Magistratens reguleringsforslag for allmenninger i Bergen 1702, med stiftamtmannens anbefaling for Kongen (12/6 1702)

Utgitt av © Tore Hermundsson Vigerust, Oslo 13. februar 2007.

Gjengitt etter samtidig kopi i Riksarkivet, Katalog 1122/01. Danske kanselli inntil 1814, Skapsaker, skap 14 pk 18A Bergen by), litra MM.

Hele arkivboksen inneholder kildemateriale vedkommende Bergen by. Teksten nedenfor er gjengitt bokstavrett med normaliseringer i bruken av store og små forbokstaver. Ord i skarpe klammer [...] er tilføyd her. I originalen er oftest personnavn blitt uthevet, og slik også nedenfor.

Lit: M.M.

Copie.

No 108

12^b Bergen, 62^0II

Een U–forgribelig Betenckning og Skiön om Allmendingernis forvidelße, og hvad mere ved denne avbrente Byes opbygning kunde tiene.

Det havde været tienligt, og endnu er, at saa rigtig Forrettning blef anbefalet de 16 forordnede Mænd med flere af Borgerskabet nöye at betencke og effterßee, saa som det dennem meest er betreffende, men som begieres vores underdanige Betenckning derover, Da saavit det nu i en hast kand skee og forfattis, er det denne:

[1.] Fornemmelig vil observeris, at formedelst Grundernis Nödvendighed og for Handel og Vandel beqvemmelighed ey forviidelsen til Almindingerne giöres större, end mand med god overleg kunde befinde nödvendig til Jldsvaade at Resistere. Og skulle da den U-forgribelig meening blifve, at det Spacium af 70 til 80 alen kunde være nock.

[2.] Dernest maatte Considereris, at ved Söemaalet av Almendingerne ej Söeboder maatte sættis hin anden nær paa 100 alen, som alltid maatte blifve det Spacium neden for, hvor Almendingernis Muurede Huuse endis.

[3.] For det Tredie, hvor Grundmuurede Huuse allerrede er opbygde, og det treffe Hiörnet av Almendingen, da kunde de blifve bestaaende, om det end var udj det forskrevne Spacio av alnemaal.

4. De Grundmurede Huuße, som staar fast midt i almendingerne, nemblig dend Nye Alminding og Rosencrantzers Alminding, kunde blifve bestaaende, naar vedkommende forsiuvnede dem med Platte velforvarte Tage, og Jerndöre for Vinduerne, og i stæden for træRender med Klinket lagd i Clement forvarede at ingen fare derved kunde befrygtes, og saafremt det icke saaledis indrettis, da ej tilladis at blive bestaaende.

Her effter fölger Betenckning om Almindingerne.

Den Nye Alminding.

Den Nye Alminding kunde strecke sig udj bredden ind ad langs Strandgaden paa den Nedre side fra Jacob Buschis Grundmuurede Huus till Hindrich Plattis avbrente Muurede Huus, som er 68 alen, oc löbe lige ned til Söemaalet i Wogen. Oven for strekke fra Hans Ottesen Schreuders Muurede Huus till Jan Henrichsens avbrendte Muurede Huus, som er 79 alen, oc löbe lige op ad, saa höyt dend kand indnaa, og ingen Huuße udj det Spacio for Enden at bygges.

Muur /: eller Rosencrantzis :/ Alminding.

Denne Alminding kunde strekke sig udj bredden ind ad langs Strandgaden paa den Nedre side fra Commerce Raad Thormöhlens avbrente Muurede Huus till Daniel von Erpecoms avbrendte Grund /: Hvilken Grund hand med muur igien opbygger :/ som er 73 alen og saaledis löbe lige ned till Söemaalet udj lengden. Oven for streke fra Hinrich Ravels Kielder-Muur til Jacob Philups avbrente Kieldermuur, som er 76 allen, /: og bör hand i ligemaade opdrage sin Gade Grund med Muur :/ saaledis strekke udj Lengden op ad till dend Höyde Almindingen haver, og der indfalde i dend breede Gade, som langs Höyden skall indrettis.

Torv /: eller Vaags :/ Alminding.

Denne Alminding kunde strekke sig udj bredden langs Algaden ind ad paa dend nedre side fra Gelmydens avbrendte Grund ind paa Organist Envold Könings avbrendte Grund, som er 70 alen, og saaledes löbe lige ned till Torfvet. Ovenfor strekke sig fra Herman Möllers avbrendte Grund till dend Grund som Kandstöberen Hindrich Hofnagel nyelig havde bebyggit, og nu avbrendt, og strekke sig lige op ad, og udlöbe ned lige Linnie over Blattis Hauge till Lunggaards vandet.

Bryggis Ports /: eller Wetterlevs :/ Alminding.

Denne Alminding kunde strekke sig udj bredden fra Hans Giefuers Bager ind paa Contoiret 100 alen, og som paa det Hiörne tvers over bemelte Gieverds findis it Grundmuuret Huus Abraham Wessel tilhörig, som udj Distancen löber nermere ind paa Contoiret, dersom det skall blifve bestaaende, da vill det forvares imod Jlden ligesom tilforn meldt er, om d etvende Huuße paa Nye og Muur Almindingen, og naar Söeboeder og loffte hereffter opsættis paa de Bolverck som ligge, lige over fra Contoiret, da maa alltid observeris at der i mellem i det minste, det Spacium av 100 alen er beholden, og denne Almindings bredde strekker sig op ad lige under Fieldet, og maa ingen Huuße for Enden byggis eller bevilges.

Den Alminding i Dreggen

Denne kunde streke sig fra Cort von Lübechs avbrendte Grund udj bredden ind paa de Contoirsches til det Spacium 80 alen, og det saaledes lige ned ad i Söemaalet, oc op ad löbe paa Mette Friskis Huus, som ligge paa dend yttre side, og Sivert Hansens Huus paa dend jndre side.

Hvad dend Communication belagner, som skulle giöres imellem Torv og Bryggis Port Almindinger som bereignis 100 alen udj bredden, da som derved bortgaar og ødelegger en stor deel Grunder till Handel og Vandel tienlig udj det heele Kaars Kirke Sogn, schulde det derfor siufnis skadelig for alle de trafiquerende Borgere udj Kaars Kirke Sogn, hvor af de fleeste ej andre Söeboder og loffter haver deres Kiöbmandsvarer at forvare, og med alt for stor omkostning, naar Handel drifvis, skulde fra Sandvig eller andre vit afliggende Stæder did udfare og afhendte, endten det skedde ved Kiöb eller Sal. Der for at forekomme dend störste Skade og U-schiell som herved kunde foraarsagis, Er dend U-forgribelig Sentiment derofver, at det kunde være nok, at det blef ved en stor Gade av den bredde, som dend der löber ned fra Raadhuuset till Torfvet, og da blefve alle Söeboed Grunder Conserverede, som Mand med Vandet kunde tilkomme, og saaledes skulle samme Gade hafve sin bredde fra 40 till 50 alen og strekke sig fra Johan Mejers avbrente Grund till Hiörned av Barbra Jollesis Kielder, og löbe saa lige paa Hiörnet af Abraham Wessels Huus udj Wetterlefs Allminding, og det indofver Torfvet udj en lige distance av 40 à 50 allen. Paa den yttre side fra Gelmeydens Söeboed-Grund, hen udj Wetterlefs Alminding. Saa jnden for dend Distance skulle blive beliggende de 50 alen, og naar afpælingen skeer kand det nytteligste derved observeris, og paa Packboederne sammesteds ingen Skorsteene at bevilge, og Huußene som vende till Almindingen at være alle Muurede.

Hvad dend Alminding belanger, som foreslaais at anleggis i Marcken, kunde derved forblifve, om det icke kunde for gott befindis, at naar Söefarne Fattighuuset ej igien paa dend avbrente Grund maatte opsættis for nærhed av Kirken, at ded da paa dend Grund ved LunggaardsVandet kunde sættes som löber i Almindingen, og da kunde Hospitalet sættes lige over paa hin side af Vandet, og det skulle siunes de beqvemeste Stæder till de begge Huuße at opbygge.

Hvad den Gade belanger, som langs Höyden fra Fridrichsberg ind ad Muuralminding foreslaais, da siufnes den tienlig, oc at dend bredde maatte udpæles mest paa dend Vestre side av Höyden, Paa det de nöttige Grunder paa dend östre side kunde blive bebygt, som og findes meest beqvemme og udlöbe lige ofver Calmer ned ad Engen.

Jblant andre Nödvendige ting, som ved denne Byes avbrendte Grunders bebyggning vil observeris, da kunde goed Anordning giöres.

1. At Jngen til Almindingerne bygger uden med Steen muur.

2. De som der imellem bygge med Træ, ej at opdrage det med for megen Höy bygning, men med platte Tage.

3. Jngen Suetag, Jngen Torfve Tag, ingen Skuure, Pothuuße, udstaaende Render ofver Gaden maatte tilstædis.

4. Ey heller Stockket Verk og forstupper at opsætte for Huusene ud paa Gaden lengere end 5 qtr alen.

5. Jngen at maatte bestryge deres Huuse med Tiære.

6. De Huuße som byggis paa dend Nedre side av Strand Gaden maatte ej anbindis med bag Voninger som tilföye Söeboederne og Loffterne stor skade.

7. Over Siöen hvor Söeboeder kand staae, maa ey Vaanhuuße opsættis med Jldstæder udj.

8. De som boe paa Översiden av Strandgaden maa ej heller bygge paa deres bagpladser ringe og smaa Huuße, med mindre det vender till en Gade at da een Kiöbsted bygning kand opsættis.

9. Maa det meeste mueligt, tagis i act, at bödkere, Snidkere, og Smedde, ej boe midt iblant Gade bygningerne, Men var nyttig at dennem andre beqvemme Grunder bleve tillagde som kunde betage dend fryct for fare for Jldebrand.

C Tuchsen. C Smitt. C Bagge. C Fæsting. L. Hanßen. H Wenvig.

Udj dette Werck, som fra framledne tider af hafver gifvet saa mange ypperlige Mænd at bestille og betencke og hvorudj saa mange desseine ere formerede og reformerit, kand sig icke have den Kiendelße till at skielne og Statuere at io anderledes maatte og kunde eragtes, hvad ieg for min Person kunde see, skiönne dißligeste av andris betenkende erfare, det hiemförer og Concilierer ieg med denne nerverende Leylighed og tilstand og till disse tvende Stöcker, at de Grunder som till Handel og Næring vare Eyermanden saa got som U-mistelig, disligeste brandfrj Kieldere og de igienstaaende faste Grundmuure, maatte saavit mueligt blifve i behold, og dernest at Almindingerne kunde i noget forvidis, saavit som det med de interesserendis minste Klage og skade skee kunde. Thi som Almindingen ere derfor, at naar Jlden skulle komme till en af dennem, dend da der paa kunde studtze, og ey gaa derofver. Saa er det min U-forgribelig meening, at med en forsictig anstalt og beskickelße för og udj faren, Jlden kand og bör styres /: Menniskelige viß at tale :/ förend dend kommer saa vitt. Jeg forstaar nu icke rettere end at det som Magistraten her haver affatted jo er udj dette Verck dend ligeste mellemvey, Thi er ieg eens med dem udj denne deres Samhældige Meening, henstillende dette udj alt till Kongl. Mayts. egen tykke og allernaadigste behag.

Bergen den 12 Juny 1702.

Ch[ristian] Stochfleth.