand den antaget hafuer. Effter diss May: ord formener Thomas Christenss. at effterdi bet: brefue iche Ved M. Arnoldj forsømmelse ere forringede, men af Capitularibus ham før lefuerit som de nu findis, Capitulares dem derfor bør til sig at Anamme, oc M. Arnoldus der med iche Videre hafue at bestille.

Hans ÆrVerd: Bispens suar Var her til først, Var hand iche udj Ko. Ma. Bref benefnit, maa allene Capitulares, hvorfore hand nu iche til Anden ende Var kommen her tilstede, end paa sit Embedis Veyne at hafue inspection, hvorledis med skolens penger blef medhandlet. 2. Hafde hand oc allerede tillige med Capitularibus Supplicando hans KolMa. ansøgt om TVende Commissarier, udj hvis ofuerVerelse M. Arnoldus rigtighed Kunde giøre, for hvis skolens penger hand har haft Under Henderne, hvilken Supplication lenge siden førende nogen tid dette hans Ko. Ma. Naadigste bref er her Ankommen, oc publicerit, er nedskichet, HVorpaa oc med forderligste Naadigste suar oc resolution forVartis.

Capitulares svarede oc, at de ofuers stemmede med hans ÆrV. Bispens suard, Angaaende Voris Aller Underd. Supplication til hans Ko. Ma. hvilken Vi samptligen in Capitulo hafue Underskrefuet oc nedskichet. Jmidler tid hafue Vi de fleste Handskriffter til oss anammet, som siuntis nogenledis at Vere Rigtige oc forsuarlige, Men med de Andre som ere Urigtige oc Uforsuarlige tør Vi oss, ey med at befatte førend hans Ko. Ma. Naad. bref opkommer, oc Commmissarij M. Arnoldum oc oss imellom samme brefues Leverance Angaaende, kiender oc dømmer, Jmidler tid begierer Vi dilation.

Den 23. Avgustj præsentib. Dno Episcopo. M. Ambrosio Harnbech, D. Jano Severini, Dn. Johanne Daberg, Dn. Clavdio Nicolai, Dn. Samuele Johannis kom i Retten Gurri Ols Datter med sig førende en Supplication Under Fire meds bomerker med forsichring om hendis mands bortrømming effter begangen drab oc horpaa deom Var given der paa Vil Jndstaa for hvis paatale der paa komme kand. Efftersom forseelsen nu forleden in Junio 7 Aar Var passerit. Jligemaade blef Jndlagt H. Hans Engelbretzøns Missive til hans ÆrVerd. Bispen med en attestation om det samme, som i de fire Mends Supplication befantis.

Guri Olsdatter efftr tilspørgelse, beklagede sig ingen Raad eller Middell at hafue till at Jndløse dommen hos SOerenskrifueren ey heller at tage Tings Vidne, begierende derfor at den Gunstige Øfrighed Ville Ansee hendis Fattigdom, oc mange smaa børn, saa hun derfor motte Ved Dom tilladis et Andet Ækteskab.

Blef affsagt, Effterdj Guri Olsdatter hafder bevisligt Giort, dett nu att Vere 7 Aar siden hendis Mands Mogens Tollaksøns bortrømming, oc begangen drab, oc der paa fulte liffs domb, Viste Vi iche rettere at Kiende, end at hun her effter fra ham maa vere entlediget oc sig udj et Andet Ækteskab at Maa Jndlade.

Den 23. OCtobr. Comparerede paa Bergen Dom-Capitell M. Ambrosious Hardenbech. Hr. Jens Søfrenss. Hofman, Clavs Nielss. Rect: Scholæ, Hr. Samuel Hanss. Til at betiene Retten udj Hr. Niels Frisis Sag, effter forrgie afsigt.

Effter trende gangers paaraaben møtte iche Hr. Niels Fris oc ey nogen paa hans Veyne. Ellers Comparerede Studiosus Jens Jfversøn paa Provistens Hr. Christen Hegelunds Veyne. itz Procurator Povel Vildenhelm paa Almuens Veyne, Noch Procurator Jens Jenss. paa Fogdens Peder Lavritzøns Veyne. bet: NærVærende blef tilspurdt om Hr. Niels Friss hafde Citerit deris principlaer For laugmanden til den 17 OCtobr. ? Hvor til de svarede, at deris principaler vare til ofuenbet: tid Citerede for laugmanden. Hvorpaa en hver af dem hafve fremsendt deris Jndleg, samme Rett til opliusning, hvor paa oc Fogdens Peder Lavritzøns Egen tienere Vaar Komme til byen fra Sundmør at svare til stefningen. berettende mere, at ingen process erfor laugmanden holden.

Afsagt, Effterdj Hr. Niels friss iche møtte i Retten, maaske for den synden Vind som nogel Uger hafver Continuerit, da er sagen, til Videre hans Ankomst optagen til nu nestkommende Onsdag, Eller oc om bert:e Hr. Niels før fremkommer, at Retten for diss Kand Vorde betient. at partene da, effter forregaaende varsell Kand for Retten Comparere.

Die ultimo Octobr: Nærverende hans Excl. Fuldmegtig Peder Hansøn raadman hans Ærv:Bispen M. Niels enevoldzøn rtandulf, M. Ambrosio Hardenbech Hr. Otthe Hanss. Hr. Jens Søfrenss. Hr. Hans Daberg, Clavs Nielss. rector Hr. Samuel Hansøn, Hr. Jens Jonæsøn møtte udj Retten Thomas Johanss som hafuer Jndlagt en Citation ofver sin trolofvede Festemøe som oc i Retten personligen møtte. Citaionen blef oplest oc paategnet.

Dernest Jndlagde Thomas Johansøn Ved sin procuratorem Hans Gram sit skrifftlighe Jndleg som oc blef oplest oc paategnett. Den Missive som Thomas Johanss. beraaber sig paa fra M. Søfren Hanss. til Hr. Otthe Hanss. om samme trolofuels, i Rettenfremlagt, oplest oc paategnet. Dernest Jndlagde procurator Reynart Maren statz Østerichs Jndleg, som oc blef Jndlest oc paategnet.

61.

Reynholt paa Moderens Veyne, blef tilspurdt hvor med hand paa Modererns Veyne Ville bevisligt giøre dett som udj Jndlegger er indført? HVor til hand suarede, at naar der gafvis dilation i Sagen, da skulle det bevisligt giøris.

For Retten afsagt, effterdj befindis med trolofvelsen at Vere fortfaren førend Susanne Stadz datter enten med sin MOder eller formundere eller Andre hendis blodz for Vante her i Bergen sig hafver Kundet raadføre, Endog Major Schiodborg hos hvilken hun tiente, sal hos Sognepresten til Domkirken i Trundhiemb effter hans skrifvelsis berettning hafver sagt pigen sig at Ver betroet, oc at Ville paa hendis oc hendis folkis side ver god for, Effrersom hand mente sig der paa steden at vere hende udj faders Sted.

Hvor imod dog Susannæ MOder i sit Indleg hart protesterer.

1. Hverken at hafve nogen Kiendist til Major Schioldborg, eller nogen sinde at hafve sat sin datter i tieniste hos hannem, lant Mindere tilsted, at hand for hendis gifftermaal skulle raade.

2. Beskylder hun Thomas Johansøn sig ellerede saalesis mod sin dattr hafve forholdet, at iche i fremtiden noget got Ækteskab Kunde Vere at forhaabe.

3. Beklager og Susannis Moder, at Thomas johansøn siden sin Andkomst hid til Bergen, aldrig enten hende, ellers hendis datters formyndere nogen tid som en skichelig oc Ærbar person Deris samt iche hafver Ansægt. thi hafver Vi nu iche noget Endeligt der udj Kundet Kiende. Men effter Ordinantzens medfør her med forresetter dem førstkommende Pintze tider Ao. 73 Dis forinden, hand paa sin side hafver sig at bemøde paa sichelige maader sin festemøes, oc hendis Venners samtyche Ved Venlig fordrag at erlange. Eller oc om Susanna eller hendis MOder mener dette begynte Verk at Ville igien omstøde oc til intet giøre, da, de tillagde beskyldninger lovligen at bevise, oc siden sig Onsdagen effter Dncz 2dam post Trinit: Uden videre Citation her for Retten til Endelig dom at Jndstille,

Eodem die møtte oc effter forregaaende lovlig Ciation i retten Boel Simensdaater som hafve ladet Citere sin Æktemand Levtenant Peder LaVrtizøn, som oc i Retten møtte personligen. Citaionen blef i Rette lagt oc oplest. end indlagde hun et Jndleg til oplesning oc paategnelse. Peder Lavritzøn Levt: fremstod oc Jndlagde sin Forklaring mod Boel Simensd: Jndlæg, blef oplest oc paategnet. Noch fremlagde Peder Lacritzøn TVende Missiver til bevisning mod Boels Forregiffvende.

Peder Lacritzøn effter tilspørgelse bestod Att hafve forseet sig med et QVindfolk Effter pastoris oc Byfogdens testification, som skrifftligen blef Jndlagt. Peder Lavritzøn fremlagde end en skrifftlige testification som Sognepresten Hr. Christen Hegelund om et Christeliget lefnets forhold.

oplest oc paategnet.

Anlangende boels i Rette settelse om barnets trakt mente? Der till suarede Peder Leyritzøn, at hand endnu som tilfron erbyder sig sin halfve traktamente at Ville Unde barnet, dersom hand det Under sin Varetegt motte nyde.

Parterne paa begge sider effter tilspørgelse hafde intet Videre i Retten at Jndlegge.

Afsagt: endog Vi Vel hafde formodet, at Levtenant Pder Lavritzøn sig effter Voris forrige Udstedde dom, skulle hafve rettet, oc sig til sin hustrue Boel Simensdatter holdet, da som dog fornemmis saadan ViderVillie imellom dennem dagligen at Vere tilvoxen saa de Jngenlunde sig til hver Andre hafver Villet beqvemme Hvor ofver Vi iche allene med adskiullige stefninger oc processer af dem hafver Verit besuærget. Men endog nu besynderligen Udaf Boel Simensdatter, saa Vel af Byfogdens Seddell, som oc af Sogneprestens til Korskirkens testificats samt hans egen tilstaaelse fornemmer Peder Lacritzøn siden den tid at Vere henfalden udj leyermaall med Jngeborg Andersdatter.

Thi hafver Vi nu iche rettere Kundet Kiende, end at de io her Effter dags fra hin Anden maa ver adskilte, oc Boell Simensdatter frit at stande sig udj et andet Ækteskab effter Guds forsiun at Jndlade. Beol Var dommen Under forsegling begierende.

Die 4 to Novembr. Nærværende hans Exc: Hr. Cancellario. Hans Vel ÆrVerd Bispen M. Neisl EneVoldzøn Randulf, M. Ambrosio Hardenbech, Hr. Otthe Hansøn, Hr. Jens Søfrenss. , Clavs Nielsøn rectore Dch. , Hr. Samuel Hansøn Hr: Jens Jonæsøn Møtte igien udj Retten Hr. Niels Fris i egen person som effter tilspørgelse om hans Udeblifvende til den bestemte tid at møde udj Retten? svarede, at det Onde Veyrligt hindrede ham at femkomme, . der hand firoten dage hafde Været Under Veys. Procurator Povel Vildenhelm paa Almuens veyne oc møtte, J lige maade møtte procurator Jens Jensøn paa Fogdens Peder Lacrøsns Veyne. Hr. Niels friss indlagde i Retten til oplesning Vice-Lacmandens afsigt passerit paa Bergens Raadstue for laugting, som oc skede. J lige maade fremlagde Hr. Niels Fris en beskichelse til Hr. Olle Andersøn oc Michel SVartskop om Hans Lødevolds, oc Gunnar udj Krigens ord: blef oplest oc paategnet. Hr. Niels fris tilspurdte Pvel Vildenhelm om hand hafde nogen fuldmagt af Almuen at frem Vise. Jlige maade om hand Vil savre ham til processens Udgang, oc Udstaa last oc brast med hannem. . . ?. . effter recessen? Povel Vildenhelm suarede at hand tilforn hafde Jndlagt tvende sine fuldmagter, som endnu med 24 Mends til tinge tagne Verch ydermere bekreffter, som i Retten blef Jndlagt, oplest oc paategnet. Til det Andetsuarede Pvel Vildenhelm, at hand paa Almuens Veyne som en fuldm, agt, Vil suare ham til sagens Udgang. Til det opleste Tings Vidne suarede Hr. niels Fris at det iche i sandhed skal bevisis, som skrefvet er, men den arme almue der til skeel Ver betaabet. Peder Lavrss. lod Ved sin procuratorem Jndlegge sit Jndlæg, som er oplest oc paategnet. af hvilken Hr. Niels Fris begierede Copie. Hr. Mads Calvssøn lod oc Ved procuratorem Wildenhelm fremlegge et Jndlæg til oplesning, som oc skede, til med paategnet.

Effter tilspørgelse om nogen af parterne hafde oget Videre i Retten at jndlegge svarede Pofvel Vildenhelm, at hand intet Videre i Retten hafde at Jndlegge Uden paa Almuens Veyne, effter Giffven Fuldmagt, begierede dom.

Hr. Niels Fris begierede i ligemaade Dom udj Hofvet sagen.

Sagen blef optagen til Nestkommende Mandag den 11 gbr til Videre betenkning. Blef siden effter Videre betenkning optaget til den 13. Novembr.

62.

Die 13 Nobembr. Nærverende hans Exc. Hr. Cantzler, hans ÆrVerd: Bispen M. Niels Enevoldsøn Randulf, M. Ambrosius Hardenbech, Hr. Otthe Hansøn, Hr. Jens Hofman, Clavs Nielsøn Rectore Scholæ, Hr. Samuel Hansøn, Hr. Jens Jonæsøn møtte igien i Retten Hr. Niels fris. Procurtor Pofvel Vildenhelm paa Almuens Veyne effter Fuldmagt. Jens Jfersøn Fuldmegtig af Provisten. Effter tilspørgelse fremstod Hr. Niels Fris oc Jndlagde sit skrifftlige Jndlæg til oplesning oc paategnelse, som oc skade. Ellers hade ingen af parterne noget at fremlegge Videre end som tilfron, fremlagt er.

Effterad Vi denne sag flitteligen hafver ofver Veyet, oc derudj examinerit oc effterseet:

1. Det som passerit er udj den forhør Dnca 7tima post Trinit: udj forleden Aar 71. udj Søfde Kirke udj Hr Nielsis Frissis egen oc tvende Andre Hærridts Presters biverelse af Provisten Hr. Christen Hegelund blant Andet hans Visitation Forretnbing andstillet, hvis Acter oss siden skrifftlighe ere hidskichede under Profstens oc bet:e tvende Presters hender oc Zigneter, da befinder Vj:

Først, saa Vit samme forhørs maade er Andgaaende , at Proffsten sig udj ey Anderledis hafver forholdet, end som hans Embede effter Ordinancens Fol: 26 oc 4. Recessis pag. 21 oc 22 tilhold oc denne Jnqvisistions leylighed det Udfoedrede; Thi Endog Hr. Niels udi sit Jndleg her for Retten den 14 Feb: 72. Griber denne forretning hart and med adskillige spitzige ord Keldendis den en Ubillig Action oc Medhandling, oc en Visitation hvis lige hand iche Veed nogen tid tilforn at Vere hørt eller spurdt, oc det af den Aarsage, fordi Hr. Madts oc Fogden hans SVoger, hvilke hand siger at Vere sine Hadere oc Forfølgere sampt en Lehnsmand med 6 Ædsoerne Mend af et fremmet Skibbred Vare tillige udj Søfvde Kirke denne Jnqvisition at anhøre, ligesom de noget hafde hafft i sinde med hannem mod hans May: Naadigste brefve hannem for sine besværlige tienister i Beleyringens Tid forUndt etc. Saa hafver dig Hr Niels Ved denn hele Process iche ført noget bevisligt paa Profvaten, enten at hand til denne Visitation hafde tilkaldet Fogden, eller fremesket at tale eller Andsvare med hannem, end som hans egen Sognefolk. Ey heller hafver Hr Niels endnu beviist nogen af ofver Verende dannemand samme tid at hafve enten indtalt, eller tilskyldet nogen udj den hele Almue at sage, Klage eller Andbringe noget mod hannem for Profsten : Thi det som Hr Niels undskyldede sig med for Profsten, at almuen Var oprippet ofver hannem til saadanne Klagter hafver hand siden iche Ved nogen Æedtagne profve fuldbyrdet, oc det som hand samme gang tillagde fogden at hafve instigerit Jacob Etdze til den Klagt hand førde, hafver fogden Ved Tings Vidne af Leganger ting den 25. OCt. 71. fra sig lagt. At ellers Hr. Mads hos denne Visitation hafver ladet sig finde, er tilbørligt, efftersom baade sømmede ham, som Sogneprest ofver disse Annexer at Vide, hvorledis udj Menigheden stod til, naar Kongl. May: Confirmations bref paa hans Kald blef pbvlicerit, oc forkyndet, som da skede. At oc en lehnsmand med 6 Andre Med af et fremmet sibbred hafver her til af Provisten Verit begierit, hans forretning, som Upartisk vidne at bi Vaane, siunis os iche Utilbørligt hafvde Villet forretage, End for Uden dette, da alt hvis Provisten med sine Følgere de TVende Herrits prester skrifftligen til oss hafver indskichet om denne Act, hafver iche allene Vanæblis oc Søfdis Udskichede oc befuldmegtigede 4 Dannemand udj deris Jndleg her for Retten den 7. Febr. 72 tilstaaet udj alle poster, sig saaledis at befinde, oc erbødet med Æd at bewkreffte, Men oc saa mange af Hr. Niels Frisis Sogefolk, som den 4 Junij 72 paa Leganger Ting Vare tilstede, med et Mundheld bejaede, oc i lige maade erbødet derpaa Æd at aflegge, saa Vi seer iche noget U-maerligt eller Usømmeligt imod Ordinancen eller recessen her udj at Vere handlet, ey heller Andet end det som sanferdeligen Ved denne inqsition passerit er af Profsten oc de tvende prester at Vere skrefvet oc hid skichet, at VIder af kunde eragte, dennem at hafve hafft noget Utilbørligt i sinde med Hr. Niels imod de Kongl. brefve ham naadigst for Undt: Hvorfor Hr Niels ey heller nogen billighed haffver hafft sig ofver Profisten oc hans, paa Embeds Veyne, forretning at besverge, eller med saa mange Ubesindige ord der imod at Udlagde, Thi bør hand for saadan sin formastelse mod Provsten, hvilken hand effter sin æds tillhold er omne licitum obseqvium, oc al tilbørlig lydighed, oc ærbædighed plictig, at deprecere, oc giøre afbøn for Retten: Oc her med all tvistighed imellom dennem paa begge sider at Vere ophæfvet, Saa oc Hr Niels her effter at bevise sin Provsit, baade i Ord oc Gierninger, den sømmelige Ære oc Respect.

Hvad siger belanger de poster, som ofver Hr. Niels Fris af provisten ere forhørde, da endog Hr. Niels der imod Jndskyder sig til det skutemaal, som hans Sognemend gafve hannem Udj Bispen visitation Udj Selløe, Kand vi dog dermed iche forskiude, oc tilintetgøre Menighedens beskyldninger, førte siden mod ham udj Søfde Kke. Thi baade Ver det ichun nogle faa Ungdom Mend af Vanæfle Sogn allene, som komme med Hr. Niels til Selløe, Hvor de dog iche var tilstefnet at møde. Saa oc gafve De samme ham iche paa Almuens Veyne, men for deris personer et godt skutsmaal, Det af Bispens Diario oc tegnebog fornemmis. Men Anseer Vi bet: e beskyldninger stykvis:

I. At Hr Niels angifvis for at hafve skieldet Olle Bretey udi Kirkedøren for en Hund, da som bet:e Olle Jngen bergdige profve om dette skielderi

63.

hafve ført, som ham billigen burte effter loven effterdj hand derfore Hr. Niels hafver siktet: Almuens ord udj Provistens visitation, oc intet egentlig der om forklarer hvor af kunde Vidis hvorledis ordene Vare faldne : er ey heller troligt, at det som bleff talt udj kirke førren imellom tvende, Kunde grant oc nøye høris af alle ofver den hele ikke : Thi hafver Vi iche Kundet Kiende Hr Niels til noget derfor at lide.

jj. At Hr. Niels beskyldig, at hafve paa predichestolen skieldet Olle Bertey oc Jacob Eidze for oprøriske Mend , oc for saadanne, som vare udj band af Gud, oc derpaa ladet den ganske menighed sige, Amen, Hvor effter bet:e tvende med siden paa Voldnæs Ting den 13 Martij 71 hafver Angifvet sig for Fogden, at Vere af Hr. Niels bandsatte, oc derfor iche kunde betiene Retten, som skulle holdis ofver TVende Fanger: Der imod har Hr Niels 1 udj Provistens forhør protesterit baade sig ingen at hafve benefnt, det almuen har ham iche haller fragaaet, Saa oc hans ord af predichestolen at hafve Verit en formaning oc ingen bandsettelse. Dernest for os her indlagt sin formanings Formular. Da effterdj 1 Jngen Ved nafn er nefnet, 2 Menden som siger sig dog saaledis af H. Niels at Vere beskrfne af deris paamindelse oc tiltale til hannem, om ikkue tienisten, saa at ingen udj Menigheden, som Ver kommen til skieldes alder, io forstode, hvem hand mente, iche hafver Vist at berette, enetn af hvad Materie Hr. Niels hafver taget Aarsage, udj sin predichen at Jndføre dette, som de mener allene at hafve Angaaet dennem, eller hvorledis denne beskrifvelsis Formular hafver Verit lydendis. 3. Jngen udj Menigheden hafver heller giort for Provisten nogen Special forklaring om det samme, at der paa Kunde Kiendis, enten Guds Ord Mar ret brugt som en Lægedom til synden effter Ordinancens tilhold Fol. 20, Eller Vrangeligen Misbrugt som en bandsettelse, af Ubesindig Vrede oc privat affect, imod Ordinancens fobud Fol. 49. 4to dinder Vi intet udj den Jndlagde Formanings Formular, som er stilet oc stillet nogen til bandsettelse. 5to Ey heller er udj de ord, som mendene fremføre, at Vere talt mod sig af Hr. Niels, nogen excommunications oc bandsettelsis Krafft oc efftertrøk: Thi hafver Vi iche kun et eragte, Hr Niels nogen paa forbet: maade at hafve bandsat, hvorfore hand burde straffis, men mare de mend, som sig self derfore, hos Fogden paa Tinget, hafver angifvet, pc iche effter Ordinanenes tilhold Fol. 35 besvarget sig der ofver hos Herrits Profsten, hvor de kunde blefvet hulpen, saa meget som ret ehr, Oc deris Læreris Embede for offentlige Ting Ubelastet, bør for saadan deris Ubesindige Angiffvelse4r oc efftertale paa deris prest straffis effter 4ti Recess Capitis 2di Articulum 27.

For Det 3die, at Hr. Niels Angifvis ofr stor seenhed oc Umanerlige kke tienistens forhaldning, saa at hand iche Undertiden før SKall Vere Kommen til KKen, end en stor deel af tilhørerene, Uden tienistis formodning den dag, hafce sig igien hiem forføyet: Da effterdj 1 Jche af Almuen Specificeris eller hefnis, Naar saadan seenferdighed af Hr Niels er skeed, Eller hvor offte. 2to Ey heller Endnu er fuldkommeligen bevist, hvad her til hafver Verit Den rette Aarsage, enten Hr Niels hafver Verit opholdt af Mangel paa forenska, saa som hand forre Vender, eller foerenskab betimeligen hafver Værit tilrede, oc hand dog sent er fremkommen. 3tio Antegnis af Hr. Niels, blant ANdre hans Annotationer ved Dag oc datum om Menighedens forsømmelse til at besøge Kirken, et besynderligt tilfald som Dca XXI post Trinit. Ao 70, Ds tieniste Var lyst udj Søfde Kirke, sig har tildragit, i Det hand om Afftenen tilforn er paa Embedets Veyne blefven Kaldet til en SVag oc melancholiske Mend Johannes Brekke i Vanæblen, oc Derfor iche Kunde Komme betimeligere til KKen om Morgenen, end Klochen Otte, hvor Da Almuen skal Vere bortløben, Da de saa hannem Komme. Thi hafver Vi har om intet Andet kunde afsige, end det Menigheden self Gifver Andledning til, udj den forhør for Provsten, Neligen, at Menigheden udj Vanæble oc Søfde Sogener skal bevise lydighed oc forskaffe Hr. Niels, udj betimelig tid, forrindskab, effter Den Andordning oc forlig som engang Der om er giort imellom dennem af Bispen : Oc Hr. Niels Der imod for lade den paaankede senhed, oc effter førrige Manering, som eragtis til KKe Tienistens befordring nytteligt, begynte KKe reyserne om afftenen tilforn, oc hvis saa er, at her imod her effter forbrydis, Da skylden findis hos, at straffis som Vedbør.

For Det Fierde. at Hr. Niesl Anklagis for adskillige KKe tienisters forsømmelse. Fra hans ordinations Dag d 13 gbr til den 19 1obr 69 da menigheden siger, sig at hafve mist 5 Ugers tienister: Her udinden siunis os, meenigheden at expostulere oc strenge med Hr. Niels imod biullighed. synderligen, effterdj hand Kort effter sin Ordination hafver begifvet sig hen paa Reysen til dem, De oc iche hafver sofverbevist hannem at hafve forsinket eller oppeholdet denne sin Reyse, Ved noget Andet Ærinde. Hafde De imodler tid verit saa nidkier for Kirke tienisten, Da hafve de burdt søgt deris Sogneprest Hr. Madts der om, som Vel Kunde betient dennem enten self, eller Ved sin Søn, deris førrige Capellan, Dersom de hafde ladet ham forstaa, at Hr. Niwls iche andnu var Ankommen, saa Vi for Denn KKe tienistis forsømmelse ingen Kand tilregne skylden, end som Menigheden selfver.

2do Fra Dca 7tuagesima til Dcam Oculj Ao 70 Da 4 tienister berettis at Vere forsømmende: her udj seer Vi iche, Hr Niels at hafve nogen billig Undskyldning. Thi endog hand Vel forreVende den dimission hand effter begiering har haffvt fra Bispen til at hente sine Klæder oc bøger, Kand hand dog iche bevise eller gott giøre, sig nogensinde, at Vere

64.

tillat at forsømme sin Odinarie KKe tieniste. Ey heller har hand, som hand billigen burde, ladet sin Pastori noget Vide om sin bort reyse fra Menigheden, oc Anmodet ham om hielp imidler tid, ligesaa beklagis, 3tio fra Dca 2da post Trinit: i samme Aar 70 til Den Fierde Avgustj Hr Niels at hafve Verit forreyst fra Menigheden hen til Trundhiems, hvor imellom 7 syndagers, tu Hellige Dagis, oc en bededagt tieniste ere faldne, Hvor af Capellanen paa Herrø 3 eller 4 tienister, saa som Almuen forregiffuer, hafver holdet: Da endog Hr Niels hafver Der imod fremlagt først Vice-pastoris udj Herrø Hr. Hans Hellekandis TVende Missiver af dato den 15 oc 17 Junij Ao 70 til hans Medtienere Hr. Olle, hvor af fornemmis, her Niels at hafve Verit Hr Ollis hielp begierendis, udj hans absents. 2do Hr. Ollis skrifftlige testification oc Rigtige Antegnelser om steden, dag oc dato, hvor hand for Hr. Niels imidler tid hand var udj Trundhiem, hafver forrettit tienisten: Hvor af befindis 6 KKe tienister for Almuen at Vere holden. 3tio hafver Hr. Niels protesteret self at hafve holdet, Den Sl. Kongis Høyloflig i hukommelse hans ligpdichen, som skeed her udj Stifftet den 3die Avgustj, for hvilken tieniste Almuen iche heller hafver bekyldet hannem: Saa alligevel befinder Vi, at Hr. Niels iche retteligen hafver i agt taget bet:e Hr. Hansis Missivers Jndhold oc gode raad, Nelmig at Hr. Niels skulle skrifve sin pastori, Hr Madts til at fornemme, enten hand self Ville paatage sig Umagen med KKe tienisterne udj hans absents, eller hand Ville samtyche Hr. Olle, oc bruge hannem der til, hvor Da menigheden flitteligere Kunde hafve blefvet op Vertet. For hvilken sin Uagtesomhed til at notificere sin Pastori sin Reysis for nødenhed uden stifftet, hvor udover de KKe tienister som imidler tid forsømte ere, maa Hr. Niels tilregnis, saa Vel oc for de fire forrige KKe tienister forsømmelse fra Dca Septuagesima til Dcam oculj exclusive som af lige Uagtsomhed oc Ulydighed mod sin Pastorem Hr Madtz er for Aarsaget, bør Hr Niels denne gang, efftersom Ordinancen Fol. 34 melder, at en prestemand skal paamindis oc settis til rette til at raade boad, paa hvis hand sig forseer, Giffue til preste-Enker Fembtj SletteDr, hvorfore hand skal stille Bispen forsichring førrend hand reyser her fra byen. Hvad ellers Almuen Klager ofer Hr Nielsis bortreyse til Nordfior Dca 6ta post-Epiphanias oc Udeblefivelse fra KKe tienister, da effterdj ingen KKe tineiste imidler tid er blefven forsømt, ey heller noget paa embetz Veyne, men pdichen holdet af en Hederlig Studioso, kand Hr. Niels iche tilkiendis noget Der fore at lide.

For Det Fembte, at udj denne Provistis forhør skal Vere hørt oc passerit adskilligt om Hr. Niels, som iche er Ministerio meget Hederligt, saa som den Ubillige trolofvelsis løn hos Erich Sundal, oc andet mere, Da effterdj mengihedens hid indkomne, oc befuldmegtige 4 Mend, her paa Capiulet postvis her Andraget adskilliget besuaringer ofver Hr. Miels, Videre ende som udj det forhør for ProVisten udj Søfde KKe forregragt oc antegnet er. Hvor til Provsiten oc de TVende Herritz prester sig udj deris Jndleg refererer, Da skal Der udj Kiendis, naar i de poster blifver Dømt.

II. De besuæringer, som Menighedens befuldmegtige fore mend hafver for Uden Provistens forhør paa Deris oc Menige Almuis Veyne for oss jndlagt, hvor om siden, effter af Visning er taget Tings Vidne:

Da effterdj Hr. Niels endnu som tilforn beskulder Dette Tings Vidne saa som Det, Der Usandferdeligen er skrefvet, oc Under forseyling Udsted, saa oc beklager sig, iche noget, effter Voris siste afsigt, oc tilladelse, at hafve for Laugmanden Kundet Udrettit, for Der indstefntis Ude blifvelse, hafver Vi ham iche med Retten Kundet ofverile, eller noget Endeligt, nu i Disse poster imellom Hr. Niels oc han Menighed afsige, Men bør Hr. Niels tiltengt Vere, strax Ved loc oc Ret paa sine tilbørlige stader at Udføre, Det hvormed hand agter Bet:e Tings Vidne at SVeche, eller isg fra tillagde beskyldninger at entledige oc sinde tage ny Stefning her til Consistorium sig til befrielse: Hvis oc iche HrNiels Jnden førstk9ommende Pintze Dag lougligen Udføerer, hvad hand har udj forbet:e maader at sige, oc ey tager Stefning, bør Almuen strax Der effter Citere Hr Niels her for os til Dom oc paakiendels udj de poster, som Deris 4 befuldmegtigede hafver beskyldet hannem oc Giffuen sag for, Anseendis, Vi har iche Kundet beblande diss poster, Med hovet sagen, hvor udj nu endeligen er Kient, eller affsige en a part Dom, Der udj, Uden forregaaende lovlig stefnemaal.

Hvad oc Hr. Niels oc Fogden Peder Lacritzøn Kand hafve paa hver Andre at sige, Det skee sig lougligen effter forregaaende stefnemaal, oc ved finligere process oc i Rette settelser, end som allerede øfvet ehr, oc Jmidler tid Deris her for Retten producerede Jndlegger Vere en hver af dem til bage stillet, med paamindelse ingen sig med fremmede, oc ey Vedkommende sager at bemenge. HVorfore Vi di forinden ey hafver Dem noget imellom at Kiende.

Hr. Niels her paa fremstod oc giorde en deprecation, till den Gunstige Øfrighed, oc Hr. Christen Hegelund at De Ville gunstligen forlade hivs hand her Udj hafve forseet sig.

Die 27 Novembr. Præsentib: Gener: et Nobiliss: Cancellario, Dno Episcopo. M. Ambrosio. Dn. Joh. Dabert. Rect. Scholæ. Dn. Jano Severini. Dn. Sem. Jo. Dn. Jano Jonæ blef hans Kongl: May: Naad. bref oplest, forbiudende Alle Tydske bøger, som iche ere af Den Avsburgiske Confessions Tro oc Religion, at maa i Riget Jndførig Under straf som Vedbør dat. Hafniæ den 14 Sbr. 1672. Samme tid møtte i Retten Ko. Ma. Foget Johan Torsen, som Jndlagde hans Høye. Exc. Citation ofuer Hr Peder Olss. Fladegger, hans hustrue oc trande sønner for Utilbørlig skiolden, haarddra oc paatgnet. Noch Jndlagde Johan Torson sit skrifftlige Jndleg til oplesning, som oc skede. End fremlagde Johan Torson et Tings Vidne nogle prof Angaaaende, som Vidnede om Hr. Peders skieldsord etc. blef oplest oc paategnet.

65.

End Jndlagde Johan Torson en landstings dom, af hvilken afsigter blef oplest effter begiering sampt paategnet.

Hr. Peders procurator Jens Jensøn fremstoed, oc effter tilspørgelse proponerede, at Hr. Pder Var begierende, at Johan Torsen motte sin Citation bevise med Upartiske Vidne, efftersom De Jndlagde Vidne Vare Johan Torsens Egne Tienere.

For Det Andet begierer hand dilation udj sagen, Efftersom Hr. Peder For otthe dager hafver taget Citation udj samme sag. at bevise Andet, som immellom Johan Torson Oc Hr. Peders Sønner er passerit.

Parterne effter tilspørgelse hafde intet Videre i Retten denne gang at Jndlegge.

Parterne blef Jndkaldet oc forreholdet en venlig forligelse, HVor da blef saaledis imellom dem afftalt, at al ting, hvad imellom dem hid intill passerit Var skulle vere Død oc Magtisløss, paa saadan Vilkor,

1. At de erklærede hver andre, ey at Vide med hvor Andre , Andet, end dett, som Ærligt ehr, oc det som passerit Var at vere skeed i Vrede oc hastighed Uden nogen betenksomhed. 2. at Hr. Peder her effter skulle ANstille sig høfligen oc finligen mod Johan Torsen i all god omgiengelse Det Johan Torsen oc paa sin side, lofved at Ville Giøre. 3. At Hr. Pede4r skulle rette sig effter Soerenskirfverens Dom, Angaaende Hr. Pders Egen forligelse om Saugen, hvor imod Johan Torsen lofvede, at Derosm Hr. Peder sig tilbørligen imod hannem sikcher, Ville hand en dog ofver Det som forligeslen Jndeholder, tilstede Hr. Peder et par tylter at siære, hvor paa de til god forligelse ragte hin anden handen.

Die 6 December: blef Studiosus Reinholdt Clavssøn citerit af Severino Coccio at møde for Hans Vel-Ærverd: Bispen nærVerende M. Ambrosio Hardenbech oc Hr. Samuel Hansøn som oc skede, hvor Severinus Coccius gaf forre, at bet:e reinhldt hafue forleden Onsdags afften, da hand gich af Bryllopet fra Lacritz Snd, ofuerfaldet ham paa gaden oc ilde tracterit ham Reinholdt begierede, at Severinus Coccius motte Det med lovlig proff bevise. Hvilket Severinus Coccius lofuede at skulle ske. HVor effter , de effter Varsel igien skal møde.

Die 13. Decembr. Præsentib. Clariss: Dno. Episcopo. M. Ambrosio Hardenbech. Dn. Otthone Johannis, Dn. Jano Severinj, Dn. Johanne Daberg, Clavdio Nicolai, Dn, Samuele Samuelis, Dn. Jano Jonæ. møtte igien effter forrige afskeed Severinus Coccius med sin Vederpart Reinholt Clavsøn effter forregaaende lvlige Varsell, oc da fremlagde Dns Sev. Coccius sit Jnlæg, som i Retten begierede, at Det Hæderlige COnsitritz Ville Vidne om hans lefnets Forhold medens hand hafaver Værit Collega Scholæ. Om hand iche altid hafuer Verit en fredelig person, oc aldrig Verit Citerit for nogen Trette oc Uroe? Oc i sær begierede Rectoris Vidne om hans forhold i skolen, om hand i skolen iche hafver forholdt sig fredeligen, oc iche skraffet nogen dissipel imod Ordinantzen, oc et ophisset nogen af Collegis til at Castigere ogen dissipell? Der til suaris, at naar Sev. Coccius paa en enden tid, detsøger, skal der til svaris. Ellers Jndlagde Dns Coccius en testification af Johanne Munthenio, som er oplest. Reinholdt mente, at Tings Vidnet var iche saa rigtiget, som det burde, Ville derfor Citere dett ind for Høyere Ret til paakiendelse. Parterne effter tilspørgelse, hafde intet Videre i Retten at referere. Sagen blef optagen til i dag otthe Dager, Jmidler tid har Reinholdt Clavsøn For OfuereVerdommere Tings Vidne at Jndstefne til paaskiendelse, hvad hand der udj kand hafve at sige, oc Dereffter til bet: tid Uden Videre stefnemaal her for Retten at comparere.

Eodem die fremstod Søfren Klocher fuldmektig af Bornj Oluffsdatter oc Jndlagde Udstedde Ciation i sagen til oplesning, som oc skede. Noch blef Jndlagt Et Sogne Vidne Under fire mends bomerke, Noch Sogneprestens testification om hendis forhold. Blef oc raabt effter Reyser Men Var iche at finde oc.

Effterdj af det Sogne vidne her i Retten Jndlagt, befindis Borni Olsdatter af hendis Ektemand Reyar for 12 Aar siden at Vere forlat, saa oc hun imidler tid at hafue skichet sig Ærligen oc skicheligen, Det oc hendis Sogneprest Hr. Peder Pederss. Skrifftligen om hende attesterer. Da effter Ordinantzens medfør tilladis Bornj. Olsdatter ett Andet erligt Ækteskab effter Guds forsiun.

End Comparerede Æddj SVendtz datter, som i lige maade hafve ladet sin Æktemand for Retten Citere for bort løben, effter Citationens Medfør, som blef oplest. Noch fremlagde et Tings Vidne fra Tellemarken. Lest oc paategnet.

Effterdi atf et Rigtig Tings Vidne bevisis, Æddj SVendtz datter for 10. Aar siden at vere af hendis Æktemand TOrgildtz Vigluren Uden nogen Gifven Ssrsage forlatt, oc hand imidlertid med tvende andre qVindfolch aflest barn. Vide Vi iche rettere at Kiende hende io frit at maa stande, sig med en anden Ærlig Mands person effter Guds forsiun Ækteligen at Jndlade oc fra den forrige aldelis at Vere skildt.

Anno 1673

Den 12 Febr. NærVerende hans Exc. H. Cancellarij Fuldmegtig, Velfronemme Pder Hanszen Raadman, Hans vel-Ærv: Bispen M. Niels EneVoldzøn Randulf, M. Ambrosio Hardenbech, Hr. Otthe Hanss. Hr. Jens Søfrenss. Hr. Hans Daberg, Clavs Nielss. Hr. Samuell Hanss. Hr Jens Jonæss. blef Handlet om Capitels taxten paa Kirkernis Jndkomme effter SædVenlig Maeeer oc saaledis sluttet udi Effterskr. Maade : For Anno 1672

j løb smør tex. for. . . . . . . . . . . . . . 7 Orter. 12 sz.

1. Td Been Korn. . . . . . . . . . . . . . . . . 8

1. Td blandings Korn. . . . . . . . . . . . 4

oc Det som falder Ringere. . . . . . . 3 1/2

j Wog Fisch. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4.

Men hvor Raafisch giffuis

Da giffuis Der af for j W. . . . . . . 1 eller oc at giøre

Regenskab Uden for effter Markets gang.

De Andre Varer tagis effter SedVandlig taxt.

Med ganske Capitels Consen hafue Thomas Christensøn ofuerlefuerit til Rectorem De Resterende Sklens brefue oc Documenter Jndtil Videre Clarering.

daniel Knip effter lovlig Varsell møtte for Det Geyslige Consistorio oc blef da sat til rette for sin Modtvillighed baade mod Gud oc hans tienere oc dergos foragtet Sacramentet udj Nj Aar tid, oc i andre maader lefuet for forargeligen med sine qVinde, til med foragtet flittige ofrmaning pc Varsel Gifuet af den Gunstige Øfrighed ofr et Aar siden. HVorfor hand er endnu er paamindt Jnden fiorten dage at Jnstille sig til obenbare skrifftemaal, vis det iche skeer, da at excommunicere ham.

66.

Harmen Knudzøn med sin QVinde blef oc fremkaldet, hvor manden gaf sin QVinde et got akutzmaal, men self Vedgich hand sine forseelser med hinde. Hvilken hans forargelige lefnet hand afbed hos den Gunstige øfrighed, som oc blef ham efffterladt, med saadan paamindelse, at Dersom hand Videre Anstiller sig forargerlig med sin qVinde, eller i Andre maader teer sig Uskichelig udj menigheden, Da at skiche ham i Jern ned til Bremmenholm som er Fange, slæb oc træll sin lifs tid. Jmidler tid skal det qVindfolch, som hand besof, af Øfrigheden tilkiende Gifuis, at hun Vorder byen for Vist.

Den 28 Febr. lod Rector Clavs Nielsøn Citere for hans vel-Ærværdighed bispen, Niels Ebbesøn Studios: Nærverende M. Ambrosio Hardenbech oc Hr. Samuel Hanssøn. Angaaende en Supplication som Hans H. Exc. Guldenlov er Hvilken Supplication bet: Niels Ebbesøns hand fantis tegnet. Supplicationen fantis Uden dato Men Hans Høy-Exc. paaskrifft fantis Undertegnet den 22. Feb. Ao 72. Her hos oc fremlagt M. Arnoldj Erklæring daterit den 7. Feb. 72.

Rector tilspurdte Niels Ebbesøn om det Var hans hand som fantis Undertegnet? eller oc om Hand Hafver ladet en Ved fuldmagt Undertegne? Hvor til hand svarede, at hand hverken har eller hafver ladet sit nafn Undertegne, til med hafver hand iche noget tilnafn af Lærke. End bekiente sig, at Hafve Værit paa de tider her i Norge hos Hr. Henrich Rearsøn, da Supplicationene blef hans Høy. Exc. ofverlefuerit.

Dernest tilspurdte Rector, Niels Ebbesøn, om hand nogen sinde self eller Ved nogen Anden hafue ladet giøre Anfordring om Skolens Kost penger, da hand freqVenterede her i Bergen skole? Hvor til hand suarede, at hverken hand, eller nogen Anden paa hans Veyne hafue søgt nogen Oc iche end til datum.

Die 25 April. Præsentibus Dnc Episcopo, M. Ambrosio Hardenbech, Dn. Ottheone Johannis. Dn. Jano Severinj. Dn. Samuele Joh. Dn. Jano Jonæ møtte udj Retten Rector Scholæ, som hafve ladet i rette Kalde Peder Wandell, beskichet Cantor her Ved Bergens skole. Bet: Cantor møtte i egen person, Saa oc Con-Rector Edv: Edv. med samptlige Collegis i Bergens Skole. Cantor blef fremesket at fremlegge sin bestallnings bref, men fremlagde en Copie, en paa Ubeseglet papir, som blef Casserit, oc tilholdet at fremskaffe Originalen, hvilken hand gich effter , oc siden fremlagdt i Retten, oplest oc paategnet. Rector Der imod Jndlagde sit Scrptum och effter den første post Vidnede Con-Rector, at Det er saa i sandhd, efftersom befindis i Rectoris første post. Dett samme oc testerede menige Collegæ.

Peder Wandel effter tilspørgelse Kunde iche heller negte det.

Til den Anden post suarede Con-Rector at Der Rector examinerede dissiplerne udj Musicen, fantis De ilde informerit. Det samme testerede Matthiss oc David.

Til Den Tredie post suarede Con-Rector oc Collegæ, at Det saa i sandhed sig befantis.

Til Den Fierde postis Jndhold bekrefftede ConRector oc Collegæ saaledis at Vere.

Rector Scholæ fremlagde fremdelis en testification Under Hr. Otthes oc Hr. Johans Hender Der med at Ville becise Cnatorem at hafve ofvertred Den Anden post i hans instruction. Noch fremlagde Rector en Anden testification Under Hr Jens Søffrensens oc Hr Jens Jonæsøns Hender som oc blef oplest oc paategnet.

Mere forregaf Hr. Jens Søfremss. oc Hr. Jens Jonæss. effter tilspørgelse at engang da Cantor Musicerede i Korskirken motte Hand holde op, maaske fordj hand befantis beskienket, Det Matthias oc Davis, som med Musicerede, bekrefftede oc effter pdichen skede ingen Music. For Uden Dette forsømt at op varte pro offertorio udj et bryllop, Der hand dog hafde taget løn Derfore.

Til Den siste post suarede Søfren Koch at ham iche Var Vitterligt det som Rector oc Cantor talte privatim med hin Anden, Men dette hørte hand at Cantor svarede, ieg agnoscerer Iche Eder for min Magistrat. Rector svarede, saa bør i ansee mig tanquam Magistraum Jntermedium. Cantor svarede der til, Dett iche skal ske. Dett samme testerede Matthias oc Davis, lagde oc dette der till, at Cantor da hand Gich Ud ad skolen, sagde hand til Rectorem, ieg Vil iche høre mere paa eders Uhøflige ord.

Peder Wandel Cantor til Dette svarede intet, men begierede Copi af Rectoris Jndleg, saa ville hand med Attest svare Der till. Det oc blef bevilget Oc Der paa gafvis dilation til nestkommende Onsdag, Da igien her for Retten Uden Videre Citation at Comparere.

Ultimo Apr: bief igien holdet Consistorium, oc da fremlagde Cantor sit Jndleg som for Retten blef oplest oc paategnet. Rector begierede at Con-Rector med Collegis motte yderligere svare til Den Anden Qvæstionis membrum, effter De ichun tilforn hafve svaret Generaliter? Der til svarede Con-Rector, at hand som tilforn fremdelis begkiender at Jngen af de bet: Dissipler Kunde siunge 3 tacter ferdig. Matthias svarede Det samme, at Der Var ingen som Kunde siunge ett tact tilgafns. David bekrefftede Det samme.

Til Det Andet svarede ConRector, at Det Var saa, som hand før hafve bekient.

Rector mere begierede, at Matthias Ville yderligere forklare sin ord om Cantoria forseelse i Korskirken effter Pastorum testification? Det befantis tilforn af Matthiæ forrige bekiendelse. Som oc Davids.

Effterad af Rectore Scholæ Ved Con-Rectoris oc Collegarum vidnisbyrd er bevist, Cantorem Pder Wandell her til Dags ringe frukt at hafue giort hos Dissiplerne i Musicen, saa Vel Vocall, som Den Jnstrumentall, hafver ey heller den paamindelse hannem af Rectore gifven paa adskillige Tider sig til nogen forbedring optaget: Men tvert imod Leges Scholasticas sig med stor Ulydighed mod hannem opsett, hafver och iche effter sin jnstructs jndhold med sømmelig flittighed oc skichelighed udj Kirkerne opVartet etc. Hvor ved hand i en oc Ande nmaade sig imod sit Bestalnings bref hafver forsset, oc hand Dog, nu her for Retten hafver lofvet der paa hereffter at rqaade paa saadant boed, saa intet billigt ofver hannem skal kunde Klagis. Derhos pa hafuer nu hos Rectorem deprecederit oc afbedit Den Ulydighed oc opsetzighed mod ham her til Dags hafver beviist, med tilsagn, Det har effter iche mere at giøre, Hvorpaa ham end oc er OfVerlefVerit Leges scholasticas den post om lydighed mod Rectoren Scholæ at igiennom læse sig till effter retning . Da hafver Vi Denne gang i mildhed ofverseet med forbet:e hans begangne forseelser dog dersom hand hereffter Videre inhotentz begaaer, Da Disse tilligemed de Andre at stande hannem Oben forre, Oc imiler tid hans bestalnings bref at foblifue i Bispens forVaring, Jndttil hos hannem fornemmis nogen forbedring.

67.

Den 27. Junij blef holdet Consistorium, oc Da Hans Kongl. May: Skattebref ad dato den 11. Mayij 1673 oplest, HVor paa hans VelÆrVerdighed Giorede spørsmaal, om nogen er til sinds at ligne skatterne om igien paa Capitulet, eller oc at blifve Ved Den forrige ligning, HVor effter skatterne tilforn er gifvet? HVor til en Hver suarede, At en Hver Ville blifve Ved den ligning Giort er.

I - N - J.

dic qvibus ex cavsis, et eris mihi magnus Apillo,

Hoc patest chartæ spatium sic amplius orbum ?

Die 6 Avgustij NærVerende Hans Vel-ÆrVerd: M. Niels EneVoldzøn randulf, M. Ambrosio Hardenbech, Hr. Otthe Hanssøn, M. Yans Daberg, M. Clavs Nielss. Bleching, Hr. Samuel Hanssøn, Hr. Jens Jonæsøn, Møtte i Retten paa Bergen Dom-Capitel effter gifven Varsel Thomas Johansøn oc Susanna Stadsdatter. Effter tilspørgelse hvorfor Thomas Johansøn iche sig her for Retten til bestemte tid at møde? svaredet at hand imidler tid har Verit paa sin Reyse til Frankrig, oc da af Capere optagen oc opbragt, oc der for iche kunde møde. Maren Stads Ved sin Procuratorem lod Jndlegge sit Jndleg, som blef oplest oc paategnet. Noch blef i Retten af Stats Marj Jndlagt en beskichelse til Siver Willomsøn som blef oplest oc paategnet.

Parterne Effter tilspørgelse benegtede sig intet Videre for retten at hafve at Jndlegge.

Blef afsagt: At effterdj Thmas Jonans øn iche effter Vorits seniste affsigt har søgt effter at kome udj nogen Venlig forligelse med sin trolofuede festemø oc hendis Venner, Men endoc nu her for Retten ladet sig forlyde med adskillige haarde ord mod hende, sigende Dergos, sig hende iche mere at begiere til Æktefelde: Pigen Susanne Stads dater Jngenlunde Vil sig til nogen affection med ham forstaa, men hart paastaar denne Trolofvelse at Vore skeed mod hendis Villie, oc førend hun sig med sin Moder, oc Formundere her i byen Kunde Der om raadføre: Moderen oc Jngenlunde till Dette Ekteskab sit samtyche Vil tilstede, men begierer jendis Datter der for at motte bfries. Hafver Vi Derofr iche retter Kundet Kiende, end effter ordinantzens tilhold De Articuler om trolofvelse, at denne trolofvelse iche bør at holdis, Men hver af dem fri at stande med Andre sig udj ekteskab at Jndlade. Oc her med hvad ord eller skrifft som i denne sag imellom dem passerit er , at Vere Dødt oc Krafftis løs.

Die 19 Avgustj blef holdet Consistorium, oc De oplest Hans Kongl: May: Aller Naadigste bref, Angaaende De De Trende paabudne Bede Dage.

Den 27 Avgusti NærVerende Hans Excel. Fuldmegtig Peder Hansøn raadman hans velærdVerd: bispen M. Niels EneVoldzøn Randulf, Hr. Otthe Hansøn, M. Clavs Nielsøn Rectore Scholæ, Hr. Samuel Hansøn. Hr. Jens Jonæsøn Fremkom Hr. Johan Castensøn her for Retten, effterad hand Var indraabt. Jlige maade blef paaraabt Hr Giert Junger, som iche møtte, men Ville Ved en Procuratorem Jndlegge en Seddel, som iche blef for got Anseet, effterdj hand var tilsagt personligen at møde, og bør self at suare til hvis poster Bispen har ham paa sit Embeds Veyne at tiltale, Hvorfor atter Capitels tieneren blef henskichet effter Hr. Giert Junger, self i retten at møde, Men bet: Capitels tienere fant ham iche, effter ad hand haffue sagt ham paa adskillige Stæder. Jlige maade effter loblig Varsell møtte Hr Knud rasmussøn gvarnisons prest, sampt Clavs Christensøn Klocher til Nykken. Oc effterdj H. Hiert iche personligen nu for Retten hafver mødt, ochand igien tilsagt alvorligen i egen person for Retten nu Kommende mandag hora octava at møde, saa fremt iche udj hans abvæsen skall hentis prof oc dom ofver ham.

den 3 Septembr. blef igien holdet Consistorium, og da Nærverende Hans Exc: hr Cancellario, hans vel-ÆrVerd: Bispen M. Niels EneVoldzøn Randulf, M. Ambrosio Hardenbech, Hr. Jens Søfrensøn, HmClavs Nielsøn Rectore, Hr. Samuel Hansøn, Hr. Jens Jonæsøn, øtte igien for Retten Hr. Johan Castensøn med sin Domestico Hr. Giert Junger som effter seniste Afskeed blef tiholden egen person att møde.

68.

Effterad Hr. giert Junger Var af bispen forreholdt adskillige sine Favter hvor med hand sin forrige strenge forplict allerede ufj adskillige maader hafver ofverltraadt, hvilke forsselser hand og iche kunde fragaa. Derpaa blef igien Hr. Johan og Hr Giert Jndkaldede, da Hr Giert begierede, at Mand denne gang Vilde bære ofver med ham, med hans Menniskelige skrøbelighed, lofuede derhos at hand her effter Ved guds Naade sig at bedre og rette. Hvor paa hand strengeligen blef forreholdt, Først Ganske at entholde sig fra Brend Vin oc sterk Drik. 2. at hold sig reputerlig og iche løbe omkring dagligen paa gaden eller søge De huus, hvor Erichendis vare falf holtis: saa og sky saadannis omgiengelse, som gifue Andledning til Druchenskab og Anden Uskichelig Væsen. Derhos blef ham og tilsagt, at effterdj mand endnu denne hang Ville se ofver med ham, og fornemme hvad forbedring hand effter sit løffte Ville giøre, Da skal Hr Johan her effteriche forplikt Ver hannem nogen Underholdning udj sit huus at forskafe, ey heller Videre ham at giffue end den før omaccorderede løn, Men Hr gGiert tiltengt Vere, sig Det self paa andre steder at foskaffe, Dog saa beqVemmeligen, at hand altid Kand vere tilrede naar hans tieniste af Hr. Johan paaskis, Dog, Dersom Hr. Giert lader nu her effter saadan forbedring i lif og lefnet paakiende, som Vi formode og ynske, paatVifle Vi iche, Hr Johan lader sig io da, og findis imod ham VellVilligen.

Den 10 Septembr. NærVerende hans VelærVerd: Bispen M. Niels Enevoldzøn Randulf. M. Ambrosio Hardenbech, Hr. Otthe Hansøn, M. Clavs Nielsøn, Hr. Samuel Hansøn, Hr. Jens Jonæsøn, Møtte for Rætten H: Mogns Mognsøn Medtiener udi Guds ord till Hougs Prestegield, som haffde lade Citere H:Peder Hanss. Sogneprest till Eidsfiords Prestegield udi Nordfiord, Paa Hans vegne frem, stod H. Samuel Hanss. att Svare, Steffvningen bleffv liudeligen oplæst. Hr. Samuel bleffv tilspurt om hand var befuldmegiget att Svare, hvor till hand svarede Ja. Her Samuell sagde, H: Peder allrig att haffve veigret sig udi betalning att erlegge, uden alleene Dennem att Være imellem nogen tvistighed om Aabod paa gaarden, hvilchet H. Samuel paa Hr. Peders Vegne begiærede tillforn at Liqvideris. Effterszøn Hr. Peder Hanss. icke selffv personligen møtte, effterdi de forestaaende bededage ere szaa nær for haanden, daa optagis szagen indtill den 22 OCtobr. nestkommende.

Til samme tid og sted møtte Hr. Jwer Erichssøn, som hafver ladet i Rette Kalde Hr Jens Bugge ved lovlig Udstedde skrifftlige Citaion. dem først blef forreholdt en venlig forening. Hvor til De begge lode sig beqVemme, Og effter adskillig imellom handling blefue De saaledis forligte:

1. At den TVistede part udj Hamre følger Sl. Lehnis boe tillige med Det Andet af H. Jens Bugge, til Hr Jwer transporterede godtz, Hvorfor Hr. Jens skulle til H. Jwer ofverdrage alle brefue der paa. Og Hr Jwer igien til H Jens de omforligte penger at erlegge. 2. De omtvistede 18 Merker Jorde godtz i Hofve følger Lodvigs Middelstorohs Arffuinger effter Presternis Skiffte, Eller Hr. Jwer, till hvilken de hafuer transporterit dem, Hvorpaa Hr Jens hafver til Hr. Jwer Detz adkomst brefue at lefuere, Derimod igien er billigt, at dersom Lodvigs Arfvinger hafver tilholdt sig Det som Hr Jens af Presterne Var tillagt Nemlig en Ege seng for 12 RXDr, den da gien enten skadisløs fra sig at lefuere til Hr. Jens, eller oc 12 RXDr derfor.

Den 16 Sept: NærVerende Hans Exc. fuldmegtig Peder Hansøn raadman, M. Niels EneVoldøn Randulf. M. Ambrosioi Hardenbech, Præposito, M. Clavs Nielsøn Ractore, Hr. Samuel Hansøn, Hr Jens Jonæsøn. Møtte Peder Lacritzøn Foget ofuer Sundømr paa sin egen, Povel vildenhelm procurator paa Almuens veyne, sampt Hans Gram, paa Hr. Niels Frisis veyne møtte for Retten og indlagde en liden Seddel i hvilken hand begierer, at bet:e Hans Gram Ville lyse forfald, Medens had er hiemreyst at forrette Bededagene som forrestaar. Peder Lacrsøn i Retten fremstod, oc Jndlagde en Stefning ofver Hr. Niels som er oplest og paategnet.

Peder Lacritzøn effter Stefningens oplesning besvergede sig ofver Hr. Niels at hand iche effter sin paaskrifftis paa Stefningen tilhold nogen ongen fuldmegtig udj sin sted hafde beskichet i Retten for sig, effterfj hand slef iche formedlest forfald, som hand forreVender Kunde møde, sidende Der hos, sig Vel at hafve adskilligt mod Hr. Niels att fremlegge, som hand Dog motte Jndeholde, effterdj ingen var tilstede, som Der paa Kunde svare. Og begierede, at hand motte fra pdichen Supenderis indtil sagens endelig Uddrag. Povel Vildenhielm fremstod paa Almuens veyne og forregaf, at hand nu ingen Stefning hafde at fremlegge, berettende, att Hr. Niels hafde taget originalen fra Stefne læseren til sig, hvor om hand fremlagde En skrifvelse Under trende Mends hender til Fogden Peder Lacritzøn. Tilspurte Der hos Hans Gram om hand hafde i den sag mod almuen paa Hr Nielsis Veyne noget at indvende? Hvor til hand svarede Ney, Jntet Videre end den Seddel som allerede i Retten er indlagt.

Sagen er optagen til Den 22 Octobr. Hr. Niels Da i egen person at møde for retten, og da atfremlegge i Retten Almuens Citation in originalj og hans Vederparter, Da igien Uden nogen Videre Ciation her for Retten at Comparere.

Anno 1673 Den 22 Octobr. præsentibus Hans Excellentzis fuldmegitige Peder Hanss. raadmand, Superintendenten M: Niels Enevoldss. H. Otte Hanss. Hr. Jens Søvrenss. M:Hans Daberg Lectore, Rectore Sch. Clavdio Blechingo och Hr. Jens Jonæss. fremkom for Retten paa Capitulet ædsorne Procurator Hans Gram paa elline rasmus Daatters Vegne, szom haffde ladet indsteffvne sin ecte Mand Gunder Baarss. fraa hvilchen hun begiærede ved Dom att skillis fordj hand udi mange aar haffde hende forladet ved bortreyse. Gunder Baarss. bleffv paaraabt men ingen bleff funden paa Hans begne til Veddermaals tale. Der effter bleff Steffvningen ff Hans Høy-ecell: Guldenløve udstædet liudeligen oplæst for Retten. Ydermeere Jndlagde bet: Hans Gramb it Tings vidne aff Bergen Byting, som bleffv oplæst oc Derforuden vidnede Sognepresten H. Otte Hanss. baade om tiden daa de tvistende Personer vare Komne i Ecteskab, szaa oc om tiden Daa Gunder forlod hende, nemblig att Dett var hen med siuff aar siden, item att hun haffde skichett sig vell, szaa att hannem iche var giffven nogen aarsage till Saadan desertion.

Herpaa bleffv affsagt, att effterdi Gunder Baarszøn paa Dett siuvende aar haffver forladt sin Æchte qvinde Elline Rasmus Daatter, oc bortreyst uden lands, hun dog baade for och imidler tiid szig ærligen och Vell haffde skichet och icke giffvet hannem nogen aarszage till szaadan uæovlig desertion, daa effter Ordinantzens tillhold tilstædis hende, szig udi it andet Echteskab att Jndlade.

Eodem die effter førrige tagen affskeed bleffv fremkaldet Wandæfflis oc Søvde kk. Sognemænd, som haffde ladet Citere Hr. Niels friis. Paa Almuens vegne møtte Procurator Povell Wildenhielm, Hr. Niels bleffv paaraabt, men var icke endnu Kommen, eller nogen paa Hans Vegne att Svare, men effterszøm paa Disse tilder er ont Vejrligt indfalden, bleffv Dett opsat till dag otte Dage, att fornemme om hand till den tiid enten selffv Kand Komme eller nogen Fuldmegtig beskiche.

Til sammetiid fremstod och Jens Jenss. Procurator paa Fogedens Peder Lauritzøns Vegne, effter førige Steffvnemaal oc affvisning, som Liusde Fogedens forfald formedelst nødvendige forretninger paa Hans Maytz Vegne, oc szom hand i lige maade haffde ladet citere Hr. Niels Friis, som nu formedelst forbe:te aarsag icke møtte, bleffv den sag iligemaade optagen till i Dag otte Dage.

69.

Samme tid møtte och H. Mogns Mognss. effter førrige affviisning, szom haffde ladet indsteffvne Hr. Peder Hanss. Sogne Prest udi Eidsfiord, Men formedelst SVeirligetz forhindring var Hr. Peder Hanss. icke fremkommen, hvorfor bleffv sagen opsatt, indtill Hr. Peder Hanss. ankomst till Byen, Daa skall Hr. Mogns derom giffvis Varsel. eller oc indtill Hr. Peder nogen anden paa sine Vegne befuldmegtiger.

Eodem die blef Hr Peder Brandall, med sine Jndstefnede for Retten frem Kaldet, oc da fremstod Jens Olsen fuldmegtig af Hr. Peder Brandall, oc i Retten jndlade fire Documenter, som hand begierede for Retten at motte oplæsis oc paategnis. Hr Christoffer i Borgen møtte iche, ey heller nogen paa hans Veyne. Studiosus Jens Jwersøn møtte paaa Provistens Hr Christen Hegelunds Veyne. Citationen blef oplest oc paategnet. End blef oplest en Supplication til hans Excel: Hr Cantzeler oc hans Vel-ÆrVerd: Bispen, oc paategnet. Videre blef en beskichelse til Hr Christoffer oplest oc paategnet. Jens Jwerss. fremlagde Hr. Christen Hegelunds Jndleg til oplesning, som oc skede. Hr. Christen potestation med Hr Peders formeninger blef i Retten fremlagt. lest oc paategnet, siden giemt oc ForVaret indtil Videre effterdi hverken H. Christoffer self eller nogen paa hans Veyne i Retten møtte.

Sagen blef i lige maade optagen til i Dag otte Dage om nogen paa Hr Christoffers Veyne Kunde indkomme at svare til Jndførte process.

Effter forrige Afskeed bleff igien Den 29 Octobr NårVerende Hans Excel. Hr: Cancellario, oc Hans Velærverd: Biscopen. Hr Otthe Hansøn, Hr Jons Søfrensøn, M. Clavs Nielsn Rectore Scholæ. Hr Samuel Hansøn, Hr. Jens Jonæss. Comparerede igien for Retten Ædsoerne Procurator Pofvel Vildenhelm, Fuldmegtig af Vanæfle oc Søfde Sognemend. Hr. Niels blef endnu paaraabt, men møtte iche, ey heller nogen paa hans Veyne. Povel Vildenhelm Jndlagde Almuens Videre skrifftlige Ærklering Under 24 mends Signeter, som blef oplest oc paategnet. Nest for dette blef Jndlagt en Copie af Den Citation som Hr. Niels fra sine Sognemend hafue til sig tagey, som oc i Retten er oplest oc paategnet. Siden fremstod Jens Jensøn ædsoerne Procurator paa fogden Peder Lacrsøns Veyne oc Jndlagde en protestation ofver Hr Niels Friis, Under Fogdens egen hand som blef oplest oc paategnet. Noch blef Jndlagt et Tings Vidne til oplesning oc paategnelse, Her paa ædskede Jens Jensøn Dom, saa Vel som Povel Vildenhelm Dom ofver Hr. Niels Fris.

Afsagt:

Blef afsagt, Effterdj af De Trende Mends Missive til Fogden Peder Lavrsøn som her i retten er Jndlagt, saa Vel oc af Hr Nielsis Egen paatagnelse paa den Stefning, med hvilken hand af Fogden er Citerit, noxom bevisis Hr. Niesl Fris lovoligen at vere Stefnt, saa vel af Almuen udj deris sag, som af Fogden i sin sag, Men dog iche enten self hafver Ville møde Ey heller nogen fuldmegtig paa sine veyne at suare, eller noget skrifftlig om hans lovlig forfald at fremlegge, beskichet.

Hafver Vi iche rettere Kundet Kiende, end at Hr Niels io for Uloflig Udeblifvelse bør at giffue sine Vederparter paa begge sider billig Kost oc tæring, oc derforuden at have forbrudt sit Stefnefald effter loven Hvilke effter de Geyslige privilegiers 7 Artic: bør at komme fattige preste Enker till gode. Hvor imod endnu til ofverflød Hr Nielsis Vederparter af Søfde oc Vanæflis Annexer skal Vere tiltengt hannem Ved ny Stefning at tiltale, att møde her for Consistorium Monets Dagen effterad Stefningen lovlig blifver forkyndet, Da endelig Dom Jmellom dem Uden Videre ophold at gange. Til hvilken tid oc Fogden P. L. s. Da hafver udj sin sag Uden Videre Stefning sig her for Consistorium att Jndstille.

Samme tid fremkom i Retten Jens Olsøn Fuldmegtig af Hr. Peder Brandall Saa oc Jens Jwersøn Studiosus paa Provistens Veyne. Hr. Christoffer i Borgen blef paarabt, men endu iche Møtte, ey heller nogen paa hans Veyne. Videre, end som før, blef iche noget i retten fremlagt.

Afsagt: Efftersom Denne sag nu iche, effter Stefningens Jndhold, Kand forre tagis til nogen lovlig forhør oc paakiendelse, formedelst Hr. Christoffer i Borgen som her udj fornemmeligener interesseit oc ankjlaget, hans Udeblifvelse oc absondrelse fra Retten, Da Ville Vi Denne Gang hafue Den afuiist til en beleyligere tid af Aaret, nemlig til Den 30 Marij som er Mandagen effter Dom. Lætare Til Hvilken tid, Hr. Peder Brandall Ved ny Stefning hafver Hr. Christoffer oc Andre Vedkommende lovligen at tiltale at møde her for Consistorium med mindere denne tvistighed Kand i midler tid udj Venlighed Vorde imellom Dem forenet oc afhandlet, hvilket skal endnu stande Dem frit fore:

1. Men effterdj udaf Hr Christoffers egen paaskrifft paa Stefningen noxom er beviist, at hand lovligen er steft, oc har Dag iche enten self Villet møde ey heller nogen fuldmegtig paa sine veyne at suare, eller noget skrifftliget fra ham at Jndlegge, fremskichet, Uanseet befindis udaf Hr. Chrisoffers skrifftlige suar af Borgen Den 25 Jan. 73. paa Hr Peder Brandals skrifftlige tilspørgelse af Nordall den 27 gvemb 72, at hand self hafver tilskyndet Hr. Peder at rette sigeffter Øfrighedens resulution, som tilholder hannem, at Jndstefne Denne sag her for Consistorium, Ønskendis Da Gierne at Der paa Kunde Komme ende, hvorimod hand Dog handler nu, oc TVert imod T. B. 4 Cap. skiuder sig fra loflig Dommere, Der med at spilde Hr. Peder sin Rett, hafver Vi iche rettere kunde forrefinde, end Hr. Christoffer bør at giffue Hr. Peder billig Kost oc Tæring, oc Der ofr Yden at have forbrædt sit Stefne fald effter loven, Hvilket effter de Geysligis privilegium siuende Artic, skall Komme fattige preste Enker til gode, men.

2. At Hr Christoffer iche har tilbørligen respecterit oc rettet sig effter hans Høye, Excell. Guldenlovis Stefning, i hvad hand oc udj sagen self oc Stefningens Jndhold K8unde formene sig at hafue at sige, men Ubesindeligen skrefuen paa Den at hand iche veed sig noget paa Capitelet :/ hvor hen hand dog tydeligen oc Klarligen Citeris oc Jndsteffnis /: at have at bestille før end som Dom er ganget i sagen till hiemme ting, Derfor bør hand at Jndstaa paa sine behørende høye steder for hvis ham i saa maader Kand tiltalis.

3. At Hr Christoffer lader sig tyche at have Ved T. B. 6. 4. oc 8 Capitler saa vel som CHrist: 3tj: recess. Artic. 8. god føye til denne sin Udeblifvelse oc Rettensz spilde, Da som Vi iche fornemmer Der noget at talis om De sager, som for Consistorium Jndstefnis, men udj Kirke Ordinantzen til hvilken H. Christoffer som er Prestemand, heller burde at holde sig end til T. B. oc lovbøgerne, (1) finder Vi Fol. 26 at Presterne befgalis at gifue Deris brøst tilkiende for ProVisten, oc hand at skaffe det saa hos Superintendenten at allting Kand flyis i lafue, at Guds ord ey maa komme udj noget ont røkte af nogen kif oc trette, som Presterne hafue tilsammen, hvor effter Hr. Christoffe4r udj den tveistighed imellom ham oc Hr. Pder Brandall, burde frem for all anden

70.

retter gang have self Villigen, effterdj denne sag iche Kunde Componeris af Povisten, lenge siden Jndskøtt sig for Superintendenten, at De af ham Kunde føris i lafue, Uden Vidløfftig oc forargelig trette oc Klemmer til hiemting oc Herrits ting som Hr Christoffer beraaber isg paa.

II.

Dernest Fol. 85. siger Ordin. at hver som ar nogen prestmand at tiltale for nogen Geyslig Sag, Da skal hand tale ham til for Herrits Provisten eller Superintendenten udj Stifftes Lehnsmandens NærVerelse, hvorfore det burde Hr. Christoffer at hafue rettet sig Der effter, oc effter følgende Stefning Jndstillet sig her for Superintendenten Udj Lehns Herrens NærVerelse, besynderlig, effterdi stefningen formelder om Urichtighed udj at Arfue skifftis forrettelse, oc dessen procedeurer som Provisten effter De Geysligis Privilegier har holdet, oc Hr. Christoffter som en Formyndere er Jnteresserit udj, hvilken forretning Prouisten har sit Ansuare for sin loflige Ofuer Dommere her for Consistorium, oc i saa maade af Kongl. Naade oc de geyslige Privilegier en geyslig sag, Hvorfore af Hr Christoffer Denne Sag Ubilligen Kalden lumpen oc Ringe Penge sag, Der iche er nogen Capitels sag, saalenge Den iche, Der for af lovlige Dommere er Kiendt oc Anseet, besynderligen oc bekiender Hr Christoffer self udj sit skrifftlige suar til Hr Peder af Borgen den 25 Jan: mz sig at have Verit vitterligt, hvorledis aff Ørigheden Vaar af vigtig Aarsage oc betenkende beordret Denne sag her for Consistorium at Jndstefne. Thi har Vi iche rettere Kundet Kiende, end at Hr. Christoffer for saadan sin gofue forbrydelse mod Ordinanzen De Geysligis Privilegier oc sin Øfrigheds resolution oc Raadføring bør Denne gang at bøde til fattige Preste Enker 50 RixDr, oc Der hos Vere alVorligen paamindt her effter sig fra saadan eller desslige trodzighz imod sin Øfrighed oc Ordinantzen at entholde, oc tage are, saa fremt hand iche Vil hen falde Under den straf som Ordinantzen Fol. 34. Alle Urolge oc Ulydlige Prester truer med.

Til samme tid hafde Velagte Gofried Bang Ved Hans Høye-Excell: Ciation ladet i Rette Kalde Hederlige oc Vellærde Mand Hr Jwer Erichsøn paa Ciationen sig skrifftligen resolverit, ay hand iche Kunde Komme, Effterdj hand iche hafue bekommet Monets varsel. Blef Der paa afsagt:at fordj Hr. Jwer Erichsøn sig hafue at bet: Aarsag excuserit, skulle Det beroe til den 31. Martij, hand Da Uden Videre Citation Møder her for Retten, at andsvare Gotfried Bang.

den 3 Decembr. Præsentib. Rev. Uno Episcopo M. Niels EneVoldzøn Randulf, M. Ambrosio Hardenbech, Hr. Otthe Hansøn, Hr. Jens Søfrensøn, M. Hans Daberg, Rectore Scholæ M. Clavs Nielsøn, Hr. Samuel Hansøn, Hr. Jens Jonæsøn. Møtte i Retten Anne Gregoris Datter som hafde Jndstefnet sin Ækte Mand for Desertion udi 14 Aar, saa oc for begangne Hoer udi Ækteskab med nogle qVindfolk, hvor for hun begierede at skilles fra hannem, Ciationen blef oplest, noch en testification Undet Trende hender om Johannes Nielsøns forseelse. Herpaa afsagt, at Endelige dom Denne gagng iche Kunde ske, Effterdj Ciationen iche er Udsted effter Ordinantzen, Men faaar tage ny Stefning.

Den 5 Decembr. Præsentibus Re. Dn. Episcopo M. Nicolao Randulf, M. Ambrosio, Dn. Otthone, Dn: Jano Severini, M. Joh. Daberg, M. Clavdio Nic. , Dn. Samuele Joh: møtte i Retten paa Bergen Dom-Capitell Bonde Lehnsmand Lavrits Mundall som ved hans Høy: Excell. Citation lod i rette Kalde H. Povel Brandall oc Madtz Søfreenssøn Kolocher til at aflegge Deris sandhed effter Stefningens meldning, Dissligeste Hr. Anders Gaarman til paahør som alle personligen møtte. Ciationen blef oplest oc paaskreffven. Hr. Anders Jndlagde Laughmands Dommen och af den lod opleste den post af Laugmands tilspørgelse til Lars Mundall oc hans interessaenter om De hafde noget Videre i Retten at Jndlegge? Hvor til De suarede Ney. Lavritz Mundal beraabte sig paa at hafue Verit hos Dn. Præpostium i hans Velærvd: Absents oc begierede at motte faa sine Profv til forhør paa Capitulet Jndstefnt førend Dom gich for Laugmanden. Hvor til Dns præpostius diss hafde. . . . . . . . . . . . . . Men sagde den tid til Lars Mundal at effterdi det Var en Ministerialsag, hvor udj hand ingen Commission. (?) af Admod: Rev. Dn. Episcopo udj hans absents at dispensere, gaf hand ham det raad at hand Ville for laugmanden naar sagen skulle ageris, begiere dilation til Dni Episcopi Hiemkomst, hand da kunde sine Vidne for Capitulat indstefne.

Blef saaledis afsagt, at Effterdj Lars Mundall iche haf fuldt Dni Præpositi raad, oc for Retten af Laugmanden begieret dilation Diss profue for Capitelet at Jndstefne, førend Dom gich i sagen, oc i lagumands Dommen befindis Lars Mundal, sig iche videre at have hafft at Jndlegge eller forregiffue, men endelig Dom i sagen begieret. Hafuer oc nu Laugmandens Dom for Hof Retten indstefnet, oche tilforn fra saa lang til Bispen har Verit hiemme fra sin visitation stefnt diss profue for Capitulet, førend, effter tagen Ciation til hofretten, oc nu tiden, at møde er fast i henderne, Saa Detsiunis, at Vere Hr Anders præjudicerligt, om hand, som hand i sit Jndleg for Retten, forregifver Kunde Ved lovlig tid oc respit have at tilveye bringe, Lars Mundall oc hans interessenter Deris bag paa laugmandens Dom forhverfuede Verker oc beseglinger til SVeckelse. Hvorfor Vi nu iche har Kundet tilstæde hannem diss profue, Denne gang at lade føre.

Die 10 Decembr. Psentibus, Peder Hansøn Raadmand, Rev. DnEpiscopo, D. Præpostio M. Ambr. Hardenb. Dn. Otthone Johannis, Dn. Jano Sev. M. Nicol. rectore Scholæ, Dn Samuele Johannis, Dn. Jano Jonæ. Møtte i Retten paa Bergen Dom-Capitell Anders Agdesten som Ved hans Høye Excell. Ciation, hafue ladet i rettee Kalde H. Nathaniel Madtzøn, som iche i Retten Møtte, men Ved sin Fuldmegtig Morten Madsøn Lod fremlegge i Retten sit Jndleg. Ciationen blef oplest oc paategnet. Anders AVdestewn Jndlagde sin Supplication til hans VelÆrverd: med paategnede hans VelærVerd:

71.

resolution. H. Nathanaels Skrifftlige Forligelse blef oplest oc paategnet. Videre blef fremlagt til oplesning Een Cipie af hans Høy Excel. Ciation af Fogden Johan Torsen ofuer Anders Avdesten for Sagens ophold, med Videre af Dets Jndhold. End mere blef Anders AVdesteens Jndleg for Retten oplest oc paategnet.

H. Nathanael Madtzøn loed sit Jndleg Ved en Anden Jndlegge, self møtte hand iche, oc ey lyst sin Undskydning, hvorfor hand iche self kunde i Retten møde, hafde iche giffuet nogen Skrifftlige fuldmagt paa sine Veyne.

Effterdj H. Nathanael iche effter Stefningens Jndhold, enten self personligen er mødt her i Rette, ey heller nogen fuldmegtige paa sine Veyne at svare, beskichet, Det Jndleg som oc paa Hr. Nathanaels Veyne her i Retten er Jndlagt, findis hverken af Hr. Nathanael self skrefuet eller Underskrefuet, kand Denne tid i sagen iche gange Dom . Men tilsigis her med H. Nathanael. Alvorligen, at hand effter samme stefningens tilhold, møder i egen person til Den 21 Januarij Nestkomnis at ansvare Citanten, til hvilken tid oc Anders AVgesten har at forskaffe i Retten enten, den stefning in Originalj, som Hr. Nathanael ofver ham hafver taget den 17 September 72 Oc siden med sin paaskrifft den 13 Juny 1673 remitterit til Kongl. May. Foget i Sundhorlehn, eller oc en Reigtig Copie der ad Under Soerenskrifverens Egen hand lydendis ord for ord, om alt hvis Der udj findis, oc paaskrifuet.

Eodem die møtte i Retten Anne Gregorij Datter som paa ny ved Ciation i Retten lod Kalde sin Æktemand Johannes Nielsøn som oc personligen i Retten møtte. Anne Jndlagde H. Anders Gryttens Testification om hendis forhold, oc hans forseelse med et qVindfolk. Effter tilspørgelse, begiente Johannes Nielsøn sig TVende gange med leyermaal hafve forseet i AkseVolds Gield, Første gang med et qVindfolk Ved nafnr Bornj, den Anden Apelune Aamunds D: Framdelis blef Hr Johan Castensøns Testification om Annes forhold i sit brød oplest og paaategnet. Johannes Nielsøn blef tilspurdt om hvad Aarsage hand hafde tilo at forlade sin ÆkteqVinde? her til svarede hand , at hand hafde iche strot Aarsage til at forlade hende, men bekiende sig, Diss Vær, groVeligen mod hende at have forseet. Johannes Nielsøn lod sit Jndleg til oplesning i retten fremlegge hvis Jndleg hun ichee kunde benegte.

Blef saaledis afsagt, Effterdj befindis, at Anne Gregorisd: har self først entViget fra sin Æktehosbond, oc Jndladet sig udj horerj med en Anden Ektemand Olle Blaksta, er oc med samme Mand siden hen reyst udj SUndfiord, da oc foragteligen afslaget sin egen Ektemands Venlige tilbud at tage hende til naade, Effter hendis begangne forseelse med leyermaal, hvor med hun har giffuet ham stor Aarsag til hvis forseelse hand hafver begaaet, bør dem iche fra hver andre at skillis. Men saa fremt de af Øfrigheden for deris forseelse benaadis, bør de her effter at lefue tilsammen, som Christlige Ektefolk sømmer.

Eodem die møtte Anders Riveness i Retten paa Marite Nielsdatter Veyne, som hafve ladet i rette Kalde sin trolofvede festemand, der for 3 Aar siden er bortrømt, effterad hand hafve aflet barn med en Anden, skal have samme foster myrdt oc dræbt. Citationen blef oplest oc paategnet. Jngen møtte paa hans veyne, ey heller self.

Effterdj befindis Olle Torkildzøn Hallendall siden hand Var trolofuet med Marrite Niesldatter at have forseet sig udj leyermaal med SynneVe Nielsdatter, sampt Mord paa hendis forster oc 7 Aars bortrømning vør marrite Nielsdatter for hendis Troloffuede qVit at Vere, oc at maa i et andet Erligt Ekteskab effter Guds forsium Jndladis.

Eodem die møtte i Retten Olle Tue som hafve ladet sin Trolofvede FesteqVinde i Retten fremkalde til fraskillelse for hendis paakommende SVaghed effter trolofvelsen, hvor om CIationen Videre medler, Ciationen blef oplest oc paategnet. Enkens Søn Olle Larsøn møtte paa sin Moders veyne, bet. Olle fremlagde H. Christoffers Testification om dets beskaffenhed, hvilket Sønnen Vedstod.

Effterdj Boel Matthies Datter, effter trolofuelsen med Olle Aamundzøn er bfundz med saadan svaghed Melancholie oc Sindzens for Virring at Vere beladen, saa hun iche til Ekteskab at forrestaa huus, børn oc tivende, som em Madtmoder hør oc bør, er bezVem, Oc hand nu derfor begierer fra hende at skillis, Effterad hand i tre Aar forVagtet om Vor Herre i denne svaghed nogen forandring Ville Giøre, Maa de Vere hin Anden qVit, oc ham tilsted udj Andet Ekteskab sig effter Guds forsiun at Jndlade.

Die 17. Decembr. Psentibus Rev. Dno Præposito M. Ambrosio Hardenb: Dn. Otthone Johannis, dn. Jano Sev. , M. Clavdio Nicolai, Dn. Samuele Joh. Dn. Jano Jonæ udj absents af hans Excel. Hr. Canceler oc hans Velærv: Bispen, som lod isg for Anden forfald at excusere, Møtte i Retten paa Bergen Dom-Capitell Christen Brovteffe som i Retten lod Jndlegge hans Høy-Excell. Citation Med hvilken Karen Nielsdatter lod fremkalde i Retten sin Æktemand David Lavritzøn for hand i 12 Aars tid har forladt hende etc. som i Retten er oplest oc paategnet. blef oc til oplesning fremlagt et Tings Vidne om dets beskaffenhed.

Effterdj Karen Nielsdatter ved Tings Vidne hafver bevislig giort at hendis Ækte mand David Larsøn har forlat hende for 12 Aar siden oc hun siden ingen Videnskab om ham har bekommet, hvor hand er henkommen Enten hand er lefuende eller død, dissligeste ochsaa i samme Vidnisbyrd hafuer et got Skutsmaal af Sognepresten saa oc af Almuen om hendis Christelige lefnets forhold imidlertid, Da befries hun for dette Ækteskab, oc Effter guds forsiun tilladis et Andet Ærligt Ækteskab.

72.

Den 7 Jan. 1674 Præsentibus, Rev. Dn. Episcopo, M. Ambr. Harb. , Dn. Otthone Johannis, Dn. J. Severini, M. Clavdio Nicolaj, Dn. Samuele Johannis, Dn. Jand Jonæ møtte Povel Vildenhelm Procurator Fuldmegtig af Vanæflens oc Søfde Sognemend oc Jndlagde en Citation lfver Hr Niels Friss som er oplest oc paategnet. Jens Jensøn Procurator møtte ilige maade til at forVente dom iellom hans Principal oc H. Niels Fris.

Hr Niels Friss møtte iche ey heller nogen paa hans Veyne.

Effterdj Hr Niels Friss Ved en Anden hans Høy Excel: Citation er hid til Consistorium Jndaldet til den 21 Jan. Da er denne Sag til bet. tid optagen, at da tillige kand gaa Endelig dom i Sagen.

Effter ofvenbet: afsigt blef igien holdet Consistorium den 21 Jan. udj hans Exc. Vice-Cancellarij Fuldmegtig Peder Hansøn Raadmand oc da Dom afsagt imellom Vanæflis oc Søfde Sognemend oc H. Niels Fris, sampt Fogden Peder Larsøn oc Hr Niels Fris ofuer Værende Procuratore Povel Vildenhelm oc Procuratore Jens Jensøn. Hr. Niels Møtte iche, ey heller nogen paa hans Veyne. Verte fol:

Eodem die fremkom Jens Jffuersøn S. S. Theol. Studiosus fuldmegtig paa Profuistens veyne H Christen Hegelund, oc Jndlagde hans Høy:Exc. Citation til oplesning, som oc skede. 2 Num. a. b. Presternis attest om KKe tienistens beskichelse af Profsten strax effter Hr Madtzis dødelige afgang. (3). Hr Hans Hildekande Missive oc Relation om Hr. Nielsis Jndtrængelse i wolden. (4) Hr. Hansis Adversel til Hr Niels førend hand Jndtrengede sig i Woldens Mengihed. (5) Klocherens oc tvende Mends testificatz om Hr Nielsis Suar. (6) Profstens advarsell till Hr Niels med Nielsis Mundtlige suar. (7) Hr. Nielsis skrifftlige Suar til Proffsten. (8) Hr Nielsis Suspension fra Embedet. (9) Hr Nielsis Suar der till. (10) Proffstens Jndleg. (11) Hr Nielsis begiering om Jndsettelse i Wolden svard der paa Bispen. (12) Kongl. May: braff Hvor udj forklaris den benaading Hr Niels hafuer hafft. Derpaa blef Sagen optagen til den 26 Jan. nest effter.

Eodem die Møtte i ligemaade H. Nathanael Madtzøn effter forrige afsigtis tilhold, til samme tid møtte oc Anders Agdesten, Ciationen blef for H. Nathanael lydeligen oplest: Der effter blef i retten lagt Hr Nathanaels Citation ofver Anders Agdesteen oc oplest: Hans Agdesten Jndlagde end at jndleg til oplæsning, hvor udj hand begierer Dom. Hr. Nathanael blef tilspurdt om hand iche paa den giorte forligelse hafue bekommet af Anders Agdestuen 28 RXDr oc Etpar Øxen? Hvor til hand suarede sig det at hafue bekommet. Effter tilspørgelse hafde parterne intet Videre i retten at Jndlegge. Sagen er optagen til nestkommende Fredagt effter pdichen, da Dom skal afsigis.

Neste fredag effter blef igien hodet Consistorium, oc parterne igien personligen møtte. Hr. Nathanael Madtzøn lod et Jndleg til oplesning Jndlegge. Partene blefue tilspurte om de ville Jndbyrdis forlige sig med hin Anden? Der til svarede Anders Agdesten: at hand Gierne Ville Vere tilfreds Med sin Sielesørgere, naar hand Kunde vere skadisløss, blifve fri for allis tiltale i denne sag, oc lefue i rolighed her effter. Hr Nath. her imod, paa det iche nogen skulle tenke, at hand modtvilligen hafde paaført Anders Agdesten nogen fortrengsell eller tribulats erbød sig at igien giffue hannem, det som hand hafde oppebaaret af hz paa denne Saygs Veyne ofuer de RXdr oc der for fornøye ham inden førstkommendis Pintze dag.

Efftersom den 13. Novembr. 1672 er Ganget dom her for Constitorio mellokm Menigheden i VanEblis oc Sødve Sogner oc deris siælesørgere Hr Niels friss, saa Vit sbegge parter hafde tilforn Verit forhørte imod Hver Andre i Profstens visitation som skeede udj Sødve Kirke Dnca VII post Trinit: 1671 Oc Hr Niels da for adskillig U-agtsomhed oc forsømmelse i sit Embedes opVarning, effter Norg. Ordin: andledning Fol. 34. sat til ette oc paamindt oc Kient til straff oc bøder til fattige Prest Enker: Men som Vi samme tid iche noget Endeligt Kunde Afsige udj de beskyldninger som Menighedens 4 Befuldmegtige dannemend paa deris oc Menige Almuens Veyne hafde for oss udj Retten skrifftligen Andbragt den 7. Febr. 1672, hvor paa oc siden Tings Vidne Var forHverfuet paa Legangers Ting den 4 Juny i samme Aar af Aarsager: 1. Fordi Hr Niels hart beskyldede samme Tings Vidne, saa som det der Usandferdeligen Var skrefuet oc under Forsegling Udsted. 2. Fordi Hr Niels beklagede sig iche noget endnu at hafue for Laugmanden Udrettet formedelst de indstefntis ude blifuelse. 3. Fordj disse beskyldninger iche Vare Ved loulig Stefnemaal indstefnte for oss til paa kiendelse: Derfore det oc i Voris doms Slutning blef saaledis considerit oc afsagt: at Hr Niels burde tiltenkt Vere strax Ved lov oc ræt paa sine tilbørlige steder at udføre det hvor med hand agtede bet: Tings Vidne at svecke eller sig frade tillagde beskyldninger at entledige, oc siden tage Stefning her til Consistorium til sin befriwelse. Men hvis hand det iche giorde inden da førstkommendis Pintzedag, burde Almuen strax der effter Citere hannem ind For os til dom oc paakiendelse udj de poster som deris 4 Befuldmegtige hafde beskyldet oc giffuet hannem sag forre: Mens som Hr Niels, Ganske U-Agtet saadan Vor afsigtis tilhold, sig iche siden hafuer bmøyet, paaAnkede Tings Vidne at sueche, eller noget for lauygmanden til Underkiendelse at Jndkalde, ey heller noget till sin befrielse her for Consistorio att fremføre. men her imod, da derforleden Vaar 1673 var beskichet en fremmet Soerenskrifuere de beskyldninger, som iche udi forrige Tings Vinde Vare indførte til hiemting at examinere oc giffue beskrefuen, hafuer hand iche, effter louglig Varsell, sig Ville Jndstille, hvor ofuer der Ved intet kunde giøres. Udaf det Laugtings Verk forrettet her paa Bergens Raadstue den 29 Octob. 1672 fornemmis oc, at da Hr Niels den tid hafde for laugretten indstefnt Soerenskrifueren Tyge Nielsøn oc hans Medbesaglings Mend anlangende det paa Anchede Tings Vinde, oc for Retten blef tilspurdt, om hand hafde paa sin side nogen proffue i Sagen ført eller at føre, eller noget Andet lougmessigt det indstefnte tings Vinde eller de mod hannem førte proffue med at sueche, Hand da suarede, Ney. end her foruden, da Hr Nielsis Menighed, følgende Voris Afsigt, lode hannem Ved hans Høye exc. Stefning indklade for

73.

Consistorio til den 16 Sept: sist forleden, tog hand med GeValt Stefningen fra Fogdens Tienere som Ankyndiged hannem den udj trende Dannemends Hans Knudsøn Knud Olsøn oc Hans Jetmundzøns nærVærelse, Det, deris under egne Hender Missive til Fogden Testerer: oc der paa siden iche Anderledis respecterit HøyAnseelige Stefning eller Æret Retten, end at stefningen totzeligen hafuer indeholdet, oc iche ladet komme i retten paa den tilnefnte dag den 16 Sept. bekiender frit ud sig Ved tvende hans Høye Exc. Stefninger at Vere indstefnt oc Undsylder sig ey til den tid at kunde møde formedlest de paa nudne Bededage. Oc som sagen af samme Aarsage blef differerit til den 22 Octob. 73 Ja, Atter, Effterdi Hr. Nieols enda iche til den tid erskinnede, Videre opsat i henseende til Veyrligets Vanskelighed til otte dage4r nest der effter som Var den 29 Octobr. da Hr Niels Endnu iche mødte, ey hller nogen fuldmegtig paa sine Veyne at suere, eller noget skrifftligt om hans loulig forfald at fremlegge hafde beskichet: Hvorfore, oc effterdj ingen Stefning, hvilken Hr nIels Voldeligen hafde taget til sig oc Jndeholdt, kom i Retten, Vare Vi for Aarsagede at tilholde Hr Nielsis Vederparter hannem ved ny Stefning at lade Citere for Consistorio Maanetsdagen effterad Stefningen Var forkyndet. Da som Hr. Nielsis Vederparter deris Fuldmegtige er den 7 Jan. i NærVerende Aar kommen for os i Rette oc hafuer fremlagt Hans høye Exc. Stefning, som effter Vor afsigtis tilhold, Var paa ny tagen ofuer Hr Niels oc louligen for hans Bopæll udj hans konis paahør Ankyndet tillige med rigtig Copies ofuerlefuering , den 10 Decemb. 73. Saa den 7 Januarij nu forleden er den fierde Uges eller Maanets dagen fra Stefninfens Ankyndelse: Men som Hr Niels endnuy iche mødte enten slef eller nogen fuldmegtig paa Hans Veyne, oc ey vides hannem nogen louglig forfald at hafue, saa at saadan Hans MotVillige Udeblifuelse nochsom Fiffuer tilkinde , baade hvor lidet hand Agter retten, saa oc hvad føye hand hafuer fafft til alle sine Protester, som hand hid indtil hafuer indvent til Sagens ophold fra en tid til Anden, Thi hafuer Vi nu ingen lengere opsettelse udj Sagen Kunde giøre, men optaget den til i dag den 21 januarij til endelige dom oc Kiendelse.

HVorfore oc effterdj Her Niels friis hafver hafft mere end aar oc dags Dialtion til at udøfre til tinge alt hvad hannem til sin befrielse for de tillagde beskyldninger Kunde Vere tienligst, oc dog aldelis intet der ved Giort eller her for Retten AnViist, hvoraf Kunde fornemmis noget Verk Ganget mod hannem udj denne Process at vere suecket eller Underkient ellernogen opliusning att Ver giort enten udj den ene eller den anden post, som kunde Vere hannem til doge oc behielpning, da oc nu, da Sagen skall Gange til Dombs, entholder sig fra Retten, oc der med ghiffuer sig skyldig udj alle tillagde beskyldninger: Hafuer Vi mottet følge hvad som Ved U-sueckede Tings Vinde oc beædigede Profuer er ført oc Giort udj denne sag beViisligt. Oc derfore Angaaende Menighedens Beskldninger imod Hr Niels, Styche Viis, sbefinder Vi.

1. ANgaaende den Tiuf som Var straffet Ved Kagen oc landforviist, hvilkem Hr Niels skal hafue taget i sin tieniste, effterad hand paa bet: maader Var reffset, oc beholdet hannem hos isg ofuer et halff Aar, oc siden slaget hannem, da de skultis ad: Da effterdj saa Vel af Tings Vidnet taget paa Lechenager ting den 4 Jun 1672 som oc af Hr Nielsis eget jndleg her for retten den 17 Jul. isamme Aar nochsom er Obenbare, at bet: Tiuf hafuer Værit i Hr Nielsis tieniste, Endog hand Undskylder deti adskillige maader, kand Vi iche rettere Kinde, end at Hr. Niels io her Udinden hafuer handlet meget Ubesindeligen oc U-Sømmeligen imod det Hederlige Preste-Embede oc tVert imod Ordinancens Klare ord Fol. 82, som biuder: att Predickere saa som Christi tienere tilbørligt er, skal hafuer saadanne HuuSinde under sig som Kand Vere gud til ære oc Christi KKe til Velfart: Thi som det burde hannem at have Jnseende, paa sit embedis veyne, hvad for folk sig udj hans Menighed oppeholt, Saa burde hand oc, for Alle, see sig elf forre, hvad for folk hand husserede oc holt udj sin tineiste oc iche, Andre til forArgelse oppeholdet saadanne hos isg, som offentligen vare reffsede Ved Bødelens haand, oc LandforViiste for sine Misgierninger, Andseende mand dog Vel kand blifue bedragne med onde oc forArgelige Tiunde, imod sin Vidskab oc Villie. Oc derfore billigen maa hafue dis mere Afskye for dennem som Aabenbarligen ere derfore bekiente.

At Hr. Niels skal hafve slaget samme Kagstrøgen Tiuf, er iche Ved nogen Profue som det hafuer seet, men ichun hørt bøgde røgte der om, BeViist: Dog befinde Vi, at da Proufsten paa Lechanger Ting den 4 Juny 1672 forreholt Hr Niels: At det Var iche sømmeligt, at hand hafde tget en Kagstrøgen Mand i sin tieniste, oc slaget hannem, hafuer Hr Niels det iche absolute benegtet, men suarede: At om saa Var, at det var Skeet, at hand hafde slaget hannem, hafde det iche meget paa sig, thi naar hand skuylle skriffte hannem, motte hand io legge haanden paa Hofuedet: Hvorfore, endog Vi iche, enten effter forbet: profue, eller disse Hr. Nielsis egne ord, Kand tilkiende Hr Niels skylden, at haufe slaget oftbet: Kagstrøgen Tiuf, Saa hafver hand dog udj dette sit Ubetenksomme Svar een Christen, end sige, en Prestemand Usømmelig, talt meget letferdigen om den Hellige absolution oc Skrifften, hvilken effter Guds ord oc Ordinancen med handspaaleggelse stadfestis, oc der med Giffuet paa et Offentlig Ting Allerstørste forargelse til alle som sligt andhørte.

74.

II. Anlangende den Ubillige Troløfeulsis løn Hr Niels skall hafue fordret af Erich Sundall, itz at hand skal hafue sagt til bte: Erich Sundall, da hand paa Tinget Klaget sig for Hr Niels, at hans Søn Joen felt hannem for haard oc opsetzig: din Søn er kommen til Mand, oc er bedre mand end du, oc maa saa snart slaae dig, som du hz, hvorofuer for: Joen oc hans andre Søskinde siden er falden deris Fader meget opsetzig. Da som ingen net oplisuning om denne troloffuelsis bøn ved nogen rigtig proff oc Vidnisbyrd oss er giort af der af kunde Erfaris betz egentlig beskaffenhed, men Det som Erich Sundal derom Hr Niels Kand Vi sig for Hr. Niels, at hans Søn Jon hafde reffuet haar oc Skæg af hz. H. Niels dasuarede: din Søn er bedre mand end du, oc at Sønnen derfore saa snart motte slaae faderen slaa sønnen. Da endog Hr. Niels udj sit Jndleg bemøyer sig fast saadanne sine ord til een langt Anden Anden forstand at udtolke, sampt oc udj aller verste maader Erich Sundal at afmale, oc til sin sags besmychelse repeterer adskilligt, dog Uden hosføyet beViis, denne Sag oc ret ey Vedkommende, Hvilket Vi oc derfore Ville hafue fra os til sine tilbørlige steder hen Viist, kand Vi dog iche Ansee Hr Nielsis ord, som hand bruger til sin egen Undskyldning imod tVende beedigede oc Ufeldede Mends Vidnisbyrd, Men eragter at Hr Nielsis grofuelig hafuer handlet imod den fornufftighed, oc Skiødsomhed, som effter Ordinanscens tilhold øbrt at findis hos en Herrens tinere, til att føre lægedom til Synden af Guds ord: J det hand først, da Erich Sundal klagede sig, at hins Søn handlede ilde med hannem, forrekaste hannem strax udj folkis paahør, at hans Søn var bedre mand end hand. Dernest Giorde derpaa den Ugugelige Slutning, at Sønnen motte saa snart, slaa faderen, som faderen, Sønnen, Hvilket strider baade imod Gud oc Natuens love: Thi om endskiøn faderen Var en Syndere, saa som Hr Niels forregiffuer om Erich Sundal oc Sønnen i saadan henseende en bedre Mand, saa uphører dog iche der Ved, enten den Naturlige Relation, i hvilken Faderen agtis Værdigere end Sønnen, som hafver sin Herkomst aff Faderen: Ey heller det Gudommelige bud, effter hvilket Børnene staaar under foreldrene, oc bør at hædre oc ære dennem, Ja oc ofuer bære oc skiule deris brøst, saa fremt, de Vil nyde Velsignelse, oc iche hendfalde under Chams forbandelse, hvilket Hr Niels burde retteligen hafue betragtet, oc der effter talt til fredeligehed oc Endregtighed imellom faderen oc Sønnen, Saa det kunde hafue Verit til opbyggelse baadefor dennem oc Andre, besønderligen, effterdj det klagemaal høris alt for mange stæder paa landet, at børnene lefue oc omgaaes ilde med deris Gamle foreldre.

III. Angaaende Christen Tue som paa sit yderste skal hafue Klaget sig at motte ligge oc bort døe uden prest, HVilket Hr Nielsis Vederparter formener at hafue Værit hans skyld, fordj hand effter sin Ordination oppeholt sig i Norfiord, førend hand til Sundmør Ankom: udj denne post expostuleris for strengeligen mod Hr Niels, Effetrdj (1) Den afdøde mands Sønner hafuer profuet, faderen iche at hafue begiert nogen prest, efftersom det iche Var uden 5 Uger siden hand Var til ALters. (2) Kunde den Sl. Mand ladet Sognepresten Hr Madtz kaldet til sig, om hand Var prest begierendeis, effterdi Hr. Niels som Capellan Var enda iche andkommen. (3) er iche Vitterligen, at H. Niels siden sin Ordination hafuer taget nogen forsømmelse til at komme til sit kald oc betrode Mengiheder, Saa hand for denne psot befries.

IV. Angaaende, at Hr Niels hafde om Vaaren Ao 1671 liust predichen udj Sødve Kirke, men reyste nogle dage tilforn ud til en Borger Madtz Frandzøn, blef der besiddende oc forsønte pdichen hvor ofuer et barn, som Var ført til Kirken døde Anden dagen der effter uden daab. Herom findis udj Tings Vindet trende mends Halsten Pedersøn Nordall, Gregorius Gregoriusøn ibidz oc Oluf Jffuersøn ibidz som skulle hafue Verit faddere paa barnet, deris profue: Hr Niels udj sity Jndleg negter iche forsømmelsen, men tiden, sigende: det att Vere skeed Dnca 4ta adventus 1670 som bte. Mend Kalder Vaaren 1671. Hvilket om saa Var oc Hr Nielsis bare ord kunde anseis imod trende Mends beedigede proffue, siunis os dog forseelsen at Vere lige stor, enten den er skeed paa en Søndag i Advent, eller en Søndag om vaaren der effter. Men Andgaaende forsømmelsen i sig elf, da endog Hr Niels Vil Aarsage den først: at hand effter got folkis begier, sampt ocsaa det løffte fiort Hr Oluf at Ville hielpe hannez med en tieniste etc. Var ojm Onsdagen ante Dncam 4tam Advewntus udreyst til Madtz frandzøn, menendis sig tiligen noch der fra att Ville komme til Sødve KKe om Søndagen. Dernest at hand Ved storm oc sterk Veyr blef forhindret ey at komme til Sødve kirke til SØndags tienistis forretning. For det Tredie, at hand om Mandagen kom til Sødve udi et sterk Veyr, oc der hand hafde fornummet, tvende børn at behøfue daab, sente bud effter børnene, hvor af det ene fremkom oc blef døbt, Men det Andet barn, da det skuylle føris ti hannem oc saa at døbis, blef Under Veys af Snedref oc SVaghed dødt: for det fierde, fordi barnet var 11 dage gammel da det døde, Hvorfore Hr Niels formener det udj Sin saligheds Middell at Vere forsømt at foreldrene i det de ere iche komnme til hannem udj hans huus med barnet førend hand reyste derfra Onsdagen: Saa Kand Vi dog iche eragtye saadan Hr nIelsis forre vending oc Undskyldning Suffisant imod saadan en groff forsømmelse: Thi

(1) hafuer Hr Niels endnu iche ved nogen rigtig oc ædtagne profuew giort becisligt at Vere af nogen begieret at komme ud til Madtz Frandzøn til nogen Embedtz forretning udj Hr Oles sted, ey heller at hafue samme tid forretet nogen KKe tieniste: Til med hafde Hr Niels

75.

self sin Menighed att opVarte, hvilken hand uden Viktig Aarsage iche burde at forlade besønerligen, paa de Aars tider, da mand veed at veyrliget er allerfarligst oc letteligen kand forhindris at komme, hvor mand gierne Vilde.

(2) Udaf einert Aarøe oc Aslach Tue som vare med Hr Niels paa baad til Madtz frandzøn, saa Vel oc af Ørie lied oc Sifuert Kobbernes deris profferagtis letteligen veyrliget iche at hafue værit strengere end at Hr Niels io med en god baad oc 4 eller 5folk Kund hafue kommet betimeligen om Søndagen til KKen, Hvorfore det vurd Hr Niels afg hafue bemøyet sig der om, effterdi hans egen baad Var for liden, oc laant en større hos Madtz Frandzøn, saa oc forskaffet sig folk enten for penge eller gode ord, dersom hand hafde hafft een ret Jffuer for sin Kirke tieniste: end HerforUden forregiffuer Hr Nielsis Menigheder udj VanEbles oc Sødve SOgner udj deris Jndleg under 24 Mends Signeter oc bomerker indlagt her forRetten den 4 Nov. 1672 at en Mand Sivert Strand self Anden reyste samme dag paa en liden baad fra Madtz Frantzøn til VanEble Jtem at Hr Niels vel Kunde hafue bekommet baad oc folk hos Madtz frantzøn, derosm hand det hafde begieret hvilket med Andet frem biudis til proff oc beViis, om det behøfuedis.

(3) Af Hr. Nielsis egen beretning :/ saa som før er meldt /: forfaris at det barn som er død uden daab, iche døde, da det om Søndagen blef ørt til KKen, Men om Tisdagen der effter, da Hr Niels var kommen til Sødve, oc skichede bud der effter, da det Under Veys Snedref oc Svaghed er forkommet.

(4) Hafuer bet: døde barns foreldre rigtigen forholdet dennem med deris barns fremkomst til daabeneffter Kongl. Udgangne foroening 1646 at lade det føre til KKen at døbis, da tienisten Var berammet at forretis, oc er endnu iche giort beviisligt, at barnet var suagt, førend det kom til Kken, at det giortis endelig fornøden at føre det til Hr Niels i hans huus førend rette Kirkedag Var. effter saadan beskaffenhed kand Vi iche rettere kiende, end Hr Nieols io er skyldig iche allene udj denne Kirke tienistis, emn oc idette barns daabs forsømmelse.

V. At Hr Niels beskyldis at hafue forleden høst 1671 om Michaelis tider liust predichen udj Sødve, men kom løverdagen tilforn ved Middags tider, da folket var Ubereidde, oc en hver paa sit Arbeyd, oc da vilde holde pdichen for dem, men der ham af een deel Sognefolk blef uaret at iche nogen Viste om denne tieniste, men Vare adVarede til om Morgenen der effter reyste hand bort oc foresømte den søndags predichen: da som udj TingsVidnet befindis almuen af Sødve Sogn at hafue paa lechanger ting den 4 Jun 1672 vedstaaet denne beskyldning udj Hr Nielsis egen Nær verelse, oc udj hans Øyen benegtet, at hand iche paa bte: Løverdag hafde tillyst nogen pdichen, men dog blef bekient at hand den søndag pdichede i Van Eblens KKe: Thi fornemmis her udaf Hr Niels iche at hafue hafft den agtsomhed udj Kirketineisternis tillysning oc forrettelse, saa som hannem burde oc Menigheden Kunde Vere eeffterretlige til at komme med hver Andre tilsammen til at høre Guds ord, bruge Sacramentet, oc bede om alle Nødtørfftigheder oc tacke Gud for sine Velgierninger, saa som Ord: tilholder om skichelige Kirketienistis forrettelse.

VI. Andlagndende Den Kke tienistis forsømmelse paa Hellig 3 Kongers dag 1672 da tieniste Var iust i Sødve Kke, oc Hr Niels beskyldis at Vere blefuen siddendis i Jule Gestebud paa Sylte i vanEblen saa almuen motte reyse hiem Uden pdichen: Da Endog Hr Niels til Undksyldning forreVender, at hand fra den dags tieniste blef forhindret af Storm oc opholdet med et barn at døbe som af Søen Var blefuen vaadt, item at hand iche heller Kunde fremkomme offuer land formedlest en stor Elff etc. Saa hafuer hand dog af alt dette intet endnu Giort beViisligt, er oc Urimeligt at et barns Daab, som snart er forrettet Kunde oppeholdet Hr Niels saa lenge at hans Kirke reyse der ofuer motte forsømmis: Til med blifuer udj Tings Vindet Ved trende Mends Knus Andersøn Sylte Jacob Setternæs, oc Halsten Krogen deris Ædtagne proffue stadfestet, Hr Niels Vel Kunde hafue Kommet den dag til Kirken baade til Hest oc til baads, Hvorfore Vi befinde, Hr. Niels at vere udj denne KKe tienistis forsømmelse Aldelis skyldig, oc at hafue forbrudt sig mod Ord. Fol. 16 Hvor Hellig tre kongers dag Klarligen Specificeris iblant de dage som Aarligen bør høytideligen at holdis med læsen siungen oc pdichen.

VII. Anlangende den Søndags Kirke tieniste den 21 jan 1672 som er forsømt udj begge Hr Nielsis Kirker, da hand samme tid Var udj Halle-Hafnen, Da Undskylder Hr Niels det udj sit Jndleg saaledis; At den Søndag Var ingen tieniste lyst, effterdj tiden Var i Henderne, at hand skulle reyste ind til Bergen effter Øfrighedens Citation til den 7 feb. HVilken Undskyldning Vi iche Kand ansee at komme Hr Niels til gode, Thi (1) giffuer hand self tilkiende udj sit Jndleg, at hand om Fredagen som var den 19 Jan. Anammede sin tiende tillige med velfornemme Hans Henningsøn udj Halle hafnen, hvor hand oc forblef til om Søndagen den 21 Jan. burde derfor Hr Niels ligesaa Vel hafue giffuet sig stunder at forrette sin KKetieniste udj et af sine Sogner, som had gaf sig stunder paa samme tider at tage

76.

sin tiende udj Hallehafnen. (2) Er endnu iche af Hr Niels giort beVisligt, at hand enten den 21 eller den 22 Jan. Gaf sig paa reysen fra Sundmør til Bergen, at mand der af kunde eragte hans jilferdighed til sin reyse. (3). var det Tid noch fra den 21 Jan. til den 7 Febr. at reyse med let fartøy fra VanEblen til Bergen, saa hr Niels Uden Aarsage har saa tilig for sin reyse opholdet med Kirke tienistens tilliusning oc forrettelse. (4). hafde hr Niels baaret en retsindig Omsorg for son Menighed, da hafde hand iche siddet udj Halle Hafnen om Søndagen oc ladet sit Sognefolk miste KKe tienisten udj begge hans Sogner. Ey heller forretst bort fra dem, dørend hand sin Sogneprest Hr Madts i Wolden hafde Anmodet om hielp udj hans fraVærelse, hvilket letteligen kunde hafue skeet af ham. Thi Vi iche Andet Kiende, end denne KKetienistes forsømmelse io af hr Nielsis store Uagtsomhed oc Skødisløshed udj hans embede at Vere begaaet:

End her for Uden, er det jndleg, som fra Menigheden i vandEblis oc Sødvees Sogner er indskichet, oc Jndlagt her for Consistorio den 4 Nov. 1672 under 24 mends Signeter oc Bomerke, heel Considerable, idet de frembiuder sig at Ville ofuer bevise ham endnu flere Kketienister forsømmelse, oc hvad Værd hand holder sine Tilhørere udj, skiældende Ærlige mend baade for Hund oc Skielm uden Aarsage, item hvor Ubillig hand hafuer Varit baade i hans Trolofuelisi løn oc Pusefæ, saa hand iche her ladet si nøye med hvad fgattige foløk ere god for at giffue, men endeligen Vil hafue hvad ham self behaget etc. Oc der hos beklager de sig, at som de altid tilforn har Værit med fromme oc gudfryctige Sielesørgere begafuet maa de nu dragis med saadant et forargeligt Menniske der mere søger af menigheds forderfuelse end forretter det som hans embede Udkræfuer bedende, at mand for guds oc deris Saligheds skyld Ville betrakte, hvor ilde de ere farne med den mand som giffuer den Ene forargelse fra sig effter den anden der skielder, truer oc forbander sine Tilhørere etc.

Effter saadan Beskaffenhed, er nu saaledis der om for Retten blefuen sagt: Effterdj Hr Niels Thomesøn friis iche retteligen hafue staaet sit Embede oc Thieniste forre udj sit betrode Capellanie hos VanEbles oc Sødves Menigheder, oc hverken udj lærdommen Værit saa retsindig eller udj gode sæder saa rætskaffen, saa som deten evangelij Tiener der stad i Christi Sted, Vel sømmer, Men som tilfron styck miis er opregnet, begaaet adskillige groffue forseelser, Sær med en Kagstrægen, oc Landfor Viist Tiuf at holde til sin tieniste, Sær med Ubesindige oc Ugudelige ord paa offentlige Tinge, nu imod den hellige absolution oc skrifftemsal, nu imod ddetferde buds ords rette frostadnd. Sær med adskillige sal, nu imod det fierde buds ords rette forstand, Sær med adskillige Kirke tienister om Søndagen oc Hellige dage Ulovlige forsømmelse ocUrigtige tilliusning, Sær oc med et barn som formedelst hans Udebliffuelse fra den tilliuste Kirke tieniste er siden Under Veys udj Snedref oc ont Veyr forkommet oc bort død Uden daab: Hr Niels oc tilforn Ao 1671 udj Bispens visitation er blefuen advaret om hvad brøst oc feyl der fantis udj hans tiniste, effter nogle mends skrifftlige Klagemaal, oc paamindt betimeligen at raade der boed paa oc iche Giffue Aarsage till offentlig Process oc Rettergang mod sig. Men har sligt intet agtet, ey heller nogen forbedring ladet paa Kiende, Men, end oc saa i medens den forrige Sag, da hand oc for adskillig forsømmelse i sit embede Var andklaget, blef Agerit mod hannem, hafuer hand liderligen oc uden nogen lovlig forfald eller forhindring begaaet de Tvende Kke tienisters forsømmelse paa Hellig 3 Kongers Dag 1672 oc paa en Søndag den 21 Jan. i samme Aar. Hafuer oc, forUden de beskyldnnger som af Menighedens 4 befuldm, egtige dannemend ere førte i retten for oss, af 24 Mend paa Almuens i Vaneble oc Sødve Sogne deris veyne et saare ont Vidnisbyrd oc skutzmaal om sit forargelige forhold udj Andre Maader blant dem:

Hand oc nu tVende gange hafuer foragtet retten oc absondret sig ey att ville møder her i Rette til Doms paahør mellom ham oc hans Menighed Allige vel hand ved tVende hans Høye Exc. Ciationer hafuer Verit der til louligen stefnt, hvoraf hand den Eene trodsagteligen hafuer taget til sig fra Stefne læseren oc indeholdet. vider vi iche rettere her om at afsige, end Hr Niels io hafuer forbrudt sit Kald oc Capellans tieniste udj vaneblis oc Sødves Sogner.

Hvad hand ellers Videre bør at lide for den første stefning hand hafuer taget til sig oc Jndeholdet, oc begge Stefninger hand hafuer modvilligen siddet ofuerhørig, det hafuer hand derforUden paa sine tilbørlige høue stæder at andsuare.

Andgaaende den tvistighed imellom Hr niels Friis oc Fogden Peder Lavritzøn, at Hr Niels udj sit Jndlæg her for Capitulet den 17 Julij 1672. hafuer blant Andet indført, at den Kagstrøgen Tiuf, som Hr Niels paa nogen tid hafuer holdet udj sin tieniste, oc siden er beskichet til Bøddel paa Sundmør, er kommen udj bte: Peder Lavritsøns Suogerskab: Da som Fogden Pder Larsøn hafuer taget hans Høye excell. Stefning ofuer Hr Niels at møde her for Consistorio den 16 Sept udi nest forløben Aar, at ansuare oc bevislig giøre saadanne Ærørige ord eller lide derfore, hvilken Stefning hand oc slef hafuer udj retten Jndlagt paa benefnte dag med Hr nielsis egen paaskrifft, hvoraf fornemmis kunde, den at Vere hannem louligen Andkyndiget, Oc Hr Nielsdog hverken til bte: tid eller siden enten den 22 eller den 29 Oct. udj samme Aar, eller oc den 7 Jan. i dette Aar, eller endnu idag hafuer villet møde udj erette end og diss forreskrefne tider oc terminer Være alle til Sagens forhør berammede, hafuer ey heller noget skrifftlig fra sig indskichet Andgaaende samme Ærørige ord, at vi effter Ordinances andledning Kunde midleet dem imellom til en reputeerlige oc Christelig forligelse Ærørige sager oc bør for verslige rett at Kiendis oc dømmi, Thi ville Vi hafue denne TVistighed fra oss af Viist til sine tilbørlige stæder oc dommere.

Afsigt imellom Anders Agdesteen oc Hr Nathanael Madzøn.

Efftersom af Skifftebrefuet andlangende det Skiffte holdet effter Sl. Hr Peder Olszøn Svenning Klarligen fornemmis: at Hr Nathanael ingen videre Ræt hafuer hafft til omtuistede Saug end for Sex Rixdlr som hannem udj Saugen er blefuen Udlagt til sin fordrings betalning: Med hvilke 6 RXdr hand burde Vere fornøyet, oc iche enten Ved Stefning eller Stefnings transport paaført Anders Agdesteen nogen molest eller oppebaaret videre af hannem for samme Saug, end til de 6 RXdr fylestgiørelse: Oc de derfornu, effterad Anders Augdesteen her for Retten Muntligen begierede helst udj Venlighed at Vorde med sin Sielesørgere hr Nathanael forenet udi billeige maader, hvor effter hand siden Kunde for denne sag blifue i rolighed, Hr Nathanael oc nu er kommen udj ret Undervisning, sig iche at hafue veret berettiget mere udj denne Saug aend til 6 RXdr. Oc derfore erbiudet sig at igiengiffue Anders Avgesteen det som hand hafde oppebaaret af hannem, paa samme Saugs veyne ofuer de 6 RXdr paaa det hannem iche skulle tiltenkis at hafue motvilligen paaført hannem nogen fortrengsel eller tibulatz, for hvilket tilbud hand hannem ville fornøye til førstkommende Pintzedag, HVorpaa de oc Venligen her for Retten ere blefne forligte oc hafuer giffuet hver andre hand: Thi hafuer Vi nu iche Andet at Kiende. dennem imellom, end alt hvis som hid indtil udj denne TVistighed hafuer Veret dennem imellom, enten udj ord eller skrifft, her med skal vere ophæfuet, dødt oc Krafftisløs oc iche komme nogen af dennem til nogen skade eller præjudice nogen maade.

Den 26 Jan. ehr igien Consistorium holdet i den sag imellom Prouesten Hr: Christen Hegelund oc H: Niels Friis, nærværende Jens Jwersøn Dni Præposisti fuldmegtig. Men formedelst hans VelærVerd: Barns Uformodentlige død, blef Consistorium igien opsett til nu-kommende Onsdag otte Dager, da Sagen igien Bed endelig Dom skal komme til Endskab.

Die 4 Febr. blef igien holdet Consistorium effter forrige afskeed, nærVærende Jens Jwersøn paa Profstens Veyne, Hr Niels Fris blef atter paaraabt men møtte iche, ey heller nogen paa hans Veyne. hans Velærv: berettede her hos, at førende Hr Nils Fris begik, denne sin Jndtrængsel i Wolden hafde hand Værit her i byen, oc først Ved de 2de Hederlige Dannemend Hr Othhe Hansøn past: til Nykken, oc Hr Absolon Jørgensøn Sogneprest i Jndbig begierede skrifuelse til profsten paa Sundmørd om Jndsettelse till Woldens pastorat, oc siden urgerede det samme skrifftligen, hvor paa blef hannem Giffuen baade Mundtilig oc skrifftlig suar. HVad Mundtlig var passerit, Vedstod Hr Otthe Hansøn som nu self var tisltede, HVad skrifftlig Var passerit blef oplest for Retten. Der effter er Dommen afsagt saaledis:

Efftersom hans Høye Exc. GuldenleVes stefning tagen ofuer Hr Niels Thomassøn Friis formedelst Hans Uskichelige Adfærd oc Indtrengsell udj Woldens Pastorat for os er fremlagt i Retten, effter at den lovligen har Værit forkyndet oc af vedkommende paaskrefuen: da endog Hr Niels udj sin paaskrifft søger at spilde samme Stefing, fordj den er forkyndet for hannem den 22 10br Mandagen i Jule Uge, Hvilken hand siger, loven Kalder dimmel Uge, Saa oc fordj landzloven tillader en Hver Julefred:Kan Vi dog iche Ansee saadanne hans Ugrundede forre Vendinger for Andet end for uloulige udflucter oc Spillfekt med Retten:

Thi I finder Vi ingensteds i loven at Jule Uge Kaldis Dimmel Uge, ey heller at der forbiudis enten i Dimmel Uge eller Jule-Uge nogen stefning at fokyndis, men da icke noget Ting at holdis T B Cap. 9.

2. Er den 21 Jan til hvilken tid Hr Niels er Stefnt flux effter den tid Jule freden Hafuer ende, saa den icke Kunde hindre hans eller Nogens Julefred.

3. Var endoc Her Niels allerede indstefnt udj den Sag mellom Hannem oc hans forrige Menighed at møde her paa capitlet Maanes dagen effter Stefningens Andkyndigelse som Jndfaldt den 7 Jan. sist affuiget da effter Julefredens ende, Saa det kom hannem beleiligt at møde her den 21 jan. effter denne siste stefning effterdj handdog Var pliktig at Vere ongefær paa samme tider tilsæde effter den Anden stefning.

4. Den sag, Hvorfore Hr Niels nu er Jndstent, andgaaar Pastoratet i Wolden, HVorpaa Hand Hafuer Kongl. benaading at Succedere effter nu Sl. Hr Madtz HVilken Succession icke Kand formedelst nogen Andfred eller Julefred Hindris eller oppeholdis, men burde heller af Hr Niels i AllerUnderd. respect til den Kongl. benaading mod sig, urgeris til enskab, dersom hand icke befryctede, at hafue den allerede Groffueligen forskiertzet.

5. Eragter Vi, oc icke forsuarligt, at baade Woldens oc Ørstens Sogner Pastoratet uderliggende, hvor fra Sognepresten er bort død, Saa oc VandEbles oc Sødves Annexer, hvor fra Hr Niels een tid lang hafuer Værit Suspenderit oc nu er afdømt, lengere skal stande hen uden visse Siælesørgere, besønderligen, effterdj Kongl. Mayts Allernaadigste Missive til Bispen af dato 1 Octob. 1673 tilholder, at dersom Hr Niels, effter louglig gangen process oc Rettergang, blifuer skyldig udj de beskyldninger andgiffuen om hannem, Hr hans Madzøn, da skal indsettis til Sogneprest i Wolden, Men om Hr. Niels loulig blef frikient, Hand da effter naadigst meddeelte Kongl. bref skal for bliffue Sogneprest udj Wolden, oc Hr Hans Madzøn indsettis til residerindis Capellan i VanEblis oc Sødves Annexer. 6. Melder Ch. 4. Recess lib. 1. Cap. 1 artic. 27 at Sager som Henjører til Kirke Ordninancen oc Vorder Jndstefnet til Profste eller Lande Mode maa icke Utilbørligen opsettis, men af Lehn Herren oc Bispen effter Ordinancen liudelse skal søgis. Hvorfore vi icke billigen Kand, formedelst Hr Nielsis VrangVished oc uloVlige Udeblifuelse giøre nogen opsettelse udj denne Sag som luligen er Jndstefnt, Men hafuer taget alle brefuer oc documenter for oss, saa mange som udj retten ere indlagde, Oc effter flitig betachtelse.

78.

I. befinder Vi Udaf Det jndleg, som de trende Hederlige Mend Hr Hans Hildekande, Hr Clavs Gantzius, oc Hr Jens Pdersøn hafuer ladet for os Jndlegge med egne Hender oc Høyeste Æd bekrefftet, at Kirketienisten udj Woldens oc Ørstens Sogner, effter Sognepresten Hr Madzis Død oc begrafuelse strax er blefuen af Profsten rigtigen forsiunt oc deelt imellom bet: Tvende Prester, det oc Hr Niels er blefuet tilskrefuet oc Andmeldet, af hvilken skriffuelse er Vorden Copie fremskichet til Bispen fra Profsten, oc nu udj retten AndViist: Hr Niels dog dette Uagtet strax der effter hafuer forladt sine forrige Kirker, oc ladet dem staa Uforsiunede i nogle Uger, oc siden effter sin Hiembkomst trodzeligen begiffuet sig til Woldens Kirke oc Dnca 16 post Trinitat: i forleden Aar med spodske oc Haanlige ord affviist Hr Hans Hilkande som effter sit løffte oc Profuistens Andstalt var Kommen der did menigheden at betiene oc ganske turberit den maade oc skich som Profsten Hafde giort oc tiltaget sig ;/ af egen formastelsze /: Hovet Sognerne tilllige med sine forrige Annex-Sogner at Ville for Valte, til Tienistens store formindskelse.

II. Udaf den skrifftlige Attest under Peder Lauritzen Klocker i Herøe oc Jørgen Panters egne Hender oc Ole aasebøen hands Bomerke Andgaaende den beskickelse oc adVarsel giort til Hr Niels fra Hr hans Hilkande paa bte. dnca 16 post Trinitat. førend Hr Niels indveldede sig paa menigheden i Woldens Kirke, erfaris nochsom, med hvad foragt imod Profstens gode endordning, med hvad haanhed imod Hr Hans Hilkandis vell reglerede intention oc Tienistis tilbiudelse, med hvad ufornufftig pucken oc trodzen til kongl. Beenaadings store Misbrug, oc med hvad forArgerlig Forset til den heele menighedz perturbation hand er fremkommen til Herrens Tieniste at forrette oc Antage, i det hand sagde frit oud udj diss bte: Dannemends nerVærelse at Hr Hans hafde der intet at bestille: forbød ham hverken med Skrifftestolen, Alteret eller Predickestolen sig at befatte: med Trudzell, at om hand sig der med befattede, hand da siden igien skulle opræde oc offentligen Hanbs Konge bref for almuen forkynde, sigende videre til Klockeren, at dersom hand begynte een sang i Kirken, skulle hand begynde en Anden.

III. Udaf Hr. Hans Hildkandes Missive til Profsten af dato den 16 Sept: 1673 fornemmisz, at Hr Niels samme dag tog sig self all tienisten and oc effter preicken var eendet, oed almuen forstaa sig at Hafue Kongl. bref paa Woldens Kald, det hand oc self af Predickestolen publicerede oc opleste. Oc effter detz forretning, da Klockeren med Almuen begynte at siunge den sævanlige loffsang, begynte Her Niels icke uden stro forArgelse: den rige paa sit godtz forladersig etc. oc med sin U-maadelige raaben dempede den Heele Menighed.

IV. Er obenbare vitterligt, at Hr Niels noget effter hr Madzis død, oc førend hand formastede sig saaledis i woldens Menighed at Jndtrenge var her i byen oc da, effter Mundtlig forsøg ved de TVende Hederlige dannemend Hr Otthe Hansøn Sogneprest her til Nykken oc Hr Absolon Jørgensn Sogneprest till JndViigs prestegield oc Profuist i Norfiord, begierede oc skrifftligen aff Bispen en Befalning til Proffuisten paa Sundmøer Hannem strzx til Sogneprest ratione officij at indsette i bte. Woldens Prestegield oc effter gammel Apostoliske SedVane at tale Hans beste til menigheden, HVorpaa Hannem da baade Mundtligen oc skrifftligen blef forstendiget, at denne sags leylighed Var ved Hr Vice Cancellers oc Bispens Aller Underdanigst memorial andraget hans Kongl. Mayt: HVorfor, førend Kongl. Mayt. Naadigst Villie oc resolution blef fornumet, Hannem icke nogen befalning til Profsten om Jndsettelse Kunde Giffuis: der Hos oc Hand af Guds ord blef Under-Viist om den rette Apostoliske viis at beskickis til menighedens Tieniste. Oc ved de Geysligis Privilegier sampt Ordinancen oc recess. alvorligen formenet ey at misbruge Kongl. Brefue oc benaadinger til sin Ondskabs Patrocinium, Saa oc tilraad, sig fra de mange Hans Menigheds tillagde beskyldninger loyligen at purgere oc befrie, førend hand nogen Jndsettelse i Wldens Pastorar begierede. HVoraf Klarligen fornemmis, Hr Niels icke aff Eenfoldiged oc U-Vittiged, Men af forsetlig Ondskab oc foragt at Haffue begaaet denne sin U-Maneerlige Jndtrengsell udj Herrens Menighed.

V. Udaf Profstens beskichelsis Skrifuelse til Hr Niels, hannem ved Knud Olsøn Ulfvestad oc Knud Stenersøn andviist, fornemmis i lige maader, Hr niels strax effter denne formastelse, at hafue verit skrifftligen af Profsten erindret, decenter oc Høfligen at omgaaes med Kongl. Mayt: benaadings bref, paa Woldens Kald saa det icke Præjudiceerligen af hannem blef Misbrugt, oc at det som er Conditional icke forklaris absolute, oc det som Udkrefuer liffuets oc lærdoms Skichelighed iche Uden nogens Paakiendelse oc Øfrighedens Censur af nogen Myndighed Andtagis baade imod Kongl. bref oc Ordinantzen: Derhos tilspurdt, om hand Ville med Predichen i Wolden oc Ørstens Sogner andholde, førend Kongl. Mayt: bref finligen oc sømmeligen Kunde effterkommis. Hvor imod Hr Niels først udj bte: beskichelse dannemens VærVerelse sig meget Usømmelig, trodsagteligen oc Ubeskedentligen hafuer beteet. 1 Sigende: Det er løgn som Profsten skriffuer. ieg skal gaa paa predickestolen, om end Profsten var self i Kirken tilstede at formene mig det, ieg var tilfreds, at alle Holfuedis prote Var mig imod. 2. SVærende oc folæse Profstens Skrifuelse for ham, oc tilbøde ham Copie der af, iche at Ville høre eller Agte det ringeste ord der udj med mindere hand self motte læse det. 3. beholdende brefuet hos sig der det blef ham lefueret, oc truendis Prouisten at kunde komme hannem i Hundrede RXDr bøder, om hand bilde hannem ilde. Siden ocsaa i sin Missive til Profsten af den 20 Sept. sist forleden hafuer Hr Niels meget stolteligen ladet sig fornemme mod forbr:e Prouistens advarsell Meldende 1. At hafue sagt det udj alle hans Mayts. Benaadings Brefue hannem meddelt: at hand uden all videre forreVending maa oc skall voldens Kald, effter Sognepresten Her Madzis død strax tiltræde oc niude.

2. Argumenterende, at Jngen enten Sententia eller litera Conditionalis er indført i Hans Kongl. bref, derfor hand uden nogen exception :/ alleniste Undertagen Hans Mayts: befalning /: Kand holde sig til Woldene Kald etc.

3. Truende med sine Sær Patroner oc med Kong. befalinig om inqvisition.

4. Ladende Profsten Vide, at hand agtede self at betiene Wolden oc Ørsten, oc at hafue taget en Studiosum som per vices med hannem Kunde betiene udi VanEblen etc.

79.

VI. Udaf den skrifftlige Attest Under hr Hans Hilkandis oc Hr Claus Gantzij egne hænder oc Siuf Andre Dannemend, Knud Olsøn Ulvestad, Knud Hiortoug, Knud Hofdenach, Olle MortensønEisze, Rasmus Mortensøn Eisze, Ole Hansøn Eisze oc Einert Kolgraf deris bomerker som her i Retten er fremlagrt, forfaris oc, art da Bte. Hederlige Mend den 27 Ocrob. sist forleden, udj fornefnte Siuf Dannemends Ner Værelse forkyldede Hr Nielsz fra Profsten effter Bispens ordre oc Egen Concept, een Suspension fra alle Embedts forretninger formedelst disse oc Andre hans forargelige abuser indtil dom Vat Gnget oc Kient, om Hanne Her effter burde at betroes Herrens Menigehder at forrestaa, Hr Niels da meget Ugudeligen foragteligen oc en Prestmand Der Ved Æed Haffuer andlofuet Episcopo ut et Præpostio Suo omne licitum obseqvium Usømmeligen, Hafver forholdet sig der imod, J det hand 1 Slog Henderne tilsammen oc bad Diefflen fare i sig, dersom hand icke skulle reyse til Kirkerne i Woldens Gield at forrette Kirketienisten, oc Hand skulle før dø paa stæden, førrend hand skulle lade sig afrenge. 2. Sagde, at io trodzigere De vare4 mod Hannem, jo trodzigere skulle hand Vere mod Dennem. 3. Sieldende paa dennem, som Hannem noget forargeligt Ville tillegge. 4. Forbandede sig ey at Agte noget fobud førend Der Kom et Andet Kongebref paa Det Hand Allerede Hafde etc.

Foruden Dette Andgiffues oc udjh Profstens Jndleg Her for Retten att formedelst denne Hr Nielsis Formastelse, er der iche blefuen Holden nogen Kirke tieniste udj Ørstens Sogne udi de almindelige Bededage oc Der hosz berettis at udj Sødve Kirke siden St. Johannis oc indtil den 27 Octobr. icke at Vere skeet uden een Søndags tieniste, Hvor om dog paa denne tid icke noget Kand Kiendis, effte4rdj Hverken Her udindne Hafuer Verit stefnt, ey Heller nogen prof oc Vidnisbyrd ført, Men Ville hafue det afuilst til een Anden tid, Endog af Hr Hans Hiklkandis oc Hr Clavs Gantzzij beretning oc Attest letteligen Kand eragtis, Hvorledis Hr Niels Hafuer omsprunget med Kirke tienisternis med een Studioso betiene, i det de siger Utrøcheligen, at Hr Niels Hafue Den Mandag Nemligen den 27 October forreted Kirke tienisten udj Søffde.

Effter saadan beskaffenhed, Saa Vel oc effterdj I. Predichke Embedet tiener os til at faa Guds Aand oc den EVige Salighed, med hvilket Predickerne staa udj Christi sted, som hand self hafuer sagt Luc. 10 HVop eder Hører, hand Hører mig, Saa det er Christus self, som Ved sine Predickere forretter det som Hører predicke Embedet til, Hvilket er Vor største Husualelse i denne Utaknemmelige oc foragtelige Verden, Jngen derfore bør af sig self, uden hand louligen blifuer Kaldet oc beskichet, Understaa sig denne Tieniste i Kirken eller Jndtrenge sig i nogen Sogn, Thi saadanne Kunde iche med en god samVittighed giøre deris tieniste, end sige, at blifue bestandige udj fristelse, Fordj ligesom de tage sig Herredømme til ofuer Sognerne Giøre det iche derfore, at Ville Vide fokets beste med Raad oc lærdom saa fortrycker de oc saa meget som de Kunde al Gudfryktigehed under >gudfryckiges Skin, oc paaføre de Arme sognefolk Ulfve for Hyrder som oc Christus siger Joh. 11110 HVo som icke Gaar ind ad oc en Mordere: HVorfore de som ere Kaldede til noget Kald, oc ere udj lærdom oc lefnet Ustraffelige skall fremstillis for Superintendenten oc af hannem Kiendis om Hanbd er skichelig, tienlig oc duelig til saadan Høye Embede at betiene oc desz for inden nogen til Sogneprest at stadfestis, meget mindere det sig self at tiltage.

Det Altsammen Kirke Ordninancen Fol: 10. 89. 26. 45. 31. 29 oc 28 Saa Vel oc C4. Recess. Lib. 1. Cap. 1 art: 20 Klarligen formelder, HVor effter Hr Niels burde sig at Hafue rettet.

2. Kongl. Mayts: Benaadings brefue paa Woldens Kald om SUccession Effter Hr Madts Skonning Naadigst meddelt Hr Niels Friis iche heller andmelder noget hvor ved Ordinantzens oc Recessens Form oc Maade at Jndsettis udi et lovligt Kald, opHøfuis oc afskaffis, Ja udj Kongl. Mayt: Missive til Bispen af dato den 1 Octobr. 1673 meldis Utryckeligen disse ord: Viid, at Vi aller Naadigst Hafver meddelt Hr Niels Friis residerende Capellan udj VanEblis oc Søfde Annexer paa Sundmør i Bergens Stifft udj Vort Rige Norfge, Voris Aller Naadigste bref at Succedere Hr Madtz Clausøn Skaaning, Sogneprest til Woldens oc Ørstens SOgner, med saa skiell Hand ellers sig udj sit Verende Capellanie udj lærdom oc lefnet sig tilbørligen forholdte etc.

3. Kongl. Forordning daterit Købnenhafn den 21 April 1653 AlVorligen formaner oc AdVarer alle som noget leddigt Kald begierer, at de sig der til skicheligen oc lougligen effter den Maade oc maneer som Ordinancen oc Andre Kongl. udgangne Forordninger medføerer paa behørige steder sig skall andgiffue, oc saa freemt nogen Her imod Ubetenchy sig at indtrenge understaar, Hand a, naar det er Hannem louligen ofuervbeViist, Anden til affskyle tilbørligen at straffes oc icke til noghet Kald effter den dag udi disse Riger, uden sær Kongl. Benaading tilstedis.

4. De Kongl. Privilegier De Geyslige Naadigst meddelte udj slutningen melder oc forklarer den almindelige Kongl. Naade der fore at Vederfaris presterne, at de saadant med skyuldig Underdanighed skulle erkiende, oc sig i høyeste maade beflitte oc lade Vere Angelegen saadant med tilbørlig lydighed igien at temerere.

Er Derfor nu saaledis for Retten afsagt:

At som Hr Niels allerede den 21 Jan. , sist forleden for adskillige sine forseelser er blefuen afdømt fra det Residerende Capellanie udj VanEbles oc Søfdes Annexer, oc der med oc, efftrer Kong. Mayts. Missivis tilhold af den 1 Octob. 1673. Hafuer forskiertzet den Succession udj Woldens Pastorat effter Sl: Hr Madtz Skonning, som Kongl. Benaadings bref Hannem beVilgede, med saa skiell hand udj lærdom oc lefnet sig i bret: sit Capellenie tilbørligen forholte. Kand Vi icke Andet Kiende, End, Den Jndtrrengsell, som Hr Niels sig, paa egen Hand, hafuer forretaget udj Woldens Prestegiels HoVet Sogner, io har Verit meget forArgelig, Ugudelig oc foragtelig mod Guds ord, Kirke Ordinancen oc Kongl. Forordninger om Preste Kald Udgangne.

Oc Derfore :/ saa som Kongl. Forordning dat: Københ: den 21 Apr. 1653 icke br til noget Kald effter denne dag udj disse reiger at tilstæ:dis: Uden sær Kongl. benaadig. Hvad ellers hans formastelse imod hans Ko. Ma. Naadigfste Meddelte bref sig belanger, derfor har Hand paa sine tilbørlige Høye stæder at andsuare oc Jndstaa.

80.

Eodem die blef Capitels text sat for Anno 1673. som følger:

En løb Smør tax. for. . . . . . . 7 R Ort oc 12 sz.

En Wog fisch tax. for. . . . . . 4.

Men hvor raafisch giffues

da gifuis for En Wog. . . . . . 1. Eller oc at Giøre Regnskab

Derfor effter Markets gang.

Kornet er udj hans Kongl. Mayt: Naadigste bref taxerit.

Hvor effter oc Giøris Regenskab.

De Resterende varer Giøris regenskab for, effter SedVanlig Taxt.

Die 19 Marij Præsentibus Hans Excel: Vice Cancellarij Befuldmegtiget Pder Hansøn Raadmand, Hans Velærverd: Bispen M. Neisl EneVoldzøn Randulf, M. Ambrosio Hardenbech Præposito. Dn. Otthone Johannis. M. Hans Daberg. M. Clavs Nielsøn. H. Samuel Hansøn, Dn. Jano Jonæ møtte i Retten paa Bergen Dom-Capitell Ædsoerne Procurator Pofuel Vildenhelm oc indlagde hans Høy Exc. Citation af Coucheron ofver Hr Peder Finde,

Hvilken blef oplest oc paaskrefuen.

End fremlagde Povel Vildenhelm Coucherons skrifftlige Fuldmagt til Major Machodj som oc blef oplest, dissligest en skrifftlige Fuldmagt af bety: Maj. Macholdj till Povel Vildnehelm at procedere i denne sag, som oc blef oplest. Mere blef af Povel i Retten lagt en Copie af hans Kongl. May. brref, Angaaende Comission till visse Mend at begnon. Coucherons Supplication til hans høye Exc. med paategnede hans høyr Exc. resolution blef oc i Retten til oplesning fremlagt oc paategnet. Hr Peder Finde som self personligen i Retten møtte, begierede, at Efftyersom hand fornemmer sig af Couceron at Vere Angiffuen for Hans Høye Exc. som den der sulle have forhverVet denne Konning, at der paa motte nu af ham udj Retten fremlegges hvor Ved hardere at suere, end dett som allerede i Retten er Jndlagt oc oplest, men VIlle formode, at noget her om i Hr. Peder Findis lagde der pa i Retten sit skrifftlige Jndleg til oplesning, sampt paategnet. En skrifuelse af Coucheron til Hr Peder Finde blef oplest. Jtem hans Kongl. May. Naad. bref med Naadigste tilladelse for H. Peder Finde at bebygge sin Grund, Noch en beskichelse af Hr Peder Finde til hans bygnings Mend etc. som blef oc oplest oc paategnet. Blef oc udj Retten Jnlagt Coucherons resolution paa sin Co, iision, sampt paategnet. mere Jndlagde Hr Peder Finde sit Jndleg mod Oberst: Liut. Christian Nielsn oc Coucherons resolutioner For de Høye Herrer i Københafn etc. som oc blef oplest oc paategnet. Fremdelis er af Hr Peder fremlagt i Retten til oplesning Oberst. Cicignons Jndleg mod Hr Pder etc, sampt paategnet. Efftersom Parterne paa begge sider hafde intet Videre i Retten at Jndvende. Da er Sagen optagen til Fredagen for Dca Palmarum som er den 10 Aprilis.

Die 30 Martij præsentib. Hans Ecell. Vice-Cancellarij Befuldmegtiget Pdeer Hansøn Raadman, M. Niels EneVoldsøn Randulf Supwerintendent, M. Ambrosio Hardenbech, Hr. Othe Hansn, Hr Jens Søfrensen, M. Clavs nielsøn Rectore Scholæ, Hr Samuel Hansøn, Hr Jens Jonæsøn blef hans Kongl. May: Naadigste Bref Oplest oc paategnet lydende om den Vestindiske Handels fortsettelse udj Commercien, oc om Nogen Geyslig yst til hafuer udj samme Compagnie med at holde, oc Middeler der paa at anvende.

Der Effter møtte i Retten Hr pdeer Brandall som Ved ny stefnemaal effter forrige afskeeed hafue Citerit Hr Christopher Pedersøn udj Borgen effter forrige i Retten producerede tiltale. Paa H. Christoffers Veyne som en fuldmegtig møtte Hans Dabid, Jligemaade møtte jens Jwersøn paa Profstens Hr Christen Hegelunds Veyne. Hr Peder Brandall fremlagde Citationen, som blef oplest oc paategnet. Effter Hr. Peders Jndleg blef Nogle Documenter udj tallet 9 End Jndlagt. Noch Jndlagt Hr Absolon Testification om Peder Pdersøns Handskrifft. Hans David Fremlagde H. Christophers Jndleg til oplesning oc paategnet. Peder Pedersøns omtvistede Handskrifft blef i Retten Jndlagt, oc Peder Pedersøns siste paaskrifft der udj oplest. En Copie paa Hr Christen Hegelunds, Hr Absolons oc Hr Pders skrifuelser indlagt oc paategnet. Noch Jndlagt en Copie af H. Christopers bevis til mallene Jørgensdatter oc paategnet. Peder Pedersøns tvende Jnlegger det ene Angaaende H. Christen Hegelunds. Det Andet H. Pder rasmussøn Jndlagt oc paategnet. Jens Jwersen effter tilsprgelse hafde Jntet Videre i retten jndlegge Uden det som før i Retten er Jndlagt.

Sagen blef optaget udj betenkning i dag otte daager.

Neste Dagen blef i gien holdet Consistorium, præsentib. hanbs Exc. ViceCancellarij befuldmegtiget Peder Hansøn Raadman, Hans Velærverd:Bispen, Hr Otthe Hansøn, M. Clavs Nielsøn, Hr. samuel Hansøn møtte i Retten Gotfrid Bang som Jndlagde forrige i Rette Jndlagde Citation til oplesning.

Gotfrid bangs Jndeleg blof i Rotten Jndlagt til oplesning oc paaskrefiet-Gottfrod Bang blef tilspurtdt, om hand hafue rettet sig effter forrige afsigt oc hos Presterne søgt sit Udleg paa Arfve tomten Oc Hvor Deris Forretning er til at fremlegge i Retten? Der til suarede Gottfrid Bang, at hand iche af Presterne hafude endnu bekommmet Deris forrtening, Men hvad Presterne paa Arfue tompten udj seniste Forretning haafue ham tillagat, Vil hand holde sig till, Oc hvis ham rester til sin skylds betalning, fomemer hand Hr Jwer af det til sig Jndløste godtz at betale. Hvor til Hr Jwer suarede, hvis Got5frid Ville holde sig til Presternis siste Verk, da hafde hand iche behov at bemye ham en fremmet mande den lange Vey fra mit huus hid til Capitulet, Men Kunde effter see deris Verk førend hand mig tiltalede, formoder sig Rett at tale paa Kost oc Tæring at Vere mog Forbeholden. Til Det Andet, naar Boen iche tilrecker at hand da Vil søge ham, da Formoder hand sig her udj excuserit Effterdj det er Separerit paa Boen, oc engang Ved Dom tilkiendt jnger Worm, oc hvem hun det Ville transportere. Hvilken Gpttfrid Banfd den tid burde hafue søgt, eller oc endnu at søge, om hand synis nogen Ret der til at hafve. Gotfrid Bang formener godtzet iche at Burde Vere fra Steefborn Separerit, forøend Creditorerne blefue fornøyede.

Der effter jndlagde Hr. Jffver sit Jndlegh, som liudeligen bleffv læst oc paaskrffvet.

Bleffv affsagt: Effterszøn Anno 1671 den 1 Julij er gangen dom her paa Capitulet, anlangende arffveskifftet effter Sal: Leene Splidz, Hvor daa dett godz, szom Godfred Bang nu paatelerm, udi szamptlige Creditorernis nærværelsze oc paahør, viitlofftigen er bleffven disputerett, oc endeligen tillkiend Well-ædle Hr. Assistent-Raad Jens Toller och Jnger Sal: M: Jens Schelderup, effter hr. Assistentis udgiffvne Transport, hvor daa och ingen offverbydelsze paa godtzetz indløselsze aff Godfred Bang er skeed, huorfore hand tillige med andre Creditorer,

81.

(effteratt de Creditorer, szom haffde prioritet, forrud deris Kraffv haffde faaet fyllest) er han Viist til Presterne, att de, aff Hvis, szom endaa hos Bøen Kunde findis, eller opspørgis kunde oc burde komme boen till gode, skulle gire hannem udleg effter sin fordring, thj henviisis hand endnu der till, att szøge szin betalning, szaa viit tilstreche Kand: Och ingenlunde Kand tilkiende hannem, at haffve nogen Rætt, til att szøge szin betnings fyllestgiørelsze udi dett, szom allerede andre Ved Dom, ny snart for 3 Aar siden, er tillkiendt, och siden fraa een till anden affhendet och transporteret. Meget mindre H. Jffver, szom dett sziden, aff en fremmed Mand, uden for boen, till szsig indløst haffver, plictig att Være Godfred Bang nogett offver denne szin tiltale att szvare, Men hannem friitt stande, paa Kost oc tæring hos Godfred Bang att tale.

Den 6 Aprilis præsentibus hans Excel: Vice-Cancvellarij befuldmegtigede Peder Hansøn Raadmand, hans Velærverdighed M. Niels Enevoldzøn Randulf Superintendent, M. Ambrosio Hardenbech Præposito, Dn. Otthone Johannis, Dn. Jano Severini, Dn. Samuele Johannis, DnJano Nonæ møtte igien effter afskeed Hr. Peder Braqndal i Egen person, Jens Jwersøn Fuldmegtige af Provisten Hr Christen Hegelund, Saa Vel Hr Christopher Pedersøns fuldmegtig, oc Dommen imellom dem lydeligen afsagt:

Effterad Vi Denne Sag flitteligen hafuer ofver Veyet, befinder Vi saaledis:

1. Andlangende skifftet i sig self holdeen af Proffsten Hr. Christen Hegelund effter Sl Hr. Madts Poffuelsøn den 12 May 1663: Da, effterdj (1) hafuer det nu standet hen U-paatalt flux ofuer 10 Aar (2) B efinder Vi icke Andet, end at io Stærboet retteligen er blefuen ofuerslaget oc liqviderit imellom Sl. Hr Madzis enke oc børn effter den Andledning oc Underretning giffuen der til udj forrige skiffte forrettet af Soerenskriffueren Tyge Nielsøn effter Børnenis Sl. Moder Ao 1660 den 31 Jul. (3) Anker Børnenis Formyndere ALdelis Jntet paa Profstens forretning oc skiffte: (4) Sl. hr Madzis enke, Endoc siden Hun er kommen udj Ekteskab med Hr Peder Brandal, Hafuer oc Gierne Hid indtill holdet oc rettet sig efgfter samme deeling oc skiffte, Oc Uden modsigelse, betalt til Børnenis Fomundere Hr Christoffer Pedersøn Sogneprest i Borgen deris Arfuepart effter deris Sl. Fader 500 RXDr i alle maader effter skifftebrefuets tilhold: Thi Vide Vi iche rettere at Kiende, end at bet: Prouistens skiffte oc Forretniong Under Hr Christen Jensøn Hegelund, Hr Claus hansøn Gantz, oc Hr Jens Pofuelsøn Alstrup deris Egne Hender oc Zigneter, som nu udj Retten er AnViist oc paategnet io bør stande Ved magt. Men

II Anlangende Det udlæg som udj samme skiffte er Giort til Sl. Hr Madtzis børn for Deris Møderne Arf, befragende sig hofvet stoel 1000 RXDr oc Rente 45 RXDr Hvor om endnu tvistis: J det Hr Peder Brandal paa sin hustrue Magdalene Jørgens Datter fordom Sal. Hr Mads Pofuelsøns Effterlefuerske, hendis Veyne formener: Sig oc hende at Vere for de Offtebet: Børns Møderne Arf 1000 RXDr Hofuet stoel aldelis fri oc Krafuisløs, Effterdj der til er skeet engang paa skifftet Udlag udj gode rigtige oc U-Caasserede Handskriffter som da alle vare Visse noch, oc af brneneis Egen Fader udsat paa rente til sine børns beste, som oc af prouisten self samme tid blefue andtagne oc bortføre fra arfue tompten at leveris til Hr Christopher Børnenis respective Morfader oc Formyndere Effter Prouistens skrifftlige Revers oc skiffte brefuets formeldning etc. Oc derfor Jngen at burde suare børnene for deris Møderne Arf de 1000 RXdr Uden Hr Christopher som fyldest udj Handskriffter, der til hafde beko9mmet, oc Jngenlunde sig Ellers hans hustrue plichtig at Vere Effter Prouistens Slutning udj skifftebreffuet, nogen Cavtion at insdstaa for de Handskriffter, som udaf boet ere Udtagne til denne Arfs fgulde betalning. Hvorimod dog Hr Christopher hart protesterer, besynderligen imod Tvende Peder Pedersøns handskriffter liudende tilsammen paa 300 RXDr sig aldrig nogen sinde at hafue Verit med dennem fornøyet (1) JndVendende imod Prouisten :/ sig strax, da hand bragte disse Udlagde Handskriffter til hannem at hafue benegtet dennem iche udj betalning at andtage, efftersom ingen Cavtion fra Enken effter skifftebrefuets meldning fuldte med dennem, oc Der Prouisten VCille Jengenlunde tage oc føre Handskriffterne med sig tilbage igien, men lod dennem ligge effter sig udj Borgen, da at hafue af Prouisten siden, effter baade mundtlig oc skrifftlig Conferentze, bekommet saadan suar: At habnd icke hafde taget Handskriffterne af ben effter deris (nemlig wenkens oc Hr Peder) mening, ey heller at hafuen effter deris (nemlig Enkens oc Hr Peder) mening, ey heller at hafue anammet dennem paa Hr. Christophers Veyne for fuld Vænd oc betalning, Hvorfore Hr Chistopher formner icke at hafue Kundet sig noget med Dennem fefatte, men det burde hafue sømmet Prousiten, at hafue strax ført diss Handskriffter til Boen igien, oc icke imod sin Egen Hand oc udstedde Skifftebref Andtaget dennem af enken uden nogen Cavtion fra Hende, med mindere hand Vilde self dennem Jndkrefue eller betale. etc. (2) Forregifuer de imod Hr Peder Brandal, at som hand, (1) udj adskillige sine skrifuelser vedgaar disse tuiflraadige Handskriffter at ligge hannem endnu paa halsen oc ForVolde hannem oc hanbs hustrue mangen uroe oc bekømring. 2. hafuer oc tilligemed sin SVoger Hr. Absalon taget disse Handskriffter til sig, reyst der med til Peder Pedersn, pengene effter dennem opsagt, saøgt oc Kræfuet, da formener Hr Christopher, at Hr Peder hafuer der med fuldkiommeligen oc udj alle maader bundet sig fast med samme Pder Pedersøns Handskriffter etx. Oc setter derfore i Rette, enten Prouisten Hr Christen Hegelund, eller Hr Peder Brandal, eller de begge tillige bør at suare til disse Handskriffter:

Jmod beggis saa Vel Hr Peder Brandals, som Hr Christophers forsetter Prætenderer Hr Christen Hegelund sin Uskyldighed oc Rettmessige forhold udj dette skiffte, forreVendende: (1) At hand effter Enkens oc Børnenis Frenders venlige bøn hafuer paataget sig de Udlagde Handskriffter til Børneneis Formyndere at levere, efftersom hand eragtede

82.

det ret oc billigt, at formyndere, som her effter dags Børnenis penger skulle forrestaa, oc saa handskriffterne skulle leveris oc de iche Dennem beholde, som pengerne der med betale vilde, formenendis, at med mindere beuiisis Kunde, hannem iche Ærligen oc troligen Alle Handskriffterne at hafue, effter sin beuiis oc lffte, fra sig lefuered, hand da fri at Veree for der til at suare. (2) Art hans slutning udj skiffte brefuet ingenlunde hafuer den mening som Hr. Christopher.

Vil der udaf udføre, Nemlig, at Hr Madzis enke, endoc effter Børnenis Møderne Arf Var aflagt Ved Handskriffter af boet, skulle enda forskaffe cation for samme arf, men at hafue sit henseende til deris fæderne Arf, hvilken endnu Jndstaaet hos enken oc vaar Ubetalt etc. HVor paa en hver for sig Var Dom begierendis.

Da effter tiltale, Giensuar oc denne sags leylighed, er saaledis Her om for Retten afsagt:

Effterdi Klarligen udaf skifftebrefuet fornemmis Børnenis Møderne Arf at Vere for ud at BOet effter deris Sl. fader udtagen, oc udj U-Cassesserede handskriffter udlagt, Hvilke Handskriffter Hr Christen Jensøn Hegelund, imod beuiis, som oc udj Retten er AndViist, hefuer till sig Anammet, oc lofuet Dennem til Hr Christopher Pedersøn i Borgen at lefuere, Hvor iblant Specificeris oc nafn giffueis De tVende omtVistede Peder Pedersøns Handskriffter som UJndføris udj skifftebrefuet pa. 2 Sub No. 4 et 5. Endoc forfaris udj samme skifftebref pag. 1. Børneneis Fader effter egen begiering oc løffte self saaledis at have udsat sine børns penge oc Møderne Arf paa Rente. De omtvistede Handskrifffter siden de engang af Hr. Christen ere Anammede oc fra Boet bortførte, ere oc ichke i Boet igien louligen idnførte eller anammede, eller Prouistens beuiis der imod tillagde Kaldet, Thi have Vi icke retter Vist at Kiende, end at Sl. Hr Madzis enke Magdalena Jørgens datter nu Hr Pder Brandals hustrue, io bør for alle de handksriffter , som til hendis stedbørns Møderne arfs afleggelse paa Arrfueskifftert ere udtagne oc fra Boet bortførte, oc siden igien iche er e af hende eller hendis hosbonde andtagen eller beholdne, aldelis fri oc krafuisløs at ver, oc ey pliktig til Vider Caution Derfore at indstaa, Anseende det baade effter Prouistens egen Forklaring ofuer sin slutning udj skifftebrefuet, saa oc effterr A. B. 14. Capit. er ubillligt, at enken skulle til tuingis Videre Cation at gire Børnene for deris Arfuepartend som hun self hafde omgaat godts oc Jefne penge:

Men effterdj Hr Christen hafuer udj skifftet Jndført de omtvistede Peder Pedersøns handskriffter til fuldkommen udleg, lige ved Andre udlagde Handskriffter for Børnenis formynderis Villie eller Vidskab Andtaget Dennem til Børnenis formyndere Hr Christopeher Pedersøn at levere, hafuer dog udj saa lang tid nu flux udj 10 Aar, da Hr Christopher negtede disse Handskriffter til nogen betalning paa Børnenis Veyne at antage, iche forskaffet nogen anden vederlag der i steden udaf Boet, at der med Kunde Kommet til rigrighed: Thi vide Vi icke rettere at kiende, end at Hr Christen Hegelund bør self at beholde disse omtvistede Peder Pedersøns Handskriffter oc indstaa Børnenis Formyndere for den fulde betalning Derfore, med mindere hand inden to Maane der Effterad Denne Voris dom er hannem Vorden Ankyndiget, Kand fremføre Anden beviis, Hvor Udaf fornemmios Kand Hr Christopeher at have ene ved skrifftlig revers eller Anden Mundtlig løffte oc forplicht bundet sig fast til disse Handskriffter at andtage for fuld betalning.

Den 8. Aprilis psentibs hans Excell: Vice-Cancellarij Fuldmegtig, Velfornemme Peder Hansøn raadmand, Hans VelærVerd: Bispen M. Niels eneVoldzøn randulf, M. Amb: Hard: Hr Jens Søfrensøn, M. Clavs Nielsøn, Hr Samuel Hansøn Hr Jens Jonæssøn møtte i Retten Velfornemme Thomas Christenmsøn paa sin værmoders Maren Søfrens D: M. Arnoldj Effterlefuerske, som hafve ladet i Rette Kalde M. Hans Daberg, som oc personligen møtte. Ciationen blef i Retten lagt oc oplest. Maren Søfrensøns Jndleg blef oplest. En bevis af Hans Nielsøn blef i retten lagt oc oplest. H. Hans Dabergs Jndleg blef i Retten lagt oc oplest. thomas Christensøn Frem eskede Bøxel Seddelen af Hr Hans Daberg, som och blef i retten lagt af M. Hans, som begierede at motte i Retten forblifue til paakiendelse. Maren M. Arnoldj regenskab imellom sig oc M. Hans Daberg blef i retten lagt. Hr Jørgens beviis til Maren M. Arnoldj.

Sagen blef optagen til nestkommende fredag effter pdichen den 10 Aprilis.

Eodem die møtte i Retten Hederlig oc Vellærde Mand hr Jens Hansøn Sogneprest i Goloppens gield, som hafue i Retten Citerit Hr. Erich eliæsøn hans Medtienere. Profuisten Hr Absolon Jørgensøn møtte effter Citationen i egen person. Jacob SVartenberg møtte paa det besøfuede qVindfolks Veyne. Ciationen blefi retten lagt oc oplest. Hr Erich Eliæsøn møtte iche, ey heller nogen paa hans Veyne. Hr Jens Hansøn Fremlagde til oplestning en skrifftlig beskichelse om Hr Erichis Forseelse med Synneve etc. Hr Jens Jndleg blef i Retten fremlagt oc paategnet. Anders Mogensøn Ved bet: sin fuldmegtig lod Jndlegge sit Jndleg paa sin dastters veyne, oc oplest. Provisten, en Srifftlig Testification Under 6 Mends Signeter om det besovede qVindis absolution oc Detz forhold, Jndlagde til oplesning. Hr Absolon Jndlagde videre en Copie af sin skriffuelse til Hr Erich Eliæsøn at hvis hand befant sig skyldig i dett som SynneVe Jens datter ham hafue angiffuen, hand da Ville entholde sig fra Embedet, HVoreffter hand strax Uden nogen foruar forlod menigheden oc bortreyste. Hans Kongl. May Bref Angaaende rasmus Pedersøn Findis Succession udj Capellaniet i Gloppens Gield etc. blef i Retten lagt oc paategnet. Der paa afsagt saaledis:

Efftersom hans Ko. Mayt: Bref forhverfuet effter Hr. Jens Hansøns eller Underd: Supplication formelder, Hr Herich eliæsøn capellan udj gloppen at Vere for leyermaal angiffuen, saa hand der ofuer Ved sit Kald ety skulle Kunde forbliffue. Oc der hos saa fremt det sig saaledis forholder, Naadigst beskicher oc forordner rasmus Pedersøn at Vorde Capellan udj Hans sted etc. Hvilket hans Ko. Mayt: bref nu udj retten er anViist oc oplest: Da, Endog hverken Hr erich self, eller nogen paa hans Veyner er mødt effter stefningens Jndhold, noget at suare: hafver vi icke, alligeVel, sagen lengere Kundet opsette, besynderligen, Effterdj baade Sognepresten for sin skrøbelighed en Capellan behøfuer, Saa oc C4 Recess Lib 1 Cap. 1. Artic. 27. siger Klarligen: at Sager som høer hen til Kirke Ordin: oc Vorder Jndstefnt til Prousite eller Lande Mode, maa icke Utilbørligen opsettis: Men af Lehns Herrebn oc Bispen effter ordin: lydelse søgis oc dømmis. For Det tredie findis ocsaa He Erichis egne skriffuelser, som Sagen noxom forKlarer, oc tilkiende Giffuer Hannem udj tillagde leyermaal skyldig at vere: Thi effter Jndlagde Documenter meldende om Synneve Jensdatters bekiendels paa Hr Erich baade hemmeligen, oc i Aabenbare skrifftstaaelse saa oc i hendis Børnefødzell, at Hand oc Jngen Anden Hendis rette barnefader monne Vere, sampt oc Effter Hr. Erichis Egen bekiendelse oc tilstaaelse: Hafver Vi icke vist rettere at Kiende, End at Hr. Erich io for saadan sin grofue Forseelse, oc leyermaal sit Kald i gloppen saa Vel udj Capellaniet, som udj Successionen paa Pastoratet har forbrudt.

83.

Die 10. Apr. blef igien holdet Consistorium, oc da i den sag imellom Sr. Willom Cucheron oc Hr Peder finde saaledis afsagt:

Effterdj hans Kongl. Mayt. bestalter General QVartermester Sr. Willom Cucheron icke hafuer ladet noget for oss frembringe, Hvoraf beusisi Kand, Hr Peder Finde enten at hafue denne Commission forHverfuet ey heller at Vere formedelst Cucherons forretning udj samme Commission, blefuen den omtvistede Grund raadig, det hand dog baade Supplicando for hans høye Excell. Gyldenløv, saa oc nu her for Retten hafuer ladet andrage, settende i rette, om iche Hr. Peder Finde bør strax erstatte oc Vederlegge hannem for sin, udj denne Comission, andvent4e omkostning, i det ringeste 150 RXDr effter lougen oc C$ Recess. Lib. 3. art. 33 pag 337. Hvor imod Hr Peder Finde 1. prostesterer sig aldrig nogen sinde at hafue enten begieret denne Commission eller Vist af den at sige, ey heller ringeste Varsell der om hafft, refererendis sig til Hans Kongl. Mayt. bref af dato den 12 Avg. 1669, Hvor udj hannem Allernaadigst bevilgis oc tilladis omtvistede Grund, saa hand formener, at hand hverken behøfuede, ey heller Kunde Andeis af nogen, saa daarlig, at skulle forhverfue Commissarier ofuen paa Kongens bref eller giøre sig slef disputerligt Det hannem Allerede Var Allernaadigst bevilget oc tilladt, oc Hannem med all rette tilhørende:

II Klarligen beusier Hr Peder saa vel af Hr. Cucherons erklæring giort effter offtebet: Commissions tilhold den 18 Jun. 1670. Som oc af sit egit skrifftlige Jndleg oc protestation imod samme erklæring som hafuer Værit udj Rett4en for de Kongl. Commissarier i Københafn den 27 Avg 1670, at hand ingenlunde, formedelst Hr. Cucherons Erklæring oc Forretning, er blefuen raadig ofuer omtvistede Grund, men heller at Vere formedelst den tilllige med Oberst Lieutenant Christian Niløsn Holbergs Erklæring forAarsaget sig en Københafns reyse med stor Umage oc omkostning at paateage, sin sags rigtighed ydermere at forklare oc demonstrere, hvor effter hand siden ey Kongebref, oc Confirmation paa det forrige hafuer erlanget.

Effter saadan beskaffenhed hafver Vi icke Videt rettere at Kiende, end at Hr. Peder Finde io For Hr Cucherons Fodring for prætenderede omkostnings erstatting bør aldelis fri at vere, oc hand den at søge, effter allegerede C4. Recessis tilhold pag. 337 hos den som denne Commission andholdet hafuer.

Den 29 Aprilis blef holdet Consistorium, oc da er oplest Hans Kongl: Mayt: Naadigste bref om Kobberskatten, sampt paategnet.

Den 4 Maij blef holdet Consistorium, præsentib: Rev. Dn. Episcopo. Lectore rectore et Notario møtte i Retten rasmus rasmussn som for skyld oc Gield hafue ladet Citere Maren Søfrensdatter Sl Hr Jacob Studs Effterlefuerske. Jens Jensøn Procurator møtte paa hendis Veyne. Ciation i retten lagt oc oplest. Obligationen blef i retten lagt oc paategnet. En Missive fra Hr Jacob Stud till Mette paa Watne i retten lagt oc paategnet.

Jens Jensøn protesterer her imod, at Maren Søfrensd: berettet sig at have effter Sl. Jacob Stud holdt tVende skiffter baade effter H. Peder Ananiæsøn saa vel effter hr Niels Bugge, hendis Sl. Mænd, hvor Mette Watne da burde hafue Giffuet sig and, oc sagt sin betalning, endoch i skifftet effter Sl Hr Jacob Stud, Formener derfor, for Mette Watnes eller hendis fuldmegtigis prætenison, at ver forskonet. En allmindelig fuldmagt af Mette Watnis arfuing til rasmus rasmussøn i retten oplest oc paategnet. Parterne effter tilspørgelse, hafde intet Videre i Retten at Jndlegge.

83 b - 84.

Disse tvende sider ere

formedelst u-agtsomhed

offuersprungen.

Affsagt: effterdj Maren Søfrens datter lader forregiffue sig iche nu saa snart at Kunde finde det Jndstefnte Skiffte bref effter Sl. Hr. Jacob Rasmussøn Stud. berettende der hos sig al delis ingen Kundskab at hafue om denne Gield. Ey heller den at have verit søgt hos TVende hendis Sl: mend som hun i Ekte hafuer hafft siden Sl. Hr Jacob: Oc ey paa skifftet effter dennem fodret, hvilket hun formener billigen burde Værit skeed saafremt den enda iche hafde verit betalt. Rasmus Rasmussøn som tillige med Niels Ræff, paa Niels Jacobsøn Veyne ere befuld megtigede at Anamme oc oppebære qVitere, Giøre oc lade ligesom Niels Jacobsøn self personligen Kunde Vere tilstæde Med al Sl. Mette Povels datters Boets gield, som mere bet: Niels Jacobsøn paa hans Hustrues Veyne Arfueligen var tilfalden Hafuer dog iche ved dwet skiffte bref oc Registrering holden effter Sl. Mette Povels dastter nu giort oss Nogen forklaring, at denne Fordring blant Anden rigtig Gield findis Jndført, hvilket Ufeylbarligen bør Verit skeed, saa fremt den, i Retten Jndlagde Handskrifft skal Kiendis at stande ved Magt: Thi Kand Vi dis forinden i denne tVistighed iche noget endeligt5 Dennem imellom Kiende.

Die 18 Maij Præsentibus Rev. D: Episcopo. M. Ambrosio Hardenb: Dn. Jano Sever. Lectore. Notario, Dn. Jano Jonæ, Dn. Johanne casten. D: Rubberto Pfeffio blef hans Kongl. May. Skatte bref lydeligen oplest oc paategnet af Køpbenhafn den 1 Maij 1764.

Die 22 Julij Præsentibus Nobiliss. et Excell: Dn. Cancellario, Clariss. Dn. Episcopo, M. Ambrosio Hardenbech. Dn. Otthone Johannis, Dn. Jano Severini. M. Clavdio Bleching. Dn. Samuele Joh. Dn. Jano Jonæ møtte i Retten paa Bergen Dom-Capitell Arrent Mørk, som Ved Rigens Ciation hafue ladet sin Broder Berent Mørk i retten Citere til at hindre hamn fra et Ekteskab med Eoel SimensdatterBiering. Berent Mørk i Egen Person møtte Udj hvis paahør Ciationen lydeligen blef oplest oc paategnet. Brent Mørk lod til oplesning sit Jndleg frelegge oc oplest, det oc skede. effter tilspørgelse hafde parterne intet Videre i Retten at Jndlegge, Videre end Arent Mørk refererende sig til sit Jndleg.

Sagen blef opsatt til nestkommende fredag effter pdichen, da Arent Mørk at forskaffe i Retten de Cantoriskis privilegier hvor ued forbiudis nogen sig Udi en ekteskab at Nedsette Førend de rigtig afsked fra Cantoret hafuer, saa oc Berent Mørk at Forsakffe en skrifftlig testificatz fra sin Herdkab om Hans tienistis ForValnings rigtige Clarering.

Den 24 Julij nest effter blef igien holdet Consistorium. Aarent Mørk fremstod oc Jndlagde en Copie af den punkt at nedersette sig udj Byen af de Cantoriske privilegier. Dernest Fremlagde Berent Mørt en beskichelse til Oldermanden Claus Eden med suard der paa. Noch Jndlagde Berent Murk sit Jndleg til oplesning. Parterne effter tilspørgelse hafde intet Videre i Retten at indlegge, men paa begge sider E(-kede dom effter Jndlagde Documenter.

85.

For Retten afsagt saaledis:

Efftersom Berent Mørk befindis at Vere Kommen til den ALder ofuer 28 Aar, som hand forregiffuer, da hand icke lenger stander under Formyndere: Men burde billigen sit Eget Gafn oc beste at forstaa. Siger ocsaa i sit Jndleg: sig dette Ekteskab med Boel Simensdatter med Velberaad Hue udj Herrens Nafn at hafue forretaget. Jlikemaade udj det suar, som den Contoriske Oldermand Clavs Eden Hafuer Gifuet fra sig til Berent Mørkis Beskichelse Mend, Angaaende bent:e Bærents tienistis ForValtning oc legnets forhold paa COntoret, befinder Vi oc, at Oldermanden Hverken for sin egen person, eller nogen paa Contoret at Vide Hannem noget at beskylde, eller Anedet at Efftersig, end det som erligt eri Alle Maader. Ey heller er her for os nogen fremkommen, som paa Hans forrige Herskabs Veyne hafuer hafft noget mod Ham at prætendere, Hvor ued dette Ekteskab Kunde Hindris eller oppeholdis:

Thi hafuer Vi iche Vist Rettere at Kiende, end at det bør Bærent Mørk frit at stande, sit forrehafuende Ekteskab at fuldbyrde, Dog effterdj dett billigen hafde sømmet ham saadant Verk icke saa hasteligen at hafue besluttet, før end forregaaende Raadførsell med foreldre oc Venner, Kand Vi oc icke befinde hans Broder Aarent Mørk at hafue hafft nogen Uskiell til det forbud oc hinder, som hand i samme forrehafuende Ekteskab hafuer Giort af Broderlig Kierlighed oc formening til hans broders beste: Oc derfor icke heller vere forpliktet nogen skade eller omkostning at lide.

Die 29 Julij Præsentib. Rev. Dn. Episcopo. m: Clavdio Nicolai, Dn. Samuele Johanbiis. Dn. Jano Jonæ Møtte i retten paa Bergen Dom-Capitell Henrich Reutzer, som hafue ladet i Retten Citere M. Ambros: Hard: Hr Otthe Hansøn Hr Jens Søfrensøn. For Hvis hand har dem til at tale effter Ciationens Jndhold. Citationen blef oplest. Til opleste Citation, fremstod at suare de Citerede, at de iche Kunde nekte, at io den Sl. Mand Præsident Ved en af sine tienere forleden Midfaste sist afuiggt fremscihet en Seddel Under den Sl. Mands egen hand, med Venlige begiering at de den af pdichestolen Ville afkyndige: anlangende noget gots som ham i hans fraVerelse Var frakommen, at gud ved Kirkens almindelige bøn, Ville det Obenbare oc opdage: Men at de skulle meddele der af nogen en Copie eller Gienpart, hafuer de det iche tordt Understaa, Uden Øfrighedens forregaaende avthoritet oc befalning. Først fordj de formener, at ingen hafuer at prætendere paa hvis udj Guds huse blifver forrettet Uden den Christelige Øfrighed, som Gud oc hans Mayt: hafuer satt over dem. For det andet er oc den Sl. Mand præsidenten strax der effter Ved døden affalden, For det Tredie, da formenis.

85 b - 86.

Disse tvende sider ere udaff

U-agtsomhed oversprungen.

at de som Vil hafue en Copie der af, burde søge den Sl. Mands effterlatte børn, hvilke best, er der om bevust, Hvorfore deris Sl. Fader har ladet saadant afkyndige. For det Fierde, da Ville de nødig styrke nogen udj rette: men langt mere effter deris Embedis plikt der paa Arbeyde, at de som i Trette lefuer, Kunde reconcilieris, oc komme til en broderlig Forligelse. Hvilket ehr deris suar til Henrich Reutzer, der her for Retten begierede en Copie sig at motte meddelis, af Forbet: Sl: Præsidentis Seddell, Hvilken Seddel de oc en hver for sig effter Stefningens Tilhold hafuer lagat udj retten, oc den hans Velærverd. Dno Episcopo lefuerit, med begiering: at de motte faa den siden igien, naar udj Sagen Dømbt er, enten de skal gifue en Gienpart der af til Henrich Reutzer, Eller iche?

Henrich Reuzer fremstod, oc Var en ydermere begierende en Copie af det Scripto som de Hederlig Pastores af Predichestolen effter Præsidentens begiering hafve afkyndiget, oc det Under Dom-Capitels Seyl.

Effter at Ministerium er et Forligelsis, oc iche et trette Embede: Vide Vi iche rettere at Kiende, end at Sognepresterne her udj Byen, sig io tilbørligen hafuer forreholdet, der udj: Jche nogen Copie fra sig at udstæde, af hvis dem fra Sl. Præsident Garman skrifftlig har Verit tilstillet af deris prædichestoler at afkyndige, den for Verslige Rette oc Tinge udj Trette sager at fremføre. Oc Effterdj nu Sl. Hr. Præsident er allerede til sin fred henganget, oc udj Herren hensofuet, Vide Vi oc iche at Kunde Understaa oss, at Kunde meddele Henrich Reutzer, eller nogen Anden, nogen Copie Under Capitels Sigill af samme, den Sl. Mand til Presterne ofuerlefverede skrifft som nu af Presterne til Bispen her for Retten er ofuerlefuerit oc anViist. Men hvis Henrich Reutzer saadant endeligen Vil hafue, da bør den Sl. Mands børn oc Arfuinger først der om at tiltalis. Oc i midler tid beholde Sognepresterne self den Sl. Mands skrifft, som de af deris pdichestole have afkyndiget til god beVaring, om Videre behof Giøris.

Die 23 Septembr: psentib: hans Excell. Cancellarij Befuldmegtiget Peder Hansøn raadmand, M. Niels eneVoldzøn randulf Superintendent, M. Ambrosio Hardenb: Hr. Samuel Hansøn møtte udj Retten Maren Pdersdatter som hafde i Retten Citerit Povel Rasmussøn, der self i retten møtte. Ciationen blef oplest. blef siden indlagt Maren Pedersdatter som hafde i retten Citerit Povel rasmussøn, der self i Retten møtte. Citationen blef oplest. blef siden indlagt Maren Pedersd: Supplicat: til Obersten, med Pofuel rasmussøns resolution der paa. Under en hvers haand. Der effter blef indlagt til oplesning en examen af Slottet. Pofuel rasmussøn blef tilspurtdt om hand iche hafde begieret Maren Pedersd: til Ekte? Det hand iche Kunde benegte: Men sagde, Ja. end en skrifftlige testification fra Arkie Sl: Richerts oc Jens Jensøn indlagt oc oplest. Pofvel Rasmussøn blef tilspurdt, hvad Aarsag hand hafuer, hvorfor hand Ville forlade oc iche holde sit Ekteskabs løffte? effterdj hand først have ladet hindis Madmoder tiltale derom.

87.

Dernest holdet en tidlang sammen i et huuse, oc for det Tredie, er der paa med hende ganget til Guds bord, at Ville der effter fuldkomme deris besluttede Ekteskab? Her paa hafver Pofuel Rasmussøn iche Villet suare noget Egentligen. De tVende indstefnte prof møtte i Retten oc Vedgich at de hafue Gaaet Maren Pedersdatter bud til Berete Torstensd: oc Varet hende at hun iche skulle befatte sig med Povel Rasmussøn med Videre. Berete Torstensd: møtte oc i Retten, oc effter tilspørgelse, sagde sig i denne sag iche at have noget at indvende, men bekiente, at hun hafde lofuet Povel Ekteskab, oc der paa Var ganget til alters med hin Anden, ellers begiente hun at hun Viste sig fri for hannem. Povel Rasmussøn oc Maren Pedersd: blef igien Jndkaldet, oc effter tilspørgelse Vedgich de at have søgt seng med hin Anden.

Afsagt:

Efftersom befindis, PoVel Rasmussøn for nogen tid siden at hafue forlofuet sig med Maren Pedersdatter, oc der paa lovligen tilltalet hendis. . . . . . Hafuer oc, effterad bet: Maren Pedersd:for denne Aarsag skyld, sin gode tieniste quiterit, holdet sig tilhaabe med hende i et huus, oc søgt seng med hende; Er oc siden med hende tillige gaaet til Guds bord, i meinig der paa at Ville fuldbyrde deris Ekteskab. Pofuel rasmussøn, oc icke Veed hende noget at illegge hvor ved hand Kunde hafue billig Aarsage, saadan sit forsett igien at forandre. Jlike maade hafuer oc Maren Pedersd: saa Vel af hendis førrige Madmoder Arkie henrichsdatter, som oc af hendis Jtsige Madfader Jens Jensøn Procurator et got skutsmaal om hendis Erlige oc tro forhold. Hafuer Vi iche Vist rettere at Kiende, end at Povel Rasmussøn bør io at forblifue Ved Maren Pedersdatter, oc det engang besluttede Ekteskab forderligst at fuldbringe, oc sig her effter dags icke Videre tilhold eller omgiengelse at søge med Birrete Tostensdatter, besynderligen, effterdj hende hafuer Værit varskuet fra Maren Pedersdatter om Povel Rasmussøns Forlofuelse med hende Under tilbørlig straf.

Die 30 Octobr: præsentibus hans Exc. Cancellarij Befuldmegtiget Peder Hansøn Raadman, rev. et Clariss. Dn. Episcopo, Mag. Ambrosio Hardenbech, H. Otthe Hansøn, H. Jens Hofman, Mag. Claus Nielsøn Bleching, Hr. Samuel Hansøn møtte i Retten paa Bergen Dom-Capitel Anna Cordes, som hafue Ved sedvanlig Citation i Rette kaldet sin trolofuede Festemand Hinrich Bløess. Citationen blef oplest oc paategnet. En attest fra Lubech om bet: Hinrich Bløsis Forhold mod Anne Cordes er oplest oc paategnet. en Missive fra Lubech af dato den 30 Junij 1672 blef oc i retten lagt oc paategnet. Jligemaade gaf M. Ambrosius pastorl: Anna Cordes en god Testification om hendis Christelig forhold i lefnet, medens hun var i domkirke Sogn, sampt Hr. Otthe Hansøn gaf hende et got skutsmaal udj hvis Sogn hun opholder sig.

Blef afsagt:

Efftersom Anne Cordes, effterad hun An. 68 er blefuen trolofuet med Hennrich Bløes, strax der effter er af hennem forlat, oc der hun siden er reyst effter hannem til Lubech, der hand atter hafde indladet sig i ett andet Ekteskab med et Andet qVindfolk Nafnlig Barbara Sehandes, oc forhverfuet Consistorij Dom, hvor udj siste Ekteskab med belt:Barbare agtis Ugyldig, oc det første med Anna Cordes for Gyldig, hafuer bet:e Henrich Bløes dette altsammen Uagtet, Ganske forlat oc entholdet sig fra hende, oc bortreyst saa som af den Missive, nu i retten lagt, noxom erfaris, Saa at Jngen nu paa fire Aars tid, hafver Vist hvor hand er Henkommen. Hun her imod hafuer af Sognepresten her paa steden, hvor hun sig har oppeholdet, Et Christeligt Vidnisbyrd om sit lefnets ofrhold, Hafuer Vi iche rettere Kundet Kiende, effter Ordinancens Medfør, at hun sig io udj et Andet Ekteskab effter Guds Forsiun maa Jndlade, oc for forrige troløse festemand Henrich Bløes her effter aldelis skilt oc entlediget.

Die 30 Novembr. Præsentibus M. Johanne Daberg, Mag. Clavdio Nicolai, Dn. Samuele Johannis Comparerede paa Bergen Dom-Capitel Erlig oc Velagte Mand Anders Pyck, Fuldmegtig af Peder Ellingssøn som hafue ladet Jndstefne sin trolofuede FesteqVinde for malitiosa desertione, det Stefningydere Forklarer, som i retten til oplesning er fremlagt oc paategnet. Tings Vidnet her om blef oc i Retten lagt, oplest oc paategnet. Ydermere blef en skrifftlig testification her om af Hr Absolon Jørgensøn i Retten lagt oc oplest. Jngen Møtte paa Elin Siursdatter Veyne.

Afsagt:

Efftersom, af Jndlagde Documenter befindis, Elin Siursdatter, siden hun var trolofuet med Peder Ellingssøn at hafue forseet sig udj leyermaal med en Anden Mands person Nafnlig Jørgen Engelbertzøn Sigdeste, sampt Mord paa sit Foster begaaet, hvorfor hun er bortrømt. Oc Peder Ellingssøn der imod af sin Sielesørgere hafuer et gor skutsmaal om sit Christelige lefnets forhold: Da, bør hand for forrige holdne trolofuelse Vere qVit oc fri, oc effter Ordinantzen maa udj et Andet erligt Ekteskab effter Guds Forsiun Jndladis.